Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

Anst herreds tingbog 1675-76

Tingbogen begynder på filmrulle 30015. Den er meget medtaget og mangler en del sider. På en af de første sider er der med en sen håndskrift skrevet 43. Siderne er forvitrede især i det øverste hjørne, hvor sidenummeret skulle findes. Længere fremme bliver siderne mere læsbare.

Ukendt dato, sikkert 7. januar:

(Første tilførsel synes at vedrøre een og samme sag).Der føres et tingsvidne. Der nævnes en sl. Thomas Jepsen ... Anst sogn ... korntiende i fæste ... sl. Thomas Jepsen i Noes ... sl. hr. Peder i Vorbasse den halve part ... sl. Jørgen Knudsen i Kolding ... Las Basse, Nis Pedersen i Gamst. Der sættes i rette, om ikke de indstævnede, der resterer med deres korntiende, jo pligtige er at klarere og betale den. Da fremstod for retten hr. Laurids Aagaard, sognepræst til Anst og Gesten sogne til vedermålsting og fremlagde på de indstævnedes vegne nogle dokumenter: et kongebrev om en gård, der til evig tid skal høre til et præstebo. ... - Et gammelt tingsvidne af MDXXXIII, hvori nævnes herredsfoged Jep Buch, hr. Mads Iversen. - Et privilegium af Frederik III. - Et tingsvidne, hvor nogle præster bevidner, at der af deres annexgårde ikke er blevet tiendet andet end til præsterne alene, og hospitalsforstander Jens Nielsen i Kolding vidner noget tilsvarende. - Et tingsvidne af Anst herredsting den 27/7 1665. - Ydermere fremlagde i retten hr. Laurids Aagaard et skriftligt indlæg: Jørgen Basse i Geising og Mikkel Jepsen i Roved har stævnet Niels Poulsen og Jep Kjeldsen, boende på min annexpræstegård i Anst, samt Claus Ebbesen på præstegårdens tilliggelse i Glibstrup, alle tre præstens tjenere, fordi de ikke har givet deres tiende til kirken lige som de andre sognemænd. Der henvises til dokumenterne, hvoraf fremgår, at præsten skal nyde al frugt og tiende af gårdene. Der henvises til sl. Joen Jakobsens dom den 27/7 1665. De sagsøgte bør være kvit og frie af denne ulovlige tiltale. - Dom i herredsfogedens fravær: Af præstens dokumenter og hans skriftlige indlæg erfarer dommeren, at denne sag er gejstlig rettighed angående, som har været lagt til præstens underholdning, hvorfor dommeren tilspurgte præsten, som han stod for retten, om han havde givet stiftamtmanden og biskoppen den sag til kende, hvortil han svarede nej. Af disse årsagers skyld og sagens beskaffenhed vidste dommeren ikke at kunne understå sig andet herpå at kende eller dømme, at dersom sognemændene ikke vil lade bero med samme omtvistede sag, end at have den til landemode for gejstlig ret henfunden.

Torsdag den 14. januar:

Blandt vindingsmændene (de 8 mænd): Las Buch i Hjarup.

Søren Jepsen i Seest får tingsvidne efter en skriftlig aftale: Anno 1675 den 2. januar er han blevet forenet i Den Hellige Treenigheds navn med sin forhåbende svoger Hans Pedersen således, at Hans Pedersen skal af Guds guddommelige providens og forsyn have Søren Jepsens datter Kirsten Sørensdatter til ægte, og med hende har Søren Jepsen afstået og opladt den halve gård i Lunderskov, som han har i fæste, hvorimod Hans Pedersen skal give ham og hans hustru Bodil Nielsdatter en aftægt, der er nærmere specificeret.

Knud Basse i Øster Vamdrup og Hans Christensen i Vester Vamdrup har på kirkens vegne stævnet Peder Sottrup i Øster Vamdrup og Anne Nielskone i Vester Vamdrup samt alle Vamdrup sognemænd, som har kirkens anpart af korntienden i fæste. De giver de to til sag for, hvad de skylder kirken for 1672-73, eftersom samtlige sognemænd den 29/5 1670 har udgivet en forpligt på, at de vil betale til kirken 18 Rdl. stedsmålspenge for kirkens korntiende, og derpå siden den 31/5 kvinden Anne Niels Andersens og Niels Sørensen har forpligtet sig på samtlige sognemænds vegne at betale de 18 rdl. inden Sct. Hans. De forrige kirkeværger er Peder Sottrup og Niels Andersen; de er kommet til at skylde kirken 17 rdl., 2 ort, 3 sk. Opsat 14 dage. 28/1

Torsdag den 21. januar:

Peter Neymand herredsfoged, Bartram Pedersen herredsskriver og Niels Basse i Geising til besegling.

Peder Sottrup i Øster Vamdrup, et vidne: Peder Nissen Sottrup fremlagde et købebrev af Joen Jørgensen i Skanderup ang. noget købejord på Øster Vamdrup mark, kaldet bondejord, som Joen Jørgensen har solgt til Peder Sottrup, der havde givet ham et gældsbrev på 15 sldlr. Han har betalt dem og forlanger skøde.

Joen Jørgensen i Skanderup, et lovbudsvidne. Han lovbyder 3. gang det selvejerkøbejord på Øster Vamdrup mark, bondejord, som findes indkøbt til sl. Nis Pedersens gård, som Peder Sottrup nu påbor. Denne byder sølv og penge.

Peder Sottrup, et skøde på ovennævnte bondejord, købt til Nis Pedersens gård, som Peder Sottrup nu påbor. Købebrev af 3/6 1671.

Torsdag den 28. januar:

Peter Neymand herredsfoged i Anst herred, Bartram Pedersen herredsskriver ibidem. 8 mænd: Jep Buch i Nagbøl, Iver Buch i Lejrskov, Nis Basse i Geising, Anker Sørensen ibidem, Nis Ebbesen i Dollerup, Las Christensen i Søgård, Hans Lauridsen i Habdrup og Jokum Damke i Glibstrup.

14/1. Knud Basse i Øster Vamdrup og Hans Christensen i Vester Vamdrup får dom over Peder Sottrup i Øster Vamdrup og Anne Nielskone i Vester Vamdrup. Efter tiltale og den sags lejlighed, og eftersom denne sag tilforn for mig har været i rette og det blev frafunden, formedelst at alle de, som formentes deri at skulle være interesseret, ikke havde bekommet kald og varsel, og man derfor ej kunne rettelig vide, hvem disse 17 rdl., 2 ort, 3 sk. billigen tilkom til kirken at betale, men som nu samtlige sognemænd i Vamdrup sogn, som kirkens anpart korntiende i fæste haver, herimod er stævnet og parterne derom her for retten er forhørt, såvel kirkebogen oplæst, men da ikke anderledes kunne sluttes, end jo Peder Sottrup og sal. Niels Andersen, som var kirkens værger i de åringer, er blevet pengene resterende, og det tilkom dem at udfordre og kirken til regnskab at føre, hvilket ikke af dem er efterkommet, hvorfor jeg efter slig lejlighed ikke vidste anderledes at dømme, end at Peder Sottrup og sl. Niels Andersens arvinger bør betale pengene.

Torsdag den 4. februar: for få folk.

Torsdag den 12. februar:

Peder Sottrup i Øster Vamdrup på egne vegne og Las Buch i Hjarup på vegne af Anne Nielskone i Vester Vamdrup fører tingsvidne med stævning til Las Christensen i Søgård og Hans Lauridsen i Habdrup samt til samtlige Vamdrup sognemænd, som har kirkens anpart af korntienden i fæste. De spørger mange af sognemændene, om ikke de 18 rdl., som Peder Sottrup og sl. Niels Andersen ifølge kirkebogen skyldte kirken, her for retten for nogle år siden blev leveret til Las Christensen i Søgård og Hans Lauridsen i Habdrup efter fæstebrevets indhold. Hans Bertelsen i Horskær og flere svarede med ed, at de 18 rdl. var fæstepenge for kirkens anpart korntiende, som sognemændene samme tid havde fæstet. Las Christensen og Hans Lauridsen mødte til vedermål og svarede, at de penge, som de havde fået af dem, var deres egne penge og ikke kirkens, eftersom de dem tilforn selv havde udlagt. Se 11/3.

Jep Nielsen i Asbøl fører vidner på, at en enghave, kaldet Ravnholt maj, har i forrige tider ligget til den gård i Lunderskov, som Søren Bull påbor, og havde nogen tid været fra samme gård og er kommet til gården igen, og endnu ligger en del af samme have til bemeldte gård, og at Jep Nielsen i Asbøl ikke bruger noget af den enghave. Hvortil Søren Bull i Lunderskov svarer, at han selv bruger sin part af samme enghave, så meget som ligger til hans gård.

Skovrider Poul Felding i Geising bekendtgør en seddel om, at alle, som herefter fordrister sig til at ride i kongens vildtbane med langbøsse eller hunde, vil blive meldt, og hvis de kommer til skade deri, har de skade for hjemgæld.

Niels Brun i Kolding stævner Gregers Markussen i Skanderup for resterende skatter af den gård i Kolding, Mads Philipsen nu bebor og har købt af Gregers Markussen. Opsat 3 uger. 18/3

Iver Buch i Lejrskov får tingsvidne med varsel til alle dem, der rider som ryttere i Skanderup sogn. Magister Niels Kragelund i Lejrskov har indgivet et skriftligt vidnesbyrd om den ulykkelige ildebrand, der forgangne år påkom Iver Buchs hus og hjem; da hørte han, at der gik en hob skud af i hans gård, og siden kom hans børn ind og sagde, at nu skød rytterne ild på Iver Buchs hus; han gik derover og fandt ilden optændt. - Hans Ulf i Skanderup: stod på Iver Buchs framgulv og så da, at ilden tændtes i husets mønning mellem begge skorstene. - Søren Bull i Lunderskov vidner det samme. - Jep Lassen i Skanderup så nogle ryttere skyde i Iver Buchs gård, men hvem det var, eller hvorefter de skød, vidste han ikke, og da han derefter var kommet ind i huset, så han ilden optændt. - Peder Skrædder i Skanderup hørte, der gik nogle skud af i Iver Buchs gård, og så derefter ilden. - Mogens Hvolbøl hørte skud i gården og så ilden optændes østen for den vestre skorsten over huset, og der var samme tid ingen ild i Iver Buchs kølle eller bageovn. Flere vidner noget lignende.

Jep Buch og Anders Jepsen i Nagbøl får tingsvidne. Jep Buch tilspurgte Hans Ulf i Skanderup, Oluf Buch, Joen Jørgensen og Rasmus Knudsen ibidem, om de ikke var med i Rudolf Fausts hus i Kolding 1672 og der hørte, at Jep Buch med ham akkorderede om kirkens tiende, at de den i sognet i kærven måtte nyde, og at Jep Buch og Anders Jepsen betalte Rudolf Faust med kirkekorn på menige sognemænds vegne, og om de fornævnte fire mænd for dem selv og for samtlige sognemænd lovede Jep Buch og Anders Jepsen, at samme års tiendekorn i forsvarligt rent korn og i tilbørlig tid skulle blive leveret, hvortil de fire mænd svarede, at de samme deres løfte har efterkommet, og det resterende korn, som ikke i rette tid blev leveret, har de med Jep Buch udpantet for.

Jep Buch får på egne vegne et tingsvidne på, at han forgangne år havde sit tiendekorn færdigt og ville have ført det til Skanderup den tid, de andre mænd skulle henføre deres, men formedelst ondt vintervejr og snefog blev han forhindret.

Samtlige boelsmænd i Seest får tingsvidne med stævning til amtmand Otto Bilde og amtskriver Mathias Eichner(?). - Peder Smed i Seest vidner, at efterskrevne gadehusmænd i Seest, nemlig Peder Pedersen Hjuler, Søren Jessen, Iver Pedersen, Hans Kjeldsen, Laurids Jørgensen, Oluf Jensen Væver og Hans Pedersen, ikke nogen af dem har til deres påboende huse nogen jords brug, som de enten kan pløje eller så eller avle hø på, undtagen Iver Pedersen og Oluf Jensen Væver, som begge har så meget jord til deres huse, at hver af dem kan så 3 fd. korn. Og Søren Jessen har til sit hus liggende noget engbund, som er så lidet og ringe, at det ikke for nogen værdi kan taxeres. Andre vidner bekræfter Peder Smeds vidnesbyrd. De nævnte husmænd kan ikke billigt tåle eller tilkomme at give sådanne skatter, som dem hidtil har været pålagt.

Peder Bertelsen får på kongens vegne og med stævning til Rudolf Faust i Kolding et tingsvidne på, at der stod på den gård i Ferup, som Mads Pedersen påboede og fraflyttede, 14 fag salshus med tømmer og tag, som Hans Kjeldsen i Hjarup lod nedbryde 1667 nogen tid før jul; han lod huset bortflytte til Højrup til den gård, han påbor, og da berettede Hans Kjeldsen, at han havde det med amtskriver Rudolf Fausts vilje og minde at nedbryde og bortføre. Anno 1668 blev mellem jul og nytår det vestre hus i samme gård nedbrudt af Ferup bymænd. Og en hammermand(?) af Seest ved navn Jens Poulsen og Jesper Kyed i Kolding var med til det. Denne var dengang Rudolf Fausts tjener og var sendt med på hans vegne for at lade huset nedbryde. Senere blev også nogle fag af det nordligste hus nedbrudt, og husene blev efter amtskriver Rudolf Fausts befaling ført på nogle af Lejrskov sognemænds vogne til Bramdrup i Brusk herred til den gård, Rudolf Faust da havde i fæste. Da husene i Ferup blev nedbrudt, boede d‚r Jep Thomsen og hans hustru samt Maren Snedkers, som havde forlov af ridefogeden Anders Jørgensen at bo der, indtil der kom nogen, der ville fæste gården. - Jep Mogensen i Ferup forklarer, at i 1668 havde han med ridefogedens vilje noget hø i det vestre hus i gården, og da blev huset nedbrudt af bymændene i Ferup, og der var en tømmermand af Seest med ved navn Jens Poulsen. - Ingen er mødt på Rudolf Fausts vegne.

Peder Bertelsen får på egne vegne et tingsvidne med stævning til en del personer i Kolding samt korporal Ulrich Bech: Lørdag aften den 14/11 1674 kom Peder Bertelsen og korporal Libstorp gående ved Elisabeth Ravns dør i Østergade i Kolding. Som de stod der og var i klammeri med hinanden med deres dragne degener, blev de forligt, og begge gik op ad gaden og sagde, at de ville gå til apotekerens at drikke en pot vin med hinanden, og da de så kom udfor borgmester Rudolf Fausts dør, da kom der en sten ud fra borgmesterens hus. Den ramte Christen Nielsen, som tjener ridtmester Gamb, og som netop da kom gående til korporalen og bad ham om at gå hjem med sig. Da råbte Christen Nielsen og sagde: "Her kaster de ud af borgmesterens hus på os med sten". Så vendte Peder Bertelsen og korporalen sig begge om og sagde: "Hvo som kaster efter os med sten, det er en hundsfot, og dersom det er med borgmester Rudolf Fausts vilje eller viden, da er han en hundsfot. Men ved han intet, må han være den, han er, for os. Og Peder Bertelsen råbte ikke andet til borgmesteren i nogen måde, og han var hverken ved hans vinduer eller døre, men gik straks lige op til apotekerens.

Torsdag den 25. februar:

Blandt vindingsmændene: Las Buch i Hjarup.

Niels Andersen Bøgvad i Kolding har stævnet Hans Thomsen Bjerg ibidem med flere. Han fremlægger en kontrakt under sl. Peder Helts hånd af 3/1 1660 og æsker af Peder Helts arvinger, hvad breve og overdragelser der er omtalt i kontrakten. Fremlægger et skiftebrev efter sl. Jens Nielsen i Kolding og hans hustru Sidsel Olufsdatter, dateret Kolding den 28/11 1664. - Til vedermål fremstår Hans Thomsen Bjerg, der spørger, om Niels Andersen Bøgvad har flere breve eller adkomster anlangende den omstridte ejendom på Seest mark. Denne fremlægger så et pantebrevstingsvidne, dateret Kolding den 19/2 1651 angående, at Niels Andersen Bøgvad i Kolding har pantsat til Anders Jensen ibidem 5 enge liggende på Højrup mark, hvilke enge sl. Anders Nielsen Bøgvad igen har indløst.

Hans Thomsen af Kolding med interessenter har stævnet Niels Andersen Bøgvad. Ved skiftet efter hans hustrus fader sl. Peder Helt er der blevet fundet en obligation og pantebrev dateret 13/5 1649 fra sl. Anders Nielsen Bøgvad på 185 slettedaler med pant i noget ejendomsjord i Seest skov og mark. Denne jord er ikke siden blevet taget i brug af Peder Helt eller hans arvinger, men er blevet brugt af Niels Andersen Bøgvad og hans forfader, og det er ikke bevist, at gælden er betalt. Niels Andersen Bøgvad har forskudt sig fra sit værneting, hvilket bevises med en opsættelse af Kolding byting den 17/2. Det brev, som hans sl. farbror skal have fået af sl. Peder Helt, kan ikke anses så gyldigt, at det kan svække Hans Thomsens hustrus fædrene arv; det kan ikke anses for andet end et benchsbrev(?), efterdi det ej til tinge er læst, og der meget mindre er taget tingsvidne. Og tilmed skal i skiftebrevet efter sl. Jens Nielsen om samme ejendom intet være meldt, før end skiftebrevet var under forsegling, da det med andet blæk og senere stil er indført. Item har en del af de mænd, som har forvaltet skiftet efter sl. Jens Nielsen, i lige måde skiftet efter sal. Peder Helt; de er helt genstridige. Hans Thomsen sætter i rette, at Niels Andersen Bøgvad, som har kendt sig til sin faders pant, bør og betale for sin faders gæld eller fra sig levere pantet, og hvis dette nu er i en sådan tilstand, at det ikke rækker til gældens betaling, bør han også betale differencen. - Opsat 6 uger. Se 8/4

Christen Pedersen Smed i Seest og Joen Andersen ibidem tinglyser - med varsel til Koldinghus port - et mageskifte.

Anders Jepsen i Bastrup får tingsvidne: De mænd, der tidligere har beboet det hus i Bastrup, som nu han bebor, har brugt den eng, som kaldes Laugeskær. Vidnerne har ikke hørt om, at der er gået nogen minde af huset eller engen til den gård i Bastrup, som Kirsten sl. Carsten Hansens nu påbor, eller at jorden har været brugt til den gård. Der er varsel til Hans Carstensen i Bastrup.

Jep Sørensen Kjær i Seest fremlægger et pantebrev fra Niels Andersen Bøgvad med pant i noget selvejerjord på Seest mark, Kolding otting.

Herredsskriver Bartram Pedersen har stævnet Paaske Nielsen i Jordrup. I herredsfogedens fravær har Bartram Pedersen forestået skiftet efter sl. Thomas Mikkelsen i Vranderup. Til rettens betjentes salær blev der udvurderet en blå tyr for 4 sldlr. Den tog Paaske Nielsen til sig, idet han sagde, at ridtmester Herman Frands von Schwanewedel ville have den, og Bartram Pedersen skulle få penge i stedet. Det løfte har han ikke holdt. Opsat 8 dage.

Torsdag den 4. marts:

Jokum Damke har på vegne af Thomas Mortensen af Kolding stævnet Nis Hansen i Store Anst for gæld. Opsat 8 dage.

Niels Brun af Kolding ctr. Gergers Marchorsen af Skanderup. Opsat 14 dage.

Jens Lauridsen i Hjarup har med stævningsmændene Poul Jensen i Hjarup og Peder Hansen i Dollerup stævnet Christen Jensen i Uhr for 6 slettedaler i rytterhold. Opsat 4 uger.

25/2. Bartram Pedersen ctr. Paaske Nielsen i Jordrup. Opsat 8 dage.

Bartram Pedersen får opnævnt synsmænd til at syne noget jord.

Torsdag den 11. marts:

Blandt vindingsmændene: Christen Snogdal i Hjarup.

Restanceskriver Johan Iversen ctr. Anders Nielsen i Vranderup for resterende landgilde for 1673. Han kræver gælden betalt samt at Anders Nielsen får sit fæste forbrudt p.gr. af overhørighed. Opsat 8 dage. 18/3

Se 12/2. Las Buch i Hjarup pva. Anne Nielskone i Vester Vamdrup og Peder Sottrup i Øster Vamdrup ctr. Hans Lauridsen i Habdrup og Maren Nielskone i Søgård for 18 rdl., som de skal skylde til Vamdrup kirke for fæste af kirkens anpart af korntiende af Hans Lauridsen og sal. Las Christensen i Søgård. Pengene blev leveret dem for nogle år siden her ved retten, og der blev taget tingsvidne. Og eftersom Peder Sottrup og sal. Niels Andersens arvinger er tildømt at betale de 18 rdl. til kirken og igen søge deres regres hos vedkommende. Nu kræver de pengene hos dem, der har oppebåret dem. Opsat 8 dage. 18/3

Niels Iversen i Lejrskov tinglyser med varsel til Rasmus Hvolbøl et mageskiftetingsvidne af 26/9 1644. Det omhandler, at Peder Nielsen i Lejrskov lod læse et gammelt tingsvidne af 1582 og begærede tingsvidne om, at Niels Pedersen i Lejrskov og Jespersen i Hvolbøl har gjort mageskifte. Der var varsel til Niels Jørgensen i Hvolbøl.

Herredsfoged Peter Neymand lod læse landstingsvarsel vedr. skifte efter Niels Nebel, der boede i Seest, som hans enke Karen Niels Nebels agter at lade holde.

Bartram Pedersen får afhjemlet syn på den ejendom, der har tilhørt sl. Thomas Jepsen i Noes. Varsel til Niels Garp i Noes.

Bartram Pedersen fremlægger dokumenter. Et forlig mellem sl. Jakob Thomsen i Søholm og sal. Erik Olufsen i Noes af 1656: Jakob Thomsens far Thomas Jepsen i Noes havde købt noget jord. Skødet var blevet forvildet i krigstiden og efterlyses af Bartram Pedersen pva. hans hustru Catharina Jakobsdatter og andre arvinger efter deres far Jakob Thomsen. - Fremlagde købebreve: 1) af Hans Nielsen i Lille Velling, dateret Søholm 4/3 1657, 2) af Thomas Pedersen Randulf i Børup, dateret Taulov-Nebel 24/7 1658, læst på Anst herredsting 20/3 1662, hvormed Hans Nielsen og Thomas Pedersen Randulf har solgt noget jord til Jakob Thomsen m.fl., 3) købebrev af Niels Thomsen og hustru Else Joensdatter i Hjelmdrup dateret 1674 til Bartram Pedersen på deres lod efter hans sl. fader Thomas Jepsen i Noes i nogle jorder. Bartram Pedersen vedkender sig jorderne og forbyder alle at befatte sig med dem, og især Niels Garp i Noes eller nogen af Noes' ejere. Denne jord vedkommer ikke krongården i Noes.

Torsdag den 18. marts:

Kvartermester Jungvardt lader pva. ridtmester Gamb afhjemle et synsvidne: Albert Jungvardt og korporal Jørgen Lunding(?) Libstdorf har med Jørgen Stub i Skanderup, Knud Buch ibidem, Christen Halkjær i Hjarup og Kjeld Gregersen ibidem være til syn på den halve krongård i Nagbøl, som Jens Eskesen bebor. Bygningernes mangler er anført. Jens Eskesen møder herimod og tilbyder at lade husene reparere.

Peder Sørensen i Glibstrup har haft syn på en bøgestub i hans skovskifte. Han efterlyser træet.

Jep Buch i Nagbøl har pva. Hans Nielsen i Ribe stævnet Sejr Andersen i Glibstrup for gæld på vegne af det umyndige barn Niels Andersen, søn af tidligere byskriver i Ribe Anders Hansen. Der er en obligation af 1656, da der blev gjort regnskab med "min broder" Anders Hansen. Opsat 4 uger. Se 8/4

11/3. Las Buch i Hjarup pva. Anne Nielskone i Vester Vamdrup og Peder Sottrup i Øster Vamdrup ctr. arvingerne efter sl. Las Christensen i Søgård og Hans Lauridsen i Habdrup om de 18 rdl. fæstepenge af kirkens tiende. - Disse gør omstændeligt og med dokumentation rede for forløbet i fæstesagen. De havde kun overtaget fæstet, fordi det ellers ville blive givet til udensogns. De vil gerne overtage fæstet igen; men ellers må sagsøgerne søge de øvrige sognemænd. Så begærede Las Buch og Peder Sottrup dom, og de sagsøgte begærede genpart. - Dom: Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom Las Buch på Anne sl. Niels Andersens og Peder Sottrup på sine egne vegne her for retten søger sl. Las Christensen i Søgård på Markus Nissens vegne og Hans Lauridsen i Habdrup for 18 rdl. fæstepenge af Vamdrup kirkes anpart korntiende, som forn. Peder Sottrup og sal. Niels Andersens arvinger efter kirkebogens indhold er tildømt til kirken at betale, da eftersom forn. Hans Lauridsen i Habdrup på egne og Markus Nissens vegne her for retten med tingsvidne beviser, at de samme kirkes tiende ikke imod sognemændenes vilje og minde eller dem til nogen fortræd at have fæstet, men både før end de fæstede samme tiende, og siden de den havde fæstet, har de sognemændene den tilbudt med dem for fæste at minde, og dem endnu i deres indlæg erbyder at svare til alt, hvad dem kan lovligt overbevises, de sig imod kirken eller deres fæstebrev at have forset, og intet dem her for retten imod dette deres tilbud er overbevist, tilmed erbyder forn. Hans Lauridsen på egne vegne og på Markus Nissens vegne, at dersom de tienden på deres egne personer måtte vinde i fæste, da ville de give kirken sin fulde afgift og derforuden betale til hende disse omtvistede 18 rdl., på det de ikke således uden årsag eller forseelse i nogen måder ubilligen skulle miste dem deres fæste, da eftersom sognemændene samme tiende efter deres begæring for fæste har bekommet, og de udi deres fæstebrev dem erbyder at igen give Markus Nissen og Hans Lauridsen deres udlagte fæstepenge, nemlig 18 rdl., formedelst de samme tiende for samtlige sognemændene skulle afstå, og samme fæstebrev sognemændene tilholder bemeldte 18 rdl. til Markus Nissen og Hans Lauridsen straks at betale. Efter slige omstændigheder, som for mig i rette bevises, ses ikke forn. Markus Nissen og Hans Lauridsen at kunne frakendes deres udlagte fæste, som sognemændene sig selvillig har erbudt dem at igengive, men bemeldte Markus Nissen og Hans Lauridsen for denne Las Buchs og Peders tiltale fri at være. Men dersom sognemændene forn. tiende til Markus Nissen og Hans Lauridsen for fæste på deres egne personer igen ville overlevere, da haver de sig efter deres tilbud, som i deres indlæg findes indført, at forholde, og hvis sognemændene sig ikke vil lade bekvemme deres egen tilbud efter fæstebrevets indhold at efterkomme, da har forn. Peder Sottrup og Las Buch samme omtvistede 18 rdl. ved lands lov hos dem at søge. (Se 14/5)

11/3. Restanceskriver Johan Iversen får dom over Anders Nielsen Ludvig i Vranderup for hans resterende landgilde. Han skal betale.

12/2. Niels Brun i Kolding får dom over Gregers Markussen i Skanderup for resterende skatter af den gård i Kolding, Mads Philipsen nu bebor og har købt af Gregers Markussen. - Gregers Markussens indlæg: Det tilkommer mig ikke at betale så meget for det ringe hus; men jeg tilbyder at give efter kgl. vurdering. Og Niels Brun skylder mig af kongens påbudne skatter for det år, jeg var kirkeværge, i 1667, af den ejendom, som ham arveligt er tilfalden og han nu ibor. - Gregers Markussen tilbyder at gøre rigtigt regnskab. - Dom: Niels Hansen Brun har fremlagt kvittering af borgmester og råd i Kolding for 1670, da han var byens kæmner og havde byens skatter og andet regnskab at svare. En del skatter fik han ikke ind, men måtte alligevel gøre regnskab for dem, heriblandt resterer Gregers Markussen for et års skatter af et hus, han den tid havde i Kolding, 7 slettedaler, 5 mk. 6 sk. Herimod har Gregers Markussen irettelagt et kontraregnskab og beviser med underskrevne skattemandtaller og skatmesterens, da Gregers Markussen også var byens kæmner 1667, at af den grund Niels Brun ibor, skal han være blevet skyldig det hele års månedlige grundskat, 2 mk. 4 sk., samt for bådsmandsskatter og andet, som tilsammen beløber sig til 9 daler. Gregers Markussen bør gøre rigtigt regnskab med Niels Brun inden 6 uger, såfremt han dertil ikke med dele vil være søgt. Hvad den ene bliver den anden skyldig, skal han straks betale med rede penge.

Torsdag den 25. marts:

Peder Sørensen i Glibstrup har stævnet Poul Steffensen i Gamst. - Et vidne har set ham hugge på et stykke bøgetræ i Peder Sørensens skovskifte, og har også set hans pige køre træet hjem. Et vidne, der mødte ham, sagde til ham, at han skulle se til, hvorledes han handlede med mandens skov. Dertil havde han svaret: "I ser ikke mig, og jeg ser eder ikke heller", og dermed kørte de hver sin vej. Peder Sørensen begærede tingsvidne, og Poul Steffensen genpart.

Peder Nielsen i Drabæk mølle får tingsvidne på, at han har fået synet møllestenene. Den underste var i stykker og ganske ubrugelig. Der er givet varsel til restanceskriver Johan Iversen.

Torsdag den 8. april:

Blandt vindingsmændene: Las Buch i Hjarup.

Se 18/3. Sejr Andersen af Glibstrup fører vidner mod Hans Nielsen i Ribe: Peder Sørensen af Glibstrup: Nogle år før sidste svenske fejde var sl. Anders Hansen af Ribe og Nis Pedersen i Gamst med Peder Sørensens fader sl. Søren Sørensen i Glibstrup forsamlede hos Sejr Andersen, og da blev Sejr Andersen og hans broder Anders Hansen således forenet om deres fædrene arvelod, at Sejr Andersen skulle give sin broder Anders Hansen 100 daler, og dermed var fornævnte Anders Hansen for al sin fædrene arv fornøjet; men om det var 100 rigsdaler eller 100 slettedaler, vidste Peder Sørensen ikke. Før end svenskens folk da kom her til landet, da udførte Sejr Andersen noget gods til Ribe og sendte det ind i sin broder Anders Hansens hus og gemme for fjenden, og efter at fjenderne var uddraget af landet, da hørte Peder Sørensen, at Sejr Andersens mor beklagede sig, at hende blev forholdt en kiste af Hans Nielsen i Ribe, som Sejr Andersen havde indsat hos sin broder Anders Hansen, som da var død; men hvad der havde været i kisten, vidste Peder Sørensen ikke. - Anne Pouls var før krigen med til at drive 2 køer, 1 kvie, 8 får og 12 gæs fra Glibstrup og til Anst, hvor Anders Hansen lod det modtage af sin tjener; han havde købt det af sin broder; men hvad det skulle koste, eller om det var betalt, vidste hun ikke, men ved overdragelsen blev ingen betaling givet. ret forinden havde Anders Hansen fået 16 skp. sigtet mel af Sejr Andersen. Ang. den kiste, der før fjendetiden blev indført i Anders Hansens hus i Ribe og blev stående der fjendetiden over: nogle år derefter lod Sejr Andersen kisten nogle gange affordre, men den blev ham forholdt af Hans Nielsen i Ribe, der sagde, at Sejr Andersen ikke fik den, før end han havde betalt, hvad der var imellem dem. I kisten var der 3 sølvskeer, 1 guldring, en ny messingkedel, som ikke var brugt, 1 ny ubrugt, 2 jerngryder, 8 tinfade, 4 tallerkener, 1 messinglysestage, 1 messinglysesaks, 1 thiispot(?), drejlsspærlagen til 2 senge, 1 dito sengetæppe, en små lærredsskjorte, som var Sejr Andersen foræret til en brudgomsskjorte af hans broders hustru, 2 puder med vår på. - Gertrud Lasses: Sal. Anders Hansen fik engang af sin broder Sejr Andersen 16 skp. sigtet mel og 12 fedegæs, men om det var betalt, vidste hun ikke. Hendes sl. husbond Søren Sørensen kom engang ind og sagde til hende, at Sejr Andersen havde den nat ladet til hans broder Anders Hansen hendrive 2 køer og 1 kvie, men om dets betaling vidste hun ikke. - Hans Christensen: Før og under fjendernes tid var han til sl. Anders Hansens i Ribe, da så han, at en grøn kiste stod i Anders Hansens kælder og tilhørte Sejr Andersen, og da så han, at sl. Anders Hansen og hans moder havde engang samme kiste oplukket, da viste Anders Hansen ham i kisten 1 guldring med 3 led, 3 sølvskeer, 8 tinfade, 4 ditto tallerkener, 1 drejls spærlagen til 2 senge, 1 drejls sengedække, 2 puder, 1 ny kedel og 1 ny gryde. Videre vidste han ikke hvad der var deri. Og da sagde sl. Anders Hansen til ham: "Se denne guldring har min hustru foræret min moder", og så tillukkede Anders Hansen kisten med godset i, og blev den så bestående i kælderen; og derefter lod Sejr Andersen samme kiste og gods affordre, men da blev den ham forholdt af Hans Nielsen. Vidnet har hørt, at Sejr Andersen har fordret sin udgivne håndskrift af sin broder sl. Anders Hansen, da han har svaret ham, at den var iblandt hans andre breve forlagt. Han turde intet skøtte, de skulle ham aldrig blive krævet noget for. - Sejr Andersen krævede tingsvidne og Jep Buch genpart på Hans Nielsens vegne. 15/4

Hans Andersen tinglæser på vegne af enken Mette Hanskone brev om skifte hos Niels Pedersen i Højrup efter hendes sl. mand Hans Andersen Smed mellem hende, hendes fire faderløse børn og kreditorerne. De ringe midler dækker ikke gælden. Kreditorerne kan intet få. De ringe midler er bevilget enken og hendes børn til underhold.

Niels Andersen Bøgvad af Kolding læser 3. gang pva. Karen Niels Nebels et landstingsvarsel til skifte efter Niels Nebel.

Se 25/2. Frands Pedersen Helt på vegne af Hans Thomsen Bjerg af Kolding ctr. Niels Andersen Bøgvad ibidem. Hans Thomsens skriftlige indlæg: Såsom der på skifte efter min hustrus fader sl. Peder Helt er fundet en obligation og pengebrev dateret 13/5 1649 udgivet af sl. Anders Nielsen Bøgvad på 185 slettedaler, hvori den sl. mand har lovet at betale til Mikkelsdag derefter eller deraf årligt at give 6% i rente og derfor pantsat noget ejendomsjord i Seest skov og mark, som ej siden af Peder Helt er blevet taget i brug, men er blevet brugt af Niels Andersen Bødvad og hans forfædre, og det er ikke endnu bevist, at summen med renter er betalt, hvilket eragtes af skifte, som blev holdt efter sl. Peder Helt 1/2 1669. Det tilkommer min hustru som arving, og da Niels Andersen Bøgvad har forskudt sig fra sit værneting, gives han til sag her. Der henvises til Kolding byting 20/2 1675 samt til et tingsvidne derfra af 24/4, hvor Niels Andersen Bøgvad vidner, at da han kom til Kolding i 1663 og lå nogle uger i logement for sine penge i sl. Jens Nielsens hus, da gik han mange gange, når de havde ærinder ved Sønderbro, med sal. Jens Nielsen til Peder Helts hus, og blandt andre diskurser sagde sal. Jens Nielsen til Peder Helt, at Niels Andersen Bøgvad skulle have de breve igen om den jord ved Seest mark. Nogen tid efter kom sl. Jens Nielsen og Niels Olufsen der i huset, da lå Peder Helt på sin seng, og efter æskningen af Jens Nielsen om samme breve sagde sl. Peder Helt, at han ikke havde dem. Mette sl. Peder Helts vandt, at da der skulle stå skifte efter hendes sl. mand, da kom sl. Barbara Nielsdatter, Niels Andersens formoder, i hendes hjem og begærede de breve, som var på Seest skov og mark, og som hun ikke ville levere hende dem, da bød hun hende 20 rdl. og en eng i Teilgård kær; dog ville hun ikke fly hende dem eller dølge dem, men sagde, hvad breve hun havde, skulle blive til stede, til skifte skete, hvad de også gjorde. Sl. Barbara Nielsdatter begærede også af hende, at hun enten ville dølge brevene eller fly hende dem. Staffen Christensen, Mette Peder Helts broder og lavværge, vidnede, at han var hos, den gang da Barbara Nielsdater var hos hans søster, og hørte hendes tilbud. Hans søster havde spurgt ham, hvad han syntes derom, da svarede han, at han syntes, at dersom hun lovede dig 20 daler eller 100 daler, er det lige meget, og syntes ham, hun kunne få lige meget deraf. Niels Andersen Bøgvad svarede, at det vidne, Mette Peder Helts havde aflagt, ej kunne stå ved nogen magt af årsag, hun selv i sagen er vedkommende, så vel som Hans Thomsen efter sl. Peder Helt har ikke kunnet accepteres af årsag ej er lovligt givet varsel. Hans Thomsen tilspurgte kaldsmændene, hvorledes de havde givet Mette Kyds kald og varsel, de svarede, at de på Niels Andersen Bøgvads vegne har givet Mette Kyds lovligt varsel. Hans Thomsen svarede imod Niels Andersen Bøgvad, at han ved sig ikke at finde i Niels Andersens rettergang, enten han skal holde den for visdom eller lutter gækkeri. - (Herefter følger nogle vidnesbyrd om den eventuelle forfalskning af skiftebrevet efter Peder Helt). - Niels Andersen Bøgvad fremlagde et forlig under sl. Peder Hansen Helts hånd: han er kommet i forlig med sin kære broder Jens Nielsen Bøgvad, byfoged i Kolding, ang. et pantebrev, som sl. Anders Nielsen Bøgvad har udgivet ang. pantet i den jord, der kaldes Jep Bøgvads have, samt andre jorder. Peder Helt erklærer at have modtaget betaling og at ville fremskaffe pantebrev og overdragelsesbreve inden seks uger. Brevet er dateret 3/1 1660. - Der fremlægges også et skiftebrev efter sl. Jens Nielsen Bøgvad og hans hustru sl. Sidsel Olufsdatter, dateret 28/11 1664. 29/4

(Her ender filmrulle 30015 - og rulle 30016 begynder)

Efter at forskellige dokumenter har været fremlagt, indgiver Niels Andersen Bøgvad et skriftligt indlæg: Hans Thomsen Bjerg har ladet Niels Andersen Bøgvad stævne angående noget jord i Seest skov og mark, som han mener skulle tilhøre ham og hans interessenter ifølge en obligation, som han påberåber sig; men den har ikke den kraft, at den kan agtes imod rigtig indløsning og afbetaling, og Hans Thomsen bør være pligtig at aflevere obligationen efter Peder Heldts kvittering. - Sagen optages til endelig dom. (29/4)

Torsdag den 15. april:

Peter Neymand herredsfoged, Bartram Pedersen herredsskriver, Nis Basse til forsegling.

Kornet Grubbe pva. ridtmester Gam ctr. Jens Eskelsen i Nagbøl. - Jep Buch vidner: Mads Andersen har i nogle år haft bolig hos Jens Eskelsen og har brugt noget af hans jord, også hans søn har brugt noget af jorden, og Nis Ebbesen i Dollerup har også haft noget af jorden i brug. Det har Jep Buch også selv. En halv otting jord har tidligere ligget til den gård i Dollerup, som hr. Jens Jakobsen i Nagbøl har i fæste; den har hr. Jens Jakobsen igen fået i fæste. - Andre vidner bekræfter noget lignende. - Kornet Grubbe sætter i rette, at Jens Eskelsen har forbrudt sit fæste og bør afstå sin ryttergård. Opsat 14 dage. 29/4

Hans Andersen Smed i Ferup stævner pva. Mette Hanskone Steffen Christensen, Søren Hørkræmmer(?), Hans Mouritsen, alle i Kolding, til skifte, som Mette sal. Hans Andersens agter at holde hos Niels Pedersen i Højrup efter sin sal. husbond, som boede og døde i Ferup.

8/4. Jep Buch i Nagbøl pva. Hans Nielsen i Ribe ctr. Sejr Andersen. Opsat 14 dage. 29/4

Jep Buch i Nagbøl pva. Willy Nielsen i Ribe ctr. Oluf Nielsen i Øster Gesten. Fremlægger 3 obligationer. De to agtes ugyldige, de er for gamle. Den tredje er af 1656 og agtes gyldig: Oluf Jørgensen i Møgel Gesten har gæld på 60 sldlr. til Morten Nielsen i Vejrup. - Af gælden tilkommer der Oluf Nielsen på hans hustrus vegne at betale en søsterlod, eftersom hun er sal. Oluf Jørgensens datter. Resten tilkommer det hendes broder at betale. Opsat 3 uger.

Torsdag den 22. april:

Korporal Henrik Grufke lader afhjemle syn på den gård i Gamst, som Laurids Hansen har påboet og Jep Jepsen, Hans Jessen og Hans Sørensen nu har i fæste. Brøstfældighed. Der skal 40 daler til for at gøre huset brugeligt. Kræver dom.

Torsdag den 29. april:

Sal. Joen Jacobsen, forrige herredsfoged, hans efterladte børns formyndere, nemlig hr. Jens Jacobsen i Nagbøl for Jacob Joensen, Anders Nielsen i Vranderup for Jens Joensen, Jens Ravn i Horstrup for Christendtze Joensdatter og Peder Ravn i Skærup for Karen Joensdatter fremlagde en skifteforretning af 7/3 1673 efter Joen Jacobsen. Hvert af drengebørnene tilfalder 159 sldlr. 2 mk. 3 sk. 1 alb., og til hvert af pigebørnene 129 sldlr. 3 mk. 1 sk. 2 alb. Formynderne har modtaget pengene. Børnenes stedfar Anders Nielsen beretter, at der i boet hos hans hustru og deres moder Karen Jensdatter Ravn foruden Jens Joensens patrimonium er forblevet alle sengeklæder udelt såvel som kister og skrin, og hvor broder skal og have en seng så god som 25 rdl., samt hver pige en forsvarlig kiste efter skiftebrevets udvisning. Det står Anders Nielsen inde for.

Peder Jensen Ravn af Skærup, et vidne. - Peder Jensen Ravn og Thule Pedersen af Skærup fremlagde skiftebrev af 19/4 1671 efter Thule Pedersens afgangne hustru sal. Lene Hansdatter med angivelse af arven til de to umyndige børn Anne og Maren Thulesdøtre, som Peder Jensen Ravn er tilforordnet formynder for.

Niels Jepsen i Nagbøl, et lovbudsvidne. - Jep Jepsen af Vork og Hans Jepsen fremlagde et landstingsvarsel til Niels Jensen, barnefødt i Nagbøl, som med polakkerne i sidst forleden fejdetid her af landet udrejste, enten han findes inden eller udenlands, for at påhøre lovbud, som Jep Jepsen og Hans Jepsen, barnefødt i Kærup, agter at give deres broder Niels Jepsen i Nagbøl og hans fæstemø Birgitte Hansdatter på deres arv efter deres sal. forældre og søskende. Der er også varsel til Iver Lauridsen i Gesten, Mads Pedersen i Egholt, Jep Buch i Nagbøl og Anders Jepsen ibidem. - Det er arven efter 'hans sal. fader' Jep Jepsen og moder Anne Bertelsdatter i den selvejergård i Nagbøl, hans sal. forældre påboede, samt al lod og part efter hans sl. søster Karen Jepsdatter. I lige måde lovbød Hans Jepsen sin arvelod i gården efter sin sl. moder Dorthe Nielsdatter og søster sl. Karen Jepsdatter. - Niels Jepsen i Nagbøl og trolovede fæstemø Birgitte Hansdatter tilbød at købe.

Skøde til Niels Jepsen i Nagbøl for foranstående, nemlig Jep Jepsens arv efter fader Jep Jepsen og moder Anne Bertelsdatter samt efter afdøde Karen Jepsdatter og Hans Jepsens arv efter hans sl. moder Dorthe Nielsdatter og søsteren sl. Karen Jepsdatter.

15/4. Kornet Gabriel Grubbe pva. ridtmester Gam ctr. Jens Eskelsen i Nagbøl med påstand om, at Jens Eskelsen har forbrudt sit fæste og bør afstå sin ryttergård. Jens Eskilsen indgiver et skriftligt indlæg: Ridtmesteren agter at antage min ryttergård og uddrive mig fattige, gamle mand med fattige hustru og umyndige børn og husvild at gøre. Den største del af brøstfældigheden gælder tækningen, som storm og uvejr for mig og flere gjort haver. Jens Eskelsen beder om hjælp til lægter og lover at reparere forsvarligt, selv om der nok skal være gårde under samme kompagni, der befindes værre, uden at det påklages. Og han resterer ikke med noget af det, han skal levere til rytterne. Hvad angår den udlejede jord, så er korn og gødning bragt til hans gård. Ingen jord er frakommet gården. Han led mange brandskatter i forleden fejdetid, og efter den havde han kun de tomme, ruinerede bygninger tilbage. - Kornet Grubbe fremæsker fæstebrev på gården; men et sådant har Jens Eskelsen ikke, for han er født på gården. - Grubbe begærer endelig dom; den vil blive tilstillet parterne skriftligt og uden forsegling. (se længere nede på siden).

15/4. Jep Buch i Nagbøl pva. Hans Nielsen i Ribe ctr. Sejr Andersen, en dom. - Sejr Andersen i Glibstrup møder med en skriftligt indlæg: Der er rejst sag imod ham på grund af et håndskrift, som er blevet fundet i hans afdøde broder Anders Nielsen bohave. Den har Sejr Andersen udgivet kort inden svenskernes indfald, hvor alt blev gården berøvet undtagen det, som han selv havde ført til sin broder, der købte det af ham og til gengæld lovede at kassere hans håndskrift, når han kunne komme dertil, hvor det var i forvaring, hvilket den salige mands død forhindrede, så både midlerne og gården kun kom Sejr Andersen til gode med stort besvær. Tilmed har Hans Nielsen forhindret ham i få udleveret sin kiste, hvilket Sejr Andersen vil forbeholde sig at påtale til sin tid. Forordning af 24/7 1666, pkt. 22 anføres som argument om, at kravet er forældet Der henvises til tingsvidne af Anst herredsting den 8/4 og Holmans herredsting den 19/4. I sidstnævnte har Niels Hansen i Pjedsted vidnet, at han noget før næst forleden krigstid 1657 kom i tjeneste hos Anders Hansen, den forrige byskriver i Ribe og tjente ham som skriver knapt indtil han bortdøde, og da som folk på landsbyerne for fjendernes plyndring indsatte deres gods i købstæderne, indbragte Sejr Andersen i sin broder sal. Anders Hansens hus en kiste med noget gods så vel som køer, får, nogle gæs, rent korn og en del sengeklæder, som der i huset blev brugt og forblev, og mens vidnet var der, fik Sejr Andersen ikke noget tilbage. Sagen optages til doms, som skriftligt vil blive meddelt parterne. Se 20/5

(Se foranstående). Kornet Gabriel Grubbe pva. ridtmester Gam, en dom: Ridtmesteren har ved synsvidner bevist, at Jens Eskilsens gård i Nagbøl skal være ganske brøstfældig og forfalden, og beklager sig over, at Jens Eskelsen udlejer ager og eng af sin gårds jord, hvoraf eragtes, at Jens Eskelsen ikke selv er så mægtig, at han selv kan vedligeholde sin gård, men at han har forset sig mod recessen og forordningen. Dommeren kan ikke befri Jens Eskilsen for ridtmesterens tiltale, men han har for sin forseelses skyld forbrudt sit fæste og må udvises til lovlig lovtid og levere gården fra sig med rugsæd, gærder, lycker og behørig bygning, så at den kan stå for et lovligt syn og dannemænds sigelse, eller dets værd med rede penge at betale.

8/4. Hans Thomsen af Kolding, en dom. Eftersom af Niels Andersen Bøgvad og Hans Thomsen Bjerg, begge borgere i Kolding, adskillige dokumenter for mig i rette fremlægges, som befindes stridige imod hverandre, om noget selvejerjord beliggende på Seest rettighed, Hans Thomsen, som har breve på jorden, sig den tilegner, Niels Andersen, som har kvittering pengene på jorden at være betalt og det igen at være indløst, så vel som findes 2 skiftebreve, som er stridige imod hverandre og ikke overens stemmende om samme jord, tilmed de omtvistede ikke vil agte hverandres breve uden forbem.te brevs, og findes dog døde mænds hænder på begge sider. Af slig oplysning og sagens beskaffenhed vidste jeg mig ikke at turde understå den ene jorden at tilkende eller den anden at frakende, men har det ydmygst vor gunstige hr. overdommer på sine tilbørlige steder henfunden. Til vitterlighed under mit signet eller egen hånd. Actum ut supra.

Nis Garp i Noes, et skøde og lovbud. - For retten fremkom Bartram Pedersen, herredsskriver, og gav til kende, at han har lovbudt den arvelod, der er tilfaldet ham på vegne af hustruen Cathrine Jacobsdatter efter hendes sal. fader Jacob Thomasen Harboe, forrige herredsfoged i Elbo herred i det selvejendom ved Noes beliggende, som kaldes Grydsten, så og møllemaj så vel som alt, hvad Bartram Pedersen af ejendomsjord selv kan have tilkøbt sig. - Nis Garp i Noes bød sølv og rede penge. Skøde til ham og hans hustru Dorthe.

Torsdag den 6. maj:

holdtes ingen ting, formedelst ingen mødte til stede retten at betjene uden fogeden og skriveren.

Fredagen den 14. maj:

Korporal Henrik Grufke pva. ridtmester Schwanewedel. - Med varsel til Søren Hansen Basse i Anst lader han afhjemle syn på den gård i Store Anst, som Søren Hansen Basse og Mikkel Madsen påbor. De otte fag tilhører Mikkel Madsen, og de tre Søren Hansen Basse. Mikkel Madsens otte fag er nogenledes ved magt. Søren Basses fag er meget forfaldne, og der synes at have været 3 + 14 fag hus m.m., som nu er ganske øde. Se 14/6.

Erik Christensen i Seest pva. amtskriver Mathias Lichner(?) ctr. Las Nielsen i Vranderup mølle og Peder Nielsen i Drabæk mølle for resterende landgildemel. Han kræver betaling samt fæstes forbrydelse. Opsat 14 dage. 27/5

(Se 18/3). Peder Sottrup på egne vegne og Las Buch pva. Anne sl. Niels Andersen ctr. samtlige Vamdrup sognemænd, som har kirkens anpart af korntienden i fæste. De søger den for 18 rdl. fæstepenge af korntienden, som Peder Sottrup og sal. Niels Andersens arvinger er tildømt at betale til kirken, og som for nogle år siden er leveret her på tinget til sal. Las Christensen i Søgård og Hans Lauridsen i Habdrup. - Herimod mødte Rasmus Ibsen på Vamdrupgård tillige med en del flere af sognenmændene; de mener, at de har betalt de penge een gang efter fæstebrevets indhold. Sagen optaget til dom, som skal blive tilstillet parterne. 20/5

Peder Bertelsen fører pva. amtmanden vidner. Varsel til Hans Skeel og Jokum Skeel, som varselsmændene har talt med i Kongens Have i Koldinghus. For Seest bymænd bevidnes, at hver mand, både hel- og halvgårdsmænd og boelsmænd måtte udlove og forskaffe Hans Skeel en skp. malt, før end han dem ville tillade eller forunde gærdsel og stave i skoven at hugge til deres enge og korn med at indhegne. Oluf Jensen kørte kornet til Kolding og leverede det sammen med Erik Christensen og Christen Pedersen Smed til Jokum Skeels hustru, der tog imod det. - For Hjarup vidner Christen Snogdal, Johan Christensen, Kjeld Gregersen, Jens Lauridsen og Christen Halkjær, at de på samme måde måtte betale med rug. Det kørte Johan Christensen til Kolding og leverede det til Jokum Skeel. - Lignende vidnesbyrd fra Skanderup, Højrup, Ferup, Vrå og Uhre. - Ydermere vandt samtlige forskrevne mænd, at de for hvert læs tørv eller ved, som blev udvist, måtte herforuden udgive til Hans Skeel eller hans broder Jokum Skeel stempelpenge. - Ingen var mødt for at svare herpå.

Torsdag den 20. maj:

Se 29/4. Jep Buch i Nagbøl pva. Niels Hansen (Hans Nielsen) af Ribe, en dom ctr. Sejr Andersen: Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed og eftersom Jep Buch i Nagbøl pva. Hans Nielsen her for mig i rette fremlægger Sejr Andersens i Glibstrup udgivne revers lydende på 94 rdl. så vel som 18 års og nogle måneders rente, hvorpå er betalt af Sejr Andersen 20 rdl., som findes på obligationen afskrevet; resten, som er 74 rdl. foruden den forfaldne rente. Noch en rød regnskabsbog også en del, som Sejr Andersen har bekommet og sagt god for andre. Hvilken sum penge han nu skal have under værgemål, som er børnepenge, og svare til. Da som sligt for mig ud af dokumenterne i rette bevistes og den tiltalte ikke har haft noget imod denne sin udgivne hånd, som af mig kunne eragtes, sig med at befri, så vidste jeg ikke Sejr Andersen for denne sag at kunne befri, men han bør dette sit udgivne skadesløsbrevs hovedstol med sin tilbørlige rente inden 15 dage skadesløs at indfri. - Hvad sig boggælden angår, har Sejr Andersen nogen regnskab derimod at fremlægge, da de derom at gøre rigtig afregning, eller også kan Sejr Andersen have nogen videre prætention på Hans Nielsen for noget, ved jeg ikke deri at kende, men henfinder Sejr Andersen at søge Hans Nielsen derfor på sine tilbørlige steder.

14/5. Las Buch og Peder Sottrup, en dom contra Vamdrup sognemænd: Det er blevet bevist med sognemændenes eget fæstebrev, at de samtlige har været Vamdrup kirkes anpart korntiende begærende. Hans Lauridsen i Habdrup og nu sal. Las Christensen i Søgård, som den tid på deres egne personer havde fæste og udlovede at give forn. tiendemænd deres udlagte fæstepenge igen, nemlig 18 rdl., om de tienden igen til dem godvilligt ville afstå, hvilket de og har gjort. Og nu strides imellem kirkeværgerne, som kom efter Hans Lauridsen og Las Christensen, nemlig Peder Sottrup i Øster Vamdrup og sal. Niels Andersens hustru i Vester Vamdrup om forn. 18 rdl., som de findes for i kirkebogen indskreven til kirken at være bleven skyldig, uanset Peder Sottrup og sal. Niels Andersens efterladte hustru har med samtl. sognemændene bevist, at Peder Sottrup og Niels Andersen aldrig bekom en skilling af samme omtvistede 18 rdl. Da efter slig oplysning og sagens beskaffenhed, som for mig i rette er bevist, vidste jeg ikke anderledes heri at dømme, end jo enhver af samtl. sognemændene bør sin anpart med rede penge inden 15 dage at betale forn. omtvistede 18 rdl. efter deres fæstebrevs indhold, som de sig selv godvilligt har tilbudt til Peder Sottrup og Niels Andersens efterladte hustru, som de igen til Vamdrup kirkeværger har at levere.

Mikkel Ottesen pva. amtskriver Mathias Lixen ctr. en del bønder i Ferup, Højrup, Vrå, Uhre, Jordrup, Ø. Gesten, Gesten og Geising, der ikke er indkommet med deres fæstebreve til amtstuen for at lade deres navne indskrive i jordebogen og betale amtskriveren den sædvanlige rigtighed derfor. 27/5

Peder Nielsen i Drabæk mølle lader med varsel til Peder Bertelsen pva. kongen afhjemle syn på møllen. Den underste møllesten er i stykker og er ikke tjenlig til nogen maling. Der fattes også noget tømmer. 10/6

Ridefoged Peder Bertelsen Hagelsen pva. landstingsskriver Laurids Biering af Viborg stævner hr. Jens Pedersen Velling, sognepræst til Hjarup og Vamdrup sogne, for en sum penge efter hans formands, sal. hr. Peder Jørgensens overleverede obligation til hans kære frænde Laurids Biering, borger i Viborg, på 30 sldlr. - Peder Bertelsen fremlagde også en dom af Viborg landsting den 18/3: Provst Niels Pedersen har taget sig endelig dom til i en gældssag, som ham ej vedkom, hvorfor hans dom kendes magtesløs, og sagen skal indkomme for herredesfogeden, der har at dømme deri efter recessen. - Jens Pedersen Velling mødte og fremlagde sit indlæg i retten: Det bevises med skiftebrev, at der for moxen 11 år siden er gjort Laurids Bering forsvarlig udsæt i en god ejendom beliggende i Hjarup, hvoraf han vel kunne have været betalt, havde han sig dertil holdt. Og dersom han ej dermed som andre kreditorer ville været fornøjet, burde han derimod i tide at have talet og dem tiltalt, som hans kommission havde, imedens det var beholden, som ham for betaling var udlagt, eller og dertil at have svaret, da velb. Hugo Lytzau ham derfor til tinget lod citere. - Præsten fremlagde også en skifteforretning holdt efter sal. Peder Jørgensen 20/6-1664: Laurids Bering i Viborg tilstod efter obligation 20 rdl. og blev til sin gælds betaling først indført i Hans Jensens ejendomsgård i Hjarup, hvori sal. hr. Peder efter rigtig skadesløsbrev og overdragelse har 100 rdl. - Han fremlagde en dom af 29/11 1666, som i slutningen formelder således: Med skiftet efter Peder Jørgensen 20/6 1664 bevises, at Laurids Bering og Jens Pedersen i Nepgård er indført i sal. Hans Jensens ejendomsgård for penge 56 rdl. og siden den tid af forskr. ejendom hverken har svaret kongen til hans skatter eller husbonden til hans rettighed, hvorfor de frakendes deres rettighed i Hans Jensens gård. - Derimod protesterede Peder Bertelsen, og han begærede endelig dom. - Dom: På grundlag af hr. Peder Jørgensens udgivne skadesløsbrev til Laurids Bering, og fordi hr. Jens Pedersen Velling på vegne af sin hustru, der er rette arving, derimod er mødt, men intet har haft imod denne tilkrav sig med at kunne befri, da eftersom sligt for mig med pur obligation i rette bevises, vidste jeg ikke hr. Jens Pedersen for denne tilkrav at befri, men tilfinder Jens Pedersen denne udgivne obligation inden 15 dage at indfri.

Torsdag den 27. maj:

Blandt vindingsmændene: Jens Lauridsen, Svend Christensen, Carsten Hansen, Mads Sørensen og Jens Dideriksen af Hjarup.

20/5. Mikkel Ottesen pva. amtskriveren, en dom over dem, som deres navne og fæstebreve i jordebogen ej har villet lade indtegne og derfor amtskriveren sin sædvanlige rettighed derfor at betale. Johan Clausen af V. Vamdrup mødte for at betale. De andre skal gøre deres pligt inden 8 dage.

14/5. Mikkel Ottesen pva. amtskriveren ctr. Las Nielsen i Vamdrup mølle og Peder Nielsen i Drabæk mølle for resterende landgilde. Kræver betaling samt fæstes forbrydelse. Opsat 14 dage. Se 4/6

Peder Bertelsen har pva. Niels Poulsen i Hjarup stævnet menige Hjarup bymænd til at vidne samt Kirsten Madsdatter i Hjarup til at svare derpå og modtage dom. Også hr. Jens Pedersen er stævnet til at svare på vidnesbyrd. Christen Snogdal og Peder Jensen skal vidne om, hvad de har hørt sagt af Kirsten Madsdatter om Niels Poulsen. Peder Bertelsen tilspurgte menige Hjarup bymænd, om nogen af dem vidste Niels Poulsen noget ulovligt at beskylde eller eftersige i nogen måder, og hvorledes han sig har skikket og forholdt, imidlertid og så længe han i deres by boet haver. Hvorimod og dertil svarede Christen Halkjær, Las Buch, Christen Snogdal, Kjeld Gregersen, Johan Christensen, Oluf Jensen, Hans Knudsen(?), Christen Jepsen, Christen Buch, Nis Geising, Peder Jensen, Jesper Marchorsen(?) og Laurids Skrædder, at ingen af dem vidste ham andet end som ærligt og godt at eftersige eller beskylde, enten hemmelig eller åbenbar, og han sig i alle måder har anstillet, skikket og forholdet, som en ærlig mand vel egner og anstår, hvilket således i sandhed at være de enhver for sig ved ed med oprakte fingre efter recessen bekræftede. Peder Bertelsen for retten tilspurgte Kirsten Madsdatter, hvad det var for ord og eftertale, som hun Niels Poulsen i Hjarup havde påsagt, og hvorledes hun er kommet til ham sligt at eftersige. Hvortil bemeldte Kirsten Madsdatter for retten svarede, at hun ham ikke noget synderligt har påsagt, andet end som til ham om nattetider i hans hus er blevet korn tilført med heste, så og tilbåren. Hvilket hun har set til ham i hans hus er indkommet, men hun ikke ved, hvorfra det er kommet, eller hvad korn det har været, og samme korn har været i sække, da det i huset hans er indkommet, dog enten det var hampesække eller uldne sække, eller hvad af samme sække var, det vidste hun ikke. Ydermere vandt og vedstod forn. Kirsten Madsdatter, at hun har set, at en karl har tilført forn. Niels Poulsen bemeldte sække med korn, men hun ikke vidste, hvad det var for en karl, at således hende i Guds sandhed vitterligt er, som hun omvundet haver og forskrevet står, og hun ej videre derom var bevidst, dette bekræftede hun ved ed med oprakte fingre efter recessen og bad sig derpå Gud til hjælp. - For retten fremkom Christen Snogdal i Hjarup og Peder Jensen ibidem og efter edens oplysning og til dem var gjort spørgsmål, vandt de hver for sig ved ed med oprakte fingre efter recessen, at for nogen tid siden kom Niels Poulsen i Hjarup til dem og bad dem gå med sig at høre Kirsten Madsdatters ord, og hvad hun ham beskyldte, hvor de samme tid begge gik med ham, og da tilspurgte de forn. Kirsten Madsdatters, hvad ord det var, hun havde sagt om Niels Poulsen til præsten. Dertil svarede hun dem, at hvad hun havde sagt om ham, det ville hun bestå, når hun kom til præsten, hvor bemeldte 2 mænd da sagde til hende, at de ikke dermed kunne sige besked fra den, eftersom de var skikkede til hende at høre, hvad det var for ord, som hun havde sagt om forn. Niels Poulsen til præsten, og om hun ville være samme ord gestændig. Da svarede hun dem ydermere, at når hun kom til præsten, så ville hun være gestændig, hvad hun havde sagt til ham, og mere til. Nogen tid derefter gik bemeldte 3 mænd efter Niels Poulsens begæring til præsten at forhøre bem.te Kirsten Madsdatter; da bekendte hun, at hun havde set, der har stået en hest ved Niels Poulsens dør om natten, som hun kendte det var hr. Jenses hest, og hun havde set at hr. Jenses (rettet til) en karl kom med sin(?) hest om natten til bem.te Niels Poulsens dør med korn på. At således udi Guds sandhed er som forskrevet står, derpå bød enhver af dem sig Gud til hjælp, hvorefter Peder Bertelsen var tingsvidne begærende, og hr. Jens Pedersen lod begære genpart.

Torsdag den 4. juni:

Las Buch i Hjarup blandt vindingsmændene.

Erik Christensen af Seest stævner pva. Peder Bertelsen på Koldinghus Bent Nielsen i Hundsholt.

Se 14/5. Christen Iversen i Anst har pva. ridtmester Schwanewedel stævnet Søren Hansen Basse i Store Anst og fremlægger tingsvidne af 14/4 med krav om, at han bør afstå sin gård, fordi han ikke har vedligeholdt den. Opsat 8 dage. 10/6

Se 27/5. Las Nielsen i Vranderup mølle lader med varsel til amtskriver Lichme(?) afhjemle syn på møllen. Den har ligget øde siden fjendernes tid, da den blev slet og aldeles afbrændt. Las Nielsen har ladet møllen opbygge på egen bekostning og er derover gerådet i stor adskillig gæld til andre godtfolk. Han kan ikke udstå dette års afgift. 10/6

Torsdag den 10. juni:

4/6. Dom over Søren Hansen Basse i Store Anst: Han har forbrudt sit fæste og skal aflevere gården, så den kan stå for syn.

20/5. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde tingsvidne af 20/5 med amtmandens påtegning: Han eftergives landgilden for 1674; men dette år og herefter skal han forbedre sin mølle og stræbe efter at yde kongen fuld landgilde.

4/6. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde pva. Las Nielsen i Vranderup mølle tingsvidne af 4/6 med amtmandens påtegning: En del af landgilden eftergives for 1674, men han skal fremover yde den fulde afgift af begge kværne.

Torsdag den 17. juni:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Blandt vindingsmændene: Las Buch, Oluf Jensen og Mads Andersen af Hjarup.

Ingen sager at forrette.

Torsdag den 25. juni:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Blandt vindingsmændene: Mads Andersen i Hjarup.

Overforsterens fuldmægtige Peder Sørensen, et vidne mod Hans Lauridsen i Jordrup for skovhugst. Rasmus Mikkelsen og Laurids Sørensen af Jordrup vidner, at de har den 17/6 set, at der lå i Hans Lauridsens gård 14 små risbøge med toppen en del forhuggen samt et læs gærdsel ude ved gårdens gærde, hvoriblandt fandtes 16 risbøge, som var afhugne således, at af hver den største ende kunne blive en stav og toppen til at gærde med. De så samme tid, at Hans Lauridsen kom kørende med et læs gærdsel, 10 unge risbøge .... og 2 risege, den ene som til en vognstjert. Se 8/7

Christen Iversen i St. Anst pva. ridtmester Herman Frands von Schwanewedel, et forbudsvidne mod Søren Basse i Anst, Birgitte sal. Hans Basses, Iver Lucassen, Anders Jessen og Søren Hansen. Dette er tredie ting, hvor han forbyder dem, som har sået korn i den halve gårds grund i St. Anst, som Søren Basse hidtil har beboet, at høste og fjerne afgrøden, uden det sker med øvrighedens tilladelse.

Torsdag den 1. juli:

Blandt vindingsmændene: Christian Snogdal og Oluf Jensen af Hjarup.

Jep Buch i Nagbøl pva. kongen og ridtmester Gamb, et forbudsvidne med varsel til Jens Eskelsen i Nagbøl og Mads Andersen i Hjarup: at eftersom ridtmesteren har forhvervet dom over Jens Eskelsen, at han hans gård skulle afstå, og ridtmesteren har tilspurgt ham, om han ville efterkomme dommen, og han svarede, at han ikke kunne efterkomme den til den tid, den var fastsat, hvorfor ridtmesteren havde antaget sig Jens Eskelsens gård. På 3. ting forbydes det, at Jens Eskelsen og Mads Andersen og alle andre, som har sået noget i gårdens jord, høster, flytter eller udfører afgrøden uden øvrighedens tilladelse.

Jep Buch har desuden stævnet Jens Eskelsen og hans hustru Kirsten Jensdatter ang. en beskyldning, at han skulle have skilt dem fra deres gård.

Torsdag den 8. juli:

Blandt vindingsmændene: Mads Andersen og Oluf Jensen af Hjarup.

Se 25/6. Oberforsterens tjener Peder Sørensen stævner Hans Lauridsen i Jordrup for skovhugst iflg. tingsvidne af 25/6. Opsat 6 uger. 18/11

Samme stævner Rasmus Mikkelsen og Laurids Sørensen i Jordrup for Hans Lauridsens heste og vogn, som de har lovet for, og som burde være forbudt. Peder Sørensen fremlægger de to mænds forlovningsbrev af Jordrup den 17/6: at de har modtaget Hans Lauridsens heste og vogn med læs på, som de har forpligtet sig til at svare for. De skal fremstille heste og vogn ved tinget, for at de kan blive vurderet. Opsat 6 uger. 18/11

Eske Pedersen i Bække stævner Mads Jensen i Ferup, Jens Jensen i Bække, Anders Nissen og Jep Nissen ibidem for gæld. Det drejer sig om gældsbreve og lån i naturalier. Jens Jensen har i hans indlæg tilnavnet Thybo. Opsat 6 uger.

Torsdag den 22. juli:

Herredsfoged Peter Neymand stævner pva. hospitalsforstander Jens Nielsen i Kolding Nis Juel i Knurborg for resterende landgilde. Opsat 4 uger.

Oberforsterens fuldmægtig Peder Sørensen lader afhjemle syn på skovene i Anst herred. Synsmændene (blandt dem er Oluf Jensen og Mads Andersen i Hjarup) har været med skovrider Poul Felding og skovfoged Niels Sørensen ude at syne, hvad der uforvist kunne være hugget, så vel som eragtes hvorledes bemeldte skove nu forefindes og er ved magt. Synsforretningen er blevet underskrevet; Oluf Jensen synes at have kunnet skrive sit eget navn. - Skovhugsten i Hjarup Østerskov: eg til 2 stolper, eg til 2 spær, 1 eg til 1 stolpe, 1 bøg til 1 læs, en bøg til 3 læs, 1 eg til 1 stolpe, noch en eg til 1 stolpe.

Torsdag den 5. august:

Niels Iversen i Lejrskov har stævnet Hans Andersen i Lejrskov og samtlige grander og lodsejere i byen til at påhøre synsrapport vedr. en ager på Lejrskov mark, som han siger er hans. Den er blevet frapløjet nogle furer.

Mikkel Ottesen stævner pva. amtskriver Mathias Lickne alle kronbønder, som svarer landgilde til Koldinghus, for resterende landgilde, som inden 15 dage bør betales med rede penge. Optaget til dom. 2/9

Mikkel Ottesen stævner pva. Niels Andersen Bøgvad i Kolding Mette sal. Jep Mogensens i Lunderskov. 12/8

Herredsfoged Peter Neymand har fremlyst en liden brun gilding på 6 år. Den blev vurderet for 6 sldr.

Torsdag den 12. august:

Jep Buch i Nagbøl stævner pva. ridtmester Gamb Jens Eskesen i Nagbøl til at møde til syn på den gård i Nagbøl, han er fraflyttet.

5/8. Niels Andersen Bøgvad af Kolding fremlagde en transport underskrevet af Christen Christensen i Ødis. Christen Christensen har skyldt Niels Andersen Bøgvad en del penge og har derfor overdraget ham 2 obligationer lydende på Jep Mogensen i Lunderskov. De er begge udstedt i 1655. Opsat 8 dage.

Torsdag den 19. august:

Rasmus Ibsen på Vamdrupgård fremlyser en blågrå og en sort gilding. De bliver vurderet til 13 sldlr.

Med Rasmus Ibsen som sættedommer fremlyser Peter Neymand en mørkebrun gilding. Den blev vurderet den 5/8.

Bartram Pedersen stævner Søren Hansen Basse i Store Anst og Birgit sl. Hans Bassen med hendes lavværge i en sag, som Bartram Pedersen og Christen Iversen i Store Anst vil føre imod dem. Karen Sørensdater i Store Anst stævnes som vidne. Dette er 1. varsel.

Torsdag den 2. september:

Mikkel Ottesen lader pva. Peder Bertelsen Nis Basse i Geising og Iver Thulesen i Skanderup afhjemle deres syn på de blå mærker, de havde synet på Kirsten Andersdatter af Ferup, og som hun beskylder Peder Madsen i Højrup for at have tilføjet hende.

Lauge Jørgensen af Verst har stævnet Niels Christensen i Verst til at påhøre vidner. Det bevidnes, at Peder Iversen, der har boet på den gård, Niels Christensen nu påbor, har givet Jens Poulsen, der boede på den gård, som Lauge Jørgensen nu påbor, 10 mk. smør årligt som hjælp til hans landgilde. - Mette Jensdatter i Anst: hendes sl. far Jens Poulsen fik årligt 10 mk. smør af Peder Iversen og af hans fader Iver Sørensen, som boede på den samme gård før ham. Og efter vidnets faders død, da Mette Jensdatter og hendes husbond sal. Jens Nielsen boede på samme gård, fik de årligt det kvantum smør fra Peder Iversen. Men vidnet vidste ikke, hvad vederlag Peder Iversen havde derfor. - Hr. Søren Nielsen i Verst mødte godvilligt og vidnede, at så længe han havde haft de to gårde i brug, havde han haft frihed for landgilde undtagen det sidste år, hvor bemeldte Niels Christensen da betalte ham samme 10 mk. smør af forn. Lauge Jørgensens gård. 16/9.

Jep Buch af Nagbøl pva. ridtmester Gamb fremlægger et skriftligt syn på den gård i Nagbøl, som Jens Eskesen er fraflyttet.

5/8. Mikkel Ottesen pva. amtskriveren, en dom i sagen mod de kronbønder, der er i restance. De tiltalte har ikke villet rette for sig. De skal betale inden 15 dage.

Torsdag den 9. september:

Kun herredsfoged og skriver er mødt.

Torsdag den 16. september:

Christian Nielsen af Kolding, en opsættelse. Anders Lauridsen i Gelballe, Hans Nielsen i Hjarup og Svend Christensen ibidem stævnes for gæld til sagsøgerens salige formand Anders Jørgensen. Ifølge en attest har Johan Horstman, herredsfoged i Tystrup herred, Jens Nielsen, snedker i Kolding og Mikkel Eriksen i Frørup overværet, at Mads Hack i Ødis og Hans Nielsen, der nu bor i Hjarup, blev forligt om to kværnsten og nogle livklæder og andet boskab, så og en lang bøsse, som Hans Nielsen havde forkommmet Mads Hack og sine søsterbørn i Ødis Bramdrup i forleden fejdetid; derfor skulle Hans Nielsen straks give Mads Hack 10 rdl. og derforuden al den gæld, som Mads Hack kunne have været Hans Nielsen skyldig. Der er påskrift om, at Hans Nielsens kvinde har betalt 4 rdl. i 1663, da Hans Nielsen sad fængslet på Haderslevhus. - Sagsøgeren fremlægger en obligation af 1656 fra Hans Jensen i Hjarup til sal. Anders Jørgensen på 200 slettedaler. Eftersom Svend Christensen nu påbor og besidder forn. Hans Jensens gård i Hjarup, må han være pligtig at indløse obligationen. Opsat 14 dage.

2/9. Lauge Jørgensen af Verst ctr. Niels Christensen ibidem. Opsat 4 uger. 21/10

Bent Nielsen i Hundsholt ctr. Niels Pedersen i Højrup for resterende landgilde, der er tillagt ham for rytterhold. Opsat 14 dage. 30/9

Las Andersen af Krogstrup i Kalvslund herred, et vedkendelsesvidne med 12 mænds ed efter loven. Han tilkendegav, at han for rum tid siden var forvildet og frakommet 3 unge gildinger, nemlig en sortblå hest på 7 år, en grå og en brun, hver af den på 6 år, af hvilke han beretter at have spurgt den brune at være ihændekommet herredsfogeden i Anst herred og de andre to til Rasmus Ibsen på Vamdrupgård. Begærede at få hestene igen. Herredsfogeden og Rasmus Ibsen beviste med tingsvidner, at de lovligt havde fremlyst hestene og ladet dem vurdere. Thi stod idag her for retten forn. Las Andersen med tvende hans næste grander og naboer, som er Mikkel Madsen i Langetved og Jørgen Thomsen i Douer, tillige med Oluf Madsen i Krogstrup, Christen Madsen, Anders Christensen, Jep Nielsen, Kjeld Nielsen, Laurids Nielsen, Laurids Christensen, Niels Christensen og Søren Nielsen ibidem, som alle fremgik og svor, at de 3 heste var de selvsamme, som var frakommet Las Andersen. De stod inde for, at herredsfogeden og Rasmus Ibsen skulle blive holdt fri for al tiltale. Og til yderligere sikring spurgtes ridefoged Christian Nielsen, som var til stede, om han noget herimod havde at sige. Det havde han ikke. - Christen Iversen i Store Anst var i denne sag i herredsfogedens sted.

Torsdag den 23. september:

Jep Buch i Nagbøl er sættedommer.

Poul Felding, et syn. Synsmænd (heriblandt Christen Halkjær og Christen Snogdal i Hjarup) har været på syn med skovrider Poul Felding og skovfoged Niels Sørensen at syne olden, og om der kunne brændes svin dertil. I ingen af skovene kunne der takseres olden. Poul Felding befaler bønderne at holde deres svin fra skovene.

Torsdag den 30. september:

Blandt vindingsmændene: Christen Halkjær og Svend Christensen i Hjarup.

Formynderne for sal. Hans Hansen af Gesten hans børn får tingsvidne. Claus Ebbesen i Gesten er formynder for Oluf Hansen, Niels Jensen Smed i Verst for Karen Hansdatter, Iver Pedersen i Horskær for Kirsten Hansdatter. De fremlagde en skifteforretning af 2/6 1673, ifølge hvilken arvelodderne forbliver i boet hos moderen Mette Olufsdatter (hvis lavværge er Nis Jepsen i Gesten). Moderen har giftet sig med Oluf Nielsen, der ikke har givet forsikring for børnenes arv. Det gør han nu.

16/9. Bent Nielsen i Hundsholt ctr. Niels Pedersen i Højrup. Begærer dom. Sagen optages til doms. 11/11.

Torsdag den 21. oktober:

Jep Pedersen Kyed af Kolding har stævnet Karen Jensdatter Anders Nielsens i Vranderup til at påhøre et tilbud, han vil gøre hende: om hun for penge vil indløse det gods, som han med rettens middel den 8/10 lod hende fravurdere, da skal hun få det for vurderingssummen plus omkostninger. 11/11

Iver Madsen i Gamst lader tinglæse aftægtskontrakt. Han har opladt og afstået til sin svoger Niels Olufsen den halve krongård, som han hidtil har haft i fæste. Aftægten beskrives.

16/9. Lauge Jørgensen ctr. Niels Christensen, begge af Verst. Han begærer dom. Opsat 14 dage. 4/11

Torsdag den 4. november:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

21/10. Lauge Jørgensen ctr. Niels Christensen. Sagen med parternes bevilling opsat atter 14 dage. 18/11.

Johan Iversen Schmit, fuldmægtig for oberforsteren og vildtmesteren, påbød samtlige herredsmænd at holde deres svin væk fra skovene, eftersom de ikke har akkorderet om olden. Den ringe mængde olden, der findes, skal komme vildtet til gavn.

Samme stævner samtlige herredsmænd for klarering for ulovlig skovhugst ifølge synet af 22/7. Opsat 14 dage.

Christen Iversen i Store Anst har stævnet Las Buch i Hjarup og Bertel Christensen i Kragelund til at vidne om det køb, Christen Iversen har gjort med Erik Eskesen i Kragelund om et par stude. De vidner, at de var til stede, da Christen Iversen købte et par stude af Erik Eskesen i hans hus. Han skulle give 18 slettedaler og betalte straks på hånden 3 slettedaler. De øvrige skulle betales den efterfølgende søndag, hvor Erik Eskesen skulle levere studene i Christen Iversens gård. De drak lidkøb. - Erik Eskesen vedstod og bekendte, at han havde solgt de to stude til Christen Iversen, men han kunne ikke vel miste dem. - Christen Iversen vil betale og kræver handelen opfyldt. - Dom: Erik Eskesen skal overholde aftalen.

Torsdag den 11. november:

21/10. Søren Bulle i Lunderskov pva. Jep Kyed lyser sit tilbud 3. gang.

30/9. Bent Nielsen i Hundsholt ctr. Niels Pedersen i Højrup. - Niels Pedersen fremlagde et skriftligt svar: Vi blev forligt med hinanden, at jeg årligt skulle give ham 10 sldlr., 10 skp. rug, 9 skp. havre, 20 mk. smør, og dermed lovede han mig fri at skulle være. Niels Jensen her i Højrup overværede vores forlig. Der er en opregning af, hvad han har betalt. - Bent Nielsen protesterede og begærede dom. - Dom: Niels Pedersen skal betale det skyldige inden 15 dage. Se 18/11.

Torsdag den 18. november:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Mikkel Ottesen pva. amtskriver Mathias Lixner stævner alle bønder på det beholdne bøndergods. 13/1

4/11. Lauge Jørgensen ctr. Niels Christensen, begge af Verst. - Seddel fra amtmanden: Det bevises med tingsvidne, at der altid er gået 10 mk. smør i årlig landgilde af den gård i Verst, som Niels Christensen nu påbor, til hjælp til den gård, Lauge Jørgensen nu påbor. På kongens vegne befaler amtmanden, at Niels Christensen skal betale. - Dom: Begge gårde har været selvejergårde og er ved dom tilfaldet kronen, og ingen forandring skete da. Nu foreligger amtmandens befaling, og Niels Christensen har ikke svaret på kravet. Han skal betale.

8/7. Johan Iversen pva. overvildtmesteren, en dom. Med synsvidne har Peder Sørensen bevist, at Hans Lauridsen i Jordrup skal have bedrevet ulovlig skovhugst og forset sig imod skovordinansens 46. kapitel. Da som det ære angår, hvorfor jeg ikke tør understå mig deri at kende, men indfinder det ydmygst for min gunstige hr. overdommer.

8/7. Johan Iversen pva. overvildtmesteren, en dom: Peder Sørensen har fremlagt en underskreven kaution, at Rasmus Mikkelsen og Laurids Sørensen, begge i Jordrup, har godsagt for Hans Lauridsens heste og vogn, som Peder Sørensen havde for ulovlig skovhugst med læs antruffet, og ikke har deres underskrevne løfte efterkommet, ejheller mod denne tiltale er mødt. - Vidste ikke anderledes herpå idag for ret at kende, end jo forn. Rasmus Mikkelsen og Laurids Sørensen jo bør deres underskrevne forpligt at efterkomme og at svare hr. vildtmesters fuldmægtig til forn. heste og vogn.

11/11. Bent Nielsen i Hundsholt, en domsbeslutning: Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom forskr. .... domsbeslutning findes idag otte dage her i tingbogen indført ord fra ord, som den afsagt og dømt er etc.

Torsdag den 2. december:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Hospitalsforstander Jens Nielsen af Kolding har stævnet Jens Madsen i Geising, Mads Jessen i Ferup og Jens Sørensen ibidem for resterende ydeved, der er tillagt de fattige på hospitalet. Han kræver, at de betaler og straffes for deres ulydighed. - Dom: De skal betale.

Johan Iversen Schmit, et synsvidne. Synsmænd har været til syn i Ferup med skovrider Poul Felding på Søren Andersens skovskifte for ulovlig skovhugst, som Mads Jessen Skovløber påviste dem. Det skønnes, at der er fjernet 16 små læs.

Johan Iversen har stævnet samtlige Ferup og Højrup bymænd til at vidne. - Thule Pedersen i Ferup vidner, at søndag for otte dage siden om morgenen kom Niels Hansen af Kolding ridende udi hans gård og begærede og spurgte, om han ville age ham et læs ved til Kolding. Thule Pedersen spurgte ham, om han fik flere vogne at age for sig, hvortil han svarede ja; og så lovede Thule Pedersen ham, at han også villa age ham et læs ud. Han spurgte Niels Hansen, hvor han skulle tage læs. Så svarede denne, at han kunne hugge et lempeligt træ i Ferup skov tillige med de andre mænd i Ferup; så ville han siden, når udvisningen skete, lade det stemple. - Andre vidner noget lignende. - De huggede bare det ene træ, som stod på Søren Andersens skovskifte, og det leverede de til Niels Hansens gård i Kolding. Ingen af dem havde fuldt læs på, for vejen var ond. - Herimod mødte Niels Hansen af Kolding og svarede, at han vel havde bedt dem om at age hver et læst ved til Kolding af det træ, han havde stående stemplet i skoven; men han var ikke i skoven at vise dem at tage læs.

Wilhelm Brockmands fuldmægtige Søren Nielsen af Roye stævner Peder Pedersen i Refsing, Jens Jensen, Knud Thøgersen og Frederik Hansen for resterende landgilde. Intet specielt fremvistes, hvorefter denne fordring lovligt kunne ham tilkendes. Derfor opsat i 14 dage. 16/12

Torsdag den 9. december:

For få folk til tinge.

Torsdag den 16. december:

Jep Buch i Nagbøl forordnet i dommers sted.

Blandt vindingsmændene: Christen Snogdal i Hjarup.

2/12. Wilhelm Brockmands fuldmægtige Søren Nielsen af Roye stævner Peder Pedersen i Refsing, Jens Jensen, Knud Thøgersen og Frederik Hansen for resterende landgilde m.m. De vil ikke betale deres afgifter og varer af korn, heste og køer, som principalen har forstrakt dem med, så han kan holde virkelig ryttertjeneste til kongen. Frederik Hansen er uden principalens viden og vilje bortrejst fra stavnen, hvorfor han bør lide efter recessen som for uhjemlet. Søren Nielsen fremviser et regnskab, der bl.a. omfatter udgifter til en ridebane. - Ingen mødte pva. Peder Pedersen eller Frederik Hansen. Knud Thøgersen og Jens Jensen begærede opsættelse, indtil de kunne få amtskriveren i tale. Opsat 4 uger. 19/1

.

1676

Anno 1676 d. 2. januar findes til dato at være udskreven i denne tingbog et hundrede og otte blade, findes så igen halvtredsindstyve og to blade papir igennemdraget, numereret og forseglet, hvorpå tingskriveren til Anst herredsting Bartram Pedersen haver fra øverste og til nederste på siderne at fuldskrive, hvad udi dette år for ting og dom passerer, og sig ikke tilfordrister på noget løst papir at skrive, men straks udi tingbogen indfører, hvad for ting og dom angår, samt sig med brevpenge og i andre måder at forholde efter recessen, som han agter at forsvare under straf som vedbør. Datum Coldinghus, ut supra. Otto Bilde.

Gud allernådigst give os lykke, fred og rolighed i dette nye år. Anno 1676 begyndte vi at skrive og holde ret og dom udi Jesu navn. Amen.

Ransnævninger i Anst herred anno 1676:
Bertel Jensen i Lunderskov.
Oluf Knudsen, ibidem.
Jens Pedersen i Vranderup.
Jakob Andersen i Gesten.
Jørgen Nielsen ibidem.
Joen(?) Jørgensen i Skanderup.
Eske Pedersen i Bække.
Paaske Nielsen i Jordrup.

Anno 1676, torsdagen den 13. januar holdtes Anst herreds snapsting af Peter Neymand herredsfoged, Bartram Pedersen udi Store Anst herredsskriver, og Nis Basse i Geising forseglingsmand.

Otte vindingsmænd: Nis Basse i Geising, Peder Sørensen i Glibstrup, Mikkel Jepsen i Roved, Hans Christensen i Gamst, Nis Buch i Store Anst, Niels Sørensen, Iver Sørensen og Christen Iversen ibidem.

18/11. Mikkel Ottesen, underskriver på Koldinghus, en dom: Stævnet er samtlige Koldinghus tilliggende og fra rytteriet beholdne bønder i herredet og samtlige kirkeværger i herredet for resterende landgilde, kirketiende og regnskabspenge. Mikkel Ottesen fremlægger en restanceliste, der bærer påskrift om, at skyldnerne ofte er påmindet om at indfinde sig og betale restancen. - Dom: de skal betale.

Christen Pedersen Smed i Seest, et vidne. - Mikkel Ottesen stod inde for varsel. Det bevidnes, at den gård, som Christen Pedersen Smed påbor, på ingen måde er bedre end nogen anden hel gård i Seest, men på adskillige steder ringere.

Hans Lauridsen i Habdrup pva. Maren sl. Las Christensens i Søgård og Markus Nissen i Bønstrup på egne vegne, et afkald. Varsel til adskillige. Claus Ebbesen i Gesten erklærer, at han har fået af Hans Lauridsen og Markus Nissen pva. Maren sal. Las Christensens fuld betaling for, hvad hans hustru Karen Christensdatter er tilfalden efter hendes sal. broder Las Christensen, og for, hvad sal. Mikkel Christensens børn arveligt (er tilfaldet) efter deres farbroder Las Christensen. Dem er Claus Ebbesen formynder for. - Jens Pedersen i Vamdrup bekræfter, at han har fået af Hans Lauridsen og Markus Nissen (pva. Maren sl. Las Christensens) betaling for, hvad der er tilfaldet ham og hans søskende efter deres farbroder Las Christensen. - De kvitterer for 7 søsterlodder. - Søren Pedersen, tjenende i Dollerup, erklærer at have fået af Markus Nissen i Bønstrup betaling efter deres morbroder sal. Las Christensen, og takker også for betaling til hans umyndige søskende, som Markus Nissen hidtil har haft under hænder.

Torsdag den 19. januar:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Nis Basse i Geising er dommer i denne sag:

Iver Buch i Lejrskov, et vidne. - Jep Buch i Nagbøl og Knud Nielsen i Lejrskov har været med herredsfogeden i skriftlig stævning til Peder Smed i Lejrskov for at høre, om han ville være gestændig for det, han havde påsagt Iver Buchs hustru Mette Thulesdatter i Lejrskov. - Thomas Frandsen og Jep Lauridsen ibidem bevidner, at de for nogen tid siden overværede, at Iver Buch tilspurgte Peder Smed, hvad det var for ord, han havde påsagt Mette Thulesdatter. Han svarede, at han gik til Iver Buchs hus med en kværnspelle, og da han kom for Iver Buchs døre, da var de tillukkede. Da stødte han en dør op og kom ind. Samme tid så han, at der lå en karl hos Iver Buchs hustru ved den nørre side ovn, som bedrev letfærdig utugt med hende. Hvilken snak Peder Smed sagde til Iver Buch at han vel ville sige ham, men han ej ville derfor enten gå til tinge eller stævne. - Iver Buchs hustru fremstod og tilbød sin højeste ed på, at hun aldrig i sådanne utilbørlige gerninger, som hende af Peder Smed løgnagtigt var påsagt, var skyldig. - Peder Smed blev tre gange påråbt, men der var ingen til at svare på hans vegne. 17/2

16/12. Søren Nielsen af Roi pva. hans principal begærede dom over Wilhelm Brochmands tjenere på Refsing for landgilde, forstrækning og andet. - Dom: Det bevises, at hver af de fire mænd skylder deres husbond en del penge i årlig skyld og landgilde og adskillig forstrækning, både penge, korn, heste og kvæg, som han enhver i hans trang har forstrakt dem med. De, som er mødt, benægter ikke fordringen, men har begæret delation, hvorfor sagen har været opsat til idag, og dog er ingen betaling sket. De skal betale.

Torsdag den 3. februar:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Mikkel Ottesen fremlægger pva. amtskriveren og på grundlag af tingsvidner for 1673 og 1674 ang. det øde og forarmede gods og dem, som har været forundt frihed, en specifikation af dette gods. De 8 mænd vidnede samme med så mange af Anst herredsmænd, som var til stede, om specifikationens rigtighed.

Torsdag den 10. februar:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Blandt vindingsmændene: Oluf Jensen i Hjarup.

Bertel Jensen pva. major Schwanewedel ctr. Mikkel Madsen i Store Anst, Søren Jepsen i Knudsbøl, Henrik Staffensen i Geising og Poul Felding ibidem. Opsat 8 dage.

Peder Sørensen i Glibstrup har stævnet Claus Ebbesen i Øster Gesten og Anders Hansen i Vester Gesten til at vidne om det tilbud, har har givet Nis Jepsen i Vester Gesten: Han har afkrævet ham skriftligt bevis og kvittering på, hvad han til ham har betalt til afgift ag det selvejerenemærke, som Peder Sørensens fader af Jørgen Nissen i Gesten fordum har købt og Peder Sørensen efter bemeldte hans salige fader Søren Sørensen arveligt er tilfaldet. Peder Sørensen bekræftede, at han havde betalt til Nis Jepsen af enemærket, siden det nådigt påbudte rytteri blev udlagt, 18 sldlr, og ellers tilforn betalt den fulde afgift af enemærket til Nis Jepsen, så længe han bemeldte sal. Jørgen Nissens gård har haft i fæste, som ved dom er falden under kronen. Og mens sal. Jørgen Nissens gård var øde, har Peder Sørensen årligt betalt afgiften, så vidt ham efter skødets indhold tilkom at udgive af enemærket til dem, som på kongens vegne den oppebar. - Nis Jepsen svarede, at han ej ville benægte, at han har fået, men at han ej har specificeret, hvor meget det var. Peder Sørensen tilbød, at hvis han ikke har givet så meget, som ham tilkommer, af enemærket, så vil han give mere, sådan som det tilkommer ham efter skødets indhold. - Anders Hansen og Claus Ebbesen var til stede i Nis Jepsens hus, da Peder Sørensen tilbød Nis Jepsen 2 slettedaler, som han sagde til dato at være resten af den afgift, han skulle give af enemærket. Og han havde krævet kvittering. 9/3.

Niels Pedersen Schielde af Ferup fremlagde en befaling fra amtmanden: Niels Pedersen Schielde har meldt, at den rytter (Las Hansen), han tidligere har udmunderet, er hjemkommet til ham dødeligt syg; og da han ikke kan vide, om rytteren er forløbet fra sin officer eller ikke, har han begæret fire mænd til at bese hans mundering, hvorledes den nu befindes, samt af hans bekendelse forhøre, så det ham i sin tid kunne være uden fortænkelse og skade. Fire mænd er anordnet af amtmanden til at høre rytterens forklaring og bese hans mundering: De har været hos rytteren, som lå syg i Niels Schieldes hus. Da sagde han til dem, at han tillige med sin korporal Niels Lyckstør under oberstløjtnant Blichers kompagni lå på ordinance i Vismar, hvorfra korporalen ham kommanderede med breve til kommissionsråd Henrik von Støcken, som han afleverede brevene til. De fire mænd spurgte ham, om han fik noget svar eller videre befaling om brevene, eller om han af sin officer havde nogen befaling om at ride hjem. Han svarede, at efterdi han var så nær hjemme, og han selv var svag, tilmed hesten var forreden og udmattet, tog han sig selv for at ride hjem, sig og hesten at forfriske og vederkvæge, og tænkte så sig straks til kompagniet igen at forføje. Da spurgte Niels Schielde ham, hvor meget han havde bekommet af hans løn, da han først udmarcherede, hvortil han svarede, at han efter hans ridtmesters befaling bekom, da han herfra udmarcherede, af Niels Schielde « års løn. - Ydermere synede og beså de 4 mænd rytterens hest, klæder og mundering, nemlig hesten, som var brudt på ryggen, forreden og udmattet, vurderede de for 8 rdl., sadel og schaber og som er spoleret og mesten opslidt, blev vurderet for 1 rdl. 2 mk., en ridetømme for 2 mk., den ene pistol, som han havde, blev vurderet for 1 rdl., den anden berettede han at være ham frastjålet. En carabiner blev vurderet for 1 rdl. Karabinerrem og patrontaske for 1 rdl., en degen og et gehæng for 2 slettedaler, 1 hat for 2 mk., et par støvler, som mesten del er opslidt, med sporer til for 1 rdl., en køllert for 8 slettedaler. Hans kappe berettede han at være ham frataget på parti(?) af de svenske.

Niels Pedersen i Højrup stævner Jens Olufsen i Bække for gæld på 10 mk. danske for en kjortel, som han for et års tid siden har købt af ham og lovede at betale den straks, hvilket endnu ikke sket er. Opsat 6 uger. 30/3

Torsdag den 17. februar:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Mikkel Ottesen pva. amtskriveren ctr. Eske Pedersen i Bække, fuldmægtig over sal. Jakob Madsens af København hans jordegods her i Koldinghus amt beliggende, for resterende rostjeneste af hans principals sal. Jakob Madsens jordegods i Bække sogn, som er tillagt oberst Poul Benfeldt i rostjeneste til munderet hest og karls fyldestgørelse, og ikke svarer den tilbørlige afgift deraf til obersten. Jordegodset, som Eske Pedersen er fuldmægtig for, beløber sig til 46 tdr. 2 fdk. 2 alb. - Mikkel Ottesen fremlagde et missiv fra Poul Benfeldt til amtskriveren: "Jeg kan ikke undlade ham at forstændige, at jeg ved den rytter, som af mit gods holdes, har til Bække fremsendt den assignation, han mig på Jakob Madsens gods har givet, hvor samme rytter af en ved navn Eske Pedersen meget ulovligt er blevet begegnet, som berettes at være fuldmægtig over bem.te gods, idet han sig ikke aleneste på sit herskab har beråbt, med formening, de skulle holde dem fri, men endog ham med adskillige trodsig og spottelig ord afvist, at han med uforrettet sag kom tilbage, så forundrer jeg mig storlig, at hr. amtskriver ville assignere mig slig gods, som jeg intet andet kan få hos end fortræd til den skade, jeg har. Beder derhos venlig, han uden længere ophold ville midle det så, at jeg dog en gang bekommer, hvad mig pro quota resterer, og at bem.te Eske Pedersen måtte for sin unyttige mundskæld tilbørlig blive straffet. Jeg findes igen til hr. amtskrivers tjeneste, og næst guddommelig erønskning forbliver til hans tjeneste beredvillig. Drenderup, d. 5. febr. 1676, Poul Benfeldt". - Mikkel Ottesen fremlagde dernæst brev fra amtskriveren om, at Eske Pedersen bør yde rostjeneste af godset samt straffes for sine unyttige ord, og at der må blive afsagt dom uden opsættelse, fordi det angår kongens tjeneste. - Eske Pedersen mødte og fremlagde et brev fra Christian Jacobsen Brun og mente, at fordi rostjenesten for sal. Jakob Madsens gods holdes i Fyn af hans principaler og der er indrulleret og på generalmønstringen godkendt, burde de derfor her være fri. - Derimod protesterede Mikkel Ottesen, der mente, at hans principal ikke kunne vidne i egen sag. Opsat 8 dage. 24/2.

19/1. Iver Buch i Lejrskov, et deelsvinde. - Sekshøringer: Anker Sørensen i Geising, Frands Jensen ibidem, Thule Hansen i Dollerup, Eske Pedersen i Bække, Anders Thomsen i Vester Gesten og Knud Christensen i Hjarup. - For retten fremlagde Iver Buch et tingsvidne af 19/1 (pag. 112 i tingbogen). Det er idag hans fulde fjerde ting, hvor han begærer høringsdele over Peder Smed for usandfærdige ord og eftertale, som han Iver Buchs hustru Mette Thulesdatter havde påsagt. - Ingen mødte pva. Peder Smed. Sekshøringen fordelte Peder Smed, som har sagt usandfærdige ord og tale om Mette Thulesdatter, som han ej tør gestændig være eller dertil at svare. Tingsvidne til Iver Buch.

Torsdag den 24. februar:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted. Christen Halkjær af Hjarup forseglingsmænd. Blandt vindingsmændene: Christen Halkjær, Jens Lauridsen og Christen Lauridsen af Hjarup.

17/2. Amtskriveren, en dom: Sal. Jakob Madsens jordegods i Bække sogn skal være tillagt oberst Poul Benfeldt i rostjeneste et rytterlægd at fyldestgøre, og Eske Pedersen er fuldmægtig for jordegodset. Han har ikke villet svare rostjeneste deraf og beviser heller ikke med kommissærernes eller amtskriverens hænder, at rostjenesten bliver holdt på andre steder. Skønt sagen har været opsat 8 dage, er der ikke fremkommet nogen erklæring fra ham. Eske Pedersen er påråbt 3 gange, men ingen er mødt på hans vegne. Han skal betale med rede penge den resterende rostjeneste eller fremvise attester fra de steder, hvor der holdes rostjeneste af godset.

Rasmus Ibsen pva. hr. Jens Pedersen i Hjarup stævner Lydicke Pedersen i Vester Vamdrup.

Torsdag den 9. marts:

Amtskriveren ctr. ridefoged Christian Nielsen i Kolding, der menes pligtig til at betale landgilde af den gård i Seest, han har tilholdt sig ham at skulle være benådiget, medmindre han kan fremvise kgl. konfirmation på benådningen, "og det for alle de år, jeg her blev amtskriver", og eftersom det angår kgl. intrader, er søgsmålet skrevet på slet papir. Opsat 14 dage. 30/3.

10/2. Peder Sørensen i Glibstrup ctr. Nis Jepsen i Gesten. Peder Sørensen tilbød Nis Jepsen 2 slettedaler, som han sagde var resten af, hvad han resterede til næste mortensdag for afgiften af det enemærke, som hans far, sal. Søren Sørensen, har købt af sal. Jørgen Nissens gård i Gesten. Peder Sørensen tilbød også at betale, hvad han videre kunne være skyldig for enemærket, og krævede til gengæld fuldkommen kvittering. - Nis Jepsen erklærede, at Peder Sørensen havde givet ham fuld betaling for afgifterne til Valborg dag 1676.

Torsdag den 30. marts:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

9/3. Ridefoged Christian Nielsen, som er stævnet af amtskriveren for landgilde af den gård, som ham af kongen er blevet fri forundt på livstid, indfinder sig; men ingen er til stede på amtskriverens vegne. 13/4.

Niels Andersen Bøgvad af Kolding pva. Mikkel Ottesen ctr. Isak Pedersen og Jens Pedersen i Bække. - Anders Matthiesen i Bække og Jørgen Nielsen i Lille Gesten var den 21/3 med herredsfogeden og amtskriverens fuldmægtig i Isak Pedersens hus, og da fandtes en brændevinskedel og derhos en bimpel fuld af brændevin. De var også hos i Jens Pedersens hus, hvor man fandt en bimpel med noget brændevin, hvoraf Jens Pedersens hustru udtappede og solgte for betaling, mens de var der i huset. De fremviste ikke nogen tilladelse til at holde kro. De bør lide efter konsumptionsforordningen, og eftersom brændevinskedlen ikke var stemplet, bør den være forbrudt. - Dom: De sagsøgte er ikke mødt. Hvis de har forbrudt sig mod forordningen, bør de undgælde efter forordningen.

Niels Bøgvad af Kolding pva. herredsfogeden og Niels Hansen i Kolding ctr. Bertel Pedersen i Seest og Hans Jensen ibidem, som skal svare herredsfogeden Peter Neymand og andre rettens betjente om skiftet efter sal. Niels Nebel, som han har forvaltet, eftersom Bertel Pedersen var tilforordnet at være enkens lavværge og Hans Jensen at være formynder for et af børnene, hvilke to mænd sig vægrer at besegle skiftebrevet. De bør forsegle det straks eller lide dele efter loven. Opsat 8 dage. 6/4.

10/2. Niels Pedersen i Højrup får dom over Jens Olufsen i Bække. Nu har sagen været opsat i 6 uger, og der er ikke sket nogen erklæring fra Jens Olufsen herimod. Han skal betale.

Torsdag den 6. april:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

30/3. Niels Hansen af Kolding ctr. Bertel Pedersen og Hans Jensen i Seest. - Hans Jensen mødte på begges vegne og fremlagde et skriftligt indlæg: Vi har ikke fået kammerherrens skriftlige befaling derpå (at være hhv. lavværge og formynder) og ej heller noget af deres gods, men hun er med sine børn udflyttet til Kolding og indflyttet i Købing i hendes gård; vi mener, vi derfor er fri for værgemålet, og jeg Bertel Pedersen har opladt min gård for min svoger Mads Simonsen og min datter, hvorfor vi formener, at vi ingen værgemål bør have, eftersom det er et års tid siden, skiftet stod, og os intet af godset er tilstillet, og skiftebrevet ikke før end nu begæres forseglet. - Derimod protesterede Niels Hansen og begærede dom. Opsat 8 dage. 13/4.

Las Simonsen i Store Anst stævner Hans Nissen i Roved for sin hustru Maren Hansdatters mødrene arvepart, som hendes fader Hans Nissen i fellig(?) har hos sig. Mener, at Hans Nissen er pligtig til straks at holde skifte efter sin afdøde hustru, Maren Hansdatters moder, eller også affinde sig med hans datter Maren Hansdatter med hjemfærd, udflytning og medgift efter hans løfte og tilsagn lige som hendes fulde søster, hvilken han i lige måde af felligt bo fra sig givet haver. Opsat 14 dage.

Torsdag den 13. april:

30/3. Niels Bøgvad fremlægger pva. amtskriveren kongens befaling til amtmanden sal. Otto Bilde af 20/1 1673 om, at de personer, som forrige benådninger har været meddelt, sig ej dertil kunne holde, før end de fremviste kgl. konfirmation derpå. Han begærede dom over ridefoged Christian Nielsen. Sagen blev optaget til dom, som ville blive tilstillet parterne.

Jep Sørensen Kjær i Seest tinglyste et pantebrev fra Niels Andersen Bøgvad på 20 rdl. med pant i den jord, som han ejer på Seest mark syd for åen. Den må Jep Sørensen Kjær bruge de næste 6 år. Og hvis beløbet ikke er betalt tilbage inden da, må han bruge den 6 år mere. Dog må han ikke forhugge skoven. Kreditor skal holde gærderne ved lige, og debitor skal betale afgifterne af jorden. Der er påskrift om et yderligere lån på 60 rdl. og et løfte fra debitor om, at kreditor skal have første bud, hvis jorden ønskes solgt.

6/4. Niels Bøgvad begærede pva. Niels Hansen i Kolding dom over Bertel Pedersen og Hans Jensen i Seest. - Hans Jensen fremlagde på begges vegne et indlæg: Det kan aldrig bevises, at amtmanden har givet dem værgemålet, hvilket fordres, når værgemål gives til fremmede. Tilmed har (skifteforvalteren) forbigået og forskånet fædrene frænder for værgemålet, som dog findes her i herredet, nemlig Mads Pedersen i Ferup og Mads Pedersen i Højrup, som begge er vederhæftige og var i slægt og byrd med børnenes fader sal. Niels Nebel, hvilke det efter loven tilkommer at være værge, og ikke os som fremmede mænd og i alle måder børnene og deres forældre uvedkommende. Ejheller er nogen af os så vederhæftige efter loven, at noget værgemål kan betroes os. Thi jeg, Bertel Pedersen, har hverken jord, gård eller grund ved at hæfte, men ikkun aleneste nyder mit ophold og aftægt af min svoger og datter og i min høje alderdom af dem fødes og underholdes under deres tag, og jeg, Hans Jensen, som sidder på Hans Kgl. Maj.s gård med mange umyndige små børn, har ej bondejord eller ejendom og ej er vederhæftig fremmede børns værgemål at forestå eller dertil at svare. Foruden alt dette er det nu år og dag siden, skiftet skal være holdt, og imidlertid ej til Anst herredsting af vurderingsmænd og andre vedkommende afsagt og vedstanden og derfra under forsegling givet beskreven, som ske burde og her af arilds tid sædvanligt har været, men nu os fattige fremmede mænd i hast så uformodentlig påtrænges med unødig proces, at vi skiftebrevet skulle med forsegle, hvilket ikke er billigt og os aldeles intet vedkommer, eftersom vi ej om skiftets forretning eller betjening relation eller videnskab haver, ejheller os noget gods i nogen måde er leveret eller under hænder betroet, og enken nu med hendes børn og samtlig deres gods og formue til Kolding er udflyttet og sig der i hendes gård og ejendom i Købing bosat. - Derimod protesterede Niels Bøgvad. Opsat i 14 dage til yderligere oplysning. 25/5.

Torsdag den 25. maj:

Jep Buch i denne sag i dommers sted:

13/4. Herredsfogeden Peter Neymand og Niels Bøgvad af Kolding pva. Niels Hansen ibidem fremlagde et skiftebrev efter sal. Niels Nebel i Seest, hvori Hans Jensens navn findes indført at være forordnet til værge for et af Niels Nebels efterladte børn. De fremlagde også en seddel og befaling fra amtskriveren til Hans Jensen i Seest og Bertel Pedersen ibidem anlangende, at de skiftebrevet skulle forsegle, eftersom Bertel Pedersen til enkens lavværge var forordnet og Hans Jensen til værge for et af børnene. Sagen optaget til dom, som vil blive tilstillet parterne skriftligt.

Torsdag den 1. juni:

Niels Bøgvad af Kolding pva. amtmanden, et synsvidne. Alle Vranderup bymænd er stævnet til at påhøre syn på kongens engskifter i Vranderup maj, som er volddreven og opædt. Synsmændene har besigtet kongens engmajer; da befandtes den østre engmaj at være ganske opædt af bæster og en del skade af svin wråd(?) gjort. Ligeledes den vestre. Men de så ingen bæster eller svin, og de vidste ikke, hvem de skadevoldende dyr har tilhørt.

Torsdag den 15. juni:

Poul Felding lader afhjemle syn på skovene i herredet vedr. ulovlig skovhugst siden sidste udvisning.

Torsdag den 22. juni:

Jep Buch i dommers sted.

Major Schwanewedels tjener Bertel Jensen stævner nogle mænd for gæld og fremlægger specifikation. - Herimod mødte Nis Sørensen Buch i Store Anst og fremlagde en skriftlig befaling fra major Herman Frands von Schwanewedel om, at Christen Knudsen i Anst straks skal give Niels Buch halvpart til sin køller(?), hvilket ham skal godtgøres i hans udgifter. Han fremlagde desuden specifikation på, hvad han til rytterhold og udmundering har udgivet i perioden 1/3 til 12/5: 40 rdl. 4 mk. 6 sk., som altsammen var foruden rytterens og hestens underhold, som er sket på hans egen bekostning, fra rytteriet af Tyskland hjemkom og indtil de igen nu sidst forleden afmarcherede til Fyn. Han mener sig at være fri for majorens krav, og Christen Knudsen, som bebor og bruger halv gård lige med ham, bør og halv udmundering med ham at bekoste og bør betale de 5 slettedaler, som Nis Buch søges for. - Derimod fremlagde Christen Knudsen en kvittering, hvorpå fandtes skrevet: Haver Christen Knudsen betalt til mig underskrevne 15 slettedaler; der er flere kvitteringer. Christen Knudsen mente, han skulle være fri for de 5 slettedaler, da han havde betalt sin fulde udgift. - Hans Hansen i Øster Vamdrup: har aftalt med Schwanewedel at give ham for mundering 20 rdl.; deraf har han leveret til løjtnant Rantzau 10 rdl. og til kvartermester Lambert von Ham 9 rdl., og for den sidste rdl. skaffede han selv rytteren en ridetømme. - Knud Basse i Øster Vamdrup: skulle give for mundering 12 rdl., hvoraf han har leveret til løjtnant Rantzau 6 rdl. og til kvartermester Ham 4 rdl. og til korporal Poul Sørensen 2 rdl. - Bertel Jensen begærede endelig dom. Opsat 14 dage. 6/7

Torsdag den 6. juli:

22/6. Major Schwanewedels tjener Bertel Jensen ctr. nogle bønder for gæld til mundering. De blev hver især spurgt, om det ikke var sandt, at deres mundering var øde og ruineret, da rytteriet fra Tyskland hjemkom. Derimod svarede de, at for deres mundering, som var øde, skulle majoren dem igen mundering lade tilkomme, hvorfor de med ham var akkorderet at skulle give ham rede penge. Opsat 8 dage. 13/7

Iver Lauridsen i Gesten lyser på vegne af hr. Laurids Nielsen i Gamst og på egne vegne forbud mod at høste eller fjerne, hvad der måtte være sået i nogle jorder, der tilhører Iver Lauridsen og hr. Laurids Nielsen. Og Jørgen Nielsen forbød Øster Gesten mænd at høste og fjerne korn fra de små stykker kirkejord, der tilhørte ham. Flere forbud. Claus Ebbesen svarede, at de, der forbød, burde navngive agrene. Oluf Nielsen svarede ligeså. (Se 24/8)

Iver Lauridsen pva. sin myndling Jakob Jepsen og Niels Jepsen pva. sin broder og søster har stævnet Godske Iversen i Lejrskov, Niels Iversen og Peder Hauferlund ibidem. Fornævnte Niels Svenske og Iver Lauridsen gav dem til sag for skifte og deling at holde efter Anne Christensdatter, fornævnte Niels Svenskes søsterdatter, som Peder Hauferlund, Niels Iversen og Godske Iversen var formyndere for og hendes efterladte formue indehaver, idet de mente, at de var barnets rette arvinger på dets moders side. Opsat 8 dage. 13/7.

Torsdag den 13. juli:

6/7. Major Schwanewedels tjener Bertel Jensen begærede dom i sagen om gæld for mundering. Forskellige navngivne skyldnere forklarer, at de allerede har betalt til kvartermester Lambert og/eller korporal Poul Sørensen. - Dom: Da de ikke kan fremvise kvitteringer, skal de betale. Dog undtages Jep Lauridsen i Lejrskov, Søren Nissen Krag i Store Anst og Knud Basse i Øster Vamdrup indtil videre.

6/7. Iver Lauridsen pva. sin myndling Jakob Jepsen og Niels Jepsen pva. sin broder og søster ctr. Godske Iversen i Lejrskov, Niels Iversen og Peder Hauferlund ibidem. - Godske Iversen fremstod med et skriftligt indlæg: Niels Jepsen Svenske og broder Jep Jepsen og hans søster Anne Jepsdatter samt Iver Lauridsen har sagsøgt dem for en arvepart, som skulle være hos os efter det sal. pigebarn, som var deres søsterdatter og døde hos Niels Iversen. Men der er ingen nærmere arvinger end barnets fader(?), som endnu lever, nemlig Peder Hauferlund, efter Jyske Lov 1. bog kap. 4. Kan nogen efter loven, recessen eller forordninger bevise sig at være nærmere arvinger, vil vi gerne holde skifte. - Derimod protesterede sagsøgerne og begærede dom, idet de formente, at Peder Hauferlund ej videre end som barnets « efterladte middel arveligen kunne tilkomme på faderens vegne, og at Niels Jepsen og hans søskende skulle have den anden halvpart. - Dom: Oldefaderen Peder Hauferlund er som barnets faders fader den rette arving og skal have udbetalt arven af værgerne. De sagsøgte bør være fri for tiltale.

Torsdag den 10. august::

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Johan Iversen forbød pva. amtmanden alle og enhver at sælge eller afhænde okser, stude, kvæg eller deslige levende vare til nogen holstenske eller fremmede, eftersom af toldbetjentene i Kolding var andraget, at kongens toldrettighed og udførselsforbud dermed vorder forkrænket.

Niels Thomsen af Hjelmdrup, et vidne ctr. Mads Philipsen Smed i Kolding. - Knud Jensen og Mette Jensdatter af Højrup vidner, at da de den 14/7 kom kørende langs ad Kolding vester gade, stod Niels Thomsen ved Mads Philipsen Smeds dør og lod en hest beslå af Mads Smeds svend. Og som Niels Thomsen stod stille og hold den fod, der blev beslået, kom Mads Smed løbende ud af sin dør og slog Niels Thomsen i hovedet, så blodet kom ud, og Niels Thomsen måtte undløbe, og han kom ind ad en dør i et andet hus. Han havde bedt om fred og tilbudt at betale, hvad arbejde smeden eller hans svende havde gjort. Vidnerne havde set ham med pungen opløftet i hånden, og der kom nogle penge ud, som Mads Smed kastede efter ham, men de vidste ikke, hvor mange der var.

Torsdag den 24. august:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Thonnes Pedersen, rådmand i Kolding, har stævnet Valborg Jakobsdatter, sal. Christoffer Wolphes i Seest med hendes lavværge og børn og disses formyndere samt Anders Nielsen i Vranderup og Jakob Løjtnant, som tilforn har boet i Seest og nu bor i Skanderup.
Valborg Jakobsdatter bemægtiger sig en otting kaldet Hejls jord på Seest mark, som Kirsten Simons i Hejls havde pantsat til Morten Koch i Seest; begge er for rum tid siden hensovede. Hun skal vise sin adkomst. Thonnes Pedersens sal. hustru Dorete Poulsdatter blev i sin enkestand på skifte efter sal. Morten Koch for en gæld til hende indført i denne otting sammen med andre kreditorer. Der henvises til ekstrakt af tingbogen den 25/10 1660. Valborg Jakobsens fader, Jakob Hansen, borger i Kolding, svarede, at skøde m.m. ville blive fremvist om 8 dage. Sagen opsat 8 dage. 31/8.
Med henvisning til den nye Koldingbog fol. 160 (162?) stævnes Anders Nielsen for en gæld på 37 slettedaler, 2 mk., 2 sk. for varer og udlæg. - Sejr Andersen i Glibstrup bad på vegne af Karen Anders Nielsens om 8 dages udsættelse. Sagen opsat 8 dage. 31/8.
Sagen mod Jakob Hansen Løjtnant drejer sig om en gæld ifølge regnskabsbogen på 37 slettedaler, 11 sk. for adskillige varer. Opsat 8 dage.

Med stævning til alle herredets bønder, hvis gårde er udlagt til ryttere og officerer, fremlægger Anders Jepsen i Nagbøl pva. regimentskriver Knud Pedersen et skriftligt syn på bygningernes tilstand. Synet vil blive indført i protokollen.

Anders Hansen i Vester Gesten stævner på kirkens vegne Oluf Nielsen i Øster Gesten vedr. synsvidne og påfølgende landmåling. Opsat 8 dage.

(Se 6/7). Hr. Laurids Nielsen i Gamst stævner Claus Ebbesen i Øster Gesten, Peder Sørensen, Christen Graversen og Oluf Nielsen ibidem. Claus Ebbesen og Oluf Nielsen med flere blev tilspurgt, om hr. Laurids Nielsen havde noget jord og grund på Øster Gesten mark, eller om han det selv bruger eller lade bruge. De vidste vel, at han havde lod og grund på marken, men han bruger det ikke selv og har ikke lejet det ud til nogen.

Torsdag den 31. august:

Jep Buch i dommers sted.

24/8. Thonne Pedersen i Kolding ctr. Valborg Jakobsdatter. Dennes fader fremlægger et skøde fra Tyrstrup herredsting af 18/2 1673, som melder om en otting jord på Seest mark, der skylder til Haderslevhus. Skødet er fra Niels Dall i Hejls til Christoffer Adolphs von Dina. - Derimod protesterer Thonne Pedersen, der mener, at skødet ikke kan eragtes så gyldigt, at det kan svække hans krav. - Dom vil blive tilstillet parterne.
Sagen mod Anders Nielsen: Sejr Andersen i Glibstrup fremstod som værge for Karen Anders Nielsens og fremlagde hendes skriftlige indlæg, der vil blive afskrevet i protokollen. Thonne Pedersen protesterede og mente, at hendes udflugter ikke skulle anses, efterdi samme fordring, som bogen udførligt melder, er begyndt anno 1670 og endt i 1671 i juni, og siden er der tvende gange meddelt regning. Han fremviste desuden Anders Nielsens underskrevne missiv af 10/11 1671, hvor han vedkender sig gælden. - Dom vil blive tilsendt parterne.
I sagen mod Jakob Hansen Løjtnant i Skanderup er ingen mødt at svare. Denne sag opsættes 5 uger. 2/11.

Frands Jensen i Geising ctr. Nis Basse ibidem ....

(------------------ Her mangler der et opslag på mikrofilmen --------------------------)

Nogle mænd fra Geising er stævnet. Anker Sørensen vidnede, at for ca. 50 år siden havde boelsmændene om sommeren fri græs til så meget kvæg, fæ og bæster, som de selv kunne føde om vinteren, og de gav ikke noget i græsleje deraf til Geising bymænd. Og dersom nogen gårdmand ikke havde kvæg nok til sit græs, fik en boelsmand adgang for sit kvæg, men vidnet vidste ikke, hvor meget gårdmanden fik i græsleje.

24/8. Thonne Pedersen, rådmand i Kolding, en dom: Eftersom her fremlægges ekstrakt af amtskriveren af Anst herreds tingbog d. 25. oktober 1660, formeldende at sal. Dorete Poulsdatter i Kolding for hendes gældsfordring på skifte efter sal. Morten Koch i Seest skal være indført i bemeldte nu omtvistede otting selvejerjord, og forn. Thonne Pedersen efter hans forindførte irettesættelse formener, den bemeldte udlagte part i forskr. otting jord efter hans sal. hustru Dorete Poulsdatter bør ham at tilkomme, hvorfor blev for retten fremæsket, om noget af de vedkommende kunne fremlægges eller bevises, forskrevne Dorete Poulsdatters fordring at være betalt, eller den til hende udlagte part i bemeldte otting jord lovligt at være indfriet, men efter æskning mødte eller fremlagdes ej andet end Jakob Hansen, borger i Kolding, som på hans datter Valborg Jakobsdatters vegne af Seest fremlagde et skøde af Tyrstrup herredsting udstedt den 18. febr. 1673 til sal. Christoffer Adolf Dina i Seest og hans hustru Anne Maria Brinch udgivet på bemeldte otting jord, hvilket skøde ej er udstedt er passeret til det herredsting, som jorden er i beliggende. Da turde jeg efter slig lejlighed mig ikke understå herpå at kende eller dømme, men vil have det for mine gunstige overdommere på tilbørlige steder ydmygeligst henfunden.

24/8. Thonne Pedersen contra Anders Lindevig. Eftersom bevises med en skriftlig missive under Anders Nielsens egen hånd, at han forskr. gæld efter Thonne Pedersens regnskabsbog vedkendes at være skyldig, hvorpå han og bekender at være ham regnskab overleveret, som ham er fra hænde kommen, og derfor begærer han ydermere regnskab derpå måtte meddeles, hvorefter han anfører at gøre anstalt til gældens betaling, hvilket hans løfte ej bevises at være efterkommet, eller den af ham vedkendte gæld til Thonne Pedersen at være betalt. Da vidste jeg efter slig lejlighed ikke forn. Anders Nielsen at kunne befri for denne Thonne Pedersens tiltale, men tilfinder forskrevne Anders Nielsen at betale forbem.te 37 sltdr. 2 mk 12 sk. til velbem. Thonne Pedersen skadesløst inden 15 dages forløb eller nam og vurdering

(------------------ Hertil går det manglende opslag på mikrofilmen --------------------------)

... i hans boe, gods og formue efter lov at lide. Til vitterlighed.

Torsdag den 7. september:

Jep Buch i dommers sted. - Blandt vindingsmændene: Oluf Jensen og Svend Christensen af Hjarup.

Hjarup kirkeværger, et vinde: Hjemlede med ed og oprakte fingre efter recessen Peder Hansen og Jep Christensen i Hjarup, at de idag 14 dage varsel gav for Koldinghus port for tingsvidne, som Christen Halkjær i Hjarup og Christen Snogdal ibidem på Hjarup kirkes vegne agter at føre og tage beskrevet, om kgl. maj. amtmand eller nogen på kgl. maj. vegne ville have noget derimod at svare. - For retten fremlagde bemeldte Hjarup kirkes værger kirkebogen, hvoraf blev oplæst det sidste års regnskab, som der var indført og af stiftskriveren underskrevet, beregnet fra Ao. 1674 og til Ao. 1675, hvormed de beviste kirken at være hendes forn. værger skyldig bleven på samme års regnskab penge: 36 rigsdaler, 3 ort, 1 lbs., som bemeldte post og regnskab og blev læst og påskrevet. Derefter fremkom for retten Kjeld Gregersen, Johan Christensen, Mads Sørensen, Jesper Marchussen, Nis Pedersen, Jens Lauridsen, Anders Jessen og Carsten Hansen, alle i Hjarup, som tillige med samtlige Hjarup bymænd vandt alle enhver for sig med ed og oprakte fingre efter recessen, at det dem enhver udi Guds sandhed vitterligt er, at Hjarup kirke er geråden udi stor gæld og armod og derfor ej kan formå at udgive hendes cantoripenge til kgl. maj. amtskriver på Koldinghus, hvorpå de enhver bad sig Gud til hjælp. Derefter kirkeværgerne Christen Halkjær og Christen Snogdal var tingsvidne begærende. At så for os otte mænd for ret og dom er vundet og passeret, det vinde vi med vore signeter eller egne hænder.

Torsdag den 21. september:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Med stævning til samtlige Gesten bymænd og hr. Laurids Nielsen i Gamst kundgør Øster Gesten lodsejere, at eftersom der hidindtil siden krigstiden har været urigtighed imellem samtlige Ø. Gesten lodsejere om, hvad jordsmål og grund dem enhver med rette til deres påboende gårde, som de i fæste haver, kunne tilhøre og af arilds tid tilligget haver, hvorom de ej nogen fornøjelig underretning hidindtil har kunnet bekomme, da vil de nu for at forekomme tvistighed lade sagen afgøre ved uvildige dannemænds sigelse. Hertil blev udnævnt Nis Basse i Geising, Knud Olufsen i Skanderup, Iver Madsen i Gamst og Christen Iversen i Store Anst. De skal førstkommende mandag morgen tidligt mødes med kgl. ridefoged eller amtmandens fuldmægtig, regimentskriverens fuldmægtig og herredsfogeden eller den, retten i hans sted er betroet i Øster Gesten og derfra følge vedkommende.

Torsdag den 28. september:

Jep Buch i dommers sted.

Torsdag den 5. oktober:

Jep Buch i dommers sted.

Christen Hjuler, et lovbudsvidne. - Iver Hansen i Geising lovbød idag 3. gang pva. Hans Jepsen, som er barnefødt i Geising, og Anne Jepsdatter ibidem disses lod den halve ejendomsgård i Geising, som de begge er barnefødt på, og som Anne Jepsdatter bebor. Anne Jepsdatters trolovede fæstemand Christen Sørensen Hjuler i Geising bød sølv og rede penge efter samfrænders sigelse eller eget forlig. Hans Jepsen og Anne Jepsdatter lovede ham skøde. - Og stod Peder Christensen Krag i Store Anst pva. Maren Abrahamsdatter og Søren Hansen ibidem på sin hustru Gertrud Sørens og gav samtykke til dette lovbud.

Skøde til Christen Hjuler i Geising på ovennævnte gård.

Torsdag den 12. oktober:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Anders Jessen af Seest fremlagde en skriftlig advarsel fra amtskriveren om landgilde, fæste og lejepenge, arbejdspenge samt skyldekorn, mølleskyld, præstegæsteri, cantoripenge og andre penge og species efter jordebogen inden den 16/10 at indlevere.

Samme fremlagde denne advarsel fra amtskriveren: Eftersom herredsfogederne i Koldinghus amt ikke til amtstuen indgiver fornøden relation, når de skal betjene skifter på landet efter kongens tjenere, hvorved kongens intrader ikke kan søges så tilbørligt, som det burde ske, må de herefter ikke foretage sådanne skifter, uden at de 8 dage forinden har tilkendegivet det i amtstuen.

Rasmus Ibsen på Vamdrupgård pva. Beege Lauridsdatter har stævnet nogle mænd til at vidne om den toft og ejendomsgrund i Bønstrup, som kaldes Poul Hansens østre toft. Anders Jepsen, Hans Carstensen og Thomas Sørensen og hustru, alle af Bønstrup, er stævnet til at påhøre vidner. - Det bevidnes, at Beege Lauridsdatter er sal. Laurids Olufsen og Thrine Eriksdatters rette ægte datter og fulde arving, og de vidste ikke at beskylde hendes sal. forældre for andet end som ærligt, sømmeligt og kristeligt er og ærlige folk tilbørligt anstår. Og den toft, som Anders Jepsen i Bønstrup har påbygget og nu bebor, er det ejendom, som det her fremlagte skøde af Frøs herredsting den 26/4 1655 handler om, og det udviser, at Poul Hansen har solgt jorden til Laurids Olufsen og hustru. Tilmed ved vidnerne, at ingen har boet på ejendommen siden Peder Terkelsen, som havde Beege Lauridsdatters oldemor, og begge døde i sidst forleden krigstid, før end Anders Jepsen samme ejendom har bebygget og beboet. Beege Lauridsdatter var i sine umyndige år, da Anders Jepsen først bebyggede og tiltrådte ejendommen; da tjente hun sin føde og sine klæder hos fremmede folk, og vidnerne har ikke fornemmet, at hun af mangel for føde, klæder eller nødtørftigt ophold var forårsaget dette hendes arveejendom at sælge eller afhænde.

Jens Pedersen af Egholt ctr. Hans Jensen og Jens Hansen ibidem. - Synsmænd har været til syn på Jens Pedersens og Jens Hansens gårds grund, som de har i fæste. De har synet nogle grunde ved bygningerne og synes, at Jens Hansens gårds grund var formedelst grundens ypperlighed så god som Jens Pedersens og bedre, og på den part af samme gårds grund, som Jens Pedersen tilhører, var der opgravet nogle kampesten, som os syntes at have været grundvold under et hus, hvoraf nogle var bortført, og nogle lå på stedet. - Derefter kundgjorde Jens Pedersen, at stenene, som er opbrudt på hans gårds grund og nogle bortført, havde Jens Hansen og hans fader Hans Jensen med deres medfølgere opbrudt og henført, hvilket Jens Pedersen ville forhindre ved tvende dannemænd, nemlig Niels Andersen og Mads Jessen, som han lod dem forbyde at opbryde og bortføre stenene eller befatte sig med dem. (Det bekræfter de to dannemænd i retten). Jens Pedersen gav derfor idag last og klage på Hans Jensen, at han på grund af, at Jens Pedersen ville hindre ham, voldeligt overfaldt og slog ham til blods et hul i hans hoved over hans højre øje og et blåt slag på hans højre lår med en stav. - Hans Jensen benægtede, at han havde nogen stav, men ikke at han havde slået ham. - Jens Hansen i Egholt og Karen Jensdatter ibidem så den søndag, at Jens Hansen stod med en økse i hånden og dermed undsagde Jens Pedersen med de ord, at han ville kløve hans hoved med øksen. Vidnet Jens Jepsen havde hørt, at Jens Hansen truede og undsagde Jens Pedersen og sagde, at han skulle forvare sig, at han ikke slog ham et lem i stykker. Et vidne havde set Hans Jensen og Jens Hansen med deres medfølgere opbryde stenene og ført dem ind i Jens Hansens gård. Det nægtede Hans Jensen ikke. Se 9/11.

Mester Anders i Kolding ctr. Jens Hansen i Egholt for gæld. Opsat 14 dage.

Torsdag den 26. oktober:

Jep Buch i dommers sted.

Jakob Staffensen i Seest, et afkaldsvidne: Mads Simonsen i Seest og Anders Jepsen ibidem pva. af sin hustru Maren Simonsdatter kvitterer Jakob Steffensen for betaling af alt, hvad dem arveligt kunne tilkomme efter deres sal. fader Simon Madsen, som boede og døde i Seest, og lover, at den håndskrift og forskrivning, der var imellem Jakob Steffensen og hans stedbørn om arven, skal - ihvor den findes - være død, ugyldig og i alle måder magtesløs og ikke komme Jakob Steffensen eller hans arvinger til hinder, fortræd eller skade i nogen måde.

Hr. Laurids Nielsen Aagaard i Gamst stævner Anders i Vester Gesten og hans datter Maren Andersdatter. Anders fik i 1674 2 skp. rug, som han skulle have betalt med 3« mk. Han bør betale med rede penge. - Maren er rømt af præstens tjeneste, hvorover hans arbejde er blevet forsømt. Forældrene bør erstatte ham tabet og hun forføje sig i sin tjeneste. Opsat 6 uger.

Torsdag den 2. november:

Jep Buch i dommers sted.

Claus Ebbesen i Gesten fremlyste pva. Rasmus Ibsen på Vamdrupgård 3. gang en brunstjernet gilding. Dens værdi blev vurderet til 8 mk. danske og dens alder til 14 år.

Claus Ebbesen i Øster Gesten fremviser amtmandens bevilling til at føre vidner og et syn på noget jord på Øster Gesten mark. Anders Hansen i Vester Gesten fremstod og vidnede om rebdragen jord, hvor meget der tilkommer den enkelte bonde (hver især nævnt med navn). Det synes at dreje sig om den formodede eksistens af en otting jord. Nogle vidner erklærede, at de ikke vidste noget om en otting jord på Øster Gesten mark. Således også Hans Espensen i Vester Gesten, men han havde vel i forrige tider på den mark pløjet og sået for sal. Oluf Jørgensen efter hans begæring, men han ej kunne egentlig vide, hvem samme jord i ejendom tilhørte. Claus Ebbesen begærede tingsvidne beskrevet på alle Øster Gesten lodsejeres vegne, undtagen Oluf Nielsen, der vil svare om 8 dage.

31/8. Thonne Pedersen, rådmand i Kolding fik dom den 5/10 og fremlagde samme dag sit skriftlige indlæg, hvori kan kræver, at Jakob Hansen betaler sin gæld. - Dom: Thonne Pedersen beviser med rigtig regnskabsbog, at Jakob Hansen Løjtnant skylder 37 sldlr. 11 sk for adskillige varer. Han skal betale.

Torsdag den 9. november:

Jep Buch i dommers sted.

Se 12/10. Jens Pedersen i Egholt ctr. Jens Hansen og Hans Jensen ibidem. Kræver, at Hans Jensen straffes for slag og for blodvinde og baardag og Jens Hansen for trussel og undsigelse. Han bør stille borgen for tilbørlig sag eller borge for sig selv efter loven. Han mener, at Jens Hansen er pligtig til at udlægge sin fader med sin faarekaaeste(?) efter loven, eftersom de begge er i hus og gård tilsammen, at der af forskel vides kan på hans løsøre, gods og formue, som søges til nam, eller og at nam og udvurdering i al boens indehavende gods og formue bør at tages uden forskel. Og eftersom de har brudt sten af hans grund imod hans vilje, ønsker han, at de bør bøde deres 3 mark. Hans Jensen begærede 14 dages opsættelse. Bevilget.

Maren Simonsdatter af Seest, et pantebrev: Anders Jepsen i Seest pantsatte til sin hustru Maren Simonsdatter for 300 slettedaler den rettighed, han arver eller kan være berettiget til i den ejendomsgård i Seest, han påbor og bruger. Han i hånd tog Mads Simonsen på dennes søsters vegne. Samme ejendom er lovbudt 3 gange. Jakob Staffensen i Seest samtykkede pva. sin myndling den umyndige Anne Jepsdatter dette pant.

Torsdag den 30. november:

Jep Buch i dommers sted.

Laurids Thulesen i Skanderup sagsøger Maren sal. Hans Jensens i Skanderup for 20 slettedaler. Det er gæld ifølge en obligation af 4/3 1666, som den forrige herredsfoged Joen Jakobsen har underskrevet til vitterlighed. Dom: Hun skal betale.

Laurids Pedersen i Amnitsbøl pva. datteren Else Lauridsdatter ctr. Niels Lauridsen i Amnitsbøl, Børge Christensen i Egtved og Jes Pedersen i Rugsted. Anne Nielsdatter, tjenende i Gamst præstegård: Hun har hørt og set, at den 28/10 kom Niels Lauridsen med Børge Christensen og Jens Pedersen ridende ind i Laurids Pedersens gård og stod af deres heste ved Laurids Pedersens dør, og samme tid var Laurids Pedersen inde i sit salshus og fik sin davre. Da udkaldte Niels Lauridsen ham fra hans davre og gik med ham ind i laden, og Niels Lauridsen gik for Laurids Pedersen og kaldte ham efter sig ind i laden, og da Laurids Pedersen kom ind i laden til Niels Lauridsen, da tog Niels Lauridsen fat på en kæp og slog ham dermed og forfulgte ham til hans stuedør med slag af samme kæp, og som de kom til stuedøren, da udkom Else Lauridsdatter og ville frihjælpe sin fader, som Niels Amnitsbøl da lå på og havde under sig nedslaget, og som hun da endelig ophjalp sin fader, at han undkom fra Niels Lauridsen, da greb Niels Lauridsen hende i hendes hår og slog hende samme tid blå og blodig og afrev en del af hendes hår; og imens Else Lauridsdatter således ville frelse og forhjælpe sin fader for Niels Amnitsbøls overvold, da indkom Børge Christensen og Jes Pedersen at ville have hende derudi for... ........... ............. Laurids Pedersen og Else Lauridsdatter gav last og klage på Niels Lauridsen slig slag, vold og overlast, som han dem uden årsag har tilført, og beklagede sig over Børge Christensen og Jes Pedersen, som til slig gernings øvelse var i flok og følgeskab. - Synsmænd har synet sårene.

Bertel Jensen af Knudsbølgård ctr. Søren Nissen Kroeg i Store Anst for 18 slettedalers gæld til hans rytter Thomas(?) Hansen, som forleden år døde på det tog for Wismar. Bertel Jensen mener, at Søren Nissen Kroeg skal betale til rytterens fader Hans Bødker. Opsat 14 dage.

Torsdag den 7. december:

Jep Buch i dommers sted.

Christen Mikkelsen i Stenderup fører vidner. Amtmand Frederik von Vieregge er stævnet. Iver Buch, der nu bor i Lejrskov, men tidligere har beboet den gård i Stenderup, som Peder Hansen og Hans Hansen nu påbor, vidner: Da han boede i Stenderup, som er ungefær 2 års tid efter den svenske fejde anno 1644 (boede der i 4 år), da ydede han årligt til Koldinghus amtstue for 1 boelgalt 4 rdl., og han fik ikke hjælp dertil fra den gård, Christen Mikkelsen nu påbor. - Laurids Hansen og Iver Hansen i Bønstrup har sammen med sættefogeden været hos Maren sal. Las Christensens i Søgård for at høre hendes ord om bemeldte gårds afgift og den nævnte boelgalt, eftersom hun på samme gård er født. Da bekendte hun for dem, at hun kunne mindes i 40 år, mens hun var hjemme hos sine sal. forældre, og intet til hjælp eller vederlag bekom af den gård, som Christen Mikkelsen nu bebor.

Torsdag den 14. december:

Jep Buch i Nagbøl i dommers sted.

Regimentskriver Knud Pedersens tjener Jørgen Mortensen fremlagde en kopi af en kgl. ordre om ryttergårdenes udgifter. Hver ryttergård skal til rekruttering på rytteren, som samme gård tilhører eller derfor rider, udgive på førstkommende Mikkelsdag 8 rdl., til jul derefter 6 rdl. og til næstkommende fastelavn 2 rdl., at betales til regimentskriveren. Og til gengæld tillades det ikke officererne at kræve mere af ryttergårdenes besiddere.

Torsdag den 21. december:

Jep Buch i dommers sted.

Mikkel Ottesen har stævnet Niels Amnitsbøl, herredsfoged i Jerlev herred, Børge Christensen, herredsskriver ibidem, Oluf Mortensen i Bølling og Jes Pedersen af Rugsted samt Anders Nielsen i Vesterby og en del flere for at påhøre vidnesbyrd. - Iver Jørgensen i Kolding og Anders Jessen, barnefødt i Seest, vidner: Den 15/11 var de ved Jerlev herredsting, og da så og hørte de, at Mikkel Ottesen for retten indkom og noget på sin husbond amtskriverens vegne havde at forrette. Og derefter førte Oluf Mortensen i Bøgvad et tingsvidne ved Jes Pedersen af Rugsted anlangende Gyde Jørgensen i Slav skulle være udlagt til rytterhold og beboede en ryttergård, for hvilket vidne varselsmændene afhjemlede at have givet amtskriveren varsel for Koldinghus port, og da Mikkel Ottesen protesterede imod, at amtskriveren ej var given varsel for hans hus og bopæl, eftersom de vel vidste, han boede i byen, og han lod det indprotokollere, stod Jes Pedersen af Rugsted imidlertid for retten og brugte adskillige unyttige ord, hvormed han ville forhindre Mikkel Ottesen sin mening ej ret at få indført, og havde Jes Pedersen en seddel, som han først irede Mikkel Ottesen med, at han skulle se, om det var ret skreven, og om det var smuk skrift, derefter holdt han og herredsfogeden den imellem dem for Mikkel Ottesens øjne, at han ej skulle se, hvad i tingbogen blev indskrevet. Derefter tilspurgte herredsfogeden, om Mikkel Ottesen ville have genpart af samme vidne, hvortil Mikkel Ottesen straks svarede nej. Herredsfogeden sagde, han kunne nok tage en genpart deraf. Mikkel Ottesen svarede nej, at han ingen genpart ville have, og formente, amtskriveren derfor ej var given lovlig varsel, hvorpå han nogle gange bad de 8 mænd drages til minde. Imidlertid blev han var, at herredsskriveren indførte i tingbogen, at Mikkel Ottesen genpart var begærende, og sagde ydermere offentligt(?) for retten, 'enddog jeg nogle gange har nægtet ej at ville have genpart af vidnet, så alligevel indfører herredsskriveren i tingbogen, at jeg det er begærende'. Da straks begyndte Oluf Mortensen Bøgvad med nogle skældsord og sagde til Mikkel Ottesen, 'Hvad er det for karle, som de besegler kamre for?'. Da svarede Mikkel Ottesen, om han eller nogen vidste ham andet end ærligt at påsige. Oluf Mortensen svarede, at hvem de beseglede kammerdøre for, er ikke bedre end skælme. Mikkel Ottesen svarede, at han var en ærlig karl, en skælm skulle ham andet påsige. Men Henrik Kæltrings pak og anhang var skælme. Imidlertid slige ord imellem dem passerede, stod Jes Pedersen for retten og noget havde at forrette. Begyndte straks at ville give sig i klammeri med Mikkel Ottesen og sagde, 'I otte mænd, drages til minde, jeg kan ikke have lyd for den kumpan, her står'. Mikkel Ottesen svarede, at han selv måtte være en kumpan. Imidlertid stod herredsfogeden og begærede lyd. Endelig skrev han en seddel og læste op for de otte mænd, at Mikkel Ottesen skulle have gjort ulyd, skældet på Oluf Mortensen og Jes Pedersen, så og givet herredsfogeden unyttige ord, som dog ingenlunde anderledes passerede, end som vundet er. Og tilspurgte herredsfogeden de 8 mænd, om de ikke det var gestændig. En del af de 8 mænd ville ikke være herredsfogeden imod, men samtykkede, at Mikkel Ottesen gjorde ulyd. Da begærede Mikkel Ottesen, at de ville stå op for retten og ved deres ed aflægge, hvad ulyd han gjorde, og hvad skælden og unyttige ord han havde talt. Men de svarede, at de ikke havde fornøden at stå op for en. Derefter fremæskede herredsfogeden sekshøringer, som dog ikke for retten indkom, men de stod uden for tingstavene og afsagde 'Dersom de 8 mænd vidner, at Mikkel Ottesen gjorde ulyd, bør han derfor at bøde. Dog blev intet af al slig orddeling for retten i tingbogen indført, ej heller hørte de, om herredsfogeden for retten affordrede Mikkel Ottesen nogen bøde. - Mikkel Ottesen begærede tingsvidne. - Derpå blev Christen Smed af Seest 3 gange påråbt for at vidne, men han mødte ikke. I lige måder blev Mikkel Ottesens kontraparter fremæsket, men ingen var til stede på deres vegne.

Amtskriver Mathias Lihme fører vidner ctr. Niels Amnitsbøl, herredsfoged i Jerlev herred, og Børge Christensen, herredsskriver samme sted. - Iver Jørgensen af Kolding og Anders Jessen, barnefødt i Seest, afgav skriftligt vidne: Vi underskrevne bekræfter og er gestændig, at vi den 15. nov. næst afvigte var ved Jerlev herredsting; samme tid så og hørte vi, at Mikkel Ottesen for retten indkom og på sin husbond Mathias Lihmes vegne æskede af herredsfogeden Niels Lauridsen genpart af den tingsvidne, som torsdag den 2. november til bemeldte ting skal være passeret amtskriveren angående; og så vi, at Mikkel Ottesen fremviste herredsfogedens seddel skreven på stemplet papir, som han for retten berettede at være en begæring, at genparten af samme tingsvidne måtte følge. Hvilken seddel Mikkel Ottesen begærede at måtte lydeligen læses og påskrives, men ikke herredsfogeden det ville bevilge. Derefter tilspurgte Mikkel Ottesen herredsfogeden, om Børge Christensen herredsskriver havde leveret ham samme genpart tingsvidne, hvortil herredsfogeden svarede, at herredsskriveren havde leveret ham 3 eller 4 tingsvidner, hvilke han havde hjemme, muligt det kunne være deriblandt. Så tilspurgte Mikkel Ottesen herredsskriveren, om han havde leveret herredsfogeden det, hvortil han hverken ville svare nej eller ja. Derforuden hørte vi, at Mikkel Ottesen begærede at måtte få de 8 mænds navne af tingbogen udskreven, som idag 8 dage næstafvigte var stokkemænd, hvilket ham ej heller måtte tillades. Og bad Mikkel Ottesen de 8 mænd ville drages til minde, hvad passerede. Dette vi vil være gestændig, hvor og når fornødent gøres. Iver Jørgensen, Anders Jessen. - Vidnerne bekræftede med ed det skrevne vidne.

Peder Knudsen af Bække, et lovbudsvidne. - Enevold Eskesen lovbød 3. gang den trediepart ejendomsgård i Bække, som sal. Enevold Jørgensen sidst påboede og fradøde, og nu er Enevold Eskesen forundt og overdraget og for hans mødrene arv af hans fader Eske Pedersen, som samme tredieparts gård i gælds betaling efter sal. Enevold Jørgensen ved dom er tilkendt. Fremstod Peder Knudsen i Bække. Han bød sølv og rede penge og begærede skøde. Eske Pedersen og hans svoger Iver Sørensen samtykkede.

Skøde til Peder Knudsen på nævnte gård.

Eske Pedersen af Bække, et vidne. - Enevold Eskesen af Bække gav til kende, at eftersom hans fader Eske Pedersen for ham i fæste har afstået og opladt et kirkeboel, som Eske Pedersen selv påbor, da lover Enevold Eskesen, at Eske Pedersen må i sin livstid nyde, bruge og beholde samme kirkebolig og dets tilliggende grund. Eske Pedersen skal selv svare alle afgifter og må på ingen måde forringe gården. Sønnen overtager den efter faderens død.

Og er dermed al ting holden og rettergang her i Anst herred dette år 1676 i Jesu navn forendet og opskrevet. Actum ut supra. Bartram Pedersen.

F.I.N.I.S.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk