Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


Anst herreds tingbog 1665


Det bemærkes, at der er særlige vanskeligheder med at skelne mellem bynavnene Uhre og Vrå.

(Tingbogens begyndelse findes på mikrofilm nr. 30014)

Anno 1665 d. 11. januar er denne bog forordnet til Anst herredsting, hvorudi findes et hundrede firesindstyve og seks blade papir (numererede, igennemdraget og forseglet), hvorudi tingskriveren Anders Jepsen haver rigtig at indskrive på tinget alt, hvis som for i retten det hele år igennem passerer. Og sig ikke til fordriste på noget løst papir at skrive, og ellers udi andre måder med brevpenge og andet sig efter recessen forholde, så som han agter at forsvare. Coldinghus, ut supra, (underskrift).

Anno 1665 opkrævet ransnævninge, nemlig Nis Basse i Geising, Bertel Pedersen og Erik Christensen i Seest, Christen Jensen i Hjarup, Hans Knudsen i Øster Vamdrup, Iver Buch i Lejrskov og Hans Thulesen i Vrå som og Anders Hansen i Gesten.

Torsdag den 12. januar holdt Joen Jacobsen i Vamdrup, herredsfoged udi nst herred og Anders Jepsen i Nagbøl, herredsskriver i forskr. herred

Vindingsmænd: Søren Bull i Lunderskov, Iver Sørensen i Store Anst, Hans Basse ibidem, Peder Sørensen i Glibstrup, Jep Lauridsen i Lejrskov, Mads Jessen i Gamst, Peder Ebbe sen, samme sted, og Peder Rasmussen i Dollerup. Sekshøring idag, der af ingen gjordes fornøden, for ingen den havde behov.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner på vegne af øvrigheden sognemændene i Anst, Gesten og Jordrup sogne samt præsten Niels Pedersen Kragelund i Lejrskov.

Der føres vidner på, at den gang, da feltherren fik det gods i Anst herred til Riberhus, da var der to huse på Peder Christensen Noes i Gamst hans gård. Det ene var et 7 fag salshus og det andet 11 fag ladehus. Rasmus Jepsen får tingsvidne.

Søren Jepsen i Knudsbøl vidner, at han kort før jul var med præsten Niels Pedersen i Lejrskov hans folk, og præsten var selv nærværende, i Knudsbøl skov på Sidsel Lauridsdatter i Knudsbøl hendes skovpart og huggede en bøg, som M. Niels lod hjemføre til sin gård. Hans Sørensen i Knudsbøl bevidner, at M. Niels noget før jul huggede to bøge på nævnte skovpart. Der er flere vidner. Rasmus Jepsen begærer tingsvidne.

Rasmus Jepsen stævner Gesten og Jordrup sognemænd, fordi de efter feltherrens seddel af 25/12 skulle være kørt til Ribe med feltherrens frue, men ikke mødte op i Store Anst med deres heste og vogne. opsat 14 dage. 26/1

Hans Sørensen i Knudsbøl stævner Anders Hansen ibidem for gæld. Opsat 6 uger.

Otte mænd vandt, at her idag for retten fremstod Jørgen Stub i Skanderup, Laurids Thulesen ibidem, Las Christensen i Søgård, Hans Lauridsen i Habdrup, Christen Iversen i Store Anst, Hans Sørensen i Knudsbøl og Nis Jepsen i Gesten; de vandt samtlig med opholdne fingre og ed efter recessen, at de nu forgangne den 5. sjette og 7. december sidst forleden var med herredsskriveren Anders Jepsen i Nagbøl og med delefogeden Rasmus Jepsen på Vamdrupgård til syn til alle huse og gårde i Anst herred, så mange som er lagt under Riberhus, hvorledes de nu befindes og de dertil behøver deres gårde med at forfærdige; og da først: Anst sogn, Gamst, Glibstrup, Geising, Vester Gesten, Øster Gesten, Rossingholdt, Jordrup sogn og by, Knudsbøl, Skanderup, Nagbøl, Dollerup, Drabæk mølle, Lunderskov, Gelballe, Rolles mølle, Vamdrup sogn, Bønstrup, Søgård, Øster Vamdrup, Vester Vamdrup, Habdrup, Vamdrup mølle, Vranderup. (Tilførslen strækker sig over folieside 4 til 18b og gennemgår detailleret hver enkelt bygning).

17/11. Hans Thomsen Uluf i Skanderup stævner Hans Thicke i Uhre, formedelst han forleden sammen med nogle soldater har frapantet ham en kjortel for nogle soldaterpenge, de formente, han med dem skulle udgive. Det mener han ikke at have været pligtig til, og han er ikke i lægd med dem. Søren Sørensen i Agersbøl fremlægger som fuldmægtig for Hans Thicke en seddel om Hans Ulufs pligtige bidrag. Han er pligtig at give den tredie part officergård i Uhre og det boel i Egholt for 5 tdr. 2½ skp., 2 album hartkorn. Sedlen er til lægdsmændene Hans Thicke i Uhre og Søren Sørensen i Agersbøl, underskrevet i amtskriverens fravær af Iver Skelde. Hans Uluf har fået tilbudt, at han kan indløse pantet; men det har han ikke villet. Idag forklarer han det med, at han ikke så kjortlen på det tidspunkt. Lægdsmændene svarer hertil, at det var, fordi soldaten havde kjortlen med sig til Fredericia og ikke ville slippe den, inden han fik sine penge. - Dom: Hans Thicke har med sedlen bevist, at Hans Uluf er i lægd med Hans Thilcke og hans lægdsmænd, og Hans Uluf har ikke fremlagt bevis på, at han skulle være fri for det lægd eller være tillagt et andet. Han bør hjemløse sit pant, om han ellers vil have det; og Hans Thicke bør være fri for hans tiltale.

Torsdag den 19. januar:

var det en svar sne og knog, at der ingen folk samme dag mødte til stede at holde ting og ret med.

Torsdag den 26. januar:

Blandt vindingsmændene: Las Christensen og Jep Jessen i Hjarup.

Anders Jepsen i Nagbøl for Søren Marquorsen, møller i slottet mølle, ctr. Anders Lauridsen i Gelballe for gæld. - Han dømmes til at betale.

(15/12). Albredt Jensen, foged på Sønderskov, for sin husbonds tjener Niels Andersen i Bække ctr. Eske Pedersen ibidem for gæld. Eske Pedersen har tidligere nægtet al gælden, men fogeden hævder, at det meste siden er blevet bevist. Han fremlægger tingsvidne af 15/12 samt et tingsvidne fra Ribe gæsteting 8/12 1664 om, at i forgangen brandenborgers tid satte Niels Andersen i Bække en kasse tobak ind til en borger d‚r til forvaring; den hentede Eske Pedersen uden Niels Andersens vidende og vilje, og han sagde, at det var en skælm, der havde sat den ind. Albredt Jensen minder om, at Eske Pedersen også på Anst herredsting har gjort sig skyldig i æreskænden, da han kaldte vidnerne for købevidner. Opsat 14 dage. 9/3

10/11. Eske Pedersen i Bække ctr. Niels Andersen ibidem for gæld på grundlag af et gældsbrev af 28/3 1664. Han dømmes til at betale.

Anders Lauridsen og Hans Debert i Gelballe er af amtskriveren blevet pantet for hhv. et stykke rødt klæde og en lædertrøje for deres resterende skyld. Idag tilbyder Joen Jakobsen på amtskriverens vegne, at de kan indløse deres panter inden lørdag.

12/1. Delefoged Rasmus Jepsen ctr. Gesten og Jordrup sognemænd, fordi de efter feltherrens seddel af 25/12 skulle være kørt til Ribe med feltherrens frue, men ikke mødte op i Store Anst med deres heste og vogne. - Så mange, som har været forsømmelige, dømmes til at betale 3 rigsort for ulydighed.

Sejr Andersen og Peder Sørensen i Glibstrup var med delefogeden Rasmus Jepsen i Gamst til syn på sl. Peder Christensen Noes, som boede sammesteds, hans huse og gård. På det 7 fags salshus og den 11 fags lade var der en del mangler. Noget af tømmeret har Rasmus Jepsen ladet nedføre til Iver Madsen i Gamst.

Fredagen næst efter kyndelmisse, som var den 3. februar:

Rasmus Jepsen stævner på vegne af feltherren alle Gamst bymænd undtagen præsten på grundlag af en seddel af 8/11 fra amtskriveren på Riberhus, der mener, at bønder, der er naboer til øde gods, bør være skyldige at svare for det øde gods' bygninger i hver by, det være lidet eller stort, både det, som er bestående, og det, som på jorden liggende er, og ifald noget herefter deraf bliver afbrækket og fra steden bortføres, skal naboerne for sådant svare og derfor stande til rette. - Og eftersom Rasmus Jepsen med tingsvidne beviser, at Peder Christensen Noes i Gamst hans gård og bygning meget at være forsvækket og en del deraf borttaget og forarget siden hans exc. hr. rigens feltherre samme gård med hvis andet, han her i herredet haver bekommet, er blevet bemægtiget, satte derfor idag udi alle dom og rette, om forskr. Gamst bymænd jo ikke efter tingsvidnes formelding og efter amtskriverens seddels indhold bør samtligen at gøre bygningen så god som det efter forrige synsvidnes indhold var, medmindre de den skyldige udlægger og det beviseliggør, at den derudi ene skyldig er og skaden gjort haver. Opsat 14 dage. 16/2

Torsdag den 9. februar: Ingen ting holdt på grund af snestorm.

Torsdag den 16. februar:

3/2. Mændene fra Gamst aflægger ed på, at de aldrig har bekommet det ringeste af Peder Christensen Noes' gårds bygning, og de har heller ikke set eller fornemmet nogen tage det, og de ved ikke, hvor det er blevet af. 9/3

Torsdag den 23. februar:

Ridefoged Anders Jørgensen stævner alle kongens bønder og krontjenere samt kirke- og præstetjenere i en del sogne for skovhugstbøder. Opsat 14 dage. 16/3

Anders Jørgensen ctr. Mads Jessen i Gamst for gæld. Opsat 6 uger.

Mads Pedersen i Højrup for Jep Lauridsen i Vrå (Uhre?) ctr. Niels Christensen i Højrup for 10 mk., som han skylder ham i løn fra fejdetiden. Opsat 6 uger.

Thyge Nissen i Vejen ctr. Jørgen Stub i Skanderup for leglønpenge 10 daler og for en kvinde, som han holdt hos ham i hans hus i Vejen i ti uger for 3 mk. om ugen. Opsat 6 uger.

Torsdag den 2. marts: Ingen folk ved tinget.

Torsdag den 9. marts:

Albredt Jensen på Sønderskov ctr. Poul Pedersen i Bække for skovhugst. Opsat 8 dage.

Samme stævner Hans Christensen i Asbo til at vidne om nævnte skovhugst.

16/2. Dom: Blev de Gamst bymænd her idag for Rasmus Jepsens tiltale frikendt, anlangende sl. Peder Noes i Gamst hans gårds bygning, eftersom de ganske intet er overbevist deri noget deraf har bekommet eller fra steden bortført, vidste fogeden dem derfor intet i den sag noget at lide, men for samme tiltale fri at være.

26/1. Albredt Jensen, foged på Sønderskov, for sin husbonds tjener Niels Andersen i Bække ctr. Eske Pedersen ibidem for gæld. Der citeres en del fra Niels Andersens "opskrift": en lyskærte, en kasse tobak, en hest, som han mig afkøbte i Vejle, noch hentede jeg ham en tønde øl i Kolding, vognleje 1 mk., en lånt sæk, papir til en dom, på kirkens vegne 4 rdl., for et kirkeboel afgiften deraf i 5 år, 600 teglsten, som jeg købte af han formand Niels Jørgensen for 6 dlr., men som han har forholdt mig. Han kræver gælden betalt samt Eske Pedersen straffet for æreskænden. - Herimod fremlægger Eske Pedersen et brev fra Anders Jepsen Buch om de gældsbreve, han har haft liggende, samt sit eget skriftlige indlæg, hvori han tilbyder ed på, at han ikke skylder noget; og han henviser til et forlig, der tidligere er blevet indgået mellem parterne. Niels Andersen bør gøre sine krav bedre beviselige. - Dom: Efterdi Niels Andersens opskrift ikke er anskreven ved vis år, dag og tid, hvornår Eske Pedersen sådan vare eller gæld skulle have bleven skyldig, tilmed en del udi forleden fejdetid dem at have været imellem, hvilke tilforn efter kgl. forordning skulle have væet ordieldt og omtalt, om det ellers nogen magt skulle have, foruden alt dette kan klarligen ses og betragtes af den kundskab, hans egen sognepræst og sjælesørger, hæderlig mand hr. Mads Poulsens skriflige i denne sag har gjort, at han i flere godtfolks nærværelse forenede begge hans sognemænd Niels Andersen og Eske Pedersen om den gældsfordring, Eske Pedersen søgte Niels Andersen for til Anst herredsting efter derpå skriverens bevises indhold, som var efter rigtig obligation penge 38 dlr. 2 mk. og derforuden resterende rentepenge 22 dlr 2 mk., hvilken samme over deres forening er bleven aftalt til 20 rdl., hvorpå Niels Andersen samme stund gav Eske Pedersen sit skadesløsbrev på samme penge 21 rdr. og ej anden skyld eller gæld på enten sider da videre blev omrørt, deraf slutter jeg, at dersom bemeldte Niels Andersen havde haft nogen oprigtig og sandfærdig tilkrav til Eske Pedersen, havde det den tid gjortes fornøden til afregning imod sin vederpart; thi man giver ikke gerne sin hånd og brev ud til den mand, han have selv gæld at kræve hos; for sådan årsags skyld dømmer jeg Eske Pedersen fri for de 20 rdl. 1 mk. 6 sk., opskriften om formelder; men hvad den æsreskænden, at Eske Pedersen skulle have sagt, at det er købevidner, Niels Andersen har med sig, anbelanger, angår ære og lempe, må ej derfor imod recessen dømme i den post, vil jeg for mine højtærede dømmere de velb. gode landsdommere have hedenfunden.

Torsdag den 16. marts:

Peder Hansen i Kolding pva. Maren Christensdatter ctr. Sidsel Christensdatter, der findes hos Jep Madsen i Højrup angående en væv (weffuell), der tilhørte sl. Christen Smed og nu med rette tilhører hans datter Maren Christensdatter som arv. - Dom: Da det bevises, at Sidsel Christensdatter har fået den væv, der tilhørte Christen Eskensen Smeds datters sl. moder, og Peder Hansen på pigens vegne tilbyder de købepenge, den har kostet Sidsel Christensdatter, så bør Maren Christendatter nyde sin sl. moders væv og erstatte den anden hendes købepenge.

Hans Lauridsen i Habdrup stævner på egne vegne og på vegne af Maren Christensdatter Jep Buch i Nagbøl, Peder Sottrup i Øster Vamdrup og Gregers Andersen ibidem for gæld. Gregers Andersens gæld er en gæld til Hans Lauridsens sl. fader, og han påberåber sig at have betalt noget deraf. Opsat 6 uger. 27/4

Peder Sørensen i Glibstrup stævner Knud Thøgersen i Gesten for gæld. Opsat 6 uger.

23/2. Ridefogeden ctr. alle, der resterer med skovhugstbøder for 1663-64. - De dømmes til at betale.

Nis Jepsen og Anders Knudsen i Gesten fremlagde et forlig mellem dem. Der har været nogen tvistighed angående hvad gæld og pant som Nis Jepsen har at fordre efter pantebrev til sl. Hans Madsen i Gesten i en halv gård, som sl. Hans Gregersen påboede i Gesten. Nis Jepsen har arvet pantebeviset. Efter forliget skal hver af dem have en otting jord over al Gesten mark af samme halve gårds tilliggende. Nis Jepsen kan bruge eller lade bruge sin anpart, indtil han lovligt bliver udløst. Og hvis der viser sig at være mere gæld, skal de to betale lige meget. Nis Jepsen skal beholde salshuset, og Anders Knudsen ladehuset, og de skal betale lige meget til øvrigheden.

Udi Dimmelugen (den stille uge) blev ingen ting holdt.

Torsdag næst efter Påske helligdage, 30. marts:

Blandt vindingsmændene: Laurids Pedersen i Hjarup.

Peder Lauridsen i Fitting i Vorbasse sogn stævner ved Anders Andersen i Skødebjerg og Niels Jensen i Fitting Hans Mogensen i Galsthoved og Thomas Mogensen i Hovborg. Hans Jensen i Vorbasse Nebel vandt, at han for 5 uger siden så, at Thomas Mogensen i Hovborg borttog et læs hø af Peder Lauridsen i Fitting hans hæs, som stod i Baldersbæk enge, som Peder Lauridsen der selv har avlet og bjerget. Benned Olesdatter i Fitting og Peder Jensen ibidem vandt, at de for 5 uger siden så Hans Mogensen og Thomas Mogensen tog hver et læs hø af Peder Lauridsens hæs. Jep Nissen, Jørgen Pedersen og Jakob Hansen i Bække vandt, at de da kom kørende fra Baldersbæk enge med et læs hø.

Varsel fra Hans Uluf i Skanderup til Laurids Thulesen ibidem og hans svend Thøger Poulsen. Hans Uluf havde fundet Thøger Poulsen i færd med at hugge på hans skovpart og havde derfor frapantet ham en økse. Samme dags aften tog Thøger Poulsen en tømme(?) fra Hans Ulufs dreng, som han kørte på gaden. Idag er det 1. tingdag, hvor Hans Uluf kræver nævninge og tilbyder ham øksen. Se 6/4.

Torsdag den 6. april:

Poul Garp i Noes ctr. Søren Hansen og hustru i Geising. - Gertrud Nisdatter i Geising vandt, at hun for 8 dage siden stod i sin faders plantebed og så, at Poul Garps to døtre Elsebe og Dorthe Poulsdøtre Garps stod i deres plantebed og såede kålfrø; så kom Søren Hansen og hans hustru med en bør møg, som de strøede ud på plantebedet over kålfrøene. Else Pedersdatter vidnede det samme.

Ridefogeden stævner hver mand i Lejrskov sogn.

Delefoged Rasmus Jepsen på Vamdrupgård på vegne af sin husbond og Peder Hartesen i Vester Vamdrup ctr. Lauge Hansen ibidem. Nis Christensen i Vamdrup vidner, at han den 20/3 kom gående med Peder Nissen og Frederik Hansen fra marken, og da kom deres hyrde (hjor) imod dem og sagde, se skulle gå afsted, de slår hverandre ihjel. Så løb de vesten ind i Peder Hartesens gård og så da, at Lauge Hansen kom ud af Peder Hartesens gård med en voll(?) i hans hånd og et hønde(?) under hans arm, og Harte Pedersen den tid stod i hans faders lauf(?), og ikke de hørte, han talte nogle ord, og imidlertid svor de og bandede til hverandre, forbemeldte Lauge Hansen og så Peder Hartesen Ques, at djævelen og satan skulle fare udi hverandre, og da bad Peder Hartesen Ques, at de skulle drages til minde, at Lauge Hansen gjorde dem uførem i deres egen gård. Peder Nissen havde sagt til Lauge Hansen, at det var stor skam, at de skulle skændes sådan, eftersom de var søskendebørn. - Dette er 2. tingdag, hvor Peder Hartesen beklager sig over Lauge Hansen, fordi han den 20/3 ved middagstide, da Peder Hartesen var i Ribe, kom ind i hans gård og med skændsord, truen, banden og undsigen overfaldt hans hustru og søn Harte Pedersen uden skyld og brøde, så bemeldte hans søn næppelig kunne blive i hans gård for Lauge Hansen, men måtte fly ind i huset ... Og eftersom den fattige, gamle mand ikke selv forstår lov og ret sin sag at udføre, har derfor mig, Rasmus Jepsen sagen på Ko. Maj. vegne overgivet. - Delefogeden kræver udnævnt 12 nævninge, og herredsfogeden udnævner Jep Buch og Jep Jepsen i Nagbøl, Iver Madsen i Gamst, Las Hansen ibidem, Hans Bertelsen i Horskær, Nis Ebbesen i Dollerup, Nis Buch, Peder Krage og Iver Luchesen i Store Anst, Niels Skøt i Vamdrup, Sejr Andersen og Peder Sørensen i Glibstrup, hvilke forskrevne 12 vederhæftige dannemænd skal skille i sagen. Opsat 8 dage. 13/4

(med fol. 40a ender filmrulle nr. 30014 - filmrulle nr. 30015 begynder med fol. 39b)

Se 30/3. Hans Thomsen Uluf i Skanderup kalder 2. gang ransnævninger angående en tømme, som Thøger Poulsen i Skanderup, tjenende Laurids Thulesen ibidem, har ranet og frataget Hans Ulufs søn. Se 13/4

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner pva. Johan Brunleben i Store Anst Hans Uhre i Lille Anst og fremlægger et købebrev af 22/7 1662 på den gård i Store Anst, som sl. Søren Poulsen påboede, og som Hans Uhre havde forpligtet sig til at give Johan Brunleben skøde på. Opsat 14 dage.

Iver Buch i Lejrskov stævner Jep Buch i Nagbøl for 3 daler. Opsat 6 uger.

Torsdag den 13. april:

Blandt vidnesmændene: Las Buch i Hjarup.

6/4. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård pva. feltherren og kongen stævner nævningene i sagen mellem Peder Hartesen og Lauge Hansen til at gøre deres tov.

6/4. Hans Thomsen Uluf i Skanderup fører vidner imod Thøger Poulsen: Lidt før påske så et vidne, at Laurids Thulesens svend Thøger Poulsen løb ud af hans husbonds gård og sagde, at Hans Uluf tog en økse fra ham i skoven, og nu kom hans søn kørende ad gaden med et læs ris, og nu ville Thøger Poulsen gå ud at tage hans tømme fra ham til gengæld. Siden kom han tilbage med en tømme i hånden. Vidnet havde sagt, at tømmen ikke var lige så god som øksen, men Thyger Poulsen svarede, at han vel skulle bære øksen hjem igen. Andre vidner har set, at Thøger Poulsen tog tømmen. Et vidne, som havde sagt til ham, at han burde tilbagelevere tømmen, fik til svar, at Hans Uluf nok skulle få tømmen igen, når han fik sin økse. Thøger Poulsen erklærer i retten, at han ingen tømme har fået. Hans Uluf angiver, at tømmen er 1 mk. værd. 20/4

6/4. De 12 nævninge, der skal skille i sagen mellem Lauge Hansen og Peder Hartesen, påkaldes. 20/4

Ridefoged Anders Jørgensen stævner pva. slotsskriveren Iver Nielsen Smed i Drabæk mølle for restance for 1663-1664, 10½ tdr. mel � 2 rdl.= 21 rdl. Opsat 8 dage. 27/4

Las Buch i Hjarup, Jep Jessen og Laurids Pedersen ibidem, Knud Buch i Skanderup, Nis Basse i Geising og Christen Iversen i Store Anst vidner, at den fjerdepart selvejergård i Hjarup, som Jens Steffensen påboede og fradøde og en af hans døtre sidder ved, at den bliver ganske øde, så kongen ikke kan få sin rettighed deraf, medmindre sl. Jens Steffensens søn Ole Jensen (født i Hjarup), som siges nu at tjene som soldat under det tyske regiment i København under en kaptajn Johan Debryn, kan gives pas og afsked, så han kan drage hjem til sin sl. faders gård. Jørgen Stub begærer tingsvidne pva. Tye Jensdatter i Hjarup.

Torsdag den 20. april:

13/4. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård begærer pva. Peder Hartesen i Vester Vamdrup 3. gang, nævningene at skille sagen, som angår husfred og gårdfred. - Nævningene vidste da ikke at kunne befri Lauge Hansen, men svor ham gårdfred over og derfor at bøde til kongen og bonden efter loven og recessen.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner Iver Lauridsen i Gesten for restance i skyld og landgilde. Mener, han bør have sit fæste forbrudt. Opsat 8 dage. 27/4

Søren Hansen i Geising har haft nogen tvist med Poul Garps datter i Noes og gør nu afbigt: Han har ikke noget at påsige hende andet end som ærligt, kristeligt og godt er i alle måder.

13/4. Hans Thomsen Uluf i Skanderup opkalder 4. ting ransnævningene til at skille og dømme i sagen med Thøger Poulsen. Knud Buch i Skanderup med Mads Pedersen i Højrup var fyldingsmænd, som her idag for retten tilfandt ransnævningene at gøre deres ed og tov. Så fremkom ransnævningene. En af dem, nemlig Hans Kundsen i Øster Vamdrup, ligger på sin sygeseng, men de andre erklærer, at Thøger Poulsen har ranet den tømme og derfor skal bøde 3 mk. til bonden og 3 mk. til kongen.

Ridefoged Anders Jørgensen forbød nogen at beskæftige sig med det øde gods, hvor det end findes.

Torsdag den 27. april:

Hans Thulesen i Vrå var den dag i fogedens sted.

13/4. Ridefoged Anders Jørgensen ctr. Iver Nielsen i Drabæk mølle for resterende afgift: 10½ tdr. mel eller 21 rigsdaler. - Denne svarer, at det er ham fattige mand umuligt at give afgiften formedelst de bekosninger, han har haft på møllen, eftersom den var afbrændt og ganske øde; han mente, at han lige som andre møllere burde havde 2 års frihed. - Dom: Han skal betale afgiften.

20/4. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård pva. Peder Hartesen ctr. Lauge Hansen i Vamdrup. Mener, han bør betale efter Chr. III's reces 22. kapitel: 15 mk. til kongen og 15 mk. til bonden. Opsat 8 dage. 5/5

Jakob Steffensen i Seest stævner alle mænd i Seest by undtagen præsten for 9 rdl., som Jakob Steffensens formand sl. Svend Madsen på alle bymænds vegne havde udlagt til sl. Peder Utzen i Kolding til en cornet. Opsat 6 uger. 15/6

Jep Knudsen i Ravnholt stævner Jep Nielsen i Egholt: eftersom Jep Knudsen og fire andre naboer havde lejet Jep Nielsens søn Hans Jepsen til deres fæ at vogte, og de ham derpå forgangne vinter en tid lang havde født og opholdt med kost, og Jep Nielsen nu for kort tid siden imod deres vilje og minde har taget drengen bort fra dem, så bør han skaffe drengen tilbage i hans tjeneste eller erstatte dem, hvad skade de har lidt eller kan komme til at lide. Opsat 14 dage. 11/5

16/3. Hans Lauridsen i Habdrup på egne vegne og på vegne af Maren Christensdatter ctr. Jep Buch i Nagbøl, Peder Sottrup i Øster Vamdrup og Gregers Andersen ibidem for gæld. Gregers Andersens gæld er en gæld til Hans Lauridsens sl. fader, og han påberåber sig at have betalt noget deraf. - Dom: Jep Buch i Nagbøl og Peder Sottrup i Vamdrup dømmes til at betale, hvad de skylder sl. Christen Jensen i Vamdrup, hans hustru og børn.

20/4. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård fremlagde en seddel fra Wilhelm Brochmand på Ribe amtstue, om at han har skullet tage dom over Iver Lauridsen i Gesten på hans fæste, formedelst han sin skyld og landgilde ikke i rette tid har betalt; men hans svoger Hans Christensen i Asbo har bedt for ham, at det denne gang måtte ham skænkes. Det ønske opfyldes, og Iver Lauridsen står frem og lover, at det ikke skal ske mere.

Hans Bertelsen i Horskær stævner Hans Thulesen i Vrå. Opsat 4 uger.

Fredag den 5. maj, dagen efter Kristi Himmelfartsdag:

27/4. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård pva. Peder Hartesen ctr. Lauge Hansen i Vamdrup. Mener, han bør betale efter Chr. III's reces 22. kapitel: 15 mk. til kongen og 15 mk. til bonden. Opsat 8 dage. 11/5

Delefoged Rasmus Jepsen på Vamdrupgård fremlyser en hest og nogle ting tilhørende den karl, hesten er rendt fra.

Hans Lauridsen i Habdrup, Las Christensen i Søgård, Christen Jensen i Hjarup og Las Buch sammesteds har været til syn på Hjarup præstegård og præstens annexgård i Vester Vamdrup. Begge var ganske ren afbrændte, så at deraf ganske intet befindes, og er i sidst forleden fejdetid af de polakker afbrændt og siden intet derpå endnu forbygt. Hr. Jens Pedersen i Hjarup begærede tingsvidne.

Mads Pedersen i Egholt stævner pva. sin moder Karen sl. Peder Mikkelsens Christen Pedersen i Egholt: Han fører vidner ang. den ottende ager, som ligger nordvest for Christen Haulunds toft, som Karen sl. Peder Mikkelsens og Christen Haulund nu omtvister, hvem den tilhører. Christen Haulund har i dette forår tilsået den med havre. Iflg. vidner tilhører ageren Eskes gård, som Karen sl. Peder Mikkelsens påbor. For 18, 20, 22 år siden, da de første svenske indfaldt her i landet, blev ageren brugt af den gård upåklaget, og det har været sådan siden, indtil nu Christen Haulund klager derpå. - Maren Madsdatter i Geising, som er født på den gård, Christen Haulund nu påbor, vidner desuden, at da hun boede hjemme hos sin moder, havde hun spurgt hende, hvor de havde vederlæg for samme ager, eftersom den lå i deres gårds leje; da havde moderen svaret hende, at de havde vederlæg derfor i den vestre toft. Se 18/5

Nis Basse i Geising pva. sl. Las Basses børn og arvinger stævner Jep Buch i Nagbøl og Mikkel Kjeldsen i Skanderup for gæld, Mikkel Kjeldsen for 11 dlr., hvoraf han hævder at have afbetalt noget i korn, og Jep Buch for 5 sldlr. (Mikkel Kjeldsen vil snart betale resten). Opsat 6 uger. 15/6

Torsdag den 11. maj:

5/5. For retten fremstod Lauge Hansen i Vamdrup og lovede at betale til kongen alt, hvad han med rette for sin forseelse pligtig er, og friholde Peder Hartesen skadesløs for kongens rettighed, og dermed var parterne venligt forligt. Delefoged Rasmus Jepsen på Vamdrupgård fik tingsvidne beskrevet.

Jens Nielsen, hospitalsforstander i Kolding, stævner på de fattiges vegne Peder Sottrup i Øster Vamdrup, Nis Christensen i V. Vamdrup, Peder Nissen, Frederik Hansen, Peder Skrædder, Laurids Hansen, Lydick Pedersen, Las Ros og Christen Møller ibidem samt Gunder Jakobsdatter og Poul Hartesen i Øster Vamdrup, Dorthe Pedersdatter, Anne Laskone og Søren Friis ibidem for resterende korntiende. Opsat 14 dage. 25/5

Peder Rasmussen i Dollerup byder til skifte i Dollerup efter sl. Kirsten Hansdatter. Varsel til Mette Hansdatter i Seest med hendes husbond Poul Sørensen, Dorthe Hansdatter i Kolding, Linne Hansdatter i Odense med hendes husbond Knud Christensen, Sidsel Hansdatter i Vonsbæk med hendes husbond Jonans(?) Nielsen, Jep Hansen i Dollerup og Anne Jepsdatter ibidem.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård fremlyser 2. gang en hest og noget tøj.

27/4. Jep Knudsen i Ravnholt (Raad) ctr. Jep Nielsen i Egholt. Opsat 14 dage.

Torsdag den 18. maj:

Se 5/5. Mads Pedersen i Egholt saggiver pva. sin moder Karen sl. Peder Mikkelsens Christen Pedersen Hovlund i Egholt, fordi han uden føje dumdristigt har understået sig i at indføre havresæd i en ager, som tilhører hans moders gård. Mener, ageren fortsat skal tilhører gården, og at Christen Hovlund skal have forgjort sin sæd og sit arbejde. Opsat 14 dage. 1/6

Mads Pedersen i Egholt pva. sin moder Karen sl. Peder Mikkelsens gav last og klage på Christen Hovlund, Jep Nielsen, Laurids Mikkelsen og Mads Jessen ibidem, fordi de har deres uskårne heste gående på marken iblandt deres hopper og skårne heste; mener, de bør afskave dem eller holde dem adskilt fra hopperne.

Delefogeden stævner pva. Anders Styrsbøl i Gamst vidner mod Knud Jørgensen ibidem: De var hos i Jep Hjulers hus i Gamst, og Anders Størsbøls datter Maren Andersdatter var der også. Da sagde Knud Jørgensen til hende, at hun skulle gå hjem til sin moder og sige, at hun skulle lade ham være i fred, når han gik fra gilde, og vare på hendes faar(?), og så gik Knud Jørgensen ad døren og sagde, at der skulle fare djævle i den rakkerkvinde, lod hum ham ikke være i fred. - Samme dags aften var to af vidnerne med Anders Styrsbøl hos Knud Jørgensen, og da spurgte Anders Styrsbøl ham, om han ville være sine ord gestændig. Det ville han.

Joen Jakobsen i Vranderup gav last og klage på Hans Graver og Hans Jensen ibidem, fordi de har optaget hos sig nogle skabede får fra Mads Ottesen i Kolding. Mener, de bør afskabne fårene.

Synsmænd blev opkrævet til at syne skovene i Anst herred, som er udlagt til Riberhus.

Torsdag den 25. maj:

Synsmænd har været med ridefoged Anders Jørgensen, herredsfoged Joen Jakobsen i Vrandrup og skovrider Poul Felding i Geising til syn på alle skove i Anst herred, som henhører til Koldinghus, at syne hvad der fandtes hugget uforvist fra Philippi Jacobi dag 1664 til 1665.

De samme synsmænd afhjemler syn på skovene med hensyn til, hvad der er ved magt.

De samme synsmænd har synet alle huse og gårde i herredet, som ligger til Koldinghus. Hver gård med dens beboer og tilstand er nævnt. For Hjarups vedkommende lyder rapporten således:

Christen Halkjær, 1 krongård, 4 huse ved magt.
Johan Christensen, 1 krongård, 2 huse ved magt, 2 nedfaldne og øde.
Las Jensen, 1 krongård, øde og afbrændt.
Lene Marchurs, ½ selvejergård, afbrændt.
Jens Staffensen, ½ selvejrgård, afbrændt og øde.
Niels Jensen, 1 krongård, øde og afbrændt.
Gregers Kjeldsen, ½ selvejergård, øde og afbrændt. Knud Iversen, 1 krongård, afbrændt og øde.
Jørgen Smed, krontjener, afbrændt og nu nyligen et hus på steden opsat.
Kjeld Gregersen, ½ krongård, 2 huse nylig opsat.
Hans Gregersen, ½ selvejergård, 3 huse ved magt.
½ krongård, præsten hr. Jens påbor, 4 huse ved magt, det tredje brøstfældigt på tømmer og tag.
Hans Jensen, 1 selvejrgård, øde, findes 3 huse ganske brøstfældige.
Christen Snogdal, 2/3 selvejergård, 3 huse ved magt.
Nis Pedersen, 1/3 selvejergård, 2 huse meget brøstfældige.
Boelsmænd: Christen Jepsen, et hus, - Jep Nielsen, 2 huse, - Hans Nielsen, et hus, - Laurids Pedersen, et hus, - Peder Gregersens øde og afbrændt. - Thomas Brun(?), Hans Fynbo, Niels Smed, præstens huse, øde og afbrændt. Alt, som udi forn. Hjarup by som findes afbrændt, er udi næst forleden fejde af polakkerne bleven afbrændt.
(Synsrapporten findes i tingbogen fol. 60a-64a).

Hans Thulesen i Vrå ctr. Hans Graver i Vranderup for gæld. Opsat 6 uger.

Hans Thulesen i Vrå pva. Søren Kjelst i Høj (Hodde) ctr. Iver Sørensen i Store Anst om en sum penge, som sl. Hans Jepsen i Henchbøl (der var Iver Sørensens hustrus forrige mand) har skyldt sl. Christen Thomsen i Heede, og som nu tilhører hans efterladte hustru og børn. Gælden er ifølge et gældsbrev dateret Haded den 27/2 1650 på 23 slettedaler. På vegne af Søren Sørensen Kjelst og sl. Christen Jepsens arvinger sætter Hans Thulesen i rette, om ikke Iver Sørensen, som har sl. Hans Jepsens hustru, ikke bør betale. Opsat 6 uger.

Med varsel til slotsherren pva. Ko. Ma., slotsskriveren og ridefogeden stævner Søren Nielsen Bull i Lunderskov Maren sl. Søren Thomsens i Asbøl om en enghave, hun tilholder sig, men som ligger til Søren Bulls gård. Opsat 14 dage. 8/6

11/5. Jens Nielsen, hospitalsforstander i Kolding, har haft en del af Vamdrup sognemænd i forfølgning for kongens anpart af korntiende. Peder Sottrup i Øster Vamdrup lovede at levere sin afgift om 8 dage på Kolding hospital. Det gjorde også Hans Lauridsen i Habdrup på vegne af Peder Nielsen i Vamdrup. Men de andre, nemlig Las Ross og Christen Møller i Vamdrup blev dømt til at betale inden 15 dage.

Varsel til Riberhus tjenere i Skanderup, Vamdrup, Anst, Gesten og Jordrup sogne at svare delefogeden pva. kongen og feltherren imod skovsyn.

Byfoged Erik Hansen i Vejle stævner pva. Anne Rantzau, sl. Claus Rantzaus efterleverske, Jakob Løjtnant i Seest. Hendes afdøde mand havde fået af kongen noget jordegods, som han havde solgt til løjtnant Jacob Nicolaj. Denne har ikke holdt sit løfte om betaling. Opsat 6 uger. 6/7

Peder Rasmussen i Dollerup fremlægger skifte efter sin sl. hustru Kirsten Hansdatter med varsel til hendes arvinger: Mette Hansdatter i Seest, Dorthe Hansdatter tjenende i Kolding, Line Hansdatter i Odense, Sidsel Hansdatter boende i ..., Jep Hansen i Dollerup og Anne Jepsdatter ibidem. - Blandt gældsposterne er der en til Christen Jensen Halkjær i Hjarup samt udgifter til begravelsen: 1 tønde øl, som er udtagen til Anne Flyes i Kolding, derfor 3 dlr.; noch 5½ stob brændevin, stobet 1½ mk., er 2 dlr. 4 sk. Item udtog hos Maren Frederiks ½ tønde øl for 1½ dlr. Lånte ligklæder i Kolding, gav af dem 3 mk. Item lånte 2 vokslys, som blev sat på hendes sl. lig i kirken, gav af dem 2 mk.; derforuden havde udtaget i Kolding adskillige speceri, som blev brugt over begravelsen, for penge 1 dlr. 1 mk.; har brugt 2 flæskebøster(?) og skal give for dem 1½ dlr.; har udtaget hos Jep Jepsen i Nagbøl 3 ligkistefjæle, skal koste 1½ dlr. Snedkeren for kisten at gøre 1 dlr.; søm, som blev forbrugt til kisten; håndgreb til kisten og hvad andet videre der til kisten blev forbrugt, det tilsammen med svendeløn(?) 1 sdlr. Præsten for sin tjeneste over den sl. kvinde så vel som tilforn over barnet, tilsammen 2 dlr. Har lejet 2 karle, som gav arvingerne varsel at møde til skifte, penge 2 daler, derforuden måtte give dem til rejsepenge og færgepenge 5 mk. 3 sk.

Torsdag den 1. juni:

Carsten Hansen i Bastrup har stævnet skovrider Isak Franch i Skande..., Laurids Jensen, som tilforn har tjent Carsten Hansen samt Peder Hartesen i Vester Vamdrup. Vidner forklarer, at de kom gående til Bastrup og ville have talt med Carsten Hansen, og da så de, at der var en karl ved navn Laurids, som tjente Carsten Hansen, der sad og flåede et vildsvin ved fruens ødegård. Han sagde, at han havde slået det med en buløkse. De spurgte, om han turde gøre det, om det var med hans husbonds minde. Han svarede dem, at dersom galgen stod for hans dør, ville han have det, og at han skøttede djævelen om sin husbond; thi han er ikke hjemme; jeg har huden behov til et par sko. Så om eftermiddagen kom Laurids til Vester Vamdrup med huden i en sæk. De spurgte ham, hvad han ville med den sækfuld, han havde på ryggen. Da sagde han, at han ville til Peder Hartesen at have beredt et svineskind til et par sko. Thi, sagde han, jeg har ingen sko; jeg kan ikke altid gå med støvler; de er så tunge. Og han sagde, at han nu ikke længere tjente Carsten. Og da så de, at Laurids gik ind til Peder Hartesen med sækken. Og Peder Hartesen var den tid i Ribe.

Thomas Christensen Møller i Lejrskov stævner Iver Buch i Lejrskov for en gæld på 20 dlr. til sl. Jens Lauridsen i Lejrskov, som nu tilhører dennes datter, som er Thomas Christensens hustru. Opsat 6 uger. 13/7

Knud Buch i Skanderup stævner Oluf Buch ibidem samt de fleste Skanderup bymænd for en kvie, som de havde i seneste svenske indfald afkøbt for 5 sldlr., samt for tre ..... tøner, han på alles vegne havde betale. Opsat 4 uger.

Knud Buch i Skanderup bekendtgør (1. ting), at han ikke herefter vil udrede enten skat eller skyld, ægt eller arbejde, fripenge eller nogen den gårds rettighed, Oluf Buch i Skanderup har i fæste; nu må han selv svare afgifterne.

18/5. Mads Pedersen i Egholt saggiver pva. sin moder Karen sl. Peder Mikkelsens Christen Pedersen Hovlund i Egholt. Opsat 14 dage. 15/6

Poul Pedersen i Bække pva. af Karen Thomasdatter ibidem stævner sl. Morten Poulsens børn i Bække med værge Søren Mortensen ibidem til skifte efter hendes sl. mand Morten Poulsen.

Skifte i Bække efter sl. Morten Poulsen mellem hans efterladte hustru Karen Thomasdatter og deres fælles børn: Karen og Maren Mortensdatter med deres værge Søren Mortensen. Enken med formynder forpligter sig til at give den ene pige en seng så god som 15 daler og at holde drengen i skole, til han vel kan lære at læse i bøger, og pigen i hendes børnelærdom at lade blive undervist.

Mester Niels Pedersen Kragelund i Lejrskov stævner sin afdøde broder mester Knud Pedersen Kragelunds kreditorer (i Ribe) til tinget at modtage deres proquota betaling af broderens efterladte gods. Dersom de ikke møder idag, hvor godset bliver dem tilbudt, vil Niels Kragelund lade det blive der på tinget, det gods som han så lang tid dem til gavn og bedste har forvaret, og aldrig tage det tiere i sit hus eller have dermed at skaffe. Han fremlagde en registrering (ordret gengivet). Herimod mødte en fuldmægtig for velfornemme Bagge Baggesen, rådmand i Ribe. Han fremlagde et gældsbrev og et indlæg: Niels Pedersen Kragelund har hjemført sin broders gods til sin gård og har stiltiende mig uafvidende ladet det henstå nogle år til den 23/3 1664, han har ladet registrere og vurdere, hvad han selv ville fremvise, hvofor jeg protesterer og formoder, at det tingsvidne, han begærer, ikke skal være ham til nogen befrielse. Niels Pedersen Kragelund er forpligtet efter Jyske Lov 1. bog, 26. kapitel at godtgøre gældskravet. Det er ikke gået så lovligt til med den afdødes efterladte gods, at jeg nu skal være forpligtet til at modtage proquota af, hvad mig forelægges af gamle, forslidte klæder, for Kragelund har ført godset fra Vejle til Anst herred, før det blev registreret eller tilbudt til kreditorerne, og han har ikke frasagt sig arv og gæld. Baggesen vil godt modtage afdrag på gælden i gode, tjenlige varer. Hans tilgodehavende er 266 rdl. in specie. - Anders Lauridsen i Ribe repræsenterer en del andre kreditorer, der indtager en lignende holdning. En del af gælden er for køb af tøj.

Der aflægges synsrapport om alle herredets skove, der er tillagt Riberhus vedr. træ, der er hugget uforvist det seneste år. Hver skov gennemgås, og det anføres, hvem der har hugget og til hvad. I Hjarup fandtes hugget en eg til en stolpe.

To mænd har været med herredsfogeden på sl. Hans Christensen Skrædders skovpart i Verst for at gøre indførsel for hr. Mads Poulsen i Verst på grundlag af en dom af 19/3 1663. Den drejer sig om en gæld på 58 dlr., og der er påført notat om, at herredsfogeden med to mænd havde været i Hans Skrædders hus for at gøre udlæg, men der var ikke noget løsøre at gøre udlæg i. Den skovpart, som præsten nu har fået indførsel i, er en, som Hans Christensen Skrædder for nogle år siden købte fra sl. Jørgen Videsens selvejergård i Øster Gesten. Dens beliggenhed og skelsten er anført.

Foranstående dom havde også påskrift om, at to mænd med herresfogeden havde været i Bertel Gregersens gård i Ravnholt for at gøre udlæg til præsten i løsøre. Præsten har fået indførelse en en skovpart, som Bertel Gregersen ligeledes havde købt fra den selvejergård, Jørgen Videsen senest påboede.

Torsdag den 8. juni:

Varsel for ridefoged Anders Jørgensen til alle kongens bønder og tjenere i Lejrskov sogn, især Gyde Nielsen, Jens Jørgensen og Bent Nielsen i Hundsholt, samt hver mand i Vesterby. Alle i Lejrskov sogn skal imorgen møde i Skærup og tage tømmer at føre til Fredericia, hver man med sine heste og vogn.

Gregers Madsen i Verst vidnede, at han nu forgangne vinter i den store sne så, at Bent Nielsen, Jens Jørgensen og Gyde Nielsen i Hundsholt fandtes i Verst skov og der havde omhugget en bøg; så straks gik han hjem og varede sine naboer, og straks fulgte nogle mænd med ham til skoven; da stod Bent Nielsen og Jens Jørgensen og huggede på træet og skørte(?) derpå med hverandre.

Christen Smed i Seest gav last og klage (1. ting) på så mange, som har sået korn i den jord, som er kommet fra Jep Andersens gård i Seest og arveligt er tilfaldet Christen Smed efter hans sl. moder. Der var varsel til Hans Luckesen og Søren Jepsen i Seest.

25/5. Søren Nielsen Bull i Lunderskov vs. Maren sl. Søren Thomsens i Asbøl. Opsat 8 dage. 22/6

Oluf Mortensen i Verst indlyste sin slegfredsøn Villads Olufsen i køn og kuld lige ved ægte børn, så og efter ham at arve lige ved ægte børn i alle måder. Oluf Mortensen stod til vedermål med Søren Willemsen i Verst, som er barnets oldefar på mødrene side.

Jep Mogensen i Jordrup stævner Carsten Hansen og Hans Lauridsen i Jordrup vedr. nogle gærder, som han mener de bør lukke - eller tage ansvar for den skade, der kan ske på eng og korn.

Brørdrene Jep Buch i Nagbøl og Iver Buch i Lejrskov kundgør en kontrakt. De har gjort regnskab med hinanden. Jep skylder Iver 60 daler, som han vil betale i tre terminer. Broderen Hans Buch har underskrevet til vitterlighed.

Torsdag den 15. juni:

Ridefoged Anders Jørgensen forbyder (2. ting) al ulovlig sæd og brug af ødegårdes enge uden øvrighedens tilladelse.

Delefoged Rasmus Jepsen på Vamdrupgård sagsøger pva. kongen og feltherren bønder, som henhører til Riberhus, for resterende skyld og landgilde samt frihedspenge, skriverskæppe og ved. De dømmes til at betale.

Delefogeden får dom over samme gruppe bønder: De, som ifølge tingsvidne af 1664 har haft sæd i ødegårdes jord, skal give 12 sk. pr. skæppe sæd; ligeledes de, som i år har lejet øde jord.

Dom over de samme: De skal betale skovhugstpenge i henhold til skovsynsvidne.

Dom over Karen Lauridsdatter, tjenende mester Hans i Gamst (hendes værge og broder er Hans Lauridsen i Habdrup) og Nis Hansen i Store Anst til lejermålsbøder efter indberetning fra mester Niels i Lejrskov. Niels skal betale 12 rdl. og Karen 6 rdl.

Rasmus Jepsen pva. amtskriveren på Riberhus får dom over Mads Jessen i Gamst og Jørgen Bøg i Ravnholt for nogle gældsposter.

Iver Lauridsen i Gesten bliver dømt til at betale 2 rdl. i bøde for slagsmål. Han har slået Knud Thøgersens hustru i Gesten.

Rasmus Jepsen stævner Hans Thicke i Uhre, fordi han forgangne vinter har hugget en eg i Jes Hansens enemærke i Jordrup skov til fire stænger. Han bør skaffe sig hjemmel eller lide som vedbør. Hans Thicke vedgår at have hugget den eg, men den var ham bevilget af slotsherren til bygningstømmer og udvist af skovfogeden. Opsat 14 dage. 13/7

Rasmus Jepsen forbød 2. gang ulovlig sæd i jord under Riberhus.

Ridefoged Anders Jørgensen opkrævede Niels Iversen i Lejrskov, Mads Pedersen i Ferup, Mads Pedersen i Højrup, Hans Thulesen i Vrå, Bertel Pedersen og Niels Hansen i Seest at møde fredag 8 dage og syne humlekuler, ympetræer og pilestave i herredet, så vidt som det tilkom Koldinghus.

Anders Jepsen i Nagbøl stævner pva. hr. Jens Jakobsen i Nagbøl alle lodsejere i Skanderup for en hommel(?) de har frapantet Jens Jakobsens tjener i Skanderup; mener ikke, de har adkomst til at påføre ham nogensomhelst afgift. Opsat 14 dage. 29/6

27/4. Jakob Steffensen i Seest får dom over alle mænd i Seest by undtagen præsten for 9 rdl., som Jakob Steffensens formand sl. Simon (Svend?) Madsen på alle bymænds vegne havde udlagt til sl. Peder Utzen i Kolding til en cornet o.a. De skal betale hver sin anpart.

5/5. Nis Basse i Geising pva. sl. Las Basses børn og arvinger får dom over Jep Buch i Nagbøl og Mikkel Kjeldsen i Skanderup for gæld (Mikkel Kjeldsen har fået et forlig om gældens størrelse). De skal betale.

Otte mænd vande, at her idag for retten fremstod Las Buch i Hjarup og erbød sig til, at han ville udrede alle kongelig tynge af den halve selvejerbondegård i Hjarup, han er født på og nu ibor, som han og tilforn sig har vedkendt, så ingen derfor over ham mere som over andre hans naboer derover skal have at klage, hvorfor han og nu samme gård agter at besidde, og var herefter tingsvidne begærende.

1/6. Mads Pedersen i Egholt får pva. sin moder Karen sl. Peder Mikkelsens dom over Christen Pedersen Hovlund i Egholt. Han påstår, at hun skal beholde jorden i henhold til recessen, som formelder, at hvad bonden har haft i hånd og hævd i tyve vintre uden last og kære, det beholder man angerløst og uafvunden, hvorfor Christen Hovlund skal have sin sæd og arbejde forgjort og tabt. - Dom: at ageren nu som tilforn bør at følge den gård, Karen Peder Mikkelsens nu påbor.

Torsdag den 22. juni:

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård får dom over Søren Jepsen i Knudsbøl vedr. et kvindefolk, som hos ham findes, navnlig Anne Lauridsdatter, som han har besovet iflg. erklæring fra hans sognepræst mester Niels Pedersen. - Han bør betale sine lejermålsbøder, 12 rdl.

Samme får dom over Jep Lydicksen i Rostlund for noget jord, han har lejet, og over og Mikkel Jessen ibidem for husbondhold. - Begge dømmes til at betale.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård forbød (3. ting) på vegne af feltherren ulovlig sæd og at slå nogen af de øde gårdes engjorder, hvis de ikke har dem i fæste eller leje.

Carsten Hansen i Bastrup sagsøger Peder Hartesen i Vester Vamdrup efter et tingsvidne af Frøs herredsting den 18/5 1665: Tre mænd har på Isak Francks begæring været hos Peder Hartesen i Vester Vamdrup at bese et vildsvineskind, som Peder Hartesen skulle berede for Carsten Hansen i Bastrup med en kvæghud, som Carsten Hansen havde ved sin tjener ladet bære til ham, så vel noget kalk(?) med til beredning. Og ydermere bekendte Peder Hartesen, at Carsten Hansen selv havde dødet samme vildsvin med en økse, og Carsten Hansens hunde holdt det fast imidlertid. - Det vidne gav Carsten Hansen last på, idet han ville det anderledes bevise. Han fremlægger et tingsvidne af Anst herredsting 1/6 1665 samt sit eget skriftlige indlæg: Peder Hartesen har sagt til skovrider Isak Franck, at jeg skulle selv have dødet vildsvinet. Han bør bevise sin påstand eller være en løgner. - Peder Hartesen mødte frem og benægtede at have sagt, hvad han er blevet refereret for på Frøs herredsting, hvortil han ikke selv havde været stævnet. - Dommerens kendelse: Sagen befindes at angå ære og lempe, hvorfor jeg ej må dømme i den sag og vil have den henfundet til overdommeren.

Ridefoged Anders Jørgensen (3. ting) forbyder al ulovlig sæd og høavl af andet end, hvad enhver har i fæste.

8/6. Søren Nielsen Bull i Lunderskov vs. Maren sl. Søren Thomsens i Asbøl. Opsat 14 dage. 6/7

Torsdag den 29. juni:

Blandt vidnesmændene: Las Buch i Hjarup.

Delefoged Rasmus Jepsen på Vamdrupgård får dom over Anne Lauridsdatter i Knudsbøl, som har ladet sig besove. Hun skal betale 6 rdl. i lejermålsbøder eller lide efter recessen.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner hver mand i Jordrup by. Fremlægger en skriftlig kundskab: Nogle folk i Lund sogn i Vester herred har vidnet, at Christen Thøgersen, foged på Frøstrupgård, den 8/6 købte af Rasmus Mikkelsen i Jordrup fire snese bøgelatter for 4 mk. 2 sk. og af Poul Sørensen og Paaske Nielsens kone i Jordrup elle- og bøgelatter beregnet for faglatter 4½ snes tilsammen for 2 mk. 4 sk. Og vidnerne selv har købt af Hans Lauridsen en snes faglatter for 8 sk. En anden har købt af Rasmus Nielsen 2 snese lange bøgelatter for 2 mk. 5 sk. og 3 snese elle- og bøgelatter for 12 dlr. Boelsmand Peder Nissen har solgt til en af dem 2 snese ellefaglatter for 17 sk. - Rasmus Jepsen mener, at de Jordrup mænd, der har solgt bør bøde for uhjemlet til kongen.

Jes Hansen Vorbasse i Jordrup opsagde sin gård i Jordrup. Herimod fremstod Paaske Nielsen og Rasmus Mikkelsen i Jordrup og Hans Lauridsen ibidem og lovede at ville antage hans gård og dertil forskaffe en dygtig mand til at besidde den og udrede og svare, hvad redsel og udgift, som deraf skal udgives.

Ridefoged Anders Jørgensen stævner alle bymænd i Seest, Vranderup og Hjarup og forbyder (3. ting) al ulovlig sæd og høavl.

Anders Jepsen i Nagbøl pva. Christen Smed i Seest forlanger (3. ting) høsten af den sæd, som er sået i noget jord, der er frakommet Jep Andersens gård i Seest, og som Christen Smed vedkender sig.

Ridefoged Anders Jørgensen får dom over bønder under Koldinghus for skovhugst: De skal betale i henhold til synsvidnet.

15/6. Anders Jepsen i Nagbøl pva. hr. Jens Jakobsen i Nagbøl ctr. alle lodsejere i Skanderup fordi de har pantet Jens Jakobsens tjener i Skanderup for en udgift, de mente, han skulle erlægge sammen med dem. Præstens skriftlige indlæg henviser til Jyske Lovs 4. bogs 3. kapitel, som tilholder, at præsterne må nyde deres gårde fri for al redsel og udgift. Ordene på det 69. blad lyder, at hver sognepræst skal beholde sin præstegård med al sin rettighed og rette tilliggelse, som den af arilds tid tillagt haver, og hvad den med urette er frakommet uden dom og ret, det at komme dertil igen, med rette. Dernæst tilholder ordinansen, som er beseglet i Ribe, i det 6. kapitel, at præsterne skal og må oppebære og nyde al frugt og landgilde af deres præstegårde, som til deres underholdning er tillagt. Da eftersom den halve otting jord i Skanderup, som de sl. præster mine formænd sig har tilholdt og jeg mig endnu på præstegårdens vegne i Nagbøl tilholder, er præstegårdens rette eje og tilliggende i Nagbøl, som jeg med et gammelt tingsvidne ... - Jørgen Stub af Skanderup begærer sagen opsat i 4 uger. 27/7

Anders Hansen i Gesten ctr. Peder Ebbesen i Gamst for gæld. Opsat 14 dage.

Torsdag den 6. juli:

Varsel fra Rasmus Jepsen på Vamdrupgård til Hans Lauridsen og hustru Line Sørensdatter, Carsten Hansen og hustru samt Hans Sørensen og Poul Christensen, alle af Jordrup. - Karen Jeskone i Jordrup klagede over Hans Lauridsen og hans hustru Line Sørensdatter: De har forlokket deres tjenestepige fra dem, og som hun kom gående i Carsten Smeds gård, sad pigen i Hans Lauridsens vogn; Karen Jeskone ville forhindre hende i at drage bort med de klæder, hun havde fået af hende. Da overfaldt Hans Lauridsen og hustru hende med mange hug og slag, slog hende omkuld på jorden. Hun beretter, at hun er frugtsommelig, og erklærer, at dersom hun eller hendes foster kommer noget til for sådant overfalds skyld inden år og dag, da anklager hun Hans Lauridsen og hustru derfor. - Hans Lauridsen mødte til vedermålsting og benægtede, at han eller hans hustru på nogen måde havde overfaldet Karen Jeskone. - Carsten Hansen vandt, at den 26/6 kom Hans Lauridsen kørende ind i hans gård, nemlig Carsten Smeds, med noget korn i sin vogn, han ville til mølle med, og da så han, at der sad et kvindfolk i hans vogn, som havde tjent Jes Vorbasse i Jordrup, og imens Carsten Hansen bar korn i vognen, kom Jes Hansens kone løbende ind i gården til bemeldte pige og greb fat i hende, rykkede en hat af hendes hoved og trak i hendes trøje omkring hendes hals og sagde, at hun ville have sine klæder tilbage, som hun havde givet hende. Da hørte han samme pige, nemlig Maren Jørgensdatter, skreg og bad, de skulle hjælpe hende; så løb Hans Lauridsen til og ville vriste Karen Jeskones hænder af pigens klæder; Line Hanskone kom løbende til og skændtes med dem. Lidt derefter så vidnet, at Karen Jeskone lå på jorden, og Line Hanskone stod over hende, og de droges og havde et siøbskaft(?) imellem sig; men vidnet så ikke, at de slog hende. - Karen Carsten Hansens vandt som sin mand - med den tilføjelse, at hun så, at Hans Lauridsen slog Karen Jeskone et lidet klodt med hans baghånd på hendes ene kind. - Maren Terkilsdatter vidnede, at hun var hos i Carsten Hansens gård og så, at Hans Lauridsen slog Karen Jeskone på munden med sin flade hånd og skød hende omkuld på jorden og sparkede hende tre gange med sin fod i hendes side og for på hendes tynde bryst, og hans kone slog hende med et siøskaft(?), da hun lå på jorden. - To mænd har synet Karen Jeskones blå mærker. - Rasmus Jepsen sætter i rette, om ikke Hans Lauridsen bør bøde efter loven til kongen og til bonden for slagene og inden 6 uger at stille borgen. Opsat 4 uger. 3/8

Christen Pedersen i Seest pva. Jep Andersens børn stævner Jakob Steffensen i Seest og Oluf Steffensen i Bramdrup. Christen Sørensen i Seest vidner, at det næste år efter kejserlig krigs indfald da fik gamle Peder Smed i Seest Maren Christensdatter i Seest, og siden den tid har Peder Smed altid brugt noget jord fra Jep Andersens gård, og vidnet har ikke hørt nogen klage over det. - Jørgen Laugesen i Seest vidner, at siden det første svenske indfald her i Jylland og til deres seneste indfald da har gl. Peder Smed og Lauge Hansen, som begge havde to søstre, altid brugt nævnte jord fra Jep Andersens gård upåtalt. - Jens Andersen i Seest vidner, at siden det kejserlige indfald, da næste år derefter fik gl. Peder Smed Maren Christensdatter, og siden derefter, så vel og nogen tid derefter, at Lauge Hansen af Seest bekom Peder Smeds kvindes søster, har de altid brugt nævnte jord ulast og upåtalt til nu sidst forleden fejdetid. - Kjeld Jakobsen i Seest vidner, at han kan mindes i 38 år, omtrent som han fik sin første hustru, da har han brugt den jord, og nogen stund efter at Lauge Hansen fik Peder Smeds sl. hustrus søster, brugte de siden jorden sammen indtil sidste fejdetid. - Peder Smed vidner, at han i ca. 38 år, siden han fik sin første sl. hustru, hans søn Christen Smeds sl. moder, havde han altid til denne sidste fjendtlige indfald brugt den jord fra Jep Andersens gård, og fik det til medgift med sin første sl. hustru, Maren Christensdatter. Og siden da hans svoger Lauge Hansen bekom søsteren til hans sl. hustru, brugte han samme jord med ham, og gav de deraf afgift til dem, som boede på Jep Andersens gård årligt tilsammen 2 mk. - Christen Pedersen sætter i rette, at jorden bør følge ham efter hans sl. moder som arvejord. - Herimod svarer Jakob Steffensen p.v.a. Jep Andersens børn, at Peder Smed eller hans søn ikke har givet eller tilbudt nogen afgift, skat eller skyld siden næst forleden fejdetid, og dog findes en ager ved Kroghøj, som Peder Smed har brugt siden fejdetiden. - Christen Smed tilbyder at give den sædvanlige afgift. Opsat 4 uger. (Det er ikke helt klart, hvilken af parterne der repræsenterer Jep Andersens børn). 3/8

Jep Lauridsen i Lejrskov stævner alle Egholt mænd undtagen Christen Hovlund for helligbrøde. Nogen har hentet 2 læs hø fra Brunkær på en helligdag. Opsat 14 dage.

Gyde Nielsen i Agersbøl stævner Niels Andersen ibidem vedr. en arvepart efter hans sl. forældre. Opsat 8 dage.

22/6. Søren Nielsen Bull i Lunderskov vs. Maren sl. Søren Thomsens i Asbøl. Med bevilling opsat 14 dage. 20/7

25/5. Byfoged Erik Hansen i Vejle pva. Anne Rantzau, sl. Claus Rantzaus efterleverske, ctr. Jakob Løjtnant i Seest. Hendes afdøde mand havde fået af kongen noget jordegods, som han havde solgt til løjtnant Jacob Nicolaj. Denne har ikke holdt sit løfte om betaling. Dom: Han skal betale gælden med renter og omkostninger.

Torsdag den 13. juli:

Blandt vindingsmændene: Laurids Pedersen i Hjarup.

15/6. Sagen med Hans Thicke i Asbøl opsat 14 dage. 27/7

1/6. Thomas Christensen Møller i Lejrskov får dom over Iver Buch i Lejrskov for en gæld på 20 dlr. til sl. Jens Lauridsen i Lejrskov, som nu tilhører dennes datter, som er Thomas Christensens hustru. Han skal betale.

Torsdag den 20. juli:

Rasmus Jepsen får dom over Hans Christensen i Lejrskov og hustru Anne Sørensdatter for resterende landgilde af det boel i Skanderup, hun sidst påboede, samt skriverskæppe. De skal betale.

Varsel til hver mand i Jordrup samt deres kvinder at svare Rasmus Jepsen på Vamdrupgård på vegne af Jes Hansen i Jordrup, eftersom de løb med nogen slem tale om Jes Hansen, at de derfor skulle give ham hans skudsmål og vidne ondt eller godt, hvad de vidste om ham. Bymændene stod frem, og nogle af dem sagde, at de ingen vidne ville eller kunne forsvare at give ham, før end menige Jordrup sognemænd blev lovligt hidkaldt og stævnet, samt deres sognepræst mester Niels Pedersen Kragelund i Lejrskov. Tilmed svarede mændene her idag for retten, at de enhver ville og skulle rømme byen, de ibor, og enhver fra sin sted og våning at fragå med så skel, at forskr. Jes Hansen skal blive der i byen hos dem, hvilket alle forskr. bymænd bekræftede. Rasmus Jepsen begærede tingsvidne. Se 27/7

6/7. Søren Nielsen Bull i Lunderskov vs. Maren sl. Søren Thomsens i Asbøl. Søren Bull har stævnet slotsherren, slotsskriver Johan Badenhaupt, ridefoged Anders Jørgensen foruden Maren sl. Søren Thomsens i Asbøl med lavværge. Han sagsøger hende for en enghave, der kaldes Ravnholt Maj, hun tilholder sig, men som tilhører hans fæstegård. Han fremlægger sit fæstebrev: "Har jeg underskrevne på Ko. Ma. samt min velb. hr. husbonds gode behag sted og fæst Søren Nielsen, født i Lunderskov, den gård d‚r samme sted, Jep Iversen Stub fradøde og udi denne besværlige krigstid er blevet meget ruineret og øde. Hvilken gård med sin rette tilliggelse forskr. Søren Nielsen skal have, nyde, bruge og beholde hans livstid, dog med slig condition, han gården igen skal forbygge, give og gøre des sædvanlige afgift og sig udi alle måder efter recessen skikke og forholde under dette hans fæstes fortabelse. Ex Kolding, den 3. august 1660 udi min velb. hr. husbonds velb. hr. Steen Billes fraværelse, Anders Jørgensen, eg. hånd". Søren Bull påstår, at han har svaret og er blevet krævet for afgift af den omtvistede enghave lige så vel som af gårdens øvrige tilliggende, hvilket han beviser med en seddel fra amtskriveren på Riberhus samt en genpart af en jordebog vedr. de 1000 tdr. hartkorn til feltherren, overført fra Koldinghus til Riberhus. Her er også Søren Bulls landgilde angivet, og der er en tilføjelse om, at han også svarer af 4 otting stubjord, som han har købt fra Knud Buchs gård i Hjarup. Det fremgår, at han har betalt sin landgilde for år 1664, og der findes intet andet navn anført for landgilden. - Herimod mødte ridefoged Anders Jørgensen pva. kongen og Maren sl. Søren Thomsens. Han fremlagde et opladelsesbrev: "Kendes jeg Jep Iversen Stub i Lunderskov, at jeg oplader for Søren Thomsen i Asbøl min enghave, som kaldes Ravnholt Maj, at må bekomme i fæste ...", samt et fæstebrev: "Jeg underskrevne går vitterligt at have fæst nærværende Søren Thomsen i Asbøl et stykke engjord Ravnholt Maj, som tilforn har ligget under Jep Iversens gårds grund, som han frivilligt har afstået ... skal årligt give et pund smør på Jep Iversens vegne". Han fremlægger en seddel fra amtskriveren på Koldinghus: Enken har siden næst forleden krigsgtid ydet landgilde af engen, så vidt den ikke er blevet hende efterladt for hendes armods skyld, hvorimod Søren Bulls gård ikke har leveret mere smør end 3 lispund. Ridefogeden fremlægger også en jordebog, der viser, at Søren Thomsen yder af engen landgilde, og ved Søren Bulls gård er anskrevet ved siden, at Søren Thomsen har fæstet et stk. eng af gården og årligt giver et pund smør. Ridefogeden sætter i rette, at enken må beholde engen, fordi hun tilbyder at betale afgiften enten til kongen eller til feltherren. - Dom: Fæstet af engen til sl. Søren Thomsen er sket på kongens nådige behag og til videre anordning. Og den jordebog, feltherren har fået fra kongen, viser, at feltherren blandt det gods, han har fået fra Koldinghus, også har fået sl. Jep Iversen Stubs gård, som Søren Bull nu påbor, og denne står for den fulde landgilde og smørskyld, og han bliver affordret den fulde landgilde, også for enghaven. Hvorfor den bør tilhøre hans gård, som den før har gjort.

Torsdag den 27. juli:

Se 20/7. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård stævner alle Jordrup sognemænd og deres kvinder samt præsten Niels Pedersen Kragelund i Lejrskov, for at de skal give Jes Hansen Vorbasse i Jordrup skudsmål. - Præsten vidnede, at han vel havde hørt adskilligt på Jes Hansen omtalt, men hvad så er eller ikke, vidste han ikke, thi han for sin person vidste Jes Hansen ikke andet at beskylde end godt i alle måder. - Hans Lauridsen i Jordrup vandt, at han havde hørt, at Laurids Jensen og Thomas Jensen i Jordrup her på Anst herredsting havde sigtet Jes Hansen for at havde stukket to bæster; det ene døde på tredie dag, og det andet gik med en knude i siden. - Flere bekræftede, at de havde de også hørt. - Thomas Pedersen i Jordrup og Søren Jepsen i Knudsbøl vidste ikke andet end godt om Jes Hansen.

13/7. Rasmus Jepsen ctr. Hans Thicke i Uhre, fordi han forgangne vinter har hugget en eg i Jes Hansens enemærke i Jordrup skov til fire stænger. Mener, han bør skaffe sig hjemmel eller lide som vedbør. Hans Thicke har vedgået at have hugget den eg, men den var ham bevilget af slotsherren til bygningstømmer og udvist af skovfogeden. - Idag frikendes han på det grundlag.

29/6. Anders Jepsen i Nagbøl pva. præsten Jens Jakobsen ctr. Skanderup bymænd, der har pantet præstens tjener i Skanderup for tiendekorn. Idag møder Jørgen Stub og Hans Uluf i Skanderup m.fl. og bekender, at de ikke vidste, at de havde forset sig ved at pålægge præstens tjener tiende, fordi al frugt af landgilden tilkom præsten selv. De beder om forladelse; vil ikke fremover pålægge ham nogen tiende, og de vil søge at skaffe ham den hammel(?), de frapantede ham, tilbage. Da på det, tvistighed og trætte imellem dem kunne dæmpes, og anden ulejlighed, som muligt derover rejses kunne, de fattige mænd til skade, kunne forbigås, har Anders Jepsen på hr. Jens Jakobsens vegne og behag samme sag denne gang afstået og ladet falde.

Torsdag den 3. august:

Mads, velb. Christian Vinds foged på Nørholm begærede synsmænd til at syne en gård i Kragelund, som Hans Pedersen tilforn påboede og har forladt uden lovlig opsigelse. Se 10/8

Ridefoged Anders Jørgensen stævner Hans Thieke i Asbøl at påhøre synsrapport om den gård i Uhre, han sidst påboede. Rapporten indeholder en omhyggelig gennemgang af bygningerne.

Synsmænd har synet humlekuler og ympetræer, hampefrø og pilestave. Væksterne er nogenledes ved magt de steder, der er jord og plads til det.

6/7. Christen Smeds sag opsat 14 dage.

Rasmus Jepsen på Vamdrupdgård stævner på feltherrens vegne alle Riberhus tjenere.

Efter samme varsel giver han Nis Ebbesen i Dollerup og Jens Eskilsen i Nagbøl til sag for 2 ægter, de modvilligt har forsømt. Den ene var med havre til feltherrens fornødenhed i Fredericia, den anden med lægter fra Søgård og Bastrup skov til Ribe ladegård. Han mener, de bør bøde 3 rigsort for ulydighed samt betale for hver mil. Opsat 8 dage. 10/8

6/7. Ang. det slagsmål med Hans Lauridsen, opsat 14 dage. 17/8

Jørgen Stub i Skanderup, Laurids Thulesen ibidem og Las Christensen i Søgård har været med delefogeden til syn på al ulovlig sæd, som findet sået i de øde gårdes jorder, og hvad hø der er høstet derfra. (Gennemgang by for by). - Hjarup: Las Christensen, 2/3 gård øde, Las Christensen sået rug ½ skp., byg 1½ skp., havre 2 skp.

De samme har synet humlekuler, ympetræer, hampefrøsæd i de jorder, der henhører til Riberhus. Hvor der er jord, det kan gro på, fandtes en del.

Torsdag den 10. august:

3/8. Delefoged Rasmus Jepsen får dom over Jens Eskesen i Nagbøl og Nis Ebbesen i Dollerup for deres ægtforsømmelser. De møder frem og forklarer, at de betaler frihedspenge og derfor ikke burde bøde for nogen ægter. Men de idømmes for hver ægt en bøde på 3 rigsort.

Varsel for Christian Vind på Nørholm (ved Rasmus Jepsen på Vamdrupgård). Varselsmændene er Hans Pedersen og Jens Madsen i Vorbasse, som har varslet hver mand i Kragelund by. Synsmænd har synet den gård i Kragelund, som Hans Pedersen havde i fæste af Christian Vind, og som er af Ribe kapitel. Da befandtes der ganske ingen bygning på stedet, og fandtes ved samme gårds byggested skolde(?) træer, og var deraf hugget.. En den jord er tilsået med korn. (Se 21/9).

Rasmus Jepsen sætter i rette, at eftersom ovennævnte Hans Pedersen havde samme gård i fæste og er derfra draget og den ikke lovligt til rette tid har opsagt og leveret fra sig med syn, da bør han gøre gården så god igen, som den var, da han antog den, samt svare afgifterne til sin husbond. Opsat 6 uger. 5/10

Varsel for Las Christensen i Hjarup. Var Jens Diriksen og Niels Hansen i Hjarup, de afhjemlede med opholdne fingre og ed efter recessen, at de idag otte dage lovligt varede Christen Snogdal og Christen Halkjær i Hjarup og hid idag at svare Las Christensen på sin egen og de andre Hjarup bymænds vegne imod tilbud og imod vidne. - Otte mænd vandt, at her idag for retten fremstod Las Christensen i Hjarup på sin egen og andre Hjarup bymænds vegne og tilbød forskr. Christen Snogdal og Christen Halkjær deres kirketiende i kærven, som de formener, de bør at annamme, eftersom der siges, de skulle være tilforordnet at være Hjarup kirkes værge, hvorfor Hjarup bymænd tilbød dem, at om de ville tælle med dem, stod det dem frit, og de siden tiende i kærven til dem ville yde og levere, som de med rette bør at gøre. Herimod mødte i retten forn. Christen Snogdal og Christen Halkjær og derimod svarede, at de ikke var kirkeværge, hvorfor de ikke heller tienden havde med at bestille, men de havde den kirkens forsvar og stiftskriver den at tilbyde.

Otte mænd vande, at her idag for retten fremstod Las Buch og Christen Jensen i Hjarup; de vandt efter recessen, at de idag efter befaling var i Christen Knudsen, hyrde (hjor) i Hjarup, hans hus og bo og der synede og vurderede, hvad gode og gods som hos ham fandtes, han og sin sl. hustru havde sig efterladt. Da befandtes der en kvie, som blev vurderet for 6 sldlr., et ungnød for 4 daler, tre får for 3 dlr., er tilsammen 13 daler. Derimod var skyldig til hans broder seks daler, som han skal have hans håndskrift på; hans sl. hustrus begravelses bekostning 4 dlr, skyldig til Christen Halkjær 1 dlr, til Christen Snogdal 1 dlr. og til Hans Møller 1½ daler, hvortil overskr. gods blev udsat, og var forn. mænd deres vidne gestændig, og stod Mikkel Kjeldsen i Skanderup på hans brodersøns vegne til vedermålsting og var kald og varsel gestændig ved forn. vinde. Christen Knudsen begærede genpart.

Anders Jepsen i Nagbøl stævner Joen Andersen i Seest, Hans Graver i Vranderup, Anders Nielsen og Peder Hansen ibidem for gæld. Opsat 14 dage.

Torsdag den 17. august:

Erik Christensen i Seest stævner Maren Christensdatter tjenende Anders Christensen, skomager i Kolding, Kjeld Christensen i Kolding, Bertel Pedersen i Seest, Joen Andersen og Jep Andersen ibidem at svare imod tilbud og vidne. - På vegne af Joen og Jep Andersen i Seest og Nis Ebbesen i Dollerup tilbød Erik Christensen Maren Christensdatter i Kolding de penge, som efter sin forrige værge og formynder sl. Anders Christensen i Seest havde at fordre efter deres kontrakt, 45 slettedaler, som Erik Christensen frembød på vegne af sl. Anders Christensens børn og arvinger imod, at der blev givet afkald for samme værgemål. Det skete i overværelse af hendes broder Kjeld Christensen i Kolding.

Hans Pedersen i Gamst klagede på Mads Jessen ibidem, at han forgangne søndag eftermiddag, da Hans Pedersen kom gående ved Mads Jessens gård, da slog han ham på hans mund og tog en sten og slog ham på hans skulder med og tog ham i håret og slog ham til jorden; han slog ham også et hul i hovedet; men hvormed han gjorde det, vidste Hans Pedersen ikke. Se 24/8

Amtskriver på Riberhus Wilhelm Brockmand (ved Rasmus Jepsen på Vamdrupgård) lod fremlægge et pantebrev, som han har tilforhandlet sig. Det har form af et tingsvidne dateret 25/10 1610: Oluf Madsen i Lille Gesten erkender at skylde Hans Pedersen i Gamst 72 slettedaler med pant i en enghave i Sønderskov, som Hans Pedersen må bruge, indtil betaling er sket. Hans Pedersen skal hvert år yde 2 skp. havre til Oluf Madsens landgilde, mens han bruger engen. Han har fri hjemmel til rishugst til at lukke haven med. Tingsvidnet bærer påskrift om at være blevet overdraget til Wilhelm Brockmand.

Jep Andersen i Seest vedstod en kontrakt, han har gjort med Erik Christensen i Seest: Erik Christensen har købt Jep Andersens sl. fader Anders Christensens gård i Seest, den som Erik Christensen nu ibor, thi de var ikke selv mægtige den at kunne beholde, men måtte afhænde den for at betale den sl. faders gæld. Jep Andersen har som mindreårig sammen med sin broder Joen Andersen og svoger Niels Ebbesen i Dollerup givet Erik Christensen fuldkomment skøde. For nu at Jep Andersen ikke efter denne dag i nogen måder skulle anke eller eftertale derpå, har Erik Christensen godvilligt lovet ham 20 slettedaler mere, end han tilforn har lovet, samt årligt i 3 år 2 skp. bygsæd. Derimod lover Jep Andersen aldrig efter denne dag at anke eller påtale på sin sl. faders gård, men hjemler ham den fuldkomment.

3/8. Delefoged Rasmus Jepsen pva. kongen og Jes Hansen Vorbasse i Jordrup får dom over Hans Lauridsen og hustru Line Sørensdatter ibidem for deres vold mod Jes Vorbasses hustru Karen Jeskone. Hans Lauridsen svarer idag blot, at han ønsker genpart af det, der bliver beskrevet. - Dom: Fordi Hans Lauridsen har slået Karen Jeskone på hendes mund med sin flade hånd og siden skubbet hende til jorden og sparket hende, så bør han bøde 3 rigsort til kongen og lige så meget til den, det er gået ud over. Og eftersom hun er frugtsommelig og det ikke endnu kan vides, om hun eller hendes foster derover kan komme til skade, da bør han derfor at sætte borgen eller borge for sig selv. Hvad de blå slag anbelanger, da kan forfares, at Lene Hans Lauridsens kan have tilføjet Karen Jeskone dem med et suebschabt(?), og hun må bøde derfor efter lovens 3. bogs 32. kapitel 3 rigsort til kongen og 3 rigsort til den, det er gået ud over, for hvert blåt slag.

Torsdag den 24. august:

Varsel for Rasmus Mikkelsen i Jordrup til Jes Hansen Vorbasse i Jordrup. Maren Jensdatter i Jordrup vidner, at hun nogen tid før sidste fejdetid kom gående fra Søren Pedersens gård i Jordrup og ville gå hen til Jens Videsens ibidem med en havrekjærv(?) under sin arm, at ville give to hopper, som var hendes sl. broder Laurids Jensens ibidem, og som stod i Jens Videsens gård i et hus. Og da kom Jes Hansen Vorbasse ud af samme hus, som hopperne stod i, og da hun kom ind til dem, da var de stukket i lyskerne og var blodige, og det ene døde derefter på tredie dag, og det andet gik med en knude i sin ... Men hvo det gjorde, det så hun ikke, og ret egentlig hvor længe det var før ufredstid, det vidste hun ikke. - Line Sørensdatter og Maren Jensdatter i Jordrup vidner, at nogen stund efter, at der var sket det med hopperne, da kom Jes Vorbasse i skænderi med sin hustru og hendes mor og slog dem; så sagde de til ham: Lader I os ikke være, da skal vi sige til Laurids Jensen, at I stak hans hopper.

Varsel for Jørgen Stub i Skanderup til feltherrens fuldmægtige, amtskriveren til Riberhus amt. Det bevidnes, at til Jørgen Stubs gård findes ikke mere end 2 otting jord, og til en anden fuld gård i Skanderup findes der til størstedelen af gårdene 4 otting. Og Jørgen Stub har haft ½ gård i byen, som kun har 1 otting jord, i fæste i 24 år. Den har han brugt sammen med den, han bor på. De er tilsammen sat for en skyld og for en ægt og arbejde. - Andre vidner, at Jørgen Stub de seneste 24 år har nydt den 1½ gård for en skyld og en ægt og arbejde.

Se 17/8. Varsel for Hans Pedersen i Gamst, nu tjenende i Noes, til Mads Jessen i Gamst. To mænd har synet Hans Pedersen og fundet et lille hul bag i hovedet. Han har anklaget Mads Jessen. Maren Mortens i Gamst blev spurgt, om hun kendte noget til det slagsmål forlenden søndag. Hun havde ganske intet set. Mette Knudsdatter har set Hans Pedersen ligge på jorden og Mads Jessen hos ham, men hun så ikke, at Mads ... Se 31/8

Torsdag den 31. august:

Nis Basse i Geising i dommers sted.

Med varsel til Hans Vraa (Uhre?) i Lille Anst og alle Rossund mænd aflægges synsrapport om, hvad der har været sået i jorderne til den gård, sl. Knud Pedersen Knurborg påboede. Rasmus Jepsen sætter i rette, om ikke de af Lille Anst og Rossund børe svare skat af gården, eftersom der findes sæd sået, og de den således gør sig nyttige. Opsat 14 dage.

Se 24/8. Rasmus Jessen sagsøger Mads Jessen i Gamst for det hul, som var slået i Hans Pedersens hoved. Opsat 14 dage. 5/10

Erik Christensen i Seest fremlagde i henhold til kontrakt indgået med Maren Christensdatter de 45 daler, som hendes forordnede værge og formynder Bertel Pedersen af Seest modtog sammen med hende, idet de kvitterede for alt værgemål, sl. Anders Christensen har haft.

Straks derpå frem og fra sig lagde Bertel Pedersen pengene til Maren Christensdatter og hendes broder Kjeld Christensen. Disse kvitterede herfor.

Kjeld Christensen i Kolding og hans søster Maren Christensdatter forpligter sig til, at eftersom der nogen tid lang har været nogen tvist anlangende de forskrevne penge og hvad andet Anders Christensen har haft i værgemål, da skal nu de dokumenter og breve, der har verseret i denne sag, herefter være kasseret, døde og magtesløse.

Jep Andersen, født i Seest, bekender, at Erik Christensen idag på Jep Andersens begæring har udlagt til hans broder Joen Andersen 15 sldlr. De skal afskrives på den kontrakt, som Erik Christensen har givet Jep Andersen.

Torsdag den 7. september:

Hans Lauridsen i Jordrup på vegne af Jordrup bymænd stævner Jes Hansen Vorbasse ibidem og begærer at få en genpart af den landstingsstævning, hvormed han har stævnet dem. Han erklærer, at de kan få den om 8 dage eller før.

Torsdag den 14. september:

Joen Jørgensen Stub i Skanderup stævner Peder Nissen Sottrup i Øster Vamdrup for gæld. Opsat 14 dage.

Torsdag den 21. september:

Se 10/8. Søren Jensen i Kragelund fremstår og bekender og vedstår det, tingbogen formelder for 6 uger siden. Se 5/10

Christen Iversen i Store Anst får på vegne af renteskriveren på Riberhus og andre (bl.a. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård) dom over Anders Lauridsen i Gelballe og giver ham til sag for noget gæld i penge samt for 3 nød, som han har taget til foder for Anders Nielsen og har ladet bortkomme til andre. De to, som er stude og toldfrie, har kostet 12 Rdl. vinteren, og den tredie er et stk. kvæg til 3 Rdl. Og hverken penge eller fæ er blevet leveret til Anders Nielsen. - Han dømmes til at betale.

De samme stævner Anders Knudsen i Gesten for gæld. Opsat 8 dage. 28/9

Bertel Gregersen i Kragelund stævner Gyde Pallesen i Ferup for gæld. Opsat 6 uger.

Torsdag den 28. september:

Der afhjemles oldensyn.

De samme synsmænd har synet Anst bro. Det er angivet, hvor meget tømmer der skal til en reparation.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård får dom over Peder Sottrup i Øster Vamdrup og Peder Lauridsen Møllers hustru for gæld. De skal betale.

Anders Jepsen i Nagbøl lovbød på vegne af Joen Jørgensen Stub i Skandrup (3. ting) den gård i Skanderup, Peder Sottrup nu ibor, og som Joen Jørgensens hustru er født på. Peder Sottrup byder sølv og penge.

Hans Thicke i Uhre, nu boende i Asbøl, stævner Thomas Møller i Lejrskov, Thule Pedersen i Ferups og Maren Sørens i Asbøl for begravelsespenge til Erst kirke af deres døde efter stiftskriverens seddel. Opsat 14 dage.

21/9. Gik idag dom over Anders Knudsen i Gesten, gæld. Han skal betale.

Torsdag den 5. oktober:

Nis Basse i Geising i dommers sted.

10/8. Christian Vind på Nørholm (ved sin foged Mads Hansen) ctr. Hans Pedersen i Kragelund. Mads Hansen fremlægger bevis på, at gården i Kragelund er tilfaldet Christian Vind efter sl. Erik Juel. I jordebogen findes indført: Kragelund: Morten Nielsens enke og Hans Pedersen. Mads Hansens indlæg: Hans Pedersen har forladt den gård, han fæstede efter sin sl. faders død, og som han beboede i mange år, og er undveget uden given årsag. Christian Vind har intet nydt af gården siden krigen, ejheller skatterne til kongen. Han sætter i rette, at Hans Pedersen er pligtig igen at antage gården og opbygge den samt betale restancerne for 1660-65 af landgilde og skatter. - Hans Pedersen bliver spurgt, om han ikke har brugt af gårdens jord, hvortil han svarer blankt nej. Han vil ikke belægge det med ed, men henviser til et vidne her af tinget 21/9, at Søren Jensen i Kragelund har vedstået, at han har sået korn i ejendommens jord. Dernæst fremlægger Hans Pedersen sit skriftlige svar (er er underskrevet med egen hånd): Eftersom jeg tiltales af velb. Christian Vind for en gård i Kragelund, som han foregiver at jeg af den gode mand skulle have haft i fæste, hvilket aldrig skal bevises, at jeg nogen halve eller hele gårde af den velb. gode mand eller af hans fuldmægtige stedet eller fæstet har, hvorfor jeg ikke heller havde mig nogle gårde af den gode mands at opsige eller fradrage. Hans Pedersen har ikke brugt noget af hans ejendom og skal derfor heller ikke svare til gården. - Dom: Der er ikke fremlagt bevis på, at Hans Pedersen skulle have fæstet den omhandlede gård, og han nægter hardeligen, at han aldrig har fæstet den af nogen eller i ringeste måder har befattet sig med den; da skal han ikke dømmes til noget at lide, men bør være fri for tiltale.

Torsdag den 12. oktober:

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård på vegne af kongen og feltherren stævner Jens Jørgensen Stub i Skanderup for at have besovet Else Hansdatter i Skanderup. Og eftersom hun er i sin barnefødsels nød bortsovet, sætter Rasmus Jepsen i rette, om ikke Jens Stub bør betale lejermålsbøder både for sig selv og hende. - Det dømmes han til.

Rasmus Jepsen stævner Jep Buch i Nagbøl, Iver Buch i Lejrskov, Dorthe sl. Peder Hansens i Skanderup, Gunder Thulesdatter ibidem, Joen Lassen ibidem samt Iver Smed, der nu bor i Store Anst, for gæld. Opsat 14 dage. 9/11

31/8. Rasmus Jepsen ctr. Mads Jessen i Gamst for det hul, som var slået i Hans Pedersens hoved. - Dom: Eftersom det ikke nøjagtigt kan bevises, at det er Mads Jessen, der har gjort det, frikendes han idag.

Torsdag den 19. oktober:

Varsel for Hans Andersen af Skonne(?) til Jes Jensen i Vrå for gæld til Hans Andersens fader. Opsat 8 dage.

Torsdag den 26. oktober: For få folk til tinge.

Torsdag den 2. november:

Christen Iversen i Store Anst har på vegne af Daniel Kruckor i Kolding stævnet Johan Brunleben i Store Anst for gæld, som hans fader skyldte for varer. - Dom: Han skal betale.

Med varsel til slotsskriveren opsiger Thule Pedersen i Ferup på vegne af alle bymændene deres olden nærværende år, eftersom de ingen svin har at sætte på olden.

Jens Jespersen i Bramdrup stævner Peder Sottrup i Øster Vamdrup vedr. en arvepart i den gård, Peder Sottrup bebor. Denne fremlægger et købebrev, der viser, at Joen Jørgensen Stub i Skanderup har solgt ham gården og vil være hans fri hjemmel. Det vedgår Joen Jørgensen, og de to tilbyder Jens Jespersen og hans broder gården, at dersom de vil købe den som en anden og erstatte dem deres omkostninger og byggeudgifter, så skal de få gården. Opsat 14 dage.

Torsdag den 9. november:

Ridefoged Anders Jørgensen har stævnet alle kongens bønder og krontjenere i Lejrskov sogn, Seest og Vranderup byer for deres friheds- eller arbejdspenge, af hver gård 6 rdl. og de, som sidder to på gården og findes nogenledes ved magt, 8 rdl. - De dømmes til at betale.

Jep Buch i Nagbøl og Iver Buch i Lejrskov tilbyder kreditorerne efter sl. Mads Clemmensen i Skanderup det, som denne har efterladt sig, for deres gældsfordring, eftersom ej andet efter ham fandtes, hvilket kan bevises med skiftebrevet. - Der er varsel til Hans Laugesen i Gamst, hr. Jens Jakobsen i Nagbøl, Anders Jepsen ibidem, Rasmus Jepsen på Vamdrupgård, Knud Buch i Skanderup, Hans Christensen, Joen Jørgensen og Hans Madsen ibidem samt Hans Christensen i Lejrskov.

Ridefogeden forbyder alle at bortføre noget fra den gård, Hans Thicke sidst påboede i Uhre.

12/10. Rasmus Jepsen på Vamdrupgård ctr. Jep Buch i Nagbøl og Iver Buch i Lejrskov pva. sl. Mads Clemmensens børn og arvinger. Han giver dem til sag for et gældsbrev fra sl. Mads Clemmensen; de tilholder sig gården og bør betale ham gælden. Herimod mødte Jep og Iver Buch på børnenes vegne og svarede, at de sig ganske ingen selvejerhuse, -jord eller grund tilegnede eller vedkendte efter sl. Mads Clemmensen, men tilbød Rasmus Jepsen så vel som andre kreditorer, hvad der findes af ejendom efter den sl. mand, og mente, at enhver bør søge sin betaling deri, eftersom de dem ganske intet har eller agter at befatte sig med den sejvejergård. - Dom: Efterdi der findes selvejerhuse, -jord og -grund efter sl. Mads Clemmensen til hans gælds betaling, må Rasmus Jepsen søge sin betaling deri.

12/10. Rasmus Jepsen ctr. Dorthe sl. Peder Hansens i Skanderup og andre debitorer. Sætter i rette, om de ikke skal betale. (Der er ingen dom anført og ingen udsættelse, men da irettesættelse og dom ofte kan være næsten enslydende, er sagen vel blevet afsluttet her med dom).

Hans Christensen i Skanderup pva. Kirsten Andersdatter i Gelballe ctr. Anders Nielsen i Vranderup for gæld. Opsat 14 dage.

Thule Pedersen i Ferup stævner Hans Basse i Anst for gæld til hans sl. fader. Opsat 14 dage.

Iver Smed i Anst lover at skaffe Rasmus Jepsen den ambolt, de omtvistes, når han den ikke længere i minde må beholde.

Torsdag den 16. november:

Hans Christensen i Skanderup ctr. Anders Jepsen i Nagbøl for gæld. Denne svarer, at han har regnskab med Hans Christensen. Opsat 14 dage. 30/11. (Se 21/12)

Hans Thomsen i Skanderup stævner Anders Jepsen for gæld. Denne vedstår gælden og dømmet til at betale.

Anders Jepsen i Nagbøl stævner Hans Madsen i Skanderup for gæld. Opsat 4 uger.

Las Christensen i Søgård var af ... befalet at skrive for retten i disse sager.

Joen Jørgensen Stub i Skanderup lovbød (3. ting) den selvejergård i Øster Vamdrup, Peder Nissen Sottrup nu ibor. Denne bød sølv og penge. Jens Jespersen, nu tjenende i Bramdrup, og Gregers Andersen i Vamdrup (pva. Anker og Nis Gregersen) samtykkede i dette lovbud.

Joen Jørgensen Stub og hustru Gunder Nisdatter solgte og skødede til Peder Nissen Sottrup og hans kære hustru Maren den gård i Øster Vamdrup, som sl. Nis Pedersen senest påboede og Peder Sottrup nu ibor.

Peder Nissen Sottrup vedstod gæld til Jens Jespersen, Anker og Nis Gregersen, 8 daler.

Torsdag den 23. november:

Nis Basse i Geising den dag i dommers sted.

Rasmus Jepsen på Vamdrupgård pva. Anders Styrsbøl i Gamst stævner Peder Hansen Høg i Gamst. Han har for en 12 dages tid siden taget 1 kvæg fra Anders Styrsbøl, som han havde i leje af Peder Hansen. Peder Hansen Høg svarede nej, at han ingen køer havde lejet ham.

Jep Lauridsen i Lejrskov pva. mester Niels i Lejrskov stævner Hans Lauridsen i Jordrup for en fjerding smør, som skulle være leveret til Sct. Hansdag, samt korntiende, brændsvin for hans sagefald og frihedspenge. Opsat 8 dage.

Jep Lauridsen i Lejrskov pva. Erst kirke stævner Thomas Møller i Lejrskov, Thule Pedersen i Ferup, Sidsel Iversdatter i Seest og husbond og værge, Hans Christensen i Lejrskov for begravelse, item Hans Christensen for jordskyld og fæste af kirkejord. Opsat 4 uger.

Anders Jepsen i Nagbøl stævner adskillige (lægdsbrødre) for soldaterpenge til Hans Thomsen Ulf i Skanderup, som har gået soldat for dem. Opsat 14 dage. 14/12

Samme stævner adskillige for diverse gæld som skriver- og fogedpenge. Opsat 8 dage.

Torsdag den 30. november:

Søren Hansen i Geising fører vidner: Nis Basse i Geising kan huske 48 år, og i den tid har der aldrig gået noget arbejde eller hovning til Koldinghus af den bolig i Geising, som ligger til den gård i Geising, Søren Hansen påbor, men gården svarede dertil. Men altid, når der var folk i den bolig, har den svaret til gården. - Anders Basse i Geising kan mindes i 40 år. Han husker det samme.

Med varsel til Boulde sl. Christen Leches i Kolding fører Jep Lauridsen i Lejrskov vidner: Rasmus Hansen, tjenende Joen Jakobsen i Noes vidner, at han næste år før polakkerne kom ind i landet, var han nærværende i Laurids Kyeds hus i Kolding, og da hørte han, at Christen Lech i Kolding og Jep Lauridsen gjorde regnskab med hinanden, hvad gæld der imellem dem var, og da hørte han, at Christen Lech i Kolding sagde til Jep Lauridsen, at så snart han giver ham 9 mk. danske, så skulle han få hans håndskrift igen på, hvad han tilforn havde været ham skyldig. - To andre vidner det samme.

16/11. Hans Christensen i Skanderup ctr. Anders Jepsen i Nagbøl. Dom: Anders Jpesen skal betale i henhold til gældsbrev.

Torsdag den 7. december:

Blandt vindingsmændene: Las Christensen i Hjarup.

Jørgen Stub i Skanderup den dag i herredsfogedens sted.

Iver Buch i Lejrskov stævner Hans Buch i Nagbøl og Jep Buch ibidem for gæld. Opsat 14 dage.

Joen Jørgensen og Hans Madsen i Skanderup stævner Iver Buch og Jep Buch for gæld, bl.a. løn til Hans Madsens datter Elsa Hansdatter, som sl. Mads Clemmensen skyldte hende. Opsat 8 dage. 14/12

Torsdag den 14. december: Blandt vindingsmændene: Las Buch i Hjarup.

7/12. Joen Jørgensen Stub og Hans Madsen i Skanderup ctr. Iver og Jep Buch for gæld. De vedgik gælden. Dom: Joen Jørgensen Stub og Hans Madsen skal have nam og vurdering i sl. Mads Clemmensens gård og gods, og hvis der ikke findes rørende gods, da at have indførsel i hans selvejergård.

23/11. Anders Jepsen i Nagbøl får dom i sagen mod lægdsbrødre. De skal betale hver sin andel.

Torsdag den 21. december:

Hans Christensen i Skanderup dommer i denne sag:

Joen Jakobsen i Vranderup får dom over Las Nielsen i Vranderup mølle for gæld. Han skal betale.

(Se 16/11). Sagen med Anders Jepsen i Nagbøl, at han sagsøger Hans Christensen i Skanderup, opsættes til første tingdag efter jul.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk