Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(M ikrofilm 30017)

Anst herreds tingbog 1685-88

1685

1:

Autorisation af tingbogen.

1b:

I Jesu navn begyndes at skrive i denne bog Ao. 1685. Torsdagen den 8. januar er på Anst herredsting forordnet og udnævnt efterskrevne mænd til rettens befordring samme år. Først

Sandemænd: Peder Sørensen i Glibstrup, Anders Jensen i Gamst, Las Sejersen i Uhre, Niels Andersen i Egholt, Søren Bull i Lunderskov, Niels Møller i Vamdrup, Jep Nielsen ibidem og Iver Pedersen i Horskær.

Ransnævninge: Thomas Sørensen i Ferup, Peder Christensen i Refsing, Søren Pedersen(?) i Gamst, Peder Bennedsen i Vamdrup, Søren Madsen i Verst og Peder Madsen i Højrup.

Otte stokkemænd: Niels Iversen i Lejrskov, Joen Sørensen i Øster Vamdrup, Anders Sørensen Lærke ibidem, Lauge Hansen i Vester Vamdrup, Christen Graversen i Øster Gesten, Laurids Ebbesen af Refsing, Erik Eskelsen i Kragelund, Laurids Mikkelsen i Egholt og Peder Madsen i Gelballe.

2:

Torsdagen den 22. oktober 1685:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet korporal Morten Schuster og Anders Degn i Anst til at påhøre vidner (af Anst).

Iver Sørensen af Anst adspurgte korporal Morten Schuster og Anders Degn, om de klagede at være lodløs for det stykke jord i Anst Nyvang, som de formener dem at skulle tilhøre, og som Mikkel Madsen har i brug. - De svarede ja.

Christian Nielsen Ridefoged formener, at Iver Sørensen bør vidne sin sandhed om det stykke jord eller derfor lide dele. - Derefter vidner Iver Sørensen, at det jordstykke i over 40 år har været brugt ukæret med le og rive til den gård, som Mikkel Madsen bebor, og det har ikke været brugt af dem, der har beboet den gård, som Morten Schuster og Anders Degn nu bebor. Det blev tilmålt Mikkel Madsen af landmålerne i 1683. Søren Basse, som for 50 år siden beboede Mikkel Madsens gård, pløjede samme stykke jord angerløst.

Birgitte Poulsdatter: Hendes sal. mand Hans Lassen, som beboede Mikkel Madsens gård, har siden det sidste svenske indfald her i landet ukæret brugt jordstykket med le og rive.

2b:

Torsdagen den 29. oktober 1685:

Blandt de 8 mænd: Christen Halkjær i Hjarup.

Christian Ridefogeds formening ctr. Anders Nissen Hyrde i Bække opsat yderligere 8 dage.

Niels Bøgvad pva. Søren Christensen af Vrandeurp stævner Laurids Poulsen i Gelballe for skyldig løn i l½ år, 18 slettedaler. Opsat 14 dage.

Torsdag den 5. november 1685:

3:

Christian Nielsen Ridefoged stævner Maren sal. Christen Smeds i Seest for fornyelse af dom for gæld samt for dette års forfaldne landgilde. - Søren Kjær mødte på enkens vegne og begærede opsættelse. Opsat 4 uger.

Las Nielsen i Vranderup mølle har ladet give varsel for Koldinghus port, for amtskriver Henrik Hansens dør samt for ridefogedens dør, om nogen på kongens vegne ville have noget at svare imod den opsigelse, som Las Nielsen vil gøre for det forløfte, han har gjort Jes Madsen.

Christian Nielsen Ridefoged svarede, at det var unødvendigt at indstævne ham, for så vidt han ikke kendte til noget forløfte, hvorefter Las Nielsen nu for 2. tingdag opsagde det forløfte, han har gjort Jes Madsen Huger angående Vranderup mølle, dens afgifter og vedligeholdelse. - Jes Madsen svarede, at han intet i så måder omskøttede Las Nielsens forløfter, såsom han ingen nytte vidste deraf at have, efterdi han selv til møllen og dens afgift skulle svare.

Videre fremlagde Las Nielsen et skriftligt forlig og kontrakt mellem ham og Jes MadsenHuger angående Vranderup mølles afståelse: Las Nielsen og hustru Johanne Nielsdatter har afstået møllen til Jes Madsen Huger. Han har betalt sidste termin af de 100 Rigsdaler, han skulle give til minde og afståelse. Las Nielsen har overleveret ham kongebrevet. Hvis Jes Madsen Huger bliver sindet at afstå møllen igen, skal den først og fremmest tilbydes Las Nielsen og hustru imod tilbagelevering af de 100 Rigsdaler.

Las Nielsen fremlagde en kontrakt af 26/9 1684 mellem ham og Jes Madsen om, al den tvistighed, der til denne dag har været mellem dem. De skal erklære, at de ikke har noget at beskylde hinanden for. De har afpælet det omtvistede mellemgærde og aftalt, hvad enhver af dem skal vedligeholde. Hvis nogen af dem bryder freden, skal vedkommende til straf give 10 rdl. til herskabet.

5b:

Tprsdag den 12. november 1685:

Las Nielsen i Vranderup mølle opsagde til 3. ting det forløfte, han har gjort Jes Madsen.

Las Nielsen sad i efterfølgende sag i fogedens sted.

Herredsfogeden har stævnet Erik Eskelsen i Kragelund, fordi han om helligt imod kgl. forordning har gjort hans steddatters bryllupskost og højtids gæstebud. Opsat 14 dage.

Jakob Rytter Skoleholder i Hjarup har stævnet Christen Buch, Niels Poulsen, Svend Christensen, Christen Snogdal, Nis Geising, Jens Dideriksen, Hans M...., Søren Vorup, Peder Christensen, Poul Larsen, Mads Sørensen, Christen Halkjær, Niels Vaaben, Oluf Jensen, Kjeld Christensen, Anders Hjuler, Anders Vaaben, alle i Hjarup. - Skriftligt indlæg. Opsat 14 dage.

6:

Torsdag den 26. november 1685:

Ebbe Poulsen i Dollerup, et syn.
Synsmænd har på herredsfogedens opkrævelse været på Dollerup mark for at besigtige al den grund, der tilhører Ebbe Poulsens bolig. - Marknavne er angivet med vurdering af, hvor meget der kan dyrkes på dem. Det kan ikke blive til mere end det, der svarer til en årlig afgift på 1 td. hartkorn.

6b:

Niels Jensen i Verst, et vidne. Stævning til Karen Knudsdatter for skældsord, som hun har påsagt ham, samt til Mette Iversdatter og Anne Christen Jensens som vidner.

Mette Iversdatter, som er Mikkel Jensens hustru af Verst: For 3 uger siden i Christen Jensens hus i Verst sagde Karen Knudsdatter, som er Søren Madsens hustru, at Niels Jensen var en tyv og havde stjålet får både forgangne år og dette år, og fordi han havde stjålet forgangne år, måtte han rømme Gesten, som Claus Ebbesen og Oluf Nielsen ham på kirkevejen forekaste(?) og derfor afviste.

Karen Knudsdatter stod til vedermål og sagde, at hun sådant havde sagt af drukkenskab og kunne det ikke erindre.

7:

Efter amtmandens befaling fremstillede sig for retten den person ved navn Las Hansen, som er bosat i Stubdrup og er anholdt for tyveri.

Han fremlagde for retten en stakket flintebøsse, som den store ende var løs ved og kunne med to pinde tilsættes, når han ville. Desligeste fremlagde Las Hansen tvende svin og et svinehoved og ½ side flæsk af de 3 svin, som han fuldkommen utvunget vedstod at have hemmeligt skudt de to, som her hele ligger, forleden onsdag for 8 dage siden, nemlig den 18. november, i Ferup skov imod Jordrup skel, og det 3. svin, som hovedet og den halve side heraf, nogen tid tidligere omtrent på samme sted. Han erkendte, at han havde skudt svinene ulovligt med bøssen. Havde aldrig før her i Danmark skudt ulovligt enten vildt eller tamt. Vidste ikke, hvem de samme svin tilhørte. Har ikke haft medvidere. Bad øvrigheden om nåde.

7b:

Iver Andersen i Seest, et ægtebrev. Anders Iversen af Seest kundgjorde, at det idag er 3. ting, han har stået for retten med sin søn Iver Andersen og indlyst ham som sit rette, ægte barn at skal være og regnes i kuld, køn og slægt med alle hans andre ægte og rette frænder som en fuldkommen, sand, født arving og nyde og tage fuld arv og del i alle, både løst og fast, efter hans fader. Hvilket Anders Iversens fulde broder Hans Iversen samt Jep Sørensen, som er begge deres fulde brodersøn, samtykkede.

Anders Iversen og Anders Madsen i Seest, et mageskifte. Anders Madsen får plads øst i gårdsrummet til 2 fag hus. Anders Iversen får et stykke agerjord, som ligger imod syd i deres fælles lykke.

8a:

Christian Nielsen Ridefoged på vegne af Anker Ankersen af Kolding ctr. en del personer for kongens anpart af tiende. Opsat 14 dage.

8b:

Torsdag den 3. december 1685:

Niels Jensen i Verst (varsel på Nom. 6) ctr. Karen Knudsdatter. Et vidne vidner det samme som tidligere. Tingsvidne.

Christian Nielsen Ridefoged (Nom.3) begærede dom over Maren sal. Christen Smeds i Seest. - Dom: Hun skal betale.

9:

Torsdag den 17. december 1685:

Christian Nielsen Ridefoged pva. Anker Mogensen. - Nogle mænd har været stævnet til at syne noget jord på Seest mark, som tilhører Anker Mogensen og hans medinteressenter Poul Grum af Fredericia pva. hans hustru Johanne Christensdatter og hendes umyndige børn. - Han mente at måtte være fri for tiltale indtil ny stævning og forbeholdt sig erstatning for unyttig rejse. Den påtænkte granskning burde kun ske i overværelse af rettens betjente.

9b:

Hermed er sluttet alt, dette 1685.te år her for retten på Anst herredsting er passeret og beskreven ganget. Eftersom det og idag er den sidste dag, som her forn. indeværende år bliver ting og dom holden. Gud give os alle et glædeligt, fredeligt, godt og lykkeligt nytår. Actum ut supra. . 1686

10:

I Jesu Christi navn begynde vi dette år at skrive 1686. Og da er af højædle og velbårne hr. amtmand Simon Claus von Schwaitzen efterskr. mænd her i Anst herred til rettens betjening forordnet, nemlig:

Stokkemænd:
Morten Sørensen i Bække,
Jens Mikkelsen i Kragelund,
Hans Skammelsen i Lunderskov,
Jes Hansen i Roved,
Hans Ulf i Skanderup,
Nis Ebbesen i Dollerup,
Hans Jepsen i Seest,
Johan Christensen i Hjarup.

Sandemænd:
Hans Smed i Ferup,
Niels Sørensen i Vrå,
Hans Andersen i Lejrskov,
Jens Pedersen i Vester Vamdrup,
Jens Christensen i Skøde,
Hans Christensen i Gamst,
Jens Pedersen i Refsinghoved,
Gregers Sørensen ibidem.

Ransnævninger:
Mads Thommesen i Bække,
Jens Kiilbæk i Lille Anst,
Jep Skræder ibidem,
Bertel Jensen i Lunderskov,
Johan Lassen i Roved,
Peder Peder i Vester Gesten,
Thyge Mikkelsen ibidem,
Mads Christensen i Vamdrup.

Forskrevne otte stokkemænd, sandemænd og ransnævninger er efter velbemeldte højædle hr. amtmands skriftlige befaling dateret den 7. januar 1686 forordnet til at betjene retten her på Anst herredsting samme år.

10b:

Torsdag den 7. januar 1686:

Peter Niemand herredsfoged, Bartram Pedersen herredsskriver. Otte mænd: Niels Iversen i Lejrskov, Lauge Hansen i Vester Vamdrup, Jens Christensen i Skøde, Hans Andersen i Lejrskov, Godske Iversen ibidem, Jep Nielsen i Asbøl, Anders Jensen i Gamst og Las Nielsen i Vranderup mølle. Disse forn. otte mænd er idag til rettens betjening opkrævne, såsom ikke egentlig vides endnu, hvem af hr. amtmand til samme bestilling dette år er forordnet.

Rasmus Skomager af Kolding ctr. Peder Skræder i Skanderup for en slettedaler, han har lånt af Rasmus Skræder, og Peder Skræders broder Niels Skræder i Seest har lovet og godsagt. Opsat 14 dage.

11:

Torsdag den 14. januar 1686:

Jep Buch pva. regimentskriver Barchmand ctr. en del mænd i Lejrskov, Skanderup, Vranderup, Habcrup og Vester Vamdrup for restanter i rytterhold. Opsat 14 dage.

Torsdag den 21. januar 1686:

11b:

Torsdag den 28. januar 1686:

Jep Buch pva. regimentskriveren lyser for saggivelse (se 14/1). Opsat 14 dage.

Niels Jensen af Verst ctr. Karen Knudsdatter i Verst med husbond Søren Madsen.

Torsdag den 4. februar 1686:

Niels Jensen af Verst fremlagde 2 tingsvidner. Eftersom Karen Knudsdatter har æreskældt ham, bør hun undgælde efter loven, da hun ikke har bevist sin beskyldning. Iver Lauridsen mødte for hende og begærede udsættelse. Opsat 14 dage.

Amtmandens skriftlige tilladelse til, at Niels Andersen Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen, som på Koldinghus efter ridtmester Lindenquists begæring er arresteret, må gå i rette og sagen på Oluf Mortensens vegne udføre. Dateret 2/2. - Niels Andersen Bøgvad mødte i retten og erbød sig pva. fornævnte Oluf Bøgvad og kundgjorde, at såsom Oluf Mortensen Bøgvad af ridtmesteren Lindenquist er her til samt til andre ting idag citeret og kaldet, æskede derfor efter fornævnte varsel sin sag og beskyldning, helst efterdi han er arresteret. Han tilbød at svare på stævningen eller være fri af den. - Ridtmesteren blev 3 gange påkaldet, men ingen mødte på hans vegne. Hvorfor retten således er afsagt, at Oluf Bøgvad kendes fri for ridtmesterens tiltale.

12b:

Torsdag den 11. februar 1686:

Jep Buch pva. regimentskriveren (varsel af 14/1, No. 11) lyste fremdeles for saggivelse til om 14 dage.

13:

Torsdag den 18. februar 1686:

Christen Iversen i Anst sættefoged.

Niels Jensen i Verst begærede dom. Opsat 14 dage.

Torsdag den 25. februar 1686:

Christen Sørensen i Gelballe ctr. Hans Iversen og Knud Nielsen i Gelballe for gæld til Christen Sørensens svoger sal. Mikkel Pedersen, som Christen Sørensen har ladet begrave på egen bekostning. Opsat 14 dage.

13b:

Anders Hansen i Øster Vamdrup Led har stævnet Søren Pedersen Friis i Øster Vamdrup.
Anders Hansen spurgte Søren Friis, hvornår han ville følge med til øvrigheden, så Anders Hansen kunne få fæste på Søren Friis' iboende gård, som han har opladt ham. - Søren Friis svarede, at det ville han ikke gøre endnu, for det løfte, han har aflagt herom, er sket i ubetænksomhed. Det kan ikke ske, øvrigheden vil ikke tillade det, og Søren Friis skal uderholde sin hustru og sine børn på gården. - Anders Hansen: Søren Friis har selv tilbudt ham at oplade gården, og der er gjort fuldkommen akkord derom og givet penge på hånden, nemlig 3 slettedaler; og resten, som var 47 slettedaler, og Søren Friis' hustru skulle have ved Anders Hansens indfæstning, betales. - Søren Friis kunne ikke benægte Anders Hansens ord, men de var sket i ubetænksomhed.

Vidner: Sidste søndag for 14 dage siden om aftenen hørte og så de sammen med flere godtfolk, at Søren Friis og hustru af egen fri vilje oplod til Anders Hansen sin påboende gård i alle måder til minde for 50 slettedaler og Søren Friis' hustru en decaton til villighed, og førend de blev fuldkommen akkorderede, sagde Anders Hansen til Søren Friis, han skulle betænke sig, før end de sluttede. Dertil sagde Søren Friis, han var til freds; han måtte nyde gården med lykke, og når han den ville fæste, erbød Søren Friis sig at følge med til øvrigheden. - Søren Friis svarede som før, at han kunne ikke miste sin gård.

14:

Torsdag den 4. marts 1686:

14b:

Christian Nielsen Ridefoged, et syn.

Han har stævnet Jens Rasmussen i Hjarup ang. hvad slag og skade Jens Rasmussen har gjort Niels Bendixen Smed i Hjarup. - Jakob Andersen og Hermand Lassen, begge af Hjarup, er stævnet for at afhjemle syn. Knud Lauridsen og hans tjenestekarl er stævnet som vidner.

Skriftlig synsrapport: Jakob Andersen og Hermand Lassen var den 18/2 med ridefogeden i Hjarup for at syne Niels Bendixen Smed. Hans øverste læbe var kløvet langs henad. Et slag på hans venstre kindbakke havde efterladt et hul. To tænder slået løs i undermunden. Han beskyldte Jens Rasmussen for at have slået ham med en tinpotte, som blev ganske flad. Knud Lauridsen forhindrede et tredie slag. Det skete den 16/2 i Else sal. Thomas Eskelsens hus.

15:

Christen Jensen i Gelballe, et lovbudsvidne og skøde.

Oluf Christensen af Gelballelovbød til 3. ting den halve selvejerbondegård, som han har købt af Anders Laugesen i Gelballe. - Christen Jensen, som har Oluf Christensens datter Maren Olufsdatter til ægte, bød sølv og rede penge. - Oluf Christensen og hustru Kirsten Andersdatter tilskødede Christen Jensen og hustru gården. - Christen Jensen og hustru gav arveafkald for Maren Olufsdatter for fædrene og mødrene arv.

16:

Mads Christensen af Roved, et afkald.

For retten fremstod Christen Snogdal af Hjarup, som kundgjorde, at såsom han på skiftet efter hans afgangne broder sal. Mikkel Jepsen Mølgaard i Roved var forordnet til den umyndige Jep Mikkelsens værge og formynder, så har forn. Jep Mikkelsens stedfar Mads Christensen i Roved til forn. Christen Jepsen Snogdal betale hele den umyndiges arvelod efter hans sal. fader.

16b:

Christen Jensen i Gelballe vedstod, at foruden arveafkald for hustruen lover han at friholde Oluf Christensen og alle hans arvinger for, hvad Oluf Christensen efter akkord har forskrevet til Søren Mikkelsens børn ved købet af den halve gård.

17:

Torsdag den 11. marts 1686:

Christen Sørensen i Gelballe begærede dom over Knud Nielsen og Hans Iversen for deres gæld til Mikkel Pedersen. Sagen opsat i 4 uger. Han skal bevise, hvad han har bekostet på Mikkel Pedersens begravelse, og hvor meget Knud Nielsen og Hans Iversen skyldte Mikkel Pedersen.

Anders Hansen af Gesten pva. Karen Knudsdatter har stævnet Niels Jensen i Øster Gesten, Mikkel Jensen i Verst pva. hanss afdøde hustru samt Anne Christen Jensens ibidem.

Vidner fra Øster Gesten skal vidne om Niels Jensens forhold. De ved intet uærligt om ham og har ikke hørt nogen skælde ham.

Niels Jensen begærede dom i henhold til sin irettesættelse af 4/2 på Nom. 12.

Anders Hansen svarede, at Karen Knudsdatter ikke erindrede sin udtalelse; den må være sket i drukkenskab og uvidenhed. Han blev spurgt, om han begærede genpart af dommen. Svarede nej.

Da med begge parters samtykke tog sig herredsfogeden dom til i sagen. Og såfremt sagen ikke i mindelighed kan komme til forening, skal den endelige dom under forsegling og beskreven meddeles. Og sentensen dertil, når mig leveret vorder, straks på Nom. ___ skal blive indført.

18:

Oluf Mortensen på Roj, et herredsvidne med stævning til ridtmester Lindenquist i Bølling imod tingsvidne og skudsmål, som Oluf Mortensen Bøgvad her idag til Anst herredsting agter at lade tage beskreven om hans levned og forhold.

På Oluf Mortensens vegne spurgte Christen Iversen i Store Anst de mange mænd og indbyggere, både unge og gamle, her i Anst herred og begærede, at de uden vild og venskab ville lydeligt udsiage, hvad de vidste om Oluf Mortensens levned, og hvad rygte og eftermæle de ham ville give.

Et antal mænd fra de forskellige byer bevidner, at så længe de har kendt Oluf Mortensen, både da han boede i Bølling i Jerlev herred, og siden han kom her til herredet og boede på Roj, som han har i forpagtning, så kender de ham som en god, ærlig, fin, troværdig og oprigtig dannemand etc.

Herforuden fremstod skovrider Poul Felding med flere og bevidnede, at de havde kendt ham i over 30 år og også i krigens tider i kongens tjeneste. Da har han altid forholdt sig ærlig, tro, mandhaftig og berømmelig.

Ridtmesteren havde ikke indfundet sig til tinget.

19b:

Torsdag den 18. marts 1686:

Niels Bøgvad pva. Oluf Mortensen med stævning til ridtmester Lindenquist i Bølling og Søren Grausen i Egtved. - Han fremlagde en henvisningsskrivelse af Jerlev herredsting den 10/3, at efter Peder Ravns gjorte spørgsmål pva. ridtmester Lindenquist har Niels Bøgvad pva. Oluf Mortensen forment, at Oluf Mortensens værneting var Anst herredsting, hvorfor sagen er blevet henvist hertil. - Niels Bøgvad besværede sig over ridtmesteren, fordi han havde ladet Oluf Mortensen holde i arrest på Koldinghus en langsommelig tid og ikke endnu har ført nogen lovlig bevisning til beskyldning. Begærer, at Lindenquist fremfører sin sag og beskyldning her.

Lindenquist var ikke mødt. Sagen opsat 14 dage.

20b:

Peter Niemand, et varsel til Niels Jensen i Øster Gesten.

Jakob Kroeg pva. oberforsteren har stævnet menige fæstebønder i Anst sogn og i Vester Vamdrup for skovhugst.

Torsdag den 6. marts 1686:

Peder Jensen Ravn pva. ridtmester Otto Lindenquist ctr. Oluf Mortensen, der repræsenteres af Niels Bøgvad.

Peder Ravn fremlagde en henvisningsdom af Jerlev herredsting af 10/3. - Fremlagde en af amtskriveren Just Hansen, Niels Mikkelsen og Johan Schultz underskrevet attest af Skanderborg den 9/3 ang. Søren Pedersen, som forhen har boet i Oluf Mortensens hus i Bølling, hans edelige vidnesbyrd om Oluf Mortensens ord og trusler, at han ville sætte ild på hyrdehuset, som Søren Pedersen boede i, dersom han ville vogte Bølling hjord. - Tingsvidne af Jerlev herredsting 10/2 om 2 blokke, som Oluf Mortensen beskylder ridtmesteren for at have taget, med Oluf Mortensens hårde trusler mod ridtmesteren, ydermere ulykkes forsikring, samt Søren Gravers aflagte vidne, at Oluf Mortensen ham villet tilkøbe sig og rådet ham at sætte ild på Joen Nielsens og Poul Eriksens gårde i Bølling, når vinden var i østen. - Tingsvidne af Jerlev herredsting 24/2 om Oluf Mortensens trussel og videre ulykkes undsigelse til ridtmesteren. - Tingsvidne af Jerlev herredsting 3/3 om Peder Ravns spørgsmål til Bølling mænd om tiden, da den ulykkelige ildebrand, som afbrændte byen, blev antændt, og når den var overstået, og bymændenes svar. - Oberst Bastumbs vidnesbyrd om, hvad han har talt med Poul Eriksen om ved samme ildebrand, dateret Nygård 14/3. - Et vidnesbyrd på tysk af Haderslev den 29/12 1651, at en for tyveri fængslet person ved navn Kjeld Mikkelsen ved pinligt forhør har bekendt, at Oluf Mortensen og hans brødre i Bøgvad samt flere på de tider har handlet og omgåedes med tyve og været medvidere. - Udtog af Grundet birketing af 1/3 af birkefoged Jens Christensen og birkeskriveren Poul Nielsen om, hvad den henrettede Henrik Kæltring har bekendt og ledig for retten udsagt om Oluf Mortensen den 21/7 1669. - Nørvang herredstings (tingbog), hvori blev oplæst, hvad ord og tale den for tyveri ophængte Hans Jensen af Egtved har den 11/6 1678, efter at dommen var over ham gangen, har sagt til Oluf Mortensen i Bøgvad om 2 stjålne heste, Oluf Mortensen skulle have forredet kongens told med og solgt i Holsten for 40 rdl.

Et skriftligt indlæg: Jeg underskrevne er kommet i proces med Oluf Bøgvad og har ført vidner for Jerlev herredsting angående Bølling brand og trussel og undsigelse. Og som Oluf Mortensen både selv og ved sin fuldmægtige der på tinget den 10/3 henskød sig til Anst herredsting, forårsages jeg til at sagsøge ham her på tinget. - Det er noksom enhver kundbar, hvorledes vore gårde og midler i Bølling mellem den 2. og 3. juli om natten af ildebrand blev fortæret. Byen var antændt overalt, før end nogen vidste af det, så der ingen redning var for nogen, undtagen den gård, Oluf Bøgvad var interesseret i, og et stykke lade. Og jeg ved samme brand med frue og folk blot undkom, beholdt ikke de kæder, vi næppelig kunne skjule kroppen med. Branden anses af onde mennesker at være forrettet, og at Oluf Bøgvad har været medrådig i, eftersom han har båret et hadsk hjerte til Bølling by, siden to mænd af byen slog ham i skoven, og ydermere da han solgte mig gården, jeg besidder, med en halv otting jord, siden befandtes kgl. maj. var tilhørig, og ej kunne hjemle og dom ham derfor på sine 3 mk. overgik til Jerlev herredsting, som jeg så vidt min person angik, ved godtfolks underhandling lod falde. Som kan eragtes af tingsvidner på Jerlev herredsting den 10/2, hvorledes han ville tilkøbt Søren Graversen at sætte ild på samme to mænds gårde, ham havde slagen. Ydermere ses af et andet vidne af Skanderborg, hvorledes Søren Pedersen nu tjenende for hyrde i Fruering sogn i Svinsager siger, at Ao. 1683 har han haft nogen husveje og jord i leje af Oluf Bøgvad, hvilket han ikke således kunne udstå, men om påsketider1684, da lejen var ude, begærede Bølling mænd ham til at vogte deres kvæg, og derfor sin afsked fra Oluf Bøgvad, som gav ham til svar, at før end Søren Pedersen skulle vogte for de myrdere i Bølling, ville han før sætte ild på hyrdehuset. - Noch fornemmes af oberst Bassumbs skriftlige vidne, at Søren Graversen har advaret Poul Eriksen om, at Oluf Bøgvad ville lade deres gårde afbrænde, dog ej det til tinget villet aflagt, således han det for obersten gjort haver. - Hvad ellers den trussel angår, som Oluf Bøgvad mig tilsagde i Bølling, da jeg begyndte at lade tømmer på mit afbrændte sted, udviser tingsvidnet af 10/2 og 24/2 jeg at være overfaldet med ukvemsord og iblandt andet sagt til mig, "Haha, min karl est du nu, så curage, kender du intet Oluf Bøgvad, jeg mente, det var stakket, siden du fik en ulykke, har du glemt den. Jeg forsikrer dig, du skal endnu få en ulykke". Han ikke med sandhed anderledes kan bevise, at Oluf af kgl. maj. højtbetroede militæriske anholdelse(?) ved slottet .... - Han er udlagt af adskillige misdædere, som er henrettet, nemlig Kjeld Mikkelsen ved Haderslev, som i 1651 er lagt på stejle, item Henrik Kæltring, i lige måde ved Grundet birketing blev stejlet 1669, og Hans Jensen, der blev hængt ved Nørrevang herredsting 1678, hvorledes han med tyveri har omgåedes og kgl. maj. toldsted med bæster forbiredet, som alle deres bekendelser beviseligt gør, og ikke nogen tid sig derfor purgeret, så øvrigheden vel kan sådan en berygtet mand anholde efter loven pagina 146 uden min arresteresbegæring. - Jeg sætter i rette, at Oluf Bøgvad, som har rådet til den brand i Bølling, bør undgælde efter loven og rettens kendelse. Item for trussel og undsigelse, han imod mig har beteet, for sig og sine stiller borgen eller selv borgen være. - Fuldmagt gives til den af øvrigheden forordnede fuldmægtige Peder Ravn af Skærup. - Datum Bølling, den 26/3 1686. Otto von Lindenquist.

Oluf Bøgvads fuldmægtige Niels Bøgvad af Kolding stod til vedermål. Og Oluf Bøgvad erbød sig selv til vedermål og tilbød sin edelige benægtelse, at han ej vidende, tilrådig eller i nogen måde skyldig i Bølling brand var. - Retten tillod ikke benægtelseseden. - Opsat 3 uger.

Torsdag den 8. april 1686:

Christen Sørensen af Gelballe (se Nom. 13) begærede dom over Knud Nielsen og Hans Iversen i Gelballe for. hvad sal. Michel Pedersen kunne have at fordre hos dem. De tiltalte mente ikke at være ham noget skyldig. - Dommen skal blive indført på Nom. ___, når herredsfogeden har leveret den.

24b:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet samtlige Koldinghus tilliggende bønder og tjenere i Seest, Hjarup, Skanderup, Vamdrup og Anst sogne, Vranderup by, Bække, Gesten, Verst, Jordrup og Lejrskov sogne for resterende landgilde for 1685. - Størsteparten af de indstævnede mødte og beklagede deres armod og umulighed at betale, eftersom både af korn, kvæg og penge er medgået til skatterne, som de uden nogen efterladelse har måttet hidindtil betale og efterdags også må betale. De beder om, at øvrigheden vil efterlade dem gælden. - Dom: De skal betale, såfremt øvrigheden ikke vil efterlade dem gælden.

25b:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Hans Nielsen i Seest for skifte efter hans sal. hustru. Begærede 1. ting til dele.

26:

Torsdag den 15. april 1686:

Jep Buch pva. regimentskriver Anthoni Barchmand ctr. Jep Lauridsen i Lejrskov for hans gårds brøstfældighed. Jep Buch fremlagde en skriftlig besigtelse over fornævnte Jep Hunderups gård. Han har ikke vedligeholdt den forsvarligt og har ikke i 2 år svaret afgifterne deraf. Bør have sit fæste forbrudt og levere den fra sig. Og de huskvinder(?), som i gården findes, i lige måde ikke alene gården, men også ryttergodset at rømme og vige. - Jep Lauridsen var ikke mødt. - Opsat 8 dage.

26b:

Kvartermester Niels Mogensen ctr. Niels Nielsen i Jordrup for skyld og afgift af stedet. - Dom: Han skal betale.

27:

Peder Jensen Ravn begærede pva. ridtmester Lindenqust dom. - Niels Bøgvad pva. Oluf Mortensen fremlagde nogle dokumenter: Tingsvidne af Jerlev herredsting den 10/2, at Niels Andersen Bøgvad pva. Oluf Mortensen protesterede imod de af Peder Ravn førte vidnesbyrd og mente, at ridtmester Lindenquists frues søsters vidnesbyrde og kundskab ikke efter loven kunne agtes anderledes end vildige vidner. Og Søren Graversen er en berygtet mand for tyveri iflg. tingsvidne af Vrads herredsting 18/7 1677. - Tingsvidnet af 10/2 viser desuden, at Christen Nielsen i Vesterby har med ed vidnet, at han mellem den 2. og 3. juli om natten, da Bølling blev afbrændt, fulgtes med Oluf Mortensen på vejen til Middelfart. Peder Kræmmer og Jens Jensen i Amnitsbøl vidner i lige måde, at de den 3. juli fulgtes med Oluf Mortensen på færgen over vandet fra Snoghøj til Middelfart. - Et tingsvidne af Vrads herredsting 18/8 1677 melder om en del gods, Søren Graversen havde stjålet fra fru Anne Catarina Normands på Lønsgården(?) og solgt det i Ikast sogn. Om samme stjålne gods og Søren Graversens dermed gjorte og befundne tyveri samme tingsvidne på den anden side beskreven og til forn. Vrads herredsting ... den 25/7 1677. - Et tingsvidne af Slavs herredsting den 11/3 melder, at Hans Mogensen, Hans Willesen og Mads Clausen i Galsthoved har vidnet om en sort hoppe, som Søren Graversen havde stjålet i Hatting og afhændet til Hans Mogensen i Galsthoved, og siden da ejermanden til samme hoppe kom og vedkendte sig den, måtte Søren Graversen fly hoppen til stede igen og kunne ikke benægte sit begangne tyveri. - Et tingsvidne af Jerlev herredsting 24/2 melder om ridtmesterens og Oluf Mortensens tvistige ord i Bølling. - Et tingsvidne af Jerlev herredsting 3/3 om Oluf Mortensens forhold i Bølling indeholder, at bymændene ham ikke i nogen måder beskylder enten for den ulyksalige ildebrand eller andet, men takker ham godt i alle måder. - Et tingsvidne af Jelling birketing 22/2 indeholder, at Knud Jensen, Jørgen Bødiker, Mogens Nielsen og Mikkel Roede vandt om en tysk person, som skal have sagt, at han havde forårsaget og gjort Bølling Brand. - Et tingsvidne af Elbo herredsting 23/2 indeholder, at Matis Enevoldsen i Snoghøj, Kirsten Jensdatter ibidem, og Niels Nielsen i Stoustrup har vidnet, at Oluf Mortensen mellem den 2. og 3. juli 1685 var i Snoghøj og om morgenen med andre drog derfra til Middelfart. - Et tingsvidne af Jerlev herredsting 3/3 om ridtmester Lindenquists og Oluf Mortensens tvistighed. - Et tingsvidne af Brusk herredsting 20/2, at Simon Greisen Smed i Horstrup den 2/7 1685 fulgte om aftenen efter Oluf Mortensen og hans søn til Snoghøj, hvor de blev over natten og om morgenen fulgtes på færgen over vandet til Middelfart marked. - Et tingsvidne af Grundet birketing 22/9 1669, hvorimod den af Peder Ravn på ridtmester Lindenquists vegne fremlagte attest af Grundet birketing om Henrik Kæltrings bekendelse blev oplæst, at forn. Henrik Kæltring den 21/7 havde bekendt for retten, at han har hørt sige for 16 eller 18 år siden, at Oluf Bøgvad og hans brødre havde forbiredet Kongens toldsted med nogle stjålne heste. En skriftlig underskreven kontrakt og forlig mellem ridtmesteren og Oluf Mortensen af 22/9 1684, at en dom contra Oluf Mortensen af Jerlev herredsting den 2/4 1684 angående noget omtvistet jord på Bølling mark, han skal have solgt ridtmesteren, hvilket ikke i nogen måder skulle være Oluf Mortensen til præjudice, hinder eller eftertale. - To skudsmål og herredsvidnesbyrd, det ene af Jerlev herredsting 10/1 1666, det andet af Anst herredsting den 11/3. Begge formelder om Oluf Mortensens ærlige og gode forhold. - For det sidste fremlagde Niels Bøgvad på vegne af Oluf Mortensen et indlæg:

Ridtmester Lindenquist har uden lov og dom ladet mig arrestere på Koldinghus som en misdæder og et udædisk menneske, taget mig fra hjem og frelse, aleneste for hans egen mening og mistanke, at jeg skulle være tilbringer til den ulykkelige ildebrand, som mellem den 2. og 3. juli 1685 på hans og fleres gårde skete.... Må med største suk og vemodighed høre og lide Lindenquists (anklage), brugende adskillige sammensankede tøj, menende derved at tilintetgøre kongens danske, rene lov og mig af privat had og avind... Svarer på ridtmesterens dokumenter som følger: 1) Attest af 9/3 fra Skanderborg, at jeg skulle have sagt at ville sætte ild i hyrdehuset for Søren Pedersen, om han ville vogte Bølling hjord. Ihvorvel denne Søren Pedersen mig usandfærdig har påsagt, så siger loven pag. 103, at vidner er ej mindre end to personer overensstemmende og i eet ting. De gode mænd, som har givet attesten ud, vidner efter Søren Pedersens mund, hvilket strider imod loven pag. 111, den 21. artikel, efterdi det ej er sket til første ting efter, at sådant skulle være sagt... 2) Det tingsvidne af Jerlev herredsting den 10/2, hvor jomfru Ingeborg Marie Mogens med en anden person, Jørgen Knudsen(?) Graver vidner nogle trusselsord, jeg skulle have talt, da er det imod loven pag. 110. Thi de kan ej anses for andet end vildige vidner, den ene ridtmesterens frues søster, den anden hans tyende og tjener. Og er samme vidne ført over 5 måneder efter, at sådanne ord skulle være sagt, som de omvidner samme ord af mig at være talt. Jeg i lige måde efter lovens citerede pag. 111 benægter. - I samme tingsvidne vidner Søren Graversen nogen løgnagtig snak, som for 8 år siden skulel være passeret. Da som Søren Graversen er en overbevist tyv, som tingsvidne af Vrads herredsting og tingsvidne af Slavs herredsting udviser, derom siger loven pag. 110 artikel 19, hvad slig folkes vidne er agtende. Tilmed den løgnagtige snak, han vidner om, skal være sket nogle år før, end ridtmesteren kom til Bølling at bo. Da ejede jeg selv mere end 3. parten i byen, og var et uhørt stykke, at nogen skulle give gave ud for sig selv at ruinere og ødelægge. - 3) De to af Peder Ravn irettelagte tingsvidner af 24/2 og 3/3 irettelægges i lige måde af mig. Deraf kan dommeren se vidner imod vidner, som er ført i en sag, hvorom loven taler pag. 108 art. 11, så og mine ærlige forhold i Bølling, og ingen af bymændene mig for den ulykkelige ildebrand har fortænkt - 4) Til oberst Bassums attest om en samtale, han har haft med Poul Eriksen, da når jeg efter loven pag. 29 derimod bliver lovlig kaldet, vil jeg dertil svare. Formoder, samme højædle herres attest mig i ingen måder tucererm før end den efter loven findes approberet. - 5) Til vidnesbyrdet på tysk af 29/12 1651, som er 35 år siden, da en tyv ved pinligt forhør har vundet, at jeg og mine brødre skulle have handlet og omgåedes med tyve, hvortil jeg svarer og allerunderdanigst refererer mig til kongens lovs første bogs 19. artikel pag. 110, som taler klare ord, at slige folk, som for uærlige sager er forvunden, deres ord skal ej stå til troende, i hvad de ville sige og vidne på nogen. - 6) At en henrettet misdæder Henrik Kæltring den 21/7 1669 vandt, at han havde hørt sige, jeg og mine brødre for 16 à 18 år siden skulle have redet toldsted forbi med mange stjålne heste, så lige som det er løgn og en tyvs påsagn, og det og imod lovens tilladelse at sligt skal noget agtes, langt mindre ærlig folk skamfere, og at Hans Jensen af Egtved, som for tyvesag blev henrettet, løgnagtigt den 11/6 1678, efter han havde fået sin dom til galgen, løj mig på, at jeg havde forbiredet kongens toldsted med to stjålne heste, er lige som de forrige ... deres vidne af ingen værdi. Thi dersom slige tyveløgne havde stået til troende, havde vel øvrigheden og kongens amtmand her ved stedet derefter ladet inquirere. Men de har på kongens vegne vegne mig betroet både delefogeds og skovfogeds bestillinger, og jeg aldrig sligt er kastet i næse før end nu, at Lindquist dermed vil smykke sin ubeviselige sag. - Den gode hr. Lindquist var i al underdanighed skyldig bedre at forespørge sig om kongens lov, (efterdi han er født uden riget), end forebringe slig sammensankede misdædere, røvere, skælme, tyve og løgnagtig vidnesbyrd, som kongens lov ..., der er klar og fuldkommen ren dansk sprog, som mig og enhver for slig sammensanket løgn beskærmer og håndhæver. - 8) Irettelægges tingsvidne af Jelling birketing af 22/2. De fire lovfaste vidner bekender, hvad for en person den ulykkelige ildebrand af våde har anstukken og det for dem bekendt. - 9) Af tingsvidnerne 23/2 og 3/3 kan ses, hvor jeg var, da den ildebrand i Bølling skete.

Oluf Mortensen begærer sig kendt på fri fod til hjem og frelse, sagesløs. Er ikke blevet lovligt arresteret og kræver erstatning for erlidende spot og skade. - Koldinghus, den 14/4 1686.

Begge parter begærede dom.

Da som sagen er af stor og vigtig vidtløftighed, og de idag her fremlagte dokumenter ikke tilforn af Oluf Mortensens fuldmægtig her har været irettelagt, er sagen opsat yderligere 14 dage.

31b:

Torsdag den 22. april 1686:

Jep Buch i herredsfogedens sted.

32:

Herredsfoged Peter Niemand ctr. Elsebet Garps og hendes svend Søren for helligbrøde. - Fremlagde politimester Claus Rasks missiv af Hafnia den 13/2 1686: Om sabbattens overtrædelse og arbejde, som med hendes heste og harve skete i marken og med torsken i hendes lade næstforgangne søndag. - De bør betale deres helligbrøde. - Elsebet Garps svarede, at hun den dag hverken havde harvet eller tærsket. Opsat 8 dage.

Torsdag den 29. april 1686:

32b:

Jakob Kroeg på vegne af oberforsteren ctr. Vester Vamdrup mænd. Varsel på Nom. 20. De havde med oberforsteren accorderet, at de skulle have det af sidste store storm nedblæste vindfælder i Vamdrup skov og betale ham derfor 30 Rdl., som de lovede. De har ikke betalt endnu, men har taget træet. - Dom: De skal betale.

33:

Christen Iversen i Anst sættefoged:

Peter Niemand ctr. Elsebet Garps i Geising og hendes svend Søren.

Vidner af Geising: Søndag den 4. april så de, at svenden såede havre i hendes gård på vejskel ager, og hendes søn med hendes bæster og harve harvede det. - Desuden vidnede Henrik Brockhagen, at han samme helligdag og i påskehelligdagene har hørt, at de har tærsket i Elsebet Garps lade.

Dom: Hun og hendes svend skal bøde for helligdagsbrøde.

33b:

Jakob Rytter, skolemester i Hjarup, beviste med Jens Nielsen og Jens Villadsen ibidem, at de idag var otte dage varsel gav Niels Poulsen, Thøger Andersen, Hermand Lassen, Poul Lassen, Niels Vaaben, Søren Mortensen, Jep Hansen og Anders Vaaben for resterende skoleløn - Niels Poulsen: 2 mk. 14 sk. - Thøger Andersen: 6 (?) mk. 14 sk. - Hermand Lassen: 2 mk. 14 sk. - Poul Lassen: 2 mk. - Niels Vaaben: 2 mk. - Søren Mortensen: 1 mk. 6 sk. - Jep Hansen: 1 mk. 12 sk. - Anders Vaaben: 2 mk. 14 sk.. Hvilke bemeldte penge Jakob Rytter formente enhver af de indkaldte, som de for deres børns resterende skoleløn til ham med resterer, inden fenten forløb skadesløs ham bør at betale eller eftrer loven være nam undergiven, hvorpå han var dom begærende. - Da formedelst de indkaldte ikke mødte herimod, er sagen opsat til idag bliver fjorten dage. Da gås derom, som ret er.

34:

Peder Jensen Ravn på vegne af ridtmester Lindenquist producerede et tingsvidne af Skanderup birketing den 23. april, hvormed han beviste, at Søren Pedersen, som tjener for hyrde i Svinsager, dér for retten har vedstået, at forrige aflagte vidnesbyrd , som han den 9/3 for amtskriver Jost Hansen og 2 mænd i Skanderup. Fremlagde også et indlæg fra ridtmesteren.

Niels Andersen Bøgvad fremlagde et tingsvidne af Jerlev herredsting frn 14. april: En del mænd har vidnet, at Søren Pedersen, som nu bor i Svinsager, for 2 år siden bortrømte fra Oluf Mortensen om nattetider og havde sagt, at han ikke måtte for Oluf Mortensen vogte Bølling fæ.

Dom: Den ildebrand, der er overgået ridtmester Lindenquist og de andre i Bølling by, og som ridtmesteren alene beskylder Oluf Mortensen for at være vidende og tilrådig om, hvilket Oluf Mortensen endnu ikke er blevet overbevist om med noget lovfast tingsvidne, hvorfor han ikke kan tilkendes nogen straf. - 2) At ridtmesterens frues søster og en af hans tjenere har vidnet om, at Oluf Mortensen i sin egen gård og hus i Bølling skal have med ord truet ridtmesteren, de må agtes for vildige efter loven pag. 110. Og det synes at stride mod loven pag. 111, som siger, at hvo vidne vil føre på det, en anden har sagt, skal gøre det på fersk fode og til første ting, som lovlig kald og varsel kan gøres, hvilket ikke er sket her. Vidnet er ført over 5 måneder efter hændelsen. Tilmed kunne ridtmesteren have ført andre og fremmede vidner, som da var nærværende og har vidnet med Oluf Mortensen i sagen, hvis vidner strider imod ridtmesterens frues søsters vidnesbyrd. - 4) Ordene, som Oluf Mortensen skulle have sagt, har Oluf Mortensen tilbudt sin edelige benægtelse på.. Angående de henrettede misdædere, hvis påsagn ridtmesteren har iretteført; de vedkommer ikke egentlig hovedsagen. Det skal være sket for mange år siden og har hidtil været upåtalt af alle. - Oluf Mortensen bør være fri af Lindenquists tiltale, til hus og hjem ud af arresten på fri fod at forloves (?), og Oluf Mortensen sine lovlige prætentioner for lidt arrest og tilføjet spot og skade forbeholdes.

Efter domsafsigelsen spurgte ridefoged Christian Nielsen ridtmesteren, om han ville ydermere have Oluf Mortensen i arrest. Ridtmesteren svarede, han ville henstille det til amtmanden, om han på hjemtingets dannemænds afsigt ville løsgøre Oluf Mortensen eller ikke, såsom ridtmesteren ville appellere til højere ret.

Niels Bøgvad spurgte ham, om han ikke hidindtil havde ladet Oluf Mortensen arrestere. Han svarede som før og henstillede det til øvrigheden.

37:

Torsdag den 6. maj 1686:

Jakob Kroeg har stævnet provsten for Anst herred Niels Pedersen Kragelund og kirkeskriveren Jens Bertelsen (varselsmændene havde talt med Iver Thullesen i Skanderup, hvor de gode mænd var ind, og han havde forkyndt dem varslet) om opsigelse af kirkens anpart af korn- og kvægtiende, som Jakob Kroeg og Mikkel Gabrielsen har i fæste og vil frasige sig. - De frasagde sig Jordrup kirkes anpart af korn- og kvægtiende. De vil ikke svare dertil fra denne dag.

37b:

Søren Basse i Geising har stævnet Elsebet Garbes i Geising angående hvad gøde som fra Søren Basses i fæste havende gårdspart er med Elsebet Garps folks bæster og vogne taget og sat på Elsebet Garps jord.

Thomas Pedersen og Jørgen Nissen Basse i Geising: Sidse lørdag for 8 dage sidentog Elsebet Garps folk nogle læs møg og gødning ved Søren Basses hus. De udførte gødningen i marken og satte den på Elsebet Garps jord, hvor den endnu står.

En rytter ved navn Peder Nielsen mødte og svarede, at Elsebet Garps havde efter hans begæring med hendes folk, bæster og vogne ladet samme gøde udføre og sætte på hendes jord, som hun ham havde lejet og forundt, såsom Søren Basse ham ikke ville samme gøde tilstede eller udføre, ej heller jord dertil forunde.

38:

Fredagen den 14. maj 1686:

Jakob Rytters sag ctr. Hjarup mænd opsat 14 dage.

Torsdag den 20. maj 1686:

Jakob Kroeg på vegne af sig selv og kvartermester Niels Mogensen har stævnet Hans Sørensen i Knudsbøl til at påhøre, hvad vidner kan fortælle om, hvad de har hørt af Hans Sørensen den 1. maj i hans eget hus.

38b:

Kjeld Gregersen, Knud Lauridsen og Mads Sørensen på egne vegne og på vegne af menige Hjarup lodsejere gav last og klage på Jens Rasmussen Boelsmand ibidem, formedelst han uden deres vilje og minde har indhegnet med gærde en del af deres fælles forte og fædrift i byen på gaden, som de videre med uvildige synsmænd agter at bevise, samme indhegning, de formener imod loven dem til stor skade at være sket, som de nu her for retten beklager, og er derefter tingsvidne begærende.

Efter foranstående varsel fremlagde Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl på egne vegne og på vegne af trompeter Jokum Henrik Bunchenborg og rytter Jep Løber et skriftligt vidnesbyrd. Såsom vi underskrevne er kaldet til Anst herredsting for vores sandhed at vidne om, hvis ord der næstafvigte 1. maj skulle være sagt af Hans Sørensen i hans eget hus i Knudsbøl, da er det udi al sandhed, som vi ikke med en god samvittighed andet kan sige: at den tid Hans Sørensen med mig Michel Gabrielsen talte om de sidst nedblæste vindfælder i skoven, som han fortrød ikke sin anpart at have bekommet af, hvortil jeg svarede, han skulle efter kgl. forordning derom i tide have talt med øvrigheden og accorderet, så kunne han sin part deraf have bekommet. Dertil svarede Hans Sørensen, at kgl. maj.s allernåd. forordninger er i alle måder gode og velmente, men han sagde, om jeg Michel Gabrielsen, gjorde nogen forordning, dem ville han ikke agte eller rette sig efter. Dette at være sandfærdigt og således passeret, bekræfter under egne hænder og tillige vil ved ed bestå. Datum, Knudsbøl d. 17. maj 1686. M.G.S., Jochum Henrik Bunchenborg, L.S.L. - De tre vidner bekræftede vidnesbyrdet for retten.

39b:

Torsdag den 27. maj 1686:

Jep Jepsen Buch i Nagbøl i herredsfogedens sted i følgende sager:

Herredsfoged Peter Niemand har stævnet Peder Snedker i Seest, at han som en håndværksmand igen til Kolding at indbegive efter kgl. forordning.

Han har stævnet Peder Hansen for dom og dele for skiftes afsigt og indløse skiftebrevene efter hans salige hustru.

Peder Snedker, som er en håndværker, der er udflyttet fra købstaden og har nedsat sig på landet. Han bør ifølge forordning igen indstille sig i købstaden.

Peder Hansen har ikke villet lade skifte efter hustruen i retten afsige og bekræfte og indløse brevene, hans umyndige børn med deres formyndre og de selvmyndige til vedbørlig efterretning.

Peter Niemand begærede 1. ting til dele over de to mænd. Det blev tilstedt. Og Peder Snedker, der som en håndværksmand og skatteborger er uddraget og sig i Seest på landet nedsat og der sit håndværk bruger, bør sig i Kolding købstad straks igen at indbegive, og begge efter loven at lide og bøde 3 rigsort.

40:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet Søren Nielsen i Verst til at afsige syn og Gregers Madsen og Niels Smed ibidem imod syns afsigelse, beskyldning og dom.

40b:

(Peter Niemand) har stævnet Niels Jensen i Øster Gesten imod dom og dele, for han her i retten erhvervede (?) og begærede breve, dom og andre dokumenter, som han har begæret at indløse, hvilket herredsfogeden formente, at Niels Jensen er pligtig strakt at efterkomme og betale sagsomkostninger. Hvorpå Peter Niemand begærede dom. - Niels Jensen var ikke mødt, hvorfor han hermed tilkendes samme hans begærede breve, som her i retten er passeret og stedt, straks at indløse samt betale sagsomkostinger.

Jakob Rytter Skoleholder i Hjarup (se 29/4) ctr. en del Hjarup mænd for skoleløn af deres børn, iblandt hvilke indkaldte er Niels Poulsen, Anders Vaaben og Niels Vaaben.

Skoleholderens skriftlige saggivelse: Såsom jeg underskrevne nu næst forgangne vinter har læst for ungdommen i Hjarup og efter den forening, som en part bymænd med mig gjort haver, således at de har ladet skrive 16 børn til skole, hvoraf mig ugentligt skulle betale 2 sk. af hvert barn, mere de gik i skole eller ej, indtil næst afvigte påske og ikke da den tid nogen sit barn ved navn har ladet skrive, men aleneste for et barn at betale (som den meste del og gjort haver). Hvilken forening jeg formener, de som da nærværende hos var, ikke skal eller kan fragå, om behov gjordes, at jeg deres vinde i den sag skulle føre, som jeg formoder mig ikke at have fornøden, at jeg som en fattig skoletjener skulle med vidnesbyrd tilvinde mig min fortjente skoleløn, som de mig lovet haver, da iblandt andre, hvis børn også er skreven til skole, og de ikke den tid haver derimod sagt, som til mig med skoleløn resterer, er Niels Poulsen for et barn 2 mk. 14 sk., Niels Vaaben for et barn 2 mk, og Anders Vaaben for et barn 2 mk. 14 sk., formenende, de bør at betale mig samme min skoleløn skadesløst eller derfor at lide efter loven, og er derpå idag såvel som tilforn en retmæssig dom begærende. Rettens betjente Gud allermægtigste trolig befalet. Hjarup d. 26. maj Ao. 1686, Jacob Rytter Skoleholder.

Ingen mødte på Niels Poulsens og Niels Vaabens vegne.

Anders Jessen Vaaben mødte til vedermål og fremlagde sit skriftlige indlæg: Eftersom jeg underskrevne tiltales for løn efter skolemesterens begæring af et barn, som er ved døden afgangen og var ikkun en kort tid hos ham, som jeg erbyder hans betaling for, så længe som barnet var hos ham, dog det blev indskrevet i min fraværelse muligt efter en anden mands ord, der vidste jeg ikke fuld beskeden derom. Derfor håbes jeg at være fri for sin tiltale videre som med ret kan være ham har gjort mig eller det sal. barn fyldes for, som er ham tilforn tilbuden, og endnu erbyder mig dertil ungefær 4 sk. Videre ved jeg ikke at være skyldig eller svare til, dog der kunne vel røres noget, om anden årsag børnene kom fra deres skole, det kommer mig intet mere ved som andre; derfor må det stå ved sit værd, dette mit korte svar og exetering imod skolemesterens tiltale begærer jeg må for retten aflæses og påskrives og mig igen til hænde stilles. Anders Jessen i Hjarup.

Begge parter begærede dom.

Dom: Niels Poulsen og Niels Vaaben har ikke indgivet nogen erklæring mos skoleholderens tiltale. De skal betale deres resterende skoleløn. - Anders Jessen skal ikke betale for mere end den tid og så mange uger, som barnet var hos skoleholderen.

42b:

Torsdag den 3. juni 1686:

Anders Hansen af Højrup, et lovbudsvidne. - For retten fremstod Niels Iversen af Lejrskov og lovbød på 3. ting sin selvejergård i Lejrskov. Anders Hansen fremstod på egne vegne og på vegne af sin trolovede fæstemø Else Nielsdatter og bød sølv og rede penge. - Jep Nielsen af Asbøl, Knud Nielsen ibidem og Tulle Nielsen i Lejrskov hver på egne og Godske Iversen i Lejrskov på egne og Peder Ibsen i Gamst på sin hustrus Margrethe Iversdatters vegne stod til vedermål. De samtykkede og bestod, at Anders Hansen fik skøde på gården.

43:

Anders Hansen af Højrup, et skøde (på ovenstående) fra Niels Iversen og hustru Kirsten Pedersdatter.

44:

Nis Buch i Store Anst på vegne af datteren Maren Nisdatter, et lovbudsvidne. - For retten fremstod Jens Pedersen Kroege i Store Anst og lovbød på 3. ting halvparten af den selvejergård i Store Anst, han er påfødt og arveligt tilkommet efter fader og moder. - Nis Buch bød på vegne af datteren sølv og rede penges værd og fik skøde. - Niels Sørensen i Store Anst på vegne af hustruen Karen Hansdatter og hendes søster Sidsel Hansdatter samt Søren Nissen Kroege på vegne af shin hustru Gudner Hansdatter har været stævnet. De samtykkede.

Efter lovbydelsen i hånd tog Jens Pedersen Kroege sin kære fæsemøs Maren Nisdatters fader, nemlig Nis Buch i Store Anst og med alle vedkommendes samtykke solgte, skødede og aldeles afhændede til sin kære fæstemø halvparten af sin selvejergård.

45:

Torsdag 10. juni 1686:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet menige bymænd i Bække, Skøde, Asbo, Verst og Kragelund for korntiende m.m. for 1682-85. Fremlagde attest fra sognepræsten angående præstens resterende tiende samt tørvegrøft og gødnings udførelse. Opsat 14 dage.

45b:

Anders Jepsen i Nagbøl på vegne af vellærde hr. Jens Jakobsen Buch ibidem ctr. Niels Bendixen Smed i Hjarup for gæld. - Niels Bendixen er ikke mødt. Opsat 4 uger.

46:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Jens Laursen i Lunderskov for gæld. Opsat 14 dage.

Torsdag den 17. juni 1686:

Jep Buch i Nagbøl forbyder på vegne af regimentskriveren på tredie ting enhver at afføre enten hø, foder eller korn fra nogen ryttergårds grund under det Schwanewedeske regiment andetstedshen end til gården, som grunden tilhører, og hvor afgrøden er avlet. Hvis nogen handler herimod, bør de lide for fuld vold og ran.

På ridefogedens vegne forbød han det samme angående de gårde, der ligger til Koldinghus.

Jep Buch er i efterfølgende sager i fogedens sted:

Herredsfoged Peter Niemand begærede på 3. ting til dele med høringer over efterskrevne: Peder Snedker i Seest, Peder Hansen ibidem og Niels Jensen i Gesten (se 27/5 Nom. 40).

Følgende seks dannemænd er udnævnt: Søren Bull i Lunderskov, Jep Andersen, Niels Sørensen ibidem, Jørgen Nissen Basse i Geising, Christen Sørensen Hjuler og Peder Rasmussen i Dollerup, at fuldføre deres tov over de tre sagsøgte.

47:

Torsdag den 25. juni 1686:

Christian Nielsen Ridefoged på vegne af Anders Hoes i Verst begærede dom over Bække sognemænd for resterende tiende og anden gæld. - Anders Thomsen begærede på egne og andre menige Bække sognemænds vegne sagen opsat i 4 uger, idet de ikke nu kan bringe pengene til veje. Opsat 4 uger.

Hans Sørensen i Knudsbøl har stævnet Jørgen Mortensen og Peder Hansen i Jordrup til at svare imod forbud. - Han forbød Peder Hansen at fra sig til Jørgen Mortensen levere de skøder og adkomster, som han har på Christen Gertsens ejendom, før end Hans Sørensen sin betaling har fået for, hvad han på skiftet efter Christen Gertsens afdøde hustru for hans gæld blev udlagt. Forbød også Jørgen Mortensen at betale Christen Gertsen de resterende penge for ejendommen efter deres kontrakt, før end Hans Sørensen havde fået betalt sin fordring.

47b:

Torsdag den 15. juli 1686:

Anders Jepsen i Nagbøl på vegne af Jens Jakobsen (se 10/6) begærede dom over Niels Bendixen Smed i Hjarup for 21 slettedaler lånte penge.

Dom: Sagen har været opsat i 4 uger, for at Niels Bendixen kunne indfinde sig med betalingen. Men han har ikke svaret. Han skal betale.

48:

Torsdag den 22. juli 1686:

Christen Iversen i Anst efter amtmandens ordre i herredsfogedens sted.

Christian Nielsen Ridefoged efter amtmandens ordre på vegne af Anders Hoe begærede dom til nam over Bække sognemænd for resterende tiende samt annexpræstegårdens afgift og andre restancer.

De Bække mænd fremlagde deres skriftligesvar, hvori de fragår restancen.

Christian Nielsen fremæskede dem enkeltvis til at bekræfte deres indlæg med ed. De svarede, at de ikke vidste, at de var pligtige til nogen ed i den sag.

Anders Thomsen og Jørgen Pedersen, begge præstens annexgårds besiddere, blev fremæsket og tilspurgt, hvor meget de ville med ed vedstå at skylde hr. Anders. - Svar: De vidste ikke at være ham mere skyldig end et års afgift til førstkommende Mikkelsdag. - De menige Bække bymænd er af sættefogeden ansagt deres ed at aflægge på, hvor meget enhver er skyldig. De svarede som før, at de ikke vidste videre dertil at svare eller ed at pligtige være, end efter deres indlægs formelding, og formener, at den, som søgter, er pligtig at bevise.

Christian Nielsen fremlagde et skriftligt indlæg.

Da som denne sag ikke førend nu idag for den anordnede sættefoged har været i rette, så han ikke nogen ret eller fuldkommen oplysning deri haver, før end han med betænksomhed sagen og dens dokumenter på begge sider kan efterse og betragte, er af parterne på begge sider samtykket, at han dem i betænkning uden nogen afsigt her idag at må hos sig med dokumenterne beholde til førstkommende torsdag, som er den 29. juli, og da dem under forsegling her for retten at levere og publicere lade. Og eftersom den af Christian Nielsen Ridefoged irettelagte restance ommelder og påberåber sig de ansøgte sognemænds kontrakter og forpligtelser, blev af sættefogeden æsket og begæret, samme påberåbte forpligtelser måtte fremvises her for retten, hvortil Bække mænd sagde sig ingen kontrakter i så måder enten at have indgået eller samtykket, ejheller ville gestændig være, uden det nu for retten blev beviselig gjort. - Christian Nielsen Ridefoged svarede, at på restancerne findes vel de skyldiges forpligtelser, men ikke således som nu kan her blive for retten fremlagt.

Da efter tilale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom Christian Nielsen Ridefoged på hr. Anders Hoes vegne fremlægger her i retten en skriftlig og af hr. Anders Hoe med egen hånd skreven og underskrevet opskrift på adskillige åringers korntiende samt annexpræstegårdens afgift med videre, som en del Bække og Verst sognemænd til ham skulle med restere, derimod en del af Bække mænd har fremlagt deres skriftlige undertegnede indlæg, hvori de imodstår samme restance og den ikke vil gestændig være, med mindre det dem for retten bliver overbevist, som deres svar og exetering skriftlig og mundtlig derom videre formelder. Da som udi det af Christian Nielsen fremlagte indlæg og formening påberåbes de ansøgte deres oprettede accord og kontrakter med hr. Anders Hoe, hvilke for retten er æsket og dog ikke befunden fremvist, de Bække mænd i lige måde er befundet forelæst lovens ed og tilholdt deres fragåelse dermed at bekræfte, som de og ej har villet efterkomme, men påstår, den som sigter, bør at bevise, og ganske ingen videre beviselighed derom på nogen af siderne for mig fremlagt er, og jeg, som er en enfoldig bonde og mig uafvidende imod min vilje til sættefoged er forordnet, aldeles intet i ringeste måder af sagen har været bevidst før end nu, den for mig i rette kom, véd jeg derfor efter slige mislige omstændigheder ej rettere eller anderledes her udi at kende, end Anders Hoe jo på sin side bør at have tvennde uvildige dannemænd og de Bække mænd, som deres svar og indlæg herimod undertegnet og fremført haver, i lige måde på deres side tvende dannemænd, hvilke fire upartiske og vederhæftige dannemænd efter parternes anledning for retten kan udnævnes og i Kgl. Maj.s herredsfogeds og begge parters overværelse enhver af deres påståelser og beviseligheder efterse og tilbørligt overveje, og hvis nogen af forbem. Bække mænd, som imod den udgivne opskrift og restance nu protesteret haver, de noget med rette til hr. Anders Hoe kan skyldig blive, bør de inden 15 dages forløb ham det at betale, enten med ydefærdigt rent korn eller med rede penge efter kapitels køb. De andre indkaldte, som efter forn. fremlagte optegnelse endnu med noget til hr. Anders Hoe retteligen kan restere og ej derimod nogen svar eller erklæring i rette ført haver, bør deres retmissæge skyldighed til ham i lige måde inden 15 dages forløb skadesløst at betale.

50b:

Torsdag den 29. juli 1686:

Torsdag den 5. august 1686:

Anders Nielsen Lindvig i Vranderup fremlagde en citation udstedt af herredsfogeden til Rasmus Kruse af Vranderup ang. hvad ord og gerninger, skælderi, trussel og undsigelse, som Rasmus Kruse i hans egen gård skal have begået den 22. juli.

Peder Svendsen i Vranderup mødte for Rasmus Kruse med et skriftligt indlæg: Eftersom Anders Lindvig, boende i vores by Vranderup, har ladet mig citere anlangende, hvad passerede den 22. juli, da Anders Nielsen samt hans svoger og en stor tal folk kom anmarcherende til min gård med råb og undsigelse, ligesom de ville storme for nogle plage, rytteren, som logerer hos mig, havde indtaget af en fælles indgærdet have, som rytteren skulle have hans hest udi, og de andre lodsejere, uden min vilje og vedtægt på grandestævne, dog haver indsneget deres heste og foder deri, hvad sig ellers da passerede, ord og truen, samt udbrydelse af min gård til hest med et par pistoler, hvilket ikke anstår bønder, ej heller loven tillader, , hvad sig ellers videre min gårdfred anbelanger, agter jeg videre in alles at procedere, når Gud vil, jeg kommer fra højesteret, hvor jeg er indciteret, og imidlertid formoder, jeg ingen vidnesbyrd eller domme at udstedes eller at tages beskreven, før end jeg kan parere derimod at svare .... Peder Svendsen i Vranderup befuldmægtiges.

Peder Svendsen blev tilspurgt, om der var nogen, der kunne bekræfte med ed Rasmus Kruses undskyldning og forfald. Der var ingen. Men Peder Svendsen sagde, at Rasmus Kruse var på rejse til København, hvor han til højesteret var indstævnet.

Menige indkaldte vidner blev spurgt, hvad de vidste om den Engdam haele afgrøde, og hvorledes dermed forrige åringer var forholdt, når høet var afført. - Seign. Laurids Knudsen svarede, at han derom intet var bevidst før end forgangne år 1685, da den tid høet afført var og det stod i stakke på stedet, havde Rasmus Kruse sin følhoppe i tøjr sammesteds på Vranderup gårds engskifte, og var da ingen, som ham det formente eller modsagde. - Det bekræftede Laurids Madsen. - Jens Vorbasse med flere vidnede, at den Engdam haele ingen sinde, så længe dem kan mindes, har været holdt i hegn, efter at høet var deraf ført, men altid derefter været brugt og lejet til fælles fædrift og græsning, førend dette år den af samtlige lodsejere er blevet med gærde omlukket både for eng og afgrøde. Derimod svarede kgl. skovrider Jacob, at han på kongens vegne hermed giver last og klage på samme gærde, at såsom derom nu vidnes, Damhaeles eng ikke tilforn har været indhegnet, før end dette år den er blevet omgærdet, hvilken usædvanlig indhegnelse er kongens skov til skade.

Anders Nielsen begærede tingsvidne, og Jacob Kroeg begærede genpart.

Efter samme varsel blev for det andet tilspurgt Peder Christensen og Laurids Madsen, hvad de ved om de plage, som af Damhaeles blev indtaget og ført til Rasmus Kruses gård. Peder Christensen svarede, at den 22. juli om morgenen så han, at Rasmus Kruses dreng Jørgen Pedersen kom i Damhaele med en del af Vranderup bymænds plage og trak dem efter sig, og nogle løb løse bagefter, og drog med dem lige mod gærdet (?). - Laurids Madsen: Så drengen med plagene mellem Vranderup og Damhaele, og at drengen red på en af plagene og førte dem alle til byen. Da spurge Laurids Madsen drengen, hvor han ville hen med plagene. Han svarede, at han skulle have dem hjem, eftersom Rasmus Kruse ville snakke videre med dem, som havde indsat plagene i Damhaele. - Peder Christensen Rytter m.fl. bekræftede, at de den 22/7 hos var og hørte, at Anders Nielsen Lindvig med flere af Vranderup kom gående til Rasmus Kruses gård og der ville bese og affordre nogle plage, som Rasmus Kruse havde ladet indtage fra lodsejernes fælles græsning Damhaele. Af plagene tilhørte Anders Lindvig 2, Peder Hansen 2 og Jens Christensen 2, som de tilsammen på deres fælles græsning i Damhaele efter vedtægt havde ladet indsætte. - Da som bymændene kom til Rasmus Kruses gård og Anders Nielsen gik først i gården og spurgte om de indtagne plage, om han og de andre kunne få dem at se, da svarede Rasmus Kruse: "Du har gjort uærligt, at du har ladet min græsning opæde, hvilket jeg skal nok betale dig for", og med det samme sprang han ned af et hus, som han med flere stod, og rejste nogle spa..., tog så en høfork i hånden og dermed hasteligen og med vrede søgte ind på Anders Nielsen, som stod ved husenden med sine blotte og bare hænder, og Rasmus Kruse truede og undsagde ham, holdt forken i vejret over hans hoved, så man ej andet kunne synes eller tænke, end han jo straks med samme fork ville have slået Anders Nielsen til jorden, og sagde, "Du skal få en ulykke og fandens fær, inden jeg forlader dig"., med mange flere ubekvems skældsord, som man for Rasmus Kruses egen bulder og larumbs skyld ikke egentlig kunne høre, hvad hvert ord var. Anders Nielsen stod stille og så på Rasmus Kruse og talte ganske intet til nogen, andet end han begærede, de hosværende ville drages til minde, og at vide, hvor plagene var. Gik så med Jens Christensen hen og ville se, om de var ikke i stalden. Da sagde Rasmus Kruse ydermere, "Bliver I ikke ude af mine huse, da skal fanden føre eder til hobe af min gård", og i så måde ville formene dem plagene. På det sidste kom rytteren der i gården og viste dem samme indtagne plage, som stod og blev stående i Rasmus Kruses stald. Dermed skiltes de ad fra hverandre og gik hver deres vej.

Der var ikke andet gensvar fra Rasmus Kruse end hans indlæg.

53b:

Hans Bull i Gelballe, et vidne. - Fremlagde en besigtelse og forlig mellem ham og Hans Iversen ibidem: Herredsfoged og skriver med synsmænd har været i Gelballe og besigtiget et hus, som er 6 fag, på Hans Bulls selvejergårds grund, som han for nogle år siden lod opføre, som Hans Iversen for amtmanden har anklaget at skulle være ham for nær. - Synsmændene har ikke kunnet se, at det var for nær Hans Iversens gård, da huset er bygget på Hans Bulls egen grund, hvornæst norden ved findes Hans Bulls gårdmands, nemlig Oluf Christensens, selvejeragerland, som er pløjet og sået imellem huset og Hans Iversens gård. I øster fra huset til adelgaden er en temmelig stor del på Hans Bulls egen grund, så der fra samme hus er fuldkommen fortov, drift, køre- og fævej, både til gaden, adelvej, købstedvej, kirkevej, møllevej, tingvej og alle andre fornødne veje. Så huset, der blev bygget uden nogen påtale, er ikke til nogen trængsel eller skade. Derfor Hans Iversen i synsmændenes overværelse frivilligt og af egen beråd hu rakte Hans Bull sin hånd og dermed gav sin fuldkomne vilje og samtykke til, at huset må blive stående. Derimod lovede Hans Bull, ingen berygtede folk i samme hus at indleje. Og hvad skade der forvoldes af Hans Bulls husfolks kvæg mod Hans Iversen, lover Hans Bulle at erstatte.

55:

Jakob Kroeg tilbød kvartermester Niels Mogensen, om han inden 8 dage ville indløse sin beslagne vogn, som Jakob Kroeg har i pant for 10 slettedaler rede penge. Ellers ville han ikke svare videre for vognen, men gøre sig den så nyttig, som han bedst vidste og ville. - Kvartermesteren svarede, at han ville indløse vognen til den omtalte tid.

Torsdag den 12. august 1686:

(Blandt de 8 mænd er herefter i almindelighed Søren Mortensen af Hjarup, hvorimod Johan Christensen af Hjarup ikke optræder mere dette år).

Jakob Kroeg fremæskede, om nogen på vegne af kvartermester Niels Mogensen ville indløse hans beslagne vogn. Efter tre gange lydelig fremæskning mødte ingen på kvartermesterens vegne. Hvorefter Jakob Kroeg frasagde sig at svare til vognen herefter.

55b:

Torsdag den 19. august 1686:

Anders Nielsen Lindvig i herredsfogedens sted.

Christian Nielsen Ridefoged stævnede på vegne af Peter Niemand Poul Felding af Geising , hans svend Jens Christensen og Hans Snedker ibidem til saggivelse om 14 dage.

Torsdag den 9. september 1686:

56:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Maren sal. Christen Smeds i Seest med lavværge og Peder Madsen ibidem, som besidder sal. Christen Smeds gård, for resterende afgift. - Fremlagde dom af 5. oktober sidst. Begærede den fornyet og formente desuden, at såsom Maren sal. Christen Smeds sig hans tillagte udsatte gods og løsøre på skiftet uden hans vilje har tiltaget og bemægtiget, at hun derfor bør lide efter loven som den, der sig andres gods uden ejermandens minde tiltager. - Derimod mødte Peder Madsen og svarede, at amtskriveren har befalet ham, at han ingen restance til nogen af samme gård skulle betale uden alene til amtstuen.

Christian Nielsen Ridefoged stævner Hans Jepsen i Seest.

56b:

Torsdag den 16. september 1686:

Christian Nielsen Ridefoged begærede dom over Maren sal. Christen Smeds. - Ingen mødte på hendes vegne.

Dom: Eftersom Peder Madsen på Marens sal. Christen Smeds vegne for 8 dage siden påberåbte sig, at amtskriveren havde befalet, at der ikke skulle betales restance til andre end amtstuen. Det har han ikke i nogen måde bevist. Og Christian Nielsen Ridefoged beviser med 2 kgl. breve af 28/8 1677 og 20/6 1669, at gården er ham benådet. - Hun skal betale ifølge forrige dom.

57:

Hans Rasmussen i Seest på egne og hustrus og arvingers vegne har stævnet Hans Jepsen i Seest, formynder for Elinore Christiansdatter, og Jep Sørensen Kjær, værge for Christiane Christiansdatter, samt Christoffer Christoffersen, Rudolf Christoffersen, selv eller ved deres fuldmyndig, mod lovbydelse og skøde, som Hans Rasmussen agter at give Mads Hansen i Seest på al den lod, som han og hans hustru Valborg Jakobsdatter er berettiget til i den selvejergård på Seest mark og de huse, derpå findes, som sal. Christoffer Adolf von Dinna har ejet. Det lovbyder han nu på 3. ting. - Mads Hansen i Seest fremstod og tilbød at give for den nævnte ejendomspart 400 slettedaler, som han med ed forpligtede sig til straks at ville betale.

Derimod protesterede Christoffer Adolf Christoffersen så vel som Christian Nielsen Ridefoged på hans vegne og mente, at samme ejendom dem for betaling burde at være nærmest, som derpå er født, eftersom sal. Christoffer Adolf von Dinna det altsammen har indkøbt. - Christoffer Adolf Christoffersen blev tilbudt, om han for samme ejendom ville give 400 slettedaler, som Mads Hansen nu har budt derfor, da skulle han det være nærmest. Dertil svarede han nej, han ville ikke give så meget. Hvorfor Mads Hansen blev tilstedt skøde, og Hans Jepsen på Elinore Christiansdatters og Jep Kjær på Christiana Christiansdatters vegne stod til vedermål og havde intet herimod at sige.

57b:

Mads Hansen i Seest, et skøde.
Hans Rasmussen, borger i Kolding, og hustru Valdborg Jakobsdatter gav skøde til Mads Hansen Mikkelsen af Seest på en otting selvejerjord over Seest mark, som er halvdelen af det Hejls-jord og den otting, som sal. Niels Dall af Hejls tilhørte og han forhen har solgt til sal. Christoffer Adolf von Dinna efter skøde af Anst herredsting den 4. marts 1680. - Det er den ejendomspart af det Hejls-jord på Seest mark, som sal. Henrik Christiansen Kattelhaut tilkom efterhans sal. moder Anna Maria Brincke, i den otting jord, som han tillige med hans andre søskende først var berettiget i og forn. Hans Rasmussen har indfriet iflg. skøde af 3. juni 1680. - Mads Hansen har i købebrevet forpligtet sig til af ejendommen, som skylder til Haderslevhus amt, årligt at svare sal. Niels Dalls gårds besidder i Hejls 2 Rdl.

59b:

Hans Rasmussen af Kolding, et afkald.
Hans Jepsen af Seest tilkendegav som værge for Elenore Christiansdatter, som efter skiftebrev af 18. marts 1680 findes at være tilfaldet af løsøre og rugsæd efter sal. Chritoffer Adolf von Dinna (godt) 12 Rdl., at have modtaget disse penge. Det er foruden hendes part i det Hejlsjord, som hun og hendes søskende endnu har i behold usolgt. - Jep Sørensen Kjær i Seest, formynder for Christiana Christiansdatter. kvitterede ligeledes for (godt) 8 slettedaler.

60:

Torsdag den 23. september 1686:

Anders Nielsen i Vranderup i denne sag sættefoged:

Peter Niemand ctr. Hans Hansen i Seest for rettens ulydighed. Gav Hans Hansen i Geising(!) til sag, fordi han efter lovlig opkrævelse ikke har villet efter ofte anmodning været følgagtig at besigtige ovne og skorstene med andre af amtmanden dertil forordnede. Han bør lide sine 3 ort efter loven og desuden for modvillighed med tilbørlig straf exemplariter at anses og svare til, hvad skade der kan være forårsaget ved hans forsømmelse. . Hans Hansen kunne ikke nægte, at han var lovligt varslet til besigtelsen, men sagde, at han den tid var med sine heste og vogn i Ribe efter øvrighedens befaling; dog nægtede han ikke, at han jo siden sin hjemkost til sigtelsen blev advaret. - Opsat 8 dage.

60b:

Peter Niemand stævner Nis Knudsen i Verst.

Anders Nielsen Lindvig i Vranderup (varsel på No. 50) ctr. Rasmus Kruse. Fremlagde tingsvidner (No. 51-53) samt skriftligt indlæg (det skal blive indført i dokumenterne) og begærede dom.

Da, fordi Rasmus Kruse ikke er hjemkommet fra København, hvor han var rejst over til højesteret, er sagen opsat til hans hjemkomsts formening - 14 dage.

61:

Torsdag den 30. september 1686:

Jakob Kroeg har stævnet Hans Sørensen i Knudsbøl vedr. hans forpligt af 14. maj med hans navn under, nemlig H:S:S: og til vitterlighed trompetér Jochum Henrik Bunckenborg. - Hans Sørensen stod til vedermæle.

Jakob Kroeg spurgte ham, om han havde sagt til magister Niels Kragelund, at Jakob Kroeg vidste luck og lyde at sige om hver menneske i præstens hus. Dertil svarede Hans Sørensen, at han ikke slig snak havde sagt og ikke heller havde hørt deraf før end nu, han hørte det af Jakob Kroeg.

61b:

Las Sejrsen af Uhre på vegne af Karen sal. Jep Lauridsens har stævnet Jens Pedersen i Vrå på vegne af hans myndling Jens Jepsen, Peder Poulsen i Vrå med hustru Maren Jepsdatter, Las Eskesen i Uhre med hans myndling Karen Jepsdatter, Niels Madsen i Højrup med hans myndling Gertrud Jepsdatter, Jens Madsen i Lejrskov med hans myndling Maren Jepsdatter og Peder Madsen i Højrup med hans myndling Lene Jepsdatter til lovbydelse og skøde eller pant, som Karen sal. Jep Lauridsens med sin lavværge Las Sejrsen agter at give sin trolovede fæstemand Mogens Knudsen.

Mogens Knudsen i Uhre ctr. Søren Basse i Geising for resterende fortjent løn, et års løn, nemlig 12 slettedaler 2 mk., som han for to år siden har fortjent af ham og efter anmodning ingen betaling har kunnet erlange, men er blevet svaret med modvillighed. - Søren Basse var ikke mødt. - Opsat 8 dage.

62:

Efter forindførte varsel fremstod Karen Madsdatter sal. Jep Lauridsens med lavværge Las Sejrsen ibidem og lovbød på 3. ting den selvejergårdspart i Uhre, hun påbor og er berettiget til, som hendes afdøde husbond fradøde, til pant for 100 slettedaler. - Mogens Knudsen frembød 100 slettedaler at ville forstrække og indføre i boet til dets forbedring og begærede derfor gården i pant. Det blev ham tilstedt. Alle formynderne samtykkede.

63:

Mogens Knudsen fik tinglyst pantebrev på ovenstående.

64:

Torsdag den 7. oktober 1686:

Anders Nielsen af Vranderup (Nom. 60) begærede dom over Rasmus Kruse. Denne mødte og svarede, at såsom både vidnesbyrdene og alt, hvad der er taget beskrevet i denne sag, alt er passeret i hans fraværelse, mens han var indstævnet til højesteret, hvorfor han ikke har kunnet iretteføre den fornødne oplysning. Begærede opsættelse i 3 uger. Anders Nielsen samtykkede.

Mogens Knudsen af Uhre begærede dom over Søren Basse. Denne var ikke mødt. - Dom: Han skal betale.

65:

Torsdag den 14. oktober 1686:

Torsdag den 21. oktober 1686:

Rasmus Kruse i Vranderup har stævnet Anders Nielsen og kornet Laurs Knudsen i Vranderup, den første for indbrydelse i hans gård og den anden for udbrydelse af den. - Menige Vranderup grander er stævnet til at vidne. Som vidner er desuden stævnet Laurids Madsen, som tjener Anders Nielsen, Christen Sørensen, der tjener i Vranderup mølle, og Peder, som tjener Jep Kjær i Seest.

Rasmus Kruse spurgte menige grander, hvornår de på grandestævne havde vedtaget at indsætte i Damhaeles afgrøde og sidste græsning.

Peder Christensen: En søndag, efter de havde avlet høet af Damhaele, som han tillige med Rasmus Kruse, Anders Nielsen, Laurids Knudsen og Jens Christensen er lodtagen i, da havde de ganget af grandestævne og fulgtes en del ad på gaden ved et træ, sagde Jens Christensen: "Hvorledes vil I dannemænd have det forholdt med Damhaeles afgrøde. Synes eder, da ville vi sætte vores plage deri". Hvortil Peder Christensen svarede: "Jeg ville vel, at I ville lade dermed bestå otte dages tid". Dertil Rasmus Kruse svarede: "Ja, jeg er tilfreds, at det udi otte dage opstår".

Jens Christensen svarede og bestod, at de samme tid vel omtalte, at de ville sætte deres plage i Damhaele, men vedtog nogen vis tid, eftersom de adskiltes straks efter forskr. omtale, som Peder Christensens svar formelder om.

Ydermere spurgte Rasmus Kruse menige Damhaeles lodtagne, om de havde ladet ham advare om, når de deres plage ville indsætte deri. - Dertil svarede Anders Nielsen og Laurids Knudsen, at såsom de var de højeste lodsejere i Damhaele, lod de deres plage deri indsætte i græsningen, efter at høet var afført, eftersom de ikke vidste eller kendte Rasmus Kruse for deres husbond eller myndig til at forbyde dem deres græsning, som de svarer kgl. udgifter af.

Peder Hansen og Jens Christensen svarede, at efter høet var afført af Damhaele, lod de deres plage sætte i afgrøden til græsning tillige med de andre lodsejere, som også deres plage der indsætter. Og beretter Peder Hansen, at hans hustru ham uafvidende gav 2 sk. d. til Rasmus Kruses rytter for hans plage, som samme rytter af Damhaeles afgrøde havde indtaget.

Videre spurgte Rasmus Kruse dem, hvad de vidste om, hvad sidst passerede, da de med Anders Nielsen og kornet Laurids Knudsen var ved hans gård og fordrede de indtagne plage.

Peder Christensen, Jens Christensen og Niels Mikkelsen svarede, at da plagene blev affordret, passerede adskillige klammers ord og tale mellem Rasmus Kruse, Anders Nielsen og kornet Laurids Knudsen, som de ikke egentlig altsammen nu kan ihukomme at forklare, men har derom her tilforn deres vidne edeligt aflagt. - Ydermere efter tilspørgsel svarede Niels Mikkelsen, at siden kornet Laurids Knudsen og de andre nærværende var gået fra Rasmus Kruses gårdsled og gik på gaden, da hørte han vel, at kornetten talte om en degen og et par pistoler, men han hørte ikke om eller vidste af nogen udbrydelse, ejheller så han, at kornetten havde enten kårde eller pistoler, men gik tomhændet på gaden.

Rasmus Kruse fremlagde et skriftligt vidnesbyrd af to ryttere, nemlig Stanislau Wilkiski og Johan Diderik Helmer, aflagt i Ågård den 20. oktober for hr. Henrik Schwiyr Cartprat(?) og auditør Christian Gosmand, aflagt og under deres hænder beskrevet (skal blive indført i dokumenterne), hvorefter Rasmus Kruse proponerede, at som Anders Nielsen har ladet ham hidkalde den 26. juli, da han ej kunne komme, fordi han den 16. august for kgl. højesteret var indciteret, har forhvervet tingsvidne på Rasmus Kruse i hans fraværelse, hvorfor Rasmus Kruse anbefaler, han må være i fred og foruden trætte, thi han siger sig ikke at være trættekær.

Anders Nielsen svarede, at sagen bliver opsat 8 dage, så skal der fremkomme tilbørligt svar. De begærede begge tingsvidne.

Jens Christensen af Vranderup fremlagde et skriftligt svar: Såsom vi efterskrevne, Jens Christensen, Peder Christensen Rytter, Niels Mikkelsen, Peder Christensen og Laurids Madsen, er af Rasmus Kruse til tinget indkaldt angående den aktion, som forefaldt den 22. juli i Rasmus Kruses gård om plagene, der var indtaget, så står vi først fuldt og fast ved vores vidne, som vi har aflagt den 5. august. Ydermere hørte vi, at da aktionen forefaldt, da sagde Rasmus Kruse, "Kom her udi skurken(?), jeg vil slås med eder begge to". Dog hverken hørte eller så vi, at noget menneske talte nogen ukvemsord til Rasmus Kruse. Langt mindre nogen har til slagsmål æsket. Ikke heller var der nogen, som havde noget gevær eller ringeste våben hos sig videre end den fork, Rasmus Kruse havde i hånden. - De bekræftede med ed deeres erklæring i Rasmus Kruses hosværelse.

Kornet Laurids Knudsen spurgte granderne 3 gange, om de med en god samvittighed kunne sige at have af ham hørt d. 22. juli ved Rasmus Kruses gård nogen udskælden eller udfordring med ord eller gerning imod Rasmus Kruse eller nogen anden. Hvortil de hver for sig vandt og bestod, at det havde de ikke.

67:

Torsdag den 28. oktober 1686:

Anders Nielsen af Vranderup ctr. Rasmus Kruse. Begærede dom. - Rasmus Kruse fremlagde et vidnesbyrd på tysk. Herredsfogeden vil tage sagen i betænkning i 14 dage og derefter meddele en forsvarlig dom.

67b:

Torsdag den 4. november 1686:

Torsdag den 11. november 1686:

68:

Christian Nielsen Ridefoged stævner Johanne Sørensdatter i Seest for lejermålsbøder. Hendes næste fødte værge og barnefaderen er ikke stævnet. Opsat 14 dage.

Iver Pedersen Skjelde i Kolding stævner Jens Glaser i Lunderskov for gæld.

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet Elias Smed i Bække for gæld til Iver Pedersen Skjelde.

Knud Nielsen i Asbøl - med herredsfogedens stævning til vedkommende - fører vidner:

Mads Pedersen i Højrup: Den anden kvindestol over for prædikestolen ved den søndre side i Lejrskov kirke har i 50 år tilhørt den gårdspart, som Knud Nielsen i Asbøl nu bebor. Og hans samt hans formænds hustruer, som samme gård har beboet, har uforment nydt og haft gangstadet i samme stol, og Rasmus Nielsens hustru i Ferup samt deres hustruer, som samme sted har beboet, har deri haft det andet stade, og ingen andre har haft nogen rettighed i den stol, før end nu Thulle Pedersens hustru og børn i Ferup sig samme stol tilholder. Dette vidne blev bekræftet af andre.

Andre vidner: Næst forgangne Alle Helgens Dag (den 1. november) , formente Thulle Pedersens datter i Ferup, mens der var prædiken i Lejrskov kirke, Knud Nielsens hustru hendes stade nærmest gangen i den anden stol næst over for prædikestonen ved den søndre side og fortrængte hende fra gangen, og hun måtte vige samme gangstade, hvilket også vandt Knud Nielsens hustru tilforn med grædende tårer i Lejrskov kirke at have beklaget, at samme hendes sædvanlige stolestade blev forment.

Thulle Pedersen svarede, at mens han var kirkeværge sidste år, lod han efter provst magister Nielses befaling stolestaderne forandre i kirken, og da blev det stolestade hans hustru anvist samme stolestade at stå i af magisteren.. Mente derfor, at magisteren skulle have været stævnet.

Knud Nielsen svarede, at mag. Niels ikke havde fortrykket hans hustru, og derfor vidste han ikke med rette at lade stævne, men alene har sig over dem besværet, som han mener sig forurettet af.

69:

Torsdag den 18. november 1686:

69b:

Hans Sørensen i Knudsbøl har stævnet efterfølgende for deres arrest, som de på Koldinghus var anholden i, nemlig Else Nielsdatter og Jens Andersen, som begge har tjent Hans Sørensen i Knudsbøl, så vel som trompeter Jochum Henrik Bunckenborg, forrige trompeter ved ridtmester Lobots kompagni, for hans penge er blevet ham frastjålet, og det har de været anholdt for.

Fremstod for retten ledig og løs Else Nielsdatter. Hun vedstod og bekendte, at sidste år ved de tider, den store usædvanlige storm var, og den dag, Mikkel Gabrielsens steddatters bryllup ved navn Margrethe blev holdt og stod i Knudsbøl, da imens bryllupsfolkene med andre Hans Sørensen og hans hustru var i bryllupsgården efter prædiken, kom hendes medtjener Jens Andersen, efter han var kommet fra kirke, og havde spændt for vognen, som Hans Sørensen og hans hustru havde aget på til bryllupsgården, før end de kom til kirken. Da lod Jens Andersen vognen forspændt stå i bryllupsgården og kom gående hjem til Hans Sørensens og sagde til Else Nielsdatter, Hans Sørensen har tilforn sagt mig at have sine penge nedsat her et sted. Hvorefter Jens Andersen søgte loftskammeret, som trappen til loftet opstod, og da ledte og søgte, talte så til Else Nielsdatter og bad hende komme samme steds ind til sig og tage tændt lys med sig at se ved, eftersom der var mørkt i kammeret. Da hun med ind kom, viste Jens Andersen hende en lergryde forgravet i jorden med et trælåg på, hvori var en hel del penge og forskellige grov(?) mønt såsom både rigsdaler og rigsmark og andre deslige sorter. Sagde så Jens Andersen til Else Nielsdatter, "Tag nu så mange, som du vil, og giv mig min del deraf. Jeg vil ingen tage, på det jeg kan have min ed fri". Straks tog Else Nielsdatter af samme penge så mange, at hun til hendes part beholdt deraf femten Rigsdaler, og Jens Andersen til hans part, så vidt hun er bevidst, fik samme seksten slettedaler, eftersom han ikke videre for hende bestod, Og blev samme penge, som de tog af gryden, Else Nielsdatter og Jens Andersen ikke imellem talt, før end siden han var kommet fra kirke, og da befandtes i tallet, at hun havde til hendes part 15 Rigsdaler og han 16 slettedaler. Derefter tillukkede Else Nielsdatter gryden, tog den gang intet videre, men dækkede pengene først over med ... som i gryden igen var, og lagde låget derpå, hvorefter Jens Andersen forvarede alle pengene, som den tid blev taget af gryden, og meldt er. Imidlertid kom trompeter Jokun Bunkenborg til Hans Sørensens i kvarter, som ommeldte dag var med de andre til Margrethes bryllup i Mikkel Gabrielsens gård. Nogen tid derefter at trompeteren skulle til vaere(?), beklagede han sig for penge og begærede en slettedaler at låne af Else Nielsdatter, som han af hendes part stjålne penge også bekom. Derefter da han skulle frisnacke(?) af sit lån, og hans broder, en anden trompeter, var ankommet ham deri at befordre, begærede han Jokun Bunkenborg at Else Nielsdatter enten selv ville låne ham penge eller bede Jens Andersen, at han ville forstrække ham. Han erbød derpå at give hende sin seddel og bevis at betale, når han fik sin gage. Hvoefter hun leverede ham af de stjålne penge 14 rdll. 2 mk.. Og var det så 15 Rdl., han af samme penge havde bekommet. Og erbød han hende enten håndskrift eller hans lærebrev til pant, indtil ham blev betalt sin gage. Så sagde han at ville betale hende. Ellers imidlertid lovede og tilsagde han idelig og tidelig, at han ville ægte hende. Og efter at Jokum Bunkenborgs broder var bortrejst, adspurgte Jokum Bunkenborg hende, hvor hun havde fået de penge, hun havde forstrakt ham med. Eftersom han sig altid med venlighed og god omgængelse imod hende beteede, sagde hun ham, hvor hun samme penge havde taget, og viste ham, hvor det kammer og sted var, gryden med resten stod. Hvorefter han i stilhed og enrum sagde til hende, "Eftersom jeg nu ved, hvor pengene står, du mig har forevist, så var det ingen synd at tage dem". Hvortil Else Nielsdatter savrede nej og sagde, det var synd. Jokum Bunkenborg sagde derpå til hende, "Når du est kommen herfra, vil vi få dem bort, såfremt vi kan få lejlighed dertil". - Foruden dette bestod Else Nielsdatter, at Jokum Bunkenborg derefter havde været alene i loftkammeret ved samme penge, men hun ikke ved, hvad heller han da fik nogle deraf eller ikke, og i øvrigt ved sin højeste ed bekræftede, at efter hendes tykke ikke nogen kunne være Hans Sørensens skademand eller vidste samme penge, som i gryden var til overs, langt mindre dem kunne borttage imod Hans Sørensens og hans hustrus videnskab uden bemeldte trende personer: Else Nielsdatter, Jens Andersen og Jokum Bunckenborg..... Dette vidnesbyrd bekræftede hun i Jens Andersens og Jokun Henrik Bunkenborgs hosværelse.

Jens Andersen fremkom ledig og løs for retten og vedstod efter ed Else Nielsdatters vidnesbyrd. Han bekendte, at den gang, hun havde sagt til ham, at hun havde sagt til trompeter Jokum, hvor de stjålne penge stod nedsat, da straffede han hende og sagde, at hun ikke sådant skulle for andre have åbenbaret. Og hun havde sagt til Jens Andersen, før end pengene med gryden blev bortstjålet, at trompeteren for hende havde sagt, han ville nedbryde en tavle af væggen udenfor, som pengene stod, og tage dem bort. - Kan ikke vide andet, end at trompeteren har været Hans Sørensens skademand og enten selv eller ved andre givet råd og anvisning på at borttage de nedsatte penge med gryden. Mens han har været i arrest med ham, har trompeteren sagt til ham på slottet, at hvis han havde vidst, at Jens Andersen vidste, hvor pengene stod, ville han aldrig have befattet sig med dem.

Trompeter Jokum Bunkenborg fremkom ledig og løs for retten, bekræftede efter edsaflæggelse, at han ikke benægtede de to andres vidnesbyrd anderledes, end Else Nielsdatter ham havde anvist, hvor de nedsatte penge var ... Han havde også sagt det til korporalen Christen Vierea(?), hvor pengene stod, om han ville være med at tage dem. Men korporalen sagde nej, han skulle med sådant holde stille. Han bekendte, at han ikke vidste, hvem der havde stjålet pengene, eller hvor de var, men Else Nielsdatter havde sagt, at hun havde åbenbaret det for sin fader og broder. Hvilket Else Nielsdatter benægtede. Han sagde videre, at Else Nielsdatter havde sagt til ham, at hvad heller dette måtte være hende til lykke eller ulykke, da var samme penge altid for hende..

Hans Sørensen begærede tingsvidne og satte i rette, at de tre personer, som efter deres egen bekendelse har frastjålet ham hans penge, bør ham efter loven med igæld og tvigæld erstatte og desuden undgælde efter kongens lov.

Sagen opsættes i 14 dage. Da skal kompagniet være adspurgt, om det vil antage trompeteren til forsvar. Og korporalen skal spørges, om han har noget at sige imod trompeterens bekendelse.

73b:

Knud Nielsen i Asbøl ctr. Thulle Pedersen i Ferup på hans hustrus og børns vegne ang. hans hustrus stolestade i Lejrskov kirke, som hun er fra fortrykket. - Han fremlagde sit skriftlige indlæg, hvilket her nu ikke altsammen kunne indføres formedelst nattens mørkhed. - Knud Nielsen begærede dom.

Thulle Pedersen mødte derimod og fremlagde et skriftligt svar fra magister Niels Kragelund. Lyder som følger: Såsom Tulle Pedersen i Ferup tiltales af Knud Nielsen i Asbøl af årsag, at Anne Tulles holder sig til Mette Asbøls stolestade, da har jeg på kirkens patroners gode behag ... efter den anordning, som efter vores danske lov og kirkeritual sket er, assigneret og tillagt Anne Tulles det stolestade alene, hvorimod Mette Asbøls har sit stolestade i den tredie stol på kvindesiden næst præstekonens og Bartram Pedersens. Og Mette Asbøls dog med gevalt har indtrængt sig på den anden og forårsaget stor tummult og alarm i ikirken under gudstjenestes forrettelse, ikke uden menighedens største forargelse. Så efterdi sådan forandring og uskikkelighed er for stiftamtmanden og bispen sidste provstemode i Varde er angivet, som lovede med allerførste deres gunstige resolution og assistance deri, som dagligen ventes, formener jeg, den sag ikke tinget kan vedkomme til nogen endelig dom, eftersom den hos kirkens patroner til endelig afsigt er gjort anhængig. Hvilket jeg gerne er begærende at måtte for retten læses, påskrives og i hvad for retten vorder afsagt indføres. Befalende hermed de velforordnede rettens betjente udi guddommelig beskærmelse, forblivende deres beredvilligste N. Kragelund, Lejrskov d. 18. november 1686.

Knud Nielsen begærede dom efter loven uden opsættelse og beklagede hans hustru ej at kunne komme i kirken, før end hun vidste, hvor hun hendes stolestade med fred og rette måtte nyde.

Da for sagens vigtigheds skyld og den rette grund til oplysning deri at opagte og betragte har Knud Nielsen så vel som Tulle Pedersen på egne og menige vedkommendes vegne frivilligt for retten samtykket og tilladt, at herredsfogeden denne sag må i otte dage til endelig domsafsigt hos sig i betænkning have og den dermed da adskille.

75:

Herredsfoged Peter Niemand har stævnet kvartermester Niels Mogensen i Hundshold for gæld til om otte dage.

Sentens og doms slutning til Knud Nielsens formening og irettesættelse, af Asbøl, anlangende hans hustrus stolestade i Lejrskov kirke, contra Tulle Pedersen i Ferup. Lyder således: Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom Knud Nielsen i Asbøl for mig iretten beviser med tingsvidne (af 11/11), da gamle, vederhæftige og troværdige dannemænd vundet have at være bevidst og kunne mindes, at den anden kvindestol østen for prædikestolen ved den søndre side i Lejrskov kirke har i 50 år á 40 år hørt til Knud Nielsens gårdspart i Asbøl, og de mænds hustruer, samme gårdspart beboet haver, af alle uforment deri at have nydt og haft gangstadet, og Rasmus Nielsens samt hans formænds hustruer til hans iboende sted i Ferup udi samme stol at have haft det andet stade, og ingen andre i bemeldte stol nogen rettighed eller stade at have haft eller sig tilholdt, før end nu Tulle Pedersens hustru og børn i Ferup sig forn. stol bemægtiget haver og Knud Asbøls hustru fra hendes stade deri fortrykket, som fornemmelig skal være sket den 1. november næst forgangne under prædiken efter tingsvidnes videre formelding, som i lige måde udviser, det forn. Knud Asbøls hustru sådan uførme og fortrykkelse tilforn i kirken med grædende tårer har beklaget. Derover Knud Nielsen sig højligen beklager, efter hans indlægs formelding, og til hans påståelse citerer lovens pag. 394, hvorimod ganske ingen beviselighed af Thulle Pedersen er fremlagt uden alene provstens, hæderlig og højlærde magister Niels Kragelunds skriftlige formening, det den sag ikke tinget til nogen endelig dom skulle vedkomme, efter samme indlægs videre mening og indhold. - Da som Hans Kgl. Maj.s allernådigste udgangne lov byder mig og alle andre dommere at dømme endeligt i hvad sager, indstævnet vorder, og skikke hver mand lov og ret, og intet for mig er fremlagt, som derimod kan billigen agtes til forhindring, vides derfor ikke rettere herudi for retten at kende og dømme, end Knud Nielsens hustru til den gårdspart, han i Asbøl bebor og i fæste har og deraf svarer Kgl. Maj.s samt kirkens og præstens rettighed, jo bør at nyde og have det stade næst gangen i bemeldte anden stol næst østen for prædikestolen, og Rasmus Nielsens hustru i Ferup det andet stade i samme stol efter loven pag. 394 d. 48. artikel, og Thulle Pedersens hustru og børn, som både med stolestadets bemægtigelse i sig selv samt de unges opsætsighed, som for de gamle sig burde at ydmyge, sig derimod groveligen har forset, bemeldte Knud Nielsens eller Rasmus Nielsens hustruer ingen forfang eller fortrykkelse videre i samme stol at gøre eller tilføje, såfremt forn. Thulle Pedersen eller den, som rette værge og myndig er for dem, sådan ubillighed imod Kgl. Maj.s love øver og gør, derfor ej vil lide og undgælde som højstbemeldte Kgl. Maj.s allernådigeste lovs modvillige overtrædere. Til vitterlighed under min egen hånd og signet. Actum Anno Die et Loco ut supra.

76:

Torsdag den 25. november 1686:

Christian Nielsen Ridefoged (se 11/11) har stævnet Johanne Sørensdatter i Seest for lejermålsbøder og Hans Jepsen Vonsild i Seest og Søren Jensen ibidem at svare imod samme lejermål. - Han mener, hun skal svare sine lejermålsbåder enten af havende midler eller arvepart, hvor det findes, eller, hvis midler ikke findes at tilstrække, at hun da skal lide på kroppen. - Herredsfogeden adspurgte Christian Nielsen, af hvad årsag han herimod var indkaldt, eller hvad samme lejermålssag ham kan vedkomme. Christian Nielsen Ridefoged svarede, at han alene søger Johanne Sørensdatter for hendes part lejermålsbøder og har ladet Hans Jepsen kalde, om han derimod har noget at svare. Da eftersom mistanke er, om Hans Jepsen, at han muligt skulle være Johanne Sørensdatters barnefader, såsom ikke videre den sag ham anderledes kunne vedkomme at svare til, og ingen anden barnefader er for mig i retten udlagt eller beskyldt, så vides ikke bemeldte Johanne Sørensdatter til straf på kroppen at dømme, uden for mig bevises, hverken hun eller hendes barnefader at have midler til bøderne at betale. Hvorfor sagen opsættes i fire uger. til den tid skal Christian Nielsen Ridefoged melde, hvem barnefaderen er, hvoraf kan fornemmes, om han for dem begge er vederhæftig bøderne at betale. Og da gås der om, hvis retten medfører.

76b:

Torsdag den 2. december 1686:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet menige til Koldinghus beliggende bønder i amtet for resterende landgilde indeværende år. - De indstævnede vedstod restancen og beklagede deres umulighed, at de formedelst skatter og udgifter både af korn og penge, som de i denne besværlige tid med betynget, umuligt kan formå den fordrede landgilde at betale, men begærede allerunderdanigst, at den må efterlades dem; ellers ved de ikke at kan blive ved gårde eller huse. - Christian Nielsen Ridefoged protesterede og begærede dom. - Dom: Da bønderne ikke fremlægger beviseligheder, men alene beklager deres armod og umulighed at betale, dømmes de til at betale deres restancer.

77b:

Skovrider Jakob Kroeg på vegne af ridtmester Levitzou har stævnet Hans Sørensen i Knudsbøl. - Kvartermester Niels Mogensen i Hundsholt og Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl skal vidne om, hvad ord de forgangne forår af Hans Sørensen i hans eget hus har hørt. - Opsat 14 dage.

Hans Sørensen i Knudsbøl (se 18/11) begærede dom over Jens Andersen, Else Nielsdatter og trompeter Jochum Henrik Bunckenborg, som er anholdt på Koldinghus. - På vegne af trompeteren mødte Matis Pedersen af Kolding. Han proponerede, om Hans Sørensen efter loven kunne sigte eller saggive trompeteren efter 1. bog, 23. kapitel, 2. artikel pag. 147. Formente, at hvo sag giver, bør det lovligt at bevise efter loven pag. 115, 5. art. Men at Else Nielsdatter og Jens Andersen, der selv har bekendt, at de har angrebet Hans Sørensens penge, ikke kan påvidne nogen sådan sag efter lovens pag. 110, 19. artikel, såsom trompeteren det med højeste ed benægter. Hans Sørensen bør selv undgælde det, som han har tilsagt trompeteren og svare til al påfølgende skade. - Hans Sørensen svarede, at efter hans fremlagte tingsvidne er trompeteren overbevist at være medvidende. Han havde med øvrighedens tilladelse ladet ham arrestere. Så står det til øvrighedens gode behag, om de vil holde ham i arrest eller ikke. Opsat 8 dage.

78b:

Torsdag den 9. december 1686:

Hans Sørensen i Knudsbøl ctr. de anholdte. - Matias Pedersen på vegne af trompeteren mente endnu, at Hans Sørensen skulle bevise sin beskyldning mod trompeteren. Han spurgte Hans Sørensen, om han kunne bevise, at der blev nogen penge tilbage af de nedgravede, efter at Else Nielsdatter og Jens Andersen første gang havde taget deraf.

Da blev Hans Sørensen eden forelagt og oplæst, hvor meget der var tilsammen (?), hvorpå han aflagde sin højeste ed på, at den gang gryden blev nedsat, da var deri i guldpenge 300 slettedaler. Derimod benægtede Jens Andersen og Else Nielsdatter, at de ganske intet mere af alle de penge, i samme gryde var, havde bekommet end deres aflagte bekendelse. Der var blevet en stor del til overs i gryden, og de ved ikke, hvem der har fået dem. Matias Pedersen svarede på vegne af trompeteren, at ihvad derom her bliver kendt eller dømt, så skyder han sig for overdommere.

Else Nielsdatter til undskyldning fremlagde sit skriftlige indlæg.

Hans Sørensen svarede herimod, at enddog han havde formodet dom idag og havde begæret mestermanden med sig til tinget, som han ikke kunne idag med sig bekomme, så begærede han derfor sagen opsat 8 dage, eftersom han ingen havde, som fangerne ville under hånd og forvaring tage, når de i bødlens hånd var dømt til straf. - Derfor blev sagen opsat 8 dage.

79:

Torsdag den 16. december 1686:

79b:

Jakob Kroeg på vegne af ridtmester Levitzou ctr. Hans Sørensen i Knudsbøl. Opsat 14 dage.

Kvartermester Niels Mogensen på vegne af ridtmester Levitzou ctr. Peder Madsen i Højrup og Jens Madsen i Lejrskov angående et klammeri, som passerede i Mogens Knudsens bryllupssal i Uhre med rytter Munnique den 24. oktober. - Han fremlagde rytter Munniques skriftlige klage, indgivet for løjtnant Skrøder, og et skriftligt syn, som Niels Iversen og Hans Andersen i Lejrskov bestod at have foretaget den 26. oktober.

Peder Madsen nægtede at have gjort rytteren den skade, han beskyldes for, og mente, det bør bevises.

Las Sejrsen af Uhre vidner: Ved klammeriet den 24. oktober hørte han, at rytter Munnique drak Peder Madsen til og sagde, "Got tår, fader". Peder Madsen svarede, at han ikke er så gammel, at han kunne være rytterens fader. Imidlertid vekslede Peder Madsen nogle ord med Nicolai Herman og Munnique, som blev talt på tysk, som Las Sejrsen ikke egentlig kunne forstå. Men han hørte, at Peder Madsen sagde til Munnique, "Du est en fransk hund". Munnique rykkede sig ud på gulvet og tog til sin kårde, han havde ved siden og havde noget ude af bælgen. Da råbte menige nærværende, "Nu vil der blive ulykke". Derpå greb Las Sejrsen fat på fæstet, og alle folk, som i stuen var, stimlede til at afværge og styre ulykke. Imidlertid blev Munniques degen brudt i stykker. - Da det var sket, udgik Las Sejrsen.

Jens Mogensen i Uhre: Kunne ikke forstå ordene på tysk, blot at Munnique sagde "fatter", udstrakte sin hånd og slog sig for sit bryst, og straks sprang Nicolai Herman ud på gulvet og kastede sine overklæder, bød Peder Madsen ud til strid og sagde, "Hvad har du med mig eller min kammerat at bestille! Kom du herom!". De kom sammen ud på gulvet,og Munnique havde fat på sin degen. Las Sejrsen i lige måde med ham. Da omstimlede alle dem, i stuen var, og Las Sejrsen med Jens Mogensen og Jens Madsen styrede til rette. Men som de da blev adskilt, da var Munniques kårde i stykker, og da var ganske ingen videre skade sket. Men Munnique havde ikke sin kårde uddragen. Derefter blev det i stilhed, og Jens Madsen tog Munnique til sig ved bordet, styrede til fred på ham, og omgikkes de begge i venlighed med ord og gerninger. Så kom Nicolai Herman ind ad døren med sin dragne kårde i den ene hånd, en pistol i en hånd og en pistol ved bæltet og sagde, "Har I noget imod mig eller min kammerat, da skal I få en ulykke". Da først sagde Nicolai, "Her er spændt og ladt gevær". Straks greb Jens Madsen fat på ham. "Jeg slipper eder ikke, før end I lægger eders geværer fra eder". Så lagde Nicolai noget af hans gevær fra sig, og noget betog de ham. En del folk søgte til Nicolai for at styre ham. Da sad Munnique stille. Imens de således styrede Nicolai, var en part af folkene på gulvet, råbte og sagde, "Karlen er død!". Da så Jens Mogensen om tilbage fra Nicolai, som han var ved, og så, at Munnique lå på jorden iblandt den flok af folkene i stuen, som var ved ham; men han ved ikke, om Peder Madsen da var ved Munnique. Men Munniques klæder var åbne fortil, og blodet flød ham af næse og mund. Jens Mogensen ved ikke, hvem der gjorde det. Han så heller ikke, at Munnique gjorde noget klammeri. Da sagde Jens Mogensen til Nicolai: "Se, nu er her gjort ulykke nok. Dér ligger Munnique. Varer eder, at I nu ikke gør videre ulykke". Da sprang Nicolai Herman ud på gulvet og sagde til Peder Madsen, "Haver I nok brudt karlens kårde og derforuden slagen ham ihjel, da skal I få en ulykke". Og han råbte, de skulle gribe Peder Madsen, og løb til ham for hans liv med sin fod med største magt. Peder Madsen bad om fred og sagde, "Jens (Madsen) Mogensen, se, hvad med mig nu sker".

Karen Madsdatter: Den gang på hendes bryllupsdag, da Munnique var indkommet i hendes hus, gik han på gulvet og brugte stridige ord imod Peder Madsen, som sad ved bordet. Da bød hun Munnique af bedste traktement, som hun havde, og bad ham sidde fredeligt, hun ville ikke have noget klammeri i sit hus. Og siden alle indbudne gæster, i huset var, var borte, og Karen Madsdatter med en liden pige alene var i stuen ved Nicolai, og Munnique stod med en skrave(?) til en bænk(?) og ville ud til Peder Madsen og de andre, de havde uddrevet, og begærede Karen Madsdatter, de ville blive inde i huset. - Hun bekræftede med ed, at hun ikke tilføjede Munnique nogen skade enten med hænder eller fødder.

Hans Jørgensen med flere af Lejrskov: Da Munnique lå på jorden, sparkede Peder Madsen til ham med sin fod.

82:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af Hans Sørensen i Knudsbøl fremlagde et tingsvidne af 18/11 og æskede dom over de tre arresterede efter lovens pag. 985 og 986. - Jens Andersen vedstod sin tidligere bekendelse. - På vegne af Else Nielsdatter mødte ingen. Men på trompeterens vegne mødte Matias Pedersen af Kolding. Han mente, at da han ikke endnu havde fået oberstens pas og afsked, kan han ikke agtes at være uden militær tjeneste.

Dom: Jens Andersen skal for sådan utroskab og ulovlige forhold, som han har øvet imod sin husbond, bøde til ham igæld og tvigæld, som Hans Sørensen har at søge i hans midler,hvor de findes, så vidt tilstrække kan, og til sådan betaling annamme hos Bente Nielsen i Hundsholt 19 slettedaler og hos Hans Smed i Knudsbøl 3 slettedaler, som Jens Andersen har vedstået at de var ham skyldige. Desuden bør Jens Andersen til straf for den første gang, han i tyveri er befunden, at miste sin hud ved kagen og brændes med tyvsmærke på sin ryg. - Else Nielsdater er rømt af fængsel og jern. Hun bør, hvor hun antræffes, bøde til Hans Sørensen igæld og tvigæld og miste sin hud ved kagen og brændes med tyvsmærke på sin ryg.

83b:

Torsdag den 23. december 1686:

Iver Lucassen i Anst er i skrivers sted.

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Johanne Sørensdatter i Seest. Æskede dom, som på Nom. 76 findes indført. Fremlagde hr. Knud Lauridsens attest, at Johanne Sørensdatter den 2. søndag i advent stod åbenbart skrifte i Seest kirke, og da udlagde hun til barnefader Hans Jepsen i Seest. Sagen er optaget til dom.

Hans Sørensen af Knudsbøl ctr. trompeter Jochum Henrich Bunckenborg. - Mattias Pedersen af Kolding fremlagde et indlæg. Sagen opsat til 1. ting efter jul.

84:

Løjtnant Skrøder på vegne af rytter Munnique æskede dom over Peder Madsen. - Opsat til 1. ting efter jul.

Hans Sørensen i Knudsbøl har stævnet Bente Nielsen i Hundsholt og Hans Olesen i Knudsbøl for hvad penge de efter Jens Andersens bekendelse skylder ham, og som er tilkendt Hans Sørensen. - Bente Nielsen fremlagde et skriftligt svar. - Opsat til 1. ting efter jul.

84b:

Matias Pedersen af Kolding på vegne af kgl. husfoged har stævnet Thulle Pedersen i Ferup ang. 2 kvier, der har tilhørt Las ... i Stubdrup, og som Thulle Pedersen skal have bemægtiget sig. - Opsat til 1. ting efter jul.

Og er så intet videre end hidtil indført findes her på Anst herredsting for retten beskreven, passeret eller udstedt dette år 1686. Gud give os et godt, glædeligt og lykkeligt tilkommende nye år.

Actum ut supra Anno Die et loco ut supra. Bartram Pedersen, herredsskr. m.m.p.. 1687

85:

Tilladelse til Bartram Pedersen til fortsat at benytte denne tingbog, da der er mange ubeskrevne blade endnu, - med det sædvanlige påbud om straks t indføre alt og ikke fordriste sig til at skrive noget på løst papir.

85b:

I Jesu Christi navn begynde vi dette år at skrive 1687, og da er her til Anst herredstings rettens betjening tillige med herredsfogeden Peter Niemand og skriveren Bartram Pedersen forordnet efterskr. vindingsmænd. Nemlig Peder Sørensen i Glibstrup, Bente Nielsen i Hundsholt, Gregers Sørensen i Refsinghoved, Knud Tøgersen ibidem, Jep Hansen Horskær i Seest, Hans Hansen i Geising, Poul Lassen i Hjarup og Peder Nielsen i Drabæks mølle. Og som Bente Nielsen i Hundsholt idag ved retten agter at søge tingsvidne, så derfor er i hans sted idag forordnet Mads Thomsen i Bække.

Torsdag den 13. januar 1687:

Kvartermester Niels Mogensen pva. rytteren Munnique fremlagde tingsvidne af 16/12 samt et skriftligt indlæg. Rytteren tilbød sin ed til bekræftelse af dem. Det blev ikke tilstedt. - Peder Madsen begærede sagen opsat i 14 dage. Kvartermesteren tilbød forlig, såfremt Peder Madsen ville erstatte den lidte skade.

86:

Bente Nielsen i Hundsholt har stævnet Hans Sørensen i Knudsbøl. - Jakob Kroeg og hustru i Jordrup er indkaldt til at vidne. Jakob Kroeg tilbød at aflægge ed. Men Hans Sørensen fremlagde en befaling fra amtmanden: Der tilstedes ingen vidnesbyrd i denne sag uden amtmandens tilladelse. Opsat 14 dage.

Iver Pedersen Skeel, rådmand i Kolding, (se 18/11 og 16/12) æskede dom over Elias Smed i Bække og Jens Glarmester i Lunderskov for gæld efter hans regnskabsbogs formelding. - Jens Glarmester vedstod gælden og tilbød at betale med tiden. Ingen mødte på Elias Smeds vegne. - Dom: De skal betale.

87:

Hans Sørensen af Knudsbøl æskede dom over trompeter Jochum Henrik Bunckenborg. - Mattias Pedersen af Kolding pva. trompeteren fremlage et vidnesbyrd fra tre ryttere, nemlig Hans Henrik, Peter Jokum Schwartz og Hans Christoffer Kønnig, som de har aflagt for ridtmeste Levitzou.

Dom: Såsom Jochum Henrik Bunckenborg i nogen tid på Koldinghus har været anholdt for Hans Sørensens bortkomne penge efter derom Jens Andersens og Else Nielsdatters bekendelse. Det er ikke fuldkomment bevist, at han har fået videre af pengene end, hvad han har lånt af Else Nielsdatter. Han bør derfor af arresten frisættes og være fri for Hans Sørensens tiltale. - Men da han har vedstået at have været vidende om, hvor Hans Sørensens penge stod, og har ladet sig forlyde dem at ville borttage, så - skønt det ikke egentlig bevises, at han har gjort gerningen - så ses det, at han har haft attrå og begærlighed pengene at borttage, hvorfor Hans Sørensen skal være fri for hans prætentioner.

88:

Torsdag den 20. januar 1687:

Jep Buch i Nagbøl i herredsfogedens sted.

Laurids Flinck, rytter under ridtmester Buchners(?) kompagni, ctr. Hans Iversen i Gelballe for resterende fortjent løn, 4 slettedaler. Opsat 8 dage.

Torsdag den 29. januar 1687:

88b:

Ifølge varsel den 10/1på Nom. 86 vidner skovrider Jacob Kroeg, at den person Jens Andersen, som for tyveri på Koldinghus var anholdt og derfor blev afstraffet, har sagt til Jacob Kroeg og hans hustru Helvig Jørgensdatter, mens han var i deres tjeneste, hvilket var forleden Mikkelsdag to år, at Bente Nielsen i Hundsholt var ham ganske intet skyldig uden 6 mark danske. - Jakob Kroegs hustru bekræftede.

Bente Nielsen aflagde ed på, at han ikke skyldte Jens Andersen mere end de 6 mark, og tilbød at betale de penge til, hvem der var berettiget dertil.

Hans Sørensen begærede dom over Bente Nielsen for 19 slettedaler og over Hans Smed i Knudsbøl for 3 slettedaler. - Hans Smed mødte og fremlagde sit skriftlige indlæg og kontraregnskab. - Sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid Hans Sørensen skal fremlægge sine beviseligheder.

89:

Kvartermester Niels Mogensen for rytter Munnique ctr. Jens Madsen i Lejrskov og Peder Madsen i Højrup. Han begærede sagen opsat i 14 dage og reserverede sig til ydermere oplysning i sagen. - Derimod mødte Peder Madsen med et skriftligt indlæg. - Opsat 14 dage.

89b:

Laurids Flinck æskede dom over Hans Iversen i Gelballe. - Denne fremlagde skriftligt indlæg samt regnskab: Han skulle give Laurids Flinck til løn fra 1. november 1686 til Mikkelsdag i penge 8 slettedaler og to skæpper havresæd. Heraf har han fået 5 slettedaler 2 mk. 3 sk.. - Det vedstod Laurids Flinck, men han mente, at han også skulle have resten. - Hans Iversen protesterede og mente, at fordi Laurids Flinck ikke havde udtjent ham til Mikkelsdag, men begav sig i kongens tjeneste at være rytter den 1. august, da burde, så vidt billigt kan agtes, af den udlovede løn at afkortes.

Dom: Han skal betale de resterende penge. Men som Laurids Flinck ikke har udtjent til faredag, skal Hans Iversen være fri for at betale de 2 skp. havresæd.

90:

Poul Hansen Felling har stævnet Mads Nielsen og Simon Nielsen (!) i Vesterby i Jerlev herred til at møde her i retten og efter udgivne købebrev og deres egen foregående lovbydelse at give skøde til Poul Felding og hans arvinger på det selvejerjord over Geising skov og mark, de er berettigede til. Hvorefter fornævnte Mads Nielsen og Christen Nielsen (!) gav skøde, nemlig Mads Nielsen og hustru Kirsten Jensdatter og Christen Nielsen og hustru Maren Poulsdatter til Poul Hansen Felding i Geising og hans hustru Mette Hansdatter, på 2 ottinger selvejerjord.

91:

Kvartermester Niels Mogensen fremlagde klage til amtmanden vedrørende sagen mellem Peder Madsen i Højrup og rytteren Munnique. Rytteren har påtalt, at Peter Niemand vil være Peder Madsen mere til vilje end rytteren. Hvorfor amtmanden har befalet Niels Clemmendsen i Løvlund, herresfoged i Slavs herred, idag at betjene retten i herredsfogedens sted.

Peter Niemand fremlagde kongens bestallingsbrev af 15. august 1671, som blev læst og påskrevet. Han gav til kende, at såsom han er indsat af kongen til herredsfoged i Anst herred og har aflagt sin ed derpå, og nu i denne sag er angivet at skulle føje Peder Madsen mere end kontraparten, dog det ikke er ham overbevist, at han har enten ved dom eller i andre måder den ene mere end den anden forurettet. Mener derved at forurettes. Dog i højeste respekt til at efterkomme amtmandens ordre, hermed gerne i denne sag kvittere sit dommersæde.

Peder Madsen i Højrup og Mogens Knudseni Uhre er stævnet til at påhøre vidnesbyrd angående klammeriet den 24. oktober i Mogens Knudsens hus i Uhre mellem Peder Madsen og rytteren Munnique. - Las Sejrsens tjenere i Uhre, nemlig Rasmus Jensen, Ib Hansen og Maren Jensdatter er stævnet som vidner. - Niels Mogensen fremlagde attest fra hr Niels Kragelund.

Maren Jensdatter af Uhre: Om aftenen til Mogens Knudsens bryllup, efter at den klammeri sig i stuen havde tildraget og var endt mellem rytterne og bønderne, og bønderne var ude og rytterne Nicolaus Herman og Munnique var i stuen, da kom Peder Madsen og Jens Madsen, begge brudens brødre, for døren og bankede på og begærede at måtte indkomme at få deres klæder, som i stuen var. Nicolaus Herman og Munnique var inde i stuen og ville ud til bønderne. Nicolaus havde en kårde i sin hånd og Munnique et træ, og de blev forhindrede, at de ikke dermed kunne udkomme, eftersom døren var lukket imellem dem, som var indenfor, og Peder Madsen samt Jens Madsen, som var udenfor. - Mere vidste hun ikke.

Mogens Knudsen: Lørdag aften næst før end hans bryllupsdag da kom han i Jens Mogensens hus, hvor rytteren Nicolaus Herman var inde i, hvor der da faldt adskillige ord dem imellem, dog alt i mindelighed. Da sagde Mogens Knudsen til Nicolaus Herman, at dersom han ville komme til brylluppet, da måtte han. Men ville han ikke, da kunne han lade blive.

Las Sejrsen af Uhre: Vedstod vidnet af 16/12. Han hørte ikke, at nogen med ord eller gerning gav årsag til klammeriet, før end Peder Madsen, som sagde, efter at præsten var udgangen, og Munnique havde fulgt ham til døren, at præsten holdt mere med de franske end med hans egne sognefolk. Og dersom præsten ville være fransk, så måtte han. Peder Madsen var ude på gulvet ved Munnique og de andre hosværende, da hans kårde blev brudt. Men Las Sejrsen kan ikke med sandhed sige, at Peder Madsen brød kården.

Godske Iversen af Lejrskov: Som Munnique over et års tid hos ham har været i kvarter, da har han skikket sig fredeligt, venligt og vel og ikke i nogen måde enten til drukkenskab eller klammeri søgt lejlighed eller årsag, så vidt Godske Iversen ved.

Niels Mogensen begærede dom. - Da som sættedommeren Niels Clemmendsen var ukyndig i sagen, måtte den opsættes 4 uger.

93:

Torsdag den 17. februar:

Bertel Jensen i Rugsted, herredsfoged i Jerlev herred, har efter amtmandens ordre stævnet Hans Sørensen i Knudsbøl til at påhøre vidnesbyrd angående, hvad ord Hans Sørensen i sit eget hus skal have talt kongens forordning for nær den 1. maj sidste år. - Kvartermester Niels Mogensen, Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl og Jep Løber, rytter, skal vidne.

De fremstod med deres egenhændige skriftlige vidnesbyrd: Eftersom vi underskrevne til Anst herredsting er citeret vores sandhed at aflægge om hvad usamdrægtig ord og tale, som afvigte d. 1. maj vi af Hans Sørensen i Knudsbøl i hans eget hus hørt haver, da er det os i al sandhed fuld vitterligt som følger:

For det første bekender jeg Niels Mogensen, at jeg forn. dato til Knudsbøl var henreden de udlagte af kompagniets rytteres forhold at fornemme. Da såsom jeg og i Hans Sørensens hus havde at bestille, gik jeg derind samt kompagniets trompeter tillige med en rytter. Og straks vi der var indkommet, kom der en rytterbonde af Knudsbøl ind, nemlig Mikkel Gabrielsen, som ville tale med mig og i alting med ord og tale sig venlig og fredelig anstillede, blev stående på gulvet. Da straks begyndte Hans Sørensen forn. Mikkel Gabrielsen med onde ord at overile, og Mikkel Gabrielsen bad om fred. Desimidler kom dem videre ord imellem om nogle vindfælder, som i Knudsbøl skov var nedblæst, hvilket Hans Sørensen fortrød, at han ikke hans part deraf nydt haver. Hvorpå Mikkel Gabrielsen svarede, det var hans egen skyld, såsom det dem alle lovligt var tilbudt efter skovforordningens indhold. "Thi jeg", sagde Mikkel Gabrielsen, "har kong Christian den Femtes forordning på print i mit hus, som det og nok forklarer, på hvad måde med vindfælder forholds skal". Da løb Hans Sørensen til Mikkel Gabrielsen med vred hu (houf) og sagde, "Jeg skider både i dig og forordningen", hvorpå Hans Sørensens hustru løb til og holdt for hans mund, og jeg Niels Mogensen bad, Hans Sørensen skulle vare, hvad han sagde. Hvilke ord jeg straks gav til kende, og såsom jeg blev kommanderet i landet at indrejse heste til kompagniet at købe, bad jeg kgl. maj. skovrider, vel mandhaftige Jacob Kroeg, han derpå tingsvidne ville tage. Men formedelst min hastige rejse blev ham ikke egentlig alle punkter meddelt. Og nu siden vor hjemkomst fra Hamborg har jeg det for min hr. ridtmerster tilkendegivet. Hvilket overskrevne jeg med ed bekræfter at det i al sandhed så er passeret.

For det andet bekender jeg Mikkel Gabrielsen, at alle foromrørte ord, som kvartermester Niels Mogensen omvundet haver, i al sandhed og mig fuldvitterligt er at være passeret. Det første, jeg i Hans Sørensens hus indkom, mens der han hørte, at kvartermesteren ham de foromrørte ord ikke havde til gode, vendte Hans Sørensen det om og talte lige de ord, som jeg, trompeteren og rytteren Jep Løber den 20. maj på Anst herredsting vundet haver. Thi os den 20. maj ikke videre, end vi omvundet haver, er vordet tilspurgt. Ikke er os heller nogen ed efter loven vorden forelagt. Og eftersom mig nu videre tilspørges, kan jeg forskrevne med god samvittighed ikke nægte, men med højeste saligheds ed bekræfte.

For det tredie bekender jeg Jep Løber, rytter, og er mig i al Guds sandhed fuldvitterligt, at Hans Sørensen i alle punkter har talt de ord i hans eget hus, som kvartermesteren i hans aflagte vidne om formelder, og i alt, som både ermeldte kvartermester og Mikkel Gabrielsen omvundet haver, var jeg til stede, er mig bevidst, har det hørt og set, som jeg med en god samvittighed ved højeste ed bekræfterd.

Knudsbøl, d. 17. febr. 1687. N. Mogensen, M.G.S., J.N.

Vidnesbyrdet blev oplæst og efter lovens eds forklaring og pålæggelse af de tre vidner med højeste ed bekræftet.

Hans Sørensen fremlagde derimod et tingsvidne af 20. maj 1686 (tingbogen Nom. 38 og 39) samt et skriftligt indlæg: Eftersom kgl. maj. herredsfoged Bertel Kroeg på ridtmester Levitzaus vegne agter vidnesbyrd over mig at føre anlangende nogle ord, mig påsiges at have sagt i mit eget iboende hus d. 1. maj 1686, hvorom vidnesbyrd er ført og tingsvidne udstedt d. 20. maj, som nu begæres læst og påskreven med formening, ej videre vidne derom nu efter så lang tids forløb bør at stedes, langt mindre gyldig anses, efter loven pag. 111 d. 21. artikel, såsom jeg nu her for retten med højeste saligheds ed benægter ej andre ord i den sag at have talt eller ment, end foromvundne tingsvidne af 20. maj indeholder. Og begærer ellers, at lovens pag. 111 d. 20. artikel om ustadige vidnesbyrd må i retten tilbørligt beobagtes, og om nogle sådanne i denne sag befindes, de da efter lovens pag. 107 d. 9. artikel må optegnes og anses ...

Hans Sørensen tilbød at aflægge sin ed, men det blev ham nægtet, da loven synes at stride derimod.

96:

Torsdag den 24. februar 1687:

Torsdag den 3. marts 1687:

blev ingen ting holdt, formedelst herredsfogeden Peter Niemand og skriveren Bartram Pedersen tillige med tingbogen var indkaldet at møde i Viborg for de højgunstige herrer landsdommerne d. 4. dito.

96b:

Torsdag den 10. marts 1687:

Torsdag den 17. marts 1687:

Velbårne major Seesteds fuldmægtige Jørgen Mortensen fremlagde en restance på den gode herres bønder og tjenere i Roved og Lille Anst for landgilde og forstrækning. Skyndnerne vedstod både gælden og stævningen. De tilbød at betale med tiden, hvad den gunstige husbonde dem ikke i godhed ville efterlade. - Dom: De skal betale.

97b:

Torsdag den 31. marts 1687:

Jep Buch på vegne af regimentskriver Barchmand stævner hr. Jens Pedersen i Hjarup som kautionist for Rasmus Pedersen på Vamdrupgård og denne samt Hans Pedersen, daværende og bosiddende på Vamdrupgård, for syns opkrævelse og andet lovmål. - Der blev opkrævet synsmænd, som uden undskyldning har at indfinde sig på Vamdrupgård sil syn, når de bliver varslet af regimentskriveren.

98:

Rasmus Nissen i Vonsild på vegne af oberforster og vildmester M... har stævnet Peder Madsen i Seest og Peder Christensen (som blev stævnet hos Peder Madsen) angående en egeblok, som Mikkel Smed i Vonsild på hans ejendomsskov skal være frataget. - Mikkel Smed fremviste et stykke træk, som han berettede at have i dannemænds nærværelse taget af samme blok, da han efter ransagning fandt den i Peder Madsens smedehus i Seest. - Han gav ham til sag for at have bemægtiget sig blokken ulovligt. - Sagen opsat i 8 dage til oberforsterens ankomst.

98b:

Las Nielsen i Seest mølle på egne vegne og på vegne af Jørgen Jensen, forrige foged på Krogsgård, har stævnet Niels Bendixen Smed i Hjarup for en slibesten, som han har kautioneret for over for Jørgen Jensen, i penge 4 rdl. 3 mk. 12 sk, samt for en rigsdaler, han har kautioneret for over for hr. Johan i Vonsild. - Niels Bendixen mødte ikke. - Opsat 14 dage.

Christian Nielsen på vegne af Anne sal. magister Anker i Kolding ctr. personer i Egholt, Lejrskov, Ferup, Højrup og Vrå for resterende kvægtiende og gæld. Opsat 8 dage.

99:

Torsdag den 7. april 1687:

Mathias Philipsen i Kolding ctr. Anders Nielsen Lindvig i Vamdrup for obligationsgæld og smedearbejde, ialt 5 rdl. 3 sk. - Opsat 4 uger.

99b:

Morten Christensen af Kolding på vegne af Anne sal. magister Anekr Sørensens ctr. Kirsten salig Lambrecht von Ham (Hain?) for obligation af 17/4-1670 til Hans Jørgensen, rådmand i Korsør, på 20 rdl. - Derimod svarede Mads Pedersen på vegne af sin søster: 1) at obligationen findes skrevet på et halvt ark papir af sort nr. 6, som ellers burde være på et helt ark, 2) obligationen er ikke skrevet på den stemplede side, 3) findes obligationen til to skyldige udenpå skrevet og kun i sig selv melder om Lambrecht von Ham, 4) er samme obligation udgivet lang tid, før end Kirsten Pedersdatter med ham kom i ægteskab, 5) er gælden ikke i rette tide søgt, som loven efter død mand lyder at gæld skulle søges. I øvrigt døde Lambrecht von Ham i krigen i kongens tjeneste og efterlod sig ingen midler, og hans hustru sidder endnu til husværelse hos sin moder, som bebor en ryttergård i Egholt. Hun har ingen midler efter ham nydt, sidder til huse med et faderløst barn hos sin moder og har ikke fællig i hverken gård, grund eller løsøre. - Han begærer sagen opsat i 6 uger. Sagen opsættes i 6 uger.

De resterende søgsmål om resterende korn- og kvægtiende af Lejrskov sogn opsat 8 dage.

100b:

Oberforster og vildtmester Augustus Maes ctr. Peder Madsen i Seest.

Peder Jepsen i Vonsild: Han var i fasten med Mikkel Smed af Vonsild i Peder Christensens hosværelse, barnefødt i Seest, i Peder Madsens smedehus. Så en egeblok afsavet til et ligtræ at ligge på en liggrav. Mikkel Smed vedkendte sig blokken og tog deraf et stykke til kendelse og taksmærke. Stykket er fremvist i retten. Peder Jepsen bekræftede, at han så træet i Peder Madsens smedehus.

Mikkel Smed af Vonsild bekræftede med ed, at blokken tilhørte ham og var ham ulovligt frataget på hans selvejerslovpart i Vonsild skov, hvor han havde ladet det hugge og save til at lægge på salige Erik Lauridsens grav på Vonsild kirkegård. Han tog deraf et stykke træ til kendemærke i Peder Madsens svoger Peder Christensens nærværelse.

Skovfoged Rasmus Nisssen af Vonsild: Dagen efter at Mikkel Smed havde vedkendt sig blokken, kom han med Mikkel Smed i Peder Madsens hus og så et stykke træ, hvor det ikke kunne ses, at der var taget noget taksmærke af. Mikkel Smed sagde, at det ikke var det samme stykke træ.

Oberforsteren satte i rette, at Peder Madsen ikke alene bør levere træet tilbage, men også lide og bøde efter loven og skovordinansen som for andet uhjemlet.

Peder Madsen begærede opsættelse i 14 dage for at skaffe videre beviseligheder.

101b:

Torsdag den 14. april 1687:

Niels Clemmendsen i Løvlund herredsfoged.

102:

Peter Niemand betjente selv retten i følgende sager:

Først blev læst, hvilke breve som den 30. marts på landstinget i Viborg er blevet forkyndt og tilkendegivet.

Las Nielsen begærede dom over Niels Bendixen. Denne mødte og fremlagde sit skriftlige svar og regnskab og tilbød at betale de penge, som han kan være Jørgen Jensen skyldig over det regnskab.

Las Nielsen mente, han burde bevise sit regnskab med Jørgen Jensens egen hånd og kvittering. - Niels Bendixen tilbød at bekræfte det med ed. Og til vognleje for de ..., han efer sit svar har med heste og vogn kørt med fuldt læs for Jørgen Jensen, begærer han 9 mk. - Hvad angår den rigsdaler, Las Nielsen på vegne af hr. Johannes fordrer, da benægter Niels Bendixen at være ham noget skyldig eller at have lovet ham nogen penge.

Fornævnte Las Nielsen på vegne af Anne sal. mag. Anker begærede dom over dem, som resterer med korn- og kvægtiende. - Opsat 8 dage.

102b:

Las Møllers sag ctr. Niels Bendixen er opsat 14 dage, til hvilken tid de bør fremkomme med tilbørlig beviselighed om gæld og regnskab.

Iver Madsen i Gamst ctr. Iver Lukassen i Anst for gæld, 5 mark. - Denne svarede, at Iver Madsen burde bevise gælden. Han blev tilspurgt, on han ville fragå gælden ved ed, Svarede, at han ikke var pligtig at aflægge ed; men den, som saggiver, bør at bevise. - Iver Madsen bekræftede derpå med ed, at Iver Lukassen skyldte ham pengene, som resterede på hans håndskrift , der lød på 30 mark, og samme håndskrift er ham frakommet.

Dom: Han skal betale.

103:

Niels Clemmendsen i denne sag i dommers sted:

Kvartermester Niels Mogensen på vegne af rytteren Munnique ctr. Peder Madsen af Højrup. - Mads Pedersen på vegne af sin søn Peder Madsen svarede, at varslet ikke var gyldigt, fordi sagen i sig selv ej var navngivet.

Kvartermesteren fremlagde forskellige dokumenter og begærede dom.

Mads Pedersen reserverede sig til sønnens indlæg af 26/1.

Dom: Af tingvsidnerne kan eragtes, at Peder Madsen har givet årsag til klammeriet. Han har skældt Munnique for en fransk hund og sparket ham, da han lå på gulvet. Peder Madsen har ikke fremlagt beviser på at være kvit af rytterens skade eller af at have været i klammeri. Han kan ikke frikendes for den skade, Munnique blev tilføjet, men skal erstatte ham den.

104:

Torsdag den 21. april 1687:

104b:

Hr. oberforster har stævnet Thule Nielsen i Lejrskov for ulovlig skovhugst. Synsmænd har synet nogle risege ved hans hus: 35 stk. En del tjenlige til bjælker, en del til sparrer, remme og stolper. Og da han af skovrider Jakob Kroeg blev spurgt, hvor han havde fået risegene, svarede han, at han havde fået dem fra sin fæstegårds grund og ville bruge dem til sin i fæste havende ødegårds bygning. - Oberforsteren satte i rette, at da Thule Nielsen havde hugget træet på kgl. fæstegrund uden lovlig udvisning, er han pligtig for hver eg at bøde. - Niels Iversen af Lejrskov begærede på sin søns vegne opsættelse for at kunne føre bevis på, hvor træet er hugget, og hvor det igen er sat på kongens øde gård. Opsat 4 uger.

105:

Oberforsteren ctr. Peder Madsen i Seest. Opsat 8 dage.

Oberforsteren tilbød, at Niels Iversen på sin søns vegne måtte møde om 4 uger for besigtelse og beviselighed, og at han vil være kald og varsel gestændig.

105b:

Godske Iversen på vegne af menige Lejrskov grander har stævnet Bertel Smed i Skanderup for tjeneste og smedearbejde, han har lovet dem i et års tid. Opsat 14 dage.

Torsdag den 28. april 1687:

Las Nielsen i Seest mølle på egne vegne og på vegne af Jørgen Jensen, forrige foged på Krogsgård (Nom 98 og 102) æskede dom over Niels Bendixen Smed i Hjarup for den slibesten Las Nielsen har kautioneret for. Han fremlagde Jørgen Jensens attest samt et skriftligt indlæg. Begærede dom uden opsættelse.

Dom: Las Nielsen beviser, at han som selvskyldner har kautioneret for Niels Bendixen over for Jørgen Jensen for en slibesten fra Holland til 4 rdl. 3 mk. 12 sk. Niels Bendixen har ikke fremlagt noget kraftigt bevis for betalingen. Hans undskyldning den 14/4 kan i så måde ikke anses imod Jørgen Jensens egenhændige skriftlige fragåelse. Niels Bendixen skal betale, og Las Nielsen skal svare Jørgen Jensen skadesløst efter sit løfte.

106b:

Fredag den 6. maj 1687:

Mathias Philipsen (Nom. 99) begærede dom over Anders Nielsen i Vranderup uden opsættelse, eftersom det meste af fordringen var efter pur obligation, som ingen opsættelse kan tåle. - Anders Nielsen ikke mødt. - Dom: Han skal betale.

107:

Christen Jensen Halkjær i Hjarup bevise med Jep Christensen og Christen Lassen i Hjarup, som hjemlede ved ed efter loven, at til idag med 8 dages kald og varsel lovligt har hidkaldet Las Buch i Hjarup, Niels Bendixen, Hans Madsen, alle ibidem, imod dom for resteende jordskyld til Hjarup kirke her idag at svare, så vel som Peder Smed, i lige måde for kirkens resterende jordskyld. - Noch hidkallede Laurids Pedersen, Nis Geising, Mads Sørensen, alle i Hjarup, enhver for deres sandhed her idag at vidne og til spørgsmål at svare anlangende, hvad dem er bevidst om Hjarup kirkes tilliggende jorder. Desligeste kallede Christen Bull og Svend Christensen, jetzige kirkeværger, om de derimod ville have noget at svare. Noch kald og varsel given Iver Thullesen, Viste Mikkelsen, Laurids Thullesen, Hans Ulf, Knud Ollesen og Oluf Buch, alle i Skanderup, alle for deres sandhed at vidne og imod spørgsmål at svare, hvad dem er bevidst om Hjarup kirkes tilliggende jorder på Skanderup rettighed. Hvorefter for retten fremstod Hans Madsen og Niels Bendixen i Hjarup, som efter tilspørgsel vedstod, at de til deres i fæste havende gårdes lod og leje nyder og har en ager plov(?) ager, som de bruger liggende imellem skove og hører Hjarup kirke til, og erbyder de deraf at give, hvad dem efter kirkebogen med rette tilkommer, og deres formænd givet haver årligen, og hvis de med rette resterer at betale. Ydermere efter tilspørgelse vandt og ved ed bekræftede Knud Olesen ham at være bevidst fra sin ungdom har hørt, at en ager ved Sandholm på Skanderup mark, som bruges til Iver Thullesens gård, er en kirkeager til Hjarup kirke. - Iver Thullesen svarede derimod, at han ingen kirkeager ved Sandholm vidste til sin gård at have. Men hvad jord sammesteds til hans gård bruges, findes i hans lod og reb, hvoraf han til kgl. maj. giver skat, skyld og afgift. Og tilspurgte han Knud Olufsen, om han vidste, at der er given nogen afgift til Hjarup kirke af samme ager. Knud svarede, han ikke ved, hvad deraf til kirken given er. - Knud Olesen tillige med menige fornævnede indstævnede Skanderup mænd vandt og bekræftede ved ed, at de ikke vidste nogen toft eller jord vesten (?) Skanderup degnetoft at høre til Hjarup kirke. Hvorpå de bad sig Gud til hjælp. Derefter Christen Halkjær var tingsvidne begærende.

Efter forn. varsel gav Christen Halkjær eftern. sag for resterende (afgift) af kirkens jorder, nemlig Niels Bendixen og Hans Madsen i 3 år årligt 1 skp. byg = 3 skp. byg. Peder Smed årligt 1 1/2 skp byg, er siden 1681 i 6 år, = 9 skp. byg. Hvilket Christen Halkjær formente de enhver inden 15 dages forløb bør ham skadesløst at betale eller efter loven være nam undergivet, hvorpå han begærede dom. - Derimod blev fremlagt Peder Smeds hustrus fæstebrev af Lorentz Stielmacher udgiven og underskreven d. 21. marts 1681, som indeholder hende årligen at give til Hjarup kirke af hvis med tilliggende toft og kålgårdshave 20 sk. danske, med formodning han ej videre pligtig er at svare end efter fæstebrevets formelding. - Foruden bemeldte indførte rester Las Buch til kirken for 4 år 10 skp. byg. - Christen Halkjær efter indførte formening æskede dom. - Da er sagen opsat itl idag bliver 14 dage, til hvilken tid Christen Halkjær bemeldte omtvistede kirkens jord og afgift haver at bevise. Da gås derom som retten medfører.

108:

Bartram Pedersen som herredsskriver begærer de efterskrevne vidner. Imidlertid var Iver Anchorsen i Store Anst efter amtmandens befaling forordnet til sætteskriver. - Stævning til alle og enhver menige mænd, som bygger og bor i (Anst herred) imod tilspørgsel at svare om herredsskriverens forhold, og hvorledes dem er bevidst han sig haver skikket imidlertid og så længe de ham haver kendt. - Derefter for retten tilspurgte Bartram Pedersen, herredsskriver, alle samtlige Anst herredsmænd og indbyggere, gamle og unge, fattige og rige, hvad rygte og eftermæle de ham med hver en god samvittighed ville og kunne give, hvorledes han sig havde skikket, forholdt både i sin anfortroede skriverbedstilling såvelsom i omgængelse og alle andre måder, og om nogen ham noget ubilligt kunne vide i nogen måder at påsige, de nu deres sandfærdige svar og vidnesbyrd derpå her for retten ville aflægge. Da fremstod menige herredsmænd og indbyggere, som nu idag udi stor mangfoldighed her til stede var, de udmeldte og myndiggjorde efterskrevne 24 ærlige, vederhæftige og troværdige lovfaste dannemænd på alle og enhver mands vegne i herredet at give Bartram Pedersen som herredsskriver så fuldkommen god rygte og vidnesbyrd om hans skikkelse, forhold og omgængelse, som det med pen og blæk på papir kunne skrives, eftersom han aldeles intet andet end godt i alle måder af dem fortjent haver. Thi for retten og tings dom indkom: Jep Buch i Nagbøl, Iver Thullesen i Skanderup, Oluf Christensen i Gelballe, Christen Halkjær i Hjarup, Christen Snogdal ibidem, Niels Pedersen i Vester Vamdrup, Jep Pedersen ibidem, Hans Lauridsen i Habdrup, Hans Bertelsen i Horskær, Nis Buch og Hans Vraa i Store Anst, Søren Bull i Lunderskov, Jørgen Basse i Geising, Nis Jepsen i Vester Gesten, Jørgen Nielsen ibidem, Poul Pedersen i Bække, Mads Thomsen ibidem, Søren Nielsen i Verst, Rasmus Jensen ibidem, Thulle Pedersen i Ferup, Godske Iversen i Lejrskov, Marchor Nissen i Bønstrup, Jakob Staffensen i Seest, Jep Sørensen Kjær ibidem.. De vidnede, at Bartram Pedersen, som nu på femtende års tid har været herredsskriver til Anst herredsting og nogle år boet i Store Anst og nogle år i Lejrskov, da har han både i sin skriverbestilling så vel som uden for skikket sig ærlig, oprigtig, troværdig og vel, som det en ærlig, smuk dannemand bør og vel anstår i alle måder. ... Han har behandlet både kongens bønder og andre godt. - Tre gange blev det lydeligt påråbt, om nogen ville have noget herimod at sige i nogen måder.

Ydermere vandt de 24 mænd, at mens Bartram Pedersen har været herredsskriver i herredet, har han opbygget to kgl. maj. gårde. Først en i Store Anst, som han 1675 ganske øde antog og forsvarligt opbyggede, efter at den siden fjendernes indfald her i landet havde ligget øde. Dernæst den gård i Lejrskov, han endnu bebor, som han 1681 antog, da den både på avling og bygning var ruineret og fast aldeles øde. Ved opbygningen har han ikke forårsaget ubillig skovskade, langt mindre bemægtiget sig træ fra kongens eller bøndernes skove uden lovlig hjemmel. Han har heller ikke brugt salg eller forprang med nogen slags tømmer. Men hvad han i mindelighed har kunnet bekomme og sig tilforhandle, det har han altsammen til nødvendig forbygning ladet sætte på de to ødegårde.

110:

Christen Iversen i Store Anst er sættefoged, mens herredsfoged Peter Niemand skaffer sig en lignende vandelserklæring (knapt så højstemt). - Han har været herredsfoged i 17 år. Har hjulpet enhver til lov og ret. Herredsmændene begærer allerunderdanigst, at Peter Niemand må contiunere i herredsfogedbestillingen stedsevarende, så længe nogen af dem lever.

110b:

Gelballe og Lunderskov grander og lodsejere, et vidne ang. deres græsning. - De fremlagte en skriftlig kontrakt og forlig om deres fælles græsning i skov, mark og hede.

111:

Torsdag den 13. maj 1687:

Morten Orlof af Vindelev fremlagde amtmandens bestallingsbrev af 8/9-1686. Er beskikket til at være hesteskærer i Koldinghus amt efter forordningen af 6/6 1686.

Herefter stævnede Christian Nielsen Ridefoged Mads Hansen i seest til at møde om 8 dage.

111b:

Torsdag den 19. maj 1687:

Hans Nielsen Horskær i Seest, et lovbudsvidne. - For retten fremstod Anders Jepsen af Seest. Han lovbød på 3. ting halvparten af sin påboende selvejergård. Hans Nielsen Horskær på egne og sin forhåbende fæstemø Mette Jakobsdatters vegne bød sølv og rede penge. - Anders Jepsen og hustru Maren Simonsdatter tilsagde dem skøde. - Mads Iversen af Vilstrup stod til vedermål på egne og hustru Anne Jepsdatters vegne. De samtykkede.

112:

Hans Nielsen Horskær, et skøde (på ovenstående). - Det omfatter den vestre lade, i længde og bredde som den nu forefindes, den nordigste part af gårdsrummet samt halvparten af brønden og fri adgang dertil, samt det halve af al gårdens tilliggende.

113:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af Anne sal. mag. Anker Sørensens (se Nom. 100). Æskede dom over Kirsten Pedersdatter af Egholt for gæld, 20 rdl. efter hendes mand Lambrecht von Hams obligation. - Mads Pedersen i Egholt reserverede sig til sit tidligere svar. - Niels Guldsmed protesterede og begærede dom.

Dom: Intet er fremlagt, som kan eragtes kraftigt over for obligationen. Hun skal betale.

113b:

Hjarup kirkes forrige værge, Christen Jensen Halkjær, på egne og sin medværge Christen Jepsen Snogdals vegne (Nom. 107) fremlagde en jordebog over Anst herreds kirkers tilligende jorder og deres afgifter, hvori efter samme jordebogs formelding og dateret 1580 findes indført blandt andre jorder at høre til Hjarup kirke: 2 tofter ved hverandre hos Peder Dampes giver 1 pund byg, når de bruges, skal efter denne .... årligt give deraf 1 1/2 skp. byg for den ørte, han gav tilforn hvert ottende år. Hvilket bemeldte kirkejord Christen Halkjær formente at være det, som Peder Smeds hustru i fæste og brug haver med det derpå byggede hus, og Peder Smed derfor pligtig er fra hans hustrus fæstebrevs dato, som er d. 21. marts 1681, deraf den ommeldte årlige afgift at svare. Noch en ager, som ligger imellem skove, som Iver Tødsen gav, giver 1/2 ørte korn i Eskeld (Egholt?), og 8 ... Jespersen Hvilken ager Christen Halkjær formente at bruges af Niels Bendixen og Hans Madsen i Hjarup og Las Buch ibid. forne dem forhen brugt haver. En del des afgift resterer, at de derfor pligtig er. - Peder Smeds hustrus fæstebrev af 21. marts 1681, som forrige stiftskriver Lorents Stielmacher har udgivet, blev fremlagt, som tilholder hende ej mere at give årligt til Hjarup kirke af hus med tilliggende toft og kålgårdsjord end 20 sk. - Las Buch erbød sig at ville betale, hvad han resterer med af kirkejord, han har haft i brug. - Hans Madsen og Niels Bendixen svarede, at det ikke tilkommer dem at betale så meget hvert år, helst ageren ikke bruges hvert år med sæd, men hviler nogle år. - Christen Halkjær formente, at enhver som bruger noget kirkejord, bør betale efter jordebogen. Og som en del jorder til Hjarup kirke findes indført i kirkens jordebog at ligge på Skanderup mark, og er iblandt andre en ager ved Sandholm 1/2 ørte korn, når den bruges, en toft vesten ved degnetoft, Nis Thomsen har, står et hus på, årligt 8 sk. Hvilke jorder ej er at finde, hvilke de er eller hvor de ligger, og kirkeværgerne til Hjarup kirke ingensinde samme kirkejorders afgift eller jordskyld har kunnet bekomme, hvorfor Christen Halkjær formente, han og hans medværge Christen Snogdal for des afgift sig til indtægt i kirkens regnskab at føre bliver frikendt, eftersom de hverken kan opspørge eller finde samme jorder, ejheller hvem dem bruger, og derfor ganske ingen afgift deraf har nydt.

Dom: Kirkens jordebog viser, at af ageren mellem skove på Hjarup mark skal gives 1/2 ørte korn. Da bør Hans Madsen og Niels Bendixen betale deraf, så vidt deres part deraf kan være til fyldest. Hvad kirkens jorder og hus, Peder Smeds hustru har i fæste, bør hun og hendes mand betale efter deres fæstebrevs indhold. Ang. den ager ved Sandholm og den toft vesten for degnetoften, da som Christen Halkjær og Christen Snogdal ingen fuldkommen udnerretning har kunnet få om, hvor jorden ligger og af hvem det bruges, så ses de ikke at være pligtige til at svare af des årlige indkomst.

115:

Torsdag den 26. maj 1687:

115b:

Torsdag den 2. juni 1687:

Torsdag den 9. juni 1687:

Torsdag den 16. juni 1687:

Iver Lauridsen og Claus Ebbesen i Øster Gesten ctr. Anders Hansen i Vester Gesten og Oluf Mortensen på Røj for resterende korntiende. Opsat 14 dage.

116:

Torsdag den 23. juni 1687:

116b:

Blandt de 8 mænd: Poul Lassen i Hjarup.

Torsdag den 30. juni 1687:

Over Lauridsen i Ø. Gesten og Claus Ebbesen ctr. Oluf Mortensen på Røj og Anders Hansen i Vester Gesten. - Dom: De skal betale.

117:

Torsdag den 7. juli 1687:

Torsdag den 14. juli 1687:

117b:

Torsdag den 21. juli 1687:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet menige Lejrskov sognemænd til at vidne om, hvad der passerede i Lejrskov kirke den 13. juli, og hvem der var årsag og formand dertil, at sognemændene i hr. amtmandens nærværelse imod hans vilje og tilladelse, da han dér på kgl. maj. vegne var til stede, med oprør udvigte af kirken.

Jens Mogensen af Uhre: Onsdag den 13. juli var han tillige med de andre i Lejrskov kirke, da amtmanden var personligt til stede med mag. Anker i Kolding at dæmpe den tvist, som menigheden med stolestaderne imellem var. Da som udi sådan forretning adskillige disputationer af sognemændene indfaldt og hr. amtmand stod ved alteret med mag. Anker, som skrev forretningen med stolestaderne ind i deling, forføjede sig en stor del af sognemændene ud af kirken i hast ud på kirkegården, og hr. amtmanden samt mag. Anker og mag. Niels blev stående ved forretningen i altergulvet, hvilken udgang af kirken forn. Jens Madsen (!) ved ed bekræftede ikke hørte at nogen gav årsag til uden Hans Andersen i Lejrskov, som sagde, han ville gå ud af kirken, thi "jeg ser ikke har her noget at forrette", hvorpå han gik ud og flere af sognemændene fulgte med ham. - Videre var Jens Mogensen ikke derom bevidst - og benægtede, at han selv for sin egen person ikke til samme udgang af kirken var årsag.

Thulle Nielsen af Lejrskov: Hørte ikke anden årsag end, at Hans Andersen i Lejrskov, som sagde, om ham ikke måtte ske ret med hans hustrus stolestade, så ville han gå ud af kirken.

Anders Hansen af Lejrskov: Hans Andersen sagde: "Kom, lad os gå af kirke og hjem. Vi har her intet at bestille". Derpå gik han ned ad kirkegulvet, og en del af sognemændene fulgtes med ham.

Nogle andre vidner vidste ikke, hvem der havde givet årsag til udvandringen. - Hans Andersen stod til vedermål og sagde, at han gik af kirken for at skaffe heste for amtmandens vogn.

118b:

Anders Hansen i Asbo har stævnet personer i Kragelund og Bække for tiendesvig og urettelig angivelse. Da som Anders Hansen er i sin husbonds og øvrigheds forfald, er sagen opsat 8 dage.

Stævning ctr. Jens Pedersen i Bække for hvad jord han for Anders Mathiesen uhjemlet har indelukket. Opsat 8 dage.

119:

Oluf Mortensen på Røj har stævnet Iver Lauridsen i Øster Gesten for resteende oldengæld 1684. Først 6 store svin à 3 mk = 3 rdl. Noch 7 unge svin, som gik på Røj skov til olden til og fra, når de ville, for hvert svin 1 mk 8 sk = 1 rdl 4 mk 8 sk. - Iver Lauridsen svarede, at han ikke ved med Oluf Mortensen om flere svin til olden at have akkorderet end om 4 svin à 3 mk. Det vil han bekræfte med ed. - Oluf Mortensen vil bevise sin påstand om 14 dage.

Torsdag den 28. juli 1687:

119b:

Herredsfogeden og skriveren var mødt, men der var ingen stokkemænd og heller ingen, som havde noget at søge ved retten.

Torsdag den 4. august 1687:

Nis Lassen i Hjarup blandt stokkemændene.

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Hans Andersen Faarkrog i Lejrskov for det oprør, han var årsag til, da sognemændene den 13. juli udveg af Lejrskov kirke, da amtmanden med mag. Anker Ankersen og mag. Niels Kragelund var forsamlet og havde ladet sognemændene kalde for at dæmpe og afskaffe den ulempe og uenighed, som sognefolkene om stolestaderne imellem var. Hans Andersen var ikke alene selv trodsigt af kirken udveget, men havde også råbt og kaldet de andre sognemænd med sig, hvorfor amtmanden måtte afbryde forretningen. - Christian Nielsen Ridefoged satte i rette, at Hans Andersen måtte bøde og undgælde efter rettens kendelse som den, der modvilligt og trodsigt sætter sig op og rebellerer mod kgl. maj. øvrigheds tilbørlige anordning . - Hans Andersen undskyldte sig med, at han ikke deri var årsag. - Opsat 14 dage.

120:

Oluf Mortensen på Røj æskede dom over Iver Lauridsen i Øster Gesten for resterende oldengæld. - Iver Lauridsen aflagde ed på, at han ikke havde akkorderet eller sat flere svin til olden på Røj skov end 4 svin og skulle give Oluf Mortensen for hvert svin 3 mk = 2 rdl. Det tilbyder han at betale eller afkorte i det, som Oluf Mortensen skylder ham i resterende korntiende.

Dom: Oluf Mortensen har ikke bevist, at det forholder sig anderledes, end Iver Lauridsen har aflagt ed på. Iver Lauridsen bør betale for de 4 svin til Oluf Mortensen og være fri for hans øvrige tiltale.

120b:

Torsdag den 11. august 1687:

De 8 mænd mødte ikke formedelst høsten, og der fandtes ingen, som begærede at søge noget ved retten.

Torsdag den 18. august 1687:

Ingen af de 8 mænd lod sig finde.

Torsdag den 25. august 1687:

Christian Nielsen Ridefoged begærede dom over Hans Andersen Faarkrog i Lejrskov. Han blev påråbt 3 gange lydeligt, men der fandtes ingen til at svare for ham. - Dom: Han skal undgælde på kroppen efter øvrighedens eget godtbefindende, andre til eksempel.

121:

Torsdag den 1. september 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

121b:

Sejr Andersen i Glibstrup på egne og menige Glibstrup bymænds vegne har stævnet menige Øster Gesten bymænd til at påhøre vidnesbyrd angående Glibstrup bymænds aurets-græsning og fædrift.

Hans Christensen i Gamst: Kan mindes i 28 år. Da er ham ikke bevidst, at Glibstrup bymænds kvæg har været i hus taget af Ø. Gesten mænd, når det gik til græs på auret i Ø. Gesten skov, efter at høet deraf var indbjerget. Men korn og eng skulle de holde i fred. - Andre vidner siger det samme.

Iver Sørensen af Anst kan mindes over 50 år. Da har Glibstrup mænd uden al last og klage haft deres aurets græsning og fædrift med deres kvæg i Gesten skov, efter at høet deraf engen var indbjerget. Og skulle de i hegnets tid frede korn og eng, men ellers gik Gesten kvæg og Glibstrup kvæg årlig der i græs sammen, horn imod horn og klove imod klove. Han ved ikke af, at Glibstrup mænd deraf har givet Ø. Gesten mænd nogen minde eller villighed.

122b:

Claus Ebbesen i Øster Gesten har på egne og menige Øster Gesten mænds vegne stævnet vidner om Øster Gesten skovs enge og græsning i Øster Gesten skov.

Vidner fra Store Anst: Sidste torsdag den 7. august var de med herredsfogeden og skriveren i Ø. Gesten skov at besigtige lodsejernes engskifter, som grænser og påløber imod Glibstrup skov. (Ret omstændeligt). Der er påvist en stage, som Ø. Gesten mænd siger er rette skel til Glibstrup. Ni sten indgår i skellet. Glibstrup skovenge fandtes på begge sider bløde og af kvæg trekket. Det har Glibstrup kvæg gjort.

Sidsel Thomaskone af Vester Gesten: Kan mindes 40 år før end sidste fjendtlige fejdetid og indfald her i landet. Da havde Glibstrup fæ adskillige tider været af Øster Gesten mænd i hus taget, lige så vel i auret som i hegnet; men siden samme fejdetid er hende intet derom bevidst.

Andre vidner: Kan mindes, at Øster Gesten mænd har taget Glibstrup kvæg i hus. Men husker ikke, om det blev taget i korn eller enge.

Knud Thøgersen i Refsinghoved: Boede i Glibstrup i 6 år før sidste svenske indfald, og da gik Glibstrup kvæg årligt i Gesten skov og nød græsning, når engene var indbjerget, af alle ulast og uforment..

124b:

Morten Herring, borger i Kolding, lod fremlyse en brunblaset hest, som han har ladet opslæbe af morads og bløde ved Kolding å den 31. august. - Han efterlyser en sort hest, som ham om natten mellem den 30. og 31. august er blevet frastjålet.

Torsdag den 8. september 1687:

Godske Iversen i Lejrskov i fogedens sted.

Hans Pedersen i Bønstrup på vegne af sin søster Maren Nisdatter ctr. Claus Ebbesen i Øster Gesten, som skal påhøre vidner om søsterens forhold og angående hvad ord Claus Ebbesen til andre godtfolk har sagt om hende. Christen Clausen, der er hos sin fader i Øster Gesten, er også stævnet. Hr. Laurids Aagaard i Gamst er stævnet med henblik på, om han har noget at svare til vidnesbyrdene, såsom han har nægtet Maren Nisdatter hendes sognevidne i Anst sogn.

Torsdag den 15. september 1687:

Carsten Hansen i Hjarup er en af stokkemændene.

Korporal Christen Wiem har stævnet Niels Madsen i Højrup, Peder Poulsen i Vrå, Hans Pedersen ibidem og Peder Madsen i Højrup til at påhøre vidner og vedstå deres klage over korporalen. - Vidner skal vidne om de ord, Christen Wiem har sagt på Lejrskov kirkegård den 28. august.

Jep Nielsen og Knud Nielsen af Asbøl: De hørte, at korporalen sagde til Niels Madsen, at han skulle give ham en daler til ridtmesteren af hans indkvarterede rytters månedspenge. Niels Madsen svarede nej. Da sagde korporalen, at Niels Madsen skulle forvare sig, hvorledes han omgikkes med rytteren, som hos ham logerede, eftersom han klagede hardt på ham. Niels Madsen svarede, da skulle rytteren have klaget den tid, de for hr. amtmanden var forsamlede i Gelballe. Korporalen sagde, "Det er bedst, I forvarer eder og omgås vel med ham; thi det er et underligt hastigt menneske; han kunne snart gøre eder en ulykkelig skade, som tilforn sket er, og kunne dermed gå sin kås at tage tjeneste under andre regimenter enten ved Hamborg eller andetsteds. - Mere vidste vidnerne ikke at korporalen havde sagt til Niels Madsen, langt mindre truede eller undsagde ham.

126:

Torsdag den 22. september 1687:

Fredag den 30. september 1687:

Torsdag den 6. oktober 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Torsdag den 13. oktober 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Joen Godsen i Ravnholt lovbød til 1. ting halvparten af sin påboende selvejergård til købs eller pant. Jørgen Andersen af Bække på egne og trolovede fæstemø Maren Joensdatters vegne bød sølv og rede penge.

126b:

Nis Pedersen Geising i Hjarup lovbød til 1. ting sin påboende selvejergårdspart. Christen Lassen i Hjarup på egne og sin forhåbende fæstemø Dorthe Nisdatters vegne bød sølv og rede penge.

Torsdag den 20. oktober 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Nis Pedersen Geising i Hjarup, 2. lovbydelse.

Joen Godsen i Ravholt. 2. lovbydelse.

127:

Torsdag den 27. oktober 1687:

Mikkel Jørgensen og Niels Lassen i Hjarup blandt stokkemændene.

Nis Pedersen Geising i Hjarup, 3. lovbydelse. Christen Lassen af Hjarup og forhåbende fæstemø Dorete Nisdatter begærede skøde. - Nis Pedersen Geising og Iver Pedersen på egne og hustru Kirsten Nisdatters vegne samtykkede.

127b:

Christen Lassen i Hjarup, et skøde (på ovenstående). Nis Pedersen Geising og hustru tilskødede ham og fæstemø gården.

128b:

Joen Godsen (Gödsen?) i Ravnholt lovbød 3. gang halvparten af sin selvejergård. Jørgen Andersen af Bække og trolovede fæstemø Maren Joensdatter begærede skøde. - Joen Godsen og hustru Else Joens samtykkede. Ligeså Gyde Joensen og medsøskende.

129:

Jørgen Andersen af Bække, et skøde (på ovenstående).

130b:

Torsdag den 3. november 1687:

Christen Lassen i Hjarup og Iver Pedersen ibidem blandt stokkemændene.

Torsdag den 10. november 1687:

Torsdag den 17. november 1687:

Peder Sørensen i Glibstrup på egne og meninge Glibstrup bymænds vegne har stævnet Claus Ebbesen med flere af Øster Gesten, for at de skal vedstå deres skriftlige forlig angående den fælles fædrift i Gesten skov. Satte i rette, at de indstævnede bør holde forliget eller lide dele. - Claus Ebbesen svarede, at når Øster Gesten mænd ville vedgå forliget, så tilsagde han i lige måde at efterkomme det. - Med henblik på forlig uden proces og pengespilde blev sagen opsat 14 dage.

131:

Torsdag den 24. november 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Jep Nielsen på vegne af Mads Thomsen i Kolding ctr. Poul Felding i Geising og Laurids Thullesen i Skanderup for gæld. Fremlagde en restance og gældsfordring: Regning af min bog: På Lene Mikkelsdatter Laurids Thullesens i Skanderup og Poul Felding, skovrider i Geising. Den 8. december 1669 afkøbte Lene Mikkelsdatter mig min sal. hustrus klædekåbe for 13 slettedaler. Lovede til jul næstefter at betale. 1671 den 23. januar er herpå betalt med rede penge 2 slettedaler, 16 sølvknapper, vog 4 lod à 3 sk = 3 daler. 1672 året efter er betalt 2 rdl. 1673 den 4. maj er betalt 1 daler. Er 8 daler. Resterer herpå 5 rdl. - Anno 1670 den 23. oktober bekom Poul Felding 1 skp humle, 2 mark, spegesild 6 sk. Er 2 mk. 6 sk. - Den 11. december borget 1 stang jern, vog 2 lispund à 3 mk = 1 dlr 3 mk 8sk. - 1672 den 6. marts 1 stang jern, 2 daler 7 sk. - 3. august Et halvt lispund salt torsk. - De indstævnede begærede sagen opsat for at kunne tale med Mads Thomsen mundtligt, for om han ville lade sagen ordne i mindelighed uden proces. Opsat 14 dage.

132:

Torsdag den 1. december 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Peder Sørensen i Glibstrup på egne og bymænds vegne ctr. Iver Lauridsen i Øster Gesten, Claus Ebbesen og Peder Sørensen ibidem, som skal påhøre vidnesbyrd ang. den skriftlige kontrakt og forlig. Andre er stævnet for, om de deritl har noget at svare imod forliget.

Christen Iversen af Anst, Søren Basse og Jørgen Basse af Geising vidner om, hvad de ved om den kontrakt om græsning.

Søren og Jørgen Basse: De var hos i Geising, hjørte og så, at Iver Lauridsen i Øster Gesten, Claus Ebbesen og Peder Sørensen ibidem blev ved skriftlig kontrakt forligt på egne og meninge Øster Gesten lodsejeres vegne med Glibstrup bymænd således, at Glibstrup bymænd skulle hvert år fra den 7. april ikke være tilladt at komme med deres kvæg eller byhjord i Gesten skovenge førend den 12. august, i hvilken bemeldte tid Glibstrup lodsejere skulle være pligtig at holde deres kvæg ude af Gesten skov. Men fra 12/8 skulle de nyde græsning uhindret. Dog så længe kornet på Øster Gesten mark står ude, skulle Glibstrup mænd være pligtige at frede det for deres bæster og kvæg. Ligeså ved hø, der var blevet stående ude efter den 12/8, når det var af lovlig og billig årsag og ikke skyldtes forsømmelse. Og ejermanden skal tilsiges om bjergningen.

Forliget blev fremlagt, og det var i overensstemmelse med vidnernes forklaring. I overensstgemmelse med irettesættelsen på Nom. 131 begærede Peder Sørensen dom. - Derimod mødte Øster Gesten bymænd i retten og begærede, sagen nogen stund måtte opsættes. Opsat 4 uger.

133b:

Jens Olesen i Bække, et vidne ctr. Morten Sørensen i Bække angående hvad overfald og uførn ham er tilføjet den 22. november i Kolding og på hans hjemvej, da han sin resterende skat og tiendekorn havde udført.

Niels Ibsen af Bække: Var i følge med Jens Olesen på hjemvejen fra Kolding. Da kom Morten Sørensen kørende efter og nåede dem på Uhre mark. Da truede Morten Sørensen Jens Olesen med hånd og mund og søgte ham, så Jens Olesen måtte 2 gange fly for ham fra sine heste og vogn af vejen og ud i heden.

Anders Thomsen af Bække: Kørte for Jens Olesen. Og som Morten Sørensen kom efter dem, var hans vognetrauger kommen af lave. Da stod Anders Thomsen af vognen og skaffede Morten Sørensen hans vogn igen til rette. Imens løb Jens Olesen 2 gange fra hans heste og vogn ud fra vejen og i heden, og Morten Sørensen fulgte efter ham med et stykke træ i sin hånd.

134b:

Martin Skuster i Anst fremlagde et pantebrev: Anders Buch i Nagbøl skylder korporal Martin Skuster 10 slettedaler i lån med pant i hans part, som er halvparten, af det selvejer Refs enemærke ved Anst Nyvang øst for Søren Krags hovgård. 1687 til kærvens udgang. Og eftersom det er gammel og streng til første gang at bryde og antage i plovjord at fremføre, skal det nydes af ham uafløst i 7 år, hvorefer når man skriver 1693, og da Anders Jepsen eller hans arvinger at betale til Martin Skuster 10 slettedaler. Og hvis ikke betaling da sker, må Martin Skuster påny bruge jorden. Men hvad angår skovparten og græsbund, har Anders Jepsen forbeholdt sig den. Martin Skuster har jorden fri for al tyngde. Hvis pengene ikke bliver betalt til tiden, skal han beholde skovparten.

135b:

Torsdag den 8. december 1687:

Mikkel Jørgensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Jep Nielsen af Kolding på vegne af Mads Thomsen (Nom. 131-132) begærede dom. - Poul Felding vedstod at være gælden skyldig undtagen for de 2 stænger jern. Han aflagde ed på, at han aldrig mere jern af Mads Thomsen havde fået end een stang, hvilken han til Mads Thomsens sal. hustru Maren Nielsdatter havde betalt med rede penge. - Laurids Thullesen på vegne af sin hustru Lene Mikkelsdatter fremviste en sort klædekåbe, som han berettede at være den samme, som hans hustru for ungefær 18 år siden havde afkøbt Mads Thomsen. Vedstod, at der var betalt 8 slettedaler, og vidste ikke at være mere skyldig eller kunne betale, eftersom hun for ham fuldkommen har berettet og vedstanden, at hun ikke for nogen visse køb om samme kåbe, da hun den bekom, med Mads Thomsen var akkorderet. Men han havde lovet hende, hun den ej dyrere skulle betale, end hendes brødre syntes og var tilfreds med, den da kunne være værd. Hvorfor de 8 slettedaler for samme kåbe er blevet betalt, hvilket formenes at være dens værd. Og derfor her for retten fremviste og tilbød kåben imod de 8 daler i gengivelse. Og formente derved fri at blive. - Jep Nielsen begærede dom. Sagen opsat 8 dage med henblik på mindelig aftale. Men som det fornemmes, at Poul Felding og Laurids Thullesen har indfundet sig hos Mads Thomsen med fornøjelse, er ingen dom afsagt.

136b:

At ej videre end herfor indført findes fra næstafvigte 13. januar på No. 89 til dato d. 8. december på Nom. 135 og 136 for retten på Anst herredsting beskreven passeret er, testerer Bartram Pedersen, herredsskriver (+ en ulæselig underskrift).. 1688

I Jesu Christi navn begynde vi dette år at skrive 1688, da første gang i samme år er holdt ting og ret i Anst herred på det forordnede og sædvanlig beskikkede sted, nemlig

Torsdag d. 12. januar:

blev forn. Anst herredsting og ret betjent af herredsfogeden Peter Niemamand og skriveren Bartram Pedersen med otte vindingsmænd, som er Iver Lauridsen i Øster Gesten, Claus Ebbesen ibidem, Oluf Nielsen ibidem, Knud Nielsen og Jep Nielsen i Asbøl, Paaske Nielsen i Jordrup, Jep Jepsen Buch den yngre og Niels Jepsen Svenske i Nagbøl.

Var idag ganske intet videre at forrette uden nogle ejendomsadkomster, skøder, pante- og gældsbreve, som en del af herredts indvånere fremlagde og efter deres begæring blev her bemeldte brev, som det i sig selv indeholder og formelder, for retten læst og påskrevet, og efter tilspørgelse var ingen, som begærede, nogen af samme gamle breve skulle protokolleres eller her i tingbøgerne indføres.

Torsdag den 19. januar 1688:

Søren Nissen Basse i Geising sættefoged.
Blandt stokkemændene er (Søren Mortensen og) Niels Lassen i Hjarup.

137b:

Thulle Hansen i Vrå fremlyste til 1. ting en gammel brun hoppe med kun eet øje, som til hans moder Barbrad Knudsdatters gård var kommet.

Torsdag den 26. januar 1688:

Anders Jessen i Hjarup blandt stokkemændene.

Tulle Hansen i Vrå, 2. fremlysning.

Major Frederik Sehested til Krogsgård har stævnet sine bønder i Roved og Lille Anst, som svarer under Skodborghus, for resterende landgilde og forstrækning. De mødte alle, vedstod deres gæld og indgav sig alle under deres husbonds gode vilje. - Dom: De skal betale.

139:

Fredag den 3. februar 1688:

Torsdag den 9. februar 1688:

Godske Iversen i Lejrskov sættefoged.
Oluf Jensen i Hjarup blandt stokkemændene.

Herredsfoged i Jerlev herred Bertel Jensen Kroeg fremlagde kgl. maj. bestalling af København den 20. december 1687, at Jerlev herred, Anst herred og Slavs herred i Ribe stift af Bertel Kroeg (til et ting) som herredsfoged skulle betjenes, og tinget at holdes om fredagen imellem Verst kirke og Torsted.

139b:

Søren Nielsen (kaldes også Jens Nielsen) i Torsted, kirkeværge til Verst kirke, og Frands Jensen i Verst frembød sig som stævnet af kvartermester Niels Mogensen angående Verst kirkes bly. Ingen mødte for at saggive dem, hvorfor de formente at være frikendt for al tiltale, indtil de påny bliver stævnet.

140:

Fra d. 8. december 1687 til dato d. 16. febr. 1688 er ej videre for retten her på Anst herredsting forettet, passeret eller taget beskrevet. Tester med min egen hånd. Bartram Pedersen.
Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden


Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk