Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


Anst herreds tingbog 1668

(Tingbogen findes på filmrulle 30015)


Forordning af tingbogen. Herredsskriver Anders Jepsen har siderne fra øverst til nederst at fuldskrive og må ikke fordriste sig til for retten at skrive på noget løst papir, men straks indføre i tingbogen, hvad der passerer for ting og dom.

I Jesu navn begynder vi vores ting og ret at holde og bruge udi dette nye år 1668 den 9. januar.

Ransnævninge, som forgangen har været, nemlig Bertel Pedersen og Erik Christensen i Seest, Nis Basse i Geising og Christen Jensen i Hjarup, denne dag deres nævning frasagde, eftersom de det deres lovlige tid har forestået. Og igen i deres sted blev udnævnt til ransnævninge: Mads Pedersen i Højrup, Hans Uluf i Skanderup, Las Buch i Hjarup og Søren Krage i Store Anst.

Torsdag den 9. januar:

i herredsfogedens fraværelse, eftersom han udi svaghed er gerådet, da i hans sted Christen Iversen i Store Anst. - Vindingsmænd: Søren Bull, Jep Mogensen, Christen Sørensen, Poul Sørensen, Oluf Knudsen, Nis Christensen, Mads Jessen i Egholt og Peder Møller i Drabæk mølle.

Og gik idag intet beskrevet, som udi tingbogen kune blive indført, af årsag herredsfogeden ikke selv mødte til tinget.

Torsdag den 16. januar:

ting holdt, Nis Basse i Geising i herredsfogedens sted, Anders Jepsen i Nagbøl skriver. Vindingsmænd: Hans Bertelsen i Horskær, Iver Thulesen i Skanderup, Peder Rasmussen i Dollerup, Claus Ebbesen i Glibstrup, Frederik Hansen i Vamdrup, Søren Krage i Anst, Sejr Andersen i Glibstrup og Poul Christen sen i Jordrup.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner på vegne af amtskriveren på Riberhus hver mand i Skanderup, Vamdrup, Anst, Gesten og Jordrup sogne, de 5 sogne der hører til Riberhus, og får tingsvidne angående gods, der er øde og forarmet eller i andre måder resterer i landgilde og andet for 1664.
Hjarup sogn (der iøvrigt ikke er et af de 5 sogne!):
2/3 gård, Las Christensen, 10 skp. rug, 12 skp. byg, 6 rdl. 31 sk. landgilde, øde og afbrændt.
1/3 gård, Las Christensen, 15 skp. havre, 3 rdl. 23 sk. landgilde.
Summa Hjarup sogn, resteret landgilde og frihedspenge 10 rdl., rug 10 skp., byg 12 skp., havre 15 skp. Summa summarium restance Anst herred anno 1664: landgilde og arbejdspenge 602 rdl. 11 sk. 1 1/4 d. samt korn og ved. (Tilførslen strækker sig over siderne 3a-9a).

Ridefoged Anders Jørgensen stævner på egne vegne og på vegne af hr. Knud i Seest og kirkeværgerne ibidem Christoffer Adaulf Faudina i Seest samt hver mand i Seest.

Jep Buch i Nagbøl, Las Christensen i Søgård, Christen Jensen Halkjær og Las Buch i Hjarup har den 13. januar med mester Hans Laugesen i Gamst, sognepræst til Anst og Gesten sogne og provst i Anst herred, og ridefoged Anders Jørgensen samt herredsskriver Anders Jepsen i Nagbøl været forsamlet i Seest kirke at syne en plads i kirken mellem alteret og koret, som Christoffer Adolfaudina i Seest foregiver at have generalkirkekommissærens tilladelse en stol for hans hustru der ind imellem at sætte, og at besigte, om sligt kunne ske gudstjenestes forrettelse uden forhindring. Da befandtes på samme sted, han stolen til sin hustru begærer, fonten at stå lige på det samme sted, som endeligen først skal borttages, og ellers nu ingen bekvemmelig sted i kirken kan bekomme, tilmed kan de, som går til alterets sakramente, ikke sætte sig på det sædvanlige sted, om der skal opsættes nogen stol, dog bjælken, som de, der går til Guds bord sætter sig på, er allerede en mursten bredt forflyttet op til alteret, hvor og skriftestolen skal stå, på nordsiden af alteret, ret næst oven ved pladsen, som den stolestade begæres; tilmed skulle samme stolestade være så nær op til skriftestolen, at præsten ikke kan forrette hans embede for deres påhør, som skal stå i samme stol, om der nogen derudi findes, når han skrifter; og er sligt ganske ufornødent og usædvanligt på slig ubelejlig sted at sætte nogen stol, eftersom der til gården, han ibor, befindes at være fremmer stolestade midt i kirken, hvormed hans hustru kan være fornøjet, som hun hidtil har været det; og der er også færre folk i menigheden nu end tidligere.

Ridefoged Anders Jørgensen stævner Sejr Andersen i Glibstrup. 20/2

Ridefoged Anders Jørgensen stævner alle Bække bymænd at svare ham på vegne af Anders Mattesen i Bække. 27/2

Søren Mortensen i Bække blev tilspurgt, om Eske Pedersen, Iver Sørensen og Elias Smed ikke holder kro i byen. Han svarede, at han havde købt brændevin i Bække og ladet det hente hos Elias Smed og hans hustru, og undertiden hos hans nabo, og vel havde han nogen gange drukket en skefuld brændevin eller to i Iver Sørensens hus. Dernæst blev Elias Smed og hans hustru tilspurgt, hvor længe de havde holdt kro i Bække, hvortil de svarede, et års tid havde de holdt kro der, og Eske Pedersen havde givet dem lov. Herimod mødte Eske Pedersen, der ved sin højeste ed erklærede, at han aldrig havde givet dem lov, og at han ikke heller selv havde befattet sig dermed i nogen måde. - Anders Jørgensen satte i rette, om Elias Smed for det krohold, han efter egen bekendelse og imod kgl. forbud har haft, samt Eske Pedersen for det krohold, han har haft både før denne forleden fejdetid og sidenhen til den 8/2 1666, da han ifølge tingsvidne frasagde sig det, ikke bør bøde 10 rdl. til kongen. Opsat 14 dage.

Elias Smed i Bække angav en brændevinskedel, som de har og agter at bruge, og tilbød at betale kongen afgift deraf. Han vil lade den stemple, når nogen vil forrette det.

Eftersom nogen tvist og trætte er falden mellem husfogeden på Koldinghus og Anders Jepsen og Jep Buch i Nagbøl, og tingskriveren Anders Jepsen ikke må skrive i egen sag, er derfor tilforordnet af amtskriveren Niels Hansen Horskær i Seest imellem dem i samme sag at skrive, hvad for retten passerer.

Anders Jepsen og Jep Buch i Nagbøl har stævnet Jakob Lauridsen Beck, slotsfoged på Koldinghus og hans tjener .... at svare dem på Skanderup kirkes vegne. Morten Nielsen vidnede, at han i 1666, da han tjente Anders Jepsen i Nagbøl, var med hans anden karl Hans Buch i Nagbøl, hver med heste og vogn udskikket til Kolding med Anders Jepsens anpart af kirketiende i stråen, og tilbød slotsfogeden, som har den i fæste, sammen med størsteparten af Skanderup bymænd tienden; men han ville ikke modtage den, og de måtte føre den hjem igen. Item vandt Hans Ulf og Laurids Thulesen i Skanderup, at de samme år, efter at de såvel som menige sognemænd var tilvaret i kirken på en bestemt tid og dag at holde beredskab deres tiende at lade skifte, da efter at præsten sin part havde bekommet, andendangen bragte de også slotsfogedens anpart til Kolding og tilbød det for hans dør, men han ville ikke modtage det, og de måtte tage kornet med tilbage. - Anders Jørgensen spurge på vegne af slotsfogeden, hvorfor denne ikke ville modtage det. Svar: Han havde ikke haft sine tjenere oppe ved dem, da tienden blev skiftet, og for det andet foregav han, at det var regnvejr. Men vidnerne fastholdt, at de kom tørt til byen og til slotsfogedens dør med kornet. - Nogle vidner forklarer, at de siden havde aftalt med slotsfogeden at give ham rent korn. - Anders Jørgensen tilspurgte Anders Jepsen og Jep Buch, om enten slotsfogeden eller nogen på hans vegne var til stede, da tienden blev skiftet. Nej, men de havde også siden aftalt levering i rent korn med ham. Se 6/2

Torsdag den 23. januar: For få folk til, at retten kunne blive betjent med otte mænd.

Torsdag den 30. januar:

Nis Basse i Geising i herredsfogedens sted. - Blandt vindingsmændene: Bonnik Pedersen i Hjarup.

Mads Pedersen i Højrup pva. sl. Jørgen Jensen ibidem hans søn og arvinger ctr. Jep Knudsen i Ravnsholt for gæld af 1650 til Jørgen Jensen. Opsat 6 uger.

Anders Jepsen i Nagbøl pva. krigskommissær på Sjælland Severin Lauridsen til Sparresholm og hans fuldmægtige Søren Pedersen tilbyder Hjarup sognemænd kongens anpart af korntienden i sognet i fæste; om de ellers før nogen anden vil have fæstet, skal de også få det for den sædvanlige afgift.

Torsdag den 6. februar:

Se 16/1. Frederik Jakobsen pva. sin fader Jakob Lauridsen, slotsfoged på Koldinghus, ctr. Anders Jepsen og Jep Buch i Nagbøl for den tiende, de ikke har leveret forleden år. Anders Jepsen tilbød at levere tienden.

Varsel for Søren Pedersen af Sjælland på vegne af sin principal Søren Lauridsen til Sparresholm, kgl. krigskommissær, var Jep Hansen og Jens Dideriksen i Hjarup, de afhjemlede, at de idag otte dage lovligt varede hver mand i Hjarup at svare forbemeldte kommissærs fuldmægtige imod tilbud og imod vidne. - Otte mænd vande, at her idag for retten fremstod Anders Jepsen i Nagbøl med fuldmagt på Søren Pedersen af Sjælland og på hans principals Søren Lauridsen til Sparresholm Ko. Ma. krigskommissær i Sjælland deres vegne, og var det idag lovlig hans anden ting, der Anders Jepsen på forbemeldte kommissærs og hans fuldmægtiges vegne har stået og tilbudt Hjarup sognemænd Ko. Ma. anpart korntiende i Hjarup sogn, og om de den i fæste vil annamme for den sædvanlige afgift, som deraf plejer at udgives, skulle de den før andre bekomme, hvorefter de kan vide dem at rette, idag anden tingdag dem tilbydes.

Torsdag den 13. februar:

Blandt vindingsmændene: Las Buch i Hjarup.

Jens Nielsen, hospitalsforstander i Kolding, får dom over Nis Christensen i Vester Vamdrup, Christen Møller og Peder Skrædder ibidem samt Iver Hansen i Bønstrup for korntiende, som de resterer med efter aftingningen. - De skal betale.

Anders Jepsen i Nagbøl tilbyder 3. gang Hjarup sognemænd at overtage kongens anpart af sognets korntiende.

Varsel for Christen Jensen i Hjarup på sine egne og samtlige Hjarup bymænds vegne var Jep Lassen og Svend Christensen i Hjarup, de afhjemlede med opholdne fingre og ed efter recessen, at de idag otte dage lovlig varsel gav Søren Pedersen af Sjælland og talte mundtlig med ham og ham på sine egne og på sin principals Søren Lauridsen til Sparresholm, Ko. Maj. krigskommissær i Sjælland hans vegne imod vidners forhør at svare Hjarup bymænd idag til Anst herredsting, om han agter at have noget derimod at sige.

Otte mænd vande, at her idag for retten fremstod Las Christensen i Søgård, Hans Bertelsen i Horskær, Vidste Mikkelsen i Skanderup og Mikkel Kjeldsen, sammesteds, de vandt samtlige med opholdne fingre og ed efter recessen, at det dem enhver i Guds sandhed fuldvitterligt er, at i Hjarup sogn og by har tilforn, da byen var besat, været 12« (gårde), deraf er øde: Knud Iversens hele gård, Las Jensens hele gård, Las Christensens hele gård, Niels Jørgensens halve gård, Hans Jensens hele gård, nylig vedkendt og hidindtil intet avlet dertil, Lene Marchors, nyligt fæstet, Kjeld Gregersens « gård, nyligt fæstet, hvilke således befindes, som forskrevet står, vandt og gestændige var forbemeldte mænd og bad dem derpå så sandt Gud tilhjælper.

Anders Hansen i Gesten stævner Anders Knudsen i Vester Gesten for gæld og Peder Sørensen Skrædder i Øster Gesten for gæld til Knud Madsens børn i Gesten. Opsat 14 dage. 26/3

Torsdag den 20. februar:

16/1. Ridefoged Anders Jørgensen fik på vegne af Aksel Gausse Løjtnant dom over Sejr Andersen i Glibstrup vedr. en gæld af 1657. - Han skal betale.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård får på vegne af kongen og feltherren dom over bønder i de sogne, der henhører til Riberhus, for resterende skovhugstbøder. - De skal betale.

Kjeld Jakobsen i Seest stævner Jep Nielsen ibidem for en tønde rug, han havde sået i jorden til den gård, han har opladt for Jep Nielsen, og som denne skulle godtgøre. Opsat 6 uger. 2/4

Så mange bønder og tjenere, som er indstævnet fra de 5 sogne, der henhører til Riberhus, sagsøges for resterende skyld, landgilde, arbejdspenge og andet. Opsat 8 dage.

Torsdag den 27. februar:

Ridefoged Anders Jørgensen får dom over Mads Jessen i Vrå vedr. et gældsbrev dateret Ferup 1654. - Han skal betale.

16/1. Anders Mattesen i Bække ctr. Elias Smed og hans hustru samt Eske Pedersen ibidem. Anders Mattesen holder ikke kro, men giver bondeskyld og skat for krohold, og han har tilmed bevilling til at holde kro iflg. en seddel fra amtskriveren: Eftersom Anders Mattesen i Bække årligt skatter og skylder af et krohold der i byen, endog han ikke hidtildags har nogensinde holdt enten krohus eller med øl og brændevin salg, og en del andre mænd der i Byen holder samme krohold vedlige og bruger deres næring og intet derfor vil udgive, da efterdi han befindes for samme krohus i matriklen taxeret og deraf alene giver skat og konributioner, på Ko. Maj. min allernådigste Herres vegne tillades forn. Anders Mattesen alene at må holde samme kro der i byen, forbydes alle de andre mænd i Bække boende er at gøre ham nogen forhindring deri i nogen måder og ikke nogen af dem sig tilfordriste eller med befatte at sæge enten øl eller brændevin, og haver højeste bemeldte Ko. Maj. ridefoged i Anst herred herover at holde og have indseende med, at de sig herefter retter, såfremt de ikke derfor vil lide som det sig bør. Konding den 22. nov. 1667. Rudolf Faust. - Anders Mattesen fremlægger tingsvidner af 16/1 og af 2/2 1666. Han tilbyder de andre, at dersom de vil holde ham fri for kroholdets skat og udgift, må de for hans person gerne holde kro, hvem der lyster. Han sætter i rette, om ikke Elias Smed og Eske Pedersen bør bøde 10 rdl. til kongen for deres ulovlige krohold og desuden erstatte ham hans omkostninger og skade. - Dom: De skal bøde 10 rdl. hver og herefter lade være med at befatte sig med krohold; hvis de gør det, skal de bøde til de fattige på hopsitalet ... (?)

Hans Pedersen i Vrå ctr. Hans Christensen i Lejrskov for et par klæder, Hans Christensen fik af Hans Pedersens broder Mads Pedersen i Ferup og Hans Pedersen har part i for 4 slettedaler. Hans Christensen vedgår at have fået klæderne, men han har også betalt for dem. Opsat 14 dage. 12/3

Otte mænd vande, at her idag for retten fremstod Christen Jensen Halkjær i Hjarup, Hans Gregersen, Kjeld Gregersen og Johan Christensen sammesteds, de vandt samtlige med opholdne fingre og ed efter recessen, at de nu forgangen den 24. februar med var i Hjarup, da denne efterskr. kontrakt og forening blev sluttet og samtykket, og passeret som følger: Eftersom Anders Jørgensen, ridefoged til Koldinghus, af velb. hr. Steen Bilde forrige amtmand på Koldinghus har været befalet at have opsyn med sl. Hans Nielsen af Hjarup hans datter Maren Hansdatter med hvad gods den sl. mand hendes fader hende havde efterladt, hvilket han således hidindtil gjort haver, som han agter at forsvare, da eftersom Maren Hansdatters rette falden værge Knud Buch i Skanderup med sin søsters børns værgemål, han har haft under hænder, så højt har været besværet, at han ikke videre kunne besværes, tilmed Las Buch i Hjarup, hvilke begge to er Maren Hansdatters arvefaldne værger, som nu for kort tid siden har antaget gård og grund, at han nu sådant kan betroes, hvorfor Anders Jørgensen har forhvervet dom over forbemeldte Knud Buch og Las Buch, at de samme værgemål skal tage under hænder, for des årsags skyld var Anders Jørgensen forskr. den 24. januar med Knud og Las Buch i herredsfogeden Joen Jakobsen i Vranderup og herredsskriveren Anders Jepsen i Nagbøl samt i deres forbemeldte Christen Halkjær, Hans Gregersen, Kjeld Gregersen og Johan Christensen i Hjarup alle deres overværelse i hæderlige og vellærde mand hr. Jens Pedersen i Hjarup, sognepræst til Hjarup og Vamdrup sogne, hans hus været forsamlet, om des beskaffenhed til endelig ende at slutte og efterkomme. Da først overleverede Anders Jørgensen ridefoged fra sig til forskr. Maren Hansdatters formyndere Knud og Las Buch først 1 indførsel af Anst herredsting udstedt år 1662 den 11. december, som han efter landsdommers doms formelding af Viborg landsting udstedt den 5. november 1662 han og til dem leveret, haver ladet forn. Maren Hansdatter indføre i sl. Hans Jensens i Hjarup hans efterladte selvejergård grund og ejendom for penge 339 slettedaler 1 mk. 1 sk. I lige måde efter forbemeldte landsdommers doms formelding er samme dag sket indførsel i forn. ejendoms gård på velvise borgmester Simon Andersen i Kolding og Søren Lauridsen, rådmand ibidem, deres og medkonsorters vegne, efter forskr. indførsels formelding for penge 217 slettedaler 2 mk. 3 sk. Hvilke begge fordringer bedrager sig i en sum penge 556 daler 3 mk. 4 sk. Da eftersom samme ejendomsgård i forleden krigstid er bleven ruineret og udi langsommelig tid standen øde, og samme gård med de tilliggende huse, jord, grund og ejendom ikke er god for overskrevne kreditorers fordring til fulde at betale, er de derom fornet gården og des tilliggende ejendom efter loven at lade taxere, har derfor med øvrigheds tilladelse den ved 12 samfrænder ladet taxere; efter forfunden samfrænders afsigts indhold sket er, på Anst herredsting anno 1665, den 25. februar er udstedt, og er da bleven vurderet for penge tre hundrede slettedaler, hvis tingsvidne på des medfart han tillige med andre tilhørige breve fra sig leverede. Da når som helst man det udi regning anser, tilkommer bemeldte Maren Hansdatter efter ejendommens taksering på sin anpart penge 187 daler 8 sk., borgmester Simon Andersen, Søren Lauridsen rådmand og deres medkonsorter penge 112 daler 3 mk. 8 sk., hvilken fordring sl. hr. Peder Jørgensen, forrige sognepræst til Hjarup og Vamdrup sogne, hans arving efter købebrev og andre dokumenters indhold med rette tilkommer; de øvrige penge, som er 74 daler 1 mk., Maren Hansdatter har mere i ejendommen end sl. hr. Peder Jørgensen hans arving, er bemeldte Maren Hansdatters formyndere Knud og Las Buch med den hæderlige, vellærde mand hr. Jens Pedersen i Hjarup nu fader og formynder for sl. hr. Peder Jørgensens datter og arving, således forenet: at eftersom Maren Hansdatter på tre års tid har været i hr. Jens Pedersen hans hus, og hende midlertidig hæderligen og vel forsørget, haver hendes formyndere formedelst godtfolks råd og tilskyndelse afslagen penge 44 daler 1 mk.; den øvrige summa, som er penge 30 slettedaler, erbød hr. Jens Pedersen sig Maren Hansdatter at betale, hvorpå han lovede at gøre hendes fyrmyndere nøjagtig forsikring på samme kapital, at betale dem på Maren Hansdatters vegne, når pigen bliver hendes fulde 18 år gammel, og desmidlertid at stå renteløst; hvormed formynder ne var tilfredse, og dermed hr. Jens Pedersen på sl. hr. Peder Jørgensens datter og arvingers vegne, at nyde den halve part af forn. sl. Hans Jensens sejvejerhuse, - gård, -grund og -ejendom, og Maren Hansdater den halve part af samme forskr. huse, gård, grund og ejendom, sl. Hans Jensen sig har efterladt. - Samme dag er husbygninger synet og besigtet, hvorledes bygningen nu forefindes: Salshuset: 14 fag, hvori findes væglukkelse af egebuler i 7 vægge, og de andre udhugget af grebningen og bortstjålet, skorstenen og ovnen nedbrudt og borte, ingen døre eller indvendig af skærværk eller andet i samme hus. Det østre hus: 13 fag, findes væglukkelse i 16 vægge. Det nørre hus: 12 fag, hvori findes 10 bulvægge. Samme hus står for fald.

Derefter leverede Anders Jørgensen fra sig til Maren Hansdatters formyndere Knud og Las Buch efterskr. håndskrifter og breve: Først 1 skøde lydende på Nis Mikkelsen i Skanderup af Anst herredsting udstedt den 4. juni anno 1607, som lyder på et enemærke i Skanderup skov, kaldet Lindholt, som i forrige tider har ligget til den gård i Skanderup, Laurids Thulesen nu påbor. - Item et andet skøde, lydende på Nis Hansen i Hjarup dat. den 28. juli Ao. 1636, samme Lundholt enemærke af Las Iversen i Skanderup og til Nis Hansen i Hjarup og til hans arvinger er her skødet og solgt. - I lige måde købebrev derpå dateret Hjarup den 1. juni Ao. 1636. - Noch et vinde udstedt 1652 den 29. april anlangende en forlig mellem sl. Hans Nielsen og hans sl. broder Knud Nielsen. - Endnu et pergamentskøde lydende på sl. Mogens Eriksen i Kolding og hans hustru på noget ejendom ved Kolding. - 1 dom og tvende håndskrifter over sl. Hans Jensen i Hjarup, som henhører til den landstingsdom og indførsel, tilforn indført og fremlagt er. - Et tingsvidne på Las Buch i Hjarup og hans sl. moder dat. Ao. 1649 den 29. november lyder på halv tredsindstyve slettedaler til sl. Hans Nielsen skyldige er. - Et håndskrift dateret Kolding den 14. august 1654 lyder på 100 slettedaler, hvorpå er leveret til forsikring ovenskrevne pergamentskøde, hvorpå resterer penge 17 slettedaler. - Et andet håndskrift lyder på Inger sl. Mogens Eriksen i Kolding dat. den 12. november Ao. 1654 lyder på 89 daler 2 mk., hvorpå resterer penge 24 daler 1 mk. 12 sk. - Noch et håndskrift dat. den 26. juni 1656 på Jep Buch i Hjarup lyder på penge 17 daler. - Las Christensen tilforn boende i Hjarup hans håndskrift dat. den 3. januar 1643 lyder på 20 daler. - Mikkel Kjeldsen i Skanderup hans håndskrift dat. den 9. juni Ao. 1657 lyder på 16 daler, hvorpå rester de 15 daler. - Christen Knudsen nu hyrde (hjor) i Gelballe hans brev udgivet 1657 den 7. maj lyder på penge 3 daler. - Knud Buch i Skanderup til sl. Hans Nielsen skyldig penge 2 daler.
Derforuden blev fremvist og til formynderne leveret: først 1 bryggerkedel veget (vægt?) 2 lispund og 6 mk., vurderet for penge 14 daler 2 mk. 1 anden kobberkedel veget veget 14 mk. for penge ti mk. 1 gryde for penge 3 mk, 1 anden gryde for 2 mk. En bolster dynevår for 6 daler, to lagen for 10 rigsdaler, 3 pudevår for 1 daler. En drejls hånddug for 1 daler, en bygkuns dug for 1 daler, et gammelt trykt skørt og en fifskaftes trøje for 1« daler, 1 kåbe vurderet for 4 daler, et stort skrin for 3 mk. Når dette forskr. vurderede gods og tilstandende gæld bliver sammenregnet, som Maren Hansdatter efter hendes sl. forældre er tilfalden, bedrager det sig ud en summa penge 180 slettedaler 1 mk. 12 sk. danske, som er foruden hvad som efter sl. Hans Jensen var at fordre, som de, der forud i Hans Jensens den halve part grund og ejendom er indført, som før er meldt, og uden 30 slettedaler, hr. Jens Pedersen deraf for den anden halve part udaf sin egen fordring af samme ejendomsgård skal fra sig lægge, såvel og foruden 1 skøde på Lundholt enemærke i Skanderup skov, hvilket alt Maren Hansdatter tilkommer, det og alt hendes forn. formyndere Knud og Las Buch til dem under hånd og værgemål har annammet, og Maren Hansdatter dertil at svare som rette værger og formyndre med rette hør og bør at gøre i alle måder, hvilke dette overskr. således udi mellem dem alle ovenskr. passeret og samtykket er, det vandt og bekræftede forn. mænd ord efter andet, som forskrevet står, hvorefter Knud og Las Buch, så vel hr. Jens Pedersen i Hjarup på sin steddatters vegne var tingsvidne begærende.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner hver mand i de sogne, der henhører til Riberhus.

Samme stævner Anders Lauridsen i Gelballe for gæld til amtskriveren på Riberhus. Opsat 8 dage. 5/3

Samme spurgte på vegne af amtskriveren på Riberhus, om nogen har set denne fiske eller lade fiske i nogen af kongens søer eller damme, der findes i de 5 sogne, der nu tilhører Riberhus. Nogle af mændene stod frem og erklærede, at det havde de ikke. Og heller ikke de andre herredsmænd vidste ham noget at beskylde.

Torsdag den 5. marts:

Mikkel Kjeldsen i Skanderup ctr. Thule Hansen i Dollerup. Denne var tidligere lægdsmand til at opkræve flæskeskatten, og Mikkel Kjeldsen havde tilbudt sin anpart, 12 sk., på Skanderup kirkegård. Thule Hansen vedstår at have fået pengene tilbudt og ikke at have villet modtage dem, fordi han mente, der tilkom ham mere. Thule Hansen havde ladet Mikkel Kjeldsen eksekvere med en rytter, og det kostede ham 2 mk. Han ønsker erstatning. Opsat 14 dage.

27/2. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård får dom over Anders Lauridsen i Gelballe for gæld til amtskri veren på Riberhus (efter forrige dom af 21/9 1665). Han skal betale.

Varsel for Rasmus Jepsen på Vamdrupgård var Peder Nielsen i Skanderup og Svend Christensen i Hjarup, de afhjemlede, at de idag otte dage lovligt varede hver mand i Hjarup by uden præsten idag hid at svare Rasmus Jepsen mod vidners forhør og imod hvad andet han over dem agter at tage beskrevet. - Otte mænd vandt, at her idag for retten fremstod Christen Halkjær og Christen Snogdal i Hjarup, Las Buch og Kjeld Gregersen ibidem, Hans Gregersen sammested, de vandt, at den 2/3 gård i forn. Hjarup, Las Christensen senest påboede, som han om Sct. Mikkelsdag sidst forleden kvitterede, da om Sct. Mikkels dag tider stod den gærde om hans botoft nogenledes ved magt, og var næsten sat med egestaver. Dernæst fremstod for retten Las Christensen i Søgård, Hans Lauridsen i Habdrup, Vidste Mikkelsen og Mikkel Kjeldsen i Skanderup, de vandt efter recessen, at de igår, som var den 4. marts, var med Rasmus Jepsen på Vamdrupgård og synede det gærde, som var om den 2/3 gård i Hjarup, Las Christensen senest påboede, som var omkring hans botoft, hvorledes den nu forefindes; da ved den søndre side på samme botoft, med gaden, halvfjerde snese tren(?) fandtes ej enten ris eller staver, på den østre side halvfemte snese tren fandtes ej uden seks staver, ellers ris og staver borte. Satte forn. Rasmus Jepsen derfor idag i al rette, om menige Hjarup bymænd ikke jo bør at opsætte forn. gærde igen med gode staver og ris, så det kan stå for et fuldt syn, og desforuden at lide som for andet uhjemlet for gærdet, de har borttaget, medmindre de fremviser dem, som skaden og gerningen gjort haver. Så fremstod her idag for retten Christen Halkjær, Christen Snogdal, Kjeld Gregersen, Hans Gregersen, Hans Nielsen, Las Buch, Mads Sørensen, Jep Degn, Jep Jessen, Oluf Jensen, Bonnik Pedersen, Christen Jepsen, hvilke alle her idag ved deres højeste ed nægtede, at de ej enten selv eller nogen af deres folk havde taget enten staver eller gærdsel fra forn. gørde, tilmed og undskyldte Christen Halkjær Johan Christensen så vel og Carsten Hansen, som ikke idag var til stede, at de og derudi ganske fri og ikke noget af samme gærder i ringeste måder har bekommet.
Dernæst fremstod idag for retten Christen Nielsen, hjor i Hjarup, og ikke nægtede, at han jo havde taget noget af forbemeldte gærde af hvad der lå på jorden og han fandt for hans fødder, og sagde, at al den skade, han på samme gærde gjort havde, kunne han betale med 2 læs ris, tilmed berettede Christen Nielsen, at der var en kvinde til Hans Gregersen, som og havde taget af samme gærde; satte i rette, om de ikke jo bør at bøde og lide for uhjemlet og skaden erstatte og betale skadesløs. Opsat til idag 8 dage.

Torsdag den 12. marts:

Nis Basse i Geising i herredsfogedens sted.

Ridefoged Anders Jørgensen får dom over bymænd i Lejrskov, Verst og Seest sogne for adskillige restancer. De skal betale.

27/2. Mads Pedersen i Ferup bekender, at han har overleveret Hans Christensen i Lejrskov det par klæder, som Hans Christensen sagsøges for af Mads Pedersens broder Hans Pedersen. Hans Christensen får tingsvidne.

Torsdag den 19. marts:

indfaldt Skærtorsdag, som er i dimmelugen, blev ingen ting eller ret holdt, men alting, som den dag skulle have været forrettet, blev opsat til næste tingdag efter påske.

Torsdag den 26. marts:

13/2. Anders Hansen i Gesten får dom over Anders Knudsen ibidem og Peder Sørensen Skrædder i Gesten. De skal betale.

Idag første ting til Anders Mattesen i Bække, for han ikke har mødt sin vinde og sandhed at aflægge om, hvad der kan være mellem Eske Pedersen og smeden i Bække angående krohold.

Jakob Lauridsen, slotsfoged på Koldinghus, stævner hver mand i Skanderup sogn og får tingsvidne på, at Hans Nielsens og Søren Nissens gård i Skanderup ligger øde samt om øde gårde i Lunderskov og Dollerup. Ingen i sognet er endnu kommet op på fuld sæd efter krigstiden.

Torsdag den 2. april:

Blandt vindingsmændene: Laurids Pedersen i Hjarup.

20/2. Sagen med Kjeld Jakobsen i Seest opsat 8 dage.

Nis Basse i Geising har stævnet Karen Knudsdatter i Øster Gesten og Mette Pedersdatter i Vester Gesten: Vidner forklarer, at nu forgangne 2. pinsedag hændte det sig i Gesten kirke på samme tid da hæderlige og vellærde Søren Nielsen i hæderlige og højlærde mand mester Hans Laugesen i Gamst, sognepræst til Anst og Gesten og provst i Anst herred, hans sted stod på prædikestolen og oplæste evangeliet, da Mette Pedersdatter af Gesten stod i et gangstade iblandt de andre kvindfolk, da kom Karen Knudsdatter i Gesten og i kirken og trådte ind i samme stol, som Mette Pedersdatter stod, og holdt sig ved gangstadet, og stod så og traktes, så Mette Pedersdatter skød og trykkede på Karen Knudsdatter, så hun greb om stolen og holdt sig derved, og da Mette Pedersdatter fornam, hun kunne ikke blive ved gangen, stod hun tilbage i den stol næst bagved.

Mette Pedersdatter i Geising stævner til skifte i Geising efter sl. Abraham Christensen. De indstævnede er Eske Hansen i Sønder Stenderup, Laurids Hansen i Strandhuse og Søren Hosekræmmer i Kolding.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård har indstævnet Anders Poulsen i Vamdrup, Lauge Hansen ibidem og hans hustru Anne Lauges. Han spørger Anders Poulsen (1. ting), om han vil vedstå, hvad han i Vamdrup kirke har beskyldt Anne Lauges for. Se 9/4

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner Frederik Hansen og Nis Christensen i Vamdrup, Lydick Pedersen, Poul Hattesen og Lars Ros ibidem. Frederik Hansen er stævnet for den halve gård, han ibor og har tilforhandlet sig af Nis Christensen ibidem. Denne vedgår, at han med øvrighedens tilladelse har opladt gården til Frederik Hansen. - Lydick Pedersen og Poul Hattesen er stævnet for hver deres bolig, som de besidder uden fæste, om de ikke bør fæste dem eller lide for uhjemlet. De tilbød at tage fæste, så snart de havde penge til det. - De blev dømt til at fæste eller og at have det i øvrighedens minde, hvis de det besidder uden fæste, eller at kvittere stederne.

Skifte i Geising efter sl. Abraham Christensen mellem hans efterladte hustru Mette Pedersdatter (lavværge: Bertel Jensen i Lunderskov) og sl. Abraham Christensens datter Maren Abrahamsdatter (formynder: farbroderen Peder Krage i Store Anst) samt kreditorerne. Sl. Jep Hansen har tilforn boet på gården og er død der; han er far til Abraham Christensens to stedbørn.

Torsdag den 9. april:

Peder Sørensen i Glibstrup ctr. Hans Basse i Store Anst og Jep Pedersen i Gamst for gæld, 7 daler og renter deraf i 4 år, som han tilforn havde et stykke eng i brug for. Hans Basse svarede, at han var ham intet skyldig og ikke ville svare ham samme penge, medmindre han viste ham brev og segl. Peder Sørensen gjorde sin højeste ed på, at pengene ikke var betalt. Hans Basse forklarede, at nogen tid før polakkertiden, da de havde været i kongejagt, da kom Søren Sørensen i Glibstrup i klammeri med Hans Olesen i Gesten i sl. Iver Andersens gård i Roved, og fordi Hans Basse da hjalp sl. Søren Sørensen ud af samme klammeri og slagsmål, gav han ham gælden efter og flyede ham siden hans brev. Opsat 14 dage. 23/4

Samme Peder Sørensen kræver, at Jep Pedersen i Gamst betaler ham den bøg, han har hugget fra ham, og bøder til øvrigheden. Opsat 14 dage.

Se 2/4. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård tilspurgte Anders Poulsen i Vester Vamdrup, om han ville vedstå den bekendelse, han for nogen tid siden havde gjort i Vamdrup kirke om Anne Lauges i Vester Vamdrup. Han svarede, at Anne Lauges og hendes huskvinde røbede det selv først, ellers havde det vel bleven, som det var. Hvad de røbede? At han og Anne Lauges havde bedrevet hor med hinanden. Ridefoged Anders Jørgensen formanede Anders Poulsen, at han skulle betænke sig vel, at han ingen på ære med usandfærdighed beløj. Så svor han med sin højeste ed og sagde, at så sandt hjælpe ham Gud og hans hellige Ord til salighed, da er det i Guds sandhed, at han desværre har bedreven letfærdighed og horeri med forskr. Anne Lauges efter hendes egen begæring forleden vinter, da hendes mand Lauge Hansen en nat ikke var hjemme, da som han var kommet i sin seng, og Anne Lauges lå i sin seng, sagde hun til ham, som de lå hver i sin seng, "Vil I nu drage af eders skjorte, så må I komme hid og ligge hos mig". Han svarede, "Det er ikke maner, at jeg skulle drage af skjorten", men gik så til hende i sin skjorte, og lå så hos hende natten over. Hvilke forberørte ord Anders Poulsen idag for retten gestændig var. Derefter blev Anne Lauges tilspurgt for retten, hvad hun herimod ville svare. Hn fremstod for retten, faldt på knæ og nægtede ved sin højeste ed de skammelige ord, han hende pådigtede, og svor højt, at det var usandfærdigt, hvad han hende påsagde. - Dernæst fremlagde Rasmus Jepsen en seddel fra hr. Jens Pedersen i Hjarup: Anno 1667 den 14. søndag efter Trinitatis, som var den 8. september, har Anders Poulsen i Vamdrup menighed åbenbarlig bekendt og afbedet sin synd imod det sjette bud beganget med Anne Lauges i Vester Vamdrup. Datum Hjarup den 7. april 1668, Jens Pedersen Velling. - Da eftersom sådan skammelig og uhyrlig beskyldning ikke enten af gejstlig eller af verdslig øvrighed kan lides, og det nu så langsommelig tid har gået i svang, som af egen bekendelse og af sognepræstens seddel kan erfares, satte Rasmus Jepsen i rette, om de det ikke med hverandre ved retten bør at udføre, så at den skyldige tilbørligt kan blive straffet, og sådan forargelse af Guds menighed kan blive udryddet. - Da eftersom slig skammelig gerning os forekommer, og det nogen tid har henstået, da på det, at slig uhyrlig gerning kan blive straffet og den skyldige at lide, formener jeg, de det ved vores lands lov og ret bør tilbørligt at udføre, så enhver kan komme til, som skyldig er, at straffes for deres forseelse, andre til eksempel og eftersky. Se 16/4

Christen Iversen ctr. Iver Sørensen i Anst for gæld. Opsat 4 uger.

Torsdag den 16. april:

Ridefoged Anders Jørgensen opkrævede sandemændene til at møde mandag i Seest og derefter tage syn på uforvist skovhugst.

Se 9/4. Lauge Hansen i Vester Vamdrup gav på vegne af sin hustru Anne Lauges Anders Poulsen i Vester Vamdrup til sag for hans løgnagtige ord og tale, han havde bekendt offentligt i Vamdrup kirke den 8. september, at han skulle have bedrevet letfærdighed og skam med min hustru, hvilke hans uhyrlige og utilbørlige, løgnagtige ord og letfærdige tale, hvormed han agter ærlige mennesker med at bedrøve og slig hans løgnagtige tale og egen munds pladder han aldrig skal bevise, men lettelig udsiges slige utilbørlige ord og tale at være sagt af den, som ikke skøtter om sin egen ære og reputation. Han satte i rette, om ikke Anders Poulsen for sådan sine usandfærdige, løgnagtige ord og tale bør at bevise eller derfor at lide som en løgner og æreskænder og derforuden at straffes som ordinansen og recessen formelder. Opsat 14 dage. 1/5

Torsdag den 23. april:

Anders Jepsen i Nagbøl angav (3. ting) på vegne af Niels Smed i Verst en brændevinskedel og begærede kongens stempel og værk derpå.

9/4. Peder Sørensen i Glibstrup hans sag mod Hans Basse i Anst opsat 14 dage.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård opkrævede sandemændene til at syne alle huse og gårde og boliger i de 5 sogne, der hører til Riberhus.

1. maj:

Blandt vindingsmændene: Christen Jepsen og Oluf Jensen i Hjarup.

Oplæst kongebrev om, at de, som til Riberhus har været henlagt, nu igen til Koldinghus skal høre og svare, så som de har gjort tilforn.

16/4. Lauge Hansens sag opsat 14 dage. 14/5

Peder Rasmussen i Dollerup, et afkald af sin sl. hustru Kirsten Nielsdatters arvinger: Jep Jepsen i Nagbøl på egne vegne og på vegne af sin hustru Dorthe Nielsdatter og sine svogre Bertel Nielsen i Janderup og Christen Nielsen i Kærup og Knud Nielsen, barnefødt i Kærup, gaf afkald på arv efter deres sl. søster.

Peder Rasmussen vedstår, at foruden det, som arvingerne nu har fået, skal han give dem 20 daler, at betale i 2 afdrag.

Torsdag den 7. maj:

Peder Orlof af Ribe har erhvervet kgl. benådningsbrev over Koldinghus, Haderslevhus og Skanderborg len på at skære heste og svin for den billige løn, som andre før ham har gjort det, og ingen andre må gøre ham nogen forfang i hans værk og arbejde i nogen måde. Han har idag med 24 af herredsmændene på de menige herredsmænds vegne aftalt, at han skal have 24 sk. danske for 1 hest at skære og seks sk. danske for et svin at udskære, både for sig selv og sine svende, årligt, imedens han forretter sit arbejde forsvarligt og oprigtigt. To gange om året skal han lade sig finde her i herredet på de belejlige tider. De 24 herredsmænd har lovet, at de ikke vil lade deres svin og heste skære hos andre. Der er straf for at benytte andre.

Poul Garp i Noes ctr. Nis Basse i Geising angående en kirkesti, som Poul Garp agter at tilholde sig over Nis Basses toft. Hver mand i Geising by og Maren Madsdatter ibidem er blevet stævnet til at vidne. Det første vidne har ikke set nogen gå den vej. Maren Madsdatter forklarer, at på de tider, da hun tjente sl. Erik Olesen i Noes, da undertiden, når de ikke kørte til kirke, gik de når vejen var skiden over Nis Basses toft, og de gik til døren og fulgtes så med hverandre til kirke. - Thomas Pedersen: Da han tjente i Erik Olesen i Noes, kørte han og hans sl. hustru til kirke og fulgte den rette forte, og deres folk gik samme vej enten før eller efter dem. Men han vidste ikke, at de havde nogen kirkesti af Noes over Nis Basses toft.

Ridefoged Anders Jørgensen har stævnet hver mand i Seest og Verst sogne til at påhøre skovsyn.

Las Christensen i Søgård, Hans Lauridsen i Habdrup, Niels Iversen i Lejrskov, Mads Pedersen i Ferup, Thule Pedersen ibidem, Anders Lauridsen i Gelballe, sandemænd i Anst herred, samt Bertel Pedersen i Seest, præstens medhjælper ibidem, har været med ridefogeden og skovfogeden til syn på uforvist skovhugst. (Der er synet i flere sogne end de to ovennævnte).

Mette Hansdatter i Verst klagede over Niels Nielsen Kloster ibidem, der har slået hende uden årsag.

Torsdag den 14. maj:

Blandt vindingsmændene: Oluf Jensen i Hjarup.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Niels Nielsen Kloster i Verst, der skal have slået Mette Hansdatter ibidem. Las Christensen i Søgård, Hans Lauridsen i Habdrup, Mads Pedersen og Thule Pedersen i Ferup har synet Mette Hansdatter og fundet blå slag. Rasmus Jepsen sætter i rette, at han skal betale for hvert blåt slag. Opsat 14 dage. 28/5

Mads Christensen i Skanderup begærer dannemænd til at syne jorden til den gård, han har købt af Oluf Buch i Skanderup, idet han formener, at Joen Jørgensen har frahæftet ham noget jord.

1/5. Lauge Hansens sag opsat i 14 dage. 28/5

Torsdag den 21. maj:

Hans Bertelsen i Horskær i herredsfogedens sted, eftersom berettes, at han skal være på sin sygeseng.

Anders Poulsen i Vester Vamdrup ctr. Lauge Hansen ibidem. Han stævner nogle til at vidne ang. den berygtelse, Anne Lauges er kommet i med Anders Poulsen. Maren Pedersdatter og Maren Lydicks i Vamdrup vidner, at de hverken har set, fornemmet eller ved andet om Anne Lauges, end godt i alle måder.

Torsdag den 28. maj:

Christen Pedersen i Egholt har stævnet Niels Iversen i Lejrskov, Jep Jepsen og Niels Jepsen i Nagbøl til lovbudsvidne og skøde, som han agter at gøre deres fader Jep Jepsen i Nagbøl på den halve gård, Jep Jepsen påbor.

Christen Pedersen lovbyder 3. gang på egen vegne og på vegne af sin hustru Kirsten Jepsdatter dennes anpart af den fjerdepart gård i Nagbøl, deres fader Jep Jepsen og hans hustru Dorthe Jeps nu påbor, og som Kirsten Jepsdatter har arvet efter sin sl. moder Anne Bertelsdatter Jep Jepsens, samt hvad hun senere kan arve i gården efter sin fader Jep Jepsen. Jep Jepsen og hustru Dorthe Nielsdatter bød sølv og penge.

Christen Pedersen gav Jep Jepsen skøde på ovennævnte arvepart samt arveafkald.

14/5. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Niels Nielsen Kloster for at have slået hjorkonen Mette Hansdatter. Niels Kloster kunne ikke fragå sagen. - Dom: Han skal bøde 3 rigsort til kongen for hvert blåt slag og 3 til kvinden, eller værge for sig med nævn.

14/5. Lauge Hansen i Vester Vamdrup pva. hustruen Anne Lauges ctr. Anders Poulsen for hans påstand om at have bedrevet hor med hende. - Anders Poulsen stod ved sine ord og fremlagde et skriftligt bevis: Kendes vi, Peder Jensen Bundtmager, Jens Throlsen og Poul Jensen, borger og indvåner i Kolding, og vitterligt gøre, at Mette Bertelsdatter, tjenende hæderlige og vellærde mand hr. Anker Mogensen, kapellan her ibidem, har for os vidnet og berettet, eftersom hun formedelst forfald i hendes tjeneste ej det til tinge kan aflægge, og det således som følger, nemlig at forleden vinter, imidlertid hun var til huse hos Lauge Hansen i Vester Vamdrup, da engang ved juletid, som han var rejst af byen på nogle dages tid at arbejde, hørte og så hun en aften, at bemeldte Lauge Hansens hustru Anne Lauges, imidlertid hun lå i hendes seng, sagde til deres svend Anders Poulsen, som da tjente dem og lå inde i samme stue udi hans seng: "Anders, vil du drage din skjorte af dig og gå nøgen over gulvet til mig, da måtte du ligge hos mig". Og da han det ej ville gøre, bad hun ham atter siden og sagde: "Drag din skjorte på dig, og est du så nogen ærlig karl, så kom til mig". Så gik forn. Anders Poulsen i sengen til hende og lå hos hende den nat over. Og efter at forn. Mette Bertelsdatter berettede det forbemeldte Lauge Hansen i hans forn. hustrus nærværelse, da nægtede hun det ikke, men svarede ham, at han vel vidste, at det var ikkun for narreri, han en nats tid eller tre havde ligget hos hende. At forn. Mette Bertelsdatter således for os berettet og ved sin helligånds ed med oprakte fingre afsagt og vunden haver, som forskrevet står, som hun videre til tinge, om fornødent gøres, vil vinde og stadfæste, det bekræfter vi med vores egne hænder her underskre vet. Actum Kolding den 22. april 1668 (navnene). Hvorudover Anders Poulsen formente sig at befri, han Anne Lauges forbemeldte ord og rygte ikke først havde påsagt. - Med flere ord og tale dem derom imellem var så efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed, så og efterdi det befindes at være ære og lempe anrørende, vidste jeg mig ikke derfor herpå at kende, men findet det hen ind for min gunstige velb. overdommer. Des til vitterlighed.

Torsdag den 4. juni:

Otte mænd vande, at her idag for retten fremstod Peder Hattesen, Poul Hartvigsen i Vamdrup, Hans Lauridsen i Habdrup, Frederik Hansen i Vamdrup, Iver Sørensen og Peder Krage i Store Anst, de vande samtlige, at det dem enhver fuldt vitterligt er i Guds sandhed, at Iver Jørgensen, borger og indvåner i Kolding, Karen Hansdatter Hans Nielsens i Hjarup, Maren Hansdatter David Hjulers boende i Tøstrup, de er fuldkommen søskendebørn til sl. afgangne Peder Pedersen, barnefødt i Ribe, som boede og døde i Nykøbing i Falster, hans rette sande arvinger med Peder Nielsen på Sauer og Mads Nielsen til Nakskov, eftersom han ingen søskende har i live, og ganske ingen nærmere arvinger befindes end disse rette sande arvinger.

Stævning fra ridefoged Anders Jørgensen til alle herredsmændene.

Gyde Nielsen i Hundsholt opsagde (1. ting) den halve gård i Hundsholt, han har haft i fæste.

Tingsvidne: Nis Basse i Geising og Peder Sørensen i Glibstrup: Iflg. en dom af 28/8 1662 har man med herredsfoged og vurderingsmænd besøgt sl. Oluf Jørgensens gård i Gesten for at gøre udlæg for gæld, som han havde til mester Hans Laugesen i Gamst. Der var intet at gøre udlæg i, hvorfor præsten havde begæret indførsel ved uvildige selvejerbønder. De har så været med herredsfogeden i gården den 12/6 1663 og gjort indførsel for præsten, så han kunne bruge gården (eller den part, der blev gjort indførsel i), til han fik sin betaling.

Syn over gårdene i Anst herred, herunder de 5 sogne, der har været under Riberhus, men nu igen tilhører Koldinghus, hvorledes bygningerne befindes, og hvad som er øde. (Tingsvidnet strækker sig over siderne 58a-73b).
Hjarup:
1 krongård, Christen Halkjær, 4 huse, nogenledes ved magt.
« krongård, som hr. Jens Pedersen påbor. Salshuset 13 fag, et ladehus 13 fag, ved magt, et hus 10 fag og et 12 fag fattes nogle lejder. Præstegården i forleden fejdetid afbrændt.
1 krongård, Johan Christensen og Carsten Hansen, 14 fag salshus, fattes lejder på sønder side, 1 ladehus 13 fag, mangler og lejder. Johan oprejst 6 fag ny hus.
1 krongård, Mads Sørensen, et salshus 11 fag og et andet 9 fag nylig opsat, fattes vægge og gavl.
1/3 part selvejergård, Oluf Nielsen, 1 salshus 11 fag ved magt, noch 1 ladehus 8 fag, nylig opsat, fattes væglukkelse.
« krongård, Laurids Skrædder, 5 fag hus opsat af ny, fattes vægge og gavle, findes noget ny tømmer på stedet.
1 krongård, Kjeld Gregersen, 1 salshus 12 fag og to andre huse 30 fag for nogen tid opsat, ved magt, uden gavl og vægge, som behøves til det ene.
1 selvejergård, Hans Gregersen, salshus 13 fag, ved magt, det nørre hus 10 fag mangler lejder på 2 sider, det østre hus 8 fag er brøstfældigt.
1 selvejergård, Christen Snogdal og Niels Geising. Christen Snogdal hans salshus ved magt, 2 andre huse 17 fag mangler væglukkelse. - Niels Geising, 1 hus 19 fag er ganske brøstfældigt.
1 selvejergård, Las Buch, salshus og et ladehus ved magt, et hus brøstfældigt.
1 selvejergård, Hans Jensen fradøde, findes 47 fag hus, som er ganske brøstfældigt
. 1 bolig, Christen Jepsen, 1 salshus 7 fag ved magt, et lidet hus 7 fag fattes vægge.
1/3 part gård, Hans Christensen, 10 fag salshus brøstfældigt på tømmer og tag, et bifang nylig opsat, fattes vægge og gavle.
1/3 part gård, Bonnick Pedersen, øde.
1 krongård, Knud Iversen påboede, øde.
« krongård, Niels Jensen, øde.
« parten, Hans Nielsen, tjenermand
. 1/3 part gård, Las Christensen, øde.
1 kronbolig, Hans Nielsen, 1 hus nogenledes ved magt.
1 kronbolig, Hans Knudsen, opsat 7 fag hus, som fattes vægge og gavle.
1 kronbolig, Clemend Lassen, 4 fag nogenledes ved magt, et gammelt salshus brøstfældigt.
1 gadehus, Jep Jessen, 8 fag, fattes lejder på nørre side, findes et gammelt forfaldent hus, 4 fag.
« krongård, Jep Jessen og Christen Jepsen, oprejst 6 fag hus.
1 krongård, øde, som Poul Lassen nylig fæstet haver.

Syn på uforvist skovhugst.

Torsdag den 11. juni:

Anders Jepsen i Nagbøl forbød - 1. ting - ulovlig sæd og engbjergning.

Torsdag den 18. juni:

Jep Buch i Nagbøl i herredsfogedens sted.

Iver Buch i Lejrskov har stævnet Thomas Thøgersen og mester Niels Pedersen i Lejrskov samt vidner: Thomas Thøgersen har et hul i sit gærde ind mod Iver Buchs toft, og her er det gået heste igennem ind på Iver Buchs jord. Han har haft tre af præstens heste i hus, som var kommet ind på hans toft gennem hullet.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner Knud Smed i Gamst og Niels Høg og samtlige hans folk at svare på beskyldning.

Torsdag den 25. juni:

Oluf Christensen af Ribe pva. amtskriver Wilhelm Brochmand ctr. Anne sl. Ditlev Hildersens i Refsinghoved for resterende forpagtningspenge, 100 rdl. Opsat 6 uger.

Oluf Christensen af Ribe begærer synsmænd til at syne Refsinghoved.

Ridefoged Anders Jørgensen har stævnet hver mand i Lejrskov sogn, Jordrup sogn, Verst sogn, Hjarup sogn samt Hans Christensen i Hjarup, Vamdrup sogn - at svare ridefogeden og delefogeden.

Efterskrevne resterer med deres frihedspenge for 1665 (hver mand med sin gæld). Der er for år 1666 og til 1667 ganske ingen frihedspenge udgivet af Lejrskov eller Verst sogne, item ej heller af Vranderup by, men eftersom de derfor var ved retten forfulgt, og deres kvæg derfor udvurderet, havde de tvende gange været med samme udvurderede kvæg i Kolding og det for pengene fremskikket og det af hans excellence marskallen efterladt.

Torsdag den 2. juli indfaldt Mariæ Besøgelsesdag, blev derfor ting holdt den 3. juli:

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård har stævnet alle Vester Vamdrup bymænd til syn på Vamdrup mark. Han vil ikke vil ikke lukke to gærder, som bymændende har tildelt ham at lukke, for han har ingen jord på det sted. Bymændene mener, han bør lukke gærderne, som hans formænd altid har gjort. Opsat 8 dage.

Søren Møller i Slotsmøllen og hans søn Markus Sørensen stævner Anders Lauridsen i Gelballe. De har pant i en enghave. Ifølge deres aftale skal Anders Lauridsen bjerge høet og Søren Møller selv hjemføre det, og hvis det ikke beløber sig til 4 læs, skal Anders Lauridsen supplere. Det har han ikke efterkommet. Opsat 14 dage.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård pva. Riberhus stævner hver mand i de 5 sogne, der før svarede til Riberhus, og får tingsvidne om restancer på grund af øde, forarmet gods eller gods, der i andre måder ikke har givet landgilde eller arbejdspenge. (Strækker sig over siderne 80a-87a). Hjarup sogn:
2/3 gård, Las Christensen, rug 10 skp., byg 12 skp., smør 4 R.., landgilde 4 rdl. 7 sk., arbejdspenge 4 rdl., øde.
1/3 gård, Jes Jepsen Kierd, havre 20 skp., landgilde 2 sk., er nyligt blevet øde.

Lambert Nielsen i Gamst, et skiftebrev efter hans sl. formand sl. Nis Christensen, som boede og døde i Gamst: Skifte mellem Nis Christensens efterladte hustru Boulde Hansdatter (værge: trolovede fæstemand Lambert Nielsen) og ægteparrets børn, Maren, Kirsten og Anne Nisdøtre (formynder: farbroderen Søren Christensen i Gamst) og kreditorerne. Børnene må bo hjemme hos Lambert Nielsen og deres mor, til de bliver 15 år. Bodil Hansdatters første søn hedder Hans Pedersen, der er stedsøn til sl. Nis Christensen. Han har intet fået tilsagt efter sin fader Peder Pedersen, hvorfor Iver Hansen i Bønstrup, hans morbror, skal give ham 12 daler i børnepenge; det er penge, han skyldte til sin sl. svoger og søster.

Nis Basse og Iver Smed i Geising begærer synsmænd til at syne deres marker.

Torsdag den 9. juli:

Johannes Mieting af Holsten får på vegne af sin svogerske Anne sl. Ditlev Hildersens af Refsing udpeget vurdingsmænd til skifte efter sl. Ditlev Hildersen.

Nis Basse i Geising stævner Nis Garp og fader Poul Garp i Noes, Christen Nielsen, boende i Geising, Rasmus Jensen og Frands Jensen ibidem, vedr. syn på et stk. jord, som er indelukket på Geising gade. Synsmænd har synet et gærde, der begynder en snes stave øst for det hus, der hører til Noes og går ned til Nis Basses gård. Geising grander beklager sig, at det indelukker deres fælles gadejord. De beklager sig også over, at der på deres gade er blevet gravet efter ler. - Nis Basse fremstod på samtlige Geising granders vegne - 1. ting - og gav last og klage på den indelukkelse, som Poul Garp i Noes og hans søn Nis Garp har ladet indelukke på Geising gade, samt den lergrav, de har opkastet på gaden.

Jørgen Basse i Geising har stævnet Nis Garp i Noes og hans tjenestepige Karen N. at svare ham og Iver Smed i Geising imod syn på Geising mark. Synsmænd bevidner, at der er blevet høstet på en eng, der skal have ligget til den gård i Geising, Peder Pedersen tilforn påboede, og som Jørgen Basse nu har i fæste. Poul Garp i Noes sagde til Nis Basse i Geising, at han skulle have sagt til mester Hans i Gamst, at engen hørte til Iver Hansens gård. Nis Basse svarede og sagde, at det var løgn.

Henrik Steffensen, der kan huske 34 år tilbage, bevidner, at i den tid har engen altid været brugt til den gård Peder Pedersen påboede, og som Jørgen Basse nu har i fæste; men om det er kirkejord, ved han ikke. Iver Hansen bekræfter det bortset fra den tid, Søren Hansen boede der. Han siger, engen er kirkejord.

Med varsel til Nis Garp og Poul Garp i Noes samt deres tjenestefolk er der blevet holdt syn på et stk. eng, der skal ligge til den gård i Geising, Iver Smed nu har i leje. Anker Basse i Geising vidner, at for ca. 47 år siden tjente han sl. Hans Thulesen i Geising; da var han med ham at slå det engstykke og hjemføre høsten til den gård, Iver Smed nu har i brug. Andre vidner noget lignende.

Torsdag den 16. juli: Intet gik beskrevet.

Torsdag den 23. juli:

Varsel for Iver Buch i Lejrskov var Eske Knudsen i Lejrskov og Jens Hansen i Egholt idag for retten skulle have afhjemlet deres varsel og blev afvist, formedelst Jens Hansen ikke var sine fulde år at kunne tilstedes nogen ting ved tinget at forrette, eftersom hans sognepræst foregav, at den unge person ikke har været til alters eller kan sin børnelærdom, som sig bør. Erbød sig i retten hans vederpart Thomas Thøgersen i Lejrskov og erbød sig uden videre kald og varsel at gå med ham i rette. Iver Buch gav ham til sag: Da Iver Buch den 29/6 kom kørende fra marken med et læs lyng, kom der nogle bier flyvede over hans hoved og satte sig i hans vestre toftegærde, og han så ingen mennesker, der fulgte efter bierne. Og efter at bierne havde sat sig i gærdet, kørte han i marken efter et læs lyng, eftersom han ingen folk havde hjemme at hjælpe sig at stokke bierne, og da han kom hjem igen med sine folk, sad bierne endnu stille på samme steed, og han så ingen folk hos dem. Så lånte han en kube og tog sine folk til sig og stokkede bierne i den og satte den på stedet, og siden om aftenen tog Thomas Thøgersen kuben med bierne hjem til sin bigård. - Thomas Thøgersen bekræftede dette forløb. Iver Buch mener, at Thomas Thøgersen skal bevise, at bierne var kommet fra hans bigård, eller lide som for andet uhjemlet. Thomas Thøgersen svarer, at Iver Buch aldrig skal bevise, at Thomas Thøgersen har holdt sig til andet end, hvad der var Guds og hans eget, og at Iver Buch gjorde uret, idet han, der selv ingen bier havde, har stokket hans bier uden at tilkendegive det for ham. Han mener vist også, at bierne sad uden for Iver Buchs ejendom. Mester Niels erklærer, at gærdet ganske vist er Iver Buchs, men at grunden er hans, og at gærdet stod anderledes før fejdetiden. Opsat i 8 dage. 30/7

Thomas Andersen i Lejrskov hørte forleden 30/6 Thomas Thøgersen skælde Iver Buch for en skælm, hvortil Iver Buch svarede, at var var han selv, indtil han havde bevist det. Poul Salomonsen har hørt noget lignende. Iver Buch sætter i rette, at Thomas Thøgersen skal bevise sin æreskænden eller lide dele og tiltale, hvorimod Thomas Thøgersen benægter at have sagt det. Opsat 8 dage. 30/7

Torsdag den 30. juli:

23/7. Iver Buch og Thomas Thøgersen er i godtfolks nærværelse blevet forligt, så at Thomas Thøgersen idag gør afbigt for sin æreskælden. Han skal tilbagelevere bisværmen med kube og sætte den i Iver Buchs toft i aften, når bierne er i stilhed, dog kongens sag deri uforkrænket, og hvis Thomas Thøgersen igen overfalder Iver Buch med ukvemsård, skal han bøde 10 Rdl. til de fattige og det samme til hans kgl. højhed.

Jens Sørensen af Fredericia pva. mester Laurids Pedersen Alling, rektor i Fredericia, ctr. Jep Buch i Nagbøl og Joen Jørgensen i Skanderup samt hver mand i Skanderup sogn. Skrivelse fra rektor: Han har fæstet korntienden til Skanderup mænd for 24 slettedaler, og har også eftergivet dem af sin løn 12 tdr. korn, da de beklagede sig over misvækst i 1665. Dernæst har de oprettet fæstebrev med ham på 20 tdr. rug og 12 tdr. byg årligt. I år bliver høsten rigelig, og hvis de ikke vil levere deres afgift, bør det forbydes dem at bringe kornet fra deres marker til laderne. - Rektors fæstebrev til Skanderup sognemænd oplæses. - Herimod mødte Jep Buch i Nagbøl, Joen Jørgensen i Skanderup og nogle få af bymændene og svarede, at det fæstebrev, menster Laurids Pedersen påberåber sig her at have udgivet til sognemændene, ikke er, som de var blevet enige med ham om. De har endnu det fæstebrev, de fik hos tidligere slotsherre på Koldinghus Jørgen Sefeldt på vegne af kongen; det havde rektor lovet at konfirmere og stadfæste, hvilket han ikke har gjort; han skulle ikke pålægge dem andet end den sædvanlige afgift, som de tidligere har givet; men han har med en latinsk glose indført noget, som de ikke havde vidst hvad betød. De vil give, hvad de plejer at give.

Erik Christensen i Seest pva. Hans Madsens arvinger stævner Jens Poulsen ibidem; han har den 21/7 ved nattetide borttaget ca 2 læs hø af sl. Hans Madsens arvingers gods i Skoustrup, som findes indelukket med gærdsel og staver. Opsat 14 dage.

Oluf Jensen Væver i Seest klagede over Lauge N. hos Søren Jepsen og Anders Hansen hos Bertel Pedersen, for de forgangen søndag var i hans hus og ville pante ham for et gærde og de der overfaldt og slog hans hustru i hendes eget hus uforskyldt i alle måder, at Ko. Maj. ridefoged det ville anse og forhjælpe ham og hans hustru til fred i deres hus. Se 6/8.

Torsdag den 6. august:

Ridefoged Anders Jørgensen har stævnet Mattis Ebel og hans søn Gabriel Mattisen i deres fængsel på Koldinghus. Han lod fremstille ledig og løs for retten de to personer, som med sig ind i retten bar noget bly, både i tavler og i en jerngryde, hvori var smeltet noget bly, som Mattis Ebel har stjålet fra Lejrskov kirkes våbenhus. Der oplæses en bekendelse, som er gjort på Koldinghus:
Anno 1668 den 20. juni sidst forleden var kirkeværgerne af Lejrskov sogn, navnlig Hans Tit i Asbøl og Jep Lauridsen i Lejrskov og beklagede, at Lejrskov kirke tre gange fast på tre års tid på blyet er berøvet og bortstjålen af ugudelige mennesker og nu imellem sidst forleden tirsdag og onsdag om nattetide er bortstjålet fra bemeldte kirke på den vestre side på våbenhuset ved elleve eller tolv tavler bly, og da den ene kirkeværge om morgenen ved solens opkomst, navmlig Hans Tit, ledte om tvende af hans heste og da gik forbi kirken, som ligger i slet mark, og så samme bly nyligen var borte, da gik han straks til den anden kirkeværge Jep Lauridsen i Lejrskov og gik så til kirken, om dets beskaffenhed nogen kundskab kunne komme; da fornam de, at der havde holdt en vogn ved samme kirke, som havde kørt derfra, sønder og vesterpå hen til landevejen, som går imellem Kolding og Ribe, og fulgte så samme vognspor, indtil de kom udi Mattis Ebels gård i Skærup. Så gav de deres sognepræst, hæderlige og højlærde mand mester Niels Pedersen Kragelund det til kende, som straks udrejste til Kolding og gav hans kgl. højhed hr. hofmarskal samt husfogeden Jakob Lauridsen dets beskaffenhed til kende. Da eftersom Mattis Ebel, hans hustru Anne Jensdatter, hans søn Gabriel Mattisen så vel og hans datter Martha Mattisdatter her på Koldinghus er blevet indført med en del smeltet bly og en del i tavler, hvoraf noget af det smeltede bly findes i jerngryde, da først blev tilspurgt Anne Jensdatter, forbemeldte Mattis Ebels hustru, hvor de havde bekommet det bly, som fandtes i deres hus i Skærup, som de nu er med anholden, hvortil hun svarede, at hun og hendes mand har haft både det bly og den gryde, som det smeltede bly findes i, siden den sidste svenske krigs tid; noch bestod bemeldte Anne Jensdatter, at der bor en pottemager i Fredericia, som hun solgte et lispund bly til, og var smeltet i samme gryde, som her findes på slottet. Og beretter hun, at samme pottemagers kvinde begærede, at hun ville fly hende noget mere, og sagde, der bor 1 mand ved Kolding, som hun havde givet en Rdl. på købet, og han var ikke kommet dermed, dog hun havde bekommet meget bly af ham tilforn. Dernæst blev tilspurgt forbemeldte Mattis Ebels datter, om hun vidste noget om samme stjålne bly, som fandtes i hendes forældres hus. Da svarede hun, at hun ikke var hjemme, da hendes forældre hjemkom, som var nu sidst forleden onsdag morgen, og da berettede de for hende, at havde været i Kolding, og da lå samme bly i hendes forældres hus, og de begyndte at smelte noget deraf i den samme gryde, som her nu findes. I lige måde blev Gabriel Mattisen forhørt, om han vidste noget af samme stjålne bly, som fandtes i hans faders hus, hvortil han svarede, at samme bly blev ikast i hans faders hus af de svenskes krigsfolk, den tid han boede i Odder i Hads herred. Samme dag blev og forhørt forbemeldte Mattis Ebel om samme bly, hvor han det havde bekommet, hvortil han da intet andet ville bekende, end havde fået det af svenskens krigsfolk i sidste fejdetid. Den 25. juni var forskr. Gabriel Mattisen til videre forhør, og da bekendte han, at hans fader og moder slog ham til at køre deres vogn til Lejrskov kirke, da han selv fader og moder med var, og tog blyet af kirken og lagde det i deres vogn og kørte dermed til Skærup til deres hus. Anden dagen derefter om morgenen tidligt begyndte hans fader og moder at smelte af samme bly. Noch bekendte at have med været med sin fader og moder norden Vejle om nattetide og tog der et læs bly af Sindbjerg kirke og førte det igennem Vejle til deres hus og det smeltede i stykker, og siden førte hans forældre det til Ribe og solgte det. Og da de kom hjem tilbage igen, da havde de fire får og 1 kobberkedel med dem hjem på deres vogn. Nu bekender han, at forleden år, da svinene var på olden i skoven, var der nogle soldater oppe i Skærup fra Fredericia, som lod hugge noget tømmer til materiale(?), hvilke var disse som kender: Dirik Hensken, Henning Brun, Hans Jakobsen, Niels Bennedsen Rød, Peder og Hans Grat; da var de i hans faders hus i Skærup og der slagtede fire eller fem svin, som de havde stjålet i skoven, og så tog flæsket med dem til Fredericia. Noch bekendte han, at hans fader greb et rådyrlam i skoven noget før pinsedag sidst forleden, som nu forefindes skindet af. Dernæst bekendte han, at Henrik Jensen Kjetting han kom til hans fader nu forleden vinter noget efter jul med en brunstjernet hoppe og skiftede med hans fader, og gav hans fader Henrik Kjetting igen en hvid hest; siden efter påske kom der en mand af Eskeroed, som kendte sig ved samme hoppe; så gav hans fader ham penge for 6 slettedaler og fik så hjemmelsseddel af samme mand. - Bemeldte dato er i lige måde forhørt forbemeldte Mattis Ebel, og da bekendte han som følger: Den 19. juni sidst forleden kørte han med hans hustru, og hans søn Gabriel Mattisen kørte for dem, vester fra Skærup hen ad Ribervejen, og da de kom til Harte kirke, kørte de over ved Stenvad mølle op til Lejrskov kirke og lod deres heste gå i græs og bedede (biete); så kørte de noget vesterpå og lod, som de ville have været ad Ribe; siden kørte de tilbage igen til forbemeldte Lejrskov kirke om natten; siden gik han og hans hustru Anne Jensdatter ind i våbenhuset og tog ligbåren og klavrede op på den vestre side af våbenhuset på bemeldte kirke og begyndte at nedbryde af samme bly; da kunne de ikke få en ringe del deraf, for blyet var så hårdt tilslagen, men faldt en stor del ned, som de tog og lagde på deres vogn og kørte hjem med til deres hus i Skærup, som er det samme bly, han, hans hustru og søn her på slottet er med anholden. Dernæst tilspurgte hæderlige og vellærde hr. Hans Rasmussen til Otting og Falling sogne forbemeldte Mattis Ebel, om han vidste noget af hans bryggerke del, som ham blev frastjålet den høst, polakkerne udrejste, og begærede at vide, hvem den havde taget, hvortil han svarede, han ikke det vidste, men skulle spørge Rasmus Nielsen Fellerup, som har kun et øje; han ved besked derom. Dernæst bekendte bemeldte Mattis Ebel, at Oluf Sørensen, som bor i Fellerup tillige med tvende Hans Kams (?) søstre, tog en kliffkrog om nattetide af hans gård og gik udi hr. Christen Hansens gård i Odder og gik op på taget og ned ad skorstenen og der bortstjal, hvad som der blev bortstjålet den tid af velbemeldte hr. Christen Hansens hus, hans huses gods og formue.
Den anden lyder og som føger: Den 3. juli bekendte Gabriel Mattisen, som er på slottet anholden, at kvæghjorden i Fellerup med tvende Hans Kams søstre er gået ned i hr. Christen Hansens skorsten i Odder med en kliffkrog om nattetide bortstjålen, hvad udi hans hus er bortstjålet, som hans fader forhen har omtalt. I lige måde bekender bemeldte Gabriel Mattisen, at han med var med hans fader og moder og kørte den vogn til Sindbjerg kirke om nattetide og taget bly. Den 3. juli bekendte bemeldte Mattis Ebel at have stjålet bly af Lejrskov kirke, som der er bortstjålet. Item bekendte han, at han og hans hustru har bortstjålet bly af Sindbjerg kirke, som det nu i foråret har stjålet og det ført til Ribe og solgte hos en mand inde på den venstre hånd, som man indkører i byen, hvor de det har smeltet så nær som et stykke, som han solgte i Fredericia til en pottemager, og fik derfor, som han solgte i Ribe, 10 sldlr., mens han det, som han solgte i Fredericia 3« mk. danske. Endnu også bekendte Mattis Ebel, Hans Rasmussen, som bor i Pinstrup at have stjålet, og berettede bemeldte Mattis Ebel 2 kobberkedler og 1 messingkedel 1 stor bysse(?) og en stor vogntømme(?) fra Rasmus Jørgensen Thulstrup. Endnu bekendte Mattis Ebel at have været i horeri, siden han fik hans ægtekone, med løsagtige kvinder. I lige måde bekendte Mattis Ebel at have skudt fem harer, som Røde Peder Soldat har båret ned til Fredericia i en poshe(?). Og på deres bagrejse, som de kom fra Ribe, tog de fire får og en kobberkedel og en jerngreb(?) i Store Anst, som de brød blyet af med, som Mattis Ebel bekender. Item bekendte Mattis Ebel, at hans hustru var for fire år i Sjælland, og Hans Jensen i Herslev var også derovre med hende, da stjal de tilsammen en hest, som de antvortede en ved navn Niels Jensen, født i Tise, som blev dermed grebet og hængt. Men de kom fra den gerning.
Og tilspurgte forn. Anders Jørgensen ovenbemeldte Mattis Ebel og søn Gabriel Mattisen, om de samme bekendelse endnu fuldkomment vedstod, hvortil de svarede ja. Og ydermere tilspurgte dem, om dette bly, som de her for retten har indbåret og hos dem lå, om det var det samme bly, de af Lejrskov kirkes våbenhus efter deres forrige bekendelse havde bortstjålet, hvortil Mattis Ebel svarede, det var det samme, og sagde, Gud bedre mig, jeg har gjort den gerning. Men min søn Gabriel Mattisen blev slagen og tvunget til af mig og min hustru at følge med os, både at tage dette bly og det bly af Sindbjerg kirke, og stod ved vognen uden for Lejrskov kirkegårds mur og tog vare på den, imidlertid jeg og min hustru brød blyet af våbenhuset og bar det i vognen. - Satte forn. Anders Jørgensen i rette og formente, Mattis Ebel for slig hans begangne tyveri, som hos ham findes, så vel og mere efter hans egen bekendelse, beganget haver, bør derfor at lide til galge og gren, og ejermanden sine koster at beholde. I lige måde sattes i rette, om forbem. Gabriel Mattisen, som i sligt tyveri at bedrive havde medværet, jo ikke bør at være i hans Ko. Maj.s vores allernådigste herre og arvekonges nåde og unåde og straffes på Bremerholm i arbejde, og var derpå retmæssig dom begærende.
Og så blev af herredsfogeden på tinget udnævnt fire uvildige dannemænd, nemlig Mads Pedersen i Højrup, Mads Eriksen i Seest, Iver Thulesen i Skanderup og Las Nielsen Smed i Vranderup mølle, hvilke han på hans Ko. Maj.s og rettens vegne befalede samme stjålne bly for penge at taxere, og dem til underretning fremlagde Anders Jørgensen et skriftligt bevis ud af skjøffertækkeren Niels Jensen, Casparis Høflig ridefoged i Elbo herred, Hans Simonsen Falantin, glarmester borger og indvåner i Kolding, som samme bly havde vejet, og var i vægten et skippund og 8 skippund med jerngryden, som en del af det smeltede bly var i, som ovenbemeldt fire mænd, som dertil blev udnævnt, taxerede for 16 Rigdsdaler.
Da efter slig forberørte lejlighed og vores lov og lands rets anledning har herredsfogeden til sig taget efterskrevne dannemænd dommen i disse sager med ham at afsige, nemlig Nis Basse i Geising, Las Christensen i Søgård, Christen Iversen i Anst, Hans Lauridsen i Habdrup, Vidste Mikkelsen i Skanderup, Hans Uluf ibidem, Godske Iversen i Lejrskov og Søren Bull i Lunderskov, hvilke tillige med herredsfo geden heri senterede, at efterdi Mattis Ebel her for reten for os fremstilles med noget bly, som er vurderet for seksten rigsdaler, som han bekender at have stjålet af Lejrskov kirkes våbenhus, ved vi ej rettere derpå at kende, end han jo dermed har forbrudt sit liv i galge og gren, medmindere hans Ko. Maj. ham benåde vil, og ejermanden igen til sine koster. Anlangende Gabriel Mattisen, som Mattis Ebel beretter ikke at have været i håndgerningen med ham, dog med været sligt tyveri at bedrive, dømmer ham derfor udi hans Ko. Maj.s vores allernådigeste herres og arvekonges nåde og unåde. Des til vitterlighed.

Nogle mænd vidner, at de har været med Niels Jensen, skjøffertækker af Kolding, til syn til Lejrskov kirke på det bly, som var bortstjålet af samme kirke, og syntes dem, at samme bly, som nu sidste gang blev afstjålet, ikke kunne købes igen for 30 rigsdaler. Noch berettes, at kirken 3 gange tilforn på blyet er blevet berøvet.

Mattis Ebel bekendte efter sin forrige bekendelse, at de fire får, den kobberkedel så vel jernkreffuen(?), de tog i Anst, førte de til deres hus, og var der den tid, de blev taget.

Med stævning til Wilhelm Brochmand, amtskriver på Riberhus, er der blevet holdt skifte efter sl. Ditlev Hildersen i Refsinghoved mellem enken Anne sl. Ditlev Hildersens (tiltagen formynder: Oluf Thomsen i Jelling) og ægteparrets børn Gunner Ditlevsen og Hans og Poul Ditlevsen. Deres formynder: hr. Johannes Millitrich af Preise begærede tingsvidne på vegne af sin svogerske Anne sl. Ditlev Hildersens.

Se 30/7. Ridefoged Anders Jørgensen på vegne af Oluf Vævers hustru i Seest stævner nogle mænd til at vidne om, at Oluf Vævers hustru ifølge hendes klage er i sit eget hus blevet slået og overfaldet af Anders Hansen og Lauge Jensen. Vidnerne forklarer, at de forleden søndag var i byen at pante en del for deres forseelse efter grandevide. De var også hos Oluf Væver for at pante ham for et hul i hans gærde, og da de kom til huset, var døren lukket; så gik de hen i hans vognhus og ville tage en vogn, og som Oluf Vævers hustru det ville forhindre, da Anders Hansen og Lauge Jensen stod og droges med hende om vognen, så de, at hun rev sig på en geil rude på huset, men ikke de så, at Lauge Jensen eller Anders Hansen rørte hende det ringeste.

Torsdag den 13. august: Intet beskrevet.

Torsdag den 20. august:

Hans Jessen af Ribe pva. amtskriver Wilhelm Brochmand spurgte Nis Knudsen, tjenende på Refsingho ved, hvor mange træer han har hugget fra roden, mens han har tjent på Refsinghoved. Han har hugget 16, hvortil kommer det, som andre karle har hugget. Og efter sl. Ditlev Hildersens død har enken befalet ham at skaffe ildebrændsel. Han fortæller også om rugavlen og om et hus, der blev taget ned. Og Ditlev Hildersen havde givet en del bønder lov til at grave tørv og klyne på gårdens mark.

Mads Christensen i Skanderup gav fra sig beskrevet, at søndag for 3 uger siden kom Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ridende til deres grandestævne og satte sig på en af stokkene. Da sagde han Hans Uluf og mig: Hvilken af I to dannemænd skal betale mig de 6 skp. boghvede, som I, Mads Christensen, er mig skyldig? I eller Hans Uluf, som har sagt god derfor. Hvortil Mads Christensen svarede ham, at dersom han var ham noget skyldig, skulle han søge ham med lands lov og ret. Så svarede Rasmus Jepsen, det var godt, han krævede ham nu intet mere. Så rejste Rasmus Jepsen sig op og drog sin degen ud og sagde, han skulle skifte det med ham på steden. Så flyede Mads Christensen hjem i sin gård, kom Rasmus Jepsen ridende med sin blotte degen i hånden; så mødte Mads Chistensen ham uden for gården med en høfork i sin hånd. Da Rasmus Jepsen så den, satte han sin degen ind og tog til en pistol og slog krudt på; så flyede jeg ind, da jeg det så udi min lade, og da så, at Rasmus Jepsen tumlet sin hest inden min gårds led, og da han kom uden gården, bandede han, at dersom han var bedre end en skælm, da skulle han komme ud til ham; og kom så inte.
Oluf Nielsen Buch i Skanderup vidnede, at han forleden den 26. juli hos var på Skanderup grandestævne, og da kom Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ridende, bød god dag og satte sig hos dem på en af stokkene og tilspurgte Mads Christensen og Hans Uluf, hvilken af dem etc. (som ovenfor). Og Mads Christensen sagde, at Rasmus Jepsen vel havde fået mere af ham med urette end de seks skp. boghvede, hvortil Rasmus Jepsen svarede, at en ærlig mand holder det, han lover, men en skælm går derfra. - Vidnet blev tilspurgt, om ikke Mads Christensen svarede, "En skælm er du, og den skal du blive". Det ville vidnet ikke nægte, men han huskede ikke alle ordene. - Rasmus Jepsen drog sin kårde og sagde, Kom, nu vil vi skifte det. Så rejste Mads Chrisensen sig og sagde, Ja, bi ret, nu skal jeg møde dig. Så løb han hjem og hentede en høfork og mødte Rasmus Jepsen dermed på stenbroen uden for Laurids Thulesens, og som de slog sammen med kården og forken, flyede Mads Christensen tilbage ind i hans gård; men vidnet så ikke, at Rasmus Jepsen var inden for hans gårds led. Vidnet så også, at Mads Christensen tog en sten og ramte Rasmus Jepsen dermed i ryggen, som han holdt på gaden på sin hest. Så tog Rasmus Jepsen en af sine pistoler og slog ham(?) derpå, og som han ville skyde den af i vejret, bad han mændene, som stod omkring, de ville drages til minde, han ikke ville skyde efter nogen, men i vejr og vind. - Et andet vidne kan tilføje, at da Mads Christensen havde stukket Rasmus Jepsen med forken, sagde denne: Du stak mig som en skælm, samt at Mads Christensen også slog ham med en plovstryge, som han holdt i Mads Christensens gårds led på sin hest.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner Mads Christensen i Skanderup, barnefødt i Seest, for et gældsbrev på 36 slettedaler. Hans broder Erik Christensen har underskrevet til vitterlighed. Gældsbrevet er skrevet på almindeligt papir og indeholder et løfte om, at Mads Christensen vil bekræfte dets indhold på forordnet papir. Rasmus Jepsen sætter i rette, at Mads Christensen skal holde dette løfte. 27/8

Torsdag den 27. august:

Jep Buch idag forordnet at være i dommers sted.

Joen Jakobsen i Vranderup ctr. Jens Pedersen ibidem. Vidner forklarer, at de forleden søndag den 16/8 så, at Jens Pedersen stod om formiddagen på de tider, folk gik til kirken, og huggede et hul på Joen Jakobsens vestre toftegærde og trak en hest over i hans toft. Item vedstod Jens Pedersen, at han også lørdagen forinden havde hugget et andet hul i gærdet. - Synsmænd beskriver hullerne. - Joen Jakobsen lyste (1. ting) husfred og gårdfred for slig ulovlig gerning. Og eftersom gerningen var sket om søndagen i kirketiden, formener jeg, forbemeldte Jens Pedersen ikke alene dermed har foragtet Guds bud og befaling, både loven og recessen og ordinansen, vanhelliget sabbaten, modvilligt forholdt sig fra kirken og forsømt kirke og Guds ords hørelse, forarget den hele menighed og forsømt sin næste med slig voldsgerning at bedrive. Han mener, Jens Pedersen bør udstå kirkens disciplin og give til de fattige efter øvrigheds sigelse samt bøde 3 rigsort for helligbrøde. Opsat 8 dage.

Christen Iversen i Anst pva. Jep Graugersen ctr. Hans Vraa i Anst for gæld. Opsat 14 dage. 10/9

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Mads Christensen i Skanderup. Denne begærer sagen indbragt for hans kgl. højhed på slottet og lensmanden; han vil give sig i deres hænder. Formente, at derfor ingen dom over ham desmidlertid bør over ham at forhverves, og dermed gik af tinget, satte sig på sin hest og red hjem. Hvorimod Rasmus Jepsen svarede, at sligt svar og udflugt, som ikke er grundet i øvrigheds befaling, ikke bør kome hans retfærdige sag til nogen forhindring. Men sagen opsttes 8 dage. 3/9

Torsdag den 3. september:

Slotsfoged Jakob Lauridsen ctr. Anders Lauridsen i Gelballe for gæld iflg. forrige dom. Opsat 3 uger.

Slotsfoged Jakob Lauridsen Bech beretter, at han forleden vinter forhvervede tingsvidne i en sag mellem ham og Skanderup kirkeværge og samme tid dertil leverede forordnet papir, hvilket tingsvidne han af ridefogeden tilforn havde ladet affordre, dog ikke fået, hvorfor han idag for retten affordrer samme vidne. Han leverede 2 mk. til skriverløn. Hvorimod Anders Jepsen svarede, at samme vinde aldrig tilforn uden en en gang det af ridefogeden har på slotsfogedens vegne været begæret før nu idag af slotsfogeden selv, og ikke nu havde det ved sig, men erbød sig samme vinde inden i morgen aften eller lørsag morgen tidligt ham at indlevere, men ingen penge han tilforn har fået, begærer og ikke heller denne gang, men forhåbes godt til slotsfogeden, at den gode mand mig min umage vil på anden måde godtgøre.

Joen Jakobsen i Vranderup ctr. Jens Pedersen ibidem ang. de to huller i gærdet. De er formedelst godtfolks imellemforhandling således forligt. Efterdi Jens Pedersen bekender sligt af misforstand og vankundige folks råd og tilskyndelse at have gjort, hvilket han nu fortryder, hvorfor han inden i morgen aften skal reparere gærdet med nye stave og gærdsel, eller lide dele og agtes for den mand, der sin forpligt ikke holder. Hvad angår det mageskifte, som Joen Jakobsen har gjort med sine naboer, erklærer Jens Pedersen sig fuldt tilfreds og lover ved ære og lempe aldrig mere derpå at tale eller tale lade. Forliget berører ikke kongens sag og kirkens myndighed.

Velfornemme mand Hans Jessen af Ribe pva. amtskriver Wilhelm Brochmand har stævnet Anne sl. Ditlev Hildersens, som endnu skal findes på Refsinghoved, og Johannes Meletreus, der hævdes to gange at have ladet amtskriveren stævne til tinge uden at sagsøge ham og dermed påført ham udgifter og tidsspilde; han sagsøger ham også, fordi han har taget ophold på gården. Enken sagsøger han på grund af den kontrakt, han havde med hendes afdøde mand. Den ville han have set gennem fingrene med over for den fattige enke; men når hun nu ved sin svoger Johannes Meletreus sagsøger ham, så sætter han i rette, om hun ikke bør erstatte ham den skade, der er sket på kontrakten. Herimod mødte velforstandige mand Jens Sørensen Steensgaard af Fredericia pva. Johannes Meletreus og påstår, at amtskriveren bør søge ham ved hans værneting. Hans Jessen mener, at eftersom sagen er forfalden her i herredet, bør Meletreus også svare her. På vegne af enken svarer Jens Sørensen, at han mener, at en kvinde bør være fri for delemål. Hun har ingen kontrakt og kan så ikke svare til nogen sådan, helst fordi amtskriveren på skiftet har fået fuld nøje for, hvad han havde at fordre. Hvad angår tingsvidnet med karlen, vil hun have sig det forbeholdt. Hans Jessen mener, at hun ikke har givet sig fra arv og gæld, men i alle måder bemægtiget sig sin sl. mands bo, hvori også genpartskontrakten formenes at være. Jens Sørensen svarer, at ved skiftet har enken overdraget hele boet til kreditorerne, hvis fordringer oversteg boets værdi, så hun og hendes børn arvede aldeles intet. Hans Jensen fremlægger et brev fra Johannes Meletreus til amtskriveren vedr. overtagelse af gårdens rug som betaling, og spørger, hvad meningen har været med det. Opsat 4 uger. 1/10

Ridefoged Anders Jørgensen har stævnet Knud Buch i Skanderup, Las Buch i Hjarup og Maren Hansdatter ibidem, at de idag skal svare ham imod dom. Han gav dem til sag efter sin opskrift for adskillige rejser og bekostninger til hjemting og til landsting, som han på vegne af Maren Hansdatter har bekostet, 17 daler 2 sk. Opsat i 4 uger.

Item afhjemlede Jep Jessen og Clemend Lassen i Hjarup, at de idag 8 dage hid varede Hans Nielsen i Hjarup idag at svare ridefogeden imod vidners forhør og imod beskyldning og dom. Otte mænd vidnede, at her idag for retten fremstod Johan Christensen og Carsten Hansen i Hjarup, de vandt efter recessen, at de som imorgen bliver 14 dage var udi Christen Halkjær hans hus og så Kirsten Madskone i Hjarup, da var hun slagen udi næse og mund, at hendes mund var blodig og reisen, hvilket hun klagede over Hans Nielsen i Hjarup, at han havde gjort hende, som han og ikke for retten fragik. Item og vandt Hans Knudsen i Hjarup, at han og hans hustru Elsa Sørensdatter forgangen, som imorgen bliver 14 dage, så de Hans Nielsen i forskr. Hjarup slog Kirsten Madskone ibidem to slag med hans hånd, og det sidste slag faldt hun på jorden, hvilket vidne de idag gestændige var, og Elsa Sørensdatter det med sin egen hånd bekræftede. Satte Anders Jørgensen derfor idag udi al dom og rette, om Hans Nielsen ikke jo bør og pligtig er at bøde for jordslag til Ko. Maj. og til bonden efter loven. Blev tildømt at bøde til hans Ko. Maj. og til den, han har vedbrudt, efter loven og det inden 15 dage eller og derfor at være nam og vurdering undergivet. Des til vitterlighed.

Las Smed i Seest mølle pva. Peder Lassen i Hjortkær ctr. Kirsten Gydesdatter i Gelballe med hendes husbond og værge for gæld. Opsat 6 uger.

Las Christensen i Søgård ctr. Jørgen Stub i Skanderup for gæld. Opsat 14 dage. 17/9

27/8. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Mads Christensen i Skanderup. Denne fremlægger et skriftligt indlæg: Ingen retsindig dannemand kan med rette tilkende mig at betale det, som jeg aldrig har nydt eller bekommet. Rasmus Jepsen lovede mig sl. Mads Clemendsens gård i fæste og derpå forskaffe mig amtskriverens fæstebrev på Riberhus, hvilket han ikke har efterkommet, mig fattige mand til stor nagdel, skade og pengespilde, uanset jeg dertil har levert ham 5 Rdl. og til indskrivelse og ridefogedens penge 10 mk. danske og derforuden givet ham selv en rigsdaler for hans umage, hvilke penge jeg formener han mig med billighed igen bør at betale, på det jeg ikke på høje steder forårsages mig at beklage. Anseende han er en mand sligt skulle forstå, ikke noget på stemplet papir er skreven os imellem, men kan eragtes at skulle ske, når han mig mit fæstebrev efter hans løfte forskaffet, hvorfor jeg formener aldeles intet at være ham med rette skyldig, men for sådan hans uretmæssige tiltale fri at være .. - Rasmus Jepsen fremlagde herimod fæstebrevet, som han havde lovet Mads Christensen på gården: Amtmanden på Riberhus fæster til Mads Christensen tre parter af den gård i Skanderup, som Knud Olufsen Buch sidst påboede, på livstid. Eftersom samme tre part gård nu på bygninger og avling befindes ganske øde, og til den ende, at samme kan føres i sin forrige tilstand, er ham derpå bevilget 3 års frihed for landgilde, ægt og arbejde. Han har betalt 5 rdl. Fæstebrevet, der citeres i fuld ordlyd, er dateret 4. maj 1667. Hermed beviser Rasmus Jepsen, at han har holdt sit løfte. Mads Christensen begærer, at sagen opsættes, til hans kongelige højhed og hans hærmarskal kommer til slottet, og erbyder sig så i deres hænder, efterskom han ingen trætte kan tåle at udstå. Rasmus Jepsen samtykker heri. Se 24/9

Torsdag den 10. september:

27/8. Christen Iversen i Anst får pva. Jep Graugersen dom over Hans Vraa i Anst for gæld. Han skal betale.

Hans Vraa i Anst ctr. Jep Graugersen for gæld. Opsat 14 dage.

Torsdag den 17. september:

Amtskriveren på Koldinghus har stævnet hver mand i herredet til at svare hans restanceskriver Jesper Pedersen. - Vidner: efterskrevne har udgivet for året 1667 som følger (anført), i lige måde, hvad der i herredet findes øde og forarmet, så vel og de, som er bevilget frihed, som er af de tjenere i herredet, som før var til Koldinghus.

Samme får dom over alle bønder i herredet undtagen Gesten sogn for resterende smørskyld. De skal betale.

Jesper Pedersen fører vidner: Erik Christensen og Bertel Pedersen i Seest var ved sidste påsketid inde i Mette Peder Helts hus i Kolding. Da indkom Villads Hansen i Veif og havde at forrette med Jesper Pedersen, som også var der, angående en ungnøds stud, som Jesper Pedersen med herredsfoged og vurderingsmænd havde gjort udlæg i for resterende landgilde. Han kom ind, satte sig og sagde, at Jesper Pedersen skulle beholde studen og give ham noget til. De gjorde så rigtighed med hinanden. Jesper Pedersen fik (vistnok) kun for selve restancen, men ikke noget til herredsfogeden for vurderingen, ejheller skriverskæppe. Villads Hansen havde takket ham for god betaling, og de drak lidkøb.

3/9. Las Christensen i Søgård ctr. Jørgen Stub i Skanderup for gæld. Opsat 4 uger. 15/10

Torsdag den 24. september:

Blandt vindingsmændene: Christen Jepsen i Hjarup.

Peder Sørensen i Glibstrup havde sendt varselsmænd, som havde været for Koldinghus port, men blev afvist, fordi den ene person ikke havde været til Guds bord, og de havde tilmed ikke stævnet skriftligt.

Se 3/9. Mads Christensen i Skanderup begærer sin beskyldning at vide imod Rasmus Jepsen på Vamdrupgård. Denne svarede, at eftersom han havde begæret sagen opsat, til hans kgl. højhed eller hofmarskallen kom tilbage til slottet, må sagen hvile til 6. uge.

Varsel for Christen Jepsen i Hjarup var Jep Jessen og Clemend Lassen i Hjarup, idag for retten afhjemlet, at de idag 8 dage varede Mads Hjor i Hjarup idag hid at svare Christen Jepsen imod beskyldning og imod dom, gav ham til sag for en kvie (qu), han for kort tid siden jagede for ham karsk og sund, og som han har spurgt at have løben osent(?) på marken, så at stude skulle have redet den ihjel, og fandt den død på marken, og ikke han den enten reddede eller flyede hjem. Satte derfor i rette, om han ikke bør ham samme qu at betale skadesløst eller være nam og vurdering, blev opsat i 14 dage. 15/10

Mads Friis og Mads Christensen i Seest gav last og klage over Peder og Christen N. (tjenende hhv. kornetten og Mads Eriksen), fordi de forleden søndag om natten kom ind i deres hus og gjorde klammeri i huset, og da de kom ud af huset, slog de deres vinduer ind med sten, så de nær havde ramt børnene i huset og ramte Mads Christensens hustru med en sten, så hun nær var styrtet. - Jep Christensen i Seest vidnede, at natten mellem søndag og mandag, som han lå i sin seng, hørte han, at kornettens og Mads Christensens svende kom ind i Mads Friis' hus, som han har i leje af Peder Jensen, og gjorde klammeri, og da de kom ud, slog de sten ind og ramte Mads Christensens hustru på hendes arm. Jep Jepsen og Søren Jepsen har synet: et vindue var slået ind. Hvorefter ridefoged Anders Jørgensen idag lyste for husfred og gårdfred og 1. ting indkalte nævning.

Ridefoged Anders Jørgensen pva. Peder N., tjenende Mads Eriksen i Seest, klagede over Christen N., der tjener kornetten i Seest, for slagsmål. Synsmænd vidner, at Peder var lidt blodig og havde et lille hul over øjet, og hans ene arm var ligesom lidt ridset. Ridefogeden sætter i rette, at Christen N. bør betale bøde. Opsat 4 uger.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Christen Møller i Vamdrup for to fjæle, som han har fundet i hans gård, og som Rasmus Jepsen vedkender sig. Christen Møller siger, at han har fundet dem ved Vamdrup mølle, og lover at bringe ham dem hjem igen i morgen.

Iver Jensen i Verst gav afkald til sin morbroder Iver Madsen i Gamst for alt værgemål, denne har haft.

Torsdag den 1. oktober:

3/9. Hans Jessen pva. amtskriveren i Ribe ctr. Johannes Meletreus af Pretz og Anne sl. Ditlev Hildersen. Denne mødte og forklarede, at straks efter hendes sl. mands død tog hendes svoger Johannes Meletreus alle hendes sl. mands breve og dokumenter til sig, også kontrakten. Hun bad Hans Jessen om at føre alting til det bedste hos amtskriveren. Hun vil tale med ham og begærer derfor sin sag opsat 4 uger. - Johannes Meletreus er ikke mødt. Sagen mod ham opsættes 14 dage.

Frederik Hansen i Vamdrup ctr. Lauge Hansen ibidem for gæld til Dorthe Frederiks i Habdrup. Det er penge, der tilkommer Frederik Hansen og hans moders søster. Opsat 14 dage.

Mænd af Bække vidner, at der i Bække sogn findes 14 tdr. hartkorn, som ingen sig vedkender. Tersbøl i Verst sog er udlagt til Las Jensen. Hildbrand ligger øde. Restanceskriver Jesper Pedersen får tingsvidne på vegne af amtskriveren.

Torsdag den 8. oktober:

Ridefoged Anders Jørgensen gav hver mand i herredet til sag for kgl. ægter, de har forsømt; så mange som ikke kan bevise, at de har gjort den sidste kongeægt, bør betale og bøde for overhørighed. Opsat 8 dage. 15/10

Ridefoged Anders Jørgensen opkrævede sandemænd i herredet at møde, når de får bud, for at foretage oldensyn.

Ridefoged Anders Jørgensen pva. Mads Christensen i Skanderup stævner delefogeden Rasmus Jepsen på Vamdrupgård til at høre vidner ang. deres slagsmål.

Iver Hansen i Geising stævner Hans Christensen i Lejrskov, Niels Christensen i Højrup og Peder Christensen i Lejrskov til lovbydelse og skøde, som han agter at gøre sin fæsteenke Else Pedersdatter på den halve gård i Geising, han nu påbor.

Vidner fra Skanderup: De var hos den 26/7 på Skanderup grandestævne, da Rasmus Jepsen på Vamdrup gård kom ridende til dem og bad god dag og tilspurgte Mads Christensen, om han ville betale ham den boghvede, han skyldte ham, eller Hans Uluf, som havde godsagt derfor, skulle gøre det. Mads Christen sen svarede, at han ikke var ham noget skyldig, men han skulle søge ham med lands lov og ret, og de gav hverandre adskillige ord; så sagde Rasmus Jepsen til Mads Christensen, En ærlig mand holder det, han lover; men en skælm går derfra. Og han sagde, at han skulle komme ud, de ville skifte det. Så løb Mads Christensen hjem efter en husfork, og Rasmus Jepsen sad på sin hest og red på gaden med sin degen i hånden. Så kom Mads Christensen ud på gaden imod ham med sin fork i hånden. Så slog de sammen imod hverandre, og Rasmus Jepsen tog sin pistol og skød fængkrudtet af og vendte sin hest i Mads Christensens gårds led. Så tog Mads Christensen en sten og ramte Rasmus Jepsen dermed på hans ene side, som han holdt på sin hest uden for gården. De har skældt hinanden for skælm. - Et vidne: Rasmus Jepsen red med sin hest og pistol uden for Mads Christensens gårds led og brændte fængkrudtet af, men han kunne ikke se, hvorefter han sigtede (mette). - Et vidne har set, at Mads Christensen stak Rasmus Jepsen med sin fork i hans højre lår oven for hans støvlekrave; siden drog Mads Christensen sig jo mere tilbage ind i sin gård, og Rasmus Jepsen efter ham med sin pistol i hånden, og han var inden for Mads Christensens gårds led. Så vendte han hesten og skød fængkrudtet af. Så slog Mads Christensen ham med en plovstryge og med en sten, som han sad på hesten.

Jes Joensen bekræftede Oluf Buchs vidnesbyrd den 20/8. Mads Christensen begærede genpart.

Varsel for Christen Jensen Halkjær i Hjarup var Svend Christensen i Hjarup og Niels Hansen samme steds, de afhjemlede, at de i dag otte dage varede Christen Jepsen i Hjarup imod vidners forhør. Vandt efter recessen Hans Gregersen i Hjarup, at det ham vitterligt er i sandhed, at den ko, som for nogen tid siden døde i marken for Christen Jepsen, den havde af og til løben orendt i sommer(?) igennem. Item vandt Christen Snogdal og Kjeld Gregersen i Hjarup, at de havde hørt og at hjordens pige bekendte for dem, da hun ville jage køer af byen, da kunne de ikke få forne (fårene? fornævnte?) ud, så løb studen efter samme forn. ko (qu), som siden om dagen døde i marken. Hvorefter Chisten Halkjær var tingsvidne begærende, og Christen Jepsen genpart.

Iver Hansen i Geising ctr. Peder Sørensen i Vrå for gæld. Opsat 4 uger.

Ridefoged Anders Jørgensen fik dom over Iver Smed i Geising for halvparten af hans fæstepenge, som resterer af møllen, han havde i fæste.

Samme fik dom over Anders Lauridsen i Gelballe for gæld til Hans Nissen Lyrsholm i Flensborg. Han skal betale.

Torsdag den 15. oktober:

Blandt vindingsmændene: Christen Halkjær, Oluf Jensen og Christen Jepsen i Hjarup.

Nis Basse i Geising pva. sl. Las Basses børn i Anst ctr. Hans Basse i Anst, Jep Buch i Nagbøl og Mikkel Kjeldsen i Skanderup for jordleje af en halv otting jord i 8 år. Mikkel Kjeldsen siger, at han har betalt 6 daler til Iver Sørensen. Opsat 8 dage. 26/11

8/10. Sagen mod dem, der har forsømt deres ægter. Ridefogeden tilbød at stå herredsmændene for varsel, om de kan føre noget bevis at befri sig med.

Efter opsættelse i 6 uger (!) tildømmes Hans Debert og hans hustru i Gelballe at betale de halve penge, nemlig 9 daler, som de skylder Karen Christensdatter i Hjortkær.

17/9. Las Christensen i Søgård fik dom over Jørgen Stub i Skanderup for gæld. Han skal betale.

Iver Hansen i Geising lovbød 3. gang den halve gård i Geising, han påbor, til pant. Bertel Jensen i Lunderskov pva. sin kones søster Elsa Pedersdatter, Iver Hansens fæsteenke, bød sølv og penge. Så pantsatte Iver Hansen gården til Bertel Jensen pva. Elsa Hansdatter(!) for 40 daler.

24/9. Christen Jepsen af Hjarup hans sag opsat 3 uger. 5/11

Hans Bertelsen i Horskær i herredsfogedens sted i følgende sag:

Nis Basse i Geising og Knud Olufsen Buch i Skanderup pva. sl. Las Basses børn i Anst ctr. Joen Jakobsen i Vranderup. Gav ham til sag efter skiftebrev på vegne af Mikkel Lassen, Mette og Maren Lasdøtre for 44 slettedaler 3 mk. med renter siden 1660. Joen Jakobsen vedstår at have skyldt den sl. mand 50 daler, hvorpå er betale 22« daler. Dem vedgår Iver Sørensen i Anst at have modtaget. Joen Jakobsen tilbyder at betale resten, men mener, at han bør være fri for renterne, da det ikke er hans skyld, at pengene har stået så længe. Angående de 4 rdl., den sl. mand har opskrevet mig for, er det for opladelsen af den halve Vorbasse tiende, som den sl. mand for mig skal have opladt, som Iver Sørensen i Anst efter hans hustrus beretning var gestændig at have modtaget. På grund af fejdetiden fik Joen Jakobsen aldrig nogen fordel men kun skade. Og han mener ikke, han skal betale, hvad han aldrig fik noget vederlag for. Opsat 14 dage. 29/10

Torsdag den 22. oktober:

Syn på det bolig i Glibstrup, Mads Nielsen nu påbor. Det har ikke mere jord end de 2 andre boliger der i byen. Den engjord, der ikke ved synet blev opmålt, tilbød Mads Nielsen at bytte med en af de andre, om nogen ville bytte. Og Peder Sørensen i Glibstrup bekendte idag, at Mads Nielsen ikke havde nydt eller taget andet i brug end det, der med rette tilligger hans bolig efter hans skødes indhold.

Oldensyn afhjemles: Der er i år ingen olden i herredet. Blandt synsmændene var Las Buch i Hjarup.

Erklæring af 24/10 om, at eftersom tingskriveren ikke har mere papir at skrive på, så har han fået tilladelse til at bruge de blade, der følger herefter.

Torsdag den 29. oktober:

Blandt vindingsmændene: Hans Gregersen og Christen Jepsen i Hjarup.

Iver Pedersen Skeld af Kolding ctr. Jakob Hansen, Mads Eriksen, Kjeld Jakobsen og Hans Hartesen, alle i Seest, for gæld. Dom: De skal betale.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Mads Christensen i Skanderup: Af tingsvidnerne den 20/8 og 8/10 kan erfares, hvorledes Mads Christensen har tiltalt Rasmus Jepsen på Skanderup gade den 26/7, idet han har sagt, at Rasmus Jepsen med urette har fået noget af Mads Christensen, og skældt ham for en skælm. Det bør han bevise eller lide derfor som en løgner samt betale sagsomkostninger. - Mad Christensen nægter at have skældt Rasmus Jepsen for en skælm eller påsagt ham noget utilbørligt. - Så efterdi nogle af vidnerne udviser, at Mads Christensen har skældt Rasmus Jepsen for en skælm, som er ære og lempe anrørende, og ingen benægtelse til hjemting må gælde, vidste jeg mig derfor ikke herpå at kende, men findet det hen ind min velb. højtærede overdommer.

15/10. Sagen mod Joen Jakobsen for sl. Las Basses børn opsat 4 uger. 26/11

Torsdag den 5. november:

15/10. Sagen mellem Christen Jepsen og hyrden i Hjarup opsat endnu en uge med henblik på forlig. 19/11

Torsdag den 12. november:

Herredsfogeden og skriveren var til stede ved tinget, men de kunne ikke få folk nok til at holde ting med, eftersom det var et ganske skident vejrlig med regn og blæst. Sager, der var opsat til idag, udsættes en uge.

Torsdag den 19. november:

Jep Buch i Nagbøl i herredsfogedens sted, eftersom han er indstævnet til landstinget.

5/11. Gik idag intet beskrevet, som skulle til bogs indføres, videre end den sag med Christen Jepsen i Hjarup og hyrden ibidem, blev endnu idag med partikulær bevilling opsat til idag 8 dage og da her igen for retten at indkomme.

Torsdag den 26. november:

Jep Buch i Nagbøl i herredsfogedens sted, eftersom fogeden til landstinget er indstævnet.

Erik Christensen i Seest har stævnet Hans Jepsen i Seest, Hans Iversen ibidem og Las Smed i Vranderup mølle. På vegne af hustru og stedbørn søger han Hans Jepsen for gæld iflg. bevis efter sl. Jep Sørensen, og Hans Iversen efter hans sl. formand sl. Hans Sørensens Kjærs gældsbevis til sl. Hans Madsen i Seest. Opsat 14 dage.

Som kirkeværge sagsøger Erik Christensen Las Nielsen i Vranderup mølle på Seest kirkes vegne for en årlig afgift af møllen i 6 år. Las Smed svarer, at møllen ikke er indført i Seest kirkebog, og den ligger i Vrandrup eller Harte sogn. Opsat 14 dage. 10/12

Erik Christensen, Hans Iversen, Hans Jepsen og Søren Jessen i Seest, Knud Buch i Skanderup og Christen Jepsen i Hjarup vidner: at før sidste fejdetid var der 2 kværne i Vranderup mølle; den blev øde i fejdetiden, og nu er der kun 1 kværn. Dette bekræftes af hver mand, der idag har søgt tinget.

(15/10). Nis Basse i Geising og Knud Buch i Skanderup ctr. Jep Buch i Nagbøl. Da denne idag er i herredsfogedens sted, udsættes sagen 8 dage. 3/10

Hans Christensen i Vejen gav afkald til sin svoger Thomas Christensen i Lejrskov for alt værgemål, som dennes formand sl. Jens Lauridsen har haft for ham at forestå vedr. arv efter hans sl. fader hr. Christian, som var sognepræst til Vejen og Læborg sogne.

15/10. Nis Basse i Geising og Knud Buch i Skanderup pva. sl. Las Basses børn i Anst ctr. Hans Basse i Anst. Skiftebrevet efter Las Basse 26/7 1660 nævner et bevis af 1653 om « otting jord, som tilhører sl. Las Basse, og Hans Basse nu har i brug og begærer at måtte beholde, hvorfor han har lovet at give børnene 15 mk. årligt. Der er restance for 8 år. - Dom: Han skal betale.

Hans Bertelsen i Horskær i dommers sted i følgende sag:

29/10. Nis Basse i Geising og Knud Buch i Skanderup pva. sl. Las Basses børn i Anst ctr. Joen Jakobsen i Vranderup. Opsat 8 dage. 3/12

Søren Thomsen, barnefødt i Ferup, giver fuldmagt til Nis Basse i Geising til at lovbyde den 1/3 part gård i Ferup, som han er født op, og derefter at give skøde til broderen Jep Thomsen i Ferup.

Nis Basse lovbyder nævnte gård. Jep Thomsen i Ferup byder sølv og penge.

Torsdag den 3. december:

26/11. Nis Basse i Geising og Knud Buch i Skanderup pva. sl. Las Basses børn i Store Anst ctr. Jep Buch i Nagbøl. De har sagsøgt ham ifølge skiftebrev og forrige dom af 15/6 1665. - Dom: Han skal betale med renter og skadegæld.

26/11. Nis Basse i Geising og Knud Buch i Skanderup pva. sl. Las Basses børn i Anst ctr. Joen Jakobsen i Vranderup. Sagen opsættes i 8 dage, om der kan blive forlig.

Torsdag den 10. december:

26/11. Erik Christensen i Seest pva. Seest kirke tr. Las Nielsen i Vranderup mølle. Opsat 14 dage.

Las Nielsen i Vranderup mølle har stævnet Bertel Pedersen og Erik Christensen, kirkeværgerne i Seest: Vidner forklarer, at der findes ganske ingen jord på Seest mark, der tilhører Vranderup mølle. Denne ligger i Harte sogn.

Torsdag den 17. december:

(Dagens tilførsler er indledt på sædvanlig vis med angivelse af herredsfoged, tingskriver og vindings mænd. Der er intet notat om, at der ikke har været noget at føre til bogs, hvilket sikkert betyder, at de resterende suppleringsblade er forsvundet, se 22/10).


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk