Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1692-97

(fortsat)
Tingbogen er forvitret forneden ud mod hjørnet.

1696

(Mikrofilm 30017)


182b:

Fredag den 10. januar 1696:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver, Niels Nielsen i Hudsted tinghører. - 8 mænd: forn. Niels Nielsen i Hudsted, Johan von Essen i Tersbøl, Peder Lauridsen i Spjarup, Jens Hansen i Refsgård, Peder Torbensen i Knudsbøl, Ludvib Bertelsen i Torsted og Erik Christensen ibidem og Anders Nielsen i Vrå.

Læst oberjægermester greve af Rewentlous bestallingsbrev, at Jonas Krøger skal være skovfoged i Anst herred i stedet for Lars Aagesen.

Læst skifteforretning, som blev holdt 1681 den 13. maj i den ryttergård i Vranderup, Hans Pedersen Bjerg beboede og da formedelst sin svaghed til Jens Christensen oplod.

Læst et forbudsvidne, som sal. Christian Sørensen i Bindeballe fordum til Jerlev herredsting har forhvervet.

183:

Fredag den 17. januar 1696:

Joen Nielsen i Bølling sættefoged.
Blandt de 8 mænd: Rasmus Pedersen af Donslund mølle og Anders Madsen ved Donslund.

Skovrider Jens Ibsen ctr. Staffen Munch, degn i Vorbasse, angående hvad harer og vildt — vildtbanen — . Som vidner er indkaldt: — rytter Jens Christensen, logerende i Skødegård, rytter Christian Jørgensen, logerende i Fitting, Jens Thomsen i Vorbasse, Niels Poulsen, Hans Jensen, Hans Fynbo, Jens Hansen, Niels Paaskesen, Søren Willumsen, Jes Willumsen, Willum Jessen, Thomas Jessen, Mads Hansen, Jens Pedersen, alle i Vorbasse, Peder Christensen i Skødebjerg, Jens Christensen i Skødegård, Peder Jensen i Fitting, Niels Jensen, Anders Olesen ibidem, tillige med Jens Skødes hyrdedreng Jakob Jensen.
����Rytter Hans Jakobsen af ridtmester Rantzaus kompagni: Kort før Stc. Olesdag sidste sommer stod han i Jens Pedersens toft i Vorbasse og fik hø til sin rytterhest. Da så han, at degnen Staffen Munchs hund, en sorthængslet fispe, kom løbende fra marken med en hare i munden og løb ind i kornet dermed.
����Jens Christensen Rytter, logerende i Skøde: Har hørt andre sige, at Staffen Munchs hund har taget harer.
����Jes Thomsen af Vorbasse: Har adskillige gange set, at Staffen Munchs hund er løbet efter harer igennem Vorbasse by, men har ikke set hunden tage noget.
����Niels Poulsen af Vorbasse: Det samme. Og han véd, at hunden for 3 år siden var lemmet og afhuggen af den ene fod.
����Flere overensstemmende vidner.
����Steffen Munchs hustru stod til genmæle og begærede genpart af tingsvidne. Hun nægtede, at hunden havde taget harer.

184:

Phillip Mathias Pedersen på vegne af sin husbond Mathias Philippi Aal af Kolding (se 20/12) ctr. Hans Hansen og Jep Sørensen i Seest angående noget korn, som de havde lovet at betale. - Dom: — de skal holde deres løfte og betale.

184b:

Fredag den 24. januar 1696:

Joen Nielsen Griis i Bølling er sættefoged.
Blandt de 8 mænd: Rasmus Pedersen i Donslund mølle.

Hans Jensen af Møsvrå på vegne af jægermester Gerhart Brochdorf har stævnet Mikkel Poulsen af Ballesgård angående den hareskyden, som han skal have angivet rytter Mikkel Mortensen for. Stævning til rytteren. - Vidner: Nogen tid før jul var de forsamlede i Laurids Christensen Hjulers hus i Egtved. Da bad Mikkel Poulsen, at Søren Jørgensen ville hente skovløberen Laurids Grøn, han ville sige ham noget. Da Laurids Grøn kom, angav Mikkel Poulsen, at rytteren Mikkel Mortensen havde skudt nogle harer, af hvilke han sagde at Hjelmdrup hunde havde fået en del. Han havde sagt, at rytteren havde skudt 16 skud mod harer, men han vidste ikke, hvor mange han havde fået.
����Laurids Grøn bekræftede det. - Mikkel Poulsen stod til genmæle. Han ville bevise sine ord om 14 dage. Et af vidnerne bliver hans hustru Anne Andersdatter.
����Rytteren svarede, at ingen ærlig mand ---

185b:

Anders Nielsen Saabye, ridefoged over Sønderskovgård har stævnet Anders Olesen i Fitting samt andre fæstere fra Bække og Asbo for restance. Henrik Børner er desuden stævnet for noget hø, han ikke har betalt- Opsat 8 dage.

Mads Pedersen af Billund har stævnet Maren Jensdatter i Ankelbo, hvor hun sidst boede, for at få tingsvidne om hendes bortrømmelse fra hendes ægtemand Jørgen Pedersen.
����Vidner: For et år siden rømte hun ved nattetide med en anden hustrus ægtemand og medtog deres fælles formue. Så Jørgen Pedersen måtte derover i armod forlade og afstå hus og hjem. Han har forholdt sig ærligt, skikkeligt og vel både før og efter. - Han efterlyste hustruen.

186:

Fredag den 31. januar 1696:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged.
Blandt de 8 mænd: Rasmus Pedersen i Donslund mølle.

Christen Olesen i Verst på vegne af jægermester Brochdorf har stævnet Staffen Munch Degns hustru (i Vorbasse) — hvad hun sagde til Jacob Jensens hyrdedreng i Skøde. En tidligere tingdags stokkemænd er stævnet til at vidne om, hvad de hørte den dag. - Hun er ikke mødt. - Opsat 14 dage.

186b: (opslaget er rystet på mikrofilmen)

Anders Nielsen Saabye ctr. Henrik Børner og de andre skyldnere. Se no. 185. - For 8 år siden hentede han noget hø fra Hondsbækgårds grund til Bække. Han havde lovet at betale 3 slettedaler. - Henrik Børner svarede, at han ikkun vr en tjener og pligtig at gøre sin husbonds vilje. Tilbød sin ed på, at han hverken havde lovet at betale eller selv personligt havde nytte af høet. - Anders Hansen (Nielsen?) ville bevise, at Børner havde lovet at betale for høet. Opsat 3 uger.

187:

Laurids Iversen af Hundsholt på vegne af Lejrskov kirke ctr. Claus Pedersen i Ferup for gæld. Opsat 8 dage.

Efter varsel på no. 185 er stævnet nogle bønder i Bække og Vorbasse under hr. amtmand Jørgen Skeel Due til Sønderskov for restancer. - Ingen af skyldnerne er mødt.

187b:

Fredag den 7. februar 1696:

Poul Gjermandsen er sættefoged.

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Hans Nielsen har stævnet vidner til at fortælle om, hvad de ved om det hareskyderi, rytter Mikkel Mortensen i Ballesgård er mistænkt for. - Da der ikke er givet varsel til rytteren, kan vidnerne ikke afhøres.

Sagen imod Claus Pedersen i Ferup, der i 1693 var Lejrskov kirkes værge og da blev kirken 16 rdl. skyldig, hvoraf endnu resterer 4 rdl., hvilke penge den nuværende kirkeværge, Knud Nielsen i Asbøl sætter i rette at han skal betale.

188:

Fredag den 14. februar 1696:

Skovløber Christen Olesen af Verst fremlægger i skovrider Jens Ibsens fravær tingsvidne af 17/1 (nr. 183) ctr. Staffen Munch Degn i Vorbasse for hans huns harefangen. Sætter i rette, at Staffen Munch bør lide efter forordningen både for hver hare, som det bevises at hans hund har haft i munden, og fordi hundens fod ikke efter forordningen har været afhugget.
����Staffen Munch svarede, at med tingsvidnet bevises, at hans hund alt for 3 år siden var stempelet og af den ene fod afhuggen, og i øvrigt tilbød han sin ed på, at han aldrig — - Opsat 14 dage.

188b:

Mikkel Poulsen af Ballesgård har stævnet rytter Mikkel Mortensen, logerende i Ballesgård, til at påhøre vidner om, hvad hareskytteri han har begået.
����Søren Knudsen, nu tjenende i Lejrskov: Sidste år efter nytårsdag stod han med sin daværende husbond Mikkel Poulsen ved gamle Niels Ballesgaards tørvestak. Han så, at Mikkel Mortensen skød mod en hare i Niels Ballesgaards kålhave. Men han ved ikke, om han ramte den, såsom det var om nattetider. Har hørt adskillige gange om natten, at Mikkel Mortensen skød, men han ved ikke, hvad han skød.
����Maren Poulsdatter af Fuglsang: Sidste år i den hårde vinter sad hun foran gamle Niels Ballesgaards ild hos ham om aftenen. Da hørte hun et skud af en bøsse. Men hun ved ikke, hvem der skød.
����Kirsten Christensdatter, tjenende i Hjelmdrup: Sidste vinter efter nytårsdag 1695, som hun sad ved ilden i Ballesgård, hørte hun to skud. --- da så hun, at hyrdedrengen Peder Jensen, som tjente der på gården med hende, kom med en død hare, som han sagde at have fundet uden for kålhaven i gærdet; han leverede haren ind i Rytter Mikkel Mortensens stue, hvor den også blev modtaget.
����Anne Andersdatter af Ballesgård, Mikkel Poulsens hustru: Om vinteren efter nytårsdag om aftenen, som hun sad for ilden med sit spæde barn, hørte hun 2 skud ved gården, hvorefter hendes mand gik ud og ved sin indkomst sagde, at det var rytteren Mikkel Mortensen, som ville skyde harer. Og næste morgen kom deres hyrdedreng ind med en død hare; han gik igennem deres daglige stue til rytterens stuedør og leverede haren derind, hvor den også blev modtaget, og da hørte Anne Andersdatter, at der blev sagt til hyrdedrengen, at han skulle tie stille. Men hun ved ikke, om det var Mikkel Mortensen eller hans hustru, der tog imod haren, eller hvem det var, der sagde, at han skulle tie stille. Mikkel Mortensen har tit sagt til hende, at om hun ville tie og være tilfreds, da ville han skyde nogle af de dyr, som løb i kornet. Hvortil hun sagde, at det var ikke hendes stand sådant at spise.

189b:

Fredag den 21. februar 1696:

Rytter Peder Andersen, logerende hos Niels Jensen i Højrup, med flere andre bevidner en ildebrand norden i Niels Andersens gård. Bl.a. noget korn og et meget velbygget, nyt rytterhus på 6 fag. Altsammen lagt i aske, så rytterens hustru, der nylig havde givet barsel, næppelig blev reddet. Niels Jensen og hans tillagte medhjælp i samme rytterlægd har ingen råd, uden deres plovbæsters forhungrelse og ruin, til at skaffe videre hø til rytterhestens fodring denne vinter. Rytter Peder Andersens nye kobberbryggerkedel blev også ganske ødelagt. Både på grund af branden, og fordi han sdste år blev frastjålet to gode plovbæster, og det tredie døde ved en ulykkelig hændelse, er han gerådet i armod.

190:

Lejrskov kirkes værge Laurids Iversen af Hundsholdt (se nr. 188) æskede dom over Claus Petersen i Ferup. - Claus Petersen var ikke mødt. - Dom: Han skal betale gælden til de nuværende kirkeværger Knud Nielsen i Asbøl og Laurids Iversen i Hundsholt.

190b:

Jørgen Poulsen af Nørre Vilstrup på vegne af moderen Anne Jakobsdatter sal. hr. Poul Jørgensens og på vegne af sin kære svoger hr. Hans Jørgensen Bang dessen kære hustru Kirsten Poulsdatter, item hans svoger Mikkel Sørensen og dessen hustru Anmne Poulsdatter og hans broder Anders Poulsen og sin søster Helwig Poulsdatter, som han er værge for - lovbød den halve gård i Nørre Vilstrup, som sal. Poul Jørgensen og hustru Anne Jakobsdatters --- Niels Poulsen begærede skøde.

191:

Jørgen Poulsen tog sin broder Niels Poulsen i hånden og tilskødede ham gården.

(191b-192a mangler på mikrofilmen).

Fredag den 28. februar 1696:

Blandt de 8 mænd: Peder Christensen i Skødebjerg.

Skovrider Jens Ibsen æskede dom over Staffen Munch, degn i Vorbasse, for hans hunds harefangen, se nr. 183 og 188. Under henvisning til loven 1-2-15 henvises sagen til herredsprovsten.

Jens Ibsen indkalder vidner i sagen mod Staffen Munchs hustru af Vorbasse. Se nr. 186. Vidner bekræfter, at de ved tinget --- tjenende Jens Christensen i Skøde --- forn. Staffen Munchs kålhave, Staffen Munchs hustru Karen Pedersdatter sagde til den lille dreng, at han skulle få skam deraf, og han skulle få en ulykke.



Hr. kvartermester Poul Benfeld på vegne af hr. von Bassen har stævnet Mikkel Poulsen i Ballesgård for injurier. Fremlægger en klage til amtmanden og oberst von Bassen angående nogle ord, Mikkel Poulsen skal have talt i Joen Nielsen Griis' hus i Bølling, hans kgl. maj.s soldatesque for nær. Klagen blev vedstået af rytteren Christian Mortensen ---

(her mangler noget på mikrofilmen og måske også i tingbogen).

192b:

(et skiftebrev)
Hvorpå Jes Sørensen Kjær i Seest her på skifte i hånd tog børnenes tilsatte værger Johan Hansen og Mads Hansen Mikkelsen ibidem og lovede at holde dem skadesløse. Og som børnenes fader, sal. Bertel Hansen i levende live havde slotsrendemesters betjening ved Koldinghus hos amtskriveren ubetalt resterer løn for år 1695, nemlig 40 rdl., så lover enken af yderste evne at indfordre de penge. De skal deles ligligt mellem moder og børn. - Enkens broder Jørgen Olesen, som er vanfør og har kun eet ben, må have ophold her i huset, hvor han er barnefødt, så længe han er ugift --- Jes Sørensen Kjær af Seest på vegne af enken Anne Olufsdatter begærede tingsvidne. Johan Hansen med Mads Hansen Mikkelsen begærede genpart på børnenes vegne.

193:

Fredag den 6. marts 1696:

Synsrapport om skovhugst i Jerlev herred.

193b:

Mette Hansdatter sal. Poul Feldings af Gejsing med hendes svoger og lavværge Bertel Hansen af Vester Gesten tillige med Hans Poulsen den ældre af Store Anst og Hans Poulsen den yngre afGeising, begge sal. Poul Feldings sønner, lovbød til 3. ting 2 ottinger selvejerjord på Geising mark. - Jens Rasmussen af Vester Gesten og trolovede fæstemø Kirsten Poulsdatter begærede skøde. (Andre søskende til de to Hans Poulsen'er er Christian, Sidsel, Maren og Barbrad) ...

194:

Skøde på ovenstående.

(fol. 194b-196a mangler på mikrofilmen).

195:

Fredag den 13. marts 1696:

Niels Poulsen i Nr. Vilstrup lovbyder sin gård: --- ejendommeligt har været berettiget og tilhørende og forn. Niels Poulsen for sig og sine arvinger af hans bemeldte kære moder og samtlige medarvinger har købt --- efter derpå forhvervede lovbydelses tingsvidne og skøde her af tinget udstedt d. 21. februar. - Niels Poulsen har lovbudt halvdelen af den halve gård. Mads Nielsen af Nørre Vilstrup på vegne af sin datter Johanne Madsdatter begærede skøde.
����Jørgen Poulsen af Nørre Vilstrup på vegne af sin moder Anne Jakobsdatter og søskende (alle sal. Poul Jørgensens arvinger) stod til vedermål med sin broder Niels Poulsen og samtykkede.

Skøde på ovenstående til Johanne Madsdatter.

197a:

Fredag den 27. marts 1696:

Skovrider Jens Ibsen: Synsvidne om ulovlig skovhugst.

198:

Ydermere vedstod synsmændene, at Lejrskov bys krat var meget forhugget.

Fredag den 3. april 1696:

Oluf Mortensen i Bølling har på vegne af sin søn Hans Olufsen stævnet Maren Knudsdatter, der er hos sin m(oder) i Vester Nebel, til at påhøre benægtelsesed. - Hun har sagt at Hans Olufsen er hendes barnefader. Vidner skal fortælle, hvad hun ellers har sagt om faderskabet. - Hans Olufsen aflægger ed på, at han aldrig har haft nogen legemlig eller naturlig omgængelse med hende, som hun kunne undfange eller føde børn efter. - Maren Joensdatter af Bølling: Nogen tid efter Mikkelsdag forgangne år, da hørte hun i hyrdens hus, at Jens Pedersen, som da tjente Peder Sørensen i Bølling, sagde til Maren Knudsdatter, at hun var frugtsommelig. Hun svarede, at han selv havde gjort det. - Det bekræftede andre kvinder.
����Hans Nielsen af Vester Nebel og Maren Knudsdatter fremlagde et skriftligt indlæg.

199:

Hans Pedersen af Oustrup gav arveafkald til sin farbroder Mikkel Andersen af Oustrup og kvitterede for den arv, der tilkom ham ifølge skiftebreve af 16. august 1676 6. november 1678.

Jakob Staffensen af Seest er sættefoged i følgende sag:

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Poul Gjermandsen i Bølling og hans søn Gjermand Poulsen for overlast og blodige sår --- fastelavns mandag --- Gjermand Poulsen er ikke mødt. Hans far forklarer, at han er rejst udenlands i eget og faderens ærinde. Det skete lang tid inden stævnemålet. Men når han kommer hjem, skal han svare dertil. Opsat 14 dage.

199b:

Fredag den 17. april 1696:

Efter at Poul Gjermandsen sædvanligvis har virket som sættefoged, nævnes fra denne dag Bertel Pedersen som herredsfoged.

Efter varsel af 3/4 fremlægger Hans Nielsen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder en klage af Rådvad den 11/3 underskrevet af Mads Thomsen. En synsrapport siger, at han er blevet synet, og der blev fundet blod fra hans højre øre i håret, på klæderne, men ingen sår i hans hoved. Han har sagt, at fastelavns mandag om aftenen på hans hjemvej fra Nebel i hulvejen var en karl kommet løbende bagtil og slog ham med en vognkæp. Han kendte ikke personen, for det var mørkt.
����Joen Nielsen Griis af Bølling vidner: Han red fastelavns mandag om aftenen fra Kolding,og på sin hjemvej kom han til Gjermand Poulsen, som kørte med en vedstildt vogn sønder Dybvad å, og hans søster Magdalene Poulsdatter sad på samme vogn imellem de to bageste vognkæppe. De fulgtes så ad med hverandre. Da de kom norden Dybvad i hulvejen, kom en mand imod dem kørende med heste og vogn ad den vej, som løber fra Nebel. Da råbte Gjermand Poulsen til ham, at han skulle køre ud af vejen, men der skete ingen gensvar, som Jens Griis kunne høre. Derpå stod Gjermand Poulsen fra sin vogn, og han såvel som den anden mand, ham med sin vogn imod kom, kom hverandre forbi ud af vejen,. Han hverken hørte eller så, at Gjermand Poulsen med ord, gerning, hånd eller mund gjorde manden nogen uførm ---
����Magdalene Poulsdatter bekræfter vidnebyrdet.

200b:

Lovbydelse ang. sal. Søren Pedersen Hjulers gårdspart i Amnitsbøl. - Jens Mogensen af Galskøt har stævnet Peder Hansen i Lime med hans hustru Karen Christensdatter, Peder Christensen ibidem, Las Poulsen i Refsgård, Jens Poulsen i Vester Nebel og Tove Poulsdatter i Tiufkær, om de har noget at svare til lovbydelse, som Maren Christensdatter af Amnitsbøl med hendes lavværge samt trompetér Henrik Bruun på vegne af sin hustru Anne Sørensdatter og Jens Mogensen på vegne af sin hustru Kirsten Sørensdatter agter at give Poul Pedersen og hans hustru Anne Sørensdatter i Amnitsbøl tillige med Christen Sørensen på den halve gård, som sal. Søren Pedersen Hjuler beboede. - Poul Pedersen af Amnitsbøl og hustru Anne Sørensdatter samt Christen Sørensen begærede skøde.

201:

Skøde på ovenstående fra Maren Christensdatter til hendes søn Christen Sørensen og til hendes (svoger) Poul Pedersen og datter Anne Sørensdatter.

202b:

Fredag den 24. april 1696:

Læst kgl. befalinger om landprangs og kroholds afskaffelse på landet og stiftbefalingsmandens ordre om landprangs, toldsvigs og andet misbrugs afskaffelse samt brev om torvedag i Kolding hver tirsdag.

Fredag den 1. maj 1696:

Regimentskriver Johan Hollænder opbyder ved sin fuldmægtige Hans Nielsen nogle øde gårde til fæste. Interesserede kan henvende sig til forhandling om frihed og levering af bygningstømmer.

203:

Lovbydelse angående Jens Rasmussens gårdspart i Bindeballe. Stævning til Mads Thomsen i Oustrup og Boeld Rasmusdatter ibidem med hendes lavværge og Søren Rasmussen, ladefoged på Skirreldgård, Johanne Rasmusdatter i Horsens med lavværge, Karen Rasmusdatter i Bælle med lavværge, Lauge Madsen i Assendrup og Mette Madsdatter i Ølsted med lavværge --- lovbyder alt, som han med sin hustru Mette Madsdatter ifølge skøde af 21. januar 1686 har haft. - Søren Bertelsen af Nørre Vilstrup og hustru Kirsten Pedersdatter begærede skøde.

203b:

Skøde fra Jens Rasmussen i Bindeballe og hustru Mette Madsdatter til Søren Bertelsen og hustru.

204b:

Lørdag den 9. maj 1696:

Ridtmester Jens Kaas på Roi har stævnet bymænd i Ravenholt, Verst, Egholt og Hundsholt til forbud angående skovhugst, græsning, tørvegrøft og lyngslæt. - Jens Simonsen af Egholt protesterede mod varslet.

--- af Bølling fremlagde en skriftlig --- Synsmænd har været i det skovskifte i Verst skov, som kaldes Skræder skov, og som tilhører Jakob Krogs børn. Det kan vel være 30 rdl. værd. - Poul Gjermandsen begærede tingsvidne på vegne af sal. Bertel Jensen Krogs enke.

205:

Fredag den 15. maj 1696:

Fredag den 22. maj 1696:

205b:

Skanderup bymænd fremlyser og tilbyder sr. Frederik Christian Faust en sorthjelmet ko, som de har udpantet fra ham som kirkens anpart af resterende korntiende af den gård i Skanderup, han tilholder sig.

Skovrider Jens Ibsen fremlægger et synsvidne ang. de 2 gårde, der af kongen er ham tillagt i løn.- Den halve gård, som sal. Poul Felding beboede og Jens Rasmussen nu bebor. Og den gård, som Hans Knudsen bebor (?). De er begge forfaldne.

206:

Synsmænd af Seest har idag taxeret tinghusets brøstfældighed. Det kan repareres for 10 slettedaler. Skovrider Jens Ibsen begærede tingsvidne.

Skovrider Jens Ibsen har stævnet Peder Joensen Kyd i Ågård for tømmer ved hans hus. Opsat 8 dage.

Fredag den 29. maj 1696:

Sagen ctr. Peder Kyed opsat 8 dage.

Jes Thomsen i Vorbasse, et tingsvidne. - Han har stævnet --- ærerørige ord, hun den 20. maj på Vorbasse gade skal have talt til Jes Thomsens hustru Anne Hansdatter i Vorbasse.
����Maren Poulsdatter, Anne Margrethe Pedersdatter, Anne Willums, Karen Pedersdatter, Dorete Staffensdatter, Else Willumsdatter og Karen Thomaskone, alle af Vorbasse, er indkaldt som vidner.
����Maren Poulsdatter: Mandag for 14 dage siden, som hun var inde i Willum Jensens hus, da kom Mette Willumsdatter derind og sagde, Anne Jeskone var en dannekone, det hun få skam, den tæve, hun måtte lade mig være, thi jeg gør hende ingen onde, hun har nok i Jokum Dres; han har roset af, at han kan ligge hos hende så tit, han ville.
����Anne Margrethe Pedersdatter bekræftede det.
����Jes Thomsen irettelagde et skriftligt vidne fra Karen Pedersdatter: Kan formedelst alderdom ikke personligt komme til tinget. Kon den 20/5 om formiddagen gående på Vorbasse gade drivende --- da stod Hans Jensens --- hendes søster Else Wil.. --- holde hendes mund til, fordi hun var en skarn og skøttede intet om, hvad hendes mund sagde. I det samme kom Jes Thosmens kone Anne Hansdatter til dem, og hun sagde bl.a., at Mette Willumsdatter var en herlig kone med hendes mund. Dertil svarede Mette Willumsdatter: Jeg er lige så god, som I er, fordi al den snak, som kommer afsted i Vorbasse, det kommer fra eders gård,hvilket siges udi engene og byer. - Karen Pedersdatter sagde, at det var usandt, "Thi nu står jeg på det første sted, at jeg sligt har hørt. - Anne Hansdatter spurgte Mette Willumsdatter, om hun sådant ville bestå. - Ja, og at Hans Jakobsen ikke endnu har roset af, at han har ligget hos hende som Jokum Dres har roset af, at han har ligget hos Anne Hansdatter og sagt, at han kunne få hende så tit, som han ville. - Anne Hansdatter spurgte, om hun kunne bevise det. Ja, og Jokum Dres har sagt det til hende og flere. - Dette skete i nærværelse af Anne Willums, som er Mette Willumsdatters mor, Else Willumsdatter, som er hendes søster, Karen Thomaskone og min datter Dorete Staffensdatter.
����Jens Pedersen og Niels Paaskesen, begge af Vorbasse, aflagde ed på, at Karen Pedersdatter havde vidnet således. - Karen Thomaskone og Dorete Staffensdatter vedstod vidnet.
����Else Willumsdatter: Hørte at hendes søster sagde til ---

207b:

Jakob Andersen af Nagbøl for Skanderup sognemænd har stævnet Sr. Frederik Christian Faust ang. den udpantede ko, om han vil indløse den. Den er vurderet til 8 slettedaler..

208b:

Henrik Olufsen af Trøllund fremlagde et skifte af 20/5 1696 efter hans hustru sal. Maren Jepsdatter mellem ham og deres fælles børn, Else på 4 år, Peder på ½ år, og sal. Maren Jepsdatters andre børn med hendes sal. mand Peder Jepsen Møller: Jep Pedersen på 20 år, Hans på 16 år, som Jens Ebbesen i Gilbjerg er værge for, Thomas på 9 år, Else på 10 år og Anne på 7 år, som Mads Pedersen i Fugdal hidtil har været værge for. - Foruden Maren Jepsdatters livskårne gangklæder beløber boet sig til 296 slettedaler, gelden til 97 slettedaler.

210:

Fredag den 5. juni 1696:

Jakob Staffensen i Seest er sættefoged.

Skovrider Jens Ibsen ctr. Søren Andersen i Ferup. Synsmænd har synet træet. Det egner sig kun til brænde.

Jens Ibsen ctr. Jens Rasmussen i Geising for ulovlig skovhugst.

210b:

Jes Thomsen i Vorbasse ctr. Mette Willumsdatter. Opsat 14 dage.

Jes Thomsen af Vorbasse på vegne af regimentskriver Anders Rask fremlagde et syn: Anno 1696 d. 4. juni var vi underskr. Christen Madsen i Almstok og Niels Poulsen i Vorbasse med Jes Thomsen i Vorbasse forsamlede i Høllund der efter hans begæring og, som han berettede, efter velædle hr. regimentskriveren Sr. Anders Rasks befaling, at syne og besigtige den store uformodede overfaldende og ulykkelige indebrands skade, der er sket af torden, som fredagen den 29. maj næst afvigte nedslog i forn. Hølled gård og huse, som Christen Jensen bebor og i fæste haver, og da befandtes som følger: Først bemeldte Christen Jensens lade havde været bygt på stolper, udi længden 13 binding -- og udi videlse 10 alen, dernæst et andet hus, som havde stået ved den vestre ende af forn. lade og udi længden været 19 binding og i videlse ---. I lige måder på stolper bygt. Begge bemeldte huse var --- derforuden havde været nedsat i laden en ny --- en del rug --- havde kostet 5 mk. d, 1 nye uldne sengedyner, 2 dito tæcker og en halv kiste. Item efterskr. tømmer til gårdens bygnings reparation. Nemlig 14 nye egestolper, 16 egebrædder og 10 fyrrebrædder til loftet, 200 lægter. Vogne og vognredskab med des behør. Hvilket altsammen af forbem.te ulykkelig overfaldende tordenild blev ganske oopbrændt og i aske lagt, samt derforuden den fattige mand Christen Jensen s hænder (idet han, om muligt havde været, villet redde noget af midlerne) ganske ilde forbrændt og fordærvet. At således i sandhed befindes, bekræfter vi med vores egne hænder og navne her neden underskreven. Actum ut supra, Christen Madsen, egen hånd, NPS. - Hvilken forskr. besigtigelse nu her for retten af bemeldte Christen Madsen og Niels Poulsen i alle ord og punkter blev vedstanden og edelig bekræftet sandfærdig at være. Hvorefter Jes Thomsen af Vorbasse på hr. regimentskriver Sr. Anders Rasks vegne var tingsvidne begærende.

211:

Fredag den 12. juni 1696:

Anders Jørgensen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Erik Christensen af Torsted, for at han skal vedstå sin klage angående en tvist han har haft med Laurids Jensen Hjuler i Torsted. Denne er stævnet til at påhøre vidner angående klammeriet med Erik Eng i Torsted. - Erik Christensen er blevet synet, og der er konstateret nogle rifter. - To mænd har synet Erik Christensens bygager 3. pinsedag, som han sagde at Laurids Hjulers søn har ladet en hest opæde. Der var trækket på ageren med en hest, men der var aldeles ingen skade gjort. Mens de synede ageren, lå Erik Eng med sin hustru og søn ved enden på samme ager, og rejste sig så samtlige op, gik imod Laurids Hjuler, skændte på ham, og straks derpå søgte de tilsammen, fik hverandre i håret og sloges med næverne, og ikke Laurids Hjuler havde noget i hånden, enten kæppe, staver eller andet, mens de således sloges og hårtrukkedes, thi både Erik Eng og hans hustru havde Laurids Hjuler i hans hår, at de to mænd næppelig kunne rykke deres hænder deraf, så han næppelig uskadt kom fra dem. Og vidnerne hørte Erik Engs hustru sige til Laurids Hjuler, han var en skælm og en tyv, og han skulle kysse hende i hendes røv.
����Laurids Hjuler fremviste en stor del hår, som Erik Eng og hans hustru havde trukket af hans hoved, og gav klage over dem.

Anders Jørgensen ctr. Jens Jensen Hjuler --- Opsat 8 dage.

212:

Sr. Frederik Christian Faust ctr. Jakob Andersen i Nagbøl ang. en sorthjelmet ko, som er bortkommet fra ham på marken og skal være hos Jakob Andersen iflg. hans beskikkelse af 20. maj. Fremlagde kgl. forordning om ryttergodset. Mener at ingen kald og varsel over ham som en rytterbonde bliver for gyldig anset, medmindre regimentskriveren lovligt indciteres.

Fredag den 19. juni 1696:

Sagen ctr. Jens Jensen Hjuler i Verst (se varsel den 12/6). - Vidner føres.
����Søren Nielsen af Verst: Nogle dage før pinse hørte han på Verst grandestævne, at Jens Jensen sagde til Meinert Meinertsen ibidem, at han ikke måtte betros grandestokken eller at være grandefoged, før end han havde erklæret sig for Jens Jensens hestesko, som han var beskyldt for, og gav ham den igen.
����Andre vidner: Det var hestesko fra hans gamle hest, som var død. De har ellers ikke hørt, at Meinert Meinertsen havde begået noget utilbørligt, men han har altid skikket sig vel.
����Regimentskriver Johan Hollænder spurgte Jens Jensen, hvorfor han havde beskyldt Meinert Meinertsen. - Jens Jensen gjorde afbigt.
����Christen Jensen fremkom uden nogen stævning fra Meinert Meinertsen og udsagde frivilligt, at sidst i den uge, da Jens Jensens hest døde, da en morgen tidligt kom Niels Sørensen ind til ham og spurgte, om han ej ville købe hestesko. Christen Jensen spurgte, hvad det var for hestesko. Da sagde Niels Sørensen, de ville nu få at vide, hvem der både skoer hest --- og hvem der slog skoene fra med sten. Og efter lang bespørgelse imellem Christen Jensens folk og børn i huset og de ikke kunne gætte, hvem den skyldige skulle være, da sagde Niels Sørensen, det går ud på Meinert. Christen Jensen spurgte Niels Sørensen om, hvo det havde sagt. Det havde Niels Hansen både til ham og Karen Rytters.
����Regimentskriveren beder Christen Jensen om at bevise sine ord. Det kan han ikke ---

213:

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Vranderup bymænd for vold imod Peder Dag Adafsen i Jes Møllers hus i Vranderup mølle med en kedels udtagelse. Opsat 8 dage.

Jes Thomsen af Vorbasse begærede dom over Mette Willumsdatter. Denne begærede sagen opsat i 14 dage.

Niels Knudsen af Amnitsbøl, et forlig: Jeg har beboet en halv selvejergård, som min broder Peder Knudsen er tilskødet af 2 dannemænd nemlig Mads --- og Niels Knudsen af Daldovre --- ungdoms skyld --- holdt ved hævd og lige såvel som andre påbudne kgl. udgifter samt rytterens forplejning årligen klareret, så længe jeg forn. sted var mægtig, og eftersom min forn. broder er nu kommet til skelsår og ælder og lyster selv forn. selvejergård at besidde --- så er vi tvende brødre venligt kontraheret i 4 dannemænds nærværelse på efterfølgende måde: Niels Knudsen og hans hustru Anne Jepsdatter afstår forn. halve gård i Amnitsbøl for hans broder Peder Knudsen og hans trolovede fæstemø Maren Christensdatter. Og som vel fornemmes, at min broder Peder Knudsen skal have fornøden kvæg og andet at besætte gården med, så har jeg og min hustru forundt min broder Peder Knudsen to køer og en kvie, 2 unge stude, 3 bæster til ploven, en so med 6 grise og 7 får --- løsøre --- sæd --- boskab i huset --- Peder Knudsen vedstår at have modtaget dette. Niels Knudsen skal beholde et hus med kålhave på livstid, som Jens Jørgensen Skræder tilforn iboede, samt noget jord. Huset har tidligere været beboet af deres fader, som nu er død, og moderen har giftet sig igen. Det gamle vognhus, som står østen op til Anders Jensens stue, beholder Niels Knudsen og hustru til deres tørv. Datum Amnitsbøl, den 28. maj 1695.

214:

Læst amtmand Schwartz' ordre af 18. juni ang. 15 ulveunger, som er indleveret på Koldinghus. Retsbetjentene skal indfordre pengene for ulvene fra herredets bønder.

(fol. 213b-214a mangler på mikrofilmen).

214b:

Fredag den 26. juni 1696:

Jens Ibsen ctr. Jens Rasmussen. Opsat 14 dage.

Fredag den 3. juli 1696:

Blandt de 8 mænd: Peder Andersen i Vorbasse Nebel.

Skovfoged Laurids Christensen af Skærup angav ulovlig skovhugst i Jerlev herred.

Laurids Christensen har pva. ridtmester Nætzou stævnet Iver Christensen i Egholt til fornyelse af dom af 8/8 1690, som Peter Niemand agter at tage beskreven angående Iver Christensens formands sal. Mogens Rasmussens bo forblevne midler --- Anders (?) Rasmussens børns arvepart.

215:

Laurids Jensen af Egtved har stævnet Mette sal. Poul Feldings til at svare Peter Niemand vedr. gæld. Hans Poulsen i Geising er også stævnet. Opsat 14 dage.

Tulle Pedersen af Ferup har stævnet Jens Andersen i Ferup og Jens Jakobsen Skræder ibidem. Sidstnævnte er ulovligt undveget fra Tulle Pedersens hus uden klarering af kgl. afgifter og leje. Jens Andersen har modtaget huset imod forbud og har hælet Jens Jakobsen efter dennes undvigelse. Denne havde lejet huset til påske 1697. Opsat 14 dage.

215b:

Regimentskriver Johan Hollænders tjener Anders Jørgensen har stævnet Jens Jensen Hjuler i Verst for ærerørige ord mod Meniert Meinertsen og Christen Jensen Hjuler til at bevise sit udsagn for retten eller skaffe den mand, der først havde sagt ham det. Christen Jensen forklarer sin hensigt med udtalelsen som en vennetjeneste. - Sagen opsat 3 uger, og da skal Jens Jensen fremlægge, hvad han har til sin befrielse.

216:

Jens Nielsen af Torsted på vegne af Laurids Jensen Hjuler og på egne og menige Torsted bymænds vegne ctr. Erik Christensen og hans hustru i Torsted for æreskældsord mod Laurids Jensen og andre Torsted bys beboere og det onde naboskab. - Jørgen Christenseni i Torsted og hans hustru Karen Andersdatter skal vidne: Torsdag for 14 dage siden var Erik Christensens hustru Anne Pedersdatter i Jørgen Christensens hus. Man talte om den tvist, der havde været mellem Erik Eng og Laurids Hjuler, og Jørgen Christensen spurgte hende, hvorfor hun havde skældt Laurids Hjuler for en tyv. Hun svarede at --- sandt ---. - Erik Engs hustru sagde, at vidnesbyrdet ikke var sandt. - Jens Nielsen fremlagde tingsvidne af 12/6 og 30/9 1693 og 13/10 1693 og satte i rette, at Erik Eng og hustru bør straffes andre ligesindede til eksempel og afsky, og at de må forlade Torsted. - Opsat 3 uger.

216b:

Jes Thomsen af Vorbasse, se nr. 210 og 213, ctr. Mette Willumsdatter. Dom: Hun har kaldt Jes Thomsens hustru Anne Hansdatter en tæve etc.. Hun bør her for retten gøre Anne Hansdatter erklæring og betale sagens omkostninger og til obers Brochdorfs regiments kasse betale 2 rdl, altsammen inden 6 uger og ellers lide videre efter loven.

217:

Fredag den 10. juli 1696:

Blandt de 8 mænd: Laurids Nielsen i Donslund.

Skovrider Jens Ibsen har stævnet Vidsted Mikkelsen og begge hans sønner for ulovlig skovhugst. Opsat 14 dage.

Fredag den 17. juli 1696:

217b:

Blandt de 8 mænd: Mads Jensen af Vorbasse.

Hans Nielsen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ctr. Søren Sørensen i Høllund med datter Maren Sørensdatter og hyrdepigen for volddrivelse med deres kvæg i Mogens Lassens eng, samt slagsmål og skældsord imod Mogens Lassens søn og hyrdepige, som skal være sket på en helligdag under prædiken. Mogens Lassen i Høllund er stævnet for at vedstå sin klage. Anne Cortsdatter Prat er stævnet for slagsmål og skældsord. Opsat 14 dage.

Hans Nielsen har stævnet Peder Knudsen og Niels Knudsen i Amnitsbøl. De skal fremvise deres skøder og adkomst og husbondholdsbrev på deres selvejergård. De har siddet længe på gården uden at tage husbondshold, og de har uden øvrighedens tilladelse delt gården imellem sig , og den ene har afstået gården til sin broder og selv beholdt et hus. - Brørdrene fremlægger et skøde af 2/6 1686 og skiftebrev af 22/2 1689, lovbud af 2/6 1686 samt et synsvidne af 16/6 1686. - Opsat 14 dage.

218:

Hans Nielsen har pva. regimentskriveren stævnet Jes Møller i Vranderup mølle til at vedstå sin klage over Vranderup mænd. Hans hustru og tjenestekvinde samt Vranderup boelsmænd er stævnet til at vidne om, hvad udpantning med en messingkedels fratagelse gårdmændene skal have øvet i møllen pinsedag ad aften. De skal vidne om, hvorvidt gårdmændene forlangte mere af Jes Møller, end han betalte. - Opsat 8 dage.

Jens Grøn i Jerlev på vegne af kaptajn Geisler har stævnet Birgitte Hansdatter sal. --- Madsens i Ødsted --- at give skøde (?) til kaptajn Jokum Geisler og frue på den gård i Ødsted, som sal. Poul Madsen fradøde. - Hans Nielsen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder mente, at da gården er meget brøstfældig og der er lånekorn i restance, og der næsten intet findes til restancens betaling, så burde gården ej bortskødes, før end regimentskriveren er blevet forsikret derom. Kaptajnens velbårne frue Mette Else Lützou svarede derimod, at såsom hun begærede skøde til noget af sin gælds betaling, så tilbød hun at svare for restancen og andre krav.

218b:

Tygge Usin på vegne af ridtmester Nætzau (varsel af 3/7, nr. 215) ctr. Poul Feldings enke i Geising og Hans Poulsen ibidem for en regning af St. Anst den 26. juni 1696 med Sr. Peter Niemands egen hånd, som bor i Tønder, på 16 slettedaler for adskillige kramvarer. Gælden er overdraget til Nætzou og omfatter rejseomkostninger: 2 forgæves rejser fra Tønder til Geising. - Opsat 14 dage.

219:

Jens Sørensen Grøn af Jerlev på vegne af kaptajn Johan Geisler begærede lovbydelsesvidne og skøde ang. sal. Poul Madsens og hustru Birgitte Hansdatters halve gård i Ødsted. Hun fremstod med sin broder og lavværge Mads Hansen af Bredstrup samt Mads Nielsen af Vesterbv, formynderen for Poul Madsens og Birgitte Nielsdatters 4 umyndige børn Mette, Kirsten, Søren og Tove. De lovbød til 3. ting gården. Jens Sørensen Grøn begærede på vegne af Johan Geisler og i hans frues Mette Else Lützous nærværelse skøde.

219b:

Skøde på ovenstående.

220b:

Kaptajn Johan Geislers frue Mette Else Lützou og Jens Sørensen Grøn af Jerlev lovede, at ---- til børnenes fornødenhed. Birgitte Hansdatter skal sin livstid beholde til beboelse det lille hus på 6 fag, der står norden for gården, samt diverse aftægtsydelser. Og som velbemeldte velbårne frue Mette Else Lützou af kristelig medlidenhed og medfødte adelige ---heds gunst har ikke alene givet de umyndige børn 10 slettedaler som en kendelse og ihukommelse, at de var født der på stedet, men endog af lige gunstig medlidenhed og fromhed bevilget og tilladt enken det ommeldte --- så skal bemeldte aftægt ej heller længere forstås at gives enken end al den stund hun forbliver i enkestand.

221:

Tulle Pedersen af Ferup (se 3/7 på nr. 215) --- har stævnet Jens Jakobsen. Han skulle have givet i leje 1 rdl. og gøre en dags arbejde hver uge. Ubetalt er 1 rdl. og 46 dages arbejde, for hver dag 4 sk. Har desuden betalt for Jens Skræder og hans hustru indersteskat 4 mk. 8 sk. og til exekverpenge for skattens restance 12 sk. - Jens Jakobsen Skræder med hustru mødte til genmæle, men kunne ikke fremlægge nogen beviselighed imod kravene. - Jens Andersen i Ferup havde indtaget Jens Jakobsen Skræder efter hans ulovlige undvigelse. Han kræves også straffet. Opsat 8 dage.

221b:

Fredag den 24. juli 1696:

Jens Staffensen i Seest er sættefoged.

Laurids Christensen, skovfoged i Jerlev herred, har stævnet Tudved bys mænd for ulovlig skovhugst. I Tudved er der blevet synet et nyt hus til byens hyrde (tømmeret beskrives) og et nyt hus på 4 små fag på Laurids Pedersens gårds grund. Også syn på skovskade. - Tudved mænd svarer, at de ikke har hugget ulovligt, men deres nabo Mads Sørensen, som er selvejer, tillod dem noget gammelt og vrengelvoren træ af grene og andet til byens hyrdehus' nødvendige bygning. - Laurids Pedersen vil svare, inden dom bliver afsagt, med hensyn til det 4 fags hus på hans grund.

222:

Skovfoged Laurids Christensen af Skærup har stævnet Oluf Mortensen i Bølling for ulovlig skovhugst. Synsmænd har været med skovfogeden i Holms enemærkes skov og synet egestubbe. - Oluf Bøgvad vedstod at de 3 blokke, som var fundet ved hans savlad, var de samme, som var afhugget i nævnte skov.

Skovrider Jens Ibsen ctr. Vidsted Mikkelsen i Skanderup, se nr. 217. Thomas Hansen af Skanderup har vedkendt sig noget træ, som synsmænd har set i Vidsted Mikkelsens gård. Der blev gjort arrest og forbud på træet. - Thomas Hansen og Thomas Kjelds af Skanderup vedstod, at træet var hugget på deres skovpart. - Hans Sørensen af Skanderup bevidner, at han hos Vidsted Mikkelsen har set træ til en vognstjært ---

Tiltalen til Jens Jakobsen Skræder af Ferup er ---

223:

Laurids Jensen Hjuler af Torsted (se nr. 216) æskede dom over Erik Eng og hustru Anne Pedersdatter. - Der opnævnes 8 meddomsmænd, fordi sagen synes ærerørig: Hans Sørensen i Knudsbøl, Christian Randulf og Jens Poulsen i Jordrup, Poul Gjermandsen og Joen Nielsen i Bølling, Christen Ballesen i Bøgvad, Anders Joensen, Jens Andersen, Hans Nielsen og Niels Gilladsen i Egtved. Hele sagen blev oplæst for dem i Erik Engs og hans hustrus søsters påhør. - Derimod blev fremlagt amtmandens begæring om, at sagen måtte opsættes i 14 dage, til sessionsherrernes nærmere erfaring.

Hans Nielsen for regimentskriver Johan Hollænder på vegne af Meinert Meinertsen æskede dom over Jens Jensen Hjuler (se nr. 216). - Dom ved sættefoged Jakob Staffensen og de ovennævnte 8 domsmænd: Jens Jensen Hjuler har offentligt på grandestævne i ærlig og ædru forsamling beskyldt Meinert Meinertsen, at han skulle have taget hesteskoene fra Jens Jensens gamle hest, som var død, og ej villet tillade Meinert Meinertsen at være grandestokkene betroet, før end han skaffede ham hesteskoene hjem igen. Han har ej i ringeste måder sådant bevist, og samtlige Verst grander giver Meinert Meinertsen et ærligt og godt rygte. - Han skal give tilbørlig og nøjagtig erklæring og skal foruden procesomkostningerne betale 2 rdl. til Verst kirke.

223b:

Hans Nielsen på vegne af regimentskriveren ang. Jes Møller i Vranderup mølle, klagen over udpantning. Erklæring fra amtmanden om, at den sag var forligt i hans nærværelse. Amtmanden skal have videre underretning, før end sagen kan accepteres i retten.
����Hans Nielsen svarede derimod, at amtmandens befaling i denne som i alle sager skulle holdes i højeste respekt, men da der i denne sag muligt kunne søges kongens interesse, så formodede han, at de indkaldte vidner blev accepteret til forhør. - Det kunne sættefogeden ikke tilstede.

223b:

Hans Nielsen pva. regimentskriveren har stævnet sal. løjtnant Cort Prats enke i Høllund til syn på en pantsat enghave på Amnitsbøl mark tilhørende Peder Knudsens gård. - Synsmænd har efter Niels Knudsens anvisning synet enghaven, som Cort Prats enke bruger. Mente, der kunne avles 4 læs hø. - Peder Knudsen af Amnitsbøl sagde, at jorden tilhørerte hans gård, hvorfor han havde ladet slå nogle læs hø. Det blev ophalmet og liggende på stedet til sidste tingdag, da han var her ved tinget. Da blev høet fjernet. Mente, at Morten Orle havde bemægtiget sig det. - Morten Orle svarede, at høet var fjernet efter sal. Cort Prats enkes begæring, eftersom grunden, det var groet på, var hende for rede penge pantsat. Pantebrevet blev fremlagt; det var blevet læst for retten den 11/1 1682 og 12/3 1686.

224:

Sal. løjtnant Cort Prats enke Tebea von Wern med lavværge Jes Pedersen af Rauning bekendtgjorde, at hun har overdraget den enghave til Morten Andersen Orle i Jerlev for penge, han havde lånt hende. Enghaven er pantsat til hendes mand af Christen Christensen --- Morten Orle kan bruge den, til den bliver indløst.

224b:

Fredag den 31. juli 1696:

Hans Nielsen pva. regimentskriveren har stævnet Jes Madsen i Vranderup mølle og Hans Madsen i Vranderup til påhøring af syns afhjemling og sessionens resolution ang. deres huses brøstfældighed. Fremlagde sessionsprotokollen ved hr. oberst Üttervigs regiment. Resolveret den 25. juli 1695 på en memorial angående Jes Møllers halve gård: Dersom Jes Møller ikke ikke inden et år de dato bebygger den i fæste havende halve gård, kan det sessionen tilkendegives til nærmere resolution. --- I lige måde resolveret så vidt Hans --- dersom Hans Madsen ikke --- til en anden bortfæstes. - Synsmænd har synet den halve gård i Vranderup, som Jes Møller i Vranderup mølle har i fæste samt Hans Madsens boelshus. Der er 12 fag hus, og så mange fag har der ikke været, så længe man kan mindes.
����Jes Møller svarede, at han ej tilforn har kunnet få bygning opsat, fordi han ikke har fået udvist bygningstømmer --- Han har ført avlingen til møllen, men har ført gødning til jorden. - Hans Madsen lovede at få sit hus repareret inden Mortensdag.

225b:

Hans Nielsen på vegne af regimentskriveren ctr. Gjermand Poulsen i Bølling angående den voldsomme tvang og syns skade, der er sket Mads Thomseni Rådvad fastelavns mandag Som vidner er indkaldt Joen Nielsen i Bølling, Magdalene Poulsdatter og Poul Gjermandsen ibidem. De kan ikke afhøres, for de har allerede aflagt edelig forklaring.

226:

Hans Nielsen ang. Søren Sørensen og Mogens Lassen i Høllund (se. 217). Opsat 8 dage.

Hans Nielsen ctr. Peder Knudsen og Niels Knudsen i Amnitsbøl (se nr. 217). Opsat 14 dage.

Tygge Usin har på vegne af ridtmester Nætzou stævnet Iver Christensen ang. sal. Anders Rasmussens søns Rasmus Andersens arvegods. Regimentskriver Anders Rask er stævnet, om han på Iver Christensens vegne har noget derimod at svare. - Fremlagde dom af 8/8 1690: Iver Christensen har ikke kunnet benægte, at rugsæden og noget løsøre, som blev udlagt til den umyndige Rasmus Andersen på skiftet efter hans sal. farbror og værge Mogens Rasmussen i Egholt, og som forblev i boet, efter at skiftet var afholdt. hvorfor Iver Christensen dømmes (som husbond og boets besidder efter sal. Mogens Rasmussen) til at svare for. - Dommen fornyes.

227:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Nætzou (se nr. 218) æskede dom over Hans Poulsen og Mette Poul Feldings i Geising. Disse samt Jørgen Basse ibidem fremlagde et indlæg. - Da der findes regnskab mod regnskab, udnævnes nogle mænd ---- og sagen opsættes.

227b:

Jes Pedersen af Rauning pva. sal. løjtnant Cort Prats enke af Høllund ctr. Peder Knudsen i Amnitsbøl. Tilbød ham til 1. ting at indløse en enghave, som han har pantsat til Cort Prat, for 45 slettedaler. - Hans Nielsen svarede, at der var proces om sagen med regimentskriveren, hvorfor han skulle have været varslet. Retten kender varslet gyldigt.

Fredag den 7. august 1696:

Jens Jensen Hjuler af Verst i hånd tog Meinert Meinertsen og bad om forladelse og gjorde afbigt.

228:

Regimentskriver Johan Hollænders sag ctr. Gjermand Poulsen på vegne af Mads Thomsen opsat 8 dage.

Laurids Hjulers sag ctr. Erik Eng i Torsted og hustru opsat 14 dage.

Hans Nielsen pva. regimentskriveren har stævnet samtlige Vranderup bys gårdmænd for omkostninger og tingrejser, som de ved deres modvillige udeblivelse fra retten har forvoldt i sagen om udpantningen af Jes Møller i Seest mølle. Fremlagde en seddel fra amtmanden: Han har efterladt bønderne deres forseelse med udpantning og helligdagsbrøde. Men for de 2 gange, de ikke er mødt i retten, bør de betale til regimentskriverkassen deres faldsmålsbøder samt erstatte Hans Nielsen udgifterne til tingrejser. - Nogle gårdmænd erklærer, at de ikke har været med til pantningen, og at Laurids Knudsens avlskarl Las Joensen var mest årsag i den. Han både tilskyndede de andre og var selv på vegne af sin husbond med til at pante. Det skete med bymændenes samtykke. Men når de ikke mødte i retten den første gang, var det, fordi de var blevet forligt med Jes Møller, og anden gang var der amtmandens erklæring om, at de var blevet forligt, og så troede de sig frikendt af anklagen. - Sagen opsættes i 4 uger, og så skal regimentskriveren have specificeret udgifterne til tingrejser.

229b:

Sal. løjtnant Cort Prats enke tilbyder til 2. ting Peder Knudsen i Amnitsbøl, at han kan indløse den pantsatte enghave.
����To synsmænd har taxeret enghaven og vurderet prisen på høet.

Sagen mod Poul Feldings enke og søn (se 227). Af de 4 opnævnte mænd fremstod de tre: Anders Hansen Risbøl i Asbo, Poul Gjermandsen i Bølling og Niels Closter i Hudsted, som på egne og deres likvidationsbroder Isak Jensens (af Jordrup) vegne aflagde deres anbefalede forretning. Efter modregning bliver Poul Feldings enke Peter Niemand 1 mk. 12 sk. skyldig. - Thyge Ursin protesterede; Poul Feldings enke og søn burde bevise deres regnskab. Opsat 14 dage.

230:

Postmester Hans Lund har stævnet Peder Jensen på Sønderskov, om han på vegne af Søren Frandsen vil have noget at svare angående en ager på Bække mark, som Søren Frandsen har taget i brug. Søren Frandsen er stævnet. Han skal vise sin adkomst til ageren, såsom den skal høre til Bække kirkes boelshus. - Vidner forklarer, at ageren har været brugt til kirkens boelshus. - Derimod møde velfornemme mand Mikkel Pedersen af Nielsbygård på vegne af amtmand Jørgen Skeel Due. Han spurgte vidnerne, om de vidste, at ageren ligger til Bække kirkes bolig. Svar: Det vidste de ikke, men den ligger i Søren Frandsens gårds lod, og hans formand sal. Poul Pedersen lod ageren måle ved landmålingen til sin gård. Og de ved heller ikke, at kirkeboelet giver skat af ageren. De vidste ikke, at Poul Pedersen nogen sinde havde taget ageren i brug.

231:

Mette Willumsdatter af Vorbasse vedstod, at hun ifølge tingsvidne af 27/5 og dom af 3/7 har udsagt nogle ærerørige ord om Jes Thomsens hustru Anne Hansdatter. Hun beder om forladelse og gør afbigt. Sagen er så forligt, hvad angår Jes Thomsens og hustrus egne prætentioner. Men kongens og øvrighedens prætention forbeholdes.

231b:

Fredag den 14. august 1696:

Poul Gjermandsen er sættefoged i følgende sag:

Herredsfoged Bertel Pedersen gav afkald til forrige herredsfoged sal. Bertel Jensens Krogs enke for sal. Jakob Krogs børn fædrene og mødrene arv, som videre herefter speicel skal vorde forklaring indført.

Skovløber Christen Olesen i Verst har stævnet Vedsted Mikkelsen i Skanderup og søn Jep Vedstesen for ulovlig skovhugst. Disse fremlægger amtmandens pardon.

--- af Egtved har stævnet Jens Nielsen i Vork. Han skal fremvise adkomster ang. et stk. sær jord eller stubtoft i Vork nord for Ristoft, som han sig tilegner, men som menes at tilhøre Jens Andersens gård. Alle Vork lodsejere er stævnet som vidner. Laurids Jensen Grøn og Maren Nielskone i Egtved er stævnet til at påhøre skødes læsning. - Laurids Jensen Grøn vedstod sit udgivne skøde af 18/10 1689 til sal. auditør Gasmand og hans kæreste, hvori Stubtoft nævnes særskilt. Han vedstod også, at da han selv beboede gården og da spurgte om Stubtoft, da viste sal. Jørgen Skræder, som boede i Ris, ham Stubtofts længelse og størrelse. Den jord havde han angivet for landmålerne til sin gård.
����Maren Nielskone af Egtved: Siden sidste fjendtlige indfald i landet, da hendes sal. stiffader Anders Grøn og moder Karen Jensdatter beboede den selvejergård i Egtved, Jens Andersen nu påbor, og Jørgen Jensen beboede den --- som Jens Nielsen nu bebor ---
����Jens Nielsen af Vork: Ved ikke at sige af noget jord til Jens Andersens går. Han har brugt den jord, som findes til hans fæstegård, og som hans formand for ham har brugt.

232b:

Jes Pedersen af Rauning på vegne af sal. Cort Prats enke tilbød til 3. ting indløsning af den pantsatte enghave. Peder Knudsen stod for retten, og Hans Nielsen svarede på hans vegne, at som engen står under proces, kan ingen betaling ske før endelig likvidation.

233:

Hans Nielsen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Hans Madsen i Vranderup ang. nogle fag hus, han skal have nedbrudt og ladet bortføre fra det hus, han ibor. Rasmus Ramsussen af Kolding Slotsmølle vidnede, at da han flyttede fra Vranderup for ca. 12 år siden, og han havde opladt det hus, han beboede i Vranderup, for Hans Madsen, da havde Rasmus Møller aparte for sig selv ved samme hus ladet opbygge 4 fag til et aftægtshus. Det var siden bortkommet. - Andre vidner bekræfter det.

Samme ctr. Jes Møller i Seest mølle og Hans Madsen i Vranderup for deres huses brøstfældighed. Opsat 8 dage.

Søren Sørensen af Høllund med andre interesserede (se nr. 226) skal møde om 8 dage.

Frederik Christian Faust af Kolding har stævnet Karen Hansdatter Ulfs i Skanderup ang. en del gods, som skal ulovligt være bortkommet fra sal. ---- Fausts gård ibidem. --- Tygge Using protesterede på vegne af oberst Brockdorf. Karen Hansdatters lavværge burde være stævnet. - Men som dagen er forløben og vidnesbyrdene, som er vidtløftige, at i ed tage, examinere og forhøre ej formedelst nattens påhæng nu i aften kan vorde forhørt, så er varslet kendt ved magt og vidner skal afhøres næste tingdag.

233b:

Sal. Bertel Krogs enke, et afkald. - For retten fremstod herredsfoged Bertel Pedersen, bekendtgjorde, at som forrige herredsfoged Bertel Jensen Krog, som boede og døde i Bølling, var efter loven født værge for fem af sin broders sal. Jakob Jensen Krogs umyndige børn: Hermand Frandsen Jakobsen, Jens Jakobsen, Ide Jakobsdatter, Helvig Jakobsdatter og Catharina Sophia Jakobsdatter, og disse børn efter deres fader og moderen sal. Helvig Jørgensdatter, som boede og døde i Jordrup, er arveligt tilfalden 639 rdl., så kendes og tilstod nu ---- betalt og contenteret. Bertel Pedersen lovede at holde Bertel Jensen Krogs enke Kirsten Nielsdatter skadesløs. Denne kvitterede til gengæld for betaling af omkostningerne til børnenes underhold.

234b:

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Hans Nielsen (se nr. 225) ctr. Gjermand Poulsen i Bølling for vold mod Mads Thomsen af Rådvad. Æskede dom. - Poul Gjermandsen og søn: Der er ført vidnesbyrd, som strider imod Mads Thomsens forklaring. De æsker ligeledes dom, fordi tingrejser hæmmer høstarbejdet. - Dom: Han frikendes.

235:

Fredag den 21. august 1696:

Løjtnant Mandrup Due på vegne af sal. oberst von Bassens enke frue Elisabeth Rantzau har stævnet regimentskriver Johan Hollænder angående Nygårds tilstand, som den var, da oberst von Bassen antog den. - Johan Hollænder godtager stævnemålet, men ikke angående synsmænds opkrævelse, fordi oberst Üttervig, som skal overtage Nygård, ikke er stævnet. Mandrup Skeel Due svarer, at regimentskriveren er kongens fuldmægtige og myndig til at svare for alle de sager, der kunne forefalde om godset i hans distrikt.
����Kendelse: Fordi oberst Üttervig ikke er stævnet, kan synet ikke tistedes.
����Vidner: Da oberst von Bassen antog Nygård, var bygningen meget ond og forfalden. - Ved oberst Bassens tiltræden var det store hus af sal. forrige oberst Peder Juul således repareret, at Peder Juul først logerede der og efter ham Bassen, som foretog nogen reparation. - Hus for hus beskrives. - Regimentskriveren spurgte, om ikke det store stenhus, som nu er nedfaldet, ikke var større og højere på muren, da von Bassen kom til Nygård, end det er nu. - Jo, og da stod der en skorsten i hver --- --- der er købt og til Nygård ført og der er opbyggset, og hentede Peder Kyd med sine heste og vogn en del deraf, hvortil han af den tids regimentskriver blev beordret --- han ved ikke, hvor høj muren var i alen, men så vidt han mindes, var begge sider af muren lige høje. ---

238:

Regimentskriver Johan Hollænder får opsættelse for sine sager i 8 dage. Thyge Ursin på vegne af oberst Brockdorf bød sig i rette at svare for Karen Ulfs i Skanderup imod Frederik Christian Faust. Denne er ikke mødt. Samme for samme ctr. Frederik Christian Faust, der er blevet stævnet for hans moders gård i Kolding samt for den fausteske gård i Skanderup, ang. injurier mod Karen Hansdatter Ulf om noget lintøj, som af hans gemmer i Skanderup skal være stjålet. --- hæderlig hr. Anders Hornes hånd skreven, dateret Nagbøl den 12. august. Attest fra hæderlige hr. Peder af Ødis af 11. august. - Vidner er: kvartermester Johan Suur af Hjarup, Iver Tullesen og Laurids Tullesen af Skanderup: Fredagen før Olufsdag var de hos Frederik Christian Faust i Skanderup for at høre, om han havde noget at beskylde Karen Ulfs i Skanderup. Han svarede, Jo, hun var en tyv. Det ville han bevise. - Hans Hansen Ulf af Skanderup: Hørte for nogen tid siden, at Maren Andersdatter af Fausts gård kom til Karen Hansdatter Ulfs og sagde til hende, at hun skulle have det tøj igen, hun havde sat hende i pant. Da sagde Karen Ulfs, at når hun fik sine udlånte penge, så skulle det pantsatte tøj følge. Maren Andersdatter svarede, hun fattedes 2 mk. i pengene; når Frederik Christian Faust kom og gjorde regnskab med hende, så skulle Karen Ulfs få de resterende 2 mk., hvorpå Maren Andersdatter straks fil tøjet. --- Tygge Usin fremlægger et skriftligt vidnesbyrd med 16 mænds hænder og navne underskrevet, dateret Ansager d. 25. maj 1694 samt et vidnesbyrd med mere end 24 hænder af Skanderup sogn den 17. august samt en attest af hr. Anders Horne. - Thyge Ursin er på vegne af oberst Brockdorf forsvar for Karen Hansdatter Ulfs. - Ingen var mødt på vegne af Frederik Christian Faust eller Maren Hansdatter (?).

(fol. 237b-238 mangler på mikrofilmen)

239:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af hr. Ude Pedersen af Præstholm har stævnet hr. magister Niels Kragelund i Lejrskov, provst i Anst herred, for gæld på 80 slæettedaler iflg. obligation af 1685. - Opsat 8 dage.

Alle andre sager er også opsat i 8 dage på grund af aftenmørket.

239b:

Fredag den 28. august 1696:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af hr. Ude Pedersen ctr. provst Niels Kragelund i Lejrskov for gæld. Sagen henvises til gejstlig ret.

240:

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Rasmus Kruse i Vranderup for nogle fag hus, han skal have borttaget, som var opsat ved Hans Madsens boelshus. - Hans Madsen vidner: Mens Rasmus Møller, som nu bor i Kolding Slotsmølle boede i det hus, Hans Madsen nu bebor, byggede Rasmus Møller 3 fag hus noget vesten for det rette hus, som han ellers biede i. Samme hus blæste om af vinden ved den ene ende, og derefter kom Rasmus Kruses folk og tog husets tømmer, både det, som var blæst om, og det, som endnu stod. Hans Madsen havde ikke anmeldt det til øvrigheden, fordi han ikke vidste, om huset stod på hans grund, og det var ikke betroet ham til noget opsyn ---

240b:

Mogens Lassen af Høllund og Søren Sørensen ibidem, som har haft noget klammeri, hvorom der var indgivet klage, var ikke mødt.

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Nætzou har stævnet Peder Sørensen i Glibstrup angående hvad kornsæd han imod sædvane har sået i Søren Krages jord. Morten Skuster og Christen Iversen i Store Anst er stævnet til at vedstå deres gjorte forbud. ---

241:

Sagen ctr. Mette Poul Feldings i Geising og hendes søn Hans Poulsen ang. Peter Niemands gældsfordring. Christen Iversen af Store Anst vidner: han ved, at Peter Niemand har gjort 2 rejser til Geising at kræve gælden ---

241b:

Niels Olesen i Omvrå på vegne af Sr. Johan Jørgensen af Juellingsholm har stævnet hr. Jens Murer i Grindsted, Sr. Frederik Christian Faust i Kolding, Hans Møller ibidem og Mads Jensen i Dal ang. nogle får, som Johannes Jørgensens tjener er frakommet (Der er et tingsvidne af Nørvang-Tørrild herredsting den 1. august) ---. Opsat 4 uger.

242:

Erik Engs hustru af Torsted Anne Pedersdatter beder om forladelse, fordi hun usandfærdigt har beskyldt Laurids Jensen Hjuler på hans ærlige navn og rygte.

Fredag den 4. september 1696:

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Hans Nielsen ctr. Vranderup gårdmænd, se nr. 228 og 229. Æskede dom --- Opsat 8 dage.

242b:

Hans Nielsen pva. regimentskriveren for Peder Knudsen af Amnitsbøl har stævnet nogle mænd til at vidne om, hvad hø der er blevet avlet årligt i den enghave, som løjtnant Cort Prat havde i pant fra Peder Knudsens selvejergård. - Jes Pedersen af Rauning protesterede, at da engen er synet af fire mænd, så mente han ikke, at der burde føres vidner herom, før end de pågældende synsmænd er stævnet. - Kendelse: Der kan ikke føres vidner, før end alle vedkommende er stævnet.

Morten Lauridsen af Nygård på vegne af oberstinde --- har stævnet oberst Üttervig om syn på Nygård. Hans Nielsen fremlagde en begæring fra regimentskriver Johan Hollænder, at herredsfogeden vil opnævne upartiske mænd og af adskillige håndværk som synsmænd, og at synet måtte blive foretaget den 9. september. - Synsmænd opkræves.

243:

Morten Lauridsen af Nygård på vegne af oberst von Bassens enke har stævnet Peder Kyd i Ågård ang. det græs, han har slået på Nygård grund. - Nicolai Brun, berider på Nygård, bevidner, at Peder Kyd har slået græs over skellet. Han havde sagt til Peder Kyd, at det hørte ikke til ladegårdsstedets lod, men oberst von Bassen havde forrige år tilladt smeden i Nebel det, formedelst den lod, han havde, var så ringe. Og berideren udviste ham så, hvor vidt smedens lod var, og hvad der var ham forundt til åbod for dets ringheds skyld, og at samme bevilgede åbod ikke vedkom ladegårdsstedets lod.; dog kom han vel til rette med oberstinden derom, når hun kom hjem. Da svarede Peder Kyd berideren, at han begærede ikke fruens skade, selv om han bortførte høet uden fruens vilje. - Peder Kyd af Ågård mødte og svarede, at han havde lejet engen af Nebels smed, og da han slog høet og berideren sagde, han slog over skellet, så fulgte berideren med ham til den nordre ende, mens Peder Kyd satte skellet, hvorefter han slog, og uden at nogen gjorde forbud.

243b:

Thyge Ursin har pva. ridtmester Netzou stævnet Peder Sørensen af Glibstrup ang. det korn, han imod forbud om nattetider skal have bortført. - Søren Pedersen af Glibstrup svarede pva. sin fader, at regimentskriveren burde være stævnet. Dog da der endnu ikke er søgt dom i sagen, findes dette unødvendigt, hvorfor varslet kendes gyldigt nok. - Thyge Ursin fremlægger en skriftlig seddel: Christen Iversen og Morten Skuster i Store Anst befales at gøre forbud på en del korn, som skal være sået i en otting jord og toft på Glibstrup mark tilhørende Søren Krage i Store Anst. Sign. Skanderupgård d. 17. august af Bertel Pedersen. - Fremlægger tingsvidne af 28/8.
����To ryttere, Claus Johansen og Erik Henriksen, har haft opsyn med den havre i Søren Krogs toft, der var gjort forbud på, så at intet deraf skulle blive fjernet. De fandt, at Peder Sørensen og søn med flere var i færd med at fjerne havren en nat efter midnat --- Da kom Peder Sørensen og hans søn, hver med en fork i deres hænder, og søgte dem på livet, og de bad de andre om at læsse på vognen, og der lå adskillige løse vognkæppe oven på havren, som var på vognen. Så tog de om Søren Pedersens fork og holdt derved. Straks råbte Peder Sørensen til de andre, de skulle komme til hjælp, og de skulle slå dicht, han ville forsvare det, hvor det skulle være. Imidlertid stod faderen og stak til rytterne med sin fork. Så tog de hånd på forken og fik den fra ham. Dermed løb de andre bort, og Peder Sørensen ville også løbe, men rytterne fik fat på ham og førte ham til vognen og lod ham blive der, indtil ridtmesteren selv kom.
����Peder Sørensen og hans søn mente, at rytternes vidne ej burde anses for gyldigt, såsom de i deres arbejde med deres korn at indføre gjorde dem stor forhindring og modstand, hvad de agter at bevise ---

245:

Morten Lauridsen af Nygård begærede på vegne af frue Elisabeth Sophia Rantzou, at Niels Kyd i Starup måtte vidne om Nygårds bygning, hvorledes den forefandtes, da oberst von Bassen antog den, og hvad reparation og forbedring han bekostede. - 1) Da salig oberst Peder Juul antog Nygård, var borgegården så godt som ganske øde og forfalden, så det var næppe, at han med sin kæreste og børn kunne bebo den for regn, storm og vejr. Derfor måtte alle øjeblik være sig formodende, at det søndre og nordre hus i borgegården skulle falde ned og slå dem ihjel. - 2) Peder Juul beboede Nygård en tid lang (der var blevet spurgt om 6 år). - 3) Der var hverken stuer, kamre, tag eller loft i oberst Juuls tid, som det østre hus i borgegården nu står. - 4) På borgegården var dengang ingen bygning, som folk kunne bebo, uden det nordre hus samt et bryggers og bagehus og et skolehus (?), som var med halvtag bygget op til muren. - 5) Der stod ingen flere huse i ladegården end laden, som var helt forfalden og moxen så øde, at de ej kunne have det lidet --- korn deri forvaret for regn og sne ---- - 7) Der blev intet bygget, hvorken på borgegården eller ladegården, før end oberst von Bassen var ankommet. - 8-14) Forbedringer og reparationer udført af von Bassen.

246:

Og som formedelst aftenens mørke og nattens påhæng nu idag ej længere kan ses at holde ting, mindre at læse eller skrive, og ingen lys her i tinghuset haves, ej heller ved at kan bekommes, så er besluttet og samtykket, at alle de sager, som til idag har været hid i rette kaldet eller og til doms opsat, skal til næstkommende tingdag med kald og varsel og opsættelser stå ved deres fulde kraft at iretteføre, alt så vidt ej idag haver i rette været.

Fredag den 11. september 1696:

Thyge Ursin pva. ridtmester Netzou ctr. Peder Sørensen i Glibstrup ang. den toft, som han af Søren Krag i Store Anst i pant og brug haver. - Sætter i rette, at Peder Sørensen til upligt og svækkelse imod sædvanlighed har med sæd brug og udslæbt det jord, han i Søren Krages toft hidtil har brugt, og derved tilføjet ridtmester Netzou, der skal tage jorden i brug efter ham, stor skade. Han bør have forbrudt den kornsæd og grøde, han sidst havde i jorden. - Peder Sørensen fremlagde et pantebrev af 6. juli 1667. - Opsat 14 dage.

246b:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Schuborch og Eskild Busk af Harte sogn har stævnet Niels Skjelde, Jens Andersen og Hans Smed, alle i Ferup, angående den korntiende, som hører til Harte sogn af det jord, som bruges på Stubdrup mark. Stævningen er afvist.

247:

Thyge Ursin har stævnet Claus Petersen, Mads Pedersen og Anders Pedersen, alle i Ferup, ang. kirkens tiende. - Varslet er ugyldigt.

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou har stævnet Christen Iversen og Hans Pedersen Vrå, begge i Store Anst, til at vidne om den kontrakt, som er gjort mellem ridtmester Netzou og Søren Krage i Store Anst den 9. marts 1696 om en otting jord på Glibstrup mark, som Netzou har lejet. Også stævning til Søren Nissen Krage i Store Anst og hans hustru Gunder Hansdatter.
����Christen Iversen og Hans Pedersen Vrå: I foråret den 18. marts om aftenen ved sengetid sendte ridtmester Netzou bud efter dem. De kom til ham i hans hus. Der sad ridtmesteren og Søren Krage, og da var de med hverandre accorderet, så Søren Krage havde lejet til Netzou en ham tilhørende otting selvejerjord på Glibstrup mark tillige med en toft, som dertil hører. De skulle underskrive til vitterlighed. Jorden skulle lejet i 3 år for 12 slettedaler, og den skulle tiltrædes 1. februar 1697. Netzou læste kontrakten op for Søren Krage nogle gange og for de to mænd. Og han sagde til Søren Krage, at dersom han ikke ville med en god vilje unde ham ommeldte jord og toft, så skulle han nu sige det, så var der intet mere forspildt end det lidet stykke papir. --- hans hustru --- Og vidnerne ved ikke, om kontrakten var underskrevet, før end hun kom ind, og hun blev hos dem, mens de var der, og de hørte ikke, at hun klagede på kontrakten. - Sammen med Søren Krage var de hos ridtmesteren den 1. september, og da hørte de, at ridtmesteren begærede, at Søren Krage nu ville underskrive den kontrakt på den rette sort papir, såsom den forordnede sort stemplet papir ikke var ved hånden at bekomme den tid, da de blev accorderede. Søren Krage svarede, at han ikke ville fragå sin kontrakt, men idag skrev han intet videre under. Og straks derefter gik han hjem.
����Søren Krage mødte i retten og fremlagde et skøde af 6. juni 1667 samt et indlæg af 10. september.

248:

Jes Pedersen af Rauning på vegne af sal. løjtnant Cort Prats enke har stævnet Peder Knudsen i Amnitsbøl til pantebrevs tilbud ang. den pantsatte enghave. Regimentskriver Johan Hollænder er varslet, om han vil have noget derimod at svare. - Opsat 8 dage.

248b:

Jens Andersen af Egtved ctr. Jens Nielsen i Vork ang. en sær Stubtofts jord i Vork tilhørende Jens Andersens gård. Stævning til Laurids Grøn i Egtved, at vedstå hans udgivne skøde. - De 8 stokkemænd, som betjente retten idag, bekræfter, at regimentskriver Johan Hollænder tidligere for retten har tilstået Jens Andersen og hans hustru Heiniche Møllers kald og varsel. - Jens Nielsen henskød sig til regimentskriverens forsvar. - Opsat 8 dage.

Sr. Thøger Pedersen Nørkjær af Tamdrup på vegne af oberstinde frue Elisabeth Sophia Rantzou af Nygård (se nr. 242 og 243) fremlagde en skriftlig synsforretning. Synsmænd har takseret bygninger m.m. på Nygård i regimentskriverens og fornemme håndværksfolks nærværelse. Bygningerne er gennemgået, hus for hus, kammer for kammer. Man har vurderet tømmer, murværk, tækning, jern, arbejdsløn, gærder.

253:

Fredag den 18. september 1696:

Jakob Staffensen i Seest er sættefoged.

Jens Andersen af Egtved (248) ctr. Jens Nielsen i Vork ang. Stubtoft i Vork. Fremlagde tingsvidne af 14/8 samt fire skøder: 27/8 1656, 31/10 1677, 19/2 1679 og 18/10 1689, som beviser, at toften tilhører hans gård. - Regimentskriveren svarer på vegne af Jens Nielsen, at Jens Nielsen og hans formænd har brugt toften ukæret i så mange år, og ved landmålingen var der ingen, der indfandt sig for at affordre Jens Nielsen den, før end nu Laurids Grøns skøde fremvistes. Og Jens Nielsen har svaret alle afgifter til dato. Opsat 14 dage.

253b:

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Erik Eng i Torsted og hans hustru for at vedstå en klage ang. de 3 får, en korporal Hübsch i Egtved har aftvunget ham, samt et får, som korporal Mikkel Koch ville have haft af dem. Stævning til korporal Hübsch i hans arrest og til korporal Mikkel Koch i hans kvarter i Jordrup.
����Erik Eng og hustru bekræftede deres klage. --- Der kom en rytter af ridtmester Powisks kompagni ridende til ham og skulle hente ham med sig til korporal Hübsch i Egtved. Derefter blev han ført til ridtmester Powisk i Ødsted. Denne sagde, at han skulle følge med til krigskommissæren, og at han skulle betale de 10 mk. til Laurids Hjuler, som obersten havde sagt og forligt dem om. Erik Eng svarede, at han havde ingen penge. Ridtmesteren lånte ham så de 10 mk, og Erik Eng lovede at give dem til Laurids Hjuler og at betale ridtmesteren tilbage andendagen til korporal Bertel Hübsch. Denne kom på andendagen og fik de 10 mk. Da sagde Erik Engs hustru til korporalen, at hun havde lovet ridtmesterens frue 2 mk. smør; om han ville tage det med til hende. Korporalen sagde nej, og han ville have nogle får. De svarede nej, det fik han ikke. Korporalen svarede, at han ville ikke ride forgæves, det djævelen skulle fare i hende, han ville have fårene. Så tog hun 2 får ud og satte dem på fremgulvet. Korporalen sagde, han ville hav et får til, eller han ville lade det udtage ved bymændene. Så drev han 3 får ud af Erik Engs salshus uden nogen betaling. Da regimentskriveren havde angivet det for obersten, fik Erik Eng det ene får tilbage. han hentede det selv hos Anders Joensen i Egtved, og denne kom til Erik Eng og tilbød ham 7 mk. for de andre to. Han sagde, de var blevet øde. Erik Eng sagde, han ville ingen penge have, men hans hustru tog de 7 mk. ---- --- tiltvunget at underskrive en seddel, som var derom færdigskreven, før end han indkom, og som han da ikke dermed ville lade sig nøje, blev ham alle hans tre får igen leveret, og derimod leverede han de forhen annammede 7 mk. igen til rytterne Niels Jacobsen og Poul Lassen, som tilførte ham hans får på rytterheste og leverede dem i hans hus.
����Kvartermester Poul Benfeld spurgte Erik Eng, om han ikke havde udtgivet sin hånd og skriftlige bevis, at han for sine får var fornøjet. Erik Eng svarede, at da han havde fået sine egne får igen, enddog de da var mærket med et andet mærke, så var han fornøjet. - Poul Benfeld spurgte, når nu han havde fået sine får igen, hvorfor han da søgte proces derom. - Erik Eng: det havde regimentskriveren gjort. - Det vedstod regimentskriveren. Og det var, fordi Erik Engs hustru havde klaget til ham, at hendes får uden nogen betaling var frataget voldeligt. - Denne klage vedstod Erik Eng og hustru begge for retten.
����Torsted mænd var indkaldt som vidner. De havde intet at oplyse.

255:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou (nr. 230) ctr. Poul Feldings enke og søn ang. gæld til Peter Niemand. Indgiver protest mod kontraregningen. Tingsvidne viser, at sidste gang, Peter Niemand var i Christen Iversens hus i Store Anst, har han oplæst sin fordring for enken, som vedstod den og blot bad om henstand. - Opsat 8 dage.

Peder Sørensen af Glibstrup har stævnet vidner ang. den toftejord, som han har i pant af Søren Krage i Store Anst. - Søren Nissen Krage er stævnet for at vedstå sin kontrakt med Peder Sørensen. Ridtmester Netzou ligeledes stævnet. - Nogle vidner har ikke villet komme. De skal under faldsmålsbøder møde om 8 dage.
����Laurids Jørgensen vidner: Var med andre i den toft, Peder Sørensen har i leje af Søren Nissen Krage. De talte noget havre, som Peder Sørensen havde ladet høste: 12 traver, 6 kærver, 2 neg. Peder Sørensen fremviste en tilladelsesseddel fra amtmandens fuldmægtig, at han måtte indføre kornet. Det blev lovet, at ridtmester Netzou skulle få sedlen at se.
����Thyge Ursin protesterede. - Laurids Jørgensen kunne alligevel ikke huske, om Hans Vrå lovede, at han ville advare ridtmesteren om, at Peder Sørensen måtte indføre sin havre. - Retten kender, at Laurids Jørgensen er ustadig i sit vidnesbyrd og derfor ikke yderligere må vidne.
����Søren Nissen Krage vedstår, at Peder Sørensen må bruge jorden med sæd at udbringe efter gøde til kærvs ende.

256:

Jes Pedersen af Rauning på vegne af sal. Cort Prats enke (nr. 248) ctr. Peder Knudsen i Amnitsbøl. Regimentskriver Johan Hollænder svarer på vegne af Peder Knudsen; mener at så længe synsmændene ikke har afgivet deres synsforretning, bør der ikke fældes dom i sagen. - Opsat 3 uger.

256b:

Thyge Ursin på vegne af hr. Jens Murer og Mads Jensen Dal har stævnet Johan Jørgensen på Juellingsholm ang. kvægtienden i Grindsted sogn, som Johan Jørgensen har beskyldt Jens Murer og Mads Jensen for at have omgåedes uretteligt med. - Der er stævnet vidner, som har vidnet for Nørvang-Tørrild herredsting.
����Christen Nielsen af Nollund Kloster: Noget efter Sct. Hans dag kom sr. Frederik Christian Faust af Kolding, hr. Jens Murer af Grindsted og Mads Jensen af Dal kørende i hans gård og ville tage kvægtiende. Så fulgte Christen Nielsen efter deres begæring med dem til sin habo Jens Jensens. Da kom Nollund hyrde drivende med fæ- og fårehjorden om ved Kloster og ville drive hjem. Da var sr. Fausts karl Hans Møller af Kolding iblandt samme hjord og beså det altsammen. Straks derpå talte Faust og Hans Møller enligt tilsammen. Blev så Nollund får drevet tæt til Christen Nielsens hus. Faust og Hans Møller ville have haft fårene ind ad en dør, men som de ikke kunne nøde dem ind, så drev de fårene om til Jens Jensens ind i hans gård, og da løb Hans Møller iblandt dem og tog et efter andet og satte dem ind i et hus. Og tog han hvilke af dem, han ville, både af får og lam, såsom de var imellem hverandre. Men præsten hverken befalede eller bad, og mindre tog eller begærede at tage --- ikke heller skar Mads Dall noget fårs øre af, ejheller af lam. Men Christian Faust sagde, han ville tage dem på kongens vegne og forsvare det.
����Jens Jensen af Nollund Kloster og Niels Christensen af Nollund: Bekræfter ovenstående, og hverken præsten eller Mads Dahl befattede sig med fårene, men præsten gik for sig selv og smøgede en pibe tobak, og Mads Dal gik og stod og snakkede med de andre folk.
����Regimentskriver Johan Hollænder bad om, at der ikke blev ført vidner mod Hans Møller, før end han var blevet stævnet.
����Thomas Christensen og Christen Peder i Utoft og Morten Nielsen og Iver Rasmussen: i Plougborg: De var overværende i Grindsted præstegård, da kvægtienden blev delt mellem vedkommende. Mads Dal sagde, at han vill intet have at bestille med den kvægtiende, som var taget i Nollund, såsom kirken ikke ville betale ham den omkostning, som deraf kunne forårsages. - Det samme sagde præstens kone i præstens fravær. Da sagde Faust, at han havde taget dem på kongens vegne, og han ville også forsvare det ----

258:

Fredag den 25. september 1696:

Christen Poulsen i Skovslund på vegne af Johannes Jørgensen af Jullingsholm æskede dom (nr. 241) ctr. Sr. Faust og hr. Jens Murer i Grindsted og Mads Jensen Dal. Da som sagen angår æren for ran, opsættes sagen i 14 dage, så der kan opnævnes domsmænd.

De 8 stokkemænd lovede, at de næste tingdag ville være Thyge Ursin kald og varsel gestændig til at vidne angående den beskyldning, Søren Pedersen af Glibstrup den 18. september tilsagde Thyge Ursin, at han skulle have forført Laurids Jørgensen til at være ustadig i sit viene.

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou (nr. 255) æskede dom ctr. Poul Feldings enke og søn. - Dom: Livkvideringsmænd har sammenholdt regning og modregning, så enken og søn søges for 1 mk. 12 sk. Det øvrige afkortes af modregningen. Peter Niemand har ej som en købmand med sine udborgede varer og fordrings søgning efter lovens 5-14 art. 51-53 forholdt sig, så Poul Feldings enke Mette Hansdatter og søn Hans Poulsen dømmes til at betale 1 mk. 12 sk.

258b:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou (nr. 246) æskede dom ctr. Peder Sørensen i Glibstrup for det toftejords ubillige brug og udslæbelse, han af Søren Krage i Store Anst hidtil har brugt. --- Derimod mødte Sr. Peder Berendtsen af Kolding fremlagde et skriftligt indlæg. Thyge Ursin fremlagde herimod et tingsvidne af 11. september, der beviser en fuldkommen kontrakt den 18. marts afsluttet mellem ridtmesteren og Søren Krage, såsom Peder Sørensens panterettigheder var ude til førstkommende Mikkelsdag.
����Dom: Da for mig irettelægges et tingsvidne af Anst herredsting af 6. juni 1667 med videre konfirmation under Søren Krags hånd af 25. februar 1687, som siger, at Peder Sørensen skal bruge jorden, indtil de 36 slettedaler, som toften er pantsat for, bliver ham betalt, og der er ikke fremlagt bevis på, at pengene er blevet betalt. Tilmed har Søren Krage som jorddrot ikke nogensinde ladet gøre noget lovmæssigt forbud, ejheller påklaget, at Peder Sørensen samme jord til upligt skal have brugt, men mere har for retten tilstået Peder Sørensen den derom gjorte forening. Peder Sørensen bør selv beholde den omtvistede sæd og grøde, som sidst var sået i toften, så vel som toften i sig selv at følge Peder Sørensen, indtil han bliver afbetalt i henhold til pantebrevet.

259:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou ctr. Peder Sørensen. Fremlagde et tingsvidne af 28/8. Satte i rette, at som han havde bevist at have gjort lovlig arrest og forbud efter lovens 1-21 art. 1, 20 og 22 på den omtvistede havre, og Peder Sørensen havde ikke efterlevet forbuddet, men havde om natten bortført det. Hvorfor han burde anses efter lovens 6-15 art. 1 og 14 t bøde igæld og tvigæld og derforuden sine 3 mark og forbudte arrest at forfølges efter 1-21 art. 17 og 18 og 6-14-1 at bøde sine voldsbøder, tre 40 lod sølv. Opsat 4 uger.

259b:

Sr. Frederik Christian Faust af Kolding har stævnet ---- Ulfs i Skanderup --- skal være bortkommen fra Skanderupgård de fausteske arvinger tilhørende. Vidner er stævnet.
����Joen Jørgensen Stub: Han hverken høte eller så, at Karen Hansdatter Ulf enten gik til eller fra den fausteske gård i Skanderup på den tid, som nu omtvistes, at det tøj derfra skulle være bortkommet; men han så og hørte, at den tid Maren Andersdatter med det bortkomne tøj kom fra byen og til den fausteske gård, da kom Karen Ulfs bagefter hende og sagde til hende, hun havde jo pantsat hende tøjet, og som de noget havde sammen snakket, så gik Karen Ulfs hjem igen. Andendagen derefter, da var Karen Ulfs atter på den fausteske gård, og som hun og Maren Andersdatter skændtes om --- Karen Ulfs sagde nej, hun havde sat hende det i pant for penge, nemlig en daler, som hun hende derpå havde lånt og leveret på et lidet fyrrebord, som stod der i stuen.
����Joen Jørgensens datter Margrethe Joensdatter bekræftede vidnesbyrdet. - De udeblevne vidner forelægges at møde om 8 dage.

260b:

Regimentskriver Johan Hollænders fuldmægtige Hans Nielsen har stævnet sal. løjtnant Cort Prats enke i Høllund, Peder Kodsen i Højen Stubdrup, Jep Pedersen i Amnitsbøl, Mads Nielsen i Vesterby og Jørgen Nielsen i Ødsted, som har været takseringsmænd, at påhøre nyt syn. ---

261:

--- stævning til Laurids Hansen i Torsted ang. en eng, han skal have slået og indbjerget fra Norbækgårds jorder. - Erik Eng vidner, at han i sidste høbjergning så, at Laurids Hansens tjenestepige gik og rev noget græs sammen på Norbækgårds grund. - Ingen af de andre vidner fra Torsted kan bekræfte det.

(Se fol. 217b). Hans Nielsen har stævnet Søren Rørensen i Høllund med hans datter Maren Sørensdatter, Mogens Lassen og hans søn samt Maren Christensdatter, fordi de ikke var mødt i retten i voldssagen. Anne Cortsdatter er også stævnet. - Mogens Lassen af Høllund fremlægger på vedkommendes vegne en seddel fra amtmanden Simon Claus Schwartz: Såsom Mogens Lassen af Høllund samt løjtnant Cort Prats datter og Søren Høllunds pige har våren i nogen uenighed tilsammen på marken anlangende deres fædrift, hvilke bemeldte personer jeg for mig til examen har haft og dem hver især for deres forseelse ladet afstraffe --- . Opsat 14 dage.

261b:

Fredag den 2. oktober 1696:

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet skovfoged Laurids Christensen i Skærup ang. udpantning og utilbørlig medfart, han har forøvet mod kgl. maj. rytterbønder. En del folk skal vidne om udpantningen samt om en kedel, skovfogeden skal have slået i stykker for Søren Nielsen i Egtved.
����Skovfoged Laurids Christensen fremlagde en ordre fra jægermester Gerhard Brockdorf med ordre til at foretage udpantning for jagtens forsømmelse. - Jægermesteren skal stævnes, før end der kan foretage afhøring om udpantningen. Men der kan høres vidner om sognefogedens adfærd.
����Søren Nielsen i Egtved: En dag i høbjergningen, mens han og hustru var i marken, kom der bud til dem, at skovløberene Laurids Grøn og Laurids Eilersen havde været i deres hus og pantet ham en kedel. Han gik straks hjem. Fandt skovfoged Laurids Christensen sammen med begge skovløberne inde i Jens Hjulers hus. Spurgte skovfogeden, hvorfor der var pantet ham for jagt, eftersom han ingen jagt havde forsømt i sin tid ved gården. Skovfogeden svarede, at det var sket i hans formands tid. --- Og tog skovfogeden kedlen og satte den på bordet. Søren Nielsen opdagede nu, at der var hul i kedlen, og sagde at den ikke var tjenlig. Så tog skovfogeden kedlen og slog Søren Nielsen dermed over hans arm. - Søren Nielsen bor på gården på 3. år.
����Vidner forklarer, at de to skovløbere var kommet med kedlen og to økser. Laurids Christensen havde stillet kedlen på bænken og smidt økserne oveni. Et enkelt vidne siger, at han holdt ved økseskaftet og slog til kedlen dermed; men han ved ikke, om det skete af vred hu eller ej.
����Laurids Christensen tilbød at betale, dersom nogen skade uformodentlig af ham var gjort.

263:

Jens Andersen i Egtved ctr. Jens Nielsen i Vork (nr. 233). Opsat 8 dage.

Synsmænd afhjemler deres syn på den enghave på Amnitsbøl mark, som Cort Prats enke har i pant (se nr. 260). De anslår, at der årligt kan avles 5 læs hø á 5 mk. 8 sk.

263b:

Regimentskriver Johan Hollænder har ladet stævne kaptajn Geisler både i Fredericia og på den gård i Ødsted, han har fået tilskødet af sal. Poul Madsens enke, angående at svare alle kgl. krav efter hans frues forpligt. Opsat 8 dage.

Regimentskriver Johan Hollænder har ladet stævne en del mænd i Knudsbøl ang. deres modvillige ----

264:

Sagen ctr. Høllund mænd opsat 8 dage.

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou ctr. Peder Sørensen i Glibstrup ang. forbudsvidne. Morten Skuster i Anst og Sejr Andersen i Glibstrup er stævnet for at vedstå deres af retten udstedte forbud. De har efter herredsfogedens seddel og opkrævelse den 24/9 været hos Peder Sørensens og talt med hans hustru og børn og på vegne af Netzou nedlagt forbud mod pløjning m.m. af den omstridte jord, før end sagen var afsluttet.
����Thyge Ursin spørger Peder Sørensens søn, om han eller hans fader havde pløjet enller besået nogen af jorden efter forbuddet. Søren Pedersen svarer, at han ej er kaldet for nogen spørgsmål ---

264b:

Johan Hollænder ctr. Vranderup gårdmænd (nr. 242). Begærer dom, da sagen ikke kan tåle længere forhaling. - Dom: De Vranderup gårdmænd med deres udpantnings forøvelse ved denne sags langværendehed forøvet regimentskriveren stor møje og omkostning. De bør betale ham 5 rdl.

Thyge Ursin har på vegne af ridtmester Valentin Schubardt af Harte og hr Eskild Busk af Påby stævnet Niels Skjelde i Ferup (?), Hans Smed og Jens Andersen ibidem --- tiende --- Opsat 8 dage på grund af aftenens mørke.

265:

På grund af aftenens mørke opsættes ligeledes andre sager til næste tingdag.

Fredag den 9. oktober 1696:

Jes Pedersen af Rauning på vegne af Cort Prats enke (nr. 250) æskede dom ctr. Peder Knudsen i Amnitsbøl. - Dommen indføres på nr. 270.

Samme pva. Jens Andersen af Egtved ctr. Jens Nielsen. Dom på nr. 270.

265b:

Johannes Jørgensen på Jullingsholm (nr. 241 og 252) æskede dom ctr. hr. Jens Murer i Grindsted, Mads Jensen i Dal og Hans Møller i Kolding. - For retten fremstod Frederik Christian Faust af Kolding og lovede at betale til Johannes Jørgensen 4 Rdl. Hermed blev der indgået forlig for hans vedkomende. - Dom ved herredsfogeden og 8 meddomsmænd på fol. 269.

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Valentin Schubart og hr. Eskild Busk (nr. 264, 265) --- tiende til Harte sogns tiendetagere --- Hans Andersen Smed, Jens Andersen og Niels Skjelde af Ferup var ikke mødt. - Opsat 4 uger.

266:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou ctr. Søren Krage i Store Anst ang. en kontrakt mellem denne og ridtmesteren af 18. marts. Sætter i rette, at Søren Krage bliver tilfundet at efterleve kontrakten. Tilbyder idag at være Peder Sørensen den prætendere sum sufficant, om Søren Krage den ikke selv i rette tid kan betale, og ridtmesteren vil så forbeholde sin regres til Søren Krage. Opsat 3 uger.

266b:

Samme ctr. Søren Pedersen. Peder Jessen i Store Anst og Hans Pedersen Vraa ibidem skal vidne om, hvad havre de havde talt i Søren Krages toft i Glibstrup, og om den seddel, som blev læst for dem om havren. Peder Jessen vidner: --- Peder Jessen og Hans Pedersen Vraa overværede tællingen på vegne af Netzou, mens Sejr Andersen og Laurids Jørgensen overværede den på vegne af Peder Sørensen (dog uden rettens opkrævelse). Da de alle havde set og talt havren, fremviste Peder Sørensen amtmandens fuldmægtiges tilladelse. Peder Jessen læste den op for alle tilstedeværende. Den sagde, at den havre, som Peder Sørensen havde sået og høstet i Søren Krages toft, måtte han til sagens uddrag lade indføre og ved 2 uvildige mænd lade Netzou vide tilladelsen. Han leverede så sedlen til Hans Vraa, at han skulle gøre Netzou bekendt med den. Hans Vraa bad om at få sedlen med sig. Peder Sørensen sagde nej, sedlen fik han ikke, men han kunne dog vel sige ridtmesteren det.
����De forordnede tvende mænd, Peder Poulsen og Christen Poulsen, begge af Roved, har spurgt Hans Vraa: Efter at havren var talt, gik han med de andre hosværende med ind i Peder Sørensens hus og lovede dér at fortælle ridtmesteren om amtmandens tilladelse. Men da Netzou ved Hans Vraas hjemkomst ikke var hjemme, sagde Hans Vraa, at han glemte at fortælle ridtmesteren det. - De har ikke vidst, at de skulle lade Hans Vraa aflægge ed på sin forklaring. Så vidnesbyrdet forelægges ham næste tingdag.

267b:

Sal. Bertel Krogs enke Kirsten ---- Mikkel ---

268:

Niels Pedersen af Agerbæk (Aurebech) i Skads herred har stævnet Peder Olufsen i Åtte (Oerte) i Føvling sogn ang. den regnskab og forening, som skete mellem ham og Niels Pedersen i Agerbæk den 6. januar. - Frands Pedersen i Aalund er stævnet.
����Jakob Olesen af Ravnholt (?) vidner: sidste Hellig tre Kongers dag om aftenen, da han på sinr rejse og nødvendige forretning havde fået logement hos Niels Pedersen, da kom en mand ved navn Peder Olesen af Oerte med Frands Pedersen af Aalund. Peder Olesen krævede nogen betaling af Niels Pedersen. ---- han kunne ikke være hjulpen med en stud; han ville have et par. Niels Pedersen besværede sig, at han kunne ikke miste 2 stude fra sin plov. Så gik de ud i gården og snakkede sammen. Kom ind igen og accorderede om et par stude, som Peder Olesen ville købe af Niels Pedersen for 21 slettedaler. Niels Pedersen skrev en kvittering, at han ikke var Peder Olesen mere skyldig, leverede den til Frands Pedersen, der læste den og gav den tilbage til Niels Pedersen. - Denne spurge dem, hvornår de skulle have studene. De ville have dem samme nat. Han tilbød, at de kunne blive til næste morgen, men det afslog de.

269

Thyge Ursin pva. ridtmester Netzou ctr. Søren Pedersen i Glibstrup ang. det, han skal have sagt for retten her på tinget, at Thyge Ursin skulle have forført Laurids Jørgensen til at være ustadig i sit vidnesbyrd. Formedelst nattens påhæng opsættes sagen 14 dage.

Sr. Johannes Jørgensen på Jullingsholm (se nr. 265). Dom ved herredsfogeden og meddomsmænd: Det bevises, at Christian Faust og hans medfølger Hans Møller har taget urettelig kvægtiende (nu sidstforleden sommer fra Christen Christensen, Mads Pedersen og Christen Pedersen og Ebbe Nielsen, alle i Nollund boende) og i stedet for lam taget fire årings får. Og desforuden bevises, at sognepræsten i Grindsted sogn, hr. Jens Murer, på sine egne og Mads Jensen i Dal som værge på Grindsted kirkes vegne begge har vedværet, mens samme får er taget, og dog ikke har befattet sig med at enten tage eller mærke fårene, ej heller, da tienden blev delt, ville tilegne sig noget af den tiende, der blev taget i Nullund; men tingsvidnet melder udtrykkeligt, at Hans Møller løb mellem fårene og tog et efter andet, hvilket han ville, og at Christian Faust lydeligt sagde, at hvad der blev taget, det ville han tage på kongens vegne og forsvare det. Hr. Jens Murer og Mads Dal ses ikke at have nogen skyld i den urettelige kvægtiendes tagelse, men er fri af Johannes Jørgensens tiltale. Og Christian Faust har fået en mindelig ordning med Johannes Jørgensen, så han kan heller ikke tilkendes nogen videre straf eller bekostning. Men Hans Møller, som har taget og bortdrevet fårene, skal betale til Nollund mænd for hvert får 4 mk. ---

270:

Jes Pedersen af Rauning pva. Cort Prats enke i Høllund. - Dom ctr. Peder Knudsen i Amnitsbøl om en pantsat enghave. Med pantebrev udgivet den 1. februar 1680 af Christensen Christensen, boende på en selvejergård i Amnitsbøl, bevises, at enghaven er pantsat til sal. løjtnant Cort Prat og hans arvinger for 45 slettedaler. Og enghaven har af enken på 3 tingdage været tilbudt Peder Knudsen, som nu bebor gården, for de 45 slettedaler. Han har ikke betalt. Enghaven bør tilhøre Cort Prats enke, såfremt den ikke inden år og dag bliver indløst.

Jes Pedersen af Rauning på vegne af Jens Andersen i Egtved ctr. Jens Nielsen i Vork ang.en sær stubtoft. - Dom: --- Toften har ligget til den selvejergård i Egtved, som Jens Andersen og hans hustru Heinnicke Møllers nu påbor, og stubtoften er, så vidt vides, ses og erfares kan, under et samlet ejendomskøb købt, solgt og har fulgt ved gården i Egtved, og der er til samme gårds bebøere givet sær afgift og villighed af Jørgen Jensen, som da boede i Vork og brugte toften. Stubtoften bør tilhøre Jensens Andersens nu beboede gård, ogbør ikke bruges af nogen uden denne gårds beboeres vilje.

270b:

Jens Sørensen Grøn af Jerlev på vegne af kaptajn Johan Geisler og Jens Roed af Ødsted er blevet stævnet af regimentskriver Johan Hollænder. Denne er ikke mødt, så de kræver at blive frikendt, indtil de igen bliver stævnet ---

271:

Fredag den 16. oktober 1696:

Hans Sørensen i Knudsbøl er sættefoged.

Thyge Ursins sag på vegne af ridtmester Netzou, se nr. 267. Peder Poulsen og Christen Poulsen i Roved har igen været hos Hans Vraa i Store Anst for at forhøre, om han ville vedstå sin forklaring med ed. Det gjorde han.

Niels Pedersen Skjelde af Ferup på egne og Hans Andersen Smeds og Jens Andersens vegne ctr. ridtmester Valentin Schubart i Harte og hr. Eskel Busk i Påby og Laurids Knudsen i Vranderup, Harte kirkes værger om, hvad tiende hidindtil er givet af kornavlingen på deres jord på Stubdrup mark.
����Mads Jepsen af Ferup: I 50 år, han kan mindes, har der altid været givet tiende til Lejrskov sogns tiendetagere af kornet på Stubdrup mark af de tre mænds gårde, og ikke til andre. - Andre vidner bekræfter det. ---

272:

Fredag den 23. oktober 1696:

Lars Poulsen af Refsgård på vegne af samtlige Refsgårds bymænd har stævnet samtlige Tørskind beboere til forbud.ang. drift og græsning ---

272b:

Thyge Ursin pva. ridtmester Netzou æskede dom ctr. Peder Sørensen i Glibstrup (nr. 259). - Opsat 8 dage.

Henrik Børner af Bække ctr. Karen Mortens ibidem ang. påsagn om et glas. - Vidner er indkaldt:
����Anders Hansen af Asbo: Den 4. oktober, da han var kommet ridende ind i Kolding og var kommet ind i sal. Peder Sørensens enkes hus, da stod Anne Hansdatter og Karen Mortens derinde og fik mad, og de sagde begge, at der havde været en svar tummult aftenen før om et glas, som Henrik Børners kone havde taget, og det sad i hendes barm, og som hun gik ud dermed, mente de, at hun havde sat det fra sig i en vogn; så gik de ud efter hende og søgte i vognen, men fandt intet, hvorfor de om morgenen ville sværge om salt og brød om glasset. Da kom tjenestepigen ind og sagde, at hun havde fundet glasset igen ude i møddingen.
����Rytter Jens Lille, logerende i Bække: Han og Mads Sørensen af Asbo var den 13. oktober i Kolding med Anne Henrik Børners hos sal. Peder Sørensens enke i Kolding at forhøre, om hun havde Anne Henriks noget at beskylde om det glas, som var bortblevet i markedet. Hun svarede nej, og om de andre vidste noget andet om hende, da måtte de sige det.
����Karen Mortens og Anne Hansdatter tilbød deres ed på, at de ikke vidste noget om Henrik Børners kone og det glas, end hvad Maren Madsdatter havde sagt dem ---

273b:

Fredag den 30. oktober 1696:

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Jens Godiksen i Spjarup ang. syn på noget korn, som skal være fundet på hans ager. - Synsmænd har i rughøsten været på begæring af Søren Nielsen beset dennes rugagre på Spjarup mark. Han klagede, at nogle af hans rugkærve var forsvundet. Han begærede, at de ville gå med ham til Jens Godiksens agre. Der vedkendte han sig 2 neg og på en anden ager 4 neg. Synsmændene mente, at negene var bundet på en særlig måde, som Søren Nielsens ---
����Søren Nielsen vedstod, at Jens Godiksens hustru og søn førte de 4 neg ind iblandt deres eget korn, og de andre 2 neg blev om natten adsplittet, så Søren Nielsen ikke fik sine rugneg igen.
����Her ved tinget har Jens Godiksen søgt forlig.
����Jens Godiksen stod herimod til vedermål og sagde blandt andet, at regimentskriveren ville forvende ham retten, hvilket regimentskriveren bad de 8 mænd drages til minde Og han sagde videre til regimentskriveren, at han ville have ret, hvad heller det var ret eller uret ---

274b:

Søren Olesen og Niels Lauridsen af Vork har stævnet Frederik Mogensen i Egtved til synsmænds opkrævelse ang. hans gårds brøstfældighed.

De 8 stokkemænd tilstod regimentskriver Johan Hollænder kald og varsel til næste tingdag at vidne om Jens Godiksen.

Thyge Ursin pva. ridtmester Netzou æskede dom ctr. Peder Sørensen i Glibstrup. - Da Peder Sørensen søges på æren, skal der opkræves meddomsmænd. Opsat 8 dage.

275:

Thyge Ursin pva. ridtmester Netzou æskede dom ctr. Søren Krage (nr. 260). - Peder Berentsen af Kolding irettelagde et skriftligt indlæg samt rytterforordningen --- Opsat 8 dage.

275b:

Christian Jensen af Stepping Højrup i Haderslevhus amt har stævnet Niels Madsen i Nybjerg mølle, Jens Madsen og Poul Madsen, begge i Vesterby, mod lovbydelse, som Mads Nielsen, deres fader, for sig, sin hustru Kirsten Jensdatter og deres arvinger agter at give beskreven til sin kære datter og deres søster Johanne Madsdatter med hendes forhåbende fæstemand Christen Jensen, barnefødt i Højrup i Stepping sogn, på den halve gård, som Mads Nielsen og hustru hidtil har beboet i Vesterby i Ødsted sogn. Han lovbød til 3. ting gården. - Christen Jensen og fæstemø begærede skøde.

276:

Skødet på ovenstående.

277:

Mads Nielsen og hans hustru i Vesterby, et aftægtsbrev.

277b:

Fredag den 6. november 1696:

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Jens Godiksen af Spjarup ang. de ord, han sidste tingdag angreb regimentskriveren med. - De 8 stokkemænd vidner: Da regimentskriveren uden al bulder i stilhed høfligt og vel tilspurgte vidner og synsmænd derom, da sagde Jens Godiksen til ham, at han ville forvende ham retten. Og da regimentskriveren bad ham om at blive forskånet for sådanne beskyldninger, sagde Jens Godiksen videre, at regimentskriveren ville have, det skulle være ret, enten det var ret eller uret. Hvilket Jens Godiksen sagde at ville sige ham for kongens fod.

278:

Las Poulsen af Refsgård for samtlige Refsgårds bymænd (nr. 272) lyste forbud for 3. gang.

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou æskede dom ctr. Peder Sørensen (se nr. 274). - Dom ved herredsfogeden og medddomsmænd indføres på nr. 279.

278b:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Netzou ctr. Søren Krage. Peder Berentsen på vegne af Søren Krage samt denne selv var mødt i retten. Og da formedelst hosværende godtfolks hjælp og intercession lod ridtmesteren sig overtale til at forliges i mindelighed med Søren Krage, således at Søren Krage lovede til den 1/2 at betale til Netzou 12 rdl. for hans omkostninger. Og desuden lovede Søren Krage, at Peder Sørensen ej efter denne dag i nogen måder skulle blive tilstedt at bruge noget af Søren Krages otting jord på Glibstrup mark, dog den pantsatte toft ham uforment at bruge, så længe den står uindløst.

--- tiendetagere --- Niels Pedersen Skjelde af Ferup fremlagde et tingsvidne af 16/10. Thyge Ursin æskede dom. - Knud Nielsen af Asbøl på vegne af Lejrskov sogns tiendetagere reserverede sig til tingsvidne og til lovens 5-5-2 og mente, at 20 års upåanket brug var fuldkommen 20 års hævd. Thyge Ursin mente, at der ikke kunne gøres hævd på kongens tiende som på en anden brugelig ting --- Opsat 8 dage.

279b:

Dom ved herredsfogeden og 8 meddomsmænd i sagen mellem ridtmester Netzou og Peder Sørensen i Glibstrup: Det bevises med dom af 25/9, at det omtvistede havre ---- Amtmandens tilladelse var for de to fra ridtmesteren udsendte mænd blevet fremvist og oplæst. Hans Vraa havde lovet at tilkendegive ridtmesteren dens indhold. - Peder Sørensen frikendes.

280:

Hans Andersen af Gamst fremlagde 2 store stude fundet på Gamst mark.

Fredag den 13. november 1696:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Laurids Aagesen for hans sidste bopæl i Vranderup, rytter Peder Dalby ibidem, Peder Jepsen, boende på sal. Laurids Sørensens gård m.fl. for restancer. Opsat 8 dage.

280b:

Thyge Ursin på vegne af ridtmester Valentin Schubart og hr. Eskel Busk samt Harte kirke ang. korntiende af noget jord på Stubdrup mark tilhørende Niels Skjelde, Hans Smed og Jens Andersen i Ferup. - Dom: Tienden har i mands minde været givet til Lejrskov sogns tiendetagere --- Dem skal den fortsat tilhøre.

281:

Hans Andersen af Gamst fremlyste 2 stude 2. gang.

Fredag den 20. november 1696:

Hr. brigadér Johan Rantzous fuldmægtige og ridefoged på Bramming Sr. Christen Sørensen og Søren Christensen af Bindeballe er stævnet af regimentskriver Johan Hollænder. Denne er ikke mødt. De frikedes for tiltale, til de påny bliver stævnet.

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Anders Rask --- Vorbasse Nebel og Jørgen --- ang. den voldelige overlast, han den 8. november om aftenen mod Christen Iversen i Risbøl har forøvet.
����Jørgen Hansen af Risbøl og Laurids Nielsen af Donslund: Den 9. november tidligt om morgenen var de i Christen Iversens hus i Risbøl at syne, hvad skade ham af Rasmus Pedersen i Donslund mølle var tilføjet. Hans ansigt var ganske blodigt, og på hans venstre kindbakke var han ophovnet, hans halsklæde var ganske over blodigt og hans kjortel bag på ryggen af ild opbrændt --- hans bukser og strømper var blodige og i dynd og skarn omsølet. Og som Christen Iversen af samme skade var så svag, at han lå på sin seng, da berettede han, at aftenen tilforn, som var d. 8. november, da han gik fra Donslund på sin rette farevej hjemad, da kom Rasmus Pedersen af Donslund mølle ridende efter ham på en hest og havde en dragen og blot degen i sin hånd; dermed straks overfaldt ham, drev ham ind i sit hus i Donslund mølle med magt, dér med hug, slag, jordskub, hårgreb overfaldt ham og således både sårede ham på hans legeme og skamferede hans klæder, som før er meldt. Og desforuden spyttede Christen Iversen blod af bemeldte tilføjede slag og skade.
����Christen Pedersen af Donslund: Da han den aften sammen med Hans Jørgensen af Risbøl gik fra Donslund lige på vejen til Risbøl --- (som ovenfor) --- at Rasmus Møller havde stødt og slaget ham i onde og hårde måder, og som da Christen Iversen havde sit blotte hoved og bare hænder, sagde han, at hans huve og handske var blevet i møllen, hvorfra han måtte undløbe, såsom han havde fået nogle hug og frygtede for flere.
����Hans Jørgensen af Risbøl: Som han kom gående med sin sadel og bidsel (?) og ville gå hjem, da kom Rasmus Pedersen og bød ham ind i møllen med sig, og da de var kommet ind i møllen, tog Rasmus Pedersen en kårde og sagde, at det var den samme, som han havde trakteret Christen Iversen i Risbøl med, og derforuden havde Rasmus Pedersen sat Christen Iversen på ilden, hvorpå Hans Jørgensen uden videre samtale fredeligt bortgik.
����Peder Pedersen af Vorbasse Nebel: Da han var i Donslund mølle, så han, at Christen Iversen kom gående og ville gå hjem. Da var Rasmus Pedersen Møller ved ham, havde en dragen degen i sin hånd, og sagde til Christen Iversen, at han skulle gå ind. Hvilket Christen Iversen ej gerne ville, men endelig måtte gå ind efter Rasmus Møllers ord, som sagde, han skulle indgå.
����Christen Iversen fremviste sit ødelagte tøj --- Den 8. november om aftenen kom han tomændet gående gennem Donslund mølle og ville gå hjem, og da nødte og tiltvang Rasmus Møller ham at gå ind med sig i hans hus og der voldeligt overfaldt ham med en dragen degen i hånden, slog og ilde medhandlede ham, at han blev overblod, samt kastede ham på ilden og brændte hans klæder, så han måtte undløbe fra sin hue og handske, hvorpå Christen Iversen erbød sin ed.
����Rasmus Pedersen mødte i retten til gensvar og nægtede ikke, den omvundne klammeri mellem ham og Christen Risbøl at være passeret, og som Christen Riis ville søge klammeri med ham i sit eget hus, så var han forårsaget at værge sig, og videre beråbte Rasmus Møller sig på vidnesbyrd herimod at føre om 3 uger.

Regimentskriver Johan Hollænder (varsel af 13/11 på nr. 280) angående resterende kassepenge til oberst Üttervigs regiments kasse. Fremlagde restancer for en del byer. Da de heller ikke har betalt deres landgilde og afgifter, formener han, de skal have deres fæste forbrudt. - Kun Hans Nielsen af Amnitsbøl mødte til gensvar: Restancen var forfalden, inden han kom til gården. - Opsat 8 dage.

283:

Fredag den 27. november 1696:

Anders Hansen Risbøl i Asbo er sættefoged.

Jørgen Nielsen af Gelballe på vegne af sin umyndige broder Esben Nielsen ibidem ctr. Søren Jensen Bjerg i Vrå ang. ærerørige ord --- angående Jens Mogensens grå hoppes bortkommelse. - Jens Mogensen af Uhre vedstod, at ham om natten mellem sidste tirsdag og onsdag for 3 uger siden var frakommet en grå hoppe.Han søgte den næste morgen. Da kunne han i rimfrosten og isen se, at den var taget på Jordrup mark, hvor den gik i græs, og var ført igennem Vrå by lige om ved Søren Jensen Bjergs hus og sønderpå til den vej, som løber fra Vrå til Kolding. Han kunne følge sporet, fordi hoppen kun havde ½ sko under venstre forfod. Og da hoppen blev ham tilskikket fra Jens Bertelsen i Stenvad mølle trediedagen derefter, da den var fundet løs og drivende på Eistrup mark, så vidste Jens Mogensen ikke, hvem der havde taget hesten, og han har heller ikke beskyldt nogen godtfolk derfor. ��
    Hans Pedersen af Vrå: Sidste søndag for 14 dage siden, da han stod sammen med flere af Lejrskov sogn folk på kirkegården, og der bl.a. blev talt om Jens Mogensens hoppe, da stod Søren Jensen Bjerg af Vrå derhos og sagde, at den nat, hoppen forsvandt, kom en ung knægt ridende om ved hans hus på et gråt bæst ----
    Jørgen Ostersen af Vrå: Søren Bjerg har sagt, at den unge person sagde, han ville til Lejrskov, og at han ikke kendte den unge person, men at han lignede Niels Andersens søn Espen Nielsen.     Søren Jensen Bjerg kunne ikke nægte de ommeldte ord, men han ved ikke, hvem det var.

(Fol. 282b-283 mangler på mikrofilmen)

284:

Fredag den 4. december 1696:

284b:

Anders Hansen Risbøl på vegne af amtmand Jørgen Skeel Due har ladet stævne for Koldinghus port ang. den halve gård i Bække, der tilhører Skeel Due, og som Elias Smed sidst beboede, og som for kort tid siden er afbrændt. - Vidner: Gården brændt med alt indbo.

Iver Lauridsen af Øster Gesten har stævnet Laurids Madsen --- for hvad hans sal. hustru Karen Christensdatter har lånt af ham, nemlig en tønde mød (mjød?) for 8 slettedaler, en slagteko, som Laurids Madsen selv hentede, for 6 slettedaler 3 mk., to tønder gl. rug á 10 mk, 5 slettedaler, 1 tønde ny rug for 2 slettedaler, Tilsammen 21 slettedaler 3 mk, hvorpå er betalt 3 slettedaler, 3 mk., 12 sk. - Laurids Madsen mødte, men havde intet til sin befrielse, uden alene at hans ridtmester ikke var stævnet. Men henblik på forlig opsættes sagen i 14 dage.

Fredag den 11. december 1696:

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Anders Rask ctr. Rasmus Pedersen af Donslund mølle. --- Sætter i rette, at han bør bøde fulde voldsbøder. Rasmus Pedersen er ikke mødt, selv om han for tinget den 20. november påberåbte sig at ville føre vidnesbyrd idag. - Opsat til 1. tingdag efter jul.

285b:

Skovløber Christen Olesen i Verst i skovrider Jens Ibsens fravær ctr. Jens Olesen i Bække imod syns afhjemling og ang. arrest på hans heste og vogn og dens modvillige overtrædelse. Synsmænd skal afgive syn på skovhugst ----

286:

Fredag den 18. december 1696:

Anders Hansen Risbøl i Asbo er sættefoged.

Skovrider Jens Ibsen af Skanderup (nr. 285) ctr. Jens Olesen i Bække for ulovlig skovhugst. - Synsmænd har synet noget træ ved hans savlade og har forbudt ham at bruge tømmeret. - et vidne har set ham hugge træet, og da kom Jens Ibsen ridende til ham og førte ham med i Jens Nielsens gård i Ravnholt, hvor han forbød Jens Olesen at bortføre træet, gjord earrest på både træ, vogn og heste. Torsdag morgen kom Jens Olesen til Jens Nielsen og sagde, at han havde talt med skovrideren og havde aftalt, at han måtte passere frit med heste, vogn og træ. Drog så bort med det.
286b:

Jens Ibsen spurge de tilstedeværende Bække mænd, om nogen kunne sige at --- de måtte hugge noget --- øvrighedens tilladelse.

287:

--- beviste med hospitalsforstander Jens Jensen Flyes attest, at han var stævnet til at påhøre vidnesbyrd ang. tienden af den ½ gård i Bække, som Iver Sørensen har haft i fæste og efter ham Elias Smed, samt ½ gård i Asbo, Christen Gabrielsen havde i fæste, og ½ gård i Asbo, som Jens Thomsen sidst påboede, med videre gods i Bække sogn, som ligger øde uden brug og dyrkelse. - Samtlige Bække sogns mænd er stævnet. Der opregnes en del gårde med deres tidligere brugere.

287b:

Iver Lauridsen ctr. Laurids Madsen i Verst (se nr. 284, 285). Opsat til efter jul.

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Peder Gabrielsen --- hustru, børn og tyende --- hendes bekendelse og barnefaders udlæggelse -- og desuden forklare, hvorledes hun imod den på hende gjorte arrest dér fra gården igen er bortkommet. - Maren Nielsdatter er stævnet for sin arrest hos byens tjener Mads Pedersen i Kolding, at påhøre vidner og bekende sin rette barnefader, som sidst har beligget hende. - Opsat til 1. tingdag efter jul.

288:

Thyge Ursin på vegne af amtskriver Peder Pedersen fremlagde en begæring om at få opnævnt synsmænd, idet Nymølle skal synes, forde den nuværende møller Niels Madsen ikke har vedligeholdt den forsvarligt. De opnævnes.

288b:

Alt forskr. og ej videre her for denne ting ret at være beskreven og passeret i dette indeværende år 1696 fra d. 10. januar og indtil idag d. 18. december inclusive, som er den sidste dag, her dette år blev ting og ret holdt, testerer Bartram Pedersen, herredsskriver, Mppia.

Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lykkeligt nye år.
.

1697


Fredag den 8. januar 1697:

I Jesu Christi Navn Begynde Vi at Holde Ting og Ret Her på Anst, Jerlev og Slaugs Herredsting første gang I Dette Nye Aar Anno 1697 Fredagen d. 8. januar. Da blev retten betjent af Hans Sørensen i Knudsbøl, sættefoged, Bartram Pedersen i Lejrskov, herredsskriver, og Niels Nielsen i Hudsted, tinghører. Otte mænd: forn. Niels Nielsen i Hudsted, Peder Lauridsen i Spjarup, Niels Gilladsen i Egtved, Thomas Knudsen ibidem, Peder Torbensen i Knudsbøl, Christen Jensen i Vork, Christen Pedersen og Mikkel Nielsen ibidem.

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Anders Rask æskede dom over Rasmus Pedersen i Donslund mølle for vold forøvet imod Christen Iversen af Risbøl.
����Dom: Han skal betale fulde voldsbøder, som er 3 fyrre lod sølv, samt for hårgreb og jordskub 3 seks lod sølv, og i sagsomkostninger 4 Rdl. Hvis han ikke betaler og pengene heller ikke kan iddrives ved nam, skal han være lovens tvang undergivet på sin person.

289:

Iver Lauridsen af Øster ----- . Laurids Madsen af Verst var ikke mødt. - Dom: Efterdi Laurids Madsen (foruden hans ryttertjeneste) som en bonde og landbo bebor og for sædvanlig afgift i fæste har et bolig i Verst af Kolding Hospitals underliggende jordegods, og han efter lovlig indstævning hverken har for retten fragået Iver Lauridsens forindførte fordring, mindre nogen lovmæssig erklæring eller bevis derimod i rette ført, enddog sagen til den ende trende gange har været til idag opsat. Han skal betale til Iver Lauridsen de resterende 17 slettedaler 5 mk. 4 sk. eller være undergiven nam. Dog er hans ryttermundering undtaget herfra.

289b:

Fredag den1 5. januar 1697:

Hans Sørensen i Knudsbøl er sættefoged.

Poul Gjermandsen af Bølling på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ctr. skovrider Jens Ibsen ---

290:

Fredag den 22. januar 1697:

Tulle Hansen i Knudsbøl er sættefoged.

Søren Nielsen Vestergaard i Verst efterlyser et pigebarn på ungefær 13 år, som er hans hustrus datters barn, hun blev borte sidste onsdag ved middagstid.

Fredag den 29. januar 1697:

Hans Sørensen i Knudsbøl sættefoged.

Skovrider Jens Ibsen ctr. Jens Olesen i Bække for ulovlig skovhugst. Opsat 4 uger.

290b:

Regimentskriver Johan Hollænder forkynder, at forrige regimentskriver Søren Blangsteds gård i Kolding skal sælges på auktion.

Fredag den 5. februar 1697:

Laurids Grøn i Egtved på vegne af skovrider Jens Ibsen ctr. Peder Bertelsen i Lunderskov og Graver ibidem for ulovlig skovhugst, de har begået ved nattetide på Gelballe grund.

Fredag den 12. februar 1697(?):

291:

Laurids Jensen Grøn af Egtved på vegne af Jens Ibsen ctr. Peder Bertelsen. - Vidner: Han var om natten blevet optaget af skovrideren og ført til arrest i Hans Bulls gård.

Anders Hansen Risbøl i Asbo på vegne af Bække sognemænd, som har kongens korntiende i fæste, fører vidner om, hvilke gårde der er blevet øde siden kontrakten blev oprettet. De øde gårde opregnes. - På vegne af hospitalsforstander Jens Jensen Flye mødte Niels Nielsen Kloster af Hudsted, han protesterede og mente, at om nogle gårde er øde, så bruger de andre bymænd jorden, og at der derfor ikke skal ske nogen videre afkortning i tienden. - Anders Risbøl reserverede sig til kontraktens pure ord.

292:

Fredag den 19. februar 1697:

Hans Sørensen i Knudsbøl sættefoged.

Fredag den 26. februar 1697:

I herredsskriverens sted, som er syg og sengeliggende, hans søn Jakob Bartramsen.

Hans Sørensen af Knudsbøl på vegne af Johan Hollænder ctr. Jens Lassen. Syn på hans gårds brøstfældighed. Vil have dom på, at hans selvejerrettighed bør være hjemfalden til kongen. Synsmænd udmeldes.

292b:

Jens Jørgensen af Jordrup på vegne af Jens Ibsen æskede dom ctr. Jens Olesen i Bække. - Denne svarede, at skovrideren selv havde givet ham lov til at køre ind i skoven og sanke sig noget trøsketræ til kølleved. Opsat 8 dage.

Fredag den 5. marts 1697:

Jakob Bartramsen sætteskriver.

Synsmænd afleverer syn på Jens Lassens gård i Højen.

293b:

Jens Andersen af Egtved pva. skovrider Jens Ibsen æskede dom over Jens Olesen i Bække (se 290, 292). Opsat 8 dage.

Fredag den 12. marts 1697:

Hans Sørensen i Knudsbøl sættefoged.

Regimentskriver Johan Hollænder har stævnet hr. Jens Horne i Højen angående en attest, som Højen bymænd skal have udgivet og underskrevet. Højen sognemænd er stævnet som vidner.
����Vidner: For nogen tid siden mødte de efter befaling hos Niels Gydesen i Højen. Der var sognepræsten Jens Hansen og korporal Peter Strimmer. Bymændene blev spurgt af korporalen om, hvad havre kaptajnløjtnant Rode havde fået af dem, enten han havde tryglet dem det af, eller de gav ham det selv villigt. De svarede, at de havde givet ham det godvilligt. Dernæst oplæste hr. Jens Hansen en seddel for dem om havren og spurgte, om de ville underskrive, at de havde godvilligt givet kaptajnløjtnanten havren. En del af dem underskrev sedlen. Der var også blevet læst et forbud om krohold og forprang ---

294b:

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Jens Lassen i Højen. Sætter i rette, at da Jens Lassens gård imod loven om selvejergårde befindes uforsvarligt bebygget og vedligeholdt, bør selvejerrettigheden efter lovens 3-13-1 være tilfaldet kongen. - Der stilles kautionister. Opsat 14 dage.

Johan Hollænder ctr. Hans Madsen i Vranderup ang. hans gårds brøstfældighed. Fremlægger sessionens resolution af 25. juli 1695: at gården skal gives til en anden, hvis ikke han foretager den nødvendige reparation og stiller kaution. Ingen af delene er sket. - Hans Madsen svarer, at han ikke har kunnet få tømmer, og at han derfor har opladt huset til skovrider Jens Ibsen. Johan Hollænder mener, at Hans Madsen ikke er myndig til at oplade huset til andre. Opsat 8 dage.

295:

Jens Ibsen skovrider ---

295b:

Fredag den 19. marts 1697:

Thyge Ursin af Kolding er sættefoged.

Lars Poulsen af Refsgård på vegne af regimentskriver Johan Hollænder fremæsker Højen bymænd ang. en attest, de har underskrevet.
����Vidne: For nogen tid siden sagde sognefogeden Henrik Madsens tjener til dem om formiddagen, før end de gik i kirke, at de skulle blive til stede om eftermiddagen, fordi kaptajnløjtnanten ville komme og havde noget med dem at forrette. Samme eftermiddag gik de hver mand efter deres rytteres tilsigelse op til Niels Gydesen, hvor præsten Jens Hansen og korporal Peter Streimer var inde. Præsten sagde til dem, at der var en forordning om kroholds og forprangs forbud på landet, som han efter kaptajnløjtnant Rodes begæring for dem skulle forkynde, og oplæste så samme forordning. Videre oplæste han en attes om noget havre, som de havde givet kaptajnløjtnant Rode, hvad heller de ham det godvilligt havde givet, eller han dem det havde af... ------
����Der var ingen til at svare på hr. Jens Hansens vegne.

296:

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Hans Madsen i Vranderup. Opsat 14 dage.

Skovløber Christen Olesen af Verst på vegne af Jens Ibsen æskede dom ctr. Jens Olesen i Bække for ulovlig skovhugst (nr. 290). - Dom ved sættefoged Thyge Ursin og 8 domsmænd: Han bør bøde sine voldsbøder efter skovfororningens art. 29 tre 40 lod sølv (og det øvrige af hans bos lod til hans herskab at være forfalden), medmindre han det i mindelighed kan aftinge.

Laurids Poulsen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ---- ½ ryttergård --- at forhverve rømningsdom over dem --- lod de to gårde opbyde, om nogen vil antage dem i fæste.

296b:

Fredag den 26. marts 1697:

Velb. Peder Munch af Møyvig pva. regimentskriver Johan Hollænder æskede dom over Jens Larsen i Højen (nr. 294). - Derimod mødte Maren Hansdatter af Højen og fremlagde et skriftligt afståelse og bevis på den halve gård at være selvejergods, og formodede, at som intet deraf til kongen eller rytterhold resterer, dens selvejerrettighed at ved magt blive. Da er sagen opsat i 14 dage. - Den fremlagte afståelse var dateret 20. marts 1687.

Samme på egne og interessenters vegne har stævnet Rasmus Pedersen --- til at påhøre synsrapport om Donslund mølles brøstfældighed samt for resterende kgl. skatter og landgilde, voldsbøder at betale og sin fæstegård at have forbrudt.
����Synsmændene Peder Madsen af Egs mølle, Niels Christensen af Trøllund, Jep Ebbesen ibidem og Jens Ebbesen af Gilbjerg: Efter opkrævelse her af tinget den 23. marts har vi været i Donslund mølle og efter velb. Peder Munchs begæring og påvisning synede, så og taxerede møllens brøstfældighed således: Først det østre hus, er 9 fag, er ganske forfaldent, skal nedbrydes og igen opsættes og med nyt tømmer forbedres; des reparation eragtes for 9 slettedaler i det ringeste at kan bekostes. - Det nordre hus, er 7 fag, des brøstfældigheds reparation, som mest består i vægge lukkelse, eragtet i ringeste at kan bekostes med 1 slettedaler. - Det vestre hus, er 12 fag, hvoraf de 9 fags brøstfældighes reparation eragtes ej ringere at kan bekostes end for 4 slettedaler 2 mk. - Møllehuset, er 3 fag, ganske forfalden, vil nedtages med ny bygning forbedres og igen opsættes og kan ej repareres under 9 slettedaler. - Mølledæmningen er tre steder igennembrudt, des reparation i ringeste eragtet for 3 slettedaler. - Mølledammens anløb er ganske øde og kan ej ringere forfærdiges end med 9 slettedaler. - Det yderste møllehjul er moxen øde og slet forfalden, des fuldfærdigelse eragtet i ringeste ----
����Peder Munch på egne og medinteresserede Donslund mølles proprietærers vegne var tingsvidne begærende. - Han gav Rasmus Pedersen til sag for resterende landgilde til Knud Jensen i Varde, næstafvigte Martinidag forfalden, mel: 5 skæpper, og til samtlige interesserenter fra den tid og til dato forfalden mel: 4 tdr., kgl. resterende korn- og pengeskatter tilsammen 4 rdl. 1 mk. 10 sk. Møllens brøstfældighed og reparation efter her idag afvunden taxering 26 rdl 4 mk., samt denne proces' forårsagede bekostning, alt inden 15 dages forløb til sit herskab skadesløst at betale og derforuden for møllens utilbørlig beboelse imod loven og hans fæstebrevs tilhold og anden hans begangne uforsvarlighed at have sit fæste forbrudt. Og hvis nøjagtig betaling ej i rette tide af ham skulle ske, eller nogen anden utilbørlighed fra ham skulle fornemmes eller befrygtes, da forn. Rasmus Pedersen Møller for alt på hans person, gods og midler, hvor det findes eller antræffes kan, at være lovens tvang og execution undergiven, indtil fornøjelse sker. Hvorpå velb. Peder Munch var en retmæssig dom begærende.
����Rasmus Møller var ikke mødt. - Opsat 14 dage.

297b:

Fredag den 9. april 1697:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder --- lejermålsbøder --- Der fandtes ingen til at svare på vegne af Maren Sørensdatter. - Opsat 14 dage.

298:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder har stævnet Peder Smed i Tågelund til forbud og arrest, ej at bortføre fra gården nogen ham tilhørende, før end han har fået tilladelse. - Anders Joensen i Egtved har med tvende mænd være i Tågelund hos Peder Christensen Smed og registreret bohavet. Der fremlægges en specifikation på bohave, kvæg, får, plov og plovredskab, vogn med vognredskab m.m. --- -- til samme gårds antagelse af øvrigheden er dygtig befunden og har bekommet gården i fæste og sået rugsæden dertil, at da forn. Christen Bollesen selv til stedets konservation bør at svare, og Peder Smed angerløs og fri med hvad han har derfra at passere, hvilket Christen Bollesen nu selv her for retten vedstod og begærende.

298b:

Thyge Ursin pva. regimentskriveren æskede dom over Jens Lassen (nr. 294 og 296). Jens Lassen fremstillee sin fader Las Hansen af Højen og broder Hans Lassen i Højen Stubdrup som kautionister. - Thyge Ursin svarer, at han ikke kan tage imod kautionen, før end han ved, at kautionisterne er vederhæftige. Opsat 14 dage.

Johan Hollænders sag ctr. Hans Madsen i Vrandrup opsat 3 uger.

Velb. Peder Munch til Urup og medinteressenter ctr. Rasmus Pedersen Møller i Donslund mølle. - Dom: Det er bevist, at Rasmus Pedersen Møller har ladet møllen forfalde og ikke har betalt restancer. Han bør erstatte møllens brøstfældighed med 26 rdl. 4 mk. tillige med de resterende korn- og pengeskatter, 4 rdl. 1 mk. 10 sk. samt 4 td. 5 skp. landgildemel samt 4 rdl. i sagsomkostninger. Han skal have sit fæste forbrudt.

299:

Fredag den 16. april 1697:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ------ Peder Smed af Tågelund svarede, at han på øvrighedens behag havde alt for rum tid opladt sin forhen i fæste havende gård til Christen Balle, tilforn boende i Bøgvad. Han har også fået fæstebrev og har sået rugsæd. Mener, at han derfor bør tillades at forlade gården angerløs. - Thyge Ursin er fornøjet, når regimentskriveren får forevist gårdens forsvarlige konservation. Opsat 3 uger.

299b:

Christen Jakobsen af Grindsted præstegård på vegne af hr. Jens Pedersen Murer har stævnet Peder Eskesen, der tjener i Trøllund. Han har ikke indstillet sig til tjeneste i præstegården --- Opsat 3 uger.

300:

Samme på vegne af samme ctr. Christen Pedersen i Nollund for guds ords tjenestes og kirkens modvillige forsømmelse i påskedagene. Han har alle 3 påskedage forsømt Guds ords hørelse og bør udstå kirkens disciplin samt betale fulde bøder. Opsat 3 uger.

Fredag den 23. april 1697:

Thyge Ursin ctr. Maren Sørensdatter ---

300b:

Thyge Ursin ctr. Jens Lassen i Højen. Han skal fremvise sine adkomster til sin påboende gård, som han påberåber sig at være en selvejergård. Jens Lassen kan ikke lige nu fremlægge adkomster, men alle ved, at det er en selvejergård, og den er indkøbt af hans hustrus fader som selvejergods (se nr. 294, 296 og 289). - Dom på nr. 302.

Hans Hansen af Fredericia på vegne af borgmester Jakob Ross ctr. fru oberstinde Bassens for gæld. På hendes vegne Morten Lauridsen. Opsat 8 dage.

301:

Thyge Ursin på vegne af amtmand Schwartz har stævnet Jes Møller i Seest mølle med hustru og tjenestefolk samt skovrider Jens Ibsen.
����Mikkel Lauridsen af Vranderup mølle vidner: Han har ikke set, at Jens Ibsen og Jes Madsen Møller i Vranderup mølle har haft noget slagsmål. Var ikke inde hos dem i huset. Men morgenen efter havde Jes møller et blåt øje og sagde ved sig selv og til de andre, at han ikke vidste, hvor han havde fået det. Jes Møllers hustru havde sagt, at han havde været i klammeri med Jens Skovrider.
����Christen Jensen af Drabæk mølle: Da han var på vej hjem fra Kolding, gik han ind i Vrandrup mølle og fandt der Jes Møller og Jens Skovrider tilsammen, som var beskænkede, mest Jes Møller ---- Opsat 14 dage.

302:

Dom angående Jens Lassens gårdsparts selvejerrettighed i Højen (nr. 300). Som Jens Lassens gårdspart hidtil upåtalt er holdt for at være selvejergods, hvilket ses af den afståelsesaccord, der er oprettet den 29. marts 1667, hvorimod aldeles ingen så kraftig beviselighed er iretteført, som kan svække selvejerrettigheden, tilmed bevises heller ikke, at Jens Lassen er i restance, men han svarer både til den ham tillogerede rytter, hvad vedbør, samt dyrker og driver avlingen forsvarligt, lige som sine naboer, og han har skaffet kaution for bygningernes reparation. Han frikendes for regimentskriverens tiltale.

Thyge Ursin på vegne af hr. Peder Bertelsen Fride og hans hustru Bodil Nielsdatter: De har ingen fuldkommen kendskab til den salige mand provst Niels Pedersen Kragelunds bortskyldige gæld. De frasiger sig til 2. ting al arv og gæld.

302b:

Lørdag den 1. maj 1697:

Hans Sørensen i Knudsbøl sættefoged.

Fru Sophia Rantzou sal. oberst Bassens erbød sig ved sin tjener Morten Lauridsen i retten imod borgmester Jakob Rosses søgsmål for gæld på kramvarer. Sagsøgeren er ikke mødt.

Fredag den 7. maj 1697 (?):

Thyge Ursin er sættefoged.

303:

Christen Ballesen af Tågelund på vegne af kronen fremæskede Jes Møllers hustru og tjenestepige. Opsat 8 dage.

Samme pva. regimentskriver Johan Hollænder (se nr. 295 og 298) ctr. Hans Madsen. - Da fordi sættefogeden Thyge Ursin selv har iretteført sagen og herredsfogeden idag er forhindret på grund af kongens ankomst til Kolding, så udsættes sagen i 14 dage, da det ikke vides, hvor længe det behager majestæten at forblive på Koldinghus.

Regimentskriver Johan Hollænder ctr. Peder Smed i Tågelund. Opsat 14 dage.

Hr. Jens Murer sager ctr. Peder Eskesen i Trøllund og ctr. Christen Pedersen i Nollund. Opsat 14 dage.

Fredag den 14. maj 1697:

Thyge Ursin på vegne af borgmester Ross ctr. oberstinde von Bassens. Hendes fuldmægtig begærer dom uden opsættelse, da fruen ligger ganske rejsefærdig. - Dom på nr. 307.

303b:

Thyge Ursin fremæsker Ide Rasmusdatter og hendes madmoder Gertrud Møllerkone på Vrandrup mølle. De er ikke mødt. Opsat 14 dage.

Thyge Ursin på vegne af Noe Eliesen Murermester af Kolding har stævnet Mette Poulsdatter. Hun har i Kolding kirke stået åbenbart skrifte og udlagt Noe Eliesen som barnefader. Han tilbyder sin benægtelses ed. Poul Gjermandsen mente ikke det burde tilstedes. Men det blev det.

304b:

Thyge Ursin på vegne af amtmanden har stævnet Jens Mogensen i Amnitsbøl ang. den fremmede person ved navn Rudolf Chlar, som for nogen tid siden blev fundet død i hans hus. Stævning til Peder Knudsen i Amnitsbøl, som skal have bragt ham fra Vejle til Amnitsbøl, samt til samtlige Amnitsbøl beboere at vidne.
����Peder Knudsen: Karlen aftalte med ham, at han skulle ride med ham og betale ham derfor. Han sad op på Peder Knudsens hest og red ud af Vejle, og Peder Knudsen gik til fods med ham og bar hans tøj. Som de var kommet lidt uden for byen, faldt karlen af hesten. Peder Kndusen hjalp ham op igen. Han spurgte, hvad ham skadede. Han svarede, at han ej kunne ride. I det samme kom den mand af Højen sogn tilkørende, som tilforn var ved samme karl i Vejle. Peder Knudsen spurte ham, om han ville tage karlen på sin vogn. Manden spurgte karlen, om han kunne gå op ad bakkerne. Karlen svarede nej. Da sagde manden (det var Søren Jensen), at han ikke kunne age sig selv, formedelst hestene var trætte. Så kørte han bort, og karlen blev stående på jorden. Peder Knudsen lod nu hesten bære karlens tøj, mens han selv gik. Men karlen faldt om, og Peder Knudsen hjalp ham op igen. Det skete adskillige gange. Karlen forklarede, at han havde drukket for meget vin. Så kom de Vilstrup mænd gående forbi, og Peder Knudsen sagde til karlen, at kunne han hverken ride eller gå, så ville han kalde Vilstrup mænd tilbage igen og i deres nærværelse levere ham og hans tøj fra sig og ride sin vej hjem. Da bad karlen, han ville for betaling hjælpe ham til den næste by, og Peder Knudsen hjalp ham til Vilstrup i Jeon Bertelsens hus (etc. etc.). - Peder Knudsen ved ikke, hvad hans svaghed var, eller hvad han døde af.
����Poul Pedersen af Amnitsbøl blev kaldt til Jens Mogensens hus sammen med Hans Nielsen aftenen før karlens død. Da lå karlen og var svag og snakkede over sig. Han begærede at drikke. Jens Mogensen flyede ham et træstob for munden med øl, og det blev spildt, for han ikke ret selv kunne holde stobet. Lidt efter krævede han at drikke igen. Så flyede Jens Mogensen ham noget vand i et stenfad. Han spurgte ham, om han ikke ville have præsten til sig. Men han sagde, han ville hellere til kræmmeren og få sig noget at drikke. Da de var gået ud af kammeret, begyndte han at læse og synge på tysk. De gik ind igen. Spurgte ham, om han havde noget at klage på Jens Mogensen og hustru. Nej, thi de havde bevist ham al ære og gode. De sagde, at de næste morgen ville sende bud til præsten og ridtmesteren og andre folk, som skulle høre hans ord. Han svarede, at han intet havde med ridtmesteren at bestille --- Næste morgen kom Poul Pedersen med flere og så karlen død liggende i urenlighed, hvor da to fattige kvinder, Maren Terkelsdatter og Kirsten Lasdatter, drog ham hans bukser og klæder af og kastede dem hen ved en side, men som de vidst ingen råd til en skjorte at iføre ham igen, og hans fælitzer lå under hans hoved, og var ingen lås for, tog Jens Mogensen den op og rystede indholdet ud. Der var 3 skjorter, en gammel sort paryk, 2 pas, 1 halsdug og papir af nogle gamle almanakker.
����Rasmus Sejrsen: Har hverken set personen levende eller død. Men han blev af sognefogeden tilsagt med en hest at udføre karlens tøj til Kolding. Og sognefogeden Peder Bonde af Ødsted leverede ham tøjet. Det leverede han til regimentskriver Johan Hollænders hus. ---

307b:

Dom i sagen mellem borgmester Jakob Ross af Fredericia og oberstinde fru Elisabeth Sophia Rantzau ang. gæld for en del kramvarer til 41 rdl. Sagen har to gange været opsat i henseende til nøjagtigt bevis. Men intet andet er fremkommet end bemeldte regning, hvorimod oberstinden har protesteret kraftigt. Hun frikendes.

Hans Nielsen på vegne af regimentskriver Johan Hollænder ctr. Maren Sørensdatter af Egtved for lejermål. - Dom: Hvor hun findes, skal hun inden 15 dage betalte sine lejermålsbøder til regimentskriveren.

308:

Fredag den 21. maj 1697:

Thyge Ursin på vegne af Noe Eliesen Murermester ctr. Mette Poulsdatter af Bølling. Fremlagde en frafindelsesdom af Kolding byting 5/5. - Opsat 14 dage.

Thyge Ursin på vegne af Elisabeth Sophia Rantzou har stævnet samtlige Brakkerhusenes beboere ved Nygård --- husleje. Oberst Üttervig skal stævnes. Opsat 3 uger.

308b:

Mads Sørensen af Tudved for samtlige Tudved beboere har stævnet Boerlev bys beboere ---

309:

Gregers Christensen af Plougslund fører vidner på ildsvåde. Det gælder vist også Søren Jensen.

309b:

Christen Jakobsen af Grindsted præstegård ctr. Peder Eskesen, tjenende i Trøllund. - Dom: Peder Eskesen er selvmyndig og frivilligt har ladet sig leje til Christen Jakobsen fra sidste påske til Mikeklsdag og taget fæstepenge på hånden. Han har ikke opsagt fæstet og leveret pengene tilbage og har ikke givet nogen forklaring på sin udebliven ---

310:

Fredag den 28. maj 1697 (?):

Niels Nielsen af Gunderup har stævnet Jakob Pedersen, skovrider i Brusk og Jerlev herreder vedr. ildsvåde i Skanderup, forårsaget af nogle skud.
����Derimod på Jens Ibsen Skovriders vegne mødte hr. Peter Hof af Ribe. Han mener, at vidner, der er beslægtet med nogen af de beskadigede, ikke bør aflægge deres vidne. - Niels Nielsen svarede på vegne af regimentskriver Rask. - Niels Jørgensen vidnede: Hørte, at 2-3 skud afgik i gården ved det hus, som Jens Ibsen da boede i. Derefter blev han vár, at ilden var optændt i Peder Skræders hus. Derfra i den store storm til Hans Ulfs gård ---
Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk