Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder 1736-47

1747

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO2 539, fol. 536:

I Jesu navn torsdagen den 12. januar 1747:

Til stokkemænd for indeværende år 1747 blev af retten udnævnt neml. 1. Jernved sogn: Knud Lassen [=> AO2 540] i Jernved, 2. Gørding sogn: Niels Pedersen i Gørdinglund, 3. Folding sogn: Mads Nielsen i Nørbølling, 4. Malt sogn: Michel Pedersen i Maltbæk, 5: Brørup sogn: Jens Boldvad i Tislund, 6. Føvling sogn: Christen Nielsen i Tobøl, 7. Holsted sogn: Anders Nielsen i Nørre Holsted, 8. Sneum sogn: Anders Knudsen i Tømmerby, som har at møde hver ting indtil årets udgang stokkemænds sæde at beklæde under vedbørl. straf.


 

Sagen Søren Pedersen af Rødding ctr. sr. Fischer fra Gram. Søren Pedersen og mr. Fischer vedtog at opsætte denne sag til idag 14 dage og imidlertid at formå vidnerne så mange som til stede er, godvillig til samme tid at møde, og de som ikke idag efter deres løfte er mødt, begærede parterne at måtte pålægges til samme tid at møde. Hvor da mødte samtl. vidner /: undtagen Mathiass Holdensen af Hulkær mølle og Niels Hveding af Bækbølling præstegård :/ som godvillig erklærede at møde idag 14 dage, d. 26/1, såfremt parterne ikke sender dem afbud. Mathias Holdensen og Niels Hveding blev pålagt at møde.


 

fol. 537:

Torsdagen den 26. januar 1747:

Sagen Hans Jensen Smed af Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj opsat til 2/3.


 

Mødte for retten Søren Pedersen af Rødding i sagen ctr. sr. Lorentz Christopher Fischer fra Gram. Fremæskede vidner. Sr. Hans Lorentzen og Mathias Kornbeck af Hulkær mølle, Willum Johansen af Nørre Lintrup, Hans Madsen og Jørgen ... af Åbølling mødte.

1. vidne, mr. Hans Lorentzen af Hulkær mølle:

  1. Om  han ikke kender Lorentz Christopher Fischer fra Gram?
    Lorentz Christopher Fischer fra Gram fremstod hendes højgrevelige nådes fru geheimerådinde og enkegrevinde Schack af Gram, hendes ridefoged og begærede herved, at den respektive dommer en endelig og udførlig kendelse, som består i imodtagelse af vidners førelse om vedkommende sager og ej at extravagere eller føre sagerne i vidtløftighed, om atg quæstionere vidnerne af hvad sagerne ej vedkommer, hvilket Fisker ikkuns bad, at den velerfarne og velvise dommer ville nøje efterse og betragte, hvad hans kgl. maj.ts forordninger indeholder angående sagers førelse, neml. at vidner ej i egen sag må quæstioneres videre end hvad hovedsagen angår. Thi før end hans contrapart, neml. mons. Nicolaj Ravn eller Søren Pedersen af Rødding, begge lige gode, er constituerede at føre [=> AO2 541] tingsvidne om formeldte hendes højgrevelige (etc.)'s fuldmægtig på Gram Lorentz Christopher Fischer hans conduite eller hvad det angår hovedsagen at stævne Fisker fra en anden reg... at høre vidner, attesters læsning og sligt andet, hvad de kan opdigte og påfinde formeldte Fisker til disrenunce, hvorfor han ikkuns kortel. bad, at den velvise dommer herhos således endel. ville resolvere, som han for hans kgl. maj.ts øjne ville være ansvarlig. Derimod hvis ikke skulle findes lovlig medfaring, reserverer Fisker sig så tiltale til sine tider og steder såvel til dommeren som vedkommende contraparter. - Retten antog vidnerne efter forrige kendelse og derhos tilholdt dem at udsige deres udførlige og rene sandhed om de ting, hvorfor er lovligt stævnet.
    Hvorpå vidnet svarede på den til ham gjorte 1. spørgsmål: Ja, han kendte mr. Fisker og havde hørt både af hans egen mund og andres, at han var fra Kejlstrup.
  2. Om indstævnte Lorentz Christopher Fischer ikke kom til vidnet i Hulkær mølle afvigte forår med 6. stude. - Vidnet svarede, han syntes ligesom han havde 6 stude med sig, men kunne det ikke erindre sig til visse. Dog forklarede vidnet, at mons. Fisker havde sagt, da han rejste nord ad landet, at han ville ned og have 6 stude.
  3. Om vidnet ikke ved og sig erindrer, hvem bem.te Fisker havde at drive forn. 6 stude. - Vidnet svarede, han syntes, at mr. Fisker havde sagt til ham, om han ikke ville skikke bud til Peder Jensen i Nørre Lintrup, han ville have ham at drive nogle stude for sig til Gram, hvilket vidnet og syntes at han efterkom, men kunne dog ikke erindre sligt til visse.
  4. Om vidnet ikke ved, at omvundne Peder Jensen kom til Fisker i Hulkær mølle, efter at han havde fået bud, og for ham som meldt bortdrev disse stude fra Hulkær mølle sønderpå. - Vidnet svarede, Peder Jensen kom ned til Hulkær mølle og talte med Fisker. Men om han bortdrev studene, vidste han ikke, siden han ikke så dem; dog det kunne nok være, vidnet havde set dem, men han kunne ikke erindre sig det til visse, såsom det er så lang tid siden.
  5. Om vidnet ikke ved og har hørt, at samme stude blev bragt sønderpå og over Kongeåen ved Åbølling. - Vidnet svarede, det havde han hørt, men vidste ikke, om det var så i sandhed eller ikke.
  6. På hvis ordre vidnet har hørt sligt er sket. - Vidnet svarede, at Peder Lintrup havde sagt, da han kom tilbage igen, at det skete efter Fiskers ordre.
  7. Om vidnet ikke ved, at ommeldte Fisker afvigte sommer eller forår har købt heste eller hopper i Hulkær mølle eller andre steder [=> fol. 558] her(?) i nærværelse. - Vidnet svarede, at mr. Fisker havde købt 2 bæster af nogle folk i vidnets hus og en hest af Mathias Kornbeck, på hvilken han red nord ad landet, da hans ridehest imidlertid stod til vidnet, til mr. Fisker kom tilbage igen; hvad heller mr. Fisker eller en anden mand da tog den hest ved hånden, som blev købt af mr. Kornbeck, det vidste vidnet ikke.
  8. Om vidnet ikke ved eller har hørt, hvor samme heste eller bæster blev henbragt. - Svarede, han havde hørt, at den hest, som blev købt af Math. Kornbeck, var på Gram. Men hvad de andre 2 bæster blev af, det havde vidnet ikke hørt.
  9. Om vidnet ved eller har hørt, om samme bæster endnu af sr. Fisker er bleven betalt eller ikke. .- Vidnet svarede, de 2 vidste han ingen rede till, men vidste nok, at der restede noget i den, som han havde købt af mr. Kornbeck.
    Fisker quæstionerede contra, om vidnet vidste ej, at Fisker havde betalt hvad penge han var skyldig til formeldte Mathias Kornbeck; ellers anså Fisker slige quæstioner for ganske ulovlige, hvorudi Fiskers mening består, at de kunne søge ham ved sit værneting, eller og at formeldte sr. Hans Lorentzen eller Mathias Kornbeck først måtte lade ham lovl. indstævne til vidners påhør, før end noget vidne om slige ustævnede spørgsmål måtte quæstioneres. - Vidnet svarede, at han havde hørt af Fiskers egen mund, at alle pengene for den hest var betalt.
  10. Om vidnet ikke selv for sr. Fisker står i caution til Mathias Kornbeck, tilmed om Fisker ikke nylig hos vidnet har bedt om delation til betaling, og om den begærte delation er forløben. -Vidnet svarede, det forholdt sig således, som spørgsmålet om formelder; men hvor stor summen er, en ten det er 5 eller 6 rdl., som endnu rester af købesummen, det vidste vidnet ikke.

Fischer under forrige gjorte reservation tilspurgte vidnet sr. Hans Lorentzen af Hulkær mølle, om han nogen sinde havde set Fisker eller andre på de steder med stude eller heste, som hans kgl. maj.ts told kunne blive defrauderet; der på Fisker begærede vidnets yderligere forklaring. - Vidnet svarede nej, det havde han ikke set uden hvis han havde hørt og afvunden. - For det 2. quæstionerede Fisker vidnet, om nogen af Fiskers contraparter, enten Søren Pedersen af Rødding, som giver sig an for at være Fiskers contrahovedmand i sagen, eller hr. ridefoged L..s brodersønner Christen og Andreas Hanssønner, begge af hr. ridefoged Lunds hus i Rødding, eller sr. Ravn af Skærbæk mølle, som her agerer for vedkommende omstævnte sag, om ikke enten af nogle havde været  vidnets hus, hvor de vidste, Fisker ville logere, når han var udi indstævnte sag til ting, og forlangte af vidne, om han i sit hus ville permittere, at de kunne få sag at overfalde Fisker, samt om  de ikke [=> AO2 542] havde talt med ham om indstævnte sag, hvad han derom var vitterlig, eller hvad han for retten skulle sige, når han der fremkom. - Citanten Søren Pedersen formodede, at dommeren ikke imod lovens klare ord og bydende tillader noget vidne imod ustævnte personer, såsom hr. ridefoged Lunds brodersønner med flere etc.. - En ... reserverer Ravn for sin person imod Fiskers alt for general anførte ublu og usande beskyldninger, for så vidt han dermed til Ravn måtte hensigte qvævis beneficia judes, som er på dansk: alle rettrens velgerninger, og imod ham forbeholder sig sin r4et til tid og sted. - Fisker svarede på citantens Søren Pedersens procurator mr. Nicolaj Ravns her udi retten indgivne vidtløftige harange, at han, neml. Fisker ikke aleneste enfoldig tiloldt sig alle lovens og forordningernes her udi alt indsluttede beneficia og velgerninger, ellers trøstede Fisker sig ved det gamle ordsprog: Fata cabellina nun stant ad vota carina; det er på dansk: Det står ikke til hund, at hors vil dø. Desuden agtede Fisker ikkuns mr. Ravns pralen og trusler ikkuns ganske ringe, og bad, at dommreren ville lade vidnet fremkomme og udsige sin sandhed på gjorte quæstion. Ravn for sin part besvarede dette ugrundede løse snak med sin forrige replique og alene bad dommeren at observere og betænke sr. Fisker for sin brugende vidtløftighed og pralende opførsel her for retten efter forordningen af 3. marts 1741. Fisker ikkun begærende, at den velvise dommer ville efterse hans kgl. maj.ts forordninger samt denne her for reten pralende mr. Ravns udflugter og extravagationer. - Retten kunne ikke pålægge vidnet at svare på denne af mr. Fisker tilførte quæstion, så vidt samme handler om ustævnede personer. Men på slutningen af mr. Fiskers quæstion forklarede vidnet, at ikke nogen havde talt eller overlagt med ham, hvad han i nærværende sag skulle afvinde. Resten af mr. Fiskers quæstion blev forbigået, indtil derfor lovl. bliver stævnet og kaldet.

2.vidne, mr. Mathias Kornbeck fra Hulkær mølle:

  1. ja, han kendte Fisker.
  2. vidste ingen forklaring at gøre.
  3. Om han ved eller har hørt, at forn.te Fisker har købt stude her i landet og samme over Kongeåen [=> fol. 539] ved Åbølling ladet udpracticere. - Vidnet svarede, han havde hørt, mr. Fisker havde købt stude her i landet; havde og hørt, at omvundne Peder Jensen havde drevet samme til Gram; men hvad tour de var dreven, vidste vidnet ikke.
  4. Om vidnet ikke ved og har hørt, at bem.te Fisker oftere har købt stude her i landet og ladet dem samme vej her practicere. - Svarede, han havde nok hørt, han oftere havde købt stude, men vidste ikke, hvor de var af bleven.
  5. Hvad tid det var ungefær, at Peder Jensen i Nørre Lintrup afvigte år for Fisker hendrev omvundne stude til Gram. - Vidnet svarede, det kunne han ikke sige til visse, men så vidt han sig erindrer, var det i april måned sidst.
  6. Om vidnet ved, at berørte Fisker har købt heste i fjor i Hulkær mølle, item når det var, og hvor mange det har været. - Vidnet svarede, Fisker havde købt 2 heste og en hoppe, om vidnet ret erindrer, i hans nærværelse i Hulkær mølle forleden forår.
  7. Om vidnet ej ved, hvor samme heste og hoppe af Fisker blev henbragt, og hvad vej dermed blev tagen. - Vidnet svarede, de kom fra Hulkær mølle og til Gram, det var vist; men hvad vej de tvende(?) kom, vidste han ikke; men efter spargement skal den ene være kommet over Kongeåen.
  8. Om vidnet ved, om Fisker har betalt samme heste og hoppe?

Men som formedelst aftenens påtrængsel og mørke vidnets svar så lidet kunne blive protocolleret, som noget videre idag forhandlet, så blev sagen til videre behandling og vidners afhør med begge parters samtykke opsat til idag 8 dage, 3/2.

AO2 543:

Fredagen den 3. februar 1747: (formedelst igår Kyndelmissedag)

Søren Pedersen i Rødding ctr. Lorentz Christopher Fisker på Gram. Søren Pedersen lod fremlægge en imellem parterne skriftligt forfattet forlig (fol. 541, 542).

AO2 545:

Forliget mellem Søren Pedersen og Peder Pedersen i Rødding på den ene side og Lorentz Christopher Fischer på Gram på den anden side sålydende:
Da der imellem mig Lorentz Christopher Fischer, fuldmægtig på Gram på den ene og mig Søren Pedersen og Pedersen, begge af Rødding på den anden side for adskillige retter er opkommen proces og trætte om 17 stude, en ko og en hest, som jeg Lorentz Fischer på Majbøl mark om natten imellem den 13. og 14. september sidstleden tl confiscation optog i formening, at derved ej forefandtes de forordningsmæssige attester og jeg siden ved denne processes drift er kommet i erfaring, der har været behørig attester på bem.te fæ, som vel blev mig på stedet til eftersyn tilbuden, men i hastighed ej af mig efterset eller modtagen, dog siden befunden at være forordningsmæssige attester, og fæet af bem.te Søren og Peder Pedersens egen og friheds opdræt, altså finder jeg det ikke at være tjenligt med denne proces videre at fortfare, efterdi udfaldet deraf er dubieus og lige så snart kunne komme mig som bem.te Søren og Pedersen til last. I den henseende renuncerer jeg herved på alle de prætentioner under hvad navn haves kan, som jeg til fornævntre Søren og Peder Pedersønner ved retterne har formeret og til den ende frafalder sagen med alt, hvad deraf dependerer in totum og således at jeg aldrig derpå mere skal tale, men for mig og mine herefter være død og magtesløs, ligesom alt, hvad derom ved retterne på mine vegne er passeret, skal være mortificeret og ikke komme bem.te Søren og Peder Pedersønner til penges udgift i nogen måder. - Derimod declarer vi Søren og Peder Pedersønner, at vi ej heller i henseende til berørte kvæg og hest og alt, hvad deraf dependerer, har eller kan have ringeste prætention til bem.te mons. Fischer, men at alle der deraf for hvad ret det måtte være begyndte sager [=> fol. 542] skal være fra dato af ophævede og til evig tid mortificerede, så at ingen af os, under hvad navn haves kan, derpå skal eller må tale eller tale lade, ej heller skal nogen af os derfor have nogen prætention til hverandre, men alting i fremtiden være død og magtesløs, hvilket vi på behørige steder, såsom Frøs herred, Gram og Lustrup birker samt Gørding-Malt herredsting første tingdage, når ... der igen skulle foretages, skal tilkendegive, at de der anhængiggjorte sager kan vorde ophævede og i fremtiden blive upå... - Dets til bekræftelse under vores og underskrevne tvende mænds hænder. Og som stemplet papir ej nu haves ved hånden, haver vedkommende ... med sit behørige sort straxen at bilægge og vedhæfte, da samme i ... ret fornøden eragtes uden nogen foregående kald og varsel enten af parterne derfor at give, til læsning og protocollation at må antages, da samme for begge parter lige gyldig bliver at anse. Datum Røddinggård den 27. jan. 1747, Søren Pedersen, Peder Pedersen, L. C. Fischer. Overværende til vitterlighed underskrives af T. Madsen, Hans Lorentzen.


 

AO2 547, fol. 544:

Torsdagen den 23. februar 1747:

Mr. Peder Tonboe til Hundsbæk lod idag første gang lyse efter en sin fæstebonde Hans Mikkelsen af Nyby(?), som beboede et boelshus sammesteds, derfra ulovl. er bortrømt næst afvigte fredag d. 17. febr.


 

Fuldmægtig Jens Bachmann på Sønderskov lod idag gøre første tingdags lysning efterskrevne undvigte personer fra Sømderskovgårds gods, som er Hans ... af Stenderup og Niels Christiansen fra Tobøl, begge af Føvling sogn, som var tilladt at tjene uden godset med ... dem medelte rejsepas og ikke efter samme har indfunden dem. Samme 2 personer er i reserverullen anført til hans kgl. maj.ts tjeneste. Ligeledes blev og lyst første gang efter Jens Thomsen af Debel, Lindknud sogn, som fra sit i fæste havende sted ulovl. er bortrømt.


 

På Peder og Niels Hanssønners af Tranberg deres vegne mødte i retten sr. Hans Fogh fra Størsbøl, som forestillede 2 varselspersoner navnl. Niels Sørensen af Omme og Hans Ibsen fra ibm., som havde kaldet således: Peder og Niels Hanssønner fra Tranberg lader 8 dags lovl. kald og varsel til Gørding-Malt herredsting at møde torsdagen den 23- febr. give eder, sr. Lorentz Nissen, forpagter på Estrup, for saggivelse, dokumenters og beviseligheders producering samt irettesættelse at anhøre og endelig for dom betræffende femten rigsdaler 8 sk., som I efter eders udgivne revers af dato 17. juni 1745 til citanterne endnu befindes skyldig at være, som I uagtede (nægtede?) ikke til forfaldstiden har villet erlægge, uagtet derom til eder er blevet gjort mange mindelige erindringer, hvorfor citanterne nødes til dette søgsmål og vil vente, at de ved dom skal erholde såvel skadesløs betaling for de resterende 15 rdl. 8 sk. som denne forvoldte processes omkostninger. - Varselspersonerne berettede, at de har talt med Lorentz Nissens moder. - Lorentz Nissen blev påråbt, men var ikke mødt. Lovdaget til 9/3.


 

Torsdagen den 2. marts 1747:

Hans Jensen Smed af Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj. Hans Jensen Smed producerede sit skriftlige indlæg med et tingsvidne de dato Schads herredsting d. 24. jan. 1747 (fol. 545). På vegne af Peder Poulsen fremmødte Søren Smed fra ibm., som begærede sagen opsat til idag 6 uger. Hans Jensen Smed protesterede mod så lang opsættelse. Retten tillod sagen opsat i 3 uger til d. 23/3.


 

Mons Peder Tonboe til Hundsbæk lod for 2. gang efterlyse den undvigte fæstebonde Hans Mikkelsen af Nyby.


 

Sr. Jens Bachmann ved Sønderskov efterlyste 2. gang de tvende unge mandskab, som i reserverullen er anført navnl. Hans Christensen af Stenderup og Niels Christensen af Tobøl så vel som også den undvigte fæstebonde Jens Thomsen af Debel.


 

For retten mødte Jens Bachmann fra Sønderskov, fremstillede 2 varselspersoner, Jens Pedesen af Bobøl og Mads Christensen af Føvling (varsel fol. 546). De har lovligt forkyndt varselsmemorialen for [=> fol. 545] enhvers bopæl, undtagen Henrik Henriksen i Stenderup, som ikke var at finde. - Retten påråbte de indstævnte Sønderskovgårds bønder. Ingen indfandt sig. De blev lovdaget til 16/3.


 

fol. 545:

Her indført efterskrevne dokumenter, som idag d. 2. marts er produceret:

Kgl. maj.ts herredsfoged (etc.). Jeg har ikke uden med nogen forundring kunnet anhøre al den svalder, som Peder Poulsen af Hummelmaj har gjort sig så stor umage for at få sammenflækket og li denne sag fremført imod mig, og jeg måtte snart tænke, at hans concepter enten må have været forrykt eller have været af indbildning, ligesom han kunne have stået og procederet hans sag udi en borgerstue, om hvilken han repeterer udi indlæg her i retten den 22. dec. 1746, og jeg skulle vel ligeledes slutte, idet Peder Poulsen ved hans bekendte fæhandel må have machanderet sig til slig måde at procedere på fra ubekendte steder. Thi her i land og rige er den ikke i mode. Jeg kunne med største føje gøre mine billige erindringer såvel angående denne Peder Poulsens bælge og smedje discurs den bem.te 22. dec. som over den i retten på Schads herredsting den 24. januar sidst under hans navn indkomne vidtløftige indlæg med vedfulgte latterlige og sælsomme de til mine vidner brugte 22 quæstioner, som i største del går uden for stævnemålet, men jeg med foragt og forsæt vil forbigå al denne materie og remiterer den til min contrapart og hans anhængere, at de kan divertere dem efter behag med deres ... og borgerstue discurser, ligesom de selv lyster, og jeg vil alene overlade til dommeren at give mig tilbørlig reparation  for de imod mig så ubeføjede brugte usømmelige expressioner. Hernæst vil jeg korteligen demonstrere denne min sags rette og sande beskaffenhed, således som den er og bliver i sig selv, neml. da forn.te Peder Poulsen Møller ved indlæg her til retten den 22. december næst forvigt imod hans bedre vidende og den åbenbare sandhed nægter min fordrings rigtighed, måtte jeg, som desværre havde troet ham på bona fide og ikke set mig forsynet med håndskrift eller slig forpligt, finde mig nødtvungen at se sagen ved vidner oplyst, hvilket og er sket, og dreom produceres det fra Schads herredsting den 24. januar sidst udstedte tingsvidne, som begæres her i retten læst, påskreven [=> AO2 549] og denne domsakt vedhæftet. Deraf behager den velvise dommer at erfare min saggivelses rigtighed således: Det første vidne forklarer pa. 21-23, at han drev 2 stude for mig til War... og siger, han erindrer ikke rettere, end at Peder Poulsen eller Peder Møller, som han almindeligvis nævnes, skulle have og modtog dem; tillægger og, at vidnet syntes nok, at bem.te Pedrer Møller skulle have endnu 2 stude fra mig samme tid, og på Peder Poulsens 13. quæstion pag. 24 svarede dette vidne ren og forklarlig, det han vidste, Peder Poulsen havde afkøbt mig de tvende stude, og siger fremdeles pag. 25, at vidnet selv var med og drev dem. - Det 2. vidne forklarer i tingsvidnet pag. 26, at han først hørte, det jeg havde solgt til denne Peder Poulsen Møller 2 stude i Varde fæmarked og dernæst så, at samme stude kom i Peder Møllers drift derfra til Warhoe (Varho), og videre, at disse tvende stude tillige med de trende stude og 1 hoppe, som jeg og min da havende tjenestekarl bragte til Varho, blev alle til Peder Poulsen af mig leveret samme tid, nemlig ved Micheli tide 1744, vide tingsvidnet pag. 27, hvor vidnet også forklarer de 2 studes kulør med tillæg, at jeg købte selv af vidnet bem.te hoppe og den ene stud, pag. 28, at Peder Møller tog alle 4 stude og hoppen i sin drift fra Varho etc. På pag. 30 svarede dette vidne på Peder Poulsen Møllers 20. quæstion, at han ved ikke andre at have afkøbt mig omvundne 4 stude og hoppen end Peder Poulsen. Det 3. og 4. vidne forklarer enstemmigt, at Peder Poulsen for dem havde udsagt den sidst forvigte 15. december, da de forkyndede lovdag og opsættelse i denne sag, at han havde bekommet de omtvistede 4 stude og hoppen, hvorfor han blev søgt, og med tillæg, at dersom jeg ville gøre min ed, at jeg ikke havde bekommet min betaling, så ville han betale mig dem hver skilling etc., vide tingsvidnet pag. 33. Her ser og erfarer da den velvise dommer, hvorledes samvittigheden er dog omsider nogenledes vågnet hos Peder Poulsen, så at han, som har fremturet i benægtelse indtil den 15. december sidst forvigt, haver dog ikke  længere kunnet imodstå den åbenbare sandhed, men samme tid har måttet vedgå min saggivelses rigtighed. Dog synes han, jeg skulle verificere med ed. Så endskønt sagen tydeligen og klarligen er bleven bevist, først ved de 2 vidner, som har set og vist, at Peder Poulsen har afkøbt og bekommet fra mig de 4 stude og 1 hoppe, dernæst at de 2 sidste vidner enstemmig har forklaret Peder Poulsens egen tilståelse, at han har bekommet både stude og hoppen, og altså på min side ej behøves videre oplysning eller fastere vidnesbyrd om den ting. Thi hvad angår fornævnte creaturers betaling, så ifald Peder Poulsen vil fremdeles blive ved denne forevending(?) at de er betalte, så provocerer jeg ham at overbevise mig enten med [=> fol. 546] kvittering(?) eller lovfaste vidner, at jeg har erholdt nogen betaling, enten varer eller penge for samme, og så længe han sligt ikke kan, som jeg nok... bliver forsikret om, er han jo pligtig at betale mig mine penge. Over alt for ikke at vise mig uvillig udi hvis Peder Poulsen ved eds aflæggelske æsker, og for at lægge min sags retfærdighed des over...gere for lyset, vil og kan jeg med frelst og ubeskåren samvittighede enten idag eller hvad tid Peder Poulsen vil tilsige og dommeren tillader, her for retten med oprakte fingre gøre min corporlige ed ... min sags rigtighed. For det øvrige refererer jeg mig til min forhen gjorte irettesættelse og påstår, at titbemeldte Peder Poulsen Møller af Hummelmaj ifølge lovens 5. bogs 1. cap. 1. art. er pligtig at betale mig den saggivne debet, og som han med sin forhold og omgang i sagen har gjort den på forsætlig måde vidtløftig, som er bekendt ... for at bringe mig i store og unyttige bekostninger, så påstås og formodes, at han blive tilfunden tillige at erstatte mig sagens omkostning med 10 rdl., samt at han for hans brugte omgang i sagen at blive vedbørlig mulkteret. Vil så overlade sagen til dommerens lovforsvarlige dom og krendelse. Forblivende (etc.) Hans Jensen Smed, Gørding-Malt herredsting den 2. marts 1747.


 

fol. 546:

Memorial for kaldsmændene: Efter ordre af Sønderskovgårds ejer, højædle og velbårne frøken Christina Margretha Bachmann bliver til Gørding-Malt herredsting, som efter ... brevet for hånden og til videre holdes i Gørding mølle, med 8 dages lovlig kald og varsel indkaldet efterskrevne Sønderskovgårds tjenere, nemlig (en række bønder fra Nørbølling, Tislund, Stenderup, Tobøl) at møde ved Gørding-Malt herredsting førstkommende torsdag d. 2. marts kl. 10 slet formiddag ... alt angående (diverse gæld).


 

Torsdagen den 9. marts 1747:

AO2 550:

Sr. Jens Bachmann på Sønderskov lod endnu atter tredie og sidste gang lyse efter de tvende unge mænd, som udi reserverullen er anført til hans kgl. maj.ts tjeneste, såvel som og efter den undvigte fæstebonde, om nogen kan gøre anvisning, hvor de sig opholder, og som de af prædikestolen gjorte lysninger nu ikke haves ved hånden, blev tingsvidnet usluttet og sagen opsat til idag 8 dage for at få bem.te lysninger tingsvidnet indlemmet.


 

Retten påråbte mr. Tonboe til Hundsbæk, om han eller nogen på hans vegne var til stede for videre lysning efter den af hans gods undvigte fæstebonde at lade gøre. Men ingen indfandt sig.


 

Torsdagen den 16. marts 1747:

Jens Bachmann fra Sønderskov ctr. en del bønder. Producerede opsættelse og lovdag (folio 547) og specifikation af restancer (fol. 547). Ingen indfandt sig efter påråbelse undtagen Jens Bøgvad af Tislund, som tilkendegav, at han ikke var skyldig landgildepenge for 1745. Den øvrige saggivne restance tilstod han rigtig at være. Jens Bachmann formente, Jens Bøgvads bare nægtelse, som uden bevis er ledsaget, ikke af dommeren blev antagen for troværdig, allerhelst han ikke har fremlagt sin kvitteringsbog. Satte i rette, at samtl. indstævnte bliver tilfunden den saggivne restance at betale smat derforuden at have deres fæste forbrudt og processens oimkostning at betale efter dommerens godtbefindende. Sagen optaget til dom.


 

fol. 547:

For retten fremkom Jens Bachmann i sagen mod de undvigte personer og producerede tvende lysninger (fol. 547 et 48). Begærede tingsvidne.


 

Følger her indført efterskrevne dokumenter, som idag d. 16. marts produceret er:

Extrakt af protokollen: lovdagelse af debitorer.

Restance af landgildekorn og penge samt forstrækning med videre.


 

AO2 551:

De to lysninger af prædikestolen:

På begæring af højædle og velbårne nu sal. fru hofjægermesterinde Bachmanns fordum til Sønderskov haver jeg på Lindknud prædikestol 3 søndage i rad ... oplæst lysning efter en hendes fæstebonde navnl. Jens Thomsen i Debelgård i Lindknud sogn beliggende, hvilken derfra skal være bortrømt med hustru og børn natten mellem den 15. og 16. juli afvigte år 1746 og tillige medtaget alt, hvis der til stedets besætning efter forordningen af 15. januar 1701 samt 17. febr. 1722 burde tilhøre Om nongen kunne vide, hvor han enten da var eller måtte være bortrømt, de da samme ville tilkendegive. At sådan lysning ommeldte 3 søndage er sket, sligt bekræfter jeg herved, [=> fol. 548] Så Sandt Hjælpe mig Gud og Hans Hellige ord. Datum Præstkær den 14 marts 1747, Peder Vinding.

fol. 548:

Efter ordre ... befaling er lyst 3 søndage i rad, nemlig (dagene) af prædikestolen i Føvling kirke efter ... Christensen af Stenderup og Niels Christensen af Tobøl, Føvling sogn, Sønderskov gods tilhørende personer. Hvilket testeres udi Bækbølling d. 27. febr. 1747, J. C. Fogh.


 

Torsdagen den 23. marts 1747:

Hans Jensen Smed i Ravnsø ctr. Peder Poulsen af Hummelmaj. På Peder Poulsens vegne mødte Lauge Christensen af Bobøl og fremlagde Peder Poulsens egenhændig underskrevne indlæg af dato 23. marts 1747 med en derved fulgt edelig attest. Kans Fogh fra Størsbølling kunne ikke efterlade, siden han havde hørt Peder Poulsens indlæg, at erindre dommeren, at det måtte iagttages, hvad hans maj.t ved allernådigste forordning om slige og med rette meriterede vinkelattester har befalet. Når sligt skete, så blev  dette af Peder Møller frembragte såkaldte attest ventel. remitteret til actor igen uden derpå at bære reflection. I øvrigt var dom i sagen begærende uden videre opsættelse. Siden den ved Peder Poulsens indlæg fremlagte edel. attest af dato 27/3 ikke er udgiven af slige folk, som loven befrier fra sit vidne i retten personligt at aflægge, og de pågældende end ikke for sammt at anhøre en gang er stævnet, da den dog angår tvende personers forhen aflagte vidne at tilintetgøre, altså kunne samme attest ikke i retten antages, men blev Peder Poulsens bud tilbageleveret. Og dersom Peder Poulsen agter vidner imod de afhørte vidner at føre og dem overbevise at have vidnet falsk og urigtig, haver han samme ved tingsvidne efter lovlig omgang at føre. Til hvilken ende sagen blev opsat, på det Peder Poulsen ikke skal besvære sig at blive med retten overilet, til idag 6 uger, som bliver den 4. maj, da Peder Poulsen har at fremlægtge, hvis contrabeviser han til sin sags tarv nødig eragter, at samme ikke med unødig vidtløftighed bliver prolongeret. 4/5.

AO2 552:

Herefter følger alle de dokumenter, som næst forbenævnte 23. marts fremlagt og produceret er, sålydende:

Velædle (etc.). Dersom Deres velædelhed nøje vil behage pertustrere mons. Hans Jensen Smed af Ravnsø hans her til retten imod mig underskrevne idag 3 uger indgivne indlæg og irettesættelse, udfinder De sikkerlig, at forn.te Hans Jensen Smed efter hans egen skrivemåde på ubekendte steder så længe har fæggen om by, at han har fået sin modersmål  blandet, pebret og sukret til et slags sprog, der almindelig kalder pludder i hvalsk om ikke høj... tysk. De forlader mig derfor, velædle dommer, at jeg som en stakkels tjenestekarl, der meste tider har måttet tjene for min føde, ikke af så mange slags farver og blandinger har kunnet opsminke denne min replique eller gjort smeden sortere, end han er, men derimod ganske slet og ret tracterer dette højtravende og uforståelige sprog, som er nørmere beslægtet med dårekisten end borgerstuen, der dog synes at være lidet mere behøvlet. ... ... ... nok om det, at denne smed synes ligesom at være graveret ved min af ham aftvungne skrifter og til den ende formerer en irettesættelse over mig og han dog ved det samme selv tager en langt højere reciproce satisfaction i fornævnte sit indlæg og irettesættelse, som idag 3 uger her i retten blev indleveret, ved sædvanlige udøste ærerørige expressioner og ord, end han nogen tid af mine skrifter skal udfinde. Ja, hvor højst nærgående disse expressioner som ligesom masqueret imod mig er anbragt af adskillige sammenmiksede sprog anført, kan være af betydened og considereres over for mig, som alene er det danske sprog mægtig, uforståelig og derfor desto mindre ved, hvad satisfaction jeg derimod kan eller må påstå og end midre kan begegne samme med en velfortjent replique videre end efter det gamle ordsprog: Noget for noget, om venskab skal holdes. Det er så [=> fol. 549] meget sagt, at det jeg ikke forstår, NB sprogets egentlige indhold, at det er mig højst fornærmelig og præjudicerlig, at jeg hermed vil have samme en genere min contrapart Hans Jensen Smed ... remitteret at gemme og indstikke i sin egen barm, hvor de så længe har været husede og indtil de idag 3 uger formedels en æddergiftet pen ... forbemeldte min contraparts indlæg og irettesættelse blev bragt til ..., hvorved jeg nægter og ikke, at jo min lomme(?) nær havde leet sig ihjel, da jeg fornemmer, at denne smed drager masken af og som den ....ste roshandler caracteer sig som den, der har handlet bona fide som en fugl, der ikke findes under hver mands bælg, og en lykkens ... ... ikke løber om i hver mands smedje, og jeg måtte vel spørge smeden, om han og forstår latin, thi slige folk plejer ikke gerne at være studered. Men er noget, som kommer mig lige usædvanligt for, som selvros ej skulle lugte ilde, og derfor måtte jeg vel spørge ham ad, hvad for en dolmetsker han har betjent sig af. Thi jeg er ham intet skyldig, og kan det da kaldes bona fide at handle på, når man ... malicios opdigter en købmandskab, som aldrig har været til, på en så senistremøde søger at presse sin uskyldige næste ... fattige formue uden den allermidste ret, føje og årsag. Jeg vil derfor ej opholde mig længere ved sådan min contraparts digt og tomme griller, men for tidens korthed begive mig til sagens materialia et realia i sig selv. Jeg gratulerer da denne smed, at han så vidt er belæst i vor allernådigste konges lov, at han har læst, hvad der står i samme allernådigste lovs 5. bogs 1. cap. 1. art, men derimod bejamrer hans ihukommelse, at han har glemt, hvad der står i allerhøjstbem.te allernådigste lovs 1. bog. 13. cap. 1. art, neml. at vidne ej er mindre end to personer overensstemmende og udi een ting. Lad ham mu vise mig i hans erholdte tingsvidne, som i største del concernerer ustævnte parter, 2 overensstemmende vidner i een ting den imod mig fingerede sag og saggivelse bekræftende, ja, lad ham vise mig et vidne som uden at variere, der har kunnet justificere hans saggivelse, endskønt et vidne er ingen vidne. Jeg mener selv Nej, og aldrig skal han sligt af vidnernes udsigende kunnne justificere eller godtgøre, endskønt det har været hans handelsmænd og cammerater, han har betjent sig af, der noksom har hældet med hovedet og trækket på skulderne for at tilhjælpe denne deres du-broder, køgemester og tracteur et tractemente af 4 stude og en hoppe, men NB deres vidnesbyrd kom ikke overens. Thi al den slidderslander. de under ed har henpladderet, at disse stude skulle have været i en flok kvæg, som jeg for en anden kan have haft at drive eller i commission af andre kan have været skikket at købe, hente eller affordre, er jeg lige så lidt pligtig til at være ansvarlig, som j eg mig det aldrig kan erindre, eller jeg kunne findes skyldig til at være ansvarlig til alt andet kvæg, jeg enten hid eller did på vejen forbi eller igennem drev, om slige min contraparts sorter mennesker nu ville opstå (påstå?), at det samme havde været i min flok, og prætendere, at jeg til samme skulle være ansvarlig. Thi den, som besidder endog ikkuns en eneste quintin af forstand, kan vel skønne, at dette har været mig lige så umulig, som det er mig at hindre fuglen fløjer over hovedet. Og ligesom nu herudaf ligger for lyset, at alle disse citantens separatim førte vidners dusigende henfalder af sig selv, og at de ingen imod loven kan rejse eller fælde uden smeden deres fortrolige cammerat og dem selv, [=> AO2 553] så kan dog denne smed for ikke efter hans formening at løbe af med en lang næse(?), vid. hans allegerede tingsvidne pag. 33, endeligen fået 2 jabrødre fat og samlet i et complot, efter at han med den velsmagende, kære brændevin først tilfulde havde tracteret dem ved Skads herredsting, sammesteds til at træde frem for retten, på det den ene kunne bejae og høre, hvad den anden sagde, at de ikke skulle irre i deres udsigende at vidne åbenbare usandt, og således for en skiden vinding lader sjæl og salighed løbe i kødet, idet de vidner, at jeg den 15. december skulle have sagt til dem, at jeg af citanten havde bekommet de omtvistede 4 stude og hoppen, med tillæg, at om citanten ville gøre sin ed, at jeg ikke havde betalt ham dem, ville jeg betale ham dem hver skilling, da dog sligt aldrig enten af mig er blevet tænkt, nævnt eller talt, som herved tilfulde justificeres med en edelig attest sub dato Hummelmaj den 22. marts sidst, udgiven under 3 bekendte dannemænd og en dannekvindes hænder her i herredet. Samme jeg begærer læst, påskeven og protokollen tilført. Så derud af ligger noksom for lyset, på hvilken en senistre måde citanten påbyrde mig proces, samt hvor underfundig han under samme sin proces kunne imod mig gåen til værks og villendes og videndes har ophængt samvittigheden på så høje toppe, som den aldrig skulle være at bringe herned igen, når han straxen derefter erbyder edelig at bekræfte, hvis disse hans 2 jabrødre så usandfærdeligen har besoret. Efter slig sagens beskaffenhed jeg beder og påstår, at citanten med ommeldte sine 2 jabrødre i lovens regeur efter merita vorder straffet og anset, andre slige mennesker til afskrækkelse og exempel, og at jeg derimod blive sagesløs hjemfunden og ved dom ikke alene for citantens tiltale i denne sag frikendes, men endog tillægges convenable erstatning for ibragte bekostning med 10 rdl., hvorpå jeg submitterer mig rettens gunstige og lovforsvarlig bifald. Skulle citanten endnu imod forhåbning stryge sig om munden af sin frembudne  mislige ed, protesterer jeg derimod i allerkraftigste måder ifølge lovens bydende pag. 116 art, 5 (DL 1-14-5) i henseende, den der sigter, bør det lovl. at bevise, og refererer mig til forordning af 5. nov. 1723, som udtrykkeligen befaler, at ingen dommere, så står under appellation, må modtage nogen ed, så længe den pågældende contrapart derimod protesterer. Og som jeg om en sådan edsaflæggelse med min contrapart ingenlunde er enig, så protesterer jeg og derimod sollenniter. Skulle smeden efter sædvane blæse løs med protest imod den af mig fremlagte edelige attest, fordi de ej for samme er stævnet, beder jeg ej at overile mig med retten, men at mig i så fald nu forundes 12 ugers opsættelse til ved tingsvidne at lægge det for lyset, som nu edeligt er attesteret, og imidlertid hos deres kgl. maj. allerundredanigst til en sådan bevises førelse og min sags fremmmelse udbede mig beneficium pauperitatis, siden jeg ellers som en tjener i mangel af formue må lide skibbrud på retten. Dette mit indlæg jeg begærer med sine bilage læst, påskreven og protokollen tilført, forblivende (etc.. Hummelmaj den 23. marts 1747, Peder Poulsen.


fol. 550:

Torsdagen den 13. april 1747:

Sentence: Eftersom velbårne frøken Christina Margretha Bachmann til Sønderskov ved fuldmægtig sr. Jens Bachmann sammesteds befindes ej alene at hav eindstævnet en del af Sønderskovs underliggende bønder (etc.) - Ingen af de indstævnede (navnene nævnt) er mødt for at modsige restacen undtagen Jens Bøgvad af Tislund, som nok tilkendegav, at han ej var skyldig landgildepenge for 1745, men hverken [=> AO2 555] med kvitteringsbog eller anden bevis godtgjort sådan benægtelse. - De skal betale deres gæld plus 12 sk. hver i dagsomkostninger. De skal have deres fæster og gårdparter forbrudt til deres herskab efter loven.


AO2 556, fol. 552:

Torsdagen den 4. maj 1747:

For retten fremstod Peder Poulsen Møller af Hummelmaj og producerede en stævning af dato 18. april sidst. Begærede de indstævnte vidner påråbt. Ingen af dem indfandt sig, hvorfor Peder Poulsen fandt sig beføjet at begære dem af retten forelagt til idag 14 dage. De indstævnte vidnere, navnl. Thomas Mortensen af Bobøl, Søren Madsen og Claus Jensen med hustru Kirsten Sørensdatter af Hummelmaj blev forelagt til 18/5.

AO2 557:

I den sag, Hans Jensen Smed af Ravnsø har anhængiggjort contra Peder Poulsen Møller af Hummelmaj, gav Peder Poulsen Møller til kende, at han har indstævnet sine contravidner, ... hvilke han og, siden de ej efter stævnemålet er mødt, har erholdt forelæggelse, hvorfor han endnu fandt sig beføjet at begære hovedsagen fremdeles opsat til idag 4 uger. Det tillod retten. 1/6.

Stævning: Søren Bierum (etc.) gør vitterligt, at for mig andrager Peder Poulsen Møller


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk