Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder 1736-47

1745

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO2 442:

I Jesu navn Torsdagen den 7. januar 1745:

AO2 443:

Til stokkemands sæde for indeværende år 1745 blev af retten udmeldt efterskrevne: 1) Jerneved sogn: Jørgen Nielsen i Ploustrup, 2) Gørding sogn: Jens Sørensen i Hesselund, 3) Folding sogn: Hans Lauridesen Smed i Nørbølling, 4) Malt sogn: Peder Madsen Askier i Maltbæk, 5) Brørup sogn: Hans Jørgensen i Eskelund, 6) Hans Jensen i Føvling, 7) Holsted sogn: Henning Nielsen i Sønder Holsted, 8) Lindknud sogn: Niels Jensen i Lindknud, som enten selv eller en anden lovfast mand i hver sit sted møder hver tingdag og betjener stokkemands sæde til årets udgang.


 

fol. 450:

En attest vedrørende en omtvistet sti i Københoved (citeret fol. 449:
I mangel på stemplet papir. Efter begæring attesteres hermed af os underskrevne, at vi, da vi afvigte år 1744 ungefær en 14 dages tid efter Sankthansdag rejste med et svagt menneske til Vorbasse, i Keldvig talte med Niels Mortensen af Lindknud om den stridige sti, der tvistes om af Lundegårds mænd i Københoved by, hvor han da sage og svarede os, at samme stridigre sti var i sin fuldmagt den tid, han vogtede kvæg her i Københoved by, da han og mange gange vandrede ad den at hente Lundegårds kvæg. Berettede også derhos, at merbemeldte stridige gangsti tog sin begyndelse ved officergård over Christen Dals toft til Niels Jensens i Lundgård i Københoved, og at samme der havde været, så længe ermeldte Niels Mortensen var i Københoved, og han der havde megen bekendtskab. At således forberørte tid af merbemeldte Niels Mortensen blev udsagt og os svaret, er således som forskrevet står i al sandhed (etc.).


 

Torsdagen den 21. januar 1745:

AO2 445:

På Niels Gruum ved Foldingbro hans vegne mødte sr. Nicolaj Ravn af Skærbæk mølle og producerede en varselsseddel og fremstillede Eskild Pedersen og Villads Lauridsen begge af Nørbølling (fol. 452). Ravn begærede debitorerne påråbt. Ingen indfadt sig undtagen Henrik Henriksen i Stenderup, der tilstod gælden. Irettesættelse fol. 452. De udeblevne blev lovdaget til 4/2.

fol. 452:

Memorialvarsel fra Niels Gruum ved Foldingbro: Såsom efterskrevne ikke på nogen måde har været at formå til mindelig betalings erlæggelse på, hvis de entenaf rede lånte penge, b ekmone varer eller i andre måder både til min olde svigerfader hr. Lorentz Hansen og mig skyldig er, så nødes jeg til på hans og egne vegne ved retten derfor at søge og tiltale dem til betalings erlangelse, og til den ende bliver herved med lovl. 8 dages varsel indstævnet at møde: [=> AO2 446] Henrik Henriksen i Stenderup, Søren Hansen, Mads Hansen og Niels Hjuler i Åtte, Niels Rask i Tislund, Henrik Nielsen og hustru Johanne Basses, Hans Smed, Laurs Villadsen, Mads Nielsen og Peder Andersens enke med lavværge --

Niels Gruums specifikation:

fol. 453:

Torsdagen den 4. februar 1745:

Niels Gruum ctr. debitorer. Lovdag fremsendt.


 

Fredagen den 12. februar 1745: (formedelst Taksigelsesfest)

Læst en panteobligation af sognepræsten i Malt og Folding sogne hr. Peder Wibe til sal. [=> AO2 447] afg. Hans Høxbroes arvinger.


 

fol. 454:

Torsdagen den 25. februar 1745:

Sentence: Niels Gruum og svigerfader Lorentz Hansen ctr. debitorer, - De skal betale.


 

fol. 454:

Torsdagen den 4. marts 1745:

(Niels Gruum af Foldingbro er sætteskriver). På vegne af velædle herredskriver hr. Utrup mødte Nicolaj Ravn af Skærbæk mølle i en sag mellem hr. Utrup og en hans bonde navnlig Thomas Mortensen rejst tvist. Fremstillede 2 varselsmænd, Tøger Andersen af Holsted og Thomas Christensen ibm. (fol. 455). - Vidner afhøres.

1. vidne, Karen Madsdatter af Gravengård:

  1. Om hun ikke afvigte 18. febr. en torsdag var hensendt af herredsskriveren hr. Utrup til Thomas Mikkelsen i Bobøl, som var af indhold, han skulle komme til Gravengård og bringe hans brodeer Jørgen Mortensen med sig.

Herimod at svare mødte Thomas Mortensen af Bobøl, som [=> AO2 449] gav retten til kende, at det fremstillede vidne Karen Madsdatter tjente i Gravengård og var hr. herredsskriverens brødtjener; desårsag formente, at hun som et villigt vidne ikke blev antaget. - Mons. Ravn agtede unødig noget på denne ugrundede exception at svare, siden den hverken er funderet i lov eller ret, allerhelst loven udtrykkeligen befaler, at i æressager skulle de vidne, som af ved. Og som da stævnemålet udviser, at der er stævnet for ærerørige og utilbørlige beskyldninger, så bortfalder denne q... af sig selv som ugrundet og strafværdig efter den allernådigste forordning af 3. marts 1741, til hvilken ende Ravn påstod på sin principals vegne, at denne Thomas Mortensen for hans unyttige ophold i vidnernes føring måtte anses med en mulkt til justitskassen efter merita, og dernæst påstod vidnets svar på  den formerede quæstion. - Retten, som af Thomas Mortensens tilførte måtte fornemme, at det anpræsenterede vidne Karen Madsdatter fra Gravengård var tjenende hos hr. herredsskriver Utrup på Gravengård, hvorfor samme vidne ifølge loven pag. 110 art. 16 (DL 1-13-16) er og bliver et villigt vidne, desårsag retten ej heller samme vidne kunne admittere. - Mons. Ravn som på sin principals vegne måtte fornemme, at al ret imod loven til hans sags oplysning og frmmelse ved denne afsagte kendelse var afskreven, fandt sig for nærværende tid ej videre i stand at fremme sagen, men reserverer kans principal al lovlig ret og tiltale på tid og sted, såvel imod dommeren som imod vedkommende og til den ende for først tjenstl. var begærende, retten ville stæde ham ved udtog beskreven, hvis i denne sag fra først til sidst passeret er, hvorpå han submitterede sig rettens kendelse. Retten tillod udtog af hvis passeret er, kendelsen undtagen, som strider imod mans maj.ts derom udgangne forordn,ing. - Ravn, som imod hans maj.ts allernådigste forordning ikke begærede nogen kendelse srligen beskreven, men alene udtog af alt og alt hvis idag passeret er, hvilket han formodede, dommeren imod loven ikke nægtede; i vidrig fald han reserverede hans hr. principal alle rettens velgerninger, således at ham i eller under sagen ingen slags præjudice kan tilvokse, submitterede sig perpå og i alt rettens bifald. - Retten refererede sig til sin allerede givne kendelse, som citanten behagel. ville lade sig være efterrettelig. Hvad de andre vidner er angående, som ej imod loven er stridige, kan gerne blive afhørt på citantens forlangende. - Ravn regererede kortelig herpå, at siden loven pag. 103 art. 1 (DL 1-13-1) udtrykkeligen befaler, at vidne er ej mindre end 2 personer overensstemmende udi en ting, så kan lideet hjælpe citanten, at han lader et eneste vidne, som han alene har tilbage at vidne i den forstævnte sag, da af sær nærgående expressioner er rejst sig, at afhøre, siden det første neml. Karen Madsdatter ham af retten er nægtet og afslagen; desårsage han endnu som tilforn på sin principals vegne og efter hans begæring, der selv personlig her for retten er til stede, fandt sig beføjet det allerede idag passerede for højere ret at påanke til vedbørlig satisfaction for ibragte ophold, omkostninger, tidsspilde til sagens præjudice og rettens spilde, allerhelst de øvrige indstævnte vidner er æresagen eller skældsordene at vidne på uvedkommende, men alene er kaldede for at vidne om citatens Thomas Mortensens broders undvigelse, så at siden retten er ham afskreven i en post, kan det ej hjælpe ham at fremme den i en anden, før end [=> fol. 455] som helst han ser oberrettens decision i første post, siden det ene flyder af det andet.

fol. 455:

Følger her indført den efter underdanig indleverede memorial til hans excellence hr. geheimeråd nådigst derpå erholdne autorisation, at sr. Niels Grumm ved Folding må betjene retten som sætteskriver. Samme lyder således:
Deres excellende (etc.). Siden jeg, Deres kgl. maj.ts allerunderdanigste ringe tjener, som herredsskriver i Gørding-Malt herred er føjeligst årsaget ved forn.te herredstings ret at søge og tiltale en mig tilhørende bonde i Bobøl, Føvling sogn formedelst hans strafværdighed og jeg derfor ikke kan betjene retten desmidlertid sammesteds, så på det mit embede både i denne sag som og ellers for svagheds skyld og i andre måder retten kan vorde forsynet i mit sted, er min underdanige bøn og begæring, eders excellence nådige hersker ville sonstituere og autorisere en skikkel. mand her i herredet retten som sætteskriver udi min forfald at må betjene. Til samme betjening gives forslag på monsieur Grumm i Foldingbro, som jeg formoder godvilligen dertil at formåes (etc.)
Resolution: Til at betjene retten som sætteskriver kpå Gørding-Malt herredsting såvel udi indbemeldte sag som og ellers, når herredsskriveren enten formedelst svaghed eller anden lovlig forfald ikke selv sit skriverembede kan betjene, bliver den foreslagne sr. Niels Grumm i Foldingbro hermed autoriseret, da han sig derudi med sådan retsindighed og accuratesse haver at opføre, som lovmæssig være kan, og han agter at ansvare - -  Gabel.

Memorialvarsel fra herredsskriver Uttup:
Jens Hellesen Utrup på Gravengård lader hervred give eder hans bonde og tjener Thomas Mortensen og Anne Jensdatter i Bobøl og for processens skyld Jørgen Mortensen, som sidst i afvigte uge sig der opholdt, dels som den, der har reverseret eder at anskaffe, når påæskes, eders tvende brødre Jørgen og Mads Mortensønner, som skal tjene sønderpå, dels som den, der til dem bør være ansvarlig --- kald og varsel (etc.) angående ej alene eders broders Jørgen Mortensens undvigelse, da han til en præsentation blev bort... for sr. Termann Madsen tilhørende gods, som citanten er inddelt udi, og tilforn af velbem.te sr. Termann Madsen en soldat er forskaffet, men endog da I efter hans escapade [=> AO2 450] blev erindret om eders dgivne reverses fyldestgørelse, hvad ord både I og eders hustru da skal have udsagt citanten hel nærgående med mere i denne sag og eders broders omgang derved fra først til sidst kan vorde omspurgt og beviseliggjort - -. Som vidner indstævnes Karen Madsdatter fra Gravengård, Jep Andersen i Bobøl, Thomas Mortensens søster Johanne Mortensdatter ibm., Hans Madsen og søn Mads Hansen i Åbølling(?), Thomas Madsen af bemeldte Gravengård, Christen Pedersen tjenende i Maltbæk præstegård, Pede Hanzens hustru Else Poulsdatter, Jørgen Andersen og hans tvende sønner Hans og Casten Jørgensønner, alle i Maltbæk, samt Adser Adsersen ibm.

AO2 450:

Fredagen den 26. marts 1745: (Formedelst igår Mariæ Bebudelsesdag)

(Hans Mortensen fra Sønder Holsted er sætteskriver).
For retten fremkom Thomas Morgensen af Bobøl og lod her i protokollen tilføre således: Formedelst gode og fornemme venners mellemhandling har jeg Thomas Mortensen  på egne og hustru Anne Jensdatters vegne nået den venlige forening med min kære husbond herredsskriver Utrup på Gravengård, at eftersom da jeg af ham til Gørding-Malt herredsting den fjerde marts var indstævnet til at høre vidner og [=> fol. 456] jeg ved en udi rettens protokol indført protest gav ej alene bevis for at hindre muligt sagen, men endog gerne så efter mit be... at få tingen standset, som jeg bekender, at jeg herudi haver forset mig med mere, indfalder jeg med bøn til min kære husbond, at han gunstig vil samme eftergive, og såfremt noget i hvad måde være kan af mig eller hustru udi overilelse eller ubesindighed skulle værfe udtalt ham til nogen fornærmelse, det og da ej i nogen måder må tilregnes. Samme vi ved retten og afbeder ved denne vores erklæring og som ej vægtende vores forseelse, vedgår både til processens omkostning 2 mark og til Føvling sogns fattige 2 mk. d., ventende deruid, qt vores gunstige husbond denne vores afbedelse ved retten at tilstå. - Herredsskriver mødte for retten og gav herpå til svar således: At formedelst for kære venners interposition og mellemlæggelse bliver sagen for denne sinde min bonde Thomas Mortensen og hustru efterladt, dog med den clausul, at såfremt de efterdags skulle bete sig strafværdig i noget imod Utrup eller sine til præjudice, da sligt tillige med denne sag at stå åben for til påtale. På sådan måde er sagen efterladt, og begærede tingsvidene beskrevet.


 

AO2 451:

Torsdagen den 6. maj 1745:

Ridefogeden fra Estrup Laurids Gydesen fremstillede 2 varselsmænd Jochum Donner og Niels Jensen, begge af Maltbæk (varselsmemorial fol. 458). Samtlige indstævnte Estrupgårds bønder og tjenere blev påråbt; de var ikke mødt. Lovdaget til 20/5 for at tilstå eller fragå deres restance.


 

Sagen om en sti i Københoved. Stævning fol. 458-459. Som et vidne nævnes Niels Mortensen, der var til stede i retten d. 21/1.


 

AO2 454:

Torsdagen den 20. maj 1745:

Ridefoged Laurids Gydesen producerede lovdag til en del af Estrups bønder og tjenere. Optegnet, hvad enhver er skyldig. - Begærede dom.


 

AO2 457:

På vegne af amtmand Christian Teilmann til Endrupholm fremmødte fuldmægtigen Hans Fogh, producerede stævning (fol. 463). - For retten mødte Laurs Gydesen fra Estrup; ville bespørge sig Hans Fogh, om herskabet til Endrupholm eller deres bonde Morten Jepsen i Holsted ejer det sted i S. Holsted Slottet kaldet, item hvad ret de har enten til at indfæste eller indleje nogen i forberørte hus, som Gydesens høje herskab er tilhørede. - Hans Fogh måtte ligesom være i den mening, at mr. Gydesen findes i de griller, at han tænker her i retten at være mødt ligesom han stod og quæstionerede et vidne; men som Fogh i den fald ej heller hans herskab eller vedkommende ingen kald eller varsel var givet, så kunne Gydesen vel vente, hans fremsatte spørgsmål gik tilbage. - Gydesen ville ikke indlade sig i nogen ordkrig med sr. Hans Fogh, siden han vel vidste, at sr. Hans Fogh udi dispute excellerer. Det fremsatte spørgsmål var aleneste ikkuns for at få ngoen underretning om, det Endrupholms herskab havde nogen skøde eller adkomst på dette hus; så kunne sagen så meget nemmere være afgjort. Så vidt på Gydesens side til denne sags oplysning insinuerer retten følgende: 1) at det hus i Holsted Slottet kaldet er udisputerlig Estrup herskab med sit tilhørende grund og ejendom virkel. tilhørende, og kan bevises, om fornøden gørez; 2) det forberørte hus har de forrige beboere på Morten Jepsens gård af ejeren til Estrup haft i fæste med condition et læs staver årl. at nyde til husets vedligeholdelse og derimod at svare til Estrup 2 rdl. årl., på hvilke condition Morten Jepsen har haft dette sted i minde af Estrup herskab indtil 1739, da Morten Jepsen har indeholdt landgilde af stedet, formedelst ham da ej blev leveret forberørte et læs staver, som formodentlig af Estrup herskab er indeholdt af årsag, han i steden for at reparere huset dermed muligen har sidt(?) det på sin gård Endrupholm tilhørende. Da nu Morten Jepsen som forberørt havde indeholdt landgilden, er han den 23. april 1739 af Estrup herskab eller fuldmægtig indstævnet, og efter at Morten Jepsen havde påstod( påstået?) det ommeldte læs staver og fuldmægtigen på Estrup det ej ville accordere, så har fuldmægtigen på Endrupholm [=> fol. 462] sr. Hans Fogh på Morten Jepsens vegne den 8. maj 1739 her i retten sig fremstillet, erklæret og frasag Morten Jepsen samme hus, som og udi domsakten er anført på pag. 15, hvilket, så vidt understreget er, begæres for retten oplæst og akten admitteret tilligemed her inden retten den påfølgende 4. juni 1739 afsagte dom, så vidt insigneret er. - Hans Fogh remitterer gerne til mons. Gydesen at excellere i dispute og ulovskikkede procedurer, som hans tilførte noksom udviser han er kommen i vane med, hvilken hans procesmåde fogh formoder, retten erkender at være lovstridig, når han begynder at proseqvere en uindstævnet sag, hvormed Fogh formoder Gydesen også vorder afvist, indtil lovl. kald og varsel derfor gives. Fogh ville også håbe, dommeren ikke tillader Gudesen vidtløftigere i denne fra stævnemålet befindende fremmede sag at raisonere, men de indstævnte vidner at påråbes til forhør. - Gydesen alene for at føre retten til oplysning, at Morten Jepsen har frasagt sig samme hus, men som mr. Fogh protesterer derimod, ligesom at han var bange for, at de beviser skulle fremkomme, som sagen kunne forkorte, og som Fogh er så meget derimod, at dette bevis skal blive fremlagt idag, så var Gydesen begærende rettens stævning ham måtte blive meddelt for derefter såvel at fremlægge forberørte dom som videre han til sin sags tarv nødig kunne eragte. - Hans fogh anså ikke mr. Gydesens harange at meritere nogen svar, før end man kommer(?) til sagen, hvori han raisonerer og endnu aldrig er påstævnet; men når det sidste er sket, skal han befinde, at Foghs herskab ikke skal være bnge for, hvis Gydesen kan få i tanke at fremføre, ligesom han og forsikres at kan vente vedbørl. gensvar. - Retten påråbte de indstævnede vidner.

1. vidne, Christen Christensen glarmester af S. Holsted:

  1. Om vidnet var hjemme i Sønder Holsted næstafvigte 10. maj, som var en mandag, hvortil vidnet svarede ja, han var hjemme.
  2. Om vidnet så, hørte eller fornam, at ridefoged Laurids Gydesen fra Estrup samme dag var i bem.te s. Holsted og med sig havde tvende mænd, Anders Tøgersen og Niels Skræder, begge af Nørre Holsted. - Vidnet svarede, det så og fornam han.
  3. Om vidnet ikke da fornam, at  bdem.te ridefoged sr. Gydesen og disse forn.te tvende medhavende mænd indtog og udi Morten Jepsens og Hans Mortensens husmand Mads Hansens iboede hus Slottet kaldet og deerud af med beråd hu og magt udjog forn.te husmand Mads Hansen med hustru og børn, men endog udkast af samme hus denne beboers gods og al ejende formue af huset under åben himmel på marken. - Vidnet svarede, at han så ej andet, end at Anders Tøgersen og Niels Skræder udsatte af Mads Hansens hus hans gods under åben himmel og det i overværelse af ridefoged Gydesen.
  4. Om vidner ikke er vitterlig, at denne udkaselse skete med Mads Hansens samt hustrus og børns største gråd og græmmelse. - Vidnet svarede, det [=> AO2 458] han vel så og hørte, at Mads Hansen og hustru klagede sig ynkel. over, at de såvelsom deres tøj blev udkast.
  5. Om disse fattige udkastede folk og børn ikke over sådan medhandling blev husvild med gods og kvæg. - Vidnet svarede, deet var hver menneske bekendt at være i sandhed.
  6. Om vidnet ikke er vitterlig og vel bekendt, at dette berørte sted, Slottet kaldet, i landmåligens nye matrikel findes incorporeret under forn.te Morten Jepsens og Hans Mortensens påboende gård. - Vidnet svarede, det vidste han ikke af at sige.
  7. Om vidnet ikke er bekendt, at forn.te liden sted med påværende hus i vidnets mindetid havde dependeret af Morten Jepsen og Hans Mortensen samt deres formænd på den hele gård, enten de selv har villet bruge den med sin ejendom eller stedet til andre har villet bortleje. - Vidnet svarede, han vel ved, at Morten Jepsen har haft lejefolk i huset Slottet kaldet, men siden skræderen kom, vidste han ikke, hvorledes dets sammenhæng var.
  8. Om merbemeldte sted Slottet kaldet ike var ledig og uden beboer, da Morten Jepsen og søn Hans Mortensen indlejede den nu næst afvigte 10. maj ludkastede Mads Hansen. - Vidnet svaredeja, da var den ren ledig.
  9. Om vidnet ved ikke fast og tilforladelig, at Hans Pedersen Skræder af Morten Jepsen og søn blev udvaret at flytte fra titberørte hus Slottet kaldet til sidst afvigte påske eller Voldermisse, og om denne Hans Pedersen ikke også dereftere har rettet sig. - Vidnet svarede, han vidse ej andet, end han vel havde hørt, end at folk snakkede derom.
  10. Om vidnet ikke ved, at sådan udvarsel hanvde sin oprindelse deraf, at Hans Pedersen var blevet efterladende at udrede de kgl. skatter og afgifter. - Vidnet svarede, han vel havde hørt det sagt af Morten Jepsen.
  11. Om vidnet ved, at Mads Hansen og hustru til denne imod dem og fattige husvilde børn forøvede hårde medfart har given nogen anledning. - Svarede, han vidste ej, de havde givet nogen anledning dertil.

Gydesen tilspurgte vidnet:

  1. Om Morten Jepsen ikke gik med de ord, at nu havde Endrupholm herskab købt det omquæstionerede hus Slottetm nu skulle skrædeeren ud af det enen med gode eller onde, og om han, nemlig Morten Jepsen, ikke ved denne underfundige spargement fik Hans Pedersen Skræder ud af dette hus, som han havde i fæste. - Vidnet svarede, det vidste han ikke, men at skræderen flyttede ud af huset til Henning Nielsens, det vidste han.
  2. Om vidnet ikke ved, at Gydesen den 3. maj tillige med 2 mænd gik til den mand, som var indkommet i huset Slottet kaldet og i al gode sagde, at dette hus var Estrup herskab tilhørende, og at Endrupholms herskab ikke nogen deri havde rettighed at indsætte, men en anden havde det i fæste på Estrup gods; desårsage [=> fol. 463] fik det at kvittere, at fæsteren kunne få dette steds avling dr... til at svare skat og skyld af. - Vidnet svarede, at mr. Gydesen ommeldte dag var hos Mads Hansen og sagde, at han inden idag 8 dage skulle gøre huset ryddeligt, i vidrig fald lod han ham ellers udsætte, som han ellers kunne have gjort.
  3. Om vidnet da ikke fornam, at da de folk udflyttede, som var den 10. maj, at konen udflyttede selv af hendes tøj, og de tvende mænd Anders Tøgersen og Niels Skræder med beklagelse over det Endrupholms herskab, at når de satte dem på et sted, skulle straks ud igen. - Vidnet svarede, at han så vel, at konen kom ind med nogle sække at fylde korn i; videre af spørgsmålet vidste han ikke.

Hans Fogh var endnu anlediget at tilspørge dette vidne, hvem nu er sat til besiddere i huset Slottet, og hvem nuværende beboere man havde indsat; så bad Fogh også vidnet at ville forklare, om han ikke ved Mads Hansens udkastelse formærkede, at en del af hans gods og ejende blev spoleret og henslængt på mødning. - Vidnet svarede, at Hans Skræder nu bor i huset, og at en del af hans gods og ejende blev udsat på og ved mødningen, menl. Mads Hansens; og videre tillagde vidnet på Foghs spørgsmål, at den nu i huset boende Hans Pedersen Skæder er den samme, ,som forhen var i huset, og havde hørt at være udvaret af Morten Jepsen.

2. vidne, Niels Jensen Snedker af S. Holsted, som på citantens spørgsmål i alle ord og meninger efterfulgte næstforrige vidnes udsagn med dette tillæg, at Gydesens 2 medhafte mænd bad for Mads Hansens udkastelse, desuagtet befalede mr. Gydesen, at Mads Hansen med gods og ejende straks skulle udsættes.

På contraparten mr. Gydesens spørgsmål fulgte dette vidne første vidnets udsagn, undtagen det 2. spørgsmål, som vidnet ganske intet vidste af at sige, såsom han den tid ej var til stede.

3. vidne, Christen Jensen fra ibm. og
4. vidne, Anders Sørensen fra ibm., hvem Hans Fogh måtte erfare ej at have været nærværende, da Mads Hansen, hustru, børn og gods blev udkast; så ville han alene begære, dommeren ville tilholde disse tvende vidner aleneste at give i deres edelige og sandfærdige forklaring om sagen, så vidt dem er bevidst, hvorpå vidnerne forklarede, at de både havde hørt og vidste, at Mads Hansen med sit gods og ejende af mons. Gydesen og medhafte mænd var bleven udsat. Videre vidste de ikke at give nogen forklaring om.

Hans Fogh begærede tingsvidne beskrevet og sagen udsat i 3 uger, 10/6. Genpart til contraparten.


 

AO2 459:

Lovdagelsen til Estrupgårds bønder.


Fredagen den 28. maj 1745: (formedelst igår Kristi Himmelfartsdag)

Den her foran citerede stævning fra Endrupholms herskab ctr. ridefogeden på Estrup: Højædle og velbårne justitsråd og amtmand Christian Teilmann til Endrupholm og Skrumsager etc. på vegne af sine bønder og tjenere Morten Jepsen og Hans Mortensen i Sønder Holsted samt i særdeleshed på deres husmand Mads Hansens vegne lader påanke den lovstridigte og voldsomme medfart, som ridefoged sr. Laurs Gydesen tillige med Anders Tøgersen og Niels Skræder skal have forøvet mod Mads Hansen, som var indlejet i det hus Slottet kaldet, de i landmålingens nye maxtrikel findes indkorporeret under den hele gård, Morten Jepsen og Hans Mortensen bebor og i fæste haver. (Udsættelsen beskrives). Gydesen og hans medhjælpere stævnes, samt vidner.


 

fol. 464:

Torsdagen den 3. juni 1745:

Fra Hans Fogh fra Endrupholm fremsendt en lysning efter en undvegen person Laurs Nielsen af Gørklint.

Lysning: Som ugerne er fornummen, at Laurs Nielsen, barnefødt og hjemmehørende på Endrupholm gods, Riberhus amt, Gørding-Malt herred, Holsted sogn, Gørklint, hvor han til Deres maj.ts tjeneste in reserven findes enroullreret og ved sidste Micheli tider 1744 med tilladelse gik i tjeneste hos konsumptionsforpagteren i Ringkøbing, skal efter spargement for kort tid siden uden foregående pas, skudsmål eller følgeseddel af landet være undvigt, så bliver i allerunderdanigst følge Deres kgl. maj.ts allernådigste forordning de dato 9. dec. 1735 den 1. post, 7. art. herved bemeldte Laurs Nelsen fra Gørklint efterlyst med begær og formaning til hans slægt og venner, at de henser og forskaffer denne undvigte Laurs Nielsen med forderligst til stede, såfremt han vil agte at undgå, hvad videre tort og medfølgende straf han efter Deres maj.ts allernådigste lov og forordninger sig ellers kan have at vente. Denne efterlysning b egæres at måtte ifølge allerhøjstbemeldte alligerede allernådigste forordnings tilhold af prædikestolen i Ringkøbing kirke på 3 søndage efter hinanden at læses og i lige måde på Gørding-Malt herredsting 3 efterfølgendee tingdage kundgøres samt endelig derefter tingsvidne meddeles. Datum Endrupholm den 6. april 1745. Som fuldmægtig Hans Fogh.
Attest fra præsten Jens Bøgvad, at efterlysningen er læst 3 søndage i Ringkøbing kirke. Ligeså fra b yskriveren ved Ringkøbing byting.


 

AO2 460:

Torsdagen den 10. juni 1745:

Fremsendt til retten et fra enkefrue kancelliråd Lunds i Ribe udgivet skøde på Brørupgård til Frands Pedersen Skomager i Eskelund.


 

Sagen justitsråd Teilmann til Endrupholm ctr. ridefoged Laurs Gydesen med flere. Hans Fogh har måttet fornemme, at sr. Gydesen under opsættelsen har ladet extrahere rettens contra- eller continuationsstævning i denne sag, hvilken formodentl. idag fremkommer. Fordi Gydesen afsonderer hans sag fra denne af Teilmann påstævnte sag (voldssag), så begærede Hans Fogh, at retten ville udsætte denne sidste til idag 3 uger og tilholde mons. Gydesen med sin sag at fremme. - Gydesen erklærede, at når mr. Fogh efter seneste vedtægt og opsættelse fremmer sin sag som den ældre, skal Gudesen vel vide uden nogen hindring af mr. Fogh at obagte sin parts; protesterede soleniter imod den begærede opsættelse. - Hans Fogh begærede, at dommeren efter embeds pligt ville vide en ende på al den unyttige harange, som ikke udi et ord eller bogstav henhører til sagen, langt mindre nogen oplysning deri at give. - Gydesen alene gentog sit forrige, siden han ikke påtvivler, at den velvise dommer jo vel finder, at mr. Fogh selv er hovedårsag i al den tidsspilde og ophold, som idag ved retten sker. - Dommeren ville hos mr. Gydesen fornemme, om han agtede det af retten til idag extraherede stævnemål at fremføre; i så fald han da behagel. samme uden nogen vidtløftighed blev tilholdt at fremlægge og derefter føre sin sag. - Da Gydesen måtte fornemme, at mr. Fogh i ingen måde var at persuadere efter vedtægt idag at fremme sin sag, så forbeholder han sig på tid og sted sin ret til vedkommende for derved ibragte ophold, tid og pengespilde, og som han havde kunne sig beføjet til forevisning for hans høje hr. principal såvelsom og til brug på tid og sted at føre et tingsvidne angående hans høje herskab tilhørende hus Slottet kaldet i Sønder Holsted by beliggende, så producerede han den i dette fald extraherede stævning sub dato Brøndumdam den 25. maj, som han begærede læst (ec.). Som skete og lyder fol. 466, hvorefter Gydesen fremæskede de indstævnede vidner til examen. - Efter rettens påråbelse indfandt sig ingen flere af de indstævnede vidner undtagen Peder Johansen i Sønder Holsted:

  1. Om Peder Johansen ikke i april sidst var i Morten [=> AO2 461] Jepsens hus i S. Holsted. - Vidnet svarede, har været i Morten Jepsens hus nu i dette år, men hvad måned det var, erindrer han ikke.
  2. Om mr. Fogh, fuldmægtig på Endrupholm, og citanten Gydesen fra Estrup ikke og samme tid tillige med Hans Skræder fra huset Slottet i S. Holsted så vel som andre var inde til ermeldte Morten Jepsen, hvorpå vidnet svarede ja.
  3. Om vidnet da ikke hørte, at mons Hans Fogh fuldkommen af forn.te Hans Skræder var afbetalt for tvende års skatter og magazin af Slottet i Holsted, som tilhører Estrup herskab efter trende skp. hartkorn, og hvorledes, samt om mons. Fogh ikke der forud. blev bemeldte Hans Skræder penge skyldig, og hvor mange. - Vidnet svarede, at bemeldte tid hørte han, at mons. Fogh og Hans Skræder gjorde regning med hverandre om de 2 års skatter og magazin af de tre skp. hartkorn, og så vidt vidnet kunne formærke, skulle mons. Fogh den tid bleven Hans Skræder noget skyldig i deres mellemhandling, men hvor meget vidste han ikke.
  4. Om vidnet ikke erindrer sig, at monsieur Hans Fogh samme tid betalte tvende slettedaler til ridefoged Gydesen på Estrup i landgilde af de penge, som han ved foromvundne afregning var bleven Hans Skræder skyldig. - Svarede, derom kunne han ingen forklaring gøre om.
  5. Om vidnet ved, hvem der udsatte Hans Skræder af sit i fæste havende hus Slottet kaldet i Sønderholsted, og når det skete. - Vidnet svarede, at han havde hørt af andre, at Morten Jepsen i S. Holsted skulle have vist ham ud i Påskehelligdage sidst.
  6. Om vidnet ved, at denne mand navnl. Mads Hansen, som var kommet derefter i ommeldte hus Slottet kaldet, var af herskabet til Endrupholm indsat at skulle have det i fæste, eller af hvem. - Svarede, at han alene havde hørt af Mads Hansens egen mund, at Endrup mand havde sat ham ind i huset Slottet kaldet, hvormed han vandt ved de ord: hr. justitsråd Teilmann.

Hans Fogh i anledning af vidnets svar på 3. spørgsmål fandt sig ernødiget at tilspørge dette vidne:

  1. Om vidnet ved at forklare, hvad afregning der skete den omvundne tid i Morten Jepsens hus i Holsted imellem sr. Gydesen, Hans Skræder og trediemand Hans Fogh, enten det bestod i skatter, magazin, landgl. eller de såkaldede lysepenge af Holsted kirke. - Svarede, at deres afregning bestod i skatter og magazin, som forhen omvunden er.
  2. Om vidnet har set nogen sådan afregninger, og hvad slutningen deraf blev, item til hvad tid denne afregning blev sluttet. - Vidnet svarede, han hørte de gjorde afregning med hverandre om ommeldte Morten Jepsens hus.
  3. Siden vidnet udi sit forrige udsagn har forklaret, at Hans Fogh så enhver retsindige (??) af hans og Hans Skræders tilstand noksom anderledes forekommer denne ting (??), melder at Hans Fogh ved afregningen skulle være bleven skyhldig penge til den anden, så er spørgsmålet, hvoraf vidnet holder sådant for sandhed. - Vidnet svaredeat det var for 2 års afregninger, men for hvad år det var, vidste han ikke.
  4. Om vidnet ikke ved, at Morten Jepsen eller søn udvarslede deres husmand Hans Skræder [=> fol. 466] at flytte fra huset Slottet i sidste forår, formedelst han ingen skatter eller landgl. af stedet enten ville eller kunne udrede, og om ikke Hans Skræder efter sådan udvarsel uden videre lovens tvang kvitterede og ryddeliggjorde bem.te sted Slottet kaldet, samt om ikke Morten Jepsen derpå indviste den anden navn. Mads Hansen. - Vidnet svarede, han havde hørt, Morten Jepsen skal have vist ham ud, men hvorfor eller af hvad årsag, vidste han ike uden alene den anden skulle flytte derind igen; men flyttede Hans Skræder ud og gjorde huset ryddeligt, at den anden, neml. Mads Hansen kunne indflytte.
  5. Om det var ikke lang tid, førend Hans Skræder flyttede, at Morten Jepsen havde advaret ham, og om ikke Hans Skræder var lang tid udflyt, samt om ikke huset stod ledig en tid lang, før end Mads Hansen derind flyttede. - Vidnet svarede, at Hans Skræder af Morten Jepsen blev udvarslet på Påskeaftgen, som han derefter flyttede 2. Påskedag, hvilken udvarsel han har hørt af andre, men ikke selv set det at være sket, så vel som ej heller ved, om han tilforn af Morten Jepsen skal have været udvaret; ellers stod huset ledig i nogen tid, men enten det var 8 eller 14, vidste han ikke.
  6. Om vidnet har boet i Holsted sogn og hvor længe. - Svarede, han har boet der ungefær 23 år.
  7. Om vidnet ikke er bekendt, at ingen uden Morten Jepsen i den tid har ind- eller udsat lejer og husfolk i stedet Slottet kaldet. - Vidnet svarede, at Maren Hanskone havde lejet Slottet af Morten Jepsen, men hvor længe hun var der, var vidnet ubevidst.
  8. Om vidnet med frelst og uskadt samvittighed kan sige, at have hørt, set eller fornummen, hvorledes den endelige afregning imellem Hans Skræder på den ene side som debitor og beboeren af Morten Jepsens gård eller fuldmægtig ved Endrupholm egentlig ved likvidation og slutning udfalder og hvem der bliver hin anden skyldig til sidstl. 1. maj. - Vidnet svarede, hvem af dem der blev hin anden skyldig, vidstde han ikke til sidst afvigte 1. maj.

Gydesen begærede de udeblevne vidner forelagt og sagen opsat til idag 14 dage. Det er formedelst Sankthansdag d. 25. juni. - På mr. Foghs begæring blev den af ham indstævnede sag opsat til 1/7.


 

fol. 466:

2. gang efterlyst den fra Endrupholm gods undvegne person.


 

Stævningen citeret på fol. 465: [=> AO2 462]
Laurids Gydesen finder sig foranlediget at føre en del beviselighreder og vidner til oplysning i den mod ham af Endrupholms ejere rejste sag angående det hus i Sønder Holsted by Slottet kaldet, siden huset hans høje herskab -- von Scholten er tilhørende, ved hviket kan agter at bekendt gøre og bevise, at ingen kan have magt eller rettighed hans herskabs huses i fæste havende bonde på nogen slags måde enten fra godset at abatinere og udsætte eller andre indsætte uden det høje herskabs forevidende, allerhelst den jord og ejendom, huset Slottet kaldet med rette tillægger, som og hvor meget deraf svares bør, allerede skal til fuldmægtigen for Endrupholms ejere være erlagt og betalt, så ingen ret kan haves at udlove huset til andre, som sket er, mindre gøre nogen vane eller brug deraf, under protest, at dets hartkorn med Morten Jepsens gårds grund skal være udi een masse incorporeret med mere, som ved lherskabets eller fuldmægtigen Hans Foghs omgang fra først til sidst /: være sig i ord eller gerning :/ ved ovenmeldte behandling sig inden eller uden retten sig kan have tildraget. Thi stævnes I, hr. jusstitsråd og amtmand Christian Teilmann til Endrupholm - -  at håhøre vidner (etc.). Også stævnes Oluf Iversen, Oluf Key, Peder Johansen og Niels Pedersen, alle af Sønder Holsted som vidner. I lige måde indkaldes de, som den 20. maj vundet haver, at jøre, om nogen mod deres aflagte vidne skulle imod forhåbning underløbe. For processens skyld stævnes Hans Fogh, Morten Jepsen og Mads Hansen.


 

AO2 462, fol. 467:

Torsdagen den 17. juni 1745:

3. efterlysning efter Laurs Nielsen fra Gørklint.


 

Fredagen den 25. juni 1745:

(Peder Andersen af Føvling er sætteskriver).

Dom i sagen ridefoged Gydesen ctr. Estrup bønder og tjenere.


 

For retten mødte ridefoged Laurids Gydesen fra Estrup, som tilkendegav, at hr. justitsråd og amtmand Christen Teilmann fra Endrupholm sig hos Gydesens høje herskab har indfundet og erklæret, at han aldeles intet efter stævnemålet ang. det hus i Sønder Holsted Slottet kaldet agtede at føre, Gydesen eller hans høje principal til ringeste nachdel; altså og i henseende til, at de begge høje herskaber venlig og vel med hverandre indbyrdes var blevem forligt og forenet, frafaldt Gydesen og sit hæftede stævnemål i den formodning, at denne sag derved er afgjort. Skulle Fogh eller nogen behage efter stævnemålet og opsættelse til næste tingdag og videre derefter noget at fremme, så tager Gydesen sin sag og ret reserveret.


 

For retten mødte på mons. Henrich Schuurmann vegne Laurids Gydesen fra Estrup og fremstillede 2 varselsmænd, Thøger Andersen og Niels Nielsen, begge af Nør Holsted, som bekræftede, at de havde indvarslet Morten Jepsen af Sønder Holsted: Laurids Sørensen i Fousholt stævner eder, Morten Jepsen i Sønder Holsted, for en del delinkvent- og vagtpenge, som I indeholder for ham. [=> AO2 463] Gydesen på mons. Schuurmanns bondes vegne bad retten påråbe Morten Jepsen. Han var ikke mødt, blev lovdaget til 8/7.


 

AO2 463:

Sentence: Fuldmægtigen ved Estrup Laurids Gydesen har stævnet en del bønder og tjenere, som er (navnene), for restande af landgildepenge, rug, byg, havre med videre efter den i retten indleverede special restances nærmere forklaring. Ingen er fremmødt. De skal betale deres gæld tillige med 12 skilling pro persona i processens omkostninger.


 

fol. 468:

Torsdagen den 1. juli 1745:

Sagen amtmand Teilmann ctr. ridefoged Laurs Gydesen på Estrup. Hans Fogh begærede oplæst, hvad Gydesen idag 8 dage har ladet tilføre. Og som Fogh deraf måtte fornemme, at sr. Gydesen flæterer sig f dette, at hr. justitsråd og amtmand Teilmann har indfundet sig hos von Scholten og erklæret, at velbem.te hr justitsråd intet agtede at føre eller fremme etc.; men mons. Gydesen måtte ikke fortryde, at Fogh herudi contradisserede ham, for så vidt Gydesens egen person angår. Thi vel havde hr. justitsråd Teilmann haft den ære under denne opsættelse og aflagt en visit hos højtbem.te hans excellence von Scholten, og ved samme lejlighed har de gode herrer begge afgjort deres duspute angående stedet i Holsted Slottet kaldet således, at von Scholten til amtmand Teilmann har solgt og afhændet alle sine prætentioner på dette sted til evindelig arv og eje, og ved sådan afhandling blev alle værende tvistigheder imellem de gode herrer selv tillige ophævet. Men hvad sr. Gydesens forøvede gerning med Mads Hansens udkastelse angår, da vidste Fogh ikke andet, end at det bliver gerningsmændenes egen sag og ej kunne extensioneres til den mellem herskaberne sluttede forening. Desårsage ville Fogh og have sig sin principals ret i alle måder derudinden forbeholden efter det derom førte og her af retten udstedte tingsvidne; dog i regarde til Gydesens høje principal og den mellem ham og Teilmann afhandlede forening ville Fogh ikke idag gå frem i sagen, som nu alene bliver sr. Gydesens og hans consorters egen sag, men frafalder det extraherede stævnemål, dog med reservation, som for er meldt, når justitsråd Teilmann finder og agter, den nærmere er ved påanke til dom at fremme. - Mons. Gydesen var ikke mødt.


Torsdagen den 8. juli 1745:

For retten fremmødte Niels Nielsen Smed af Bobøl og forestillede tvende varselspersoner, Jens Pedersen og Anders Pedersen af ibm.(fol. 469). Ingen af de indstævnte var mødt, blev lovdaget til 22/7.


På vegne af amtmand Teilmann til Endrupholm mødte Hans Fogh fra Størsbøl, som fremstillede 2 varselspersoner, Peder Nielsen af Gørklint og Søren Pedersen af Nørre Holsted. De har stævnet Hans Pedersen i Sønder Holsted (fol. 469). Hans Fogh fremstillede at vidne Peder Mikkelsen af Sekær og Niels Pedersen af Sønder Holsted. Begge blev af Fogh tilspurgt:

  1. Om de efter begæring havde efterset det hus i Sønder Holsted Slottet kaldet, og hvad tilstand samme nu findes i, som nu beboes af Hans Pedersen Skræder. - Svarede begge jo, de havde set bemeldte hus i denne dags formiddag.
  2. Om ikke dette huses bygning er ganske forfalden og fast ubeboelig. - Vidnerne svarede, den var brøstfældig overalt, og ingen kunne bo deri til vinter, uden at den jo skulle noget repareres.
  3. Siden vidnerne forklarer, at de har efterset huset idag og befunden den brøstfældig, så begærede Hans Fog, de ville forklare, hvori brøstfældigheden består, og hvor mange fag huset er, item hvad den til reparation behøver, når den skal sættes i nogenlunde beboelig stand, hvilket Fogh også begærede, vidnerne ville specialiter nævne og i nøjeste til penge udsætte, således som de med ukrænket samvittighed kan beedige. - Hvorpå vidnerne svarede, at det ommeldte hus består af 7 fag, og til samme at sætte i nogenledes stand ville

Til foreskrevne arbejder at forrette med tømren og tækken samt muren syntes vidnerne ej ringere af en karl(?) at kunne forrette end udi 16 dage á 1 mk. 8 sk. til kost og dagløn, er 4 rdl. - Sluttelig for tømmer og materialier at hente i skov og kø.bstad ville i allerringeste koste for vognægte 1 rdl. 2 mk. Som gør tilsammen 19 rdl. 1 mk. 8 sk. - Endnu tilspurgte Hans Fogh formeldte tvende vidner, om de var i formening, at omvundne og så næsten øde og forfaldne steds bygning kunne sættes i forsvarlig stand med den reparation, som de nu havde specificeeret. - Vidnerne herpå svarede, at efter som bønderne i almindelighed her i egnen har deres bygning, kunne denne med samme reparation sættes i beboelig stand, men at den dermed kunne sættes i sådan stand, at den fuld sun kunne stå, formente de ikke.

Retten ville fornemme hos den indstævnte Hans Pedersen, som ved retten er til stede, om han disse tvende vidner havde noget at quæstionere, hvortil han svarede nej, men alene begærede sagen opsat i 14 dage, om kan imidlertid kunne formå hans nådige herskab til mildere tanker imod ham. Hans Fogh var ikke imod den begærede opsættelse, men gerne så, Hans Pedersen kunne gøre herskabet forsikring ej alene om husets istandsættelse men endog de resterende skatters betal. etc. - 22/7.


AO2 465:

Varselsmemorial fra smeden i Bobøl, citeret på fol. 468: Niels Nielsen Smed af Bobøl stævner efterskrevne:

Varselsmemorial fra amtmand Christian Teilmann til Endrupholm og Skrumsager: Hans Pedersen Skræder boende i Sønder Holsted stævnes ej alene betræffende den af eder i besiddelse havende sted dessen hus og bygning, som I efter loven findes forpligtet at vedligeholde, der dog ugerne må fornemmes at være næsten øde og ubeboelig, men endog erfares, I haver draget en temmelig restance af kgl. skatter og magazinkorn foruden hvis af landgilde kan restere.


fol. 470:

Torsdagen den 22. juli 1745:

For retten fremmødte Niels Nielsen Smed af Bobøl og producerede en opsættelse (fol. 471). Dernæst blev fra hospitalsforstander sr. Hans Krag i Ribe hidsendt et indlæg (fol. 471). Dernæst mødte Termann Madsen til Nielsbygård, som på sine indstævnede bønders vegne påstod fordringen bevist. - Niels Nielsen Smed saggav nogle af de indstævnede. - Nis Pedersen af Bjerndrup betalte. - Niels Nielsen Smed tilbød de tilstedeværende, om de hans fodring ved ed vil fragå; hvis ikke, erbød han sin ed på fordringens rigtighed at gøre. Termann Madsen protesterede imod den erbudne ed. - Peder Ley af Jernvedlund tilkendegav, det han havde leveret Niels Smed 4 låse til reparation, og når de ham i forsvarlig stand blev extraheret, lovede han at betale Niels Smed 4 mk. 12 sk., med hvilket tilbud Niels Smed var fornøjet. - Christen Andersen i Grædsted exciperede Niels Smed for doms lidelse, siden han nu debet til ham har betalt. - Niels Soldat har og ligeså fornøjet og afbetalt smeden sin debet. - Retten i anledning af sr. Krags indlæg og mr. termann Hansens påstand pålagde Niels Nielsen Smed sin saggivelse, såvidt ovenbemeldte sr. Madsens bønder og de i mr. Krags indlæg mentionerede .... lovligt at bevise, så vidt Hans Christensen ikke sin fordring tilstår. Til hvilken ende [AO2 466] tillod sagen opsat i 4 uger. 19/8.


AO2 466:

Sagen amtmand Teilmann ctr. Hans Pedersen Skræder. Hans Fogh fra Størsbøl tilkendegav, at Hans Pedersen Skræders idag 14 dage gjorte løfte angående at se hans sag ved herskabet mindeligt afgjort og dem tilfredesstillet var frugtesløst afløben, så at han sig derover intet havde bekymret, hvorfor Hans Fogn måtte være i de tanker, det Hans Pedersen Skræder ikke var sindet, som hans tilførte idag 14 dage melder. Fremæskede Hans Pedersens fæstebrev eller hvad bevis han sig til fæste eller leje rettighed på steden Slotttet kaldet måtte have bekommet, ligeledes hans kvitteringsbog, om han på lige måde nogen måtte have, begge dele in originali i retten at producere. - Hans Pedersen Skræder producerede sit originale fæstebrev af dato Estrup d. 4. marts 1743 så vel som hans egenhændigt underskrevne indlæg (fol. 471 og 472). Og befandtes bem.te hnus Slottet kaldet dens hartkorn i fæstebrevet ved læsning at stå in blanco. _ Efter at Hans Fogh havde hørt Hans Pedersens indlæg, ville han alene denne sinde tjene ham til gensvar på hvad han melder om hans  likvide regning imod hvilke Fogh exciperede således: at Fogh aldrig har været bevidst noget til Hans Pedersen Skræder var skyldig bleven, hvilket og faldt meget urimelig hmos dem, som kender såvel Fogh som Hans Pedersen, og altså vidste Fogh ikke af nogen såkaldt likvid regning, men vel vidste og har befunden at have måttet give forskud for Hans Pedersen til alle kgl. skatters afbetaling i 4 år af hartkorn 3 skp. hvoraf aldrigen to skilling til forfaldstiden er bleven betalt, ja for sidste tvende år endnu ikke erholdt for sådan forskud en s..., men selv har måttet clarere såvel de ordinære skatter som påbuden pagazin, ja endnu mere, kan godtgøre at have forskudt(?) af hans landgildepenge til fuldmægtigen ved Estrup 2 mk. i henseende fog ved en lejolighed havde ladet sig overtale til at cavere for tvende års afgift til Estrup, og sådan likvid regning var Fogh vant til at finde hos Hans Pedersen, og andre ikke. Når da Hans Pedersens skatterestance for sidste tvende år indberegnet magazin... til penge, så kan det ungefær udgøre den summa, Hans Pedersen i sit indlæg melder, hvilket ham nærmere til næste tægtedag skal vorde bekendt gjort, med special restance, efterdi samme ikke haves ved hånden. Fogh begærede sagen udsat til idag 14 dage, til hvilken tid han sin agtende påstand i retten kunne indlevere, da Hans Pedersen nærmere skal vorde bekendt gjort, hvad hans restance af kgl. skatter og hans herskabs prætentioner egentl. monne blive. Sluttel. ville [=> fol 471] Hans Fogh endnu erindre Hans Pedersen om den æskende kvitteringsbog. Hans Pedersen tilkendegav, at han endnu ingen kvitteringsbog er bleven meddelt, men erbød sig dertil at betale penge til behjørig stemplet papir til samme eller og levere papiret; forresten ville fornemme hos sr. Fogh, om han de omvundne 4 slettedaler ville til sig annamme. Hans Fogn erklærede, at Hans Pedersen 14 dage kunne få hans speciale restance at vide, da han samme tilf,ulde og ej videre kunne vide at betale. Siden mr. Fogh ikke idag ville modtage de anbudne 4 slettedaler, blev pengene Hans Pedersen tilbageleveret og sagen opsat til 5/8.


fol. 471:

Torsdagen den 29. juli 1745:

For retten fremmødte Morten Sørensen af Vittrup på egne og samtlige sine bymænds vegne ibm. og fremviste tvende store, levende ulveunger /: som derefter her ved tinget blev ophængt :/ som han berettede at de samtl. som meldt næst afvigte søndag den 25. juli om eftermiddagen havde udgravet og fanget i Giesper mose på Vittrup mark, for hvilke 2 ulveunger Morten Sørensen ikke alene på egne men endog på samtl. bymænds vegne begærede betaling efter jagtforordningen, 2 rdl. Som ham af retten blev tilsagt, så snart en ligning ... over herredet ske kunne.


Her indført de dokumenter, som den 22. juli blev produceret:

Extrakt af Gørding-Malt herreds tingprotokol torsdag d. 8. juli 1745 betræffende den sag, Niels Nielsen af Bobøl har ladet indstævne en del i Jernved sogn for fortjente smedeløn med videre.

Et indlæg fra hospitalsforstander Krag lyder således: Kgl. maj.ts herredsfoged, ædle sr. Bierum. Den klagemål og sag, som den fra Grædsted undvigte [=> AO2467] smed Niels Nielsen der ved tinget skal lade føre imod Riber hospitals bonde Asmus Andersen af Ploustrup  er uden årsag, thi det er beviseligt, at Niels Smeds datter, som skulle tjent Asmus Andersen, kunne ikke forrette det, hun havde påtagen sig og hvortil hun lod sig leje, siden og hun ikke er vel forvaret i hvedet, så måtte Asmus Andersen lade hende fare, thi hun kunne ikke fortjene føden, langt mindre gives løn. Thi påstås og formodes, at han som ... vogte hende, i steden hun skulle vogte hans kreaturer, bliver for denne Niels Smeds tiltale frikendt. Ligeledes formodes og, at hospitalsbonden Christen Jensen og øvrige i Grædsted, som Niels Smed søger for smedearbejde, som han skulle forettet for dem, men ej bestilt. Thi han flyttede bort, før end de behøvede hans tjeneste, og de haver måttet lade derees plovjern og smedearbejde forrette ved en anden, bliver for hans ubillige søgsmål frifunden, siden jeg herved declarerer hans fordringer urigtige og æsker lovlig bevis, uden hvilket hans saggivelse eller sigtelse er af ingen kraft. Dette begæres ved bemeldte sags foretagelse i retten læst, påskreven og protokollen tilført. Forblivende (etc.).
Samme påstand gøres og for hans højærværdighed hr. biskop Brorsons bonde Hans Christensen i Grædsted, som har lånt Niels Smed 1 skp. rug afvigte høst og hentet 1 læs klyne i Helleskov mose til smeden, hvorfor præstenderes for ruget 1 mk. 4 sk. og for klynen 1 mk., hvorimod Niels Smed ikke har mere end 1 mk. til gode hos Hans Christensen.


AO2 467:

Efterskrevne dokumenter den 22. juli produceret:

-- Henrik von Scolten, herre til Estrup og Skodborghus, hans kgl. maj.ts højbestalter general af infanteriet og kommandant i den kgl. residensstad København, ridder, jeg underskrevne på hans vegne efter den mig nådigt givne fuldmagt stæder og fæster Hans Pedersen et hus i Holsted Slottet kaldet skyldende af hartkorn efter den nye landmålingsmatrikel __ skp., hvilket hus Morten Jepsen i bemeldte Holsted, tjener til Endrupholm, tilforn har haft i fæste, deraf svaret kgl. skatter til Endrupholm  og landgilden til Estrup, men nu såvel med Morten Jepsen som hans høje herskabs samtykke overdragen med skatter og landgilde til Estrup herskab, derfor fornævnte Hans Pedersen Skræder nu berørte hus med sin tilhørende og tilliggende af ager og eng skal nyde, bruge og beholde sin livstid, når han deraf svarer kgl. skatter, som mere eller påbuden vorder, og til hvert års martini til landgilde til herskabet to rdl., fri for indfæstning at betale er det ham accorderet. I øvrigt retter han sig efter loven og forordningerne samt viser lydighed imod herskabet og deres fuldmægtig, item skatter og landgilde i rette tider betaler, så skal berørte hus ej vorde ham fratagen. Des til bekræftelse under min hånd og signete, datum estrup den 4. marts 1743, som fuldmægtig L. Gydesen.

Hans Skræders indlæg den 22. juli produceret: [=> fol. 472]

Velædle og velvise hr. herredsfoged. Da jeg af ridefogeden mr. Fogh på min nådige herskab højædle og velbårne hr justitsråd og amtmand Teilmann til Endrupholm og Skrumsager etc. hans vegne er indstævnet og saggivet ... for resterende kgl. skatter såvelsom husets brøstfældighed, som jeg udi bor og i fæsrte haver af daværende ejer til samme hus hans excellence .. von Scholten til Estrup eller fuldmægtig, så må jeg herimod give min sandfærdighed til kende udi stårste forhåbning om den velvise dommer og mit øvrigheds retsindige behandloing og i betragtning af min alderdom og fattighed tager mig under nådigst considertaion, at jeg skulle blive ruineret og udi den fortrøstning insinuere følgende: 1) At jeg ved likvid regning i Morten Jepsens hus i Holsted in aprili inddeværende år er bleven sr. Hans Fogh virkelig skyldig 4 skdlr., det jeg herved tilstår og erbyder fornævnte penge nu straxen til sr. Hans Fogh at betale, så jeg formoder derved den post at være afgjort. - 2) Angående husets brøstfældighed, da som jeg for trende år siden in martii 1743 samme hus har fået i fæste i den stand, som det nu forefindes, og som jeg efter skyldighed har forsøgt samme hus og sted at forbedre, det diger og indhegningerne om toften viser, så vel som og at jorden forsvarlig er dyrket, og at det nu er udi langt anderledes og bedre stand end den tid ljeg imodtog det, så har det og ikke været mig muligt på tvende års tid videre med digerne at få i stand og efterdags agter, så vidt muligt er, årlig på det af mig i fæste tagne gamle og brøstfældige hus at qanvende al mulig flid til dete reparation og istandsættelse, udisputerende imod det tagne syn over husets brøstfældighede, siden ej udi min i fæste havende tid forfaldenheden er sket, og derfor formoder aldeles ej heller noget til mit fæstes svækkelse af disse årsager ved dom /: om det behager herskabet eller fuldmægtigen dertil at fortfare :/ skulle vorde dømt, men derimod af det tagne syn vil forhåbe, at siden mit nuværende nådige herskab er kommet i erfaring, at det af mig i fæste tagne hus er i så brøstfældig stand, at de tilligger mig noget tømmer eller træ årligt til dets reparation, som i forrige åringer fra Estrup, da det var derunder, formedelst landgildens storhed 2 rdl. har været dette hus tillagt, da jeg dermed tid efter anden kan bringe dette hus i stand. I dessen forventning og i håb om mit nådige herskabs og den alvise dommers gunstige og lovlige behandling med mig, at jeg ej skulle blive ruineret, forbliver jeg mes al soubmission, bedende dette mit indlæg for retten læst, påskreven og acten tilført af den, som er velædle og velvise hr. herredsfogeds tjenstydmyge tjener, Holsted, d. 22. juli 1745. Hans Pedersen .. Skræder.

fol. 472:

Torsdagen den 5. august 1745:

Sagen ctr. Hans Pedersen Skræder opsat til 12/8.


Den til idag af Peder Andersen i S. Holsted imod Henning Nielsen ibm. ang. nogle formenende fornærmelige ord indstævnede sag er således imellem parterne i al venlighed afhandlet, at den ene intet ved med den anden uden alt, hvis ærligt og kristeligt er. Og skulle nogne fornærmelige ord være falden, skal de hermed være som utalte og død og magtesløse i alle måder, hvorimod den klagende Peder Andersen ved ord, tro og love og under nam og udvurdering i hans bo og bedste midler sig forpligter at betale i denne processes bekostgning en slettedaler til Henning Nielsen forinden 14 dages forløb á dato og derforuden skyldig skal være på Henning Nielsens eng i morgen dag at tilbagelægge det græs eller hø, som han ham har fraslagen, hvorved de al deres imellem værende disputter til dato er ophævede, døde og magtesløse, hvilken forening og accord begge parter ved hånds givelse her inden retten stadfæstede. Henrik Nielsen begærede tingsvidne.


fol. 473:

Torsdagen den 12. august 1745:

Amtmand Christian Teilmann til Endrupholm etc. ctr. Hans Pedersen Skræder. Hans Fogh producerede et indlæg (fol. 473-473). [=> AO2 469] Hans Pedersen Skræder var atter idag ved retten til stede og anpræsenterede sin skyldig blevne restance 4 sdlr. 4 mk d., som han håbede sr. Fogh modtog og ham tilbageextraherede hans derfor til Fogh udgivne bevis såvel som og undtog ham for videre søgsmål, som den, der gørlig har villet rette for sig. - Hans Fogh replicerede herpå, at hvor lovmæssig Hans Skræder har vist gørligen at ville rette for sig efter loven, det ville dommeren behage af denne akt at fornemme, da det skal erfares, at Hans Pedersen ingen del kan tilregne sig i lovens frihed i så måder. Thi Fogh måtte spørge, om Hans Pedersen har fyldestgjort lovens bydende, når han nu her idag frembyder resterende skatter og endda bliver til restance eller ham til last at beregne den på hans i fæste havende steds bygning udsatte brøstfældighed, som edelig er forklaret og udført til 19 rdl. 1 mk. 8 sk., ikke at tale om den til dato i denne sag forårsagede omkostning. Thi skulle Hans Pedersen med nogen ret ville tilregne sig lovens frifindelse, så burde han i den anledning til første ting rettet for sig i alt. Men som sligt ikke er sket, så falder hans tilførte tilbud af sig selv som ugrundet. VilleHans Pedersen, som han siger, endnu idag rette for sig, var Fogh overbødig på sit herskabs vegne at modtage den rigtighed, debitor er pligtig at gøre, men skulle han ikke videre kunne præstere end den frembudne skatterestance, ville Fogh dog endelig modtage samme, dog med al lovl. reservation af sit herskabs billige og lovgrundede påstand som forhen ved indlægget meldt og agtede ikke videre at fritage Hans Pedersen for doms lidelse. - Hvor da Hans Pedersen Skræder udtalte til sr. Hans Fogh de anbudne 4 slettedaler 4 sk. skatterestance og to mark forstrakt landgildepenge iberegnet som af Fogh blev modtaget alt med reservation og påstand, som forhen er meldt, at Hans Pedersen alligevel bør lide dom alt under sagens videre anstand. Hans Pedersen Skræder håbede, at hans høje herskab ikke strengere sagen mod ham ... ... men lader ham fremdeles forblive ved steden, siden han herefterdags lover og tilsiger at betale, hvad ske bør, og skatter af hartkorn 3 skp. efter accord, hvorpå han overlod sqagen til doms.

Hans Foghs indlæg: -- Uden føje kan vel ikke siges, mit herskab amtgmand Christian [=> fol. 474] Teilmann til Endrupholm etc. har ladet påstævne og anhængiggjort dette søgsmål mod Hans Pedersen Skræder af Sønder Holsted, som dommeren behager af akten at fornemme, men før end jeg går nærmere til sagen og sagvolderen Hans Pedersens formastelse imod lov og forordninger samt erholdte fæstebrev, må jeg først oplyse retten, hvorledes det egentlig har sin beskaffenhed med dette sted Slottet kaldet, som denne Hans Pedersen nu bebor. Og forholder det sig således: I landmålingens tid befindes, at denne lovl. er bleven incorporeret under Morten Jepsens og Hans Mortensen nu påboende gård i Sønder Holsted, hvorefter den både med soldaterhold og skatters svarelse har sorteret under Endrupholm, men som bemeldte Morten Jepsen og Hans Mortensens nu påboende gård kort efter landmålingen blev pantsat fra Estrupgårds daværende ejer til afgangne sal. Niels Nielsen til Endrupholm med al sit hartkorn og ejendom, hvorunder denne liden boel, som for er meldt, da var befattet. Samme pant blev nogen tid derefter for gælldens afbetaling overdragen til Endrupholm, hvorved da af en skriverfejl er bleven udeladt at specificere landgilden af dette boel, og derover har Estrupgårds ejer siden funden lejlighed at tilholde sig landgilden. Men ved soldaterhold og skatters svarelse har det siden forbleven ved Endrupholm; dog ej nogensinde fra den tid befindes enten af Morten Jepsen eller formand at være fæstet, men dessen ejendomme selv brugt og undertiden bortlejet, ligesom de selv har lystet, og imodat gårdens beboere har skullet svare af dette lidet sted årlig landgilde 2 rdl., så har de til husets vedligeholdelse fra Estrupgård skulle nydt 1 læs staver eller andet træ uden betaling. Men da samme træ eller staver nu i en del år blev Morten Jepsen tilbageholdt, blev han og med hans kerskabs consence til sinde at overlade denne boel til Estrupgårds ejere fri eisposition, således at den til hvem behagede måtte bortfæste, dog med sådan vilkår og aftale, at Estrupgårds ejer og den fæstende skulle antage og svare alle kongelige skatter af hartkorn 3 skp., som fra Morten Jepsens gård og Endrupholms gods skulle afgå. Det første skete, nemlig at ridefogeden sr. Laurits Gydesen på Estrup den 4. maj 1743 befindes at have meddelt Hans Pedersen Skræder fæstebrev, som den her i retten af bemeldte skræder findes indle veret; men det andet, nemlig skatternes svarelse blev aldeles tilbage, så at ikke uden en eneste skat er bleven betalt siden fæstebrevet er udstedt, nemlig april kvartal 1743, omendskønt denne Hans Pedersen både tit og ofte er bleven krævet og påmindet så og i nogle år tilforn med samme vilkår havde stedet i leje af Morten Jepsen og da af bemeldte 3 skp. hartkorn i den tid contribuerede. For da en gang at kunne se ophævet alle de disputter, som af slig .. fællig måtte vokse, har mit herskab fundet timeligt at udløse Estrupgårds ejer ... von Scholten efter derpå erholdt skødes formelding, og således er denne liden boel nu endelig med alt kommen under Endrupholm, hvorved man da uventendes har måttet [=> AO2 471] fornemme, hvorledes beboeren imod loven og sit fæstebrev lader huset og bygningen ganske forfalde. Som dommeren ville behage og erfare at de tvende her i retten den 8. juli næst forevigt afhørte vidner Peder Mikkelsen af Sekær og Niels Pedersen af Sønderholsted deres herom givne edelige forklaring, som viser, at samme står faldefærdig og ikke uden temmelig reparation længere enten af Hans Pedersen Skræder eller andre kan beboes. Disse fornævnte tvende vidner siger, at de har efterset husets tilstand, og efter deres nøjeste overslag og specialforklaring siger de, den kan ikke sættes i nogenledes beboelig stand ringere end som med 19 rdl. 1 mk. 8 sk. Dog må jeg fornemme, de udi slig overslag og beregning har været så lemfældig, at de i steden for tag, som til tækning udkræves, når det skulle anses forsvarlig, har anført lyng til samme for en ringe ting, hvilket jeg lader stå ved sit værd. Men at huset ved denne ansatte bekostning kan sættes i forsvarlig stand, er ikke gørligt, det vidnerne og på tilspørgsel må tilstå. Af de kongelige allernådigst påbudne skatter og magazin rester Hans Pedersen Skræder for 2 år beregnet fra 1. maj 1743 til indeværende års 1. maj 1745 ialt således som følger: Juli kvartal 1743: 15 sk., fourageskat 12 sk. Okt. kvartal: 1 mk. 4 sk., for 2 skp magazinrug, som ej er blevet leveret for år 1744 anføres i penge á 1 mk. 4 sk., 2 mk. 8 sk. Og for havre magazinen 1744 som ej heller er bleven clareret anføres foruden godtgørelsen i ringeste 12 sk. Januar kvartal 1744 er 1 mk. 4 sk., April kvartal 12 sk.. Juli kvartal 15 sk. Okt. kvartal 1744 1 mk. 4 sk. Den 1. termin kornskatspenge 1745 15 sk. Januar kvartal 1745: 1 mk. 4 sk. Den 2. termin kornskatspenge 1745 15 sk. April kvartal 1745 12 sk. Er 2 rdl. 2 mk. 4 sk. Og af resterende landgildepenge har jeg efter hans indstændige begæring betalt til Estrup, som han ej skal kunne nægte, 2 mk. - - Som merbemeldte Hans Pedersen Skræder da således imod lovens bydende og hans fæstebrevs tilhold ej alene har pådraget sig så mange af de kgl. skatter og magazin til restance, hvilket mit herskab har måttet selv nødes til at lde i amtstuen claree, men han har endog ladet det af ham i fæste antagne hus, som forhen er forklaret, ganske ruinere og forfalde etc., så påstår jeg, at han for det første ifølge lovens 3. bogs 13. cap. 2. art. bør have sit fæste forbrudt, og for det 2. at han ved fratrædelsen bør betale til hans herskab den på huset forefindende brøstfældighed med de beregnede 19 rdl. 1 mk. 8 sk. samt de resterende tvende års skatter og magaziner med udførte 2 rdl. 2 mk. 4 sk. Item for det 3. at han pligtig er og bør betle denne forvoldte processes billige omkostning med 2 rdl. 4 mk. alt under nam og execution i hans bo, gods og ejende, hvor er eller findes efter loven, og vil så udi videre opsættelse ervarte dommerens lovforsvarlige dom og kendelse, forblivende (etc.) Hans Fogh.


AO2 473:

Torsdagen den 26. august 1745:

Hans Fogh fra Størsbøl stævner en del Endrupholm tjenere. Bl.a. stævnes Morten Jepsen og stifsøn Hans Mortensen i Sønder Holsted, saggivet for resterende 30 rdl. Ingen af de stævnede var mødt. 9/9.

fol. 476:

Hans Foghs stævning.


AO2 475:

Torsdagen den 9. september 1745:

Hans Fogh ctr. en del Endrupholm bønder. De lovdagne var ikke mødt, og Hans Fogh påstod dom. Mht. Morten Jepsen og stedsøn Hans Mortensen: de har ikke været sig angelegen at se deres udgivne [=> fol. 477] revers indfriet og betalt. Hans Fogh producerede reversen. Morten Jepsen og stifsøn Hans Mortensen har lovet at svare 30 rdl. for Morten Jepsens søn Jep Mortensen, der gik til Holland foråret 1744 med sådan tillaelse, at han igen til Micheli næstefter sig skulle have indfunden på Endrupholm gods eller i dessen mangel skulle Morten Jepsen og Jep Mortensens halve broder Hans Mortensen være ansvarlig for smame hans undstillelse(?) til ... tid, og som Jep Mortensen da ikke til belovede tid indfandt sig, har faderen Morten Jepsen og stifsøn Hans Mortensen accorderet at betale for hans demission og afsked fxra stavnen disse omvundne 30 rdl.

Reversen: Imod dette bevis kendes jeg undeskrevne Morten Jepsen af Sønder Holsted at være bleven min kære husbond velbårne hr. justitsråd og amtmand Teilmann skyldig for min søns Jep Mortensens i Holland hans pas rede penge 30 rdl., siger tredive rigsdaler, som heg herved reverserer mig til første ... 15 apr. i seneste at afbetale. Til ydermere bekræftelse underskrives dette af min søn Hans Mortensen som kautionist og selvskyldner. Og somm stemplet papir ej er for hånden, kan denne min revers dermed bilægges, når forlanges. Til stadfæstelse under vores hønder d. 27. okt. 1744, Morten Jepsen, som selvskyldner Hans Mortensen.


 

fol. 477:

Mathias Jørgensen i Skovbølling lader idag første gange oplyse 1 mørkebrun liden hoppe med en stjerne, og er samme i 6. år; kom til Math. Jørgensen natten mellem sidste søndag og mandag.


 

Torsdagen den 16. september 1745:

Sentence: Det erses af akten, at -- amtnand Christian Teilmanntil Endrupholm og Skrumsager etc. lovligen her til retten har indkaldt Hans Pedersen Skræder af Sønder Holsted for resterende kgl. skatter og landgilde samt hans påboende steds forringelse på huse og bygninger, hvilken han ved fldmægtig i sagen sr. Hans Fogh fra Størsbøl ved 2 synsvidner har ladet taxere og vurdere for 19 rdl. 1 mk. 8 sk., hvilken brøstfældighed tillige med pådragne kgl. skatter og landgilde han ej allerringeste i indlæg af 12. august 1745 påstår af Hans Pedersen Skræder at nyde betalt, men endog efter loven at have sit fæste forbrudt. Hans Pedersen Skræder har og i retten indleveret sit skriftlige indlæg af 22. juli 1745, hvori han demonstrerer og tilkendegiver, at denne brøstfældighed på huset ikke har tildraget sig i de 2 år, han har haft den i fæste, og om han ikke har haft lejlighed at forbedre noget på huse og bygninger, så siger han dog med indgrøftning og jordens dyrkning den at have forbedret, hvilket og ikke heller af citantens fuldmægtig er modsagt. For resten underkaster han sig sit høje herskabs nåde og dommerens lovlige behandling. Derefter har Hans Pedersen Skræder betalt de resterende skatter og landgilde i retten til sr. Hans Fogh, som og blev modtaget efter aktens nærmere udvisning. Efter slige omstændigheder og sagens beskaffenhed vidstes ej rettere heri at kende og dømme, end at fornævnte Hans Pedersen Skræder jo pligtig er og bør til sit høje herskab af deb abfærte brøstfældighed på huse og bygninger at betale pårlig 1 rdl., som er til denne doms date ungefær 2½ år siden han fik bemeldte hus i fæste, og alt-[=> fol. 478] så tilsammen 2 5rdl. 3 mk samt processes omkostning 1 rdl. 3 mk., altsammen inden 15 dage (etc.).


 

Torsdagen den 23. september 1745:

AO2 477:

Sentence i sagen amtmand Teilmann ctr. bønder. (Morten Jepsen og Hans Mortensen skal betale de 30 rdl. plus nogle sagsomkostninger).


 

fol. 479:

Torsdagen den 14. oktober 1745:

For retten fremmødte Niels Christensen af Stenderup i føvling sogn, Gørding-Malt herred, Riberrhus amt, som vemodelig og ynkelig beklagede sig og retten tilkendegav, hvorledes hans påboende sals-, fæ-, korn- og høhuse bestående af tolv fag hus i god bebyggelig stand med alt indavlede høæ og korn af alle slags såvelsom og en stor del hø og halm var sammenstakket uden gården samt kål og brændsel næstafvigte tirsdag 8 dage den 5. oktober om eftermiddagen af en hastig påkommende ulykkelig ildebrand rent var bleven lagt i aske af ildens hæftige lue fortæret. Endnu foruden al indavlet korn, hø- og stråfoder med videe som meldt opbrændte tilligemed al indboskab og husgeråd, en del livklæder og mere her uspecificeret, så de ganwke lidet fik reddet, formedelst ilden så hastig tog overhånd, undtagen et par små kister og lidt af sengeklæder. Til den ende her at vidne fremstillede fire dannemænd navnlig Anders Christensen Grimstrup, Mads Christensen, Jep Christensen og Peder Christensen, alle af fornævnte Senderup by, som endrægteligen vandt, tilstod og bekræftede ved Helligånds ed med opholdne fingre efter loven, at det var i al sandhed tildraget og passeret, som forskrevet står, så at den forulykkede Niels Christensen med fattige hustru og et lidet umyndigt barn, der er geråden i en miserabel og kummerlig tilstand, at han ikke haver uden hjælp og undsætning af andre det behøvende sædekorn til sit ruglands besåelse, ja mere ... ... til livs ophold, så de har fast ikke det allerringeste til forestående vinter at hælde deres hoved til.; og at samme hans i fæste havende gårdsparts hartkorn består af en tønde 3 fjd. ½ album. Endog ydermere forklarede under samme ed, at de ikke vidste, [=> AO2 478] hvoraf denne så ulykkelige ildebrand var optændt og fra kommen. Efter alt, hvis som forskrevet står, fildmægtigen ved Sønderskov sr. Jens Bachmann på sin principalinde højædle og velbårne frue hofjægermesterinde Bachmanns til ermeldte Sønderskov hendes vegne som ejer og husbond af dette gods blev efter begæring tingsvidne beskreven tilladt for derefter allerunderdanigst at gøre ansøgning om benådning på den allernådigeste skattefrihed. Så blev og den forulykkede Niels Christensen ligeledes efter begæring genparttingsvidne af retten beskreven forundt med recommendation til alle medlidende kristne, at de kommer denne deres medkristne med hustru og uopdragne barn til hjælp og undsætning i dnne deres store nød og trang, som Gud igen vilel. vil belønne. Dog må vedkommende efter kgl. allernådigse forordning af dato 23. aug. 1745 ej betjene sig længere af dette tingsvidne end et fjerdingår efter dato at regne, da han samme her til retten haver at indlevere.


 

fol. 480:

Torsdagen den 18. november 1745.

På vegne af Sara Christensdatter af Langetved (Skrave sogn i Sønderjylland) forestillede Poul Pedersen fra ibm. lto varselspersoner, Jens Pedersen og Thomas Rask af Bobøl, som har stævnet debitorer. 2/12.

Stævningen fra Sara Christensdatter, sal. Knud Madsens enke i Langetved: En hel del navngivne personer i Gørding-Malt herred stævnes for kontante beløb.

AO2 489:

Torsdagen den 2. december 1745:

Sara Christensdatter ctr. debitorer. (Lovdagelse fol. 482). Optaget til dom.

AO2 481, fol. 483:

Dom i Sara Christensdatters sag.

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk