Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 10/5-2017)


Jerlev herred 1770-71

Denne tingbog er indtil april-maj så stærkt medtaget, at man næppe kan få nogen sammenhængende fremstilling af een eneste sag.

(Mikrofilm nr. 30828)

Tingdag i maj 1670:

Niels Lauridsen i Amnitsbøl på menige granders vegne, et videbrev. - Ordlyden citeres: ... har lagt hver helgård for 18 fulde voksne nød, og ingen må fordriste sig til at tage noget fremmed ... fæ, lidet eller stort, i nogen måde, være sig fæ, får svin eller andet, med mindre det den hele vinter det haver ... født� og de deres lod at fylde, med mindre alle og enhver det samtykker. Hvo derimod sig fordrister, giver til kongen to ... daler og to til byens ... Og hver af os, som har sin lod ... ... skal de tage af byens fæmon til græsning og af hvert høved 6 skilling ... .... hyrdeløn ... ... følhopper skal ej tøjres ved kornet, og ej må tøjres på buer(?) ... ... bøde en rigsdaler til kongen og en rigsdaler til bye ... ... skal alle grander være samdrægtig ... ... indtage alt fremmed fæ, som kunne ... ... Voldborg dag og til fjorten dage før Mikkelsdag ... ... ... for hvert stort høved 2 sk. danske ... ... skal hver lade en følge sligt Voldborg ...� ... fæ at indtage under fire skæpper ... fortabelse i alle poster at holde ... ... skal ingen udtage i års plov ... ... i fælles som alle vedtager ... ... Om nogen af os ... ... da skal han nyde vand og græs dertil af hvert voksent høved otte skilling danske straxen at erlægge. At denne forskr. vide og vedtægt af os underskrevne skal holdes i alle måder som for.. er, bekender vi ved vores hænder. Actum Amnitsbøl den 2. maj anno 1670 (Niels Lauridsens og andre granders underskrifter). - Underskriverne stod til vedermålsting med hinanden.

Oluf Mortensen, et skovsyn. - Synsmændene bekræfter, at de den 18.-20. april har været med ridefoged Christian Nielsen, skovrider Martin Hæring og skovfoged Oluf Mortensen Bøgvad til syn på skovene i Jerlev herred for at syne uforvist skovhugst.

Oluf Mortensen Bøgvad på vegne af ridefoged Christian Nielsen, en dom. - Stævning til alle kronbønder i herredet. Fremlagde en dom af 19/2 1668 og bad om at få den fornyet. Dommen vedrører uforvist skovhugst. Ingen af de stævnede er mødt. Opsat 4 uger.

Byrge Christensen på Nygård på vegne af ko. maj. sekretær, en dom. - Stævning til Poul Jørgensen i Jerlev. Han resterer med 4 tdr. rug af korntienden for Jerlev sogn. Byrge Christensen mener, han har forbrudt sit fæste. - Poul Jørgensen fremlægger sit fæstebrev og tilbød at betale med rede penge efter landkøb, om nogen ville annamme pengene. Fæstebrevet citeres: Jeg Steen Bilde til Kjærsgård, ridder og kgl. maj. befalingsmand på Koldinghus, gør vitterligt, at jeg har stedt og fæstet Poul Jørgensen kongens anpart af korntienden af Jerlev sogn, som sl. Christian Mortensen tilforn havde i fæste og fradøde. Han må beholde den sin livstid, dog med slig condition, han årligt deraf i rette tider skal yde og levere her på Koldinghus udi godt, rent og ustraffeligt korn den sædvanlige afgift, som deraf plejer at gives, nemlig 7 ørter rug og ... ørter byg, såfremt dette mit fæstebrev ikke ... skal være forbrudt. Men dersom kongen bliver til sinds samme tiende selv at ville lade bruge til nogen af sine slotte eller gårde, vil jeg mig på kongens vegne forbeholdt have den igen at må lade annamme og den igen ... give ham hvis stedsmål han ... givet. Og skal han efter den ... ..� give til fæste ti slettedaler. ... .... Datum 1662. - Dom: Dommeren tør ikke understå sig i at dømme om fæstes forbrydelse, men henviser til sin overdommer. Hvad angår den resterende rug, skal Poul Jørgensen betale enten med korn eller med rede penge.

Niels Lauridsen i Amnitsbøl på vegne af Jens Mogensen, en dom. - Stævning til Laurs Pedersen i Amnitsbøl samt alle hans folk, konen og børn. Søren Lauridsen bekendte offentligt for reten, at han og hans fader har brugt Jens Monsens hest både til harve og pløjning og andet, og ... vi den derfor skulle føde. - Jens Pedersen ibidem vandt lige som Søren Lauridsen. - Christen Christensen ibidem vandt ... .... Otte mænd vandt på tro og sandhed, at de hørte og så her for retten, at Jens Monsen tilspurgte Niels Lauridsen, om han har været til Guds bord. Ja, svarede han, det kom ingen ved, hvorefter Jens Monsen var tingsvidne begærende. - Derhos fremlagde Jens Monsen en seddel lydende ord fra ord som herefter følger: Eftersom Jens Monsen af Fredericia har begæret af os vidner (navnene angivet) vores sandfærdige kundskab angående en sort brun hest, som ham ... som vi nu forleden ved snet ... tide så ... ... en bonde i Amnitsbøl, navnlilg Laurids Pedersen, i forleden høst, og den tid forn. Jens Mogensen sin hest til samme bonde leveret, var den så god som tolv rigsdaler penge ... ... . Jens Monsen satte i rette og formente, at efterdi han havde leveret Laurs Pedersen en karsk og sund hest, om han ikke derfor bør at levere ham igen eller og derfor at give ham tolv rigsdaler, og det inden 15 dage, eller lide nam og vurdering. - Niels Lauridsen fremlagde en fuldmagt: Fuldmagt giver jeg underskrevne hermed velfornemme mand Niels Lauridsen ...� at tage dom på Laurids Pedersen for en hest, jeg ham lånt haver etc. Fredericia den 11. april 1670, Jens Mogensen. - Niels Lauridsen satte i rette på Jens Mogensens vegne, at Laurids Pedersen bør den lånte hest skadesløs at betale, efterdi lån bør gå lackeløs hjem igen, og det inden 15 dage. - Hvorimod Laurids Pedersen mødte i retten og svarede dertil og ved hans højeste ed benægtede, at han aldrig havde lånt eller lejet den hest af Jens Mogensen. Men forn. Jens Monsen havde overtalt ham, at han ville tage den hest til foder, og derfor måtte han ... ... og derfor måtte han bruge den, efterdi han var kommet i en fremmed egn(?) og var ej bekendt ... måtte han bruge den indtil rugsæden var sået. Ydermere var jeg hos ham i Fredericia og bad ham, at han ville skylde mig af ... den hest, hvortil han da svarede mig, at jeg ville fodre den til snapsting, så ville han skille mig ved den. Så blev hesten imidlertid syg og fik querk og deraf døde. Og derhos fremlagde han et tingsvidne udstedt af Jerlev herredsting onsdagen den 23. marts 1670, som udi sin mening indeholder: Syv mænd, der alle samdrægtigt så og hørte, for rette fremstod Søren Lauridsen på sin fader Laurids Pedersens vegne i Amnitsbøl. Så fremkom for retten Søren Lauridsen, vandt ved højeste ed med opholdne fingre efter recessen, for nu tre uger siden stod en fremmed brun hest i forn. Laurids Pedersens stald i Amnitsbøl ... siden derefter en fire dage så han den igen gående i høladen og var syg af querk. Peder Lauridsen i Amnitsbøl vandt, at Jens Monsens hest stod i forn. Laurids Pedersens stald og fik lige så godt føde, som hans egne heste,, og siden derefter blev den syg, da blev den indsat i hans hølade, så randt quer ud af hans næsebor, og siden derefter døde. ... ... Laurids Pedersen satte i rette, at efterdi han havde varet ham ad, at han skulle skille ham med den hest, og han ej ville, og med tingsvidne beviser, og hesten siden er blevet syg og den ... døde, men ... - Dom: Jens Monsen kan ikke bevise ... (Laurids Pedersen frikendes vistnok).

Onsdag den 11. maj 1670:

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af Joen Nielsen Gris i Bølling, et lovbudsvidne. - Stævning til Niels Thomsen og hans hustru Else Joensdatter og Kirsten Nielsdatter og Joen Nielsen Gris, alle i Bølling, samt Maren Poulsdatter i Kolding. - Niels Thomasen på egne vegne og på vegne af hans hustru Else Joensdatter og steddatter Kirsten Nielsdatter lovbød til 3. ting så meget jord og ejendom, som de har i den halve gård i Bølling. - Jørgen Nielsen i Ris begærede skøde på vegne af Joen Nielsen Gris i Bølling og hans trolovede fæstemø Maren Poulsdatter i Kolding.

Jørgen Nielsen i Ris på vegne af Poul Eriksen, et lovbud. - Stævning til Niels Thomasen og hans hustru Else Joensdatter og Kirsten Nielsdatter og Joen Nielsen Gris, alle i Bølling. - Niels Thomasen på egne vegne og på vegne af hans hustru Else Joensdatter, Joen Nielsen Gris og Kirsten Nielsdatter, alle i Bølling, lovbød til 3. ting så meget pant, som de har efter dokumenternes indhold i den halve gård, sal. Hans Sørensen i Bølling beboede og fradøde, og på Joen Nielsen Gris' og Kirsten Nielsdatter begge deres vegne lovbudt den anpart, som de har arvet i den halve gård i Bølling, som deres faster Abelone Andersdatter iboede og fradøde. - Jørgen Nielsen i Ris begærede at købe på vegne af Poul Eriksen og hans trolovede fæstemø Kirsten Nielsdatter, tilbød at købe. ... såvidt samme ... efter 12 samfrænders sigelse.

Aksel Willesen, en dom. - 8 mænd bevidnede, at de så og hørte, at Mathias Andersen fremlagde en skriftlig kaldsseddel: Lader jeg underskrevne på min sal. husbond Anders Madsen, fordum indvåner i Kolding og skifteskriver i Ribe stift, samtlige den sal. mands arvingers vegne i Holm, citere Christian Nielsen, ridefoged, Niels Thomsen i Bølling, Christen Iversen i Jerlev, Niels Andersen i Ødsted, Jokum Merscher, ... ... til Nim herredsting, Jerlev herredsting, Kolding byting .... ... husfred, gårdsfred og helligdagsbrøde foruden, hvis ... jeg med dem kan have at ... anlangende den store gevalt og skade de i Bollund søndagen den 15. august ... beganget haver. Actum Kolding den 8. ma.. 1670 på samtlige sal. Anders Madsens arvingers vegne. Axel Willumsen. ... ... gav dem til sag, fordedelst de har med været på den sal. mands stavn Bollund at inddrage den 15. august sidst afvigte under prædiken, derfra uden ordre og tilladelse af sin frelse voldeligt bortført en tjenestekvinde ved navn Wusse Madsdatter, hvilket med sandfærdigt vidnesbyrd er beviseligt gjort. - Og nu for retten blev læst og påskrevet og tilforn til Viborg landsting den 24. november 1669 og derefter forhvervet dom af Viborg landsting lørdagen den 22. januar sidst afvigte, som idag for retten blev læst og påskrevet, hvorfor Mathias Andersen på samtlige sal. Anders Madsens arvingers og mine egne vegne satte i rette, at enhver af dem er pligtig at være ... ... bøder ... ... helligbrøde ... i lige måde at udlægge inden førstkommende 15 dage, og enhver af dem kirkens åbenbarlige disciplin og skriftemål at være undergivet, forbeholden Ko. Ma. rigtighed, og hvis andre lovmål ... gevalt og skade kan være tilføjet. - Så mødte herimod Niels Thomasen i Bølling og fremlagde sit skriftlige svar. ... at efterdi Hans Ko. Maj. allernådigste ... har i retten på Jerlev herredsting� ... ... Niels Lauridsen i Amnitsbøl og et ... kvindfolk navnlig Wusse Madsdatter ... formener jeg ej, nogen dom eller dele ... mig bør at udstedes, som udi hovedsagen for den højeste ret er senteret. - Dom: Efterdi hovedsagen for den højeste ret er senteret, og stævning her for retten er læst og forkyndt, og den sag, hvorfor Aksel Willumsen stævner, er ganske dependeret af hovedsagen, som for højeste ret er indstævnet, turde jeg mig ikke understå nogen dom deri at udstede, før højesteret deri centeret.

Onsdag den 18. maj 1670:

Jens Pedersen i Rugsted siddende i fogedens sted. Jokum Damcke skriver, Gunde Hansen i Hesselballe til besegling.

Jesper Peersen i Kolding, restanceskriver, et vidne. - Stævning til al Egtved sogn. Oluf Mortensen i Bølling, Christen Lauridsen i Egtved Hans Nielsen i Torsted og ... Jensen ibidem vidnede: at Nordbæk , som tilhører kongen, er ganske øde, og Nybjerg og Bøgvad møller er ganske øde, ingen bygning på stedet, ej heller nogen folk. Fik tingsvidne på vegne af amtskriver Rudolf Faust.

Oluf Joensen i Stubdrup på vegne af Niels Iversen af Fredericia, et lovbud. - Stævning til Tove Nielsdatter med hendes lavværge Jens Jansen i Jennum, Boel Nielsdatter i Højen med hendes lavværge Henrik Madsen i Højen, Henrik ... i Højen.� Lovbud på vegne af Niels Iversens datter Kirsten Nielsdatter, som er Niis Christensen i Højen hans trolovede fæstemø. Nis Christensen i Højen lovbød til 3. ting den halve gård i Højen, som sal. Christen Knudsen (?) tilforn iboede og fradøde, så vidt som han deri har arvet og indkøbt. Oluf Joensen begærede skøde på vegne af Niels Iversen af Fredericia hans datter Kirsten Nielsdatter, som er Niis Christensens trolovede fæstemø; han gjorde sit tilbud til Niis Christensen med sølv og rede penge, dersom Niis Christensen ville sælge, pante eller afhænde sin ejendoms anpart, da ville forn. Niels Iversen på vegne af sin datter Kirsten Nielsdatter købe med ham, så vidt samme hans ejendom kunne tale over al kgl. tyngde eller og efter vores gunstige og velb. hr. lensmand og tolv samfrænders sigelse.

Onsdag den 25. maj 1670:

Onsdag den 1. juni 1670:

Laurs Pedersen i Amnitsbøl, et vidne. Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Laurs Pedersen fremlagde herredsfogedens stævning til Søren Jensen Kordsen i Mejsling, Søren Thomsen i Tudved og Simon Nielsen i Vesterby som vidner. Fremlagde en kontrakt: Kendes vi underskrevne Niels Lauridsen og Laurs Pedersen, begge i Amnitsbøl, at vi er ganske forligt om den tvist og slette måde (?), som imellem mig Laurs Pedersen og mine sønner med Niels Lauridsen her i været, som samme slagsmål er af os begge venlig forligt, og takke hverandre godt på begge sider, og al forrige tvist og trætte at være ganske død og magtesløs i alle måder, kongens sager uforkrænket, og lover vi på begge sider at bevise hverandre al ære og til... og på førstkommende onsdag at give hverandre sikkert tingsvidne. ... as Pedersen, Søren Jensen i Mejsling, Simon Nielsen i Vesterby, Søren Jensen, Søren Thomsen i Tudved, Niels Lauridsen eg. h., Laurs Pedersen, egen hånd, Thomas Pedersen, SKS, SNS, SIS, STS. Og stod bag på denne kontrakt skrevet: Og lover jeg Niels Lauridsen at betale til Laurs Pedersen fire rigsdaler før end vi går til ting idag 8 dage, Niels Lauridsen, eg. h.. Denne seddel om forskr. syv slettedaler er betalt så nær som fem slettemark danske. - Vidnerne bekræfter, at de har overværet forliget, og står ved deres underskrifter.

Joen Nielsen Gris i Bølling: For retten fremstod Niels Thomsen i Bølling, ... Else Joensdatter og hans steddatter Kirsten Nielsdatter med hendes trolovede fæstemand Poul Eriksen og i hånd tog Joen Nielsen Gris i Bølling ... solgte ... al den lod og del, som de har harvet og indkøbt og indkendt i den halve gård i Bølling efter sal. Niels Andersen Gris, som boede og døde i Bølling ... ... og Poul Eriksen på vegne af sin trolovede fæstemø Kirsten Nielsdatter ... ...

Oluf Mortensen i Bølling på vegne af Maren Poulsdatter: For retten fremkom Joen Nielsen Gris i Bølling og i hånd tog Maren Poulsdatter, som er hans trolovede fæstemø, og tilskødede hende det halve af den halve gård og indkendte fra ham og hans arvinger til Maren Poulsdatter af Kolding og hendes arvinger at have lige så stor og rig en lod i den halve lgård, som Joen Nielsen nu påbor, både hvad han deri har arvet ... købt. Maren Poulsdatter ... ...� hendes lod og del skal være lige så stor og rig som Joen Nielsen Gris'. Kvitterer for betaling.

Byrge Christensen på Nygård, et synsvidne: Stævning til Laurs Nielsen i Hesselballe og Hans Madsen ibidem. Synsmænd (Anders Peersen Grøn i Egtved, Oluf Jørgensen i Vork, Søren Jensen Koedsen i Mejsling, Søren Thomsen i Tudved) har synet det stk. jord i Nygård skov og mark, som er nyligen indhgegnet og indgærdet. Der er sat elleve hundrede og tyve staver ... en del af ung risbøg ... ellestaver ...gærdsel, som er nyligen hugget, en del af eg, en del af ungbøg ... fandt 5 bøge, som var nyligt hugget, og stubbene var dulgt med mos og ris. - Så tilspurgte Byrge Christensen og Oluf Mortensen Laurs Nielsen og Hans Madsen i Hesselballe, hvem der havde sat det nye gærde. De kunne ikke nægte, at de havde sat det op i dette forår, og bekendte, at de også havde hugget underskov både uden og inden for gærdet. Byrge Christensen og Oluf Mortensen begærede tingsvidne.

Byrge Christensen, et vidne: Laurs Nielsen i Hesselballe lod læse en kvittering: Laurs Nielsen har betalt af sin anpart af den løkke ved Hesselballe, som han har indhegnet og gærdet .... Nygård ejendom (datoer), Byrge Christensen eg. h. - Haver ... Madsen i lige møde afbetalt ... sin anpart.

Byrge Christensen, et vidne: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, al Jerlev sogn og Vilstrup, al Højen sogn, Hesselballe, Borlev og Ågård. - Vidner: - at efterskrevne, nogle forarmede, nogle ... på frihed og nogle kan ikke gøre ..., og ellers i andre måder nyder frihed. - Jerlev herred, Egtved sogn og by: Unge Hans Jensen, 1 gård, har intet gjort arbejde, siden han kom i trætte om de heste. Kirsten Hanskone, 1 gård, har intet gjort, men beråber sig på frihed. - Bølling: Poul Gjermandsen, er forarmet og ikke har gjort fuldt arbejde ... Søren Pedersen, ... gård, er forarmet og ikke har kunnet ... eller gjort arbejde. - Bøgvad:� Christen Madsen, Mikkel Knudsen, ... Mikkelsen, 1 gård, heraf er den tredie ... øde og har intet gerning gjort. ...sted: Christen Pedersen, 1 gård, Erik Pedersen, .. gård. Christen Eriksen, ½ gård,disse forskrevne er ved gårdene. Hans Nielsen, ½ gård, ... ... Bertels, ½ gård, har slet intet arbejde gjort og beråber sig på frihed. - Tågelund: Christen Mikkelsen, ½ gård,Gabriel Mikkelsen, ½ gård, har intet arbejde gjort, beråber sig på frihed. - Spjarup: Knud Nielsen, ½ gård, Christen Christensen, den halve gård har nyligen bekommet frihed og tilforn har gjort sin hovning nogenledes. Niels Christensen, ½ gård,Christen Jensen, ½ gård, Niels Pedersen, ½ gård, har intet gjort arbejde, beråber sig på frihed. - Refsgård: Anders Mikkelsen, ½ gård, Jens Videsen, ½ gård,, er øde og har slet intet arbejde deraf bekommet. - Oustrup: Anders Christensen, Peder Andersen, begge 1� gård, har (!). - Amhede: Jørgen Mikkelsen, ½ gård, har intet arbejde gjort, beråber sig på frihed, formedelst at han ser til skoven. Forn. tjener, ... er ved gården, ikke har kunnet gøre fuld pløjning, formedelst de er ilde drieft(?) ... og lang veje hid, og har ringe hø og avling. - Ødsted sogn og by: Peder Jensen, ...� gård, er blevet præstens medhjælper og derfor nyder frihed. Kirsten Laursdatter ...� gård, Thomas Hansen, ½ gård, forarmet, har ... synderlig kunnet pløje. - Vesterby: ... Madsen (?), 1� gård, har intet synderligt kunnet pløje. Peder Hansen, 1 gård, forarmet og intet kunnet pløje. - Amnitsbøl: Niels Lauridsen, ½ gård, har en tid lang ingen hovning gjort, da han kom udi trætte. Laurs Pedersen, 1 gård, berettede selv for tingets dom, at han var forarmet, at han ikke kunne gøre hovning. Peder Poulsens enke, ½ gård, Jens Pedersen, ...� gård, forarmet, har synderligt kunnet pløje eller så. Mette Poulsdatter, har intet arbejde gjort, er mesten øde. - Rugsted: Jens Pedersen, ½ gård, har frihed og er varselsmand og tilforn dog ikke kunne gøre uden for ½ gård. Maren Lunds, ½ gård, har intet kunnet gøre og forarmet. Else Lunds, ½ gård, har intet kunnet pløje eller gøre, er forarmet. - Tudved: Søren Jensen, 1� gård, helt forarmet og kan intet pløje. Peder Christensen, ½ gård, Rasmus Nielsen, ½ gård, forarmet og har intet synderligt pløjet. - Nørre Vilstrup: Hans Sørensen, 1� gård, denne gård er forskreven og findes i heden. - Højen sogn og by: Mads Sørensen, ½ gård, Laurs Sørensen, ½ gård, forarmet og intet har kunnet pløje. - Peder Madsen og Laas Sørensen, begge i Højen, de stod her idag for tingets dom og bekendte selv, at de var forarmet og ikke kunne pløje. - Oxvig: Hans Nielsen, 1 gård, stod for tingets dom og bekendte, at han var så forarmet, han hverken kunne pløje eller så. - Byrge Christensen på Nygård begærede til 3. ting, at alle de, som beråbte sig på frihed, ville fremvise, hvad frihed de havde, og hvem som havde givet dem det. Ingen mødte. Begærede tingsvidne.

Poul Christensen på vegne af Kirsten Nielsdatter i Bølling, et skøde: Niels Thomsen og Else Joensdatter, begge i Bølling, og Joen Nielsen Gries i Bølling i hånd tog Kirsten Nielsdatter og gav hende skøde på al den lod, som de havde. Niels Thomsen og Else Joensdater afstod den part, som de har i den halve gård, som Hans Sørensen i Bølling har pantsat efter pantebrevs og dokumenters formelding. Joen Nielsen Gris i Bølling afstod al den arvelod, som han har arvet efter sin sal. faster (?) Abelone Andersdatter i den halve gård i Bølling, som de iboede og fradøde. Takkede for god betaling.

Poul Eriksen i Bølling, et indkendelsesskøde. Kirsten Nielsdatter i Bølling i hånd tog Poul Eriksen, hendes trolovede fæstemand, og med hans frie vilje og velberåd hu skødede den halve del af den halve gård i Bølling og indkendte ham fra hende og hendes arvinger og til Poul Eriksen og hans arvinger, at have lige så stor og rig en lod i den halve gård, som Kirsten Nielsdatter nu ibor, både i pant efter dokumenternes indhold ... . Kvitterer for betaling.

Poul Eriksen, et vidne. Stævning til Mette Hansdatter i Douer med hendes lavværge for pants tilbydelse og afståelse og for afkald at tage beskrevet. - Niels Thomsen i Bølling tilbød til 3. ting på egne vegne og på vegne af sin hustru Else Joensdatter alle sal. Hans Sørensen i Bølling hans arvinger det pant og alle andre dokumenter, som sal. Hans Sørensen har pantsat, som er et indkendelsesskøde, min hustrus forældre sal. Appelone Andersdatter har på samme ejendom givet. Så og et skøde, Jens Pedersen i Torsted og Knud Pedersen i Stallerupgård .... Så og et afkald af samme to mænd. Item en registrering efter min formand sal. Poul Jensen. Hvilke breve hos dem med ejendom (skal) være og blive et pant, indtil de deres forskr. penge bliver betalt. Niels Thomsen har på 3 ting tilbudt Hans Sørensens arvinger alle forskr. breve og dokumenter, om nogen af dem ville give ham de et hundrede og tre rigsdaler, en mark og fem skilling med renter. Og ingen ville svare noget herimod. - Så trådte frem for tingets dom Poul Eriksen i Bølling og gjorde sit tilbud til Niels Thomsen i Bølling og hans hustru Else Joensdatter, om de ville levere ham brevene og dokumenter, da ville han fornøje dem efter (deres vilje?) og gøre ham skøde og ... efter dem. Og da for retten overleverede Niels Thomsen og Else Joensdatter samme forskr. pantebreve til Poul Eriksen, at han måtte gøre sig samme pant så nyttigt, som han bedst ... og bruge samme ejendom, indtil så længe som han fik forskr. penge igen. Niels Thomsen vil holde Poul Eriksen og hans trolovede fæstemø skadesløse. Niels Thomsen og hustru stod til vedermålsting med Poul Eriksen og hans trolovede fæstemø.

Niels Thomsen i Bølling, et afkald. - Joen Nielsen Gries i Bølling på egne vegne og Poul Eriksen i Bølling på sin trolovede fæstemø Kirsten Nielsdatters vegne tog Niels Thomsen og hans hustru Else Joensdatter i hånd og gav afkald for alt, hvad Joen Nielsen Gris og Kirsten Nielsdatter kunne arve efterr deres afgange sal. fader Niels Andersen Gries, som boede og døde i Bølling, som Niels Thomsen har haft under hænder og været deres værge for. Arven er ganske afbetalt.

Jens Madsen i Vilstrup, en opsættelse: Stævning til Simon Nielsen i Vesterby. Gav ham til sag for ni skp. rug og mel, som han har bekommet i fjendernes tid (?), samt 4 slettedaler efter hans håndskrift. Opsat 6 uger.

Jesper Pedersen af Kolding, restanceskriver, et vidne: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, al Jerlev sogn og Vilstrup by, al Højen sogn, Hesselballe, Borlev og Ågård. - Vidner bekræfter en liste over, hvem der ikke har ydet hovning (?) til Koldinghus og hvorfor. Salig husfoged Jakob Lauridsen er nævnt. Adskillige er forarmede. Mange nyder frihed. En del gårde er øde. Her anføres kun et fåtal fra den meget lange liste: Randbøl sogn i Tørrild herred, Rygbjerg, ganske øde og føres til omdrag. - Oluf Mortensen i Bølling er skovfoged og nyder derfor frihed. - Nybjerg mølle er ganske øde. - Vesterby: Albert Lassen og Jens Bertelsen, officersgård. - Høllund: Oluf Mortensen og Niels Poulsen, officersgård. - Rugsted: Thomas Pedersen, herredsfoged. - Hjortbjerg mølle, giver årligen ... for møllen er øde.

Onsdag den 8. juni 1670:

Christen Iversen i Viuf, et vidne: Stævning til menige grander i Borlev og lodsejere i Horstrup, alle gårdmænd og boelsmænd, samt til Martin Hæring, skovrider i Ranshaven. Fremlægger herredsfogedens stævning til vidnerne. - Jørgen Mikkelsen i Amhede: Født i Viuf, kan mindes i 20 år, at� ... lodsejere ikke har haft nogen gærdsel eller fædrift med de Viuf bymænd ... enten i skov eller mark ... Viuf skov, som kaldes Gravensholt skov og Øster skov, altid har været til kodriften, når der ikke har været sået korn deri ... , da har de det fredet til eng, og de Viuf mænd har altid ladet tage i hus, hvad kvæg og bæster som er fundet ... i deres skov og kodrift, og dersom ... tilhørte, selv har udløst det ... pant og penge. - Søren Christensen i Oustrup: Var barnefødt i Viuf og kan mindes i 36 år; vidner som Jørgen Mikkelsen. - Jens Mortensen i Ågård kan mindes i 16 år, og Jens Iversen ibidem i 16 år, de har tjent Mikkel Basse; vidner det samme. - Karen Olufsdatter i Ågård: kan mindes siden 2 år før den kejserlige krigstid, da tjente hun Mikkel Basse i Viuf, og da har de Viuf mænd og Horstrup (?) holdt det, lige som Jørgen Mikkelsen har vidnet .... før kejserkrigens tid har stået et gærde imellem Søren Bassens Knifkær (?) og Svinholts kær og imellem Viuf og Horstru skov ...

Niels Thomsen i Bølling, et indbydelsesvidne: Stævning til Terkel Sørensen og Knud Jørgensen i Vejle, Tove Sørensdatter med hendes lavværge Hans Nielsen i Mejsling, Anne Sørensdatter med hendes lavværger Knud Peersen ibidem, Joen og Peer Sørensen, alle i Mejsling, Maren Madsdatter (?) i Hesselballe med hendes lavværge Jens Jensen ibidem. - Jens Madsen i Bølling stod selv til vedermålsting for dette indbydelsesvidne at tage beskrevet. - Niels Thomsen indbød til 3. ting alle sal. Mads Sørensens i Stubdrup hans efterladte arvinger og kreditorer, så mange som ville kende sig ved nogen arv eller gæld efter sal. Mads Sørensen i Stubdrup, at møde i morgen, som er torsdag den 9. juni. Niels Thomsen æskede herredsfogeden og skifteskriveren samt uvildige dannemænd at møde i boet og der at registrere, vurdere og skifte og dele mellem sal. Mads Sørensens kreditorer og arvinger, hvis gods og god sig der i boen kan findes. Opnævnt blev Christen Jensen i Vork, Poul Jørgensen i Jerlev og Jørgen Poulsen ibidem,� Jens Sørensen i Horsted, Henrik Madsen i Højen og Jens Peersen i Rugsted at møde fornævnte dag i boet.

Niis Christensen i Højen, et skøde: Jens Hansen i Jennum på vegne af sin hustru Tove Nielsdatter i hånd tog Niis Christensen i Højen og med hans og hans hustru ... og velberråd hu ... skødede og solgte ... afhændede han fra sig og sin hustru og deres arvinger til Niis Christensen i Højen og hans arvinger al den arvelod ... Nielsdatter i Jennum har arvet i den halve gård i Højen efter hendes sal. forældre, brødre og søstre, nemlig hendes sal. fader Niels Andersen og moder Sidsel Laursdatter og brødre Anders Nielsen og Knud Christensen og søster Johanne Nielsdatter, som boede og døde i Højen. Forn. Hans Jensen i Jennum (!) på hans hustru Tove Nielsdatters vegne frastod al den arvelod, som kunne være tilfaldet hende.

Niels Iversen af Fredericia på vegne af hans datter Kirsten Nielsdatter ... Niis Christensen i Højen med sin frie vilje og velberåd hu i hånd tog Niels Iversen på hans datter Kirsten Nielsdatters vegne, som er Niis Christensens trolovede fæstemø, at have lige så stor, god og rig en lod i den halve gård i Højen, som Niis Christensen nu påbor, både hvad han deraf har arvet og indkøbt.

Jens Peersen i Rugsted, et afkald: Niis Pedersen i Tudved på egne vegne og Jens Pedersen i Bindeballe på egne vegne med hans lavværge Christen Sørensen ibidem i hånd tog Jens Peersen i Rugsted og gav afkald for alt, hvad Niis Pedersen i Tudved og Jens Pedersen i Bindeballe kunne være arveligt tilfaldet efter deres sal. forældre, sal. fader Peder Jensen og moder Mette Sørensdatter, som boede og døde i Rugsted, det være sig sølv, ... penge, kræ, korn, kornavling, løsøre, rørende og urørende, middel og ... formue, så vel og efter et tingsvidnes formelding udstedt af tinget den 28. oktober 1663.

Niis Pedersen i Tudved og Jens Pedersen i Bindeballe, et afkald: Jens Pedersen i Rugsted i hånd tog Niis Pedersen i Tudved og Jens Pedersen i Bindeballe med hans lavværge Christen Sørensen ibidem og gav afkald for alt, hvad forn. Jens Pedersen i Rugsted kunne arve efter hans sal. forældre, Peder Jensen i Rugsted og Anne Jensdatter ... skiftebrev af 1668 (?), den 7. juni. Jens Peersen i Rugsted takkede Niis Pedersen i Tudved og Jens Pedersen i Bindeballe og Christen Sørensen ibidem for god rigtighed og betaling.

Ole Bundesen i Borlev, et gårdsynsvidne: Stævning til lensmanden, amtskriver Rudolf Faust og ridefoged Christian Nielsen. Vidnerne Jens Jensen i Hesselballe, Peer Hansen, Hans Andersen ibidem og Søren Thomsen i Tudved bekræfter, at de den 4. maj blev opkaldt til at syne den gård, Christen Andersen i Borlev tilforn iboede. Ejendommens brøstfældighed beskrives.

... Peersen Grøn i Egtved, en opsættelse: Stævning til alle krontjenere, gårdmænd og boelsmænd, i Egtved. Gav dem til sag, fordi de har i fæste en halv krongård, som de samtligen nyder. Sætter i rette, at de bør hegne og frede for den, og hvis de ikke gør det og han derover lider skade enten på eng eller korn, at de da skal betale ham skaden og desuden stande titale. Opsat.

Anders Grøn, en opsættelse: Stævner Søren Pedersen i Bølling for to års tiendekorn, han resterer med, rug, byg, havre og boghvede. Han bør straks levere ham samme tiendekorn, for hvert år lige så meget, som han har leveret til præsten, eller og at betale med rede penge efter den takst, som kornet hvert år har kostet. Opsat 14 dage.

Onsdag den 15. juni 1670:

Anders Madsen i Hesselballe, et vidne: Stævning til Jens Jensen i Hesselballe og Peder Hansen ibidem. - Tilbød til 3. ting Jens Jensen og Peder Hansen det frøkorn, de har sået i Jens Nielsens ødegårds jord, efter de fire uvildige dannemænds syn og afsigt lydende på halvsjette tønder, og tilbød dem skæppe for skæppe i godt, rent, ustraffeligt korn, eller og dersom de ville annamme det i rede penge, som skæppen kostede efter landkøb, så ville han det dem betale her for tings dom med rede penge. Hvorimod mødte Jens ... Hesselballe og fremlagde en skriftlig befaling lydende som herefter følger: Eftersom supplikanten påstår, at Anders Madsen efter vrang beretning har ... hans gård fra ham ved kgl. fæstebrev og derfor søger, hvad ham ved samme gård ... tilkommer at holde, da synes sligt ... billigt (?) imod sit fæstes fraståelse, hvorfor amtskriver Rudolf Faust tilholdes her med sin flid at anvende parterne om supplikationens indhold i mindelighed med uvildige mænd efter ... i den regart, at Jens Jensen ikke for meget sker forkort, at hans kgl. maj. foruden besværing heri kan delibreres ... Hafnia den 3. juni 1670. M. Schinkel. - Befalingen blev læst og påskrevet, hvorefter Anders Madsen begærede tingsvidne.

Niels Pedersen, ladefoged på Nygård, har stævnet Hans Nielsen Smed i Mejsling, Niels Hansen tjenestekarl og Christen Ibsen, ibidem, Niis Hansen ... med et skriftligt søgsmål: Disse Nygårds tjenere er lovligt af sognefogeden Jørgen Poulsen i Jerlev blevet advaret med deres pløjning og deres tilskiftede (?) jord ... ... at så med boghvede, hvilken jord de af deres modvillighed og trodsighed har ladet blive forsømt og ikke har sået, så jeg efter mange advarsler måtte nødes til at leje bæster, plov og harve til at pløje og så samme forskr. stykke jord. Slig deres nokvillige og nachlæssige forsømmelse beklager jeg her for retten og sætter i rette, om de ikke for ulydighed bør at straffes, og herpå dom begærende ... siden min overøvrighed at give til kende. Niels Pedersen, eg. h. - Satte i rette, at de ikke alene bør at straffes for deres ulydighed, men også betale den omkostning, som han for ploven samt harven har udgivet. De indstævnte er ikke mødt. Opsat 14 dage.

Christen Jensen i Vork på vegne af Christian Nielsen, en dom: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, al Jerlev sogn og Hjelmdrup by, al Højen sogn, Hesselballe, Borlev og Ågård for rettergang, Oluf Mortensen i Bølling agter at føre .. for resterende skovhugstpenge. - Fremlagde en dom af 19/2 1667. Den citeres: Et synsvidne af 8/5 1667 viser, hvor meget hver har hugget siden sidste syn. Enhver, som findes i synsvidnet og har hugget uforvist uden øvrighedens tilladelse, bør betale til kgl. maj. fuldmægtige. Oluf Mortensen på vegne af ridefoged Christian Nielsen bad om at få dommen fornyet. - Og da mødte ... Hansen i Egtved og Anders Peersen Grøn i Egtved og svarede på menige Egtved bymænds vegne, at efterdi at der er gjort een gang udsæt for samme skovhugst ... ... og derfor formener de ikke bør at gøre ... eller videre udsæt , og efter herr... ... hofmarskal velb. Martin Skinkels benådning (?), at han os det ... ...� for samme år har eftergivet, og de formener, efterdi det er så rum tid siden, den dom er gangen .. ... først påny appeneres hvis man nådig er for lang tid er eftergiven, og derfor formener for samme tiltale fri at være. - Niels Lauridsen i Amnitsbøl stod for tings dom og med hans højeste ed bekræftede, at han har betalt salig Anders Jørgensen samme skovhugstpenge for dette år. Dorete Hanskone i Amnitsbøl i hendes mands fraværelse svor ved højeste ed, at hendes mand Laurs Pedersen har betalt samme skovhugstpenge for dette år til sal.Anders Jørgensen i deres eget hus. Jens Peersen i Rugsgted svarede, at han efter forskr. skovhugsttingsvidne efter dommens indhold har han betalt for det samme år. Poul Madsen i Ødsted bekendte ved sin ed, at han havde betalt samme skovhugst, som nu begæres dom på. - Dom: Så mange, som ikke sig herimod kan erklære eller bevise at have betalt samme skovhugstbøde, bør at betale inden 15 dage efter forrige doms indhold.

Onsdag den 22. juni 1670:

Jep Peersen i Rugsted, et vidne: ...� gav til kende til 3. ting, at han har forlagt alt kræ, fæ, heste, hopper, svin og alt andet kræ, som går hyrdeløs ....� at de skulle holdes fra Rugsted korn og eng. Dersom de det ikke gjorde og de derover fik nogen skade på deres kræ, de da skulle have skade for hjemgæld.

Onsdag den 29. juni 1670:

Onsdag den 6. juli 1670:

Christen Jensen i Vork den dag siddende i fogedens sted.

Onsdag den 13. juli 1670:

Onsdag den 20. juli 1670:

Anders Peersen Grøn i Egtved, en dom: (Se 8/6). Dom: Søren Pedersen resterer med noget tiende til kirkeværgen. Han skal betale eller lide nam.

Anders Peersen Grøn i Egtved, en dom: (Se 8/6). - Dom: De er pligtige at gærde, hegne og frede, som deref formænd før dem har gjort det.

Onsdag den 27. juli 1670:

Oluf Mortensen i Bølling på vegne af Jens Jensen og Peder Hansen i Hesselballe, et vidne: Han tilbød på deres vegne Anders Madsen i Hesselballe, om han ville betale dem deres rugsæd, somde har sået i Jens Nielsens gårds jord, som de tilforn havde i fæste, efter velb. lensmands befaling for deres sæd, som de begærer for 1 rdl. for hver skp. sæd efter landsens takst, eller og at de måtte nyde den rugsæd, som de har sået. Hvortil da Anders Madsen svarede Oluf Mortensen, om han får lovligt varsel derfor, da ville han svare dem dertil. Oluf Mortensen begærede tingsvidne, og Anders Madsen stod med Oluf Mortensen, Jens Jensen og Peder Hansen til vedermål.

Onsdag den 3. august 1670:

Onsdag den 10. august 1670:

Anders Simonsen, borger i Vejle, på vegne af Maren Peerskone i Jerlev, et indbydelsesvidne: Stævning til Hans Poulsen i Horsted og hans søn Anders Hansen ibidem, Gyde Eriksen i Højen, Jens Lassen ibidem, Anne Sørensdatter i Jerlev, Kirsten (?) Nielsdatter ibidem, Niels (?) Christensen i Vilstrup, Hans Christensen ibidem, Anne Christensdatter ibidem med hendes rette lavværge. Anders Simensen på vegne af Maren sal. Peder Simensens efterleverske indbød til 3. ting hendes sal. mands arvinger og kreditorer at møde førstkommende tirsdag den 16. august og æskede herredsfogeden og skifteskriveren samt uvildige dannemænd at møde i boet og der at registrere, vurdere og skifte imellem Peer Simonsens kreditorer og hans efterladte hustru og børn, hvad gods og god sig der i boet kan findes. Opnævnt blev: Christen Jensen i Vork, Søren Sørensen i Høllund, Jørgen Poulsen i Jerlev, Poul Jørgensen ibidem, Jens Hansen i Ødsted og Peder Jensen ibidem.

Onsdag den 17. august 1670:

Niels Thomsen på Hjelmdrup, et vidne: Stævning til alle Egtved bymænd og lodsejere, menige bymænd og lodsejere i Tudved og i Borlev til forbudsvidne. På egne vegne og på vegne af Niels Christensen i Ballesgård forbød Niels Thomsen menige lodsejere og bymænd i Egtved, Tudved og Borlev, at ingen af dem skulle tilfordriste sig at lade noget af deres kræ, det være sig hvad det være kunne, lade dem på Hjelmdrup eller Ballesgtård skov eller mark i deres eng, korn eller efterhøstegrøde, som de skulle have til deres plovkræ, ... ...� Så fremstod Vide Hansen i Egtved på menige Egtved bymænds vegne og svarede og erbød dem, at de noksom ville frede deres eng, korn og mark indtil ordinær tid er forbigangen med korn og eng. Siden formener han ikke bør dem længere at frede deres skov og mark mere for dem, end de haver nogen sinde gjort for deres formænd, med mindre de freder det med ris og staver, som sig bør.

Jesper Peersen, restanceskriver, af Kolding, et vidne: (Sædvanlig stævning til hele herredet). Han lod læse og påskrive en restanceliste for 1668, der viser, hvem der ikke har betalt, enten på grund af frihed eller fattigdom, så de umuligt kan betale uden at måtte gå fra deres gårde. Så fremstod Niels Thomsen på Hjelmdrup, Anders Peersen Grøn i Egtved, Vide Hansen, Niels Gillesen, Søren Pedersen, alle i Egtved, Niels Pedersen i Spjarup, Christen Madsen i Bøgvad, unge Jørgen Jensen i Vork, Søren Sørensen i Høllund, Søren Jensen Kordsen i Mejsling, Søren Jensen i Tudved og Hans Nielsen i Borlev. De bekræftede restancelistens rigtighed. (Listen fylder mange sider).

Jesper Peersen, restanceskriver, en opsættelse: Stævner al Højen sogn for kongens anpart af korntienden, som de ikke har betalt i en 3 års tid. Sætter i rette, at de har forbrudt deres fæste og betale tienden med rede penge. - Opsat 6 uger.

Onsdag den 24. august 1670:

(Dette er sidste tingdag, hvor Thomas Pedersen fungerer som herredsfoged).

Terkel Christensen af Jelling, et vidne: Stævning til Tage Krabbe til Grundet og mange flere, hvoraf stævningsmændene har truffet en del på Grundet birketing. - Bertel Madsen Brun i Vingsted mølle vidner: At den 20. juni om morgenen ungefær 3 timer efter solopgang da kom Terkel Christensen og Jens Knudsen kørende til Vingsted mølle og spurgte mig til, om Axel Willumsen, Anders Madsens arvingers fuldmægtige, ikke var kommet. Da fortøvede de hos mig i møllen indtil hallis (?) middag. Da kom Axel Willumsen til møllen, og da fulgte de med ham til Kielkjær. - Søren Jensen i Kærbølling og Sørensen i Balle: De kom den 20. juni på Kielkjær henimod halligs middag tid, og da kom Terkel Christensen og Jens Knudsen hen imod middagstid kørende med Axel Willumsen til Kjelkær, eftersom de var opnævnt af Tørrild herredsting at møde den dag på Kielkjær. Og der blev de hos mig samtlig ... ... på Kielkjær indtil aften og om natten. Så drog de hjem, og om andendagen da kom vi derigen til Kielkjær, og da var de der endnu, og så forblev de hos os den dag og indtil aften igen. - Axel Willumsen: Den 20. juni lidt efter halligs middag, da kom jeg til Vingsted mølle, og da var Terkel Christensen og Jens Knudsen i møllen, og fulgte de mig til Kielkjær, hvor de da var hos mig på rettens vegne ...

Onsdag den 30. august 1670:

... Jensen i Tudved siddende i fogedens sted.

Onsdag den 7. september 1670:

Søren Jensen i Tudved siddende i fogedens sted.

Oluf Mortensen i Bølling, et oldensynsvidne: (Sædvanlig stævning til herredet). - Christen Jensen i Vork, Jens Sørensen i Horsted, Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Sørensen i Høllund, Poul Jørgensen i Jerlev og Niels Christensen i Ballesgård vidnede, at de den 5-7/9 har været med skovrider Martin Hæring og skovfoged Oluf Mortensen til oldensyn i herredets skove. Hvor skov er vurderet.

(Slut på mikrofilm 30828. Film nr. 30829 begynder her)

Onsdag den 14. september 1670:

Niels Lauridsen i Amnitsbøl, herredsfoged i Jerlev herred.

For retten blev læst og påskrevet en befaling: På vegne af kongen befales Jens Sørensen Grøn i Høllund at betjene retten i herredsfoged Thomas Pedersens sted i alle de sager, Thomas Pedersen kan være interesseret i, som Niels Lauridsen i Amnitsbøl søger. Han skal i alle måder forholde sig efter loven og recessen. København den 13. august 1670. - Og Niels Lauridsen æskede til 2. ting at møde efter øvrighedens befaling til idag 8 dage retten at betjene.

Axel Willemsen af Kolding på vegne af sal. Anders Madsens hustru og arvinger og på vegne af Jørgen Jensen i Holm, en dom: Stævning til Niels Thomsen i Bølling og Christen Iversen i Jerlev. Gav dem til sag, fordi de den 15. august 1669 på Bollund skal være inddraget og derfra uden ordre eller tilladelse voldeligen bortført en tjenestekvinde ved navn Wusse Madsdatter, hvilket med sandfærdige vidnesbyrd bevises, som til landstinget befindes at være konfirmeret. Sætter i rette, at de to personer ... bør til herskabet og bonden at (betale voldsbøder) samt sagens omkostninger.� Mener, de er pligtige ... bøder for helligbrøde og derforuden formedelst sådanne grove gerninger under prædikenen begået haver, kirkens åbenbare disciplin at være undergivet. Opsat til dom om 14 dage.

Laas Poulsen i Liom, et vidne: Laus Peersen i Amnitsbøl bekendte sig skyldig at være til Laas Poulsen i Liom 2 slettedaler, hver daler til 64 sk. danske. Lover at betale pengene til førstkommende mikkelsdag.

Thomas Pedersen i Rugsted, et vidne: Stævning til lensmanden og amtskriver Rudolf Faust. Thomas Pedersen opsagde til 3. ting den halve øde krongård i Rugsted, som han havde for skattens afgift (?), han herefter slet intet ville befatte sig med den, eller han ville have med den at bestille i ringeste måder. Men dersom nogen var og ville den bruge ... måtte de det gerne gøre for ham ...

Onsdag den 21. september 1670:

Niels Lauridsen i Amidzbøl (Amnitsbøl), herredsfoged i Jerlev herred, Jokum Damcke skriver og Niels Videsen i Refsgård til besegling.

Niels Lauridsen i Amnitsbøl, et vidne: Lod læse lensmandens befaling til Jens Sørensen Grøn i Høllund at betjene retten i herredsfoged Thomas Pedersens sted i alle de sager, Thomas Pedersen kan være intersseret i, som Niels Lauridsen Amnitsbøl søger etc.

Jens Sørensen Grøn i Høllund siddende den dag i den sag i fogedens sted.

Niels Laursen (Niels Lauridsen) i Amnitsbøl: Stævning til Thomas Pedersen i Rugsted. Sætter i rette, at eftersom Thomas Pedersen den 30. september 1669 skal (?) forn. herredsfoged for retten opstanden mig ... frem påråbt at skulle gøre, i steden han på sin bestillings vegne efter loven og rceessen have lyst fred, som det sig burde, hvilken gerning af tingsvidne dateret Tørrild herredsting den 19. februar sidst afvigte, som til landsting findes confirmeret, og af dets confirmationsdom, som er af dato den 3. marts i indeværende år ... ...� Thomas Pedersen ... ... at have forbrudt og bør at ... efter loven og recessen .. tingfred rette bøder foruden alle andre lovmål og tiltale at lide som vedbør. - Thomas Pedersen var ikke mødt. Opsat 4 uger.

Niels Lauridsen i Amnitsbøl: Stævning til Thomas Pedersen i Rugsted. Fremlagde et tingsvidne af Tørrild herredsting lørdagen den 19. februar 1669: Vidnet Hans Eriksen i Balle: Han så og hørte, at Niels Lauridsen kom ind for retten på Jerlev herredsting onsdag den 30. september sidst afvigte og begæred af herredsfogeden at måtte få et tingsvidne læst for retten, hvilket ikke måtte ham tillades, hvorover Niels Lauridsen det selv læste. Og imidlertid kom Jakob Laursen slotsfoged ridende og bad herredsfogeden, at han skulle lade Niels Lauridsen gøre fast, og straks opstod forn. herredsfoged Thomas Pedersen, råbte på alle mand, som nu til tinge var til stede af kongens tjenere, at de skulle tage Niels Lauridsen fast, som stod for retten, under deres faldsmål, og ydermere opnævnede kongens varselsmænd, så mange som til stede var, at de skulle tage fat på bemeldte Niels Lauridsen Amnitsbøl og føre ham til Koldinghus, hvorover han råbte på menige mænd, som da til tinget var, at de ville drages til minde denne store overlast og gevalt, ham på kongens adelsting for retten blev gjort. Og så måtte han som en fangen mand følge ud af tinget med slotsfogedens søn Frederik Jakobsen og Niels Thomsen i Bølling, hvor de da marcherede af med ham til Kolding i slotsfogtedens hosværelse og andre flere mænd ... ... også skulle tage vare på oftbemeldte Niels Lauridsen. - Andre vidner (fra Balle, Lund og Faruphus) bekræfter Hans Eriksens udsagn. Og ydermere vandt Christen Davidsen og Christen Pedersen i Faruphus, at husfogedens søn Frederik Jakobsen tog med gevalt Niels Lauridsens degen fra hans side, som han stod for retten, og de så ydermere, at Niels Lauridsen var omkringstød på jorden for retten; men hvem der havde gjort det, kunne de ikke se formedelst stor mængde af folk, som da der til tinge og indtrængte samme tumult at ville se. - Niels Lauridsen fremlagde sin skriftlige irettesættelse: Eftersom jeg underskr. ved kald og varsel haver ... til sit værneting ladet stævne Thomas Pedersen i Rugsted for den utilbørlige begegnelse, han forsettighed imod landsens lov og ret den næst afvigte 30. september 1669 på kongens adelsting .. overfalden ... gevalt at lide og mig retten nægtede, for det første som jeg ind for retten kom i venlighed ... begærede af herredsfogeden tvende tingsvidner læst og påskr. for retten, hvilket mig af bemte. herredsfoged blev nægtet og ej i ringeste måder at få bestilt, endog jeg havde med mig tvende varselsmænd, som lovligt havde kaldet for, hvad jeg da agtede at ville have bestillet, og som mig af retten af herredsfogeden blev ganske nægtet ... ... læste jeg selv for retten mine tingsvidner, hvilke tingsvidner var angående skatten og Wusse Madsdatters beedigede bekendelse. Da straks opstod Thomas Pedersen i sin foresætlige .. ... og ufredsommelige sind for retten og befalede alle mænd af kongens tjenere, så mange som til tinge var, at de under deres faldsmål skulle tage mig fast, som jeg stod for retten, og ydermere opnævnte kongens varselsmænd, så mange som til ltinge var til stede, at de skulle tage mig fast, som jeg der stod for retten, og føre mig til Koldinghus. Og så tilstedte herredsfogeden uden nogen fredlysning, at jeg af tvende personer ud af tinget som en fange måtte følge, med mere (?) og gevalt min degen fra min side, og på jorden omkringstødte for retten ... ... Formener derfor, at Thomas Pedersen for sligt hans utilbørliget og begangne forsæt ... ... bør at straffes og lide efter lands lov som rettens foragter og som den, der sin svorne ed og pligt imod ... sin nådige herre og konge ej holdet haver, at være derfor i kongens nåde og unåde og ellers for sligt hans grove begangne forsætlige dumdristige forseelse og begangne gerninger bør at være fældet efter landsloven og recessen og han mig for sligt hans utilbørligt tilføjede skades erlidelse billigen og med rette bør at erstatte den anvendte omkostning og skadeslidelse ... Ex Amledsbøl, den 17. september 1670, Niels Lauridsen Amnitsbøl. - Opsættes 14 dage til doms.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, hans første ting: Stævning til Thomas Pedersen og hans hustru Dorete Thomaskone. (Varslesmændene havde talt med hans svend Ib Hansen). Gav Thomas Pedersen til sag for en trøje af fløjl for 3 rdl., som Thomas Pedersens hustru havde fået. Formente, at han skulle betale eller lide dele.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, en opsættelse: Stævning til Niels Thomsen i Bølling. Satte i rette, at eftersom Niels Thomsen den 30. september 1669 har med værge og voldeligen med magt for retten ud af tinget tagen, som herredsfoged Thomas Pedersen da retten har sat, hvilket Niels Thomsens gerning er imod vores kristelige lands lov og ret. Formente, Niels Thomsen bør efter loven og recessen og forordninger at lide for tingfred, dis (?) rette tingfredsbøder efter loven og ellers for sligt hans gerninger at lide, som det sig bør. Sætter i rette, at eftersom Niels Thomsen har med været den 30. september og ham af hans frelse med vold og magt med været og ham afført .. ... at bøde de rette voldførsels bøder foruden al den lovmål, som derefter kan følge. Hans begangne gerninger er med tingsvidne at bevise, som til landstinget er konfirmeret ... ... vidne af 25. februar 1670. Opsat 6 uger.

Thomas Sørensen i Rugsted, et vidne: Stævning til Peer Christensen Løgvig i Rugsted, hvor han sidst boede. (Varselsmændene talte med hans hustru). Han efterlyste på sin søster Anne Sørensdatters vegne til 3. ting hendes mand Peder Christensen Løgvig, om ingen af herredsmændene kunne gøre hende nogen anledning, hvor han var at finde, eftersom han en lang tid havde været bortrømt fra hende og hendes børn ved nattetide, som nu kan være ungefær henimod en fem års tid. Otte vidner (samt tilstedeværende herredsmænd) vidnede, at de ikke har set Peer Christensen Løgvig, enten i kirken, til tinge, i hus eller gård, eller ved pløjning i 5 års tid. Men er os samtlige bevidst, at han er ved nattetid bortrømt fra hustru og børn.

Onsdag den 28. september 1670:

Niels Lauridsen Amnitsbøl herredsfoged i Jerlev herred, Jokum Damcke skriver og Jens Jensen i Hesselballe til besegling.

Niels Lauridsen Amnitsbøl råbte første, anden og tredie gang på Jens Sørensen Grøn, at han retten ville betjene, og æskede til sit 2. ting Thomas Pedersen i Rugsted, eftersom første ting af sættefogeden Jens Grøn ved varsel idag 8 dage er udstedt for 3 rigsdaler at betale.

Jens Peersen i Rugsted siddende den dag på Jerlev herredsting i fogedens sted i den sag:

Mads Nielsen i Rugsted, et vidne: For retten fremstod Niels Lauridsen Amledsbøl (Amnitsbøl, skriveren er begyndt at kalde både manden og byen Amledsbøl i stedet for Amidzbøl) og lod læse og påskrive de gode mænd landsdommernes dom dateret Viborg landsting den 3. marts indeværende år, hvori findes indført Mads Nielsen i Rugsted at være tilfunden nogen penge til kost og tæring at give og for hans udeblivelse til Niels Lauridsen Amnitsbøl. Og så Mads Nielsen her idag for retten fornøjede og afbetalte Niels Lauridsen for sin egen person, at han ikke skulle kræves af lham eller søges videre efter den forn. tildømte landstingsdoms indhold. Niels Lauridsen takkede ham for god betaling.

Niels Lauridesen Amnitsbøl, et vidne: For retten fremstod Mads Nielsen i Rugsted og bekendte sig ret vitterlig gæld skyldig til ærlige og velagte mand Niels Lauridsen Amnitsbøl, herredsfoged i Jerlev herred, penge syv slettedaler, som han lovede at betale til jul førstkommende, og ydermere bekendte han, at han havde stedet sig med Niels Lauridsen Amledsbøl hovdage i hver uge, som er mandag og tirsdag fra Sct. Mikkelsdag nu første til årsdagen 1671. Og har jeg Mads Nielsen derfor oppebåret min fulde løn af Niels Lauridsen, som er 5 slettedaler, og lover jeg tro og flittig at tjene året omkring, og lover jeg at holde ham uden skade.

Aksel Willemsen af Kolding på vegne af sal. Anders Madsens hustru og arvinger og på vegne af Jørg Jensen i Holm, en dom: Frem.lægger opsættelsen for 14 dage siden. Fremlægger landstingsdom af 22/1 indeværende år med dokumenter: Axell Willemsen fremlagde et tingsvidne af 20. november 1669 af Nim birketing, hvor 8 mænd vidner, at de så og hørte Jens Jørgensen i Boelund og Karen Andersdatter (?) sammesteds, som vandt, at den 25. august sidst afvigte kom til Boelund ridefoged i Jerlev herred Christian Nielsen med sig havende Niels Thomsen i Bølling, Christen Iversen i Jerlev og tre ryttere, nemlig Hans Jung, Jochum Merscher og Hermand von der Hude, og opslog porte og døre med stor trussel og tumulit, søgte ind i stuen, slog kælderdøren ned med stoplen, tillige færdes meget strengt i huset omkring, så at enhver i huset måtte løbe i skjul. Så antastede de en tjenestekvinde ved navn Wusse Madsdatter og rejste så af gården med hende. Og imidlertid skreg hun hardt, da de hende slog. Da har de taget en andel gods ud af huset og dermed færdes afsted. Og da de var kommet noget fra gården, kom en af dem tilbage og havde en del med sig af det, de tog, og flyede tilbage igen. ... en del beholdt de hos dem, som var en plov... og en krudthorn med baan (bånd?) dertil foruden et skrin, som blev opbrudt, som Jørgen Jensen af Holm tilkom og sagde sig, at sine penge var aftagen af forn. personer og af dem med gevalt opbrækket. Og forn. Niels Thomsen løb om i huset og havde en lang bøsse med hanen på, og han stødte Wusse Madsdatter ... der med andre flere ord og trusler. - Karen ...datter vidnede ydermere, at Niels Thomsen var tvende gange i ovnen i ... ... med den lange bøsse med hane på, som ... ragede omkring med i ovnen. - Dernæst fremlagde Aksel Willumsen et synsvidne af Nim birketing den 8. januar sidst (beskriver skaderne i huset). - Fremlagde et andet tingsvidne af Nim birketing af 8. januar: Mikkel Mikkelsen af Jerlev og Peder Staffensen i Boelund vidner, at de var hos i Boelund søndag den 15. august og så (ridefoged Christian Nielsen med følge) komme på den tid, da prædiken blev holdt i Nim kirke etc. (ordlyd omtrent som tidligere). - Så blev ridefoged Christian Nielsen tilspurgt, om han havde noget at svare vidnerne. Han fremlagde et skriftligt indlæg: Eftersom velfornemme mand Anders Madsen i Kolding har ladet mig indstævne til dette landsting ... Niels Lauridsen ... ... Benægter ved sin højeste ed, at han er skyldig ... har heller ikke tilskyndet andre dertil ... Datum Viborg den 19. januar 1670. - Dom: Eftersom Christian Nielsen intet fremlægger, hvormed de indstævnede vidnesbyrd kan svækkes ... (vidnesbyrdene konfirmeres).� - Så mødte Christian Iversen i Jerlev og fremlagde sit skriftlige indlæg: Eftersom jeg ... tiltales af Axel Willemsen på velfornemme Dorete Froms vegne for vold, husfred og gårdsfred, som i Bollund skulle være begået den 15. august ... Jeg er en fattig tjener og af min husbond befalet hans vogn at køre for Christian Nielsen, ridefoged, til Bollund. Ingen kan påsige mig at have været bortveget fra min husbonds vogn, meget mindre noget menneske nogen moleste i samme gård eller hus at have bevist, tilmed også hovedmændene, som jeg kørte for, forbigås i samme sag, og har ladet sig med eftermålsmændene forlige, og jeg fattige ... tjener nu søges og tiltales derfor uskyldig i alle måder, så sætter jeg i rette for Gud og alle retsindige hans betroede tjenere, at jeg for hans unødvendige tiltale som en fattig tjener bør fri at være ... Datum Ødsted den 26. september anno 1670, KIS. - Endnu ydermere fremlagdes en seddel med trende bogstaver underskrevet: Kendes jeg underskrevne Jens Hansen i Ødsted boende, at eftersom jeg gør langægter til Koldinghus, så blev jeg mundtligt tilsagt den 14. august i nærværende år at møde i Kolding i ridefogeden Christian Nielsens gård den 14. august at tage og føre Christian Nielsen fra Kolding og til Vejle og fra Vejle til Boellund. Og blev da min tjener Christen Iversen overantvortet mine heste og vogn at køre og vare ham samme ægt dermed følgagtig og at passe på mine heste og vogn i alle måder, som forsvarligt kunne være. Dette bekender jeg med min egen hånd. Actum Ødsted den 26. september anno 1670. IHS. - Så mødte her idag i retten Anders Nielsen Lindt (?), regimentskriver, og svarede på Niels Thomsens og Christen Iversens vegne, eftersom de til hans obersts regiment for ryttere er indskrevet, og formente efter loven og recessen, at voldførsel og desligeste sager ikke bør ved herredsfogedens dom at ordeles, men at komme sandemændene ved at skille derom. Hvad sig helligdagsbøder angår, som Axell Willemsen i rette har sat, formenes, at han det bør at bevise, at samme tvende personer har begået nogen helligbrøde. De var kommanderet dertil af kgl. maj. ridefoged. - Derimod svarede Aksel Willumsen, at han jo klarligen har bevist, Niels Thomsen og Christen Iversen havde været med til at opbrække porte og døre etc. Hvis påberåbes, at Christian Nielsen sådant skulle have befalet, begærede Axell Willumsen, at Anders Nielsen ville bevise. - Dom: Eftersom denne sag har vidt henseende (?) og lader sig anse processen ej at være søgt på de tider, som det sig burde, og så vel de steder, som sagen henhører, vides ej nu heri at kunne kendes, før end andre oplysninger i sagen forhverves.

Onsdag den 5. oktober 1670:

Jens Sørensen Grøn i Høllund siddende i den sag i fogedens sted:

Niels Lauridsen Amnitsbøl: Har stævnet Thomas Pedersen i Rugsted og hans hustru Dorete Thomaskone. Gav dem til 3. ting til sag for en fløjlstrøje for 3 rdl., som hun har fået af ham. Thomas Pedersen mødte og svarede, at han eller hans hustru hverken har lånt af Niels Lauridsen Amnitsbøl nogen trøje eller købt. Aflagde ed på det. Dertil tilspurgte Niels Lauridsen Amledsbøl Thomas Pedersen, om han kunne benægte, at det jo var ham bevidst, at hans hustru jo havde bekommet en trøje af fløjl af ham, som hun ej havde betalt. Han mente, at hustruen selv skulle nægte at have fået den. ... Så vidste jeg ikke at tilstede Niels Lauridsen Amnitsbøl hans tredie ting, før end det anderledes med nogen bevis bevises.

Jens Sørensen Grøn i Høllund siddende i den sag i fogedens sted.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, en dom: Stævning til Thomas Pedersen i Rugsted. Niels Lauridsen fremlagde et tingsvidne udstedt af Tørrild herredsting lørdag den 19. februar 1669 (det samme som er citeret den 21/9). Fremlagde ydermere de gode mænd landsdommeres dom udstedt af Viborg landsting den 3. marts 1670, som i sin slutning formelder (dommen): ... den utilbørlige begegnelse, som Niels Lauridsen er vederfaret til tinge af Thomas Pedersen, Niels Thomsen og andre, noksom bevises af Hans Eriksen og medfølgende vidner, som også en del bekræftes af tvende af de otte mænds tilståelse her for retten, da ses ikke fornøden at være nogen andre vidnesbyrd hermed videre at umage. Særdeles efterdi Thomas Pedersen, som selv mødte, aldeles intet fremlægger, hvorved samme vidnesbyrd i ringeste måder kan svækkes, men fast mere af ham selv vedgås, så de derfor, så vidt som de Thomas Pedersen og Niels Thomasen angår, ved magt bliver ... -� Niels Lauridsen begærede dom. Og da sagen har været opsat i 14 dage, og ingen er mødt til gensvar, så afsiges dommen: Efterdi for mig i rette lægges af ærlige, velagt og forstandige mand Niels Lauridsen Amledsbøl, herredsfoged i Jerlev herred, at et tingsvidne udstedt af Tørrild herredsting lørdag d. 19. februar 1669 (rettet til 1670?), som i sin mening indeholder, at vidner har vidnet, at Thomas Pedersen i Rugsted, forrige herredsfoged, skulle have opstanden for retten og råbt på menige mænd af kongens tjenere, som til tinge var, at de skulle tage Niels Lauridsen fast, item for mig irettelægges de gunstige højtærede landsdommere deres dom dateret Viborg landsting d. 3. februar 1670, som i sin slutning formelder, at de gode mænd har forberørte vidner confirmeret, og Niels Lauridsen for mig i rette sætter, at Thomas Pedersen i Rugsted, forrige herredsfoged i Jerlev herred, skal have forset sig mod hans svorne ed, og derfor formener at bør at være i kongens nåde og unåde, item for hans sligt dumdristige forsættelse bør at være fældet. Hvilkie forn. tvende poster er æren angående. (Derfor) turde jeg mig ikke at understå i denne sag at dømme, men de poster hedenfinde for mine gunstige højtærede overdommere.

Onsdag den 12. oktober 1670:

Søren Jensen i Tudved, en frafindelse: Søren Jensen i Tudved på egne vegne og på vegne af Rasmus Nielsen ibidem og Peer Hansen� Vesterby, alle krontjenere, opsagde til 3. ting deres lod, som de har i kronens skov i Tudved (hhv. Vesterby) i den olden, som der forefindes, fordi de ikke har nogen svin, som de kunne lade brænde. - Søren Jensen beder om tingsvidne beskrevet; men rette vedkommende er ikke stævnet.

Onsdag den 19. oktober 1670:

Jørgen Nielsen i Ris, et oldensynsvidne: Stævning til menige mænd og lodsejere i Jelling by. Synsvidner: De har været nu fredag sidst forleden for 4 uger siden til syn med Jørg Nielsen i Ris i Jelling skov for at syne, hvad olden der i dette år kunne befindes. Der er ikke mere end til 30 svin, formedelst den svare hede og brun (?), der har været nu i sommer, hvorved en stor del olden er fordærvet.

Regimentskriver Anders Nielsen Lindvig på vegne af velbårne oberstløjtnant Peder Juel, et synsvidne: Stævning til Børge Christensen på Nygård. Synsvidner: De var den 5. oktober opkaldet på tinget til at syne Nygård og dens bygning og bese gårdens brøstfældighed og nylige reparation. Det nordligste murede hus befandtes nyligen repareret (detaljer), af oberstløjtnanten forfærdiget og betalt. Det østre hus af sten ganske øde på muren og ej nogen ovendel derpå, men en del af muren nedfaldet. Kælderen ganske øde uden nogen gamle bjælker og ej noget loft. Det sønderste murede hus findes ganske brøstfældigt på mur, tække, og skelrum var ej uden to gamle døre .... Oksehuset: ... om det ikke fanger redning, vil det falde ned. Og blev Byrge Christensen tilspurgt af oberstløjtnantens fuldmægtig, om der var nogen inventarium af levende eller døde varer, være sig ved hvad navn det og kunne have, der på gården, som han fra sig på gården ville levere. Da svarede Børge Christensen, at der ganske intet levende eller dødt til inventarium fandtes uden gården i sig selv. Og befandtes fyrretræer, som Børge Christensen berettede at tilhøre Hermand Brenkeling (?), 46 stykker, egetømmer 16 stykker. Så tilspurgte regimentskriver Anders Nielsen Lundvig i dag for tinge Børge Christensen, hvem der havde ladet den reparerede bygning bekoste. Svarede, at det havde oberstløjtnanten.

Niels Lauridsen Amnitsbøl, en dom: Jens Sørensen Grøn i Høllund siddende i den sag i fogedens sted. Beviste stævning til Thomas Pedersen i Rugsted med opsættelse for 4 uger siden. Sætter i rette (se 21/9). Fremlagde landstingets konfirmationsdom. Fremlagde de tidligere fremlagte dokumenter. Fremlagde en skriftlig undertegnet kundskab, som formelder: Eftersom vi underskr. er lovligt stævnet af ærlig og forstandig mand Niels Lauridsen Amledsbøl belangende vores sandhed at aflægge, og vi derefter forelagt ved en landstingsopsættelse vores sandhed at være gestændig, og husfoged Jakob Lauridsen lader gøre skudsmål ideligt, så vi ikke vores vinde og sandhed derfor må tilstedes at aflægge, men det er os efterskrevne, Peder Joensen i Jerlev, Niels Gidesen i Egtved, Peder Henriksen, Jørgen Lauridsen i Stubdrup, Laurids Nielsen og Hans Madsen i Hesselballe, kongens varselsmænd, i Guds sandhed bevidst og så, at forn. Niels Lauridsen kom ind for retten på Jerlev herredsting den 30. september og begærede et tingsvidne læst for retten, hvilket ikke måtte ham tilstedes, hvorover han det selv læste, og idesmidlertid kom Jakob Lauridsen ridende og begærede Niels Lauridsen fast, som stod for retten, og straks opstod herredsfogeden Thomas Pedersen og befalede ... ... og herredsfogeden opnævnte os forn. kongens varselsmænd og befalede, at vi skulle taget fat på Niels Amnitsbøl, som stod for retten, og føre ham til Koldinghus. ... ... Jakobsen tog hans degen fra ham for retten, og derefter marcherede vi af med ham til Kolding i husfogedens og Frederik Jakobsens samt Niels Thomsens nærværelse. Og Niels Thomsen på tyrannisk maner sig imod Niels Amnitsbøl på vejen anstillede. Da eftersom vi fattige folk formedelst kongens varsel og ... ej til landstinget kan møde, da lover vi forn. varselsmænd vores sandhed til tinge at aflægge ved vores ed, når og hvilken tid Niels Lauridsen det af os begærer ... ... Amnitsbøl d. 25. februar 1670, PIS, PHS, NGS, ..LS, Laurids Nielsen, HMS. Sedlen blev læst og påskrevet. - Så var her for retten til stede Søren Jensen Kortsen i Mejsling og Jees Pedersen i Rugsted. De blev tilspurgt, om herredsfogeden befalede, at Niels Amnitsbøl skulle tages fast. Svarede begge, at da husfogeden begærede det, så befalede Thomas Pedersen det. Søren Jensen blev tilspurgt, om han hørte, at Niels Lauridsen begærede ... breve oplæst. Svarede, det huskede han ikke, for der var så stor trønge (?), at han ikke kunn agte eller høre det. Så tilspurgte Niels Lauridsen ham, om han ikke hørte, at han læste selv sine breve op. Svarede, Jo, herredsfogeden sagde, Niels Lauridsen begærede vel nogle breve læst, men han ikke havde givet lovligt kald og varsel til amtskriveren Rudolf Faust derfor, hvorfor han ikke heller kunne bevilge ham at få dem læst. Niels Lauridsen blev tilspurgt, hvad det var for breve, han ville have læst. Svarede, det ene var et tingsvidne af dato 20/5 1668 anlangende skatten, som han her for retten fremviste. Herredsfogeden blev tilspurgt, om det var disse breve, Niels Lauridsen begærede at måtte læses og påskrives. Svarede, han vidste det ikke. Det andet vidne var af dato d. 18/9 1669 om Wusse Madsdatters bekendelse. - (Herefter citeres landstingets konfirmationsdom endnu en gang).� - Så mødte herimod i retten Thomas Pedersen og fremlagde et tingsvidne udstedt af Jerlev herredsting onsdag d. 24. november 1669, som i sin mening indeholder: For retten fremkom vidner, nemlig Søren Jensen i Tudved, Søren Thomsen ibidem, Søren Jensen Kordsen i Mejsling, Hans Andersen i Hesselballe, Jens Pedersen i Rugsted, Peer Hansen i Vesterby og Niels Knudsen ibidem, hvilke 7 mænd som var den 30. september beskreven til stokkemænd, alle med opholden finger og helligånds ed efter recessen, at det var dem i Guds sandhed sandfærdeligen, at den tid Niels Lauridsen Amidzbøll var på tinget og havde nogen breve, som han ville lade læse og påskrive, da kom kgl. maj. slotsfoged Jakob Lauridsen Beck til tinge og sagde til Niels Lauridsen Amnitsbøl, hvad han havde at bestille. Da svarede Niels Lauridsen ham, det er ikke ret meget, det er skatten anlangende. Da svarede husfogeden, at han fik intet bestilt, han kendt sig ved ham for en fredløs mand, indtil så længe at han erklærede sig for den sag, som han var angiven for. Da svarede Niels Lauridsen ham, Jegt vil gerne følge med eder. Og stod forskr. vidner og var de dette forskr. deres vidne fuldt og fast gestændig. Hvorpå Thomas Pedersen, herredsfoged i Jerlev herred, var tingsvidne begærende. - Og ydermere svarede hans mundtligt: Eftersom jeg fattige mand højligt af Niels Lauridsen Amnitsbøl angribes og søges, ikke alene på gods og formue, men endogså på ære og lempe, idet jeg af ham beskyldes som den, der skulle have bevist ham stor overlast på Jerlev herredsting den 30. sept. 1669, som han med et tingsvidne agter at bevise af Tørrild herredsting d. 19/2 1670 og derfor søger mig for tingfred, så er mit korte og enfoldige svar imod hans spidsfindige og, som jeg formener, usandfærdige angiven, at han ikke med sit bemeldte tingsvidne skal kunne bevise mig enten imod recessen 20. kap. at have tagen til værge imod ham eller truet ham med vred hu eller værende (?) hånd (?) i ringeste måder, meget mindre rørt ham eller gjort ham nogen sår eller skade, hvormed jeg tingfred kunne forbryde (?), men jeg langt mere med tingsvidne kan bevise her af tinget udsted den 24. november 1669, at Niels Lauridsen selv godvilligt erbød sig at følge med husfogeden til Koldinghus, da han vedkendte sig med ham for en fredløs mand, og var derfor husfogeden af mig på kgl. maj. vegne begærende, jeg nogle mænd af herredet .. ... skulle opnævne, som kunne følge med ham for fare skyld ... til slottet, som også noksom kan eragtes, om mig fattige mand efter hans angiven ham i den post nogen overlast bestilt haver. Formener derfor for hans tiltale fri at være og er herpå retmæssig dom begærende. - Så fremstod Niels Lauridsen og formente, at Thomas Pedersen den 30. september 1669 højligen tingfred at have begangen ved hans udførlige ordre og befaling, som han i retten har opstanden at gøre i stedet for fredlysning, men har lydt og efterfulgt en løs og usandfærdig angivelse, hvilke hans gerninger og befaling er af tingsvidne af dato 19/2 samt derefter forhvervede confirmationsdom ... at erfare, hvorfor Niels Lauridsen sætter i rette og formener, at Thomas Pedersen bør at bøde de rette tingfredsbøder og desforuden at erstatte og betale den anvendte omkostning, og det inden 15 dage, eller lide nam. - Dom: Eftersom ikke fuldkomment bevises, at Thomas Pedersen i Rugsted, forrige herredsfoged, af vred hu at have begået nogen gjorlig (?) eller senedis (?) gerning efter landsloven om tingfred at bryde, da vides ikke Thomas Pedersen i den sag tingfred at tilfinde.

Onsdag den 26. oktober 1670:

Niels Videsen i Refsgård stævner Oluf Mortensen i Bølling for 15 slettedaler, som han for nogen tid siden har lånt ham. Opsat 14 dage.

Anders Peersen Grøn i Egtved stævner Søren Pedersen i Bølling for 2 års tiendekorn, som han resterer med, for 1668 5 skp. rug, 2 skp. byg, 1 skp. havre og 1 skp. boghvede, og for 1669 6 skp. rug, 2 skp. byg, 1 skp. boghvede. Han bør betale kornet med rede penge efter den takst, som kornet hvert år har kostet efter kirkebogen.

Onsdag den 2. november 1670:

Jens Sørensen Grøn i Høllund siddende i den sag i fogedens sted:

Niels Lauridsen, en dom: Satte i rette, at eftersom Niels Thomsen i Bølling havde været med den 30. september 1669 og voldeligt med magt for retten havde taget ham af tinget, som herredsfogeden Thomas Pedersen der retten havde sat, at Niels Thomsen burde bøde for tingfred og ellers lide ... voldførselsbøder.� Fremlagde diverse (tidligere nævnte) dokumenter. Lod læse af tingbogen befalingen til Jens Sørensen Grøn om at være sættedommer. ... at Niels Thomsen bør for sin gerning imod en fri og lovuforvunden mand at bøde de rette tingfredsbøder, og formedelst han har medværet med magt mig af min frelse at bortføre, imod al kristelig lov og ret, om han derfor ikke bør at bøde de rette voldførelsesbøder og ellers at mig erstatte den anvendte omkostning, og det inden 15 dage, eller lide nam, og hvis nam ikke kan søges, da at lide dele og videre tiltale. - Så mødte her i retten Niels Thomsen på Hjelmdrup og fremlagde sit skriftlige svar: Eftersom jeg underskrevne Niels Thomsen på Hjelmdrup er af Niels Lauridsen Amnitsbøl i rette citeret anlangende han mig beskynder, at jeg den 30. september 1669 skulle have voldeligen med magt for retten ud af tinget taget, og jeg derfor skulle bøde tingfredsbøder, hvilket jeg formener hans usandfærdige angiven med nøjagtig vidnesbyrd bør at bevise, forinden nogen foged mig derfor kan tildømme derfor noget at lide. Er jeg derfor her idag for retten begærende af Jens Sørensen Grøn, af hvad årsag eller af myndighed han dertil haver, at han sætter sig i fogedens sted at dømme i den sag, at han mig da derfor tilbørligt skal svare. At dette mit korte svar måtte læses, påskrives og indføres. Hjelmdrup, den 2. november 1670, Niels Thomsen, Hjelmdrup, egen hånd. - Dom: ... Niels Thomsen begærer, at jeg skal fremvise, af hvad øvrigheds tilladelse jeg har at dømme i den sag, og Niels Lauridsen har forhvervet amtmandens skriftlige seddel dateret København, d. 13. august 1670, og den ikke aleneste om formelder, at jeg skulle sidde i fogedens sted i Thomas Pedersens sager, og ikke navngives deri Niels Thomsens sag, da turde jeg mig ikke tilfordriste og understå mig at tiltage mig den myndighed at dømme i den sag uden den høje øvrigheds tilladelse, eller og jeg dertil bliver ordineret.

Onsdag den 9. november:

Niels Videsen i Refsgård, en dom: Oluf Mortensen i Bølling er stævnet. - Fremlagde en skriftlig irettesættelse: Efterdi jeg har lånt Oluf Mortensen efter ofte begæring rede penge 15 slettedaler, som Oluf Mortensen for rum tid siden har lovet mig igen skadesløst at betale og ikke efter ofte begæring og anfordring er sket, har derfor forårsaget bemeldte Oluf Mortensen til sit værneting at lade incitere, og formener, at Oluf Mortensen Bøgvad .. bør betale mig dem igen. Jeg tilbyder at gøre min højeste ed. Refsgård, d. 9. november 1670, NWS. - Herredsfogeden tilspurgte Niels Videsen, om han havde nogen håndskrift på de 15 slettedaler. Niels Videsen svarede, at han havde troet ham bedre, og han lånte de penge uden håndskrift. Han lagde sin hånd på lovbogen, og han bad sig så sandt som Gud og hans hellige ord skulle hjælpe ham, at han havde lånt Oluf Mortensen rede penge 15 slettedaler i kroner, og ikke at han havde fået dem igen. - Eftersom Oluf Mortensen stod selv i egen person her ved tinget, så råbte herredsfogeden første, anden og tredie gang, om han ville eller havde noget herimod at svare, hvortil han stod uden for tingstokken og svarede ... der måtte gå dom efter (eller?) opsættelse, hvilket de lyster, til sjette ugers dagen ville han svare. Herredsfogeden tilspurgte Oluf Mortensen, om han kunne eller ville fragå eller vedgå samme gæld, hvortil han svarede, han ej idag vildere ville svare til sagen førend sjette uges dag. Niels Videsen begærede idag en endelig dom, eller og at Oluf Mortensen ville her for retten angive, af hvad årsag eller hvad poster han vidste at føre i den sag, han da det her for retten ville navngive.� - Dom: Eftersom Oluf Mortensen idag har standen her ved tinget og ej ville svare til sagen, og Niels Videsen påtinde (?) Oluf Mortensen ved hans højeste ed at have lånt ham 15 slettedaler og ej haver dem igen bekommet, og Oluf Mortensen ikke ville eller turde gælden fragå ... han skal betale.

Onsdag den 16. november 1670:

Poul Jørgensen i Jerlev siddende den dag i fogedens sted.

Onsdag den 23. november 1670:

Niels Madsen i Glasbjerg og Las Bier, en opsættelse: Stævning til Jens Jensen i Torndal. Fremlagde et håndskrift: at Jørgen Nierlsen Torndal har forpligtet sig til at betale Mads Mikkelsen i Højen 14 slettemark til mikkelsdag 1657 eller stande for sekshøring. Dateret 26. maj 1657. Niels Madsen Glasbjerg satte i rette, at efterdi Jens Jensen Torndal har Jørgen Nielsens efterlevende hustru, bør han betale hendes salige mands gæld. Opsat 14 dage.

Onsdag den 30. november 1670:

Jokum Damcke er noteret som skriver; men håndskriften er en anden.

Hr. Søren Jensen i Egtved har stævnet Thomas Christensen. Får vidner på, at Thomas Christensen tjente Niels Videsen i Refsgård og på en tid lang i hans brød at have tjent, og før han kom i tjeneste hos Niels Videsen, har han opholdt sig og tjent i Egtved sogn i Jerlev herred en 3½ års tid. De bekræfter også, at de ikke har hørt, at han skulle være berygtet for nogen letfærdigthed, men sig ideligt har ladet finde som en stille og tro arbejder i sin husbonds tjeneste her i herredet i de forgangne 3½ år ... Niels Videsen og Thomas Christensen stod til vedermål, og Thomas Christensen tilstod, at Jerlev herred er og har været han rette værneting i de 3½ år.

Hr. Søren Jensen gav Thomas Christensen til sag for lejermålsbøder, eftersom en kvindeperson ham i Nørup kirke skulle have udlagt Thomas Christensen. På de tider, barnet skulle have været avlet at have tjent i Egtved sogn. Hvorfor Søren Jensen satte i rette, at Thomas Christensen er pligtig til ham at betale sine lejermålsbøder, eftersom Søren formener sine formænd før ham at have oppebåret, hvad lejermålsbøder som forefaldt og begikkes i præstegården. Thomas Christensen blev påråbt tre gange, om han har noget hertil at svare, men ingen fremkom. Opsat 8 dage.

Onsdag den 7. december 1670:

Otte (?) Sørensen i Vejle er herefter skriver.

Velagte Byrge Christensen på vegne af Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Jørgen Nielsen i Ris, Jørgen Poulsen i Jerlev, Henrik Madsen i Højen og Bonde Hansen i Hesselballe til at vidne: De har alle været sognefogeder her i Jerlev herred og vidner, at eftersom ridefogeden Christian Nielsen har ladet dem indstævne, om de nogen skovhugstpenge eller andre bøder i nogen måder har leveret, siden han er kommet i kongens tjeneste på Koldinghus ...� som ridefoged ... ... Han har aldrig, mens han har været ridefoged, modtaget nogen skovhugstpenge eller andre bøder. Tilmed har han aldrig derom anmodet eller ladet begære.

Herredsfogeden opnævnte 4 mænd, Søren Kortsen af Mejsling, Jørgen Poulsen i Jerlev, Jørgen Nielsen i Ris og Niels Andersen i Ødsted, til at syne nogle ryttergårde, som dem af dertil forordnede kommissærer og fogeden bliver påvist.

Velagte mand Jens Grøn i Høllund på vegne af samtlige selvejerbønder i herredet, et vidne: For retten fremstod Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling og fremlagde kongens skovordinance. (Den afskrives og fylder en halv snes sider. Dateret København, den 20. september 1670).

Niels Madsen i Glasbjerg, en dom: Opsættelse af 23/11, pag. 122. - Dom: Jens Jensen bør betale.

Hr. Søren Jensen i Egtved, en dom: Fremlagde tingsvidne af 20/11, pag. 123. Den sagsøgte er Thomas Christensen i Refsgård. Han benægtede med oprakte finger efter recessen ved sin højeste ed aldrig at have haft nogen legemlig omgængelse eller besovet den kvindeperson, som hr. Søren Jensen ham ... ... Ej heller hr. Søren med nogen sandfærdige vidnesbyrd her i dag for retten slig hans beskyldning beviser, hvorfor Thomas Christensen mener sig fri at være. - Dom: Eftersom hr. Søren Jensen giver Thomas Christensen til sag for lejermålsbøder og ej det med noget bevis eller villeggelse(?) seddel her i dag for retten beviser i ringeste måder, og Thomas Christensen fragår beskyldningen ... så frifindes han.

Onsdag den 14. december 1670:

Niels Videsen i Refsgård, et vidne: For retten fremstod Niels Videsen i Refsgård og Vide Thomsen i Egtved og i hånd tog hverandre og takkede hverandre godt at skulle være gjort imellem dem rigtigt regnskab ... til denne dag skal være død og magtesløs, hvad krav og håndskrifter dem hidindtil imellem har været, samt hvad andre processer og ejendom dem kan imellem være alting at være ... dødt og magtesløst ... Og som Niels Videsen nu betalte Vide Thomsen her for retten, som Niels Videsen straxen skal være følgagtig, når han det begærer, uden nogen modsigelse.

Niels Pedersen i Spjarup, et vidne: Stævning til alle Spjarup lodsejere. For dom stod Christen Christensen og Knud Nielsen i Spjarup, som vidnede, at Niels Pedersen ikke har sået eller brugt noget af den halve ødegårds jord i Spjarup, hverken af ager eller eng, i nogen måde.

Peder Bertelsen i Vilstrup oplyste en hvidgul hest, som på marken for nogen kort tid siden er kommet til hans heste. Om nogen sig den med rette kan vedkende og vil antage, kan de den gerne bekomme.

Niels Pedersen i Spjarup oplyste et hvidt galtsvin, som for nogen kort tid siden er kommet til hans svin. Om nogen sig det med rette kan vedkende og sig vil antage, kan de det gerne bekomme.

Onsdag den 21. december 1670:

Laurids Nielsen i Jerlev på vegne af Anne Pejrs i Jerlev æskede til 2. ting arvinger og kreditorer til skifte og deling i hendes bo efter hendes salige mand Peder Poulsen.

FINIS

1671

Onsdag den 11. januar 1761:

Las Nielsen i Jerlev på vegne af sin søster Anne Nielsdatter, et vidne: Stævning for Lerbæk port til velb. Otte Poviks fuldmægtige ... Sørensen. Stævning til Peder Madsen .... i Vejle, Niels Hansen i Vilstrup, Jørgen Poulsen i Jerlev. Byder til skifte efter sal. Peder Poulsen, som boede og døde i Jerlev, om de har noget at arve eller i andre måder at fordre. Æskede til 3. ting dem at møde den 13. januar. Æskede herredsfogeden, at han ville opnævne 8 mandspersoner (?), som til samme tid og sted kunne møde. Opnævnt blev Christen Poulsen i Vilstrup, Søren Kordsen i Mejsling, Poul Madsen i Ødsted, Niels Jørgensen, Jørgen Sørensen, Anders Nielsen i Vesterby. Hvis ikke nogen anden, som dertil nogen benådning kan have, æskes tingskriveren skiftet at antegne og beskrive, så enhver kunne ske, hvad lov og ret er.

Velagte mand Oluf Joensen i Stubdrup, et vidne: Stævning til amtmanden Morten Skinkel, amtskriver Rudolf Faust og ridefoge Christian Nielsen. Opsagde til 3. ting den øde krongård i Stubdrup, som han nogen tid har haft i brug og den med 11 fag nyt hus bebygget og fuld rugsæd i jorden sået. Han frasagde sig gården med bygning og sæd, lige som den nu forefindes, eftersom han formedelst den høje skyld (?) ... gård, som han besidder ... er udlagt til korporal, næppelig kan udrede den afgift, deraf bør gives til forbem.te korporal, så han af dets årsag og armods skyld nødes forberørte ødegård at kvittere ...

Jens Poulsen i Amnitsbøl fører vidner på, at han på en kort tid har mistet ganske sit kvæg og fæmon, så at der er bortdød for den fattige mand 12 nød, små og store, af slem smitsom sygdom, hvorover han i stor armod er gerådet.

........... (Onsdag den 18. januar)

Knud Pedersen i Jerlev, et vidne: Stævning til amtmand Morten Skinkel og amtskriver Rudolf Faust. Vidner ... kan mindes ... ... da haver ... ... i Jerlev eller hans formænd ej givet eller haft ... i fæste til den våning, han ibor. Ej nogen af forrige amtmænd eller amtskriver at have fordret eller oppebåret nogen skat eller ...� i skal ... før end nu, samme bolig blev til rytterhold udlagt. , da af Rudolf Faust samme væring en bed (?) at være pålagt, som aldrig til væring at have været brugt, og derfor af Rudolf Faust ved tvende ryttere at være ekekverede for 6 sk. af samme bed (?), og samme gang (?) tog de fra ham et par nye kvindesko (?), som smeden beretter at have kostet 3 mk. danske.� Og nu beviste (?) idag med Rudolf Fausts lægdsseddel af dato 2. januar 1671, derpå befandtes Knud Smed at være eftergivet af et boel (?) 5 sk. med videre, som samme lægdsseddel omformelder. Hvorefter forn. Knud Pedersen Smed begærede tingsvidne.

Velb. kaptajn Sivert Ludtzou til Kjeldkær, en opsættelse: Stævning til Søren Thomsen. Gav ham til sag for husbondhold, han resterer med af den gård han påbor, som sal. Jens Jensen tilforn påboede. Eftersom kapt. Lydtzou samme gård af kongen er assigneret med alt sit rette tilliggende... som deraf går og bør gå og udgives. Sætter i rette, om Søren Thomsen ikke bør ham at contentere og tilfredsstille, hvad husbondhold han resterer med af den gård, han ibor, siden den til den gode mand blev assigneret. Opsat 8 dage.

Oluf Joensen ... Stævning til Bodil .... ... i Jerlev og Poul Jørgensen i Jerlev.

Onsdag den 25. januar 1671:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup: Stævning til Niels Madsen i Thued (Tudved?) ... ... hans kone Apelone ... hans dreng Søren ... hans kones broder Hans Madsen og hans pige ... ... overfaldet .... - Synsmænd udnævnt til at syne, hvad skade, han kan have taget på krop og klæder. Søren Jensen i Tudved og Las Nielsen i Jerlev: Søren Nielsen havde et stort hul i hovedet, og hans hat var nogle steder gennemhuggen. Han havde et blodigt sår under sit venstre øre. - For retten fremstod Karen Pedersdatter i Tudved og Maren Hansdatter ibidem. De hørte og så, at forskr. Niels Jensen holdt Søren Jensen i hans egen gård, mens han bekom den skade, som nu for retten er synet, og Hans Madsen med gevalt ville have borttaget Søren Nielsens heste og vogn, truede og undsagde ham og hans frelse med mange slemme ubekvems ord. Men de hørte eller så ikke, at Søren Nielsen� gav dertil nogen årsag i ringeste måde. - Niels Lauridsen i Vilstrup: Han var da af Poul Jørgensen henskikket til forn. Tued at stille og afværge den klammeri og tvitighed, som hr. Poul haver spurgt der skulle være. Og da han kom der i Søren Nielsens gård, da hørte og så han, at Hans Madsen kom ud af Søren Nielsens stue, og folkene der i gården klagede, at Hans Madsen havde nedslaget og ilde med..., hvis han kunne overkomme i Søren Nielsens hus og stue. Og sagde Hans Madsen samme tid, at han ville have Søren Nielsens heste og vogn, det skulle da følge ham, thi han ikke så noget menneske for ... ... ... kunne forbyde eller afværge ... ... Niels Lauridsen bad ham .... manden samt heste og vogn. - Hr. Poul Jørgensen fik tingsvidne.

Velb. kaptajn Lydzou til Kieldkær, en dom: Se opsættelse af 18/1. - Søren Thomsen i Tudved fremlagde et skriftligt indlæg: Eftersom jeg søges og tiltales af kapt. Simon Lydzou for husbondhold af den selvejerbondegård, jeg påbor i Tudved, som er udlagt til kapt., og derimod svares, at jeg fornemer, velb. kapt. Lydzou ej kan bevise, at nogen landofficer har bekommet noget husbondhold her i herredet(?) af hvad selvejerbøndergårde dem er tillagt. Begærer at kapt. vil angive, hvor meget samme fordring for husbondhold er, han af mig begærer. Ellers tilbyder jeg mig, at her for retten vil jeg give ham 1 rdl. for mit navn at indskrive hos ham enddog jeg ej videre i samme gård er indført og pantsat for 240 slettedaler. Underskrevet STS. - Kapt. Lydzou fremlagde en assignation dateret Viborg den 19. oktober 1664, som bl.a. indeholdt: Tudved, Jens Christensen, skyld og landgilde, hver post antegnet og efter antegnelse ... ... - Dom: Søren Thomsen bør at betale til capt. Lydzou husbondhold, lige som landofficerer af gården tilforn har nydt og af arilds tid brugeligt har været.

Onsdag den 1. februar 1671:

Jens Madsen i Bølling, et lovbudsvidne: Stævning til Niels Thomsen i Hjelmdrup og hans hustru ... ... Madsen i Bølling, Jens Jensen i Hesselballe og hans hustru ... Knud Pedersen i ... ... Joen Sørensen ibidem, Hans Nielsen ibidem og ... Sørensdatter. - For dom stod Niels Thomsen i (Bølling, rettet til) Hjelmdrup, Jens Madseni Bølling og Jens Jensen i Hesselballe, lovbød til 3. ting alt, hvad part og rettighed som de arveligt kunne være tilfaldet i den gård i Stubdrup, som Mads Sørensen påboede og fradøde, og Jens Madsen lovbød i lige måde på vegne af samtlige medarvinger. Jens Madsen fik tingsvidne og Peder Sørensen i Stubdrup genpart.

... ... i Glasbjerg ... ..., et vidne: ... ... alt hvad der har været imellem dem .... at være dødt og magtesløst. Niels Madsen og Jens Jensen stod til vedermål med hinanden.

Onsdag den 8. februar 1671:

Oluf Mortensen ... ... -� ...� begærer fire mænd opnævnt til at følge ham for at besigtige ... ...

---

(Så er der ikke flere blade i denne tingbog).

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk