Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 10/5-2017)

Jerlev herred

1671-72

(Mikrofilm nr. 30829)

fol. 1:

Anno 1671 den 15. februar er denne tingbog forordnet til Jerlev herredsting, hvori findes et (?) hundrede og to blade papir (igennemdraget, numereret og forseglet). Hvilket tingskriveren haver fra øverste og til nederste på siderne at fuldskrive, og ikke heller sig tilfordriste på noget løst papir at skrive, men straks udi tingbogen indføre, hvis som for ting og dom det hele år igennem passerer, samt ellers med brevpenge og i andre måder at forholde efter forordningen, så som han agter at forsvare. - Og efterdi han har skrevet i den gamle tingbog indtil nu imod Hans Kgl. forordning, og Hans Kgl. Maj.s interesser derover er blevet forsømt, bliver Hans Kgl. Maj. sag i den fald forbeholden. - Kolding ut supra, (underskrift).

1b:

Emanuel.

Ransnævninger, som for nærværende år 1671 på Jerlev herreds snapsting af herredsfogeden er opkrævet og tilnævnet (?) og i den gamle tingbog forleden år indført, nemlig: Jørgen Mikkelsen i Amhede (amhier), Hans Hansen i Mejsling, Knud Clausen i Borlev, Las Poulsen i Vilstrup, Peder Jensen i Ødsted, Søren Jensen i Tudved, Anders Nielsen i Vesterby og Laurids Pedersen i Amnitsbøl (Ambledzbøll).

2: (på de følgende blade kan sidetallet ikke læses)

Onsdag den 22. februar 1671:

Otte (?) Sørensen i Vejle er skriver.

Staffen Christen i Rugsted æskede: Staffen Christensen i Rugsted på vegne af Jees Pedersen ibidem lovbød den gård, som Jees Pedersen påboede i Rugsted, til 2. ting.

Las Nielsen i Jerlev på vegne af hans søster Anne Nielsdatter, et vidne: Stævning for Lerbæk port til velb. Otte Povisk og hans fuldmægtige Terkild Sørensen, samt til Peder Hansen i Vejle, Niels Hansen i Vilstrup og Jørgen Poulsen i Jerlev til registrerings og vurderings afsigelse, som Las Nielsen på vegne af sin søster Anne Nielsdatter agter her idag at forhverve. - Vurderingsmændene Søren Kortsen i Mejsling, Anders Nielsen i Vesterby, Christen Poulsen i Vilstrup, Niels Jørgensen i Ødsted, Jørgen Sørensen og Poul Madsen ibidem vidnede, at de den 13. januar var i Jerlev for at registrere og vurdere alt, hvad gods og formue, rørende eller urørende, som fandtes efter sal. Peder Poulsen, som boede og døde i Jerlev, eftersom de dertil af herredsfogeden var opkrævet. Den sal. mands efterladte hustru Anne Nielsdatter og hendes broder Las Nielsen er hendes værge. - (Alt registreres, husdyr, korn, indbo. Nogle trækdyr holdes uden for vurderingen; de tilhører ploven, der ligeledes holdes uden for registreringen, da den tilhører gården). Og beløber sig så ganske boens formue, undtagen bonden med plovkvæg og sædekorn, til 69 sldlr. 3 mk. Derimod blev fordret til kongens tjeneste og rytterhold 4 tdr. htk, udlagt til ½ rytter, som af boen først udgår til bem.te rytters mundering: 30 slettedaler. Derefter fordrede en tromepter, som resterede i boen, og af gården til ham var udlagt af 6 tdr. htk. skat og al rettighed, som han med resterer ... 27 daler. Og når forskr. fordringer, som er 57 slettedaler, fra boens formue først fradrages, bliver igen til skifte og deling ... 12 slettedaler. - Kreditorer: Først Otto Povisks fuldmægtige Terkild Sørensen fordrer 12 daler. Jørgen Poulsen i Jerlev fordrer børnepenge 18 slettedaler ... en seng og 16 daler, som er en søsterlod. Peder Madsen i Vejle fordrer 14 slettedaler. Jens Ibsen i Vilstrup 2 slettedaler. Niels Hansen i Vilstrup børnegods 5 trd. korn 7 fj. ll... - Fordringen bedrager 71 slettedaler ... - Enkens fæstemand fremstod og lovede at ... sal. Peder Poulsens efterladte søn Peder Pedersen, som er et umyndigt barn, 15 slettedaler og lovede at holde barnet i 2 år i skole og imidlertid ham med nødtørftig klæde og føde at forsyne, som forsvarligt kan være, og så længe han vil være ham hørig og lydig, som en søn bør at være.

Onsdag den 1. marts 1671:

Kaptajn Lytzou til Kjeldkær hans fuldmægtige Hans Rich, en opsættelse: Stævning til Søren Sørensen i Høllund, Jens Hansen Bond(?) i Ødsted, Peder Hansen i Vesterby, Christen Jensen i Vork og Jørgen Nielsen i Ris, som har været lægdsmænd i næstforgangne åringer. Gav dem til sag for restance.

Jørgen Jensen i Vork på vegne af Dorete Bertels, et vidne: Stævning til amtmanden og amtskriveren. Opsagde til 3. ting på vegne af Dorete Bertels den øde krongård i Vork, som Dorte Bertels nogen tid har haft i brug. Hun frasiger sig den, som den nu forefindes.

Onsdag den 8. marts 1671:

I skrivers sted: Jes Pedersen i Rugsted.

For retten fremstod Niels Hansen med sin hustru Else Jensdatter i Hjelmdrup, Jens Madsen i Bølling på egne vegne, Jens Jensen i Hesselballe på vegne af hustruen Maren Madsdatter, Knud Pedersen i Vesterby (Mejsling?) på vegne af hustruen Anne Sørensdatter, Hans Nielsen i Egtved på vegne af hustruen Karen (Maren?) Sørensdatter og Jon Sørensen i .... De i hånd tog Peder Sørensen i Stubdrup (?) og tilskødede fra dem og deres hustruer og arvinger al den arvelod i den hele gård i Stubdrup, som sal. Mads Sørensen tilhørte. De kvitterer for Peder Sørensens betaling efter købebrevets formelding af dato 21. juni 1670.

Niels Lauridsen, et vidne: I denne sag var Søren Jensen i Stubdrup (?) i fogedens sted. - Karen Christensdatter og Mads Nielsen, tjenende i Amnitsbøl, vidner, at Peder Rasmussen af Skanderborg har stedt sig med fæstepenge på hånden af Niels Lauridsen i Amnitsbøl fra mikkelsdag 1670 til årsdagen 1671 som avlskarl. Han er bortrømt ... og med sig bortstjal ...

Jep Pedersen i Knaffdrup (Knabberup?), et skøde: Peder Sørensen i Stubdrup fremstod med sin trolovede fæstemøs fader forn. Jep Pedersen og indkendte til sin trolovede fæstemø Ellen Ibsdatter den halve part i den hele gård i Stubdrup, som Peder Sørensen forhen har købt. Kvitterer for betaling.

Niels Videsen i Refsgård, et vidne: Hans Hansen i Kragelund (?) og Anders Hansen vidner, at Anders Kristensen i Vestergård (?) inddrog i den skov, der ligger til den gård, Niels Videsen påbor, ... tog en rodhuggen bøg og bortkørte dermed med heste og vogn ... ... og som Niels Videsens folk kom og skulle sige til ham, han ej så skulle hugge og bortføre hans ved (?), truede han og undsagde højligen og sagde, om Niels Videsens vogn kom i skoven ville han tage (slage?) vognen i sønder, og truede Niels Videsen på sit liv.

Onsdag den 15. marts 1671:

I skrivers sted Jes (Jep?) Pedersen i Rugsted.

Onsdag den 22. marts 1671:

Velbyrdige kaptajn til Kjeldkær, en dom. - Kaptajn Sivert Lytzou hans søn August Lytzou har stævnet en del mænd for resterende soldaterpenge. Mange står frem og aflægger ed på, at de ikke skylder noget. Blandt lægdsmænd nævnes Peder Hansen i Vesterby og Peder Mortensen i Ågård, Christen Jensen og Jørgen Nielsen i Vork. - Dom: De, som har frasagt sig gælden, kan kikke dømmes til at betale, før end anderledes bevises. Men hvad nogen af dem, som ej er mødt til nogen erklæring, er skyldige, skal de betale inden 15 dage.

... og idag for retten indkom Christen Pedersen i Torsted og gårdefogeden ... herres død ... blev tilkendt at bøde efter ...

Onsdag den 29. marts 1671:

Jep Pedersen i Rugsted i skrivers sted.

Hans Nielsen i Hesselballe på vegne af Hermand Breckeling: Stævning til unge Jørgen Jensen i Vork, Christen Madsen og Peder Jørgensen i Borlev. Fremlægger gældsbreve.� Unge Jørgen Jensen i Vork erkender gæld til Hermand Brekeling på Nygård, 2 slettedaler, at betale førstkommende fastelavn. Dateret Vork den 9. december 1668. Herfor har jeg modtaget en trave rug (?) for 1½ mk. - Christen Madsen i Borlev: En opskrift af København den 16. februar 1669 for restance på 2 daler 3 mk. 2 sk. - Peder Jørgensen søges for 5 daler 2 mk. - Opsat 2 uger.

Anders Pedersen Soldat, en afsættelse (opsættelse?): En del mænd er stævnet og gives til sag for et kvartals soldaterpenge, som de resterer med til ham og hans søn Niels Andersen. Opsat 2 uger.

Onsdag den 5. april 1671:

Amtskriver Rudolf Faust til Koldinghus ordinerede Jes Pedersen i Rugsted at skrive i tingskrivers sted her til tinget, eftersom han er svag, og Jes Pedersen deri at holde sig efter forordning til videre ordrer.

Amtskriveren, et vidne: Stævning til hver mand i Jerlev herred samt til Jesper Pedersen i Kolding (tidligere restanceskriver). Herredsmændene skal fortælle om deres leverancer til Jesper Pedersen for 1668 og 1669. - En lang række af dem beretter herom. - Så fremkom Jesper Pedersens tjener og fremlagde et skriftligt indlæg: Eftersom jeg af min forrige gunstige husbond amtskriverens tjener er blevet citeret til Brusk herreds, Anst herreds og Jerlev herreds ting imod beskyldning, da som jeg forleden mandag ved Brusk herredsting fornam, at hr. amtskriver af herredsmændene ville vide, hvad enhver har leveret af lenets(?) indkomster, så efterdi jeg ikke selv til stede kan møde, er begærende, at hvis enhver angiver og beretter, måtte straks for retten i tingbogen indføres .... ... men om nogen mundtligt vrangelig beretter, haver jeg mig forbeholden -... ...� og står det enhver frit for at angive, hvad han lyster, dog således hr. amtskriver til efterretning for tingsvidners skyld, som derfor er forhvervet, hvad enhver har leveret af penge, korn, smør, småredsel og arbejdspenge, og til hvem ....� Uanset jeg ikke andet tror, jeg jo hr. amtskriver har tjent som en ærlig tjener, og som mit regnskab skal forklare, jo at svare til, hvad jeg har oppebåret efter min kvittance, eller hvis mig rigtig kan blive overbevist ... ...

Amtskriveren, en opsættelse: Stævning til alle tjenere til Koldinghus i Jerlev herred. Sætter i rette, at hver som resterer med skyld og landgilde og cauforipenge (?), bør betale inden 15 dage for 1669 og 1670, og satte i rette på Hans Jensen i Tudved, om han ikke bør at betale arbejdspenge (?) for 1669. Opsat 4 uger.

Amtskriveren, en opsættelse: Stævning til Doret Bertels i Vork. Sætter i rette, at hun bør beholde den øde gård, hun har haft i fæste i Vork, og den at bebygge, eller lide efter loven. Opsat 6 uger.

Onsdag den 12. april 1671:

Mads Nielsen i Vesterby, et lovbudsvidne: Stævning til Christen Christensen og Dorit Jesdatter (?) i Vesterby, Elsa Nielskone i Rugsted med hendes lavværge Søren Jensen i Tudved, Knud Pedersen i Mejsling, Karen Nielsdatter i Vesterby med hendes lavværge Christen Jensen i Vork. - Kristen Christensen i Tudved på egne vegne og på vegne af Elsa Nielskone i Rugsted i lige måde Karen Nielsdatter i Vesterby lovbød al deres arvelod i (en) gård i Vesterby. - Så fremkom Mads Nielsen i Vesterby og bød sølv og penge.

Mads Nielsen i Vesterby, et skøde: Kristen Kristensen i Tudved på vegne af sin hustru Dorit Jensdatter, Elsa Nielskone i Rugsted med hendes lavværge Søren Jensen i Tudved og Karen Nielsdatter i Vesterby med hendes værge Christen Jensen i Vork tog Mads Nielsen i hånd og afhændede al deres arvelod i forn. gård i Vesterby efter sal. Jens Bertelsen (Jørg? Bertelsen), som boede og døde i Vesterby. De kvitterede for god betaling.

En opsættelse: Peder Hansen Haar har stævnet alle udgårdsmænd (?) og lodsejere i Jerlerv herred. Sætter i rette, om ikke alle ugårdsmønd, som bruger af det øde jord, ikke bør at tiende til kirken, lige som de tiender til kongen og præsten. - Opsat 3 uger.

Christen Christensen i Tudved, et tingsvidne:� Mads Nielsen i Vesterby vedgik gæld til Christen Christensen 8 slettedaler, at betale til mikkelsdag nu førstkommende. Ydermere lover Mads Nielsen, at Christen Christensen må flytte og føre den rugager norden for Niels Knudsens i Vesterby, hvor ham lyster, og at holde Christen Christensen kvit og kravløs for, hvad gæld som findes efter sal. Jens Bertelsen, som boede og døde i Vesterby.

Hans Nielsen i Hesselballe, en dom på vegne af Hermand Breckeling. Opsat fra 29/3. Unge Jørgen Jensen i Vork fragik ikke gælden. - Dom: Han skal betale.

Anders Nielsen i Vesterby, et lovbudsvidne: Stævning til Mads Nielsen og hans hustru i Vesterby. - Mads Nielsen lovbød til 3. ting den enghave beliggende i Vesterby, som kaldes ... udaf den toft som ligger til den halve gård i Vesterby, salig afgangne Jens Bertelse iboede og fradøde. Anders Nielsen bød sølv og rede penge. Om Mads Nielsen ville pantsætte ham den enghave, da ville Anders Nielsen pante med ham, så vidt samme enghave kunne tale over al kongelig tynge eller og efter vores gunstige hr. lensmand og 12 samfrænders sigelse. Så fremstod Mads Nielsen på egne og hustru Kirsten Jensdatters vegne og tilstod dette vidne for fuld varsel.

Anders Nielsen i Vesterby, et pantebrev. Mads Nielsen i Vesterby på vegne af sin hustru Kirsten Jensdatter bekendte, at de har modtaget af Anders Nielsen 10 slettedaler, for hvilke penge Mads Nielsen et brugeligt pant til Anders Nielsen vil den engtoft, som ligger til Mads Nielsens gård, som er i længden og bredden, som den nu forefundet er og har været fra arilds tid. Den kaldes Fald toft. Anders Nielsen må bruge den, lade flytte og føre afgrøden af samme toft, hvor det ham lyster, og beholde samme toft fra denne dag og herefter, indtil den kan blive lovligt fraløst og betalt for 10 slettedaler. Mads Nielsen vil� holde Anders Nielsen kvit og fri for al udgift, og dersom det så skete, at Anders Nielsen ikke var den betalt (?) inden 2 år og dag, da samme toftens jord at være Anders Nielsen til et evindeligt ejendom at følge.

Anders Pedersen Soldat, en dom: Opsat fra 29/10. Gav de indstævnede (Bonde Hansen, Jens Jensen, Peder Hansen, Hans Andersen og Laurids Nielsen, alle i Hesselballe) til sag for et kvartals soldaterpenge til Michaeli sidst afvigte var forfalden. Noch gav han til sag Søren Madsen og Hans Nielsen i Oksvig, Niels Mikkelsen i Damgård (?) og Peder Sørensen i Stubdrup for deres anpart af et kvartals soldaterpenge, der var forfalden til næst forrige Mikkelsdag. - Fremlagde en skriftlig kundskab. Kendes jeg Jens Iversen i Ågård, Mads Sørensen i Horsted, Jep Sørensen ibidem, at vi har lejet fra Sct. Mikkelsdag og år om 1669 Anders Pedersen Soldat og skulle give ham hans løn i tre kvartaler efter kontrakten, den sidste at vi skulle betale til Michaeli sidst forleden. Og er i sandhed, at vores andre lægdsbrødre i Hesselballe i samme vort lægt resterer til forn. soldat Anders Pedersen et kvartal, som han har tjent til Mikkelsdag forfalden. Det bekender vi .... Horsted, den 14. marts 1671, MISS, IIS, ISS. - Så idag fremkom for retten Jens Iversen i Ågård og med højeste ed beedigede samme kundskab i alle måder sandhed at være ... De Hesselballe mænd, som var hans lægsdbrødre, at de resterede til soldaten deres anpart af 12 rigsdaler, som var til soldaten forfalden til næst afvigte Mikkelsdag. - Noch gav Anders Pedersen Søren Madsen og Hans Nielsen i Oksvig, Niels Mikkelsen i Damgård (?) og Peder Sørensen i Stubdrup til sag for 8 rdl., deres anpart deraf, som er et kvartal, de til hans søn Niels Andersen skulle restere med til Mikkelsdag næst afrvigte, og derhos formente Anders Pedersen Soldat, at enhver af fornævnte bør at betale deres anpart. - Herimod mødte at svare Bonde Hansen i Hesselballe, Jens Jensen, Peder Hansen, Hans Andersen ibidem, Søren Madsen og Hans Nielsen i Oksvig samt Peder Sørensen i Stubdrup og formente, at de bør være fri for tiltalen, eftersom deres leje angik og udgik om Martini og ej om Mikkelsdag, og formente, de ej det sidste kvartal deraf bør at have eller betale, eftersom der ej fuldkommen var fortjent om Mikkelsdag, men om Mortensdag, hvorfor de formente, at de burde fri at være. - Dom: Eftersom vores arvekonges befaling er, at soldaterne skal fornøjes for deres løn til St. Michaelis dag nu sidst var, og her bevises, og en del (?) af de resterendes egen vedgåelse deres anpart af en kvartal at skylde til soldaterne med resterer om Mikkelsdag været betalt, da ... ... enhver af mændene bør at betale deres anpart af soldaternes fortjente løn, som til forn. Mikkelsdag var fortjent, og de med rette kan tilkomme, enhver sin anpart, og det inden 15 dage.

Velagt mand Rudolf Faust, amtskriver til Koldinghus, hans tjener Johan Iversen, et vidne: Stævning til alle kongens tjenere i Jerlev herred. - Adskillige mænd vidner, hvor meget de har ydet til Jesper Pedersen, restanceskriveren. - Jesper Pedersens fuldmægtige Jens (tom plads til efternavnet) formente, det ej ved tingsvidne bør at gå beskrevet, før Jesper Pedersen har fået lovligt kald og varsel. Der bliver ikke skrevet tingsvidne.

Anders Nielsen i Vesterby, en opsættelse: Stævning til Elsa Sørensdatter i Rugsted og alle hendes børn og værge for 10 slettedaler efter hendes sal. mands udgivne håndskrift, som er børnepenge af dato Vesterby den 4/1 162, med de forfaldne renter og omkostninger. Opsat 14 dage.

Onsdag den 19. april 1671:

Skriver: Otte Sørensen i Vejle.

Oluf Mortensen i Bølling stævner alle Jerlev herreds bønder på vegne af oberjægermesteren. Sætter i rette, at enhver, som resterer med deres oldenglæds betaling, skal betale. - Dom: De skal betale.

Oluf Mortensen i Bølling, under samme varsel, et vidne: Nogle mænd vidner, at der ikke var i deres skove nogen vindfælder, som kunne tjene til at sælge, ikke heller nogen nyligen at være solgt (?), lidet eller stort i ringeste måde.

Endnu Oluf Mortensen, et opkrævelsesvidne: Begærede af herredsfogeden, at ham 8 mænd måtte opnævnes til at syne alle kongens skove i Jerlev herred. - Opnævnt: Poul Jørgensen i Jerlev, Søren Sørensen i Høllund, Niels Jørgensen i Ødsted, Jens Jensen i Hesselballe, Mogens Lassen i Høllund, Mads Mikkelsen i Højen, Søren Thomsen i Tudved og Jens Pedersen i Rugsted. De skal møde her til tinget idag 8 dage og siden medfølge at syne og bese, hvad dem bliver påvist.

Endnu ydermere Oluf Mortensen, et vidne: På egne og menige lodsejeres vegne fredlyste han alle sine skove og marker, at intet fremmed kvæg efter denne dag der kommer.

Anders Grøn i Egtved, en opsættelse: Stævner Niels Thomsen i Hjelmdrup og Poul Gjermandsen i Bølling for kirkens anpart af korntiende. Poul Gjermandsen: 6 skp. boghvede og 6 skp. havre som resterr for 1668-70. Niels Thomsen: 2 skp. byg ud af den gård, han iboede i Bølling, som resterer for 1670. Opsat 8 dage.

Rasmus Nielsen i Tudved, et vidne: Stævning til amtmand Morten Skinkel imod vidne, som Rasmus Nielsen, Søren Jensen ibidem, Peder Hansen i Vesterby og Jørgen Mikkelsen i Amhede agter at forhverve. - Vidner: at Rasmus Nielsen, Søren Jensen i Tudved , Jørgen Mikkelsen i Amhede og Peder Hansen i Vesterby er af adskillige tilfælde så forarmede, at de ikke kan udrede deres skat, skyld og landgilde eller blive ved deres gårde, med mindre Gud og høje øvrighed dem noget vil være behjælpelig at de måtte forlindres på forskrevne udgifter.

Peder Madsen i Højen, under samme varsel, et vidne: At Peder Madsen hans heste og bæster har i lang tid og endnu ... så fordærvet af den slemme smitsomme sygdom skab, at han derover er kommet ganske fra sin avling og derfor ikke har kunne drevet så, som hans andre naboer. Tilmed har kun een ko og en kvie og er ellers ganske slet øde, så han herefter ikke kan udrede sin skat, skyld eller landgilde eller blive ved sin hus og bolig, medmindre Gud og høje (høffue) øvrighed ham vil være behjælpelig, at han derpå måtte få forlindring, eftersom han i stor armod geråder. Ydermere beviste Peder Madsen med præsten Oluf Bangs seddel af dato 22/3 1669, at Peder Madsens heste forskr. dato var af skab ganske fordærvede, og at han havde kun een ko og en 1 år gammel kvie.

Hans Jensen i Egtved, under samme varsel, et vidne: At Hans Jensen fik forleden år sin avling så dreven og har ... med andre sine naboer, formedelst han ikke havde kvæg eller heste, at han for sig selv eller øvrigheden kunne gøre noget arbejde med. Tilmed blev han forhindret med adskillige trætter, som ham blev lpåført, så han derfor ikke er god for, at han sin landgilde fuldkommen kan udgive.

Onsdag den 26. april 1671:

Skriver: Otte Sørensen i Vejle.

Niels Jørgensen i Ødsted, en opsættelse: Har stævnet Laurids Pedersen i Amnitsbøl for en gæld på 8 slettedaler, at betale nu til Sct. Hansdag førstkommende. Gældsbrevet dateret 4. marts 1670. Opsat 5 uger.

Poul. Jensen i Ågård, et vidne: Har stævnet alle gårdmænd og lodsejere til at påhøre vidne, som Poul Jensen og Jens Pedersen i Ågård vil forhverve. - Kaptajn Jokum Beenfeldt i Ågård, Hans Jensen og Jens ... ibidem, Svend Pedersen i Borlev, Vide Hansen i Egtved, Hans Jensen ibidem, Bonde Hansen i Hesselballe og Christen Madsen i Borlev vidnede, at Jens Pedersen i Ågård hans kvæg er ganske bortdød, så han har kun en ko og 2 gamle heste, og Poul Jensen en ko og 2 gamle heste og 4 får, Jens Mortensen 1 ko, 2 gamle heste og 4 stykker får, og har aldeles intet mere levende kvæg, hvorover de i stor armod geråder, så de ikke kgl. tynge og udgifter kan udrede og betale eller blive ved deres huse og gårde, medmindre Gud og den vilde (?) øvrighed dem noget vil være behjælpelig, at de måtte på forskr. deres udgifter få nogen forlindring. - Fordi amtmanden ikke er stævnet, kan der ikke udstedes tingsvidne.

Onsdag den 3. maj 1671:

Jørgen Nielsen i Ris, et opsigelsesvidne: Stævning til Lorents Stulmacher i Vejle, skriver i Ribe stift. Jørgen Nielsen i Ris og Anders Grøn i Egtved opsagde til 3. ting kirkeværgeriet til Egtved kirke, at eftersom de en tid lang har været derved, er udlagt til rytterhold, så formente de efter kgl. forordning om rytterhold at være fri for slig tynge og besværing ... at de efter denne dag intet ville have dermed at bestille ... men stiftskriveren eller, hvo dertil myndighed haver, efter denne dag at ordinere og tilsætte, hvo dem lyster.

Vide Hansen i Egtved, et vidne: Stævning til Niels Pedersen, som tilforn tjente og frarømte Vide Hansen i Egtved. Jens Buch i Egtved og Niels Videsen i Refsgård vidnede: de var hos forleden ved Olsdags tide næst afvigt til Vide Hansen i Egtved, og da hørte og så de, at Vide Hansen stedte og fæstede Niels Pedersen, som tilforn har tjent ham i to år, og skulle påny igen tjene og være hos ham fra Mikkelsdag 1670 og til næstkommende Mikkelsdag 1671.

Endnu Vide Hansen, et vidne under samme varsel: Han gav Niels Pedersen til sag, at han sin tjeneste uden nogen given årsag og forlov var entvigt og børtrømt nu ungefær for 3 uger siden i Vide Hansens fraværelse, og imidlertid en andel adskillige tøj af gårdsen tilhørige boskab er bortkommet, med andre hans ulovlige bedrifter i Vide Hansens brød og tjeneste, som han har begået, som i andre måder skal procederes. Og formente Vide Hansen derfor, at forn. bortrømte person bør at lide dele og videre tiltale, så som den sig ulovligt i sin hosbunds brød og fraværelse har anstillet. Herimod at svare mødte Niels Pedersens broder i Sillesthoved og begærede genpart til hvad som om hans broder passerede om hans bortømmelse fra Vide Hansen.

Niels Videsen i Refsgård, en opsættelse: Stævning til Anders Christensen i Refsgård. Fremlagde et tingsvidne af 8/3, hvor der blev vidnet, at Anders Christensen var inddraget i den skov, som ligger til Niels Videsens gård, og der pludseligen hugget en rodhuggen bøg, som var fersk i rod og top, og deraf bortført med heste og vogn 2 læs ved hjem til Refsgård. Og så kom Niels Videsens folk til ham og ville sige, at han ej så skulle hugge og bortføre Niels Videsens ved. Men han truede og undsagde højligt, at dersom Niels Videsens vogn kom i skoven, ville han hugge vognen i sønder, og truede Niels Videsen på sit liv. - Niels Videsen satte i rette, ... at Anders Christensen bør sætte nøjagtig borgen� eller også borge for sig selv, eller lide dom, dele og videre tiltale, på det Niels Videsen som en fattig, gammel mand og skattebonde kunne vide fred på veje og sti, i skov og mark i hans lovlige forrettelser for slig selvvældige og modvillige knigtte (?). Opsat 6 uger.

Niels Knudsen i Daldover æskede: Han efterlyste en sortebrun gilding med en hvid fremmer fod og en stjerne i panden, som for 3 uger siden er blevet borte for ham.

Velfornemme Niels Lauridsen i Amnitsbøl, et skøde: For dom stod Mads Mikkelsen i Højen på vegne af sin hustru Maren Jensdatter, Mads Sørensen ibidem på vegne af sin hustru Kirsten Jensdatter, Jens Mortensen i Rugsted med Dorthe Jensdatter, Karen Jensdatter med sin værge Mads Mikkelsen i Højen, de i hånd tog Niels Lauridsen Amnitwbøl og tilskødede ham al den arvelod, som fornævnte mænds hustruer og pige med lavværge har arvet efter deres sal. forældre Jens Mortensen og Anne Jensdatter, som boede og døde i Amnitsbøl, som er den halve gård i Amnitsbøl. De kvitterede for betaling af Niels Lauridsen (og) hans hustru Else Jørgensdatter.

Mads Mikkelsen i Højen, et lovbudsvidne: Jens Pedersen i Rugsted er sættefoged. - Stævning til Maren Jensdatter og Karen Jensdatter i Højen med deres lavværge Mads Mikkelsen, Kirsten Jensdatter med hendes lavværge Mads Sørensen, Dorthe Jensdatter med sin lavværge Jens Mortensen i Rugsted. - Mads Mikkelsen i Højen på egne vegne og på vegne af sin hustru Maren Jensdatter samt Mads Sørensen ibidem, Karen Jensdatter og Dorthe Jensdatter, Mads Sørensen på vegne af sin hustru Kirsten Jensdatter, Mads Mikkelsen på vegne af sin hustru, Dorthe Jensdatter med sin fødte værge Jens Mortensen i Rugsted, Karen Jensdatter med sin værge Mads Mikkelsen, - de lovbød hver en søsterlod, som er den ganske halve gård i Amnitsbøl, de har arvet efter deres sal. forældre Jens Mortensen og moder Anne Jensdatter, som boede og døde i Amnitsbøl. - Velfornemme Niels Lauridsen Amnitsbøl (Amledsbøl) gjorde sit tilbud med sølv og rede penge, om de ville pante eller sælge.

Peder Hansen i Hesselballe på vegne af Peder Hansen Haar i Starup, en dom: Opsættelse af 12/4 med stævning til alle Ågårds mænd og lodsejere, som bygger og bor i Jerlev herred. Sætter i rette, at alle Ågårds mænd, som bruger af det øde jord, bør at tiende til kirken, lige som de tiender til kongen og præsten efter forordningen. Samtlige Ågårds bønder og lodsejere, som bor her i Jerlev herred, mødte. De formener, at Peder Haar aldrig skal kunne bevise, at de hidindtil har haft nogen sæd af korn i bem.te ødegårds jorder, som de kunne til nogen yde tiende af, eftersom de hidindtil ej har brugt uden alene engslæt og ej videre. Peder Mortensen i Ågård begærede på samtlige Ågårds mænd og lodsejere genpart af dommen. - Dom: Peder Haar beviser ikke, at nogen sæd er sået i den øde gårds jord. De kan ikke ikendes at betale tiende af det øde lejegods, før end anderledes bevises.

Kgl. Maj.s amtskriver til Koldinghus, velfornemme Rudolf Faust hans fuldmægtige Hans Nielsen, en dom: Opsættelse af 5/4 med stævning til alle Koldinghus bønder og tjenere i Jerlev herred og irettesættelse, at de, som resterer med deres skyld, landgilde og cantorypenge, bør betale. - Rasmus Nielsen i Tudved, Peder Madsen i Højen og Hans Jensen i Egtved fremlagde tingsvidner af 19/4. Hans Jensen foregav yderligere, at han havde ydet sin kornskyld for forgangne år, ½ td. havre, 6½ skp. rug og 7 skp. byg. Hvad som ellers resterer af hans landgilde, formener han at være fri for, eftersom han med tingsvidne beviser at være moxen forarmet. Og eftersom irettesættes om arbejdspenge så formener han for sligt krav bør fri at være, eftersom ingen her i Jerlev herred giver til Koldinghus nogen arbejdspenge. - Poul Jensen i Ågård fremlagde en frafindelsesdom af 26/4. - Hans Jensen ydermere svarede, at hans gård for det år, han søges for arbejdspenge, var henlagt og gjorde hovning til Nygård, hvorfor han så vel som alle andre, der gjorde hovning til Nygård, formener så vel som de, bør være fri for arbejdspenge. - Så er tre gange påråbt, om nogen havde noget videre hertil at svare; men ingen mødte. - Dom: Enhver, som bør yde til Koldinghus, bør betale, hvad de resterer med, med mindre øvrigheden de forarmede noget vil efterlade. Angående den irettesættelse på Hans Jensen om arbejdspenge da eftersom han har gjort hovning og været tillagt til Nygård i det år, han søges for, ikendes han ikke arbejdspenge for det år.

For dom stod Niels Lauridsen Amnitsbøl med Mads Mikkelsen i Højen og lovede at holde ham og medarvinger fri for hvad skyld de med rette kan tilkomme at betale af den ½ gård i Amnitsbøl (Amidtzbøl), Niels Lauridsen tilhører.

Onsdag den 10. maj 1671:

Sekshøring: Joen Nielsen i Ågård, Poul Jensen ibidem, Hans Jensen i Egtved, Peder Hansen i Vesterby, Mads Nielsen ibidem og Niels Christensen i Ballesgård.

Vide Hansen i Egtved, en delefund(?):� Fremlagde tingsvidne af 3. maj. Stævning til Niels Pedersen, som tilforn tjente og frarømte Vide Hansen. Vide Hansen gentager sin anklage og begærer af herredsfogeden, agt ham på rettens vegne måtte opmeldes sekshøring, som delen kan fyldestgøre efter loven, og at han den nu idag (til 4. ting) kan få den beskrevet. (De forannævnte udnævnt). 6-høringen fremkom for retten og sagde, efterdi Niels Pedersen herfor befindes lovligt at være forfulgt, da vidste de ham ikke at kunne befri, men fordelt at være. - Vide Hansen fik tingsvidne, og Christen Henriksen i Quisthoved fik genpart, eftersom han berettede at være derom bedet af Laurids Pedersen i Sillesthoedt, som nu ligger meget svag og ikke på sin broders vegne kunne møde, men de begge brødre derom havde været tilsammen og det så bestilt, at forn. Christen Henriksen skulle affordre genpart.

Niels Videsen i Refsgård, et vidne: Angav, at han var blevet forligt med Anders Christensen. Denne har afbedet sine gerninger mod Niels Videsen og derhos lovet, at sligt af ham ikke herefter mere skal begås, og ej at komme på Niels Videsens skovparter med heste eller vogn der noget at hugge, med mindre han kan havde det i Niels Videsens vilje og minde. Tilmed lovede ydermere Anders Christensen, at han ikke i ringeste måder skulle forårsage nogen tvistighed eller klammeri, enten med ord eller gerninger, imod Niels Videsen, hans hustru eller folk, i hans værelse eller fraværelse, men herefter sig finlig og oprigtig at anstille, som en ærlig nabo vel anstår, og som han vil forsvare. Ogt dersom han sig noget herimod forser og begår det, som Niels Videsen kan være imod og i nogen måde præjudicerligt, da erbød han sig igen at svare og lide for den trussel og gerning, han nu for retten har afbedet, som vedbør, øvrighedens sag deri uforkrænket i alle måder.

Onsdag den 17. maj 1671:

Onsdag den 24. maj 1671:

Jens Andersen i Tudved, et vidne: Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Thomsen i Tudved, Peder Jørgensen i Borlev og Søren Jensen i Rugsted vidnede, at de næst forleden lørdag har været i Tudved og der i herredsfogedens nærværelse afmålt gårdstedet i Rasmus Nielsens gård ibidem imellem ham på den ene og Jens Andersen der sammesteds på den anden side. Og blev Rasmus Nielsen og Jens Andersen med hverandre derom således foreniget, at Rasmus Nielsen skulle vinde al gårdsrummet østen i gården til midt for skorstenen og halvparten af kilden, som står midt i gården. Den anden halve part af gårdsrummet på den vestre side indtil midt for bem.te skorsten og halvparten af forn.te kilde skulle Jens Andersen vinde og have. Og skulle gå gærde imellem dem, så enhver skulle have udkøren af sin egen gårdsrum. Og Jens Andersen vinde sin forte (?) med udkøren af østerenden på det nordre ladehus sted uforhindret i alle måder.

Onsdag den 31. maj 1671:

Velagt mand Niels Jørgensen i Ødsted, en dom:� Opsættelse af 26/4 (på pag. 33). - Herimod mødte at svare Laurids Pedersens søn, som fremlagde et indlæg: Eftersom jeg tiltales af Niels Jørgensen for nogle penge efter min håndskrift, og er ham derfor betalt 2 læs hø (?), og ellers formener jeg, eftersom min gård til rytterhold er udskrevet, bør at være fri for (før?) gæld til rytterens og min plov samt sædekorn først bliver fri. Amnitsbøl den 8. maj, Laurids Pedersen, egen hånd. - Dom:� Eftersom bevises med Laurids Pedersens obligation af 24/3 1670 til Niels Jørgensen på 8 slettedaler ... Laurids Pedersen skal indfri sin håndskrift.

For dom stod Oluf Mortensen i Bølling, som gav hårdeligen last og klage over alle Torsted mænd, nemlig Jens Nielsen og hans medfølgere, som senere skal navngives, for ulovlig skovhugst i bøgehuderskov, som han og Jørgen Mikkelsen i Amhede dem havde med ... Og derfor for retten oplyste en vogn med nogle ferske risbøge på, som hos ham findes i forvaring. Oluf Mortensen skal give lovligt kald og varsel.

Onsdag den 7. juni 1671:

For retten idag læst og påskrevet en lysningsseddel om skovhugst i Egtved skov.

Onsdag den 14. juni 1671:

Oluf Mortensen i Bølling æskede: Har 2 ting tilforn oplyst en gammel vogn med nogen unge risbøge på, som han samt Jørgen Mikkelsen i Amhede antraf ... uden for Bøgvad skov. Den findes i forvaring hos Oluf Mortensen. Han begærede 2 vurderingsmænd, som ham kunne syne og taksere vognen, som ingen heste fandtes derved, den tid den blev fundet. Udnævnt: Poul Eriksen (?) i Bølling og Søren Pedersen ibidem, som skal afhjemle til tinget.

Oberjægermesterens fuldmægtige velagt Peitter Zeberg begærede 4 mænd opnævnt til at syne Jelling skov. Opnævnt: Peder Jensen i Ødsted, Laurids Ibsen, Jens Hansen og Niels Andersen ibidem og Simon Nielsen i Vesterby.

Onsdag den 21. juni 1671:

Onsdag den 28. juni 1671:

Velfornemme Anders Nielsen, regimentskriver under hr. oberst Rantzous regiment, et synsvidne: Stævning til Morten Andersen, som var rytter for Jørgen Nielsen i Ris under oberstløjtnant Peder Juels kompagni, samt til synsmændene Oluf Poulsen i Jerlev, Mads Madsen ibidem, Peder Mortensen i Ågård og Mads Sørensen i Vork for at afhjemle deres syn og afsigt, som de foretog i Nygård skov den 14. juni. På Nygård er stævnet oberstløjtnant Peder Juel. Desuden er stævnet Jørgen Nielsen i Ris og Maren Thomasdatter i Rue. - Synsmændene: De har været i Nygård skov og der synet en død person ved navn Christen Mikkelsen af Jerlev, som, lå tæt ved adelvejen norden leddet i skoven. Og da har de ham grandgiveligen overset og beset, eftersom de dertil lovligt var udnævnt og anbefalet. Da så de, at han var slagen oven i sit hoved, så blodet løb ham ud af det højre øre, men ingen mere slag eller dødelige sår de kunne se, syne eller finde ... eller nogen videre skade enten på krop eller klæder uden det samme, som før er meldt.

Endnu bemeldte Anders Nielsen, under samme varsel, et vidne: For dom stod Søren Jørgensen og Mikkel Nielsen, tjenende i Vork, som vandt, at nu forgangen 14. juni ugefær to stunder før aften da kom de med en vogn kørende igennem Nygård skov, og da så de, at Morten Andersen, som var rytter for Jørgen Nielsen i Ris, kom ridende med en anden vej noget fra dem til Christen Mikkelsen, som tjente Hans Nielsen i Jerlev, og da hørte de og så de, at dem kom nogen tvistige ord imellem, men hvad det var, vidste de ikke. Og da samme tid sprang Morten Andersen af sin hest og tog en stav af gærdet og dermed slog Christen Mikkelsen over hovedet, så han faldt til jorden, og så straks skjulte Morten Andersen i skoven, så de ej kunne fornemme, hvor han henkom. - To korporaler under oberstløjtnant Juel vidnede, at de på tre dages tid har ledt ved nat og dag efterr Morten Andersen i skov og mark og på de steder, som de formente og tænkte, han sig kunne opholde, men dog deres umage ganske været forgæves og ikke kunne finde eller opspørge ham eller fornemme noget til ham i ringeste måder. -� Anders Nielsen tilspurgte Jørgen Nielsen i Ris, hvor hans rytter var bem.te dag, som omrørte gerning er sket, hvortil Jørgen Nielsen svarede, at rytteren sagde for ham, at han ville ride til Kolding at købe sig noget krudt med andet mere, han der havde at forrette for sig selv. Og så red han bort om morgenen tidligt, som var den 14. juni. Men hvor han siden er blevet, er Jørgen Nielsen ganske ubevidst i alle måder.

Endnu forbemeldte Anders Nielsen, under samme varsel, et vidne: Foregav, at eftersom en rytter under Peder Juels kompagni er desværre kommet i ulykke med en bondekarl af Jerlev navnlig Christen Mikkelsen og han efter vidners indhold skal have ihjelslagen, og bemeldte døde persons moder navnlig Maren Thomasdatter af Rue her idag ved tinget findes til stede, så for retten tilspurgte Anders Nielsen hende, om hun til processens fortsættelse ville og kunne gøre nogen forstrædning (?) og sig det vil antage ved retten at lade udføre. Hvortil Maren Thomasdatter svarede, at hun var en fattig, gammel, hjælpeløs kvinde, som selv var uden nogen middel eller formue, at hun kunne samme sag lade procedere og ved retten udføre, thi det ville koste hende for meget. Men hun ville bede Gud og øvrigheden, at det måtte blive straffet, som den forberørte person ... som hendes søn så ynkeligt har formyrdet, måtte billigen få sin fortjente straf.

Kgl. Maj.s amtskriver til Koldinghus, velfornemme Rudolf Faust hans fuldmægtige velagt Hans Nielsen, et vidne: Stævning til så mange af Koldinghus' bønder og tjenere, som endnu er i behold til slottet og ej til rytterhold tillagt. - Rudolf Fausts restanceskriver Hans Nielsen: Stævningen er anlangende en restance, som hos dem efter ofte ansøgning og fordring ej kan indhændiges og vorde klareret, hvorfor han idag af efterskrevne 8 mænd begærer, nemlig Christen Jensen i Vork, Jørgen Nielsen i Ris, Oluf Mortensen i Bølling, Jens Grøn i Egtved, Jørgen Poulsen i Jerlev, Poul Jørgensen ibidem, Simon Nielsen i Vesterby og Søren Sørensen i Høllund, at de idag for retten ville ham deres kundskab meddele, hvad dem er vitterligt og bevidst om efterskrevne mænd, som efterskrevne restance fordres hos, om de kan tåle at udgive, eller og de er så forarmede, at de hverken helt eller halvt kan udrede og betale, eller hvorledes med dem er beskaffet. De svarede således (her følger navnene på dem i herredet, der er forarmede eller har frihed). Der er (som også tidligere) en særlig liste, der omfatter dem, der giver afgift af malkekøer.

Hans Jensen i Egtved, et vidne: Stævning til amtmanden. Han opsagde til 3. ting den krongård i Egtved, som han nogen tid har haft i fæste og beboet. Han frasiger sig den, som den nu forefindes i alle måder. Øvrigheden kan bortfæste den til, hvem dem synes.

Endnu forn.te Hans Nielsen på amtskriverens vegne, en opsættelse: Stævning til Kirsten Hansdatter i Egtved for restance, skyld, landgilde, skat og andre kontributioner forfaldne efter jordebogens indhold. Sætter i rette, at hun skal betale sine restancer og gården, som hun besidder forsvarligt opbygge og forbedre, så den kan stå for et fuldt syn, eller og hendes fæste at være forbrudt. Opsat 6 uger.

Onsdag den 5. juli 1671:

Oluf Mortensen i Bølling, et vidne: Stævning til alle kongens tjenere i Jerlev herred så vel som enhver mand i Bindeballe samt til hr. Søren Jensen i Egtved og en boelsmand (?) ibidem ved navn Søren Jensen. - Poul Jørgensen i Jerlev, Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Thomsen i Tudved, Mogens Lassen i Høllund, Søren Sørensen ibidem og Jees Pedersen i Rugsted: De har den 5-7/6 været i Jerlev herreds skove og på alle skovsparter under Koldinghus amt beliggende der at se og syne, hvad rodhuggen eller afstivet træ deri befindes at være hugget eller stivet siden næst afvigte skovsyn. Synet skete i overværelse af overjægermesterens fuldmægtige Peitter Seeberg og skovrider Morten Heering samt skovfoged Oluf Mortensen i Bølling. Skovene beskrives.

Endnu bem.te Oluf Mortensen, under samme varsel, et synsvidne: Jens Hansen i Ødsted, Peder Jensen, Thomas Hansen ibidem, Jens Pedersen i Amnitsbøl og Simon Nielsen i Vesterby: De har været med herredsfogeden og ridefogeden at syne efterskrevne huse og gårde under Koldinghus amt, hvorledes de med bygning og dets beskaffenhed nu befindes.

57b:

Onsdag den 12. juli 1671:

Jens Sørensen i Styernsgård, et vidne: Stævning til Peder Olufsen Møller i Børkop mølle, Holmans herred, Niels Jespersen i Kærbøllinbg, Niels Hansen ibidem, Hans Eriksen i Balle og Jens Sørensen ibidem. Vidner: at de næst afvigte fejdetid har .. være til Søren Jensen i Stensgård, imidlertid den sal. mand lå på sin sotteseng, og da hørte og så de, at Mikkel Andersen feldbereder i Vejle og Jakob Olufsen af Børkop mølle (Quarch mølle?) kom til sal. Søren Jensen med en håndskrift på en sum penge og ville, at forn. Søren Jensen skulle underskrive, og var samme håndskrift anlangende en gældsfordring for en gammel, sort hest, som Søren Jensen havde for nogen rum tid tilforn tilforhandlet og købt af Kirsten Olsdatter i Quarch mølle, og skulle give hende derfor 20 sldlr. Og havde de samme tid fortale med hverandre, at Søren Jensen havde betalt noget derpå, den tid han hesten bekom af hende. Og svarede Søren Jensen Mikkel Andersen og Jens Olufsen samme tid på den frembragte begæring, at han den formedelst sin store svagheds skyuld ikke gider (?) eller kunne skrive og forsegle nogen breve, eftersom han var meget heftig syg og nærmere døden end livend, men han gav forskr. beskikkelsesmænd til svar på deres begæring således, at hvis som resterede og ikke blev betalt den tid, han bekom hesten, ville han, om Gud ville spare ham livet så længe, nøjagtigt contentere. Hvis ikke han så længe levede, da skulle hans søn Jens Sørensen give og fornøje hende derfor til betaling med en god bryggerkedel, eftersom han ikke da var ved penge, at han hende resten kunne betale. Og med samme besked og svar drog bem.te beskikkelsesmænd deres vej hjemad, og ikke fik nogen breve underskr. eller forseglede af forskr. Søren Jensen samme tid. Og døde bem.te sal. mand ungefær en dag eller 3 dernæstefter. - Ydermere vandt vidnerne, at de hos var til Anders Mortensens i Vejle nogen kort tid, efter fjenden var udrejst her af landet, og da hørte og så de, at Jens Sørensen Stensgaard var i forn.te Vejle (?) til Anders Mortensen ... med 1 bryggerkedel, som han tilbød Peder Olufsen i Børkop mølle efter sin sal. faders vilje og begær og efter de ord, som de tilforn havde haft med hverandre, da den sal. mand levede. om bem.te Peder Olufsen samme bryggerkedel til fuld nøje og afbetaling ville annamme for de resterende penge for forberørte hest, da ville Jens Sørensen gerne unde ham den til fornøjelse. Hvortil Peder Olufsen svarede, at han skulle vel have haft en dr. eller noget mere, men Jens Sørensen svarede ham derpå, at dersom han dermed ikke til fulde var fornøjet og tilfreds, da skulle han den lade blive bestående til videre afregning. Og så tog Peder Olufsen kedlen til sig i betaling og var dermed vel fornøjet og contenteret og takkede Jens Sørensen godt for god, rigtig og nøjagtig afbetaling i alle måder. Og Peder Olufsen lovede for sig og sine arvinger at holde Jens Søensen og hans arvinger kvit og kræveløs for samme gældsfordring for hesten.

Poul Jørgensen i Jerlev har stævnet Mads Madsen i Jerlev, Hans Nielsen ibidem, Niels Jensen i Tudved, Hans Nielsen i Oksvig, Hans Jørgensen i Mejsling, Knud Pedersen og Laurids Christensen ibidem mod dele. Giver dem til sag for kongens og kirkens anpart af korntiende til Jerlev kirke, som de resterer med. Og eftersom Poul Jørgensen har været her 2 ting tilforn, så var det idag lovligt hans 3. ting over forskrevne mænd (at) fordele.

Endnu bemeldte Poul Jørgensen, et forbudsvidne: Stævning til samtlige sognemænd i Jerlev sogn. Hans fæstebrev formelder, at Jerlev sogns mænd skal tiende til ham kongens og kirkens anpart af korntiende og levere tienden i kærven, hvorfor han nu her idag forbød alle, som i sognet skal yde tiende til ham, at ingen af dem efter denne dag sig tilfordrister deres korn at tage eller bortføre af ageren, før end han med dem har talt, og de siden efter omrørte hans fæstebrevs lydende deres tiende i kærven til ham lader vorde leveret.

Oluf Poulsen i Jerlev på samtlige sognemænds vegne, et vidne: Stævning til Poul Jørgensen i Jerlev og menige sognemænd i Jerlev sogn. - Hans Jørgen Behm (?) i Mejsling vidnede: Han havde ved to mænd ladet sige til Poul Jørgensen, at om han ville have tienden i kirken, kunne han den bekomme, hvortil Poul Jørgensen da havde svaret, at han ville have tienden i skæppe, som deres kontrakt om formeldte, og som hans formænd før ham tilforn det havde taget og annammet. - Andre vidner: At så længe nogen af dem kan mindes, er tienden leveret i skæpper til dem, der har haft den i fæste, og det er aldrig blevet fordret, at de skulle yde den i kærven. Sognemændene begærer, at Poul Jørgensen fremviser tiendebogen, hvor det findes indskrevet, hvor meget enhver giver i tiende. Poul Jørgensen svarede, at dersom nogen med sandfærdige vidnesbyrd kan bevise, at han har gjort nogen tiendebog eller ... med forskr. sognemænd, da skal den vel blive fremvist, men ellers vidste han dem intet på denne deres begæring at svare. Og videre herimod protesterede og formente Poul Jørgensen, at idag i den sag ikke til forskr. sognemænd noget vidne bør at tilstedes, før end belb. hr. Steen Bilde derfor bekommer lovligt kald og varsel, eftersom sagen kan hans velbårenheds udgivne fæstebrev synes at være stridig, hvilket benævnte fæstebrev idag her for retten er læst og påskrevet. - Dom: Eftersom Poul Jørgensen herimod protesterer, at velb. hr. Steen Bilde ikke derfor haver bekommen lovligt kald og varsel, så henfindes dette til lovligt kald og varsel, og gives .... i den frafindelsesdom beskreven.

Jakob Thomsen i Neder Knabberup lader lyse efter en sortebrun, blisset hest, som for nogen kort tid siden, ungefærlig for tre uger, er bleven borte. Om nogen godtfolk kan gøre ham nogen kundskab om den, lover han deres umage gerne igen at forskylde.

Laurids Nielsen Brems (?) i Hesselballe lpå Frederik Mejers vegne, et vidne: Stævning til Maren Bondes i Hesselballe imod opsigelses vidne, som korporal Frederik� Mejer ved sin fuldmægtige Laurids Nielsen agter at forhverve. - Jens Pedersen i Rugsted og Peder Hansen i Hesselballe vidnede, at de idag for 3 uger siden var i Hesselballe og der efter korporal Frederik Mejers begæring talte med sal. Bonde Hansens efterladte hustru Maren Bondes og på hans vegne opsagde og frasagde hende fra sin gård, at hun den til næstkommende Philippi Jacvobi dag skulle gøre ham ryddelig. Laurids Nielsen fik tingsvidne, og Jørgen Mikkelsen i Amhede på sin søsters vegne fik genpart.

Jørgen Mikkelsen i Amhede på vegne af sin søster Maren Bondes, i Hesselballe, et vidne: Stævning til korporal Frederik Mejer i Hesselballe. Jørgen Mikkelsen foregav, at eftersom Frederik Mejer har hende sin gård ladet opsige og frasige, men årsag dertil kunne hun ikke vide, eftersom hun ikke vidste noget at kunne blive ham skyldig, når de med hverandre havde gjort rigtig afregning, og hvad ... med rette kunne tilkomme, var hun ... at betale. Og herhos fremviste han for retten en antegnelse ...� med korporals hånd underskr., som findes rigtig opskreven, hvad han i penge og varer af hendes sal. mand og hende bekommet haver. Og ydermere her for retten erbød Jørgen Mikkelsen og Maren Bonde sig at ville straks med sølv eller rede penge erlægge til Frederik Mejer, hvad hun efter rigtig afregning kunne skyldig blive, om han nu her var selv personligt til stede, eller nogen på hans vegne dertil kunne have fuldmagt det efter afregning, som før er meldt, at annamme og hende derimod tilbørligt at kvittere. Men Frederik Mejer eller nogen på hans vegne, som ville imod kvittering annamme det, fandtes efter påråbelse ikke til stede.

Velfornemme Niels Lauridsen Amnitsbøl, et vidne af Niels Videsen i Refsgård udstedt: Stævning til Niels Thomsen i (Bøl, rettet til) Hjelmdrup for den gerning, han med var den 30. september 1669 at gøre imod Niels Amnitsbøl. Og nu for dom stod Niels Thomsen Bølling og bekendte uret imod Niels Amnitsbøl at have gjort d. 30. sept. 1669, hvorfor han venligen her for retten Niels Amnitsbøl om forladelse bad, i synderlighed eftersom han med flere efter tingsvidnes indhold til slig gerning Niels Amnitsbøl for retten at gribe og bortføre af herredsfoged Thomas Pedersen dertil var befalet i rette at gøre, og om Niels Amnitsbøl slig hans brøst og store forseelse ville tilgive, da lovede forn Niels Thomsen igen aldrig at skulle være Niels Amnitsbøl imod eller til nogen præjudice i ord eller gerninger, i hans værelse eller fraværelse, eller i ringeste måder med trussel eller i andre fald, hvad navn det have kan, som ej Niels Amnitsbøl kan være til gefald. Da efter sligt hans afbigt har Niels Amnitsbøl forn. Niels Thomsen denne sag efterladt, Maj.ts sag uforkrænket i alle måder, med slig condition, Niels Thomsen sit løfte tilbørligt efterkommer og holder.

Endnu bemeldte Niels Amnitsbøl, et vidne af forn. Niels Videsen i Refsgård udstedt: Stævning til Thomas Pedersen i Rugsted samt til sal. Jakob Lauridsens søn Frederik Jakobsen i Kolding. - For dom stod Peder Jensen i Jerlev, Peder Henriksen i Amnitsbøl, Mogens Mortensen i Galsshøt, Jørgen Lauridsen i Stubdrup, Laurids Nielsen i Hesselballe, Hans Madsen ibidem og Niels Gillesen i Egtved: De så og hørte på Jerlev herredsting d. 30. sept. 1669, at Niels Amnitsbøl kom ind for retten og begærede nogen tingsvidner læst og påskrevet, men ej af herredsfogeden Thomas Pedersen måtte i ringeste måder tilstedes, hvorover Niels Amnitsbøl dem selv læste for retten. Og dismidlertid kom Jakob Lauridsen, husfoged, ridende og stog bag tingstokken og begærede Niels Amnitsbøl fast, som han stod for retten. Og så straks opstod herredsfogeden Thomas Pedersen og befalede alle kongens tjenere, som til tinget var, at de under deres faldsmål skulle tage Niels Lauridsen fast, som stod for retten, og ydermere opnævnte forn.mænd ehver ved navn og befalede dem, at de skulle tage fat på Niels Amnitsbøl, som han stod for retten, og føre ham til Koldinghus. Men Niels Amnitsbøl råbte og begærede ofte og mange gange af herredsfogeden fred på kongens ting. Men de måtte efter ofte herredsfogedens Thomas Pedersens befaling tage fat på Niels Amnitsbøl for retten, eftersom de var kongens varselsmænd og herredsfogeden opstod i retten og befalede dem under deres faldsmål sligt at gøre. Og så indkom Frederik Jakobsen, husfogedens søn, og tog Niels Amnitsbøls degen fra hans side. Og med det samme blev Niels Amnitsbøl omstødt på jorden inde for retten, og han råbte om fred; men ej i ringeste måder de hørte, at herredsfogeden ville skaffe ham fred på tinget, men gjorde befaling ham for retten at gribe. Og så måtte han som en fange følge ud af tinget, hvor de med var på vejen til Kolding ham at bortføre efter ofte bemeldte herredsfogedens befaling, og husfogeden og hans søn medfulgte. - Thomas Pedersen mødte her for retten og ej gerningen fragik, men begærede mage ved hvis som passerede.

Velagt Anders Nielsen, regimentskriver, et vidne: Stævning til Morten Andersen, som var rytter for Jørgen Nielsen i Ris under oberstløjtnant Peder Juels kompagni. Stævning til efterskrevne sandemænd her i Jerlev herred: Jens Sørensen i Horsted, Poul Jørgensen i Jerlev, Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Sørensen i Høllund, Christen Jensen i Vork, Jens Jensen i Hesselballe, Oluf Mortensen i Bølling og Niels Ballesgård for deres ed og tov til Viborg landsting d. 2. august at gøre og aflægge. Stævning til Jeder Juel på Nygård, Jørgen Nielsen i Ris og den afdøde persons moder. - Anders Nielsen kaldte til 3. ting sandemændene til at gøre deres ed ved Viborg landsting d. 2. august anlangende en person ved navn Christen Mikkelsen af Jerlev, som i Nygård skov den 14. juli skal være dræbt og ihjelslagen efter syn og vidners indhold, og at efter loven således, som de agter at forsvare, så er af herredsfogeden efterskrevne sandemænd her i Jerlev herred opnævnet og ..., som her idag for retten fandtes til stede, nemlig (navnene gentages). Og er forskrevne sandemænd og Anders Nielsen forelagt og anbefalede til 2. august at møde til Viborg landsting underes faldsmål og der deres tov anlangende den døde person efter loven og dokumenters indhold at gøre, som de agter at forsvare.

Endnu bem.te Anders Nielsen, under samme varsel, et vidne: Anders Nielsen begærede af herredsfogeden, at fylding på sandemændene måtte sættes, de deres tov til Viborg landsting d. 2. august at gøre, som de agter at forsvare. ... Så er af herredsfogeden opnævnt Peder Jørgensen i Borlev og Hans Jensen i Mejsling fyldinge på sandemændene her i herredet at sætte. Og så fremkom for retten Peder Jørgensen og Hans Jensen, som i hånd tog efterskrevne sandemænd, nemlig (navnene gentages), og satte fylding på dem, de deres ed og tov at gøre til forskr. Viborg landsting d. 2. august efter lovens og dokumenters indhold, som de agter at forsvare.

Endnu bem.te Anders Nielsen æskede: Forbød på overstløjtnant Peder Juels vegne alle og enhver af hans ryttere og underhavende kompagni, at de intet græs eller hø måtte sælge eller afhænde� fra deres gårde under største straf.

Onsdag den 19. juli 1671:

Hans Jørgen Behm i Mejsling, et vidne: Stævning til Poul Jørgensen i Jerlev. - Niels Hansen i Jerlev og Hans Nielsen ibidem vidnede, at de for 4 år siden var efter Hans Jørgen Behm i Mejsling hans begæring med ham i Jerlev, og de tilbød Poul Jørgensen kongens og kirkens anpart korntiende, som Hans Jørgen kunne tilkomme at yde. Om Poul Jørgensen det i kærven da ville annamme, kunne han det bekomme. Og stod kornet samme tid på marken. Hvortil Poul Jørgensen svarede dem, at han ville tage det i skæppe og ej i kærve, såsom hans formænd det før ham havde annammet. - Herimod mødte Poul Jørgensen og svarede, at han den tid ikke kunne tage Hans Jørgens korn i kærven, medmindre han skulle og tage det af samtl. sognemænd i kærven. Hans Nielsen i Jerlev ydermere sagde, at han ikke var Poul Jørgensen de 9 skp. rug skyldig, som han fordrer og Poul Jørgensen ham usandfærdigt påsiger, indtil han det med bogstaver ... ...

Onsdag den 26. juli 1671:

Poul Jørgensen i Jerlev, en dom: Stævning iflg. tingbogen til Hans Nielsen i Oksvig for resterende korntiende. Sætter i rette, at han skal betale. Hans Nielsen svarede og begærede, at Poul Jørgensen ville give ham delation nogen kort tid, så ville han ham gerne bertale. Men han ikke nu var ved penge eller korn, at han ham straxen fornøje kunne. Men Poul Jørgensen begærede dom. - Dom: Han skal betale tienden samt omkostninger.

Onsdag den 2. august 1671:

Kaptajn Johan Beenfeld i Ågård, et vidne: Stævning til Christen Mikkelsen i Spjarup samt hans søn og alle hans folk. - Poul Jensen i Ågård og Christen Mortensen ibidem vidner: At de efter kaptajnens begæring har været næst forledes mandag var måned i beskikkelse ... hos Christen Mikkelsen i Spjarup og ham på kaptajnens vegne ... under fuld vold og ran og tyveri (?) at fraføre det græs og hø, som han har ladet slå på det engskifte, som ligger til kaptajnens gård i Vollund. De talte med ham selv i hans egen gård og ham samme forbud forkyndte, som før er meldt. Christen Mikkelsen var mødt for retten og benægtede ikke, at han havde ladet slå engskiftet, og begærede mage ved hvis som idag i den sag passerede.

Hans Hansen i Mejsling, et vidne af Poul Jensen i Ågård udstedt. Stævning til Poul Jørgensen i Vejle. - Niels Lauridsen Amnitsbøl, herredsfoged i Jerlev herred, og Oluf Poulsen i Jerlev vidnede: at de nu sidstforleden søndag var 8 dage henimod aftenstide, da var de til Poul Jørgensens i Jerlev efter venlig begæring. Og da hørte og så de og var overværende, imidlertid at Poul Jørgensen med 4 af Jerlev sognemænd, nemlig Mads Madsen i Jerlev, Hans Nielsen ibidem, Hans Hansen i Mejsling og Niels Hansen sammesteds, de på menige sognemænds vegne da således med Poul Jørgensen blev contrageret og forligt om efterskrevne korntiende i Jerlev sogn, at de forskr. 4 mænd for det ganske sogn skulle yde og levere til Poul Jørgensen 22 rdl. 20 sk. årligt af kongens anpart korntiende. Og om kirkens tiende blev de således forenet, at sognemændene skulle yde og levere det i skæppe årligt, som de tilforn det ydet og leveret have. Og skulle sognemændene minde omrørte tiender således, som forskr. står, uden videre afgift, så længe som Poul Jørgensen eller hans hustru lever, og medens han har det i fæste.

Onsdag den 9. august 1671:

Peder Hansen Haar i Starup, et vidne: Stævning til samtlige Ågårds bymænd til synsvidners opkrævelse og lovmål. - Han forbød alle og enhver i Ågård, at ingen sig tilfordrister at bortføre kornet af ager og marken, som ligger til den øde gårds jorder i Ågård, før end de, som samme jorder bruger, med ham retfærdigen tiender og til ham kirkens anpart korntiende i kærven yder, hvorefter de vedkommende sig have at rette og for skade tage vare.

Endnu bem.te Peder Haar æskede: Begærede, at fogeden opnævnte 4 synsmænd til at syne noget jord på Ågårds mark, hvortil er nævnt: Christen Madsen i Borlev, Jens Sørensen ibidem, Jens Jensen i Hesselballe og Laurids Nielsen ibidem, som sig med ham straks haver at begive og der syne, hvad af ham bliver påvist.

Onsdag den 16. august 1671:

Onsdag den 23. august 1671:

Onsdag den 30. august 1671:

Hans Hansen i Højen, et vidne: Stævning til Las Hansen i Højen. Gav højligen last og klage over Las Nielsen for vold og overlast, som han forleden søndag for 8 dage siden på Højen grandestævne med hug og slag, såvel trusselsord og undsigelse gjort.

Velfornemme Anders Nielsen, regimentskriver, under samme varsel, et vidne: For dom stod Hans Hansen i Højen og irettelagde herredsfogedens stævning sub dato Amledsbølgård (Amnitsbølgård), d. 25. august, som i meningen indeholder, at Hans Hansen har ladet indstævne Hans Eriksen, Poul Hansen, Mads Lauridsen, Henrik Madsen, Niels Gydesen, Niels Christensen og Peder Nielsen, alle i Højen, for deres sandhed at vidne anlangende den overfald (?) og overlast, som ham skal på grandestævne af Las Hansen med hug og slag, såvel nævepust og omstød på jorden samt trussel og undsigelse skal være vederfaret. Vidnerne forklarer med lidt forskellige ord, at søndag for 8 dage siden på grandestævne kom der nogen tvistighed imellem Hans Hansen og Las Hansen, fordi Hans Hansens kvæg skulle have været i Las Jensens korn og gjort ham nogen skade. Las Hansen greb Hans Hansen i håret og gav ham et slag eller to på munden; de kom omkuld på jorden sammen. Nogle af vidnerne nævner trussel og undsigelse.

Onsdag den 6. september 1671:

Hans Nielsen i Hesselballe, en opsættelse: Stævning til Anders Andersen i Ågård. Gav ham til sag for 3½ slettedaler for en ko, han ham for nogen tid siden har afkøbt. Opsat 4 uger.

Onsdag den 13. september 1671:

Jørgen Nielsen i Ris, en opsættelse: Stævning til Las Hansen og Hans Hansen i Højen på vegne af kongen og regimentskriveren. Fremlagde tingsvidner af 30. august (de citeres). Sætter i rette, om ikke Las Hansen jo er pligtig at bøde for nævepust, jordeslag, hår..., vold og overlast, samt for slig utilbørlig gerning, som om søndagen skal være begået på byens vide og grandestævne, formente Jørgen Nielsen, at Las Hansen bør at bøde for helligbrøde. Hvad sig Hans Hansen er angående, så formente han, at han bør sin klage fuldkommen at bevise efter den angivelse og stævning, han hos herredsfoeden taget og gjort haver, eller derfor at lide, som vedbør. Opsat 6 uger.

Jørgen Lauridsen i Stubdrup, et vidne: Jørgen Lauridsen irettelagde en kontrakt lydende ord fra ord som følger: Kendes vi underskrevne og hermed for alle vitterliggør, at vi er venligt og vel forligt med hverandre om den hus og bopæl, som jeg Jørgen Lauridsen og min hustru Karen Jensdatter nu påbor i Stubdrup, i så måder at jeg og min hustru af fri vilje og velberåd hu har opladt og afstanden vores hus og væring med al dens tilliggende jord og eng på Stubdrup mark, så vidt som jeg i fæste har, ... for vores kære svoger Jørgen Sørensen og hans hustru Mette Jørgensdatter. - Herimod lover jeg Jørgen Sørensen min kære hustrus forældre for samme deres hus og bopæls afståelse til mig og min hustru efterfølgende: Først skal Jørgen Lauridsen og hans hustru Karen Jensdatter årlige have til deres husværelse lildstuen, som er 2 fag, oven og neden, i den østre ende i salshuset, item fri tilgang i bryggerset med deres bryggen og bagen og anden fornøden husgerning i forn. bryggerhus. Desligeste deres malt at gøre på Jørgen Sørensens loft. Noch i gården det østre hus, som er 7 fag, oven og neden, så vel som de tre fag over porten. Hvad porten i sig selv, skal Jørgen Lauridsen også vinde halvparten af til hans vogn og andre trævarer. Noch 1 fag hus, oven og neden, i den østre ende i lerhuset. Noch skal Jørgen Lauridsen og hans hustru årligt vinde, bruge og beholde disse efterskr. stykker plovjord og engskifter af husets tilliggende på Stubdrup mark begge deres livstid som følger: (jorderne specificeres). Jørgen Lauridsen skal beholde hvad løse pæle (?) ... langhalm, som findes på stedet, og gøre sig det så nyttigt, som han selv bedst synes. Item deres stolestade i kirken ... ligesom tilforn. Og om de lyster at bygge mere ved deres udlagte husværelse til deres fornødenhed, skal stå dem frit for, deres ildebrand at lægge uden for gården, hvor dem belejligt synes. Desligeste skal Jørgen Lauridsen og hans hustru samt tjenestedreng eller pige, om de nogen haver, have fri forlov at køre, ride eller gå i gården, af gården, ved nat og dag, når dem lyster, uden nogen forhindring eller modsigelse i nogen måder. - Denne forskr. aftægt, ord fra ord, lover jeg Jørgen Sørensen for mig, min hustru og begge vores arvinger og efterkommere årligt at holde Jørgen Lauridsen og hans hustru Karen Jensdatter begge deres livstid aldeles uden skade og skadesløst i alle måder, som en ærlig svoger vel egner og anstår, med fred, ro og kristelig omgængelse i huset og udenfor imod dem. Ydermere lover jeg Jørgen Sørensen at møde til Jerlev herredsting, hvilken tingdag Jørgen Lauridsen eller hvem det på hans vegne begærer, og confirmere denne min forpligt for retten med tingsvidne. - Til vitterlighed har vi vores hænder og mærker på begge sider underskr., og til des bedre forvaring venlig ombedet tvende dannemænd, nemlig Jens Grøn i Høllund og Mogens Lassen ibidem, med os til vitterlighed at underskrive. Actum Stubdrup d. 10. september anno 1671. - Findes nedenunder: ILS, Jørgen Sørensen egen hånd. Til vitterlighed, Mogens Lassen egen hånd, Jens Grøn egen hånd. - Jørgen Sørensen i hånd tog sin hustrus fader Jørgen Lauridsen, lovede og tilforpligtede sig at holde og efterkomme kontrakten i alle måder.

Onsdag den 20. september 1671:

For retten er opkrævet og tilnævnt sandenmændene her i Jerlev herred samt Anders Grøn i Egtved at møde på mandag i Egtved at se og syne Kgl. Maj.ts skove i Koldinghus amt, hvorledes de nu med olden og deres afgrøde nu befindes. Og lover forskrevne sandemænd, som er, nemlig Jens Sørensen i Horsted, Poul Jørgensen i Jerlev, Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Høllund, Christen Jensen i Vork, Jens Jensen i Hesselballe, Oluf Mortensen i Bølling og Niels Ballesgaard, samme deres forretning således at fyldest gøre, som de agter at forsvare og her til tinget afhjemle.

Stævning til Christen Jensen i Vork, Poul Jørgensen i Jerlev, Jørgen Poulsen ibidem, Poul Gjermandsen i Bølling, Niels Thomsen i Hjelmdrup samt deres hustruer mod dom, som velfornemme Baldtzer Nielsen i Kolding agter ofer dem idag 8 dage at forhverve.� Lod læse en håndskrift på 40 rdl.

Onsdag den 27. september 1671:

Velfornemme Baldtzer Nielsen i Kolding hans fuldmægtige Jens Nielsen, en opsættelse: Beviste med tingbogen, at 8 dage tilforn er stævnet Christen Jensen i Vork, Poul Jørgensen i Jerlev, Jørgen Poulsen ibidem, Poul Gjermandsen i Bølling samt deres hustruer (Niels Thomsen er ikke nævnt). Fremlagde en obligation: Kendes jeg Gjermand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, ... at jeg er ret vitterlig gæld skyldig til velagt Baldtzer Nielsen, forrige skriver på Dalum Kloster, 40 rdl., at betale når det begæres. Dateret Bølling d. 27. september 1651. Sætter i rette, at sal. Gjermand Joensens arvinger, som her findes indstævnet, er skyldige at indfri håndskriften. Opsat 14 dage.

Kgl. Maj.ts skovrider, velagt mand Morten Heiring, et synsvidne: Stævning til alle kongens tjenere i herredet.� - Niels Jørgensen i Ødsted, Christen Jensen i Vork, Jens Jensen i Hesselballe, Niels Thomsen i Hjelmdrup og Niels Ballesgård og Oluf Mortensen i Bølling vidnede, at de næstforleden mandag var med skovrider Morten Hering i kongens skove for det at se og syne, hvorledes skovene med olden og afgrøde nu befinde. (Skovenes oldentilstand beskrives).

For dom stod Niels Thomsen i Hjelmdrup og gav højligen last og klager over Hans Jensen i Egtved og hans medfølgere for vold og overlast med hug og slag, han idag 8 dage om aftenen, såvel om andendagen om morgenen i hans hus og gård af dem er vederfaret. - Niels Thomsen skal navngive medfølgerne.

Onsdag den 4. oktober 1671:

Niels Thygesen i Kongsted (Kungsted), et vidne: Stævning til Søren Pedersen Grøn (varselsmændene talte med hans hustru Kirsten Joensdatter), Hans Jensen og hans moder og søster og dreng ved navn Christen. Også stævning til Anders Pedersen Grøn og Niels Pedersen Grøn ibidem. - Vidner afhøres. Vide Hansen i Egtved: at Niels Thomsen i Hjelmdrup kom idag 14 dage til ham i hans hus i Egtved, og nogen derefter kom Søren Pedersen Grøn ind til dem og sagde til Niels Thomsen, at han have været til hans og ville haft sin rytterhest ud, som Niels Thomsen havde indtaget, men kunne ikke bekomme den ud, formedelst han havde ingen kendetegn fra Niels Thomsen. Og så svarede Niels Thomsen ham, der var to heste, men Søren Grøn svarede intet dertil. Og så flyede Niels Thomsen Søren Grøn en tobaksdåse og en flaske med brændevin og bad, han skulle fly hans hustru det til vartegn. - Noch fremstod Erik Jakobsen i Vork: Han hørte og så bemeldte dag, at Niels Thomsen kom gennende med en hvid hest og en sortebrud bæst, som han gennede i sin fold i Hjelmdrup, og der blev de stående til mod aften. Og så kom Hans Jensens dreng og begærede, at han måtte få Søren Grøns rytterhest ud, men han den ej med sig bekom. Og så noget derefter kom Søren Grøn ridende på en sortebrun bæst og begærede sin rytterhest ud, og havde en segl med sig og ville sætte derfor til pant. Men han den ej med sig bekom og red så hjem. Og noget derefter kom han igen ridende med en tobaksdåse og en flaske med brændevin med sig og sagde til Niels Thomsens kone, at han havde den tagen fra hendes mand, at hun skulle fly ham sin rytterhest ud, hvortil hun svarede ja og bad ham, at han skulle tage den, og så red han til folden og bandt dette bæst , den som han red på, og så gik han ind i folden og ville genne rytterhesten ud. Og så spurgte bem.te Erik Jakobsen Søren Grøn ad, hvis den hoppe var, som stod i folden, hvortil han svarede, at han ikke vidste, hvis det var, men det ej var hans, og så kunne han ej få hånd på sin hest, men gik af folden og tog det bæst, som han havde bundet der ved folden, som var hans egen, og red derind og ville genne sin hest ud. Og i det samme kom Niels Thygesen og Staffen Nielsen i Kongsted ind til ham i folden, og siden kom bem.te Niels Thomsen gangendes til dem, og imidlertid at de var der tilsammen, gav forn. Søren Grøn et stor skrig af sig, og hørte forn. Erik Jakobsen, at der vankede hug, og det skreg; men hvem det var, der huggene fik, vidste han ikke. Og så tog ... Niels Thygesen og Staffen Nielsen forn. Søren Grøn ved sine arme og trak ham ud af folden ind i Niels Thomsens stue, og så hentede de en sortebrun hoppe, som stod i folden hos rytterhesten, og trak den i en tov ind til forn. Søren Grøn og slog ham til den med en feeder (?). Og vandt forn. Erik Jakobsen ydermere, at han så, at Niels Thomsen slog forn. Kongstedmand Staffen Nielsen med en stor kæp.. - Endnu fremstod Søren Hjorbeck i Balle, som bekræftede og vandt at være bevidst forn. dato således at være passeret, som Erik Jakobsen har vidnet. - Ydermere fremstod Søren Pedersen i Ballesgård. Han talte den dag med Niels Thomsen i hans egen gård i Hjelmdrup, og noget derefter på dagen kom Niels Thomsen gennende med en hvid hest og et sortebrunt bæst af marken, som han hjalp ham� ind i sin forte (?). Og samme dag imod aften, som Søren Pedersen gik ved Ballesgård, da hørte han bulder og alarm på Hjelmdrup, og (hørte) han, at der var et menneske, som gav et skrig af sig og bad, at de skulle ikke røve livet af lham. Men hvem det var, vidste han ikke. - Noch fremstod Thomas Hansen Ravn i Hjelmdrup: Han hørte og så, at Søren Grøn kom ridende til Hjelmdrup med en tobaksdåse og begærede sine heste ud, og så gik han ind i folden og jagede efter dem og kunne ej få dem ud. Og imidlertid kom forn. Kongstedmænd Niels Thygesen og Staffen Nielsen og kendte sig ved ham. Og vandt forn. Thomas Ravn ydermere, at han så, at Niels Thomsen kom gennende af marken med forn. heste og gente dem i sin fold. - Endnu ydermere fremstod Niels Thomsens hustru Else Joensdatter: Søren Pedersen Grøn kom til hende idag 14 dage og sagde, han havde vartegn fra hendes mand Niels Thomsen og flyede hende så en tobaksdåse og en flaske med brændevin og begærede, at han måtte få sin hest og sin hoppe ud, som stod der i folden, hvortil hun da svarede ja. Og noget lidt derefter kom de Kongsted mænd Niels Thygesen og Staffen Nielsen med Søren Grøn og trak ham ved sine arme, og forbem.te hoppe, som havde været i folden, i en tømme ind i stuen tilsammen. Og vidste hun ej andet derom end hvad hendes mand havde sagt om morgenen til hende, at han havde taget forbem.te hest og hoppe på marken i sin boghvede. - Niels Thygesen begærede tingsvidne og Søren Pedersen Grøn genpart. Og stod oftbemeldte Kongsted mænd Niels Thygesen og Staffen Nielsen såvel Søren Pedersen Grøn i Egtved og Niels Thomsen i Hjelmdrup her idag for retten med hverandre til vedermålsting.

Endnu bemeldte Niels Thygesen under samme varsel, et vidne: Hans Bertelsen i Taulov Nebel vidnede, at imellem fredag og lørdag 14 dage nu næstforleden om nattetide da blev den sortebrune hoppe, som nu findes her ved tinget og for retten er blevet indtrukket, bortstjålet fra Niels Thygesen i Kongsted; men hvo den har taget, vidste han ikke; men han havde været med at lede og spore efter samme hoppe, og kunne de kende på sporet, at hun var kommet til Egtved. - Staffen Nielsen i Kongsted vidnede som Hans Bertelsen. - Niels Thygesen fik tingsvidne og Søren Pedersen Grøn genpart.

Søren Pedersen Grøn i Egtved, et vidne: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup, hans hustru og alle hans folk, til Niels Thygesen og Staffen Nielsen i Kongsted, til Vide Hansen i Egtved og alle hans folk, til Erik Jakobsen i Vork og Søren Hjorbæk i Balle. - Fører vidner. - Frederik Christensen i Egtved: Hørte og så idag 14 dage, at Søren Pedersen Grøn kom ridende til Vide Hansen i Egtved på en sortebrun hoppe, som var hans egen, og begærede af Niels Thomsen, som da var hos Vide Hansen, at han måtte få sin rytterhest ud, som Niels Thomsen havde indtaget. Og så råbte de forn. Søren Grøn ind, og han gik ind til dem og drak brændevin hos dem, og så flyede Niels Thomsen ham en tobaksdåse og 1 flaske brændevin og bad, han skulle fly han kone dette, og hun skulle fly ham sin hest ud. Og dermed red Søren Grøn bort til Hjelmdrup. - Maren Jensdatter af Egtved: Hørte og så forbem.te dag, at Søren Pedersen Grøn kom ridende i Hans Jensens gård på en sortebrun hoppe, som var hans egen. Og da tilspurgte hun ham, hvor han ville ride. Da svarede og sagde han at ville ride til Hjelmdrup og hente sin rytterhest ud, som Niels Thomsen havde indtaget, thi han ej havde flere der hos Niels Thomsen end samme sin rytterhest. - Thorborg (?) Jensdatter i Egtved: Hun gik på marken ved Ballesgård og blandede møg, og da hørte hun, at Søren Grøn skreg i Hjelmdrup og bad, de skulle ej tvinge ham til deres hoppe.

Endnu bem.te Søen Grøn, under samme varsel, et klagevidne: Gav højligen klage over Niels Thomsen i Hjelmdrup, Staffen Nielsen og Niels Thygesen i Kongsted for told og overlast, de ham med hug og slag idag 14 dage mod aften i Hjemldrup uden nogen given årsag gjort have, og greb ham først i folden og tak ham ind i stuen, og siden hentede de en hoppe, som de trak ind til ham i stuen, og spændte ham dertil, hvilken hoppe han benægtede aldrig tilforn at have set, og bem.te Niels Thomsen at have slagen ham med en stor træ, så han faldt af sin hest på jorden i folden. Hvilken gerning Søren Grøn ved sin højeste ed sigtede forskr. mænd for ham at have gjort. Kongstedmændene Niels Thygesen og Staffen Nielsen og Niels Thomsen i Hjelmdrup stod til vedermål med Søren Grøn.

Onsdag den 11. oktober 1671:

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af regimentskriver Anders Nielsen, et vidne: Stævning til amtmand Otto Bilde i Kolding, oberstløjtnant Peder Juel på Nygård, Hans Jensen i Egtved (talte mundtligt med ham på Koldinghus), til Anders Grøn i Egtved, Niels Grøn, Abild Hansdatter, Kirsten Jensdatter (?), Niels Gillesen ibidem. - Der føres vidner. - Peder Nielsen, tjenende i Bølling: Så idag for 3 uger siden, at Hans Jensen kom ridende til Hjelmdrupgård mod aften; men ej han vidste, om han var der i gården eller ikke. - Erik Jakobsen i Vork: Hørte og så den dag, at Hans Jensen kom ridende og red omkring Hjelmdrupgård, og Niels Thomsen gik bagefter med en stok i hånden, og imidlertid kom Hans Jensen på gårdstedet, og kom forn. Hans Jensen så med sine pistoler op og red så straks ud igen, og Niels Thomsen gik bagefter ham. Og hørte Erik Jakobsen, de larmede med deres munde. Hvad det var, vidste han ikke. Men han ikke hørte eller så, at Hans Jensen gjorde nogen gevalt der på gården, og om morgenen derefter kom Hans Jensen gående der til gården igen og satte sig på en sten ved sauloffue (??) og smøgte en pibe tobak. Men ej han hørte eller så, at Hans Jensen gjorde nogen noget ondt med ord eller gerninger. - Søren Hjorbæk i Balle: Som Erik Jakobsen. - Niels Thomsens hustru Else Joensdatter: Den dag imod aften kom Hans Jensen ridende til Hjelmdrup til folden til Niels Thygesen og Staffen Nielsen i Kongsted, som da var i folden og greb Søen Pedersen i Egtved med en hoppe. Og sagde Hans Jensen til dem, Giv rum, han skulle skyde dem som hunde. Og så gik Niels Thomsen ind og hentede en lang bøsse og værgede Hans Jensen fra gården og mændene dermed. Og om aftenen derefter kom Hans Jensens moder og søster Kirsten Jensdatter i Niels Thomsens hus, og så skød Niels Thomsen dem ud af døren, og så slog Hans Jensens moder efter Niels Thomsen i døren med en kæp. Noget derefter kon forskr. kvindepersoner uden for døren og slog Niels Thomsen, så han råbte om hjælp. Og om morgenen derefter kom Anders Grøn i Egtved i deres hus og slængte sin buløkse på dens skive (?), tillige med Hans Jensen, som havde 1 korbener (?) i hånden og en degen ved siden, og så satte han sin korbener på Staffen Nielsens liv og sagde, de skulle vide, hvorledes de var kommet ad Søren Pedersen Grøn. Og i det ... kom Niels Pedersen i Egtved der i stuen og drog sin degen og ville stikke bem.te. Staffen Nielsen dermed. Og så skød hun ham til side og spurgte, hvorfor han drog degen i hendes hus i hendes mands fraværelse, som da var på Nygård at beklage sig for hr. oberstløjtnanten. Og sagde forn. personer, at de ville tage Søren Pedersen ud, som da var sluttet til en hoppe i stuen. - Thomas Ravn i Hjelmdrup: Han så den dag mod aften, at Hans Jensen kom ridende til Hjelmdrup og drog et par pistoler op. Og så kom S. Niels Thomsen med en lang bøsse, som var hverken spændt eller ladt, og holdt forskr. Hans Jensen fra de Kongstedmænd, som havde forn. Søren Pedersen fat i folden med bemeldte lhoppe, og gik runden om gården at holde Hans Jensen ude af gården. Og hørte han, at de larmede meget mod hverandre. Derefter kom Abild, Hans Jensens moder, og hendes datter Kirsten i Niels Thomsens hus, og så skød han dem ud igen. Og lidt derefter hørte Thomas Ravn, at Niels Thomsen råbte og skreg i gården. Og om morgenen derefter kom Hans Jensen og Niels Pedersen gangende i Niels Thomsens hus og i stuen, og Hans Jensen havde en korbener i hånden og Niels Pedersen en degen, som han drog af balgen i stuen og pegte ad Staffen Nielsen dermed, og så gik forn. Thomas Ravn ud af stuen og satte sig på en hest og red til Nygård og gav oberstløjtnanten til kende, at forskr. personer var i Niels Thomsens hus i Hjelmdrup og ville udtage Søren Pedersen. - Peder Smed på Nygård: Han kom ridende til Hjelmdrup, og da så han, at Hans Jensen gik der uden for gården på ... ... med en degen i hånden og en tømme (?) om sit liv. Og Anders Nielsen Regimentskriver kom ridende og tog degenen fra Hans Jensen og greb ham så i hans halsdug og bad, de skulle tage ham fat, som de og gjorde. Og fandtes da under hans kjortel og livbælte en pistol indsltukken, som da var ladt. Og så førte de ham med sig til Nygård på en hest. - Og nu for dom stod Niels Thomsen i Hjelmdrup og begærende tillige med de Kongstedmænd, at Hans Jensen måtte enten stille nøjagtig kaution eller og selv for sig at borge til sagens uddrag.

Søren Pedersen Grøn, et vidne: Stævning til samtlige Egtved bymæpnd med deres kvinder, piger og karle. - Barbara Jensdatter i Egtved: Idag for 3 uger siden kom Niels Thomsen i Hjelmdrup gennende med en rytterhest og en sortebrun hest, som var Søren Pedersen Grøns rytterhest, og kom af Bølling skov af Holm med den og gennede den på sin mark og deraf igen ind i sin fold, og Søren Pedersen i Ballesgård gennede dem i folden med ham. Som var to timer ugefær, efter solen var opstanden. - Frederik ... i Egtved: Som Barbara Hebsdatter, Søren Pedersen begærede tingsvidne. Niels Thomsen stod med Søren Pedersen til vedermål.

Endnu bem.te Søren Grøn, under samme varsel, et vidne: Hans Smed i Egtved, Peder Christensen, Niels Gillesen og Anders Grøn ibidem: De har aldrig hørt, set eller fornemmet, at Søren Pedersen nogen tid har haf den hoppe, som han nu sigtes for, i hånd eller hævd, i skov eller mark, enten at ride eller køre i nogen måde.

Niels Thygesen i Kongsted, en opsættelse: Stævning til Søren Pedersen af Egtved (stævningsmændene talte med ham i Stubdrup, som han sad hos gevaldigeren anholden). - Gav ham til sag efter et underskr. indlægs formelding, som lyder: Eftersom mig underskr. er frastjålet en sortebrun hoppe, da giver jeg hermed højlig last og klage på Søren Pedersen Lildmand eller Grøn i Egtved at være min skadesmand efter tingsvidnes indhold, som også kan fornemmes af hans sognevidne i Egtved kirke udgivet., desligeste af tingsvidne på Elbo herredsting af 10. oktober han at være berygtet fra hans ungdom af for tyveri. Sætter derfor i rette, om mig min frastjålne hoppe ikke bør mig at tildømmes og han for slig hans begangne gerning at lide efter loven og min anvendte bekostning at erstatter efter bogstaverne, og er herpå dom uden nogen ophold begærende. Actum Kongsted den 10. oktober 1671, NT, Niels Thygesen. - Herhos irettelagde Niels Thygesen� to tingsvidner af 4. oktober (de citeres). - Noch fremlagde han en underskreven klage så lydende: Højædle og velbårne hr. oberstløjtnant, gunsige, gode befordrer, forårsages vi fattige mænd på det allerydmygeste at andrage for hr. ober.løjtn. på efterfølgende måde. Først beklager jeg mig, Niels Thygesen i Kongsted, at mig for nogen dage siden er en sortebrun hoppe frastjålet, som jeg igår fandt ved Hjelmdrup, som Søren Grøn red derpå, som og nu med hoppen findes til stede. Hvilket jeg ydmygeligen formoder, at den gunstige øvrighed af nåde ville anse og mig fattige mand til rette at hjælpe, at han for slig utilbørlige gerninger tilbørligen måtte straffes, og jeg min fratagne hoppe igen at vinde. Endnu beklager jeg mig, Niels Thygesen, og jeg mig, Staffen Nielsen i bem.te Kongsted, at vi uformodentligt er overfaldet og efterstræbt af Hans Jensen i Egtved uden nogen skyld og brøde, både med trussel, skændsord og gevær, så vi ej for ham kunne vide os sikre enten på veje eller sti, formedelst vi har fundet vores frastjåle hest hos hans svoger, og de ej hverken for det onde eller gode kunne få ham løs, som vi med tingsvidne agter at bevise. I lige måde beklager jeg mig, Niels Thomsen i Hjelmdrup, at Hans Jensen i Egtved har nu nogle gange været i min gård både med gevær og skændsord og overfaldet og utilbørligt uden nogen brøde, så jeg ej tør være ved hus og hjem, fordi jeg ej kan vide mig sikker for ham. Vi er derfor det allerydmygeste samtlige begærende, at forn. Hans Jensen, som sig så imod os have opsat både med trussel og gevær for vores retfærdige sag, tilmed og Søren Grøn med sine stjålne koster ville forsvare, måtte anholdes indtil sagens uddrag, så han derfor tilbørligen kunne straffes, og vi fattige mænd for ham kunne vinde fred. Dette så i al sandhed at være og vil beviseligt gøre og gestændige være, når og hvor behov gøres, hvorpå vi og formoder vores gunstige hr. oberstløjtnants gode svar. Hjelmdrup d. 21. september 1671. Findes nedenunder: NS, ST, Niels Thomsen egen hånd. - Endnu irettelagde Niels Thygesen en underskr. kundskab så lydende: Erkender vi efternævnte og underskr., nemlig Anders Christensen, Søren Clemendsen og Mikkel Andersen i Oustrup; Jørgen Mikkelsen i Amhede; Christen Nielsen og Gabriel Mikkelsen i Tågelund; Vide Hansen, Mikkel Lauridsen, Hans Nielsen Snedker, Søren Jensen og Hans Smed i Egtved; Oluf Mortensen, Joen Nielsen, Jens Madsen, Poul Gjermandsen, Søren Pedersen og Poul Eriksen i Bølling; Christen Jensen, Christen Sørensen Smed, Laurids Ibsen, Laue Pedersen i Vork; Laurids Christensen, Jens Christensen og Christen Mikkelsen i Spjarup; Christen Christensen i Vollund, og Morten Hansen i Refsgård, - og hermed vitterligt gør, at eftersom af os er begærende vores sognevidne og kundskab om Søren Pedersen i Egtved, hvad navn og rygte han har haft siden forleden fejdetid, han er kommet til Egtved sogn, da er det os alle sammen i Guds sandhed vitterligt, at han alle tider, siden han er kommet til sognet, har været berygtet for tyveri, såvel da han var ungkarl, som nu siden han er bleven gift, og nu, som hver mand er vitterligt, åbenbarligt er angrebet med tyvekoster og sidder hos gevaldigeren med en hoppe, som han sigtes for at skal have stjålet, hvilken vi bekræfter enhver for sig med underskr., hænder og sædvanlige bogstaver, og lover ydermere samme vores vidnesbyrd på sine tilbørlige steder at være gestændige, hvor og når det behøves. Actum Egtved kirke, Dom. 15. trin. Ao. 1671. - Findes nedenunder: ACS, SKS, MHS, Jens Christensen egen hånd, Christen Jensen egen hånd, Jørgen Mikkelsen egen hånd, HOS, HNS, IMS, OMS, Christen Nielsen egen hånd, Christen Sørensen egen hånd, Joen Nielsen Gris egen hånd, Poul Eriksen egen hånd, Poul Gjermandsen egen hånd, Søren Pedersen, Mikkel Andersen egen hånd, Christen Christensen egen hånd. - Findes noch bagpå skr.: Dette således at være passeret i Egtved kirke bekender jeg underskr. Søren Jensen pastor, egen hånd. - Ydermere fremlagde Niels Thygesen et tingsvidne udstedt af Elbo herredsting den 10. oktober, som i meningen indeholder, at for dom stod Niels Thygesen i Kongsted, som berettede og gav til kende, at ham for nogen kort tid forleden er frakommet en sortebrun hoppe, som Søren Pedersen Lildmand i Egtved er anholdt for, hvorfor Niels Thygesen da af herredesmændene, som til stede var, deres sandfærdige kundskab var begærende anlangende forn. Søren Lildmands rygte, navn og forhold fra ungdom og hidindtil. Og så for retten fremstod (en række navngivne mænd), hvilke forskr. mænd haver vunden med ed og oprakte finger ... .. at forn. Søren Pedersen Lildmand i Egtved var og er fra ungdom og siden han kunne flytte en hest berygtet for tyveri. - Niels Thygesen irettelagde endnu et tingsvidne af Elbo herredsting den 10. oktober, som indeholdt i meningen, at Poul Thygesen i Torp vidnede, at imellem fredag og lørdag da forgangen 3 uger om natten da kom han Hiørup (?) og ville rejse hjem til hans hus, da mødte han på vejen Søren Pedersen Lildmand eller Grøn i Egtved, som kom ridende fra Torup Høest (?)� og ville over store huond (?) og havde et sortebrunt øg med sig, som han førte ved sin højre hånd og var stjålen fra Niels Thygesen i Kongsted, og ikke han da vidste andet, end han havde købt det af Niels Thygesen. - Hans Thygesen i Torup vidnede, at han samme tid var i følge med Poul Thygesen. Da så han, at forn. Søren Pedersen kom ridende og havde Niels Thygesens sortebrune øg med sig. Da spurgte han Poul, hvem det var. Da svarede Poul: Det er Søren Pedersen Grøn i Egtved. - Kirsten og Mette Bertelsdatter i Kongsted: De var også i flok og følge med Poul og Hans Thygesønner. Da så de, at berørte Søren Pedersen kom ridende og havde Niels Thygesens sortebrune øg fast ved sin højre hånd og red bort dermed. Hvilket øg da der ved tinget var til stede. - Niels Thygesen begærede en retmæssig dom. - - Herimod mødte at svare Søren Pedersen Grøn og irettelagde (to vidner af 4/10) her af tinget. Og ydermere mundtligt protest. og foregav Søren Grøn, at eftersom han var ridende til Hjelmdrup at udhente sin rytterhest, som Niels Thomsen havde indtaget, og som havde forlov bem. sin hest af folden at udtage, er Niels Thomsen svigagtigt med de to Kongstedmænd indkommet il ham i folden, som han jagede efter sin rytterhest at uddrive, ham da med hug, slag og magt fra sin rytterhest taget og Niels Thomsen med Kongstedmændene ham med magt og trussel antastet og indtaget i Niels Thomsens hus og stue og slagen en feder på ham; derefter hentede de en sortebrun hoppe ind i stuen og spændte ham i federen dertil, hvilken hoppe han ... aldrig at have set, meget mindre sig vedkendte, som af deres egne førte vidner kan erfares. Og af tingsvidnes indhold kan ses, at Niels Tholmsen har haft samme hoppe under sin gemme og forvaring, såvel og den med rytterhesten af Bølling skov (?) selv personligt har hjemført og ham fattige karl dertil med gevalt ført og truede, hvorfor han formente for slig deres irettelse bør fri at være, og de derfor at stande til rette, som vedbør. Begærede, at sagen måtte i 14 dage optages, at han vidner deri til sagens oplysning kunne føre og forhverve. - Opsat 14 dage.

70b:

Jørgen Nielsen i Ris, en opsættelse: Stævning til Dorete Anderskone i Refsgård. Gav hende til sag efter skiftebrevs formelding for hendes rytterhold, som hun resterer med. Opsat 8 dage. Endnu opsat 14 dage.

Jens Nielsen i Kolding på vegne af sin broder Baldtzer Nielsen, en dom: Opsættelse af 27. september, pag. 69. - Hermod mødte at svare Christen Jensen i Vork, som irettelagde et tingsvidne af 31. august 1669, som i meningen indeholder: Kendes jeg mig Poul Gjermandsen, barnefødt i Bølling, ... at eftersom jeg er således blevet forenet og forligt med min kære svoger, nemlig Christen Jensen i Vork på hans hustru Anne Germandsdatters vegne og Poul Jørgensen i Jerlev på hans hustru Maren Germandsdatters vegne, at jeg skal vinde og beholde deres tilfaldne arveparter i deres selvejer halve bondegård i Bølling, sal. Germand Joensen og Magdalene Poulsdatter iboede og fradøde, efter kontraktens formelding, de til mig udgivet og indgangen haver. Da derimod lover jeg, forn. Poul Germandsen, for mig og mine arvinger fri, kvit og kræveløs at holde forn. Christen Jensen og hans hustru Maren Gjermandsdatter og deres arvinger såvel Poul Jørgensen og hans hustru Maren Gjermandsdatter og deres arvinger for al den gæld, som efter denne dag kunne blive fordret efter mine sal. forældre, sal. Germand Joensen og sl. Magdalene Poulsdatter som og efter min broder sal. Joen Gjermandsen, og det alene hos mig eller mine arvinger at søge.- Og ydermerede mundtligt protesterede og foregav forn. Christen Jensen på sine egne og sin svogers, forskrevne Poul Jørgensens, vegne, at eftersom nu her idag for ... retten med tingsvidne er bevist, at bemeldte Poul Gjermandsenn i Bølling har lovet at holde ham, hans hustru så vel som Poul Jørgensen og hans hustru samt deres arvinger kvit og kræveløs for gælden, da at Poul Gjermandsen alene søges. - Jens Nielsen protesterede og formente, at den salige mands arvinger bør enhver pro quoto at betale. - Dom: Sal. Gjermand Joensens arvinger beviste ej i ringeste måde nogen arvs eller gælds vedersigelse efter den sal. mand eller hans hustru. Men Christen Jensen og Poul Jørgensen med Poul Gjermandsen at have gjort en kontrakt ved tingsvidne lang tid efter Gjermand Joensens død og skifte, i meningen, Poul Gjermandsen skulle holde Poul Jørgensen og Christen Jensen fri for Gjermand Joensens gæld, og ej for samme kontrakts tingsvidne kreditorerne bekommet varsel; da ses ej samme sal. Germand Joensens arvingers imellem selvgjorte kontrakt at kunne døde den sal. mands udgivne ukasserede skadesløshåndskrift, men enhver af arvingerne til Baldtzer Nielsen at Betale og indfri håndskriften, og det enhver pro quoto inden 15 dage.

Onsdag den 18. oktober 1671:

Velfornemme Anders Nielsen, regimentskriver, et vidne: Stævning til Hans Jensen i Egtved. - Søren Christensen, tjenende på Nygård, vidner: Efter begæring fra Niels Thomsen i Hjelmdrup, Niels Thygesen og Staffen Nielsen i Kongsted, blev han henskikket med Anders Nielsen til Hjelmdrup at tage Hans Jensen tillige med Søren Grøn fast og føre dem til Nygård. Og som de da kom til Hjelmdrup, kom Hans Jensen gangende ud fra Hjelmdrup på ageren, og gik ham imod med en degen i hånden, som han holdt på ryggen, og som de bad ham goddag, tilspurgte Anders Nielsen Hans Jensen, om han havde mere gevær hos sig, hvortil han svarede nej. Så bad Anders Nielsen, han skulle stå fra hesten, om han havde videre gevær hos sig ... Og da fandtes under hans kjortel og livbælte indstukket en flintepostol, som var ladt og med fængkrudt derpå, og så tog de ham med sig at føre ham til Nygård. - Magnus Koed på Nygård: Som Søren Christensen, men så ikke, at der var fængkrudt på pistolen.

Niels Thomsen i Hjelmdrup, under samme varsel, et vidne: Niels Jørgensen i Ødsted og Hans Andersen i Hesselballe vidner: De har efter Niels Thomsens begæring her ved tinget synet og set hans skade, som han har på sin krop. Han var slået på sin venstre aksel, som skindet var sprukken, så armen var gul af samme slag. Niels Thomsen klagede på Hans Jensen for at have gjort det idag for en måned siden om aftenen ved hans hus. - Hans Jensen benægtede aldrig at have gjort det.

Oluf Mortensen i Bølling, et vidne: Stævning til Hans Jensen i Egtved. - Christen Jensen i Vork, Niels Jensen i Hjelmdrup, Jens Madsen i Bølling og Søren Pedersen ibidem vidner: Anno 1670 i marts måned var de til syn til Oluf Mortensen i Bølling, og da så de på hans legeme, at han var på adskillige steder blå og somme steder blodig. Og derforuden ... ... skade, som var både huggen og stukken og var meget ilde medhandlet både lpå hans krop og klæder, hvilke sår, blå slag, hug og sting han for dem sigtede og klagede på Hans Jensen som og hans medfølgere for at have gjort ham i Egtved skov. - Morten Hansen i Refsgård vidner: Da de var til syn på ryttergården i Bølling, da red han med obersten og oberstløjtnanten og viste dem vejen til Hesselballe, og da red Hans Jensen med fra Bølling lidt ud på vejen og red så tilbage igen, og da Morten Hansen kom tilbage til Bølling igen, da sad Hans Jensen inde hos Oluf Mortensen i hans hus, og da hørte han, at Hans Jensen begærede af Oluf Mortensen at ville forliges med ham, hvort0il Oluf Mortensen svarede nej, han kunne ikke så komme til at forliges med ham, men spurte, om Hans Jensen kunne mindes den tid, han havde ham fat med sine medfølgere i Egtved skov og ville myrdet ham, hvortil Hans Jensen svarede, Dersom jeg havde villet, da havde og så sket, og sagde, de ville ej tale mere derom den aften. - Ib Eriksen i Bølling: Som Morten Hansen. - Hans Christensen i Egtved: Det samme. - David Nielsen i Bølling: Han var noget i Oluf Mortensens hus den aften, og da sad Hans Jensen hos Oluf Mortensen, og da spurgte Oluf Mortensen ham ad, om det var ret, at han ville have myrdet ham den tid, han og hans medfølgere havde ham fat i Egtved skov, hvortil Hans Jensen svarede således: "Havde jeg villet, da havde det sket".� - Hans Christensen: Oluf Mortensen hjemkom fra Egtved skov i marts måned mod aften gangendes hjem i sin gård, blå og blodig og meget skiden på sine ben, og bad, at han skulle gå i skoven og oplede og hente sin hest. Og så fandt han den i Egtved skov inden markskellet, og noget lidet derfra fandt hans degen (?), som havde været under sadlen (?), som han påklagede Hans Jensen for at han med sine medfølgere havde ham derfra jaget. - Jørgen Mikkelsen i Amhede: Han havde set en skytte i Bøgvad skov ridende på en brun hest, og havde en sort mynde og en anden stor, grå hund, og undrendte vesten af skoven. Og var det andendagenn efter, at Oluf Mortensen havde beklaget sig, at Hans Jensen med sine medfølgere havde haft ham fat i skoven. Men hvem det var, vidste han ikke.

Endnu bem.te Oluf Mortensen, under samme varsel, et klagevidne: Oluf Mortensen irettelagde et vidne så lydende: Anno 1671 noget efter jul da kom Hans Jensen i Egtved til os, Morten Hansen og Niels Hansen i Refsgård, og da sagde Hans Jensen til os, at dersom Oluf Mortensen i Bølling ikke vil forlige sig med ham og være min ven, da skal jeg tage min gevær på mig, og så skal jeg gå til ham i hans skammel i kirken, som han sidder, og stikke ham der ihjel og der lade ham ligge. Dette vil vi være gestændige til Jerlev herredsting, eller hvor det behov gøres. Actum Refsgård, d. 8. februar Anno 1671, MHS, NHS. - Morten Hansen og Niels Hansen beedigede i retten deres vidne. - Ydermere irettelagde Oluf Mortenen en underskr. klage så lydende: Er det min højlige last og klage over Hans Jensen i Egtved og hans medfølgere, er kommet til mig i Egtved skov anno 1670 i marts måned, som jeg kom ridende på Ko. Ma. vegne at se til skoven og vildtbanen for ulovlige skytter, og da havde Hans Jensen og hans medfølgere tvende lange bøsser og tvende store jagthunde med dem, en stor, sort mynde og den anden en grå jagthund, og da de så mig, overfaldt de mig fattige mand, som jeg kom ridende på min retfærdige vej og sti, på myrderisk vis, og trubulerede mig fattige mand meget ilde, indtil den højeste Gud var min beskærmer, og han hjalp mig ud af deres hænder, så jeg måtte forløbe min hest, sadel og ting og hvis som jeg havde hos mig, i skoven formedelst deres store gevalt og overlast, de da gjorde mig blå, blodig, sår og skade, som jeg sådan måtte forløbe hjem til mit hus, som jeg kan bevise. Og siden samme dag om aftenen måtte jeg sende tvende af mine tjenere op i skoven og oplede mig min hest og hente mig den hjem. Og da de fandt den på den samme sted, som de var kommet til mig og havde tribuleret mig på mørdiske vis, og når jeg ville tale derom eller bruge nogen proces derom med ham, da truede han mig, og undsagde han mig på mit liv, så at jeg ikke havde kunnet tale derom eller bruge nogen proces med ham derom, før end nu at vores allernådigste herre og arvekonge har undt (?) os .... øvrighed her på lenet, som ville antage sig en fattig mands nød og overlast, som sådanne voldsmennesker såsom Hans Jensen og hans medfølgere har gjort imod mig, hvilket ydermere skal beviseligt gøres. Actum Bølling, d. 16. oktob er 1671. - Findes nedenunder: OMS.

Kgl. Maj.ts husfoged, velfornemme Johan Leemejer, et vidne: For dom stod velfornemme Anders Nielsen, regimentskriver, Oluf Mortensen i Bølling og Niels Thomsen i Hjelmdrup, som foregav, at eftersom Hans Jensen i Egtved nogen tid har været anholdt og en sag imod ham er anfanget at procederes, hvorfor de nu har for retten været begærende, at bem.te Hans Jensen måtte i Hans Kgl. Maj.ts jern og fængsel anholdes og forvares til sagens uddrag, som nu med ham allerede er begyndt, om han sig på angivende poster tilbørligt kan erklære og forklare. - Forskr. Hans Jensen herimod til vedermålsting har standen, som svarede, at han ikke var skyldig i det, Oluf Mortensen beskylder ham for, og det ham ikke sandfærdigt skal overbevises. Og formente, at han for fængsel og jern bør fri at være, eftersom ham ikke overbevises, at han har gjort nogen gevalt.

Onsdag den 25. oktober 1671:

Niels Thygesen i Kongsted, en dom: Opsættelse af 11/10 på pag. 65. - Irettelagde et vidne af Brusk herredsting d. 21. oktober, som i meningen indeholdt, ad da for retten fremstod Niels Thygesen og tilspurgte menige herredsmænd, hvad rygte og vidne de ville give Søren Pedersen i Egtved, som er barnefødt der i herredet, og ha har siddende fangen ved en hoppe, sig er tyvstjålen fra, og begærede derpå, de dannemænd ville give deres svar. Så fremstod (en række navngivne personer), som dertil svarede, at denne forskr. person Søren Pedersen vel er bekendt barnefødt der i herredet, og i al sandhed er fuld vitterligt, han i langsommelig tid at have været berygtet for en tyv foruden det, han nu sidder fangen for. - Endnu irettelagde Niels Thygesen et indlæg sålydende: Eftersom jeg underskr. er frastjålet en sortebrun hoppe, som jeg fandt ved Hjelmdrup, og Søren Pedersen i Egtved derhos efter tingsvidnes indhold, hvilken forn. Søren Pedersen af Egtved jeg, Niels Thygesen, giver højligen last og klage over at være min skadesmand, som af et tingsvidne udsted af Eld herredsting d. 10. oktober, som blandt andet formelder, at Søren Grøn skal have redet med samme hoppe, mig var tyvstjålen fra, og jeg siden fandt Søren Pedersen derved og ham med hoppen lod anholde, og vores gunstige velb. hr. oberstløjtnant sligt skriftligt tilkendegav, hvilke forn. ...s rygte og forhold kan ses af tingsvidne udstedt af Elbo herredsting d. 10/10, som og af tingsvidne af Brusk herredsting af dato d. 21. oktober, som Søren Pedersen er barnefødt, i meningen indeholder forn. Søren Pedersen at være berygtet af ungdom op for tyveri. Sætter derfor i al dom og rette og formener, at mig min frastjålne hoppe bør at tilkendes, og at han for slig hans begåede gerning og rygte at lide efter rettens kendelse og min anvendte omkostning erstatte. Actum Kongsted d. 25. oktober 1671, NTS. -- Søren Pedersen Grøns broder for retten er fremstanden til vedermålsting og irettelagt et indlæg sålydende: Eftersom jeg fattige mand Søren Pedersen i Egtved søges og tiltales af Niels Thygesen i Kongsted for en sortebrun hoppe, hvilken hoppe jeg aldrig har set, før end Niels Thygesen og hans medfølgere mig med gevalt slog og trak mig ind i Niels Thosems stue, og siden hentede de en hoppe ind i stuen og slog mig til, hvilke videre deres trecher (?) og gerning af deres egne vidner kan erfares af dato Jerlev herredsting den 4. oktober. Hvilken hoppe Niels Thygesen sigter mig for usandfærdigt, og samme hoppe, de mig tiltvunget, jeg aldrig før og ej siden at have set, men Niels Thygesen uden dom at have sig bemægtiget; muligens han og hans medbrødre samme hoppe har selv til Hjelmdrup bragt, mig fattige karl til at føre i ulykke, som her idag med tingsvidne bevises Niels Thomsen at have gennet samme hoppe af Bølling skov og i sin forvaring haft. Hvad sig de vidner belanger, som Niels Thygesen har ført, at de har set mig ride ved min hånd med omtvistede hoppe, så er det villige vidner og hans broder og børn. Så var det umuligt, om så havde været, de det havde set, at de ikke mig tøede (?) og opholdt eller straks ... om det så havde været, at en red andens hest eller hoppe, da tilholder loven ham med penge at bøde og med kroppen, men jeg ganske benægter aldrig at have redet eller haft nogen af Niels Thygesens hopper eller heste enten at ride eller i min hånd i nogen måder, før end jeg til Hjelmdrup kom at udhente min rytterhest, da Niels Thygesen, Niels Thomsen og Staffen Nielsen mig slog og greb fat på mig, trækkende mig ind i Niels Thomsens stue i Hjelmdrup og derefter udgik og hentede en hoppe og slog mig i en fjeder til. Og siden førte de mig til gevaldigeren, og de annammede hoppen til dem, eftersom de selv den havde did bragt. Det jeg formener for Niels Thygesens tiltale om samme hoppe bør fri at være. - Hvad sig belanger de vidner, som Niels Thygesen har forhvervet som af Elbo herredsting og Brusk herredsting samt et sognevidne af Egtved kirke, som ej er aflagt ved ed og derfor ej så gyldigt det gør at eragtes, samme vidner i meningen jeg at være berygtet for tyveri, så formener jeg samme vidner usandfærdigt at være og ej nogen af forn. vidnespersoner med en god samvittighed i ringeste måder skal kunne bevise mig fattige mand i nogen måder at have stjålet fra dem, lidet eller stort, men de af had og avind sligt at have vundet, hvorfor jeg derfor bør fri at være. Og min broder Niels Pedersen dette i retten at fremlægge og indføre i dommen og min forn. broder med dommen tilstilles. Stubdrup den25. oktober 1671, SPS. -- Så for retten fremstod Jørgen Nielsen i Ris på regimentskriverens vegne, som protesterede og formente, at Søren Pedersen ej så lovligt var med nogen koster angreben eller i ... tagen, at han derfor bør at lide på livet, men alene for hans onde tyverygte efter vidnesbyrd at lide til Bremerholm i fængsel og jern. Og så blev gevaldigeren tilspurgt, om ham var leveret nogen hoppe eller koster med Søren Pedersen, og hvor den omtvistede hoppe var, hvortil gevaldigeren svarede, at ham i forvaring var leveret Søren Pedersen af Egtved alene, men ej nogen hoppe eller koster i nogen måder. Så lod Niels Thygesen indtrække en sortebrun hoppe for retten og sagde, det var den samme hoppe, som Søren Pedersen havde redet (reien) ved sin hånd, og som han fandt i Hjelmdrup hos Søren Pedersens rytterhest i folden, og siden Søren Pedersen var indsat hos gevaldigeren, vedgik Niels Thygesen at have til sig annammet til sin gård og brug forberørte omtvistede hoppe. Så blev Søren Pedersen tilspurgt, om han ikke jo havde været Niels Thygesens skadesmand til samme hoppe, som Niels Thygesen havde ladet indtrække for retten og han sigtes for, hvortil Søren Pedersen svarede, at han aldrig havde stjålet hopper eller heste fra Niels Thygesen eller nogen mennesker og ej var Niels Thygesens skadesmand. Så blev trende gange påråbt, om nogen ville annemme på Ko. Maj. vegne samme forskr. fange. Så for retten indkom Anders Nielsen Regimentskriver og procederede, at Søren Pedersen burde at lide for hans begåede gerning og rygte til Bremerholm i jern, og derhos begærede for retten at ville annamme og henføre Søren Pedersen med dommen på de tilbørlige steder, med flere ord og tale for retten ... -- Dom: Da efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed, og eftersom for mig idag i retten fremstilles Søren Pedersen af Egtved, og han ej efter loven i hænde haver ved sig tyvekoster eller efter loven med ham omgåest, som af gevaldigerens vedgåelse for retten idag kan ses og fornemmes, at Søren Pedersen hos berørte gevaldiger med nogen tyvekoster var indsat, og Søren Pedersen ganske fragår og nægter, han ej at være Niels Thygesens skadesmand til nogen hoppe eller hest, item Niels Thygesen i tvende sine imidlertids indlæg ej fuldkommen for sin tyv sigter Søren Pedersen eller ham efter landsens lov at have med omgået, men Niels Thygesen sig beråber på et tingsvidne udstedt af Elbo herredsting den 10. oktober i meningen, at Søren Pedersen skulle have reden med Niels Thygesens hoppe, hvilket er æren anrørende. Da efter dis berørte lejlighed Søren Pedersen ej efter loven i hænde med tyvekoster at fremkomme eller og� at være med omgåest så og dis tvivlsom og stridige vidner, så jeg turde mig ej understå Søren Pedersen til galgen eller fra livet at kende, men eftersom sagen er æren anrørende samt dis stridige og tvivlsomme vidner turde jeg mig ej anderledes understå at kende og dømme, men vil have det for min gunstige, højærede hr. overdommer hedenfunden. Til vitterlighed under min signet. Datum ut supra.

Velagt mand Jørgen Nielsen i Ris, en dom:� Opsættelse af 11/10 på pag. 70. - Dom: Dorthe Anderskone i Refsgård, som er udlagt til rytterhold til Jørgen Nielsen, skal betale alt, hvad som hun med rette kan befindes at være skyldig.

For dom stod Peder Christensen Hauf i Coullerup (Kollerup?) og lod lyse efter en sortebrun hest med en hvid stjerne i panden, som ham for nogen� tid siden er frakommet.

Torsdag den 2. november 1671:

Velb. mons. Morsing æskede: Anders Grøn i Egtved på vegne af oberstløjtnanten gik i løfte for Søren Pedersen af Egtved, som sidder fangen hos gevaldigeren, og lovede, at Søren Pedersen skulle leveres til stede til den proces' udgang, som han har med sine vederparter. Formedelst ingen lovlig kald og varsel var herfor givet, blev der ikke skrevet tingsvidne, men frafindelse.

Onsdag den 8. november 1671:

Oluf Joensen i Stubdrup, et vidne: Stævning til kornet Marsvin og korporal Rønnou mod sag, som Oluf Joensen vil føre på egne vegne og på vegne af Søren Madsen i Kosvig, Søren Knudsen og Peder Sørensen i Stubdrup. Fører vidner: Så længe som nogen af vidnerne kan mindes, da har de Stubdrup og Oksvig mænd aldrig givet nogen brændsvin til Koldinghus, men derfor betalt med penge: 3 mk af deres gårde for hvert brændsvin. Mette Niskone i Oksvig kan mindes 50 år, Las Nielsen i Jerlev 30 år, Anders Jensen i Jerlev 26 år. Stubdrup og Oksvig mænd har ydet 3 mk. for et brændsvin hvert år, enten der var afgrøde på skoven eller ikke, og ej videre af dem fra Koldinghus været begæret for nogen brændsvin, eftersom ingen skov til deres gårde ligger.

79:

Endnu bemeldte Oluf Joensen, under samme varsel, en opsættelse: Irettelagde et indlæg så lydende: Eftersom vi underskr. Stubdrup mænd søges og fordres af velb. kornet Mogens Marsvin og korporal ... Rønnou for brændsvin, uanset at der aldeles ingen skov til vores gårde ligger og aldrig nogen brændsvin deraf at være givet eller fordret i vores tid, men altid at have ydet og givet til Koldinghus penge 3 mk. for 1 brændsvin og ej videre, som noksom i taksten skal befindes, at det ej videre skal være anslagen end forn. 3 mk, og ej formodes, at det dem i hartkorn højere efter kgl. maj.ts takst skal være tillagt end for 3 mk., hvilket vi os godvilligt erbyder til dem at ville erlægge, om vi dermed må uden videre pålæg være forskånet, og at give i penge, som vi tilforn gjort haver, som vi ydermere agter at gøre beviseligt, at vi ej nogensinde har givet brændsvin, men derfor penge 3 mk. Hvorfor vi fattige mænd sætter ... i al rette og formener, at vi for de velbemeldte gode mænds tiltale i så måde bør fri at være ... Actum Stubdrup d. 8. november 1671. - Findes nedenunder: OIS, PSS. - Opsat 8 dage.

79b:

Hæderlige og vellærde mand mester Laurids Alling i Fredericia, en opsættelse: Stævning til kvartermester Otto Frederik Pletz (som er stævnet for sit kvarter i Vilstrup). - Irettelagde et indlæg: Cort Bremer i Wisselhörde i Rostenborg (?) amt har sin egen hånd ved vekselbrev transporteret til mig Laurids Alling, nu rektor i Fredericia skole, og min hustrus søskende en gæld, som velbestalter kvartermester Otte Frederik Pletz er ham blevet skyldig ved påsketide 1655, 20 rdl. og nogle skjorter, som kvartermesteren tog venligt fra hans fader Thomas Bremer til hans søn Cort Bremer i Norge, men ikke tilbørligt efter afsked er kommet til sin sted, som med hans håndskrift udvises datum Bergen d. 13. juli 1656, hvorover forn. kvartermester sin obligation til forn. Thomas Bremer har udgivet på annammet penge 20 rdl., datum Fåborg d. 15. august 1657 ... ... som deres formynder her i landet redeborligen skulle betale, hvorpå Cort Bremer mig sin fuldmagt har givet, datum Wisselhörde d. 5. april 1671 samme gæld med sine renter og omkostninger at søge med ... ... at dersom han ikke sin håndskrift indfriede, ham på sit navn at defamere for regimentet, hvorunder han sin betaling vinder. Så efter lovlig varsel møder jeg, Laurids Alling, med tiltale mod bemeldte Pladtz, at han samme gæld, rente og omkostning til mig uden videre pengespild ville betale, sin hånd og ærlige navn dermed at indfri. Dersom han og ikke med min kvittering eller fuldmagt vil nøjes, når hans egen moder håndskriften in originali leveres, lover jeg inden sagens udgang Pletzes håndskrift med andre missiver at føre her i retten og derfor vinde contentament for sådan vidtløftig ophold og påtvungne consumptioner. Begærer her på fuldmagten, håndskriften og missiven ord fra ord at indføres og mig en retmæssig dom meddeles, om forn. kvartermerster ikke bør samme tilbørligen ... at betale, som han uden forlov eller lovlig rettens erlæggelse i så mange år til dette datum hos sig har beholdt. Og at så min retmæssige, dog venlige, ansøgning er, giver jeg under min hånd confirmeret. Fredericia d. 8. november 1671. - Findes nedenunder: Laurids Alling ... - Han irettelagde en fuldmagt med kopi af bemeldte Pleses obligation og et missive påskreven og lydende som følger: (tysk tekst, fylder ca. 4 sider). - Opsat 4 uger.

82:

Mons. løjtnant Flørde hans søn Johan Flørde, en dom: Stævning til Poul Madsen i Ødsted, Thomas Hansen og Jørgen Sørensen sammesteds. Gav dem til sag for nogle restancer. - Herimod mødte at svare Poul Madsen og Thomas Hansen og sagde, at de havde leveret den årlige ved til løjtnanten for år 1670. - Dom: De skal betale, hvad de resterer med. Hvad angår det ved, som Poul Madsen og Thomas Hansen beråber sig på, har de derom med løjtnanten at likvidere(?).

83:

Onsdag den 15. november 1671:

Jørgen Nielsen i Ris på Kgl. Maj.ts vegne, en dom: Stævning til Niels Christensen i Spjarup, Maren Gabrielsdatter i Tågelund, Maren Jørgensdatter, som sidst tjente Christen Madsen i Bøgvad, Niels Grøn i Egtved, Maren Nielsdatter, Sidsel Pedersdatter, Anne Lasdatter ibidem, Kirsten Kristensdatter i Hesselballe, Søren Jespersen, Hans Christensen ibidem og Niels Pedersen, sidst tjenende Vide Hansen i Egtved. - Gav dem til sag for lejermål, som de har begået på kronens gods, om ikke de bør betale deres lejermålsbøder, nemlig for hver mandsperson 12 rdl. og en kvindeperson 6 rdl. Og hvis nogen af dem ej har penge at bøde med, da de derfor at lide og straffes på kroppen. - Dom: Eftersom Jørgen Nielsen på Kgl. Maj.ts og regimentets vegne har lade indcitere de nævnte personer for deres begåede lejermålsbøder og ikke nogen er mødt til erklæring ... de skal betale eller lide, som vedbør.

84:

Endnu Jørgen Nielsen, en dom: Stævning til Laurids Pedersen i Amnitsbøl og hans søn Peder Lauridsen. Gav dem til sag: Laurids Pedersen for resterende skat, skyld, landgilde, arbejdspenge og hvad andet som kan være forfaldent fra Philippi Jacobi dag 1670 til dato, af hans påboende gård, som til bemeldte fanusmed (?) er assigneret. Hans søn gives til sag for ½ gård i Amnitsbøl, som til mønsterskr. (?) har været udlagt, og sønnen har brugt jorden siden Philippi Jacobi dag 1670. Sætter i rette, at de skal betale. Jørgen Nielsen angav, at det var af 9 tdr. 7 skp. hartkorn, som Laurids Pedersen af sin gård al dets afgift og rettighed, siden godset til ryterhold blev udlagt, med resterer. - Dom: Eftersom ... Jørgen Nielsen, regimentskriverens fuldmægtige, giver Laurids Pedersen til sag på fanusmedens (?) vegne for rettigheden og dets afgift af hans gårds landgilde,� 9 tdr. 7 skp. hartkorn, item giver Peder Lauridsen til sag for forleden år af ½ gård til mønsterskr. dets afgift at skulle med restere ... de skal betale.

84b:

Velagt Johan Fløers (Flørch?) på sin faders vegne, en dom: Har på sin faders vegne stævnet Christen Jensen i Vork for hans resterende rytterhold, som løjtnanten er tillagt af 8 tdr. hartkorn. Christen Jensen gjorde rede for, hvad han havde leveret, og sagde derhos, at om løjtnanten ville holde ham stedse en dygtig karl på mønsterpladsen, som han hidtil har gjort, ville han gerne give ham, hvad ryttergården burde at give, eftersom han ej dygtig var selv at ride. - Dom: Han skal betale alt, hvad han resterer med.

85b:

Oluf Joensen i Stubdrup irettelagde en opsættelse af 8/11 (pag. 79) og et tingsvidne af samme dato. - Dom: Eftersom fornævnte mænd med tingsvidne beviser for brændsvin til Koldinghus ej videre at have givet en 3 mk., da kan de ikke tilkendes for brændsvin videre at give end efter jordebog og takst.

Niels Videsen i Refsgård efterlyste et sortebrund blisset øg, som ham for nogen tid siden er bortkommet.

Niels Lauridsen Amnitsbøl sit 3. ting til Anne Mikkelsdatter i Jerlev, af Jørgen Vork udstedt: Anne Mikkelsdatter er stævnet imod dele, som Niels Amnitsbøl agter at forhverve. Oluf Poulsen i Jerlev er stævnet, om han dertil havde noget at svare. Niels Amnitsbøl har til 2 ting forud givet hende til sag, at hun sidste sommer er kommet i hans hus (12 uger før Mikkelsdag) og selv tilbudt sig at ville tjene ham for kost og løn, og såsom hun lovede tro og flittig at ville tjene ham og hans hustru, har Niels Amnitsbøl stedet og fæstet hende et ganske år omkring, som var Mikkelsdag 1671 og til Mikkelsdag igen 1672, og skulle give hende til løn 6 slettedaler. Og blev forn. tjenestepige straks given på hånden til lfæstepenge 10 sk. danske. Og eftersom hun ej har holdt sit løfte og sig i sin tjeneste indstillet, protesrerede Niels Amnitsbøl, at hun ham har bedraget, og derhos formente, at hun sig straks burde i sin tjeneste at indstille eller og levere ham en dygtig pige igen, eller også at lide for sit bedrageri dele og videre tiltale. På pigens vegne mødte Oluf Poulsen i Jerlev, der formente, en pige burde at have en veri (?), når hun stedte sig. Så blev Oluf Poulsen tilspurgt, om han ikke vidste, forn. pige var stedet med Niels Amnitsbøl, hvortil han svarede, han vidste det vel, hun havde stedet med Niels Amnitsbøl og bekommen nogen fæstepenge på hånden, men hvor mange det var, vidste han ej.� Men han var hendes værge, hun var hos ham, han ville svare for hende. Så er af sættefogeden, forn. Jørgen Nielsen, for retten afsagt, at eftersom Niels Lauridsen Amnitslbøl sit første og 2. ting over Anne Mikkelsdatter lovligt har forhvervet, så vidste han ham idag sit 3. ting ikke at kunne nægte, men over hende 3. ting at udstedes.

Onsdag den 22. november 1671:

85b:

Sekshøring: Vide Hansen i Egtved, Anders Madsen i Hesselballe, Poul Madsen i Ødsted, Christen Christensen i Tudved, Hans Lassen ibidem og Svend Pedersen i Borlev.

Anders Madsen i Hesselballe, en dom: Stævning til Oluf Bondesen i Borlev. Gav ham til sag for, hvad han resterer med af et brændsvin, 1 fødenød, en skp. byg, 11 sk. penge i hartkorn anslagen for 1½ tønde korn, som Anders Madsen er udlagt af K.M. commiss. til rytterhold. Oluf Bondesen svarede, at han gerne ville betale efterhånden, hvad han med resterede, og derpå allerede havde leveret penge 3 rdl. - Dom: Han skal betale, hvad han kan restere med.

86:

Niels Joensen i Ågård, en dom: Gav Peder Nielsen i Højen til sag for det, som han resterer af en tønde hartkorn, som Niels Joensen er tillagt af K.M. commiss. til rytterhold. - Dom: Han skal betale, hvad han resterer med.

86b:

Onsdag den 29. november 1671:

Onsdag den 6. december 1671:

Ridefoged Christen Nielsen irettelagde kongens forordning om konsumption.

87:

Onsdag den 13. december 1671:

Claus Jørgensen i Holm På sin fader Jørgen Jensens vegne, et vidne: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup. - Vide Hansen i Egtved og Niels Jensen i Amnitsbøl vidnede: De var hos forleden år 1670 i marts måned i Amnitsbøl, og da hørte og så de, at Niels Thomsen bød Jørgen Jensen til forlig for den gevalt, han havde med været at gøre i Boerlund (?). Og blev de derom således for accorderet, og Niels Thomsen bød Jørgen Jensen først 30 rdl. Og siden, som de således taltes ved om samme sag, bød Niels Thomsen ham 50 rdl., om han ville lade sig nøje og eftergive ham, hvad han i den sag d. 15. august i Bollund gjort haver; men Niels Thomsen ikke da havde penge, men lovede at betale de 30 rdl. i den første uge dernæstefter og de 20 til Mikkelsdag dernæstefter. Og dersom ikke Niels Thomsen til forberørte termer forn. penge erlagde og betalte til Jørgen Jensen for, hvad sagen ham vedkom, da skulle sagen stande i sin fulde proces, hvilke deres akkord og forlig, som forskr. står, skete i Niels Lauridsen Amledsbøls hus og stue. - Niels Thomsen mødte til vedermålsting og svarede, han ej nogen penge til Jørgen Jensen havde leveret og ej nogen penge havde til ham for samme sag. Hvorefter Claus Jørgensen på sin faders vegne begærede tingsvidne.

87b:

Kaptajn Jokum Beenfeld i Ågård, en dom: Pedeer Hansen i Borlev er stævnet for resterende afgift af 14 skp. hartkorn for mundering til en rytter. - Dom: Han skal betale.

88:

Onsdag den 20. december 1671:

88b:

Mester Laurids Alling i Fredericia, en dom. Opsættelse af 8/11 pag. 79. - På vegne af kvartermesteren mødte regimentskriver Anders Nielsen. Han mente, Laurids Alling skulle fremlægge håndskriften in originali; og så længe det ej sker, formoder han, at kvartermesteren bør være fri for tiltale. Laurids Alling svarede, at eftersom han obligationen in originali formedelst rejsens længdes skyld ikke har hidindtil kunnet tilvejebringe, så lovede han nu her for retten, at fremvise den originale obligation før end sagens udgang og før end han begærede udsæt eller exekution efter denne dom. - Dom:: Da originalen ikke er fremlagt, kan kvartermester Pledtz ikke tilkendes nogen betaling, før end obligationen in originali fremvises. Når den fremkommer, da gås derom, hvad lov og ret er.

89:

FINIS

Ransnævninger, som for nærværende år 1672 på Jerlev herreds snapsting af herredsfogeden er opkrævet og udnævnt, nemlig Niels Bund i Jerlev, Las Foged i Højen, Jens Sørensen i Borlev, Svend Pedersen, Oluf Bondesen og Hans Nielsen ibidem, Lauridsen Ibsen i Ødsted og Søren Sørensen i Høllund.

89:

Onsdag den 10. januar 1672:

Oberjægermesterens tjener Hans Lydicksen, en opsættelse: Alle Jerlev herreds bønder og tjenere under Koldinghus amt beliggende er stævnet for resterende oldengæld for 1670 og 1671, som de efter ofte anmodning ikke har villet yde. Restanterne nævnes med navn og antal svin. - Dom: De skal betale.

90:

Endnu bem.te Hans Lydicksen, en opsættelse: Irettelagde et synsvidne af 5/7 (om skovhugst) og satte i rette, at de stævnede skal betale for uudvist skovhugst. Opsat 8 dage.

91:

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af oberstløjtnant Peder Juel, en opsættelse. Stævning til Dorthe Bertels i Vork og hendes trolovede fæstemand Jep Ibsen i Naabel (?). Gav hende til sag for hendes gård, som hun besidder og nu har brugt på ungefær 4 års tid og derimod lovet at opbygge gården og forsvarligt vedligeholde den, så den kunne stå for et fuldt syn, og en dygtig, vel munderet rytter til kongens tjeneste deraf at holde, med hvilket løfte hendes trolovede fæstemand Jep Ibsen var noksom tilfreds og har samtykket. Efterdi hun ikke holder sit løfte, satte Jørgen Nielsen i rette, om Dorthe Bertels ikke bør holde sin forpligt og gården bebygge og forbedre, så den kan stå for et fuldt syn, eller og lide som vedbør. Opsat 3 uger.

91b:

Onsdag den 17. januar 1672:

Oluf Mortensen i Bølling, en dom: Stævning til Kirsten Hansdatter i Egtved. - Fremlagde en fuldmagt fra ridefogeden: Eftersom Kirsten Hansdatter i Egtved by formedelst hendes nachlæssighed en tid lang på kronens gård har hensiddet og ladet den ganske ruinere og forfalde, så hun imidlertid hverken har givet kongen skat eller skyld deraf i nogne åringer, og efterdi jeg ikke selv kan være til stede eller møde formedelst udi andre forretningers forfald, befuldmægtiger jeg Oluf Mortensen, at han på mine vegne ville tage dom over forbemeldter Kirsten Hansdatter. ... Datum Kolding d. 14. januar 1672, Christian Nielsen. - Sætter i rette, at hun skal betale alt, hvad hun resterer med, eller lide nam (etc.) og have sit fæste forbrudt og kvittere gården. - Opsat 3 uger.

92b:

Velagt mand Bertel Møller i Gudsø mølle, en opsættelse: Stævning til Niels Madsen i Horsted. - Bertel Møller fremlagde på vegne af Hals Olsen i København en håndskrift: Kendes jeg Niels Madsen, boende i Horsted, at jeg og min husbond, velfornemme mand Hans Olufsen, borger og handelsmand i København, er med hverandre forenet og forligt om den afgift, som tilforn er gangen af forn. gård i Horsted, som Mikkel Andersen tilforn påboede, at jeg, Niels Madsen, skal give min husbond årligt efter denne dag: Det første år skal jeg give min husbond 14 rdl., som er beregnet fra Mikkelsdag førstkommende anno 1667 og til Mikkelsdag igen 1668. Siden årligt 8 rdl. foruden den rette, sædvanlige landgilde af gården er gangen. Derimod lover jeg, Hans Olsen, at holde Niels Madsen fri for al Mikkel Andersens tiltale, som påkomme kan for hvis afgift som tilforn er gangen af den gård til bondeskyld. Til vitterlighed: Jens Sørensen og Niels Staffensen i Horsted. Datum 26. juli 1667. - Bertel Møller satte i rette, at Niels Madsen skal betale sin restance. - På vegne af Niels Madsen mødte Jørgen Nielsen i Ris og fremlagde en kvittering så lydende: Anno 1667 d. 28. september har Jees Sørensen i Horsted, Mads Sørensen, Niels Madsen, Mads Johansen og Mads Jensen i Horsted betalt til mig, Hans Olufsen, al deres landgilde for 1667 og til årsdagen igen 1668, som Hans Kgl. Maj.ts skoids (?) derom formelder, i alle måder. I lige måde har forn. Horsted mænd betalt mig deres arbejdspenge for forskr. år 1667-68 af hver gård 6 rdl. og af tvende huse 2 rdl. - Ydermere formente Jørgen Nielsen, at Niels Madsen har betalt alt, hvad han kunne skyldig være, enten af landgilde eller husbondhold. Begærede, at sagen nogen tid måtte optages, eftersom Niels Madsen derti til sagens oplysning vidner agter at føre. Opsat 8 dage.

Hans Lauridsen i Højen, en opsættelse: Har stævnet Jens Lassen i Højen for 9 slettedaler, som er af hans løn forfalden til sidste Mortensdag. Sætter i rette, at eftersom han er betegnet med Jens Larsen at skulle ride og være rytter for ham� i kongens tjeneste, hvor og når tilsiges, da formente han, at Jens Larsen bør betale ham den resterende løn, som de er accorderet om. - Jens Larsen mødte og tilbød at betale den resterende løn og begærede, at sagen måtte nogen tid optages. Opsat 8 dage.

Niels Pedersen i Spjarup, en dom: Har stævnet Christen Nielsen i Tågelund og Anders Gabrielsen ibidem. Irettelagde et indlæg: Eftersom jeg, Niels Pedersen, er udlagt til rytterhold Christen Nielsen og Anders Gabrielsen for 3 tdr. og 6 skp. hartkorn og de findes forsømmelige med mundering og deres afgift uden 20 slettedaler til al udgift af dem bekommet. Sætter derfor i rette, om forskr. personer ikke jo pligtige er og bør mig at betale for 2 års afgift, skat og landgilde med arbejdspenge, eller og deres fulde part i mundering at betale og dets rytterløn og mundering vedligeholdes ... og endelig, om de ikke jo har siddet kgl. ordre og mandat overhørig, om de derfor ikke bør deres fæste at have forbrudt. Spjarup den 11. januar 1672. - Findes neden under: NPS. Opsat 8 dage. Endnu opsat samme dag fremdeles 14 dage.

For dom stod Niels Videsen i Refsgård og tog idag sit første ting til hvem han havde at tiltale.

Velb. hr. overjægermesters tjener Hans Lydicksen, en dom: Opsættelse af 10/1 pag. 90. - Herimod mødte efterskr. personer, som både mundtligt og skriftligt svarede som følger: Hans Jørgen Bihm (Behm) i Mejsling foregav og berettede at have hugget i Mejsling skov til sit hus' fornødenhed til 1 stolpe en eg, noch en lide eg og til to haufstange, som han sagde at være ham udvist. - Anders Madsen i Hesselballe irettelagde hr. Albert Jakobsen i Starup hans kundskab: Vidner og bekender jeg underskrevne, at jeg i Starup kirke har lyst efter tvende unge ege, som Anders Madsen i Hesselballe forgangne vinter 1671 er ham af hans gårds skov frastjålen. Dateret Starup d. 16. januar 1672, Albert Jakobsen mpp. - Poul Madsen i Ødsted fremlagde et indlæg: Eftersom vi underskr. tiltales for skovhugst for forleden år og vi årligt skylder 20 læs ved til Hans Kgl. Maj. eller dem, som vores gård af H.M. nu er benådiget og ikke for årlig ved ... nogen mindre vores nødtørftlig ildebrand os måtte blive forvist for samme forleden år, uanset det er vores eget selvejergods, som vi påbor og Hans Kgl. Maj. nådigst har forundt os vores nødtørftighed af skoven lige ... vi af arilds tid kunnet haver, hvorfor vi formener, vi for hans tiltale og skovhugstpenge bør fri at være. Actum Ødsted den 10. januar 1672. Findes neden under: Tamis Hansen egen hånd. - Anders Grøn i Egtved fremlagde et indlæg: Er vi underskrevne Egtved bymænd forårsaget at angive og lade lyse om en stor skovskade, som i Egtved skov af fremmede folk er hugget af eg og bøg og tid efter anden i dette år bortstjålet, en del ved nattetide, så vi samtlige bymænd lader lyse efter eg og bøg at være bortstjålet henved 200 læs. Og jeg, Vide Hansen, derforuden lader lyse efter to bøge og 1 eg i næste uge blev stjålet hen til 20 læs ved. Dette forskr. skovskade lader vi her for retten omlyse, at skovløberen kunne have indseende dermed slig skovskade at om ransage. Actum Egtved d. 7. juni 1671. Findes neden under: Vide Hansen egen hånd, MLS, APS, NGS. - Endnu fremlagde forn. Anders Grøn på sin egen og sine bymænds vegne et indlæg sålydende: Eftersom vi er tiltalt for nogen skovhugst, der i Egtved skov forleden år er hugget, da er vort korte svar derimod, at slig skovskade er mestenparten af udenbys, fremmede folk hugget og bortstjålet, eftersom samme by og skov har grænser til hedesiden; da eftersom vi tid efter anden har fornemmet, at en stor del skov blev hugget af fremmede folk, udenbys folk, bortstjålet, har vi med en skriftlig seddel til tinget efter skovskade ladet lyse og kundgjort, på det de skovbetjente kunne have indseende, dem skaden gjorde at antaste, på det vi fattige folk ikke derfor skulle komme i skade og blive skyldt for det, vi ej er skyldige i, og ganske fragår og nægter, vi ej den skovskade at have gjort, eller nogen med en god samvittighed skal kunne bevise, nogen af vi Egtved grander Egtved skov i nogen måder at have hugget til upligt; men eftersom vi til tinge har ladet lyse og sligt kundgjort Egtved skov således at forhugges og bortstjæles af uden... ... da formener vi, for så meget som vi har ladet lyse efter og der er bortstjålet, vi derfor bør fri at være, og er en retmæssig dom begærende. Rettens betjente Gud befalet. Af Egtved d. 17. januar 1672. - Findes nedenunder: MLS, AOS (?), NGS, Vide Hansen egen hånd. - Og nu for retten fremkom Mikkel Lauridsen, Anders Grøn og Niels Gillesen og højlige benægtede og fragik, en omrørte skovskade, som i Egtved skov er synet, ej af dem eller deres naboer at være hugget eller gjort, men af udenbys og fremmede folk at være gjort dem uafvidende i deres fraværelse, og som de fornam slig skade på skoven at være gjort, har de derom til tinge ladet lyse, som før er meldt, skovbetjentene til påmindelse, at de derom kunne ransage og deri have indseende, at den skyldige billigen kunne vorde straffet og de uskyldige for videre skades tilføjelse kunne være fri .... - - Men Hans Lydicksen endnu som tilforn protesterede og formente, at enhver af berørte byer og lodsejere bør at betale omrørte skovhugst efter synsvidnes formelding, så vidt som enhver uvist har hugget, og det efter den takst, som sædvanligt har været. - Dom: Enhver af berørte byers lodsejere, efter synsvidne, hvad de har hugget, bør slig uudvist skovskade at bøde efter den takst og måde, som af arilds tid og sædvanligt har været og er. Belangende� så vidt de Egtved mænd af skovskaden med en lysningsseddel beviser, så vel som Anders Madsen i Hesselballe, dem uvidende at være forhugget og bortstjålen, slig bortstjålne skov, som de med lysningsseddel beviser og med deres ed bekræfter at være bortstjålet, vidste jeg ikke dem at kunne tilkende at bøde, imedens samme lysningssedler ved magt er. Det øvrige skovhugstskade efter synsvide at bøde, som før er meldt.

Onsdag den 24. januar 1672:

Jens Madsen i Bølling, en dom: Har stævnet Jens Pedersen i Amnitsbøl for 2 års afgift af 2 tdr. hartkorn, som han resterer med til rytterhold til Jens Madsen. - Dom: Han skal betale.

Bertel Møller i Gudsø mølle, en dom: Opsættelse af 17/1, pag. 92. - Niels Madsen mødte og irettelagde et indlæg: Eftersom jeg søges af Hans Olsens fuldmægtige Bertel Møller i Gudsø mølle for en restance af min gård i Horsted for 1667 og 1668 og jeg med Hans Olsens brev beviser for 1667 at have ydet min fulde afgift, og for år 1668 da var jeg tiener til Koldinghus og ej til Hans Olsen i København. Og de 2 år tilforn efter kvittering at have ydet fuldt, det jeg formener, Gudsø møller ej har nogen magt at fordre af K. M. tjener, det jeg til Koldinghus har ydet, og derfor formener jeg for Hans Olsens fuldmægtiges tiltale bør fri at være. Horsted d. 24. januar 1672, Niels Madsen egen hånd. - Fremlagde Hans Olsens kvittering: Anno 1666 d. 15. august har Niels Madsen i Horsted betalt mig, Hans Olsen, sin landgilde og arbejdspenge for år 1665 og dette år nu er, hvorfor hermed kvitteres. Ex Horsted ut supra. Findes nedenunder: HOS. Endnu ydermere fremlagde Niels Madsen kongens forordning af København den 9. juli 1670 (den handler om, hvorvidt proprietærer kan fordre restancer af ryttergårde). - -� Men Bertel Møller satte i rette, at Niels Madsen bør at betale til Hans Olsen den års rettighed og landgilde, som er for anno 1668, som Niels Madsen rester med efter sit udgivne brevs indhold. Så tilspurgte Niels Madsen Bertel Møller, om han fordrede eller irettesatte om videre end for skyld og landgilde for 1668. Hvortil Bertel Møller svarede nej. Og så for retten indkom Poul Jørgensen i Jerlev og Jens Sørensen i Horsted, som vidnede, at Niels Madsen var ej tjener til Hans Olufsen i København år 1668, men blev indløst og ydede sin gårds rettighed til Koldinghus i samme år. - Eftersom det bevises, at Niels Madsen har betalt sin gårds afgifter, landgilde og arbejdspenge for 1665, 1666 og 1667, og nu her med sandfærdige vidnesbyrd bevises, at Niels Madsen ej var tjener til Hans Olufsen i år 1668, men da ydede sin gårds afgifter til Koldinghus, og om nogen restance hos ham havde været i behold, som Niels Madsen formener ikke sandfærdigt skal befindes, da formente Niels Madsen at den kgl. forordning ej tillader nogen proprietær eller deres fuldmægtige nogen restance at kræve eller indfordre af det gods, som til ryttergårde er udlagt, hvorfor Niels Madsen satte i al rette, at han for Hans Olufsens tiltale bør fri at være. - Dom: Han frikendes.

Mester Laurids Alling, en dom: Stævning til kvartermester Otto Frederik Pledtz (som har kvarter i Vilstrup). - Opsættelse af 5/4-71. Idag fremlægger Laurids Alling den originale obligation. - Dom: Kvartermesteren skal indfri sin obligation.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, et vidne af Jørgen Nielsen i Ris udstedt. - For dom stod mester Laurids Alling, rektor i Fredericia skole, som foregav og bekendte at have solgt til Niels Lauridsen en hel jern-vindkakkelovn med jernfod, thude, skiner, skruer, dør og hvad dertil hører, for penge 12 slettedaler, og Niels Lauridsen har givet ham straks derfor på hånden i rede penge 7½ slettedaler, og resten at betales, når kakkelovnen blev leveret. Da eftersom mester Laurids formedelst forhindrings skyld samme kakkelovn ikke til sin tid efter løfte og afsked til Niels Lauridsen har kunnet lade levere, så lovede og tilforpligtede han sig samme kakkelovn uden nogen skades tilføjelse inden 8 dages forløb i Niels Lauridsens hus i Amnitsbøl at lade ufejlbarligen levere, så at Niels Lauridsen for sine overleverede penges udgift skal være og blive uden skade og skadesløs i alle måder af mester Laurids og hans arvinger, og kakkelovnen til berørte tid, som før er meldt, at levere helt uden skade i alle måder.

Onsdag den 31. januar 1672:

Jørgen Nielsen har stævnet: Anne Jensdatter, tjenende i Stubdrup, Jørgen Sørensen og Mette Jørgensdatter ibidem, Niels Madsens søster i Horsted og Jørgen Pedersen ibidem, Karen Pedersdatter i Jerlev, Søren Christensen ibidem, Niels Hansens tjenestekvinde i Mejsling ved navn Kirsten, Niels Nielsen på Nygård, Las Fogeds tjenestekvinde i Højen navnlig Kirsten Pedersdatter i Horsted, Anne Iversdatter i Hjortbjerg mølle og Hans Madsen sammesteds - for lejermål, de har begået på kongens gods. Sætter i rette, at de bør betale deres lejermålsbøder eller straffes på kroppen. - Dom: Eftersom Jørgen Nielsen på vegne af kongen og regimentet har stævnet (de nævnte) ... de skal betale.

Vide Hansen på sin moders vegne æskede: For dom stod Kirsten Peiers i Egtved og gav højligen last og klage over Oluf Mortensen i Bølling og hans medfølgere for vold og overlast med hug og slag, han hende igår ved middagstide i hendes hus uden nogen given årsag gjort haver, og hun derover befinder sig så svag, så hun befrygter sig at komme til sin førlighed igen, og dersom hun dør inden år og dag, da vidste hun ingen anden at påklage end Oluf Mortensen og hans medfølgere. Hvilke vidner efter lovlig kald og varsel skal navngives. Og formedels ingen kald og varsel blev dette til lovlig kald og varsel henfunden derfor at give.

Oluf Thomsen i Jelling, en dom: Stævning til Jørgen Poulsen i Jerlev. - Fremlagde en obligation: Jørgen Poulsen erkender gæld til Las Jensen, tjenende i Jelling, på 6 slettedaler, et lån, som skal betales tilbage til førstkommende Mikkelsdag med gode rede penge og ingen andre vare. Dateret 26/9 1653. Og findes påskreven: Anno 1659 d. 7. juni har jeg underskr. Las Jensen, tjenende Oluf Thomsen i Jelling, overdraget denne håndskrift som betaling på, hvad han har forstrakt mig med i denne min store sygdom. Han må gøre sig den nyttig, som bedst han ved og kan ... når Gud giver fred og rolighed igen. - Jørgen Poulsen fremlagde en seddel: Kendes jeg mig, Las Jensen, barnefødt i Lim (?) og nu tilholdende i Jelling, at eftersom min frænde Jørgen Poulsen i Jerlev har til mig udgivet sin brev på 6 slettedaler og han samme penge på adskillige tider til mig har betalt og mig nu den sidste rest her i Jerlev leveret, og jeg dog ikke hans brev ham for denne tids besværlighed igen levere, så lover jeg hermed for mig og mine arvinger, at samme brev skal herefter, hvor den findes, være cass., død og magtesløs og ej komme ham eller hans arvinger til nogen hinder eller skade i nogen måder. Det til vitterlighed mit mærke med trende bogstaver underskr. og ombedet Peder Christensen i Jerlev og Mads Buch i Vilstrup med mig at underskrive. Datum Jerlev d. 21. april 1658. Findes nedenunder: LIS, Peder Christensen egen hånd, Mads Christensen egen hånd. - Så tilspurgte Oluf Thomsen Jørgen Poulsen her for retten, om han fuldkommen vidste og med sandhed kunne sige, at denne Las Jensens seddel og kvittering var på omrørte håndskrift, som idag for retten er læst og påskr., eller og den kunne være på andre håndskrifter, dem imellem har været. Jørgen Poulsen svarede, at den kvittering var af Las Jensen udgiven på en af de håndskrifter, han til Las Jensen udgivet haver, og ej kunne nægte, at Las Jensen jo havde flere end en håndskrift af ham. Og derhos blev Jørgen Poulsen tilspurgt, om han med en god samvittighed kunne gøre sin ed, at denne kvitteringt var på omrørte håndskrift, som nu begge i retten er fremlagt. Dertil han svarede, at han det ej kunne gøre, formedelst Las Jensen har flere af hans håndskrifter. Derhos ydermere protesterede og formente Oluf Thomsen, at denne kvittering ej burde at komme hans rigtige ucasserede håndskrift til nogen hinder eller skade, i sæedeleshed eftersom kvitteringen ikke ved år eller dag, dato eller sted i ringeste måder melder om samme håndskrift, og kan ses, at den rigtigt til ham er transporteret lang tid efter kvitteringens dato formelder. - Dom: Jørgen Poulsen skal indfri sin håndskrift.

FINIS

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk