Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


Anst herreds tingbog 1684-85

1684

(Microfilm 30016)

8. januar 1684:

Autorisation for herredsskriver Bartram Pedersen af tingbogen med 144 blade, numererede og gennemdragne. Signeret af Rantzau.

Torsdag den 10. januar 1684:

I Jesu navn begynder vi at holde ret og dom på Anst herredsting første gang Ao. 1684 torsdagen d. 10. januar.

I samme år er forordnet til sandemænd efterskrevne, nemlig:

Niels Iversen i Lejrskov,
Mads Pedersen i Højrup,
Mads Pedersen i Ferup,
Søren Andersen, ibidem,
Hans Sørensen i Knudsbøl,
Mikkel Gabrielsen ibidem,
Paaske Nielsen i Jordrup,
Iver Hansen i Bønstrup.

Foreskr. d. 10. januar blev retten betjent af Peter Niemand, herredsfoged, Bartram Pedersen, herredsskriver. Otte mænd, som efter loven det hele år er forordnet retten med at betjene, er efterskr, nemlig:

Hans Bertelsen i Horskær,
Iver Mikkelsen i Gelballe,
Jens Pedersen i Vester Vamdrup,
Jep Hartvigsen, ibidem,
Oluf Buch i Skanderup,
Jes Pedersen i Store Anst,
Oluf Nielsen og
Peder Sørensen i Øster Gesten.

2:

Kornet Jakob Krog i Jordrup, 2 opsættelser.
1) Opsættelse af 29/11 1683, ctr. Hans Sørensen af Knudsbøl for resterende kirketiende.
2) Opsættelse af 13/12-1683 ctr. Paaske Nielsen for resterende kirketiende.
De indstævnede mødte og fremlagde deres skriftlige svar, hvilket formedelst dets vidtløftighed og vinterens hårde kulde ikke nu her for retten under åben himmel kunne vorde ord for ord indskrevet, men udi dommen ord efter andet, som det er lydende, skal blive udførligt indført. - Parterne bevilgede, at dommeren fik betænkningstid i denne sag. Dommen vil med forderligste under forsegling blive tilstillet dem og indført på Nom. 6.

3:

Jep Buch pva. regimentskriveren fremlagde 2 varsler. 1) En stævning til Anne Simonsdatter i Lunderskov, som blev besovet hos Niels Iversens i Lejrskov, Kirsten Hansdatter, som var til huse til Markus Skræders i Lunderskov og blev besovet, Karen Sørensdatter, som blev besovet hos Hans Buch i Gelballe, samt Maren Pedersdatter i Hjarup - alle for lejermålsbøder.
2) En stævning til en kvindeperson ved navn Anne Madsdatter, også for lejermål.
Ingen af dem var mødt. - Jep Buch samtykkede, at dommeren tog sagen til sig og afsagde dom. Dommen indføres på Nom 50.

4b:

Jep Buch på egne vegne ctr. Jakob Andersen i Gesten for en tønde sædebyg. Jakob Andersen vil ordne sagen i mindelighed.

5:

Torsdag den 24. januar 1684:

Af de forordnede otte mænd var til stede Oluf Nielsen Smed i Øster Gesten, Peder Sørensen ibidem, Jes Pedersen i Store Anst. I de udeblevnes sted har efterskrevne fem mænd i dag i rettens betjening været forordnet til vindingsmænd: Oluf Nielsen i Vester Gesten, Anders Iversen, Terkel Andersen, Thyge Mikkelsen, alle i Vester Gesten, og Anders Sørensen i Geising. Og eftersom retten formedelst vinters frost og kulde ikke på det ordinære tingsted kan holdes i dag, har i dag ting været holdt i Geising.

Mads Lauridsen og Jens Poulsen i Jordrup, et vidne. - Kornet Krog pva. oberst Schwanewede og regimentet var vidnet gestændig. - Mænd fra Jordrup vidner, at den gård i Jordrup, som Mads Lauridsen og Jens Poulsen beboede og havde i fæste, sidst forleden juleaften ved nattens tid af ulykkelig og uformodende hastig overfaldende ildebrand blev afbrændt og i aske lagt så nær som en fire eller fem fag fæhus, som alene af al samme gårds bygning for ilden blev frelste. I samme ildebrand al bemeldte tvende mænds indavlede korn og fodring så vel og indhavende formue, løsøre og boskab blev af ilden brændt og ødelagt, så de næppelig selv uden skade undkom, derover forskrevne tvende mænd med hustruer og børn i stor armod er gerådet og fast ikke har det, de deres hunger kan pålæske, videre end hvad gode mennesker dem af kristen medlidenhed vil give.

5b:

Sentens og slutning til den dom, som kornet Jakob Krog forhvervede over Hodsted i Knudsbøl og Paaske Nielsen i Jordrup. Processen er indført på Nom. 2 og 3. - Jakob Krog har fremlagt bevis på, at han skal være kirkeværge til Jordrup kirke og imidlertid kirkens gavn og bedste at søge. Og beviser med kirkebogen, at Hans Sørensen i Knudsbøl og Paaske Nielsen i Jordrup resterer en del penge, som i de åringer, de var kirkeværger, de er blevet kirken skyldig efter kirkebogens formelding derom, hvorfor de bliver søgt både for kapital og rente samt omkostninger. De skal betale. Hvis de kan have noget at fordre hos sognemændene, må de søge det hos dem med rettens middel.

6b:

Torsdag den 14. februar 1684:

Formedelst vinterens hårde vejrlig blev retten holdt i Geising.

Jep Buch pva. regimentskriveren stævner Christen Gravensen i Øster Gesten; han skal holde skifte efter sin afdøde hustru. Begærer dele over ham.

Christian Nielsen Ridefoged (se 13/12 1683 på Nom. 140-141) ctr. Anders Mattiesen i Bække og hans sønner med flere i den sag, som iflg. tingsvidner 22/11 og 6/12 blev ført for retten vedr. klammeriet (se Nom. 132-133, 134, 138). Begærede dom.

Anders Mattiesen mødte på egne og sønners vegne med et skriftligt svar. Først en skriftlig forligsattest: Kendes jeg Erik Eskesen i Kragelund og hermed for alle og enhver kundgør og vitterlig består, at hvis klammer, tvist og uenighed, som er tildragen sig imellem mig og Jørgen Andersen på Bække kirkegård den sidst forgangne 11. november, at Jørgen Andersen mig skulle have haft ved mit hår, som klaget er, formedelst jeg uden årsag hans moster Else Ostersdatter af kirken udslæbte, så er vi derom aldeles venlig og vel forliget og i mindelighed om alt sligt forligelig sluttet, at alt, hvis som Jørgen Andersen i så måder er klaget og beskyldt for mig at have gjort, skal hermed være ham efterladt og ganske videre upåtalt i alle måder, hvorimod Jørgen Andersen mig i lige måder har efterladt og for sin person tilgivet den uføren, jeg hans moster Else Ostersdatter i kirken gjort haver, så vi med hverandre er meget vel forliget uden videre påtale eller proces, som under vores begges egne og hosværende dannemænds hænder bekræftes. Datum Bække den 6. december Ao. 1683, EES, JAS. Efter begæring til vitterlighed, Iver Tullesen, egen hånd, Hans Vet, Marchor Nissen, Jakob Staffensen, Hans Christensen, egen hånd.

Videre fandtes derpå skrevet: I lige måder er forligt for mig underskr. Morten Pedersen efterladt al den tvist og beskyldning, Christen Andersen er for beskyldt mig at have gjort, så at uden videre anke(?) på begge sider venligen og vel er forliget. Datum Bække d. 14. december 1683. MPS, AMS. Til vitterlighed, Mads Thomsen, m.p., Iver Maldtesen.

Ydermere fremlagde forn. Anders Mattisen en anden forligsattest så lydende: Kendes vi underskrevne Morten Sørensen samt Peder Nielsen i Bække og hermed for alle og hver vitterligt gør og består, at hvis klammeri, tvist og uenighed .... mellem Anders Mattisen og hans søn Jørgen Andersen .... og har sluttet forlig ... efterladt. PNS, AMS, IAS.

Herredsfogeden påråbte og adspurgte lydeligt tre gange, om enten Christian Nielsen Ridefoged eller nogen anden fandtes, som imod dem havde at sige eller protestere, før end de i retten blev accepterede, indført og påskrevet. Christian Nielsen svarede nej, og ingen videre svarede derimod. Attesterne blev indført.

Endelig fremlagde Anders Mattisen sit skriftlige indlæg: Han og hans sønner er tiltalt for et klammeri, som præsten Anders Hoe har angivet de skulle have begåët, - og ingen over dem klager i nogen måder. Efterdi ingen af hans sognemænd (uden præsten alene) over ham eller hans sønner klager, formoder han at være fri for tiltale, og præsten, som både skriftligt har klaget over dem og selv i sagen vidnet til sin egen usandfærdige klages styrkelse, bør og selv til hvis han i så måder anklaget og omvundet haver, for sin person med egne midlers betaling at svare. Imidlertid forbeholder Anders Mattisen sig at lade præsten søge på tilbørlige steder for hans ublu klage, selvvunden beskyldning og angivelse.

Dommen vil blive leveret parterne og indført på Nom. 13.

8b:

Torsdag den 21. februar 1684:

8 mænd: Oluf Buch i Skanderup, Oluf Nielsen i Øster Gesten, Peder Sørensen ibidem, Jes Pedersen i Anst, Marchor Nissen Bønstrup, Iver Lauridsen i Øster Gesten, Niels Sørensen i Store Anst, Christen Sørensen i Geising og Anders Olufsen ibidem.

Jep Buch pva. regimentskriver Anthoni Barchmand, et syn - Han har med synsmænd synet to halve gårde i Gesten udlagt til ryttergods. Oluf Nielsen har 12 fag salshus og 12 fag ladehus etc.. Bæster og kvæg er ham fradøde, så der kun var et gammelt forarmet bæst og 2 kør, forarmede. Kornet er fordærvet af den skadelige hagl og uvejr, som kom over dem forrige sommer, så der fandtes ingen korn i hans lade eller iøvrigt på gården, heller ikke på loftet. Bonden er blevet så forarmet, at han ikke kan skaffe underhold til rytteren eller hans hest, ejheller til sit eget underhold. - Anders Iversen har to gamle, forarmede bæster, 2 kør, forarmede. Sidder i armod med sin fattige hustru og små børn.

9b:

Torsdag den 28. februar 1684:

Anders Jepsen i Nagbøl og Peder Haverlund ctr. Niels Iversen Fynbo i Skanderup og Chaus Skræder ibidem. Fremæskede Niels Iversens fæstebrev på det sted i Skanderup, han sidst beboede. Han resterer i afgift til sagsøgerne. - Ingen mødt. Opsat 14 dage.

10:

Torsdag den 6. marts 1684:

Torsdag den 13. marts 1684:

10b:

Mathias Anthonsen pva. amtskriver Henrik Hansen ctr. menige Koldinghus tilliggende bønder for resterende skyld og landgilde. De beklager sig over deres store armod m.m. - Dom indføres på Nom. 12.

11:

Kornet Jakob Krog stævner menige Jordrup bymænd for forbudsvidne. Forbyder dem at have nogen gang eller sti over hans botoft, som ligger øst for hans huse, deres sædvanlige kirkesti alene undtaget.

11b:

Mathias Raf pva. amtskriveren, et vidne: Tilbud til Peder Bennedsen i Øster Vamdrup, Jørgen Regelsen i Søgård, Rasmus Jensen, Søren Madsen og Iver Pedersen i Verst, samt salige Niels Jensens efterladte hustru i Tersløf, at eftersom registrering, vurdering og udlæg er foretaget i deres bos midler for nogen kort tid siden for, hvad kontribution og landgilde de resterer med, da, på det at enhver deres påboende gård des bedre kunne konserveres og gårdens besidder i avling og nærings fortsættelse kunne hjælpes, at de ikke slet og aldeles i armod gårdene øde skulle forlade, tilbød Mathias Raf, at de måtte endnu nyde og beholde, hvad der var udlagt til betaling, med sådan condition, at de sig ville forpligte til herefter af yderste evne at stræbe gårdene at vedligeholde og udgifterne deraf at udrede. - Det lovede de, såfremt Gud dem fra overfaldene vanheld, ulykke og misvækst vil bevare og forskåne.

12:

Dom over bønder for resterende landgilde (Nom. 10 og 11). De skal betale.

12b:

Anders Jepsen i Nagbøl ctr. Niels Iversen og Claus Skræder i Skanderup for resterende gæld til ham og Peder Haverlund samt for en ovn af teglsten, som nu er nedbrudt, og de 3 parter af stenene er borte. - Claus Jensen Skræders gæld er for afgift af samme hus til sagsøgerne. Niels Iversen har endnu huset i fæste, og Claus har lejet det af ham. - Dommen vil blive tilsendt og indført på Nom. ...

13b:

Dom over Anders Mattiesen og interesserende, som på kirkevejen havde slagsmål den 11/11: Det bevises med tingsvidne, at Anders Mattiesen og hans sønner Jørgen og Christen Andersen har haft klammeri og slagsmål med Morten Sørensen og Morten Pedersen. De søges alle af Christian Nielsen Ridefoged, og intet af det, de har fremlagt til deres frelse, kan agtes. De har alle fem forbrudt sig mod loven og skal betale bøden. - Angående Christian Andersen, som skal have skåret Morten Pedersen med en kniv: da drengen er umyndig og ikke har været til Guds bord, og han tilmed ikke er tydeligt overbevist at have gjort Morten Pedersen samme skade, kan han ikke dømmes til nogen bod, men formedelst han og har været med i klammeriet, skal han med skolens disciplin tilbørligt afstraffes.

14:

Torsdag den 20. marts 1684:

Peter Niemand stævner Karen Lasdatter i Store Anst imod dele for skifte efter hendes salige mand Iver Sørensen.

14b:

Erik Eskelsen i Kragelund stævner Anders Hansen i Asbo, hans gårdmand Søren N. ibidem, Mads Sørensen, Jens Tammesen, Christen Gabrielsen, alle ibidem, Jep Nissen i Bække, Eske Pedersen ibidem og Jens Frandsen i Kragelund for resterende korntiende til Bække kirke efter kirkebogens udvisning. Opsat til 1. tingdag efter påske.

15:

Hans Hansen i Øster Vamdrup ctr. Peder Nielsen Hopp. Vidner er indkaldt. - Knud Christensen: Sidste onsdag, da han med sin hest og slæde kom kørende om ved Peder Hoppes hus og da begærede at låne en økse af Peder Hopp, og som Knud Christensen havde brugt samme økse, satte han den fra sig. Da kom Hans Hansen til gående og så på samme økse og adspurgte, hvis økse det var. Dertil Peder Hopp svarede: Det er min økse, og jeg vedkender mig den. Da sagde Hans Hansen: Det er min, og den er blevet mig frastjålen for nogen tid siden. - Flere vidner bekræfter vidnesbyrdet. - Øksen blev fremvist i retten og både Peder Hopp og Hans Hansen vedkendte sig den. Peder Hopp sagde, at han havde haft øksen, siden han kom til Øster Vamdrup, og havde ladet den tvende gange fly hos Mads Smed i Ødis.

15b:

Torsdag den 3. april 1684:

Niels Bøgvad af Kolding ctr. Jep Hansen Mikkelsen i Seest for resterende landgilde i 6 år for noget jord på Seest mark. Han skal betale eller havde jorden forbrudt. Opsat 14 dage.

16:

Niels Andersen Bøgvad i Kolding har pva. Knud Nielsen ibidem stævnet Jep Buch i Nagbøl og Rasmus Hansen i Vranderup til at påhøre vidner.

Erik Christensen af Seest: Den 15/3 var han med herredsfogeden og andre forsamlede i Rasmus Hansens bo i Vranderup for at udvurdere af hans midler til en doms fyldelstgørelse, som Knud Nielsen havde forhvervet den 20/6 1683. Samme tid afleverede Niels Bøgvad pva. Knud Nielsen til regimentskriverens fuldmægtig Jep Buch en skriftlig befaling underskrevet af oberst Schwanewede, at når samme ryttergård var efter kgl. forordning konserveret, skulle Knud Nielsen efter dommen ske udlæg. Rasmus Hansen svarede, at han intet ville fordølge, men sagde, de måtte gerne udvurdere af hans bos formue, og hjemhentede i gården, hvad plage og bæsterr som i marken var. Hvorefter Jep Buch med vurderingsmændene udgik i gården og i husene og beså, hvad der var. Derpå de igen indgik, og Knud Nielsen adspurgte, om han måtte få udlæg for de 20 rigsdaler, dommen ommelder. Detil Jep Buch svarede ja. Derpå svarede herredsfogeden: Jeg på kg. maj. og rettens vegne vil tilstede vurdering og udlæg. Hvorefter blev udlagt et par sorthjelmede stude vurderet for 15 rdl., et par grå ungnøds studekalve for 4 slettedaler, et par sorthjelmede ungnøds studekalve for 3 slettedaler og 2 mark. Efter at dommens påskrift var med det udlæg oplæst i Jep Buchs påhør, begærede Jep Buch deraf kopi. Herredsfogeden svarede: Skriv det selv ud; dommen skal blive på bopælen. Nu er det aften, og vi skal hjem. Jep Buch protesterede derimod og sagde: Jeg tilsteder ikke på kgl. maj. og regimentskriverens vegne, at her nogen udlæg eller vurdering sker. Hvorfor de således uden nogen betalings eller udvurderings anmeldelse måtte afbryde.og fly Knud Nielsen dommen med den påskrift igen.

De andre vidner bekræftede vidnesbyrdet og vedstod, at Rasmus Hansens bo foruden dette udlæg fuldkommen var konserveret.

17b:

Oluf Christensen af Gelballe, et lovbudsvidne med stævning til Anders Laugesen, Søren Mikkelsen og Lauge Mikkelsen i Gelballe samt Jep Lauridsen i Lejrskov og hans børn, de umyndige med deres lavværge, for lovbud og skøde, som Oluf Christensen agter at tage på den selvejergård i Gelballe, som Søren Mikkelsen hidtil har beboet. - Anders Laugesen og Søren Mikkelsen gav til kende, at det nu var 3. ting, at Anders Laugesen har lovbudt den ½ selvejergård i Gelballe, som ham har tilhørt, og som hans svoger Søren Mikkelsen hidtil har beboet og brugt. - Oluf Christensen bød sølv og rede penge for sig og sin hustru.

18:

Oluf Christensen af Gelballe, skøde på ovenstående halve gård iflg. købebrev af Lejrskov den10/3 til Oluf Christensen og hans hustru Kirsten Andersdatter fra Anders Laugesen, hvem gården til hjemfærd og medgift med hans afdøde hustru Jese(?) Andersdatter blev givet iflg. kontrakt dateret 21/3 1677.

19:

Erik Eskelsen i Kragelund, kirkeværge til Bække kirke begærede dom. Se Nom. 14-15. Dommen vil blive indført på Nom. ___.

Torsdag den 10. april 1684:

20:

Hans Hansen i Øster Vamdrup ctr. Peder Nielsen Hop ibidem om en økse.

Øksen blev fremvist.

Jørgen Christensen i Øster Vamdrup bekræftede, at den tilhøre Hans Hansen i 3 år, mens Jørgen Christensen tjente ham for over 2 år siden. Da var det en håndøkse, men nu er den siden pålagt og gjort større på bladet.

Niels Bendixen, smed i Hjarup: Denne økse har han for Hans Hansen uddenget og slebet for ca. 1½ år siden, da det var en håndøkse. Men nu er bladet derpå forandret og gjort større.

Peder Hopp hævder, at det er hans økse, og at han har ladet den omgøre af Mads Smed i Ødis til en buløkse; thi det var tilforn en håndøkse. Vil skaffe lovlig hjemmel af den, som har omgjort den for ham.

20b:

Christen Iversen i Store Anst var i dommers sted i efterskrevne sag:

Niels Bøgvad af Kolding pva. Knud Nielsen ibidem ctr. Jep Buch af Nagbøl. Fremlagde tingsvidne af 3/4 om, at Jep Buch den 15/3 i Rasmus Kruses bo i Vranderup skulle have forhindret Knud Nielsen, hvad ham af herredsfogeden og dannemænd blev udvurderet til en doms fyldestgørelse (dom af Kolding byting den 20/6 1683). Kræver, at Jep Buch betaler fordringen og sagsomkostninger. Opsat 4 uger.

21b:

Torsdag den 17. april 1684:

Peder Nielsen Hopp i Øster Vamdrup har stævnet Hans Jessen og Peder Bennetsen i Ø. Vamdrup til at vidne og Hans Hansen ibidem til at påhøre vidner.

Markus Nissen i Bønstrup har stævnet Jep Hansen og Svend Christensen i Hjarup til at vidne og Hans Hansen, som ligger i Hjarup, og Christen Bødker ibidem til at svare mod vidner.

Torsdag den 24. april 1684:

22:

Christen Pedersen Smed i Seest ctr. Søren Jessen ibidem for et engkær, kaldet Peder Mikkelsens kær, som Søren Jessen nogle år har avlet høet af og tilegnet sig al dets rettighed. Mener, at engkæret ligger på hans gårds grund, og at Søren Jessen bør betale afgiften af kæret for den tid har har brugt det, og ellers bør Christen Pedersen selv nøde godt af det. Opsat 14 dage.

22b:

Hans Hansen i Øster Vamdrup ctr. Peder Hopp ibidem. Frelægger tingsvidner af Anst herredsting den 20/3 og 10/4 samt tingsvidne af Tyrstrup herredsting den 20/4 1675. - Han mener, at eftersom han har bevist at have fundet sin bortstjålne økse hos Peder Hop, og Peder Hopp siger at have haft øksen, siden han kom til Vamdrup og nu for retten har vedstået at have fundet øksen på sin hjemvej fra Drabæk mølle på Skanderup mark for 2 år siden, og eftersom han tilforn ikke har haft det mundheld, da formente Hans Hansen, at Peder Hop, som nu er med uhjemmels koster under hævd befunden, bør derfor efter loven at lide og stande til rette og enten efter hans første egen påberåbelse at skaffe hjemmel eller lide som uhjemmelsmand. Hans Hansen aflagde sin højeste ed på, at samme økse var ham frastjålet.

Herredsfogeden spurgte Peder Hop, om han havde nogen hjemmel til øksen, som han tilforn har påberåbt sig, eller om han vidste sig noget vidnesbyrd til frelse. Det vidste Peder Hop ikke, men begærede, at sagen måtte ham til bedste forliges. - Dommen vil blive tilsendt parterne.

23:

Jep Buch i Nagbøl ctr. Else Hyrdekone i Roved og hendes søn Iver Jensen pva. menige Nagbøl bymænd.

Jep Buch i Nagbøl ctr. Knud Nielsen i Kolding og hans svend Jens, Erik Christensen i Seest, herredsfoged Peter Niemand, Jørgen og Søren Basse i Geising. Som vidner er stævnet Niels Hansen Rytter under ridtmester Otte Krus, logerende i Vranderup, og Henrik Mortensen, byens hyrde ibidem, samt Rasmus Hansen i Vranderup.

Niels Hansen og Henrik Hyrde var bortdraget og ikke mødte nu at ville vidne i denne sag. Rasmus Hansen mødte og sagde, at når de andre vidnede i sagen, ville han også vidne.

Niels Andersen pva. Knud Nielsen og de andre mente, at når de var stævnede til i dag, og Jep Buchs vidner ikke ville blive til stede for at vidne, så havde de ikke noget at svare, og Jep Buch bør betale dem for deres umage og tidsspilde. Derpå begærede han dom.

Dom: Fordi de indstævnede alle er mødt for retten og Jep Buchs vidner ikke har villet vidne, så frikendes de indstævnede, indtil de påny igen bliver lovligt stævnet, og Jep Buch skal erstatte dem tidsspilde for denne dags tingrejse.

24:

Laurids Mikkelsen i Egholt, et vidne. - Mænd fra Egholt, Agersbøl, Hvolbøl, Hundsholt og Geising vidnede, at sidst forgangne Hellig Tre Kongers aften ved nattens tid blev Laurids Mikkelsens hus, som nyligt var opbygget, med hans indehavende gods og formue aldeles opbrændt, så Laurids Mikkelsen og hans fattige hustru i stor armod elendig er geråden og ikke har levnedsmiddel og næring videre, end gode kristne dem af kærlig medlidenhed ville give.

24b:

Niels Bøgvad pva. Laurids Poulsen ctr. Nis Garp i Noes og hans hustru Dorete. Gav Dorete Garps til sag for hampelærred til 2 seder(?), hun af Laurids Poulsen i Geising har fået, og eragtet for 1 rdl. værd, som hun ikke har betalt. Opsat 14 dage.

Sentens til den dom, Erik Eskelsen i Kragelund søgte over de mænd i Bække sogn, som med korn- og kvægtiende til kirken resterer. Se Nom. 19 den 3/4 og Nom. 14-15 den 20/3. - Ingen var mødt. De skal betale.

25:

Niels Andersen Bøgvad pva. Knud Nielsen i Kolding lod oplæse tingsvidne af 3/4, hvilket Las Nielsen i Vrandrup mølle vedstod at være passeret i Rasmus Kruses bo i Vranderup. Tingsvidne.

25b:

Dette forskrevne Las Nielsens vidne så vel som dommen over Jep Buch på Nom. 24 indført udstedte Christen Iversen i Store Anst, der var forordnet af amtmanden til at være i herredsfogedens sted i denne sag.

Sal. Hans Mikkelsens arvinger af Seest, en registrering og vurdering. - Jep Hansen af Seest lod fremlægge og oplæse en skriftlig registrering og vurdering:

Anno 1684 den 14. april var Christian Nielsen Ridefoged, Peter Niemand herredsfoged og Bartram Pedersen herredsskriver tilligemed vurderingsmænd Erik Christensen i Seest, Bertel Pedersen og Niels Hansen Horskær og Hans Jepsen, alle ibidem, forsamlede i sal. Hans Mikkelsens bo i Sest for at registrere og vurdere boet til deling mellem den sal. mands hustru Ellen Nielsdatter, som var til stede med sin tiltagne lavværge Jakob Staffensen i Seest, og den sal. mands børn og arvinger: Mads Hansen og Jep Hansen, som er myndige, og Christen Hansen, Niels Hansen og Karen Hansdatter, som er i boet, og Maren Hansdatter, som tjener i Sjælland, samt Peder Traemer af Kolding pva. sin hustru Inger Hansdatter, Rasmus Hansen af Vranderup pva. sin hustru Maren Hansdatter og Hans Tommesen af Kolding pva. sal. Christen Hansens umyndige børn, som er i København, nemlig Carl Christensen og Anna Catharina Christensdatter.

Daleren er her beregnet til 64 skilling danske.

Levende kvæg og bæster: 1 gl. hvid hest, 1 grå hoppe, 1 sort hoppe, 1 brun hoppe, 1 rød ko, 1 sorthovedet, 1 gl. sortbroget ko, 2 sorte stude. 1 sort kvie, 1 sorthovedet studeungnød, 2 sortgrimmede kvier, 1 grågrimmet stud og 1 sorthjelmet tyrekalv, 1 rød kviekalv, 10 får og 4 svin, 4 ungsvin.

Korn (skelnet mellem torsken og utorsken): byg, boghvede, havre, malt, tør rug, tør boghvede, rugsæd, korn på marken.

Diverse indbo som kobber, sengeklæder, jernfang, skorstenstøjet og trævarer.

Husbygning, som findes på stedet: Salshuset er 10 fag á 2 dr. = 20 dr. - Derved 3 fag kvist = 4 dr. 2 mk. - Det søndre ladehus er 8 fag á 5 mk. = 10 dr. - Vestre lade er 11 fag á 1 dr. = 11 dr. - Et udskur, som er vedbygget og ned en port igennem og sammenføjer begge ladehuse = 4 dr.

Summen af alt det registrerede: 236 dr. 2 mk. 8 sk.

Derudover angav enken Ellen Nielsdatter, at Rasmus Hansen i Vranderup med hans hustru havde af fællesbo til hjemfærd udbekommet i rede penge 30 dr., trolovelsesbekostning for 6 dr., halv bryllupsbekostning 15 dr. - Peder Traemer i Kolding i lige måde med hans hustru Inge Hansdatter af fællesboet 1 beslagen kiste, til sengeklæders væve og farveløn, 1 sarses kjole, trolovelsesbekostning. - Hans Thomsen pva. de umyndige Christen Hansens børn protesterede, at det ikke var billigt, såsom de andre medarvinger ikke havde fået tilsvarende. Mener, at de skal indføre igen det, som de har ført ud af boet. - Peder Træmer tilbød at indlevere i værd og betaling til boet, med billighed for, hvad han til medgift med sin hustru har nydt af boet.- Rasmus Hansen og Peder Traemer mente, at boet nu var af meget ringere middel, end da den sal. mand døde, idet rettens middel ikke straks i rette tid efter loven er blevet tilkaldet. Enken og hendes medarvinger har rådet for boet i __ år efter mandens død. - Peder Thrane fremæskede registrering og skiftebrev efter hans hustru Inger Hansdatters afdøde moder. Efter adskillige ord arvingerne imellem blev enken tilkaldt og tilspurgt, om der hende bevidst var mere, der tilhørte boet. Hun svarede nej.

Gæld: Foruden resterende landgilde og kontributioner nævnes følgende gæld. Tjenestekvinden Karen Nielsdatter, løn for 1½ år = 12 dr. - Mandens begravelse = 24 dr. Enken fordrer i lige måde sine begravelsesomkostninger af boet = 24 dr. - Jep Hansen fordrer sin løn for 2 år, han gården med arbejde og vedligeholdelse som avlskarl har betjent = 40 dr. - Tjenestepigen Kirsten Hansdatter for løn næstafvigte vinter = 1 dr. 2 mk. - Papir til registrering og genpart = 1 dr. 2 mk.

Den sal. mands stedsøn Jes Jørgensen, som er stum og målløs, blev af arvingerne for hans moders i denne bo indførte midler tillagt af fællesformuen i boet 36 dr. og 1 seng.

Fordringerne beløber sig til 160 dr.

Noch herforuden prætenderede Rasmus Hansen af Vrandrup sin hustru Maren Hansdatters løn for 9 år, hun her i boet gjorde sit arbejde lige som en fremmed tjenestepige, 5 dr. for hvert år = 45 dr. - Derimod protesterede enken og de andre medarvinger og mente, at såsom hende ingen arbejde af nogen blev pålagt eller befalet, så længe hun der i boet var, videre end hun selv godvilligt sig tiltog, og havde deri sin egen fri vilje, burde hende ingen løn at godtgøres.

Skiftebrevet blev oplæst i retten og bekræftet af de implicerede.

Peder Thrane begærede genpart. Vil påtale sagen inden delingen..

28b:

Torsdag den 1. maj 1684:

Hans Bertelsen i Horskær i herredsfogedens sted.

Jens Nielsen Cronius fremstod for retten og sagde sig at have befaling fra amtmanden at erkyndige sig om nogen forurettelse, som Peder Nielsen Hopp i Ø. Vamdrup skal have været udsat for fra Hans Hansen og andre ifølge hans klage til amtmanden.. Der er stævning til Hans Hansen at påhøre vidner og til Peder Bennedsen og Hans Jensen at vidne om, hvad de ved om den omtvistede økse. - Peder Nielsen Hopp fremkom og beklagede sig, at Hans Hansen sidste vinter fratog ham en buløkse (den samme som den omtvistede) uden hans vilje. Peder Hopp havde sagt, at han gerne ville lade den fremvise på tinget. Da tog Hans Hansen øksen og sagde, det er min, og leverede den til korporal Søren Sørensen og sagde, han skulle opbevare den på kongens vegne.

Peder Hopp foregav, at Peder Bennnedsen og Hans Jessen var efter indstævning i dag for 14 dage siden fremkommet for at ville vidne for ham, men de fik af herredsfogeden at vide, at det kunne de ikke, fordi de allerede havde været vidner i samme sag, hvorfor de bortgik fra retten. - Jens Nielsen Cronius advarede de 8 mænd om, at de skulle afgive vidnesbyrd om det, der var passeret i denne sag.

30:

Stævning til Anders Mathiesen i Bække og Iver Maltesen i Kragelund at svare for skovsyn, som de er opnævnt til.

Sentens til Hans Hansens forhvervede dom over Peder Hopp: Hans Hansen beviser med tingsvidne af 20/3 at have fundet en økse hos Peder Hopp, som Hans Hansen har vedkendt sig og aflagt ed på, at den er blevet ham frastjålet. Peder Hopp vedkender sig også øksen og siger, han har haft den, siden han kom til Vamdrup. Hans Hansen beviser med tingsvidne af 10/4, at den for mere end 2 år siden tilhørte ham og da var en håndøkse, men den siden er pålagt og gjort større på bladet. Niels Bendixen Smed i Hjarup har uddenget og slebet øksen for ham, men nu er den på bladet forandret og gjort større. Peder Hopp har også selv for retten vedstået, at øksen tilforn var en håndøkse, og han har ladet den omgøre til en buløkse, og han har ladet den omgøre til en buløkse. Han har påberåbt sig at ville skaffe sig lovlig hjemmel. - Peder Hopp har slet intet haft at bevise til sin frelse, men er for retten faldet fra sin første mundheld og hjemmels påberåbelse, sigende at han har fundet øksen på Skanderup mark, og har bedt om forlig. - Hans Hansen beviser desuden med tingsvidne af Tyrstrup herred 20/7 1675, at Peder Hopp tilforn for tyveri har været skældt og berygtet og deri før end denne sag er blevet befundet. - Fordi øksen er fundet hos Peder Hopp under hævd, og Hans Hansen med sin ed bekræfter, at den er ham frastjålet, og har tilbevist sig den med lovlige vidnesbyrd, og Peder Hopp ikke har kunnet skaffe sig den påberåbte hjemmel og siger at have fundet den men ikke lovligt fremlyst den, derfor bliver han tyv og bør straffes som den, der 2. gang i sligt tyveri er befundet efter Danske Lov 6-17-33, og Hans Hansen skal have sin økse igen. Desuden skal Peder Hopp betale Hans Hansen tvigæld. Hans hovedlod skal være forbrudt til kongen.

31:

Fredag den 9. maj 1684:

Jens Nielsen Cronius har stævnet Peder Bennetsen og Hans Jensen i Øster Vamdrup for at vidne ang. den økse, Hans Hansen og Peder Hop har omtvistedes, samt for hvad lovmål mod dem påfølge kan, formedelst de ej efter lovligt kald og varsel deres vidne her forleden torsdag den 1. maj aflagde. - Hans Hansen er stævnet til at påhøre vidner. Vidnerne forklarer, at de stod og savede, da Hans Hansen kom og vedkendte sig øksen, og som både Hans Hansen og Peder Hop havde øksen imellem sig og dragedes derom, tog Hans Hansen øksen og flyede korporal Søren Sørensen, at han den på øvrighedens vegne til videre ville forvare. Peder Hop begærede at beholde øksen, og Hans Hansen dertil svarede, han skulle den ikke beholde, fordi han var en berygtet mand.

Hans Hansen stod til vedermål og svarede, at han fandt sin frastjålne økse ved Peder Hops gård og vedkendte sig den der og brugte ikke nogen magt, men til sagens uddrag leverede den til korporalen. - Jens Nielsen Cronius mente, at det var lovligt nok bevist, at Hans Hansen havde frataget Peder Hop øksen uden dom, og begærede dom over Hans Hansen. - Sagen opsat i 4 uger, til Hans Hansen har skaffet flere vidner.

32:

Iver Lauridsen i Øster Gesten har stævnet Frands Andersen i Agerbøl, Jens Sørensen i Uhre og Jens Andersen i Vrå for sal. Anders Rasmussens søns Rasmus Andersens arvelods værgemål at antage.

Han tilbød på vegne af sin søster Anne Lauridsdatter de tre mænd som rette værger for Rasmus Andersens arvelod fuld fyldest samt (?) dertil på skiftet efter sal. Mogens Rasmussen var udlagt.

De tre svarede, at det kvæg, som Rasmus Andersen for hans fædrene arvelod var efter sal. Mogens Rasmussen tilvurderet, ikke var så frisk og sundt, at de iblandt andet sundt og frisk kvæg af deres bys gårde måtte lides tiller tilstedes. Men når dem dygtig var og fyldest fornøjelighed udlægges for samme værgemåls part, ... skal de det antage og dertil svare. Ellers vidste de ikke dertil at svare. Tingsvidne.

32b:

Jep Buch i Nagbøl har stævnet Knud Nielsen for hans sidste bopæl i Ravnholt. Han er bortdraget fra gården. Nu efterlyses han ved 3. ting, om nogen kunne oplyse, om han enten igen ville bebo gården og vedligeholde den, eller om andre ville antage den. - Anders Hansen i Gesten og Godske Iversen i Lejrskov mødte og svarede, at eftersom de for sal. Jørgen Bøgs børn var formyndere, og hvis arvelod i boen står, da såfremt de efter boens lovlige registrering samme børns erfaldene arvelod skulle kunne blive betalt, årsages de til at antage gården, om øvrigheden ville forunde dem nogen frihed, på det de umyndige ikke deres aldeles skulle fragå. - Jep Buch spurgte dem, om de nu til gården vil lade pløje og så. De vil antage den, når der er blevet holdt skifte efter Knud Nielsen.

33:

Bertel Jensen Krog, herredsfoged i Jerlev herred, er i den efterfølgende sag sættefoged i stedet for Peter Niemand.

Jens Nielsen Cronius fremlagde Peder Hoppes klage, som han har angivet her for retten den 1/5 om herredsfogeden, som har forhindret Peder Bennetsen og Hans Jessen i at vidne for Peder Hop.

Hans Bertelsen i Horskær vidnede: havde ikke hørt herredsfogeden sige disse ord, som Peder Hop har angivet. Har ikke hørt herredsfogeden forurette vidnet enten med vidnes benægtelse eller på anden måde. - De andre stokkemænd bekræftede hans vidnesbyrd.

Jens Nielsen mente, at Peder Hop burde betale ham for omkostninger og 2 tingrejser. - Det dømmes han til.

33b:

Hans Hansen i Øster Vamdrup begærede, at Peder Hop ville stille borgen for sig eller borge for sig selv, og at hans bo måtte blive registreret. - Peder Hop svarede, at han ingen borgen kunne stille inden i dag 8 dage.

34:

Niels Andersen Bøgvad pva. Knud Nielsen begærede dom over Jep Buch efter irettesættelse på Nom. 20. Jep Buch begærede sagen opsat for at kunne føre vidner. Opsat 14 dage.

Torsdag den 22. maj 1684:

Niels Bøgvad pva. Christen Smed i Seest og Søren Jessen ibidem. De begærer, at deres tvistige sag om en enghave må opsættes i 14 dage.

Niels Bøgvad pva. Knud Nielsen i Kolding fremlagde tingsvidne ef 3/4. Begærer efter 6 uger dom over Jep Buch. Denne mødte og begærede Nirels Bøgvads fuldmagt fremvist. Mente, at Niels Bøgvad ikke burde tilstedes at føre sagen uden øvrighedens fuldmagt. - Niels Bøgvad svarede, at først var han for sin medborger i Kolding en forordnet og beediget prokurator og lige så vel både her og andre steder lod sig bruge for Knud Nielsen som en anden hans medborgere. Tilmed kan det vel ses af sagens dokumenter, at han er befuldmægtiget af Knud Nielsen, og han er ikke blevet modsagt af Jep Buch eller andre eller i rettergang forment. Han krævede dom.

Jep Buch fremlagde sit skriftlige indlæg: Eftersom vidnerne er vildige, skulle de holdes for at være som selv i denne gerning med været at have, hvorom de skulle vidne, bør de ifølge loven ej komme mig til hinder eller skade. Eftersom oberst Schwanewede havde beordret regimentskriveren - eller mig i hans fravær - at hos være, når Knud Nielsen begærede sin dom over Rasmus Kruse at lade exekvere, så rytterfororeningen med gårdens konservation først og forud tages i agt, da efter samme beordrings indhold om vurderingsmænd Erik Christensen i Seest, Jørgen Basse og Søren Basse i Geising, kan efter loven bevise, at de jo med var og først udvurderede, som jeg antegnet til gårdens konservation, først 6 bæster for 20 rdl. og 2 sorthjelmede stude, sat for 15 slettedaler, 2 sorte stude for 13 slettedaler, og om fornævnte mænd jo hørte eller efter loven kan benægte at herredsfogeden Peter Nieland tilspurgte mig, om jeg nu havde nok til gården, hvortil jeg svarede, at der manglede noget til sædekorn efter gårdens takst og til rytterhold. Da svarede herredsfogeden, at der er rugsæd i marken, så gården er vel konserveret. Hvortil jeg svarede, Når der var fyldestgjort efter kgl. forordning, så samtykker jeg at må gøres udlæg i hvad andet som der findes. Formener jeg, at de ikke skal kunne bevise, at jeg har gjort nogen forbud eller forhindring på fornævnte vurdering, som deres tingsvidne formelder. Så jeg formoder for Knud Nielsens tiltale bør fri at kendes.

Den forordnede sættefoged Christen Iversen tog sagen op til dom. Den bliver indskrevet på Nom. 37.

35b:

Anders Iversen og Jørgen Nielsen i Gesten, et vidne. - Jep Buch er stævnet til at påhøre det på vegne af regimentskriveren ang. deres gårdes ildebrand. - Mænd af Vester Gesten vidner, at næstforgangne lørdag, som var pinseaften, da udaf en meget forskrækkelig og hastig tordenild og uvejr, som nedslog i Anders Iversens gård, blev gården med al hans gods og formue, som var deri, opbrændt og ødelagt, så han med hustru og børn næppelig undkom og derfor med hustru og børn er ganske forarmet og ruineret og ikke har det, de behøver til deres hungers læskelse eller livs ophold. Også Jørgen Nielsen Smeds hus blev opbrændt.

36:

Torsdag den 29. maj 1684:

Hans Hansen i Øster Vamdrup (se 15/5) har stævnet Jens Nielsen Cronius, Peder Hopp i Ø. Vamdrup, Peder Bennedsen og Hans Jessen ibidem til at svare imod vidner samt vidnerne korporal Søren Sørensen og Knud Christensen i Ø. Vamdrup.

Korporal Søren Sørensen: Nu forgangne forår, en dag som han kom gående på Vamdrup gade ved Peder Hoppes hus, stod Hans Hansen der og sagde til ham: Her har jeg fundet min økse, mig forleden år blev frastjålen. Da gik korporalen derhen; imidlertid stod Peder Hop derhos og mundklammedes med Hans Hansen om øksen. Da sagde Hans Hansen til korporalen, om han ville tage øksen og på øvrighedens vegne forvare den til sagens uddrag. Korporalen svarede: Ja, vil jeg først forhøre, hvorledes derom er, og sagde til Peder Hop: Hvor er I kommet til denne økse. Dertil Peder Hop svarede: Jeg har ikke stjålet den. Jeg får vel hjemmel dertil og beholde øksen. Hans Hansen begærede ydermere, korporalen ville forvare øksen, og tog samme økse, som den stod der ved savladet. Da sagde korporalen til Peder Hop: Samtykker I, at jeg tager øksen i forvaring på øvrighedens vegne? Da se til, at I ikke siden skal sige, det var ikke den, jeg tog til mig, hvortil Peder Hop svarede: I må gerne tage den for mig, og er nogen som bedre rigtighed dertil end jeg, da kan de vel tage den. Hans Hansen svarede dertil: Er det eders økse, så skal I vel få den igen. Og så tog korporalen øksen i forvaring, og ikke han så, at Hans Hansen og Peder Hop droges om øksen anderledes end med mundklammeri. - Knud Christensen vidnede som korporalen. Peder Bennedsen og Hans Jessen mødte ikke.

37:

Iver Thullesen i Skanderup ctr. Niels Bendiksen, smed i Hjarup, for 9 ½ slettedaler, som han har lånt. Opsat 14 dage.

Christen Iversen sættefoged i følgende sag:

Peter Niemand ctr. Peder Hop i Øster Vamdrup: Fordi han har anklaget ham både for øvrighed og her for retten og intet har bevist, bør han lide som en løgner og hans ord ikke mere agtes trolige, foruden at han bør betale sagsomkostninger. Opsat 8 dage.

37b:

Sentens til den dom, Niels Bøgvad pva. Knud Nielsen af Kolding har søgt over Jep Buch i Nagbøl: Niels Bøgvad har bevist, at regimentskriverens fuldmægtig Jep Buch den 15/3 i Rasmus Kruses bo i Vranderup har forhindret, at Knud Nielsen måtte tillades et udlæg i Rasmus Kruses løsøre, han var tilvurderet for 20 rdl. efter dom i Kolding byting 20/6-1683, da dog Jep Buch af oberst Schwanewede ved skriftlig ordre var befalet samme tilvurdering at være overværende, og Jep Buch først selv har samtykket og siden, da udvurderingen var sket og på dommen afskrevet, har han ingen vurdering eller udlæg villet tilstede, hvorudover de samtlige måtte afbryde uden nogen betaling, endog at Rasmus Kruses gård foruden samme udlæg fuldkommen skal have været konserveret. Jep Buch har ikke herimod anført beviseligheder, og sagen har nu været opsat i 6 uger. Han skal betale Knud Nielsen de 20 rdl., som Kolding byting har idømt Rasmus Kruse, samt sagsomkostninger. Knud Nielsen skal til gengæld aflevere dommen til Jep Buch.

38:

Niels Bøgvad pva. Knud Nielsen fremstod og tilbød Jep Buch dommen over Rasmus Kruse. Han tog imod den.

Torsdag den 5. juni 1684:

38b:

Jerp Buch i Nagbøl sættefoged i følgende sag:

Christen Nielsen Ridefoged og herredsfoged Peter Niemand ctr. Peter Hops hustru Inger Jørgensdatter i Ø. Vamdrup for hendes til amtmanden indgivne klage. Hun har usandfærdigt anklaget dem for amtmanden og forårsaget unødvendige omkostninger. Bør yde erstatning og lide for sit usandfærdige angivende. Opsat 8 dage.

39:

Jens Nielsen, hospitalsforstander i Kolding, et varsel til Christian Hansen i Jordrup og Morten Jørgensen ibidem for resterende korntiende. Opsat 14 dage.

Torsdag den 12. juni 1684:

Iver Tullesen i Skanderup begærede dom over Niels Bendixen i Hjarup for 9 ½ slettedaler. Opsat 8 dage.

39b:

Jens Ravn i Harstrup, tingskriver i Brusk herred, er af amtmanden forordnet at betjene retten i Anst herred i det, der angår herredsskriveren Bartram Pedersen:

Bartram Pedersen har stævnet Niels Clemendsen i Løvlund og Mads Pedersen i Silkeborg.

Skriftligt indlæg: Eftersom jeg bliver proces påført af Niels Clemendsen, som mig søger for husfred og gårdfred, har jeg højligen mig over ham beklaget for den store vold og udilbørlige medfart, Niels Clemendsen min hustru i mit eget hus og gård gjort haver, som med min sognepræsts attest af 20/2, vidne- og lovfaste dannemænds ved lovligt syn kan bevises. Beder om, at der ikke tilstås Niels Clemendsen videre rettergang, før end Bartram Pedersen har ført sine beviser. Underskrevet 20/3 1684, MPS. - Læst på Slavs herredsting.

Mads Pedersen bekræfter, at indlægget er skrevet efter hans begæring.

Bartram Pedersen tilspurgte ham, hvorfor han samme indlæg på Slavs herredsting den 20/3 havde fragået og benægtet. - Det var ikke af fri vilje, men han blev forført dertil af sine modparter og deres medholdende, som ham frygt og rædsel indjagede. Han vil ikke være sin benægtelse gestændig.

Bartram Pedersen fremlagde også et skriftligt vidnesbyrd af Lejrskov den 7/6, at Niels Quist, rytter under oberst Schwanewedels livkompagni, har for Godske Iversen i Lejrskov og Thammes Christensen ibidem med ed bekræftet, at han den 18/3 i sit kvarter i Bartram Pedersens hus hos var, så og hørte, at Mads Pedersen af Silkeborg kom ind og begærede af Bartram Pedersen, at han samme indlæg imod Niels Clemendsen således ville skrive i alle måder, som det formelder, og sagde, han det altsammen således ville have skrevet. Ville det selv vedstå og forsvare.

Så fremstod Godske Iversen og Thammes Christensen i Lejrskov og bekræftede, at rytteren før sin afmarch aflagde det vidnesbyrd for dem.

Poul Gjermandsen i Bølling, herredsskriver i Jerlev herred, fremstod: Såsom han af amtmanden var beordret i skriveren Niels Clemendsens sted til Slavs herredsting, skulle han også betjene Mads Pedersen af Sikleborg. Da var Poul Gjermandsen den 20. marts på hans henrense til Slavs herredsting i Mads Pedersens hus i Silkeborg. Da tog Mads Pedersen dette indlæg, leverede Poul Gjermandsen det og begærede, han ville det læse. Og da læste Poul Gjermandsen det for Mads Pedersen såvel som for hans hustru Mette Jørgensdatter, som lå på sengen. Og da han havde læst det offentligt og tydeligt for dem, adspurgte han dem, hvad vidner de havde at bevise dets indhold med. Hvortil de begge svarede, at de havde vidner og kunne det altsammen bevise, og indlægget var sandt.

Oluf Mortensen på Roy: Den 19. marts kom Mads Pedersen til ham på Roy, og han sagde bl. a. , at han havde været i Lejrskov hos Bartram Pedersen og der ladet skrive et indlæg imod Niels Clemendsen. Han bad Oluf Mortensen om at læse det. Han læste det i Mads Pedersens påhør. Spurgte, om han kunne bevise det. Hvortil Mads Pedersen svarede ja.

Bartram Pedersen begærede tingsvidne. Niels Clemendsen blev påråbt, men var ikke mødt.

41b:

Christian Nielsen Ridefoged gav til kende, at eftersom den sag mellem Christen Pedersen Smed i Seest og Søren Jessen ibidem ang. et engkær efter parternes begæring har været opsat, og de dog ikke har kunnet blive forligt, så begærede han på vegne af Christen Pedersen Smed dom. Hvis de ikke kan indgå forlig, vil dommen blive afsagt og indført på Nom. 56.

42:

Christian Nielsen Ridefoged og Jep Buch pva. oberst Schwanewedes regiment tilkendegav, at de på 3. ting har forbudt alle til Koldinghus beliggende bønder og rytterbønder og alle andre i Anst herred at slå eller høste eng eller korn på andres grund, langt mindre at afføre fra det sted, hvor det er groet. Alt skal indavles til den gård, på hvis grund det er groet.

Torsdag den 19. juni 1684:

Iver Thullesen i Skanderup, en dom over Niels Bendixen Smed i Hjarup for 9½ slettedaler lånte penge. Han er ikke mødt i retten. Han skal betale.

42b:

Søren Basse i Geising har stævnet Laurids Mikkelsen, Mads Jessen og Jens Hansen i Egholt til at påhøre vidne.

Vidner var den 4/6 med skovrider Poul Felding og Søren Basse ude at syne noget træ i Egholt, som formentes at være hugget ulovligt. Da fandtes liggende på den øde gårds grund, som Laurids Mikkelsen har i fæste, 3 stk rodhugne eg, hver til en stolpe. I Mads Jessens toft fandtes 14 stk. rodhugne egetræer, tjenlige til bjælker og spær, samt en eg, der var kløvet og barket..- Andre vidner var den 16/6 med Søren Basse i herredsfogedens og skovriderens søns overværelse i Søren Basses selvejerskov, synede nogle stubbe, mestendels skjult med jord og mos, i alt 13; de 4 kunne tjene til stopler, og de andre til bjælker og spær. Desuden en egestub. De forføjede sig til Egholt til Laurids Mikkelsens byggested og fandt et træ, der passede i tykkelse med stubben. På Mads Jensens toft fandt de en eg, som var kløvet,i 3 parter. Mads Jessen sagde selv, at han havde ladet den hugge på Søren Basses skov. Desuden fandtes adskillige risege og noget til stolper skjult på toften. Syd for Niels Andersens hus fandt de 4 risbøge.

Søren Basse vedkendte sig den eg, som er synet ved Laurids Mikkelsens byggested, og mente, at det, der lå skjult ved Mads Jessens gærde, var ham frahugget. Kræver, at de skaffer hjemmel.

Ridefogeden: Da Søren Basse ikke har taget Laurids Mikkelsen med noget træ i sin skov eller ved stubben, kan han ikke søge ham.

Laurids Mikkelsen vedstod at have hugget egen fra Søren Basses skov.

Poul Felding og Niels Sørensen mente, at Niels Andersen for de hos ham fundne risbøge burde lide efter skovordinansen. Niels Andersen sagde, at de var hugget i hans ejendomsskov, men vidste ikke, hvem der havde hjemført dem i hans gård. Niels Andersen kunne intet anføre til sin frelse, men brugte adskillige uoverensstemmende ord og mundheld. - Niels Andersen dømmes for 4 risbøge, som er fundet i hans gård at bøde og lide efter skovordinansen.

44:

Hans Hansen af Øster Vamdrup gav til kende, at såsom Niels Cronius har sagsøgt ham, og det i dag er 6 ugers dagen, så erbyder han sig nu her i retten, om nogen i dag begærer nogen rettergang imod ham. Ellers formoder han sig frikendt, indtil han påny bliver indstævnet. - Han kendes fri for søgsmålet.

Iver Anchersen i Anst er forordnet i skriverens sted i følgende sag:

Bartram Pedersen ctr. Nis Garp i Noes. - Bartram Pedersen tilspurgte menige Geising grander, som var til stede i retten, undtagen Elsebeth Garpes, om de ikke har givet ham fuldkommen hjemmel og forlov til at lade slå lyng til sin fornødenhed på deres marker, og føre den bort, når ham lyster. - Svar: Så vidt deres lod rækker, vil der være fuld og fast hjemmel for ham. - Han beklagede sig så for retten, at et stort parti lykg var blevet ham frataget og bortført, som han havde ladet slå sidste år. Efter at han havde efterlyst lyngen, da fremkom Anker Sørensen og Jørgen Basse af Geising: Den 10/6 var de med herredsfogeden i Noes. De så, at ved Nis Garps vestre hus, hvor en del tækning manglede, lå der skjult en del lyng under nyrusket og grøn lyng. Da de kastede den nyruskede lyng til side, fandt de derunder en del gammel hallende og tør lyng, som var slagen fra rode, i hvilket de ikke kunne egentlig tælle, formedelst en del var løs slæt, og en del var bunden med hummebånd(?), lige som Bartram Pedersen for dem tilforn havde berettet. Imidlertid kom til dem Nis Garps hustru og sagde, at deres tjenestekvinde og hun selv havde hjemhentet samme gamle lyng, og bad hun, Bartram Pedersen ville dermed være tilfreds; de ville fly ham så mange lyng igen. - Opsat 14 dage.

45:

Kontrakt og afkald mellem sal. Jakob Jepsens arvinger i Nagbøl og Anders Hansen i Vester Gesten på hans datter Karen Andersdatters vegne.

Anders Hansen pva. datteren på den ene side og Jep Jepsen af Vork, Niels Jepsen af Nagbøl, Hans Jepsen ibidem, hver på deres egne vegne, og Anders Jepsen i Nagbøl som værge pva. Anne Jepsdatter, samtlige på den anden side. De tilkendegav alle, at de var venligt forligt om al den middel og formue, sal. Jakob Jepsen, som boede og døde i Nagbøl, havde efterladt sig. Og er sluttet således:

Enken Karen Andersdatter, efter hendes faders Anders Hansens egen begæring, er af den afdødes fornævnte søskende og arvinger tilladt at udføre af boet alt, hvad rørende eller urørende, levende eller dødt, formue og løsøre, som hun med sig i den afdødes bo har indført, nemlig en seng med det tilbehøre, som findes, en udskåren kiste, 4 stude, 4 køer, en liden gråhjelmet stud, en gl. brun hest, 4 får, 1 lam, 3 svin. Desuden tilforpligter sig Jep Jepsen Buch 14 dage efter mikkelsdag at betale til Anders Hansen i Gesten efterskr. i boen indførte korn, enten i godt, rent korn eller i rede penge (art og mængde angivet).

Anders Hansen gav afkald på vegne af sin datter.

46:

Jep Buch i Nagbøl, et vidne: For retten fremkom Jep Jepsen af Vork, Niels Jepsen og Hans Jepsen i Nagbøl, hver på deres egen vegne, og Anders Jepsen ibidem som værge på vegne af Anne Jepsdatter. De gav til kende, at såsom formedelst guddommelig forsyn og pårørende venners råd og samtykke er besluttet, at Jep Jepsen Buch den yngre skal have deres kære søster Anne Jepsdatter til ægte med den halve selvejergård i Nagbøl, deres sal. broder Jakob Jepsen sidst beboede, og som forn. Jep Buch efter købebrev af Nagbøl den 30/3 (20/2?) 1682 og skøde af 3/5 1683 er berettiget og med sin forhåbende hustru overdraget. - De vedstod købebrevet og skødet og gav arveafkald. for deres afdøde broder Jakob Jepsen. - Jep Buch gav på vegne af sin fæstemø arveafkald til dem vedr. hendes sal. fader og moder og afdøde søskende.

46b:

Jep Buch den yngre og Niels Svensken(?): Niels Jepsen i Nagbøl på den ene side og Jep Buch den yngre på den anden side gav til kende, at såsom Jep Jepsen Buch den yngre og hans forhåbende fæstemø Anne Jepsdatter, som er Niels Jepsens søster, skal have den halve selvejergård lige ved Niels Jepsen, som ... hans broder Jakob Jepsen sidst beboede, så er de enedes om gårdens huse og andet deslige.

Jep Buch og fæstemø skal have 8 fag salshus af den vestre ende og den dobbelte skorsten, der findes deri, samt halvdelen af bageovnen. Niels Jepsen skal selv have den anden halvdel af bageovnen.

Jep Buch skal have et hus, der står imellem begge gårdesrum: 7 fag. Desuden har Niels Jepsen lånt til Jep Buch 3 fag korngulv og 2 fag lo, som er tilsammen 5 fag, i den vestre ende af den nørre lade, for det første år eller længere ... det sker med Niels Jepsens minde. Niels Jepsen har også det første år lånt Jep Buch en stue og et kammer i den østre ende af salshuset. Hvad bygningstømmer der er opskrevet i registreringen efter Jakob Jepsen, det beholder Jep Buch til at forbedre sin gårdspart med. Niels Jepsen forpligter sig til, at alt, hvad der kunne være tilfaldet ham efter hans sal. broder Jakob Jepsen, det skal Jep Buch og fæstemø have. Derimod skal Niels Jepsen beholde, hvad hans søster Anne Jepsdatter har arvet efter sine salige forældre, undtagen deres sal. moders kåbe, som Anne Jepsdatter skal have. For den skal Jep Buch betale 3 slettedaler.

Jep Buch og fæstemø skal betale efterskrevne Jakob Jepsens gæld (der nævnes nogle gældsposter i penge og byg).

48:

Christian Nielsen pva. forstander Jens Nielsen har stævnet Christian Randulf og Morten Jørgensen (se Nom. 39) i Jorderup, som har kongens part af korntienden i fæste for Jordrup sogn. De resterer for 1683. Kræver, at de får deres fæste forbrudt og betaler restancen. - Ingen mødte. - Dommen vil blive indført på Nom. ...

Torsdag den 26. juni 1684:

Iver Lukassen i St. Anst i skriverens sted.

Godske Iversen i Lejrskov stævner Jep Buch i Nagbøl, regimentskriverens fuldmægtig, til at holde skifte og deling i Knud Nielsens bo i Ravnholt. Han er bortrømt.

48b:

Torsdag den 3. juli 1684:

Søren Basse i Geising begærer dom over Laurids Mikkelsen og Mads Jessen i Egholt for hvad træ der findes liggende på deres grund. Dom indføres på Nom. ....

Anders Hansen i Gesten og Godske Iversen i Lejrskov begærede, at Jep Buch i Nagbøl som fuldmægtig for regimentskriveren overlod dem den frarømte Knud Nielsens bo eller lod foretage lovligt skifte i boet snarest, eftersom de er formyndere for sal. Jørgen Bøgs børn, der endnu har en rest arvepart i gården. Boets værdi formindskes dagligt så sæden, gødnings forsyning samt bygningens vedligeholdelse allerede er svækket. Ellers bør øvrigheden selv svare dertil og holde sagsøgerne skadesløse. - Jep Buch svarede, at øvrigheden tillader, at de straks overtager gården. Han vil overlevere dem den imorgen.

49b:

Bartram Pedersen ctr. Niels Garp. Mener, at Niels Garps hustru og tyende har forset sig mod loven ved at borttage hans lyng, og at Niels Garp bør lide efter loven og betale sagsomkostninger. Opsat 8 dage.

Sentens til Jep Buchs søgsmål mod besovede kvinder (se 10/1): De skal betale deres fulde lejermålsbod.

50:

Torsdag den 10. juli 1684:

Lars Nielsen i Vranderup mølle sættefoged.

Bartram Pedersen ctr. Niels Garp. Opsat 8 dage.

Torsdag den 17. juli 1684:

50b:

Las Nielsen iVranderup møl.le sættefoged i følgende sag:

Christen Gertsen i Jordrup stævnes 1. gang mod dele at svare for lovligt skifte efter hans afdøde hustru.

Jep Buch pva. regimentskriveren varsler gårdsyn for rytterbønder i Skanderup sogn og Vrandrup og stævner Rasmus Hansen i Vrandrup at svare mod dom.

Jep Buch fremlagde dom af Kolding byting den 20/6 1683 og dom af Anst herredsting den 22/5 1684 og gav Rasmus Kruse til sag: Knud Nielsen i Kolding har erhvervet dom over Rasmus Kruse for 20 rigsdaler for den overfald og skade, han har gjort Knud Nielsens tjener. Ved udlægsforretningen beholdt Rasmus Kruse selv udlægget, fordi Jep Buch ikke syntes, gården var fuldkommen konserveret. Derfor har Knud Nielsen fået Jep Buch dømt. Kræver Rasmus Kruse dømt til at betale beløbet samt sagsomkostninger samt kgl. bøder for slagsmål. Opsat 8 dage.

51b:

Las Nielsen i Vranderup mølle ctr. Jes Madsen Huger i Vranderup mølle. Fremlagde en kontrakt mellem ham og Jes Huger, opretet i Kolding den24/3 1682 ang. Las Nielsens og hustrus aftægt. Kræver, at han lider dele for hvert punkt, han ikke overholder i aftægtskontrakten. Opsat 8 dage.

Torsdag den 31. juli 1684:

52b:

Marchor Nissen i Bønstrup ctr. menige Ø. Vamdrup mænd for et stykke kirkeeng, Præsteeng kaldet, tilhørende Vamdrup kirke (årlig afgift 1 rdl.). Den er opædt af Vamdrup bæster, skønt den burde have fred. Kræver, at de betaler både for sidste og indeværende år. - Ø. Vamdrup mænd vil bevise, at der ingen grøde har været på engen de sidste 2 år. Opsat 14 dage.

53:

Jørgen Johansen i Holtum pva. velfornemme Niels Lauridsen af Agersbøl. ctr. Anders Nielsen Lindvig i Vraunderup vedr. en obligation af Anders Nielsen Lindvig til hans broder Niels Lauridsen, forpagter på Stougård, på 21 rdl., at betale inden trende solemærker. Han begærer dom uden ophold, fordi Jørgen Johansen er udsendt. - Da Anders Lindvig er udenlands i kongens tjeneste ved regimentet, opsættes sagen 3 uger.

53b:

Jep Buch begærer dom over Rasmus Kruse (se 17/7). Denne begærer opsættelse på grund af høstens trobel. Opsat ... uger.

Tulle Pedersen i Ferup ctr. Niels Sørensen i Vrå og hans hustru. Menige Vrå mænd og Bertel Jørgensen i Ferup er stævnet som vidner.

Peder Sørensen i Vrå og Hans Pedersen ibidem: Nogen tid før sidste midsommer var de med Tulle Pedersen i en kirketoft ved Niels Sørensens gård. De så, at nogle af Niels Sørensens kalve og lam gik løse i samme toft i det korn og boghvede, Tulle Pedersen havde sået der.

Hans Pedersen og Christen Paaskesen: Tulle Pedersen lastede af Niels Sørensens hustru, at hendes kalve og lam hans korn således ødelagde. Hvortil hun svarede, det skulle blive ødelagt, thi dersom hun ikke kunne få det anderledes øde, da skulle og ville hun tage en le og hugge det om.

Andre vidner havde været til stede, da Tulle Pedersen lod indgærde toften, og som de ville gå derfra, så de, at Niels Sørensens pige gik i toften med fire kalve. Tulle Pedersen jog kalvene af toften. Straks kom Niels Sørensens hustru og jog kalvede over hendes eget gærde ved huset ind i toften. - To vidner har for 14 dage siden været med Tulle Pedersen i toften; de så at noget hør, som var sået der, var oprykket og henslidt, og en del i toppen ædt og tygget. - Tulle Pedersen havde haft toften forsvarligt omgærdet. Det kunne kun beskadiges med menneskelige hænder.

Tulle Pedersen fremlagde stiftskriverens fæstebrev. Krævede, at Niels Sørensen skulle betale bøde og lide efter loven. Og desuden, da hans hustru selv har frivilligt og modvilligt sat at ville ødelægge og omhugge Tulle Pedersens korn, at Niels Sørensen betaler skaden i toften. - Opsat 14 dage.

55:

Las Nielsen i Vranderup mølle, en dom. - Han gav til kende, at Jes Madsen Huger ham har betalt sin restance ifølge kontrakten, hvorfor hans irettesættelse på Nom. 52 skulle være ophævet. Men han begærede dom vedrørende, hvad videre efter hans formening angik kontraktens posters indhold. - Jes Huger var ikke mødt. - Dom: Jes Huger bør i rette tid at holde og efterkomme alle de punkter i kontrakten , han har forpligtet sig til. Ellers skal han lide efter loven.

55b:

Efterskrevne byers lodsejere, et synsvidne angående dette års misvækst på kornet. Synsmændene er Tulle Pedersen, Søren Andersen, Mads Pedersen og Niels Pedersen Schielde, alle af Ferup. De har den 25/7 være på syn sammen med herredsfogeden, skriveren og Jep Buch (på vegne af regimentskriveren) på ryttergårde under oberst Schwanewedes regiment. Lejrskov, Geising, Nagbøl og Skanderup: kornet meget ringe på grund af sommerens tørke og hede, nogle steder mindre at høste, end der blev sået. - Boghveden er, Gud ske lov og ære, endnu i god grøde og vækst. Men som det i sig selv er en vanskelig sæd og meget hasteligere end andet slags korn af vejrlig kan fordærves og øde blive, kunne de (synsmændene) om des ydermere fremvækst intet fuldkommen vide at sige.

Hjarup mark: findes rugen i strå nogenledes, men i toppen svag og misvægtig. Byg, havre og boghvede er der på marken ganske ringe, lidet og kort, så det fast ikke kan høstes,,så derpå haves stor misvækst.

Menige mænd, der i dag var til stede ved tinget, bekræftede synsmændenes vidnesbyrd. Det er vitterligt, at Hjarup mænd foruden dette ovenmeldte har lidt stor skade af lungesot på nogle års tid, hvoraf deres kvæg er bortdød og henfalden.

56:

Sentens til den irettesættelse, Christen Smed i Seest den 24/4 på Nom. 22 har søgt imod Søren Jessen ibidem angående en eng, som Søren Jessen bruger (Nom. 41). Engen kaldes Peder Mikkelsens kær. - Christen Smed mener, at det itlhører hans gård, og siger, han giver skat og skyld deraf; men dette har han ikke bevist udførligt. Derimod har Søren Jessen bevist at have avlet og brugt den til sin gård i mere end 20 år og er ikke derpå blevet lastet eller kæret før end nu, da Christen Smed laster derpå. - Søren Jessen har ikke bevist fuldkomment nogen særlig afgift til kongen eller andre at have betalt, men har kun svaret af det sted, han ibor, lige ved et af de andre jordløse gadehuse. - Så ses ikke, at Søren Jessen nogen sådan jord og grund særlig mere end andre hans ligemænd bør være berettiget. - Den tvistige eng bør at være falden under fæste til kongen for årlig særlig afgift. Og Søren Jessen, der så længe har tilegnet sig engen uden afgift og indfæste, skal straffes derfor efter øvrighedens gode behag.

56b:

Torsdag den 7. august 1684:

Kornet Jakob Krog fremlyser for 3. gang en gammel, rød hest, som for ca. en måned siden er optaget i Jordrup kornvang. - Hesten blev på tinget vurderet til 4 slettedaler, 2 mk.

57:

Torsdag den 14. august 1684:

Tulle Pedersen begærede dom over Niels Sørensen i Vrå. - Ridefogeden begærede sagen opsat i 4 uger.

Torsdag den 21. august 1684:

Jørgen Johansen i Holtum pva. Niels Lindvig (Nom. 53) begærede dom og fremlagde Anders Lindvigs obligation. - Rasmus Hansen af Vranderup pva. Anders Nielsen Lindvig fremlagde et skriftligt indlæg: Eftersom jeg ved min hjemkost fra Mecklenburg ugerne må fornemme, at min kære broder Niels Larsen Lindvig, forpagter og ridefoged på Stougård ... Vil betale obligationen, når forlanges, men er aldrig tidligere blevet afkrævet betaling. Henviser til Danske Lov 1-9 og forordningen om landrytteri, der forklarer, hvordan der skal forholdes vedr. officerers gæld og andet. Underskrevet Skanderborg den 20. august.

Derimod protesterede Jørgen Johansen. Anfører, at Anders Lindvig bor i herredet og har en kgl. gård i fæste.

Dom: Anders Lindvig mener ikke, han bør svare til herredstinget, fordi loven og forordningen siger, at officerer skal dømmes for krigsretten. Fordi Anders Lindvig ikke logerer på sin egen gård, som er her i herredet under Koldinghus, men har kvarter i Skanderborg, så henfinder jeg ydmygest til sine behørige steder.

58b:

Hospitalsforstander Jens Nielsen ctr. Anders Matthiesen i Bække. - Han var i 1683 sammen med præsten og kirkeværgen Erik Eskelsen i Anders Matthiesens gård at tage kvægtiende, hvor Anders Mathiesens hustru da angav, at hun havde 13 lam, hvoraf de to blev mærkede, eftersom de var større end de første, og Anders Mathiesen for det forrige års tiende var anskrevet for 8 lam til hals(?), og Jens Nielsen, præsten og kirkeværgen antog to af lammene, og de øvrige skulle anskrives til et andet år. Af de to lam har Jens Nielsen kun modtaget eet. - Kirkeværgerne Jens Mikkelsen og Erik Eskelsen stod til vedermål. - Anders Mathiesen svarede, at de to lam havde han ved kirkeværge Jens Mikkelsen ladet udføre til Kolding hospital. Det var Jens Nielsen gestændig, men svarede, at det ene førte han hjem igen til Anders Mathiesen, eftersom han ikke ville annamme det for dygtigt til trinde. - Anders Mathiesen sagde, at de 4 sidste lam, som de to blev mærket af, var ikke hans, men tilhørte Vorbasse hyrde. Derfor mente han at skulle frikendes. Opsat 6 uger.

59:

Thomas Poulsen af Roved får tingsvidne på ildebrand, der har opbrændt hans gård og formue. Bygningerne var nye. Han og hustru undkom med nød og næppe i live. Hans ene hånd er ilde forbrændt; han kommer sent eller aldrig til sin forrige førlighed.

59b:

Christen Geertsen i Jordrup, et skiftebrev efter hans afdøde hustru Maren Jesdatter. Skifte afholdt 15. april 1684 mellem ham og hans børn: Geert Christensen, 13 år, Jens Christensen, 5 år, Maren Christensdatter, 17 år, og Karen Christensdatter, 10 år.

Levende kvæg og bæster: En rød gilding, en brun hoppe, en skimlet hest, en rød ko, en gråhjelmet kvie, en rødhovedet studekalv, 2 svin.

Rugsæd: I møndtland sået, i anden kærvland sået.

Jernfang: En økse, en latt naufr, skorstenstøjet, et skærejern.

Trævarer og boskab: En arbejdsvogn med reb og drecht, en plov med jern og drecht, en sort halv kiste, en ditto uden lås, et skrin, et gl. arch(?), en balje, et dejgtrug, en kærn, en stavtønde, en halv tønde, en fjerding, en spand, en flødebøtte, 2 vadmelsdynevår.

Summen af boets værdi: 34 slettedaler, 1 m,, 15 skilling.

Gæld: Resterende landgilde og kontribution udgør 21 slettedaler, 2 mk., 4 skilling. Hans Sørensen i Knudsbøl fordrer et lån på 28 slettedaler samt leje af en malkeko. Kirkeværge Jakob Krog fordrer resterende tiende. Hans Mouritzen i Kolding er også kreditor. - Jørgen Mortensen er også kreditor; han får ikke udlæg for hele sin fordring, men Christen Geertsen lover at tilfredsstille ham.

Gården er hans og børnenes fælles ejendom, og børnene skal til sin tid havd hver sin lod deraf. Faderen skal give børnene skolegang og forsørgelse.

I retten lover han, at rettens betjente vil blive holdt skadesløse.

61:

Jep Buch i Nagbøl ctr. Rasmus Hansen Kruse (Nom. 51) i Vranderup. Begærer dom. - Rasmus Kruse mener at være fri for tiltalen, såsom den gæld Jep Buch søger i hans bo, er sket fyldest udvurdering, som på dommen blev skrevet. Han mener også, at herredsfogeden er part i sagen og derfor ikke kan dømme.

Dom: Rasmus Kruse mener, at jeg, som har vidnet i sagen, ikke bør dømme. Derfor overlader jeg sagen til en anden upartisk dommer.

62:

Torsdag den 28. august 1684:

Rasmus Hansen Kruse i Vranderup gav last og klage på rytter Niels Hansen, som er i kvarter hos ham, for voldeligt overfald. Han må stå til ansvar, hvis Rasmus Kruse ikke genvinder sin førlighed.

62b:

Iver Lauridsen som værge for søsteren Anne Lauridsdatter stævner Jens Sørensen af Uhre og Jens Andersen i Vrå. Han har tilbudt (tingsvidne af 9/5) Frands Andersen i Agersbøl, Jens Sørensen i Uhre og Jens Andersen i Vrå det gods og formue med drengen Rasmus Andersen at antage og forestå som rette værger som hans arvelod efter hans al. farbroder og forrige fødte værge Mogens Rasmussen i Egholt. Opsat 14 dage.

63:

Husfoged Hans Lemeyer har stævnet Tulle Pedersen i Ferup til at svare imod vidner.

Poul Pedersen af Vrå: Søren Rasmussen og Niels Lauritzen, som før sidste fjendtlige indfald her i landet hver efter hinanden beboede den gård i Vrå, Niels Sørensen nu bebor, de brugte også halvdelen af den kirketoft, der ligger ved gården, og som tilhører Lejrskov kirke, og som Tulle Pedersen nu altsammen har i fæste. Men vidnet vidste ikke, efter hvad adkomst eller hjemmel de brugte denne halve kirketoft. - Poul Pedersen ved ikke noget om, at den gård, som Niels Sørensen nu bebor, nogen sinde har været selvejergods, og heller ikke, at kirketoften skulle være blevet givet derfra til kirken. - Andre aflægger samme vidnesbyrd.

64:

Torsdag den 4. september 1684:

Jens Clausen af Ribe har på vegne af amtskriveren Iver Ravn stævnet nogle vidner til at vidne om Hans Henningsen, der er fængslet i Ribe.

Oluf Mortensen på Roy: En søndag sidste midsommer i hans og hans hustrus fravær var Hans Henningsen ad veje på Roy og spurgte en liden dreng, om Oluf Mortensen var hjemme. Drengen svarede nej. Ifølge drengen havde Hans Henningsen sagt, at han ville have lejet noget eng. Hans Henningsen havde været alene.

Morten Hansen i Roy havehus: Hans kone har fortalt ham, at mens han var fraværende havde Hans Henningsen været der og spurgt efter ham.

En skriftlige forklaring er blevet givet af Jep Jepsen. Den har han selv bekræftet i retten. Rytterne Henrik Mortensen og Jakob Bendixen fortæller at Jep Jepsen til dem havde fortalt, det, der står i attesten, da depå generalmajorens befaling førte ham ud til Kolding.

Jens Clausen fremlagde et krigsforhør foretaget i Bramdrup den 12/7 1684. - Tingsvidne.

65:

Marquor Nissen i Bønstrup pva. kirken og præsten ctr. Ebbe Andersen på Østerby på egne og, om flere vedkommende er, på disses vegne, og Jep Andersen i Holdt at svare mod beskyldning og dom. Gav dem til sag for resterende tiende. Jep Andersen har også angivet tiendelam urigtigt sidste gang.

Peder Andersen af Visby, delefoged til Trøjborg, mødte; formente på de tiltaltes vegne, at eftersom de bor i Frøs herred, må dette være deres rette værneting.

Marquor Nissen mente, at såsom både Østerby og Holdt ligger i Vamdrup sogn, og de, der bor der, i alle måder søger deres rettighed i Vamdrup kirke og sognemændene har kirkens tiende i fæste, må de som andre svare til kirkens, præstens og degnens rettighed.

Dom: Da de ikke har nogen anden sognekirke at tilholde sig til, bør de svare til både kirkens, præstens og degnens rettighed i lighed med andre sognemænd. - De skal betale. Ang. Jep Andersens urigtige angivelse, så må han undgælde derfor.

66:

Torsdag den 11. september 1684:

Christen Iversen i Anst pva. løjtnant Tobias Schuster ctr. Hans Ulf i Skanderup.

Rytteren Nicolaus Holdt: En aften i august, som han med flere sad i Hans Ulfs hus i Skanderup, som rytter Hans Abelgaard nu bebor, da sad Hans Ulf også der i huset hos de andre, og iblandt andet, hvis ord da ellers blev diskuteret, sagde Hans Abelgaard, at hans løjtnant tobias havde sagt, at sal. løjtnant Jungelt havde ladet det meste bygge og bekoste på samme hus. - Da sagde Hans Ulf, at det havde han sagt som en skælm. - Dette vidnesbyrd blev bekræftet af Hans Abelgaard.

67:

Iver Lauridsen i Øster Gesten pva. sin søster Anne Lauridsdatter (Nom. 62). Begærede dom. Opsat 8 dage.

Jep Buch i Nagbøl har stævnet Mikkel Basse i Søgård til konfirmation af en dom af 26/5 1682 for lejermål. Dommen blev konfirmeret.

Tulle Pedersen i Ferup ctr. Niels Sørensen i Vrå. - Fører vidner:

Jep Pedersen af Nebel: Han beboede den gård i Vrå, som Niels Sørensen nu bebor, næst efter Thomas Tyske, og han fik gården i fæste af Thomas Tyske. Og da befattede Jep Pedersen sig ikke med den toft, som ligger ved gården og tilhører kirken.

Andre: Thomas Tyske var den første efter krigen, som brugte den gård, som Niels Sørensen nu bebor. Og efter ham Jep Pedersen. Ingen af dem brugte den toft.

Dorethe Olufsdatter: Hun og hendes mand Jens Hansen havde gården efter Jep Pedersen. De brugte ikke toften.

Andre: Efter at Tulle Pedersen indgærdede den omtvistede toft, har Oster Madsen og andre set Niels Sørensens kalve gå i toften.

Tulle Pedersens skriftlige indlæg: Det er bevist med stiftskriverens attest, at Tulle Pedersen har toften i fæste. Det er også bevist, at Niels Sørensens gård ikke har været selvejergods, eller at toften skulle have været givet derfra til kirken. Tulle Pedersen havde indhegnet toften tilbørligt med gærde og lukke, og Niels Sørensens hustru har modvilligt og forsætligt volddrevet hans sæd og eng med sit kvæg og har ikke villet agte nogen advarsel, men har selv sagt, at hun vil ødelægge det. Hun bør lide efter loven, og der bør af Niels Sørensens bo betales volds- og hærværksbøder plus sagsomkostninger og erstatning for forsømmelse.

Dom: Tulle Pedersen kan ikke frakendes toften. Han kan bruge den i overensstemmelse med sit fæstebrev. Niels Sørensen bør for sin hustru udlægge halv hærværksbøde, og da hun har tilføjet Tulle Pedersen pengespild, forsømmelse og skade, bør Niels Sørensen yde ham erstatning.

69b:

Anders Jepsen af Nagbøl, et vidne. - Fremlagde kontrakt af Kolding den 11. september 1683 mellem Anders Jepsen og hans søn Jakob Andersen i Nagbøl ang. hans afståelse af gård og midler til sønnen og aftægt. Underskrevet af dem begge med egen hånd og af borgmester Baldtzer Nielsen og Iver Skielde i Kolding og Jep Jepsen i Lilballe til vitterlighed underskrevet. Begge var kontrakten gestændige for retten.

70:

Jakob Andersen i Nagbøl, et lovbudsvidne og skøde. - Anders Jepsen lovbød for 3. gang den selvejergård i Nagbøl, hvor han er født og har boet, med al dens tilliggende over al Nagbøl og Dollerup i skov og mark, som er 3 fulde otting jorder samt et enemærke på Bønstrup mark samt Arnhøj toft og Tue toft på Nagbøl og Dollerup marker. Desuden to otting jorder af den sejvejergårds tilliggende grund og ejendom i Dollerup, Anders Jepsen hidtil har tilhørt og salig Iver Pedersen fordum har beboet, samt den part dertil hører af det fri enemærke og de 2 parter af det jord i Tved til forn. gård, undtagen et stykke jord i bemeldte Tved næst norden enemærket.

Jakob Andersen bød sin fader sølv og rede penge og begærede skøde. Anders Jepsen gav ham og hans hustru skøde.

70b:

Gravers Thommesen i Dollerup et lovbudsvidne og skøde. - Jakob Andersen i Nagbøl lovbød 3 gang 1 otting selvejerjord over al Nagbøl og Dollerup rettighed af sal. Iver Pedersens gårds tilliggende ejendom (med mere).

Gravers Thommesen bød sølv og rede penge og begærede skøde. Jakob Andersen gav ham og hans hustru skøde.

71:

Peter Niemand, herredsfoged, stævner Mikkel Basse i Søgård.

71b:

Torsdag den 18. september 1684:

Iver Lauridsen af Øster Gesten pva. søsteren Anne Lauridsdatter af Egholt (se Nom. 62) begærede dom over Jens Sørensen af Uhre og Jens Andersen i Vrå for den umyndige Rasmus Andersens arvelod efter hans farbroder Mogens Rasmussen i Egholt at antage og forestå. - Fremlagde tingsvidne af 9/5. - Jens Sørensen og Jens Andersen fremlagde deres skriftlige svar (som vi blive indført i tingbogen). - Iver Lauridsen protesterede og begærede dom. - Dommen vil blive leveret såfremt sagen ikke forinden bliver i mindelighed afgjort. Den indføres på Nom. 72(!).

72:

(24. september 1684:)

Det efter kgl. maj.s allernådigste befaling anordnede ekstraordinære ting i Anst herred anlangende landmålingens nye rekvisition er holdt i Geising den 24. september. - De otte mænd, som er opnævnt og beordret til stokkemænd på samme ting, er disse: Christen Sørensen i Geising, Anders Olufsen, Hans Hansen ibidem, Nis Ebbesen i Dollerup, Jakob Andersen i Nagbøl, Niels Nøller og Hatter Pedersen i Vester Vamdrup, Jens Thomsen i Asbo.

Torsdag den 25. september 1684:

Hans Hansen og Anders Sørensen i Øster Vamdrup fremlyste 3. gang en bærbrun gilding og en blakbrun gilding. Den bærbrune blev vurderet til 4 mk. og den blakbrune til 3 mk.

72b:

Hans Ulf af Skanderup mødte og gav til kende, at såsom en tvistighed mellem løjtnant Tobias Schuster og ham har været iflg. tingsvidne af 11/9, så er de nu forenet i mindelighed. Hans ord mod løjtnanten er sagt i drukkenskabs uvidenhed. Han ved ikke noget at påsige løjtnanten.

73:

Torsdag den 2. oktober 1684:

Marchor Nissen i Bønstrup ctr. Jep Andersen i Holdt. Opsat 14 dage.

73b:

Christen Halkjær på Jens Bertelsens vegne af Haderslev. Og da beviste for mig med Jens Christensen og Jørgen Fegelsen(?) af Hjarup, som hjemlede ved ed efter loven, at de i dag var otte dage varsel gav Niels Bendixen Smed i Hjarup imod beskyldning og dom her i dag at svare. Hvorefter Christen Halkjær efter given fuldmagt, som blev læst og påskrevet på Jens Bertelsens vegne, for gæld otte mark lybske og tolv lybske skilling, bemeldte Niels Bendixen forn. Jens Bertelsen er skyldige bleven for jern, han ham i hans hus afkøbt haver og ikke efter løfte eller afsked betalt. Formente derfor, bemeldte Niels Bendixen pligtig er inden femten dages forløb forn. Jens Bertelsen samme penge skadesløs at betale eller derfor efter loven lide nam. hvorpå Christen Halkjær var dom begærende. - På Niels Bendixens vegne mødte ingen efter fremæskning herimod at svare, hvorfor sagen i fjorten dage er opsat. Da gås derom retmæssig. Ut supra.

Jep Buch af Nagbøl, et vidne. Fremlagde en registrering og vurdering af ham selv pva. regimentskriveren samt herredsfoged Peter Niemand pva. kgl. maj. og retten tillige med Godske Iversen i Lejrskov og Anders Hansen i Vester Gesten som formynder for sal. Jørgen Bøgs umyndige børn samt Joen (?) Gødsen (?) og Jakob Olesen i Ravnholt, holdt den 4. juli i Knud Nielsens efterladte bo, som han er frarømt, og til penge efteres befundne lataisser kan in summa beløbe 103 slettedaler, 3 mk. 11 sk. Den vidtløftige registrering blev oplæst i retten, og Anders Hansen i Vester Gesten, som har underskrevet den, vedstod den.

74:

Herredsfoged Peter Niemand, et vidne. - Christen Iversen i Store Anst er i dommers sted. Stævnet er Anders Olufsen i Geising og Maren Christensdatter ibidem samt nogle vidner af Geising.

Margrethe sal. Hernik Staffensens: Sidste lørdatg for 8 dage siden så hun, at en kvindeperson, nemlig Maren Jensdatter, som nu her for retten står, kom gående ind i herredsfoged Peter Niemands nørre lade, og der kom Anders Olufsen i Geising og hans steddatter Maren Christensdatter til hende og havde adskillige skænden og mundklammer med samme kvindfolk. Så slog Maren Christensdatter til hende med et svingeltræ, hvorefter Anders Olufsen, som ved var, havde der i hans hånd et par sølvdupper og et grøn raskes forklæde, som Maren Jensdatter tilforn havde på sit legene.

Anne Jepsdatter: Det samme, undtagen at hun ikke så, nogen havde sølvdupperne eller forklædet uden Maren Jensdatter selv.

Kirsten og Sidsel Poulsdatter: Så, at Maren Christensdater slog til Maren Jensdatter med to slag med et svingeltræ. Så tog Poul Feldings tjener Anders Nielsen samme træ fra hende. Da gik hun ud og ville have haft en ny kæp, og straks derefter så de, at Anders Olufsen kom med forklædet og sølvdupperne i sin hånd, som han sammen med Maren Christensdatter aftruede Maren Jensdatter.

75:

Torsdag den 9. oktober 1684:

Hans Thomsen Berg af Kolding, konfiskationsforpagter, er mødt op, fordi han er stævnet af Rasmus Kruse i Vranderup eller Jens Pedersen ibidem. - De er ikke mødt op.

Dom: Hans Thomsen frikendes og skal have erstatning for tingrejse, forsømmelse og skade.

75b:

Christen Iversen pva. ridtmester Kruse stævner Jep Hattesen i Vamdrup samt Mads Hjarup og Christen Harning til at vidne.

Torsdag den 16. oktober 1684:

76:

Christen Iversen pva. ridtmester Otto Kruse, et vidne:

Korporal Søren Sørensen: Tirsdag den 21. juli(?) kom han i Jep Hartvigsens gård i V, Vamdrup og spurgte Jep Hartvigsen, hvor hans rytter Thilmand Nytter var. Svar: Han er ikke hjemme, men er gået ud. - Om han måske var gået til Vamdrupgård? - Vidste det ikke, men han plejede vel at gå derop. - Om rytterens hest fik noget græs ommiddagen? - Ja, hesten fik nok det, den havde fornøden.

Rytter Mads Hjarup: Onsdag den 22. juli kom han og krævede Jep Hartvigsen i hans bysmedje for 2 mk. danske, som resterede for begge ryttere. Spurgte ham, om hans rytter Thilmand Nøtter var hjemme. - Ja.

Korporal Søren Sørensen: Fredag den 24. juli kom Mads Hjarup til ham. Han fulgte Mads Hjarup til Jep Hartvigsen og spurgte, om Jep Hartvigsen, og det var aften. Hans hustru sagde, han var til mølle. Så gik hun med korporalen og Mads Hjarup op i Jørgen Rasmussens gård. Da spurgte korporalen: Hvorfor ville I ikke advare os, at Thjilmand red bort? - Svar: I ved jo vel, korporal, vi ikke ville eller kunne lægge os ud med ham, eftersom han lå hos os i kvarter; thi om han engang havde igen kommet, kunne han os derfor have tillagt hånd. - Derfor havde de lovet at tie det længste, de kunne.

76b:

Hans Thomsen Berg af Kolding ctr. Rasmus Kruse og Jens Vorbasse i Vranderup formedelst et indlæg, de imod ham skal have underskrevet og irettelagt i Kolding. De mener, at Hans Thomsen og hans medfølgende har gjort dem voldtægt og frarøvet dem deres kvæg. Fremlagde kgl. toldkonfiskationsforordning af 25/6 1683. Artikel 2 oplæses. - Kræver en straf på 300 rdl. over Rasmus Kruse og Jens Vorbasse, eller at de lider på kroppen, hvis deres penge ikke strækker til. - De svarer, at de ikke har drevet ulovligt, hverken mod riget eller ud af det. men de har drevet hjem på deres egen mark, hvad de til deres egne gårdes avls fortsættelse havde fornøden. - Hans Thomsen svarede, at denne sag ikke kunne til det konfiskerede kvægs frakendelse henregnes, men alene vedkommer de spottelige og hånske ord, som de to i deres indlæg imod den kgl. forordning har påsagt ham og hans medfølgende. Han krævede dom.

Dom: Rasmus Kruse og Jens Vorbasse er begge rytterbønder. De ville blive ruinerede over en så stor mulkt at skulle tilvejeskaffe, hvorved deres gårde kunne blive øde til skade for kongen. Derfor kunne jeg ikke tilkende dem en sådan straf, men henfinder kendelsen til det kgl. kammerkollegium.

78:

Marquor Nissen i Bønstrup har stævnet nogle mænd til at påhøre vidner: Jep Andersen, Jep Lauridsen, Niels Jørgensen, alle i Holdt, Mads Pedersen i Bastrup, Marus Hansen på Fobeslet (Fovslet) mark og begger Nisser der på marken boende.

Fremlagde et skriftligt vidne: Vi efterskrevne Frederik Hansen i Habdrup(?) og Jep Hansen i Hjarup, at den dag, da præsten og kirkeværgerne den 3. juli sidst var i Holdt for at tage tiende op, da hørte vi, at Jep Andersen i Holdt sagde, at det uforige(?) kvægtiende, som de med ham omtvistes, nemlig en hvid rammevædder, det havde han købt i Skudstrup. Vidnerne vedstod attesten. (Jep Hansen er degn i Hjarup).

78b:

Christen Halkjær i Hjarup pva. Jens Bertelsen af Haderslev (se Nom. 73) begærede dom over Niels Bendixen Smed. Han var ikke mødet. Opsat 14 dage.

79:

Jens Andersen i Vrå og Jens Sørensen i Uhre, et vidne. - For retten fremstod Iver Lauridsen af Ø. Gesten pva. Sin søster Anne Lauridsdatter af Egholt og gav til kende, at såsom det i dag kunne have været hans tredie ting til høringsdeles lovmål over Jens Andersen og Jens Sørensen, formedelst de sig ej den umyndige Rasmus Andersen og hans tilvurderede arvelod villet antage, som de af skifteforvalterne er blevet forordnet til, hvorfor Iver Lauridsen samme sit tredie ting til dele over Jens Andersen og Jens Sørensen til i dag 8 dage begærede at opsættes for sær årsagers skyld, om de sig mindeligt herforinden med det gode ville lade sig bevæge. Og lyser han i dag for samme sit lovmål til i dag otte dage.

Derimod de indstævnede med deres skriftlige indlæg, som vil blive oplæst. Det skal blive indført ord for ord.

Jep Buch i denne sag i herredsfogedens sted:

Peter Niemand, et varsel til Jep Hartvigsen i Ø. Vamdrup imod dele for rettens forsømmelse, da han skullet være en af de 8 stokkemænd.

79b:

Mathias Jensen i Gjøring kro (Gørding?), et varsel til Anders Mathiesen i Bække, Eske Pedersen ibidem som vidner contra Jens Olufsen i Bække. - Ingen var mødt. Mathias Jensen æskede over dem første ting til dele.

Torsdag den 23. oktober 1684:

Og blev retten formedelst regn vejrlig holdt i dag i Geising.

Ridtmester Jens Kaas, logerende på Estrupgård, ved en af sine underhavende ryttere, nemlig Oluf Nuger pva. sal. kvartermester Andreas Nicolai ctr. Poul Mikkelsen, der har kvarter i Anst, angående det klammeri og overfald, ulempe og dødslag, som han mod sal. Andreas Nicolai skal have øvet den 12. eller 13. oktober.

Poul Felding vidner: Da Poul Mikkelsen ville ride af Claus Ebbesens gård, da kom kvartermesteren jagende på sin hest og sagde, "Hvad har du her i min ridtmesters gård at skyde!". Så drog kvartermesteren sin kårde ud og huggede og slog dermed på Poul Mikkelsen. Da sagde Poul Mikkelsen, "Lad mig være ved fred; jeg har jo ingen onde gjort og står ikke heller under eders kommando". Og i sådan deres sammentummel blev Poul Mikkelsen huggen og slagen blå og blodig både på hænder og ansigt. Så drog Poul Mikkelsen sin kårde ud og holdt den imellem sig og kvartermesteren. Imidlertid blev samme kårde af kvartermesteren i stykker bragt. Da føjede sig Poul Mikkelsen til en vogn, som dér stod, tog en vognkæp og slog dermed til kvartermesteren. Derefter faldt kvartermesteren af sin hest til den højre side på hans hoved. Men hvad heller han døde af samme slag eller ikke, det vidste Poul Felding ikke.

Jakob Töpfer Trompetter: (gengivet på tysk) Den 13. oktober Da skovrider Poul Felding og hans rytter Poul Mikkelsen holdt på deres heste i Claus Ebbesens gård i Geising og havde fået afsked og ville ride væk, så havde Poul Mikkelsen affyret begge sine pistoler i gården. Så kom kvartermester Andreas Nicolai jagende til i fuldt kurér på sin hest og spurgte, "Hvem skød her i min hr. ridtmesters kvarter?". Poul Mikkelsen svarede, "Det har jeg gjort". Derpå trak kvartermesteren sin kårde og huggede og slog løs dermed på Poul Mikkelsen og sagde, "Hvorfor skyder I i min ridtmesters kvarter!". Poul Mikkelsen søgte at komme væk fra kvartermesteren, men han blev stærkt forfulgt og drog så sin kårde og holdt den op mod kvartermesteren. Kvartermesteren stødte nogle gange mod Poul Mikkelsens krop, men Poul Mikkelsen greb fat om klingen. Kvartermesteren trak den ud af hans hånd, så det blødte. Poul Mikkelsen bad om fred. Kvartermesteren truede med at give Poul Felding samme behandling. Han brækkede med sin arm Poul Mikkelsens kårde og huggede ham over hånden, så han tabte stumpen af kården. Så retirerede Poul Mikkelsen til en vogn, tog en vognstang og slog til kvartermesteren og traf ham på hans kappe (Hülle) og hoved

Las Sørensen, rytter: Kom den 13. oktober forbi Claus Ebbesens gård og hørte en hel hoben klammeri. Han gik derop og så, at Poul Mikkelsen slog med vognkæppen, så kvartermesteren faldt af hesten med dragen kårde i hånden.

Peder Sørensen i Øster Gesten: Så ikke, at Poul Mikkelsen slog ham i hovedet.

Kirsten Nielsdatter, Peder Sørensens hustru: Hun så, at han holdt levende på sin hest. Og så længe derefter, som hun kunne lukke hendes øjne op, så hun at han faldt af hesten, og han døde i hendes arme.

Christen Clausen: Som trompetter Jakob Töpfer.

Claus Ebbesen: Var på vej ind i huset, da han så kvartermesteren angribe Poul Mikkelsen. Da han kom ud igen, så han, at Poul Mikkelsen slog med vognstangen. Poul Mikkelsen har ikke gjort ham eller hans hus nogen ulempe.

Synsmænd: Var den 13. oktober hos Peder Sørensen i Ø. Gesten og synede kvartermesteren. Der var 2 huller på hans hoved, det ene oven i hovedet, det andet på den venstre side over øret.

82b:

Jep Buch af Nagbøl pva. Jep Buch den yngre stævner Anders Jepsen og Jakob Andersen i Nagbøl til næste tingdag.

Hans Jepsen, der tjener Iver Lauridsen i Gesten har stævnet de samme og giver nu Jep Buch den ældre fuldmagt til at procedere sagen om 8 dage.

83:

Torsdag den 30. oktober 1684:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Anders Madsen i Seest for resterende kvægtiende. Opsat 8 dage.

Jakob Krog i Jordrup stævner Hans Pedersen i Jordrup(?), Niels Thybo og Morten Jørgensen ibidem for resterende kirketiende for 3 år. - Da det ikke bevises, hvor meget enhver af de indkaldte er skyldige, heller ikke for hvilke tre år det er, opsættes sagen i 14 dage.

83b:

Christen Halkjær ctr. Niels Bendixen i Hjarup. Denne begærer sagen opsat og lover at betale. Opsat 14 dage.

Jep Buch i Nagbøl ctr. Anders Jepsen og Jakob Andersen. De har ikke til fulde holdt deres løfte og afbetalt til hans søn Jep Buch den yngre og Anne Jepsdatter de 15 slettedaler, som Anders Jepsen annammede i Niels Iversens hus i Lejrskov pva. Anne Jepsdatter. Det var penge, hun arvede efter sin sal. søsterdatter. Pengene har stået i 6 r og 8 måneder. For kort tid siden er betalt 12 slettedaler. Opsat 14 dage.

84:

Jep Buch pva. Hans Jepsen ctr. de samme for lånte 30 slettedaler, som har stået i 9 ½ år. Kun 1 slettedaler er blevet betalt. Opsat 14 dage.

Iver Lauridsen af Ø. Gesten pva. søsteren Anne Lauridsdatter fremlagde en dom af 18/9 og begærede nu til 3. ting delemål over Jens Andersen i Vrå og Jens Sørensen i Uhre for den umyndige Rasmus Andersens værgemål. Begærede opnævnt høringer, som kan fyldestgøre loven med delemål om 8 dage. Opnævnt blev: Søren Basse i Geising, Jørgen Basse, Christen Sørensen og Hans Hansen ibidem, Peder Sørensen og Sejr Andersen i Glibstrup.

Torsdag den 6. november 1684:

84b:

Marquor Nissen i Bønstrup på kirkens og hr. Jenses vegne i Hjarup. Christen Iversen sad i herredsfogedens sted i denne sag. Hjemlede ved ed efter loven Hans Lassen i Bønstrup og Niels Nielsen i Hjarup, at de i dag var otte dage kald varsel gav menige Vamdrup sognemænd for deres sandhed her i dag at vidne, anlangede Østerby og Holdt at ligge i Vamdrup sogn i kgl. maj.s vildtbane. Desligeste varsel gav de samme dag Ebbe Andersen på Østerby samt menige Holdt bymænd, om nogen af dem på egne eller deres principalers vegne vil have imod samme vidner at svare. Hvorefter fremstod (nogle navngivne mænd fra Ø. Vamdrup, Bønstrup, Søgård og V. Vamdrup): Østerby er en lade- og avlsgård, hvortil er jord og grund, som med sæd og eng bruges og græsses og staldes øksen årligen, som Trøjborg adel sig tilholder, og ligger det i kgl. maj.s vildtbane i Vamdrup sogn. - Holdt er en by af tre gårde og tre boelshuse og ligger i lige måde i Vamdrup sogn og svarer til Østerby, af hvilke tre gårde Ebbe Andersen, som nu er boende på Østerby, har selv den ene i fæste. - Hans Jessen i Ø. Vamdrup har for Ebbe Andersen med hans heste og vogn ført rug i kærven fra Holdt og til Østerby, og Ebbe Andersen med sine egne heste og vogne også selv har med været at hente og føre rug i kærven fra Holdt til Østerby. - Ingen af vidnerne har nogen sinde hørt, at nogen af dem i Østerby eller Holdt har været forment stolestade i Vamdrup kirke. De har som andre i Vamdrup sogn søgt denne kirke og ladet sig betjene af den. - Marquor Nissen begærede tingsvidne og Niels Pedersen genpart.

85b:

Endnu Christen Iversen i herredsfogedens sted: Oluf Mortensen har pva. Poul Mikkelsen stævnet ridtmester Jens Kaas i Øster Gesten hos Claus Ebbesen til at påhøre vidner om, hvad blæssion og skade Poul Mikkelsen havde bekommet i den klammeri med sal. kvartermester Andreas Nicolai. En del vidner er indkaldt:

Hans Pedersen Vraa i Anst og Jens Pedersen ibidem: Den 13. oktober i mørkningen kom Poul Mikkelsen, rytter under under ridtmester Kruses kompagni, i Hans Vraas hus og var ganske blodig, både på krop, ansigt og hænder, og var hugget og ilde skamferet. Han sagde, at han havde været i Øster Gesten, og der blev han overfaldet og hugget og slået af en hvartermester, der gav ham 11 sår i højre hånd fra håndleddet og udefter. Vidnerne havde ikke set sårene eller begæret at tælle dem.

Johan Heydemand: Ved aftenen kom Poul Mikkelsen ridende om ved ham, som han stod ved sit hus, og bød godaften. Da sagde han, "Se, broder, jeg er meget ilde skamferet og bliver en vanfør karl mine livs dage", og fremviste sin højre hånd, som hang ned ved ham og var ganske blodig og ilde huggen. Vidnet så nu, at også ansigt og næse og kindbakker var meget ilde hugget. Poul Mikkelsen gik med ind og lod blodet to af sig. Vidnet trak hans hest op i kvarteret, og så lod Poul Mikkelsen en klud binde om hånden og gik bort.

Søren Iversen: Så, at Poul Mikkelsen var meget ilde huggen og forvandt både i hans højre hånd og over hans ansigt så vel som stor ophovnet på hans ryg. Han klagede sig, at hans ryg gjorde ham neget ve.

86b:

Iver Lauridsen af Ø. Gesten pva. søsteren Anne Lauridsdatter. Delemål over Jens Andersen i Vrå og Jens Sørensen i Uhre. De er nærmeste fødte værger til drengen og anordnet af skifteforvalteren. Fremæskede sekshøringerne. Fremlagde dommen af 18/9. Den lyder i sin slutning således: Da ingen findes nærmere i byrd end dem, skal de tage det umyndige barn til sig samt hans tilvurderede arvelod, såfremt de ikke vil svare til den skade, der i fremtiden kunne tilføjes drengen. Hvis de imod forhåbning skulle findes nachlæssige med godsets annammelse og ikke tager barnet til sig, skal de lide dele og andre lovmål. Dommen findes læst for retten den 8. oktober. - Sekshøringerne afsagde således: at ligesom forn. Jens Andersen og Jens Sørensen med dommen lovligt er forfulgt til dele, så bør de også hermed idag til fulde fjerde ting med høringsdele at være lovligt fordelt, indtil de sig derfor tilbørligt exelerer(?) og efter loven retter for sig.

De sagsøgte var ikke mødt.

88:

Torsdag den 13. november 1684:

Christen Iversen i Anst i herredsfogedens sted.

Rasmus Hansen i Vranderup har stævnet Hans Thomsen i Kolding, byfoged Søren Jensen, kgl. tolder Hans Pedersen og direktør Hans Lund samt begge vadestedsridere Bendix Petersen og Elias Davidsen ang. Ejstrup vadested og overdriften over Kolding å, som løber mellem Ejstrup og Vranderup. - Som vidner er stævnet Niels Horskjær og Jes Ebbesen i Seest samt hver mand, som bygger og bor i Skanderup, Hjarup og Vamdrup sogne, og Las Nielsen i Vranderup mølle.

Niels Horskær og Jes Ebbesen i Seest: Efter Rasmus Kruses begæring var de fulgt med ham til Kolding og skulle dér have vurderet det konfiskerede kvæg. Men de vidste ikke noget derom at vidne, eftersom de det hverken vurderede ej heller nogen øvrighedsbefaling derom havde.

Hvorefter Rasmus Kruse fremlagde et skriftligt vidnesbyrd på det papir Nom. 9, som var skrevet på begge blade, på hvert blad et sær vidnesbyrd. Derimod protesterede Hans Thomsen. Formente, at samme sammensankede vidnesbyrd bør ikke anses for noget lovligt vidne, men tages i forvaring af rettet. Han forklarede de gældende regler for kvægdrift ved Kolding.

Anders Jepsen: Vidner om gældende toldregler. Han ved ikke af, at nogen i Vamdrup, Skanderup og Hjarup m.fl. sogne har været forment at bruge den nærmeste vej, de kunne, til deres huse nordfra med hvad de til deres plov og avlings fortsættelse og fornødenhed nør i landet sig tilforhandler.

Hans vidnesbyrd bekræftes af en lang række personer. Fra Hjarup er nævnt: Christen Halkjær, Christen Snogdal, Nis Geising, Kjeld Gregersen, Christen Buch, Knud Lauridsen, Poul Lassen, Svend Christensen, Johan Christensen, Niels Bendixen og Mads Sørensen.

Anders Jepsen og søn må besvare forskellige spørgsmål om deres overholdelse af toldreglerne. Dernæst må Anders Jepsen svare på, om han ved, hvorvidt Rasmus Kruse pløjer med heste, hopper eller stude, eller at Rasmus Kruse nu er så plovlam, at han behøver at købe stude til sin plov og avlings fortsættelse. Anders Jepsen svarer, at han intet ved derom.

Andre svarer på de samme spørgsmål. - Nogle har forladt tinget. - Hans Thomsen mener, de bør lide efter lovens 1-13-7. Christen Iversen beder om, at Hans Thomsen vil bevilge opsættelse, så de, som Hans Thomsen nu vil sagsøge, kan få lovligt kald og varsel. Hans Thomsen beder ham om at precavere sig selv for de bøder, kongens lov 1-9-5 anmelder. Mener ikke, han er pligtig til videre varsel i denne sag.

Da fordi de har været stævnet til at vidne og havde aflagt deres første vidne efter Rasmus Kruses begæring, men trods rettens betjentes advarsel ikke har villet blive til stede til denne sags endelighed og svare på Hans Thomsens spørgsmål, derfor kan de ikke befries for Hans Thomsens ansøgning, men de skal betale deres bøder.

Rasmus Kruse forklarer, at han og Jens Vorbasse for deres egne personer ikke ejede de fjorten stykker konfiskerede fæ; men når enhver får deraf den part, dem tilhører og har ladet købe, blive kun Rasmus Kruses og Jens Vorbasses part deraf ganske ringe. Rasmus Kruse har siden påske mistet 6 stk. fæ, som ham er ulykkeligt fradød; og derfor til hans avlings fortsættelse og gårdens vedligeholdelse nødes til at købe, såsom han formedelst misvæksten kun har ganske ringe og lidet korn til føde og intet til udgifter. Han forårsagedes derfor til at søge sig om fæ på lovlig måde til at tære hans fodring og hans gårds jord med gøde at vedligeholde, og som hans bæster af ulve er i fare og ufred, behøver han stude at pløje med.

Hans Thomsen svarede herimod, det var ham ukært den skade, både Rasmus Kruse og Jens Vorbasse på deres kvægs og bæsters frafald har lidt, hvilket dog ikke vedkommer denne sag. Misvæksten på kornet beklager han for sin person lige så højt som en anden, men dersom Rasmus Kruse og Jens Vorbasse havde med de 14 stk. fæ lovligt om dagen kommet for toldboden i Kolding og dem der angivet og ladet indtegne, da havde al denne tvist været forekommet.

Rasmus Kruse: De drev den nærmeste vej, de kunne, til deres huse. Thi omkring igennem Kolding var langt af vejen, og var ikke sædvanligt. Tilmed, dersom de skulle dér have igennemdrevet, så skulle de også have været igennem en del holstensk grund, hvor de lettere kunne have begået toldsvig og forprang, end på de steder, som de drev.

Hans Thomsen formener, dette svar ikke bør at agtes værdigt til at betage kgl. maj.s høje regalier. Thi han og hver edsvoren undersåt er pligtig at holde kgl. love og påbudte forordninger.. Synes, at Rasmus Kruse indfører meget i denne proces, som ikke er nødvendigt, og han vel véd bedre, dersom han sin samvittigheds sandhed dør ville åbne og agte lovens forbud om kroglove.

Rasmus Kruse: Det skulle Gud ham forbyde at enten mene, tænke eller tale imod kgl. maj.s lov eller bud, men vil efter yderste evne hjælpe og med største underdanighed sig beflitte dem at fordre og efterleve.

Rasmus Kruse begærede tingsvidne.

92:

Oluf Mortensen af Røj pva. Poul Mikkelsen gjorde idag første krav og kald på sandemændene her i Anst herred til at udlede sal. kvartermester Andreas Nicolai hans død og bane og derom efter retmæssighed, så vidt lands lov og ret kan medføre, og tov at kende.

Torsdag den 20. november 1684:

Jep Buch i Nagbøl pva. sin søn Jep Buch den yngre begærede dom over Anders Jepsen i Nagbøl og hans søn Jakob Andersen med formodning, de skulle betale Anne Jepsdatters resterende penge, hvoaf med rente resterer 9 slettedaler. - Anders Jepsen og søn svarede, at de børnepenge, som Anne Jepsdatter og Anders Jepsen har annammet, er 15 slettedaler, hvilke ikke er arvet efter forældre eller søskende, men Anders Jepsen for sin person med stor besværing og fortræd på hendes vegne dem har indsøgt, og ganske ingen rente sig bepligtet deraf at udgive. Ej heller bevises med noget skriftligt, enten obligation eller skiftebrev, men erbyder her sig for retten resten af de 15 slettedaler, som er 3 slettedaler, straks at contentere og videre ikke til nogen rente at svare.

Jep Buch: Skal vel bevise, han samme børnepenge har annammet. Formener, han bør give renter deraf lige så fuldkomment som efter loven.

Dom: Anders Jepsen benægter ikke at have modtaget Anne Jepsdatters børnepenge, nemlig 15 slettedaler, som formynder på hendes vegne, og han kan ikke med noget skriftligt bevise, at han skulle have dem uden rente, især da myndlingen på andre steder nød sit ophold. - Han bør betale både kapital og rente.

93:

Jep Buchs tiltale pva. Hans Jepsen mod Anders Jepsen opdat 14 dage.

Registrering efter Mikkel Mølgaard.

Mads Christensen af Roved fremlagde en registrering holdt efter sal. Mikkel Mølgaard i Roved den 26. oktober imellem hans efterladte hustru Mette Christensdatter, som med hendes da tiltagne lavværge Christen Halkjær var til stede på den ene side, og begge den sal. mands og hendes børn, Jep Mikkelsen i hans 16. år og Christen Mikkelsen i hans 2. år, på hvis vegne var til stede i farbroderen Christen Snogdals sted forn. børns søskendebarn Jep Snogdal så vel som deres farbror Niels Mølgaard, på den anden side. Hvilken bemeldte registrering sig til penge udi en summa bedrager 298 Rigsdaler 4 sk. Og nu for retten efter dets fulde indhold lydeligen blev oplæst og af de deri indmeldte og de overværende vurderingsmænd, nemlig ..., samt Mads Christensen på enkens og Christen Snogdal på børnenes vegne udi alle måder, ord og punkter, som den i (sig) selv formelder, blev vedstanden, samtykket og stadfæstet således rigtig, lovligt og tilbørligt at være registreret og vurderet, hvorefter Mads Christensen var tingsvidne begærende.

93b:

Torsdag den 27. november 1684:

Christen Iversen i Store Anst i herredsfogedens sted.

Christian Nielsen Ridefoged (se Nom. 83) begærede dom over Anders Madsen i Seest. - Ingen mødte på dennes vegne.

Dom: Efterdi Christian Nielsen Ridefoged skal svare til kongens anpart af kvægtiende af Seest sogn, og Anders Madsen ham ikke samme gås har villet tilstille eller betale, da bør han betale.

Las Sejrsen af Uhre på egne vegne og på vegne af Las Espensen har stævnet Jens Poulsen i Jordrup at svare begge Lasser af Uhre idag. - Også vidner er indkaldt.

Laurids Sørensen af Jordrup: Han har aflejet Las Sejrsen og Las Espensen i Uhre et stykke jord på Jordrup mark liggende i det søndre fald på Risbøl og vender imod den søndre ende op til Vrå skov. Og er samme stykke jord af hede opbrudt af Laurids Sørensen i 1683, og nød han samme års grøde deraf. Dernæstefter, da han havde sett(?) noget gøde derpå, nemlig 3 læs, så såede /: Poul Christensen og udgøede(?) samme ager :/ og såede den med rug. Men før end Laurids Sørensen pløjede samme ager, da havde Poul Christensen oppløjet sin ager mestendel, som ligger næst i reen ved den østre side, og da vieste(?) Poul Christensen Laurids Sørensen i samme omtvistede ager at pløje, hvilket Poul Christensen nu for retten selv bestod.

Christian Hansen: Han var ved, da samme omtvistede ager sidst forleden 1683 blev Las Espensen og Las Sejrsen af landmålerne tilmålt.

Hans Pedersen: Ved hverken, hvem ageren tilhører, eller hvem den blev tilmålt ved landmålingen. Men han ved, at Laurids Sørensen opbrød den og havde den af begge Lasser i Uhre med boghvede besået og med samme grøde deraf.

Hans Nielsen: Ved ikke, hvem ageren tilhører, eftersom den har ligget i hede i over 20 år, og har ikke været oppløjet, før Laurids Sørensen opbrød den.

Poul Christensen vedstod, at samme ager med samme ganske fald mestendel i 30 år havde ligget i hede.

(Det ser ud til, at der er en fejl, at Jens Poulsen er anført som stævnet. Den ene af de to varselsmænd er anført som Poul Christensen).

94b:

Oluf Mortensen af Røj pva. Poul Mikkelsen til undskyldning og nødværges kendelse lyste for sit lovmål til idag 8 dage.

Torsdag den 4. december 1684:

Jens Pedersen i Egholt har stævnet Hans Andersen i Lejrskov ang. Maren Nielsdatters arv efter hendes sal. moder Lene Marchusdatter samt Godske Iversen og Thomas Christensen til at vidne.

Jens Pedersen og hustru Maren Nielsdatter har hos Hans Andersen resterende en arv på 26 slettedaler 1 mk 10½ skilling. - Hans Andersen tilbyder at betale inden julens udgang uden at forårsage proces. Får tilstået 6 ugers opsættelse.

95:

Oluf Mortensen af Røj pva. Poul Mikkelsen til hans uskyldigheds bevisning og gjorte nødværge i det drab med sal. kvartermester Andreas Nicolai lyse fremdeles for sin sag og lovmål.

Jep Buchs tiltale pva. sønnen Jep Buch den yngre og pva. Hans Jepsen opsat 8 dage med henblik på, om sagerne kan afgøres i mindelighed.

Torsdag den 11. december 1684:

Jep Buch pva. regimentskriveren har stævnet Mette Christens i Skanderup ang. hendes afdøde søn Jens Sørensens død og bane.

Et tingsvidne: For retten fremstod Oluf Buch og Vedsted Mikkelsen i Skanderup og Hans Hansen og Nis Pedersen i Øster Vamdrup: Den 4/12 var de med regimentskriverens fuldmægtig Jep Buch og herredsfoged peter Niemand i Bøgvad og synede dér den døde Jens Sørensen, som ved et skud var dræbt. Desligeste beså de stedet, hvor han sin død og skade menes at have fået, samt bøssen, han skal være dræbt med. Bøssen fandtes stående i en hakkelseskiste med den store ende imod gulvet i laden og den liden ende opad, og syntes dem, at den liden ende af bøssen, som skuddet var udgået, og stedet på den dødes legeme, som det igen var indgået, kunne være ved lige højelse. Og var samme skud og skade indgået bagtil på hans højre side, ungefær ved hans lænd, af hvilket skud de syntes, han sin død og bane har bekomemt.

Herefter fremlagde Jep Buch et skriftligt vidne: Kendes jeg underskrevne Christoffer Krudt, rytter under oberst Schwanewedes livregiment, formedelst abmarchs hastigheds skyld, bekræfter, at om natten imellem den 2. og 3. december hørte jeg, at Jens Iversen i Søgård sagde til sin tjener Jens Sørensen, at han ikke skulle komme i laden inden morgenen. Kom han selv, kunne (han) gå med ham, fordi Jens Iversen sagde, at han der havde stillet en bøsse for tyve, hvilket Jens Iversen sagde lydeligt til ham trende gang. Og Jens Sørensen svarede ham trende gange, nej. Siden ungefær ved midnatstid stod bemeldte Jens Sørensen op af sin seng, mig, Jens Iversen og hans hustru ubevidst. Tog hyrdedrengen med sig op og gik ud i laden. Sagde, at ham tyktes, der var tyve inde. Så kom hyrdedrengen, vækkede os andre og råbte og sagde, der var tyve i laden. Hvorefter vi alle stod op og søgte ud i laden. Da befandtes Jens Sørensen at være skudt. Så blev han indført i stuen og levede derefter ungefær i to timer og talte med grander og naboer om, hvorledes var tilgået, hvilket de med deres vidner kan videre forklare. Men i alt undskyldte Jens Sørensen både Jens Iversen, hans hustru, børn og alle andre mennesker, at ingen i hans død og bane var årsag, men det ham selv af overfalden ulykke således var hændt. Hvilket jeg i hosværende dannemænds overværelse, nemlig Nis Pedersen og Hans Hansen i Øster Vamdrup med min ed bekræfter. Underskrevet af vitterlighedsvidnerne og af Christoffer Krudt selv med egen hånd.

Marchor Nissen i Bønstrup og Mikkel Basse i Søgård: Den 3. december har de hos Jens Iversen i Søgård hørt, at den dér indkvarterede rytter Christoffer Krudt vedstod at have sagt til sin vært, at såsom marchen forestod og Jens Iversen en del rug havde i laden liggende, da skulle han dertil skaffe middel at holde tyvene ude. Thi Christoffer sagde sig ikke at ville have skyld, om noget blev væk. Hvorfor Jens Iversen stillede en ladt bøsse i laden om tyve, der ville indkomme.

Laurids Hansen m.fl.: De blev den 3/12 hentet til Søgård. Der hørte de, at Jens Sørensen, som var skudt og dog levede, talte med dem og sagde, at Jens Iversen ham havde advaret ikke at skulle komme i laden, før end han selv indgik. Han sagde sig om natten at være kommet i svar besværlige drømme om nogle hønseæg, ham syntes at have med at bestille, og deriblandt at være nogle usædvanligt store. Syntes imidlertid, at en anden hos ham var, til hvilken han sagde, ham uden tvivl stod noget synderligt for.I det samme syntes han, at der larmede noget i husene og var tyve. Stod så hastigt op i søvne, så ud af et hul på væggen og så, at fæhusdøren var åben. Straks råbte han til hyrdedrengen, som hos ham lå, hvilken han også vækkede. Jens Sørensen sagde, at han straks således i samme ziel(?) uagtsomt og uden videre betænkning søgte laden, oplod døren og gik ind til rugen, menende, der var tyve ved rugen. I samme stund rørte ved hakkelseskisten ... Så gik skuddet af og traf ham bagtil ved den højre side ved lænden i hans ryg, som han nu fremviste hullet og skaden. Imidlertid undskyldte han Jens Iversen og alle hans i samme bane at være ganske ubevidst og uskyldige. Derpå gav Jens Sørensen to gange Jens Iversen sin hånd og ønskede sig og os alle Gud i vold.

Den dødes moder, Mette Christensdatter undskyldte offentligt og fuldkomment både Jens Iversen, hans hustru og alle og bekendte, at ingen af dem havde nogen skyld i hendes søns død og bane.

97b:

Jep Buch pva. Hans Jepsen:

Godske Iversen og Niels Jepsen i Nagbøl vidner, at for ca. 10 år siden var de nærværende, da annammede Anders Jepsen her på tingbordet 20 Rdl. i mønt af Hans Jepsen, som Anders Jepsen lovede ham at give skriftlig besked på, når han det begærede, og derefter at give ham rente.

Anders Jepsen aflagde ed på, at Hans Jepsen ikke har begæret skriftlig besked på de 20 rdl. før end i det længste nu for 2 år siden.

Dommen skal blive dem tilsendt og indføres på Nom. 103.

Iver Lauridsen pva. søsteren Anne Lauridsdatter i Ø. Gesten ctr. Jens Sørensen i Uhre.

Mads Pedersen m.fl. af Egholt: Sidste mandag for 8 dage siden drev de efter regimentskriverens befaling til Anne Lauridsdatter og hendes lavværge 4 stude, 2 køer og 6 får fra Egholt, som var den umyndige Rasmus Andersens arvepart udlagt efter hans farbroder Mogens Rasmussen i Egholt. De drev det ind i Jens Sørensens gård i Uhre, som er forordnede, rette værge. Fårene blev gennet ind i et hus, og fæet blev i gården, hvilket de altsammen sagde til Jens Sørensens hustru at antage og svare til. Manden var selv inde i huset.

98:

Anders Jepsen i Bastrup har stævnet Niels Christensen i Habdrup.

Anders Jepsen spurgte Niels Christensen, om han enten for rug eller penge har solgt eller tilsagt ham enten eg, bøg eller andet træ i kongens skove at måtte hugge. - Svar: Slet ikke; men han havde givet ham lov til at opsamle noget gammelt træ på jorden, hvorfor han havde tilbudt eller foræret Anders Jepsen 2 skp. rug.

Anders Jepsen begærede tingsvidne.

98b:

Torsdag den 18. december 1684:

Blandt de 8 mænd: Jep Hansen i Hjarup, Søren Mortensen, Niels Lassen, Hans Madsen, Christen Jepsen, alle i Hjarup.

Jens Nielsen Cronius pva. en del vidner i Rasmus Kruses sag af 13/11 har stævnet Hans Thomsen i Kolding samt en del vidner. (Fra Hjarup: Mads Sørensen, Christen Buch, Kjeld Gregersen, Svend Christensen og Niels Bendixen).

Jens Cronius tilspurgte Hans Bertelsen, som den 13/11 var her ved retten den første mand af de otte mænd, om han hørte eller var bevidst, at Søren Bull, Jep Andersen i Lunderskov, Visted Mikkelsen i Skanderup, Christen Halkjær, Christen Snogdal, Johan Christensen, Knud Lauridsen, Poul Lassen, Nis Geising, alle i Hjarup, Rasmus Pedersen på Vamdrupgård, Lauge Hansen, Hartvig Pedersen, Jørgen Rasmussen og Niels Lauridsen i Vester Vamdrup den 13/11 her for retten blev advaret, at de skulle blive til stede deres vidner, som de med Rasmus Kruse havde afvundet at forklare og til Hans Thomsens spørgsmål, og som retten formedelst Guds vejrlig og regn ikke på det ordinære tingsted kunne formedelst sagens vidtløftighed blive afholdt, om de da blev advaret til Dollerup at medfølge, som retten fremdeles blev sat, og der til Hans Thomsens spørgsmål at svare.

Hans Bertelsen svarede, at den 13. november, da Guds vejrlig med regn blev så stærkt, at skriveren med tingbogen og dokumenter ikke sig på tinget kunne længere bare, men regnen gik igennem en kappe, som en korporal lånte ham /: over sig og faldt ned i tingbogen, da sagde herredsfogeden eller sættefogeden Christen Iversen, at vi ikke længere her kunne være, men enhver skulle, som til stede var og ved retten havde at bestille, forføje sig til Dollerup, hvor retten, så længe der var idag at bestille, skulle blive holdt; men hvad heller de forn. 14 mænd, som samme dag blev dømt i mulkt, alle da ved tinget var til stede, eller nogen af dem tilforn var bortdragne fra retten, var ham ikke bevidst, ikke heller ved han, om nogen af dem var til stede eller ej.

Oluf Buch svarede som Hans Bertelsen.

De øvrige af de 8 mænd: det samme. Og alle 7 mænd svarede desuden, at sættefogeden dømte de 14 mænd i mulkt, formedelst de ikke blev til stede at svare til Hans Thomsens spørgsmål. Og han afsagde dommen i Dollerup, som tinget blev til ende afholdt formedelst regnvejrliget, og dømte dem, formedelst de ikke der var til stede at svare. De havde hørt, at eftersom de 14 mænd havde aflagt deres vidnesbyrd med Rasmus Kruse, havde Hans Thomsen advaret dem, at de skulle blive til stede for at svare ham, hvortil en del af dem svarede, at de havde sagt og vundet, så vidt i denne sag dem var bevidst, sigende, de formedelst vejrliget ikke kunne bie længere.

Christen Buch, Kjeld Gregersen, Svend Christensen, Mads Sørensen og Niels Bendixen, alle af Hjarup, kundgjorde, at de samme 13/11 aflagde deres vidnesbyrd med Rasmus Kruse og efter advarsel til Hans Thomsens spørgsmål samme dag svarede i Dollerup.

Kjeld Gregersen og Niels Bendixen vedstod, at samtlige vidner blev advaret at blive til stede for at forklare deres vidner for retten og besvare Hans Thomsens spørgsmål, og da tinget formeldelst regnvejr ikke længere kunne holdes på det originale sted, hørte de 2 mænd af sættefogeden, de blev advaret at medfølge til Dollerup.

Christen Buch, Svend Christensen og Mads Sørensen: De hørte vel, at Hans Thomsen begærede og advarede dem at blive til stede, men da de formedelst vejrliget ikke længere kunne blive og deres vidne først havde aflagt, gik de på deres hjemvej og ikke tænkte eller af vidste, de i Dollerup til nogen spørgsmål skulle svare. Men som de fornam, retten dér blev afholdt, at sagen kunne komme til ende, begav de dem derind deres vidner at forklare og til spørgsmål at svare. Dog de ikke af vidste, retten der skulle holdes eller den sag der tilendebringes, før end de så fogeden og skriveren med de 8 mænd og tingfolkene der til dem(?) indkom, og de derfor biede at svare.

Jens Lauridsen og Peder Rasmussen: Tirsdagen efter at Hans Thomsen havde forhvervet dom over de 14, da var de ved hans hus sammen med de 14 mænd og tilbød enten at give ham skriftligt svar eller svare ham i retten første torsdag derefter. Deritl svarede Hans Thomsen, at han ingen mere vidner af dem begærede. Men for den mulkt, de efter dommen til ham burde bøde, begærede og efterlod han sin sag for to slettedaler af hver samme mænd til onsdagen derefter at betale. Imidlertid måtte de sig betænke, om de sig mente eller vidste at kunne derfor befri. Men kongens sag ville han intet have med at bestille.

De i mulkt dømte 14 mænd mødte for retten og bød deres ed på, at de ikke vidste af at skulle besvare spørgsmål i Dollerup, eller at retten der skulle holdes, undtagen Rasmus Persen på Vamdrupgård, som nu ikke mødte, og Knud Lauridsen i i Hjarup, som sagde ikke at kunne nægte, han jo vel så og vidste, de andre tingfolk drog til Dollerup, men sagde, han ikke vidste, at der var noget ved retten at bestille. Fornævnte mænd kunne ikke nægte, at de jo blev advaret at skulle blive til stede og svare til Hans Thomsens spørgsmål.

Jens Cronius begærede tingsvidne og Jep Buch genpart.

---

Videre end hertil er indført, er ej for retten på Anst herredsting dette år 1684 beskreven, passeret eller fhrhandlet. - Testerer Bartram Pedersen.

1685





Anno 1685 - Torsdagen den 8. januar

holdtes Anst herredsting snapsting af herredsfogeden Peter Niemand, herredsskriveren Bartram Pedersen. Samme år er forordnet til sandemænd i forn. Anst herred: Peder Sørensen i Glibstrup, Anders Jensen i Gamst, Las Sejrsen i Uhre, Niels Andersen i Egholt, Søren Bull i Lunderskov, Niels Møller i Vester Vamdrup, Jep Nielsen ibidem. ... Ransnævninge: Thomas Sørensen i Ferup, Mads Jessen i Egholt, Hans Pedersen i Jordrup, Peder Christensen i Refsing, Søren Jespersen i Gamst, Peder Bennetzen i Øster Vamdrup, Søren Madsen i Verst, Peder Madsen i Højrup.

101:

Otte stokkemænd, som er forordnet dette år retten her på Anst herredsting at bisidde, er: Niels Iversen i Lejrskov, Joen Sørensen i Øster Vamdrup, Anders Lærke ibidem, Lauge Hansen i Vester Vamdrup, Christen Graversen i Øster Gesten, Laurids Ebbesen i Refsinggård, Erik Eskelsen i Kragelund, Laurids Mikkelsen i Egholt, Peder Madsen i Gelballe.

Og formedelst de beskikkede otte mænd ikke alle mødte idag her retten at bisidde, da har derfor idag til otte mænd retten her at bisidde efterskrevne været overværende og retten bisiddet, nemlig: Niels Iversen i Lejrskov, Anders Sørensen Lærke i Øster Vamdrup, Lauge Hansen i Vester Vamdrup, Erik Eskelsen i Kragelund, Peder Madsen i Gelballe, Mikkel Jepsen i Roved, Laurids Poulsen i Gelballe og Peder Ebbesen i Gamst.

Rasmus Kruse af Vranderup på egne og Jens Vorbasses vegne fremlagde kgl. maj. ved rentekammerkollegiets høje herrer dom af dato København den 15. december 1684 contra Hans Thomsen i Kolding, hvorefter han begærede det vidnesbyrd, Hans Thomsen sidste 13/11 for ham her lod arrestere. - Hans Thomsen blev påråbt, men var ikke mødt. Men som Hans Thomsen ikke den gjorte arrest på samme brev videre med påtale har forfulgt, og Rasmus Kruse nu igen brevet æsker, turde sættefogeden Christen Iversen, som det efter Hans Thomsens begæring i arrest satte, ikke længere forholde Rasmus Kruse hans brev, men lod ham her for retten tilstille, og om Hans Thomsen har noget videre at påtale, må han søge det hos Rasmus Kruse.

101b:

Med Christen Iversen som sættefoged stævner herredsfogeden adskillige personer. Nogle for at indløse dokumenter i forbindelse med retssager, en for at holde skifte, nogle for at vidne.

Herredsfogeden har stævnet Niels Iversen i Lejrskov, fordi han til Iver Christensens og Anne Lauridsdatters bryllup i Egholt gav brudeskænk til Anne Lauridsdatter og leverede hende en daler offentligt over bordet for alle nærværende deres åsyn og bad, hun ville tage til takke. Hvilket herredsfogeden formente af Niels Iversen modvilligt at være gjort imod kgl. maj. forordning, som forbyder nogen brudeskænk at gives eller tages, hvorfor herredsfogeden efter ham givne instruktion fra velbårne hr. politimester satte i rette, at Niels Iversen for sådan kgl. majestæts mandats overtrædelse bør at lide og bøde.

Niels Iversen benægtede, at det var nogen gave eller foræring, han gav bruden, men han var hende en daler skyldig, som han hende betalte da, hvilket kan sagde, at han videre kunne bevise. - Opsat 14 dage.

102:

Torsdag den 15. januar 1685:

Jens Pedersen af Egholt på egne vegne og på vegne af sin hustru Maren Nielsdatter og deres arvinger gav Hans Andersen i Lejrskov fuldkommen kvittering og afkald for al deres fordring efter hans afdøde hustru Lene Markusdatter, som var Maren Nielsdatters moder, iflg. skiftebtrev af 6/9 1684 51 slettedaler 2 mk. 10 sk.

Sentens til den dom, Jep Buch pva. Hans Jepsen søgte imod Anders Jepsen den 11/12 1684 (Nom. 97) for 20 rdl. lånte penge med 10 års rente. Anders Jepsen har intet skriftligt fremvist, erkender at have fået pengene, men siger, at da han fik pengene, lovede han at give Hans Jepsen hans skriftlige bevis på lovligt papir, når Hans Jepsen begærede det, og fra den dato at give årlig rente. Anders Jepsen har med sin ed benægtet, at Hans Jepsen har begæret noget skriftligt før end nu for 2 år siden, og dertil har Hans Jepsen selv stået til vedermål uden at have noget derimod at svare. - Anders Jepsen skal betale de 20 rdl. med 2 års billig rente.

103:

Torsdag den 22. januar 1685:

Skovrider Jakob Krog ctr. Anders Jensen i Gamst for en bøg, han dagen før Hellig Tre Kongers Dag har hiugget i Glibstrup skov uden nogen stempel og udvisning eller øvrighedens minde.

Anders Jensen skød sig til hjemmel. Han har hugget bøgen på sin hustrus faders Anders Størsbøls vegne, som det var ham forundt af Søren Krog i Anst på hans ejendomsskov i Glibstrup. - Han ville ikke benægte, at han selv havde fået noget af bøgen, men begærede 8 dages opsættelse for at iretteføre sin hjemmel. Opsat 14 dage.

Jep Buch pva. regimentskriveren æskede til første kald sandemænd til at påhøre dokumenter og efterse ang. den døde Jens Sørensens bane, som i Søgård den 3/12 blev dræbt. Da fremstod sandemændene, som dette år er forordnede, nemlig Peder Sørensen i Glibstrup, Anders Jensen i Gamst, Las Sejrsen i Uhre, Niels Andersen i Egholt, Søren Bull i Lunderskov, Niels Møller i Vester Vamdrup, Jep Nielsen ibidem og Iver Pedersen i Horskær. - Der var varsel til Jens Iversen i Søgård og Mette Christens i Skanderup om at imøde idag og siden fremdeles hver tingdag og svare mod, hvad afsigt, dom og lovmål regimentskriveren agter at lade føre ang. den ihjelskudte Jens Sørensens død og bane.

Jep Buch producerede tingsvidne og synsvidne samt regimentskriverens memorial til stiftamtmanden om samme sags videre beordrings ervartning og stiftamtmandens ordre sagen ved lands lov og ordentlig proces at udføre.

Jep Buch proponerede for sandemændene, at såsom ikke egentlig vides eller bevises, hvo i bemeldte døde Jens Sørensens drab og bane retteligen skal være skyldige, de da tillige med dommeren efter loven om samme drab retteligen deres tov og afsigt ville afsige og ved ed beskreven og forseglet give.

Da efter samdemændenes instændige begæring er sagen opsat 14 dage. Da gås der dom i sagen.

Mette Christens , den dødes moder, mødte herimod og sagde, at hun på ingen i denne sag havde at klage, eftersom det var en uformodentlig overfalden ulykke, men begærede, at hendes søn måtte nyde kristen jord at hvile i.

104b:

Niels Rasmussen af Sønderskov har stævnet Poul Pedersen i Bække, Iver Sørensen, Elias Svend(?), Christen Nielsen, Mads Nielsen ibidem, Anders Hansen i Asbo og Søren Pedersen ibidem for resterende landgilde. Opsat 14 dage.

Peter Niemand ctr. Niels Iversen i Lejrskov ang. brudeskænk. Niels Iversen har villet bevise, at det var en gæld og ikke en brudegave, men han har ikke iretteført noget bevis. Niels Iversen begærede sagen opsat en måned. Opsat 14 dage.

105:

Peter Niemand begærede 3. ting til dele over Hans Iversen i Gelballe for skiftebrev at fremvise efter sin formand Mads Persen. Han bør enten fremvise skiftebrev eller holde lovligt skifte, såsom han sidder i fælles uskiftet bo. Peter Niemand æskede høringer opnævnt. Hans Iversen mødte og lagde nogle penge på bordet, som han igen til sig tog. Peter Niemand sagde, at han ikke talte om penge, men om at fremvise skiftebrev.

Marchor Nissen af Bønstrup sad i de næstforgangne 3 sager i fogedens sted.

Torsdag den 29. januar 1685:

Peter Niemand ctr. Niels Iversen i Lejrskov. Sættefoged var Claus Ebbesen. Opsat 8 dage.

Peter Niemand ctr. Hans Iversen i Lejrskov, jeg siger i Gelballe. Begærede høringer. Opsat 8 dage.

105b:

Torsdag den 5. februar 1685:

Jakob Krog begærede dom ang. den bøg, som er hugget i Glibstrup skov. Anders Jensen svarede, at han ikke havde hugget bøgen til egen nytte, men pva. sin svigerfader, og han vidste ikke rettere, end at det var på Søren Krages selvejerskovpart, hvos hans svigerfar havde fået lov til at hugge. Der var ingen skel mellem skovparterne. Opsat 14 dage.

Jep Buch pva. regimentskriveren æskede sandemændene at aflægge ed og tov ang. den døde Jens Sørensens bane. Sandemændene mente, at herredsfogeden selv skulel dømme uden sandemænds tilnævnelse. Hvortil blev svaret, at sagen ikke med vidnesbyrd og beviser er så klar, at en eneste dommer deri kan kende, men det tilkommer sandemændene derom at tove og sværge.

Og nu blev tilnævnt fyldigsmænd, nemlig Iver Thullesen i Skanderup og Hans Bertelsen i Horskær at tilfylde sandemændene deres tov i samme sag efter loven at fyldestgøre.

Derpå bemeldte tvende fyldingsmænd tog hverandre i hånd og satte fylding på sandemændene nu her for retten deres tov og ed foruden videre forhaling at gøre.

Og da fremkom sandemændene, nemlig formanden Peder Sørensen i Glibstrup, tillige med efterskrevne hans medbrødre, som er Anders Jensen i Gamst, Las Sejrseen i Uhre, Niels Andersen i Egholt, Søren Bull i Lunderskov, Niels Møller i Vester Vamdrup, Jens Nielsen ibidem og Iver Pedersen i Horskær, som fremlagde deres skriftlige sandemænds afsigt og tov.

Er lydende således: Eftersom med tingsvidner bevises af Anst herredsting d. 11. december 1684, at Jens Iversen i Søgård for tyve har stillet en ladt og spændt bøsse ved en rugdynge i hans lade om natten, og vidnerne udførligt formelder, at forn. Jens Iversen sin tjener Jens Sørensen, som nu død er, åbenbarlig i godtfolks påhør har advaret, at samme bøsse der var stillet, og forn. Jens Sørensen derfor ikke skulle komme i landen, før end om morgenen Jens Iversen selv kunne gå med. Da som forn. Jens Sørensen samme nat i søvne og drømme har opstanden og imod Jens Iversens advarsel ganget i laden hen til rugdyngen, som ham var sagt bøssen var stillet for tyve, og da har forn. Jens Sørensen uforvarende selv rørt ved bøssen, at den er løstganget og med skuddet truffet ham, at han deraf er død, og han selv, efter han skaden havde bekommet, før end hans død, for dannemænd har undskyuldt både Iens Iversen og alle andre, at ingen i hans død og bane i nogen måder var skyldige, hvorpå han har givet Jens Iversen sin hånd tvende gange, ja endog derforuden har Jens Sørensens moder for retten givet Jens Iversen sin hånd, takkede ham i alle måder godt og undskyldte ham i samme hendes søns død og bane, som de i sagen førte vidner og syn udførligt videre forklarer, hvilket også af vidnesbyrdene for retten fuldkommen er vedstået. Foruden alt dette har vi af yderste evne og så vidt, os i alle måder har kunnet muligt være, herom ... erkyndiget og forfaret, men ganske intet andet i nogen måde har kunnet udforsket eller erfaret om samme bane og des hændelse, end som de allerede førte vidner om formelder og udviser. - Da efter sådanne denne sags beskaffenheder vide vi ikke rettere herom at kende og sige, end at Jens Iversen jo pligtig er for samme skade at bøde efter lovens 6-11-7, nemlig halvt så meget, som han burde at bøde, om han af våde selv skaden gjort havde, og siden være angerløs. Hvilket efter vores alleryderste, flittigste og muligste gjorte efterforskning er det retteste, vi kan i denne sag vide, så sandt hjælpe os Gud og hans hellige ord. Dette stadfæstes således med denne vores ed. Datum Geising d. 5. februar Ao. 1685.

Sandemændene bekræftede afsigelsen, den ene efter den anden, med deres ed.

106b:

Niels Rasmussen, foged på Sønderskov, (se Nom. 104). Sagen opsat 4 uger.

107:

I efterfølgende sag er Christen Iversen i Anst i herredsfogedens sted:

Peter Niemand (se Nom. 101-102) begærede dom over Niels Iversen i Lejrskov for brudeskænk til Anne Lauridsdatter. - Niels Iversen benægtede med ed at have givet brudeskænk. Det vedstod hendes mand Iver Pedersen.

Dom: Eftersom Niels Iversen med sin ed har nægtet at have givet brudeskænk, men blot betalt hende en daler, som han tilforn havde lånt af hende, hvilket hendes mand har bekræftet, kan han ikke tilkendes nogen straf.

Torsdag den 12. februar 1685:

107b:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet Simon Madsen for hans sidste bopæl i Lunderskov, som han er undveget. Han søges for restance. Og fordi han er rømt om natten uden øvrighedens minde, kræves han at lide og bøde efter loven. - Dom: Hvor han findes, bør han gribes og holdes som en rømningsmand.

108:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Christen Smed i Seest. Opsat 8 dage.

Jep Buch pva. regimentskriveren har stævnet Rasmus Hansen Kruse i Vranderup. Efter amtskriver Henrik Hansens skriftlige seddel var Christen Iversen anordnet til sættefoged. - Rasmus Kruse mødte og svarede, at han kun var kaldet til idag og vidste ikke noget at svare, før han igen var stævnet.

Torsdag den 19. februar 1685:

Christen Iversen i fogedens sted.

Jep Buch i Nagbøl har stævnet Hans Hansen i Øster Vamdrup, Nis Pedersen og Knud Christensen ibidem, Mads Hjarup, Bodil Spillemand i Glibstrup, hendes søn Peder og datter Karen samt vidner fra Glibstrup.

Peder Sørensen i Glibstrup: En aften for 3 uger siden kom Hans Hansen af Øster Vamdrup og Gyde Andersen af Skudstrup i Peder Sørensens hus og sagde, at Gyde Andersen var blevet frastjålet noget gods, som han mente at være kommet til Glibstrup. Han sagde, at Bodil Spillemands søn Peder havde bekendt for dem, at en del af det stjålne gods skulle findes i en liden halv kiste i hendes hus. De begærede derfor, at Peder Sørensen, som er ejer af huset, ville gå med dem derhen for at se og søge. Peder Sørensen gik straks med dem til Bodil Spillemands og spurge hende om godset. Hun sagde først, at hun intet vidste derom. Men til sidst, da hun fik at vide, at hendes søn Peder havde bekendt, at det var kommet dertil, da vedgik hun, at det var, som hendes søn havde bekendt, og åbnede en halv kiste og tog derfra nogle store stykker flæsk af en side, som var i stykker skåren, samt nogle stykker tørt kød, en pølse, en dyne, et forklæde, hvormed Gyde Andersen ikke ville lade sig nøje, men sagde, ham mere var frastjålet. Dertil svarede Bodil, at hun ikke mere havde; men Mads Hjarup, som lå logerende hos Sejr Andersen, havde det øvrige. Derefter viste hun straks sin datter Karen op til Mads Hjarup. Pigen kom igen med svar, at Mads Hjarup ikke var hjemme, men hans hustru sagde, at de ikke kunne bevise, at hun eller hendes mand havde noget af deres gods. Så gik Gyde Andersen og pigen igen til Mads Hjarups kvarter. Men de sagde, ingen besked at kunne få andet end, at Mads Hjarups hustru sagde, at hvo der hos dem i så måde ville søge, skulle få blodige fingre. Så tog Gyde Andersen og Hans Hansen det tøj med sig, som Bodil Spillemands af kisten foreviste, og gik dermed ind i Peder Sørensens hus, hvor det forblev natten over og til om andendagen, og Hans Hansen og Gyde Andersen var bortredet. En dag derefter kom Gyde Andersen, Hans Hansen, Knud Christensen og Nis Pedersen igen, gik op til Sejr Andersens at spørge om det øvrige bortstjålne gods. Derefter kom Hans Hansen til Peder Sørensen, bad ham gå med op til Sejrs, hvad han også gjorde, og påhørte, t de forhørte sig om det øvrige bortstjålne gods hos Mads Hjarups kone. Dog fik de ikke i hans påhør nogen ret besked. Og efter at Peder Sørensen var komemt hjem og ville gå i seng, da kom Niels Christensen i Glibstrup til ham og sagde, at Bodil Spillemands søn Peder havde slået vinduerne i stykker i huset. Da gik Peder Sørensen ned i huset og fandt, at det var sådan, som det var berettet. Så kom Gyde Andersen, Hans Hansen, Knud Christensen og Nis Pedersen ind i Peder Sørensens gård og hus med sig havende en del gods, som de sagde at være det øvrige stjålne, som de har fattedes, og ikke alt endnu fuldkommen havde fundet. Foruden dette ovennævnte havde Knud Christensen samme tid en grå vadmelskjole under sin arm, som han sagde at have fået af Peder Spillemand, og Gyde Andersen borttog en spinderok uden ten.

Sejr Andersen: Gyde Andersen, Hans Hansen, Nis Pedersen og Knud Christensen kom i hans hus, som Peder Sørensen har vidnet, og sagde sig at fattes noget frastjålet gods, som de havde lov at eftersøge. Men Sejr Andersen så ikke, at de fandt noget. Aftenen efter kom de igen med sig havende nogle store tykker flæsk af en side og nogle stykker kød, en pølse, et pudevår, en gammel trøje og et par læderbukser, hvormed de derfra gik.

Mads Nielsen og andre: Som Sejr Andersen.

Hans Jakobsen: Så, at Hans Hansen og Nis Pedersen stod ved Bodil Spillemands dør og ville tale med hendes søn, emn måtte ikke komme ind for Bodil. Så skød Hans Hansen hende til side og gik ind. Da var drengen borte, som de søgte efter.

Jep Buch begærede tingsvidne.

110:

Jep Buch har stævnet en del mænd, nogle for at vidne, nogle for at påhøre vidner.

Jørgen Rasmussen i Vester Vamdrup: Da han var i Vamdrup skov efter nogle ris, så han, at Mikkel Jepsen i Roved kørte ud af Vamdrup vestre skov med noget træ på en vogn, men han ved ikke, om det var eg eller bøg, eller hvor han kom fra eller kørte hen.

Jep Buch begærede tingsvidne.

Jakob Krog begærede dom over Anders Jensen i Gamst. Christian Nielsen mødte på vegne af Anders Jensen og svarede, at såsom kgl. forordning tilholder, at hvo som søger nogen bondes ruin, bør at svare til kongens gård. Dersom Anders Jensen kommer noget til agters, så han ikke kan svare kgl. udgifter formedelst denne proces, som Jakob Krog påfører ham, bør Jakob Krog svare til gårdens udgifter.

Jakob Krog protesterede derimod og begærede dom. - Dommen vil blive indført på Nom. ....

110b:

Christen Iversen i fogedens sted:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Christen Pedersen Smed i Seest for resterende skyld og landgilde. - Dom: Han skal betale inden 15 dage eller have sit fæste forbrudt.

111:

Jep Buch i Nagbøl (se Nom. 108) producerede en dom af Kolding byting 20/6-1684 samt to domme af Anst herredsting af 20/5 1683 og 21/8 1684 (sagen vedr. Knud Nielsens udlæg) og gav Rasmus Kruse til sag for 20 rdl. og omkostninger. Da Rasmus Kruse er vederhæftig nok, kræver Jep Buch pengene af ham.

Rasmus Kruse: Der er allerede gjort udlæg, og det står på dommen, så han ved sig ikke mere at være pligtig i denne sag. Og der var sket ham stor skade, som han mente, at Jep Buch, som dertil har været årsag uden nogen billig føje, bør betale ham. - Opsat 4 uger med henblik på mindeligt forlig.

112:

Torsdag den 26. februar 1685:

Jakob Krog ctr. Peder Rasmussen i Dollerup. Mange Nagbøl grander er stævnet som vidner. Opsat 8 dage.

Torsdag den 5. marts 1685:

Jakob Krog tilspurgte mange Nagbøl grander, om Peder Rasmussen i Dollerup dette år havde fået noget træ eller tømmer af dem til den bygning, han nu har opsat. Alle svarede nej, undtagen Anders Jepsen, som vedstod, at Peder Rasmussen dette år havde fået en eg til bygning. - Peder Rasmussen svarede, at han nogle år havde sammensanket tømmer, og vidste ikke egentlig at forklare, af hvem han havde fået det.

112b:

Jep Buch har stævnet Niels Jepsen Svensk mod syn, ligning og tilbud samt påfølgende lovmål. - Han tilbød Niels Jensen, at han efter ligelighed og deling, når deres gårds enge i 2 ligelige lodder er delt, vill tage den ene part deraf, hvilken han selv lystede; så ville Jep Buch tage den anden. Eller også begærede Jep Buch at nyde og beholde den part, han forgangne år nød og avlede. - Niels Svensk svarede ingen yderligere deling at måtte regnes, men han begærede at beholde den part af gårdens enge, hans sal. fader nød og brugte. - Jep Buch svarede, at Niels Svenskes part var bedre end den, han havde tillagt ham, og mente derfor, at engene burde lignes imellem dem i 2 lige lodder, at han, som lige med Niels Svensk i alle måder skulle svare af gårdens afgifter, kan ske ret og lige at nyde halv brug og avling både i enge, skov og anden rettighee.

Fremstod Knud Buch, Oluf Buch i Skanderup og Markus Nissen i Bønstrup, som vedstod i tvende lodder det ligeligt dem syntes at have samme gårds enge delt, hvilke lodder Jep Buch her for retten begge sammenviklet tilbød Niels Svensk at måtte tage en af, hvilken han lystede. Dertil Niels Svenske svarede nej.

Jep buch begærede tingsvidne.

113:

Niels Rasmussen på Sønderskov fremlagde en restance af 22/1 lydende på adskillige hans herres bønder og tjenere i Bække sogn, og eftersom sagen har været opsat i 6 uger, og de skyldige dog ikke har indstillet sig med betaling, begærede Niels Rasmussen dom. - Dom: De skal betale.

Sentens til den dom, som Jakob Krog har søgt over Anders Jensen i Gamst for skovhugst (Nom. 103): Anders Jensen i Gamst søges af skovrider Jakob Krog for en bøg, han på kronens skov uforvist skal have hugget. Han har beråbt sig på aqt skaffe hjemmel, men da han ingen har fremvist, benægter han ikke, at han uafvidende har hugget et stykke udgroet bøg på omtrent fire læs, som han ellers skulle have haft på Søren Krogs ejendomsskov, men er kommet over skellet. Da som Anders Jensen efter påberåbelse er brusten hjemmel, og forordningen om ulovlig skovhugst er streng, vidste jeg mig ikke at turde understå derimod at kende, men Anders Jensen bør lide efter skovordinansen, såfremt øvrigheden ikke af medynk vil benåde ham.

113b:

Torsdag den 12. marts 1685:

Blandt de 8 mænd: Anders Jessen i Hjarup.

Kornet Verner Weilandt pva. ridtmester Jens Kaas fremlagde skifteforretning efter sal. kvartermester Andreas Nicolai af 1685 - 11. marts efter foregående registrering den 14. oktober 1684. Midler og gods, som Andreas Nicolai har efterladt sig i sit kvarter i Øster Gesten:

Et par bukkeskindsbukser, et par gamle læderbukser, en grå klædekjortel, en gl. grå rejsekjortel, en gl. hat med en smal, uægte knipling om, en rejsehætte, en gl. lysegrå rejsekjortel, en rød skabarak med uægte galloner, et gl. lædergehæng, en patrontaske, en gl. sadel, en tømme, 3 nye skjorter, en blakbrun hest, som et øje var udstukket på. Samme hest var sal. kvartermester ridende på, da han mistede sit liv. Noch befandtes to slette guldringe, af hvilken den ene blev bevilget og tilladet den sal. karls fæstemø at nyde og beholde. Den anden blev vurderet. Sølvskeer og knapper, et par knive, rede penge. - Summa på de vurderede midler: 68 rdl. 2 mk. 6 sk.

Herforuden befandtes efterskrevne mundering, som ridtmester Jens Kaas efter krigsmaner og sædvane prætenderede og påstod ved kompagniet at skulle forblive: En brun hest, en sadel med hylster og tømme og stænger, en køllert, et par fyrlåse pistoler: Summa 33 rdl. 2 mk.

Foruden ovenmeldte fandtes den sal. karl at tilhøre i guld 40 dukater, som ridtmesteren på oberst Schwanewedes vegne afleverede.

114b:

Jep Buch af Nagbøl ctr. Niels Jepsen Svenske. Jep Buch fremlagde dokumenter: et skøde af 3/5 1683 udgivet til Jep Buch den yngre på 2/3 parter i Niels Svenskes selvejergård og til hans fæstemø Anne Jepsdatter på 1/3 part i samme ejendom. To kontrakter og tingsvidner af 19/6 1684 oprettet mellem Jep Buch den yngre og Niels Jepsen Svenske om samme selvejergårds huse, grund og ejendom.

Jep Buch den ældre på vegne af sin søn formente, at eftersom han med skøde og påfølgende kontrakter bevidner, at han skal nyde den halve part af grund og ejendom lige med Niels Jepsen, og denne har forårsaget ham at føre syn ved uvildige dannemænd på engene og taksere og dele dem, og han for 8 dage siden tilbød Niels Jepsen at tage, hvilken del han ville, og Niels Jepsen ikke ville, - så begærer Jep Buch nu at blive tilkendt det, han herefter skal beholde, at enhver sit kan holde i hævd. Og Niels Jepsen skal betale sagsomkostningerne.

Niels Jepsen svarede, at samme gårds eng tilforn i tvende lige lodder mellem hans sal. fader og farbroder har været delt, at Jep Buch derfor uden al anden deling burde lade sig nøje med den part af engene, som til hans part af gården altid har tilhørt, og hans formænd nydt og avlet havde. Og om Jep Buch sig indbilder, Niels Jepsens enge at skulle være bedre bekvemmelig end hans part, da har han og efter skøders og adkomsters udvisning mere lod og part i ejendommen indkøbt, end Jep Buch med sit skøde kan tilbevise sig. Han ønsker derfor at beholde den lod og part, som han hidtil har haft, og som hans sal. fader også uden last og klage har haft. - Sagen opsat 14 dage med henblik på mndelig afgørelse.

115b:

Christen Iversen i Anst sættefoged i følgende sag:

Herredsfoged Peter Niemand, et vidne ctr. Peder Hyrde i Bække og hans hustru Sidsel. - En del vidner er stævnet.

Mads Thomsen degn i Bække: Den 18/2, mens en korporal ved navn Søren Thomsen var der i byen og havde noget at bestille, da kom også herredsfoteden med flere dannemænd og spurge om Peder Hyrde, som boede i Mads Thomsens hus, Og som de kom ind i huset, søgte de om nogle bortstjålne koster, som en kvinde af Holsten ved navn Mette Amme beskyldte Peder Hyrde og hans hustru for at have frastjålet hende. Og da blev fremvist en barnehue, som Peder Hyrdes hustru bekendte at have solgt til Anders Mattesens datter i Bække, hvilken barnehus Mette Amme sig vedkendte at tilhøre og var hende tyvagtigt frastjålet tillige med adskilligt mere, både penge og varer, hvoraf Peder Hyrdes hustru en del skal have faldholden og villet sælge. Og så snart herredsfogeden med mænd til forn. Peder Hyrdes bo var ankommet og de bortstjålne koster spurgte og søgte i Mette Ammes nærværelse, som sig både Peder Hyrede og hans hustru for tyveri fuldkommen vedbandt(?), da straks bortrømte og undveg Peder Hyrde fra dem, så de ikke vidste, hvor han blev. Da lydeligt råbte og begærede Mette Amme, at herredsfogeden hende dog kongens og rettens vegne ville assistere, hendes bortstjålne gods igen at bekomme og tyven at lade straffe, hvorfor herredsfogeden i dannemænds overværelse, efter at Peder Hyrde således var undveget, lod optegne, hvad gods der blev fremvist i Peder Hyrdes bo: 9 får, en messingkedel, et skrin, en jerngryde, en bøsse og en tromme, hvilket altsammen blev af herredsfogeden leveret til Mads Thommesen degn i forvaring og antvortning indtil sagens uddrag. Han bekræfter, at herredsfogeden og de andre, der deltog i sansagningen, ikke i ringeste måde havde tiltaget sig noget af Peder Hyrdes gods, men overgav det til Mads degn til sagens uddrag.

Anders Mattesen af Bække: Hans datter Karen Andersdatter havde på vegne af Anders Nissen Hyrde for en mk. danske, som han leverede hende, købt den barnehue, som Mette Amme vedkendte sig. Peder Hyrdes hustru har faldholdt adskilligt flere koster og klæder og deslige, og Peder Hyrde selv har truet Bække by med ind og brand, såfremt bymændene ham imodgjorde.

Jep Nissen af Bække: Så og hørte, at Peder Hyrdes hustru vedstod at have solgt barnehuen og sagde, at hun havde mere af Mette Ammes bortstjålne gods, som nu lå i Dons.

117:

Torsdag den 19. marts 1685:

Christian Nielsen Ridefoged stævner alle kronbønder for resterende landgilde.

Samtlige Seest mænd mødte og beklagede sig, at deres kvæg er død af sygdom forgangne år, og deres enge og høbjergning sidste sommer, da lejren stod for Kolding, blev ganske opædt af et regiments heste, og de har ikke fået godtgørelse derfor endnu. Og nu på grund af sidste års misvækst fattes både fodring, ædekorn og sædekorn, så deres plovbæster bliver efterhånden øde og døde af mangel på fodring. Derfor kan de umuligt betale deres resterende landgilde for 1684. De kan næppe erhverve føde til dem, deres hustruer og børn. Begærer derfor underdanigst, at kongen vil eftergive dem landgilden.

De andre indstævnede mødte også og beklagede sig over misvæksten og andre vanskelige tilfælde og lykkens modstand i denne besværlige tid.

Ridefogeden begærede dom. - Dom: Restanterne skal betale, såfremt øvrigheden ikke gunstigt vil efterlade dem gælden.

118:

Niels Bendixen i Hjarup er stævnet af Jakob Staffensen i Seest og Christen Halkjær i Hjarup.

Jakob Staffensen lånte ham nogle penge for et år siden.

Christen Halkjær stillede borgen, da Niels Bendixen lånte penge af Jep Lassen, der derfor nu fordrer pengene hos Christen Halkjær. - Begge sager opsat 14 dage.

Jakob Krog har stævnet Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl og Lene sal. Hans Lauridsens samt Hans Sørensen i Knudsbøl til dele, denne sidste for resterende kirketiende i de 3 år, da Niels Thybo og Hans Sørensen(?) var kirkeværger. - Opsat 6 uger.

118b:

Jakob Krog begærede første ting til høringsdele over Hans Sørensen i Knudsbøl, fordi han ikke mødte sidste gang til skovbesigtigelse.

Jep Buch (se Nom. 111) begærede dom over Rasmus Kruse. Denne mødte med sit skriftlige indlæg: Beskriver Jep Buchs søgsmål som udslag af attrå og trættekærhed. Beskriver udlægssagen. 6 stk. fæ blev udvurderet; det blev skrevet på dommen og underskrevet af herredsfogeden. Knud Nielsen var tilfreds med det udvurderede fæ, og Rasmus Kruse gjorde ikke hinder i nogen måde, men var også tilfreds, fordi gården ville være conserveret i alle måder uden det udvurderede fæ. - Ved at Jep Buch har brugt sin misforstandige indbildte myndighed til at forhindre udvurderingen, efter at den var blevet påskrevet dommen, har han gjort Rasmus Kruse stor skade. Han fik ikke dommen udleveret og kunne derfor ikke indanke sagen for en højere ret. Det udvurderede fæ blev ikke overdraget i hans varetægt, og han ved nu ikke, om det er iblandt det, som er død af kvægsyge i byen.

Jep Buch protestede og sagde, at hvad han havde gjort, var sket med henblik på, at sagen mellem Knud Nielsen og Rasmus Kruse kunne være blevet forligt., og at kongens gård derved des bedre kunne blive ved magt.

Dom: Det fremgår af tingsvidnerne, at Knud Nielsen var tilfreds med det udvurderede, og Rasmus Kruse protesterede ikke, men bad dem tage fyldest af hans bo. Så det ses ikke, at Rasmus Kruse har hindret udlægsforretningen. Men Jep Buch (efter at han een gang havde samtykket i udlægget og dette var afskrevet på dommen) har siden derpå gjort forhindring, skønt Rasmus Kruses bo ville være fuldstændig conserveret. Det er heller ikke bevist, at de udlagte kvæg blev overdraget Rasmus Kruse i forvaring. Rasmus Kruse frikendes for Jep Buchs tiltale. Jep Buch skal betale selv som afsagt i dommen den 22. maj 1684. Angående de bøder, som Jep Buch søger Rasmus Kruse for på grund af slagsmålet, så er det ikke for mig bevist, at Rasmus Kruse har gjort noget slagsmål, hvorfor han ikke idømmes bøder.

121:

Torsdag den 2. apri 1685:

Jakob Staffensen og Christen Halkjær begærer dom over Niels Bendixen. Opsat 4 uger.

Torsdag den 9. april 1685:

Anders Hansen i Asbo pva. Niels Rasmussen, foged på Sønderskov, ctr. Jens Thomsen i Asbo. - Tilspurgte ham, af hvad nødvendighed han i sin gård for nogen tid siden indtog af velb. Jørgen Skeel Dues stavn en ko og 2 stude, som i den gode mands tjener Søren Pedersens gård havde været på foder i vinter. - Jens Thomsen svarede, at han kunne bevise, hvordan kreaturerne var kommet i hans gård. Opsat 14 dage.

121b:

Peder Poulsen i Vejen har pva. major Frederik Seest stævnet dennes bønder i Roved og Lille Anst for skyld, landgilde og lånte penge. Kræver, at de betaler eller får deres fæste forbrudt. De instævnede begærede sagen opsat, så de kunne tale med major Seest selv. - Opsat 14 dage.

Torsdag den 23. april 1685:

122:

Anders Hansen i Asbo ctr. Jens Thomsen i Asbo. Opsat 14 dage.

Jakob Krog et vidne ang. Hans Lauridsens tiende. Laurids Sørensen i Jordrup og Christian Randulf: Sal. Hans Lauridsen, som boede og døde i Jordrup, blev skyldig i kirkens korntiende for 3 år samt 3 års afgift af kirkens eng Seemaj. Og eftersom han var ganske forarmet 5-6 år inden sin død, har han og hans hustru levet i stor svaghed, armod og elendighed og betlet brødet iblandt godtfolk her og der i landet, så der ganske ingen restance har været at søge for de seneste 10 år.

Torsdag den 7. maj 1685:

122b:

Jakob Krog pva. Jordrup kirke begærede uden videre opsættelse dom over Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl for resterende korntiende (se irettesættelse af 19/3 på nom. 118). - Mikkel Gabrielsen fremlagde sit skriftlige indlæg: Benægter ikke sin restance. Men Jakob Krog har beslaglagt 2 slettedaler af Hans Sørensens, som var Mikkel Gabrielsens anpart, da han var kirkeværge. Han har bemægtiget sig pengene. Jordrup kirke blev ham 3 slettedaler og 3 mark skyldig, hvilket kirkebogen udviser. Han har ikke penge til at forstrække kirken med. Formoder, at Jakob Krog må anses for slig grov medfart og restituere Mikkel Gabrielsens bekostning.

Jakob Krog protesterer og begærer dom. Herredsfogeden tog sagen til doms og lovede mig at levere sentensen skriftligt. Den skal blive indført på Nom. 124.

123:

Hans Pedersen Abelgaard af Vamdrupgård begærede pva. major Sehested dom over hans bønder i Anst sogn iflg. irettesættelse af 9/4. - Af de tiltalte mødte kun Mads Christensen i Roved, som tilbød at betale uden dom, hvad man med rette er skyldig. - Herredsfogeden vil levere sentensen skriftligt. Når jeg den bekommer, skal den herefter på Nom. 126 blive indført.

Christen Halkjær begærede på egne vegne og på vegne af Jakob Staffensen dom over Niels Bendixen Smed i Hjarup. - Herredsfogeden tog sagen til doms og lovede mig sentensen skriftligt at levere. Så snart jeg den bekommer, skal den på Nom. 124 herefter blive indført.

Torsdag den 12. april 1685:

Erik Eskelsen i Kragelund ctr. en del personer i Asbo og Bække for resterende kirketiende og for restancer iht. en dom af 12/3. Begærede dommen konfirmeret. Opsat 14 dage.

123b:

Erik Eskelsen pva. Jens Mikkelsen i Kragelund for skyldig byg, der er lånt for mere end 2 år siden. - Dom: Han skal betale.

124:

Sentens til den dom, Jakob Krog søgte ctr. Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl: Jakob Krog beviser med Jordrup kirkebog, at Mikkel Gabrielsen, tidligere kirkeværge, skylder 9 mk. Det har Mikekl Gabrielsen ikke benægtet, men han påstår at have regnskab med kirken, da hun i lige måde skal være ham noget skyldig, hvilket kirkeværgen Jakob Krog heller ikke benægter. De bør gøre rigtigt regnskab med hinanden. Hvad Mikkel Gabrielsen derefter kan være kirken skyldig, bør han betale.

Sentens til den dom, Jakob Staffensen af Seest søgte ctr. Niels Bendixen i Hjarup for lånte penge. Nu er der gået 6 uger, og Niels Bendixen er ikke mødt i retten. Han skal betale

124b:

Sentens til den dom, Christen Halkjær i Hjarup søgte mod Niels Bendixen i Hjarup. Som ovenfor.

Hans Pedersen på Vamdrupgård, et vidne. Rasmus Pedersen på Vamdrupgård og Hans Pedersen Abelgaard ibidem fremlagde en kontrakt af 9/1 angående den fjerdepart af Vamdrupgårds tilliggende ager og eng, jord samt bygning og anden rettighed, som Rasmus Pedersen til sin svoger Hans Pedersen Abelgaard har opladt og afstået. - Thulle Pedersen i Ferup og Morten Jensen i Bønstrup har underskrevet til vitterlighed.

125:

Torsdag den 29. maj 1685:

Iver Thullesen i Skanderup, et vidne - med stævning til Jep Buch i Nagbøl på egne og regimentskriverens vegne. - Jep Buch mente, at stævningen skulle være rettet til obersten eller regimentskriveren. - Iver Thullesen søger Jep Buch for de penge, han skylder kirken. Jeg Buch betaler i retten.

Iver Thullesen mener, at Jep Buch, der er regimentskriverens fuldmægtige, også bør svare på oberstens og regimentskriverens vegne. - Synsmænd har synet Iver Thullesens gård. Den østre lade er ganske brøstfældig, på andre huse fattes tækning her og der. Synsmændene har også beset Iver Thullesens moder og stedfader. De er begge ganske skrøbelige og ganske affældige folk, som skal have deres ophold af ham, hvorudover Iver Thullesen geråder i mærkbare omkostninger, så han ikke kan reparere gården, idet han desforuden sidder med en stor mængde små børn.

Han beviser med Skanderup kirkebog forleden år at være kirken skyldig 22 rdl. 3 mk. 2 sk. foruden dette års korntiende samt jordskyld og kvægtiende. Han har ganske intet fået af forstrækningskornet og har tilmed måttet betale dobbel afgift for december måned 1684 og januar 1685. Beklager sig over ved sådan ubillig medfart at være kommet til agters.

125b:

For retten fremstod menige grander af Lunderskov og irettelagde deres skriftlige vide og vedtægtsbrev bestående af 21 punkter. Det blev oplæst og vedstået.

126:

Erik Eskelsen i Kragelund (Nom. 123) begærede dom. - Dom: De skal betale deres restancer.

Sentens til den dom, som major Frederik Sehested lod søge over sine tjenere i Anst sogn: De skal betale.

126b:

Torsdag den 4. juni 1685:

Torsdag den 18. juni 1685:

Søren Kjær i Seest pva. sal. Christen Smeds hustru fremlagde skifteforretning efter sal. Christen Pedersen i Seest af 11/6. - Boets værdi beløber sig til 122 rdl. 5 mk. 8 sk. Der blev udvurderet gæld for 37 rdl. Til deling mellem enken Maren Johannesdatter og hendes børn således 86 rdl. Der tilkommer moderen halvdelen, 43 rdl. Den anden halvdel deles i ni søsterlodder, og da tilkommer enhver som følger (her kun medregnet dalere, pigerne 1 søsterlod på 4 ½ daler, drengene det dobbelte): Peder i hans 16. år, som Jep Andersen er værge for, Johan i hans 14. år, som Peder Andersen er værge for, Peder i hans 10. år, som Jep Hansen er værge for, Margrethe i hendes 24. år, forordnet værge: Hans Sørensen Skrædder, Maren i hendes 22. år, som Mads Hansen er værge for, og Mette i hendes 14. år, som Hans Iversen er værge for.

Og såsom alle børnene selv deres føde og klæder kan fortjene, så har enhver formynder til sin myndling at svare både kapitalen og rente fra denne dato.

127:

Torsdag den 25. juni 1685:

Marchor Nissen i Bønstrup sættefoged.

Jep Buch i Nagbøl forbød i dag til fulde 3. ting alle og enhver at flytte eller føre korn eller hø fra nogen af regimentets gårdes jorder andet steds hen end til gården og stedet, som grunden med rette tilligger.

127b:

Jakob Krog i Jordrup har stævnet nogle mænd i Vrå til at vidne om noget træ i skoven, som barken er flået af. - Niels Andersen i Vrå er stævnet til at svare mod vidner.

Paaske Nielsen og Hans Pedersen i Jorderup: Var for 8 dage siden i Vrå østerskov, hvor de så 10 ege, hvor barken var afflået op til toppen. En del træ var blevet bortført.

De andre bekræftede ved ed, at hverken de eller nogen af deres folk eller børn har flået eller skamferet noget af det træ.

Niels Andersen vedstod, at både han og alle hans var ganske uskyldige.

128:

Menige Jordrup mænd på den ene side og Uhre mænd på den anden side gav til kende, at såsom nogen tvist og irrig imellem dem kan for kort tid siden være falden angående Uhre mænds fæ, som Jordrup mænd har indtaget, indtil Uhre mænd det med pant indløste, da er de nu derom i mindelighed forligt: Uhre mænd, som har lod og del til deres gårde på Jordrup mark, skal hvert år på samme mark nyde græsning til så meget kvæg på deres lod som en af Jordrup bymænd efter lige stor lod, de på marken med rette nyder. Hvorimod Uhre mænd, som således deres lods græsning på Jordrup mark nyder, årligt til hyrde og vangmand i Jordrup deres part af løn og rettighed skal svare og udgive, og deres kvæg under Jordrup hyrdes varetægt der på marken lade vogte, indtil hø og korn der på marken er indavlet. Da, om Uhre mænd behager, må de selv deres kvæg især lade drive på Jordrup mark. Desforuden skal samtlige Uhre mænd for den skade, deres fæ i Jordrup korn nu sidst gjort haver, give 3 slettedaler til førstkommende mikkelsdag, at betale som begge byers lodsejere efter egen behag dem til nyttelig brug skal anvende, og skal Uhre mænd straks igen nyde deres pant, som de til Jordrup mænd kvæget til løsning sat haver.

Iver Lauridsen i Øster Gesten har stævnet Knud Thøgersen i Refsing for resterende korntiende og for en gæld til Jens Pedersen i Vester Gesten. Også stævning til Terkel Andersen, der skal svare Anders Hansen for kirkens korntiende.

128b:

Fredag den 3. juli 1685:

Iver Lukassen i Anst i skrivers sted.

Jens Nielsen, hospitalsforstander i Kolding har stævnet Anders Pedersen og Niels(?) Christensen i Verst, Christian Randulf og Morten Jørgensen i Jordrup for restancer. Opsat 14 dage.

129:

Samme har stævnet Christian Randulf og Morten Jørgensen for restance i korntienden på sognemændenes vegne. Han begærer, at de betaler, og fordi de har indeholdt afgiften og ikke betalt den i rette tid i henhold til fæstebrevet, bør de have deres fæste forbrudt. - Opsat.

Torsdag den 9. juli 1685:

Iver Lukassen i skrivers sted.

Christian Randulf i Jordrup har stævnet nogle folk i Jordru for resterende korntiende. Opsat 8 dage.

129b:

Iver Lauridsen i Øster Gesten (se 25/6, Nom. 128) begærede dom. - Dommen vil blive indført på Nom. ___

Torsdag den 16. juli 1685:

Iver Lauridsen i Anst forordnet i skrivers sted.

Niels Guldsmed af Kolding pva. Knud Nielsen ibidem ctr. Jep Buch i Nagbøl for en dom af 22/5 1684 ang. 20 rdl., som Jep Buch er tildømt at betale. - Niels Guldsmed ønskede at få opnævnt 2 uvildige dannemænd her af tinget, og at Jep Buch på den anden side også ville opkræve 2 mænd, så at de kunne komme overens om, hvad Jep Buch med rimelighed skulle betale i sagsomkostninger foruden kapitalen.

Jep Buch svarede, at han ikke kunne opkræve nogen på sine vegne, før end han havde fået svar fra Viborg, efterdi han havde bud efter en landstingsstævning, idet han mente at få underkendt sagen.

Niels Bøgvad svarede, at ingen ophold burde i den sag videre gøres, såsom han tilforn havde tid og respit nok til at stævne dommen til underkendelse før end nu.

Der blev opkrævet Iver Thullesen i Skanderup, Hans Ulf ibidem, Nis Ebbesen i Dollerup og Hans Bertelsen i Horskær, at møde i herredsfogedens hus i Geising den 26. juli kl. 12 til at ligne dem, hvad billigt og ret kan være.

130:

Niels Bøgvad af Kolding pva. Niels Svenske i Nagbøl har stævnet nogle mænd til at vidne i sagen mellem Niels Svenske og Jep Buch den yngre i Nagbøl ang. den omtvistede enghave, Turmaj kaldet, Stævnet er også Jakob Andersen i Nagbøl og Mikkel Jepsen i Roved, som har gjort forbud på det omtvistede høs bortførelse.

Anders Jepsen i Nagbøl: Kan mindes 45 år. Da har dette Turmaj af de to brødre Jens Jepsen og Jep Jepsen, som boede på den gård, som Niels Svenske og Jep Buch den yngre nu påbor, været delt i græsskifte, så at når den ene havde det (et skifte) et år, så havde den anden det det andet, item Kielergaf, Stageng, Roetmaj var Jep Jepsens part, item Albo, Rørkær, Store(?) Rorhave, Langkrog var Jens Jepsens part. Ved Dollerup slog de det sammen og delte høet på stedet. Roier eng er ham ganske intet om bevidst. Siden sal. Jens Jepsen og hans hustru var død, tog sal. Jep Jepsen sine umyndige broderbørn til sig og holdt dem og deres sal. forældres ejendom ved magt, indtil de blev deres egne værger, og Jep Jepsen købte det af sine broderbørn. Men Anders Jepsen har ikke hørt, at den part, som Niels Svenskes forældre har brugt, blev solgt, afhændet eller pantsat til nogen.

Iver Nielsen Smed i Gesten: Da han boede i Nagbøl i 6 år før det sidste svenske indfald, gik det omtvistede Turmaj i græsskifte.

Nis Ebbesen i Dollerup: Kan huske 45 år. Der var græsskifte. Jep Buch slog forleden år den bedste part i Turmaj og førte høet bort. Han gjorde ligeså i år.

Jep Jepsen i Vork: Kan mindes 26 år. Jep Buch nægtede ikke at have handlet imod Niels Svenskes forbud. For han havde engskiftet forgangne år, så ville han også have det i år. Da svarede Niels Svenske, Jeg forbyder eder at bortføre det. Jep Buch ville beholde det indtil øvrighedens kendelse. Du viste mig det forgangne år, dermed vil jeg og have det i år. Niels Svenske svarede, Nej, det går i græsskifte.

Jet Buch den ældre sagde på sin søns vegne, at han ikke kunne have noget tilfælles med Niels Jepsen, fordi han ikke indhegnede og houfnede dem i rette tid, som det sig bør, som vel er naboer bevidst, hvordan en del deraf ikke har været indelukket.

Niels Bøgvad mente, at Jep Buch burde lide efter lovens pag. 959, 8. artikel; krævede ransnævninger. Opsat 14 dage.

131b:

Niels Guldsmed pva. af Christian Nielsen af Kolding og Matthis Pedersen ibidem har stævnet Anders Hansen i Asbo og Christen Gabrielsens enke ibidem, Anders Mattesen i Bække, Mads Degn, Jep Nielsen ibidem, Erik Eslelsen i Kragelund.

Torsdag den 23. juli 1685:

Iver Lukassen i Anst i skriverens sted.

Jep Buch af Nagbøl ctr. Niels Svensk ang. deres gårdes enges deling. Begærede opsættelsen af 12/3 oplæst og begærede at få navnene på de 8 mænd, der havde betjent retten den 26/3.

Jens Frandsen i Kragelund, et vidne. Stævning til Bertel Christensen, Jørgen Madsen og hans hustru ibidem at svare mod vidnesbyrd.

Iver Maltesen i Kragelund: Den 12/6 på Kragelund grandestævne hørte han, at Karen Eskelsdatter udskældte Jens Frandsen offentligt for en tyv for to brød, som hun sagde han hende havde frastjålet. - Dette bekræftes af andre vidner.

Jens Frandsen mener, at Karen Eskelsdatter bør bevise sin påstand eller selv ikke bedre at agtes, men holdes for den samme, hun ham har skældt for, og desuden at lide og bøde efter loven, fordeles og rømme sognet som en løgner og æreskælder, samt erstatte sagsomkostninger.

Karen Eskelsdatter mødte til vedermål, undskyldte sig, at det var sket i hastmodighed. Videre vidste hun ikke. - Opsat 14 dage.

132b:

For retten fremstod menige Vester Vamdrup grander og lodsejere; fremlagde en vide og vedtægt om deres bys nytte, gavn og bedste, bestående af 28 artikler. - Læst, påskrevet og samtykket af samtlige lodsejere.

Torsdag den 30. juli 1685:

Iver Lukassen i skrivers sted.

Niels Andersen Bøgvad æskede dom i sagen mellem Niels Svenske og Jep Buch. Noch lod han (oplæse) et tingsvidne af 16/7 , eftersom Jep Buch den yngre lod et tingsvidne oplæse af 5/3 om hans tilbud til Niels Svenske.

Jep Buch svarede imod Niels Bøgvads domsæskning, at han agtede at føre vidner til sagens oplysning, nogle førstkommende torsdag og andre, som boede uden for herredet senere. Han begærede derfor sagen opsat til 6. uges dagen.

Niels Bøgvad svarede på vegne af Niels Svenske og spurgte Jep Buch hvilke vidner han agtede at føre, navn og bopæl, eftersom høsttiden er nu på hånden og han derudover ej skulle blive ruineret og ikke kunne svare kgl. skatter, som han allerede her til dags har gjort, og er idag min anden æskning til ransnævninger at opkræve efter loven.

Jep Buch svarede og navngav (en række personer, hvoriblandt Mads Andersen, hans hustru og søn Hans Madsen i Hjarup). Endvidere: Hans søn befattede sig ikke med den anden part, som endnu står ved roden, af det omtvistede Turmaj, eftersom det falder ikke i den lod, som Jep Buch den yngre har i brug, men står Niels Jepsen frit for at slå, når ham lyster.

Niels Bøgvad: Sådanne Jep Buchs udflugter bør ikke komme Niels Svenske til nogen hinder eller præjudice, eftersom anderledes med tingsvidner er at bevise, men er ej anderledes, end sagen til ophold og engskiftet derover at stå og blive forrådnet. Opsat 14 dage.

133:

Torsdag den 6. august 1685:

Bartram Pedersen selv skriver.

Jep Buch i Nagbøl pva. sønnen har stævnet Niels Jepsen i Nagbøl til at påhøre vidner om det omtvistede engskifte Turmaj.

Hans Ulf i Skanderup: Sammen med Niels Gregersen var han sidste tirsdag morgen efter Jep Buch den yngres begæring i Niels Jepsens gård og talte med hans hustru og tilbød, at han ville forliges med Niels Jepsen om den tvist, der var mellem dem om Torsmajs høs afførelse.

Og videre tilbød Jep Buch her for retten at ville forliges efter 4 uvildige dannemænds og andre godtfolks mindelige mellemligning. Hvortil Niels Jepsen og på hans vegne Niels Bøgvad svarede, gerne at ville forliges med så skel, at Niels Jepsen for erlidende skade billigt kan vorde vederlagt, men ellers processen at stå ved sin fulde fremgang.

På Niels Jepsens vegne at være overværende udnævntes Anders Jepsen i Nagbøl og Mikkel Jepsen i Roved, og på Jep Buchs side Hans Bertelsen i Horskær og Hans Ulf i Skanderup idag, efter at retten her er afholdt, derom at handle med begge parter, som ret og billgt være kan.

133b:

Jens Frandsen i Kragelund ctr. Karen Eskelsdatter. Opsat 14 dage. Da gås der, som ret er.

Søren Væver i Vamdrup ctr. Niels Hyrde og hans hustru ibidem, som skal svare mod last og klage for skælderi. - Varselsmændene beklagede, at samme tid som de havde givet varsel for Niels Hyrdes dør, da udslog hans hustru Johanne på dem en del møg med vand og skarn, som kom på både deres klæder og krop, og sagde vredelig til dem, om de mente at jage hende af huset, hvorefter de veg deres vej derfra.

Peder Ros: Sidste fredag for 8 dage siden kom hyrden Niels til ham i hyrdeengen og sagde, at det lam, som Peder Ros havde mistet, det havde en dreng, som tilforn tjente Jens Pedersen, sagt til Niels Hyrde at Søren Væver med hans børn og folk havde indgærdet i Særen Vævers hus og skilt Peder Ros derved.

Jep Hattesen m.fl.: Sidste lørdag(?) for 8 dage siden på grandestævne hørte de iblandt megen tvist, som falt mellem Søren Væver og Niels Hyrde, at Niels Hyrdes hustru Johanne skældte Søren Væver offentligt for en tyv, og sagde, at hans barn var et tyvebarn. Derpå svarede Søren Væver, hun skulle være en tyv og en hore, indtil hun ham noget tyveri overbeviste.

Niels Hyrdes hustru er ikke mødt.

Søren Væver satte i rette, at både Niels Hyrde og hans hustru burde bevise deres anklage eller erklære ham derfor lovligt og nøjagtigt, og de selv ikke bedre at holdes og agtes end for det samme, de ham skældt haver, lide efter loven og undgælde som løgnere og æreskældere. Og desuden, fordi Johanne hyrdekone har uførmet varselsmændene med ord og skændig gerning, bør de lide for tingfred og rettens foragt, andre til eksempel at straffes på kroppen med fængsel eller gabestok. - Opsat 14 dage.

134b:

Torsdag den 13. august 1685:

Peter Niemand, et varsel. Jep Buch i fogedens sted. - Anders Mikkelsen og Søren Buch, ibidem, er stævnet for at svare Peter Niemand om engafslæt. - Mange Geising grander er stævnet mod syns opnævnelse og lovmål ang. de to agre med havre, som han har fået skade på af bæster og kreaturer tilhørende Geising grander.

Jep Buch den yngre og Niels Svenske, et forligelsesvidne.

De fremlagde en skriftlig kontrakt dateret Geising den 6. august, underskrevet med begges navne og mærker og af Anders Jepsen i Nagbøl, Mikkel Jepsen i Roved, Knud Buch i Skanderup, Hans Ulf ibidem, Hans Bertelsen i Horskær og Iver Lauridsen i Seest til vitterlighed.

1) Til vederlag for høet i Tors majs østre side, som Jep Buch har indavlet, nemlig 8 læs, skal Niels Jepsen dette år nyde den vestre part af engen og de øvrige til de 8 læs hos fyldestgørelse af de engskifter på Røjerne, som endnu slår uslagen. Hvilke fornævnte 8 læs hø Jep Buch skal tilhjælpe Niels Jepsen at slå, bjerge og i hans hus indavle.

2) Til den i samme sag hidindtil førte proces' omkostninger, som Niels Jepsen har anvendt, har Jep Buch idag her for retten efter forligets lydelse betalt Niels Jepsen med tolv slettedaler, som Niels Bøgvad på Niels Jepsens vegne og i hans nærværelse modtog.

3) Niels Jepsens og Jep Buchs selvejergårds enge, som forhen af 4 uvildige dannemænd i tvende lodder er lignet, har hver af parterne en til sig annammet (specificeret), og skal Niels Jepsen i skellet i Tormaj lade sætte og årligt vedligeholde et dygtigt mellemgærde, Jep Buch uden skade. Dog skal Niels Jepsen med sit hø, han i samme engskifte avler, have sin fri kørsel over den vestre side, som rettest vej kan falde. - På de øvrige enge avler de sammen og deler høet imellem sig.

Angående skoven skal de være lige delagtige, indtil det anderledes bliver lignet imellem dem. Og de forpligter sig til at holde god venskab og nabolig omgængelse, som forsvarligt kan være både for Gud og alle retsindige folk, og ikke nogen af dem enten ved egne påfund eller andres tilskyndelse den anden fortræd, trætte, had eller skade at tilføje.

Det bekræftedede de ved tro og ære. Så tog de hinanden i hånden og begærede begge tingsvidne.

Niels Bøgvad kundgjorde, at hvis nogen af dem kunne tilbevise sig mere lod og del i ejendommen, så skulle denne kontrakt ikke komme ham til hinder eller forfang, men kun forstås om engenes deling.

Torsdag den 20. august 1685:

Jep Lauridsen i Lejrskov på vegne af sin datter Ilse(?) ctr. Karen Sørens i Ferup at svare imod lovmål.

Claus Pedersen i Ferup: For omtrent 14 dage siden hørte han, at Thulle Pedersens husmands hustru Karen råbte, at hende var en del klæder og penge frastjålet, og sagde at Sisse(?) Jepsdatter skulle fly hende det igen, og beskyldte hendes naboer, at de havde skilt hende ved godset.

Thomas Sørensen og Rasmus Nielsen: Havde på Sisse Jepsdatters vegne været beskikket hos Thulle Pedersens husmand ved navn Søren og spurgt, om han eller hans hustru beskyldte Sisse Jepsdatter for det stjålne gods. Søren sagde nej, men hans hustru var ikke selv til stede.

Jep Laursen mente, at da Søren husmands hustru havde beskyldt hans datter for tyveri og ikke lovligt bevist det, hun da skulle agtes for en løgner og æreskænder. - Opsat 3 uger.

136:

Niels Gregersen i Skandeurp ctr. Christen Hansen i Vester Vamdrup om, hvad han ham til hjælp i rytterhold skyldig er. Gav ham til sag for, hvad han af 4 skp. hartkorn kunne tilkomme for rytterholdshjælp i 7 vintermåneder af fourage, husværelse, ild, lys og seng, ialt 6 mk. 4 sk.

Christen Hansen: For to måneder havde han betalt og fornøjet rytteren Peder Skræder for alt og gav ham månedligt 18 skilling danske. For de andre 5 måneder havde han efter egen beretning betalt til rytteren i penge 3 mk. danske og 1 skp. rug for 2 mk. -Han tilbød at betale, hvad han videre billigt kunne tilkomme. - Der sigtes mod forlig, men ellers vil sentensen til dommen blive indført på Nom. ___.

136b:

Niels Sørensen hyrde i Vester Vamdrup fremstod og kundgjorde, at såsom nogen tvistige ord var faldet mellem hans hustru og Søren Væver, hvilket i hast og ubesindighed var sket uden nogen føje eller årsag, så har han og hans hustru ikke noget utilbørligt at påsige Søren Væver, hans hustru eller børn. De er gode, ærlige folk.

Rasmus Pedersen på Vamdrupgård har stævnet menige Vester Vamdrup grander imod syn, vidner og tilbud.

Anders Pedersen af Verst fremlagde hr. Søren Nielsen Gamst, sognepræst i Verst og Bække sogne, hans skriftlige attest og vidnesbyrd, som menige herredsmænd ved tinget idag bekræftede: At Anders Pedersen formedelst overfaldende og uformodentlig lemlæstelse, som ham næst forleden om Michaeli tider skete, er i stor armod og elendighed gerådet, så han har tilsat al sin formue og kvitteret hus og bopæl. Han er endogså så aldeles vanfør og skrøbelig på legemet, at han hverken med arbejde eller anden lovlig næring kan til sig, hustru og børn erhverve livets nødtørftig føde og ophold andet end ved betleri.

137:

Torsdag den 3. september 1685:

Blandt de 8 mænd: Mads Sørensen i Hjarup.

Torsdag den 10. september 1685:

Christian Nielsen Ridefoged fremlagde amtmandens ordre: Eftersom den forordnede sættefoged Jakob Staffensen i Seest ikke er til stede, skal ridefogeden forordne en vederhæftig mand i herredet. Hvorefter ridefogeden befalede Hans Jepsen i Seest at betjene retten i herredsfogedens sted idag. Og nu indstilede Hans Jepsen sig her for retten.

Da fremstod Peder Jensen Ravn af Skærup og efter ordre fra amtmanden beviste, at der var givet stævning til herredsfoged Peter Niemand i Geising at svare mod vidner, beskyldning og dom her idag og til 6. uges udgang, som amtmanden agter imod ham at lade føre. - Stævnet er også Peder Jensen, forrige hyrde i Bække, som sidder nu anholdt på Koldinghus, så vel som den kvinde Mette Amme af Holsten, at svare mod vidner, og samtlige Bække bymænd er stævnet for at besvare spørgsmål.

Mette Christensdatter af Holsten vedstod sin til amtmanden forebragte klage over herredsfogeden Peter Niemand formedelst, som hun siger, han ikke har villet anholde Peder Hyrde af Bække, som hun beskylder for at have frastjålet hende en del midler.

Mads Thommesen af Bække vedstod det vidnesbyrd, han havde aflagt på Koldinghus i sagen mellem Mette Christensdatter og Peter Niemand. Mads Thammesen var ikke hjemme, da de tyven i hans gård havde antastet; men han kom hjem, da de havde fået fat i både manden og konen. Og da optingede de beskyldte personer og gav korporalen 4 slettedaler, som han tog til sig, og blev straks fordrukken. Og blev både korporalen og herredsfogeden der, så længe mændene drak sammen. Imens løb tyven bort. Samme tid kom kvartermesteren og spurgte, hvad der passerede. De svarede herredsfogeden, at de på så måde havde antastet en mand for tyveri. Straks spurgte kvartermesteren, hvor karlen var, og hvorledes de kom til at antaste nogen på ryttergodset uden officerernes vilje og viden. Ellers ville han være ham behjælpelig med folk, om han ikke var stærk nok at antaste tyven. Hvad gods som var tyven tilhørende, blev af herredsfogeden arresteret og hos Mads Thommesenn indsat, som kvartermesteren igen efter oberstens befaling har affordret og tyvens kone igen ladet bekommen.

Jep Nissen af Bække vedstod, hvad han tidligee havde vidnet på Koldinghus: Da der var akkorderet med tyven, blev der lagt 4 slettedaler på bordet, og passerede i alt, lige som Mads Thomsen havde vidnet.

Kvartermester Niels Mogensen og korporal Søren Thomsen irettelagde deres skriftlige vidnesbyrd.

Kvartermesterens vidnesbyrd: Er stævnet til at aflægge vidnesbyrd om, hvad der skete den 18. februar i Bække i Mads Thommesens gård og hus. Da er dette mit, Niels Mogensens vidnesbyrd: At jeg sent om aftenen på min rejse kom igennem Bække by, og som jeg der hørte stor tummult og larm i Mads Thomsens gård, som er en rytterbonde af min ridtmesters kompagni tillagte, drog jeg, som min skyldighed krævede, ind i gården, hvor der var en stor forsamling af folk, hvorfor jeg adspurgte, hvad der var at bestille. Herredsfogeden Peter Niemand svarede, at han der havde (antastet) en tyv ved navn Peder Hyrde, som boede i Mads Thomsens hus og havde stjålet fra en kvinde i Holsten. Jeg svarede derpå, at endog han var uden nogen af officerernes viden derind kommet, så skulle ham ingen hinder eller forfang i sådan hans forretning blive gjort, og bad ham holde tyven fast, at han kunne vorde straffet, og ikke derved søge egen nytte eller fordel. Derefter jeg med heredsfogeden gik i huset, som den beskyldte person boede, og søgte efter ham med lys, men jeg samme person hverken så eller fornam. Imidlertid så jeg vel, at nogle af dem, som ved var, havde en rus og ikke vel vidste at forvare lysene, de gik med og var antændte. Bad jeg herredsfogeden, han ville tilholde bønderne at forvare lysene, på det gården ikke skulle blive anstukken og derover ved kompagniet skulle mistes en rytterportion, og som jeg af de folk, der ved var, hørte, at herredsfogeden tilforn havde haft den person, som han nu søgte efter, mente jeg, sådan eftersøgning var på skrømt. Gik derfor derfra og ind i Mads Thomsens stue. Og såsom tilforn af Peder Hyrdes hustru blev fremlagt på bordet nogle penge, vidste jeg ikke, på hvad måde sådant skete, uden det jeg af de nærværende folk kunne mærke, tyven havde optinget for samme penge og var bortrømt, og som herredsfogeden da ikke alene tilbød at ville dele tyvens får med mig, men endogså faldholdt både hans rugsæd og andet, som tyven tilhørte, hvorfor jeg noksom syntes, at herredsfogeden ved sådan forhold søgte egen både og fordel, bad ham derfor se sig vel for og gøre den del ret og billigt var, jeg ville aldeles intet dermed have at bestille. Hvorfor jeg rejste derfra til mit kvarter.

Korporal Søren Thomsens vidnesbyrd: I lige måde vidner jeg Søren Thommesen korporal, at den 18/2 kom herredsfogeden Peter Niemand til mig og begærede, at jeg ville følge med ham til Bække at søge efter tyven og i samme forretning gøre ham behjælpning. Dertil jeg svarede gerne at ville følge ham, om det var til kongens nytte, men jeg ikke enten til hans eller andres nytte ville medfølge. Derpå jeg med ham fulgte til Bække i Mads Thomsens hus, som Peder Hyrde boede, hvor herredsfogeden for tyveri antastede Peder Hyrde og indbragte ham i Mads Thomsens stue, og der befalede han enten straks at bekende, at han var tyv, eller han skulle medfølge til Koldinghus. Peder Hyrde og hans hustru sagde sig at være uskyldige og ville gerne medfølge, hvor herredsfogeden ville have ham. Derpå herredsfogeden sagde til mig, Vi vil til vore heste og ride hjem, og Peder Hyrde skulle medfølge. Og som jeg da med herredsfogeden var kommet uden døren i gården, kom Jakob Andersen af Gesten, talte med herredsfogeden og bad ham indgå, som også skete. Lidt efter kom herredsfogeden ud igen og bad mig indgå. Da jeg indkom, var den antastede og beskyldte Peder Hyrde borte. Straks kom hans hustru ind og lagde 4 slettedaler i penge på bordet, hvilke herredsfogeden begærede jeg ville til mig annamme og for ham for varer til at betale med, hvad der af samtlige hosværende blev fordrukken, som også efter hans begæring altsammen skete. Og bortkom tyven, imidlertid herredsfogeden fra mig var til ham i stuen igen indgangen, men på hvad måde ellers hvorledes han bortkom, er mig ubevidst. I det øvrige bekræfter jeg kvartermester Niels Mogensens vidne alt i sandhed at være.

Dette bekræfter vi under vore egne hænder og med vores ed her for retten stadfæster. Datum Hundsholdt den 10. september 1685. - Niels Mogensen mprio., S.T.S.

De aflagde ed på deres vidnesbyrd. Herredsfoged Peter Niemand gjorde benægtelse imod vidnesbyrdet.

Menige indkaldte Bække bymænd: Den beskyldte person ved navn Peder Jensen havde ladet sig af dem leje til at vogte deres bys kvæg, som han sidste påske skulle have antaget, hvorpå de ham både penge, brød og ildebrand havde betalt og leveret. Men før end påske kom, rømte han hemmeligt fra dem bort imod deres vilje og vidskab. Så de ikke vidste, hvor han var af blevet, og ikke har set ham siden før end nu, han er blevet opsøgt og hidført.

Peder Hyrde stod ledig og løst for retten, vedstod, at han af Bække mænd var lejet til at vogte deres kvæg og havde derfor af dem annammet både penge, brød og ildebrand. Men efersom han for denne kvinde Mette Christensdatters gods af Holsten blev beskyldt, undveg og rømte han fra Bække by, formedelst, som han selv beretter, at hans hustru imod hans vilje log sig besnakke og overtale til at give de føromvundne fire slettedaler.

Da tilspurgte herredsfogeden Peder Hyrde, hvad det var, han af Mette Christensdaters gods havde fallholden eller stjålet. Peder Hyrde svarede, at dersom han havde stjålet hendes gods, da havde han ikke fornøden at holde det fall.

Hvorefer Peder Jensen Ravn på amtmandens vegne tilbød herredsfoged Peter Niemand den beskyldte Peder Hyrde, som nu for retten stod, om han ham ville lade forvare, sagen imod ham udføre og derefter tilbørlig exekution lade ske. Dertil herredsfogeden svarede, at Peder Hyrde havde ikke stjålet fra ham, men Mette Christensdatter af Holsten, som nu med ham for retten er, beskylder ham, at han skal have stjålet fra hende.

Med Peder Ravns samtykke på amtmandens vegne blev der givet dilation med beskyldning og irettesættelse og, hvad videre i sagen kan forefalde, til idag 14 dage.

139b:

Torsdag den 24. september 1685:

Peter Niemand er herredsfoged.

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Niels Hyrde i Vester Vamdrup. Opsat 8 dage.

Jep Buch på regimentskriverens vegne ctr. Søren Væver i Vamdrup. Opsat 8 dage.

140:

Jens Pedersen i Egholt ctr. Sophia, som tjener Rasmus Pedersen i Vester Vamdrup, med lavværge og Rasmus Pedersen som hendes husbond. Hun er bortrømt af Jens Pedersens tjeneste uden forlov, og Rasmus Pedersen har taget hende i sin tjeneste uden pas og bevis.

Pigen mødte og beklagede ikke at være anderledes bortveget end efter Jens Pedersens hustrus egen begæring og henvisning, tilmed hun ikke hendes nødtørftig og fornøden føde dér kunne få, måtte derfor betle, indtil Rasmus Pedersen hende for føden lod i sit hus være. - Opsat 14 dage.

Korporal Morten Schuster og Anders Jessen i Anst har stævnet Mkkel Madsen i Anst for et stykke jord i Anst Nyvang, Mikkel Andersen har pløjet og sået, som Morten Schuster og Anders Jessen mener er i deres rette loddelte jord.

140b:

Bertel Jensen Krog i herredesfogedens sted i denne sag:

Peder Jensen Ravn (se Nom. 137-139) fremlagde Mette Christensdatters klage til grev Reventlow med derpå skrevne rekommendation fra Haderslev den 14/3-1685. Fremlagde kopi af et tingsvidne, som herredsfoged Peter Niemand fik her i retten den 12. marts. Fremlagde et missiv af 24/2 1685 skrevet af herredsfoged Peter Niemand selv til Jens Nielsen Cronius som fuldmægtig for nu salige amtmand Rantzau på Koldinghus om Mette Christensdatters beskyldning imod Peder Hyrde og hendes derefter gjorte begæring til herredsfogeden og hvad videre påfulgte. Det hele blev læst i den beskyldte Peder Jensens påhør. Den fulde ordlyd skal blive gengivet i dommen. Hvorefter Peder Jensen Ravn på amtmandens vegne erbød imod Peder Jensen Hyrde, som for tyveri er beskyldt,, om han for sin person kunne eller ville skaffe kaution til sagens uddrag, så skulle han sættes på fri fod så længe. - Efter grev Rewentlous rekommendation sættes Peder Jensen Hyrde i rette for tyveri fra Mette Christensdatter. Iflg. herredsfogedens brev til Cronius, har Niels Jensen Hyrde været pågrebet i Bække for samme hendes frastjålne gods og har da derfor accorderet og givet 4 slettedaler, som på stedet blev fordrukken. Imens bortrømte han, og Mette Christensdatter fik intet for sine frastjålne klæder og penge. - Ved tingsvidnet af 12/3 bevises, at Peder Hyrde med ild og brand har truet Bække by, dersom granderne gjorde ham imod. - Peder Jensen Ravn mener, at Peder Hyrde derved selv har tilstået tyveri, idet han derfor har givet penge, optinget og bortrømt, indtil han på fremmede orter og steder er fundet og af herredsfoged Peter Niemand her til slottet hidbragt. Han bør lide efter loven. Hans bohave, hvor det findes, bør være forbrudt, og desuden bør han stille kaution efter loven pag. 146 eller borge for sig selv i kongens arbejde på Bremerholm, indtil han skaffer nøjagtig borgen. Herom begærer Peder Jensen Ravn dom. Dog herforuden forbeholden, hvad prætentioner amtmanden kan have mod herredsfoged Peter Niemand.

For at Peder Jensen Hyrde ikke med rette skal kunne besvære sig om rettens overiling, er sagen opsat 8 dage, om han kan skaffe sig borgen.

141b:

Torsdag den 1. oktober 1685:

Peter Niemand er herredsfoged.

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Anders Nissen Hyrde i Bække. - Opsat 8 dage.

142:

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Niels Hyrdes hustru i Vester Vamdrup, Johanne, se klage på Nom. 134. Hun har uførmet varselsmændene og bør derfor lide efter lovens 6. bog pag. 920. - Opsat 14 dage.

Hans Sørensen i Knudsbøl ctr. Hans Carstensen ibidem om et mellemgærde mellem deres tofter.

Peder Jensen Ravn ctr. Peder Jensen Hyrde. - Beviste med hosfoged Johan Lehnmeiers og andre overværendes skriftlige besigtelse af 26/9, at Peder Jensen hyrde om nattetide er udbrudt af kongens fængsel, som han sad i, og er bortrømt.

Dom: Med tingsvidne af 10/9 bevises, at Peder Jensen Hyrde har i Bække by for tyveri optinget og givet 4 slettedaler, da han for det gods og penge er antastet, som Mette Christensdatter af Holsten ham beskylder han hende skulle have frastjålet. Hvilket tyveri ydermere kendes i sandhed at være, idet Peder Hyrde ikke alene straks efter, han i Bække derfor havde aftinget, straks er bortrømt, men endogså, da han derfor var anholdt og sagen stod i proces, om nattetider har brudt kongens fængsel, han isad, og deraf bortveget. - Hans formue bør at være til kongen forbrudt, når den på ham anvendte proces'omkostning deraf er betalt. Hans person, hvor findes eller antræffes kan, at pågribes og efter loven at straffes. Og formedelst han har truet og undsagt Bække by med ild og brand og ikke har villet stille borgen for sig, derfor skal han, hvor han end træffes, føres til Bremerholm og der i kongens fængsel og arbejde borge for sig selv.

142b:

Torsdag den 8. oktober 1685:

143:

Hans Carstensen i Knudsbøl ctr. Hans Sørensen ibidem.

Sidsel Lauridsdatter af Lejrskov: I mere end 50 år kan hun mindes, at de, som har beboet den gård i Knudsbøl, Hans Sørensen nu bebor, nemlig først Peder Ibsen, Oluf Lauritsen, Peder Videsen, Godske Olufsen og nu sidst Hans Sørensen, de altid selv har ladet lukke og vedligeholde det mellemgærde mellem Hans Carstensens Hans Sørensens gårdes botofter. De, der har beboet Hans Carstensens gård, har aldrig gjort det. Og i Hans Sørensens botoft er ind... noget fælles jord fra skoven; derfor skulle gårdens beboere selv gærde.

Jens Pedersen af Egholt: Er barnefødt på den gård, Hans Carstensen nu bebor. Kan mindes over 20 år. Gårdens beboere har ikke gærdet eller lukket mellemgærdet.

Hans Sørensen svarede, at dersom nogen i gammel tid for Hans Carstensens gårds beboere havde lukket gærdet, burde dem derfor takke(?). Men nu formente han, at Hans Carstensen sin part deraf lige med ham ..

141b:

Torsdag den 15. oktober 1685:

Peter Niemand er herredsfoged. Blandt de 8 mænd: Knud Lauridsen i Hjarup.

Jep Buch på regimentskriverens vegn har stævnet Thulle Pedersen i Ferup til at påhøre vidner og Peder Madsen og Niels Jensen i Højrup m.fl. til at vidne om Thulle Pedersens og Claus Pedersens tvist.. Som klager er også Claus Pedersen i Ferup indkaldt.

Peder Madsen og Niels Jensen: Tirsdag for 8 dage siden var de på Jep Buchs begæring i Peder Madsens hus og syne Claus Pedersen, som var såret og blå under højre øje. Han beskyldte Thulle Pedersen for at have gjort det på hjemvejen fra Kolding marked; han har slået ham af hans hest.

Søren Andersen: Fulgtes fra markedet om aftenen. Hørte, at der var nogle tvistige ord mellem Thulle Pedersen og Claus Pedersen. I det samme tog begge deres heste, som de red på, til at løbe, som de kom fra Søren Andersen og ind over marken. Han så, at Claus Pedersen var kommet af hesten, og hans sadel var omløbet under bugen. Claus Pedersen havde fået en skade ved sit ene øje, men om han havde stødt sig i faldet, vidste Søren Andersen ikke, da det var ganske mørkt.

Claus Pedersen fremførte sin klage: Da han kom fra Kolding marked, var han ganske overflødig drukken og ikke vidste, hvor han fik den skade ved øjet. Men hans klage er ikke i nogen måde derfor over Thulle Pedersen. Men han takkede ham for alt godt og kender ham for en god nabo etc.

144 (et stykke isat stemplet papir):

Anders Hansen i Asbo ctr. Erik Eskelsen i Kragelund og Jens Mikkelsen ibidem, kirkens forrige værger, for gæld. Erik Eskelsen bød sig til regnskab. Hvis han skylder noget efter rigtig regnskabsaflæggelse vil han betale. - Opsat 14 dage.

144b:

Christian Ridefoged ctr. Anders Hyrde i Bække for det, som den børtrømte Peder Hyrde iflg. sin tilståelse har solgt til ham. Det skal han aflevere, da det ved dom var hjemfaldet til kongen. - Opsat 14 dage.

Anders Mattesen i Bække ctr. Mads Sørensen i Asbo og Else Ostersdatter for gæld. Mads Sørensen bad om opsættelse. Ingen mødte for Else Ostersdatter. - Opsat 14 dage.

...

Videre end forskr. står er dette år og hidindtil ikke her for retten passeret eller beskreven. Datum Anst herredsting d. forn. 15. oktober 1685. Bartram Pedersen (og en ulæselig underskrift).

(Her slutter mikrofilm 30016).
Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden


Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk