Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Mikrofilm 30017)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1697-99

1699



(Tingbogen er temmelig stærkt beskadiget. De misfarvede partier er uden tvivl mere læselige i originalen end på mikrofilm)




181b:

Fredag den 13. januar 1699:

I Jesu Christi Navn Begynde vi udi dette nye år at skrive 1699, og da blev retten her på Anst, Jerlev og Slaugs herredsting første tingdag samme år holdt den 13. januar og betjent af Bertel Pedersen, herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov, herredsskriver. Otte tingmænd: Niels Nielsen i Hudsted, Peder Lauridsen i Spjarup, Jens Nielsen, Søren Jørgensen, Peder Pedersen, Thomas Knudsen, Niels Gilladsen, alle af Egtved. og --- Torbensen af Knudsbøl.

Amtmandens fuldmægtige sr. Herman Willer (se fol. 172 og 174) ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl for lejermål med Mette Hansdatter. - Tulle Hansen fremlagde et tingsvidne og en attest fra hr. Hans Hønge i Aller. Herimod protesterede Willer. Tingsvidnet er ikke søgt i rette tid, og attesten er ikke fra Mette Hansdatters rette skriftefader i det sogn, hvor hun blev besvangret, men er uden for Koldinghus amt og uden for Jyllands provins. - Opsat 8 dage.

182:

Samme ctr. Ebbe Mogensen, der er død i fængsel, fængslet for ulovlige forhold vedr. kongens vildtbane. - Samtlige Seest og Hjarup beboere skal vidne. Thyge Ursin repræsenterer afgangne Ebbe Mogensen.
Jep Christensen Snogdal: Alle Helgens Dag efter middag så han den nu afdøde Ebbe Mogensen gående i Hjarup skov, i en enghave næstved, som Jakob Staffensens kvæg af Seest da gik i græs, hvilket kvæg siden straks derefter blev bortstjålet; men Jep Christensen ved ikke tilvisse, enten Ebbe Mogensen stjal samme kvæg eller andre --- samme tid ubevæbnet --- Ebbe Mogensen var en berygtet person både for tyveri og for vildtskytteri.
Jakob Staffensen af Seest: Nogle få dage efter Allehelgensdag, da han red i Hjarup skov og søgte efter noget kvæg, som var ham frastjålet nogle dage i forvejen, kom han uformodentlig i tale med Ebbe Mogensen, som nu er død. Blandt andet formanede Jakob Staffensen ham, at han dog skulle stræbe ved sine venners hjælp, at han igen kunne komme til fred og leide og få skel og skriftemål som en ret kristen og ikke således gå i skov og skjul, eftersom han dog ej havde gjort videre ondt, end det endnu var vitterligt end stjålen den ene hest, som han var fængslet for i Løgumkloster, hvor han af fængslet udrømte, og kunne vel endelig kommer derfor til rette igen. Dertil Ebbe svarede, ham det gjorde nu ingen gode. Videre beklagede Jakob Staffensen sig, at ham var frastjålet 3 gode fæhøveder, og spurgte, om han intet vidste at give ham kundskab derpå. Dertil Ebbe svarede, det var vel meget på een gang. - Videre på Thyge Ursins tilspørgsel svarede Jakob Staffensen, at han ulovligt var frastjålet 3 gode fæhøveder, men om Ebbe eller andre havde stjålet dem, vidste han ikke, men han ved, at samme Ebbe var berygtet for tyveri og ulovlig skyden i kongens vildtbane.
Niels Hansen af Seest: Da han ved Mikkelsdags tider var blevet frastjålet en hest, og han derfor havde Ebbe Mogensen mistænkt, som da sagdes at have tilhold hos Anders Skomager i Refsinghoved, så rejste Niels Hansen derhen --- Man berettede, at han havde været der en dags tid, men var draget derfra. Han havde taget med sig et par støvler og en sadel. Han sagde til dem, at han havde været nordpå og købt en del kvæg, hvormed hans kammerater var drevet i forvejen, og ville derfor over åen ved Fårkrog. Så rejste Niels Hansen derfra og lå i Drostrup om natten og kom i tanke om, at Ebbe skulle være i Åstrup og der have sit tilhold. Men i Åstrup fik han at vide, at Ebbe havde været der og ladet sig kalde ved et andet navn, Jørgen Hansen, og var draget bort derfra.
Jep Christensen, Thøger Andersen, Christen Lassen, Knud Lauridsen, Niels Vaaben, Søren Mortensen, Las Clemmendsen, Jørgen Jepsen, Hans Madsen, Niels Bendixen og Anders Vaaben, alle af Hjarup, og nogle vidner fra Seest: De ved, at Ebbe Mogensen er berygtet. Efter at han er rømt fra fængslet i Løgumkloster, har han her i egnen gået i skov og skjul som en anden fredløs mand.

184:

Amtmandens fuldmægtige Hermann Wille fremstillede synsmænd. De har efter ordre fra sessionen ved oberst von Üttervig været i Vesterby at syne den afbrændte ryttergårdspart, som Christen Jensen beboede. Gården er lagt i aske: 15 fag velbygget hus, som var 3 fag stuehus, 3 fag heste- og kostald, 2 fag tærskelo, 3 fag kornlade og 4 fag hølade. --- Christen Jensen og hustru er gerådet i største armod. De må med bettelstaven forlade gård og grund, medmindre øvrigheden ham af nåde vil give ham noget til næring og bjering.

184b: (Mikrofilm 30018 starter her)

Læst kgl. forordning om privilegium for dem, som ulden manufaktur i Danmark og Norge ville indrette, samt forordning om matrikelskat, rytterholdspenge samt okse og flæskeskat for 1699.

Bartram Pedersen af Lejrskov ctr. Jørgen Mikkelsen i Kragelund. Opsat 8 dage.

Fredag den 20. januar 1699:

Hans Jensen af Moesvrå ctr. Christen Sørensen i Amnitsbøl (se fol. 176-178). Opsat 14 dage.

Thyge Ursin på vegne af amtmanden har stævnet Anders Skomager, angående nogle penge, som den på Koldinghus arresterede og bortdøde Ebbe Mogensen til ham skal have leveret. Det har han selv tilstået i Kolding; men han har ikke villet aflevere pengene. --- Knud Thøgersen i Refsinghoved mødte på vegne af Anders Skomager (befalet hertil af ridtmester Netzou): Anders Skomager er kørt ud i ægt. Opsat.

(Mikrofilm 30017 slutter med fol. 185).

185b:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl for begangne lejermål. Tulle Hansen fremlagde en attest af Haderslev med begæring om, at Johan Hollænder måtte tilholdes at irettelægge det tingsvidne, han fik taget på Tyrstrup herredsting. Thyge Ursin mente, at attesten ej blev anset imod forrige tingsvidner, men alene kan agtes for Tulle Hansens udflugter.
Dom: Med usvækkede tingsvidner af Kolding byting den 16. november 1698 bevises, at Tulle Hansens forrige tjenestepige Mette Hansdatter den dag ledig og løs frivilligt har bekendt og bekræftet edeligt, at hendes husbond Tulle Hansen i Knudsbøl, mens hun tjente ham som arbejdspige, har beligget hende, og at han er hendes sande barnefader til det barn, hun blev frugtsommelig med og siden i Haderslevhus amt i Aller sogn i Brabæk by til verden har født. Det har hun også frivilligt udsagt for to borgere i Kolding og for præsten i Lejrskov. Tulle Hansen har, mens hans hustru levede, i sit ægteskab sin tjenestepige, hvis husbond og forsvar han da var, besvangret og med barn gjort. Han bør betale til regimentskriveren sagens omkostninger samt efter lovens 6-13-24 lide straf på sin yderste formue, som jeg ej anderledes forstår end --- hans boslod, han dermed efter loven bør at have forbrudt.

186b:

Thyge Ursin på vegne af amtmandens fuldmægtige Herman Willer advarer til 3. ting og tillyser, om der er nogen, som den på Koldinghus arresterede person Ebbe Mogensen, der for nogen tid siden døde i arresten, enten har at beskylde eller er bevidst om hans levneds utilbørlige forhold, de da straks for amtmanden eller hans fuldmægtige ville tilkendegive det. - Ingen svarede noget dertil.

Fredag den 27. januar 1699:

Amtskriver Peder Pedersens fuldmægtige Jens Bennetsen har stævnet Niels Madsen Møller af Nybjerg mølle for synsmænds opkrævelse samt for resterende mølleskyld.

Sr. Laurids Andersen, ridefoged på Engelsholm har stævnet Christen Mathiesen i Bindeballe angående hans forhold og påskydende hjemmel til noget bøgetræ, som fandtes i hans gård. Det formenes, at han har hugget det ulovligt i Daldovre skov. - Christen Mathiesens hustru Anne stævnes angående hendes svar og påberåbte hjemmel den 15. januar. - Poul Hansen, Søren Bertelsen og Jørgen Jakobsen i Bindeballe stævnes til at påhøre vidnesbyrd om de svar, de gav den 15. januar.
Christen Eilersen af Lime og Hans Skytte af Abelgård samt Bent Christensen bekræftede deres skriftlige vidnesbyrd. Dette indføres på no. 189.

Jægermester Brockdorfs fuldmægtige Frands Skødtz har stævnet --- på Koldinghus angående den på Koldinghus døde Ebbe Mogensens døds årsager. - Som vidner er stævnet Rasmus Knudsen og Lauge Iversen i Skanderup, som skal have været vagt ved ham, da han døde.
Rasmus Knudsen: På nytårsdag, var han sammen med Lauge Iversen på vagt ved Ebbe Mogensen. Da Rasmus Knudsen ville gå i byen om aftenen, bad Ebbe Mogensen ham købe brød for 2 skilling. Det gjorde han. Han købte grovbrød for 2 skilling af Jens Møller Bagers hustru og gav det til Ebbe Mogensen selv, som han lå i fængslet i portnerens kammer. Så leverede han brødet til en lille dreng, som han bad skære et stykke deraf. Det gjorde drengen. Og Ebbe Mogensen tog samme stykke brød og åd det, og begærede endda, at drengen ville give ham et stykke brød mere, hvilket også skete. Så gik portneren Adam efter Ebbes begæring ned i byen og købte brændevin til ham for 2 skilling. Deraf drak portneren først Ebbe til efter Ebbes begæring. Og siden drak Ebbe selv deraf. Noget derefter klagede Ebbe sig meget hårdeligt samt brækkede sig og kastede op. Noget derefter var han død.
Lauge Iversen tilføjede, at den lille dreng også blev bedt om at tage ham et stykke kød, som lå i et skab. Men da det var mørkt, vidste Lauge Iversen ikke, om Ebbe fik kødet.

188b:

Jes Hansen Bennetsen i skriverens sted i denne sag:

Bartram Pedersen af Lejrskov ctr. Jørgen Mikkelsen i Kragelund. Se nr. 178 og 185. - Æskede dom. - Jørgen Mikkelsen er ikke mødt. - Dom: Han resterer med gæld i korn, som Bartram Pedersen har forstrakt ham med i hans høje trang. Han skal betale.

Jægermester Brochdorfs fuldmægtige ctr. Anders Pedersen Skomager i Refsing, se nr. 185. - Anders Skomager svarede, at en tid for lang før --- da en dag imod aften kom --- til ham i hans hus gående (Ebbe Mogensen) og bad om hus og logement og blev der samme nat, og næste morgen gik derfra i vester imod Vejen mølle. Fra den tid og indtil ca. 14 dage før jul så han ikke forn. Ebbe. Men en aften før jul var Ebbe i Anders Skomagers og hans hustrus fraværelse kommet der i huset og lå der om natten. Og dagen efter kom 2 ryttere af ridtmester Netzous kompagni og tog Ebbe i arrest og førte ham ned til Vejen til ridtmesteren, hvorefter kan kom i arrest, først i gevaltigerhuset i Store Anst og siden på Koldinghus. Efter at Ebbe var draget fra hans hus, fandtes en læderpung med nogle penge, som han ej vidste hvor mange var, en gammel skjorte og en lærredstværsæk samt et par gamle læderbuske, som fandtes på en hylde, hvilket altsammen løjtnant Schønnemand i medhavende ryteres nærværelse forseglede og til sig annammede. Ellers var der i hans hus ganske intet videre, som tilhørte Ebbe Mogensen. Anders Skomager har aldrig kendt Ebbe Mogensen. Mens Ebbe Mogensen var arresteret på Koldinghus, kom en dag Ebbe Mogensens svoger, Søren Hansen af Skartved og berettede, --- annamme de penge --- . Anders Skomager svarede, at de alt var borte. Så gik Søren Hansen.

189b:

Det vidnesbyrd, som ridefoged Laurids Andersen på Engelsholm lod aflægge ctr. Christen Mathiesen i Bindeballe. Se nr. 187: "Vi efter- og underskrevne, Hans Hansen Skytte, boende i Abelgård, og Christen Eilersen i Lime, vidner, at den 16. januar var vi med fuldmægtigen Laurids Gødvad af Engelsholm i Daldovre skov, hvor han foreviste os to nyafhugne bøgestubbe, hvoraf det første kjørre fra roden var afsavet. Kropperne af de to træer var ganske borte undtagen en del grene. Ind til Bindeballe by kunne vi se vognspor. Vi talte med samtlige bymænd, men kunne ikke få underretning om træet, før vi kom ind i Christen Mathiesens gård, hvor der lå to grønne tilhugne fjæle samt en del mere træ. Konen sagde, at manden var til mølle, og træet havde han fået fra Poul Hansen der i byen. Vi gik hen til Poul Hansen, der nægtede, at Christen Mathiesen havde fået det af ham. Så red vi sammen med Laurids Gødevad til Gjørding mølle og spurgte Christen Mathiesen om træet. Han svarede, at han havde fået det af Poul Hansen, Søren Bertelsen og Jørgen Jakobsen i Bindeballe. Laurids Gødevad rådede ham til at søge en mindelig ordning med herskabet på Engelsholm. Han svarede, Ja, det var bedst.
Vidnerne aflagde ed på deres skriftlige forklaring.
Andre vidner føres.
Christen Mathiesen svarede, at træet var hugget på Kolding kirkes grund, men kunne ikke bevise det.

190b:

Laurids Nielsen Amnitsbøl på egne og svoger Terkel Christensens vegne i Tvigstedholm (Tingstedholm?) og på vegne af hans kære hustru Margrethe Nielsdatter og deres arvinger lovbød til 3. ting den gård, som --- sal. fader Niels Lauridsen --- . Laurids Nielsens og Margrethe Nielsdatters stedfader Jep Pedersen af Amnitsbøl, som har deres moder Else Jørgensdatter til ægte, begærede deres anpart af fædrene arv i samme selvejergård til købs. - Jep Pedersen begærede tingsvidne.

191:

Fredag den 3. februar 1699:

Læst kgl. forordninger: 1) om ekstraordinært påbud i Danmark for 1699, 2) om de hos proprietærerne og andre, som kirker i Danmark har forlenet, resterende --- skatters betaling.

Laurids Grøn af Egtved på vegne af jægermester Brochdorf ctr. Christen Sørensen Hjuler i Amnitsbøl. Se fol. 176, 177 og 185. - Jep Pedersen af Amnitsbøl begærede på vegne af Christen Hjuler sagen opsat i 8 dage.

Amtskriver Peder Pedersen --- Jens Hansen Bennetsen --- se tingdag 27/1 --- ctr. Niels Madsen i Nybjerg mølle for resterende mølleskyld, landgilde for 1695-98. - Niels Madsen Møller svarede, at han har betalt en del, som kvitteringer udviser. Begærer opsættelse, indtil han kan fremvise kvitteringerne i amtstuen. Opsat 14 dage.

Jep Pedersen af Amnitsbøl har stævnet Laurids Nielsen Amnitsbøl, værende på Urupgård, samt Terkel Christensen og hans hustru Margrethe Nielsdatter for lovbydelse og skøde på den anpart af den gård --- sal. fader Niels --- beboede og fradøde --- efter deres fader Niels Lauridsen, forrige herredsfoged i Jerlev herred, på den gård i Amnitsbøl, han beboede. Se blad 190 og 191. - Han fik skøde.

193:

Thyge Ursins sag på vegne af Frederik Christensen i Kolding, se blad 173 og 174, ctr. sal. --- enke i Skanderup i henseende til mindelig ---. Opsat.

193b:

Amtskriver Peder Pedersen Bubels fuldmægtige Jens Hansen Bennetsen, se side 186-187, lod afhjemle syn på Nybjerg mølle, kværnen, avlen, bygningerne, indbo (Nybjerg og Bøgvad mølle). Der er synet alt undtagen nogle gamle klæder, som mølleren, hans hustru og børn havde på deres legemer.

Fredag den 10. februar 1699:

Fredag den 17. februar 1699:

Laurids Andersen Gødvad, ridefoged på Engelsholm, ctr. Christen Mathiesen i Bindeballe for skovhugst i Daldovre skov samt for beskyldninger, han fremsatte her i retten den 27. januar, idet han sagde, at de var ulovlige vidner. - Opsat 3 uger.

194b:

De mænd, som var stokkemænd den 27. januar, bevidner, at Christen Mathiesen i Bindeballe da sagde, at Laurids Gødvads vidner var ulovlige vidner. - Christen Mathiesen havde intet at svare.
Herefter satte Laurids Gødvad i rette, at Christen Mathiesen er pligtig at lide efter lovens 6-21-2 samt betale omkostninger. - Opsat 3 uger.

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Alexander Leverence ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl angående 1) den falske bekendelse, han har forført Mette Hansdatter, som tjente ham forleden sommer, til at give, idet hun udlagde en forkert barnefader, og 2) de hårde og ærerørige beskyldninger mod Johan Hollænder i hans indlæg den 13. januar. Beder om, at Tulle Hansens indlæg må blive tilbageholdt i retten.

195b:

--- på vegne af Frederik Christian Faust, som har ført en sag ctr. sal. Iver Tullesens enke i Skanderup angående en del gods, som Sr. Faust hendes salige mand Iver Tullesen forhen skulle have både i pant og noget i sær forvaring under lås og lukkelse leveret, hvoraf en del skulle mangle. Sagsøgningen og alle heraf følgende prætentioner er blevet mindeligt forligt.

196:

Fredag den 24. februar 1699:

Alexander Leverentz på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl angående hans indlæg i retten den 13. januar. Han skal bevise sine beskyldninger. Indlægget blev forrige tingdag forseglet og arresteret. Sættedommeren Poul Gjermandsen tør ikke understå sig i at bryde herredsfogedens segl eler løsgive arresten, før end han har fået bemyndigelse dertil. Opsat 8 dage.

196b:

Sagen mod Tulle Hansen i Knudsbøl ang. at han skal have forført Mette Hansdatter til falsk bekendelse. - Tulle Hansen protesterer. Han har ført tingsvidnebevis på, at han ikke har gjort det. - Alexander Leverence henholder sig til Mette Hansdatters edelige forklaring i Kolding byret den 16. november. - Opsat 8 dage.

Fredag den 3. marts 1699:

Regimentskriverens sag ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl er opsat 8 dage, idet regimentskriveren er til session.

Jens Poulsen af Ferup lader på vegne af regimentskriver Johan Hollænder afhjemle syn på den gård i Ferup, som regimentskriveren nu bebor, og som Claus Pedersen efterlod øde. - Claus Pedersen efterlod aldeles intet. Johan Hollænder overtog den aldeles øde og jorden udyrket, så han ikke på 3 års tid kan få jorden i fuld brug og drift lige ved naboerne. - Johan Hollænder har foretaget en del (specificerede og taxerede) reparationer, ialt for 108 Rdl. 4 mk. Jorden er forsynet med gøde. Vinterrug sået med 30 skp. rug á 2 slettedaler = 40 rdl. I gården findes der en stor del møg, som kan bruges til jordens forbedring. Til avlingen at drive fandtes 5 bæster, en vognplov og en harve, 2 stude, 2 kvier m.m. (alt med anslået værdi, regimentskriveren selv har anslået nogle af hestenes værdi meget højt). Besætningen tilsammen er taxeret til 220 Rdl. Der forefindes jernkakkelovn.

198:

Fredag den 10. marts 1699:

Laurids Andersen Gødvad æskede dom over Christen Mathiesen i Bindeballe for skovhugst. Thyge Ursin fremlagde på vegne af denne en skriftlig begæring på ustemplet papir til amtmanden om at lade Thyge Ursin svare for ham. Laurids Gødvad protesterer: Der er ikke brugt stemplet papir. Thyge Ursin lægger de 24 skilling, som stemplet papir ville have kostet, på bordet. Men herredsfogeden kender, at han ikke kan modtage dem. Så tager Thyge Ursin pengene til sig igen. Christen Mathiesen lover, at han inden 8 dage vil indfinde sig på Engelsholm hos velbårne Preben Broche og søge at få sagen forligt. Opsat 8 dage.

199b:

Laurids Andersen Gødvad begærede dom over Christen Mathiesen angående dennes beskyldning. Opsat 8 dage.

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl ang. hans skriftlige indlæg. - Tulle Hansen fremlagde derimod en landsdommerstævning af 30. januar, hvormed den afsagte dom af 20. januar er indstævnet til underkendelse. Sagen om de ærerørige ord kendes af herredsfogeden at være afhængig af hovedsagen, hvorfor den ikke kan behandles, før end hovedsagen er afgjort.

200:

Jens Ibsen Skovrider lader afhjemle et synsvidne. Synsmænd har den 7. marts været i Vranderup for at syne den bolig, som Niels Mikkelsen Bonde sidst havde i fæste og er frarømt. Bl.a. er 6 vinduer borte, og 3 af dem synes at være blevet fjernet fornylig. - Efter synet tilsagde synsmændene Karen sal. Hans Gravers tillige med alle de andre, som hidtil har boet i huset, at de skulle flytte derfra inden 14 dage.

200b:

Anders Olufsen af Gelballe, en lovbydelse. - Oluf Christensen af Gelballe fremstod for retten og lovbød til 3. ting den halve gård, som han og hans hustru Kirsten Andersdatter hidtil har haft, og som deres børn er født på. Deres søn Anders Olufsen begærede skøde.

201:

Skødet på ovennævnte.

201b:

Fredag den 17. marts 1699: (?)

202:

Sagen ctr. Christen Mathiesen i Bindeballe ang. skovhugst og beskyldning er opsat i 8 dage med henblik på mindelig afgørelse.

Hans Hansen af Seest har på vegne af samtlige Seest bymænd stævnet en del mænd fra Gelballe, Hjarup, Bønstrup, Nagbøl og Dollerup til at vidne om den frihed, som Seest beboere fra alders tid har nydt med at sælge deres eget opdræt af heste og kvæg sydover. Til at påhøre vidnesbyrdet er stævnet amtmanden, tolder Hans Pedersen i Kolding og toldkontrollør Hans Lund. - Vidnerne nævner det antal år, de kan mindes, og bekræfter, at i den tid har Seest mænd uforment kunnet rejse til marked i Holsten med deres egne opfødninger af bæster og kvæg uden at erlægge told i Kolding. Men af hvad bæster og kvæg de købte nord for Kolding å og ville føre til Seest, skulle de betale told, lige som andre udbyggere sønden Kolding å boende. - Jep Jepsen Buch den ældre af Nagbøl afgav skriftligt vidnesbyrd. Han kunne mindes 60 år.

203b:

Mikkel Jensen af Verst, et synsvidne på den ildebrand, der ramte hans gård mellem den 11. og 12. marts. Salshuset og ladehuset var sammenbygget, ialt 13 fag. De er ganske opbrændt med boskab og korn. Intet er reddet undtagen hvad ringe kvæg og bæster, han havde. Han selv og hustru var kommet nøgne og blotte op og reddede fire små børn. De har ikke selv midler til at genopbygge gården uden øvrighedens bistand.

Fredag den 24. marts 1699: (?)

204:

Laurids Andersen Giødvad, ridefoged på Engelsholm, begærede, at Christen Mathiesen af Bindeballe ville fremstå og bekende det forlig, han havde indgået med Preben Broche. Formedelst borgmester Niels Baltsersens og andre fornemme godtfolks interception og førbøn har Preben Broche efterladt ham sagen og ladet processen falde vedr. de 2 bøgetræer. Christen Mathiesen bad derfor Preben Broche om forladelse og takkede ham samt lovede, at han aldrig nogen sinde skulle lade sig finde i den skov for at hugge træ, uden det blev ham bevilget. Hvis han gjorde det, skulle denne sag stå ham åben for.
Hvad angår en skrivelse af 18/2, som Christen Mathiesen har ladet skrive og fremskikke ved sin moder, så tilstod Christen Mathiesen, at da han hverken kunne læse eller skrive, så lod han samme brev skrive af Jens Godiksen i Spjarup, som rådede ham dertil og sagde, at han dermed kunne befri sig for proces.

204b:

Skovrider Jens Ibsen har stævnet Peder Knudsen og Jens Thomsen, begge af Knudsbøl, for skovhugst i kongens skov. Peder Knudsen svarede på begges vegne, at han formodede, ingen vidnesbyrd blev ført imod dem, uden at regimentskriveren var varslet, idet de er rytterbønder.

205:

For retten fremstod Christen Mathiesen af Bindeballe: Som han for retten af ubesindighed og tåbelighed har talt og udsagt, at nogle vidnesbyrd, som Laurids Andersen havde ført imod ham, var ulovlige vidner, da har han ej haft ringeste føje til sådan beskyldning. Han beder både Laurids Andersen og de pågældende vidner om forladelse og kender dem for ærlige og troværdige folk. Han vil betale Laurids Andersen 4 rdl. Et afdrag idag og resten inden 8 dage.

205b:

Fredag den 31. marts 1699:

Tulle Hansen af Knudsbøl har stævnet Thyge Ursin, prokurator i Kolding, logerende hos Dorte sal. Jørgens Andersens på torvet, angående hvad skælds- og ærerørige ord som Thyge Ursin her for retten udsagde imod en landstingsstævnings indhold. - Den pågældende tingdags (10/3) stokkemænd vidner: De så og hørte, at Thyge Ursin på vegne af regimentskriveren begærede oplæst en opsættelse og arrest imod Tulle Hansen ang. et indlæg, som Thyge Ursin havde irettelagt. Derimod fremlagde Tulle Hansen landstingsstævningen. Da skriveren læste landstingsstævningen op, spurgte Thyge Ursin Tulle Hansen, hvem der havde skrevet den for ham, hvortil Tulle Hansen svarede, den var skrevet i Viborg. Thyge Ursin sagde offentligt: Det har en skælm skrevet. - Thyge Ursin var ikke mødt i retten.

206b:

Oberst Detlev Brochdorfs fuldmægtige Jørgen Jensen af Gerndrup har stævnet Jep Iversen, Oluf Buck, Thomas Hansen Ulf og Niels Gregersen, alle i Skanderup, Søren Bull i Lunderskov, Niels Jepsen, Jep Buck den yngre og Ebbe Nissen, alle i Nagbøl, for det allerede givne forbud på Skanderup kirkes jorder, som de bruger. - De skal fremvise deres adkomster, som skal genforhandles, idet det nu er obersten, der par patronatsret til kirken. Opsat 3 uger..

207:

Fredag den 14. april 1699:

207b:

Fra Hans Grebe af Schack blev fremlagt 2 breve. - Det første er et missiv til amtmanden om de Flensborger kedeldragere, der imod kgl. resolution omløber på landsbyerne hus fra hus for at sælge deres kobber- og messingvarer. Derover besværer kobbersmedene i Jylland sig, og dette misbrug skal afskaffes. - Det andet brev er en kgl. resolution herom.

208:

Fredag den 21. april 1699:

Oberst Detlev Brockdorfs fuldmægtige Jørgen Jensen ctr. fæsterne af Skanderup kirkes jorder (se 31/3). - Jep Buch den ældre af Nagbøl fremlagde forskellige gamle dokumenter, bl.a. et tingsvidne af MDXV. De øvrige fremlagde deres adkomster. Opsat 14 dage.

210:

Skovrider Jens Ibsens søn Christian Jensen lod afhjemle syn på den gård, som sal. Peder Jensen Tækker sidst beboede og fradøde, og som er assigneret til Anst herreds skovrider. Stor brøstfældighed.

210b:

Fredag den 28. april 1699:

Joen Bertelsen af Vilstrup efterlyser på vegne af regimentskriver Johan Hollænder Jørgen Mortensen i Jordrup og Erik Eng i Torsted. - De er rømt. Deres gårde opbydes til fæste: En kvart selvejergård i Jordrup og en halv gård ibidem, som Niels Andersen har beboet og afstået.

Samme ctr. Laurids Knudsen i Vranderup, Jes Møller, Peder Christensen og Jens Biering ibidem for den omkostning, de har påført regimentskriveren med processen mellem dem og Rasmus Kruse, både til hjemting og landsting og nu også til højesteret.

211:

Lørdag den 4. maj 1699:

Oberst Detlev Brockdorfs sag om Skanderup kirkes jorder. Jørgen Jensens påstand: Fæsterne kan få deres fæstepenge tilbage eller genforhandle kontrakterne. Pengene blev lagt på tingbordet.
Jep Buch den ældre og den yngre af Nagbøl og Oluf Buch og Jep Iversen af Skanderup svarede på vegne af alle fæsterne, at hvad kirkejorde de havde, er fordum givet fra deres gårde, og efter loven formodes dertil for den sædvanlige afgift bør at forblive og bruges, så de derfor deres fæste ej kan afstå, og hvad ikke er i fæste taget, som fæstes bør, erbyder sig de vedkommende efter billighed at ville fæste og den sædvanlige afgift deraf svare.
Jørgen Jensen formente, at såsom Jep Buch den ældre har skødet og afstået sin selvejergård i Nagbøl til sin søn, og Jep Buch dog selv tilholder sig det kirkejord, som samme gård underligger, så ses sligt ikke at være loven retteligt efterlevet.
Jep Buch svarede, at hvis bemeldte kirkejord skal fæstes, erbyder han sig, så vidt billigt er, at hans søn det i tilbørlig tid skal tage i fæste. - Og videre fremlagde Jep Buch den ældre et gammelt pergamentbrev med hængesegl for, som han selv oplæste, og ej anderledes af os i retten kunne forstås, end jo at være højlig kong Christians dom angående en otting jord på Gelballe mark, som Jep Buch, Knud Buchs fader, i fordum tid har givet til Skanderup kirke. Item et gammelt tingsvidne på papir med voks forseglet om forbemeldte otting jord, udstedt af Anst herredsting. Endnu et dito tingsvidne af Anst herredsting, hvilke forskrevne breve var så ældgamle, at de nu ej her af rettens betjente kunne læses, men blev fremvist og af gamle Jep Buch selv oplæst. Også et par dokumenter af 1583. - Med disse dokumenter mener Jep Buch den ældre at have bevist, at det kirkejord, han bruger, er givet af hans forfædre fra den gård, han har beboet og hans søn Christen Buch nu bebor., og at han bør beholde jorden for den sædvanlige afgift uden yderligere tynge. - Opsat 4 uger.

213

Hr. Anders Steffensens sag opsat 4 uger.

Bartram Pedersen af Lejrskov ctr. Hans Iversen i Bønstrup for gæld: 8 skp. rug. - Opsat 14 dage.

Fredag den 12. maj 1699:

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Laurids Knudsen m. fl. i Vranderup.

213b:

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Hans Nielsen har stævnet Jep Hansen og Niels Hansen, begge i Seest, ang. deres kaution for Mads Hansen i Jordrup for gårdens opbyggelse og konservation. Opsat 3 uger.

Sr. Hans Skøtz, kontrollør i Fredericia, har stævnet Johan Hollænder i Ferup for betaling af en veksel. Stævningen er ugyldig.

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Hans Nielsen efterlyser til 3. ting de to rømningsmænd (se 28/4). Hvis de ikke indfinder sig, vil de få rømningsdom. - Deres gårde opbydes.

Fredag den 19. maj 1699:

214:

Regimentskriver Johan Hollænder lod efterlyse til 3. ting Mads Hansen i Verst, som havde fæstet en halv ryttergård og søndag nat før 4/5 er undveget.

Bartram Pedersens sag ctr. Hans Iversen i Bønstrup opsat.

Fredag den 26. maj 1699:

214b:

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Laurids Knudsen m. fl. i Vranderup. Opsat 14 dage.

Samme har stævnet Peder Frandsen og Laurids Jensen i Jordrup, som skal besvare spørgsmål om den stævning, de den 21/2 forkyndte for regimentskriveren på vegne af Tulle Hansen af Knudsbøl til Brusk herredsting og Tyrstrup herredsting for at påhøre vidner angående Mette Hansdatters barnefader, da dog Tulle Hansen ikke mødte til nogen af de nævnte ting, men alene til Tirsbæk birketing, hvortil han førte Mette Hansdatter med sig på en vogn. Opsat 8 dage.

215:

Oberst Detlev Brockdorfs fuldmægtige Jørgen Jensen af Gerndrup får udmeldt mænd til at syne Anst kirke. Han har nu skøde på kirkens tiende og ius patronatus og skal ikke være ansvarlig for kirkens hidtidige brøstfældighed. - Præsten Anders Steffensen er stævnet.

215b:

Fredag den 2. juni 1699:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder har stævnet de to stævningsmænd Peder Frandsen og Laurids Jensen i Jordrup. Se 26/5. - De stævnede regimentskriveren som meldt i afhjemligen 26/5, men Mette Hansdatter stævnede de i Trædeballe 8 dage senere. - På spørgsmålet, hvorfor de ikke afhjemlede deres stævnemål til Brusk herredsting, svarede de: Tulle Hansen begærede af dem, at de på hans vegne ville give kald og varsel til de tre ting, Brusk herredsting, Tirsbæk birketing og Tyrstrup herredsting, men sagde derhos, at de ikke havde fornøden til nogen af dem at møde, uden han selv fulgtes med dem. Derfor kom de kun til Tirsbæk birketing, hvor Tulle Hansen selv fulgtes med dem. Som de fulgtes med ham til Tirsbæk birketing, og Mette Hansdatter kom gående til dem ved den nørre port i Vejle, da de henkørte med heste og vogn, og sagde hun, at hun havde noget inde i byen at bestille og ville næste morgen komme til birketinget. Derefter sagde hun, at efterdi hun nu kom der til dem, da var det bedst, hun fulgtes med dem. Så satte hun sig på vognen og fulgtes med dem til Tirsbæk birketing og derfra igen tilbage til Vejle nørreport. Og ellers hørte de vel, at Mette Hansdatter, mens hun på vejen gik og snakkede med dem, som var i marts måned, sagde, at hun var nødt til at udlægge Tulle Hansen som barnefader, eftersom hun sad i arrest på Koldinghus ca. 3 uger og fik ikke levnedsmiddel, hvorfor hendes barn blev fordærvet. Thi regimentskriveren så vel som hans hustru slog hende og ilde medhandlede hende, for hun skulle udlægge Tulle Hansen ---
--- hvorimod --- efter lovens 1-13-21 og 1-4-1 med formening, at hverken regimentskriveren eller hans kæreste af Tulle Hansen imod forbemeldte vidner efter Mette Hansdatters ord og snak er citeret. Tilmed derom ej er ført vidner i rette tid efter loven, at derfor disse vidner ej bør at komme regimentskriveren eller hans kæreste til nogen præjudice, mindre Tulle Hansen til nogen frelse imod forrige bekendelse og forgangne usvækkede dom.
Kendelse: Fordi hverken herredsfogeden eller hans kæreste er stævnet til at påhøre vidner efter Mette Hansdatters ord og snak, ej heller vidne derom i rette tid er ført efter loven, så kunne Peder Frandsens og Laurids Jensens vidne om Mette Hansdatters ord og snak, som hun så løseligt skal have sagt, ej anses eller tilstedes, men bare alene deres vidne, så vidt deres for Tulle Hansen givne stævnemål, dets afhjemling og Mette Hansdatters medfølgeskab til og fra Tirsbæk birketing er angående, for fuldt tingsvidne tilstedes.

216b:

Oberst Detlev Brockdorfs fuldmægtige Jørgen Jensen af Gerndrup æskede dom i sagen ctr. fæsterne af Skanderup kirkes jorder. Han mente, at de dokumenter, der var ulæselige for rettens betjente og derfor blev læst op af Jep Buch selv, måtte regnes for utroværdige.
Dom: Obersten har købt Skanderup kirkes ius patronatus og jorder, hvoriblandt også er specificeret de her omtvistede kirkejorder. Ingen af de fremlagte dokumenter er så kraftige, at de kan hindre obersten hans rettigheder. Enhver af de hidstævnede brugere er pligtige foruden den i skødet specificerede landgilde og jordskyld at svare obersten --- ægter og arbejde i forhold til deres hartkorn.

Samme fremlagde kgl. skøder på Anst og Gesten kirkers ius patronatus.

Samme har stævnet Peder Pedersen i Vadbøl for vold, hug og slag, som han tilføjede Eg bys hyrde i Eg bys mark. Velbårne Christian Krabbe protesterede, at varslet ikke er så tydeligt, som loven kræver. Det underkendes.

218:

Christen Geising af Hjarup fremstillede 4 synsmænd, som har vurderet en brunblisset hoppe, som han har optaget på Hjarup mark uden ejermand. Han fremlyste hoppen.

Oberst Detlev Brockdorfs fuldmægtige Jørgen Jensen lod afhjemle syn på Anst kirke.

(Opslaget 218b-219 mangler på mikrofilmen. Det synes at vedrøre nævnte syn.)

Mangler beskrives, og deres afhjælpning takseres. F.eks. "Til forskrevne 5000 mursten at hente behøves 50 vogne á 4 mil, for hver mil 1 mk = 33 Rdl. 2 mk." - Der er ingen skriftestol. En ny skal opsættes. Degnestol. Der mangler 7 sæder i kirkestolene. Altertavlen er gammelt billedhuggerarbejde, forgyldningen er gået af. Det kan synsmændene vurdere, men de afstår fra at vurdere, hvad en reparation af selve billedhuggerarbejdet kan koste. - Der var ingen til at svare på stævnemålet.

220b:

Tilføjelse til ovenstående synsrapport, om Anst kirkes vinduer.

Niels Lauridsen i Ågård fremkom med en skifteforretning, som blev holdt i hans hus den 8/5 efter hans afdøde hustru Inger Iversdatter. Boet var vurderet for 41 slettedaler, 14 sk. Gælden var 36 slettedaler 1 mk. Til overs 4 slettedaler 3 mk. 1 sk. De blev delt mellem ham og hans sal. hustrus arvinger.

Regimentskriver Anders Rask fremlagde til 3. ting forbud og varsel ---

221:

Fredag den 9. juni 1699:

Joen Nielsen af Bølling har stævnet regimentskriver Johan Hollænder til at påhøre vidner om den ildebrand, der overgik hans salshus: Den 1/6 opstod ved middag en hastig ildebrand, mens Joen Nielsen og hans ældste børn ikke var hjemme. Hjemme var kun hans mindste datter. Hans nye og hel vel både med inde- og udbygning opbyggede salshus brændte med alt indbo samt Egtved sogns korntiende --- Samme hans salshus brændte også for nogle år siden, da hele Bølling by brændte.

221b:

Iver Lauridsen af Øster Gesten har stævnet løjtnant Jokum Clausen, værende på Vamdrupgård, for gæld på 20 Rdl. iflg. obligation. Opsat 8 dage.

222:

Peder Bertelsen i Lunderskov har stævnet rytter Hans Christoffer, logerende i Lunderskov, angående hvad han har påsagt Peder Bertelsen om en ko, huden er befundet aftaget. Samtlige Lunderskov bymænd er stævnet som vidner.
Niels Pedersen og Mette Hansdatter vidnede, at Peder Bertelsen havde en rødhjelmet ko, som det ene baglår var kommet af led. Den var en tid lang inde i deres hus. Den kom sig ikke. Så førte de den ud i deres toft, hvor den lå levende nogen tid, og den åd også alt, hvad de bar til den. Og efter at Peder Bertelsen og hans hustru blev kedsommelig derved, at koen kunne æde og drikke alt, hvad hende blev forebåren, og dog ikke kunne blive før, så tog Peder Bertelsen sine folk til sig, gik til koen og stak den ihjel med en kniv lige som et andet slagtenød, og tog derefter huden af hende. Koen havde ingen anden skade end, at låret var af led, og den døde ikke af anden årsag end, at de stak den ihjel med en kniv af deres fri vilje --- og ellers vidste de ikke andet, end at Peder Bertelsen var en ærlig mand, som hidtil har skikket sig ærlig og hæderlig.
Andre vidner bekræfter dette.
Vidner, som har været hos rytteren for at høre, om han havde noget at påsige Peder Bertelsen, forklarer, at han svarede, at da han gik fra Lunderskov til Hjarup, da lå koen med hovedet i siden, enten den var levende eller død, vidste han ikke. Men da han kom igen, var huden taget af, og kødet lå lige som en --- kunne have gået fra den.
Vidner har hørt, at rytteren Hans Christoffer Kristi Himmerlfartsdag om aftenen gik uden for Peder Bertelsens gård og råbte, "Herud med dig, Peder Rakker". - Alle vidnede, at de ikke vidste at beskylde Peder Bertelsen for noget utilbørligt.

223:

Peder Torbensen af Knudsbød begærede på vegne af Tulle Hansen, at det indlæg, som blev arresteret i retten den 17/2 og forseglet, måtte blive udleveret (fol. 195), da det skal blruges af landsdommeren. Det blev udleveret.

223b:

Rasmus Pedersen, tilforn boende på Vamdrupgård, begærede af de tilstedeværende sit skudsmål, hvorledes han sig har skikket, mens han boede på Vamdrupgård. Tolv mænd vidner, at han har forholdt sig ærlig, kristelig, skikkelig og vel. Formedelst gårdens store udgifter, vidtløftig besværlige dyrkelse og meget kostbare vedligeholdelse samt lykkens modstand med bæsters og kvægs ulykkelige frafald og andre deslige vanheld måtte han Vamdrupgård i armod forlade, så hans tilstand da så vel som nu er armelig slet og ringe.

Fredag den 16. juni 1699:

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Tulle Hansen i Knudsbøl til at påhøre hr.. Peder Frides medhjælpere vidne om den bekendelse, som de har hørt Mette Hansdatter aflægge for præsten. - Tulle Hansen protesterede og mente, at ingen vidner på Mette Hansdatters mund burde tilstedes, medmindre hun derfor lovligt var kaldet. Det finder Johan Hollænder unødvendigt, da hun allerede har aflagt sin bekendelse for uvildige dannemænd og for ret og dom. Tilmed vides ej, hvor hun er at søge.
Kendelse: Hendes bekendelse er framlagt til doms i sagen og indført i dommen, og der er ikke sket nogen indsigelse derimod fra hende. Vidnesbyrdet kan ikke afvises.
Så fremstod Thomas Frandsen i Lejrskov og Christian Hansen Randulf i Jordrup. De var for nogen tid siden i præstens hus i Lejrskov, og der stod Mette Hansdatter, som havde tjent Tulle Hansen i Knudsbøl, og hun havde et lidet barn i sine arme. Hun bekendte frivilligt, at Tulle Hansen var hendes barnefader. Videre tilstod de to vidner, at Johan Hollænders søn samme tid --- i Frides stue. Men de hørte ikke --- --- Regimentskriverens søn fulgtes med Mette Hansdatter fra Ferup og op til Lejrskov og derfra igen, så han måtte og vide, hvor hun var. Johan Hollænder svarede, at hans søn var endnu ung og umyndig. Han var opdraget fra Ferup til Lejrskov, hvor han særdeles og aparte med præsten havde at tale, og ej angående Mette Hansdatters bekendelse.

224b:

Søren Pedersen af Gelballe ctr. Oluf Hyrde i Gelballe angående en stud, som tilhørte Søren Pedersen og var leveret i Oluf Hyrdes varetægt; den var ej med det andet kvæg blevet hjemdrevet, og derover er den kommet til skade. - Knud Jensen og Hans Ulf af Skanderup har synet studen. - Stævnemået er ikke om syns opkrævelse. Det er ugyldigt.

Iver Lauridsen af Øster Gesten får dom over løjtnant Jokum Clausen for gæld. Han skal betale.

Fredag den 23. juni 1699:

Regimentskriver Johan Hollænders søn Johan Johansen har stævnet ??? om en hest, han har købt af Jørgen Mortensen. - Den indstævnede svarer, at han intet ulovligt vidste af Jørgen Mortensen at have købt. Og da han var rytterbonde under oberst Brochdorfs regiment, burde regimentskriveren have været stævnet.

225b:

Christen Jensen af Drabæk mølle har stævnet Jep Buch den ældre af Nagbøl for at få ham til at tilstå sine ord om de 20 Rdl., han selv har sagt til Christen Jensen at han skyldte hans sal. fader Jens Eskelsen. - Jep Buch skal have sagt, at han havde udgivet en obligation, men da brevet var borte, havde han ej fornøden at betale pengene. - Jep Buch svarede, at han ikke er Christen Jensen noget skyldig og heller ikke kan mindes at have sagt de ord. Ydermere burde vidner på sådanne ord have været ført på ferske fod. - Jep Buch vil ikke aflægge ed, men Christen Jensen tilbyder sin ed. - For at parterne kan tænke sig om, udsættes sagen i 14 dage.

226:

Peder Bertelsen af Lunderskov ctr. mester Jokum Quenius Brøckner, skarpretter i Kolding ang. hvad ærerørige ord han sagde til Peder Bertelsen på Lunderskov grandestævne om en ko, han skulle have taget huden af.
Alle Lunderskov bymænd er stævnet som vidner: Mester Jokum havde indfundet sig på Lunderskov grandestævne og havde sagt til Peder Bertelsen, "Du est ----" og udskældte ham med lignende æreskældsord.
Skarpretteren havde indsendt et brev på ustemplet papir til retten og ladet det indlevere af en knægt lidt tidligere: " --- Som for mig er berettet, at han hans bortdøde ko skulle tillige med hans hustru og pige have aftrukket og kødet siden på sær steder henført og forvaret, altså falder det mine folk for nær, og som jeg bestalling derpå haver folk i herrederne at forskaffe og slig aftrækning og anden tjeneste som dertil deres stand behøver, skal holde, da er det mig nok siøndt, at han haver trådt samme mine folks tjeneste for nær, som hermed herrederne er forligt årligen, hvad jeg skal have af gårdene. Jeg kunne nødigt lide sligt at begå, helst jeg må holde folk. Vil enhver gøre deet, så havde det ikke gjort behov andre folk i sær måder dertil at holde, som sig med --- andre godtfolk holde afsides. Hvis ikke jeg får ret over ham, kunne andre vel gøre ligeså, hvorfor jeg nødes til at søge højere øvrighed, såfremt han ikke mig i tide tilfredsstiller".
Vidnerne er ikke bevidst, at samme ko havde anden svaghed, end at hendes ene lår var kommet af leddet, eller at hun døde af anden årsag, end at de stak hende ihjel med en kniv ligesom et andet slagtenød. Og de kender ikke til, at Peder Bertelsen eller hans folk eller andre har ført kødet bort på nogen sær steder, siden huden var aftaget. - Kødet blev liggende på samme sted overlyst i Peder Bertelsens toft, hvor huden blev aftaget, og hverken Peder Bertelsen, hans hustru eller andre folk befattede sig videre dermed, mindre førte det på nogen sær sted. Og hvo andet derom siger eller sagt haver, da er det aldeles usandfærdigt sagt. Thi ingen mennesker befattede sig i ringeste måder med samme kos kød, suden huden var deraf tagen. Men hunde, ravne og krager opåd og fortærede det.

227:

Regimentskriver Johan Hollænder ved sin søn Johan Johansen: Han er ved landstingsstævning pålagt at fremskaffe det besovede kvindefolk. Han har ladet søge efter hende overalt. Kun er det bevist, at Tulle Hansen selv sidst har talt med hende og ført hende på en vogn til og fra Tirsbæk birketing. - Han lader hende efterlyse.

Fredag den 30. juni 1699:

227b:

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Aleksander Leverentz har stævnet nogle folk i Verst og Knudsbøl til syn på deres gårdes beboelse, vedligeholdelse og jorders dyrkning samt til dom på deres fæstes fortabelse.

Samme ctr. Peder Andersen i Hesselballe med hans svend Mads Jensen og Jens Iversens svend Peder Thomsen ibidem for overlast på Ole Bøgvads hest i Bølling. - Peder Andersen og hans svend kendte ikke til nogen skade på hesten at have tilføjet. Oluf Bøgvad bør bevise det, og de er ikke stævnet for bevis. - Sagen afvist.

Kvartermester Poul Benfeldt på vegne af rytter Lorents ctr. Jens Andersen i Egtved og hans hustru for injurier. - Fremlagde kopi af et krigsforhør den 20/6 mellem rytter Lorents Frandsen og Jens Andersen og hustru, skrevet på tysk.
Edel Mogensdatter af Egtved vidner: Da hun for 8-9 uger siden kom gående ind til Lorents Frandsen og ville købe brændevin for en skilling, kom Jens Andersens hustru Hennicke Møllers gående dertil, og som hun var i døren, sagde hun til Lorents Frandsens hustru, "Hvad er det; I har sagt til min mand; ville I have mere husværelse?" Dertil rytterkonen Else Jensdatter svarede, ja, hun ville have mere dygtig husværelse. Hennicke Møllers svarede, hun ville ikke skaffe hende dygtigere husværelse til hendes tyvekoster. Rytterkonen svarede, hun skulle være en forsuppet tæve, indtil hun beviste, at hun havde nogle tyvekoster. Så tog rytterkonen sin ildklemme og sagde, "Ud af min dør, du forsuppede so!". Dertil sagde Hennicke, at den anden skulle være en tæve, indtil hun overbeviste hende om nogen forsuppethed, og tilføjede, "Du skal få en ulykke, når min mand kommer hjem". ---
Mette Kirstine Hansdatter af Egtved: Noget efter, at det var passeret, så hun, at Hennicke Møllers kom gående på gaden, og sognefoged Anders Joensen kom fra plovs. Da sagde hun til sognefogeden, han skulle tage Else Rytterkones brændevinskedel fra hende. Dertil sagde Else Rytterkone, "Det skal du vel lade være, din forsuppede mær" Hun tog omkring ved sin hals og sagde, "Så vidt er du beskidt". Hennicke svarede, "Det skal du have løjet som en letfærdig hore". Rytterkonen: "Det skal du få en ulykke for inden aften. Du est en hore. Tag blinde --- og Jens Skræder med dig".
Kvartermester Benfeldt spurgte Hennicke Møllers, om hun nu ville bevise sit udsagn om tyvekoster. Hun svarede, at en af hendes fjeller var hende ulovligt frakommet, og den blev fundet i Lorents Reuters barnevugge. - Kunne hun bevise, at Lorents Reuter var forsvoren? Svar: En ragekniv var blevet leveret til Lorents Reuter at skulle stryges på en oliesten, og da den igen blev fordret, sagde han, at den var i Hamborg, og svor derpå ved sin højeste ed. Og som hun vel vidste, at Lorens Reuter havde kinven, og hun efter mange anmodninger ej kunne få den igen, klagede hun det an for obersten, som befalede rytteren at aflevere kniven. Så gav han hende den tilbage. - Hennicke Møllers vil også bevise, at Lorents Reuter havde stjålet Christen Knudsens rammevædder i Vejle.

229:

Mads Gregersen af Elkær på vegne af sr. Peder Mortensen Selle har stævnet Maren Jepsdatter i Almstok til syns opkrævelse angående hendes gårdsåparts brøstfældighed samt for restance.

Oluf Sørensen, hyrde i Gelballe ctr. Søren Pedersen ibidem angående hans studs død. - Søren Pedersen har i granders nærværelse sagt til ham, at hans stude, som var plovdrevne, måtte være ude i marken om natten, og det var ikke nødvendigt, at de med det andet bykvæg blev om aftenen hjemdrevet. - Det bekræftes af vidner. Det var, for at de de kunne komme noget til rette igen, eftersom de var så meget uddreven i ploven. - Vidner har set en stud tilhørende Søren Pedersen ligge død på marken, og de kunne ikke se, at den havde været i dynd eller bløde. De kendte ikke årsagen til dens død, men de vidste, at den var strengelig uddreven i ploven.

229b:

Aftægtskontrakt mellem Knud Lassen og hans svigermoder Maren Jensdatter. Hun har afstået til ham det væring, hun hidtil har beboet med Knud Lassens hustrus fader, om det kan ske med øvrighedens tilladelse. Diverse aftægtsydelser nævnes.

230:

Fredag den 7. juli 1699:

Ridtmester Jens Kaas har stævnet Frands Jensen i Verst og hans søn til afhjemling af syn vedr. ulovlig skovhugst.i Roy skov. - Vidner af Ravnholt har synet adskillige træstubbe i Roy skov. - Jens Kaas spurgte Frands Jensen, hvorfor hans søn ikke var mødt i retten. Frands Jensen svarede, at hans søn er blevet så aldeles forskrækket over, at ridtmesteren truede ham med en pistol i skoven, at han intet sanser og hverken kan komme til ting eller andetsteds. Sønnen har sagt, at han ikke har rodhugget det bøgetræ, som synsmændene har vidnet om; han har bare hugget grenene af på vegne af sin farbroder Mikkel Jensen, som sagde, at ridtmesteren havde givet ham lov. - Vidner har set, at Frands Jensen og hans søn kom kørende med et læs risege.

231b:

Fredag den 14. juli 1699:

Ridtmester Jens Kaas' sag om skovhugst: Christen Frandsen af Verst mødte og tilstod, at han for nogen tid siden stod ved en risbøg og huggede derpå, hvor ridtmester Kaas kom till ham. Dog huggede han ikke bøgen fra roden; hans farbroder Mikkel Jensen huggede den af. - Mikkel Jensen af Verst erkendte, at han havde hugget risbøgen. Men han vidste ikke, at det var ridtmesterens skovpart. - Kaas vil have Christen Frandsen til at aflægge ed på, at han ikke havde rodhugget bøgen. Så tilstår han, at det var ham. Opsat 14 dage.

232:

Peder Bertelsen af Lunderskov ctr. mester Jokum, skarpretter i Kolding, ang. dom, som Peder Bertelsen til sin æres frelse agter at søge - om koen, som huden var taget af. Skarpretteren har beskyldt ham for rakkeri. Skarpretteren svarer --- . Opsat 14 dage.

232b:

Skovrider Jens Ibsen i Geising har ved fuldmægtig Mathias Philipsen stævnet Kirsten Jensdatter i Lunderskov med hendes lavværge og trolovede fæstemand Niels Stadsgaard ang. syn på den halve fæstegård, som hendes afdøde mand Peder Jensen Tækker havde i fæste. Hun lod fremlægge amtmand Woydas protestation. Opsat 8 dage.

Fredag den 21. juli 1699:

(Peder Hof) af Sneumgård på vegne af skovrider Jens Ibsen ang. branden i Skanderup den 4. maj 1697. - Daniel Phillip Rask på vegne af regimentskriver Anders Rask fremlagde en dom af Viborg landsting den 28-29/6. Dommen melder bl.a., at herredsfogeden, som har henvist sagen til overretten, bør på egen omkostning forfriske sagen. Men Daniel Phillip har allerede accepteret stævnemålet til idag. - Peder Hof fremlagde dokumenter. Daniel Phillip har ikke de nødvendige dokumenter med sig idag. Opsat 14 dage.

234b:

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen ctr. Niels Stadsgaard og hans fæsteenke Kirsten Jensdatter i Lunderskov ang. deres frasigelse af den halve gård, de beboede i Geising. Thyge Ursin på vegne af enken begærede oplæst stævningen og amtmandens protestation. Enken har besværet sig over skovriderens ulovmæssige forhold, at han ej efter hendes salige mands død har forholdt sig, som vedbør. - Den omhandlede gård er tillagt skovrideren i hans løn.
Dommeren tillader, at der føres vidner.
Jens Rasmussen af Geising: Før påske var han på Drenderup hos oberforster Hans Arnoldi Jantzen, og Niels Stadsgaard var hos og begærede den gårdspart i Geising til fæste, som sal. Peder Tækker fradøde, og Niels Stadsgaard var forlovet med enken. Oberforsteren spurgte, om Niels Stadsgaard kunne skaffe ham de to møllere Søren og Christen til kaution for sig. ---- og ej ville have dermed at bestille, medmindre han måtte nyde den på den måde og for samme afgift, som hans formand den havde haft, og var Kirsten Jensdatter da ej på Drenderup til stede.
Jens Thomsen og Hans Hansen af Geising havde hørt, at skovrider Jens Ibsen havde spurgt Niels Standsgaard, om han ville og kunne forud betale de forfaldne kvartalspenge af samme halve gård, og om han ville holde gården vedlige og svare afgifterne.og betale al den havre, Jens Ibsen havde ladet så, eller betale halvdelen deraf og det andet ved indfæstningen; så begærede Jens Ibsen intet for pløjning og arbejde. Niels Stadsgaard svarede, at han kunne det ikke gøre, og sagde sig ganske derfra og ville intet have med gården at bestille ---

236:

Jens Andersen af Egtved har stævnet rytter Lorents Frandsen, logerende i Egtved, med hans hustru Else Jensdatter, både om møg og andet og brændevinshandel. - Vidner er stævnet til at vidne om brændevinshandel og om Jens Andersens gødes bemægtigelse og udførsel imod kgl. forordning. - Natten påkom, og vidnerne kunne ikke tages til forhør inden næste tingdag.

Fredag den 21. juli 1699:

236b:

Ridtmester Kaas ctr. Frands Jensen og hans søn af Verst. - Da som sagen efter irettesættelse ses at angå Frands Jensens og hans søns ære for ulovlig skovhugst, udnævnes domsmænd. Opsat 8 dage.

Jens Andersen af Egtved fører vidner ctr. rytteren Lorents Frandsen.
Christen Andersen af Egtved: Sidste forår en dag, som han var i Lorents Rytters hus, da så han en brændevinskedel hænge over ilden, og en tønde med piber igennem stod derved. Han hørte, at Hennicke Møllers løb på gaden og sagde, hun ej kunne være i sit hus for rytteren.
Anders Joensen af Egtved, sognefoged: En dag i havresædetiden, som han kom af marken ridende fra sin plov, da kom Hennicke Møllers til ham på gaden og sagde, at han som sognefoged skulle på kongens vegne tage Lorents Rytters brændevinskedel. Dertil Anders Joensen ikke synderligt svarede, men gav vagtmesteren det til kende, som lovede derfor rytteren at straffe og sligt afskaffe så vidt muligt. Og straks derefter blev Lorents Rytter ført til gevaltigeren. Han har hørt Hennicke Møllers sige til rytterkonen, at hun ikke var værdig at tørre hendes sko. Dertil svarede rytterkonen og sagde (idet hun tog sig om ved hendes knæ) "Så vidt er du begjort".
Laurids Christensen og Mads Jensen af Egtved: Ved, at Lorents Rytter af og til har haft brændevin at sælge, men de ved egentlig ikke, om han selv har brændt eller købt det. Men i foråret købte han selv en temmelig stor del brændevin til hans barns begravelse og jordefærd. Om noget deraf overblev, ved de ikke.
Maren Jenskone: Da hun sammen med Kirsten Hansdatter vandede kål i Anders Joensens kålhave, da sagde Lorents Rytters kone Else Jensdatter: "Har I hørt, hvorledes den tæve --- dominerer for hendes kål ---" Dertil svarede Kirsten Hansdatter, det var synd at skælde den ærlige frue for svidtzer. Thi "svidtzer" var både en hore og en tyv.
Thomas Pedersen af Oustrup: Sidste forår agede han efter Lorents Rytters begæring 3 læs møg ud fra Lorents Rytters hus og satte dem på en af Peder Pedersens agre. Både løjtnant Brincke og vagtmesteren var til stede.
Peder Mikkelsen af Egtved: Tog en del møg ved Lorents Rytters hus og agede det ud på Søren Grøns ager.

237:

Thyge Ursin på vegne af hr. Mads Hommelt af Seest ctr. Jakob Staffensen i Seest ang. tiende --- Præsten mener, at tienderettigheden og kirkeageren tilhører ham. Kræver tiende for hvert år med 5 Rdl. Opsat 3 uger.

238:

Peder Bertelsen af Lunderskov får dom over mester Jokum, skarpretteren i Kolding: Mester Jokum har på Lunderskov grandestævne æreskældt Peder Bertelsen for rakker og ved en missiv af Kolding d. 23. juni tilstået det samme. Men han har aldeles intet usømmeligt overbevist Peder Bertelsen om. Men Peder Bertelsen har bevist, at hverken han eller hans hustru eller folk nogen utilbørlighed eller uskikkelighed, som til rakkeri kunne rettelig udtydes, imod kgl. forordning har gjort. De bør være fri for mester Jokums og andres ærerørige beskyldninger i denne sag.

238b:

Fredag den 4. august 1699:

Skovrider Jens Ibsen (se fol. 232) lader afhjemle syn på den gård, som Peder Jensen Tækker beboede og fradøde. Der nævnes Anders Olesens, Hans Hansens og Jens Rasmussens gårdsparter. Bageovnen i Peder Tækkers enkes gårdspart var ganske udygtig, farlig og brøstfældig, hvorved hø og fodring lå, og var skorstenen --- så det var et under, at huset i sådan farlig --- fra ildebrandens ødelæggelse blev bevaret.

239:

Skovrider Jens Ibsen stævner Jens Rasmussen i Geising for resterende afgift i 4 år og forsyn. Opsat 14 dage.

239b:

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen (se fol. 232-234) ønsker, at Jens Ibsen kal aflægge ed på, at han hverken vidende eller uvidende har forårsaget med sin skyden ildebranden i Skanderup den 4. maj 1697. - Anders Rasks fuldmægtige Daniel Philip fremlægger et stort antal dokumenter. - Opsat til doms i 8 dage.

240b:

Fredag den 11. august 1699:

Skovrider Jens Ibsen af Geising erbød sig i retten, stævnet af Thyge Ursin i sagen med Kirsten Jensdatter, som beboede den gård i Geising, som er skovrideren i hans løn assigneret. - Ingen mødte at svare ham, hvorfor han er frikendt for dette stævnemål.

241:

Christen Jakobsen af Grindsted præstegård har stævnet Christen Hansen (Hans Hansen?) i Grindsted for ærerørige ord angående nogle båndestænger, som han ulovligt skulle have frataget Niels Ibsen i Ravning. Der føres vidner om, hvad der er blevet snakket om på en natlig hjemtur fra Simmel. - Niels Mortensen af Horsbøl kom en dag ind til Peder Iversens i Grindsted præstegård og spurge, om nogen kunn sige, hvor han kunne få nogle svoller at købe til åletener. En Hans Hansen var der. Han sagde, at Christen Jakobsen havde gjordestænger nok. - Der frelægges erklæringer om, at beskyldningerne er forkerte.

242:

Sagen mellem regimentskriver Anders Rask og skovrider Jens Ibsen (se fol. 232-234, 239) ang. ildebranden i Skanderup 4/5 1697. Ingen er mødt på regimentskriverens vegne.
Dom: Landsdommerne i Viborg har kendt, at dokumenterne ikke egentlig beviser, at Jens Ibsen ved sin skyden har været årsag til branden, og at regimentskriveren uhindret bør fremlægge yderligere bevis, inden landstinget kan fælde endelig dom. - Sagen er igen kommet til herredstinget --- Jens Ibsen frikendes for anklagen.

243:

Fredag den 18. august 1699:

Jakob Staffensen af Seest i sagen med hr. Mads Hommelt (se fol. 237) om præstens anpart af korntiende af Jakob Staffensens kornavling. - Han vil føre bevis på, at han har fået lov til at beholde den, så længe hans svigerfar hr. Knud Maarslet levede.
Christen Hansen vidner om et møde mellem præsterne Knud, Mads Humlet og hr. Johannes af Vonsild, hvor de skulle forfatte en kontrakt. Da kom Jakob Staffensen gående ind og sagde, "Dersom jeg ikke efter min hustrus fader hr. Knuds løfte beholder min gårds kornavlings provstelige anpart af korntiende, så længe hr. Knud lever, så bliver der ingen kontrakt mellem hr. Knud og hr. Mads Christensen Humlet gjort". Dertil svarede hr Knud, "Jeg kan intet andet gøre derved, end jeg jo skal holde mit løfte til min svober Jakob Staffensen, at han min livstid skal med min datter nyde hans gårds tiende fri for provstens anpart", hvilket hr. Johannes Ryde også sagde og tilstod at skulle ske, om nogen kontrakt blev sluttet og hr. Mads skulle der blive provst. Derefter blev kontrakten sluttet.

243b:

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Daniel Phillip ctr. Christen Andersen i Bække for vold mod Nis Jepsen ibidem med en høle. - På vegne af Christen Andersen mødte Hans Lauridsen Holst, ridefoged på Sønderskovgård. Han mener, at det indstævnede vidne Karen Knuds selv har haft del i gerningen og derfor ikke kan vidne, og mener desuden, at stævningen er kommet for sent i forhold til gerningen: "Hvo sag vil give for gerning eller ord, skal gøre det på ferske fod og til første ting".(Det må være en fordrejning af Danske Lovs 1-13-21). Hans protest underkendes.
Karen Knuds: Christen Andersens tjenestepige var i færd med at rive hø af et engskifte, som Nis Jepsen havde forundt Karen Knuds mand. Hun spurgte hende, hvad adkomst de havde dertil. Tjenestepigen henviste til, at hendes husbond havde befalet hende det. Karen Knuds hentede Nis Jepsen, og det kom til skænderi. Christen Andersen havde stødt til Nis Jepsen med bagsiden af sin høle i hans side og på hans skulder, og så huggede han til ham med høleen og ramte ham i en finger. Og da havde Nis Jepsen aldeles intet i sin hånd undtagen en stryge.
Nis Jepsen fremviste såret på sin hånd og anklagede Christen Andersen. Han har måttet leje fremmede folk til at arbejde. - En attest fra bartskæreren i Kolding blev afvist, fordi den hverken var beediget eller skrevet på stemplet papir. Ligeså en attest fra korporal Philip Körmer. - Korporalen havde sendt bud til Enevold Eskelsen af Bække, for at han skulle syne såret.

245b:

Hans Lauridsen, ridefoged på Sønderskov, har stævnet Nis Jepsen i Bække og Karen Knuds angående den vold og trussel, de begge den 19/7 på Christen Andersen skal have øvet, da han gik på sin gårds grund i sit lovlige ærinde.
Stævningen underkendes, idet regimentskriveren skulle have været stævnet.

246:

Fredag den 25. august 1699:

Kvartermester Poul Benfeldt på vegne af rytter Lorents Frandsen ctr. Jens Andersen i Egtved og hans hustru Hennicke Møllers for skældsord, som Hennicke har sagt mod Lorents Frandsen her på tinget den 30/6. - Opsat 3 uger.

246b:

Byfoged Laurids Henriksen af Fredericia og byskriver Daniel Kellinghusen --- begæring til amtmanden, dennes resolution --- Jens Grøn som sættefoged og Poul Gjermandsen i skrivers sted --- herredsfoged Bertel Pedersen --- hr. casselasråd Svarres børne- ---
De svarede, at de med amtmand Raabe aldeles intet havde at bestille, men alene med dem, som auktionen har forrettet, formoder, de derfor bør at svare, eftersom hofmarskal og amtmand von Raben har begæret auktion efter sal. amtmand Schwartz. - Stævningen kendes ugyldig.

247:

Christen Knudsen og Nis Sørensen Krage af Store Anst fremstod for retten tillige med Jep Graversen af Gamst og indleverede en aftægtskontrakt: Nis Sørensen Krages hustru Mette Christensdatters fader Christen Knudsen og hans hustru Else Graversdatter har opladt gården til Nis Sørensen Krage. - Aftægtsydelser. - Hustruens halvsøster Inger Dynesdatter har en fædrene og mødrene arvelod i gården på 20 slettedaler. De skal betales til mikkelsdag 1700, og hvis hun bliver gift forinden, skal de udbetales da.
Medunderskrivere: Inger Dynesdatters morbrødre og forordnede formyndere, Jep Graversen i Anst og Niels Graversen.

248:

Fredag den 1. september 1699:

248b:

Læst to kgl. forordninger. 1) om klokkerne i København og på landet at skulle ringes om formiddagen kl. 101-12 og om eftermiddagen kl. 4-6, og al spil og leg i kirken og udenfor at ophøre og være forbudt, 2) om sørgedragt for sal. kong Christian V.

Thyge Ursin på vegne af hr. Mads Humlet af Seest har stævnet Jakob Staffensen og Christen Hansen i Seest. - Fremlagde attest fra hr. Knud Lauridsen Maarslet ang. Jakob Staffensens gårds præstelige korntiende. - Christen Hansen, der tidligere har vidnet, skal svare på, om han hørte, at hr. Mads lovede Jakob Staffensen gården fri for præstetiende. Christen Hansen henholdt sig til sit tidligere svar. - Opsat 8 dage.

249:

Skovrider Jens Ibsen ctr. Hans Poulsen i Geising om en del af en ager, som tilhører Jens Ibsens gårdspart, men som Hans Poulsen har pløjet, besået og frahøstet. Synsmænd har bestemt størrelsen: i længden 12 favne, imellem begge rener i bredden 4 skar. - Hans Poulsen svarer, at den ager er ham i mindelighed forundt af hans svoger Jens Rasmussen.

Jakob Staffensen på vegne af oberforster Hans Arnold Jantzen på Drenderup skaffer tingsvidne om rette markskel.

249b:

Jakob Staffensen af Seest fremlægger obligation, som Christen Hansen af Seest har udstedt til sal. Thomas Staffensens 3 børn: Staffen på 18. år, Anne på 17. år og Hans på 13. år. Christen Hansen har fået deres moder til ægte og er indkommet i boet. Hvert af børnene skal have 40 Rdl. Følgende værger er af retten forordnet: For Staffen hans farbror Jakob Staffensen, for Jens (Hans?) hans faders søsters --- og for Anne stedfaderen Christen Hansen ---

250:

Rytter Lorents Frandsen, logerende i Egtved, erbød sig i retten, stævnet af Jens Andersen ibidem. Denne er ikke mødt, så han frikendes, til han igen bliver stævnet.

Fredag den 8. september 1699:

Hr. Mads Humlets sag ctr. Jakob Staffensen opsat i 8 dage.

Fredag den 15. september 1699:

250b:

Kvartermester Poul Benfeldt på vegne af rytteren Lorents Frandsen i Kolding. Sagen mod Jens Andersen i Egtved og hustru er opsat 8 dage.

Rådmand Svend Svendsen af Fredericia på vegne af sal. kaptajn Zakarias Hansen af Snoghøj fører her ved tinget en sag angående lovlig hævd over den til tredieparten af Snoghøj færgested af arilds tid liggende fædrift. Bl.a. adskillige af Erritsø bymænd er stævnet. - Rojborgshave menes at være de to parter, og Susdam den ene.

254b:

Hr. Mads Humlet af Seest ctr. Jacob Staffensen.

Fredag den 22. september 1699(?):

255:

Læst kgl. brev om, at alle der har bestallings- eller benådningsbreve fra sal. kong Christian V, skal melde sig.

Hr. Søren Jensen af Egtved ctr. boelsmand Jens Nielsen og hustru i Egtved for deres ulydighed og modvillige oversiddelse med det høstarbejde, de efter loven er skyldige at gøre præsten, og for den årlige pension af deres iboende hus itl kirken samt, hvad han har tusket på Egtved grund og solgt til andre og gravet tørv efter eget behag.
Jens Nielsen 1) tilbyder betaling for den resterende høstdag, 2) vidste ikke, at han skulle betale pension til kirken af sit hus andet end det, han årligt gav til regimentskassen. 3) Angående lyngrusken og tørvegraven mente han, at han måtte tage til sin fornødenhed fra Egtved grund. Og han har ikke rusket lyng, siden granderne forbød ham det. Opsat 14 dage.

255b:

Jørgen Jensen af Gjerndrup på vegne af oberst Detlev Brochdorf har stævnet Jep Skræder i Lille Anst og Hans Sørensen i Geising for tiendesvig og Christen Sørensen, skovrider Jens Ibsen, Anders Olesen og Maren Nisdatter, alle i Geising, for urigtig tiendekorns levering.

En påskrift, der vist handler om at skaffe en ny tingbog.

256:

Lørdagen næst efter mikkelsdag, som var den 30. september:

Læst kgl. forordning om kornskatten for 1700.

256b:

Kvartermester Poul Benfeldt på vegne af rytteren Lorents Frandsen ctr. Jens Andersen og hustru) Hennicke Møllers i Egtved. - Thyge Ursin af Kolding spurgte Jens Andersen, om han havde nogle vidner at føre. Han svarede nej, det var ikke nødvendigt.
Dom: Ved krigsforhør i Starup den 20. juni har Hennicke Møllers beskyldt Lorens Frandsen for at være forsoren. Og den 30. juni har hun her i retten sagt, at han havde stjålet Christen Knudsens rammevædder, men har ikke bevist det. --- Hun skal inden 6 ugers forløb gøre Lorens Frandsen nøjagtig erklæring for sådanne beskyldninger både for krigsretten og for herredsretten.

257:

Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling lovbød til 3. ting sin halve gård i Bølling, som han og hans hustru Maren Jepsdatter hidtil har beboet. Oluf Mortensens søn Hans Olesen af Bølling begærede skøde.

257b:

Fredag den 6. oktober 1699:

Jørgen Jensen af Gjerndrup på vegne af oberst Detlev Brochdorf fører vidner (se fol. 255b): Korporal Erik Wolf, foged på Skjold---hus, var i sidste høst i Lille Anst, hvor han i Christen Sørensens hus sammenkaldte de menige bymænd for at lade dem angive, hvor meget korn de havde høstet, som de skulle give tiende af. Det skete i Christen Nielsens og Hans Mikkelsens nærværelse. Jep Pedersen Skræder angav selv frivilligt sin part. Så gik Erik Wolf ud for at eftertælle og fandt fordulgte kærve. Dem lod han arrestere og sætte i forvaring.
Jep Pedersen Skræder mødte og svarede, at han ikke vidste, at der var mere havre på hans jord, end han første gang angav. Tilmed havde han intet deraf bortført fra ageren. - Opsat 3 uger.

258:

Jægermester Brochdorfs fuldmægtige Frands Ludvig Skytz har stævnet Johan Buck i Høllund og hans tjenestekarl Hans Møller angående en fælde, som er fundet i Johan Buchs havegærde, til at fange harer.
Søren Sørensen og Mogens Larsen, begge af Høllund, fremviste et sær instrument af træ, der kunne opstilles som en slags fælde. Den har de fået påvist i havegærdet i Høllund. Men de vidste ikke, om fælden havde været opstillet der før. På spørgsmål svarer Søren Sørensen, at han ikke så, at der var hår i fælden. Mogens Lassen siger, at han vel hørte Frands Skydtz talte om, at der var hår i fælden, men han så ingen hår, såsom hans syn ikkun er slet og dum. - De havde på Frands Skytz' begæring gjort forbud hos Johan Buck på tjenestekarlens løn, såsom han var mistænkt for at have opsat fælden. Da vedstod Johan Buchs hustru, at karlens resterende løn var 14 mk.
Johan Buch svarer, at han ikke har noget med fælden at bestile. - Frands Skytz spurgte ham, om han ikke selv har taget ham ved hånden og vist ham, hvor samme fælde stod. Johan Buch mente, han skulle bevise den påstand, og Frands Skytz tilbød sin ed derpå. - Johan Buch bad om opsættelse i 14 dage, så han kunne forelægge jægermesteren sin uskyldigheds undskyldning.

259:

Hr. Søren Jepsens sag opsat 14 dage.

Fredag den 13. oktober 1699:

Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling og hustru giver skøde til Hans Olufsen.

260:

Aftægtskontrakt mellem samme.

261:

Fredag den 20. oktober 1699:

Læst forordning om kornskatten af ryttergodset for 1700.

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Daniel Phillip har stævnet skovrider Jens Ibsen for vold mod rytterbonden Jens Rasmussen i Geising. Men skovrideren er med andre skovbetjente beordret til at møde i morgen tidligt hos hans højgrevelige excellence greven af Skak for at aflægge troskabsed til kongen. - Opsat 14 dage.

261b:

Regimentskriver Anders Rask ctr. Christen Christensen i Store Anst for lejermålsbøder. Opsat 14 dage.

Samme ctr. Jakob Hansen og Jens Iversen Lukassen i Store Anst, som uden øvrighedens tilladelse skal have byttet bolig. Opsat 14 dage.

Jægermester Brockdorfs fuldmægtig Frands Skytz ctr. Johan Buck i Høllund tillades at aflægge sin sigtelsesed, at som han sad i Johan Buchs hus i Høllund og dér havde spist med ham, da sagde Johan Buch til ham, "Kom med mig, jeg vise eder en fælde, som vi kan fange både harer og ræve i, så vi ikke har fornøden at skyde dem". Så tog han Frands Skytz med sig ud i toften eller haven og der foreviste ham den forermeldte her for retten fremviste fælde, som stod i et hul i gærdet, og da sagde Johan Buck, at hans stedsøn og hans svend havde sat samme fælde dér i gærdet, og de bruge den imellem sig selv til fællig. Opsat 3 uger.

262:

For retten fremstod Anders Hansen af Asbo på den ene side og Bertel Andersen ibidem på den anden side og fremlagde et forlig: Bertel Andersen er kommet i nogen tvist med sin nabo Anders Hansen Risbøl og har i sin drukkenskab brugt både hårgreb, jordskub og vinduers udslagelse. Han fortryder højligt og beder om forladelse og tilbyder betaling; lover i fremtiden godt naboskab. Erklæringen er underskrevet til vitterlighed af bl.a. hans fader Anders Bertelsen af Vittrup(?).

262b:

Regimentskriver Anders Rask lod advare alle rytterbønder, som svarer under oberst Brockdorfs regiment, om restancer fra anno 1692.

Fredag den 27. oktober 1699(?):

263:

Mikkel Poulsen af Ballesgård har stævnet Tove (Touge) Pouls i Tiufkær med hendes sønner angående lidkøb og lovlig hjemmel til den hoppe, han købte i Kolding forleden år, og som Tove Pouls søn Poul Poulsen sig vedkender. Stævning også til amtskriver Peder Pedersen, som nu forestår regimentskriverens tjeneste, om han har noget derimod at svare.
Jens Christensen og Hans Thomsen i Kolding vidner: St. Olufsdag forleden år på Kolding marked var de ved, da Mikkel Poulsen på Kolding gade uden for Jens Christensens dør købte en sædebrun hoppe, der var i sit 4. år, og han betalte 16 slettedaler i hele kroner. Sælgeren lovede hjemmel for hoppen, men de vidste ikke mandens navn.
Poul Poulsen svarede, at han og hans moder i denne sag er givet i øvrighedens hænder, hvorfor de intet videre dertil nu ved at svare.

263b:

Niels Clemendsen i Løvlund har stævnet Niels Bertelsen i Kolding til syns opkrævelse ang. en ålegård, som hans bønder i Hindum har ladet slå og sætte i Hindum å i forvandet foran Niels Clemendsens ålegård. Stævning også til Hindum og Trøllund mænd angående deres nu havende ålegårde.
Eskel Hansen af Hindum vidner, at i de 40 år, han kan mindes, har der ikke været nogen ålegård på det sted i Hindum å, hvor Niels Bertelsens bønder nu har sat deres nye ålegård.
Synsmænd opnævnes.

264:

Rytter Mikkel Linner, logerende i Løvlund, frembød sig for retten, stævnet af Jørgen Christensen.

Fredag den 3. november 1699:

Niels Clemendsen af Løvlund lod afhjemle syn på Hindum og Trøllund mænds ålegårde. Synsmændene mener, at de næppe kan gøre Niels Clemendsen nogen skade. Dog kan den ene, hvis den holde fuldt vedlige, måske hindre ålefangst noget for hans ålegårde. Der findes adskillige andre ålegårde for samme å ned ad åen, som enhver nyder og bruger ubehindret for sin gårds grund.
Niels Clemendsen angav, at han siden landmålingen årligt har måttet svare alle udgifter til rytterhold for 2 skp. hartkorn af de to ålegårde, han har i Hindum å, og synes derved at ske forkort, idet alene han skal betale afgift af sine ålegårde, og de andre nyder deres fri.

264b:

Skovrider Jens Ibsen af Geising erbød sig i retten at svare regimentskriver Anders Rasks indstævning (fol. 261) ang. vold mod Jens Rasmussen af Geising. Denne mødte og vedstod, at han ikke havde noget at klage over, men at sagen var ordnet i mindelighed. - Ingen var mødt på regimentskriverens vegne, så Jens Ibsen blev frikendt for stævnemålet.

265:

Christen Christensen af Store Anst ligeledes frikendt (lejermål) på grund af sagsøgers udeblivelse.

Fredag den 10. november 1699:

Læst forordninger om højesteret og om stemplet papir.

Jægermester Brockdorfs fuldmægtige Frands Ludvig Skødtz ctr. Johan Buch. Opsat 14 dage.

265b:

Samme ctr. Jens Rasmussen i Geising for ulovlig forhuggelse af hans skovparter.

Fredag den 17. november 1699:

Niels Sørensen af Bække ctr. Rasmus Møller, møller til Bækkelunds vejrmølle, gæld. Opsat 14 dage.

266:

Tulle Hansen i Knudsbøl fremlyste en brunskimlet hoppe. Den blev vurderet til 12 slettedaler.

Fredag den 24. november 1699:

Anders Saabye, herredsfoged for Gørding-Malt herreder stævner adskillige vedr. den beskadigelse, der skal være tilføjet to Ribe vadestedsridere, Jens Jensen Kjær og Mathias Jørgensen i Anders Hansen Risbøls gård i Asbo den 26. oktober af Anders Munk i Nyby og hans medfølgere. Der føres en del vidner.
Christen Kjeldsen af Kragelund: Samme dag, som han fik fortalt, at de Ribe vadestedsridere fik hug i Asbo, da lidt før middag var vadestedsriderne i hans hus i Kragelund, og Jørgen Eriksen af Skalleved kom derind, hvor han begærede, at Christen Kjeldsen ville fly ham noget lærred, som han havde leveret ham i forvaring i Skanderborg marked at føre hjem med sig. Straks befalede Christen Kjeldsen sin hustru at levere Jørtgen Eriksen lærredet, som lå i hans tværsæk. Så gik Jørgen Eriksen bort. I det samme gik de to vadestedsridere ud i gården og ville stige til deres heste. Så kom Christen Kjeldsens hustrus broder Hans Hansen af Maltbæk dertil. De spurgte ham, om han havde fornemmet noget om Anders Munk af Nyby; de fulgte ham med en drift kvæg. Hans Hansen svarede, han vidste ikke rettere, end de da drev ad adelsvejen ad den vej, som går forbi Kragelund og gennem Bække. Så red vadestedsriderne bort.
Anne Jensdatter af Bække og Maren Nielsdatter ibidem: Dagen før vadestedsriderne fik hug i Asbo, logerede de i deres hus. De talte om, at Anders Munk var i Skanderborg marked at købe noget kvæg, og de tvlvlede på, om det var hans eget køb. Dertil svarede Anne Jensdatter: Muligt, det ikke er hans eget køb. For han køber undertiden en del for obersten på Estrupgård. Straks efter red vadestedsriderne til Kragelund. Noget efter kom Anders Munk og Peder Jensens karl af Sønderskov og flere, som de ikke kendte, med en del kvæg. Dertil kom vadestedsriderne, efter de i Anne Jensdatters hus havde efter deres behag drukket et krus øl eller mere og betalt --- ned i Anders Hansens gård, og der satte de deres heste i stalden ---
Maren Andersdatter af Asbo: Tirsdag den 26. november noget over middag kom Anders Munk af Nyby og Jørgen Smed af Skallevad med 2 fremmede karle ind i hendes faders, Anders Hansens, gård. I det samme kom Ribe vadestedsridere, Jens Kjær og Mathias Jørgensen. Jens Kjær spurgte, "Hvad skal vi have?". De fremmede karle svarede, "Vi ved ikke, hvad vi skal have, øl eller brændevin". Jens Kjær sagde, "Vi vil have brændevin". Så fik de brændevin for 6 sk. første gang, og siden 2 gange, hver gang for 6 sk. Jens Kjær spurgte de to karle om, hvem de var, og hvor de havde været. De svarede, at de havde været i deres husbonds tjeneste, og det var unødigt at gøre forklaring derom for ham. Så sagde begge vadestedsriderne, at sådanne karle skulle de tage til at være soldater. Det afviste de. Vadestedsriderne sagde til Anders Munk, han skulle forklare, hvis det kvæg var, og hvor de skulle hen med det. Anders Munk svarede, det var oberstens kvæg. Vadestedsriderne brugte adskillige klammeris ord og trusler, mens hun var ude af stuen. Hun gik ind igen og bad dem om ikke at gøre noget klammeri eller last der i huset i hendes faders Anders Hansens --- Samtlige betalte deres fortæring, takkede og tog afsted. - Da Maren Andersdatter hørte larm i gården, gik hun ud. Hun så, at Mathias Vadrider lå i porten og en af de fremmede karle stod og slog på ham med et stort stykke træ. Jens Kjær lå på jorden ved en mødding uden for porten, og den anden fremmede karl slog på ham, i lige måde med et stort træ. Imidlertid stod Anders Munk derved med hænderne i sine lommer og lo derved. Siden kom Jens Kjær ind i stuen igen og sagde, de skulle drages til minde, hvorledes de medhandlede ham. Så satte han sig til hest og red derfra. Mens karlene slog vadestedsriderne, sagde de: "Det skal de have, fordi de ville have os til soldater". En af vadestedsriderne sagde, inden han drog afsted, at de skulle drages til minde, at de havde berøvet ham hans gevær. Men Maren Andersdatter ved blot, at hun så Jørgen Eriksen under klammeriet stå uden for porten med en pistol i hånden. Han ville skyde den af, men den slog ild og gav ingen skud. Han forsøgte med ladestokken, om der var ladning i --- --- Og Mathias Vadriders hest gik selv bagefter ham ud af stalden og gården med tømmen om halsen og kappen bag ved saddlen således bunden. Og i det øvrige, da de to fremmede karle sidst slog Jens Kjær, da hørte Maren Andersdatter, at Jens Kjær bad, de skulle give ham hans liv, hvortil de svarede, han skulle gerne beholde hans liv for dem. Da klammeriet i stuen begyndte og vadestedsriderne talte om, at de ville have de fremmede karle til soldater, da sad Jens Kjær med en hel penge i sin hånd, klinkede dermed på bordet og sagde, det var kongens penge, han havde til at give dem på hånden.
Sr. Saabye spurgte Maren Andersdatter, om hun ved, at Jens Kjær ville betale sit laug med de penge eller ej, 2) om hun ville forklare, om hun så vadestedsriderne slå nogen af de fire personer, 3) om hun kunne nægte, at vadestedsriderne først gik ud af huset og de andre personer bagefter og uden nogen varsel slog dem til fald bagover deres hoveder, 4) om hun ikke hørte, at de sagde, at alle vadestedsridere var skælme; man skulle slå dem ihjel som hunde og lade hunde æde dem, 5) hvor meget fæ de havde med sig, hvor det var, imens de var i huset, og om de ikke dermed bortdrev, straks de havde overfaldet vadriderne, hvem det bortdrev og hvorhen --- Maren Andersdatter så ikke Anders Munk slå vadestedsriderne, men han bad de vedværende drages til minde, at han intet havde haft med det klammeri at bestille.
Else Nielsdatter vidnede som Maren Andersdatter. Men hun så, at vadestedsriderne gik først ud af stuedøren, og hun har ikke set Jens Kjær klinke med penge på bordet.
Hans Andersen af Asbo: Da personerne med kvæget kom til Asbo, da gik Jørgen Smed og Anders Munk med de 2 fremmede karle først ind i hans faders hus --- ---Jørgen Smed gik til Jens Kjærs hest, tog hans pistoler derfra og ville forsøge, om der var noget i dem, på det dermed ej skulle gøres nogen skade; men da han med ladestokken fornam, der var ingen skud i, satte han dem i hylstrene igen. Så gik Jens Kjær til sin hest, satte sig derpå, red --- gården og kastede sine pistoler fra hesten på jorden. Som han lod stalddøren stå åben, gik Mathias Vadriders hest ud efter ham med bidslet om halsen og en kappe bag ved sadlen bundet.
Saabye tilspurgte Hans Andersen, 1) om han ikke ved, hvor Jens Kjærs pistoler samt Mathias Vadriders kappe og bidsel blev af, item Jens Kjærs kårdegehæng og pisk. - Nej. - 2) Hvor meget kvæg havde de fremmede karle med sig, af hvad slags, hvem det tilhørte, og hvor de drev det hen. - Ved ikke. - 3) Om han har hørt dem sige, at vadestedsriderne var skælme. - Nej.
Christen Jellesen af Asbo: Så, at en sort hest kom løbende østen og sønden om hans gård med en sadel, et bidsel om halsen og noget som en kappe bundet bag ved sadlen. Den løb vesterpå.
Anders Hansen af Asbo: Noget før aften, som han kom ridende fra Hundsbæk, da kom Mathias Vadrider gående og råbte ham til sig og spurgte, om han kunne gå ad den vej til Nyby. Han svarede ja. Anders Hansen spurgte Mathias, hvorfor han så således ude. Han svarede, han havde været i klammeri med nogle fremmede karle. Og at det var sket i Bække.

272b:

Jægermester Brochdorfs fuldmægtige Frands Skøtz ctr. Johan Buch (se 258, 261, 262). Denne var ikke mødt. - Dom: Frands Skytz har med sin sigtelsesed bevist at have fundet en fælde i Johan Buchs toftegærde i Høllund. Og Jens Buch har selv vist ham den. Han bør bøde efter jagtforordningen.

273:

Fredag den 1. december 1699:

Fredag den 8. december 1699:

Oluf Mortensen af Fuglsang på vegne af regimentskriver Anders Rask ctr. skovrider Jens Ibsen ang. vold på en rytterbonde Jens Rasmussen i Geising. Han har gjort ham meget ilde et sår i hans hoved med slag af en høfork. Opsat 8 dage.

273b:

Regimentskriver Anders Rask ctr. Christen Smed i Store Anst og Knud Pedersen (?) for lejermål. Opsat 8 dage.

Samme ctr. --- Lukassen og Jakob Hansen i Store Anst, fordi de tuskede deres boliger. Opsat 8 dage.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk