Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Indledning

Når dette materiale stilles til rådighed for andre, kan det være nødvendigt at give besked om dets historie, så at brugeren kan vide, hvad han kan vente at finde i det, og ikke mindst hvad han ikke kan vente at finde.

Når jeg begyndte at læse Koldinghus birks tingbøger, var det egentlig for at skaffe noget stof om de sogne, jeg beskæftigede mig med i min slægtsforskning. Jeg anskaffede mig mikrofilmene til tingbogen 1748-61 for nu at begynde med en periode, hvor oplysningerne om slægterne var nogenlunde rigelige. Som læseapparat benyttede jeg forresten et af dem, der er beregnet til microfiche. Det kan man godt uden at ødelgge filmene, og fordelene er indlysende: Man kan sidde hjemme med det, og man kan få en ordelitlig arbejdsstilling, hvilket de moderne løseapparater vist sjældent tilbyder!

Snart opdagede jeg, at det var uhyre vanskeligt at finde bagud i filmen, hvis man opdagede, at en sag havde større interesse end først antaget. For det første har tingskriverne ikke altid været så nøje med at angive, hvornår sagen sidst blev behandlet, og for det andet har det sine vanskeligheder at "skimme" en side, hvor den ene sag efterfølger den anden, uden at skriveren har efterladt tomme linjer mellem de enkelte sager. Det måtte man nemlig ikke. Siderne skulle "fuldskrives" fra øverst til nederst, uden margin og uden tomme linjer. Der er endda skrivere, der har fulgt denne anvisning så samvittighedsfuldt, at de ikke engang starter med ny linje, når de skal i gang med en ny sag.

Jeg havde altså brug for at notere mig, hvor sagerne forekom. Og så tog jeg skridtet fuldt ud og noterede mig side for side, hvad der forekom af sager.

Så kunne jeg ikke dy mig for også at antyde indholdet af sagerne, i alt fald når det drejede sig om sager, der endte med en domfældelse. Dommen selv siger jo noget om, hvad der foregået i sagen, og hvad den drejer sig om. Altså gav jeg et kort referat af dommene. Men kun af dem. Hvis en langstrakt sag endte med, at der blot blev optaget tingsvidne, så lod jeg mig nøjes med det, uanset hvor mange spændende ting, der måtte være blevet sagt undervejs i sagen. Jeg læste det knapt nok. For hovedformålet var at se, hvor den ene sag endte og den næste begyndte. Jeg havde endda også den tanke, at jeg jo ikke skulle tage finderglæden fra andre ved at afdække noget, der lige så godt kunne være blevet liggende i disse vanskeligt tilgængelige bøger, indtil rette vedkommende gjorde sin egen frydefulde opdagelse.

Sådan var det med læsningen af tingbogen 1748-61. Jeg fortsatte med 1761-70 og dernæst forfra med tingbøgerne 1719-61 med stigende appetit på at meddele indholdet i sagerne, især småtingene som f.eks. hvad folk kunne sige til hinanden den gang. Senere da jeg er gået i gang med nogle ældre tingbger for Anst-Jerlev-Slavs herreder, gik jeg endnu videre i den retning, og da arbejdet jo først og fremmest skal være til fornøjelse for mig selv, har jeg nu også tilladt mig at behandle særligt indgående det stof, som jeg har fundet om de sogne og byer, som min slægtsforskning især har drejet sig om: Det er Vorbasse og Hjarup sogne og en enkelt by i Egtved sogn. Denne mere hæmningsløse tilgang til stoffet præger måske min allersidste ekstrakt af Koldinghus birks tingbøger, nemlig året 1719, der er blevet indført i Anst-Jerlev-Slavs tingbog for 1718-19.

Indholdet af ekstrakterne er altså præget af mine egne personlige interesser, sådan som de har skiftet i løbet af processen. Det samme gælder de indholdsfortegnelser, de er ledsaget af. Jeg har opdelt dem i emner, steder og personer. Og her gælder en lignende vilkårlighed. Jeg har selvfølgelig altid bestræbt mig på at få hovedpersonerne (og de dertil forbundne steder og emner) med. Men hvad jeg har medtaget af vidner og andre bipersoner, har beroet på et skøn, som muligvis kan kaldes vilkårligt. Og i registreringen af emnerne gælder det, at jeg selvfølgelig har taget sagernes hovedemner med; men derudover har jeg taget sådant med, som jeg selv fandt en særlig interesse i. F.eks. forekommer ordet "fattigbøsse" en overgang. Det var fordi jeg havde lyst til at f lidt indblik i, hvor meget der egentlig tilflød fattigbøsserne gennem retssager og andet, som kan være omtalt i tingbgerne. Jeg holdt op med at registrere ordet, da jeg mente, at jeg ikke behøvede vide mere om det. Der var også en overgang, hvor jeg registrerede søndagsarbejde. En stor del af birkets historie foregår jo i den pietistiske tid, hvor man skulle tro, at søndagsarbejde var forbudt, mens man af vidnesbyrdene kan se, at der faktisk kunne foregå en hel del på søndage. Den registrering holdt jeg så også op med på et tidspunkt. Summa summarum: Man skal ikke bruge registrene til nogen form for statistik. Hvad der står, det står der. Men argumentum e silentio er endnu mere umuligt her end i de fleste andre sammenhænge.

Een ting har stået fast gennem hele arbejdet med ekstrakterne. Og det er selve indretningen af dem. Fra først til sidst er noteret side for side, hvad der forekommer af sager. Hvis der står en dato som indledning til et notat, henviser den til, hvornår sagen sidst har været til behandling, og hvis der står en dato til slut, viser denne hen til næste behandling. Når en sag forekommer for sidste gang, kan der være en beskrivelse af indholdet. Og det er altid til denne beskrivelse i ekstrakten, at registrene henviser. Det er ikke til de tilsvarende sider i tingbogen.

Arbejdet er som nævnt sket på grundlag af mikrofilm. Hvis teksten har været for vanskelig at læse (i de gulnede hjørner eller inde ved den indre margin, der ikke altid kan komme med på film), så har jeg accepteret dette, og så er der altså stadig en del at hente i originalerne. Det er der også, hvor jeg rentud ikke har kunne forstå teksten!

Med venlig hilsen,
Johs. Lind,
Spurvevænget 41, 6710 Esbjerg V.

P.S.
Ovenstående indledning har det indhold, som den fik, da ekstrakterne kunne hentes fra hjemmesiden som zip-filer. I deres nye version som HTML-filer er registrene ikke blevet bibeholdt. Det er jo så nemt at søge med de moderne browsere.
I de nyere ekstrakter (især dem fra Anst herred) er beskrivelsen af sagens indhold ikke mere henlagt til den afsluttende behandling, men gengives på den aktuelle tingdag.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk