Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder 1736-47

1741

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO2 170:

I Jesu navn torsdagen den 12. januar 1741:

AO2 171:

Torsdagen den 19. januar 1741:

Christen Christen Glarmester ctr. Hans Pedersen Ulf den ældre. På vegne af glarmesteren mødte hans husbond jægermesterens fuldmægtig seigr. Jens Hellesen af Bobøl og forestillede 2 kaldspersoner, Thomas Christensen af Holsted og Greis Christensen, som efter en continuationsstævning havde kaldt således som folio 259 udviser. De indstævnte vidner blev påråbt, men inden andre mødte end Niels Pedersen af Nørbølling og Holden Møller og hans datter Catrine Holdensdatter i Hulkær mølle.

Niels Pedersen af Nørbølling:

  1. Om Christen Glarmester ikke næstafvigte 28. nov. en mandag var ved Hulkær mølle. - Vidnet svarede ja.
  2. Om ikke samme dag og tid var nærværende Hans Ulf den ældre af Asserbøl med ... til mølle at lade male. Vidnet svarede ja.
  3. Om Hans Ulf tillige med Christen Glarmester var udi møllehuset, om ikke imellem dem begge faldt despytter og uenighed, formedelst forn.te glarmester ikke ville eller kunne låne ham penge, så det sidst derover gik på skældsord løs, at Hans Ulf skældte glarmesteren og han Hans Ulf igen. - Dette spørgsmål kunne vidnet således som omspurgt er erindre at være i sandhed.
  4. Til slutning tilspurgt vidnet, om der var andre samme dag og tid ved Hulkær mølle eller vidste andre, der kunne [=> fol. 258] tilføje Christen Glarmester nogen såremål og skade. - Vidnet svarede, at der var .... nogen anden i møllen uden Hans Pedersen den ældre af Asserbøl, om han har gjort gerningen, som Christen Glarmester påanker, ved vidnet ikke, såsom vidnet gik bort, før end videre skete.
    Før end vidnet aflagde ed, påråbte retten Hans Hansen(!) den ældre af Asserbøl, om han selv eller nogen på hans vegne var til stede at quæstionere vidnet; men ingen mødte.

2. vidne, Catrine Holdensdatter af Hulkær mølle:

  1. Efter at 1. spørgsmål til forrige vidne hende blev forelæst, tilstod hun samme således i sandhed at være, som forrige vidne udsagt haver.
  2. tilstod ligeledes.
  3. Vidnet svarede, at hun vel hørte samme tid, at Christen Glarmester og Hans Ulf var i tvistighed, men hvorom det var, vidste vidnet ikke.
  4. Vidnet svarede. at der var ingen samme tid i eller ved møllen uden forrige vidne Niels Pedersen af Nørbølling og Hans Ulf den ældre af Asserbøl.
  5. Tilspurgt, om det ikke er vidnet bekendt og fuldt vitterligt sosm og at have set, at Christen Glarmester kom ind i møllehuset ganske dyndvåd, skiden og blodig med tre huller i hovedet og hansw ene hånd beskadiget og beklagede sig, hvorledes Hans Ulf havdde glubskervis sig sig uafvidende indsneget sig på ham og således blev handlet. - Vidnet svarede, at samme dag kan hun ikke nægte, at Christen Glarmester kom ind i møllen i stuen og var både våd, skiden og blodig, men hvad ord han talte og på hvem han klagede, kan vidnet ikke erindrre, såsom hun ikke gav agt derpå.
  6. Endvidere tilspurgt, om vidnet ikke har hørt af Hans Ulfs mund, enten omvundne 28. nov., før denne overfald af ham på glarmesteren skete, det han truede at ville hævne sig på ham med hug og slag, som og om han, nemlig Hans Ulf, ikke siden den tid har udsagt for vidnet eller andre, hvorledes han havde handlet glarmesteren forbemeldte tid. - Dette spørgsmål svarede vidnet således, at hun ikke kunne erindre sig at have hørt omspurgte udtale af Hans Ulf enten den tid eller siden.
  7. Til slutning tilspurgt, om vidnet ganske intet videre i denne sag er bevidst, end hun afvundet haver til denne sags oplysning. - Vidnet svarede, at hun allerede har vundet, hvad hun i denne sag er vitterlig og hun kan erindre.

3. vidne, Holden Kornbeck af Hulkær mølle:

  1. Om vidnet ikke har hørt af Hans Ulfs mund enten omvundne 28. nov. før denne overfald af ham på glarmesteren skete, [=> AO2 172] det han truede at ville hævne sig på ham med hug og slag, som og om han, nemlig Hans Ulf, ikke siden den tid har udsagt for vidnet heller andre, hvorledes han havde handlet glarmesteren. - På dette spørgsmål vidste vidnet ikke at give nogen forklaring.
  2. Sluttelig tilspurgt, om vidnet ganske intet videre til denne sags oplysning ved sig at erindre. - Vidnet gav sit udførlige svar, at han ganske intet til denne sags oplysning ved at gøre nogen forklaring, helst og fordi han ikke var hjemme, da dette omvundne klammeri passerede, og således derom havde ingen kundskab uden alene, hvad han nu siden af spargement har kunnet erfare.

Siden citantens fuldmægtig måtte fornemme, at Christen Nielsen og Hans Ulf den yngre, som er indstævnet for at vidne i sagen, er udeblevet, altså begærede retten behageligen ville forelægge dem under faldsmål at møde idag 14 dage d. 3. februar, som er en fredag, formedelst den anordnede tingdag om torsdagen er Marie Renselsesdag.


 

AO2 172:

Folke- og familieskatsforpagter Stephansens sag. Hans Fogh producerede et indlæg (fol. 259-262) med deri allegerede dokumenter. Sagen optaget til dom.


 

fol. 259:

Mikkel Jakobsen af Tuesbøl fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Poulsen af Brørupgård og Jørgen Hansen af Tuesbøl, der har indevarslet Peder Jensen af Eskelund angående en disput, dem er imellemkommen i Hulkær mølle, hvor Peder Jensen skal have beskyldt Mikkel Jakobsen (fol. 262). Peder Jensen var mødt i retten. /: Herskabets fuldmægtig Søren Johansen inponerede disse 2 stridsparter til forlig på den condition, at Peder Jensen deklarerer Mikkel Jakobsen, at han ej har nogen fjendskab eller ondskab med ham eller nogen af hans, ja end ikke med ham eller nogen af hans enten nu eller i længden af tid vidste partical på ærl. navn og rygte at sige, og hvorpå de her for retten har givet hverandre deres hænder. Men Mikkel Jakobsen af Tuesbøl begærede tingsvidne udstedt.


 

Efterskrevne dokumenter, som idag d. 19. jan. forhen i protokollen citeret:

En kaldsmemorial fra Christen Glarmester i Sønder Holsted (hans continuationsstævning).

Hans Foghs indlæg: Da monsieur Peder Stephansen kom i erfaring, hvorledes det så uforventende lod sig anse, ligesom det dependerede alene af en del præsters urigtige mandtallers forfattelse, hvorvidt de ville forunde ham consumptiohns- og folkeskattens oppebørsel, idet de efter egen tykke har udeladt og forbigået dels af de udi deres anfortroede sogne, som dog i følge af den kgl. allernådigste forordning af 31. december 1700 hans forpagtningskontrakts tilhold samt højlovlige rentekammerkollegii resolution virkeligen burde svare, og dels ellers vrangeligen anført, alt til forpagterens ikke liden skade og afgang udi hans lovlige oppebørsel, så har han og ej uden billig føje ligesom været necessiteret til den ulejlighed, han ventelig har gjort provsten velærværdige hr. Niels Bytzow i Vejen og velærværdige hr. Neumann i Gørding ved denne sags indstævning her for denne ret og for da at lægge de gode mænds fauter og urigtige angivelser for lyset. Så vidt endnu for denne sinde allerede har været at udfinde betræffende deres indleverede mandtaller til forvigte januar og juli terminer consumption og folkeskat 1740, så produceres herved det her af retten sidste afvigt4e 22. dec. udstedte tingsvidne Litra A, som jeg begærer i retten læst og påskreven og siden denne domsakt, som ske bør, vedhæftet, hvoraf jeg til rettens oplysning vil have erindret følgende:

1: Hvad hr. Niels Bytzow i Vejen vedkommer, da for det

  1. bevises med dette tignsvidne pag. 7, at Nis Hansen i Vejen har haft ... tjenestekarl og 1 huskvinde næstforrige sommer, hvilke af mandtallet er udeladt til juli termin, som har Bytzow har ladet tilføre at være forbigået, fordi Simon Madsen i Vejen mølle tilforn har haft dette sted i fæste, men en slet og uantagelig raison, thi om end så havde været, som det dog ikke er, at Simon Madsen har haft det udi nogen accort, så havde det været en sag, der ikke vedkom hr. Bytzow, men han kunne ikkun have ladet sig i så fald forordningen med hans mandtallers forfattelse være efterrettelig.
  2. Tingsvidnet pag. 8 viser, at Hans Fynbo Murmester med hustru samt 2 kvindfolk har siddet til huse udi bymændenes hus i Vejen, men i mandtllet til juli termin sidst er de ikke retteligen anført.
  3. Pag. 9 forklarer vidnerne, at Niels Olesens søn i Vejen var sine femten år, men findes dog ikke på mandtallet anført.
  4. Videre forklarer pag. 9 og 10, at udi Jakob Hansens hus i Vejen var en indsidderkvinde både i januar og juli terminer 1740, som ikke udi mandtallerne findes anført.
  5. Fremdeles pag. 10 forklarer vidnerne, at Tonnes Egersens hustru har siddet til huse hos Jørgen Jørgensen i Vejen, som og af mandtallerne  aldeles er udeladt.
  6. På pag. 11 er bevist, at Anders Hansen og hustru sidder til huse i Vejen og bruger kræmmeri, som ikke således i mandtallet er anført.
  7. Så forklares og, at Niels Krylle, som sidder i fællig med hans søn, samme søn er vel anført som tjenestekarl i januar termin, men udi juli termin findes han aldeles udeladt.
  8. Pag. 12 viser, at en væverske Anne Godskes har siddet til huse hos Niels Jepsen i Vejen 1 eller 2 måneder før påske og fremdeles, som i ringeste burde være anført til juli termin, men hun er ligesom de andre forbigået.
  9. På pag. 13 forklares, at en del af bønderne sidder i fællig med deres sønner og med dem søger dug og disk, og at Frands Madsens søn er ugift, samt at bemeldte [=> AO2 173] Frands Madsens hustru holder hus for dem begge, som præstens mandtaller ikke retteligen forklarer.
  10. Pag. 15 og 16 beviser, at Knud Pedersen Kiems i Drostrup sidder i fællig med sønnen, som foregives undet udet skin skal have stedet, og at bem.te Knud Pedersen har haft en tjenstekarl noget af vinteren og al afvigte sommer, men præsten forklarer hverken deres fællig ikke heller hr hanført Knud Pedersens tjenestekarl i en af sine mandtaller.
  11. Fremdeles pag. 16 så vel som 17 og 18 beviser, at Jens Eskesen og hustru var til huse hos Knud Pedersen i Drostrup forleden vinter 1740, og hustruen var der også næst forvigte sommer, er friske og sunde folk, samt har selv ko, men aldeles af mandtallerne til januar og juli terminer 1740 udelukte.
  12. Pag. 18 forklarer vidnerne, at der hos Hans Jepsen Søndergaard i Drostrup var 2 huskvinder, moder og datter sidstafvigte sommer, som var i god stgand og havde for dem selv 2 kør og en del får; samme findes i lige måde af præstens mandtal aldeles udeladt.
  13. Pag. 19 beviser ligeledes, at 2 kvindfolk, nemlig Mette Munckes og datter både forledes sidste vinter og sommer har på egen hånd siddet til huse hos Hans Christensen i bem.te Drostrup, sammeledes i god stand og har haft både ko og får; hr. Bytzow har vel på bem.te pag. 19 udi dette tingsvidne ladet tilføre, at fornævnte Hans Christensen har angivet disse 2 kvindfolk, som de skulle være hans tjenestefolk, og om nu så var sket, som hr. Bytzow siger, så måtte man jo og have ventet, at de i ringeste ligeledes som tjenestefolk burde været antegnet, men dette har aldeles ingen sammenhæng. Thi udi præstens mandtaller flindes Hans Christensen ikke anført for nogen tjenestefolk, men alene Mette Munkes anført for en pige, ligesom hun i fæste eller brug havde eller virkeligen beboede nogen sted. Og er således alt dette noget vrangelig både først og sidst anført, thi omrørte 2 kvindfolk, Mette Munkes og datter, har begge været indsiddere, hvilket som meldt af vidnerne er forklaret.
  14. På ovenbem.te pag. 19 har vidnerne afvundet, at en kvindfolk navnlig Lene tillige med en datter har siddet til huse hos Jakob Nielsen i Drostrup sidst forgangne vinter og sommer, som har været i god stand og selv har haft ko og får, hvilke ikke, som ske burde, i mandtallerne findes anført, men enten aldeles udeladt eller vrangeligen antegnet, og tilstår hr. Bytzow selv på smme sted i tingsvidnet, at disse for tjenestefolk var angivet og tilført. Men dette finder lige så lidt sted at bygge på, thi mandtallet udviser ikke, at bemeldte Jakob Nielsen nogens teds er anskreven uden for en tjenestepige, som vidnerne har forklaret at være Jakob Nielsens egen ssster. Og fremmøder hr. Bytzows fauter i lige måde i denne post.
  15. Udi tingsvidnets pag. 20 er afvundet, at merbem.te Jakob Nielsen har udi forberørte januar og juli terminer haft både sin broder og søster hos sig, som for tjenstefolk skulle være anført. Men udi juli termin er samme broder af mandtallet aldeles forbigået og udeladt.
  16. Videre udviser tingsvidnets endnu pag. 20, at en kvindfolk ved navn Maren Tobakmands sidst forleden vinter og sommer har siddet til huse i Drostrup og har haft hjemme hos sig em vinteren både søn og datter, hvilke alle af præstens mandtaller i begge terminer er udelukt.
  17. Pag. 21 beviser, at der udi Jens Staulunds hus i Drostrup var forleden sidste vinter og sommer 1 pige, som gjorde knippels ved navn Helveig, men om hun egentlig sad til huse på egen hånd eller tjente bemeldte hendes broder, det forklarer vidnerne ikke, og om dun da endelig skulle anses som bemeldte Jens Staulunds tjenestepige, som hr. Bytzow tignsvidnet sammesteds har tilført, så findes hun dog aldeles udeladt af mandtallet for jan. termin.
  18. Ligeledes viser tingsvidnet pag. 21, at der hos Hans Tromslaar i forn.te Drostrup tjente en karl navnlig Iver Jensen og en kvindfolk forleden sommer, men ingen på præstens mandtal findes anført, og har hr. Bytzow vel ladet hans undskyldning tingsvidnet sammesteds tilføre, af hvad årsag han ikke havde anført denne tjenestekarl til sidste juli termin, som han foregiver at være fordi han havde hørt, samme tjenestekarl haver fæstet et sted i Gammelbø, men en slet reson til at udelade karlen af mandtallet efter og lige så ugyldig en formening til befrielse for folkeskattens betaling, når karlen ikke virkelig bebor det foregivende i fæste havende sted, men går i anden by og tjener. Men jeg kan vel tænke denne såvel som aange flere skulle, om muligt var, forskånes for denne skats betaling og derfor har der ikke været andet råd end som at udelukke ham af mandtallet, thi ellers kunne de vel forestille dem, at det foregivende fæste ej har kunnet hjælpe.
  19. Tingsvidnet pag. 22 og 23 udviser, at en husmand navnlig Isak med hustru har siddet til huse forlenden vinter 1740 udi Niels Knudsens hus i Drostrup, men det har da selvsamme beskaffenhed med dem som med de andre, at de af præstens mandtal er udeladt.
  20. Med pag. 23 og 24 bevises, at Ebbe Laursen og hans hustru i Keldbjerg med sønnen Niels Ebbesen og hans hustru ibm. sidder i fællig sammen, samt at Ebbe Laursens stifdatter er dere til huse, men ganske intet herom findes omrørt udi præstens mandtaller.
  21. På pag. 26 og 27 har vidnerne forklaret, at Niels Mortensen i Gammelby havde hans stifsøn hjemme forleden sidste vinter, og næstfølgende sidste sommer havde han en tjenestekarl, den første foregives at skulle have bemeldte Niels Mortensens sted i fæste, men jeg har forhen på pag. 18 vist, at denne karl virkelig tjente [=> fol. 260] Hans Trommeslaar i Drostrup for kost og løn forleden sidste sommer, og da nu den anden ligeledes tjente i Gammelby dito sommer, så har det med dem een beskaffenhed og ej udi mandtallerne findes anførte, så retten heraf kan se, hvor grovelig herudinden begås både i den ene og anden måde alene for at defraudere hans maj.ts udi sine intrader, og skulle sådanne pro forma fæstebreve /: om jeg med permission så må kalde dem :/befri nogen tjenestekarl eller dreng for denne personalskats betaling, så ville det blive ventelig, at denne allernådigste påbud omsider ville forsvinde og næsten blive til intet. Forbemeldte Niels Mortensen har og afvigte sommer haft en tjenestekvinde, men præstens mandtal efter vedtagne måde den samme har udeladt.
  22. På pag. 28 siger vidnerne, at der har siddet til huse hos Niels Knudsen i Drostrup en kvindfolk ved navn Maren Amme, som og er udeladt.
  23. Bemeldte pag. 28 formelder, at en kvindfolk Maren Andersdatter har siddet til huse hos Peder Christensen i Gammelby, men udi hr. Bytzows mandtal til jan. termin 1740 findes hun anført for tjenestepige hos Peder Jørgensen, og i juli termin ligeledes hos Peder Christensen, som er således ganske vrangelig, og er dette så soleklar, at enhver upartisk kan se og fornemme ved sådan vrangelige antegnelser ikke er hensigtet til andet end at søge denne kvindfolks befrielse for indsidderskatten, som er 24 sk. hver termin, og i den sted endelig ville forunde forpagteren en 1/3 del deraf ved den ordinære folkeskats betaling.
  24. Endnu for det 24. forefinder jeg på pag 29 i tingsvidnet forklaret, at Anders Mogensen i Nyby selv tilstår at han havde en søn hjemme, da januar termin folkeskat 1740 skulle svares, som havde sin alder, men på hr. Bytzows mandtal er den ikke anført.

Og på det dommeren kan have fuldkommen oplysning om alle foranførte fauter, vrangelige angivelser og urigtigheder, jeg allerede har forefunden udi forberørte mandtaller af lprovsten velærværdige hr. Niels Bytzow indleveret over januar og juli terminer consumptions og folkeskat af Vejen og Læborg sogne, så fremlægges herved begge dito mandtaller in originali Litr. B og C, den første dateret 6. dec. 1739 og den anden de dato 12. juni 1740, hvilken sidste vel således vindes dateret, men at den ikke er fremsendt til forpagteren før end den 2. juli, da folkeskatten for denne gang allerede skulle været betalt, det godtgøres med velbem.te hr. Bytzows egenhændige skrivelse til forpagteren mons. Stephansen under forbem.te 2. juli, som herved fremlægges til Litr. D, den jeg tillige med mandtallerne begærer i retten læst og denne akt tilført.

2: Gennemgang af mandtallerne for Gørding sogn.

--- og jeg formener, at hverken uvidenhed, bøndernes angivelse eller nogen anden slags sådan brugende udflugter må eller kan undskylde nogen præst i denne fald. Thi når han udi sin husbesøgelse, som lovens 2. bogs 7. kapitel 1. art. og Ritualen pag. 169 6. kapitel art. 1 allernådigst befaler og stundum indfinder sig hus fra hus i sådan forretning, så skulle jeg vel ikke tro, det kunne fejle, de jo fik tilforladelig kundskab om denne ting, og jeg skulle vel mene, at præsterne, som desforuden bør sørge for hver sjæl udi deres menighed, burde og vide, hvem de der haver. Men hvor løselig denne deres pligt med mandtallernes forfattelse vorder efterkommet, det kan man noksom af disse producerede mandtaller og det derom førte tingsvidne erfare, særdeles hvad hr. Bytzow i Vejen angår, som efter mine tanker synes at have gjort sig større umage med at kunne få dem vrangelig end som rigtig forfattet. Min påstand og irettesættelse bliver da denne, at provsten velærværdige [=> fol. 261] hr. Niels Bytzow for sådan hans herudinden befundne urigtige, vrangelige og uefterrettelige mandtallers forfattelse bør betalte forpagteren ifølge den allegerede kgl. allernådigste forordnings tilhold, nemlig for den første mandtal til januar termin 10 rdl. og for den anden til juli termin 12 rdl. samt for den sidstes udeblivelve over den tid, lovgiveren allernådigst har bealet, 4 rdl. I lige måde at velærværdige hr. Jochum Friderich Neumann for hans urigtige og uefterrettelige mandtaller til forn.te terminer bør betale forbem.te mulkt 22 rdl., og kunne jeg vel have godtgjort, at hans mandtaller ikke til foresatte tider er indleveret, men denne sinde har jeg samme villet forbigå. I det øvrige påstår jeg, at begge deres velærværdigheder pligtig er og bør at blive forpagteren ansvarlig til al den skade og afgang, ham ved alle de af deres mandtaller udeladte eller vrangeligen angivne personer, som denne skat har kunnet tilkomme at svare eller blive tilføjeg, om nu nogen desformedelst måtte blive uvis, og det med 1/6 del forhøjelse, og sluttelig at sagvolderne velbemeldte hr. Bytzow og hr. Neumann skyldige er og bør betale denne årsagede processes anvendte omkostninger i ringeste med 10 rdl., hvorefter jeg uden videe opsættelse vil forvente dommerens lovforsvarlige dom og kendelse, den jeg nok i anledning af forordningen efter gæsterettens måde haver ventet afsagt, men da sagens vidtløftighed ligesom selv forbyder sligt, overlader jeg den ting til dommerens egen gode behandling, med forblivende belædle hr. herredsfogeds tjenstpligtigste tjener Hans Fogh. Gørding-Malt herredsting den 19. januar 1741.

fol. 261:

De udi forberørte indlæg mentionerede dokumenter lyder efter hinanden således:

Mandtal for Vejen og Læborg sogne januar kvartal 1740.

Mandtal for Vejen og Læborg sogne juli kvartal 1740.[AO2 175]
Forbemeldte antegnelse .. til familie- og folkeskatten forfalden til juli termin i år 1740 udi Vejen og Læborg sogne er d. 12. juni 1740 er udi præstens medhjælperes nærværelse, som gav oplysning og bar vidnesbyrd om angivelsens rigtighed, skervet og forfattet af Niels Jochum Bützov.

AO2 175:

Monsieur Stephansen, højstærede og højfornemme ven. Herudi sendes antegnelsen til famile- og folkeskatens juli termin ... 1740 udi Brørup og Lindknud forfalden, som er forfatte af samme sognes velærværdige sognepræst hr. Peder Vinding, hvilken han mig til videre befordring har tilsendt, så og antegnelsen til samme termins familie- og folkeskat udi Vejen og Læborg sogne forfalden, som af mig, disse sognes uværdige præst, ere forfattet. Tillige følger også 5 rdl., som jeg efter acordt skal udi denne termin svare til familie- og folkeskat, tjenstlig bedende, at han, som er hans kgl. maj.tx belbetroede familie- og folkeskatsforpagter udi Riberus amt, dem vil behage at modtage. Iøvrigt forbliver jeg med al behagelig velstands og guddommelig velsignelses hjerteligdste tilønskning højtærede og højfornemme ven Deres tjenstskyhldigste tjener. Niels Jochum Butzow. Vejen, den 2. juli 1740.

Dernæst produceres en højlovl. rentekammerresolution: --- Hvor findes sønner at have fæstet deres forældres gård og dem virkelig i bruer have og derfor sig for folkeskattens betaling friholder, bør forældrene derimod anses som indsiddere, såfremt de selv ingen gård, boel eller huse i fæste have (m.m.).


 

AO2 176:

Memorialvarsel fra forvalteren Søren Johannesen på Estrup som fuldmægtig for Mikkel Jakobsen i Tuesbøn her foran på folio 259 citeret lyder således: --- eder Peder Jensen i Eskelund --- angående nogle citanten på ære og læmpe nærrørende ord, hvilke Peder Jensen skal have ladet falde udi Estrup lade, ligesom skulle have stjålet af ejers korn i Hulkær mølle kort før jul sidst. Som vidner indstævnes Thomas Jepsen Stub, Hans Vorbasse, begge af Tuesbøl, Hans Starup den yngre, Adzer Fynbo og Jørgen Gregorisen samt Knud Jepsen, alle af Eskelund, item mons. Lorents Nissen på Estrup.


 

Torsdagen den 26. januar 1741:

Herredsskriver Hellesen af Bobøl forestillede to kaldsmænd, Anders Tøgersen af Nørre Holsted og Iver Nielsen af Sønder Holsted (fol. 263). De har stævnet Søren Mikkelsen i Hulkær. Dernæst fremstod Christen Jensen og Thomas Christensen af Sønder Holsted, som fremlagde en specifikation og skriftlig forretningss registrering og vurdreing på, hvad Søren Mikkelsen i Hulkær hans i fæste havende sted fandtes, dateret 17. januar ... ... ... havde ankyndiget ved memorial lovlig forbud, hvilke begge dele lyder på fol. 263. Og forklarede de, at de ikke alene denne registrereing og vurdering på bedste og retteste måde havde forrettet, men endog denne forbudsmemorial lovlig forkyndt haver. - Søren Mikkelsen mødte og sagde sig intet i nogen måder derimod at have at sige. Citanten bad, retten ville gunstig behage ved dom at stadfælste dette forbud, indtil [=> fol. 263] dom i hovedsagen gangen er. - Retten tilspurgte Søren Mikkelsen, om han ville eller kunne stille nøjagtig kaution for,hvis han søges for at hans husbond. Søren Mikkelsen svarede, at han ingen vidste, der ville cavere for ham. Hvorfor retten i kraft loven ved magt den gjorte forbud og sequestration i han ejende midlere og effekter rørende og urørende efter den prod. registrerings formelding, så at intet, inder hvad prætext det være kunne, deraf ved Søren Mikkelsen og hans hustru og ... forødes, forekommer, sælger eller afhænder noget af bemeldte sequestrerede gods, forinden lovlig dom i hovedsagen gangen er, under den straf, som loven befaler, om noget af ham eller hans bliver forekommet, at undgælde. Hvorefter citanten Utrup som ejer af Hulkærgård saggav Søren Mikkelsen skyldig at være 1740 års landgilde til Martine samme år forfalden efter sit reversalfæstebrev samt Utrups skødes forretning de dato 29. april 1740, som her i retten til eftersyn fremvises, nemlig rug 2½ årte af skæppen efter kapitelstakst 2 mk, er 8 rdl. 2 mk, byg 2½ ørte á skæppen 1 mk. 6 sk, er 6 rdl. 5 mk. 4 sk., for et fødenød beregnes 1 rdl. 2 mk., 1 svin 1 rdl. 2 mk. og 1 gås 1 mk.  sk.; foruden prætenderede citanten til lgårdens hartkorn efter forordningen af 15. jan. 1701 og 13. febr. 1722, som er hartkorn 4 td. 5 skp. 3 fjd., á tønde hartkorn 8 rdl., er 37 rdl. 4 mk. 8 sk., en vogn med sit tilhørende 10 rdl., en plov og en harve 6 rdl. - Endvidere fremstillede citanten Utrup tvende mænd navnl. Christen Laursen af Tislund og Hans jensen af Føvling, som fremlagde et skriftligt syn og taxation over husenes brøstfældighed og til dessens reparation vil koste allerringeste 61 rdl. 1 mk. 8 sk. - Utrup satte i rette, at Søren Mikkelsen bør have sin gårds fæste forbrudt, de registrerede og vurderede effekter udi afdrag på den specificerte gæld at forblive, for så vidt de efter vurderingen kan tilstrække, og Søren Mikkelsen den endelige rest, 57. rdl. 4 mk. 12 sk., samt denne processes omkostning bør betale med 2 rdl. 4 mk. heller lide efter loven og kgl. allernådigste forordning af 28. januar 1682 17. artikel, hvorpå Utrup var dom begærende. Søren Mikkelsen vidste intet imod saggivelsen at sige, ej heller begærede sagen opsat, men gerne overlader samme til doms i vente en mild dommer og en nådig husbond.

De på folio 262 citerede dokumenter angående Søren Mikkelsen hans gårds forsiddelse:

Stævningen.

AO2 177:

Specifikation over Søren Mikkelsens midler. Ialt vurderet til 75 rdl. 2 mk.

Memorial til sekvestrationen.

Synes på Søren Mikkelsens gård Hulkærgårds brøstfældighed. Reparation vil koste 61 rdl. 1 mk. 8 sk. Af korn var der kun 2 små læs rug, ikke nok til foder og vårsæd.


 

fol. 264:

Christen Glarmester af Sønder Holsted ctr. Hans Ulf den ældre af Asserbøl. Christen Glarmester fremlagde et forlig. Retten fandt nødig i anledning af kgl. forordning om skolekassen at erindre sig dette ved det oplæste forlig,hvori findes tvende erklæringer ... ... om Christen Glarmester selv samme har skrevet og underskrevet. Gav til svar, at han hverken kunne læse eller skrive, men vedkender sig forliget, og det selv med sin hånds navnrmærke har underskreven. Endnu videre, hvem der samme har conciperet og skrevet for glarmesteren. Svarede, samme skete i herredsskriverens hus og blev skreven af Tulle Nielsen, som det til vitterlighed har underskreven. Derefter retten på hans maj.ts vegne reserverede sig de efter højstbemeldte hans maj.ts allernådigste log og forordninger henhørende og vedkommende beneficier. Tingsvidne udstedt.

Forliget: Den søgsmål, som Christen Glarmester har rejst d. 28. nov. sidst ved tinget mod Hans Pedersen Ulf den ældre af asserbøl, ligeom han ham uden for Hulkær mølle skulle have overfaldet og med hug og slag begegnet, er begge parter forende om således: At jeg Hans Pedersen Ulf ej for at vedkende mig sagen, men for at undgå større pengespilde vel betaler indstævningen med dessen rettens salario 2 rdl., siger to rigsdaler. Derimod jeg Christen Glarmester erklærer, at hvis ord ved vidners førelse er udsagt som ærerørigt, samme tilstår jeg er talte af mig i ubesindig hastighed og skal ej komme Hans Pedersen Ulf den ældre på ærlig navn og rygte til præjudice i nogen optænkelig måder. Det samme deklarer og Hans Ulf ej ved andet glarmesteren at påsige end, hvad ærligt og skikkeligt er. Og på denne måde vedstår vi begge, når dette, som nu er fuldbyrdet, at alting mellem os er ophævet, død og magtesløs. Og til vitterlighed ombedet velagte Christen Nielsen af Asserbøl og Thule Nielsen af Bobøl dette med os at ville underskrive. Så efter dette, som forskrevet står, kan uden nogen foregående kald og varsel tingsvidne beskreven tages, når forlanges. Datum Bobøl, den 25. januar 1741. Hans Pedersen Ulf, Christen C.C.S. Christensen Glarmester navnemærke. Til vitterlighed efter begæring underskriver Christen Nielsen Asserbøl, Thule Nielsen.


 

Torsdagen den 9. februar 1741:

AO2 178:

Læst og påskreven panteobligation udgiven af hr. Jørgen Fogh i Bækbølling til mr. Lorentz Hansen i Foldingbro.

Læst og påskreven et auktionsskøde på en gård i Surhave, som hr. hofjægermester Bachmann sig sammesteds tilforhandlet haver.

Læst og påskrevet et auktionsskøde på Hulkærgård, som til herredsskriveren Hellesen Utrup skødet og bortsolgt, dat. 29. april 1940.


 

Torsdagen den 16. februar 1741:

Jens Bachmann fra Sønderskov på jægermester Bachmanns vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Tygge Andersen af Hulvad og Ole Tygge af Gerndrup (memorial folio 266). Stævnet: Christen Rytter af Gerndrup. På dennes vegne mødte Niels Barfoed af Ribe, som ville afvarte, hvad monsieur Bachmann på velbårne jægermester Bachmanns vegne imo0d hans principal kan have at fremme. [=> 265] Jens Bachmann hertil svarede, at hans hr. principal velbem.te hr. jægermester adskillige gange af Christen Rytter havde forlangt samme stude at få igen udleveret, ja endog tilbudt at betale foderlønnen, hvilken udlovning forvalteren mr. Johansen fra Estrup ham endog har anbefalet, som han lige så lidet som det til ham gjorte tilbud har villet modtage, men endnu disse 3 stude tilbageholdt. Så tilspurgte Bachmann forn. Christen Rytter, som her ved retten var til stede, om han ikke ville tilstå ham førmorørte således at være passeret og endnu bekvemme sig til studene at udlevere. Men hvis han sig derudi skulle vægre, så ville han lade sagen henhvilre med vidners førelse og irettesættelse til idag 14 dage; imidlertid forbeholde sig alle rettens velgerninger og lovl. tiltale til bem.te Christen Rutter for sin ulovl. omgang i denne sag. Niels Barfoed svarede, at når hr. jægermester Bachmann vil indgå og tilstå at være Christen Rytter ansvarl. for de penge, neml. 17 rdl., hvorfor han har disse tre stude såvel som og for løn og opvartning, item den ham så uskyldig ibragte omkostning, skal studene gerne blive følgagtig. Imidlertid og forinden er det ikke at prætendere, allerhest Christen Rytter på en nlovlig måde har antaget de ommeldte 3 stude, hvilet han med vidner og beviser lovl. agter at legitimere. Til den ende begærede Barfoed sagens anstand til idag 4 uger for imidlertid at udtage contrastævning til vidners førelse for at oplyse sagens rene og sunde sammenhæng og beskaffenhed, ifald monsieur Bachmann på hans pr. principals vegne ikke her for retten erklærer sig til at acceptere ovenanførte billige og føjelige tilbud, hvorpå Barfoed æskede mons. Bachmanns svar. Før end mr. Bachmann hertil noget ville eller kunne svare, ville han have retten erindret, at hovedmanden Christen Rytter af Gerndrup er her ved retten til stede, at hans af protokollen er forelæst, hvis Bachmann forhen har indført, og derpå selv give sit endelige svar til forladelig efterretning. Samme blef for Christen Rytter oplæst. Christen Rytter svaede, at de ord, sr. Niels Barfoed har indført i protokollen, var han i alt gestædig, såsom han i denne sag for det første har antaget ham som fuldmægtig. Bachmann bad om anstand i 14 dage. Siden forvaltgeren fra Estrup sr. Søren Johansen i denne sag og er stævnet, så ville retten have ham påråbt, om han har noget herved at observere. Søren Johansen mødte og gav til kende, at ham under dato 24. januar sidst var indløben en missive fra højædle og velbem.te hofjægermester Bachmann, som tilkendegiver forvalteren, at Jørgen Tommesen i Dover havde efter blelgæring tilkøbt hr. jægermester Bachmann de fra Hulvad til Gerndrup drevne stude med flere, hvorfor Søren Johansen afballionerede sig fra sagen. - Sagen beror i 14 dage til den 2. marts, i hvilken tid contraparten [=> AO2 179] har lejlighed nok at lade extrahere contrastævning, om han det nødig eragter.


 

AO2 179:

Sentence: Som konsumptionsforpagteren sr. Peder Stephansen på Lunderup ved fuldmægtig sr. Hans Fogh fra Endrupholm befindes lovlig her til retten med 8 dages kald og varsel at have indstævnet velærværdige hr. Niels Jochum Bützov, sogneærst for Vejen og Læborg menigheder og provst i Malt herred, samt velærværdige hr. Jochum Friderich Neumann, sognepræst for Gørding og Vejrup menigheder, for vidners førelse, dokumenteers producering og endelig for dom, alt betræffende de forefundne fauter og misligheder udi begge deres velærværdigheders udgivne mandtaller for januar og juli terminer i året 1740 og til den ende ved skriftl. indlæg af 19. jan. 1741 irettelagt den her af retten udstedte tignsvidne dat. 22. december 1740, Litra A. hvorud8i provsten hr. Bützow af Vejen findes overbevist følgende misligheder udi sine mandtaller i året 1740 i Vejen sogn og by:

  1. Nis Hansen, en tjenstekarl og 1 huskvinde, som efter tingsvidnet pag 7. har tjent ham, udeladt af juli mandtal formedelst, som provsten berettere, Simon Madsen i Vejen mølle og skal have accorderet for dette sted.
  2. Jakob Hansen i Vejen, 1 huskvinde, udeladt af begge terminer, vide tingsvidnet pag. 9 og 10.
  3. Jørgen Jørgensen ibm. har Tønnes Eggersens hustru til huse, som af begge mandtaller er udeladt, af .provsten uimodsagt, vide tingsvidnet pag. 10.
  4. Anders Hansen og hustru ibm., husfolk, er bevist a tløbe omkring med kræmmeri, som ikke er således anført i begge mandtaller, hvilke provsten beretter ikke at have vidst.
  5. Niels Krylles søn ibm. udeladt af juli temins mandtaller efter tingsvidnet pag. 11.
  6. Niels Jepsen ibm., 1 huskvinde og væverske navnl. Anne Godsches, nok i juli termin anført, men som den, der intet kan fortjene, endskønt det er bevist, da hun kom til lbyen at have haft 2 væfler, men siden solgt den ene, vide tingsvidnet pag. 12.
  7. Aftægtsfolkene ui Vejen er bevist at sidde i fællig med deres børnb eller andre; er vel anført i mandtallerne, men for fattige, der intet kan betale, desårsag hverken de gamle eller unge ansat for nogen folkeskat, hvilket eragtes mislig efter forordningen og de irettlagte kammerresolutioner.

Læborg Sogn, Drostrup by:

  1. Knud Pedersen Kiems og hustru i Drostrup, er bevist på tingsvidnests pag. 15 at sidde i fællig med sønnen og der at holde dug og disk, som og af provsten er anført med de omstændigheder, at de er aldrende og kan intet fortjene.
  2. Jens Eskesen Soldat  og hustru til huse, udeladt af mandtallerne i begge terminer. Hustruen er overbevist at arbejde for folk, ejer en ko. Vide tingsvidnet pag. 16.17.18.
  3. Hans Jepsen Søndergaard, haft til huse 2 kvindfolk, moder og datter, som ejet 2 køer og nogle får, af mandtallerne udeladt begge to, uimodsagt af provsten, aleneste kaster skylden på husværten, der ej har angivet dem; vide tingsvidnet pag. 18.
  4. Hans Christensen ibm., 2 husfolk, moder Mette Munches og datter, som ejer ko og får, begge af mandtallerne udeladt som husfolk; alene Mette Munches findes anført som en fæstende for 1 pige og således mmislig, vide tingsvidnet pag. 19.
  5. Jakob Nielsen ibm., en huskvinde navnl. Lene og hendes datter er af samme beskaffenhed som med forrige . Vide tingsvidnet pag. 19, og ligeledes mislig.
  6. Bemeldte Jakob Nielsen haft sin broder hos sig, men ikke i juli termins mandtal anført, som af provsten er uimodsagt, vide tingsvidnet pag. 20. - med videre, som af tingsvidnet nærmere er at se og fornemme.

Altså efter slig beskaffenhed samt for mig irettelagte beviseligheder, kunne ej retere se og skønne, end at provsten i Vejen velærværdige hr. Niels Jochum Bützow jo har forset sig udi begge sine udgivne mandtallerpro anno 1740 imod den kgl. allernådigste udgange consumptionsforordning af 31. dec. 1700 og derfor efter sammes allernådigste befaling udi den 3. kapitel 4. artikel at betale til konsumptionsforpagteren sr. Peder Stephansen for sin forseelse ved udeladelse og anden mislig angivelse udi januar termins mandtal 10 rdl. og ligeledes for juli termin 12. rdl samt formedelst mandtallerne for juli termin ikke er indleveret i rette tide efter pr. provstens egen missive dat. 2. juli 1740 udi anledning af højstbem.te allernådigste forordnings 3. kapitel 8. artikel at betale 4 rdl. tilligemed 2 rdl i processens omkostning, alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og exekution udi hans bo og midler, hvor findes efter loven. (Dommen fortsætter med gennemgang af sognepræst Neumanns mandtaller).


 

fol. 266:

Kaldsmemorial fra hofjægermester Bachmann til Christen Rytter af Gerndrup: - - angående tre stude, som I fra Sønderskov gods ligesom voldelig til enders bopæl har ladet henføre og uden lov og dom ender vil tilegne, --- --- skønt det eder af eders foresatte forvalter mons. Søren Johansen skriftligt er bleven anbefalet.


 

Torsdagen den 23. februar 1741:

AO2 181:

Sentence således for retten afsagt: Kgl. maj.ts herredsskriver i Gørding-Malt herred hr. Jens Hellesen Utrup befindes lovligen her til retten at have indstævnet hans bonde og tjener Søren Mikkelsen i Hulkær for sin resterende landgilde i næst afvigte år samt stedets forsiddelse og vanmagt med viddere, hvorfor han til sin sikkerhed ej aleneste har ladet bem.te Søren Mikkelsena bo registrere og vurdere, men end og laddet ham ved 2 mænd forbyde noget af samme bos registrerede og urderede effekter fra stedet at bortføre, hvorpå efter foregående lovlig stævnemål og forbudsdom, til sagens uddrag af retten falden er. Merbem.te Søren Mikkelsen af Hulkær er og derefter mødt og af retten tilspurgt, om han havde noget imod saggivelsen og irettesættelsen at sige, hvorpå han svarede, at han vidste intet derimod at sige, men gerne loverlod samme til doms i vente en mild dommer og en nådig husbond, som akten nærmere udviser. Altså efter slig beskaffenhed vidste ej rettere herudi at kende og dømme, end at Søren Mikkelsen i Hulkær jo pligtig er og bør betale afvigte års resterende og uimodsagte landgilde til sin husbond sr. jens hellesen Utrup, der efter kapitelstksten på kornet samt anden småredsel beløber til den summa 17 rdl. 4 mk. 12 sk., plovbæster efter forordningen 37 rdl. 4 mk. 8 sk., 1 vogn 8 rdl. samt plov og harve 4 rdl, tilsammen tresindstyve og syv rigsdaler tre mark fire skilling danske, og udi processens omkostning to rigsdaler, alt femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og exekution udi hans bos registrerede og vurderede midler og effekter; og derforuden efter loven at have sin gård forbrtudt til sin husbond. Og bliver den ergangne forbudsdom således herved confirmeret, at Søren Mikkelsen ikke må ladet det ringeste af boens registrerede og vurderede effekter enten ved sig selv eller andre fra stedet bortkomme eller formindskes, før end husbonden sr. Jens Utrup, efter denne dom er sket fyldest. - Hvad den specificerede og irettelagte brøstfældighed på Hulkærs huse og bygninger angår, da som Utrup ikkun har ejet samme gård en kort tid og siden den 29. april 740 efter hans fremviste skødes formelding, der ikke kan hjemle ham huse og bygninger i anden stand, end de i da forefandtes, og det er ubevist, om de siden den tid kan være bleven nogen forringet, så kunne merbem.te Søren Mikkelsen ikke i så fald tilfindes noget for den anførte brøstfældighed at betale.


 

AO2 182:

Torsdagen den 2. marts 1741:

Jægermester Bachmann ctr. Christen Rytter. Jens Bachmann fremlagde efter løfte en beskikkelsesattest, hvormed bevises, at Christen Rytter af Gerndrup dagen efter Allehelgensdag afvigte år er indgået på velbem.te hr. jægermester Bachmanns gods i Jakob Jensens gård i Hulvad og der, da Jakob Jensen ikke var til stede, uden enten hr. jægermesterens som husbond eller bondens egen tilladelse udtagen 3 stude, som der på Jørgen Tommesens vegne af Dover aftenen tilforn var inddrevne og stod på deres frelse, samme uden lov og dom sig tilegnet og nu udi 4 måneder beholden, for enten at gøre sagen anhængig eller på nogen anden måde at legitimere denne sin lovstridige omgang, da han dog er ankyndiget, at studene på hr. hofjægermester Bachmanns vegne var indkøbt ug udi Hulvad, indtil de kunne vorde efterset, inddreven, ja, at Christen Rytter derforuden af forvalteren for Estrup gods mons. Søren Johansen var anbefalet bem.te stude imod den frembudne foderløn fra sig at levere, som han alt ikke har villet efterleve, men derimod det ... .... forgive, at han af Jørgen thomsen broder Peder Thomsen har penge at fordre, hvorfor han sig i broders gods selvrådig har taget til rette (fol. 269). - Retten pårpåbte Christen Rytter af Gerndrup. Niels Barfoed af Ribe mødte og begærede, at ham af protokollen måtte oplæses, hvis mons. Bachmann imod Christen Rytter har fremført og påstod. Som retten bevilgede: "Såsom af foranførte klarligen fornemmes, hvor lovstgridig Christen Rytter i denne sag er gåen til værks, så fandt han sig anføjet at gøre irettesættelse således: At Christen Rytter vorder tilfunden ... 3 stude til Hulvad at levere på det sted, neml. i Jakob Jensens gårfd, som han dem har annammet, tillige og at betale de forårsagede omkostninger skadesløst og derforuden for singjorte selvtægt med anselige bøder  ad pies usus at vorde anset, forbeholdende sig sin ret, ifald Christen Rytter noget videre i sagen skulle fremføre, såsom man i henseende, at hans høje kerskab ikke ved hans opsætsige omgang skulle lide skade, for så vidt har gået den lemfældigste vej, siden gerningen langt hårdere irettesættelse havde medført". - Efter at Barfoed på Christen Rytters vegne havde anhørt mons. Bachmanns udi så seriøs anseende  tilført og ab... gjorte irettesættelse, måtte herhos erindre, at den fra velbårne hr hofjægermester gjorte tilbud var uimodtagelig, ihvorvel sr. Niels Barfoed påhans pricipals vegne gerne havde ønsket en del for ikke hans principal Christen Rytter unødig søgsmål at forårsage vor, hvis ham er bleven leveret og af Peder Tommesen som sin debitor tilladt i sin fordring at beholde og dels samme stude, der i alt ham således lovlig er bleven berettiget, er af ham til nødvendig udgift solgt, så hvis stude Jørgen Tomsen [=> fol. 269] hr. jægermesteren kan have tilkøbt, er Christen Rytter uvedkommende, hvorfor bem.te Tomsen for... quæstionerede stude angående bliver vel lige så uefterrrettelig som ubeviselig; ville derfor formode, hr. jægermesteren i nåde ville se Christen Rytter for videre uskyldig anke ... ... forskånet, hvorfor Barfoed på hans vegne ydmygest bad, skulle sligt mod forhåbning ikke nyde bifald, var Barfoed kommen at observere de beviser og vidner, hvorfor hans principal er stævnet, at anhøre og deraf at fornemme, hvis der imod til contrabeviser kan være fornøden at rekvirere og vidnefast at oplyse, hvorfor Barfoed sig og erklærede med reservation af alle beneficier der ... ... sig årsaget i anledning lovens første bogs 13. kapitel 6. art. årsaget, at protestere derimod og derhos påstod, at samme her i retten ikke enten kan eller bør være antagel., forinden hans maj.ts lov er fyldestgjort. - Mons Bachmann bad, retten ville tilholde mons. Barfoed 1) autorisation til at gå i rette her ved retten i denne sag, 2) ville Bachmann erindre retten, at denne af ham producerede beskikkelsesattest er til ingen anden ende fremlagt end til sagens rene og pure oplysning til dommerens efterretning, så Bachmann i slig tilfælde håber ikke at have imodstået hans kgl. maj.ts allernådigste lov, men mere søgt at hæmme og forekomme tvist og omkostning, tid og pengespilde. - Sr. Niels Barfoed begærede, at retten ville pålægge ham at fremvise ham hans autorisation at g i rette, da han hertil ville ærbødig, dog derhos begærede, atg samme her i retten må vorde læst, påtegnet og ham igen tilstillet. Endelig begærede Barfoed på Christen Rytters vegne denne sags anstand efter hans idag 14 dage sidst gjorte begæring til førstkommende 16. marts for midlertid og til samme tid med vidner og contrabeviser nærmere at oplyse sagen. Bachmann, som af foranførte måtte fornemme, at mr. Barfoed i steden for at se sagen afgjort, mere at søge dessens forlængelse og vidtløftighed, begærede sagen opsat i 4 uger for imidlertid at tage fornødne messeurer, hvilken opsættelse af contraparten blev tilstået. 6/4.

fol. 269:

Beskikkelsesattesten: Efter at mr. Jens Bachmann på hans principal hr. hofjægermester Bachmannes vegne gjorte rekvisition haver vi undertegnede forføjet os til Hulvad og der sammesteds tilspurgt Jakob Jensen og hustru Johanne Jensdatter, 1) hvad tid de fem stude, hvoraf Jakob Jensen de 2 på Sønderskov har leveret og Christen Rytter sig de 3 har antaget, i Hulvad blev leveret, og hvorlænge de blev der. 2) Hvem der leverede Christen Rytter de 3 stude, og om han begærede, at han samme måtte til sig tage. 3) Om nogen hos var, da han studene borttog. 4) Om dem ikke var vidende, at Jørgen Thomsen af Dover mere end een gang havde leveret stude i Hulvad skov, som var dreven til Sønderskov, og derpå begæreded deres svar. Som var til den 1. post, at disse fem stude vr bleven leveret i Hulvad på Allehelgens dag imellem Skanderborg og Ry markeder. Christen Rytter var samme tid, da studene der var kommen hos Jakob Jensen, som da sagde, at de tvende stude skulle være ham følgagtig, hvoraf han ville gøre sig betalt for det, Peder Thomsen var ham skyldig. Til den 2. post svarede, at den følgende morgen indfandt sig Christen Rytter alene og uden nogen forespørgsel tog disse stude ud af Jakob jensens gård, da han ikke var hjemme, og sagde, at han ville tage dem med sig, da konen, som er hans kones moder, havd sagt ham. 3. Degnen af Brørup sogn var den tid til stede i Hulvad. 4. Jakob Jensen og hustru erindrede sig ikke, om det var sket eller ikke, men hans søn Anders Jakobsen, som hos var, svarede, at han havde med været at drive stude fra Hulvad til Sønderskov. Ligeledes svarede Tygge Andersen af Hulvad på tilspørgsel, at han erindrede sig, at ladefogeden Hans Friismann fra Sønderskov for mere end et or siden havde modtagen stude i Hulvad skov af Jørgen Thomsen. Hvilket således at være [=> AO2 183] tilspurgt og svaret vi hermed, så dandt hjælpe og Gud og hans Hellige Ord bekræfter under vore hænders underskrift. Datum Hulvad d, 22. februar 1741. Rasmus Nielsen, Niels N.T.S. Thomsens navnemærke.


 

AO2 183:

Torsdagen den 9. marts 1741:

fol. 270:

(Jens Bachmann er sætteskriver)

Jægermester Bachmann til Sønderskov ctr. Niels Jørgensen af Bækbølling for restance. - Citantens fuldmægtig tilspurgte ham, om han havde med forsæt eller forekommet fra stedet af vogn og vogn... mere end den fulde vogn, Ib Christensen af ham bekommet haver, han da slig ... ... ... Niels Jørgensen svarede, at han i ingen måde har udsat noget undtagen den fulde vogn, som meldt er, hvilket ikke skulle have sket, såfremt nød og trang og armod det ikke havde forvoldt; håber derfor, hans højgunstige husbond som en nådig herre anser ham som en aldrende mand, der længe har arbejdet, ikke nu til bettelstaven vil se befordret. Citantens fuldmægtig formoder, dommeren ved endelig dom observerer forordningen ... ... slig ulovlig marchandi og forekomst af besætning fra et sted, og iøvrigt refererede sig til forhen gjorte irettesættelse. Sagen optaget til dom.


 

AO2 185:

Torsdagen den 23. marts 1741:

På vegne af generalløjtnant von Scholten til Estrup mødte hans forvalter Søren Johansen og fremstillede 2 kaldsmænd, Morten Hansen og Iver Hansen, begge af Eskelund (kaldsmemorial fol. 272). Stævnet er beboerne i Maltbæk, Vejen og Vittrup by. Estrup bønder og tjenere i Eskelund, Tuesbøl, Gerndrup og Holsted blev først stævnet om fredagen, altså for sent. (Alle de stævnede er nævnt ved navn). Af de lovligt stævnede var ingen mødt. De øvrige blev udsat. 6/4.

fol. 272:

Kaldsmemorialen fra forvalteren på Estrup. Stævning til (navnene) -- alt angående pådragen restance af skyld, landgilde, lånekorn og resterende skatter.


 

AO2 186:

Torsdagen den 6. april 1741:

Jægermester Bachmann ctr. Christen Rytter af Gerndrup. Denne foreviste en continuationsstævning. Jens Bachmann, som af det fremførte stævnemål måtte fornemme, at Christen Rytter ved udflugter søger at føre sagen i vidtløftighed, påstår, at ham for sagens udfald og de 3 studes tilstedeblivende bør stille nøjagtig kaution, og såfremt han sligt ej kan præstere, da ikke derudi at nyde bifald; erklærede sig derfor i lovlig tid beviselig at gøre, at disse nu herom quæstionerede 3 stude hverken er købt eller til Hulvad af Peder Tommesen, men at Jørgen Tommesen samme såvel har indkøbt som ved dets leverance i Hulvad betalt resten af købesummen. Protesterede imod alt, som til sagens forhaling måtte blive anvendt, og reserverede sig alle rettens velgerninger, dog tillod gerne at sagen opsattes 6 uger, når Christen Rytter bliver tilholden, for hvis skade som af sådan ophold flyde kan, stille nøjagtig borgen. Opsat til 18. maj.


 

Efter stævning (fol. 271) får Jens Bachmann udmeldt fire synsmænd til at syne en skade. Holden Møller af Hulkær mølle hørte selv stævningen oplæst. Udmeldt: Anders Jepsen og Søren Andersen af ---. Niels Hansen og Tue Lassen af Gørklint. [=> fol. 273] De skal ønsdag den 12/4 møde i Hulkær mølle for der efter påvisning af velb. og velædle hr. hofjægernester Bachmanns fuldmægtig syne det omtvistede jord og ejendom og afhjemle synet 13/4. For deres umage nyder de billig betaling, og for udeblivelse erindres lovens tvang.


 

fol. 273:

Sagen ctr. en del Estrupgårde og Skodborg underliggende bønder ot tjenere for restnde. Lovdagelse fol. 274. Ingen af dem mødte. Søren Hansen fra Estrup producerede restancen (fol. 274-275). Stævningsmænd: Jokum Donner og Hans Jørgensen, begge af Maltbæk. 20/4.


 

AO2 187:

Torsdagen den 20. april 1741:

Søren Johansen fa Estrup på vegne af degnen til Brørup og Lindknud sogne Christian Frølund fremstillede 2 kaldsmænd, Jokum Donner og Hans Jørgensen. Stævnet: sr. Otto Diderich Bierum af Gravengård, -- alt betræffende, hvorledes I den 24. marts uden nogen føje eller given anledning, da han i møller Holden Korbechs hus i et lovligt ærinde var indkommet, skal have overfaldet ham både med nærgående og ubekvemme ord samt og hug og slag. Samme tid han og vil bevise, hvad samtale imellem eder er falden, både før han blev overfaldet og siden efter særdeles han af frygt for værre medfart søgte døren og bort fra møllen. Som vidner stævnes mølleren Holden Kornbech samt datter Catrine Holdensdatter. Sr. Otto D, Bierum og Holden Møller og datter blev påråbt, hvor da mødte Otto D. Bierum, som måtte fornemme, sr Johansen fremstillede sig på degnen Christen Frølunds vegne at procedere og sag imod Bierum at føre, så ville han, før end noget i så måde blev foretaget, hos mons. Johansen begære, han behagel. og ufortrydelig i retten at fremvise dertil efter allernådigste forordning at være berettiget, og skulle han imod håb herudi deficultere, ville Bierum håbe, han af retten blev imponeret Bierums begæring at fuldbyrde. - Da sr. Frølund her for retten havde begæret, forvalteren fra Estrup Søren Johansen sine indstævnede vidner at ville examinere, så formodede også Søren Johansen sådant at vorde tilladt, allerhelst, som meldt er, mr. Frølund selv personlig er til stede. [=> fol. 274] Retten spurgte Søren Johansen, om han havde autorisation efter hans maj.ts ergangne rescript til von Gabel af 31/10 1732. Det havde han ikke. Retten spurgte degnen, om han ikke kunne afhøre sine vidner selv, da han ingen autoriseret prokurator er forsynet med idag. Han svarede nej, han var ikke selv mægtig at føre sin sag. Begærede sagen opsat i 14 dage. 20/4.


 

Stævningen jægermester Bachmann ctr. Holden Møller. -- at lade tiltale eder Holden Kornbech Møller i Hulkær mølle, fordi I skal have fornærmet Hulkærgårds beboere med utilladelige grøfter og indlukke ved omløbsåen og andetsteds på fællig drift og grund, deraf indtaget og ompløjet mere, end eder tilkomjmer og ederzs toftejord udbredt med mer4e, som jægermesteren ved lovligt syn og vidner agter at oplyse og påstå forandret, således at Hulkærgård kan nyde sin tilhørende rettigheds ejendom og overdrift ubeskåret. Som vidner stævnes Christen Teibsen(?) og Thomas Laursen i Tislund, Peder Olesen og Peder Thomsen i Holsted, Lauge Pedersen og hustru i Surhave og Anders Hansen Gravengaard i Kidholm, Peder Møller i Åstrup, Rasmus i Faborg(?).


 

AO2 188:

Lovdagelsen, forvalter Søren Johansen ctr. en del Estrup og Skodborghus bønder.

Den af Søren Johansen producerede restance citeret på fol. 279.

fol. 275:

Torsdagen den 20. april 1741:

Sagen ctr. Estrup bønder i restance. Søren Johansen fik tingsvidne.


 

Forvalter Søren Johansen fra Estrup fremstillede to kaldsmænd Morten Hansen og Iver Hansen, begge af Eskelund (memorial fol. 278). De har stævnet for hvers dør og bopæl undtagen Jørgen Anersens bopæl i Maltbæk, som de ikke just vidste, om solen var nedgangen, da de samme for hans dør forkyndte; men han var til stede for retten og tilstod indstævninge. - Før end de indstævnede blev påråbt, var under missive fra forpagteren sr. Claus Nissens hustru på Estrup en i samme sag depracution og erklæring af hende selv skrevet (fol. 278). - Forvalteren Søren Johansen måtte ugerne fornemme, at samme ikke af forpagterkonens mand sr. Claus Nissen som lavværge tilligemed var underskrevet, så han desårsage vel have raisong til ydermere påtale, så dog alligevel siden forvalteren aleneste havde med et fruentimmer at gøre, ville han for den ganske verdens oplyste øjne vise sig føjelig og med den oplæste declaration og erklæring være fornøjet /: dog med den clausul, at om han endnu tiere og oftere skulle af Claus Nissens kone Marie Christina Nissens på sådan måde vorde angreben, da ikke alene denne sag at stå hende åben for, men endnog hvad videre konsekvenser sviter med hvis videre at blive og være loven undekastet og lovmål undergiven. Derpå forvalteren ville ervarte rettens retsindige bifald og efter alt tingsvidne beskreven at måtte forundes. - Siden dette er en sag, hvorved skældsord og anden Guds fortørnelse er bleven forøvet, så til forsoning for sligt kan ikke andet ses, end jo Claus Nissens hustru billigen bør erlægge til Malt sogns skolekasse 1 mk. d., som hun til sognepræsten haver at levere.


 

I den sag, degen Christn Frøelund af Tuesbøl ctr. Otto Diderich Bierum til Gravengård mødte forvalteren Søren Johansen fra Estrup og allerførst producerede i retten en ham indhændiget autorisation fra stiftsbefalingsmand von Gabel (folio 278). Retten påråbte de ndstævnte vidner, og da mødte alene Holden Kornbeck. [=> fol. 276] - Forvalter Søren Johansen quæstionerede vidnet:

  1. Om Frøelund ikke den 14. marts sidst var nedkommen til møllen og havde udi præsten hr. Peder Vindings navn indbudet Holden Kornbeck og datter til et trolovelse, som blev holden tirsdagen derefter i Præstkær. - Vidnet Holden Kornbeck svarede, at både han og datter var buden.
  2. Da Frøelund som meldt havde forrettet sit ærinde, om ikke da mons. Otto D. Bierum indkom, samt om ikke Frøelund ved hans indkomst trykte sig op fra bordenden, som han sad, og tilbød mons. bierum det sæde som det hæderligste. - Vidnet svarede, at han nok så, at mons. Bierum kom ind ad døren; så og at degnen sad ved bordenden, men så ikke, at Frøelund rejste sig op og bød Bierum sædet til.
  3. Om mons. Bierum ikke da gik om og satte sig på bænken imellem vægget og bordet og sagde, Jeg er et forbandsmenneske; derfor kan I ikke eller nogen menneske sidde i selskab med mig. _ Vidnet svarede, at han vel kunne erindre sig, at der blev talt om forbandsmenneske, af Bierum, da  han som meldt sad  på bænken, som omspurgt er, men om det var om Bierum eller hvem, så og, om han måtte sidde i laug eller ikke, det vidste han ikke. Vidnet erindrede sig ved dette, om Bierum sagde bands eller forbands, det vidste han ikke egentl.
  4. Om ikke degnen derpå svarede, Lad sådant være at tale om, thi det er en ting, som mig ikke vedkommer. Vidnet svarede, ordene blev således talt.
  5. Om mølleren Holden Kornbeck ikke tiligemed bad mons. Bierum med al venlighed, at han ej ville tale om sådant. Vidnet svarede, at han sagde til mons. Bierum, Giver eder tilfreds og lader sligt være.
  6. Om ikke mons. Bierum da blev ved og talte om, at præsten hr. Vinding skulle onsdagen tilforn have sagt på prædikestolen, da mons. bierum kom ind ad kirkedøren under prædiken, Hvad er det for et forbandsmenneske, er der flere, 3 gange slog i bordet, ligesom præsten skulle have slaget på prædikestolen med hånden samme tid. - Vidnet svarede, at han hørte, at Bierum sagde, Hvad er det for forbandsmenneske eller -mennesker, men om de slog på bordet, kunne vidnet ikke erindre sig.
  7. Om ikke Frøelund svarede, sligt han han ej med sandhed bevidne, men vel jørte, at præsten sagde, Er der flere ugudelige mennesker, der vil forstyrre menigheden udi deres andagt under prædiken, så kom ind, at det engang kan få ende med at løbe således ind under prædikenen. - Vidnet svarede, det hørte han ikke.
  8. Om ikke mr, Bierum sagde til degnen, Jeg skal vel lære eder til at sige eders sandhed, og vil I ikke det, skal jeg vel få en provsteret sat, hvori I skal nødes til at sige sandhed. Og om ikke tillige af Frøelund blev svaret, at det har ingen nød; jeg har ej hørt andet, end jeg har sagt, og andet kan jeg ej med en god samvittighed bevidne. - Til dette spørgsmål vidste vidnet intet af og havde det ikke hørt.
  9. Om ikke mr. Bierum sagde derpå, Jeg skal ej komme i Brørup kirke, før jeg får at vide, om jeg er et forbands menneske eller ikke. - Vidnet svarede, at han erindrede sig ikke, at dette blev talt.
  10. Om ikke mr. Bierum straks derpå tilspurge mr. Frølund, hvad lav det havde med, at præsten havde oplæst den forordning om forsamlingerne i Lindknud kirke og den ej i Brørup kirke var forkyndt. Item om mons. bierum ikke sagde, at præsten agerede som en konge, der vil tage sig mynditghed til at læse den, når han ville, og lade være, når han ville. Og om mr. Bierum ikke ydermere sagde, han troede, at om præsten ville skide i hans sognefolks hals, skulle de ej svare et ord. - Vidnet svarede, at han vel erindrede sig, at Bierum sagde til Frølund, hvorfor at præsten læste om forsamlinger i Lindknud kirke, før end den blev læst i Brørup kirke. Hvad angår det øvrige af spørgsmålet, da ved vidnet intet videre deraf, at han vel synes, at Bierum skulle have sagt, Mener præsten, at han kan læse forordningen, [=> AO2 190] når han vil. Resten af quæstionen vidste vidnet intet af.
  11. Om ikke degnen angående forordnignen om forsamliger svarede, at det var sandt, forordnignen var læst i Lindknud og ej i Brørup kirke; vidste og at præsten uden tvivl fra Famulov havde tit og ofte forordninger lige så tidligt som provsten, men Frøelund troede ikke, at præsten var forunden at læse nogen forordning op, før end den fra hans herredsprovst blev ham tilsendt, og dette kunne han sige mr. Bierum, at Palmesøndag anstundende skulle den læses. - Dette spørgsmål tilstod vidnet, undtagen han hørte ikke, at Frøelund sagde, at forordningen skulle læses Palmesøndag.
  12. Om ikke mons. Berum uden anden ords veksling slog Frøelund på munden med disse ord, vil du narre mig, din hundsfot. - Vidnet svarede at han ikke så, han slog ham, men vel, at Otto D. Bierum med hans højre hånd drog hans hånd op ved Frøelunds mund og satte den ved hans øre.
  13. Om vidnet da ikke med sandhed kan sige, det skete af vred hu eller i det mindste med vredladende ansigt og mine. - Vidnet svarede, han syntes ikke, det var af det gode, men af vred hu.
  14. Om ikke Frøelund derpå svarede mons. Bierum, Er dettte eders alvor, og Bierum derpå svarede, Ja, minsæl er det så, du hundsfot ville narre en gammel mand. - Vidnet svarede at han vel hørte, at Frøelund gjorde dette spørgsmål til Bierum, som indført er, og han sagde, det var hans alvor, men om Bierum ... eller skældte ham, det troede han ikke.
  15. Om ikke mons. Bierum videre greb efter Frøelud og sagde, Vil du have mere. Og om det ikke og havde sket, såfremt mølleren ikke havde gået imellem og det afvendte. Til dette spørgsmål svarede vidnet ja, men de kom ikke sammen.
  16. Om degnen ikke da straks rejste sig op til at gå bort, og beklagede, at han ej var enten så rig som mons. Bierum eller havde så stor forstand på processer, som han desårsage han som en fattig mand måtte lide. - Vidnet svarede, at han hørte ikke andet af dette spørgsmål, end at degnen sagde, han var ikke så rig.
  17. Om mons. Bierum ikke derpå pockede mod Frøelund og sagde, Lad mig stævne, du hundsfot, og det inden aften inden solen går ned. - Svarede, han hørte at Bierum sagde, Lad mig stævne; men resten af spørgsmålet erindrede han ikke.
  18. Om mons. Bierum havde nydt vådt eller tørt i sin mund fra den tid, har var kommen weei-gangs(?) ind i møllen, og til den tid, han denne gerning nøvede, item om der var nydt nogen ting enten af degnen eller ham, siden mr. Bierums indkomst, uden de havde anstukket en pibe tobak. - Vidnet svarede, det vidste han ikke, at nogen af dem havde nyt noget i hans hus.
  19. Om degnen eller mons. bierum nogen tid havde drukket dus med hverandre, det vidnet vidste. - Svarede, det vidste han intet af.

Angående mons. Johansens 6. spørgsmål

  1. fandt Bierum for nødig vidnet at quæstionere for, om muligt være kan, sig at erindre den rene sandhed, om vidnet kan sige rent ud med skadet samvittighed, at Boierum har sagt forbands eller bands menneske. Vidnet svarede, at han ikke kunne gøre forskel, om der blev talt forbands eller bands menneske.
  2. Ang. 10. spørgsmål quæstionerede Bierum for det 2. om vidnet kan sitge med uskadt samvittighed anderledes, end Bierums ord jo var følgende: at han spurgte degnen, når de fik forordn. at høre angående forsamlinger, og om ikke dertil af degnen blev svaret, I morgen, og om Bierum da ikke spurgte degnen ad, hvor det kom ej forhen i Brørup kirke at være oplæst, eftersom det var 3 uger, om ikke derover, siden den var læst i Lindknud kirke. - Vidnet svarede, at de ord om de 3 uger ang. forordningen blev talt, såvel som og, at Bierum sagde til degnen, hår får vi den at høre, efter[=> fol. 277]som det er 3 uger siden den er læst i Lindknud kirke.
  3. På 12. quæstionerede Birum, om vidnet kan sige med sandhed, at Bierum tilføjede degnen Frøelund enten hug eller slag.  Vidnet svarede, at han vidste ikke andet på dette spørgsmål at forklare, end han forhen afvundet haver, og sagde nej, han vidste ikke, Bierum havde tilføjet Frøelund hug eller slag anderledes, end som meldt afvundet er.
  4. På 14. tilspurgt, om vidnet ikke ved sig at erindre, at det var Bierums ord og ikke degnens, som spurgte, om det var alvor. - Svarede, det kunne han ikke forklare, enten det var Bierums eller degnens ord.
  5. På 15. spørgsmål, om vidnet kan sige med sandhed, at Bierum nogen sinde var fra bordet, hvor han sad eller stod mellem den og væggen, eller at Bierum begyndte eller lod se at ville slå eller overfalde degnen, at vidnet derfor havde nødig at gå imellem og styre til rette. - Vidnet svarede, at han holdt hans hånd imellem dem, da Frøelund stod op, fordi de skulle ikke komme videre ... tvist.
  6. På de af mons. Johansen til vidnet fremførte spørgsmål agter Bierum unødig at quæstionere, men for det 6. tilspurgte vidnet, om degnen Frøelund ikke greb fyrfadet og sprang fra bordenden, hvor han sad, ... ... på gulvet, dermed at ville slå til Bierum. - Vidnet svarede, at han så vel, at degnen havde fyrfadet i hånden, som han havde tændt hans pibe af, og gik dermed på gulvet, men så ikke, han enten truede eller slog nogen dermed, såsom han havde ryggen til Frøelund.
  7. Om vidnet kan sige, Bierum nogen sinde var om fra bordet at lade se degnen at ville overfalde, som da gik på gulvet, at degnen desårsag af frygt for overfaldt havde nødig at retarere sig ud af huset. - Vidnet svarede, han så ingen overfald ... ... ..., men han gik ud af huset, og vidnet ham til døren fulgte. Men om det skete af frygt for Bierum, kunne vidnet ikke sige.
  8. Om Bierum fulgte efter for at overfalde ham, og om Bierum ikke da sad ved bordet, da mølleren igen indkom, ligesom han indgik, neml. vidnet. - Til dette spørgmål svarede vidnet ja, det forholdt sig således.
  9. Om ikke Bierum svarede degnen Frøelund, da han sagde, han var en fattig mand, at have lige så store ære og respekt for ham, som han ejede 1000 rdl. rede penge, når han skøttede sig selv. - Vidnet svarede, at så vidt han kunne erindre, sagde mr. Bierum, at endskønt degnen var en fattig mand, så havde han så stor respekt for ham som en rig.

Bierum agtede unødig sig med vidnet videre at indlade, uden han dertil af Johansen videre skulle vorde entlediget.

Søren Johansen i hensigt mr. Bierums tilførte 6. spørgsmål fandt fornøden at tilspørge vidnet, om Frøelund ikke gik bort så straks hans stod op fra bordet og havde sat fyrfadet af sin hånd, samt om det ikke var den tid, som mølleren fulgte ham til døren og han med det samme gik bort, og endel. om mons. Bierum stod eller sad den tid, mølleren så mons. Bierums hånd på degnens øre; endnu om han stod eller sad, da degnen som meldt var opståen fra sit sæde, fyrfadet i skikkelighed sat fra sig og bortgåen. - Vidnet svarede, at spørgsmålet forholdt sig således i alle måder, undtagen at vidnet ikke erindreder sig, at monsieur Bierum var stående eller siddende. - Opsat til 4/5.


 

AO2 191:

For retten fremkom hr. Peder Vinding af Præstkær og forestillede 2 kaldspersoner, Peder Poulsedn af Brørupgård og Jens Andersen af Præstkær (fol. 286). Mons Otto Diderich Bierum fremkom for reten, og da han af varslet fornam, et spargement var udstrøet, ligeom han onsdagen den 22. marts på vejen fra Brørup kirke skulle have talt nogle ord præsten Peder Vinding til præjudice på hans person og embede, så benægter han herved sligt af ham ej at være talt eller sket, hivad spargement end derom kan være udkommen, og hvo sådant til hr. Vindings tort skulle enten have udført eller sagt, erklærer han herved at være ganske uefterrettelig og usandfærdig, så han i ingen måder vedkender sig samme, men sådan spargement passerer passerer, ihvo det end måtte føre, som opdigtet snak; ønskede dog gerne, at den rette opfinder dertil måtte opdages. - Hvormed Peder Vinding opholdt med videre lovmål og var fornøjet hermed. Han fik tingsvidne.


 

fol. 278:

Opsættelse og lovdagelse fra forvalteren ved Estrup Søren Johansen ctr. Estrup bønder og tjenere.


 

Mremorialvarsel fra forvalter Søren Johansen til forpagter Claus Nissens kone på Estrup navnl. Marie Christine Nissens --- alt angående hårde og ærerørige ord, I imod forvalteren Søren Johansen har ladet falde idag 13. april. Som vidner stævnes Claus Nissens søn Lorents Clausen og datter Kirstine Clausdatter, Christen Skytte i Askov, Otto Thomsen ibm. og Mathias Thomsen sammesteds, Mikkel Jakobsen i Tuesbøl, Peder Askær i Maltbæk, Jørgen Andersen ibm., AndersSkrem i Askov og Søren Andersen sammesteds. Dog Christen Skytte, Otte Thomsen, Mathias Thomasen samt Mikkel Jakobsen at forklare, hvad dagen foran, som var d. 12. april, passerede.

Den af forpagteren Claus Niessens kone på Estrup givne erklæring: Kgl. maj.ts herredsfoged velædle seigr. Søren Bierum. Det haver behaget forvalteren ved Estrup seigr. Søren Johansen mig at lad eindvarsle til Gørding-Malt herredsting idag at møde under beskyldning, jeg ham med nærgående ord skulle have graveret, derom vidner at anhøre. Da, om sligt af mig /: det jeg dog ikke ved :/ skulle være sket, har dette været i en overilelse, såsom jeg ham ej andet ved at påsige end, hvis et ærligt menneske egner og anstår, det jeg og hverved deklarerer og under egnen hånd erklærer. Skulle seig. Søren Johansen ikke dermed /: som jeg dog håber :/ finde sig fornøjet, [=> AO2 192] vil jeg vormode, retten ved endelig lovlig doms afsigt ser mig libereret, tjenstlig bedende, dette mit enfoldige /: dog velmente :/ indlæg i retten til læsning, påskrift og protokollen anført at må admitteres og derefter extraderes. Med forblivende kgl. maj.ts herredsfoged velædle Søren Bierums ærepligtskyldige tjenerinde. Maria Christina Nissens. Estrup, d. 20. april 174l.


 

AO2 192:

Degnen Christen Frøelund af Tuesbøl søger autorisation for forvalter Søren Johansen fra Estrup til at gå i rette for sig i sagen mod Otto Diderich på Gravensgård. Frølund beskriver forløbet i møllen og også rettens afvisning af Søren Johansen som prokurator uden autorisation. Begrunder sit valg af prokurator med, at han er fæster på Estrup stavn, hvor Søren Johansen er fuldmægtig. Vedlægger sit fæstebrev copialiter.

Von Gabels resolution: Vel må ikke enhver gå i rette uden behørig autorisation, men derhos ikke forbudet, at en fuldmægtig må forsvare og gå i rette for de, som på hans herskabs gods er indfæst og bosat, hvorfor fuldmægtigen ved Estrupgård herved efter ansøgning vorder autoriseret.


 

Memorialvarsel fra Peder Vinding: Siden sognepræsten Peder Vinding med megen græmmelse må høre og erfare, hvorledes I monsieur Otto Diderich Bierum på Gravengård skal have talt en tilhører helt uanstædige ord om hans person og embede på vejen fra Brørup kirke onsdagen den 22. marts. sidst afvigte, hvilke siden skal være udspredt ej alene over byer og sogne, men snart det hele herred, og hr . Peder Vinding ej kan forestille sig /: omendskønt han af det store spargement derom må lade sig dertil overtale :/ at I som en lovkyndig og fornuftig mand skulle på sådan tid, sted og tilfælde således [=> fol. 279] som spargeres, udøse eders galde ham ham til citantens store disrenonce og vanære, ja mere som ordene til en vis post skal hensigte, da på det, om det så er og befindes, at få sligt at vide ved vidners udsagn, og hvis ikke, at tilsttoppe det udbredte spargement og redde citanten for den ham derved pålagte tort. - Som vidner stævnes Kirsten Andreas Gulbrantes i Eskelund, Dorethe Huuses i Tislund, Anne Andersdatter af Hulkær samt Niels Andersen af Præstkær.


 

fol. 279:

Torsdagen den 27. april 1741:

Christian Nielsen af Stenderup lader idag første gang oplyse en gl. blegbrun hest med nogle hvide hår på panden og nogle hvide hår på højre hår smat med en nørred hamped kabel grimb, som Christian Nielsen berettede igr morgen tidligt 26. april at have optagen i Stenderup bys nørremark.


 

Torsdagen den 4. maj 1741:

Søren Johansen på vegne af Christen Frøelund producerede [=> AO2 193] forelæggelse til det udeblevne vidne Catghrine Holdensdatter (fol. 281). Søren Johansen begærede ydmygest, at retten ville erhverve vidnets svar på de idag 14 dage formerede quæstioner:

  1. forholdt sig således, som af hendes fader var forklaret og udsagt, men at hun ikke vidste datoen.
  2. kunne ikke erindre samme.
  3. Bierum sagde bandsmenneske, derfor kan jeg ikke sidde i selskab med eder.
    Johansen bad retten erhverve sig svar, om det var bands- eller forbandsmenneske, Bierum havde sagt. - Vidnet svarede, at hun ikke erindrede sig andet, end det jo var bandsmenneske, som forhen afvundet er.
  4. vidnet vidste det ikke.
  5. det kunne vel være, men det kunne hun sig ikke erindre.
  6. hun hørte og så, Bierum sagde, eftersom præsten skulle have sagt på prædikestolen næste onsdag forhen, da Bierum kom ind ad kirkedøren, hvad er det for en /: forbands- eller bandsmenneske, blev sag, k,unne vidnet sig ikke erindre :/ men en af delene blev sagt, samt slagen i bordet derhos.
  7. hun syntes nok, at ordene blev talt, som spørgsmålet formelder.
  8. vidnet kunne ikke erindre sig noget at svare.
  9. det forholdt sig, som spørgsmålet omformelder; men om det var bands eller forbands, kunne vidnet ikke sige.
  10. Bierum sagde til degnen Frøelund, hvad ,lav det havde at præsten læste forordningen om forsamlingerne førend i Lindknud kirke end i Brørup kirke. Resten af spørgsmålet erindrede vidnet sig intet at svare til.
  11. hun kunne vel erindre sig degnen at have sagt, at forordningen ang. forsamlinger var læst i Lindknud kirke og ej i Brørup kirke; det øvrige af spørgsmålet vidste hun sig ikke at erindre.
  12. hun så nok, Bierums hånd kom til Frølunds mund, men erindrede sig ingen ord af Bierum faldt derhos.
  13. hun kunne hverken sige, at det var af kærlighed eller vred hu.
    Johansen måtte ydmygest udbede sig af retten vidnets kategoriske svar, om det med en god samvittighed kan forklare, at det hverken skete af ond intention eller mening, onde gebærder eller lader, samt om mr. Bierums ansigt ikke da var foandret, enten med sure eller milde miner, da vidnet så mr. Bierums hånd på Frølunds mund. - Vidnet svarede, at hun om de ting intet var bevidst, såsom hun sad ved hendes rok og spandt og derfor sådant ej agtede.
  14. det kunne hun ikke erindre.
    Citantens fuldmægtig æskede vidnets kategoriske svar, om hun intet eller noget kunne erindre af denne quæstion. Endskønt retten tvende sinde tydelig og lydelig har erindret vidnet og for hende oplæst spørgsmålet [=> fol. 280] med erindring at betænke sig, så er dog Søren Johansen begærende hendes ynderligere og kategoriske svar, til hvilken ende retten endnu 3. gang oplæste forbemeldte 14. quæstion med formaning, at om hun endnu vidste eller kunne erindre sig noget denne spørgsmål vedkommende, hun da det ville iudsige. - Vidnet kunne ej videre på dette spørgsmå forklare, end hun forhen udsagt haver.
  15. vidnet svarede, at hun vel syntes at kunne erindre Bierums ord, men ikke, at hendes fader gik derimellem.
  16. det forholdt sig så,ledes, som spørgsmålet formelder.
  17. hun erindrede sig vel, at Bierum sagde til degnen, Lad mig stævne, men ikke inden nsolen gik ned, ej heller hørte, han skældte, det vidnet kunne mindes.
  18. hun vidste ikke, de havde nydt nogen ting.
  19. var vidnet ganske ubevidst.
  20. Om vidnet så og med god samvittighed kan sige, mons. bierum stod eller sad, da vidnet så Bierums hånd ved eller på degnens mund. - Vidnet svarede, det kunne hun sig ikke erindre.

Bierums spørgsmål:

  1. Bierum fandt sig beføje af vidnets svar på 3. quæstion vidnet at tilspørge, om Bierums ord ikke var, at da hendes fader tog kruset og drak Bierum til, han vidste ej, om han kunne drikke med ham, og hendes fader deritl havde svaret, Hvorfor ikke, :/ Ved I ej, hvad i disse dage er sket, må I være den eneste i Jerusalem, og Bierum derpå ydermere sagde med de ord, pegende på degnen, Da sidder der en mand, som ved det. - Vidnet svarede, hun kunne sig det ikke erindre. - Om vidnet da ikke kunne erindre sig, Bierum belkagede at være udråbt i kirken for bandsmenneske, og om hans ord var anderledes, hun det da ville forklare. - Vidnet svarede, det syntes eller tykkedes nok at kunne erindre. - Ydermere om vidnet kunne med god samvittighed sige, at Bierum havde sagt at være et bandsmenneske og derfor ikke kunne sidde i laug, derpå hun sig vel ville betænke. - Vidnet svarede, det kunne hun sig ikke ret erindre. - Ved dette vidnets givne svar bad Bierum yderligt, den velvise dommr villae lade sig erinderlig, hvad vidnet haver svaret til sr. Johansens 3. quæstion, hvorpå dette vidnets svar af Bierum er rekvireret. - I anledning forordningen af 3. marts sidst den 13. art. vil retten endnu have dette vidne som et ungt fruentimmer erindret, at hun endnu  ville overveje og betænke sig, om noget videre ved hendes sidste svars udsigende kunne være at erindre. - Vidnet svarede, at hun endnju efter betænksomhed ej videre kunne erindre, end som hun på Bierums spørgsmål har svaret.
  2. Ved vidnets svar på 11. quæstion var Bierum årsaget vidnet at tilspørge, for det 2., om vidnet ikke havde hørt bierum sige og degnen adspurgt, når vi fik hans maj.ts forordning om forsamlinger at høre i Brørup kirke, siden den alt for 3 uger var læst i Lindknud kirke. - Vidnet svarede, ar hun vel kunne erindre sig, at Bierum spurgte degnen, når de fik forordningen om forsamlinger at høre i Brørup kirke. Resten vidste vidnet sig ikke at erindre.
  3. Imod vidnets svar til 15. quæstion ville Bierum bede dommeren ville indnente vidnes svar, om Bierum greb eftger Frøelund. - Vidnet svarede nej, det så hun ikke.
  4. Om hun kunne sig med sandhed og efter god betænksomhed, at Bierum gav nogen årsag, at hendes fader mølleren skulle gå imellem at hindre overfald eller klammeri, og om hendes fader Holden Møller, som forhen vundet haver, ingensinde i så måde mellemgik og dertil årsag havde. - Vidnet svaredenej, at hun ikke så hendes fader gik imellem, men blev ved sit forrige, at hun syntes at have hørt Bierums ord.
  5. I anledning af 16. quæstions svar ville bierum udbede vidnets svar indhentet, om ikke degnen Frøelund sprang op fra bordenden, hvor han sad, og greb fyrfadet i hånden, sprang om på gulvet og dermed ville slaget til Bierum. - Vidnet svarede, [=> AO2 194] at hun vel så, at degnen Frøelund stod op fra bordet, tog fyrfadet i hånden og høefde dermed.
  6. På 19. bad Bierum ligeledes vidnets svar at ville indhente, om degnen Frøelund ikke af hendes fader blev skænket med brændevin. - Vidnet svarede nej.
    I anledning af mons. Otto D. Bierums vidnet 5. formerede quæstion fandt citantens fuldmægtig sig beføjet vidnets svar at indhente, 1) om hans principal, da han stod med fyrfadet i hånden, talte mr. Bierum noget ondt til. - Vidnet svarede, at hun så, som omvundet er, at han høvede med fyrfadet, men mærkede ikke, at han sagde noget ondt. For det 2., om vidnet med en god og ulæderet samvittighed kan sige, at degnen Frøelund tog forfadet i anden mening end ved ilden derudi at tænde sin pibe, samt om vidnet kan sige, at Frøelund  på anden måde høvede med fyrfadet end at få asken af ilden for at tænde sin pibe. - Vidnet svarede, at hun vel så, som før er afvundet, han høvede dermed, men så ikke, han tændte piben.
    Bierum bad allerydmygeligst, at sr. Johansen dog ville entholde sig fra slig unyttige spørgsmål, der efter Bierums formening ej til andet er tjenlig en forvildelse og retten unyttigt at opholde, og hvis han sig dertil ej bekvemmer, vil Bierum formode, han dertil bliver imponeret, og så vidt af ham i så måde til unyttighed kan væfe passeret eller passeret ved endel. doms afsigt med mulkt at må erindres. - Johansen agtede meget unødig at besvare mr. Bierums vidtløftige tilførte, men aleneste ville anhøre, hvad han videre havde at fremføre.
  7. Bierum ville vente sig vidnets svar, om hun ikke er bevidst, at Bierum samme tid i møllerens hus beklagede sig, kirkedøren i Brørup kirke var tillukket under tjenesten, og om ikke degnen Frøelund sagde at ville tage nøglen af døren under tjenesrten. - Vidnet svarede, det kunne hun sig ikke erindre.
  8. Om vidnet da ikke hørte, degnen Frøelund beskyldte Bierum at have sagt som meget til ham om præsten hr. Peder Vinding, da han, neml. degnen, da han var i Bierums hus med hans tjenesrtepiges skriftseddel, som var skammelig og ikke ville sige det igen. - Vidnet svarede, det vidste hun intet af.
  9. Eftersom det har behaget degnen udi sit udløbne stævnemål at anføre de ord: at han af frygt for videre overfald måtte søge døren ud af møllen, vidnets svar da måtte indhentes, om Bierum søgte ham med hug eller slag, hvorved han kunne anlediges, som han foregiver, af frygt at søge døren, og om Bierum nogen sinde var fra bordet, hvor han sad, og enten i en eller anden måde søgte ham. - Vidnet svarede, at hun så nok, at Bierum stod op imellem bordet og bænken, men ikke så, at han tilføjede degnen Frøelund nogen skade enten med hug eller slag, hvorfor han kunne være frygtagtig og gå ad døren.

Fuldmægtig Johansen begærede tingsvidne beskrevet samt sagen opsat i 3 uger til doms udageen. Bierum begærede genpart. Hovedsagen opsat.

fol. 281:

Lovdagelsen til Cathrina Holdensdatter. Og forelæggelsen til Otto Diderich Bierum.


 

Fredagen den 12. maj 1741:

Jens Bachmann på vegne af jægermester Bachmann forestillede 2 kaldsmæmnd, Jens Olesen Rammer og Anders Jørgensen, begge af Stenderup. Stævnet: Terkild Nielsen af Stenderup. ---  formedels I skal have tilsnegen eder en vogn fra et af jægermesterens sted, som nu af Niels Christensen er antagen, og eders vogn, som er ringere, der i steden hensat, med mere enders underfundighed, som måtte opdages. Som vidner indkaldes Mads Christensen, Henrik Henriksen, Peder Hjuler, Christen Jepsen den ældre og søn Jep Christensen. - Før end videre blev foretaget i denne sag, fremstod Terkild Nielsen af Stenderup, som den omtvistede vogn havde. såvel og mødte Jens Andersen fra ibm. og tilstod, at byttet imellem dem var sket således, at Terkild Nielsen modtog en god vogn af Jens Andersen, da han skulle fra stedet, og derimod leverede en gl. vogn med bytte 2 skp. rug. Men siden at Terkild Nielsen formener, at hans  herskab deri findes nisfornøjet, så erbyder han gerne villg og ydmygst at fra sig levere bem.te vogn i samme stand og med [=> AO2 195] samme redskab, som den var, da han den modtog, bedende allerydmygst, at hans herskab ham denne forseelse eftergiver. Hvad de to skæpper rug angår, vil han gerne tage regres fra Jens Andersen, som samme bekommet haver, så  vel som den omkostning, som nu i sagen er gået at betale. Mons. Bachmann på jægernesterens vegne var dermed fornøjet. Fik tingsvidne.


 

Torsdagen den 18. maj 1741:

For retten fremkom Christen Rytter af Gerndrup og fremlagde en stævning i sagen med jægermester Bachmann betræffende de 3 quæstionerede stude (fol. 282-283). Endnu fremstillede han 2 kaldsmænd, Peder Poulsen af Brørupgård og Niels ... af Gerndrup, som har indstævnet en del vidner. De har talt med alle indbemeldte undrtagen med forpagterens kæreste [=> fol. 282] på Estrup og Jørgen Christensen fra ibm. - Prokurator mr. Giønge på vegne af jægermesteren mødte og foruden at excipere fra den ved stævnemål af Christen Rytter ... ... ... ville oplyse retten, at der er ført tingsvidne ved Nørvang-Tørrild herredsting sluttet den 29. april og efter loven burde(?) de der allerede førte vidneer tillige være stævnet, helst tingsvidnet udviser, Christen Rytter til samme lovl. er blevet stævnet. Samme tingsvidne blev i retten produceret (fol. 332).  Og som jægermesteren i ingen del indlader sig med, hvad Christen Rytter og hans debitor kan være angående, men alene ... sig til den dristige omgang af Christen Rytter ved at udtage fra en anden mand ham uvedkommende uden log og dom 3 stude og således ... ... ... om han end kunne have den største ret, dog har forgrebet sig både med ran og hærværk efter loven pag. 950, art. 3 (DL 6-14-3). Desårsag Giønge uden at melere sig enten ved hans vidners førelse eller hvad tredie person kan angå, vil herved, da Christen Rytter ikke kan nægte. at han jo egenmægtig har anmasset sig de påstævnte 3 stude, gøre følgende irettesættelse til doms erlangelse /: at Christen Rytter bliver tilkendt at udlevere de ulovligt til sig tagne 3 stude eller og betale dissens værdi således som hofjægermesteren samme vil sætte, taxere og ikke miste den fodret(?). 2) Ifølge loven pag. 950, art. 1 og 3 at lide både for hærværk og ran og derforuden bøde trende fyrretyve lod sålv, 3) erstatte denne processes skadesløse omkostning; og således uden videre forhaling påstod Giønge dom, da det kan stå Christen Rytter frit for at søge sin debitor, hvor han lyster. - Christen Rytter begærede det passerede beskrevet til besvarelse idag 14 dage. - Giønge protesterede imod al ophold og begærede dom i sagen. - Endskønt prokurator mr. Christian Giønge har protesteret imom Christen Rytters begæring, så dog, siden han er en bonde, ikke forstår sig på landsloven, altså fandt retten nødig at forunde ham den begærede opsættelse. 1/6.

AO2 196:

Dokumenter produceret idag d. 18/5:

Søren Bierum af Brøndumdam, herredsfoged i Gørding-Malt og Skads herreder gør vitterligt, at for mig har andraget generalløjtnant von Scholtens bonde Christen Rytter af Gerndrup, at han i betaling af sin deboitor Peder Thomsen i Dover, som her i landet fem stude skal have opstykket og i køberens navn til Jakob Jensen i Hulvad den 11. november a.p. hendreven, af hvilke stude Christen Rytter  3 små for vurdering i afdrag på hans fordring hos ermeldte Peder Thomsen mindelig forundt, som og aldrig af ham Peder Thomsen er bleven nægtet; desuanset skal han dog af hr. hofjægermester Bachmann til Sønderskov blive søgt og tiltalt., ligesom dito stude af debitors broder Jørgen Thomsen af bem.te dover skulle våren jægermesteren tilkøbt, hvorudover Christen Rytter med fattig evne højligen nødtvinges til at rekvirere og beviselig at søge sagen således oplyst, at retten og hr. jægermesteren deraf skal kan fornemme, hvor vrangelig hr. jægermesteren af ermeldte Jørgen Thomsen må være forebragt, og hvor uskyldig Christen Rytter i så måde er vorden søgt og søges. - Stævnes: Jørgen Thomsen og broder Peder Thomsen samt faderen Thomas Jørgensen, alle i Dover, til tinget samme i alt at anhøre disse stude angående og til spørgsmål at svare. Indstævnes også forvalteren Søren Johansen ved Estrup for at producere et bevis, som ham af Christen Rytter skal være leveret. [=> fol. 283] I lige måde stævnes jægermesterens brødtjenere Rasmus Nielsen og Niels Tommesen på Sønderskov, som fuldmægtigen Jens Bachmann skal have betjent sig af den i retten fremlagte såkaldte beskikkelsesattest at underskrive, de af citanten agtende førende beviseligheder i alt at anhøre . Så anmeldes og denne stævning for hofjægermester Bachmann og fuldmægtien Jens Bachmann.

fol. 283:

Christen Rytters stævning til Ole Jørgensen, Ole Thygesen og Jens Thygesen af Gerndrup at møde angående 5 små studehøveder, som til Jakob jensen i Hulvad 1. nov. fra landet, hvor det var indkøbt, blev tildreven og af Johanne Andersdatter i hendes mands, bemeldte Jakob Jensens fraværelse anholdt. Af hvilke Christen Rytter andendagen af bem.te Jakob Jensens søn Jens Jakobsen 3 er bleven leveret, eders sandheds og havende kundskab på spørgsmål at udsige og afvidne, udi hvis navn dito 5 stude ommeldte tid til Hulvad ankom, at være tilhørende. - Tillige indvasles vurderingsmændene Hans Gabel, Niels Nørgaard af Nyby, Claus Andersen og Ole Tygesen af Gerndrup, som de 3 hos Christen Rytter quæstionerede stude tillige med de 2 hos Jakob Jensen i Hulvad skal have taxeret, eders forretning i så måde at forklare. (Flere indstævninger, bl.a. også forpagterske ved Estrup mad. Claus NBissens og søn Lorents Clausen).


 

AO2 197, fol. 284:

Torsdagen den 25. maj 1741:

Degnen Christen Frølund ctr. Otto Diderich bierum. Forseglet missive sendt fra Frølund: 1) et tingsvidne af 4/5, 2) et indlæg af Christen Sørensen Frølund (fol. 284). - Bierum bad om 14 dages opsættelse til besvaring. 8/6.

Christen Frølunds indlæg: Velædle og velvise hr. herredsfoged. Ihvor jeg læser i Guds hellige ord, som er ufejlbar den uryggelige sandhed, hvor jeg gennemblader verdslige historier, og hvor jeg vender mine øjne og tanker hen til denne verdens måde og brug, finder jeg altid, det har været verdens ...., at den fattige skal undertrykkes og være en trædebro for de voldige, som ... og mægtige. Sligt forsikrer i nogen måde min fatalitet, når jeg forestiller mig, at de har således forfulgt profeterne før mig, og jeg kan ej vente mig bedre skæbne end den, hvis ærinde jeg går, omendskønt jeg er kun en s.. eller prose at regne i henseende til mit embede i Guds kirke og menighed, trøstende mig derved, at det er bedst at lide uret end gøre uret. Af dette herhos følgende tingsvidne her af retten udstedt d. 6. april sidst, hvilket, når varselen er bleven i retten oplæst idag, som er opsættelsesdagen, og sagen i så måder hæftet, jeg ydmygest begærer må blive akten tilført og påskreven at være produceret, håber jeg, den velvise dommer deraf klarligen udfinder, at jeg ej i ringeste måde har tirret(?) mons. Ove Diderich Bierum anderledes til den medfart, som han begegnede mig med i Holden Kornbecks hus sidstafvigte 24. marts, men at jeg uskyuldig er angreben og har lidt uret, [=> AO2 198] hvilket, når retten ufejlbar befinder så at være, overlader jeg, som ej i processager er bevaant, retten selv at skønne, hvad og hvorledes bem.te monsieur derfor af loven kan og bør anses med påstand, at de bekostninger, jeg er bleven nødt til at tilsætte for at vise min uskyldighed, bliver mig godtgjort og tildømt. Hvad mons. Bierum herimod skal behage at indvende, sligt tilbeder jeg mig udtog af samt sagen i ringeste 14 dage opsat, at jeg nu formedelst mons. Johansens bortrejse ej har nogen forsvar, kan være ... ... ... dette mit enfoldige indlæg begærer jeg må blive i retten læst, påskreven og akten tilført, hvornæst forbliver med al veneration velædle og velvise hr. herredsfoged Bierums ydmygste og ringe tjener. Christen Søren Frølund, Tuesbøl d. 25. maj 1741.


 

AO2 198:

Torsdagen den 1. juni 1741:

fol. 285:

For retten mødte rådmand Schultz fra Ribe på generalinden på Estrup hendes vegne angående en hendes bonde navnlig Christen Rytter hans sag sig at påtage og dertil fremlagde hendes begæring til hans excellence hr. geheimeråd Gabel med påtegnede resolution under 31. maj 1741. Dernæst producerede generalindens rekvisition under 25. maj til velædle hr. herredsfoged Bierum, hvilken han begærede måtte akten tilføres (fol. 286). Endvidere foreviste hr. rådmand schultz en attest under 3. november 1740 angående de 3 studes vurdering, som Christen Rytter bekom i Hulvad, som derom vil indkaldes efter loven. Fremviste endelig en rekvisititon under 26. maj til mons. Nissens kæreste og søn Lorents Clausen, nu på Nebel, som han begærede tilbage for at bruge i sin tid, eftersom det er uden provinsen. Begærede et formeligt udtog af protokollen, så vidt denne sag fra først til sidst er passeret. Begærede anstand, indtil han samme kunne erholde ... ... at se, hvorvidt han til vidnerne kan gå, som det er bevist, at vidnerne uden provinsen skal søges ligesom og uden herredet, så tvivler han ikke om samme opsættelse efter pag. 33 og 34, art 7-8 og 9 (DL 1-4-7.8.9), ligesom han og efter loven paaskjød vidner at føre til denne sags sande og klare oplysn,ing, og forinden så sker, formodede han ingen dom eller kendelse over Christen Rytter steder, al den stud husbonden til sin bondes conservation agter at afbevise den suspicion, som er lagt på ham, hvorfor han ventede rettens bifald, så at man ikke med retten blev overilet. Refererede sig ellers til lovens pag. 190, art. 14 (DL 1-13-14), da han og vidnerne vil bekendtgøre, så vidt nu ham  var b ekendt, men udtaget, som endnu ikke er bekommet moxen ... og tinsvidnet, som er ført ved Nørvang-Tørrild herredsting, haves ikke, men vil udi de forlangte udtog blive indlemmet, da der deraf kan ses, hvem og hvad vidner der behøves at indkaldes vidner ingen at anhøre. Hvorefter rådmand Schultz som forhen begærede lovens medhold til det begærte tingsvidne, som og tit(?) til vidners indkaldelse efter loven, før end nogen videre imod hans principal eller bonde blev foretaget, hvorom han rettens eragtning afvartede, før end sig videre i sagen indlod. For resten protesterede han impod alt, hvis foretages, behandles, sket er, til hans principalindes prejudice. - Mons prokurator Giønge [=> AO2 199] mødte på velbårne hr. hofjægermester Bachmanns vegne og endskønt den sag, som Christen Rytter formener mod Peder Thomsen af dover, haver aldeles ingen connexion med de 5 stude, som hans broder Jørgen Thomsen har ladet drive til Hulvad og der er bleven indbunden i Jakob Jensens gård ibm., hvorom det af mons. Giønge sidstleden fremlagte tngsvidne fuldkommen giver oplysning, så dog efterdi hjøjvelbårne frue generalløjtnantinde von Scholten antager sig Christen Rytters sag, får hr. hofjægermesteren være fornøjet, at han ved nu, til hvem han kan holde sig og søge sin erstatning og de ibrugte omkostninger; ikke destomindre indlader mons. Giønge sig ikke med allermindste af, hvad Christen Rytter eller fru generalinden udi en sag, som vedkommer 3 personer, agter at proserede, men alene vil dette idag fremføre, at hr. rådmand Schultz giver retten følgende momenta: 1) Den producerede rekvisition af 25. maj sidstleden kan intet vinderere nogen ret til sagens ophold, efterdi beskyldningerne derudi er ubeviste, og der har været tid nok fra d. 16. februar sidstleden, da sagen er kommen her i retten, at se den lovlig prosiqvirit i fald Christen Rytter havde nogen ret til hans forøvede gerning, som strider imod lovens pag. 5, artikel 3 (DL 1-1-3); - 2) den fremlagte vurderingsattest af 3. november 1740 giver temmelig suspicion, thi den er dateret Nyby ut supra, og den er skrevet på dette års 1741 stemplet papir; 3) den foreviste rekvisition under 26. maj til seignr. Nissen med flere er intet mindre end bevis til sagens ophold, thi man ser kun deraf, at fru generalinden har gjort en begæring, men derpå er intet svaret enten til hendes begærings nægtelse eller opfyldelse og uden nogen  beskyldning af mons. Giønge at gøre, kan anses som en invention til sagens ophold. Altså ville mons. Giønge igentage sin engang nedsatte hovedqvistion, at Christen Rytter ulovligt uden ret eller dom har tiltaget sig de 3 stude for den 3. uvedkommende persons gæld, hvilket Christen Rytter endnu aldrig her for retten har turdet nægte, ligesom det og af hr. hofjægermester Bachmann er åbenbare tilstået, at studene til og for ham er købt. Desårsag mons. Giønge protesterede imod al opsættelse og begærede dom i sagen efter hans gjorte påstand. - Hr rådmand Schultz refererede sig til sin forrige begæring og begærede rettens lovbillige assistance. - Retten resolverede, at siden hr. rådmand Schultz af Ribe [=> fol. 286] på generalinde Schultens til Estrup hendes vegne har begæret opsættelse for at føre vidner og attesters edelige bekræftelse, og som ej anelen med en i retten fremvist rekvisition til madame Nissens og søn Lorents Nissen, nu boende på Nebel uden provinsen, påberåber sig deres vidners erholdelse med flere til denne sags oplysning, men endog de førte vidner ved Nørvang-Tørrild herredsting ligeledes til vidners påhør at lade indstævne så og begæret udtog af alt, hvis i denne sag ført er fra første anfang, da, endskønt mons. Giønge som prokurator på hofjægermester Bachmanns vegne derimod har protesteret, så understod retten sig ikke samme hr. rådmand Schultzes begæring at tilsidesætte, men bevilgede opsættelse i 8 uger til 27. juli.

Indlæg fra generalinde Schoten vedr. Christen Rytter, der behøver genpart af det af jægermester Bachmann erhverde tingsvidne og af alt, hvad fra først til sidst er passeret i sagen, men foregiver, at sligt ham af skriveren mons. Hellesen er vægret, og hans forsvar har været absent --- så jeg ikke ved, om vidnerne, som [=> AO2 200] var indkaldte og de pågældende, som samme skulle anhøre, er bleven afhørte m.m. --- et lovformeligt udtog udbedes mod betaling m.m. --- forblivende hr. herredsfogeds beredvillige Lovise Schulten, Estrup. d. 25. maj 1741.

AO2 200:

Underdanigst gensvar. Så vidt mig er berettet af min fuldmægtig, som den dag betjente retten på Gørding-Malt herredsting og nu ikke er hjemme, om høj- og velbørne frue generalindes bonde Christen Rytters sag af Gerndrup, er Christen Rytter selv fremkommet i retten og efter at hr. hofjægermester Bachmanns fuldmægtige havde irettelagt et tingsvidne fra Nørvang-Tørrild herred udstedt angående de omtvistede stude, og af ham protesteret imod hans stævnemål, formedelst de andre vidner ej var stævnet til påhør, har bem.te Christen Rytter aleneste begæret udtog af, hvis imod ham var irettelagt og sagen at måtte opsættes i 14 age, som ham og er bleven tilladt, så der ingenting skal være ham noget noget af retten, som han lovbilligen har begæret, men at skriveren efter bondens foregivende skal have nægtet at give ham udtog af, hvis passeret er, skulle næppelig kunne tros; men om så er, bliver det hans egen ansvar; thi hvad som enten føres til protokol eller deraf extraheres, skal ske ved skriveren, som har protokollen i hænde, og ikke ved mig, hvorfor Christen Rytter og får adresere sig til ham, som da ikke er at tvivle på jo holder sig loven efterrettelig. Hvilket er alt, hvis på høj- og velbårne frue generalinde von Scholtens rekvisition kan gives til gensvar af hendes højvelbårenheds undeerdanige tjener Søren Bierum. Brømdumdam d. 25. maj 1741.


 

fol. 287:

Torsdagen den 8. juni 1741:

For retten fremkom Otto D. Bierums brødtjener Christen Hansen contra degnen Christen Frøelund. Overleverede sin hosbunds egenhændige indlæg. På Frøelunds vegne mødte Adser Hansen af Eskelund, der begærede kopi af indlægget og opsættelse i 14 dage. 22/6.

Otto Diderich Bierums indlæg: Siden degnen Christen Frøelund i sin i retten mod mig indkomne indlæg af 25. maj til indgng sagen uvedkommende foregiver, at hvor han læser, igennemblader, og hvor han vender sine øjne og tanker, altid finder den fattige undertrykt etc., ligesom han ville sige sig af en eller anden hu han mener at undertrykkes, dertil kan jeg svare ham med sandhed, at så længe han her i egnen været haver, ved jeg ikke ham noget i så måde af nogen at være årsaget uden de ventelig må være det klare, og skulle det så befindes, der ham selv /:og ikke mig :/ vedst er bekendt, kan jeg ikke andet end tilstå, samme vel og muligen undertiden i nogen måde forsikrer(?) en del slige menneskers såkaldte fatalitet. At den gode mand ellers anfører og anser sig selv for en sive eller prose i Guds kirke og menighed, som han skriver, da vil jeg ønske, han derudi ej måtte fejle. Videre den materie angående agtes ej /: for ikke retten at opholde :/ at svare, men henvender mig til sagen i sig selv, hvor grovelig jeg af ham er bleven beskyldt og anklaget, ligeosm han af mig med hug, slag og mere skulle være overfaldet og angreben, det udviser såvel hans udløbne stævnemål til dette søgsmål som hans til hans excellence geheimeråd og stiftsbefalingsherre von Gabel indgivne memorial i tingsvidnet anført. Og så fornøjeg har han fundet sig mig slige /: dog uden for sandhed sig befindende :/ beskyldninger at påkaste, så begærlig og att... har han tilligemed ... fuldmægtig i sagen, den ved Estrup på kort tid værende berømmelig såkaldte forvalter Søren Johansen og vovet af de førte vidner at ville nået tilstået, be... og stadfæstet, hvis mig i så måde er påkastet som meldt, om det dem ellers havde været mligt, det ydmygest bedes i alt at må tages i gunstig observation og derhos betragtes vidnernes givne svar og forklaring på pro et contra spørgsmål, da jeg formoder den velvise dommer uden videre demonstration befinder min uskyldighed og sr. Frølunds til mig påkastede beskyldninger og søgsmål at være ubeføjet; vil derfor håbe, han ikke aleneste med mulkt at anses, men endog tilkendes forårsagede tingrejser, tid og pengespilde at erstatte i nøjeste med 1 rdl. 2 mk., som da således i alt til doms overlades, med mindre noget herimod af noen betydenhed fra sr. Frøelund måtte fremkomme, som bedes mig til besvarelse da må forundes og tid tilladt samme at besvare. Og forbeholder jeg mig i så måde alle beneficia juris, [=> AO2 201] til hvilken ende tjenstl. bedes dette mig indlæg til læsning, påskrift og anten tilført at må admitteres og siden tilstilles med forblivende (etc.).

AO2 201:

Torsdagen den 22. juni 1741:

Christen Frøelund af Tuesbøl ctr. Otro Diderich Bierum. Peder Johansen af Lintrup på vegne af Christen Frøelund fremlagde dennes indlæg. Bierum måtte fornemme sr. Frøelund endnu at være intentioneret ligesom af begyndelsen i denne sag, så hvad hans columinante skrift i dette indlæg betrffer, dertil svares, at om han der til Bierum ville hensigte, declarer Bierum ham for det, han i samme indlæg i så måde anfører; hvad sig angår han sine Bierum påkastede beskyldninger ved ed at ville bekræfte, så tror Bierum gerne, han og derhen, om det var tilladel., gerne skulle være letsindig og resolveret. Men så længe der har våren folk ved hånden den tid, Bierum af ham efter hans sigende /: dog udenfor sandhed :/ med hug og slag etc. skkulle være overfalden, så kan deraf erfares, såsom han sig af samme sine vidner har betjent: 1. at han har været ubeføjet Bierum slige beskyldninger, som stævnemålet udviser, at påkaste; og for det 2. kan af vidnernes svar fornemmes det samme; og for det 3. når Frøelunds og hans fra først brugende fuldmægtig sr. Johansen i denne sag deres til vidnerne i en del gjorte spørgsmål må betragtes, skal deraf klarl. udfindes, hvor attrålig og begærlig, ja hvor højt de har ladet sitg være angelegen, om det kunne være dem muligt, ved vidneres svar at fået deres onde intention og forsæt begået og deres spørgsmå i så måde legitimeret. Til hvad ende, andet end sætte og tragte at sætte misforstand, had og avind imellem Bierum og sin sognepræst hr. Peder Vinding deruid bestående, som spørgsmålene udviser, dels Bierum beskyldes at skulle have sagt bem.te hr. Vinding ageret  en konge, gjorde, hvad han ville, og lod være, hvad han ville, dels så skiden og sk... som Bierum undser sig for her videre at melde, såsom tingsvidnet dette med mere udviser. Så vil Bierum ydmygest bede, at som han ikke har årsaget Frøelund til hans befindende Bierum pålagte beskyldninger, han og, neml. mr. Frøeluhnd derfor med mulkt efter fortjeneste vorder anset, såvrel for hvis hans stævnemål udviser som og hvis han udi sin tid hans excellence hr. geheimeråd og stiftsbefalingsherre von Gabel ubeviselig og uden for sandhed malisiøsch haver andraget, samt at han lovbillig vorder tilfunden at erstatte Bierum de i denne sag fem forårsagede tingrejser efter rettens godtbefindende, som da således den velvise dommer til doms overlades. - Retten ej alene lod fremstillede Peder Johansen på sr. Frøelunds vegne af protokollen forelæse, hvad sr. Otte D. Bierum imod producerede indlæg har indført, men endog tilspurgte ham, om han af Frøelund havde ordre samme til besvarelse at antage, eller og sagen til doms at befordre. Peder Johansen hertil svarede, at han havde ingen ordre videdre end at levere indlægget til rettens betjente. - Siden citantens indlæg ikke formelder om nogen begæring til opsættelse, men alene erbyder sin ed på, at hans søgsmål er sandhed, så vil [=> fol. 288] retten fornemme hos contraparten sr. Bierum, om han samme vil accordere. Bierum tilholdt sig hans maj.ts allernådigste lov i så måde, allerhelst og mest ... ... sr. Frøelunds saligheds fortabelse, eftersom Bierum befindes at være beskyldt for det, der aldrig af ham er tænkt, langt mindre tale eller øvet, og Frøelund dog så letsindig ville, som han sig erbyder, derpå gøre ed. I øvrigt påstod dom som før. - Sagen optaget til dom.

fol. 288:

Frøelunds indlæg: Velædle (etc). Midt udi al den efterstræbelse, som Otto Diderich Bierum har påbyrdet mig fattige mand med, at har hans hånd ej kunnet være nok, så skal hans pen, som ses af hans sidste indlæg /: hvilket dog for ret dømmende giver et fast bevis om, hvad der bor i ham :/ Trøster dette mig, at han har ej vidst værre, thi Gud være æret, som hidindtil har bevaret mig for at skælde, forbande, undertrykke, forfølge, belyve  uskyldige, fordømme, bedrage, forfordele, bagtale, sammensy og beskadige min næste, hvilket altsammen er ugudeligt, og tror jeg ikke, den gode mand skal med sandhed kunne sige, at det klare har undertrykt mig, medmindre hans øjne kan have været fordærvet af klarheden, og lader alting bero på Guds dom og retdømmendes skønsomhed, og kristelig formane min contrapart, at han drager først bjælken af sit eget øje, førend han bemøjer sig med at uddrage skærven af hans broders øje. Den gode mand pukker på beviser og mener sig frikendt, mig derimod i mulkt kendt; men jeg svarer, dersom retten det tillader, vil jeg med corporlig ed bekræfte sagen således at være, som mine spørgsmål indeholder, hvilken ed jeg og hermed offererer; og hvorledes han satte sin næve ved min kind eller strøg mig om munden med hans hånd, kan andre folk sige, som så, jeg hade et blåt øje, hvilket jeg vel ved nu lige så vel som det andet fik modsigelse, siden jeg ej blev synet på stedet, hvilket det alt er min ukyndighed i rettergangs måde at tilskrive. Dersom retten tillader min påstand med eds bekræftelse, skal jeg præstere den, når retten behager det at befale og mig tilkendegiver tiden. Dette mit indlæg beder jeg læst, påskreven og akten tilført, og næst at Gud vil styrke retten til de uskyldiges forsvar, forbliver jeg (etc.). Christen Frøelund, Tuesbøl den 22. juli 1741.


 

Torsdagen den 6. juli 1741:

Læst og påskreven en af hr. Peder Vinding i Præstkær udgiven proclama, at han som skifteforvalter i velærværdige og højlærde hr. provst Bützows stervbo i Vejen efter hans sal. kæreste indkaldet kreditorer og debitorer i Vejen præstegård [=> AO2 202] at møde d. 31. juli førstkommende, til hvilken tid samme stervbos skifte er opsat. Samme proclama er dat. Præstkær d.31. maj inden nærværende år og læst på Nørrejyllands landsting d. 11. juli næstefter, som med justitsråd Seesteds hånd og landstingshører Ætanders påskrift udviser.


 

AO2 202:

Efter påråbelse var ej videre at forrette, hvorfor retten blev ophævet. Men før end retten dog blev ophævet, indfandt sig Lauge Pedersen af Surhave og fremviste en ulveunge, som han havde fanget næstafvigte 2. juli på Surhave mark. Samme blev her uden for tinghuset ophængt, og betaling derfor tilsagt, så snart repartition over herredet ske kan efter. kgl. maj.ts jagtforordning. Derefter blev retten ganske ophævet.


 

Torsdagen den 13. juli 1741:

For retten fremkom på vegne af hofjægermester Bachmann til Sønderskov Jens Bachmann og fremlagde en stævning til samtl. Sønderskovgårds hovtjenere (fol. 289), hvorefter han formodede, ham af retten til dens fuldbyrdelse uvillige mænd måtte udnævnes, som efter stævningens indhold en lovskikket inkvisition med påfølgende sequestration i rettes vedværelse kunne foretages. - Hr. rådmand Schultz mødte på de indstpævnte Sønderskov-bønders vegne som deres forsvar og tilspurgte mons. Bachmann, om han havde videre i sagen at fremlææge, før end han sig med ham til besvarelse indlod, hvorpå hans svar til protokollen udbad. Bachmann hertil svarede, at han fra hans herskab var befalet denne rettens stævning her i retten at fremlægge og formoder, sammes indhold bliver fifaldet og synsmænd derefter til førstkommende mandag den 17. juli bliver udnævnt at møde ved Sønderskovgård for derefter på anvisning hos vedkommende deres forretning i rettens nærværelse at fuldføre. - Schultz, som havde hørt hr. hofjægermester Bachmanns fuldmægtigs tilførte uden videre at fremlægge, bad reten ville observere stævningens indhold, som 1) fører dette i munde, han ifølge den forordnede høje kommission afsagtet inter... skal hertil være forårsaget, hvorpå stævningen er grundet. Bad, såfremt lovens mening og dens rene forklaring skal følges, måtte pålægges samme dokumenter at producere, før end noget syn eller anden forretning kan foretages, mindre synsmænd udnævnes. Thi hvo, som siger, bør bevise og fremlægge alt, hvis som kan og bør være til sagens oplysning, og i særdeleshed befaler loven, at den, som stævner, skal ikke alene sætter(?) tiden, men endog, hvorfor han stævner og til hvad tid, på det han kan tage sine messieures til vledkommende, og over alt ville han, som endnu ikke er set, om retten med slig bevis kan være forsynet, som loven i så tilfælde æsker, før end forbud, arrest eller såkaldt inkvisition kan fremmes. Til den ende han endel. fremlagde hans forfattede skrift under dags dato, som lyder folio 289 et 290. Derefter Schultz forventede rettens lovmæssige omgang i denne post; og at han, som først har stævnet til 20. juli, håbede at bevise, hvad stand bønderne, godset og gårdene antaget haver, blev taget udi consideration, ligesom og at den påberåbte kommissions kendelse, [=> fol. 289] hvorpå stævningen har grundet sig, først måtte produceres, og forinden dette sker, ventede han ingen udmeldelse eller forretning accepteret, helst han eller principaler aldrig er stævnet til hvad tid sådan inkvisition ske skulle, som dog loven absolute befaler; over alt submitterede hans ig for rettens kendelse og i det øvrige reserverede sig alt reservanda. - Jens Bachmann formodede sin begæring efter stævnemålet fremmet og synsmænd derefter til sequestrations udmeldelse udnævnt. - Retten så ikke ... heller understod  sig at nægte højædle og velbårne hr. hofjægermester Bachmann den af hans fuldmægtig Jens Bachmann begærede udmeldelse til synsmænd efter udgangne stævnemål. Thi bliver herved af retten udnævnt efterskrevne uvillige mænd, navnl. Christen Nielsen af Asserbøl, Las Sørensen og Hans Nielsen i Klelund smat Holden Kornbeck i Hulkær mølle, som haver at møde i Peder Sørensen Smeds hus i Nørbølling førstkommende mandag den 17. juli ved solens opgang, der deres forretning i at syne og taxere, hvis dem af hr. hofjægermester Bachmanns fuldmægtig bliver påvist efter foregående stævnings indhold og således continuere, indtil de har været hos enhver, som indkaldet er. Samme deres syn og taxation haver de således skriftligt at forfatte, som de d. 27. juli næst påfølgende edeligt her inden retten kan afhjemle. For deres mumage nyder de billig betaling, og som hr rådmand Schultz af ribe har her ved retten er til stede som bøndernes forsvar, tillige og Peder Sørensen Smed af Nørbølling, så haver de samme udmeldelse behagel. at lade sig være efterrettelig. Men citantens fuldmægtig haver samme udnævnte mønd lovl. at bekendtgøre, og for udeblivelse erindres enhver lovens tvang. - Schultz, som havde anhørt rettens behagel. desition, erindrede dette, at citanten vel burde efter loven have stævnet eller i det ringeste burde advare samt pålægge ham eller bønderne betimeligen tiden, når synet skulle gå for sig, og pålagt citanten den determinerede tid og at fremlægge den påberåbte interlocuto eller hvorefter han sådan inquisition lader gøre, før end noget til bøndernes præjudice kunne foretages, hvilket han tjenstl. indstillede. - Bachmann erklærede, at hvis som efter stævnemålet af hr. rådmand Schultz er sket, ved synsforretningens tiltrædelse skal være produceret, og begærede denne udmeldelse af retten beskreven til forkyndelse for synsmændene. Som retten tillod.


 

fol. 289:

Sentence: Som af akten og vedhæftede tingsvidne af 4. maj 1741 fornemmes, har sognedegnen for Brørup og Lindknud sogne Christen Frøelund undstævnet sr. Otto Diderich Bierum på Gravengård, formedelst vemeldte Bierum efter samme stævnings formelding næstafvigte 24. marts udi Hulkær mølle skal have overfaldet ham både med nærgående og ubekvems ord samt hug og slag med videre ord og samtale dem imellem er faldne både før og siden overfaldet skulle være sket, hvorom at vidne fornævnte Frøelund har indstævnet mølleren Holden Kornbech og datter Catrine Holdensdatter, begge af bem.te Hulkær mølle, for vidnesbyrd derom at aflægge; og når bemeldte Frøelund da fornemme, at ved fornævnte edelig afhørte vidnesbyrd ikke kan erholdes det, han har sigtet Bierum for, undser han sig ikke imod loven at fremkomme med eds tilbud og således vil sværge ham sag på, foruden at han i begyndelsen af sagen meget vrangelig har foredraget dette stilf og stedets høje øvrighed som en fæstende af Estrupgård af retten at være forment sin ridefoged Søren Johansens forsvar uden autorisation, hvilket bemeldte tignsvidne udviser, hverken af hm eller fornævnte ridefoged nogen siden at være i retten tilkendegivet. Desårsage tages reserveret sligt for vedkommende høje øvrighed at ahmelde til vedbørl. satisfactions erholdelse for sådan ubeføjet angivelse. Efter hvilken beskaffenhed, og som merbemeldte Frøelund ikke har bevist, at Otto Diderich Bierum [=> AO2 203] på Gravengård har overfaldet ham enten med nærgående og ubekvems ord eller hug og slag med videre, som han har stævnet ham for, så bliver merbemeldte Bierum og for degnen oftbemeldte Frøelunds tiltale i denne sag aldeles frifunden.


 

Følger her indført en af retten udstedt stævning til inkvisition og sequestration ved Sønderskovgårds hovbønder og tjenere sålydende: Kgl. maj.ts herredsfoged i Gørding-Malts og Skads herreder Søren Bierum på Brøndam gør vitterligt, at for mig har ladet andrage kongelig maj.ts hofjægermester højædle og velbårne Hans Bachmann til Sønderskov, hvorledes han højstårsagel. skal være anlediget at lade holde en lovskikket inkvisition og eftersyn ved de under bemeldte Sønderskovgård sorterende bønder og hovtjenere, 1) om de deres beboende gårde og steder med bygning og besætning forsvarlig holder i stand, 2) om de har dyrket og besået deres grund og marker, som lovforsvarligt kan være, 3) hvad midler og formue de videre er ejende, hvoraf den af dem så ubeføjede som lovstridige imod ham som deres hubsbond begyndte proces kan udføres, og hvad deraf til hans sikkerhed og skades oprejsning kan være til overs, såsom han ifølge den forordnede høje kommissions afsagte interlocuto ved alt sligt indtil sagens uddrag ved lovlig sequestration sig agter at lade forsikre med alt, hvis videre ved denne forretning kan forefalde og fornøden eragtes at observere og iagttage. Thi stævnes I fornævnte Sønderskovgårds bønder og hovtjenere (sogn, by og bønder nævnt) enten selv eller ved fuldmægtig at møde på Gørding-Malt herredsting torsdagen den 13. juli førstkommende imod uvillige mænds udmeldelse til forretningens afhjemling og confoirmation d. 27. dito næstefter, såsom bemeldte hr. hofjægermester herefter et lovsikket tingsvidne, sequestration og forbudsdom agter at lade forhverve.
Stævningen er forkyndt af Jens Pedersen og Thomas Mortensen i Bobøl.

Rådmand Schultzes indlæg: Velædle herredsfoged Bierum. Det ses klrligen uden at bringe anden bevis frem for lyset, det velb. hr. hofjægermester Bachmann intenderer ej andet end som at se hans fattige bønder total ruineret nu på en så ... måde og fra førstningen tilvendt sig adskillige herligheder fra bønderne og derfor givet dem øde steder til vederlag, dernæst for engbund godtgjort med usædvanlige restancer, så og ... betaget dem deres hede, agre og moser med mere, som er indstenet og lagt under gårdens herlighed, som bonden med det øvrige må ørke og dyrke, pløje og så samt hjemkøre uden vederlag. Og nå de af det sidste selv svare de kgl. udgifter etc., så det for de tvende første ting skal heddes, ligesom de nogen har nydt, da det dog er intet imod det tab, som bonden aldrig da har kunnet forestille sig, mindre tænkte, at nogen husbond enten kunne eller ville [=> fol. 290] gjort, hvilket efter min forhen tagne reservation ved et syn kan blive soleklart vist,som og ved foregående stævnemål til tingsvidne vel skal udkomme. At nu(?) deres husbond tragter yderligeren til hans bønders fordærvelse, viser den beskyldning, han på Peder Smed med flere ... hans kgl. maj.ts allerunderdanigst har andraget og derpå på det kgl. allernådigste commissorium erholdt til commissarier den sigter hen (??) foruden det første at ruinere bonden, og lægger det til som opsætsige og oprørske mennesker og derved befører dem for sin konge uden årsag, da han dog ... i evighed skal bevise sådant, omendskønt han ville legitimere det med herredsskriver Hellesens brødtjeneres forfattede forhør i overværelse af sr. Lorentzen af Foldingbro, så vedbliver han ... dels efter udtagne stævning under den 4. juli ved at ville gøre sequestration hos bønderne, da hvis ikke bonden har våret plaget med armod og utålelig hoveri, så vl de hjemsøges med elendighed, fattigdom og hunger i det meste, og det værste er, at han nu forbyder dem at tale for sin sag, ja om muligt ganske undertrykke disse armelig folk fra sin ret, så de ikke skulle magte at føre hvad ... er til deres forsvar, hvad ...ligt er til deres forsvar, når han 1) vil se stedernes bygning og besætning efter, om de holdes i stand, 2) om de dyrker og besår deres grund og marker forsvarligt, 3) hvad middel og formue de haver, hvoraf han som deres husbond for sin begyndte proces til hans sikkerhd og skades oprejsnng kan være hjulpet. - Mit svar på denne 1. post: Når tingsvidnet bliver ført og sandheden komme for dagen, skal bevises, den meste håb ... taget imod forfaldne, forvisnede og øde pladser, hvorpå en del har sat sin timelige velfærd, så dette behøves at beboerne må bevise, hvad stand de sådanne deres gårde ... taget haver. Til det 2. gives dette svar: Når de ikke kan holde bæster moxen til andet end herskabets brug og hoveri som den tid på af året tilgår, og hvorpå mange sine(?) bæster har tilsat, så må vel nødvendig deres eget ligge udyrket, helst når de ...ste marker og enge dem er frataget, så den fleste del ikke kan indhøste 6 til 8 læs hø, hvoraf skal bæster og kvæg have deres ophold, så påfølgelig falder ingen gødning til deres agerland, hvorfor de fleste og moxen alle er stømpe prackere, ja elendige usle mennesker, som til dels må betle brødet for sig og sine, som alt i sin tid med mere kan blive oplyst, desårsage jeg hermed påstår, at den påberåbte interlocut bør fremvises. Og om den så forståelig og antagelig for denne ret skal eller bør være, og om retten trøster sig derpå synsmænd at opkræve og derefter forretningen fuldføre. I det øvrige så protesterer jeg imod al hvis som foretages imod bønderne og så vidt denne forretning betræffer, al den stund den, der vil og kan rette for sig, intet lovmål over bør stedes, ja hverken person eller gods hæftes eller sequestreres, men enhver af Gud og kongens love tilladt at forsvare sig og sit eget igennem den fæsterettighed, husbonden dem givet haver, som er dem bretaget, og har en tjener lige så vel frihed som en herre, om han uanstædnig begegnes, sin ret efter kongens lov uindskrænket at påtale og søge, så jeg skulle håbe, retten fornufteligen overvejer, bondens retmæssighed i det at bønderne har udtaget stævnemål for at bevise omgangen og denne sags beskaffenhed, hvorti de er nød og tvungen, bør afvartes, før end hr. Bachmann som ikkuns forlyster sig udi at se alle hans indvendiger og foregivende forsvarfet til bøndernes ødelæggelse. Thi han har jo påbyrdet bonden en utålelig byrde som og en ubeviselig beskyldning og uendelig proces. Hvor vil han da komme til at tvinge bønderne, at de skal forvisse ham om hans processes tab, som er endnu uafgjort og aldrig pådømt, så denne fingerte og opsatte stævnings øjemed håbes aldrig efter loven kan holde stik, siden jeg mener og efter omstændighederne påstår, det citanten først lovligen bør bevise sin sag, og hvorpå han sin forretning vil grunde, thi ellers ved jeg vist, at kongens lov gør ingen forskel på bonde eller herre. Men da retten skal ordeles for enhver, jeg mig desformedelst påstår som meldt, når jeg først har hørt citantens tilførte og hvorpå noget kan svares, derefter vil afvarte rettens kendelse med al forbeholdenhed for vedkommende til tid og sted og således med æstime forbliver velædle hr. herredsfogeds tjenstfærdige tjener. Oluf Schultz som fuldmægtig. Ribe den 13. juli 1741.

fol. 290:

Torsdagen den 20. juli 1741:

For retten mødte rådmand Schultz efter autorisation ctr. hofjægermester Bachmann med flere angående tingsvidne. Prokurator Giønge mødte, måtte mod stævnemålet erindre 1) at siden det er confus indrettet, at ingen kan sige, hvad Schultz dermed egentlig mener, hvorfor påstår han bør erklære sig udi hvad orden han vil procedere, thi mons. Giønge protesterede kraftigste, at ingen af bønderne som impliceret i sagen og stævnet som hovedmænd og sagskyldige for den lovligt anordnede kommission ... vorder tilladt i allermindste eller nogen slags tilfælde at gøre de... under eller uden ed, siden det strider direkte imod lovens pag. 116 art. 5 (DL 1-14-5) og således gøre forklaring eller ed i egen sag, da det ikke kan være ventelig andet, end at jo berørte bønder som hr. hofjægernesterens åbenbare avindsmænd kan være mægtig at sige alt, hvad de vil, enten det haver overensstemmelse med sandhed eller ikke; 2) at brerørte bønder ej heller må, kan eller bør tillades nogen forklaring eller benægtelse at gøre imod den forretning, som for den kgl. kommissær er tilladt edelig t bekræftes og allerede er bekræftet af sr. Hellesen og sr. Lorents Hansen, siden er der direkte imod lovens pag. 116 art 3 og forordningen af 5. nov. . 1723, siden derved ville blive infringeret kommissærernes kendelse til berørte vidners aflagte ed på deres forretning, hvilket alene udi sin tid dependerer af højeste ret at sige, hvad enten kommissærerne har gjort ret eller uret. 3) Siden stævnemålet indeholder, at her skulle røres ved om hvad jorder og marker bønderne er forkommet og lagt under hovedgården, med hvad frihed og vederlag de derfor har nydt, så ville mons. Giønge erindre retten, at derom d. 25. april 1726 og 6. juli 1730 er udsted her af retten lovligt tingsvidne, [=> fol. 291] hvilket vil ikke efter hr. rådmand Schultzes intenderede stævnemål kan enten røres eller føres vidner imod, før end at alle vedkommende, såvel rettens betjente, der samme haver udstedt, og de med sig havende mænd lovlig vorder indstævnet. --- (Der udspinder sig en langstrakt diskussion mellem de to prokuratorer, hvor Schultz mener, at Giønges hensigt er  at trække sagen ud, så at de indstævnte vidner, der har langvejs hjem, bliver nødt til at forlade tinghuset og rejse hjem, da aftenen nærmer sig). --- [=> AO2 206] Retten resolverede, at producerede stævning bliver antaget for så vidt lovligt er efter de 2 varselsmænd har beediget, at de den lovligt har forkyndt. Men som hr. rådmand Scultz i samme har stævnet Sønderskovgårds hovbønder som de, der virkelig er hofjægermester Bachmanns avindsmænd og anklagere, så kan de ingenlunde i anledning af lovens pag. 109 art. 15 (DL 1-13-15) i denne tingsvidnesag enten under eller uden ed admitteres uden hvad bem.te Sønderskovgårds frie bønder olg tjenere så vel som andre indstævnte eller og frivillig indfundne vidner angår vorder antagen til forhør på begge parters spørgsmål at svare for hvis lovligt stævnet er vundet mred ed stadfæste. - Schultz, som havde hørt retten påråbe de indstævnte, fandt ikke nogen af de, neml. Hans Jensen Ladefoged, Terkild Madsen, Knud Pedersen Søren Madsen eller Niels Madsen var til stede, men af frie bønder i Stenderup Hans Smed, Nis Lund, Christen Bennedsen, Jep Christensen, Niels Christensen, Christian Nielsen; Astofte: Anders Rasmussen og Rasmus Andersen, hvilke alle var mødt. - Schultz tilspurgte de tilstedeværende vidner for det første, om de kan huske, hvad hoveri de har gjort i de Duers eller forpagteres tid til Sønderskov. - Før de svarede, begærede Giønge, vidnerne måtte vorde afhørt separat.

Anders Rasmussen af Astofte:

  1. svarede, at i de gl. Duer deres tid gjorde hans formand og nabo på samme gård hoveri til Sønderskov, og vidnet selv noget kort tid ligeledes gjorde hover, men fik siden frihed; men hvor meget eller hvor mange dage om året vidste han ikke.
  2. Hvor meget tørv og klyne han leverede på den tid? - Vidnet svarede, det kkunne han ikke erindre.
  3. Om han eller Tobøl by ligger længst fra herregården. - Svarede, det kunne han ikke sige.
  4. Hvad han og de øvrige frie bønder giver årligen af deres halve gårde for hoveriet til herskabet. - Giønge protesterede mod dettte spørgsmål, som det er uden stævnemålet og ikke vedkommer nogen af hovedmændene enten Peder Smed eller andre hovtjenere, at vidnet derfor ikke herpå bør svare. Retten, som i stævnemålet ikke så, at er stævnet for hoveripengenes afgift, hvor meget fribønderne skal svare, så blev det spørgsmål udsat.
  5. Om vidnet ikke ved, at herredsskriver Hellesen er virkelig ridefoged [=> fol. 293] hos hr. hofjægermester Bachmann. - Vidnet svarede, han er bevidst, at han er herredsskriver her i herredet og bor i Bobøl så og holder dog og disk der, tillige oppebærer kongens skatter på jægermesterens gods, men om han er ridefoged eller ikke, er herskabet eller ham selv bekendt (!!)
  6. Om han ikke har hørt, at seigr. Lorentzen i Foldingbro skal være slægtet noget af herskabet på Sønderskov. - Vidnet svarede, det er ham ganske ubevidst. - Og som Schultz fandt intet af dette vidne til oplysning, s´å måtte han reservere sig sine nærmere quæstioner i sin tid til ham, når han de idag herværende vidner igen kan få forelagt.

Gønges spørgsmål:

  1. Hvor gl. han er? - Svarede, at var´tilvisse 60 år.
  2. Hvor længe det er siden, vidnet havde fæstet gård. - Svarede 31 år.
  3. Hvem da var herskab til Sønderskov og beboede samme. - Svarede, at den unge Due ejede gården, og havde hanf formynder på Torstedlund i ... ... på gården var forpagter.
  4. Siden vidnet udi svar på Schultzes første spørgsmål siger, at hans formand og nabo gjorde hoveri til Sønderskov i de gl. Duers tid, så spørges, hvoraf vidnet ved samme. - Svarede, at han kunne rindre, at når nogle steder afbrændte i Stenderup, tog han dem til hove til gården; men hvor meget vidste han ikke, såsom det var i hans drengetid. Ellers forklarede vidnet, at den af ham omvundne tid om hoveri i de gl. Duers tid var ment i de unge Duers tid, da forpagter var på gården.
  5. Hvor længe samme hoveri af ham da varede. Svarede enten det var 2 år eller 1½, kunne han ikke erindre, men i j,ægermester Bachmanns tid og noget tilforn havde han ingen hoveri gjort.

2. vidne, Rasmus Andersen ibm.

  1. På Schultzes første spørgsmål svarede nej.
  2. vidste intet derom.
  3. vidste det ikke, men mente dog, at det næsten skulle falde ud på eet.
  4. udsat.
  5. svarede ligesom 1. vidne.
  6. han har nok hørt det sagt; men det er ham uforborgen for at vide det, ej heller ved det, hvor længe siden det er, han det har hørt, ej heller ved, hvor længe det er siden han har hørt det, men som folk har sagt. - Rådmand Schultz reserverede sig imod dette vidne som imod forrige.

Giønges spørgsmål:

  1. svarede, at han var henved 29 år.
  2. 5-6 år, som han ikke bedre vidste.
  3. hr. hofjægermester Bachmann beboede Sønderskov og var herskab dertil.
  4. det vidste han ikke.
  5. han har aldrig gjort hoveri.

3. vidne, Hans Smed af Stenderup:

  1. På Schultzes første spørgsmå svarede, nu i 38 år har han boet i Stenderup; han har ingen hoveri gjort til Sønderskov, men vel de andre steder, hvor han har været på hovgodset.
  2. det vidste han ikke.
  3. han vidste ikke, hvilken den længste vej, men syntes dog, det var nok så langt til Tobøl.
  4. -
  5. [=> AO2 207] Svarede, at han tager skatter og udgifter for jægermesteren, men enten han er ridefoged eller ikke, vidste han ikke, men ved nok, at han bor i Bobøl og holder dug og disk der.
  6. vidnet hørte nok, at andre har sagt det, men vidste det ellers ikke.

Giønges spørgsmål:

  1. henved 65 år.
  2. 37 år.
  3. svarede ligesom 1. vidne.
  4. vidste vidnet intet af.
  5. vidste ikke heller.
    Rådmand Schultz reserverede ved dette vidne ligesom ved de andre.

4. vidne, Nis Lund af Stenderup:

  1. svarede ligesom næstforrige.
  2. ligesom forrige vidne.
  3. vidste det ikke; men begge dele ligger langt derfra.
  4. udsat.
  5. svarede ligesom forrige vidne.

Giønges spørgsmål:

  1. ungefær 41 år.
  2. 18 år.
  3. han vidste ikke, hvem der var på Sønderskov, men fæstede gården af hr. jægermester Bachmann, som da var på Estrup.
  4. nej.
  5. ligeledes.
    Rådmand Schultz reserverede ved vidnet.

5. vidne, Christen Bennedsen ibm.

Svarede på alle spørgsmålene som næstforrige vidne.

Giønges spørgsmål:

  1. 67 år.
  2. 29 år.
  3. svarede ligesom første vidne.
  4. og
  5. nej.

6. vidne, Jep Christensen, og
7. vidne, Christian Nielsen, hvilke begge ikkun den ene havde været 2 år og den anden 1 år på godset og altså intet vidste noget til sagens oplysning. Men Schultz reserverede sine videre quæstioner ligesom til 1. vidne. Da quæstionerne vr blevet oplæst for dem, svarede de begge på 1.-3., det vidste de ikke. 4. udsat. 5. og 6. svarede som forrige vidne.

Giønges spørgsmål:

1: Christian Nielsen svarede 45 4ll45 46 år. Jep Christensen er 28-29 år.

Retten bevilgede, at de udeblevne vidner blev forelagt: Peder Ladefoged i Sønderhoe, Hans Jensen Ladefoged på Sønderskov, nu på Stengård, og Terkild Madsen ibm., Knud Pedersen Kiems, [=> fol. 294] Drostrup, Søren Madsen Smed i Hommelmaj, Nis Pedersen i Gredsted og de øvrige af fribønderne, som ikke er navngivne, kan ikke under faldsmål forelågges, men ... først navngives, på det retten kan vide, hvem for udeblivelse skal påkendes faldsmål; men de i stævningen specificerede og her i protokollen anførte bliver under faldsmål forelagt til idag 14 dage, som er den 3. august ved middagstider som sædvanligt.

fol. 294:

Stævnemålet fra Rådmand Schultz: Søren Bierum af Brøndumdal, kgl. maj.ts herredsfoged for Gørding-Malt og Skast herreder, gør vitterligt, at hr. rådmand Schultz af Ribe har fundet sig befølet i anledning af en beskyldning, som velb. jægermester Bachmann til Sønderskov skal have pålagt Peder Sørensen Smed i Nørbølling af eders gods og derpå fået allernådigst commissorium til commissarier imod bem.te Peder Sørensen og flere, som beskyldes for opsætsighed, og især Peder Smed foregivende og til hans kgl. maj.t, at han med de andre skal have afbedet deres forseelse med mere, som stævnemålet indeholder, forårsages som deres beskikkede forsvar og ifølge hans i commissionen gjorte tilførsel, da den begyndtes, og siden ved continuationsstævning under 8. juni forvigt, da intet mindre end mindelig forening var at nå, hvilket jægermesterens 5 proponerede poster udviser, da altid skylden skal hæftes på Peder Smed som hovedmand, bønderne taget til examen, og så vidt på citantens side afhørt, ligeom og herredskriver Hellesen samt forstander Lorentz Hansen i Foldingbro edeligen afhørte på en forretning, som de selv havde inventeret, skønt derimod er protesteret og bøndernes negation derfor skriftlig forinden edens aflæggelse var indlagt, og således påbyrdet bønderne med det udsagn, som vedkommende til dels under ed vil fragå, da for at oplyse sagen udi alt, ligesom det og er bekendtgjort kommissionen, årsages hr rådmand Schultz imod hans vilje at indkalde eder, velb. jægermester Bachmann eller fuldmægtog til Gørding-Malt herredsting at møde torsdagen den 2. juli og efterfølgende dage vidner, stævnte og ustævnte, samt dokumenters læsning og producering at anhøre ligesom og modtage bøndernes speciale deposition såvel om de byrder og utålelige trængsler samt hoveris strenghed som og hvad jord og marker dem er frakommet og lagt under hovedgården, hvad frihed og vederlag de derforhar nydt eller ikke, og om de ikke selv må yrke og dyrke samme og det til herregården hjemføre, item hvad vederlag de derefter har nydt, så og fornemme deres slette tilstand værende tid ligesom forhen, da en del har antaget øde pladser og selv derpå anvendt deres timelige velfærd, med mere som heraf og i alt kan dependere, foruden at rådmand Schultz på samtliges vegne reserverer sig en synsforretning over deres fæstgende jorder og marker, dem er frataget og lagt under hovedgården. Derom at vidne indkaldes efterskrevne, såsom Peder Christensen Ladefoged på Bramminge, nu boende i Nørhøe i Gørding-Malt herred, Hans Jensen Ladefoged på Sønderskov, nu boende på Stengård, og Terkel Madsen ibm. i dito herred, Knud Pedersen Kems i Drostrup i dito herred, Søren Madsen Smed i Hummelmaj dito herred, Nis Pedersen i Gredsted i Gørding herred, så og fribønderne af Astofte og Stenderup, item hovbønderne til Sønderskov i Nørbølling, Ågesbøl, Åtte, Lervad og Tobøl, Bækbølling, ...kær og Tislunds beboere etc. for samtlige deres edelige deposition og de øvrige edelige forklaringer at modtage og anhøre. Til samme tid varsles og kaldes herredsskriver Hellesen som virkelig jægermesterens ridefoged og den, der har skrevet og forfattet den såkaldte stueforhør, ligesom og seigr. Lorentz Hansen i Foldingbro, der i den gerning medværet haver, hvorom I selv har vunden, [=> AO2 208] begge vidnesbyrd at anhøre, så vidt eder betræffer, samt de pågældendes benægtelser at anhøre, så herom videre skal gåes efter lov og forordninger. Enhver kan medtage, hvis tjenligt eragtes. Vidnerne måder under faldsmåls straf til første ting efter forordningen af 3. marts. h.a., da og rådmand Schultz forbeholder sig continuationsstævning til flere og vedkommende tilfælde.
Stævningen er forkyndt d. 5. og 6. juli 1741 af Hans Mortensen og Søren Olesen, begge af Holsted og derforuden leveret kopier.

AO2 208:

Torsdagen den 27. juli 1741:

Prokurator Giønge mødte for retten på hofjægermester Bachmanns vegne og æskede det forfattede syn. De 4 udmeldte, Christen Nielsen af Asserbøl, Las Sørensen, Hans Nielsen af Klelund og Holden Kornbeck af Hulkær mølle overleverede deres forfattede syn og taxation (fol. 303-307). Hr. Giønge desisterede fra at begære nogen dom til sequestration, men alene ville declarere, at ingen, ihvo det være må, med de bønder, som er i proces med hofjægermesteren, tilforhandler sig noget af deres tilhørende, førend bemeldte proces har nået sin sluttel. ende, såfremt de ikke vil tiltales som dem, der handler med umyndige og uhjemlet, og alene begærede tingsvidne over alt, hvad i denne sag er passeret. - Rådmand Schultz på bøndenes vegne fandt deri, at hans under 17. forevigt ... indgivne forklaring betræffende bygningernes tilstand, da bønderne ikke ved noget syn sådant var leveret, ligesom og ikke besætningen og han sådan deres magtpåliggende i dette som mere havde føet oplyst, mindre blev tilladt ved inkvisition og derfor afvigte (afviste ?) forretning, indtil han sådant lovl. kunne få opdaget. Erfarede ellers af det oplæste, nogle visse havde behageligt frafaldet det, de engang i kommissionen har vedstået; så skal det være for ham kært, at alle bønderne var ligesindede og de med deres herskab var enige, såsom han aldrig enten har våren eller er for andet end at se til at stifte fred og kærlighed; [=> fol 295] forbeholdt bøndernes ret. - Giønge svarede, at det skal vise sig på sin tid og sted, hvorledes bygning og besætning er ved bøndernes fæstebreve blevet dem overleveret, og over alt tilholder loven dem at holde deres gårds bygning med mere i vedbørlig stand. - Herredsfoged Bierums fuldmægtig som sættefoged måtte besvare rådmand Schultzes tilførte, at han sidst forevigte 17. juli ved inkvisition i Nørbølling i nogen måde har nægtet, det rådmand Schultz på bøndernes vegne ... ... og efter stævnemålets indhold har begæret, hvorfor han håber og at nyde hans kgl. maj.ts lovs beskyttelse mod hr. rådmand Schultzes tiltale.


fol. 295:

Rådmand Schultz af Ribe på vegne af generalløjtnant Scholtens frue på Estrup hendes bonde Christen Rytter ctr. hofmægermester Bachmann angående fem små studehøveder. Stævning fol. 297.  Forlangte vidner afhørt. - Giønge måtte til det indførte stævnemål erindre følgende: 1) Hvor stor respekt han end har for generalinde von Scholten, så må han dog forespørge sig, hvorfor ikke at stævnemålet er udsted af hr. genermel selv og i han navn, siden Giønge deraf slutter, at den brave frue har anset sagen af et langt anden beskaffenhed, end at den skulle føres således, som sker, helst da hr. hofjægermester Bachmann alene trakterer den post, at Christen Rytter ulovligt har borttaget 3 stude, og hvorom er bevis nok, at det ikke bør eller kan questioneres; 2) Som det fornemmes af contrastævnemålet, at hr. hofjægermesteren skal tillægges skyld for, at ingen føjelig tilbud har kunnet obtinere forlig hos ham, så lader har hofjægermesteren declarere, sådan beskyldning er imod den pure sandhed, thi i hensigt af venskab med hr. generalen og herskabet på Estrup har hr hofjægermesteren tilbudt og endnu tilbyder sig, at når de omdisputerede 3 stude,, hvilke han har betalt, blev ham tilbageleveret, efterdi det var billig at han enten burde have studene eller betaling for, hvad de har kostet ham, så ville han ikke anse, hvad Christen Rytter mod ham havde forgrebet sig ved sin gjorte selvtægt, eller hr. hofjægermesteren ville anset de omkostninger, som han allerede på sagen havde anvendt; men som sådan han føjelige og billige tilbud er bleven forkastet og contrarium ved udstedte stævnemål og ham indløbne breve er så kendelig, at der prætenderes, han skulle miste studene for slet intet, så nødes han at følge processen, for så vidt den kan betræffe ham og er resqvetiones i sagen og det, han har gjort irettesættelse for, og lade resten ankomme ... på, hvorledes Christen Rytter og hans debitor Peder Thomasen kan om deres mellemværende forenes. Imidlertid må Giønge reservere sig hr hofjægermesterens ret for sagens ... og ibragte omkostninger, såfremt hans offerte ikke bliver antaget; 3) måtte Giønge efter begæring af de, som er indstævnede og sorterer under den slesvigske jurisdiktion, i særdeleshed Jørgen Thomasen og Peder [=> AO2 209] Thomasen samt Thomas Jørgensen af Dover, excipere og deklarere, at de her for retten ikke efter det udstedte stævnemåls tilhold agter at lade sig enten af Christen Rytter eller andre examinere, men hvo som har noget imod dem, for beviselig søge dem for deres rette forum, der de kan ske, hvad ret er. Hvilke 3 poster Giønge så prelimenemiter indstiller under al behøvende reservation af, hvad videre han kan finde fornøden ved sagen og vidnernes drift at erindre. - Schuntz replicerede på Giønges tilførte, at hvad det første betræffer, så har han produceret generalindens foregående autorisation under 31. maj h. annus, som med rettens påskrift ham tilbage er extraheret; skulle hr. Giønge ikke tage det for godt, overlod han sådant til retten, thi han tvivlede om, hun, nemlig generalinden, foretog sig noget uden generalens minde; og derfor ventede han, siden vidnerne var til stede, rettens assistance. Det 2. om tilbud for forlig skal vel ikke ridefoged på Estrup og Otto Diderich Bierum på Gravengård nægte, som derom både skr. og mundtl. på generalens vegne for at se den sag afhandlet, hvilket han ikke endnu er imod, såfremt det endnu kunne ske og vorde bilagt, således som rådmand Schultz havde ladet sig sige, og anderledes understod han sig ikke at resolvere på herskabets vegne. H vad det 3.  betræffer, så lader han det ankomme på dommeren, hvorledes han finder for godt herudinden at behandle, såvel med vidners førelse som stævningens videre indhold. I øvrigt refererede han sig til Deres Maj.ts allernådigstge lov og forordninger. - Giønge ville alene bede, hr. rådmand Schultz ville behage at erklære sig positive på det tilbud, som hr. hofjægermesteren i regarde af det venskab, han har til Estrups høje herskab, endogså med mans store skade til forlig haver ladet gøre, det han endnu vedbliver, såfremt slig hans store billighed kan finde sted. Thi hvad som er af ridefoged på Estrup og Otto Did. Bierum efter nu her skete foregivende enten udi en eller anden måde frembragt, kan i sandhed ej anderledes være end som Giønge nu har declareret og han selv har hørt tillige med hr. rådmand Schultz af hofjægermesterens egen mund for at fasisllitere Estrups høje herskab. - Schultz svarede, han viste ikke, anden aftale var sket, end studene skulle tilhøre Estrups herskab og det øvrige blev frafaldet. Mende kunne sr. Giønge formå det, at vidnerne til idag 14 dage kunne møde, så ville han referere generalen denne sags beskaffenhed, efterdi har var forsikret om, det Estrup herskab og var for et kærl. og fredel. forlig; dersom sr. Giønge ikke hermed er fornøjet og muligt ikke vil formå vidnerne, så ønskede Schultz, at retten ville formå dem dertil godvilligen til idag 6 uger at møde uden videre advarsel for dermed at få sagen afgjort, og at de tilstedeværende sig nu ville erklære. - Giønge kunne ikke begribe, hvorfor hr. rådmand Schultz ville forlange, at han skulle formå de af hr. rådmand Schultz indstævnte vidner til at møde en anden tid, siden det var Giønge uvedkommende, men han alene vender sig til det, som af føjelighed er af hr. hofjægermesteren declareret, siden han intet havn vil have at være uforligelig efter beskyldningen i stævnemålet. Resten såfremt ingen mindel. afhandling kan ske, så får hr. hofjægermesteren tage sine mis... og ifølge loven pag. 119 art. 3 (DL 1-15-3) forbeholde sig, at dette tilbud ikke bliver ham til nogen præjudice. [=> fol. 296] Schultz inherete til sit forrige uden al præjudice og forbeholdenhed tjenstl. indstillede til retten, om vidnerne kunne formås til den tid eller ikke. - Retten påråbte vidnerne, som alle mødte undtagen Peder Jensen i Eskelund, som ikke var mødt, og efter anmodning af retten på hr. rådmand Schultzes begæring kunne ikke formå vidnerne uden betal. her igen deres vidne efter foregående ... at aflægge. De øvrige til vidners påhør indstævnte personer blev og påråbt, men ingen mødte undtagen Søren Johansen. Og som vidnerne var ikke godvilligen at formå til at ... så kunne han ikke sætte sig pri... , om nogen imidlertid ved døden skulle afgå, og altså begærede, dommeren ville tage dem til eds.

Søren Johansen mødte, som for det første efter stævningens munde(?) formede(?) disse ord /: den såkaldte forvalter ;/ og allermest ville 1) forevise den ham ved hans tjenestes tiltrædelse højnådigst ved hans herskab meddelte instruks, hvoraf klart nok ses, at deres excell. høj- og velb. hr generalløjtn. von Scholten noksom har vidst, hvad han ville kalde hans tjener og domestique Søren Johansen, så han ej behøvede lade sig det sige af hr. rådmand Schultz eller informere, hvad han skulle nævne sine domestiquer. Thi Søren Johansen, der har haft den lykke det høje herskab at tjene, var dem så vel bekendt, at han ej påtvivlede, det måtte jo være en avind...hed af malice, hr. rådmand Schultz har tilført, men det er mere forunderligt(?), hr. rådmanden forbigår hans excell. i stævnemålet, som er den største treublad, Søren Johansen formente at kende stor, en så høj og iblandt alle folk renommeret herre; altså i  slig consideration kunne Søren Johansen ikke  ...undre sig over, at han bliver schecaneret for penge, allerhelst når hans overmand, hvem pengene bliver udgiven af, skal schecaneres. At Søren Johansen ellers i denne ham uvedkommende sag er indstævnet, kunne han intet imod; men 1) da stævnemålet tilholder ham at producere en seddel af hr. hofjægermester Bachmann udgiven angående disse studes udlevering, så ville Søren Johansen i dets sted følgende missive fra hr. jægermesteren til ham ord til andet i protokollen diktere:

Ædle, højtærede hr. forvalter. Af hans beærede af 6. ... har jeg fornemmet, hvad han behager at meddele om de 3 stude, som Christen Rytter i Gerndrup ikke vil fra sig levere, som jeg nu af Jørg. Tomsen i Dover har begæret at han ved hans rejse ned i landet måtte tilkøbe mig 6 stude, og han derpå har medbragt disse 3 og 2 som er ved Jakob Jensen i Hulvad. Altså formoder jeg, at højtærede hr. forvalter beordrer bem.te Christen Rytter samme stude her på gården uden ophold at levere. Hvad han derfor til foderløn billig kan prætendere, vil jeg for vidtløftighed t evitere betale. Forblivende ædle højtærede hr. forvalters tjenstfærdige tjener. J. Bachmann. Søndersklv d. 24. januar 1741.

Udenpå stod skrevet: Monsiour Søren Johansen, administrator af Estrup. - Søren Johansen havde beordret Christen Rytter til at udlevere studene, allerhelst Søren Johansens høje herskab derved ikke kunne tabe eller lide den midste particul [=> AO2 210] af skade. Thi høje herskabet havde jo da som endnu regres ... for sagen til hofjægermesteren som den, der ved tingsvidne har bevist at sig studene at være tilhørende og sig samme tilegner. I slig følge formoder Søren Johansen for denne sags videre tiltale at vorde befriet. Thi Søren Johahnsen har aldrig begæret noget af disse stude, langt mindre noget af dem fået. Thi den gode mand, der tilegner sig dem, forsvarer vel sit køb; men dog venter Søren Johansen med største ydmyghed af retten at vorde godtgjort en så lang rejses omkostning, ligesom han og ej ville påtvivle, han jo med at indfinde sig efter sit høje herskabs ordre med den fornødne oplysning til deres tjeneste jo efterdags for videre rejse i denne sag vorder forskånet. Historici facti til denne forviste foranstående missives dato kan Søren Johansen gøre ed for ej at være mere bekendt end hvad Christen Rytter har forebragt som en af ingen betydenhed. Søren Johansen endnu håber, at han ej er forbunden at være ansvarlig for andre deres fo... som han ikke ved nu at kan gøre rede for, allerhest de af den betydning, som hans høje herskab og ham ej kunne være til nogen nytte eller fordel. Det er Søren Johansen nok, at han fornemmer at have for... sit herskab, at de i hans betjeningstid ingen tab ved unyttige processer har lidt. - Rådmand Schultz, som havde anhørt mons. Søren Johansens vidtløftige tilførte, så ikke det værdig at besvare; vil han formatisere sig over det ord 'såkaldt forvalter', da har han jo vorden på Estrup, men ikke nu, så Schultz ikke schicanerer ham, men alene indkaldt ham, såfremt han noget måtte ... derom gøre forklaring såvel om hans anstalt til Christen Rytter betræffende disse 3 stude og producere den missive, han havde fra vedkommende, og ellers i tilfældevære om han behagede til stde ved vidners førelse, om noget ham betræffende kunne udsiges, ville eller formode retten tilholdt ham at entholde sig fra al videre vidtløftighed, på det vidnerne kunne blive afhørt, eftersom det nu er imod aftning. For resten skal tiden lære hans omgang i denne sag, ligesom han og håbede, retten pålagde ham at fremlægge det foreviste brev og ellers reserverede sig al reservanda.

Derefter fremæskede rådmand Schultz Hans Gabel og Niels Andersen Nørgaard i Nyby, som han begærede at måtte beedige den af dem udgivne attest og derefter akten tilført. - Giønge, før end disse vidner aflagde ed, og på det, de ikke skulle sværge hen i vejret og begå noget ulovligt, bad, retten ville behage at tage deres svar på følgende:

  1. Hvem der har skrevet og conciperet denne her foreviste attest, som tilforn i retten d. 1. juni er fremlagt.
  2. Om vidnerne ved, hvor mange dage de fem stude, som attesten taler om, før end d. 3. nov. 1740 var indkommen til Jakob Jensens i Hulvad.
  3. Hvad tid disse 2 attestanter har underskrevet berørte attest, på hvad sted og efter hvis begæring samme attest er udgiven.
  1. Til første spørgsmål svarede det ene vidne Hans Gabel, at ridefoged me. Astrup på Estrup har skreven den efter hans mund; men det 2. vidne var ikke hos den tid.
  2. Begge vidner svarede, det vidste de ikke.
  3. Hans Gabel svarede, at Christen Rytter skikkede bud til vidnet, han skulle møde på Estrup hos ridefogeden og der underskrev denne dokument, [=> fol. 297] sidst generalinden var på Estrup, som var i dette forår, da hans velb. underskrev den på Estgrupgård i rodefogeden mons. Astrups kammer(?). Det andet vidne Niels Andersen kom Christen Rytter til i Keldbjerg, hvor han var i arbejde samme aften efter Christen Rytters beretning, da attesten skulle være underskreven på Estrup, og den da underskrev, efter at han den havde læst.
  4. Om Jakob Jensen i Hulvad var hos, da enten af disse tvende attestanter underskrev attesten? Begge svarede nej.

Efter sådanne på forestående spørgsmål givne svar, hvoraf kan fornemmes, at attesten i sig selv, som er udgivet den 3. nov. med det sluttel. tillæg: dat. ... ut supra., da den dog efter det kgl. stemplet papirs viselse, som er af 1741, ligeledes at attestanterne nu her for retten tilstår, at de har skreven den under på Estrup og i Keldbjerg og således den ganske urigtig udgivet, hvoraf Giønge slutter, at lige så urigtig som attesten er in forma, kan denn og være in materie. Thi fandt han sig årsaget i kraft af loven pag. 105. art 6 og pag. 111 art. 21 (DL 1-13-6 og 1-13-21) at protestere, det disse attestanter, som ikke har selv skrevet denne attest, må vorde tilladt efter den første allegerede lovens art. som er så ren og siger, ingen må på tinge efter skriftlig seddel vidne, uden han det selv skrevet haver og det selv for retten oplæser etc.; og den anden lovens art. befaler, at hvo vidne vil føre på, hvis en anden sagt haver, han skal det gøre på fersk fod og til første ting, som han lovl. kald og varsel til kan give etc. Når nu dommeren behager at observere alle foregående omstændigheder og lægger dette til, at attesten tildels er på ord, som man ikke kan vide, om de pågældende vil benæge eller ikke, tiden og fra den 3. nov. 1740 og til den tid, attestanterne har underskrevet attesten, har vorden tilstrækkel. nok at disse 2 attestanter længe tilforn kunne våret til næste ting efter afhørt og ført, så følger det af sg selv og efter lovens rene og klare artikler, at disse frembydende attestanter, den ene neml. Hans Gabel kan hverken læse eller skrive, og den anden Niels Andersen Nørgaard viser hans underskrift, at han mesten er af samme qvalitet, ikke kan eller bør sværge eller gøre ed efter denne urigtige og viticule attest, hvorimod Giønge protesterede i kraftigste måder og må herudinden for at betjene s9ig af den tildkommende tid, bede og påstå rettens interlocutoriekendelse. - Schultz formodede, at retten antog hans tilstedeværende vidner til eds, siden de selv tilstår for retten indholden rigtig i alle måder, og alle pågældende lovl. er indkaldt; ville da endydermere formode lovens befald, at han vidner ikke blev spildt eller ham vægret, siden de nu og er nærværende, og endvidere overlod det til retten, som havde forelæst dem attesten, som de og har bejaet, ligesom de og endnu er færdig at tilstå. I det øvrige reserverede han sig, hvad deraf i sin tid kan flyde, som og hans yderligere quæstioner til dem. - Giønge måtte endnu erindre med tillæg og igentagelse af hans forrige, at hr. rådmand Schultz endogså i stævnemålet kalder disse attestanter vurderings- og beskikkelsesmænd, som ligeledes ikke passer sig, efterdi derfor ingen udmeldelse findes; venter derfor rettens bifald, at de imod den gjorte protest ikke til ed vorder admitteret, hvorom han som før begærede en interlocutorii kendelse. - Siden det nu er næsten(?) og klokken over 7 og i denne post findes adskillige tvivlrådigheder at kende på, så fandt herredsfogedens fuldmægtig sig beføjet at opsætte denne sag til idag 8 dage, da parterne skal få skilsmissekendelse, til hvilken tid de fremførte vidner, som idag har indfunden sig, under deres faldsmål at møde til idag 8 dage, som meldt d. 3. aug. førstkommende.

fol. 297:

Rådmand Schultzes stævning: Søren Bierum (etc.) gør vitterligt, at for mig har andraget hr. rådmand [=> AO2 211] Schultz af Ribe på hans excellence højædle og velb. hr. generalløjtnant og kommandant von Scholtens frues vegne, at han finder sig beføjet at stævne eder, velb. hr. hofjægermester Bachmann af Sønderskov eller fuldmægtig som den, der har søgt og tiltalt en af Estrups bønder navnl. Christen Rytter af Gerndrup for 3 stude, han i Hulvad på sit tilgodehavende hos Peder Thomsen i Dover efter taxation af Hans Gabel og Niels Andersen Nørgaard fra Jens Jakobsen i Hulvad bekom, som højbem.te jægermesteren siger, Jørgen Thomsen af Dover ham skal have tilkøbt, og på den måde sig som ejer dertil anmelder. Så for at komme til den rene sandhed og sagens sunde oplysning og at se de uskydlige frelst, såsom ingen føjelig tilbud hos hr. jægermesteren på herskabets gjorte tilbud har værfe at obtinere, altså finder de sig højst årsageligt beføjet at skride til stævnemål for vidner og deslige ting at føre og anhøre samt tingsvidne derefter at forhverve lovligt varsel at give eder, højbem.te hr. jægermester eller fuldmægtig til dokumenters læsning, vidnesbyrd, stævnte og ustævnte, at anhøre på Gørding-Malt herredsting førstkommende 27. juli om formiddagen kl. 8, såvidt nu er bekendt, men ikke formedelst det complotte udtog, der manquerer, fuldstændeligen kan vides, om flere enten pågældner(?) eller vidnere i denne sag er eller bør tiltales, navngives, til spørgsmål at svare, vidnesbyrd edelig at aflægge under faldsmåls dom og straf af møde berørte tid og ting den 27. juli formiddagen kl. 8, nemlig vurderings- og beskikkelsesmændene Hans Gabel, Niels Andersen Nørgaard af Nyby deres attest under 3. nov. edelig at bekræfte og ellers i fornøden tilfælde på spørgsmål at svare, Jørgen Thomsen, Peder Thomsen og faderes Thomas Jørgensen af Dover samme at anhøre samt i fornøden tilfælde quæstioner at modtage, Jakob Jensen af Hulvad, Jens Jakobsen ibm. Johanne Andersdatter med forsvar og Tyge Andersen ibm., Ole Jørgensen i Gerndrup, Peder Jensen i Eskelund, Hans Sørensen i Tuesbøl, Jørgen Christensen på Estrup, Jens Pedersen, Ole Tygesen og Claus Andersen af Gerndrup for at edel. udsige og forklare, hvadm dem betræffende de 3 stude med mere er bekendt, ligesom og hvad den såkaldte forvalter Søren Johansen har behaget derom, da han var på Estrup, at foranstalte og at i retten at levere det brev, hr. jægermester Bacnmann har skrevet, Jakob Jensen i Hulvad til angående, det studene straks til Peder Thomsen skulle udleveres, til den ende bem.te Søren Johansen lovligen indkaldes til bem.te tid den 27. juli vidner at anhøre og ellers siden sagen at tilsvare, så vidt ham betræffer. Sammeledes indvarsles og efter loven mons. Nissen på Nebel, mad.me Nissens og mr. Lorenta Clausen sammesteds, forhenværende ladefoged på Estrupgård, for at høre vidner, stævnte og ustævnte, angående disse 5 stude, hvem dem tilhører, og hvo der har forlanget deres bevis derfor, enten Peder Thomasen, Jørgen Thomsen eller Thomas Jørgensen af Dover eller andre, samt til spørgsmål, om behøves, at svare etc. Til samme tid og sted som ovenmeldt for at bestyrke og fuldkomme loven stævnes Rasmus Nielsen og Niels Thomsen som [=> fol. 298] beskikkelsesvidnere fra Sønderskov hr. jægernesteres brødtjenere ... alene for dens omgang, men behøvende underretning at nyde som og den derefter, når forlanges, da inden retten edeligen at bekræfte. Så og ligeledes til den 27. juli kl. 8 om formiddagen førstkommende varsles og stævnes de vidner, som ved Tørring herredsting vidnet haver, for i tilfælde at være til stede bemeldte tid på Gørding-Malt herredsting, om noget dem der kunne anrøre; ligesom og stævnes vidnerne samme tid, hvilke er, så vidt vides, Christen Madsen og hustru, Berte Mortensdatter, tjenestekarlen Otte Frederiksen af Trollerup, og Mikkel Jensen af Søskov, siden kaldet sødover, Niels Sørensen af Holleskov, Lauge Hansen af Sønderskov, Jørgen Hansen Gadberg, Fredrik Ottesen af Gadberg og Jens Bach af Tøsby i tilfælde, om deres nærmere oplysning på spørgsmål betræffende denne sag kunne gives. Siden upåstævnte personer er blevet rørt den tid, til samme tid som før er meldt og til bem.te ting møder bonden Christen Rytter af Gerndrup til at høre Hans Gabel af Nyby og Kirsten Frederiks med forsvar af Høeghusted deres ed og forklaring betræffende disse stude og senere mellemhandling med Peder Thomsen eller broderen Jørgen Thomsen, som ligeledes forhen til tid og sted er índvarslet. Så stævnes og Peder Thomsen og Jørgen Thomsen under ed at forklare, om velbårne hr. jægermester Bachmann disse ommeldte stude er ejende, og om I, Jørgen Thomsen, før end eders rejse i landet efter disse 5 stude virkelig er givet ordre af hr. bachmann og leveret penge til dessens indkøb, med mere som af denne sag kan dependere, med al forbeholdenhed for den allerede brugte omgang, da den som sigter, er pligtig sin sag og ret at bevise, alt ved continuations- og hovedstævning at have reserveret, efterdi hans høje principalinde von Scholten udi sin herlighed på godset og til bondens ruin er fornærmet. Enhver indbem.te til berørte tid og ting møder efter loven samt forsyner sig med, hvis de tjenlig eragter. Så vidt de ikke som vidner er indstævnet, og de som vidner ligeledes undeer faldsmåls bøder møder ifølge den derom allernådigst udgangne anordning under 3. marts h.a., hvorefter contracitanten i alt agter et lovskikket tingsvidne at erhverve. Brøndumdam den 9. juni 1741. S. Bierum.
Den 10. juni har vi underskrevne Hans Frandsen af Gerndrup og Anders Jakobsen af Hulvad lovlig forkyndt denne rettens stævning for mad. Nissen på Nebel og leverede hende en kopi deraf. Hun lovede at tilstå stævningens forkyndelse for hendes mand og søn ved deres hjemkomst. I lige måde forkyndte vi den i Dover for Thomas Jørgensen og Peder Thomsen og for Jørgen Thomsens kone, som lovede ved hans hjemkomst at tilkendegive, neml. hendes mand Jørgen Thomsen. At således er passeret, bekræfter vi med vores ed Så Sandt Hjælpe os Gud og Hans Hellige Ord. Hans H.F.S. Frandsen, Anders Jakobsen.
Den 14. og 15. juni sant d. 13. juni har vi underskrevne Anders Nielsen af Nyby og bem.te Hans Frandsen af Gerndrup lovligt forkyndt denne stævning for alle de deri er nævnte og skulle stævnes, dem undtagen som dem tilforn har været forkyndt for, og talte vi med dem selv allesammen undtagen velb. hr. jægermester Bachmann; der talte vi med hans frue, gartner og smed og leverede den ene kopi deeraf, som de straks leverede til fruen; Søren Johansen, der talte vi med hans broder og leverede ham en kopi deraf, og Mikkel Jensen af Søedover der talte vi med hans søster, som lovede det for ham at berette, og Peder Jensen i Eskelund der talte vi med en skræder, som lovede det for Peder Jensen at berette ... ...


 

fol. 298:

Torsdagen den 3. august 1741:

Rådmand Schultz på bønderens under Sønderskov deres vegne ctr. velb. hr. hofjægermester Bachmann. Fremlagde forelæggelse (fol. 302). - Retten påråbte de i forelæggelsen mentionerede personer og vidner, om de her var [=> AO2 212] til stede.

Peder Ladefoged (Schultzes spørgsmål):

  1. Hvor gammel han er. - Han var henved 80 år gl.
  2. Om han har tjent på Sønderskov eller været der på godset, og hvor lang tid siden?. - Vidnet svarede, at han ikke havde tjent på Sønderskov, men barnefødt på godset i Nørbølling, og siger at have været der fra godset noget over 40 år.
  3. Om han kan erindre, hvad hoveri da var på Sønderskov og hvad tægter der var omkring gården i de tider, hvad ilding bønderne bragte til herredgården. Vidnet svarede, at i hans tid, da han var hjemme og var en dreng, var der 4 roder til Sønderskov, og gjorde hoveri i hver rode 7 gårde og frie bønder foruden, som ikke gjorde hoveri; ellers brugtes da til gården det jord, som ligge østen Sønderskov ned til Sønderskov mølle der fra møllebækken til vester om ad Foldingbro; hvor mange tægter, vidste vidnet ikke; ildebrandet angående, da så vidt vidnet kan erindre, i hans tid har hver ½ gårds mand leveret 6 læs klyne og 8-10 læs tørv årligt.
  4. Om Stenderup og Astoft var frie for hoveri den tid, og om Tobøl ligger ikke så langt fra Sønderskov som disse byer? - Svarede, at Stenderup og Astoft byers beboere gjorde hoveri alt sammen til Sønderskov; ellers tykkes vidnet at Tobøl ligger lige så langt fra Søndeskov som disse 2 byer.
  5. Om vidnet kan sige, at Peder Smed har haft ord for nogen trættekær mand. -. Vidnet svarede, det havde han ikke hørt.
  6. Om han ikke har hørt, at herredsskriver Hellesen er virkelig ridefoged på Sønderskov, forretter skifte, udsteder passer og annammer skatterne? - Vidnet svarede, at han vidste intet andet end som bønderne har sagt for ham, at de leverede deres skatter og skylde til herrredsskriver Hellsen, og han tog imod det.
  7. Om han ikke har hørt, at seigr. Lorentzen i Foldingbro skal være beslægtet til herskabet på Sønderskov. - Vidnet svarede, dertil vidste han ingen rede.
  8. Om vidnet ikke ved og har hørt, at de nørbøllinger har mistet eng og marker fra deres by, som er lagt under herregården Sønderskov, hvilke trælbønderne med mere må ørke og dyrke uden vederlag. Vidnet svarede, at i hans tid var der en eng, hedder Sappe, til Nørbølling, som han har spurgt siden skal være kommen til Sønderskov; men hvad vederlag herskabet har gjort dem derfor, vidste han ikke.
  9. Om han ikke ved, at der og er kommen agerjord og underskov fra samme by til Sønderskov, hvilke bønderne og uden vederlag må ørke og dørke. Vidnet svarede, at i hans tid var der intet kommen fra Nørbølling til Sønderskov af agerjord og underskov; hvad siden er sket, vidste vidnet ikke.

Flere quæstioner agtede Schultz ikke at gøre til vidnet, og for at befordre vidnerne begærede han dommeren lade disse spørgsmål oplæse for de øvrige vidner, hvorpå de kunne svare; ellers reserverede han sig til dette vidne som flere i tilfælde sine yderlige spørgsmål. [=> fol. 299]

Prokurator Giønge måtte for det første tilspørge vidnet

  1. at siden vidnet siger sig at være født i Nørbølling, så spørges, om han ikke der i byen har slægt og svogerskab iblsnfy nønfrtnr eller deres hustruer. Vidnet svarede, at han havde haft en søster i byen, som har haft til lægte Niels Thomsen; samme er for mange år bortdød uden livsarvinger; men svogeren Niels Thomsen igen lever.
  2. Om vidnet erindrer, at herskabet til Sønderskov før de omvundne 40 års tid selv residerede på Sønderskovgård og lod avlingen drive. - Vidnet svarede, at Jørgen Scheel Due, som var amtmand i norden her i landet, lod gården drive i nogle år selv, var og på gården fra og til, men ellers holdt en fuldmægtig der på gården, siden efter kom gården under forpagtning, og den første forpagter var Jens Pedersen fra Haderslev, og efter ham hans søn Peder Jensen, hvilke begge var i vidnets tider.
  3. Om vidnet ved, hvad enten hoveriet eller brændselen til gården i den tid, sal. Jørgen Scheel Due drev gården selv, var større, mere eller mindre, end da den kom under forpagtning, og om ikke Jørgen Scheel Due boreder dernede, som han havde sit amt. - Svarede, vidnet kunne ikke vide, enten at hoveri eller brændslet var større, mere eller mindre i forpagtningstiden, end da Jørgen Scheel due drev selv gården, men vel kunne tænke, forpagteren ikke nød mere end herskabet selv, og efter hans tanke skulle herskabet have mere end forpagteren. At Jørgen Scheel Due nok var, som før er afvunden, i Norden og var amtmand, er vidnet bevidst, men om han ejede en herregård og boede der, er vidnet ubevidst.
  4. Om vidnet da ikke ved, at sal. Jørgen Scheel Due havde en frue og børn, og om de da enten var i norden eller lpå Skovgård stedse. - Svarede, at han havde en frue navnl. fru Birgitte Reds og børn med hende, hvilke samtlige var i norden ved ham.
  5. Om vidnet ved, at forpagteren på Sønderskov i omvundne tid drev avlingen på samme måde som herskabet, og om han var tilladt at bruge mere eller mindre. - Svarede, at han ikke kunn erindre sig andet, end forpagteren drev afvlingen lige sådan som herskabet selv, og ved ej heller andet, men om han var tilladt at bruge mere eller mindre, vidste vidnet ikke.
  6. Om avlingen til Sønderskov ikke i omvundne tid lige så vel som nu kunne været bedre dreven, herskabet selv stedse havde brugt den i steden for, at forpagteren har måttet rette sig efter sin kontrakt og ikke bruge jorden anderledes, end ham deri var accorderet. - Svarede, at gårdens avling kunne vel have bleven bedre dreven, dersom der havde bleven videre pløjet og gødet, men forpagteren har ikke brugt mere end tægterne efter kans kontrakt.
  7. I alledning af vidnets svar til sr. Schultzes 3. quæstion spårges, om de omvundne tægter ikke endnu ligger udyrket. - Svarede, at han ikke vidste, enten omvundne tægter var under brug eller ikke, såsom det var mange år siden, vidnet var der og havde set det.
  8. Om vidnet kan erindre sig sikker og vist, at de omvundne 6 læs klyne og 8-10 læs tørv årlig leveret til Sønderskov, enten var da forpagteren havde gården, eller da der var fuldmægtig på den, eller og at intet mere blev leveret når og i de tider, herskabet kom til gården, og om bønderne havde en fast takst uden forandring, så herskabret ej turde fordre mere. [=> AO2 213] Vidnet svarede, at det var ham umuligt sligt at vide.
  9. I anledning af hr. rådmand Schultzes 4. quæstion spørges vidnet, om det ved, at Stenderup og Astofte byers beboere enten gør eller har gjort hoveri i mange eller få år, før hr. hofjægermesteren blev ejer af Sønderskov, eller hvad som er sket eller nu sker i hans tid. - Vidnet svarede, at han vidste ikke, når de var frigivne for hoveri, men nok har nørt sige af dem selv en del, at de er frie tjenere og gør ingen hoverei.
  10. Om vidnet nogen sinde har målt vejen mellem Sønderskov og Tobøl eller Stenderup og Astofte og Sønderskov. - Vidnet svarede nej, at han aldrig havde målt den.
  11. I anlredn. af hr. rådmand Schultzes 5. quæstion, endskønt den er imod stævnemålet, så spørges contra, om vidnet ikke har hørt, at Peder Smed har ord otg skyld for efter almindelig rygte at have hidset bønderne på Sønderskov gods imod herskabet sammesteds og holdes for at være hovedmand og årsag til den imellemværende proces. - Vidnet svarede, at han kunne ikke sige, at Peder Smed har ophidset bønderne, men vel hørt sige, at han skulle være formand for dem i denne proces.
  12. Om vidnet ikke ligeledes tilforn har hørt, at Peder Smed har våren beskyldt for forhen og før denne tid at ville have oprørt bønderne imod herskabet få eller mange år tilforn. - Svarede, at derpå kunne han ingen forklaring gøre.
  13. I anledning af hr. rådmand Schultzes 8. quæstion så tilspørges vidnet, om den omvundne engsappe var således til nytte og brug, som den nu er bleven, siden bønderne mageskiftede den til hr. hofjægermesteren, og om den ikke lå i tuer og mose tilforn og næsten til ingen nytte for de Nørbøllinger. - Svarede, at i hans tid da græssede Nørbølling beboere deres heste udi bem.te engsappe indtil byg og boghvede var sået hvert forår,, og så opfrede det siden efter, slog det lidet, derpå kunne blive, og samme hjemavlede, men om den er blevet bedre siden den omvundne tid, neml. 40 år, vidste vidnet ikke.
  14. Om vidnet ikke ved, at bem.te engsappe ligger så godt som midt inde i Sønderskovgårds marker og kan ikke udelukkes derfra. - Vidnet svarede, at Sønderskovgårds marker ligger både østen nog sønden og vesten for, men hvor vidt samme strækker sig i nør, vidste han ikke, men ellers berettede, at til den øster og sønder side gik Sønderskov ret til engen, den vestre side vidst vidnet ikke egentlig at gøre forklaring om hvor nær Sønderskov mark gik ind til engen. Ellers forklare og, at skoven som ligger norden for engen, tilholdt altåd Sønderskov ejere sig, ej heller ved vidnet andre deraf at være ejere.
  15. Om vidnet egentl. har vidst, hvor meget agerjord og skov der enten ligger til Sønderskovgård eller Nørbølling by. - Svarede, at de skove, deer er, ved vidnet ikke rettere, end at de jo ligger til Sønderskov, både de, som ligger på samme mark så vel som på Nørbølling mrk. Agerjorden ved vidnet ingen anden forklaring at gøre om, end hvad som [=> fol. 300] er i brug i hans tid.
  16. Om vidnet ved, at nogle af bønderne er gjort til frie bønder i hr jægermesters tid, og om de ... alle, som nu er fribønder, var frie før hr. jægermesteren blev ejer af Sønderskov, ligesom og om vidnet ved til visse eller ikkuns har hørt det sige, hvem engen Samme tilhørte. - Svarede, at som han har hørt, så skal Stenderup være frigivne for hoveri, da Ostenfeld var på Sønderskov, før end hr. jægermester Bachmann blev ejer deraf, ellers ved vidnet ikke, hvem de andre er frigivne af, heller ved, at hr. jægermesteren har frigiven nogen; siger og, at engen Sappe i hans tid tilhørte de Nørbøllinger, som brugte den.
  17. Om Peder Smed ikke har været hos vidnet, talt med ham mog underrettet ham enten selv eller ved andre, hvad han ville have, han skulle vidne om, eller given nogen information til vidnet førend nu her for rette. - Vidnet svarede nej, hverken Peder Smed eller nogen på hans vegne.

2. vidne, Hans Jensen Ladefoged på Stengård. (Schultes spørgsmål):

  1. han var 70 år gl.
  2. han har tjent der i 18 år, men da imellem været fra gården i 3 år, men nu sidst, da han fik afsked derfra været derfra i 13 år. Ellers forklarede vidnet og, at af de 18 års tjeneste har han tjent jægermesteren i 6 år.
  3. hvad hoveri angik, da var der i hans tid 3 forpagtere, og blev hovedriet dreven til gården efter deres forpagtningskontrakt; hvad tægterne angår, så var der 9 tægter i Øster have, som af forpagterne blev brugt. Siden fra møllen langs om ad Foldingbro sønden for landevejen opbrudte bem.te forpagtere jord så meget, som de kunne overkomme at gøde, og dem lystede, som bønderne dem drev og dyrkede; vandt og, af hver ½ gård blev leveret 6 læs klyne og 6 læs tørv til forpagterne årligt.
  4. i vidnets første tid, da han tjende på Sønderskov, gjorde Stenderup og Astofte beboere hoveri lige ved andre hovbønder til Sønderskov; ellers vidste vidnet ikke adskel på vejen fra Tobøl, Stenderup, Astofte til Sønderskov.
  5. det vidste han ikke.
  6. han har vel hørt det sige, men ellers vidste det ikke, indtagen at han tager skatter, landgilde og deslige, forretter også skifter og ellers hvad jægermesteren har at befle.
  7. nej, det havde han ikke hørt.
  8. så vidt han er vidende, har de mest været noget jord norden Sap og norden for skovhoed, så vel som og har sappe ligget til Nørbølling, men siden jægermesteren har fået det, har bønderne slagen og reven det.
  9. vidnet vidste ikke andet at være dem frakommet, end som afvundet er.

Schultz bad, dommeren ville erindre vidnet, om han ikke vidste, nu af 9 tægter var gjort 2, som formerer trælbøndernes hoveri og arbejde. - Vidnet svarede, at han vidste ikke,, hvor mange tægter de var udi.

Mons. Giønge tilspurgte dette vidne først,

  1. om han ikke var beslægtet og besvogret til Peder Smed i Nørbølling. [=> AO2 214] - Vidnet svarede, at han havde Peder Smeds kones søster til ægte.
  2. Af de 18 års tjeneste, han tjente på Sønderskov, tjente han forpagteren i t år og kaptajn Due for skytte og skovfoged i 6 år og de øvrige 6 år hofjægermester Bachmann, de 4 første for skovfoged og de 2 sidste for ladefoged; og residerede kaptanj Due selv på gården de 6 år, han tjente ham, og forpagteren drev avlingen.
  3. i forpagternes tider, og imedens kaptajn Due var på gården ved vidnet ikke anden forskel på avlingens drift, end han omvundet har, undtagen at Otto Diderik har opbrudt Sønder Kobbel, kaldet Vestergården, som han havde for lov til af major Due, som var kaptajn Dues formynder; hvad btrændselen angår, da leverede bønderne 6 læs tørv og 6 læs klyne såvel i forpagternes, kaaptanj Dues som i hr. hofjægermester Bachmanns tid, da vidnet tjente ham.
  4. det vidste han ikke.
  5. forpagterne drev ikke avlingen så vidt som herskabet, formedelst de det ikke var tilladt efter deres kontrakt.
  6. vidnet kunne ikke sige, enten gården kunne være bedre dreven, om herskabet selv stedse havde brugt den, eller ikke. Thi vidnet har vel hørt, at jægermesteren har opbrudt noget jord; på noget af den har han avlet korn og på noget lidet eller intet. Ellers beretter vidnet, at hr. jægermesteren at(?) at det jord uden (inden?) for Sap har han selv med sine heste og plov opbrudt, men det norden skoven, kaldet Skovhoed, har han set, bønderne har pløjet, da det blev opbrudt; men om de har opbrudt det alt eller ikke, det vidste han ikke.
  7. det vidste han ikke, såsom han ikke boede på godset.
  8. der blev ej fordret dem mere end 6 læs tørv og 6 læs klyne, men vidste ikke, at nogen årlig fast takst var sat, at intet mere måtte fordres.
    På ydermere spørgsmål forklarede vidnet, at samtl. Sønderskov trælbønder måtte hugge i skoven 2 træer, samme kløve og hjemføre til Sønderskov til forpoatterne årl., enten herskabet var på gården eller ikke.
  9. Omspurgte byer har ingen hoveri gjort i hr. jægermester Bachmanns tid og mange år tilforn.
  10. han har aldrig målt vejen, men vel både gåen og reden samme.
  11. det vidste han ikke.
  12. han vidste der intet af.
  13. den var vel bedre nu end den tid, den blev brugt til Nørbølling, men imidlertid da bø'nderne havde den, havde de både græsning og hø deraf.
  14. ja.
  15. nej, han vidste det ikke.
  16. hr. jægermesteren har ingen frigiven af fribønderne, men var alt før hans tid frigivne. Hvad engen Sappe angår, da siger vidnet, at samme har nørt Nørbølling til før.[=> fol. 301] jægermesteren fik det.
  17. svarede nej; ellers på spørgsmål forklarede, at jægermesteren har forundt Nørbølling beboere 1 fjerdepart gårds landgilde fri på hver gård; men om de nyder samme eller ikke, ved vidnet ikke, men ved nok, at dre gør ingen hoveri af samme 1/4 part.
    Schultz bad, dommeren ville nærmnere tage vidnets forklaring, om han ikke ved, at trælbønderne må bryde, pløje, ørke og dørke de marker Skovhoed og deslige ting, som dem er frakommet i jægermesterens tid, og deraf såvel som Samme svarer skatter og alene nydt øde(?) 4. part jord til hver ½ gård uden hus eller besætning, og om dertil eller(?) den halve gård i Nørbølling har fulgt nogen besætning, item om skovhoved ikke ligger norden for Sappe eng, og at Nørbølling bymænd nu lider mangel for deres kvæg og bæster af hø, da de ikke kan indhøste 4-5-6 rumpler hø eller så hen, siden Sappe eng kom derfra - Vidnet svarede, at hovbønderne dyrkede det omspurgte jord, men kunne ikke sige, hvem der svarede skatterne af Samme eng eller agerjorden. Siger og, at Skovhoved ligger norden for Sappe eng; forklarer, at så vidt han ved, lidere de i foråret og efter høsten mangel på græsning til deres kvæg og bæster, menhvor mange læs hø de kan avle, vidste han ikke; hvad besætning angår, da ved vidnet nok, at jægermesteren nedbrød nogle huse og delte tømmeret iblandt dem, som fik 1/4 parterne; sæden i marken beholdt de til 4. parterne, således som de forefandtes; anden besætning vidste vidnet ikke de havde bekommet. - Ydermere på rådmand Schultzes spørgsmål svarede vidnet, at hovbønderne pløjede Hulvad skovs jorder i Brørup sogn alene, men engene at slå og kornet at høste samme begge dele hjemkøre gør fribønderne deres part lige med dem.
    Giønge af foregående rådmandens spørgsmål fandt anledning at tilspørge vidnet:
    1. om vidnet ved, hvor de gamle skelstene står imellem Sønderskov og Nørbølling mark. - Vidnet svarede nej, det vidste han ikke.
    2. Siden vidnet ikke ved foromspurgte, hvoraf han da kan sige, at hofjægermesteren har indtaget af Nørbølling mark. - Vidnet svarede, så siger alle mennesker, og andet vidste han ikke.
    3. Om vidnet ved det navn, alle mennesker mener og forstår andre end de Nørbølling mænd og de øvrige bønder, som trætter med hr. jægermesteren, eller om det er andre fremmede, som har sagt det. Hvortil vidnet svarede, at han mente ingen anden end som bønderne til Sønderskov, som gør hoveri.
    4. Om vidnet kan sige, at den af ham omvundnemangel for græsning for de Nørbøllinger sker af anden årsag end for de ikke må komme ind i Skønderskovgårds mark at græsse. - Svarede, at det var for begge poster,  lidet havde de hjemme, og indet kunne de få der.
    5. Om ikke denne klage er sket af de Nørbøllinger, siden hr. hofjægermesteren lod indelukke sin gårds tilliggende marker, så de ikke kunne [=>AO2 215] komme derind, som i de Duers og forpagternes tid at græse og skove. - Vidnet svarede, at før end jægermesteren lod marken indlukke, da gik Nørbølling heste og kreaturer ind til Skovhoved, men om det samme drift var berettiget, vidste vidnet ikke; ellers berettede vidnet, at han undertiden, da han var skovfoged, havde antrufrfen nogen af de Nørbøllinger, som havde ophugget nogle plegelslagter, plovtrer, heldvoller, svøbskafter og deslige mere, men hvad forestående heste og fædrift angår, da har vidnet hørt det af Nørbølling beboere og ingen anden.
    6. Om vidnet da ikke har hørt eller ved, at der i de umyndige Duers tid, og imedens der var forpagter på gården, er af Nørbølling mænd for den brugte græsning på gårsens marker enten givet visse penge eller gjort anden villighed, siden de i sådan tid rådede for gård og gods. - Vidnet svarede, at de holdt dem til den engsamme og så deres kreaturer og heste gik ind i gårdsens mark formedelst engen lå således, som afvundet er, derinde, men om de Nørbølllinger har givet forpagteen noget for samme, det vidste han ikke.
    Schultz, som så hans principaler fornærmet ved den skovning, ligesom ville påkaste dem nogen ulovlig begåense, måtte reservere deres ret til tid og sted og forbeholdt sig denne post nærmere til undersøgelse og altså ved uvillige vidner reserverede sig nye stævnemål og tilspurgte vidnet, om Nørbølling mark ikke af de Nørbøllinger er bleven brugt brugt i hofjægermesterens tid upåanket, og om han ikke mener, Sappe eng har våren de Nørbøllingers eng. - Vidnet svarede, at Sappe eng har han ofte sagt har låed til Nørbølling, og siger ellers de nørbøllinger, at noget af det land inden diget var dem tilhørende. - Giønge forbeholdt sig til sin tid og sted, hvad han såvel imod dette som forrige vidne har at erindre.

Hr. rådmand Schultz, som så, dagen var forløben, så intet videre kunne forrettes idag, og det var umuligt dette tingsvidne at få udfærdiget til kommissionens tid d. 8. august, hvorfor hr. rådmand Schultz så vel som prokuratpor mr. Giønge, der begge skal i en kommission påkomne d. 15. aug. og forinden den tid har andre forretninger, desårsag Schultz begærede sagen i anstand i 6 uger til den 14. sept og vidnerne pålagt til samme tid at møde, lige samme var og Giønge med fornøjet, hvorfor retten ifølge rådmand Schultzes begæring og [=> fol. 302] nr. Giønges consence opsatte denne sag til d. 14/9, da vidnerne haver at møde her i retten uden foregående stævnemål.


 

fol. 302:

Rådmand Schultz æskede den anden sag angående 5 stude i rette, hvor retten da afsagde belovede skilsmisse således lydende: Efter opsættelse fra idag 8 dage blev på parternes mellemfaldende disputer og protest af retten resolveret således: At de tvende vidner navnlig Niels Andersen Nørgaard og Hans Gabel af Nyby kunne ikkke af retten modtages at beedige deres af hr. rådmand Schultz i retten producerede dokument, såsom det efter bemeldte vidners egentilståelse i retten støder direkte imod loven pag. 105 art. 6 (DL 1-13-6), hvilken klarlig nok giver til kende, hvor vidt deslige vidnesbyrd må og bør antages. - Den indstævnte Thomas Jørgensen af Dover mødte for retten og overleverede hans skriftligt forfattede indlæg bilagt med behørigt stemplet papir (fol. ibm.). Hr. rådmand Schultz, som havde anhørt disse tvende deres ... indlæg, ville ikke for denne sinde beværdige dem eller deres concipist med nogen svar, men forbeholdt sig til tid og sted sin påanke efter loven, når han først har fået ført sit tingsvidne, derefter vil tage de agtende messieurs, efterdi dette er ikke rette sted eller tid, men når sagen til doms bliver påstævnet, kan enhver efter bevis have sin regres, og altså forlangte tingsvidnesagen fremmet og udsat til d. 28. sept. Til samme tid begærede han, dommeren ville pålægge de indstævnte vidner at møde uden advarsel og det indkomne indlæg at blive under rettens bevaring. 28/9.

Forelæggelsen fra rådmand Schultz.

Indlægget fra Thomas Jørgensen og søn Peder Thomsen i Dover: Velædle, højtærede hr. herredsfoged. Det har Deres velædelhed behaget en stævning på hr. rådmand Schultzes af Ribe hans begæring om vidners anhørelse på Gørding-[=> AO2 216]Malt herredsting næstafvigte torsdag d. 27. juli udi sagen højædle og velbårne hr. hofjægermester Bachmann på den ene side og hendes højvelbårenhed von Scholten til Estrup som forsvar for Christen Rytter af Gerndrup på den anden side til os underskrevne at udstede; men årsagen, hvorfor vi os ovenmeldte tid i regarde af dommerens udstedte stævnemål ej  ej histerede imod denne rådmand Schultzes ret malitieuse imod os, som vi herefter vil få at høre, intenderende omgang om vores nødtørft at observere er denne: her spargeres hos os sidst afvigte onsdag førend ommeldte 27. juli et rygte, at ermeldte rådmand Schultz af sin sædvanlige syge skulle have befundet sig så upasselig, at der tvivledes om hans restitution til at komme til ting, hvilket gav os anledning for den tid at blive hjemme. Ikke desto mindre er vi dog kommen i erfaring, at erm. Schultz her udi retten imod os berørte 27. juli har fremlagt et løgnagtigt og imod al sandhed stridende såkaldt vurderings- og beskikkelsesforretning med påstand samme af sine undertegnede jabrødre at få beediget, som dog samme dag formedelst de derunder opdagede grove urigtigheder ham misbrugede. Så nødes vil til reggens og sagens oplysning følgende at demonstrere:
1) at ermeldte dokument befatter sig i 2 forretninger, neml. (1) en vurdering, (2) en beskikkelsesforretning.
2) at samme dokument er skrevet på et stykke stemplet papir af nr. 18 til 6 sk. dansk,
3) at ermeldte dokument er af 3. nov. 1740 og dateret Nyby ut supra, neml. samme dato, og skreven på stemplet papir af ´5 1741,
4) at ermeldte hr. Schultzes jabrødre, neml. Hans Gabel og Niels _Andersen, sidst afvigte torsdag tilstod inden denne ret, at samme dokument var skreven(?) af den itzige ridefoged på Estrup og underskreven siden hans ankomst sidst afvigte 1. maj til Estrup,
5) at den ene af ermeldte mænd, som havde underskreven på Estrup i berørte ridefogeds kammer, og den anden underskreven på et andet sted, dog ikke Nyby,
6) at mererm.te dokument påbyrder os 2 løgnagtige og mod al sandhed stridende beskyldninger, nemlig 1) at jeg Peder Thomsen skal have givet dem forlov at beholde studene til afdrag i nigen fordring, 2) at vi begge skal have sagt, at vi ej kunne have dem hjemme, siden det var kommen i så stor rygte.
Når nu disse poster nøje vorder observeret, så skal klarligen befindes, at denne rådmand Schultz i hans procedurer er ganske fra sig selv, tilmed at han som en kongelig betjent betjener sig af sådant et dokument, som ej strider direkte imod hans kgl. maj.ts allernådigeste lov og forordninger, men endog mod sandhed, ret og retfærdighed. Thi udi 1. post ligger ... klar, at samme dokument indeholder 2 forretninger, der direkte strider imod de n kgl. allernådigste papirsforordning af 23. jan. 1719, som p. 4 udtrykkeligen forordner og befaler, at ingen må understå sig at bruge nogen sort papir til mere end een mateerie udner straf af 10 til 50 rdl., vid. p. 1 udi bem.te allernådigste forordning; i den 2. post at erm.te dokument er skreven på nr. 18 til 6 sk. danske, da dog alligevel til de derudi anførte og åskudte gjorte forretninger burde have været 2 ark af nr. 20 til 24 sk. danske ifølge samme allernådigste forordnings bydende, hvorved efterdi sligt ej sket er, hans kgl. maj.ts allerhøjeste interesse i groveste måder er fornærmet og ermeldte rådmand Schultz, som sig af dette dokument har betjent, for ethvert stykke manglende stemplet papir med 10 til 50 rdl. er at straffe; tilmed som en kgl. betjent for sådan forseelse derforuden andre til eksempel anses med en tilstrækkelig mulkt til justitskassen, på hvilket vi herved urgerer ifølge oftbem.te allernådigste forordnings bydende, og som angiveren venter halvdelen af den dikterede mulkt for vores umage tilmed  den velædle dommers prompte assistance ifølge oftberørte allernådigste forordning, som således befaler. Ifald dennem noget i retten skkulle forekomme, som ikke på den rette sort efter foregående classers tilhold, haver de dermed sig strikte at forholde efter som forskrevet står, såfremt dommerenn ikke selv vil være den samme straf som de skyldige efter denne forordnings videre indhold undergiven. Dog uden dette påstår vi, at berørte dokument ifølge tit mentionerede allerhøjeste forordning så straxen og incontinenti som et umyttigt og uduelig charteque fra retten bør forkastes. Og ligesom nu denne Schultzes ruditet imod hans maj.ts allerhøjeste interesse er bragt for lyset, så får man videre at demonstrere, hvilken en urigtighed der verserer under hans procedurer og viser ham med kragen udi fabulen sine falske federe, på det han af alle og enhver for den, han er, retteligen kan blive bekendt og anset. Og da ligger himmelklar udi 3. post, at ermeldte Schultz eller sine medkammerater har betjent sig af det kgl. allernådigste papir 8 uger før end det er tilladt at bruges, om det nu er mere tilladt at betjene sig af det kgl. allernådigeste papir før tiden end efter tiden, indstilles ... til denne respektive rets iudicatur og om disse, som således svigagtig omgåes med det allernådigste papir ikke i højeste måder er at straffe, på hvilket herved urgeres ifølge oftberørte allernådigste papirsforordning. Udi 4. påst befindes, at den itzige ridefoged på Estrup [=> fol. 303] tværtimod alle love og forordninger har udfærdiget et sådant urigtigt eller rettere at sige falsk dokument på nogle løse og og sniksnak over 25 uger efter at det skal være passeret, så det er virkelig at bybbe casteller i luften, ja contra jusqentium, at rådmand Schultz nu vil påstå eller forlede disse ...farende mennesker til at gøre ed på sådanne løse ord og sniksnak, der først af andre i pennen over 25 uger efter, at det skal være sket, er forfatten, og uden dette urigtige og falske i sig selv tvært imod loven pag. 105 art. 6, item pag. 111 art. 21 et pag 115 art. 1 (DL 1-13-21 og 1-14-1). - 5. post forklarer sig selv neml. at den ene af dess mr. Schultzes jabrødre tvært imod deres forretnings imundeførelse har underskrevet på Estrup og den anden på et andet sted, dog ikke i Nyby. - Når nu disse 3 sidste, neml. 3., 4. olg 5. post holes imod hinanden, så er også synlig, at merbem.te nr. Schultzes jabrødre eller såkaldte forretningsmænd 1) i deres forfattede instrument siger samme at være udfærdiget d. 3 nov. 1740, 2) at samme er dateret bem.te tid i Nyby, 3) seneste tingdag i protokollen tilstået contrarium, neml. at samme dokument først var underskreven i dette år, da hendes højvelbårenhed generalinden sidste gange var hjemme, 4) at den ene af dem har underskrevet på Estrup og 5) den anden på et andet sted, dog ikke i Nyby, som dokumentet i munde fører, så de ganske ustadig findes i deres udsigende; thi først siger de på et sted, nu et andet, nu be..., nu fragår det igen, så de ifølge loven pag. 111 art. 20 (DL 1-13-20) ej bør stå til troende, men straffes som løgnere; til 6) post regereres kortelig, at alt, hvis merbem.te mr. Schultzes jabrødre i dette fald melder, skriver og siger, er den allergroveste og største usandfærdighed, de nogen sinde kan optænke, såsom sligt aldrig af os enten er blevet talt eller sagt, som, om fornøden gøres, tilstrækkelig kan vorde bevist, .ligesom det og er al urimelig urimeligheds opdigt, at vi skulle have talt disse ord om de ting, os aldrig vedkommer eller vedkommet haver, og hvorudi vi hverken ar part, lod eller del, mindre haft haver, som vi alle tider, om fornøden gøres, på behørig tid og sted efter lovlig omgang ved Helligånds ed med god og uskadt samvittighed kan og vil bekræfte. Samme beskaffenhed har det og med den fordring, Christen Rytter så løgnagtig vil pådigte mig Peder Thomsen, da jeg aldrig er ham skilling eller skillings værd skyldig, hvorfor jeg imod sådan løgnagtig pådigtet gæld og blame reserverer mig al lovlig action og påtale til ermeldte Christen Rytter ... loco et tempore. Over alt vises hans af den i loven  funderede regul. at hver mand skal dele sig til rette og ej tage sig selv ret, usandfærdige opdigt noksom af sig selv, thi han ved jo, hvor jeg bør, neml. i Dover by, hvor jeg til fulde og tillængelig er positioneret, og om han da fortrøster sig ved nogen retmæssig krav hos mig at have, kan han jo belange mig for mit værneting, som er Calslund herredsting, hvor han skal få NB alt, hvis ret er, og har da ej nødig så formastelig og ulovlig, som sket er, egenmægtig at anmasse sig anden mands gods for en løgsnagtigt opdigtet gæld, han så ublu og løgnagtigt vil påsætte mig. Imidlertid som disse mr. Schultzes jabrødre åbenbarlig ved grove usandheder har vist sig som vore åbenbare avindsmænd /: til hvilken ende vi os endnu som før forbeholder al vores retmæssig til- og påtale :/ så protesterer vi i allerkraftigste møder, at de såven i henseende den under deres mindtlig og skriftlig udsigende verserende grove urigtighed og falskhed som og ang. denne post i følge loven pag. 109 art. 15 (DL 1-13-15) til ingen ed vorder admitteret, hvortil kommer forordningen om sigtelses- og benægtelsesed af 5. nov. 1723, som udtrykkelig siger, at slig skadelig misbrug og uordens med sådanne eder skal være afskaffet, og derfor forbynder, at ingen dommere, som står under appellation, må understå sig sigtelses- eller benægtelsesed til nogen sags oplysning at modtage, så længe den pågældende contrapart derimod protesterer, men når parterne om eds aflæggelse er enige med contraparterne, neml. disse mr. Schultzes 2 jabrødre, som åbenbarlig i oftmentionerede ulovlige dokument beskylder og giver os sag og påbyrder os  løgnagtige beskyldninger, om den ed selv at sværge os nogen sag på, men langt mere protesterer imod den i alle måder og påstår, at de derimod efter lovens pag. 116 art. 5 (DL 1-14-5) som vores saggivere og beskyldningsmænd merbem.te deres forfattede og imod al sandhed stridende dokument bør lovligen at bevise, hvis de os så løgnagtigt har påsagt og påbyrdet. Og ligesom nu herudaf ligger himmelklar denne rådmand Schultzes og jabrødres  strafværdige omgang i rettergange samt hvorledes de har forgiæt at feje for deres egne porte, førend de fejede for andres døre, så påstår og formoder ydmygest efter slig sagens beskaffenhed, den veivise dommer imod loven og forordningerne ej tilsteder disse mr. Schultzes jabrødre som vores avinds-, beskyldnings- og saggivelsesmænd ved ed at pådigte os nogen sag, men derimod berørte mr. Schultz mes¨d sine ommeldte 2 jabrødre for deres allerede brugte omgang strafværdig- og ustadighed andre ligesindede gemytter til afskræk. og exempler anse og straffe, på hvilket vi urgerer ifølge de allegerede lovens artikler og forordninger, og uden dette påstår at nyde alle så Frivole a Petulanter forvoldte [=> AO2 217] rejser og omkostningers erstatning. I vidrig fald vi protesterer imod al præjudice og formener ebnd åbenbar nullitet og mened lvorder begået, reserverende os alt, hvad lovligt kan være, således at os i eller under sagen ingen slags præjudice kan ... vokse. Denne vores demonstration og protest vi tjenstl. begærer læst, påskreven, iagttaget og akten tilført og i ydmygst vente at nyde lov- og forordningsmæssig assistance forbliver vi med al egard og estime Deres velædleheds ydmyge tjenere, Thomas Jørgensen, Peder Thomsen, Dour d. 3. aug. 1741.


 

AO2 217:

Torsdagen den 10. august 1741:

Den her foran på fol. 294 citerede syn og taxation, som hr. hofjægermesteren lod tage over sine hovbønder deres tilstand, lyder således: Anno 1741 den 17, juli på begæring af højædle og velb. hr. hofjægermester Bachmann til Sønderskov og ifølge foregående stævnemål med påfulgte udmeldelse på Gørding-Malt herredsting sidst 13. hujus var i herredsfoged Bierums lovlige forfald hans i tjeneste stående fuldmægtig Christen Møller af Brøndumdam med de udnævnte 4 synsmænd, nemlig Christen Nielsen af Asserbøl, Las Sørensen og Hans Nielsen af Klelund samt Holden Kornbeck i Hulkær mølle forsamlede i Nørbølling for at holde inkvisition og efterse Sønderskov hovbønder deres tilstand med huse og bygninger, besætning, kornsæd, indbohave og videre efter stævningens formelding; og blev begyndt først hos Peder Sørensen Smed i bem.te Nørbølling. - Hr. rådmand Schultz mødte på bøndernes vegne og i anledning af det fremviste dokument, såkaldede extrakt, lod fornemme, om det løfte fra belb. hofjægermester Bachmanns fuldmægtig mr. Bachmann den 13. forvigt er præsteret angående den belovede interlocutoriekendelse, hvorpå denne forretning grunder sig; forinden ville han ikke mindre(?) kunne forsvare at agnoscere noget til bønderes præjudice; måtte og erindre den kongelige allernådigst udgangne stemplet papirs forordning af 23. januar 1719, siden den udmeldelse som en extrakt på tolv skillings papir findes udsted, og bad rådmand Schultz, at lovens pag. 137 art 2 og 3 (DL 1-21-2.3) blev taget udi consiceration, som og pag. 138 art. 4 bliver efterkommet og fremlagt, dito pag aart 7 ligeledes observeres i tilfælde som og dito pag. art 8 her udi retten præsteret til eftersyn, og endelig lovens pag. 143 art. 19 (DL 1-21-19) forevist, som alt betræffer denne forretning, ligesom han og måtte ønske sig ekendt gjort af retten, om den forretning enten skal kaldes syn eller granskning, og indtil så sker, har han sig forbeholden nærmere tilførsel; for resten på alt indførte ervartede han rettens kendelse til sin præcaution i tiden, og forinden håbede, at intet blev foretaget eller behandlet, men han holdt sig til hans kgl. maj.6ts allernådigste lov. - Mr. Niels Grum, som på velb. hr. hofjægermester Bachmanns vegne var til stede, svarede, at hvad den første af hr. rådmand Schultzes tilførte post angår, så foruden at loven tillader enhver husbond at lade holde eftersyn på hans ejende gods for at se, hvorledes samme af bønderne holdes i stand, så ofte, ham lyster og behager; han har dog til denne forretning haft mere anledning, efterdi Sønderskov bønder og hovtjenere har forårsaget denne proces imellem hr. hofjægermester som husbond og hans egne bønder og tjenere for at se sig præcaveret hos enhver ved sequestration; hvad ellers har rådmand Schultz behager at melde om det stemplet papir, så er det e post, hvorve hans kgl. maj.ts interesse ikke efter formening er forringet, som således en post denne forretning uvedkommende og således ventelig af sig selv bortfalder; det giver ellers Grum forundring, at rådmand Schultz ikke ved, hvad dette skal være for en forretning, siden han både af det udstedte stævnemål og i dessen anledning påfulgte udmeldelse af retten kan læse sig dertil, thi hvad de af ham citerede lovens paginer og articuler angår, så kan de hverken hentydes eller vedkomme denne forretning, hvilket således er Grums svar på hr. rådmand Schultzes tilførte, hvorved sr. Niels Grum begærede, at forretningen efter udmeldelsen med mere uden videre ophold måtte foretages og nyde fremgang. - Rådmand Schultz inhererede sit forrige, ligesom han og ser af sr. Grums  tilførte, at det mest skal bero af den proces, bønderne er tvungen til af deres husbond, må vel forsvare sig, da som det er en uafgjort sag, aldrig påkendt eller deslige ting produceret, hvorpå kan reflekteres, og inden så sker, er vel ingenn pligtig at stille forsinring, ej heller skulle troes, retten påbyrdede nogen med slige ting imod loven ved at gøre inkvisition i bøndernes bo, såsom det ikke kan vides, hvem sagen vil gå under øjne.Imidlertid afvartede han en forsvarlig kendelse. - Mr. Grum for ikke at opholde forretningen, ville ikke begegne rådmand Schultzes urimelig tilførte med svar efter merite, siden denne agtende forretning ikke efter hr. rådmand Schultzes formening er imod loven, men mere efter lovens bydende, hvorfor Grum endnu som før påstod og formodede, forretningen begyndte. - Retten ville alene blive ved den udmeldelse, som sket er efter foregående stævnemåls indhold, og velb. jægermester Bachmanns fuldmægtig ville påvise udnævnte mænd, hvad de skulle efterse, vurdere og taxere. - Rådmand Schultz reserverede sig al lpåanke til tid og sted og ellers lod [=> fol. 304] ... ... lovebn pag. 119 et 120 art. 1 (DL 1-16-1 ??) betræfende synsmænd som forordningen 1690 d. 4 marts og loven pag. 127 et 128 art. 8 (?)

Derefter begyndte forretningen hos Peder Sørensen Smed, som bebor en 3/4 (?) part gård, står for hartkorn 2 tdr. 4 skp. 1 fjd. 1 3/4 alb.. Hans bygning er følgende: 1 salshus med kohus i den vestre ende 10 fag, 2 huse bestående af lade og fæhus 20 fag, samme fattes en del lægter og .... Dernæst påvist kreaturer og bæster, som blev taxeret som følger: 1 gul 7 års hoppe 10 rdl., 1 sort 10 års hest 8 rdl., 1 sort hoppe 2 rdl. 4 mk.; vogn med tilbehør 5 rdl., 1 gl. dito med gl. tilbehør 2 rdl., 1 plov med tilbehør 1 rdl. 3 mk., 1 harve 1 mk., dito 12 sk.; kvæg: 1 sort ko med hvide pletter på, har fået 5 kalve, 3 rdl. 2 mk., 1 sorthjelmet dito 3 rdl. 2 mk, 1 ravnsort dito 4 rdl, 1 gråbroget dito 5 rdl. 2 mk., 1 sortrygget andet års kvie undnød 1 rdl. 4 mk., 4 får á stk. 3 mk., er 2 rdl., 2 geder 5 mk. 1 buk ..., 1 sosvin 1 rdl. 2 mk. - Sæden i marken efter egen angivelse beretter at have sået rug 7½ td, byg 2 tdr., boghvede 3 tdr. 4 skp. ... ... ... hvilket han beretter endnu er ubetalt á 12 sk. skæppen. - Indbohave: 1 egebord med åben fod 4 mk., 1 ege halvkiste ..., 1 messingkedel 2 rdl., 1 gl. skrin uden lås 2 mk., dejgtrug 1 mk. - Sengeklædere: 1 seng med en overdyne, 1 underdyne, 1 hovedpude med ... og 1 par blårgarns lagener vurderet i alt for 2 rdl. 4 mk., 1 dito, hvorudi fandtes klæder 2 dyner, 1 hoveddyne og 1 par lagener ... 2 rdl., 1 dito seng med 2 dyner, 1 hoveddyne og en par blårgarns lagener, i alt 2 rdl. 1 mk. Ellers befandtes endnu videre boskab, neml. 1 gl. bord med skab under 3 mk., dito bord 1 mk. 8 sk., 1 gl. jerngryde 1 mk. - Mr. Grum begærede dette anførte besætning og bohave sequestreret, hvilket skete således: Alt foreskrvne registrerede besætning og bohave bliver hermed af hr. herredsfoged Søren Bierums fuldmægtig Christen Møller og medhavende 2 mænd Anders Jensen af Varhoe og Niels Hansen af Gørding ... lovligen sequestreret og forbuden til hr. jægermester Bachmanns sikkerhed deraf ej nogen fra stedet at afhænde eller lade forekomme, før end den mellem deres husbond hr. jægermester Bachmann til Sønderskov og dito gårds hovtjenere rejste kommission og proces' endelige uddrag

Dernæst forføjede vi os til Peder Sørensen Møller ibm. ... ... [=> AO2 218] (Inkvisition og sekvestration hos flere bønder i Nørbølling) ... ...og indfandt os hos Poul Knudsen ibm. som gav til kende, at han ikke havde haft med forbem.te proces imod hr. jægermester Bachmann at bestille hidindtil, ej heller efterdags ville, såsom han har frasagt sig gården, hvorud over ingen sequestrtion ved ham skete. Eftersom det er imod aften og forretningen i denne by er til ..., så var Grum tjenstl. begærende, at rettens fuldmægtig med hans idag ved forretningen brugte mænd ville behage at møde i Agisbøl i morgen betids for der videre at fremme forretningen. I anledning af foregående stævnemål og højædle og velb. hr. jægermester Bachmanns fuldmægtiges begæring bliver de 4 udmeldte synsmænd herved advaret og tilholden at møde i morgen i Agisbøl betids kl. 7 slet for videre at fremme og fortfare. - ( Næste dag fortsætter inkvisitionen i Agisbøl, dernæst Åtte). [AO2 219] - Jens Bertelsen i Åtte er bortrejst, hustruen erklærede, at hverken hun eller hendes mand nogen sinde havde haft med den rejste proces at bestille, uden alene at hendes mand engang var blevet af bymændene overtalt til at underskrive et dokument denne sag concernerende. Hun og hendes mand ville efterdags ikke have noget med denne sag at bestille, men samme aldeles frafaldt med deklaration, at de over velb. deres hr. husbond aldeles intet havde at klage, såsom hanhavde bevist dem alt godt, hvorved hun lovede, hendes mand i morgen skulle møde i Bækbølling for at gøre samme deklaration for retten. (Han mødte i Bækbølling og gav deklarationen, blev friholdt for sekvestration. - Inkvisition og sekvestration fortsat i de øvrige byer.)

AO2 220:

Torsdagen den 17. august 1741:

AO2 221:

På vegne af hofjægermester Bachmann mødte Jens Bachmann og producerede en den 9. aug. sidst afsagt kendelse i kommissionen (fol. ibm. Begærede tingsvidne.

Kommissionens kendelse: Ekstrakt af kommissionsprotokollen som er holden og passeret på Sønderskov d. 9. aug. 1741, neml. Mr. Giønge ville udbede, at kommissionen ville havde den godhed for sagens ende og proponerede hr. rådmand Schultz, om han ikke fandt det tjenlig og sagen beforderlig at lade her for kommissionen indstævne og sine vidner afhøre, på det at den ulige tid ved de ellers ordinære retter kunne vorde forkortet og al unyttig ophold eviteret, for hvilken i vægrende fald til behørig tid og sted forbeholder sig sin påanke og tiltale. Hr. rådmand Schultz svarede, at hvad sr. Giønges proponerede angående vidners førelse for kommissionen, da har det våren hans første hensigt, hvortil han endnu intenderede, og derfor lod alting ankomme til kommissærernes gode behagelige vilje, om de ham contrastævning ville forunde til vidners førelse med videre. Kommissærerne i følge af parternes tilførte vedtægt at fører vidner her for kommissionen, især de, hr. rådmand Schultz på sine principalers vegne agter nødig, bevilgede ham kommissionsstævning, når han til kommissionsskriveren leverer koncept under hans egen hånd, som da derefter besørger original stævning expederet og hr. rådmanden overleveret til poåfølgende lovlig forkyndelse for alle vedkommende, til hvilken ende kommissionen udsættes til førstkommende 4. sept.


Torsdagen den 24. august 1741:

Peder Mikkelsen af Sekær lod idag første gang oplyse en gammel hvid hest ungefær 12 år gl. med beslag under alle 4 fødder; samme hest er studset af maner, som han igår eftermiddag optog i deres korn på Sekær mark.


 

For retten fremstod sr. Nicolaj Ravn af Skærbæk mølle på vegne af hr. hofjægermester Bachmann til Sønderskov og begærede af retten, de her tlstedeværende varselsmænd navnl. Rasmus Nielsen og Thyge Meyer, begge af Sønderskov, måtte forelæse deres mundtlige varselseddel (fol. __) De har lovligt forkyndt den og talt [=> fol. 308] med nogle på hvert sted, både af de sagskyldige og vidnerne. - Retten påråbte de indstævnte bønder, om de havde noget imod stævnemålet at sige. Peder Sørensen Smed og Lars Villadsen af Nørbølling gav til kende, at deres forsvar hr. rådmand Schultz af Ribe kunne ikke møde idag, formedelst han var svag; desårsag begærede sagen uden vidners førelse opsat til idag 14 dage. Nicllaj Ravn ifølge forordning af 3. marts 1741 6. post ptotesterede i aller kraftigste måde imod den begærede opsættelse, allerhelst hovedmanden lovl. er bleven kaldt og selv for retten til stede, ligesom og såvel de indstævnede som ustævnede vidner tildels er til stede, ville altså være uforsvrligt såvel mod hans principal som vidnerne, der har rejst en lang vej til ting, allerjelst Peder smeds tilførte er ubeviseligt, at h... hvis lovligt for er stævnet og hovedparterne så vel som vidnerne er her ved retten til stede, begærede vidnerne påråbt. Peder Smed og Laurs Villadsen refererede dem til deres forrige. - Siden Peder Smed og Lars Villadsen sig har angiven på de indstævnte deres vegne og sr. Ravy og protesterer mod opsættelse, blev vidnerne påråbt, og kan Peder Smed og Lars Villadsen deres nødtørft herved iagttage.

1. vidne, Thomas Mortensen af Bobøl:

  1. Om vidnet ikke i dette år har købt hø? - Svarede, at han ikke havde købt hø, men lejet en eng.
  2. Af hvem har han købt det og hvor mange læs har han bekommet? - Vidnet svarede, at han lejede et skifte af Niels Ebbesen i Tobøl og et halvt skifte af Ebbe Pedersen ibm., hvorpå hen fik et læs hø. Endnu har haft af Jens Steffensen, Christen Nielsen og Niels Ebbesen 4 ..., hvorpå han bjergede et englæs hø.
  3. Om han det selv har slaget og bjerget? - Svarede ja.
  4. Om han det selv har hjemkørt, eller af hvem det ham er vorden tilført? - Svarede, han selv har hentet det.
  5. Om han det ved nat eller dag har bekommet. - Svarede, han havde bekommet det ved dag.
  6. Hvad han for hvert læs har betalt eller givet til engleje. - Svarede, 6 ... deraf har fortjent med s... l... og tæcken 4 mk. d.
  7. Om han og ikke ved, at andrfe har købt hø af de indstvæte Sønderskov hovbønder og sligt fra stavnen eller andre steder bort- og tilført. - Vidnet svarede, at han vidste intet på dette spørgsmål at svare, undtagen at han havde afhentet 1 læs hø fra Niels Ebbesen i Bobøl og opkørt til hans svoger Jens Bøssemager i Bobøl.
  8. Hvor mange læs vidnet ved. - Svarede, ingen flere end forklaret er.

Retten ville fornemme ved Peder Smed og Laurs Villadsen, om de havde nogen quæstion til dette vidne. Svarede nej.

2. vidne, Søren Mathiasen fra ibm.:

  1. han har købt en liden rompel, knap 2 laug(?) over lejerne(?).
  2. af Niels Hjuler i Åtte.
  3. Hjuler har det selv slaget og bjerget.
  4. mej vidnet lejede Anders Nymands vogne i Bobøl samme til sit hus at hjemkøre.
  5. han bekom det ved højlys dag.
  6. betalte for samme hø 3 mk.
  7. vidste intet af.
  8. ligeledes.

3. vidne, Mads Jørgensen fra ibm.:

  1. ja.
  2. af Peder Nielsen og Peder Hansen i Tobøl, af hver en liden rompel, og foruden af Peder Nielsen bekommet et par laug over leyerne.
  3. at de begge hjemførte ham det til hans hus.
  4. bekom det [=> AO2 222] om aftenen ved solens nedgang.
  5. han havde givet Peder Hansen for samme hø 2 rdl. 2 mk. 14 sk.
  6. han havde nok set hø komme til Bobøl, men af hvem de havde fået det, vidste han ikke.
  7. vidste ej, hvor mange læs.

4. vidne, Niels Madsens hustru Anne Nielsdatter:

  1. ja.
  2. af Ole Iversens hustru i Tobøl tvende læs.
  3. Ole Iversen selv bjergede samme.
  4. og lånte hende vognen med derop til hendes hus.
  5. hun fik det om dagen, men ikke på een dag, og var manden Ole Iversens med heste og vogn ved hendes hus dermed.
  6. havde givet 11 mk. d. for begge læs.
  7. endnu forklarede at have fået af Niels Bertelsei i Bækbølling et læs hø, hvorfor hun havde betalt 7 mk. Siger ellers intet hø at have fået undtagen af frie bønder, som ikke er indstævnede til påhør.
    Videre efter forberørte spørgsmål svarede, at hun vel vidste, mange havde solgt hø af hovbønderne, men vidste ikke at gøre rede derfor.
  8. hun vidste det ikke.

5. vidne, Niels Nielsen Smed af Jerne: Svarede, at han intet havde købt af hovbønderne undtagen nogle læs smedklyne(?) ... ...

6. vidne, Jens Pedersen Bøssemager af Bobøl:

  1. ja.
  2. købt af Niels Ebbesen i Tobøl 2 læs.
  3. Niels Ebbesen har det selv slaget og bjerget.
  4. Niels Ebbesens vogn havde opkørt ham det ene læs og hans svoger Thomas Mortensen det andet læs.
  5. fik høet ved lys dag.
  6. har givet for begge læssene 2 rdl. 8 sk.
  7. der gik mange ned på Tobøl enge, da vidnet var der, og ville købe hø, men hvem de af købte, eller hvor det kom, vidste vidnet ikke.
  8. ved intet af.

7. vidne, mr. Jens Baggesen af Bobøl:

  1. ja.
  2. af Jens Stephensen, Jens Madsen og Ebbe Pedersen i Tobøl, ialt 2 læs, hvilket hovbønderne selv har bjerget og slagen.
  3. besvaret.
  4. af Jens Stephensen lånte vidnet sin vogn, som vidnet selv kørte, og havde Mads Jessens vogn sammesteds til det 2. læs.
  5. har bekommet det ved høj dagen.
  6. begge læs har kostet 2 rdl. 8 sk. Herforuden forklarede vidnet, at hele Tobøl bymænd har forundt ham nogle agerender, som han omtrent har selv gjerget et læs hø på, for hvilken de har intet begæret eller vil have.
  7. har nok hørt, andre har taget eller bekommet noget, men har ej set mere end et læs, som Peder Skræder af Bobøl har ført fra Tobøl by.
  8. er besvaret. Ellers forklarede vidnet, at Tobøl mænd i dette hr har forundt ham 3 dages tørvegrøft på deres hede, som han selv har bjerget og ladet hjemføre.

8. vidne, Jørgen Kræmmer af Bobøl:

  1. ja.
  2. han har købt af Christen Nielsen, Thomas Thomsen, Hans Thomsen og Jens Stephensen og af dem bekommet 4 læs.
  3. de selv har slagen og bjerget samme hø.
  4. han selv med sine heste og vogn har hjemført det.
  5. han har fået det ved højlys dag.
  6. vidnet har betalt til Christen Nielsen 2 rdl., nemlig 2 sldlr.(?) i rede penge og 2 skp. rug, Thomas Thomsen fået 4 mk. 8 sk. i penge og 2 skp. rug for 4 mk. 8 sk., Hans Thommesen betalt i penge 3 mk. og Jens Stephensen betalt for hø 2 læs.
  7. vidnet havde vel hørt, at de havde solgt hø, så og hørt, at de kavde købt hø af Raabøl bymænd, men hvem, vidste vidnet ikke, undtagen Anders Thomsen af Bobøl har fået et læs, som vidnet var bevidst.
  8. vidnet vidste ikke andet, end som afvundet [=> fol. 309] er.

9. vidne, Anders Thomsen i Bobøl:

  1. ja.
  2. han har bekommet af Christen Nielsen og Maren Jensdatter, Søren Andersens(?) af eng, han har lejet, betalt til hver 2 mk. 8 sk. derforuden købt af Christen Jensen 1 læs hø for 6 mk. 4 sk.
  3. siger han at have selv slaget og bjerget det lejede eng, som forberørte spørgsmål ommelder.
  4. det læs hø, han har købt af Christen Nielsen, har han ham tilført, men det avlede hø af det lejede england har han lejet vogn efter.
  5. han har bekommet det ved højlys dag.
  6. han har forklaret i 2. spørgsmål, hvad han derfor har givet.
  7. Anders Faaborg i Plovstrup bekom et stk. eng lige ved ham, hvorfor han skulle betale ... mk. 8 sk. til Søren Bertelsen, så og et stk. eng af Thomas Thomsen af lige beskaffenhed som erm.te. Anders Faaborg er ustævnet; så deklarerede Ravn, at dette vidnes udsigende på ham ej skal være ham til præjudice, før end nærmere stævnemål derfor vorder extraheret.
  8. vidste han ikke.

10. vidne, Peder Christensen Kyck af Bobøl:

  1. ja.
  2. af Hans Thomsen i Tobøl.
  3. Hans Thomsen slog det, og vidnet rev det.
  4. vidnet har selv hjemkørt det.
  5. har bekommet det ved dagen.
  6. betalte derfor 2 mk.
  7. han vidste intet af spørgsmålet undtagen dette, at han i foråret leverede Thomas Thomsen 1 stilde til hansw vogn så vel som lånte ham 1 skp. havre indtil høavlingen, da han bekom eng derfor.
  8. vidste vidnet ikke. Videre forklarede vidnet, at hår åen ligger om vinteren, da kører ofte en del af Sønderskov bønder så vel som andre til Ribe med tørv.

11. vidne, Peder Lervad, som på alle spørgsmål svarede, at han havde lejet et stk. eng af Tobøl smed samtl. bymændene tilhørende og ham af dem forundt, avlede derpå 2 gode læs hø og betalte derfor i penge 10 mk; ellers berettede vidnet og, at når åen var tilfrossen, kørte såvel Sønderskov hovbønder som andre derover med ilding til Ribe. Videre vidste vidnet ikke på spørgsmålene at svare på parternes tilspørgsel.

12. vidne, Peder Nielsen Skræder af Bobøl:

  1. ja.
  2. han har købt af Morten Laursen i Tobøl 2 læs hø, af Ebbe Pedersen ibm. først købt en skifte for 8 mki. 8 sk., endnu for 7 mk., nok 1 for 4 mk. 12 sk. Dette af Ebbe Persen afhentede han 4 gange, men bragte det i hus for 2 gode læs hø. Ligeså købte af Jens Christensen ibm. hø ungefær 1 læs og af Peder Hansen ibm. hø 1 lidet læs.
  3. hvem engen tilhørte har selv bjerget det.
  4. han selv med egne heste og vogn har hjemkørt det.
  5. fik det ved dagen.
  6. Jens Christensen bekom af ham for samme hø i arbejde og penge 1 rdl. Peder Hansen ... ... i rede penge 1 rdl. 3 sk.
  7. vidste ikke at gøre anden forklaring, end han vel vidste og har set, en del fremmede har reven hø på Tobøl enge, men om det samme hø bortført eller ikke, vidste vidnet ikke.
  8. vidste vidnet ikke.

Peder Smed, så vidt som han af denne vidne havde udsagt, at have købt hø lige så vel af de ustævnede fribønder som af hovbønderne, så kan ses at velb. hr. hofjægermester Bachmann vores husbond så godt som af en ... påkastede hovbønderne mere end de frie. - Ravn, som måtte formene, at Peder Smjed tvært imod loven pag. 29 art. 1 (DL 1-4-1) agerer sag imod ustævnede folk ved en del grove og urigtige beskyldninger, begærer og påstår, at ermeldte Peder Smed ej alene derfor som lovens modvillige overtræder bør straffes og anses, men endnog at retten imponereer slige ulovlige udflugter og vidtløftigheder til ophold i vidnernes førelse sig aldeles at fraholde, hvorved Ravn reserverer hans principal al lovl. regres og tiltale for denne af Peder Smed protokollerede beskyldning på sin tid og sted.

13. vidne. Niels Pedersen af Bobøl:

  1. ja, at hans kone har købt.
  2. af Niels Bertelsen i Bækbølling 1 læs. [=> AO2 223]
  3. Niels Bertelsen har selv bjerget det.
  4. har selv hjemført det.
  5. har bekommet det om dagen.
  6. betalt for høet 7 mk. d.
  7. vidste intet.
  8. ligeledes.

14. vidne, Hans Hansen fra ibm.:

  1. han havde lejet eng.
  2. af Christen Nielsen i Tobøl et stk., af Søren Andersens enke en agerende og en krog, tilsammen af begge kunne eragtes for eet løs hø. For bemeldte hø, eller rettere sagt eng, bekom Søren Andersens enke i penge 1 mk. 8 sk. og foruden hug hende samme en framstilde til 1 vogn. Christen Nielsen fik af vidnet en kalv for 3 mk., desforuden givet ham et par leyere.
  3. han selv har bjerget samme eng ved sin søn og folk,
  4. ja, han selv har ladet det hjemkøre med egne heste og vogn.
  5. om dagen er samme hjemført.
  6. er forhen besvaret.
  7. vidste vidnet intet af.
  8. vidste ligeledes intet af.

Forbemeldte 10. vidne Peder Christensen Kyck af Bobøl fremstod atter for retten og gav til kende under forberørte aflagte ed, at han havde foregvet at give til kende, det han af Niels Ebbesen i Tobøl har slaget og bjerget hjem til sit hus et engskifte i Tobøl kær, hvorpå han fik en lang overleyeroven(?).

Dernæst blev af Ravn fremstillet Anders Hansen af Tønnumgård og Anders Stephansen af Tønnum, som uden stævnemål godvilligen er mødt.

  1. Om vidnerne ikke til de Nørbøllinger har betalt penge for lyng i dette år, hvortil begge svarede ja.
  2. Hvor mange traver det var for, samt hvor mange penge de derfor har betalt. - Svarede, at de havde betalt i rede penge 4 rdl. 4 mk. 11 sk. og derfor skulle have tækkelyng og give for hver trave 5 sk. d.
  3. Hvorhen disse lyng er bleven ført, og af hvem de er bleven rusket. - Svarede, at lyngen blev ført til Tønnumgård og af de nørbøllinger rusket. Ydermere forklarede vidnerne, at bem.te lyng var ... af Morten Christensen og Anders Jensen af Nørbølling.
  4. På hvad tid disse lyng i dette år blev rusket. - Svarede, kort før St. Hansdag sidst.
  5. Om vidnerne ikke ved, at andre har købt og bekommet lyng af de nørbøllinger. - Svarede, i dette år vidste de det ikke, men afvigte år var vel kommet noget derfra til Skærbæk mølle.

17. vidne, Jens Detlefsen af Tønnum, der i lige måde godvilligen er mødt, efterfulgte næstforrige vidners udsagn på 1. 2. 3. og 4. spørgsmål i alle ord og meninger. Men til 5. vidste intet af.

18. og 19. vidne, Hans Andersen og Christen Thomsen fra Foldingbro, som og uden stævnemål er mødt:

  1. Om vidnerne ikke ved, at der er bortsolgt i dette år tørv og klyne af Sønderskov hovbønder. - Svarede, de vidste ingen, som havde føet nogen tørv eller klyne uden deres husbond Lorentz Hansen og Knud Madsen ved Foldingbro.
  2. Af hvem de dem har bekommet. - Svarede, af Nørbølling ot Tislund beboere.
  3. Om de hos bem.te Nørbølling og Tislunder er vorden afhentet eller og hovbønderne selv ...for deres husbond har hjemført. - Svarede, at en del af hovbønderne så vel som nogle på sønder side har hjemført ham dem, når han det begæret haver.
  4. Om hovbønderne selv har gravet og røgtet disse tørv. - Svarede, at Tislund folk [=> fol. 310] har gravet tørvene for betaling og fået 1 mk. pro persona for kost og d..., men klynen har sr. Lorentz Hansens folk selv gravet og røgtet. Så har og deres husbond sr. Hansen selv fået al hans tørv fra ...lund hede og klyne fra Nørbølling for dette år, og siger at have fået samme af Morten Christensen ibm.

20. vidne, Poul Knudsen af Nørbølling og
21. vidne Karen Villadsdatter ibm. - efterfulgte næstforrige vidners udsagn i alle ord og ... undtagen, at de vel havde hørt sige, at Tislund mænd har gravet tørvene for penge, men ikke set det.

22. vidne, Knud Madsen af Foldingbro:

  1. svarede på spørgsmål formeret for næstforrige vidne, at sr. Lorentz Hansen har fået tørv og klyne af hovbønderne, som og vidnet selv har fået klyne dette år af Morten Holm(?) af Nørbølling.
  2. er besvaret ved første spørgsmål.
  3. svarede, at han både haft vogn fra sønder side, som og de nørbøllinger.
  4. svarede ligesom næstforrige vidner. Vidnet forklarede ellers at have fået klyne 10 á 12 læs.

Siden det er aften og solen er nedgangen, så intet videre idag kunne forrettes, så blev tilstedeværende vidner pålagt at mødeher i retten idag 8 dage, d. 31. aug.

fol. 310:

Den på fol. 307 citerede memorialvarsel fra hr. hofjægermester Bachmann til Sønderskov: Memorial for varselsmændene: Fra højædle og velbårne hr. hofjægermester Bachmann til Sønderskov skal vi give ender efterskrevne i Nørbølling (beboere, flere byer og beboere nævnes) hermed lovlig og mundtlig 8 dages varsel at møde til Gørding-Malt herredsting torsdagen den 24. aug. førstkommende, der sigtelse og saggivelse, vidner, stævnte og ustævnte, item attester og beviseligheder at anhøre samt på spørgsmål at give efter beskaffenhed edelig svar og forklaring, alt angående, hvorledes I tværtimod lovens pag. 459 og 460 art. 1 og 2 (DL 3-13-1.2) skal have fra eders i fæste havende gårde solgt, afhændet, bjerget og bortført hø og eng-biering (bjergning?), lyng og tørv, eders påboende gårde og steder til svækkelse, ja en del af eder selvsamme rusket, skåren, bjerget og bortført, hr hofjægermesteren til skade såvel på tilhørende gods og ejendomme som tienders oppebørsel, ja mere ender selv til nachdel udi eders steders græsning og fædrift, men ham over alt til største præjudice både i hans herligheds ret over enemærke og ejendomme som og i hans jagtfriheds ret og dessen herlighed, hvilken derved skal blive forødet, med mere som af vore(?) anførte poster kan dependere, enders omgang dermed, enhver især fra først til sidst kan være betræffende og derom vorde bevist og udsagt, ej alene om tingene i sig selv, men endog hvortil pengene kan være forbrugt. - Og herom at vidne under straf af faldsmål eder at vorde pådømt indstævnes til forbem.te tid og ting efterskrevne vidner (navnene), alle eders sandheds vidne om alt ovenanførte edelig at udsige, så vidt enhver om enhver post kan være vidende, hvorledes de sagsøgte af fortrædelighed og egenrådighed er sindede at spolere deres gårde og de dem tilliggende jorder og ejendomme, herskabet til fornærmelse, da højædle og velb. hr. hofjægermester Bachmann efter hvis [=> AO2 224] passerer agter et lovskikket tingsvidne til brug på behørige steder af retten at lade sig beskreven give.

AO2 224:

Torsdagen den 31. august 1741:

For retten fremstod Nicolaj Ravn af Skærbæk mølle på vegne af højædle og velb. Hans Bachmann af Sønderskov og begærede, de forelagte vidner måtte for retten fremkaldes. Hr. rådmand Schultz tilkendegav, at han var mødt idag for trælbøndene af Sønderskov, siden han sidste tingdag hverken var stævnet eller kaldet til dette tingsvidne, dog efter loven pag. 95 art. 1 (DL 1-10-1) givet sit forfald til kende ved hans 2 udskikkede tjenere, som ikke blev accepteret, foruden at Peder Smed selv ved hans indlæg under 24. aug. i  ... ... ... faværelse, da han var på Rømme(?), efter hans tanker i den allernådigst anordnede kommission, hvorfra han dagen tilforn var hjemkommen. Samme indlæg fremlagde han nu iretten og efter Peder Smeds forlangende fremlagde den endnu, siden han besværede sig over, at den ikke sidste rettes dag blev imodtagen. - Retten svarede, at det vqar usandfærdig, at samme indlæg er vorden i retten produceret, hvilket akten og nærmere skal udvise. Schultz måtte fornemme, at intet på kontraparternes side var observeret til kontraquæstioner. Så ville han reservere sig den post, så vidt vidner ført er, om noget til deres eller andres nachdel er sagt eller afvundet, ligesom han og tilkendegav, at kommissionen har resolveret den 8. aug. at føre, hvis vidner som bønderne kunne have, ved kommissionen. Thi ville han begære, hvis som i hans til den 14. sept. opsatte tignsvidnesag er passeret, hvormed han ilede for at få samme i kommissionen produceret, og ellers ydmygst begærede af retten at vide, om sr. Ravn af øvrigheden er konstitueret efter loven at føre denne sag, i dets mangel protesterede han, og bad han, at retten villre i det øvrige se hans påstand lovl. fremmet og de vidner, som nu føres efter lov og senere allernådigst udgangne forordning kunne stå i deres rolighed og udsige deres sandhed, ellers ville han og have sig reserveret den omkostning, tidsspilde og de ufornødne rejser, som bønderne med påbyrdes, tid efter anden, fra ting til anden, efterom han med bønderne formener, stævning citeret pag. ___ hverken er eller kan extenderes så vidt at det kan forbyde dem det, som loven allernådigst en fæstebonde tillader og hvoraf de skal skatte og skylde. An resto begærede han at måtte vorde forelæst, hvis som er passeret, da han sig derover kunne erklære, så han endel. for en lovl. behandling ... i alt for denne sinde submitterede. - Ravn refererede sig til den angående hr. rådmand Schutzes forfald idag 8 dage afsagte kendelse, ligesom det og, om fornøden gøres, kan bevises, at samme forfalds tilkendegivelse var urigtig, allerhelst hr. rådmand Schultz samme dag gik på Riber gade. Samme beskaffenhed har det og med det af Peder Smed påberåbte indlæg, som retten idag 8 dage skulle være produceret, da dog sligt aldrig sket er; så deraf ses, hvorvidt med harternes andrag står til troende eller ikke, hvornæst Ravn legitimerer efter påstand sin person med autorisation fra hans excell. [=> 311] hr geheimeråd og stiftsbefalingsherre von Gabel sub dato Bramminge den 19. august a.h., urgerede derhos, at hr. rådmand Schultz og bør legitimere sin person, om han for hovbønderne er autoriseret i nærværende sag at gå i rette. I øvrigt accepterer Ravn, at hr. rådmand Schultz ved den i stævnemålet citerede lpag. af loven ligesom vedstår hovbøndernes ulovlige behandling med deres gårde. Sluttel. protesterer Ravn imod den begærte oplæsning af protokollen, såsom sligt ikkuns hensigter at opholde vidnernes afhørelse, allerhelst ham sligt ved udtog af protokollen betids kan vorde bekendtgjort, til hvilken tid lhan og kan spare sine exceptioner, hvorved Ravn begærede sine vidner afhørt. - Schultz vil ikke opholde retten, men sr. Ravn kan ikke bevise at han ... ... rettens kendelse, mindre bevidst, hvad passerede, og han har altid legitimeret sig vedbørl. i denne sag, ligesom han og den dag forhen var ankommen fra R..., som han og tingdagen var ganske upasselig, er at bevise, altså holdt ufornøden på denne tid ingen ophold videre sig at indlade. Og i det øvrige refererede sig til sit forrige. - Ravn inhererede sig sit forrige. - Efter at hr. rådmand Schultz intet videre begærer oplæst af, hvis idag 8 dage passeret er, end som allerede for ham af protokollen er vorden oplæst, s for at vidnerne kan have deres salighed i agt, oplæste retten endnu idag lovens ed af lovbogen for dem (etc.)

23. vidne, Toer Christensen af Halleskov:

  1. På spøtgsmålet angående hø eller engleje svarede vidnet ja.
  2. Af hvem han har købt eller lejet det, og hvor mange læs han har bekommet.
  3. Om han det selv har slagen olg bjerget.
  4. Om han det selv har hjemkørt, eller af hvem det ham er bleven tilført.
  5. Om han det enten ved nat eller dag har bekommet.
  6. Hvad han derfor har eller skal betale.
  7. Om han og ikke ved, at andre har købt hø af de indstævnede Sønderskov hovbønder og sligt fra stavnen eller andre steder bort- eller tilført, - og
  8. Hvor mange læs vidnet ved, - samt
  9. Om vidnet ikke ved, at de indstævnte Sønderskov hovbønder i dette år har kørt tørv, lyng eller klyne til Ribe for at sælge.
  1. Til 2. spørgsmål svarede vidnet, han havde bekommet af Jens Stephansen i Tobøl et laug over leyererne, af Ebbe Pedersen en halv laug græs over leyererne, deriblandt var græsset af en liden agerende lejet af Thomas Tomsen.
  2. det, han bekom af Jens Steffensen, var i tørhed(?), men det, som han bekom af Ebbe Persen og Tomas Tomsen, det bjergede han selv.
  3. han selv med egne heste og vogn kørte det hjem.
  4. det hø, han fik af Jens Stephansen, kørte vidnet hjem efter sloens nedgang, men græsset fra de andre tvende kørte han hjem om eftermiddagen.
  5. han havde givet 2 mk. for det hø, han af Jens Steffensen bekom, og for det græs, han fik af Ebbe Persen, havde han betalt med tømmerarbejde. Samt for det lidet, han fik af Tommas Tomsen, har han betale med et trillebørhjul.
  6. han havde ikke selv set, nogen har købt eller bortført hø fra ovenmeldte Sønderskov bøndr, men vel hørt sige noget derom, uden alene for det
  7. forklarede, at vidnet selv med egne heste og vog at have afhentet et godt laug hø over leyerne fra Tobøl mark for Ole Pedersen i forn.te Halleskov og ført det til forn. Ole Pedersens hus.
  8. vidnet vidste intet om..

Rådmand Schultz tilspurgte vidnet contra:

  1. om han ikke ved, de Tobøl mænd alle tider har haft frihed til at sælge hø, som er de [=> AO2 225] bedre til høbjergning end kornavling, og dermed har betalt deres skatter og landgilde, så og om herredsskriver Hellesen ikke selv har fået hø af de Tobøl mænd og skåret tørv på deres marker.
    Ravn protesterer, at vidnet ej bør aflægge edeligen udsigende på dette spørgsmål, allerhelst samme ej alene angælder retten, men endog strider mod loven pag. 29 art. 1 (DL 1-4-1). - Schultz formente, at vidnet burde vidne sin sandhed i denne sag efter loven, så vidt han derom vidende vorder. - Retten kunne ikke antage dette vidnes svar på dette spørgsmål imod gjorte protest og hans maj.ts lov pag. 29 et 30 art. 1; vil ellers have hr. rådmand Schultz erindret forordning af 3. marts, at han indretter hans quæstioner efter udgangne stævnemål, på det ingen vidtløftighed deraf skulle rejse sig. - Schult ville ikke modtage nogen admonition, men begærede alene at måtte få hans contraquæstioner, som han fornøden eragter i denne sag for trælbønderne; og såfremt det ikke måtte ske, begærede han alene rettens interlocutoriekendelse på sådant, da han gerne ville sig fra retten absentere, og i vrigt håbede han at blive assisteret af retten til de fattige bønders hjælp, som alene sigter hen til det, som kan anses lovligen og underkaster sig sin høje herskabs ynde og godhed, hvortil han og endnu intenderer, hvoefter han og bad, retten ville spare ham og hans principaler for videre, men befordre dem til det nødvendigste for at oplyse sagen som og spare udgifterne og rejser. Ville sr. Ravn føre alle hans vidner for at befordre tiden og Schultz derefter måtte tillades at quæstionere alle på een tid, vil han vise, han ikke andet er for end straks at expedere enhver og gerne er fornøjet med, hvad quæstioner han må gøre. - Retten har een gang her i protokollen deklareret, at han ikke ville antage andre quæstioner end efter stævnemålet; men på hr. rådmand Schultzes gjorte 1. quæstion til dette vidne, kan så vidt antages, om de har solgt hø tilforn,, hvortil vidnet svarede, at han har hørt det af bymændene selv, at de har solgt hø al deres dage.
  2. Om vidnet ved, at hvor der er plukket tækkelyng på Nørbølling mark, om der sammesteds ikke tilforn har været agerland, hvoraf Nørbølling mænd har skattet og skyldet. - Vidnet svarede, at han hverken ved, hvor det er plukket eller rusket, eller kan gøre nogen rede derfor.
  3. Om Tobøl by ikke er bedre til høbjergning end til kornavn. - Svarede, at han havde hørt det af bymændene sige, at dersom de havde sådan agerland som i Tislund efter den høbjergning, de har, så kunne de være vel holden.
    Ravn i anledning af denne quæstion måtte spørge vidnet, om han ved, om de Tobølloinger lider nogen mangel på agerland, og om de ikke har en god kornmark. - Vidnet svarede, han vidste ikke, at de lider nogen mangel for agerland, ej heller ved andet, end de jo har en god kornmark.
  4. Om vidnet ved, de Tobøl mænd ikke har det i fæste, de bruger. - Vidnet svarede, det vidste han ikke.

24. og 25. vidne, Niels Hveding og Knud Knudsen af Bækbølling præstegård, som blev tilspurgt

  1. Om de ikke ved, at såvel Nørbøllinger som andre Søndreskov hovbønder har solgt lyng, tørv og klyne. - Vidnet svarede, det vidste de ikke.
  2. Hvor mange læs? - Vidste det heller ikke.
  3. Hvor disse lyng, tørv eller klyne er henkommet entep på landsbyerne eller til Ribe. - Svarede, det vidste de heller ikke.
  4. Hvem der har rusket, gravet og røgtet samme. - Vidste de heller ikke.
  5. Om de sælgende selv har bortført dem eller ikke, og om det er sket ved nat eller dag.
  6. Hvor mange penge til de sælgende derfor er betalt.
  7. Hvortil disse penge er bleven anvendt, og om de ikke i en kasse eller sparebøsse er bleven henlagt eller udbetalt til processens bekostning imod hr. hofjægermester Bachmann. - Vidnerne vidste aldeles intet herom. [=> fol. 312]

26. vidne, Christoffer Frederiksen i Halleskov og
27. vidne, Martha Andersdatter fra ibm. - svarede ensstemmig

  1. de har ikke købt hø dette år af Sønderskov hovbønder.
    Vidste på begge parters tilspørgsel ej i denne sag at vidne.

28. vidne, Thomas Skræder fra ibm.

  1. han har både købt hø og lejet eng.
  2. han har lejet eng af Niels Ebbesen i Tobøl for 7 mk. 14 sk. ...hø, han har bekommet ... af en ustævnet mand af fribøndene.
  3. han har selv slaget og bjerget det.
  4. selv og hjemkørt det, men haft Niels Ebbesens vogn dertil.
  5. og bekom han det ved højlys dag.
  6. hvor meget derfor er givet, er forhen forklaret.
  7. vidste deraf intet.
  8. do.
  9. do. - Ellers forklarede, at vidnet endnu har bekommet af Thomas Thomsen eng for 8 sk. og af Søren Bertelsen for 8 sk. ... han selv har bjerget og hjemført.

29. vidne, Ole Pedersen fra ibm.

  1. han har hverken købt eller lejet, men fået noget for arbejde.
  2. af Søren Andersens enke i Tobøl et laug over leyerne.
  3. har ellers slaget og bjerget noget, som samtl. bymændene tilhørte.
  4. Jens Steffensen lånte ham heste og vogn at hjemføre.
  5. bekom det ved højlys dag.
  6. gjort arbejde derfor.
  7. vidste ikke andet, end hvad han af andre hørte.
  8. vidste vidnet intet af.
  9. do.

30. vidne, Christen Nielsen fra ibm.

  1. ja.
  2. af Niels Ebbesen fået græs for 4 agerender, af Peder Nielsen en agerende, Ole Iversen 4 agerender, og af Jens Steffensen for 2 agerender.
  3. han har selv slaget og bjerget det.
  4. har selv hjemkørt det med egne heste og vogn og afhentet det tvende gange.
  5. har det hentet ved højlys dag.
  6. har ikke betalt en skilling derfor, men har gjort og skal endnu gøre arbejde derfor.
  7. vidste intet andet end efter rygte og tiendende.
  8. vidste intet af.
  9. do.

31. vidne, Hans Nielsen Skræder af Ploustrup:

  1. ja.
  2. af søren Skræders enke 1 læs, af Thomas Thomsen 1 læs og Jens Steffensen i Tobøl 1 læs.
  3. de har alle tre i Tobøl selv slagen og bjerget det, undtagen den læs, han bekom af Søren Skræders enke røgtede vidnet til sidst noget af.
  4. og har de selv ladet ham det hjemføre.
  5. de 2 læs fik han ved dagen, og det 3. læs ved solens nedgang.
  6. har givet for det læs, han har købt af Thomas Thomsen, 6 mk. 8 sk., og Jens Steffensen 7 mk. 6 sk., samt til Søren Skræders enke 8 mk. 2 sk.
  7. vidste vidnet intet af.
  8. do.
  9. do.

32. vidne, Maren Clausdatter fra ibm. - svarede på alle spørgsmålene, at hun intet hø har købt eller lejet, men vel fået i Tobøl by som meget son en lau over leyerne, som bymændene hende til hendes ko havde foræret. Ellers vidste hun ikke andet at vidne, end hun vel så et læs hø opkøre fra Tobøl til Halleskov, men hvorfra eller hvem i Halleskov det skulle have, vidste hun ikke.

33. vidne, Søren Andersens enke Maren Jensdatter af Tobøl, som tilstod at have solgt hø, som forhen afvundet er, og foruden et læs hø, som hun selv har bjerget, bortsolgt til en hjuler Jens Sivensmark. [=> AO2 226] i Dover på sønder side og derimod af ham bekom et par hjul, som han selv ... førte hende og tog høet tilbage igen.
Videres svarede på rådmand Schultzes contraquæstion, at hun sag enke ved gården under hedes sal. mands fæste.

34. vidne, Mads Jessen fra bemeldte Tobøl:

  1. ja.
  2. af Christen Nielsen i Tobøl noget over en halv læs og af Jens Steffensen så meget, at det gjorde 3 læs tilhobe.
  3. de og hans svend har slagen og bjerget det.
  4. vidnet har selv med egne heste og vogn selv hjemkørt det.
  5. og hentet det ved solens nedgang.
  6. det, han bekom af Chrisrten Nielsen, var han skyldig for rug afvigte år 2 mk. 1 sk., og det han bekom af Jens Stgeffensen, har han solgt ham en hest for 12 sldlr. 2 mk, deraf ej bekommet mee end høet for 1 mk. og 1 mk. i penge.
  7. vidste vidnet intet af.
  8. do.
  9. om vinteren, når åen var tillagt og vidnerne kørte til Ribe, var en del af sine bymænd og derude med tørv.

    På Schultzes spørgsmål svarede, at de tobøler lige så vel forrigeåringer som dette år har solgt hø.

35. vidne, Jens Steffensen fra Tobøl. han forklarede, at han e j videre hø har solgt, end forhen over ham afvundet er. Ellers forklarede og, at såven sidst afvigte vintger som nu i det sommer har været neml. han såvelsom en del af Tobøl bymænd i ribe med tørv.
Ravn, som af dette vidnes udsigende dertil fandt sig anlediget, tilspurgte vidnet, om disse tørv var bleven solgt for penge på Riber gade eller og til en anden vis mand og til et vist sted. - Vidnet svarede, at de tørv, han dette sommer har udkørt til Ribe, som var et lidet læs af ... ..., dem forædrede han hr. .rådmand Sch ultz. De andre vogne, som var med, som var foruden vidnet 7, blev ligeledes indkørt til hr. rådmand Schultz, men om de forædrede ham samme eller ej, det vidste vidnet ikke.

På rådmand Schultzes spørgsmål svarede vidnet

  1. at hr rådmanden ikke selv var hjemme, da tørvene blev leveret, men hans kæreste.
  2. de forrige åringer har han så vel som samtl. bymænd solgt hø som i dette år.

Som Schultz måtte fornemme, der blev ført vidner på ham og hans kæreste uden stævnemål, og andre og tildels idag, ellers forklarede om om høkøb med mere, så forbeholdt han sig sin ret til tid og sted, så det ikke imod loven kan komme ham eller andre ustævnede vidner til præjudice. .... - Ravn på vegne af sin principal erklærede for denne sinde ej videre vidner at lade føre, men reserverer sig flere til behørig tid. Deklarerede derhos, at om noget af vidnerne kuden for stævnemål imod ustævnede personer kan være udsagt, det da ej ydermere før end nærmere stævnemål [=> fol. 313] derfor til vedkommende til nogen præjudice. Begærede tingsvidne beskrevet. Schultz begærede genpart.

fol. 313:

Torsdagen den 7. september 1741:

Fremstod for retten Peder Sørensen Smed af Nørbølling på rådmand Schultzes og bøndernes vegne og begærede en synsstævning oplæst (fol. ibm.). Giønge på vegne af hofjægermester Bachmann bad, at retten ville iagttage stævnemålets egentlige indhold og hvorfor der er stævnet. Peder Smed begærede synsmænd udmeldt til brehagelig tid, siden det er nødvendigt for kommissionen at oplyse sagen og før ikke kan pådømmes af kommissærerne og derfor kraftigt påstod, at retten herudi ingen ophold eller forhindring lod ske, såsom det er nødvendigt til sagens rene oplysning, og den kgl. kommissorium klarlig befaler, at velb. hr. jægermesteren skulle bevise, hvori den utålelige hoveri består, og bringe rolighed i godset til veje; men som den gode herre ikke har det efterlevet, men de fattige bønder nødes dertil ved synsforretning at fremføre. - Giønge fremlagde et ndlæg (fol. ibm.) og fremviste det originale kgl. kommissorium (folio 313 og 314) og formodede derefter, at dommeren ikke foretatger eller udsteder anden synsudmeldelse, end såvidt indlægget indeholder, efterdi det, som rådmand Schultz ellers har stævnet for, er uden for sagen og det kgl. kommissorium og vedkommer ingen at befatte sig med noget syn over andet og på en anden mands gods. - Rettenn ville fornemme hos Peder Smed, hvad hanimod indlægget havde at fremføre. Peder Sørensen Smed begærede endnu som tilforn, at synsstævningens indhold måtte få sin fremgang. - Retten ville fornemme hos Peder Smed, til hvad til den kgl. allernådigste kommission er opsat, hvortil Peder Smed svarede, til den 30. okt. - Retten erager således, at såsom prokurator monsieur Giønge på højædle og velbårne hr. hofjægermester Bachmanns vegne har irettelagt et indlæg under dags dato og af velb. hr. jægermesteren underskreven, tilmed protesteret imod anden syn end hoveri er angående, hvilket peder Smed ikke har villet acceptere, altså siden det er tvivlrådig, hvor vidt samme syns udmeldelse lovligt ske kan, optog retten det til påkendelse idag 8 dage.

Synsstævningen: Søren Bierum (etc.) herredsfoged til Gørding, Malt og Skads herreder, gør vitterligt, at for ham andrager [=> AO2 227] rådmand Schultz, hvorledes han skal være beføjet til hans sags oplysning for trælbønderne under Sønderskov at begære og tage en synsforretning angående bøndernes formenende strenge hoveri og arbejde, de i velb. hofjægermesterens tid gjort haver, som og at påvise, hvad jorder og marker de nørbøllinger etc. kan være frataget, og endeligen, hvorledes hoveriets strenghed falder for trælbønderne. Til den ende han til synsmænds udnævlelse indvrsler hofjægermester Bachmann eller fuldmægtig torsdag d. 7. sept. og synet derefter d. 14. sept. at bivære - -

AO 227:

Indlægget fra jægermester Bachmann:  --- følgende at erindre: 1) endskønt rådmand Schultz og andre er ganske inkompetente og uberettigede til enten at opkræve eller taget noget syn over min gårds tilliggende jord ... ... de allernådigst anordnede kommissærer efter foregående hr. rådmand Schultzes proposition havde funden fornøden, at sligt til oplysning udi sagen skulle ske, og da derfor interloquerede kendelse var falden, efterdi ingen ... ... ... ... rådmand Schultzes procedure er lovstridig og mere sigter til at confundere end oplyse sagen, da her ikke procederes om jord eller ejendom, men alene om hoveri og om... ... .. Men dog for at vise retterne udi sin tid, jeg i alle tilfælde har villet overbevise Peder Smed og hans omgang, hvor ubeføjet og formastelig deres opførsel er, så vil jeg ikke være imod, at sagen jo ved syn oplyses således, (a) at synsmændene bliver befalet at syne den i dette år til Sønderskov i brug værende grund, (b) ligeledes atg syne den jord og mark, som ligger udyrket og tilforn har været oppløjet og besået, og derefter (c) at påskønne, om ikke den sæd, som i Hulvad skov er lagt, føjelig kunne være sket herudi går... mark, om det ikke var sket for at få grænden til at give sin afgrøde. 2) Men som S´berørte Schultz i sit stævnemål øjensynlig søger at føre sagen i forvildelse, idet han foregiver og vil have påvist og synet jord og marker, som de nørbøllinger etc. skal være frataget, da som jeg in ante.... hoilder det for en min ære og reputation alt for nærgående beskyldning, hvorfor jeg reserverer mig imod denne hr. rådmand Schultz al tiltale, så protesterer jeg udi kraftigste imod sådan et ugrundet og ulovmæssigt syn ... ... (a) er den for min gårds jorder, marker og tilliggende ejendom lovlig adkomst, skøde og mageskiftebrev, (b) ligeledes over gårdens markskel et lovligt syn og tingsvidne, som ikke tåler noget indgreb eller forandring, ihvor subtil end hr Schuntz søger samme lovskikkede dokumenter at infringere. Desårsag jeg herved påstår i kraftigste måder, at retten ikke tillader eller udsteder anderledes syn end det nu af mig er describeret, som egentlig er og begriber alt det, som tjener til sagens oplysning og dertil er fornøden, som kan ses af herhos fulgte kgl. allernådigste commissorie indhold. - Skulle imod forhåbning anderledes ske, erklærer jeg udmeldelsen som ulovlig til underkendelse at appellere. Og som det vil være mig umuligt for andre kgl. forretninger at være ved synet  på den tid, stævningen ommelder, så påstår jeg, at det bliver foretaget enten i morgen eller førstkommende lørdag eller bliver dermed udsat til d. 30. hujus, såsom jeg til den tid må udi hans maj.ts tjeneste være indbegreben og fraværende. Dette mit indlæg begærer jeg læst og akten tilført, med forblivende (etc.)

Det kongelige kommissorium: Vi Christian den Sjette (etc) Vide må I os elskellige Otto Diderich Schack, greve til Schackenborg, ridder, vores kammerherre Christian Grundahl, byfoged i vor købstad Vejle og herredsfoged i Nørvang-Tørrlid herred, så og landfiskal, at eftersom os elskelig Hans Bachmann, vores jægermester, oberforster og vildtmester over Haderslev og Kolding amter samt Fyn, Alsen og ... Tårsinge, for os allerunderdanigst haver andraget, at der nu 10 år skal være forløben, da en af hans under Sønderskovgård henhørende bønder og hovtjenere navnl. Peder Sørensen Smed af Nørbølling by skal have gegyndt at opføre de til gården hørende samtlig hovtjenere til opsætsighed og dermed gået så vidt, at de efter hans tilskyndelse skal have villet foreskrive ham, hvad hoveri og på hvad stgeder de ville gøre, med mere egenrådighed, som af dem prætenderes. Da nu forn.te jægermester Bachmann derover højligst skal være bleven anlediget at fornemme, hvorvidt og hvor mange af bønderne med ham i dette foretagende var ... ..., skal der ikke være funden en eneste uden forn.te Peder Smed alene, som skal haveerklæret si gsamme at vedstå, da de andre skal have afb edet deres forseelse med tilsagn at være hørig og lydig. Fornævnte Peder Smed skal da vel have anstilleig sig at vedblive sit trodsige sind og begæret at forløves fra sin gård; men da det skal være kommendertil, at han samme skulle aflevere og til en anden overlade, skal han have fuldt de andres eksempel og afbedet sin forseelse og tilsagt at ville holde sig rolig og aldrig i sligt eller nogen ulydighed lade sig finde. Men som han fremdeles i sin ondskab en tid som den anden skal være bleven fremturende og i året 1734 atter søgt at føre bønderne i oprør og til den ende haft en suplique sammenskreven, som til os på rejsen skal være bleven overleveret, hvorefter han nu afvigte forår i samtlige hovbøndernes aafne meget lovstridigt har ført klage til os elskelig Christian Carl von Gabel til Bramminge, ridder, vores geheimeråd, stilfsbefalingsmand over Ribe stift og amtmand over Riberhus amt indbildende bønderne, at det står til dem, på hvad sted og hvor meget hoveri de ville gøre, og dernæst til os en allerunderdanigstg klage, hvormed han efter vores derpå faldne allernådigste resolution er henvist til lands lov og ret, han skal og ikke heller dermed have villet lade sig nøje, men jægemester Bachmann skal have fornummen, at han påny skal have løbet omkring på godset og formået en del af bønderne hemmelig til forsamling for at forbinde sig med ham ... at føre ud, hvad han har begyndt, til videre ... ... ... . Da som jægermester Bachmann beretter, ... .. bemeldte Peder Smed alene skal være årsag til alle disse ... hvormed bonden skal forsømme sin avling og svække sin næring, så haver han for at bevise, at bonden ikke med nogen utålelig hoveri bliver besværet, og at bringe rolighed i godset til veje ... ... ... at vi allernådigst ville befale eder som kommissærer denne sag for eder at lade indkalde og ikke alene [=> fol. 314] undersøge de klagemål, som ovenbemeldte Peder Smed har anspunden, men endog hvem med ham som complias med videre er interesserede, og dernæst så vel på klagen i sig selv som på angiverne og medinteresseredes forhold og formastelige omgang efter loven at kende og dømme. Da såfremt I dertil godvillig kan formåes, er vor allernådigste vilje og befaling, at i retter eders lejlighed efter tilligemed tvende andre kommissærer, som vedkommende vederparter på dreres side, om de det efter tilbud begærer, straks og i det seneste inden 3 uger efter at stævningen lovligen er bleven forkyndt, haver at forestå og gøre allerunderdanings ansøgning(?) om, såsom de efter sådan tids forløb ingen contrakommissærer ville bevilge parterne, på en belejlig tid og sted med forderligst for eder lovligen at lade indkald og da dem om forskrevne deres mellemværende tvistighed enten udi mindelighed at forene eller for så vidt deraf ej for andre i retten er anhængíggjort og påkendt ved endelig dom og sententz efter loven, at adskille alt inden 6 måneders forløb i det længste, efter at stævningen med sin lovlig forkyndelse for eder er kommen i rette. Men skulle nogen så betydelig vigtig årsag indløbe og forefalde, hvorfor sagen ej på hastig kunne afgøres, haver I derom til os allerunderdanigst at refrerere, såsom vi i sådan tilfælde allernådigst ville have forbeholden tiden at prolongere og en længere termin efter den anførte årsags beskaffenhed at sætte, ... haver vi og  allernådigst bevilget, at hvis vidner parterne til sagens oplysning kan have, ej(?) tilforn for andre retter edeligen er afhørte, må for eder udi kommissionen efter loven føres og afhøres(?), hvilken eders forretning I de interesserede på ansøgning under eders hænder og signeter skreven haver at give, som I ville ansvare og bekendt være. Dersom ej en af eder formedelst lovlig forfald til den berammede tid og sted møde kunne, da skal den, som til stede kommer, hermed fuldmagt have og angefalet være en anden i den udeblivendes sted til sig at tage og denne vores allernådigste befaling al... at fyldestgøre og efterkomme. Da vi og herved allernådigst ville have befalet, at den, som således udi kommissionen indkommer i den fraværendes sted, skal også træde i hans rang og sæde ... kommissionen, ligesom vi og allernådigst ville, at I, så længe denne kommission varer og den af eder ... skal i kommissionen uforandret beholde samme rang og sæde, som I tager, når I den begynder, uanset at nogen af eder i samme tid med højere charge eller andet embede og caracter kunne blive benådede. Men hvis merbemeldte vedkommende vederparter ej efter tilbud skulle ville bekvemme sig til tvende kommisærer på deres side, som før er meldt, straks at foreslå og gøre allerunderdanigst ansøgning om, haver I alene med kommissionen at fortfare og den uden videre ophold til forsvarlig endskab og rigtighed befordre. Endeligen haver I, om der forefalder nogen tvistighed at kende på, alvorligen at tilholde parterne og deres procuratores, at de entholder sig fra al ufornøden vidtløftighed og ophold, og de deres breve og beviseligheder, som de til sagens oplysning og rettens bestyrkelse kan have, så ... for eder i retten indlægger, at sagen inden den forskrevne tid kan komme til ende. Og skulle parterne eller deres procuratores herimod handle, da haver I, når ej som tilforn er meldt, nogen så vigtig og betydelig årsag, at I derom til os at referere finder fornøden, ... der ikke ... ... ...samme efter de for eder fremlagte dokumenter til doms at optage og den inden den forskrevne tid til forsvarlig endskab og rigtighed at befordre, som vi ingenlunde uden vigtig og gyldig årsag herudi ville dispensere. Og er derhos vores allernådigste vilje og befaling, at vordes tilforordnede i højesteret, om nogen af parterne over uforsvarlig debnnem af eder imod hvis forskrevet står forvoldt ophold måtte klage, skulle være pligtig derpå at dømme og eder for sådan befunden brøst enten vedbørligen at anse eller og, om I urigtig beskyldes, derfor at kende og al billig reparation at give. - Givet på vort slot Christiansborg i vores kgl. residensstad København den 7. marts 1741 under vor kongelg hånd og signet, Christian R. Holstein. - Jægermester Hans Bachmann kommission til kammerherre grev Otto Diderich Shack og byfoged Christian Grundahl at afhandle tvistighed imellem ham og en hans bonde navn. Peder Sørensen Smed med flere.

fol. 314:

Torsdagen den 14. september 1741:

På parternes imellem svævende dispute ang. synsmænds opkrav til at syne og efterse Sønderskovgårds omtvistede marker, for så vidt ske bør efter det allernådigst udstedte og i retten producerede kommissorium blev af retten resolveret således: Eftersom den af hr. rådmand Schultz på Sønderskovgårds hovtjeneres vegne udtagne stævning hverken kommer overens med loven eller det velbårne hr. hofjægermester Bachmann allernådigst meddelte kommissiorium, thi loven pag. 127 et 128 (DL 1-17) befaler uvillige mænd, som opkræves til nogen syn eller besigtelse, skal komme på åstederne og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed, hvilket syn og besigtigelse de skulle til næste ting derefter fremføre og bekræfte; men hr. rådmand Schultz stævner hr. jægermesteren for synsmænds opkrav [=> AO2 228] til den 7. sept. at anhøre og synet derefter den 14. at bivåne, som er just den dag, synet efter loven skulle afhjemles, og i så måder strider imod loven. Det allernådigst udstedte kommissorium, hvoraf klpien i retten er indleveret, befaler aleneste at gøre beviseligt, at bønderne ikke med nogen utålelig hoveri er bleven besværet, og til den ende er hans højgrevel. ecell. af Schack og hr. byfoged Grundahl på hr. hofjægermester Bachmanns allerunderdanigste ansøgning allernådigst befalet denne sag for sig at lade indkalde og undersøge de klagemål, som Peder Smed af Nørbølling og interessenter har anspunden, og derpå efter loven at kende og dømme, hvor der hverken tales om grund eller ejendoms fratagelse, som rådmand Schultz dog har stævnet for, at det skulle efterses med mere, men taler aleneste om den af bønder anklagede alt for strenge hoveri. Og som dette nu så klarlig er vist, så har retten ikke kunnet udmelde bønderne eller hr. rådmand Schultz på deres vegne nogen synsmænd efter dette udløbne og imodsagte stævnemål. Men når oftbem.te hr. rådmand Schultz på hovbøndernes vegne fremkommer med sådan stævnemål, som stemmer overens med loven og det allernådigst udstedte kommissoríum og så vidt bøndernes formenende strenge hoveri og arbejde, de udi velb. lhr. hofjægermesterens tid gjort haver, i sådan term(?): Først at hr. hofmægermesteren stævnes lovligt for synsmænds opkrav, dernæst Andet for at møde på åstederne mandagen næstefter udmeldelsen eller opkravet. Tredie, og da der at syne og efterse såvel alt, hvis nu sidste år har været under dyrkning og sæd, både inden og uden enemærket, som og hvis i mange år derimod har efterlagt udyrket og ubrugt, for at confrontere med det, som nu bruges, som da bliver en ren(?) bevis og rettesnår for de høje herrer kommisærer at skønne og dømme efter, hvorvidt bønderne har været beføjet til at klage og besvære sig over alt for strenge medfart af hoveri. Og Fjerde: synsmændene på næste tingdag og torsdag efter udmeldelsen /: forstå, om synet i disse 3 dage kan nå sit endskab eller 14 dage derefter :/ at afhjemle deres syn, og da skal bønderne eller hr. rådmand Schultz på deres vegne nyde al den justice, som hans kgl. maj.ts allernådigste lov befaler, hvilen parterne i alt lader sig tjene til efterretning. - Prokurator Giønge var med denne afvisningsdom så vidt fornøjet og begærede kopi af den. - Peder Smed af Nørbøl begærede ligeledes kopi.


 

AO2 229:

For generalløjtnant Hinrich von Scholten til Estrup og Skodborghus mødte hans fuldmægtig Jens Astrup fra Estrup, som gav retten til kende, at næstafvigte år den 21. april skal være erhvervet et tingsvidne anlangende en på hans høje herskabs gods i Malt sogn, Maltbæk by afbrændt gård, som beboedes af en bonde navnl. Hans Jørgensen for derefter allerunderdanigst [=> fol. 315] at gøre ansøgning om skattefrihed. Men som samme tingsvidne skal være bortkastet og forødt ... ermeldte fuldmægtiges betjeningstid ved Estrup, så ingen allernådigst skattefrihed på afbrændte bondegård derefter er vordenerlanget, altså var forn. Astrup på hans høje herskabs vegne tjelstl. af retten begærende, tingsvidnet af protokollen endnu beskrevet at måtte forundes, med forhåbning derefter at nyde kgl. benådning på skattefrihed som meldt. Retten tillod det, men om det forrige bliver fundet, at være mortificeret og annulleret.


 

AO2 229, fol. 316:

Torsdagen den 28. september 1741:

Hr. rådmand Schultz mødte i tingsvidnesagen betræffende de 3 stude, som Christen Rytter af de Dover mænd udi Hulvad har bekommet; og som han ingen svar fra herskabet til Estrup på hans ...løbne skrivelse endnu har bekommet, så måtte han begære, at retten ville behage at antage de i sagen indstævnede vidner til forklaring efter loven, hvilket efter påråbelse skete, som og mødte, undtagen Ole Jørgensen i Gerndrup og Hans Sørensen i Tuesbøl, som blev foregivet at være syge og sengeliggende. [=> AO2 230]

1. vidne, Jakob Jensen af Hulvad, som blev tilspurgt

  1. om vidnet ikke ved, at den 3. nov. 1740 er sket en vurdering over 3 af de fem stude, som Christen Rytter af Gerndrup bekom for sin fordring hos Peder Thomsen af Dover, som var indsat i Hulvad. - Giønge, før end dette vidne hertil svarede, ville erindre og på rettens ansvar lade ankomme, om der må tillades af føre vidner på og om Peder Thomsen af Dover eller flere deslige uden provinsen, før end de til samme vidner lovl. at påhøre bliver indkaldt. Thi omendskønt de ved hovedstævnemål af 9. juni er blevet stævnet, så har samme stævnemål for ham og dem stået sin fatalitet, siden det ikke kan gælde længere end som i 6 uger; vil nu retten behage at efterse Peder Thomsens og Thomas Jørgensens her i retten den 3. aug. fremlagte protest, så findes ikke deri, at de har modtaget eller underkaster sig at vidner på og om dem måtte føres uden foregående nye stævnemål, helst at opsættelse, som alene imellem hr. rådmand Schultz og Giønge er accorderet og vedtagen, ikke forbinder de andre, som samme accord eller opsættelse i 8 uger ikke har indgået. - Retten så ikke lovbilligt t tilsidesætte enten dette vidne eller andre, som lovl. her til retten er indstævnet, helst fordi at Peder Thomsen og Thomas Jørgensen af Dover sidst 3. aug. har indleveret deres indlæg og taget ved genmøle og ikke protesteret imod dennaf af parterne accorderede opsættelse; altså bør vidnet at svare på spørgsmål, som endnu ham til erindring blev oplæst. - Vidnet svarede, at han vel vidste, at studene blev vurderet af Niels Andersen og Hans Gabel af Nyby som og af Claus Andersen og Ole Thygesen af Gerndrup.
  2. Om vidnet ikke har hørt eller selv ved, at Christen Rytter af Gerndrup bekom disse stude for sin fordring af Peder Thomsen. - Vidnet svarede, at han vel har hørt af andre, at Christen Rytter og Peder Thomsen skulle være noget imellem og derfor har taget studene i Hulvad, men om deres mellemværende retninger vidste han intet af.
  3. Om vidnet ikke ved, at han selv af de fem stude blev overladt de tvende og med ynde og minde, lige så vel som Christen Rytter, der bekom de 3, og hos hvem. - Vidnet svarede, at han vel havde fået 2 af ommeldte fem stude, som tvende Nørets karle havde leveret til vidnet med beretning, at det var Peder Thosens i Dover, og af bemeldte karle fik dem således, at de skulle tage med dem ind til Peder Thomsens kone. Ellers siger vidnet, at Christen Rytter havde berettet for ham at have taget de 3 stude for hans gæld, da han, vidnet, hjemkom, som ikke var til stede, da Christen Rytter borttog studene.
  4. Om vidnet ikke ved eller har hørt, hvad svar de udskikkede mænd fra Christen Rytter angående bemeldte stude bekom i Dover og af hvem. - Vidnet svarede, at han vel ved, at af Christen Rytter var udsendt beskikkelse til Dover, men hvad svar de fik vidste han ikke.
  5. Om vidnet ved eller har hørt, hvorfra disse stude kom, og hvem dem tilhørte. Svarede, at efter beretning a de 2 nøretz karle var de 3 kommen fra Christen i Trolllerup, men de 2 vidste han ikke hvorfra var kommen, og som meldt berettede at tilhørte Peder Thomsen. Svarede og, at de Dover mønd bor på den søndre side i Holsten.
  6. Om vidnet ikke ved, at de Dover mænd, som er indstævnet, ikke både før og siden har købslaget med stude. - Giønge protesterede mod dette inkvisitoriske spørgsmål, som både er [=> fol. 317] uden for sagen og stævnemålet, følgelig og tvært imod loven. - Retten underzstod sig ikke at tage imod nogen svar af vidnet på dette spørgsmål, siden stævningen alene melder om fem stude, hvoraf Christen Rytter har taget de tre, hvorfor dette spørgsmål udsættes.
  7. Om vidnet ikke ved, at Rasmus ... og Niels Thomsen er ... hr hofjægermester Bachmanns brødtjenere. - Vidnet svarede jo, det var ham bekendt. Forklarede og derhos, at Hulvadgård tilhører hr. jægermester Bachmann og ligger norden ... åen.
  8. Om vidnet ikke ved eller har hørt af Peder Thomsen eller andre, det han havde begæret, Christen Rytter skulle komme over til ham, så ville han betale ham hans penge, som han var ham skyldig, og ellers i vilje og minde have sagen således afgjort. - Vidnet svarede, det vidste han intet af.

Sr. Giønge i anledning af hr. rådmand Schultzes 1. quæstion og vidnets svar contratilspurgte vidnet:

  1. om vidnet har været ved, hørt og set vurderingen over de 3 stude, og hvad dag den skete, eller om enten Christen Rytter eller andre har sagt vidnet det. - Svarede, at han vel var ved, men erindrer ikke dagen, når det var, forklarede og, at det skete nogle dage efter, at studene var ankommen.
  2. Om Peder Thomsen var overværende(?) ved samme vurdering. - Vidnet svarede nej, vidste heller ikke, han dertil var kaldet.
  3. Om vidnet ikke af Christen Rytter selv har hørt sige, at ham og Peder Thomsen skulle være noget imellem, og derfor tog han studene til sig. - Vidnet svarede ja, det har han hørt af Christen Rytter selv.
  4. I anledning af hr. rådmand Schultzes ... spørgsmål og derpå givne svar så tilsørges, om de tvendenoretz karle, som skal have leveret de fem stude til vidnet, gav ham forlov at beholde de tvende, efterdi vidnet selv siger, at han ikkuns skulle tage imod dem, indtil Peder Thomsen kom. - Vidnet svarede, at de tvende stude blev på ingen anden måde leveret til vidnet end som der at forblive, indtil Peder Thomsen kom.
  5. Hvor mange dage det var efter, at studene var leveret til vidnet, at Christen Rytter kom der og tog studene bort, og om Peder Thomsen samme tid var nærværende. - Vidnet svarede, at da studene om aftene var ankommen i vidnets gård, kom Christen Rytter andendags morgen og afhentede de 3, men Peder Thomsen af Dover vr ikke samme tid til stede.
  6. Om vidnet ikke af Christen Rytter selv har hørt sige, at han havde ved tvende mænd beskikket Peder Thomsen i Dover, eller om vidnet har hørt og set tvende mænd derhen skikket, på hvad til og med hvad ærinde. - Vidnet svarede, at både Christen Rytter og andre har sagt det, men har ikke selv set vinderne henskikket, og forklarede, at det var enfter at studene af hans gård var borttagen, som de omvundne 2 mænd skulle have våren henskikket, men om det var få eller mange dage efter, vidste han ikke.
  7. Om ikke hr. hofjægermester Bachmann har hft bud hos vidnet om bem.te stude straks efter de var kommen, og om Christen Rytter ikke var hos vidnet, da studene ankom. - Svarede, at det var nogen tid efter studenes ankomst, han fik hr. jægermesterens bud hos ham om studene, men da de ankom var vidnet ikke hjemme, hvorfor han ikke vidste, om Christen Rytter var til stede.
  8. Om Christen Rytter ikke enten selv eller ved andre har talt med vidnet om, hvad han skulle vidne i denne sag, før nu vidnet er kommet for retten. - Vidnet svarede nej.

2. vidne, Jens Jakobsen fra ibm.:

  1. Svarede på hr. rådmand Schultzes første spørgsmål, at han vel var bekendt, at der var sket vurdering på studene, men om det var den 3. nov. 1740, vidste vidnet ikke.
  2. han har hørt af Christen Rytter så vel som andre, at der var dem noget imellem, hvorfor han har taget disse 3 stude.
  3. svarede som næstforrige.
  4. det var vitterligt, at forberørte mænd Niels Andersen og Hans Gabel af Nyby var hos Peder Thomsen i Dover på beskikkelsesvis vra Christen Rytter i Gerndrup, og da mændene kom tilbage, talte vidnet med dem i hans faders hus, hvor de berettede, hvad Peder Thomsen havde svaret, så vel som faderen Thomas Jørgensen lod dem nu have dem. Nu er det kommet alt for vidt i rygte.
  5. de trende [=> AO2 231] stude var kommen fra Trollerup og de tvende fra Søedover efter beretning af d ekarle, som drev dem til Hulvad.
  6. udsat.
  7. Svarede jo som næstforrige vidne, og tilstod at Dover by ligger sønden Kongeåen og er bønder.
  8. Jørgen Thomsens hustru af Dover havde været i vidnets forældres hus og sagt til vidnet, om han ville sige til Christen Rytter, at han ville komme til Foldingbro for at gøre rigtighed og bestemme en vis tid. Så siger vidnet og, at Jørgen Thomsen har været der nogle gange for at få i rigtighed om bem.te stude.
  9. Om vidnet ikke ved, at de Dover mænd og hvem der søgte hjemmel til disse stude på Estgrup, neml. de mænd af Dover, som er indstævnet, og hos hvem. - Vidnet svarede, at han havde hørt ... ... Peder Jensen i Eskelund og Hans Sørensen i Tuesbøl sige, at Jørgen Thomsen skulle have været på Estrup og begæret hjemmel til omtvistede stude.
  10. Om de Dover mænd, som er indstævnet og navngivet, har ladet sig andet forløde til vidnet eller andre, end som det var deres egne fem stude, som kom til Hulvad, og hvoraf Christen Rytter fik de trende med ynde og minde. - Svarede, at de Dover mænd talte aj andet om end det var deres egne stude. Svarede videre, at Christen Rytter bort af deres gård de 3 stude med vidnets minde.
  11. Om vidnet ikke ved, at disse indstævnte Dover mænd forhen har handlet med stude. - Giønge måtte så vel ved dette spørgsmål som ved hr. rådmand Schultzes 6 spørgsmål igentage sin gjorte protest og 4erindre dommerens allerede gjorte kendelse, så dette spørgsmål tillige med det 6. bliver udsat. - Retten har en gang interlocuteret herudi og derved forbliver.
  12. Om vidnet ikke ved eller har hørt, at den forrige ridefoged Søren Johansen fra Estrup forbød Christen Rytter ikke at levere studene fra sig på nogens forlangende, siden de godvilligen for hans krav var overdraget. - Svarede, han har hørt det af Christen Rytter; har og hørt det af hans moder, at ridefogeden skulle have talt med hende derom. Ellers siger vidnet og, at Jørgen Thomsen har været der om bem.te stude og ville have dem igen, men ikke betalt det, som dem var imellem, hvorfor de beholdt samtl. fem stude, såsom Jørgen Thomsen ikke ville betale sin broder Peder Thomsens gæld.
  1. På mr. Giønges 1. spørgsmål svarede vidnet, at han så de 2 stude hos hans fader blev vurderet; derpå gik mændene til Christen Rytter i Gerndrup, hvor de så vurderede de øvrige 3 stude.
  2. der var inten til stede, og vurdering skete nogle dage efter, at studene der var ankommet.
  3. svarede jo.
  4. svarede ligesom næstforrige vidne, at de blev drevet dertil for Peder Thomsen i Dover.
  5. svarede ligesom forrige vidne.
  6. svarede, at han forhen har afvundet, det han er vidende om den beskikkelse.
  7. svarede, nogen tid efter havde hr jægermesteren bud hos vidnets fader om de tvende stude.
  8. Tilspurgte vidnet, om han ikke selv eller hans fader, moder samt nogle af deres husfolk eller andre, som vidnet er vidende, har ladet Christen Rytter vide, at berørte fem stude, som var Jørgen Thomsen tilhørende, var indsat i derees gård, siden han så straks om morgene kom og tog dem fra vidnets forældre. - Vidnet svarede, han vidste ikke, enten hans forældre havde skikket bud til Christen Rytter eller ikke, at studene var kommen til Hulvad.
  9. Om vidnet ikke er en søn af næstforrige vidne Jakob Jensen og de beslægtet til Christen Rytter eller hans hustru. - Vidnet svarede, at Christen Rytter har vidnets søster til ægte. [=> fol. 318]
  10. I anledning af vidnets svar på hr. rådmand Schultzes 10. spørgsmål så tilspørges vidnet, om det kan sige, at de indstævnte dover mænd har sagt sandhed for vidnet eller andre, at de omvundne ... stude var deres og ikke tilhørte andre, eller og, om vidnet ikke særdeles har hørt, at studene var indkøbt af Jørgen Thomsen til hr. hofjægermester Bachmann. - Svarede, at vidnet vidste ikke andet end som det var Peder Thomsens af Dover før end nogen tid derefter hr. jægermesteren skikkede bud efter studene, men om Dover mænd eller andre har sagt sandhed om studene, eller hvem de tilhørte, det kunne han ikke sige.
  11. Om Christen Rytter ikke enten selv eller ved andre har  ...taget  vidnet om, hvad han skulle vidne i denne sag, før nu vidnet er kommen for retten. - Vidnet svared nej.

3. vidne, Jørgen Christensen af Estrup: svarede på 1. spørgsmål nej, og efter at alle de andre spørgsmå var ham foreløst, svarede han intet deraf at være vidende uden dette, at han var hensendt af forrige ridefoged Søren Johansen til Christen Rytter i Gerndrup for at forbyde ham, at han ej måtte afhænde studene, før end han havde talt med ham, og så vidt vidnet erindrer, var det på Hellig 3 Kongers aften afvigte år. På videre spørgsmå vidste han intet at svare.

Giønge begærede, at retten ville behage at antage movedcitantens 2 beskikelsesvidner Rasmus Nielsen og Nielsen Thomsen. (Jægernesteren har brug for dem i sin tjeneste, så de kan ikke møde så snart igen. [=> AO2 232] De 2 vidner har været til stede hver tingdag, men er stedse blevet hindret at beedige deres forretning, og just fordi de er beskikkelsesvidner og af contraparter vil modsiges, bør de efter loven pag. 112. art. 23 (DL 1-13-23) beediges. (Schultz protesterer: I denne tingsvidnesag er det ham, der er citanten, og han bestemmer vidnernes rækkefølge. De bliver ikke beediget.). 12/10.

AO2 233:

Torsdagen den 12. oktober 1741:

Christen Jensen af Gerndrup (Christen Rytter) mødte for retten på vegne af rådmand Schultz og producerede hans indlæg tillige med borgmester Frausings derved fulgte attest, at rådmand Schultz er occuperet i kgl. forretning på Rømø (fol. 321). Produceredesidste tingdags opsættelse (fol. 321). På vegne af hofjægermester Bachmann mødte sr. Nocilaj Johan Ravn fra Skærbæk mølle med autorisation fra stiftets høje øvrighed. Han kritiserer Schultzes fravær og ønsker, at beskikkelsesvidnerne Rasmus Nielsen og Niels Thomsen af Sønderskov skal beedige deres vidne. [=> fol. 320] Kræver Schultz mulkteret. - Retten tilspurgte Christen Jensen Rytter, om han selv vil afhøre de 2 vidner Claus Andersen og Jens Pedersen af Gerndrup, som er mødt, som og at gøre contraquæstioner til de af Ravn fremstillede beskikkelsesvidner. Christen Jensen Rytter svarede nej, han aldeles intet forstod at tale noget for sagen, men alene begærede som forhen efter indlæggets formelding sagens anstand til 19/10. - Retten herpå resolverede, at siden rådmand Schultz som hovedcitant ved dette tingsvidnes førelse idag formedels han udi kgl. forretninger er forhindret og ej derfor har kunnet møde, derfor påstår ved indleverede lindlæg saten opsat til 19/10, hvilket ej af retten kunne nægtes, da skal vorde observeret til samme tid, hvor vidt sr. Ravns påstand mod rådmand Schultz lovbilligen bør anses. Og dersom rådmand Schultz agter at betjene sig af vidnerne til den determinerede opsættelses tid, forskaffer ham dem på egen bekostning her til retten, undtagen Ole Jørgensen af Gerndruæ og Hans Sørensen af Tuesbøl, som under faldsmål er forelagt, desuagtet udeblevne.


fol. 320:

På vegne af sr. Terman Madsen til Nielsbygård fremkom Christian Lund fra Nielsbygård og forestillede 2 varselspersoner, Jens Nielsen og Christen Olesen, begge af Nørre Holsted (varselsmemorial fol. 32l). De har talt med de indstævnte mænds hustruer. [=> AO2 234] Hvornæst Lund erindrede, at den ene i varselsmemorial, nemlig Hans Mikkelsen, som tillige med idag er ind varslet, uden lovmål har rettet for sig, så han for sagen er libereret. Hvad den anden angår, neml. Hans Christensen, ville Lund først fornemme, om han selv eller andre på hans vegne noget herimod havde at indvende. Han mødte og begærede sagen opsat 14 dage, inden hvilken tid han håbede at afklarere sin debit med sin gunstige husbond. 26/10.


 

Christian Lund fremkom på vegne af sr. Terman Madsen til Nielsbygård og forestiollede to varselsmænd, navnl. Anders Nielsen og Hans Gabel, begge af Nyby (kaldsmemorial fol. 321). De har talt med hovedmanden selv og vidnerne; men de talte ikke med Niels Mortensen Lindknud, men med hans hustru. Hovedmanden Søren Nielsen i Lindknud var ikke mødt at påhøre vidner.

1. vidne, Morten Nielsen af Lindknud:

  1. Om han ikke vidste, Søren Nielsen i Lindknud i denne sommer har hugget træ og ris i Bøgeskov eller på Lindknud mark. - Vidnet svarede, at han ikke havde set, at Søren Nielsen havde hugget noget træ eller ris i Bøgeskov eller på Lindknud mark, men vel set Søren Nielsen kom fra sin gård og ned til Debelgård med nogle statter og ris.

2. vidne, Laurs Mikkelsen af Hyldelund:

  1. svarede ligesom første vidne, at han ingen sinde har set Søren Nielsen hugge noget træ eller ris, men vel hørt af Niels Mortensen i Lindknud, at Søren Nielsen skal have kørt et læs træ fra Bøgeskov og forn.te Debel.

3. vidne, Hans Hansen fra bemeldte Hyldelund vandt, at han havde set Søren Nielsen i Lindknud og talte med ham selv ved afvigte sommertid, da han huggede staver og ris i Bøgeskov; men hvor mange han huggede, eller hvorhen de kom, vidste han ikke; og ydermere forklarede, at han spurgte Søren Nielsen, om han var her i skoven at hugge, hvortil han svarede: Ja, min vogn kommer til mig.

De øvrige vidner mødte ikke; blev [=> fol. 321] at møde 26/10.


fol. 321:

Det på fol. 319 citerede indlæg af hr. rådmand Schultz: --- --- Efterdi jeg i den kgl. forordnede kommission på Rømø den 13. oktober skal være til stede som kommissionsskriver i den sag imellem Bertel Helleldal og sognepræst hr. Nerve og landfolkene, så er det mig umuligt at comparere på Gørding-Malt herredstind d. 13. dito i sagen instævnet f mig på general Scholtens vegne contr hr. hofjægermester Bachmann med flere for at føre vidner ...

Den i indlægget påberåbte tilståelse: --- Da han (rådmand Schultz) forlanger min tilståelse om hans rejse til Rømø som kommissionsskriver --- --- Frausing.

Den på fol. 319 citerede opsættelse og forelæggelse.


 

Kaldsseddel fra seigr. Terman Madsen til Nielsbygård angående restance. Indstævnte: Hans Mikkelsen og Hans Christensen i Sønder Holsted.

Sammes memorialvarsel om ulovlig skovhugst.


 

Torsdagen den 19. oktober 1741:

Retten udi det idag 8 dage passeerede resolverede således, at hvis velædle hr. rådmand Schultzes udeblivelse idag 8 dage angår, som da, hvilet er at se af hr. rådmanden indleverede indlæg ved Christen Rytter så vel som også af velædle hr. borgmester Frausings meddelte attest ... ... occuperet udi den kgl. allernådigst anordnede kommission som kommissionsskriver på Rømø, skal dette såvelsom mere, hvad af mr. Ravn er påstået, såvidt billigt og lovformeligt kan være efter hans maj.ts allernådigste fororodning under [=> AO2 235] 3. marts h.a., ved endelig doms slutning blive observeret, da retten også ville have parterne erindret, at de med forderligste ser sagen tilendebragt, siden den nu vedbliver, det på deres egen risiko og ansvar og retten derfor ganske angerløs, såsom den er hel uforsvarlig så længe en sag med unødige indvendinger at prolongere, og skulle da nogen af parterne befindes at agere Tamere litigans, da skal det i lige måde ved endelig doms afsigt efter loven og hans maj.ts allernådigste forordning ... temere litigantibus blive taget i vedbørlig observation. - Nicolaj Johan Ravn af Skærbæk mølle, som fra idag klokken 10 til nu, da klokken er over 2, tilligemed retten har vartet efter mr. Schultzes ankomst, ville for første begære, retten bem.te Schultz ville påråbe, om han eller nogen på hans vegne var til stede nærværende sat at fremme, som og slete ved 3 ganges påråbelse, hvor da ingen mødte undtagen Christen Jensen Rytter af Gerndrup, som frasagde sig, at han ikke kunne føre eller quæstionere vidnerne, men alene begærede ved udtog beskrevet, hvis idag i sagen passerer til nærmere efterretning. - Ravn, som måtte fornemme, at Schultz såvel idag som idag 8 dage åbenbarer illuderer retten, begærede ej alene sagen på Schultzes side som nul og nigtig af retten deklareret, men endog hr. hofmægermesterens sag som rigtig og ... antagen og ved endelig dom påkendt efter den forhen i retten gjorte irettesættelse, tilmed Schultz efter merita at anse for hans i sagen brugte omgang, hvorpå han submitterede sig retten. - - Schultz var mødt og formedelst den slette befordring af vogn og heste ved ridefoged anordnet(?) har mere end den tålmodighed for... tiden, såsom bæsterne ikke kunne bringe ham fort og defor for så vidt idag angår lader det ankomme på vedkommendes ansvar, efterdi det dependerer af ridefoged i herskabets fraværelse. Hvad ellers seigr. Ravn har behaget at tilføre første tingdag, da han i den kongelige kommission var occuperet, har gjort påstand om, så mener han, forordningen af 3. marts den 8. post undskylder ham lovligen, siden han betimeligen har givet sit forfald til kende. Hvad borgmester Fausings attest med 6 sk. bilagt betræffer, så fornemmer han efter forordningen, at det alle tider holder stik, siden det er for en underrret. Lad være, at han er en overretsbetjent, så at det dermed bortsvinder. Og for ikke at opholde retten men fremme vidnernes førelse violle han forbigå alle vidtløftigheder med formodning, at intet blev ham til forsømmelse henregnet, efterdi hans forfald allerede er bekendtgjort og aldrig har sigtet hen til noget ophold, mindre kan fortjene det, som behagelig er tilført. Schultz fremlagde nu sine spørgsmål til vidnerne; men Ravn fortsatte sine indvendinger. Han tror ikke på, at det er hestene, der er skyld i Schultzes forsinkede ankomst, og han anklager ham for forsømmelig stævning m.m., finder, han bør idømmes straf og tilkendes erstatningsansvar.. En forordning af 3. marts 1741 spiller en vis rolle i anklagerne. Schultz svarer ret kort på anklagerne og er mere interesseret i at få sine  vidner afhørt og betragter Ravns mange indvendiger som forsøg på at hindre dette. - På et tidspunkt vil retten have parterne erindret om kongens forordning af 3. marts og derefter entholde sig fra vidtløftighed. Ravn fortsætter sine indvendinger. - Rådmand Schultz, som så dagen var forløben, begærede, retten efter loven ville se ham assisteret med vidnernes førelse til en behagelig tid, såsom de ikke nu kan blive afhørt.- Ravn protesterede mod al opsættelse og begærede dom. - Siden dagen er bortdreven med lutter disputter, og aftenen påtrænger og intet mere idag kan føres, så dersom hr. rådmand Schultz agter at betjene sig af sine vidner i denne sag uden videre stævnemål, så haver han samtl. sine vidner som forhen er forelagt, som og de øvrige allesammen efter forhen udstedte forelæggelse af 28. september, betimeligen at gøre bekendt for dem godvillig til retten at formå til idag 3 uger, som er den 9. nov. som og at gøre opsættelsens termin bekendt for Thomas Jørgensenn og sine 2 sønner i Dover, hvilken advarsel og opsættelse velbem.te rådmand Schultz lhaver at lade extrahere på vedbørl. stemplet papir og alle vedkommende desforinden lovligen at lade forkynde, til hvilken tid sagen hviler under opsættelse.

AO2 236, fol. 323:

Torsdagen den 9. november 1741:

I sagen indstævnet til tingsvidne for general von Scholten og hans bonde Christen Rytter contra hofjægermester Bachmann og flere blev rfemlagt opsættelse (fol. 325). - Rådmand Schultz begærede vidner afhørt og fremstillede Tyge Andersen i Hulvad og Johanne ibm.. [=> AO2 237] Nicolaj Johan Ravn finder stadig Schultzes foranstaltninger mangelfulde og ulovlige. Nogle af vidnerne skal vidne om fhv. forvalter Søren Johansens foranstaltninger; men denne er ikke stævnet til at påhøre vidnesbyrd. Han håner Schultz for ikke at forstå loven og dog vil indbilde enfoldige bønderfolk, at han er en stærk jurist; hævder, at ingen vidner bliver ført på så ulovlig en måde. Det er nu samfulde 21 uger siden, rådmand Schultzes hovedstævnemål er extraheret, og dog dette tingsvidne over sådan hr. Schutzes ulovlige behandling ej er bleven tilendebragt, alligevel loven ej beneficerer en stævning uden 6 ugers kraft. - Rådmand Schultz fandt unødig for denne sinde at indlade sig med ... Ravn, for så vidt sagen uvedkommende henhører; men han begærede som forhen ifølge lovens pag. 5 art. 7, 51 art. 8, 52 art 9 (DL 1-5-7.8.9) og forordningen af 3. marts a.c. dens 10. post, det vidnerne, som nu var til stede, måtte fremkaldes og i sagen gøre deres edelige udsigende, sidet det var at befrygte, nolgle af dem ved døden skulle afgå eller i andre måder kunne hensvinde. Han bad, at dommeren ville behage at forekomme al vidtløftighed og fremme vidners førsel. - Retten resolverede således, atg siden hr. rådmand Schultzs vidner godvilligen idag efter foregående opsættelse for retten er mødt for en gang at blive libereret for deres vidne, altså admitterede retten hr. rådmand Schultzes anpræsenterede vidner til examen, så vidt deres udsagn ej rører eller præjudicerer den forhen i stævnemålet lovlig indstævnte til vidners påhør. - Ravn urgerede i følge den her forhen udi retten gjorte påstand og afsagte kendelse, at beskikkelsesvidnerne Rasmus Nielsen og Niels Thomsen måtte edelig, siden de nu her folr retten er til stede og på 5. tingdag er mødt, måtte edelig bekræfte deres under 22/2 sidst udfærdigede forretning. - Schultz refererede sig til den afsagte kendelse og formodede, hans vidner blev ført, siden at hans principal skal fornøje vidnerne for hver gang de møder der til tinge. Ellers lod han de bero til rettens behandling. - Siden hr. hofjægermester Bachmanns så ofte anpræsenterede beskikkelsesvidner idag for reten  er mødt for en gang at beedige og blive entlediget for deres gjorte forretning, så blev de først, før nogle andre af hr. rådmandens vidner, antagen til deres forretnings beedigelse, da retten også for at se sagen tilendebragt tilbød parterne både i aften ved lys såvel som også imorgen, om behøvedes, at sætte retten til deres vidners afhørelse. Hvor da først beskikkelsen, som forhen i protokollen er indført, blev af Rasmus Nielsen oplæst, hvorpå og begge beskikkelsesvidner gjorde deres ed, undtagen hvis af Tygge Andersen af Hulvad på tilspørgsel var blevet svaret, som ikkun af den ene beskikkelsesvidne Rasmus Nielsen var bleven hørt, formedelst den ande, nemlig Niels Thomsen ej var så nær hos, at han det hørte, ligesom og erm.te Rasmus Nielsen til dettes bestyrkelse i hvis han i så måde alene er bleven svaret, fremstillede bem.te Thyge Andersen af Hulvad, som her for retten tilstod, at han Rasmus Nielsen havde svaret, at Hans Friismand efter beskikkelsens indhold havde købt stude af Jørgen Thomsen i Hulvad for et par år siden. - Herefter rådmand Schultz begærede under samme ed de tvende beskikkelser under rettens reservation under samme ed på quæstioner tilpligtet at svare efter hovedstævnemål og siden gjorte opsættelse. - Ravn protesterede i kraft af loven, at ingen spørgsmål imod disse vidner som beskikkelsesvidner bør gøres, allerhelst loven pag 113 ud[=> AO2 238]trykkeligen forordner og disponerer, at de ej bør imodsiges eller underkendes, med mindre de med andre lovlige vidner modsiges. Og som det nu er aften og imod natten og bemel.te Ravn havde 3 mile hjem og i morgen skal sistere for ... hr. principal på Kalvslund herredsting, så formodede han rettens assistance til han forhen indvendte protest og ej var vidende, at nogen kommission i denne sag var anordnet, mindre at retten eller parterne nogensteds i lov og ret er beordret eller anbefalet at strække tingdagen længere end fra klokken 10 til aftenes ende. Over hr Schultzes ulovlige vidtløftigheder, men mere at han derfor efter loven er strafværdig og bør straffes, siden han nu over 21 samfulde uger nu har protraheret denne sag, neml. dette tingsvidnes tilendebringelse ved adskillige ulovlige og fast uerhørte Subter Fucia Sibmittenda ... - Schultz antog rettens tilbud for at expedere vidnerne i nat og i morgen, såsom de nu var til stede, og ikke gerne kunne forsvare at lade dem gå uexpederet, siden det går på hans principals bekostning, håbede og, at de tvende veskillelsesvidner blev tilladet under edelige quæstioner at svare her i retten, efterd dommeren har reserveret ham den post, og skulle sr. Ravn få bifald udi opsættelsen, da hans vidner siden kunne være uvisse at formå til tinge, påstod han, seigr. Ravn var pligtig på egen bekostning at formå dem igen til retten; i det øvrige bad han, beskikkelses- og de øvrige vidner fremkaldet til at vidne deres sandhed efter stævnemålet, i des mangel forbeholldt han sig alt, hvis heraf kan flyde og af bevis mangler ham i sin tid, siden han i ingen del ville tage lod udi vidtløftigheder eller andet, som derefter kunne blive at påanke og således til retten alene henskød sig for en lovlig behandling. - Ravn erklærede, at han hverken efter lov eller forordninger, mindre de jure var skyldig at gøre nogen nattevagt for hr. Schultzes ulovlige og fast uerhørte illegale procedurer. Han håner ham for hans manglende forstand på at føre sin sag. - Schultz bad retten, om hans forrige tilførte måtte erindres og assisteres efter loven. Hvad ellers udi protokollen og uden for idag passeret, observerer retten til sin tid, og hvad ophold ham slet er. For resten begærede han sine vidner ført og retten så ham i sin sag assisteret og for gluffer og gloser befriet, det han håbede i sin tid skal vorde oplyst. Imidlertid bad han, dommeren ville forekomme al vidtløftighed og tilholde parterne derom efterdags. - Ravn ville have mr Schultz hans gluffer og gloser tilbageremitteret ... ... - - Retten ville en for alle gang have parterne erindret fra sloige sagen uvedkommende disputer og vidtløftigheder, hvorved de alene søger at prolongere sagen, men alene fremme sagens realia. -- Siden natten påtrænger og mr. Ravn ej efter rettens tilbud ville blive om aftenen ved lys eller og om andendagen for at have sine contraquæstioner til rådmand Schultzes tilstedeværende vidner, af årsag [=> fol. 325] han foregiver i morgen at skulle sistere på Kalvslund herredsting, altså blev hr. rådmand Schultz fornøjet med sagens opsættelse til d. 30. november førstkommende. Da hr. rådmand til bemeldte tægtedag haver sine vidner til retten at formå, som han agter at betjene sig af, da mr. Ravn haver også til samme berammede tægtedag at møde for at have sine contraquæstioner til hr. rådmand Schultzes vidner, da også de 2 beskikkelsesvidner til samme tid advares at møde, på det hr. rådmand kan have sine quæstioner til dem, til hvilket opsættelses tid mr. Ravn og haver at rette sin lejlighed således, at han, om vidnerne ej lførste tingdag kan vorde afhørt, da at bivåne retten dagen derefter, indtil de allesammen nlovlig kan vorde afhørt. Hvilken advarsel og opsættelse hr. rådmand Schultz haver vedkommende at lade lovligt bekendtgøre og samme på vedbørlig sort papir at lade extrahere. ...

fol. 325:

Den på fol. 323 citerede opsættelse i rådmand Schultzes tingsvidnesag: Extrakt af Gørding-Malt herredstings protokol - - -

Torsdagen den 16.november 1741:

På vegne af hofjægermester Bachmann og i mr. Giønges absentia mødte for retten Nicolaj Johan Ravn af Skærbæk mølle og producerede en skriftlig stævning (fol. 327). Begærede, at retten ville udnævne synsmænd til den forstævnte forretning og samme forretning på førstkommende mandag den 20. nov. tillige af retten selv måtte foretages. - Rådmand Schultz havde følgende at erindre: Som 1. at han med Peder Smed som hovedmanden er stævnet af sr. Giønge den 7. nov. efter påtegning, hvilket muligt er en irring; thi Schultz har ingen gård eller part under Sønderskov, mindre vedkommende [=> AO2 239] noget syn eller deslige tillæg at modtage;  refererede sig derfor til lovens pag. 34 art. 8 (DL 1-4-8) og videre lovens medhold; dernæst for det 2. som anordnet prokurator for Sønderskov bønder efter deres forlangende, og siden Peder Smeds søn Eskild Pedersen var nærværende, havde dette at tilføre, at stævningen med synsforretningen ikke grunder sig på det kgl. kommissorium, men vel deres forhen afviste synsstævning, som havde lige terminer med denne idag fremlagte stævning, og altså måtte erindre, det nu forlangte syn ikke var bønderne til nogen nytte, medmindre Hulvad skov i Brørup sogn og de opbrudte agre, underskov med moser og kær blev påvist og synet efter loven ligesom og Sappe eng og de runder og marker, som bønderne i fæste haver og dem har tilhørt haver af arilds tid, hvoraf de selv skatter med mere, som de ørker og dørker og selv må indhøste til hovedgården. Hvad de tingsvidner betræffer, som i stævningen meldes, skal forhen i kommissionen være forklaret, ligesom og hvad derfor til vederlag nydt er; derfor han sammelt (som meldt?) formodede, synsstævningen og dens udmeldelse blev lovligen omgået, eftersom han ikke her eller ved synet eller dens afhjemling intrerede sig (interesserede sig?), men forbeholdt sig bønderne sret til tid og sted efter loven, om de noget måtte have at erindre enten imod de fremlagte dokumenter eller synsmænd ved afhjemlingen eller og andet syn ... ... nødigt at begære. I det øvrige formodede han rettens lovlige behandling. - På hr. Schultzes lovstridige tilførsel agtede Ravn unødig noget at svare, eftersom loven pag. 30 art. 2 (DL 1-4-2) alene befaler at sagsøgeren skal stævne dem, som for sagen er, NB og ikke deres advokater, allerhelst Schultz i hans andrag tilstår, at denne syn er ham uvedkommende, så man måtte vel spørge, hvad det er, han mmler om, og som propria consessiones optima probatio, så kan man ej tro, at hr. Schultz i dette fald skulle forlange nogen bedre bevis, thi hvad ellers dette angår, han så meget skriger over og gør så stor alarm af, at han tillige med Peder Smed som hovedman er stævnet, da forståes  de derved ... ... ... anderledes ... som de formentl. hovedactores og ophavsmænd til denne sag, som vel ellers aldrig af bønderne bar bleven begyndt, testante kommissionen, hvor hr. Schultz sig således ungefær har anmeldet. Hvad ellers hans øvrige illeqvide og ubeviselige exceptioner angår, er ej mere svar værdig, men medfører sin egen nullitet. Imidlertid, på det hr. Schultz dermed ej skal  synes at have begået en stor klogskab, så reserverede Ravn sin hr. principal hans behørig svar på sin tid og sted og alene forbliver ved den idag producerede stævnings klare indhold (etc. Når Schultz har været nævnt i stævningen, har det været for at spare bønderne for at rejse til Ribe og selv meddele ham det. Ravn forsøger nu at gøre sig lystig over Schultz, der måske hellere ville have haft det besøg af bønderne). Ja, man måtte vel spørge hr. Scultz, hvilke juristiske bønger han læser, hvormed han vil bevise, at en sagsøger er skyldig både at stævne hans hovedparter og deres advokater; thi jeg ved ingen. ... ... tilmed han for sådan hans lovstridige indvendinger til sagens prolongation billig bør klappes på pungen til justitskassen. - - Schultz ydmygede sig for rettens assistance og ikke indlod sig videre i denne sag end som meldt tilført er, og bad tjenstl., siden her er flere sager, at al vidtløftighed måtte sættes til side sagen uvedkommende og derfor påstod sit ... tilførte af retten blev iagttaget, ligesom det og var retten bekendt, han hverken kavde skreget eller råbt, men derimod i stilhed ført sin sag ... - Ravn gentog sit forrige ... - - Retten resolverede således: at som hovbønderne til Sønderskov allesammen, så mange som saggives, er indenherredsmænd, der bør stævnes efter loven med 8 dages varsel, så ses ikke, at hr. rådmand Schultz som deres autoriserede prokurator og tiltagne forsvar i sagen jo og bør nøjes med samme varsel, allerhelst hanidag selv inden retten comparerer, så han ikke kan undskylde sig med nogen uvidenhed, endskønt han uden herredet kan være boende, hvorfor stævningen står i sin fulde kraft, så derefter sker udmeldelse. - Efter den på højædle og velb. hr. hofjægermester Bachmanns vegne af prokurator Christian Giønge udtagne og idag producerede samt for vedkommende lovligt forkyndte stævnemål til synsmænds opkrav bliver herved i lovens anledning af retten udnævnt Jørgen Haagensen og Jørgen Jensen, begge af Jernvedlund, samt Hans Jessen af Skølvad og Christen Nielsen af Tange, som på førstkommende mandag den 20. nov. tilligemed retten haver at møde på Sønderskovgård kl. 8 slet om formiddagen for sammesteds efter påvisning og stævningens formelding at syne og efterse bgem.te Sønderskov hovedgårds marker og jorder, som er i brug eller indeværende år har været i brug til Sønderskovgård, så og hvad jorder og marker derimod ligger og i mange år har lagt uden brug og avlingskraft, alt efter stævnemålets formelding, således atg deraf kan erfares og skønnes, om hovbønderne nu gør mere hoveri til Sønderskovgård end tilforn. Ligeledes at efterse bem.te Sønderskov hovedgårds markers grænseskel efter forhen førte syn og tingsvidner med videre påvist vorder, alt i conformitet af stævnemålet, så vidt denne sag consernerer, hvorfor de nyder billig betaling for deres umage. Imidlertid haver citanten denne udmeldelse så betimeligen for synsmændene at lade forkynde, at de derefter bem.te tid og sted kan indfinde sig. Og om en af forn.te fire mænd enten formedelst svaghed eller anden lovlig forfald ikke kunne møde, er det de andre tilladt at tage til sig en anden knydng mand, som kan læse og skrive og samme forretning fuldføre således som de samtl. næste tingdag d. 23. nov. her inden retten ved ed kan afhjemle og bekræfte. Hvilken udmeldelse parterne til bem.te tid uden videre advarsel haver at lade sig være efterrettelig.


 

fol. 326:

Hr. rådmand Schultz fremstillede tvende varselsmænd, Anders Nielsen fra Nyby og Søren Pedersen af Hulvad, der efter varselsmemorial havde indstævnet på general Scholtens vegne angående Christen Rytter betræffende de fem stude i continuation af hovedstævnemålet, hvilken han begærede måtte fremkaldes at bekendtgøre, de vedkommende lovligt havde indvarslet, neml. Hans Gabel og Niels Andersen af Nyby som beskikkelsesvidner og Anders Bennedsen og hustru Kirsten Nielsdatter af Lourup(?), alle under faldsmål til [=> AO2 240] spørgsmål at svare, dog og de Dover mænd Peder Thomsen, Jørgen Thomsen og fader Thomas Jørgensen til vedermål var kaldet, ligesom den og på Sønderskov skulle være forkyndt. Samme memorialvarsel lyder fol. 327. Og som vidnerne var til stede, begærede han dem afhørt, på det sagen kunne fremmes. Varselsmændene aflagde deres ed således, at de samme idag 6 uger lovligen i dover for vedkommende havde forkyndt som og på Sønderskov og derefter som imorgen kommer ... uger ligeledes lovligen for alle de andre vidner efter dens indhold forkyndt. - Nicolaj Johan Ravn ville først fornemme af retten, hvorvidt på disse 2 varselsmænds afhjemling kunne videres, allerhelst den ene her inden retten, før end afhjemlingen skete og før end Christen Rytter lagde ham ordene i munden, ved saligheds ed bekræftede, at han ej vidste på hvad dag han stævningen forkyndte, ligesom og at han ej kunne erindre, om han havde været med i Dover stævningen at forkynde eller ikke, tilmed at stævningen ham først om torsdag middag var bleven tilskikket, så det var dem umuligt at på den dag at have forkyndt stævningen for de angivne personers bopæle. - Schultz begærede sine vidner ført og til ends admitteret, siden de 3 var til stede. - Retten havde een gang admitteret varselsmændene til eds. Kunne sr. Ravn afbevise deres afhjemling urigtig, var det hans og ikke rettens sag. - Ravn næst at reservere hans hr. principals omnia competentia, i særdeleshed da de otte mænd som rettens bisiddere tilstår, at stævningsmændene har udsagt, hvis forhen af Ravn i dette fald er protokolleret, overleverede imod dette såkaldte stævnemål eller varselsmemorial en skriftlig protest, hvilken han begærede læst, påskreven og akten  tilført og lyder på foloio 327 og 328. - Schultz inhererede sit forrige om vidnerne at admittere til eds. - Ravn inhererede sit forrige lovfunderes protest og begærede rettens bifald. - Retten admitterede hr. rådmand Schultz de indstævnede vidner med den reservation, hvorvidt de ved endelig doms slutning skulle på reflekteres, siden forrige inden retten afsagte kendelse ej andet end deres attest at beedige haver afslaget og ej rører om deres mundtlig vidners udsagn.

1. vidne, Hans Gabel af Nyby: Ravn påstod, at hr. Schultz lifølge stævningens indhold ordentlig bør quæstionere hans vidne. - Derpå tilspurgte hr. Schulta HansGabel,

  1. om han ikke med andre flere har vurderes stude i Hulvad 1740. Hvortil vidnet svarede, han tilligemed Niels Nørgard var den 3. nov. 1740 i Hulvad til Jakob Jensens sammesteds og der vurderede 2 gråhjemlede stude, og 3 andre hos Christen Rytter i Gerndrup. De 3 sidste blev taxeret og vurderet for 30 sldlr. og de 2 i Hulvad for 15 sldlr.
  2. Om han ikke ved, [=> fol. 327] de var kommen til Hulvad for Peder Thomsen af Dover, og om han ikke var med den anden i Dover, og hov hvem og hvad svar de der fik.
    Ravn protesterede imod dette spørgsmål, allerhelst når vorder observeret, atg dette vidne den 13. juni næstafvigt her inden retten har tilstået, vide protokollen af bemeldte dato, hvorledes han den omspurgte 3. nov. 1740 af Thomas Jørgensen og Peder Thomsens mund i Dover skal have hørt, og således nu 13 dage over år og dag siden, hvorfor de tvært imod lovens klare ord og bogstaver at vidne på ord efter andens mund efter år og dags forløb af retten hverken kan tillades eller admitteres nogen vidne derom at aflægge uden en åbenbar nullitet at begå.
    Vidnet svarede, at han og Niels Nørgaard gik til Dover den 3. nov., hvor de da talte med Peder Thomsen og Thomas Jørgensen med de ord til Peder Thomsen, at de skulle sige ham en god dag fra Jakob Jensen i Hulvad og Christen Rytter i Gerndrup, nu er de fem stude vurderede, som står Peder Thomsen til indløsning til førstkommende søndag. Derpå Peder Thomsen svarede: Var I ikke inde ved Jørgen? Vidnenne svarede, det havde de ingen befaling på. Derpå sagde Peder Thomsen: Hils dem en god dag, nu kan eller må de beholde dem. - Videre forklarede vidnet, at Thomas Jørgensen, Peder Thomsens fader sagde til vidnet og sin medfølger: Nu er det kommen i så stor rygte, at vi ikke kan have dem.

Og som retten ikke formedelst natten længere kan holde ting, og Ravn havde absenteret sig ligesom idag 8 dage, så reserverede rådmand Schultz sig sin ret imod vedkommende for ophold, siden vidnerne var til stede og det første endnu uafhørt, så han ikke kunne svare til, om samme imidlertid skulle bortsvinde, hvormed og sandheden blev fordulgt i denne sag, så han ej derfor kunne ansvare det for hans høje principqal og Christen Rytter som derpå alle tider gør bekostning i så ren en sag, hvor Christen Rytter for sin fordring har bekommet 3 stud af Peder Thomsen efter vurdering for det, han havde til gode, 17 rdl. hos bem.te Peder Thomsen, hvorom vidnerne kunne have gjort forklaring og opløst den knude, ligesom og at Peder Thomsen havde skikket bud til Christen Rytter om at ville forenes om studene og betale pengene med mere, som vidnerne nu kunne have edfæstet, hvilket han alt overlod til rettens gode behandling. Og som vidnerne, der nu her ved retten er til stede, godvilligen lover og vedtager, så vil de efter løfte møde til idag 14 dage den 30. november uden videe ad varsel deres sandhed i denne sag at afvidne, til hvilken tid sagen hviler under opsættelse.


 

fol. 327:

Dernæst blev for Jens Termansen i Ribe en varselsmemorial fremlagt pkå hans debitorer, som Christen Jepsen og Jens Clemmendsen, begge af Stenderup for retten oplæste og afhjemlede (fol. 328). De forklarede, at de har forkyhndt varslet og talt med nogle på hvert sted. De indstævnede var ikke mødt, hvorfor rådmand Schultz begærede dem lovdaget. 30/11.


 

Den på fol. 325 citerede synsstævning. Alle indstævnte er nævnt.

AO2 241:

Den på fol. 326 af Ravn producerede protest: Velædle og højstærede herredsfoged. På velbårne hr. hofjægermester Bachmanns vegne mødte Nicolaj Johan Ravn af Skærbæk mølle og højligen på sin principals vegne imod dette af hr. Schultz ved 2 mænd afhjemlede og idag producerede stævnemål fandt sig beføjet i anledning af samme stmvænigs indhold at give retten protestant... følgende til kende om hr. Schultzes sædvanlige lovstridigheder og illegalkiteter desto yderligere at bringe for lyset, nemlig [=> fol. 328] at udi dette stævnemål ej findes et eneste ord omformeldet, fra hvem samme kald og varsel er ..., da dog alligevel de jure citanten, som stævner lader, bør og skal være hans navn bekendt, om ellers noget på samme stævnemål af retten skal eller kan regarderes; og lad være at hr. Schultz sk,ulle efter sin sædvanlige ... betjene sig herimod af loven pag. 32 art. 5 (DL 1-4-5), at sagen udi bemeldte kald og varsel er bleven nævnt, så får han vel og at lade sig loven pag. 30, art 20 (DL 1-4-2) item pag. 187 art 25 (DL??) være efterrettelig, nemlig at ... skal stævne, pr. conseqvens burde den itzige sagsøger i nærværende indstævning at have givet navn til kende, allerhelst når den  navngivne sag vorder perlustreret NB forstå hvis hidindtil passeret er, adskillige navne som safasøgere er vorden angivet, nemlig snart hendes højvelbårenhed generalinden samt Christen Rytter og snart hr. Schultz, så man ej har kunnet vide, fra hvem dette nye indstævning af disse er kommen, på følgelig at samme strider direkte imod loven og medfører sin egen nullitet. Derforuden det ses af samme stævnemål, at Hans Gabel og Niels Andersen Nyby er indkaldet på spørgsmål at svare betræffende den sag, de var indstævnet udi angående de 5 stude, som Christen Rytter af Peder Thomsen i Dover i Hulvad skulle have bekommen ao. 1740; 2) hvad de har forrettet i Dover d. 3. nov. samme år. Hvad nu første post angår, så erindrer retten sig ligesom det og af Thomas Jørgensen og Peder Thomsen i Dover ... indvendte protest af 3. aug. h.a. er bragt for lyset, hvorledes disse 2 vidner tilforn her til retten er bleven indstævnet om deres forfattede instrument, /: hvilkens indhold der nu ved spørgsmål tenderes at beediges, /: at beedige, men formedelst den dderunder verserende urigtighed ved svar på spørgsmål befundne usandheder ved en her i retten afsagt kendelse til ingen ed er blevet admitteret, men aldels fra retten afvist og deres og medinteressenters begangne forseelse reserveret ved hoveddommen til velfortjente straf at observeres; så det nu er en pur umulighed, at disse 2 vidner, som en gang i deres udsigende er funden ustadig og derpå afvist og til ingen ed admitteret, kan blive tilladt at aflægge nogen ed på spørgsmål for hvis i deres forfattede urigtige og falske dokument af 3. nov. 1740 som de ved den navngivne ridefoged på Estrup harladet henskrive og de siden selv inden retten d. 27. juni i denne sag har tilstanden urigtig og pr. konsekvens erhvervet dem selv en afvisningsdom i oftomrørte sag og derfor dem nu umulig påny igen at indspringe i samme sag; men hr. Schutz .. ikkuns derved endnu som tilforn at udkaste sit fiskeredskab og livesom vil sætte snarer for retten, om de endnu kan erindre dem, hvad i samme sag tilforn er passeret. Nok dette in hoc passu, endskønt man var mand for på hele arker papir at vise hr. Schultzes ...ditet. - 2. post betræffende bem.te Hans Gabel og Niels Andersen Nyby, at de skzal forklare ved ed på spørgsmål, hvad de d. 3. nov. 1740 i Dover har forrettet, så refererer man ikkun sig til deres af samme dato og her i retten den 1. juni sidsst afvigt producerede falske og urigtige dokument, hvoraf ses, hvad de vil sige, de har forrettet i Dovern, nemlig at have hørt, hvad Peder Thomsen og fader Thomas Jørgensen dem har svaret, så de i dette fald ikkuns er indstævnet at vidne på ord, nemlig hvad en anden sagt haver NB for 13 dage over år og dag siden, tvært imod loven pag. 112 art. 22 (DL 1-13-22), som udtrykkeligen forordner og befaler, nemlig end efter år og dags forløb må ingen vidner føres på, hvis nogen af andens mund hørt haver pp. ... ... nullitas består derudi, at de udi den i dette nye stævnemål mentionerede sag allerede ved Nørvang-Tørrild herredsting afhørte vidner ... tingsvidnet af 29. apr. h.a. her i retten, produceret den 18. maj sidst afvigt, ej herimod er ikdkaldet tvært imod loven pag. 108 art 12 (DL 1-13-12), som udtrykkeligen forordner og befaler, neml.: Haver nogen vundet til et ting og andre vidner derimod til et andet ting skal ... føres, da skal den, som tilforn vandt, lovlig kaldes og varsel gives til at høre de andres vidne. - 4. nullitas derudi bestående, at Peder Thomsen, Jørgen Thomsen og Thomas Jørgensen i Dover under den falske og urigtige prætext, at ligesom de sig sagen her ved retten skulle have indladet, da dog ej alene deres af 3. aug. h.a. her i retten overleverede indlæg ... ... ... at de ej alene in totum protesteret haver ... ... og med protest sig ej noget i sagen at indlade, bragt for lyset såvel hr. Schultzes strafværdig eomgang som og disse 2 vidner i deres udsigende falske og urigtige deposition :/ I samme stævnemål til slutning er indstævnet her til retten at lide dom tvært imod loven pag. 8 art. 3 (DL 1-2-3), at ingen skal drages fra sit værneting. I betragtning de sige, her ved retten den ... protestando imod vidners afhørelse /: thi for dom er de aldrig eller kan forhen være blevet stævnet i denne sag :/ haver indladet, siden de udi fyrstendom Slesvig er positionerede og derfor ved denne ret hverkan ordeles eller dømmes. Så illegale er denne hr. Schjutz hans procedurer, at han snart ikke en eneste artikel i loven lader sig være efterrettelig, men ligesom slumpelykkevis som ordsproget lyder: Slumpeskytter skyder, og hvad heller de træffer eller ikke, trakterer hans sager og aldeles rent forbigår den ham og enhver i loven otg forordningerne foreskrvne modum proces... om ved en eller anden urigtighed at tilsnige sig sin uretfærdige sag nogen skin af ret, hvorfor man endnu som før urgerer på hans afstraffelse og protesterer sollenniter, at ej nogen vidners afhørelse må eller kan antages efter sådan illegal, lovstridig comfus og fast uerhørt stævnemål; ja, man måtte snart tro, at et barn havde født en sådan fader, som har conciperet dette stævnemål,, eftersom han strider direkte imod lands lov og ret :/ til hvilken ende jeg således nomine min hr. principales protestando imod al præjuditz implorerer om rettens assistance med reservation af alle beneficia juris, forbliver med al estime Deres velædles tjenestærbødigste tjener. N. J. Raufn, Skærbæk mølle den 16. nov. 1741.


 

AO2 241:

Den på fol. 327 citerede varselsmemorial for seigr. Jens Termansen i Ribe angående gammel boggæld.

AO2 242:

Torsdagen den 23. november 174l:

På vegne af hofjægermester Bachmann mødte Nicolaj Johan Ravn og begærede synsmændene fremkaldt. De 4 synsmænd Jørgen Haagensen og Jørgen Jensen af Jernvedlund, Christen Nielsen af Tange samt Hans Jensen af Skølvad producerede deres synsforretning (fol. 333 og 334), hvorefter fremmødte for retten Anders Jensen Nyemand og Peder Hansen af Nørbølling og producerede et indllæg (fol. 334). Ravn, ej alle forefaldende lovstridigheder ej at berøre, erinddrede korteligen af loven, at det direkte derimod strider at gøre spørgsmål til synsforretningsmænd, men aleneste kan være tilladt, om de formener noget derved at profitere at tage en oversyn, hvorfor han ikkuns til rettens skønsomhed ville overlade, hvorvidt på sådant et dokument, som direkte strider imod loven, kan reflekteres eller ikke, inhererede derfor alene sit forrige, nemlig at synsmændene måtte beedige deres forretning. Forbemeldte indlæg blev postvis betydet og oplæst for de 4 synsmænd, hvorpå de i alt refererede dem til deres gjorte synsforretning og ej vidste at gøre nogen anden forklaring, end som deres syn i munde fører. - Mr. Ravn på vegne af hofjægermester Bachmann begærede synstingsvidne, og hr. Schultzes deputerede 2 mænd forlangte ingen genpart for denne sinde.

Følger her indført den på fol. ibm. citerede rettens udmeldelse af synsmænd.


 

fol. 329:

Torsdagen den 30. november 1741:

Rådmand Schultz fremviste opsættelse (fol. 334) og derefter fremstillede ... uafhørte vidne Hans Gabel, som han begærede nu måtte blive afhørt, såsom de var til stede. - Ravn erindrede retten, om de ikke faldt for billig, ligesom og påståes, at den af hr. jægermester Bachmann for så lang tid siden indstævnede sag imod Christen Rytter angående de af bem.te Christen Ryter hr. hofmægermesteren tilhørende bortsnappede stude bør straxen og in con.... dømmes efter allerede gjorte irettesættelse, med dette tillæg, at såvel hr. rådmand Schultz som Christen Rytter for deres siden brugte strafværdige illusioner efter loven tilstrækkeligen må vorde anset, såsom hvis hr. Schultz eller Christen Rytter enten ført haver eller intenderer at føre imod de Dover mænd, er hr. jægermesteren uvedkommende og en sag, hvormed hr. rådmand Schultz eller Christen Rytter de jure ad reconventionem bør henvises, om han ellers formener nogen tiltale til de Dover mænd at have, som hr. jægermesteren er uvedkommende, allerhelst den førerende tingsvidne hovedsagelig hensigter til de Dover mænd, som er denne indstævnede sag aldeles uvedkommende; submitterede sig retten og reserverede sig alt, hvis lovlig kan være nomine principalis. - Hr. rådmand Schultz begærede hans vidner som forhen ført. - Retten refererede sig til sin sidstleden afsagte kendelse, hvorefter hr. rådmand Schultzes vidnere admitteres til forhør, hvorefter lovens ed blev oplæst (etc.).

Hans Gabel,

  1. blev for det 3. stilspurgt, siden han sidste tingdag ej formedelst aftenen blev afhørt, om Peder Thomsen eller andre i Dover har talt med vidnet om de fem stude, hvoraf Christen fik trende, at Peder Thomsen ville forenes med Christen Rytter og betale ham sin fordring, og hvor det skulle ske, at de kunne samles. - Vidnet svarede [=> AO2 243] at Peder Thomsen kom ridende til Skovhus døren og talte med Christen Rytter; hvorom vidste han ikke, men hørte, at Peder Thomsen samme tid sagde til Christen Rytter, Lad mig se, at du kommer over til mig på søndag, at vi da kan enes om vore sager, thi så er vi alle hjemme; da vidnet og sagde, hvad sag det var, Peder Thomsen mente, vidste vidnet ej, så vel som ikke heller, på hvad tid og dag samme aftale mellem dem skete; dog tillagde, at det var i indeværende år i denne sommer da itzige sag var i proces, men om det var om den sag eller ej, de talte, vidste vidnet ikke.
  2. Om han ved, at Christen Rytter med vold eller ran har taget stude fra hofjægermesteren eller andre i Hulvad, men vel efter vurdering bekommet trende af de, Peder Thomsen i Dover havde indsat i Hulvad og med ynde og minde Christen Rytter var leveret. - Vidnet svarede, at ham ej noget derom var bevidst.
  3. Om ikke vidnet har hørt, at Christen Rytter havde fået stude i Hulvad af Peder Thomsen for en fordring. - Vidnet svarede, at han aldrig havde hørt det eller vidste noget deraf, enten han havde føet dem i nogen betaling eller ej.
  4. Om vidnet ikke ved, at Peder Thomsen bor i Dover på en bondegård i friheden og har drevet handel i nordeen.
    Ravn måtte formenne, om hr. rådmand Schultz var autoriseret imod den kgl. allernådigste forordning at anstille nogen inqvisitionssag, såsom dette spørgsmål in fine direkte derhen sigter og er denne sag aldeles uvedkommende. - Vidnet svarede, at da han var i Dover, var Peder Thomsen hos hans fader, som bor i Dover; men om Peder Thomsen var bosiddende i Dover, vidste vidnet ikke.
  5. Om rådmand Schultz nogen sinde har kendt ham eller overlagt noget, hvorom han skulle vidne, som Peder Thomsen og Thomas Jørgensen i deres indlæg forlyhster sig med. - Vidnet svarede, at han vidste intet derom, ej heller med hans vidende havde før set ham end her på tinget i denne sag.

2. vidne, Niels Andersen Nyby:

  1. ja.
  2. han vidste ej andet, end Jakob Jensen og hustru tilligemed Christen Rytter havde sagt for ham, hvorved han og udsagde, at Christen Rytter havde Jakob Jensens datter, da han og sagde, at han med Hans Gabel var i Dover den 4. nov. 1740 på Jakob Jensens og Christen Rytters vegne, Vi skulle helse dem en god dag for Jakob Jensen i Holvad og Christen Rytter i Gerndrup, nu havde de ladet studene vurdere, som stod i Hulvad og samme bød dem til løsen til næstkommende søndag, ville de da komme og betale dem deres penge, så kunne de få deres stude, hvortil Peder Thomsen spurgte, Var I ikke inde hos Jørgen Thomsen? hvortil de svarede, det havde de ingen befaling på, da de videre begge spurgte Peder Thomsen, om han ville løse dem eller ej, hvortil han svarede, Lad dem kun nu beholde dem. Hvor da videre vidnet sagde til Thomas Jørgensen, Hvorfor går I ikke over at tale det af i mindelighed, så I kan få studene, som de har berettet at være eders? hvortil Thomas Jørgensen svarede, at de nu ej kunne havde dem derover, siden det nu var kommet i så stor rygte, hvilket altsammen blev sagt i Peder Thomsens nærværelse, så han var så nær, at han kunne høre det; men hvor mange skar eller skridt vidste vidnet ikke at der var imellem dem; thi nok sagde han, at de stod ved en vogn tilsammen.
  3. vidste vidnet intet af.
  4. ligeledes.
  5. vidste vidnet ingen rede eller rigtighed.
  6. som næstforrige vidne.
  7. ligeledes.
  8. Om han ikke ved og har hørt, at Peder Thomsen af Dover eller broder Jørgen Thomsen har våret på Estrup og ville søgt hjemmel til disse omdisputerede 5 stude, hvoraf Christen rytter har fået de 3. - Vidnet svarede, han havde hørt det. - Da Ravn lod erindre, af hvem han havde hørt det, hvortil vidnet svarede, at han havde hørt det af forpagter Chaus Nissens kone og søn Lorentz Clausen noget efter sidst afvigte jul, men hvor længe, vidste vidnet ikke egentlig.

Nicolaj Ravn med vedbørlig reservation imod alt, hvis disse vidner ulovlig til vidnesbyrd imod lovfunderet indvendte protest kan være mitteret på behørig tid og sted at lade påakne og påtale, med vedhængte protestationer sig ej at gøre delagtig i så kendelig og åbenbare nulliteter gjorte, dog med tjenstl. begæring, Christen Rytter måtte ifølge forordningen imponeres cilentium, at han ej som sædvanl. tillades at lægge vidnerne ordene i munde, hvad de skulle udsige, men at dommeren alene på spørgsmål ville tage deres svar :/ sine skriftlige contraquæstioner bilagt med beørig stemplet papir, som lyder folio 334:

  1. [=> fol. 330] det vidste vidnerne ikke.
  2. vidste ikke heller.
  3. de blev begæret af Christen Rytter i deres egne huse d. 3. nov. 1740, da Niels Nørgaard tilstod at være bleven be... tillige af Jakob Jensen.
  4. de fik hver 8 sk. for deres umage.
  5. er forhen forklaret.
  6. de vurderede studene d. 3. nov. og var i Dover d. ¤. nov. 1740.
  7. de vidste intet deraf at sige.
  8. han sagde, de måtte beholde studene, men talte ikke om hjemmel, og om de tilhørte ham eller ikke, vidste han ej. Det øvrige af spørgsmålet vidste intet af at svare til, sosom det var dem ubekendt.
  9. hans faders gård.
  10. de gik i hans faders gård, hvor de famdt ham.
  11. de så ingen anden end hans fader og en liden dreng.
  12. forhen er svaret.
  13. de har ladet sig rettens opsættelse være efterrettelig imod af ridefogeden var lovet betaling for disse så ofte gjorte tingrejser, men endnu intet fået.
  14. ligeledes.
  15. nej.
  16. de havd hørt det af Jakob Jensen hans hustru og Christen Rytter.
  17. nej.
  18. ligeledes nej.
  19. de havde hørt det af Christen Rytter selv og, så vidt de vidste, af ingen anden.
  20. nej, at der blev intet omtalt.
  21. ligeledes nej.
  22. og nej.
  23. vidste aldeles ingen rede.

Schuntz reserverede sugm in gab behøvede det, nærmere quæstioner til vidnerne, hvorefter han begærede de øvrige vidner fremmet efter rettens gjorte løfte. Siden parterne, da aftenen påtrængte, godvilligen vedtog at møde i morgen klokken 10, consenterede retten samme parternes  vedtægt, da hr. rådmand Schultz sine vidner har her til retten godvilligen at formå, hvilket parterne lader sig være efterrettelig.


 

fol. 330:

Rådmand Schultz på vegne af Jens Termansen i Ribe fremlagde lovdeag (fol. 335). Ingen af de pågældende mødte undtagen Ingeborg af Bobøl, som havde betalt. Så påstod Schultz dom over de øvrige. Sagen optaget til doms.


 

Fredagen den 1. december 1741:

Schultz fremstillede atter Thyge Andersen, Anders Lourup, Johanne Andersdatter, Kirsten Frederiks og Peder Jensen af Eskelund, som var mødt, siden de øvrige havde erklæret sig igår aften ikke at ville komme, hvorfor han på sin principalt vegne imod dem al forbeholdenhed efter loven måtte tage sig, derfor han henskød sig til retten, at de nærværende ifølge loven og forordnignen uden ophold vil vidne måtte vorde admitteret, med mindre at sådan alene blev henregnet til ... i sagen og forhindre vidnernes førsel efter rettens kendelse, da han påstod blev efterkommet. - Ravn reserverede alene competentia imod så mange anforårsagede tingrejser, som ifald sagen efter loven havde bleven tracteret, kunne have bleven sparet, derved reserverende i lige måde hans principal alt, hvis lovligt kan være. - Schultz fremstillede

3. vidne, Thyge Andersen i Hulvad:

  1. han havde hørt det af dem, som havde vurderet studene.
  2. han havde hørt, at de fem stide var dreven for Peder Thomsen i Hulvad.
  3. Jørgen Thomsen havde bedt ham, at han ville hjælpe ham til, at han kunne bekomme hans stude uden fortræd, da han også desforuden havde bedt ham, at han ville se studene dreven til Ågesbøl om anden aften, da han ville betale driverne for deres umage.
  4. han vidste vel, at Christen Rytter havde fået studene, men vidste ej, om han havde fået dem med tilladelse eller ej, men efter Christen Rytters beretning havde hørt, at bem.te ... derved at komme til sine penge hos Peder Thomsen; dog tillagde, at Christen Rytter ej var i Hulvad, da studene der kom, [=> AO2 244] men havde hørt, at der var skikket bud til ham.
  5. svarede ligeledes, at de tvende karle, som drev studene til Hulvad, sagde, at de, når de kom til Hulvad, måtte sige, at de var Peder Thomsens, men kom de til nogle andre på vejen, skulle de sige, de var en andens. - Schultz reserverede sig dette, siden det var ustævnte personer, som vidnerne ikke måtte nævne.
  6. det vidste han ej nogen rede til. - Schultz, som så, vidnet ikke ville bekende Peder Thomsens handel, så oblicerede han sig samme at bevise. - Ravn, som måtte fornemme, at hr. rådmand Schultz ved adskillige reservationer imod hvis som denne sag aldeles er uvedkommende, søger ikkuns at confundere vidnerne og trenere tiden, bad tjenstlig, retten ville imponere ham at lade sig forordningen af 3. marts være efterrettelig. - Schultz erindrede vidnet, om han ikke har hørt, at Christen Rytter var forbuden ej at måtte udlevere nogle stude, før han fik sin betaling. - Vidnet svaredeat han havde hørt, at der var søgt hjemmel på Estrup til studene. - Endelig tilspurgte vidnet, om jægermesterens tjener Rasmus Nielsen havde med Niels Thomsen været hos ham med nogen forretning. Ravn erindrede retten, at disse ommeldte tvende personer aldrig her til retten er bleven indkaldt vidnesbyrd at anhøre, hvorfor han urgerer og påstår ifølge loven, at på deres ved ed stadefæstede forretning og ellers ej bør påvidnes, før end de efter loven lovligt derimod er kaldet. - .Schultz henholdt sig til forordningen af 3. marts 1741 10. og 14. post og bad, retten ville dog hjælpe ham i hans retfærdige sag, på det hans principaler ikke skal tilligmed vidnerne opholdes og derpå spilde pengene; i det ørvige reserverede sig reservanda. - Ravn inhererede sit forrige og formente, at hr. Schultz for hans unyttige vidtløvtighed stævnemålet uvedkommende for lang tid siden efter de af ham alligerede forordnings artikler burde have været straffet. - Men som Schultz fornam af seigr. Ravns tilførte, at jægermesterens tjenere skulle ikke være kaldet til at høre vidner, så beror det til nye stævnemål, siden de ikke var mødt. - Endvidere sagde vidnet, at han havde hørt af Jørgen Thomsen i Broen, at Christen Rytter skulle komme over til Dover for at forenes med Peder Thomsen om fordringen,  siden Jørgen Thomsen ej ville have noget dermed at bestuille, nemlig med Peder Thomsen. - Schultz entledigede vidnet og reserverede sig til ham som de øvrige i tilfælde efter nye stævnemål sine yderligere quæstioner.

Ravn under igår dags sig forbehldne reservation gjorde følgende kontraquæstioner:

 

  1. Af hvem han har hørt, at de quæstioneede stude blev dreven til Hulvad for Peder Thomsen. - Vidnet svarede, at han havde hørt det af de 2 unge karle, som drev dem, men på hvad tid, vidste han ej.
  2. Om vidnet ved, at disse tvende personer har sagt sandhed eller ike, og hvoraf han ved det. Vidnet svarede, at han vel havde hørt, hvad de sagde, men vidste ej, om det var sandhed eller ikke.
  3. På hvad dag og tid han det har hørt i Foldingbro, og hvor, på hvad tid og dag og sted han det ellers hørt haver af Jørgen Thomsen. - Vidnet svarede, at han ej egentl. kunne erindre, hvad dag og tid, men havde hørt deti Foldingbro såvelsom nogle gange i hans hus af Jørgen Thomsen.
  4. Om vidnet ved, på hvad tid studene kom til Hulvad, og hvoraf han ved, at Christen Rytter ej var i Hulvad til stede, og hvem der skikkede bud efter ham. - Vidnet svarede, de kom om aftenen i mørkningen, men på hvad dag, vidste han ikke, og at Christen Rytter var ej til stede i Hulvad, så vidnet; ellers havde hørt af Jakob Jensens hustru, at hun havde skikket bud efter ham.
  5. Om vidnet ved, på hvad dag, tid og sted han har hørt det, at Christen Rytter var forbuden at udlevere studene, og af hvem han havde hørt det. Vidnet svarede, på hvad tid han havde hørt det, vidste han ej, men havde hørt det af Jørgen Christensen, som selv inden retten har aflagt sit vidne.
  6. Af hvem han har hørt, at der er søgt hjemmel på Estrup til disse stude, og på hvad dag og tid det er sket, og om han ved, om det er sandt eller ikke. - Vidnet svarede, at han havde hørt det af Peder Jensen i Eskelund, som vidne under retten er nærværende, [=> fol. 331] såvelsom også af Hans Sørensen i Tuesbøl; men på hvad dag og tid vidste han ikke, og om det er sandt eller ikke, vidste ikke heller.
  7. På hvad dag og tid vidnet hørte af Jørgen Thomsen, hvis han har afvundet angående Christen Rytter skulle komme over til Dover. - Vidnet svarede, det vidste han ikke. For resten sagde vidnet, at Christen Rytter havde hans søsterdatter ... lovet betaling for hans tingrejser af ridefogeden eller prokuratoren hr. rådmand Schultz.

 

4. vidne, Anders Bennedsen af Lourup:

 

  1. Om han ved af Peder Thomsen eller andre, at de fem stude, som stod i Hulvad, var hans, hvoraf Christen Rytter havde fået trede efter vurdering ... Hulvad med ynde og minde. - Vidnet svarede ja, Peder Thomsen har sagt det i vidnets eget hus.
  2. Hvad Peder Thomsen sagde end videre om Christen Rytter. Svarede, Peder Thomsen og hans broder var ved Broen og sagde, kunne de ramme Christen Ryhtter, den skælm, ville de have bunden hænder og fødder på ham og kaste ham i åen. Og som vidnet videre forklarede om andre, så måtte Schultz forbeholde sig nye stævnemål thl ham såvelsom andre tilfælde.

 

Ravn tilspurgte vidnet:

 

  1. Når og på hvad tid han hørte hans udsigende, og om han ved, om han har sagt sandhed eller ikke. - Vidnet svarede, det var i afvigte år, men på hvad dag og tid vidste han ikke, og om Peder Thomsen har sagt sandhed eller ikke, vidste han ikke heller.
  2. På hvad tid Jørgen Thomsen og Peder Thomsen var i Broen, og om han ved, om han har sagt sandhed om Christen Rytter eller ikke. - Vidnet svarede, på hvad dag og tid vidste han ikke, ej heller om det var sandhed eller ikke, Peder Thomsen og broder havde sagt.

 

5. vidne, Kirstine Frederiks:

 

  1. Om hun ikke ved, at Peder Thomsen var hos hende i Skovhuset og ville accordere med Christen Rytter om studene med mere. - Vidnet svarede, at Peder Thomsen vel var ved Skovhuset og talte med Christen Rytter uden for huset, da Hans Gabel af Nyby ... var inde i huset, men vidste ej, hvorom de talte; dog da de skiltes ad, sagde Peder Thomsen til Christen Rytter, Kom over til os og snak med os. Men hvorom vidste hun ikke.

 

Ravn tilspurgte vidnet herimod, om hun ikke var truet til at gå til ting, og hvad hende er lovet for så mange tingrejser eller betalt. - Vidnet svarede, at hun havde fået bud fra ridefogeden på Estrup, at hun skkulle drage til ting, så skulle hun få sin betaling, men havde endnu intet fået.

6. vidne, Peder Jensen i Eskelund:

 

  1. Om han ikke vidste og har hørt, det Peder Thomsen i Dover eller hvem der har søgt hjemmel på Estrup om disse omtalte fem stude, som stod i Hulvad. - Vidnet svarede, at han havde hørt, at Jørgen Thomsen var på Estrup og søgte hjemmel til disse stude, men som han ikke kunne nævne de ustævnede personer, så reserverede Schultz sig samme ligesom og for det forbud, som var sket til Christen Rytter.

 

Ravn tilspurgte dette vidne, når og på hvad tid han har hørt hans udsigende, samt om han ved, om der er sagt sandhed for ham eller ikke, ligesom og hvor nær han er beslægtet eller besvogret til Christen Rytter, og hvad han for så mange dages ringrejser er lovet eller betalt, og om ingen før end han fremtrene for retten har talt med ham om, hvad han skulle vidne. - Vidnet svarede, hvad dag og tid vidste han ikke, men var ungefær forleden år ved disse tider; men om det var sandt eller ej, vidste han ikke; er ikke heller beslægtet eller besvogret til Christen Rytter. Har og intet fået for sin umage, ved ikke heller om hanfår någet. [=> AO2 245]

Johanne i Hulvad:

Om Peder Thomsen af Dover ikke ved tvende mænd havde sendt fem stude til Hulvad, hvoraf Christen Rytter med ynde og minde fik 3, og om han har tasget nogen stude fra jægermesteren eller andre i vidnets hus. - Vidnet svarede, at hun meget vel vidste det, siden hun selv havde hjulpen de tvende personer at binde dem ind, da hu og straks sendte bud til Christen Rytter, at Peder Thomsen havde ladet fem stude drive til Hulvad. Nu vil vi se, om vi ikke kan komme til vores penge ligesom Poul Pedersen i Brørupgård og lade, ligesom vi ville holde studene op så længe. Af hvilke fem stude vidnets mand fik 2 og h,un flyede Christen Rytter de 3, hvor straks efter Jørgen Thomsen kom om aftenen og ville have hendes drenge til at drive studene til Ågesbøl, men ej fik dem. I det øvrige sagde vidnet, at Christen Rytter ej havde taget nolgle stude fra hofjægermester Bachmann, siden højbemeldtes navn ej den tid blev nævnt ved studenes leverance, hvor da bem.te Christen Rytter tog de trende stude til sig efter vidnets forlov. Endvidere forklarede vidnet at have været på Sønderskov og havde forespurgt sig, men siden det var poå ustævnede personer, så blev dette sidste af svaret udsat til nye stævnemål, ligesom og om den forrige ridefoged på Estrup.

Ravn tilspurgte dette vidne:

 

  1. Om hun ved og med sandhed kan udsige, at de nu så stridige stude tilhørte Peder Thomsen, og om han til samme var den rette ejer, og hvoraf hun ved det, således at hun derpå kan gøre ed. - Vidnet svarede, at hun ej vidste det af andet end de to personer, som bragte studene, sagde hende; men om det var sandhed eller ej, vidste hun ikke.
  2. Om Christen rytter ikke var kommen til vidnet og sagt, han ville tage de trende stude for hvis ham og Peder Thomsen kunne være imellem, og om han ikke samme derpå borttog. - Vidnet svarede, at han efter hendes tilsendte bud tog studene til sig for at komme til sin betaling ligesom Poul Pedersen i Brørupgård.
  3. Af hvad for en magt eller myndighed vidnet kunne tillade Christen Rytter at borttage disse stude, og hvem hende dertil havde magt given. - Vidnet svarede, at hun af egen beråd havde leveret Christen Rytter studene, da han sagde,  han ville tage dem til sig, hvortil hun svarede, Ja, såmænd. - Hernæst Ravn begærede, at vidnet måtte give sit svar på det til næstforrige vidne gjorte spørgsmål. Hvorpå vidnet svarede, når hun havde hørt hendes udsigende, kunne hunn ikke erindre. Og om det er sandt, som hende er foresagt eller ej, vidste hun ikke. Fremdeles svarede, at Christen Rytter havde hendes datter til ægte, og for hendes umage mener at få som de andre. I det øvrige sagde, at ingen havde forført eller tale med hende om, hvad hun skulle vidne.

 

Ravn, som for denne sinde ej videe fandt fornøden dette vidne at quæstionere, men imod alt reserverede som ustadig kan være udsagt omnia competentia, og dernæst siden aftenen nu er for hånden og lys tændt, og foruden den af hr. hofjægermesteren vedbragte bevis af moldparten selv ved sine førte og allerede af hørte vidner tilfulde og overflødig er bragt for lyset Christen Rytters ulovlige og voldsomme behandling, så efterdi sagen nu sådan en langsommelig tid har stået og hvilet under doms submittering formedelst de af modparten vedbragte ulovlige subterfugier tvært imod lovens klare ord og bogstav, så inhererede Ravn og urgerede dom såvel efter den af seigr. Giønge den 18. maj sidst som af Ravn igårs dag dato med tillæg igentagen irettesættelse ([=> fol. 332] og således submitterede sagen til doms til den tid, loven determinerer, ... ... siden det nu er mørk nat og for lang tid siden ved aftens mørke er lys tændt, over den ordinære tingdag, absenterede sig fra retten, siden han havde over ... mile over hede og vildsom ørk til sit hjem. Og imidlertid om imod forhåbning noget ulovligt måtte foretages eller protokolleret, reserverede han sig competentia, allerhelst hr. rådmand Schultz ved ed på rettens tilspørgelse har tilstået intet videre for denne sinde(?) at have til vidnerne at quæstionere.  Hvornæst vidnet siden parterne intet havde dette videre at quæstionere, aflagde sin ed efter loven.

Hr rådmand Schultz, som havde hørt Ravns unyttige tilførsler, vil ikke ... indlade sig i vidtløftigheder mod så uanstændig contrapart, siden det er både hørt og set af laurettet og retten selv, at han i afvigte aftes swagde, rådmand Schultz skulle få en ulykke for sin umage, hvilket og de tilstedeværende vidner tilstod, så han befrygtede sig på veje og sti at skulle vederfares noget ondt og altså indstillede til retten, om det er honnet og tilladeligt, så og om retten ikke ville give ham lejde til ... hjem. Ellers bad ham om en extrakt af de otte mænd, som nu har våren stokkemænd, og de vidner, som er ført igår og idag, for derved at søge ... beskærmelse på højere steder, og som vidnerne Hans Sørensen af Tuesbøl, Jens Pedersen, Ole Thygesen, Ole Jørgensen og Rasmus Nielsen samt Niels Thomsen af jægermesterens tjenere samt Claus Andersen, der ikke har villet mødt, men fortrædeligen har vist sig i alle ting for at opholde sagen,hvorti de i sin tid bør og skal blive funden til at lvære ansvarlig, og for at vise sagens rene og rette sandhed må han nødes til at indstævne påny Morten Staarup, Jens Bek af Stenderup, Christen Vaastrup af Nørbølling, Anders Mogensen af Nyby og Søren Smed af Åtte med flere såvelsom de ustævnte personer, hvorom tildels af contrapareten er given anledning, og dertil begærede han en tålelig tid for at give alle vedkommende lovlig varsel. Erklærede ellers alt, hvis tilført er af seigr. Ravn som kan præjudicere hans høje princpial i hans ret, bør ankomme på sr. Ravn eller hans autor og ikke bør præjudicere Schultz eller Christen Rytter, om end consipisten er fordulgt for de Dover mænd, som viser sig ganske urigtig og usandfærdig, ligesom og udi anden hans procedrurer. For resten begærede han rettens gunstige assistance i hans sag til indkaldelse for vedkommende, som er både uden og inden provincen, ligesom og til vidners førelse, hvortil i alt nyt stævnemål behøves, som muligt formedelst højtiden 12 til 14 uger behøves dertil, hvoefter hn sig ydmygst submitterede og håbede ej med retten at blive overilet, men fik tilstrækkelig tid at fremme vidner og hovedsagen, indtil så skete, berørte. - Siden hr. rådmand Schultz har beråbt sig på nye stævnemål for at få sine vidner ført, som han nej formedelst ustævnte personer kunne få afhørt og dem efter loven nævnt, altså kunne retten ej nægte velbem.te hr. rådmand Schultz sagens opsættelse, som ej ringere kunne eragtes at ske, såsom hans vidner og andre, som skal indstævnes, er en del uden provinsen, til 1. marts 1742, såsom julen desmidlertid indfalder.

fol. 332:

Den foran den 18. maj på folio 282 citerede tingsvidne fra Nørvang-Tørrild herredsting dateret den 29. april angående fem stude, samme tingsvydne lyder således som følger: [=> AO2 246] Mathias Hansen, kongelig maj.ts byfoged i Vejle og herredsfoged i Nørvang-Tørrild herreder, Søren Rasmussen Egtved, by- og herredsskriver sammesteds, gør vitterligt, at år 1741 lørdagen den 29. april på benævnte Nørvang-Tørrild herredsting mødte for os i retten på fuldmægtigen fra Sønderskov sr. Jens Bachmann hans vegne Simon Pettersen fra Refstrup, som æskede og begærede tingsvidne udstedt i den sag, han contra Christen Jensen Gerndrup i Brørup sogn den 22. april næstforhen han anhængiggjort anlangende nogle stude, benævnte Christen Jensen Gerndrup sig egenmægtigvis skal have bemægtiget med videre, hvis herom ført er. - - - Christen Jensen Rytter af Gerndrup er stævnet til at påhøre vidner (mødte ikke), og som vidner er stævnet Christen Madsen og hustru Birgitte Mortensdatter af Trollerup og deres tjenestekarl Otte Frederiksen samt Mikkel Jensen af Søskov. Sidstnævnte meldtes syg og sengeliggende og blev derfor afhørt af to dertil udsente vidner. Sagsøgerens påstand er, at Christen Rytter har bemægtiget sig tre af fem stude, som Jørgen Thomsen af Dover skal have indkøbt til jægermester Bachmann, og ikke har villet aflevere dem trods ordre derom fra hans herskab forvalteren på Estrup med den påstand, at det ikke var Jørgen Thomsen, der havde købt dem, men de derimod af broderen Peder Thomsen var blevet opostaldet  i Hulvad og dernæst overdraget til Christen Rytter som betaling af gæld. Det er tjenestekarlen Otte Frederiksen og Mikkel Jensen, der har drevet studene til Hulvad. - - Spørgsmål til Christen Madsen og hustru:

  1. Om Christen Madsen i efteråret 1740 havde solgt til Jørgen Thomsen af Dover nogen stude, da hvor mange og hvad kulør.
  2. Hvorhen de samme har leveret og til hvem.
  3. Af hvem de blev modtaget og betalt.
  4. Hvorledes betalingen skete.
  5. Om Peder Thomsen i Dover afvigte sommer eller denne vintger havde været i Trollerup eller købt noget af dem.

Hertil vidnerne svarede:

  1. Christen Madsen havde solgt til Jørgen Thomsen i Dover sidste efterår 3 sorthjelmede stude; siden på hans hjemrejse fra Skanderborg marked købte atter af Christen Madsens hustru ... gråhjelmede stude.
  2. Deres svend eller tjenestekarl navnl. Otto Frederiksen blev af dem befalet at drive disse stude, nemlig 5 stykker, til Hulvad og der at levere dem til Jakob Jensen sammesteds.
  3. Jørgen Thomsen betalte dem pengene for bem.te 5 stude i deres hus straks, så nær som 19 sldlr., hvilke kan dem med deres karl, som studene til Hulvad hendrev, tilsendte.
  4. Vidnerne svarede at de d... indhold udi næstforrige 3. post havde besvaret, hvortil ... refererer.
  5. Peder Thomsen af Dover havde ikke været i deres hus siden påskedag 1740 før end nu for 14 dages tid ungefær; harf ej heller nogen sinde afkøbt dem nogen levende kreaturer.

3. vidne, Christen Madsens tjenestekarl Otte Fredriksen:

  1. Hvor han havde tilligemed sin medhjælper leveret de af sin husbond og madmoder til Jørgen Thomsen af Dover solgte 5 stude. - Vidnet svarede, at han tilligemed Mikkel Jensen af Sødover havde leveret dem til Jakob Jensen i Hulvad.
  2. Af hvem samme på dette sted blev modtaget. - Vidnet svarede, at Jakob Jensens hustru tog imod studene og nhjalp dem samme ind i huset, og derefter henimod aften kom Jørgen Thomsen af Dover til Hulvad og leverede vidnet de resterende købepenge, neml. 19 sldlr., som han siden ved hans hjemk,olmst til hans husbond Christen Madsen i Trollerup leverede.

4. vidne, den sengeliggende Mikkel Jensen af Sødover:

Han havde bekendt, at han tillige med Otte Fredriksen nu sidste efterår Allehelgens dags tider havde drevet 5 stude til Hulvad for Christen Madsen af Trollerup, som de til Jakob Jensens hustru sammesteds leverede og dem hjalp at indbinde. Noget derefter henimod aften kom der en mand til Hulvad navnl. Jørgen Thomsen og leverede til Otte Frederiksen for bemeldte stude resterende købepenge.


 

fol. 333:

Den her foran på folio 328 citerede synsforretning over Sønderskovgårds jordere og marker.

AO2 247, fol. 334:

Den på folio 328 citerede indlæg under Peder Sørensen og Peder Hansen af Nørbølling deres hænder betræffende quæsioner til syndmænd: Kgl. heredsfoged sr. Bierum. Vi holder os til vores påanke i fornøden tilfælde og om nødigt eragtes, et syn til tid og sted, siden husbonden eller ... har synet det, han ville, men ikke til vort nytte. Thi beder vi ydmygst, at synsmændene, før de aflægger ed på synet, svare på efterfølgende poster:

  1. Om de har forefunden 10 tægter, hvoraf de 9 i haven er gjort.
  2. Om der ikke fandtes fra Møltoften til Pulslundlam 10 tægter, der i fordum tid var til hovedgården i brug og det øvrige til forte fædrift.
  3. Om de ikke har befunden 2 store tægter, som trælbønderne har opbrudt af tør hede, mose og kær.
  4. Om ikke og ... mose kunne våren uørkelig formedelst moser og kær, de trælbønderne og har måttet ørke og dørke, så vidt Sap strækker sig.
  5. Om de ikke har efterset de 4 kobler vesten gården, som og af trællene er opbrudt af skovjord.
  6. Om de ikke har efterset Fårehus mark og derfra om til Kokhauge og af trællene opbrudt i hede denne husbonds tid.
  7. Om de har efterset, hvorledes skov, som ligger i Brørup sogn, hvor trælbøndene har brudt, ørket og døærket jorden samt bygget 2 fald, og efterset grundbrækmark, som nu bliver indtaget i to tægtger til Ågesbøl møllevej.
  8. Om synsmændene synede, hvad der kunne falde hvert år til indtægt, og om det var muligt, bønderne kunne føre gøde fra gården så lang vej; thi det har ikke våren forhen. Forestående poster bedes dommeren efter loven tage svar på fra synsmændene som med indlægget indføres.

 


 

Den her foran på folio 329 citerede opsættelse (fra rådmand Schultz).


 

AO2 248:

Torsdagen den 7. december 1741:

Kontraspørgsmål til Hans Gabel og Niels Nørgaard af Nyby d. 30. nov. 1741 angående de af Christen Rytter hr. hofjægermesteren tilhørende bortsnappede 3 stude:

  1. Om vidnet ved, hvem disse af ham omvundne stude, som han efter angivelse d. 3. nov. 1740 skal have vurderet, tilhørte, og hvem til samme var den rette ejermand.
  2. Hvoraf vidnet ved disse omstændigheder, hvem ham sligt har tilkendegivet, eftersom sådan udsigende ej for sandfærdig kan af vidnet beediges, uden at han selv havde været overværende, da studene blev købt, og ført til hvem, og i hvis navn de blev indkøbt.
  3. Af hvem vidnet til den omvundne forretning var blevet beordret eller b... og om det var sket mundtlig eller skriftlig. Item på hvad tid og sted.
  4. Hvad ham derfor til bretaling var lovet eller betalt, og af hvad årsag han sig så villig dertil lod finde, eftersom han af ingen rettens eller øvrigheds personer var udmeldt eller magt given til denne forretning.
  5. Efter hvis ordre han gik til Dover d. 4. nov. 1740, og hvad ham derfor blev lovet eller betalt.
  6. Af hvad årsag vidnet nu siger d. 4. nov. at være gået til Dover, da dog han selv forhen inden retten har tilstået såvel skriftlig som mundtlig, at sligt var sket d. 3. nov., og hvem nu således har underrrettet ham at udsige.
  7. Af hvad årsag Peder Thomsen i Dover havde adspurgt vidnet, om han ikke havde været ved Jørgen Thomsen ibm., og om han ikke derved havde tilstået, at han intet med studene havar haft at bestille.
  8. Om Peder Thomsen samme tid udsagde til vidnet ved de ord, vidnet så letsindig har hensagt: Hils dem, nu kan og må de beholde dem, at Peder Thomsen ville eller kunne være hjemmelsmand til samme, og om de tilhørte ham, og om han ville eller kunne holde dem fri for hver mands retmæssige krav, på- eller tiltale, eller og om han ikkun de afvundne ord parraillerte og af skertz for at blive vidnet kvit og for at fly ham nogen at løbe med /: siden han fornam, han ej ordentlig af retten var udskikket :/ har henpladderet, allerhelst han ved en protestionsskrift her inden retten nægter [=> fol. 335] såvel studene ej at have tilhørt ham, som og at være Christen Rytter noget skyldig.
  9. Hos hvem og på hvad sted han først fandt Peder Thomsen i Dover.
  10. Om han vidste, just på hvad sted han opholdt sig, før end han kom til ham, elle hvem man sligt havde tilkendegivet, og hvem der således i Dover by gjorde ham anvisning på, hvad sted han opholdt sig og blev dunden, siden han den tid, neml. Peder Thomsen, ej var bosiddende.
  11. I hvis(?) nærværelse han først talte med Peder Thomsen, og om der var mange eller få hos, item hvor mange og hvem det var.
  12. Hvorledes det kom sig, at Thomas Jørgensen ... til dem og på hvad sted, og om han kom af sig selv, eller der var bud efter ham, og hvem buddet var.
  13. Af hvem vidnet nu 4 tingdage tillige godviolligen er formået til ting, eller om det ham er befalet og af hvem.
  14. Hvad ham er betalt for så mange tingdages rejse, eller og lovet at betale og af hvem, eller og i vidrig fald af hvad årsag han så ofte modparten til faveur godvillig er mødt for reten.
  15. Om der ikke enten af Christen Rytter eller andre det måtte være, under hvad navn det nævnes kan, er talt med vidnet om, hvis han skulle vidne og hvorledes, og af hvem sligt sket er.
  16. Hvoraf vidnet ved, at  studene i Peder Thomsens navn i Dover, Jakob Jensen i Hulvad var bleven tildreven, og af hvem han det har hørt.
  17. Om intgen talte med vidnet om, han enten studene for meget eller lidet skulle vurdere.
  18. Om Peder Thomsen var nærværende ved samme vurdering.
  19. Om vidnet ikke selv af Christen Rytter har hørt sige, at Peder Thomsen og ham skulle være noget imellem, og at han derfor tog studene til sig.
  20. Om Peder Thomsen tilstod, da vidnet var hos ham, at han var Christen rytter penge skyldig eller ikke, og hvor mange.
  21. Hvor mange og hvem der hørte det mere end vidnet, at han sligt udsagde, og om han derved gav eller kunne give forlov, at Christen Rytter måtte eller kunne gøre sig betalt i de quæstionerede stude, hans broder hr. hofjægermesteren havde tilkøbt.
  22. Om vidnet ikke er beslægtet eller besvogret med Christen Rytter og hans kone, og hvor nært.
  23. Om vidnet ved eller er vitterlig, at Peder Thomsen nogensinde har solgt Christen Rytter de quæstionerede stude, og hvor mange penge, item hvem ved sådant køb var overværende, og når og på hvad dag og sted det skete, samt hvoraf vidnet ved det.


fol. 335:

Den på folio 330 citerede lovdag i sagen indstævnet af Jens Termansen i Ribe contra en del hans debitorer i Gørding-Malt herred.


AO2 249:

Torsdagen den 14. december 1741:

Knud Jepsen i Eskelund lod idag første ting oplyse en sortstjernet 5. års hest med hvide hår i halen, som han har optaget på Estrup mark.

Torsdagen den 21. december 1741:

AO2 250:

Knud Jepsens 2. fremlysning.


Sentence i Jens Termansens sag ctr. debitorer.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk