Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 10/5-2017)

Jerlev herred

1672-73

(Mikrofilm M 30829)

fol 1:

Anno 1672 den 7. februar er denne tingbog forordnet til Jerlev herredsting, hvori findes et hundrede og ti blade papir, gennemdraget, numereret og forseglet, hvilke tingskriver Otte Sørensen haver fra øverste og til nederste på siderne at fuldskrive, og sig ikke fordriste på noget løst papir at skrive, men staks i tingbogen indføre, hvis som for ting og dom det hele år igennem passerer, samt ellers med breve, penge og udi andre måder at forholde efter forordningen, som han agter at forsvare. Og efterdi han har skrevet i den gamle tingbug indtil nu imod Hans Kgl. Maj.ts forordning, bliver Hans Kgl. Maj.ts sag i denne sag forbeholden. Koldinghus ut supra. I min gunstige herre amtmandens fraværelse, (underskrift).

1b:

Ransnævninge, som på Jerlev herreds snapsting d. 10. februar 1672 af herredsfogeden Niels Lauridsen Amledzbøl er opkrævede og udnævnede og i den næst forleden års tingbog er indført, nemlig: Niels Bunde i Jerlev, Las Foged i Højen, Jens Sørensen i Borlev, Svend Pedersen, Oluf Bondesen og Hans Nielsen ibidem, Laurids Ibsen i Ødsted og Søren Sørensen i Høllund.

2:

Onsdag den 7. februar 1672:

Niels Lauridzen Amledzbøl herredsfoged, Otthe Sørensen i Vejle skriver.

Onsdag den 14. februar 1672:

Amtskriver Mathis Lihm hans fuldmægtige Jens Vogensen, en dom: Stævning til kongens bønder og tjenere i Jerlev herred, så mange som endnu er i behold til Koldinghus. Gav dem til sag efter restancens indhold sub dato Koldinghus d. 6. februar, indført for resterende landgilde for 1671 til Koldinghus skyldige at være, nemlig: (Her følger sogn for sogn og by for by restanterne med angivelse af deres restance. Bagefter følger en liste over restancer for cantori- og regnskabspenge (gældende kirkerne). - Dom: Amtskriveren sætter i rette for resterende landgilde og cantoripenge og regnskabspenge for 1671. Ingen af de indstævnede er mødt i retten til erklæring. De skal betale.

4b:

Endnu bemeldte Jens Vogensen under samme varsel, et vidne: Foregav, at her i herredet befindes en temmelig stor del restance, hvoraf intet efter ofte anmodning kan ind bekommes og i hartkorn for deres gårdes landgilde er anslagen som følger: (Her følger listen med angivelse af bruger og hartkorn). - Vidner bekræfter, at amtskriverens oplysninger er korrekte.

5b:

Hans Jensen i Egtved, et skudsmål: Stævning til alle i Jerlev herred. - For dom stod Hans Jensen, som foregav at være hos øvrigheden angiven og uden årsag af nogen af hans misundere hos dem forført, hvorfor han nu her idag for retten af herredsmændene, så mange som her idag ved tinget var til stede, deres sandfærdige kundskab og skudsmål var begærende, hvorledes han sig har skikket og forholdt, siden han her til Jerlev herred og Egtved sogn og by er ankommet, at de dannemænd nu deres sandhed her for retten ville sige, hvad dem derom vitterligt og bevist (bevidst) er angående hans forhold, og ham derpå deres skudsmål meddele. - Og så for retten fremstod efterskrevne herredsmænd: Mikkel Lauridsen i Egtved, Anders Grøn, Niels Gillesen ibidem, Christen Nielsen i Tågelund, Peder Jørgensen i Borlev, Svend Pedersen ibidem, Poul Madsen i Ødsted, Hans Nielsen i Borlev, Christen Madsen ibidem, Jep Pedersen i Refsgård, Jens Madsen i Bølling, Jens Iversen i Ågård (plus mange flere), som vidnede med ed og oprakte finger efter recessen, at så længe som nogen af dem har kendt bem.te Hans Jensen, og siden han er kommet til Egtved sogn og by, da har de ikke hørt, set eller fornemmet, at han sig anderledes har skikket og forholdt i ord eller gerninger end, som en ærlig karl vel egner og anstår i alle måder, og de for deres personer ikke ved ham andet at påsige eller beskylde end det, som ærligt og godt er i alle måder. Endnu fremstod for retten Anders Andersen, nu tilholdende i Tudved, forrige levende i Borbjerg sogn, Ginding herred (?), som vidnede, at han har kendt Hans Jensen i 14 fulde år, og før han kom her til Jerlev herred, og imidlertid da han han ikke hørt, set eller fornemmet anden fra Hans Jensen, end han har skikket og forholdt sig etc. - Noch fremstod Christen Christensen i Tudved, som vandt, at han har kendt Hans Jensen, siden han kan mindes, før han kom her til Jerlev herred (igen godt skudsmål). - Så blev af retten trende gange påråbt, om der var nogen her idag ved tinget til stede, som bem.te Hans Jensen i nogen måder vidste noget at beskylde eller påsige, som denne hans skudsmål, som forskr. står, kunne komme til nogen hinder eller hans ærlige navn til forklejnelse i nogen måder, at de det da nu ville tilkendegive, hvortil menige herredsmænd ... samtligen svarede, at de for deres personer ikke vidste ham andet en som ærligt og godt at beskylde. - Der skrives tingsvidne.

6b:

Onsdag den 21. februar 1672:

Oluf Mortensen i Bølling på K. Maj. vegne, et synsvidne. - Stævning til al Jerlev herred. - Søren Sørensen i Høllund, Oluf Poulsen i Jerlev, Jens Mortensen i Ågård, Niels Jørgensen i Ødsted og Jens Madsen i Bølling vidner, at de i november måned har været med ridefoged Christian Nielsen og herredsfogeden Niels Lauridsen Amnitsbøl og herredsskriveren Otthe Sørensen samt skovrider Morten Heiring og i deres nærværelse synet skovene i Jerlev herred samt efterskrevne bøndergårde: Egtved sogn og by: En gård, Hans Jensen fradøde, ganske øde, uden bygning og jorden uden brug. - 1 gård, Mathis Poulsen påboede, ganske øde, uden bygning, og jorden uden brug. - 1 gård, Kirsten Hansdatter sig af og til opholder, findes 13 fag hus, 32 fag ladehus findes ganske brøstfældig på tømmer og tag, jorden uden brug. - 1 gård, Hans Jensens moder påbor, findes 11 fag ladehus ganske brøstfældigt på tømmer og tag, 14 fag salshus findes i lige måder brøstfældigt. - Egtved skov findes en stor del forhuggen, både i krigens tid og siden ... - Refsgård: ½ gård, Svend Knudsen påboede, som Niels Pedersen og Anker Pedersen i fæste haver, findes 17 fag hus oprejst ... - 1 gård, Hans Knudsen påbor, som Morten Hansen og Anders Christensen i fæste haver, findes 7 fag hus nyligt oprejst. - ½ selvejergård, Jens Videsen tilhører, findes 15 fag hus på tømmer og tag brøstfældig. - 1 gård, Nies Videsen påbor, findes vel ved magt, som Markus Rodsten tilhører. Refsgård skov: ... - Spjarup: ½ gård øde, som Simon Hansen påboede, uden bygning og jorden uden brug. - Spjarup skov ... - Bøgvad: 1 gård, Mikkel Knudsen påbor, findes 7 fag hus, som er ganske forfalden, lidt af jorden i brug, forarmet. - Nybjerg mølle: øde fra krigstiden. - Amhede: 1 gård, Jørgen Mikkelsen påbor, findes 30 fag hus, på adskillige steder brøstfældig på tømmer og tag, bruger selv jorden. - Torsted 1 gård, Mikkel Jensen og Hans Nielsen påbor, findes ... gammelt hus, som er brøstfældigt på tømmer og tag, forarmet. - Nørbæk: 3 øde gårde, findes ingen bygning, jorden uden brug og af mands minde lagt øde. - Rygbjerg: 3 øde gårde, uden bygning, jorden uden brug og af mands minde lagt øde. (Listen fortsætter med de andre sogne og byer).

Jørgen Nielsen i Ris, et vidne: For dom stod regimentskriver Anders Nielsens fuldmægtige Jørgen Nielsen i Ris, som foregav at her i herredet befindes en del bøndergårde, som til rytterhold er udlagt, hvoraf ingen rettighed� til dets afgift bekommes kan. Og er det disse efterskr.: Hans Nielsen i Oksvig, Las Sørensen i Højen og Maren Lauridsdatter, sal. Hans Mikkelsens ibidem, med flere, som nu ej navngives, hvorfor Jørgen Nielsen var af herredsmændene begærende, at de dannemænd, som nu her idag ved tinget var til stede, ham deres kundskab ville meddele, hvad de ved, om forskr. mænd og personer deres pålagte contribution og gårds afgift kan tåle at udgive. - Nogle mænd vidner, at forskr. mænd og personer har været og endnu er siden næst afvigte krigstid så forarmet, at de ikke har kunnet tåle at udgtive nogen skat, skyld, landgilde eller arbejdespenge, imendens de har været tjenere til hans velb. hr. Otte Paavisk til Lerbækgård (?), og endnu er af så ringe middel, at de ikke kan tåle deres afgifter ... (der nævnes nogle flere gårde, som er ruinerede).

Onsdag den 28. februar 1672:

Onsdag den 6. marts 1672:

Onsdag den 13. marts 1672:

Christen Iversen i Viuf på vegne af hr. Jens Jensen i Herslev, en opsættelse: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup. Fremlagde et indlæg: Eftersom jeg underskrevne har ... så er det min beskyldning til ham, som efterfølger: at såsom jeg ham anno 1671 d. .. af en god vilje, og da han trængte, begærede 3 tdr. rug for tønden at skulle give 1 rdl., og han mig min betaling med ed og løfte belovede om 14 dage derefter eller i det senese om en måned, jeg og siden den tid ham om mine penge nogle gange har ladet anmode, men kun med løgnagtige tilsagen som ... Sætter derfor i rette, om ikke Niels Thomsen bør tilstille mig min retmæssige fordring. - Opsat 4 uger.

Jørgen Nielsen i Ris, et vidne: Peder Hansen i Vesterby og Niels Pedersen i Tudved vidnede: at de tiendelam, som Jørgen Nielsen i Ris forleden år hos sig havde, var meget slemmeligt fordærvet af skab og anden smitsom sygdom, så deraf en stor del bortdøde. Og imellem St. Mikkels dag og St. Sørens dag næst afvigte da så de, at der lå på en tid og sted på Jørgen Nielsens mark over ti døde lam af de samme, som lå med ulden ... uklippet, og død af forberørte slemme sygdom, og de andre, som deraf igen levede var af omrørte sygdom ... ... ville købe eller have i deres hus ... hvoraf naboerne sig befrygtede. - Jørgen Nielsen beklagede sig hårdeligen, at ham formedelst samme tiendelams sygdom var stor skade på sine får og lam tilføjet, så han derover en stor del af sine får og lam til største skade havde mistet.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, et vidne af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Stævning til en kvindesperson ved navn Anne Mikkelsdatter, som sidst har tjent i Niels Lauridsen Amnitsbøls gård. - Mads Nielsen og Niels Pedersen, begge tjendende Niels Lauridsen Amnitsbøl, vidnede: at imellem d. 3. og 4. februar om nattetide, da de med de andre folk der i huset .. .. om natten af sin tjeneste bortrømt, uden nogen given årsag, uden alene hun ankede på, at hun skulle give af sin løn skat efter kgl. ordre. Og ellers havde hun ej nogen årsag samme hendes tjeneste at bortrømme; thi hendes husbond og madmoder omgikkes hende så vel som de andre, som de i alle måder burde. og om morgenen, som Anne Mikkelsdatter havde stjålet sig af huset om natten, hørte de, at deres husbond lyste efter adskilligt tøj, som var blevet borte samme nat. Og de vidste, at Anne Mikkelsdatter var sted og fæst med deres husbond fra Mikkelsdag 1671 og til Mikkelsdag 1672. Og hun i rede penge havde bekommet 1 slettedaler og varer til 1 rdl., og i kongens skat betalt for hende 1 mark.

Endnu Niels Amnitsbøl under samme varsel æskede: Niels Lauridsen Amnitsbøl foregav, at hans tjenestepige Anne Mikkelsdatter er af hans brød og tjeneste ulovligt ved nattetide ... bortrømt, hvorfor han formener, at hun, som han for kost og løn ... ... (skal begive sig i sin tjeneste igen). Og var det idag hans første ting ... dele over hende, som ham blev udstedt af Jørgen Nielsen i Ris.

Endnu ydermere bem.te Niels Amnitsbøl æskede: Stævning til Knud Smed i Jerlev imod dele for en eng, han har lejet i 2 år og derfor lovede Niels Amnitsbøl hvert år 1 slettedaler. Han bør erlægge de resterende penge eller derfor lide dele og videre tiltale. Og var det idag Niels Amnitsbøls første ting til ham for dele, hvilket lovligt blev udstedt af Jørgen ielsen i Ris.

Jørgen Nielsen i Ris æskede: Har stævnet Søren Iversen i Vork mod dele, gav ham til sag for en af hans ... ...

Onsdag den 20. maj 1672:

Christen Christensen i Amnitsbøl på sin søster Karen Christensdatters vegne, et opkrævelsesvidne: Stævning til amtmanden og ridefoged Cristian Nielsen, til Joen Lassen og Jens Poulsen i Nebel, til Las Poulsen i Limb (?) og Laurids Poulsen tjenende på Engelsholm. - Christen Christensen foregav, at eftersom han har været her i 2 ting, så var det idag hans 3. ting, og han æskede og begærede af herredsfogeden, at han på sin søsters vegne måtte ... 4 uvildige dannemænd, som med herredsfogeden og tingskriveren ville møde lørdag 8 dage i sal. Peder Poulsens efterladte bo i Amnitsbøl for at registrere og vurdere, hvad gods og formue som der efter den sal. mand kan befindes. Herredsfogeden opkrævede: Anders Nielsen i Vesterby, Søren Jensen i Rugsted, Søren Thomsen i Tudved og Poul Madsen i Ødsted.Og så er af herredsfogeden 3 gange påråbt, at forbem.te sal. mands arvinger og kreditorer, eller hvo noget kan have enten på K.M. eller andres vegne i nogen måder at fordre, at de vil indstille sig til samme sted og tid.

Oluf Poulsen i Jerlev, et vidne: Stævning til amtmand Otthe Bilde, ... ridefoged Christian Nielsen imod vidner, som Oluf Poulsen i Jerlev, Jens Mortensen i Ågård, Poul Jensen og Jens Pedersen ibidem, Jens Christensen i Rugsted, Anders Christensen i Refsgård, Else Lunds i Rugsted, Peder Hansen i Vesterby, Søren Jensen i Tudved, Rasmus Nielsen, Christen Christensen, Jens Andersen ibidem og Peder Madsen i Højen og Karen Peers i Amnitsbøl agter at forhverve. - Peder Joensen i Jerlev, Mads Madsen, Hans Nielsen og Niels Poulsen ibidem vidner, at den bæk, som Christen Mortensen tilforn havde i fæste i Jerlev, ligger ganske øde og ikke bliver brugt af Oluf Poulsen til noget fiskeri. Og det er dem ikke bevidst, at nogen af Jerlev mænd befatter sig med den, og ej Oluf Poulsen nogen tid til nogen nytte og fordel med fiskeri at have brugt.

Jens Mortensen i Ågård på egne og medgranders her i herredet deres vegne, et vidne under samme varsel: Kaptajn Jokum Beenfeld i Ågård, Christen Mortensen ibidem, Jørgen Nielsen i Ris og Peder Andersen i Oustrup vidner, at Jens Mortensen i Ågård, Poul Jensen og Jens Pedersen ibidem, Jens Christensen i Rugsted, Else Lunds ibidem og Anders Christensen i Refsgård er så forarmet og ved så ringe middel og formue, at de i dette år ej kunne tåle at udgive deres gårds skyld og landgilde, med mindre de deres huse og gårde af armod skulle kvittere.

Endnu Søren Jensen i Tudved på sine egne og medgranders vegne under samme varsel, et vidne. Søren Thomsen i Tudved, Peder Jørgensen i Borlev, Mads Nielsen i Højen og Jees Pedersen i Rugsted vidner, at Christen Christensen, Søren Jensen, Jens Andersen og Rasmus Nielsen i Tudved, Peder Madsen i Højen, Peder Hansen i Vesterby og Karen Christensdatter i Amnitsbøl er så forarmede .. at de i dette år ej kunne tåle at give deres fuldkomne skyld og landgilde, med mindre de deres huse og gårde af armod skal kvittere.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, sit andet ting til Anne Mikkelsdatter, af Jørgen Nielsen i Ris udstedt. Formente, at hun igen skal begive sig i sin tjeneste eller være dele undergivet.

Endnu bem.te Niels Lauridsen Amnitsbøl æskede: Foregav, at eftersom han 2 ting næst tilforn har oplyst en sortblisset ornesvin, så var det idag hans 3. ting. Om der er nogen godtfolk, som sig den vil vedkende og antage, kan de den gerne bekomme, når de først billigen betaler ham for hvad føde, den hos ham har haft, og tilføjede skade.

Onsdag den 27. marts 1672:

Anders Grøn i Egtved, en opsættelse: Stævning til Mikkel Lauridsen i Egtved for resterende afgift af 4 tdr. 1 fjd. hartkorn. Sætter i rette, at eftersom Mikkel Lauridsen er udlagt til ham til rytterhold, at han bør betale restancen. Opsat 8 dage.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, sit 3. ting af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Stævning til Anne Mikkelsdatter imod dele. Foregav, at hun skulle indstille sig i sin tjeneste eller en anden dygtig pige i stedet at levere, eller være dele undergiven.

Onsdag den 3. april 1672:

Sekshøring: Søren Thomsen i Tudved, Anders Nielsen i Vesterby, Søren Jensen i Rugsted, Jens Pedersen sammesteds, Mikkel Lauridsen i Egtved og Jep Pedersen i Refsgård.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, en dele, af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Stævning til Anne Mikkelsdatter. Niels Lauridsen Amnitsbøl foregav, at eftersom han havde været her i 3 ting anlangende dele over Anne Mikkelsdatter, så var det idag hans 4. ting, og givende hende til sag, fordi hun er bortrømt. Formener, at hun ... ... eller og for sig en anden dygtig pige i steden at forskaffe og lønne og ham sine udgivne penge igen at erstatte og betale, eller og være dele undergiven. Begærede, at sættefogeden opnævnte sekshøring, som delen kunne fyldestgøre efter loven. (De ovennævnte bliver opnævnt). Hvilke sekshøring for retten fremkom og sagde, efterdi bem.te Anne Mikkelsdatter herfor befindes at være lovligt til 3. ting forfulgt, så vidste de hende idag til 4. ting ikke at kunne befri, men delt at være.

Jep Pedersen i Refsgård, et vidne:� Stævning til samtlige Refsgård bymænd. - Jørgen Nielsen i Ris og Mikkel Lauridsen i Egtved vidnede: at de den 27. marts har været med Jep ... i Refsgård til syn til et stykke jord liggende øst for hans ladehus ligte ud for hans gårds led, og da havde de det grandgiveligen synet og beset. Og da syntes de, at forberørte stykke jord havde været tilforn indhegnet til Jep Pedersens gård. Og stod en andel hylder voksen på gærdestedet, som gærdet havde stået etc.

Peder Hansen af Limb (?) på sin trolovede fæstemø Karen Christensdatter i Amnitsbøl hendes vegne, et skiftebrev: Stævning til amtmand Otto Bilde, amtskriver Mathis Limb og ridefoged Christian Nielsen, til Las Poulsen i Limb og Laurids Poulsen tjenende på Engelsholm. - Fremlagde en skiftlig registrering og skiftebrev: Anno 1672 den 30. marts var vi efterskr.: Niels Lauridsen Amnitsbøl, herredsfoged, Otto Sørensen i Vejle, skriver, som og vurderingsmænd Anders Nielsen i Vesterby, Søren Jensen i Rugsted, Søren Thomsen i Tudved og Poul Madsen i Ødsted ... forsamlet i Amnitsbøl i ½ selvejergård, over afgangne sal. Peder Poulsen i forn. Amnitsbøl hans gods og formue til udlæg og afbetaling i dets bortskyldige gæld og det øvrige til skifte og deling imellem den sl. mands efterladte hustru Karen Kristensdatter og tvende børn, Poul Pedersen og Christen Pedersen. Og var til stede forn. børns farbroder og formynder Las Poulsen i Lim samt enken Karen Kristensdatters tagen og over skifte idag forordnede værge Jes Pedersen i Rugsted. (Registrering af kreaturer, indbo, korn, sået og usået). Den samlede værdi sættes til 46 slettedaler, 3 mk. - Herimod blev fordret bortskyldig gæld: Niels Lauridsen lod læse en håndskrift af sl. Poul Pedersen på 10 slettedaler, ham tilhørte, og arvingerne nægtede det ikke, men formedelst Niels Lauridsen selv skiftet betjente, blev ingen udsæt gjort dertil, men enken med hendes fæstemand Peder Hansen straks efter skiftet lovede de 10 slettedaler at ville betale.� (Der opregnes yderligere gæld). Gælden udgør ialt 27 slettedaler 1 mk. 11 sk. Bliver så til fordeling mellem enken og børnene 19 slettedaler 1 mk. 5 sk., hvoraf tilfalder moderen 9 slettedaler 2 mk. .. sk., og hvert af børnene tilfalder 4 slettedaler 3 mk. 5 sk. Og så tilfaldt hvert barn 6 skp. rugsæd samt den rette arvepart af den ½ bondegård efter deres sl. fader. Og eftersom børnenes værge, Las Poulsen i Limb, er bosat på en adelsmands gods og stavn, hvor børnegodset ej kan indflyttes, da er børnenes værge med enken og hendes fæstemand derom forligt, at begge drengebørns arvegods skal blive i boet hos børnene hos Peder Hansen. ... Og lovede Peder Hansen de to børn i ære og lære med klæde og føde at opdrage og med tilbørlig skolegang forsørge.

Onsdag den 10. april 1672:

Peder Hansen i Borlev, et vidne: Stævning til samtlige Borlev lodsejere og bymænd. - Søren Thomsen i Tudved og Søren ... vidnede: De har været med Peder Hansen på Borlev mark der at se og syne en rugager, som ham tilhørte. Og af ham blev dem påvist ved den vestre ende på Bøllingbjerg ager en rugager, som de målte med en fire alen stage, og var der frapløjet fra ageren 5 alen i bredden, som var sået med rug. Og havde Knud Clausen pløjet det op til sin ager, og igen ladet ligge af sin rette gårds ager en del jord, som var grøn jord, usået. Og målte de så Knud Clausens ager fra den gamle ren, som stod en stage, og da havde han forbredt sig så meget til h..., som han havde pløjet fra Peder Hansens ager og rug. Hvilket Borlev bymænd, som da overværende til stede var, for dem berettede, at den stage og ren at være det rette skel på deres ager.

For dom stod Hans Jensen i Egtved og lod læse og påskrive en velb. hr. landsdommers dom, som blandt andet i sin slutning bem., at Oluf Mortensen i Bølling og Niels Thomsen i Hjelmdrup er tilfunden enhver at give Hans Jensen til kost og tæring 10 rigsdaler og derforuden forårsagede skades tilføjelse efter uvildige dannemænds (sigelse) erstatte. Hvorfor Hans Jensen idag til andet ting var af herredsfogeden begærende, at ham samme omrørte dom måtte fyldestgøres, og derhos begærede 4 uvildige dannemænd at møde i Egtved næstkommende tirsdag der at se og syne, hvad de bliver påvist. Fogeden opnævnte Niels Videsen i Refsgård, Jep Pedersen ibidem, Poul Madsen i Ødsted og Søren Jensen i Rugsted.

Christen Iversen i Viuf på vegne af hr. Jens Jensen i Herslev, en dom: Opsættelse af 13. marts pag. 10. - Dom: Niels Thomsen i Hjelmdrup skal betale.

Onsdag den 17. april 1672:

Hans Pedersen Købmand på vegne af husfogeden, en opsættelse: Stævning til Oluf Mortensen i Bølling og Niels Thomsen i Hjelmdrup. Irettelagde en kopi af landsdommerens slutning som skal være udstedt af Viborg landsting den 28. februar og i Hans Jensens dom indført og formelder bl.a.: Og eftersom Oluf Mortensen og Niels Thomsen selv for ting og dom har tilstået, at de har anklaget Hans Jensen for den sag, som han blev anholdt for, og de end ydermere begæret, han i fængsel og jern måtte anholdes til sagens uddragelse, da bør Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling og Niels Thomsen i Hjelmdrup, som slig hårde beskyldninger mod Hans Jensen har forebragt, som de ikke har kunnet nøjagtigt bevise, og dermed ført Hans Jensen i stor skade og ulykke, derfor at erstatte Hans Jensen al hans forsømmelse og skade efter uvildige dannemænds sigelse, og derforuden enhver af dem at give Hans Jensen 10 rdl. i kost og tæring og efter lovlig ansøgning og medfart at stande til rette, som vedbør, og Oluf Mortensen og Niels Thomsen pligtig at betale Hans Kgl. Maj.ts husfoged, så vidt enhvers anpart kan være af al den billig omkostning, som han heri har gjort. - Derpå mundtligt protesterede Hans Pedersen Købmand på husfogedens vegne og formente, at Oluf Mortensen og Niels Thomsen bør efterkomme dommen og til husfogeden betale al hans omkostning, som er gjort på Hans Jensen siden den tid, de ham i K.M. fængsel og jern begærede, og det straks at klarere, eller være dele undergiven. Og var idag lovligt hans 3. ting over dem begærende. Oluf Mortensen Bøgvad herimod svarede og formente, han burde søges ved en 15 dages dom, eftersom han havde bo, gods og bopæl, og formente derfor, inden dom i sagen er gangen, for dele fri at være, og begærede sagen til idag 8 dage til doms måtte optages, hvor han da videre dertil agtede at svare og husfogeden til den tid fra sig at give og under sin hånd for retten at levere, hvad billig opskrift og omkostning, som han på Hans Jensen gjort haver. Da formedelst ej nogen sum eller fortegnelse af husfogedens tjener idag fremvises, og ej Niels Thomsen er mødt, da er samme sag opsat i 14 dage, og da parterne at møde, og gås derom, hvad lov og ret er.

Onsdag den 24. april 1672:

22:

Onsdag den 1. maj 1672:

Christoffer Willumsen i Skærup, en opsættelse: Stævning til Jees Sørensen Jyde i Horsted. Irettelagde et tingsvidne af Holmans herredsting d. 29. april: Hans Hansen i Skærup vidnede, at han d. 8. maj havde Willum Sørensen i Skærup og Rasmus Lauridsen af Nyborg med sig i Horsted at affordre fem bæster, som var indtaget for berørte Christen Willumsen og stod i Jees Sørensen Jydes hus. Og da han kom i gården og klappede på, kom konen til døren og viste dem til sin husbond Jees Jyde, som var på marken, og da han begærede bæsterne løs, svarede Jees Jyde, Ja, gerne, der går to karle og spreder møg, dem skal I tale med, thi de havde sat dem i hans huse. Og da han kom til samme to karle, som han ikke kendte, svarede de, han kunne vel få bæsterne løs for sin egen skyld, men ikke for Christoffers; dog, I skal love os at holde dem fra vores mark, hvilket han også lovede dem, indtil Christoffer blev før igen, som da var syg. Så fulgtes Jees Jyde hjem med ham til Willum Sørensen og Rasmus Lauridsen, som var blevet i gården hos hopperne, imidlertid han red efter Jees Jyde på marken, og da de kom ... huset til bæsterne, ville de tage et grimeskaft i munden på en sortebrun hoppe, men ikke de kunne vriste munden op på hende, alligevel både Willum Sørensen og Jees Jyde selv dertil gjorde det bedste, formedelst kæben var faldet på det. Så tog de noget hø og holdt hende til munden, hvilket hun vel stak snuden til, men ikke kunne få munden op eller æde det ringeste strå deraf. Så lukkede Jees Jyde døren op og lod hoppen gå løs i gården ungefær ved middagstide; da slingrede og ravede samme hoppe, kæben var faldet på, og da de så jagede hende hjem med de andre til Skærup, kunne hun ikke komme til at æde, men om to dages tid døde af samme skade. Dernæst fremkom Willum Sørensen og Rasmus Lauridsen, som bekræftede Hans Hansens vidne, undtagen hvad ord han havde på marken, som de ikke hos var og hørte. - Christoffer Willumsen satte i rette, at eftersom hoppen har været inde i Jees Jydes hus og der er blevet stående, indtil kæberne på den var faldet, så hun derover døde, om han da ikke bør at betale hoppen med penge 20 rdl., som den kunne have kostet. - Opsat 4 uger.

23:

Poul Gjermandsen i Bølling, en opsættelse: Stævning til Borlev bymænd. Gav dem til sag på egne og Jens Madsen i Bølling hans vegne for afgiften af 2½ tdr. hartkorn, som dem til rytterhold er tillagt af Damsgård marks fædrift. Opsat 8 dage.

Onsdag den 8. maj 1672:

Jees Sørensen Jyde i Horsted, et vidne: Stævning til Christoffer Willumsen i Skærup. Simon Lassen med flere af Horsted vidnede: Næstforleden år 1671 søndag d. 7. maj da så de, at der kom 2 af Horsted tjenestekarle, Søren Nielsen og Thomas Sørensen, som kom gennende med 5 bæster af Horsted rugvang, og de begærede, at Jees Jyde ville låne dem et hus at indsætte dem, eftersom de havde gjort stor skade i rugvangen. Og så lånte ham dem et hus at indsætte dem i, hvor de blev stående til andendagen den 8. maj mod middag, og da bad Christoffer Willumsen af Skærup dem affordre og udhente ved sin fader Willum Sørensen og hans svoger Hans Hansen i Skærup, som havde en fremmed karl med dem. Og så bekom de dem efter begæring straks ud på stedet af forn. karle, som havde indtaget dem, imod løfte, som de gjorde forn. karle, at bæsterne, som da var uden hyrde og hegfte (?) den tid, de blev indtaget, at de da efter denne dag ikke i Horsted korn eller eng skulle gøre nogen mand skade. Og kom bæsterne ud af Jens Sørensen Jydes huse og gård, og forskr. mænd leveret i hænde, lige så gode, som de der indkom, så de ikke kunne se eller fornemme, at nogen af bæsterne i ringeste måder havde nogen skade eller mangel, men udkom der af gården ved lige så god magt, som de der var indtaget. Og ydermere berettede vidnerne, at omrørte bæster var nogen slemme voldsbæster, som hvert år gik uden hyrde og hegfte ledig og løse og voldeligt neddrev og opåd deres korn og eng og gjorde dem en meget stor skade.

24:

Endnu bem.te Jees Jyde under samme varsel, et vidne: Jees Jyde med flere foregav, hvorledes Christoffer Willumsen i Skærup har og holder en stor del voldsbæster og øg, som går ledig og løse uden hyrde og hegtte, som ikke alene om sommeren dem til største skade og fortræd voldeligen neddriver og opæder deres korn og eng, men endogså om vinteren ved deres gårde neddrager af taget og husene og af deres bistader og gør dem stor skade, hvor de fremkommer, og ingen uden stor besværing kan dem afværge, hvorfor bem.te Horsted mænd nu her idag for retten aflyser og forlægger omrørte bæster, at Christoffer Willumsen efter denne dag ikke må lade dem komme på deres lodsejer mark eller eng til skade og fortræd. Og hvis det efter denne dag sker, at oftbem.te voldsbæster kommer enten i deres ager eller eng, by eller gårde, og de derover bekommer nogen skade, da vil de ikke vide Christoffer Willumsen noget dertil at svare, men han sig selv skaden mod forbud at tilregne og have skade for hjemgæld, eftersom de nu til tinge lovligt er aflyst og forlagt.

24b:

Peder Hansen i Borlev, en opsættelse: Stævning til Knud Clausen i Borlev så vel som samtlige Borlev bymænd og lodsejere. Gav Knud Clausen til sag efter tingsvidne af 10. april. Formente, at Knud Clausen, som har tilegnet sig jorden på hans rugager, bør lide efter rettens kendelse. Opsat 3 uger.

Endnu Peder Hansen under samme varsel, et vidne: Peder Jørgensen i Borlev og Jens Sørensen ibidem vidnede, at af arilds tid har altid været brug og maner på Borlev mark, at Peder Hansen og Knud Clausen har enhver deres ager i falden på marken ved lige i bredde og aldeles ingen atsheel (forskel?) på bredden i nogen måder at være, og det jord, som er synet, tilhører Peder Hansen så meget, som Knud Clausen har bortpløjet af den såede rugager på Bøllingbjerg ager.

25b:

Onsdag den 15. maj 1672:

Laurids Hansen på Engelsholm, en opsættelse: Stævning til Gertrud Knudsdatter i Oustrup, Anders Christensen ibidem, Niels Christensen i Spjarup, Niels Munch, Jens Hansen ibidem, Vide Hansen i Egtved, Niels Lauridsen i Refsgård, Jep Pedersen, Jens Iversen, Adser Pedersen ibidem og Mikkel Lauridsen i Egtved imod lovmål, som velb. Preben Brahe til Engelshold ved sin fuldmægtige Laurids Hansen agter at forhverve. Gav dem til sag for resterende oldengældspenge (med angivelse af hver persons antal svin). Opsat 14 dage.

26:

Endnu bem.te Laurids Hansen, en opsættelse: Stævning til Simon Nielsen i Vesterby imod dom, som Laurids Hansen på vegne af sal. Jørgen Jensen, som boede i Søgård, hans hustru agter at forhverve. Irettelagde en obligation fra Simon Nielsen i Ødsted til Jørgen Jensen den gamle i Vork på 6½ slettedaler, at betale til førstkommende St. Peders dag, datum Ødsted d. 5. februar 1664. Opsat 14 dage.

26b:

Endnu bem.te Laurids Hansen æskede: Begærede af herredsfogeden 4 synsmænd opnævnt at møde i Almstok der at syne, hvad de bliver påvist. Opnævnt: Ebbe Hansen i Bindeballe, Christen Sørensen, Niels Pedersen ibidem og Niels Munch i Spjarup.

Jep Pedersen i Refsgård på Niels Videsens vegne, et vidne: Stævning til samtlige Refsgårds bymænd og lodsejere imod forbudsvidne. Forbød alle og enhver, hvem det og være kunne, at køre eller ride eller komme med heste og vogn over Vides have, eller have nogen udkøren og sær forte at bruge eller på køre på hans gårds ejendom ved den østre ende på hans båds (?), eftersom han samme jord nødig haver at bruge.

27:

Onsdag den 22. maj 1672:

Niels Jørgensen i Ødsted, et vidne: Laurids Pedersen i Amnitsbøl er stævnet til tilbudsvidne. Niels Jørgensen foregav, at eftersom han havde været her i to ting tilforn og tilbudt Laurids Pedersen en stud og en kvie, som han i betaling havde hos sig til pant efter en doms indhold, og de har stået i 12 uger til løsen hos ham, og nu berettede, at de 6 uger for rum tid siden allerede at være forbi, hvorfor Niels Jørgensen endnu her idag til 3. ting tilbyder Laurids Pedersen omrørte stud og kvie til løsen imod penges erholdelse. Om han det nu straks nøjagtigt vil løse efter dommens opskrifts indhold, kan han det gerne igen bekomme; hvis ikke, at det af ham sker og efterkommes, da formenete Niels Jørgensen, at de 2 nød bør at være ham følgagtig, og han uden videre eller mere tilbud og påtale at gøre sig det så nyttigt, som han bedst ved og kan.

27b:

Velagt Jens Vogensen, et vidne: Stævning til kronens bønder og tjenere her i herredet, så mange som endnu er i behold til Koldinghus. Tilbyder til 3. ting de bønder, som der er gjort udlæg hos for restance, om de nu straks vil det med penge indløse, kunne de det igen bekomme, og hvis det ej af dem straks sker, da formener Jens Vogensen, at det bør følge Hans Kgl. Maj. og være ham tilhørigt uden videre tilbud.

28:

Onsdag den 29. maj 1672:

Skovrider Morten Heiring, et synsvidne: Stævning til al Jerlev herred. - Simon Nielsen i Vesterby, Mads Nielsen ibidem, Mogens Lassen i Høllund og Mads Lauridsen i Højen vidner: De har i sidste uge været med skovrideren i alle kronens skove og skovsparter i herredet at syne uforvist skovhugst. Fremlægger rapport.

29:

Hans Staffensen i Almind, en opsættelse: Har stævnet Søren Lassen i Horsted for en obligation udstedt af Søren Lassen i Almind på 7½ slettedaler for en brunblisset føl; at betale med gode rede penge og ingen andre varer til Mikkelsdag førstkommende, og ellers at stå 6-høring til Brusk herredsting uden varsel, skudsmål eller nogen modsigelse, når eller hvilken dag han påæsker. Dateret 27. november 1652. Fremlægger endnu en obligation fra Søren Lassen til Hans Staffensen på 6 slettedaler, som han har lånt. At betale til førstkommende Mikkelsdag, eller stå for sekshøring til Brusk herredsting. Dateret 27. november 1672 (!). Sætter i rette, at han skal betale eller lide nam; og hvis ikke ved nam kan søges, da at lide dele. Opsat 8 dage.

30:

Velb. Preben Brahes fuldmægtige Laurids Hansen på Engelsholm, en dom: Opsættelse af 15/5. - Dom: De skal betale deres resterende oldengæld.

30b:

Christoffer Willumsen af Skærup, en dom: Opsættelse af 1/5 på pag. 22. - Fremlagde et synsvidne af Holmans herredsting den 20. maj sidst: Mikkel Jensen af Skærup og Hans Willumsen ibidem vidnede, at de den 8. maj 1671 var til syn på en mørkebrun hoppe tilhørende Christoffer Willumsen. Synet skete på den gård i Skærup, som kaldes Munkes gård, i overværelse af Hans Hansen, Willum Sørensen og Rasmus Lauridsen af Fyn i Nyborg, som havde hentet de 5 hopper fra Jees Sørensen Jyde hertil. De så, at kæberne og munden på hoppen var sammenfaldet, så de med deres hænder ikke kunne rykke eller opvriste hendes mund eller tænder fra hinanden. Og bød de hende fodring til munden, og hun stak vel munden dertil, men hun ikke kunne få munden op eller æde noget deraf. Og kunne de se uden på hendes fire hjørnetænder, at hun samme år på de tider hun var ..., var 5 år gammel, og var en god, stor, velskikket hoppe, så den da, såfremt den ikke havde haft samme skade og kæbefald, kunne have kostet 20 rdl. - Jees Sørensen Jyde irettelagde to tingsvidner af 8/5. Han protesterede mundtligt og ganske og aldeles fragik at have indtaget omrørte bæster, meget mindre tilhjulpet, efter Christoffer Willumsens beretning, at opvriste munden på nogen af bæsterne eller rørt dem med sine hænder. Men han nægter ikke at have lånt to tjenestekarle ved navn Søren Nielsen og Thamis Sørensen husrum på en nats tid til andendagen til nogen af Christoffer Willumsens bæster, som de berettede at have med stor besværing hjemdreven af rugvangen, hvor de iblandt andet havde gjort stor skade i den ringe rugsæd, som de der på marken i deres løn havde sået. Og eftersom Christoffer Willumsens didskikkede bud havde bekommet af forn. tvende tjenestekarle forlov dem at udtage, er det med sandfærdige vidnesbyrd beviseligt gjort, at Christoffer Willumsens bæster er udkommet og annammet af Christoffer Willumsens fader, lige så gode i alle måder uden skade, som de der i husene var indsat. Tilmed kan også noksom ethvert retsindigt og fornuftigt menneske vel vide, at en hest eller hoppe kunne ej på en nats tid til andendagen mod middag sulte til døde. Og om så var (hvilket ej skete) de ved nogen skade havde kommet, som var nogen hyrdeløse og voldsbæster gik ledig og løse, hvor de ville, kunne han ej dertil at svare ... Herforuden formente Jees Jyde, at om Christoffer Willumsen kunne i så måde haft ham noget at tiltale, da havde han vel søgt ham tilforn og ikke så lang tid efter, som er over år siden, da berørte bæster var indtaget, hvilken uformodendes påførte trætte synes af nogen trættekær .... .....� værk sammenspunden, og synes ej Christoffers vidner at være så gyldige, som det sig bør, eftersom hans fader, svoger og broder i samme sag har vidnet. Sætter i rette, at han bør være fri for Christoffer Willumsens tiltale, og Christoffer Willumsen ham for slig unødvendig trættes påførelse billgen bør at stande til rette som vedbør. - Så blev Christoffer Willumsen tilspurgt, om han turde eller med en god samvittighed kunne ved sin ed tilstå, at hoppen havde fået sin dødelige skade i Jees Jydes hus. Han svarede, at hand et ej ville eller kunne gøre, eftersom han på de tider ej var til stede, og han nu fornemmer af Jees Sørensen Jydes vidnesbyrd, at hans bæster lige så gode af Jees Jydes hus og gård at være udkommen, som de der var indkommen. - Dom: Da der ikke blev gjort nogen klage på Jees Jyde samme tid, som de havde fået bæsterne ud, på ferske fode, og Christoffer Willumsen ikke har ladet bæsterne syne på stedet, men et ganske år og mere derefter har ladet afhjemle til tinge ved en ung person, sin egen broder, og en anden person, at de havde synet en hoppe, som de vidnede kæberne at skulle være falden på. Og Jees Jyde vidner at have undt de to tjenestekarle, som havde hentet hestene i Horsted rugvang d. 7. maj 1671 og begærede husrum af Jees Jyde. De blev ej stående længere end fra aften til andendagen mod middag. Christoffer Willumsen tør ikke idag med ed tilstå eller sigte, at hoppen den dødelige skade i Jees Jydes hus havde fået. Jees Jyde bør være fri af tiltale.

34b:

Onsdag den 5. juni 1672:

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af oberstløjtnanten, en opsættelse: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup, Jørgen Nielsen i Ris, Jep Ibsen i Vork, lille Christen Jensen, Peder Ovesen, Hans Sørensen, Poul Sørensen, Mads Sørensen, gamle Christen Jensen, unge Jørgen Jensen ibidem. De søges for, hvad de resterer med for deres ryttermundering. Opsat 8 dage.

Christen Jensen i Vork, en opsættelse: Stævning til Christen Nielsen i Vork. - Christen Jensen gav Christen Nielsen, Vorks bybhyrde til sag for en ko, som formedelst hans uagtsomhed og forsømmelse er bleven død i et morads i Vork skov, da hyrden den med sig i hjord og tilsyn havde medtaget. Og så for retten fremkom Jørgen Jensen og Jep Ibsen i Vork, som vidnede, at de 8 dage før pinsedag sidst var efter Christen Jensens begæring til syn på en af Christen Jensens køer, som lå død i et morads i Vork Nørskov. Og havde de kendt bem.te ko tilforn, mens den var ved sin magt, at den da vel kunne have kostet syv slettedaler. Sætter i rette, at hyrden bør betale ham koen efter synsvidnes indhold. Opsat 14 dage.

35:

Onsdag den 12. juni 1672:

Jens Vogensen, restanceskriver, på vegne af amtskriver Mathis Lime, et vidne: Stævning til kronens bønder i herredet, så mange som endnu er i behold til Koldinghus. Fremlægger en restanceliste for 1671. For hver person kan der enten være angivet en restance eller en bemærkning om, at gården er øde. For Egtved sogns vedkommende ser den således ud: Egtved: Hans Jensen (restance), Kirsten Hansdatter, Mads Poulsen, øde. Hans Nielsen, øde. - Venborg: Hans Jakobsen, øde. - Rygbjerg: Peder Bertelsen, Hans Sørensen Vollund og Gyde Pedersen, ganske øde. - Refsgård: Jens Videsen, øde. Morten Hansen ½ gård, (restance). - Amhede: Jørgen Nielsen (restance). - Vork: Christen Hansen, øde. - Nørbæk: tvende gårde, som begge er øde. - Nybjerg mølle: øde. - Mads Madsen Tågelund, øde. - Torsted: Mikkel Jensen, Hans Nielsen, (restance). - Dernæst følger de øvrige sogne. - Af de nævnte gårde kan aldeles intet ind bekommes. Ingen af de stævnede var mødt for at sige noget til listen.

36b:

Christen Pedersen i Torsted, en opsættelse: Stævning til Jens Pedersen i Amnitsbøl mod dom, som Christen Pedersen, Christen Eriksen og Jens Nielsen i Torsted agter at forhverve. De søger ham for, hvad han resterer med af sin påboende gård til rytterhold, som de er assigneret. Opsat 14 dage.

Onsdag den 26. juni 1672:

37:

Anders Christensen i Refsgård gav last og klage over Anders Hansen, tjenende Dorthe Andersdatter i Refsgård, formedelst han næst forleden fredag 8 dage har indgangen i hans gård uden vilje og minde og der villet udtage, hvis får han hos ham har tilfælles, men som han dem da med magt ej kunne få, kom han om natten næstefter og dem udtog og bortdrev af hans hus og gård, og nedslagen døren, som var på huset, som de stod inde. Og var de ved tal 9 gamle får og 9 lam. Og var lammene dem imellem skiftet og Anders ...sens ... mærke i ørene med sin rette gårds mærke på de 5 stykker. - Henvist til lovligt kald og varsel.

Mads Lauridsen i Ødsted æskede: Stævning til Jørgen Simonsen i Ødsted for resterende afgift af 3-3-1½-1 td. hartkorn, som ham er assigneret til ryttermundering. Opsat 8 dage.

37b:

Anders Nielsen i Vesterby æskede: Stævning til Erik Jensen i Jerlev for resterende afgift, som han er assigneret til ryttermundering. - Dom: Han skal betale, hvad han skylder af 4 tdr. hartkorn.

38:

Velagt mand Morten Heiring, et vidne: Stævning til al Jerlev herred. Tilskynder alle til at efterleve kgl. forordning anlangende unge træers opsinding og fremelskelse, såvel grøfter og diger lade om samme skove forfærdige og vedligeholde efter skovordinansen. Alle herredsmænd skal lade blive beviseligt gjort, hvor mange unge træer og poder de imidlertid, siden kongens udgangne skovordinans er forkyndt for dem, har ... og fremelsket. Lod aflyse og forbyde, at aldeles ingen geder eller bukke måtte komme i kongens vildtbane eller skovparter, som slige unge træer og poder kunne gøre skade. Lod aflyse og forbyde alle ustumpede hunde at komme i kongens skove eller vildtbane, dyr i nogen måde at forjage, men enhver mand at holde sine hunde i deres gård, bundet eller stumpet. Anders Heiring bad herredmændene om, at den ene den anden ville herom advare og tilholde.

39:

Jens Pedersen i Rugsted, et vidne. - Stævning til Rudolf Faust, forrige amtskriver. Mænd af Rugsted vidner, at Jens Pedersen aldeles intet har i 1671 brugt den øde gård i Rugsted, som Anders Olesen sidst påboede, enten med ager eller eng.

39b:

Mikkel Jepsen i Limskov, en dom: Opsættelse af 15. maj, pag. 26. På samme opsættelse tegnet, at den for retten at være læst d. 29. maj, hvor da mødte Simon Nielsen i Vesterby og begærede til sjette ugers dag måtte optages, eftersom han videre til sagens oplysning agtede til den tid at fremlægge og bevise, gælden ej at være så rigtig, som det sig burde. Simon Nielsen fremlægger idag intet herimod, som samme håndskrift kunne døde. Så satte Mikkel Jepsen på forn.te Anne Jensdatter i Søgård hendes vegne i rette, om ikke Simon Nielsen bør indfri sit brev. - Dom: Han skal indfri håndskriften (på 6½ slettedaler).

40:

Oberstløjtnant Peder Juel lod ved sin tjener lyse efter en sortebrun hesteplag, som ham for nogen tid siden er bortkommet.

Onsdag den 3. juli 1672:

Niels Pedersen i Refsgård æskede: Niels Videsen i Refsgård, Jep Pedersen, Anders Christensen og Adser Pedersen ibidem vidner, at Niels Pedersen ikke har uden 2 gamle bæster og 2 gamle ... og ellers intet andet kvæg, lidet eller stort, men er så forarmet, at han i dette år ikke kan tåle at udgive sin gårds skyld og landgilde, med mindre han den i armod skal kvittere.

40b:

Anders Nielsen, regimentskriver, æskede: Lod lyse og efterspørge en karl ved navn Christen Christensen af Velling i Holmans herred, som for nogentid siden skal have dræbt og ihjelslagen en kvindesperson der ibidem, navnlig Kirsten Jørgensdatter. Om nogen godtfolk kunne gøre ham nogen kundskab om berørte mand, hvor han skulle være, ville han det forskylde.

Mads Lauridsen i Ødsted, en dom: Opsættelse af 26/6 pag. 37. Herimod mødter Jørgen Sørensen og svarede, at han var så forarmet, at han det ej kunne tåle at udgive, og Mads Lauridsen det ej hos ham i rette tide havde fordret, som han efterhånden kunne levere de species efter jordebogen, som han kunne tåle at udgive. - Dom: Mads Lauridsen har givet Jørgen Sørensen til sag for resterende afgift af 3-3-1½-1 hartkorn, som han efter assination til ryttermundering til Mads Lauridsen skulle restere med. Han skal betale.

41:

Onsdag den 10. juli 1672:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup æskede: Stævning til Christen Thomsen, som sidst tjente Poul Jørgensen. Han har forladt sin tjeneste og er bortrømt.

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af Hans Staffensen i Almind, en dom: Opsættelse af 29/5 pag. 28. - Dom: Eftersom Jørgen Nielsen har fremlagt 2 skadesløse og ukasserede håndskrifter af Søren Lassen til Hans Staffensen, skal han betale.

42:

Onsdag den 17. juli 1672:

Anders Nielsen, regimentskriver, et vidne: Stævning til al Jerlev herred. Har de to foregående ting påmindet alle, som det tilkommer at holde broer og alfarveje ved lige. Og såfremt den rejsende og vejfarende for deres nachæssighed og forsømmelse nogen skade tilføjes, da har de vedkommende derfor at stande til rette og derforuden lide som Hans Maj.ts mandats overtrædere og foragtere, eftersom forordningen til enhvers efterretning til tinge nogle gange dem er forkyndt.� - Endnu her for retten lod Anders Nielsen her idag til 3. ting for(byde) og aflyse al ulovlig sæd på ryttergårdenes grund her i herredet og forbød herhos, at ingen sig tilfordrister at fra grunden på andre steder at bortføre under straf som vedbør.

42b:

Endnu Anders Nielsen æskede: Lod oplyse en rødskimlet hoppe med et lidet rødskimlet hesteføl med en stjerne i panden, som er for nogent tid siden kommet på Nygård mark og har gået der og på Ågård mark og gjort stor skade og fortræd. Om nogen sig dem vil vedkende, kan de dem gerne bekomme.

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup idag sit 2. ting til Christen Thomsen, som af hans brød og tjeneste ulovligt er entvigt.

Velb. Mads Marsvin æskede: Stævning til Jens Jensen Thorndal. - Henrik Madsen, Morten Hansen og Staffen Sørensen i Højen vidner: At de sidste søndag 8 dage den 7. juli hørte, at kornet Marsvin selv tilsagde og anbefaldede en ham tillagt og for assignerede tjener, nemlig Jens Jensen Thorndal, at han skulle forskaffe ham et brev til Viborg til kommissær Nikolai Nissen, og var Maj. anlangende og kompagniet angående ... ... Jens Jensen da svarede kornetten, at han var en gammel mand og ej kunne tåle at .. ... Jens Jensen blev hjemme og ville ikke gå. - Herhos protesterede kornet Marsvin mundtligt, at eftersom forn.te bonde Jens Jensen til ham af kgl. kommiss. for assigneret og tillagt med al sin rettighed og afgift i alle måder, så formente han, at han og bør at være ham hørig og lydig, sonm det sig bør. Satte i rette, at Jens Jensen for slig modvillig forseelse og ulydighed bør efter forordningen sit fæste at have forbrudt. - Jens Jensen er herimod mødt og selv vedgik og bekendte han af kornetten herom at være tilsagt; men nu undskyldte han sig, han var en gammel mand, han ej kunne tåle at gøre sligt løb, hvorfor han af den årsag blev hjemme. - Dom: Jens Jensen beviser ikke at have givet nogen arbejdspenge. Han skal stille sin husbond tilfreds eller lide efter forordningen.

43b:

Jep Pedersen i Refsgård æskede: Niels Videsen i Refsgård, Christen Sørensen i Vork, Vide Hansen i Egtved og Maren Sørens ibidem vidner: Så længe de kan mindes og de har boet her i Egtved sogn (Niels Videsen kan mindes 14 år, Christen Sørensen 20 år, Vide Hansen 24 år, Maren Sørens 30 år), og imidlertid har sal. Knud Andersen, forrig boende i Refsgård, sig til brug indhentet et lidet stykke hørges (?) jord liggende østen op til det østre hus på den gård, som den sal. mand da påboede og nu af Jep Pedersen og Jens Iversen ... ... norden til den østre forte, og er samme jord nu indgærdet og står hyld (hylder) i gærdet omkring berørte jord, hvilket forskr. stykke jord den sal. mand altid, imens han der boede, havde haft, nydt og brugt sig til nytte og fordel, ulast og upåkæret i alle måder. Og dem ikke anderledes var bevidst, end omrørte stykke jord jo ligger og tilhører til den gård, som Jep Pedersen og Jens Iversen nu påbor. - Herimod mødte Anders Christensen i Refsgård, som protesterede og formente, at idag ikke noget vidne burde udstedes, før end de rette lodsejere derimod blev lovligt stævnet. - Vidnet henfindes til lovligt kald og varsel.

44:

Onsdag den 24. juli 1672:

Kvartermester Steen Olufsen på vegne af oberstløjtnanten, et vidne: Joen Nielsen i Ågård, Søren Pedersen, Hans Jensen og Oluf Sørensen ibidem vidnede: Forleden fredag var de på Nygård, og der efter kvartermesterens anvisning synede de en del gammelt tømmer, som var ved tal 60 stykker fyrre sparer, hvoraf en del var tjenlige til at bruges, men en del deraf forrådnet og ubrugeligt. Og kvartermesteren berettede, at dersom noget af samme tømmer på Nygård blev brugt, da ville oberstløjtnanten Peder Juel betale til Hermand Brechling eller hans fuldmægtige for hvert stykke, som deraf blev brugt, efter vurdering, som det af dem er takseret, stykket 20 sk. d., men så skel, det ham tilhører og med rette kan tilkomme penge deraf at have og opbruge. Kvartermesteren fik tingsvidne, og Hermand Brechlings tjener Hans Nielsen genpart, og de samtykkede i det, som forskrevet står.

44b:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup æskede: Stævning til Christen Thomsen mod dele. Gav ham til sag for at være bortrømt fra tjenesten. Han var fæstet til førstkommende Mikkelsdag og havde fået en del penge på sin løn, og præsten har udlagt i konsumptionsskat 4½ mark. Derforuden gav Poul Jørgensen ham til beskyldning, at han hans korn nu i næst afvigte vår på marken hemmeligt har forsået, hr. Poul Jørgensen til skade og fortræd. Formener, han bør erstatte, hvad skade han på sin kornsæd tilføjes, tillige med hvad skade han ham ved sin bortrømmelse nu i høstens tid tilføjer. Og hvis han ham ikke nøjagtigt tilfredsstiller, da at være dele undergiven.

Onsdag den 31. juli 1672:

Sekshøring: Hans Andersen i Hesselballe, Hans Poulsen i Horsted, Morten Hansen i Venborg, Poul Madsen i Ødsted, Anders Olufsen i Ågård og Hans Nielsen i Hesselballe.

45:

Velb. kornet Marsvin, en dom: Stævning til Laurids Pedersen i Amnitsbøl. Kornet Marsvin fremlagde på vegne af oberstløjtnanten en obligation fra Laurids Pedersen til oberstløjtnanten på 30 rdl. in specie, et lån, at betale til 1 maj næst efter dette brevs dato (i dette år 1672). Herredsfoged Niels Lauridsen ombedet at underskrive til vitterlighed. Actum Nygård d. 19. januar 1672. Findes noch på samme håndskrift: Afskreven derpå at være med varer betalt 15 slettedaler. - Dom: Laurids Pedersen er ikke mødt for at svare noget hertil. Han skal indfri sin håndskrift.

45b:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup, en dele: Stævning til Christian Thomsen. Gav ham til 4. ting til sag for rømning m.m. Begærede opmeldt 6-høring, som delen kunne fyldestgøre, eftersom 3. ting over ham allerede er udstedt. Opnævnt ovenstående. De fremkom for retten og sagde, efterdi Christen Thomsen herfor befindes til 3 ting lovligt at være forfulgt, så vidste de ham idag til 4. ting ikke at kunne befri, men fordelt at være.

46b:

Niels Lauridsen Amnitsbøl, et forbud, af Anders Nielsen i Vesterby udstedt: Lod forbyde, at ingen i ringeste måder sig understod eller tilfordristede imod Kgl. Maj.ts allernådigste, velmente forordning nogen afgrøde af den gård i Amnitsbøl, som Mads Jensen tilforn påboede, at bortføre der fra stedet, under straf som vedbør.

Onsdag den 7. august 1672:

Velb. kornet Marsvin på oberstløjtnantens vegne, en dom: Stævning til Jørgen Nielsen i Ris, lille Christen Jensen i Vork, Jep Ibsen, Peder Ovesen, Hans Sørensen, Poul Sørensen, Mads Sørensen og unge Jørgen Jensen ibidem for nogle resterende pengebeløb. Ingen er mødt til svar. - Dom: De skal betale.

47b:

Christen Christensen i Amnitsbøl, et synsvidne: Stævning til Lars Poulsen i Limb, Poul Pedersen, Christen Pedersen og Karen Christensdatter med hendes lavværge ibidem. - Søren Thomsen i Tudved og Jørgen Nielsen i Vesterby vidner: De har den 24/7 været i Amnitsbøl at syne den gård, Christen Christensen nu påbor, som sl. Peder Poulsens enke Karen Christensdatter sidst påboede. Salshuset, som var 11 fag med lervægge og risvægge, som befandtes på tække, mønning, sk..værk og risgavle ganske brøstfældigt, og skorstenen over huset er øde. Ladehuset, 9 fag, befandtes på tække øde og er gammel (?) af stopler og lervægge. Såvel mønningen ganske brøstfældig. Tre... ... ... i gården med lervægge, som fattes mønning og gavle. Og ellers befandtes gærderne om gården og gårdspladsen ganske øde og uindgærdede.

48:

Onsdag den 14. august 1672:

Velagt Morten Heiring på vegne af oberjægermesteren, en dom: Stævning til Peder Hansen Haar i Starup og Jens Hatting ibidem for resterende oldengæld.� De mødte og fremlagde et tingsvidne af Brusk herredsting d. 18. maj næst afvigte: Det bevidnes, at de i 1670 ikke fik flæsk på deres svin, som de dette år fik brændt til skoven, men var lige så magre, da de tog dem af skoven, som de var, da de kom på skoven, eftersom oldenen dette år var mestendels fordærvet. Ydermere protesterede de mundtligt, at de ikke burde betale oldengæld for 1670. Men for anno 1671 kunne de sig ej undskylde, at de jo måtte betale for, hvad svin de da havde brændt til skoven. - Dom: De skal betale for 1671, men ikke for 1670.

Onsdag den 21. august 1672:

Velb. Otto Povisks fuldmægtige, velfornemme Claus Toft på Lerbæk, idag hans første ting til, hvo han her i Jerlev haver at tiltale, som videre skal saggives.

Onsdag den 28. august 1672:

Velb. kornet Marsvin, en opsættelse: Stævning til Hans Madsen i Vilstrup for lejermålsbøder, eftersom han en kvindesperson i Bjere mølle har besvangret. Formente, at eftersom lejermålet er sket på hans assignerede gods, at Hans Madsen bør contentere ham med lejermålsbøde, nemlig 12 rdl. - Opsat 14 dage.

49b:

Endnu velb. hr. kornet Marsvin: Har stævnet Anders Nielsen i Hjortbjerg mølle at vidne. Anders Nielsen bliver tilspurgt, om Hans Madsen i Vilstrup har været til hans, imidlertid da den kvindesperson Anne Iversdatter er blevet besovet, hvortil han svarede nej, at han ikke da var hos ham eller den tid havde der nogen husværelse i nogen måder; men kvinden, når hun ikke bad om hendes brød hos godtfolk, da nogle tider husede hende, imedens hun fortærede, hvad hun hos godtfolk kunne have tigget.

50:

Onsdag den 4. september 1672:

Onsdag den 11. september 1672:

Niels Gydesen i Højen, et vidne: Stævning til Las Hansen i Højen. Nogle personer af Højen vidner: At han 11 år før de sidste fjender indkom her i landet, tjente Niels Gydesens moder Kirsten Gydes i Højen, og da pløjede han en ager, som lå til hendes ... ... [fol. 50b-51a mangler på mikrofilmen] ... ... Niels Gydesen i Højen og lod forbyde, at ingen under deres 3 mark bøder sig tilfordristede at bortføre ... noget af den afgrøde på den ager, som han i vår har pløjet, liggende for i ... eftersom han formener, samme ager at ligge til sin gård, og sagen derom nu stander i proces, hvorefter enhver sig kan vide at rette og for skade tage vare.

51b:

Christen Hansen i Tørskind æskede: Gav last og klage over Jep Pedersen i Refsgård for vold og overlast, han ham næstforleden mellem mandag og tirsdag om natten i hans gård uden årsag gjort haver. Og Da formedelst ingen kald og varsel her for befindes, da henfindes det til lovligt kald og varsel, og da parterne at gås derom, hvis lov og ret er.

Onsdag den 18. september 1672:

Onsdag den 25. september 1672:

Onsdag den 2. oktober 1672:

52:

Niels Gydesen i Højen irettelagde et tingsvidne af 11. september, pag. 50, og en opsættelse af 11. september, pag. 51. Begærede endelig dom. - Dom: Eftersom Niels Gydesen med tingsvidne beviser, at det omtvistede stykke jord langt over 20 år at have ligget til Niels Gydesens gård ulast og upåkæret, hidindtil at have været pløjet og brugt og dets afgrøde til omrørte gård indavlet, som af grander og naboer i byen er vidnet, så vides ej rettere derom at kende, end jo samme stykke jord bør at følge den gård, som Niels Gydesen påbor.

Velfornemme Niels Amnitsbøl, et vidne, af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Stævning til Peder Jørgensen i Jerlev og hans hustru Maren Gjermandsdatter samt deres datter og svend Christen Nielsen og alle hans folk. Stævning til Erik Jensen i Jerlev og alle hans folk, Peder Bonde ibidem, Mogens Lassen i Høllund og hans kones moder Maren Nielskone samt hans svend og tjenestepige Dorthe Jensdatter. - Niels Jensen i Amnitsbøl, Mette Nielsdatter og Sidsen Jensdatter ibidem vidnede, at de har set, at Poul Jørgensen i Jerlev med sin hustru, sin datter swamt svende og folk nu i denne sommer 72 avlede den enghave i Amnitsbøl skov, som ligger til den gård vesten for Amnitsbøl, som Mads Jensen påboede og fradøde, og er den bedste del af, hvad eng som ligger til forn. gård. Og flyttede og førte al hø og afgrøde af samme enghave til Jerlev til Poul Jørgensens hus og gård. Og var det dem ydermere vitterligt, at Erik Jensen i Jerlev, så og Peder Bonde ibidem, har i berørte næst afrvigte sommer avlet og til Jerlev bortført en del hø af samme gårds grund. I lige måde har Mogens Lassen i Høllund med sine folk avlet og bortført fra gårdens grund nu sidste afvigte sommer 72 henved to læst hø og det bortført til sin gård i Høllund. - Poul Jørgensen nægtede ikke, at han havde ladet avle og bortføre til sin gård den hø og afgrøde af den enghave, som omvundet er.

53:

Endnu bemeldte Niels Amnitsbøl, under samme varsel, et vidne: Niels Jensen i Amnitsbøl, Mette Nielsdatter og Sidsel Jensdatter ibidem vidnede: At Mogens Lassen i Høllund med sin kones moder Maren Nielskone nu i næst afvigte sommer i den femte uge efter Sct. Hans dag kom kørende med heste og vogn i Amnitsbøl eng mark og kørte til en dynge hø, som Niels Lauridsen tilhørte og som de for ham havde tilsammen revet på en af hans gårds bondebårer på nørre Lille Horsballe på den nordre ende af båren. Og så læssede Mogens Lassen og hans kones moder henved den 3. part af et godt læs hø på deres vogn af Niels Lauridsens hø og kørte så der fra stedet hen til noget hø, som de selv havde reven tilsammen på den gårds grund, som Mads Jensen tilforn påboede, og tog der mere læs på vognen og kørte så af Amnitsbøl og til Høllund.

53b:

Endnu bem.te Niels Lauridsen, under samme varsel, en opsættelse: Foregav, at eftersom han nu med sandfærdige vidnesbyrd havde bevist, at forskr. mænd og personer tvært imod Hans Kgl. Maj.ts velmente forordning har flyttet og ført mestendelen af høafgrøden af den ryttergård i Amnitsbøl, som Mads Jensen fradøde, da eftersom den er ham til hjælp til rytter at mundere tillagt, og han ganske intet i nogen måder af samme gård bekommet, og gården ej bliver forbedret på bygning, så formener han derfor, at de forn. mænd bør omrørte gårds afgift at tilsvare samt gården at bebygge. Og ellers derforuden at lide efter forordningen og straffes, som vedbør. Og derforuden satte han i rette, om Mogens Lassen og hans kones moder ikke jo bør at lide som dem, der sig andres gods og varer uden hjemmel og minde bemægtiger og tilegner. Opsat 3 uger.

54:

Onsdag den 9. oktober 1672:

Onsdag den 16. oktober 1672:

Onsdag den 23. oktober 1672:

54b:

Velb. kornet Marsvin, en opsættelse: Har stævnet Peder Mortensen i Ågård for 10 daler 3 mk. Opsat 14 dage.

Jees Pedersen i Rugsted, idag hans første ting til Niels Christensen, tjenende Mogens Lassen i Høllund.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, et vidne af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Stævning til Poul Jørgensen, Erik Jensen, Peder Bonde i Jerlev, Mogens Lassen i Høllund samt deres hustruer og folk. Poul Jørgensen i Jerlev og Mogens Lassen i Høllund i hånd tog Niels Amnitsbøl og lovede og tilforpligtede sig at yde og levere til Niels Lauridsen skat, skyld, landgilde og arbejdspenge samt al anden rettighed, som til rytterhold har gået af den halve bondegård i Amnitsbøl, som .... ...datter nu påbor, og det inden Martini dag, i godt rent korn og nøjagtige varer eller rede penge derfor i steden at yde efter taksten. Arbejdspenge og skat lovede de at skulle blive betalt til Martini hvert år, nemlig 1 rdl. af hver td. hartkorn i skat og ½ rdl. arbejdspenge. Og dersom forn. skyld og landgilde, skat og arbejdspenge ikke hvert år til Martini bliver leveret, da lovede de at lide tiltale som for en anden vitterlig gæld, dem selv kunne vedkomme, og holde Niels Lauridsen og hans arvinger det aldeles uden skade. Og de lovede at holde ham fri for gårdens reparation eller bygning, og samme kontrakt uryggeligt at holdes i tvende år hernæstefter.

55:

Onsdag den 30. oktober 1672:

55b:

Oluf Mortensen i Bølling på vegne af mester Anker i Kolding, en opsættelse: Har stævnet Maren Mikkelsdatter i Hesselballe for 3 rdl. provstipenge, som hun resterer med for 1668 og 1669, som hendes sal. mand resterede af Starup kirke og i kirkens regnskab er godtgjort, som her idag med stiftskriverens seddel bevises: På den hæderlige og højlærde mand mester Anker Sørensens mig til hænde kommende skrivelse svares, at kirkeværgerne i Starup sogn er hvert år godtgjort og til udgift skreven provstipenge 1 rdl. såvel af mig som af min formand sal. Anders Madsen, hvilke penge hr. magister haver hos dem at fordre, så vidt de resterer, hvilket efter begæring hermed gives til efterretning. Actum Vedel d. 9. august 1672, Lorentz ... acher. - Opsat 14 dage.

56:

For dom stod Jens Pedersen i Rugsted og idag til 1. ting tilbød Christen Christensen i Tudved en hvid hoppe, som han for nogen tid siden i hans hus i Rugsted lånte ham nogen penge på, om Christen Christensen den nu ville løse, eftersom tiden allerede er forbi, som han lovede ham sine penge at betale.

Endnu bem.te Jens Pedersen, hans 1. ting til hvem han her i Jerlev herred har at tiltale.

Velfornemme Niels Amnitsbøl, 4 synsmænd af Jørgen Nielsen i Ris opnævnt: Niels Amnitsbøl begærede opnævnt 4 synsmænd, som kunne møde på tilkommende tirsdag på Amnitsbøl mark der at syne, hvad de af ham bliver påvist. Hvortil er nævnt: Søren Thomsen i Tudved, Søren Jensen i Rugsted, Jens Grøn i Høllund og Simon Nielsen i Vesterby.

56b:

Onsdag den 6. november 1672:

Velb. kornet Marsvin på vegne af oberstløjtnanten, en dom. - Hans Nielsen i Jerlev er stævnet for 6 daler 3 mk. 8 sk. - Dom: Hans Nielsen (?) er stævnet, men ikke mødt. Han skal betale.

57:

Velb. kornet Marsvin, et vidne: Stævning til Hans Madsen i Vilstrup og Anne Iversdatter i Tudved samt til Anders Nielsen i Hjortbjerg mølle. Vidner forklarer, at Anne Iversdatter i Hjortbjerg mølle har sig der nogen tid opholdt og været til husværelse i møllen. Men hvor længe det kan være til visse, som hun der har haft sin tilflugt og husværelse, vidste de ikke. - Anne Iversdatter vidnede og bekendte, at hun på nogen tid har haft sin tilflugt til Hjortbjerg mølle og sig der hos Anders Nielsen opholdt og haft husværelse, undertiden når hun ikke har været andetsteds hjemme hos godtfolk at bede om sit brød i Guds navn, eftersom armod var hende tilslagen, hvor hun imidlertid er blevet besovet af Hans Madsen, nu boende i Vilstrup, og han da samme sted var til husværelse hos sin søster og svoger Niels Tued.

Endnu velbem.te kornet, under samme varsel, en opsættelse: Foregav, at eftersom Hans Madsen Tued har besovet Anne Iversdatter i Hjortbjerg mølle, og hun ikke er ved den middel, at hun hendes bøde kan betale, hvorfor kornetten satte i rette, om Hans Madsen ikke jo bør og pligtig er hendes bøde for hende at betale, penge 6 rdl. at lcarere. - Hans Madsen er ikke mødt. - Opsat 14 dage.

57b:

Endnu velb. kornet, under samme varsel, en opsættelse: Foregav, at eftersom han har ladet stævne Anders Nielsen i Hjortbjerg mølle anlangende et vidne, han afgav d. 28. august, ... formener, at han sin sandhed har sparet og ej sagt det, som han kunne vide om den sag. Sætter i rette, at han som en løgner bør lide og straffes. Opsat 14 dage.

Velfornemme Niels Amnitsbøl, en dom af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Stævning til Christen Christensen i Tudved. Fremlægger en håndskrift fra Christen Christensen (i) Vesterby på 8½ slettedaler, et lån; at betale nu til Mikkelsdag. Simon Nielsen og Mads Nielsen i Vesterby er vitterlighedsvidner. Actum 26. marts 1671. - Dom: Christen Christensen, nu boende i Tudved, er ikke mødt. Han skal betale.

58b:

Vide Hansen i Egtved på vegne af Dorthe Anderskone i Refsgård, et lovbudsvidne: Stævning til Dorthe Anderskone i Refsgård med hendes tiltagne værge Niels Videsenn ibidem og hendes børn, nemlig Simon Andersen, Mikkel Andersen og Maren Andersdatter med deres tiltagne værge Anders Christensen i Oustrup. Vide Hansen lovbød til 3. ting på vegne af Dorthe Anderskone den gård, som hun i Refsgård påbor, om nogen vil købe eller pantsætte den med hende og hendes børn. Peder Lassen af Almind gjorde sit tilbud med sølv og rede penge, om de ville sælge eller pantsætte den gård, som Anders Christensen påboede og fradøde.

Vide Hansen i Egtved på vegne af Dorthe Anderskone i Refsgård, ved samme varsel, et pantebrev: Dorthe Anderskone i hånd tog sin trolovede fæstemand Peder Lassen af Almind og fuldkommen pantsatte og indkendte ham hendes egen part i den ½ selvejergård i Refsgård, hun nu påbor, for 100 rdl. Peder Lassen lovede at give sin steddatter Maren Andersdatter, når hun stedes nogen giftermål, en seng så god som 10 slettedaler eller derfor i steden penge 10 slettedaler.

59:

Endnu Vide Hansen på vegne af Dorthe Anderskone, ved samme varsel, et vidne: Peder Lassen lovede sin fæsteenke Dorthe Anderskone at indføre i hendes gård ...� varer og penge inden førstkommende Valborg dag, 100 rigsdaler, som ved herredsfogeden og tvende mænd ... ... Hvis Peder Lassen ikke holder sit løfte, så ... ...

59b:

Onsdag den 13. november 1672:

Oluf Mortensen Bøgvad på vegne af mester Anker i Kolding, en dom: Opsættelse af 30/10, pag. 55. - Dom: Oluf Mortensen søger Maren Bondes i Hesselballe for 3 rdl. provstipenge. Med stiftskriverens seddel bevises, at de hendes sal. mand i Starup kirkes regnskab er godtgjort. Hun skal betale.

60:

.... ....

Stævning til Mikkel Knudsen i Vesterby imod dom, som Anders Nielsen ibidem agter at føre. Han sagsøger ham for 300 mursten, som sal. Søren Madsen i Vesterby ham har lånt, hvilke han lovede at betale ham igen med andre gode, dygtige varer. Sætter i rette på egne og sin kones (?) moders vegne, at han skal betale i gode, hele dygtige, brændte mursten eller og dem så dyre at betale, som de i købstæderne kan koste med vognleje og dets bekostning, og ellers lide nam. Og hvis ej ved nam kan søges, da at lide dele og videre tiltale. Opsat 8 dage.

Jens Pedersen i Rugsted på vegne af korporal Frederik Mejer æskede: Stævning til Jens Mikkelsen, tjenende i Hesselballe, imod dele. Gav ham til sag for 1½ traver (?) og 4 kiers (?) havre, som korporalen beskylder Jens Mikkelsen for, at hans kvæg har i sit kvarter opædt og ganske fordærvet, som med synsvidne er at bevise. Det var idag Jens Pedersens 2. ting.

60b:

Endnu Jens Pedersen, under samme varsel, et synsvidne: Peder Hansen og Laurids Nielsen i Hesselballe vidner: De har synet forskr. havre, som Jens Mikkelsens kvæg har opædt og fordærvet, og var slet lige som halm. De talte samme tid med Jens Mikkelsen og bad ham, at han i mindelighed skulle betale korporalen, eftersom han vel vidste, at hans kvæg det havde gjort. Hvortil han svarede, at han ikke kunne betale for, hvad skade hans kvæg havde gjort.

Niels Lauridsen Amnitsbøl æskede: Stævning til Hans Jensen i Egtved imod dele. Niels Amnitsbøl tog idag sit første ting til Hans Jensen i Egtved og gav ham til sag for en del havre, som han efter begæring har lånt ham. Udstedt af Jees Pedersen i Rugsted.

61:

Onsdag den 20. november 1672:

Oluf Mortensen i Bølling æskede: Foregav, at han havde næstforleden søndag været i Egtved skov, og da, som han udred af skoven, fandt han tvende vogne med heste for og noget kløvet bøg på, som til hjul sjøl (?) og red så ind i skoven og fandt der en grøn stub, som træet var nyligt forhugget og bortført, som han syntes. Hvilke heste og vogne han her idag for retten oplyste. - Så for retten fremkom Mikkel Lauridsen af Egtved og vedkendte sig samme heste og vogne, at have lørdagen tilforn indkørt og hentet samme træ på hans selvejergårds skov af, hvad ham tilforn havde været udvist og formedelst hans avling ej tilforn har kunnet altsammen ørelse (?), men forhen at være hugget, men det ej alt kunne få hjemført for sin avling og anden gårdsgerning, men nu af nød og trang det til hjultømmer måtte hjemhente. Og som han kom uden i skoven, søndergik nogle gamle hjul og vognredskab, så han derfor nødedes til at søge hjem om hjælp, og natten gik ham på, så hans vogne måtte blive stående til om andendagen.

61b:

Jees Pedersen i Rugsted æskede: Stævning til Jens Mikkelsen, tjenende i Hesselballe. Det var hans 3. ting til dele.

Niels Videsen i Refsgård, en dom: Stævning til Jørgen Nielsen i Ris. Fremlægger en håndskrift fra Jørgen Nielsen på 9 slettedaler, at betale førstkommende Mikkelsdag. Underskrevet til vitterlighed af Thomas Pedersen i Rugsted og Jens Jensen i Vork. Actum Vork d. 1. december 1669. Findes nedenunder noch påskrevet: Er betalt på dette brev med tiendekorn for et år og for 1 rdl., som Niels Videsen skal tage hos enken i Refsgård Dorthe Andersdatter, beløber sig penge 3 slettedaler 4 skilling, som Dorthe Andersdatter inden 14 dage skal betale og Niels Videsen at søge som en vitterlig gæld. - Gav Jørgen Nielsen til sag for 4 skæpper tør rug, som han ham i næst afvigte sommer har lånt. Sætter i rette, at han skal indfri sin håndskrift og betale rugen. - Dom: Han skal betale.

62b:

Jens Jensen i Stubdrup, en opsættelse: Stævning til Jens Pedersen i Amnitsbøl for resterende landgilde, som Jens Jensen til rytterhold er udlagt. Opsat 8 dage.

Niels Videsen i Refsgård æskede: Stævning til Søren Knudsen i Refsgård samt hans hustru og folk.

63:

Peder Henriksen i Amnitsbøl, en opsættelse: Stævning til Jens Christensen i Rugsted for 5 slettedaler og 2 skæpper rug for en hoppe, som han ham har afkøbt. Opsat 8 dage.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, et pantebrev, af Jees Pedersen i Rugsted udstedt: Mads Nielsen i Vesterby erkender gæld på 8 slettedaler 1 mk. Pantsætter til Niels Amnitsbøl al den rettighed i jord og ejendom, som Mads Nielsen og hustru tilhører på Ødsted markskel i Møllekær og så til den bæk, som løber ret sønden ned ved Vesterby. Dersom pantet ikke bliver indløst inden førstkommende Mikkelsdag, da skal det følge Niels Amnitsbøl uden nogen opbydelse.

63b:

Velb. kornet Marsvin, en dom: Opsættelse af 6/11 med stævning til Hans Madsen Tued anlangende en kvindesperson Anne Iversdatter af Hjortbjerg mølle, som han skal have besovet. - Hans Tued irettelagde et indlæg: Eftersom jeg Hans Madsen i Vilstrup tiltales for lejermålsbøder, da skal aldrig nogen med en god samvittighed sige, at jeg på noget af hvad gods velb. kornet tilhører at have begået noget lejermål. Men ej fragår, at jeg har besovet Anne Iversdatter, men ej gerningen på noget af kornettens gods at være sket. Ej heller i Hjortbjerg mølle, hvilket jeg ved min højeste ed vil benægte. .. .... Tilmed formener jeg, loven ej tilholder, at en karl skal bøde for en kvinde, i synderlighed for en hore, der trende gange er besovet, og hendes (?) ord ej at gælde eller gyldig i retten at være. Formener jeg derfor i alle måder for kornettens tiltale bør fri at være. - Dom: Kornetten har ikke bevist, at kvinden er så forarmet eller med nogen nam søgt, så hendes bøder ej kunne bekommes. Kvinden er derfor pligtig at betale sine bøder eller derfor at lide på kroppen og efter kong Christian d. 4. reces at straffes. Og eftersom kornetten ingen lejermål beviser Hans Madsen at have begået på nogen af kornettens tilhørende gods,da bør Hans Madsen for kornettens tiltale fri at være.

64b:

Onsdag den 27. november 1672:

Sekshøring: Rasmus Jensen i Tudved, Jens Mortensen i Ågård, Hans Jensen i Egtved, Oluf Sørensen i Ågård, Jens N. (?) i Lie og Morten Hansen i Venborg.

Jens Pedersen i Rugsted på vegne af korporal Frederik Meier, et delsvidne: Stævning til Jens Mikkelsen, tjenende Maren Bondes i Hesselballe, imod dele.� Foregav, at eftersom han havde været her i 3 ting anlangende dele over Jens Mikkelsen, så var det idag lovligt hans 4. ting. Fremlagde synsvidne af 13/4. Formente, at han bør lide fjerde ting og være dele undergiven. Begærede, at sekshøring måtte opmeldes, som delen kunne fyldestgøre. Så er af fogeden udnævnt Rasmus Nielsen (!) i Tudved, Jens Mortensen i Ågård, Hans Jensen i Egtved, Oluf Sørensen i Ågård, Jens N. i Lie og Morten Hansen i Venborg. Hvilken 6-høring for retten fremkom og sagde: Efterdi bem.te Jens Mikkelsen herfor befindes til 3. ting lovligt at være forfulgt og ikke for sig villet rettet, så vidste de ham idag til fjerde ting ikke at kunne befri, men fordelt at være.

64: (!)

Laurids Pedersen i Amnitsbøl, et vidne: Stævning til Anders Madsens efterleverske Dorthe Froms i Kolding samt hendes fuldmægtige Aksel Willumsen imod syn og vidne. Irettelagde en beskikkelsesseddel: Eftersom nu Anders Madsen i Kolding har sat til mig underskrevne i foder og græs 3 gamle køer, og det for en sum penge, han mig skyldig var bleven for en del fæmon, jeg for ham havde fødet og græsset samt og for en spæd kalv, 8 uger gammel, som var fedet og særdeles opelsket med 3 kander sød mælk om dagen, fuld værdig for 4 slettedaler, så det kan sig bedrage tilsammen 18 slettedaler, og såsom den sal. mands efterleverske, højtærede Dorthe Froms vel samm... ... og fordring er bevidst, som hun tillige med hendes sal. mand lovede mig betaling for, jeg jeg nu hele tre uger til dets betaling til mine udgtifters udredelse, både til min ryttermundering og i andre måder, så jeg ej kan tåle tiden dermed længere at henstå; beder derfor gerne, at hun sig dertil ville lade bekvemme� og sine køer igen at indløse, eftersom de mig til ingen tjenlighed, men til omkostning er. Hvis hun sig ej dertil imod forhåbning vil lade finde, nødes jeg endnu, som jeg selv hende tilforn gjort haver, hende dem nu ved nærværende tvende personer at tilbyde, om hun dem nu eller til førstkommende 8 dage vil hjemløse imod forberørte betaling. Hvis ikke, nødes jeg at lade taksere samme køer og dem til min udgift efter rettens foregående henvende, hvorpå jeg venter og er hendes svar enten skriftligt eller mundtligt begærende. Actum Amnitsbøl, d. 13. november 1672, Laurids Pedersen af Amnitsbøl. - Findes noch påskrevet således: D. 13. november var jeg Mads Lauridsen af Ødsted og Niels Jensen i Amnitsbøl i Kolding og forkyndte denne beskikkelsesseddel for Dorthe Froms og talte mundtligt med hende selv. Og da svarede hun os derpå mundtligt, hun kunne ej nægte, at hun jo havde sat 3 køer ned hos Laurids Pedersen og dem i år og i fjor noksom havde begæret og endnu begærer, men hun ej derimod bød nogen betaling. MIS, NIS. - Findes ydermere påskrevet: Læst for retten på Jerlev herredsting onsdag d. 20. april Ao. 1672. - Og er trende gange påråbt, om nogen på Dorthe Froms vegne var her idag, som samme omrørte køer ville annamme, men ingen er mødt dem at annamme eller løse i nogen måder. Beskikkelsesmændene aflagde ed på deres forklaring.

65:

Endnu bem.te Laurids Pedersen, under samme varsel, et synsvidne: Anders Nielsen i Vesterby og Jees Pedersen i Rugsted har den 20. november været i Amnitsbøl hos Laurids Pedersen og i herredsfogedens nærværelse set, takseret og vurderet 3 gamle køer, som dem af Laurids Pedersen blev påvist: En liden ravnsort ko sat for 3 slettedaler, en gammel udlevet sortgrimet ko for ... daler, noch en sortstjernet hautfalden (?) ko vurderet for 4 daler 1 mk. De tilhørte sal. Anders Madsens efterleverske Dorthe Froms, han i nogle år haft dem til foder og græs, men kunne ikke blive dem kvit, eftersom hun var ham mere skyldig, end som omrørte køer kunne koste.

65b:

Onsdag den 4. december 1672:

Niels Lauridsen Amnitsbøl, et vidne af Jees Pedersen i Rugsted udstedt: Stævning til mester Laurids Alling, skolemester i Fredericia. - Søren Lauridsen, Dorthe Jørgensdatter og Else Lauridsdatter i Amnitsbøl vidner: De hørte og så den 22. februar i Amnitsbøl, at mester Laurids Alling og Niels Lauridsen Amnitsbøl talte sammen om en jernkakkelovn, som mester Laurids da sagde at have solgt til Niels Lauridsen for 12 slettedaler, og Niels Lauridsen da betalte mester Laurids Alling, hvad der resterede på samme køb og kakkelovn så nær som to mark danske, og derimod lovede mester Laurids Alling, at når Niels Amnitsbøls bud kom til Fredericia om samme kakkelovn, som var på et skib (?), skulle den hel, ubrækket og uden nogen mangel med tude, jernskruer (?), skruer, dør, jernfod og det tilbehørige tøj blive bem.te Niels Amnitsbøl leveret skadesløst i alle måder imod 2 mark danske, resten af de 12 slettedaler. Og hørte de, at mester Laurids Alling samme tid takkede Niels Amnitsbøl for god, rigtig betaling for kakkelovnen, og forn. køb var betalt ringere 2 mk. d. Og hørte de ydermere, at mester Laurids gjorde stort løfte og tilsagn med mange høje eder, at forn. kakkelovn skulle blive Niels Amnitsbøl med tilbehørige tøj, som forskr. står, skadesløst leveret i alle måder. - Niels Jensen i Amnitsbøl vidnede: Bekræfter, han var hos, da Niels Lauridsen betale mester Laurids Alling jernkakkelovnen med 12 slettedaler ringer 2 mk. d. Og var han efter velbem.te sin husbonds befaling nu i næstafvigte sommer med heste og vogn nedkørt til Fredericia at skulle hente og affordre kakkelovnen, men den efter begæring ej kunne bekomme. Og talte han samme tid med mester Laurids Alling og bød ham 2 mk., som resterede af de 12 slettedaler, kakkelovnen var købt for. Men mester Laurids ej ville fly eller levere oftbem.te kakkelovn, men svarede, at den der i byen var henlånt.

67:

Laurids Pedersen i Amnitsbøl, et vidne: Stævning til sal. Anders Madsens efterleverske Dorthe Froms i Kolding samt hendes fuldmægtige Aksel Willumsen. - Jens Pedersen i Ågård og Jens Mortensen ibidem: Forleden år noget efter Mikkelsdag var de efter Dorthe Froms begæring i beskikkelse hos Laurids Pedersen og der på hendes vegne affordrede og begærede trende køer, som hun hos ham havde nedsat tilforn. Hvortil Laurids Pedersen da svarede, at når han bekom sin foderløn, og hvad andet hun ham kunne med rette skyldig være, da skulle hendes køer gerne være hendes bud følgagtige uden nogen modsigelse, thi han ønskede gerne at blive de gamle køer kvit imod sin betaling. - Dorthe Jørgtensdatter og Else Lauridsdatter i Amnitsbøl: Laurs Pedersen var anno 70 nogle dage efter Mikkelsdag i Kolding hos Dorthe Froms og ville levere ved hende køer, som hun og hendes mand havde sat hos ham til foders, og han derimod ville haft sin betaling for løn og andet, som de kunne være ham skyldige, hvilket han ej bekom. Og ungefær en dag eller 3 derefter kom deres fuldmægtige Aksel Willumsen til Amnitsbøl i Laurids Pedersens hus og begærede, at Laurids Pedersen ville beholde, hvad køer han i leje har haft, til videre besked, skal han bekomme, hvad hans husbond ham skyldig var, så og hvad han kunne derefter bekoste på samme køer, og ham derfor så længe dem at beholde, indtil ham rigtig penge af hans husbond Dorthe Froms blev erlagt og betalt. - Hans Enevoldsen og Maren Hansdatter i Amnitsbøl: Omrørte køer har til og fra en tid lang været helt svage, så Laurids Pedersen af dem ikke kunne have nogen nytte eller fordel, men var ham ikkun til bekostning.

68:

Endnu bem.te Laurids Pedersen, under samme varsel, en opsættelse: Irettelagde et indlæg: Eftersom Dorthe Froms, sal. Anders Madsens efterleverske i Kolding, har om Mikkelsdags tid 1670 sat til mig i foder og græs 3 gamle køer, som jeg nu har haft, født og græsset i 2 år, og hun dem ikke endnu har villet fra mig løse, endog jeg både selv og ved andre har tilbudt hende dem, som kan bedrage sig for fodring og græs i 2 år 9 slettedaler. Derforuden har hendes sal. mand bekommet af mig et år tilforn en fed spædekalv, opelsket med 3 kander mælk om dagen i 8 uger for 4 slettedaler. Samme år fødte og græssede jeg for den sal. mand 10 nød fra påske og til Mikkelsdag, derfor 5 slettedaler. Og kan det så bedrage sig tilsammen penge 18 slettedaler. Og hun samme fordring noksom er bevidst, eftersom hun tillige med hendes sal. mand lovede mig betaling. Og Aksel Willumsen, som var hendes fuldmægtige den tid, bad mig på bem.te sin husbonds Dorthe Froms vegne, at jeg skulle beholde samme køer, indtil mig rigtig betaling blev erlagt. ... Hvorfor jeg underskr. Laurids Pedersen sætter i rette og formener, det omrørte køer, som således for min betaling er nedsat, og Dorthe Froms dem ej efter tilbud imod min betaling ville løse, som i lige måde med tingsvidne bevises, hvorfor jeg formener, at omrørte 3 køer bør mig at følge og tilhøre, for hvis de hos mig efter vidnesbyrd er nedsat. ... Actum Amnitsbøl, d. 4. december 1672, Laurids Pedersen egen hånd. - Han fremlagde sine tingsvidner (pag. 64 og 65). - Opsat 14 dage.

68b:

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af Jesper Pedersen i Kolding, en opsættelse: Stævning til Hans Nielsen i Oksvig og Niels Hansen i Jerlev. - Fremlagde en håndskrift fra Hans Nielsen i Oksvig til Jesper Pedersen på 4 rdl., at betale til næstkommende påske. Og for at Jesper Pedersen vil lade pengene stå så længe, lover Hans Nielsen ham denne tilkommende vinter en stud at overføde. Thomas Hansen i Ødsted og Niels Pedersen er vitterlighedsvidner. Actum Ødsted, d. 12. juni 1670. - Fremlagde en anden håndskrift, fra Niels Hansen i Jerlev til Jesper Pedersen på 3 rdl. og 2 skp. boghvedegryn, halvparten at betale til Fastelavn og halvparten til Påske, når man skriver 1670. Lover at fodre en stud samme vinter eller tilkommende, når han begærer. Velfornemme Anders Eriksen er vitterlighedsvidne. Actum Kolding d. 16. december 1669. - Jees Pedersen gav yderligere Niels Hansen til sag for ½ pund sel (?) hør, som han hos Jesper Pedersen har bekommet, hvorfor begæres 4 mk. - Opsat 14 dage.

69b:

Søren Hansen i Sødover æskede: Lod oplyse en sortebrun hoppe med tre hvide fødder og en stjerne i panden, i sjette år, som for nogen tid siden er kommet til ham, og han ej kan blive den kvit.

Jees Pedersen på vegne af Jesper Pedersen i Kolding har stævnet Laurids Christensen ... Christen Andersens søn og arving i Spjarup. Fremlægger en håndskrift fra Christen Andersen i Spjarup på 15 mk., at betale til Olufsdag førstkommende. Herredsfoged Thomas Pedersen er vitterlighedsvidne. Actum Kolding d. 14. juni 1670.� - Sætter i rette, at Laurids Christensen, som befindes at være sal. Christen Andersens rette og sande arving, bør indløse sin sal. faders håndskrift. - Laurids Christensen blev spurgt, om han ved sin ed kunne eller turde nægte og fragå, at omrørte håndskrift var jo sin faders brev. Hvortil han svarede, at han ikke ville eller kunne ved sin ed nægte, at det var jo hans sal. faders brev og håndskrift. - Dom: Han skal betale.

70b:

Endnu Jees Pedersen på vegne af Jesper Pedersen, en opsættelse: Stævning til Laurids i Bøgvad. Fremlagde en håndskrift fra Las Jensen i Bøgvad: Han har solgt Jesper Pedersen en gråhjelmet stud og to åringsbukke, hvilket kræ han af mig har antaget, betaling for min gårds skyld, jeg med resterer for forgangne år, 1668, som han til Jerlev herredsting har tingsvidne på, såvidt jeg kunne tilkomme, så vel som for det sidste år anno 69, som vi derom er forligt, og jeg intet til denne dag er Jesper Pedersen skyldig bleven. Studen lover jeg at lade begå hos mig til græs til Mikkelsdag førstkommende, og bukkene at levere førstkommende søndag i Ravnholt. Så det skal blive holden og efterkommen af mig og mine arvinger ... ... Herredsfoged Thomas Pedersen er vitterlighedsvidne. - Jees Pedersen foregav, at omrørte stud var til Jesper Pedersen leveret, men ej bem.te bukke. Sætter i rette, at Las Jensen bør efterkomme sit brev og levere to bukke, eller betale 2 rdl. for hver buk. - Las Jensen berettede ved sin højeste ed, at han efter løfte og afsked havde ladet samme bukke levere i Ravnholt og aldrig havde set dem siden den tid, hans folk gennede dem derdid. Begærede sagen opsat, for at han kunne skaffe vidner. Opsat en uge.

Las Jensen i Bøgvad, en frafindelsesdom: Niels Pedersen i Spjarup, Søren Knudsen i Refsgård og Anne Hansdatter ibidem vidner: Den søndag, som hr. Søren i Verst havde bryllup, da så og hørte de, at Las Jensens dreng og pige i Bøgvad gennede de to bukke til Jørgen Skyttes i Ravning, som Jesper Pedersen havde købt af Las Jensen i Bøgvad, og var det de samme bukke, som han nu lader ham søge for. - Formedelst ingen kald og varsel befindes, er det henfundet til lovligt kald og varsel.

71b:

Onsdag den 11. december 1672:

Amtskriver Mathis Limes fuldmægtige Jens Vogensen, en dom: Stævning til kronens tjenere i Jerlev herred, så mange som under Koldinghus amt er beliggende, som ej til rytterhold er udlagte, men til slottet har at svare. Fremlagde en restanceliste, hvori efterskrevne mænd og personer findes antegnet at restere med deres gårde forfalden til 11. nobvember 1672: (en række navne nævnt uden angivelse af restancens størrelse). - Dom: De personer, der resterer med deres landgilde, skal betale. I lige måde de præster, der resterer med deres kirker både til kongen og for kirkernes regnskab at høre, skal betale.

72b:

Peder Jørgensen i Borlev æskede: Har stævnet Anders Christensen i Ågård imod dele. Det var Peder Jørgensens 3. ting til Anders Christensenn imod dele for 3 mk.

Onsdag den 18. december 1672:

Laurids Pedersen i Amnitsbøl, en opsættelse: Opsættelse af 4. december, pag. 68. - Dorthe Froms fuldmægtige Aksel Willumsen irettelagde en kontrakt: Kendes jeg underskrevne at have forundt ærlig og velagt mand Laurids Pedersen i Amnitsbøl fem af mine køer at nyde til græs og foder til Mikkelsdag førstkommende 1670. Og skal give af hver ko 2 lispund smør, at leveres i Kolding inden Mikkelsdag det sidste af samme smør, og da levere køerne uskadt igen, om Gud dem fra sygdom og ulykke bevarer. Actum Kolding, d. 2. november 1669. Anders Madsen. - Findes noch påskr.: Og er hver af os en genpart ligelydende til efterretning meddelt, bekender jeg Laurids Pedersen med egen hånd, Laurids Pedersen egen hånd. - Han fremlagde endnu et skiftebrev efter sal. Anders Madsen af 31. januar 1670, hvori findes indført 2 køer på Dorthe Andersdatters lod hende at være tilfalden; men ej melder om de køer, som hos Laurids Pedersen er nedsat. - Ydermere tilspurgte Aksel Willumsen Laurids Pedersen, om han ville eller turde benægte, at han forskr. kontrakt jo havde oprettet og den med sin hånd underskrevet. Laurids Pedersen svarede, at han ikke fragik sin kontrakt, men at den kun var gjort på et år og ej var på den rette sort papir, men ej samme kontrakt at vedkomme de 3 køer, som for sin fødeløn for dem og andet kvæg samt en fedekalv var nedsat. Men Aksel Willumsen formente, at Laurids Pedersen bør de omrørte 5 køer med det anlovede smør fra sig at levere eller efter rettens kendelse billigen betale, hvorimod Aksel Willumsen igen tilbød Laurids Pedersen en billig og tilbørlig foderløn at betale. Laurids Pedersen derimod svarede, at han agtede at bevise, at en del smør efter akkord er leveret og de to af berørte køer at være af sygdom bortdøde, og begærede derhos, sagen nogen tid måtte optages. - Opsat ltil snapsting.

73b:

Jees Pedersen i Rugsted, en dom: Opsættelse af 4/12, pag. 70. - Jees Pedersen begærede på vegne af Jesper Pedersen dom. - Las Jensen i Bøgvad fremlagde en frafindelsesdom af 4/12, pag. 71, hvorefter han formente at være fri for tiltale. - Dom: Jees Pedersen på vegne af Jesper Pedersen søger Las Jensen for 2 bukke, der skulle leveres i Ravnholt. Las Jensen derimod beviser, at de er leveret i Ravnholt. Og tilmed samme søgning og fordring at være for skyld og landgilde af Las Jensens påboende gård, og Hs. Maj.ts nådigste, velmente forordning melder, at ingen amtskriver eller deres fuldmægtige nogen restance af ryttergårde må indkræve eller fordre. Da så vidt samme sag angående bem.te bukke findes Las Jensen fri for Jesper Pedersens tiltale i alle måder.

74:

Endnu bem.te Jees Pedersen, en dom: Opsættelse af 4/12, pag. 69. - Dom: Jees Pedersen søger på vegne af Jesper Pedersen Hans Nielsen (! - bør være Niels Hansen) i Jerlev for 3 rdl. og 2 skp. boghvedegryn samt for ½ pund seed hør (?), han hos Jesper Pedersen skal have bekommet. Hans Nielsen er ikke mødt til erklæring. Han skal betale.

74b:

Endnu bem.te Jees Pedersen i Rugsted, en opsættelse: Opsættelse af 4/12. Stævning til Hans Nielsen i Oksvig. - Hans Nielsen mødte og fragik ved højeste ed håndskriften og sagde, at han aldrig havde udgivet den til Jesper Pedersen eller underskrevet med de trende bogstaver, som hans navn skulle være. Og han vidste ikke at kunne være Jesper Pedersen noget skyldig. - Thomas Hansen, som berørte håndskrift til vitterlighed skulle have underskrevet, benægtede i lige måde ved højeste ed, at han aldrig forskr. håndskrift, som nu blev fremvist og befindes med hans navn med fulde bogstaver underskrevet, at han den aldrig har underskrevet, og sagde derhos, hvo som ... has navn så dumdlristigt havde underskrevet, havde gjort det uærligt og burde derfor billigen at straffes, og begærede han derhos så vel som Hans Nielsen, at oftbem.te håndskrift måtte under forsegling i retten deponeres indtil sagens videre uddrag. - Opsat til snapsting.

75b:

Onsdag den 8. januar 1673:

Ransnævninger, som på Jerlev herreds snapsting d. 8. januar 1673 af herredsfogeden Niels Lauridsen Amnitsbøl er opkrævet og tilnævnt, nemlig: Ebbe Hansen i Bindeballe, Erik Madsen ibidem, Anders Gabrielsen i Tågelund, Søren Knudsen i Refsgård, Nees Hansen i Mejsling, Hans Hansen ibidem, Niels Madsen i Glæsbjerg, Gjermand Ibsen i Vilstrup.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, en opsættelse af Jees Pedersen i Rugsted udstedt: Stævning til ridefoged Christian Nielsen i Kolding. Irettelagde en obligation fra Christian Nielsen på 15 rdl., at betale til Mikkelsdag førstkommende. Actum København, d. 4. august 1670. - Eftersom Christian Nielsen er ridefoged her i Jerlev herred, så formente Niels Lauridsen Amnitsbøl, at Jerlev herredsting er hans værneting og han derfor bør at svare. Opsat 6 uger.

76:

Laurids Pedersen i Amnitsbøl, et vidne: Stævning til Dorthe Froms samt hendes fuldmægtige Aksel Willumsen. - For dom stod Peder Lauridsen og Niels Lauridsen i Amnitsbøl, som vand, at anno 1670 ved St. Hans dags tid da var de med Dorthe Jørgensdatter af Amnitsbøl i Kolding, og da så de, at forn. Dorthe Jørgensdatter leverede Dorthe Froms tre Koldingpund smør ringer 6 mk. af de køer, sal. Anders Amdsen havde undt Laurids Pedersen i leje samme år 1670. Og ved St. Valborgs dags tide da døde 2 af de køer af lungesot, som Anders Madsen tilhørte. Og blev berørte tvende køer af hunde med hud og skind opædt med mere af Amnitsbøl kvæg, som i lige måde bortdøde den tid af samme sygdom, og de 3 af berørte lejekøer, som igen levede, var helt syge af sygdommen og gav ingen mælk fra påske 1670 og til noget efter Mikkelsdag samme år. Og var de hos bemeldte Dorthe Froms på Laurids Pedersens vegne og sagde hende, at hendes køer var syge af lungesot. Og som de to deraf var døde og de andre tre noget kom tilpas igen (?), da var de med Laurids Pedersen i Kolding noget efter Mikkelsdag 1670, og hørte de, at Laurids Pedersen tilbød Dorthe Froms at ville leveret de trende af berørte hendes køer, som igen levede, eftersom leje var ude og han ingen nytte kunne have af dem, og da svarede Dorthe Froms og bad Laurids Pedersen, at han ville beholde de 3 hendes køer, som levede, indtil han fik, hvad hun ham skyldig var, både for får og andet kvæg, som han for dem havde fødet og græsset, såvel hvis andet hun og hendes mand hos ham har bekommet. - Endnu fremstod Jens Pedersen i Amnitsbøl, Christen Christensen og Peder Henriksen ibidem, som vand ved ed, at der bortdøde tvende køer af de 5, som Laurids Pedersen havde i leje af Dorthe Froms, som var en blakhvid og en sortgrimet ko, som døde 1670 henved Valborgs dags tide af lungesot, eftersom da var lungesot iblandt deres kvæg i Amnitsbøl og en stor del deraf bortdøde. - Endnu fremstod Kirsten Sørensdatter i Amnitsbøl, som vand, at omrørte tvende køer af lungesot bortdøde, og de andre 3, som igen levede, gav aldeles ingen mælk fra påske 1670 og til noget efter Mikkelsdag samme år.

77:

Endnu bemeldte Laurids Pedersen, en dom: Opsættelse af 4/12, pag. 73. - Laurids Pedersen formente, at han ej burde svare til nogen smør eller til de køer, som var døde, og efter kontrakten ej burde at svare til nogen smør af bem.te køer længere end de var friske og malkede. - Dom: Eftersom her fremlægges en kontrakt af Anders Madsen og Laurids Pedersen oprettet d. 2. november 1669 angående 5 køer, Laurids Pedersen fra Anders Madsen skulle nyde til foders og græs til Mikkelsdag 1670 imod 2 lispund smør af hver ko, om Gud dem fra sygdom ville bevare. Da som Laurids Pedersen beviser, at 2 køer var døde ved Valborgsdags tid 1670, da bør Laurids Pedersen for de to køder fri at være og ej videre til smør af dem at svare end til den tid, de døde. Belangende de 3 køer, som igen levede, da som Laurids Pedersen beviser at have ved Mikkelsdags tide 1670 villet leveret de 3 køer til sal. Anders Madsens hustru og hun dem ej ville annamme, men til Laurids Pedersen igen hedensat til foders og for hvad hun og hendes sal. mand kunne være ham skyldig, da så længe samme vidner stander urygget og ved magt, vidste jeg ej rettere derom at kende, end jo forn. Dorthe Froms straks bør de 3 køer igen at indløse med en ret, billig foderløn, i synderlighed som bevises, samme 3 køer ej at have været Laurids Pedersen til tjenlighed eller nytte. Belangende hvis smør som bevises at være ydet, som er 3 lispund ringere 6 mk., bør Laurids Pedersen at være fri for det øvrige smør, som med rette han resterer at tilsvare. Hvad sig belanger den kontrakt, som af Dorthe Froms fuldmægtige fremlægges af Anders Madsen og Laurids Pedersen er oprettet på 1 skilllings papir, som formenes at stride imod kgl. velmente mandat, da bør de at lide og undgælde efter høstbem.te kgl. forordning som trykt papirs forseelse.

Onsdag den 15. januar 1673:

Onsdag den 22. januar 1673:

Hæderlige og vellærde mand hr. Albret Jakobsen i Starup, en dom: Stævning til Hans Andersen i Hesselballe. Fremlægger en håndskrift på 15 rdl., at betale 1671 til Sct. Hans. Niels Thomsen i Hjelmdrup og ridtmester Gotfried ... har underskrevet til vitterlighed. Actum Starup, d. 18. marts 1671. Påskrevet d. 28/10 1671: Blev betalt på denne håndskrift 10 slettedaler i rede penge. Desforuden berettede hr. Albret, at Hans Andersen på berørte håndskrift havde betalt 5 traufftog (5 traver rug?), som skulle ham afkortes i hovedsummen. - Hans Andersen formente, at den håndskrift, som hr. Albret nu fremviste, ikke i nogen måder findes hans navn skreven videre, end som han med de andre berørte han skriftligt at have med 3 bogstaver underskrevet og med sit signet undertrykt, men eftersom han ej kunne læse og skrive, ville han havde den post til rettens kendelse henstillet. - Dom: Eftersom her fremlægges en håndskrift med Hans Andersens signet og trende bogstaver underskrevet lydende på 15 rdl., så og med ham at have underskrevet til vidne tvende personer, Hans Andersen dog er mødt og ej sin håndskrift og signet fragår, da bør han at betalt til hr. Albret Jakobsen alt, hvad han kan restere på samme håndskrift.

79:

Diderik Andersen i Randbøl efterlyser en sortebrun hoppe med en stjerne i panden.

79b:

Hans Nielsen i Oksvig æskede: Irettelagde en opsættelse af 18/12, pag. 74: Jees Pedersen af Rugsted har på vegne af Jesper Pedersen i Kolding søgt Hans Oksvig efter en håndskrift på 4 rdl., hvilken seddel syntes Hans Oksvig uretmæssig at være, hvorfor han så vel som Thomas Hansen i Ødsted har af fogeden begæret, den i retten måtte under forsegling forblive til sagens uddrag. Da eftersom sagen ved opsættelse er gjort anhængig, og Jesper Pedersen efter forelæggelse ej eller nogen på pans vegne er mødt, at sagen til endelighed kunne komme, og Hans Oksvig da (?) tilforn så idag hårdelig benægter og fragår den aldrig at have tilforn set og underskrevet, hvorfor han denne sag til rettens kendelse vil have hedenfunden, og var endelig dom begærende. - Da eftersom Jesper Pedersen ved sin fuldmægtige Jees Pedersen i Rugsted har for retten fremlagt en seddel og håndskrift af dato 12. juni 1670 lydende på Hans Nielsen i Oksvig på penge til Jesper Pedersen skyldig at være 4 rdl., og Thomas Hansen i Ødsted til vitterlighed sit navn med fulde (bogstaver) skriftl. underskr., så eftersom Hans Nielsen og Thomas Hansen er mødt og aldeles samme håndskrift for falsk at have tilsagt og det ej med hænder eller mærke at have underskr., men for retten tilsagt, at den, som deres hånd har der skrevet, har gjort det uærligt, Jesper Pedersen ej er mødt og imod slig højeste beskyldning erklærer, da vidste jeg ej rettere herover at kende, eftersom samme sag lader sig se æren at angå, vil derfor samme sag for min gunstige overdommer have hedenfunden. Hvad sig Hans Maj.ts sag kan angå, formedelst samme håndskrift ej er skreven på den rette sort papir, da den forbeholden at være og derfor at lide efter forordningen.

80:

Onsdag den 29. januar 1673:

For retten fremkom Jens Mikkelsen i Hesselballe og begærede mage ved hvis tingsvidne ham angående her til tinget var passeret, hvorti herredsfogeden svarede ja og bad, han skulle fly penge til papir dertil, skulle han gerne få det. Da svarede Jens Mikkelsen for retten og sagde, han havde en basse hjemme, og herredsfogeden da tilspurgte ham, om det var et tamt svin eller en vildbasse. Da svarede Jens Mikkelsen, den måtte være så vild, som den være kunne; kalder I mig en ... kumpan, med flere og mange unyttige ord, som han i retten lod lyde, så herredsfogeden måtte opstå og begære lyd på tinget og begærede, han skulle straks for retten udlægge sin bøde for udlyd (?) efter recessen eller derfor lide som vedbør. Men han udgik og ikke nogen penge derfor lagde.

80b:

Onsdag den 5. februar 1673:

Jens Nielsen i Torsgted, en dom: Har stævnet Jens Pedersen i Amnitsbøl for hans påboende gårds afgift, som han resterer med og til rytterhold er udlagt, nemlig til Jens Nielsen i Torsted af 2 tdr. hartkorn 1 otting smør, 1 brændsvin, til Christen Pedersen ibidem af 2 tdr. hartkorn 1 mk. penge, 1 otting smør, og til Christen Eriksen sammesteds af 2 tdr. hartkorn 2 skp. fækorn (?), 2½ mk. penge og 1 okse at stalde. - Dom: Eftersom Jens Nielsen giver Jens Pedersen til sag for hans gårds afgift af 6 trd. 2 skp. hartkorn, som han resterer med til rytterhold ... han skal betale i korn eller rede penge.

81:

Hans Lassen i Tudved, et vidne: Stævning til samtlige Tudved bymænd. Søren Jensen i Tudved, Jens Andersen, Enevold Nielsen og Rasmus Nielsen ibidem vidner, at Hans Lassen er af så ringe middel og formue og så forarmet, at han i dette år ikke kan tåle at udgive sin fulde kornskyld og landgilde, medmindre han sin hus og vohnung af armod skal kvittere.

Oluf Mortensen i Bølling, et vidne: Stævning til al Jerlev herred. Lod på kongens vegne forbyde alle og enhver, krontjenere så vel som sejvejere, at ingen fordrister sig til noget ris eller gærdsel at hugge mod kongens udgangne forordning, såfremt de ej derfor vil lide efter skovordinansen,, om noget i så måde uforvist bliver hugget. Men hvo som nogen i så måde behøver at have udvist, skal det gerne til fornødenhed bekomme, når de derom går ansøgning.

81b:

Niels Lauridsen Amnitsbøl, en dom af Jørgen Nielsen i Ris udstedt: Har stævnet Niels Hansen Bond i Jerlev for et års afgift af hans påboende gård af 3 tdr. hartkorn, som han til rytterhold med resterer. - Dom: Han er ikke mødt, skal betale.

82:

Onsdag den 12. februar 1673:

Hans Pedersen Købmand æskede: Husfogeden til Koldinghus hans fuldmægtige Hans Pedersen Købmand bød sig i rette i hvad sager, som nogen hans husbond kunne have at søge, eftersom han her til tinget er citeret af de fanger, som sidder på Koldinghus anlangende den drabssag. Så er forskr. fanger påråbt, om de selv eller nogen på deres vegne var her idag til stede, som bem.te husfoged i nogen måder kan have at tiltale. Ingen er mødt. Husfogeden er fri for deres tiltale, til videre lovligt kald og varsel påny gives.

Hr. Oluf Bang i Højen på egne vegne og på vegne af skriftskriver Lorents Stilmacher, en opsættelse: Stævning til Niels Mikkelsen i Ågård (?). - Fremlagde et lovhævdsvidne: Alle mænd, dette brev ser eller hører læse, hilser jeg, Vinde Vintersen, tingholder på Jerlev herredsting, Mads Jude, Jees Kortsen, Morten Bendtsen og Thomas Olufsen i Vork kærligen med Gud og kundgør for alle, at år efter Guds byrd 1477 den onsdag næst for St. Mikkelsdag da var skikket for os og for flere gode mænd på Jerlev herredsting hæderlige mand hr. Vinter Vintersen (?), sognepræst i Højen, æskede og fik et tingsvidne med 8 dannemænd, som er (8 navne angivet), hvilke 8 mænd vande på tro og sandhed, at de hørte og så den samme dag, at forn. hr. Vinters lovhøring vand på tro og sandhed, at han gav ... selvtolvte præster og lovfaste dannemænd og jordnørde (?), at den jord, som har ligget til kirkegården og præstebord i Højen sogn, i 40 år og mere (?) enemærke og marksjord, som herefter skrevet står. Først et enemærke, som hedder Præstegård med alle mine tilliggelse, et enemærke, som Højen kirke står på, et enemærke, som hedder Herild hoes (?) Hårsted, og to tofter i Højen, som hr. Espen i Smidstrup gav til præstebord. En ligger norden til adelvej, som ganger øst af Høhjen, og den anden, som ligger sønden ved den gård, hr. ... .. ibor, og en ager på Mørkholt og Tryldholt (?), som ligger sønden og vesten fra gården, og dertil fjorten (?) del over al Højen mark inden fire markmode (?), skov og mark, ager og eng, vådt og tørt, forte og fælled, intet undtaget. Hvilket vidne som gik, og for det vidne vi med vores indsegle hængende nedenfor dette brev. Datum ... die et loco quibus lsupra. - Hr. Oluf Bang satte i rette, at efterdi gejstlighedens nådigste forundte privilegier iblandt andet tilholder, at hvis fordrer (?) som tilforn har ligget til præstegårde, skal igen restitueres, og nu her for retten bevises med hovnævdsvidne, at forberørte enemærke, som Højen kirke står på, har ligget til Højen præstegård, hvorfor hr. Oluf formener, at samme enemærke med al dete tilliggelse bør at følge og komme til forskr. præstegård efter forberørte privilegier og tingsvidnes formelding. - Så er fornævnte Niels Degengaard trende gange påråbt, men ej han eller nogen på hans vegne til genswvar er mødt, hvorfor sagen er opsat 4 uger.

83:

Oluf Mortensen i Bølling på vegne af hr. Poul Jørgensen, et vidne: Gjermand Ibsen i Vilstrup, Joen Bertelsen, Jens Sørensen ibidem og Christen Jensen i Glasbjerg vidner: De har efter lovlig opkrævelse ved tinge været ved Skibet kirke der at syne dens brøstfældighed, og da har de i hr. Poul Jørgensens nærværelse forskr. kirke inden og uden grandgiveligen besigtiget. Klokkeværket befandtes meget brøstfældigt, som med snareste vil nedfalde. Sognefolkene har ofte beklaget sig, at klokken over sognet ej kan høres, når der riges, fordi den hænger i kirken, og derfor en ny klokkehus på kirkegården burde at opsættes, hvortil dem syntes at behøves at lade opsætte 60 slettedaler. Hvælvingen igennem muren op til prædikestolen at behøve 1 td. kalk og en snes mursten. Fandtes på muren på sønder side i koret et stort hul, hvortil behøves til fyldingen 1 tønde kalk og 20 mursten. Vindueshullet og væggene på samme side i koret behøver til renovation 1 tønde kalk, blokken at behøve 1 nøgle, som vil bekoste 2 mk. Mellem prædikestolen og våbenhuset i kirken skal muren renoveres, og et hul over kirkedøren at tillukkes, hvortil behøves 3 tdr. kalk og 40 sten. Loften over kirken og stolene i kirken på adskillige steder at være meget brøstfældige. På kirkegulvet ved den vester ende mangler 60 mursten. Fattes overalt mursten under mændenes og kvindernes stolestader på begge sider. Mangler og en ny klokkestreng, vil koste 20 sk. Muren uden på kirken vester fra våbenhuset samt den ganske vester ende og en pille på den nørre side, som holder den revnede mur tilsammen, til dets brøstfældighed at reparere behøves 500 mursten og 5 tdr. kalk. Den sydøst hjørne på kirken at være brøstfældig, mestendelen af siden derfra og til våbenhuset med kalk skal overspækkes, hvortil behøves 4 td. kalk og 20 sten. Mangler 3 nye spurfeel (? .. spærfjæle??) fra koret til våbenhuset under blyet, hver 6½ alen lang, stykket 24 sk. Fattes i blyet 2 tavler på den nørre side af koret, noch en tavle over kirken på den samme side, item en tavle på den sønderste hjørne over kirkens fod (?) 4 opgange (?), som skal forlægges. Våbenhuset inden og uden ganske brøstfældigt, hvortil behøves 3 læs kalk og 50 tagsten , og derforuden 400 mursten til gulv, til bænke og murens reparation udvortes. Sufeeler (?) ved begge sider af våbenhuset fattes 2 fjæle, hver 7 alen lang. En ny dør for våbenhuset, 6 fjæle, hver 4 alen lang, to pund jern dørhænger og dets behørig. Loft over våbenhuset, hvortil behøves 4 tyldtter (tylvter?) fjæle. Den sønder riist (?) brøstfældig på sten og kalk, hvortil behøves 100 sten og 1 læs kalk. Den vestre riist skal overspækkes med kalk, hvortil behøves 3 tdr. Nørre rist i lige måde brøstfældig, dertil 1 tønde kalk. Alle 3 rister skal opkostes med rømmer (?) og med korstræ (?) forsynes, til dets bekostning 6 rdl. Fattes en ny kirkegårdsport, hvortil behøves 8 fjæle, 5 alen lang ... 24 sk. Kirkegårdsmuren moxen rundenom befandtes på alle steder meget brøstfældig og vil repareres.

84:

Las Ibsen i Mejsling, et vidne: Stævning til Knud Pedersen og Joen Sørensen i Mejsling. Irettelagde en kontrakt: Kendes vi underskr. Knud Pedersen og Joen Sørensen boende i Mejsling, at vi med dette vores åbne brev fæster og steder vores bondenæring (?) liggende til vores gård, vi nu påbor, som Niels Madsen Smed tilforn påboede og afdøde, med huse og gårdsrum, item kålgårdsjord og anden plovjord og engjord, som Niels Madsen Smed havde i brug den stund, han den påboede, til Las Ibsen og hans hustru hans livstid, så længe Knud Pedersen og Joen Sørensen bekommer den afgift, som er gangen deraf tilforn, nemlig årligt til hver St. Mikkelsdag 1 slettedaler til dem begge, så længe sal. Niels Madsens kvinde lever og haver hos Las Ibsen sin husværelse, men efter hendes død 1 rdl. årligt. Item 10 dages gerning den stund, hun lever, 4 dags slet, 2 dags riffnen og 4 dag i høst, at slå korn op, og skal Las Ibsen nu påske førstkommende nyde samme hus og væring, som forskr. står, sin livstid. Og lover vi at holde Las Ibsen skattefri for samme væring, det allermest muligt være kan, og holde det ved magt, som det sig bør, og gøre sig det så nyttigt med sin tilliggelse, som ham godt synes, uden nogen vores eller vores arvingers forhindring i nogen måder. Dette stadfæster vi med vores egne hænder underskr. og ombedet vores sognepræst hr. Oluf Bang med os til vitterlighed at underskrive. Datum Højen præstegård d. ... september 1664. - Findes underskr. KPS, ISS. Til vitterlighed, Oluf Jørgensen Bang.

85:

Oluf Mortensen i Bølling på hr. Sørens vegne æskede: Har stævnet Mads Smed og Peder Hansen i Vesterby mod dele for deres tiendekorn for forleden år, som de resterer med. Og var idag hans første ting derfor.

Onsdag den 19. februar 1673:

Onsdag den 26. februar 1673:

Hans Pedersen Købmand æskede: Husfogeden til Koldinghus hans visse bud og tjener Hans Pedersen Købmand bød sig i rette, om nogen hans husbond husfogeden at titale havde, så ville han dem her svare, og derhos berettede, at hans husbond var herhid til tinget citeret af ...� fanger, som sidder på Kondinghus anlangende drabssagen ... Så er berørte fanger trende gange påråbt, men de eller nogen på deres vegne er ikke mødt. Hvorfor han til videre lovligt kald og varsel for deres tiltale er frikendt.

85b:

Søren Knudsen i Refsgård gav last og klage over Thomas Christensen i Refsgård for vold og overlast, han hans hustru med hug og slag næstforleden lørdag gjort haver uden nogen årsag, som med syn og vidner til idag 8 dage skal bevises.

Onsdag den 5. marts 1673:

Christen Jensen i Vork, en opsættelse: Stævning til Poul Gjermandsen i Bølling og Poul Eriksen ibidem og Niels Thomsen i Hjelmdrup. Irettelagde en håndskrift: Kendes jeg Poul Gjermandsen i Bølling gæld, 25 slettedaler, et lån, at betale nu om Valborgsdag førstkommende, når man skriver 1667. Hvis ikke betalingen sker til tiden, forpligter Poul Gjermandsen sig til at stande for dom og 6-høring. Thomas Pedersen i Rugsted har underskrevet til vitterlighed. Datum Vork, den 1. november 1666. - Fremlagde en anden håndskrift: Niels Thomsen i Bølling erkender gæld til Christen Jensen på 3 daler, et lån, at betale om 4 ugers dag efter brevets dato. Dateret Vork, d. 25. juli 1660. - Herforuden gav Christen Jensen Poul Gjermandsen til sag for 3 slettedaler, som han d. 14. juni 1670 i rede penge har lånt. Opsat 14 dage.

86b:

Onsdag den 12. marts 1673:

Peder Sørensen i Stubdrup på vegne af oberstløjtnant Peder Juel, en dom: Har stævnet Niels Hansen Bond i Jerlev for afgiften af hans påboende gård, som er assigneret til kompagni fouusmid (?), som han resterer med for 2 år. - Dom: Han skal betale.

87:

Skovrider Morten Heiring, et vidne: Stævning til al Jerlev herred. Foregav, at eftersom han den 26. juni 1672 forhvervede tingsvidne, at han havde advaret menige Jerlev herredsmænd om at efterkomme skovforordningen, eftersom den nogen gange til tinge er forkyndt, især ang. unge træers opsinding og fremelsken, så vel grøfter og diger om samme skove at lade blive forfærdiget, og enhver vedkommende at gøre beviseligt, hvor mange unge træer de havde sindet og fremelsket, og derhos ladet forbyde, ingen bukke eller geder måtte komme i kongens skove samme unge træer at gøre skade. I lige måde ladet forbyde, ingen ustumpede løse hunde at komme i kongens skove eller vildtbane dyrene at forjage og gøre skade. Nu såvel som tidligere påmindede ham alle, som var til stede ved tinget, den ene den anden af sine naboer ville advare, at de kongens skovordinans ville vide at holde, og gøre beviseligt, hvor mange unge træer og poder de havde fremelsket og podet hver på sin skovpart (etc.).

87b:

Niels Videsen i Refsgård, et vidne: Stævning til Søren Knudsen i Refsgård og hans hustru Anne Hansdatter. - Anders Lauridsen i Refsgård vidner: Næst forleden St. Pedersdag morgen kom Søren Knudsen og hans hustru gående i Niels Videsens gård, enhver med et stort træ som vognkæp i hånden og søgte Niels Videsens tjenestekarl Thomas Christensen dermed, som han gik i gården, og slog ham dermed, og sagde de derhos, at de ville brænde Niels Videsens gård og al byen af. Og truede Søren Knudsen Niels Videsen på sit liv, hvor han kumme ham betræffe. - Anders Jørgensen, Poul Pedersen, Jep Pedersen og Dorthe Jørgensdatter og Jens Iversen ibidem bekræftede Anders Lauridsens vidne og sagde derhos, at de slig trussel og undsigelse før den tid havde hørt af Søren Knudsen. - Anders Christensen i Refsgård: Stod på den tid hos forskr. vidner og hørte, at Søren Knudsens hustru sagde, hun søgte Thomas Christensen med det træ, hun havde i hånden, at han skulle få en ulykke inden for tider. Og har ellers set, at Søren Knudsen truede Niels Videsen på sit liv, og han har sagt at ville sætte ild på Niels Videsens gård og brænde den af. - Vide Hansen i Egtved: Var i Refsgård i januar måned, og da hørte han, at Søren Knudsen truede og undsagde Niels Videsen på sit liv, som hans hustru også gjorde. Sagde derhos, at de ville brænde Niels Videsens gård af med mange flere unyttige ord.

88b:

Endnu Niels Videsen, under samme varsel, en opsættelse: Foregav, at eftersom han har beviseliggjort, at Søren Knudsen i Refsgård samt hans hustru har truet og undsagt ham på sit liv og ladet sig lyde, at de ville sætte ild på hans gård og al byen at brænde den af, hvorfor Niels Videsen formener, at de for slig uhørlige trussel og undsigelse bør at lide og straffes efter rettens kendelse, så han for dem kunne have fred og sikkerhed. Opsat 8 dage.

Hr. Oluf Bang, en opsættelse. - Opsættelse af 12. februar, pag. 82. Niels Mikkelsen Degnegård mødte at svare og irettelagde et fæstebrev: Jeg Casper Markdanner til Søgård, hovedmand på Koldinghus, gør vitterligt at have på K. Maj.ts min allernådigeste herres vegne sted og bortfæst til denne brevviser Mikkel Nielsen, født i Ågård, et Højen kirkes bolig, kaldes Degneboel, liggende ved Højen kirke med tofter, ager og jord, som der nu tilligger og af arilds tid med rette dertil ligget have efter gamle fæstebreves lydelse. Hvorudaf han skal give til fæste til K. Maj. 8 rdl., en okse, og samme boel med sine tilligelse at have, vinde, bruge og beholde hans livstid, dog så at han årligen i rette tide skal give og gøre deraf den del deraf, som plejer at gives og gøres til Højen kirke. Datum Koldinghus, d. ... 1612. - Endnu fremlagde Niels Mikkelsen et andet fæstebrev: Jeg Jørgen Seefeld til Visborggård, K. Maj.ts befalingsmand på Koldinghus, kendes og hermed vitterligt gør, det jeg på K. Maj.ts min allernådigste herres vegne og højbem.te hans K. Maj.ts nådigste behag har sted og fæst Niels Mikkelsen et bolig i Højen, kaldes Degneboel, liggende ved kirken med efterskr. jord, som er først en kirketoft, som hans moder Anne Mikkelsen sidst i fæste havde og for ham venligen har opladt, to agre på Vishøj (?), et stykke jord i Jerlev mark, som kaldes Bommerstre (?), og en toft, som ligger norden og vesten ved Højen kirke, hvilken forskr. jord med dets tilliggend eng, som der nu tilligger og af arilds tid tilligget haver efter gammel fæstebrevs lydelse. Forn. Niels Mikkelsen skal have, vinde, bruge og beholde sin livstid og deraf give til fæste 8 rdl. og en gris (?) okse god for 12 slettedaler så vel som årligt i rette tider at give halvanden rdl. til Højen kirke, som til kirkeværgerne skal leveres, og de derfor gøre regnskab. ... ... Actum Koldinghus, d. 12. marts 1652. - Hr. Oluf Bang fremlagde stiftskriveren Lorents Stilmachers seddel: Eftersom udaf Højen kirkes regnskab fornemmes, at kirken er ikkun 1½ rdl. af degneboelet, som Niels Mikkelsen sig tilholder, til årlig afgift er oppebåren og slet ingen stedsmålspenge kirken deraf i kirkebogen er tilført, og hans fæstebrev formelder, at han årligt skal give til Højen kirke 2 rdl. 2 ort (?) under fæstes fortabelse, hvilken fæstebrev ingenlunde er efterkommet, hvorfor på K. Maj.ts, min allernådigste arvekonge og herres vegne befalet kirkeværgerne Oluf Joensen og Jees Jyde, at de straxen bem.te Niels Mikkelsen på hans bekostning på hans fæstes fortabelse med retten søger, så at den brøstfældige kirke ej videre skade tilvokser, og haver de dem herefter at rette og i alle måder kirkens gavn og bedste at søge. Actum Vedel, d. 14. maj 1671. - Ydermere mundtligt protesterede Oluf Bang på det ord halvanden rigsdaler, som findes i velbem.te Jørgen Seefeldts fæstebrev, og sagde, at den tid, som han sidst så samme fæstebrev før nu, da stod der halvtredie rdl. med fuldkomne bogstaver deri, hvilke ord nu synes at være raderet og gjort halvanden deraf. Og sagde derhos, hvo som slig dumdristig gerning havde gjort, havde gjort det uærligt og burde derfor andre til eksempel billigen at straffes efter rettens kendelse. - Så blev Niels Degnegaard af herredsfogeden tilspurgt, om han ville vedstå ved samme fæstebrev ord fra ord, som nu befindes, og dertil ville svare, lide og undgælde i hvis som derpå kan følge, hvortil han svarede ja, at han fuldkomligen vil vedstå berørte fæstebrev bogstav fra bogstav, ord fra ord, som det nu findes, og om lovligt kan ses og fornemmes nogen favt (?) eller uret derved at være begangen, vil han derfor lide efter rettens kendelse. Opsat 14 dage.

90:

Onsdag den 19. marts 1673:

Peder Jensen i Ødsted, en opsættelse: Peder Jensen gav Jørgen Sørensen i Hesselballe, Else Lunds i Rugsted og Laurids Pedersen i Amnitsbøl til sag på egne og Søren Thomsen i Tudved hans vegne for tiendekorn, som de rester med af kongens anpart af korntiende, nemlig Else Lunds 5 skp. rug for næst afvigte åringer, Jørgen Sørensen 4 skp. byg for 4 år og Laurids Pedersen en halv skp. byg og 1½ mark ... penge. Opsat 8 dage.

Oluf Bang i Højen, et synsvidne: Stævning til Niels Mikkelsen i Degnegård. Oluf Joensen i Stubdrup, Peder Sørensen ibidem, Jees Jyde i Horsted og Mads Mikkelsen i Højen afhjemlede et syn: Næstforleden mandag, som var den 17. marts, har de efter lovlig opkrævelse været til syn på et enemærke i Højen sogn, som Højen kirke og kirkegård er ind udi begreben, som er påvist dem af hr. Oluf Bang. De har synet enemærket i herredsfogedens nærværelse. De begyndte ved den søndre låge på kirkegårdsmuren, som er lige ud for våbenhusdøren, hvor begyndte straks op til kirkegårdsmuren, på den søndre side en gammel gærde og siden en gammel grøft og dige med gærde påsat. Og fulgte samme grøft og gærde runden om nørpå, og siden grænsede ind til den øster låge på kirkegården og til adelvejen. Så dem syntes, at kirken og mestendel af kirkegården grænsede ind i samme enemærke. Og fandtes ej derhos nogen anden enemærke, som grænsede til bem.te Højen kirke, end det samme berørte enemærke, som forskr. kirke står på.

90b:

Christen Jensen i Vork, en dom: Opsættelse af 5. marts, pag. 85. - Dom: Poul Gjermandsen og Niels Thomsen skal betale.

91:

Onsdag den 26. marts 1673:

Christian Hansen i Jordrup, en opsættelse: Gav Niels Thomsen i Hjelmdrup til sag for sin egen og sin hustrus tilsagte og fortjente løn, som Niels Thomsen resterer med for 1670, da de ham begge tjente, og Niels Thomsen har lovet dem, nemlig 6 slettedaler og blårgarns linned til en skjorte, som Christian Hansen skulle have, og hans hustru 7 slettedaler, noch. 1 rdl.� og 3 mk. i forskud (?). Christian Hansen berettede at have fået 2 skp. malt. Opsat 14 dage.

91b:

Hr. Oluf Bang, en dom: Opsættelser af 12. februar, pag. 82, og opsættelse af 12. marts, pag. 88 samt tingsvidne af idag 8 dage. - Niels Mikkelsen Degnegård blev tilspurgt, om han nu her for retten ville gøre sin ed, at han ej vidste eller har været med i råd eller dåd den tid, at Jørgen Seefelds fæstebrev, som nu er fremvist, er blevet raderet og gjort 1½ af det ord 2½, hvortil han svarede, at han idag ikke ville gøre nogen ed derfor, om han det end skønt vidste. Så for retten fremkom K. M. tolder og stiftskriver Lorents Stilmacher af Vejle, som vidnede, at han d. 9. juni 1670, da han var at tage syn på Højen kirke, da så han Jørgen Seefeldts fæstebtrev, og da stod der 2½ rdl. på det sted, som nu findes 1½ rdl. Og skete det på kirkegården i mange godtfolks nærværelse, som da til stede var. Og så blev Niels Mikkelsen tilspurgt, hvor det kom til med hans hus, han ibor, blev så afbrændt, hvortil han svarede, at han havde taget nogen folk ind fra Vejle til sig i huse, som samme hans hus uforvarende afbrændte. - Og ydermere mundtligt protesterede og formente Niels Mikkelsen, at samme omrørte toft eller enemærke, som ligger vesten og norden til Højen kirke, efter hans fæstebrevs indhold bør at følge ham og hans hustru deres livstid, i synderlighed efterdi det i så langsommelig tid ulast og upåkæret har ligget til samme væring Degnegård og til ham af lensmanden på Koldinghus Jørgen Seefeldt er stedt og fæstet, foruden andre gode mænds fæstebreve, hvorfor Niels Mikkelsen formente, at de gode mænds fæstebreve ej burde svækkes, som i så lang tid ulast og upåkæret har standen, og han den årlige afgift samt fæste rigtigt i rette tider har ydet og betalt. - Dom: Eftersom hr. Oluf Bang søger Niels Mikkelsen i Degnegård efter en gammel lovhævd på den toft eller enemærke ved Højen kirke, og Niels Mikkelsen derimod fremlægger (daværende befalingsmand på Koldinghus Jørgen Seefelds fæstebrev), og såsom ej for mig bevises Niels Mikkelsen med sin afgift af bem.te bolig eller væring at restere i nogen måder eller af dets tilliggelse, turde jeg mig en understå den gode mands fæstebrev at på... eller underkende, men hvilken derpå skader, da det på sine tilbørlige steder at søge med dets omstændigheder, som jeg ej turde mig understå at påkende.

92b:

Onsdag den 2. april 1673:

Jørgen Nielsen i Ris, et vidne: Jees Pedersen i Rugsted, Niels Madsen i Tudved, Søren Jensen ibidem og Jens Nielsen i Torsted vidner: De har være til syn på noget jord norden for Høllund, som dem af Søren Sørensen blev påvist. I overværelse af lodsejerne (Jens Sørensen og Mogens Lassen i Høllund), herredsfogeden og regimentskriverens fuldmægtige Jørgen Nielsen i Ris har de synet jorden. Først blev dem påvist den gamle adelkongevej, som løber til Kongens bro, eller Kirkebøllingbroen, og var samme gamle kongevej ganske efterpløjet, både hulvej og ved siderne. Og var der pløjet, hvor ploven for vejens hårdhed kunne tage, og var der om ved en del steder 7 furer og en del steder 8. Og så tilspurgte Jørgen Nielsen lodsejerne, hvo samme kongevej havde efterpløjet. Da svarede Jens Sørensen og Mogens Lassen, at de den vej havde efterpløjet, og de det selv ville forsvare. Ydermere så de, at der var pløjet et gammelt stykke hump jord vesten til adelkongeven, som var nogle steder henved 40 furer bred, som Jens Sørensen og Mogens Lassen selv berettede at have pløjet. Så de ej rettere kunne syne, end samme gamle stykke hump jord havde ligget ved adelkongevejen og ej før været i brug. Og granskede og synede på på alle steder der næst ved, om der kunne findes nogen andensteds derved kongevejen at have gået i forrige tider, men ej der fandtes andre vej til kongevej på det sted end den vej, som ommeldt er, Jens Sørensen og Mogens Lassen havde henpløjet, uden aleneste en vej, som var gjort nylig ned ad en ager, som lå til Søren Sørensens krongård; men ikke var kongevej eller hulvej på samme ager. Så tilspurgte Jørgen Nielsen Jens Sørensen og Mogens Lassen, hvorfor de så kongevejen havde henpløjet, hvortil de svarede, kongen kørte der intet, derfor havde de ej fornøden at lade ligge vej til ham, og de ville holde dem til samme vej, indtil kongen tog den fra dem med deres selvejergårde. Og sagde de derhos, at vejen måtte noksom gå på ageren til Søren Sørensens gård, thi det var kongens gård. - Jørgen Nielsen begærede tingsvidne på regimentskriverens og Søren Sørensen Høllunds vegne.

93b:

Hans Møller i Lund, et vidne: Stævning til Augustus Lytzou på Kjeldkær. Maren Hansdatter i Lund gav højlig last og klage over Frederik Augustus Lytzou, at han forleden år næste dag før St. Peders dag uden hendes vilje hende har besovet, som hun agtede at bevise. Og så for retten fremkom Johanne Pedersdatter i Lund, som vand efter recessen, at hun har været fostermoder hos Maren Hansdatter den tid, hun blev forløst, og da lagde hun Frederik på Kjeldkær ud for barnefader og sagde, han hende uden hendes vilje og minde havde besovet. - Noch fremstod Kirsten Hansdatter i Balle, som vand, at hun samme tid hos var, da bem.te Maren Hansdatter blev forløst, og da hørte hun Maren Hansdatter sige de samme ord, som forn. Johanne Pedersdatter før hende omvundet haver. - Endnu fremstod Mette Nielsdatter ved Bredsten kirke, som vand ved lige svoren ed, at Maren Hansdatter kom til hende den næste fredag efter St. Peders dag imellem 11 og 12 slet og var våd og skiden og sagde, at Frederik på Kjeldkær havde slagen hende omkuld i noget vand. - Så blev påråbt, om bem.te August Lytzou eller nogen på hans vegne var her idag, som derimod havde noget at svare, men ingen er mødt.

94:

Onsdag den 9. april 1673:

Onsdag den 18. april 1673:

Lorents Stilmachers fuldmægtige Jees Pedersen i Rugsted, en opsættelse: Stævning til Niels Mikkelsen Degnegaard. - Irettelagde et indlæg: Eftersom Niels Mikkelsen, boende i Højen kirkes degneboel har anno 1652 d. 12. marts fæstet af velb. Jørgen Seefeld, da amtmand på Koldinghus, samme kirkebolig, og fæstebrevet formelder, at han deraf skulle betale til Højen kirkeværge 8 rdl. og en græsokse så god som 12 slettedaler, og ej kan erfares af Højen kirkes bøger, at forskr. stedsmålspenge kirken har bekommet, som hun efter recess. burde at vinde,. og dog imidlertid Niels Mikkelsen samme bolig ej alene foruden fæste bruger, men endogså imod fæstebrevets lydelse ikke 1½ rdl. til afgift betalt haver, dog der synes i fæstebrevet at have stået 2½ rdl. og at være raderet; desforuden samme bolig af fremmede folk, som han til huse hos sig har taget, ladet afbrænde og i alle måder gjort kirken heri en stor skade. Da sættes udi rette og formenes, det forn. Niels Mikkelsen ej aleneste har hans fæste forbrudt, men endog bør betale til kirken de udlovede stedsmålspenge, som er 24 slettedaler med dets tilbørlige rente efter recess., så og at restituere kirken den skade, som af ildebranden boligen er tilføjet, og det efter K.M. sidst udgangne forordning. Datum København, d. 4. september 1671 .... Actum Vedel, d. 14. april 1673. På Kgl. Maj.tx vegne, Stilmacher. Opsat 14 dage.

94b:

Søren Høllund, et vidne: Stævning til Jens Grøn og Mogens Lassen i Høllund med samtlige deres folk. - Anne Lasdatter i Refsgård og Anne Lasdatter i Vork vidner: De kan mindes fuldkommen 40 år, og da gik kongevejen ned imellem kronens og bondens jord ret norden for Høllund, og løb den i den dordre ende imod elbusherne (?) ret østren for nogen store sten, som sad i jorden, og så opad i sønder til Høllund på ret østen til enderne på tvende agre, som løb i øster og vester med enderne. Og var den en grøn hulvej til kongevej, som gjorde skel imellem enemærket og kronens ager. Ydermere vidnede de, at de i forskr. år kan mindes, at der ligger et stykke jord ved den vester ende på Sokær, kaldes Humling, som ej har været særdeles indhegnet fra Humling, men lagt under klov og horn med Humling, og når det var fredet, da var Humling også fredet, Hvilken Humling lå til bondegården, og Sokær dernæsthos til kronen. Og løb� Humling ej nærmere til Sokær som ... ... den bare bakke (?), som var pløjejord. Men hverken lidt eller meget af det, som var blød eller engjord, hørte til Humling, men til Sokær. Men skellet gik imellem Humling og Sokær ad ... ... ... - Endnu fremstod Mette Jørgensdatter i Højen. Hun har på 7 års tid tjent i Høllund, og da har Humling ikke nogen tid særdeles været indhegnet, og om det jord og kongevej var det hende vitterligt lige som forskr. vidner.

95b:

Jørgen� Nielsen i Ris æskede: Jørgen Nielsen tog idag sit første ting til Maren Nielskone i Høllund for hendes faldsmål, eftersom hun ved herredsfogedens stævning lovligt var stævnet for hendes sandhed at vidne og aflægge, men det ej ville gøre. Hvorfor han formener, hun bør at være dele undergiven.

Niels Amnitsbøl, en dom af Jørgen Vork udstedt: Stævning til Poul Jørgensen i Jerlev og Mogens Lassen i Høllund. Irettelagde et tingsvidne af 23. oktober 1672: Poul Jørgensen� og Mogens Lassen i hånd tog Niels Amnitsbøl og lovede at yde til Niels Amnitsbøl skat, skyld, landgilde og arbejdspenge samt al anden rettighed, som til rytterhold kan gå af den ½ bondegård i Amnitslbøl, som Mette Pouls... påbor, og det inden Martini dag, i godt rent korn og nøjagtig varer eller rede penge efter taksten ... ... -� Dom: De skal betale med korn eller rede penge.

96b:

Onsdag den 23. april 1673:

Christian Benfeld på hr. ridtmester Schwanewedels vegne, et vidne: Stævning til Anders Gabrielsen i Tågelund. - Niels Christensen, Jens Christensen og Christen Hansen i Spjarup vidner: De har været hos Anders Gabrielsen nu ved påsketide sidst forleden såvel nogle gange tilforn og af ham på redtmesterens vegne begæret, at han skulle henkomme til redtmesteren; han havde noget med ham på K. Maj.ts vegne at forrette og befale, og at han ville clarere og betale, hvad han kunne restere med til rytterhold; hvortil Anders Gabrielsen da svarede, at han vidste vel, at han var ridtmesteren penge skyldig, både for rytterhold og andet, men han denne gang ikke havde stunder at komme til ham sligt at clarere. Og så drog de til redtmesteren igen og sagde ham den besked, at Anders Gabrielsen slig ordre ej ville parere og til ham henkomme. - Sætter i rette, at han skal betale og derforuden for slig hans modvillig forseelse og ulydighed bør have sæt fæste forbrudt. Opsat 3 uger.

97:

Søren Høllund, et synsvidne: Stævning til Jens Grøn og Mogens Lassen i Høllund. Simon Nielsen i Vesterby, Anders Nielsen ibidem, Søren Thomsen i Tudved og Jees Pedersen i Rugsted vidner: De har den 7. april været i Høllund til syn på et gærde, som dem af Søren Sørensen blev påvist. Det drejer sig om den indhegning, som selvejerbønderne Jens Grøn og Mogens Lassen har foretaget mellem Humling og Sokær. Ydermere blev dem påvist et andet gærde norden i Humling, som var indhegnet fra Sokær. Og så tilspurgte de Mogens Lassen, om han og hans nabo Jens Grøn havde indgærdet samme jord, hvortil han svarede ja, de havde gjort det, og de vidste ikke rettere, end det havde været bondens; men som de nu fornemmer, skal det være kongens. - Søren Sørensen sætter i rette, at eftersom det her bevises, at omrørte engbund fra hans krongård og til bondegården er indhegnet, at Jens Grøn og Mogens Lassen bør lide som vedbør. Opsat 6 uger.

97b:

Jees Pedersen i Rugsted, et vidne: Stævning til samtlige Rugsted bymænd imod forbudsvidne. Jees Pedersen forlagde og aflyste alle ulovlige veje og grøfter, diger ... ... kvæg på Rugsted mark, som kan være imod byens vide og vedtægt, nogen til hinder eller skade. Og derhos tilholder samtlige sine bymænd at holde og efterkomme deres bys vide og vedtægt, som på andre steder er manerligt, så enhver kan være uden skade.

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af Niels Videsen i Refsgård, en dom: Opsættelse af 12. marts, pag. 88. - Dom: Eftersom Niels Videsen beviser, at Søren Knudsen og hans hustru Anne Hansdatter at have truet ham på hans liv og hans påboende gård, så og al Refsgård by, at have undsagt at ville sætte ild på, og Søren Knudsen og hans hustru findes herimod lovligt ved kald og varsel citeret, og sagen har været optaget i 6 uger, er dog ej mødt i ringeste måde at undskylde eller erklære sig, vides ej rettere deri at kende, end jo Søren Knudsen med sin hustru bør efter loven og recessen at være anholden efter kgl. forordning, loven og recessen.

98:

Onsdag den 30. april 1673:

Jens Bang på Nygård, en dom: Niels Andersen i Vrå og Jørgen Haar i Nebel er stævnet for gæld til oberstløjtnant Peder Juel. Niels Andersen skylder for en tønde rug, som han har fået af den gode mand på Nygård og havde lovet at betale 3 slettedaler for. Jørgen Haar skylder 1 rdl. 4 sk. - Jens Bang sætter i rette, at de bør betale eller være undergivet nam. - Dom: De skal betale; men som personerne findes uden dette herred, vil eksekution af nam ved herredsfogeden der på stedet søges.

98b:

Søren Hansen i Sødover lod oplyse en brunstjernet hoppe, som for nogen tid siden er kommet til hans øg på marken.

Christian Hansen af Jordrup, en opsættelse: Opsættelse af 26. marts, pag. 91, påskrevet at være læst her for retten d. 9. april med opsættelse i 3 uger. - Herimod mødte Niels Thosem i Hjelmdrup, som foregav at have sted og fæst Christian Hansen et ganske år omkring og skulle givet ham til løn 12 daler og lærred til en skjorte, men ved St. Hans dags tide, da han ham bedst til hø og kornavling havde fornøden, er Christian Hansen ulovligt uden nogen given årsag, vilje og minde af hans brød og tjeneste bortgået, så Niels Thomsen en anden i hans sted måtte leje og stor skade derover er tilføjet. Men dersom Christian Hansen sin anlovede tjeneste havde udtjent eller og ville komme til ham igen og ud... sin tjeneste, som han havde lovet, da tilbød Niels Thomsen at betale ham sin tilsagte løn. Men hellers formente Niels Thomsen, han burde at betale ham for hvis skade, som ham ... ... hans tjenestes entvigelse er tilføjet. - Christian Hansen dertil svarede, at han ej nægtede, at Niels Thomsen havde fæst ham et år, som ommeldt, men han formedelst Niels Thomsens onde omgængelse ikke kunne være hos eller tjene ham længere end fra St. Mikkels dag ot til St. Hans dag, da han forårsagedes at gå derfra, formedelst han måtte ligge ude ved gærderne om natten som et andet bæst at lide frost og kulde, og om dagen gik Niels Thomsen og larmede med en mund, så han ingen ro kunne have for ham. - Niels Thomsen tilspurgte ham, om han kunne klage på hans øl og mad, hvortil han svarede nej, han ej derpå kunne klage i nogen måder. Og formente Niels Thomsen, at Christian Hansen bør at bevise, at Niels Thomsen eller hans hustru ikke har omgåets med ham, som de burde, eller og Christian Hansen det skal have påsagt som en skælm. - Christian Hansen svarede, Niels Thomsen var selv en skælm ... ... ... ... Det var sandfærdigt, han havde sagt. - Så tilspurgte Niels Thomsen, om han ikke jo en gang lånte ham en lang bøsse, hvortil Christian Hansen svarede ja. Da sagde Niels Thomsen, at Christian Hansen skulle levere ham den igen idag 8 dage for retten lige så god, som han den havde bekommet. Hvilket Christian Hansen lovede, den her for retten idag 8 dage skulle vorde leveret, og hvis det ej skete, da ville Niels Thomsen have for den 10 rdl. - Ydermere tilspurgte Niels Thomsen Christian Hansen, om han kunne benægte, ham jo er bevidst, at hans kones broder blev Niels Thomsen engang skyldig på heste skiftepenge 2 rdl., som hans søster Karen Sørensdatter tog ham fri for og lovede dem i sin løn hos Niels Thomsen at ville kvittere, hvortil end og at han havde bekommen på hendes løn en tønde rug til at så for, 1 rdl. som hun og i sin løn skulle kvittere. Hvortil Christian Hansen svarede, at han ej kunne benægte, at hans kones broder Poul Sørensen jo blev berørte penge skyldig på hest og rug, som Karen Sørensdatter i sin løn skulle kvittere. Og når dette forskr. udi Karen Sørensdatters løn fradrages, som hun har bemeldte sin broder fri for taget, som er 3 rdl., så er Niels Thomsen ... resten efter rigtig afregning at vil hende betale. Og med begge parters begæring er samme sag fremdeles opsat 8 dage, eftersom de sig på vidner beråbede.

99b:

Onsdag den 7. maj 1673:

Christian Hansen i Jordrup, en dom: Opsættelse idag 8 dage, pag. 98. - Christian Hansen fremviste en bøsse, som han lovede idag 8 dage her til Niels Thomsen i Hjelmdrup at levere, og tilbød Niels Thomsen den, om han den ville annamme. Niels Thosem svarede, at han ej vedkendte sig bøssen og aldrig tilforn havde set den eller haft den i sine hænder. Christian Hansen gjorde så sin højeste ed, at det var den samme gamle bøsse, som han havde lånt af Niels Thomsen, og satte den så ned i retten til sagens uddrag. - Dom: Eftersom Niels Thomsen efter egen vedgåelse resterer en del af Karen Sørensdatters løn, hun ham at have aftjent 1670, da bør Niels Thomsen tjenestekvinden sin løn ... at betale. Belangende Christian Hansen hans fordrede løn hos Niels Thomsen, da såsom han ej har sin tjeneste ud... efter egen vedståelse, givende deri årsag formedelst ... ... i frost og kulde på marken ved gærderne måtte ligge som et andet bæst, og Niels Thomsens onde mund og omgængelse, hvorimod Niels Thomsen ham har tilsagt, at han ham sligt har påsagt som en skælm, Christian Hansen ham skal have tilsagt, han var selv en skælm, da såsom det er æren angående, turde jeg mig ej deri understå at kende, men vil have det for min gunstige hr. overdommer hedenfunden.

100:

Mogens Sørensen i Egtved, en opsættelse: Har stævnet Hans Jensen i Egtved for 2 slettedaler soldaterpenge, der var forfaldne 1670. Sætter i rette, at Hans Jensen skal betale ham hans fortjente løn. Opsat 8 dage.

Onsdag den 14. maj 1673:

Mogens Sørensen i Egtved en dom: Opsættelse af idag 8 dage. - Dom: Hans Jensen skal betale.

100b:

Onsdag den 21. maj 1673:

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af velbårne jomfru Anne Munch, et vidne: Gjermand Ibsen i Vilstrup, Jens Pedersen og Joen Bertelsen ibidem vidner: De har efter lovlig opkrævelse på tinge været på et stykke jord, kaldes Fugelholt, velb. jomfru Anne Munch tilhørig, som hun hendes fuldmægtige Søren Lauridsen har forundt at besidde, og hun har ladet dem ombede at sætte og taksere det for skyld og landgilde. De har grandgiveligt besigtet samme jord, og begyndte de ved kalgr... og så ned til Vilstrupvej, som løber til Skibet kirkebro, og så fra Vilstrup markskel og ned til åen, så vidt som under bem.te Fugelholt er beliggende og hendes velb. tilhøring. De takserede, at der i det højeste kunne gå deraf til årlig landgilde 10 skp. rug og 12 Koldingmark smør.

101:

Onsdag den 28. maj 1673:

Onsdag den 4. juni 1673:

Jørgen Nielsen i Ris æskede: Stævning til Johan Nielsdatter (Johanne Nielsdatter?, Jahan Nielsdatter?) i Vork med hendes lavværge Anders Nielsen ibidem og hendes søn Søren Svendsen, Giø Jensdatter med lavværge Anders Nielsen ibidem, Hans Hansen i Mejsling med alle sine børn og ... imod skifte og deling, som Jørgen Nielsen på regimentskriverens vegne ... ... Jens Jensens efterladte arvinger så vel forn. hans ... - Det var idag hans 2. ting til dem.

Endnu Jørgen Nielsen under samme varsel, et vidne: Lod idag til 2. ting forbyde alle og enhver, at ingen sig tilfordrister at føre eller føre lade nogen afgrøde fra den gård, han påbor, enten det ved køb, pant eller i andre måder kan være frakommet, før end dermed så lovligt med skifte og deling blive omgåest, som det sig bør, efter derom kgl. udgangne forordninger anlangende rytterhold.

101b:

Søren Sørensen i Høllund, en dom: Opsættelse af 23. april, pag. 97. - Sætter i rette, at Jens Grøn og Mogens Lassen havde ham forurettet med samme omrørte gærde og billigen derfor burde det igen at opbryde og bortføre, ham uden skade, og derforuden at bøde deres 3 mark efter loven og recessen. Herimod mødte Jens Grøn og Mogens Lassen og tilbød at gøre ed. De fremstod for retten og ved ed fragik, at den tid, de satte omrørte gærde imellem Sokær og Humling, da vidste de ej rettere, end det var det rette skel imellem Sokær og Humling, og skellet af have gået på det sted, gærdet er sat, og de ej nogen forurettelse ... ved samme skel med veed, videnskab eller nogen forsætlighed at have gjort, men, som det med vidnesbyrd bevises skellet ej på det sted at skulle gå, erbød de sig til at nedbryde gærdet igen, eftersom de af misforstand var sat. - Dom: Eftersom Jens Sørensen og Mogens Lassen har opsat et gærde efter vidnesbyrds indhold på Høllund mark imellem Soekær og Humling, så bevises for mig med vidnesbyrd, at der ingen gærde har været mellem Sokær og Humling i 40 år, da bør Jens Sørensen og Mogens Lassen samme omtvistede gærde igen at opkaste og bortføre, kronens gård i alle måder uforkrænket, og Sokær og Humling at blive under hegnet og fælled tilsammen, så som det af arilds tid været haver. Belangende den beskyldning, at samme gærde skulle have været opsat over skellet ved Sokær og Humling, da såsom Jens Grøn og Mogens Lassen sligt benægter at have gjort af forsæt, men ej vidste rettere, end det var det rette skel, og her irettesættes om 3 mark bøder, den post turde jeg mig ej understå at påkende, men hvilken som påskader da det på sine tilbørlige steder for min overdommer at søge.

102:

Onsdag den 11. juni 1673:

Jørgen Nielsen i Ris, en opsættelse: Stævning til Hans Hansen i Mejsling. Jørgen Nielsen satte på regimentskriveres vegne til 3. ting i rette, om Hans Hansen ikke jo bør med sine børn og stedbørn at holde rigtigt skifte. Opsat 8 dage.

Endnu bem.te Jørgen Nielsen, en opsættelse: Stævning til sal. Jens Sørensens arvinger i Vork. - Fremlagde et forbudsvidne af idag 8 dage, at ingen måtte føre nogen afgrøde, hø eller korn, fra hans gård Ris. Ydermere mundtligt protesterede Jørgen Nielsen og formente, at det jord, som var fra Ris og til Jens Joensen i Vork ved pant frakommet og samme gård til rytterhold er udlagt, og han deraf udreder afgiften, da såsom han har gjort forbud på afgrøden, som var sået i samme pant og jord, som har ligget til Ris, så formente Jørgen Nielsen, at det bør til ryttergården igen at følge. Herimod mødte at svare Jees Pedersen af Rugsted med fuldmagt fra Anders Nielsen i Vork, Søren Jensen og Johan(ne) Nielsdatter ibidem til at søge Jørgen Nielsen for gæld 8 daler med renter og at gå i rette angående den indførsel i Ris, vores sal. fader Jens Sørensen i Vork havde. (Fuldmagten dateret Vork d. 11. juni 1673, ANS, Søren Jensen egen hånd). Opsat 14 dage.

102b:

Anders Nielsen på sin søsters vegne, et afkald: Søren Jensen i Vork, Anders Nielsen ibidem på sine egne og hustru Giøe Jensdatters vegne samt sal. Jens Sørensens efterleverske ibidem, Johanne Nielsdatter på sine egne vegne med sin broder og idag tagne værge Anders Nielsen ibidem, de i hånd tog hverandfre og takkede hverandre godt for godt, rigtigt skifte og deling efter sal. Jens Sørensen, som boede og døde i Vork, og de selv indbyrdes med hvis ringe middel den sal. mand sig efterlod havde skiftet på den måde, at Søren Jensen skulle alene beholde det indførselsjord, som sal. Jens Sørensen ved hjemting og landstingsdom i Ris havde ved indførsel bekommet, så ingen anden af sal. Jens Sørensens arvinger skulle have deri nogen del, ret eller rettighed i nogen måde uden alene Johanne Nielsdatter (Jahan Nielsdatter?), som har af samme forskr. jord besået med rug 2½ ager i Plundsgård toft og to hovedagre i Rises vestertoft, så og hvad rug Anders Nielsen i samme jord kan have sået i dette år, hvilken forbemeldte rug Jahan Nielsdatter og Anders Nielsen skal have fri hjemmel, forlov og minde til at flytte eller flytte lade, hvor de lyster, og derefter ej nogen del eller rettighed i samme Rises indførselsjord at have hos forn. Søren Jensen eller hans arvinger, og dermed var Søren Jensen tilfreds og rigtig fornøjet både for fædrene og mødrene arv i alle måder, så han lovede at holde det Jahan Nielsdatter og Anders Nielsen og begge deres arvinger kvit, kræveløs og fri for hvis han enten efter moder eller fader kunne arve eller være berettiget, og mødrene arv rigtig ham at være betalt. Så Søren Jensen, Anders Nielsen på forn. sin hustrus vegne og Johanne Nielsdatter på sine egne vegne var med hverandre, som forskr. står, vel tilfreds både med løsøre, jordegods, rørende og urørende, som de efter fædrene og mødrene kunne arve eller være berettiget. - De gav hverandre afkald.

103b:

Onsdag den 25. juni 1673:

Peder Iversen i Starup, et vidne: Stævning til Anders Iversen i Hesselballe. - Laurs Pedersen i Amnitsbøl, Christen Christensen ibidem, Søren Pedersen i Ågård og Oluf Sørensen ibidem vidner: Forleden mandag har de været til syn på et engskifte liggende østen og norden for Hesselballe og løber i øster og vester med enderne på Starup mark. De synede det fra det dige, som går imellem Hesselballe og Starup mark, og øster på til bækken, hvilken engbund dem syntes at kunne vorde årligt fem læs hø.

Endnu Peder Iversen, under samme varsel, et vidne: Maren Lauridsdatter i Starup vidner: Hun og hendes mand har på en 5 års tid haft et engskifte i leje af sal. Bonde Hansen i Hesselballe, liggende østen og norden for Hesselballe og løber i øst og vest med enderne på Starup mark. Hun havde været Peder Iversen i Starup 8 slettedaler skyldig, hvilke penge hun leverede til bemeldte Bonde Hansen i den gæld, som Peder Iversen var Bonde Hansen skyldig efter håndskriften, og blev de samme tid afskrevet på håndskriften. Men hun ikke kan mindes, hvad år det skete. - Morids Sørensen i Starup, Thomas Madsen, Jens Iversen, Niels Iversen ibidem: Bonde Hansen har haft forberørte eng i brug og lejede det bort siden sidst forleden fejdetid. Hans efterladte enke siden at have brugt det til nu forleden år. - Peder Iversen sætter i rette, at Bonde Hansens efterleverske bør det at afkorte i hvad dem kan imellem være efter håndskriften, og æsker dem i rette med, hvad de imod ham kan have, håndskrifter eller andet, det at fremvise, Herimod mødte Anders Iversen i Hesselballe og begærede sagen opsat. Sagen opsættes i 6 uger., og da skal parterne møde med de dokumenter, de kan have i den sag at fremvise.

104:

Hans Pedersen Købmand på vegne af husfogeden æskede: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup mod dele. - Hans Pedersen Købmand tog sit 1. ting til Niels Thomsen og gav ham til sag for hvis han skyldig er efter hr. landsdommers dom anlangende en sag med Hans Jensen i Egtved. - Niels Thomsen dertil svarede, at de med hinaden var forligt om samme sag, og han skulle give husfogeden 10 rdl. - Og nu fremstod hr. løjtnant Flørd og Oluf Mortensen i Bøgvad (!), som vidnede, at de hos var, da Niels Thomsen med husfogeden blev forenet om samme penge, og erbød Niels Thomsen sig at ville husfogeden med gode varer efter dannemænds kendelse betale, eftersom han ikke nu var ved penge, og dem her til tinget til dag 8 dage forskaffe.

Jørgen Nielsen i Ris æskede: Stævning til Maren Peiers i Bølling. - Kirsten Lauridsdatter i Bølling gav højlig last og klage over Maren Peiers for vold og overlast, hun hende med hug og slag, hårdrægt, jordslæt og nævepust uden nogen given årsag d. 12. april gjort haver. - Og nu fremstod Poul Gjermandsen i Bølling og Joen Nielsen ibidem, som vidnede, at de d. 12. april har været til syn på Kirsten Laursdatter. Hun havde to blå slag oven og neden hendes højre øje. Hun klagede på Maren Peiers og sagde hun at være skudt ud af døren og slaget sig meget ilde på dørtred (dørtræet?), så hun frygtede for sit helbred. - Jørgen Nielse lyste på hendes vegne første gang for hvad lovmål derpå kan følge.

104b:

Søren Jensen i Vork, en dom: Opsættelse af 11/6, pag. 102. Fremlagde et indlæg: Eftersom jeg Søren Jensen har i min arvelod tilfalden det indførselsjord, som har ligget til Ris, og berørte jord i hjemting og landsting er sat og takseret, da såsom jeg her idag beviser udgiften af forn. jord at være ydet, så formener jeg, berørte jord bør at følge mig og mine arvinger. Actum Vork, d. 25. juni 1673, Søren Jensen egen hånd. - Nu fremstod Anders Nielsen i Vork: Fra den dag, det indførselsjord blev Jens Sørensen tilsat i Ris, da har han årligt med været og hos været, da skæppeskylden, skat og al rettighed rigtig er leveret til slottet indtil forleden år 1670, da rytteriet er opkommet, og siden har han årligt med og hos været, da berørte udgift og rettighed til Jørgen Nielsen i Ris er leveret, til nu forleden Valborgsdag. - Noch fremstod Mads Andersen i Vork: Han har på 2 års tid tjent Anders Nielsen og imidlertid da havde de årligt udgivet skæppeskylden, skat og anden herlighed til Jørgen Nielsen. Og vand de derhos, at Jørgen Nielsen havde bekommet 1 kvartal i nærværende år. - Herhos fremlagde Søren Jensen en dom udstedt her af tinget d. 18. november 63, som i sin rette slutning indeholdt: Efterdi i rette for mig er lagt tingsvidne af Jerlev herredsting af 25. juli 1665, i hvilket sal. Poul Pedersen har sig tilforpligtet at erlægge og betale til Jens Sørensen i Vork eller hans arvinger 280 slettedaler, som var for den anpart, Jens Sørensen var arveligt tilfalden efter hans sal. søster, til trende terminer at betale, og endnu resterer på samme tingsvidne 60 slettedaler ubetalt, med deres efterstående rente, og ingen erklæring herimod sket er, samme 60 slettedaler betalt er, eftersom sal. Poul Pedersens arvinger herimod findes lovligt stævnet og kaldet da ... ... Jens Sørensen bør have sin betaling med rede penge ud af sal. Poul Pedersens gods ... eller Jens Sørensen at have indvisning i sal. Poul Pedersens grund og ejendom i Ris for pengene. - - Endnu fremlagde han en dom af Viborg landsting den 20. januar 1664: Poul Pedersen har forpligtet sig til at betale på 3 terminer til Jens Sørensen i Vork for den arvelodspart, ham efter sin søster er tilfalden. På herredstingets tingsvidne er påskrevet, at herredsfogeden med tvende dannemænd har været i forskr. halve selvejergård, og ingen løsøre fandtes til gældens betaling, hvorfor Jens Sørensen sagen til landstinget har indstævnet, så er ingen mødt herimod at svare. Jens Sørensen bør have indvisning i den halve bondegård ... og fordi tilfinde Jørgen Nielsen i Vork og Jørgen Mikkelsen i Amhede, selvejerbønder, som Jens Sørensen dertil nævnet haver med forderligste lejlighed og inden idag 6 uger i herredsfogedens nærværelse at gøre forn. Jens Sørensen for sin gældsfordring udlæg i forn. halve bondegård efter rigtig likvidation og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt. - -� Noch fremlagde han et tingsvidne udstedt her af tinget d. 2. marts 1664: For dom stod Jørgen Nielsen i Vork og Jøren Mikkelsen i Amhede og fremlagde deres skriftlige afsigt sålydende:� Da efterdi vi af de gunstige landsdommere er tilfundet at gøre Jens Sørensen i Vork udlæg og indvisning i den halve bondegård Ris, som sal. Poul Pedersen er fradød, i dens tilliggende grund og ejendom efter hans gældsfordring og tilkrav, hovedsummen og derpå løbende rente, 86 slettedaler 1 mk., papir, brevpenge og rejsepenge beløber sig til 11 slettedaler 2 mk, og bedrager sig tilsammen 98 slettedaler ringere 1 mk., da har vi d. 22. februar 1664 bem.te halve gårds grund i herredsfogeden Thomas Pedersens nærværelse og dets lejlighed eragtet, så vidt os derom muligt var, og indvist Jens Sørensen i et lidet stykke engjord, kaldes Hummelgårds toft, al den lod og del deri, som har ligget til den halve gård, som er den halvpart ligger sønden til Ris, og kan give årligt 6 læs hø, som os synes; noch i en liden toft liggende ved Vork, kaldes Punchgårds (?) toft, som er agerjord, al den lod og del, som er 5 stykker ager, som hørte til den halve gård og er halvparten af samme toft, hvilken agerjord vi synes kan være 8 skp. kornsæd ... ...4 agre i den store toft liggende ved Vork næst vesten til Christen Sørensens toft, og hørte til den ½ bondegård, løber i sønder og nør med enderne, udi bredden 77 alen ... (etc) ...vi har givet Jens Sørensen indevisning og udlæg for hans gældsfordring og samme grund og ejendom at vinde, bruge og gøre sig så nyttig, som han bedst kan, al den stund han af samme jord udreder og giver K.M. rettighed, og så længe indtil han eller hans arvinger bliver lovligt udløst og forskr. gæld skadesløst erlagt og betalt bliver.� - - Endnu fremlagde Søren Jensen et tingsvidne udstedt her af tinget d. 2. november 1664: For retten fremstod Jens Joensen i Vork og begærede af Jørgen Nielsen i (Ris, rettet til) Vork og Jørgen Mikkelsen i Amhede, at eftersom de havde indvist ham i et lidet stk. engjord, kaldes Hummelgård Toft, noch en liden toft liggende ved Vork, kaldes Plundsgård Toft, som er 5 stykker agerjord, som kan være 8 skp. kornsæd, item fire af de agre i den store toft, som kan være 10 skp. kornsæd, at de ville sætte skyld på samme jord, som de havde gjort ham indvisning, på det at Hans K. M. sin rettighed kunne bekomme. Og så fremstod for retten Jørgen Nielsen og Jørgen Mikkelsen og gav til kende, efterdi det var ikkun en ringe del af den halve gårds jord, de havde gjort Jens Joensen indvisning i, så kunne de ikke videre kende i den sag, som dem kunne tøkke, end sætte samme afgift for 1 skp. byg og 3 skp. havre årligt til skyld til K.M. - - - Herimod forn. Jørgen Nielsen i Ris fremlagde et underskr. indlæg sålydende: Efterdi jeg en tilbøjn dette jord, som sal. Jens Joensen havde indvisning i efter landstingsdom, så efterdi vor allernådigste herre og kongens udgivne forordning, som er her læst og påskrevet, at intet jord fra rytterghården, korn, halm eller strå, som har tilligget af arilds tid, så ingen pebersvende eller andre må sig det tilholde i nogen måder, nu efterdi sal. Jens Joensen har haft samme jord i langsommelig tid, som landstingsdom skal vel udvise, så formener jeg, at de ikke har haft samfrænder at sætte skæppeskyld på samme jord efter øvrigheds tilladelse. Ikke heller skal befindes i kongens jordebog, at de har givet skyld eller landgilde deraf, men nu siden jeg svarede til gården, da har de givet mig nogen skyld og landgilde og nogen skatter, som mine kvitteringer udviser, men ikke så rigtig, som de burde, men nu en ung karl det tilholder, som har hverken i stede eller fæste, så formener jeg, at jeg er selv jorden næst, efterdi jeg svarer til gården, herligheden, og ingen anden, hvorfor jeg formener, at de med rigtig kvittering har givet deres skyld og landgilde til Koldinghus den tid, og før end jeg bekom gården, formener jeg derfor, at dette jord bør at følge den ½ gård i Ris, som er dømt til kongen, som var bønderjord. ... ... Jørgen Nielsen, egen hånd. - - - Dom: Eftersom Jørgen Nielsen boende i Ris protesterer på forn. indførselsjord, som sal. Jens Sørensen i Vork efter de gode landsdommeres dom i Ris ved tvende selvejerbønder for en sum penge er indført ... og Jørgen Nielsen har været en af de tvende mænd, som indførelsen i forn. Ris .. har gjort, som af deres indførelsesforretning kan ses de det på den måde at have indført Jens Sørensen oftbemeldte jord, grund og ejendom at bruge, vinde og gøre sig så nyttig, som han bedst kan, al den stund han af samme jord udreder og giver kgl. maj.ts rettighed med videre dets indhold, da efter slig beskaffenhed, og såsom sal Jens Sørensens søn Søren Jensen er samme jord og ejendom i sin lod berettiget og tilfalden efter sin sal. fader og idag for mig beviser, at fra den tid, den sal. mand Jens Sørensen indførslen bekom, er rigtig skat og skyld af samme jord leveret til Koldinghus til år 1670 rytteriet blev optagen, og siden til Jørgen Nielsen i Ris al udgiften at være ham leveret til St. Valborgs dag næst afvigt og en kvartal påny leveret siden Valborgsdag i dette år, og Jørgen Nielsen skæppeskylden selv at have medværet at påsætte samme jord og ejendom; da eftersom� afgiften bevises af samme jord at være årligt ydt, da efter des beskaffenhed vides ej rettere derom at kende, end jorden bør at følge Søren Jensen, indtil han eller hans arvinger lovligt efter lands lov og kgl. forordning bliver udløst skadesløst al den stund han i rette tider yder og levere K. Maj.ts rettighed og sig efter recessen forholder.

107:

Torsdag den 3. juli 1673:

Jens Vogensen på vegne af amtskriveren, et vidne: Stævning til samtlige Koldinghus' bønder og tjenere, så mange som endnu er i behold. - Jørgen Nielsen i Ris, Jees Pedersen i Rugsted, Niels Thomsen i Hjelmdrup og Peder Jørgensen i Borlev vidner, at efterskrevne restance kunne forleden år 1671 ej bekommes: (navne og restancens størrelse).

107b:

Endnu bem.te Jens Vogensen under samme varsel, et vidne: Samme vidner: at efterskrevne gods her i herredet findes øde og har frihed (gårdene nævnes).

Endnu bem.te Jens Vogensen, et vidne: Samme vidner: at efterskrevne bønder befindes så forarmede, at de deres gårdes landgilde og afgift for 1672 ej kan inddrive (listen over dem).

108:

Jens Persen i Rugsted på vegne af Jesper Persen i Kolding, en opsættelse: Stævning til Jees Pedersen i Ågård, Maren Bondes i Hesselballe med hendes lavværge og Poul Jensen i Ågård. De stævnes for følgende gæld: Jees Pedersen: 5 trug skafterug á 1 rdl., som han har lovet til Jesper Pedersen. Bonde Hansens efterleverske Maren Bondes: en stud, som Jesper Pedersen den salige mand afkøbt haver for 9 slettedaler, som han havde lovet at levere. Poul Jensen: et lam, han har solgt til Jesper Pedersen for 3 mk., som han havde lovet at levere (håndskrifter citeres). Opsat 14 dage.

Søren Knudsen i Refsgård gav last og klage over Jep Pedersen i Refsgård for vold og overlast, han med hans hustru i hans egen gård uden nogen given årsag forleden mandag med hug og slag har gjort.

108b:

Jørgen Nielsen i Ris, Peder Jørgensen i Borlev, Jees Persen i Rugsted og Søren Pedersen i Bølling har været opkaldt til at vurdere for husfoged Johan Lehmeiers fuldmægtige Hans Pedersen fire bæster, nemlig en hvid hest, en rød dito, en hvid hoppe, 1 brun ditto, 3 gamle får og to lam, tilsammen for penge 14 skettedaler, som var for det gældsbrev, som husfogeden havde at søge hos Niels Thomsen efter landsdommerens dom anlangende kost og tæring angående Hans Jensens sag i Egtved, som var aftinget for 10 rigsdaler, hvorpå resterer 1 slettedaler, som Niels Thomsen lovede at levere her for retten idag 8 dage. Og dermed tog de hverandre i hånd, og Hans Pedersen på sin husbonds vegne var med samme tilvurderede kvæg fornøjet.

Onsdag den 9. juli 1673:

Jep Pedersen i Refsgård blev forelagt, at han ville gøre sin ed, at han ej havde gjort den vold imod Søren Knudsens hustru med hug og slag, som Søren Knudsen sigter ham for, hvorpå Jep Pedersen ikke ville gøre sin ed, men udgik fra retten og ingen ed derfor ville gøre.

Onsdag den 16. juli 1673:

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af Kirsten Lauridsdatter æskede: Stævning til Maren Peirs i Bølling. - Ib Eriksen i Bølling vidnede: at han d. 11. april om aftenen så, at Kirsten Laursdatter og Maren Peirs løb tilsammen, men ej han så, at Maren Peirs gjorde Kirsten Laursdatter nogen skade, men han så, Hans Skrædder og Maren Thomasdatter drages om en stripe. - Niels Hansen i Bølling: Han kom forskr. dato gående på Bølling gade, og da hørte han, at Kirsten Laursdatter og Maren Peirs havde nogen tvistige skændsord mod hverandre, og Kirsten Laursdatter blødte over hendes højre øje, men han ej så, hvo det havde gjort. - Jørgen Nielsen fremlagde et synsvidne og et klagevidne af 25/6. - Kirsten Laursdatter sigtede nu som tilforn Maren Peirs, men Maren Peirs fremstod for retten og ved højeste ed benægtede hun hende ej samme skade at have gjort. - Jørgen Nielsen satte i rette, at Maren Peirs bør at bøde den skade, Kirsten Laursdatter havde. - Dom: Da Kirsten Laursdatter ej i nogen måder sin klage beviser, bør Maren Peirs for slig ubevist klage fri at være.

110:

Anno 1673 d. 21. juli er denne tingbog forbedret med fyrretyve og otte blade papir, hvilke herredsskriveren Otte Sørensen for retten på Jerlev herredsting haver at på skrive til nytårsdag førstkommende; imidlertid sig i alle måder efter recessen forholde og ikke på noget løst papir at skrive. Datum Koldinghus ut supra, Otto Bilde mpp.

(Her begynder pagineringen forfra).

1:

Onsdag den 23. juli 1673:

Hr. Søren Jensen i Egtved, en opsættelse: Stævning til Hans Smed i Egtved. - Foregav, at Hans Smed havde et hus der i byen at besidde på samtlige bymænds grund, og det på den måde forundt, at han for dem skulle holde deres plovjern og hestebeslag vedlige foruden andet arbejde, som han for dem skulle smede frem for nogen udenbys, dog derfor have betaling. Og derhos berettede hr. Søren Jensen, at han nogle gange har haft bud hos ham at ville have sine heste beslagen, så vel anden arbejde, hr. Søren hos ham har ladet begære, hvilket han dog ej af ham har kunnet få forrettet, men det hos andre fremmede smede ladet gøre, så hans arbejde ... ... blevet forsømt, hvorfor hr. Søren Jensen satte i rette, at Hans Smed bør ham at betale, hvad skade han derover er tilføjet med smedeløn og andet, og derforuden huset, han besidder, for sin modvillige overhørelse at kvittere inden 15 dage eller være nam undergivet. - Hans Smed blev tilspurgt, hvorledes han samme hus havde bekommet at besidde, om han havde nogen fæste- eller lejebrev, hvad han deraf skulle gøre og give, hvortil han til ham svarede, han ingen brev derpå havde bekommet, men han havde lovet at smede for samtlige bymænd deres smeden med plovjern og hestebeslag af samme hus, og derforuden deres arbejde før nogen anden udenbys at holde vedlige for betaling; men at han hr. Sørens bud havde sat overhørig, var årsagen, han ikke den tid var til stede, men hos en anden smed at arbejde; og bad derfor hr. Søren om forladelse, for han sligt havde forsømt. Han ville gerne være i hans vilje og minde derfor. Og da med begge parters samtykke er sagen opsat i 6 uger.

1b:

Endnu bem.te hr. Søren, under samme varsel, æskede: Tog idag sit første ting til menige Egtved bymænd og lodsejere.

Mikkel Jensen i Torsted i hånd tog Jees Pedersen i Rugsted og gav ham fuldmagt at søge og tiltale så mange her i Jerlev herred, som Mikkel Jensen har at tiltale med nogen gæld eller krav.

2:

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af Jesper Pedersen i Kolding, en opsættelse: Opsættelse af 3. juli med stævning til Jees Pedersen i Ågård og Poul Jensen ibidem. Fremlagde håndskrifter. Jees Pedersen i Ågård erkender at have annammet af Jesper Pedersen fyldest for 5 traft skaftrug til hans skats udgift og lover at levere næstkommende Olesdag af hans bedste rug, han indavler, og hvis ej han dermed er benøjet, da med rede penge at betale. Velfornemme Jørgen Nielsen i Vork og Niels Pedersen på Nygård er ombedet at underskrive til vitterlighed. Actum Nygård d. 8. juni 1670. - Poul Jensen i (Ågård rettet til) Hesselballe: et godt gimmerlam, som han har oppebåret til fyldest og fuld værdi af ham; lover at levere Michaeli. Han skal forskaffe et så godt som 3 mk. Terkel Christensen i Jelling er vitterlighedsvidne. Kolding, d. 6. marts 1670. - Sætter i rette, at Jees Pedersen i Ågård skal betale for hver trave rug 1 rdl. - Dom: De skal betale.

3:

Jees Pedersen i Rugsted har stævnet Jens Iversen i Refsgård og Jep Pedersen ibidem for 14½ slettedaler med renter. Opsat 8 dage.

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af Jesper Pedersen i Kolding: Opsættelse af 3. juli med stævning til Maren Bondes i Hesselballe med hendes lavværge. Fremlagde hendes sal. mands håndskrift: Bunde Hansen i Hesselballe erkender at have solgt til Jesper Pedersen en gråhjelmet stud for 9 slettedaler og lover at lade studen stå på græs til Mikkelsdag, og dersom den imidlertid bliver skadet af lungesot, lover han ham dertil at svare. Actum Hesselballe, d. 14. juni 1670, Bunde Hansen egen hånd. - Herimod er mødt Anders Iversen i Hesselballe, der på vegne af sin hustru forn. Maren Bondes fremlagde en kundskab: Eftersom Anders Iversen er min sandfærdige kundskab begærende belangende en gråhjelmet stud, som jeg forleden år 1670 afkøbte sal. Bonde Hansen i Hesselballe og Jesper Pedersen Kyd i Kolding og betalte hver sin part af pengene for samme stud. Actum Starup, d. 23. juli 1673, Staffen Christensen. - Og så for retten fremstod Peder Hansen i Hesselballe, som vand, at Jesper Pedersen havde en gråhjelmet stud hos sal. Bunde Hansen. Samme gråhjelmede stud i det år 1670 kom Staffen Christensen i Kolding og sagde at have købt Jesper Pedersen ½ part af samme stud, og Bonde Hansen samme tid solgte Staffen Christensen den ½ part af samme stud for penge 4½ slettedaler. - Hans Andersen og Anders Madsen i Hesselballe bekræfter Peder Hansens vidne. - Jees Pedersen herimod formente, at Bonde Hansens efterleverske bør levere samme stud eller betale med rede penge, i synderlighed såsom vidnesbyrdene melder, det Bonde Hansen halvparten af studens værdi at have solgt og penge derfor bekommet uden nogen hjemmel og tilladelse. - Dom: Bunde Hansens arvinger bør betale, enhver pro quota, hvad den sal. mand kunne have oppebåret, som er 4½ slettedaler.

4:

Kjeld Pedersen i Vinding æskede: Lod lyse efter en rødblisset hoppe 4 år gammel.

Jees Pedersen i Rugsted, et vidne: Og idag ydermere for retten fremstod Mikkel Jensen i Torsted, som da leverede Jees Pedersen i Rugsted trende håndskrifter, den første lydende på Knud Andersen i Refsgård og hans arvinger på 14½ slettedaler; er af år 1654 d. 5. oktober. De andre tvende lyder på Niels Videsen og Jens Videsen i Refsgård, hvilke forskr. 3 håndskrifter han til ham her for retten transporterede, i hvis gæld som Mikkel Jensen til Jees Pedersen kunne skyldig være, hvilke forn. gældsfordring han ved retten eller i mindelighed må søge og gøre sig så nyttig, som han bedst ved kan i alle måder, og det så fuldkommen, som bem.te breve til ham selv kunne være udgivet. Og på berørte ord gav de hverandre deres hænder og samtykkede tingsvidne derefter at tage beskrevet.

5:

Onsdag den 30. juli 1673:

Jees Pedersen i Rugsted, en dom: Opsættelse i 8 dage med varsel til Jens Iversen i Refsgård og Jeep Pedersen ibidem for 14½ slettedaler. - Jees Pedersen fremlagde en håndskrift: Knud Andersen i Refsgård erkender gæld på 14½ slettedaler til Bertel Madsen ibidem, at betale nu til Mikkelsdag 1655 i gode rede penge og ingen andre varer, og ellers at stande for 6-høring den næste tingdag derefter påsæskes uden varsel, dom, skudsmål eller nogen undskyldning i nogen måder. - Fremlagde et tingsvidne af idag 8 dage (Mikkel Jensen leverede Jees Pedersen 3 håndskrifter). - Sætter i rette, at eftersom befindes, at forn. Jens Iversen og Jep Pedersen har den sal. mands døtre og arvinger, hvorfor han formener, at de bør indfri den sal. mands håndskrift. - Jens Iversen og Jep Pedersen fremlagde et skiftebrev efter sal. Knud Andersen af dato d. 13. juni 1660 og et indbydelsesvidne af 6. juni 1660, som vidtløftigen i sine omstændigheder indeholder, men ej i samme indbydelsesvidne eller skiftebrev i ringeste måder findes berørte gælds creditorer at være stævnet eller benævnt, langt mindre nogen udsæt i skiftebrevet derfor at være indført. - Så blev Jens Iversen og Jep Pedersen for retten tilspurgt, om dem ikke var bevidst om samme gæld, hvortil de svarede ja, de ej rettere vidste, end jo Bertel Madsens hustru dem på skifte havde fordret, eftersom hun sig på de tider der i byen opholdt. Ydermere blev de tilspurgt, om de i nogen måder vidste samme gæld at være betalt eller berørte håndskrift i nogen måde at ville vide, hvortil de svarede nej, at de det ej kunne gøre, men de formente, at samme gæld på skiftet burde at have været fordret, og de derfor burde fri at være. Men Jees Pedersen derimod protesterede og formente, de burde indfri håndskriften, og at skiftebrevet eller indbydelsesvidnet ej burde komme hans gældskrav til hinder, eftersom kreditorerne ej til skifte efter sal. Knud Andersen var indstævnet. - Dom: Knud Andersens efterladte arvinger er mødt at svare på søgsmålet, Jens Iversen, som har hans efterladte hustru, og Jep Pedersen hans datter; de har fremlagt skiftebrev og indbydelsesvidne, men beviste ikke, at kreditorerne var indkaldt til skiftet; de fragår ikke gælden. Da ses ej oftbemeldte skiftebrev og indbydelsesvidne at kunne svække gælden, men er hver af sal. Knud Andersens arvinger pligtige at indfri håndskriften.

7:

Jees Pedersen i Rugsted, et vidne: Stævning til samtlige Koldinghuses bønder og tjenere i Jerlev herred så vel som alle andre her i herredet imod forbudsvidne. - Jees Pedersen irettelagde amtmand Otto Bildes befaling, at alle og enhver forbydes at høste eller bortføre noget korn, som i kongens ødegårdsjorder kan være sået, eller dets enges afgrøde. Hvis nogen fordrister sig til at bruge kongens jorder, da befales ridefoged Peder Bertelsen, at han sig flittigt om alt sligt erkyndiger og tilbørligt søger den skyldige.

Onsdag den 6. august 1673:

7b:

Poul Madsen i Ødsted æskede: Stævning til Anne Madsdatter i Rugsted imod dele. - Han havde sted og fæst hende fra St. Hans dag og til Mikkelsdag, og hun penge på hånden havde bekommet, og hun sig dog ikke i sin tilsagte tjeneste har indstillet, men modvilligt bortblevet. Det var idag hans 3. ting til hende for dele.

Onsdag den 13. august 1673:

Onsdag den 20. august 1673:

Hans Nielsen i Torsted, en opsættelse: Stævning til Anders Gabrielsen i Tågelund. - Christen Pedersen og Jens Nielsen i Torsted vidner: Næst forleden lørdag 8 dage var de til syn på en liden dreng, som var Hans Nielsens søn, navnlig Niels Hansen. Han havde ni blå slag på sin ryg og på begge sine arme, og var hvert slag så stort og bredt som to fingre. Han sagde, at det var Anders Gabrielsen, der havde slået ham med en stryge, som han gik og vogtede sin faders kvæg på marken. - Og nu fremstod Hans Nielsen med sin søn og gav højlig last og klage over Anders Gabrielsen og satte i rette, at han bør for sin begangne gerning imod et umyndigt barn at bøde for hvert blåt slag. Opsat 6 uger.

8:

Hans Jensen i Egtved, en opsættelse: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup. - Irettelagde en obligation: Kendes jeg Niels Thomsen i Hjelmdrup og hermed vitterliggør skyldig og pligtig at være bleven til ærlig og velagt karl Hans Jensen i Egtved ti rigsdaler, hvilke forskr. 10 rdl. jeg lover og tilforpligter mig og mine arvinger oprigtigen og ret at betale og fornøje forn. Hans Jensen heller hans arvinger nu til St. Mortens dag førstkommende med rede penge uden nogen ophold, trætte eller skade, skadesløst i alle måder. Og til des bedre bekræftelse har jeg denne min obligation med egen hånd underskr. og venlig ombedet velvise borgmester Simon Andersen Dauer med mig til vitterlighed at underskrive. Actum Kolding, d. 24. marts 1672, Niels Thomsen egen hånd. Til vitterlighed, Simon Andersen Daur, egen hånd. - Findes noch bagpå afskrevet derpå at være betalt 11½ slettedaler. - Hans Jensen satte i rette, at Niels Thomsen bør indfri sin håndskrift og resten, som er 14 mark, at betale med sagens omkostninger. - Niels Thomsen stod til vedermålsting og begærede, sagen nogen tid måtte optages; så ville han sig derpå erklære. Opsat 3 uger.

8b:

Hans Jensen i Egtved på vegne af Jens Godechsen, en opsættelse. - Stævning til Jens Bertelsen i Bøgvad for 7 mk. 4 sk., som Jens Godechsen i rede penge har lånt ham til hans skat og udgifter. Opsat 3 uger.

9:

Onsdag den 27. august 1673:

Onsdag den 3. september 1673:

Onsdag den 10. september 1673:

Peder Sørensen i Stubdrup æskede: Lovbød til 2. ting den ½ hart af sin selvejergård, han i Stubdrup påbor.

Hr. Søren Jensen i Egtved, en dom: Opsættelse af 23. juli, pag. 1. - Dom: Eftersom Hans Smed selv vedgår at besidde menige Egtved lodsejeres smedebolig for enhver af naboerne deres heste at beslå og arbejde at gøre, da såsom hr. Søren Jensen for smedens forsømmelses skyld med stor besværing sine heste og arbejde med beslag hos andre smede måtte søge, bør Hans Smed hr. Søren Jensen igen til omkostning og skades erlidelse erstatte og sit løfte at holde, eller og boligen, så vidt hr. Søren Jensen vedkommer, at kvittere.

9b:

Onsdag den 17. september 1673:

Onsdag den 24. september 1673:

Jees Mortensen i Rugsted, et vidne: Stævning til Jens Christensen i Rugsted, Gunder Jensdatter og hendes søn Bertel Andersen. - Jees Pedersen i Rugsgted og Peder Christensen ibidem vidner: Forleden mandag 8 dage har de været til syn på en brun mærplag i andet år, Jens Mortensen tilhørende. Den lå nord for Jens Christensens toft, og det højre overlår på den var i stykker, så benet gik ud imellem huden og kød. Og som de med Jens Mortensen hjemgik derfra, da hørte de, at Jens Mortensen spurge Jens Christensen ad, om det var ret at handle så med hans kvæg, og hvorfor han havde slaget låret sønder på hans plag. Da svarede Jens Christensen, at han skulle holde den af hans toft, hvortil Jens Mortensen svarede, at han skulle lukke sine gærder og holde dem vedlige som andre folk og ikke slå nogen deres kvæg fordærvet, men skulle tage det i hus, om det gjorde nogen skade. - Endnu fremstod for retten Mads Nielsen i Rugsted: Næstforleden 8 dage imellem søndagen og mandagen da så han om aftenen, berørte Jees Mortensens plag gik i Jens Christensens toft, og Jens Christensen kom med træer og sten og jagede efter den og kavde den beklemt i toftekrogen og slog efter den. Så gik Mads Nielsen hen ad mark at se til sit korn, og såsom han kom tilbage igen og ville gå hjem, da så, omrørte plag lå uden for Jens Christensens toft, og låret var slagen sønder på den, så den kunne hverken stå eller gå. - Endnu ydermere tilspurgte Jees Mortensen synsmændene ad, hvad de ville taksere plagen for, hvortil de svarede, at den kunne have kostet 6 rdl., og samme tid tilbød de Jens Christensen plagen til sig at annamme. - Jees Mortensen satte i rette, at Jens Christensen bør betale ham plagen. - Jens Christensen svarede, at han ej vidste, at han havde gjort plagen nogen skade, men ikke kunne nægte, at han jo havde gennet samme plag af sin toft og korn, hvilket han mente ikke var forbøden. Begærede sagen opsat i 14 dage, eftersom han til den tid anderledes agter at bevise. Opsat 14 dage.

11:

For retten er tilnævnet Hans Nielsen i Tudved, Rasmus Nielsen ibidem, Laurs Christensen i Mejsling, Nees Hansen ibidem, Mads Nielsen i Vesterby, Mogens Lassen i Høllund, Jens Christensen i Rugsted, Peder Jensen i Egtved, Knud Clausen i Borlev at møde på næstkommende tirsdag i Bølling hos Oluf Mortensen og være følgagtig at syne K.M. skove her i Jerlev herred og deres forretning således fyldestgøre, som de agter at forsvare og være gestændig.

Peder Sørensen i Stubdrup, et lovbudsvidne: Stævning til Mads Pedersen i Stubdrup med sin lavværge Jep Pedersen i Knabdrup, Jens Jensen i Hesselballe med sin hustru, Jens Madsen i Bølling, Niels Thomsen i Hjelmdrup og sin hustru, Mads Smed i Mejsling med sin hustru, Joen Sørensen i Mejsling, Knud Pedersen ibidem og sin hustru. - Peder Sørensen lovbød til 3. ting den halve part af sin gård, han i Stubdrup påbor. Så for retten fremkom velagt karl Jørgen Andersen Haar i Nebel og på sin søster Lene Andersdatters vegne gjorde sin tilbud med sølv og rede penge til Peder Sørensen, om han ville pante eller sælge al den arvelod, ret og rettighed, som han kan have i den gård i Stubdrup, som han påbor, som er den bedre part.

11b:

Jørgen Haar på sin søster Lene Andersdatters vegne, ved samme varsel, et skøde: Peder Sørensen Kortsen i Stubdrup med sin fri vilje, velberåd hu og samtykke solgte og skødede til ærlige pige Lene Andersdatter Haar, hans trolovede fæstemø, halvparten af alt hvad ejendom, som han nu er eller kan blive berettiget i den gård, han nu påbor, og kendes at have annammet af Jørgen Haar penge fyldest og fuld værd og takkede for god betaling.

12b:

Onsdag den 1. oktober 1673:

Hr. Søren Jensen æskede: Stævning til Christen Pedersen og hustru i Tudved og Peder Jensen ibidem med sin hustru imod dele. Gav dem til sag, at de nu i næste afvigte høst efter deres skyldighed og bogstavers formelding ikke har villet høste eller gøre ham nogen arbejde, men sat overhørig, eftersom de dog ofte både af ham selv så vel hans bud derom er advaret, hvorfor han formener, de for slig deres modvillig forsømmelse bør at lide dele og under tiltale. Og var det idag hans 2. ting til dem derfor.

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af Hans Nielsen i Torsted, en dom: Opsættelse af 20. august, pag. 7. - Dom: Eftersom Anders Gabrielsen i Tågelund sigtes for, at han skulle have slaget Hans Nielsens søn i Torsted, navmlig Niels Hansen, ni blå slag på sit legeme, og Anders Gabrielsen findes herimod lovligt kaldet og stævnet, er dog ej mødt eller nogen på hans vegne sig i ringeste måde at undskylde eller erklære, og sagen i seks uger har været optagen, så den ej længere kan opsættes imod recessen, da vides ej rettere deri at kende, end Anders Gabrielsen jo pligtig er berørte hug og slag at bøde til kongen og bonden efter loven og recessen.

13:

Onsdag den 8. oktober 1673:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup, en dom: Stævning til Las Poulsen i Vilstrup. - Jens Mikkelsen Rytter æskede af hr. Poul Jørgensen seks slettedaler, som resterede af hans årlige løn, som ham var lovet af den hele bondegård i Vilstrup, som tilhører hr. Poul Jørgensen og Johanne Pedersdatter, og samme berørte resterende 6 daler befandtes at restere på hr. Poul Jørgensens ½ gård, som nu af Las Poulsen besiddes. Så fremlagde Poul Jørgensen en skadesløskontrakt imellem ham og Las Poulsen oprettet af dato Vilstrup, den 4. marts 1664 i meningen dets indhold, det Las Poulsen havde sig tilforpligtet at holde hr. Poul Jørgensen samme sin halve gård kvit og fri for al påkommende kgl. tyngde, og herhos satte Poul Jørgensen i rette, at Las Poulsen efter sin kontrakt butrde erlægge de 6 daler. - Dom: Gården befindes nu at være udlagt til ryttergård. Rytteren Jens Mikkelsen rider for gården. Las Poulsen bør holde hr. Poul Jørgensen fri for hvis kgl. rettighed og udgift af den halve gård bør at gives, og betale rytteren hans resterende løn.

14:

Endnu bem.te hr. Poul Jørgensen, under samme varsel, en opsættelse. - Irettelagde en skadesløskontrakt af ham og Las Poulsen oprettet af dato Vilstrup, d. 4. marts 1664: at Las Poulsen har lovet at holde den halve gård, som han nu har i forpagtning af hr. Poul Jørgensen ved hævd og lige, som forsvarligt kunne være, med husene på deres brøstfældighed at forbygge og forbedre. Poul Jørgensen foregiver, at han på samme gårds bygning og reparation en temmelig stor del bekostning med penges udgift og umage har anvendt. Formener, at Las Poulsen bør erstatte ham omkostningen, såvel hvad brøstfældighed der endnu kan befindes på gården, efter uvildige synsmænds afsigt. - Opsat 4 uger.

15:

Endnu bem.te hr. Poul Jørgensen, en opsættelse: Stævning til Niels Eriksen i Bredstrup. Fremlægger en håndskrift: Niels Eriksen erkender gæld på 15 slettedaler 1 mk., at betale til førstkommende Sct. Olufs dag, eller stande under 6-høring ved Jerlev herredsting. Hans broder Laurs Eriksen har underskrevet til vitterlighed. Vilsltrup, d. 11. juli 1657. Sætter i rette, at han skal indfri håndskriften eller lide ham, og hvis nam ej kan søges, da at lide dele og videre tiltale. Opsat 14 dage.

16:

Jens Mortensen i Rugsted, en dom: Opsættelse af 24. september, pag. 9. - Jens Christensen er mødt og aldeles fragår at have gjort Jens Mortensens plag den skade, som han sigter ham for, og formener, at Jens Mortensens enlige førte vidne ikke bør at agtes. - Dom: Jens Christensen kan ikke dømmes til at betale Jens Mortensen for plagen, men frikendes, indtil anderledes bevises.

16b:

Morten Hejring, skovrider, et vidne: Stævning til al Jerlev herred. Mogens Lassen i Høllund, Rasmus Nielsen i Tudved, Hans Nielsen ibidem, Knud Clausen i Borlev, Jens Christensen i Rugsted vidner: De har efter lovlig opkrævelse d. 30. september og d. 1. og 2. oktober med skovrider Morten Hejring været i Jerlev herreds skove og skovsparter at syne, om nogen olden derpå kunne befindes og nogen svin derpå kunne brændes og fedes. (Skovenes oldentilstand beskrives).

17:

Niels Amnitsbøl, et vidne af Søren Thomsen i Tudved udstedt: Stævning til samtlige Amnitsbøls lodsejere. Niels Lauridsen Amnitsbøl og skovrider Morten Hejring tog hverandre i hånd, at eftersom ingen befandtes af Amnitsbøls lodslejere, som ville lade brænde til Hans K. M. skovsparter i Amnitsbøl, da blev de derom således forligt, at Niels Amnitsbøl skulle nyde kongens skovsparts olden i dette år for 3 svins afgift oldengæld. Og derimod måtte Niels Amnitsbøl gøre sig samme skov med oldenen så nyttig, som han bedst ved og kan, at brænde og brænde lade, så vidt (?) ham synes med sit eget brænde, og Morten Hejring lovede at holde ham det uden skade, foruden hvis ham tilkom på hans enemærke og selvejergårds part.

17b:

Niels Amnitsbøl lod fredlyse Amnitsbøl skovsparter, at ingen efter denne dag lader deres ubrændte svin derpå komme.

Onsdag den 15. oktober 1673:

Onsdag den 22. oktober 1673:

Jees Pedersen i Rugsted på vegne af hr. Poul Jørgensen, en dom: Opsættelse af 8. oktober, pag. 16. - Dom: Niels Eriksen Bredstrup skal indfri sin håndskrift af 11. juli 1657.

Onsdag den 29. oktober 1673:

Niels Videsen i Refsgård er sættefoged.

Onsdag den 5. november 1673:

Onsdag den 12. november 1673:

Jørgen Nielsen i Ris æskede: Stævning til Jens Bertelsen i Bøgvad. - Jep Pedersen i Refsgård og Niels Pedersen ibidem vidner: De var den 29. oktober med Jørgen Nielsen i Bøgvad for der at syne brøstfældigheden på den gård, som Jens Bertelsen besidder og nu ibor: 7 fag hus, som leeder og stolper var meget afrundet på begge sider, og tækket over samme hus duede ikke meget, og ingen gavle var på samme hus. Og lå der en del tømmer ude ved huset langsom hans kålgård, som var ganske fordærvet. Dernnæst så de inde i huset, at der lå noget halm og korn, hvilket de ikke kunne syne eller se, enten det var halm eller korn. Og så tilspurgte Jørgen Nielsen Jens Bertelsen, om han havde sået noget rug der til gården, hvortil han sagde nej, han ej endnu havde fået noget sået. Og så forbød Jørgen Nielsen ham at bortføre kvæg eller korn eller noget, hvis der fandtes, indtil sagens udgang, eller og han havde stillet øvrigheden tilfreds for sin forseelse og gårdens fordærvelse. - Jørgen Nielsen fremlagde amtmand Otto Bildes befaling: Eftersom Jens Bertelsen i Bøgvad har antaget en gård ibidem, som Mikkel Knudsen sidst har påboet, da efterdi befindes forskr. Jens Bertelsen ej har til K.M. betalt fæstepenge, tilmed gården har ladet ganske forfalde, så den derover er blevet ruineret og øde, hvorfor han den skal afstå. Og befales hermed Jørgen Nielsen i Ris, kgl. maj.ts. delefoged i Jerlev, Slavs og Tørrild herreder, at tiltale Jens Bertelsen for samme fæste og sin gårds fæstning ved syn og indtil retmæssig dom endogså at gøre arrest på K.M. vegne på hans gods og formue indtil sagens uddrag. Koldinghus, d. 26. oktober 1673. - Opsat 6 uger.

19b:

Endnu bem.te Jørgen Nielsen, et vidne: Stævning til Christen Snedker i Vollund og Niels Munch i Nordbæk. - Jep Pedersen i Refsgård og Niels Pedersen ibidem vidner: At i næst afvigte Sct. Oles dags tider, som en del korn var høstet, da var de med Jørgen Nielsen på Spjarup mark, og da så de, at der stod 1½ trave rug høstet på en ager, som var af den halve øde gårds jord, som forn. (!) Jørgen Vork for dem berettede at have amtmandens tilladelse at bruge, som Niels Munch i Spjarup tilforn havde haft i brug. Og da samme tid fremkom Christen Snedker i Vollund og sig berørte rug vedkendte at have sået og høstet, og sagde, han havde forn. Niels Munchs forlov dertil.

20:

For retten er udnævnt Niels Jørgensen i Ødsted, Jep Pedersen i Refsgård, Jens Bertelsen i Bøgvad, Peder Christensen i Egtved, Niels Pedersen i Refsgård, Nees Hansen i Mejsling, Laurs Sørensen i Vork, Jep Buch ibidem, Lars Madsen i Højen, Las Hansen, Henrik Madsen ibidem at være følgagtige at se og syne K.M. skove her i Jerlev herred, når de derom bliver advaret.

Onsdag den 19. november 1673:

Velagt Søren Jakobsen, konsumptionsforvalter i Vejle, et vidne: Stævning til Poul Jørgensen i Jerlev imod tilbudsvidne, som Søren Jakobsen på sin svogers, velfornemme mand Henrik Simonsen af Korsør hans vegne agtede at forhverve. - Søren Jakobsen irettelagde efterskrevne breve og dokumkenter, som imod sal. Jørgen Kol af Nyborg er forhvervet.

Først en fuldmagt: Henrik Simonsen Rerslev, toldbetjent i Korsør giver på vegne af sin hustru og næste arvinger efter hendes sal. fader Ditlev Peitersen, borger og kopsætter i Odense, fuldmagt til Søren Jakobsen til at sagsøge Poul Jørgensen i Jerlev anlangende nogle breve, som ved Poul Jørgensens fuldmagt til Ditlev Peitersen er leveret, og han derimod en revers til ham overgav."Da som jeg selv personligt har været her på stedet brevene at ville fra mig levere imod reversens ... og ej har kunnet komme til nogen endelighed dermed, men i den sted bliver foregiven adskillige udflugter, hvorfor jeg nu forårsages forn. breve ved rettens middel at lade tilbyde. Og hermed fuldkommen fuldmagt gives forn. Søren Jakobsen for retten at præsentere bem.te breve og dokumenter, som sal Ditlev Peitersen af Poul Jørgensen efter fuldmagt er leveret ... .. imod forn. reverses annammelse og omkostnings betaling.

Fremlagde en anden fuldmagt: Poul Jørgensen i Jerlev giver fuldmagt til Ditlev Peitersen til at tiltale Jørgen Kol, rådmand i Nyborg, efter overleverede breves og dokumenters indhold. Dateret 1663.

Fremlagde en landsdommers afsigt af 1649 med påskrift nedenunder: På forskr. dag efter landsdommerens afsigt har Anders Christensen i Jelling med hans søster Boeld sal. Niels Ibsens i Jerlev været i Knud Bertelsens hus i Kolding og dem med deres voldgiftsmænd præsenteret ... ... Og ikke Jørgen Kol ... er mødt til erklæring ...

Fremlagde en afsigelse dateret Kolding d. 6. april 1649, som med Søren Haars, Mads Thomsens og Knud Bertelsens hænder findes underskrevet: Først anbelangende sal. Niels Ibsens vogn, en hoppe og et føl med dets behørige tøj, som han mente i hans fraværelse ulovligt at være bortkommet. Er afsagt og forhandlet, at Jørgen Kol skal lade hende være følgagtig, og Jørgen Kol selv at erstatte, hvad omkostninger på dem er gået forn. Boeld sal. Niels Ibsens. Og dersom Jørgen Kaals forsømmelse ... ... - For det andet belangende unødig trætte med megen pengespilde, sal. Niels Ibsen var påført, blev Jørgen Kol adspurgt, om han nogen tilladelse havde sådant unødigt at fuldbringe og sal. Niels Ibsen påføre, og næsten derover hans efterladte hustru og børn udi stor armod er gested, ville sig til befrielse intet for os fremlægge ... ... synes, sagen sig selv at have påtaget og voldgivet ... ... Efter dets lejlighed har vi sal. Niels Ibsens dokumenter og breve for os taget og gennemset overligen og efterregnet, det muligt være kunne ... ... Og befindes Jørgen Kols beskyldninger til sal. Niels Ibsen af landsdommerne at være underkendt.� ... ... Er derfor således afsagt og forhandlet, at Jørgen Kol skal betale til Boeld sal. Niels Ibsen 200 slettedaler for hvis omkostning, brevpenge, forsømmelse og skade derover er lidt, halvparten at betale til Philippi Jacobi dag førstkommende og resten til Sct. Hans dag dernæstefter på Jerlev herredsting, eller at stande for dele. Og dermed skal al tvistighed og iringer på begge sider være bilagt, død og magtesløs.

Fremlagde et delsvidne over Jørgen Kol udsted af Jerlev herredsting d. 12. maj 1649. Han er saggivet for 100 slettedaler.

Fremlagde en dele over Jørgen Kol af 4. juli 1649: Saggivet for 100 slettedaler.

Endnu fremviste Søren Jakobsen en missive af Jørgen Kol underskreven af 23. marts 1657: ... ... da dersom den dannemand vil lade det falde på 40 rdl., vil jeg se, at jeg får nogen middel, på det klammeri kan forekommes. Hvis ikke, får jeg at bruge rettens middel.

Noch fremviste og oplæste en sendeskrivelse: Kære Ditlev Peitersen. Gud give eder en god dag. I erindrer vel, at I seneste var hos mig og da lovede at ville advisere mig anlangende hvad ende det kommer til med Jørgen Kol, som ej er efterkommet. Så beder jeg eder gerne at I ville med første post skrive mig til, hvad ende det er kommet til, hvorefter vi kan have os at rette. Thi min broder og hans hustru forlanger hart efter afsked at ville vide, hvortil står ... ... Ex Vejle, d. 28. februar 1664. Knud Jørgensen egen hånd.

Herhos fremviste Søren Jakobsen en seddel: Eftersom jeg underskr. formener, at skifte og deling efter sal. Jørgen Kol skal foretages, da eftersom jeg har på min principals Poul Jørgensens vegne af Jylland at fordre penge 200 slettedaler efter derom lovligt forhvervede dokumenters videre indhold, hvorfor jeg på rettens vegne er begærende, at byfoged samt overformynder ... ... mig på min principals vegne nøjagtig udlæg måtte gøres ... Actum Nyborg, d. 28. marts 1666, Ditlev Peitersen.

Endnu fremlagde han en gæsteretsdom af Nyborg d. 5. marts 1664: Byfogeden kender, at Jørgen Kol er pligtig at fyldesgøre Ditlev Peitersens tilbud ... ...

Han fremlagde en beskikkelsesseddel: Eftersom Knud Jørgensen, borger og handelsmand i Vejle, på sin broder Poul Jørgensen i Jerlev hans vegne til mig underskr. har udgivet en fuldmagt af dato Vejle, d. 29. november 1663 anlangende en gældsfordring, jeg hos Jørgen Kol i Nyborg skulle affordre efter dokumenter, som mig af Knud Jørgensen er leveret, hvorimod jeg samme tid leverede til Knud Jørgensen min obligation på 100 rdl. og lovede derhos at gøre min flid at indfordre omrørte gæld hos Jørgen Kol, hvilket jeg af yderste evne og flid og med største besværing gjort haver, dog dermed intet erlanget uden store pengespilde og umage, hvilket jeg nu formedelst min alderdom ej kan tåle slig vidtløftighed længere at lade bestå, men det gerne at være entlediget, som jeg tilforn af Knud Jørgensen har begæret at måtte komme til endelighed, jeg min udgivne brev kunne bekomme imod omrørte breves erlæggelse, hvilket ej hidindtil sket er, hvorfor jeg nu forårsages bemeldte Knud Jørgensen ved nærværende tvende dannemænd, nemlig Mads Pedersen og Peder Jakobsen, borgere her ibd. at lade anmode berørte Knud Jørgensen, om jeg samme min udgivne obligation uden videre molest må igen bekomme, og han derimod at annamme hvis breve og dokumenter samme sag angående, både til mig overleverede breve samt hvis breve jeg udi sagen forhvervet haver, imod tilbørlig kvittering efter rigtig opskrift, hvorpå jeg gerne er begærende, at Knud Jørgensen ville sig herpå resolvere og mig sin svar skriftlig eller mundtlig meddele. Ex Vejle, d. 3. december 1672, Ditlev Peitersen egen hånd. - Findes noch påskreven således: Hvortil Knud Jørgensen svarede, at dersom han havde udgivet nogen brev eller revers, da ville han svare dertil; det samme formodede han igen af mester Ditlev at han efterkom sit brev, thi det er en faderløs pige, som det vedkommer. Til vitterlighed, Mads Pedersen egen hånd, PIS.

Herforuden fremviste Søren Jakobsen en opskrift på en del penge, som sal. Ditlev Peitersen skal have ført sig til udgift og omkostning i samme sag anno 1663 og 1664.

Søren Jakobsen fremæskede på Henrik Simonsens vegne og tilbød Poul Jørgensen omrørte breve og dokumenter, om han dem nu ville anname og derimod fra sig levere den revers, som sal. Ditlev Peitersen til ham udgivet haver. Og hvis han dem nu ej vil annamme og den sal. mands udgivne revers med sagens anvendte bekostning fra sig levere, så formente Søren Jakobsen, at omrørte revers bør efter denne dag være død og magtesløs og kasseret i alle måder, og Poul Jørgensen derforuden den sal. mands efterladte arvinger samme sags anvendte bekostning at betale. - Poul Jørgensen er ikke mødt. Opsat 6 uger.

26:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup, en dom: Stævning til Simon Nielsen i Vesterby. Fremlagde en håndskrift: Simon Nielsen i Oksvig erkender gæld til ærlig karl Jees Madsen, barnefødt i Hjortbjerg mølle, på 4 slettedaler, at betale nu til Mikkelsdag og ellers at stande for sekshøring til Jerlev herredsting. Actum Hjortbjerg mølle, d. 3. april 1654. - Herhos fremlagde han en transport fra Jees Madsen i Vilstrup til hr. Poul Jørgensen. Jees Madsens bymand Gjermand Ibsen i Vilstrup har underskrevet til vitterlighed. Actum Vilstrup, d. 12. marts 1673. - Dom: Han skal indfri sit gældsbrev.

27:

Endnu bem.te hr. Poul Jørgensen, en dom: Stævning til Jørgen Jensen, tjenende Søren Sørensen i Høllund, og Mette Jensdatter, værende hos Las Hansen i Vilstrup. - Irettelagde en håndskrift: Jees Jørgensen i Lilballe erkender gæld til Mads Pedersen, nu værende i Vilstrup, på 14 slettedaler, at betale nu om jul førstkommende med gode rede penge. Actum Vilsltrup, d. 3. december 1653. - Fremlagde en transport fra Niels Madsen i Oustrup til hans kære svoger hr. Poul Jørgensen af et gældsbrev af Jees Jørgensen i Lilballe 'til mig'. - Sætter i rette, at eftersom Jørgen Jensen og Mette Jensdatter befindes at være den sal. mand Jees Jørgensens efterladte børn og sande arvinger, bør de indfri håndskriften. Og såsom de ingen bopæl har, som de ved nam vides at kan søges, så formener han, at såfremt de ham ikke i mindelighed tilfredsstiller, de da at lide dele og videre tiltale. - Dom: De skal betale eller og efter irettesættelse efter lovlig medfart at være dele undergivet.

29:

Onsdag den 26. november 1673:

Amtmand Otto Bildes tjener fremlagde kongens allernådigste breve og befalinger. 1) angående contribution, 2) forbud, at ingen under største straf måtte komme at køre på kongevejen, 3) anlangende arbejdspenge. - Desligeste amtmandens seddel angående arbejdspenge og hans seddel ang. landgkildekorn at lade blive ydet til hans tjener Niels Hansen. - Endog en seddel ang. Hans Skeel og Jokum Skeel, at de efter denne dag aldeles intet skal have med skovene at befatte. - Og samme hr. amtmandens befaling lyder ord fra ord som følger: Eftersom Hans Skeel, hr. oberjægernester hans forrige fuldmægtige, fra hans bestilling er suspenderet og afsat, så at Hans Skeel og hans broder Jokum Skeel ganske og aldeles intet videre med skovene eller andet her i amtet haver at bestille eller forrette, langt mindre bønderne her i amtet noget haver at befale i ringeste måder. Udi hans sted af hr. obermægermester ...� til at være fuldmægtig Antoni Klinge igen er beskikket og forordnet. Thi befales skovridere, skovfogeder og skovløbere� og alle kongens herredsmænd og bønder i Jerlev og Anst herreder at være Antoni Klinge beforderlig og hørig i det, der angår skovene .. ...

30:

Onsdag den 3. december 1673:

For retten fremæskede Jokum Skeel de tvende synsmænd her af Jerlev herred, nemlig Jens Mortensen i Ågård og Jens Christensen i Rugsted, at ville fremkomme og deres syn, som de d. 22. november i Ågård gjort haver, at afhjemle. - De blev 3 gange påråbt, men er ikke mødt. Så fremlagde Jokum Skeel en herredsfogedstævning: Niels Lauridsen Amnitsbøl gør vitterligt, at for mig har berettet ærlig og fornemme mand Jokum Skeel, kongens garnter til Koldinghus, hvorledes han forårsages at have til eder, kaptajn, velmandhaftig Jokum Beenfeld i Ågård og tvende eders tjenere ved navn Peder Christensen og Christen Nielsen for eders sandhed at vidne angående de tre gamle udgangne bøgetræer, eder næstafvigte vinter i Starup skov blev udvist i skovbetjentenes hosværelse, hvad eder i den sag kan være bevidst og bliver tilspurgt ... ... - Så fremæskede Jokum Skeel vidnespersonerne at fremkomme at aflægge deres vidne. Så mødte kaptajn Beenfelds tjenere, nemlig Christen Nielsen og Peder Christensen, og ville aflagt deres vidne, hvorimod for retten fremstod Hans Pedersen Købmand, som derimod protesterede og formente, at ikke noget vidne idag burde at udstedes, før end de interesserede og lodsejere i Starup derimod bliver lovligt stævnet. - Jokum Skeel svarede, at denne herredsfogedstævning skulle noksom være så lovlig, som det sig bør, og som mundtlig varsel. Hans Pedersen derimod på amtmandens vegne svarede, at han ikke kunne sige, at herredsfogedens stævning jo var lovlig nok, men kun alene derimod prætenderede, formedelst lovlig kald og varsel herfor ej findes for retten afhjemlet. Jokum Skeel her for retten var begærende, at Hans Købmand ville navngive samme mænd, som han formener at skulle være interesserede i den sag. Hans Pedersen svarede, at lodsejerne i Starup derfor skulle have kald og varsel. - Da eftersom Hans Pedersen herimod protesterer, at lodsejerne i Starup, som bem.te træ i deres skov at skulle være udvist, bør derfor at være stævnet, og berørte citerede vindingspersoner til idag 3 uger at møde.

31b:

Onsdag den 10. december 1673:

Amtmandens fuldmægtige Johan Smidt, en dom: Stævning til (en lang række navne), som resterer med skyld og landgilde. - Dom: Johan Iversen søger forskr. personer for restance. De skal betale.

32b:

Endnu forn. Johan Smidt, ved samme varsel, en dom: Irettelagde en restance ang. arbejdspenge. Opsat 8 dage.

Onsdag den 17. december 1673:

Samme dag blev intet bestilt, formedelst de 8 mænd ej mødte.

33:

Onsdag den 24. december 1673:

(Tingskriveren har ligesom foregående tingdag kun kunnet skrive et par navne af dem, der skulle fungere som '8 mænd').

FINIS.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk