Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 15/7-2016)

Begyndelsen af denne tingbog er stærkt beskadiget; nogle blade mangler, og mange af de resterende er delvist ødelagte.

Jerlev herred 1669

Onsdag den 27. januar:

En obligation fra Mads Andersen til Niels Hansen i Borlev på 40 slettedaler. Pengene skal betales til Mikkelsdag 1655. Ellers vil Mads Andersen stå for sekshøring.

Onsdag den 3. februar:

Niels Videsen i Refsgård, en dom: Stævning til Jørgen Mikkelsen i Amhede. Niels Videsen søger Jørgen Mikkelsen for et lån på 5 slettedaler. Men denne nægter, at han har lånt penge af Niels Videsen. De 5 slettedaler fik han på hånden for 6 fag hus, som han solgte ham, og når han betalte resten, skulle han få huset. - Begge parter begærer dom. - Dom: Niels Videsen har ikke irettelagt ... Jørgen Mikkelsen frikendes for tiltalen. Men har de gjort noget køb med hinanden, må de søge på tilbørlige steder.

Onsdag den 10. februar:

Bjørre Christensen på Nygård har stævnet Poul Jørgensen i Ågård i Brusk herred ...

(blad mangler)

8:

Hans Nielsen i Borlev, en dom: Han har stævnet Mads Andersen i Hesselballe for en gæld på 20 slettedaler. Se ovenfor. - Dom: Han skal betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering.

8b:

Onsdag den 17. februar:

Onsdag den 24. februar:

Sekshøring: Jens Pedersen i Rugsted, Laurids Pedersen i Amnitsbøl, Christen Andersen i Borlev, Peer Hansen ibidem, Peer Lauridsen i Jerlev, Peer Henriksen i Amnitsbøl.

9b:

Christian Nielsen, ridefoged, en frafindelsesdom: Fremlagde en klage fra Laurids Pedersen i Amnitsbøl: At Niels Lauridsen i Amnitsbøl den 14/2 har uden årsag på kirkevejen, da jeg, min hustru og datter gik fra kirken hjem, begegnet mig ... ... med en fork og sig således med den anstillet, som han ville have slaget mig, tillige og med mange ubekvemsord overfaldt mig, skældte mig for en skælm og en tyv, og efter at jeg havde forbedet mig for ham med mange gode ord og blev ham kvit, har han siden antastet min hustru og datter, som var noget bag efter mig, udskældt dem for horer, stødte min hustru nogle gange om til en blok(?) og skammeligt spyttede på hende. Atter på samme dag og time har han skudt ud af hans gård efter min hustru og tvende vores sønner, hvilket shoede (?) mange godtfolk i byen ... ... Siden på tirsdag derefter, som var den 16. dito, mens jeg og min hustru var udrejst til Vejle, har han i vores fravær ydermere overfaldet en af mine sønner, Jørgen Lauridsen, på gaden med en fork og med den uden nogen given årsag slået ham et ganske stort hul i hans hoved, som med syn og vidnesbyrd kan bevises, som han derover er ganske svag og må ligge ved sengen, og tvivl haves, om han med livet derfra kan komme, eller og får sit helbred igen. Imod sligt passerende givende hermed last og klage i ... ... Actum Amnitsbøl den 24. februar Anno 1669, Laurids Pedersen, egen hånd. - Ridefogeden begærede tingsvidne. Men det turde dommeren ikke udstede, uden at der var givet lovlig kald og varsel.

10:

Christian Nielsen, ridefoged, på vegne af mester Anker Sørensen, sognepræst i Kolding og prøvst i Brusk herred, en dom: En del personer er stævnet for resterende korntiende. De skal betale.

11b:

Onsdag den 3. marts:

Niels Lauridsen i Amnitsbøl, et vidne: Stævning til menige grander, naboer og lodsejere, store og små, i Amnitsbøl og lodsejer Laurids Pedersen, hans hustru, sønner og datter så vel og hans tjenestepige i Amnitsbøl. - Vidner fremlagde deres skriftlige klage: At søndagen den 14. februar så vi, at Niels Lauridsen kom ridende på vejen fra kirken, og Laurids Pedersens søn, Søren Lauridsen, deht (red?) bag efter ham med en dragen kårde i sin hånd og huggede efter ham med og løb efter ham med dragen kårde i sin hånd og råbte og truede ham på sit liv. Men Niels Lauridsen bad om fred på hans kirkevej. Men Søren Lauridsen fulgte ham med blottet degen op i sin forte, uden for Niels Lauridsens gård, hvor Laurids Pedersen og hans datter mødte Niels Lauridsen ret uden for hans gårds port og gav ham mange ubekvems ord og truede ham, og Dorete Laurskone løftede ved hendes klæder og bad Niels Lauridsen kysse i sin rumpe, og Niels Lauridsen gik fra dem ind i sin gård og ikke svarede dem nogen ubekvems ord eller truen i nogen måder. Ydermere vidnede andre: Niels Lauridsen kom ridende foran Peder Poulsens hus og ville ride til sin gård, hvor tre af Laurids Pedersens sønner, Søren, Jørgen og Christen Laursen, lå for Niels Naursen uden for hans gård med træ og sten, og jaget Niels Lauridsen tilbage til Peder Poulsen igen, hvor han måtte holde en halv time og kunne ej komme hjem for dem. Så red Niels Lauridsen en anden vej til sin gård, og forn. Laurids Pedersen, tre sønner og hans datter og tjenestepige genskød forn. Niels Laurisen uden for hans gård for ham i vejen med sten og lange stager og slog med sten, så han måtte for løbe hesten og ... sig op til sin gård; ellers har vi allesammen hørt før og siden, at Dorete Lauridskone har nogle gange udfordret Niels Laursen, og ej han imod dem har brugt nogen gruer eller modstand. - Vidnerne aflagde ed. - Søren Lauridsen i Amnitsbøl vidnede, at der var sanket store tynger (tunge?) sten uden for Niels Lauridsens gård, som de ville slå ham med.

13:

Laurids Pedersen i Amnitsbøl, et klagevidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl. (Samme indhold som tidligere).

13b:

Laurids Pedersen i Amnitsbøl, et synsvidne: Jørgen Pedersen af Rugsted og Mads Nielsen ibidem har været opnævnt af herredsfogeden til at syne Laurids Pedersens søn Jørgen. Der var slagen et hul ovenfor i hans hoved. Han klagede, at Niels Lauridsen havde gjort det.

14:

Jens Peersen i Rugsted på vegne af restanceskriver Jesper Peersen, et vidne: Stævning til al Egtved sogn. Så mange, som han har ladet fravurdere noget korn for restance efter erhvervet dom, får tilbud om at indløse det igen.

Mads Andersen i Hesselballe, en opsættelse: Han giver Hans Nielsen i Borlev til sag for en del gæld: noget kvæg; noch har Mads Andersen lånt Niels Hansen en skorsten, hvori har været halvfjerde hundrede mursten, som Hans Nielsen hans sal. fader Niels Hansen havde lovet at give ham lige så god igen. Noch har Niels Hansen haft i brug 3 stykker engjord i 8 år, som kaldes Lund skifter, to kirkebrugskifter, hvilken engjord Niels Hansen også har lovet at godtgøre Mads Andersen. Noch har Hans Nielsen bekommet 1 egefjæl til hans sal. faders ligkiste for 2 mk. Tilsammen 11 slettedaler foruden de mursten, som han har lånt af ham, og de engskifter, han har haft i brug. Kræver betaling inden 15 dage. - Opsat 14 dage.

15:

Onsdag den 10. marts:

Niels Lauridsen i Amnitsbøl, en opsættelse: Stævning til Laurids Pedersen, hans hustru, sønner og dater i Amnitsbøl samt hans tjenestepige Anne Nielsdatter. - Sætter i rette: Eftersom jeg er pludseligen og uformodende overfaldet på min kirkevej søndagen den 14. februar af Laurids Pedersens søn Søren og hans hustru og datter og af dem truet og undsagt på liv og levned og med blottet degen af Søren Laursen på min kirkevej mig efter huggede og forfulgte til min gård, hvor Laurs Pedersen, hans hustru og datter mødte mig uden for min gårds port, som deres søn havde slagen mig og jeg for ham undkom med utilbørlige ord, truen og megen undsigelse, så jeg fattige karl måtte snart tygge (ty?) mig i min gård. Formener jeg derfor for samme deres ... og utilbørlige gerninger og overfald på min  kirkevej, enhver af forskrevne personer bør at lide og undgælde, som vedbør. Og eftersom jeg anden dag derefer, den 16. februar, var af min gård ridende til Peder Poulsen ibidem, og da som jeg ville ride hjem igen til min gård, lå der tre af Laurs Pedersens sønner for mig i ... for mig ret uden for mig, nemlig Søren, Jørgen og Christian Laursen og uformodentlig mig overfaldt med sten og lange stang, mig fra min gård bortjaget, og jeg måtte tilbage igen ... hvor jeg så en anden vej til min gård måtte ride, hvor da Laurs Pedersens tre sønner, datter og tjenestepige Anne Nielsdatter igen skød mig uden min gård og slog mig fra min hest med sten, så jeg hesten måtte forløbe og nødværge mit liv op til min gård; formener jeg derfor, at forskrevne personer bør for samme deres ulovlige gerninger således på morderiske vis ... ... bør at lide, og Laurids Pedersen med sine sønner at sætte mig nøjagtig borgen, at jeg fattige karl kunne ride sikker på min kirkevej og til min gård og fra, og er herpå en retmæssig dom begærede. - Laurids Pedersen blev påråbt; han var ikke mødt. Opsat 4 uger.

16b:

Onsdag den 17. marts:

Mads Andersen i Hesselballe, et vidne: Stævning til Hans Nielsen i Borlev. - Fremlagde herredsfogedens stævning til vidnerne, Anders Madsen i Kolding, Anne Pedersdatter i Ågård, Jens Sørensen i Borlev og Jens Jensen i Hesselballe. - Anders Madsen i Kolding og Anne Pedersdatter i Ågård: Salige Niels Hansen i Borlev har før fjendernes tid fået af Mads Andersen en rød ko og en kalv for halvniende slettedaler, og han fik ikke noget vederlag derfor, men sal. Niels Hansen lovede ham hans betaling. Niels Hansen har fået af Mads Andersen halvfjerde hundrede mursten og brugt tre engskifter på Hesselballe  mark i 8 år, og Mads Andersen har ikke fået noget vederlag derfor, men sal. Niels Hansen lovede at betale ham koen og kalven, men murstenene ville han fly ham ... ... og fornøje ham engskifterne efter hans vilje.

17b:

Niels Lauridsen i Amnitslbøl har stævnet Laurids Pedersen til at svare imod dele. - Han begærede til 3. ting en rigsdaler, som han har lånt ud til indfæste af kirkens tiendekorn. - Laurids Pedersen mødte ikke.

Anders Pedersen Grøn i Egtved, et vidne: Han tilbyder til 3. ting Poul Gjermandsen i Bølling det korn, som han har ladet fra ham vurdere. Han kan få det til indløsning.

18:

Onsdag den 24. marts:

Sekshøring: Christen Andersen i Borlev, Søren Jensen Kordsen i Mejsling, Jens Peersen i Rugsted, Jens Nielsen ibidem, Søren Pedersen i Bølling, Poul Gjermandsen ibidem.

Oluf Mortensen Bøgvad, et vidne: Han forbød til 3. ting samtlige lodsejere i Bølling (alle navne er nævnt), alle ulovlige veje og stier, som de kunne gøre over hans gærder, tofter og enemærker. Hvis han dermed kommer til skade, må de tage skaden for hjemgæld.

18b:

Oluf Mortensen Bøgvad, en opsættelse: Stævning til menige lodsejere i Bølling. Der findes i ko. maj. jordebog at ligge en halv kronotting jord over al Bølling skov og mark ..., sat i jordebogen for skyld: 1 ørte rug, en ørte byg, item hvert kvartal en slettedaler og 4 sk. til contribution foruden, hvad der ellers er påbudt, og ikke befindes, at jeg haver derfor noget ... jord. - Sætter i rette, om ikke menige Bølling mænd og lodsejere bør at udvise mig den 16 part over al Bølling skov og mark til kronen efter loven, heller og som enhver af lodsejerne bør at betale mig kvote af korn, contribution, skat og hvad andet påbudt er. - Opsat 6 uger.

19:

Christen Joensen i Vork siddende i den sag i fogedens sted:

Thomas Pedersen i Rugsted, et vidne: Stævning til Laurids Nielsen i Hesselballe. Han tilbød til 3. ting på vegne af Anne Andersdatter Brems af Randers Laurids Nielsen, at han kunne indløse det kræ, som hun har ladet ham frapante efter dom. - Så mødte Laurids Nielsen og tilbød, eftersom han var en fattig mand og ikke kunne formå at indløse det altsammen, men ville løse de to små kvier, så vidt som de var vurderet for.

19b:

Thomas Pedersen i Rugsted, en dele: Han lod til 4. ting Jørgen Sørensen i Ødsted fordele og gav ham til sag for hans rettighed i skifte, som var holdt, 1 rdl., og på vegne af herredsskriver Jokum Damcke for registrering at skrive og for skiftebrevet og tingsvidne at færdiggøre. Formente, at Jørgen Sørensen bør straks dem det betale eller og han derfor bør at lide dele. Han blev fordelt af sekshøring.

20:

Christen Jensen i Vork sættefoged i den sag:

Thomas Pedersen i Rugsted, et delsvidne: Han lod til 4. ting fordele Maj Hanskone i Højen og gav hende til sag for hans rejsepenge, så meget hende kunne tilkomme at betale efter den forrige deles indhold, udsted af Jerlev herredsting anno 1663 den 11. november, om hun ikke bør bøde og betale både til kongen og mig efter recessen. Hun var ikke mødt. Blev fordelt ved sekshøring.

20b:

Onsdag den 31. marts:

Oluf Mortensen i Bølling, et synsvidne: Stævning til menige lodsejere i Bølling (navngivne). Vidner, som var opkaldt af tinget, har den 30. marts været til syn på Bølling mark. Blev os påvist af Bølling lodsejere Bølling reeffs dragen ... (?) mark, hver deres ager på bredelsen og længden, og da befandtes Oluf Mortensens ager, som ligger til den gård, som han nu påbor samme steds af hans ager, som var ikke så fuldkommen så bred som nogen af hans naboers, ikke heller befandtes der på marken nogen særdeles jord specificeret, som kunne ligge til den halve kronotting, som Oluf Mortensen kunne give nogen sær skyld eller contribution af.

21:

Niels Pedersen i Spjarup og Laas Jensen i Bøgvad, begge et vidne: Stævning til vores gunstige, velbårne hr. lensmand og marskal så vel og amtskriver Rudolf Faust. Vidner bekræfter, at den halve gård i Spjarup, som Niels Pedersen har fæstet af velfornemme mand Johan Gaardmands fuldmægtig, velfornemme mand borgmester Martin Nielsen Panck i Kolding, har været den tid ganske øde (fæstebrev af 11/12 1666). Og at den gård i Bøgvad, som Laas Jensen har fæstet (af samme) har været den tid, han fæstede den, afbrændt og ganske øde (fæstebrev af 8/12 1660).

21b:

Onsdag den 7. april:

Peer Iversen i Starup, en opsættelse Har stævnet Karen Nisdatter med hendes rette lavværge. Opsat 4 uger.

22:

Christen Jensen i Vork på vegne af ridefoged Christian Nielsen, et vidne: Stævning til al Egtved, Ødsted, Jerlev sogne og Vilstrup bye samt Højen sogn. - Jørgen Nielsen i Riis vidner: Er ikke bevidst, at der var faldet dette år 1668, mens sal. Anders Jørgensen levede, nogen kgl. sager i Egtved sogn, enten af lejermål eller slagsmål, hvoraf hans kgl. maj. kunne bekomme nogen sagefald. - Samme vidnesbyrd fra Niels Andersen for Ødsted sogn og Jørgen Poulsen og Poul Jørgensen i Jerlev for Jerlev sogn.

22b:

Onsdag den 14. april:

Ønsdag den 21. april:

23:

Jørgen Nielsen i Riis på vegne af Egtved kirke, en opsættelse: Har stævnet Christen Nielsen i Tågelund, Søren Clemmendsen i Oustrup og Christen Sørensen i Vork. Gav dem til sag for noget kirkejord, de bruger på Egtved mark. Fremlagde en skriftlig fortegnelse, som velb. Henrik Below har underskrevet, samt mester, provst Anker Sørensens fortegnelse på Egtved kirkejord. - Opsat 14 dage.

23b:

Onsdag den 28. april:

Hr. Poul Jørgensen i Vilstrup, et vidne: Stævning til Mads Pedersen og hustru Maren Jensdatter i Østergård. - Vidner: De hørte og så, at nu sidst forleden afvigte 3. påskedag da kom vi i Skibet kirke, og da så vi under messen kom hr. Poul Jørgensens datter Kirsten Poulsdatter, hun kom i kirken, og hun ville gå i hendes moders stolestade i kirken at høre prædikenen. Da stod Maren Jensdatter i Østergård i stolen, og stod hun Kirsten Poulsdatter imod og ikke ville tilstede hende, at hun måtte gå i hendes moders stol at stå, men tiltalede hende ganske meget ilde og overskældte hende for en kællingunge, item stødte hende under ... i samme sin moders stol, og sagde hun til Kirsten Poulsdatter: I haver nu haft stolen i to dage; nu vil jeg have dem den 3. dag, det djævelen skal fare i eder, med mange andre ubekvems ord, ufine ærerørende og skænds ord, hun gav hende.

24b:

Hr. Poul Jørgensen, et synsvidne: Vidner: De har den 14. april været til syn hos Kirsten Poulsdatter i Vilstrup, og da synet og så vi på Kirsten Poulsdatter hendes højre fod ved knoglen (knuggelen), da var et blå slag, som Kirsten Poulsdatter klagede for os, at Mads Pedersen i Østergård hans hustru Maren Jensdatter havde stød hende det på 3. påskedag under messen.

Bjørre Christensen på Nygård gav til kende, at han på hans kgl. højheds vegne forbød alle og enhver at tilfordriste sig at lade noget kræ komme i Nygårds mark, korn eller eng. Såfremt sig der noget fremmed køer befandtes at gå i Nygårds mark, korn eller eng uden hjemmel og minde og det derover kom til skade, da at have skaden for hjemgæld.

25:

Jens Lassen, markvogter i Vilstrup, et klage: Gav last og klage over Søren Lauridsen i Vilstrup, at han nu forleden tirsdag om aftenen har overfaldet ham og slagen ham uden nogen given årsag, hvilket han agtede med syn og vidner at bevise.

Jens Nielsen, forstander i Kolding hospital, en frafindelse: Hospitalsforstander Jens Nielsen lod læse og påskrive kongens brev, at han skal være skifteskriver i Jerlev herred, og advarede derfor her idag menige herredsmænd, at de det ville lade ham vide, når eller hvor der skulle holdes nogen skifte, at han selv eller hans fuldmægtige der kunne møde efter kongens derpå udgivne brev og benådning. Hvorefter Jens Nielsen var tingsvidne begærende. - Men det kan han ikke få, så længe menige mænd i herredet ikke har fået lovligt kald og varsel.

25b:

Jørgen Jensen i Holm i Voer herred, et lovbudsvidne: Stævning til Henrik Nielsen i Velling og hans hustru Kirsten Lauridsdatter, Hans Nielsen i Velling og tvende hans børn, Laurids og Hans Nielsen, Anne Sørensdatter i Velling med hendes rette lavværge, Kirsten Lauridsdatter i Ødsted med hendes lavværge, Jørgen Sørensen. - Jerlof Lauridsen i Fredericia tilkendegav, at Anders Nielsen i Vesterby de to foregående tingdage på hans vegne havde lovbudt og han nu selv til 3. ting lovbød så meget jord og ejendom, som han har arvet i den halve selvejergård i Amnitsbøl efter sine forældre og brødre, nemlig hans salige fader Laurids Poulsen og moder Sidsel Jerlofsdatter og brødre Mads og Poul Lauridsen, som lle boede og døde i Amnitsbøl. - Niels Lauridsen i Amnitsbøl begærede skøde.

Niels Lauridsen lovbød til 3. ting den halve selvejergård i Amnitsbøl, som han nu påbor, og som han har arvet efter sine sal. forældre og brødre og indkøbt af hans andre søskende. - Jørgen Jensen i Holm i Voer herred begærede skøde på vegne af sin datter, ærlige, dydige og gudfrygtige Else Jørgensdatter, som er Niels Lauridsens trolovede fæstemø.

26b:

Jørgen Jensen i Voer herred, en skøde: Jerlov Lauridsen skødede al sin lod og del, som han har arvet i den halve gård i Amnitsbøl efter sine forældre og brødre, til Niels Lauridsen og kvitterede for fuld betaling. Jerlov Lauridsen stod til vedermål med Niels Lauridsen. - Ydermere fremstod Niels Lauridsen og tog Jørgen Jensen i hånd og skødede og indkendte sin trolovede fæstemø Else Jørgensdatter i den halve gård, som han nu påbor. Han har modtaget betaling af hendes fader. Niels Lauridsen og broder Jerlof Lauridsen stod til vedermål med Jørgen Jensen.

28:

Jørgen Jensen i Holm, et vidne: Niels Lauridsen i Amnitsbøl vedgik og bekendte, at eftersom han af Guds faderlige og guddommelige providens og forsyn agtede sig at ville indtræde i det hellige ægteskabs stand med Else Jørgensdatter, og (om) jeg Niels Lauridsen da imod forhåbning ved den timelige død hendenkaldes, før end at min trolovede fæstemø Else Jørgensdatter med nogen livsarvinger af Gud velsignet vorder, så testamenterede og tilforpligtede Niels Lauridsen sig her idag for tings dom for sig og sine rette sande arvinger, at Else Jørgensdatter efter hans død skal forlods udhave af hans bo og gods og bedste løsøre 500 rdl., herforuden at gange i lige skifte og deling efter loven med de andre arvinger, så meget enhver pro quoto kan tilfalde. Han vedgik her for retten Else Jørgensdatter at annamme de 500 rdl. ligesom en vitterlig gæld. Til sikkerhed har han samtykke fra sin broder Jerlof Lauridsen, og de tager Jørgen Jensen i hånd.

29b:

Jesper Pedersen i Kolding, en opsættelse: Stævning til Søren Jensen i Egtved, Vide Hansen, Hans Jensen, alle i Egtved. - På vegne af amtskriveren gav han dem til sag for deres brændsvin for forleden år at skulle give 2 rdl. for, og de har ikke ydet mere end 3 mk. danske. Han gav hr. Søren Jensen til sag for en ørte havre, som findes i jordebogen for ½ otting jord, han skal have på Rugsted mark. Opsat 14 dage.

30b:

Niels Thomasen i Bølling, et vidne: Stævning til Oluf Mortensen i Bølling på vegne af andre lodsejere i Bølling. Fremlagde en skriftlig klage: Eftersom jeg og en del af mine naboer og lodsejere, nemlig Niels Thomasen, Søren Pedersen, Poul Gjermandsen, Jens Madsen, alle i Bølling, var stævnet af Oluf Mortensen idag 14 dage til syv ting, som er Slavs herredsting, Tørrild herredsting, Nørvangs, Jerlev, Brusk, Anst herredsting og Tyrstrup herredsting i Holsten, og er idag begærende af Oluf Mortensen at vide, hvilket ting han noget med os ville udrette, på det at hs. maj. og hans kgl. højheds ordre ikke skulle blive forsømt, for sligt overfald vi nødes til at gå fra hus og hjem. - Oluf Mortensen stod til vedermålsting med Niels Thomasen, og ikke at han ville svare ham noget.

31:

Peer Iversen i Starup, en dom: Sagen har været opsat i 6 uger. Stævning til Karen Nisdatter i Bølling med hendes rette lavværge Søren Pedersen. - Indlæg: Eftersom jeg til Jerlev herredsting har ladet indstævne og citere Karen Nisdatter i Bølling og hendes husbond Søren Pedersen for et gældskrav, min sal. formand Peder Olufsen havde hos Niels Brun i Bølling, nemlig 14 slettedaler, hans fader og han havde efter hverandre ... ... Anne Sørensdatters børnepenge, min sal. formand var værge for, som af en opsættelse kan bevises af tinget udstedt den 19. april 1648. Item med en anden opsættelse, af 2. maj 1657, hvori videre findes indført Peder Olufsen da at have haft til stede en tingbog af 1641 og for den 4. august at være indført, at Nis Brun da for retten har tilforpligtet sig og sine arvinger at betale forn. Peder Olufsen  og hans arvinger samme 14 sldlr. med 5 års efterstående rente, og så fjendetiden påkom, og adskillige hændelser er bleven henstanden til år 1662, forn. Anne Sørensdatters børnepenge hos mig blev udfordret efter afkalds udvisning den 28. juni samme år udstedt, og jeg nu med to værdige dannemænds vidne ydermere beviser, at samme 14 daler var af Anne Sørensdatters børnepenge, jeg efter Peder Olufsen måtte (?) svare til, som tingsvidne af Brusk herredsting af næst afvigte år den 6. marts udførligt forklarer. Forårsages derfor at irettesætte og formener, forn. Karen Niisdatter med sin itzige husbond Søren Pedersen bør forskr. børnepenge, som lovligt tid efter anden er blevet fordret ... ... inden 15 dage at betale eller og derfor bør at lide nam og vurdering. Actum Starup, den 24. marts anno 1669, Peder Iversen, egen hånd. - Peder Iversen fremlagde de dokumenter, han havde henvist til; de citeres. - Så mødte her i retten Søren Pedersen i Bølling og fremlagde sit skriftlige svar herimd: Eftersom jeg tiltales for en gældsfordring efter min hustrus fader sal. Nis Brun på 14 slettedaler, hvilke penge er erlagt og betalt, som med den sal. mands kvittering med troværdige dannemænds hænder til vitterlighed underskrevet, som var overværende, at bevise, hvorfor jeg byder mig i rette og formener for hans tiltale at frikendes. Søren Pedersen, egen hånd. - Han fremlagde kvitteringen: Anno 1657 var vi forsamlet i Bølling i Nis Bruns hus, venlig forlig og kontrakt om en gældsfordring, eftersom Nis Brun i Bølling var Peder Olufsen i Starup skyldig 14 slettedaler med des skadesløs rente, hvilke penge af ham på stedet erlagt og betalt. Det bekender jeg med trende bogstaver underskrevet og venlig ombedet Jens Pedersen i Ødsted og gamle Hans Jensen i Egtved dette med mig til vitterlighed at underskrive. Datum Bølling ut supra, P.O.S., Jens Pedersen, egen hånd, Hans Jensen, egen hånd. - Dom: Søren Pedersen bør for Peder Iversens tiltale fri at være.

33b:

Oluf Mortensen Bøgvad, en dom: Opsættelse for 6 uger siden. Stævning til menige lodsejere i Bølling, nemlig Jens Madsen, Poul Gjermandsen, Marten Olufsen, Søren Pedersen, Oluf Mortensen Bøgvad. - Han fremlægger nogle dokumenter til belysning af sin påstand; de citeres. Bl.a. et skøde af 7. marts 1627 til Hans Iversen på den halve gård, som sal. Iver Nielsen og Maren Ivers havde påboet. Et andet skøde af 10. maj 1654 til Søren Sørensen i Bølling på den halve gård i Bølling, som sal. Søren Sørensen og Maren Sørenskone havde påboet. - Så mødte her idag Niels Thomasen i Bølling på egne og de andre lodsejeres vegne og irettelagde herimod deres skriftlige svar. Det citeres "ord fra ord": Vores nabo Oluf Mortensen påfører os unødig trætte og vil have, at vi fattige folk alle skulle påtage os at give landgilde af den halve kronotting han bruger til den hele gård, han påbor. Vi kan bevise, at der til samme bondegård, han nu er blevet værdig at påbo, kun er 1½ otting bondejord, den halve otting kronjord undtagen. Svaret henviser til et indførselstingsvidne, som mandhaftige kaptajn Jens Rasmussen erhvervede den 31. oktober 1650, og til en erklæring fra kgl. højheds velbetroede kommissær, borgmester Jørgen Stals i Vejle, hvordan der blev clareret af gården, mens han var slotsskriver (amtskriver) 1637-42. Formener derfor ikke, Oluf Mortensen kan sig noget indbilde efter sin egen mening imod recessen ... ... ... meget mindre hans førte syns afsigelse på Jerlev herredsting den 31. marts, som synes mere en part at have vidnet efter vild og venskab end betænkt, hvad der i formere tider har været bevist, vidnet og afsagt, ja endog afsiger det, som strider imod kgl. maj. jordebog, og højhed bør at agtes (?). Sætter derfor i rette imod Oluf Mortensens begærlighed, om vi ikke bør enhver sin jord ved alle(?) og mål og skyld og landgilde at nyde som af alders tid, og han billigen at erstatte (?) unødvendig omkostning ... Actum Bølling, d. 5. maj 1669, Niels Thomasen, egh., Søren Pedersen, egen hånd, Poul Gjermandsen, egen hånd, J.M.S., mpp. - Niels Thomasen fremlagde nogle dokumenter, hvis indhold er gengivet. En taxering af 31/10 1650 af den gård, Hans Iversen påbor; den vurderes til 200 rdl., er stærkt forfalden og kan ikke sættes højere. En indførsel af samme dato for Jens Rasmussen på Hjelmdrup; denne rummer i sig selv par dokumenter: Et skyldbrev af Hans Iversen til Jens Rasmussen på 100 slettedaler. Hvis han ikke betaler gælden, skal Jens Rasmussen overtage gården. En dom af Jerlev herredsting af 26/9 1649, der henviser til en landstingsdom 27/2. Der er ført vidner: Hans Iversen havde ingen løsøre at rette for sig med, men svarede, "Der står skov og mark for eder, der kan I tage fyldelst og udlæg af". Jens Rasmussen fik indvisning i ejendommen, undtagen kronens halve otting, for 268 slettedaler (hovedsum, renter, rentes rente og omkostninger). - Dom: Efterdi irettelægges af Oluf Mortensen en udskrift af Koldinghus jordebog dateret 1668, at Iver Sørensen og Søren Sørensen, Oluf Mortensens formand i den gård, han nu ibor, har givet af ½ kronotting 1 ørte rug, 1 ørte byg, item for mig irettelagt en taxeringsvidne af 31/10 1650, at 14 selvejere har taxeret samme halve gård foruden den halve kronotting, eftersom der findes 1½ otting bondejord til den hele bondegård ... ... Endnu fremlægges en vidneførsel udstedt samme år, at gården er udlagt til sal. kaptajn Jens Rasmussen for gæld at have forbiganget og undtaget ½ otting kronjord ... ... ikke heller for mig bevises, den nu har enten mere eller mindre jord, end den af arilds tid haft haver, men langt mere bevises, Oluf Mortensens formand den omtvistede skyld at have udgivet. Så turde jeg mig ikke understå imod jordebøger og fremlagte dokumenter at tildømme bemeldte Bølling selvejere og lodsejere til nogen sær skyld at give, men for Oluf Mortensens tiltale fri at være.

41b:

Onsdag den 12. maj:

Sekshøring: Jens Hansen i Ødsted, Niels Andersen ibidem, Jørgen Poulsen i Jerlev, Jørg Nielsen i Riis, Søren Jensen Kord i Mejsling, Henrik Madsen i Højen.

Niels Pedersen i Egtved, en opsættelse: Stævning til Anders Peersen Grøn i Egtved og hans hustru Karen Pederskone. - Niels Pedersen gav Anders Peersen Grøn, der er hans stedfar, til sag, at han har taget hans moder til ægte og ikke har holdt rigtigt skifte og deling efter hans sal. fader. Sætter i rette, at han bør holde ret skifte med sine stedbørn. Opsat 6 uger.

42:

Christen Jensen i Vork, en opsættelse: Sagsøger på vegne af hans maj. brændevinskedelforvalter Christoffer ... Laurids Pedersen i Amnitsbøl for resterende licens på 2 rdl. [der er en åben plads i tingbogen efter navnet Christoffer, hver gang det forekommer]. - Opsat (ingen dato).

42b:

Ridefoged Christian Nielsen, et skovsynsvidne: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, al Jerlev sogn, al Højen sogn samt il Nygård, Ågård, Hesselballe og Borlev. - Sandemændene Niels Thomasen i Bølling, Christen Jensen i Vork, Jens .. rensen i Hesselballe, Jens Sørensen i Horsted, Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Sørensen i Høllund, Poul Jørgensen i Jerlev og Oluf Mortensen i Bølling vidner: De har den 5.-7. maj været med ridefoged Christian Nielsen, skovrider Marten Hæring og herredsskriver Jokum Damcke til syn på skovene i herredet, hvad der fandtes, som var uforvist forhugget. (Alle skove gennemgås).

44b:

Anders Peersen Grøn i Egtved, et lovbudsvidne: Stævning til Søren Pedersen, Niels Pedersen, Maren Pedersdatter med hendes rette lavværge, Niels Gillesen (Niels Villesen?), Anne Andersdatter med hendes lavværge. - Karen Jensdatter i Egtved kundgjorde, at Niels Villesen i Egtved havde på hendes vegne ved to ting tilforn lovbudt, og idag til 3. ting lovbyder de begge den halvanden gård i Egtved, som Karen Jensdatter nu påbor og har arvet efter sine salige forældre, brødre og søskende. Niels Villesen lovbød al den arvelod, som hans hustru Maren Peersdatter kunne arveligt tilfalde i den halvanden gård efter hendes moder Karen Jensdatter, når Gud ville hende bortkalde ved den timelige død. - Anders Peersen Grøn, som er Karen Jensdatters ægtemand, begærede skøde.

45b:

Anders Peersen Grøn i Egtved, et skøde: Karen Jensdatter i Egtved og Niels Villesen i Egtved på vegne af hustruen Maren Peersdatter gav skøde til Anders Peersen Grøn.

46b:

Christen Jensen i Vork, en dom: Stævning til adskillige i Egtved sogn. - Gav dem til sag for indfæstepenge af kongens part, som de har lovet at ville udlægge. - Så mødte i retten idag Hans Jensen i Egtved og svarede, at når de det ligner og laugener (?) efter deres forlig, da tilbyder jeg mig at betale min anpart, så vidt ret er, og var derpå begærende dom. - Dom: De af Egtved sognemænd, som endnu resterer med deres indfæste af kgl. maj.s korntiende: Enhver skal betale, hvad ham retteligt tilkommer.

48:

Jesper Peersen i Kolding, en dom: Stævning til hr. Søren Jensen i Egtved, Vide Hansen, Hans Jensen, alle i Egtved. På amtskriverens vegne gav han dem til sag for deres brændsvin for forleden år, at skulle give 2 rdl., og de har ikke ydet mere end 3 mk. Desuden gav han hr. Søren til sag for en ørte havre, som findes i jordebogen for ½ otting jord, han skal have på Rugsted mark. Fremlægger dokumenter ... - Hr. Søren Jensen mødte i retten: Han har ikke brugt den halve otting og ved ikke, hvor den ligger, har aldrig haft den i fæste, hvilket han kan bevise med vidner. For 14 dage siden var han bortrejst på embeds vegne, så han ikke den dag kunne føre sine vidner, og nu kræves endelig dom. Han vil henskyde sig til sin egen øvrighed, så han kan få tid til at finde vidnerne. Har ligesom sine formænd i et halvt hundrede år betalt 3 mk. for brændsvin; han ønsker den originale jordebog fremlagt (i stedet for den ekstrakt, Jesper Peersen har fremlagt). - I lige måde mødte Vide Hansen og Hans Jensen og svarede: efterdi de lovligt havde opsagt den anpart, de har i Egtved skov dette år efter tingsvidnes formelding, har ikke nydt nogen olden af Egtved skov, - da formener vi, at efterdi vi har udgivet tre mark, som vi står i jordebogen for, og eftersom der er gjort udsæt tilforn af vores bo, da formener vi ikke, at der bør at gøres tvende gang udsæt for gæld, og efter høj øvrigheds minde have efterladt, at vi ikke skulle give uden 3 mk., da efterdi vi ikke har nydt af den olden da at være fri. Ydermere fremlagde de et tingsvidne af 9/10 1667: Vide Hansen og på vegne af Mikkel Laugesen, selvejerbonde, og hans moder Kirsten Peers i Egtved og krontjenerne, de gav til kende til 3. ting, at de opsagde den lod og anpart, som enhver udi hans kgl. højheds kronskov; den olden, som der findes i dette år, at de ville ikke have noget med den at bestille, formedels de havde ikke svin dertil, som de kunne lade brænde. ... Men hvem som har nogen svin, de måtte fri lade sætte dem på deres lod. - Dom: Efterdi for mig irettelægges kopi anlangende Koldinghus regnskaber fra anno 1667 til anno 1668, hvori hr. Søren Jensen tilholdes bedre at forklare den ørte havre, som han skulle skylde årligt af ½ otting jord på Rugsted mark, og hr. Søren herimod for retten med højeste ed fragår ganske samme skyld ikke at være af forrige amtskriver fordret, meget mindre udgivet, item sig til jordebogen in originali indskyder samt sig på vidner til videre oplysning at føre påberåber, ikke heller for mig bevises, nogen af hr. Søren Jensens formænd før ham nogen skyld af nogen jord på Rugsted mark at have udgivet, ikke heller nogen jordebog eller matrikel for mig fremlægges, vidste jeg ham ikke at tildømme nogen skyld at udgive, medmindre anderledes for mig bliver bevist. - Anlangende de omtvistede brændsvinspenge, hvorfor for ethvert svin fordres 2 rdl., og derfor efter jordebogen skal være givet 3 mk., og der endog hos nogle af de indstævnte personer er gjort udlæg i deres bo og recessen tilholder bonden over år og dag til nogen restance at svare, item bemeldte indstævnte personer fast påstår selv af høje øvrighed bemeldte restance at være efterladt og med tingsvidne bevises sig ikke nogen olden at have samme år nydt, og hr. Søren med højeste ed bekræfter sig ikke samme år at have ladet nogen svin brænde til samme halve otting kronskov, da vidste jeg dem ikke til videre udgift end som forhen gjort er at tildømme.

51b:

Onsdag den 19. maj:

Jens Peersen i Rugsted sættefoged.

Erik Madsen i Bindeballe, et synsvidne: Synsmændene Niels Videsen i Refsgård, Christen Sørensen og Peer Madsen i Bindeballe blev for 3 uger siden opkaldt af tinget og har nu synet, hvad brøstfældighed der findes på den gård, som Mads Jensen i Bindeballe og Diderik (?) Andersen i Randbøl havde i fæste. Salshuset har været på 15 fag; 4 fag er rent øde, andre 4 fag uden loft, de andre 7 fag fattes tag på den nørre side etc. - Og stod Ebbe Hansen i Bindeballe for tings dom og ret på vegne af sin husbond velb. frue ... til Steensbæk og tilstod Erik Madsen dette vidne for fuldt varsel.

52b:

Christen Jensen i Vork på vegne af ridefoged Christian Nielsen, en opsættelse: Stævning til Niels Mikkelsen i Degengård. Fremlagde en seddel fra sognepræst Oluf Bang, sognepræst til Højen og Jerlev sogne: Anno 1668 den 22. juni, da vi tiendede i Højen sogn, da tilfaldt sal. Anders Jørgensen, ridefoged, på kongens vegne en kalv hos Niels Mikkelsen i Degengård (Degnegård?). - Satte i rette, om ikke Niels Mikkelsen burde levere samme tiendekalv eller også betale så meget, som den kunne være værd, og det med rede penge inden 15 dage, eller lide nam. - Opsat 14 dage.

53:

Onsdag den 26. maj:

Niels Videsen i Refsgård, en opsættelse: Gav Jørgen Nielsen i Riis til sag for 7 rdl., som han har lånt af ham, item 2 rdl., hvorimod Jørgen Nielsen har pantsat ham 2 sølvskeer. - Opsat 6 uger.

53b:

Onsdag den 2. juni:

Oluf Mortensen Bøgvad på vegne af Johan Badenhaupt, forrige amtskriver, et vidne: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, Ågård, al Jerlev sogn. - Vidnerne Jørgen Nielsen i Riis, Anders Pedersen Grøn i Egtved, Poul Bertelsen i Rugsted, Rasmus Nielsen i Tudved, Jørgen Poulsen i Jerlev, Hans Hansen i Mejsling, Jens Iversen i Ågård og Jens Mortensen ibidem bevidner, at efterskrevne i Jerlev herred er øde og så forarmede, så og udi andre måder nyder frihed for deres bestilling, at kongen aldeles ingen arbejdspenge af dem kunne bekomme fra Philippi et Jacobi dag 1666 til årsdagen anno 1667. (By for by gennemgås gårdene, identificeret på brugerens navn. Sædvanligvis angives gårdens størrelse (hel eller halv), og ydelsen af arbejdspenge kan være angivet. Gårdene eller deres brugere kan være betegnet som øde eller forarmede. Her nævnes kun de, der af andre grunde er fritaget for at betale arbejdspenge:). Egtved sogn: Anders Pedersen Grøn i Egtved, præstens medhjælper. - Jørgen Mikkelsen i Amhede, skovfoged. - Oluf Mortensen i Bølling, delefoged. - Niels Thomsen i Bølling, sandemand. - Christen Sørensen i Vork, gav til herredsfogeden i Slavs herred. - Unge Jørg Jensen i Vork, gav til delefogeden i Slavs herred. - Jørg Jensen på ½ gård i Vork, giver K.M. varsel. - Bertel Nielsen på ½ gård i Vork, præstens medhjælper. - Ødsted sogn: Niels Andersen, sognefoged. - Niels Jørgensen, sandemand. - Rasmus Nielsen, præstens medhjælper. - Simon Nielsen og Jens Bertelsen i Vesterby, officersgård. - Søren Thomasen i Tudved, officersgård. - Søren Jensen i Tudved, nyder herredsskriveren ... for at skrive i kgl. maj. sager. - Thomas Pedersen i Rugsted, herredsfoged. - Peder Christensen og Mads Nielsen i Rugsted, officersgård. - Niels Lauridsen på ½ gård i Amintsbøl, nyligt antaget. - Søren Sørensen i Høllund, sandemand. - Niels Poulsen og Oluf Mortensen, officersgård. - Jerlev sogn: Jørg Poulsen i Jerlev, sognefoged. - Hans Jørgensen i Mejsling, nyligt antaget. - "De andre gårde i byen (Ågård) ganske øde og afbrændte. De andre i Jerlev herred har været udlagt dette år og ikke haver given til Ko. Ma. arbejdspenge". - Så tilspurgte Oluf Mortensen menige herredsmænd, som den dag til tinge var, om der var nogen, som havde dette år mere udgiven, og ingen ville svare noget hertil.

55b:

Onsdag den 9. juni:

Onsdag den 16. juni:

Christen Christensen i Spjarup: Stævning til vores gunstige og velbårne hr. lensmand på Koldinghus og amtskriveren: Opsagde til 3. ting den halve gård i Spjarup, som han nu påbor og har i fæste. Formedelst ægter og arbejde, han deraf skulle gøre, han den ej kunne besidde.

56:

Niels Christensen i Ballesgård, et tingsvidne: Stævning til menige Egtved bymænd og lodsejere og hr. Søren Jensen samt til lensmanden og amtskriver Rudolf Faust. Fører vidner: så længe de kan mindes, har Ballesgård kræ altid haft deres fædrift hos Hjelmdrup kræ.

56b:

Anders Peersen Grøn i Egtved, et vidne: Fremlagde en skriftlig forpligt: Niels Pedersen, barnefødt i Almind by og sogn har annammet af sin stedfar, Anders Peersen Grøn, betaling for al den arvelod, som mig efter min sal. fader Peder Pedersen, som boede og levede i Almind, kunne være tilfalden.

57:

Søren Jensen i Rugsted, en opsættelse: Søren Jensen har på vegne af Niels Madsens hustru Johanne Sørensdatter og Niels Knudsens hustru Mette Sørensdatter stævnet Jørgen Lauridsen i Stubdrup. Fremlagde et skiftebrev af 22/7 1646: Vidner var med ridefoged Jens Madsen, herredsfoged Gjermand Joensen af Bølling og tingskriver Iver Lauridsen af Amnitsbøl forsamlet i den gård i Højen, som sal. Søren Lauridsen fradøde, til skifte mellem hans efterladte hustru Sidsel Lasdatter og sal. Søren Lauridsens børn, Iver, Mette, Gunder og Johanne. Overværende var Sidsel Lasdatters rette lavværge Jørgen Lauridsen i Galskjøt på fædrene side og Søren Iversen i Penngård på mødrene side. Og da befandtes bag i samme skiftebrev således lydende: Noch forskrevne 3 pigebørn deres arvelod, som ungefær kan beløbe sig til hver 7 slettedaler, hvilket Jørgen Lauridsen i Galskjøt og Søren Iversen i Penngård til dem annammede med børnene(?) med slige vilkår, at ... skal stå renteløs i 14 år hos deres formyndere, og derimod skal formynderne underholde og opføde de forskr. tvende (?) pigebørn desmidlertid og forsørge dem med mad, øl, klæder, ulden og linned, og med kristelig omgængelse, røgt og varetægt, som det sig bør. - Søren Jensen satte i rette på vegne af Niels Madsen i Kolding hans hustru Johanne Sørensdatter og Niels Knudsen i Vesterby hans hustru Mette Sørensdatter, at efterdi Jørgen Lauridsen i Stubdrup og Søren Iversen i Penngård har haft de tre pigebørn deres gods under hænder og værgemål og nu Søren Iversen er ved døden afgangen, og Jørgen Lauridsen er farbroder og rette fødte lavværge efter loven, om ikke forn. Jørgen Lauridsen bør levere fra sig det, som Mette og Johanne Sørensdatter har arvet, så vel og Gunder Sørensdatter, som ved døden er afgangen, så vidt begge deres hustruer den søsterlod kan tilkomme. Og formente Søren Jensen, at Jørgen Lauridsen bør betale med renter. - Opsat 6 uger.

58b:

Onsdag den 23. juni:

Onsdag den 30. juni:

59:

Niels Christensen i Ballesgård, et vidne: Stævning til lensmanden og amtskriveren samt til menige bymænd og lodsejere i Egtved by og hr. Søren Jensen. - Vidner har synet Hjelmdrups og Ballesgårds fælles skov, hvor mange træer der var uforvist forhugget, som ingen mærke befandtes på. 18 egetræer var rodhugget, hvorpå der fandtes ingen mærke; en del af dem ... og syntes at de var forhugget til hans kgl. maj.s fornødenhed til staver.

59b:

Laurids Hansen, foged på Engelsholm, et tingdsvidne: Stævning til Peder Madsen og Thomas Jørgensen i Bindeballe. - Christen Sørensen i Bindeballe har været med Laurids Hansen velb. Preben Brahes foged, i Bindeballe skov, og da befandtes der liggende tvende egetræer på Peder Madsens og Thomas Jørgensens skovskifte. Laurids Hansen berettede, at de skulle være hugget på Engelsholm stavn, og Peder Hansen har selv her idag for tings dom bekendt, at de lå på hans skovskifte. - Andre vidner: Al den stund, de har boet i Bindeballe, da har Peder Madsen og Thomas Jørgensen holdt sig til samme skovskifte og kendt sig ved, at det skulle være deres. - Så fremstod Thomas Jørgensen og ved sin højeste ed benægtede, at det ej var ham bevidst, at samme tvende ege var lagt på deres skovskifte, forinden at synsmændene kom der og fandt dem liggende der. Så tilspurgte herredsfogeden og Laurids Hansen Peder Madsen, om han også ville sværge ved sin højeste ed (det samme). Han svarede, han ej var dem en ed pligtig, før end han kom på tilbørlige steder.

60:

Onsdag den 7. juli:

60b:

Laurids Hansen på Engelsholm, en opsættelse: Han gav Peder Madsen i Bindeballe til sag for to egetræer, som for nogen tid siden blev fundet i Daldover skov afsavet og derfra bortført, hvor de siden blev fundet på Peder Madsens og hans gårdmand Thomas Jørgensens skovskifte. Sætter i rette, om ikke Peder Madsen bør lovværge (?) sig for træerne eller befri sig med ed. Fremlagde et tingsvidne af Tørrild herredsting lørdag den 26. juni 1669 (... stammerne blev bragt tilbage til stubbene til sammenligning ...) og et tingsvidne af Jerlev herred den 30. juni 1669. - Peder Madsen var ikke mødt. - Opsat 6 uger.

62:

Niels Videsen i Refsgård, en dom: Han har sagsøgt Jørgen Nielsen i Riis for lånte 7 rdl. samt 2 rdl., for hvilke Jørgen Nielsen havde pantsat ham 2 sølvskeer. - Jørgen Nielsen mødte for retten og fremlagde ... 2 rdl. og begærede de to sølvskeer igen. Han fik dem. Sagde, at han var Niels Videsen ikke videre skyldig. Så fremstod Niels Videsen og lagde sin hånd på lovbogen og svor med sin højeste helligånds ed, at han havde lånt Jørgen Nielsen 7 rdl. men ingen betaling havde fået. Hvorimod Jørg Nielsen svarede og benægtede det ved sin ed, at han var ham ingen penge videre skyldig end som han nu havde betalt ham, og ikke at Jørg Nielsen ville lægge hånden på lovbogen og sværge, eftersom han mange gange blev tilspurgt for retten. Og var begge parter her idag endelig dom begærende. - Dom: Som Jørgen Nielsen sig ikke lovligt imod Niels Videsens sigtelse erklærer eller beviser de syv rdl. at have betalt, vidste jeg ham ikke derfor at kunne frikende, men forn. penge til Niels Videsen inden 15 dages forløb at betale eller være nam og vurdering undergivet. Hvad deres ed imod hverandre belanger, ved jeg som underdommer mig ikke at tilfordriste noget derom at kende. Men hvilken af parterne, som ... haver sligt for min overdommer, den gunstige velb. landsdommer at hedenstævne.

63b:

Onsdag den 14. juli:

Anders Nielsen i Vork, et vidne: Stævning til Jørg Nielsen i Riis. Vidner har synet den gård i Vork, som Jørg Nielsen forhen har beboet og Anders Nielsen nu har i fæste. Brøstfældigheden beskrives.

64:

Tove Madskone i Ødsted, et aftægtsbrev: Poul Madsen i Ødsted kundgjorde, at eftersom hans moder Tove Madskone i Ødsted har til ham bortskødet sin anpart i den halve bondegård, som hun nu påbor, da lover jeg for mig og min trolovede fæstemø Birthe Hansdatter (Berette Hansdatter), at dersom det så skete, hvilket Gud forbyde, at vi ikke længere kunne komme overens med hverandre og gå til kost, disk og dug, da lover jeg på begge vores vegne at give min moder Tove Madskone årligt til hende aftægt: Hvert år 8 skp. rug, 8 skp. byg, 4 skp. godt gryn boghvede, 4 skp. godt gryn havre, et fedesvin, når der er olden, så god som en rigsdaler, eller og en rdl. i stedet for. Noch lover jeg, at jeg vil give min moder en god forsvarlig ko og fire får, hvilket kræ skal føde hende hendes livstid, og skal det stande i båsen hos mit eget kræ. Noch skal hun have et stykke kålgårdsjord, og dersom min moder vil ikke længere være i stuen hos mig til ild og varme, da lover jeg, at hun skal have i det hus, vi bor i, to fag hus for sig selv, og derforuden holde hende hendes nødørftige ildebrand kvit og fri hvert år hendes livstid, så og låne hende kedel og kar, så tit som hun dem fornøden haver, med ro og mag uden og inden døre ihvor det være kan. - Og stod Poul Madsen i Ødsted, Hans Madsen Smed i Bredstrup, som er Poul Madsen hans trolovede fæstemø Birte Hansdatter hendes fader, med Tove Madskone og hendes lavværge Søren Jensen i Rugsted her idag for tings dom og med hverandre til vedermålsting.

65:

Poul Madsen i Ødsted, et lovbudstingsvidne: Stævning til Tove Madskone i Ødsted med hendes lavværge, Niels Madsen i Kolding. - Søren Jensen i Rugsted lovbød på vegne af Tove Madskone i Ødsted og Niels Madsen i Kolding til 3. ting den gård i Ødsted, så vidt enhver af dem er berettiget deri ved arv eller køb, Tove Madskone hendes lod efter hendes indkendelsesskøde såvel og så vidt som hun har arvet efter sin sal. mand Mads Eskesen (Mads Espesen?), og Niels Madsen i Kolding hans broderlod, som han har arvet efter sin sal. fader Mads Espesen, som boede og døde i den halve gård i Ødsted. - Poul Madsen begærede skøde.

66: Hans Madsen Smed i Bredstrup, et lovbudsvidne: Poul Madsen i Ødsted lovbød den halve selvejergård i Ødsted, som han nu påbor, og som han har arvet og indkøbt. - Hans Madsen Smed på vegne af datteren Birthe Hansdatter, som er Poul Madsens trolovede fæstemø, begærede skøde.

66b:

Hans Madsen Smed i Bredstrup, et indkyndelsesskøde: Tove Madskone i Ødsted med lavværge Søren Jensen i Rugsted, Niels Madsen i Kolding, de tog Poul Madsen i Ødsted i hånd og tilskødede ham Tove Madskones anpart i den halve gård og Niels Madsens broderlod. - Poul Madsen tog i hånd Hans Madsen Smed i Bredstrup og skødede og indkendte sin trolovede fæstemø Birthe Hansdatter (Berette Hansdatter) den halve del i den halve selvejrgård, som han nu påbor.

69:

Onsdag den 21. juli:

Poul Jørgensen i Jerlev på vegne af Mads Pedersen i Østengård (Østergård) og Laurids Hansen i Vilstrup, en dom: Stævning til Anne Madsdatter med hendes rette lavværge Laurids Hansen i Vilstrup. Fik læst og påskrevet to obligationer fra Mads Mortensen i Jennum; En dateret 14/12 1649 er til Laurids Hansen på Glasbjerg på 5 slettedaler. Den skulle være betalt førstkommende Mikkelsdag, og ellers kunne kreditor lade ham komme for sekshøring ved Tørrild herredsting. - Den anden er dateret 1/11 1656; den er til Peder Madsen i Jennum på 4 slettedaler, ligeledes at indfri til førstkommende Mikkelsdag og ellers sekshøring. - Poul Jørgensen sætter i rette, at Søren Lauridsen i Vilstrup på sin hustru Anne Madsdatters vegne bør betale hendes sal. faders gæld med renter og omkostninger. - De indstævnede var ikke mødt. - Dom: Han skal betale.

70b:

Onsdag den 28. juli:

Peer Iversen i Starup, et vidne: Stævning til Oluf Joensen i Stubdrup, Johanne Boesdatter med hendes lavværge Jens Iversen i Ågård, Kirsten Frederiksdatter med hendes lavværge Anders Olufsen i Hesselballe. - Peder Iversen har overtaget en gård efter sal. Peder Olufsen og får nu kvittering for forskellig gæld, som han har overtaget fra sin formand. Der har bl.a. været pantsat et engstykke, som kreditor senere havde pantsat til trediemand. Her gengives kun et uddrag af teksten: Oluf Joensen i Stubdrup bekendte, at sal. Peder Olufsen i Starup, Peder Iversens formand, havde været ham skyldig i penge 7 slettedaler efter gældsbrev af 1647, hvilket gældsbev Peder Iversen har mig betalt. ...Johanne Hansdatter i Ågård bekendte, at hendes sal. mand Søren Pedersen i Ågård havde haft i pant af sal. Peder Olufsens selvejergård et stk. engskifte, som ligger udi Snet Ametoft (?), for 20 slettedaler, hvilket stk. engskifte var efter sal. Søren Pedersen pantet tilfaldet hendes datter Maren Sørensdatter, og Peder Iversen nu har indfriet samme pant. ... Jens Iversen i Ågård bekendte, at hans sal. broder Mourids Iversen i Starup havde været ham skyldig efter hans obligation på 11 slettedaler, hvorimod hans sal. broder havde pantsat ham og opladt for ham det pant, Søren Jensen i Stubdrup og hans hustru havde i pant af Peder Olufsen i Starup, og Peder Olufsen det havde pantsat igen til Mourids Iversen og Kirsten Frederiksdatter ...

72:

Onsdag den 4. august:

72b:

Niels Madsen i Kolding og Niels Knudsen i Vesterby, et vidne: Jørgen Lauridsen i Stubdrup bekendte gæld til Niels Madsen og Niels Knudsen på 10 slettedaler, hvilke penge er resten af vores forlig, som vi har gjort om de børnepenge, som de på deres hustruers vegne resterer. Lover at betale dem nu om Kolding marked førstkommende i Kolding til Niels Madsen eller Niels Knudsen, hvilken af de to mænd som har mit brev.

73:

Jørgen Lauridsen i Stubdrup, et afkald: Niels Madsen på vegne af sin hustru Johanne Sørensdatter og Niels Knudsen i Vesterby på vegne af sin hustru Mette Sørensdatter gav Jørgen Lauridsen afkald for al arvelod, der var den arveligt tilfaldet på deres hustruers vegne efter deres sal. fader Søren Lauridsen, som boede og døde i Højen. De giver også arveafkald på vegne af evenuelle brødre.

74:

Jørg Lauridsen i Stubdrup, et vidne: Niels Madsen i Kolding og Niels Knudsen i Vesterby lod læse og påskrive et tingsvidne: Herredsfoged Gjermand Joensen i Bølling m.fl. gør vitterligt, at år 1652 d. 28. januar fik Mikkel Iversen i Horsted et fuldt tingsvidne af (7 mænd), som vandt, at de hørte og så, at Mikkel Iversen lod læse og påskrive et brev (dateret 1651): Vidner bekræfter, at Mikkel Iversen har forsørget sin søsterbørn ved navn Iver Sørensen med mad og øl, klæder og sko, røgt og god omgængelse, som det har været hans egen, og har kostet på ham til badskærerløn, som han har bekommet sit førlighed igen, og han har født ham i hans umyndige år, siden hans sal. fader Iver Sørensen efter hans sal. forældres død til dem annammede, som er fem eller halvsjette år siden, hans sal. fader Søren Lauridsen ham fradøde. - Varsel er givet til Jørg Lauridsen i Galskjøt. - Niels Madsen og Niels Knudsen stod til vedermålsting med Jørg Lauridsen.

74b:

Onsdag den 11. august:

75:

Christen Andersen i Borlev, en frafindelse: Han gav last og klage over Peder Hansen i Borlev, at han i lørdags forleden, som jeg gik i min gård, har overfaldet mig med mange uhøviske ord og skældt mig for en skælm, kaldt mig en raffuen (ravn?), en troldmand, en øgflaer med mange andre ord, og som jeg stod i min gård og jeg agtede mig for ingen fare med to tomme hænder, tog han et stykke træ inden for hans tofts gærde, som var halvparten af en plovs dreft (?), og slog mig i min side med, så jeg deraf er blevet meget svag, og befrygter jeg mig, at jeg ikke skulle komme til min helbred igen, og dersom jeg dør inden år og dag, ved jeg ikke rettere, end forskrevne Peder Hansen med samme slag, som han slog mig i min side, er jo årsag til min død. I lige måde er det og min klage på hans søn Mads Pedersen, som slog også i min gård efter mig og mine børn med vognkæppe samme tid, såvel også på hans kone Maren Madsdatter, som fulgte med dem til samme skade. Hvilket jeg agter at bevise. - Hvorefter han var tingsvidne begærendes efter hans klage, og ikke at her for mig bevises, af Christen Andersen, at han har givet kald og varsel for samme vidnes beskrivelse, da vidste jeg ikke at tilstede Christen Andersen hans klage ved nogen tingsvidne beskreven, forinden at han derfor giver så lovlig kald og varsel, som det sig bør.

75:

Ridefoged Christian Nielsen, en dom: Stævning til al Egtved sogn, al Jerlev sogn og Vilstrup by, al Højen sogn, Hesselballe, Borlev og Ågård. Han sagsøger dem, som ikke endnu har ydet deres skovhugspenge efter synsvidnets indhold d. 12. maj 1669. Sætter i rette, at de skal betale eller lide nam. - Ingen af de stævnede var mødt. - Dom: Ved synsvidne af 12. maj 1669 bevises, hvor meget hver mand har hugget i Jerlev herred siden ... . Enhver af kgl. maj.s bønder, som findes herimod lovligt stævnet, som bygger og boe i Jerlev herred og findes indført i skovsynsvidnet at have hugget uforvist i skovene uden øvrigheds tilladelse, de bør betale, om de ikke beviser, at det er dem tyvstjålet fra, og det inden 15 dage.

76:

Onsdag den 18. august:

76b:

Peder Hansen i Borlev, en klage: Han gav last og klage over Christen Andersen, født i Borlev, og hans børn, nemlig Laurids Christensen, Kirsten Christensdatter og Inger Christensdatter, at lørdag den 7. august da indgik Inger Christensdatter i mit hus voldeligt og nedslog døre og udtog tvende føl af mit hus imod min hjemmel og minde, som jeg havde ladet indtage af mit korn, og som jeg og min hustru kom gangende af marken ind i min egen gård, så kom Cristen Andersen og hans børn, nemlig Laurids Chrisensen, Kirsten Christensdatter og Inger Christensdatter, løbende udenfor min gård med sten og vognkæppe og store træer i hænderne og overfaldt og skændte mig og min hustru med mange skænds og ubekvems ord, uforskyldt i alle måder, og slog efter os med stene og store vognkæppe og træer, som de slog min hustru i min egen gård mange slag med sten og vognkæppe og store træer, som de kastede ind i gården på hende, så hun kom næppeligen levende ind i huset. Så jeg ikke vil tro til livet og eftersom hun er frugtsommelig, og dersom hun dør eller hendes foster inden år og dag, da klagede hun hårdeligen over forn. Christen Andersen og hans børnfor hendes død. Hvilke slag og skade jeg agter med syn at beviseliggøre. Hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende efter hans klage. Så efterdi ikke for mig bevises af Peder Hansen i Borlev, at han har givet kald og varsel for samme vidne at beskrive, da vidste jeg ikke at tilstede ham hans klage med noget tingsvidne beskr., før end at han derfor giver lovlig kald og varsel, som det sig bør.

77:

Peder Hansen i Borlev, et synsvidne: Synsmænd, nemlig Christen Jensen i Vork, Søren Sørensen i Høllund, Søren Jensen i Tudved, Jens Peersen i Rugsted, vandt: De var opkaldet af tinget til at syne Per Hansens hustru; da haver vi været den 12. augusgt, og da synede og så vi på Maren Peerskone hendes højre arm et blåt slag og på samme hånd et blåt slag og å den venstre arm et blåt slag, og på den nørre side på salshuset befandtes en dør nedbrudt, hvilke blå slag Maren Peerskone for os synsmænd klagede at Christen Andersen og hans børn de havde gjort hende det. - Peder Hansen var tingsvidne begærende; men det fik han ikke på grund af manglende kald og varsel.

Christen Andersen i Borlev: Han har stævnet Peder Hansen i Borlev og hans hustru Maren Peerskone og hans søn Mads Peersen for den klage, han fik indført for 8 dage siden.

77b:

Christen Andersen i Borlev, et synsvidne: Synsmændene Niels Thomasen i Bølling, Søren Jensen Kordsen i Mejsling og Jens Peersen i Rugsted: De var opkaldet af tinget, har synet Christen Andersen her ved tinget den 11. august. På hans højre side på hoftebenet en rød plet, som var noget hoven, hvilken han klagede at Peder Hansen i Borlev hans hustru og børn de havde gjort det. Ydermere vandt Jens Peersen, at Christen Andersen havde sagt, at han havde haft tilforn en gammel skade, at et af hans sideben havde været i sønder, det kunne snart være hans død.

Christen Andersen i Borlev, et vidne: Jens Sørensen i Borlev vidnede, at lørdag sidst forleden da var ... dage, da kom han gangende udi Christen Andersens gård, og da så han, at der kom flyvende (?) et stk. træ over i Christen Andersens gård; men hvor det kom fra og hvem der kastede det, det vidste han ikke.

78:

Jens Peersen i Rugsted, hans første ting: Han har stævnet Mads Nielsen i Rugsted for 5½ mark, som han resterer med i soldaterpenge. Og var det hans første ting.

Jep Peersen i Refsgård, et vidne: Stævning til Jens Iversen i Refsgård. Fremlagde en kontrakt: Kendes vi os underskrevne Jens Iversen, boende i Refsgård, på den ene og Jep Pedersen af Egtved på den anden side, at vi således med hverandre accorderet er forenet, at Jeg Jens Iversen har med min og min hustru Anne Lasdatters begge vores fri vilje og samtykke afstanden til Jep Pedersen af Egtved og hans fæstemø Mette Knudsdatter halvparten af den halve gård, jeg nu påbor og hidindtil har haft i fæste, liggende i Refsgård østen til Niels Videsen ibidem, med ager og eng og al anden tillæg, han og straxen haver taget i fæste af vores gunstige, velbyrdige husbond Marchor Rodsteen til Lundsgård. Og herforuden lover jeg Jens Iversen og min hustru Anne Lasdatter at give Jep Pedersen til medgift med forn. voes datter Mette Knudsdatter, som han allerede er trolovet, fire køer og seks andre forsvarlige ungnød, en hest så god som femten slettedaler og en hoppe for fem slettedaler, ti får og ti lam, og til Jep Pedersen nu straks overleveres til hans brugelighed tvende af samme køer nu straks, vurderet for ti slettedaler, og en hoppe for fem slettedaler, og de andre høveder at levere til Jep Pedersen, når bryllup er holdt med ham og samme vores datter; og dersom samme vores datter ved døde afgår, forinden bryllup er holdt, da skal Jep Pedersen lægge fra sig enten samme høveder, som han allerede har oppebåret, eller vlurderet som de nu er taxeret for, og herimod lover jeg Jep Pedersen ganske ingen arvelod at skal have eller kræve efter hendes forædres død i nogen måder. Hvad rugsæden belanger, som nu er sået til gården, da skal vi begge være lige delagtige deri at indhøste og siden skifte, dog at Jep Pedersen derimod skal fra sig lægge den halve frøkorn. Hvad skyld og landgilde og ellers anden udredning der kan påkomme, da skal enhver for selv udrede, hvad ham vedkommer (?), den anden uden fortræd og skade i alle måder. ... ... er anbelangende, da skal de blive bestand... tilsammen til pinsedag førstkommende, og om vi ikke da længere kan forenes, da må enhver af os lovligen opkalde tvende uvillige dannemænd på hver side, som kan skifte husværelse ude og inde, som bedst og forsvarligt kan eragtes, og siden enhver sin part ved lodkastning annamme. Dette, som forskrevet står, af os på begge sider sikkerligen og skadesløs i alle måder at skal holdes, haver vi denne kontrakt med vores sædvalige mærke og bogstaver her neden under skreven, og til ydermere forsikring venlig ombedes vores gunstige husbond, den ærlige og velbyrdige mand Marcor Roedsteen til Lundsgård med os til vitterlighed at underskrive så vel som også vores kære sognepræst hr. Søren Jensen i Egtved og Oluf Mortensen i Bølling, Ko. Maj.s delefoged i Jerlev herred, i lige måde til bekræftning at underskrive. Datum Refsgård den 18. marts 1668, IIS, IPS, Marcor Rotstein, Søren Jensen egh, OMS, - som samme kontrakt i sig selv formeldt idag for tingets dom er blevet læst og påskr. Hvorefter Jep Peersen i Refsgård var tingsvidne begærende.

79:

Jens Peersen i Rugsted på vegne af Jesper Peersen i Kolding, en opsættelse: Stævning til Mads Nielsen i Rugsted. Fremlagde et gældsbrev dateret 19. juli 1650 fra Niels Madsen til Peder Ibsen Kyd, borger i Kolding, på 9 mk. 12 sk. for noget rug, han havde fået. Gælden skal betales til førstkommende mikkelsdag med rede penge og ingen andre varer. Han har bedt Knud Bertelsen, borger og overformynder i Kolding om at underskrive til vitterlighed. - Jens Pedersen sætter i rette, at efterdi Mads Nielsen i Rugsted er hans sal faders eneste arving og besidder hans sal. faders halve bondegård, bør han betale. - Opsat 14 dage.

79b:

Hans Nielsen i Hesselballe, en dom: Stævning til Jørgen Nielsen i Riis, Anders Nielsen i Vork og unge Jørgen Jensen ibidem. Fremlægger som fuldmægtig for Hermand Brenkeling et gældsbrev fra Jørgen Nielsen af 17/11 1668 på 1 rdl., et fra Anders Nielsen af samme dato på 3 slettedaler og et fra Jørg Jensen af 9/12 1668 på 2 slettedaler; herpå betalt 1 traff taag (?) for halvanden mark; rester der endnu halvsyvende mark. - Dom: De skal betale inden 15 dage.

80b:

Christian Nielsen, en dom: Stævning til al Ødsted sogn, som endnu ikke har ydet deres skovhugstpenge efter synsvidnes indhold af 12/5 1669. - Dom: Synsvidnet udviser, hvor meget hver mand har hugget i Jerlev herred siden næste syn tilforn udgangen er. Enhver af kgl. maj.ts bønder og tjenere, som findes herimod lovligt stævnet, som bygger og bor i Jerlev herred og findes i skovsynsvidnet indført at have hugge uforvist i skovene uden øvrigheds tilladelse, de bør betale forskrevne skovhugst til Ko. Maj., om de ikke beviser, at det er dem tyvstjålet fra.

81:

Onsdag den 25. august:

Jep Peersen i Refsgård, et vidne: Stævning til Jens Iversen i Refsgård. - Vidnerne Christen Jensen i Vork, unge Jørgen Jensen ibidem, Niels Pedersen og Knud Nielsen, begge i Spjarup: Var opkaldet af tinget til at skifte og dele det husværelse imellem Jens Iversen og Jep Peersen ibidem efter begge deres kontrakt af 18/3 1668. Vi har været forsamlet den 22. juli i Refsgård i herredsfogedens overværelse, og da har vi tilsat Jep Peersen i salshuset den lille stue i den østre ende to fag med den halve skorsten i det tredie fag, det østre hus har vi Jep Pedersen ganske tilsat. Noch et liden stykke hus, er fire fag, som står ved den nørre ende ved det østre hus har vi Jep Pedersen tilsat. Noch tre fag i det nørre hus i den østre ende. Så haver vi tilsat Jens Iversen det andet af salshuset, er tolv fag, ganske. Det nørre hus have vi Jens Iversen ganske tilsat så nær som de tre fag i den østre ende. Og skal de bruge bageovnen tilsammen tilfælles udi to års tid.

82:

Mads Nielsen i Rugsted, hans første ting: Stævning til Peer Andersen, som sidder til huse hos Peder Bertelsen. Gav ham til sag for noget tiendekorn, han ikke har afsat på ageren efter loven.

Jens Peersen i Rugsted: Gav Mads Nielsen i Rugsted til sag for ½ mark, han resterer med i soldaterpenge, 2. ting.

Jørgen Nielsen i Riis, et vidne: Anders Nielsen i Vork er stævnet til forbudsvidne. Jørgen Nielsen gav til kende, at Anders Nielsen har ladet slå for hans agerender i Pludsgårds (?) toft, hvad adkomst han havde dertil, og derfor har han lovligt forbudt Anders Nielsen at slå eller lade slå for hans agerender i Pludsgårds toft, som er en byggested og han haver i fæste.

82b:

Niels Thomasen i Bølling: Stævning til menige Bølling bymænd og lodsejere, nemlig Oluf Mortensen Bøgvad, Søren Pedersen, Marten Olufsen, begge Oluf Mortensens forpagtnignsmænd, nemlig Peder Jensen, Søren Lauridsen, Poul Gjermandsen, Jens Madsen, alle i Bølling, om de ikke er forpligtet til at gøre en vide og vedtægt at holde der i byen, lige som de gør i andre byer; hans første ting.

83:

Niels Thomasen i Bølling, en opsættelse: Stævning til Oluf Mortensen og begge hans forpagtningsmænd, nemlig Peder Jensen og Søren Lauridsen. Gav dem til sag, om de tvende personer efterdi de bor på den halve selvejergård og de har enhver heste og vogne som en af de andre lodsejere, om de derfor ikke også er pligtige at tage stakler og vanføre folk af byen lige som en af de andre naboer og lodsejere der i byen. I lige måde formente Niels Thomasen, om Oluf Mortensen, efterdi han ikke hidindtil har aget af den gård, han selv påbor, stakler og vanføre af byen, om han ikke også bør at age dem af byen lige ved en af hans andre grander, naboer og lodsejere der i byen. Begærede dom. De indstævnede var ikke mødt. Opsat 4 uger.

Cristian Nielsen, en opsættelse: Har stævnet Poul Madsen i Ødsted for 2 rdl., som han var blevet skyldig til sal. Anders Jørgensen. Opsat 14 dage.

83b:

Ridefoged Christian Nielsen, en frafindelse: Fremlagde en skriftlig bekendelse: Kendes vi samtlige underskr. at have været overværende, hørte på hendes Wusse Madsdatters ... kundskab, som hun bekendte for os i Guds sandhed, at hun ville ikke lyve et ord, og så sandt som Gud skulle hjælpe hende, at hun aldrig bliver forløst med dette, som hun gik og bar på, dersom nogen anden hendes skadesmand til rette barnefader at være som Niels Lauridsen i Amnitsbøl at have gjort. Imidlertid hun tjente og var i hans brød, tvang forn. Niels hende til at allerførste gang med magt at måtte gøre hans vilje, at bedrive skam med ham. Siden det nu åbenbarligen kendes på hende at være frugtsommelig, førte og forsatte Niels Lauridsen hende hen til hans kones broders gård, som hedder Bollund, der skulle hun have gjort barsel. Ellers formanede Niels Lauridsen hende tilforn ved trussel, at hun skulle udlægge til barnefader hvem som hun kunne finde på foruden ham. Videre bekendte hun forn. Wusse, at de var noget nær slægtet på deres faders side med hverandre. Dette, som forskr. står, stadfæster vi med vores egne hænder her neden under. Rudolf Faust, Christian Nielsen, Niels Jensen, egen hånd, Jakob Hansen Knude (?), egen hånd. - Hvorefter ridefogeden var tingsvidne begærende. - Der var ikke givet varsel, så det fik han ikke.

84:

Onsdag den 1. september:

Christian Nielsen ridefoged, et vidne: Stævning til Wusse Madsdatter (ingen bopæl angivet) og Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Søren Madsen i Vesterby vidnede: at Laurids Poulsen i Amnitsbøl og Maj Espens var søskende, og Niels Lauridsen og Mads Espesen var søskendebørn, og Wusse Madsdatter og Niels Lauridsen var anden og tredie tilsammen i slægt. - Niels Thomasen i Bølling: For en 28 år siden, han var kommet her i herredet, da har han hørt, at Laurids Poulsen i Amnitsbøl har standen ved Jerlev herredsting og har kaldt på Mads Espesen og har sagt, "Søstersøn, kom hid". Da har Mads Espesen svaret ham og sagt, "Morbroder, hvad vil I mig?". - Flere andre personer vidner om slægtskabet. - Jens Pedersen i Rugsted: Har hørt, at han agtede ingen anden øvrighed end Hans Kgl. Majestæt. Det samme vidner Mads Nielsen i Rugsted. - Amtskriver Rudolf Faust begærede tingsvidne.

85b:

Rudolf Faust, et vidne: På vegne af slotsfoged Jakob Lauridsen Beck lod han efterlyse en lysebrun hest.

Oluf Mortensen Bøgvad, et vidne: Stævning til Niels Thomasen Bull og alle hans svende, Poul Eriksen, Jens Nielsen, Peder Nielsen, Thomas Hansen Ravn (?). - Peder Jensen og Mette Peerskone i Bølling vidner: De har set, at Niels Thomasen og hans folk de har taget 3 stakke hø og et holmbstedt (?) på Bølling mark, og de har læsset det på deres vogn, og de har det bortført, som Oluf Mortensen og hans folk har ladet avle på Bølling mark. - Mads Lauridsen og Peer Gabrielsen i Bølling: De så, at Peder Jensen stod på det gårds sted, som ligger til det hus, som han har lejet af Oluf Mortensen, og da så de, at Niels Thomasen samme dag kom ridende til ham og skældte ham for en skælm og tyv, og ikke at Peder Jensen talte ham nogen ord til, før end han begyndte at skælde på ham. Ydermere vandt de, at Oluf Mortensen  har ... hans naboers eng og korn, som det sig burde. Ej heller, at han havde ladet slå nogen mands eng eller korn uden hans eget. Det være i hegnet eller uden hegnet.

86b:

Biørre Christensen på Nygård, et tingsvidne: Stævning til Laurids Pedersen i Københoved. - Vidnerne Poul Nielsen og Hans Madsen i Starup: At de 11 stykker fæ, som Biørre Christensen har solgt til Laurids Pedersen på denne side Foldingbro den 19/3, det var godt, karsk, sundt og frisk fæ, og den tid vi det ham i hænde leverede de 11 stykker fæ til Laurids Pedersen og hans fuldmægtige, da var det ganske karsk og før uden nogen smitte eller sygdom i alle måder, og takkede han os godt for forn. fæ.

Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Wusse Madsdatter (bopæl ikke nævnt) og Niels Lauridsen i Amnitsbøl. Fremlagde en skriftlige bekendelse (den, som tidligere har været fremlagt).

87:

Jes Persen i Rugsted på vegne af Jesper Peersen Kyd i Kolding, en dom. - Sagsøger Mads Nielsen for hans faders gældsbrev af 19/7 1650 til Peder Ibsen Kyd. - Dom: Han skal betale.

89:

Onsdag den 8. september:

Niels Thomasen i Bølling, et voldgiftsvidne: Stævning til Oluf Mortensen, Mads Lauridsen, Peer Gabrielsen, Morten Olufsen, Peer Jensen, Mette Peerskone, alle i Bølling. - Kundgjorde, at eftersom der var nogen tvist og uenighed kommet imellem ham og Oluf Mortensen, hvilke tvende personer slet, ganske og aldeles afstod og voldgav de deres tvistige og stridige sag anlangende de tre sakke hø og et halm(?)... på Bølling mark, som .... , så vil og den sag anlangende Oluf Mortensens husmænd såvel og de andre omtvistede sager, dem imellem er, item og for vide og vedtægt at gøre, og de frastod de sager og ind på fire uvillige dannemænd anlangende hvis tvist og uenighed, klammeri eller trætte dem derom kunne imellem være, de dem derom imellem at siege (sige?) og forlige, hvilke forskr. Niels Thomasen hans tvistige sag indgav på tvende uvildige dannemænd, nemlig Christen Jensen i Vork og Jens Joensen ibidem. Derimod indgav Oluf Mortensen hans tvistige sag på tvende mænd, nemlig Jørgen Nielsen i Riis og Oluf Joensen i Stubdrup, hvilke forskr. tvende mænd, hvad som de på enhver sin side de afsigendes vorder. Derimod skal de lade dem orge (?) og nøje på begge sider, og her idag for retten blev opnævnt Søren Jensen Kordsen i Mejsling til den femte mand at skal møde i morgen otte dage, som er den 16. september, udi Vork i Christen Jensens hus og de dem da derom imellem at siege. Hvilket Jens Madsen, Poul Gjermandsen, Oluf Mortensen på hans søn Morten Olufsens vegne, Søren Peersen, alle lodsejere i Bølling, samtykkede, at hvilken af parterne Søren Jensen Kordsen han tilfaldende vorder og ham tykkes ret at have, da skal de dem lade orge og nøje med på begge sider og på ingensinde videre derom at påtale, men hvis anlangende er den jordtrætte om den halve otting kronjord, efterdi der er dom gangen i den sag, vil de på begge sider enhver sin proces sig have forbeholden, og at det ikke skal komme forskrevne stridige sager ej ved. Og stod forskrevne samtlige Bølling bymænd og lodsejere her idag for tings dom, og de på alle sider samtykkede dette voldgiftsvidnes beskrivelse.

90:

Jørgen Lauridsen i Stubdrup, et vidne: Niels Madsen i Kolding kvitterede for de 10 slettedaler børnepenge, som Jørgen Lauridsen her for retten betalte ham.

90b:

Onsdag den 15. september:

Ridefoged Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Fremlagde en seddel: Laurs Pedersen boende i Amnitsbøl, desligeste min kvinde, bekender og kan bekræfte, at Niels Lauridsen begærede af mig for nogen tid siden, at jeg ville underskrive et klagemål om contribution, hvilket jeg ej ville, eftersom jeg eller de andre ikke for... ... dertil; og han Niels Lauridsen instigerede alle de andre til det klagemål. Desligeste sagde vore små drenge, at han med en del af de andre bønder var samlede på marken, og Niels Lauridsen red for og havde en kl... på hans kæp og svingede om med. Desligeste sagde han og nogle andre på kirkegården noget tilforn, at amtskriveren var slagen af ... ... med en kæp, og over sådan hans snak gjorde han en del af sognemændene afsindige og kom dem til at klage. Og at han red ud af byen før de andre, så vi, Laurids Pedersen, Dorthe Jørgensdatter og Christen Lauridsen. Desligeste truede mig, Laurids Pedersen, at jeg ikke ville lyde (?) ham at klage med, og sagde, at vi skulle intet nyde af det, han forhvervede. Sagde også, at han agtede ingen uden kongen. Ellers gør han adskillige stor uret, både sår og pløjer fra andre fattige (?), som ikke tør klage, og når amtskriveren skikker lægdssedler til sognet, som herredsfogeden og delefogeden skulle ligne dem imellem, da har Niels Lauridsen dem uafvidende selv lagt skatten på de fattige, som måtte udstå execution, mens han var fri. Dateret 13. oktober 1668, Laurids Pedersen, egen hånd, Dorthe Jørgensdatter, Christen Laurids, egen hånd. - Til vitterlighed: Jens Hog, eg. hånd, H. Brockling, Casper Andersen Lageberch. - Så mødte her idag Niels Lauridsen og svarede ved sin højeste ed, at han aldrig havde talt nogen øvrighed imod, og de ord, som Laurids Pedersen har vidnet, har han ikke talt til nogen, meget mindre instigeret nogen til nogen fortræd imod øvrigheden at gøre.

91b:

Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Niels Madsen og hans hustru Karen Nielskone i Rugsted, Søren Jensen i Rugsted, Søren Jensen i Tudved, Niels Lauridsen i Amnitsbøl, Kirsten Hansdatter i Mejsling, Joen (?) Sørensen, Peer Sørensen, Jens Christensen, alle i Mejsling. - Vidnerne Peer Poulsen i Amnitsbøl, Jens Peersen, Christen Christensen, Jørgen Lauridsen, alle i Amnitsbøl: At de havde set for en kort tid siden, at Niels Madsen i Rugsted og hans hustru Karen Nielskone de var i Amnitsbøl skov udi Niels Knudsens øde gårds jord, og der har vi set, at de har læsset hø på deres vogn, og kørte de hjem med, og noget lå ... slagen, det rev de tilsammen og det gjorde de i en stak. - Iver (?) Lauridsen og Jørg Lauridsen i Amnitsbøl: At de for en kort td siden har set i Amnitsbøl skov på Horsbøls, at Joen Sørensen og Peer Sørensen, begge i Mejsling, de har gået der og slået græs. - Christen Christensen i Amnitsbøl og Mette Poulsdatter: De har set for en kort tid siden, at Jens Christensen i Mejsling har i Amnitsbøl skov på Niels Knudsens øde gårds jord på Tranekær slået ... eng og det så straks har det afført og har det tørret på deres egen mark.

92:

Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Jep ___ Smed (efternavnet mangler) i Haart og hans hustru, Christen Jensen i Glasbjerg, Jens Jensen i Torndal, alle Vesterby mænd, kvinder og alle deres tjenestefolk. - Vidner: Peder Jensen i Ødsted vidner, at han er kommet gående den 28. august i Vesterby i Søren Madsens hus, og da kom Mads Hansen gående ind i huset, men ikke at han så, at forn. Mads Hansen var i nogen perlament med noget menneske, ej heller at han har set at nogen har slået ham i ringeste måder. - Søren Madsen, Christen Christensen, Anders Nielsen, Mette Nielsdatter, alle i Vesterby: De havde været samme dag og tid i forn. hus, og ikke at nogen af dem har set, at Mads Hansen har været i noget klammeri med nogen eller i slagsmål med noget menneske.

93:

Christian Nielsen, et synsvidne: Synsmændene Søren Jensen Kordsen i Mejsling, Jørg Poulsen i Jerlev, Jens Hansen i Ødsted, Søren Jensen i Tudved, Jens Peersen i Rugsted, Knud Peersen i Mejsling: De har været opkaldt af tinget til at syne, hvad sår Mads Hansen i Vesterby der befandtes på hans legene, og har den 11. september med herredsfogeden været i Vesterby. Og da så vi på Mads Hansen, som lå død i Svend Nielsens hus, og da så vi på ham, at han var ret for i hans pande midt imellem begge hans øjne, der var huden sprukken og et ganske lidet stykke hud for af hans næse. Ellers befandtes der ganske intet andet sår eller skade på hans ganske legeme. Så os synsmænd syntes ikke, at det kunne være nogen årsag til hans død. - Christian Nielsen begærede tingsvidne, "det samme varsel, som her for det andet vinde er indført, skal her også indføres".

93b:

Hans Nielsen i Egtved, et vidne: Stævning til lensmanden og amtskriveren. - Vidnerne Anders Peersen Grøn i Egtved, Oluf Mortensen i Bølling, Jørg Mikkelsen i Amhede, Christen Peersen i Torsted m.fl.: Hans Nielsen er en gammel, fattig mand; han har ikke mere end en ko og to gamle øg. - Hans Nielsen gav til kende til 3. ting, at han opsagde den øde gård i Egtved, som han har i fæste, for sin alders, svagheds og armods skyld; han kan ikke formå kgl. tynge og contribution deraf at udgive, meget mindre gården at opbygge. Hvem der vil tage den i fæste, må det gerne for ham, og kgl. maj.ts betjente kan henfæste den til, hvem de lyster.

94:

Oluf Mortensen, et oldensynsvidne: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, al Jerlev sogn og Vilstrup by, al Højen sogn, Hesselballe, Borlev og Ågård. - Christen Jensen i Vork, Jens Jensen i Hesselballe, Niels Jørgensen i Ødsted, Søren Sørensen i Høllund, Gjermand Ibsen i Vilstrup, Henrik Madsen i Højen, Jørgen Poulsen i Jerlev og Bonde Hansen i Hesselballe: De har den 14/9 være med skovrider Morten Hæring i Randshave og Tyge Jakobsen i Treel (?) til syn på skovene i Jerlev herred. Nogle har olden til så og så mange brændsvin; andre har "ingen olden, at man kunne brænde svin til, så at Hans Maj. eller bonden kan få nogen svin derpå, som kan blive fedet".

95:

Niels Hansen Ravn (i Peedsted?), en opsættelse: Stævning til Peer Hansen i Vesterby og Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Gav Peer Hansen til sag for 10 mk. danske, han endnu resterer af sin landgilde for år ___, og Niels Lauridsen for 1 rdl. 12 sk. for hans anpart i en malkeko. Opsat 14 dage.

95b:

Onsdag den 22. september:

96:

Onsdag den 30. september:

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Slotsfoged Jakob Lauridsen Beck forbød herredsfoged Thomas Pedersen, at efterdi Niels Lauridsen i Amnitsbøl var en fredløs mand, at han ikke skulle tilstede ham noget beskreven, formedelst han var beskyldt for lejermål, som han har begået med sin egen slægt, og derfor var Jakob Lauridsen Beck her i dag for retten begærende første, anden og tredie gang, at herredsfogeden ville opnævne nogle mand, som kunne føre Niels Lauridsen til Koldinghus efter husfogedens begæring og befaling. Da herredsfogeden for retten anbefalede ...mændene, at de skulle udføre Niels Lauridsen til Koldinghus, efersom han her i egen person stod for retten. Og havde slotsfogeden ombedet capt. Lydtzømers hans korporal Hans Ryckersen, at han ville følge med de varselsmænd og føre Niels Lauridsen til Koldinghus slot, hvortil han svarede, dersom hans kgl. maj.ts slotsfogede ham ville for hans capt. forsvare, da ville han det gerne gøre. Hvortil Niels Lauridsen svarede, når han fik hans brev ...læst og påskrevet, da ville han følge med dem. Og stod Niels Lauridsen med Jakob Lauridsen Beck og korporal Hans rychersen og varselsmændene her idag for tings dom og til vedermålsting.

96b:

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Lyste første, anden og tredie gang efter en karl ved navn Hans Jensen i Egtved, om nogen af herredsmændene kunne give ham nogen anledning, hvor han var at finde, da ville han forskylde ham hans umage.

Mattias Andersen på Kjeldkær, et vidne: Axel Willemsen, velfornemme mand Anders Madsen i Kolding hans fuldmægtige, Jørgen Sørensen, Rasmus Jensen, Laas Jensen, Jens Peersen og Søren Pedersen Hierbeck, alle på Kjeldkær, vidner, at den 23. august næst afvigte da hørte og så de, at Oluf Thomsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, der til gården ankom ganske overflødigt drukken, med sig havende en karl ved navn Eske Jepsen, item Peder Smed i Gadbjerg og en bødker af Jelling, værende i huse hos bemeldte Oluf Thomasen, Jørgen, som og var meget drukken, i lige måde tvende vurderingsmænd ved navn Hans Eriksen i Balle og Jens Sørensen ibidem, og foregav udlæg hos Christoffer Willumsen at ville gøre efter en dom over ham skulle være forhvervet. Hvorpå velfornemme Mattias Andersen svarede bemeldte Oluf Thomasen, at gården for nogen tid siden til ham var forpagtet, og hvis kvæg, korn og andet som på gården nu var, tilhørte ham og ikke Christoffer Willemsen. Fremviste og samme tid sit forpagtningsbrev, som for ham og hans medfølgere ord fra ord blev oplæst. Men Oluf Thomasen ganske intet sådant ville agte eller anse, overfalt forvalteren Mattias Andersen foruden nogen årsag med mange ubekvems ord, stødte ham for hans bryst og slog ham på hovedet, at hatten kom på jorden, løb så til hans medfølger Jørgen Bødker, som stod med et gevirge i hånden, hvilket var som en stridshammer, dog således, at en blot klinge i skaftet var indstukket, befalede, han skulle fly ham den, han ville nedstøde Mattias Andersen dermed som en hund. Så dersom vi ikke Oluf Thomasen deri havde forhindret, endog Mattias Andersen ganske ingen modstand gjorde, havde muligt større ulykke afstedkommet. Siden udsøgte Oluf Thomasen, bemeldte Eske Jepsen Peder Smed og Jørgen Bødker ibland hvis kvæg der i gården fandtes, som var over 30 stykker foruden over 30 heste, hopper og føl, tvende kvier og en kalv, som de sagde at ville have; begærede de derfor af Hans Eriksen og Jens Sørensen, at de ville sætte vurdering derpå. Hvorimod Mattias Andersen begærede mange gang at ville fremvise dom, at han kunne vide, hvorfor de hans kvæg således borttog, og derpå afskrive, hvad samme kvæg blev vurderet for, og siden dem på stedet lade forblive, hvilket Oluf Thomasen ikke ville. Den tid bemeldte vurderingsmænd dette fornam, sagde de straks ikke at ville have noget dermed at bestille eller nogen vurdering være gestændig. Alligevel tog Oluf Thomsen, Eske Jepsen, Peder Smed og Jørgen Bødker samme tvende kvier og kalv og drev dermed bort og ikke efterlod sig nogen dom i boen. - I lige måde vidnede Hans Eriksen i Balle og Jens Sørensen ibidem: De var fulgt med herredsfogeden, fordi denne havde foregivet at de var blevet udnævnt til vurderingen af Jelling birketing. Deres vidnesbyrd ligger iøvrigt meget tæt op ad det foregående.

98b:

Axel Willemsen, et vidne: Rasmus Jensen, nu værende i ..., Laas Jensen og Søren Pedersen Hierbeck på Kjeldkær vidner: Den 23. august da Oluf Thomasen i Jelling, Eske Jepsen på Refstrup, Peder Smed i Gadbjerg og Jørgen Bødker i Jelling havde været på Kjeldkær og der borttaget tvende kvier og et kalv, endog de sig ikke efterlod nogen dom eller anden rigtighed, at man kunne vide, hvorfor de det tog, eller hvad det blev vurderet for, da ungefær en times tid derefter ... kom hyrdedrengen af marken og foregav, at de var nu iblandt hestene og hopperne, der nogle af dem at ville tage. Da red Axel Willemsen derud og bad, vi ville følge med ham, som vi og gjorde. Men da vi derud kom, stod Oluf Thomasen og havde fat på forbemeldte kalv, og Eske Jepsen den ene kvie. Da Axel Willumsen dette så, at de ikke befattede sig med hestene eller hopperne, tiltalte ham dem ikke et eneste uhøfligt ord eller i ringeste måder gjorde dem nogen modstand eller forhindring, men red straks lige med os til Kjeldkær igen og forblev der om natten.

99:

Laas Nielsen i Jerlev, et afkald: Hans Nielsen i Jerlev og Nis Hansen i Mejsling gav Laas Nielsen afkald for alt, hvad dem kunne være arveligt tilfaldet efter deres moders søster Maren Mikkelsdatter, som boede og døde i Jerlev, som var Laas Nielsens hustru.

100:

Niels Hansen Ravn i Predsted, en dom: Sagsøger Peder Hansen i Vesterby og Niels Lauridsen i Amnitsbøl for resterende landgildeydelser. Fremlægger seddel fra amtskriver Rudolf Faust, der nævner Peder Hansen i Vesterby og Laurids Poulsen i Amnitsbøl, sidstnævnte for 1 rdl. 12 sk. for mælkekøer. Så mødte Niels Lauridsenog spurgte, om Niels Hansen Ravn krævede det af ham for den halve gård, og han svor ved sin højeste ed, at han havde betalt amtskriveren i hans hus sin skyld og landgilde for dette år. - Dom: Niels Lauridsen har mundtligt svaret, at han skulle have betalt, men ikke fremlagt for mig noget skriftligt bevis. De skal begge betale.

101b:

Hans Nielsen i Hesselballe, en dom: Har på vegne af Hermand Breikeling, forrige forvalter på Nygård, sagsøgt Jens Sørensen i Borlev og Hans Nielsen ibidem. Fremlagde et skadesløshedsbrev fra dem: at eftersom Hermand Breikeling og Christen Andersen i Borlev er således forenet om den restance og gældsfordring, efter hvilken dom og udsæt er gjort, så at Christen Andersen skal give Hermand Breikeling derfor 15 slettedaler til påske nu førstkommende, for hvilke 15 slettedaler vi lover og godsiger for Christen Andersen, så det skal blive Hermand Breikeling skadesløst betalt. Og derimod skal Christen Andersens fæmon ham nu straks igen tilstilles nemlig 2 køer og 2 kvier, så god som han havde dem ved udsættelsen. - Hans Nielsen satte i rette, at de skal holde deres forpligt. - Dom: De skal betale.

102:

Peder Jensen i Ødsted, en dom: Har stævnet Peder Poulsen i Amnitsbøl. Fremlagde hans skriftlige forpligt: gæld til unge karl Peder Jensen i Ødsted for lån på 22 slettedaler, hver daler til 32 sk. lybsk beregnet, at betale til Sankthansdag førstkommende, ellers at stande til dom og sekshøring uden varsel, skudsmål eller nogen undskyldning. Til vitterlighed: herredsfoged Thomas Pedersen i Rugsted, Peder Jensen ibidem, Christen Jensen i Vork og Søren Sørensen i Høllund. Dateret anno 1664, den 28. februar. - På bagsiden er skrevet: 1668, den 8. november er herpå betalt til mig Peder Jensen 9 slettedaler af hovedsummen. - Peder Poulsen var ikke mødt. - Dom: Han skal betale de resterende 16 slettedaler og renter.

104:

Onsdag den 6. oktober:

Søren Jensen i Tudved, et vidne: Stævning til lensmanden og amtskriveren.  Søren Jensen på vegne af alle krontjenere i Tudved og Knud Clausen i Borlev på vegne af alle krontjenere i Borlev, de opsagde til 3. ting den lod og anpart, som de (alle navne nævnt) havde i kronens skov i den ager olden, som der befindes i dette år, at de slet intet ville have med den at bestille, formedels de havde ikke svin dertil, som de kunne lade brænde. Hvem der havde nogen svin, de måtte frit lade sætte dem på deres lod.

104b:

Slotsfoged Frederik Jakobsen i Kolding, et vidne: Efterlyste til andet ting en karl ved navn Hans Jensen, boende i Egtved.

105:

Jens Peersen i Rugsted: Begærede af herredsfogeden, at han ville gøre ham udlæg efter hans egen udstedte dom. Herredsfogeden svarede ham, at han ikke ville stå ham for nogen ..., men ville være ham følgagtig, når tinget var holdt. Opnævnte to vurderingsmænd, som fra tinget skulle være ham følgagtige, nemlig Christen Jensen i Vork og Søren Sørensen i Høllund.

Søren Jensen Kordsen i Mejsling, et vidne: Stævning til lensmanden og amtskriveren. - Søren Jensen Kordsen på vegne af alle krontjenere og selvejerbønder i Mejsling og Peer Poulsen i Amnitsbøl, selvejer, på egne vegne og på vegne af krontjener Jens Peersen i Amnitsbøl, de opsagde til 3. ting den lod og anpart, som de (navnene nævnt) havde i kronens skov og bondens skov i den ager olden, som der befindes, formedelst de havde ikke svin dertil, som de kunne lade brænde. Hvem som havde svin, de måtte frit lade sætte dem der på deres lod.

106:

Kgl. Maj.s ridefoged Cristian Nielsen på vegne af Casparus Høflig, et skudsmål: Stævning til al Egtved sogn, al Ødsted sogn, al Jerlev sogn, al Højen sogn samt Hesseballe, Borlev og Ågård. - Christian Nielsen på vegne af Casparus Høflich, ridefoged til Koldinghus, foregav, at eftersom han i langsommelig tid har tjent på slottet, haft adskilligt med bønderne her på lenet at bestille og derover ladet menige herredsmænd i Jerlev herred incitere, om nogen sig over ham kunne have at besvære, det han eller hans tjenere har gjort nogen af dem uret eller tagen ... eller gave af dem for noget, de skulle for retten på ko. ma. eller hans kgl. højheds vegne, da det nu for retten for dannemænd ville fremsige og give til kende. Så fremkom for retten efterskrevne dannemænd, nemlig (12 navne), hvilke forskrevne 12 mænd som på deres egne og menige herredsmænds vegne dertil svarede ... at de vidste ikke andet forn. Casparus Høfflig at eftersige, end han jo havde skikket og forholdt sig mod dem og enhver, som en ærlig oprigtig karl vel egner og anstår, så de takkede ham og hans tjener godt for god, rigtig medfart i alle måder.

107:

Christian Nielsen, en dom: Har stævnet Poul Madsen i Ødsted for 2 rdl., han var blevet skyldig til hans sal. formand Anders Jørgensen, forrige ridefoged, i skovhugstpenge for 1667, som han skal have betalt for ham til Ko. Ma. - Dom: Han skal betale.

107b:

Onsdag den 13. oktober:

Amtskriver Rudolf Faust, et vidne: Stævning til alle Amnitsbøl bymænd og lodsejere. - Vidner: Jens Peersen i Amnitsbøl vidner, at han aldrig har været med og underskrevet den supplikation, som Rudolf Faust nu for retten lod oplæse. - Jens Hansen i Ødsted, Peder Jensen, Thomas Hansen, Laurs Ibsen og Niels Jørgensen vidnede, at de aldrig har været med og underskrevet den supplikation. - Andre: De har supplikeret om forlindring om skatten, men ikke at de har supplikeret, at de skulle have udgivet dobbelt skat, ej heller, at de har begæret af Niels Lauridsen at klage noget videre på deres vegne.

Rudolf Faust, et vidne: Han fremstod og lod råbe på Poul Madsen, varselsmand i Ødsted sogn, at han ville fremkomme og afhjemle kgl. maj.s varsel, og ikke at han er mødt og har afhjemlet hans varsel, hvormed kongens sager er blevet forsømt.

Christian Nielsen ridefoged, et vidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl og Wusse Madsdatter. - Der føres vidner. - Laurids Pedersen i Amnitsbøl og Dorthe Lauridskone: At den tid, Wusse Madsdatter var anholdt på Koldinghus, desmidlertid da holdt sig Niels Lauridsen fra sit hus og ikke kom til stede om dagen; og den tid, at der kom tvende ryttere om aftenen, at de skulle exekvere Niels Lauridsen for skat, som han resterede med, da sprang han ud af vinduet. Den tid de vidner var gangen på Niels Lauridsen og Wusse Madsdatter, da bortrømte han hans kræ, og ikke at det siden befandtes på marken hos andre folks kræ. - Mette Poulsdatter i Amnitsbøl: Hun har været hos Wusse Madsdatter i Kolding den tid, hun havde gjort barsel, og da sagde jeg til hende, "Wusse Madsdatter, I haver udlagt Niels Lauridsen". Da svarede hun mig, "Ja, vi har vel så længe syndet med hverandre, så jeg kan ikke andet komme til end at udlægge ham", og ikke at hun har tjent noget andet sted, siden Niels Lauridsen var kommet til Amnitsbøl, uden hos ham. Men somme tider, når han havde slagen hende, at hun da kunne løbe fra ham en dag, tre eller fire; så er hun kommet til ham igen. - Niels Thomasen i Bølling: Den tid de var kommet med Wusse Madsdatter fra Bølling, da bekendte hun i SørenSørensens hus i Høllund, at Niels Lauridsen havde givet hende to mark danske til rejsepenge, at opholde sig derved udi sku...., formedelst jeg var tryn(?) ved Niels Lauridsen. - Jens Peersen i Amnitsbøl: Det var ham vel bevidst, at Niels Lauridsen har været somme tider hen, og somme tider var han kommet hjem igen. - Søren Lauridsen og Per Lauridsen, begge i Amnitsbøl: Om søndagen efter at rytterne var kommet lørdag nat til Niels Lauridsen, da fulgte de med hans tjenestepige på vejen til kirke, da sagde jeg til Kirsten, som tjente Niels Lauridsen, "Hvorledes er det med Niels Lauridsen?" - Da sagde hun til os, at den tid de ryttere kom i aftes, da sprang Niels Lauridsen ud af et vindue i hans bare skjorte, og så måtte vi fly ham hans klæder og mundering ud. Og straks derefter, som Wusse Madsdatter var taget, blev der en ganske del af hans kræ borte. Ydermere vandt Søren Lauridsen ... ... at han ville tage noget ud af hans kræ til mig, hvorti jeg da svarede, at jeg ikke ville befatte mig dermed. - Flere andre vidner fortæller om Niels Lauridsen, at han somme tider var borte og somme tider hjemme, og om Wusse Madsdatter, som kun har tjent hos Niels Lauridsen, siden han kom til Amnitsbøl, idet hun dog kunne være borte nogle dage, når han havde slået hende.

110b:

Antskriver Rudolf Faust, et vidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Dorete Jørgensdatter i Amnitsbøl vidner, at hendes børn og hyrden i Amnitsbøl, som vogter kvæget på marken, de var kommet ind i hendes hus, og de havde sagt til hende, at de havde set, at Niels Lauridsen havde ført et hvidt klæde på en kæp og svingede det omkring, og red han foran sognemændene i marken, og fulgte han dem til Kolding. Og havde Niels Lauridsen sagt til hende, at han agtede ingen anden øvrighedspersoner uden kongen, "Jeg siger endnu til eder, jeg agter ingen anden uden kongen".

111:

Amtskriver Rudolf Faust, et vidne: Mads Nielsen i Rugsted vidner: For nogentid siden amtskriveren skikkede ud på skatten, som sognemændene med herredsfogeden skulle ligne. Da lagde Niels Lauridsen skatten på, hvem han ville. Så klagede de fattige ... ... amtskriveren ville selv ligne skatten. Hvorudover Niels Lauridsen blev vred, og samledes sognemændene i herredsfogedens hus og lod dem underskrive en klagemål, som han ville angive for marskal.. .... ... amtskriveren. Da ville Søren Nielsen i Vesterby ikke underskrive den, men sagde, han havde intet at klage. Så tog Niels Lauridsen en stor flaske, slog den i stykker på Simon Nielsen. Så tog han afsted med sognemændene, at de skulle møde ham på marken, når de så, han svingede en fane om. Siden derefter hans kongelige højhed hidkom til Koldinghus, stod jeg uden min gård og så, at Niels Lauridsen red på marken uden Amnitsbøl og svingede et hvidt klæde på en kæp som en fane og ville have, at de, som kom til ham af sognemændene, de skulle sværge ham, at de ville stå ved alt, hvis han klagede, at de så ville sværge ham. Så tumlede han sin hest og red for dem som en kaptajn, og de andre fulgte efter ham til Koldinghus. Og han er årsag til, at de klagede over deres amtskriver. Og forn. Simon havde han nær dødslagen, til deres herredsfoged ikke havde taget ham i forsvar.

112:

Frederik Jakobsen i Kolding, et vidne: Stævning til al Egtved sogn såvel og menige bymænd og lodsejere i Egtved og Hans Jensen i Egtved. - Han lyste 3. gang efter en karl ved navn Hans Jensen i Egtved. Om nogen kan oplyse om, hvor han er, vil han forskylde dem deres umage.

112b:

Frederik Jakobsen i Kolding, et vidne: Anders Peersen Grøn i Egtved vidner: I søndag sidst forleden om aftenen da var seks uger, da så jeg, at Frederik Jakobsens hest, som var en brun hest, som da gik på Egtved mark, efter at solen var nedgangen, og siden samme nat blev hen, og så vi Hans Jensen siden ikke. Men om mandag morgen tidligt ledte de efter hans hest på Egtved mark, og da var hesten borte, og da fornam vi hverken Hans Jensen eller til hesten, førend 14 dage derefter kom hesten til stede, og da fandtes på Oustrup mark og var slemmeligen forreden og fordærvet. Da fire eller fem dage derefter, da fandtes Hans Jensen hjemme i hans gård. - Flere vidner det samme.

Frederik Jakobsen, et vidne: Vidnerne Anders Peersen Grøn, Mikkel Laugesen, Hans Nielsen, alle i Egtved: De har været den 14. september med tvende Sallingbo mænd ved navn Peer Jensen i Balling (Bølling??) og Christen Nielsen i Wollund, og da befandtes der tvende heste på Egtved mark, en rødgul og en brunstjernet føl, som de to mænd sagde var dem tyvagtigt frastjålet, og her finder vi dem nu på Egtved mark. Og lagde de deres hænder derpå, og kendte de dem fuldt og fast ved dem og spurgte de Egtved bymænd, om de ville nogen af dem kende sig ved de tvende heste, da ville de slutte dem i jern ved de heste og føre dem til Koldinghus. Og ikke befandtes nogen, som ville kende sig ved hestene. Da førte de dem til Koldinghus, og de ville lyse efter deres skadesmand. Og ikke at Hans Jensen sig siden den dag har ladet se ved hans gård. Ej heller har siden ladet enten pløje eller så til gården. - Ydermere vandt Hans Nielsen i Egtved, at samme morgen, de medkom  og kendte dem ved de heste, da mødte Søren Pedersen mig i marken. Så tilspurgte jeg Søren Pedersen til, hvis de tvende heste var, som der gik, som var en rødgul og en brunstjernet føl. Da sagde Søren Pedersen til mig, det er Hans Jensens. - I lige måde vandt Søren Pedersen, at Hans Jensen havde sagt til ham, at de to heste, som de Sallingboer havde dem vedkendt, de skulle være Hans Jensens heste, som der gik på Egtved mark.

113b:

Christian Nielsen, et vidne: Oluf Mortensen Bøgvad, Poul Gjermandsen og Peder Jensen, alle i Bølling, vidner: At de den 10. marts var vi med ridefoged Christian Nielsen i Jens Madsen i Bølling hans gård ved hans egen nærværelse, noch i Jarup (?) i Christen Peersens hus, Jens Jørgensen, Laurids Sørensen, alle i Jarup, deres huse og talte mundtligt med dem, og gjorde vi forbud på fem stude, som var 2 gråhjelmede hos Christen Pedersen, hos Jens Jørgensen en rødblisset og en gråhjelmet. Noch hos Laurids Sørensen en broget sort og hvid. Og da klagede bønderne samtlige for os, at de ikke vidste, hvor han hørte hjemme, men sagde han for den ene, han hørte hjemme i Holsten, og til den anden sagde han, han hørte hjemme i Holstebro. Ellers kunne de hans navn ikke få at vide, og hvad han var for en person. Ikke heller at de kunne få nogen foderløn eller græsløn, formedelst at han ikke kom der uden et sinde (?) var han kommet om nattetide og ikke ville give sig til kende, hvad han var for en person. Noch fremstod Jens Madsen i Bølling: at de tre okser, en broget, en sorthjelmet og en rødhjelmet, har været hos ham efter (?) år og dag, og ikke at han vidste, hvad han var for en person, ikke heller havde fået noget foderløn eller græsløn for samme okser, som han for os beklagede. Samme dag har vi gjort forbud på samme okser hos Jens Madsen. - Christian Nielsen fremlagde et landstingsvarsel med amtskriver Rudolf Fausts stævning til en person ved navn Hans Aaring, som ud af hs. maj.ts jern på Bremerholm er undveget.

114b:

Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Mads Nielsen i Rugsted gav last og klage over Niels Lauridsen og hans medfølgere, at de var kommet idag 14 dage i hans gård, og sagde de til mig, og truede de mig, om jeg ikke ville til tinge. Da svarede jeg, jeg har der intet at bestille. Og da havde han pistoler og gevær hos sig, og så truede han mig og min hustru, og da sagde han til mig, "Jeg vil jage en sort kugle i dig", og så jagede han mig og min hustru ind i huset, så vi måtte undløbe. Og gav han mange andre ubekvems ord.

Christian Nielsen, en opsættelse: Fremviser landstingsstævning til Hans Aaring og et vidne af Jerlev herredsting (se tidligere) samt en dom af Brusk herredsting af 9. april 1664: Da eftersom Hans Aaring ej kan skaffe sig hjemmel, hvorledes han er kommet ved samme stjålne heste, ikke heller har nogen hjemmelsvidne eller lidkøbshjemmel derfor kunne befri ... ... Hans Aaring har sit liv forbrudt og bør for slig tyveri at lide efter loven, og ejermanden sine koster igen. - Christian Nielsen fremlagde et kongebrev og forordning af 1663 om misbrug og forprang. Satte i rette, at efterdi Hans Aaring bruger forprang med okser, formente Christian Nielsen, at de 3 okser, som er til Jens Madsens i Bølling, men tilhører Hans Aaring, bør være forbrudt til hs. kgl. maj. - - Opsat 4 uger.

116b:

Onsdag den 20. oktober:

Slotsfoged Jakob Lauridsen Beck, et æskningsvidne: Han har tre gange efterlyst Hans Jensen i Egtved og begæret, at han ville møde for retten. Ingen mødte på vegne af Hans Jensen.

117:

Jakob Luridsen, en opsættelse: Stævning til Hans Jensen i Egtved. Fremviste et 3. lysningsvidne og et andet vidne (om hans forbindelse med hestetyveriet) og endnu et (om Sallingbo mænd). Satte i rette, at han skal erklære sig eller også lide derfor som en anden tyv. Opsat 6 uger.

118b:

Onsdag den 27. oktober

Amtskriver Rudolf Faust, et vidne: Stævning til Peder Christensen i Rugsted, til Niels Lauridsen i Amnitsbøl og til Wusse Madsdatter. - Niels Hansen, portner på Koldinghus, vidner: At 3 dage efter, at Wusse Madsdatter var sat på Koldinghus, da kom Peder Christensen i Rugsted og hans medbroder for Koldinghus port, og der gav de mundtligt varsel på vegne af Niels Lauridsen, men slet intet talte om Wusse Madsdatter, som sad på Koldinghus. Og eftersom de gav varsel til så mange ting uden lenet, bad jeg dem, at de ville give mig skriftlig, eftersom jeg ikke kunne huske alle de mange ting, på det at amtskriveren kunne vide besked, til hvad ting det var, at han kunne svare dertil, og hvorom det var, hvilket de ikke ville gøre. Så svarede jeg dem, at jeg ikke ville være dem nogen varsel gestændig. Og ikke at de ville svare mig dertil i ringeste måder. Ikke heller at de har nogen varsel givet for Wusse Madsdatter i ringeste måder.

120:

Christen Jensen i Vork i den sag i fogedens sted:

Rudolf Faust, et vidne: Fremlagde en landstingsstævne til efterskrevne person (ikke nævnt). - Herredsfoged Thomas Pedersen vidnede: At Niels Lauridsen i Amnitsbøl har været tit og ofte i mit hus og har sagt tit og ofte, at han kunne udgive hans skat, skyld og landgilde, så agtede han ingen øvrighed uden kongen. Han kunne ikke benægte, at han vel har hørt af andre, at Niels Lauridsen har haft et hvidt klæde på en kæp og svingede det omkring den tid, han red med bønderne til Kolding og klagede. - Ydermere fremstod Christen Peersen hyrde, nu i Rugsted, og vidnede, at forgangent år red Niels Lauridsen ud på marken og samlede de andre bønder og havde et hvidt klæde på en kæp og svingede det om dermed som en fane, og siden red for, og de andre bønder fulgte efter, at de ville til Kolding og klage amtskriveren, og han red for dem som en kaptajn, hvilket jeg så den tid jeg vogtede kvæget i marken. - Endnu fremstod Christen Larsen i Amnitsbøl, Laurids Pedersens søn, med hans fader Laurids Pedersen og vidnede, lige som Christen Pedersen forhen har vidnet.

120b:

Anders Peersen Grøn i Egtved, en opsættelse: Gav Niels Thomsen i Bølling til sag for 10 mk. danske, som han resterer med for tiendekorn. Opsat 14 dage.

121:

Amtskriver Rudolf Faust på vegne af Christian Nielsen, en opsættelse: Stævning til Poul Madsen i Ødsted og til Wusse Madsdatter (stævnet til Niels Lauridsens dør). - Rudolf Faust fremlagde et tingsvidne udsted at Nim birketing den 18. september 1669: At Wusse Madsdatter ved sin ed bekendte, at hun havde i Bollund været og holdt hus, og nu forleden søndag var fire uger af ridefogeden Christian Nielsen på Koldinghus med sine medfølgere af samme sin tjeneste borttaget og hårdeligen udi et mørkt hus tvungen (?) og på Koldinghus været anholden, hvorudover de endeligen med stor trussel og tillokkelse ville, hun skulle udlægge til sin barnefader Niels Lauridsen i Amnitsbøl, hvilket hun ikke kunne gøre, med mindre hun ham skulle ... love, mens hendes rette barnefader, som hun udlagde, det første hun til Koldinghus kom, er Søren Rasmussen, som der i Bollund og hende besov, og siden sagde han, at han ville rejse nør i landet til Ålborg, hvor han berettede han havde hjemme. Samme Søren Rasmussen tilstod hun med hendes højeste ed her for retten at være hendes rette barnefader og ingen anden, og eftersom hun af Koldinghus var bortlediget og udi byen var en tid lang og ikke sin føde kunne der bekomme til sig, men måtte sig med sit barn af byen begive og søge sin føde, thi hun havde ikke at købe for. - Ydermere blev fremlagt et andet tingsvidne udstedt samme år og dag: Peder Staffensen og Karen Andersdatter, begge tjenende i Bollund, vidnede, at Wusse Madsdatter har tjent i Bollund og tit og mange gange har været i Bollund siden Skt. Mikkelsdag sidst forleden og var der udi tjeneste indtil forgangne søndag var fire uger, da ridefoged Christian Nielsen med sine medfølgere hende voldeligt af Bollund borttagen. Og Wusse Madsdatter stod til vedermålsting. - Rudolf Faust satte i rette, at forn. Poul Madsen i Ødsted, efterdi han har haft Wusse Madsdatter sidst i hans gemme på Nim birketing og der har taget beskreven forskrevne tvende tingsvidner, og Wusse Madsdatter der har standen med Poul Madsen med hverandre for tings dom, og derfor formente amtskriveren på ridefogedens vegne, at Poul Madsen i Ødsted er pligtig at forskaffe Wusse Madsdatter til stede igen eller derfor at lide. - Poul Madsen blev påtåbt, men var ikke mødt. Opsat 6 uger.

122b:

Onsdag den 3. november:

Jørgen Nielsen i Riis på vegne af slotsfoged Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Han æskede til 3. ting Hans Jensen i Egtved, at han ville møde i retten og svare ham til den opsættelse, han har taget over ham. - Hans Jensen mødte ikke.

Onsdag den 10. november:

123b:

Jesper Peersen i Kolding, restanceskriver, på vegne af ridefoged Christian Nielsen, et vidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl (stævningsmændene havde talt med hans kones broder Claus Jørgensen) og til Jørgen Jensen i Holm (stævningsmændene havde talt med en kone, som sagde, at hans navn var Peder Nielsen) samt til Wusse Madsdatter i Viborg (stævnet for det hus i Viborg, som kaldes Dompen, hvor hun var til logering; de mødte hende ikke med det samme). Stævning til amtskriver Rudolf Faust og til nogle vidner, Jørgen (?) Christensen, foged på Nygård, Ole Mortensen i Bølling, skovfoged i Jerlev herred. - Jesper Peersen skal på vegne af ridefoged Christian Nielsen føre nogle vidner. - Amtskriver Rudolf Faust fremlagde sit skriftlige vidne: Den tid da den kvinde Wusse Madsdatter sad her på slottet og havde udlagt Niels Lauridsen til barnefader, da kom Oluf Mortensen i Bølling til mig tvende gange og bød mig på Niels Lauridsens vegne første gang, som var den 23. august om morgenen tidligt, jeg kom af min seng, et par stude, og siden anden gang, som var den 26. august, to par stude, som han sagde, Niels Lauridsen havde bedt ham om at gøre, at jeg ikke ville være imod de vidner, som Niels Lauridsen agtede at føre, at Niels Lauridsen og Wusse Madsdatter ikke var så nær beslægtet, som ordet gik. Siden andendagen derefter, som var den 28. august på lørdag, kom Staffen Christensen i Kolding til mig i mit hus og sagde til mig, at Niels Lauridsens kones fader, Jørgen Jensen i Holm, var kommet i hans hus med Børge Christensen, foged på Nygård og havde skikket ham til mig og ville give mig fire stude, når jeg ej ville være imod, på det Niels Lauridsen måtte føre hans vidner, som han ville, nemlig at Wusse Madsdatter og Niels Lauridsen var ikke så nær slægt, som ordene gik. Derefter den samme dag kom Staffen Christensen til mig ... ... adskillige gange og havde Jørgen Jensen i Holm med sig. Da sagde forn. Jørgen Jensen til mig, at han kom til mig anlangende på den fattige karl Niels Lauridsens vegne, som var kommet i ulykke med den kvinde Wusse Madsdatter, som sad anholdt på slottet og redte til barsel. Og bød mig den første gang 50 rdl. og min kone to resenabel (?) og siden den anden gang, han kom igen, bød han mig 55 rdl., som skete i Staffen Christensens nærværelse. og så tit og ofte inden overløb mig den søndag og mandag derefter og ville give flere penge. Sagde han i Staffen Christensens nærværelse i mit hus: "Jeg kan ikke nægte, at galskab er jo sket". Beklagede sig også, at han havde givet Niels Lauridsen sin datter, begærede at Niels Lauridsen måtte føre sine vidner, som han ville, de ikke var så nær slægt. Og siden tit og ofte har han skikket mig bud ved min underskriver Casper Andersen og begæret, om jeg ikke ville annamme de penge, som han mig havde budt, og ville mig betale med hårde rigsdaler. Og hvor jeg gik altid i mit hus, køb han efter mig og talte om de hårde penge, han ville give. Sagde også ... ... ... end at rømme landet, så kunne han bo på Fyn. Og den tid, de vidner blev ført ved Jerlev herredsting, hvor nær slægt de var, da gik han og stedts (?) efter mig og talte om, hvad penge han ville give. Sagde også, da de vidner var ført, at han ville tage hans datter hjem igen, og bad mig, at jeg de exekverryttere, som lå i Niels Lauridsens hus for resterende skattekorn, ville tage derfa, fordi kongen hørte dog nu jo alt hans gods til. - Derefter fremstod Oluf Mortensen i Bølling og bekræftede med sin højeste helligånds ed, at alt, hvad amtskriveren havde vidnet, var sandfærdigt. - Staffen Christensen bekræfter amtskriverens vidne og fremlægger sit eget skriflige vidne: At Niels Lauridsens hustrus fader, Jørgen Jensen Holm jo indkom i mit hus tillige med Børge Christensen på Nygård og spurgte mig, om jeg ikke var noget kendt med amtskriver Rudolf Faust, hvortil jeg svarede ja. Da begærede Jørgen Holm, at jeg på hans vegne ville tale med amtskriveren, at han ville være Niels Lauridsen beforderlig, at han måtte føre hans vidner, som han ville, sig til bedste i den sag, og amtskriveren ikke være derimod, da måtte jeg på hans vegne love og tilsige ham fire stude. - Børge Christensen, foged på Nygård, fremlagde sit skriftlige vidne: Niels Lauridsens kones fader, Jørgen Jensen i Holm og Niels Lauridsen kom til mig på Nygård og begærede, at jeg ville følges med dem til Kolding, om jeg var med nogen gode venner kendt, som kunne tale på Niels Lauridsens vegne med amtskriveren, at han ville være tilfreds og intet befatte sig med den sag, medens Niels Lauridsen måtte føre sine vidner, som han kunne bedst. Tilbudt 2 par okser. Ydermere bestod Børge Christensen, at da vidnerne var gangen om Wusse Madsdatters og Niels Lauridsens slægtskab, da sagde Jørgen Jensen i Holm til ham, "Hvad skal jeg nu gøre, jeg fattige mand; jeg får tage min datter hjem igen".

127b:

Jesper Peersen, restanceskriver i Kolding, på vegne af ridefoged Christian Nielsen, et vidne. Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl (stævningsmændene talte med hans kones broder Claus Jørgensen) og til Peder Christenseni Rugsted, - og samme tid ledte vi efter Mikkel Mikkelsen, soldat hos kaptajn Ludschouen, og kunne ham ikke finde; har 3 gange givet varsel, hvor han var tilforn.

128:

Slotsfoged Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Han er blevet stævnet af Niels Lauridsen i Amnitsbøl; hvis denne ikke vil give ham til sag nu, må han stævne ham igen.

Niels Thomasen i Bølling, et vidne: Han er blevet stævnet af Niels Lauridsen i Amnitsbøl; hvis denne ikke vil give ham til sag nu, må han stævne ham igen.

128b:

Joen Nielsen Kyd i Ågård, et vidne: Stævning til Anne Peersdatter i Ågård hos Jokum Behnfeldt. Gav hende til sag, formedelst at hun haver tilgangen og har ladet sig stede med min hustru at tjene hende der, og har taget fæstepenge på hånden af dem, og ikke har sagt hende op i rette tide, ikke heller har flyet dem deres penge. Begærede til 1. ting, at hun skulle lide dele.

129:

Jesper Poulsen, restanceskriver i Kolding, på vegne af ridefoged Christian Nielsen, en dom: Ridefogeden har nedlagt forbud på 3 stude, som er hos Jens Madsen i Bølling, men som tilhører en karl ved navn Hans Aaring, som har sat dem til foder og græsning hos ham. De bør at være forbrudt til kongen.

132:

Onsdag den 17. november:

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Hans Jensen i Egtved æskes 2. gang til at møde ham i retten.

Niels Lauridsen i Amnitsbøl, et vidne: Stævning til amtskriver Rudolf Faust, ridefoged Christian Nielsen, Laurids Pedersen i Amnitsbøl, Mads Nielsen, Christen Peersen og Jens Peersen, alle i Rugsted. - Rudolf Fausts fuldmægtige har svaret, at denne varsel var ikke så lovligt given, som det sig bør, og derfor ingen vinde at stedes beskrevet, efterdi de ikke har givet nogen kaldsseddel, hvorfor de har stævnet ham. - Søren Madsen i Vesterby vidner, at han har underskrevet supplikationen, som Niels Lauridsen har supplikeret om forlindring om skatten, men ikke at Niels Lauridsen havde truet ham dertil at gøre i nogen måde eller begæret af ham at gøre sig noget opsætsig imod nogen øvrighedsperson i ringeste måder. Har ikke set, at Niels Lauridsen har redet med noget hvidt klæde på en kæp, men så tit som han har opkrævet skatten, da har han den rigtig bekommet efter lægdssedlen. - Simon Nielsen i Vesterby: Har underskrevet den supplikation unødt og utvungen, og ikke at han havde haft nogen nytte deraf. Ej heller at have nødet eller tvunget ham til at gøre sig opsætsig mod nogen øvrighed i nogen måde; men når han har været lægdsmand, da har Niels Lauridsen leveret ham skatten efter lægdssedlen. - Laurids Ibsen i Ødsted og Iver Hansen i Vesterby: Som Søren Madsen. - Poul Madsen i Ødsted og Jørgen Sørensen ibidem: Som Søren Madsen. - Jens Sørensen Grøn i Høllund: At Niels Lauridsen har aldrig begæret af mig at gøre nogen klage eller opsætsig imod øvrigheden enten i ord eller gerning i ringeste møde. Ej heller har set, at Niels Lauridsen har ført nogen klæde i nogen fanes lignelse enten på vej eller sti. - Mads Lassen i Høllund: Han havde fået skatten af Niels Lauridsen efter lægdssedlen, når han har været lægdsmand.

133b:

Anders Thomasen i Jerlev, et vidne: Stævning til forrige amtskriver Johan Badenhaupt. - Syv mænd vidnede, at Anders Thomasen og Niels Hansen, begge i Jerlev, bor på præstens annexgård i Jerlev. Item Niels Jensen i Tudved (?), Mester Hansens tjener i Vejle, de har altid udgivet deres skat rigtigt efter lægdssedlen, som dem har været påbudt, al den stund Johan Badenhoff var slotsskriver på Koldinghus, lige med de andre sognemænd ... Og når lægssedlen den kom, da har de, som har været lægdsmænd, opkrævet skatten af dem lige efter lægdssedlen efter deres hartkorn som en af de andre sognemænd. Og har lægsdmændene det lige med de andre sognemænd deres skal leveret på skriverstuen.

134:

Jokum Damcke, et vidne: For retten fremstod Niels Lauridsen i Amnitsbøl og førte et tingsvidne, og eftersom han dette havde ført, da tilspurgte herredsskriveren Jokum Damcke ham til, af hvad årsag at han havde forholdt hans kopi af den landstingsstævning, hvormed han havde ladet ham stævne, hvortil Niels Lauridsen da svarede ham, at han havde ladet stævne ham for et tingsvidne anlangende skatten, som var forvildet for ham, men han havde fået det vidne; da havde han ham denne gang ikke at beskylde ham for noget.

134b:

Onsdag den 24. november:

Sekshøring: Jørgen Nielsen i Riis, Oluf Jørgensen i Vork, Knud Nielsen i Spjarup, Niels Pedersen ibidem, Jens Iversen i Ågård, Peder Mortensen ibidem.

135:

Slotsfoged Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Har til 3. ting æsket Hans Jensen i Egtved til at møde ham i retten.

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Anders Peersen Grøn i Egtved vidner, at det brune føl, i det 3. år, som nu her står for tings dom med få hvide hår for i panden og tvende hvide fødder bag, at han ikke kunne se rettere, end at det jo var den hest, som de tvende Sallingbo mænd vedkendte sig på Egtved mark, og de sagde, at den var dem tyvstjålen fra. - Hans Nielsen i Egtved: Som forrige vidne. - Mikkel Laugesen i Egtved: Kan ikke så lige vide, om det var den samme hest eller ikke. - Så fremstod Oluf Mortensen i Bølling og Morten Hansen i Refsgård: Det brune føl i sit 3. år, som nu her i dag står inden tinge med få hvide hår for i panden og tvende hvide fødder bag, at det var den samme, som de to Sallingbo mænd vedkendte sig. - Erik Thomasen i Egtved bekræfter dette.

136:

Christen Jensen i Vork i den sag siddende i fogedens sted:

Thomas Pedersen i Rugsted, et vidne: Stævning til Niels Lauridsen i Amnitsbøl. - Søren Jensen i Tudved, Søren Thomasen ibidem, Søren Jensen Kordsen i Mejsling, Hans Andersen i Hesselballe, Jens Peersen i Rugsted, Peer Hansen i Vesterby og Niels Knudsen ibidem, hvilke syv mænd var skrevet til stok den 30. september: At da Niels Lauridsen var på tinget og havde nogen breve, som han ville lade læse og påskrive, da kom ko. maj.ts slotsfoged Jakob Lauridsen Beck til tinget og sagde til Niels Lauridsen, hvad han havde her at bestille; da svarede Niels Lauridsen ham, det er ikke ret meget, det er skatten anlangende. Så svarede husfogeden Jakob Lauridsen Beck, at han fik intet bestilt, han kendte sig ved ham for en fredløs mand, indtil så længe at han erklærede sig for den sag, som han var angiven for. Da svarede Niels Lauridsen ham, Jeg vil gerne følges med eder.

136b:

Søren Jensen i Rugsted, et vidne: Nogle mænd bekræfter, at Jens Ibsen, Erik Thomasen og Søren Jensen bor på præstens annexgård i Egtved sogn (samme indhold som tidligere om annexbønderne i Jerlev sogn). Tilsvarende vidnesbyrd om annexbønderne i Ødsted sogn, men det er ikke klart, hvem der er vidner, og hvem der vidnes om.

137b:

Jørgen Mikkelsen i Amhede, et vidne: Lod læse to sedler: 1) Befales hermed Jørgen Mikkelsen i Amhede at have flittigt opsyn med Egtved skov, at deri intet ulovligt bliver hugget, samt ingen skytter deri ind ryder at skyde eller ødelægge vildt, lidet eller stort, ligesom eders formand tilforn gjort haver, og det som I agter at forsvare; såvel være Marten Skovrider følgagtig, om han kan nogen antappe enten med skytter eller skovhug, hvorimod han må nyde den frihed, hans formænd før ham nydt haver indtil videre anording. Ex Kjærsgård den 21. februar 1662, Steen Bilde. - 2) Samme ordlyd men med en anden datering, Ex Koldinghus den 28. juni 1669, M. Schinkel. - Og stod ærlig og velagt Børre Christensen, foged på Nygård, med Jørgen Mikkelsen til vedermålsting og begærede genpart ved hr. hofmarskal Marten Skinkels seddel.

138:

Jens Peersen i Rugsted på vegne af Jesper Peersen i Kolding, en opsættelse: Stævning til Niels Hansen i Jerlev og hans hustru Boel Nielskone. - Fremlægger fuldmagt: til på min moders sal. Peder Kyds vegne og på mine vegne at hænde dom på Anders Simensens hustru eller arvinger efter en dom, som til Kolding byret 1651 den 4. marts er forhvervet, og at gøre udsæt på vore vegne. Fremlagde en dom: Anders Simensen, boende i Frederiksodde, er stævnet af Peder Jepsen for (et beløb), hans hustru er blevet ham skyldig, mens hun tjente mig. Noch var hans sal. moder mig skyldig (et beløb), tilsammen 6½ daler 8 sk. - Jens Peersen bad om, at herredsfogeden ville forny dommen. Opsat 14 dage.

139b:

Onsdag den 1. december:

Jakob Lauridsen Beck, en dom: Stævning til Hans Jensen i Egtved. - Fremlagde de hidtidige tingsvidner i sagen (afskrevet). - Fremlagde et skriftligt og med tolv mænds hænder og signeter nedenunder trykt, lydende ord fra andet som herefter følger: Vi efterskrevne, Jørg Madsen, Guds ords tjener til Hasum og Ramsing sogne .... vitterliggør, at den nærværende Christen Nielsen af Voldum her i Husom sogn havde en lysagtig brunstjernet gilding med noget hvidt på de to bagerste fødder eller ben, og nu til påske bliver to år han selv havde opfødt. Hvilken ham for noget over tre uger siden om nattetide er frakommet og han nu beretter at have fundet i Kolding, hvorfor han vor sandfærdige kendskab herom er begærende. - Fremlagde et tingsvidne af Malt herredsting den 22. november 1669, hvor nogle vidner skal tage stilling til, om en hest, der fremstilles i retten, er den samme som Hans Jensen i Egtved sigtes for. - Fremlagde flere dokumenter, bl.a. et brev på tysk, som også er afskrevet. - Så mødte ærlig velagt mand Ulrik Hermandsen, borger i Vejle, på vegne af Hans Jensen og irettelagde et skriftligt svar: Hans Jensen har erfaret, at nogen har forhvervet vidner til adskillige ting, mens han var fraværende, anlangende tvende heste, jeg for nogen tid siden skulle have fragtet og ført, med videre opdigtet suadtz og snak, samme vidner skal indeholde, og kgl. maj. husfoged Jakob Lauridsen Beck, mit ærlige navn og rygte til forsvækkelse, søger dom efter dem. Hvortil mit korte svar er, at jeg formoder, herredsfogeden ikke nogen dom mit liv og ære til forklejnelse over mig udsteder for den sag og dets beskyldninger, eftersom jeg der i alle måder er uskyldig og aldeles intet ved af at sige andet, end kristelige mennesker mig udi min lovlige fraværelse har ladet forstændige, hvorledes mine uvenner mig efter liv og ære hemmeligt og åbenbart, nat og dag ... ... hvorfor jeg fattige karl allerunderdanigst ... af hans kgl. højhed min allernådigste herre og arveprins har andraget om beskærmelsesbrev, indtil jeg mig ved lov og lands ret forsvarer, hvilket han mig nådigst har bevilget og meddelt. Formoder derfor, som før er meldt, forn. herredsfoged ikke nogen dom .. udsteder, efterdi som jeg formener ikke noget så lovligt efter lands lov over mig er bevist, så jeg derfor noget bør at lide, men for Jakob Lauridsen Becks beskyldninger og tiltale bør fri at være, og er hermed på en retmæssig dom begærende, herhos begærende tjenstvilligst, at dette mit korte svar måtte læses, påskrives og indføres i, hvad for retten i denne sag bliver afsagt, og mig med genpart af dommen tillige med flere dokumenter, som i retten i denne sag bliver fremlagt, genparten af dem meddeles, eftersom jeg må være forårsaget denne for højere ret at lade indstævne, og ikke nu kan vide, hvor jeg dem skal søge, eller hvor de er forhvervet. Og fuldmagt gives ærlig og velagt mand Ulrik Hermandsen, borger i Vejle ... Datum Egtved den 29. november 1669, HJS. - Så fremstod ærlig og velb. mand Corfitz Ulfeldt på Mattrup på vegne af sin tjener Christen Nielsen af Vollum i Håsum sogn i Salling og kendte sig fuldkommen og fast ved samme føl (der beskrives en gang til), som her idag står inden fire tingstokke, og begærede af Jakob Lauridsen Beck og herredsfogeden, at samme hest her fra retten måtte være ham følgagtig. Herredsfogeden kender derfor, at hesten skal følge Corfitz Ulfeldt, hvilket Jakob Lauridsen Beck samtykker i. Corfitz Ulfeldt tog straks hesten til sig og lovede herredsfogeden og Jakob Lauridsen Beck, at den hest ikke skulle komme dem til nogen skade. - Dom: Da der irettelægges adsklige vidner på Hans Jensen, og en del deraf er liv og ære angående, og Jakob Lauridsen Becks irettesættelse anrører udtrykkeligt æren, og mig ikke tilkommer nogen ærerørig dom at dømme, ikke heller er Hans Jensen lovligt angrebet, da turde jeg mig ikke understå heri at dømme, men vil have det for min gunstige højærede overdommer hedenfunden.

146b:

Onsdag den 8. december:

Anders Pedersen Grøn i Egtved, en dom: Anders Pedersen Grøn, kirkeværge til Egtved kirke, har stævnet Niels Thomsen i Bølling for 10 mk. for resterende tiendekorn. Niels Thomsen har ikke erklæret sig herimod i retten. Han skal betale.

147b:

Onsdag den 15. december:

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Stævning til Hans Jensen i Egtved. - Johan Giske (?), rytter under major Peder Juuls kompagni, vidner, at den rødgule hest, som nu står her inden tinge, er den samme hest, som Hans Jensen havde på Estrupgård og fragtede med ham fra Estrup til Kolding i husfogedens gård. - Flere vidner føres. - Peer Peersen i Bolling (?) vedkendte sig hesten, der var ham tyvagtigt frastjålen om natten. Han havde fundet den på Egtved mark.

148b:

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Han gjorde arrest på den hest, som Peer Peersen i Bolling (?) havde vedkendt sig. - Peer Peersen svarede, at han efter hans forrige udgivne forpligt til husfogeden nu var kommet til Jerlev herredsting den at oplyse og vedkende, og eftersom husfogeden den nu idag for retten fremdeles har arresteret, så tilbyder Peer Peersen den, om han vil den annamme. Hvis ikke, formener han sig ikke nogen ophold bør ske. Hvortil husfogeden svarede, at dersom hesten havde kommet til stede idag 14 dage. efter forpligtens indhold, kunne sagen have gået under en dom, som af dem er æsket, og er dog ikke kommet førend nu.

Jakob Lauridsen Beck, et vidne: Han æskede Hans Jensen i Egtved, at han ville møde ham for retten. Hans Jensen mødte ikke.

149:

Jakob Lauridsen Beck, en opsættelse: Satte i rette, at efterdi han med et tingsvidne har bevist, at Hans Jensen har haft den rødgule hest i sit gemme og forvaring, og sidet er kommet Peer Peersen i Salling og har vedkendt sig den, bør Hans Jensen bevise med hjemmel, hvorledes han er kommet den tid ved samme rødgule hest, eller og derfor at lide efter loven som en anden tyv. Opsat 6 uger.

149b:

Bertel Jakobsen i Egtved, et vidne: Stævning til Laurids Pedersen i Københoved og Mads Jepsen i Skolborg. Vidnerne Bunde Hansen i Hesselballe, Jens Jensen, Hans Andersen, Peer Hansen, Hans Madsen, alle i Hesselballe, og Peer Jørgensen i Borlev vidner: De hørte og så, at ved tinget den 1. september, at Mads Jepsen i Skolborg, Laurids Pedersen i Københoved hans fuldmægtige, bekendte, at der har været lungesot og sygdom iblandt Laurids Pedersens fæ og kvæg i Københoved i hans gård nu længere end halvanden års tid tilforn før end de elleve stykker fæ, som han købte af Bjørre Christensen ved Foldingbro, det kom i Laurids Pedersens gård.

150:

Onsdag den 22. december:

Finis.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk