Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 10/5-2017)


Jerlev herred

1685-88

(M 30830)

1:

Anno 1685 d. 17. marts er denne bog, hvori findes 184 numererede, under forsegling igennemdragne blade, forordnet til Jerlev herreds tingbog, hvori tingskriveren Poul Giermandsen straks på tinget haver at indskrive alt, hvis på bem.te Jerlev herredsting for retten passerer, og ej på noget løst papir for retten at skrive. Bladene og fra øverst til nederst uden nogen margo at fuldskrive, og sig ellers efter loven og kongelige forordninger forholde under straf som vedbør.

Koldinhus amtstue, ut supra, Henning Hansen.

1b:

Udi Jesu navn begynde vi at holde retten i dette år 1685.

Er efterskrevne dannemænd opkrævet til sandemænd og ransnævninger i dette ermeldte år:

Sandemænd:

Ransnævninger:

2:

Udi Jesu navn begynde vi at holde retten

Onsdag den 18. marts 1685:

Bertel Jensen Krog, herredsfoged i Jerlev herred. Poul Giermandsen (Poul Gjermandsen) i Bølling herredsskriver i bem.te herred.

Joen Nielsen Gris i Bølling og hans interesenter har stævnet Søren Knudsen i Egtved og Godske Lauridsen i Vork for resterende kongetiende for 1684 forfalden til fastelavn 1685. - Dom: De er ikke mødt. De skal betale.

20b:

Torsdag den 26. marts 1685:

Christian Johansen af Kolding, en opsættelse: Stævning til samtlige Store Almstok mænd imod vidner og dom at svare og deres sandhed at være gestændige om, hvad dem bliver tilspurgt om Jep Ebbesen. - Christian Johansen gav Jep Ebbesen til sag angående en kvindfolk ved navn Anne Jakobsdatter, som sad til huse i Almstok i Jep Ebbesens hus, som skal nu være bortrømt. - Peder Christensen, Peder Madsen, Peder Hansen og Knud Eskesen (?) vidner: Forn. kvindfolk har været i Jep Ebbesens hus og imidlertid tjent ham af og til i 4 år, og har forn. kvindfolk været besovet trende gange. - Christian Johansen satte i rette, at Jep Ebbesen burde at skaffe Anne Jakobsdatter, som har været besovet ... i hans hus, til stede, eller også formente han, burde at lide efter lovens pag. 948. Opsat 14 dage.

3:

Anders Christensen i Hjelmdrup, en opsættelse: Stævning til Christen Nielsen og Jens Hansen i Refsgård. Gav Christen Nielsen til sag for 12 slettedaler, som skal restere af hans løn for 1683. Opsat 14 dage.

Søren Pedersen i Egtved erkender at skylde Niels Nielsen, nu værende i Starup, 5 rdl. 2 mk., som han lover halvdelen deraf, nemlig 4 slettedaler, at betale på onsdag førstkommende og den sidste termin om påske førstkommende.

3b:

Hans Bertelsen i Vilstrup er stævnet, men ikke mødt. Opsat 8 dage.

Erik Madsen af Bindeballe i dommers sted i denne sag:

Mads Nielsen i Vesterby pantsatte herredsfoged Bertel Jensen et stykke eng liggende på Vesterby mark, som kaldes Mølkær skifte, for 38 slettedaler, som Bertel Jensen skal nyde og beholde afgrøden af dette år 1685. Mads Nielsen lovede at indfri engstykket om Mikkelsdag førstkommende.

Onsdag den 1. april 1685:

4:

Christen Nielsen af Refsgård, et vidne: Anders Christensen, tjenende i Hjelmdrup, er stævnet at svare mod vidner. Som vidner er stævnet Godske Lauridsen i Vork, Jens Hansen i Refsgård, Jep Jepsen i Vork, Thomas Christensen i Refsgård og Christen Nielsen i Vesterby. - Godske Lauridsen og Jens Hansen i Refsgård: De var i Vork skov nær ved bækken imellem Vesterby skov og Vork skov med Anders Christensen, som nu tjener i Hjelmdrup, i sidst afvigte år 1683 ved en 14 dage efter Pinsedag, og da så de, at han havde Christen Nielsens vogn og heste med sig, og da havde han bunden hestene� og vognen ved bækken, og da så de, at den ene hest, en grå, var bleven undkommen og satte sit liv til i bækken, som Anders Christensen sidst .... - Thomas Christensen af Refsgård: Han var i Christen Nielsens hus nogen tid efter forskr. pinsedags tider, da hørte han, at Anders Christensen sagde til Christen Nielsen i Refsgård, dersom han måtte gå udi sin tjeneste med rolighed, ville han betale ham forbemeldte hest. - Jep Jepsen i Vork: Han var i Refsgård i Christen Nielsens hus, efter at hesten blev død; da hørte han, at Anders Christensen, som tjente Christen Nielsen, bad til at ville betale ham hesten og sagde, at han havde en stud og en kvie i Spjarup, det ville han give ham for hesten. - Christen Nielsen i Vesterby: Han havde givet Christen Nielsen i Refsgård et stykke træ i Vesterby skov på hans selvejerskovskifte, som han skulle have haft på hans vogn, den gang hesten blev undkommen.

4b:

For retten fremkom Anders Christensen, som nu tjener i Hjelmdrup, og berettede, at den tid den omtvistede hest blev død imellem Vesterby skov og Vork skov, da kørte Christen Nielsen af Refsgård selv den vogn og de 2 heste ud af hans gård, ... ... og han kørte den anden vogn og heste, som intet blev at skade, og kørte dem lige så god udi hans gård, som han kørte deraf med dem. Hvilket han vil være gestændig, hvor behov gøres, og ved sin højeste ed bekræfte.

Rasmus Sørensen tog sit 1 ting. til Mads Nielsen i Tudved. Opsat 8 dage.

5:

Onsdag den 8. april 1685:

Anders Christensen i Hjelmdrup er stævnet til at påhøre vidner. Las Poulsen af Refsgård og Anders Christensen af Refsgård: Den grå hest, som blev død, var 15 daler værd. Anders Christenen begærede sagen opsat. Opsat 14 dage.

5b:

Christen Nielsen af Refsgård, en opsættelse. Satte i rette, at Anders Chrisensen bør betale den grå hest, som blev omkommet ved hans forsømmelse. Opsat 14 dage.

Christen Nielsen fremlagde et skriftligt indlæg: Såsom jeg underskrevne søges og tiltales af Anders Christensen, nu tjenende i Hjelmdrup, at han skulle restere af hans aftjente løn hos mig, hvilket jeg ikke nægter eller fragår, men erbyder mig ham det at decortere, når han gør rigtigt regnskab. Men som Anders Christensen i min tjeneste har været årsag til og forkommen for mig en af mine heste, som er blevet død for hans forsømmelses skyld og mig fattige mand derover til stor skade og ruin, formener derfor, at han efter rettens kendelse bør at betale mig min hest efter uvildige mænds sigelse samt alle omkostninger. Refsgård, d. 7. april 1685, CNS. - Opsat 14 dage.

Jep Ebbesen i Almstok, et tingsvidne: Fremlagde en forskrivning dateret Støvringgård, den 5. april 1685:

Såsom Jep Ebbesen i Almstok, som er en af min steddatter jomfru Helig Ingeborg Løvenkrones tjenere, mig idag, som er d. 5. april, hr berettet, hvorledes han for nogen tid siden er blevet stævnet at møde til Jerlev herredsting, formedelst et kvindfolk, som har boet på hans gårds grund og har bekommet et barn, hvilket skal være død, og samme kvindfolk efter barnets død at være rømmet, og formener han, at der skal hændes en dom over ham til bemeldte ting førstkommende onsdag den 8. april. Efterdi at det er mig umuligt formedelst den korte tid samme dag til tinget enten selv eller min fuldmægtige at møde, der at erfare, hvorledes der bliver irettesat over forn. Jep Ebbesen, at jeg entenn som husbond ham at forsvare, eller om han ikke gjort haver, som han burde, imod ham at protestere, er derfor min tjenstvilligste begæring, så vel til herredsfogeden som til den person, som Jep Ebbesen har ladet til tinget stævne eller kalde, at sagen imod ham i 4 uger, nemlig til d. 5. maj måtte blive opsat. Thi jeg før end da formedelst lovligt forfald ej møde kan, hvor jeg da, eller mit visse bud på tinget, skal møde og svare det, som billigt og ret er. Skulle imod forhåbning min begæring med sagens opsættelse mig blive nægtet og dom imidlertid skulle falde, da er jeg i lige måder venlig begærende, om dommen skulle falde forn. Jep Ebbesen imod, at samme ikke blive eksekveret eller efterlevet, før end jeg derom noget videnskab bekommer, om jeg den for højere ret agter at lade indstævne, dersom jeg formener, at ham deri nogen uret skulle være vederfaret, og loven i den 1. bogs 24. kapitel, 54. artikel denne min begæring tilsteder ... Actum Støvringgård d. 5. april 1685, Georg Arnoldt von Pos.... -

Sagen opsat i 4 uger.

Onsdag den 15. april 1685:

Onsdag den 22. april 1685:

Christen Nielsen af Refsgård, en dom: Fremlagde opsættelse af idag 14 dage. indført på pag. 5, tingsvidne af 1/4, indført på pag 4, tingsvidne af 8/4, indført på pag 5. Satte i rette, om Anders Christensen ikke bør betale for den grå hest, som blev død for hans forsømmelse. - Anders Christensen blev påråbt 3 gange, men var ikke mødt. - Dom: Christen Nielsen har beholdt Anders Christensens fortjente løn hos sig, hvilket han ikke fragår. Den skal han betale. Angående hesten ses Anders Christensen ej at kunne frikendes, men skal betale Christen Nielsen 15 slettedaler, hestens værd ifølge tingsvidne, og decortere, så vidt hans løn bedrage kan, og det øvrige Christen Nielsen derfor at fornøje.

7:

Onsdag den 29. april 1685:

7b:

Regimentskriverens stævning til oberst von Bassen på Nygård for de to ryttere, nemlig Sebo og Henrik Budts vidne at fra sig levere. Stævning til Jens Hansen i Lie, til Peder Joensen i Spjarup og hans tjenestepige Dorthe Giødings samt Jens Christensen ibidem. Saggivelsen blev opsat 8 dage, da Gotfred Lauridsen eller hans husbond Hans Rosendal agter at comparere hver for retten.

Gotfred Lauridsen har stævnet Thomas Pedersens søn Jørgen Thomsen, Peder Lassen, Peder Nielsen, Poul Pedersen, Jens Pedersen, Peder Christensen, alle i Rugsted, for en supplikation, de har indgivet til obersten på Nygård, dateret d. 15. januar. - Gotfred Lauridsen fremlagde supplikationen. De indkaldte personer vedkendte sig den:

Som vi underskr. Rugsted bymænd idag 8 dage noget korn, som Hans Kgl. Maj. os til brød og sædekorn forstrakt haver, hvor regimen. Hans Rosendal har affordret ud af regimentskrivers tjener, da ... ... regimentskriverens tjener os med målet meget knap, og han er falden i det han skæppen med et stort strøg holdt, førend hun en gang blev fuldt opmålt afstrøgen, og når vi ham venligt bad, det han os rette mål målte (?), drev han os ud af døren, og ingen videre svar fik vi. Er derfor vores underdanigste bøn til hr. obersten, at han regimentskriveren ville tilskrive, det han hans tjenere ville derfor tiltale, det han os sligt ej mere ville gøre, og vi den rette mål måtte nyde, som Hans Ko. Ma. os under. Venter herpå nådig svar og befalder hr. oberst under Guds protect. Til vitterlighed under vores egne hænder. Actum Rugsted d. 15. april 1685, IP, PLP, C, Jørgen Thomsen egen hånd, PN, PP.

De bekendte, hvem forskrevne havde stillet, nemlig velbårne Otte Lindenquist i Bølling, og oberstens foged Jakob Thomsen siden renskrevet. - Gotfred Lauridsen tilspurgte menige herredsmænd, som den dag ting søgte, om der var nogen, som havde over skæppen eller målet at klage, hvorimod menige herredsmænd råbte i hverandres munde og sagde, at de havde intet at klage enten på mål eller skæppe, hvorefter Gotfred Lauridsen satte i rette, om forskr. supp.ikanter ikke jo bør at bevise deres klage eller og at lide og undgælde efter loven, eller at være nogle løgnere. Opsat 14 dage.

8b:

Iver Jensen af Refsgård, et afkald: Fremlagde en herredsfogedstævning:

Såsom Iver Jensen for mig beretter, hvorledes han højligen skal være forårsaget at lade eder, Jep Pedersen i Refsgård, her til tinget insitere angående en afkald, som I med rette efter eders kontrakt og der på afbetalings værd, bør I med rette ham skadesløst at give .... ... stævne ... tagende hvis med eder, I kan have til befrielse.

Iver Jensen fremlagde en kontrakt imellem nu sal. Jens Iversen og Jep Pedersen, begge af Refsgård, som findes underskrevet til vitterlighed af velbyrdige Marchonosten, hr. Søren Jensen, OMS:

... og imod betalings værd lover Jep Pedersen ganske ingen arvelod at skal kræve efter hans nu sal. hustru Mette Knudsdatters nu sal. forældre, nemlig Jens Iversen og Anne Lasdatters død. - Findes dateret Refsgård, d. 18. marts 1668.

Iver Jensen fremæskede Jep Pedersen, om han ville give ham en fuldkommen afkald for hvad arvelodder han efter hans sal. forældre, nemlig Jens Iversen og Anne Lasdatter, imod afbetaling, Jep Pedersen har annammet. - Jep Pedersen med hans fri vilje og velberåd hun i hånd tog Iver Jensen, gav ham en fuldkommen afkald efter hans nu sal. forældre, nemlig Jens Iversen og Anne Lasdatter, som boede og døde i Refsgård, for hvad arvelodder Jep Pedersen på vegne af sin nu sal. hustru Mette Knudsdater og begge deres børns vegne kunne være arveligt tilfalden.

9b:

Onsdag den 6. maj 1685:

Regimentskriver Hans Rosendals fuldmægtige fremlagde et extrakt, som er Maren Christensdatter af Kragelunds allerydmygste supplik til oberst von Bassen på Nygård:

Eftersom mig fattige kvindfolk Maren Christensdatter af Kragelund for et år siden natten før Philippi dag 1684 en af Henrik Budt alle mine armods midler frastjålet og var som efterfølger:

Forskrevne gods tilhobe er penge 67 slettedaler 6 sk. - MCD.

Noch fremlagde forbemeldte Gotfred Lauridsen en skriftlig bekendelse af de 2 ryttere at have bekendt:

Anno 1685 d. 6. maj har Henrik Budt og Seboe Hattermand, begge ryttere ved ridtmester Valters kompagni, bekendt, at de en kvinde i Kragelund, navnlig Maren Christensdatter, nattetider efterfølgende havde frastjålet, som Henrik Budt var anfører for:

og havde Jens Christensens kvinde med Jens Lies kvinde begge holdt partie hinanden og begge to de linnedklæder og andet, hvad de selv intet har villet, hvor di solgte til andere. - Ellers vidste Henrik Budt eller Seboe Hartmand, at de noget mere har fået. - Actum et die loco ut supra, Erasmus Casseminus von Bassen, Christian Grosmand, auditør.

Videre saggivelse opsættes 8 dage til videre erfaring, om de be... kunne have eller vide sig noget til befrielse, de da inden den tid ville indgive.

10b:

For retten fremstod Gotfred Lauridsen på Christian Jochansens vegne af Kolding. Fremlagde opsættelse af idag 6 uger. Begærede dom. Opsat 8 dage.

Søren Iversen i dommers sted i den sag:

Herredsfoged Bertel Jensen på vegne af amtskriveren lod lyse i fred alle øde gårdes agre og engjord, som skal være fredet og i hegn tagen efter denne dag. Advarede alle og enhver, at de holder de øde gårdes enge og agerjord i hegnfred efter denne dag. Og dersom nogen bliver antruffet med ufred at gøre, de at lide og undgælde efter loven.

11:

Onsdag den 13. maj 1685:

Gotfred Lauridsen har på vegne af Hans Rosendal stævnet Hans Nielsen i Vesterby og hans hustru Kirsten Jensdatter. Lod oplæse Henrik But, rytter under ridtmester Valters kompagni, hans bekendelse dateret 6. maj. - Mads Nielsen benægtede, at hans hustru intet havde købt med forn. rytter, men købt en gammel kåbe af Jens Christensens hustru i Spjarup, og tog forn. Jens Christensens hustru kåben af hendes kiste, som hun havde i hendes forvaring. - Dorete Hansdatter Giødings benægtede ved højeste ed, at hun intet videre havde handlet med forn. rytter videre end en fischaftes (?) trøje, som hun fremviste og stod i, og vedgår, at hun gav for den en slettedaler.

Gotfred Knudsen, en dom på Christian Jochansens vegne af Kolding: Opsættelse af 26. marts. indført pag. 3, 6 og bag på pag. 10. - Dom: ... og udi den sag imellem Christian Jochanssøn og Jep Ebbesen kendes således: Såsom for mig bevises med vidnesbyrd d. 26. marts, at en kvinde ved navn Anne Jakobsdatter har været i Jep Ebbesens hus i fire år af og til og imidlertid tjent ham, og da ses ej Jep Ebbesen nogen skade derfor at kan tilføjes, men for Christian Jochanssøns tiltale fri at være, og den besovede kvindfolk navnlig Anne Jakobsdatter, som er bortrømt, hvor hun kan findes, da at pågribes og lide efter loven.

11b:

Onsdag den 20. maj 1685:

Onsdag den 27. maj 1685:

Hr. regimentskriver Hans Rosendal, et vidne: Stævning til Hans Boesen og Peder Korsen i Stubdrup, Jep Ley (Jep Lie), rytter under ridtmester Valter, Hans Oksvigs tjenestekvinde Anne Jørgensdatter. - Anne Christensdatter gav højligen last og klage over Søren Madsen af Oksvig, at idag 14 dage gik hun ud at ville se til hendes engborer (?), og da så hun, at Søren Madsens heste gik på Hans Nielsens engborer, og så gik Anne Christensdatter hen og gennede forn. heste deraf, og så kom Søren Madsen gangende bagefter med en stage i sin hånd, og så faldt nogen ord og dispors dem imellem, og så slog han hende med en sten i hende hoved nogle slag blå og blodig, stødte hende i hendes side og tynde liv med en plovstav, havde hende omkuldslagen, lå oven på hende, rev håret af hendes hoved og endeligen tog plovstaven og lagde over hendes hals og havde kvalt hende, havde hendes mand (ikke) kommet, som hende frelste af hans hånd. Og var så forslagen, at hun næppe kunne gå hjem. Beklagede sg højligt, at hun ikke ville tro at kunne komme til forrige førlighed, eftersom hun formente ikke at kunne vide sin egen tilstand. - Anne Jørgensdatter vidnede: Idag 14 dage så hun Hans Oksvigs hustru, Anne Christensdatter, gik i hendes toft. Og da så hun, at Anne Christensdatter gente med Søren Oksvigs heste, og Søren Oksvig kom til hende, og så faldt der nogle ord dem imellem, og så slog Søren Oksvig hende og havde hende omkuld på jorden på Hans Nielsens egen ager.

12:

For retten fremkom synsmænd, Peder Korsen og Hans Hansen i Stubdrup. De har besigtet Hans Oksvigs hustru Anne Christensdatter: et blå slag under hendes venstre øje; og videre ikke de kunne syne, formedelst hun var en kvindesperson, men ellers klagede hun sig, at hun var slagen på de steder, som de ikke kunne syne.

12b:

Hans Sørensen og Mikkel Gabrielsen, en opsættelse: Stævning til Christen Boellesen i Bøgvad og Peder ... ibidem at påhøre vidner og til Jørgen Poulsen og Niels Sørensen i Knudsbøl at aflægge syn. - Synsvidnerne: Den 20. maj var de efter Hans Sørensens og Mikkel Gabrielsens begæring at syne Hans Sørensens hjorddreng Mikkel Rasmussenn og Mikkel Gabrielsens steddatter Maren Thomasdatter og Anne Nielsdatter. Og foregav, at de var slagen og således medhandlet d. 19. maj, og da befandtes de således: Først Mikkel Rasmussen med 4 blå og blodige slag på hans venstre arm og et på samme aksel. Noch et blåt slag i hans side i hans hoved i tindingen. Og Maren Thomasdatter befandtes på hendes højre side en stor rissen knude med 4 blodige og blå slag, som blodet var udsprukken af. Noch Anne Nielsdatter befandtes et blå slag på hendes højre arm, som forn. personer foregav at Christen Boellesen i Bøgvad havde dem således ... medhandlet uden al skyld og brøde, og klagede hårdelige over ham, at de vidste ikke, at de kunne nå deres førlighed, som de tilforn havde. Og klagede ydermere, dersom at de bortkaldes inden år og dag, da forn. Christen Boellesen derfor at stande til rette. - Hans Sørensen og Mikkel Gabrielsen satte i rette, om han ikke bør bøde for hvert blåt og blodigt slag efter loven. Opsat 8 dage.

13:

Onsdag den 3. juni 1685:

Regimentskriver Hans Rosendal, en opsættelse: Satte i rette efter de 2 ryttere, Sebou og Henrik Budts bekendelse, at Jens Lie bør lide efter loven som tyves medvider og have sin ejendom forbrudt, levere tyvekosterne til Maren Christensdatter og straks at entvige lenet, og Jens Christensen af Spjarup formedelst sin hustrus forseelse have sit fæste forbrudt og tilbagelevere tyvekosterne, Mads Nielsen i Vesterby ligeledes, tjenstekvinden Dorete Giødings, som har tilkøbt sig en trøje, for hendes forseelse, så og for at hun skal have ligget i løsagtigt levned, at straffes med tugthus. - Opsat 14 dage.

13b:

Onsdag den 10. juni 1685:

Efter befaling mødte Jens Lie for retten med de tilforhandlede og fra Maren Christensdatter af Kragelund frastjålne af rytterne Sebou og Henrik Budt og præsenterede Maren Christensdater, som og for retten fremstod med hendes broder Bertel Christensen ibidem og vedkendte sig og annammede af bem.te stjålne koster, nemlig en foret hue, en muffe, et par læderbukser og en lodden skindpels, en gammel opsprukken sort klædekåbe, som dretten (?) slaget var frataget, mens kåben var hende frahændiget. - Dorthe Giødings mødte med en livskåren (?) sort kvindetrøje, som Maren Christensdatter og hendes broder til sig annammede og sig vedkendte. Mads Smeds søn Niels Madsen i Vesterby mødte med en af bem.te stjålne kåber, nemlig en gl. sort klædekåbe med noget gammelt vadmelsdræt oven under, som Maren Christensdatter og hends broder vedkendte sig og til sig annammede. Jes Christensen af Spjarup mødte og foregav så og med saligheds ed benægtede, ikke at være ham vitterligt, at hans hustru har tilforhandlet sig det skørt, og i hånd tog Maren Christensdatter og hendes broder og ville det betale, som og her for retten skete. - Regimenskriver Hans Rosendal tilspurgte samtlige menige mænd, som idag ting søgte, om nogen har hørt eller fornemmet, at Jens Christensen i Spjarup havde i nogen måder skikket sig usømmeligt; men alle gav Jens Christensen et ærligt og godt skudsmål, gjorde det dem ondt at være kommet i denne fortræd.

14:

Søren Oksvig har stævnet Hans Oksvig og hans hustru og folk, de 8 mænd, som i tingbogen deres navne er indført, samt regimentskriver Hans Rosendal. - Opsat 8 dage.

14b:

Ridefoged Christian Nielsen har stævnet Christen Jensen i Torsted og hans hustru og folk samt Hans Nielsens hustru og tjenestedreng. Opsat 8 dage.

Regimentskriveren har stævnet samtlige Mejsling bymænd. Opsat 8 dage.

Onsdag den 17. juni 1685:

Regimentskriveren har ikke kunnet møde idag i sagen om Jens Lie og hans medbeskyldte. Opsat 8 dage.

15:

Søren Oksvig lod oplæse et varsel af idag 8 dage. Synsmænd, som har været lovligt opkrævet for retten, har været til syn i Oksvig. De har synet Hans Nielsens gærder, som er meget brøstfældige; nogle steder befandtes hverken staver eller ris, så Søren Madsen kan lide stor skade over forten fra begge to deres gårde. (De har også synet nogle veje i tofterne; teksten er uklar).

15b:

Noch for retten fremstod Søren Madsen i Oksvig, æskede og begærede de 8 mænds vidne, hvad som passerede d. 27. maj, hvortil de svarede, de vidste intet andet, der blev passeret eller talt, end som i tingbogen er oplæst og indført.

Onsdag den 25. juni 1685:

Bertel Christensen af Kragelund på vegne af hans søster Maren Christensdatter i hånd tog Jes Pedersen i Vork på vegne af Jens Hansen af Lie og takkede ham godt for god betaling for hvad bortstjålne varer, som Jens Lie havde sig tilforhandlet, kongens sag uforkrænket.

Regimentskriver Hans Rosendal besværede sig over samtlige rytterbønder i Mejsling, formedelst de havde sat sig overhøring og modvillig, da de blev tilsagt i kongeægt nu sidst afvigte Hans Ko. Ma. rejse ad Norge. Formente derfor, for deres modvillighed burde være i kongens nåde og unåde. En del af de indstævnte mødte og beklagede sig, at efterdi de havde sig forset, bad de om nåde og ikke om (?). Opsat til næste tingdag, da samtlige skal møde.

16:

Kirkeværgerne Jørgen Poulsen og Morten Bunde i Jerlev har stævnet Hans Nielsen i Mejsling, Simon Lassen i Jerlev, Niels Hansen og Hans Nielsen ibidem for kirkens anpart af korntienden samt jordskyld. Opsat 8 dage.

Søren Madsen fremlagde et synsvidne af 17. juni og satte i rette over Hans Nielsen Oksvig, om han ikke bør lade sine gærder forfærdige. Opsat 3 uger.

16b:

Erik Madsen af Bindeballe i dommers sted:

Stævning til Peder Lassen i Rugsted. 1. ting over ham til dele.

Regimentskriver Hans Rosendal, en dom: Dokumenterne findes indført på pag. 11 og 13. - Dom: .. og udi den sag imellem regimentskriver Hans Rosendal på den ene side, Jens Hansen i Lie, Jens Christensen og Dorthe Giødings i Spjarup og Mads Nielsen i Vesterby på den anden side kendes således: Jens Hansen i Lie, som tyvstjålne koster har haft i sit hus og forvaring, som var stjålet fra Maren Christensdatter i Kragelund af 2 ryttere, Henrik Budt og Sebou Hattermand, og Jens Hansen en stor del deraf rytterne afkøbt haver, som deres bekendelse udviser, dateret Nygård d. 6. maj 1685, og bemeldte gods ikke bragt til lyset, men det dulgt, så ses ikke Jens Hansen at kan frikendes, men hans gårds fæste og rettighed at være forbrudt og hans hovedlod at høre Hans Ko. Ma. til, og Jens Hansen derforuden at lide efter lovens 6. bog, 17. kap. 32. post samt at betale sagens anvendte bekostning. - Belangende Dorthe Giødings, som på samme måde har afkøbt en trøje af den ene tyvagtige rytter og den fordulgt, da som tyvens medvider, da bør hun derfor til spindehuset at henføres. - Angående Jens Christensen i Spjarup og Mads Nielsen i Vesterby deres hustruer, som har og afkøbt bem.te ryttere en kåbe og en skørt, da som Jens Christensen og Mads Nielsen ved højeste ed benæger, at de det aldrig var bevidst, deres hustruer sligt havde dem tilforhandlet, vides derfor ikke bem.te tvende mænd nogen skade at kan tilføjes.

Onsdag den 1. juli 1685:

Søren Pedersen i Amnitsbøl i dommers sted idag.

17b:

Gotfred Lauridsen, regimentskriverens fuldmægtige, en opsættelse: Begærer dom efter klage og vidnesbyrd d. 27. maj. Sætter i rette, om Søren Madsen ikke bør lide og undgælde. Sagen opsat 14 dage, såsom herredsfogeden ikke var til stede.

Jørgen Poulsen og Morten Hansen i Jerlev, en dom. Opsættelse d. 25. juni, pag. 16. - Dom: De stævnede skal betale.

18:

Onsdag den 8. juli 1685:

Hans Sørensen i Knudsbøl og Mikkel Gabrielsen på den ene side og Christen Boellesen i Bøgvad på den anden side bevilger, at den sag, der har været opsat i 6 uger, opsættes endnu 8 dage.

Regimentskriverens fuldmægtige Gotfred Lauridsen, en opsættelse: Gotfred Lauridsen begærede dom. - Så fremstod for retten Søren Madsen i Oksvig og fremlagde et indlæg dateret 8. juli:

Såsom min nabo Hans Nielsen med sin hustru Anne Christensdatter lever helt uroligt med mig, iblandt andet næstforleden d. 27. maj på Jerlev herredsting giver last og klage over mig, ligesom hun en stor gevalt var sket, hvilket mig dog af dem vederfaret, klaget. Den fortræd, jeg lider, kan ... ses af førte syn, for at højne og frede det avling, jeg ved gården med stor møje og arbejde anlægger, for mine naboers gærders vedligeholdelse. Hans berørte hustru og klager klager siger jeg ved min højeste ed usandfærdige at være, som jeg her og på hvilke steder, fornøden gøres, ville bekræfte. Og hun aldring med sandhed kan bevise, jeg slog eller stødte hende i nogen måde. Det den kvindesperson Anne Jørgensdatter enlig vidner, må hun være købt eller lokket til, efterdi hun intet omtaler, hvad mig er vederfaret. Mener, sådan løs kvindetale ej bør uden lovligt bevis at anses. Thi dersom loven pag. 937 ej tilsteder en kvindefolk sin sigtelse uden lovlig bevisning, når edeligt fragås, om sin barnefader, langt ringere i en anden sag bør at antages; men formener mig for ubillig ansøgning at frikendes, med tjenstlig begæring dette i retten måtte antages ... ... Datum Oksvig, d. 8. juli 1685, SMS.

Opsat 8 dage.

18b:

Onsdag den 15. juli 1685:

19:

Stævning til Morten Pedersen, nu tjenende Laurids Jensen i Egtved, som vidne. - Laurids Jensen tilspurgte ham, om han var bevidst, at han havde begået noget ulovligt enten i mark eller i by eller i hans gård, eller hørt eller set, at han har brugt nogle bøsser, skudt eller brugt noget vildt enten lidet eller stort, siden han i hans brød og tjeneste er kommet, eller hørt i hus eller udenfor nogen ord tale om, at han skulle være derfor beskyldt i nogen måder. Hvortil Morten Pedersen ved højeste ed benægtede og vandt, at han aldrig har set eller hørt noget af de poster, som han blev tilspurgt om, videre end ærligt og kristeligt, som en ærlig mand vel egner og anstår, som han kan være bekendt både for Gud og øvrighed.

Hans Sørensen og Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl på den ene side og Christen Boellesen i Bøgvad på den anden side tog hverandre i hånd, således at de var venligen og vel forligt om den sag, der havde været dem imellen, kongens sag og interesse uforkrænket, som Christen Boellesen selv der til kongens interesse skal svare. Og findes opsættelsen indført pag. 13, d. 27. maj.

19b:

Søren Madsen i Oksvig, en dom imellem ham og regimentskriver Hans Rosendal: Opsættelse af 8. juli, pag. 12. - Dom: Anne Christensdatter, som d. 27. maj har givet hårdeligen klage over Søren Madsen, at han skal have slagen hende på marken, og synsvidnes formelder, d. 27. maj udstedt, at Anne Christensdatter havde et blå slag under hendes venstre øje, og ikke kunne de se mere, hun skadede i nogen måde; tilmed bevises ikke udtrykkeligt for mig med nogen vidnesbyrd uden aleneste en kvindesperson; vides derfor ikke Søren Madsen til nogen udgifter at kan tilføjes, men Hans Nielsen for slig ubeviselig klage og sagens anvendte bekostning at betale efter dannemænds sigelse.

Søren Madsen: Opsættelse af 25. juni, pag. 16. - Dom: Søren Madsen i Oksvig beviser med et tingsvidne d. 17. juni, at synsmænd har vidnet, at Hans Nielsens anpart af hans gårds gærder er fundet ganske brøstfældig, og de ikke kan hegne eller frede eng og korn. Da vides ej Hans Nielsen at kan frikendes, men hvis skade Søren Madsen fanger efter Hans Nielsens gærders brøstfældighed for hans forsømmelses skyld med hegning, da bør Hans Nielsen dertil at svare, og Hans Nielsen derforuden straks sine gærder at forfærdige og ellers efter lovens 3. bog, 1. kap., 42 og 43. post sig herefter at rette.

20:

Onsdag den 22. juli 1685:

Stævning ved Oluf Thomsen, oberst Conrad Brincks (Konrad v.d. Brincken) fuldmægtige, til kornet Cort Prot, Søren Sørensen og Mogens Lassen i Høllund samt til regimentskriver Hans Rosendal og amtmand Suards (Schwartz), om de har noget dertil at sige, angående noget jord, som tilhører oberst Brinsks tjenere og bønder i Rue, kaldes Brun Bank, som de trende mænd i Høllund har bemægtiget sig. Oluf Thomsen tilspurgte de 3 Høllund mænd, om de ville her for retten indkomme og svare til det, som blev dem tilspurgt, hvortil de svarede, at de havde intet idag at svare.

20b:

Christen Nielsen i Limb (Lihme?) gav klage over Christen Madsen i Bindeballe, at han har skammeligen slagen ham, som videre med syn og vidnesbyrd skal bevises.

Hans Sørensen i Knudsbøl, et vidne: Stævning til Maren Nielsdatter sal. Vide Hansens i Egtved. Fremlagde en obligation af 12. januar 1674, at sal. Vide Hansen har lånt af Hans Sørensen 9 slettedaler. Ydermere fordrede Hans Sørensen penge, som han lånte sal. Vide Hansen i 1675, 5 slettedaler. Noch fordrede han lånte penge, som han ham lånte det år, kongens krigsfolk drog sønderpå, 6 slettedaler. - Maren sal. Vide Hansens ved ed benægtede, at det var hende ubevidst, at den sal. mand var ham de elleve daler skyldig, og ej heller ville benægte ved ed, at hendes sal. mand jo dem kunne have bekommet.

21:

Onsdag den 29. juli 1685:

Oluf Thomsen i Stiffuel (?) fremlagde amtmand Schwartz' ordre og fuldmagt: at såsom de 3 Høllund mænd har anklaget Oluf Thomsen i Stiffuel, at han ej må gå i rette, medmindre de her for retten kan overbevises det, som han ej i retten må eller kan afvises for. De 3 Høllund mænd er ikke mødt.

21b:

Synsmænd har været opnævnt af retten til at syne, hvad oberst Brinch (Brincken) på Haraldskær eller hans fuldmægtige påviste dem: noget toft liggende vesten for kongevejen ved Rue (beskrevet med mange detaljer). Nogle agre var blevet pløjet og besået.

Søren Pedersen i Amnitsbøl vidnede, at så ungefær henimod en 40 år, da sal. Ebbe Gyldenstjerne var slotsherre på Koldinghus, da læste han mange gange et lovhævdsbrev på Haraldskær, som formeldte om det skel imellem Rue mark og Høllund mark, og det skel gik fra Engårds mose og i kongevjen og fulgte så kongevejen, og gik så af kongevejen i en gl. hulvej og ud ad den Brunbanke etc. .... - Christen Jørgensen: I ca. 40 år har der ikke været sået korn i det jord, som ligger nær ved Rue, som nu omtvistes, men har ligget i fællig til Rue fælled og Høllund fælled. - Jens Sørensen i Rue: Nu siden svenskernes indfald ungefær for fem eller seks og tyve år, da havde hans kvæg ganget på det omtvistede jord ulast og ukæret.

En stævning til Søren Pedersen afhjemles.

Onsdag den 5. august 1685:

22b:

Oluf Ovesen Bang i Højen præstegård i hånd tog sin kære svoger hr. Jens Hansen ... medtjener i ordet til Højen og Jerlev menigheder, og takkede ham godt for god, nøjagtig betaling, nemlig hans værgemål, som han var tilfalden efter hans sal. forældre, som hr. Jens Hansen har haft under hænder.

Stævning til velb. Conrad von Brinch på Haraldskær mod syns opkrævelse og afsigt samt til dem, der tidligere har synet i samme sag.

23:

Onsdag den 12. august 1685:

Karen Andersdatter i Fredericia vidnede: Den gang hun tjente fru Anne Munchs på Haraldskær i 1675, da læste hun et lovhævd, som sal. jomfru Anne Munchs havde i sin forvaring, og den var meldende om det jord, som ligger nær (nede?) ved Rue, som nu omtvistes, og da læste hun således, at markskellet skulle gå fra Enggård kær og nør ned til åen til en gl. elle og skulle gå ner (ned?) af nogle brunbanker. - Børge Christensen af Fredericia: Han læste samme år 1675 samme lovhævd på Haraldskær, og den formeldte, at det omtvistede jord tilhørte Rue, som oberst Brinck og de Høllund mænd omtvistede. - Og stod Christen Nielsen af Stubdrup til vedermål, hvorefter Oluf Thomsen på oberst Brincks vegne begærede tingsvidne, og Jens Pedersen begærede genpart på vegne af Høllund mænd.

Jes Pedersen af Vork på vegne af de Høllund mænd, et varsel om syn til samtlige Rue mænd, hr. Poul Jørgensen i Vilstrup samt til nogle tidligere synsmænd.

23b:

Onsdag den 19. august 1685:

Jes Pedersen af Vork på de Høllund mænds vegne, et syn: Fremæskede synsmænd (navngivne, 12 stk.) at afsige deres syn, som de d. 17. august blev påvist: De begyndte ved Enggårds kær et dige og gik lige op straks til kongevejen østen til, så fulgte de kongevejen nørpå over banken, hvor nogle huller var kastet efter med sand eller græs og igen var med græs og lyng begroet, vesten kongevejen og da vesten for var nogle eftergroede gamle hulveje, som vi synede, og gik af kongevejen og ind på det omtvistede jord fra Høllund, siden drog de vesterpå hen til åen ved den brune banke, da så de en liden grøft, som syntes ungefær at være 6 alen lang, som pegede på åen med den ene ende, og den anden ende i øster, mestendel tvært for boghvedeagerens ende. Siden derpå langs med åen til et kørevadested, så til en gl. dige østen for vadestedet op til kongevejen, som kongevejen endtes med grøften i den nørre ende. Så fulgte de kongevejen tilbage igen sønderpå til Enggård kær, som de begyndte først at syne. Da så de ingen veje at gå til det omtvistede jord andre end forberørte.

24:

Jes Pedersen af Vork på de Høllund mænds vegne, et vidne: Niels Jørgensen i Ødsted: vidste intet om sagen. - Poul Madsen ibidem: Kan mindes i 34 år, da er det omtvistede jord brugt til Høllund til fædrift, rishugst og anden fornødenhed. - Thomas Hansen og Mads Lauridsen af Ødsted: ved intet. - Morten Hansen i Jerlev kan mindes i 30 år, Hans Nielsen i 30 år, Niels Poulsen i 30 år og Poul Lassen i Jerlev 20 år. Forskrevne personer vidnede, undtagen Poul Lassen, at de har været på forn. jord og forfærdigede kongevejen, og da har de taget jord og hugget ris at færdiggøre kongevejen med vesten kongevejen på Høllund mark, som nu omtvises. - Hans Hansen i Mejsling: i 30 år har han været med og færdiget kongevejen, da har de taget jord vesten kongevejen og hugget ris nær (ned?) til åen til vadested.. - Nis Hansen i Mejsling kan mindes i 30 år, Las Ibsen i 34 år, Hans Hansen i Stubdrup i 40 år, Peder Lauridsen i Amnitsbøl i 40 år. Forskrevne mænd vidnede som Hans Hansen i Mejsling. - Og blev forskrevne adspurgt af herredsfogeden, om de vidste noget visse skel mellem Rue og Høllund mark, hvortil de svarede, ingen markskel uden kongevejen og ned til vadestedet, hvor går et gl. dige fra kongevejen og ner i åen. - Regimentskriver Hans Rosendal tilspurgte Oluf Thomsen, fuldmægtig, om han havde nogle flere vidnesbyrd at føre i denne sag, han dem for retten ville navngive, på det man fuldkommen efterretning kunne have, hvortil Oluf Thomsen svarede på hr. oberst Brincks vegne, agtende næst Guds hjælp på førstkommende onsdag at lade forhverve 2 vidnespersoner, nemlig Jens Christensen, som er en gl. bedaget mand, og en gl. kvinde navmlig Margrethe.

25:

Regimentskriveren tilspurgte de kgl. rytterbønder Søren Sørensen i Høllund, hvor længe han havde boet i den gård i Høllund. Dertil svarede han, ungefær 24 år, og imedens brugte det nu omtvistede jord uanket i alle måder. - Mogens Lassen foregav at han har boet der i 20 år og så brugt forn. jord uanket, men Cort Prot nyligen tilkommen, og berettede, at de har angiven og ladet det måle af de anbetroede på landmålingen. Og blev dem tilspurgt, om det omtvistede jord er dem nogen tid forbuden enten at pløje eller med fædrift, hvortil de Høllund mænd svarede nej, at det var aldrig forbuden.

25b:

Jes Pedersen af Vork: Stævning til ridtmester Lindenquist i Bølling, som er indkaldt med hans fæstebrev på Egtved sogns kirketiende. Mogens Coch fremlagde et fæstebrev dateret Egtved præstegård d. 20. juli 1685: Jens Bertelsen, stiftskriver, har sted og fæstet Egtved sogn kirketiendekorn til hr. Søren Jensen, sognepræst, og ridtmester Otto von Lindenquist. Jes Pedersen begærede tingsvidne på vegne af alle interesserede Egtved sognemænd.

Onsdag den 26. august 1685:

26:

Jens Christensen af Rue vidner: Før den første svenskens indfald da var der 2 gl. folk, som var til huse hos hans sal. forældre i Rue og havde korn sået i det jord, som ligger ved Rue, som oberst von Brinck og de Høllund mænd nu omtvister, og før end de måtte føre kornet af bem.te jord, da måtte de tale sal. Jørgen Munchs minde og have det i hans vilje. Og vandt ydermere, at han har haft sin fornøden rishugst, fædrift og anden fornødenhed på bem.te jord siden den sidste svensken her af landet uddrog, og siden da polakkerne uddrog her af landet vidste han ikke, at der har været færdiget noget på den kongevej, som løber om ved bem.te omtvistede jord. - Oluf Thomsen begærede tingsvidne på vegne af obersten. Jens Pedersen af Vork begærede genpart.

Jerlev mænd har stævnet samtlige indbyggere i Rue: Jens Christensen, Christen Jørgensen, Jens Sørensen, Jens Ibsen, Peder Ellesen, Peder Jørgensen og Hans Hansen Denis (?), skomager. Fornævnte (!) Jørgen Poulsen tog på de interesseredes vegne sit 1. ting til forbud.

26b:

Jes Pedersen af Vork på vegne af samtlige interesserede Egtved sognemænd har stævnet ridtmester Otto von Lindenquist i Bølling og hr. Søren Jensen i Egtved. - Søren Iversen i Vork vidnede, at sognets kirkekorntiende aldrig, siden Søren Clemmendsen og hr. Søren blev kirkeværger, er blevet tilbudt sognemændene enten i kirken eller uden kirken eller ved tinget, langt mindre derfor fanget varsel. Mange andre vidner det samme. - Vidner vandt enhver efter år og alder, så længe som de har været i Egtved sogn, da har der aldrig nogen tilbudt dem kirkens korntiende, langt mindre bekommet noget varsel derfor. Dersom det lovligt ved tingsvidne skulle være tilbudt, da formente fornævnte, at de derfor burde at have varsel, men ej er sket.

27:

Onsdag den 2. september 1685:

Oberst von Brincks fuldmægtige Oluf Thomsen lod afhjemle et syn af 29. august. 25 (navngivne) synsmænd beskriver ruten de har fulgt. Oluf Thomsen begærede tingsvidne, og Jes Pedersen af Vork begærede på vegne af Høllund mænd genpart af tingsvidne.

27b:

Jes Pedersen af Vork har på vegne af Jens Holsbroe stævnet Jochan Anderskone (Johanne Anderskone) i Amnitsbøl med hendes lavværge. Jens Holsbroe gav hende til sag for medgift, som ham skulle være leveret til medgift med hans hustru, som endnu resterer, nemlig en hest for 5 slettedaler, en kvie, et svin, 6 gæs, en seng så god som 12 daler og en tønde rug, som hendes sal. fader Anders Pedersen lovede at betale inden påske 1682 d. 13. januar. Opsat 8 dage. - Søren Pedersen mødte med Jochan Anderskone og foregav, at han har bekommet til medgift først en ko og en kvie, 14 gl. får, noch en 3 års kvie, 2 fede og 2 magre, 4 daler ringere 3 sk., sengeklæder til en seng, som hun selv for retten foregav at Jens Johsbroe har bekommet til medgift.

28:

Adskillige navngivne personer af Egtved sogn vidner, at de var aldrig kirkens korntiende i Egtved sogn tilbudt, siden Søren Clemmendsen blev kirkeværge tillige med hr. Søren Jensen i Egtved.

28b:

Nogle mænd opnævnes til at syne olden i herredets skove.

29:

Oberst Konrad von Brincken på Haraldskær hans fuldmægtige Oluf Thomsen, en opsættelse: Fremlagde tingsvidner af 29/7, 12/8 og 26/8. Fremlagde ydermere et vidnesbyrd af hr. Poul Jørgensen af Skibet dateret Skibet kirke d. 31. juli 1685:

Laurs Gonsager, provst i Tørrild herred og hr. Hans Jørgensen i Koldrup gør vitterligt, at 1685 d. 31. juli var hr. Poul Jørgensen stævnet til Skibet kirke af hr. oberst Konrad von Brincken for sin sandhed at vidne anlangende et lidet fald jord til Rue beliggende, kaldes Brunbanke, ved Kærbølling bro i Jerlev herred, som de Høllund mænd sig havde bemægtiget med isæd, hvilket hans velbårenhed mener at tilhøre hans bønder og tjenere i Rue efter gamle breve og dokumenter, som for mange år siden skal af sal. Trude Brusk og sal. Jørgen Munck forhvervet på de tider, de Haraldskær har været mægtige, hvoraf en del breve ikke kan findes, men i krigstider og ellers er bortkommen, hvorom hr. Poul Jørgensen til sagens oplysning noget skulle være bevidst samme jord angående, hvem rettighed dertil bør at have, og videre om adkomst og andet, hvorledes samme dokumenter indeholder og formelder på samme omtvistede jord, med videre han herom kunne vorde tilspurgt etc. På stævningen findes skrevet, at den var forkyndt for hr. Poul Jørensens hustru d. 22. juli af Peder Ejlernsen og Peder Jørgensen, begge i Rue boende, ogstå stævnet kornet Curt Proth i Høllund og Mogens Lassen og Søren Sørensen ibidem, samt regimentskriveren og amtmanden, at påhøre hr. Poul Jørgensens vidnesbyrd anlangende det omtvistede jord imellem Rue og Høllund. - Da efter at eden var forelæst og vederparter var trende gange påråbt efter nogle timers ophold fremkom hr. Poul Jørgensen og efter loven gjorde sin ed med oprakte fingre og vandt som følger: Først at det var ham i Guds sandhed vitterligt, at før end svenskens indfald i landet 1657 var der trætte imellem sl. Jørgen Munck, den tid sitzhaftig på Haraldskær, og de Høllund bys indvånedere om bemeldte jord, som nu omtvistes, og blev da sagen indstævnet til landsting og fra landsting henfundet til højeste ret og fra højeste ret igen blev hjemfundet til landsdommer, og at Jørgen Munck da ikke alene beråbte sig på lovhævd og en gammel landstingsdom samme omtvistede jord at være Rue by tilhørende, beliggende nord for Rue mark og østen for de tvende bjerge, og strækker sig i øster til kongevejen, som løber nærpå til Kærbølling bro, og siden fjendernes udgang af landet er det ham bevidst, at velb. sal. jomfru Anne Munck til Haraldskær hjemløste højesterets dom med lovhævd og dokumenter, som han både har set og læst hos hendes sal. velbårenhed nogle gange. Videre var han i samme sag intet bevidst. Hvilket oberst Brinck var skriftligt begærende.

Fremlagde en synsrapport (synet d. 27/7). Fremlagde en højesteretsdom af 7. juni 1653 (meget langstrakt, dens hovedindhold fremgår af oberstens efterfølgende konklusioner). - Dernæst fremlagdes oberst Konrad von Brinckens skriftlige protestation af 2. september 1685:

Såsom jeg underskrevne har ladet trende mænd i Høllund, Cort Prot, Søren Sørensen og Mogens Lassen, stævne anlangende noget jord ved Rue beliggende, og strækker sig fra Enggårds kær, hvor en gl. grøft er kastet til rette skel, og går udi en sandig vej, som viser hen til tvende brunbanker ... ...� De tre Høllund mænd har ladet det pløje og så i nogle agre og ikke agtet, at samme jord på begge sider af vejen at høre Rue by til efter gl. breve og dokumenter, som skal have været forhvervet af gl. Anders Friis, en kontrakt på Horsens rådstue, item af sal. Trude Brusk og en part af sal. Jørgen Munch, og såsom nu fornemmes, bem.te breve ikke er at finde, men muligt i krigstider bortkommet en del efter sal. jomfru Anne Munchs død på Haraldskær, fornemmelig et lovhævd på det omtvistede jord, som udtrykkeligen skulle indeholde og formelde samme jord benævnt er at tilhøre Rue by og være ret skel fra den forn. første grøft og ad den gl. vej neden lang ad den brune banke til den anden grøft og ned i åen til en gl. elle, såsom dette stykke kongevej befindes ligge neder efter grøfter på begge sider, og Rue by har deres tofter og jord, ja noget mosejord, som kaldes Rue mose, på begge sider af samme stykke kongevej, og når så vidt samme stykke kongevej er med grøfter opkastet, men når dette stykke mosejord slipper, da går der en slet sandig vej uden nogen grøfter, hvor da noget lidt agerjord befindes, som med enderne ligger fra de brune banker og viser over den sandige vej til forn. Rue bys tofter og jord. Om forskr. lovhævd, skel og jord udtrykkeligt bevises idag med tingsvidne, så vel som med hr. Poul Jørgensens vidne, hvor rette skel går imellem Høllund og Rue mark, så og hvem samme omtvistede jord efter forn. lovhævd tilkommer, nemlig Rue by. Endog bevises med 2 synsvidner, som samme tvende grøfter den gl. vej afgår i sandvejen. Item de brunbanker, det lidet stk. kongevej, så og det mosejord på begge sider ved agerjord og videre dem påviser, har synet og besigtiget, det ene syn af 8 uvildige dannemænd, det andet af 24 uvildige dannemænd. Tilmed bevises med højesterets dom, af sal. Jørgen Munck forhvervet år 1653, i hans indgivne stævning til højesteret beskylder 26 vidnespersoner i Jerlev herred at have vidnet med de Høllund mænd, som på de tider har boet i Høllund, falskeligen om dette omtvistede jord. Ja, tvende sedler, som de Høllund mænd havde hans søster sal. Edle Munck tillokket at give dem på det omtvistede jord, såsom hun ikke var ved hendes fulde forstand, hvorom højesterets dom indeholder: at samme sedler skal være uagtet, og landsdommeren samme 26 vidnespersoners vidne at for dom igentage og deres forseelse at påkende, såsom de første gang ikke på deres ulempe ville kende, formedelst de brugte samme fornævnte jomfrus sedler til landsting, på det sagen kunne blive henfunden til højesteret i henseende sagen ej videre skulle have bleven stævnet til højere steder. Hvorledes videre er med deres forurettelse på de tider videre er passeret, formodes videre underretning fra det kgl. kancelli med allerførste, eftersom derom gøres stor umage og besværing, inden mere herom kunne opledes af hvis forhvervet er, udi, sal. højlovlig ihukommelse, kong Christian og kong Frederiks tider. Og såsom de Høllund mænd skal have ladet forhverve nogle vidner, at de Høllund mænd har haft deres fædrift i nogle år ulast på samme omtvistede jord med ellrishuggen ved åen, derpå svares: hvor tvende markskel grænser mod hinanden med fædrift, kan det snart overstødes, lige så vel for den ene som for den anden, og skulle da den ene nabo den anden være så gridsk og ond straks at tage enhvers kvæg i huse, besynderlig hvor ingen sæd eller eng er, ville det give hel trætte på begge sider det ganske land over. Men kunne de bevise at have oppløjet og sået samme jord før nu og nydt afgrøden efter loven i 20 år ulast, da var det nogle vidner, som kunne anses. - Belangende samme deres vidner vidner at have været med at færdige kongevejen, da kunne det vel være muligt, det lidet stykke korte kongevej, som er grøftet på begge sider, og så mosejord så langt det strækker, hvorpå har været god forråd til at færdige vejen med, og da næppeligen tro, nogen skulle understå sig at formene nogen elleris at hugge til vejen at forfærdige, men i 30 år og længere er der ikke gjort noget derved, dette forn. stykke sandvej, som er ganske slet uden nogen forfærdighed derpå at gøre, er aldrig noget ved gjort, tilmed går agerjorden på begge sider. Ved hvilket forhvervede syn af de Høllund mænd forårsages et andet syn af de 24 mænd at påtages .... eragtende af en gl. bedaget mands vidne (om de to gamle, der havde korn i jorden med Jørgen Muncks billigelse). - Sætter i rette, at jorden bør tilhøre mine bønder. Og såsom loven siger, hvor på ejendom tilforn har været gode mænd, da bør sandemænd ej derpå at komme, men dom at forhverve om videre tvistighed. - Datum Haraldskær d. 2. september 1685, Conratt von Bruncken.

Sagen opsat 4 uger.

36b:

Onsdag den 9. september 1685:

37:

Jachan Rasmusdatter, en afkald: Jens Jensen i Vork i hånd tog Jachan Rasmusdatter i Amnitsbøl, sal. Anders Pedersens efterleverske, og takkede hende godt for hvad medgift som ham er lovet med hans kære hustru Dorete Andersdatter.

Onsdag den 16. september 1685:

37b:

Jørgen Poulsen af Jerlev på egne og interesserede Jerlev bymænds vegne lod til 3. ting forbyde alle indbyggere i Rue og Galsbjerg at lade deres kvæg og bæster drive over markskel på Jerlev mark uden hjemmel og minde.

Onsdag den 23. september 1685:

Jens Sørensen i Stubdrup i dommers sted:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog lod på overjægermesterens vegne� alle skovene i Jerlev herred lyse i fred for alle slags kvæg undtagen bæster.

Onsdag den 30. september 1685:

Oberst Konrad von Brincken til Haraldskær hans fuldmægtige Oluf Thosen fremlægger en opsættelse af 2/9, indført på pag. 29. Opsat 14 dage.

38:

Onsdag den 7. oktober 1685:

Søren Pedersen i Amnitsbøl i dommers sted.

Onsdag den 14. oktober 1685:

Oberst Konrad von Brincken til Haraldskær og Fårup, en dom: Fuldmægtigen Oluf Thomsen fremlagde en opsættelse af 2/9 med behørige dokumenter, som findes indført pag. 29 til 36. Begærede dom. - Hvorimod mødte Jes Pedersen af Vork på vegne af Hollund indvånere, nemlig Cort Prat, Søren Sørensen og Mogens Lassen, og irettelagde deres dokumenter, et syn af 12 uvildige mænd af 19/8, et vidne af samme dag (pag. 24) samt de Høllund mænds skriftlige indlæg med deres og regimentskriverens underskrifter:

Kongel. Maj.ts forordnede herredsfoged samt ordinerede rettens besiddere og de som styre ... ønskes al velfærd. At vi Hans Ko. Ma. rytterbønder og i Høllund by bosiddende ved velbårne hr. oberst von Bassens (?) regiment højligt må besvære og vedmodeligt beklage ... den urimelige og unødvendige proces, velbårne hr. oberst Brinck os påført haver. - 1) At hr. oberst prætenderer et stykke jordsmål liggende vesten kongevejen, som øjensynligt kan ses at er rette difference imellem os og hans by, Rue kaldet, og det nu ved optænkelige vidner vil lade sig tilvinde, der dog i 30 år uanket har, lige som vi bedst synes, til vores ... brugt haver, hvori vores lov pag. 756 1. artikel og 5. post bifalder, og endda ved nådigste forordnede landmålingskommission ladet samme vores rette tilhørige tilmåle. - 2) Da efter Hans Ko. Ma. forordnede øvrighed os førte syns vidnesbyrd, som på åsteden med største bekostning i en travl tid ført haver, af tingsvidne af 19. august, siger udtrykkeligt, at der ej nogen sten, skel eller skifte ses kunne, men holdende i en anselig tid, som de helst vel erindre kan, at den skel retteligen vides, holder de for kongevejen, som de, når den på vestre side repareres, skulle have måttet tage sten, buschagie (buskads?) og grus på den vestre og Høllundske grunds side, hvor fornøden det kunne udkræves at forfærdige. - 3) De af hr. oberst Brinck førte synsvidner gør ham ganske ingen bestand, idet de udtrykkeligen melder, ej nogen skel eller skifte efter flittig efteforskning og påvisning af oberstens fuldmægtige har kunnet finde. - 4) At Søren Hjuler i Amnitsbøl vidner for en rum tid siden at skal have læst et lovhævdsbrev på Haraldskær, muligen det kunne have været en kopi, tilmed kan ske moxen liden forstand de tider på sådant haft, men brugt til at øve sig udi for at blive kyndig i læsning, og kan derfor hans vidne ikke for gyldigt anses, og de andre tvende vidner er de, som Rue selv besidder. Så det lader sig anse, at de vidner sig til deres eget behag. Thi havde der været noget lovhævdsbrev, kan vel fornuftige vel eftertænke, at det noksom havde blevet i retten produceret, om hvilket oberstens fuldmægtige hver dag har ladet sig forlyde at ville til sagens oplysning fremvise, men dertil er ikkun lidet håb. - Hvad ellers vores med billig prætention, som vi til en del af de førte vidnesbyrd, som ikke har haft eller noget lovligt til deres vidnesbyrds bestyrkelse fremlagt, og dog begyndere til denne proces' anfang, have kan, er en sær sag, som vi ville have vores tiltale forbeholdt og forderligst imod at udføre. Belangende Børge Christensen og hans hustru Karen Andersdatter vidner at have læst et lovhævdsbrev for ungefær 10 år siden, da formenes, de sådant bør at fremvise, thi ellers er at beklage, velbårne hr. obersten muligt for deres forsømmelses skyld tager skade, det omtvistede jord at vorde afdømt, og da han igen hos dem at søge sin regres. Men når dommeren retteligt observerer samme deres vidne, giver det os god oplysning til vores retmæssige sags bestyrkelse. Efter slig forberørte omstændigheder formener at vorde vores med rette tilhørige jord tilfundet, og velb. oberst von Brinck at betale al på processen anvendte omkostning såvel som og, at dommeren der henser, at vi for vores tidsspilde i slig travl en tid nyder fornøjelig satisfaktion. - Høllund den 2. oktober 1685, Hans Rosendal, Cort Prot, SSS, Mogens Lassen egen hånd.

Med flere ord parterne imellem faldt. - Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, da efterdi for mig irettelægges videmeret kopi under højesterets dom afsagt år 1653 d. 17. juni med 2 kgl. sekretærers hånd og signeter udgiven for Københavns slot i Kancelli den 11. august indeværende år, som udviser, da at have været tvistighed mellem velb. Jørgen Munck på Haraldskær og da de Høllund bosiddere, hvorudi rigens stævning meldes, den gode mand skal have lovhævd og kontrakter på det jord, de Høllund mænd dem ville tilholde, og dog skal være hans tjeneres gårde i Rue tilhørige; bevises og med tingsvidner, her af tinget udgivet den 12. august, at samme lovhævd er læst på Haraldskær 1675 og været formeldende, at markskellet skulle være imellem Høllund og Rue marker fra Enggårds kær og nør ned til åen til en gl. elle, og bem.te skel skulle gå ned ad nogne brune banker; i lige måde og et tingsvidne af 29. juli indeholdende, samme omtvistede jord ej at have været i brug på 40 års tid andet end til græsning, som de Rue mænd og havde nydt ulast og ukæret, undtagen forleden år. Videre syn og vidne, herom ført er, anses ej det forrige at kunne dæmpe. Da bør samme omtvistede jord at være oberst Brinck til Rue gårde følgagtig, indtil de Høllund mænd med lovlig adkomst kan bevise dem noget deri at bære berettiget.

40b:

Onsdag den 21. oktober 1685:

Søren Pedersen af Amnitsbøl i dommers sted.

Laurids Nielsen i Hesselballe, et vidne: Stævning til Anders Jensen i Tudved at påhøre vidne, og til Søren (Pedersen, rettet til:) Andersen af Amnitsbøl og Kirsten Corsdatter og Morten Pedersen, alle ibidem, at vidne. - Søren Andersen tilspørges, om ikke han og hans hustru Kirsten Corsdatter havde ladet ham til Amnitsbøl kalde, til deres gård hidkalde at møde i Amnitsbøl, som imorgen kommer var 3 uger, og da at accordere med hverandre angående en kullet kvieko, som var til græsning hos Søren (Pedersen, rettet til:) Andersen i Amnitsbøl, og da den tid accorderede efter begæring og skifte med Søren Pedeersen (ikke rettet), og da bekom Laurids Nielsen en sorthovedet ko af forn. Søren Andersen, hvilken han vil være ham fuld og fast hjemmel til, hvor fornødent gøres. - Ydermere tilspurgte Søren (Pedersen, rettet til:) Andersen, om forn. Laurids Nielsen var enten blå eller blodig, eller om hans klæde eller klæier var sønderrevet, den gang han kom ind til ham i Søren Andersens kammer. Hvortil han svarede og ved højeste ed bekræftede, at han var hverken blå eller blodig eller hans klæder var skad i nogenmåde, hvorpå han bad sig Gud til hjælp. - For retten fremstod Christen Pedersen og Morten Pedersen af Amnitsbøl og vidnede: At eftersom Kirsten Corsdatter er ved høj alder og ikke kunne møde her idag, da er det dem vitterligt, at hun har aflagt sit vidnesbyrd for dem, og da har hun vidnet lige som sin mand Søren Pedersen. - Ydermere tilspurgte Laurids Nielsen forn. Morten Pedersen af Amnitsbøl, om han ikke kom til hans dør og bankede på bem.te dag og tid, hvorti Morten Pedersen svarede jo, og ikke var blå eller blodig i nogen måder, og ej heller havde forn. Laurids Niensen andet at beskylde end som en ærlig mand vel egner og anstår i alle måder. - Item tilspurgte Laurids Nielsen af Hesselballe herredsmændene, så mange som til stede var og den dag ting søgte, om nogen havde ham noget ulovligt, enten i ord eller gerninger i nogen måder at beskylde, de da ville for retten indkomme og tilsige ham det, da ville han dem enten ... minde eller rette. Hvortil herredsmændene råbgt i hverandres munde og sagde, at de vidste ham intet at beskylde i nogen måder, men havde .... og skikket sig, siden han kom her i herredet at bo, som en ærlig fattig mand vel egner og anstår i alle måder.

41b:

Onsdag den 28. oktober 1685:

Peder Jensen i Ødsted i dommers sted.

42:

Onsdag den 4. november 1685:

Onsdag den 11. november 1685:

Søren Pedersen i Amnitsbøl i dommers sted.

Herredsfogeden har stævnet Peder Lassen i Rugsted mod syns afsigelse. - Synsmænd har været i Rugsted den 10. november at syne den halve gård i Rugsted, som Peder Lassen har i fæste på ryttergods: 4 fag stolpehus, som væggene var gierede (?) med ris og tækningen nogenledes ved magt. Og ellers fandtes der ingen bygning videre på gården.

42b:

Onsdag den 18. november 1685:

Hans Jørgensen Prip forordnet herredsskriver.

Onsdag den 25. november 1685:

Onsdag den 2. december 1685:

43:

Onsdag den 9. december 1685:

Onsdag den 16. december 1685:

Skovrider Hans Pedersen i Almind forbyder under højeste straf alle og enhver sig at entholde fra de vindfælder, som findes her på skovene i Jerlev herred.

43b:

Oberst Brincks fuldmægtige Oluf Thomsen, et tingsvidne: Stævning til Anne Gjermandsdatter med hendes lavværge anlangende noget fremmed gods, hvoriblandt en rød halv kiste skal være fundet der i byen. Stævning til Mads Andersen i Vork ang. samme gods, som skal være fundet i kålgård og en del ... påliggende, hvilken forbemeldte halv kieste skal være forleden imellem søndag og mandag om natten ud af en halv gård i Lund af Godske Lauridsen, er ... bortrømt, og andet gods. Stævning til de 4 mænd i Vork at vidne: Søren Jørgensen, Christen Jensen, Laurids Sørensen og Jens Bang. - Forskrevne 3 mænd: Søren Jørgensen, Christen Jensen og Laurids Sørensen vidnede: Mandag for 8 dage siden var de i Vork og så, at oberst Brincks tjener Søren Madsen søgte efter en af hans husbonds tjenere, som var kommet om nattetide fra en halv gård i Lund, nemlig Godske Lauridsen, som havde med sig taget alt, hvad i gården fandtes, kvæg og boskab, hvoraf Søren Madsen fandt i fornævnte Vork ved Mads Andersens kålgård en halv kiste overdækket med halm, og tog Søren Madsen samme halve kiste ud og kendte sig ved den på sin gunstige husbonds vegne. Blev og samme tid tilstedt af herredsfogeden Bertel Jensen Krog i Rugsted, at samme halve kiste skulle forblive til sagens udgang hos Mads Andersen. - Hvorefter blev tilspurgt for retten trende gange, om ingen fandtes, som sig ved samme halve kiste ville vedkende uden oberst Brinck. - Oberst Brincks fuldmægtige Oluf Thomsen satte i rette, at samme halve kiste og rømmerens gods at være fuldmægtigen følgagtig til Haraldskær, når den afforderes hos Mads Andersen i Vork; sig forbeholdende, hvad prætentioner som herpå kunne følge enten hos enken Anne Gjermandsdatter eller hos bonden Mads Andersen.

44b:

Onsdag den 23. december 1685:

Niels Madsen i Rugsted i dommers sted.

45:

Såsom endnu den største del af denne tingbog fundes upåskrevet, så har jeg på Hans Kgl. Maj.tx ... vegne den forordnede tingskriver Hans Jørgensen Prip tilladt i nærværende år endnu deri at skrive, hvormed ham også anbefales, alt hvis det hele år for ting og dom passerende vorder, straxen for retten deri at indføre og sig ellers i alle måder efter den i denne bog foran gjorte formaning at forholde under straf, som vedbør. - Koldinghus, d. 10. januar 1686, S. C. Schwarts mp.

45b:

Anno 1686 den 14. januar have vi begyndt at holde retten på Jerlev herreds ting. Da er udvalgt til sandemænd og ransnævninger, som følger:


Ransnævninger

Oluf Jørgensen i Vork (?)

Søren Iversen

Niels Mikkelsen

Jakob Hjulmand

Anders Christensen

Mads Andersen

Rasmus Sørensen

Christen Jensen

Las Jensen i Bøgvad

Peder Jensen ibidem

Hans Lauridsen i Spjarup

Peder Mogensen ibidem

Peder Lauridsen ibidem

Jens Christensen ibidem

Anders Gabrielsen i ?

Graus Pedersen i Vollund

Der er indført navne på de 8 mænd, som efter kongens lov er udvalgt: Peder Piengaard, Oluf Lauridsen og Mads Yd i Højen, Niels Bund i Jerlev, Mogens Lassen i Høllund, Anders Iversen i Hesselballe, Niels i Tved, Hans Tved i Mejsling.

Såsom forbemeldte 8 mænd ej var til stede samme dag, haver vi efterskrevne mænd idag til tinge erwehlet som følger,

46:

Var til stede på Jerlev herredsting herredsfogeden Bertel Jensen Krog i Rugsted, Hans Jørgensen Prip, forordnet herredskriver ibidem. Var til stede 8 mænd, nemlig Oluf Poulsen i Jerlev, Jens Mortensen i Ågård, Jakob Thomsen og Christen Mathiesen i Bindeballe, Mads Lauridsen og Poul Madsen i Ødsted, Anders Chrisensen i Refsgård og Peder Thomsen i Ågård.

For retten fremstod Jakob Thomsen i Bindeballe på sine ... kammeraters vegne, som har været 8 mænd i forfaldens 1685, nemlig Christen Madsen i Bindeballe, Anders Christensen i Refsgård, Jens Mortensen i Ågård, Peder Thomsen og Jep Olufsen ibidem, Poul ... sammesteds, Poul Madsen i Ødsted,� og formente at burde være fri for samme 8 mænd efter loven.

Onsdag den 20. januar 1686:

46b:

Hans Sørensen i Vejle har på Vejle bys vegne stævnet Niels Jensen i Tudved og Søren Madsen ... .... at vidne om nogle savskårne bjælker, bortstjålet på Vejle enge og fundet på Oksvig mark. De var ikke mødt ...

47:

Onsdag den 27. januar 1686:

Jes Pedersen i Vork har stævnet Hans Nielsen i Oksvig, stævningsmændene talte med hans hustru Anne Christensdatter, vedr. en obligation på 23 slettedaler 2 mk., som Hans Nielsen den 2. oktober 1668 har udgivet til Anders Jensen ... da boende i Vesterby. - Jes Pedersen repræsenterer Mogens Jensen, som har arvet obligationen efter sin sal. broder Anders Jensens død. Opsat 3 uger.

47:

Onsdag den 3. februar 1686:

Niels Andersen Bøgvad indlagde en supplik til amtmanden dateret Kolding, d. 1. februar 1686, indgivet af Oluf Mortensen Bøgvad om en prokurator at anholde, hvorpå er meddelt ham en skrfitlig ordre og befaler Niels Andersen Guldsmed samme sag imod ridtmester Lindenquist at udføre, signeret Simon Claus Schwartz.

I lige måde fremstod Joen Nielsen af Bølling med stævning til samtlige Egtved sognemænd for en vedtægt og kontrakt de alle med hinanden ville indgå angående hvad penge de har udlovet for kongens tiende, at hvem som ikke ville godvilligt udlægge sin proquota, da ville efterskr. mænd indgå en kontrakt og ... pante den skyldige som ikke ville betale (nogne navne), hvorefter Joen Nielsen begærede tingsvidne.

48:

Samme dag fremstod for retten Laurids Hansen i Torsted. Stævning til Mikkel Andersen i Ostrup (Oustrup?), Joen Madsen i Nibbel (Nebel?), Jens Poulsen ibidem, Christen Gillersen ibidem, Tove Pouls med hendes lavværge i Faridskjær, Søren Hansen i Starup, Laurids Poulsen i Refsgård. - Laurids Poulsen fremviste en fuldmagt ... lydende på en afkald og kontrakt, som Laurids Poulsen ... indgår med Laurids Hansen, som deres gård herefter skal bebo, og de er således forenede med hinanden som følger:

For retten fremstod Laurids Poulsen i Refsgård på Erik Pedersen og hans hustrus vegne i Torsted og bekendte, at Erik Pedersen og hans hustru for høj alderdoms og skrøbeligheds skyld har afstanden til ærlig og velagt ungkarl Laurids Hansen, barnefødt i Smidstrup, en af Hans Ko. Ma. gårde i Torsted, som vi langsommelig tid i fæste og beboet haver, med alt, hvad som nu i gården findes ... ... foruden vores seng og kiste. Hvorimod Laurids Hansen skal forsørge Erik Pedersen og hans hustru deres livstid med al nødtørftighed, varetægt, underholdning ved han egen dug og disk. Og dersom imod forhåbning så sker, at vi ikke derover kunne forenes, så lover jeg, Laurids Hansen, og mig tilforpligter at forskaffe Erik Pedersen og hans hustru deres livstid to køer, som skal stå i båse og klov ved mine egne og nyde den samme røgt og varetægt, og samme køer dersom de bortdør, skal jeg straks forskaffe en anden i stedet igen. Item 8 får, som i lige måde skal stå hos mine egne, dog de selv at nyde anglen (?) og ulden. Medens hver 9. (?) Mikkelsdag at være 8 og ej videre. I lige måde skal jeg forskaffe dem det første gang et svin, mens siden selv at holde det vedlige. Item skal de have årligt 2 (?) skp. grønland at nyde til udbrug, og samme jord at pløjes og såes og deres gøde i rette tider at udføre, som forsvarligt kan være. Medens hvis fodring, som på samme grund avles, at udfæres (?) ved gården. I lige måde skal jeg forskaffe dem fire fag hus med nødtørftig ildebrand samt kålgårdsjord, som det sig bør og forsvarligt kan være. Medens når Gud vil, at en af dem ved døden afgår, da den halve aftægt at ophøre, så vidt kvæget og jorden angår. Dog når vor Herre ved døden bortkalder Erik Pedersen og hans hustru, da skal jeg forskaffe dem en forsvarlig begravelse efter tidens lejlighed, den ene efter den anden. Og hvis øvrig middel som findes efter vores død at være i boet, Laurids Hansen tilhøres, når som han for betalt til det umyndige barn Hans Pedersen de 20 slettedaler, som jeg har foræret ham, og mine gangklæder, som skiftebrevet om formelder. At dette så på begge sider skal holdes og efterkommes uryggeligt, da haver vi hver sin navn med trende bogstaver undertegnet og venligen ombedet disse ærlige og velagte dannemænd, vores naboer Christen Pedersen, Jens Nielsen og Christen Jensen til vitterlighed med os at underskrive. Datum Torsted d. 25. januar 1686.

Hvorpå Laurids Hansen var tingsvidne begærende.

50: (Filmrullen 30830 slutter med pag. 50)

Onsdag den 10. februar 1686:

Var og samme dag 6 høringer: Jens Sørensen Venborg i Borlev, Anders Madsen i Hesselballe, Jens Pedersen i Oustrup, Søren Jespersen og Søren ... og Niels Madsen i Tudved.

Peder Ravn, herredsskriver i Holmans herred, på vegne af ridtmester Lindenquist har stævnet Oluf Mortensen Bøgvad og hans søn Jakob Olesen. To andre personer har forkyndt Oluf Mortensen Bøgvad samme varsel og talt med portneren på Koldinghus, Jens Mikkelsen, som da forbemeldte Oluf Mortensen sad i arrest. - For retten fremkom Jørgen Knudsen Graver i Ildved i Meisel sogn. (Han fremlægger eller påhører tilsyneladende et skriftligt vidne).

1685 i august måned, da ridtmester Lindenquist lod tømmer på sin hus en aften, kom Oluf Mortensen Bøgvad ind i stuen, som ridtmesteren sig opholdt, efter hans gård og byen var afbrændt, satte sig ved bordet og spurgte, hvor ridtmesteren var. Da sagde jeg, han var på Nygård. I det samme kom ridtmesteren ridende i gården og kom ind. Da sagde Oluf Bøgvad, "Hvorfor har I, hr. ridtmester, tagen 2 af mine blokke, som lå ved eders ...?". Da sagde ridtmesteren, "Eders søn Oluf Bøgvad har lånt mig dem, og skal jeg fly eder to bedre blokke". "Min søn er intet min formynder, det han må gøre noget i mit minde". Da sagde ridtmesteren, "Der må I tale til eders søn om". Så begyndte Oluf Bøgvad straks med ubekvems ord at udføre, hvortil ridtmesteren svarede, "Oluf Bøgvad, I er fuld, holder eder eders mund; omendskønt jeg har retireret mig efter ildebranden herind i denne eders stue, så ville jeg derfor intet være overfaren af eder med uhøflige ord; holder straks eders mund, og lader mig være". Da svarede Oluf Bøgvad, "Ha-ha, min karl est du nu, så curasi (courage); kender du intet Oluf Bøgvad; jeg mente, det var ikkun stakket, siden du fik en ulykke; har du nu glemt den? Jeg forsikrer dig, du skal endnu få en ulykke". Så trådte Oluf Bøgvads søn til ham og sagde, "Fader, ti stille; vider, hvad I siger; her står så mange folk omkring eder". - At dette så i sandhed sig forholder, bekræfter jeg med min egen hånds underskrift, så sandt mig Gud skal hjælpe. Og venlig ombedes 2 dannemænd, Joen Nielsen og Søren Simonsen, dette med mig at underskrive og på tinge at sige, som jeg personligt der til stede var. Bølling, d. 10. februar 1686, Ingeborg Marie Wogen, Joen Nielsen Gris, Søren Simonsen.

Samme vidne bekræftede foromrørte Jørgen Knudsen, at han var og hørte samme ord. - I lige måde fremstod Søren Graursen i Egtved og vandt, at Oluf Mortensen Bøgvad kom til ham i Bølling for nogle år siden ved hans sagelad (savlad?) og sagde til ham, "Hør, Søren Graversen, I kan vel gøre mig en villighed, om I ville?". Hvortil jeg svarede, hvad det var. Da sagde han, "om du ville fly mig hævn på de 2 mordere, nemlig Poul Eriksen (?) og Joen Nielsen Gris i Bølling, og sætte ild på dennem, siger deres gårde, når vinden er i østen; og ville jeg fly eder svovlstikker, hvormed I det kan gøre". Derimod ville Oluf Mortensen efterlade (ham, rettet til:) mig (hans, rettet til:) min skyld, som er 6 skp. rug, og dertil 3 års frihed. Om 6 måneder derefter kom Oluf Mortensen til mig på Kammerbjerge (?) og spurgte mig ad, om der var noget om den tale, som han har talt tilforn om, hvortil jeg svarede nej. Men var Oluf Mortensens begæring, at det skulle sket nu nytårsaften, det samme år som Oluf Mortensen var slaget af de 2 mænd af Bølling.� - Hvortil han bad sig Gud til hjælp.� - ... Peder Ravn var tingsvidne begærende og henskyder sig til flere vidner til næst tilkommende tingdag. - Hvorimod Niels Andersen Bøgvad på Oluf Mortensens vegne protesterede og svarede og formente, at ridtmester Lindenquists vidne, som af hans frues søster er udgivet, burde at være et villigt vidne. For det andet, hvad sig Søren Graversens vidne anbelanger, da det i sandhed, at han er en berygtet mand for tyveri, som lovligt med tingsvidne bevises af Vrads herredsting 1677 d. 18. juli. - Hvilket vidne Peder Jensen Ravn formente ikke at være så lovligt, at det burde at anses, førend derover er gået lovlig dom, og derover udi retten blev i forbvaring.

52:

For retten fremkom Oluf Mortensen Bøgvads fuldmægtige Niels Andersen Bøgvad i Kolding. Der er givet stævning til ridtmester Lindenquist i Bølling og Søren Graversen i Egtved; desuden til Poul Pedersen skræder, Jens Brutlach, begge ryttere i Ågård, Christen Nielsen i Vesterby, Peder Kræmmer i Amnitsbøl og Jens Joensen ibidem at vidne. - Christen Nielsen i Vesterby: Den 3. juli fulgtes han med Oluf Mortensen Bøgvad om nattetide fra Erritsø marked og til Middelfart, siger mellem den 2. og 3. juli om natten, den samme nat, som Bølling blev afbrændt. - Peder Andersen Kræmmer, Jens Jensen i Amnitsbøl: Den 3. juli fulgtes de med ham over færgen fra Snoghøj og til Middelfart. - Hvorefter Niels Andersen Bøgvad begærede tingsvidne.

52b:

I lige måde fremstod Niels Andersen Bøgvad med stævning til Søren Graversen i Egtved, at påhøre vidner, samt stævning til samtlige Egtved mænd at vidne. - En del navngivne Egtved mænd vidner, at de vidste intet andet med Søren Graversen end alt godt.

Onsdag den 17. februar 1686:

(Herredsskriveren Hans Jørgensen Prip i Kolding).

6-høring: Jens Venborg i Borlev, Anders Madsen i Hesselballe, Søren Iversen og Søren Jensen, Niels Madsen i Tudved, Jens Pedersen i Oustrup.

53:

Peder Jensen Ravn, herredsskriver i Holmans herred, på vegne af ridtmester Lindenquist lod oplæse et varsel idag 8 dage imod Oluf Mortensen og hans søn Jakob Olufsen. Han har tilbudt at føre vidner idag, hvilket ikke kunne ske af årsag, ridtmesteren var i Århus hos landkommisæren på kongens og regimentets vegne. Vil føre vidner om 3 uger. - Hvorimd Niels Bøgvad comparerede på Oluf Mortensens vegne og tilspurgte Peder Ravn, hvad beskyldning han havde til hvem, at han ville gøre det til kende, hvorfor han har ladet ham arrestere. Niels Bøgvad irettelagde Oluf Mortensens skriftlige erklæring imod ridtmester Lindenquist, dateret Koldinghus, d. 17. februar 1686. - Herimod svared Peder Ravn, at når ridtmesteren kom til stede, skulle han give beskyldning.

53b:

Nis (?) Pedersen i Vork hr stævnet Hans Nielsen i Oksvig. Sætter i rette efter forrige obligation, at han bør betale. Opsat 3 uger.

Onsdag den 24. februar 1686:

(Herredsskriver Hans Jørgensen Prip i Refsgård).

54:

Peder Ravn fører vidner: Jens Andersen, tjenende i Bølling, vidner: Han stod og huggede ved i gården, da ... ... og hørte Oluf Bøgvad skændtes med ridtmesteren i stuen; og sagde "Ha-ha, min karl est du nu, så corasi; det er kort tid siden, du fik en ulykke; har du nu glemt den? Jeg fosikrer dig, du skal endnu få en; kender du ikke Oluf Bøgvad?". - Peder Ravn henskød sig til idag 8 dage flere vidnet at føre.

Niels Andersen Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen tilspurgte ridtmester Lindenuquists fuldmægtige Peder Ravn, hvad beskyldning han gav Oluf Mortensen angående den arrest på Koldinghus ved militærisk vagt; om han ham ville sigte for den ildebrand, som er sket i Bølling. Hvorimod Peder Jensen Ravn svarede, at når ridtmesteren havde fået alle sine vidner ført, skulle vel gives svar og beskyldning. - Niels Andersen Bøgvad irettelagde et skriftligt indlæg:

Eftersom min anklager ridtmester Lindenquist efter hård og streng, ja ubeviseligt angivende har ladet mig på slottet arrestere, da som han aldrig med troværdige vidnersbyrd mig det hårde tilsagn skal afbevise, tror jeg ikke efter vores allernådigste konges lov pag. 111, at en, som tyveri er offentligt overbevist, alene en ærlig mand fra ære, liv og alverdsens velfærd kan vidne. Og som jeg er en vederhæftig, bosiddende indfødt mand her under lenet, der til alle kgl. påbudne contributioner hidtildags har svaret og ellers i andre occassioner har gjort min allernådigste herre og konge tro og huld tjeneste, formener jeg for det første, at Søren Grausens usandfærdige vidne ikke kan komme mig til nogen hinder eller skade i nogen måder; heller den retsindige dommer ham for et troværdigt vidne accepterer, efterdi han har gjort tyveri, som lovligt er bevist med tingsvidne, der idag 8 dage blev i retten indlagt. Så og en forpligt, som er rigtig kopi, i retten indlægges. Og som forskr. Søren Graversen er min avindsmand og han mig usandfærdigt har påvidnet, at jeg ungefær for 8 år siden skulle have accorderet med ham at brænde nogle gårde i Bølling af, såsom det er en tyvs løgn, synes det og urimeligt, at jeg, som havde den tid trediepart i byen, boede der på stedet, og mine ringe midler stod i min gård, kvæg og bæster, korn og bohave, skulle købe nogen til mig selv fratal (?) at ruinere. For det andet, da som ridtmesterens kærestes søster med en, som har tjent ham, her til tinget skriftligt har indgivet, at jeg gevalt og skældsord imod ham for en rum tid siden skal have øvet, da er jeg overbødig samme ord ved højeste ed efter loven at benægte, og som det er imod loven pag. 111 art. 27 at føre vidner efter nogens mund, uden det sker til næste ting, så er samme førte vidnesbyrd også af ingen værdi; men jeg har mig med al ret og billighed ridtmesterens ubillige medfart at besvare, thi samme tid, jeg i mit eget hus, der han iboede, indkom, begegnede han mig ej som en ven, men som en, der ... ville gøre caput, tog til mig en pistol med optrykket hane og en dragen degen. Så dommeren vel tager� agt, at disse hr. ridtmesterens vidne bør at anses for ville vidner, ligesom den første post er med Søren Graversen. For det 3. har velb. ridtmester Lindenquist efter forn. beskyldte tyv Søren Grausens hadske, løgnagtige og ubeviselige påsagn og snak mig som en misdæder ved militæriske personer her i slottet hæftet ladet arrestere og bevogte; da som han endnu ingen vidne i sagen har ført, som er lovligt, formoder jeg, han uden lagt ophold eller op... bør at føre og navngive, hvad videre vidner han har mig den hårde tilsagn med at afbevise, eller jeg som sagesløs mand på fri fod må stedes og denne sag må føre til endskab; dernæst at ridtmesteren må tilholdes at skaffe borgen for Søren Graversen, eller han som en tyv for løgnagtig melden (?) og vidne efter lovens pag. 142 art. 16 må ... i arrest og som en tyv og løgner straffes. Endelig formener jeg, at den på mig lagte arrest er ulovlig, formoder derfor at ridtmesteren er pligtig efter lovens pag. 143 art. 21 at erstatte mig al erlidte� hån, spot, forsømmelse, pengespilde og uretmæssige procedurer, så og til sagens endskab enten stille mig nøjagtig borgen eller være arrest undergiven. Derpå en retmæssig og forsvarlig dom begæres. Actum Koldinghus, d. 17. februar 1686. Oluf Mortensen.

Derimod svarede Peder Jensen Ravn på ridtmesterens vegne og formener, at ingen dom bør at udstedes, før end ridtmesteren og alle hans førte vidner får lovligt kald og varsel for deres bopæl efter loven, i lige amtmanden, på Ko. Ma. vegne har pålagt arrest derfor, citeres. Hvorimod Niels Bøgvad procederede og formente, at så lovligt var kaldet imod vidnesbyrds påhør og doms overværelse anlangende den arrest, som han på Koldinghus er forvaret i.

Da efter tiltale, gesvar og denne sags lejlighed, og eftersom Niels Andersen Bøgvad her i retten lægger et indlæg dateret Koldinghus d. 17. februar 1686, og deri begæres en dom over ridtmester Lindenquist angående en arrest, da ved jeg ej deri at kende, før end de interesserede lovligt bliver citeret.

56b:

Niels Andersen Bøgvad har stævnet Jørgen Knudsen graver (?) i Ildved at påhøre vidner samt ridtmester Lindenquist og jomfru Ingeborg Marie Wogens angående den arrest, som Oluf Mortensen er pålagt på Koldinghus, samt stævning til Anna Peders, Gertrud Hanskone, Søren Lauridsen, Maren Sørens Maren Nielskone, Niels ..., Jens Olesen og hans kone Lene Olesdatter, at vidne, og stævning til Søren Graversen i Egtved at påhøre vidnesbyrd. - Anne Pedersdatter: Den tid, da ridtmester Lindenquist og Oluf Mortensen var uens med hverandre, da hørte hun ikke, at ridtmesteren eller Oluf Mortensen var i noget klammeri i stuen, men den tid at Oluf Mortensen gik udi gården, da hørte hun, at Oluf Mortensen sagde til sin søn Jens Olufsen, "Est du min fuldmægtige?", hvortil den anden svarede intet, men tav ganske stille, og var hr. ridtmesters karl hos hende i stuen, nogen stund imidlertid at klammeri var. - Gertrud Hanskone: Hun var i stuen den tid, ridtmester Lindenquist og Oluf Mortensen var i klammeri med hverandre, hørte hun, at det kom af nogle blokke, og skændtes med hverandre; så tog ridtmesteren en degen, som jomfruen tog fra ham; så greb han til en pistol, men ingen skud gjorde med samme gevær, og hørte intet videre. - Søren Lauridsen: En aften indkom han til ridtmesteren, da hørte han at ridtmesteren Lindenquist sagde, han vidste vel og var velbekendt ... ... var han ... ..., som havde brændt Bølling by af, og havde gået over ved en del busk ved Bagers toft. - Maren Sørens: Den aften, som Oluf Mortensen og ridtmesteren var i klammeri, da efter det var overstanden, hørte hun i gården, at Oluf Mortensen var i gården og sagde, "Havde ridtmesteren begæret disse blokke, skulle han have bekommet dem med en god vilje". - Maren Nielskone: Hun hørte, at Oluf Mortensen sagde til sin søn Jens Olufsen, "Est du min fuldmægtige?". Da tav Jens Olufsen stille. - Niels Griesen, Jens Olufsen, og hans kone Lene Olufsdatter: vidste intet.

58:

Onsdag den 3. marts 1686:

Sekshøringer: Jems Sørensen i Borlev, Anders Madsen i Hesselballe, Jens Pedersen i Oustrup, Søren Jespersen i Tudved, Søren Jensen, Niels Madsen ibidem.

Peder Jensen Ravn har på vegne af ridtmester Lindenquist stævnet samtlige Bølling bymænd, Poul Gjermandsen, Jens Madsen, Joen Nielsen, Poul Eriksen, at de ville tilkendegive, hvilke tider på natten mellem d. 2. og 3. juli, da den ulykkelige ildebrand skete i Bølling. - Poul Gjermandsen: Kunne ikke vide noget klokkeslet, men formente, det skete ved midnatstide, og ellers afbrændte byen i alt uden alene Joen Nielsens lade og Oluf Mortensens og Søren Simonsens gårde, som er tilsammenbygget og er agtet for een gård tilsammen, og var branden overstanden før dag. - De andre bekræfter dette vidnesbyrd. - Peder Jensen Ravn begærede tingslvidne, og Oluf Mortensen stod til vedermål.

58b:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen har stævnet ridtmester Lindenquist og jomfru Ingeborg Maria Wogens, Jørgen Knudsen, boende i Ildved i Mejsel i Nørvangs herred og Søren Graversen i Egtved at påhøre vidner angående den arrest, som Oluf Mortensen er pålagt på Koldinghus. - Niels Andersen Bøgvad tilspurgte Poul Gjermandsen i Bølling, om han, mens Oluf Mortensen sammesteds boede, vidste noget med Oluf Mortensen uærligt, eller han i nogen måder noget usømmeligt med Oluf Mortensen at være bevidst. Hvortil Poul Gjermandsen svarede, så længe som Oluf Mortensen hos ham havde boet i Bølling, da vidste han intet andet, end han jo sig havde skikket og forholdt med naboskab, hegnen og freden med eng og korn, og udi omgængelse i by og uden by sig har skikket, som en ærlig nabo vel egner og anstr. - Noch tilspurgte Niels Andersen Poul Gjermandsen, om han ham beskyldte for den ulykkelige ildebrand, som i Bølling sket er, hvortil han svarede nej, han havde ham intet at beskylde, ej heller nogen mistænkelighed til ham i nogle måder. Samme vidne bekræftede Poul Eriksen og Jens Madsen; i lige måde Joen Nielsen Gris, som ydermere samme fornævnte vidne har bekræftet; men syntes på ... ... som var gangen fra Poul Eriksen til Joen Nielsens gård, som sysntes at være gjort af mennesker; men han vidste ikke, hvem det var. - Noch vandt Søren Simonsen, at så længe han i Bølling har boet, har Oluf Mortensen altid holdt god naboskab med ham, hvorfor han ej i nogle måder ved ham noget for at beskylde, men takkede ham godt i alle måder. - Niels Andersen Bøgvad begærede tingsvidne på vegne af Oluf Mortensen.

59b:

Niels Bøgvad har stævnet Peder Hansen i Bølling, der vidner: Jens Andersen var i Peder Hansens hus den samme aften, da ridtmester Lindenquist og Oluf Mortensen havde klammeri med hverandre i et andet hus der på gården. Da var Jens Andersen, som tjener ridtmesteren, nogen tid hos ham; da hørte de, at det var højrøstet i stuen, men hvad de sagde vidste han ikke; ikke heller vidste Peder Hansen, når Oluf Mortensen indkom først til ridtmesteren, men stod i døren den tid og hørte, Oluf Mortensen red bort og talte med sin søn Jens Olufsen. Ydermere vandt Peder Hansen, at røgteren Jens Andersen slet intet nød (?) hug den aften. - Ydermere vandt Niels Greiersen (Niels Gregersen?) og hans kone Maren Nielsdatter i Bølling, at Jens Andersen bekendte og sagde, at han var inde i Peder Hansens stue, samme aften klammeriet var. - - Peder Ravn henskød sig til flere vidner til idag 8 dage. - Noch tilspurgte Niels Andersen Bøgvad hr. ridtmesteren, om han Oluf Mortensen beskylder for den ulykkelige hændelse og ildebrand, som er sket i Bølling, som han på Koldinghus er arresteret for, hvortil ikke svares idag før end idag 8 dage. - Noch tilspurgte Niels Andersen Bøgvad ham, hvad navn hans vidner havde, som han videre ville føre, hvortil han svarede, han skulle vel få dem at vide idag 8 dage.

60b:

Jes Pedersen har stævnet samtlige Spjarup, Vollund, Egtved, Oustrup, Refsgård, Vork og Bølling mænd at vidne. - Jes Pedersen tilspurgte Niels Pedersen Munck, om Jens Hansen, fordum boende på Lie, om han sig ikke havde skikket og forholdt som, en ærlig mand burde, før end han købte de gamle klæder af den rytter Sebou; hvortil han svarede, han ham har kendt i 26 år og intet andet med ham at være bevidst end alt godt, før end han købte de klæder af den rytter, hvorfor dom over ham er ganget og han derfor er straffet efter loven. - Samme vidne bekræfter (adskillige navne), hvilke forskrevne mænd vandt alle edeligt efter loven, enhver efter år og alder, så længe de ham har kendt, har han skikket sig vel, alene undtagen det, som forleden år tilforn ommeldt er.

Onsdag den 10. marts 1686:

61b:

6-høringer: Jens Sørensen Venborg i Borlev, Anders Madsen i Hesselballe, Jens Pedersen i Oustrup, Søren Jespersen, Søren Jensen, Niels Madsen, alle i Tudved.

Peder Jensen Ravn, herredsskriver til Holmans herred, på vegne af ridtmester Lindenquist tilspurgte Niels Andersen Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen, hvor hans værneting var, hvortil han ham skulle give beskyldning, hvortil Niels Andersen Bøgvad svarede, at Anst herredsting var hans rette værneting, eftersom han der sammesteds holder dug og disk på Røj. Hvortil Peder Jensen Ravn svarede og formente, at eftersom Oluf Mortensen havde en halv ejendomsgård i Bølling beliggende i Jerlev herred og han for den står indskreven i jordebøgerne og sammesteds holder sine folk, kvæg og bæster, burde ... der sammesteds at være hans værneting; og var parterne herpå dom begærende. - Da ... og såsom� føres adskillige vidner Oluf Mortensen angående af velb. ridtmester Lindenquist og Oluf Mortensen er begærende dom, da som her er ikke hans værneting og loven ej tillader dommen over nogen at gå uden til dens værneting, henhører det ikke til min kendelse, men på sine tilbørlige steder.

62:

Jes Pedersen i Vork på vegne af Mogens Jensen i Mejsling: Opsættelse for 6 uger siden. Formente, at Hans Nielsen i Oksvig burde betale til Mogens Jensen den obligation, Hans Jensen har arvet efter sin broder Anders Jensen Skræder i Vesterby, 21 slettedaler for et par stude, "jeg af ham bekommet haver, at betale Mikkelsdag førstkommende; noch foruden er jeg ham ti mark skyldig". Dateret 2/10 1668. - Dom: Han skal betale obligationens lydende på 23 slettedaler 2 mk.

63:

Onsdag den 17. marts 1686:

Niels Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen Bøgvad tilspurgte Peder Jensen Ravn, at såsom Oluf Mortensen har fået varsel her til tinget idag 8 dage mod vidner at svare, at han ville navngive, hvad vidnesbyrd han videre agtede at føre, på det at det engang kunne komme til endskab. Hvortil Peder Ravn svarede, at samme kald og varsel efter loven ikke kan afhjemles før end idag 8 dage, eftersom Oluf Mortensen her til tinget er udenherredsmand, og ridtmester Lindenquist at føre oberst von Bassens skriftlige attest så vel som hans kammertjeners mundtligt, endog en mands vidne til Skanderborg birketing, nemlig Søren Pedersen i Fruering sogn i Svinsager by. Noch Peder Ravn tilspurgte Niels Bøgvad så vel som Oluf Bøgvad, om de havde nogle videre vidner at føre imod ridtmester Lindenquist, de nu ville give til kende og navngive, hvad ting og vidnets navn de agter noget at føre til. Hvorimod Niels Andersen Bøgvad svarede, hvis vidner som hid udi sagen på Oluf Mortensens vegne ville fremvise til på torsdag om 8 dage til Anst herredsting, så vidt ham udi sagen er oplyst, men ingen personlig vidne havde at føre.

63b:

Onsdag den 24. marts 1686:

Gotfred Lauridsen Lang har på vegne af regimentskriver Hans Rosendal stævnet Niels Lauridsen i Jerlev, tjenende Jørgen Poulsen,, noch hans broder Niels Lauridsen, tjenende i Ødsted, samt Peder Kræmmer og Jens Madsen i Amnitsbøl, at vidne.

64:

Peder Jensen Ravn på vegne af ridtmester Lindenquist stævner Oluf Mortensen på Røj, Poul Eriksen i Bølling og Søren Graversen i Egtved.

Niels Nielsen på vegne af kaptajn Geisler fremlægger en obligation på 40 slettedaler af Mads Nielsen i Vesterby og en på 15 slettedaler af Poul Madsen i Ødsted. - Lyder:

Mads Nielsen Smed i Vesterby og hustru Kirsten Jensdatter erkender gæld til kaptajn Johan Geisler, boende i Ødsted, lånte penge 40 slettedaler, at betale næstkommende påskedag, når man skriver 1687. Pantsætter to stykker engjord. Kaptajnen må bruge jorden, og efter kongens forordning at hegne mig det 8 dage før St. Valborgs dag, lå længe pengene bliver hos mig, og holde mig fri for alle skatter og udgifter. Han må bruge jorden, så længe han vil lade pengene stå, med mindre jeg, Mads Nielsen Smed, igen vil beholde jorden til egen brug og at indløse obligationen til 3 uger før Valborgsdag, når det mig behager. Og dersom pengene bliver til bemeldte tid betalt, da skal dog kaptajnen nyde og beholder jorden til brug, som tilforn er meldt; og hermed forpligter jeg mig til ikke at pantsætte eller afhænde videre dette engjord, inden han blive betalt de 40 slettedaler. Underskrevet med egen hånd og karmærke med 3 bogstaver. Actum Vesterby d. 19. marts 1668.

Poul Madsens obligation: 15 slettedaler og 4 sk., at betale førstkommende påskedag 1687. Pantsat et stk. engjord til 2 læs hø. Det skiftes i to parter, hvilet mig dette år den vestre part tilfalder, hvilket ommeldte stykke skal kaptajnen bruge fra hans kålgård og til maarne (?), og siden det andet år skal han have den østre part. Forpligter sig til ikke at sælge eller pantsætte engstykket til nogen anden. Actum Ødsted d. 19. marts 1686.

Onsdag den 31. marts 1686:

Niels Andersen Bøgvad sagsøger på vegne af amtskriveren Henrik Hansen samtlige Koldinghus tjenere i Jerlev herred for landgilde skyldig for afvigte år 1685. - Dom: De skal betale.

67b:

Anders Nielsen i Vesterby får konfirmeret en dom af 2/11 1676 over Hans Oksvig for en gæld på 40 slettedaler. - Dom: Han skal betale.

68b:

Der føres vidner. Peder Andersen Kræmmer og Jens Madsen i Amnitsbøl: Niels Lauridsen, tjenende Jørgen Poulsen i Jerlev, at han forleden høst 1685 om en aften silde var på Amnitsbøl mark på sal. Christen Christensens ager og tog et læs staffrug (?) og kørte dermed norden ud af Amnitsbøl til en anden by dermed. - Ydermere gav Bertel Jensen Krog i Rugsted på Ko. Ma. vegne, at eftersom skifte i Amnitsbøl er holdt efter sal. Christen Christensen, og Niels Lauridsen da efter advarsel til tredivte dag, som skifte var berammet, havde Niels Lauridsen en sølvkaasken (?) i pant af sal. Christen Christensen, og Niels Lauridsen ikke efter advarsel kaudsten (?) ville indlevere, at den kunne komme de umyndige til deling, og han hans betaling som andre kreditorer ud af boet kunne have nydt efter loven, men Niels Lauridsen som en selvedener (?) sig selv imod al rettighed og kgl. lov haver rettet sig selv. Satte derfor i rette og formente, for det første efter slig beviselighed, at Niels Lauridsen bør efter loven for dets ... afførsel at være ransmand. Belangende kaustenen (?), som han ikke er mødt med i stervboet, da bør han som lovens overtræder at anses. - Opsat 14 dage.

69:

Onsdag den 7. april 1686:

69b:

Onsdag den 14. april 1686:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen. Stævning til Søren Poulsen i Svinsager i Ring sogn, som er hyrde i byen, at påhøre vidner. Stævning til amtmanden på Skanderborg slot og amtskriver Jost Hansen, til Johan Skomager og Niels Kræmmer i Skanderborg, Jørgen Knudsen ... i Ildved i Veisel sogn, til ridtmester Lindenquist og hans kærestes søster jomfru Ingeborg Maria Wogens, til Jens Andersen, tjenende hos ridtmester Lindenquist, og Søren Graversen i Egtved. Stævning til vidner: Hjoren (hyrden) Jep Hansen i Egtved og samtlige Bølling lodsejere. - Jep Hansen og Søren Lauridsen i Bølling: Søren Pedersen, som nu bor i Svinsager, dengang boende i Bølling for Oluf Mortensen, og for to år siden bortrømte fra ham om nattetider. - Joen Nielsen Gris: Søren Pedersen, som boede i Oluf Mortensens hus, da var fæstet af bymændene at vogte deres kvæg, da sagde han os efter (ofte??) at han ikke måtte vogte vores kvæg for Oluf Mortensen. - Samme vidne bekræfter Jens Madsen. - Poul Gjermandsen i Bølling: At han for 2 år siden en morgen tidligt kom gående på Bølling gade; da kom Søren Lauridsen gående og sagde til ham, "Nu er Søren Pedersen i nat bortrømt", hvortil Poul Gjermandsen svarede, at han skulle lade Oluf Mortensen det vide, og videre var han deri ikke bevidst.

70b:

Onsdag den 21. april 1686:

71:

Knud Pedersen, boende i Starup, har stævnet Laurids Grøn i Egtved og irettelægger et skriftligt indlæg:

Eftersom Laurids Jensen Grøn i Egtved forleden d. 18. november udi en til hans excellence hr. generalmajore Schwartz skriftligt indgivet klage mig groveligen angivet, efter samme hans klages vidtløftige bemelding, imod al forhåbning og uden nogen billig årsag, så formener jeg, at han bør nøjagtig og forklarlig sådan sin angivelse at bevise, nemlig først tiden når jeg ham for lejermål beskyldte og udi fængsel lod hensætte, anseende han mere end een gang ikke for sin dyds skyld hos gevaldigeren har været sluttet, fornemmelig da han var beskyldt for hjorteskyderi, som endnu ikke vides, om han er purgeret for. For det andet, hvo det kvindfolk har været, han beskyldes for, som ham ikke for barnefader har udlagt. For det tredie, hvor stor en summa den del penge har været, jeg ham skal have aftvungen. For det 4., at jeg ham lands lov og ret skal have benægtet. For det 5., at han formedelst min ubillig medhandling kom i så stor armod, at han ikke fik sin rug sået. Item for det sjette, specificere, hvor meget kvæg og hvor mange bæster ham, imidlertid sådant påstod, er fradød og af ulven nedrevet. Hvilke forskr. punkter hver især jeg formoder han i reten vorder tilholdt, som forskrevet står, at bevise. ... Datum Starup, d. 21.april 1686, Knud Pedersen.

Ydermere protesterede ... at Laurids Grøn uden ophold beviser sin klage.

72:

Onsdag den 28. april 1686:

Jørgen Nielsen i Ris har stævnet Christen Nielsen i Vesterby og hans hustru Maren Poulsdatter for lovbudsvidne og skøde. Stævning også til Else Simonsdatter og Anders Simonsen og Mette Simonsdatter i Vesterby og den rette lavværge Anders Nielsen sammesteds. - Jørgen Nielsen lovbød til 3. ting Maren Albrechtsdatters gård, som hun har arvet efter sin sal. fader Albrecht Larsen. Christen Nielsen i Vesterby bød sølv og rede penges værd.

72b:

Oluf Jørgensen i Vork har stævnet Laurids Jensen i Egtved. Oluf Jørgensen indlagde en kontrakt imellem dem:

Kendes jeg mig underskrevne Laurids Jensen i Egtved, at jeg afstår og pantsætter den halve ottings jord over al Egtved skov og mark, som der mig tilligger og som ligger til den selvejerbondegård, som jeg nu påbor og er min hustru arveligt tilfalden efterr hendes sal. forældre og indkendt i ... pantsætter til Oluf Jørgensen for 80 slettedaler. Og i husene skal Oluf Jørgensen herefter beholde 3 fag af den vestre ende i salshuset, som er stuehuset, og det vestre hus, som er 14 fag angreben (?) og er nu helt øde og meget brøstfældigt. Lover jeg, Laurids Jensen, at skal opbygge og forfærdige med tømmer og tækning med Oluf Jørgensen tid efter anden med det allerførste muligt ske kan. Herforuden skal Oluf Jørgensen nyde husværelse af ladehuset til sit korn og kvæg, som nu avles og er sået i forn. halve otting jord, at huse deri til sin fornødenhed, indtil forn. vestre hus bliver forsvarligt opbygget. Og nårsomhelst jeg, Oluf Jørgensen, til sommer forn. gård og pant tiltræder og annammer, nemlig om Philipi Jacobi førstkommende, da lover jeg, Oluf Jørgensen, at svare� til Hans Ko. Ma. udgifter og påbydelser, så vidt som for forn. halve otting jord deraf skal med rette svares. Derimod fuldkommelig pantsætter jeg, Laurids Jensen, hermed med min og min hustrus fri vilje og beråd hu den halve otting jord til Oluf Jørgensen for 80 slettedaler, som han tid efter anden til mine fornødne udgifter lånt og forstrakt haver. Og om så sker, at Laurids Jensen vil samme pant med tiden indløse, da skal han Oluf Jørgensen år og dag tilforn ham lovligt lade den opsige og sine penge skadesløst at betale, og så siden år og dag derefter skal Oluf Jørgensen samme sted kvittere og uden nogen ... hindring derfra flytte og føre alt sit gods til hvilket sted ham lyster. - Jes Pedersen i Vork og Rasmus Jensen i Egtved er vitterlighedsvidner.

74:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog på vegne af� Ko.Ma.: Varsel til Niels Lauridsen, tjenende Jørgen Poulsen i Jerlev, angående det korn, som han har ført bort om natten fra Amnitsbøl og til en anden by, og angående en sølvkaasken, som han af sal. Christen Christensen har i pant. Opsat 14 dage.

74b:

Onsdag den 5. maj 1686:

Niels Jørgensen Ris med sin trolovede fæstemø Maren Albrechtsdatter af Vesterby i hånd tog hendes stedfar Christen Nielsen i Vesterby og tilskødede ham den arvelod, som hun kan være tilfaldet efter hendes sal. fader Albrecht Lassen og hendes moder Maren Poulsdatter, når Gud vil, hun ved døden afgør. Og da bepligter jeg mig, Niels Jørgensen og Maren Albrechtsdatter, ingen videre lod eller rettighed at have i bemeldte selvejergård.

75b:

Onsdag den 12. maj 1686:

Onsdag den 19. maj 1686:

Onsdag den 26. maj 1686:

76:

Christiann Nielsen ridefoged efter amtmandens befaling forkyndte en befaling af dato Koldinghus d. 19. maj om brændevinskroerne på landet.

Laurids Jensen Grøn på samtlige Egtved bymænds vegne har stævnet samtlige Bølling bymænd så vel som Bølling Kroges indvånere. Irettelagde en dom af 9. marts 1681: at Bølling mænd blev tildømt at fremvise øvrighedens tilladelse den tid, Bølling Kroge blev bygget, og endnu til denne tid er dommen ej fyldestgjort.

76b:

Peder Hansen i Hesselballe har stævnet Anders Madsen, Jens Iversen, Anders Iversen, Maren Jenskone med hendes lavværge i Hesselballe for hvide (vide) og vedtægt at holde. Peder Hansen gav samtlige sine bymænd til sag og formente, at de jo pligtige er at holde vide og vedtægt efter loven. Opsat 14 dage.

Onsdag den 2. juni 1686:

77:

Mads Lauridsen i Ødsted har stævnet Niels Jørgensen i Daldover i Randbøl sogn i Tørrild herred for lovbud på den halve selvejerbondegård, som sal. Christen Christensen påboede og fradøde i Amnitsbøl. Knud Pedersen Smeds søn Peder Knudsen bød sølv og rede penges værd. Og blev samme gård ham forundt.

77b:

Mads Lauridsen i Ødsted på sine sine søsterbørns vegne, nemlig Laurids Christensen og Ellen Christensdatter, så vel som Niels Jørgensen i Daldover på sin datter Karen Nielsdatters vegne tilskødede Peder Knudsen og Ellen Christensdatter den halve selvejerbondegård i Amnitsbøl.

78b:

Onsdag den 9. juni 1686:

79:

Ridefoghed Christian Nielsen lod forbyde til 1. ting al ulovlig rug og sæd og tilkommende onsdag den anden ting, og derefter dom.

Onsdag den 16. juni:

Knud Pedersen Smed i Amnitsbøl har begæret synsmænd til at syne den halve selvejerbondegård i Amnitsbøl, som sal. Christen Christensen påboede og fradøde. Bemeldte gårds huse er synet af Søren Pedersen i Amnitsbøl, Jep Pedersen, Jens Jensen og Peder Jensen ibidem. Det østre hus, som er 11 fag, de 6 fag med lervægge, de fem fag med vendervægge (?), den søndre ende på samme hus er øde, og tækning på samme hus nogenledes ved magt. Fandtes og ingen loft på huset. Det vestre hus, som er 10 fag, som er også stolpehus, ganske brøstfældigt både på tømmer, tækning gavl såvel væggene. Det søndre hus 8 fag, nyligt oprejst foruden lægter og tækning, ingen vægge. - Eftersom ingen varsel herfor er givet, da er her til vedermæle Mads Lauridsen i Ødsted, så han varsel er gestændig.

79b:

Onsdag den 23. juni 1686:

80:Herredsskriveren Hans Jørgensen Prip i Vork.

Onsdag d. 30. juni 1686:

Onsdag d. 7. juli 1686:

Onsdag d. 14. juli 1686:

80b:

Onsdag d. 21. juli 1686:

Herredsfogeden har på Ko. Ma. vegne stævnet Jahan Rasmusdatter og Hans Nielsen (?) i Mejsling og Jens Christensen i Amnitsbøl.

Mikkel Andersen i Oustrup har stævnet Laurids Hansen i Torsted. Irettelagde en genpart af et skiftebrev given af Knud Pedersen, regimentskriver boende i Starup, dateret Starup d. 9. januar 1686. Formente, at Laurids Hansen burde betale hvis penge og gods som han til forn. Mikkel Andersen, som han er værge for for hans brodersøn Hans Pedersen. - Laurids Hansen vedgik at være skyldig til det umyndige barn Hans Pedersen, som Mikkel Andersen har værgemål for, og lovede det at betale. Opsat 4 uger.

81:

Onsdag d. 28. juli 1686:

Hospitalsforstander Jens Nielsen i Kolding har stævnet Jens Nielsen i Torsted for skyldig præstetiende i Verst for 1684, hvilken tiende hr. Søren Nielsen i Verst har overdraget til hans gælds betaling, som han var skyldig til Kolding hospital efter hans derom udgivne obligation. - Dom: Han skal betale.

82:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog i Rugsted gav Johanne Rasmusdatter i Mejsling til sag, at hun har holdt en karl, navmlig Jens Christensen i Amnitsbøl, som var den ___ juli om søndagen før prædiken og slagen græs. - Satte i rette, at enhver af dem bør efter lovens 6-3-1 at straffes. - Dom: De er stævnet for helligbrøde. De skal lide efter lovens 6-3-1.

82b:

Onsdag den 4. august 1686:

Peder Knudsen i Amnitsbøl tilsagde Jens Madsen i Amnitsbøl efter Jens Madsens tingsvidnes indhold af 20. januar 1680:

At Jens Madsen skal nyde hans aftægt hans livstid af den gård, som sal. Christen Christensen i Amnitsbøl påboede, som nu Peder Knudsen påbor. Og da han årligt skal nyde til aftægt fri husværelse, i godt rent korn ustraffet, nemlig 2 tdr. rug, 4 skp. byg, 4 skp. boghvede, en ko på foder, og gris, item 4 får, forn. ko og får vedligeholdelse som Peder Knudsens egne. Herforuden skal Jens Madsen nyde årligt hans livstid tilbørligt øl lige så godt som Peder Knudsen og Ellene Christensdatter selv, i lige måde ild og varme, som forsvarligt kan være. Dog med sådan condition, dersom forn. Jens Madsen er tilfreds og vil lade sig fornøje med øl og mad, hvis Peder Knudsen og Ellene Christensdatter selv efter husets lejlighed nyder, samtykke de det gerne og skal forn. Jens Madsen intet befatte sig med hvis aftægtskvæg som han har. Alene lamyngelen, som falder, da at gøre sig selv dem så nyttige, som han bedst kan, dog har Jens Madsen sig hovedlodderne forbeholden, som er ko, korn og får, om de ikke kan forenes om mad og mål. Derforuden skal Peder Knudsen og Ellene Christensdatter give Jens Madsen årligt til klæder 7 alen vallemel (vadmel) og 10 alen lærred, 5 alen hørgarn og 5 alen blårgarn.

83b:

Onsdag den 11. august 1686:

Jes Pedersen i Amnitsbøl har stævnet Jes Pedersen i Refsgård og Peder Mikkelsen, tjenende ham. - Karen Rasmusdatter i Vork gav last og klage over Jep Pedersens svend Peder Mikkelsen og Jep Pedersen selv, at han idag 14 dage har hende voldeligen overfaldet og hende blå og blodig slaget i Jep Pedersens egen gård, hvorfor hun Jep Pedersen sigter, at han største årsag dertil var og tilskyndte sin svend hende så ubilligen at medhandle.

Onsdag den 18. august 1686:

Laurids Sørensen og Rasmus Sørensen i Vork har synet Karen Rasmusdatter i Vork: I hendes pande et blåt slag; ellers fandtes på hendes arme såvel som lår 8 slag, som var slagen blå, som hun klagede over Peder Mikkelsen, som tjener Jep Pedersen i Refsgård, at han hende havde slagen, og Jep Pedersen råbte og sagde, at Peder Mikkelsen skulle slå digt. - Jes Pedersen i Vork satte i rette, at Jep Pedersen bør betale de slag, som han har tilskyndet sin tjener til, som han dog burde billigen at afhindret og ej til skade ført. Og i lige måde derfor at bøde og undgælde efter loven Peder Mikkelsen, som gerningen gjort haver. Sagen opsat i 14 dage, hvor Peder Mikkelsen skal møde i egen person under hans faldsmål. - Jep Pedersen formente, at Karen Rasmusdatter burde at bevise, at Peder Mikkelsen havde slået hende i hans gård.

84b:

Onsdag den 25. august 1686:

85:

Regimentskriver Hans Rosendal har stævnet Jens Rasmussen i Jerlev. Da som varslet ikke var 8 dage gammelt, vidste fogeden det ikke for at være gyldigt, såsom en anden i samme sag til sættedommer er forordnet, som ikke her idag er til stede, så kendes, intet udi sagen bliver bestilt.

Onsdag den 1. september 1686:

Peder Rasmussen i Skærup i dommers sted i den sag imellem Christen Knudsen og regimentskriver Hans Rosendal efter amtmandens ordre. - Bartram Pedersen efter samme ordre på vegne af Christen Knudsen, som er bosat i Vejle, har stævnet regimentskriveren anlangende den gårdspart i Jerlev, regimentskriveren skal have frafæstet Christen Knudsen og hustru Maren Germandsdatter den gård, som de er ejendommelig berettiget til. Adskillige vidner er stævnet. De skal vidne, om ikke den selvejergårdspart i Jerlev, hr. løjtnant Hans Lassen Jerring bebor, har været selvejergods og ved ejendomspant sal. Poul Jørgensen berettiget. - Bartram Pedersen producerede forrige regimentskriver Anders Nielsen Lindvigs attest af den først indrettede krigsjordebog, som anno 1670 af nu sal. hr. Henrik Rantzou og Anders Sandberg forfattet, i meningen, at den gårdspart i Jerlev, sal. Poul Jørgensen da har tilhørt for selvejergods ... ... krigsjordebog her anset og indført, hvoraf og imidlertid afgiften rigtig er svaret til hvem det har været assigneret efter samme attests videre formelding. - Endnu fremlagde Bartram Pedersen den næstkommende regimentskriver Knud Pedersens attest af 30. august sidst afvigte, i lige måde til bevis for gårdspartens selvejerrettighed, og deraf i hans tid rigtig er svaret. - Christen Jørgensen af Rue vidner: At forskr. gårdspart i Jerlev før sidste fjendtlige indfald her i landet var selvejergods, og han har med været at indavle en del af gårdens grøde til sal. Poul Jørgensen, da han ham tjente. Hvad adkomst han derpå havde, var ham ikke bevidst. - Morten Hansen Bunde i Jerlev: før fejdetiden var gården selvejergods, både den part, som Morten Bonde har i fæste, og den anden part, som omtvistes. Og da efter fejdetiden var samme gård fæstet af Poul Jørgensen, som Morten Bunde siger at kunne bevise. - Jørgen Poulsen: Før fejdetiden var gården selvejergods, og da i samme fejdetid blev gården øde, og folkene, som derpå boede, døde, og ingen af deres arvinger befattede sig med den, og lå øde i nogle år, indtil Poul Jørgensen den fæstede, og var ingen bygning på stedet, før end Christen Knudsen lod opsætte 8 fag hus med dobbelt skorsten, og er samme hvis endnu på stedet bestående. - Oluf Poulsen: Gården var selvejergods før fejdetiden. - Hans Nielsen: Før fejdetiden da Mads Nielsen beboede den, var den selvejergods, og efter fejdetiden lå den nogen tid øde, indtil Poul Jørgensen antog den. - Niels Hansen Bunde: Før fejdetiden var gården ejendom, og efter fejdetiden lå den nogle år øde, indtil Poul Jørgensen den antog og afstod halvparten til Morten Hansen Bonde i Jerlev ... ... ... - Mette Lasdatter: Dorthe Nielsdatter gav skat af gården før fjendetiden. - Peder Lauridsen: Efter fejdetiden var den nogen tid øde, indtil Poul Jørgensen sig den antog, som dertil næst var berettiget efter hans faders søster, den havde beboet. - Maren Nielsdatter: Siden fjendernes tid nød Dorthe Nielsdatter den nogen tid og gav skat deraf. - - Andre vidner: Christen Knudsen har på den omtvistede gårdspart, mens han avlingen nød, ladet bygge og forbedre og sat 8 fag hus med en dobbelt skorsten og mere med tiden ville have tilbygget, og derforuden har han holdt avlingen vedlige som andre hans naboer. - - Bartram Pedersen satte i rette, at eftersom det ikke bevises, at Christen Knudsen og hans hustru Maren Gjermandsdatter gården skal være frakendt ved foregående proces og dom, men af regimentskriveren imod deres vilje uden al billig ret eller føje frafæstet, hvorfor Bartram Pedersen formente, at regimentskriveren samme sit udgivne fæstebrev bør at igenkalde og Christen Knudsen gården, så god som den var både på bygning og avling, da den blev bortfæstet, at igen forskaffe, og derforuden for vitterlig tilføjet forurettelse imod loven og forordningen at restituere Christen Knudsen al tilføjet skade og omkostning efter dommerens moderation. Opsat 3 uger.

88b:

Regimentskriver Hans Rosendal har stævnet Jens Rasmussen i Jerlev, som skal forskaffe til tinget et fæstebrev på den halve gård i Jerlev, som løjtnant Hans Lassen (Casper?) nu påbor, så og kvitteringer for de kgl. contributioner af gårdsparten, siden han den antog; har og afgrøden imod forordningen rytterhold angående afført, ja ej samme gårdspart på bygningen forbedret, men ikkun ladet tvende husfolk stedet bebo. Men da Christen Knudsen, som gården tilforn brugt haver, er kgl. skatter svarer (??), sætter derfor i rette, at resterende kgl. skatter skal betales inden 15 dage. Og hvis han ikke har svaret i betimelig tid, at have sit fæste forbrudt. Opsat 6 uger.

89:

Sagen melle Jep Pedersen og hans dreng Peder Mikkelsen i Refsgård på den ene side og Karen Rasmusdatter på den anden side blev opsat 8 dage.

Onsdag den 8. september 1686:

Karen Rasmusdatters sag: Dom: Peder Mikkelsen kan ikke frikendes. Skal betale. Karen Rasmusdatter beviser ikke, at Jep Pedersen skulle have været årsag til overfaldet; frikendes.

89b:

Onsdag den 15. september 1686:

Onsdag den 22. september 1686:

90:

Peder Jensen Ravn i Skærup i dommers sted i sagen imellem regimentskriver Hans Rosendal og Christen Knudsen, nu boende i Vejle. Opsættelse er indført på pag. 88. Bartram Pedersen irettelagde tingsvidner af 1. september, indført på pag. 85 og 88. - Ydermere fremlagde han højædle og velb. Morten Skinkels til Søholm, da Ha. Ko. Højheds, nu vores allernådigste arvekonges og herres højtbetroede hofmarskal, kammerherre og amtmand her ved Koldinghus hans husbondholdsbrev, lydende som følger:

Efter min allernådigste herre hans kgl. højheds ordre og nådigste udgivne brev under den 26. maj 1668 bevilges og tillades hermed Poul Jørgensen må nyde, bygge, besidde og beholde den selvejergård i Jerlev sogn udi Jerlev by, Mads Nielsen sidst beboede, i tre år kvit og frit foruden landgilde og al anden afgift efter bem.te brevs lydelse, contributionerne her som alle steder undtaget. Dog dette med slig condition, at han skal imidlertid forpligtet være bem.te øde gård således at bebygge, at den efter dannemænds syn og recessens formelding kan lovlig ustraffelig befindes. Og efter bem.te tre års forløb skal han den årlige afgift siden efter jordebogen udgive. Koldinghus, den 18. juni 1668, Morten Skinkel.

Endelig fremlagde Bartram Pedersen Christen Knudsens underskr. indlæg, som skal blive indført i dommen, men for dets vidtløftighed her ikke ske han.

Regimentskriver Hans Rosendals fuldmægtige Gotfred Lauridsen Bang svarede, at han agtede videre at føre syn og vidner til sagens oplysning, og begærede opsættelse. Opsat i 14 dage. - Ydermere fremlagde Gotfred Lauridsen et opladelsesbrev, sal. Poul Jørgensen skal have givet Morten Hansen Bunde i Jerlev den halve gård i Jerlev, han i fæste havde, begge deres livstid efter et fæstebrevs formelding, dateret 28. september 1668.

91:

Torsdagen den 30. september 1686:

Peder Hansen i Hesselballe er foged. (Håndskriften er også fremmed).

Herredsfoged Bertel Jensen Krog har stævnet Erik Jensen i Jerlev, Jens Sørensen, Nis Hansen og Hans Nielsen i Mejsling for syn på Jerlev mark. Stævning til Simon Knudsen i Jerlev at vidne. Stævning til Jens Rasmussen i Jerlev.

Onsdag den 6. oktober 1686:

91b:

Peder Jensen Ravn i Skærup (Starup?) i dommers sted i sagen mellem regimentskriveren og Christen Knudsen i Vejle.

Synsmændene Simon Lassen i Jerlev, Jens Sørensen Grøn og Søren Joensen ibidem, Jens Jensen i Amnitsbøl, Niels Madsen og Jens Christensen i Rugsted har d. 21. sept. synet den jord på marken til den halve gård i Jerlev, som løjtnant Hans Casper nu påbor, og da synede, målte (?) og fandtes en ager begroet med lyng, noch synede en ager ... også bevokset med lyng; i lige måde udi et fald, kaldes Damager, halvparten fandtes i rugstub, den anden halvpart var bygstub, som løjtnanten har avlet, og gøden ført fra Ødsted, som da var i boghvedestub. - Noch vandt Simon Knudsen i Jerlev, at han havde haft et hus i leje af Christen Knudsen, som han havde opsat på den halve omtvistede gård, i 6 år, og gav den første år til leje af huset 3 daler, det andet år 6 slettedaler, det 3. år også 6 daler, og havde samme ene år fjerdeparten af gårdens brug og leverede det igen ved groden (?), så som han det annammede. Noch i 2 næstefter følgende år gav dem til husleje årligt 6 daler, og det sidste år 5 daler. Imidlertid brugte intet af gårdens jord.

Bartram Pedersen (i) Lejrskov på vegne af Christen Knudsen begærede dom.

Regimentskriver Hans Rosendal fremviste jordebogen over ryttergodset indrettet 1680 under da de kgl. kommissærers hånd og segl, hvori findes indført således: Jerlev sogn og by: Christen Knudsen, 10 tdr. 2 skp. hartkorn, noch har en halv ødegård 2 tdr. 4 skp. - Noch fremlagde et fæstebrev, løjtnant Hans Casper har på samme halve gård, dateret 13. april 1686 af regimentskriver Hans Rosendal udgivet og af oberst von Bassen og amtmanden Simon Claus Schwartz permitteret og underskrevet.� - Fremlagde en memorial ryttergodset angående, dateret Koldinghus d. 25. juli 1681, som i det 8. punkt til resolution, at hvilke selvejerbønder ikke deres gårde tilbørligt underholder og bebor og dermed deres frihed conserverer, de som andre fæstebønder i dette tilfald må considereres og anses. Opsat 8 dage til 6. uges dag.

92b:

Onsdag den 13. oktober 1686:

93:

Peder Jensen Ravn i Starup (Skærup?) i dommers sted i sagen mellem Christen Knudsen i Vejle og regimentskriver Hans Rosendal.

Bartram Pedersen begærede på vegne af Christen Knudsen dom og proponerede, at den omtvistede gårdspart, som efter regimentskriverens foregivende ved høje herrer .... (de høje herrers vrange godkendelse er baseret på vrange oplysninger til dem fra regimentskriveren). - Fremstod for retten herredsfoged Bertel Jensen Krog, af amtmanden beordret at svare på vegne af løjtnant Hans Casper, begærede kornet Cort Pradt hans vidne at aflægge, om han ikke havde fæstet Christen Knudsen den halve omstridte gård i Jerlev med den anden, som han påbor, den tid han var samme gods accioneret. Hvortil Cort Pradt svarede, som at førend folkene gik til Skåne i krigens tid, da fæstede han Christen Knudsen ikke alene den gård, som han påboede i Jerlev, men endog den halve omstridte gård, eftersom den tid godset var ham accioneret ... kgl. udgifter deraf, hvoraf de ham også havde betalt. - Derimod svarede Bartram Pedersen i kornet Cort Pradts nærværelse, at kornetten til sådan bestes (?) som er kgl. regalie og forbeholden højhed, burde at have særlig tilladelse, som her for retten nu blev æsket og ikke fremvist. - Derpå afsagdes Peder Jensen Ravns beslutning: Da efterdi her i retten er med tingsvidne beviseliggjort, næstafvigte 1. september. at den gård i Jerlev, her omtvistes, har tilsammen før fejdetiden været ejendom og efter fejdetiden indtil sal. Poul Jørgensen den har antaget øde efter sin sal. faders søster og derpå erlanget forrige amtmand, den gode herre velb. Morten Skinkels skriftlighed efter kgl. tilladelse og for ejendom antaget, dateret Koldinghus, 1668 d. 11l juni, og han, som igen den halve part for Morten Bunde har afstanden og Poul Jørgensen sig ikkun alene den halve gård haft forbeholden, hvilket bevises med forrige tvende regimentsrkriveres attester efter jordebøgerne, først Anders Lindvigs, som var hos 1670 og skrev jordebøgerne, da ryttergodset blev oprettet, næst ham Knud Pedersen derefter har haft bestillingen, som udviser, at samme halve gård er anset for ejendom, og udgifterne er rigtigt klareret af Poul Jørgensen og hans efterkommer Christen Knudsen, som jorden har holdt vedlige og påbygget indtil 1682. Samme halve gård ved højkongelige kommissærs foranordning af jordebogen er blevet udeladt. Og ikke her med dom bevises eller andet irettelagt til anseelse, samme ejendoms rettighed til fæstegods at være forbrudt, kunne jeg ikke anderledes kende, end samme halve ejendomsgård ej uden vedkommende ejers hjemmel kan bruges uden dem, som det i hævd haft haver, deraf igen har at svare Ko. Ma. rettighed efter loven, og det på de steder, jordebøgerne udviser at skal leveres. - - Og var Bertel Jensen på vegne af regimentskriveren genpart begærende.

95:

Jens Rasmussen i Jerlev fremlagde et indlæg, at han påberåber sig, at han har drevet gården på sin hustrus forældres vegne og derfor formoder at blive frikendt. - Dom: ... efterdi Jens Rasmussen fragår, at han ikke gården har haft i fæste, men den brugt for hans hustrus forældre med deres kvæg og bæster, da ses ikke, Jens Rasmussen en skade at kan tilføjes, men den, som korn og afgrøde af den halve gårds grund nydt haver, bør de resterende udgifter at betale.

Onsdag den 20. oktober 1686:

Stævning til Jep Pedersen i Refsgård for lovbudsvidne, som Laue Mikkelsen, Peder Mikkelsenn og Hans Mikkelsen agter at tage beskrevet vedr. deres fædrene arvegårdspart.

Onsdag den 27. oktober 1686:

95:Jens Bertelsen Dons i Vejle har stævnet Niels Jensen i Oksvig for landgilde, han skylder magister Hans Jeremiassen Wulf for 1685 efter kapitelskøb 5 rdl. 2 mk. 8 sk. Noch formente Jens Bertelsen Dons, at Niels Jensen ikke har gjort rigtighed til sin husbond, inden han stedet kvitterede. Opsat 14 dage.

96:

Laue Mikkelsen, Hans Mikkelsen og Peder Mikkelsen lovbød deres arve fædrene gård. De i hånd tog Mads Jensen i Egtved og tilskødede ham og hans trolovede fæstemø Anne Mikkelsdatter gården.

98:

Onsdag den 3. november 1686:

Rasmus Sørensen i Tudved på vegne af Else Jenskone ibidem har stævnet Søren Joensen, Thomas Sørensen, Søren Jensen, Gunder Peders med hendes lavværge, Jens Christensen, Peder Nielsen, Niels Madsen, alle i Rugsted, for tyrepenge (specificeret for hver skyldner).

Onsdag den 10. november 1686:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog har stævnet Jes Sørensen i Horsted. Og da som herredsfogeden ikke selv er mødt, blev sagen opsat 8 dage.

Onsdag den 17. november 1686:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

99:

Onsdag den 24. november 1686;

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Ridefoged Christian Nielsen har på vegne af amtskriver Henrik Hansen stævnet samtlige Koldinghus tjenere i Jerlev herred for resterende landgilde for indeværende år forfalden nu til Martini. Ingen er mødt at svare. - Dom: Da såsom ingen er mødt af de inciterede Koldinghus tjenere, - de skal betale.

99b:

Jens Sørensen Venborg i Borlev på vegne af herredsfoged Bertel Jensen Krog irettelagde et tingsvidne: Såsom jeg underskr. efter amtmandens ordre og tilladelse har ladet Jes Sørensen, boende i Horsted, her til Jerlev herredsting indcitere, for han modvilligen har oversiddet og ikke efter befaling compareret ved tinget og været stokkemand, som er på efterskr. dage (8 datoer nævnes), og eftersom jeg ikke selv retten idag kan betjene for kgl. forfald eller udføre min sag og procedere imod Jes Sørensen, nødes jeg min formening skriftligt at lade indføre, og i al forhåbning formener jeg, at ingen skaal (?) undskyldning bliver Jes Sørensen til lhjælp, men han pligtig er og bør for enhver dag, han ikke ved tinget har mødt, når retten skulle holdes, at betale efter Ha. Ko. Ma. udgivne lov, såvel som sagens forårsagede omkostning ... Datum Rugsted d. 24. november 1686, Bertel Jensen Krog. - Jes Sørensen i Horsted mødte til vedermål; begærede sagen opsat, eftersom han agtede at føre vidner til sagens oplysning. Opsat 8 dage.

100b:

Onsdag den 2. december 1686:

Angående slutningen på Jes Sørensens sag, er indført på pag. 111.

Onsdag den 8. december 1686:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Onsdag den 15. december 1686:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

101:

Onsdag den 22. december 1686:

Jens Cronius i Kolding har på vegne af borgmester og råd i Kolding stævnet nogle vidner i anledning af, at et af borgmester og råd udskikket bud til Viborg landsting på vejen skal være blevet berøvet adskillige dokumenter, som angik en sag contra byfoged Søren Jensen angående noget folkeskat, som afgangne sal. borgmester Faust havde oppebåret. - Stævning til Niels Friis og Christian Faust i Kolding imod vidnesbyrd og forhør angående nogle dokumenter, som Bertel Lauridsen af Hospitalet i Kolding skulle være berøvet. Stævning til Niels Poulsen, da værende på Koldinghus, til Bertel Lauridsen i hospitalet, Matthis Møller i Vingsted mølle og Jørgen Møller ibidem, Thomas Ravn i Hjelmdrup. - Bertel Lauridsen af Kolding hospital, som har sigtet tvende studiosi, Niels Friis og Frederik Christian Faust, fremstod for retten.

Fremstod for retten Matthias Friis, forrige amtskriver på Koldinghus på hans søns Niels Friises vegne og gav til kende,

at han efter den naturlige kærlighed, som en fader sin søn pligtig er, ater ved Hans Kgl. Maj. lov at tage sin søn i forsvar imod den store og grove ubillighed, som imod ham så unyttigt ... practiseres til hans ærlige navns og rygtes forklejnelse ... (beklager sig med mange ord over stævningen) ... thi dersom først en del sammenførte vidner blev ført og de ikke kunne træffe til det mål, som forlangtes, så skulle det siden hedde, ingen havde sigtet dem, men aleneste (at de var stævnet til at) høre de førte vidner. På sådan måde var dog ærlige folks børn ført i råb og ry deres velfærd ikke til ringe nachdel. ... Belangende denne Bertel Lauridsen, hospitalslem, så formoder jeg og på det højeste protesterer imod det han ikke som et vidne bør eller må blive ført, thi først formener jeg, at han er denne sags angiver; for det andet var han de breve og penge, som tales om, betroet, og på hvad måde han med sådant har omgåedes, om pengene har bedraget ham eller ikke, er ham bedst selv bevidst. Derfor bør han som et villigt vidne imod kongens lov pag. 110 art. 17 ikke at føres. Og over alt dette så giver loven klarligt til kende i den 7. art. pag. 356, hvorvidt rette hospitalslemmer bør at regnes, og det med efterfølgende ord: "Det skal ej tilstedes dem, som i hospitalerne er indtagne, at gå ofte i byen uden aleneste til kirken, unden forstanderens forlov, ej heller gå om at betle eller tage sig anden idræt for, enten med drik, rettergang eller andet sådant, som rette hospitalslemmer ikke sømmer". Sådant begæres, herredsfogeden ville tage i betænkning og ikke forsætligt overtræde loven. Sker det imod forhåbning, så vil jeg på min søns vegne have mig al min prætention forbeholden.

Velagte Jens Cronius hertil svarede og formente, for det første at kald og varsel var lovlig nok; for det andet, at i Hans Ko. Ma. lov var befalet, at man skulle sigte og beskylde, før end vidnesbyrd måtte føres; men eftersom at det desværre var vist, at de ommeldte dokumenter og penge borgmester og råd i Kolding var undervejs frakommen, så ville han aleneste ved de personers forhør, som derom kundskab kunne have, søge at få nogen oplysning, hvor det bortkomne var henkommet. Hvad angik Bertel Lauridsen i hospitalet, da skulle i Hans Maj.ts lov findes befalet, at i slige sager de, som af ved, vidne skulle, omskønt de for villige vidner kunnbe agtes. Skulle ej heller bevises, at Bertel Lauridsen denne forretning imod forstanderens vilje sig havde påtaget. Begærede derfor, at dommeren efter loven ville stede vidnespersonerne til forhør.

Sr. Matthias Friis svarede,

at loven klarligt melder i det 17. kapitel pag. 110, at de, som selv i en gerning med været haver, hvorod de skulle vidne, regnes for villige vidner og derfor ikke bør at stedes. Det, som sr. Jens Cronius siger, at hospitalsforstanderen skal have forlovet denne Bertel Hospitalslem at gå sådan lang tur, nemlig 16 mile, synes urimeligt, at han sig sådant imod H.M. lov skulle understå. Ellers beder, at dommeren ville tage i consideration det, som følger i samme artikel, som før er navngivet, om rette hospitalslemmer; så formener jeg, han ikke steder ham til noget vidne, særdeles som en egen angiver, som før er meldt.

Jens Cronius refererede sig til sit forrige svar, for formente ej at være fornøden, videre til denne sr. Friis' proposition videre at svare; begærede derfor, at dommeren efter loven ikke ville tilstede, at retten og dens gænge med udflugter længere skal vorde opholdet. - Mathias Friis blev og ved sin forrige proposition og påberåbte sig lovens bogstav; i det øvrige kan dommeren gøre, som han agter at forsvare. - Og da fogeden stedte vidnerne til forhør.

Jens Cronius tilspurgte Bertel Lauridsen, om ham ej fredagen d. 26. november blev leveret af borgmester Baltzer Nielsen og Iver Skelle, rådmand i Kolding, førommeldte dokumenter i en lædertaske indforseglet, såvel og derhos i samme taske en del penge, som han samtlige på borgmesters og rådmands vegne skulle levere til en prokurator i Viborg navnlig Claus Ulf. Hvortil Bertel Lauridsen svarede jo, at det blev ham leveret. Jens Cronius spurgte videre, hvor samme taske med dokumenterne var afblevet. Bertel Lauridsen svarede,

at han, som sidst forleden lørdags var 3 uger, gik til Vingsted mølle; kom der om eftermiddagen; og kom der i gården hos (?) Christian Faust og Niels Friis. Da spurgte Christian Faust, hvor jeg ville hen, hvortil jeg svarede, jeg ville nørhen. Da sagde Christian Faust, 'Jeg ved vel, hvor I vil hen', og bød mig til at ride med sig hen imod Balle. Da jeg svarede, 'Jeg turde ikke det af eder begære'. Hvortil Christian Faust svarede, han ville dog hjælpe mig hen ad vejen mod Balle. Da jeg ikke selv kunne komme på hesten, da var der en mand i møllen, hjalp mig på hesten. Rå red han med mig op ad vejen forbi Kjeldkær, og Niels Friis kom efter os og nåede os på vejen. Så red de med hverandre, til de kom til Hulbusk hoele (?). Der red de tæt ligsig (?) ved hinanden med hestene, (hvad deres tale var, vidste jeg ikke, fordi de talte latin), indtil vi kom oven i hulen. Da sagde Christian Faust til mig, 'Bertel, hold mig fat om mit liv; thi jeg har godt deraf'. Og holdt jeg ham om livet, det hårdeste jeg kunne, indtil vi kom hen oven i hulen. Da bad Christian Faust Niels Friis, at han ville ride op til en by, som lå der vesten for, hvor han red og straks bort ud ad marken. Så red jeg med Christian Faust, indtil vi red ud af hulen. Da sagde han, 'Bertel, stå af''. Og jeg da straks stod af hesten. Da red Christian Faust straks bort efter den anden, hvortil jeg straks savnede tasken med brevene, og da jeg råbte og klagede mig for brevene, da kom Christian Faust tilbage igen den tid, jeg gik til Vingsted mølle, hvortil han sagde til mig, 'Hvad skader dig, hvi råber du så?'. 'Jeg er nød; min taske er henne med brevene'. Da sagde han, 'Hvor er det tilgåen?'. Da sagde jeg, 'I ved vel, hvor det er tilgåen; noget nær jeg er bleven af med dem i eders værende, mens vi var tilsammen'. Derpå red Christian Faust hen til Niels Friis, og da jeg gik til Vingsted mølle og beklagede mig, tasken var borte.

Og Bertel Lauridsen fremviste her for retten et bånd, som bemeldte taske havde hængt i på den venstre side under hans kjole. Og befandtes at være et stærkt hampebånd sammenbunden af tvende stykker, og befandtes at være afskåren i begge ender, såsom tasken havde haft 2 ører, hvori bånden var bundet; blev målt og var 2 alen langt� med en tømmermands alen. - Sr. Jens Cronius videre tilspurgte Bertel Lauridsen, om han da vist var forsikret om, at tasken blev ham fraskåren, imidlertid han sad på hesten hos sr. Faust, som meldt er, hvortil han svarede, at han blev af med den, imidlertid han sad på hesten hos Faust og holdt ham så hart om livet efter hans begæring, da de red så trangt tilsammen i hulen, som før er meldt. - Noch blev tilspurgt, om ingen anden var der hos, hvortil han svarde nej, ingen uden de 3 alene. Noch blev tilspurgt, ved hvilken side Niels Friis han red samme gang, hvortil han svarede, ved den venstre side. - Herpå Bertel Lauridsen aflagde hans ed med oprakte fingre.

Sr. Mathias Friis på sin søns vegne tilspurgte denne Bertel Hospitalslem, om han ikke først begærede at ride, førend det blev tilladt, og om der ikke var nogen hos, når begæringen om riden skete, hvortil han svarede, der var vel mænd, men han kendte dem ikke. Og videre spurgte Mathias Friis, om de samme mænd var hos, når ommeldte Faust skulle, efter hans sigende, have spurgt ham, hvor han ville hen, hvorpå han svarde, han vidste ikke, om de det hørte eller ikke. Videre blev tilspurgt, om han ikke hørte, at Niels Friis sagde til Faust, 'Hvad, vil du lade den knægt ride med dig?', hvortil han svarede nej, at han hørte det ikke.

Jens Cronius begærede, at de andre vidner måtte også komme til forhør, eftersom det lakkede ad aften, og det syntes, at sr. Friis søgte at opholde rettens gænge med unyttige spørgsmål. - Dommeren forelagde Niels Poulsen, som sig opholder i Kærbølling hos sin fader Christian Poulsen, eden ... :

I lørdags var tre uger, stod han over Vingsted mølle og savede. Da kom Christian Faust og Niels Friis nørfra og red sønderpå, og siden kom fra sønder og red nørpå og havde ommeldte Bertel Lauridsen bag på hesten hos Christian Faust. Da nechede (nikkede?) Niels Friis ad mig, og jeg kom til ham. Da sagde han til mig, om jeg ville gøre karls gerning, da kunne jeg fortjene mig en daler. Da spurgte jeg ham ad, hvormed. Sagde han: 'Der sidder en karl bag ved Christian Faust; han har en taske på den venstre side under hans kjole med breve'. Om jeg ville tage den fra ham? Hvortil jeg svarede nej. Da sagde han til mig, 'Behold det ved dig selv', og red han nørpå efter Faust. Og da noget derefter kom de tilbage igen og red sønderpå, og Bertel Lauridsen var den tid ikke med dem, ej heller var han med dem, den tid de red sønderpå første gang. Dernæst kom Bertel Lauridsen og klagede sig, at hans taske var borte; og talte ikke om nogen eller klagede på nogen for ham..

Niels Friis svarede, at Niels Poulsen aldrig med en god samvittighed kan sige ham sådant efter, og med højeste ed vil benægte, at han aldrig talte med ham om den materie, men efter sr. Faustes begæring tilspurgte ham, om han ikke skulle tjent Fausts moder; da han svarede, det var vel i gerning; og spurgte, hvem der i deres mølle afvendte ham fra deres tjeneste, hvilket, om han ham ville sige, skulle han få gode drikkepenge. Men han altid slog det af. Da jeg til afsked gav ham slet svar, som jeg i respekt til Hans Ko. Ma. ret nu ikke vil nævnte. Og derpå red bort.

Mathias Møller fremkom:

Førommeldte lørdag så han, Christian Faust og Niels Friis kom ridende nørfra og red sønderpå. Og spurgte ham ad, hvor nær det var aften, om de kunne ride til Kolding i aften. Hvortil jeg svarede ja, om de ville ride fast, da kunne de vel komme hjem. Straks derefter kom Bertel Lauridsen af Kolding hospital og sagde til mig, at han skulle til Viborg. I det samme kom Christian Faust og Niels Friis ridende sønderfra igen og red til Bertel i gården. Hvad de sammen talte, vidste han intet. Derpå så han, at Thomas Ravn i Hjelmdrup hjalp Bertel Lauridsen på hesten til Christian Faust. Og havde da Bertel Lauridsen den ommeldte brevtaske ved den venstre side hængende under kjolen. Og red de samtlige nørpå, og derefter kom tilbage igen og red sønderpå; men da var Bertel Lauridsen ikke med. Noget derefter kom Bertel Lauridsen også tilbage og beklagede, at hans brevtaske var borte, og sagde, 'Der rider Niels Friis og Christian Faust; de lovede mig at lede efter mine breve'.

Jørgen Møller, boende i et hus ved Kieldkær: Vidner som Mathias Møller, undtagen at han ikke så brevtasken.

Thomas Ravn i Hjelmdrup:

Han så, Christian Faust og Niels Friis kom til Vingsted mølle, og Bertel Lauridsen stod i gården. Da spurgte en af dem Bertel Lauridsen, hvor han ville hen. Da sagde han, han ville nørpå. Da sagde en af dem, 'Vil I følges med os?'. Da svarede jeg, 'Han kan ikke følge med eder, uden han må ride'. Da sagde Christian Faust, 'Lad ham ride med; den står vel som pudtzen (?)'. Og hjalp jeg ham på hesten til Christian Faust, men så ikke, at han havde nogen taske eller ej.

Mathias Friis sagde til Jens Cronius, at han ville skamfere enhver fra ære og redelighed, dersom han kunne. Og bad Jens Cronius de 8 mænd straks at drages til minde. Og straks derpå sagde Mathias Friis, at han sagde folk fra ære og redelighed og ikke alle. Men sagde, at sr. Jens Cronius ville falde vinderne (vidnerne) i ordene. Hvortil Jens Cronius svarede, det skulle ingen ærlig mand sige mig på, hvilke ord Mathias Friis bad de 8 mænd drages til minde. - Mathias Friis tilspurgte Jens Cronius, om han, hvad rette hovedsagen vedkommer, haver flere vidnesbyrd at føre; ellers ville han nu begære af dommeren, at de allerede førte vidner må blive examinerede; begærer sr. Cronius' svar, og han vinderne ville navngive efter loven. Jens Cronius svarede, at dette var det første, man havde fået nogen oplysning i sagen, og agtede videre at søge om mere kundskab desangående. - Mathias Friis ville gerne gjort spørgsmål til hvert vidne for sig i førsten, som begyndt var ved Bertel Lauridsens vidne, men så formente sr. Cronius, at alle vidnerne burde føres, og siden gjordes spørgsmål til dem. Ville og indleveret en fuldkommen relation på de to, nemlig Friis og Faust, hvorefter dommeren ville vidnerne examinere, at sandheden om sagen derefter kunne udledes, før end vidnernes ord indførtes, men som det ikke måtte ske, begæres nu af dommeren, at han det ville lade læse og derefter ransage sandheden hos vidnerne det meste muligt er, eftersom natten er på hænderne, at man ikke til hver især kan gøre spørgsmål, som sådan høj angelegen sag vel udfordrede, men fremdeles vil have sig på sin søns vegne sin ret sig udi alle måder forbeholden, og nu aleneste tilspørge Bertel Lauridsen, om han kender den rytter, som sagde for ham, at han havde fundet hans breve, og hvor mange penge han gav ham for han skulle fly ham dem igen. Hvortil han svarede, at rytteren sagde, han vidste, hvem som brevene havde, og ville fly ham dem igen, og derfor gav ham 3½ mark; men sagde, han kendte ham ikke; muligt folkene i Ødsted kendte ham, eftersom han talte med ham i Niels Andersen Smeds hus i Ødsted og der gav ham pengene. - Ellers Bertel Lauridsen blev tilspurgt så vel som Niels Poulsen af dommeren, om det sig så forholdt, som de 2 studiosi skrift ommeldte, som her for retten blev læst og påskrevet. Hvorti de svarede, de vidste intet videre at sige, end hvad de tilforn vundet have. - I lige måde blev Mathias Møller tilspurgt af Mathias Friis, om det sig ikke så forholdt, som den indleverede skrift ommelder, så vidt hans person vedkommer. Hvilket han han bekræftede, at han talte med ham om en gavls forfærdigelse på hans faders hus, så og om løjtnant Lytzou og hans kæreste. - Blev og Thomas Ravn tilspurgt, når at Bertel kom i gården først, og hvor længe han blev der, og om han ikke gik tilbage igen over broen og hen ad dæmningen. Thomas Ravn svarede, at han ikke så ham gå frem eller tilbage, men så vel, han gik i gården frem og tilbage til dæmningen. Videre blev han tilspurgt af Niels Friis, om han ikke i møllegården spurge ham, når han igen kom tilbage sønderfra, om han vidste, om det var løjtnant Lytzous frue, som kørte der igennem, hvortil Thomas Ravn svarede ja, han ham derom spurgte. - Og herefter var begge parter tingsvidne begærende.

Matthias Friis' beskikkelse lydende som følger:

Såsom jeg fornemmer, at borgmester og råd igår ved 4 varselsmænd har ladet min søn Niels Friis til adskillige ting citere angående en høj og vidt udseende sag, da såsom jeg fornam irring, særdeles i de to stævnemål, så tilspurgte jeg varselsmændene, om de havde noget skriftligt at give varsel efter, hvilket de benægtede; skikkede derfor bud til dem med forseglet papir og begærede, at mig på min søns vegne det dem af magistraten befalede stævnemål skriftligt måtte meddeles, men ved adskillige undskyldninger det afslog. Hvorfor, såsom kald og varsel er fundament til alle sager, så er jeg forårsaget hermed tjenstl. at begære, at velvise magistraten vil meddele mig samme stævnemål skriftligt under deres hænder, og på det sådant for det første ikke skal være dem nogen bekostning, så skikkes dertil forseglet lpapir. Denne min begæring på min søns vegne er billig, hvorfor jeg formoder, den ej heller bliver nægtet. I det øvrige befaler dem Gud. Datum Kolding d. 9. december 1686, Matthias Friis. - - Hvorpå følgende velvise borgmester og råd svarer: Dersom sr. Matthias Friis noget på vores givne varsel haver at prætendere enten på sin eller sin søns vegne, kan det ved varslernes afhørelse fornemmes. Imidlertid vide vi ikke, at noget heri imod loven at have forset, ej heller obligeret på hans tilskikkede og ufornødne papir videre at svare. Kolding, d. 9. december 1686, Baltzer Nielsen, Iver Melle (?).

111b:

Peder Hansens slutning i Hesselballe angående herredsfoged Bertel Jensen Krog og Jes Sørensen i Horsted lydende som følger: Og blev 3 gange påæsket, om Jes Sørensen derimod havde noget at svare eller fremlægge, og ingen fandtes. Og eftersom Bertel Jensen herredsfoged søger og tiltaler Jes Sørensen i Horsted for hans udeblivelse fra tinget, som han efter højædle hr. amtmands befaling var forordnet til at være stokkemand, og Jes Sørensen ikke imod Bertel Jensens prætention noget derimod sig til befrielse fremlægger, ses ikke Jes Sørensen at kan befries, men bør efer lovens ord at betale inden 15 dage ...

Angående sr. Friis og sr. Cronius så og fremlagde sr. Matthias Friis forommeldte relation angående Niels Friis og Frederik Christian Faust deres rejses beskaffenhed. Og som deri meldes deres benægtelses ed, som efter loven ikke kunne stedes, at dette således som forskrevet står, er passeret, hvorefter Jens Cronius var tingsvidne begærende og sr. Matthias Friis genpart.

112:

Findes indført hvis som er passeret det ganske år, hvilket jeg med egen hånd bekræfter. Jens Jørgensen Prip mpp.

I Jesu navn

I Jesu navn begynder vi at holde retten i dette år 1687 onsdagen den 12. januar. Da blev opnævnt til at være sandemænd i dette år, nemlig Jørgen Mikkelsen i Amhede, Christen Pedersen, Christen Jensen, Laurids Hansen, Jens Nielsen, Peder Nielsen, alle i Torsted, Christen Lassen i Vollund, Frederik Jørgensen i Stouvdrup.

Rettens betjente var Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted, Hans Jørgensen Prip i Vork, skriver. - 8 mænd, nemlig Jes Sørensen i Horsted, Jep Pedersen i Amnitsbøl, Morten Hansen i Højen, Jens Sørensen i Stoudrup, Niels Gerelsen (?) i Egtved, Laurids Olesen i Refsgård, Peder Jensen i Ødsted, Jens Sørensen Venborg i Borlev.

Søren Clemmendsen i Oustrup har stævnet Poul Gjermandsen i Bølling, Poul Eriksen ibidem, Las Jensen i Bøgvad, Hans Lauridsen i Spjarup for resterende kirketiende. Hver mands restance er specificeret. Opsat 14 dage.

113:

Onsdag den 19. januar 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

113b:

Onsdaqg den 26. januar 1687:

Søren Clemmendsen i Oustrup: Opsættelse af 12/1. Dom: De skal betale.

114:

Onsdag den 3. februar 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Onsdag den 9. februar 1687:

Stævning til Hans Kielsen i Højrup, Lejrskov sogn i Anst herred, for værgemål, han efter loven bør at på sig tage for afgangne sal. Peder Andersens broder i Ågård, nemlig Anders Andersen for skifte og deling, som er holdt efter sal. Peder Andersen på den ene side og hans efterladte hustru Inger Iversdatter på den anden side. Da er således vurderet boens midler af tvende dannemænd, Peder Hansen i Hesselballe og Anders Madsen sammesteds. Og befindes således som efterfølger: (Opgørelse af boet). Boens middel: 99 daler 3 mk. 8 sk. - Bortskyldig gæld: (gældsposter). Summa 11 daler 2 mk.� Endnu efter loven til hendes begravelse lige så meget som hendes sal. mands kostet haver, som kunne i det allerringeste bedrage efter hendes opskrift 12 rdl. ... ... Var så bortskyldig gæld: 55 daler 6 sk. - Blev så igen til deling 45 daler. Deraf bekom den afgangnes arvinger halvdelen, som er 22 slettedaler 2 mk. og enken den anden halvdel. - Tilfalder enhver af de 3, nemlig 7 daler 2 mk. Maren Hansdatters lod, Christen Andersens lod 7 daler 2 mk., Anders Andersen 7 daler 2 mk. (udsat i bohave). - Er på den tilfaldne halve arvedel tilsammen 22 daler 12 mk. - Derimod enken af boens oversblevne middel til hendes halve del lige så meget har nydt. Så og blev Maren Larsdatter forundt at nyde hendes livstid hvis husvej og værelse, hun har efter hendes søns afgang, i alle måder som hun hidindtil været haver. Og var Peder Joensen Kye herefter tingsvidne begærende.

116b:

Onsdag den 16. februar 1687:

117:

Onsdag den 23. februar 1687:

Mads Ibsen i Rugsted har stævnet Maren Sørensdatter i Rugsted, Poul Madsen i Ødsted og Niels Madsen i Tudved, om nogen af dem ville pante i den ejendom, som hende tilhører. Men fandtes ingen af de indkaldte personer, som sig dertil bød, uden aleneste Mads Ibsen. Og Maren Sørensdatter her for retten fremstod og i hånd tog hendes trolovede fæstemand, forn. Mads Ibsen, og indkendte ham i sin ejendomsgård, så vidt hun deri er berettiget, børnenes part alene undtaget, og pantsatte ham deri for penge 200 slettedaler, og Mads Ibsen samme ejendom at nyde, indtil forn. sum penge ham igen rigtig bliver betalt, samt hvad han på bygningen og på gården anvender. Mads Ibsen lover at holde sine to stedbørn, Søren Pedersen og Karen Pedersdatter, til skole og gudsfrygts øvelse, som han for Gud og den kristne øvrighed vil forsvare, endog derforuden at forsyne dem med klæder og underholdning, indtil de det selv kan fortjene.

117b:

Onsdag den 9. marts 1687:

118:

Skovrider Hans Pedersen i Almind har stævnet Oluf Buch og Søren Graversen i Egtved imod vidner og syn at svare. Oluf Mortensen i Bølling, Laurids Hjuler i Fuglsang og Jens Goiesen (Boiesen?) ibidem er stævnet som vidner.

Onsdag den 16. marts 1687:

Mads Thomsen i Kolding har stævnet Jens Sørensen Grøn i Jerlev for at få konfirmeret en dom af 11. marts 1668. Irettelagde en dom (!): Anno 1656 d. 23. januar og til d. 23. januar 1657 er Jens Grøn i Landerupgård mig skyldig bleven efter regnskabsbogs formelding; dets rest er 16 sldlr. 3 mk. 6 sk. ... formener, Jens Grøn, som nu har sin bopæl i Høllund bør at contentere mig.� ... Actum Kolding d. 28. januar 1668, Mads Thomsen Bjerg. Jens Grøn er ifølge dommen tildømt at betale sin gæld.

Onsdag den 23. marts 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

119:

Sr. Jens Cronius i Kolding har på vegne af borgmester og råd stævnet Niels Friis og Frederik Christian Faust i Kolding, da de var på Koldinghus, angående Bertel Lauridsens brevtaske, som ham var frakommet. Niels Mikkelsen i Vork og en karl tjenende i Vingsted mølle ved navn Paaske er stævnet som vidner. - Mathias Friis på vegne af sin søn Niels Friis og Frederik Christian Faust på sine egne vegne her for retten præsenterede og formente, at når denne tingbog efterses, da sr. Jens Cronius sidst førte vidnesbyrd, da skal befindes, det nu er over et fjerdingår siden, da Mathias Friis tilspurgte sr. Cronius, om han havde flere vidner at føre, og at han dem ville navngive, som da ikke skete. Siden har vi ageret sagen til nogle hjemting og endelig til landsting, hvor dette her til Jerlev herredsting erhvervede tingsvidne blev kendt dødt og magtesløst. For det andet formener Mathias Friis og Frederik Christian Faust, at dette her aflagte kald og varsel ikke er så lovligt, som det burde efter loven, thi de forrige vidner, som på begge deres vegne i sagen vundet haver, ikke har fået kald og varsel, særdeles dersom befindes disse indstævnedes vidne er noget stridige imod de forriges. Begærer derfor, den tilforordnede sættefoged vil tage sådant i observation og gøre heri, som han tænker at forsvare. - - Jens Cronius tilspurgte Niels Mikkelsen, om han ikke lørdag d. 27. november, som var 4 uger før jul, var i Vingsted mølle og så, at Bertel Lauridsen af hospitalet blev opløftet på hesten til Christian Faust i møllegården. Da Niels Mikkelsen vandt, at 2 karle kom ridende igennem møllegården, og Thomas Ravn i Hjelmdrup løftede en karl op på hesten til den ene, men vidste ikke, hvem det var, eller hvad de hed; og så siden ikkun et glimt af dem, da de red af gården. - Jens Cronius tilspurgte ham videre, om han var bevidst, af hvad årsag den karl blev opløftet på hesten af Thomas Ravn, efter hvis begæring det skete. Hvortil han svarede nej, han hørte det intet eller vidste det intet. Noch blev tilspurgt, om han var bevidst, samme karl, som blev opløftet på hesten, havde dengang nogen taske hængende ved siden eller ej. Hvortil han svarede, han så ham hverken have pose eller taske, og vidste ikke, enten han havde nogen eller ikke. - Paaske Nielsen blev påråbt 3 gange, men mødte ikke. Hvorefter Jens Cronius begærede tingsvidne.

120:

Onsdag den 30. marts 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Onsdag d. 6. april 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

120b:

Skovrider Hans Pedersen i Almind opkrævede 8 mænd til at syne kongens skove i herredet: Søren Hansen og Niels Hansen i Vilstrup, Thomas Ravn i Hjelmdrup, Hans Smed i Mejsling, Jep Pedersen og Søren Hjuler i Amnitsbøl, Niels Bunde i Jerlev, Mogens Lassen i Høllund, - at møde i morgen tidligt i Hesselballe.

Niels Pedersen i Spjarup har stævnet Anders Olufsen i Fitting at påhøre vidnesbyrd. Niels Pedersen fremæskede for retten hans (her må det betyde: sin) hustru Maren Pedersdatter, som vidnede, at den tid Anders Olufsens datter i Fitting havde bryllup med hendes søn Peder Nielsen, da leverede hun Anders Olesens hustru Karen Jakobsdatter en sølvske, hvorpå Karen Pedersdatter den, efter hun igen hjemrejste, igen fordrede, men bekom denn ikke. Og Karen Jakobsdatter gav hende til svar, at skeen var i byen, hun skulle den bekomme en anden gang. - Inger Nielsdatter vidner: Hun leverede samme til hendes moder Maren Pedersdatter samme ske, og hendes moder da leverede den til Anders Olufsens hustru Karen Jakobsdatter, og gik Karen Jakobsdatter med skeen udi hender kammer. - Jens Christensen i Spjarup: Den tid, Niels Pedersens søn og Anders Olufsens datter gjorde giftermål med hverandre næst afvigte år noget før Stc. Peders dag, var han med Niels Pedersen til Anders Olufsen samme tid med samme giftermål at forrette. Da tilspurgte Niels Pedersen Anders Olufsen og hans hustru, om det var med deres vilje, at hans søn skulle have hans datter, hvortil Anders Olufsen og hans hustru svarede ja. Og da Niels Pedersen tilspurgte Anders Olufsen, om han ville give hans datter lige så meget som Niels Pedersen sin søn, hvortil han svarede ja. Så og samtykte hans hustru det samme; sås og ville Anders Olufsen give dem deres fæstensøl, og brylluppet skulle han ham med hjælpe. Derpå gav de hverandre deres hænder. Så og hvor de skulle bo, skulle Anders Olufsen dem bekoste lige så meget som Niels Pedersen og lige med. - Peder Nielsen vidner som Jens Christensen. - - Christen Pedersen og Christen Jensen, begge i Torsted har efter befaling af herredsfoged Bertel Jensen Krog vurderet hos Peder Nielsens i Torsted, og da befandtes som følger:

Hvilket gods Anders Olufsen sin datter medgav til medgift, og beløb det sig i penge 32 slettedaler 1 mk. 12 sk. - Derimod Har Niels Pedersen til medgift givet hans søn som følger, nemlig:

Og er da for medgift penge 73 slettedaler 2 mk. 8 sk. - - Anders Olufsen stod til vedermål.

122:

Onsdag den 13. april 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Anders Madsen i Hesselballe på vegne af regimentskriver Blanchsted har stævnet Hans Sørensen i Lie til syn. 8 synsmænd blev opmeldt.

Onsdag den 20. april 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Anders Madsen i Hesselballe på vegne af regimentskriver Blanchsted har stævnet Hans Sørensen i Lie til afhjemling af syn. De 8 synsmænd vidner: De synede i lørdags d. 16. april Liegård. Et salshus, som på sønder side var brøstfældigt på lejder og tag, så og i samme hus manglede en bjælke, som var i stykker. I vestre ende manglede også lejder. Ladehuset: 13 fag, ganske brøstfældigt både på tømmer og tække og er færdigt at nedfalde. Fæhus: 12 fag, nogenledes ved magt. Noch 5 fag hus, nogenledes ved magt. Rugsæden: syntes at være sået 3½ td. rug. Noch var fælled grønland, som var gødet til 6 skp. byg. Noch fandtes fælled 10 stykker grønland uden gøde. Og såsom vi begædrede at syne, hvad kvæg og bæster, som gården tilhørte, og det af tjenestefolkene blev vægret ikke at ville hjemhente, men blev sagt af dem, at være gården tilhørig 5 bæster, 5 køer, 6 får, 5 geder og 3 kalve. Så og fandtes intet korn eller foder i gårdens huse.

Onsdag den 27. april 1687:

122b:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Irettelagt en skriftlig befaling af regimentskriver Laurids Detlevsen, dateret Oustrup d. 24. april, at alle bønder og ryttere i Koldinghus len befales at afskaffe krohuse på 2 mile nær købstæderne, så og ingen at holde eller brænde lade noget brændevin.

Onsdag den 4. maj 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Onsdag den 11. maj 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Morten Orloff irettelagde en bestalling udgivet af amtmanden, at han skal være bestilt til at skære heste i Koldinghus amt, og ingen ham i nogen måder at give nogen indpas.

123b:

Onsdag den 8. maj 1687:

Jens Grøn i Jerlev er skriver.

Christen Nielsen Hesselballe, rytter under oberst von Borsens (Bassens?) kompagni, lod forbyde al ulovlig overkørsel over eng eller korn, aleneste undtagen de veje, som af arilds tid brugelige har været.

Onsdag den 25. maj 1687:

124:

Peder Olufsen i Horsted på egne, hustrus og arvingers vegne i hånd tog Søren Jessen, barnefødt i Horsted by, og takkede ham, hans sal. fader Jes Sørensen og hans moder Anne Nielsdatter godt for god betaling, som de har givet ham med deres datter Maren Jesdatter, og lovede ingen videre lod eller rettighed at have enten efter sal. Jes Sørensen eller Annne Nielsdatter, når hun ved døden afgår, men Søren Jessen da at nyde gods og løsøre.

Søren Jessen har stævnet Peder Olufsen af Horsted at møde for skøde. Peder Olufsen på sine egne og moders vegne, nenmlig Anne Nielsdatter, tilskødede Søren Jessen den selvejerbondeghård i Horsted i Højen sogn, som hans fader sal. Jes Sørensen påboede og fradøde, hvilken gård hans fader sal. Jes Sørensen og hans kæreste(s?) moder navnlig Anne Nielsdatter før hans sal. faders død havde solgt efter skødes formelding af Vejle, d. 13. oktober 1686.

125b:

Onsdag den 1. juni 1687:

Læst for retten et kgl. brev af København d. 19. april 1687 om handlingen på Sct. Thomas i Vestindien.

Stævning til Thomas Sørensen og Dorthe sal. Jørgen Rises med hendes lavværge i Ris for syn og vidne, som de Vork mænd agter at føre. Stævning til Thomas Pedersen, Jes Mortensen og Thomas Sørensen, alle i Rugsted, at vidne ang. en enghave, som kaldes Langhave, Ris tilhørende, som tilforn skal have været indhegnet. Synsmændene: Christen Nielsen, Laurids Poulsen, Thomas Christensen, Jens Hansen, Jep Pedersen, alle i Refsgård, Jens Pedersen, Mikkel Andersen og Søren Nielsen i Oustrup: De var i lørdags d. 28. maj at syne en have tilliggende Ris, som kaldes Langhave. Den var indgrøftet på begge sider mestendel, så der tilforn havde været et gærde oven på diget, og den have at være alt indhegnet, og er på alle sider og ender fælled runden om beliggende. - Jes Mortensen i Rugsted: Kunne mindes i 50 år, da har den have, tilliggende Ris, som kaldes Langhave, været indgærdet med ris og stave indtil nu på nogle års tid. - Thomas Sørensen i Rugsted: For en 38 år siden, at haven altid har været indgærdet til nu på nogle års tid.

126b:

For retten fremstod Niels Andersen i Ødsted og indlagde en kontrakt mellem ham og hans svoger Niels Sørensen i Ødsted belangende hans aftægt:

Kendes jeg, Niels Sørensen, og hermed for alle vitterligt gør, at eftersom min sal. hustrus frader Niels Andersen har afstanden og opladt til mig hans gård her i Ødsted by, som han påboet haver, at jeg måtte den hos øvrigheden stede og fæste, så har jeg for mig og mine arvinger ham lovet og tilsagt at efterkomme, forn. Niels Andersen i steden for foromrørte hans gårds afståelse til hans livets middel og ophold årligen hans livstid disse efterfølgende poster, levende og dødt. Først skal han have til hans hus ... for sin egen person det kammer østen ved stuen, som trappen er inden for nævnte kammer til loftet, og deri skal jeg forskaffe ham et godt sengested med tilbehørige og forsvarlige sengeklæder, og derforuden seng og kammeret holde vedlige rent og redt i rette tide af tjenestepigen der på stedet. I lige måder lover jeg, Niels Sørensen, min sal. hustrus fader en god ko og fire får af det bedst at lade udvælge, og sætte sit mærke derpå efter hans egen behag, årligt i hans livstid. Og forberørte ko og får lover jeg at holde vel vedlige på foder og græs ved det bedste af mit eget at føde årligen, så længe Niels Andersen lever, upåanket� i nogen måde, og lade forn. ko og får ... for ham lige med mit eget. Og dersom enten koen eller fårene døde af sygdom, da lover jeg, Niels Sørensen, for mig og mine arvinger at skaffe han andet i stedet igen af hvilken slags, Niels Andersen mistet haver. Dernæst skal jeg give ham i godt, rent og ustraffeligt korn årligt hans livstid 2 tdr. og 2 skp. rug, 2 tdr. og 2 skp. bygmalt, 2 skp. godt boghvedegryn. I lige måde årligt hans livstid et fedt svin, 2 fede gæs, som jeg lover at lade fede på min egen bekostning. Desligeste hvert år i Niels Andersens livstid en halv otting smør, en fjerding nød kød, ½ skp. Lüneburgersalt, 1 skp. spansk salt. Item årligt hans livstid at give ham nødtørftig klæder, ulden og linned, sko og strømper, som hæderligt og forsvarligt kan være. Og når min sal. hustrus fader behøver heste og vogn til mølle, købstad eller nogen af hans børn at tale med dem, som ikke er så nær hos ham, skal mine heste og vogn ikke blive ham nægtet, men gerne blive ham tilladt, når fornødent gøres og han det begærer. - Og dersom skete, som Gud forbyde - Og lover jeg, Niels Sørensen, for mig og mine arvinger og efterkommere dette forskr. Niels Andersen at holde i alle måder hans livstid. Men dersom min sal. hustrus fader Niels Andersen lader sig bekvemme at være på mad og øl, hvis Gud vil give og huset formår, så godt som jeg og mine det selv nyder, hvilket han næst Guds hjælp med en god vilje skal undes og bevises, da imidlertid min sal. hustrus fader spiser hos os, skal han intet befatte sig med foromrørte aftægt i nogen måder, men jeg og mine selv den at have og nyde, i steden for Niels Andersen er tilfreds at være på mad og mål med mig selv. Men dersom så skete imod forhåbning, at Niels Andersen blev til sinds at begære sin aftægt, som heri findes indført, da skal han sig ikke tilegne (?) eller befatte med nogen kalv eller lammeyngel, men mig og mine at være tilhørig, i steden for hans klæder, ulden og linned, vi ham hans livstid årligt lovet haver, hans ild og varme i stuen nyder han hos os selv, så han sig ikke derover skal besværes eller klage, og ellers lover jeg, Niels Sørensen, for mig og mine arvinger, at hverken svend, dreng eller pige, som tjener i vores brød, ikke nogen uskikkelighed skal bruge imod min sal. hustrus fader Niels Andersen; men skal nyde fred og ro i hus og gård inden og uden for umolesteret i alle måder. - At dette således af mig og mine arvinger og efterkommere holdes og efterkommes skal, bekræfter jeg med min egen hånd underskrevet udi 3 bogstaver, og til des bedre tryghed og stadfæstelse venligen ombedet 4 dannemænd, nemlig Peder Jensen i Ødsted, Mogens Lassen i Høllund, Søren Pedersen, Jens Grøn i Jerlev, med mig til vitterlighed at underskrive. - Actum Ødsted d. 10. maj 1687, NSS, Peder Jensen egen hånd, Jens Grøn egen hånd,.

Og stod foromrørte Niels Sørensen og Niels Andersen begge her for retten til vedermål og i hånd tog hverandre og venligen og vel samtykte det på begge sider i alle måder..

Onsdag den 8. juni 1687:

128b:

Læst kgl. breve angående alle fremmede og holstenske mønters reduktion, item grovmønt undtagen species at må udføres.

Ridefoged Christian Nielsen irettelagde et forbud og aflysning på vegne af regimentskriver Blanchsted, at han forbyder al ulovlig sæd, tørveskær og engslæt på kgl. maj. ryttergods. Læst til 3. ting.

Ridefoged Christian Nielsen har stævnet Inger Iversdatter i Ågård. - Som vidner er stævnet Oluf Jørgensen i Egtved samt Thomas Pedersen, Jahan Lasdatter, Gunder Jensdatter, Kirsten Harboes, Else Lunds, Maren Lunds, Maren Søren Jensens, alle i Rugsted.

129:

Oluf Jørgensen i Egtved vidnede: At før fjendens tid da var den have tilliggende Ris, som kaldes Langhave, omgærdet med ris og klauft, og da efter fjendens tid stod endda noget af ommeldte haves gærder. - Og var Rasmus Sørensen på samtlige Vork bymænds vegne tingsvidne begærende.

Onsdag den 15. juni 1687:

Kgl. breve ang. rigsdaler in specie skal rente afgives, nemlig af hver rdl. 6 sk. danske. Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted efter amtmandens befaling dateret Koldinghus d. 14. juni i den sag mellem regimentskriver Blanchsted og herredsfoged Bertel Jensen Krog på den ene side og Jep Pedersen i Refsgård på den anden side.

129b:

Regimentskriver Blanchsted har stævnet Jep Pedersen i Refsgård. Irettelagde et forbudsvidne udstedt af tinget d. 8. juni 1687 (aflyste al ulovlig sæd, tørveskær og engslæt på ryttergodset ved oberst von Bassens regiment). Beskyldte Jep Pedersen, såsom han mod loven og alt forbud havde ladet sig finde på ryttergodset søndag d. 5. juni at så havre. Formente, at han bør lide som den, der sig uden hjemmel andres har bemægtiget. - Jep Pedersen vedgik og sagde, at han af Laue Mikkelsen, som nu er rytter, dertil forlov havde. Regimentskriveren formente, at Jep Pedersens undskyldning og påskudte hjemmel ikke at anses. Opsat 14 dage.

130:

Regimentskriver Blanchsted har stævnet Jørgen Pedersen og Jens Poulsen i Borlev for syn og beskyldning.

Herredsfoged Bertel Jensen Krog har stævnet Jep Pedersen i Refsgård. Sætter i rette, at Jep Pedersen bør bevise, hvor han har fået det læs eg, som stod på hans vogn den 5. juni på Oustrup mark. Formente, at han bør lide efter lovens 6-24-27. - Jep Pedersen irettelagde et hjemmelsbrev:

Eftersom i nogle år har ligget på min skovpart i Bølling nogle gamle grene af ege- og bøgetræ, som ikke var tjenlige til noget uden til at brænde, og samme træ lå i mine engskifter mig til største skade, så jeg derudover lod tilbyde, hvo der ville samme træer af engene bortføre, han det fri uden nogen vederlag måtte gøre, og som Jep Pedersen i Refsgård forleden den anden søndag efter Trinitatis d. 5. juni om aftenen klokken 6 ur begærede samme træer at bortføre og engene ryddige, da kendes jeg hermed, at jeg ham det frit har tilladt, eftersom min allernådigeste arvekonges skov herved intet ruineres, og ham derfor hermed fri hjemmel at ville være. Bølling, d. 6. juni 1687, Otte von Lindenquist.

Sagen opsat 8 dage.

131:

Onsdag den 22. juni 1687:

Vork mænd har stævnet Thomas Sørensen i Ris og Dorthe sal. Jørgen Rises ibidem.

Søren Pedersen i Amnitsbøl har (på vegne af samtlige Knudsbøl mænd?) stævnet samtlige Rugsted mænd for synsvidne og klage. - Rasmus Sejrsen i Amnitsbøl gav last og klage over Mads Ibsen og Jens Christensen Harboe i Rugsted, at de den 2. juni voldeligen har løsslagen deres bæster i hans eng, som kaldes Nøddeholdt. Vidner, Jep Pedersen, Jens Jensen, Morten Pedersen og Peder Knudsen, alle i Amnitsbøl: At de den 2. juni så, at forn. 2 mænds bæster gik i Rasmus Seirsens eng. Ydermere vandt forn. vidner undtagen Jens Jensen, at de samme dag så Poul Pedersen Lund i Rugsted køre over Amnitsbøl enge ind i skoven med en vogn. Noch vandt Morten Pedersen og Peder Jensen i Amnitsbøl, at de d. 2. juni så og talte med Jes Mortensen og hans sønner med 2 vogne; så og Gunder Peders' søn Jens Pedersen i Rugsted med en vogn at køre over Amnitsbøl enge.

131b:

Da for retten fremkom synsmænd, menlig Anders Madsen, Jens Iversen, Anders Iversen i Hesselballe, Søren Jespersen i Tudved: De har synet, hvad bygning som fandtes på Jens Poulsens gård. Salshuset: 9 fag, fattes lejder 12 alen, ladehuset: 12 fag, begge gavlene er brøstfældige; fattes på søndre ende 12 alen lejder. - Jørgen Pedersens gård: Salshuset 11 fag, ved magt; ladehus: 9 fag, fattes 10 alen lejder; fattes også tække; fæhus: 11 fag, findes ved magt; noch 7 fag stolpehus: fattes vægge og tække. - Jens Sørensen Venborg i Borlev begærede tingsvidne på vegne af regimentskriver Blanchsted.

132:

Onsdag den 29. juni 1687:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted i den sag:

Regimentskriver Blanchsted formente, at Jep Pedersens påskudte hjemmel ikke burde at anses. Jep Pedersen blev tilspurgt, om han videre havde at præsentere. Han svarede nej, videre end en rytter ved navn Laue Mikkelsen her for retten stod og sagde, han ham tilforn, mens han gården havde, dertil forlovede. - Dom: Han skal lide efter loven.

132b:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog fremstillede vidner: Regimentskriver Blanchsted vidner, at han d. 5. juni mod aften så, at Jep Pedersen i Refsgård holdt på Egtved mark med en læs trind egetræ, som var nyligt hugget i enderne; og nægtede først Jep Pedersen, at vognen ikke var hans; men da Bertel Jensen Krog sprang af vognen og søgte efter en økse, at ville hugge vognen i stykker, da vedgik Jep Pedersen, at det var hans vogn, og havde bekommet træet i Bølling skov. Og hestene, som havde været for vognen, gik for en harve. - Mads Andersen i Vork vidnede det samme som regimentskriveren.

133:

Jakob Andersen i Vork irettelagde synsvidne af 1. juni og et tingsvidne af 8. juni samt et indlæg: eftersom vi fattige mænd i Vork har ladet de tvende Ris mænd, navmlig Jens Jørgensen og Thomas Sørensen, her til tinget indcitere anlangende en enghave Ris tilhørig, kaldes Langhave, hvilken enghave ... os til stor fortræd og trængsel, så vores fælled ligger ganske om enghaven og de Ris bebybbere ikke vil lade sig bekvemme samme deres eng at indelukke, som den tilforn har været, så enhver retsindigt menneske vel kan observere, at eng, som er beliggende i fælled og fælleden ganske omgrænser, bør at indelukkes, om de derpå nogen fred vil nyde, som øjensynligen er at se, så vi for Ris mændenes nachlæssighed bliver ruineret af årsag, de vores bæster indtager. Sætter derfor i al rette og formener, at de Ris mænd bør at indhegne deres eng med gærde eller grøft, som forsvarligt eragtes kan. Formoder af dommeren som rettens betjent, at han os bifalder, hvis lovligt være kan og ikke agtende deres vrange eller schalled (?) undskyldning ....� Datum Vork d. 29. juni 1687, Søren Jensen, IAS, MAS, SLS. - Dom: De stævnede skal efter lovens 3-13-1 indelukke deres enghave med gærde eller grøft.

133b:

Onsdag den 6. juli 1687:

Onsdag den 13. juli 1687:

Onsdag den 20. juli 1687:

134b:

Onsdag den 27. juli 1687:

Knud Terkelsen i Venborg i dommers sted.

Onsdag den 10. august 1687:

Onsdag den 17. august 1687:

135:

Skovrider Hans Pedersen i Almind i fred lyste al, hvad olden som kan findes i kongens skove, så og nødder samt anden frugt, som vokser der.

Onsdag den 24. august 1687:

Onsdag den 31. august 1687:

Læst en kgl. forordning angående huggen favneved i Jylland, som ikke er konform med udgangne forordninger, så og de skibes frihed, som brændeved og bark fra fremmede steder til København. Noch en forordning ang. hør-, hampe- og roefrø at så.

135b:

Hr. Jens Hansen, sognepræst til Højen og Jerlev sogne, har på vegne af sin svoger Peder Olufsen stævnet Joen Sørensen i Mejsling for gæld på 9 slettedaler 3 mk. Opsat 14 dage.

Onsdag den 3. september 1687:

Skovrider Hans Pedersen i Almind har på vegne af Else sal. Søren Thomsens stævnet Søren Jensen i Rugsted for lovbud og skøde, som Mads Sørensen agter at tage beskrevet. Søren Sørensen i Høllund bød på vegne af sin søn Mads Sørensen sølv og rede penge for fornævnte selvejergård i Tudved, som sal. Søren Thomsen sidst påboede og fradøde.

136:

Stævning til Oluf Mortensen og Maren Nielsdatter i Bølling. Stævningsmændene havde banket 2 gange på døren hos Oluf Mortensen, men ingen kom ud. Så havde givet Maren Nielsdatter besked om at forkynde Oluf Mortensen stævningen. - Maren Nielsdatter vidner: Hun har ikke hørt noget utilbørligt af Oluf Mortensen.

136b:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted i den sag:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog ctr. Jep Pedersen i Refsgård ang. skovhugst, som han har begået den 5. juni. Irettelagde et tingsvidne af 29/6, indført på pag. 132. Opsat 14 dage.

Herredsfogeden ctr. Jep Pedersen angående helligbrøde, som han har begået søndag den 5. juni. Tingsvidne af 29/6. Sætter i rette, at han bør lide, såsom han om søndagen har sået og harvet. Opsat 14 dage.

137:

Onsdag den 14. september 1687:

Kgl. forordning om korn- og proviantskatten over al Danmark for 1688, af hver td. hartkorn 2 skp rug og 1 skp. havre og for hver td. rug at betale med penge 7 mk. .... - Noch en kgl. forordning om privilegier ad interim for dem,som kobber- og jernværk ville optage og fortsætte.

Skovrider Hans Pedersen i Almind har stævnet Niels Hansen i Tudved. - Synsmænd synede den 8. september det egetømmer og blokke, som fandtes ved hans gård ved Tudved. Først norden bækken fandtes 10 stykker, 7 som var slinget og 3 trinde stykker. Noch i gården fandtes 13 stykker som til bjælker fodstykker og deriblandt 2 rimstiger (?), var ungefær 10 alen lang; noch i gården 2 egeblokke, trinde, det ene syntes at være noget gammel. - Hans Pedersen tilspurgte Niels Hansen, hvor han samme træ havde hugget. Han svarede, at han havde hugget det sønden for Vejle på ladegårds skov på den søndre og vestre side af alvejen. Hans Pedersen sætter i rette, at han bør lide efter loven. Opsat 14 dage.

137b:

Mathias Philipsen, boende i Kolding, på vegne af ridtmester Lindenquist: Varsel er indført idag 8 dage. Vidner: Søren Knudsen, tjenende ridtmesteren: At nogle uger siden da råbte Oluf Mortensen i Bølling ad ham; så gik han til ham; da sagde Oluf Mortensen til ham, om han ville drage fra Lindenquist og til ham og hans kone; han skulle intet blive hos de skarn; og Oluf Mortensen sagde, 'Jeg skal love dem, for har de ikke fået en ulykke, da skal de få en'. - Peder Thygesen Ravn, tjenende ridtmesteren: At Maren Nielsdatter i Bølling sagde til ham, at Oluf Mortensen havde sagt til ridtmesterens dreng Søren Knudsen, at han skulle drage til Oluf Mortensen og hans kone og fra de skarn; thi de var godtfolk, og hvem der det havde sagt til hende, vidste han ikke. - Oluf Mortensen stod til vedermål og sagde, at han ikke havde begæret ridtmesterens dreng eller talt de ord med ham, hvorefter Mathias Philipsen på ridtmesterens vegne begærede tingsvidne, og Oluf Mortensen genpart. Mathias Philipsen satte i rette, at Oluf Mortensen bør lide efter loven. Opsat 4 uger.

138:

Jens Godiksen i Fuglsang har stævnet Christen Nielsen i Fuglsang. Som vidner er stævnet Birthe Jensdatter, Else Jørgensdatter, Anne Madsdatter, Jahan Jakobsdatter, Jep Videsen, Karen Jepsdatter, alle i Fuglsang samt som synsmænd Oluf Jørgensen i Egtved og Laurids Jensen sammesteds. - Birthe Jensdatter: Hun hørte den 5. september, at Christen Nielsen beklagede, at ham 7 traver byg var frastjålet af hans ager og derfor beskyldte Jens Godiksens hustru at have stjålet forn. hans korn af hans ager. - Andre vidner det samme. - Synsmændene har synet Jens Godiksens ager, som var byg på, hvor de intet kunne se andet, end jo forn. korn var altsammen ligedan neget og optagen. Så synede de Jens Godiksens hus, som han havde kornet, oven og neden, og fandtes intet byg i nogen måder. - Sætter i rette, at Christen Nielsen bør at bevise, hvad han Jens Godiksens hustru har skældt for, eller lide derfor efter loven. Opsat 3 uger.

139:

Else Madsdatter i Tudvbed, Jens Jensen ibidem, Iver Jensen i Refsgård, Søren Jensen ... ... i Rugsted tilskødede Mads Sørensen og Jahanne Sørensdatter i Tudved, hans formodende fæstemø, al den rettighed, dem arveligt er tilfalden i den selvejergård i Tudved efter deres moder Else Madsdatter, når hun ved døden afgår, dog de umyndige, Jens Sørensen og Else Sørensdatter, deres arv forbeholden. Og kendes vi os, Else Madsdatter, Jens Jensen på vores egne vegne og Iver Jensen og Søren Jensen på vores og vore hustruers vegne ingen videre lod at have i forn. gård.

140b:

Mads Sørensen, boende i Tudved, i hånd tog Else Madsdatter, sal. Søren Thomsens (?) og bepligtede sig at give hende efterskrevne aftægt:

Skal jeg give min kærestes moder Else Madsdatter til hendes aftægt årligt på min bekostning, så længe hun lever: for det første skal Else Jenskone have en ko af de bedste, som findes i gården, skal jeg holde samme ko på foder og græs med mine egne; og når samme kor dør, da jeg, Mads Sørensen, at forskaffe hende en i stalden igen. In summa samme ko skal aldrig dø. Noch skal hun have 6 får på foder, og hvis yngel hun bekommer, hun da det til hendes nytte at sælge. Noch bepligter jeg mig at give Else Jenskone årligt 3 tdr. tør rug, 3 tdr. bygmalt, 1 skp. byggryn, 1 skp. boghvedegryn, 1 td. godt grøn havre, 1 fedesvin, 2 fede gæs, 1 otting smør, 1 fjerding nødekød, 1 skp. salt, 4 skp. humle, nøjagtig klæder, ulden og linned, 1 par sko og 1 par tøfler årligt år så vel som hendes kiste at beholde; så og kirkeklæder hende med at forsyne. Noch ydermere at forskaffe hende fornøden ildebrand. Noch bepligter jeg mig, Mads Sørensen, at forskaffe min kærestes moder heste og vogn til kirken, købstad eller til hendes børn uforhindret i alle måder. Men om Else Jenskone vil være på mad og mål med os, da forn. aftægt at stille stå. Hvis Else Jenskone ikke synes, da jeg, Mads Sørensen, hende hendes aftægt, som forskrevet står, at forskaffe. Noch foruden skal Else Jenskone have den liden stue, som Rasmus Sørensen er udi, som jeg, Mads Sørensen, skal lade forfærdige til hende, som forsvarligt kan være. In summa, Else Madsdater at forskaffe hvis hun nødig haver, så og at give hende hendes offerpenge årligen till hver højtidsfest. Og om så skete, det Gud forbyde, at Else Madsdatter blev behæftet med svaghed, da lover jeg, Mads Sørensen, at min troeste pige, jeg holder, skal rede Else Madsdatters seng, samt andet, hvis hende kan være til tjeneste, at gøre. Og når min kærestes moder vil brygge, bage, da uforundt at have udgang (adgang?) til ovnen, bryggersredskab og andet, hvad som i huset er.Og når vor Herre hende henkalder, da bepligter jeg mig, Mads Sørensen, at lade Else Madsdatter ærligen og vel begrave, som forsvarligt eragtes kan. Dette forskr. af mig Mads Sørensen i alle måder uryggeligen at skal holdes og efterkommes.

Og stod de samtligen her for retten til vedermål og i hånd tog hverandre.

141b:

Anders Nielsen Oksvig i Vesterby og Jørgen Jespersen ibidem har d. 12. juli været at vurdere, hvad gods og løsøre som fandtes efter afgangne sla. Niels Knudsen i Vesterby og hans efterladte børn, nemlig Knud Nielsen, Søren Nielsen, Mette Nielsdatter og Karen Nielsdatter, og det udi husbondens, højlærde mand hr. Søren Jensens, og herredsfogedens overværelse. - Bohavet vurderet til 121 daler 2 mk. 8 sk. Bortskyldig gæld (herunder Søren Knudsens og hans hustrus begravelse og ligprædiken): 42 daler 2 mk. 2 sk. Bliver så til deling 79 daler 3 mk. 6 sk. En broderlod bliver 26 daler 2 mk. 3 xk. og en søsterlod 13 daler 1 mk. 4 sk.

143b:

Onsdag den 21. september 1687:

Jens Grøn i herredsskriverens sted.

Ridtmester Lindenquist har stævnet ... Geyesen (?) i Fuglsang.

144:

Onsdag den 28. september 1687:

Niels Hansen i Tudved, som er stævnet af skovrideren ang. noget egetømmer, irettelagde en hjemmelsseddel:

Såsom Niels Hansen i Nørre Tudved, tjenende til Vejle præstebord, har været kundskab begærende anlangende noget bygningstømmer, som hos ham er fundet til hans brøstfældige værelses fornødenhed, da som boligen af Vejle præstekald dependerer og til Nicolaj kirke sammesteds hører, og samme bolig ikke uden hjælp og tømmers udvisning kunne vedligeholdes, såsom han det for sig hel forfalden har fundet, er ham til boligs reparation og conservering for endelig ... udvist, som ham og hermed lovligen tilstås, noget fornøden bygningstømmer i Vork bys søndermarks skov efter den billighed og ret, vi af arilds tid dertil haft haver. Og haver dette jeg med egen hånd testeret. Vejle, d. 20. september 1687, Claus Swane.

Sagen opsat 8 dage.

144b:

Mathias Philipsen i Kolding på vegne af ridtmester Lindenquist har stævnet Laurids Jensen i Fuglsang, Anne Madsdatter, Maren Christensdatter, Christen Nielsen, Jep Nielsen og Karen Jepsdatter som vidner. - Laurids Jensen: For 3 år siden kom Jens Godiksen i Fuglsang til ham og flyede ham et stykke hampereb, at han skulle forvare ham det; så kom ridtmester Lindenquists tjener og lånte samme reb; så siden kom ridtmesteren til ham og spurgte, hvor han det havde bekommet; svarede han, af Jens Godiksen. - Jens Godiksen vedstod, at han havde leveret Laurids Jensen samme reb, og beretter, at han det havde fundet på landevejen mellem Kolding og Rindkøbing. Hvilket foromtvistede reb ridtmesteren for retten stod og sig vedkendte, samme reb at være ham af hans heste bortstjålet. - Anne Madsdatter, Karen Jepsdatter og Maren Christensdatter: De så, Jens Godiksens svend stod i hans hus og åd utorsken rugfoder, og Jens Godiksen havde ikke den tid rug høstet, eller nogen der på marken uden aleneste Christen Lauridsen, som beretter ikke at have mistet noget af hans korn. - Christen Lauridsen og Jep Nielsen: Der var rughøst på Bølling mark, som tilhørte ridtmester Lindenquist. - Ridtmerster Lindenquist beklagede sig her for retten, at han samme tid havde mistet af hans høst rug på marken. Opsat 14 dage.

145:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog: Opsættelse idag 14 dage. Begærede dom. Opsat 14 dage.

145b:

Onsdag den 5. oktober l687:

Skriveren Hans Jørgensen Prip i Borlev.

Skovrider Hans Pedersen i Almind: Opsættelse idag 8 dage. Formente, at Niels Hansen burde at lide efter loven og skovforordningen. - Dom: Hans Nielsen har hjemmelsbrev udstedt af borgmester Claus Svane i Vejle; han frikendes, og hvis Hans Pedersen eller nogen vil ej lade dem nøje, da har de hos hans hjemmelsmand Claus Svane deres regres at søge.

Mads Sørensen i Tudved og Jens Jensen ibidem: Mads Sørensen lovede at betale Jens Jensen 40 rdl. til førstkommende påske 1688; noch til samme tid at betale Jens Jensen en seng, som forsvarlig kan være, eller 10 rdl. At betale for hvad ejendom i Tudved, han af Jens Jensen har fået.

146:

Onsdag den 12. oktober 1687:

146b:

Mathias lPhilipsen i Kolding på vegne af ridtmester Lindenquist i en sag mellem ham og Oluf Mortensen begærede opsættelse, da han agter at føre flere vidner. Opsat 14 dage.

Jens Godiksen i Fuglsang begærede dom. Opsat 14 dage.

Oluf Mortensen: Eftersom Mathias Philipsen har påberåbt sig flere vidner, burde han den efter loven at navngive. Mathias Philipsen svarede, at han agtede at føre Jørgen Hansen Skomager i Kolding og hans søn. Han gav varsel til Jørgen Hansen Skomager.

Onsdag den 19. oktober 1687:

Mathias Philipsen på vegne af ridtmester Lindenquist ctr. Oluf Mortensen i Bølling.

Herredsfoged Bertel Jensen Krog: Opsættelse af 28. september. Begærede dom. Jep Pedersen i Refsgård er ikke mødt. - Dom: Det er bevist, at Jep Pedersen den 5. juni har ladet sig finde på vejen med et læs egetræ, som ham ej er udvist, og Jep Pedersen fremviser en hjemmelsseddel udgivet af ridtmester Lindenquist, hvilken seddel ej kan for gyldig anses, helst efterdi den hjemler gammelt træ, og vidnerne forklarer, at være nyhugget egetræ. Han bør lide efter lovens 6-17-1 pag. 27 (!).

147b:

Bertel Jensen Krog ctr. Jep Pedersen i Refsgård: Opsættelse af 28. september. - Dom: Jep Pedersen søges for helligbrøde, han d. 5. juni har begået på Egtved mark. Han bør lide efter høj øvrigheds godtbefindende efter lovens 6 bogs art 1, pag. 4 (?).

Jens Jørgensen Kaas i Ris har stævnet Thomas Sørensen i Ris og Niels Nielsen med hans formynder sammesteds, Christen Jensen i Vork til lovbud. Stævning også til Dorthe Jensdatter i Rios anlangende et selvejerhus liggende uden for Vork, kaldes Plundsgård, som ligger til den halve selvejergård i Ris, som Jens Jørgensen Kaas nu påbor. Han lovbød samme hus..

148:

Jens Jørgensen Kaas i Ris på egne vegne og Christen Jensen i Vork på Dorthe Jensdatters vegne i Ris pantsatte til Bertel Jensen Krog, herredsfoged, det selvejerhus, kaldes Plundsgård, liggende sønden for Vork, og dertil liggende 5 agre, som ligger i en toft ved huset. Hvilket hus og jord Bertel Jensen Krog, skal beholde, indtil det af os bliver indløst. Og eftersom huset er ganske brøstfældigt og mestendel øde, så bepligter jeg mig, Jens Jørgensen Kaas, og Dorethe Jensdatter, at betale Bertel Jensen 50 slettedaler samt hvad han på huset reparerer, når Gud vil, vi det hjemløser. Så og bepligter vi os Bertel Jensen Krog at friholde for alle contributioner undtagen jagt, kop- og kvægskat.

Onsdag den 26. oktober 1687:

Mathias Philipsen i Kolding har stævnet Peder Andersen og Søren Pedersen, begge i Amnitsbøl, til at vidne angående et slagsmål, som er sket i Kolding marked den anden markedsdag, som var den 5. oktober. - Søren Pedersen vidner:

Forleden 5. oktober, som var 2. markedsdag, da kom han kørende med Peder Andersen og ville køre hjem til Amnitsbøl. Da kom Mikkel Lauridsen Rytter og spurgte Peder Andersen ad, om han måtte age med ham, hvorti Peder Andersen svarede ja. Og han satte sig så på vognen. Straks derefter kom Christen Lauridsen og Jens Lauridsen, som tilforn havde hjemme i Amnitsbøl, og skænkede dem med en pægl brændevin, og blev talt nogle ord holtenej (?). Da svarede Christen Lauridsen, hvo det var, og sagde, 'Kalder en ærlig karl ved sit navn'. Så tog Jens Lauridsen sin pistol og hvingede med den. Da spurgte Mikkel Lauridsen, hvo der havde givet ham ordre til at føre gevær. Da svarede Jens Lauridsen, 'Det har kommissær Friis gjort'. Da sagde Christen Lauridsen til Mikkel Lauridsen, 'Ha-ha, god karl, findes vi her; vi haver noget med dig at skifte om min broder Niels Lauridsen for den vidne, du aflagde for oberst Bassen'. Da svarede Mikkel Lauridsen, 'Jeg har intet gjort mod eders broder andet end ret'. Så stod Mikkel Lauridsen af vognen og snakkede med Christen Lauridsen. Så bad forn. Søren Pedersen Mikkel Lauridsen, at han ville sidde på vognen, at vi kunne komme hjem. Da svarede Mikkel Lauridsen, 'Kør sagte, jeg vil komme efter'. Så kørte Søren Pedersen og Peder Andersen forud, til de kom noget hen ad vejen. Da sagde Peder Andersen til Søren Pedersen, 'Jeg skal vide, hvor Mikkel Lauridsen bliver af'. Så stod Peder Andersen af vognen. så kom forn. Jens Lauridsen rendende til vognen med en pistol i hånden og sagde til Peder Andersen: 'Sidder du ikke i vognen igen, da skal dette, som sidder i pistolen, sidde i dig'. Så sad Peder Andersen i vognen igen og kørte beder frem. Så kom Jens Lauridsen rendende igen til vognen. Så spurge Søren Pedersen, hvor Mikkel Lauridsen blev af. Da svarede Jens Lauridsen, 'Mikkel Lauridsen skader intet, min broder og han kommer og følges ad. Jeg vil beltro dem sammen'. Så kom Mikkel Lauridsen og beklagede sig for Søren Pedersen og Peder Andersen og sagde, at han var ilde slagen af Jens Lauridsen og Christen Lauridsen, og taget hans kårde fra ham. - Det var om natten. Kom vi så til Dons og fandtes tilsammen på Dons gade og da begærede Jens Lauridsen og Christen Lauridsen at ville forliges med Mikkel Lauridsen og ville givet dertil brændevin, og da Mikkel Lauridsen sagde til Christen Lauridsen, at han havde røvet hans kårde fra ham. Da sagde Chrisen Lauridsen, 'Hun ligger i Peder Andersens vogn'. Så bekom Mikkel Andersen (!) hans kårde igen. Videre var han begærende at ville leje sig en vogn, på det han kunne komme hjem; thi han befrygtede sig for dem, for de tilforn havde ilde med ham handlet.

Peder Andersen vidnede som Søren Pedersen. - Christen Lauridsen og Jens Lauridsen, som sagen angår, er ingen varsel derfor afhjemlet. Mathias Philipsen begærede på ridefogedens vegne tingsvidne, og Mikkel Lauridsen genpart.

150:

Stævning til Knud Terkelsen i Venborg og hns hustru og hans datter Anne Knudsdatter ang. nogle oste, som Anne Knudsdatter skulle sælge i Kolding for ridtmester Lindenquists frue og dem ikke i consumptionsboden rigtigt har angivet efter hendes frues befaling. - Oluf Isaksen i Bølling vidner: Den 9. oktober leverede ridtmester Lindenquists frue Anne Knudsdatter 13 lispund ost, som hun skulle sælge i Kolding og angive i consumtionen 10 eller 11 lispund, og flyede hende penge til consumptionen for osten. Og den tid hun kom i porten i Kolding gav hun 3 lispund an, som hun acsisede. Spurgte så Peder Ravn, som tjener Lindenquist, og Jens Rasmussen Anne Knudsdatter, hvorfor hun ikke mere oste angav, hvortil hun svarede, fruen havde befalet, hun ikke mere skulle angive. - Peder Ravn og Jens Rasmussen i Bølling vand lige det samme som Oluf Isaksen.

150b:

Oluf Mortensen i Bølling: Opsættelse idag 14 dage, idag 6. uges dag i sagen mellem ham og ridtmester Lindenquist. Irettelagde et indlæg:

Imod hr. ridtmester Lindenquists prætentioner og det af Mads Philipsen på velb. hr. ridtmesters vegne forhvervede tingsvidne protestation, og formener som følger: 1) Peder Thygesen Ravn og Søren Knudsen er begge ridtmesterens egne tjenere, den ene hans hyrdedreng, den anden hans opvarter, hvilke efter lovens pag.110 16. art. beklages for villige vidner og ikke bør at anses. - 2) Er begge samme vidnesbyrd umyndige drenge, som ikke har nået den alder, at de kan eller må efter loven være deres egne værger, hvorfor også formenes, deres vidnesbyrd ikke bør agtes eller anses. - 3) De ord, som efter hr. ridtmesters behag ham til vilje omvundet er, på hvis jeg til andre skulle have sagt, befindes ikke så lovlig og ret tilførte, som loven pag. 111 21. art. byder og tilholder. - 4) Kan og vil jeg med en god samvittighed ved højeste saligheds ed nægte og bekræfte, aldrig de omvundne ord at have talt eller sagt, som videre eragtes kan af Maren Nielsdatters vidnesbyrd d. 7. september, da hun med højeste helligheds ed har vundet og bekræftet, at hun ikke har hørt noget utilbørligt af mig. Formoder derfor for hr. ridtmester Lindenquists tiltale i denne sag at fri blive, og ham mig for selvopdigtede påførte proces al årsaget bekostning og skade efter dommerens moderation bør at erstatte, så vel for ubillig tillagte beskyldning, som ikke efter loven tilbørligt bevises, at gøre nøjagtig erklæring. Hvad den selvgjorte prokurator Mads Smed af Kolding, som et utidigt foster, der ikke i herredet er bosat, ubeediget og af øvrigheden ubeskikket imod lovens pag. 93 15 art., har brudt og derfor bør at anses, indstilles alt til dommerens retmæssige kendelse, og vil så udi alt ermeldte bgegære og formode endelig dom uden nogen videre opsættelse. Røj, d. 26. oktober 1687, OMS.

Dom: Da efter tiltale ... ... og såsom Mads Philipsen af Kolding på velb. ridtmerster Otte Lindenquists vegne frem(lægger) et tingsvidne udstedt d. 14. september, og en del af dets indhold meldende, at Oluf Mortensen skal have talt adskillige ubekvems ord ril ridtmesterens tjener Søren Knudsen, for hvilke ord hr. ridtmester formener at tussere ham og hans pårørende. Da såsom vidnesbyrdene findes uens lydende, ved jeg ikke Oluf Mortensen til nogen staf denne gang at kan tilkende, men bør fri derfor at være.

151b:

Onsdag den 2. november 1687:

Jens Grøn i Jerlev i skrivers sted.

Læst kgl. skovforordning.

Ridtmester Lindenquist sætter i rette, at Anne Knudsdatter bør at betale for hvad ost som for hendes forsømmelse er blevet konfiskeret i Kolding, og Poul Knudsen at bevise sin indgivne klage til amtmanden. Opsat 14 dage.

Oluf Thomsen i Stivel (?) på vegne af hr. Poul Jørgensen i Nørre Vilstrup har stævnet hr. Terkel Jensen og hans hustru Else Pedersdatter i Balle præstegård anlangende en stykhest, som de er kommet i tvistighed om. Stævning til Peder Nielsen i Balle. - Anders Olufsen i Vilstrup vidner: For ungefær 8 år siden da var han med hr. Poul Jørgensen i Balle præstegård hos salig hr. Mads Andersen Bredal, og da sagde Mads Bredal, 'Lille, kan du blive af med stykhesten, og du viser mig kvittering, så skal jeg betale dig min anpart, men før får du ingen penge. Hr. Poul havde en hest i Ribe og ville have ydt til en stykhest, og ikke blev annammet eller ydt. - Jens Mikkelsen i Vilstrup: Han var i Balle præstegård med hr. Poul Jørgensen. Da hørte han, at sal hr. Mads sagde til hr. Poul, dersom han kunne yde den stykhest i Ribe for sig og ham, da ville han betale ham hans anpart, så snart han kom hjem med kvittering. - Forn. Jens Mikkelsen: Han kørte for hr. Poul til Ribe, og da hørte og så, at hr. Poul bød den person, som skulle annamme stykhesten, 12 rdl. for sin anpart, men svarede nej, han viller have 28 rdl. for den hels (?) stykhest, og ellers havde hr. Poul haft hesten der tvende gange, og ikke ikke blev ydt. - Jens Lassen i Balle begærede tingsvidne på vegne af hr. Terkel Jensen.

152b:

Onsdag den 16. november 1687:

Christen Nielsen i Fuglsang: Opsættelse idag 3 uger. Begærede dom i sagen mellem ham og Jens Godiksen i Fuglsang. - Dom: Eftersom Jens Godiksen beviser, at Christen Nielsen har skældt hans hustru d. 5. september, og Jens Godiksen formener, at Christen Nielsen udsagde ord, at være hans hustru til hendes æres forklejnelse, og Christen Nielsen ikke noget fremlægger sig med at befri - han bør hans hustru Barbara Jensdatter for den sag at erklære.

153:

Ridtmester Lindenquist: Opsættelse af 2. november. Begærede dom. Opsat 8 dage.

Onsdag den 23. nobvember 1687:

Knud Terkelsen Venborg: Opsættelse idag 8 dage. Begærede dom i sagen mellem ham og ridtmester Lindenquist. Opsat 8 dage.

Onsdag den 30. november 1687:

153:

Indleveret en befaling af amtmanden, at sager, der vedkommer rytterbønderne ikke må anhængiggøres i retten, men skal regimentskriveren først tilkendegives. Så og at amtmanden, obersten og landkommissæren ved sessionen skal dømme i samme sager, efter forordning af 15. juni 1687.

Mathias Philipsen i Kolding på vegne af ridtmester Lindenquist i Bølling: Opsættelse idag 14 dage. Irettelagde et tingsvidne af 26. oktober samt en klage indgivet af Knud Terkelsen i Venborg til amtmanden over ridtmester Lindenquist og tvende hans tjenere samt Mogens Kvartermester i Borlev, som ham om natten i hans hus skulle have gjort vold og overlast, dateret 18/10. - Mathias Philipsen sætter i rette, at Anne Knudsdatter bør at betale de oste, som for hendes forsømmelse blev konfiskeret i Kolding accissebod, og Knud Terkelsen sin klage til amtmanden bør at bevise eller og derfor at lide efter loven. - Begærede dom. - Da til vedermål fremstod Knud Terkelsen af Venborg på sin egen og datters vegne, navmlig Anne Knudsdatter, og irettelagde en supplik, han har indgivet til amtmanden anlangende, at amtmanden skulle ham forhjælpe til de oste, som blev igen givet af de konfiskerede i Kolding accissebod, dateret Venborg d. 24/11. Derpå svaret Frederik Christian Faustes skriftlige svar, dateret Kolding d. 28/11, hvis indhold meldende:

at velb. amtmand Simon Claus Schwartz har ham ved ridefogeden Christian Lehmeier ladet beskikke anlangende de oste, som blev eftergivet i konsumptionsboden i Kolding, da den halve del af bem.te oste ridtmester Lindenquist straks var eftergiven; men om hans frue dem havde ladet afhente, var ham ikke bevidst ... - Derpå og under skreven: Comsumptions belangende .... Jens Hansen Vorks resolution om samme oste, at forskr. oste er her 5½ lispund med den nye vægt under forsegling i konsumptionshuset.

Videre irettelagde han Anne Knudsdatters indlæg og svar:

Såsom jeg underskr. Anne Knudsdatter af ridtmester Lindenquist, som ikke alene uden nogen retmæssig årsag mig som en anden misdæder på Koldinghus har ladet indsætte, og nu vil lade hænde dom over mig til Jerlev herredsting, som jeg efter lovens tilbydelse ingen varsel derfor til Koldinghus har bekommet, ikke heller for de vidner, som han uden lovlig medfart, som loven omm. til Jerlev herredsting ført haver ud af arresten imod vidnernes afsigelse til vedermæle måtte kommet, hvilket loven ommelder, som han efter sit eget tykkende og behag ført haver og nu tid efter anden videre prætention imod mig har haft, .....andre godtfolk mig i arresten på Koldinghus haver tilkendegivet, anlangende nogle lispund oste, som ridtmesterens frue mig i 2 sække indforseglet befalede at angive hos konsumptionsbetjenten i Kolding forr 3 lispund og dertil leverede mig .. sk. danske, hvilket jeg som en tjenestepige hørsommeligt har efterkommet; men da osten af betjenten i porten blev efterset, blev de konfiskeret, formedelst der var meget mere, end som mig var befalet at angive. Og nu har fornemmet, at tre af ridtmesterens tjenere har vundet, at de skulle have hørt ... oste, at jeg dem for mere var befalet at have skullet angivet, som jeg med højeste ed benægter at være sket. Ej heller hørte eller hos var, da fruen talte med mig om ostene, som skete om aftenen, efter at de var gået til senge, og i dagningen rejste jeg bort, da ej nogen om ostene blev talt. Så jeg formoder først, at dommeren efterser den store uret, som mig er sket, at jeg ikke har måttet påhøre deres aflagte ville vidner efter lovens 1. bogs 13. kap. 17. art. Tilmed at ridtmersteren ej har haft nogen føje til mig at indsætte på Koldinghus som en anden fange, hvilket loven ganske modstrider, mig bør at gøre nøjagtig erklæring, skadeslidelse, tidssspilde, og hvis forårsagede omkostninger ellers kan påfølge, og videre for hans tiltale at frikendes. Begærende, dette mit indlæg må læses ... Koldinghus, d. 28. november 1687, AKD.

Da efter tiltale ... ... og Knud Terkelsen fremviser en attest under Frederik Christian Faustes hånd, at den halve del af forn. oste er tilbagegivet, som ridtmester Lindenquist kan lade affordre. Da ses ikke rettere, end Lindenquist jo bør sine 5½ lispund oste at nyde og til sig annamme. Men belangende den halve del oste, som blev konfiskeret, da ved jeg ikke rettere at kende, end Anne Knudsdatter jo bør efter lovens 3. bogs 1. art (!) den til ridtmesteren at betale efter landsens køb. - Det ridtmesterens prætention melder, at Knud Terkelsen skulle bevise sin indgivne klage til amtmanden: Da såsom ingen varsel til Knud Terkelsen derfor er given, vides ej denne gang derpå at kende, før end den sag efter loven lovligt bliver indciteret.

155b:

Onsdag den 7. december 1687:

Thomas Mortensen i Rugsted i dommers sted.

Findes i denne tingbog indført, hvis udi forbigangne år for dom og retten er passeret. Hvilket hermed testeres.

Gud give lys til et nyt år.

I Jesu navn begynde vi at holde retten i dette år 1688 onsdagen den 11. januar.

Da blev opnævnt til at være sandemænd og stokkemænd i dette år 1688. At være sandemænd, nemlig Anders Jonsen af Egtved, Søren Knudsen, Niels Ger...., Hans Nielsen, Mads Jensen, Søren Poulsen, Peder Ballesgård, Jens Christensen.

152b:

Onsdag den 11. januar 1688:

Onsdag den 18. januar 1688:

Onsdag den 25. januar 1688:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Onsdag den 1. februar 1688:

157:

O:nsdag den 8. februar 1688:

Peder Hansen i Hesselballe i dommers sted.

Onsdag den 15. februar 1688:

Onsdag den 22. februar 1688:

I dommers sted var Jens Venborg af Borlev .....

(Her slutter tingbogen iflg. mikrofilmen. Når blad nr. 157 eksisterer, må der også være en bagside; men den er ikke affotograferet. Tingbogen har ifølge amtmandens autorisation 184 blade. En forespørgsel til landsarkivet bekræfter, at tingbogen faktisk slutter her. Bagsiden af blad 157 er tom; og de resterende blade er også ubeskrevne).


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk