Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder 1736-47

1747

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO2 539, fol. 536:

I Jesu navn torsdagen den 12. januar 1747:

Til stokkemænd for indeværende år 1747 blev af retten udnævnt neml. 1. Jernved sogn: Knud Lassen [=> AO2 540] i Jernved, 2. Gørding sogn: Niels Pedersen i Gørdinglund, 3. Folding sogn: Mads Nielsen i Nørbølling, 4. Malt sogn: Michel Pedersen i Maltbæk, 5: Brørup sogn: Jens Boldvad i Tislund, 6. Føvling sogn: Christen Nielsen i Tobøl, 7. Holsted sogn: Anders Nielsen i Nørre Holsted, 8. Sneum sogn: Anders Knudsen i Tømmerby, som har at møde hver ting indtil årets udgang stokkemænds sæde at beklæde under vedbørl. straf.


 

Sagen Søren Pedersen af Rødding ctr. sr. Fischer fra Gram. Søren Pedersen og mr. Fischer vedtog at opsætte denne sag til idag 14 dage og imidlertid at formå vidnerne så mange som til stede er, godvillig til samme tid at møde, og de som ikke idag efter deres løfte er mødt, begærede parterne at måtte pålægges til samme tid at møde. Hvor da mødte samtl. vidner /: undtagen Mathiass Holdensen af Hulkær mølle og Niels Hveding af Bækbølling præstegård :/ som godvillig erklærede at møde idag 14 dage, d. 26/1, såfremt parterne ikke sender dem afbud. Mathias Holdensen og Niels Hveding blev pålagt at møde.


 

fol. 537:

Torsdagen den 26. januar 1747:

Sagen Hans Jensen Smed af Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj opsat til 2/3.


 

Mødte for retten Søren Pedersen af Rødding i sagen ctr. sr. Lorentz Christopher Fischer fra Gram. Fremæskede vidner. Sr. Hans Lorentzen og Mathias Kornbeck af Hulkær mølle, Willum Johansen af Nørre Lintrup, Hans Madsen og Jørgen ... af Åbølling mødte.

1. vidne, mr. Hans Lorentzen af Hulkær mølle:

  1. Om  han ikke kender Lorentz Christopher Fischer fra Gram?
    Lorentz Christopher Fischer fra Gram fremstod hendes højgrevelige nådes fru geheimerådinde og enkegrevinde Schack af Gram, hendes ridefoged og begærede herved, at den respektive dommer en endelig og udførlig kendelse, som består i imodtagelse af vidners førelse om vedkommende sager og ej at extravagere eller føre sagerne i vidtløftighed, om atg quæstionere vidnerne af hvad sagerne ej vedkommer, hvilket Fisker ikkuns bad, at den velerfarne og velvise dommer ville nøje efterse og betragte, hvad hans kgl. maj.ts forordninger indeholder angående sagers førelse, neml. at vidner ej i egen sag må quæstioneres videre end hvad hovedsagen angår. Thi før end hans contrapart, neml. mons. Nicolaj Ravn eller Søren Pedersen af Rødding, begge lige gode, er constituerede at føre [=> AO2 541] tingsvidne om formeldte hendes højgrevelige (etc.)'s fuldmægtig på Gram Lorentz Christopher Fischer hans conduite eller hvad det angår hovedsagen at stævne Fisker fra en anden reg... at høre vidner, attesters læsning og sligt andet, hvad de kan opdigte og påfinde formeldte Fisker til disrenunce, hvorfor han ikkuns kortel. bad, at den velvise dommer herhos således endel. ville resolvere, som han for hans kgl. maj.ts øjne ville være ansvarlig. Derimod hvis ikke skulle findes lovlig medfaring, reserverer Fisker sig så tiltale til sine tider og steder såvel til dommeren som vedkommende contraparter. - Retten antog vidnerne efter forrige kendelse og derhos tilholdt dem at udsige deres udførlige og rene sandhed om de ting, hvorfor er lovligt stævnet.
    Hvorpå vidnet svarede på den til ham gjorte 1. spørgsmål: Ja, han kendte mr. Fisker og havde hørt både af hans egen mund og andres, at han var fra Kejlstrup.
  2. Om indstævnte Lorentz Christopher Fischer ikke kom til vidnet i Hulkær mølle afvigte forår med 6. stude. - Vidnet svarede, han syntes ligesom han havde 6 stude med sig, men kunne det ikke erindre sig til visse. Dog forklarede vidnet, at mons. Fisker havde sagt, da han rejste nord ad landet, at han ville ned og have 6 stude.
  3. Om vidnet ikke ved og sig erindrer, hvem bem.te Fisker havde at drive forn. 6 stude. - Vidnet svarede, han syntes, at mr. Fisker havde sagt til ham, om han ikke ville skikke bud til Peder Jensen i Nørre Lintrup, han ville have ham at drive nogle stude for sig til Gram, hvilket vidnet og syntes at han efterkom, men kunne dog ikke erindre sligt til visse.
  4. Om vidnet ikke ved, at omvundne Peder Jensen kom til Fisker i Hulkær mølle, efter at han havde fået bud, og for ham som meldt bortdrev disse stude fra Hulkær mølle sønderpå. - Vidnet svarede, Peder Jensen kom ned til Hulkær mølle og talte med Fisker. Men om han bortdrev studene, vidste han ikke, siden han ikke så dem; dog det kunne nok være, vidnet havde set dem, men han kunne ikke erindre sig det til visse, såsom det er så lang tid siden.
  5. Om vidnet ikke ved og har hørt, at samme stude blev bragt sønderpå og over Kongeåen ved Åbølling. - Vidnet svarede, det havde han hørt, men vidste ikke, om det var så i sandhed eller ikke.
  6. På hvis ordre vidnet har hørt sligt er sket. - Vidnet svarede, at Peder Lintrup havde sagt, da han kom tilbage igen, at det skete efter Fiskers ordre.
  7. Om vidnet ikke ved, at ommeldte Fisker afvigte sommer eller forår har købt heste eller hopper i Hulkær mølle eller andre steder [=> fol. 558] her(?) i nærværelse. - Vidnet svarede, at mr. Fisker havde købt 2 bæster af nogle folk i vidnets hus og en hest af Mathias Kornbeck, på hvilken han red nord ad landet, da hans ridehest imidlertid stod til vidnet, til mr. Fisker kom tilbage igen; hvad heller mr. Fisker eller en anden mand da tog den hest ved hånden, som blev købt af mr. Kornbeck, det vidste vidnet ikke.
  8. Om vidnet ikke ved eller har hørt, hvor samme heste eller bæster blev henbragt. - Svarede, han havde hørt, at den hest, som blev købt af Math. Kornbeck, var på Gram. Men hvad de andre 2 bæster blev af, det havde vidnet ikke hørt.
  9. Om vidnet ved eller har hørt, om samme bæster endnu af sr. Fisker er bleven betalt eller ikke. .- Vidnet svarede, de 2 vidste han ingen rede till, men vidste nok, at der restede noget i den, som han havde købt af mr. Kornbeck.
    Fisker quæstionerede contra, om vidnet vidste ej, at Fisker havde betalt hvad penge han var skyldig til formeldte Mathias Kornbeck; ellers anså Fisker slige quæstioner for ganske ulovlige, hvorudi Fiskers mening består, at de kunne søge ham ved sit værneting, eller og at formeldte sr. Hans Lorentzen eller Mathias Kornbeck først måtte lade ham lovl. indstævne til vidners påhør, før end noget vidne om slige ustævnede spørgsmål måtte quæstioneres. - Vidnet svarede, at han havde hørt af Fiskers egen mund, at alle pengene for den hest var betalt.
  10. Om vidnet ikke selv for sr. Fisker står i caution til Mathias Kornbeck, tilmed om Fisker ikke nylig hos vidnet har bedt om delation til betaling, og om den begærte delation er forløben. -Vidnet svarede, det forholdt sig således, som spørgsmålet om formelder; men hvor stor summen er, en ten det er 5 eller 6 rdl., som endnu rester af købesummen, det vidste vidnet ikke.

Fischer under forrige gjorte reservation tilspurgte vidnet sr. Hans Lorentzen af Hulkær mølle, om han nogen sinde havde set Fisker eller andre på de steder med stude eller heste, som hans kgl. maj.ts told kunne blive defrauderet; der på Fisker begærede vidnets yderligere forklaring. - Vidnet svarede nej, det havde han ikke set uden hvis han havde hørt og afvunden. - For det 2. quæstionerede Fisker vidnet, om nogen af Fiskers contraparter, enten Søren Pedersen af Rødding, som giver sig an for at være Fiskers contrahovedmand i sagen, eller hr. ridefoged L..s brodersønner Christen og Andreas Hanssønner, begge af hr. ridefoged Lunds hus i Rødding, eller sr. Ravn af Skærbæk mølle, som her agerer for vedkommende omstævnte sag, om ikke enten af nogle havde været  vidnets hus, hvor de vidste, Fisker ville logere, når han var udi indstævnte sag til ting, og forlangte af vidne, om han i sit hus ville permittere, at de kunne få sag at overfalde Fisker, samt om  de ikke [=> AO2 542] havde talt med ham om indstævnte sag, hvad han derom var vitterlig, eller hvad han for retten skulle sige, når han der fremkom. - Citanten Søren Pedersen formodede, at dommeren ikke imod lovens klare ord og bydende tillader noget vidne imod ustævnte personer, såsom hr. ridefoged Lunds brodersønner med flere etc.. - En ... reserverer Ravn for sin person imod Fiskers alt for general anførte ublu og usande beskyldninger, for så vidt han dermed til Ravn måtte hensigte qvævis beneficia judes, som er på dansk: alle rettrens velgerninger, og imod ham forbeholder sig sin r4et til tid og sted. - Fisker svarede på citantens Søren Pedersens procurator mr. Nicolaj Ravns her udi retten indgivne vidtløftige harange, at han, neml. Fisker ikke aleneste enfoldig tiloldt sig alle lovens og forordningernes her udi alt indsluttede beneficia og velgerninger, ellers trøstede Fisker sig ved det gamle ordsprog: Fata cabellina nun stant ad vota carina; det er på dansk: Det står ikke til hund, at hors vil dø. Desuden agtede Fisker ikkuns mr. Ravns pralen og trusler ikkuns ganske ringe, og bad, at dommreren ville lade vidnet fremkomme og udsige sin sandhed på gjorte quæstion. Ravn for sin part besvarede dette ugrundede løse snak med sin forrige replique og alene bad dommeren at observere og betænke sr. Fisker for sin brugende vidtløftighed og pralende opførsel her for retten efter forordningen af 3. marts 1741. Fisker ikkun begærende, at den velvise dommer ville efterse hans kgl. maj.ts forordninger samt denne her for reten pralende mr. Ravns udflugter og extravagationer. - Retten kunne ikke pålægge vidnet at svare på denne af mr. Fisker tilførte quæstion, så vidt samme handler om ustævnede personer. Men på slutningen af mr. Fiskers quæstion forklarede vidnet, at ikke nogen havde talt eller overlagt med ham, hvad han i nærværende sag skulle afvinde. Resten af mr. Fiskers quæstion blev forbigået, indtil derfor lovl. bliver stævnet og kaldet.

2.vidne, mr. Mathias Kornbeck fra Hulkær mølle:

  1. ja, han kendte Fisker.
  2. vidste ingen forklaring at gøre.
  3. Om han ved eller har hørt, at forn.te Fisker har købt stude her i landet og samme over Kongeåen [=> fol. 539] ved Åbølling ladet udpracticere. - Vidnet svarede, han havde hørt, mr. Fisker havde købt stude her i landet; havde og hørt, at omvundne Peder Jensen havde drevet samme til Gram; men hvad tour de var dreven, vidste vidnet ikke.
  4. Om vidnet ikke ved og har hørt, at bem.te Fisker oftere har købt stude her i landet og ladet dem samme vej her practicere. - Svarede, han havde nok hørt, han oftere havde købt stude, men vidste ikke, hvor de var af bleven.
  5. Hvad tid det var ungefær, at Peder Jensen i Nørre Lintrup afvigte år for Fisker hendrev omvundne stude til Gram. - Vidnet svarede, det kunne han ikke sige til visse, men så vidt han sig erindrer, var det i april måned sidst.
  6. Om vidnet ved, at berørte Fisker har købt heste i fjor i Hulkær mølle, item når det var, og hvor mange det har været. - Vidnet svarede, Fisker havde købt 2 heste og en hoppe, om vidnet ret erindrer, i hans nærværelse i Hulkær mølle forleden forår.
  7. Om vidnet ej ved, hvor samme heste og hoppe af Fisker blev henbragt, og hvad vej dermed blev tagen. - Vidnet svarede, de kom fra Hulkær mølle og til Gram, det var vist; men hvad vej de tvende(?) kom, vidste han ikke; men efter spargement skal den ene være kommet over Kongeåen.
  8. Om vidnet ved, om Fisker har betalt samme heste og hoppe?

Men som formedelst aftenens påtrængsel og mørke vidnets svar så lidet kunne blive protocolleret, som noget videre idag forhandlet, så blev sagen til videre behandling og vidners afhør med begge parters samtykke opsat til idag 8 dage, 3/2.

AO2 543:

Fredagen den 3. februar 1747: (formedelst igår Kyndelmissedag)

Søren Pedersen i Rødding ctr. Lorentz Christopher Fisker på Gram. Søren Pedersen lod fremlægge en imellem parterne skriftligt forfattet forlig (fol. 541, 542).

AO2 545:

Forliget mellem Søren Pedersen og Peder Pedersen i Rødding på den ene side og Lorentz Christopher Fischer på Gram på den anden side sålydende:
Da der imellem mig Lorentz Christopher Fischer, fuldmægtig på Gram på den ene og mig Søren Pedersen og Pedersen, begge af Rødding på den anden side for adskillige retter er opkommen proces og trætte om 17 stude, en ko og en hest, som jeg Lorentz Fischer på Majbøl mark om natten imellem den 13. og 14. september sidstleden tl confiscation optog i formening, at derved ej forefandtes de forordningsmæssige attester og jeg siden ved denne processes drift er kommet i erfaring, der har været behørig attester på bem.te fæ, som vel blev mig på stedet til eftersyn tilbuden, men i hastighed ej af mig efterset eller modtagen, dog siden befunden at være forordningsmæssige attester, og fæet af bem.te Søren og Peder Pedersens egen og friheds opdræt, altså finder jeg det ikke at være tjenligt med denne proces videre at fortfare, efterdi udfaldet deraf er dubieus og lige så snart kunne komme mig som bem.te Søren og Pedersen til last. I den henseende renuncerer jeg herved på alle de prætentioner under hvad navn haves kan, som jeg til fornævntre Søren og Peder Pedersønner ved retterne har formeret og til den ende frafalder sagen med alt, hvad deraf dependerer in totum og således at jeg aldrig derpå mere skal tale, men for mig og mine herefter være død og magtesløs, ligesom alt, hvad derom ved retterne på mine vegne er passeret, skal være mortificeret og ikke komme bem.te Søren og Peder Pedersønner til penges udgift i nogen måder. - Derimod declarer vi Søren og Peder Pedersønner, at vi ej heller i henseende til berørte kvæg og hest og alt, hvad deraf dependerer, har eller kan have ringeste prætention til bem.te mons. Fischer, men at alle der deraf for hvad ret det måtte være begyndte sager [=> fol. 542] skal være fra dato af ophævede og til evig tid mortificerede, så at ingen af os, under hvad navn haves kan, derpå skal eller må tale eller tale lade, ej heller skal nogen af os derfor have nogen prætention til hverandre, men alting i fremtiden være død og magtesløs, hvilket vi på behørige steder, såsom Frøs herred, Gram og Lustrup birker samt Gørding-Malt herredsting første tingdage, når ... der igen skulle foretages, skal tilkendegive, at de der anhængiggjorte sager kan vorde ophævede og i fremtiden blive upå... - Dets til bekræftelse under vores og underskrevne tvende mænds hænder. Og som stemplet papir ej nu haves ved hånden, haver vedkommende ... med sit behørige sort straxen at bilægge og vedhæfte, da samme i ... ret fornøden eragtes uden nogen foregående kald og varsel enten af parterne derfor at give, til læsning og protocollation at må antages, da samme for begge parter lige gyldig bliver at anse. Datum Røddinggård den 27. jan. 1747, Søren Pedersen, Peder Pedersen, L. C. Fischer. Overværende til vitterlighed underskrives af T. Madsen, Hans Lorentzen.


 

AO2 547, fol. 544:

Torsdagen den 23. februar 1747:

Mr. Peder Tonboe til Hundsbæk lod idag første gang lyse efter en sin fæstebonde Hans Mikkelsen af Nyby(?), som beboede et boelshus sammesteds, derfra ulovl. er bortrømt næst afvigte fredag d. 17. febr.


 

Fuldmægtig Jens Bachmann på Sønderskov lod idag gøre første tingdags lysning efterskrevne undvigte personer fra Sømderskovgårds gods, som er Hans ... af Stenderup og Niels Christiansen fra Tobøl, begge af Føvling sogn, som var tilladt at tjene uden godset med ... dem medelte rejsepas og ikke efter samme har indfunden dem. Samme 2 personer er i reserverullen anført til hans kgl. maj.ts tjeneste. Ligeledes blev og lyst første gang efter Jens Thomsen af Debel, Lindknud sogn, som fra sit i fæste havende sted ulovl. er bortrømt.


 

På Peder og Niels Hanssønners af Tranberg deres vegne mødte i retten sr. Hans Fogh fra Størsbøl, som forestillede 2 varselspersoner navnl. Niels Sørensen af Omme og Hans Ibsen fra ibm., som havde kaldet således: Peder og Niels Hanssønner fra Tranberg lader 8 dags lovl. kald og varsel til Gørding-Malt herredsting at møde torsdagen den 23- febr. give eder, sr. Lorentz Nissen, forpagter på Estrup, for saggivelse, dokumenters og beviseligheders producering samt irettesættelse at anhøre og endelig for dom betræffende femten rigsdaler 8 sk., som I efter eders udgivne revers af dato 17. juni 1745 til citanterne endnu befindes skyldig at være, som I uagtede (nægtede?) ikke til forfaldstiden har villet erlægge, uagtet derom til eder er blevet gjort mange mindelige erindringer, hvorfor citanterne nødes til dette søgsmål og vil vente, at de ved dom skal erholde såvel skadesløs betaling for de resterende 15 rdl. 8 sk. som denne forvoldte processes omkostninger. - Varselspersonerne berettede, at de har talt med Lorentz Nissens moder. - Lorentz Nissen blev påråbt, men var ikke mødt. Lovdaget til 9/3.


 

Torsdagen den 2. marts 1747:

Hans Jensen Smed af Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj. Hans Jensen Smed producerede sit skriftlige indlæg med et tingsvidne de dato Schads herredsting d. 24. jan. 1747 (fol. 545). På vegne af Peder Poulsen fremmødte Søren Smed fra ibm., som begærede sagen opsat til idag 6 uger. Hans Jensen Smed protesterede mod så lang opsættelse. Retten tillod sagen opsat i 3 uger til d. 23/3.


 

Mons Peder Tonboe til Hundsbæk lod for 2. gang efterlyse den undvigte fæstebonde Hans Mikkelsen af Nyby.


 

Sr. Jens Bachmann ved Sønderskov efterlyste 2. gang de tvende unge mandskab, som i reserverullen er anført navnl. Hans Christensen af Stenderup og Niels Christensen af Tobøl så vel som også den undvigte fæstebonde Jens Thomsen af Debel.


 

For retten mødte Jens Bachmann fra Sønderskov, fremstillede 2 varselspersoner, Jens Pedesen af Bobøl og Mads Christensen af Føvling (varsel fol. 546). De har lovligt forkyndt varselsmemorialen for [=> fol. 545] enhvers bopæl, undtagen Henrik Henriksen i Stenderup, som ikke var at finde. - Retten påråbte de indstævnte Sønderskovgårds bønder. Ingen indfandt sig. De blev lovdaget til 16/3.


 

fol. 545:

Her indført efterskrevne dokumenter, som idag d. 2. marts er produceret:

Kgl. maj.ts herredsfoged (etc.). Jeg har ikke uden med nogen forundring kunnet anhøre al den svalder, som Peder Poulsen af Hummelmaj har gjort sig så stor umage for at få sammenflækket og li denne sag fremført imod mig, og jeg måtte snart tænke, at hans concepter enten må have været forrykt eller have været af indbildning, ligesom han kunne have stået og procederet hans sag udi en borgerstue, om hvilken han repeterer udi indlæg her i retten den 22. dec. 1746, og jeg skulle vel ligeledes slutte, idet Peder Poulsen ved hans bekendte fæhandel må have machanderet sig til slig måde at procedere på fra ubekendte steder. Thi her i land og rige er den ikke i mode. Jeg kunne med største føje gøre mine billige erindringer såvel angående denne Peder Poulsens bælge og smedje discurs den bem.te 22. dec. som over den i retten på Schads herredsting den 24. januar sidst under hans navn indkomne vidtløftige indlæg med vedfulgte latterlige og sælsomme de til mine vidner brugte 22 quæstioner, som i største del går uden for stævnemålet, men jeg med foragt og forsæt vil forbigå al denne materie og remiterer den til min contrapart og hans anhængere, at de kan divertere dem efter behag med deres ... og borgerstue discurser, ligesom de selv lyster, og jeg vil alene overlade til dommeren at give mig tilbørlig reparation  for de imod mig så ubeføjede brugte usømmelige expressioner. Hernæst vil jeg korteligen demonstrere denne min sags rette og sande beskaffenhed, således som den er og bliver i sig selv, neml. da forn.te Peder Poulsen Møller ved indlæg her til retten den 22. december næst forvigt imod hans bedre vidende og den åbenbare sandhed nægter min fordrings rigtighed, måtte jeg, som desværre havde troet ham på bona fide og ikke set mig forsynet med håndskrift eller slig forpligt, finde mig nødtvungen at se sagen ved vidner oplyst, hvilket og er sket, og dreom produceres det fra Schads herredsting den 24. januar sidst udstedte tingsvidne, som begæres her i retten læst, påskreven [=> AO2 549] og denne domsakt vedhæftet. Deraf behager den velvise dommer at erfare min saggivelses rigtighed således: Det første vidne forklarer pa. 21-23, at han drev 2 stude for mig til War... og siger, han erindrer ikke rettere, end at Peder Poulsen eller Peder Møller, som han almindeligvis nævnes, skulle have og modtog dem; tillægger og, at vidnet syntes nok, at bem.te Pedrer Møller skulle have endnu 2 stude fra mig samme tid, og på Peder Poulsens 13. quæstion pag. 24 svarede dette vidne ren og forklarlig, det han vidste, Peder Poulsen havde afkøbt mig de tvende stude, og siger fremdeles pag. 25, at vidnet selv var med og drev dem. - Det 2. vidne forklarer i tingsvidnet pag. 26, at han først hørte, det jeg havde solgt til denne Peder Poulsen Møller 2 stude i Varde fæmarked og dernæst så, at samme stude kom i Peder Møllers drift derfra til Warhoe (Varho), og videre, at disse tvende stude tillige med de trende stude og 1 hoppe, som jeg og min da havende tjenestekarl bragte til Varho, blev alle til Peder Poulsen af mig leveret samme tid, nemlig ved Micheli tide 1744, vide tingsvidnet pag. 27, hvor vidnet også forklarer de 2 studes kulør med tillæg, at jeg købte selv af vidnet bem.te hoppe og den ene stud, pag. 28, at Peder Møller tog alle 4 stude og hoppen i sin drift fra Varho etc. På pag. 30 svarede dette vidne på Peder Poulsen Møllers 20. quæstion, at han ved ikke andre at have afkøbt mig omvundne 4 stude og hoppen end Peder Poulsen. Det 3. og 4. vidne forklarer enstemmigt, at Peder Poulsen for dem havde udsagt den sidst forvigte 15. december, da de forkyndede lovdag og opsættelse i denne sag, at han havde bekommet de omtvistede 4 stude og hoppen, hvorfor han blev søgt, og med tillæg, at dersom jeg ville gøre min ed, at jeg ikke havde bekommet min betaling, så ville han betale mig dem hver skilling etc., vide tingsvidnet pag. 33. Her ser og erfarer da den velvise dommer, hvorledes samvittigheden er dog omsider nogenledes vågnet hos Peder Poulsen, så at han, som har fremturet i benægtelse indtil den 15. december sidst forvigt, haver dog ikke  længere kunnet imodstå den åbenbare sandhed, men samme tid har måttet vedgå min saggivelses rigtighed. Dog synes han, jeg skulle verificere med ed. Så endskønt sagen tydeligen og klarligen er bleven bevist, først ved de 2 vidner, som har set og vist, at Peder Poulsen har afkøbt og bekommet fra mig de 4 stude og 1 hoppe, dernæst at de 2 sidste vidner enstemmig har forklaret Peder Poulsens egen tilståelse, at han har bekommet både stude og hoppen, og altså på min side ej behøves videre oplysning eller fastere vidnesbyrd om den ting. Thi hvad angår fornævnte creaturers betaling, så ifald Peder Poulsen vil fremdeles blive ved denne forevending(?) at de er betalte, så provocerer jeg ham at overbevise mig enten med [=> fol. 546] kvittering(?) eller lovfaste vidner, at jeg har erholdt nogen betaling, enten varer eller penge for samme, og så længe han sligt ikke kan, som jeg nok... bliver forsikret om, er han jo pligtig at betale mig mine penge. Over alt for ikke at vise mig uvillig udi hvis Peder Poulsen ved eds aflæggelske æsker, og for at lægge min sags retfærdighed des over...gere for lyset, vil og kan jeg med frelst og ubeskåren samvittighede enten idag eller hvad tid Peder Poulsen vil tilsige og dommeren tillader, her for retten med oprakte fingre gøre min corporlige ed ... min sags rigtighed. For det øvrige refererer jeg mig til min forhen gjorte irettesættelse og påstår, at titbemeldte Peder Poulsen Møller af Hummelmaj ifølge lovens 5. bogs 1. cap. 1. art. er pligtig at betale mig den saggivne debet, og som han med sin forhold og omgang i sagen har gjort den på forsætlig måde vidtløftig, som er bekendt ... for at bringe mig i store og unyttige bekostninger, så påstås og formodes, at han blive tilfunden tillige at erstatte mig sagens omkostning med 10 rdl., samt at han for hans brugte omgang i sagen at blive vedbørlig mulkteret. Vil så overlade sagen til dommerens lovforsvarlige dom og krendelse. Forblivende (etc.) Hans Jensen Smed, Gørding-Malt herredsting den 2. marts 1747.


 

fol. 546:

Memorial for kaldsmændene: Efter ordre af Sønderskovgårds ejer, højædle og velbårne frøken Christina Margretha Bachmann bliver til Gørding-Malt herredsting, som efter ... brevet for hånden og til videre holdes i Gørding mølle, med 8 dages lovlig kald og varsel indkaldet efterskrevne Sønderskovgårds tjenere, nemlig (en række bønder fra Nørbølling, Tislund, Stenderup, Tobøl) at møde ved Gørding-Malt herredsting førstkommende torsdag d. 2. marts kl. 10 slet formiddag ... alt angående (diverse gæld).


 

Torsdagen den 9. marts 1747:

AO2 550:

Sr. Jens Bachmann på Sønderskov lod endnu atter tredie og sidste gang lyse efter de tvende unge mænd, som udi reserverullen er anført til hans kgl. maj.ts tjeneste, såvel som og efter den undvigte fæstebonde, om nogen kan gøre anvisning, hvor de sig opholder, og som de af prædikestolen gjorte lysninger nu ikke haves ved hånden, blev tingsvidnet usluttet og sagen opsat til idag 8 dage for at få bem.te lysninger tingsvidnet indlemmet.


 

Retten påråbte mr. Tonboe til Hundsbæk, om han eller nogen på hans vegne var til stede for videre lysning efter den af hans gods undvigte fæstebonde at lade gøre. Men ingen indfandt sig.


 

Torsdagen den 16. marts 1747:

Jens Bachmann fra Sønderskov ctr. en del bønder. Producerede opsættelse og lovdag (folio 547) og specifikation af restancer (fol. 547). Ingen indfandt sig efter påråbelse undtagen Jens Bøgvad af Tislund, som tilkendegav, at han ikke var skyldig landgildepenge for 1745. Den øvrige saggivne restance tilstod han rigtig at være. Jens Bachmann formente, Jens Bøgvads bare nægtelse, som uden bevis er ledsaget, ikke af dommeren blev antagen for troværdig, allerhelst han ikke har fremlagt sin kvitteringsbog. Satte i rette, at samtl. indstævnte bliver tilfunden den saggivne restance at betale smat derforuden at have deres fæste forbrudt og processens oimkostning at betale efter dommerens godtbefindende. Sagen optaget til dom.


 

fol. 547:

For retten fremkom Jens Bachmann i sagen mod de undvigte personer og producerede tvende lysninger (fol. 547 et 48). Begærede tingsvidne.


 

Følger her indført efterskrevne dokumenter, som idag d. 16. marts produceret er:

Extrakt af protokollen: lovdagelse af debitorer.

Restance af landgildekorn og penge samt forstrækning med videre.


 

AO2 551:

De to lysninger af prædikestolen:

På begæring af højædle og velbårne nu sal. fru hofjægermesterinde Bachmanns fordum til Sønderskov haver jeg på Lindknud prædikestol 3 søndage i rad ... oplæst lysning efter en hendes fæstebonde navnl. Jens Thomsen i Debelgård i Lindknud sogn beliggende, hvilken derfra skal være bortrømt med hustru og børn natten mellem den 15. og 16. juli afvigte år 1746 og tillige medtaget alt, hvis der til stedets besætning efter forordningen af 15. januar 1701 samt 17. febr. 1722 burde tilhøre Om nongen kunne vide, hvor han enten da var eller måtte være bortrømt, de da samme ville tilkendegive. At sådan lysning ommeldte 3 søndage er sket, sligt bekræfter jeg herved, [=> fol. 548] Så Sandt Hjælpe mig Gud og Hans Hellige ord. Datum Præstkær den 14 marts 1747, Peder Vinding.

fol. 548:

Efter ordre ... befaling er lyst 3 søndage i rad, nemlig (dagene) af prædikestolen i Føvling kirke efter ... Christensen af Stenderup og Niels Christensen af Tobøl, Føvling sogn, Sønderskov gods tilhørende personer. Hvilket testeres udi Bækbølling d. 27. febr. 1747, J. C. Fogh.


 

Torsdagen den 23. marts 1747:

Hans Jensen Smed i Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj. På Peder Poulsens vegne mødte Lauge Christensen af Bobøl og fremlagde Peder Poulsens egenhændig underskrevne indlæg af dato 23. marts 1747 med en derved fulgt edelig attest. Kans Fogh fra Størsbølling kunne ikke efterlade, siden han havde hørt Peder Poulsens indlæg, at erindre dommeren, at det måtte iagttages, hvad hans maj.t ved allernådigste forordning om slige og med rette meriterede vinkelattester har befalet. Når sligt skete, så blev  dette af Peder Møller frembragte såkaldte attest ventel. remitteret til actor igen uden derpå at bære reflection. I øvrigt var dom i sagen begærende uden videre opsættelse. Siden den ved Peder Poulsens indlæg fremlagte edel. attest af dato 27/3 ikke er udgiven af slige folk, som loven befrier fra sit vidne i retten personligt at aflægge, og de pågældende end ikke for sammt at anhøre en gang er stævnet, da den dog angår tvende personers forhen aflagte vidne at tilintetgøre, altså kunne samme attest ikke i retten antages, men blev Peder Poulsens bud tilbageleveret. Og dersom Peder Poulsen agter vidner imod de afhørte vidner at føre og dem overbevise at have vidnet falsk og urigtig, haver han samme ved tingsvidne efter lovlig omgang at føre. Til hvilken ende sagen blev opsat, på det Peder Poulsen ikke skal besvære sig at blive med retten overilet, til idag 6 uger, som bliver den 4. maj, da Peder Poulsen har at fremlægtge, hvis contrabeviser han til sin sags tarv nødig eragter, at samme ikke med unødig vidtløftighed bliver prolongeret. 4/5.

AO2 552:

Herefter følger alle de dokumenter, som næst forbenævnte 23. marts fremlagt og produceret er, sålydende:

Velædle (etc.). Dersom Deres velædelhed nøje vil behage pertustrere mons. Hans Jensen Smed af Ravnsø hans her til retten imod mig underskrevne idag 3 uger indgivne indlæg og irettesættelse, udfinder De sikkerlig, at forn.te Hans Jensen Smed efter hans egen skrivemåde på ubekendte steder så længe har fæggen om by, at han har fået sin modersmål  blandet, pebret og sukret til et slags sprog, der almindelig kalder pludder i hvalsk om ikke høj... tysk. De forlader mig derfor, velædle dommer, at jeg som en stakkels tjenestekarl, der meste tider har måttet tjene for min føde, ikke af så mange slags farver og blandinger har kunnet opsminke denne min replique eller gjort smeden sortere, end han er, men derimod ganske slet og ret tracterer dette højtravende og uforståelige sprog, som er nørmere beslægtet med dårekisten end borgerstuen, der dog synes at være lidet mere behøvlet. ... ... ... nok om det, at denne smed synes ligesom at være graveret ved min af ham aftvungne skrifter og til den ende formerer en irettesættelse over mig og han dog ved det samme selv tager en langt højere reciproce satisfaction i fornævnte sit indlæg og irettesættelse, som idag 3 uger her i retten blev indleveret, ved sædvanlige udøste ærerørige expressioner og ord, end han nogen tid af mine skrifter skal udfinde. Ja, hvor højst nærgående disse expressioner som ligesom masqueret imod mig er anbragt af adskillige sammenmiksede sprog anført, kan være af betydened og considereres over for mig, som alene er det danske sprog mægtig, uforståelig og derfor desto mindre ved, hvad satisfaction jeg derimod kan eller må påstå og end midre kan begegne samme med en velfortjent replique videre end efter det gamle ordsprog: Noget for noget, om venskab skal holdes. Det er så [=> fol. 549] meget sagt, at det jeg ikke forstår, NB sprogets egentlige indhold, at det er mig højst fornærmelig og præjudicerlig, at jeg hermed vil have samme en genere min contrapart Hans Jensen Smed ... remitteret at gemme og indstikke i sin egen barm, hvor de så længe har været husede og indtil de idag 3 uger formedels en æddergiftet pen ... forbemeldte min contraparts indlæg og irettesættelse blev bragt til ..., hvorved jeg nægter og ikke, at jo min lomme(?) nær havde leet sig ihjel, da jeg fornemmer, at denne smed drager masken af og som den ....ste roshandler caracteer sig som den, der har handlet bona fide som en fugl, der ikke findes under hver mands bælg, og en lykkens ... ... ikke løber om i hver mands smedje, og jeg måtte vel spørge smeden, om han og forstår latin, thi slige folk plejer ikke gerne at være studered. Men er noget, som kommer mig lige usædvanligt for, som selvros ej skulle lugte ilde, og derfor måtte jeg vel spørge ham ad, hvad for en dolmetsker han har betjent sig af. Thi jeg er ham intet skyldig, og kan det da kaldes bona fide at handle på, når man ... malicios opdigter en købmandskab, som aldrig har været til, på en så senistremøde søger at presse sin uskyldige næste ... fattige formue uden den allermidste ret, føje og årsag. Jeg vil derfor ej opholde mig længere ved sådan min contraparts digt og tomme griller, men for tidens korthed begive mig til sagens materialia et realia i sig selv. Jeg gratulerer da denne smed, at han så vidt er belæst i vor allernådigste konges lov, at han har læst, hvad der står i samme allernådigste lovs 5. bogs 1. cap. 1. art, men derimod bejamrer hans ihukommelse, at han har glemt, hvad der står i allerhøjstbem.te allernådigste lovs 1. bog. 13. cap. 1. art, neml. at vidne ej er mindre end to personer overensstemmende og udi een ting. Lad ham mu vise mig i hans erholdte tingsvidne, som i største del concernerer ustævnte parter, 2 overensstemmende vidner i een ting den imod mig fingerede sag og saggivelse bekræftende, ja, lad ham vise mig et vidne som uden at variere, der har kunnet justificere hans saggivelse, endskønt et vidne er ingen vidne. Jeg mener selv Nej, og aldrig skal han sligt af vidnernes udsigende kunnne justificere eller godtgøre, endskønt det har været hans handelsmænd og cammerater, han har betjent sig af, der noksom har hældet med hovedet og trækket på skulderne for at tilhjælpe denne deres du-broder, køgemester og tracteur et tractemente af 4 stude og en hoppe, men NB deres vidnesbyrd kom ikke overens. Thi al den slidderslander. de under ed har henpladderet, at disse stude skulle have været i en flok kvæg, som jeg for en anden kan have haft at drive eller i commission af andre kan have været skikket at købe, hente eller affordre, er jeg lige så lidt pligtig til at være ansvarlig, som j eg mig det aldrig kan erindre, eller jeg kunne findes skyldig til at være ansvarlig til alt andet kvæg, jeg enten hid eller did på vejen forbi eller igennem drev, om slige min contraparts sorter mennesker nu ville opstå (påstå?), at det samme havde været i min flok, og prætendere, at jeg til samme skulle være ansvarlig. Thi den, som besidder endog ikkuns en eneste quintin af forstand, kan vel skønne, at dette har været mig lige så umulig, som det er mig at hindre fuglen fløjer over hovedet. Og ligesom nu herudaf ligger for lyset, at alle disse citantens separatim førte vidners dusigende henfalder af sig selv, og at de ingen imod loven kan rejse eller fælde uden smeden deres fortrolige cammerat og dem selv, [=> AO2 553] så kan dog denne smed for ikke efter hans formening at løbe af med en lang næse(?), vid. hans allegerede tingsvidne pag. 33, endeligen fået 2 jabrødre fat og samlet i et complot, efter at han med den velsmagende, kære brændevin først tilfulde havde tracteret dem ved Skads herredsting, sammesteds til at træde frem for retten, på det den ene kunne bejae og høre, hvad den anden sagde, at de ikke skulle irre i deres udsigende at vidne åbenbare usandt, og således for en skiden vinding lader sjæl og salighed løbe i kødet, idet de vidner, at jeg den 15. december skulle have sagt til dem, at jeg af citanten havde bekommet de omtvistede 4 stude og hoppen, med tillæg, at om citanten ville gøre sin ed, at jeg ikke havde betalt ham dem, ville jeg betale ham dem hver skilling, da dog sligt aldrig enten af mig er blevet tænkt, nævnt eller talt, som herved tilfulde justificeres med en edelig attest sub dato Hummelmaj den 22. marts sidst, udgiven under 3 bekendte dannemænd og en dannekvindes hænder her i herredet. Samme jeg begærer læst, påskeven og protokollen tilført. Så derud af ligger noksom for lyset, på hvilken en senistre måde citanten påbyrde mig proces, samt hvor underfundig han under samme sin proces kunne imod mig gåen til værks og villendes og videndes har ophængt samvittigheden på så høje toppe, som den aldrig skulle være at bringe herned igen, når han straxen derefter erbyder edelig at bekræfte, hvis disse hans 2 jabrødre så usandfærdeligen har besoret. Efter slig sagens beskaffenhed jeg beder og påstår, at citanten med ommeldte sine 2 jabrødre i lovens regeur efter merita vorder straffet og anset, andre slige mennesker til afskrækkelse og exempel, og at jeg derimod blive sagesløs hjemfunden og ved dom ikke alene for citantens tiltale i denne sag frikendes, men endog tillægges convenable erstatning for ibragte bekostning med 10 rdl., hvorpå jeg submitterer mig rettens gunstige og lovforsvarlig bifald. Skulle citanten endnu imod forhåbning stryge sig om munden af sin frembudne  mislige ed, protesterer jeg derimod i allerkraftigste måder ifølge lovens bydende pag. 116 art, 5 (DL 1-14-5) i henseende, den der sigter, bør det lovl. at bevise, og refererer mig til forordning af 5. nov. 1723, som udtrykkeligen befaler, at ingen dommere, så står under appellation, må modtage nogen ed, så længe den pågældende contrapart derimod protesterer. Og som jeg om en sådan edsaflæggelse med min contrapart ingenlunde er enig, så protesterer jeg og derimod sollenniter. Skulle smeden efter sædvane blæse løs med protest imod den af mig fremlagte edelige attest, fordi de ej for samme er stævnet, beder jeg ej at overile mig med retten, men at mig i så fald nu forundes 12 ugers opsættelse til ved tingsvidne at lægge det for lyset, som nu edeligt er attesteret, og imidlertid hos deres kgl. maj. allerundredanigst til en sådan bevises førelse og min sags fremmmelse udbede mig beneficium pauperitatis, siden jeg ellers som en tjener i mangel af formue må lide skibbrud på retten. Dette mit indlæg jeg begærer med sine bilage læst, påskreven og protokollen tilført, forblivende (etc.. Hummelmaj den 23. marts 1747, Peder Poulsen.


 

fol. 550:

Torsdagen den 13. april 1747:

Sentence: Eftersom velbårne frøken Christina Margretha Bachmann til Sønderskov ved fuldmægtig sr. Jens Bachmann sammesteds befindes ej alene at hav eindstævnet en del af Sønderskovs underliggende bønder (etc.) - Ingen af de indstævnede (navnene nævnt) er mødt for at modsige restacen undtagen Jens Bøgvad af Tislund, som nok tilkendegav, at han ej var skyldig landgildepenge for 1745, men hverken [=> AO2 555] med kvitteringsbog eller anden bevis godtgjort sådan benægtelse. - De skal betale deres gæld plus 12 sk. hver i dagsomkostninger. De skal have deres fæster og gårdparter forbrudt til deres herskab efter loven.


 

AO2 556, fol. 552:

Torsdagen den 4. maj 1747:

For retten fremstod Peder Poulsen Møller af Hummelmaj og producerede en stævning af dato 18. april sidst. Begærede de indstævnte vidner påråbt. Ingen af dem indfandt sig, hvorfor Peder Poulsen fandt sig beføjet at begære dem af retten forelagt til idag 14 dage. De indstævnte vidnere, navnl. Thomas Mortensen af Bobøl, Søren Madsen og Claus Jensen med hustru Kirsten Sørensdatter af Hummelmaj blev forelagt til 18/5.

AO2 557:

I den sag, Hans Jensen Smed af Ravnsø har anhængiggjort contra Peder Poulsen Møller af Hummelmaj, gav Peder Poulsen Møller til kende, at han har indstævnet sine contravidner, ... hvilke han og, siden de ej efter stævnemålet er mødt, har erholdt forelæggelse, hvorfor han endnu fandt sig beføjet at begære hovedsagen fremdeles opsat til idag 4 uger. Det tillod retten. 1/6.

Stævning: Søren Bierum (etc.) gør vitterligt, at for mig andrager Peder Poulsen Møller i Hummelmaj, hvorledes han i den af eder Hans Jensen Smed i Ravnsø imod ham ved Gørding-Malt herredsting anhængiggjorte sag betræffende 4 stude og een hoppe, for hvilke I formener citanten at være eder i debit, uagtet han samme aldrig af eder skal have bekommet eller afkøbt, og desto mindre derfor finder sig forbunden nogen betaling at præstere, i anledning af rettens fældende slutning ved Gørding-Malt herredsting sidts afvigte 23. marts med at afvise en af citanten sammesteds fremlagt edellig attest af 22. marts næstforhen in specie angående Niels Sørensen af Hjortkær og Hans Hansen af Ravnsø deres i fornævnte sag ved Skads herredsting aflagte urigtige vidne, indtil sammes indhold ved et lovl. tingsvidne blev afgjort ved ved Gørding-Malt herredsting at føre contravidnere ikke alene alt ovenmeldte betræffende, men den derved af eder Hans Jensen Smed brugte omgang fra først til sidst, men endog in specie hvorledes I Niels Sørensen af Hjortkær og Hans Jensen af Ravnsø ved forberørte Skads herredsting den 24. januar næst afvigte har understået eder under ed ganske urigtig og urettelig at pådigte citanten det at have sagt denne sag betræffende, som dog aldrig af ham enten skal være tænkt eller talt, med hvis videre af denne sag fra først til sidst betræffer og in general dependerer. Thi contrastævnes I Hans Jensen Smed af Ravnsø tillige med fornævnte eders tvende førte vidner Niels Sørensen af Hjortkær og Hans Hansen af Ravnsø at møde for mig i retten ... torsdagen den 4. maj førstkommende der vidner at anhøre (etc.) [=> fol. 553] Herom at vidne indkaldes ... Thomas Mortensen af Bobøl, Søren Madsen og Claus Jensen med hustru Kirsten Sørensdatter, alle af Hummelmaj, ikke alene deres udgivne attest af 22. marts sidest edelig at vedstå, men og eders sandfærdig forklaring på spørgsmål for så vidt i anledning af dette stævnemål kan vorde tilspurgt edeligen ... forklare og aflægge. For processens lovlige omgangs skyld forkyndes og denne stævning for de øvrige i denne sag forhen førte vidner, neml. Jens Christensen af Vong ... Søren Andersen af Varho til ovenmeldte tid og sted at møde, om noget kan forefalde, som eder kan være anrørigt. Enhver medtager, hvis han ved sig til befrielse, herom skal vorde gået efter hvis lov og ret medfører. Brøndumdam den 18. april 1747. S. Bierum.

fol. 553:

Torsdagen den 18. maj 1747:

For retten fremstod Peder Poulsen Møller af Hummelmaj og producerede et indlæg med bilag. [=> AO2 558] Hans Jensen Smed af Ravnsø påstod, at ... .... Peder Poulsen Møller opholdende sig i Hummelmaj som en bekendt ledig ... samt bekendt uvederhæftig person,, forinden han vorder tilladt at føre sag imoe Hans Jensen Smed, bør pligtig være for sig at skaffe nøjagtig og tilstrækkelig kaution efter lovens udkrævende. Den ved Peder Poulsens indlæg fremlagte forelæggelse og opsættelse blev læst. - Hans Smed refererede sig til hans lovbillig gjorte begæring og håber at nyde bifald. Retten så ikke at kunne pålægge Peder Poulsen Møller den af hans contrapart æskede caution at anskaffe, siden loven allernådigst tillader enhver at forsvare sig. Peder Poulsens vidner blev påråbt. Hans Jensen Smed af Ravnsø så vel som Hans Hansen fra ibm. og Niels Sørensen fra Omme var alle tre til stede for retten og begærede og påstod vidnerne separeret og i samme orden afhørt. Dernæst blev såvel den fremlagte attest som og de producerede contraquæstioner læst og påskeven. Men før end den mentionerede attest blev oplæst i retten, begærede Hans Smed og Hans Hansen af Ravnsø samt Niels Sørensen af Omme, at lovens bydende pag. 105 art. 6 (DL 1-13-6) nøjagtig måtte vorde iagttaget. Retten tilspurgte de tilstedeværende 4 vidner, om nogen af dem egenhændig har skreven den fremlagte attest, og om de alle her for retten kunne oplæse. Hvortil de svarede, at ingen af dem har skrevet samme attest, og at ikkun Thomas Mortensen af Bobøl og Søren Madsen af Hummelmaj samme kunnel oplæse, hvorfor den ikke imod loven kunne antages, men vidnerne blev tilholdt at sige den rene og udførlige sandhed på de producerede quæstioner.

1. vidne, Thomas Mortensen af Bobøl, so m efter at de andre vidner var udvist og fra ham separeret, svarede på Peder Poulsens

  1. første spørgsmål, at han var i Hummelmaj i dec. måned kort før jul, men datoen kunne han sig ikke erindre.
  2. Peder Møller var i Hummelmaj samme tid.
  3. der var to fremmede mænd, som han ikke kendte, og gav Peder Poulsen Møller lovdag i sagen imellem Møller og Hans Smed i Ravnsø betræffende 4 stude og en hoppe.
  4. Mens bemeldte tvende [=> fol. 554] mænd, som forkyndede lovdagen, var inde i huset, hørte han deres og Peder Møllers samtale, men kan ikke videre deraf erindre, end at Peder Møller sagde, at han ikke var den mand en skilling skyldig.
  5. Vidnert kunne ikke erindre sig nogen forklaring at gøre.
  6. det havde han forhen forklaret, hvad han sig derom kunne erindre.
  7. nej.
  8. vidste intet af.

Dernæst blev vidnet af sr. Hans Fogh fra Størsbøl, som på de pågældendes vene var mødt i retten, contraquæstioneret:

  1. Om vidnet kender Niels Sørensen af Omme og Hans Hansen af Ravnsø. - Vidnet svarede nej.
  2. Om vidnet ved, at idag 8 uger her i retten blev indleveret et indlæg fra Peder Poulsen, som berettes at opholde sig i Hummelmaj. - Vidnet svarede, det kunne han sig ikke erindre, såsom h an den tid ikke var ... retten.
  3. Om vidnet ved, at med samme indlæg f,ulgte en skriftlig og under ed forfattet attest, som Peder Møller ville den tid haft læst og protokolleret, og om vidnet ... ved, at den attest blev fra retten afvist, formedelst den imod kongens befaling var indrettet. - Vidnet svarede, det vidste han intet af.
  4. Om vidnet ved, hvad denne anrørte attest indeholdt. - Vidnet svarede, han vidste ... vidt indholden, han havde hørt den læse tilforn og idag ... den.
  5. Om vidnet ved, hvem samme attest havde forfattet udi pennen. - Vidnet svarede ja.
  6. Hvem den person da var. - Vidnet svarede, det var degnen i Bobøl.
  7. Om samme degn alene var sognedegn for Bobøl, eller hvad sogne han var kaldet til. - Vidnet svarede, han var degn til Føvling og Holsted sogne. Men formedelst han ikke er stævnet, blev hans navn af protokollen udeladt.
  8. Om vidnet selv har læst den omvundne attest og den selv med egen hånd underskrevet, efter at han den først havde læst. - Vidnet svarede, han hørte den læst, men læste den ikke selv, men den, som havde skreven samme, læste den for vidnet, og da vidnet sagde, at han ... ikke så just kunne erindre, som skrevet var, og derfor sagde, de ikke skulle have skreven det så fast og vis, skrev han den dog under, efter at ham blev sagt og svaret, om nogen ville have nogen videre forklaring derom, kunne de lade ham stævne, hvilke ord og samtale faldt imellem vidnet, Peder Poulsen Møller og degnen.
  9. Hvem der havde formået vidnet til at underskrive samme attest, og om han derfor +er lovet nogen villighed. - Svarede, at ingen havde lovet ham noget for samme attest at underskrive, men efter den omvundne samtale imellem ham, Peder Møller og degnen samt efter Peder Møllers begæring underskrev vidnet samme attest, som degne sagde og, at han vel kunne gøre det.
  10. Om vidnet kender Peder Poulsen, som nu opholder sig i Hummelmaj. - Vidnet svarede ja. [=> AO2 559]
  11. Om vidnet til Peder Poulsen er beslægtet. - Svarede nej.
  12. Om vidnet kender den person, som Peder Møller i hans quæstioner kalder Niels Sørensen fra Hjortkær, såsom Fogh på sit herskabs vegne declarerer, at ingen Endrupholm underliggende bonde findes i Hjortkær af det navn, og at bem.te hele Hjortkær by henhører under Endrupholm. - Vidnet svarede, at han kendte ikke denn omspurgte Niels Sørensen.
  13. Om Peder Poulsen var udi vidnets øjesyn den hele dag, som foromrørte lovdag skal være forkyndet, og så nær hos ham, at alle de ord, han talte, blev af vidnet hørt såvel inden som uden huset. - Vidnet svarede nej.

Videre agtede Fogh ikke at quæstionere dette vidne, uden han dertil af contracitanten bliver anlediget, men begærer og påstår, at den oftomrørte urigtige attest bør forblive her i retten ved protokollen til sagens ende, således som den in originali nu tvende tingdage findes præsteret(?) og påskreven, for at kunne i tiden erholde den reparation hos vedkommende, så mange derudi har været interesseret, sålede som de efter fortjeneste meriterer. - Den idag anbudne omvundne og afviste attest blev arresteret og forbliver i retten og ved protokollen til sagens endelige uddrag, om mr. Fogh derefter agter at søge nogen regres hos vedkommende.

2. vidne af Hummelmaj, neml. Søren Madsen, som svarede

  1. på Peder Poulsens 1. spørgsmål, at han bor i Hummelmaj, men om han just den 15. dec. 1746 var hjemme, kan han sig nu ikke erindre.
  2. Det kunne han ikke erindre.
  3. Vidnet var hjemme den dag, lovdagen blev forkyndt for Peder Møller, men hvad dato det var, erindrer han sig ikke.
  4. han var ved, da lovdagen blev oplæst såvel som og inde i huset ved de tvende mænd, som forkyndte lovdagen for Peder Møller og bem.te Peder Poulsen; men at han kan sige at have hørt hvert ord, som faldt, og sig det nu kan erindre, det kunne han ikke.
  5. det hørte han ikke blev sagt.
  6. han var hos Peder Møller og bem.te mænd fra først til sidst og hørte al deres samtale, men at han nu kan erindre sig hvert ord, det kunne han ikke.
  7. ja.
  8. Hans Smed og vidnerne drak brændevin til hobe bem.te tid, men hvem der betalte samme, vidste vidnet ikke.

På mr. Foghs første spørgsmål

  1. svarede vidnet, at han ikke kendte dem anderledes, end han nogle få gange havde set dem. - Videre ville Fogh, vidnet ville forklare, om han kendte nogen person, som Peder Møller i sine quæstioner kalder Niels Sørensen fra Hjortkær. - Vidnet svarede, at han spurgte den omvundne Niels Sørensen, hvad han hed, og hvor han havde hjemme, [=> fol. 555] da svarede han, at han hed Niels Hjortkær og boede i Omme. - Fogh begærede, vidnet udførlig ville forklare, om der har været nogen person i Hummelmaj udskikket fra Hans Smed i Ravnsø enten at forkynde stævning eller lovdag, som har hjemmehørt i Hjortkær by, og der nogensinde har været bosiddende. - Vidnet svarede nej, der havde ingen været, som var bosiddende i Hjortkær.
  2. det vidste han ikke.
  3. nej.
  4. det kunne han ikke erindre.
  5. nej.
  6. gik Fogh forbi.
  7. do.
  8. Svarede, efter at han nu havde set attesten, at han selv havde underskrevet den, men ... nogensinde læst den.
  9. han vidste ej rettere, end Peder Poulsen jo begærede af ham at underskrive samme attest, men intet derfor blev vidnet lovet.
  10. ja.
  11. nej.
  12. gik Fogh forbi.
  13. han var ikke hos Peder Møller den hele dag.
  14. Om vidnet med frelst og ubeskåret samvittighed kan eller tør nægte, at Peder Poulsen Møller ikke den omvundne dag talte med forn.te Niels Sørensen af Omme og Hans Hansen af Ravnsø om den imellem Hans Smed af Ravnsø og ermeldte Peder Poulsen svævende sag samt tilstod at have neml. Peder Møller ... de ord som disse forn.te Niels Sørensen og Hans Hansen til Skads herredsting afvundet haer. - Vidnet svarede, det blev ikke talt, det han hørte, men om det ellers kan være sagt, det kunne han ikke sige.
  15. Om Peder Poulsen virkelig er lejet og fæst til tjeneste i Hummelmaj for kost og logi. - Vidnet svaredenej, det var Peder Poulsen ikke.
  16. Om Peder Poulsen da sidder i huse hos vidnet. - Vidnet svarede, at han har husværelse hos ham, når han er hjemme.
  17. Hvad Peder Poulsen sig ernærer af og hvad håndtering han fortjener sit brød ved. - Vidnet svarede, han ernærede sig  ved sine hænders gerninger.
  18. Om vidnet efter samvittighed kan benægte, at Peder Poulsen Møller alene fortjener sit brød ved den arbejde, som her falder ved bønder at udrette, ved avlings drift, og om han ikke forslår den største tid med at drive fæhandel i Jylland. - Vidnet svarede, Peder Poulsen driver også fahandel undertiden.
  19. Hvor samme fæhandel drives, enten i Jylland eller Holsten eller og begge steder. - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  20. Om vidnet ved, hvem der har underskrevet hans scogers og datters navn under den urigtige fremkomne attest, siden det er bekendt, at de hverken kan læse eller skrive. - Vidnet svarede, at han underskrev deres navne tillige med sin egen, men de selv holdt ved ham, [=> AO2 560] imedens han skrev.

3. vidne, Claus Jensen af Hummelmaj, som svarede på Peder Poulsens første spørgsmål:

  1. han var hjemme, da Peder Poulsen Møller blev stævnet eller lovdaget, men hvad dato det var, erindrer han sig ikke.
  2. Peder Møller var hjemme i Hummelmaj samme tid.
  3. der kom tvende mænd til Hummelmaj /: som vidnet da ikke kendte og ved endnu ikke, hvor de har hjemme eller bor :/ og forkyndte en lovdag fra Hans Smed i Ravnsø for Peder Poulsen.
  4. Vidnet hørte ikke al deres samtale fra først til sidst.
  5. De ord blev ikke talt, det vidnet hørte; men om det ellers kan være sagt i vidnets fraværelse, det vidste han ikke.
  6. han hørte ikke al deres samtale som forhen afvundet, ej heller var stændig hos dem.
  7. nej.
  8. vidste intet at forklare.

På mons. Foghs contraquæstioner svarede vidnet:

  1. gik Fogh forbi.
  2. kunne vidnet ikke erindre noget at forklare.
  3. do.
  4. kunne ikke erindre oget at svare.
  5. nej.
  6. gik Fogh forbi og ikke vedkom vidnet.
  7. do.
  8. han kunne ikke læse, men hans svigerfader, som var næstforrige vidne, læste attesten for vidnet, og derefter underskrev vidnets navn, da vidnet selv holdt ved pennen med.
  9. efter Peder Poulsens begæring skrev vidnet attesten under, men blev ikke derfor noget lovet.
  10. ja.
  11. nej.
  12. forlanges ej vidnets svar på.
  13. ikke heller videre, end hvad forhen er forklaret.
  14. I anledning af vidnets svar på contracitantens 5. spørgsmål gik Fogh det 14. spørgsmål til næstforrige vidne forbi.
  15. svarede som næstforrige vidne nej.
  16. svarede ligesom næstforrige vidne.
  17. det vidste han ikke.
  18. svarede som næstforrige vidne.
  19. ligesom forrige.

4. vidne, Kirsten Sørensdatter af bem.te Hummelmaj, som er næstforrige vidnes hustru, som svarede på Peder Poulsens

  1. første spørgsmål ligesom næstforrige vidne.
  2. ligesom næstforrige vidne.
  3. Niels Sørensen af Omme og Hans Hansen af Ravnsø forkyndte lovdagen fra Hans Smed for Peder Poulsen; [=> fol. 556] men just hvad dato det var, erindrer hun sig ikke.
  4. svarede, da Niels Sørensen af Omme og Hans Hansen af Ravnsø forkyndte lovdagen, var vidnet hos, såvel da de oplæste den, som og da de var inde i huset; en da de gik ud og bort igen, var vidnet ikke ved dem.
  5. de ord blev ikke talt, det vidneet hørte.
  6. hun var ikke ved døren ..., da omvundne tvende mænd gik bort.
  7. nej.
  8. vidste intet af.

På mr. Foghs contraquæstioner svarede hun:

  1. hun kendte Niels Sørensen fra Omme, men Hans Hansen fra Ravnsø vidste hun ikke at have set uden en gang, nemlig da lovdagen blev forkyndt. - Fogh begærede, vidnet udførlig ville forklare, hvor længe det er siden, hun blev bekendt med Hans Hansen fra Ravnsø; thi bem.te Hans Hansen declarerer i retten, at han aldrig i Hummelmaj har nævnt sit navn. - Vidnet svarede, at Hans Hansen gav hans navn til kende i Hummelmaj, da lovdagen blev forkyndt.
  2. vidnet kunne sig ikke erindre enten at vide eller af anden at have hørt.
  3. hun vidste, attesten ... ... ved retten herover; men hvad tid det var, vidste hun ikke.
  4. det kunne hun sig ikke erindre.
  5. det vidste hun ikke.
  6. blev forbigået.
  7. ligeså.
  8. hun havdehørt den læse af Peder Møller, og hun  holdt ved pennen, medens hendes fader skrev hendes navn. - Fogh tilspurgte vidnet, om hun uden nogen samvittighedsnag kan nægte, at hendes fader aldrig har læst den så ofte berørte urigtige attest, og på det vidnet sig ikke herudi skal forløbe, så blev merforn.te attest i retten vidnet forevist, hvorhos Fogh forlanger den udførlig svar af vidnet, at eftersom hun hverken kan læse eller skrive, om vidnet da fuldt og fast tør driste sig til at besvare samme at være den rette og eneste hun i den casus siger /: dog urigtig :/ at have underskreven. - Vidnet svarede, hun kunne ikke sige til visse, enten hendes fader har læst attesten eller ikke, men det forklared ehun, at hun ikke har underskreven uden een, som hun syntes at være den samme, der nu hende i retten er forevist. - Endvidere tilspurgt, hvad kendetegn vidnet har rtaget på attesten, mens hun nu kan sige hendes tykke om den, og hvad indhold den egentlig består af. - Vidnet svarede, hun havde forhen forklaret, at hun nu ej just kan erindre sig attestens indhold, havde ej heller mærket den eller taget nogen tegn derpå, men syntes dog, det var den samme. - Fogh måtte beklage sig om dette vidnes vrangvillige svar og desårsag fremdeles måtte spørge, hvoraf vidnet har denne oplysning, at hun kan sige, det hunn synes at være den samme, da hun dog som meldt [AO2 561] hverken kan læse eller skrive. - Vidnet svarede, hun havde ikke underskreven uden een, og såsom hun hverken selv kan læse eller skrive, kunne hun ikke heller just se, om det var den samme.
  9. svarede som næstforrige vidne.
  10. ja.
  11. nej.
  12. hun kender Niels Sørensen af Omme, men vidste ikke, at der er nogen i Hjortkær af det navn, såsom hun ikke der er bekendt.
  13. den omspurgte dag var hun ikke stese hos Peder Poulsen.
  14. hun var ikke hos, da b em.te tvende mnd bort gik, hvorfor hun da ej heller kan sige, om den ti nogle ord kan være falden.
  15. nej.
  16. han var i huset og gik til bords med dem, når han var hjemme.
  17. når han var hjemme, nærede han sig med sine hænder.
  18. svarede som næstforrige vidne.
  19. do.
  20. svarede som næstforrige vidne, at hendes fader skrev hendes navn under attesten, medens hun holdt ved pennen.
  21. Om Peder Poulsen ikke i denne hans logement betaler for sine penge, hvad han der fortærer. - Vidnet svarede, han betalte noget med penge og noget med arbejde.

Peder Poulsen Møller blev tingsvidne tilladt, og Hans Fogh på sit herskabs bønders vegne begærede genpart.

AO2 561:

Torsdagen den 25. maj 1747:

fol. 557:

Følger her indført en del dokumenter den 18. maj produceret i sagen fra Peder Poulsen i Hummelmaj ctr. Hans Smed af Ravnsø sålydende:

Velædle og velvise hr. herredsfoged. Som det ingenlunde er Deres kgl. maj. min allernådigste arvekonge og herres allernådigste vilje, at den fattige og fortrængte formedelst armod og forsvar skal lide skibbrud på retten, så tvivler jeg desto mindre, at Deres velædelhed jo efter ed og embedspligt er så beredvillig som skyldig ... da jeg så godt som må klage mig retteløs, formedelst jeg dels i mangel af formue og middel og dels over andre forretningers for... ikke har kunnet formå nogen at gå i rette for mig eller antage min partes at lade retten nyde uden nogen særdeles discours og ... til vidners forvildelse af smedens procurator sr. Fogh sin omgang, og på det den velvise dommer tør ikke tvivle(?), at dene ... sker af nogen skrømt, så contesterer jeg sancte, at jeg ikke har kunne få nogen idag for mig at gå i rette af de, som bør og må, formedelst de med andre embedsforretninger er occuperet og gå i rette og plædere andres sager, med mindre jeg enten skulle tage(?) af min contraparts Hans Jensen Smeds procurators beslægtede eller besvogrede eller og de, som er alt for svage at imodstå så mægtig en modstander. Jeg overlader derfor sagen, ifald retten ej her må nyde sin fremgang for mig fattige og betrængte mand, der hverken selv forstår at føre eller forsvare min retfærdige sag og mindre har kunnet formå andre til at tage den, i Guds og landets milde, fromme faders hænder, der vel, om jeg ellers som meldt formedelst mangel på forsvar må lide uret eller afskæres retten. Bliver ... ... ..., og da i nåde ser til den fattige og fortrængtes nød. Min ydmyge begæring er da og alene bliver denne, 1) at vedfølgende lovdag men sin forkyldelses påskrift under nr. 1 i retten bliver læst, påskreven og protokollen tilført, 2) at de lovdagede og forelagte vidner for retten må blive fremkaldt og forhørt ... deres udgivne attest af dato 22. marts næst forvigt, som herved følger og produceres under nr. 2, og dernæst 3) efter loven ... gør deres edelige forklaring på de herved følgende og producerede quæstioner under nr. 3, og at derved for det 4. modpartens procurator sr. Fogh efter sædvane ikke vorder tilladt enten ved en eller anden snak at bringe vidnerne og deres udsigende i confusion, men at den velvise dommer alene bliver den, som uden nogen anden discours og indvending og imemllemhandling efter forordningen, der på quæstionerne tager vidnernes udsigende og troligen lader protocollere. Skulle for det 5. de lovdagede vidner ikke, eller og nogle ... møde, tvivles ikke på at den velvise dommer jo fortfarer efter lov og forordnings bydende, som herved påstås, tilmed 6) ikke tillader imod loven nogle contraquæstioner, som går uden for stævnemålet; og når 7) vidnerne efter stævnemål og lovdag er bleven afhørt, beder jeg ydmygst, at mig tingsvidne in forma probandi beskreven må vorde meddelt samt 6 ugers opsættelse til min sags videre fremmelse. Sluttel. forbeholder jeg mig i fornøden fald til sagens oplysning i Holsten at føre flere vidner om denne smeds handel og vandel samt mod  andre brugte uforsvarlige omgang. Hvorudi og i alt ydmygest beder mig rettens bifald. Thi herudi består al den våben, jeg for nærværende tid har kunnet overkomme at værne mig med og efter anførte omstændigheder ingenlunde tvivler på den velvise rets ... ... [=> AO2 562] velædle og velvise hr. dommer dog til den fattige og fortrængtes ... og lad mig dog nyde ret for min overråbens skyld, i hvilken tillid næst at begære dette mit indlæg med sine bilag læst, påskreven og protokollen tilført forbliver (etc.). Peder Poulsen Møller, Hummelmaj den18. maj 1747.

AO2 562:

Lovdag og opsættelse.

Quæstioner til vidnerene i sagen, Peder Poulsen Møller i Mummelmaj, contracitant imod smeden Hans Jensen af Ravnsø og Hans Hansen ibm. samt Niels Sørensen af Hjortkær.

  1. Om vidnet den 15. dec. 1746 var i Hummelmaj?
  2. Om  vidnet ikke ved og sig erindrer, at contracitanten Peder Poulsen Møller log forbem.te tid var i forberørte Hummelmaj.
  3. Om vidnet ikke ved og sig erindrer, at Niels Sørensen af Hjortkær og Hans Hansen af Ravnsø ommeldte 15. dec. kom til Hummelmaj og på smeden Hans Jensen i Ravnsø hans vegne forkyndede en lovdag eller opsættelse fra Gørding-Malt herredsting for contracitanten Peder Plulsen i Hummelmaj.
  4. Om vidnet merbemeldte tid og sted hørte al den samtale, som passerede og skete imellem bem.te 2 lovdagsforkyndelsesmænd, neml. Niels Sørensen af Hjortkær og Hans Hansen af Ravnsø og Peder Poulsen Møller fra først til sidst.
  5. Om contracitanten Peder Poulsen Møller da merberørte tid og sted sagde til omvundne 2 lovdagsforkyndelsesmænd, at han vel havde fået de 4 stude og hoppen, han blev søgt for, af Hans Jensen Smed i Ravnsø, og at dersom bem.te Hans Jensen Smed ville gøre sin ed for,at han ej havde fået pengene for dem, ville han betale dem hver skilling.
  6. Om vidnet ikke stændig var hos bem.te tid og sted, såvel inden som uden ved huset og hørte al den samtale, som imellem merberørte 2 mænd og contracitanten fra først til sidst skete og passerede.
  7. Om vidnet ikke afvigte 24. jan. var ved på Skads herredsting.
  8. Om vidnet da ikke forn.te tid og sted så,  at Hans Jensen Smed i Ravnsø tracterede med de omvundne 2 mænd, nemlig Niels Sørensen i Hjortkær og Hans Hansen [=> fol. 558] af Ravnsø så vel som hans øvrige der til retten indstævnede vidnere med brændevin, forinden de fremkom for retten og aflagde deres vidne i sagen imellem bem.te Hans Jensen Smed i Ravnsø og Peder Poulsen Møller.

 


 

fol. 558:

Torsdagen den 1. juli 1747:

For retten fremstod Knud Olesen af Vittrup hans søn Christen Knudsen fra ibm. og foreviste 6 levende ulveunger, som her ved tinget blev ophængt, hvilke han berettede igår at have fanget i Vittrup mose og derfor påstod den ved jagtforordningen ham derfor tillagte betaling. Som han og blev tilsagt, så snart repartitionen overe herredet ske kunne.


 

På Peder Poulsens vegne af Hummelmaj mødte Lauge Christensen fra Bobøl og i sagen mellem bem.te Peder Poulsen og Hans Jensen Smed i Ravnsø fremlagde en af merfornævnte Peder Poulsen underskreven indlæg (fol. 559-560). Hans Jensen Smed, som havde anhørt Peder Poulsens oplæste indlæg, ... siden han fandt nødig derpå at svare, begærede han sagen til sammes besvarelse til idag 14 dage, hvilken opsættelse ham og af retten blev tilladt. 15/6.


 

Torsdagen den 8. juni 1747:

AO2 563:

På højædle og velbårne frøken Bachmann til Sønderskov mødte fuldmægtigen sr. Jens Bachmann fra ibm. og producerede velærværdige og højlærde hr. Peder Vinding i Præstkær udgivne kirkelysningsattest efter en fra Sønderskov gods ulovl. undvigt person, Anders Jacobsen fra Hulvad, Mr. Bachmann 3 tingdage efter hverandre begærede læst, påskreven og protokollen tilført og ham sluttelig tingsvidne derefter udstedt (fol. 562). Hvorefter og idag blev lyst første gang efter den undvigte Anders Jacobsen fra Hulvad, Brørup sogn; men ingen indfandt sig for at give nogen oplysning om hans opholdssted.


 

På mons. Mathias Kornbech fra Jelling(?) hans vegne og i hans egen hosværelse var mødt procurator Laurs Tistrup fra Egholms mølle, som producerede en stævning (fol. 562). Dernæst blev produceret sr. Kornbechs indlæg (fol. 562) og de i indlægget påberåbte dokumenter. [=> fol. 559] neml. den til sr. Hans Lorentzen Møller skete opsigelse af 28. sept. 1745 og sr.Mathias Kornbecks til ham ergangne rekvisition af 6. apr. 1746 med sr. Hans Lorentzen Møllers derpå tegnede svar af 13. hujus og hans excellence geheimeråd og stiftsamtmand von Gabels derpå ... højrespektive ordre af 14. dito (fol. 563). Hvorefter sagen i relation af forbem.te producerede blev ind... under dom. Sr. Hans Lorentzen af Hulkær mølle fremstod for retten og producerede en af hans excellence (etc.) og stiftsbefalingsherre von Gabel under gårs dato nådigst udgiven ordre og resolution (fol. 563). Tistrup, efter at han havde hørt denne af sr. Hans Lorentzen Møller producerede højrespektive ordre, og i betragtning samme for nærværende tid intet videre kunne udrette, fandt sig befriet på sr. Kornbecks vegne at forbeholde sig med contraparten alt lovl. reserveret og dernæst at begære sagens anstand i 6 uger for imidlertid herudi at tage de fornødne og sr. Kornbeck mest tjenlige messeurer. 20/7.


 

Følger her indført efterskrevne dokumenter som den 1. juni produceret er fra Pedere Poulsen Møller og på fol. 558 citreret er:

Velædle (etc.). Siden jeg allerede ved indlæg her til retten af d. 23. marts næst afvigt til fulde har refuteret citantens Hans Jensen Smed af Ravnsø imod mig fingerede søgsmål og opdigtet krav in specie betræffende hans dertil formedelst erholdte tingsvidne ved Skads herredsting lagte ugrundede bevis og fundament, der mere er funderet i luften end lov og ret, så vil jeg for nærværende tid for tidens korthed, som hvormed jeg er bleven indskrænket, og for ikke at opholde retten først og fornemmelig til ... bem.te mit indlæg og remonstration i alle møder have refereret og samme herved igentaget i håb, den velvise dommer tager sammes indhold i nøje observance til min befrielse og satisfactions givelse for påbyrdede urigtige og ubeføjede proces og beskyldninger, og dernæst ganske kortelig vil begive mig til mit førte tingsvidnes demonstration, hvorved følgende under num. 1 , til hvilkens førelse og bekostning jeg fattige mand så meget mere er bleven sat i armod og udmarvelse [=> AO2 564] som jeg dertil er bleven nødtvungen ved rettens fældende slutning ... ... afvise en af mig ved ovenmeldtge mit indlæg fremlagte edelige attest, formedelst den efter formening imod loven skulle være indrettet. Men før end jeg kommer til samme tingsvidnes egentlige og dog ganske korte og enfoldige remonstrationer, anlediges jeg ifølge samme attests afvisning efter skete lovlige forestævning, og da attestanterne for retten var til stede og samme ville have beediget, at gøre følgende spørgsmål: 1) Om en attest, som for debn, der samme skal underskrive, bliver ord fra ord oplæst og sammes indhold ved tydelig læsning tilstås, formedelst attestanten ej kan læse eller skrive, kan kaldes ulovlig.  2) Om når en sådan attest efter foregående lovl. stævnemål fremkommer i retten og af en kongelig rettens betjent for attestanten eller vidnet bliver oplæst og dens indhold tydeligt forklaret og indholden og deres underskrifter tilstået, da også kan kaldes ulovlig, formedelst attestanten ej kan læse. 3) Om og når en sådan attest fremkommer i retten og af 2 undertegnede attestanter kan oplæses, der og tilstår sammes underskrift, bør d og være ulovlig, formedelst de 2 andre attestanter ej samme kunne læse og derfor af retten afvises. Vide fra allegerede tingsvidne sub. num. 1 pag. 21, og om den da ikke bør være lovl. og gyldig at anse, for så vidt de tvende attestanters udsigende kunne værfe sagen til oplysning, der både kunne oplæse og tilstå sammes underskrift. 4) Om en attest der således som ulovlig 2 gange af retten til bevis som ugyldig er afvist, igen af retten kan antages og til bevis for andre end som samme har fremlagt i retten arresteres. At jeg herpå udbeder mig svar, skal vel falde mangen lige så underlig, som jeg ved dupplique i sin tid, hvilken jeg mig herved reserverer, skal vise, hvor uskyldig jeg fattige mand vorder afskåren den ret, kongen og sin lov mig og enhver fattig undersåt allernådigst beneficerer. Dette må altså være nok til svar på denne post, indtil jeg ser, hvad citanten herpå haver at svare, som hvorimod jeg sammelt reserverer mig min replique. Og dernæst da tiden minder ganske kortelig ville remonstrere det af mig herved sammelt under sub. num. 1 følger. Og når da Deres velædelhed vil betragte sammes indhold fra pag. 17 til 41 inclusive, siden det formedelst tidens korthed ved denne mig givne 14 dages opsættelse både til tingsvidnes beskrivelses erholdelse og sammes remonstration ved mit svars indbringelse, er mig umulig at demonstrere enhver post især, skal klarligen befindes, hvor mange ... ... og indvendinger derimod og er gjort, at vidnerne i alt og alt har bejaet, hvad de ved formorørte attest haver attesteret. Thi vil contraparten eller hans procurator indvende, at vidnerne ved deres udsigende ej har kunnet erindre dem den attesterede [=> fol. 560] datum om lovdagens forkyndelse og derved gøre deres attestation urigtig eller ugyldig, så er samme indvending lige så urimeligt at æske af enfoldige bønderfolk som enten contraparten eller procurator ville sige, at de ej kunne erindre dem deres fødselstime eller dåbspagt; men om de vkil, som overalt bekendte, erfarne mænd ved, at et menneske ej fødes af nogen slumpelykke, og at deres faddere er dem bevis nok, om de er døbte, så kunne de vel og tro, at tidens vished og fastsatte 15. dec. 1746 til fundament af attestens begyndelse kan have været attestanterne nok til bevis af lovdagens forkyndelses påtegning, og .. ... af Deres kgl. maj.ts rettens betjente derover fra Skads herredsting ved udfærdigede tingsvidner givne underretning og vished, vide tingsvidnet fra bemeldte ting herved under no. 2 pag. ... så alt dette har været dem om tiden mere end tillængelig bevis. Thi nok er det, at det var den tid, lovdagen i omvundne sag(?) og sted blev forkyndt, der i alt løser denne knude, ihvor stærk den efter deres formening er bleven sammenblæst. Samme beskaffenhed har det og med den funderede herlige quæstion, sr. Fogh i tingsvidnet sub num. l1 pag. 26 har gjort angående, om jeg den hele dag var i vidnets øjesyn. Oh, hvilke elendige og usle indfald; monne nogle og erindret dog om at forkynde en lovdag, mener de har været forrettet hvadsomhels de var udskikket at bestille, hvad havde de da der længere at bestille, og findes deres forretning og hvad dem er blevet svaret, ikke på lovdagen, og hvad har de vel da villet understå dem siden at vidne imod deres eget forfallede factum. Thi er det ikke vidne nok imod dem selv. Oh, hvor vidner ikke, vide tingsvidnet sub num, l pag 29 det af disse tvende lovdagsforkyndelsesmænd før end aflagte vidne på Skads herredsting, drukens og med traktereet brændevin, imod dem. Thi monne det er en ret beredelse til sjæl og saligheds hensættelse på deres udsigende. Spørg dem derfor, kære contrapart,ad derom, som er satte eder over at dømme og raisonere, thi jeg som enenfoldig erkender mig alt for ringe dertil, og når nøjeste observeres procurator Foghs egen quæstion i tingsvidnet sub nr. 2 pag 31 og 32 til disse tvende lovdagsforkyndelsesmænd, så berører samme ikke med et eneste ord videre, end hvad dem blev svaret ved lovdagens forkyndelse, og ikke hvad der kunne raisoneres en ganske dag, og hvad dem ved forkyndelsen blevsvaret, har jo vidnerne og attestaterne udtrykkeligen bevidnet, og videre og andet er quæstioner ej angående eller sigtende til, og som da brændevinssnak er ej at bygge på, så vil jeg ej heller længere opholde mig med denne post, men endvidere ganske kortgel. forestille, hvorledes med contraquæstioner med disse fattige, enfoldige vidner er omspringet, som retten selv ved højere dijuncatur uden nogen min remonstration af attesten kan erfare, ja hvorledes det fattige og enfoldige kvindemenneske Kirsten Sørensdatter ret malicieus ved contraquæstioner er bleven omkringlet, uden af vedkommende at observere den pligt, som både loven og forordnigen af 3. marts 1747 dictrerer og befaler, med modpartens ublu indvendte og continuerede quæstioner, tvivles ikke jo tilstrækkelig kan erfares, når tingsvidnet sub. nr. 1 pag. 36 til 41 inclusive nøje pelustres. Hvis ikke, reserveres det til tid og sted, og kan det vel falde nogen forunderlig, at et stakkels enfoldig vidne ved så mange frem og tilbage indvendte quæstioner, når der ved vidnets svars tagelse ej observeres rettelse, at det af en sådan forvildelse kan modsige sig selv. Og monne det vel kaldes at udforske sandhed nøje? Langtfra, det er noget, som efter mine tanker er contra jusgentium, thi en retskaffen procurator bør ved sine quæstioner udforske sandhed [=> AO2 565] og ej vidnets forvildelse. Og hvad kendetegn eller mærke skulle vel nogen sætte på en attest, vide tingsvidnet nr. 1 pag. 39, videre end vide dens indhold og samme ved underskrift stadfæste. Jeg har vel hørt, at de har mærket et svin, kalv eller stud enten ved brænde eller øres afskærelse, men endnu aldrig har jeg hørt, at de har brugt den kunst ved en attest, ligesom det og ingen steder er befalet. Jeg ved derfor ej at begegne slige indvendiger med anden replique end med det gamle axiom Oh con... c... quæte dementia capit. Ja, ligseom det ene er, så er og det andet. Thi når der gøres stor væsen af for at få at vide, hvem der har skreven den quæstionerede attest, ligesom samme person skulle have begået nogen forseelse, så tillades personens stand, bopæl, condition og embede i tingsvidnet at indlemmes, nemlig degnen i Føvling og Holsted sogne, vide tingsvidnet nr. 1 pag. 24, men formedelst han ej er stævnet, tillades ej hans navn indført. Herlige raison. Er det degnen fra Føvling og Holsted menigheder bosiddende i Bobøl by her i herredet, monne enhver da ikke ved hans navn, og hvorfor skulle da ikke hans navn have stået ved det andet, mon det ikke var lige stridig imod loven. Ja, jeg tror virkeligen, t endog en svabe, der dog siges ej at få(?) sin forstand, før end han bliver 40 år gammel, skulle kunne have en sådan indsigt og skønsomhed, og om endog emeldte degn havde skrevet attesten, quid inde?, har han da ikke på begæring haft fri forlov dertil, og hvo ville vel forbyde ham det, så længe loven og Deres kgl. maj.ts allernådigste forordninger ej forbyder sligt, og hvo vil eller kan  i så måde påbyrde ham nogen forseelse. Thi det er jo ej attestens skriver, men dens udgiver og underskriver, der til samme bør være ansvarlig. Nok dette. Thi jeg forsikrer sancte, at om det var umagen værd at igennemløbe enhver post og tiden ville tillade det, at jeg var mand for at vise modpartens og adhenreters ruditet på hele arker papir, men tiden minder og er næsten forløben. Jeg vil derfor til slutning tale et par ord med mons. Fogh og det i anledning af tingsvidnet sub. nr. 1 pag. 26, hvor han har fået denne sk.. følgende quæstion indflækket, nemlig Om vidnet kender den person, som Peder Møller udi hans quæstioner kalder Niels Sørensen fra Hjortkær, såsom Fogh på sit herskabs vegne declarerer, at ingen Endrupholms underliggende bonde findes i Hjortkær af det navn, og at hele Hjortkær henhører under Endrupholm. På dette spørgsmål får han da og i henseende til hans gjorte declaration idnerne til at sværge på, dels at de ikke kendte den omspurgte Niels Sørensen, og dels at han boede i Omme, men må det nu behage den velvise dommer at efterse tingsvidnet sub. nr. 2 pag. 31, hvor disse ord er at finde: Så blev af Fogh fremstillet tredie og fjerne vidne NB Niels Sørensen af Hjortkær og Hans Hansen af Ravnsø etc. Har han da ikke fået vidnerne til ved ed at gøre det til løgn, hvis han selv forhen har sagt sandt at være. Og jeg må vel vide, hvad han hertil vil svare. Thi er det således gået med det grønne, hvad vil der da blive af med det tørre. Jeg mener, er det således gået ham, som vil have ord for at være en lovkyndig mand, hvad vil han vel da sige om en stakkels enfoldig bonde eller kvindemenneske, han så længe ved contraspørgsmål har omkrengelet. Nok i dette, til jeg får hans svar, da en velfortjent duplique skulle følge. Jeg vil ikke for nærværende tid tale om hans mange quæstioner, [=> fol. 561] han til vidnerne har formeret og dog forbigået, hvorved og om de alle på samme havde bleven afhørt, en stor del sandhed kunne have kommen for lyset; men reserverer jeg alt sligt til behørig tid. Til slutning igentager jeg min forrige påstand i mit indlæg af 23. marts sidst, refererende mig til lovens bydende pag. 116 art. 5 (DL 1-14-5) og forordningen af 5. nov. 1723 og overlader i dommerens skønsomhed, hvad straf de quæstionerede 2 vidner og lovdagsforkyndelsesmænd for deres omgang bør lide. Skulle modparten understå sig noget herpå at svare, forbeholder jeg mig duplique så vel som og at mine herved følgende 2 tingsvidner der begæres påskrevet og mig igen af retten til sagens oplysning og remonstration må udleveres. Forblivende i det faste håb (etc.). Peder Poulsen, Hummelmaj d. 1. juli 1747.


 

AO2 566, fol. 562:

Læst i retten en lysning af Brørup kirkes prædikestol efter Anders Jacobsen fra Hulvad Sønderskov gods sålydende: Velædle hr. herredsfoged Søren Bierum - - min ærbødigstge hilsen. Udi følge af højædle og velbårne frøken Bachmann til Sønderskov hendes fuldmægtiges begæring ved missive kan jeg herved bevidne 3 søndage at være lyset af Brørup prædikestol som følger. På begæring af højædle (etc.) hendes fuldmægtig sr. Jens Bachmanns missive bliver her idag, som er den 4. søndag  efter Påske samt påfølgende 2 søndage den 6.  efter påske 1., 2. og 3. gang lyst efter Anders Jacobsen, der har tjent sidst Tyge Andersen i Hulvad, som skal have bortsneget sig af sin tjeneste for at undvige fra Sønderskov stavn, hvorpå han er født og båren, med formaning til hans forældre og pårørende, at de inden denne lysning er til ende, igen forskaffer bem.te Anders Jacobsen til Sønderskov stavn, såfremt de ikke ville tage imod den skade og vanære, dem ellers formedelst hans undvigelse og bortrømning måtte vorde tilføjet. At sligt således ved lysningen er forrettet, bekræfter herved under ed, Så Sandt Hjælpe mig Gud og Hans Hellige ord. Præstkær, d. 7. juni 1747. Peder Vinding.


 

Et indlæg, en rettens udtagne stævning af Mathias Kornbech i Jelling til Hans Lorentzen i Hjortkær citeret på fol. 558, sålydende: Velædle hr. herredsfoged. Denne sags rette og sande beskaffenhed er således: I året 1745 den 13. maj har jeg sluttet og indgået kontrakt med Hans Lorentzen Møller angående Hulkr mølle og Hulkærgård iblandt andet med den condition, at min vanvittige broder Christian Kornbech skulle hos ham nyde fri underholdning og for sådant afkøbe sommen for bem.te mølle og gård at indeholde 200 rdl. Dog var tillige aftalt, at dersom jeg skulle blive sindet at hensætte bem.te min broder andensteds til forplejning, skulle det stå mig frit for, og når sådant et halvt år efter bem.te købekontrakts dato lovl. blev forn.te Hans Lorentzen Møller bekendtgjort, skulle merbem.te mín broder tillige med de ommeldte 200 rdl. til mig udleveres. Som jeg da fandt fornøden at lade titbem.te broder andensteds med fornøden underholdning forsyne, så har jeg den 28. sept. næstefter ved en herhos følgende opsigelse sådant tilkendegivet Hans Lorentzen Møller; men endskønt jeg havde ventet, han sådan opsigelse ifølge kontrakten skulle have ladet sig være efterrettelig, så er dog ingen betaling påfulgt, men han i det sted har anholdt og hos hans excellence hr. geheimeråd og stiftamtmand von Gabel som overformynder at måtte beholde disse penge og da mig sådant er bleven bekendtgjort, har jeg, endskønt bem.te 200 rdl. da allerede til en sufficant  mand var bortlovet, for endog om muligt deri at fatilitere Hans Lorentzen Møller skriftl. den 6. april 1746 begæret hans erklæring, på hvad måde og med hvad forsikring bem.te 200 rdl længere hos ham skulle blive bestående; men som hans på bemeldte min [=> AO2 567] skriftl. requisitions tagende svar giver til kende, at han vil betroes bemeldte 200 rdl. uden derfor at give forsikring ellr og at beholde min vanvittige broder, som var ham lovlig opsagt efter contractens indhold, sl har jeg dog ingenlunde kunnet accordere men vedbleven den piasserede opsigelse og ifølge samme forlangt pengene af Hans Lorentzen Møller udbetalt, ligeom og højbemeldte hr. geheimeråd Gabel ved ordre af 14. april næstefter har befalet ham uden ophold til mig at præstere betalingen, såfremt han ville undgå søgsmål derfor. Men ihvorvel Hans Lorentzen Møller har tegnet på samme ordre at ville lholde sig den efterrettelig, sæå har det dog ikke frugtet lige meget og han uagtet alt sådant til denne tid har indeholdt bem.te 200 rdl. med sine forfaldne renter. Forbem.te min skriftlige requisition, hvorpå er tegnet Hans Lorentzen Møllers svar og merhøjbem.te hxr. geheimerådens ordre, følger hermed in originali til rettens behagelige eftersyn, og som det da af foranførte denne sags beskaffenhed og de påberåbte dokumenter fuldkommen er bevist, at Hans Lorentzen Møller har indeholdt af købesummen for Hulkær mølle og Hulkærgård de 200 rdl., som 5til forbemeldte min vanvittige broders underholding var destineret, og ikke samme ifølge kontrakten efter foregående lovlig opsigelse log endydermere derpå fulgte højrespektive ordre mindelig har villet betale, så bliver hrved min påstand og irettesættelse denne, at oftbemeldte Hans Lorentzen Møller vorder pligtig kendt til mig at betale forhen meldte 200 rdl. tillige med renter dereaf fra den tid, samme burde have været erlagt, indtil betaling sker, så vel som og at erstatte mig denne aftvungne processes bekostning aldeles skadesløst, siden min brodeer udi hans destinerede levemidler intet bør eller kan afgå. Hvorledes ellers Hans Lorentzen Møller for sin modvillighed med at efterleve sin foresatte øvrigheds ordre bør at anses og mulcteres, indstilles til rettens egen gode behandling, og således med reservation af ydermere demonstantion og påstand i nødige tilfælde indlader sagen under en forvenende retfærdig dom, med forblivende (etc.), Jellinge den 7. maj 1747. M. Kornbech.

AO2 567:

Opsigelsen, som er nr. 3, lyder således: Monsieur Hans Lorentze, velærede ven. I anledning af den mellem os næstafvigte13. maj 1745 oprettede købekontrakt gives ham herved til kende, at jeg er bleven sindet min vanvittige broder Christian Kornbech, som nu hos Dennem er, andensteds at indsætte til forplejning og underholding, hvorfor hannem, neml. min broder tillige med capitalen de to hundrede rigsdlr.Hans Lorentzen løskyndiges og opsiges fra eder til behørig tid at levere og udtælge, alt i følge af forberørte contract [=> fol. 563] ...ende førelse. Hvilket tjener hermed til behagelig efterretning med forventning herpå tegnet eders svar, at denne opsigelse er lovlig bekendt gjort efter titberørte contracts indhold. Ellers i vidrig fald haver mine tvende udskikkede deres svar herpå at tegne. I øvrigt forbliver det, jeg er, Monsieur velærede vens tjensskyldige --. Brørupgård d. 28. sept. 1745. M. Kornveck.
Så snart stemplet papir bekommes, kan billgges dette dermed.
Denne opsigelse er mig rigtig forkyndt d. 28. sept. 1745. Hans Lorentzen Møller.
Denne opsigelse haver vi underskrevne, Niels Jensen af Holsted og Hans Hansen af Bobøl idag lovlig ,forkyndt for Hans Lorentzen Møller og leveret ham deraf rigtig kopi, hvilket er således i sandhed, som vi alle tider vil være gestændig, hvor og når forlanges. Datum Gravengård, d. 28. sept. 1745. Niels Jensen, Hans Hansen.

Nr. 4, Mathias Kornbechs requisition af 6. april 1746 til Hans Lorentzen lyder sosm følger: Monsieur Hans Lorentzen. Eftersom De haver anholdet hos hans excellence von Gabel som overformynder at beholde min vanvittige broders capital stående på rente hos Dem, så har De gjort ilde, at sligt ikke er mig tilkendegivet, allerhelst jeg som underformynder er accorderet af skifteretten at se ham forsynet hans livstid. Så følger af det af fornødenhed, at jeg bør at drage omsorg for ham og hans capital, neml. 200 rdl., som jeg allerede toæ em sufficant mand har henlovet efter vor købekontrants indhold, hvor jeg mig derudi har forholdet, og skulle min omsorg derudi være spildt, så tilspørges Dem først, på hvad måde capitalen skulle blive stående. Andet, hvad forsikring for samme capital kan stilles. Ombedes Dem herpå at tegne skriftlig Deres gensvar til min efterretning, hvad jeg forbliver Deres beredvillige tjener.
Tjenstl. gensvar. Om hans excellence vil betro mig disse penge for 5 proc. hundret et års tid eller længere, om jeg dem skulle have længere nødig, eller om hans vanvittige broder, som er hos mig opsagt at beholde efter contractens indhold, men i fald at hans excellence ingen af disse ting ville hunstig behage at approtere, så jeg mig da da efter betaling skal vide at rette. Bedre svar ved jeg ikke, at mons. Kornbech kan være tjent med. Hulkær mølle d. 13. april 1746, af Hans Lorentzen.
Eftersom mølleren Hans Lorentzen udi Hulkær mølle ikke for ... bem.te 200 rdl. kan skaffe nøjagtig forsikring ved en lovgyldig pantebrev, så kan de ham ikke længere blive betroet. Thi haver han derfor efter den gjorte opsigelse uden ophold at præstere betalingen til Mathias Kornbech, såfremt han ikke ellers ved retten vil vente sig derfor søgt og tiltalt. Ribe den 14. april 1746. Efter ordre på hans excellence hr. geheimeråd og stiftsbefalingsmand von Gabels vegne og under høj... hans excellences signet ved underskrevne sog fuldmægtig, P. N. Ussing.
Denne ordre er mig rigtig forevist, hvorefter jeg mig bør og skal forholde. Hulkær mølle d. 15. apr. 1746. Hans Lorentzen.

AO2 568:

Den af Hans Lorentzen Møller i Hulkær producerede nådigst udgivne ordre betræffende den vanvittige Christian Kornbechs kapital 200 rdl. lyder således: Som Mathias Kornbech af Jelling i Koldinghus amt ved et den 31. maj sidst hos herredsfogeden i Skads og Gørding-Malt herreder udtagen stævnemål har indstævnet mølleren Hans Lorentzen i Hulkær mølle til førstkommende 8. hujus at møde på Gørding-Malt herredsting for at anhøre saggivelse og lide dom til at betale fornævnte Mathias Kornbech de to hundrede rigsdaler, som hans umyndige og vanvittige broder Christian Kornbech arvelig var tilfalden, og hos bemeldte møller Hans Lorentzener bestående, så efterdi det ikke kan tillades forskrevne Mathias Kornbech at modtage og af amtet under enfremmed jurisdiction at henføre bemeldte hans broders arv, haver oberformynderen funden sig beføjet at forsyne sig med lovgyldig forsikring af bem.te møller Hans Lorentzen for disse 200 rdl., hvorefter samme fremdeles og indtil videre hos bem.te møller bliver stående. Thi bliver sligt herredsfogeden i Gørding-Malt herred herved bekendtgjort, at han deraf kan erfare, det bem.te Mathias Kornbech ikke er berettiget fornævnte hans umyndige broders arvepart at indfordre og indtage, siden han sig ikke her udi amtet opholder. Ribe den 7. juni 1747. Efter ordre på hans excellence højbelbårne hr. geheimeråd og stiftsbefalingsmand von Gabels vegne og under højbem.te hans excellences signet vedunderskreven som fuldmægtig. P. N. Ussing.

En stævning anført på folio 558 lyder som følger: Søren Bierum (etc.) gør vitterligt, at for mig haver andraget monsieur Mathias Kornbech af Jelling, hvorledes han som værge og formynder for sin vanvittige broder Christian Kornbech skal være forårsaget at søge og tiltale eder Hans Lorentzen Møller boende i Hulkær mølle angående 200 rdl., som hos eder af købesummen for bem.te Hulkær mølle og Hulkærgård skal være bleven stående på den måde og under den accord, at fornævnte citantens broder derfor skulle nyde fri underholdning, kost, seng, klæder, mad og drikke; dog om han skulle få i sinde at hensætte omm.te broder andensteds til forplejning, da bem.te 200 rdl. tillige med ham at være følgagtig, når sådant et halvt år efter købets dato om ermeldte mølle og gård blev lovligt bekendtgjort og opsagt. Men endskønt sådan opsigelse derefter i rette tid lovl. skal være passeret, så skal I dog ikke have villet mindelig efterkomme eders løfte og forpligt med at udbetale erm.te penge, men tid fra tid opholdt citanten med løfter uden frugt. Thi stævnes I f... Hans Lorentzen Møller med lovlig kald og varsel at møde for mig i retten på forn.te herredsting torsdagen den førstkommende 8. juni sigtelse og saggivelse at modtage, documenter og alt sagen vedkommende at anhøre og dom at lide såvel for at udbetale til citanten [=> fol. 564] formeldte myndlings tilkommende 200 rdl. med renter deraf fra den tid, samme burde have været erlagt, og indtil betalingen sker, som og at erstatte ham denne aftvungne processes bekostning skadesløst, alt efter den nærværende demonstration og påstand, som citanten under sagen agter at lade formere. Dets til stadfæstelse under min hånd. Datum Brøndumdam den 31. maj 1747. S. Bierum.
P.S. Som det kongelig stemplet papir ikke haves ved hånden, så haver citanten Mathias Kornbech at forsyne og vedhæfte denne stævning med et stykke stemplet papir af no. 18 til 6 sk., inden den i retten fremkommer, da den således for gyldig passerer.
Forestående rettens stævning haver vi underskrevne lovlig forkyndt for Hans Lorentzen Møllers bopæl og talt med ham selv, hvilket tilståes Så Sandt Hjælpe os Gud og Hans Hellige ord. Holsted d. 1. juni 1747. Jens Christensen af Holsted, Hans Hansen af Fåborg.


 

fol. 564:

Torsdagen den 15. juni 1747:

Anden dags tinglysning efter den undvigte Anders Jackobsen fra Hulvad - -.


 

Hans Jensen Smed af Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj. Sr. Hans Fogh fra Størsbøl indleverede et indlæg. På Peder Poulsen Møllers vegne mødte Christen Pedersen af Bobøl og producerede Peder Møllers indlæg (fol. 567-568). Fogh, som havde anhørt Peder Poulsens førte procedurer, ville alene på sit herskabs bønders vegne begære, at dommeren dog en gang ville se en ende på denne uendelige proces, som Peder Poulsen Møller aleneste søger at prolongere og gøre uendelig til citantens ubodelige forlis. Thi på slig måder kunne den ikke aleneste forflyttes  under opsættelse i mange måneder, men endnog i nogle år tvært imod lovens udtrykkelige befaling. Håbede altså, dommeren ikke consenterede den urimelige og lovstridge opsættelses begæring. - Retten så ikke at kunne nægte Peder Poulsen Møller som den, der søges af Hans Jensen Smed, hvis af mr. Fogh på bemeldte smeds vegne idag er produceret til besvarelse, men tillod Peder Møller udtog af, hvis idag passeret er, samt hans producerede tingsvidner udleveret og sagen til besvarelse opsat til idag 14 dage, som r d. 29. juni. Imidlertid skal ved endelig doms afsigt vorde [=> AO2 569] observeret, om nogen af parterne med unyttig vidtløftighed sagen trinerer, da den skyldige derfor efter hans maj.ts lov og forordning skal vorde ihukommet. 29/6.


 

AO2 569:

For retten fremstod vagtmester Johan Stahl af Bække, som forestillede 2 kaldsmænd, Hans Mikkelsen og Anders Nielsen Nørgaard af Nyby, som har hidkaldet sr. Peder Tonboe på Hundsbæk (fol. 565). De har talt med sr. Tonboes søn og datter. Før end videre blev forelagt, fremstod Søren Jensen af Gammelby og producerede et af Peder Tonboe underskrevet indlæg (fol. 566.567). Vagtmester Stahl, som med forvundring havde anhørt Peder Tonboes indlæg, fandt fornøden før end han indlod sig videre i sagen at begære ham behørig udtog til velfortjent gensvar og begærede sagen udsat til idag 3 uger til at fremme sin sag ifølge af det for Peder Tonboes bopæl eller opholdssted lovlig forfattede og forkyndte varsel, ved hviklken lovens bydende pag. 30 art. 2 (DL 1-4-2) hørsommeligt er efterlevet. 6/7.


 

Efterskrevne breve og dokumenter som idag produceret er, nemlig den 15. juni, lyder efter hinanden som følger:

Kgl. maj.ts herredsfoged (etc.) Nu er det vel over ½ år siden, en mit herskabs bonde Hans Jensen Smed så sig årsaget at tiltale lden bekendte løsgænger og i Hummelmaj sig som indsidder opholdende Peder Poulsen Møller for betaling for 4 stude og en hoppe, som denne Peder Poulsen er bleven skyldig til forn.te Hans Smed. Men hvad sker ikke herpå! Så snart som dette søgsmål gik for sig, vidste denne debitor /: som foruden at afhandle kvæg findes til mit herskabs gods udi mange snese rigsdalers gæld, lige så vel som alle andre hans cammerater og onde betalere at nægte fordringen, fordi han vidste, at creditor ikke i hænde havde hans forskrivning. Her var da intet andet end at Hans Jensen Smed med temmelig stor bekostning måtte se sagen ved vidners førelse oplyst. Da nu dette var sket og denne uredelige debitor ser, at hans til dens brugte udflugter ikke længere kunne holde stik, [=> fol. 565] finder han omsider på at kaste en urigtig beskyldning over vidnerne, og til den ende får han ved hjælperes hjælpere nogle enfoldige mennesker, som han sidder til huse hos og har vist sig for ham ..endelig affectioneret, overtalt og forledede til at give ham en under... dog urigtig attest af dato Hummelmaj den 22. marts indeværende år, hvilken han fordrister sig til at lade følge med sin her i retten den 23. marts næstefter skriftligt forfattede indlæg, der findes opfyldt af de allerurigtigste beskyldninger, som var at opdigte imod citantens til Skads herredsting førte vidner, og til besmykkelse og fundament bruger han denne forbem.te så urigtige som ulovlige attest, ja understår sig så dumdristig den i retten at fremlægge. Men til al vanheld for ham ville denne hans forunderlige og lovstridige procedure ingen(?) sinde gå efter hans ønske. Thi områrte attest blev da efter merita lovens og forordningens tilhold fra retten afvist. Da alle Peder Poulsen Møllers og consipisters hidindtil fingerede udflugter nu således var bleven til intet, finder han på det sids te, som man har formærket ... af at udtage contrastævning, hvorved han agtede at justificere hans beskyldningers rigtighed. Til den ende fordrister han sig endnu til at fremlægge hans forhen afviste urigtige og ulovlige attest, men som loven pag. 105 art. 6 (DL 1-13-6) ... disiderer og viser denne med rette kaldendes vinkelattest fra retten og actens indmellemse. Så går Peder Poulsen Møller ... endnu tilbageværende eneste vej, griber til at examinere sine vidner, neml. alle dem, som i attesten skulle have givet deres samtykke, men hvad skæbne møder ikke fremdeles denne ærlige svend så vel her som i alle hans forrige procedurer. Thi da disse uoplyste vidner havde ... hørt lovens ed og den straf, som menedigt menneske havde at forvente sig, tog de mærkelig i betænkning (at) beja eller vedstå hvad som attesten indeholdt. Jeg fandt perpå fornødent at begære denne såkaldte attest i retten måtte hæftes og forblive ved protokollen til sagens uddrag. Vil nu den velvise dommer behage og igennemlæse dette af Peder Poulsen Møller den 18. maj sidst fuldførte tingsvidne som næstafvigte 1. juni fra ham er kommen og irettelagt her på Gørding-Malt herredsting og dernæst kalde for sig den som meldt ved protokollen hæftede attest, på hvilken Peder Poulsen har bygget ... hans sags retfærdighed, så skal det befindes, at alle hans udflugter (er) bleven til vand, og at attesten er grundfalsk. Thi ihvor affectioneret vidnerne end kan have været for Peder Møller, så findes dog ikke en af dem, der videre tør udgive sig på denne forhen besejlede farvand og offerere sjæl og salighed for denne ærlige svend. Jeg skulle med føje igennemgå og extrahere dette hele tingsvidnes indhold og tillige trøstet mit herskabgs bønders deres contrapart Peder Møller med mit velfortjente svar på hans sidste indlæg og hans mange simullerede lamitationer, men min lejlighed ... denne sinde ikke tilklækkelig (tilstrækkelig?) hertil formedelst andre forretninger, som ...fra forhindrer. Jeg anser ikke heller for nogen betydelig  ting at gøre sagen ...med vidtløftigere at forevise retten sådan extract, allerhelst da denne sag og Peder Poulsens formastelige forhold noksom udviser sig selv af al hans omgang fra først til sidst. Jeg vil derfor alene påstå, at oftbem.te Peder Poulsen Møller, indsidder i Hummelmaj, for hans brugte uforsvarlige omgang og forhold i sagen vedbørligen vorder anset, hans ublu usandfærdige over vidnerne Niels Sørensen og Hans Hansen kastede bekskyldninger vedbørl. mortificeret, og som Peder Poulsenså ubeføjet har søgt [=> AO2 570] at gøre denne sag så vidtløftig og bragt citanten Hans Jensen og bemeldte tvende vidner i så store omkostninger, så tvivles ikke på, de jo kan nyde tilstrækkelig reparation og omkostninger, eller Peder Poulsen i mangel af noget da at bør efter loven at lide på kroppen, og overlader sagen uden videre besvarelse til endelig dom. Men såfremt Peder Poulsen Møller ikke endnu skulle sistere fra hans vildfarelse men fremture i sin bekendte utidige procedure ventelig for at vinde tid og lejlighed til at eschapere fra hans på mit herskabs gods for hans fæhandel iværende store gæld, så reserverer jeg mig min yderligere replique til genparttingsvidnes producering, der jeg med al respekt .forbliver (etc.) H. Fogh, Gørding-Malt herredsting d. 15. juni 1747.


 

AO2 570:

En memorialvarsel fra vagtmester Stahl som citant ctr. Peder Tonboe således: Varselsmemorial. Vagtmester Johan Stahl af Bække finder sig årsaget at lade herved eder, Peder Tonboe på Hundsbæk 8 dages varsel til Gørding-Malt herredsting at møde torsdagen den 15. juni førstkommende formedelst I som forrige ejer af den til vagtmester Stahl ved skøde af 31. dec. 1737 overdragne såkaldte Smedeeng, som sønden Bække er beliggende, ikke for det første har holdt eller efterlevet eders ham givne tilladelse og forpligt om bemeldte smedeengs indelukkelse og for det 2. har I ikke erfter mindelig æskning villet udvoise fornævnte entgs skel og doele, men tvært imod for det 3. alene har tålt, at samtl. Hundsbæks underliggende bønder i Bække conjunctim med præsten hr. Niels Tøxes lhar påført citanten den bekendte vidtløftige og skadelige proces, så at i den sted vagtmester Stahl i anledning og tilladelse om smedeengens indelukkelse skulle have ventet sr. Tonbos hjemmel og håndhævelse i denne sag, måtte han befinde, at bønderne i så fald er blevet understøttet udi deres bekendte forhold. Thi vagtmester Stahl at påså og formene, at I sr. Peder Tonboe for slig eders lmislig hjemmel og forpligt betræffende Smedeengens indlukkelse, som itzige ejer nu ved dom er bleven forment at frakendt, bør som rette hjemmelsmand efter loven og fornævnte hans om Smedeengens indlukkelse til vagtmester Stahl givne bevilling ej alene at være pligtig at udvise skel og doele om hvis I således som meldt solgt og tilladet haver at indlykke, men endnog angående bem.te engens indlykkelse bør holde eders forpligt og endelig at erstatte citanten den tab og skade, han ved eders vanhjemmel såvel allerede er som herefter kan blive tilføjet. Hvorom nærmere saggivelse, documenter og beviseligheders producering samt irettesættelse og påstand at anhøre og endelig dom at lide. Størsbøl, den 5. juni 1747. H. Fogh.

Seigneur Peder Thonboes indlæg sålydende: Velædle, højstærede hr herredsfoged. Af en såkaldet varselsmemorial sub dato Størsbøn den 5. juni sidstledes fornemmer jeg til idag her til retten for saggivelse at være indkaldet. Men enten det er af en eller 2den[=> fol. 566] ... har jeg endnu af samme såkaldte varselsmemorial ikke kunnet udgranske. Thi finder jeg mig beføjet imod merberørte såkaldte varselsmemorial at insinuere retten følgende lovgrundede protester, og da når Deres velædelhed vil behage at perlustere det områrte såkaldte varselsmemorial, skal klarligen befindes, at vagtmester Johan Stahl i stæv... og sr. Hans Fogh er stævningsattestant eller corroborateur, hvilken nu af disse tvende skal være den fornemmeste eller om de ... i een klasse og ved hvilken af dem i særdeleshedl /: eller begge i almindelighed :/ skal for påbyrdede ublu og dumdristige beskyldninger holde mig til, derom bør jeg vel først og fremmest have tillængelig efterretning. Loven pag. 38 et 39 art. 21 (DL 1-4-21) siger, at det kald og varsel, som en procurator giver, står for fulde ..., når han er befuldmægtiget. Har nu seigr. Fogh været befuldmægtiget, hvorfor har han da ikke som fuldmægtig for Stahl stævnet i sin egen navn, og hvorfor kunne han da ikke lige så vel have sat hans navn ved den fremmer som bagger ende. Loven pag. 30 et 31 art. 3 (DL 1-4-3) befaler, at kaldssedlen skal skrives af sagsøgeren selv, men ikke at den skal underskrives af procuratoren, når han ej er således befuldmægtiget, at han tør understå sig at stævne i sin egen navn, og hvem(?) skal jeg vel derfor holde mig til. Thi tiltaler jeg vagtmester Stahl, viser han mig vel til stævningens attestant eller corroborateur sr. Fogh, og monne det vel da være min lejlighed at efter... ham, som en udenherreds mand.Nej, langt ifra. Thi så lidet loven befaler det, så langt mindre finder jeg mig dertil forbunden. Men vagtmester Stahl og sr. Fogh er derimod efter loven skyldig ... ... de fornemmer dem nogen tiltale til mig under denne herredsrettighed for sagen med hvis deraf dependerer i henseende til min mod ... for påbyrdede urigtige beskyldninger, skade og pengespilde samt ophold i min rejse til min bopæl videre bort i landet at stille mig sufficiant caution og udnævne en under samme herredsrettighed boende sufficient mand, som i henseende til modklagen imod alle documenters forkyndelse under hvad navn de nævnes kan, vil tage, og at de ..il sligt for lige så gyldig vil agnoscere, som det dem selv var bleven insinueret(?). Over alt finder jeg ved merberørte såkaldte varselsmemorial af sr. Fogh in specie at være begået 2 store forseelser, den første bestående deri, at han ved varsels- eller stævningscorroboration, der gives i anden mands navn, hvorved han formentlig søger at tilvende sig et slags fuldmagt, har han handlet imod denkgl. allernådigste ... forordning og følgelig for samme overtrædelse forordningsmæssig bør straffes. Det jeg påstår, den velvise dommer efter ed og embedspligt nøje vil iagttage og straxen og in continente tilholde sr. Fogh /a/ at bevise ved lovskikket fuldmagt på sit behøvende stemplet papir, at han til sagens drift har været befuldmægtiget, forinden han den sådkaldte varselsmemorial ved underskrift har corroboreret, og /b/, at han ifølge forordningen og kgl. allernådigste rescript af dato 31. oct. 1747 til denne sag at føre af Deres excellence (etc.) von Gabel tillængelig er autoriseret. Thi i mangel af sådan bevises [=> AO2 571] fremlæggelse er påstanden jo rigtig, at sr. Fogh sig imod den kgl. allernådigste papirforordning /: ej at berøre andre :/ har forset sig og efter sammes indholds yderste rigeur bør straffes. Den anden forseelse består derudi, at siden loven pag. 30 et 31 art. 3 befalde, at kaldssedlen skal skrives af sagsøgeren selv NB forstå, når den ej af retten udstedes, og det da er klarligen befundet, at det såkaldte varsel i vagtmester Stahls egen navn er givet, men derimod af sr. Fogh underskreven, følgelig har sr. Fogh imod loven gjort dommeren indgreb i sit embede og foretaget sig det embedsforretning, som hvortil han hverken af Gud eller kongen er beskikket. Man overlader derfor til dommerens skønsomhed, hvad straf sr. Fogh for denne sin forseelse bør lide, endskønt nu denne omgang og disse for lyset lagte forseelser var mere end længelig nok til at kuldkaste dette galne og forvirrede såkaldte varselsmemorial, så dog for at måle modparterne skæppen fuld finder jeg mig beføjet for det 2. at forestille retten, hvorledes denne sagsøger eller varselsmand og varselscorroborateur påbyder mig og in specie hr. Niels Tøxen, ej at berøre de øvrige mænd i Bække, et slags collusion, ligesom jeg skulle have understøttet ham i processen imod ham ... og dog kan jeg ikke se, at velbem.te Niels Tøxen ved det ofte bemeldte galne, forvirrede såkaldte varselsmemorial med slige beskyldninger med videre som ham og hans annexbonde i Bække kan være anrørig, som angældende er stævnet tvært imod lovens pag. 29 et 30 art. 1. - 3. kalder denne varselsmand Stahl og varselscorroborateur Fogh mig i merberørte såkaldte varselsmemorial forrige ejer af den såkaldte og omtvistede Smedeeng og følgelig har fuld kundskab og er ret vitterlig, at højædle og velbårne hr. Poulsen nu ikke alene af samme eng, men endog Hundsbæk og Bække bønder, så mange som til Hundsbæk er henhørende, er jorddrot og ejer, og om nu denne varselsmand Stahl og varselscorrobatgeur Fogh formener sig et slags ... ret at tilvinde ved merommeldte engs indkastelse som hvorom den over ham fældende dom med videre førte tingsvidner og optagne situationskort kunne være ham exempel nok til at spejle sig udi, så lider jo højbem.te hr. Poulsen som jorddrot og herlighedsejer derunder, og hvorfor han da ikke og i det mindse efter lovens pag. 29 et 30 art 1 imod dette søgsmål landet herhøjbem.te hr. Poulsen kande for nu som jorddrot og herlighedsejer derved og ... at observere sin jura. Velvillige og velvise hr dommer, når nu disse anførte stævnings- eller varsels-illegaliteter og derved brugte ulovforsvarlig omgang og behandling nøje tages i retsindig consideration, er jeg forsikret, De end aldrig har set en mere galnere, forvirret, logstridg og formastelig end samme er, og som samme medfører sin egen nullitet så vel som sin egen med dessen autores straf i b..., som Deres velædelhed uden nogen videre min demonstration ved højere dyndicatur og indsigt lettelig begriber og erfarer, så beder og påstår jeg, det merforommeldte såkaldte varselsmemorial ikke alene som ulovlig og ugyldig fra [=> fol. 567] retten bør og blive forkastet, men endog at modparterne såvel som sagsøgeren eller varselsmanden Stahl som varselscorroborateuren Fogh enhver efter merita for deres formastelse og straværdige eltusion ikke alene med kongelig brøde vorder betænkt og in specie at forsone deresgerninger efter lov og forordningers bydende, men endog pligtig og skyldig være, en for begge og begge for en, at betale mig denne så frivole ...petulanter forvoldte omkostning, skade og ophold i min rejse i det mindste med 10 rdl., tilmed om de formener dem nogen videre søgsmål at have efter anførte omstændigheder under denne herredsret rettighed at stille sufficant kaution og deres formenende søgsmål efter loven begynde ... prosequere, hvorpå og i alt jeg indbeder mig dommerens lovforsvarlige kendelse. Skulle imod forhåbning noget herimod vorde forhandlet, protesterer jeg solenniter og reserverer quævis competentia juris, med tjenstlig begæring, at mig beskreven må vorde meddelt, hvis passerer ...lig vente og i særdeleshed at nyde rettens assistance, forbliver jeg (etc.). Hundsbæk den 15. juni 1747. P. Tonboe.


 

fol. 567:

Torsdagen den 22. juni 1747:

Lyst 3. gang efter den undvegne Anders Jacobsen.

AO2 572:

Følger her indført det  på fol. 564 citerede indlæg fra Peder Poulsen i Hummelmaj ctr. Hans Smed i Ravnsø således lydende: Velædle (etc.). Da jeg underskrevne Peder Poulsen Møller af Hummelmaj ... formedelst anden forfald ej selv kan møde her for retten i sagen mod smeden Hans Jensen af Ravnsø et consorter for at beobagte min ret, så beder jeg tjenstligen, at mig kopi af det af fornævnte contrapart eller fuldmægtig idag fremlæggende indlæg må vorde tilladt og meddelt, tilmed at jeg til sammes besvaring en frist af 4 uger må forundes, så vel somog ifølge min forhende forbeholdne reservation, at mig min idag 14 dage her i retten indleverede 2 tingsvidner under nr. 1 et 2 af retten må udleveres for deraf til gensvar at informere mig om sagens rette sammenhæng, hvorved jeg forsikrer, de igen til den tid, retten berammer sagen at komme i retten, tillige med min svar igen i retten skal blive indleveret. Skulle modparten og fremlægge nogle nye documenter, som ej tilforn under sagens drift er bleven produceret og fremlagt, beder jeg i lige måde, mig copi af samme til min efterretning må vorde meddelt. Hvorom og i alt jeg fortrøster mig om rettens bifald, og over alt formoder, at jeg fattige og enfoldige mand ikke bliver overilet med retten. Dette mit indlæg næst efter at smedens citantens replique er bleven produceret og læst, jeg begærer læst, påskreven og protocollen tilført. Og til slutning i vente at nyde rettens assistance forbliver (etc.). Hummelmaj den 15. juni 1747, Peder Poulsen.

Torsdagen den 29. juni 1747:

fol. 568:

På Peder Møller i Hummelmaj hans vegne i sagen ctr. Hans Jensen Smed af Ravnsø mødte Christen Pedersen af Bobøl og fremlagde Møllers skriftlige indlæg (fol. 568-569). Sr. Hans Fogh, som med tålmodighed havde måtte høre på denne harange, som indsidderen i Hummelmaj Peder Poulsen har ladet indlevere, men for ikke at gøre sig delagtig i nogle s... fingerede ... så Fogh ikke samme fortjener det ringeste besvarelse, allerhelst det var ikke Foghs lejlighed at afgive sig til nogen besvarelse med sådanne grove mennesker som Peder Poulsen og hans concipist under denne sags drift noksom har gjort ... bekendte såvel som ved denne ret som andre steder her i egnen, ja for alle tingsøgende. Fogh ville derflor med foragt begive sig fra disses besvarelse og alene have indstillet til dommeren, at han ved doms afsigt ville ihukomme bem.te Peder Poulsen for hans såvel bekendte skammelige og formastelige forhold, han har udvist i denne sag, og vissel. formoder, de under sagen begrebne Endrupholms tjenere for Peder Møllers påkastede tort og blame bekommer tilbørlig reparation. I det øvrige producerede Fogh den her af retten udstedte tingsvidne, hvilken af Peder Møller som contracitant findes forstævnet og fuldført d. ... maj sidst, hvilken af Fogh begæres i retten læst og denne domsakt vedhæftet. Af samme tingsvidne fore... den velvise dommer, hvad årsag og på hvad fundament Peder Poulsenhar været beføjeg at gøre denne sag så vidtløftig, som sket er. Ja, ved dens eftersyn ser dommeren og, at Endrupholms tjenere har større årsag at klage over Peder Poulsens utilbørlige omgang og skammelige beskyldninger, end at han er bleven anlediget af tingsvidnets førelse således at opføre sig imod den åbenbare sandhed. Fogh ville alene til slutning referere sig til sin forhen gjorte irettesættelse, og som Peder Møller såmedesmed fri forsæt har fremturet udi at udøse sin malitie og forøget citantens omkostninger, så tvivlede Fogh ikke på, at Peder Møller jo ved dom bliver tilpligtet desto større mulkt såvel til Viborg tugt- og manufacturhus som til justitskassen og Føvling sogns fattige. Item processens tilstrækkelige omkostning og endelig sømmelig og tilbørlig erklæring for alle de grove og usandfærdige beskyldninger, han under denne sag har påbyrdet såvel Fogh som hans herskabs bønder, og submitterede så sagen til doms. - Sagen optaget til dom.

AO2 573:

Peder Poulsens indlæg: Velædle (etc.). Ved nøje eftersyn og perlustration havde jeg vist i sinde med tavshed at ville forbigået det af sr. Fogh idag 14 dage her i retten på Hans Jensen Smed af Ravnsø et consorses vegne indleverede såkaldede indlæg, var det ej den viseste blandt menneskene har sagt mig, at der er et slags folk, man skal svare, allerhelst når de frafalder sagens egentl. hovedposter og griber personens ære og lempe an på det de ej skal synes at være vise. - Sr. Fogh har uden al tvivl stået for en af de marquetters spejle, da han har fået denne herlige prædiken sammensmedet. Thi ellers kunne  han umuligt uden af egen beskuelse være bleven overgiven med så hårde og umilde expressioner, når han ret malitiøs skælder og smælder løs på mig marrocovis på efterfølgende måde, neml. den bekendte løsgænger i Hummelmaj, uredelig debitor, dumdristig og forvunderlig og lovstridig procedure, fingerede udflugter, grundfalsk, affectionert, formastelige forhold, brugte og uforsvarlig omgang, ublu og usandfærdige beskyldninger etc., og endelig sætter i rette på pig at lide på kroppen. Når nu Deres velædelhed vil efterse sr. Foghs ommeldte indlæg, finder De klarligen, hvad møjsom smerte h an mig fattige mand uskyldig og uårsagelig til allerstørste æres forklejnelse og præjudice har angreben. Velædle dommer, at skælde igen holder jeg som enfoldig mig(?) som en ære af den liden kundskab, jeg har såvel af Guds som kongens lov langt ifra, men håber og påstår  derimod, at Deres velædelhed i allerunderdanigst følge af Deres kgl. maj.ts allernådigste lov og forordninger tilfinder seigr. Fogh for slige hans hårde angribelser af ... og æres erklæring at give mig lovmissig og billig satisfaction, tilmed for sådan forseelse at betale kgl. brøder og det om så meget mere som sr. Fogh endnu aldrig har bevist allrerringeste føje eller anledning til slige hårde, umilde og særdeles nærgående expressioner, tværtimod  vakler i slige hans expressioner og hårde og umilde angribelser. Thi vil Deres velædelhed behage endnu atter at efterse merommeldte sr. Foghs såkaldte indlæg, så skal klarligen befindes, at når han først har udspyet sin galde med at kalde mig en bekendt løsgænger og uredelig debitor etc. med flere hans angribelser og expressisoner, han vel 2 gange derefter kalder mig en ærlig svend. Monne nu en ærlig og slige hårde beskyldninger kan have nogen connexion eller overensstemmelse med hinanden, og monne sr. taler imod sig selv. Oh jammerlig ihukommelse og slet begreb i lov og ret af de, som ville have ord for at være lovkyndige folk. Ja, virkelig kan herved approberes som der siges til et gammelt ordsprog, at en ond vane er værre end en ond syge. Thi mig synes, at det gjorte correx i mit seneste indlæg med først(?) i tingsvidnet til Skads herredsting sub nr. 2 pag. 31 af sr. Fogh at fremstille som vidne Niels Sørensen af Hjortkær og siden derefter ved gjorte declaration i tingsvidnet her af retten sub nr. 1 [=> fol. 569] pag. 26 forskirer, at ingen fandtes i Hjortkær by af det navn etc., hvorpå han og får vidnet til at sværge. Kunne have været ham nok til bedre derefter at samle hans ihukommelse og ikke så vildendes og videndes imod egen tale at fortfare; men jeg kan vel tænke, at siden sr. Fogh ved sit seneste indlæg alt dette med mere hovedsagen betræffende med tavshed har forbigået som noget, han af forefindende skrevne bogstaver måtte afstå og tage troen i hænderne, at den sidste tvedobbelte endog ... hinanden stridende declarationer for ham har indsnegen sig af overilelse. Jeg kan derfor ej andet svare hertil end at bejamre hans ihukommelse og efter min forrige påstand urgere hans afstraffelse og satisfactions givelse, som endnu herved begæres og påstås. Videre finder jeg sr. Fogh på dette auditorium at fremtræde på hans høje herskabs bønders vegne, men i hvad qualite, og enten det er som herskabets fuldmægtig eller bonde(?) er mig ubekendt siden den gode mand ikke har givet sit embede, condition, stand og vilkår til kende og endnu langt mindre enten legitimeret hans person ... som fuldmægtig eller procutator. Jeg tror ved derfor, det sidste bliver det visseste, som der siges til et gammelt ordsprog, at man ingen bedre kan ... til en bondeplager end en bondesøn. Sr. Fogh forlader mig derfor, ... jeg ikke giver ham den æretitel han veltelig måtte tilkomme, formedelst han ej har givet mig hans stand og condition til kende. Jeg ved vel, at han for nogle år siden var ridefoged på Endrupholm og er bleven sin afsked meddelt, da 1 eller 2 ham siden har ..., men om han er blevet det igen, er mig ubekendt, ihvorvel jeg tvivler noget derpå formedelst det ord NB vinkel etc. så let ... fløjen ham af munden. Thi der er nogle af dette slags folk, som hos bøndrne gerne passer at betjene dem af slige logementer. Dette må altså være nok til replique, til han legitimerer hans person, da der skal vorde tillagt, hvad hidindtil måtte vorde forsømt. Over alt vil jeg vede sr. Fogh at spare med et alt for højtravende latin. Jeg som en enfoldig tilstår gerne ikke at forstå eller have lært latin, men imidlertid har jeg spurgt og forhørt mig ved mange ... lærde folk om, hvad det ord, sr. Fogh skriver, nemlig lamitationer var på dansk, men har bekommet til svar, at det var dem ganske ubekendt og uforståelig ord, siden de aldrig tilforne havde hørt dette ord og end mindre kunne finde det i nogen lexicon, men sluttede, at det måtte være et slags sprog, som almindelig kaldes pludderhvalsk; det er mig derfor desto mere umuligt at svare noget på det, som hverken jeg eller andre forstår, men må først afvarte swr. Foghs, om han ellers af højere studier selv ved det, for ... ... ... eller fortolkning derover, da mit svar skal følge. Hvis ikke, har han at nedpakke og forvare det som en raritet til hans udødelige minde blandt andre sine sager, der billig bør stå iblandtg hans heroiske.Hvornæst sr. Fogh bestiger den højeste top af dommersæde, når han nu ser sig ej så formastelig at retorquere lovens klare ord og bogstaver pag 105 art. 6 (DL 1-13-6) i at han således skriver , at allerhøjst bem.te allegerede allernådigste lovs bydende deciderer denne post ang. den af mig fremlagte attest. Men som sr. Fogh ikke har kunnet svare og end mindre svaret et eneste ord på de af mig i dette fald ved mit seneste fremlagte indlæg formerede quæstioner og lovgrundede fundamenter, så henfalder jo alt sligt for ham i clads, og havde denne i lov og ret på begrib fattige Fogh fornuftig overvejet lovens bydende, måtte han vel have vidst at gøre forskel imellem skriftl. seddel at vidne efter som(?) på sit behøvende stemplet papir udfærdigede forfattede edelige skrift. attest. Det første, som ej er in quæstio, har overensstemmelse med allegerede loven pag. 105 art. 6, hvorom ej tvistes, [=> AO2 574] men det sidste, som er in quæstio efter forhen anførte omstændigheder, ... nerer med lovens bydende pag. 104 et 105 art. 4 (DL 1-13-4). Jeg gratulerer derfor sr. Fogh, at han så vidt er belst i vor allernådigste konges lov, at han har læst, hvad der står i samme allernådigste lovs pag. 105 art. 6, men derimod bejamrer hans ihukommelse, at han har forglemt, hvad der står næstved på samme og næstforrige side pag. 104 et 105 art. 4, som han så listig snild forbigår ret ligesom man ej skulle mærke det, hvilket sidste af sr. Fogh forgættes og forbiganges. Jeg formener in hoc passu at være en regul og rettesnor og ikke hvad som helst af sr. Fogh i nærværende fald så ilde er bleven allegeret. Følgelig min gjorte påstand ang. den af mig fremlagte edelige attest ved mit seneste indlæg usvækkelig og firmatale står, og det om så meget mere som sr. Fogh ej ved den allerringeste skin af ret til igendrivelse eller forkastelse derimod har haft eller kunnet indvendt et eneste ord, ligesom merbem.te quæstionerede attests indhold ved vidnernes udsigende mere end til ængelig er corroberet; det vil derfor intet enten attesten eller mig præjudicere, at sr. Fogh ved sin ulovforsvarlige omgang og forhold ved vidnernes examen har på sin egen gjorte forpligt og declaration fået vidnerne til som enfoldige bønderfolk med sig selv at vakle, som videre i mit seneste indlæg i anledning af tingsvidnet sub. nr. 1 pag. 26 og tingsvidnet sub nr. 2 pag. 31 er anført, demonstreret og om formeldet er. Siden sr. Fogh alt dette som rigtig med tavshed har agnosceret og måttet stikke i sin egen ficke, så styngen for ham denne sinde efter hans egen skrivemåde ej har villet holde stik. Følgelig så længe han selv vil have sin egen begangne forseelse masqueret, får han vel at låne vidnernes og attestanternes liden og ringe ja næppe værd at tale om over hans egen gjorte forpligt, forsikring og declaration begangne fejl hus under samme tække (?) eller og vente, at han som en formentl. lovklog først må træde frem for straffens revselse og siden tage de andre med per compagnie eller som gelejdsvende. Dette må da altså være nok på denne post til at salvere den quæstionerede attest og vidnernes udsigende på min side. Men som sr. Fogh videre gør sig en ære af at beskylde mig som en debitor til hans herskabs gods af mange snese rigsdaler, og jeg aldeles intet skyldig er til hans herskabs gods, så anser jeg dette tillige med alt andet som en fingeret og opdigtet fabul, ventende .. barnet får navn, da jeg vil se ad om jeg kan forsvare mig, og indtil så længe vil jeg ej heller opholde mig længere ved dette, hvorved jeg sancte forsikrer, at sr. Fogh i de tyske provincer endnu aldrig skal finde mig i købmands eller marchandi-bøger og journaler at være skyldig og antegnetg enten for vin, frantz brændevin, sukker, the, tobak, jern hummel eller salt etc. og langt mindre med noget af slige specier i Jylland uden ... erlæggelse at være indfoggen. Hvad sr. Foghs over mig påstående irettesættelse betræffer med at lide på kroppen, da forsikrer jeg ham foruden for slige angribelser at nyde vedbørlig satisfaction, at det er en bekymring(?) hvoraf vil fødes et utidigt foster. Thi jeg forskirer, jeg må end være så ringe i hans øjne, som den fattige var i den riges, at jeg ikke skal forløbe(?) ham, men holde ud til enden, hvor meget han end og udmarver mig, og det om så meget mere som jeg ved og er forsikret om, [=> fol. 570] at jeg har en retfærdig sag, og at jeg til den liden armod, jeg ejer, hverken er kommen med skinden eller skaufven, men har fortjent og erhvervet det med min sure sved, og over alt om ved slige mig ubeføjede og uårsagelige påtvungne processer dette skulle gå i løbet med, ved jeg, at jeg har en allernådigst mild konge og landsens fader, som ikke tillader, at den fattige over mangel af samme(?) skal lide skibbrud på retten, men tværtimod i denne min jammer og for..ængelse allernådigst vil række mig en hjælperig hånd, til hvilken ende jeg reserverer mig det beneficium supplicationis, som allerede er i værk, hvor jeg allerunderdanigst håber, at denne grosøxne og hestehandler imellem Danmark og Holsten, smeden Hans Jensen i Ravnsø etc. consortes således skal vorde indskrænket, at han af egne og andres forvoldte ufred og ruin skal (..?) det mindste få freds sæ.. hans bælge og esse efter det gamle axioma Sutor ultra crepidam. Herudi består da alt hvis refuteret som sr. Fogh på hans skønne principals vegne har anført, og som sligt mest henhører til personalia og ikke causa materialia et realia. Thi alt sligt har sr. Fogh med tavshed forbigået som noget fingeret ubeviseligt og ufunderet tøj, hvorved al hans hele første bevis ligger i clads og som nul  .. nichtig er at considerere og anse. Til hvilken ende jeg finder ganske ufornøden at oprippe min ved mine forrige lagte usvækkelige ... grundvold som noget firmo talo står og modparterne med stiltiendes samtykke har måtte stikke i sin egen barm. Thi som af den gjorte sigtelse og saggivelse mig ej det allerringeste er overtydet eller bevist, ligesom jeg og alt sligt en genere nægter, så inhærer alt mit forrige, protesterer solenniter således at mig i eller unde sagen ingen slags præjudice kan tilvoxe, refererende mig til lovens bydende pag.116 art. 5 (DL 1-14-5) og til forordningen af 5. nov. 1723, som udtrykkeligen siger og forbyder, at ingen dommer som(?) står under appellation, må understå sig, når han finder sigtelse eller nægtelses ed til nogen sags oplysning fornøden, den at modtage, så længe den pågældende contrapart derimod protesterer, og da som jeg ingenlunde med contraparten er enig om denne ed enten at defferere eller modtage, men i kraft af forordningen derimod protesterer solenniter, i hvlken henseende jeg ikke alene igentager(?) alt mit forrige i denne sag forhandlede og submitterer til en ønskelig b efrielsesdom. Skulle modparten mod forhåbning, som hvorimod protesteres, begære eller erholde ny opsættelse, reserverer mig mig min svar og i det øvrige herved i retten indleverer ... mig udleverede 2 tingsvidner sub nr. 1 et 2 til actens vedhæftelse, da jeg i øvrigt næst tjenstl. begærer at dette mit indlæg i retten må blive læst (etc.), forbliver med al veneration (etc.). Hummelmaj den 29. juni 1747. Peder Poulsen.


 

fol. 570:

Torsdagen den 6. juli 1747:

Vagtmester Johan Stahl ctr. Peder Tonboe, forrige ejer til Hundsbæk. Den beskikkede fuldmægtig Hans Fogh fra Størsbøl begærede sin fuldmagt og autorisation læst og acten tilført (fol. 57..). Fogh producerede sit indlæg (fol. 572-578). Sr. Peder Toboe fra Vamdrupgård(?) møder for retten og begærer kopi samt 6 uger til sit svar, formodende, at han ej med retten blev overilet med ringere tid til sin nødtørfts indbringelse, da han nu dels med nye bopæls antagelse er occuperet og dels længde her til retten og herredsskriveren for at få udtog af protokollen falder ham temmelig besværlig imod så uårsagelig som ubillig af contraparten som man ser med wunder og svalder er overgiven påbyrdede sag. Fogh vil gå med til 4 ugers opsættelse. 3/8.


 

AO2 575:

For retten mødte Knud Christensen af Næsbjerg sogn og forestillede 2 kaldspersoner, navml. Niels Sørensen fra ... og Thomas Nielsen fra Vibæk (fol. 571). De har forkyndt varsel for Thomas Pedersens dør og bopæl i Åtte og i hans eget påhør, samme dag forkyndt den for Peder Poulsen Møllers opholdssted i Hummelmaj og talt med Klaus Jensens hustru. [=> fol. 571] Efter påråbelse mødte Christen Pedersen Skræder af Bobøl, som producerede et indlæg fra Thomas Pedersen i Åtte (fol. 571-572). Peder Poulsen blev påråbt 3 gange, men mødte ikke. - Knud Christen som en enfoldig bonde kunne ikke indlade sig med nogen besvarelse fra det fra Thomas Åtte ... ... og choptische skrift, og så liden begreb som hana havde om slige ting, kunne han dog begribe, det ej fortjente nogen gensvar, men remitterer det til ham og concipist for at fornøje dem med til deres højtid og forsamlinger, hvor det bedst passer deres samkvem, men Knud Christensen beder dog, at dommeren ville ved endelig doms afsigt ihukomme Thomas Åtte for slig honnotatzet, han har indleveret i denne ret, nemlig med ... mulkt til behørige steder. Og som Peder Møller idag ej er mødt, begærede han ham lovdaget. 20/7.

AO2 576:

Følger her indført efterskrevne dokumenter idag d. 6. juli produceret er:

1: Varselsmemorial. Knud Christensen af Agervig stævner Thomas Pedersen boende i Åtte og Peder Poulsen opholdende sig i Hummelmaj at møde torsdag d. 6. juli --- "angående hvad hver af eder for afkøbt kvæg og deslige regning kan findes skyldig bleven".

Thomas Pedersens indlæg i Åtte lyder således: Højstærede hr. herredsfoged. Det er ganske vist og ubestrideligt, at en citants, som har en urigtig og uredelig sag i en eller anden måde, endskønt deres omgang strider direkte imod vor allernådigste konges lov, jeg vil ikke tale om contra jus gentium, hele hensigt er at se deres onde gemyts arth tilfredssstillet ved denne eller anden deres uskyldige næstge uårsagel. påbyrdede tort og blame, hvilket en min contrapart Knud Aurvig med sine onde tilskyndere og rådmænds ... har mesteret på og ved en fingeret og opdigtet krav, denjeg aldrig er eller ham blive skyldig, ret malitieus imod lov og billighed har søgt sig at slags ubillig og hævngerrig ære af at få iværkstillet, da han for kort tid siden her til retten i så fald havde ladet mig indstævne, men da dette ej for ham ville holde stik formedelst en af hans stævnings- eller varsels afhjemlingsmænd ham i retten ved stævningens afhjemling fejlede og følgelig /: om det ellers ikke var sket med vilje, som dog storligen påtvivles :/ må frafalde og forløbe sit søgsmål. Om dette nu ikke er en ret malitieus måde på at cludere såvel retten som sin contrapart, overlades Deres velædelheds høje dijudicateur, og da nu denne min contrapart ret lovstridig eller og efter omstændighederne med fri vilje og forsæt anfangede og forløbene proceduur ingen fremgang, dels formedels derunder verserende lovstridighed og dels af frygt for en begyndt lovstridig og uretfærdig sag kunne få, har han derefter endeligen så længe føgen om by, at han endel. omsider af en ret ond forfærdelig vejr og fog er føgen og blæst næsten fuld og fast i hovedet fortumlet, at han påny igen ret grillevis af en sådan opdigtet krav sidst afvigte 28. juni påny med tvende mænd lader mig nogen forevise under skin og navn af stævning eller varsel, da just mange gode venner af mig var indbuden til brudeseng, formedelst andendagen derefter mit bryllup var berammet, da jeg dog i Guds allerhelligste sandhed contesterer, at jeg hverken af samme erfarede eller kunne erfare, siden den mig ej blev forelæst og jeg ej heller selv kunne læse, hvad jeg her i retten idag skulle bestille, og om det enten var for tingsvidne eller saggivelse, irettesættelse og doms lidelse. [=> fol. 72] Jeg måtte derfor vel vide, om de ommeldte mænd med dette foranførte skrift, hvis indhold jeg aldrig hørte, edelig tør afhjemle imod den bare og rene sandhed, de nogen stævning eller varsel for mig lovl. har forkyndt. Herom den velvise dommer nøje vil behage at examinere dem, siden det vel til tid og sted anderledes skal vorde vist, som jeg mig herved reserverer. Dette. som nu alene beror og dependerer af en retskaffen dommers ed og embedspagt(?), vil jeg da derpå lade ankomme - forestillende derved, 1) contrapartens uretsindighed således ved en uretfærdig søgsmål i og ved en bryllupshøjtid at tortere mig og ved en sådan lejlighed om muligt sætte splid imel,lem mig og min ægtefælle, ja, man måtte snart tænke, at han ved en sådan lejlighed af en særdeles fog så længe er føgen om by, at den endel. hos mig dog forgæves har søgt at finde hvile, men formedels modvind har måtte lade sig nøje med en næselugt; 2) at stævningen eller varsl. om der ellers efter foranførte måde er nogen, aldrig for mig er bleven forkyndt og indholden aldrig mig bekendt gjort, ja mig deraf efter løfte aldrig nogen copie tilskikket; 3) at det mig i denne tid, da alting for mig vedrørende(?) af denne min bryllupsfærd ligger i urigtighed, er umuligt selv i retten at møde for at opagte min ret, som er et slags tilfælde, hvorfra loven(?) mig og enhver beneficerer; at min contrapart som en u-herredsmand først bør bestille under denne herredsrets jurisdiction nøjagtig caution for denne sag med hvis deraf dependerer, og hans procurator forsyne sig med ... øvrigheds autorisation til at gå i rette for ham. - Efter slig sagens beskaffenhed jeg beder og påstår, at dette ommeldte såkaldte og mig aldrig lovl. forkyndte stævning fra retten bør afvises til nærmere og ny stævnemål, og det med kgl. brøders for ulovl. omgang og alle anforårsagede omkostningers erstatning. Dette mit indlæg jeg begærer læst (etc.), hvornæst jeg forbliver (etc.) Thomas Pedersen, Åtte d. 6. juli 1747.


 

fol. 572:

Torsdagen den 13. juli 1747:

Det fra Hans Fogh på vagtmester Stahls vegne producderede indlæg contra Peder Tonboe den 6. juli: Kgl. maj.ts herredsfoged (etc.). Udi hvad kro, mølle eller smedje og deslige hunsters forsamlinger sr. Peder Tonboe, forrige ejer af Hundsbæk, må have samlet eller forhvervet sig ... til hans vel componerede ølhus discurs, som han holder den idag 3 uger her i retten indleverede skrift under hans hånd og dato Hundsbæk den sidst forvigte 15. juni, det må han og hans [=> AO2 577] tilhængere vide. Vel er det bekendt, at sr. Tonboe ikke har haft synderlig kendskab med kongens og landets love, men aldrig har jeg tilforn kunnet forestille mig, at han i en sund menneskelig fornuft har været så slet og ilde funderet. Thi går han til en enfoldig bonde, så ved denne dog så meget, at hvem eller hvo han ikke har noget med at skaffe, den eller den har han ikke heller fornøden at stævne eller kalde for at tilsvare noget i sagen; han ved i det ringeste også, at han skal stævne i sin sag, før han kan retmæssig gøre nogen irettesættelse og påstå dom, ja mere, han ved i det ringeste, at hvad han har solgt og afhændet een gang, det må han ikke sælge anden eller flere gange, og om det sidste end skete, så ved denne dog meget, at han ikke selv skal lføre det om by eller lade det publicere på tinge etc. Men jeg beklage sr. Tonboe, som ikke selv har haft denne fattige begreb eller funden den hos hans rådgiver i disse poster. Når jeg forbigår ql denne svalder, som sr. Tonboe så scoptisk harangerer med, og ikke iblandt fornuftige mennesker releve.. for en bønnes værdi, hvad enten den person, som hos vagtmester Stahl i Bække renskrev kaldssedlen, tillige også derunder uden nogen min dertil givne ordre skrev mit navn eller ej, eftersom han vidste, jeg var beskikket fuldmægtig i sagen, det giver lige meget, og i den hele lov findes det mig ikke forbuden. Så måtte jeg vel spørge sr. Tonboe, på hvad fundament han grunder sin irettesættelse til dom og kendelse over vagtmester Stahl og mig som ustævnte personer, og hvem der har indbildt ham dette galne og tåbelige concept. Jeg kan ikke formene ham at bliv ei slige griller, men dette må jeg dog melde ham til behagel. efterretning, at såfremt han finder sig i nogen måde besværet over mine forhold, så kan han læse af mit fuldmagt og autorisation, hvor jeg bor, og jeg håber alle tider at blive i den stand, på hvad måde det end og kan være, at kan give ham satisfaktion, n.år han fortjener og tilkommer nogen. Aldrig har det været mine tanker, ikke heller det bliver, at movere det allerringeste under denne sag, som i mindste måde kan anrøre den gode herre hr. Poulsen, ikke heller provsten hr. Niels Tøxen. Thi min principal har aldeles intet med dem herudinden at skaffe, og hvorfor, måtte jeg videre med tilladelse spørge, skulle de da stævnes. Vil sr. Tonboe have dem stævnet, så står det ham frit for. Men han skal idag blive manden, som vagtmester Stahl alene og ingen anden i denne sag agter at holde sig til, omendskønt der med al formodning end måtte findes et eneste sandt ord i hans fornævnte skrift, hvor han skriver at højædle og velbårne hr. Poulsen nu er jorddrot og ejer af den såkaldte Smedeeng etc. Og skulle nu dette så tåbelige skrift da ikke væe grundfalsk, så kondolerer jeg sr. Tonboe, at han må læse den slette karakter, lovens 5. bogs 3. kap. art. 11 tillægger ham som den, der skule have solgt min ejendom til en anden, hvilket da kan give ham nok at beskue sig i og bliver af en langt anden beskaffenhed end den sag, sr. Tonboe så hånlig og dog efter min formening til hans egen tort udi forn.te sit skrift henviser min principal vagtmester Stahl at skulle spejle sig i. Hvorom der falder vel lejlighed her efter under sagen at handle videre, allerhelst da sr. Tonboe ikke har haft det begrif selv at skjule denne hans formastelige og så stor strafskyldige forseelse, men ladet samme her i retten offent.  bekendtgøre og proclamere. Denne post går jeg da til videre forbi, og resten af dette ommeldte lumpne skrifts materier vil jeg med fors... og foragt aldeles forkaste. Prokuratorembede jeg har aldrig enten æsket eller lagt mig efter, ja det er langt ifra, at jeg nogen sinde agter at give mig til den studio; men dette ved jeg alligevel, at det er ikke skælds- eller trusselsord, det bliver vel ikke en hoben latinske eller franske gluffer og gloser, heller ikke slige vederstyggelige ting og adfærd, [=> fol. 573] der vil gøre sagen af, men det er realitet og lovgrundede beviser, som loven udkræver; derfor har jeg forkastet og remitterer resten af sr. Tonboes haranque ...at gemmes til den gode mand selv, hvor det vel finder bekvemmeligst hvile. Jeg begiver mig derfor til hovedsagen.
Velædle hr. herredsfoged, oprindelse til denne sag og dens rette beskaffenhed udviser sig således: I året 1737 den 31. dec. købte vagtmester Stahl af sr. Peder Tonboe den i Bække sogn og by i Koldinghus amt med ko. allernådigst benådning priviligerede krohold med sit da påværende huse og bygning samt et stykke eng sønden Bække kirke beliggende Smedeengen kaldet, hvorfor vagtmester Stahl betalte sr. Tonboe 300 rdl., og derimod lover sælgeren at frifrelse og hjemle forskrivne ejendomme for hver mands tiltale alt efter skødets videre formelding, som herhos in originali til aflæsning i retten og aktens indlemmelse samt mig igen tilbagegivelse produceres litr. A.
Det hen... ... efter til i året 1744, da der faldt dispute imellem begge parter anlangende nolgle fag huses opbyggelse, som sr. Tonboe formente, vagtmester Stahl skulle lade opføre på 2 steder i by, han af sr. Tonboe havde i fæste taget. Denne dispute blev imellem begge parter for Koldinghus birketing den 25. febr. 1744 mindeligen afhandlet, og derved forpligter sr. Tonboe sig til på egne og samtl. sine bønder og tjeneres vegne i Bække by boende, at vagtmester Johan Stahl uimodsigelig enen af Tonboe eller hans bønde i Bække må indhegne med grøft og lycke den Johan Stahl tilhørende ejendoms... kaldet Smedeengen beliggende på Bække søndermark og samme eng stedse ... efter af Johan Stahl og arvinger samt efterholdere at beholde uimod... indhegnet etc. Sådan lyder til indhold sr. Tonboes egen forpligt i hosfølgende tingsvidne fra Koldinghus birketing bem.te 25. febr. 1744, som herhos produceres sub. litr. B og ligeledes her i retten begæres læst, påskreven og domsakten indlemmet.
Da nu således mellem sr. Tonboe og vagtmester Johan Stahl om denne engs indlykkelse således var contraheret, henstod det til in sept. samme år, da vagtmester Stahl agtede at ville betjene sig sig af den med sr. Tonboe herom sluttede kontrakt og derfor lader begynde med indlykkelse efter den afpæling,, sr. Peder Tonboe forhen havde overværet(?),. Men hvad sker ikke herpå. Så snart var denne begyndelse med Smedeengens indlykkelse ikke var gjort, før end samtl. Bække bys beboere, som alle /: undtagen en eneste, som er præstens annexbonde, og for hvilken sr. Tonboe dog som daværende kirkepatron efter loven var forsvar :/ sammenrotter dem og formener vagtmester Stahl forn.te engs indhegning, hvorom jeg her alene til bevis finder fornøden at producere deres udtagne stævning til Koldinghus birketing dat. 21. sept. 1744 som udi tingsvidnet fra samme ret udstedt d. 10. nov. næstefter findes indført på pag. 2 til 8 inclusive og af mig er betegnet med litr. C, som begæres at måtte med sine forkyndelsers påskrifter i alt, som den findes indzeigled, her i retten for... og denne nu her i retten forstævnede domsakt indlemmes.
Herpå går ... ... an, og min principal, som ej alene formente, han sad i rolig besiddelse af Smedeengen efter hans derpå erholdte skøde, men endog efter usvækket tingsvidne med sælgerens egen forpligt til indhold, tænkte at ville betjene sig af samme kontrakt, men samtl. Bække bys beboere går frem i deres uforsvarlige adfærd og påvælter(?) vagtmester Stahl den bekendte store og vidtløftige samt ... proces. Han holdt denne uhørlige og lige så forunderlige adfærd noget(?) sælsom og allermest da sr. Tonboe som garandeur for slige ting endnu var i levende live og i så god nærværelse og endda ej alene tålede, at samtl. hans bønder i Bække, som jeg ikke ved rettere end var 21 i tallet, stævnede ... vagtmester Stahl, men endnu mere anså, at de tillige stævnede ham ... ind med sagen, om han havde noget at erindre. Min principal kunne i førstningen aldrig have forestillet sig andet, end at det alene var bøndernes egen ... de løb med, og at deres således opfundne værk skulle straks ved deres husbond og forsvars sr. Tonboes anstalter bleven remideret, men slig forhåbning hos min principal forsvandt, og her var ingen Peder Tonboe at finde, som ville forsvare hans udgivne forpligt eller stille denne bøndernes oprør, ihvor mange breve og begæringer end til ham herom blev affærdiget. Da vagtmester Stahl således måtte fornemme, at hos sr. Tonboe ingen svar om disse ting [=> AO2 578] var at obtinere, men han med tavshed consenterede i sine bøndes halstarrige opførsel og den sammesvorne selskab blev fremturende i deres forstæ, så resolverede vagtmester Stahl til at extrahere kontrastævning for at bevise hans tilladelige rettighed til Smedeengens indlykkelse med videre. Ved samme kontrastævning blev sr. Peder Tonboe også indkaldt til Koldinghus birketing at møde for at høre læse sin gjorte kontrakt og forpligt med videre, hvad som ved sagen måtte forefalde, at han da kunne lade obsevere sin partes. Samme kontrastævning findes i det fra Koldinghus birketing udstedte tignsvidne af 30. juni 1745 og indzeignet på pag. 2 til pag. 17 inclusive samt betegnet med litra D. Samme jeg begærer læst (etc.) samt tingsvidneaknten derefter igen her fra retten udleveret.
Men hverken Peder Tonboe eller nogen på hans vegne under denne sag anmeldte sig til nogen for- eller tilsvar. Men sr. Peder Tonboe anså samtl. sine bønder og tjenere ... deres herudinden fremturende søgsmål og påstand imod Smedeengens indlykkelse med al tavshed, som for er meldt, uagtet han selv som husbond og forsvar har givet hans forpligt for sig og dem, at slig indhegning måtte og skulle ske ect. Da vagtmester Stahl således ikke ubeføjet nu endelig måtte anse al denne processes omgang til denne tid at flyde af en oplagt råd imellem alle vedkommende og han ikke ubilligen måtte tvivle, at der næppelig fandtes nogen så enfoldig som kunne excludere sr. Tonboe fra denne samkvem, så måtte vagtmester Stahl for at komme ud af denne ham exponerede fortrædelighed og se sig entlediget fra så mange fjender havde rådslaget imod ham, efterdi, som for er meldt, ingen enten mundtl. eller skriftl. erklæring fra sr. Tonboe her var at erholde, endelig omsider gribe til det endnu tilbageværende middel ved notarius publicus i Gørding-Malt herreder .. hr. herredsskriver Utrup fra Gravengård lade den gode mand ... sr. Tonboe besøge med en rekvisition den 6. nov. 1745. Men her var vagtmester Stahl lige så uheldig som al den tid forhen under denne ham påtvungne sag. Thi sr. Tonboes i meget hånlige termini herpå givne svar blev alene denne, at når vagtmester Stahl først over sagen erlanger dom ved Koldinghus birketings ret, skulle han da befinde sig årsaget af sr. Tonboe at være fornærmet, da han vel søger ham for sit rette forum og værneting, neml. Gørding-Malt herredsting. Herom fremlægges tingsvidnet fra Koldinghus birketing af 14. dec. 1745, hvori denne rekvisition og notarialinstrument er indført pag. 86 til 97 inclusive, som og befindes indzeiglet og betegnet litr. E, den jeg i retten begære oplæst (etc.)
Hvad var da nu her mere ved at gøre, thi ihvor vagtmester Stahl end henvendte sig, måtte han jo idelig fornemme såvel sr. Tonboes som samtlige alligeredes modstand, uagtet her bliver vel ingen, som kan nægte mig, at denne sag jo således fremgik til sr. Tonboes egen største dishonneur, eftersom han ej ville maintenere sin gjorte løfte, kontrakt og tilsigelse om Smedeengens indlykkelse, men enten holdt sig neutral eller slog sig til vagtmester Stahls kontraparter efter sagens anseende. Således continuerede den samlede magt alle sine kræfter imod vagtmester Stahl, indtil de endelig formedelst oftbderørte Smedeengens indlykkelse får dom over min principal af sådan tilhold, det han pålægges at nedkaste og sløjfe den omkring Smedeengen opgrøftede dige og lykke, ja forbydes at han ikke mere må indhegne denne eng. Item bliver han tildømt at betale sr. Tonboes bønder og consortes i omkostning 84 rdl. 5 mk .. og til justitskassen 6 rdl. Domsakten fra Kolding birketing hvori denne fældede sentence findes afsagt den 2. aug. 1746, fremlægges herved med begæring samme akts slutning som findes indzeiglet fra pag. 49 til 64 inclusive og betegnet litr. F måte her i retten læst og denne Gørding-Malts herredstings protokol og den forstævnte domsakt tilføres. [=> fol. 574]
Jeg skulle vel næppelig tro, at nogen menneske har set eller hørt sådan en omgang, som under og i al denne sag er brugt mod vagtmester Stahl. Thi uagtet her foreligger sr. Peder Tonboes egen kontrakt som af en selvmyndig /: jeg ikke rettere ved :/ er sluttet og indgået, at Stahl må og skal have fri og ubehindret ... og rettighed til at indhegne Smedeengen, så måtte han dog for sr. Peder Tonboes slette hjemmel ej alene sg selv ved påvældet proces udmattet og fradømt den han accorderede frihed til bem.te engs indgrøftning, men endog betale en for ham utålelig summa. Of står endnu dette tilbage, som sr. Tonboe i hans forhen ommeldte skrift idag 3 uger her i retten deklarerer, at hr. Poulsen nu er bleven jorddrot ... ejer af samme min principals forhen indkøbte og betalte eng. . Så ved Gud, når min principal endnu kan vente at må se en ende på alle disse fortrædeligheder, som følger med denne sag. Og enten hr. Poulsen, som Tonboe nu siger er jorddrot og ejer, eller vagtmester Stahl, som nu på 10. år efter ihændehavende skøde har forment at skulle være rette ejermand, herefter at bliver nærmest berettiget(?), det får tiden at vise os. Men efter alle disse forberørte omstændigheder, som i alt af de allegerede dokumenter klarligen oplyser sig selv, kan den velvise dommer erfare, at min principal vagtmester Stahl ikke ... ... årsag har påstævnet denne sag, og at han ikke heller ubilligen kan vente(?), at sr. Peder Tonboe bør holde ham i alt, hvad af smedeengens indlykkelse dependerer, skadesløs i alle måder. Th som han, nemlig sr. Tonboe, forrige ejer af Hundsbvæk såmedes ved denn imellem ham og vagtmester Stahl for Koldinghus birketings ret den forhen meldte 25. febr. 1744 frivillig(?) sluttede kontrakt har tilforpliget sig på egne og samtl. Bække bys beboere(?) deres vegne, at vagtmester Johan Stahl af Bække og hans arvinger samt efterkommere måtte indhegne og indgrøfte lade item i samme stand fri ... ubehindret at skulle beholde Smedeengen med videre samme tingsvidnes indhold og formelding, og det alligevel af den forhen producerede stæv... efter hvilken de samtl. Bække bys beboere fører sag mod vagtmester Stahl tvært imod denne deres husbonds på egne og deres vegne gjorte forpligt ved den erhvervede dom ej alene får oftbem.te deres husbonds løfte og forpligt således sat til side, idet at grøften, som efter kontraktens tilladelse så vidt var bleven ..., bliver dømt at skal jævnes og igen nedkastes samt ej mere at må ... med videre dommens indhold. Så påstår jeg, at bem.te sr. Peder Tonboe da i kraft af lovens 5. bogs 1. kap. 1. og 2. art. for det 1. ej alene bør .. og forskaffe vagtmester Stahl den frihed, som sr. Tonboe til Smedeengens lykkelse har akkorderet og for siddende ret lovet og tilsagt haver, men endnog pligtig er som sælger at udvise forn.te engs rette skel og doele omkring alle kanter samt tillige at overlevere itzinge ejer vagtmester Stahl ... de på dito eng ihændehavende gamle skøder, adkomster og hjemmelsbreve(?) uden svig i alle måder. For det 2., at sr. Tonboe for slig mislig omgang, som(?) forhen er ventileret, bør tilpligtes at erstatte vagtmester Stahl al den ... udgift, som Stahl ved den ham påførte proces ibrag efter dem producerede domsakts udvisning for Koldinghus birketing. Og for det 3. tillige at betale min principal den herforuden af ham selv til bem.te ... forsvar årsagede omkostning og aktens beskrivelse, som foruden at .. sin egen umage og rejsers mange omkostninger i ringeste kan bedrage ... over 50 rdl.. Samt for det 4. at sr. Tonboe bør erstatte den af ham selv formedelst hans mislige kontrakt her til retten forårsagede processes billig omkostninger efter dommerens egen godtbefindende, og submitterer således sagen til dom. Skulle sr. Tonboe eller nogen på hans vegne gøre nogen indvending, vil have mig reserveret min behøvende besvarelse. Med forblivende velædle hr. herredsfogeds allerærbødigstge tjener, H. Fogh. Gørding-Malt herredsting, d. 6. juli 1747.

fol. 574:

De i indlægget alligerede breve og dokumenter lyder som følger:

Litr. A: Skødet på Smedeengen. Forhen beboet af Bodil Pedersdatter Fosgrav. Tillige med det til samme sted tillagte privilegium om fri krohold for årl. afgift 6 rdl. Dateret Hundsbæk d. 31. dec. 1737.

AO2 579:

Litr. B: Tingsvidne om forliget på Koldinghus birketing den 25/2-1744. Et nedbrudt hus skal vagtmester Stahl genopføre. Derimod forpligter Peder Tonboe sig til på egne og samtlige bønders vegne i Bække by at vagtmester Stahl uimodsigelig enten af Peder Tonboe eller hans bønder i Bække må indhegne med grøft den Johan Stahl tilhørende ejendomseng kaldet Smedeengen beliggende på Bække søndermark, hvorom Johan Stahl efter samme engs skel ... og værende gammel grøft forbinder sig til at sætte en forsvarlig grøft 3 alen høj og ... al. bred. Grøften at kastes på hans egen eng og graven at være udvendig ... marken. Samme grøft Johan Stahl stedse forsvarligen vedligeholder, således at samme eng forsvarlig efter loven vorder holdt indhegnet, så at [=> A=2 580] ingen kreaturer ved grøftens forrfaldelse eller senfrelse tager skade ...

AO2 580:

Litr. C: Tingsvidne. Stævning fra samtl. lodsejeere i Bække by ctr. vagtmester Stahl kromand i Bække (alle navne nævnt), - fordi I skal have undertået eder ikke aleneste tvært imod loven uden samtykke af nogen af bem.te lodsejere såvel uden minde af præsten på annexgårdens vegne at begynde med dige og dyb grøft at indelukke et stk. jord midt i deres enge, hvor aldrig nogen dige eller grøft tilforn har været, dem samtl. og deres efterkommere /: hvis sligt i tide ikke forekommes :/ til idelig fortræd og skade, men endog desforuden meget fornærmet en del af dem .. .. betage dem af egen berød hu en temmelig del af deres eng, som de af arilds tid haft og brugt have. I særdeleshed at I skal have bemægtiget eder noget af annexgårdens eng, som I udi leje havde, til anden ulovlig brug, så at I noget deraf skal have pløjet til eders egen jord, noget overgravet til tørv og jorden i så måde fordærvet. Som da bem.te lodsejere agter herpå at tage lovlig syn og granskning. Som vidner indkaldes Morten Poulsen, Jens Gabel og Morten Nielsen af Bække.

fol. 576:

Litr. D: Tingsvidne. Stahls kontrastævning. Citerer bøndernes stævning. Med deres påstande dømmer de ham altså for enten at være vankundig i landvæsen eller af modvillig fortrædelighed  har ladet sig dertil forføre af andre, hvorpå de grunder deres irettesættelse under skin af moderation, da vagtmester Stahl  dog i føge i følge af ham i sagen forlangte kontrastævning agter at bevise såvel med allerede passerede og erhvervede tingsvidne som med et lovligt oversyn og contravidners førelse, 1) at bemeldte Smedeengs indhegning med grøft og dige er ham her ved Koldinghus birketings ret d. 7. febr. 1744 med sine visse konditioner accorderet, bevilget og tilstået af kirkens og bymændenes eller Bække bys ejer, velædle sr. Peder Tonbod til Hundsbæk som hovedmand og den, der bør hjemle og forsvare samt håndhæve samme accord og i fornøden tilfælde at stille de vedkommende, som derpå kunne have at anke eller formedelst skades lidelse efter loven og sagens beviselige omstændigheder billigen tilfreds, 2) at vagtmestern er bleven anvist skel og de Bække mænd i deres husbond sr. Tonboes nærværelse, hvor denne nu omtvistede indhegning med grøft og dige måtte og skulle ske og stiftes(?) for ham og efterkommende engens ejere til nytte, 3) at grøften og diget efter samme påvisning ... ... afstikning er sket, endog ved hælp af nogle af de Bække mænd selv, for så vidt der ... allerede er avangeret, 4) at hverken de Bække mænd eller andrfe på deres vegne har vidst eller ved anden skel at påvise, hvor vidt Smedeengen og påstødende enge sig strækker, end det comtracitanten dem ved deres på åstederne tagne syn har påvist, og hvorefter den håankede grøft er bleven opkastet, 5) at den nye grøft med dige er i sin bredde og dybhed, så vidt dermed ... ... er begyndt, bleven opkastet lige så lovforsvarlig som grøfter på andre steder, ornum og enemærker skal tjene til hegn findes indrettet, og for det 6) at contracitanten kan have fri fart med heste og vogn alle tider såvel sommer som vinter til og fra Smedeengen, uden derved at Bække bymænd i nogen måde at fornærme(?), endskønt samme jordsmon rundt omkring på alle kanter med grøfter, dige og led [=> AO2 581] indhegnet vorder med videre, som ventelig vil og kan tjene denne sag til nærmere oplysning og contracitanten til befrielse for denne hårde tiltale med processens forårsagede omkostning og øvrige angribelser med fornærmelige expressioner og beskyldninger, hvorom han anlover enten selv eller ved fuldmægtig sin påstand yderligere og beviseligen at fremføre. Thi stævnes (præsten og en række navngivne bønder) til tinge tirsdagen den 15. juni mod 8 upartiske dannemænds opkrævelse til efter påvisning at syne, granske og besigtige den berørte Smedehave med sin nye indhegning af grøft og dige så vel som de derved og rundt omkring forefindende skeltegn, den gamle grøft påstødende grund, være sig eng, slette, oppløjet jord og tørveskær inden og uden Smedehaven med andre åstedets omstændigheder ... ... Iten til næstfølgende 29. dito med samme syns og granskingsforretnings frasigelse under ed endelig svar på herom gørende spørgsmål ... .. ... Iten efter contracitantens gørende påstand dom at lide. - En del navngivne vidner stævnes. De 4 synsmænd, der før har besigtiget åstedet samt tidligere førte vidner stævnes til at bivåne oversynet, om de så behager, men ellers at møde inden retten. Stævningen anmeldes for jorddrotten Peder Tonboe.

fol. 577:

Litra E: Velædle Peder Tohboe til Hundsbæk. Det er ham bekendt, at jeg formedelst Smedeengens indhegning her ved byen er påkast en vidtløftig kostbar proces af præsten velærværdige hr. Niels Tøxen af Verst på egne og sin annexbondes vegne i Bække så vel som samtlige Bække bymænd, eftersosm de ved sammes indhegning finder dem fornærmet og behindret i deres fælles græsgang og fædrift, ... som de og påanker samme indhegning under den beskylding, at jeg skal have indgrøftet til Smedeengen en del af deres agerbund fra den søndre side i marken, vilken sidste post tilkommer mig at svare til, hvorfor jeg og såvel ved synsforretningen som ved birkeretten har declareret, at når de kunne vise mig ret skel, hvor vidt deres enge strækker sig til Smedeengens grund, var jeg redebon og selv villig til at forandre grøften derefter foruden proces og vidtløftighed, men den øvrige part af sagren mener jeg uforgribelig at sr. Tonboe tilkommer at svare, til hvilken ende han og er blevet stævnet til birkeretten såvel af citanterne som af mig ved kontrastævning på fundament af det imellem os ved bemeldte Koldinghus birketing den 25. febr. 1744 om Smedeengens indhegning sluttede foreningstingsvidne. Dog(?) har det endnu ikke behaget ham efter samme stævninger at tage ved genmæle, men ladet mig swtikke alene i processen uden at betænke, det er ham, som har bevilget og tilladt mig på hans eget ansvar bem.te smedeeng at lade indhegne, efter han forhen til mig har solgt og afhændet Smedeengen for frit proprietærgods(?), som sorterer under Koldinghus amt og Koldinghuses jurisdiktion, foruden at foreningstingsvidnet af ham er sluttet og indgangen ved birketinget som meldt, hvor sagen imellem alle parterne skal og bør ventileres og pådømmes. Thi årsages jeg allertjenstligst ved denne min rekvisition at have mig hos hans velædelhed forespurgt: 1) Om han er tiltænkt enten at fragå sit indgangne forlig og givne tilladelse om Smedeengen at indhegne og indgrøfte, eller at han vil stå fast ved sit her.. gjorte løfte og forsikring og i fald samme at maintenere, således at jeg kan vorde ... for al påanke og proces herom. 2) Om sr. Tonboe da og ikke for at hæmme processen og forekomme videre ulejlighed og bekostning på alle sider ... fra først at tilfredsstille hans velærværdighed hr. Niels Tøxen for hans prætentioner, som han på egne og annexbondens vegne har formeret den for deres part udi fælles græsning og fædrift per advenant imod den ganske bys hartkorn og rettighed ikkun bliver en ringe ting at agte, siden Smedeengens grund efter den nye grøfts grænser er ved det tagne obersyn ikkun anset og taxeret for en ... græsning, og dernæst at fornøje de øvrige Bække bymænd, som alle er hans fæstebønder og tjenere, med et lidet afslag i deres landgilde efter loven. 3) Om bemeldte sr. Tonboe vil tilstå mig, at han selv personl. var til stede ved Smedeengen den tid, samme blev afstukken og afpælet efter de såkaldte gamle skels tegn, hvorefter grøften og indhegningen skulle anlægges og stiftes, og om han ikke og selv bevilgede samme på steden unden ringeste protest og indsigelse. Og for det 4) om sr. Tonboe ... finder det for rådeligst og for sig selv gavnligt heller at tage ved genmæle efter de forbem.te stævninger ved Koldinghus birketings ret og der underkaste sig samme rets dom og kendelse, forinden sagen til doms optages, ifald den ikke på nogen slags måde ved en mindelig forening kan vorde dæmpet og nedlagt, end at han vil påtage sig al ansvar i tiden og bepligte mig til omsider ved ny proces at søge og tiltale ham ved hans forum eller værneting for al heraf flydende og mig forårsagede skade og omkostninger til vedbørl. erstatnings erholdelse, for hvilken skade, ulejlighed og omkostninger med alle sine switer jeg hermed i kraftigste form af loven protesterer. Herpå jeg udbeder mig hans udførlige svar postvis til min efterterrettelighed og med megen consideration forbliver velædle sr. Tonboes tjenstberedvilligste tjener. J. Stahl. Bække d. 5. november 1745.
Denne rekvisition ville kgl. majts. herredsskriver i Gørding-Malt herreder adle seigr. Hellesen som notarius publicus sr. Tonboe på Hundsbæk at insinuere ... svar derpå indhente, derhos protestere for al skade, ulejlighed og omkostninger, [=> AO2 582] ligesom bem.te rekvisition indbefatter, og mig derefter et formelig notarialinstrument beskreven meddelt. Bække ut supra, J. Stahl.
Anno 1745 den 6. nov. var jeg underskrevbne kgl. maj.ts herredsskriver og notarius publicus her i Gørding-Malt herreder Jens Hellesen Utrup fra Gravengård på embeds vegne tillige med tvende testes, navnl. Hans Mikkelsen af Nyby og Christen Hansen fra Nybyholm på Hundsbækgård efter begæring af vagtmester monsieur Johan Stahl af Bække kro med en fra ham på behøring sort papir mig overleverede rekvisition og beskikkelse for at indhente derpå velædle sr. Peder Tonboes kategoriske og udførlige svar på de deri anførte 4 poster, som rekvisitionen, der herved følger og imundefører. Og efter altsammen ham var forelæst og kopi deraf leveret og antagen, gav bem.te seigr. Tonboe sin svar på alle fire poster in generaliter således: At når vagtmester Stahl først over sagen erlanger dom ved Koldinghus birketings ret, skulle han da befinde sig årsaget af monsieur Tonboe at være fornærmet, da han vel søger ham for sit rette forum og værneting, neml. Gørding-Malt herredsting. Dette sålede som forskrevet står, er forrettet og passeret samt os givne tilsvar, og derefter protesteret for al skade, ulejlighed og omkostning i lovens tilbørlig form, hvilket vi hermed bekræfter og stadfæster under vores hænders underskrift. Datum Nyby ut supra. I mangel af behørig stemplet papir, som nu ikke haves ved hånden, haver vedkommende samme dermed at bilægge og vedhæfte, inden han sig af dette dokument kan betjene. J. H. Utrup. Til vitterlighed underskriver Hans Mikkelsen, Christian C. H. S. Hansen. Læst på Koldinghus birketing den 23. nov. 1745.

AO2 582:

Litra F: Dommen i sagen, som Bækkes bønder har rejst mod vagtmester Stahl, fordi han var begyndt at indgrøfte Smedeengen. Den gennemgår de tingsvidner, der i løbet af sagen er kommet til. Bønderne havde ledsaget deres klage med et syn foretaget af 4 synsmænd. Den nye grøft er til skade og fare for kreaturerne, og der er indgrøftet jord, som tilhørte bønderne. De har tilbudt vagtmester Stahl et forlig, der bl.a. indebar, at han skulle sløjfe grøften og diget. Vagtmester Stahl afslog forliget og contrastævnede bønderne, nu med ny synsforretning, et oversyn foretaget af 8 synsmænd og 2 vidner, begge nogle af Stahls tjenestefolk. Retten fandt ikke, at dette kontrasyn har svækket det første syn, men forlangte nu optaget et situationskort. Det indvilgede bønderne i, mens Stahl nægtede. Et nyt syn, nu med 16 synsmænd, faldt ikke ud til Stahls fordel. Dommen konkluderer, at vagtmester Stahl har handlet imod lovens bydende DL 3-13-13, og går nu over til at opregne udgifterne ved denne langstrakte proces, bl.a. betaling til conducteuren kongens gartner på Koldinghus sr. Bartelsen for hans situationskort. - Altså dømmes for ret at være, at kromanden vagtmester Johan Stahl bør efter allernådigste lovs bydende 3. bog 13. kapitel 13. articul på lag. 467 at sløjfe og forsvarligen at jævne den opkastede og satte dige og grøft om Smedeengen, så at samme vorder uindgrøftet og uindhegnet, som den af arilds tid været haver, og citanterne ubehindret at nyde og beholde hver sit fragrøftede jordsmon alt efter den mål, som kortet og de 16 synsmænds forretning i tingsvidnet af 19. april 1746 forklarer på pag. 33 og 34, såsom det er bevist med vidnerne i tingsvidnet af 10. nov. 1744, at samme i deres minde tid har være bjerget og brugt til citanternes i fæste havende gårde og steder og ikke været slaget eller bjerget forhen af Smedeengens ejer. Ikke heller har Stahl under sagens drift bevist, at Smedeengen var landmålt eller taxeret for hartkorn og deraf at svare skat og skyld til hans maj.t, som ske burde. Og som Stahl da har forårsaget denne processes vidtløftighed og derpå gjorte store omkostninger, så tilfindes han at betale sidstge syn og situationskorts bekostninger i alt med den summa 51 rdl. 3 mk. 6 sk., foruden betaler han den øvrige omkostning, som modereres til 33 rdl. 2 mk, gør i alt omkostninger, som Johan Stahl betaler til citanterne 84 rdl. 5 mk. 6 sk. Og til justitskassen efter allernådigste forordning af 23. dec. 1735 for sagens prolongation og unyttige proces, da sagen i mindelighed kunne have været afgjort og sparet sig selv så vel som citanerne for så store udgifter, som sagen har medtaget, betaler Johan Stahl 6 rdl. - Grøften at sløjfe og pengene at betale femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang og execution. Actum ut supra, Hans Pank.

AO2 583:

Den på fol. 570 citerede autorisation for Hans Fogh at gå i rette for vagtmester Stahl i Bække kro ctr. Peder Poder: Ansøgning fra vagtmester Stahl og stiftamtmandens autorisation.


 

fol. 579:

Torsdagen den 20. juli 1747:

Mathias Kornbech af Jelling ctr. Hans Lorentzen i Hulkær mølle. Kornbech producerede et indlæg (fol. 580). Hans Lorentzen var ikke mødt. Sagen optaget  til dom.


 

For retten mødte Knud Christensen af Agervig ctr. Thomas Pedersen af Åtte. Tilkendegav, at den tidligere indstævnte Peder Poulsen Møller af Hummejmak har ladet tilkendegive, at han ville ved allerforderligst betale noget af sin debit. Så i håb, han efterkommer dette løfte ville Knud Agervig denne sinde frafalde søgsmålet imod ham. Men hvad angår gem.te Thomas Åtte, befandt Knud Agervig sig beføjet at lade f'øre vidner i sagen; bad om opsættelse i 4 uger. På vegne af Thomas Pedersen mødte Christen Pedersen Skræder af Bobøl og producerede Thomas Pedersens indlæg (fol. 580). Retten resolverede, at siden Thomas Pedersen af Åtte ved indleverede indlæg har erklæret ... lovl. at bevise, at den idag 14 dage edeligt afhjemlede varselsmemorial ikke for ham lovl. er forkyndt, så bevilgede retten den begærede opsættelse til idag 6 uger d. 31. aug., til hvilken tid han har at fremlægge den agtende tingsvidne, såfremt noget på hans foregivende skal vorde reflekteret. Men skulle han ikke forinden føre sine vidner og til opsættelsestermin producere sådan tingsvidne, som tydelig forklarer og stadfæster hans foregivende, blivrer med sagen efter den afhjemlede varsel lovl. fortfaret. 31/8.


 

AO2 584:

Sentence i den sag således for retten afsagt: Denne domsakt beviser klarligen, at Hans Jensen Smed af Ravnsø ved lovlig omgang søger og tiltaler Peder Poulsen Møller opholdende sig i Hummelmaj samt ham saggiver for fire stude og en hoppe til citanten skyldig at være den summa 37 rdl. 2 mk., til hvilket at bevise han efter lang opsættelse har produceret et ved Skads herredsting den 24. januar 1747 ført tingsvidne tillige med sin deduktion over sagen ved indlæg af 2. marts næstefter, af hvilket tingsvidne citanten fornemmelig til sin sags bestyrkelse anfører på pag. 33, hvor det 3. og 4. vidne Niels Sørensen og Hans Hansen forklarer, at da de forkyndte lovdagen for Peder Poulsen og videre bespurgte sig om sagens sammenhæng, gav ermeldte Peder Poulsendem i gensvar, at han vel havde fået de fire stude og hoppen, hvorfor han blev søgt, og dersom Hans Smed ville gøre sin ed for, at han ej havde fået pengene for dem, ville han udbetale ham dem hver skilling. Hvortil kommer 1. vidnes forklaring på pag. 24, som siger, at han vidste, han havde afkøbt ham de tvende stude, og 2. vidne forklarer pag. 28, at Peder Møller tog alle fire studene og hoppen i sin drift fra Varhoe. Hvorefter Hans Jensen Smed erbyder sin sigtelses ed og påstår, at Peder Poulsen bør betale ham den saggivne debet tillige med sagens omkostning og anden mulkt efter irettesættelser og indlæg af 2. marts og 15. juni 1747 med videre i sagen gjorte påstand. Herimod at svare er fornævntre Peder Poulsen Møller efter stævnemålets og lovdagens forkyndelse den 22. dec. 1746 fremkommen og ved i retten ovferleverede indlæg ganske og aldeles nægtet fordringen, og da citanten efter erholdte opsættelser havde ført og produceret ovenmeldte på Skads herredsting tagne og udstedte tingsvidne har Peder Poulsenerholdt opsættelse til sagens besvarelse i 3 uger, som var til den 23. marts 1747. Bemeldte 23. marts lod contraparten fornævnte Peder Poulsen fremlægge sin besvarelse tillige med edelig attest, hvormed han formente at tilintetgøre, hvis vidnerne Niels Sørensen og Hans Hansen på Skads herredsting edelig havde afvundet og forklaret. Men siden samme attest ikke lovlig var indrettet eller af slige folk, som loven befrir for i egen person at vidne, udgivet, ja endnog ikke derfor var stævnet, så blev samme fra retten som ugyldig afvist. Dog på deet, Peder Poulsen ikke skulle besvære sig over nogen iverilelse eller derved sin ret at afskære, blev ham fremdeles tilladt opsættelse i 6 uger med den udtrykkelige pålæg, at han forinden lovlig skulle føre sine contravidner og til samme tid producere hans contrabeviser. Men dets uagtet fremkommer han først efter bemeldte 6 ugers forløb med sin stævnemål til vidners førelse og fremdeles begærer sagen opsat i 4 uger, som ham og til overflod blev accorderet. Imidlertid fører han som vidner og atter søger at få bemeldte attest, der en gang var afvist, om muligt produceret og af vidnerne beediget, men da vidnerne i retten blev examineret,var der ikke en, der kunne eller turde vedstå sammes indhold, ja de 2 kunne hverken læse eller skrive, og det 1. vidne siger, at han vægrede sig ved at underskrive attesten, men blev dog endelig dertil overtalt, og end mere sagde alle 4 vidner, at ikke en af dem nogensinde havde læst samme attest, med videre deres aflagte forklaring, som vidtløftigere af den her ved retten den 18. maj sidst afsluttede tingsvidne er at se og fornemme. Endelig fremkommer Peder Poulses førte tingsvidne den 1. juni tillige med et derved produceret indlæg samt genpart af det ved Skads herredsting af citanten førte tingsvidne, udi hvilket under 1. juni vidtløftige indlæg Peder Poulsen ved spørgsmål og ræsonnement søger [=> fol. 580] at forklare den afviste attest og dermed mener, at tilintetgøre hvis vidnerne på Skads erredsting vundet og forklaret haver og sluttelig refererer sig til sit under 23. marts fremkomne indlæg, hvori han påstår at vorde frikendt for citantens søgsmål og tillagt tilstrækkelig omkostning med videre, som han i indlælg af 29. juni vidtløftigt gentager med protest imod den af citanten erbudne sigtelsesed, med mere som af parterne pro et contro er ventileret og denne akt samt vedhæftede tingsvidner tydeligen forklarer. Da siden de ved Skads herredsting førte vidner ikke i ringeste er contradiceret af Peder Poulsens contravidner, som siger, at de omvudnene ord ikke af Peder Poulsen blev sagt eller hørt, men om de ellers kan være ..., det kunne de ikke sige eller derom erindre sig nogen forklaring at gøre.  - Altså efter slige beskaffenheder samt for mig irettelagte breve(?) og beviseligheder vidstes ej rettere heri at kende og dømme end at Hans Jensen Smed af Ravnsø jo efter contrapartens Peder Poulsen Møllers egen tilståelse vil vidnerne Niels Sørensen og Hans Hansen, som i tingsvidnet af Skads herredsting udsted den 24. januar 1747 på pag. 33 edelig er afvundet og forklaret, bør gøre sin sigtelses ed; dog at dermed efter hans kgl. maj.ts allernådigste forordning af 5. nov. 1723 i alt for... siden contraparten derimod i retten har protesteret ... i så måde haver citanten Hans Jensen lovlig at indstævne fornævnte Peder Poulsen for slig eds aflæggelse at påhøre. Og når sådan ed efter bem.te allernådigste forordning af citanten å sin behørig sted er præsteret, bør Peder Poulsen Møllertil citanten Hans Jensen Smed betale den søgte saggivne debit med rede penge 37 rdl. 2 mk. Desforuden bør Peder Poulsen Møller formedelst hans ulovforsvarlige omgang i sagen såvel med forberørte afviste attest som brugte, ublu, dumdristige og formastelige skrivemåde og expressioner med videre under sagen gjorte  tr... og ophold at betale til Føvling sogns fattige to rdl. og lige såmeget til justitskassen foruden til bemeldte kasse 5 mk. 4 sk. samt til citanten Hans Jensen Smed i processens omkostning 10 rdl. Alt fremten dage efter den tildømte ed på sine behørige steder er præsteret, og denne dom for Peder Poulsen Møller lovligt forkyndt, under nam og execution i hans gods og redeste midler, hvor er eller på hvad steder findes kan.  - - Gørding-Malt herredsting den 20. juli 1747. .S. Bierum.


 

fol. 580:

Følger her indført Mathias Kornbechs indlæg tillige med hvis udi skiftebrevet alligeret er. Lyder ord til andet således:  Velædle hr. herredsfoged. Foruden de forhen i denne sag af mig ved fudmægtig producerede dokumenter og beviser, og hvortil jeg mig i alle måder refererer, følger ved det efter min sal. fader Holden Kornbech i Hulkær mølle holdte og slutede originale skiftebrev, hvilket så vidt som ins.inglet findes /: som jeg og begærer læst og akten tilført :/ bevises, at mig uden nogen vederlag til de øvrige arvinger er tillagt og accorderet min vanvittige broder med fornøden og behøvende forplejning forsørget; det er og med den forhen producerede hr. geheimerd stiftsamtmand von Gabels ordre bevist, at Hans Lorentzen Møller er befalet til mig at udbetale de 200 rdl., som jeg af købesummen for Hulkær møllegård og Hulkær mølle lod hos ham blive bestående, så at ihvad ordre end bem.te Hans Lorentzen kunne derimod enten allerede have søgt eller herefter finder på at søge, ikke kan befri ham for at udbetale til mig ommeldte af købesummen indeholdte 200 rdl. med påløbende renter. Thi foruden at samme 200 rdl. som meldt er en rest af købesummen for Hulkærgård og Hulkær mølle, altså en sag mellem Hans Lorentzen og mig vel ingen ordre for at efter... sin forskrivning ham kan fritage. Så ser eller begriber jeg ej heller, at nogen sådan ordre kan kassere og tilintetgøre det, som mig så tydeligt i skiftet og imod en byrde af at forsyne og underholde et vanvittig menneske uden reservation eller derfor til [=> AO2 585] til nogen at gøre rigtighed er accorderet, og lige så lidet begriber jeg, at den af Hans  Lorentzen ventelig efter vrang forestilling udvirkede og fremlagte ordre, der så ren tydelig og uden nogen exception befaler ventelig efter vrang forestilling til mig at præstere de forbem.te 200 rdl., i hvis følge jeg imod ham har begyndt dette søgsmål. Jeg i anledning sådant igentager derfor min forhen gjorte påstand, som jeg vil vente efteer sagens beskaffenhed og de fremlagte dokumenters formelding vorder i alle måder bifaldet, og således med reservation af alt det som reserveres kan og bør, indlader jeg sagen under en forventende retfærdig dom med forblivende (etc.), Marhias Kornbech.

AO2 585:

Det i forberørte indlælg, som er af skiftebrevet indsinglet og akten skal tilføres, lyder som følger: Og som samtlige arvinger vel så, at deres vankundige broder Christian Kornbech ikke kunne subsistere og underholdes af renten af hans tilfaldne arv 167 rdl. 5 mk. 10 sk. uden nogen tilskund af samtlige søskende, så blev imellem hr. Josias Kornbech som formynder for de tvende døtre Cathrine og Throne Kornbech med deres samtykke og gode vilje, som deres underskrift under dette skiftebrev viser, samt begge myndige brødre Mathias og Holden Kornbech enstemmig vedtaget, at de af deres tillagte faldende arvelod violle til deres broder Christian Kornbechs subsistance aflægge på hver broderlod 40 slettedaler, der bedrager sig til et hundrede og tyve slettedaler, hvilken kapital på denne måde hos broderen Mathias Kornbech som hans formynder skal være deponeret. at når Christian Kornbech ved døden afgår, skal fornævnte indskud et hundrede og tyve slettedaler blive enhver af indbemeldte arvinger al advenant igen hjemfalden, så at de i fornævnte Christen Kornbechs levetid giver ham ej mere end renten af bem.te 120 sldlr., som Mathias Kornbech nu bliver til gode i enhvers arvelod. Men skulle Gud behage før end Christen Kornbechs død at hjemkalde ham formynder Mathias Kornbech, da skal hans arvinger, end og hvem blive kunne, forpligtet være med forsvarlig underholdning til føde og klde at forphlege bemeldte Christen Kornbech upåklagelig på foreskrevne måde.


 

Thomas Pedersen i Åtte hans producerede indlæg citeret på folio 579: Velædle (etc.). Ifølge mit seneste indlæg og protest af 6. juli næstafvigt i sagen imod min contrapart Knud Agervig, havde jeg viste ventet Deres velædelheds kendelse og dom efter gjorte påstand og derved frembragte sandfærdige omstændigheder angående den såkaldte stævning eller varsels forkyndelse efter foregivende for min dør og bopæl urigtige og usande edelige afhjemling af de så benævnte varselspersoner Niels Sørensen fra Omme og Thomas Nielsen fra Vibæk, men forgæves, da jeg derimod og imod al forhåbning har måttet fornemme, at sagen uden at tage min påstand og sande indvendig i ringeste consideration til idag formedelst lovdag er bleven opsat. Jeg refererer mig altså til forbem.te indlæg og protest og urgerer i kraft af lovens aller [=> fol. 581] yderste(?) rigeur rettens dom og kendelse om forberørte såkaldte ... ... ... henseende til forkyhndelsens urigtige og usande edeligt afhjemlede varsel bør ved magt at stande eller ikke, og om vedkommende ikke foruden lovens straf samt andre med sagens omstændigheder convenabel kgl. brøder bør betale mig alle så uårsagelig påbyrdede omkostninger. Skulle Deres velædelhed imod al forhåbning ikke enten ville kende på denne min påstand eller og afvise dette ommeldte urigtigt edeligt afhjemlede varsel, protesterer jeg solenniter imod al præjudice, således at mig i eller under sagen(?) nogen slags præjudice kan tilvokse, og derimod reserverer qalle rettens velgerninger til tid og sted, bedende derhos mig i så fald ... med retten at overiles, men at mig til sagens nærmere opagt ... vidners førelse om min gjorte påstand og sande foregivende merbem.te varsels afhjemling med hvis deraf dependerer betræffende som ... ved erklæres, i det mindste en frist af 6 uger må forundes. I hvilken tillig jeg forbliver næst at bæegre dette mit indlæg læst (et.) med al veneration (erc.). Thomas Pedersen.


 

fol. 581:

Torsdagen den 3. august 1747:

På sr. Tonboes vegne fremmødte for retten hans udskikkede Søren Jensen af Gammelby og irettelagde Tonboes indlæg af 2. aug. dateret Vamdrupgård (fol. 581 og 582). På vagtmester Stahls vegne var Hans Fogh af Størsbøl til stede, som efter at have hørt sr. Tonboes endnu vedblivende vidtløftige ... kunne ikke skønne, samme meriterer nogen besvarelse, derfor han med foragt forkaster sligt som en prokurator eller fuldmægtig i sagen uanstændig. Submitterer sagen til doms. Siden mons. Tonboe endnu igentager sin forrige protest imod varslen uden at begive sig til hovedsagen, uagtet varsel med sammes modtagelse og acceptation noksom er kendt lovlig, så blev på Tonboes igentagne protest af retten resolveret, at stævnemålet bør ved magt at stande og sagen derefter fremdeles at nyde sin [=> AO2 586] lovlige fremmelse. Og blive sagen på sr. Tonboes begæring udsat til idag 6 uger til contrastævnings udtagelse. 14/9.

AO2 586:

Peder Tonboes indlæg: Velædle hr. herredsfoged. Jeg havde ven ventet idag 4 uger en final kendelse efter min gjorte påstand og derved forebragte omstændigheder om den i vagtmester Stahls navn udfærdigede og af sr. Fogh corroberede varsel burde ved magt at stande eller ikke, på det jeg derefter kunne have vidst at tage mine messures med contrastævnings udtagelse eller appellation til min eragtende  påstand og beviseligheders produceringæææææ til såvel min befrielse som satisfactions erholdelse i denne sag mig så uårsagelig som ubeføjeg påbyrdede, fortrædelige og vidt udseende proces; men alt forgæves, siden retten ikke efter gjorte påstand endnu har kendt på dette såkaldte varsel, tvært imod uden allermindste eller ringeste dertil givne årsag af sr. Fogh er bleven begegnet med en ganske redefuld af særdeles hårde, nærgående og utålelige expressioner, som hvorimod jeg til tid og sted reserverer og forbeholder mig min lovlige regres til lovmæssig og vedbørlig reparations erholdelse. Og sandel. når retten gunstig vil behage at perlustrere ermeldte sr. Foghs højst injuriøse indlæg, som af hvis begyndelse man let kan slutte, at han har været i de huse, hvor slige opsatser plejer gerne at blive sammenmiskede, da har han  fået dette skønne arbejde færdig, og deraf først tage i consideration, at sr. Fogh i denne sag er bleven autoriseret at gå i rette, og for det andet sr. Foghs egne ord i hans indlæg, der således lyder: Procuratorembede har jeg aldrig enten æsket eller lagt mig efter, ja, det er langt ifra, at jeg nogen sinde agter at give mig til den studio x.x. Og dernæst for det tredie hans højest injuriøse og forvirrede skrivemåde i hans indlæg, er jeg forvisset om, Deres velædelhed derudaf udfinder, at sr. Fogh derved tilstår såvel sin udygtighed til nærværende sags udførsel for sin principal som og alt, hvad han forhen har skreven i hovedsagen og nærværende duspüte betræffendes medfører sin egen nullitet og bortfalder hen (ham?) af sig selv, således at der på ringeste måder ikke bør reflecteres eller tages i ringeste consideration, siden det i sig selv er lige så kraftig funderet og til noget at effectuere argumenteret, som man bør bære frygt for den deraf flydende farlighed(?) ... ... der siges i et gammelt ordsprog, at en ung hane, når den kommer først ud at skrabe og slår vinger, er et mægtigt kreatur. Dog synes det, at sr. Fogh formener ret at have fattet mig, når han vel betjener sig af disse ord, at jeg har skreven, at højædle og velbårne hr. Poulsen nu ikke alene af samme eng, men endog af Hundsbæk og Bække bønder NB så mange som til Hundsbæk henhørende er jorddrot og ejer. Men sr. Fogh, som selv tilstår sin uforfarenhed i .procuratorembedet, forlader mig, om jeg i henseende til den imod mig i dette fald anførte hårde allegatum af loven, som til hvilken ende jeg imod ham reserverer compententia af min enfoldighed meddeler ham en liden [=> fol. 582] correx til velfortjente replique, og da skal hverken sr. Fogh eller nogen anden, som besidder et eneste quint af forstand, kunne sige, at jeg der... og under har forstået, at velbårne hr. Poulsen skulle være jorddrot eller ejer af samme eng, for så vidt samme er i sig selv i begrib, og jeg det til vagtmester Stahl solgt og afhændet haver, men derimod er derved og ... alene forstanden det jord, som vagtmester Stahl egenmægtig /: hvorfor han ved dom efter fortjeneste er bleven anset :/ og uden allerringeste tilladelse af Bække bys beboeres jord til bem.te Smedeeng, det er det alene, neml. hvis han ulovl. af Bække marks eng ... bemeldte Smedeeng uvedkommede og som hvoraf disputen først er rejst sig. Jeg mener, hr. Poulsen er ejer af jordet ... og ikke hvad jeg til vagtmester Stahl har solgt og afhændet, til hvilken ende jeg ej forgæves har tilføjet disse ord: NB så vidt til Hundsbæk henhørende. Og når sr. Fogh kan vise ... nogen sinde at have solgt til hr. Poulsen, hvad jeg har solgt vagtmester Stahl, kan han betimelig nok komme med hans irettesættelse og ... til så længe spare og har sparet hans hjernefantasi; og monne det ... nu står enten til Fogh eller andre urettelig at forklare mine ord? Jeg mener nej. Og hvorfor har sr. Fogh ikke først, om ordene for ham, som efter egen tilståelse  er uforfaren i procuratorembedet, var uforståelige, æsket min erklæring, før end han så ubesindig(?) angriber min ære og reputation for det, som jeg aldrig har ... eller nogensinde ført til gerning. Og pacto sed non incesso, det er på dansk: Jeg sætter den fald, men ikke samtykker derudi(?), at mine ord og således kunne efter sr. Foghs formening fordra... eller fortolkes, hvad da? Nok er det jo, at jeg bem.te Smedeeng ... så vidt det i sin egen og alderende begrib indeholder og er i stør... ... ... aldrig til nogen anden har solgt og afhændet end til vagtmester Stahl, ja nok er det, at sr. Fogh aldrig skal kunne vise eller bevise ... jeg det anden gang solgt og afhændet haver, og monne jeg da i henseende til dette liden stk. eng bør stå sr. Stahl til rette, om han i samme anledning ville have hele Jyllands eller Koldinghus amts grund under samme Smedeeng incorporeret og indkastet? Jeg mener nej. Thi loven fritager mig der..., og derimod forbinder Stahl selv at lide og bøde for sine formastelige gerninger. Thi det hedder: Hold dig inden dine skranker, og lad dig nøjes med .... Og om vagtmester Stahl havde gjort dette og alene indkastet det, ham var solgt, og ladet andre deres været ubeskåret, havde han vel ej heller ... ham alt for vidt om sig ædende gerning bleven tiltalt eller straffet. Imidlertid er det særdeles mærkværdig, at sr. Fogh vil gøre så stor en storm af denne irrelse, at jeg ej så ganske distincte har skreven, hvor vidt hr. Poulsen er ejer og jorddrot af det af Bække mark under navn af Smedeeng af vagtmester Stahl indkastede jord til den quæstionerede Smedeeng, og hvilket Stahl har villet ... til Smedeeng og derfor efter lovl. omgang for hans begærlighed er bleven straffet og anset. Thi vil sr. Fogh tilregne mig det til nogen forseelse, er det bedst, han først fejer for sin egen port, før end han fejer for andres døre, og behagelig tage sig i erindring /: det Deres velædelhed, som på begge steder præsiderer(?) retten vel ikke heller er uerinderlig, hvorledes han i denne sag for kort(?) siden førte for en smed mod en møller :/ deraf jeg vel og slutter, at denne møller- og smededunst endnu står ham i hovedet, da han begynder hans harange ... og derfor meriterer den højeste sæde i træets top, ja, det er sandt, det ... for kromanden sr. Fogh fører sagen og derfor ikke så forunderligt, at han af denne metode begynder sin prædiken, thi det man ... omgåes med, taler man og gerne mest om, ikke har begået en forseelse, idet han først ved Skads herredsting frem[=> AO2 587]stiller et vidne under navn af NB Niels Sørensen af Hjortkær, men da hans contrapart fandt fornøden her ved retten at føre vidner mod bem.te Niels Sørensen, har sr. Fogh ikke forsømt sig for at få vidnerne i deres udsigende confunderet at revocere og declarere, at de ringen fandtes i hele Hjortkær af det navn NB Niels Sørensen, hvoraf noksom ligger for lyset, at sr. Fogh  ej mindre kan sige sig fri for at være af Adams afkom end andre. Det må altså være nok til replique her for denne sinde og indtil vi kommer til hovedsagen, da sr. Fogh efter fortjeneste, dog langt ifra at indlade mig med ham i skældsord., thi derudi er han mig alt for voxen, skal vorde begegnet. Jeg vil derfor for denne sinde ganske kortlig begive mig til nærværende disupt angående det såkaldte varselsmemorial og da først have mit seneste indlæg og protest af 15. juni igentaget og inhereret og dernæst for endnu af sr. Foghs egen indlæg af 6. juni næstefter til ydermere justification om denne min satz, endnu må forestille retten med en liden erindring derved, og da melder Fogh selv, "Hvad enten den person som hos vagtmester Stahl i Bække renskrev kaldssedlen, tillige også derunder uden nogen min dertil given ordre skrev mit navn eller ej, eftersom han vidste, jeg var beskikket fuldmægtig, det giver lige meget x.x." Hvorud af ligger himmelklart, at dokumentet er urigtig og urigtig underskreven og følgelig medfører sin egen nullitet og straf. Thi er her ikke sr. Foghs egen tilståelse, at dokumentet af den person, men NB af hvad for en person, uden hans ordre er underskreven, og monne det da derfor kan være lige meget? Nej, langt ifra. Og ligger derudaf ganske eclat, at sr. Fogh enten er ganske uerfaren i lov og ret, om han ellers nogen sinde har læst lovens 6. bogs 18. cap. eller og har en anden finte derunder, idet han nødig vil have hans såkaldtge kaldsseddel forkastet, men ventelig deraf først ville betjene sig imod mig og derefter tage den person, som han anfører uden navn, at have uden hans ordre underskreven kaldssedlen, i tjeneste, som uden ordre har underskreven anden mands navn, og da tror jeg virkelig, sr. Fogh ikke alene skal finde på personens navn, men endog vide at betjene sig af lovens rigeur, ja mere, er det jo derudaf kendelig, at denne såkaldte kaldsseddel er skreven i Bække kro og dog dateret i Størsbøl, hvor herlig klinger ike nu en sådan omgang i ørene, og monne nogen kan  imod loven pag. 30 et 31 articul 3 (DL 1-4-3) kalde det at være en kaldsseddel, som uden ordre af anden mand er underskreven, det er jo urimeligheds urimelighed, og havde denne på grib fattige Fogh fornuftig overvejet dette, havde han vel sparet sine efter hans egen talemåæde velcomponerede ølhusdiscurser og dermed l... sig selv. Videre må jeg endnu anføre sr. Foghs egne ord og expressioner imod Bække mænd, som er af følgend eindhold: /a/ Men samtl. Bække bys beboere går frem i deres uforsvarlige adfærd og påvælder vagtmester Stahl den bekendte store og vidtløftige samt kostbare proces x.x. NB af det ord samtl. ligger jo himmelklar, at sognepræsten hr. Niels Tøxens bonde er med indbegreben. /b/ Formener han bønderne at være 21 i tallet. /c/ At hans principal kunne i førstnigen aldrig have forestillet sig andet, end at det alene var bøndernes egen spilfægteri, de løb med. /D/ Der var ingen Peder Tonboe at finde, som ville stille NB denne bøndernes oprør. /E/ At sr. Tonboe med tavshed consenterede udi sine bønders NB halstarrige opførsel og denne NB sammensvorne selskab blev fremturende i deres forsæt. /F/ Mange fjender, som således havde rådslaget imod ham neml. imod Stahl. /G/ Den samlede magt. /H/ At samtl. Bække bys beboere gør sag mod vagtmester Stahl tvært imod denne deres husbonds å egne og deres vegne gjorte forpligt. - Alle disse beskyldninger [=> fol. 583] med flere findes i seigr. Foghs ommeldte højst injurierende indlæg imod samtl. Bække bys beboere som ustævnede folk og de som desto mindre kan tle eller lade sig påbyrde slige vrange og urigtige beskyldninger ... ... de ved lands lov og ret har talet sig til rette og ej med vagtmester Stahl taget sig selv ret, men med vidner og beviser ja en retfærdig dom til Stahls undgældelse for den ganske verden lagt for lyset, hvorledes vagtmester Stahl til Smedeengen har indkastet en stor del af deres engjord. Og dog er sr. Fogh så ubesindig imod lov og dom at påbyrde disse gode, ærlige og ustævnede mænd slige hårde og utålelige beskyldninger, som horfra de en gang ved en rettens dom er fritagne, og sr. Stahl for hans formastelse anset og straffet. Heraf flyder da quæstio, om det er lovligt at tillægge ustævnede folk slige hårde beskyldninger, allerhelst  de samme efter kongens lov ved kongens rettens betjente derfor er frikendt. Hvilket dog er let at besvare med lovens bydende pag. 29 et 30 art. 1 (DL 1-4-1), nemlig at det ikke er lovligt men ganske lovstridigt, og siden desuden det er bekendt, at vagtmester Stahl ved sin indkastning har overgået grænserne .. med grøft anmasset sig Bække bys beboeres engjord og under det ord sub allegata /A/ NB samtlig ved sine beskyldninger tillige angrebet præstens annexbonde, så er påstanden rigtig, at sagen angælder såvel Bække bønder som hr. Niels Tøxens hans annexbonde i bemeldte Bække, der alle er ustævnede. Efter slige sagens beskaffenhed jeg næst at igentage mit forrige indlæg herved allerkraftigst urgerer og påstår ikke alene dette såkaldte kaldsseddel ved dom annulleret, men endog at sr. Fogh og principal en for begge og begge for en skyldig skal være efter loven på egen bekostning at forfriske mig sagen og betale mig alle så uårsagelig i denne besværlige tid påbyrdede lange rejser, omkostninger, kost og tæring i det mindste med 50 rdl. og end derforuden for deres ulovlige procedure imod ustævnede folk og ellers efter justitsforordningen med vedbørlig mulkt anses, tilmed at sr. Fogh for hans ubillige og hårde imod mig udøste expressioner ... afbøn og ærens erklæring bør give mig tillængelig satisfaction ... end  derforuden efter denne hans omgangs beskffenhed betale kgl. bøder hvorpå  og i alt jeg submitterer mig rettens bifald. Skulle Deres velædelhed imod al forhåbning ej efter min påstand kende ... dømme, protesterer jeg imod al præjudice og reserverer reservanda sub loco et tempore med tjenstl. begæring, at mig NB i så fald, at udtog beskreven må vorde meddelt, hvis idag passerer, samt at sagen i det mindste i henseende til den lange vej, jeg har her til retten, i 8 uger må hvile under opsættelse, at jeg imidlertid ... udfaldets perlustration og befindende beskaffenhed enten kan ..ponere appel og extrahere overrets stævning eller og her fra contrastævning til ... beviseligheders fremmelse og sagens yderligere demonstration og påstand ... forventende dom, såsom jeg i sidste fald herved erklærer en af disse 2 dele. Dette mit indlæg og protest jeg begærer læst (etc.). I vente at reddes med retten forbliver jeg stedse, Vamdrupgård d. 2. august. 1747, Deres (etc.). P. Tonboe.


 

fol. 583:

Torsdagen den 17. august 1747:

AO2 588:

Til retten hidsendt fra fuldmægtigen sr. Laurids Gydesen på Estrup en panteobligation på 93 rdl. 3 mk. af dato Holsted d. 2. febr. sidst udgiven af Jørgen Frederik Rasmussen ibm.


Torsdagen den 24. august 1747:

Møder for retten sr. Johan Nicolaj Ravn af Skærbæk mølle på Thomas Pedersens vegne af Åtte, som selv tillige for retten er til stede, og producerede en skriftlig stævning, som han begærede læst etc. Men før end sligt skete, ville retten fornemme hos procurator Ravn eller principal Thomas Åtte, om de havde nye stokkemænd til at beklæde retten, siden af producerede stævnemål fornemmes, at stokkemændene er stævnet for at vidne i denne sag, hvorpå mons. Ravn eller principal Thomas Åtte sig i protokollen ville erklære, før end videre i sagen foretages. Ravn på sin principals vegne refererede sig til sin forrige begæring med formodning og påstand, at retten for først tillod ham stævningen hæftet. Siden ingen svar ingen svar på rettens tilførte var at erholde, blev stævnemålet læst, påskreven og akten tilført. Lyder folio 585. Forinden videre med sagen blev frem..., mødte i retten sr. Hans Fogh fra Størsbøl som beskikket forsvar for samtl. højædle og vlenb. hr. etatsråd og amt(mand) Christian Teilmann til Endrupholm, Skrumsager, Lunderup og Nørholmd gårde her i Riberhus amt beliggende bøndergods og ... som for dert første allertjenstl. ville forstændige dommeren, at den indstævnte Lunderupgårds bonde Knud Christensen af Agervig har fundet sig årsaget for at se en ende på hovedsagen at udtage hoved- og continuationsstævning i sagen, som svæver imellem ham og Thomas Pedersen i Åtte, på det denne hans ... contrapart ikke formedelst den beskyldning, han har funden for godt at påkaste de tvende af velbem.te har etatsråds tjenere under Endrupholm sorterende bønder, navnl. Thomas [=> fol. 584] Nielsen af Vibæk og Niels Sørensen af Omme, skulle finde lejlighed enten aldeles at eschapere fra hans gæld til Knud Agervig eller forhale og prolongere denne sag me uendelig og unyttig tids- og pengespilde. Samme continuations- og hovedstævning foreviste Fogh i retten med tjenstl. bregæring, den måtte af retten blive påtegnet til bevis derom i tiden. Og som Thomas Pedersen Åtte ved samme nye stævnemål skal blive efter stævningens formelding her til retten påny indstævnet for at høre citanten Knud Agervigs påstand og saggivelse til doms lidelse til idag ... dage, som bliver til d. 7. sept. førstkommende, og som den her i retten den 6. juli i en og den selvsamme sag afhjemlede lovlig varsel ikke behøves eller tjener citanten til denne sag men en neml. ... nu foreviste rettens stævning kan være citanten nok til at føre og fremme sin sag efter, så overlod Fogh. til den trættekære, om nogen måtte være dertil inclineret, hvor vidt de agter at ... med deres her til retten idag fremkomne stævnemål i denne sag, men såfremt Thomas Åtte skulle finde behag i at fremfare, reserverer Fogh sig sin herskabs bønders herefter agtende indsigelse på sine tider og steder. - Ravn reserverede sin principal på og imod foranførte sin behøvende replik og ret til behøvende tid og sted og denæst i stævningens anledning fremæskede for først til examen de indstævnede 8 stokkemænd, allerhelst han lever i den uforgribelige tanke, at hans principal først hverken er skyldig at anordne stokkemænd eller at begære dem autoriseret og end mindre nogen ret anordne eller sætte, og det om så meget mindre som enhver bør betjenes med en upartisk ret, ligesom jeg og ikke for det 3. ser, at min principal skal besørge autorisation, allerhest Deres kgl. maj.t har sat dommere og højere øvrighed efter loven og forordningers tilhold uden nogen min principals ansøgning. Thi retten bør ej hindres, i hvilken henseende Ravn på sin principals vegne i log og forordnings følge submitterede sig rettens bifald. - Retten resolverede, at siden Thomas Åtte ikke selv har formået og anskaffet nye stokkemænd, mindre søgt dertil af stiftets høje øvrighed få nogen udnævntt og befalet, så eftersom bem.te indstævnede stokkemænd ikke på en gang og i en sag kan være både vidner og stokkemænd tillige, kunne de ej heller til examen antages, formedelst de idag som stokkemænd betjener retten; men Thomas Åtte, om han for godt befinder, tillades at føre sine øvrige indstævnte vidner, såsom stokkemændene ikke kan ..., medmindre andre i deres sted anskaffes. - Ravn, som ved denne afsagte final dom i nærværende dispute for så vidt måtte se sin principal rettens fremgang hindret, erklærede appel og alt beskreven begærede, hvis alt som ... idag passeret er - Retten ville fornemme hos mons. Ravn, om han videre efter producerede stævnemål i denne sag ville føre. - Ravn erklærede herpå næst at igentage sit forrige, at han i henseende til de bedste vidneres ved denne afsagte dom til sagens oplysning var afslagen og ham idag nægtet førte, at han ej  efter stævnemålets agtede [=> AO2 589] for nærværende tid noget videre at føre eller fremme, foruden hans principal først sagen til overretten har indstævnet og der dom erhvervet. - Siden Ravn har erklæret intet videre efter producerede stævnemål at fremme, blev ham ved tingsvidne beskreven tilladt, hvis idag passeret er.


 

AO2 589:

Den her foran på folio 583 citerede sentence i sagen Mathias Kornbech har ladet indstævne contra Hans Møller i Hulkær således lydende: Sentence udi sagen imellem seigr. Mathias Kornbech på den ene og sr. Hans Lorentzen Møller i Hulkær mølle på den anden side fsagt for retten på Gørding-Malt herredsting torsdagen den 24. aug. 1747 således: Efter foregående lovlig stævnemål sub dato 31. maj 1747, hvori citanten sr. Mathias Kornbech af Jellinge formener og påstår, at sr. Hans Lorentzeni Hulkær mølle efter en med ham i året 1745 den 13. maj sluttet og indgået kontrakt til citanten at betle de af købesummen for Hulkær mølle og gård hos eder Hans Lorentzen Møller bestående 200 rdl., som på dem måde og med den accord skal være stående ... fornævnte citantens vanvittige broder Christian Kornbech derfor skulle nyde fri underholding, kost og sengeklæder, så længe citanxten fandt for godt ham der at lade blive, fremkommer merbem.te Mathias Kornbech og producerer en under 7. juni a.c. skriftlig forfattet indlæg med sine tvende bilag, det ene af citanten til Hans Lorentzen Møller de dato 28. september 1745 forfattet opsigelse på de hos ham i Hulkær mølle bestående 200 rdl., det andet af hans excellence højvelbårne hr. geheimeråd og stiftsbefalingsmand hr. Christian Carl von Gabel under 14. april 1746 ergangne resolution til Hans Lorentzen Møller straks at udbetale de hos ham stående 200 rdl., da de ikke kunne betroes ham, formedelst han ej kunne skaffe nøjagtig forsikring ved et lovgyldigt pantebrev. Og må i dette herved observeres, at Mathias Kornbech opholdt sig den tid her i amtet og herredet, hvorfra han nu er forflyttet og sorterer under det koldinghusiske. Videre at legitimere sin gjorte ,påstand med fremlægger citanten et indlæg af 19. juli 1747 tillige med et efter deres sal. fader Holden Kornbech i Hulkær mølle den 25. sept. 1743 udfærditget original skiftebrev, hvorefter citantens påstand bliver denne, at merbem.te Hans Lorentzen Møller efter den i året 1745 den 13. maj sluttede kontrakt vorder pligtig kendt til citanten at betale forerm.te 200 rdl. med sine vedbørlige renter med viderer. Her allegerer vel Mathias Kornbech en kontraktsdato og beråber sig såvel i sit første indlæg som opsigelse til mølleren ligeom en hovedgrund i sin hele procedure på en mellem ham og Hans Lorentzen Møller den 13. maj 1745 sluttet kontrakt angående Hulkær mølle og Hulkær gård, som således conditionaliter skal være indrettet, at hans vanvittige broder Christian Kornbech hos bem.te møllder for de i møllen og gården bestående 200 rdl. skulle nyde fri forplejning og underholding, dog skulle det stå merbem.te [=> fol. 585] Mathias Kornbech frit for efter et halvt års opsigelse efter bemeldte kontrakts dato ermeldte sin vanvittige broder tillige med ommeldte 200 rdl. af Hans Lorentzen Møller at få udleveret. Men derved lader citanten det nu også blive under formening, at retten skal lade sig benøje med det, han blot anfører og allegerer en kontrakts dato og giver den navn af en såkaldt købekontrakt uden at legitimere sin påsltand og foredragen ... med at producere nogen kontrakt som sit fornemmeste hovedfundament, ... ... hvoraf man kunne se, på hvad måde, condition og vilkår kontrakten /: om den ellers in rerum natura er til :/ med sin opsigelse og andre deri anførte omstændigheder er stipuleret og indrettet. - Herimod ... sr. Hans Lorentzen Møller fra Hulkr mølle produceret en af hans excellence (etc.) von Gabel den 7. juni 1747 udgiven resolution, hvori af højbemeldte som overeformynder ikke tillades forn.te Mathias Kornbech at modtage og af amtet under et fremmed jurisdiction at henføre bem.te hans broders arv, men samme fremdeles og indtil videre hos bem.te møller at blive stående med videre pro et contra, som acten nærmere gør forklaring om. Efter hvilke beskaffenhed, producerede dokumenter samt sagens nøjeste overvejelse kendes og dømmes således: At siden Mathias Kornbech i Jelling i Koldinghus amt ej til rettens eftersyn og sagens oplysning har fremlagt den mellem haml og Hulkær møller den 13. maj 1745 sluttede kontrakt dermed at legitimere, hvorledes og på hvad måde, condition og vilkår hans vanvittige broders arvepart ... rdl., som producerede skiftebrev af 25. sept. 1743 viser med mere at være Christian Kornbech til subsistance og levnets middel for sin livstid tillagt ved påberåbte kontrakt er stipuleret og fastsat, ligesom og befindes merbem.te Mathias Kornbech at være flyttet ud af herredet og amtet og bosat i det koldinghusiske under en fremmed jurisdiction, hvorover formynderen ved ... under 7. juni a.c. given resolution ikke tillader arven at henføre bem.te hans broders arv, men samme fremdeles og indtil videre, men samme hos bem.te møller at blive bestående med videre pro et contra, som acten nærmere gør forklaring om. Efter hvilke beskaffenheder, producerede dokumenter samt i sagens nøjeste overvejelse kendes og dømmes således: At Siden Mathias Kornbech i Jellinge i Koldinghus amt ej til rettens eftersyn og sagens oplysning har fremlagt den mellem ham og Hulkær møller den 13. maj 1745 sluttede kontrakt dermed at legitimere hvorledes på hvad måde, condition og vilkår hans vanvittige broders arvepart ... rdl., som producerede skiftebrev af 25. sept. 1743 viser med mere at være Christian Kornbech til subsistance og levneds middel for sin livstid tillagt, ved påberåbte contract er stipuleret og fastsat, ligesom også befindes merbem.te Mathias Kornbech at være flyttet ud af herredet og amtet og bosat i det koldinghusiske under en fremmed jurisdiction, hvor overformynderen ved ... under 7. juni a.c. given resolution ej tillader arven at henføres. Så i dessens anledning pligtig er og bør Mathias Kornbech at lade Christian Kornbechs arv. ... rdl. imod årlig rente 5 % for den tid, bem.te Christian Kornbech ... flyt fra Hulkær mølle, så længe hos Hans Lorentzen Møller bliver bestående, indtil han i anledning lovens pag. 533 art. 25 (DL 3-17-25) fornøjeg hans excellence (etc.) von Gabel som overformynder ... ... nøjagtig og sufficant og tilstrækkelig kaut9on, som han nogen sinde ham til sin securitet vil foreskrive og begære og ikke uden højbemte. overformynders forevidende, vilje og tilladelse føre dem af herredet eller amtet under vedbørlig lovens tvang, og i fald Kornbech skulle kunne præstere og tilvejebringe så sufficant kaution, at han kan få tilladelse erm.te 200 rdl. ... et andet sted at heføre og fastsætte, bliver han herved forbunden og pålagt til hans maj.ts kasse deraf at erlægge førløvs pengene to lod sølv eftr loven pag. 714 art. 75 (DL 5-2-75). Skulle endnu renterne af bem.te kapital ... Hans Lorentzen Møller henstå ubetalte, pligtig og bør han samme renter ... 5 pro cento årlig fra den dag og dato Christian Kornbech udflytter fra Hulkær mølle /: og så fremdeles så længe de hos ham bliver bestående :/ til Mathias Kornbech promte og til rette tid at erlægge og udbetale, og det 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og execution i ... Hans Lorentzen Møllers bo og redeste midler, hvor findes efter loven. I det øvrige ophæves processens omkostninger på begge sider. S. Bierum.


 

fol. 585:

Den rettens stævning, Thomas Åtte har taget til tingsvidnes førelse ctr. Niels Sørensen af Omme og Thomas Nielsen af Vibæk foran på folio 583 citeret lyder således: Søren Bierum af Brøndumdam, kgl. maj.ts (etc.) gør vitterligt, at for mig andrager Thomas Pedersen i Åtte, hvorledes han i følge af en af denne ret ... afsagt den 20. juli sidst finder sig beføjet at føre et lovligt tingsvidne [=> AO2 590] angående at NielsSørensen fra Omme og Thomas Nielsen fra Vibæk den 6. juli forhen skal have for denne ret under ed afhjemlet et kaldsmemorial, hvilkets forkyndelse de skal have besvoren at være sket for Thomas Pedersens dør og bopæl i Åtte og i hans egen nærværelse og påhør 8. dagen før, neml. den 28. juni, hvilken forkyndelse citanten både benægter så og med vidner agter at bevise ej alene omgangen dermed i Åtte by bem.te 23. juni, men endom omgangen ved dets afhjemling, af hvem og ved hvem dette kaldsmemorial er vorgen registreret og under hvis anførsel i ord og gerning erkommen ad protocollum med videre dessen omgang fra først til sidst. Thi stævnes I, Knud Christensen af Agervig med eders kaldsmænd Niels Sørensen af Omme og Thomas Nielsen fra Vibæk for mig at møde i rette på Gørding-Malt herredsting torsdagen den 24. juni førstkommende der vidner, stævnte og ustævnede, og dokumenters producering at anhøre samt spørgsmål at tilsvare alt dette ovenanførte ang. såvel forkyndelsen i sig selv som stævningsmændenes urigtige navn og bopæl. Og herom at vidne til samme tid, dag og ting indstævnes under faldsmåls straf Mads Christensen og Søren Bertelsen med hustru, Else Ottesdatter af Tobøl, Else J...datter af Astoft, Hans Hansen og Anne Sørensdatter af Nørbølling, Jens Christiansen af Stenderup, Christenn Pedersen, Anders Siminsen, Bodil Pedersdatter, Maren Sørensdatter og Niels Sørensen, alle af Åtte. Item de 8 stokkemænd (navnene), alle at bevidne, hvad I om denne sag og dessen omgang fra først til sidst kan være vidende alt efter spørgsmål at forklare. For processens lovlige omgangs skyld anmeldes og dette for sr. Hans Fogh i Størsbøl, om noget under dette tingsvidnes førelse ham anrørigt måtte forefalde, da citanten agter efter hvis passerer sig et lovl. tingsvidne af retten at lade beskreven give. Actum Bøndumdam d. 8. aug. 1747, S. Bierum.
Erklæring fra Christoffer Christoffersen og Thomas Sørensen, at stævningen er forkyndt for 4 mænd. Erklæring fra Jens Pedersen og Christen Pedersen om forkyndelse for de øvrige.

AO2 590:

Torsdagen den 31. august 1747:

Sagen, som Knud Agervig har indstævnet. Hans beskikkede forsvar Hans Fogh ville afvarte, hvad Thomas Åtte idag måtte have at føre. [=> fol. 586] Thomas Åtte var ikke mødt. Omsat til 7/9.


 

fol. 586:

For retten mødte Jørgen Frederik Rasmussen af Nørre Holsted og fremstillede 2 kaldsmænd, Knud Pedersen og Tøger Pedersen af Nørre Holsted, som kavde kaldt således. som fol. 587 udviser. Jørgen Frederik Rasmussen begærede sine vidner til forhør.

1. vidne, Jep Nissen af Nørre Holsted:

  1. Om vidnet ikke så, Niels Mortensen og Christian Christensen i Jørgen Frederik Rasmussens hus i Holsted sidst afvigte søndag 8 dage ... ... 5 om eftermiddagen.- Vidnet svarede ja, men hvad klokkeslet det var, kunne han ikke sige, men det var efter prædiken om eftermiddag.
  2. Om vidnet da ikke så, hvorledes disse indbem.te tvende personer fra Sønder Holsted slog Jørgen Frederikog tyransk og ilde medhandlet ham i hans eget hus. Vidnet svarede, at da han kom ind i farverens hus, var der klammeri iblandt bem.te tvende personer og farveren med flere, og så vidnet, at farveren lå på jorden, og Niels Mortensen slog ham en gang ned.
  3. Om vidnet så, at bemeldte Niels Mortensen og Christian Christensen gjorde gevalt og nedbrækkede en dør i huset, hvorinden for Jørgen Frederikhavde søgt sin retirade ellr skjul, på det de ikke rent skulle slå ham til døde, og da de tvende havde nedslaget bem.te dør, om de da ikke igen slog og ilde medhandlet Jørgen Frederik Rasmussen. - Vidnet svarede, han så ikke just,hvor der først brækkede døren, men vel så, at omvundne 2 personer løb igennem døren, som var lukket, og ind i stuen til farveren, hvor de igen slog ham på jorden. Og da Christian Christensen løg igennem døren som meldt, fløj en splint løs deraf, og derefter så vidnet, at døren var i stykker.
  4. Om Jørgen Frederik ikke derefter med kone og børn måtte rømme sit eget hus og gå ind til Anders Iversen, som bor næstved. - Vidnet svarede, at de kalmmeriet var ovre, gik farveren ud af sit hus og ud på møddingen til vidnet, hvor de stod og snakkede sammen, og så vidnet ikke, at farveren Jørgen Frederik Rasmussen gik ind til Anders Iversens, men vidnet havde nok hørt, at de, neml. farveren med hustru og børn var der.
  5. Om vidnet ikke hørte, hvad trusselsord Niels Mortensen og Christian Christensen imidlertid brugte, da Jørgen Frederik Rasmussen var ude af huset, om de havde for..., hvorledes de da videre ville medhandle ham, [=> AO2 591] og at de således oftee ville bruge medfart med farvern. - Vidnet svarede, derom vidste han intet at forklare.

2. vidne, Anders Iversen fra ibm., solm blev af citanten Rasmussen tilspurgt:

Om vidnet kan erindre, at sidstafvigte søndag 8 dage Jørgen Rasmussen med hustru og børn kom ned til vidnet i hans hus og beklagede sig, at de ikke kunne være i deres hus, formedels Niels Mortensen og Christian Christensens ilde medhandling, og at de ikke alene slog farveen, men endog brugte gevalt i huset, så at de desårsage måtte rømme deres eget hus. - Vidnet svarede, at farveren me dkone ob børn kom ned til vidnet som meldt og beklagede sig, at de måtte rømme deres hus formedelst gevalt og overfald, men af hvem sligt blev gjort, blev ikke af farveren omtalt. Men vidnet havde vel siden hørt sige, at sligt var sket af Niels Mortensen og Christian Christensen.

De øvrige 2 vidner, Hans Christensen og Anders Madsen, begge af Holsted, var ikke mødt, blev livdaget til 14/9.


 

Torsdagen den 7. september 1747:

Efter skriftlig begæring fra sr. Hans Fogh fra Størsbøl i sagen for Knud Christensen i Agervig ctr. Thomas Pedersen i Åtte gav Fogh til kende, at sagen formedelst gode venners mellemhandling er bleven bilagt således og med den forsikring, at Thomas Åtte [=> fol. 587] ... Jens Røding som interessenter i den under sagen berørte handel har forsikret og tilsagt forderligst at betale Knud Agervig af hans prætenderede fordring og krav 54 rdl., og hvad resten angår, er aftalt at skal bero, til sligt ved med første berammede samling nærmere kunne afgøres. Og sålede sliber alt, hvis i sagen på begge sider er passeret, annulleret ... ikke videre at komme parterne til præjudice.


 

fol. 587:

På velædle og velb. hr. Hans Adolf Poulsen til Hundsbæk hans vegne i hans egen nærværelse fremkom for retten hans tjener og fuldmægtige sr. Simon Petersen, som fremstillede 2 varselsmænd navnl. Peder Jensen af Bække og Christen Christensen af Gammelby, ved hvilke den 29. aug. sidst ... til tinget at møde var indvarslet Niels Ebbesen af Keldbjerg ... husbond velædle sr. Termann Madsen til Nielsbygård. Aftalt sagens anstand i 14 dage til 20. sept. Parterne forsøger at ordne sagen i mindelighed. Vidnerne lovdages til 21/9.


 

AO2 592:

Følger her indført en memorialvarsel fra farveren i Holsted anført og citeret på fol. 586 sålydende: Fra Jørgen Frederik Rasmussen, farver i Holsted, gives eder, Christian Christensen  og Niels Morgensen, begge af Sønder Holsted 8 dages lovl. vrsel - - at møde torsdagen d. 31. aug., formedelst i begge uden dertil havende grund og årsag har overfaldet bem.te Jørgen Frederik Rasmussen i hans eget hus med hug og slag og derved tilføjet ham såremål med videre brugte ulovlig og uforsvarlig omgang ej alene imod benævnte Jørgen Frederi, men endog med gevalt brækket og nedslaget i toe både døre og andeti det hus, han af herskabet til Estrup har i fæste med videre, som af vidner skal blive oplyst og bevist, hvorefter da Jørgen Frederiktil satisfactions erholdelse agter at erhverve dom. Til samme tid og ting indstævnes herom at vidne - - - Jep Nissen, Anders Jørgensen, Hans Christensen, Anders tjenende Morten Jepsen i Sønder Holsted. Holsted den 24. aug. 1747.


 

Den memorialvarsel fra hr. Poulsen på Hundsbæk citeret på fol. ibm. lyder somm følger: Memorial for varselsmændene. Fra velbyrdige hr. Hans Adolf Poulsen til Hundsbæk skal vi give eder, Niels Ebbesen i Keldbjerg hermed 8 dages varsel til torsdagen d. 7. sept., der beskikkelses og andre vidner, stævnte og ustævnte at anhøre (etc.) betræffende hvad ordre og fra hvem samt hvad og rettighed I kan have til at anmasse eder tvende stude af bem.te hr. Poulsens creaturer inde i hans hovedgårds ... mark, hvilke der græssedes, derfra af eders udskikkede bortført samt bemægtiget, og endnu indeholder, og som I har ladet bringe kreaturerne af deres frelse ved hyrden på marken under Hundsbæk hovedgård beliggende ind i eders huse på Keldbjerg, hvor den græsselige kvgsygdom har været, og derved nødtvungen hr. Poulsen til at lade sine stude taxere og i så måde måttet overlade dem i eders egen rådighed(?) af frygt for at tage de stude, I har bemægtiget eder, igen tilbage for ikke at sætte sine andre øxne og fæhøveder i hazard. Så vil han ved udtog af markskelsbøgerne for det første legitimere hans hovedgårds grænser og markskel samt disse 2 studes anmasnings sted og påfølgende bortførsel med alt, hvad derved i ord og gerning fra først til sidst passeret. Og herom at vidne - - indstævnes (etc.) Hans Mikkelsen og Laurids Henriksen af Nyby, så og Morten Christensen i Nørbølling - - . For processens skyld ... ... og indvarsle eder, seigr. TermannMadsen til Nielsbygråd, om I noget som Niels Keldbjergs husbond finder nødigt at erindre. I lige måde anmelder vi også eder, Niels Keldbjergs hustru og søn, som var til stede i Keldbjerg, da ovenmeldte stude blev taxeret. Til samme tid og sted at møde for at anhøre, om noget ved vidnernes udsigende kunne forefalde, som eder kunne anrøre. Siden citanten i alt agter et lovskikket tingsvidne at føre og [=> fol. 588] i retten beskreven at tage,
T. Madsdens kvittering for stævningen.


 

fol. 588:

Torsdagen den 14. september 1747:

Allerunderdanigst læst en kgl. rescript angående at Skads og Gørding-Malt herreder skal til publique soulagenient bringes under et tinghus, som skal opsættes midt i disse herreders distrikt. Dat. København d. 10. febr. 1747.

Endnu allerunderdanigst i retten læst en kgl. rescript angående, at indbyggerne i Gørding-Malt og Skadsherreder skal være pligtige at betale det, som de foruden de f den ene herredsfogeds løn indsamlede 300 rdl. kan medgå til et tinghuses og arrestkammers opbyggelse forbemeldte herreder, dat Christiansborg slot i København d. 4. aug. 1747.

På Peder Tonboe fra Vamdrupgård hans vegne fremmødte for retten mr. Laurids Gydesen fra Estrup, som femlagde sr. Tonboes skriftlige indlæg. På vagtmester Stahls vegne var mødt den i sagen beskikkede fuldmægtig sr. Hans Fogh fra Størsbøl, soim ville erindre retten, at det nu er 10 uger som mr. Tonboe in alles har udvirket og i denne sag erholdt, udi hvilken tid Fogh forfmente, sr. Tonboe har fundet lejlighed nok til ... forsvar på sin side. Indstiller til retten, om det ikke findes lovbilligt, at sagen nyder endskab og idag til doms afsigt optages. Siden mons. Tonboe ikke endnu idag efter erholdt lange opsættelse har fremlagt nogen dokumenter ellr contrabeviser, så på det han ikke her eller andensteds , hvor sagen efrterdags måtte forekomme, skal besvære sig at være med retten overilet, blev sagen endnu fremdeles til overflod opsat idag 3 uger, d. 5. okt, dog med den udtrykkelige erindring og pålæg, at mr. Tonboe ... samme tid haver at fremlægge sine contrabeviser /: om han nogen haver :/ og alt hvis han til sin sags tarv finder fornøden, siden den ikke med længere opsættelse kunne opholdes, men til den tid kan ventes til [=> AO2 593] doms afsigt optaget. Imidlertid skal ved endelig dom blive observeret, hvis unyttig ophold i sagen kan være forårsaget og den skyldige derfor efter hans maj.ts lov og forordninger vorde anset. Og haver mons. Gydesen, fuldmægtig ved Estrup og Skodborghus, som den idag fra Tonboe fremlagte indlæg har frembragt ... Tonboe at tilkendegive, hvis idag passeret er, som desuden Tonboe ved uddrag beskreven tillades. 5/10.


 

AO2 593:

Sagen mellem farveren Jørgen Frederiksen og Christian Christensen samt Niels Mortensen af Holsted. De 3 tvistige personer fremmødte for retten og tilkendegav, at de ved gode venners mellemhandling var venl. og vel forenet således:  At bemeldte Christian Christensen og Niels Mortensen for deres begangne forseelse betaler til citanten Jørgen Frederik Rasmussen de på sagen anvendte omkostninger to slettedaler og desforuden giver til Holsted sogns fattige to mk. danske og betales inden idag 8 dage, hvoraf hver ... ... ...  og erlægges de to mark, som de fattige tilkommer, til sognepræsten, som dem til ... sogns fattige uddeler, hvormed al deres imellemværende uenighed aldeles skal både i ord og gerning passeret for død og magtesløs og ikke komme parterne til nogen præjudice men efterdags for ... at leve et fredsommelig og kærlig omgængelse. Thi såfremt nogen ... ... herefter af enten af disse personer måtte årsages, så beholder enhver sin tiltale tillige for den uafgjorte sag ...


 

Peder Tonboes indlæg: Velædle (etc.) Af det mig tilstillede udtog over hvis d. 3. aug. sidst ved Gørding-Malt herredsting skal være passeret i sagen mellem mig og vagtmester Stahl med fuldmægtig Fogh, kan jeg ej udfinde, enten det disputerede kaldsmemorial imod mine mange gjorte lovgyldige prostester kendes ved magt eller ej, siden jeg ej selv ved retten var til stede og den afsagte kendelse blev mig beskreven meddelt nægtet ved sammes afsigt. Er det ikke kendt ved magt, ophører søgsmålet mod mig af sig selv, men er det kendt i sin valeur til at fremme sag imod mig, holder jeg mig til mine forhen indgivne indlæg af 15. juni 1747 og den 2. august samme år, hvilke jeg herved reitererer, og for så at overlade retten, hvad den lovlig eragter, begærende alene at alt hvad fra varslets hæftelse bliver proponeret på begge sider og protokollen tilført i denne sag, måtte mig gives beskreven i hvad stand det måtte blive,enten final dom eller interlocutorie afsked, da jeg herved erklærer mig til appel ved overretten. Dette mit indlæg jeg begærer læst (etc.). Gud styrke retten og give den forstand, oplys... Det ønsker den, som er og med al veneration forblive Deres velædelhedes tjenstskyldige tjener. Vamdrupgård d. 13. sept. 1747. P. Tonboe.


 

fol. 589:

Torsdagen den 21. september 1747:

På højædle og velbårne frøken Bachmann til Sønderskov hendes vegne mødte fuldmægtigen sr. Jens Bachmann og forestillede to kaldspersoner, Jens Pedersen af Bobøl olg Truels Lauridsen  af Holleskov(?) (fol. 591). Samtlige indstævnede blev påråbt 3 gange. Ingen mødte. De blev lovdaget til 4/10. Også Christen Nielsens enke med lavværge lovdages.


 

På hr. Poulsens vegne til Hundsbæk mødte hans fuldmægtig Simon Petersen, som producerede en forelæggelse (fol. 592). Begærede vidnerne påråbt.

1. vidne, Michel Pedersen tjenende på Hjerdebæk(?), som

  1. for det første blev tilspurgt, om han i denne sommer har vogtet hr. Poulsens kreaturer ... ... på Hundsbæk, særdeles studene.
    På velædle Termann Madsens vegne til Nielsbygård mødte som forsvar hr. byfoged Jens Woydemann fra Tjæreborg, som efter at have måttet fornemme, at det fremstillede vidne Michel Pedersen  er hr. Poulsens brødtjener, så fandt han fornøden at erindre, at han ikke i denne sag imod lovens pag. 110 art. 16 (DL 1-13-16) bliver accepteret til at vidne, henst han ligesom i sagen kan desforuden være impliceret, da han har vogtet hr. Poulsens kvæg [=> AO2 594] i Keldbjerg eng, hvorfor han ifølge allerhøjstbemeldte lovens art. imod dette vidne i kraftigste måder protesterer. - Petersen forhåbede ikke, at denne af hr. byfoged Woydemann på mr. Termann Madsens vegne fremsatte protest finder ved retten nogen bifald, helst samme i Petersens tanke er hel lovstridig og imod ham selv allegerede lovens pag. ... ikke heller forhåber, at hr. byfoged Woydemann eller principal skal kunne godtgøre, at dette her for retten stående vidne har vorden interesseret eller impliceret med at ...tage hr. Poulsens stude på hans mark og på hans græs. Desårsage Petersen bad, at vidnet blev tilladt på de til hans agtende quæstion at svare. - Hr. byfoged Woydemannd gentog kortel. sit forrige og lod denne post bero på rettens skilsmisse. - Petersen æskede svar på sit spørgsmål. - Retten admitterede dette vidne under denne reservation, at hvorvidt det efter loven bør på reflekteres, skal på sin tid og sted blive observeret. På 1. spørgsmål svarede vidnet ja.
  2. Om han ikke af den eragtende hjord sidstleden 21. august blev borttagen 2 stude, som tilhørte hr. Poulsen. - Vidnet svarede, at i denne sommer efter høbjergningens tid blev taget ude af hjorden fra ham tvende stude, men just dag og dato kunne vidnet sig ikke erindre.
  3. Om vidnet kendte dem, som tog studene, og vidste, hvem de var. - Svarede nej, han kendte dem ikke.
  4. På hvad sted i Hundsbæk hovedgårds mark disse 2 omvundne stude blev ham fratagen. - Vidnet svarede, han kendte ikke just marken, på hvis det var, de blev tagen på.
  5. Siden vidnet på sidste quæstion svarer ikke at vide, på hvis mark eller rettighed det var, ham disse tvende stude blev frataget, så spørges, om ikke Hundsbæk ager mark og hede er på den nørre side af samme sted, hvor studene blev taget, Hundsbæk enge kær på den østre og en eng på vestre side, som nu bruges af Gammelby beboere, som er tjenere til Hundsbæk, grænser og tilstøder ... dette stk. jord lige midt imellem Hundsbæk grænser og markskel. - Vidnet svarede, han derpå ingen forklaring kunne gøre videre, end han forhen har afvundet.
  6. Hvad ord og samtale der faldt imellem ham og de tvende ... som ham studene fratog denne sag betræffende. - Vidnet svarede, at de havde begge studene i reb, før end han kom til dem. Men da han kom til dem, spurgte vidnet mændene ad, hvorfor de ikke tog studene tilsammen, da de svarede ham, der kunne ikke gå flere i rebet.
  7. Om vidnet ved, hvor disse 2 stude af forbem.te 2 mænd blev henbragt og til hvad sted. Så og over hvad for mrk og ejendom de tog med dem. - Vidnet svarede, [=> fol. 590] at de trækkede med studene ligesom hen ad Nyby.
  8. Om vidnet ikke så, at de tvende mænd slog og utilstedeligen medhandlede disse tvende stude, før end de dem kunne afsted bringe. - Vidnet svarede nej, det så han ikke.
    Byfoged Woydemann erklærede, at som han anså dette vidne for villig i henseende til hans tjeneste hos velb. hr. Poulsen, så igentog han sin forrige protestation uden dette vidne noget at quæstionere.

fol. 590:

2. vidne, Hans Mikkelsen af Nyby:

  1. Om han ikke sidstleden 21. aug. var på Hundsbæk hovedgårds mark og med medfølger borttog tvende af hr. Poulsens stude. - Byfoged Woydemann fandt nødig at erindre, det Hans Mikkelsen som nu til vidne er fremkaldet, i quæstionen blive beskyldt at skal have borttaget tvende stude af velb. hr. Poulsens mark og således sigtes til at han skulle vidne på sig selv. Sp håbede Woydemann, at han ifølge lovens pag. 110 art. 17 (DL 1-13-17) bliver frifunden. - Petersen erklærede ingen sag at have hed Hans Mikkelsen, men ... havde ladet ham indstævne til at vidne om de 2 stude, som ham på ... ... ... hr. Poulsens mark ... borttagen for en 4 ugers tid siden og derved få oplyst, efter hvis ordre og befaling det er sket, hvorfor Petersen forhåbede, at dommeren tillod vidnets svar af denne fremsatte quæstion tillige med flere til sagens oplysning kunne være tjenlige. - Vidnet svarede, at han ingen stude havde taget på Hundsbæk mark og rettighed, men Niels Ebbesen i Keldbjerg hans eng.
  2. Petersen fandt sig af vidnets svar anlediget at spørge vidnet om, hvor samme, som han vidner om, er beliggende, og om ikke det er Hundsbæk mark og eng, både på nør, øster og vester side for samme eng, og løber en å eller bæk, som ... skel på søndersiden. - Vidnet svarede, at på den øster og nørre side af Keldbjerg eng ligger mark til Hundsbæk, men på den vestre side ved vidnet ikke, at der ligger jord ... eller ejendom til Hundsbæk, men vel til Gammelby ... omliggende steder.
  3. Siden vidnet så klarlig siger og vidner, at engen er Keldbjerg tilhørende, hvorpå studene er borttagen, måtte Petersen for det 3. fornemme hos vidnet, hvoraf han vidste, at det var Keldbjerg eng. - Vidnet svarede, at han vidste og havde kendt, at bem.te eng i de første .. år var indavlet og bjerget til Keldbjerg, og ved ikke andet end han tillige med andet hans gårds tilliggende har i brug og fæste af hans husbond.
  4. Om samme eng med ... grøft og gærder eller qnden slags lukke er fraskilt fra Hundsbæk mark og eng. - Vidnet svarede nej. [=> AO2 595]
  5. Efter hvis ordre han, nemlig vidnet og medfølgere borttog disse omvundne tvende stude, og om de dertil havde skriftlig eller mundtl. ordre. - Svarede, at de havde mundtlig ordre fra Niels Ebbesen i Keldbjerg på hans husbonds vegne at borttage bem.te stude.
  6. Hvorhen han og medfølgere bragte samme stude, og over hvis marker og ejendomme de drev eller trak dem hen. - Vidnet svarede, de trækkede over boelsengen og Nyby mark og leverede studene sønden Nyby til Niels Ebbesens søn, som derefter trækkede dem hjem til Keldbjerg.
  7. Om den tid de tog studene ikke da havde Nøråen sønden for sig, Nyby mark vesten for sig og Gammeby mark nordøsten for samme sted, hvor studene blev tagen, item om de ikke og havde Hundsbæk hovedgårds mark norden for sig. - Vidnet svarede, at på den sønder side går Nøråen, som gør skel på den søndre side af Niels Ebbesens eng. Det øvrige af spørgsmålet vidste vidnet intet videre at forklare om end forhen omvunden er.
  8. Om ikke Asbo(?) mark grænser næst ind til Hundsbæk hovedgårds mark på nør og Nordskovs mark på nordvestkant. - Vidnet svarede. det vidste han ikke.
  9. Om ikke Keldbjerggård ligger langt i nordvesten fra Hundsbæk hovedgård og Nyby og Nordenskovs marker imellem disse tvende gårdes marker. - Vidnet svarede ja, men det var dog i en s... og ikke så langt imellem, og syntes vidnet, at det var ungefær en fjerdingsvej imellem Hundsbæk og Keldbjerg.
  10. Om vidnet ikke er bevidst, at den her i landet grasserende fæsyge har våren på Keldbjerggård. - Svarede ja.
  11. Hvad samtale der faldt imellem dem og Keldbjergsønnen, da de studene til ham leverede. - Vidnet svarede, han vidste ikke, der faldt andre ord, end at de leverede studene  .. at han skulle trække til Keldbjerg.
  12. Om vidnet ikke er bevidst og har hørt, at den titbemeldte eng har tilforn vorden til Hundsbæk, og på hvad måde den derfra skulle være afkommen. - Vidnet svarede, det vidste han intet af.
  13. Hvem der befalede vidnet og medfølgere at gå til Hundsbæk og anmelde disse 2 studes bortførelse og henbringelse til Keldbjerg fra Hundsbæk hjord. - Svarede, at Niels Ebbesen i Keldbjerg havde sagt til dem, før end de tog studene, at når de havde taget dem, skulle de gå til Hundsbæk og anmelde det og tillige fordre indtægtspenge 8 sk. af hver stk, som ungefær var 54 stk., der var i Niels Ebbesens eng, og derforuden at erstatte Niels Ebbesen, hvad skade studene havde gjort i bemeldte hans eng.
  14. Om Niels Ebbesen [=> fol. 591] kan komme med heste og vogn til eller fra bem.te eng, medmindre han skal jo over Hundsbæk mark og dertil søge Hundsbæk ejers tilladelse. - Vidnet svarede ja, han kunne komme over boelsengene når han ikke ville ... ad Hundsbæk.

Hr. byfoged Woydemann tilspurgte vidnet

  1. om han ved, hvor mange dags slett bem.te Niels Keldbjergs eng er såvel som om hans eng(?) ikke med stene og stave ... fra Hundsbæk mark er adskilt. - Petersen fandt sig af dette spørgsmål anlediget at protestere imd svar herpå. før end derfor af vedkommende lovl. blev stævnet. - Der følger nu en længere diskussion mellem de to advokater, indtil retten tillod vidnet at svare på Woydemanns spørgsmål. - Vidnet svarede, at engen var ungefær 20 dags slet og havde vel set, at der var doel(?) og stager imellem bem.te eng og Hundsbæk eng. - I anledning af dette svar måtte Petersen tilspørge vidnet, om den af ham såkaldte Keldbjerg eng alle tider har været af den størrelse, som han omvidner, og ikke er bleven af Niels Keldbjerg eller formand forøget og udbredt af derved omliggende jord. - Vidnet svarede, at så længe han har kendt den, som er [=> AO2 596] 32 år, har den været af lige størrelse af engbund.
  2. Hr. byfoged Woydemann tilspurgte vidnet for det andet, af hvad beskaffenhed samme eng er, om det ikke er meget blød og skør og ikkke tåler fætrækning. - Vidnet svarede, at bem.te eng, som er kærbund, er tildels mesten bl-d og skør bund og ej kan tåle fætrækning.
  3. at som vidnet har forklaret på contrapartens spørgsmål, at da han for Niels Ebbesen tog de 2 af velb. hr. Poulsens stude i hus på Keldbjerg eng, de da skulle være i alt 54 stk. stude, om samme ikke da såvel som forhen havde gjort en stor skade på bem.te eng, hvorfor og bem.te 2 stude af samme årsag blev indtagen. - Vidnet svarede, at bemeldte Keldbjerg eng var en del optrukken af Hundsbæk stude, af  hvilken årsag de tvende blev optagen i hus.
  4. Om hyrden vogtede bem.te stude samme tid i engen. - Vidnet svarede ja, hyrden sad ved studene da de gik i engen.
  5. Om vidnet ikke tillige med flere samme tid, da de indtog bem.te 2 stude, vurderede dem. - Vidnet svarede ja, men hverken hr. Poulsen eller nogen på hans vegne var til sted eller derom advaret.

Siden aftenens påtrængelse kunne ej flere vidner afhøres. De øvrige pålægges at møde idag 8 dage. 28/9.


 

Følger her indført den af Jens Bachmann producerede memorialvarsel på fol. 589, lyder som følger: Memorialvarsel for kaldsmændene: Efter ordre af højædle og velbårne froken Christine Margrethe Bachmann til Sønderskovgård bliver til Gørding-Malt herredsting at møde førstkommende torsdag d. 21. sept. indkaldet afgangne Christen Nielsens enke i Tobøl med lavværge sigtelse og saggivelse at modtage (etc.), alxt ang. hvad I, Mette Christen Nielsens ved eders salige mands død såvel, før end dødsfaldet blev tilkendegivet, som siden boen blev registreret af boskab, husgeråd, vogne og plovredskab kan have flyttet fra stedet og med andet ubrugelig gammel såvel af hjul som hammel og kobbel igen besat. For hvilket alt eders herskab over eder lovlig dom agter at forhverve og beskreven tage. Til bemeldte tid og ting og sted indkaldes ... ... at møde efterskrevne, nemlig Søren Bertelsen, Peder Nielsen med deres hustruer, børn(?) og tjenestefolk, alle af Tobøl, attester og vidner at anhøre og edelig tilstå eller fragå, hvis enhver af enken måtte have til sig taget. I lige måde indkaldes de ved registreringen overværende 2 mænd Knud Sørensen og Morten Madsen, begge af Tobøl, for at svare på spørgsmål og edelig bekræfte, [=> fol. 592] hvis de om dette og denne sag angående kan være vidende, derefter ... passerende såvel over enken som de interesserende skyldige lovforsvarlig dom agter at tage beskreven.


 

fol. 592:

Den forelæggelse og opsættelse til vidnerne i hr. Poulsens sag ctr. Niels Keldbjerg.

Torsdagen den 28. september 1747:

Sagen hr. Poulsen ctr. Niels Ebbesen af Keldbjerg. Poulsens fuldmægtig Simon Petersen producerede landmålingsextrakt ang. Hundsbækgårds markskels grænser dateret København d. 2. aug. 1728 under landkomduktøren Niels Hegelunds navn. Begærede del af extrakten læst etc., på det at det vidne, som nu først er at afhøre, neml. Laurs Henriksen af Nyby, ikke som det, der idag 8 dage blev afhørt, som var hans medfølger og hjælper til at borttage hr. Poulsens stude ... Hundsbæk hovedgårdsmarks skelsmærker, skulle i sit vidne løbe fejl og derved besmitte sin samvittighed, og om sligt skulle ske imod for[=> AO2 597]håbning, at ... imod landmålingens forretn,ing, som ... formener medfører sandhed om Hundsbæk hovedgårds markskel, at dette vidne skulle finde samme vej som næstforrige vidne til et andet markskel at omvidne end landmålet omtaler, forbeholdt Petersen sig sin hr. principals l... regres og tiltale til dem begge på behørige tider og steder. Og bad Petersen dernæst som tilforn, at det påberåbte landmålingsextrakt måtte for vidnet Laurs Henriksen oplæses og akten tilføres og siden igen med påskrift tilstilles, som og skete, og lyder således: Hundsbækgårds mark strækker sig i øster og vester østen til Gammelbys markskel, vester til Nybys markskel, sønder til Nørreå, nør til Asboe og Nordenskovs markskel, består i 5 tægter. Og blev så Petersen landmålingens extrakt med påskrift tilbageleveret. Hvorpå fremstod
3. vidne, Laurids Henriksen af Nyby; svarede på Petersens spørgsmål:

  1. ligesom næstforrige vidne Hans Mikkelsen.
  2. do. do. med tillæg, at åen løber sønden for Keldbjerg og Hundsbæk eng.
  3. ligesom næstforrige.

4-14: svarede ligesom næstforrige vidne i alle sine ord og punkter.

Byfoged Woydemanns contraquæstioner:

1-4: svarede ligesom næstforrige vidne.
5: Vidnet svarede, at han vel kunne erindre sig, at der blev talt om, hvad studene skulle koste, men havd det var, kunne vidnet sig ikke nu for denne sinde erindre.

Før end vidnet fra retten blev demitteret, tilspurgte Petersen ham, om han vidste at erindre sig, i hvad side af den omvundne eng, enten østre eller vestre side, det var, studene blev ... Svarede, det var midt i engen ved den søndre ende ved åen, hvor studene blev taget og sammestedes således optrækkede engen, at sporene en del var kvarter dybe ... ... ....

4. og 5. vidne, Bennet Pedersen fra Ødis og Morten Christensen af Nørbølling, som blev tilspurgt af Petersen,

  1. om de ikke var den 22. aug. sidst på Keldbjerg og efter hvis ordre. - Svarede ja, de var på Keldbjerg samme tid efter hr. Poulsens ordre.
  2. Om vidnerne [=> fol. 593] ... dem ved Keldbjergs beboere eller tilstedeværende ... der ikke var tvende stude der i gården, som hr. Poulsen på Hundsbæk tilhørte og fra hans hjord på marken dagen tidligere(?) var borttaget, og hvad dem dertil blev svaret. - Vidnerne svarede, at dem af Niels Keldbjergs søn blev svaret, studene var der, som også dem blev forevist.
  3. Hvad hus og stale studene stod i, og hvad stand de forefaldt dem i. - Vidnerne svarede, at studene stod i det nørree ...hver i sin bås bunden, og efter sønnes beretning var ... fra et andet hus derover. Og forklqarede vidnerne, at bem.te 2 stude forefandtes i god stand, alene de var noget ...åleagtig og slunkne.
  4. Om vidnerne ikke den foromvundne 22. august vurderede disse to stude i Niels Keldbjergs nærværelse, og hvad dem syntes da, studene kunne være værd. - Vidnerne svarede ja, at de vurderede dem for 34 rdl. som de erbød sig at ville tage ... tisse tvende for, når Niels Keldbjerg ville forsikre dem, de måtte være uden smitte, sunde og friske.
  5. Om disse 2 stude da forblev på Keldbjerg og derfra ej endnu i Hundsbæk er henkommen. - Vidnerne svarede at ... den tid forblev på Keldbjerg og ej endnu idag ikke heller til Hundsbæk var ankommen.
  6. Om der ... samme tid blev sagt i Keldbjerg af Niels Keldbjergs ... flere eller andre, at studene skulle der forblive endnu lidet, og hvad for flere ord der forefaldt. - Vidnerne svarede, at Niels Ebbesens søn sagde, at siden de havde taget studene an, skulle de vel nødes til at holde ud til enden.

Hr. byfoged Woydemann tilspurgte vidnerne:

  1. Om nogen af dem tjener til pr. Poulsen. Svarede begge nej.
  2. Om nogen af dem tjener på gården for løn eller dagløn. Svarede begge, de har været på gården hos hr. Poulsen for dagløn, den ene at tække og den anden at tømre, i den tid, studene blev taget i hus.
  3. Om de besidder gård eller hus, og hvoraf de ernærer sig. Svarede, de var husmænd begge to, den ene i Benned Pedersen af Ødis ernærer sig af sit tømmerhåndværk, og den anden, Morten Christensen sidder på sit aftægt i Malt herreds nør... by.
  4. Om de nogen sinde har handlet med stude eller øksne og derved lært at få forstand på sådan vare. - Svarede, at de både vel havde købt og solgt et par stude.
  5. Om de var på Hundsbæk den dag, som de var på Keldbjerg at vurdere de ommeldte stude, og hvem de talte med. - Svarede, de var på Hundsbæk og talte med hr. Poulsen og efter hans forlangende gik til Keldbjerg.
  6. Om der ej blebv omtalt på Hundsbæk, hvad studene kunne være værd, og om der ej blev lagt dem ord i munde, hvor højt de skulle vurdere samme. - Svarede nej, men de havde hørt, at de havde været fra G... på Hundsbæk og budt hr. Poulsen 28. rdl for parret af sine stude u-lovet.
  7. Tilspurgt, om det var for alle stude hr. Poulsen var buden 28 rdl. for parret eller for ogle. - Svarede, det vidste de ikke.
  8. Om Niels [=> AO2 598] Ebbesen er bleven lovl. advaret at være til stede, når syn skulle tages over hr. Poulsens 2 stude, som han havde i hus tagen i hans eng. - Vidnerne svarede, de vidste ikke, om han forhen derom var advaret eller ej.
  9. Hvem det var af Niels Ebbesens sønner, som var til stede, da studene af dem blev vurderet. - Vidnerne svarede, det vidste de ikke, men personen som var Niels Ebbesens søn, kunne være ungefær 14-15 år.
  10. Om det er bevidst, hvor længe det er siden, svagheden har været på Keldbjerg. Det ene vidne vidste det ikke, men det andet, Morten Christensen, forklarede, at han havde hørt af andre, at det skulle være ungefær 1½ år siden.

Petersen begærede tingsvidne og byfoged Woydemann genparts tingsvidne.


 

AO2 598:

Torsdagen den 5. oktober 1747:

Sagen vagtmester Stahl ctr. Peder Tonboe. På dennes vegne mødte Niels Bertelsen af Vejen og producerede et skriftligt indlæg dat. Vamdrupgård af dags dato (fol. 594). På vagtmester Stahls vegne mødte Hans Fogh, som alene havde at erindre, at det idag er 13 uger som sagen i vaveur af se. Tonboe har henhvilet under opsættelse, og dog alligevel har sr. Tonboe alene fornøjet sig med sådan en forunderlig måde at forsvare sin sag på, som vel aldrig i nogen ret af et fornuftigt menneske kan vides at være fremført. Og som sr. Tonboe, som retten noksom er bekendt, derved tvært imod hans maj.ts lov og forordningers tilholde mærkel. har multipliceret hans forseelse, så håbede Fogh, at dommeren ikke heller forglemte at addere mulkten og omkostning således, at begge dele nogenledes kunne equivalere. [=> fol. 594] For resten lod Fogh det ankomme på en lovforsvarlig dom og håbede ikke, at dommeen så unyttig som sket er, gør sr. Tonboe længere opsættelse, som alene tjente ... derved at kunne excessere hans lovstridige procedurer, hvilket den velvise ret noksom har haft prøver af under denne sags drift. - Retten, som måtte fornemme, at sr. Peder Tonboe endnu til dato ej har fremkommen med noget til sin sags tarv, uanset han til dessens ende tid efter anden har begæret sagen under opsættelse uden derefter noget at have ført, men alene så lang en tide hat traineret sagen med ugrundede protester og unyttige udflugter, så ble vsagen nu til endel. doms afsigt optagen.

fol. 594:

Følger her indført det den 5. 8br fra Peder Tonboe fremsendte indlæg i sagen ctr. vagtmester Stahl sålydende: Velædle (etc.). Det er dog jammerligt, at sr. Stahl og fuldmægtig Fogh, ihvor meget jeg end søger dem, ej engang vil lade mig ... fred, men uden årsag søger deres plaisir udi, da de nu ved, jeg bor så mange mile her fra tinget, ved proces og vidtløftighed at se mig udmattet. Ridefoged mons. Gydesen på Estrup har notificeret mig, at sagen atter i dag skal i rette, men hvad derudi skal forhandles, forstår eller begriber jeg enfoldige mand ikke, og det om så meget mindre, da jeg ved min idag 3 uger indsendte indlæg og protest, når mine forhen indleverede protester bliver tagen i lovbillig consideration, i så fald måtte overlade [=> AO2 599] retten, hvad den lovbillig eragter. Alle de, jeg ved her i egnen, og endda noget videre omkring, som forstår og er dreven i lands lov og ret og ikke af dette slags, sr. Fogh beskriver sig selv at være, har jeg rådført mig med, men har bekommet til svar, at jeg, om jeg ellers vil følge lovens bydende, har gjort alt, hvad jeg kan og bør gøre, og endda kan jeg ej gøre sr Fogh det til måde eller nok til fornøjelse, ihvor meget jeg endog har gjort og gør mig umage for; og kan jeg ej selv gøre ham til måde eller nok til vederlagt, håber jeg, at jeg til slutning skal få de i råd med mig for at afgøre det, som skal gøre ham nok til vederlag, om ikke til måde, for hans brugte omgang og opførsel imod mig, at han derved skal vorde fornøjet, og en anden gang ved hans procedurer lader hver beholde sit gode havn og rygte ulæderet, og indtil så længe får jeg derved at lade det have sit forblivende og endnu som tilforn må overlade retten, hvad den af ... forhen her i retten anførte omstændigheder for lovl. eragter. Sluttelig henholder jeg mig til min forhen gjorte påstand og igentager herved min forhen i retten indleverede indlæg og protester af datu 15. juni, item 2. aug. og 13. sept. 1747 og beder alene, de i følge lovens bydende til efterlevelse i retsindig og fornuftig consideration og .. judicatur, da jeg er forvisset om, retten når sin gænge, protesterende imidlertid imod al præjudice, således at mig i eller under sagen ingen slags præjudice kan tilvokse. Dette mit indlæg og protest jer begærer læst (etc.). Rettens elskere Gud befalet af Deres etc.) tjener. Vamdrupgård den 5. oktobrer 1747. Peder Tonboe.


 

AO2 600, fol. 596:

Torsdagen den 26. oktober 1747:

På vegne af Termann Madsen fremstillede byfoged Woydemann 2 varselspersoner, Anders Nielsen og Jørgen Jensen, begge af Nyby (fol. 597). De har talt med hr. Poulsen selv på Hundsbæk og med Benned Pedersen for hans bopæl i Ødis. Hyrden Mikkel Pedersen talte de ikke med, men med andre i varselsmemorialen. På vegne af hr. Hans Adolf Poulsen producerede hans udskikkede tjener Hans Madsen fra Hundsbæk et af hr. Poulsen underskrevet indlæg [=> AO2 601] (fol. 597). - Woydemann fandt nødig at erindre, at tingsvidnet af 28/9 formelder, at hyrden Mikkel Pedersen den tid var i tjeneste på Hundsbæk, ligesom at Benned Pedersen fra Ødis og har været i hr. Poulsens arbejde på Hundsbæk den tid, han for hr. Poulsen har påtaget sig at være synsmand, ja fremdeles der forbleven og der endnu findes (vedr. en indsigelse i Poulsens indlæg. De er kun stævnet for processens skyld. Poulsens indsigelse tjener kun til at gøre sagen vidtløftig, i særdeleshed vinteren er for hånden, så at tiden måtte bortgå uden at få engen synet, inden samme med sne bliver overlagt og studene lovlig synet, forinden de skal bindes på foder. Påstod derfor, at hr. Poulsens protest i så fald henfalder og de begærte 4 uvillige synsmænd af retten måtte blive udmeldt at møde i Keldbjerg førstkommende mandag d. 30. oktober kl. 12 for udi heredsfogedens overværelse at fuldføre den forretning, som stævnemålet indeholder. - Retten resolverede, at siden Benned Pedersen fra Ødis, Haderslevhus amt er forhen antaget af hr. Poulsen som taxations- og beskikkelsesmand, da han var på Hundsbæk ... ... ... tillige med Morten Holm af Nørbølling ... ... ...  kunne retten lovforsvarlig eragte, da nu forestående vinter snart kunne indfalde - - stævnemålet at tilsidesætte, men samme ved magt at stande. Retten udmelder til synsmænd Søren Andersen og Jens Andersen på Varhoe, Hans Jessen i ... og Christen Nielsen i Tange, som haver at møde [=> fol. 597] i Keldbjerg mandag d. 30/10 i overværelse af rettens middel at syne og taxere de tvende af Niels Ebbesen i hus tagne hr. Poulsens stude, så vel som og derefter at syne Keldbjerg eng, hvor studene blev i hus taget, ihvad kvalitet, bund og beskaffenhed samme eng er, og om den kan tåle fætrækning, samt hvad skade studene deri kan have gjort. De skal afhjemle førstkommende tægtedag. Synsmændene skal have deres billige betaling.

fol. 597:

Følger her indført efterskrevne dokumenter, som idag d. 26/10 produceret er.

Memorial for varselsmændene (om udmeldelse af synsmænd).

AO2 602:

Her indført hr. Poulsen på Hundsbæk hans indlæg: Velædle (etc.). Mons. Termann Madsen på Nielsbygård lhar funden fornøjelse i at indkalde mig her til retten for at anhøre synsmænds opkrav til at syne og besigtige en eng i Hundsbæk mark beliggende ... ... . Så har jeg funden fornøden retten herom at illustrere, at siden hyrdenMikkel Pedersen i sommer tjenende på Hundsbæk lnu er i Smed... på Refstrup stavn uden herredet og amtet, tømmermanden Bennet Pedersen og er i Haderslevhus amt ... Ødis by uden provinsen, hvilke begge har her i retten aflagt vidne om det, som deres stævnemål om formelder d. 7. og 28. ejusdem ... ... ... Så bliver dette retten ydmygst erindret, at de ser vel det vitium ved stævnemålet, som er direkte imode loven pag. 9 art. ... og pag 34 art 8 og 9 (DL 1-13-12). Dets årsag jeg herved påstår,l at inget bliver fremmet efter dette stævnemål, før lovligere indkaldelse sker efter loven til vedkommende. Derom jeg b eder dette mit indlæg straks efter, at stævnemålet er gegisreret i protokollen måtte vorde indført og rettens kendelse på denne min påstand måtte vorde afsagt til min efterretning, om nogen appel skulle fornødiges. Gud styrke retten, og jeg forbliver (etc.) Hans Adolf Poulsen.


 

Torsdagen den 2. november 1747:

fol. 598:

Sentence afsagt i sagen mellem vagtmester Stahl i Bække og Peder Tonboe på Vamdrupgård (fol. 601-603).


 

På vegne af Termann Madsen til Nielsbygård mødte byfoged Jens Woydemann fra T..gård og producerede udmeldelse af synsmænd (fol. 603). På vegne af hr. Poulsen var mødt prokurator Laurs Tistrup fra Egholm, som bad oplæst det idag 8 dage producerede stævnemål for deraf at blive vidende, hvorledes denne sag på hr. Poulsens vegne skal og bør behandles. Som skete. Hvorefter Tistrup refererede sig til det idag 8 dag fra hr. Poulsen indsendte indlæg. - Woydemann, som måtte fornemme, at sr. Tistrup idag igentager den ugrundede protest, som hr. Poulsen sidste tingdag moverede betræffende Mikkel Pedersen ... i sommer har tjent for hyrde på Hundsbæk og nu siden derfra skal være bortkommet, og Benned Pedersen fra Ødis, fandt Woydemann sig beføjet at erklære og giveretten til yderligee oplysning, at hvad den første, Mikkel Pedersen, er angående, da agter Woydemann ikke på sin principals vegne at føre nogen vidner, som kan stride imod, hvad Mikkel Pedersen i denne sag vundet havde, og altså kan gøre ligemeget enten han er blevet stævnet eller ikke, Hvilket han håbede fandt bifald af lolvens pag. 109 art 13 (DL 1-13-13), og hvad den anden, Benned Pedersen fra Ødis anbelanger, så har han selv agnosceret forum her ved Gørding-Malt herredsting i denne sag, da han efter hr. Poulsens ham givne 8 dages varsel ej alene her i retten har ... til vidnes aflæggelse, men endog da vidnerne el alle den [=> AO2 603] dag kunne blive afhørt den dag rmedelst qaftenens påtrængelse accepteret rettens forelæggelse og derefter mødte næste tægtedag sit vidne at aflægge. - Den argumentation modsiger Tistrup refererende sig til logens q. bogs kap. 1 5., 8. og 9 artilker, itenm samme bogs 13. pak. 11. og 12. art.. - Woydemann agtede unødig videre til Tistrups tilførte at svare og begærede, at retten ville fremkalde synsmændene for at bekræfte [=> fol. 598] synsforretningen. - Retten antager Woydemanns argumentation. Synsmændene producerede deres skriftligt forfatte taxation og synsforretning (fol. 611?) og aflagde ed derpå.- Tistrup havde ventet, at det, som loven så expresse befaler og den overalt her i lander brugelige måde med at oplæse for de, som skal vidne, edends forklaring; men som sådant af denne ret er blevet forbigået, så måtte Tistrup derimod reservere sin hr. principal al lovl. påanke og dernæst begære, at samme edens forklaring endnu måtte forelæses de her for retten stående såkaldte 4 synsmænd, på det Tistrup derefter sin nødig eragtende og til sagens sande oplysning behøvende quæstioner til dem kunne formere. Så blev lovens ed med dens formaning dem forklaret, endskønt den ... ... var foreholdt, forinden de sidstleden 30. oktober. [=> AO2 604] begyndte deres syns- og vurderingsforretning, ligesom de og nu blev formanet og tilholdt at sige ... sandhed på de spørgsmål, sr. Tistrupl tilkendegiver at quæstionere dem efter. - Tilstrup spurgte synsmændene:

  1. om de selv har conciperet og renskreven den nu fremlagte og oplæste synsforretning. Hvortil de svarede nej, men synet og deres gjorte forretning blev samme dag i deres hos- og overværelse af rettens middel cinciperen og renskreven, ligesom de selv for ham angav, og det ord for andet, hvorefter de selv samme tid tog synet til sig og har haft den i deres gemme og værge, til de nu idag producerede det i retten.
  2. Om samme synsforretning blev conciperet på åstederne ellr hvor. - Vidnerne svarede, at der var ingen plads eller lejlighed at skrive nogen forretning under åben himmel på de bløde enge, men det blev hr. Poulsens udskikkede fuldmægtig sr. Petersen tilbuden at ville han have medfulgt til næste by, kunne han have set og med været deres forretnings fuldbyrdelse, som de dog mundtl. berettede i mons. Petersen og omståendes så vel som mons. Tistrups egen overværelse, og det lige således som i deres forretning anført er.
  3. Om deres synsforretning på åstederne blev anegnet, eller og de alene betroede deres ihukommelse. - Svarede, studenes vurdering blev tegnet i Keldbjerg. Det andet betroede de deres ihukommelse, siden det var aften, før end de kom fra engen.
  4. Om det ikke af hr. Poulsens fuldmægtig blev begæret, at synsforretningen ... på åstedet beskrives. - Svarede, ja, Petersen erindrede vel derom, men blev svaret, ville han følge med til nærmeste by, kunne han have den fornøjelse at se forretningen fuldført, siden det var som før meldt aften og hverken lys eller anstalt under åben himmel at skrive nogen forretning.
  5. Om de havde kopi deraf? - Svarede, originalstævnemålet så vel som udmeldelsen forinden de begyndte for[=> fol. 600]retningen blev dem forelæst og betydet i Keldbjerg.
  6. Om synsmændene alle fire selv kan læse og skrive. - Svarede ja, det viser deres hænder under originalen som conceptforretningen.
  7. Om de har set de tvende stude i Keldbjerg, hr. Poulsen tilhørende, da samme forhen d. 22. aug. sidst er bleven vurderet, og om de ved, i hvad stand og af hvad beskaffenhed bemeldte stude den tid har været. - Svarede nej, det vidste de ikke, de havde ikke set studene før nu.
  8. Om de da ved, hvad pris der her i landet har været på stude den ommeldte 22. aug. - Svarede, det kunne de ikke vide.
  9. Om synsmændene selv kender Niels Ebbesen i Keldbjerg hans eng marker. - Svarede, de havde en anden kendskab dertil, end Niels Ebbesen selv påviste dem engen.
  10. Om de har set den i Hundsbækgårds mark beliggende og af dem synede eng overalt eller ikkun som er ... så vidt Niels Keldbjerg dem har forevist. Synsmændene svarede, ja, de gik fra den ene ende til den anden og to gange tværs over, så de så engens beskaffenhed, som de forhen har afvundet.
  11. Om de stedse ved deres syn på engen var samlet alle fire eller og undertiden separeret. - Svarede, de undertiden var samlet, undertiden fra hverandre, dog ej længere, end de vel kunne se pladsen og engensw beskaffenhed mellem hverandre.
  12. Om ... de af dem såkaldet trapper eller huller var opfyldt med vand. - Svarede, spørene var mestendel opfyldt med vand, siden det var fandigt overalt.
  13. Om de ved, af hvis kreatuer bem.te såkldede trapper den omvundne eng er blevet tilføjet. - Svarede nej, det vidste de ikke, men kunne se af sporene at det var store ..., der havde trækket engen.
  14. Om de ganske vist ved og med uskadt samvittighed tør driste sig til at erklære, i hvad åringer og i hvad tid bem.te trapper først er bleven gjort. - Svarede, at den største skade og de fleste af trapperne er gjort i dette år, siden engen er bleven indavlet.
  15. Om de ikke i bem.te eng overalt forefaldt såvel hestetråd som hestegøde. - Svarede, at det quæstionerede var yderlig i deres syn forklaret, hvitil de i alle poster refererede sig.
    Tistrup begærede, synsmændene måtte pålæggs at give positiv svar, nej eller ja, på den til dem sidst fremsatte quæstion. - Vndnerne, endskønt de det ganske klar og forståelig havde forklaret i deres første forretning, endnu til overflod, om de dermed kunne tjene [=> AO2 605] mons. Tistrup, forklarede, at de vel så noget hestegødning i bem.te eng, men ikke kunne skønne eller se nolgle henstetrag til skade, men skaden og trækningen at være gjort af fæhøveder.
    Tilstrup, som endnu var lige hueldig og ikke på sin sidste quæstion har kunnet optinere det rekvirerede svar, var derfor endnu beføjet at tilspørge synsmændene for det
  16. om de ikke i den synede eng forefandt og kendelig kunne se hestetråd. - Vidnerne svarede nej, det kunne de ikke se, formedelst vandet stod derover.
  17. Om der ikke adskillige steder i engen er huller, som af væld er forårsaget. - Svarede, at på nogle få steder fandtes r... bund, hvor vandet har rådnet græsset af.
  18. Om ikke en stor del af de omvundne huller eller trapper kan ære forårsaget af Niels Keldbjergs heste, som han til at bjerge græsset af engen med har brugt. - Svarede, de kunne ingen kendelig hestetråd se, derfor ej heller kunne sige, hvis bæstger eller om nogle har været, siden de for vand ej kendelig kunne skønne nogen hestetrag, da de nu var på engen.
  19. Om .. ikke forefandtt de enge, som indavles til Hundsbæk og grænser på den synede eng, ved den østre side af samme beskaffenhed og lige dem med... som den af Niels Keldbjerg foreviste eng. - Svarede, de ej var kaldet at syne Hundsbæk eng og derfor ej heller så, af hvad beskaffenhed den var.
  20. Om de nogensteds omkring den af Niels Keldbjerg dem foreviste og i Hundsbæk mark beliggende eng fandt gærder, diger eller nogen ting, som kan hegne samme for kreaturer. - Svarede nej, de så ingen slags ting, som kunn hegne engen.
  21. Om synsmændene er beslægtet eller svogret med Niels Keldbjerg og hvor nær. - Svarede nej.

Ydermere fremstillede Woydemann i denne sag 2 varselspersoner, [=> fol. 601] navnl. Jens Christensen af Vittrup og Niels Jensen af Lindknud, som havde kaldet således, som fol. 68 forklarer. Formedelst aftenens påtrængelse kunne ingen vidner idag føres. Retten forelagde samtl. indstævnede vidner til 16/11: Knud Olesen og Niels Madsen af Vittrup, Jens Nielsen af Lindknud, Laust ... af Gammelby, Niels Nørgaard, Niels Munk, Hans Mikkelsen og Anders Nørgaard, alle af Nyby.


 

fol. 601:

Sentence i sagen ml. vagtmester Stahl i Bække og seigneur Peder Tonboe, forrige ejer af Hundsbæk, afsagt d. 2. nov. 1747. Vagtmester Stahl har krævet, at Peder Tonboe efter sit sk-de og det efterfølgende forlig bliver fundet pligtit samme sin forpligt at efterleve og give vagtmester Stahl fuldkommen reparation for aftvungne omkostninger og pengeudgift, som Stahl ved den ham formedelst sr. Tonboes ... vanhjemmels skyld med Smedeengens indkastelse påførte (udgifter). Til hvilken sin påstands rigtighed at [=> AO2 607] legitimere vagtmester Stahl Hans Fogh producerede skøde, forliget, iflg. hvilket Stahl må indhegne med grøft de Johan Stahl tilhørede ejendomme (+ stævning m.m.) [=> fol. 602] samt dommen ved Koldinghus birketing. - Peder Tonboe har i et indlæg ment, 1) at stævningen var en nullitet, skønt den var fundet ganske acceptabel. 2) Peder Tonboe mener, at præsten Niels Tøxen også skulle have været stævnet, og at stævnemålet derfor ikke erlovligt. Men quæstio litis  er alene, om Tonboe ikke er pligtig at erstatte vagtmester Stahl hans omkostninger. Tonboes indvending hensvinder af sig selv. 3) Peder Tonboe anfører, at hr. Poulsen nu ejer Hundsbæk [=> AO2 608] og burde stævnes ... for den ting, han ej har mindste lod eller del i. - Tonboe producerede 3 indlæg, alle af en og samme beskafenhed som den første. Han avangerer ej længere, men alene repeterer, hvad han har søgt og skrevet i den anden; fører ingen contrabevis, men ligesom med tavshed agnoscerer, hva der imod ham i sagen er ventileret. - Kendes og dømmes således, at siden Peder Tonboe ej ringeste i eller under sagen til befrielse har produceret, skønt han dertil af retten er bleven given overflødig tid, som han alene har anvendt på at henholde retten og trainere sagen med sine udi allegerede fire indlælg sammenspundne ugrundede protester og termeraire udflugter, hvorved han om muligt alene har søgt og intenderet at spilde og kuldkaste citanten sin lovlige ret og tiltale og dermed at frasnige sig, hvad han en gang for en siddende ret har obligeret sig til ... ... Kan nu vel sådan en illegal omgang kaldes enfoldig, som sr. Tonboe selv i sit sidste indlæg behager om sig at debitere, [=> fol. 603] ... ville sr. Tonboe gåen juste frem i sin bebiterede enfoldighed, da havde han efter pligt og skyldighed i mindelighed og uden lovmål holdt og mainteneret sin indgående løfte og forpligt, som øjensynlig er lagt for lyset ej af ham at være efterlevet. Thi pligtig er og bør merbem.te sr. Peder Tonboe på Vamdrupgård, formedelst han ej i kraft hans maj.ts allernådigste lovs 5. bog 1. cap. 1. og 2. art. har mainteneret og efterlevet sin til hr. vagtmester Stahl på Koldinghus birketing indgåede venlige forening. Han skal til nogenledes reparation at erstatte til vagtmester Stahl den ham desformedelst tilføjede tab, som beløber sig til 90 rdl. 5 mk. 6 sk., og til vagtmester Stahl betale 10 rdl. for processens omkostninger. For sin brugte omgang skal han betale Gørding sogns fattige 2 rdl. og lige så meget til justitskassen og desforuden til samme kasse 5 mk. 4 sk. Angående sr. Stahls påstand om at blive udvist fornævnte engs skel og dore, da kan den ikke andet end kendes lovbillig. Thi reserveres vagtmester Stahl sin ret derom til sr. Tonboe ved den jurisdiction, hvorunder engen sorterer ved lovlig omgang.


 

Den her foran citerede udmeldelse.

AO2 609:

Hr. Poulsens memorialvarsel til Niels Ebbesen.

AO2 610, fol. 605:

Torsdagen den 16. november 1747:

På vegne af Termann Madsen til Nielsbygård fremlagde byfoged Woydemann forelæggelse og opsættelse (fol. 607-608). De forelagte vidner fremstod, Knud Olesen, Niels Madsen af Vittrup, Niels Nørgaard, Hans Mikkelsen, Laurs Henriksen af Nyby og Lars Nielsen af Gammelby.

1. vidne, Knud Olesen af Vittrup. Tilspurgt af hr Woydemann:

  1. Hvor gammel vidnet er, og hvor længe han kan mindes. - Vidnet svarede, han var .. år.
  2. Om Keldbjerg eng  beliggende ved Hundsbæk mark nogen side i vidnets mindetid er aflet andensteds ehd til bem.te Keldbjerg. - Vidnet svarede, han kunne erindre sig i nogle 30(?) år, da han har boet i Vittrup by, nemlig fra 1715 ... ..., imidlertid vidste vidnet rigtig at forklare, at bem.te Keldbjerg engs afgrøde altid ere avlet og bjerget til Niels Keldbjergs gård.
  3. Om forrige ejer af Hundsbæk i vidnets mindetid har ladert vogte og græsse sit kvæg i smme eng.
    Tistrup erindrede retten, at ingen af de forrige ejere af Hundsbæk i denne sag til vidners påhør er bleven indstævnet og derfor på fundamente lovens 1. bogs 4. cap. 1. art. fandt sig beføjet at excipere imod svar på Woydemanns spørgsmål. - Woydemann replicerede, at stævnemålet udviser, det velb. hr. Poulsen som itzige ejer lovl. er indkaldt for vidners påhør i denne sag, med hvem sr. Termannd Madsen alene har at bestille. - Tistrup refererede sig til ... ... quæstion, som tydelig viser, at her intenderes at få bevist den omgang, der i forrige ejere af Hundsbæk ... tid er bleven brugt angående den quæstionerede eng, og som loven så expresse er imod sådan [=> AO2 611] omgang, så vedblev Tistrup sin gjorte protest. - Sættedommeren erklærede, at siden det bevises med varselsmemorial, at hr. Poulsen for vidners påhør i den her omtvistede sag med sin dependenerende ... lovl. er blevet stævnet og derved fyldestgjort lovens bydende pag. 29. art. 1 (DL 1-4-1), så understod sættedommeren sig ikke i at afvise vidnet, men tilholdt samme at svare. - Tistrup reserverede sig sin principlal al lovlig påanke og dernæst begærede, at vidnerne separatim måtte afhøres, hvilket retten bifaldt.
    Vidnet svarede, at om forrige ejere af Hundsbæk havde ladet vogte kvæg i omspurgte eng, det vidste vidnet intet af, ikke heller vidste vidnet andet, så læne han kan erindre, end at samme eng har været i fred for fæhjorder.
  4. Om ikke engen  af Hundsbæk ejere har været holdt således i fred og hegnet, at Keldbjerg beboere derpå undertiden har slaget høst... . - Vidnet svarede, at engen har været i frem om efteråret, så alt har stået i flor og grøde om efteråret; men om Keldbjerg beboere nogensinde derpå har slaget høstgrøde, deet havd vidnet ikke set.
  5. Om vidnet ikke er bevidst, at Hundsbæk kvæg dette år, da høet af engen var hjembjerget, derudi er blevet vogtet og græsset. - Svarede, han havde selv set det af Hundbæk kvæg afvigte sommer ved hyrde er votget i bemeldte eng.
  6. Om engen ikke deraf er bleven ilde tilredt og fordærvet, siden den består af blød ... og kærbund. - Vidnet svarede, han havde været på engen, efter at gab ufækge sut sudst afkagte svar gavde set Hundsbæk kvæg vogte deri, neml. ungefær 2 dage derefter, og da havde set egen [=> fol. 606] ... trækket nogle huller af kvæg. Tillagde også, at han nogen tid før dette år var med at slage græs på dito eng, da den var ... og fri for fætrækken og huller, så vidt vidnet så.
  7. Om vidnet er bevidst, at andre fæhøveder kommer i samme eng, end hvad fra Hundsbæk da således er bleven .... - Vidnet svarede, han havde forhen forklaret om engens gærde(?) og hegnet, og vidste ikke videre på dette spørgsmål at svare.
  8. Om vidnet ikke var til stede i bem.te Keldbjerg eng, dea de tvende stude fra Hundsbæk blev i hus tagen til Keldbjerg. - Svarede, den dag var han ikke på bem.te eng, men som afvundet er, var der to dage derefter.
  9. Om vidnet ved, vor mange stude samme tid befandtes udi Keldbjerg eng Hundsbæk ejer tilhørende den forhen omvundne tid, da han så samme at bevogtes i berørte eng. - Svarede, han talte dem ikke og derfor ej heller agtede, hvor mange var.
  10. Om vidnet så de tvende stude, som blev i hus taget ... de blev ført til Keldlbjerg. - Svarede han så dem ungefær en par dage efter de var indtagne.
  11. Om vidnet siden nylig har været i Keldbjer, og om han da ej ved slig lejlighed har set bem.te stude, i hvad stand de nu er, og om de er ... eller bleven magrere, end de var, da de blev i hus tagen. - Svarede, han var i Keldbjerggård forleden, da ... Keldbjerg eng blev synet, og da så han omtalte 2 stude, og så vidt vidnet kunne påskønne, så var de i bedre stand, end da vidnet ... forhen havde set dem.
  12. Om vidnet erindrer sig, hvor længe det er siden, kvægsvagheden var på Keldbjerg. - Svarede, det bliver nu til næstkommende Hellig Tre Kongers dag tvende år siden, vidnet spurgte og erfarede, at den grasserende fæsyge kom iblandt Keldbjerggårds beboeres(?) kvæg, hvorved, så vidt vidnet ved, al hornkvæget sammesteds bortdøde. Siden har det været vidnet ubevidst, at der, nemlig i Keldbjerg har grasseret nogen fæsyge.

Tilstrup under forhen tagne reservationer tilspurgte vidnet:

  1. Til hvem han er tjener. - Svarede, han er fæstebonde på Estrupgårds gods.
  2. Om han er noget ... slægtskab eller svogerskqab ned Niels Keldbjerg og hvor nær. - Svarede nej.
  3. Om han ikke til sin [=> AO2 612] beboende gård bruger et stykke ebgm sin grænser til den forhen omvundne Niels Keldbjergs eng. - Vidnet svarede ja, han bruger et stk. eng, som grænser til tit omrørte Keldbjerggårds eng på vestre side.
  4. Om samme vidnets eng er af lige grund og af lige beskaffenhed som Niels Keldbjergs omvundne eng.
    Woydemann fandt dete spørgsmå uden for stævnemålet. Tistrup mente nej. - På det parterne ikke således med unyttig ophold skulle spilde tiden, så tilholdt rettenvidnet at svare.
    vidnet svarede, at den af ham brugende [=> fol. 607] ommeldte lengs grund er af lige beskaffenhed som Niels Keldbjergs omvundne eng.
  5. Om hann i forrige ejere af Hundsbæk deres tid nogen sinde har vogtet for dem fæ eller andre kreaturer. _ Svarede nej.
  6. Om han ... således alle tider har været til stedee ved den omvundne Niels Keldbjergs eng, at han til visse og uden at tage fejl kan vidne, at fornævnte Hundsbæk forrige ejeres kreaturer ingen sinde har græsset i næstmeldte eng. - Vidnet svarede, det var ham umuligt at forklare, hvad græsning Hundsbæks forrige ejeres kvæg kan have haft udi ... ... eng. Thi han bor en halv mil fra engen. ... ... kan komme noget kvæg på engen, som vidnet ... kunne se eller vinde, men ellers så vidt ... ellers er åbenbart og bekendt, så vidste han ... end den holdtes i fred.
  7. Om vidnet ikke såvel i Hundsbæks forrige ejeres tid som ... i dette efterår har set i forhen meldte eng såvel fæs høveder som bæster. - Vidnet svarede, at det var ham umuligt at give tilstrækkelig svar på dette spørgsmål, ellers kunne han sig ikke erindre at have set noget af forrige Hundsbæk ejeres kvæg i Keldbjerg eng i den tid, som ... ... Men dog alligevel kunne der vel komme et høved eller flere undertiden ... ... ...
  8. Siden vidnet forhen har forklaret, at Niels Keldbjergs eng af Hundsbæk forrige ejere er bleven fredet, så spørges nu, om han ved, af hvad årsag sådant er sket, om det har været en ret eller og som ... ltroligt Niels Keldbjerg ved foregående ansøgning har formået Hundsbæk ejere til sådan frednng. - Vidnet svarede, han vidse ikke videre herom at forklare, end at han holdt det for, det skulle have været en ret af Hundsbæks forrige ejere har fredet om ommeldte Keldbjerg eng.
  9. Om vidnet ved, efter hvis befaling eller foranstaltning de omvundne Hundsbækgårds kvæg har græsset i Niels Keldbjergs eng. - Svarede, han vidste ikke videre herom, end at da vidnet tillige med tvende andre mænd var på Niels Keldbjergs eng dette efterår, nemlig den tid forhen omvundet er, da talte [=> AO2 613] vidnet med hyrden fra Hundsbæk og spurgte ham, hvem der havde givet ham lov til at gå der i engen med sit kvæg, hvortil hyrden svarede, at fuldmægtigen på Hundsbæk havde bedt ham, han skulle gå der med kvæget.
  10. Om vidnet kan sige tilvisse, at de forhen omvundne huller i Niels Keldbjergs eng er gjort af fæhøveder eller bæster. - Svarede, da vidnet så det, agtede han ikke, de var gjort af andet end fæhøveder.
  11. Om ikke de enge, som ... og bjerges til Hundsbæk, strækker sig og ... efter langs hen med den østre side af den ommeldte Niels Keldbjergs eng. - Vidnet svarede, det forholdt sig, som spørgsmålet ommelder.
  12. Om der i vidnets mindetid enten har været eller endnu er nogen grøft, gærde eller andet, som kunne hegne imellem Hundsbæk mark samt omvundne Hundsbæk enge og Niels Keldbjergs eng. - Svarede, han vidste af ingen lykkelse(?) at sige, som enten nu er eller har været imellem omspurgte ejendom.

Retten i anledning loven og citantens begæring som og formedelst aftenens påtrængende, at ej kan ses at skrive, pålagde de øvrige vidner at møde d. 30/11.

Følger her indført den herforan på fol. 605 citerede forelæggelse og opsættelse.

fol. 608:

Den memorialvarsel i sagen ctr. hr. Poulsen betrfæffende Keldbjergs eng.


 

Torsdagen den 30. november 1747:

For retten fremkom Jens Bachmann fra Sønderskov og producerede en stævning (fol. 610) Til Anders Jakobsen . Han var ikke mødt. Blev lovdaget til 14/12.


 

AO2 614:

Byfoged Jens Woydenann på vegne af Termann Madsen begærede vidnerne til afhøring. Mødt var alene Niels Madsen af Vittrup og Niels Nørgaard af Nyby.

2. vidne, Niels Madsen af Vittrup (samme spørgsmål som til 1. vidne):

  1. Vidnet var ungefær 43 år, men alene havde været i Lindknud sogn en 3 års tid.
  2. I den tid, vidnet har været i sognet, vidste han ej andet, end det jo var avlet til Keldbjerg.
  3. vidste intet deraf at forklare.
  4. vidste vidnet intet af.
  5. han havde set Hundsbæk kvæg i bem.te eng, og hyrden gik derved.
  6. ja.
  7. nej, han vidste ej andre kreaturer at komme deri.
  8. han var ej derved den dag, studene blev i hus tagen, men næste dag derefter j´kom på engen.
  9. han vidste ikke, hvor mange stude der var i engen.
  10. han så studene dagen efter i Keldbjerg.
  11. han så studene, da de sidst blev synet og vurderet i Keldbjerg, og befandtes da at være i bedre stand end den tid, han så dem før.
  12. det blev nu to år til næststående Helligtrekongers dag.

Tistrups spørgsmål (samme som til 1. vidne).

  1. svarede, han beboede hr. Peder Vindings annexgård.
  2. nej.
  3. nej.
  4. ligeså.
  5. ligeledes.
  6. kunne ej gøre nogen forklaring.
  7. svarede, han alene i dette efterår havde set kreaturer i engen.
  8. kunne ej give nogen forklaring.
  9. svarede, [=> fol. 609] at hyrden havde sagt, at han var befalet af hr. Poulsens tjener at gå med kreaturerne i bem.te eng.
  10. hullerne i engen var gjort af fæhøveder.
  11. ja.
  12. nej.
  13. Tilspurgt, hvor lang han bor fra den omvundne Niels Keldbjergs eng, ... svarede, ungefær 3 fjerdingvejs.
  14. Ved hvad anledning han den omvundne dag ... Hundsbæk fæ skal have været i Niels Keldbjergs eng, var kommet dertil. - Svarede, dagen efter studene var bleven i hus tagen, var vidnet efter Niels Keldbjergs gegæring kommen ... ... at se, hvorledes bemeldte eng var medhandlet.
  15. Hvoraf han så accurat kan vide, at Hundsbæk fæ har tilføjet Niels Keldbjergs eng den forhen ommeldte skade. - Svarede, at Niels Keldbjerg således havde sagt for ham.

3. vidne, Niels Nørgaard af Nyby:

  1. han var i hans 70 år og kan mindes de 50 år.
  2. Så længe, han kunne huske, var det avlet til Keldbjerg.
  3. nej.
  4. ja.
  5. Hundsbæk hjord har gået i bem.te eng, og hyrden ved det.
  6. ja.
  7. han vidste ej, der kom andet ... deri, undtagen der i efteråret i rugsæden kunne støde et bæst derover om nattetide.
  8. kunne ingen forklaring gøre.
  9. do.
  10. do.
  11. do.
  12. do.

Tistrups spørgsmål:

  1. han var tjener til Termann Madsen til Nielsbygård.
  2. nej.
  3. exciperet.
  4. do.
  5. nej.
  6. så længe han kan mindes var der ej med nogen hjord af forrige ejere græsset i bem.te eng.
  7. nej, undtagen at undertiden kunne støde ... høveder derover.
  8. kunne ingen forklaring gøre.
  9. vidste vidnet intet af.
  10. forbigået.
  11. ja.
  12. nej, undtagen at Niels Keldbjerg ved nørenden af engen havde kastet noget op.
  13. Hvor længe det er siden, vidnet sidst har været på den omvundne Niels Keldbjergs eng. - Svarede, ungefær 3-4 dage [=> AO2 615] før Micheli gik vidnet over engen.
  14. Om han da forhen har væet på bem.te eng, efter at de 2 Hundsbækgårds stude af Niels Keldbjerg var tagen i hus.  - Svarede, ungefær en 8 dages tid før sidste Riber marked.
  15. Om han da ikke i de tider, han således har været på Niels Keldbjergs eng, ikke og ved samme lejlighed har beset(?) Hundsbæk enge. - Svarede nej, han havde ikke været så østerlig.
  16. Om han selv har været med at slå høstgrøde på Niels Keldbjergs eng. - Svarede nej.
  17. Om han da ved, på hvad steder i engen, Niels Keldbjerg, som omvundet er, har slagen høstgrøde, siden engen er af den beskaffenhed at det ikke kunne ske overalt. - Svarede, neder ved åen og nogle i lavningerne(?) op i engen havde han slaget høstgrøde.
  18. Hvor langt fra Keldbjeg ligger fra den omvundne eng. - Svarede, ungefær 1½ fjerdingvej.
  19. Om Niels Keldbjergs kreaturer nogen tider har græsset i bem.te eng. - Svarede nej.
  20. Om vidnet ved eller har hørt, på hvad måde denne omvundne eng, som ligger i Hundsbæk mark, er kommen fra bem.te Hundsbæk. - Svarede nej, han vidste ikke på hvad måde det skal være kommen derfra, men vel hørt det at skal være kommen derfra.
  21. Hvor mange år det er siden, Niels Keldbjerg sidst slog høstgrøde i den ommeldte eng. - Svarede, ungefær 4-5 år siden.

Woydemabb beglredem at de øvrige vidner måtte blive af retten imponeret at møde i Endrupholms mølle tirsdagen d. 9. januar 1748, hvor retten den tid da bliver holdt.


 

AO2 615, fol. 610:

Den stævning, som på fol. 608 citeret er: Frøken Christina Margarethe Bachmann til Sønderskov stævner Anders Jakobsen, der har bortsneget sig fra sin tjeneste hos Thyge Andersen i Hulvad og rømt fra stavnen. Han er blevet efterlyst fra prædikestolen i Brørup kirke, ved herredstinget og landstinget. Stævningen er underskrevet af Kjeld Hansen og Jørgen Gornsen.


 

AO2 616, fol. 611:

Torsdagen den 21. december 1747:

Følger her indført den synsforretning over Keldbjerggårds eng ved Hundsbæk mark beliggende samt taxation over de tvende stude, her foran på fol. 599 citeret: Anno 1747 den 30. oktober var vi underskrevne Hans Jessen i Skølvad, Jep Andersen og Søren Andersen Warhoe samt Christen Nielsen i Tange i Keldbjerg for ifølge den os ankyndigede rettens udmeldelse og foreviste stævnemål at foretage og fuldbyrdige vores syns- og vurderingsforretning, som blev begyndt og foretaget udi rettens middels overværelse efter påvisning af Niels Ebbesen i Keldbjerg, hvorved var til stede seigr. Christen Termannsen og hr. byfoged Woydemann som konstitueret fuldmægtig i sagen. Da først blev påvist at taxere 2 af Niels Ebbesen i hus tagne hr. Poulsens stude, den ene af kulør sort og den anden sortoyget, som efter vores nøjeste skønsomhed og disse tiders beskaffenhed begge blev vurderet for 25 rdl. Dernæst blev påvist at syne og besigtige Niels Ebbesens eng ved Hundsbæk mark beliggende, hvorudi velbemeldte hr. Poulsens 2 stude skal være i hus tagen, af hvad condition, bund og beskaffenhed samme eng er, om det kan tåle fætrækning, samt hvad skade ved samme trækning kan være tilføjet, ved hvilket syn på hr. Poulsens vegne sisterede seigneur Simon Petersen fra Refstrup. Og bliver herover vores [=> AO2 617] syn og granskning denne, at bemeldte Niels Ebbesens eng, som er af skør mose og kærbund, befindes  således til ... ... af kvarterdyb fætrækning og nedtrådne spor optrækket og medhandlet, at engen ej efter vores skønsomhed deraf i nogle år skal komme i sin fulde og forrige stand at avle og bjerge på, men årlig vil tabe(?) nogle læs hø. Og befandtes den mange steder så skør og blød, at vi vanskelig kunne bjerge os at gå derpå, langt mindre kan tåle nogen trækning af fæhøveder, uden engen deraf i bund og grund skulle blive ruineret. Videre si vi vel her og der noget hestegødning, men var ej nogle kendelige fodspor at se eller skønne uden af fæhøveder. Hvilket således ved vores nøjeste eftersyn og granskning befindes i sandhed, som vi førstkommende tingdag inden retten på Gørding-Malt herredsting med ed og god samvittighed kan contestere, hvormed denne vores syns- og vurderingsforretning således under vores hænder findes sluttet og tilendebragt. - Og som det kgl. stemplet papir ej haves ved hånden, bilægges det med sin vedbørlig sort, forinden det i retten fremkommer, da samme for gyldig passerer. Datum Nielsbygård ut supra. På rettens vegne som overværende, H. E. Bierum. Hans Jessen, Jep Andersen, Søren Andersen, Christen Nielsen.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk