Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder 1736-47

1744

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO2 403:

I Jesu navn torsdagen den 9. januar 1744:

Udmeldt til stokkemænd: Jernved sogn: Lars Jensen i Gredsted, Åstrup sogn: Ib Christensen i Terpling, Vejrup sogn: Niels Stephansen i Nørre Vejrup, Gørding sogn:  Niels Andersen i Foenager, Læborg sogn: Knud Sørensen og Hans Kræmmer i Drostrup, Vejen sogn: Jakob Hansen i Vejen, Lindknud sogn: Hans Clausen i Klelund og Føvling sogn: Peder Mortensen i Lervad, som enten selv eller en anden lovfast mand i hver sit sted møder hver tingdag og betjener stokkemandssæde til årets udgang.


AO2 404, fol. 418:

Torsdagen den 13. februar 1744:

Fremsendt her til retten fra fuldmægtig seigneur Hans Fogh ved Endrupholm en lysning efter trende undvigte personer navnl. Tøger, Niels og Frands Pedersønner fra Holsted sogn, Sønder Holsted, som skal være undvigt sammelt. Samme lysningsdokument findes påtegnet af sognepræsten for Føvling og Holsted menigherder hr. Jørgen Fogh at være forkyndt 3 søndage efter hinanden af Holsted prædikestol i HOlsted kirke.

Torsdagen den 20. februar 1744:

AO2 405:

2. efterlysning af Pedersønnerne fra Sønder Holsted.

Torsdagen den 27. februar 1744:

3. efterlysning af Pedersønnerne. Lysningsdokumentet lyder således: Som det ugerne er fornummen, at Tøger Pedersen, Niels Pedersen og Frands Pedersen hjemmehørende på Endrupholm gods i Riberhus amt, Malt herred, Holsted sogn og Sønder Holsted by, hvor de til hans kgl. maj.ts tjeneste i reserverullen findses anført, er uden foregående tilladelse udebleven over den dem ved meddelte følgeseddel foresatte tid, således at de ikke udi næstafvigte sommer dem, som ske burde, på godset haver ladet indfinde og i så måde kan eragtes at værfe undvigt. Hvorudover bemeldte Tøger, Niels og Frands Pedersønner i allerunderdanigst følge kgl. allernådigst udgangne forordning de dato 9. december 1735 dens 1. post 7. artukel hermed vorder efterlyst med alvorlig formaning til deres moder, slægt og venner, at de tilser, dusse undvigte 3 personer med forderligst tilstedekommer og dem igen her på godset indfinder, såfremt de ellers måtte agte at undgå videe tort og den straf, de i vidrig fald [=> fol. 419] efter nans maj.ts allernådigste lov og forordninger dem selv påkaster.


 

AO2 407:

Torsdagen den 16. april 1744:

Fra sr. Lorentz Hansen ved Foldingbro blev fremsendt to varselspersoner, Morten Christensen og Villads Laursen af Nørbølling (stævning fol. 423). Ingen af de indstævnte var mødt. Opsat til 30/4.

Memorialvarsel fra Lorentz Hansen ved Foldingbro: Stævning til Niels Sørensen Hjuler i Åtte by for gæld til høle-smed i Skodborg for hans ham givne kautionsseddel; til Albert Nielsen, Jver Sørensen og Niels Jensen, alle boende i Maltbæk by, for gæld til ham for hvad de har lånt af ham.

AO2 410:

Torsdagen den 30. april 1744:

Lorentz Hansen ved Foldingbro ctr. debitorer. Sr. Christen Møller fra Ribe producerede lovdag og opsættelse. [=> fol. 424] De indstævnte mødte ikke. Citantens fuldmægtig sr. Møller gav til kende, at Niels Hjuler i Åtte har betalt alt, hvad han er skyldig. Men efterskrevne Albert Nielsen i Maltbæk 1740 for 4 skp. byg, han da bekom á 1 mk. 6 sk., er 5 mk. 8 sk., 1741 d. 21. april lånt Niels Jensen i Maltbæk penge 2 rdl.; Iver Sørensen ibm. 12 skp. byg, hvorpå han rester penge 5 mk. 2743 d. 19. maj. Over hvilke 3 sidste citantens fuldmægtig g,jorde sin irettesættelse. Optaget til dom.

AO2 412, fol. 426:

Følgende indført en fra sr. Lorentz Hansen ved Christen Møller i Ribe produceret lovdag og opsættelse.

AO2 417, fol. 430:

Torsdagen den 21. maj 1744:

Sentence: Seigneur Lorentz Hansen af Foldingbrog har både stævnet og lovdaget Niels Sørensen Hjuler af Åtte, Albret Nielsen, Iver Sørensen og Niels Jensen af Maltbæk for gæld. Ingen af dem er fremkommet for at modsige den saggivne debet, undtagen Niels Sørensen Hjuler, der har betalt. De øvrige tildømmes at betale deres gæld til Lorentz Hansen plus sagsomkostninger 2 mk. pro persona.

 


 

AO2 418:

Torsdagen den 28. maj 1744:

For retten fremkom Corfitz Schuurmann fra Nørre Holsted og forestillede 2 varselspersoner navnl. Tøger Andersen og Niels Christensen, begge af Nørre Holsted (stæving fol. 434). [=> fol. 437] De har talt med den indstævnte Hans Andersen selv. - Fremstod Anders Tøgersen og Andreas Nielsen af Nørre Holsted, som fremlagde en specifikation og skriftlig forretning, registrering, vurdering på, hvis udi Hans Andersen i Gettrup hans iboende halve gård fandtes (fol. 434). Forberørte tvende mænd forklarede, at de denne registrering og vurdering på bedste og retteste måde havde forrettet, ligesom skrevet står. _Forbem.te varselsmænd oplæste en forbudsmemorial: Til at ... sekvestrationsdom på hvis udi forretningen af 21. maj skete, da citanten Corfitz Schuurmann lod ej alene skrive alt, hvis udi Hns Andersens bo i Gettrup fandtes, men endnu gør lovl. forbud, at intet deraf må blive forrykt indtil hovedsagens udfald, som er stævnet for. De stævner i lige måde Hans Andersen i Gettrup at møde til Gørding-Malt herredsting d. 28. maj der ej alene optegnelsesforretning at se produceret, men endog forbudsvidner at høre afhjemle og forbudet ved dom confirmeret indtil sagens uddrag. Schuurmann begærede forbudet konfirmeret og vidner fremkaldt. - Hans Andersen producerede et indlæg (fol. 432-433).

Anders Tøgersen og Andreas Nielsen af Nørre Holsted blev tilspurgt:

  1. Om begge ikke er vitterlig og bevidst, at Hans Andersen i nogle år har til fremmede bortlejet fra sin gård af sit engbund og til hvem. - Hvorpå Anders Tøgersen forklarede, at ham vel er bevidst, det Hans Andersen ungefær 3-4 år har bortlejet et stk. eng kaldet Bankefuld å, men hvor meget derpå kan avles, vidste vidnet ikke, uden han har hørt af andre, at derpå kunne avles 3-4 læs. - Det 2. vidne Andreas Nielsen kunne ingen forklaring gøre på dette spørgsmål uden hvis han i disse dage, siden Hans Andersen blev stævnet, havde hørt, at Jens Skræder i Sekær havde haft berørte stk. eng Bankfuld å kaldet.
  2. Tilspurgte Anders Tøgersen, hvem Hans Andersen havde lejet omvundne stk. eng udi de 3-4 år. - Svaredee, til forn.te Jens Skræder i Sekær, som og i sagen som vidne er stævnet.

Dernæst citanten saggav Hans Andersen skyldig at være [=> AO 419] neml. 1743 års landgilde til samme års Martine forfalden 10 rdl., af 1742 landgilde 5 mk., lånte penge 1743 til sin skat 1 rdl. 4 mk., nok udlagt for forbem.te Hans Andersen som lægdsmand soldaterp. 8 rdl., som han af lægdet havde oppebåren. Endnu efter skiftebrev 1742 er Hans Andersens 4 børn tillagt hos ham en mødrene arv 40 rdl., som husbonden for steden observerer og til sig tager, på det disse børnepenge ej skal vorde forødet, foruden gårdsens besætning til avlings drift og conservation af hartkorn 5 tdr. ½ fjd. 1 alb. - Hans Andersen svarede, at den sidste års landgilde 10 rdl. har han betalt og afklareret til mr. Henrik Schuurmann, som kvittering derfor til hvilken tid sagen vorder opsat, skal udvise. Men de fra 1742 anførte 5 mk. så vel som de 1 rdl. 4 mk. forstrækningspenge til sin skat 1743 tilstod Hans Andersen rigtig at være. Hvad de 8 rdl. soldaterpenge angår, kunne han ingen forklaring gøre om, forinden han fik regning gjort med soldaten. Hvornæst mr. Schuurmann begærede de indstævnede og udeblevne vidner, Eske Andersen i Getttrup, Niels Jepsen og Niels Sørensen i Katbøl og Jens Mortensen og Peder Mikkelsen i Sekær forelagt til d. 11. juni. - Retten konfirmerede den af mr. Corfitz Schuurmann hos Hans Andersen ved tvende mænd gjorte forbud således: At bem.te Hans Andersen ikke må lade det ringeste af det hos ham den 21. maj registrerede og vurderede gods og effekter enten ved sig selv, sin hustru eller tyende i nogen måde forekommes eller afhændes forinden denne processes endelig uddrag. Derefter blev mr. Corfitz Schuurmann, siden han har erklæret sig ej at have den af Hans Andersen æskende fuldmagt nu ved hånden, af retten pålagt samme til idag 14 dage her i retten at fremlægge, siden endnu ngenn skifte imellem dem der endnu vides er holden, neml. mr. Corfitz Schuurmann og sine tvende brødre. - De udeblevne blev forelagt at møde idag 14 dage, 11/6.


 

AO2 419:

For retten fremkom Niels Jensen af Gerndrup, Brørup sogn, Gørding-Malt herred, Riberhus amt, som ganske vemodelig og bedrøveligen gav retten til kende, hvorledes hans påboende og i fæste havende fjerdeparts gårds bygning, som bestod af 13 fag salshus, 6 fag ladehus og et andet lidet hus af 5 fag, tilsammen ialt 24 fag i god beboelig stand næstafvigte 14. maj af en hastig påkommende ulykkel. ildebrand rent var bleven i aske lagt og af ildens hæftige lue fortæret; foruden opbrændte en ny jernbunden plov og harve, al hans æde- og sædekorn af alle slags, item al indboskab og husberåd, senge og livklæder, ulden og linen, med meget mere her uspecificeret, så han aldeles intet fik reddet undtagen 1 kiste og 1 ringe seng. I lige måde blev opbrtændt og i aske lagt hans ældgamle faders, ungefær 70 år gl., og gamle moders al deres ejende bohave, senge og livklæder, s de allesammen ike har det allerringeste mere end lidet gammelt, de bærer på kroppen og skjuler legemet med. Og til den ende her at vidne fremstillede efterskrevne sine naboer og bymænd, navnlig Ole Jørgensen, Eskild Sørensen, Claus Madsen og Niels Madsen, alle af forn.te Gerndrup by, som alle endrægtel. tilstod og bekræftede ved Helligånds ed med opholdne fingre efter loven, at det var i al sandhed tildraget og passeret således, som forskrevet står, [=> fol. 432] så at den forulykkede NielsJensen med fattige hustru og lidet barn, et ¨r gammel, derover er geråd. udi en miserabel og kummerlig tilstand, så og hans gamle forældre, der ingen af dem har noget at hælde deres hoved til. Og at samme hans fjerdepartgårds hartkorn står i nye landmålingsmatrikel for hartkorn 1 td. 4 skp. 2 fjd. 1 album, og ydermere under samme ed forklarede, at de ikke vidste, hvoraf denne så ulykkelige ildebrand var optændt og fra kommen. Efter alt, som forskrevet står, blev på hans excellence høj- og velbårne hr. generalløjtnant og kommandant udi den kgl. residensstad København herre von Scholten til Estrup og Skodborghus som husbvond for dette gods hans fuldmægtig mr. Gydesens begæring tingsvidne herefter beskreven tilladt for derefter allerunderdanigst at gøre ansøgning om benådning på den allernådigst tillagte skattefrihed. Så var og den forulykkede Niels Jensen ligeledes genparttignsvidne beskreven af rette begærende, som og ligeledes blev stædt med recommendation til alle medlidende kristne, at de kommer disse deres medkristne med gamle forældre, uopdragne barn til hjælp og undsætning i denne deres elendighed, store nød og trang, som Gud igen visseligen vil belønne. Dog må vedkommende ej betjene sig længere af dete tingsvidne end et år efter dato at regne, da han samme igen her til retten haver at indlevere.


 

fol. 432:

Memorialvarsel fra Corfitz Schuurmann imod Hans Andersen af Gettrup: Corfitz Schuurmann af Nørre Holsted, som ved skifte og deling med sine brødre er tilfalden og bleven ejer af Gettrupgård, laeder eder Hans Andersen ibm., som bebor den halve part af samme gård, herved indstævne (etc.) med Deres fæstebrev i retten at producere, derefter saggivelse at anhøre (etc.) -- efter loven at lide. .Alt angående hvorledes I skal have forsiddet eders sted den halve del af Gettrupgård, idet I Hans Andersen år efter anden skal have ladet bortkomme af enders grunds afgrøde, udeblevet med eders landgilde og anden forstrækning med videre her uspecificeret imod hans kgl. maj.ts allernådigste lov og forordninger, hvorfor fornævnte Schuurmann vil vente eder dømt på eders fæste og gårds forbrydelse. Herom at vidne under faldsmåls straf indkaldes eders sandhed at udsige, hvis I kan blive tilspurgt, nemlig Eske Andersen i Gettrup, Niels Jepsen og Niels Sørensen i Katbøl, Jens Mortensen i Sekær, Peder Mikkelsen ibm., Anders Nielsen samt Anders Tøgersen af  Nørre Holsted.

Specifikation over Hans Andersen i Gettrup hans gods og effekter, som er sekvestreret [=> AO2 420] (hver ting vurderet). Summa 133 rdl. 4 mk.

AO2 420:

Indlægget fra Hans Andersen af Gettrup: Velædle hr. herredsfoged Bierum. Fortørnes ikke over det, jeg fattige enfoldige bondemand spørger om(?): Om en mand, som er indfæstet på en gård for sin livstid, al den tid han svarer, hvad han bør efter loven, ikke bør besidde den. Nu har monsieur _Corfitz Schuurmann ved herredsskriveren sidste torsdag beskikket og oposagt mig gården samt beskreven min fattige enendomme, uden at jeg ved at have forset mig imod ham. Jeg ved vel, han med hans 2 andre brødre tilhører min gård, som jeg bebor; men jeg ved vel og, han ikke har ene myndighed at gøre og lade, som han vil, siden de endnu er i fællig og uadskilte med hinanden og altså bør have en fuldmagt fra de øvrige medarvinger. Gunstige hr. herredsfoged, hvad betyder det, som skriveren foretager sig? Er det forbud eller arrest? Jeg er stævnet idag til tinge og derfor må møde imod min vilje for at høre monsieur Corfitzs påstand, endskønt at jeg protesterer mod ham, med mindre han viser fuldmagt fra sine øvrige arvinger. Thi ville de have mig af min lovlig fæstede gård, skal de skaffe mig lige så god sted og bevise, at de selv er boslette eller husvilde. Hvad jeg står til rest til husbonden, vil jeg stille kaution for at betale. Thi hans maj. er jeg ikke skyldig, og min gård med tilliggende har jeg holdt i forsvarlig stand. Efter min sal. kone har husbond holdt lovlig skifte, så jeg altid efter loven, når det bliver givet beskreven, skal svare mine børn, hvad jeg dem lovet haver, så jeg ikke ser min contrapart derom kan gøre [=> fol. 433] nogen disput. Jeg har mist for noget siden dels af mine bæster og kreaturer og for at få samme til gårdens besætning igen, så derfor lejet en smule eng bort til pengehjælp. Men jeg dderimod i tid og tilfælde altid har set at få så meget foder, at besætningen er holdt vedlige, hvilket er alt det, jeg kan forklare i sandhed at være og derfor ikke tror, dommeren er mig så umild at dømme mig fra min fæstegård, helst på en uvedkommendes og ikke mig som husbond alene kan eller bør foresættes at være uden de øvriges tilstand og fuldmagt. Thi han haver gode råd at søge sig sted op og ikke udtrænge en fattig bonde. Håber altså kendes sagdesløs hjem og fri for monsieur Corfitzs tiltale, og at den gjorte opteglense bortsvinder(?), at jeg mit eget kan blive mægtig. Skulle noget foretages herimod af den trediepart såkaldede husbond, beder jeg om opsættelse for at søge forsvar og genpart af det, som sker, til min efterretning, så jeg er forsikret om ikke at blive overilet. I des henseende overleverer jeg mig til rettens gunstige bifald og med al ydmyghed forbliver (etc.).


 

fol. 433:

Nis Jepsen af Vejen lod for retten første gang oplyse tvende plage, det ene sortebrun med et øje, 13 år gammel, det andet sort med en stern 6 ... ... ... i manen, 2 år gl., hvilke han har fundenn og optagen på Vejen mark afvigte torsdag d. 21. maj. Om nogen sig samme tvende plage med lovl. hjemmel kan vedkende, er de hos forn.te Niels Jepsen i Vejen at bekomme mod billig betaling.


 

Torsdagen den 11. juni 1744:

AO2 422, fol. 435:

Corfitz Schuurmann ctr. Hans Andersen af Gettrup. Schuurmann begærede opsættelse i 8 dage. Hans Andersen ville først fornemme ... ... ... lovdag ... og vidnerne nu er til stede, som beklager dem, at deres avlings tid nu er for hånden, så de ikke hver dag kan møde for tinget, og derfor begærer sine vidner afhørt. - Retten ville fornemme, om parterne ville bekvemme sig til den omtvistede opsættelse, hvortil Hans Andersen ... med tillæg, at sr. Schuurmann sine vidner godvilligen ... - Retten bevilgede den begærede oopsættelse lmed pålælg, at mons Schuurmann til idag med begge sine brødres fuldmagt sig inden retten at legitimere.

AO2 423:

Torsdagen den 18. juni 1744:

På vegne af Corfitz Schuurmann af Nørre Holsted mødte Nicolaj Johan Ravn af Skærbæk mølle som ko. bestalter ober- og underretsprokurator legitimerer personam med kgl. allernådigste bestalling med tjenstlig begæring, at samme allerunderdanigst må vorde læst og påskrevet. Gav kortel. retten til kende udi den imod Hans Andersen af Gettrup indstævnede sag i anledning af det idag 3 uger aftalte og idag 8 dagenigentagne interlocutoriekendelse ang. at bemeldte sr. Corfitz Schuurmann skulle bevise alene at være ejer af Gettrupgård eller og at legitimere sig med fuldmagt fra hans øvrige tvende medarvinger, hvorledes hans broder, velærværdige og velædle nr. Jørgen Christopher Schuurmann var af lige mening med ham at lade ermeldte Hans Andersens ulovlige behandling ved retten påtale og derpå indhente dom, som ses af ... bem.te hans broders til ham ergangne skrivelse af dato Snede præstegårxd d. 25. maj, som produceres, at samme må vorde læst (etc.). Samme missive var bilagt med behørig stemplet papir. Hvormed han formener tilfulde at have legitimeret sig til nærværende søgsmål. Thi hvad angår, at fuldmagt ikke haves fra deres tredie broder Henrik, formedelst han er ikke i nærværfelse og ej desårsage ej samme har kunnet erholde, så giver dette aldeles ej noget til sagen, desårsag man og finder sig desto mindre beføjet på Hans Andersens ulovfunderede og imod sig selv stridende skrift for nærværende tid at indlade. Thi endog om han aldrig var af lige mening med dem, hvad da! Monne derfor de som arvinger skulle lide eller tåle, at en bonde tvært imod lovens klare ord måtte forøde det gods, hvorudi de samtl. er lodtagne og endnu fra hinanden uudskiftet; og monne de tvende brødre er skyldig til at lade deres lod for...es, fordi den 3. ikke tillige vil tale derpå; det er jo urimelig ... rimelighed, som må være opspunden af en stridig sindig concipists hoved, der ikke tør være sit navn bekendt og noget så dkrekte strider imod lovens klare ord og mening. Til hvilken ende man i lovens kraft ydnygst ville fornemme, om retten ville considerere [=> fol. 436] hr. Jørgen og mr. Corfitz Schuurmann som arvinger og tillade dem at fremme deres sag eller ikke. - Retten resolverede: Siden mr. Corfitz Schuurmann har legitimeret sin person med fuldmagt fra hans ene brode hr. Jørgen Schuurmann derhos foregivende, at han formedels hans øvrige broders fraværelse ikke har kunnet erholde fuldmagt fra bem.te hans øvrige broder mr. Henrik Schuurmann, altså bliver mons. Corfitz Schuurmann efter bemeldte fuldmagt tilladt at fremme sin sag. Thi skal ved endelig doms afsigt blive observeret, hvorvidt bemeldte fuldmagt kan vorde anset. - Hvornæst Ravn gav retten til kende, hvorledes sr. Corfitz Schuurmann, som selv her for retten er til stede, ham haver berettet, at han idag 8 dage havde fremlagt her på tingbordet til protokollens inserering den her af retten udtagne forelæggelse, men hvor den var af bleven, vidste han ikke. Desårsage man ej var i stand at fremme sin sag, som ellers kunne have sket, men aleneste idag ikkuns havde et eneste vidne, nemlig Niels Christensen Drostrup fra Sønder Holsted at fremstille. - Vidnet blev tilspurgt:

  1. om han ikke ved, at Hans Andersen af Gettrup i 4 år har bortlejet en hans gård tilfæstede eng Banchfuld å kaldet. - Vidnet svarede, at i trende somre, han har tjent Hans Andersen, har forn.te Hans Andersen bortlejet omrørte eng til Jens Mortensen i Sekær, som ermeldte Mortensen til Sekær i tvende år og til Nørre Lindtrup udi et år haver hjemavlet og den på samme eng voksende afgrøde.
  2. blev vidnet tilspurgt, hvor mange læs hø årl. på samme eng kan vokse og bjerges. - Vidnet svarede, i det årkl vidnet var med at slå bem.te eng, kunne der avles ungefær 3½ læs hø, ellers kunne der avles, ligesom årbøringer er til: 2, 3 á 3½ læs hø.
  3. om vidnet ikke ved, hvad Hans Andersen årl. har fået til leje af ssamme eng. - Svarede, han havde hørt 2 sldlr.
  4. Om vidnet ellers er vitterl. at forberørte Hans Andersen ellers har bortlejet eller ladet bortkomme(?) af hans i fæste havende gårds ager, eng eller dessens afgrtøde. - Vidnet svarede, at udi 2 år, vidnet tjente Hans Andersen, blev årlig fra steden bortavlet en engskifte kaldet Nøråe ungefær på 1½ dags slæt så vel som også sidste år, vidnet tjenete Hans Andersen, da erm.te Hans Andersen selv med egne heste og vogn henkørte et læs hø til Nørre Vejrup.
  5. Om vidnet ikke ved, at ermeldte Hans Andersen formedelst han således gårdens afgrøde fra steden har ladet bortkomme, i vintgeren og foråret har manglet foder til sine kreaturer. - Vidnet svarede, at han i sidste år led stor fodertrang.

Hans Andersen, som ved retten var til stede, erklærede intet at have vidnet at tilspørge og tilstod i alt vidnets udsigende, undtagen at den engskifte kaldet Nørå var ikkun en dags slæt.

Hans Andersen begærede sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid han erklærede at fremlægge, hvis han til sin sags nødtørft eragrede tjenl., såvel kvittering for betalt landgildepenge som og tilladelse til at bortleje det eng Banchfuld å kaldet. - Ravn protesterede imod den begærede opsættelse og i kraft af den idag 3 uger her i retten aftalte interlocut begærede ham tilholden under lovens tvang straks og incontinente at producere hans kvitteringsbog, på det deraf kan udfares, hvor meget han af landgilde og anden udgift og forstrækn,ing kan sltå til rest, på det at sr. Schuurmann, [=>AO2 424] som for nærværende tid ingn videre vidner agter at føre, videre kan fremme sin sag og ej nogle unyttlige rejser og omkostninger forårsages, til hvilken ende man submitterede sig rettens assisatance. - Retten så ikke at kunne nægte Hans Andersen den af ham begærede opsættelse, men tillod sagen opsat til 3. juli, til hvilken tid ha og haver at fremlægge, hvis lhan forhen h ar erklæret. Ravn begærede tingsvidne samt den tidligere aftalte forbundsdom beskreven.

AO2 424:

En missive fra hr. Jørgen Schuurmann i Nørre Snede præstegård til sin broder Corfitz Schuurmann af Nørre Holsted:
Hjerte hr. broder Corfitz Schuurmann. Siden jeg har fornummet, at hr. broder har ladet indkalde Hans Andersen i Gettrup for at have forsiddet sin halve del af Gettrupgård, ja mere, at skal have ladet bortkomme af hans gårds grunds afgrøde, item udeblevet med landgilden og anden forstrækning, af hvilke hr. broder ved, hverken jeg eller broder ogen sinde noget har oppebåret. Altså giver eder herved fuldkommen fuldmagt i mit sted og på mine vegne at indtale begge vores prætentioner, og om noget imod loven af Hans Andersen ved hans gårds besiddelse skulle være øvet, da derfor over ham dom efter lovl. omgang at erhverve. Jeg forbliver iøvrigt hr. broders hulde btroder til døden. J. C. Schuurmann, Nørre Snede præstegård d. 25. maj 1744.  Uden på brevet stod skreven: A monsieur mons. Corfitz Schuurmann, mon tres cher frere. Presentem a Holsted.

Torsdagen den 3. juli 1744:

Prokurator Johan Nicolaj Ravn fra Skærbæk mølle mødte for retten og gav til kende, hvorledes sr. Corfitz Schuurmann som actor og Hans Andersen af Gettrup ang. den for retten indstævnede sag med fæstes forbrydelse og videre i mindelighed var bleven forenet, således som de begge to selv her for retten personl. på følgende måde lader protokollen inserere: Mødte idag for retten mons. Corfitz Schuurmann af Nørre Holsted og Hans Andersen af Gettrup og gav retten til kende, hvorledes den angående ermeldte Hans Andersens imod loven formente forhandling ved hans fæstegård er i mindelighed forligt og afgjort som følter, neml. 1) bliver det forstævnte og af retten confirmerede furbud i sin fulde kraft og magt til førstkommende 1. maj 1745 og ved forbundstingsvidne på hvilken af parternes [ => fol. 347] forlangende beskreven meddelt. Dog er derved aftalt, at ifald bemeldte Hans Andersen skulle til lgårdens og husholdningens fornødenhed ... ... berørte tid finde sig nødtvunget at sælge og afhænde et og andet, som kan være gården og husbonden uden skade og ruin, skal det være ham tilladet på den og ingen anden condition, end at først søger sr. Corfitz Schuurmanns skriftlige tilladelse dertil, som ham ikke bør nægtes, såfremt det som meldt ikke er gården og husbonden til skade. og dernæst 2) forpligter Hans Andersen sig efter det skete lovl. opsigelse at kvittere og uddrage af bem.te hans i fæste havende gård om førstkommende 1. maj 1745 efter den måde, loven omformelder, og følgelig dets skete opsigelse qat stå i sin fulde kraft, såfremt sr. Corfitz Schuurmann ved skifte og deling bliver ejeer og husbond af be,.te hans fæstegård, og det uden ringeste dispute eller lindvending. 3) betaler Hans Andersen  til sr. Corfitz Schuurmann i denne processes bekostning forinden 6 uger to mark d., og dlermed denne sag således ophævet. Dette forlig begærer parterne ved rettens dom confirmeret. -. Ligesom og parterne stadfæstede dette forlig ved håndslag for retten. retten ifølge begge parters begæring confirmerede og stadfæstede hermed det her fornan af parterne accorderede og indførte forlig ved dom, således at det i alle måder på begge sider bør ved magt at stande og dermed sagen at være ophævet.


 

AO2 425, fol. 438:

Torsdagen den 6. august 1744:

Jens Termannsen i Ribe ctr. debitorer. En af dem, Karen Bennedsdatter af Jernelund, er flyttet til Holsted.


 

AO2 427:

Torsdagen den 20. august 1744:

Hr. Jørgen Schuurmann af Nørre Snede og mr. Corfitz Schuurmann af Nørre Holsted ctr. Åstrup sogns beboere ang. kongekorntiende i kærven på ageren. (Åstrup sogn ligger i Gørding herred og sagen skal derfor ikke refereres her.).


 

AO2 439:

Torsdagen den 22. oktober:

Her hid til retten fremsendt fra velærværdeige og vellærde hr. Jørgen Fogh i Bækbølling en oplysningsseddel betræffende en sort marplag, den halve venstre fod bagtil hvid.

Oplysningssedlen: Giver alle og enhver hermed til kende, at iblandt præstens bæster udi Føvling sogn er fundet e fremmed sort mærplag i 2. år gammel, hvorpå den halve venstre fod bagtil er hvid. Samme har han til desto mere sikkerhed for ejermanden ladet indtage på stald. Skulle nogen fattes sådant creatur, han søge til Bækbølling præstegård, hvor han kan se det, og dersom nogen vil kendes derved, han først lovligen ved sine naboer beviser, at bnemeldte plag er ham tilhørende, da samme straks skal være lfølgagtig, når de derpå beløbende omkostninger vorder betalt. Bækbølling, de 22. okt. 1744. J. C. Fogh.


 

Torsdagen den 29. oktober 1744:

Fremsendt fra velærværdige hr. Peder Vinding i Præstkær en panteobligation underskreven af Poul Pedersen og hustru af Brørupgård til hr. Vinding på kapital 100 sldlr.


 

fol. 447:

For retten mødte ridefogeden sr. Laurs Gydesen fra Estrup, som fremstillede 2 kaldsmænd, Hans Hansen og Niels Poulsen, begge af Vejen. De har talt med indstævnte Nis Hansens hustru og på de andre steder med dem selv og deres naboer og folk.- Gydesen begærede vidnerne til forhør:

1. vidne, Maren Christensdatter af Vejen,, som af Gydesen blev tilspurgt:

  1. Om vidnet ved, at Nis Hansen af Vejen tillige med hans søn og tvende andre personer kom til vidnets dør, hvor Niels Christensenn tillige med vidnet var til huse, natten imellem d. 13. og 14. okt. sidst. - Vidnet svarede, det forholdt si gsåledes, som spørgsmålet om formelder, undtagen at det skete ved sengetid.
  2. Om vidnet da lukkede dem selv ind, eller hvem. - Vidnet svarede, at hun selv oplukkede døren for Nis Hansen.
  3. Da Nis Hansen indkom, hvad hans ord og ærinde var, og hvad han forrettede. - Svarede, at vidnet spurgte Nis Hansen ad, om han ville ind til hende eller til Niels Christensens; derpå Nis Hansen gav til svar, for den skyld begge steder. Da han først kom ind til vidnet, som beboede den ene ende af huset, og sagde da til vidnet, at han skulle ind og tale med Niels Christensen, og derpå gik til forn.te Niels Christensens dør og røgte på den, da Niels Christensens hustru, som var inde i huset, spurgte, hvem der var for døren. Nis Hansen derpå svarede, Det er mig, og videre spurgte, om han ville ind, da Nis Hansen svarede, det var ligemeget, og på videre spørgsmål, om Nis Hansen ville ind, svarede han, Ja, jeg vil ind, da døren blev oplukket for ham. Videre forklarede vidnet, at derefter kom en person i røde klæder ind til vidnet og begærede et lille stykke lys, da hun svarede nej, hun havde intet. Siden derefter blev af Nis Hansens søn Særen Nissen efter begæring af forberørte person hentet et stykke lys til Nis Jepsens, som af vidnet blev antændt udi hendes skorsten. Imidlertid dette skete, sagde vidnet til forn.te Nis Hansens søn, om han var nødt til det, han gjorde, som var vidnets mening, at han således skulle udtage Niels Christensen, uden at herskabet til Estrup ... ... eller vedkommende. Da han omsider svarede ja. Derpå han gik ind med lyset udi Niels Christensens stue, hvorefter vidnet så, at Nis Hansen, søn og medfølge gik ud af hyuset med Niels Christensen. Og ydermere forklarede vidnet, at da samtl. var inde udi Niels Christensens hus, så hun, at 2, som havde røde klæder på, havde hver skydegevær.
  4. Af Gydesen tilspurgt, om Nis Hansen eller nogen, inden sådan molest i huset anfangede, har fremvist nogen ordre eller tilladelse fra herskabet til Estrup eller andre vedkommede. - Svarede nej, hun vidste der intet om.
  5. Endeligen om vidnet ej haver hørt efter spargement eller rygte, at Nis Hansen forud ved skrivelse til de tvende personer, som var med ham, har dreven denne værk, at de således skulle borttage Niels Christensen. - Vidnet svarede, hun havde det vel hørt af Niels Christensens hustru, at Nis Hansen skulle have skreven nogle breve til de tvende personer, som afhentede Niels Christensen; men om det sig således forholdt, vidste hun ikke. Men dette hørte hus af de tvende mænd i røde klæder, at Niels Christensen var gået dem ren af tanker, havde åde nu ikke fået kundskab om ham.

Den indstævnte Nis Hansen af Vejen mødte selv personl. for retten, som af dommeren blev tilspurgt, om han fandt nødig at gøre nogen contraspørgsmål til dette vidne, da det ham gerne skal vorde tilladt. Svarede nej.

2. vidne, Nis Jeppesen fra ibm.,

som vandt og forklarede, at da vidnet var gået til seng om aftenen, kom Nis Hansens søn Søren Nissen ind i vidnets stue med forespørgsel, om de havde ingen fremmed får, da vidnets hustru svarede nej; derpå Søren Nissen begærede lys til låns eller købs for at opsøge et får. Da han af Nies Jepsens hustru havde bekommet lys, ville han samme have antændt, da Nis Jepsens hustru spurgte ham, om han havde en lygte, hvorpå han svarede nej. Hvorpå Søren Nissen lvidere svarede, da er det ligemeget; jeg kan tænde lyset, som jeg tvivler om den skal være. Videre forklarede vidnet, at forberørte 1. vidne Maren Christenskone, som bor i vidnets hus, kom ind til vidnet, beklagede sig, at hun ingen fred kunne have i hendes hus, fordi hun skulle fremskaffe det, hun ikke havde; thi nu ville de tage Niels Christensen. Sluttel. forklarede vidnet endnu, at han spurgte Maren Christensdatter, hvem der gjorde hende fortræd. Svarede Nis Hansen, søn og 2 karle med røde klæder.

Nis Hansen, som endnu ved retten var til stede, måtte årsages at tilspørge vidnet, om han ikke har hørt samme tid af Maren Christenskone, hun alene beklagede sig over den ene person med røde klæder, som hendes vidne forhen forklarer, at hun skulle forskaffe det, som hun ikke havde, neml. lys, hvoraf den fortræd som vidnet forklarer er derunder forstanden. - Svarede, hun ikke alene klagede over den person med de røde klæder, men også på hele følgeskabet.

Det øvrige vidne, Nis Jepsens hustru Else Pedersdatter af Vejen, som ikke idag var mødt, eragtede mons. Gydesen ikke at føre eller betjene sig af, hvorfor han frafaldt samme og begærede sagen opsat til 12/11.

Kaldssedlen fra ridefogeden på Estrup: Fra fogeden Lauritz Gydesen på Estrup gives eder, Nis Hansen, boende i Vejen, å dages lovl. varsel [=> fol. 448] (etc.), formedels I udenn ordre og tilladelse har fordristet eder til tillige med eders søn og 2 lpersoner fra Horsens at indgå i Nis Jepsens lejehus her på godset og der med magt ved nattetide uden nogens forevidende bunden udleveret en karl. navnl. Niels Christensen af byen, som endskønt han dog dertil med pas er ankommen /: som vel for urigtig er beskyldt, men ej bevist :/. Herom at vidne indkaldes Nis Jepsen og sin hustru samt den, som var til huse tillige med Niels Christensen, hvilken kone Nis Jepsen for varselsmændene ville navngive.

fol. 448:

Torsdagen den 26. november 1744:

For retten mødte ridefogeden ved Estrup sr. Laurs Gydesen, som var beskreven begærende alt, hvis den 29. okt. her i retten passeret er contra Nis Hansen.

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk