Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 10/5-2017)

Jerlev herred

1681-82

(Mikrofilm 30830)

1a:

Siden mangler på mikrofilmen. Må have indeholdt den sædvanlige autorisation af tingbogen med instruxer til tingskriveren, der nu er Poul Gjermandsen i Bølling.

1b: (øverste del af bladet er afrevet; her har ransnævningerne sikkert været noteret.)

Onsdag den 12. januar 1681:

Bertel Jensen herredsfoged i Jerlev herred. Poul Gjermandsen skriver.

2:

Sekshøring:
Jep Pedersen i Amnitsbøl,
Laurids Jensen i Egtved,
Søren Knudsen,
Niels Gierialsen (?);
Anders Joensen: Søren Gram,
Jens Christensen, alle ibidem.

Jens Nielsen Cronius har stævnet Las Poulsen i Refsgård, Søren ..., Jens Mikkelsen ibidem, Søren Madsen og Hans Nielsen i Oksvig, Oluf Poulsen og Morten Hansen i Jerlev, Peder Sørensen og Christen Nielsen i Stubdrup, Mads Nielsen i Tudved og Peder Hansen i Hesselballe. Sætter i rette og formener, at fornævnte nævninger burde have deres halve boslod forbrudt, eftersom de ikke deres tov gjorde den 17. november. Opsat 6 uger.

2b:

Jens Nielsen Cronius begærede 1. ting over Peder Hansen i Hesselballe for dele at lide, eftersom han ikke havde fuldkommet den dom dateret 1. december og stille kaution efter dommens indhold.

Amtskriver Mattis Friis har ved Jens Bredal stævnet samtlige Ko. Ma. tjenere for deres resterende landgilde 1680. Opsat 6 uger.

3:

Onsdag den 19. januar 1681:

Jes Pedersen i Rugsgted forordnet sættefoged.

Jellou (Jerlev?) Lauridsen i Ødsted på vegne af Jens Nielsen begærede 2. ting over Peder Hansen i Hesselballe til dele, eftersom han ikke har indstillet sig at gøre og skaffe kaution efter dommens indhold.

3b:

Jerlev Lauridsen i Ødsted lod læse den højesteretsdom, som idag er læst og påskrevet, og begærede af Oluf Mortensen at efterleve. Oluf Mortensen erbød sig at efterleve dommen med tildømte kost og tæring.

Blev påråbt Søren Grasen i Egtved, om han havde noget imod den dom at svare, som idag 6 uger gik opsættelse, efter som han havde beråbt sig på hjemmel. Hvoimod mødte Jens Madsen i Bølling og vedstod og hjemlede ham et læs bøg og ege tob (?), som han begærede til sit bygningstræ. I lige måde hjemlede Laurids Mogensen (?) Søren Grasen et læs og bøg til bygningstømmer. I lige måder Søren Simonsen i Bølling hjemlede ham 2 læs tømmer til at bygge med ... ... - Herimod Søren Thomsen formente at lide efter forrige irettesættelse.

4:

Christian Nielsen erbød sig i retten, eftersom han er indkaldt sit vidnesbyrd at aflægge, hvorimod blev påråbt trende gange, om Peder Hansen eller nogen på hans vegne tage det beskreven, da erbød han sig det at aflægge. Og formente Christian Nielsen at lade ham påny igen citere.

Og blev påråbt af sættefogeden Jes Pedersen i Rugsted på ransnævningerne at gøre deres ed efter loven. Og så for retten fremkom Søren Simonsen i Bølling,, Søren Jonsen i Jerlev, Jep Jensen i Ågård og aflagde deres ed. Og æskede sættefogeden på første ting til dele over de andre nævninger, som idag ej mødte at aflægge deres ed.

Søren Thomsen i Tudved, en dom på vegne af skovrider Hans Pedersen: Opsættelse idag 6 uger med stævning til Søren Grausen i Egtved. - Søren Grausen mødte med sine hjemmelsmænd Jens Madsen i Bølling og Søren Simonsen ibidem. De vedstod og hjemlede ham 4 læs ege- og bøgetræ, som han af dem begærede til at bygge med. I lige måde fremstod Laurids Joensen i Egtved og hjemlede ham et læs bøg til byggetræ, som var bøgegrene. Hvorimod Søren Thomsen protesterede og formente, at da sagen havde været opsat i 6 uger, ingen længere forhaling ske kan. Sættefogeden tog det til dom og lovede derpå slutningen.

4b:

Onsdag den 26. januar 1681:

5:

Stævning til samtlige Bølling lodsejere, desligeste alle de indbyggere i Bølling Kroge, hvilket nu kaldes Fuglsang, og er de huse, som de Bølling mænd nyligen har opbygget. Regimentskriver Knud Pedersen saggav på vegne af samtlige Egtved bymænd, som er rytterbønder, alle Bølling selvejere, at de forskrevne huse ikke uden Egtved bymænds klage forre (?) og byggede, formente derfor, Bølling lodsejere burde at stå forskrevne Egtved mænd til rette. Så mødte Poul Gjermandsen og Jon Nielsen og begærede sagen opsat 4 uger.

Ridefogeden Christian Nielsen forordnede Jes Pedersen i Rugsted at indskrive denne forskrevne irettesættelse i tingbogen, eftersom jeg var selv interesseret i den sag.

5b:

Torsdag den 3. februar 1681:

Poul Jensen i Ågård og Peder Hansen i Hesselballe tog hverandre i hånd og bekendte, at de var vel og venlig forligt anlangende den sag, som imellem dem passerede sidst afvigte Mikkelsdag, så ingen af dem over hinanden i så måder havde at klage. - Hernæst fremlagde Jens Nielsen Cronius, amtmandens fuldmægtige, en supplication af Peder Hansen til velbårne amtmand Ditlev Rantzou dateret d. 27. januar 81 anlangende eftergivelse for den af ham passerede forseelse, hvorpå også amtmanden findes resolverede således: Eftersom supplicantens ydmyge anmodning har jeg ham denne gang sine forseelser på Hans K. Maj.ts vegne efterladt; dog at han til enkendelse for samme sin forseelse straks 6 Rdl. erlægger, som regimentskriver Knud Pedersen haver at oppebære og Hans Kgl. Maj. således til regnskab at føre, og dermed denne sag at være ophævet. - Og Peder Hansen lovede at erlægge straks de 6 rdl. til Knud Pedersen.

6:

Jens Nielsen Cronius, amtmandens fuldmægtige, begærede dom efter den irettesættelse, som d. 15. december 1680 passerede, som idag er læst for� retten anlangende over Jens Grøn Høllund anlangende hans restance. - Jens Grøn i Høllund mødte og protesterede på Jens Nielsen Cronius ham idag 6 uger imod mig fattige mand gjorte irettesættelse følger min enfoldige svar og erklæring således, at je vel med en del skatter og landgilde til Hans Ko. Ma. resterer, som til nuværende amtskriver Sinior Mattis Friis skulle være leveret, efter at han alt sådant at di (?) her i amtet liggende infanteri officer gårde efter ordre på nogen tid oppebar indtil nu forgangne år, da de til rytterhold blev udlagt, men årsagen, hvorfor jeg en sådant ej kunnet klarere, og var min middel og formue desværre for nogen tid siden ved ulykkelig ildebrand mig fragik, som Gud og godtfolk er bevidst, hvorom velb. hr. amtskriver Senior Mattis Friis ved sin fuldmægtige her ved tinget også har forhvervet tingsvidne i monssør Cronius egen påhør, som han til det kgl. skatkammers revision på samme restances årsag og bevisning ved sine regnskaber brug kunne få, og sligt er kundgjort ved Ødsted sognemenigheds attest, hvorledes min lejlighed var, hvilke hr. amtskriver tillige til fremvisning på sine steder er indhændiget, alligevel søger mossiør Cronius mig for samme restancer med protest, formedelst jeg den ej haver kunnet udrede, min bondeejendoms rettighed burde være forbrudt, uanset samme bondeejendom, som ikke påtvivles (?) monssør Cronius og jo er bevidst, velbestalter kornet Cort Pratt for en sum penge, jeg han skyldig var både på mine egne og umyndige børns vegne ved brugeligt pant er tilhørig. Indskyder mig derfor under rettens frielse og forsvar, da monssør Cronius' irettesættelse ikke kommer mig til nogen fortræd eller skade, i betragtning hvad jeg til Ko. Ma. med resterer skulle til merberørte hr. amtskriver været leveret, men som jeg desværre af ermeldte årsag og ulykkelige hændelse sligt ej har kunnet betale, skal derfor sådan restance efter forn. ... tingsvidnes og attestens anledning i hans regnskaber til videre det kgl. skatkammers nådigste revision være antegnet, hvilke regnskaber han nu er i København med at aflægge. Formoder derfor, alting, til det kgl. skatkammers nådigste resolution herom erholdes, beror, anseende som den ved sidste højlovlige kommission over ryttergårdenes inddeling allerydmigeligst er bleven refereret, hvorpå de høje og gode herrer kommissærers consideration om ryttertjenestens højfornøden og uomgængelige forsyn ... underdanigste og beviselige angivelse Hans Ko. Ma. underdanigste haver recommenderet således, at mig fremdeles allernådigst noget frihed er bevilget, og når alting fremdeles rettelig demonstrerer forhåbent i dybeste underdanighed Hans Ko. Ma. ej over mulighed af mig og andre i så måder skulle begære, men snarere condulens og nåde mod os lade ... . Derfor er formodende, herredsfogeden ej noget på mig kender, før end fra det højlovlige kgl. skatkammer fremkommer� resolution, under hvis beskærmelse jeg til befrielse henflyr, hvorledes med såndan restance skal forhlldes, og hvad samme melder, får enhver at efterleve; desmidlertid forhåbes, vorder observeret, at Ko. Ma. allernådigste udgivne privilegium tilholder, selvejergårde ej forbrydes, uden de er begående crimen læsæ maiestatis. Gerne begærende, dette mit korte og enfoldige svar og erklæring bliver indført i, hvis for retten passerer. - Noch for retten mødte Jens Nielsen Cronius, at han intet er bevidst anlangende den pantsættelse, som Jens Grøn beråber sig på, såsom intet åbenbarligt derom passerede. Formente ellers, Jens Grøn ej at kunne frikendes for den restance, som han til Hans Maj. skyldig er, helst efterdi han er en selvejerbonde. Og berettede bemeldte Jens Cronius, samme restance efter de af amtskriveren indleverede regnskaber at beløbe sig til summen 42 rdl. 2 sk.

8:

Oluf Mortensen lovbød til 3. ting den selvejergård i Bølling, som han nu påbor. Velbyrdige mand Otto Lindenquist bød sølv og rede penge.

8b:

Jello Lauridsen i Ødsted lod læse og påskrive højesterettens dom og formente, ingen lovbudsvidne bør at udstedes, før end Oluf Mortensen udviser sin søn Morten Olufsens hovedlod, og Oluf Mortensen protesterer imod Jerlev Lauridsen og formente, før end han lovligt beviser, at Morten Olufsens arvelod er i den gård, jeg nu påbor, som idag er lovbudt til 3. ting.

Hans Olufsen i Knudsbøl og Hans Sørensen ibidem har stævnet Laurids Jensen i Egtved. Opsat 14 dage.

Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling, et lovbudstingsvidne: Han lovbød til 3. ting sin selvejerhelgård i Bølling, han nu påbor. Velbyrdige Otto Lindenquist, Ko. Ma. velbestalter regimentskvartermester under oberst Bassens regiment, bød sølv og rede penge og begærede derpå skøde. Oluf Mortensen tog ham i hånd og lovede ham skøde eller pant. Ingen frænder klagede derpå.

9b:

Onsdag den 9. februar 1681:

Bertel Jensen, et lovbudstingsvidne: Stævning til sal. Mads Nielsens arvinger, nemlig Niels Madsen, Else Madsdatter, Kirsten Madsdatter og Dorthe Madsdatter, enhver med sin lavværge. Så er det idag lovligt Jes Mortensens 3. ting. - Bertel Jensen, herredsfoged, bød sølv og rede penges værdi for bemeldte halve selvejergård i Rugsted, som Kirsten Madskone nu påbor, og begærede derpå pant. Thi i hånd tog han forn. Jens Mortensen i Rugsted på sin datters og hendes børns vegne tillige med Kirsten Madskone ibidem og gav ham derpå pantebrev.

Bertel Jensen, et pantebrev: Jes Pedersen i Rugsted er sættefoged. For retten fremstod Bertel Jensen, og Jens Mortensen og Kirsten Madskone i Rugsted og i hånd tog Bertel Jensen på sin datters og børn vegne, og pantsatte de Bertel Jensen den halve selvejerbondegård, som Kirsten Madskone .., for 200 slettedaler, som Bertel Jensen har forstrakt Kirsten Madskone med i hendes nød og trang.

10b:

Bertel Jensen i hånd tog Kirsten Madskone i Rugsted, lovede at opsætte hende 4 fag hus på gårdens grund med lervægge og kålgårdsted, hendes livstid at nyde og en skp. grøn land i 4 år, nemlig en skp. hvert år til udbrug, og udi dette år at beholde hendes rugsæd, som hun selv har sået, og gøre sig det så nyttigt, hun bedst kan i alle måder.

For retten fremstod Jes Mortensen i Rugsted og tilspurgte Bertel Jensen, om han eller hans hustru eller børn har annammet nogen penge eller penges værd for den halve selvejergård i Rugsted, som idag er pantsat til Bertel Jensen, hvortil Bertel Jensen svarede nej, at Kirsten Madskone havde derfor fyldest og fuld værd annammet ... som Kirsten Madskone og hendes fader Jes Mortensen stod her for retten og takkede forn. Bertel Jensen godt for god betaling.

11:

Og findes irettesættelsen til denne slutning på det blad nr. 4 og lyder slutningen som efterfølger: ... Og eftersom Jens Madsen og Søren Simonsen i Bølling og Laurids Jensen i Egtved stod her for retten og hjemlede Søren Grause samme omtvistede tømmer, ved jeg ej rettere her idag at kende, end at Søren Grausen jo bør fri at være, og hvad videre på kan følge efter K. M. allernådigste forordning, da samme forn. mænd at lide.

Onsdag den 16. februar 1681:

11b:

Søren Clemmendsen i Oustrup har stævnet Peder Jensen i Bøgvad, Anders Gabrielsen i Tågelund, Jep Jepsen i Vork og lille Christen Jensen ibidem for resterende kirkens anpart korntiende og Christen Jensen i Vork for 7½ mk. Opsat 14 dage.

Stævning til Maren Jepsdatter i Bølling, Jens Olufsen, Jakob Olufsen og Hans Olufsen ibidem til lovbudsvidne. Morten Hansen i Venborg stod til vedermålsting og var varsel gestændig. - Oluf Mortensen i Bølling lovbød til 3. ting sin selvejerhelgård i Bølling, han nu påbor. Velbyrdige Otto Lindenquist, kvartermester under oberst Bassens regiment, bød sølv og rede penge og begærede skøde.

12:

Jørgen Jensen Holm lod læse den højeste rets dom, som idag er læst og påskrevet, og fremlagde en skriftlig protestation imod Oluf Mortensen, som befandtes ikke med nogen hånd underskrevet eller underforseglet, som idag for retten er læst og påskrevet: Eftersom jeg underskrevne på sal. Niels Lauridsens to umyndige børns vegne er formynder, og eftersom deres sal. fader er skammeligen blevet myrdet af Morten Olufsen i Bølling, og den højeste rets dom tilholder, Morten Olufsen for sin morderiske gerning skal straffes, og hans hovedlod at være forbrudt til den dødes arvinger og det øvrige til hans herskab efter højesterets dom. Dog formener jeg, Morten Olufsens fader, Oluf Mortensen i Bølling, bør at fremvise rigtigt underskrevet og forseglet skiftebrev, som er sket efter hans forrige sal. hustru Anne Knudsdatter, eftersom jeg formener, at den halve gård er købt, imidlertid de tilsammen i ægteskab levede, og hvad arvelod Morten Olufsen efter sin sal. moder er arveligt tilfalden, så vel som og andet af Morten Olufsens gods og middel, så vidt Oluf Mortensen er bevidst, på det de umyndige fattige, faderløse børn og de vedkommende kunne ske ret, og herhos formener, at Oluf Mortensen ikke fuldmægtig er, sin gård eller gods at sælge eller afhænde, før højesterets dom er efterkommet og de vedkommende er fornøjet. Formoder, at den, som retten betjener, Oluf Mortensen (ej) noget tilsteder imod den højeste rets dom og lands lov, på det, om så sker, at derimod gøres, at jeg ikke skulle forårsages dette på andre steder at indstævne. Beder om, at dette indskrives i, hvad Oluf Mortensen idag fanger beskrevet ... Datum Holm, d. 16. februar 1681.

13:

Onsdag den 23. februar 1681:

Ridefoged Christian Nielsen af Kolding lod efter amtmandens befaling advare menige Koldinghus bønder i Jerlev herred, at de ikke deres contributioner mere yder til Mattis Friis, forrige amtskriver, men nu til den nye amtskriver, som nu er ankommet.

Jørgen Mikkelsen i Amhede sætteskriver.

Laurids Jensen i Egtved på menige bymænds vegne i Egtved, et vidne: Stævne til Bølling Lodsejere og alle de mænd, som bor i Bølling Krog, som nu kaldes Fuglsang. Fører vidner. - Jørgen Nielsen i Ris: I 60 år har der ingen bygning været imellem Egtved og Bølling eller på det sted, som nu står bygning, som nu kaldes Fuglsang, foruden for nogle år siden. - Kirsten Sørens i Vork vandt i 40 år, som Jørgen Nielsen. - Christen Madsen i Bøgvad kunne mindes i 40 år, at der ingen bygning havde været mellem Egtved og Bølling, som Jørgen Nielsen omvundet haver. Opsat 14 dage.

14:

Otto Lindenquist, et skøde: Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling i hånd tog Otto Lindenquist og tilskødede ham og hans frue Lisbeth Malene Vogensønner (?) en selvejergård i Bølling, som er to fulde ottinger selvejergrund fra sig og sin hustru Maren Jepsdatter. - Og så protesterede herredsfoged Bertel Jensen imod Oluf Mortensen og formente, eftersom Oluf Mortensen har solgt hans selvejergård i Bølling til regimentskvartermester Otto Lindenquist, den som han nu påbor, og her for retten tog Oluf Mortensen Otto Lindenquist i hånd og tilskødede ham samme gård, turde jeg mig ej understå at udstede nogen skøde, eftersom Oluf Mortensen ej med skiftebrev eller registrering beviser, hvor sin søns Morten Olufsens hovedlod findes, efter højesterets doms formelding, samme hovedlod at være forbrudt, halve parten til kongen og den anden halve part til sal. Niels Lauridsens arvinger.

15b:

Og findes irettesættelsen til denne slutning i den gamle tingbog på det år 1680 på det blad N. 81 og vederpartens genmæle og protestation i denne bog på det blad N. 6, og lyder slutningen således: ... og eftersom befindes, at Jens Grøn resterer en del contributioner og restancer af hans halve selvejergård i Høllund, som bedrager sig til samme 42 rdl. 2 sk., som er forfalden fra d. 1. maj 16.. og til årsdagen 1680, da ved jeg ej rettere heri at kende, end Jens Grøn jo bør at betale samme 42 rdl. 2 sk. inden 15 dage eller lide nam og vurdering.

16:

Onsdag den 2. marts 1681:

Jørgen Jensen Holm har stævnet Oluf Mortensen i Bølling og sætter i rette, at han burde fremvise rigtigt underforseglet skiftebrev efter Morten Olufsens moder, desligeste at udvise Morten Olufsens hovedlod og arvepart efter den højeste rets dom inden 15 dage eller derfor at lide dele og videre tiltale. Fremlagde et skriftligt indlæg og højesteretsdommen, som idag blev læst og påskrevet. Sagen er opsat i 6 uger til videre erklæring. Og blev påråbt på Oluf Mortensen første, anden og 3. gang, og ingen på Oluf Mortensens vegne mødt herimod at svare.

16b:

Søren Clemmendsen i Oustrup, en dom: Sætter i rette, at Peder Jensen i Bøgvad, Anders Gabrielsen i Tågelund, Søren Poulsen i Egtved og Lille Christen Jensen i Vork bør betale deres resterende kirkens tiendekorn efter den takst, som det er anslagen i kirkebogen, med rede penge. - Fogeden tog sagen til doms og lovede derpå slutning.

17:

Onsdag den 9. marts 1681:

Eftersom nu idag er 6 ugers dag i den sag imellem Bølling mænd og Egtved rytterbønder anlangende de nyligt opbyggede huse i Bølling Kroge, som nu kaldes Fuglsang, så er Knud Pedersen, regimentskriver, tillige med Egtved rytterbønder her idag for retten fremkommet bl.a. med et tingsvidne af 3. februar. Sætter i rette, at Bølling mænd er pligtige at fremvise øvrighedens tilladelse, at sådanne huse og våninger med ild og arnested måtte på forbemeldte sted opsættes, og ellers at fremlægge, hvad lovlig adgang de dertil haft haver. Hvis ikke, om de da ikke bør at lide efter rettens kendelse, og husene med forskr. ild og arnesteder herefter at være afskaffet. Så mødte regimentskvartermester Otto Lindenquist på sine egne og samtlige Bølling mænds vegne og formente, at efterdi det er deres ejendom og svarer deraf til kongelige udgifter og rytterhold, han da formente samme huse at blive bestående.

18:

For retten fremstod regimentskriver Knud Pedersen og lyste 1. gang for den sal. mand Christen Madsen i Borlev for hans død og bane og tilspurgte alle hans sognemænd af Hesselballe og Borlev, som nu til stede er, om nogen af dem noget var bevidst eller havde hørt om den sal. mands død og afgang videre, end at han ved en sær ulykkelig hændelse var omvæltet på stedet, hvor han død befandtes, hvortil samtlige svarede nej, at de aldeles intet anderledes hørt havde end ommeldt er. - Han oplæste en synsrapport: Kendes vi underskrevne, Bertel Jensen, herredsfoged i Jerlev herred, Jes Pedersen i Rugsted, Poul Pedersen ibidem, Mads Nielsen i Tudved, Peder Hansen i Hesselballe, Anders Iversen og Jens Iversen samme steds, at vi idag, som er den 3. marts, har forefunden den sal. mand Christen Madsen, som boede i Borlev, død liggende ved den å, som kaldes Kirkeå, imellem Starup og Hesselballe, hvor hans vogn som lå omvæltet i åbredden på de to hjul, hvor han forleden mandag den 28. februar, da han ville køre fra Starup og hjem, ulykkeligt skal være omvæltet, og som menige sognefolk vel er bevidst og foregiver således omkommet, så haver vi i regimentskriveren Knud Pedersens nærværelse hans døde lig besigtiget og synet, som på efterfølgende måde befandtes: Han blev udtrækket af sine klæder, som han lå i, nemlig først en sort vadmels kjortel, som var fuld på den ene side, på hvilken han havde ligget, af dynd og sand; på hovedet havde han en foret hue, på den ene side våd og sandig, på den anden side ganske tør. Dernæst blev ham støvlerne aftrukket, hvorunder han havde et par uldne strømper; under kjortelen havde han en læder nattrøje med tinknapper, so og et læderlivstykke; på lårene et par læderbukser med vadmel under; om hans hals tørklæde, og om støvlerne et par knæspænder; på hænderne et par uldne vanter. Efter at han så til sin blotte skjorte var afført, haver vi hans legeme med flid beset, men aldeles intet kunne se nogen blod eller blodige slag eller stød på ham i nogen måder; men hans ganske legeme fra hovedissen til fodsålen i alle måder helt og uslagen, og intet liger (ligere?) kunne synes, end han jo ved en sær ulykkelig hændelse af det høje fald, han fra vognen, da den var omvæltet med ham, havde bekommet, såsom han dog var en udlevet mand over sine 80 år og der til med udi nogle år, med et sær tilfælde af døbelse (?) skal have været behæftiget, jo havde været hans dødsårsag, eftersom hans skæg, mund og næste ved den højre side var sandigt, vådt af åbredden, han havde ligget i, hvorudaf hans fattige højbedagede, bedrøvede hustru med skrig og råb vemodelig begærede at måtte få ham fra den sted og hjem til sit hus, hvilket hende ikke billigen syntes at kunne nægtes. Er så af tvende dannekvinder af Starup, nemlig Karen Knud Thomsens og Karen Andersdatter, sandet tørret af ansigtet, som ellers var sig selv i alle måder så fuldkommeligt, som det måtte være levende, og øjne og munden så smukt (?) og vel tillukt, som han havde sovet, og iført en ren skjorte og lagt i sin kiste dermed hjemført, og kisten indtil videre utilslagen forbleven, hans klæder som indmeldt er, samt 4 nambseeher (?) og en broget ulden og linned dækken hans hustru til tro (?) og hende på steden leveret, som det modtog. At således passeret er, vinde vi samtlige med egne hænder og mærker underskrevet. Datum Hesselballe ut supra 1681, Bertel Jensen mpp, Jes Pedersen eg.h., Peder Hansen eg.h., Anders Iversen eg.h., Jens Iversen egen hånd, PPS, PCS, RSS, MNS.

20:

Onsdag den 16. marts 1681:

Niels Smed i Ødsted, et synsvidne: Stævning til Anders Nielsen i Vesterby. Synsmændene Las Thomsen i Refsgård, Jens Hansen ibidem, Jens Pedersen i Oustrup, Niels Lauridsen, Mikkel Andersen, Søren Nielsen, alle ibidem, Søren Iversen og Nis Pedersen i Vork: De har været udnævnt til at syne, hvad Niels Andersen i Ødsted påviste dem, og den 14. marts har de med herredsfogeden og regimentskriverens fuldmægtige Jens Sørensen Grøn i Høllund været til syn. Niels Andersen har påvist dem alle de fire krongårde i Ødsted deres (enge?) i skov og mark, eftersom han beklagede sig at være brøstholden på hans gårds enge. (Han påviste de forskellige enge, der anføres med navn og lodsejer: Else sal. Jens Bundes, Peder Jensen, Mads Lauridsen).� ... syntes, at Niels Andersen Smed var ganske brøstholden på hans engbund.

21b:

Niels Andersen Smed i Ødsted, en opsættelse: Fremlagde sit indlæg: Eftersom jeg højligen er forårsaget ydermere mig at beklage min iboede gårds brøstholdenhed med den liden enghave, kaldes Lamhave, liggende på Ødsted mark, som Anders Nielsen i Vesterby bruger fra toften og over markskellet til sin gård, påstår, derfor til vederlag skal være en eng ... Græsholm kaldet, fra samme gård i Vesterby, hvorom jeg aldeles ingen underretning kan bekomme, hvor samme stykke eng skulle være, alligevel jeg giver fuld contribution, men med usvækket syn af Jerlev herredsting d. 27. oktober 1680 udstedt beviser, hvor ret markskel var, og ej i engene fandtes noget aparte jord videre end Niels Smeds rette tilliggelse. I lige måde et tingsvidne af samme dato, som forklarer, at ikke nogen vederlag på Vesterby mark imod forskr. Lamhave på Ødsted mark, men derudinden brøstholden, og som landsdommeren i sagen har kendt d. 19. januar, henvises denne prætention til underdommerens påkendelse; sætter jeg i rette, at Anders Nielsen bør dette Skagegræsholm så det i dannemænds overværelse, besigtning og sigelse, så lovligt kan være, til fuld vederlag for omrørte Lamhave fra gården er, eller derfor videre lovmål undergives. Opsat 6 uger.

22:

Jerlo Lauridsen i Ødsted, et lovbudsvidne: Stævning til Christen Villesen i Ødsted og Jens Poulsen, Joen Lassen i Nebel, Las Poulsen i Refsgård og Erik Pedersen i Torsted, som er Anne Madskones lavværge, imod lovbud på den selvejergård i Ødsted, som sal. Søren Lassen påboede og fradøde. - Erik Pedersen kundgjorde til 3. ting, at de alle og enhver havde lovbudt hver deres lod og del i gården i gården (arveligt tilfalden efter Søren Lassen): Joen Lassen i Nebel efter hans broder Søren Lassen, Christen Villesen på vegne af sin hustru Else Jepsdatter, Las Poulsen i Refsgård og Jens Poulsen i Nebel, Erik Pedersen i Torsted på vegne af sin hustru Anne Madskone. - Jerlou Lauridsen, barnefødt i Amnitsbøl, bød sølv og rede penges værd og begærede derpå skøde. Han i hånd tog Las Poulsen, der lovede ham skøde.

23:

Onsdag den 23. marts 1681:

23b:

Hr. Niels Fog i Starup, en dom: Stævning til velbårne oberst Bassen på Nygård samt alle de indbyggere, som bor og avler på Nygårds grund i Nygårds huse, samt Laurids Nielsen og Hans Madsen i Hesselballe for resterende korntiende for 1680. Opsat 6 uger til videre erklæring.

For retten mødte ridtmester Mikkel Koning på oberst Bassens vegne og svarede således: Eftersom hr. Niels Fog sætter i rette angående korntiende, da formenes, at eftersom Nygård er en kgl. arve- og sædegård, bør at nyde sin gamle sædvanlige rettighed som andre fri adelige sædegårde for alt det, som kan avles på samme gårds marker, enten til gården selv eller andre, som kan være forundt at så eller høste i samme gårds jord, formedelst K.M: forordning formelder, at enhver sædegård må være fri for tiende. Da formenes, at ikke bør fordres nogen tiende enten af Nygård eller de, derpå bygger.

24:

Hr. ridtmester Mikkel Køning, et syn: Stævning til Iff (!) Thomsen i Højen til syn på hans gårds brøstfældighed. Synsmændene Henrik Madsen, Jens Mikkelsen, Niels Gydesen og Niels Christensen: 10 fag salshus, hvori var ingen lofttømmer og tække på samme hus at være ganske brøstfældig; ladehuset, som er 13 fag stolpehus, som både på tømmer og tække var helt brøstfældigt, så det ej uden stor bekostning kunne repareres. Kvæg: 2 røde gamle hopper, som blev vurderet for 9 slettedaler, og ej ridtnester Mikkel Køning bekom levende kvæg eller andet.

24b:

Jerlou Lauridsen i Ødsted, 12 samfrænders afsigelse: Stævning til Jens Grøn i Høllund, Mogens Lassen ibidem, Poul Madsen i Ødsted, Niels Jørgensen, Thomas Hansen ibidem, Christen Nielsen i Vesterby, Søren Thomsen i Tudved, Peder Christensen i Rugsted.� - Eftersom samfrænderne ej mødte tilsammen idag deres afsigt at fyldestgøre, hvorudover ingen afsigt kunne udstedes.

25:

Jerlou Lauridsen i Ødsted, et skøde: Stævning til Joen Lassen i Nebel, Christen Villesen, Jens Poulsen ibidem, Las Poulsen i Refsgård, Erik Pedersen i Tudved, Søren Clemmendsen i Ødsted, Sidsel Clemmendsdatter og Dorthe Jørgensdatter, Thore (?) Poulsdatter i Tiufkær. - Joen Lassen i Nebel på sine egne og sin søster Anne Lasdatter og på sine søstersønners Las Poulsen i Refsgård og Jens Poulsen i Nebel og Thoe Poulsdatter i Tiufkær, Christen Villesen på hans hustru elsa Jepsdatters vegne, Søren Clemmendsenn i Ødsted på sine egne og søskendes vegne, Sidsel Clemmendsdatter, Dorthe Jørgensdatter - i hånd tog Jerlou Lauridsen i Ødsted og tilskødede ham og hans hustru Karen Christensdatter den hele selvejerbondegård i Ødsted, som sal. Søren Lassen påboede og fradøde.

27b:

Og findes dommen til denne efterskr. slutning bag på det blad nr. 16: ... eftersom Søren Clemmendsen foregiver, at Anders Gabrielsen resterer kirkens tiende af hans iboede gård fra 1677, og Peder Jensen i Bøgvad resterer for 1677 og 1678 og 1681, og Søren Poulsen i Egtved for adskilligte varer 3 sldlr. 2 mk. 10 sk., Christen Jensen i Vork på lige måde søges at skulle restere 7 mk. 8 sk., som Søren Clemmendsen dem med forstrakt haver, og samme forstævnte personer ej efter indstævning er mødt, da ved jeg ej rettere heri at kende, end de jo bør inden 15 dage at betale ...

Onsdag den 30. marts 1681:

28:

Skovrider Hans Pedersen lod lyse i fred skovene, og med unge træers at opsnede, tillige med ustemblet hunde og geder i vildtbanen ...

Søren Sørensen i Høllund og Søren Thomsen i Tudved, et tingsvidne: En del mænd er stævnet til at vidne: at eftersom SørenThomsen i Tudved, er selvejer, og Søren Sørensen i Høllund, er krontjener, er bleven ved den sidste kommission af de gode kommissærer opsat på deres skyld og landgilde til rytterhold at udgive: de kan ikke udrede de kgl. contributioner, som de er pålagt, med mindre kongen vil deres store udgifter og pålæg forlindre.

29:

Onsdag den 6. april 1681:

Niels Smed i Ødsted fremlagde en dom af Viborg landsting d. 19. januar 1681, som i slutningen formelder: Hvorimod Niels Andersen Smed protesterede og formente, at Anders Nielsen i Vesterby ikke jo bør at udvise Slagge Græsholm, ej skal være kommen tilbage igen til vederlag for omtvistede Lamhave, da formente Niels Andersen Sed, hvis ikke Anders Nielsen i Vesterby Slagge Græsholm lovligt udviser, da burde Lamhave følge til min iboede ryttergård, og er herpå endelig dom begærende. Opsat 3 uger.

Onsdag den 13. april 1681:

28b:

Mikkel Andersen i Oustrup, et vidne på samtlige granders vegne: Stævning til Jens Hansen i Refsgård og Thomas Christensen ibidem. Der føres vidner: Jørgen Nielsen i Ris: kan mindes i 60 år, da har der ingen gærde eller lukkelse været om den have, som ligger vesten for Oustrup, som kaldes Vides have, og så længe han kunne mindes, da har der ganget der en stor kørevej over forn. jord ulast og ukæret. - Las Iversen i Vork: I 40 år har der ingen lukkelse eller gærde været, og altid har været en kørevej over jorden. - Christen Sørensen i Vork: Kan mindes i 40 år, vidner som Las Iversen. - Hans Nielsen i Egtved og Oluf Mortensen i Bølling m.fl. vidner det samme.

30:

Stævning til Jens Hansen og Thomas Christensen i Refsgård for syn. Stævning også til skovrider Hans Pedersen. - Synsmændene Søren Sørensen i Høllund, Mogens Lassen ibidem, Søren Thomsen i Tudved, Mads Nielsen i Vesterby, Christen Nielsen ibidem, Poul Madsen i Ødsted og Christen Christensen i Amnitsbøl vidner: De var d. 12. april til syn med herredsfogeden og skovrideren på et stykke jord liggende ved Oustrup, kaldet Vides have, og da befandtes den ved den søndre ende at være kørt med huldveje (hulveje), og var nyligen samme søndre ende indgærdet med nogle egestaver, 345, og befandtes derforuden på samme jord 2 stykker rodhuggen egetræ og et ... ukløvet, og ved den nørre ende af samme jord lå noget gærdsel med nogle risbøge iblandt, og fandtes en stor hulvej på samme jord, og var kørt mange veje, både gammel og ny over samme jord.

31:

Jep Pedersen i Amnitsbøl efter fuldmagt af Jørgen Jensen Holm, en dom: Stævning til Oluf Mortensen i Bølling. Jørgen Jensen Holm fremlagde sit skriflige indlæg (det samme som på fol. 12, men denne gang underskrevet). . - Så for retten mødte kontraparten Oluf Mortensen og fremlagde en kvittering udgivet af Jerlou Lauridsen i Ødsted: Kendes jeg Jerlou Lauridsen i Ødsted, det jeg har annammet af Oluf Mortensen i Bølling al den hovedlod, som Morten Olufsen kunne tilfalde efter hans sal. moder Anne Knudsdatter, efter allerunderdanigste højesteretsdoms lydelse, nemlig tolv slettedaler tre mark. Så har jeg på sal. Niels Lauridsens børns og arvingers vegne annammet samme forn. Morten Olufsens hovedlod efter forbemeldte højesteretsdom og vil hermed have forn. Oluf Morensen tilbørligen for kvitteret og venligen ombedet Jes Pedersen i Rugsted og Jens Sørensen i Høllund med mig til vitterlighed at underskrive. Actum Tudved, d. 9. arpil 1681, Jerlou Lauridsen Amnitsbøl.� - Og stod Jep Pedersen i Amnitsbøl her idag for retten og vr endelig dom begærende efter fuldmagts formelding, dateret Holm, d. 28. februar 1681 (af Jørgen Jensen Holm). - Og tog fogeden det til sig til dom og lovede derpå slutning. - Dom: Eftersom Jørgen Jensen Holm protesterer imod Oluf Mortensen, at han burde at vise sin søns Morten Olufsens halve hovedlod efter den højeste rets dom, som skulle være forfalden til sal. Niels Lauridsens arvinger, og Oluf Mortensen derimod fremlægger Jerloff Lauridsen Amnitsbøls underskr. kvittering, som formelder, at samme Morten Olufsens halve hovedlod, som sal. Niels Lauridsens arvinger kunne tilfalde, at være betalt til Jerlow Lauridsen, ved jeg ej rettere heri at kende, end Oluf Mortensen jo bør for Jørgen Jensens tiltale fri at være, og hvis videre i den sag kan påfølge, da haver Jørgen Jensen det hos Jerlou Lauridsen at søge.
33b:

Onsdag den 20. april 1681:

Er ingen ting holden formedelst Hans K. M. ankomst her til Koldinghus.

34:

Onsdag den 27. april 1681:

(Søren Nielsen i Oustrup blandt stokkemændene).

Skovrider Hans Pedersen har stævnet Jens Hansen og Thomas Christensen i Refsgård og sætter i rette, om ikke de burde lide efter forordningen, eftersom de ingen skov selv har. Opsat 14 dage.

34b:

Mikkel Andersen i Oustrup, en dom på samtlige naboers vegne: Stævning til Jens Hansen og Thomas Christensen i Refsgård. Sætter i rette, at de har indhegnet og indelukket det stykke jord, som kaldes Vides have, som er deres rette vej fra Oustrup til Refsgård, at de bør opbryde samme gærde og lide videre lovmål efter recessen. Opsat 4 uger.

35:

Jes Pedersen i Rugsted på vegne af Niels Andersen Smed formente nu som tilforn (irettesættelse for 6 uger siden), at Anders Nielsen bør at udvise Skagge Græsholm, som skulle være vederlag for Lamhave. - Anders Simonsen i Vejle tilspurgte Jes Pedersen, om han kunne sigte Anders Nielsen i Vesterby, om han nogen tid, siden han kom til den gård i Vesterby, som han nu påbor, om han ... nu eller nogen tid havde brugt forn. Skagge Græsholm. Herimod Jes Pedersen svarede, at Skagge Græsholm ikke skal findes til den gård, som Niels Smed ibor, videre end en eng, som kaldes Altrup kær, som ligger på Ødsted mark. Jes Pedersen fremlagde et synsvidne af 16/3, som ved N. 20 findes indført. - Han fremlagde et tingsvidne:

Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, Nis Buch i Vork, Jens Lassen i Ødsted gør vitterligt, at år 1636 onsdagen den 6. juli var skikket Jens Pedersen i Ødsted, lovlig bedes, og fik et fuldt tingsvidne af 8 dannemænd, som er Nis Buch i Vork, Las Iversen i Ødsted, Lauge Jensen i Egtved, Las Sørensen i Høllund, Søren Sørensen i Bølling, Hans Iversen, Mads Madsen ibidem og Søren Madsen i Vesterby. Forskr. mænd vand på tro og sandhed, at de hørte og så, at Mette Madskone i Ødsted og hendes tvende sønner, Iver Madsen og Niels Madsen ibidem, de stod idag inden tinge for tings dom og i hånd tog Jes Pedersen i Ødsted, lovede og forpligtede dem eller deres arvinger at holde Jes Pedersen i Ødsted og hans arvinger foruden skade og skadesløs for al hvis udlæg, vandering (?), tæring, brevpenge og al den kostning, som Jes Pedersen anvendte og bekostede på Mette Madskones og hendes børn vegne anlangende den trætte om Lamhave imellem hende og Søren Madsen i Vesterby efter vores lensmands befaling, og igen give ham, hvad han derpå anvender skadesløst i alle måder ... og stod Mette Madskone, Iver Madsen, Nis Madsen med Jes Pedersen og Søren Madsen til vedermålsting.

Endnu fremviste han et tingsvidne og et synsvidne af 27. oktober 1680, indført på blad nr. 63 og 64 i det års tingbog. - Kontraparten Anders Sørensen, borger i Vejle, fremlagde et indlæg:

Eftersom jeg underskr. er af Niels Andersen Smed i Ødsted i rette stævnet og citeret for en unyttig og, som jeg formener, trætte førelses begærlighed imod landsdommeres dom, til Jerlev herredsting idag citeret, da er mit korte og sandfærdige svar således, at eftersom fast hundrede år er forløbet, siden mageskiftet er sket imellem den gård, jeg nu besidder, og den gård i Ødsted, Niels Smed nu besidder, som er med Ko. Ma. lensmands samt tvende landsdommeres domme konfirmeret, så formener jeg, jeg dog endelig engang for slig unødvendig trættes påførelse måtte frikendes, dog til overflød på det, alle og enhver kan kende ...., vil jeg fremlægge her for retten lovligt bevis, at han sit vederlag for omtvistede Lamhave bekommet haver og endnu bruger. Er derfor gerne begærende af rettens betjenter velvise Bertel Jensen, jeg for hans tiltale måtte dog engang frikendes. Actum Vesterby, d. 27. april 1681, ANS.

Fogeden tog det til dom og lovede derpå slutning.

37:

Onsdag den 4. maj 1681:

For retten stod Thomas Christensen og Jens Hansen i Refsgård med deres hjemmelsmænd, nemlig Mikkel Jepsen i Limskov, der hjemlede Jens Hansen 3 læs eg til stavtræ, som han havde givet ham; Mikkel Lauridsen i Egtved og Laurids Jensen ibidem hjemlede Thomas Christensen 6 læs egetræ til stavtræ, som nu står omsat i Vides have, og hvad som ligger ukløvet i Vides have, hvilket træ forn. mænd vil være dem fuld og fast hjemmel til, hvor behov gøres.

37b:

Onsdag den 11. maj 1681:

Regimentskriver Knud Pedersen har stævnet sal. Peder Mortensens efterlevende enke Else Peders i Ågård med hendes lavværge og hendes svoger Søren Jørgensen ibidem anlangende hendes påboende ryttergårds fremdeles besiddelse. Gav til sag, at efterdi den sal. mands efterladte formue, så vidt anden dag efter hans dødelige afgang i 2 dannemænds, nemlig Jans Jensen og Peder Thomsen, deres overværelse var bleven registreret, ikke syntes at kunne tilstrække den prætention med at betale obersten til den sal. mand, som selv var rytter, langt mindre gårdens forfaldne bygning med hvis andet mere, kongens forordning befaler at præstere; formener derfor, om gården så snart muligt burde kvittere og til en anden suffisant person den i fæste kunne og ville antage, afstå og af yderste evne så vel nu som efterdags svare og stå til rette med alle billige prætentioner til hende og hendes børn på Ko. Ma. vegne kan have, såfremt hun ikke nu uden ophold nøjagtig kaution forskaffer. Opsat 6 uger.

38:

Karen Andersdatter gav last og klage over Jes Pedersen i Rugsted, at han d. 6. maj skal have overfaldet hende på deres egen ager bag Præsehaven på Rugsted mark. Hvilken hendes vidtløftige klage hun og hendes mand for retten blev forelagt idag 8 dage skriftligt at indgive, så og lovligt kald og varsel derfor, hvorefter tilbørligen, i sagen passerer, kan udstedes. - Dertil svarede Jes Pedersen og begærede af herredsfogeden, at han ville opmelde 4 uvildige dannemænd, så vidt de kan syne og se nu her for retten eller uden for retten, hvad skade hun har efter hendes klage. Hans begæring blev henvist til lovligt kald og varsel ligesom det forrige.

38b:

Børge Christensen i Rugsted på vegne af velædle og mandhaftige Johan Geslær, velbestalter løjtnant, et lovbudsvidne: Stævning til Jep Pedersen i Amnitsbøl med sine stedsønner Laurids Nielsen, Henrik Nielsen i Velling og Jens Jensen i Erritsø. - Jerlou Lauridsen Amnitsbøl i Ødsted lovbød til 3. ting hans selvejergård i Ødsted, han nu påbor. - Børge Christensen i Rugsted på vegne af Johan Geslær bød sølv og penges værd og begærede derpå skøde.

39b:

Onsdag den 18. maj 1681:

Stævning til Børge Christensen i Rugsted og hans hustru, Thomas Pedersen og hans hustru ibidem, tillige med hans børn og tjenestefolk samt regimentskriver Knud Pedersen og hr. Søren i Egtved. - Der føres vidner. - Peder Christensen i Rugsted: at den 6. maj da stod han ved sin egen gård og så og hørte, at Jes Pedersen i Rugsted gik ud ad marken at hente sine heste, og da han ville hjemgå, kom Børge Christensen og Karen Andesdatter med en espe (?) og en kniv og søgte Jes Pedersen, så at han måtte undløbe hjem i sin gård, og de truede og undsagde ham; så gik Jes Pedesen ind i sit hus. - Christen Christensen i Rugsted og hans hustru Dorret Jensdatter, Karen Nielsdatter ibidem samt Anne Hansdatter ibidem: som Peder Christensen.

40:

Stævning til Kirsten Rasmus' i Tudved og Kirsten Peders i Rugsted samt Børge Christensen ibidem. - Der føres vidner. Kirsten Rasmus': At d. 7. maj blev hun hentet til Rugsted til Karen Børges i hendes svaghed, og da sagde Karen Andersdatter til Kirsten Rasmus' og bad, at hun ville hjælpe hende, hvortil jordemoderen svarede, at hun ikke kunne hjælpe hende, eftersom hun ikke fik nogen barn eller var med barn, det hun i ringeste måder kunne se eller fornemme. - Kirsten Peders i Rugsted: Den 6. maj gik Kirsten Peders i marken og spredte møg på sin ager, da så hun, at Jes Pedersen og Karen Andersdatter lå på jorden med hinanden og toges om en voelte (?), og da kom Kirsten Peders gangende og skilte dem ad fra hverandre, men ikke hun så, at Jes Pedersen enten tog noget fra hende i nogen måder eller slog hende i nogen måder. - Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl og Jens Andersen i Egtved vidnede, som Peder Christensen i Rugsted forhen har vidnet. - Jes Pedersen begærede tingsvidne.

41:

Stævning til amtmanden, Søren Lim i Kolding, Anders Andersen i Dons mølle, stævning for Engelsholm port - om skifte efter sal. Christen Andersen i hans afdøde bo i Nybjerg mølle d. 19. maj. - Jes Pedersen i Rugsted på vegne af sal. Christen Andersens enke og arvinger begærede, alle den sal. mands kreditorer at møde. Det var 3. ting, at Jes Pedersen gjorde æskning.

42:

Hjemlet ved ed med oprakte fingre efter recessen Christen Nielsen, og blev dennes personer (?) ikke kendt gyldig, formedelst han ikke havde været til alters.

Jerlou Lauridsen Amnitsbøl i Ødsted i hånd tog ærlig og velbyrdige mand monsør Johan Geisler og tilskødede ham og hans kæreste fru Mette Elsou von Litzou fra sig og sin hustru Karen Christensdatter den selvejergård i Ødsted, som Jerlou Lauridsen nu påbor.

44:

Børge Christensen i Rugsted fremlagde et skriftligt indlæg: Efter min hustru Karen Anders datter hendes idag 8 dage givne klagemål her for retten er dette hendes såvel som min beskyldning til vores nabo Jes Pedersen for den store gevalt, overlast, min fattige, svage, skrøbelige hustru er vederfaret af Jes Pedersen den 6. maj, idet at hun kom gående ud på marken og der hjælpe mig at fourre (?) en ager, og da før jeg kom did med ploven, er bemeldte Jes Pedersen kommet med en stor kæp i hans hånd til ermeldte min hustru på vores egen ager og der angreb hende med vred hu, overlast og gevalt, nedslaget hende til jorden og da slog hendes klæder op over hendes hoved og lagde sig ned på hendes bare legeme, ligesom han ville taget hende med vold, hvor hun dog inderlig (endelig?) fik den magt og vred sig om på sin mave til jorden, råbte og skreg og bad, at der dog ville komme nogen hende til hjælp og redde hendes ære og liv. Og da kom Kirsten Peders løbende hende til hjælp og drog Jes Pedersen af min hustru og sagde, Hvi handler du således med en mands kone?. Og da slog han min hustru og trådte hendes lænder og i hendes side, og så skilte Kirsten Peders dem fra hverandre, og da min hustru igen opkom, da lå hendes tøye (?) af hendes lomme og hendes kridthus åbent, og da råbte og skreg og slog den ene hånd i den anden, beklagende hårdt, at hendes tvende guldringe og en perlekæde var borte, som lå i forn.te hendes kridthus i hendes lomme, og da straks på stedet sagde til Jes Pedersen, Lader mig få mine tvende guldringe og perlekæde igen, som I nu har skilt mig ved. Og da stødte Jes Pedersen hende påny igen omkuld på jorden, og i det samme kom jeg og vor tjenestepige drivende med vores plov, og da løb jeg fra den og ville redde hende fra ham, og da løb han bort. Så råbte jeg, Jes Pedersen, giv min hustru hendes fratagne guldringe og perlekæde igen. Og da forfulgte min hustru og jeg ham til hans gård i den mening, han bemeldte tvende guldringe og perlekælde igen skulle forskaffe tilbage. Og nu er min fattige, svage hustru over denne store overlast og gevalt gerådet i største svaghed, som de 8 mænd så vel som andre godtfolk idag 8 dage så her ved tinget hendes skrøbelige tilstand, som og videre med præstens attest kan bevises så vel som med dannekvinder, som hos hende var, hørte og så hendes ynkelige og svage tilstand, af deres vinder kan fornemmes. I lige måde med rytternes aflagte vidnesbyrd for deres officer kan bevises, så vidt de deraf hørte og set haver, Jes Pedersen begået haver, og nu videre agter med godtfolks vidnesbyrd at beviseliggøre. Begærer derfor gerne, at dommeren denne min klage ville dog anse, min fattige hustru og os til rette hjælpe. ... Datum Rugsted, d. 18. maj 1681 ... Børge Christensen eg. hånd.

46:

Og findes dokumenterne indført til denne slutning på det blad nr. 35 og 36. og lyder slutningen ord efter anden: ... og eftersom for mig med syn og tingsvidne bevises, at Niels Smed i Ødsted er på sin engbund brøstfældig for så meget hø, som omtvistede Lamhave kunne bedrage, og Anders Nielsen imod påstår sin mageskiftebrev af lensmanden sal. Casper Markdanner og med tvende landsdommeres domme confirmeret, da vidste jeg ej rettere herpå at kende, end forn. mageskiftede Skagge Græsholm, hvor den findes, jo bør at følge Niels Andersen Smed og hans efterkommere til den gård i Ødsted, som han nu påbor.

46b:

Onsdag den 25. maj 1681:

Bertel Jensen i Rugsted herredsfoged.

Stævning til en hel del navngivne personer. - Otte synsmænd har synet et stykke jord mellem Refsgård og Oustrup. Da befandtes om samme have, som kaldes Vides have, ved den søndre ende et nyt gærde opsat på en gammel opkastet dige, og fandtes på samme digte nogle gamle egestaveender, som stod i jorden, så de ej (?) lige kunne .. at der jo havde været et gammelt gærde om samme jord ved den søndre ende. På samme jord var en gammel vej, som og deri stod nogle stavender i jorden. - Hvorpå Jens Hansen i Refsgård tilspurgte Mikkel Andersen i Oustrup, hvortil han ville bruge den vej, som løber over Vides have. Da svarede Mikkel Andersen på sine naboers vegne, at han ville bruge den vej til at køre til Refsgård og hvor ham lystede. Og blev endnu tilspurgt, om han ville bruge samme vej andre steder hen end til Refsgård. Da svarede samtlige naboer i Oustrup, at de havde den fornøden til at vande deres kvæg og til Refsgård og ingen andre steder.

47b:

Der føres vidner. Jens Mortensen i Ågård: at 5 år siden den anden svenske krig da tjente han i Refsgård, da havde han slaget græs i Vides have, og da lå der gammel egetræ og stod stave på samme dige, og ej der var nogen køren over samme jord fra Valborgs dag og til hø deraf kom, som var i 2 års tid, som han tjente der, og er ungefær ved en 30 års tid siden. - Christen Mortensen i Ågård: For en 28 år siden tjente han i Refsgård, da befandtes Vides have at være i hegn og fred for riden og køren, ligesom Jens Mortensen har vidnet. Og ikke fornævnte vidnespersoner havde hørt eller fornemmet, at løb nogen vej over samme have eller blev omtvistet om samme have. - Karen Hanskone i Skærup: Hun tjente i Refsgård 2 år før den første svenske krig, da stor der et gærde om samme have på den søndre side, og ej hun hørte eller fornam, at der gik nogen vej over samme jord, som kaldes Vides have.

48b:

Onsdag den 1. juni 1681:

Jørgen Poulsen i Jerlev og Morten Hansen ibidem, kirkeværger til Jerlev kirke, har stævnet Christen Knudsen i Jerlev. Sætter i rette, at han bør betale kirken de resterende 12 rdl. 2 ordt og 23 sk. med 2 års rente så vel som og jordpenge af et stykke kirkejord, som er 12 skilling, som er for næst afvigte åringer. Der skal betales med rede penge. - Fogeden tog det til sig til doms og lovede derpå slutning.

Herredsfogedstævning til de vedkommende personer at vidne og til Jes Pedersen i Rugsted imod vidnesbyrd og lovmål, som Børge Christensen agter at føre imod ham. - - Dorthe Mikkelsdatter i Rugsted: Den 6. maj stod hun i hendes toft, hvorudover Dorthe Thomaskone veg ud af tinget og beråbte sig på sin skriftlige vinde, men ikke mundtligt ville det aflægge. - Peder Larsen ibidem: Den 6. maj gik han i marken ved sin plov, og da så han, at Karen Børges og Børge Christensen var og i mrken, og da løb Karen Børges og Børge Christensen efter Jes Pedersen hjem til byen, og ikke at han kunne høre, at de havde noget skændsord imod hverandre. - Thomas Sørensen ibidem: Bemeldte dag var han i marken at pløje, og da han op på bjerget med sin plov, da så han, at Børge Christensen og hans hustru løb bag efter Jes Pedersen ved byen. - Søren Jensen ibidem: Vidste inet af samme sag at sige.

50:

Hr. Anker Mogensen i Kolding har stævnet Søren Jørgensen i Ågård, som havde sit tilhold hos Peder Mortensens kvinde. - Christian Nielsen af Kolding sætter i rette, at eftersom Søren Jørgensen havde fæstet sig til hr. Anker og ej efter sit løfte er kommet til med (?), havde han at forskaffe en anden dygtig karl i hans sted, hvad ikke er sket. Formener derfor, enten selv sig indstille i hans tjeneste her og så at fornøje hr. Anker Mogensen så meget som en dygtig karls løn, hvorpå Christian Nielsen på hr. Ankers vegne var dom begærende. Opsat 14 dage.

50b:

Onsdag den 8. juni 1681:

Oluf Mortensen, nu boende i Roy (Røj i Gesten sogn) fremlagde en kvittering af regimentskriver Knud Pedersen:

Såsom Morten Olufsen af Bølling hans hovedlod efter højesteretsdom til afgangne Niels Lauridsen Amnitsbøls arvinger halvparten er forfalden og den anden halvpart til regimentskassen, og nu befindes, at eftermålsmanden Jerlou Lauridsen i Ødsted på egne og medinteresseredes vegne har for den ene part annammet af Oluf Mortensen, nu boende i Røj, fyldest og fuld betaling efter udgivne kvitterings formelding og højesterettens doms påskrivelse dateret d. 9 apri.l indeværende år, så har bem.te Oluf Mortensen til mig i lige måde leveret for den anden halvpart af hovedlodden, nemlig 8½ rdl., - kvitterer indtil videre. Dog såfremt for omrørte hovedlod� anderledes sig kan befindes eller af højere værdi, da Oluf Mortensen at stå til rette og svare. Datum Starup, d. 4. juni 1681.

Eftersom Oluf Mortensen beviser, at Morten Olufsens hovedlod er betalt til Knud Pedersen og til sagsøgeren efter højesterets dom, da er skødet samme dag bevilget ud af tingbogen efter Oluf Mortensens æskning, som er d. 8. juni 1681.

51b:

Vurderingsmændene Las Poulsen i Refsgård, Christen Madsen i Bøgvad, Niels Pedersen i Spjarup og Jens Christensen ibidem: De var den 19. maj forsamlet i herredsfogedens, ridefogedens og herredsskriverens overværelse i den sal. mand Christen Andersens afdøde bo i Nybjerg mølle at skifte mellem hans efterladte hustru Lene sal. Christen Andersens og hendes så vel som den sal. mands egne børn, Maren Christensdatter og Anne Christensdatter, og kreditorerne. Overværende farbroderen Anders Andersen i Dons mølle, som er den rette lavværge på fædrene side, og Jes Pedersen i Rugsted, som er den sal. mands efterladte hustrus lavværge. Og da befandtes boens middel som efterfølger: (bl. a. 2 heste, 1 ko, 1 spædekalv, 7 får, 5 lam, 1 gammel vogn, 1 gammel bagplov foruden jern og hjul, en gammel pistol, en pibe, korn) ... enkens seng, som efter gammel sædvane bliver u-vurderet ... Summa summarum 42 sld. 1 mk. 12 sk. - Bortskyldig gæld: Anders Andersen i Dons mølle fordrede 13 slettedaler 2 mk., som blev anvendt til den sal. mands begravelse. Enken lovede at betale hams fordring tid efter anden. Hr. Søren Jensen i Egtved præstegård fordrede på vegne af Søren Lund af Kolding 14 slettedaler. Rettens betjentes salær: 6 slettedaler. - Bortskyldig gæld bedrager sig til 37 slettedaler. Og blev udlæg gjort af boens middel til kreditorerne. ... - Hvad husene angår, da er møllehuset 8 fag, nogenledes ved magt på tækning, og gavlen ved møllehjulene halvpart med fjæl og den anden part med lyng. Den vestre ende i samme hus med lyng, som er noget brøstfældig. Noch et andet hus, som er 7 fag, som findes meget brøstfældigt, både på tømmer og tækning. Noch et hus sønden i gården, er også ganske brøstfældigt både på tømmer og tækning, og fandtes aldeles ingen gods i samme hus. Noch mølleværket så vel som vandværket er ganske brøstfældige. Noch fandtes der 2 møllesten, den ene, som var den underste, var midt udi stykker, og den øverste sten er nogenledes ved magt. - Og blev tilspurgt enken og hendes børn, om der fandtes mere gods eller goe efter den sal. mands død, at de det ville åbenbare og lade komme til stede, hvortil de svarede nej, at der intet mere var, som hver mand er vitterligt. Og ikke forskr. vurderingsmænd på forskr. dag fandt eller blev påvist mere gods eller goe.

54b:

Onsdag den 15. juni 1681:

Og blev retten holdt i Borlev formedelst ustadigt vejrlig.

Jørgen Nielsen i Ris sættefoged.

Stævning til Børge Christensen i Rugsted og hans kæreste.- De 8 mænd, der var stokkemænd den 1. juni bevidner, at de den dag hørte og så, at herredsfogeden begærede af Dorthe Thomaskone i Rugsted samt hendes datter og søn, nemlig Lene Thomasdatter og Jørgen Thomsen, og Anne Jesdatter ibidem, at de deres vidne ville aflægge imellem Jes Pedersen og Karen Christensdatter for retten same med deres ed bekræfte, hvilket de ej gjorde, men undveg straks fra retten, uanset herredsfogeden påråbte nogle gange, at de deres vidne skulle aflægge, hvilket ej skete.

55:

Samtlige Vork mænd og hustruer med deres børn og tjenestefolk så vel og de ryttere, som har deres kvarter i byen, med hustru og børn er stævnet som vidner. - Poul Nielsen i Vork: På anden pinseaften, da var han til Søren Iversens og så vel som de andre ryttere i byen, og da gav boyhøren (byhyrden?) rytterne et stob brændevin, og det bekom hiøren af Søren Iversens hustru, det drak de tilsammen af i Søren Iversens hus, og så gik Poul Nielsen hjem til hans kvarter og ikke videre var deri bevidst. - Søren Iversen bekendte, at hiøren bekom et stob brændevin af hans hustru, som rytterne drak i hans hus og spillede terning ... indtil andendagen ved solens opgang, som ulykken da skete ... - Jens Holsbro og Niels Therkelsen, begge ryttere: som Poul Nielsen, undtagen siden Poul Nielsen var hjemgående, da drak de brændevin hver for 10 danske skilling, og bekom det i huset hos Søren Iversens hustru, og ikke nogen klammeri eller tvistighed da skete i nogen måder. Og gik så om natten hjem til sit kvarter, og ikke videre var deri bevidst. - Jørgen Nielsen i Ris begærede tingsvidne på vegne af regimentskriveren.

56:

Karen Lasdatter i Vork vidnede: På 3. pinsedag gik hun i marken og vogtede kvæg, og da så hun, at Anne Jensdatter i Vork gik i hendes egne kær, som ligger næst norden for byen, og da var Anne Jensdatter elig (alene?), og så gik hun i et andet kær til en karl, som stod ved en busk; hvor de sidenhen gik, vidste hun ej, eller hvad det var for en karl. - Anne Bertelsdatter: Som Karen Lasdatter. - Heredsfogeden påråbte første, anden og tredie gang, om der var nogen af de indkaldte personer, enten ryttere eller bønder, som var videre bevidst i den sag, hvortil de svarede nej. - Jørgen Nielsen i Ris begærede tingsvidne på vegne af regimentskriveren.

57:

Stævning til Jørgen Poulsen og Morten Hansen Bund i Jerlev, kirkeværger til Jerlev kirke. - Søren Pedersen i Amnitsbøl fremlagde på vegne af Christen Knudsen en skriftlig irettesættelse: Eftersom kirkeværgerne til Jerlev kirke søger mig for nogen resterende kron- og kvægtiende, jeg imod en temmelig summa, kirken mig efter derom forhvervet dom dateret d. 24. april 1680, nu herhos følger, som begæres læst og påskrevet på min sal. formands, min hustrus og hans arvingers vegne, er skyldig blevet, hos mig haver beholden, så er min venlig begæring, at herredsfogeden ... ville tage i bedste consideration, at såsom det er børnegods og gæld, kirken er mig skyldig, bem.te kirkeværiger da måtte dømmes med mig til regnskab, og deres fordring på kirkens vegne hos mig decorteres, så vidt det sig bedrager, og det øvrige enten af dem eller deres efterkommere at betales efter forbem.te doms formelding. - Opsat 8 dage.

57b:

Og findes irettesættelse til denne slutning på det blad. nr. 17 og 18 og lyder ord efter anden: ... og efterdi regimentskriveren Knud Pedersen for mig med tingsvidne beviser, det i 60 år ikke har været bygning på Fuglsang i Bølling mark førend nu for nogne år siden, og Knud Pedersen da formente på Egtved rytterbønders vegne, de Bølling lodsejere pligtige at være at fremvise deres adkomst med øvrighedens tilladelse til bem.te opbyggede huse, da efter velbemeldte Knud Pedersens egen irettesættelse vidste jeg ej rettere herpå at kende, end de Bølling mønd jo bør at fremvise lovlig adkomst til de opbyggede huse samt øvrighedens tilladelse til samme boliger at opbygge.

Og finde irettesættelse til denne slutning på det blad nr. 49, som indfaldt d. 1. juni: .. og eftersom Jørgen Poulsen og Morten Hansen i Jerlev for mig irettelægger Jerlev kirkebog, hvori findes indført, at Christen Knudsen og Maren Gjermandsdatter at være skyldige til Jerlev kirke 12 rdl. 2 ordt 23 sk. med 2 års rente så vel som jordpenge 12 sk. danske, som skal være ført bem.te kirkeværger til indtægt, og Christen Knudsen efter indstævning ej er mødt, da ved jeg ej rettere heri at kende, end Christen Knudsen jo bør at betale...

58:

Onsdag den 22. juni 1681:

Jørgen Nielsen i Ris forordnet sættefoged.

58b:

Regimentskriver Knud Pedersen protesterede, at efterdi Anne Jensdatter Søren Jensens i Vork er idag 8 dage ofte bevist her for retten at have haft samtale og været på et usædvanligt sted på marken med en person, som de i byen hjemhørende ej her har villet navngive, hvilket mere årsag giver til det rygte at stadfæstes, Anne Jensdatter er indbragt for den bortrømte rytter Frederik Philipi Dussori hans undvigelse end hende derfor at holde undskyldt. Satte derfor i rette, at hun bør at purgere sig for sådant rygte eller lide efter forordningens 13.artikel. Opsat 14 dage.

Stævning til regimentskriver Knud Pedersen og samtlige Vork mænd, at vidne. - Hiøren (hyrden?) Bertel Christensen i Vork vidner: At på 2. pinsedag om aftenen, efter solen var nedgangen, da kom menige grander til hiøren og begærede, at han skulle fly dem deres kvæg ud, som rytterne havde taget i hus, og så accorderede han med dem, at han skulle give dem 2 potter brændevin, hvilket han lånte af Søren Iversens hustru, hvilket han lovede at give hende brændevin igen. - Poul Sørensen i Vork: som Bertel Christensen, og derforuden at Søren Iversen havde ikke holdt nogen kro, ikke i mange år haft nogen brændevinskar eller kedel, og ej er bevidst, hvor de det øvrige brændevin havde bekommet, som samme rytter den aften har bekommet. - Anders Nielsen ibidem: som Poul Sørensen. - Flere andre bekræfter vidnesbyrdene, at han ikke havde holdt brændevin at sælge. Og mødte den dødes enke og vedstod, at ingen af naboerne var bevidst, hvor de det øvrige brændevin havde bekommet. - Søren Iversen begærede tingsvidne.

59b:

Regimentskriver Knud Pedersen bød sig i rette nu som tilforn at ville assistere Børge Christensen i den sag, som han havde imod Jes Pedersen, når Børge Christensen vil bekvemme sig til med sine vidner at føre, som er funderet til sagens anfang.

60:

Regimentskriver Knud Pedersen begærede dom. Fremlagde en opsættelse idag 6 uger, d. 11. maj på blad nr.38, formeldende om den sal. mands Peder Mortensens enke at stille kaution for sig, eftersom den sal. mands efterladte middel ikke kunne tilstrække munderingen at reparere eller gårdens vedligeholdelse, hvorpå sættefogeden Jørgen Nielsen i Ris tog sig det til doms og lovede derpå slutning. (Den kommer dog med det samme): Da efterdi regimentskriveren påstår enken og hendes børn ej at være sufficant uden nøjagtig forløfte til ryttergårdens fremdeles besiddelse og kgl. udgifters udredelse, og sagen i 6 uger til deres erklæring efter lovlig indkaldelse haver været opsat, ved jeg ikke rettere at kende, end hun, eller hvo af hendes (børn) gården agter at besidde, jo bør derfor at stille nøjagtig kaution inden 15 dage, så og præstere hvis kgl. forordning befaler eller hvis sammesteds ofte (over?) registreringen og skiftet er forefunden, der at forblive til stedets conversation, så vidt det tilstrækker, og regimentskriveren steden at bortfæste til den, kgl. udgifter deraf kan og vil udrede. Belangende oberstens fordring for munderingen ved jeg ikke min dom at være, men sådant til den høje øvrigheds nådigste behag allerunderdanigst at remittere.

60b:

Søren Pedersen i Amnitsbøl på vegne af Christen Knudsen, en dom efter fuldmagts formelding. Opsættelse af 15. juni med varsel til Jørgen Poulsen og Morten Hansen Bund i Jerlev, kirkeværger til Jerlev kirke. Søren Pedersen irettelagde Christen Knudsens skriftlige indlæg (som gentages). - Ingen var mødt på kirkeværgernes vegne. Sættefogeden tog sig det til doms og lovede derpå slutning.

61b:

Onsdag den 29. juni 1681:

Jørgen Nielsen i Ris forordnet sættefoged.

Jerlou Lauridsen har stævnet Anders Nielsen i Vesterby. Fremlagde en dom af 29. september 1679 (udstedt af Jørgen Nielsen) om 16 slettedaler 2 mk. rede lånte penge. Anders Nielsen havde erbudt sig at betale, hvad han efter rigtigt regnskab kunne billigt skyldig blive, og fremvist regimentskriver Knud Pedersens skriftlige svar dateret Brening d. 5. august 1679. - Jerlou Lauridsen begærede en ny confirmationsdom. - Dom: Anders Nielsen benægter ikke gælden, men erbyder at betale, hvad han efter rigtig afregning billigt er blevet skyldig, efter den forbemeldte doms indhold, og dommen over år og dag har henstående, alt til den ende, at parterne derom skulle af regimentskriveren i mindelighed været forenet, efter hans derom fremlagte svar og begæring, hvilket ikke er sket, tilmed ingen videre protestation imod fordringen sket er, langt mindre afbeviselighed enten mundtligt eller skriftligt, vidste jeg ikke rettere herpå at kende og dømme, end jo Anders Nielsen bør inden 15 dages forløb contenterer Jerlou Lauridsen forskr. 16 slettedaler 2 mk. ....

63:

Rasmus Sejersen på vegne af regimentskriver Knud Pedersen, et synsvidne. Stævning til Laurids Pedersen i Amnitsbøl mod syn at føre på hans gård. - Synsmændene Christen Christensen, Søren Andersen, Søren Pedersen og Jens Jensen, alle i Amnitsbøl aflægger rapport: Salshuset er 15 fag, (brøstfældigheden beskrives) ... skorstenen er revnet og står på hæld ... Ladehuset norden i gården 14 fag (brøstfældigt). Et hus vesten i gården på 9 fag, ganske brøstfældigt. Et øde byggested, som Laurids Pedersen for dem berettede, at der ikke har været hus på, mens han har haft gården i fæste. Der synes at kunne stå 7 fag hus der. Et andet øde byggested, hvor der kan stå 4 fag hus, og der fandtes 4 gamle stolper på samme sted, som Rasmus Sejersen beretter, at han skal opbygge til Laurids Pedersens kvæg til Mikkelsdag.

64b:

Onsdag den 6. juli 1681:

Jørgen Nielsen i Ris forordnet sættefoged.

Jerlou Lauridsen har stævnet Jørgen Jensen i Holm, Niels Lauridsen og Laurids Jerlousen, begge i Ødsted, Jep Pedersen i Amnitsbøl og haus hustru.

En stævning fra hr. Poul Jørgensen i Vilstrup og Henrik Nielsen i Velling. Den synes at gælde den myrdede herredsfoged Niels Lauridsens familie. Satte i rette, at enken Else Jørgensdatter ... at betale ham efter skiftebrevets formelding både for sin sal. mands ligkiste og beslag penge 9 rdl. 2 mk. Noch for hendes egen kost og opvartning i hendes barselseng selvfjerde i 5 uger og 3 dage, som beløber sig til 7 rdl. 3 mk. efter sal. Niels Lauridsens egen missive d. 17. november 1675. Og tog fogeden det til doms.

65:

Thomas Pedersen i Rugsted har stævnet samtlige menige lodsejere i Rugsted mod dom og rettergang. Fremlagde et tingsvidne af Joen Hansen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, udsted anno 1597 onsdagen d. 6. juli, som Peder Christensen i Rugsted da havde forhvervet: Fire mænd vidnede på deres tro, sjæl og rette sandhed, at de var på Rugsted mark sidste onsdag, og da så de den brøst, som Peder Christensen havde på den ager, nemlig Langager. Så udlagde de menige lodsejere i Rugsted ham en ager på Troels toft for samme brøst, han havde på hans ager, liggende sønder om Nis Lassens enemærke. -- Thomas Pedersen satte i rette, at Troels tofts ager findes forsledt (?) tillige med ageren ham med at være følgagtig, i besynderlighed såsom han det ukæret og klaget har haft i mange år. - Thomas Sørensen i Rugsted bekræftede, at bemeldte ... var indavlet af Thomas Pedersen og hans folk siden fjendernes tid, som kan være ungefær 20 år. - Sættedommeren tog det til doms og lovede derpå slutning. - Findes slutning nr. 100.

65b:

Peder Bertelsen, et vidne. - Peder Bertelsen i Vilstrup fremlagde en underforseglet og underskrevet sandfærdig kundskab: Christen Jensen i Glasbjerg, Jens Jørgensen i Rue, Rasmus Hansen i Slelde og Søren Lauridsen i Nørvilstrup, alle i Skibet sogn, og enhver af os kan mindes i fast 60 år, da er os ikke bevidst, Peder Bertelsen og Kirsten Madsdatter for forn. Nørvilstrup at være nærmere i slægtskab, de jo må komme i ægteskab tilsammen, hvilken vores sandfærdige kundskab vi for bem.te Peder Bertelsen ikke har kunnet nægte, men videre være gestændige .... IIS, RHS, Søren Lauridsen eghd. - Og blev påråbt og adspurgt af sættefogeden her for retten, om nogen af dem, som ved tinget er, er noget bevidst om den slægtskab imellem Peder Bertelsen og Kirsten Madsdatter. Så for retten fremkom Thomas Pedersen i Rugsted og Jes Pedersen ibidem og vidnede (det samme). - Hr. Poul Jørgensen i Nørre Vilstrup tilspurgte samtlige menige Jerlev herredsmænd, så mange som da ting søgte, om nogen vidste noget imod bemeldte vidne at sige, hvortil de svarede nej.

66b:

Jerlou Lauridsen, en dom: Varsel indført næst efter de 8 mænd. Gav Jørgen Holm, som er sal. Niels Lauridsens børns formynder, så vel som Else Jørgensdatter i Amnitsbøl med hendes lavværge Jep Pedersen og hendes børn til sag for, hvad han har anvendt og bekostet på sal. Niels Lauridsens og hans datters bane at udføre, som efter hans fremlagte og underskr. opskrift i stykvis pluficeres (?) fra den 27. maj 1678 efter breve og dokumenters udvisning rede penge af hans egne middel haver bekostet på hans sal. broders og hans datters bane at udføre til dato som følger:

Resten formente Jerlou Lauridsen ham efter den derom i skiftebrevet specificerede post burde at godtgøres og betale af Else Jørgensdatter og hendes lavværge inden 15 dage, eller være nam undergivet. - Da for retten mødte på kontraparternes vgne Jep Pedersen i Amnitsbøl og fremlagde Jørgen Jensens skriftlige indlæg: Eftersom jeg underskr. er varsel givet fra Jerlou Lauridsen, forrige herredsfoged i Jerlev herred, og fra hr. Poul i Vilstrup og Henrik Nielsen i Velling, formener jeg, at de bør lovligt efter lands lov på forordnet papir at lade stævne og mig genpart deraf levere, på det jeg kunne vide at møde og svare til posterne, både på mine egne og på de umyndiges vegne, som hos mig er, eftersom jeg er sat til formynder for sal. Niels Lauridsens kone og børn. Dog formener jeg, hvo som dem eller mig på deres vegne noget haver til at tale, de bør det lovligt at gøre og deres varsel og stævning på forordnet papir at gøre ved lovlig kaldsseddel og mig til mit værneting at søge. Formoder, at hjemretten til Jerlev herredstings betjente ikke udsteder nogen lovmål over mig imod bogstav. Og dersom mig nogen trætte påføres, skal jeg det igen ved lovlig medfart søges. Er gerne begærende, det min ringe beretning og svar læst og påskrevet ... Datum Holm d. 26. juni 1681. Jørgen Jensen Holm eg hd. - Og tog sættefogeden den sig til dom og lovede derpå slutning.

69:

Hr. Poul Jørgensen i Nørre Vilstrup forbød til 3. ting - med stævning til Jens Mikkelsen ibidem - al ulovlig sæd, som findes sået i hans jord på Vilstrup mark eller uden marken, nogen at høste, flytte eller føre afsted under et fuldt ran, medmindrede kan have det i hr. Poul Jørgensens vilje og minde.

69b:

Regimentskriveren, en dom, som Abraham Pedersen æskede. Opsættelse af 22/6 med stævning til samtlige Vork mænd m.m. - Regimentskriverens fuldmægtige Abraham Pedersen begærede dom. Sættefogeden tog det til sig og lovede derpå slutning.

70b:

Onsdag den 15. juli 1681:

Bertel Jensen i Rugsted, herredsfoged i Jerlev herred.

Laurids Jensen har stævnet alle Egtved bymænd for syn, vidne og lovmål. Mikkel Lauridsen i Egtved og Niels Giriallsen (?) ibidem vidner: De var med Laurids Jensen at syne et stykke eng, kaldes Søcher, og da befandtes der gjort skade i engen for et læs hø, som Søren Jensen boyhøren (byhyrden) havde ladet opdrive 8 dage før midsommer.

71:

Jørgen Nielsen i Ris i dommers sted.

Herredsfoged Bertel Jensen har på kongens vegne stævnet Peder Mogensen i Spjarup og Hans Lauridsen ibidem. Niels Pedersen i Spjarup og Peder Madsen i Vollund vidner, at de idag en måned var med herredsfogeden at syne nogle risbøge, som stod på vogne i Peder Mogensens gård og Hans Lauridsens. Og fandtes hos Hans Lauridsen 20 risbøge, som nyligen var hugget, og fandtes lige så mange hos Peder Mogensen. - Bertel Jensen begærede tingsvidne.

Jørgen Jensen Holm har stævnet Jerlou Lauridsen i Ødsted. Fremlagde sit indlæg:

Eftersom jeg underskr. er sat til formynder for sal. Niels Lauridsens umyndige børn og kone, da forårsages jeg at sætte i rette på Jerlou Lauridsen, om han ikke bør at skaffe det sortstjernede kvie, så og den egeled (?) og bold til de steder, som den blev taget på, som er med tingsvidne at bevise, og lide derfor efter loven og rettens kendelse som for hjemmel. Desligested, om Jerlou Lauridsen ikke bør at svare til, hvis skade de umyndige tager på de breve, han under forsegling har begæret, og eftersom hans begæring over skiftet er blevet sat under forsegling, og ikke jeg på deres vegne endnu har efter anfordring kunnet bekomme. Desligeste, om Jerlou Lauridsen ikke bør at lide dom og dele for de penge, han har annammet af Oluf Mortensen Bøgvad, som jeg på de umyndiges vegne ved dom søgte, eftersom sal. Niels Lauridsens arvinger efter højesterets dom var tildømt den halve part af Morten Olufsens; formoder og Jerlou mig til brovadt (?) og dem til skade uden hjemmel sig slet tilegnet. Desligeste om Jerlou Lauridsen ikke bør at være benøjet med de penge, han til drabssag har bekommet over skifte i Amnitsbøl og efter højesterets dom, som udførligt har tillagt ham en halv hundrede rigsdaler, som han og har bekommet, og 19 rdl. 1 mk. i Amnitsbøl har han bekommet, hvorfor jeg formener, sal. Niels Lauridsens kone og børn for hans tiltale bør kvit at dømmes, efter den højeste rets dom til slutning har dømt, hvad han skulle have, og aldrig jeg har lovet ham penge til unødig sag� eller er ham skyldig. .... datum Holm, d. 13 juli 1681. Jørgen Jensen Holm mpp.

Hvorefter han fremlagde i retten et skiftebrev dateret Amnitsbøl, d. 27. maj 1678, holden efter sal. Niels Lauridsen, hvori fandtes indført som en gældsfordring i den gård i Ødsted 3 rdl. 5 mk. 3 sk. efter skiftebrevs formelding af dato 14. oktober 1672: Noch en sortstjernet kvie, den sal. mands broder berettede over skiftet var hans, og havde haft den til foder, vurderet den samme kvie for 3 rdl., som findes indført i skiftebrevet til den sal. mands hustru og børn til deling.

Noch fremlagde i retten Jørgen Jensen Holm et tingsvidne af 25. september 1678: At 8 mænd har hørt og set, at Kirsten Lasdatter vidnede at have hørt og set, at for ungefær 4 ugers tid siden da kom herredsfoged Jerlou Lauridsen kørende til Niels Lauridsens gård i Amnitslbøl og der tog en ege leyde (lægte?) og læssede på en vogn og kørte så dermed bort; dernæst så hun i lige måde samme tid, at en egefjæl lå på samme vogn, som var van at sidde i et åbent hul på laden i Niels Lauridsens gård. Noch fremkom Kirsten Nielsdatter og vidnede, at hun samme tid så, at Jerlou Lauridsen kom kørende med forn. egelede og fjæl. Ydermere Anders Pedersen i Amnitsbøl: at nogen kort tid før end næstafvigte, da kom Jerlou Lauridsen til ham i hans hus og bad ham, at han ville drive ham en sortstjernet ko til Fredericia til hans hustru, hvorefter Anders Pedesens hustru gik med Jerlou Lauridsen, og tog de et reb på samme ko, og kom så Jerlou Lauridsen med Anders Pedersens hustru og havde samme ko med dem, og leverede de den så til Anders Pedersen tillige med et brev til Jerlou Lauridsens hustru, hvorefter Anders Pedersen ledte samme ko bort til Fredericia og der leverede både ko og brevet til Jerlou Lauridsens hustru. Han havde vogtet samme ko 2 år for Niels Lauridsen; og fik bemeldte sal. mand den i Oustrup, imedens den var en ung kvie. - Johanne Rasmusdatter bekræftede sin mands, Anders Pedersens, vidnesbyrd.

Jørgen Jensen Holm satte i rette, om ikke Jerlou Lauridsen bør lide og undgælde efter rettens kendelse. - Opsat 6 uger.

73b:

Og findes irettesættelsen til denne efterskrevne slutning på de blade nr. 67 og 68 Da efter slig lejlighed, og eftersom for mig irettelægges skiftebrev efter sal. Niels Lauridsen Amnitsbøl, som morderlig med sin liden datter på deres kirkevej af en den kgl. maj.ts allernådigest forordnede bededage ynkeligen er ombragt, hvori formeldes, den sal. mands broder Jerlou Lauridsen over skifte er udlagt af boens middel 19 rdl. 1 sk. til de sal. menneskers bane at udlede med videre løfte og tilsagn, hvis mere dertil udlagdes, igen af boen at godtgøre, og fornemmes, af Jerlou Lauridsens opskrift hidindtil gjort er, som af ingen modsigelse ikke nær dertil kan udstrække, vides ej anderledes, end sal. Niels Lauridsen Amnitsbøls efterleverske og arvinger jo bør inden 15 dage ham at betale, hvis ikke forskr. udlæg kan opløbe, eller Jerlou efter billig opskrift for det øvrige, nemlig 87 rdl. 5 mk., at have nam og vurdering i berørte den sal. mands hustrus og arvingers gods.

Onsdag den 20. juli 1681:

74:

Onsdag den 27. juli 1681:

(Søren Nielsen i Oustrup en af de 8 mænd).

Jørgen Nielsen i Ris har stævnet Anders Lauridsen i Rugsted, som har sin værelse hos Gunder Peders ibidem. Som vidner er indstævnet Peder Lassen i Rugsted, Poul Pedersen og Bertel Pedersen ibidem. - Sætter i rette, at eftersom Anders Lauridsen har flyttet 4 læs hø af hans hus, som han tilforn iboede, og ikke han har holdt sit løfte, om han da ikke bør betale Jørgen Nielsen høet. Opsat 8 dage.

Onsdag den 3. august 1681:

74b:

Poul Pedersen i Rugsted vidnede, at 3 eller 5 dage efter Allehelgensdag, da lånte han Anders Lauridsen, som nu har tilhold i Rugsted, sine heste og vogn at hente et læs hø i ris og føre det til Rugsted, og tog det i Jørgen Nielsens vilje og minde. - Peder Lassen i Rugsted og Bertel Pedersen ibidem:� De lånte også Anders Lauridsen deres heste og vogne at hente hver et læs hø og føre det til Rugsted, som og skete i Jørgen Nielsens vilje og minde. Samme tid blev liggende et læs hø i ris, som Anders Lauridsen tilhørte, som Jørgen Nielsen lovede at give ham et læs halm i stedet for. - Jørgen Nielsen begærede tingsvidne.

Jørgen Jespersen har stævnet Christen Nielsen i Vesterby samt hans hustru og steddatter (?) og Christen Christensen ibidem. - Synsmændene Poul Pedersen i Rugsted og Thomas Sørensen ibidem: De var idag 8 dage med Jørgen Jespersen i Vesterby at syne et stykke rug på Vesterby mark, som kaldes Mølcher ager, og da befandtes der at være kørt langs ved den søndre ren, som er fra den vestre ende og til kirkesti, med en vogn, som den ene hjul havde ganget i renen og den anden på Jørgen Jespersens ager.

75:

Jørgen Nielsen i Ris i dommers sted:

Herredsfoged Bertel Jensen har stævnet alle Vilstrup mænd, men saggiver dem ikke idag.

75b:Onsdag den 10. august 1681:

Onsdag den 17. august 1681:

Stævning til amtmanden imod syn, som ridefoged Christian Nielsen agter at tage beskrevet. Synsmænd har den 4. august været til syn på Amnitsbøl mark at syne Søren Pedersens, Søren Andersens og Jens Lauridsens rugsæd og havre. De har konstateret misvækst, så at en del deraf ikke bekommer deres sæd igen.

76:

Niels Jørgensen i Ødsted har på samtlige Ødsted granders vegne stævnet regimentskriver Knud Pedersen mod syn. - Synsmænd var den 2. august til syn på Ødsted mark og på Anders Nielsens i Vesterby. De konstaterede misvækst på rug og havre.

76b:

Stævning til regimentskriver Knud Pedersen. Synsmænd var den 4. august på Amnitsbøl mark at syne Jep Pedersens, Peder Iversens, Jens Jensen, Rasmus Sejersens og Christen Christensens rug- og havrevange: misvækst. På Peder Jensens marker større misvækst end nogen af de andres. - Jep Peder begærede tingsvidne.

77:

Hr. Niels Nielsen Bang af Ring i Tyrsting herred, en dom: Herredsfogedstævning af Bertel Jensen i Rugsted til Jens Jensen og Anders Madsen i Hesselballe og Jens Mortensen og Oluf Sørensen i Ågård samt til landsdommer Anders Engberg, om han har noget dertil at svare. - Fremlægger en obligation anlangende kongens anpart korntiende i Starup sogn, som findes underskrevet af en del Starup sognemænd:

Hr. Niels Nielsen Bang har i en kontrakt overdraget til os kongens part af korntiende i Starup sogn (Nygård undtaget) på menige sognemænds vegne, at det ikke til nogen fremmed skulle afhændes. De skal give Niels Nielsen Bang for år 1678 40 rdl. og en tønde boghvedegryn og derforuden sine (?) kgl. skatter, som påbuden er eller bliver påbudt i det år, at betale i 2 terminer, den første til Mikkelsdag og den anden til Jul.

Sætter i rette, at de skal betale. - Fremlægger landsdommer Anders Engberg i Sjælland hans fæstebrev af 1. marts 1672 til Niels Nielsen Bang, sognepræst til Ring og Føvling sogne, på tienden i Starup sogn, hvilken ham skal fri stande efter hr. Albrets afgang, som den nu i fæste haver. Når Gud henkalder hr. Albret, skal Niels Nielsen Bang give til årlig afgift 20 rdl. grov mønt. - Fremlægger en frafindelsesdom af Jerlev herred 8. januar 1679: Landsdommerens advarsel til menige Starup sognemænd, at de efter denne dag yder deres tiende til Niels Bang. - Fremlægger landsdommerens missiv af Kolding d. 19. juli 1681:� ... beder derfor, at I lader menige sognemænd den herefter nyde og det efter den accord, som I har oprettet d. 29. juli 1678 med dem. Hvis ikke, nødes jeg til mit fæstebrev på en eller anden måde at igenkalde. Jeg ervarter herpå hans skri. resolution, von Engberg.

Herimod på menige Starup sognemænds vegne mødte Anders Madsen af Hesselballe og fremlagde et fæstebrev på kongens anpart korntiende under landsdommer Anders Engbergs egen hånd:

Anno 1678 d. 15. september har jeg efter menige sognemænds venlige begæring forundt dem kgl. tiende af Starup sogn, og det så længe hr. Albret han lever, undtagen dette indeværende år, som Søren Dansken er forundt; af hvilken kongetiende der skal gives mig årligt til afgift penge 38 rdl. ... -

Fremlagde landsdommerens resolution af Kolding, d. 4. august 1681:� (et meget langt brev; hr. Niels Bang har ment, at kongetienden tilkom ham, efter at hr. Albret ved højesteret var blevet frakendt sit kald, og har påberåbt sig en seddel fra landsdommeren af 4/8 1677, hvori han skulle have advaret sognemændene om at de efter denne dag skulle betale deres tiende til hr. Bang; denne seddel kan landsdommeren måske i hast have skrevet uden at ihukomme den kontrakt, som var oprettet mellem ham og hr. Albret den 17/12 1668, at hr. Albret skulle beholde tienden sin livstid; Niels Bangs fæstebrev siger også, at han først får tienden efter hr. Albrets død; landsdommeren har forstændiget hr. Niels, at han aldeles intet havde med tienden at skaffe før hr. Albrets død, hvilket han også havde ladet forkynde fra prædikestolen).

Yderligere for retten fremstod hr. Niels Nielsen Bang og forbød menige Starup sognemænd at flytte eller føre deres korn af ageren, iden de dermed lovligt er omgået efter recessen.� - Begge parter begærede dom. Og tog fogeden det til sig og lovede derpå slutning; og findes slutningen på det blad nr. 101.

81:

Onsdag den 24. august 1681:

81b:

Skovrider Hans Pedersen lod opkræve til skovsyn i Jerlev herred sandemændene: Jes Sørensen i Horsted, Niels Pedersen i Ballesgård, Jens Jensen i Hesselballe, Søren Sørensen i Høllund, Niels Jørgensen i Ødsted, Jens Madsen i Bølling, Mikkel Lauridsen i Egtved, Søren Madsen i Oksvig, Peder Jensen i Ødsted.

Peder Iversen af Starup har stævnet hr. Niels Nielsen i Ring. Stævning til løjtnant Naboch og samtlige Ågårds mænd og Hellelballe og Borlev mænd, at vidne. - Han tilspurgte (en række navngivne personer), om de ikke forleden år 1680 har akkorderet med løjtnant A. Norbuch om deres kongetiende i Starup sogn. De vidnede, at de i nævnte år akkorderede med Norbuch og betalt ham for samme tiende, en del i rent korn og en part i kærven og en del med rede penge, lige som de med ham kunne accordere, og ingen andre befattede sig med deres sognetiende end løjtnant Nobuch. - Peder Iversen begærede tingsvidne på vegne af velædle landsdommer Engberg. - Han satte i rette, at efterskrevne mænd (navne), som ikke har mødt idag og indgået det tingsvidne med de andre naboer, eftersom de har bekommet lovligt kald og varsel for forskr. kontrakt at indgå, eller de at theid (tiende?) i kærven på ageren efter recessen. Peder Iversen begærede dom på de forskrevne interessenters vegne. Fogeden tog det til sig til dom.

82b:

Jerlou Lauridsens svar imod Jørgen Holms tiltale: Herimod svarede Jerlou Laurisen og formente ... først at han søger mig for min egen kvie, som jeg havde afkøbt min sal. broder, og gik der til foder og jeg mig vedkendte på skiftet med mit brænde på, at mig tilhørte, som kan fornemmes i skiftebrevet og vurderingsmændene, bør fri at kendes for Jørgen Holms tiltale. Hvad sig angår det stykke leyde (lægte?), Jørgen Holm mig tiltaler for, har hans datter Else Jørgensdatter mig foræret og med hendes egne folk med hendes egne heste og vogn ladet levere ved min gård i Ødsted, som er med tingsvidne idag at bevise. Hvad sig heller hans fordring er, formener jeg, at han bør lovligt at bevise med min hånd; når den fremkommer, skal jeg dertil svare, og formener for hans tiltale af dommeren fri at kendes. - - Herimode svarede Jørgen Jensen Holm og tilspurgte Jerlou Lauridsen, om han kunne eller ville sig nej for den gældsfordring, som jeg på forordnet papir fordrer efter Else Jørgensdatters angivelse og optegnelse med hendes navn med bogstaver underskrevet, eller om det tør benægte eller sige nej derfor, så ville han det bevise.

83:

Peder Iversen af Starup på egne og medinteressenters vegne, et vidne: Samme varsel,, som findes indført på blad 81. - Irettelagde en kontrakt lydende:

Såsom landsdommer Engberg er gerådet i proces med hr. Niels i Ring angående kongens anpart korntiende af Starup sogn og derfor har tienden til sagens udgang ladet arrestere, så forpligter vi underskr. Starup sognemænd, og det på menige sogmemænds vegne, nemlig Peder Iversen i Starup, Peder Thomsen og Oluf Sørensen i Ågård, Jens Iversen, Peder Hansen, Anders Madsen i Hesselballe, at skulle holde landsdommer for tiendes afgift korntiende aldeles efter den kontrakt og summa, nemlig 38 rdl., som anno 1678 d. 15/9 imellem os sluttet er. Og lover vi, en for alle og alle for en, at holde landsdommeren heri uden skade og skadesløs i alle måder. Til vitterlighed under vores hænder og venligt ombedet ærlig, agtbare og velfornemme mand Zonne Pedersen, rådmand i Kolding, med os til vitterlighed at underskrive. Kolding, d. 4. august 1681, Peter Iversen, Andes Madsen, Peder Hansen, Jens Iversen, PTS, OSS. Til vitterlighed, Zonne Pedersen.

Såsom forskrevne 6 mænd af Starup sogn har lovet for menige sognemænd at tiendeafgift skal ved det begyndte proces' udgang imod hr. Niels i Ring skadesløst vorde erlagt, og det efter den akkord og afsked, som anno 1678 den 15. september mellem os gjort og oprettet er, da dersom nogen sig herimod skulle opponere, skal disse forskr. 6 mænd fri stande med det samme deres korn på marken at tælle og oppebære og sig så nyttigt gøre, som de vedst vide og kunne. Til vitterlighed dette under min egen hånd, Kolding ut supra, A. von Engberg.

Så for retten tilspurgte Peder Iversen menige Starup sognemænd, så mange den dag ting søgte, om de ville vedstå den kontrakt, de med landsdommeren har indgået. Så for retten fremstod Poul Jensen Smed i Ågård på sine egne og kaptajn Jokum Benfeldts vegne ... (mange flere navne) ... og dertil svarede, at de gerne ville indgå kontrakten og svare deres anpart af hvis som er udlovet og på processen bliver anvendt, enhver sin proqouta, så det skal være forskr. 6 mænd uden skade holdt.

84b:

Jørgen Jensen Holm, en dom: Opsættelse idag 6 uger, d. 13. juli, med stævning til Jerlou Lauridsen i Ødsted, hvor han fremlagde et indlæg, som findes indført på blad nr. 71. - Han fremlagde et skiftebrev, hvori fandtes 2 poster, som og i tingbogen indført blad 72. Noch fremlagde Jørgen Jensen Holm et tingsvidne af onsdag d. 25/9 1678, på blad 73. - Da formedelst denne sags mislighed har sagen været opsat i 6 uger til videre erklæring. Og nu mødte Jørgen Jensen Holm atter for retten og fremlagde en dom af Jerlev herredsting onsdag den 13. april 1681 (om Morten Olufsens hovedlod, som Jerlou Lauridsen har kvitteret for). Og endnu fremlagde Else Jørgensdatters skriftlige benægtelse og opskrift lydende ord efter andet:

Eftersom Jerlou Lauridsen sig påberåber, jeg, Else Jørgensdatter, skulle undt ham det træ, han fra Amnitsbølgård har fanget, dog nægter jeg med højeste ed, at jeg aldrig gav ham lov til det at tage eller bortføre enten træ eller kvie, hvilket jeg bekræfter med mit navns bogstaver underskrevet. Datum Amnitsbøl d. 24. august 1681, EID.

Fortegnelse på, hvad Jerlou Lauridsen i Ødsted er mig skyldig fra den 7. maj 1678, da skiftet efter sal. Niels Lauridsen, og til hen imod St. Olufsdag: i 6 uger kostede han og hans hest mig 4 sldlr. Endnu lovet Jerlou Lauridsen for rytteren Peder Sørensen Berch, som vi havde to måneder og skaffet ham seng, ild og lys, hans hest hakkelse og hø, penge 3 sldlr., som vi holdt rytter for Jerlou Lauridsen efter hans begæring, som han forn. 2 måneder hos Jerlou Lauridsen til kvarter skulle have været. Noch fik Jerlou Lauridsen 4 skp. boghvede, som han selv annammede, og blev mig skyldig 3 mk. Endnu 4 skp. rugmed, som han og selv annammede i i Amnitsbøl, blev mig skyldig 1 sldlr. Endnu fik han i år i foråret 4 skp. boghvede, som hans søn hentede på vores loft i Amnitsbøl, blev mig penge skyldig derfor 3 mk. danske. Dette bekræfter jeg med mit eget navns bogstaver herunder tegnet. Amnitsbøl d. 24. august, EID.

Som samme foromrørte benægtelse og fortegnelse på, hvad Jerlou Lauridsen skyldig skulle være Else Jørgensdatter, formeldte, og tillige med alle forbemeldte Jørgen Holms dokumenter for retten blevet læst og påskrevet.

Derimod mødte contraparten Jerlou Lauridsen i Ødsted og irettelagde et tingsvidne af 2. oktober 1678, hvis indhold korteligt er,

at for retten fremstod Niels Madsen i Tudved og Rasmus Sørensen ibidem, som vand, at de en fredag kom kørende igennem Amnitsbøl, da så de, at sal. Niels Lauridsens enke og to andre kvindfolk, den ene ved navn Kirsten, den anden kendte de ikke ved navn, de stod og lagde et stykke gammelt træ på en vogn, som det kunne være et stykke leyde (lægte?) eller bjælke, hvilket skete vesten ved Niels Amnitsbøls gård. Noch fremstod Niels Lauridsen i Ødsted og vand, den dag da var et kvindfolk, som tjener i sal. Niels Lauridsens gård, ved navn Kirsten, i Ødsted, da adspurgte Niels Jørgensens hustru hende, hvor hun havde været; dertil forn. kvindfolk svarede, at hun havde været i Ødsted med et stykke træ, Else Jørgensdatter havde foræret Jerlou Lauridsen; men han hverken så, at hun kørte frem eller tilbage dermed. - Niels Lauridsen ibidem vandt, at han samme tid og dag så Else Jørgensdatters tjenestekvinde kom kørende til Ødsted med et stykke træ på en vogn, som til en leyde eller bjælke, til den øde gård i Ødsted, Jerlou Lauridsen havde antaget. - Wusse Madsdatter: Hun så, Else Jørgensdatters tjenestekvinde kom med træet og læssede det af på ødegårdens grund og derforuden en fjæl, som hun leverede til forvaring i Poul Madsens gård.

Jerlou Lauridsens mundtlige gensvar findes indført på blad nr. 83. Og efter des beskaffenhed og forindførte dokumenter og formening Jørgen Jensen Holm var en retmæssig dom begærende. Jerlou Lauridsen begærede genpart. - Fogeden tog det til dom.

87:

Onsdag den 31. august 1681:

Ridefoged Christian Nielsen af Kolding har på vegne af Søren Jensen i Rugsted stævnet Thomas Pedersen i Rugsted og regimentskriver Knud Pedersen. Gav Thomas Pedersen til sag for nogle agre, som er frakommet fra Søren Jensens gård, som Thomas Pedersen nogle langsommelig tid har nydt og brugt. - Opsat 14 dage.

87b:

Korporal Mogens Cock på vegne af oberst Bassen oplyste til 3. ting en lysebrun hoppe, som lænden er sønder på, som en tyv (?) har forløbet i Bække. Om nogen godtfolk, som samme hoppe tilhører, da har oberst Bassen den i forvaring.

Og findes irettesættelsen til denne slutning på det blad nr. 82 bag på bladet: ... og eftersom forn. mænd, som findes indført i irettesættelsen, som er Knud Clausen i Borlev, Jørgen Pedersen og Peder Hansen så vel som regimentspoucher (?) Johan von Michelbach og Anders Christensen i Ågård, ej efter lovlig indstævning er mødt at indgå en kontrakt, som andre deres naboer gjort og oprettet haver, med velædle hr. landsdommer von Engeberg om Starup anpart korn kongetiende, da ved jeg ej rettere herpå at kende, end forn. mænd jo pligtige er at tiende på ageren efter recessen eller at lide tiltale.

88:

Onsdag den 7. september 1681:

Ridefoged Christian Nielsen på vegne af Søren Jensen af Rugsted: Stævning til Thomas Pedersen i Rugsted og regimentskriveren. - Synsmændene Søren Jespersen i Tudved, Enevold Nielsen, Søren Christensen, Niels Madsen ibidem: De har synet 3 agre på Rugsted mark, den ene norden Rugsted, kaldes Grøndal, og tvende sønden byen, kaldes Vester Fur ager og Øster Fur ager, som Else Lunds har pantsat til Thomas Pedersen i Rugsted. Og da syntes dem, at der kunne sås i samme jord, først i Grøndal 2 skp, og de 2 Fur agre 8 skp. Takseret skæppe sædeland for 2 mk, er 5 slettedaler.

88b:

Skovrider Hans Pedersen lyste alle skovene og den olden, deri er, i fred, både for kvæg og svin, efter hr. oberforster Augustus Martz' befaling.

Søren Pedersen i Amnitsbøl på egne og interesserede naboers vegne lod forbyde alle omliggende naboer, eller hvem det være kan, at komme i deres skov eller enemærke på Amnitsbøl mark, enten med deres svin at findes (fedes?) på olden ulovligt eller med heste eller vogn at hugge eller afføre ulovligt, da hver, som på slig ulovlig måder fundes eller ertappes, at lide og undgælde som vedbør, hvorefter enhver vedkommende kan vide sig herefter at rette og tage sig vare for skade.

89:

Anders Nielsen i Vesterby har stævnet Søren Jensen i Rugsted. Han æskede af Søren Jensen, om han den sølvskål kunne bekomme igen til løsen, som han har i pant, eftersom den en tid lang har hos ham stået i vilje og minde til løsen. Så erbød han sig straks med rede penge at ville erlægge og hjemløse samme omrørte sølvskål. Og hvis han ikke må få skålen igen, da formente Anders Nielsen, om ikke Søren Jensen inden 15 dage at skaffe den til Anders Nielsen eller den efter sølvvægt og arbejdsløn at betale. Opsat 8 dage.

Onsdag den 14. september 1681:

Søren Jensen i Rugsted begærede dom efter opsættelse idag 14 dage, som Christian Nielsen på vegne af Søren Jensen havde i proces. Søren Jensen satte i rette, at Thomas Pedersen bør have den pantsatte jord forbrudt til ejermanden, som den tilforn har haft, eftersom Thomas Pedersen ikke har tiendet i så mange år af samme jord og ej heller udgivet noget jordskyld eller skatter efter gårdens takst og ej heller efterlevet forordningen om rentepenges angivelse. - Thomas Pedersen fremlagde et tingsvidne af 6. juni 1666:

at Else Jenskone i Rugsted med hendes tiltagne lavværge Jens Hansen i Ødsted i hånd tog Thomas Pedersen, at eftersom hedes sal. mand Jens Lassen skyldte Thomas Pedersen 6 slettedaler, som resterer af hovedummen på hans udgivne obligation til Thomas Pedersen, og efterdi det har standen en langsommelig tid og rente bedrager sig højere end hovedsummen af den sidste rest efter fornævnte håndskrift, da afslog Thomas Pedersen til 3 slettedaler for godtfolks forbøn. Er så tilsammen 9 slettedaler, hvorfor jeg Else Jenskone fuldkommeligt for mig og mine arvinger pantsætter til Thomas Pedersen for de 9 slettedaler tre små agre, som ligger til den halve bondegård, jeg nu påbor ..., først to små agre sønden byen ... Vester Fur ager, som vender på suerfald (?) med den nørre ende og på sandgrøft med den søndre ende; den anden, Øster Fur ager, og vender på sandgrøft med den søndre ende og på Kirkebjerg (?) med den nørre ende. Noch den 3. ager norden byen, som kaldes Grøndals ager, sønden kirkestien og vender på bækken med den ønstre ende, og den vestre på bondens enemærke. Hvilke forskr. tre små agre ganske imellem enderne ........ jeg Else Jenskone fuldkommen for 9 slettedaler pantsætter Thomas Pedersen, forn. jord at bruge og bruge lade og at flytte og føre eller føre lade afgrøderne deraf, hvor han synes, indtil forn. penge bliver ham eller hans arvinger betalt.

Thomas Pedersen anførte, at enddog hans pantebrev tilholdt ham fri for hver mands tiltale at bruge samme agre, indtil ovenbemeldte penge ham redelig blev erlagt, dog for roligheds skyld, dersom Søren Lund straks vil betale Thomas Pedersen sine lånte rede penge, vil han gerne afstå sit pant. Og herforuden erbyder sig til at betale Søren Jensen Lund, hvad tiende der kunne gives af samme agre for de åringer, han har brugt dem, efter advenant imod den takst, Søren Lund giver af sin hele gårds brug til kongens og kirkens part i hartkorn anslagen. - Fogeden tog sig det til doms. - Og findes slutningen på nr. 106.

92:

Søren Jensen i Rugsted som i dommers sted.

Herredsfoged Bertel Jensen har stævnet Mads Nielsen i Tudved imod dele. Gav ham til sag, at eftersom han idag 14 dage blev lovligt opkrævet af tinget (til syn på?) kongens anpart olden, som i indeværende år her i herredets skove kunne findes, og Mads Nielsen derover er blevet befundet helt ulydig og er hjemme blevet. Formener derforat bør lovligt for sin ulydighed bøde. Det var hans 1. ting.

Søren Jensen i Rugsted og Anders Nielsen i Vesterby i hånd tog hverandre og blev venligt og vel forligt om al, hvis prætentioner om den sølvskål, som stod i pant hos Søren Jensen, og andet, hvad Anders Nielsen Søren Jensen skyldig kunne være, som er 4 skp. rug, 4½ mark i penge ... Og lovede Anders Nielsen at betale Søren Jensen eller hans arvinger alt. hvad han kan være ham skyldig til denne dag, til Mikkelsdag.

92b:

Jes Pedersen i Rugsted, et lovbudsvidne på vegne af Oluf Mortensen, som nu bor på Røj: Stævning til Oluf Mortensens hustru og børn på Røj, til Barbara Knudsdatter i Vrå og Morten Hansen i Venborg. Jes Pedersen på vegne af Oluf Mortensen og medinteresserede lovbød til 3. ting den halve selvejergård i Ley (Lie?), som Jens Hansen nu påbor, så vidt Oluf Mortensen eller hans børn såvel Barbara Knudsdatter i Vrå kan være arveligt tilfaldet. - Jens Hansen i Ley bød sølv og rede penges nøjagtige værd og begærede skøde.

93b:

Onsdag den 21. september 1681:

Mattis Lauridsen, en dom på vegne af Mikkel Ottesen i Kolding: Stævning til Børge Christensen i Rugsted. - Velagt ungkarl Mattis Lauridsen fremlagde en skriftlig fuldmagt af Mikkel Ottesen:

Såsom jeg anno 1679 d. 10. december har forhvervet en dom over Børge Christensen angående nogle penge, han til velfornemme Christen Hansen, rådmand i Odense skyldig var og mig transporteret er, og jeg atter har ladet Børge Christensen citere samme dom at forny, så fordi jeg ej selv har lejlighed personligt at møde, fuldmagt gives velagt ungkarl Matthis Lauridsen på mine vegne ham samme sag at tiltale og dom forhverve .... Kolding d. 20. september 1681, Mikkel Ottesen mpp.

Og så i rette fremlagdes bemeldte dom:

at som Børge Christensen er skyldig bleven til Christen Hansen 7 slettedaler 2 mk. 8 sk., som til Mikkel Ottesen med sin interesse transporteret, samme udtog videre med Børge Christensens missive af dato Søholm d. 22. januar 1673 er konfirmeret, som tillige her i retten blev produceret. Og så fremlagde velfornemme karl Mikkel Ottesen en udtog:

Anno 1664 d. 15. september, ærlig og velagt karl Børge Christensen, da tjenende på Sandager, bekommet 1 alen rødt sors (?) = 5 mk. er 4 daler 1 mk. 4 alen rødt floret (?) bånd á 2 er 8 sk. 1 doche (dukke?) silke 6 sk. = s sk. - Den 5 oktober: 3 alen floret bånd, alen 4 sk, er 12 sk. - Den 25. november bekommet ... ... 9 dusin kamelhårsknapper .... sølvgalon ... klædeknapper ......... .... 1½ alen vævet knipling ... (notater om afdrag på gælden). Rester kapital 7 slettedxaler 2 mk. 8 sk. Forskr. kapital med sin interesse transporteret hermed til min svoger Mikkel Ottesen, som det har sig så nyttigt at gøre, som han bedst ved og kan. Datum Odense, d. 8. november 1679. Christen Hansen.

I lige måde fremlagde Mikkel Ottesen Børge Christensens missiv:

Højærede, meget gode ven. Eftersom jeg for nogle tider siden er blevet ham noget skyldig, og han nu hidindtil har været så fin og god og mig så længe betroet, da eftersom mig tilstår løn på Sandager så og her samt hellers penge til, ikke så hastig efter gjøote løfte kan bekomme, og han nu har ladet bem.te penge mig fordre, hvorfor beder meget venlig, at han ville dog endnu være så god og på nogen kort tid give delation, så skal jeg ham uden nogen skadelidelse rigtig og vel betale til al takke; forhåber, at han dog ville føje mig herudi, som jeg vist ham tiltror. Jeg er og stedse forbliver hans pligtvilligste tjener. Søholm, i hast d. 22. januar 1673, Børge Christensen.

Efter des beskaffenhed satte Mikkel Ottesen i rette, at han bør at betale kapitalen 7 slettedaler 2 mk. 8 sk. med sin forfaldne rente fra 14/2 1667 efter udtogets indhold, som til dato i 11½ år beløber 7 slettedaler 2 mk. 15 sk., tilsammen 15 slettedaler 1 mk. 7 sk., tillige med anvendte omkostninger, - eller lide nam. Herimod mødte Børge Christensen og begærede sagen opsat og vedgik gælden. Mikkel Ottesen protesterede og formente .... Opsat 8 dage, som er til idag.

Herimod mødte Børge Christensen og fremlagde sit skriftlige indlæg:

Såsom jeg underskr. af velfornemme Mikkel Ottesen uformodentlig nu ved retten angribes anlangende nogen gamle krav til Christen Hansen, fornemme handler af Odense i Fyn, efter et hans udtog af sin regnskabsbog skyldig skulle være bleven, og nu samme sin udtog til Mikkel Ottesen transporteret. Dog kan ej nægtes, imidlertid jeg hos velb. oberst Erik Quidtzou i tjeneste var, de havde stor bedrøft med handel, som jeg og forrettede imidlertid, som noksom af regnsakbesbøger kan ses og udviser, til hvilke jeg mig og henskyder. Belangende den missiv, som Mikkel Ottesen fremlægger, såsom den ikke taler eller indeholder om nogen udtog, som der med dag og dato accorderer, men bør at fremvise min rigtige håndskrift, og så efter Ko. Ma. forordning om ryttergodsets forholdelse, at ingen krav hos nogen rytterbonde gyldige at eragtes bør, som ikke tilforn af obersten er approberet og derefter af regimentskriveren prodoculeret (?). Formoder derfor af Ko.l Ma. rettens anbetroede og betjenere, de ville dog sligt anse, og jeg ej for så gammel regnskab uden likvidation, som strider imod recessen og Ko. Ma. forordning, såsom her ikkun efter egen opsat udtog fordres, men formener og mere hermed æsker, at regnskabsbogen in originali burde og bør her for retten til sagens oplysning at fremvises, inden noget herpå bør at kendes, og derforuden at observere den ubillighed, som der af købmandsvarer imod bogstaver efter et udtog fordrer ubillig rente, lige så som det kunne (være) rigtig håndskrift og pur obligation, med at bevise og den rigtig at kunne befindes. At denne min korte protestation jeg venligt begærer for retten må læses ... Datum Rugsted d. 10. december 1679, Børge Christensen.

Mikkel Ottesen efter forindførte formening og dens meldte dokumenter begærede dom.

Hvorefter Matthis Lauridsen efter fuldmagts formelding på vegne af Mikkel Ottesen efter forindførte formening og deri indmeldte doms formelding, var en ny konfirmationsdom begærende. - Da efter tiltale ... og eftersom Matthis Lauridsen på velfornemme Mikkel Ottesens vegne fremlægger en dom af Jerlou Lauridsen, som er af dato 10. december 1679, og deri tildømt Børge Christensen at betale til Christen Hansen i Odense efter Børge Christensens udgivne revers, da vidste jeg ej Børge Christensen at befri, men bør at betale kapitalen med den anvendte bekostning inden 15 dage ...

97:

Jens Hansen i Lie, en skøde: Oluf Mortensen Bøgvad, nu boende på Røj, i hånd tog ærlig og velagt mand Jens Hansen, som nu bor i Lie, og skødede fra sig og sin sal. hustru Anne Knudsdatter, al den rettighed, som de kunne have i den halve selvejergård i Lie, til Jens Hansen og hans kære hustru Karen Bentsdatter. I lige måde fremstod Barbara Knudsdatter i Vrå med hendes tiltagne lavværge Niels Jensen i Højrup og i hånd tog Jens Hansen og skødede ham al den rettighed, som hun kunne være arveligt tilfalden efter hendes sal. forældre Knud Christensen og hendes moder Jachan Sørensdatter.

99b:

Søren Pedersen i Amnitsbøl, som i dommers sted:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog i Rugsted har stævnet samtlige Rugsted mænd. Lod forbyde samtlige sine naboer i Rugsted at tage eller tage lade enten jord eller dynd af fælles gade i Rugsted, uden det så sker med samtlige naboers vilje og samtykke, under et fuldt vold.

Og findes irettesættelsen til denne slutning på det blad nr. 65, som blev indført d. 6. juli: ... så eftersom for mig i rette lægges tingsvidne dateret Jerlev herredsting år 1597 onsdagen d. 6. juli, Thomas Pedersen i Rugsted at have efter sin formænd ulast og upåkæret brugt og nydt samme ager i sin længelse og bredelse lige ved de andre agre i samme fald, og Thomas Sørensen, en af lodsejerne, selv her for retten vedgår, at Thomas Pedersen har nydt forsled (?) for samme ager lige ved de andre forsletter siden fjendernes tid, som er over 20 år, ulast og upåkæret, vidste jeg ikke mod samme tingsvidne eller vedgåelse imod forskr. loughøffued (lovhævd?) at kende eller dømme, men forskr. ager med sin forsled at følge Thomas Pedersen og hans arvinger, eftersom den er til hans gård for jordens brøstfældighed er ham og hans formænd til verderlag udlagt så rum en tid.

100:

Onsdag den 28. september 1681:

Onsdag den 5. oktober 1681:

Og blev ingen ting holdt idag formedelst de 8 mænds bortblivelse, og ej heller der andre var til stede at bekomme, og ej heller der fandtes nogen, som havde noget at forrette.

Og findes irettesættelsen til denne slutning og dokumenterne på de blade nr. 77 og til 81, og lyder slutningen ord efter andet således:� ... og såsom velb. hr landsdommer Engberg har anno 1678 d. 15. september sted og fæst menige Starup sognemænd kgl. maj.ts anpart korntiende i samme sogn, da vides ikke rettere i den post at kende, end forskr. sognemænd jo bemeldte anpart korntiende bør at nyde efter recessen efter deres ermeldte fæstebrevs indhold. Belangende ved bemeldte hr. landsdommer Engbergs udgivne fæstebrev på samme tiende til hr. Niels Nielsen i Ring, dateret 1. marts 1677, da som velmerebemeldte velb. landsdommer ved hans sidste fæstebrev sognemændene meddelt ses at have, såsom contrammanderet (?) og igenkaldt hams første fæstebrev, hr. Niels meddelt haver, hr. Niels sin regres derfor hos landsdommeren tilbørligen at søge. I det øvrige, hvad sig angår de 6 mænds udgivne revers til hr. Niels for samme omtvistede tiende anno 1676 og ikkun aleneste fire af samme forn. mænd at være indstævnet, da ses det ikke rettere end billigere at være, end dersom sognemændene forskr. tiende samme år nydt haver, bør enhver af samme fire mænd sin procuota af den udlovede udgift at svare.

Onsdag den 12. oktober 1681:

101b:

Ridefoged Christian Nielsen af Kolding advarede menige bønder i Jerlev herred, at de møder ved Nygård i morgen, enhver med skovl og spade efter forrige generalmajors og amtmands ordre, som er publiceret på prædikestolene, at de efterkommer den, såfremt de nacnlæssige ikke ved vedbørlig straf søges.

Onsdag den 19. oktober 1681:

Hr. Niels Nielsen Bang i Ring har stævnet samtlige Hesselballe mænd og Borlev mænd, Ågård mænd, Peder Hansen Haar i Starup, Niels Iversen, Jens Hatting ibidem samt alle Nygårds husmænd og Morten Hansen i Venborg. - Fremlagde et fæstebrev:

Jeg Anders Engberig, landsdommer i Sjælland, kendes og hermed vitterliggør at have sted og fæst, såsom jeg og hermed steder og fæster til den hæderlige og vellærde mand hr. Niels Nielsen Bang, medtjener i ordet til Ring og Føvling sogne i Jylland, k. tiende af Starup sogn i Koldinghus amt, hvilke skal ham fri stande efter hr. Albrets afgang, som den nu i fæste haver, årligt i sin livstid enten i negene efter recessen at oppebære eller ved fortingning, sig så nyttig at gøre, som han bedst ved og kan. Hvad sig afgiften angår, da er vi således derom således for accorderet, at når Gud hr. Albret henkalder, han da deraf skal give til årlig afgift 20 rdl. grov mønt, hvilken til hver Fastelavn, under hans fæstes fortabelse, skal udgive. Til dets bekræftelse har jeg dette med egen hånd underskr. og mit sædvanlige signet hosføjet. Ravnstrup, d. 1. marts 1677, Anders Engeberig. - Og fandtes hans signet derhos trykt.

Efter samme fæstebrev satte hr. Niels Nielsen i rette, at eftersom han tilforn havde tilbudt sig efter recessen ved kærven at tælle, og eftersom ingen fandtes, som ville lade tælle sit korn, har han det d. 17. august ladet forbyde, ingen af Starup sognemænd at måtte indføre deres korn, før end det enten af ham eller hans fuldmægtige var talt. Da eftersom de imod forbud deres korn har indført, formente hr. Niels, de havde forset sig og burde at lide efter recessen og derforuden med processens billig anvendte bekostning erstatte og betale ham tienden skadesløst. Begærede dom, eftersom det var K.M. tiende, og tiden snart tilstundede, at afgiften skulle betales. - Anders Madsen af Hesselballe på alle interessenters vegne begærede sagen opsat i 6 uger.

103:

Onsdag den 26. oktober 1681:

Peder Hansen i Hesselballe har stævnet Morten Hansen Bund i Jerlev, Anders Iversen og Jensen Jensen i Hesselballe og Mads Jørgensen Rytter, som ligger i kvarter i Ødsted, til at vidne. - Morten Hansen i Jerlev: Nu sidst afvigte Kolding markedsdag om aftenen da fulgtes han med Mads Jørgensen Rytter fra Kolding bjerg og til Lilballe og lå der om natten, og ikke han så, at Mads Jørgensen Rytter var i noget klammeri, mens han fulgtes med ham fra Kolding med Peder Hansen i Hesselballe eller nogen anden. - Anders Iversen i Hesselballe: Fulgtes med Peder Hansen fra Kolding hjem, og da de kom på vejen, da var der nogle, som havde klammeri på vejen, og så red jeg og andre, som var i selskab med mig, vor vej hjem, og der, som klammeri var på vejen, da så han en karl, som syntes at være en rytter, på en rødblisset hest, som havde en dragen degen i sin hånd, og så red vi en streg hen på vejen, og da nødte (mødte?) de Morten Hansen Bund i Jerlev dem og en rytter med ham på en rødblisset hest, som var ubekendt, formedelst det var stor mørke, og ikke han var videre bevidst i den sag. - Jens Iversen i Hesselballe: Han fulgtes med Peder Hansen fra Kolding på markedsdagen om aftenen hen på vejen, da var der noget klammeri på vejen, og da kom der en rytter til Peder Hansen på en rødblisset hest med en dragen degen i sån hånd. Og ellers vidnede Jens Iversen som Anders Iversen.

104:

Onsdag den 2. november 1681:

De 8 mænd ikke mødte, og ej nogen fandtes, som havde noget at forrette.

Onsdag den 9. november 1681:

104b:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup har stævnet Jens Mikkelsen og Hans Madsen Tved, begge i Vilstrup. - Mogens Simonsen i Vilsltlrup hjemlede og tilstod hr. Poul Jørgensen al den arvelod, som hans moder Margrethe Mogensdatter er arveligt tilfalden efter hendes søster sal. Mette Mogensdatter, som boede og døde i Vilstrup. - Hr. Poul Jørgensen satte i rette, at eftersom Mette Mogensdatter døde den 23. februar 1680, da Jens Mikkelsens hustru i Vilstrup og hans hustru Anne Nielsdatter, som hun nu har født barn d. 30. juni 1681, som er just 40 ugers dagen efter hans sal. hustrus død, og formente hr. Poul Jørgensen, at hans hovedboslod at være forbrudt. Jens Mikkelsen stod til vedermål. Fogeden tog det til doms.

105:

Noch gav hr. Poul Jørgensen Hans Madsen Tved til sag for resterende landgilde for 1679 og 1680. Fogeden tog det til doms.

Ridefogeden Christian Nielsen lod opmelde Las Poulsen i Refsgård, Jens Pedersen i Rugsted, Søren Andersen i Amnitsbøl, Jens Mortensen i Ågård, Jørgen Ris, sognefoged i Egtved sogn, til syn på skovene her i herredet.

Onsdag den 16. novemb er 1681:

105b:

Jørgen Mikkelsen i Rugsted i dommers sted:

Herredsfoged Bertel Jensen har stævnet Jes Mortensen i Rugsted. Opsat 8 dage.

Og findes irettesættelse og indførte dokumenter til denne slutning på de blade nr. 90, 91,92: ... og som Thomas Pedersen for retten fremlægger et pantebrev af 6. juni 1666, som udtrykkeligt formelder, at Else Lunds har pantsat til ham tre agre for 9 slettedaler, og Søren Jensen på sin moders vegne påstår og formener, at Thomas Pedersen bør tiende af hvad afgrøde som voksede på samme 3 agre, da ses det ikke rettere eller billigere at være, end Thomas Pedersen jo bør og pligtig er at tiende efter recessen og derforuden at fornøje Søren Jensen for hvad afgift, som kan være falden af samme 3 agres afgrøde siden pantebrevets dato.

106:

Onsdag den 23. november 1681:

Poul Madsen i Ødsted, kirkeværge til Ødsted kirke, har stævnet Jep Pedersen i Amnitsbøl og Mads Nielsen i Vesterby, Jerlou Lauridsen i Ødsted, Jes Pedersen i Rugsted, Børge Christensen, Kirsten Madskone og Søren Jensen og Gunder Peders ibidem for resterende kirkens anpart korntiende. - Poul Madsen og Anders Nielsen, kirkeværger, fremlægger et tingsvidne af 1668 d. 15. november:

at en del af Ødsted mænd lovede på deres egne vegne så vel og på deres vegne, som ikke er mødt idag, at de enhver skulle yde deres anpart korntiende efter fæstebrevets indhold i godt, rent, forsvarligt kron. Men dersom det ikke skete, at nogen af sognemændene heri befandtes forsømmelige og ikke i rette tide ej deres kirkekorn ... og hvilken som da ikke udlægger sin anpart af samme korn, han skal give 2 skp. for een og stande kirkeværgen derfor til rette.

Poul Madsen satte i rette, at de indkaldte bør betale deres resterende tiende dobbelt efter det udgangne tingsvidnes formelding. Opsat 14 dage.

107b:

Poul Madsen i Ødsted og Anders Nielsen i Vesterby, kirkeværger til Ødsted kirke, en dom: Fremlagde en dom af Jerlou Lauridsen, forrige herredsfoged, af dato 1679, d. 13. august:

Ødsted kirkeværger har stævnet Else Jørgensdatter, sal. Niels Lauridsens i Amnitsbøl med hendes lavværge Jep Pedersen: Eftersom vi underskrevne resterer 3 års tiendekorn, som er for 1675-77 årligt for den selvejergård, Niels Lauridsen i Amnitsbøl påboede og fradøde, 4 skp. rug, 2 skp. byg, noch for den gård ibidem, bemeldte Niels Lauridsen i fæste havde: 3 skp. rug og 2 skp. byg. Satte derfor i al rette, om Else Jørgensdatter såvel hendes trolovede fæstemand, som endnu forn. sal. mands gård bebor og bruger, jo ikke pligtige er at betale den resterende tiendekorn .... Actum Ødsted d. 23. juni 1679, Poul Madsen, Else Jensdatter, sal. Jens Bundes. Derefter Poul Madsen begærede dom.

Poul Madsen irettelagde nogle tingsvidner, hvormed bevises, at for 1675-77 er aldeles ingen tiendekorn blevet ydet til kirken af de to gårde i Amnitsbøl, sal. Niels Lauridsen beboede og brugte.. Poul Madsen formente, at Else sal. Niels Lauridsens og hendes mand Jep Pedersen i Amnitsbøl, som forn. sal. mands ejendomsgård bebor og bruger, bør inden 15 dage betale de 3 års resterende tiende efter hvert års kapitelkøb og -takst. - Jep Pedersen af Amnitsbøl begærede opsættelse. Men Poul Madsen begærede dom straks, eftersom idet idag er fuldt sjette uges dag. - Jep Pedersen formente, at ingen dom bør at udstedes, (før) Jørgen Jensen Holm får lovligt kald og varsel. - Dom:� ... og eftersom Poul Madsen har 1679 forhvervet en dom over sal. Niels Lauridsens arvinger for resterende kirkens anpart korntiende, som sal. Niels Lauridsen skal være skyldig bleven for nogle åringer i hans levende live, da såsom skifte efter den sal. mand siden er holdt, og Jørgen Jensen Holm da er tilsat at være de umyndige børns værge, og han nu ej har bekommet lovligt kald og varsel herimod at svare, da ved jeg ej Poul Madsen at dømme til nogen betaling ud af de umyndiges gods, før end deres værge Jørgen Jensen Holm bliver lovligt citeret.

109b:

Onsdag den 30. november 1681:

Hr. Niels Nielsen af Ring protesterede imod Anders Madsen af Hesselballe, som fremkom med et skriftligt forbud på dette indeværende års korntiende, hvilket forbud hr. Niels Nielsen ikke at stedes i retten, uden Anders Madsen fremviste rigtig fuldmagt fra landsdommeren eller også herredsfogeden ville fuldmægtige ham, og begærede dom. - Anders Madsen protesterede imod hr. Niels Nielsen og formente, at herredsfogeden ikke udsteder nogen dom over de interesserede, inden hr. landsdommer Anders Egeberg får lovligt kald og varsel. Imod Anders Madsens irettesættelse svarede hr. Niels og formente, at eftersom Anders Madsen lod læse et fæstebrev af landsdommeren udgivet 1678 og Anders Madsen på sognemændenes vegne ... burde en retmæssig dom at falde.

Hans Hansen har stævnet hr. generalmajor og amtmand til påhør af vidner og har stævnet samtlige Stubdrup mænd og Henrik Madsen i Højen, Niels Gødesen, Jens Mikkelsen, Mads Lauridsen, alle ibidem som vidner. - Peder Sørensen i Stubdrup med flere vidner, at Hans Hansen var gerådet i stor skade af ildebrand d. 30. september 1680, så at salshuset, som var 10 fag, med alt husgeråd ... brændte ganske op, så han intet fik reddet. Item et hus østen i gården, 7 fag. Tilmed led stor skade på hans kvæg i indeværende år af sygdom, som er af lungesot behæftiget. Endnu er en del befængt med svaghed, så de ikke ved, hvad det kan leve eller ej, så at den fattige mand derover er geråden i stor armod.

110b:

Hr. Niels Nielsen, medtjener i ordet til Ring og Føvling sogne, en dom: Fremlagde en opsættelse af 19. oktober, som findes indført på blad nr. 102 og 103, og var uden videre dom blegærende. Hvorimod mødte Anders Madsen af Hesselballe og fremlagde et fæstebrev på kongens anpart korntiende af Starup sogn under landsdommer Anders Engbergs egen hånd og hosføjede signet af dato 15. september 1678, som findes indført på det blad nr. 79. Noch fremlagde Anders Madsen en skadesløskontrakt af en del af Stalrup sognemænd til landsdommeren af dato 4. august 1681, som findes underskr. af 6 mænd af Starup sogn, og derunder findes Anders Engebergs hjemmel og tilstand til forskr. tiende, findes indført på blad 85 og 84. Noch fremlagde han landsdommerens resolution af 4. august 1681, indført på blad 80-81. Noch fremlagde han en skriftlig kontrakt af hr. Niels Nielsen Bang underskrevet, som i sin fulde formelding ord efter anden formelder:

Kendes jeg underskr. Niels Nielsen Bang, forordnet sognepræst til Ring og Føvling sogne i Tirsting herred, at have afstanden min rettighed i indeværende år 1678 til Ko. Ma. anpart korntiende til efterskrevne dannemænd: Peder Hansen Haar og Peder Iversen i Starup, Jens Jensen og Anders Madsen i Hesselballe, Jens Mortensen og Oluf Sørensen i Ågård, og det på menige sognemænds vegne. Og dersom imod forhåbning nogen skulle være modvillige kontrakten med forskr. mænd at indgå, da fuldmægtiger jeg forn. mænd på mine vegne efter recessen på ageren at tiende, og lover jeg at være deres fulde hjemmel og tilstand, Ýdermere, at sognemændene herefter tienden i tilkommende år 1679 for samme fortingning at skal beholde, dersom de vil give mig lige afgift som i dette år er udlovet. Ydermere lover jeg, at jeg ikke efterdags ikke skal forhandle samme tiende til nogen andre ... Actum Starup d. 29. juli 1678, Niels Nielsen Bang mpp. - Fogeden tog det til sig til dom og lovede derpå slutning. Slutningen findes på nr. 116.

112:

Onsdag den 7. december 1681:

112b:

Jes Pedersen i Rugsted protesterede imod Ødsted kirkeværger efter idag 14 dages opsættelse og formente, at kirkeværgerne bør at fremvise deres fæstebrev, eftersom en del har været øde, som fæstebrev udviser, da formener Jes Pedersen at frikendes, eftersom at han har antaget en øde gård efter deres fæstebrevs indhold. Item protesterede Jerlou Lauridsen ligesom Jes Pedersen, eftersom kongen ikke har nydt nogen afgifter og ej heller præsten i ringeste måder har bekommet eller begæret nogen tiende. Jerlou Lauridsen formener at frikendes for de 2 års resterende tiende, eftersom han har antaget en øde gård. - Herimod fremlagde Ødsted kirkeværger, Poul Madsen i Ødsted og Anders Nielsen i Vesterby, deres fæstebrev af 1. maj 1679, af Laurids Stilmacher, stiftskriver i Ribe stift udgivet:

Så og hermed steder og fæster Poul Madsen i Ødsted og Anders Nielsen i Vesterby på samtlige sognemænds vegne i Ødsted sogn kirkens anpart korntiende, som er 10 ørter rug og 6 ørter byg. Dog eftersom endnu nogen gårde i sognet skal findes øde og ingen tiende kan bekommes af, da er i det første år 2 ørter rug og i det andet år til afkortning en ørte rug beregnet, og så derefter den fulde afgift aldslet (?) at levere. Og dersom en af disse øde mænd ved døden afgår, da skal den halve tiende igen fæstes, og om imod forhåbning nogen af sognemændene skulle findes forsømmelige med deres korns levering, da kan bemeldte mænd tiende med dem på ageren og efter recessen kornet hos dem annamme.

Ødsted kirkeværger begærede dom efter idag 14 dages forindførte irettesættelse så vel som idags anledning. Fogeden tog det til sig til doms. Og findes skutningen på det blad nr. 115.

113b:

Søren Sørensen i Høllund, en dom: Gav Las Madsen i Rue til sag, eftersom han er idag 14 dage om natten bortrømt af sin tjeneste fra Søren Sørensen. Satte i rette, at Las Madsen bør indstille sig i sin tjeneste til Søren Sørensen igen eller erstatte og betale ham en dygtig karls løn eller forskaffe ham en dygtig karl i hans sted inden 15 dage, og hvis ikke sker, da at lide dele og videre lovmål. Opsat 8 dage.

114:

Onsdag den 14. december 1681:

Søren Thomsen i Tudved i dommers sted:

Herredsfoged Bertel Jensen har stævnet Laurids Olufsen i Refsgård. Han var lovligt tilsagt at skulle have været en af de 8 mænd den 30. november, og han ej efter forn. advarsel er mødt ved tinget. Formener derfor, at han bør efter recessens bogstav at betale ulydighedsbøder. Det er hans 1. ting til dele.

114b:

Jes Pedersen i Rugsted på vegne af Søren Sørensen æskede dom efter opsættelse idag 8 dage, på blad 113. - Fogeden tog den til sig til doms.

Onsdag den 21. december 1681:

Og findes irettesættelsen til denne slutning på blad nr. 106, indført d. 23. november, og vederpartens genmæle findes indført d. 7. december bag på blad nr. 112 tillige med kirkeværgernes fæstebrev: ... Og såsom Anders Nielsen og Poul Madsen, begge kirkeværger i Ødsted sogn, har ladet indcitere forn. personer, som de formener at restere til dem en part af kirkens anpart korntiende for afvigte åringer 1679 og 80, og sagen har været opsat og ingen er mødt derimod at svare uden aleneste Jes Pedersen og Jerlou Lauridsen, som protesterede imod kirkeværgerne, eftersom fæstebrevet om formeldte, at for øde gods, som de og andre i sognet har antaget, skulle godtgøres 3 ørter korn i tvende åringer. Da ved jeg ej rettere heri at kende, end jo enhver af indkaldte personer jo pligtig er og bør inden 15 dages forløb at betale. ... Hvad sig angår Jes Pedersen og Jerlou Lauridsen, som skal have antaget øde gårde, da ses det ej rettere eller billigere at være, end de jo bør at nyde deres anpart af samme omrørte 3 ørter rug afslag ...

115b:

Og findes irettesættelsen til denne slutning indført d. 7. december bag på det blad nr. 113: ... Og såsom Las Madsen af Rue har været stedt og fæstet til Søren Sørensen i Høllund, og Las Madsen siden skal være undveget af sin tjeneste og han den ej lovligt har opsagt, forinden han undveg, da ved jeg ej rettere heri at kende, end Las Madsen jo bør at betale en karls halvårsløn, som Søren Sørensen deraf bør at nyde den halve part og hans herskab den anden halve part, samt anvendte bekostning, og det inden 15 dage ...

Og findes irettesættelsen til denne slutning på blad nr. 105, indført d. 9. november: ... og såsom hr. Poul Jørgensen vil saggive Jens Mikkelsen, at hans hustru har 40 ugersdag efter den andens sal. hustrus dødelige afgang født barn, da ses det ej rettere eller billigere at være, end Jens Mikkelsensens halve boslod jo bør at være forbrudt, eftersom Jens Mikkelsen står her for retten og ej det fragår. - Hvad sig angår Hans Madsen i Tved, og hr. Poul Jørgensen ham saggiver, at han rester for 1679-81 med skyld og landgilde, og Hans Madsen ej efter lovlig indstævning er mødt, da --- han skal betale.

116:

Såsom udi denne tingbog en del blade endnu findes upåskrevne, så har jeg på Hans Ko. Maj.ts min allernåd. arveherres og konges vegne den forordnede tingskriver Poul Giermandsen tilladt, derudi fremdeles at skrive, såsom han hermed også anbefales deri straks for retten at indføre alt, hvad for ting og dom passerende vorder, og sig ellers i alle måder efter den i tingbogen foran gjorte formaning at forholde, under straf som vedbør.
Koldinghus, d. 9. januar 1682, Rantzou mpp.

117b:

I Jesu navn begynde vi at holde retten i dette nye år anno 1682, d. 11. januar.

Er opnævnt efterskrevne dannemænd til ransnævninger i Jerlev herred, nemlig:

Onsdag den 11. januar 1682:

Bertel Jensen i Rugsted, herredsfoged i Jerlev herred, Poul Gjermandsen i Bølling, tingskriver.

Onsdag den 18. januar 1682:

Hans Jensen har stævnet Oluf Bundesen i Borlev. Synsmændene Niels Madsen og Søren Jensen i Tudved vidner: De var d. 4. januar til syn i Borlev skov, og da så de, at der var hugget 4 ege uforvist, og de 2 var afskåren med en sav, så de syntes, at det nyligen var sket. Hans Jensen begærede tingsvidne.
Rasmus Sørensen i Tudved vidner: Den 3. januar da kom han gangende i Borlev skov, og fandt han Oluf Bundesen ved en eg, som han stod og havde hugget, som var uforvist; og begærede af ham en økse til pant, hvirtil han svarede nej, at han ikke ville lade sig pante. - Søren Sørensen i Rugsted og Niels Svendstrup: Den 3. januar da kom de i Borlev skov, og da så de Oluf Bundesen mellem 2 ege, som lå hugne; og stod han og hans hustru og lastede et stykke eg på hans vogn; og tog de fra ham til pant samme tid en økse, en tømme og et par kabelle (?). Hans Jensen tog tingsvidne og satte i rette, om Oluf Bundesen ikke har forbrudt sin boeslod og lide på hans 3 mark for uhjemlet efter skovordinansens 29 kapitel. Opsat 8 dage.

119:

Søren Nielsen i Oustrup, et afkaldsvidne: For retten fremstod Søren Nielsen i Oustrup, æskede og begærede af Peder Iversen i Starup, at han ville give og gøre ham en fuldkommen afkald efter hans sal. hustru Kirsten Pedersdatter, som boede og døde i Oustrup, for hvis arvepart han på sin egen hustru Anne Pedersdatter og sin hustrus moder Maren Peders i Starup hendes vegne er eller kan være arveligt tilfalden efter den sal. kvinde i hendes afdøde bo i Oustrup. Herimod for retten fremstod Peder Iversen af Starup på sin hustru Anne Pedersdatter og sin hustrus moder Maren Peders i Starup deres vegne og i hånd tog Søren Nielsen i Oustrup, gav og gjorde ham en fuldkommen afkald efter den sal. kvinde Kirsten Pedersdatter, som boede og døde i Oustrup, og takkede ham godt for god, nøjagtig arveparter og god betaling for forn. arvelodder, som de kunne eller være arveligt tilfalden i Oustrup efter sal. Kirsten Pedersdatter. Og lovede Peder Iversen for sig og sin hustru Anne Pedersdatter og sin hustrus moder Karen Peders ibidem og deres rette, sande arvinger, en for alle og alle for en, at holde forn. Søren Nielsen og hans arvinger uden krav og krævesløs for forn. arvelodder, som de kunne være tilfalden efter sal. Kirsten Pedersdatter, og ydermere lovede Peder Iversen at holde forn. Søren Nielsen eller hans rette, sande arvinger alt dette forskr. uden skade og skadesløs i alle måder. Og stod Peder Iversen med Søren Nielsen til vedermålsting. At dette således er samtykket og passeret for os og de 8 mænd for retten, det vinde vi med vores signeter eller egne hænder. Actum ut supra. Hvorefter Søren Iversen var tingsvidne begærende.

119:

Onsdag den 25. januar 1682:

Regimentskriver Knud Pedersen lod læse og påskrive en dom af dato 1681 d. 9. marts udstedt, imellem samtlige Bølling lodsejere og de Egtved mænd angående de huse i Bølling skov, som kaldes Fuglsang, som regimentskriveren formente, af steden burde skaffes uden videre proces og vidtløftighed, og derfor idag til til dem sit 1. ting.

120:

For reten fremstod Hans Jensen, æskede dom over Oluf Bundesen i Borlev efter idag 8 dages indførte irettesættelse. Hvorimod for retten fremkom regimentskriver Knud Pedersen og begærede genpart og begærede sagen opsat, hvilket blev ham tilsted, og blev sagen opsat endnu atter igen en måned.

Onsdag den 1. februar 1682:

Søren Pedersen i Amnitsbøl som i dommers sted.

Stævning fra regimentskriver Knud Pedersen til samtlige Bølling lodsejere imod rettergang, som han agter at igå med dem angående de huse på Bølling mark, som kaldes Fuglsang, som han formener af steden burde skaffes, og derfor idag tog til dem sit 2. ting.

120b:

Onsdag den 8. februar 1682:

Søren Pedersen i Amnitsbøl som i dommers sted.

Stævning til Peder Sørensen i Stubdrup og Niels Gydesen i Højen at vidne. Stævning til Niels Nielsen Munch i Nyby, om han vil have noget imod vidnerne at svare. - Peder Sørensen Koedsen i Stubdrup: Fredagen før den 1. søndag i advent, nemlig den 25. nvoember på sal. Karens dag anno 1681 nu sids afvigte solgte han til ærlige og velagt mand Jens Olufsen i Vitterup i Lindknud sogn i Malt herred og hans søn Anders Jensen i Nyby i bemeldte herred 8 fedesvin, som de har betalt. - Niels Gydesen i Højen: den 2. søndag i advendt, d. 4. december 1681, solgte han til Jens Olufsen i Vitterup og hans søn Anders Jensen i Nyby 4 fedesvin, som han har betalt. - Og stod Niels Nielsen Munch Nyby til vedermålsting med for. Mads Jepsen af Nyborg (?) på vegne af Jens Olufsen og hans søn Anders J Jensen. Begærede tingsvidne.

121:

Onsdag den 15. februar 1682:

Bertel Jensen i Rugsted herredsfoged.

121b:

Onsdag den 22. februar 1682:

Joen Nielsen Gris i Bølling i tingskrivers sted.

Stævning til alle Koldinghus belegende bønder i Jerlev herred for resterende landgilde for 1681. Ridefoged Christian Nielsen gav på vegne af amtskriveren slottets bønder til sag.

Hans Jensen begærede dom over Oluf Bundesen. Opsat 8 dage.

122:

Onsdag den 1. marts 1682:

Regimentskriveren har stævnet samtlige Bølling lodsejere.

Oberforster Augustus Marses fuldmægtige Hans Jensen, en dom: Opsættelse på blade 118-119. - Oluf Mortensen (Bundesen?) i Borlev fremlagde sit indlæg:

Eftersom jeg fattige mand meget falskeligen og usandfærdigt er blevet angivet af Rasmus Sørensen i Tudved for ulovlig skovhugst, hvorudover jeg af Hans Jensen, fuldmægtig på hr. oberforsters vegne, en meget hård og streng proces er påført, og idag som sjette uges dagen dom over mig agter at hænde, så er derimod min sandfærdige erklæring, så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord, at bemeldte Rasmus Sørensen selv gav mig et stykke eg, som han gav mig lov til at hente med mine heste og vogn. Og imidlertid jeg var hjemgangen at hente vogn practerede han de tvende, Søren Sørensen og Niels Steenstrup, med sig til stedet at skulle se det skovhugst, han muligt selv havde gjort, og der beskyldte mig for. Thi det skal aldrig overbevises mig, at jeg er fundet, enten før eller siden, at have begået nogen ulovlig skovhugst. Og dersom Rasmus Sørensen havde haft ret og føje til at pante mig eller påføre mig sådan ulempe, da havde han noksom efter forordningens indhold bemægtiget sig både heste og vogn. Beder derfor ydmygt, at jeg for Hans Jensens hårde irettesættelse må forskånes, og ikke al min velfærd således bringes, men at Rasmus Sørensen og jeg må tilkende for begge vores gunstige øvrighed at examineres og forhøres, under hvis retsindige dom og kendelse jeg mig underdangst indskyder. formoder denne min billige begæring vorder anset, udi dommen indført, læst og påskrevet og mig igen tilstilles. Datum Borlev d. 1. marts 1682, OBS.

Hans Jensen begærede dom. - Da efter ... og såsom Hans Jensen på hr. oberforster signior Augustinus Mars hans vegne beviser med synsvidne, der skal nyligen været omhugget 3 ege uforvist i Borlev skov, og Oluf Bundesen skal være fundet i skoven ved samme uforviste træ, som han beskyldes for at have omhugget og der samme tid tagen læs af, som Hans Jensen med vidnesbyrd beviseliggør, og Oluf Bundesen ej imod Hans Jensens førte vidner noget fremlægger sig til med at befri uden hans egen beretning, at skovløberen Rasmus Sørensen skulle have givet ham en af samme omtvistede træer, da ses ej Oluf Bundesen at kan befries, men han efter forordningen hans boslod at have forbrudt, med mindre høj øvrighed ham benåde vil. Og hvis Hans Jensens irettesættelse mere om formelder, som synes at være Oluf Bundesens ære anrørende, det indstilles for min gunstige overdommer.

Onsdag den 8. marts 1682:

Og findes irettesættelsen til denne slutning indført bag på det blad nr. 121: Ridefoged Christian Nielsen har på vegne af amtskriver Henrik Hansen stævnet samtlige slottets bønder i Jerlev herred for deres resterende landgilde for 1681. De skal betale alt, hvad de ikke med lovlige kvitteringer kan bevise at have betalt.

124:

Onsdag den 15. marts 1682:

Søren Pedersen i Amnitsbøl som i dommers sted:

Børge Christensen i Rugsted lovbød til 3. ting den selvejerbondegård i Rugsted, som han nu påbor. Ingen (slægtninge) er mødt, som enten vil pante eller købe. Så for retten fremstod Bertel Jensen i Rugsted, herredsfoged, og frembød sølv og rede penge.

124:

Så for retten fremstod Børge Christensen, som i hånd tog Bertel Jensen og tilskødede ham og hans hustru Kirsten Nielsdatter den selvejerbondegård i Rugsted, som Børge Christensen nu selv påbor, fra sig og sin hustru Karen Andersdatter.

125b:

Bertel Jensen herredsfoged, et forløfte: Bertel Jensen tilspurgte Børge Christensen, at eftersom han nu har solgt hans gård, han nu påbor, og Bertel Jensen befrygter sig, det Børge Christensen og hans hustru har før end nu pantet, skødet eller afhændet deres gård til nogen andre end til Bertel Jensen, så fremkom for retten hr. Søren Jensen, sognepræst i Egtved og Ødsted sogne, og Søren Jensen i Rugsted, der på det, Bertel Jensen kan være forsikret på samme omrørte køb, da lover vi, hr. Søren Jensen af Egtved og Søren Jensen af Rugsted, at dersom imod forhåbning så skete, at samme Børge Christensens (gård) i Rugsted befindes at være pantsat, skødet eller i nogen måder afhændet fra Børge Christensen eller hans arvinger, da lover de at holde Bertel Jensen og hans hustru for samme køb uden skade og skadeløs i alle måder. Og til des ydermere forsikring forpligter de dem, om så skete, at nogen skulle indtrænge sig på Bertel Jensen eller hans hustru, vi da igen at forskaffe ham lige så fuldkommen god en belejlig sted efter hans fornøjelse, som samme Børge Christensens gård, han nu har købt.

126b:

Børge Christensen, et pantebrev: Herredsfoged Bertel Jensen af Rugsted i hånd tog Børge Christensen, bekendte og vedgik Bertel Jensen skyldig at være Børge Christensen 60 slettedaler 3 mk. på den selvejerbondegård i Rugsted, som Børge Christensen idag har tilskødet ham; at betale til næstkommende nytårsdag d. 1. januar 1683. Og til bedre sikkerhed har Bertel Jensen idag pantsat til Børge Christensen forn. gård, som Børge Christensen bebor. Børge Christensen skal nyde og beholde den til en fuldkommen forsikring og underpant till så længe, de 60 sldlr. 3 mk. er betalt. Og dersom bemeldte penge imod forhåbning ikke vorder rigtigt erlagt, da må og skal det fri stande Børge Christensen at træde til og annamme samme pant til brugelighed at nyde, indtil bemeldte penge med anvendt bekostning bliver betalt. - Og leverede Børge Christensen til Bertel Jensen alle dokumenter, som var lovbud, skøder og andre adkomster, som han har på gården,

127:

Onsdag den 22. marts 1682:

Onsdag den 29. marts 1682:

De 8 mænd ikke er mødt idag og ej heller nogen, som havde noget at forrette.

127b:

Onsdag den 5. april 1682:

De 8 mænd ikke er mødt idag og ej heller nogen, som havde noget at forrette.

Onsdag den 12. april 1682:

Søren Thomsen i Tudved har på vegne af skovrider Hans Pedersen stævnet Børge Christensen i Rugsted. Opsat 14 dage.

Onsdag den 19. april 1682:

128:

Hans Nielsen i Mejsling som i dommers sted:

Stævning til Morten Hansen i Højen, Jens Mikkelsen, Peder Nielsen i Piengård, Olaf Lauridsen, Staffen Sørensen, Søren Lassen, alle ibidem imod dele at svare herredsfoged Bertel Jensen, at de ej efter 2 advarsler ikke er mødt efter H. K. Maj.ts befaling at være stokkemænd ved tinget d. 29. marst. Formener derfor, de at have forbrudt deres faldsmålsbøder. Hans 1. ting til dele.

Onsdag den 26. april 1682:

Skovløber Rasmus Nielsen fremlagde et tingsvidne af 13.november 1678. Satte i rette og formente, om Børge Christensen ikke bør at bøde og undgælde efter skovordinansen. Børge Christensen begærede, at Rasmus Nielsen ville fremlægge Sinior hr. oberforsters fuldmagt denne sag at påtale, eftersom det er på 4. år siden, samme tingsvidne og sagefald er sket, og formente, at sligt tilforn burde at være påtalt, og berkræftede ved sin højeste ed, at han aldrig havde hugget samme omtvistede træ. Opsat 3 uger.

Torsdag den 4. maj 1682:

Peder Hansen i Hesselballe som i dommers sted.

Bertel Jensen i Rugsted, hans 3. ting til dele over (se fol. 128), at de ikke var mødt som stokkemænd d. 29. marts, efter den høje øvrigheds befaling, at det skal gå omkring i herredet.

Torsdag den 11. maj 1682:

Torsdag den 28. maj 1682:

Rasmus Nielsen Tudved skovløber, en dom på hr. overforster Augustus Marses vegne. Opsættelse d. 26. april. - Saggivelsen har været opsat i 14 dage, som var til d. 26.april, og findes irettesættelsen indført på blad 128. Så efterdi sagen har været opsat i 3 uger til doms, og imidlertid ingen erklæring herimod sket er, da atter i rette mødte Rasmus Nielsen skovløber på hr. oberførsters vegne og irettelagde et tingsvidne af 13. november 1678:

at Søren Andersen i Amnitsbøl, Las Poulsen i Refsgård, Jens Poulsen i Borlev og Jens Christensen i Egtved vidnede, at de den 30. oktober var med skovrideren og skovløberen til syn på en bøgestub på kronens lod i Tudved skov, og efter at de stubben havde synet og i tykkelsen på fælden taget visse mål, blev dem påvist i Børge Christensens gård i Rugsted, hvor de samme tid og sted så en bøg nyligt hugget og atter tværs overhugget i stykker, som lå fordulgt under noget løv, og syntes dem, at samme bøg i tykkelsen af fæld at kunne overens komme med stubben, de tilforn havde synet i Tudved skov. Dernæst fremstod Hans Pedersen, skovrider i Brusk og Jerlev herreder, og vidnede, at han d. 30. oktober kom ridende fra Amnitsbøl skov og ville til Jerlev herredsting, og da han ridende neden ved Tudved, så han tvende vogne komme kørende ud af Tudved skov ved Søren Thomsens byggested. Red han så igennem Tudved og vester op at se og fornemme, hvad læs samme vogne havde med at fare, og kom så til dem vesten Tudved, Tudved på heden, og da var det Børge Christensen i Rugsted med sin svend, og havde på den bageste vogn et stykke fersk bøg nyligen hugget, hvorefter Hans Pedersen red fra dem og forfulgte så deres vognspor tilbage ind i Tudved skov til en bøgestub, som ... nyligen var frahugget, og kunne han fuldkommelig se og agte det at være den samme stub og fæld og størelse at kunne overenskomme med rodstykket, som efter forskr. syn befandtes i Børge Christensens gård fordulgt under noget egeløv og top. I lige måde herforuden vidnede Hans Pedersen, at den fremste vogn af fornævnte tvende vogne, som han så, den kørte Børge Christensen, og havde den noget egeløv og top på.

Noch fremlagde Rasmus Nielsen overforsterens indlæg:

at Børge Christensen for samme tyvagtige skovhugst bør lide efter skovforordningen. Begærer, at Rasmus Nielsen på mine vegne tager dommen beskrevet. Ex Tudved, d. 12. marts 1682. A. Mach.

Fogeden tog det til sig til doms: Da efter tiltale (etc.) ... Børge Christensen bør betale efter skovforordningen af 12. oktober 1676.

131:

Onsdag den 24. maj 1682:

Regimentskriver Knud Pedersen har på vegne af oberst von Bassen stævnet Jørgen Poulsen i Jerlev angående en forseelse, han skal have begået med nogle ord, trompeter Tobias Hebret, nu logende i Stubdrup, om ham har angivet. Trompeteren er ikke mødt at vidne, hvorfor sagen til videre beror.

Skovrider Hans Pedersen har stævnet al Jerlev herred imod skovsyn. Synsmændene aflægger deres detaljerede rapport om skovhugst. Om Rugsted skov melder de, at den er af arilds tid forhugget og til ingen olden dygtig.

132:

Onsdag den 31. maj 1682:

Regimentskriverens fuldmægtige på vegne af oberst von Bassen har stævnet Jørgenn Poulsen i Jerlev og Tobias Hilbert, som ligger i kvarter i Stubdrup. - Morten Rasmussen i Høllund vidnede: Den 14. marts hørte og så han, at der stod heste og vogn i Jørgen Poulsens gård, og jeg, Morten Rasmussen, kørte vognen på min husbonds vegne og ville age møg for kvartermester Frederik Meyer, og så, vognen var læsset, kom Jørgen Poulsen hjem i hans gård og spurgte ad, hvis befaling det er eller var at føre gøden fra hans gård. Da svarede Tobia Trompeter, som nyligen den tid var kommet fra Stubdrup, 'Jørgen Poulsen, møget kommer eder intet ved; det hører min svoger Frederik Meyer til. Han har lånt karl og vogn det at udføre på et lidet stykke jord, ham af en ærlig mand er forundt, at sætte det på'. Da sagde Jørgen Poulsen til trompeteren: 'Hvad kommer det eder ved? Tager I skarn på eders egne kvarterer; her haver I intet at sige'. Da sagde trompeteren til Jørgen Poulsen, 'Dannemand, giver eder tilfreds. Sker eder nogen uret, så haver I for obersten at andrage; han kan sige og rette eder og kvartermesteren imellem om det, som I påanker'. Da sagde Jørgen Poulsen til trompeteren: 'Obersten har hans egen ret; han kan gøre, hvad han vil'. - Lisbeth Meyers og Dorete von Vehren: som Morten Rasmussen. - Jørgen Poulsen svarede, da den samme dag, som forom er meldt, (han) kom gangende i hans gård, da forbød han forn. Morten Rasmussen at føre forn. møg af hans gård, eftersom han formente at have noget part i forn. møg, inden obersten rettede dem imellem, og ikke endnu har hørt oberstens befaling derom. Ydermere benægtede han ved højeste ed, at han aldrig havde talt de ord, som de ham omvundet haver, at have sagt samme tid.

133b:

Onsdag den 7. juni 1682:

Poul Hansen i Højen har stævnet Las Hansen i Højen, Nis Hansen i Stubdrup, Niels Poulsen i Vesterby. Han æskede af Las Hansen og Nis Hansen Due, at de ville give ham en fuldkommen afkald efter hans sal. hustru Anne Nielsdatter, efter skifte er sket i stervboen i Højen, for hvad arveparter de på deres hustruers vegne kunne tilfalde efter sal. kvinde Anne Nielsdatter hendes afdøde bo og gård i Højen. Las Hansen på egne vegne og på sin hustru Mette Jensdatters vegne og Niels Hansen Due på egne vegne og på sin hustru Mette Nielsdatters vegne gav ham afkald.

134b:

Onsdag den 14. juni 1682:

Mads Bertelsen i Nybjerg mølle har stævnet til syn for Koldinghus pårt. - Anders Andersen i Dons mølle og Jens Bertelsen i Stenvad mølle aflægger synsrapport: De var idag til syn i Nybjerg mølle med herredsfogeden og ridefogeden at syne hvad brøstfældighed der fandtes på mølleværk og vandværk (detailleret beskrivelse med angivelse af, hvilke materialer der skal til for reparation). - Anders Nielsen i Vesterby, Las Poulsen i Refsgård, Mikkel Andersen og Jens Pedersen i Oustrup: De var samme tid til syn på møllen at syne brøstfældigheden på husene. Tørvehuset, 7 fag stolpehus, de 4 fag nogenledes med lyng tækket og de 3 fag ganske brøstfældige på tømmer og tække. Fæhuset, 6 fag, tækket med lyng, noget brøstfældigt. Salshuset, 8 fag, findes temmelig ved magt, uden gavlene og lofterne i stuerne er ganske udygtige.

135b:

Onsdag den 21. jun9i 1682:

Onsdag den 28. juni 1682:

136:

Thomas Knudsen har stævnet Peder Christensen i Rugsted og Thomas Knudsen i Egtved. Opsat 8 dage.

Stævning til Anders Hansen i Vester Gesten, Jakob Andersen og Jørgen Nielsen ibidem, Iver Lauridsen i Øster Gesten, Niels Jepsen i Nagbøl, Dionis (?) Iversen i Ouslund og Anders Hansen i Asbo imod skifte efter den sal. karl Christen Hansen, som boede og døde i Refsgård, som Christen Nielsen i Refsgård agter at tage beskrevet. - Vurderingsmændene Las Poulsen i Refsgård, Søren Jensen i Rugsted, Søren Thomsen og Niels Madsen i Tudved: De var den 19. juni forsamlet i nærværelse af herredsfogeden og hans velbårenhed Hoglissous fuldmægtige Augustus Asmus Leytzou samt herredsskriveren, efter lovlig opkrævelse, i den sal. karls afdøde bo i Refsgård imellem hans efterladte moder, søskende, arvinger og kreditorerne. Overværende var moderen Maren Knudsdatter og tog sig til lavværge Anders Hansen i Asbo. Noch overværende var Iver Lauridsen i Øster Gesten, Anders Hansen i Vester Gesten, Jørgen Nielsen ibidem på deres hustruers vegne, Jakob Andersen ibidem på egne vegne, Niels Jepsen i Nagbøl på hans hustrus vegne. Og da befandtes boens middel, som efterfølger: ... ... Summa summarum bedrager boens middel sig penge 265 slettedaler 14 sk. danske. - Bortskyldig gæld: Først fordrede hans velbårenhed Hogledsous fuldmægtige at være skyldig til deres husbond af det gamle fæste, som sal. Christen Hansen har udlovet, penge 44 slettedaler, landgilde i indeværende år,10 rdl. Noch berettede den sal. karls moder Maren Knudsdatter, at der skal restere 2 kvartalers skatter, er 4 slettedaler 1 mk. Gårdens brøstfældighed blev takseret og forfuskede udi det allerringeste at kunne repareres for 30 slettedaler. Mikkel Jensen af Limskov fordrede på sine egne og Knud Nielsens vegne af Kolding 30 slettedaler, som arvingerne vedgik. Noch berettede Maren Knudsdatter at være skyldig til Knud Nielsen af Kolding, som hun selv har udtaget med den sal. menneske, 3 slettedaler. Noch at være skyldig til Anders Hansen i Vester Gesten 7½ mark. Niels Nielsen resterer af sin løn for forleden år 4 slettedaler. Folkeløn til dato i indeværende år: til en tjenestekarl 8 slettedaler, en pige 3 slettedaler, en dreng 1 (?) slettedaler. Præsten for ligprædiken 3 slettedaler, degnen 2 mk. Blev bevilget til de 6 vurderingsmænd hver af dem en ordt, er 9 mark. Rettens betjente blev bevilget foruden efter forordning 2 slettedaler, skriveren 2 slettedaler. - Summa bortskyldig gæld, brøstfældighed medberegnet tilsammen in summa 149 slettedaler 8 sk. Og derforuden er Maren Knudsdatter arveligen tilfaldet efter sal. Niels Videsen efter skiftebrevs indhold af dato ___ , nemlig anslagen i penge 149 slettedaler. Så dette forn. hendes arvepart samt bortskyldig gæld, som af stervboen først og fremmest bør at udtages, beløber sig 307 slettedaler, og boets middel ej sig så højt kan tilstrække, efterdi den ikkun penge 265 slettedaler 14 sk. Så når gælden bleven betalt, kommer enken Maren Knudsdatter til at restere af hendes indførte arv, som boen ej kan tilstrække, penge 33 slettedaler 2 sk. - (Der foretages udsættelse af bohave, kvæg, korn m.m. til kreditorerne). Bliver så igen til den anden lod til Maren Knudsdatter (udsættelser). Maren Knudsdatter kommer til kort på sin tilfaldne arv efter sin sal. husbond Niels Videsen, efter skiftebrevs indhold, 33 sldlr.2 mk, og af de oversblevne 116 sldlr 6 sk. blev enken bevilget af sin lavværge Anders Hansen i Asbo, at hun måtte optage af ovenmeldte middel 20 sldlr. til at købe sig klæder for til hendes fornødenhed. Bliver så igen af hendes midler, som hendes værge annammede, anslagen udi penge: 96 sldlr.Noch blev enken tilspurgt, om den sal. karl havde penge, sølv eller hvad være (vare?) det være kunne, som kunne vurderes, at hun da ville lade fremvise, hvor hun da straks tilbød nøgle og lås, at de dem kunne forese, og ved højeste ed berettede, at det var hende ej bevidst at være andet det ringeste i nogen måder. - Hvorefter Anders Hansen i Asbo var tingsvidne begærende.

138b:

For retten fremstod Anders Hansen af Asbo på sin moder Maren Knudsdatters vegoe og irettelagde en skriftlig kontrakt af Christen Nielsen i Refsgård udgiven til Maren Knudsdatter ibidem:

Kendes jeg underskr. Christen Nielsen i Refsgård, at eftersom jeg har fæstet den halve gård i Refsgård, da er jeg således for accorderet med min kære moster Maren Knudsdatter og hendes tiltagne lavværge Anders Hansen i Asbo om hendes aftægt: at da skal jeg, Christen Nielsen, give årligt, så længe min kære moster lever, nemlig til hver Martini 3 tønder rug og 2 tønder byg. Noch lover jeg at forskaffe godt, forsvarlig jord at så 3 skp. boghvede i. Derforuden lover jeg at forskaffe boghvede til jorden at beså jorden med. Noch derforuden skal jeg give min kære moster en halv god fedenød af det bedste, jeg selv slagter, samt en halv fedesvin eller penge derfor efter hendes fornøjelse, noch 2 fedegrise årligt af de bedste, som står på min sti. Noch derforuden lover jeg at holde hende på min foder seks får, som ikke skal dø, og skal min moster selv beholde, hvad yngel deraf kan komme, og det selv på hendes egne foder. Noch at forskaffe min kære moder 4 skp. humle og to skp. salt, og skal jeg forskaffe min moster� 4 fag hus forsvarlig med alting og derforuden forskaffe hende nødtørftig ildebrand; og skal jeg holde min kære moster 2 gode køer på foder, som ikke skal dø, og noch skal min kære moster have fri forlov og tilgang til kværn og køll (?) og bryggerredskab, korn til mølle og fra mølle samt til kirke og købstæderne, hende og det (der?) at føre. Og dersom min kære moster ikke med mig overskr. og underskr. på min kost (?) kan forliges, da forpligter jeg mig og mine arvinger at forskaffe min kære moster hendes aftægt årligt, som forskr. står, og holde hende det hendes livstid uden skade og skadesløs i alle måder. Til vitterlighed har jeg min egen hånd og mærke underskr. og venligen ombedet velagt og velforstandige mand, Bertel Jensen herredsfoged, og Søren Pedersen i Amnitsbøl og Las Poulsen i Refsgård med mig til villerhed (!) aty underskrive. Datum Refsgård d. 19. juni 1682, CNS, Søren Pedersen egen hånd, til vitterlighed, Bertel Jensen, til vitterlighed efter begæring Nis Jepsen, efter begæring Anders Hansen.

Og stod Anders Hansen tillige med Christen Nielsen til vedermålsting med hverandre.

140b:

Onsdag den 5. juli 1682:

Thomas Knudsen i Egtved gav Peder Christensen i Rugsted til sag for 8 slettedaler lånte penge, som han ham forleden år lånt haver i hans nød og trang, som Peder Christensen ej fragår. Thomas Knudsen vedgår, at han har annammet på samme penge en trave havre og en skp. malt, som er penge 3 mk, som Thomas Knudsen lover at decortere. Og han formener, at Peder Christensen bør betale inden 15 dage. Opsat 8 dage.

Onsdag den 12. juli 1682:

141:

Mikkel Lauridsen i Egtved er stævnet til at påhøre vidner. Thomas Jensen, Søren Jensen, Jens Sørensen og Niels Girialsen ibidem samt Edel Nielsdatter i Tudved er stævnet som vidner angående velbårne hr. von Bassens for år og dag siden frakomne ged, som nu i Egtved skal være fundet. Vidnerne er forelagt at måde idag 8 dage under deres faldsmål.

Stævning til fenrik Ditlev Foss med sin bisidder Niels Joensen for Kjeldkær port imod dom at svare og vidner at påhøre. Stævning til Jens Grøn i Jerlev og Mogens Lassen i Høllund at vidne. De er stævnet af oberstløjtnant ... von Litzou ved hans fuldmægtige Augustus Amits Litzou (Augustus Asmus von Lützow). Augustus Litzou fremlagde en kontrakt dateret Kjeldkær d. 22. ... 1680 (?) anlangende Kjeldkærgårds forpagtning, af oberstløjtnant ...ezdt Letzou underskrevet så vel som af Fenrik Detløf ..., sognepræst hr. Mads i Balle, Jens Grøn i Jerlev og Jens Sørensen i Stiensgård. Løjtnant tilspurgte Jens Grøn, om han ikke havde underskrevet forskrevne, eller om vidste noget imod den at sige. Jens Grøn svarede, hvad sig belanger de to enslydende oprettede kontrakter imellem velb. oberstløjtnant Zivedt Letzou (Sivert von Lützow) og Johan Detlev Foss og Niels Joensen Kjeldkærgårds forpagtning angående, hvis mig og min nabo Mogens Lassen i Høllund så vel som Jens Sørensen i Stiensgård er derom bevidst, befinder sig i vores vidne, som de har aflagt til Tørrild herredsting. Noch blev Niels Joensen, forpagter på Kjeldkær, tilspurgt af løjtnant, hvad årsag at ... ..., hvortil Niels svarede, at han ikke vidste noget herpå at svare idag, men skød sig til sit værneting. Hvorefter løjtnanten begærede tingsvidne ogh Niels Joensen genpart.

(Her ender tingbogen. Der mangler den sædvanlige angivelse af, at tingbogen er slut. Den sidste tilførsel slutter nederst på en side, så der kan have været andre blade, der nu er forsvundet).


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk