Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder 1736-47

1746

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO2 482:

I Jesu navn Torsdagen den 13. januar 1746:

Til at betjene retten som stokkemænd på Gørding-Malt herredsting 1746 blev af retten udnævnt efterskrevne: 1) Jernved sogn: Peder Jepsen i Jernvedlund, 2) Vejrup sogn: Christen Christensen af Vibæk, 3) Hastrup sogn: Jens Jakobsen af Tvilhoied, 4) Læborg sogn: tvende boelsmænd Hans Mikkelsen og Anders Nielsen Smed af Nyby, begge forsynder eet stokkemandssæde, 5) Vejen sogn: Laurits Jørgensen i Vejen, 6) Brørup sogn: Claus Madsen i Gerndrup, 7) Føvling sogn: Peder Nielsen i Ågesbøl, 8) Lindknud sogn: Jep Sørensen Kidholm i Vittrup eller søn Jep Jepsen, som steden tillige bebor, - som enten selv eller en anden lovfast mand i hver sit sted møder hver ting og betjener stokkemands sæde til årets udgang under tilbørlig straf.


 

AO2 483:

Torsdagen den 3. februar 1746:

På vegne af Jens Mortensen af Sekær fremstillede Hans Fogh af Størsbøl to kaldsmænd, Niels Sørensen  og Hans Frandsen af Omme. Kaldsmemorial: Jens Mortensen varsler efterskrevne: Eske Andersen i Getterup, Anders Tøgersen i Nørre Holsted, Søren Pedersen i Åtte, Rasmus Andersen og Anders Rasmussens hustru Lucie med lavværge i Astofte og Jørgen Mortensen i Jernvedlund for gæld. - Rasmus Andersen i Astofte benægtede at han var Jens Mortensen noget skyldig. Jens Mortensen modsagde ham og saggav ham for at være skyldig 4 rdl., [=> fol. 485] som Jens Mortensen havde caveret for og betalt til Eske Andersen Getterup, hvilket kan tilbyder at beedige. Rasmus Andersen ville ikke idag tillade Jens Moretensen sin anbudne ed, men forblev ved sin benægtelse. Jørgen Mortensen af Jernvedlund tilstod at være skyldig til citanten 2 rdl. 4 mk. d., tilb-d at betale 1 rdl. 2 mk. førstkommende  påske eller 1. maj og de øvrkige 1 rdl. 2 mk. toiol Micheli med kaution. De øvrige var ikke mødt, blev lovdaget til 17/2.


 

AO2 484:

Torsdagen den 10. februar 1746:

Jens Jensen af Ribe på vegne af Jens Termann af Ribe ctr. debitorer, bl.a. Birgitte Madsdatter af Stenderup. 24/2.


 

fol. 486:

Torsdagen den 17. februar 1746:

Jens Mortensen af Sekær ctr. debitorer. Hans Fogh producerede lovdag. Tilkendegav, at Eske Andersen i Getterup har ordnet sagen i mindelighed i Åstrup præstegård. Clemend Jensen af Stenderup på vegne af Anders Rasmussens hustru Lucia i Astofte [=> AO2 485] betalte, hvad hun var stævnet for. Den indstævnte Søren Olling i Åtte og Anders Tøgersen i Nørre Holsted, som af Hans Fogh blev saggivet for en Jens Mortensen afkøbt ko at restere 4 rdl., Anders Tøgersen tilstod fordringen, men deerimod foregiver at have til gode for bødkerarbejde 2 mk. d. så vel som og berettter, at Jens Skræder havde accorderet ham denne afkøbte ko at skulle have fået kalv 8 uger før det skete, at den baar, hvorfor han formoder at vorde godtgjort efter billighed, i ringeste ugentl. 1 mk. d., som er for de 8 uger samme ko gik over tiden 8 mk. d. Hans Fogh tilstod Anders Tøgersens regning og udi fordringen måtte decorteres; men hvad den påstand angår betræffende forn.te ko ej til den belovede tid efter debitors formening fik kalv, så contradicerede Fogh sligt ej at være sket ved købet og blive en ting, som Anders Tøgersen vil tilkomme at gøre beviselig. Hvad Søren Olling angår, som ikke mødte, så blev han af Fogh saggiven at restere til Jens Mortensen for 2 stude 8 rdl. 1 mk. Anders Tøgersen begærede sagen udsat i 14 dage i forhåbning, han imidlertid kunne se sagen afhandlet, så vidt ham vedkom. 3/3.


 

Torsdagen den 24. februar 1746:

På vegne af konsumtionsforpagteren Jens Termannsen i Ribe producerede Jens Jensen lovdag og opsættelse. 10/3.


 

AO2 486:

Torsdagen den 3. marts 1746:

Jens Mortensen af Sekær ctr. debitorer. Hans Fogh gav til kende, at Anders Tøgersen i Nørre Holsted havde fornøjet citanten på hans fordring. Men Søren Ollinghar endnu ikke meldt sig til mindelig afhandling. Ikke heller har Jørgen Mortensen i Lund til næstforvigte 17/2 fremkommen med den tilsagte forløfte. Så påståes, at Søren Olling til citanten bør betale de skyldig værende 8 rdl. 1 mk. for et par afkøbte stude, jg Jørgen Mortensen i Jernvedlund ligeså forpligtet at betale de for en afkøbt ko resterende 4 sldlr. [=> fol. 488] samt sagsomkostninger. Hvad anbelanger Rasmus Andersen i Astofte, så bliver citanten fremdeles ved hans fhroen gjorte declaration, at han vil være fornøjet, om debitor ved ed kan benægte fordringen 4 rdl. Hvis ikke, erbyder Jens Mortensen, at han med uskadt samvittighed vil og kan under lovens ed justificere sin krav, om sligt af dommeren måtte tillades. Imod det ... Rasmus Andersen i Astofte ... ... eds offerte protesterer han soleniter igentagende sin forhen gjorte benægtelse og påstår, citanten efter loven bør bevise sin krav. Hans Fogh overlod den ting til dommerens lovforsvarlige behandling. Sagen optaget til doms afsigt.


 

fol. 488:

Sr. Peder Frederiksen fra Endrupholm producerede en stævning. Ingen af de stævnede mødte undtagen Niels Hansen fra Gørklint, som betalte det på sin landgilde for 1745 resterende 10 slettedaler og derhos erklærede, at hvad sig den fordring er angående, som Jens Bennedsen eller fader i Rovedhøje(?) har at fordre hos bem.te Niels Gørklint eller søn Peder Nielsen, som er hos faderen, da tilstod han på egne og søns vegne skyldig at være til Jens Bennedsen eller fader 2 rdl. 3 mk., hvilke penge Niels Hansen her inden retten tilpligter sig at betale til ridefoged sr. Peder Frederiksen førstkommende Langfredag eller og i vidrig fald dom at lide. Fredriksen var fornøjet med Niels Hansens gjorte deklaration med reservation, at ifald han ikke efterkommer sit løfte, da videre at stande til rette. De øvrige indstævnede blev lovdaget til 17/3.

AO2 487:

Stævningen til en del Endrupholm bønder formedelst resterende landgilde for 1745, bl.a. Niels Hansen af Gørklint i Holsted sogn, som indstævnes både for landgilderestance og for skyldig værende penge til Jens Bennedsen.


 

Torsdagen den 10. marts 1746:

Fra Jens Termannsen i Ribe hidsendt et missive, at han tillader, at de som den saggivne fordring har modsagt, at gøre deres saligheds benægtelsesed. Hvor da fremkom Thomas Hansen af Plovstrup ... [=> fol. 489] som aflagde ed på, at han intet skyldtge Jens Termannsen. Sagen optaget til dom.


 

AO2 488:

Torsdagen den 17. marts 1746:

For retten mødte sr. Lorentz Nissen fra Estrup, som producerede en stævning af 8. marts (fol. 492). Herimod fremstod Niels Ebbesen af Keldbjerg med en skriftlig protest og demonstration (fol. 493). Hernæst mødte på Niels Ebbesens vegne sr. Nicolaj Johan Ravn af Skærbæk mølle. Han nævner nogle langt hårdere beskyldninger; datoen 3. marts nævnes; (det drejer sig vist om en stævning, som er blevet trukket tilbage), konkluderer: 1) at alle citantens vidners afhørelse efter lovens pag. 111 et 112 art. 21 (DL 1-13-21) er og vil blive ham til ... nytte, men mere imod end med; thi han har dermed platud tilstået hans urigtige intention og særdeles inclination til trættekærhed. Ja end mere 2) ikke alene ... ... ... min principal men endog de indstævnede 18 vidner ... til ting uden enten at vedkende sig sagen eller lade sit extraherede stævnemål i retten hæfte; følgelig ... er han ikke alene skyldig efter lovens pag. 45 et 46 art 32 (DL 1-4-32) at betale min principal al beviselig kost og tæring såvel som at have tabt sin sag, for så vidt samme stævning concernerer og indeholder, men endog efter forordningen af 3. marts 1742 7. post betale til justitskassen 2 lod sølv og lige så meget til hver af de 18 indstævnede vidnespersoner, før end ham tillades efter nyt stævnemål vidner at lade føre. Og ligesom ommeldte forordnings allegerede 7. post befaler slig kendelses uopholdelige afsigt og execution, så urgerer og påstår jeg i denne dag (sag?) herpå rettens lov- og forordningsmæssig forsvarlig kendelse. Fremdeles 2) beråber jeg mig på min principals vegne såvel på den til idag 14 dage som idag extraherede stævnemål, hvoraf ligger klart, at såvel min principal som hustru for sigtelse og saggivelse samt beskyldninger at tiltales er stævnet. Thi lad være, at min principal for slige [=> AO2 489] beskyldninger i stævning alene er benævnt, så er det jo udisputerligt, at hans hustru og dermed er indbegreben og ikke som et vidne er at considerere; raison: den formente omtvistede ko er jo lige så vel af min principals hustru som min principal selv; thi den var jo et fælles ejendom og følgelig ikke kunne  sælges uden hendes vilje, vidskab og tilladelse, ja tilhørte min principalinde ikke lige så vel sin del i samme ko som min principal og følgelig tillige med min principal er fællig sælger, ligesom hun og ikke alene er og lbør anses som den, der er imliceret i sagen, men endog som den, sagen egentl. angår. Thi som hun ejede koen lige så vel som hendes mand, så gælder jo og sagen hende an og angår såvel hendes gods som og ære i henseende til de f...gerede beskyldninger; per konsekvens er hu ikke skyldig til at vidne i hendes egen sag og ikke heller som et vidne kan considereres eller anses, men tillige efter lven som en saggiven og beskyldt person er at anse, følgelig hverken bør eller kan nogen vidner efter dette idag producerede og hæftede stævnemål antages eller afhøres imod lovenn pag. 29 et 30 art 1 (DL 1-3-1). Thi et er at stævnes som et vidne og et andet at anhøre vidner, hvilke 2 parter aldeles ingen connexcion med hinanden, men er at considerere som 2 stridende parter. Thi påstår jeg nomine principalum, at citanten med sit ulovgrundede stævnemål bør afvises som ulovl., tilmed ikke alene efter loven pag. 45 et 46 art 32 (DL 1-4-32) betaler min principal denne tingrejses omkostning, men endog for hans strafværdige ... .... til hustitskassen 2 lod sølv og lige så meget til hver af de til idag indstævnede vidnespersoner. Endelig og til slutning 3) indstilles til rettens skønsomhed og lovforsvrlige behandling, om ... vidners afhør i denne sag kan foretages, så længe det høje herskab til Estrup ikke lovl. er stævnet eller kaldet, allerhelst sagen angår forn.te høje herskabs bortdøde creaturer på Estrup og følgelig således herskabets gods sagen angælder og consernerer, og endnskønt herimod måtte opponeres, at deres fuldmægtig er stævnet, så svares, at ligesom det bekendt er, at merbem.te høje herskab ikke har betroet fuldmægtigen at udforpagte Estrup, men at derimod forpagtningen er slttet af generalen selv og i hans egne navn, så følger og deraf, at fuldmægtigen i denne sag ikke er tilladt eller magt given at agnoscere nogen saggivelse, men at deimod det høje herskab til Estrup som angældende derimod lovl. bør kaldes og stævnes, hvilket alt indstilles til rettens skønsomhed og behandling, således som de på tid og sted [=> fol. 491] agter at forsvare. Hvorpå og i alt så vel som Niels Keldbjergs idag under egen hånd indleverede protest og demonstration Ravn udbad sig rettens lovforsvarlige kendelse. - - Lorentz Nissen som ikke med liden forundring havde afhørt så vel Niels Keldbjergs som advokat mons. Ravns overflødige og vidtløftige skriftl. og mundtl. tilførte, holdt det så ufornøden som uvedkommende at indlade sig med besvarelse over alle disse fremsatte protester og sagen uvedkommende ventilationer. Thi om sligt skulle foretages, ville dertil udfordres så tilstrækkelig en tid, som denne dags lys ikke kunn tilstå. Men som alle disse ting for..... hverken consernerer sagen ej heller har nogen bifald af det extraherede lovl. stævnemål, så ville Lorentz Nissen denne sinde alene blive ved sin sag, til hvilken stævnemålet hensigter, og hvad resten angår, skulle herefter  ved tid og sted, så vidt meriterer, nyde besvarelse. Imidlertid begærede Nissen, dommeren ville se sagen fremmet og alle unyttige og uvedkommende ting tilsidesat, venter så sine vidner påråbt at fremkomme til forhør. - - Ravn næst at inherere sit forrige og vartede og påstod rettens bifald på de indvendte protester, allerhelst hverken modparten eller fuldmægtigen mons. Fogh derimod med allerringeste skin af ret har kunnet indvende et eneste ord, men sammes lovfunderede rigtighed per silentium har tilstået, ligesom det og overalt og af alle love og retter er bekendt, at enhver ubekendt sagsøger bør legitimere sin person og vise, om han er det, som han sig angiver for, før end ham kan tillades at føre en fattig trælbonde i proces og pengespilde, og det som så meget som sagens omgang hidindtil viser sin lovstridighed i sig selv, det og ingenlunde er lovforsvarligt at føre vidnere mod ustævnede personer, såsom det høje herskab til Estrup, hvis bortdøde kreaturer sagen egentl. angølder og ligesom højbemeldte høje herskabs fuldmægtig mr. Gydesen her for retten er til stede, så tvivles ikke på, at han jo i dette fald observerr sin høje herskabs jural således som han agter og vil være ansvarlig. Hvornæst Niels Ebbesens hustru som angældende imod vidner at anhøre ikke heller er kaldet eller stævnet. Sluttel. urgerer Ravn endnu som før rettens kendelse. -- Lorentz Nissen for ikke at tage del i ulovskikkede proceurer ville alene forblive ved sin forrige og om fuldmægtigen på Estrup fandt nødig noget på sit høje herskabs vegne at indvende, så remitteres samme til hans besvarelse, efferdi han for retten var til stede. - Sr. Gydesen fremstod for retten, som erklærede, at han intet imod det udstedte og idag producerede stævnemål haver at indvende, men skulle noget under agen indløåbe, som hans høje herskab kunne angå, skulle han ... vedbørlig deres tarv observere; ville ellers [=> AO2 490] og ... have declareret, at Gydesen så Lorentz Nissen og hans fader Claus Nissen som forpagter på Estrup. - Sr. Ravn ... ... herpå, at han anså mons. Gydesens gjorte  declaration, i særdeleshed den ... retstridig imod loven lige så gyldig og troværdig som Lorentz Nissen at være forpagter på Estrup, så længe han ikke legitimerer sin person med sådan fuldmagt, allerhelst det synes noget urimeligt, at en fuldmægtig skulle have magt til enten at bortgive eller erklære sin høje herskabs ... ... ... ... erklære den som forpagter, han aldrig kan bevise af sit herskab som forpagter at være antagen ... ... ... at ham er magt given til at gøre til forpagter, vhem ham lyster ... ... ... - Sr. Gydesen alene bevblev lsit forrige, og hvem som ikke vil tro hans gjorte declaration, tilkommerr det dem aldernedes at bevise. - Lorentz Nissen bad endnu som forhen, dommerenville efter sin embeds pligt og hans maj.ts allernådigste lovs befaling se alle disse hidindtil protokollen tilførte unyttige ventilationer hæmmet med sin lovforsvarlig kendelse, på det citantens her idag indstævnede vidner måtte blive til examen fremkaldt. - Sr. Ravn på mons. Gydesens tilførte, at han efter loven og den almindelige ret er skyldig til at legitimere sig med fuldmagt fra sit høje herskab til den idag af ham formentlig sit høje herskab til  præjudice gjorte declaration, ligeom og Lorentz Nissen skyldig er at producere sin forpagtningskontrakt for at vise, om han og er den, som han sig angiver for, før end som helst ham kan tillades i en sådan qvalitet imod nogen at rejse sag; thi lige så lidet somnogen ubekendt person kanadmitteres til vidne imod loven pag. 105 art. 5 (DL 1-13-5), således formodes og, at en ubekendt under navn af forpagter må føre vidner imod enbohæftig mand; imodlertid submitterede Ravn sig retten såvel i dette som forhen tilførte. - Lorentz Nissen måtte med forundring fornemme, det han af mons. Ravn nu er bleven så ubekendt, eftersom Lorentz Nissen ikke rettere vidste, end at han i mange år har haft den ære af mons. Ravns kendskab, ellers var det ej alene alle tingsøgere noksom vitterlig, men endog det helle herreds beboere og ventelig flere bekendt, at Lorentz Nissen er bosiddende i husholdning på Estrupgård som forpagter, hvorimod(?) mons. Ravn nu agter at godtgøre, det Lorentz Nissen kan(?) abses som ubekendt, det overlades alle retsindige, og særdeles denne respektive ret, at påskønne. Beder endnu som forhen at måtte nyde rettens assistance til hans sags fremme og reserverer sig sin lovlige indsigelse til sine tider og steder for alle herimod brugte ulovskikkede modsigelser. - Ravn svarede kortelig, at dersom [=> fol. 492] han .. ... haft legitimeret sig med sin forpagtningskontrakt, havde den dispute forlængst ikke alene været afgjort, men endog derved sparet protokollens fylde med hans unyttige og utidige og for luft og vind opstyltede proceduremåde, så han selv er skyldig og årsagsmand i det han ubillig tillægger andre, hvilket man dog reserverer på tid og sted at begå efter meriter, og til slutning inhererer priori. - Retten ville fornemme hos hans excellence Scholtens fjuldmægtig mr. Gydesen, enten Lorentz Nissen eller fader eller og de begge har Estrupgård i forpagtning, hvorpå han sin rene svar haver i protokollen at tilføre til rettens nærmere efterrretning ved denne æskende interlocutories afsigelse. - Gydesen ligesom forhen erklærede, at han anså Lorentz Nissen og fader som forpagter på Estrup, forstod derved, at de virkelig med hverandre udi forpagtningen er interesseret. - I anledning af mr. Gydesens tilførte erindrede Ravn retten at observere af den gjorte declaration, at hanvel tilstår Lorentz Nissen med faderen er interesseret, men ikke, at han er virkelig forpagter og med det høje herskab til Estrup har sluttet og uderskreven forpagtningskontrakten, følgelig er hgan skyldig at producere og fremvise sin forpagtningskontrakt, om han og er den mand, han angiver sig for eller ikke. - Retten resolverede, at siden den af sr. Lorentz Nissen på Estrup udtagne stævnemål lovl. er forkyndt for alle de deri benævnte, som sammes edel. påskrift og afhjemling udviser, hvori også hans excellence von Scholtens på Estrupgård holdende fuldmægtig er indkaldet for sin høje principals ret at observere, altså blev samme stævning ved magt kendt. Hvorefter retten ikke så efter mr. Ravns og Niels Ebbesens tilførte protester at kunne nægte mr. Nissens indstævnede vidners førelse. Hvad angår den af mr. Lorentz Nissen æskende forpagtningskontrakt, sa siden hans excell. von Scholten fuldmægtige tilstår, det Lorentz Nissen med hans fader i forpagtning er interesseret, så så retten ikke for det første ved dette tingsvidnes førelse at kunne pålægge ham sig med forpagtningskontrakten at legitimere, siden loven allernådigst tillader enhver, der formener sig forurettet, at føre vidner. Og siden deet nu er aften og ej længere i protokollen kan ses at skrive, så ingen vidner i aften kan blive afhørt, altså blev samtl. indstævnede vidner efter stævnemålets formelding forelagt under faldsmåls straf tuk til idag 14 dage d. 31/3. [=> AO2 491] Niels Ebbesen begærede ved udtog beskrevet alt, hvis idag passeret er, hvilket og rettentillod undtzgen den ergangned kendelse efter forordningen.


 

AO2 491:

Ekstrakt af tingprotokollen: Opsættelse af Endrupholms sag ctr. debitorer.


 

Rettens stævning af Niels Ebbesen i Keldbjerg: Lorentz Nisse, forpagter på Estrup, andrager, hvorledes han imellem næst forevigte nytår og Helligtrekongersdag, da han aldeles ingen smitsom sygdom vidste eller skulle have formeret sig befrygtede iblandt Niels Ebbesens hornkvæg i Keldbjerg at være, afkøbte bem.te Niels Ebbesen en ko, som blev ført til Estrupgård, hvor den 5-6 dage derefter blev befunden syg og bortdøde, efter alles visse formodning, at den iblandt hornkvæget grasserende smitsomme syge, hvorpå al Estrupgårds besætning af hornkvæg straxen af denne landfordærvelige sygdom blev anstukken og som desværre bekendt e, så næsgen bortdød, og da det ligeledes er bekendt, at al fornævnte Niels Ebbesens hornkvæg, ungefær ved omrørte tid af denne fæsyge skal være bortdød, så roullerer der og hos folk sådan  rygte, ligesom der iblandt Niels Ebbensens hornkvæg skulle og været for (før?) mærket denne smitsomme syge at have ytret sig /: men ingen unden Keldbjerggård eller ... nogle særdeles bekendt :/ før end Lorentz Nissen købte fornævnte ko, med hvilken der menes sygdommen at være påført Estrupgårds besætning. Dette årsager citanten at lade føre vidner, dels for at ligge sit høje herskab for ønje, at ingen sygdom iblandt Niels Ebbesens kreaturer var bekendt eller åbenbar, da merbemeldte ko af ham blev købt, dels og for at få at vide, om den nu roullerende rygte om Niels Ebbesens [=> fol. 493] kreaturers sygdom, før end han solgte omrørte ko til citanten, medfører sandhed eller ikke etc. Thi stævnes merbemeldte Niels Ebbesen at anhøre vidner (m.m). Som vidner stævnes Ebbe Laursen og hustru, Niels Ebbesens hustru, Hans Ulf den ældre og Hans Ulv den yngre af Asserbøl, Jørgen Jensen og hustru samt Nis Jepsen af Vejen, Niels Knudsen og Stephan Nielsen af Drostrup, Knud Pedersen og Jakob Iversen af Vittrup, Anders Snedker, Laust Henriksen og Anders Nielsen af Nyby, item Christen Andersen og hustru af Nordenskov samt Christen Rytter af Gerndrup. Stævningen anmeldes også for det høje herskab til Estrup deres derværende fuldmægtig Lauritz Gydesen.

fol. 493:

Niels Ebbesens indlæg: Af et d. 8. marts af den såkaldte forpagter på Estrup extraherede stævnemål erfarer jeg, hvorledes han under påskud af en mig afkøbt og endnu ubetalt ko formedelst vidners afhør søger ligesom at ville påbyrde mig mistanke både at have været årsag til al den ulykke, som er sket formedelst sygdommen imellem hornkvæget på Estrupgård, som og til den skete skade at være og blive ansvarlig. Men som hverken min ære, lempe eller formue kan tåle at tage imod så hårde, vrange og urigtige fingerede mistænkeligheder, så finder jeg mig beføjet af forn.te citant og sig såkaldede Estrup forpagter Lorentz Nissen, før end jeg skyldig kan findes, mig med ham i dette intenderende søgsmål at indlade, efter loven og den almindelige ret først og frem mest at æske og påstå, såsom jeg og herved og kraft dette æsker og påstår, 1) at han sig som navngiven forpagter bør legitimere sin person ad causam og som [=> AO2 492] forpagter. Thi jeg har vel hørt, at hans fader er forpagter og ikke han, men at han derimod ripper og rejser imellem Nybøl i Holsten og Estrup og snart på det ene og snart på deet andet sted uden at have nogen vis bopæl; tilmed 2) at han dernæst i henseende til de ved dette søgsmål mig påbyrdede hårde og ... ... mistænkeligheder, siden han som forpagter /: om han ellers som forpoagter kan gelitimere sin person :/ ventelig har måttet stille kaution for hvis ham på Estrup kan være betroet og følgelig her i Jylland, så vidt bekendt er, ejer lidet mere, om ikke så meget mindre som dette kan være, bør stille mig nøjagtig kaution for sagen med hvis deraf dependerer og kan flyde, førend ham kan tillades nogen sag imod mig a rejse eller begynde. Hvornæst ligesom jeg ikke nægter, at jeg jo imellem sidst afvigte nytår og Helligtrekongersdag har solgt til citanten som den, jeg ifølge forordningen siden han gav sig navn af forpagter efter min enfoldige formening havde frihed at sælge til, da mig vitterlig ikke var eller havde været nogen smitsom sygdom imellem mit kvæg, en ko, ligesom den og var frisk og sund, da den fra min stald udkom. Så følger deraf, 3) at citanten før end han den forestævnede bevis kan føre og fremme, bør bevise, som herved i allerkraftigste måder påstås, 1) om det og er den selvsamme ko, han mig afkøbte, han har bragt til Estrup, og om samme først med sygdommen er blevet befængt, 2) om i så fald den på nogen inficerte steder imellem mit og Estrup på vejen kan rværet eller og 3) ikke i folks hænder, som med det syge og inficerte kvæg har omgåets, handlet eller vandlet, og endelig 4) om nogen(?) før end sidst afvigte nytårsdag har været imellem Estrup, som enten med det inficerte kvæg har omgåets eller marchanderet, allerhelst det såvel af de mange kgl. allernådigstge anordninger og befalingeer ang. sygdommen imellem hornkvæget som en og anden ... ... ... ... efterretning er bekendt, hvorledes mange steder med fæsygdommen er blevet befængt af de, som enten med dert syge kvæg har omgåets eller marchanderet og tid efter anden faret fra et befængt, usund sted til et ubefængt eller uinficeret sted og ligesom da, 5) at ingen mere har omgåets, handlet eller vandlet med det syge og inficerede kvæg end min contrapart Lorentz Nissen og det om så meget mere 6) som det bekendt er, at kvæget på Nybøl næsten 2 gange er uddød og han somme tider 2 gange i hver uge rejser imellem bem.te Nybøl og Estrup og såvel med det syge kvæg op fornævnte Nybøl har omgåets som med de deraf dragede huder marchanderet, ja endog 7) her i landet på adskillige steder og tildels på de inficerte steder, og det især, andre steder ej at berøre, i Maltbæk og Gesten, hvor sygdommen allerstærkest har grasseret, har købt en stor mængte af kvæg såvel af køer som anden slags, og monne han ikke have henbragt og indstaldet alt dette på Estrupgård, thi hvor er det ellers af bleven, og til hvem har han afhændet det. Så længe han ikke beviser, at han det lovl. af landet har udført, som herved påståes, [=> fol. 494] og som denne hans omgang af alle og ehver er åbenbar og bekendt, så begriber jeg ikke, hvorledes min eneste uskyldige ko, der måske aldrig har set Estrup, skal bære skylden for så mange, eller hvad hensigt citanten dermed han have uden formentlig enten at beholde den ubetalt, som er rimeligt(?) nok, siden han endnu tilbageholder betalingen, eller og under en vrang og urigtig prætest for det høje herskab til Estrup ved samme besmykke hans lovstridige og imod de kgl. allernådigst ergangne anordninger og befalinger højstridende omgang og marchandi med dette syge og inficerte kvæg såvel på før ommeldte som andre steder ... ... ... at tilstille ventelig fordi han har fået godt køb eller og aldrig agter at betale det, og taget hvad tour ham lystede og derimod tilladt urigtig og vrangeligt at tillægge eller pådigte mig så hårde og utålelige beskyldninger og mistænkeligheder, da han efter slige omstændigheder ikke uventelig selv såvel både har tilbragt Estrup som mit kvgsygdommen og derfor bør være ansvarlig og stande til rette. Ihvorvel jeg beskylder ham ikke videre end hans omgang imod de kgl. allernådigstge anordninger og befalinger angående grasserende fæsyge både er stridende og højstmistænkelige, ja Gud ved, om der er ikke lige så mange sønder- som nørpå, der må sukke over denne hans omgang, hvorfor og efter hvilken beskaffenhed jeg ydmygst beder og påstår, at Deres velædelhed tilfinder citanten ikke alene at legitimere sin person som forpagter, men endog for sagen at stille mig nøjagtig kaution, tilmed at han først og fremmest bør vedbringe de ham herudinden opponerede beviser, forinden ham kan tillades nogen sag imod mig at rejse eller fremme. I vidrig fald jeg protesterer solemniter og reserverer ikke alene reservanda sub loco et tempore, men endog ved modbeviser at bringe for lyset det, som citanten nødig vil have og han nu skjuler i mørket. Sluttel. forbeholder jeg mig immediate hos Deres kgl. maj.ts ag gøre allerunderdanigst ansøgning og føre klaremål, om denne citantens ommeldte omgang er eller har været tilladelig eller ikke, og om han ikke efter anførte beskaffenhed bør skyldig at væte at restituere mig mit bortdøde kvæg, allerhelst jeg vidste af ingen smitsom sygdom mellem mit kvæg enten at være eller at have været, før end citanten der både havde omgåets og handlet med det syge og inficerte kvæg, så og med de deraf dragede huder marchanderet, kom i min stald og imellem mit kvæg, da det og ikke varede mange dage derefter, før end den fordærvelige grasserende fæsyge og indfandt sig mellem mit kvæg således, at det udi en hast derefter bortstyrtede. I håb at reddes med retten udi dette mit begærte forbliver jeg med al veneration velædle højstærede hr. herredsfogeds ydmyge tjener Niels Ebbesen.


 

fol. 494:

Torsdagen den 24. marts 1746:

AO2 493:

Sentence: Det er af denne domsakt at se og fornemme, at Jens Mortensen i Sekær ej alene lovligt har ladet indstævne Eske Andesen i Gettrup, Anders Tøgersen i Nørre Holsted, Søren Pedersen Olling i Åtte, Rasmus Andersen i Astofte, Anders Rasmussens hustru Lucie ibm. og Jørgen Mortensen i Jernvedlund for hvis enhver [=> fol. 495] af dem til ham kan være skyldig bleven, men endog (lovdag og opsættelse). Under sagens videre drift har Eske Andersen i Gettrup i mindelighed affunden sig med citanten i Åstrup præstegård den 9. febr., hvorfor han og for videre søgsmål i denne sag frifindes. Ligeledes har Anders Rasmussens hustru Lucie i Astofte betalt hvis hun var stævnet for, hvorfor hun og hermed frifindes. Hvad den fordring neml. angår, som citanten siger sig at have til gode hos Rasmus Andersen i Astofte formedelst et for ham indgangen forløfte til Eske Andersen i Gettrup, som han og siger til ham at have betalt, da efterdi citanten Jens Mortensen ikke har ført ringeste bevis om, slig caution for Rasmus Andersen af ham er sket, så bliver fornævnte Rasmus Andersen herved i alle måder for Jens Mortensens tiltale og sigtelse frifunden. Men Søren Pedersen Olling i Åtte, som ikke er mødt i retten og har benægtet de 8 rdl. 1 mk., som han er skyldig for et ,par citanten afkøbte stude og Jørgen Mortensen i Jernvedlund, som selv er mødt i retten og tilstanden sin debet 4 slettedlr., men ikke til opsættelsens tid præsteret den belovede caution, bliver pligtig og bør betale forbem.te saggivne og uimodsagtge debet tillige med tre mark danske pro persona i processens omkostning. Alt inden femten dage (etc.).


 

fol. 495:

Torsdagen den 31. marts 1746:

Lorentz Nissen fra Estrup producerede forelæggelse (fol. 498). Begærede sine vidner til forhør. Samtlige vidner mødte undtagen Niels Ebbesens hustru og Ebbe Laursen og hustru i Keldbjerg så vel som en af citanten frafalden vidne Niels Knudsen af Drostrup. - Prokuratpor Nicolaj Johan Ravn mødte for Niels Ebbesen; inhererede sine protester. Gav retten til kende, hvorledes det idag producerede forelæggelse vigure ... 1: afvigte overgår dags dato vedkommende først er bleven [=> AO2 494] insinueret, og ligesom loven pag. .. art. .. item pag. 106 art 7 befaler, at forelæggelse eller lovdag bør gives på 14 dage, så befaler og forordningen af 3. marts 1741 2. og 3. post /: hvorved Ravn erindrer, at forelæggelse som spargeres først sidst afvigte mandag er tagen beskreven; (kræver at visse stævningsmænd skal betale 2 lod sølv til justitskassen, og at forelæggelsen kendes ugyldig m.m.) - Lorentz Nissen refererede sig til sin forrige begæring. Hvad angår forelæggelsens forkynbdelse, da som Lorentz Nissen med lovlig 8 dages varsel here til tinget idag 14 dage havde indstævnet en del vidner, vidnerne også i følge af stævnemålet her for retten var mødt, som selv opsættelse og forelæggelse og over alt er den for vidnerne 3 dage forhen bekendt, som Lorentz Nissen formente var betimelig efter rettens ham forelæggelse pålagt forkyndelse. Skulle der da være begået nogen forseelse, så erklærer Nissen, at sådant er sket af en uvidenhed og derfor til de udeblevne 3 vidner ifølge af forordnignen af 3/3 1741 den 3. post er ny forelæggelse begærende, men forhåbede, at de idag tilstedeværende vidner måte blive accepteret til forhør. - Ravn på ridefogedens mr. Gydesens på Estrup på Lorentz Nissens vegne tilførte regiterede kortel., at han hverken kunne forstå eller begribe, hvorledes mr. Gydesen som den, der på sit høje herskabs vegne er stævnet og saggivet for at observere sit herskabs tarv, vil agere procurator for Lorentz Nissen, som er et kendel. mærke, at de både eer interesseret og i fællig med hinanden med deres købmandskab, men dette må være ihvordant det er, som reserveres til tid og sted, videre at demonstrere og forklare. Så dog i henseeende at en del af mons. Gydesens tilførte strider direkte imod sandhed, [=> fol. 496] finder Ravn sig beføjet ifølge det kgl. allernådigste rescript af dato Fredensborg d. 31. okt. 17..., som her ved retten d. 20. nov. derefter er publiceret, at urgere, æske og påstå, det mons. Gydesen som procurator ikke alene med stedets høje øvrigheds autorisation bør legitimere sin person, men endog at justere, at han af sit høje herskab er befuldmægtiget at agere sag for de, som har saggivet merbemeldte hans høje herskab eller ham på herskabets vegne og i mangel af alt sligt at protestere påstår Ravn, at hvis mons. Gydesen på Lorentz Nissens vegne har ladet protokollere, ikke alene efter allerhøjste mentionerede rescript bør annulleres, men endog at han for hans strafværdige ophold og illution(?) mod retten og vederparten bør anses med tilstrækkelig mulkt til justiskassen, hvorpå Ravn inhererer sit forrige og submitterer sig rettens kendelse. - Lauritz Gydesen, som på sit herskabs vegne vr til stede, som kunne ikke andet end forvundrer sig over, at mr. Ravn vil kalde Gydesen procurator på Lorentz Nissens vegne, i henseende Lorentz Nissen er selv personel her for retten til stede, og er hans egne ord, og ikke Gydesens, som protokollen er tilført; og endnu mere måtte forvundre sig, at Ravn deraf uddrager dette, at Lorentz Nissen og Gydesen er udi købmandskab ineresseret, formedelst det som Lorentz Nissens forelæggelse angående protokollen har ladet tilføre, og om det end så var, at de udi købmandskab med hverandre var intereseret, så kunne det vel give sr. Ravn lige meget, thi det er fornøden at der nu igen besætning til Estrupgård skal indkøbes, som tilkommer Gydesen på sit høje herskabs vegne og forpagteren Lorentz Nissen derved at være overværende. Resten af mr. Ravns tilførte holdt Gudesen ufornøden at besvare. - Ravn krævede såvel retten som de 8 mænd til vidner, at alt hvis idag på Lorentz Nissens vegne er tilført, er sket ord fra ord af mr. Gydesen og ikke af Lorentz Nissen, følgelig er påstanden rigtig og ... ... ... ... proforma indkaldelse, Lorentz Nissen har ladet gøre på herskabets vegne til mr. Gydesen, siden det er særdeles forvunderligt, at den stævnte som mons. Gydesen vil agere actor eller actors procurator og ikke som en stævnet mand observere hans herskabs jura, men imod samme vil excipere. Thi lad være, Lorentz Nissen er selv for retten til stede, så har han dog ikke selv nævnt eller talt et eneste ord af alt, hvis mr. Gydesen på hans vegne protokollen er blevet tilført; udbad sig rettens kendelse. - Lorentz Nissen begærede rettens assistance til at føre vidner. - Dommeren , som af den producerede forelæggelses påskrift af 29. marts måtte fornemme, at forelæggelsen ej betimelig for vidnerne er ankyndiget, fandt sig beføjet i anledning allernådigste forordning af 3. marts 1741 dens 3. post at tildømme sr. Lorentz Nissen strax til justitskassen at betale to lod sølv, forinden hammen efter begæring nye forelæggelse til de udeblevne vidner kunne meddeles. Hvad sig de idag såvel som idag 14 dage tilstedeværende vidner er angående, da admitteres de til examen. Sluttel. [=> AO2 495] vil retten i loven og allegerede forordnings anledning alvorlig have parterne erindret .og pålagt, at de indeholder sig fra sagen uvedkommende vidtløftigheder, hvorved alene realiteten i sagen forbigåes og vidnerne derved bliver tilbageholdt, hvorfor parterne på korteste måde befordrer vidnernes førelse, såfremt den strafskyldige ej i tiden med vedbørl. mulkt for unødig ophold vil vente sig at blive anset. - Ravn på hans principals vegne reserverede conpentencia og erklærede ikke alene den idag 14 dage og idag afsagte kendelse på tid og sted vedbørl. at påanke og til den ende begærede beskreven, hvis passeret er, og var villig efter forordningen såvel at erlægge det erfordrende stemplet papirs betaling så vel som skrivergebyr, dog ifald og imod forhåbning retten imod de indvendte protester skulle lade vidner sin fremgang, erklærer han ingen videre indladelse, men protesterer solleniter imod al præjudice og om ikke aleneste at forebygge, at hans principal ved sådan intenderende vidners førelse ikke alt for meget skal præjudiceres, dog med protest, at sligt ikke til foromrørte kendelses afsigt påanke skal være, blive eller komme til nogen præjudice, overgav i retten sine forfattede skrifrlige artikuler dat. Gørding-Malt herredsting den dags dato, som han forhåbede, retten, siden vidnerne efter forordningen med ingen anden har at handle, således under den formente examen vil observere til vidnernes ..., som han lov- og forordningsmæssigt agter at forsvare, siden man imod de indvendte protester sig her ej videre kan eller bør indlade. Disse forn.te articuler lyder folio 498. - Retten bevilgede mr. Ravn udtog af, hvis passeret er, kendelsen undtagen, som ej forinden tingsvidnets ... i forordningens anledning bør gøves beskreven. Hernæst Lorentz Nissen producerede sine skriftlige quæstioner til vidnerne (fol. 489). - Hvor da fremstod

1. vidne, Jørgen Jensen af Vejen:

  1. ja.
  2. Niels Ebbesen lovede at levere ham den i Gammelby.
  3. Niels Ebbesen kom til ham og sagde, han havde nok forregnet sig noget med kvien, at den ikke just skulle bære til den tid, han havde sagt, hvortil vidnets hustru svarede, det var ligemeget, de ville nok have den, endskønt den kom noget sildere. Lidet derefter sagde Niels Ebbesen, at kvien var bleven noget syg og tyk dervedl og mente, det var af blodet, hvorfor han havde skåret den, og derhos sagde, at den kiærte sig, åd og drak. Hvilket passerede aftenen før Nytårsdag næst afvigt. Men enten det var af nogen smitsom syge eller ikke, at samme ko var syg, vidste vidnet ikke, siden den var frisk og sund 3 dage før nytårsaften, da han købte den.
  4. Niels Ebbesen havde vel sagt, at vidnet [=> fol. 497] (ej?) skulle udsprede nogen rygte om, at bem.te kvie havde været syg, på det at folk ej deraf skulle fatte tanke, at sygdommen var i hans gård, og derfor sky hans hus; men langt fra at vidnet kan sige eller ved, at der vqar nogen smitte i Niels Ebbesens gård, og mindre, at Niels Ebbesen tilstod, at der var eller havde vret nogen smitsom sygdom i hans gård eller imellem hans kvæg, og ydermere erklærede vidnet, at Niels Ebbesen sagde, at han i det første år ej havde haft et sygt høved i sin gård før denne kvie, han havde skåret for blodet, som igen var kommen til rette.
  5. Niels Ebbesen havde lovet at skikke vidnet bud på Nytårsdag middagen om at afhente bem.te kvie; men der kom ingen bud.
  6. Vidnet hørte ej før længe derefter, at Niels Ebbesens kvæg var dd, men hvor kort eller længe derefter kunne han ikke erindre.

Hvornæst contracitantens spørgsmål for vidnet blev oplæst, men vidste intet derom at forklare.

2. vidne, Kirsten Knudsdatter ibm.

1-2: vidste vidnet intet af.
3-4: ligesom første vidne med tillæg, at Niels Ebbesen sagde, at kvien rystede.
5-6: som første vidne.

På contrapartens spørgsmål vidste vidnet intet om

3. vidne, Stephan Nielsen af Drostrup:

  1. ja.
  2. vidste intet af.
  3. vidste ligeledes intet af.
  4. ej heller.

På citantens contraquæstioner: vidste intet af.

4. vidne, Hans Pedersen Ulf den ældre,
5. vidne, Hans Pedersen Ulf den yngre af Asserbøl:

  1. ja, men enten der var den første eller anden søndag efter Helligtrekongersdag at svaghed betyndte først ved Niels Ebbesen, det vidste de ikke.
  2. de har vel hørt det, men kan ikke erindre dagen.
  3. de vidste ikke, der var noget sygt ellr død før omvundne tid.

På contrapartens quæstioner kunne vidnerne ingen forklaring gøre.

6. vidne, Christen Andersen af Nordenskov og
7. vidne, Karen Henriksdatter fra ibm.

  1. ja.
  2. vidste intet derom, men forklarede, at det første, de hørte der var svaghed blandt Niels Ebbesens kreaturer var næst og første mandag før den af hans kgl. maj. anordnede bods- og bededag for den mellem hornkvæget grasserende svaghed var ansat. Videre forklarede vidnerne, at de høbte og bekom en stud af Niels Ebbesen i Keldbjerg sidst afvigte nytårsmorgen, som blev henbragt og opsat blandt deres kreturer, som endnu er friske og sunde, og efter en 8-9 dages forløb derefter slagtede samme, da den var frisk og sund, ... hverken indvortes ellr udvortes var at se og finde nogen smitsom tegn elle sygdoms kendemærke.
  3. vidste vidnerne intet om.

På contracitantens [=> AO2 496] quæstioner kunne vidnerene ingen forklaring gøre.

Lorentz Nissen erklærede at frafalde de øvrige indstævnede vidner, siden han fornam, de ikke vidste noget til sagens oplysning, undtagen Niels Ebbesens hustru og hans forældre, som han begærede til idag 14 dage lovdaget. - På Niels Ebbesens vegne blev til rettens nøjere ... judicateur den idag 14 dage indvenddte protest og til dessens grund i særdeleshed lovens pag 29 art 1 (DL 1-4-1), som med reservation af sin forhen indvendte protester og påstand til rettens lovforsvarl. behandling på tid og sted erindre. - Lorentz Nissen endnu begrede, at de 3 idag udeblevne vidner, nemlig Niels Ebbesens hustru og hans forældre i Keldbjerg måtte af retten forelægges under fals straf her i retten personl. at møde til idag 14 dage. - Retten i anledn. af mons. Ravns protest så ikke lovforsvarligt at tildømme hende at vidne i egen sag, hel,st så mange andre vidner af citanten er indstævnet og en del allerede er frafalden. .Thi som hun er en ejer af den halve bo, er hun jo lige så vel participeret i den halve bo som manden og altså måtte vidne i egen sag. Hvorfor hun fritages. - Siden sr. Lorentz Nissen har efter forordningens tilhold har eerlagt en en rdl. bøder til justitskassen, formedelst han har ladet forsømt forelæggelse betimeligt at forkynde, så bliver ham herved i forordningens tilhold ny forelæggelse forundt til Ebbe Laursen og hustru Maren Sørensdatter, som under falsmåls straf forelægges til idag 14 dage d. 14/4.

fol. 498:

Sagen Lorentz Nissen ctr. Niels Ebbesen, forelæggelsen. (De stævnes til den 31/3; men stævningsmændene har først stævnet den 29. marts.).

De her foran citerede quæstioner:

(Prokurator Ravns spørgsmål:). Articuler, som dommeren ville erindre udi sagen indstævnet af Lorentz Nissen som sig navngivne forpagter på Estrup imod Niels Ebbesen af Keldbjerg ang en forn.te Niels Ebbesen afkøbt ko med videre efter stævningens formelding:

  1. Om vidnet ved, på hvad dag og tid den omvundne ko blev bortført fra Keldbjerg og af hvem den blev bortført.
  2. Om vidnet tilvisse og med sandhed kan sige, at samme ko, som citanten afkøbte Niels Ebbesen i Keldbjerg og virkelig blev bragt til Estrup og hvoraf han (hun) ved det.
  3. Om vidnet ved, hvad kulør samme var, og om den var skaldet og stumphalet eller ikke eller og hvidbenet eller fadet.
  4. Om vidnet andet ved, end at fornævnte ko jo var frisk og sund, da den fra Keldbjerg blev bortdrevet.
  5. Om vidnet og ved og med sandhed kan sige, at bem.te ko var den første, som på Estrup med sygdommen blev angreben og bortdøde, og hvoraf han (hun) ved det.
  6. Om merbem.te ko døde på Estrup eller andensteds, og hvor den ellers døde.
  7. Af hvad årsag den [=> AO2 497] til omvundne sted blev henbragt og af hvem.
  8. Om den var frisk og sund, da den til merbem.te omvundne sted blev henbragt, siden det vel ellers er uventelig, at nogen skulle have taget imod samme.
  9. Om citanten Lorentz Nissen ikke truede konen til kpå omvundne sted at tage imod fornævnte ko og derhos ikke alene forskirede hende at erstatte hende al den skade hende af eller over samme skulle vederfares, men endog at samme var frisk og sund, samt på hvad dag den did blev henbragt.
  10. Om vidnet og med sandhed kan sige, at berørte ko på vejen imellem Keldbjer og Estrup ikke var på nogen syg og smitsom sted eller i folks hænder, som med det syge og inficerte kvæg har omgåetz eller handlet, og hvoraf han (hun) ved det.
  11. Om vidnet ved og for sandt kan sige, at Lorentz Nissen ikke har købt såvel køer som andre høveder, som med den fordærvelige smitsom fæsyge har været befængt,  eller og i de byer, hvor denne smitsomme fæsyge allerstærkest har grasseret, så vel før end som siden han købte nogen ko af Niels Ebbesen i Keldbjerg, samt hvor, på hvad steder og hvor mange han således har opkøbt.
  12. Om vidnet ikke ved, at dert kvæg, som Lorentz Nissen vitterlig har købt på de inficerte steder, er bragt til Estrup og været hovedårsag til den sig på Estrupgård indfundne smitte og fordærvelige fæsyge, eller og
  13. Om vidnet ellers kan sige, hvor det ellers af afbleven, siden det jo er rimeligt at han har købt det til Estrupgårds besætning at formere, så længe han ej beviser, at det af landet er udført eller og hvor og på hvad sted det i landet er blevet afsat.
  14. Om vidnet ikke ved, at citanten Lorentz Nissen som både har handlet og vandlet med det syge og inficerte kvæg tot og ofte, har været i Estrup stald imellem Estrup kvæg, før end det blev syg og bortdøde.
    Gørding-Malt herredsting, den 31. marts 1746. N. J. Ravn.

AO2 497:

Lorentz Nissens indleverede quæstioner:

Til Jørgen Jensen udi Vejen:

  1. Om vidnet ej købte af Niels Ebbesen i Keldbjerg imellem jul og nytår sidst afvigte en kvie.
  2. Om Niels Ebbesen ej lovede at lever samme kvie til vidnet i Vejen.
  3. Om vidnet blev bem.te kvie af Niels Ebbesen leveret, eller hvad var årzsag udi at videt den ej bekom.
  4. Da Niels Ebbesen havde sagt, at den omm.te kvie var bleven syg, om Niels Ebbesen da ej formanede vidnet, at han det til ingen måtte sige, på det han da ej kunne sælge og afhænde sit kvæg.
  5. Om Niels Ebbesen ej lovede vidnet, at dersom kvien blev sund igen, skulle han sende bud med degnen på Nytårsdag, på det vidnet den kunne få.
  6. Om vidnet da om fik nogen bud, eller om han ikke straxen derefter hørte, at ej aleneste bem.te var død, men endog flere af Niels Ebbesens kvæg.

Til Stephan Nielsen i Drostrup:

  1. Om vidnet ej købte af Niels Ebbesen i Keldbjerg imellem sidst afvigte Nytår og Helligtrekongersdag et par stude.
  2. Om vidnet da ved, at da samme stude var kommen fra Niels Keldbjer, at de da var i sådan stand med svaghed, så at de ikke åd noget foder siden.
  3. Om vidnet ikke ved, at samme stude straxen derefter døde.
  4. Om vidnet ikke har hørt siden, at før Lorentz Nissen [=> fol. 499] på Estrup og vidnet købte dette kvæg af Niels Ebbesen, at hans kreaturer med svaghed var anstukken.

Til de øvrige vidnere:

  1. Om vidnet ikke ved, at Niels Keldbjergs kreaturer udi den grasserende smitsom svaghed er død.
  2. Om da vidnet og ved, ag Lorentz Nissen købte en ko af Niels Keldbjerg 3 dage efter sidst afvigte Nytår.
  3. Om vidnet ikke ved eller har hørt, at noget af Niels Keldbjergs kreaturer vr død, før end Lorentz Nissen købte ommeldte ko.

Til Niels Ebbesens hustru:

  1. Om vidnet ikke er bevidst, at Lorentz Nissen købte 3.-dagen efter nytår sidst en sort ko af vidnets mand.
  2. Om vidnets mand ikke lovede ham samme ko frisk for smitsom sygdom.
  3. Om vidnet ved eller med frelst samvittighed kan sige, at før end citanten købte omspurgte ko af vidnets mand, at der aldeles intet af deres hornfæ var eller havde været syg, ej hellder noget dødt, eller og om de ikke efter deres kvægs omstændighed havde tanker om, at smitsom svaghed imellem deres hornfæ var indgæstet, forinden, som oven er meldt, at citanten købte omspurgte ko.

Forestående quæstioner begæres protokollen tilført og vidnernes svar derpå af dem måtte erholdes. Datum Gørding-Malt herredsting den 31, marts 1746, Lorentz Nissen.


 

fol. 499:

Torsdagen den 14. april 1746:

Retten blev betjent af Tulle Nielsen af Brøndumdam. I retten blev oplæst hans excellence højvelbårne hr geheimeråd og stiftsbefalingsherre von Gabels til Tulle Nirelsen Lindtrup nådigst meddelte autorisation, som nådigst tillader, at bem.te Lindtrup i herredsfogedens lovlige afsence må såvel betjene retterne som sættefoged i Gørding-Malt og Skads herreder som og forrette, hvad herredsfogedembede i bemeldte herreder vedkomme.


 

Lorentz Nissen producerede forelæggelse og opsættelse (fol. 500). De to forelagte vidner blev påråbt, men var ikke til stede. Derimod mødte Niels Ebbesen og gav til nede, hvorledes de forelagte vidner Ebbe Laursen og hustru Maren Sørensdatter var således syg og sengeliggende, at de idag efter forelæggelse umuligt kunne komme til tinget, til hvilket at beviseliggøre han i lovens følge frfemstillede tvende mænd navnl. Hans Jepsen af Gammelby og Niels Mortensen af Lindknud, [=> AO2 498] som sådan deres lovl. forfald efter loven erbød sig at sværge. De forklaredee, at de i denne dag havde været i Niels Ebbesens hus i Keldbjerg, hvor de forefandt Ebbe Lursen og hustru Maren Sørensdatter sengeliggende og, så vidt de kunne se, så svarfe, at de ikke idag kunne komme til ting, såvel at Ebbe Laursen og hustru somme tider af ælde går i barndom og mestendels stedse er sengeliggende af ælde og svaghed. - Lorentz Nissen tilspurgte de to mænd, om dem var bekendt, om Ebbe Laursen enten nyligen har været i kirke eller anden forsamling i eller uden sognet, eller om de mener, at hans foredragende og udeblivelse idag her for retten medfører sandhed. Vidnerne svarede, at de ej i nogen tid havde set Ebbe Laursen enten i kirke eller anden forsamling, holdt også Ebbe Laursens andragende svaghed for sandt at være. Lorentz Nissen begærede, at sættedommeren ville tillægge tvende mænd sådan ordre, at de med de fornødne spørgsmål indfinder dem hos Ebbe Laursen og hustru for at tage imod deres vidne med ed. Hvad anbelanger Niels Ebbesens tilførte angående de frafaldne vidner her i retten idag 14 dage, så høber han, at det stod i hans fri vilje at frafalde hvem og så mange af hans vidner, som ham godt syntes, allerhelst da han uventendes måtte fornemme, at de intet til sagens oplysning kunne gøre forklaring om, og altså blev sagen mere forkortet end unyttigt vidtløftiggjort, - Niels Ebbesen gentog sit forrige. [=> fol. 500] Retten mdmeldte to mænd, Poul Pedersen fra Brørupgård og Johan Sørensen Smed i Surhave til at indfinde sig i Keldbjerg førstkommende 25. april og afhøre Ebbe Laursen og hustru og afhjemle 28/4. For slig deres umage nyder de af citanten billig betaling.

fol. 500:

Forelæggelsen citeret på fol. 499.

AO2 499:

Torsdagen den 28. april 1746:

På forpagteren Lorentz Nissens vegne var mødt Hans Fogh fra Nørbølling, som irettelagdfe udmeldelsen af Poul Pedersen og Johan Sørensen (fol. 501-502). Disse mødte; forklarede, at de mandag d. 25. april var i Keldbjerg for at afhøre Ebbe Laursen og hustru. Det lyder således som fol. 502 udviser. Men hvad Ebbe Laursens hustru angår, da siden hun af alderdom og svaghed ingen forklaring vidst at gøre, ja næppe kunne erindre sig i en dag, hvad hun havde gjort den anden, så blev ingen ed af hende æsket eller tagen. - På vegne af Niels Ebbesen mødte sr. Nicolaj Ravn og alene overlod til rettens skønsomhed, hvorvidt denne udmeldte forretning er lovforsvarlig eller ikke, siden samme ikke de jure er tagen eller sket i vedkommende rettens betjentes hos- og overværelse, hvisårsag Niels Ebbesen ikke heller ved denne actu til sin sags oplysning, som ham u¨rsagelig er vorden påbragt, har kunnet indlade sig med nogle contraquæstioner og derfor såvel imod denne forretning som alt det øvrige, hvis i sagen passeret er, reserverer sig sin ret på tid og sted. Hans Fogh begærede alene for første vidner i ed tagen og fra retten demitteret, hvorpå sligt og skete, at de på ovemm.te spørgsmål havgde erholdt svar, [=> fol.501] som protokollen er tilført. På mons Ravns tilførte ville Hans Fogh alene tiene ham ed dette gensvar, at det var mr. Ravn vel endnu i erindring, at han selv idag 14 dage var her ved retten til stede og hørte både udmeldelsen til de tvende mænd og derhos hørte tid og ste, hvor de forhen udeblevne vidners forklaring skulle tages, og det bliver nu hans egen sag, om hann ikke ved denne examen(?) sig har villet indfinde. Ellers forinden dette forstævnte tingsvidne endel. blev sluttet, ville Lorentz Nissen ifølge hans forhen 17. marts sidst protokollen tilførte løfte ikke efterlade så ganske kortel. at besvare, hvad mr. Ravn og principal Niels Ebbesen såvel mundtl. som skriftlig så store og overflødig vidtløftighed har fremført til dette tingsvidnes unyttige fylde, og bliver alene 1. hvad den forhen udtagne og ommeldte stævning angår, som mr. Ravn siger Nissen under denne sag har frafalden, så forundrer citanten sig over, at mr. Ravn med midste tødel herom vil movere, efterdi såvel han selv som sin principals angivne husbond mons, Termann Madsen på Nielsbygård og så mange flere den dag tingsøgende med yderste bevægelse og deres intercession for Niels Ebbesen om fritzagelse for disse vidners førelse, af hvilken overflødig anmodning Nissens beskikkede fuldmægtig sr. Hans Fogn endeligen lod sig bekvemme til at indholde med denne stævning i tanke, at Niels Ebbesen måtte have vidst en måde eller udveje at kunne have kommet fra sagen. Dersom Fogh nu havde kunnet forestille sig, at mons. Ravn og principal ej bedre havde kunnet skønne på velgjort, så havde de vel og været langt ifra, at samme havde bleven dem til gefahl, hvorom når udkræves videre skal blive behandlet, hvad de gode mænd ellers for det 2. så ubeføjet som vrang og urigtig i s´å stor overflødighed har søgt deres fornøjelse udi, men at opfylde dette tingsvidne både med mundtlig og skriftl. tilførte den urettel. påskyldt marchan... etc. vedkommende, så ville Nissen efter hans vedtagne måde ikke vise, at han i nogen ting tager del i lovstridige procedurer og altså ikke heller finder sig anstændig her under dette tingsvidnes førelse at besvare sligt, men samme med foragt forbigår og alene tager sig reserveret alle de ham så ubeføjede som vrange og urigtige påkast beskyldninger til behørig tid og sted at påanke og for samme at vente vedbørl. satisfaction, og var alene begærende, sættedommerenn ville tilholde Niels Ebbesen i Keldbjerg, at han sig udførlig erklærer, hvem hans concipist har været til hans d. 17. marts næstforvigte her til protokollen frembragte og såkaldte protest og demonstration har været, efterdi Nissen sligt til hans behøvende efterretning i tiden nødvendig behøvede,, og det noksom var bekendt, at sligt ikke kunne flyde af Niels Ebbesens egen hjerne(?). Sluttelig reserverer Lorentz Nissen sig sin lovl. påanke over herredsfogedens d. 31. næstforløbne afsagte interlocutoriekendelse, hvorved Niels Ebbesens hustru imod al forhåbning befindes at være fritagen for hendes vidnes aflæggelse, [=> AO2 500] som formenes, hun efter loven er pligtig til, og ville altså begære tingsvidne beskreven efter alt hvis var passeret. - Ravn på sin principals Niels Ebbesens vegne fandt sig beføjet mons. Foghs vrange og urigtige foredragende skriftl. at besvare og for tydelig og klarlig at vise, hvor ubeføjet han med sådan unyttig opfyld har trenneret dette tingsvidnes slutning, til hvilken ende han formodede, retten ikke overilede Niels Ebbesen med retten men tillod sagen at hvile under opsættelse til idag 14 dage til sådan svars indbringelse, hvorpå i alt han bad sig rettens bifald. - Hans Fogh begærede Niels Ebbesens erklæring efter hans tilførte, hvornæst mons. Ravns tilførte nærmere skulle nyde besvarelse. - Ravn på Niels Ebbesens vegne inhererer sit forrige. - Siden Hans Fogh ikke kunn erholde videre svar på sit tilførte, protesterer han imod videre lovstgridige opsættelser, men alene endnu som før begærede tingsvidnet sluttet og derefter beskreven meddelt efter loven. - Retten resolverede, at siden mons. _Ravn på Niels Ebbesens vegne endnu forlanger dette tingsvidne usluttet at henstå til idag 14 dage for mr. Foghs tilførte skriftligt at besvare, da på det at han ikke skal besvære sig over nogen overilelse, så tillod retten samme opsættelse til d. 12. maj, da mons. Ravn har at fremkomme med den besvarelse, han under dette tignsvidne finder nødig, og ikke dette tingsvidnes slutning imod forordningen af 3. marts 1741 med ufornøden vidtløftighed opholder, som i tiden bliver hans egen ansvar. Og hviler sagen til  12/5 under opsættelse.

Udmeldelsen af to mænd til at afhøre Ebbe Laursen og hustru Maren Sørensdatter af Keldbjerg. [=> fol. 502]

  1. Om vidnet ikke er bevidst, at Lorentz Nissen købte 3.dagen efter Nytårsdag en sort ko af vidnets søn Niels Ebbesen? - Derpå svarede, vidste det nok, men ikke just dagen.
  2. Om vidnet ikke hørte, at Niels Ebbesen lovede Lorentz Nissen samme ko frisk og sund. - Svarede, vidste ikke,thi han var ikke inde den tid, den blev solgt.
  3. Om vidnet ved eller med frelst samvittighed kan sige, at før end Lorentz Nissen købte omspurgte ko af Niels Keldbjerg, at der aldeles intet koet eller nogen ... ... intet af Niels Ebbesens hornkvæg havde været syg? - Svarede, at der nok havde været et høved syg nogen tid forhen, som habn mente var af blod, og de skar det derfor.
  4. Om noget af hornkvæg der i Keldbjerg siden sidste afvigte midsommer er af sygdom død, inden Lorentz Nissen kø.bte omspurgte ko. - Svarede nej, han vidste det ikke.
  5. Om vidnet ikke ved, at enten dagen før eller og den samme dag, da Lorentz Nissen købte omvundne ko, at noget af Niels Keldbjergs kvæg var bleven syg. - Svarede nej.
  6. Om ikke vidnet så og søn tillige med de andre deres folk, ikke efter deres kvægs omstændigheder bar tanker om, at smitsom syge(?) imellem deres hornfæ var indgæstet, forinden eller udi den tid, som oven er meldt, at Lorentz Nissen købte omspurgte ko. - Svarede nej, art de ikke bar tanker derom.
  7. Om vidnet ved, at den omvundne ko, efter at Lorentz Nissen havde købt den, ikke blev nogen tid stående på Keldbjerg stald derefter, og om i samme tid ikke ytrede sig nogen svaghed blandt deres hornfæ på Keldbjerggørd. - Svarede nej, men så snart den var solgt, trak han strax bort med den.

På forestående spørgsmål begærer jeg, vidnernes udførlige svar måtte tages. Estrup den 25. april 1746. Lorentz Nissen.

Så blev også Maren Sørensdatter forestående spørgsmål oplæst, men kunne ikke formedelst alderdom og svaghed erindre sig noget derom, som kunne være til oplysning på nogen af spørgsmålene. P. P. Brørup, Johan Sørensen Smed.


 

fol. 502:

Torsdagen den 5. maj 1746:

Fremkom for retten sr. Nicolaj Johan Ravn fra Skærbæk mølle og producerede en stævning (fol. 504-505), hvornæst Ravn fremlagde den ham af stiftsbefalingsmand von Gabel tillagte ordre som actor denne sag at påtale (fol. 505). Derefter mødte for retten sr. Frederik Simonsen af Ribe som arrestantens anbefalede forsvar og ville fornemme, hvad videre i sagen måtte forefalde. Ravn producerede jøjædle og velb. hr. oberstløjtnant Gersdorf på [=> AO2 501] Kærgård hans til højædle og velb. fru hofjægermesterinde Bachmanns aflagte missive de dato Kærgård d. 5. apr. 1746 (fol. 555). Endvidere overleverede Ravn i retten først det bortstjålne kalk og disk i 4 stk. beståede 2. den til samme kald og tisk henh ørende fuderal hel og holden uden allermindste bræk og fejl tillige den af skabet udi kirken udbrudte skillerums fjæl, hvoraf er at se, hvorledes de pinde, sosm samme har været befæst med, er i stykker brudt, med tjenstl. begæring, retten ville behage at examinere og tage delinkventens udførlige svar, der her for retten ledig og løs og ubefængslet er til stede, hvorledes og på hvad måde han igennem 3 låse og lykkelser er vedkommen(?) forberørete Brørup kirkes kalk og disk. Men førend delinkventen fremkom til examen, begærede Ravn den påskrift, som findes på det her i retten overleverede kalk, ord fra andet protokollen insereret, som og skete, og lyder som følger: Gud til ære og Brørup kirke xtil ziir og nytte haver Niels Christensen og hans hustru Kirsrten Rasmusdatter i Surhave foræret kirken sølv til denne kalk og disk anno 1689. - Hvorefter retten tog den her inden retten fremstillede delinkvent Christen Christensen hans udsigende efter actors begæring. Hvor delinkventen på fri fod uden bånd og fængsel bekendte, at han af en markmand navnl. Jens Jensen, som nu sidste sommer tjente for markmand i Gredsted by, havde fået dette præsenterede og i 4 stk. sønderslagne kalk og disk i værdi for 10 slettedaler, som delinkventen foregiver, bem.te Jens Jensen ham var skyldig, som var en mandag over middag for ungefær 3 uger siden, da han bekom forberørte kalk og disk; og tilstod delinkventen, at det var det selvsamme kalk og disk, som nju her i retten er ham forevist og hans om meldt sdelvsamme forhen havde bekommet af den foregivne markmand. - Dernæst da Ravn måtte formene, at delinkventen til ingen godvillig bekendelse var at bekvemme, begærede han, retten ville behage at tage og lade protokollen tilføre begge byens tjeneres af Ribe, der her for retten er til stede, forklaring, hvorledes delinkventen sig her i arresten har forholdt. Hvorpå mødte begge byens tjenere navnl. Christen ... og Morten Nielsen af Ribe, som forklarede, at delinkventen Christen i arresten brkkede i stykker 3 låse, en stor og 2 små, de tvende små låse var således brækket, at de kunne uden nogen besværing lettel. tage dem op fra hverandre, foruden den store lås for blokjernet om hans fødder, som ligeledes var brækket, og ydermere har delinkventen næst afvigte mandag begyndt at brække på låsen for blokken, men fik den ej i stykker brudt. Så forklarede de også, at bem.te delonkvent forinden han kom i blokken, [=> fol. 503] havde sønderbrudt fjælene på muret i arresten og derefter gennembrudt


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk