Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Skads-Gørding-Malt herreder

1736-47

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO 7:

1736 - 31. maj:

Sag ctr. Jens Nielsen og Thomas Madsen af Gørklint samt Søren Pedersen og Hans Michelsen af Søderholsted ang. den skete hede- og risbrynde på Loutrup mark i Svinholt Ris. Citanten Otto Gruum samt de indstævnte personer fremkom, hvor da sagen efter stiftbefalingsmand von Gabels nådige vilje blev mindeligt eftergiven og afgjort således, at ihvorvel samtl. de indstævnte 4 personer ikke ved sagens videre behandling enten her eller herefter agter at ytre sig lige delagtige i denne forseelse, så dog af medlidenhed for dem, som ved sagens drift måtte finde mest årsag til denne opkomne uagtsomme ildebrand så har de alle fire vedtaget at betale den ... omkostning 4 rdl. 2 mk., nemlig Thomas Madsen Soldat af S. Holsted tjenende Thor Lassen i Gørklint 10 mk. d., som han sikker lover at betale førstkommende St. Hansdag eller i dessens ermangling at må og skal decourteres i hans løn, hvor han tjener. Hans Michelsen af S. Holsted 1 rdl., som herredsskriveren Hellesen lover for og til samme at betale. Søren Pedersen fra ibidem en rdl., der og til samme tid betales eller i dessens ermanglig af ridefoged m. Hans Falck erlovet betalt. Og Jens Nielsen af Gørklint ti mark d. som straks her  retten til mons. Gruum  blev leveret, på hvilken måde sagen blev ophævet.


 

Følger her indført følgende dokumenter ...:

Jægermester Hans Bachmann til Sønderskov stævner på vegne af sin bonde Iver Nielsen i Åtte Thomas Pedersen ibd.  til Gørding-Malt herredsting førstkomende 24. maj for sigtelse, saggivelse spørgsmåls besvarelse og vidneres påhørelse, alt angående den af Thomas Pedersen den næstafvigte 14. maj på Iver Nielsen uden årsag forøvede overlast med hug og slag, ilde og skammelig trakteret og medhandlet på bemeldte bys mark udi sin lovlige forretning med anden sin nabo med alt videre af denne sag fra først til sidst i ord og gerning passeret er og deraf han dependere, følge og udflyde. Herom til samme tid at vidne indstævnes Jens Bendiksen, Peder Læck, Søren Hansens søn Christen Sørensen, Jens Bertelsen, Morten Mathiasen, Thomas Pedersens tjenestefolk Knud Sørensen og tjenestepige Anne, alle i Åtte, så vel som Peder Christensen Ky.. og Thomas Mortensen i Bobøl, som ... fornævnte Iver Nielsen synet og sit klagemål anhørt haver. Endelig og til samme tid og sted indkaldes Mads Hansen, Hans Møller i Åtte og Søren Salling sig sammesteds opholdende, om noget ved vidnernes udsigende måtte forefalde, som dem kunne anrøre, hvorefter alt agtes for det førte tingsvidne og i fornøden tilfælde dom at erhverve og beskreven tage.


 

Den stævning her foran på folio 4 citeret lyder således: Med lovlig varsel indstævnes Jens Nielsen og og Thomas Madsen af Gørklint samt Christen Pedersen og Hans Mikkelsen af Holsted at møde angående den skete hedebrynde etc. på Lovrup øster mark torsdagen den 24. førstkommende at svare på spørgsmål, at høre vidners førelse samt synsmænds udnævnelse, som samme afbrændte hede og mark den 26. derefter besigtiger, da samme syn at overvære. Item næste ting derefter at anhøre synets afhjemling så vel som andre beviseligheder både den og påfølgende tingdage, da kald og varsel efter loven gælder [AO 8] irettesættelse og dom efter loven og befunden beskaffenhed at lide. Derforuden indkaldes Niels Hansen af Gørklint at møde, som ved sagens føring og den agtende syn ham noget måtte anrøre.


 

AO 8:

1736 - 7. juni:

På vegne af forvalter Nørleem af Bygholm gods mødte byfoged Christian Grundal af Kolding i en sag ctr. ridefogeden Peder Otto Castensen på Estrup. Stævnemål på fol. 9: 10.

1. vidne, Seyer Andersen fra Roedbye:

  1. Om han ikke ved eller har hørt, at ridefogeden Otto Castensen ved sin udskikkede skovfoged Jens Hjuler sammesteds, Nicolai Ophagen og Anders Andersen af Vejen med magt har ladet angribe og bortføre fra en bryllupsforsamling af Vejen hos Jørgen Jørgensen søndagen den 6. maj næstafvigte en karl tjenende Laurids Lauridsen i Rpoved navn. Jørgen Jørgensen, højbårne fr. generalløjtnantinde Levetzaus gods tilhørende, og hvorhen fornævnte Jørgen Jørgensen blev ført? - Vidnet svarede, han vidste ej videre derom, end han havde hørt af karlen Jørgen Jørgensen selv, det han sagde at være bleven anholdt ved omspurgte bryllup i Vejen, og derpå blev bevogtet om natten indtil andendags morgen, da han blev ført til Estrup ved skovfogeden Jens Hjuler til en; men af hvem flere havde han ikke hørt.
  2. Om vidnet ved eller har hørt, at ridefogeden mons. Castensen eller skovfogeden Jens Hjuler og medhavende mænd lovl. ved rettens middel har rekvireret fornævnte tjenestekarl Jørgen Jørgensen for nogen årsag i arrest, enten hos retten  eller og hos herskabet eller Jørgen Jørgensens husbond. [=> fol. 7] - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  3. Hvor ung ungefær Jørgen Jørgensen er kommet ind til Roved by og sig der opholdt? - Vidnet svarede, at så vidt han kunne skønne, var han 7-8 år, hvilket hans fader og for vidnet har sagt.
  4. Om vidnet ikke ved, at Jørgen Jørgensen så ung som umvundet er i Roved på generalløjtnantinde von Levetzaus gods er opdraget og holdt til skolegang i begyndelsen? - Vidnet svarede ja.
  5. Om ikke Jørgen Jørgensen fra hans ungdom op, som omvundet er, stadig har tjent i Roved by til dato og der sig opholdt og søgt kirkegang og sig med alterens højværdig sakrament der havde ladet betjene? - Ja, som spørgsmålet formelder.
  6. Om vidnet ved, at Jørgen Jørgensen har været i tjeneste uden for Roved by på andre herskabers grund, enten i hel, halv eller fjerding år, måned eller uge? - Dertil vidnet svarede, han vidste ikke, at Jørgen Jørgensen har tjent andensteds end i Roved by.
  7. Om vidnet ved eller har hørt, hvor lang tid at Jørgen Jørgensen har været under ridefoged Castensens tvang i arrest og bevaring fra hans hosbond Laurids Lauridsens tjeneste? - Vidnet vidste ikke andet, end hvad han har hørt af Jørgen Jørgensens mund tale, at han gik en dags tid på Estrup og fik intet mad, siden blev han kørt fra Estrup til Jens Skøttes i Askov, hvor han blev anvist tjeneste af ridefogeden.
  8. Om vidnet ved eller har hørt, at ridefogeden på Estrup har forlangt kaution for Jørgen Jørgensens tilstedeblivelse eller i steden kaution for et halvt hundrede rigsdaler at betale? - Vidnet svarede, han har det hørt, som spørgsmålet indeholder, af Jørgen Jørgensens husbond Laurids Lauridsen og Mads Hansen, begge af Roved by

Af retten blev vidnet tilspurgt,

  1. Om han var vitterlig, at Jørgen Jørgensens fader eller andre har søgt hos Estrupgårds ejere tilladelse at tjene uden godset, item om vidnet ikke ved, om Jørgen ikke er født i Vejen by på Estrup stavn. - Vidnet svarede på begge poster, at han ikke vidste, om nogen har søgt tilladelse hos herskabet at tjene uden godset, ikke heller om han er født i Vejen på Estrup gods, men vel vidste at være kommen fra Vejen by og til Roved så ung som omvundeter.
  2. Om vidnet ved, at Jørgen Jørgensen er slagen i fængslet, bastet eller bundet ført til Estrup fra omvundne og omspurgte bryllup i Vejen, og om han ikke med sin fader [=> AO 9] utvungen af nogen kom til Estrup samme dag? - Vidnet svarede ej videre om den post at være vitterlig, end hvis han på citantens første spørgsmål at have givet til svar.

2. vidne, Mads Mølgaard fra ibd.:

  1. har vel hørt, at Jørgen Jørgensen tjenende Laurids Lauridsen i Roved by var blevet bortføt fra omspurgte bryllup i Vejen by til Estrup; videre vidste han ikke.
  2. ja, ligesom næstforrige vidne.
  3. ligeså, men ikke at have hørt faderen at sige, hvor gammel han var.
  4. svarede ligesom næstforrige vidne, men om hans skolegang kunne han ingen forklaring gøre om.
  5. svarede ligesom næstforrige vidne, med dette tillæg at have stedse været i Roved by ungefær på 16 år.
  6. ligesom forrige vidne.
  7. han vidste ikke rettere, end han jo var af hans husbonds tjeneste ungefær en uges tid.
  8. vidste intet deraf.

På rettens til forrige vidne gjorte spørgsmål vidste vidnet intet om at sige. Videre var vidnet ikke bevidst.

3. vidne, Lyder(?) Pedersen af Lille Anst:

  1. har hørt af en og anden, at Jørgen Jørgensen omvundne tid blev anholdt om natten og andendagen bortført til Estrup, men ved hvem vidste han ikke.
  2. som forrige vidne.
  3. svarede som næstforrige vidne at være indkommen til Roved by ungefær 7-8 år gammel.
  4. han, nemlig Jørgen Jørgensen har været der i Roved by opdraget så ung som omvundet er, og i begyndelsen holdt der i skole.
  5. svarede ligesom første vidne, og at han har været stændig i Roved by på 16 år.
  6. han vidste ikke, at Jørgen Jørgensen har tjent andre steder end i Roved by.
  7. Jørgen Jørgensen var ungefær 8 dagges tid borte fra hans husbonds tjeneste samme tid, som omspurgt er; havde og hørt, at Jørgen Jørgensen imidlertid blev skikket fra Estrup til Jens Skøttes enke i Askov i tjeneste sammesteds.
  8. vidste intet deraf.

På rettens til 1. vidne gjorte spørgsmål kunne vidnet ikke gøre nogen forklaring om, såsom han ikke ved var.

4. vidne, Hans Castensen fra ibidem:

  1. ligesom næstforrige vidne.
  2. do.
  3. svarede at have boet i Lille Anst i 15 år, og da var Jørgen Jørgensen i Roved.
  4. ja, som spørgsmålet formelder, men hvor ung Jørgen Jørgensen var, da han indkom til Roved by, vidste vidnet ikke, [=> fol. 8] men vel, at han var en ung dreng.
  5. ja, som spørgsmålet omformelder.
  6. ligesom første fidne, at han ikke vidste, at Jørgen Jørgensen har tjent andensteds end roved by o omvundne åringer.
  7. vidste intet derom at sige.
  8. vidste vidnet ej heller at lgøre nogen forklaring om.

På rettens tvende spørgsmål kunne vidnet ej gøre nogen forklaring om.

5. vidne, Mads Hansen af Roved by:

  1. har af Jørgen Jørgensen selv hørt, hvorledes han blev anholden af Jens Hjuler skovfoged, Nicolaj Ophaugen og Anders Andersen af Vejen og af dem fra omspurgte bryllupsfærd til Estrup bortført.
  2. vidnet vidste ej noget om det.
  3. Jørgen Jørgensen kunne været 7-8 år, da han kom til Roved, og var vidnet og Jørgen Jørgensen  i den tid børn og drenge sammen, ungefær af een alder.
  4. det vidste vidnet meget vel, såsom de havde gået, nemlig vidnet og Jørgen Jørgensen, i skole sammen.
  5. ja, ligesom omspurgt er.
  6. vidnet vidste ikke, at Jørgen Jørgensen har tjent andensteds end i Roved, som omspurgt er.
  7. vidnet vidste ej videre, end Jørgen Jørgensen var jo borte af hans husbonds tjeneste end ungefær 6-7 dages tid; imidlertid har Jørgen Jørgensen sagt for vidnet, at han er bragt eller ført fra Estrupgård til Askov der hos en mand at antage tjeneste.
  8. at han tillige med Jørgen Jørgensens husbond anholdt hos ridefogeden m. Castgensen om at få karlen Jørgen Jørgensen med det gode hjem til hans husbonds arbejde, hvilket ridefogeden nægtede, med mindre at Laurids Lauridsen, karlens husbond, og en mand til ville cavere for Jørgen Jørgensens person, eller og ifald han for dem undveg, da i stden for karlen at betale et halvt hundrede rdl.

På rettens tvende spørgsmål vidste vidnet ej at gøre nogen forklaring, uden at ham er foresagt, at Jørgen Jørgensen skal være kommen fra Vejen by.

6. vidne, Laurids Lauridsen, som er Jørgen Jørgensens husbond: forklarede på 8. og sidste spørgsmål af Grundal fremsat i ord og alt ligesom næstforrige vidne vundet haver om kaution for Jørgen Jørgensens tilstedeblivelse etc.

Skovfoged Jens Hjuler indleverede et indlæg af ridefogeden Castensen. [=> AO 10, fol. 8b] Grundal protesterede mod indlægget og dertil hjørende dokumenter, at samme ikke citanten til blekostning vorder accepteret eller tingsvidnet tilføjet, allerhelst om Castensen noget agter at føre eller producere, det da sker efter foregående indkald og varsel på hans egen bekostning. Indlægget blev af retten til læsning, påskrift og protokollen antaget og lyder fol 10. De deri påberåbte reserveruller, fire i tallet for år 1733, 1734 og 1735, hvori omtvistede karl Jørgen Jørgensen findes anført, blev påskreven i retten at være fremvist og skovfogeden Jens Hjuler igen tilbageleveret. Grundal imod indlæggets såkaldte reserveruller havde dette følgende at erindre: 1) At Jørgen Jørgensen med magt er bortført, bliver vel ikke at disputere efter de idag førte vidners udsagn, som ellers formodentl. kraftigere ved de udeblevne vidner, når de fremkommer skal blive oplyst. 2) De producerede reserveruller, så er vel det navn deri indført Jørgen Jørgensen, skulle det nu sigte til forn. Laurids Lauridsens tjenestekarl, så har ridefogeden Jens Stilsen, som da var eller skal have været lpå godset ... urigtig anført, efterdi denne omtvistede Jørgen Jørgensen efter idag førte vidners udsagn stændig været og opholdt sig i Roved b y, hvor han er opdraget og som et barn holdt i skole, foruden dette er samme reserverulle ikke for nogen ret eller sessioin forevist, mindre karlen præsenteret. Nårnu dette således befindes conform med fremviste rule, så er de andre ruller af ingen betydning; over alt dette så befindes fornævnte producerede 4 reser veruller ganske stridig imod de om landmilitsen allernådigst udgangne forordninger, i særdeleshed forordn. af 9. dec. 1735 1. post 1. art, der tillægger højbårne fr. generalløjtnantinde Levetzaus gods fornævnte Jørgen Jørgensen, hvor han på 16 år har været opdraget og stændig i tjeneste. I øvrigt reserverer Grundal sin ret til at besvare ns. Castensens indlæg på behørig tid og ellers hvad videre beviser han idag 14 dage agter at føre, til hvilken ende han tjenstskyldigst bad retten behagel. ville forelægge de udeblevne ]=> fol. 9] vidner af Vejen til idag 14 dage at møde under vedbørlig mulkt. - De indstævnte og udeblevne vidner, navn. Eggert Pedersen, Peder Ebbesen og Nis Jeppesen af Vejen forelægges at møde d. 21/6.


 

fol. 9:

Den sag, jægermester Hans Bachmann til Sønderskov på sin bonde Iver Nielsens vegne i Åtte har ladet indstævne ctr. Thomas Pedersen ibd. - På jægermesterens vegne mødte Otto Grumm fra Bramming, som fremlagde et på vedbørligt stemplet papir nr. 20, 24 skreven forening således lydende. Den sag Iver Nielsen i Åtte har ladet anhængiggøre ved Gørding-Malt herredsret imod mig Thomas Pedersen ibidem for min imod ham den 14. maj sidst i ord og gerning forøvede overfald på bemeldte bys mark, hvorom allerede er ført og afhørt en del vidneer den 24. dito, er formedelst gode venners mellemhandling bleven forligt på efterskrevne conditioner: at formedelst [=> AO 11] gode venners mellemhandling :/ der af mig Thomas Pedersen udi hastig ubesindighed på fornævnte nabo Iver Nielsen øvede ulovl. medfart udi ord og gerninger ved det afmig yppede klammeri og slagsmål på ommeldte tid og sted, betaler jeg traks de af mig i så måde forvoldte omkostninger, rettens gebyr og videre udgifter i sagen med een rdl. fem mk. d. så vel som og en kendelse til Føvling sogns fattige een mk.d. tilsammenlagt to rdl. Ellers lover og tilforpligter meg mig Thomas Pedersen herforuden efterdags at omgås med min nabo merfornævnte Iver Nielsen og hans skikkelig, kristel. fredel. og endrægtelig uden klagemål i alle måder, og hverken ved mig selv eller andre skal gøre eller tilskynde nogen klammeri eller uenighed mod dem enten hemmelig eller åbenbar, og herved deklarerer og erklærer, at jeg intet ved ham og hans ærlige navn og rygte at påsige end, hvad skikkelige og ærlige folk vel egner og anstår i alle optænkelige måder. Skulle noget af dette mit løfte fejle, som dog ikke skal ske :/ da denne sag at stande mig åben for med videre forefalde lll til lovlig påtale. Det samme Iver Nielsen imod Thomas Pedersen og hans erklærede og sig tilforpligter og at efterleve i alle måder. På forberørte måde efterlod Iver Nielsen sagen, som ved Gørding-Malt herredsting er opsat til anstundende 7. juni, og kan alene tingsvidne herefter tages beskreven uden videre foregpående stævnemål, om enten af os det forlanger, samt til vitterlighed ombedet velagte Hans Christensen Møller i A... ig Thomas Mortensen i Bobøl denne vores forening med os at underskrive og stadfæste. Sluttel. forbemeldte to rdl. lover og tilsiger jeg Thomas Pedersen straks at betale til herredsskriver Hellesen i hans hus, som han igen til vedkommende udtælger. Datum Bobol d. 27. maju 1736. (Underskrifter).


 

En stævning citeret folio 6 sålydende: Søren Bierum af Skølvad, kgl. maj. herredsfoged over Gørding-Malt herred gør vitterligt, at for mig har andraget velædle sr. Nørlem, forvalter over Bygholms gods, høj- og velbårne frue generalløjtnantinde von Levetzau tilhørende, hvorledes at [=> fol. 10] I, mons. Peter Otto Castensen, ridefoged på Estrup, ved eders udskikkede, navmlig Jens Hjuler skovfoged sammesteds, Nicolaj Ophjagen og Andreas Andersen af Vejen har ladet fra en bryllupsforsamling i Vejen søndagen den 6. maj bortføre en hos Laurs Laursen i Roved by i tjeneste stående karl navn. Jørgen Jørgensen, højstbemeldte frue generalindens gods tilhørende uden ham nogen malverfationer, ond forhold eller begangen forseelse at have overbevist til at lide så hård angribelse og medfart, hvorved I ikke alene skal have understået eder at handle imod hans. maj. allernådigste lov og isærdeleshed /: om I agter at tilegne eder karlen at tilhøre Estrup gods også handlet imod den nu sidst udgangne forordning om landmilitsen dens allernådigste bydende fr. generalløjtnantinde von Levetzau til gramvamina, men endnog ved eders angribelse tilføjet Jørgen Jørgensen stor ulejlighed så vel som hans husbond bem.te Laurs Laursen, hvis tjenestekarl lider stekelse, ham til største skade og fortræd, hvorover citanten formener sig årsaget eders, mons. Peter Otto Castensens forhold og omgang i så måde til satisfactions erlangelse i sin tid at søge oplyst samt og dette, når, hvor ung og hvorledes Jørgen Jørgensen på bemeldte Bygholms gods og til Roved by er ankommen, så og hvor mange år han der på godset stændig har tjent og sig opholdt, med hvis videre deraf dependerer. Stævnes derfor eder, bem.te. Peter Otto Castensen tillige med de, som I haver brugt til Jørgen Jørgensens angribelse som leldt, neml. skovfogeden Jens Hjuler ved Estrup, Nicolaj Ophagen og Andreas Andersen af Vejen at møde for mig i retten på Gørding-Malt herredsting den 7. juni førstkommende vidnesbyrd om forbem.te eders forhold og omgang med bem.te Jørgen Jørgensens angribelse og bortførsel og hvis videre som ommeldt er, samt attester og alt af sagen dependerende at påhøre og spørgsmål at tilsvare. Til samme tid og ting indstævnes efterskrevne vidner: Egert Pedersen, Peder Mølgård af Roved, Lyder Pedersen og Hans Castensen af Lille Anst, alt som ommeldt er, eders sandheds vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare under dom på eders faldsmål, så mange som hører til denne jursdiktion, for udeblivelse. Om alt passerende citanten agter tingsvidne beskreven at tage. Datgum Skølvad den 23. maj 1736. T. Bierum.
Indbemeldte stævning er mig lovligt forkyndt. Est. den 25. maj 1736. P.O. Casstensen.
Denne stævning er lovlig forkyndt for ridefoged monsieur Castensen på Estrupgård såvel som for skovfoged Jens Hjuler, Andreas Andersen, Nicolaj Ophagen som alle indstævnte vidner på enhvers bopæl og opholds[=> AO 12]sted, lovlig haver forkyndt den 24. maj 1736 og enhver kopi deraf leveret til monsieur Castensen ridefoged på Estrupgård, som vi vedkommende haver tilkendegivet. Så sandt hjælpe os Gud og hans hellige ord. Hans Hansen, Michel Andersen, begge af Store Anst.

AO 12:

Velædle og højfornemme rettens betjente ved Gørding-Malt herredsting. Af den indstævning fra mons. Nørlem må jeg befinde, hvorledes han uden føje angriber mig dels som den,d er skal på mit nådige herskabs vegne ingen ret har til Jørgen Jørgensen, dels som den der skal hae fortfaret voldsom mod Jørgen Jørgensen, dels som den, der skal have tilføjet den mand i Roved, Jørgen Jørgensen tjente, stor sinkelse med videre. Det første at legitimere som fundament til alt det andet, da for at facilitere retten, evitere langvarig proces og despute og øjensynlig at vise alverden, hvad ret mit nådige herskab har til karlen, så at forbigå, ej at tale om, at han er født på deres stavn og stedsen har været tilhørende /: hvilket jeg ej så let tør skænke mons. Nørlem, omendskønt han og agter at bevise år og hvor ung Jørgen Jørgensen til Bygholm gods er ankommen :/ så bevises det med reserverullerne i Jens Nielsens, Herman Thimsens og min betjeningstid her ved godset, hvilke til rettes eftersysn herved produceres med begæring at påtegnes og mig igen straks at remitteres. Da Jørgen Jørgensen stedse der er anført som Esrup gods tilhørende, skulle mons. Nørlem nu ville bevise, at han fra sin ungdom af har været i Roved, så ville retten behagelig observere at lade vidnerne forklare, om dette er sket med tilladelse af Estrups herskab eller uden tilladelse. Thi at hans fader og han selv har søgt tilladelse at tjene uden for godset, sligt skal jeg alle tider, om fornødn gøres, godtgøre og bevise, og når sligt sig således forholder, mon jeg da skull kaste mig selv under ansvar ved min negligence ej at se denne mit nådige herskab tilhørende karl på godset indbragt, og man og skal tro, at min herskab,  fordi de har tilladt karlen at være på Bygholms gods, derfor skal miste deres karl og ingen ret til ham have, sligt lover jeg forskiret, fru generalinde von Levetzau aldrig billiger eller prætenderer, når sagens sande sammenhæng hende vorder insinueret. Hvad det andet angår, nemlig om anholdelsen med magt, som stævningen melder om, /: hvilket nok skal være på god, bred dansk som vold :/ da reserverer jeg for sligt min lovlige regres og vil alene ydmygst bede, at retten sig mer ej sligt imputeret, men behagelig quæstionerer vidnerå, om Jørgen Jørgensen ve den såkaldte an[=> fol. 11]holdelse er enten fængslet, bastet, bunden, slagen eller dragen med mere, og om han ej godvilligen andendagen efter brylluppet i Vejen med sin fader uden fængsels tvang eller bånd hid til mig på Estrup ankom. - Det 3. betræffende, nemlig den sinkelse, manden i Roved skal være tilføjet, derfor jeg skulle respondere, så er sligt mere, tror jeg, indført i stævningen for at gøre den lang og anseelig, end det skal være mons. Nørlems rette mening; desårsag jeg dette som noget ej svar værdigt vil forbigå. Formoder skuttelig, at hosfølgende probatiorialartikler, hvis indhold er i dette mit indlæg, måtte vorde vidnerne foreholdt at besvare med ja eller nej, og at hvis passerer, mig af retten måtte vorde beskreven givet. Dette mit indlæg håber jeg og, retten behagelig modtager til protokollering, næst efter citantens stævnemål er indført, og forbliver så iøvrigt med al estime de velforordnede rettens betjentes ergivneste tjener. P. O. Castensen.

fol. 11:

Torsdagen den 14. juni 1736:

For retten fremkom sr. Peter Otto Castensen fra Estrup, som fremstillede 2 kaldsmænd navnl. Tøger Andersen og Anders Tøgersen af Nørre Holsted, som kar kaldt, således som filio 12:13 forklarer. De har talt med en del af de indstævnede selv, og hvor ingen til stede var, med deres hustruer og folk. For Christen Sørensens tilholds i Maltbæk ved hans fader talte de med faderen sammesteds. Dernæst saggav Castensen efterfølgende skyldig at være (herefter følger en lang række navne sogn for sogn med angivelse af deres gæld til godset. Det kan være landgilde, lånte penge, magasinpenge eller låneboghvede. Fra Vorbasse sogn er kun nævnt Gøde Christensen). 28/6.


 

Adser Jørgensen Skiøtt ved Sønderskov lod idag her til tingen fremskikke en levende ulveunge som fanget i ... Samme blev her ved tinget opængt og ham tilsagt betaling derfor efter kgl. maj. jagtforordning, så snart derover med flere fanget er ...


 

For retten fremkom Peder Nielsen af Nørbølling, Folding sogn, Malt herred i Riberhus amt, som vemodeligen beklagede sig og tilkendegav, hvorledes hans iboende salts, lade, stald og fæhus bestående af 19 fag god bygning tirsdagen den 29. maj imod aften ved en hastig, forfærdelig og ulykkelig ildebrand rent blev lagt i aske og af ilden hæftig blev fortæret; tilligemed opbrændte indbohave af trævarer, klæder og deslige den største del så vel som en del korn til sæden med videre, som ikke kunne blive reddet, formedelst ilden så hastig tog overhånd, hvilket han desværre er årsaget atg beviseliggøre og til den ende her for retten fremstillede efterskrevne hans bymænd og naboer, navnl. Peder Møller, Poul Knudsen, Laurs Villadsen og Mads Nielsen, alle af Nørbølling, som alle endrægteligen tilstod og bekræftede ved Helligånds ed med oprakte fingre efter loven, at forbenævnte Peder Nielsens foredragne og vemodelig og bedrøvelig klage var desværre i al sandhed tildraget og passeret, som forskrevet står, og at samme hans i fæste havende 3/4 partgårds hartkorn består efter nye matrikel i 2 tddr. 2 skp. 3/? alb., hvorefter velb. hr. jægermester Bachmann til Søndereskov som hos ... [=> AO 14] var, tingsvidne beskreven begærede med formodning at nyde skattefrihed ved allerunderdanigst forevisning og andragende på sinde vedbørlige steder. Som retten tillod. Så var og den forulykkede Peder Nielsen genparttingsvidne beskreven begærendes med formodning, han derefter nyde sædvanlig hjælp, som ham og af retten på begæring blev tilladt, med rekommendation til alle medliden kristne, at de kommer denne deres nødtrængte og bedrøvede medkristne med fattig hustru og små, umyndige børn til hjælp og undsætning i denne deres stor nød og trang, som Gud igen visselig vil belønne. Ellers må vedkommende ej betjene sig nængere af dette tignsvidne end et år efter dato at regne.


 

AO 14:

Følger indført den memorialvarsel fra ridefogeden npå Estrup således lydende: Memorial for varselsmændene på høj- og velb. hr. generalløjtnant Scholtens vegne som fuldmægtig ved hans gårde Estrup og Skodborg (varsel til fæstebønderne om deres gæld til herskabet).


 

fol. 13:

Torsdagen den 21. juni 1736:

Sagen Christian Grundahl af Kolding  ctr. ridefoged Castensen ved Estruptgård med flere. - Der føres vidner:

Egert Pedersen af ...:

  1. Om ikke ridefogeden Peter Otto Castensen ved hans udskikkede skovfoged Jens Hjuler sammesteds, Nicolaj Ophagen og Andres Andersen af Vejen søndag den 6. maj natten igennem sammesteds har anholdt Jørgen Jørgensen tjenende Laurids Lauridsenaf Roved by, som er højbårne fru generalløjtnantinde Levetzaaus tjener af hendes gods, og om morgenen dernæst forn. Jørgen Jørgensen imod hans vilje til Estrup bortført? - Vidnet svarede, at fornævnte skovfoged Jens Hjuler kom til Jørgen Jørgensen om aftenen i brylllupsforsamlingen [=> AO 15] i Vejen og forlangte, at Jørgen Jørgensen samme aften skulle følge med hen til ridefogeden på Estrup, hvortil Jørgen Jørgensen svarede, han ikke ville derop i aften inden om morgenen, hvorpå skovfogeden lod hente formeldte Ophagen og Anders Andersen. Videre vidste vidnet ikke at forklare på spørgsmålet, eftersom han gik hjem til hans hus.
  2. Om bem.te ridefoged Peter Otto Castensen ved rettens middel eller anden nlovl. m.åde har rekvireret eller forlangt Jørgen  Jørgensen i arrest eller givet det til kende hos herskabet eller husbond? - Vidnet svarede, at han derom ved ingen forklaring at gøre.
  3. Om fornævnte Jørgen Jørgensen i ommeldte tid og bryllupsforsamling ikke var i hans frihed, fred og frelse, da han blev anholdt, bevogtet og bortført? - Vidnet svarede, han vidste ikke andet, end Jørgen Jørgensen jo var i hans frihed og frelse som omspurgt, såsom han var indbuden som enn gæst til samme bryllup i hans faders hus.
  4. Om Jørgen Jørgensen samme ommeldte tid har givet ringeste årsag, enten ved uskikkel. oopførsel, slagsmål eller klammeri, som kunne forårsaget Jørgen Jørgensens anholdelse, bortførsel til Estrup. - Svarede, så længe vidnet var til stede, passerede ej nogen uskikkelighed af Jørgen Jørgensen.
  5. Om vidnet ikke ved eller har hørt, hvor mange dage fornævnte Jørgen Jørgensen, som blev bortført fra samme omvundne bryllupsfærd, har været under ridefoged Castensens tvnag fra hans husbonds arbejde i daværende travle tid? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  6. Om vidnet har hørt eller ved, at forberørte mons. Castensen har forlangt af Jørgen Jørgensens husbond eller andre vedkommende kaution for Jørgen Jørgensens tilstedeblivelse eller og, om han undvigte, et halv hundrede rdl.? - Svarede, det vidste han ikke.
  7. Om vidnet ikke ved eller har hørt, at ms. Castensen eller andre fra Estrup har anvist Jørgen Jørgensen tjeneste at antage på bem.te gods? - Svarede, det vidste han ikke.

Af retten på begæring tilspurgt:

  1. Om vidnet ved, at Jørgen Jørgensen ved sin fader eller andre har søgt hos Estrups ejere tilladelse at tjene uden godset, [=> fol. ?] item om Jørgen Jørgensen er født i Vejen på deres stavn. - Vidnet svarede, han vidste ikke, om nogen havde søgt tilladelse for Jørgen Jørgensen at tjene uden godset, men vidste vel, at han var født i Vejen by på Estrup stavn og var kommen derfra en ung dreng og ej andet i begyndelsen i Roved by forrettede end vogtede kalve, hvor han forklarede på byfogedens spørgsmål forklarede siden den tid der har opholdt og været i tjeneste.
  2. Om vidnet ved, om Jørgen  Jørgensen enten er slagen, fængslet, bastet eller bunden ført til Estrup, afvigte 6. maj, og om han ej med sin fader utvungen kom til Estrup. - Vidnet svarede, kunne ingen forklaring give derom, såsom hanikke var nærværende, da han bortkom.

8. vidne, Peder Ebbesen fra ibd. svarede ligesom næstforrige vidne, undtagen han vidste ikke, hvem der indsendte bem.te Ophagen og Anders Andersen, som omspurgte søndag aften indkom i omspurgte bryllupsforsamling at tage vare på Jørgen Jørgensen natten igennem, men om hans bortførsel eller hvorledes han kom til Estrup, vidste vidnet ikke, såsom han tilforn var bortgået.
3. Svarede ligesom næstforrige vidne.
4, Ligeså, med det tillæg, at vidnet var til samme bryllup ud på aftenen til ugefær en times tid før midnat, og desmidlertid passerede intet usømmeligt af Jørgen Jørgensen.
5-7. Svarede i alle ord og mening som næstforrige vidne.

På rettens første spørgsmål svarede ligesom næstforrige vidne, undtagen han ikke vidste, men vel har hørt, at Jørgen Jørgensen var født i Vejen by.
2: Ligesom forrige vidne.

9. vidne, Nis(?) Jeppesen fra ibd. sørste spørgsmål ligesom næstforrige vidne med det tillæg, at da Jørgen Jørgensen første gang nægtede, han ikke ville følge med bem.te skovfoged, fordi det var ondt vejr, at hans klæder ikke skulle blive skidne, såsom det regnede samme tid, tilbød skovfoged Jens Hjuler sig at tage Jørgen Jørgensen med sig på sin hest, hvilket Jørgen Jørgensen ikke heller ville, såsom [=> AO 16, fol. 15b] han frygtede, de ville tage ham til soldat.
2-4. Svarede ligesom næstforrige og 8. vidne.
5. Han ved vel, at Jørgen Jørgensen f ulgte op med skovfogeden Jens Hjuler og Jørgensens fader til Estrup morgenen derefter; og ved vidnet, at Jørgen Jørgensen kom tilbage med hans fader ved middagstider samme dag, hvor han forblev i Vejen den dag over, men hvor han blev siden, vidste vidnet ikke.
6. Han vidste ej derom videre end at have hørt sige, at Jørgen Jørgensens fadere skulle have lovet for ham, at han ikke skulle løbe bort, hvilket rygte gik, da faderen var kommen med sønnen fra Estrup.
7. Har vel hørt, at Jørgen Jørgensen var anvist tjeneste i omvundne tid i Askov.

På rettens 1. spørgsmål svarede, han vidste vel, at Jørgen Jørgensen havde søgt tilladelse hos forrige ridefoged Jens Nielsen og Timsen at måtte tjene uden godset; men vidste ligeså, at han var født i Vejen by op Estrup stavn og kom derfra en ung dreng til Roved, hvor han siden stedse har været.
2. Han så ikke, at Jørgen Jørgensen enten blev slagen, bastet eller bunden bortført, ej heller vidste, han dertil af nogen var tvungen.

Grundal fandt sig årsaget af vidnets udsagn videre at quæstionere vidnet for det

  1. Hvoraf vidnet ved, at Jørgen Jørgensen skal have forlangt tilladelse, om det er erfter mundt. begæring eller skriftl. - Vidnet svarede, det var efter Jørgen Jørgenses egen mundtlige ,begæring i vidnets påhør, og fik forlov af mons. Timsen daværende ridefoged at tjene uden godset i Roved by, og at han ville møde igen, så snart Timsen skikkede ham bud.
  2. Om højbørne generalløjtnantinde von Levetzau hendes forvalter eller fuldmægtig har nogen sinde forlangt Jørgen Jørgensen at tjene på høbem.te frues gods. - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  3. Hvor mange år siden at Jørgen Jørgensen efter vidnets foregivende mundtl. skal have forlangt at tjene uden godset i Roved? - Svarede på 3. år fra Timsens tid at regne, som sidst vidnet ved var.

Grundahl, som havde anhørt, at vidnet vidner om ord, som [=> AO 16] skal være falden muligen Jørgen Jørgensen og mons. Timsen, som er ustævnet og fraværende, fandt sig anlediget at protestere ifølge lovens pag. 112 art. 22 imod vidnets udsagn, så vidt han vinder om ord efter anden mund, at han ej tillades ved ed at bekræfte. I øvrigt siden Grundahl formoder, at retten befinder vidnets udsagn, så vidt han vinder på ord efter andens mund at være lovstridig, så frafaldt Grundahl videre quæstioner til vidnet at formere. Retten så ikke, at dette vidne, citanten selv har indstævnet, kunne nægtes ed at aflægge på, hvis han i alt på spørgsmål i denne sag har vundet og udsagt, helst ingen vidner kunne føres, før end vedkommende, som nu først er sket, er given sag, og desårsag af retten tilladt, hvilke n ed vidnet med opholden fingre efter loven fuldførte.

Sluttelig producerede Grundahl sognepræsten hr. Bartrum Høyer for Anst og Gesten menigheder hans attest ang. Jørgen Jørgensens tjeneste og forhold i Roved by, som blev lælst, påskreven og lyder folio 17. - Grundahl begærede tingsvidne beskreven meddelt.


 

AO 17:

Torsdagen den 28. juni 1736:

Peter Otto Castensens sag mod debitorer. Lovdagelse på folio 18. Samtlige tilstod deres restance undtagen S... Pedersen af Vejen, som berettede den søgende lispund smør at have betalt til hendes nåde generalinden selv, straks før end hendes bortrejse. Ellers gav Castensen til kende, at eftersom Christen Sørensen af Maltbæk har godvilligen ladet sig accordere fra sit sted i Tuesbøl og desårsag overleveret sit fæstebrev til herskabet, så forlanges ingen dom hverken over ham eller de andre at tage, men alene efter hvis passeret er begærede tingsvidne beskreven at forundes, hvilken accord og godvillig afståelse fra sit sted Christen Sørensen af Maltbæk og selv her for retten tilstod.


 

Torsdagen den 5. juli 1736:

For retten mødte på velb. hr. jægermester Bachmann til Sønderskov hans vegne prokurator Niels Forsom af Ribe med stævnemål (folio 29). [=> fol. 16] Bad retten påråbe, om ridtmester ... på egne eller den fra Sønderskov gods undvigte Mikkel Ovesens vegne måtte have noget imod stævnemålet eller det agtende tingsvidne at excipere. Efter 3 påråb tog ingen af de tvende indstævnte vederparter eller nogen på deres vegne ved genmæle. Thi fremstillede Forsom for retten Jens Olesen Rammer og Peder Christensen af Stenderup, som afhjemlede deres indvarsling af Peder Sørensen Smed i Nørbøl, Peder Måller, Poul Knudsen, Morten Christensen, Laurids Villadsen, Christen Hansen, Peder Andersen, Ove Mikkelsen og hustru Kirsten Oves ibd. til at vidne om, hvad de kunne være vitterligt om Mikkel Ovesen fra Nørbølling by, Folding sogn, hans udvigelse uden pas og skudsmål fra hans fødestavn Sønderskov gods med videre deraf og til sagens oplysning dependerende /: og i særdeleshed de tvende sidstnævnte for at anhøre. Så forklarede varselsmændene og, at dde talte dels med nogle af de indstævnte vidner på hvert sted, og dels med deres naboer, som ej var hjemme, der lovede vidnerne ved hjemkomsten varsel at tilkendegive. Hvorefter af de indstævnte vidner her for retten comparerede Peder Sørensen Smed, Peder Møller, Poul Knudsen, Laurs Villadsen, Christen Hansen og Peder Andersen, alle af Nørbølling.

1. vidne, Peder Sørensen Smed af Nørbølling:

  1. Om han ikke er vidende og bevidst, at Ove Mikkelsen og hans hustru Kirsten Oves i Nørbølling by på Sønderskovgårds og velb. jægermester Bachmanns stavn i ægteskab havde avlet og født en søn navnlig Mikkel Ovesen? - Vidnet svarede ja, det var ham vitterlig og fuldt vel bekendt.
  2. Om vidneet da også er bekendt, at dagen, deres søn omvundne Mikkel Ovesen på Sønderskov gods og i den kirke, hvor Nørbølling by søger, sig fra barnsben af og til langt over hans 14. år ophodt, så og i samme kirke som et barn af menigheden til det højhellige alterens sakramente første gang og siden fremdeles er bleven admitteret, indtil hans undvigelse derfra? - Vidnet svarede ja.
  3. Om vidnet ikke  [=> AO 18] da også må tilstå og i sandhed vidne, at forbemeldte Mikkel Ovesen for ungefær 3 på 4 års tid siden sig fra bvemeldte gods og sogn udenn pas eller skudsmål fra hans husbond velbemeldte sr. jægermester Bachmann og rette vedkommende sognepræst u. tilladelse har absenteret eller er undvigt? - Ja.
  4. Om vidnet ikke ved, at denne Mikkel Ovesen, da itzige landmilits blev oprettet, af hans forældre er blevet angivet til antegning og udskrivning, og om han ikke derpå af husbonden hr. jægermester Bachmann tillige med det øvrige godsets mandskab i reserverullen er bleven anskrevet? - Vidnet svarede ja, og Mikkel Ovesens moder har i hans nærværelse ddertil angivet denne benævnte hendes søn.
  5. Om ikke vidnet ved, at Mikkel Ovesens forældre har lige så vel som andre på godset, hvis børn da var fraværende, lovet på Sønderskov gods, når husbond forlangte, at indbringe denne deres søn? - Vidnet svarede, han havde hørt af Mikkel Ovesens moders mund, at hun har bekendt at have ofte formanet hendes søn, da han nu var ude fra godset, at han ville sig der igen indfinde, hvilket han hende og stedse havde lovet, indtil han nu er bleven rytter, og hun det for citanten har berettet.
  6. Om vidnet da ikke ved, at velbem.te hr. jægermester Bachmann ofte har tilholdt sine bønder og tjenere at holde deres snner ved stavnen og derfra værende at indbringe? - Vidnet svarede ja, undtagen de personer, som p,å husbondens tilladelse og pas eller følgeseddel og skudsmål fra godset var udrejst.

2. vidne, Poul Knudsen af Nørbølling: Svarede ja på alle seks spørgsmål.

3. vidne, Laurs Villadsen af Nørbøl. som i alle ord og meninger fulgte det første vidnes gjorte udsagn med denne tillag, at Mikkel Ovesens moder havde sagt til vidnet, hun nskede, hun havde denne hendes søn hjemme, at han kunne gå soldat tillige med de andre af godset.

Før end flere af de indstævnte vidner blev examineret, deklarerede Forsom, at han agtede ufornøden længer at opholde retten med deres udsagn, såsom han fornemmer, at de vidnesbyrd, nu alerede er førte, ganske fuldkommen er den bevis, landsloven æsker, og Mikkel Ovesens indstævnte fader og moder desuden her ved retten lader bekendtgøre, at de ikke er formedelst svaghed i den tilstand selv personl. idag at kunne møde; da ville han endnu til overflødighed fremstille det 4. dog ustævnede vidne navnl. Hans Laursen fra bem. Nørbølling. [=> fol. 17] (Han vidnede ligesom Peder Sørensen Smed). - Sluttelig foreviste Forsom 3 for Sønderskov gods de anne 1733, 1734, 1735 forfattede og af krigs- og landkommissæren hr. justitsråd folsach i landmilitsens sessioin for ovenrørte åringer egenhændig påtegnede og til sessionen indleveret reserveruller, i hvilke denne undvigte Mikkel Ovesens tillige med andre reservemandskabs navne rigtig findes anført. Bad tingsvidne beskrevet og i alle måder forbonholdt hans respektive principals omnia reservanda såvel imod den undvigte Mikkel Ovesen som og de, der i hans tilbagekomst til stavnen har været og er hinderl.


 

fol. 17:

Torsdagen den 12. juli 1736:

Følger her indført den ligning og repartition over herredet for 3 fangne ulveunger og til tinghusets reparation sålydende: Eftersom Morten Nielsen af Klelund i Lindknud sogn næst afvigte år 1735 her ved tinget har fremvist 2 ulveunger af ham fanget på bem.te Klelund mark og samme tid ved tinget ophængt, hvorfor ingen repartition over herredets indbyggere for dets rignheds skyld dertil kunne gøres, at Adtzer Schøtte på Sønderskov i indeværende år den 14. juni ligeledes fremvise en ulveunge, som han havde fanget i Stuld krat, der og her ved tinget samme dag blev ophængt, hvorfor vedkommende efter hans kgl. maj.s allernådigste jagtforordning af 8. dec. 1688 bør nyde for hver een rdl.; endnu for tinghusets reparation på skorsten, vinduer, vægge og døre efter regning år 1733, 1734 og 1735, ialt bedragende 2 rdl., tilsammen 5 5rdl, så haver vi underskrevne rettens betjente ved Gørding-Malt herredsting i allerunderdanigste følge [=> AO 19] følge af øjstbemeldte hans kgl. maj.s. allernådigste forordning i tingmændenes overværelse lignet samme fem rdl. over Gørding-Malt herreds hartkorn bøndergods at betales, og kom da på hver tønde hartkorn bøndergods at betales som meldt: 1. Proprietærernes, præsternes og det øde godses hartkokrn overalt at give en halv skilling danske, hvilke enhver til sognefogederne i hvert sogn overalt i Gørding-Malt herred på anfordring inden 8 dages forløb haver at betale, som sognefogederne da igen, så snart pengene indkommer, enten ved tilget eller i skølvad til herredsfogeden leverer, på det vedkommende som ovenmeldt, og ellers den, der har gjort forskud for bemeldte 5 rdl., igen efter forordningen kan blive betalt. Skulle nogen imod forhåbning findes vægerl. herudi samme penge straks til ovenmeldte tid og sted at levere og betale, må de vente sig at bilve udpantet for dobbelt så meget, som de ellers skulle give, efter oft højstbemeldte allernådigste forordnings udtrykte befaling. Til hvilken ende sognefogederne haver at tilstille herredsfogeden en rigtig opskrift på, hvem der i så måde måtte restere. Datum Gørding-Malt herredsting d. 12. juni 1736. S. Bierum.


 

Følger jer indført en attest fra hr. Høyer i Gamst på folio 15 citeret således: At Jørgen Jørgensen, som er på syttende år, så vidt jeg har kunnet erfare, skal have tjent på hendes nådes fr. generalinde Levetzaus gods udi Roved by hos Mads Jensen og Laurids Lauridsen ibd., er mig på trettende år, da jeg har været sognepræst, hel vel bekendt, såvel af hans ærlig omgang som kristelige forhold, da han imidlertid stedse i Anst menighed har været indlemmet og ej nogen tid derfra afskediget, så vel som i samme menighed første gang til det hellige og højærværdige anterens sacramente antaget den 26. okt. 1732, bevidner jeg herved på min samvittighed. Og som stemplet papir nu ej er ved hånden, skal denne min attes, før den for nogen ret produceres, med behørig papir vedhæftet vorde fremlagt. Gamst præstegård den 28. maj 1736. B. Høyer.


 

AO 22:

Torsdagen den 16. august 1736:

For retten fremkom Morten Jeppesen af Sønder Holsted og fremlagde et afkald dat. Holsted den 2. juni 1736, der lyder på folio ibd.

Følger her indført et afkald for Morten Jeppesen i Sønder Holsted således lydende: Kendes vi underskrevne Poul Pedersen boende i Brørupgård oh Michel Pedersen af Københoe og hermed vitterliggør, at Morten Jeppesen boende i Sønder Holsted idag har afbetalt os hans 2 stifdøtre navnl. Kirsten Nielsdatter, for hvem afgangne Anders Nielsen af Sekær forhen har ... ... og siden hans død jeg Poul Pedersen som formynder har været anordnet, og Inger Nielsdatter, for hvem jeg Mikkel Pedersen er formynder, deres dem tilfaldne arvemidler efter skiftebrevets formelding af 6. jni 1716 og 2. okt. 1719 for hver af dem 40 slettedlr. og efter deres ved dden afgangne sl. søster Margrethe Nielsdatter efter derom gjorte regning og slutning den 22. juli 1720 hver tilfalder 6 slettedlr., beløber for hver ialt 46 slettedlr. og for dem begge 92 sldlr. Thi vil vi på bemeldte tvende myndlinges vegne ej alene have Morten Jeppesen for samme kapital halvfemsindstyve og to slettedr. samt dessen deraf gående renter fra Mikaels 1724 til denne afbetalingsdato som årligen tid efter anden herforuden er afdragen og betalt, hermed kvitterer, men endog takker ham for god og nøjagtig afbetaling, så Morten Jeppesen og hans arvinger af os ... myndlinge og arvinger både for kapital og rente herefter skal være og blive kvit, fri og kravesløs holden i alle måder, og må denne vores afkald og kvittering uden nogen foregående kald og varsel til os, når behages, til Gørding-Malt herredstling læses og protokolleres, og ombedet Hans Fogh fra Endrupholm og Peder Mikeklsen af Sekær som overværende dette med os til vitterlighed ville underskrive. Datum Sønder Holsted den 2. juni 1735. (Underskrifter)


 

Torsdagen den 23. august 1736:

Sr. Peter Otto Castensen fra Estrup fremstillede 2 kaldsmænd navnl. Tøger Andersen og Anders Nielsen, begge af Nørre Holsted, som afhjemlede, at de har stævnet Sønder og Nørre Holsted beboere med en memorialvarsel sålydende på folio 21. (De er stævnet til at vidne).

1. vidne, Morten Jeppesen af Sønder Holsted:

  1. Hvor mange mil der er fra Nørre Holsted og til Viborg norden fra bem.te Holsted? - Vidnet svarede, så vidt han sikker vidste, var der over 12 mils vej.
  2. Hvor langt der er fra bem.te [=> AO 23] Holstede nordvest fra byen og til Ringkøbing? - Vidnet svarede, ungefær 10 mils vej.
  3. Fra dito Holsted vesten fra byen til Varde? - Vidnet svarede ungefær 4½ mil.
  4. Fra dito Holsted og til Ribe sydvest fra byen? - Vidnet svarede, 4½ mil.
  5. Tilspurgt, hvor langt fra bem .te Holsted til Haderslev sydøst fra byen? Svarede, fuldkommen 6 mil.
  6. Hvor langt fra bem.te Holsted til Kolding i det Koldinghusske østen fra byen? Vidnet svarede 5 mil.
  7. Hvor langt er fra dito Holsted og til Vejle nordøst fra byen? - Vidnet svarede, over 6 mil.

2. vidne, Anders Tøggersen fra Nør Holsted:

som besvarede spørgsmålene i alle ord og meninger ligesom første vidne. Castensen videre tilspurgte vidnet fremdeles, at eftersom Holsted by gives navn af Sønder og Nørre Holsted, af hvad beskaffenhed dette så kaldes? - Vidnet forklarede, at det var een by, men formedelst der går en å igennem byen, bliver det, som ligger norden for åen, kaldt Nørre Holsted, og det som ligger sønden åen, kaldt Sønder Hosted.

3. vidne, Hans Mikkelsen af Sønder Holsted,
4. vidne, Niels Christensen fra ibidem,
5. vidne, Christen Jensen ibd.,
6. vidne, Jens Berrtelsen ibd.,
7. vidne, Peder Olesen ibd. og
8. vidne, Christen Olesen fra Nørre Holsted efterfulgte næstforrige vidnes svar.

9. vidne, Steffen Jensen,
10. vidne, Jens Nielsen,
11. vidne, Peder Hansen, alle af Nørre Holsted,

som i alle punkter efterfulgte forberørte afhørte forrige vidners udsagn og forklaring, undtagen distancen imellem Nørre Holsted og Ringkøbing [=> fol. 21] samt Viborg, kunne de ikke egentlig sige, hvor mange mil der var imellem, ej heller så vist har hørt tale derom, hvor langt måtte være; men på de øvrige poster, som omspurgt er, aflagde de deres ed med opholdne fingre efter loven. - Castensen fik tingsvidne.

fol. 21:

Følger her indført den varselsmemorial fra hans excellence højvelb. hr. generalmajor Scholten til Estrup etc. til Holsted mænd her næstforan citeret lyder således (stævningen).


 

Torsdage den 30. august 1736:

Ridefogeden Hans Fogh fra Endrupholm fremstillede to varselsmænd navnl. Niels Nielsen og Ole Sørensen, begge af Nørre Holsted, som har stævnet således (fol. 24). De har talt med Peder Iversen selv så vel som vidnerne, nogle på hvert sted enten dem selv eller husfolk, som lovede varsel [=> AO 24] vedkommende at tilkende. Hvornæst den indstævnte Peder Iversen blev påråbt, om han var til stede, eller og om han imod afhjemlede varsel havde noget at indvende. Peder Iversen var ved retten til stede, og førend videre med sagen fortfares, blev han af Hans Fogh tilspurgt, om han uden videre søgsmål eller årsagende omkostninger ville fornøje og betale Godske Christensen i Nør Holsted for den af ham formenende og i hjelskudte svin, som i hans korn den 19. august sidst er funden død. Peder Iversen svarede jen, såsom han var uskyldig i denne sag. Endnu tilspurgt, om han ikke kunne give kundskab om, hvem fornævnte svin da måtte have aflivet, Peder Iversen dertil svarede, det vidst ehan ikke, hvorpå Hans Fogn fremæskede sine indstævnte og tilstedeværende vidner til forhør.

1. vidne, Christen Hansen af Sønder Holsted:

  1. Om han ved eller har hørt sige, at Godske Chritensens svin søndag aften den 19. aug. sidst i hyrden Peder Iversens korn på Sønder Holsted gade er bleven ihjelskudt? - Vidnet gav til svar, at han vel har hørt af en og anden, at Godske Christensens svin er ihjelskudt, men vidnet kunne ikke egentl. for sin egen person sige, om den var skudt, stukken eller plå anden måde dødet; havde og set, omspurgte svin lå i hyrdens korn på Holsted gade.
  2. Om vidnet ikke den ... om aftenen, som var en søndag, så eller fornam, hyrden Peder Iversen gå med bøsse, kårde eller anden gevær til eller fra sit indhegnede korn eller toft på Sønder Holsted gade, som sivnet lå død udi. - Vidnet svarede, at han vel så Peder Iversen komme gående nørfra med en bøsse på sin nakke eller aksel og gik hjem til sit hus, men om han kom fra kornet eller ikke, det vidste vidnet ikke, men af den vej, som går til og fra kyrdens korn, kom han ned.
  3. Om vidnet da ikke talte med hyrden eller spurgte ham, hvorfra han kom. eller havde været? [=> fol. 22] Vidnet svarede nej, de alene bad god aften til  hinanden.
  4. Om vidnet ikke hørte, et skud af en bøsse ommmeldte søndag aften dlen 19. aug. afgik, og hvor vidnet syntes, samme kunne være? - Vidnet svarede nej.
  5. Om vidnet ikke ved, hvor Peder Iversen hyrde havde bekommet den bøsse, som han omspurgte aften gik med, eller og ved, hvor han har bekommet hagl og krudt til at lade sin bøsse med? - Vidnet svarede, han vidste det ikke, men vel at have hørt af andre, at Peder Iversens bøsse skulle have været indsat hos Maren Muncks den hele sommmer, ovor han den tog på hans drivevej ad marken med cretteret (kreaturerne); men langt før omspurgte tid begærede hyrden af vidnet et ... krudt, som han og fik.
  6. Om vidnet ikke har hørt af Peder Iversens egen mund udsagt, at han ville og skulle ihjelskyde de svin eller andre kreaturer, som kom i hans korn på Holsted gade, hvor den omvundne svin og siden er fundet død? - Vidnet svqarede, at han vel har hørt det af Peder Iversen sige, at han ville skyde de svin, som kom i hans korn fra Nørre Holsted.
  7. Om vidnet er bevidst, at Godske Christensen imod loven med nogen voldsom drift eller skødesløshed har årsaget Peder Iversen nogen overdrift eller fordærv på sit korn, enten af svin eller andre kreaturer. - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  8. Om vidnet ved eller har hørt af andre, at Godske Christensens omvundne svin .. har været i Peder Hyrdes korn eller hus indtagen deraf, før end den er bleven nu dødet? - Vidnet svarede, at han har hørt på S. Holsted grandestævne, at Nørre Holsted svin gør ham stor skade i hans korn, men om godskes svin var med eller ikke, det vidste vidnet ikke.
  9. Om vidnet ikke har hørt sige, eller andre har sagt og talt med vidnet, siden omvundne 19. .aug. angående hvem gerningsmand har været, som skuulle have ihjelskudt Godske Christensens svin? - Vidnet svarede ligesom tilforn, han vidste det ikke, hvem gerningsmanden var, men vel at have hørt, at de tænkte Peder Iversen Hyrde dertil, eftersom svinet fandtes i hans korn.
  10. Om vidnet ved, at Peder Hyrde har tilsat nogen særdeles vogtere over sit korn på S. Holsted gade, og hvem? - Vidnet svarede nej.
  11. Endnu tilspurgt, om vidnet ikke tit og ofte har set Peder Hyrde om aftenen i denne forløbne sommer på til og fra [=> AO 25] sit omvundne korn og haft bøsse hos sig? - Vidnet svarede nej, at han ikke havde set Peder Iversen gå med bøsse før end omvundne aften den hele sommer.
  12. Sluttel. tilspurgt, om Vidnet nogle oplysning videre i denne sag end som omspurgt og afvunden er, kunne gøre; han da for at frelse hans samvittighed sligt ville tilkendegive. - Vidnet svarede, han vidste ikke videre til denne sags oplysning.

2. vidne, Ole Iversen ibidem, 3. vidne Morten Jeppesen ibidem og 4. Hans Mortensen ibidem og 5. vidne Christen Jensen ibd., som alle endrægtelig på

  1. første spørgsmål svarede ligesom første vidne vundet og udsagt haver.
  2. svarede nej, de ikke havde hyrden omspurgte tid, undtagen Ole Iversen, som havde set hyrden, da han samme aften kom med fæet og da havde en bøsse på sin aksel.
  3. svarede nej.
  4. ligeledes svarede nej.
  5. de tvende vidner svarede nej, de vidste intet deraf; men Ole Iversen forklarede, at hyrden Peder Iversen just denne omvundne 19. aug. om aftenen, efter han var kommen i byen med fæet, gik ind i vidnets hus og tog vidnets bøsse, som med ladning af krudt og spurehagel(?) var forsynet, og gik så opad Sønder Holsted gade med bøssen på akselen.
    Hans Fogh særdeles tilspurgte dette vidne, om hyrden Peder Iversen ikke talte om, hvortil han ville bruge bøssen, eller når bøssen blev leveret tilbage, og om den da var afskudt, hvortil vidnet svarede, at han fandt selv bøssen hos Peder Hyrde nogle dage derefter, da der fandtes skud i bøssen; men enten det var samme skud eller ikke, observerede vidnet ikke, men andet fængkrudt fandtes på panden af bøssen. Ligeså omspsurgt, om Peder Hyrde ikke lod sig mærke eller forstå, at den forhen i bøssen værende skud var afskudt og anden ladning foretaget, eller hvortil han havde brugt den. Vidnet svarede nej. [=> fol. 23]
  6. Svarede nej, de havde det ikke hørt, undtagen Christen Jensen,, som har hørt, at hyrden sagde, da han tillige med Morten Jepsen var over i Nørre Holsted at advare granderne sammesteds, de skkulle holde deres svin af hyrdens korn på Sønder Holsted gade. Ellers sagde hyrden, som da var med, at han ville skyde den, som deri kom.
  7. Vidneerne svarede, som første vidne Christen Hansen havde omvundet på 7. spørgsmål.
  8. svarede nej, vidste det ikke; men Peder Hyrde selv tilstod, at han den ingensinde har indtaget, men vel ofte været i hans korn.
  9. svarede ligesom første vidne.
  10. svarede nej ligesom første vidne.
  11. Morten Jeppesen og Ole Iversen svarede, at de vel havde set hyrden nogle gange før omvundne tid med bøsse, entep når han er dreven af byen eller i byen med kreaturerne.
  12. vidste intet videre, end afvundet er, ikke heller har høårt andre mistænkt for samme gerning end som Peder Hyrde.

6. vidne, Tøgger Andersen, 7. Anders Tøgersen, 8. Jens Nielsen, 9. Anders Nielsen, 10 Gertrud Nielsdatter og 11. Anders Madsen, alle af Nørre Holsted, samt 12. vidne, Niels Pedersen af Sønder Holsted,

  1. som endrægteligen vandt på 1. spørgsmål til forrige vidne, at det var dem bevidst, Godske Christensens svin omvundne aften i hyrdens korn var dødet, hvilke ingen af dem ikke fik at vide før om morgene derefter. Men Anders Tøgersen af Nørre Holsted og Niels Pedersen af Sønder Holsted berettede, at de var efter Godske Christensens hustrus begæring samme aften tilkaldt at syne svinet, men som det var mørkt, skete synet ikke før om morgenen derefter, da de synede omspurgte svin og befandt den at have et hul så stor som den kunne være sket af en stor hagl eller randkugle, som var indgået i det tynde liv på højre side noget neden for rygbenet, og sluttede deraf, at den måtte være skudt, formedelst de den 20. aug. om morgenen ved synet fandt propning eller forladning af skuden, neml. papir, ligge nogle får skår(?) fra det døde svin. Og efter deres bedste skønsomhed og således de med god samvittighed kunne sige, ... samme svin at have været af værdi fjorten mk d., før den blev dødet.
  2. svarede samtl., at de ikke havde set hyrden denne omspurgte aften.
  3. vidste intet deraf.
  4. Derpå svarede Jens Nielsen og Gertrud [=> AO 26] Nielsdatter, at de samme aften den 19. aug. hørte et skud og straks derpå et svin skrige, men hvor det var, kunne de ikke egentl. gøre forskel på. Anders Thøgersen og Andreas Nielsen hørte, ret som de opvågnede af deres søvn, et svin skreg samme omvundne aften, og Anders Madsen alene et skud samme tid.
  5. vidnerne vidste ingen forklaring at gøre.
  6. Anders Tøgersen svarede, at han havde hørt sige af Peder Hyrdes egen mund ... tid sige, dersom Nørre Holsted mænd ikke holdt deres svin af hans korn på ..., ville han skyde dem ihjel, og Niels Pedersen at have hørt på deres egen grandestævne i Sønderholsted ... Peder Iversen sige, at som hans korn blev opædt, så ville han skyde svinene, som kom deri.
  7. samtlige svarede nej, de vidste det ikke, men ellers berettede samtl. vidner af Nørre Holsted, at de ikke havde denne hene soller set eller fornemmet Godske Christensens svin i deres eget korn, men vidste ikke andet, end den har været ...  hægte.
  8. vidste ikke, at svinet har været i Peder Hyrdes korn før nu den lå død, ej heller ved, at den deraf har været i hus indtagen.
  9. samtlige vidner svarede ikke at have hørt, hvem gerningsmanden egentlig var, men vel at have Peder Hyrde fortænkt derfor.
  10. vidste intet derom.
  11. Vidste ligeledes intet af at sige uden Anders Thøgersen, som forklarede, at han for nogen tid siden, før end svinet blev skudt, var udi Maren Munks hus i Sønder Holsted, hvor han så en bøsse stod, og spurgte Maren Muncks ad, hvis den bøsse var, hvortil hun svarede, det var Peder Hyrdes, og den ville han bruge til de svin, som kom i hans korn.
  12. Sluttelig for det 12. vidste vidnerne intet videre i denne sage, end de forhen afvundet haver.

Som Hans Fogh ugerne måtte fornemme, at en del af de indstævnte vidner, som man visselig skulle formode endnu at give nogen tilstrækkelig oplysning i denne sag, idag er udebleven, så var han allertjestl. begærende, de af retten måtte vorde pålagt til idag 14 dage under deres faldsmåls  her i retten at møde, nemlig Peder Iversens hustru Anne, hans datter, Niels Christensen, Niels Pedersens hustru navn. Kirsten Mikkelsd., Cathrine Saabye, Maren Muncks, Maren Madskone, Thomas Madsen og Søren Olesen, alle af Sønder Holsted. De blev forelagt at møde den 13. sept. under faldsmål efter loven.

fol. 24:

Følger her indført den memorialvarsel fra Godske Christensen i Holsted her foran på folio 21 citeret lyder således: Stævning til Peder Iversen angående eders forøvede utilbørlig omgang og gerning udi dette, at I sidst afvigte søndag aften den 19. august skal have med fri vilje og forsæt til døde ihjelskudt en bemeldte Godske Christensen tilhørende svin, som samme til imod ejermandens vilje og videnskab sig af tjøret skal have løsstødt og gået udi eders korn, hvor den af eder, som meldt, er ihjelskudt og lagt på steden.


 

fol. 24:

Torsdagen den 13. september 1736:

For retten fremkom Peder Nielsen af Bobøl, som fremlagde et af hr. stiftsprovsten mag. Søren Seerups respektive arvinger til bemeldte Peder Nielsen udgivne skøde på et hus, Maren Grøns i Bobøl nu bebor, dateret d. 29. aug. 1736, hvilket han begærede læst, påskreven og protokolleret, og lyder bemeldte skøde således, som folio ibm. udviser.


 

Godske Christensen ctr. Peder Iversen. Ridefogeden Hans Fogh fra Endrupholm gav retten til kende, at denne sag således i mindelighed var bleven afgjort, neml. at Peder Iversen, som her for retten var til stede, lovede og indgik for den ihjelskudte og Godske Christensen tilhørende svin, som udi hans korn er befunden død, at betale såvel for svinet som derpå anvendte omkostninger ialt 4 rdl., siger fire rigsdaler, og samme til næstkommende Mortensdag ufejlbar til Godske Cjristen i Nørre Holsted at levere. Og til desto tryggere forsikring for skadesløs betaling fremstillede Peder Iversen Niels Christensen af Sønder Holsted, som på hans vegne indgik og caverede for forn. 4 rigsdalers betaling til ovenn. dag og tid. Ellers hvis Peder Iversens løfte imod forhåbning skulle fejle, tilstod han selv, at den nu afgjorte sag måtte og skulle stå ham åben for, hvorved denne sag således er ophævet, og parterne, om skulle forlanges, tingsvidne efter hvis i sagen passeret er, beskreven tilladt.


 

Den her oven meldte citerede skøde udgiven af sl. mag. Seerups arvinger i Ribe til Peder Nielsen Skræder i Bobøl: Det drejer sig om et hus i Bobøl, som Maren Grøns ibor. Det blev i 1724 købt af hr. Mogens Kiersing på Maren Nielskones vegne og af hende straks betalt 10 slettedaler. Stiftsprovsen udlagde 20 slettedaler. Nu har Maren Nielskones søn Peder Nielsen Skræder i Bobøl betalt de 20 slettedaler til Mathias Seerup.


 

Torsdagen den 20. september 1736:

Jens Pedersen i Bobøl betjente retten som sættefoged.


 

AO 30:

Den stævning her foran på folio 15 citeret lyder således: Jægermester Hans Bachmann til Sønderskov har ladet andrage, hvorledes en af hans bønderkarle, Mikkel Ovesen (Offesen) fra Nørbølling skal have bortsnegen sig fra hans gods og nu fornemmes er i Haderslev, hvor han nyligen skal have ladet sig antage som rytter under ridtmester Pfahls kompagni, hvorfra han skal være søgt reklameret, men dog tilbageholdt. - Mikkel Offesen indstævnes.

AO 32:

Attest på tysk, der kvitterer for indstævningen.


 

fol. 30:

Torsdagen den 27. september 1736:

Generalløjtnantinde von Levetzau ctr. generalløjtnant von Scholten og fuldmægtig Castensen med flere. Byfoged Grundahl producerede stævning (folio 33) og tingsvidne udstedt den 21. juni, igem et notarialinstrument forfattet efter 3 reserveruller over mandskabet, som tilhører Byhgholms gods for årene 1733-35. Tignsvidnet lyder, som protokollen her foran viser på folio 6-8, 10-13. Notarialinstrumentet på fol. 33-34. Producerede et indlæg (fol. 34) - Peter Otto Castensen på vegne af von Scholten begærede opsættelse i 4 uger. 25/10.

Torsdagen den 4. oktober 1736:

AO 35, fol. 33:

Følger her indført efterskrevne dokumenter, som den 27. sept. produceret er:

Søren Bierum, kgl. maj. herredsfoged, gør vitterligt, at byfogeden Christian Grundahl på vegne af generalløjtnantinde von Levetzau af Bygholm har andraget, hvorledes von Scholten behager at tilegne sig en karl navn. Jørgen Jørgensen, tjenende Laurs Laursen i Roved by Bygholms gods tilhørende, og uagtet at fornævnte karl efter et her af retten udstedt tingsvidne den 21. juni har været på Estrup gods fra den tid, han som et barn af 7-8 år aldrig blev holdt i skole, så har Peder Otto Castensen uden lovlig adgang ved sin udskikkede solvfoged Jens Hjuler ved estrup, Nicolaj Ophagen og Anders Andersen af Vejen en søndag aften [=> AO 36] den 6. maj til et bryllup i Vejen ladet Jørgen Jørgensen natten over bevogte til om morgenen han til Estrup blev bortført, hvor han imod hendes nådes vilje og uden hendes videnskab på nogen tid er holdt fra hans husbonds tjeneste og arbejde, ham til skade og ulejlighed. Hun vil erhverve dom på, at Jørgen Jørgensen efter forordningen af 9. dec. 1735 tilhører Bygholms gods, samt forventelig satisfaktion for den ulejlighed og fortræd, Jørgen Jørgensen og husbond er vederfaret. Von Scholten og evt. Peder Otto Castensen stævnes til d. 27. sept. Jørgen Jørgensen indstævnes også samt skovfogeden, Nicolai Ophagen og Anders Andersen af Vejen.

David Wienmann kvitterer for stævningen, da Peder Otto Castensen ikke er hjemme.

Notarialinstrument forfattet efter trende foreviste kopireserveruller for åringerne 1733, 34 og 35 af forvalteren Peder Nørlem ved Bygholm udi benævnte åringer til de allernådigst holdte sessioner i Skanderborg er indleveret. I hvilke reserveruller fandtes under lægsmand Laurs Laursen i Roved by hans læg anført således: [=> fol. 34]

(Et skema i 5 kolonner med angivelse af, hvem karlen bor hos, hvad hans navn er, hans alder, samt om han er hjemme hos forældrene eller hos hvem han tjener.

Rullen 1733: Hos Laurs Laursen, en dreng Jørgen Jørgensen 19 år, født i Vejen på Estrup gods, har været i 12. år i gården hvor Laurs Laursen bebor.

Rullen 1734: Hos Laurs Laursen, en dreng Jørgen Jørgensen 20 år, født i Vejen, har tjent på Bygholms gods en 12 års tid.

Rullen 1735: Hos Laurs Laursen, en dreng Jørgen Jørgensen 21 år, født i Vejen, har tjent på Bygholms gods i 13 år.

Følger her indført det skriftlige indlæg fra byfoged Christian Grundahl i Kolding således lydende: Det har behaget Peder Otto Castensen at tilegne sig en omtvistede karl Jørgen Jørgensen ... uagtet at han der som barn er opdraget, holdt i skole og stændig uden påanke stået der i tjeneste, mens har endog på en forgribelig og ulovlig måde ladet bemeldte Jørgensen til en bryllupsforsamling i Vejen natten imellem den 6. og 7. maj bevogte og omsider til Estrup bortføre uden et skin, at han på samme gods i Vejen by skal være født, ligesom han til samme karl kunne haft fuldkommen rettighed, men som jeg vil håbe, at sagen ganske anderledes skal blive oplyst og legitimeret, end som mons Castensen har behaget at foregive og ventelig har ført hans nådige herskab i tanke om. Så skulle jeg til jans excellences højgunstige considration og rettens retfærdige bifald til forventelig satisfaction hos vedkommende have sag ens beskaffenhed omstændel. remonstreret som følger: Med forhen producerede tingsvidne sluttet og udsted den 21. juni bevises ganske tilstrækkelig, 1. at omtvistede Jørgen Jørgensen er indkommet på Bygholms gods til Roved by, hvor han som et barn af 7-8 år er opdraget og holdt i skole og fra samme hans undgom af for det 2. hidindtil bestandig tjente i bemeldte by på 14-15 års tid og ingensinde været i nogens tjeneste uden byen eller godset engageret, pag. 8,9,11 og 12, fornemmelig 13 og pag. 14, 15 og 16, tildels [=> AO 37] bestyrkes på pag. 29, 30, 31 og 34, ligesom og for det 3. der i menigheden til kirke og altergang altid har været indlemmet og den første gang til det højærværdige alterens sakramente den 26. ok5t. 1732 antagen og siden continueret uden nogen sinde enten på lang eller kort tid fra menigheden været afskediget, vide forbem.te alligerede p... såvelsom sognepræsten hr. Bratram Høyers attest af den 28. maj sidstleden pag. 37 og 38. Som da dette foregående noksom beviser, at Jørgen Jørgensen tilhører Bygholms gods, så er han og udi de til sessionen i skanderborg indgivne reserveruller over det lægds mandskab, hvor han er tjenende, for årene 1733, 1734 og 1735 årligen antegnet efter producerede notarialinstrument a den 8. sept. næst afvigt. Thi bliver for det 4. at agte, hvad angår ubeføjet, sa så meget mere forgribelig, at mons Castesen uden foregående lovl. rekvisition, indkaldelse, resolution eller dom endogså uden rettens middels consence har ladet bemeldte Jørgensen til forn.te bryllup, hvor han var indkommen i hans faders hus og som andre nærværende i hans frihed og frelse og uden noget ondt at have tenteret imod nogen natten igennem bevogte, så han derefter om morgenen tidligt til Estrup er bleven bortført, pag. 11, 12 og 13, 14 og 14, item pag. 26, 27, som kraftig beestyrkes pag. 30, 31 og 32. Da han således forsætlig har tvungen ham fra hans husbond Laurs Laursens tjeneste og arbejde, efter vidnernes udsagn på 7-8 dages tid, ja uden mindste skin af rettighed til hans persons angribelse ganske ulovl. holdt ham fra det gods, han sorterer under, og ladet ham til Askov bortføre, hvor ham tjenste blev anvist at antatge, hans nådige herskab til gravamina, ham selv og husbond til fortræd og skade; foruden dette har det og været besluttet, at Jørgensen ingenlunde skulle komme 6tilbage, med mindre der blev stillet kaution for hans person eller og til mons. Castensens fornøjelse at betale til ham 50 rdl., om han ikke blev til stede, bevises med tingsvidne pag. 9, 10, 12 og 13, fornemmelig 15 og 16. Således har det da behaget mons. Castensen med magt og uden lovlig omgang eller dom at bemægtige sig hendes nåde fru generalindens tjener, som beviseligen på hendes gods som leldt er opdraget og på en 15 års tid virkelig stået i tjeneste, hvorfra han ikke uden med consence og pas kunne komme, men som mons. Castensen desuagtet i hans indgivne indlæg af 7. juni næstafvigte i tingsvidnet fra pag. 17 og 22, da han mærkede, at hans forhold til olysning blev påtalt, fornemmede i hans nådige herskabs høje navn at maintenere, at Jørgen Jørgensen tilhører Estrup gods på fundament 1: at Jørgensen er født påsamme gods, med foregivende, at han dertil stedse har været tilhørende, 2: at han er indført i reserverullerne over mandskabet af forrige ridefogeder Jens Nielsen og Hermann Thimsens så vel som nuværende [=> fol. 33] mons. Castensen for årene 1733, 1734 og 1735, og 3: at Jørgensen med tilladelse har været på Bygholms gods. Så for at vise hans excellence hr. generalløjtnant og retten, hvor slet fuldmægtigen mons. Castensenudi hans andragende [ i særdeleshed imod forordningen af 9. dec. 1735 og det af mig producerede tingsvidne og påberåbte autentisque er grundet, insinueres derpå denne min følgelige replique, det kortest muligt, hvormed jeg formener aldeles at contradicere hver post i særdeleshed således: 1 post: At Jørgen Jørgensen er født på Estrup gods, giver herskabet aldeles ingen rettighed til ham, efterdi han derfra som et barn af 7-8 år på Bygholms gods på en fjorten-femten års tid sig stændig har opholdt, som jeg i det foregående 1. og 2. post har vist og bevist, og når dette ingelunde retteligen kan disputeres, mindre contradiceres, at jo Jørgensen så mange år før landmilitsens reduktion 1730 og ved dens indrettelse igen efter allernådigste forordning af den 4. febr. 1733 virkelig fandtes på Bygholms gods, hvor han endogså stedse har stået i tjeneste uden indkaldelse, sessionsresolutioner eller erhvervede domme, så giver jo allerhøåjstbemeldte forordning af 9. dec. 1735 dens 1. post. 1. art. hendes nåde fru generalinde von Levetzau fast rettighed til Jørgen Jørgensen, hvilket bliver så meget mere til undgældelse, efterdi hun i en så ren og himmelklar sag imod allerhøjstbemeldte forordnings allernådigste bydende til forårsagende bekostning og proces formeres dispute. 2: De fire påberåbte reserveruller for året 1733, 1734 og 1735, hvori det navn Jørgen Jørgensen, som foregives skal være den omtvistede karl, findes indført, bliver endogså uden betydning og ej ringeste at reflektere på, en del i henseende at den omtvistede ørgensen hverken den tid, ejheller i de efterfølgende åringer har været på det gods, hvor de ham har indført for, men stedse tjent uden godset i Roved by sammelt og altså li reserverullerne ganske urigtigt indført, at sådant navn uden ringeste rettighed til persona, da den første rulle uden dis ikke med påskrift befindes atvære forevist sessionens deputerede, hvilken de andre fuldmægtiger så løst hen haver efterfulgt; endelig og, at både ridefogeden Jens Nielsen, så og Thimsen i deres betjenings tid begge er befunden med urigtighed og som efterladende tjenere, der ej har kunnet præstere rebnskab, været anset og arresteret, da endogså ... endnu som klager i særdeleshed over Jens Nielsens svigagtige forhold, hvilket i nødige tilfælde kan gegitimeres, og derfor ikke heller at undre, at han jo også har været årsag at Jørgen Jørgensen der i reserverullerne uden anden betænkning eller at være forvisset om han sperson uretmæssig er bleven indført, så meget mindre har og mons. Castensen observeret allerhøjstbemeldte forordnings allernådigste bydende, som udisputerlig tilegner Bygholms gods benævnte Jørgensen, hvor han også i reserverullerne over samme lægds mandskab, hvor han er opdraget og endnu står i tjeneste, rettelig findes indført. 3: At monsieur Castensen foregiver at Jørgensen skal være tilladt at tjene på Bygholms gods, så forklarer vidnet på pag. 34 alene, at Jørgensen sådant skal have fornagt først på 3 år siden, hvilket lige så lidet kan give herskabet rettighed til hans person, som han ellers ikke uden fru generalindens consence og med pas [=> AO 38] fra Byghoms gods kan blive afskediget. Da endsklnt jeg formener ganske tilstrækkeligt at have illustreret, at merbemeldte Jørgen Jørgensen retteligen tilhører Bygholms gods, så har det alligevel blehaget hejstbem.te hans excellence ved skrivelse til fru generalinde von Levetzow at påstå ham extraderet fuldmægtig mons. Castensen uden dis ved hans udskikkede mænd uden nogen given årsag, skyld og brøde eller i ringeste måde samme overbevist noget ondt imod nogen at have tenteret enten i ord eller gerning, mindre har være mons. Castensen noget pligtig eller til udngældelse ham i nogen optænkelig måde forbunden så uskyldig som uforsvarlig til det om.te bryllup i Vejen har ladet ham imod hans vilje natten igennem bevogte, til Estrup bortføre og omsider ham henvist til en anden tjeneste i Askov at antage, og således meget uforsvarlig tvunget ham fra hans husbonds tjeneste og arbejde på de 7-8 dages tid, dem begge til skade og ulejlighed. Thi vil jeg formode, at retten ifølge meerallerhøjst bemeldte forordnings 1. punkt 1. art. tilfinder Jørgen Jørgensen at høre til Bygholms gods, hvor han og findes enrulleret for åringerne 1733, 1734 og 1735 som meldt. Dernæst at ridefoged mons. Castensen, som har forbrudt sig imod hans maj.s allernådigste lov og allerhøjstbemeldte forordning på egne og hans udskikkede, skovfogeden Jens Hjuler, Nicolaj Ophagen og Anders Andersen af Vejen deres vegne, at vorde anset efter lovens pag. 914 art. 10 og desforuden at bøde noget tilstrækkeligt til Jørgen Jørgensens husbonds forsinkelse i hans arbejde i den tid, bem.te Jørgen ham var fratagen. Og endelig enten hans excellence generalløjtn. eller og fuldmægtigen mons. Castensen at vorde tilfunden at erstatte processens forårsagede omkostninger skadesløs. Efter denne min demonstration jeg afvarter den velvise dommers lovforsvarlige kendelse. Med forblivende velædle hr. herredsfogeds tjenstskyldgiste tjener. Christian Grundahl.


AO 38:

Torsdagen den 11. oktober 1736:

Peder Vinding i Præstkær, sognepræst for Brørup og Lindknud menigheder, lod idag første gang her i retten give tilglysning efter en ham tilhørende bondedreng navnl. Anker Mortensen, som er om naten imellem den 2. og 3. oktober ud af sin tjeneste ... eller bortrømt, om nogen vidste noget af ham at sige, de da ville give hans husbond Peder Vinding kundskab derom.


 

Torsdagen den 18. oktober 1736:

AO 39:

For retten mødte byfoged og prokurator Niels Forsom af Ribe på organisten sr. Bærensens(?) vegne ssammesteds med stævnemål (fol. 47). Der blev indleveret en missiv fra sognedegnen fra Brørup og Lindknud menigheder således lydende, som folio 47 udviser. Derefter bevigede citantens fuldmagtig sagens opsættelse i 4 uger, som er den 15. november, om citatus desinden eller til den tid .... vil rette for sig.


 

Peder Vinding i Præstkær, 2. efterlysning.

Torsdagen den 5. oktober 1736:

Peder Vindings efterlysning 3. gang. Ydermere blev frfemlagt en attest (fol. ibm).


 

I sagen, som ridefoged Castensen har begæret opsat til idag, mødte Castensen ikke. Grundahols indlæg blev læst og akten tilført. Sagen optaget til dom.


 

Følger her indført de herover anførte dokumenter sålydende:

På begæring af velærværdige hr. Peder Vinding attester jeg Christen Frølandt, sognedegn til Brørup og Lindknud menigheder, at der 3 søndage efter hinanden af Brørup kirkes prædikestol er lyst efter Anker Mortensen, som tjente i Præstkær og derfra af sin tjeneste er bortrømt, hvilket herved sandt at være bekræftes af mig, så sandt hjælpe mig Gud og Hans hellige ord. Tirsbøl, den 23. okt. 1736. C. Frølandt.


 

Konglig Majestæts herredsfoged velædle sr. Bierum. Mons Castensen har vel foregivet, at sagen imellem hans excellence hr. generalløjtnant von Scholten og hendes måde fru generalløjtnantinde von Levetzau,, som til idag er opsat, skal være forligt og højstbemeldte hendes nåde accorderet de poster, som hun udi skrivelse af 12. okt. næst afvigte skal have poåstået. Men som mig ej noget derom fra hendens nåde er bleven communiceret, ej heller fået ordre at frafalde sagen, så formoder jeg sammt til doms vorder optaget uden længere henstand eller prolongation. Dette mit indlæg jeg bedeer må læses og akten tilføres, forblivende velædle herredsfogeds tjenstskyldigste tjener. Christian Grundahl.


 

AO 51:

Torsdagen den 22. november 1736:

AO 53:

Hans Christensen i Drostrup lader idag første gang oplyse en sort hest ungefær 14 år gammel med en snip på næsen, hvide fremfødder og en hvid bagfod, som han næstafvigte mandag 8 dage har optagen i fornævnte Drostrup by, om nogen sig samme hest med lovl. hjemmel kan vedkende, er den ved fornævnte Hans Christensen i Drostrup at bekomme.


 

AO 54:

Torsdagen den 29. november 1736:

Velædle og velb. hr. .jægermester Bachmann til Sønderskov lod fremskikke her i retten et lysningsdokument (fol. ibm.)


 

Hans Christensen i Drostrup, 2. fremlysning.


 

Følger her indført efterfølgende og her oven på denne side citeret lysningsdokument sålydende:

Eftersom det ugerne lfornemmes, at efterskrevne Christen Mathiesen, Hans Madsen fra Tislund, Christen Hansen, Jens Nielsen, Christen Jeppesen, Jens Mikkelsen fra Stenderup, Joen Jensen og Jørgen Nielsen af Astoft, David, Niels og Jørgen Christoffersen fra Føvling, Peder Carlsen fra Åtte, Anders Terkildsen, Niels Thommesen og Thomas Christensen fra Tobøl, Peder Jørgensen fra Bobøl samt Niels Jørgensen, som sidst tjente i Lo...kjær her fra mit gods /: under min gård Sønderskov henhørende :/ der de sidst hos deres forældre var og tjente, hvorfra de ulovlig er undvigt, ikke her sig igen har villet indfinde, så bliver herved i allerunderdanigst følge Deres Kongel. Maj.ts lallernådigste om landmilitsen udgangne forordning af 9. dec. 1735 den 1. .post 7. art. herefter af prædikestolen i Føvling kirke lyst efter bemeldte ulovlig undvigte person (navnene gentages; Jørgen Nielsens forældre bor nu i Bækbølling; Nis Jørgensemn er fra Lykkeskær) med advarsel, at de dem igen til Søndeskovgårds gods, hvorfra de er undvigt, straks indfinder, såfremt de ikke som rømningsmænd og ufri personer efterdags må anses. Ligeledes erindres deres forældre, slægt og venner, om de noget om de undvigtes opholdssted er vidende, de da ser dem overtalt igen at indfinde dem og derved precavere den spot og hånhed med anden ulejlighed, merbemeldte personer dem ellers underkaster. Datum Sønderskov den 20. okt. 1736. H. Bachmann.

Forkyndt 3 søndage ordentlig af prædikestolen i Føvling kirke ... ... af Bækbølling præstegård den 5. nov. anno 736. B. Diderichsen.

Endnu begæres, at provsten velærværdige hr. Bendix Diderichsen ville behage at lyse efter Baltzer Jensen og Christen Nielsen af Stenderup, som sammesteds var hos deres forældre, en siden næstafvigte Michaeli undvigt der fra godset alt ligesom forbemeldt. Datum Sønderskov den 8. nov. 1736. H. Bachmann.

Ligeledes forkyndt til offentlig lysning eftr sidst indmeldte Baltzeer Jensen og Christen Nielsen af prædikestolen i Føvling kirke på de næstafvigte 3 søndage, det og verificeres af B. Diderichsen.

Læst for retten på Gørding-Malt herredsting torsdagen den 22. nov. 1736.


 

Sentence udi den sag, byfogeden af Kolding sr. Christian Grundahl på høj- og velbårne frue generalløjtnantinde von Levetzau til Bygholm hendes vegne har indstævnet contra hans excellence høj- og velbårne hr. generalløjtnant von Scholten til Estrup og Skodborghus samt fuldmægtigen ved bemeldte gods sr. Peter Otto Castensen med flere således for retten afsagt: Som byfogeden af Kolding sr. Christian Grundahl på høj- og velb. frue generalløjtnantinde von Levetzau til _Bygholm hendes vegne befindes lovligen her til retten at have indkaldt hans excellence høj- og velbårme generalløjtnant von Scholten til Estrup og Skodborghus samt fuldmægtigen over bem.te gods sr. Peter Otto Castensen med flere angående en person navnlig Jørgen Jørgensen, barnefødt i Vejen på hans excellence generalløjtnant von Scholtens tilhørende gods, men siden bemeldte Jørgen Jørgensen var 7-8 år opdraget og stedse tjent i Roved by på frue generalløjtnantinde von Levetzaus gods indtil denne tid samt indført i reserverullerne under Bygholms gods i rene 1733, 1734 og 1735 siden den nye landmilits' indrettelse efter allernådigste forordning af 9. febr. 1733, da han virkelig og mange år tilforn var og tjente på bemeldte Bygholms gods, hvilket velbem.te hr. byfoged Grundahl udførligen beviser med tingsvidnet her af retten udstedt den 21. juni 1736 og et notarialinstrument de dato lHorsens den 8. sept. samme år. Herimod er aleneste fra bem.te Peter Otto Castensen under fornævnte tingsvidnes førelse i retten indskikket et af ham selv skrevet og underskrven indlæg dateret 7. juni 1736 med derhos fulgte 4 reserveruller pro annis 1733, 1734 og 1735, efter hvilke af Castensens formænd i tjenesten forfattede og efterladte reserveruller, så og formedelst Jørgen Jørgensen var født på hans høje herskabs gods i Vejen by, bem.te Castensen formener, fornævnte Jørgen Jørgensen skulle tilhøre højbemeldte hans høje herskab, med videre samme i munde fører og af tignsvidnet som meldt udførligen er at fornemme. Efter hvilken beskaffenhed samt for mig irettelagte bteve og beviseligheder, vidste jeg ikke rettere herudi at kende og dømme, end at omtvistede karl Jørgen Jørgensen tjenende i Roved by på høj- og velb. frue generalløjtnantinde von Levetzaus gods efter hans kg. maj.ts allernådigste udgangne forordning af 9. dec. 1735 1. posts 1. art. jo bør at tilhøre velbemeldte høj- og velbårne frue generalløjtnantinde von Levetzau, eftersom han længe før end landmilitsens reduktion 1730 var udgangen af hans fødestavl og tjent på hendes høj-velbårenheds gods. [=> A= 55] Og som fuldmægtigen ved Estrup og Skodborghus sr. Peter Otto Castensen ikke efter så klare førte beviseligheder uden at lade det komme til doms har overdraget den omtvistede Jørgen Jørgensen til sin rtte ejer efter højstbemeldte hans kgl. maj.ts allernådigste allegerede forordning af 9. dec. 1735, så bør han at betale denne forårsagede doms bekostning med fire rdl. inden femten dage efter dens lovlige forkyndelse under nam og execution udi hans redest midler, hvor findes. Det tilstadfæstelse under min hånd og fortrykte sædvanl. signete. Datum Gørdint-Malt herredsting den 29. november 1736. S. Bierum.


 

AO 55:

Torsdagen den 6. december 1736:

Jægermester Bachmanns 2. efterlysning af undveget mandskab.


 

Hans Christensen af Drostrup fremlyser hest 3. gang.


 

Torsdagen den 13. december 1736:

Jægermester Bachmanns 3. efterlysning. Tingsvidne udstedes.


 

AO 58:

Torsdagen den 31. januar 1737:

Christen Møller, fuldmægtig for terman Mortgensen af Ribe, sagsøger nogle debitorer, deriblandt Christen Hansen og Hans Jeppesen af Nørbølling, Hans Nielsens kone af Åtte, Niels Bertelsen og Knud Jensens enke af Stenderup. (Stævning fol. 57). De har indfundet sig og betalt deres gæld. [=> fol. 55] Niels Ebbesen af Tobøl tilkendegav, at han havde regning med terman Mortensen og om 14 dage ville tale med ham og se samme kikvideret, såsom han formoder at have penge til gode. Præsten Bendix Dicderiksen af Bækbølling mødte på vegne af sin mensalbondes enke Birgitte Læcks af Føvling og gav til nede, at hendes mand var alt forhen 2 år siden ved døden afgangen, ved hvis skifte intet da af sr. Mortensen var fordret eller tilkendegivet, og som hun for armod og alderdoms skyld ej længere kunne blive ved gården, så blev hende eh heller mere tilbage beholden end en ringe seng og de fattige livklæder, hun bar, i hvilken tilstand hun som af sr. Mortensens fordring ved intet ubetalt af at sige, har heller intet at svare til fordringen med. Møller fandt ikke nødigt stort imod provstens indførte at svare uden alene edette: Når salige Peder Pedersens enke selv her for retten møder og tilstår intet af fordringen i nogen måder at være vidende i hendes sal. mands levende live henstående til rest i Mortensens bog og samme med ed kan bekræfte, så tilstår citantens fuldmæ,gtig hende frikendt; men forinden dette sker, tilholder sig sit søgsmål. Restancen 2 mk. 9 sk. for Niels Jørgensen af Tobøl blev betalt her i retten. Morten Christensen, Poul Knudsen af Nørbølling har ligeledes betalt deres restande. [=> AO 59] Peder Jensens enke af Nørbølling tilstod fordringen. Peder Nielsen ibd. tilstod undtage 1 fhd. stor salt.  Niels Thomsen, Hans Laursen og Niels Pedersen ibd. tilstod fordringen enhver for sig. Men Niels Pedersen mødte ikke. Anders Sørensen og Knud Andersen i Stenderup tilstod fordringen. Mads Terkildsenn og Hans Tommensen ville ikke tilstå, men ville idag 14 dage enten forskaffe afregning eller ... ... [=> AO 60] - Blandt de forelagte er Christensen Bennedsen, Jørgen Hansen, Niels Smed af Stenderup, Knud Madsens kone ved Foldingbro, Morten Mathisens hustru af Åtte og Niels Pedersen af Nørbølling. 14/2.


 

AO 60:

På jægermester Bachmanns vegne mødte Otto Grum fra Bramming, som fremstillede to varselsmænd, Eske Andersen og Terkild Nielsen, begge af Stenderup, som har kaldet således, som folio 59 udviser. Han fremlagde special restance (folio 59). [=> fol. 57] En del af de skyldige indfandt sig, neml. Poul Knudsen npå egne og Laurs Villadsens samt Thomas Andersens enke i Nørbølling deres vegne, som tilstod saggivelsen i alle måder rigtig at være. Niels Thomsen, Peder Nielsen ibd. tilstod fordringen. Hans Laursen ibd. tilstod restancen rigtig at være undtagen 2 skp. havre og 1 topskp. ...som han gav retten til kende ikke at være skyldig, men samme leveret lpå Sønderskov. Mads Terkildsen af Stenderup, Lauge B... , Anders Sørensen, Clemend Jensen, Christen Jeppesen, Terkild Nielsen, Hans Thomsen, alle af Stenderup, tilstod deres restance. Niels Pedersen af Sønder Holsted tilstod. 14/2.


 

På vegne af sognepræst Peder Vinding i Præstkær mødte Christen Møller af Ribe, fremstillede kaldsmænd, Jens Pedersen fra Brørupgård og Peder Bertelsen af T...bøl (kaldelse på fol. 59) De har talt med Søren Nyemand selv; dernæst forkyndrte de på Estrupgård, hvor de talte med ridefoged Castensen. Søren Nyemand var ikke mødt, blev lovdaget for at høre den saggivne restance til 14/2.


 

Følger her indført den foran citerede special restance over sr. Termann Mortensens debitorer. Hver enkelt debitor er nævnt. Der angives, hvad der er købt, jern, tobak, stor salt, kramvarer m.m.


 

AO 62:

Restance over en del Sønderskovgårds bønder og tjenere.

Den memorialvarsel til en del Sønderskov bønder for næstforbemeldte restance.


 

AO 63:

Den memorialvarsel fra hr. Peder Vinding til Søren Nyemand i Eskelund.


 

fol. 60:

Torsdagen den14. februar 1737:

Termann Mortensens ssag mod debitorer.


 

AO 69:

Jægermester Bachmann ctr. en del af sine bønder for restance. Sagen optaget til doms.


 

fol. 61:

Peder Vinding ctr. Søren Nyemand i Eskelund. Sagen blev æsket i rette, men ingen mødte.


 

Sentence i den sag, ridefogeden ved Sneumgård Jens Woydemann har indstævnet ctr. en del bønder og tjenere.


 

Den lovdagsforkyndelse i den sag Termann Mortensen i Ribe har indstævnet ctr. en den sine debitorer.


 

AO 67:

Torsdagen den 28. februar 1737:

Christen Møller på vegne af Termann Mortensen af Ribe ctr. debitorer.


 

fol. 64:

Torsdagen den 7. marts 1737:

Sentence i den sag, jægermester Bachmann har anlagt mod en del bønder. En række navngivne debitorer har restance af landgilde, korn m.m. efter den producerede speciale restances videre formelding. De skal betale inden 15 dage.


 

AO 70:

Torsdagen den 21. marts 1737:

Sentence i den sag, Termann Mortensen af Ribe har indstævnet contra en del sine debitorer. [=> fol. 65]


 

Torsdagen den 28. marts 1737:

For retten fremkom Jørgen Andersen af Maltbæk by, Malt sogn, Gørding-Malt herred, som vemodeligen beklagede sig og tilkendegav, hvorledes hans iboende sals-, lade-, stald- og fæhus bestående af 23 fag god bondebygning om natten imellem den 23. og 24. marts næstafvigte ved en hastig forfærde. og ulykkelig ildebrand rent blev lagt i aske og af ildens hastige lue fortæret; tilligemed opbrændte mesten al indbo af trævarer, item senge og livklæder den største del, såvel og al torsken og utorsken korn og foring til sæden og underholdningen samt og en del vognredskab, 8 stk. fårehøveder, kalv og nogle gæs med videre, som ikke kunne blive reddet, formedelst ilden så hastig tog overhånd, hvilket han desværre er årsaget at beviseliggøre, og til den ende her for retten fremstillede efterskrevne hans bymænd og naboer navnl. Søren Christensen, Anders Poulsen, Peder Hansen og Anders Pedersen, alle af Maltbæk, som alle endrægtel. tilstod og bekræftede ved Helligånds ed med oprakte fingre efter loven, at forbenævnte Jørgens Andersens foredragne og vemodel. bedrøvel. klage var desværre i al sandhed tildraget og passeret, som forskrevet står, og at samme hans i fæste havende gårdsparts hartkorn bestod efter nye matrikel 2 tdr. 3 skp. 1 fjd. Herefter fuldmægtigen ved Estrupgård og Skodborghus sr. Peter Otto Castensen på hans excellence høj-velbårne hr. generalløjtnant von Scholten som husbond for bem. afbrændte sted hans velbårenheds vegne var tingsvidne beskreven begærende med formodning at nyde skattefrihed ved allerundedanigst forevisning og andragende på sine vedbørdlige steder, som retten tillod. Så var og den forulykkede Jørgen Andersen genpartstingsvidne beskreven begærende med formodning, han derefter nyder sædvanlig hjælp, som ham og af retten på begæring blev tilladet med recommendation til alle medlidende kristne, at de kommer denne der nødtrængte og bedrøvede medkristne med fattig hustru og børn til hjælp ug undsætning i denne deres store nød og trang, som Gud igen vissel. vil belønne. Ellers må vedkommende ej betjene sig længere af dette tingsvidne end et år efter dato at regne.


 

fol. 66:

Torsdagen den 4. april 1737:

Hans Madsen af Stenderup er sættefoged.


 

Torsdagen den 11. april 1737:

Herredsskriveren af Bobøl mødte for retten i en sag contra sine bønder af Bobøl og forestillede 2 varselsmænd, Jep Andersen og Thomas Mortensen, begge ibm., som havde kaldet efter memorial (fol. 66-67). De har talt med E.. Lauridsen selv og Jes Jørgensens hustru. - Jes Jørgensen mødte for retten og lod selv tilføre følgende: Siden min husbondeller hr. herredsskriver Jens Hellesen i Bobøl har været årsaget mig ... bonde og tjener [=> AO 72] Jes Jørgensen til mit værneting at lade indstævne, 1. fordi at jeg ikke har ørket og dørket en del af mit i fæste havende agerland så fuldkommen og forsvarligt som andre mine naboer, såvel for det 2. år efter andet bortsolgt nogle læs hø fra min gård, samt for det 3. været genstridig og opsætsig imod bemeldte min husbond, som alt strider imod loven og mit fæstebrev, så har dog merbemeldte min husbond hr. Hellesen her i retten af særdeles godhed for ikke at ville føre mig i nogen udgift og pengespild for denne sinde efterladt slig min forseelse med condition, at jeg Jes Jørgensen, så vidt muligt er, tid efter anden skal ørke og dørke den jord, som ligger efter til min gård, og aldrig efterdags enten af mig, hustru eller børn hverken udi ord eller greninger skal bete os med nogenuskikkelighed imod merbemeldte vores husbond eller hans til fortørnelse, m en med hørighed, respekt og lydighed ham som vor husbond at begegne, og såfremt noget af dette mit løfte skulle fejle, som ikke ske skal, da denne sag at stande mig åben for. - Herredsskriver Hellesen var så vidt fornøjet med Jes Jørgensens gjorte løfte her i retten og efterlod ham sagen og alene begærede sagen efter stævnemålets lof(?) osat til vidners førele imod Enevold Lauridsen, såfremt han ikke i mindelighed indfinder sig at afgøre sagen med ham inden førstkommende 25. april.


 

AO 72:

Torsdagen den 25. april 1737:

Efter påråbelse af retten var intet at forrette.

Torsdagen den 2. maj 1737:

Følger her indført stævnemål og memorialvarsel: Fra eders husbond sr. Jens Hellesen, kgl. maj.ts herredsskriver i Gørding-Malt herred skal vi give eder, Jes Jørgensen  [=> fol. 67] og Ennevold Laursen i Bobøl hermed lovl. og mundtl. 8 dages kald og varsel at møde til Gørding-Malt herredsting torsdagen den 11. april der synsmænds opkrævelse at anhøre, item hvad dag retten behager synet at determinere, samme at bivåne og derpå næstfølgende tingdag, som bliver den 25. april førstkommende da at anhøre synsvidnerne at afhjemle tillige med andre agtende vidners førelse, breve, dokumenter og beviseligheders oplæsning samt spørgsmål at tilsvare og dom til bestemte tid efter loven at lide, alt angående både hvorledes I ej alene skal forsidde og ej med andre eders bymænd forsvarlig ørke og dyrke eders påboende gårds jorder, men endog hvorledes I skal låne og bortsælge fra eders gårds ager og engs afgrøde med videre tvært imod hans kgl. maj.ts udgangne lov og forordninger, ja mere ved forøvede opsætsighed nægtet ham den hørighed, respekt og lydighed, som ham som eders husbond med rette tilkommer, da han efter agtende irettesættelse ved rettens lovforsvarlig omgang håber at få eder vedbørlig afstraffet, tagende med eder, hvis I eder kan vide til befrielse.


 

fol. 67:

Torsdagen den 23. maj 1737:

For retten fremkom hr. Peder Vinding af Præstkær og fremstillede 2 kaldsmænd, navnl. Frands Pedersen og Rasmus Jørgensen, begge af Eskelund, som efter [=> AO 73] memorial havde kaldet således lydende som folio 68 udviser. - De har forkyndt indkaldelsen både i Præstkær, hvor Mikkel Christensen sidst tjente, så og for hans fader Mads Sørensens bopæl i Vejen, hvor de talte med Mads Sørensen og hustru; og i Præstkær talte med Else Paludan, som lovede denne varsel at tilstå. Dernæst fremstillede hr. Vinding Martin Jensen af Præstkær samt Peder Andersen ibm. med begæring, at de efter loven måtte tages i forhør. - Vidnerne blev tilspurgt, om de ikke vidste, at Mikkel Christensen uden nogen årsag bortgik af sin tjeneste i Præstkær. Vidnerne svarede endrægtel., at omspurgte dreng ungefær for en 14 dages tid siden gik af hans husbonds hr. .Peder Vindings tjeneste, og at så vidt de enten har hørt eller vidst, uden dertil nogen given årsag. Den indstævnte Mikkel Christensen af Præstkær og Mads Sørensen af Vejen som hans forsvar blev af retten lydel. trende gange påråbt, om de eller nogen på deres vegne måtte være til stede for at have nogen videre spørgsmål til disse vidner eller i anden måde til sagen at svare. Men ingen sig i så måde indfandt. Hr. Vinding satte i rette, at eftersom det er bevist, at den indstævnte Mikkel Christensen er uden nogen given årsag bortgang. af hans lovl. fæste tjeneste, så påstår Vinding, at han blive efter lovens pag. 556 art. 11 tilfund. at betale et halvt års løn, 5 slettedaler, og derforuden denne forvoldte processes omkostning tilstrækkelig, hvorpå han forventede dom. Eftersom indstævnte Mikkel Christensen hverken selv eller nogen på hans vegne er mødt, så bliver ham i lovens anledning tillige med hans forsvar og værge Mads Sørensen i Vejen givet lovdag til 6/6.

 

fol. 68:

Fredagen den 31. maj 1737:

Stævningen til Mikkel Christensen. Han forlod sin tjeneste nattenn imellem d. 9. og 10. maj. Skal have taget sin tilflugt til Mads Sørensen.

Torsdagen den 6. juni 1737:

Peder Vinding ctr. den undvegne tjenestekarl. Ib Jørgen Been mødte på  vegne af Peder Vinding. Lovdagelse på fol. 69. De indstævnte var ikke mødt. Sagen optaget til dom.

AO 74, fol. 69:

Lovdagelsen foretaget af Christen Sørensen af Tuesbøl og Peder Andersen af Præstkær. I Præstkær har de talt med Else Jensdatter.

Torsdagen den 20. juni 1737:

Dom afsagt i sagen Peder Vinding ctr. den undvegne tjenestedreng Mikkel Christensen.

Sentence udi den sag, velærværdige Peder Vinding af Præstkær har indstævnet contra hans tjenestedreng Mikkel Christensen af Vejen, som af bemeldte hr. Vindings tjeneste  ulovl. er bortgåen, således for retten afsagt: Eftersom velærværdige hr. Peder Vinding af Præstkær hans til fæstede tjenestedreng Mikkel Christensen af Vejen efter lovlig indkaldelse og given lovdag hverken selv eller hans indstævnte værge og forsvar Mads Sørensen af bemeldte Vejen er mødt udi retten for at forsvare hans ulovlige bortgang af velbemeldte hr. Vindings tjenste og mervelbemeldte [=> AO 75] hr. Vinding med 2 ensstemmige vidnesbyrd beviser, at samme undvigelse og bortgang af fornævnte Mikkel Christensen er sket uden nogen dertil af ham given årsag, så bør bem.te Mikkel Christensen efter lovens pag 556 art. 11 at betale et halvt års løn, som hr. Vinding beretter at være fem slettedaler, og udi processens omkostning ni mark danske, og det inden femten dages forløb efter denne doms forkyndelse, som bør ske for Mikkel Christensens forældre i Vejen for derom at give deres barn efterretning, som bedst må vide, hvor han er og sig opholder. Og om ingen mindelig betaling inden bemeldte tids forløb sker, da fornævnte Mikkel Christensen at lide nam udi hans redeste midler og formue, hvor findes efter loven.


 

AO 75, fol. 70:

Torsdagen den 25. juli 1737:

Jægermester Hans Bachmann lod producere et lysningsdokument og derefter gjorde første tingdags efterlysning, alt ligesom forhen af Føvling sogns kirkes prædikestol sket er, angående en af jægermesterens gods ulovligt undvigt person navnl. Jes Mathiesen fra Tislund.


 

Torsdagen den 1. august 1737:

Læst og påskrevet en opsigelse på vedbørl. stemplet papir fra musikanten Johan Frederik Krosp i Ribe til Christen Skræder(?) i Bobøl angående en imellem dem begge om musik i visse sogne at forrette oprettede kontrakt opsigelse dat. den 24. juni 1737.


 

Torsdagen den 8. august 1737:

Tredie og sidste gang lyst efter Jes Mathiasen fra Tislund. Samme lysning lyder fol. ___


 

Torsdagen den 15. august 1737:

AO 76:

Rasmus Rasmussen, skytte på Sønderskov mødte her ved retten og foregav at være skudt af ham og medfølger en gammel ulv i Tislund krat, som han med attest beviste, som er af indhold som folio ibm. udviser; og blev han af rettens betjente tilsagt sin betal. efter ko. ma. jagtforordning, såsnart repartitionen over herrederne til penge ske kan, eftersom og bevises, bem.te ulv ved kirkehuset ved Fol. kirke er vorden ophængt.

Følger her indført den her oven citerede attest belangende den gamle ulv, der er skudt i Tislund krat. Samme attest lyder således: Efter skytten Rasmus Rasmussen på [=> fol. 71] hans begæring kan vi underskrevne Christen Knudsen og Adser Mortensen af Tislund sandfærdeligen attestere, at på bemeldte Tislund bys rettighed blev skudt en gammel ulv afvigte den 12. aug. af en af bemeldte Rasmus Skyttes medfølgere, som hermed bekræftes, så sandt hjælpe os Gud og hans hellige ord. Tislund d. 14. aug. 1737, Christen Knudsen, ander Mortensen.
At forbemeldte ulv i vores hosværelse berørte tid er bleven skudt, det attesteres ligeledes hermed af Sønderskov ut supra. N. Grumm, H. Lindtrup.


 

Torsdagen den 29. august 1737:

For retten fremkom Hans Frandsen af Tuesbøl, Brørup sogn, som fremviste en ung ulv, der her ved tinget blev ophængt, hvilken han berettede at han tillige Niels Christensen af Surhave afvigte lørdag den 24. aug. på bemeldte Surhave mark at have fanget, og var derfor efter forordningen herredsret begærende, som ham og af rettens betjente blev tilsagt, så snart penge efter ligning kan vorde indsamlet. Og blev da denne så vel som denn idag 14 dage fremviste gamle ulv lignet over Gørding-Malt herreds bøndergodsets hartkorn, således at af hver tønde hartkorn udredes og betales en halv skilling danske.


 

Torsdagen den 12. september 1737:

Jens Pedersen i Bobøl er skriver.

Ridefoged Jørgen Been på vegne af stiftsbefalingsmanden stævner Peder Jensen af Nørbølling, der tilstår at være skyldig til sit herskab for år 1734-36 og til marts 37 årligt 4 rdl. 1 mk. 10 sk., ialt 17 rdl. 8 sk. Ridefogeden tilspurgte ham, om hans i fæste havende steds huse og bygninger ikke er i meget ringe og slet tilstand både på ... og tømmer. Påeder Jensen nægtede ikke hans huses ringe tilstand, men dagde derhos, at han havde en del llægter, nemlig 60 stk., enn god fyr spar(?) og en remstyrke, som han nu ville bruge så vidt kunne forslå. Hernæst tilspurgt, hvor mange traver rug han for indeværende år har indavlet, svarede 25 traver, hvoraf var torsken to traver og resten i behold; byg vidste ikke, hvor mange traver, såsom det stod endnu på ageren utalt, hvorpå Been påstod, at Peder Jensen bør være kerskabet efter kgl. allernådigst forordning af 15. jan. 1701stedets besætning ... ... det nu er, ikke dertil kan være tilstrækkelig, så eragtes efter stedets størrelse tvende heste á 10 rdl., til vogn og plov 8 rdl., ialt 28 rdl., desforuden til de brøstfældige huses istandsættelse prætenderede i mindste 16 rdl., ialt påstod, bemeldte Peder Jensen br at have sit fæste i gårdspart forbrudt, og hvis han ikke kunne betale det højædle herskab deres ham her gjorte prætentioner og fordringer, da derfor at lide efter loven og desforuden betale denne processes omkokstning tilstrækkelig og derforuden at blive tilfunden at fyldestgøre hans kgl. maj.ts allernådigste lov pag. 462 art 6(?). Sagen optaget til dom.


 

AO 77:

Torsdagen den 19. september 1737:

fol. 72:

Søren Jensen af Gammelby tilkendegav, hvorledes hans påboende og i fæste havende boelshus, som bestod af 7 fag sals- og 4 fag fæhus i bebyggelig stand, nogle dage før Sankthansdag ved en ildebrand, som først blev optændt i salshuset, rent blev lagt i aske. Tilligemed opbrændte en del af indbohave med noget ... af alle slags, og blev ikke i sådan en hast reddet uden en halv kiste og sengen, de loå på. Fremstillede 4 sine naboer, Peder Madsen, Isak Jessen, Peder Jensen og Thomas Madsen, alle af Gammelby. De bekræftede, at Søren Jensens klage var i al sandhed tildraget, og at samme hans boels hartkorn efter nye landmålingsmatrikel består af 1 skp. 1 fjd. Berettede ellers på tilspørgsel af retten, at Søren Jensens fader Jens Thomsen havde sagt til ham og en af vidnerne, neml. Peder Madsn, at han så, da han lå svag på hans seng, en gniste eller flintesten sprang op i ilden og antændte loftet, som var lagt med hiold og saier (?), og fik straks overhånd, thi ingen var nærværende, som kunne redde. Søren Jensen fik tingsvidne med rekommendation til alle medlidende kristne, at de kommer denne deres medkristne med hustru og børn til hjælp og undsætning i denne deres store nød og trang, som Gud igen visselig vil belønne. Dog må vedkommende ej betjene sig længere af dette tingsvidne end et år efter dato at regne.


 

Memorialvarsel fra ridefogeden på Bramming. Stiftsbefalingsmand Christian Carl von Gabel til Bramming stævner Peder Jensen i Nørbøl til beskyldning og dom ... ang. eders iboende steds forsiddelse (etc.). J.J. Been.


 

Torsdagen den 26. september:

Sentence i den sag, hans excellence høj- og velbårne hr. geheimeråd og stiftsbefalingsherre von Gabel til Bramming ved sin ridefoged sammesteds sr. Ib Jrgen Been har ladet indstævne conta Peder Jensen af Nørbøl angående restance af landgilde og hans gårds forsiddelse, således for retten afsagt: Eftersom ridefogeden ved braminge sr.l Ib Jørgen Been på sit høje kerskabs vegne befindes lovl. her til retten at have indstævnet Peder Jensen arf Nørbøl for landgilderestance udi år 1734, 1735, 1736 og nu til førstkommende Martini dag 1737 årl. 4 rdl. 1 mk. 10 sk., tilsammen 17 rdl. 8 sk., hvis rigtighed contraparten Peder Jensen i alle måder tilstod så vel som og hans hyuse og bygningers brøstfældighed og ringe tilstand med beretning af Peder Jensen dertil at være indkøbt 60 lægter, 1 fyrspartræ og en remstok, for hvilken brøstfældighed ridefogeden efter hans kgl. maj.ts allernådigste forordning af 15. jan. 1701, som han ialt beregner til 28 rdl. efter aktens nærmere udvisning, så vidste jeg ikke rettere eftger loven og forordningerne samt kontrapartens egen tilståelse heri at kende og dømme, end at forbem.te Peder Jensen af Nørbøl jo pligtig er og bør betle indbemeldte saggivne landgilderestance med rede penge 14 rdl., hvorimod forbemeldte 60 lægter, 1 fyr spartræ og remstykket, som berettes dertil at være købt, ved huset og stedet til dessens reparation forbliver, item leveres besætning efter forordningen, og derforuden at have sit fæste og påboende gårdspart efter loven forbrudt; så betlaer bem.te Peder Jensen og denne processes omkostning med een rdl., alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under rettens tvang med nam og udlæg i hans bo og redeste midler, hvor de findes, og derforuden inden 3 dages forløb,efter slig exekution er sket, at fyldestgøre lovens pag. 462 art. 6 eller derefter at lide. Des til stadfæstelse under min hånd og fortrykte sædvanl. signet datum Gørding-Malt herredsting den 26. sept. 1737. S. Bierum.


 

fol. 73:

Torsdagen den 10. oktober 1737:

For retten fremkom Christen Hansen af Sønder Holsted med stævning (fol. 74), hvorefter citanten fremæskede sine [=> AO 79] vidner til forhør.

1. vidne Thomas Christensen af Sønder Holsted:

  1. Om vidnet ikke så, at Hans Mikkelsens kone Mette Hanskone overvæltet Christen Hansen Skræder uden for hans eget hus næstafvigte 24. sept. med hug og greb ham derpå i håret? - Vidnet svarede, at han så, da han tillige med citanten, at Mette Hanskone, da de havde nogle ord sammen om noget rjug, slog ham først under øret og derpå greb citanten i håret.
  2. Om vidnet ikke så, at Christen Hansen firede og tilbageholdt sig for at sky fortrædelighed? - Vidnet svarede, de havde fat på hinanden, imidlertid fil Christen Hansen hans finger i Mette Hanskones mund, men enten hun tog hans finger med hendes hånd i munden, eller og Christen Hansen selv stak den i hendes mund, kunne vidnet ikke sige.
  3. Om vidnet ikke så, at Mette Hanskone holdt så stærk i Christen Hansens hår, at christen Hansen ikke kunne slippe løs fra hende, og om håret, som Mette Hanskone havde fat i, ikke foldte(?) hendes hånd? - Vidnet svarede jo.
  4. Om vidnet ikke også så, at Mette Hanskone sparkede Christen Hansen med hendes træsko på lår og ben? - Vidnet svarede, han så vel, hun sparkede, men om hun ramte ham på lår og ben, kunne han ikke forklare.
  5. Om Mette Hanskone ikke optog på jorden en stor kampesten og slog Christen Hansen efter hovedet, men idet han bøjede sig, faldt stenen på hans skuldre? - Vidnet svarede, han se vel, at Mette Hanskone tog en sten og kylte efter citanten, men så ikke, at hun ramte ham.
  6. Om vidnet ikke også så, at Mette Hanskone tog en gærderis eller stav og slog efter Christen Hansen med og sagde 'djævelen skal regere dig' og dertil ærerørige ord? - Vidnet svarede, at han så, at Mette Hanskone optog en gærderis eller stav og holdt i vejret og sagde derhos, 'Djævelen skal regere dig; gak ind, vi er dig intet skyldig, og æd dit flæsk og kød, din grisetyv'.
  7. Om Christen Hansen gjorde Mette Hanskone nog. ufred? - Vidnet svarede, han så ikke, citanten gjorde hende, neml. Mette Hanskone nogen ufred.

Hans Mikkelsen som forsvar for hans hustru tilspurgte vidnet:

  1. om han ikke hørte, at Christen Hansen skældte hans kone Mette Hanskone for en kanalje tofve? - Vidnet svarede ja, det hørte han.
  2. Om han ikke skældte hans hustru for en fæld meer? - Vidnet svarede ja, det hørte han.

Eftersom ingen flere af de indstævnede vidner er mødt, så blev samtlige udeblevne vidnespersoner [=> fol. 74] forelagt under deres faldsmål efter loven at møde til idag 14 dage. 24/10.

Christen Hansens stævning. Som vidner stævnes Christen Thomsen og søn Thomas Christensen, Berte Nielsdatter og Christen Glarmesters hustru Maren Christenskone, alle af Sønder Holsted. Forkyndt af Hans Mortensen og Niels Christensen.

AO 80:

1737 - 24. oktober:

Christen Hansen producerede forelæggelse (fol. 76).

2. vidne, Birgitte Nielsdatter:

  1. Om vidnet ikke så, at Mette Hanskone slog citanten Christen Hansen med hendes hånd på hovedet? - Vidnet svarede ja, hun så det.
  2. Om vidnet ikke så, at Mette Hanskone derpå greb Christen Hansen i håret? - Svarede ligeledes ja.
  3. Om vidnet ikke så, at Christen Hansen firede og holdt sig tilbage fra Mette Hanskone? - Vidnet svarede, de tkunne hun ikke sige, såsom hun ikke var så nær derved.
  4. Om vidnet ikke så, at citantens hår, som Mette Hanskone havde ved, fulgtes hendes hånd af hovedet? - Vidnet så vel, de tilstedeværende gik med noget hår i hænderne, som de sagde at var af citantens hoved, men så ikke, at dito hår fulgte Mette Hanskones hånd af citantens hoved.
  5. Om vidnet ikke så, at da Christen Hansen ville gå fra Mette Hanskone, om ikke da citantens finger var bidt og blodig? - Vidnet svarede, at hun så vel 2 huller på citantens tommelfinger på den højre hånd, så at blodet flød ud af såret, men vidste eller så ikke, [=> fol. 75] hvem det gjort haver.
  6. Om vidnet da ikke har hørt det af nogen andre, hvem det gjort haver? - Vidnet svarede, at hun har hørt det af citanten selv så vel som af andre, at Mette Hanskone slig såremål skulle have forøvet.
  7. Om vidnet ikke så, at Mette Hanskone sparkede Christen Hansen med hendes træsko, som hun havde på fødderne? - Vidnet svarede, hun så vel, at Mette Hanskone sparkede citanten ved foden, men om det var med træsko eller uden træske, vidste hun ikke.
  8. Om vidnet ikke også så, at Mette Hanskone og tog fra jorden en sten og slog ud af hånden efter Christen Hansen? Vidnet svarede, hun så vel, at Mette Hanskone tog noget op fra jorden og kyulte efter citanten med og ramte ham med; men om det var jord eller sten, vidste hun ikke.
  9. Om vidnet ikke så, at oftbem.te Mette Hanskone ikke tog en stav eller stk. træ og truede Christen Hansen med? - Vidnet så vel, at Mette Hanskone tog en stk. ved gærdet, som Christen Hansen tog fra hende og kastede på jorden, men om det var ris eller stav, kunne vidnet ikke forklare.
  10. Om vidnet ikke hørte, at Christen Hansen blev af Mette Hanskone hånlig indvist og med skældsord begegnet? - Vidnet svarede, hun hørte, at hun sagde, 'Gå ind og tag vare på eders flæsk spaj, og lad mig være. Jeg er ede intet skyldig'. Hørte og, at Christen Hansen dertil svarede, 'Har I en greb, jeg kan tage det på?'
  11. Om vidnet så, at Christen Hansen gav Mette Hanskone nogen anledning til slig overfald? - Vidnet svarede nej, hun så ingen anledning dertil, som hun ikke af begyndelsen var nærværende.
  12. Om vidnet hørte til visse, at Christen Hansen sagde nogen skældsord til Mette Hanskone? - Vidnet svarede, hun hørte så meget, at citanten sagde til Mette Hanskone, hun var fuld.
  13. Om vidnet ikke så, at Mette Hanskone gik ad marken fra Christen Hansen til hendes mand.? - Vidnet svarede, nej, det vidste hun ikke.

3. vidne, Maren Christenskone mødte for retten, men som hun forklarede, at hun ej vidste noget i denne sag at vidne, altså lod citanten hende fra retten passere uden nogen spørgsmål til hende at formere.

4. vidne, Christen Thomsen blev påråbt, men mødte ikke, [=>AO 81] men blev af de afhørte 2 vidner berettet, at Christen Thomsen var så svag og skrøbelig, at han på ungefær et års tid har ladet sig betjene af præsten i huset, så han hverken kunne søge kirke eller ting. - Eftersom berettes, at Christen Thomsen ikke i egen person kan møde for retten sit vidne af aflægge, så begærede citanten, at retten ville udnævne ham tvende mænd, som kunne modtage Christen Thomsens edelige forklaring på alt, hvis han i denne sag var vidende, således som de her igen i retten edel. kan stadfæste. Retten udmeldte Anders Tøgersen og Jens Nielsen Smed af Nørre Holsted, som havde begge at forføje dem på anmodning af citanten til Christen Thomsen i Sønder Holsted for at modtage hans edel. forklaring, således som de på Gørding-Malt herredsting idag 14 dfage, som er den 7. nov., med deres ed kan stadfæste, alt imod tilbørlig betaling. 7/11.

Torsdagen den 7. november 1737:

Christen Hansen Skræder af Sønder Holsted ctr. Hans Mikkelsen og hustru. Christen Hansen producerede et på stemplet papir skrevet forlig af 28. oktober, som han begærede læst, påskrevet og siden protokollen tilført (fol. 75-76).

Som sig en dispute [=> fol. 76] med dderaf dependerende mellem Christen Hansen Skræder i Sønder Holsted og underskrevne Hans Mikkelsens hustru Mette Hanskone ibm. næstleden 24. sept. i dito Holsted er tildraget, hvorved Christen Hansen sig haver funden fornærmet og desårsage sag og søgsmål til Gørding-Malt herredsting imod mig Hans Mikkelsen og hustru formeret haver og der i retten til næstkommende 7. nov. opsat, da som hvad af ovenmeldte min hustru Mette Hanskone samme 24. sept. kan være talt eller passeret, er sket i en overilende hastighed, som ikke skal præjudicere Christen Hansren på ærlig navn og rygte i nogen måder, eftersom ham intet uærligt ved at påsige. Hvorimod jeg Christen Hansen herved declarerer og erklærer ej nogen i mindste måder at være vidende Hans Mikkelsen og hustru med sandhed at kan påsige andet end hvis ærlige og uberygtede, skikkelige folk vel egner og anstår. Så hvis som er talt og passeret eller i retten ført og skrevet, skal hermed være annulleret og som utalt, uført og uskrevet, død og magtesløs, ligesom sagen og alting mellem os ved denne venlige og kærlige forlig ophæves og frafaldes. Til hvilken ende jeg Christen Hansen denne vor forening i retten næstkommende 7. nov. /: til hvilken tid sagen er opsat :/ producerer til læsmning, påskrift protokollen og akten tilført, og skal det stå parterne frit for uden nogen foregående advarsel herefter tingsvidne, om forlanges, at beskreven tage. Til dessen stadfæstelse haver vi denne vores kærlige forening ikke aleneste med egne hænder underskrevet, men endog ydmygst ombedet vores gundstige husbond, ædle sr. Termann Madsen til Nielsbygård dette og med gunstige påtegning behagel. at ville ratifiacere. Datum Sønder Holsted d. 28. okt. Christen Hansen, på egne og hustrus vegne Hans H.M.S. Mikkelsen. - På begæring underskriver T. Madsen.

fol. 76:

Forelæggelsen til vidnerne.


Torsdagen den 14. november 1737:

For retten fremkom Hans Jensen af Starup med stævning (fol. ibm.) [=> AO 82] til:

over hvilke citanten Hans Jensen satte i rette, at de m.åtte blive tilfundet at betale deres restancer samt sagsomkostninger. De saggivne var ikke mødt undtagen Jens Andersen. 28/11.

AO 82:

Hans Jensens stævning.

fol. 77:

Torsdagen den 28. november 1737:

Hans Jensen ctr. debitorer. - Nis Lund fra Stenderup mødte og producerede et skriftligt indlæg (fol. 78). Hans Jensen gav retten til kende, at han havde nydt grøden af samme eng så længe Nis Lund har stedet beboet, som er ungefær 15 år, undtagen dette år 1737 så vel som og at have nydt afgrøden deraf nogle år tilforn i Nis Lunds formand sal. Christen Lunds tid. - Mads Terkildsen mådte og gav retten til kende, at Hans Jensen havde fået ... i 5 år efter akkord årl. 4 mk., dernæst hø af samme stk eng i 4 år årl 3 mk., iem fødet citanten en stud for ungefær 5-6 år siden for 3 mk. såvelsom for at rende løbende rejser fra Starup og til Brøstrup i Hygum sogn á rejse 2 mk., tilsammen 6 rdl., hvorpå Mads Terkelsen erbød sin ed, hvilken ed han og med citantens consence efter loven præsterede. [=> AO 83] Anders Frøssig af Stenderup tilkendegav, at han citanten ej mere skyldig var end 3 mk. 15 sk., derimod fødet et par stude nogen tid for 3 mk. d., bliver så igen skyldig 15 sk., som han her for retten til citanten betalte og derpå erbød sin ed, at han ikke mere skyldig var end betalte 15 sk., hvilken ed han med citantens consence efter loven fuldførte. - Clemend Jensen tilstod restancen undtagen to skæpper rug, derimod foregav Clemend Jensen, at Hans Jensen var ham skyldig for et stk. eng., som han har haft i 10 år årl. 13 mk. og læs ... á 1 mk, 1735 født 6 stk. fårehøveder for citanten á ... så vel som og slaget græs i 4-5 dage ..., item gravet tørv i 4 dage á 6 sk., er tilsammen 6 rdl. 3 mk. 8 sk., hvorpå Clemend Jensen erbød sin ed. Clemend Jensen og Hans Jensen blev enige og accorderede, at deres mellemværende skulle gå lige op. - Jep Østergård tilstod den saggivne fordring i alle måder, men derimod tilkendegav, at Hans Jensen havde bekommet hø af ham for 2 rdl. 3 mk., 11 læs klyne á1 mk.,  grønkål for 1 mk., tilsammen 4 rdl. 3 mk., hvorpå han erbød sin ed, og foruden tilbød Hans Jensen billig rente af pengene i 3 år, de har standen ved ham. Hans Jensen var ikke fornøjet med JepØstergaards angivende, såsom han ikke har fået det på betalingen af pengene. Citanten begærede, at sagen måtte have anstand ved opsættelse til anden ting efter Helligtrekongersdag, formedelst han agter lovl. sin fordring at bevise imod Nis Lund og Jep Østergaard. 16/1-1738.

AO 83:

Torsdagen den 19. december 1737:

Ekstrakt af Gørding-Malt herredstings protokol torsdagen den 14. nov. 1737 (Hans Jensens sag).

Indlægget fra Nis Lund i Stenderup lyder således: Kongelig Maj.ts herredsfoged velædle Søren Bierum. Så fornøden som Hans Jensen af Stgarup har holdt sig det at lade mig til retten Gørding-Malt herredsting indstævne, saggivelse og irettesættelse mod mig formeret under den prætekst, at min formand sal. Christen Lund af ham skulle have lånt 6 rdl. 4 mk. jeg at skal betale /: uanset samme fordring, hvilken ved skiftet efter den sal. mand vides ikke at være tilkendegivet, som ske burde, han ikke heller samme påstående fordring med allerringeste har legitimeret sandhed at medføre :/ så kært er det mig, [=> A= 84] at vorde sin påstand bekendt for en gang at vorde det selvmægtig, som under min i fæste havende gård henhører, neml. et stk. eng, hvor kan avles årl. i ringeste 1½ læs godt hø, som dito Hans Jensen sig i mange, ja vel ungefær 20 år, om ikke derover har benyttet, som kan bevises, om fornødiges :/ uden min tilladelse, som har beboet stedet i 15 år, allerringeste til mig har gjort vederlag, hvilket citanten Hans Jensen vel ikke heller skal kan benægte. Altså vil jeg til retten indstille, om citanten ikke for samme eng i de åringer, han den nydt haver, bør betale mig dens afgrøde efter billighed årl i allerringeste 1 rdl., endskønt der kan haves vederlag i hø for 1 rigsaler 2 mk., som og, om han ikke bør sin krav med bevis at legitimere og derefter som billig med mig liquidere. Jeg forsikrer(?) mig herudinden rettens lovbillige assistenz og formoder, dette mit indlæg måtte læses, påskrives og akten tilføres og forbliver det jeg er velædle og velvise hr. herredsfogeds tjenstærbødigste tjener. Nis Nissen Lund. Datum Stenderup den 28. nov. ao. 1737.

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk