Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


(Mikrofilm 30017)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1692-97

Tingbogen er forvitret forneden ud mod hjørnet.

1694


67:

I Jesu Chriti Navn Begynde Vi Dette Nye Aar at skrive 1694 Og Holde Ting og Rettergang Paa Anst, Jerlev og Slaugs Herreds forordnede Tingsted..

Fredagen den 12. januar blev retten betjent af Bertel Jensen Krog i Bølling, herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov, herredsskriver, og Niels Nielsen af Hudsted, tinghører. Otte tingmænd: forn. Niels Nielsen i Hudsted, Iver Jessen af Verst, Johan von Essen i Tersbøl, Niels Gilladsen i Egtved, Peder Pedersen ibidem, Peder Jensen i Bøgvad, Peder Lauridsen i Spjarup og Mikkel Andersen i Oustrup.

Læst kgl. forordning om matrikelskat og rytterholdspenge og okse- og flæskeskatten i Danmark for 1694.

Skovløber Christen Olesen i Verst i skovrider Jens Ibsens fravær (se no. 64) ctr. Laurids Nielsen, Rasmus Nielsen og Laurids Christensen i Jordrup for ulovlig skovhugst. Mener, de bør lide efter forordningen, og Laurids Nielsen Tybo, som imod arrest og forbud om natten har ladet sin vogn med påhavende læs udtage af Paaske Nielsens gård, bør i særdeleshed lide for ---. - Opsat 8 dage.

67b:

Hr. Elias Biener (no. 65) gav Maren Knudsdatter og Anne Nielsdatter til sag for deres ulovlige bortrømmelse. Opsat 4 uger.

Sr. Jep Jensen af Nebel, kirkeskriver over Alminde Syssel, i hånd tog Maren Knudsdatters stedfar Christen Jørgensen af Vester Nebel og fik fuldmagt til at påtale Maren Knudsdatters sag imod hr. Elias Biener. Denne er stævnet til at påhøre vidner. - Fremlagde attest fra hr. Niels Fog, sognepræst til Starup og Nebel menigheder, ang. Maren Knudsdatters bekendelse i hendes svaghed. - To vidner bekræfter, at de har hørt samme bekendelse. De havde set, at et stykke hud var af hendes næse. Det havde Elias Biener gjort. - Denne vil svare skriftligt om 14 dage.

68:

Fredag den 19. januar 1694:

Bendix Funk (varsel 1/12) ctr. Else Pedersdatter. Ingen var mødt på hendes vegne. Men Anders Nielsen af Vesterby sagde, at Else Pedersdatter en onsdag før jul stod åbenbart skrifte i Ødsted kirke for lejermål med en person, hun selv udlagde at være hendes barnefader.
   Dom: Da hun har ladet sig beligge på ryttergodset, skal hun betale sine lejermålsbøder til regimentskriver Blangsted.

68b:

Jens Ibsen, skovrider i Anst herred (no. 64 og 67) æskede dom ctr. Rasmus Nielsen, Laurids Christensen og Laurids Nielsen for ulovlig skovhugst. - De sagsøgte mødte undtagen Laurids Christensen.
   Dom: De bør lide efter loven og skovforordningen. Og Laurids Nielsen skal desuden - for at have fjernet vognen fra Paaske Nielsens gård - straffes efter øvrighedens godtbefindende.

(Fredag den 26. januar 1694):

69:

Peder Christensen, et vidne. To personer er stævnet til at være hjemmel for den hest, som Niels Sørensen i Hejnsvig er blevet frataget af Bent Chrstensen i Urre. Denne er også stævnet. - Opsat 8 dage.

Lørdag den 3. februar 1694:

Hr. Elias Biener af Verst ctr. Maren Knudsdatter i V. Nebel. Fører nogle kvinder af Verst som vidner. - Marie Sørensdatter: Kort tid efter, at Maren Knudsdatter om Mikkelsdag var kommet i præstens tjeneste, kom hun og klagede sig, at hun havde ondt i hovedet. Marie Sørensdatter gav hende noget hovedvand. Siden kom hun igen og klagede, at hun havde ondt i sin ene arm. Det kunne Marie Sørensdatter ikke give hende noget for. Derefter kom Maren af sin tjeneste og var nogen tid borte. Hun kom tilbage. Og da hun en dag af sin madmor blev sendt til Marie Sørensdatter, havde hun et stort klæde om hovedet. Hun havde forklaret, at hun var blevet svag igen.
   Johanne Madsdatter: Da Maren formedelst svag var af tjenesten første gang og hendes søster imidlertid var der i hendes sted, og hun var kommet tilbage igen, da sagde hun, at hun ikke kunne blive der; hendes søster måtte blive der i hendes sted.
   Else Hansdatter: Havde hørt Maren sige, at hun hverken ville eller kunne blive i tjenesten, fordi hun var svag. Ved ikke af, at Maren har haft nogen billig årsag til at begive sig af tjenesten.
   Christen Olesen af Verst: For nogen tid siden var han inde i Laurids Madsen Rytters hus, og Maren kom derind.. Hun så mager og skrøbelig ud. Han spurgte hende, hvorfor hun så så ilde ud, om hun ikke fik mad nok. Hun svarede, at hun ikke kunne klage over øl eller mad, men hun kunne med sin svaghed hverken tjene præsten eller andre.

70:

Poul Gjermandsen i Bølling og Christen Nielsen i Stubdrup, et afkald. - Gjermand Poulsen af Jerlev gav til kende, at hans kære morbror Poul Gjermandsen tilligemed Christen Nielsen i Højen Stubdrup, begge hans sidste tilforordnede værger, har betalt ham alt, hvad de har haft i værgemål efter hans sal. fader Poul Jørgensen, som boede og døde i Jerlev.

70b:

Fredag den 9. februar 1694:

Poul Gjermandsen i Bølling er sættefoged.

Hr. Elias Biener æskede dom ctr. sine bortrømte tjenestepiger Maren Knudsdatter og Anne Nielsdatter.
   Dom: De har ikke haft føjelig årsag til rømningen. De skal betale til deres herskab ½ års løn. Hr. Biener forbeholdes de øvrige krav, han kan have til dem.

71:

Fredag den 16. februar 1694:

Fredag den 23. februar 1694:

Skovrider Jens Ibsen har stævnet Hans Bertelsen i Horskær for ulovlig skovhugst i kgl. skov og vildtbane, nemlig i Vamdrup Horslykke. Vester Vamdrup bymænd er stævnet som vidner. - Nogle mænd har været med skovrideren i Vester Vamdrup Horslykke, hvor de så, at der var hugget 32 risege og 3 risbøge, som efter rodens størrelse syntes at kunne være tjenlige til stolper og sparrer at bygge med. De havde ransaget de nærmeste mistænkte steder, først i Horskær rytterhus. De fandt en del træ hos Hans Bertelsen (det er angivet, hvad stykkerne kan bruges til). Men de ved ikke, om træet er det samme, som blev hugget i Horslykke.

71b:

Skovrideren har stævnet Niels Juncker og Laurids Jensen i Lille Anst for ulovlig skovhugst i Vester Vamdrup Horslykke. Samtlige Vester Vamdrup bymænd samt Jens Hansen, som tjener Hans Bertelsen i Horskær, og Knud Iversen ibidem til at vidne. - Vidner: Den 5. februar var de med skovrideren i Lille Anst. Fandt træ ved Niels Junckers og Laurds Jensens gårde. Men de vidste ikke, hvor træet var fra. - Niels Christensen Juncker og Laurids Jensen mødte og fremlagde hjemmelsbrev på stemplet papir: Claus Maltesen Sehested til Estrupgård har forundt sine og sin broders tjenere det tømmer, som nu ligger ved deres gårde.

72:

Fredag den 2. marts 1694:

72b:

Morten Pedersen og Laurids Olesen, begge af Amledsbølle har stævnet samtlige Amledsbølles grander at vidne om den ildebrand, der er overgået dem sidste år omkring Sct. Bartholomæi tider. Deres salshuse var sammenbyggede, tilsammen 16 fag. Ilden tog overhånd på grund af den stærke blæst. De er gerået i armod.

Laurids Nielsen af Amledsbølle har stævnet Poul Gjermandsen af Bølling for gæld. Denne protesterer: Varslet er ikke helt lovligt. - Laurids Nielsen fremlagde en obligation af 1676 fra Poul Gjermandsen til sal. Niels Lauridsen i Amledsbølle på 4 Rdl. - Poul Gjermandsen mente, at da kald og varsel var afslået og obligationen ej på den rette forordnede og da gyldige sort papir til slig brug var skrevet, den da i retten til videre ansøgning burde uforanderlig at forvares. Det blev samtykket. - Derefter blev parterne forenede i mindelighed, idet Poul Gjermandsen ej aldeles benægtede gælden, men talede Laurids Nielsens minde, og obligationen, som var gammel, reven og besudlet, at man næppelig ret kunne kende, hvad des indhold eller gyldig var, blev derfor af begge parter frivillig og endrægtigt kasseret og i stykker reven.

73:

Fredag den 9. marts 1694:

Skovrider Jens Ibsen ctr. Peder Pedersen Hjuler i Seest for ulovlig skovhugst. - Vidner har været med skovrideren i Peder Hjulers gård og så et stk. fersk risbøg med 2 kloer, tjenligt til en hjuler hugstok, og 3 rodhugne ege. - Skovfoged Hans Jørgensen vidner, at Peder Hjuler havde sagt, at han ville hugge træet for skovriderens næse og ingen adspørge. Og da skovrideren ville gå ind ad døren i huset, og Peder Hjuler før ham var indgået, da tog Peder Hjuler en økse, hævede den i vejret og sagde til skovrideren, at dersom han kom ind, da skulle han få en ulykke. - Thomas Hansen af Skanderup: Kom kørende fra Kolding, og på vejen i Skanderup skov så han, at Peder Hjuler stod med en karl ved vejen på Anders Sørensens skovpart og havde hugget en risbøg. Han sagde til Peder Hjuler, at han skulle vare sig for Anders Sørensen. Hvortil Peder Hjuler svarede, at han gav Anders Sørensen en god dag. - Peder Hjuler var ikke mødt.

74:

Kaptajn Johan Geisler har stævnet nogle mænd af Ødsted til at vidne om en soldat ved navn Niels Poulsen, som skal være bortkommet af tjenesten: Nogle få dage før Sct. Pouls dag, da de stod og savede ved adelgaden i Ødsted, da så de, at velbyrdige Kej Blomme, som de kendte, kom kørende forbi sydpå. Straks efter kom en nand ved navn Niels Poulsen, som de også kendte helt godt, soldat. Han spurgte efter Kaj Blomme og sagde, at han skulle med ham. Han lejede en hest af Poul Madsen for at kunne nå Kej Blomme i Hesselballe. - Mads Jensen af Hesselballe: Niels Poulsen var kommet til hans hus og havde bedt ham om at skaffe hesten tilbage, og nu ville han følge Kaj Blomme, der nu var hans husbond. Så begav Niels Poulsen sig på vej efter Kaj Blomme.

74b:

Hans Børner i Bække er stævnet for at påhøre skøde og fremvise sit fæstebrev på det boel i Bække, han bebor, og som postmester Hans Lund i Kolding agter at iretteføre. - Jens Olesen af Bække fremlagde pva. Hans Lund et skøde på det boel, som Hans Børner bebor og Bække kirke hidtil har tilhørt, og som nu er solgt til Hans Lund.

Mads Pedersen, forrige ridefoged over Løvenholms grevskab, kundgjorde, at såsom han den 2. marts har for retten beklaget, hvorledes en rytter af major Claudius' kompagni ved navn Christen Mikkelsen ham i hans moders hus i Egholt den 27. februar voldeligt havde overfaldet, og Mads Pedersen da samme sit klagemål ikke lod beskrive, formedelst han ingen kunne få, som rytteren turde varsel give af frygt for overlast. Thi gav Mads Pedersen nu atter last og klage over rytter Christen Mikkelsen, fordi han den 27. februar, han Mads Pedersen sad ved bordet i sin moders hus og spise .... overlast .... og sagde, han ville slå ham, og ...at hans hjerne skulle sidde på væggene, og mange gange sagde, at han ville skyde ham ihjel. Så snart Mads Pedersen rejste sig fra bordet, slog rytteren ham og lod se offentligt uden al frygt, hvad hans vilje var. Husets og fremmede folk kom imellem dem og hindrede rytteren i hans drabsgerning. Mads Pedersen slap ud. Rytteren tog kårde og pistoler og søgte efter ham med trusselsord. Man hindrede ham i at komme ud af huset. Han nedbrød en dør med vold og magt og brækkede et vindue i stuen, skød 3 skud i huset. Mads Pedersen vidste endnu ikke, hvor han dag eller nat kunne være med fred og i frifrelse. Beder om øvrighedens og rettens forsvar, og at kongens varselsmænd måtte udmeldes. Hverken vidner eller varselsmænd har hidtil turdet lade sig bruge.

75:

Fredag den 23. marts 1694:

Skovrider Jens Ibsens sag (se nr. 73) opsat 8 dage.

Efter at dette var indført, fremkom Bertel Madsen, som sagde sig fra Koldinghus ..... - Fremlagde nogle forordninger: 1) angående kirkers, skolers og hospitalers regnskabers klarering, 2) om ægteskabsløfter og jaord blandt de personer, som er i rangen adel eller lige ved adel agtet, 3) om overlast og drab. - De blev oplæst og påtegnet og igen leveret Bertel Madsen i hænde at overleveres til amtstuens betjente.

75b:

Fredag den 30. marts 1694:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged. Herredsfogeden er syg.

Skovrider Jens Ibsens sag opsat til efter påske.

Skovfoged Laurids Aagesen lod afhjemle syn på ulovlig skovhugst i skovene i Anst herred (Blandt synsmændene er Hans Madsen i Hjarup). Hver skov er nævnt. I Hjarup skov var hugget 4 gamle forformede og fast rådne bøge.

76:

Fredag den 13. april 1694:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged. Herredsfogeden er syg.

Mads Pedersen af Egholt har ladet stævne rytter Christen Mikkelsen for hans kvarter i Karen sal. Peder Mikkelsens gård i Egholt. Varselsmændene havde talt med folkene i gården, som sagde, at rytteren ej var hjemme. - Vidner bekræftede Mads Pedersens klage. - Søren Frandsen og Maren Poulsdatter: Om natten mellem juledag og 2. juledag hørte de, at rytteren kom uden for Karen sal. Peder Mikkelsens hus, da de fleste af husets folk var i seng. Han ville ind. Pigen svarede ham, at han ikke kom ind. Han svarede, han ville ind og have brændevin, eller han ville slå døren ned; og Mads Pedersen skulle ud af samme kvarter, eller Fanden skulle føre ham ud. Derefter gik rytteren om ved vinduerne og brugte samme ord med flere trusler. Søren Frandsen har hørt ham skælde på ridefogeder, procuratorer og hundsfotter.
   Rytteren stod til vedermål: Han vidste ikke, at Mads Pedersen havde noget i hans kvarter at bestille. ... om noget af ham er forset, er det sket ved drukkenskab af brændevin.
   Mads Pedersen spurgte korporal Christen Jensen, om han ville tage rytteren i forvaring, indtil Mads Pedersen tilbørlig forsikring for liv og velfærd blev sat, eller korporalen selv ville svare til al påfølgende befrygtende ulemper.

77:

Skovrider Jens Ibsen af Skanderup ctr. Peder Pedersen Hjuler i Seest. Fremlagde indlæg: Han bør betale 10 Rdl. for hver eg og 8 Rdl. for hver bøg samt betale bøde til de fattige for sin hårde trussel. Opsat 14 dage.

Peder Christensen Smed i Hjarup på egne vegne og sin umyndige søns Knud Pedersens, der er i sin alders 13. år, og datter Kirstine Pedersdatters, udi hendes alders 19. år, deres vegne tillige med Niels Pedersen af Lunderskov på sin trolovede fæstemø Anne Johanne Pedersdatters vegne, som er Peder Smeds ældste datter, for retten fremlagde en skriftlig registrering, vurdering, skifte og delingsforretning, holden og sluttet i Peder Smeds hus og bo i Hjarup d. 3. april efter hans afdøde sal. hustru Kirsten Knudsdatter, imellem ham på den ene side og hans bemeldte børn på den anden side. Hvor da boets forefundne midler og formue bedrager sig til summa penge 333 Rdl og derimod al boets bortskyldighed, så vidt angiven og til betaling samtykket er, penge 35 Rdl., som fra boets midlers summa afdrages, bliver så igen penge 292 Rdl.
   Og som faderen Peder Christensen Smed med vedkommendes samtykke forlods uden vurdering er tilladt selv at nyde hans seng og kiste, så vel og begge døtrene, Anne Johanne og Kirstine Pedersdøtre, i lige måder forlods uden vurdering forundt og tilladt sig selv til egen nytte og brug at nyde og imellem dele deres sal. afdøde moders efterladte gangklæder samt hver et skrin. Hvorimod sønnen Knud Pedersen intet for sin person særdeles eller uden vurdering at nyde tillagt, så er derfor af menige vedkommende samtykket, at Knud Pedersen, som er ung og umyndig, alene for sig selv til hans skolegang og anden behøvende fremtarvs forbedring foruden hans rette hovedlod forlods skal nyde og have af forskr. hans midlers beholdne summa (297 Rdl.) 20 Rdl. Bliver så igen til endelig deling imellem faderen og hans ... penge 277 rdl. ... Peder Christensen Smed den halve part, som er .... sønnen Knud Pedersen, som tager en broderlod, tilkommer deraf 69 Rdl. og derforuden de særligt forlods bevilgede 20 Rdl. ... ialt 89 Rdl. - Anne Johanne Pedersdatter tilfaldt en søsterlod, som er 34 Rdl. Og Kirstine Pedersdatter i lige måde 34 Rdl. - Hvad sig videre belanger forn. børns ermeldte mødrene arv, så er faderen Peder Christensen med alle vedkommendes og pårørendes samtykke ... derom sluttet og forenede, at han selv hans børn uden hinder eller bekostning al den bortskyldige gæld, som indført er, skal betale, så vel hver af hans ommeldte børn sin nu tilfaldne og specificerede mødrene arvepart i rette tide, som herefter meldes, med rede penge og skadesløst contentere og betale. Hvorimod igen han selv efter egen behag skal nyde, beholde og uden nogen uddeling til disse hans børn sig nyttig gøre al boens forindførte registrerende og vurderende midler, gods og formue.
   Og som sønnen Knud Pedersen er ung og umyndig, så har faderen lovet og sig bepligtet, samme sin søn med føde, klæde, skolegang, optugtelse, tilsyn og al anden tilbørlig fornøden behøvende fremtarv at forsyne og vedligeholde, som en ret kristen fader med rette bør og for Gud samt al kristen øvrighed forsvarlig og ustraffelig agtes kan, indtil drengen, som nu er i hans 13. år, bliver hans egen værge og fulde 25 år efter loven, om faderen ellers så længe bliver levende. Imidlertid skal Knud Pedersens bemeldte mødrene arvs kapitqal, som er 89 Rdl., hos faderen forblive uden nogen rentes givelse til samme bemeldte tid, nemlig når Knud Pedersen bliver 25 år gammel, da skal hans fader Peder Christensen Smed ham hans omrørte mødrene arvs kapital redelig og aldeles skadesløst contentere og betale.
   På ovenmeldte tilbørlige og forsvarlige retteste og ustraffelige måde har Peder Christensen Smed lovet og bepligtet at opføde og klæde, forsyne og til ære og lære fremholde hans datter Kirstine Pedersdatter efter hendes stands gebør, indhil hun i ægteskab kan blive forsynet, om han så længe lever og hendes ... mødrene arvs kapital imidlertid hos ham at stå uforrentet, og hende, ellers dertil i rette behøvende lovtide, når påæskes og fornødenhed det billigt udkræver med betaling at svare og til hendes rette værge og fuldmyndiget i alle måder rigtig uden forkortelselse eller skade at betale.
   Angående Anne Johanne Pedersdatters ... mødrene arv, så belover Peder Christensen Smed hende tillige med hendes trolovede fæstemand Niels Pedersen, derfor forderligst taknemmelig at contentere og betale efter derom deres .... forening. Hvormed de nu på alle sider og hver ... vel tilfreds. ... fulde fri vilje og venlig samtykke er sluttet og fuldbragt.
   Thi lover og bepligter sig Peder Christensen Smed på egne og sine forn. umyndige børns vegne så vel og Niels Pedersen af Lunderskov på egne og sin trolovede fæstemø Anne Johanne Pedersdatters vegne, en for alle og alle for en, for dem og alle deres arvinger, at holde hverandre, de umyndige så vel som de selvmyndige, samt oveværende skiftes forvalter og vurderingsmænd med deres arvinger og anrørende for alle påfølgende præstentioner, fortrædeligheder og skade aldeles uden skade og skadesløst i alle måder, og til bekræftelse med egne hænder denne i stervboen holdne og sluttede skifteforretning underskreven. Actum stervboen i Hjarup ut supra. Peder Smed, Niels Pedersen, J. Jensen Breballe, Jens Poulsen, Bartram Pedersen, CKB, SCS, Jep Christensen Snogdal, OIS.
   Samme forskr. registrering vurdering skifte og delings endelige slutning og forretning blev nu her idag for retten lydeligog tydelig ord efter andet oplæst og af Peder Christen (!) Smed i Hjarup på egne og hans umyndige søns Knud Pedersens samt datters Kirstine Pedersdatters vegne, så vel og Niels Pedersen af Lunderskov på sin trolovede fæstemøs Anne Johanne Pedersdatters vegne, tillige med anordnede vurderingsmænd, som ved des forretning var overværende, nemlig Chisten Knudsen Buch, Svend Christensen Halkjær (!), Jep Christensen Snogdal og Oluf Jensen, alle i Hjarup, fuldkommen vedstanden i alle ord og punkter således, som indmeldt og skrevet står, retteligt og lovligt at være passeret i venlig mindelighed med alle vedkommendes samtykke sluttet. Hvorefter Peder Christensen Smed var tingsvidne begærende, og Niels Pedersen af Lunderskov begærede genpart.
   At således for os otte mænd for retten er passeret og samtykket, det vidner vi med egne hænder og signeter. Actum ut supra.

78b:

Fredag 20. april 1694:

Thomas Pedersen af Rugsted har stævnet Rasmus Nielsen af Slaugballe (Haugballe?) og sin hustru Lene Thomasdatter ..... tillige med hans forhåbende svoger Bertel Nielsen af Follerup med sin trolovede fæstemø Kirsten Thomasdatter angående Lene Thomasdatters fædrene og mødrene arv i løsøre og ejendom. Jørgen Thomsen og Peder Thomsen, begge i Rugsted, er stævnet for afkald, lovbydelse og skøde at give og gøre deres kære fader Thomas Pedersen, svoger Bertel Nielsen og søster Kirsten Thomasdatter.
   For retten fremstod Jørgen Thomsen, Peder Thomsen, begge barnefødt i Rugsted, og vedstod, at deres kære fader Thomas Pedersen i Rugsted og kære moder Dorthe Mikkelsdatter for dem og deres arvinger, tilligemed deres kære svoger Bertel Nielsen af Folerup med sin trolovede fæstemø Kirsten Thomasdatter for dem og alle deres arvinger til al takke har betalt Jørgen Thomsen og Peder Thomsen for alle de arvelodder, de kunne være berettiget til efter deres fader Thomas Pedersen og moder Dorthe Mikkelsdatter.
   Rasmus Nielsen af Slaugballe blev 3 gange påråbt, om nogen på hans eller hans hustru Lene Thomasdatters vegne havde noget at sige.

79b:

Bertel Nielsen af Rugsted, et lovbud. - Thomas Pedersen af Rugsted har stævnet sin svoger Rasmus Nielsen i Slaugballe samt sine sønner Jørgen Thomsen og Peder Thomsen til lovbydelse og skøde. Han lovbød til 3. ting den selvejerbondegård i Rugsted, han hidtil har beboet. Berten Nielsen af Follerup og trolovede fæstemø Kirsten Thomasdatter begærede skøde.

Skødet til Bertel Nielsen og hustru.

80:

Fredag den 27. april 1694:

80b:

Bendix Funk på vegne af regimentskriver Blangsted har stævnet nogle soldater logerende i Vejle under kaptajn Borchs kompagni, nemlig Gotfred Petersen, Claus Andersen, Knud Christensen, Søren Nielsen, Willum von Deuten, Christen Petersen og Bøye Friis, ang. deres fornærmende indolenie og manddrab, som skete i Højen den 28. marts. Kaptajn Bork er stævnet. - Som vidner er stævnet Mikkel Hagemand og Mads Nielsen, ryttere logerende in Højen, samt Niels Pedersen, Hans Andersen, Jens Madsen og Jens Lassen, alle i Højen.
   Niels Pedersen: Den 28. marts, som han sad og på sit skrædderværksted og syede, da så han, at der kom gående 7 soldater på Højen gade, som syntes at være drukne. Og som de kom ved Mads Sørensens kålhave, gik der 2 gæs tilhørende Mads Sørensen. Dem drev de foran sig, noget over agrene .... kom Mads Sørensens hustru .... råbte Mads Sørensens hustru til Niels Pedersen og bad ham, at han ville hjælpe hende hendes gæs løs. De løb efter gæssene, som soldaterne drev foran sig. I det samme var Hans Andersen løbet fra sin plov til gæssene og tog en af gæssene, som soldaterne forfulgte og havde beskadiget, fra deres eftertragtelse og kastede gåsen over det nærmeste gærde. Så gik Hans Andersen over gærdet, tog gåsen, og sammen med de andre hosværende Højen bys folk søgte han ind til Højen by. Og soldaterne forfulgte dem og slog med sten efter dem, og undertiden vendte Højen folkene sig og slog med sten mod soldaterne igen. Imidlertid søgte en soldat ved navn Søren Nielsen så når ind på Niels Pedersen, at han hug efter ham med hans kårde og havde snart skamhuggen ham, dersom Niels Pedersen ikke havde med et træ værget sig og slaget ham dermed bag om hans hals, at soldaten måtte vige. - I det samme kom sal. Laurids Hansen af Højen, som nu er død, dertil ridende med sig havende en høfork, søgte ind imellem soldaterne og slog nogle slag med høforken, indtil soldaterne blev ham for mægtige, kom under forken og tog den fra ham, huggede og slog ham med deres kårder og havde ham på jorden ved et gærde. - Så kom Laurids Hansens kone, gav sig ind imellem hendes mand og soldaterne, oven på hendes mand,og ville frelse ham derfra. Imidlertid blev hun huggen i sin ene finger, fik hendes mand løs, og soldaterne tog hans høfork med sig og forføjede sig på vejen til Vejle. Hvorefter Laurids Hansen tillige med nogle andre Højen folk søgte efter soldaterne og ville have forken igen.
   Laurids Hansen (!) af Højen bekræftede Niels Pedersen Skræders vidne.
   Jens Madsen og Jens Lassen: Samme vidnesbyrd. Og de så, at da Laurids Hansen med flere søgte efter soldaterne og ville have forken igen, da kastede soldaterne den fra sig og fik derefter nogle hug og slag af Laurdis Hansen og hans medfølge.
   Bendix Funk fremlagde et skriftligt syn forrettet af Poul Gjermandsen i Bølling i herredsfogedens sted: Synsmænd har den 11. april ... at syne sal. Laurids Hansen ... et stort hug oven i hans hoved ...så af hovedbenet var hugget (m.m.). - Fremlagde skriftlig attest af feltskærer Mikkel Keding i Vejle af 4. april.
   Kaptajn Borch fremlagde attest fra sognepræst Jens Hansen til Højen og Jerlev sogne og sal. Laurids Hansens hustru Maren Madsdatter samt begge hans brødre Morten Hansen og Las Hansen.

81b:

Skovrider Jens Ibsen ctr. Hans Bertelsen i Horskær og Knud Iversen ibidem for ulovlig skovhugst (Nr. 71). De nægtede sig skyldige.

82:

Jens Ibsen ctr. Mads Christensen af Vester Vamdrup for ulovlig skovhugst. Han kan ikke nægte, at der er fundet træ hos ham, men det var til højfornødenhed lovligt og retmæssigt adkommen. Opsat 4 uger.

Skovrider Jens Ibsen æskede dom over Peder Hjuler i Seest. Denne mødte med en hjemmelsseddel fra Erik Christensen og Hans Nielsen i Seest på 2 egestolper. Jens Ibsen mente, at den ikke vedkom det træ, han var sagsøgt for. - Peder Hjuler bad om 8 dages udsættelse, så han kunne afbede sin forseelse hos øvrigheden uden dom. Det tilstod Jens Ibsen efter nærværende godtfolks forbøn.

Poul Lassen og Niels Thomsen af Jerlev har stævnet nabobyerne til forbudsvidne ang. græsning, dyndstrøelse og tørveskær på Jerlev grund.

82b:

Lørdag den 5. maj 1694:

Anders Jørgensen af Kolding pva. regimentskriver Blangsted ctr. Apolone Gregersdatter i Verst for lejermål.. Hun har ladet sig beligge af en rytter ved navn Peder Hansen, som har sin ægtehustru. Opsat 14 dage.

83:

Mads Pedersen (for steddatteren Maren Pedersdatter) af Billund har stævnet Morten Christensen, som er frarømt sin hustru Maren Pedersdatter i Grene Krog.
   Peder Pedersen i Grene Krog og Peder Pedersen i Grene vidner: For 11 år siden begav Morten Christensen sig i kristeligt ægteskab med Maren Pedersdatter, der da var en uberygtet, ærlig pige og var hos sin kære moder og stedfader i Silkeborg. De levede sammen en 1½ års tid. Men Morten Christensen behandlede hende utilbørligt med hug og slag, så hun undertiden lå syg. Så rømte han ved nattetide og tog heste og vogn med sig og andet, så meget han kunne medføre. Siden har han ikke været at finde. - Maren Pedersdatter har forholdt sig kristeligt og sømmeligt.

83b:

Iver Jensen af Øster Vamdrup har på vegne af Øster Vamdrups grander stævnet Daniel Jørgensen i Riglandseg ang. Iver Jensens to bæster, som Daniel Jørgensen har optaget og beholdt og ikke mod pant har villet tilbagelevere, sant. angående gærders vedligeholdelse mellem Øster Vamdrups og Riglandsegs marker.
   Jens Iversen af Søgård og Mikkel Nissen Basse ibidem har beset skelgærdet. Der var et stort hul, som man kunne ride igennem uforhindret. Gærdet er også svagt andre steder. De tog så til Riglandseg og fandt i Daniel Jørgensens stald Iver Jensens to heste. Dem vurderede de til 16 slettedaler.
   Knud Christensen og Peder Pedersen af Øster Vamdrup havde den 30. april været hos Daniel Jørgensen og begæret at lade Iver Jensen få hestene igen og gøre ham noget vederlag for hans skade og forsømmelse med hans bæsters forholdelse i sådan trobel avlings dyrkelses tid. Han svarede, at Iver Jensen vel kunne få sine heste igen, men han ville ej vide ham noget til villighed. Så fik Iver Jensen ikke sine heste; de forblev hos Daniel Jørgensen.

84:

Skovrider Jens Ibsen ctr.Peder Pedersen Hjuler i Seest. - Der blev fremlagt en supplique af 30. april fra Peder Hjuler til amtmanden med begæring, at sagen måtte falde. Amtmanden har med egen hånd svaret således: "Der herritsvogt Bertel Jensen Krog hat mit dem urtheil zu sprechen inzuhalten med dem schourider undt Peter Hiuler bis weiter ordre. - Sagen opsættes på den gunstige øvrigheds behag i 8 dage.

Fredag den 11. maj 1694:

I ovenindførte sag mellem skovrider Jens Ibsen og Peder Pedersen Hjuler blev fremlagt en seddel fra amtmanden sålydende: ..... til mig og til hr. oberforster Hans Arnold Jansen ofte gjorte ansøgning, at han med skovrideren kunne vorde forligt, og vi derfor ville lade sagen falde og efterlade ham forseelsen, at han ikke derover skulle vorde ruineret, har Peder Pedersen Hjuler og skovrideren været hos mig tirsdag den 8. maj, og med min tilladelse er de med hverandre blevet venligt forligt og al kiv og trætte mellem dem ophævet. Rettens betjente befales, at de lader sagen være ganske ophævet. - Brevet blev oplæst. Ingen lod sig finde, som sagen videre begærede at påtale.

84b:

Fredag den 18. maj 1694:

Regimentskriverens sag mod Apolone Gregersdatter opsat 14 dage.

Bendix Funk har på vegne af regimentskriveren har stævnet hr. Elias Biener angående ærerørige ord og voldelig overlast, han har øvet imod Søren Nielsen Vestergaard i Verst. - Der føres vidner.
   Mikkel Jensen af Verst: Den 9. maj, som han gik ved sin plov og pløjede, og Søren Nielsen pløjede på sin ager næst ved i samme fald, da kom hr. Elias Biener gående til Mikkel Jensen og sagde, han ville gå til Søren Vestergaard og bede ham udvise den ager af Hudstedgårds jord, som tilforn var omtalt og lovet. Hvor da Mikkel Jensen tillige med Søren Nielsen hver gik fra deres plov med hr. Elias hen til den omtalte ager, som Søren Nielsen Vestergaard udviste og sagde til hr. Elias, at samme ager var præstegårdens tilliggende ager af Hudsted jord. Dertil præsten svarede nej, det var en udsat (?) og ej præstegårdens jord, men den næst hosliggende ager var af Hudsted jord, Verst præstegård tilhørende. Hvorimod Søren Nielsen svarede, at sal. Iver Hansen, som boede i Geising og tilforn havde boet i Verst, havde ham det således forevist, som han det nu havde udvist. Derimod hr. Elias Biener svarede, at Søren Nielsen havde udvist samme jord som en skælm for landmålerne. Søren Nielsen svarede da derimod, "Det skal en skælm sige". Hvorpå hr. Elias slog Søren Nielsen 2 slag på hovedet med sin bare hånd. Da tog hr. Elias Søren Nielsen i hans hår, og Søren Nielsen tog præsten i sit hår igen. Imidlertid slog præsten Søren Nielsen til jorden. Så adskilte Mikkel Jensen og andre nærværende hr. Elias og Søren Nielsen, at de kom på på deres fødder igen at stå. Da tog præsten en plovstang og slog Søren Nielsen dermed på hans lår, og Søren Nielsen tog igen ..... med en plovstav, hvorpå hr. Elias .... i håret og Søren Nielsen tog .... trækkede så med hverandre omkring, indtil Søren Nielsen slog præsten til jorden. Imidlertid så han vel, at præsten sparkede med sine ben og fødder og ramte Søren Nielsen dermed på sine ben, men ikke enten i siderne eller anden steds. Hvor da Mikkel Jensen og de andre hosværende hjalp præsten og Søren Nielsen fra hverandre igen. Så gik Søren Nielsen bort og sagde til præsten, om det var ret handlet at tage ham fra sin plov og således handle med ham. I det samme tog præsten Mikkel Jensens plovstav af hans hånd og slog den løs efter Søren Nielsen, ramte ham ikke, men ellers skældte præsten Søren Nielsen og sagde, han var en skælm. Desmidlertid Søren Nielsen bad, at hr. Elias ville lade ham være med fred, han ville intet have med ham at bestille.
   Hans Andersen af Verst bekræftede dette vidnesbyrd. Han havde også set, at præsten, da han var kommet af den klammeri med Søren Nielsen, var afslaget et stykke hud under hans højre og oven over hans venstre øje.

85b:

Bølling lodsejere, en kontrakt med Venborg mænd. - Poul Gjermandsen af Bølling på vegne af Bølling mænd kundgjorde, at de har forundt, at Knud Terkelsen og Søren Pedersen i Venborg herefter må nyde al den selvejerpart, som tilhører Bølling beboere i det omgrøftede særjord på Bølling mark. De to lovede at indgrøfte jorden årligt, så længe de må bruge det, og betale til gårdenes afgift hver Sct. Mikkelsdag 4 slettedaler.

86:

Synsmænd har med skovrider Hans Pedersen synet skovene i Jerlev herred for ulovlig skovhugst.

86b:

Fredag den 25. maj 1694:

Skovrider Jens Ibesen ctr. Horskær mænd. Opsat 14 dage.

Jens Ibsen ctr. Mads Christensen i Vester Vamdrup. Opsat 14 dage.

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Mathias Ørum har stævnet kvartermester Bernhardt Albrecht i Vester Vamdrup ang. gæld og den ham ankyndigede arrest at være undergiven, indtil alle prætentioner vedr. Vamdrupgård vedligeholdelse og forstrakte midler bliver fyldestgjort. - Indlæg af regimentskriver Anders Rask dateret Visselberg den 24. maj. Opsat ...

Fredag den 1. juni 1694?:

Skovrider Jens Ibsen ctr. hr. Elias Biener i Verst for ulovlig skovhugst, som formenes begået af hans tjenere. Stævning til de tjenere, som menes at have været med til skovhugsten.
   Bente Nielsen af Hundsholt og Christen Olesen af Verst var med i Verst skov, hvor de så en eg rodhuggen, savet i 3 stykker. En del var savet til stænger til husbygning og en del til stænger med tråd og mærke til husbygning. 8 risbøge hugget. Jens Ibsen havde berettet for dem, at han havde antruffet præstens tjenere. - Ingen mødte på præstens vegne.

Fredag den 8. juni 1694:

Bendix Funk ctr. hr. Elias Biener for ærerørige ord og vold mod Søren Nielsen. Hr. Elias er ikke mødt. Sagen opsættes i 8 dage, om hr. Elias Biener behager til den tid nogen svar eller erklæring derimod her at indgive.

87b:

Regimentskriver Rasks fuldmægtige Anders Jensen (se Nr. 86) æskede dom ctr. kvartermester Albrecht. Denne fremlagde nogle dokumenter og bad om opsættelse i 3 uger, så han videre kan bede om øvrighedens nådige hjælp. Opsat 3 uger.

88:

Rasmus Hansen Kruse af Vranderup ctr. Jens Christensen Berg i Vrandrup for afpløjning. Synsmænd bekræfter, at der er pløjet 1-3 furer ind over renen.

88b:

Skovrider Jens Ibsen ctr. Peder Hjuler i Seest for ulovlig skovhugst efter tingsvidne af 9/3 og for, hvad han har påsagt skovrideren over for amtmanden. Kræver ham dømt for ulovlig skovhugst. - Peder Hjuler kan ikke nægte, at han jo i nød og trang har hugget et stk. bøg, da han ingen hjulerstok havde og skulle gøre hjulerarbejde både for bønderne og for øvrigheden. Det var sket i ufornuftig enfoldighed. Beder om forladelse.
   Dom: Han bør lide efter skovforordningen.

89:

Skovrider Jens Ibsen, en erklæring. - Peder Pedersen Hjuler fremstod og gav til kende, at han var indciteret på grund af ubekvemsord og eftertale, han til amtmand Schwartz skovrideren alt for nær i ubesindighed skal have påsagt ang. afhændelse af kronens skoves træer, som skovrideren skulle have understået sig i til egen nytte og profit. Det har han sagt i drukkenskabs hastige ubesindighed. Gør afbigt. Hvis han fremover bagtaler ham, skal sagen stå ham åben for.

Jens Ibsen begærede dom over Hans Bertelsen og Knud Iversen i Horskær for skovhugst. - Anders Jensen af Nagbøl og Jep Buch den yngre ibidem, som er selvejerbønder, bekræfter, at de har tilladt dem det ege- og bøgetræ, som de nu søges for. De vil være deres fulde hjemmel.
   Dom: Da de sagsøgte har fremvist tryg hjemmel til det træ, de søges for, så kan de ikke tilkendes nogen straf.

89b:

Jens Ibsens sag ctr. Mads Christensen i Vester Vamdrup opsat 8 dage.

Fredag den 15. juni 1694:

Bendix Funk på vegne af regimentskriveren ctr. hr. Elias Biener i Verst. - Kendelse: Præsten har indskudt sig til sit værneting, som er provsten. Der kan ikke stedes nogen dom over ham, før end sagen har været indstævnet for herredsprovsten.

90:

Bendix Funk på vegne af regimentskriveren ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl ang. hvad lyng han har tilladt fremmede at ruske, som med deres bæster har græsset i Laurids Christensens og Peder Pedersens skovparter i Heinertz skov og eng i Egtved skov. - Disse beklagede, hvorledes en del folk fra Skartved i Haderslev hus amt søndag for 8 dage siden kom med 4 vogne og heste, som opåd græsset. De gik ved engsiderne og ruskede lyng, og hestene gik omkring i engen. - Peder Pedersen og Søren Jørgensen af Egtved kom til, men turde ikke gå til dem på grund af de fremmede folks mængde. Da kom en fremmed til de andre og sagde, han havde været i Knudsbøl og havde betalt Tulle Hansen 3 mark for lyngen. Han ville være hjemmel dertil. Og Tulle Hansen havde sagt, at dersom der kom nogen, som ville forbyde dem at ruske lyngen, da skulle de ikkun slå lystigt fra sig. Derpå forføjede Peder Pedersen og Søren Jørgensen sig fluks hjem til Egtved om mere folks bistand, og undervejs traf de Laurids Grøn, som straks medfulgte tilbage og oplangede de fremmede folk med lyng på 4 vogne, som de da kørte med ud til markskellet fra Egtved grund og mark og over i Knudsbøl mark. Og da Egtved mændene bad dem holde og sagde, at de havde ladet deres eng af bæster opæde og rusket lynk på Egtved mark uden hjemmel, sagde de, at Tulle Hansen ville være deres hjemmel. Egtved mændene begærede, at de skaffede Tulle Hansen til stede, og samme stund kom Tulle Hansen fra Knudsbøl med sig havende .... og en rytter. Da adspurgte Peder .... om han ville være de fremmedes hjemmel. Han svarede nej, men eftersom de nu var kommet så nær på Knudsbøl mark, hvor han havde lod og del, da ville han hjemle dem samme lyng, og var der nogen, der ville modsætte sig det, da kunne de søge ham med lov og ret. Og Tulle Hansen ville ikke tillade, at de fremmede måtte bie der med lyngen til om morgenen, at det da kunne ses, hvad skade i deres enge var gjort. Han sagde, de skulle køre fort.
   Tulle Hansen sagde, at han alene ville løshjælpe de fremmede, fordi de blev anholdt på Knudsbøl mark.

90b:

Hr. Elias Biener har stævnet regimentskriveren og Søren Nielsen Vestergaard af Verst til at påhøre vidner om en del ager og eng, som fornemmes fra præstegården af Søren Nielsen uretteligt at bruges.

92:

Jørgen Nielsen af Ødsted, et lovbud. - Niels Jørgensen af Ødsted på egne og hustru Anne Jensdatters vegne og deres søn Hans Nielsen lovbød til 3. ting den gård i Ødsted, som Niels Jørgensen og hustru bebor. - Niels Jørgensens søn og Hans Nielsens fulde broder Jørgen Nielsen på egne og trolovede fæstemø Margrethe Pedersdatters vegne begærede skøde. - Og da Niels Jørgensen ved lovbydelse og skøde den 5. februar 1692 har forhen afhændet samme selvejergård til begge sine selvmyndige sønner Jørgen og Hans, og de nu siden er blevet anderledes forenede, så at Jørgen Nielsen med fæstemø skal beholde den hele gård, så skal den forrige lovbydelse være kasseret. Niels Jørgensen og søn Hans Nielsen stod nu for retten med Jørgen Nielsen og Peder Sørensen i Glibstrup på vegne af datteren Margrethe Pedersdatter og i hånd tog hinanden.

92b:

(Vistnok et varsel angående efterfølgende skøde).Der nævnes samtlige Jørgen Nielsens søskende, myndige som umyndige efter deres far Niels Jørgensen og modr Anna Jensdatter kan arve.

93:

Skøde til Jørgen Nielsen og fæstemø.

94:

Jørgen Nielsen og fæstemø, et afkald. - Niels Jørgensen med hustru Anne Jensdatter og deres umyndige børn Valborg, Dorthe, Las og Jep samt Hans Nielsen, der selv er fuldmyndig kvitterer for betaling. Og Peder Sørensen i Glibstrup på vegne af sin datter Margrethe Pedersdatter tog dem i hånd.

94b:

(94b-95 mangler på mikrofilmen).

Niels Jørgensen af Ødsted på vegne af sine børn og sønnen Hans Nielsen, som er selvmyndig, og på vegne af de umyndige søskende, stod til vedermål. - For retten fremstod Jørgen Nielsen af Ødsted. Vedstod, at hans far Niels Jørgensen og moder Anne Jensdatter og broder Hans Nielsen har givet ham og hans fæstemø skøde, og han lovede at betale til de umyndige søskende 40 slettedaler inden et år, og hvis pengene bliver stående længere, skal der betales renter af dem.

95:

Niels Jørgensen af Ødsted, et aftægtsvidne. - Aftægtskontrakt mellem de gamle og de nye ejere af gården.

96:

Fredag den 22. juni 1694:

Bendix Funk pva. regimentskriveren har stævnet Søren Joensen i Rugsted til at vedstå den klage, har han indgivet til regimentskriveren. - Jens Jessen og Niels Jessen i Rugsted skal påhøre klagen. Søren Joensen var ikke mødt. Bendix Funk satte i rette, at Niels Jessen og Jens Jessen bør bøde for voldsgerninger og ord. - Opsat 14 dage.

Fredag den 29. juni 1694:

Bendix Funk har stævnet Niels Nielsen og hans gårdmand Søren Nielsen til at påhøre et syn og vurdering på noget eng, kaldet Lang Sig, som tilhører Laurids Christensens gård i Egtved. Der kan avles 1/3 læs mosehø. - De indstævnede er ikke mødt.

96b:

Regimentskvartermester Bernhardt Albrecht af Vester Vamdrup erbød sig i retten for at svare på regimentskriver Rasks prætentioner, se nr. 86. Han fremlagde brev fra stiftsbefalingsmanden og attest fra oberst Detlev Brockdorf. - Regimentskriver og fuldmægtig var ikke mødt i retten. Derfor frikendes Bernhardt Albrecht.

97:

Fredag 6. juli 1694:

Blandt tingmændene er Las Hansen, foged i Højen.

Læst forordning om krohold med stærkt øl og brændevis forbrydelse på landet samt brændevinskedlers og hattes afskaffelse. Dateret 1689.

Bendix Funk på vegne af regimentskriveren har stævnet Jens Sørensen af Rugsted, for at han skal tage husbondhold på sin selvejergård. Han svarer, at han gerne så snart som muligt vil indfinde sig hos regimentskriveren. Opsat 3 uger.

97b:

Hr. Elias Biener af Verst har stævnet Jens Nielsen i Torsted for hvad ord, han har sagt til øvrigheden om Elias Biener den 22. juni, da amtmanden var i Jordrup.. - Adskillige vidner er indkaldt: Han sagde bl.a.: - til regimentskriveren, at dersom øvrigheden ej ville straffe Elias Biener, da kunne ingen mand blive ved noget for ham. Thi han tog kongens bøder op og handlede ugudeligt afsted og var ikke værdig til det. - Han sagde til amtmanden, at Elias Biener skikkede sig ufinligt. - Han takkede amtmanden, at han ville revse hr. Elias noget, thi ellers kunne ingen være ved magt for ham. - Han bad amtmanden hjælpe hans broder Søren Nielsen noget til rette, ellers drev hr. Elias ham af byen, thi han handlede ugudeligt. - Han sagde til amtmanden, at hr. Elias skriftede horer og tog penge derfor.
   Jens Nielsen stod til vedermål og svarede, at hans tale gjalt en kvinde, som har forløben sin mand og fået to uægte børn i Verst sogn, og hver mand ved, præsten har skriftet hende.
   En mængde sognebørn giver præsten godt skudsmål.

98b:

Hans Holtum, rytter af ridtmester Povisks kompagni efterlyste sin ægtehustru Maren Hansdatter, som er bortrømt fra ham af hans kvarter hos Søren Nielsen i Verst om natten, mens han havde vagt hos rytterhestene på marken.

Christen Kjeldsen, kirkeværge til Bække kirke, lod afhjemle et syn.

99:

Fredag den 13. juli 1694:

Bendix Funk på vegne af regimentskriveren ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl ang. Haderslevhus amts bønders lyngruskning og græsbeding med deres heste i Egtved skov, se nr. 90. - Mener, han har forset sig mod lovens 6-14-14. - Tulle Hansen erklærede sig uskyldig. Når han lod de fremmede køre, var det kun for at undgå klammeri. Opsat 3 uger.

Fredag den 20. juli 1694:

99b:

Bendix Funk på vegne af regimentskriveren har stævnet hr. Elias Biener til at påhøre Iver Jessens og Kirsten Hansdatters bekendelse ang. deres med hinaden imod det 6. Guds buds forbrydelse begangen lejermåls forseelse og des videre omstændigheder. - Hverken hr. Elias eller de to bekendere var mødt. Opsat 14 dage.

Jes Thomsen i Vorbasse og hans hustru, et erklæringsvidne. - For retten fremstod Jens Nielsen af Vorbasse Nebel, som gav til kende og kundgjorde, at han næstafvigte d. 1. juli i sin drukkenskabs uforstand har ubetænkt udsagt og talt nogle ubekvems ord i Vorbasse, som var Jes Thomsen ibidem og hans hustru Anne Hansdatter deres gode navn og ærlige rygte for nær. Han vedstod nu, at han til sine ubesindigt udsagte ord ej i nogen måder ved skellig føje eller årsag, men ved og kender ej andet med ret og sandhed at kunne sige, end jo Jes Thomsen og hans hustru sig har skikket og forholdt i levned og omgængelse med grander og naboer og alle andre som fine, smukke, retsindige, ærlige folk berømmeligt og vel egner og anstår i alle måder. Beder derfor om forladelse for, hvad han dem enten med ord eller gernnger har imod talt eller gjort. Han lover, at han efter denne dag ikke med ord eller gerninger skal eftertale dem. Han tog Jes Thomsen og hans hustru Anne Hansdatter i hånden, vedstod og bekendte, lovede og bepligtede i alle måder, som meldt og skrevet står. Derefter begærede Jes Thomsen tingsvidne.

99b:

Fredag den 27. juli 1694:

100:

Hans Pedersen, skovrider i Jerlev herred, har stævnet Nis Jensen i Oxvig. Opsat 8 dage.

Hans Madsen af Seest på vegne af sin trolovede fæsteenke Dorete Lauridsdatter fremlagde skifte af 10/7 efter sal. Anders Jessen. holdt i hans afdøde bo i Seest mellem hans bemeldte efterladte hustru, som var til stede med sin tiltagne lavværge Jonas Krøger, og på den anden side hendes fælles børn med den afdøde, nemlig Bodil Andersdatter, 7 år, Laurids Andersen, 5 år, Dorete Andersdatter, 3 år, og Gertrud Andersdatter, 1 år. - Til stede som børnenes nærmeste værge var Jes Sørensen Kjær i Seest. - Boets midler beløber sig til 137 slettedaler. Det blev tilladt, at enken selv måtte beholde sin seng og kiste, og hendes børn derimod uden vurdering deres sal. faders efterladte gangklæder. Diverse gæld udgør 82 slettedaler. Der resterer mødrene arv til Kirsten Hansdatter, som sal. Anders Jessen selv var værge for iflg. skiftebrev af 14/6 1677. Gæld ialt 113 slettedaler. Til overs 23 slettedaler. - Ydermere fordredes sal. Anders Jessens to umyndige, moderløse børn Jep Andersens og Margrethe Andersdatters mødrene arv efter deres forhen afgangne sal. moder Bodil Hansdatter, som efter skiftebrev af 27/9 1683 beløber sig til 100 slettedaler, som forblev i faderens bo og endnu står ubetalt. Da der nu ikke er andet end 23 slettedaler tilbage, er disse tillagt Jep Andersen og Margrethe Andersdatter. Og enken Dorete Lauridsdatter og hendes fæstemand Hans Madsen lovede at betale dem de 23 slettedaler. ----- derforuden med føde og klæde — Men hvis de to yngste børns mærmeste venner og frænder vil tage dem til sig, skal stedforældrene levere dem fra sig samt de 23 slettedaler. Angående de 10 slettedaler til Kirsten Hansdatter, som sal. Anders Jessen var værge for, så har Hans Madsen betalt dem til Erik Christensen i Seest. Angående de 4 fælles børn, der slet intet kan tilkendes i fædrene arv. De bliver hos moderen og stedfaderen, til de er 15 år gamle.

101b:

Fredag den 3. august 1694:

Bendix Funk på vegne af regimentskriveren har stævnet hr. Elias Biener, som skal påhøre de bekendelser af 15/7, som Kirsten Hansdatter og Iver Jessen i Verst har afgivet. De findes indført på No. 103.

102:

Bendix Funks sag ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl opsættes i 3 uger.

Skovrider Hans Pedersen ctr. Nis Jensen i Oxvig, se No. 100, fører vidner: To mænd har synet 14 rundhugne risbøge og 16 stk. bøg. De lå i møllebuskene i Højen skov. Skovløber Laurids Eilersen havde sagt til dem at havde fundet Nis Jensen af Oxvig med træet på sin vogn, og det var ham, der havde kastet det af. - Laurids Eilersen vidnede: Da han red i Højen skov, kom Nis Jensen og hans søn Jes Nissen kørende med heste og vogn, og de havde træet på vognen, bedækket med løv. Skovløberen red hen til dem og ville pante dem en økse. Da sagde sønnen, at ville han have øksen, da skulle han smage den først. Så red skovløberen væk af frygt for dem. Noget efter læssede far og søn træet af i buskene. - Opsat 3 uger.

102b:

Skovrider Hans Pedersen har stævnet Poul Gjermandsen i Bølling for skovhugst og biers bemægtigelse. Opsat 8 dage.

Jens Nielsen af Vorbasse Nebel har stævnet hr. Hans Kock af Vorbasse og Anne Hansdatter, som er Jes Thomsens hustru ang. hvad ord Jens Nielsen er påsagt. - De indstævnede er ikke mødt. - Vidnerne er Jes Willumsen, Maren Nielsdatter, Sophia Pedersdatter, Jens Hansen, Mads Jensen, Morten Hansen og Christen Lassen, alle i Vorbasse og Vorbasse Nebel: Den 1. juli var de med andre indbudte i Jens Hansens hus i Vorbasse til Mads Hansens bryllup. Da hørte de ikke, at Jens Nielsen talte noget, som kunne være hr. Koch for nær.

103:

Kirsten Hansdatters bekendelse, som Bendux Funk fremlagde efter indførte acta på No. 102. Lyder således:
   Såsom jeg undertegnede for hr. regimentskriver Blangsted er angiven, det jeg tvende gange i Verst sogn skulle være bleven besovet og for bemeldte tvende gange gjort en falsk bekendelse med barnefaders udlæggelse, da er det desto værre for mig alt for meget vist og sandt. Og er således gåen, at Iver Jessen mig første gang, da jeg tjente hans stiffader Søren Vestergaard, har besovet, og som det blev kundbar iblandt folk, begærede han, jeg ville lægge en anden ud. Men som jeg derved vægrede mig, lovede han mig, at dersom jeg ville gøre det, ville han ægte mig. Ved hvilket hans løfte jeg så opholdt mig, indtil jeg skulle gå til skrifte. Og som jeg da kom til præsten, spurgte præsten mig ad, om Iver havde gjort det. Svarede jeg, Nej. Hvortil han svarede, Det er i folkemunde, han har gjort; læg den sande skyldige ud. Men jeg undskyldte Iver Jessen og lagde Lave Mikkelsen Rytter ud. På hvilken bekendelse jeg og første gang gik til skrifte. Men blev af præsten afvist, og det i kirken. Men anden gang jeg fremkom, tog præsten mig dog an på samme bekendelse. - Det anden gang, Iver Jessen mig besovede, tjente jeg ham selv. Og da han fornam, at der gik rygte af, begærede han som første gang, jeg ville lægge en anden ud. Hvortil jeg svarede, nej. Men som han mig ægteskab lovede og tilsagde, blev jeg overtalt en anden at udlægge. Dog da jeg kom til præsten og begærede, jeg kunne komme til skrifte, spurgte han mig ad, hvem jeg udlagde. Sagde jeg, Iver Jessen. Hvortil præsten og hans kæreste svarede, Du kan ikke lægge ham ud, fordi imens din mand lever og du har børn ved Iver og du ham udlægger, kan du ikke få ham. Men lægger du en anden ud, kan det vel ske med tiden. Hvorud jeg så fulgte Ivers løfte, hvorpå jeg forlod mig, og præstefolkenes ord, og derpå stod skrifte. - I Verst sogn har jeg været ungefær 6 år. Og som jeg ved hr. Eilas Bieners ankomst havde holdet mig for længe fra alterets sakrkamente, dog gået til alters der i sognet tilforn, forholdt hr. Elias mig, jeg skulle stå åbenbar skrifte, hvorpå jeg bag min husbond Søren Vestergaard, han ville tale med præsten på mine vegne og hjælpe mig noget til rette. Som han og lovede mig og gjorde, så jeg kom til alters. Og som Søren Vestergaard siden for mig har berettet, gav han hr. Elias -----, herhos gestændig, at for de andre tvende gange jeg for lejermål har standet skrifte, har præsten intet nogen gang af mig begæret. Det altsammen jeg til tinge ved min ed vil gestændig være.

103b:

Dernæst fremlagde Bendix Funk en anden skriftlig bekendelse:
   Såsom jeg underskrevne Iver Jessen i Verst af et kvindfolk navnlig Kirsten Hansdatter, som forhen mig tjent haver, er udlagt og angiven for hr. regimentskriver Blangsted hende tvende gange at have besovet og sligt for øvrigheden uangivet og i dølgsmål er passeret, så kan jeg samme begangne forseelse ikke forsvare eller benægte, men dem, som de Gud er bekendt, nu og for mennesker her og alle vegne herved fri og godvilligt bekender og vedstår. Derhos og hermed unød og utvungen rundt udsiger og bekender, at med min begangne forseelses dølgsmål således er tilgåen:
   Den første gang jeg Kirsten Hansdatter besovet havde og jeg fornam, det blev kundbar, begærede jeg af hende, hun en anden ville udlægge, hvilket hun mig og belovede, hvorpå jeg siden gik til præstegården, begærede af hr. Elias Bieners kæreste, hun mig i denne sag ville være behjælpelig. Hun svarede, ja, jeg vil se, hvad jeg kan gøre. Og sagde derforuden, dersom jeg ville give hende 4 rdl., ville hun mage det så, at det kunne så passere. Og som jeg ikke var samme tid ved penge, lovede jeg at ville give hende samme 4 rdl., som jeg og hende siden ved Christen Skræder i Verst lod overlevere. Thi jeg ham pengene til hende flyede.
   Det andet gang jeg havde besovet Kirsten Hansdatter, og jeg fornam, at der gik rygte om, begærede jeg og, hun en anden ville udlægge, som og blev belovet. Begærede jeg så atter af præstekonen, hun ville mage det så, at samme kvindfolk endnu en anden for mig kunne udlægge. Svarede hun mig, det muligt vel kunne ske, og begærede samme gang 7 slettedaler, hvilke jeg hende og lovede. Og har jeg leveret hende selv dem på tvende gange. Men at jeg aldrig har talt med præsten hr. Elias herom, heller at jeg samme tider har kunnet komme ham i tale, er i sandhed vist. Thi præstekonen stedse sagde, når jeg samme gange om ham spurgte, at han var ikke til stede, men hun stedse lovede mig, hun ville vel se, hvad hun derved på min begæring kunne gøre, og at således sandhed er, vil jeg — ved ed gestændig være ---

104:

Fredag den 10. august 1694:

Skovrider Hans Pedersen ctr. Poul Gjermandsen (No. 102). Skovløber Laurids Jensen Grøn begærede sagen opsat 8 dage.

Fredag den 17. august 1694:

Skovrider Hans Pedersens sag ctr. Poul Gjermandsen opsat 4 uger.

Skovrider Jens Ibsen har stævnet Niels Olesen i Lunderskov for ulovlig skovhugst. Denne vil skaffe hjemmel fra Hans Iversen og Hans Hansen Kjær i Dalby (?) og fra Søren Pedersen i Rolles mølle og Hans Bull i Gelballe.

104b:

Fredag den 24. august 1694:

Bendix Funk (nr. 99) æskede dom ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl. - Dom: (ulæselig).

105:

Skovløber Anders Pallesen af Ferup ctr. Morten Jørgensen, Søren Hansen og Christian Hansen Randulf i Jordrup for skovhugst. Opsat 8 dage.

Fredag den 31. august 1694:

Skovløber Anders Pallesen af Ferup ctr. Morten Jørgensen, Søren Hansen og Christian Hansen Randulf i Jordrup for skovhugst. Opsat 8 dage.

Jens Jensen Flye, hospitalsforstander på vegne af hospitalet, Anst kirke og sognepræst Laurids Aagaard ctr. Nis Garp i Noes for resterende kvægtiende. - Anders Rasmussen og Peder Hansen af Glibstrup har været i Noes og spurgt Nis Garps hustru Dorete, om hun ville levere en bisværm ---- Det ville hun ikke. Hun vil ikke give mere tiende af bier, end hendes stedmoder, medmindre lov og ret dem det kunne tilkende. (Der er nævnt hendes mands søster Anne Garpes i Ågård). - Jens Jensen Fly begærede tingsvidne.
   Jens Jensen Fly gav Nis Garp til sag. - Derimod mødte Anne Garpes af Ågård og begærede 6 ugers opsættelse. Mente, at Jens Jensen burde bevise, at hun tilforn har givet tiende af sine bier. Det har hun aldrig, og de bier, som findes i Noes, har hun part i. - Opsat 4 uger.

(Fol. 105b-106a mangler i mikrofilmen)

105b:

Søren Nielsen af Knudsbøl får tingsvidne. Hans bolig brændte om natten den 12. august. Intet blev reddet, og han selv og hans vanføre hustru, som ej selv kan gå, ville være omkommet, om ikke andre godtfolk havde båret hende ud, nøgen og blot.

106:

Fredag den 7. september 1694:

Fredag den 14. september 1694:

Jep Thomsen af Gamst får ved 12 dannemænd tingsvidne på, at han er gerådet i armod, og det ej af nogen anden årsag end at ham hans bæster og kvæg ulykkeligt — af smittelig syge – denne hans høje alderdom — børn aldeles ingen råd eller midler til livets ophold end hvad gode kristne vil give dem. Han fattige mand har tilforn været ved god næring og ej af nogen efterladenhed, men bare af overfaldende ulykkelig hændelse er kommet i armod.

Thomas Thomsen af Gammelby den yngre ctr. folk i Almstok, Plougslund, Elkær og Grene Krog angående, hvad hver af dem er skyldige, og hvorfor de ikke har betalt deres landgilde. De svarer, at det har været umuligt både på grund af kgl. skatter, kvægs og bæsters ulykkelige frafald. Beder om at få gælden efterladt. ---

107:

Fredag den 21. september 1694:

Nis Garp af Noes har stævnet hr. Laurids Aagaard i Gamst, Christen Iversen og Hans Pedersen Vraa, Morten Skuster i Store Anst med flere til at påhøre vidnesbyrd. - Christen Iversen og Morten Skuster protesterede imod varslet og fremlagde skriftligt indlæg: Varselsmændene havde ikke vidst, hvad sagen gik ud på. Indlægget er underskrevet af Laurids Nielsen Aagaard og Jens Flye. Jens Fly har gjort en tilføjelse: Jeg er forrrejst i kgl. ærinde, hvorfor jeg befuldmægtiger sognefogeden i Store Anst, Christen Iversen, at fremlægge dette. - Varselsmændene aflagde ed på, at de lovligt og tydeligt havde forkyndt stævningen i alle måder, som den er afhjemlet. - Vidner: Ingen tiende er blevet givet i Anst sogn af enten bier, gæs eller høns, før den nye danske lov udkom. - Christen Iversen: Der er blevet betalt tiende af bier af alle i sognet undtagen Nis Garp, siden Danske Lov udkom, og en mand bør ej være fri mere end andre.

108:

Fredag den 28. september 1694:

Christen Iversen af Store Anst på vegne af Kolding hospital, Anst kirke og sognepræst Laurids Aagaard begærede dom ctr. Nis Garp. - Deirmod mødte ---- af Aagaard, protesterede, og videre mente Nis Garp og Anne Garpes, at sagsøgeren skal gøre regnskab for, hvorledes de har brugt tienden. - Christen Iversen og Hans Pedersen skal nok gøre regnskab for kirkens vedkommende. - Sagen opsat i 14 dage, og så skal sagsøgerne bevise, at der har været ydet tiende af bier, gæs og høns.

108b:

Fredag den 5. oktober 1694:

Fredag den 12. oktober 1694:

Søren Jensen af Horsted har stævnet Peder Olesen i Horsted og Anne Nielsdatter ibidem til lovbud og skøde, som Søren Jensen agter at give og gøre til Maren Nielsdatter, barnefødt i Fredsted, i sin påboende selvejergård. - Niels Iversen begærede på vegne af sin datter Maren Nielsdatter den halve del af Søren Jensens selvejergård til købs, og halvdelen af hans havende formue og løsøre, så hun kan blive lige delagtig med ham. - Peder Olufsen af Horsten samtykkede som lavværge for Søren Jensens moder Anne Nielsdatter.

Skøde fra Søren Jensen til hans kæreste Maren Nielsdatter.

(Fol. 109b-110a mangler på mikrofilmen)

109b:

Aftægtskontrakt mellem Søren Jensen og hans moder Anne Nielsdatter. - Peder Olesen begærede tingsvidne på vegne af Anne Nielsdatter.

110:

Christen Iversen af Store Anst, kirkeværge, på vegne af Kolding hospital, Anst kirke og sognepræst Laurids Aagaard (se nr. 105 og 108) - sagen om tiende af bier. Skriftligt indlæg: – at søge Nis Garp for bitiende, som han muligt efter sin kones eller andres råd modstår at give. Christen Iversen har hos provsten søgt kirkebogen, men han var ikke hjemme. Dog loven tilholder klart, at der skal betales tiende af bier og andet. Sætter i rette, at Niels Garp, eller hans kone som fuldmægtig, tilkendes at betale tienden samt for sin dumdristighed en liden mulkt til Anst kirke, andre til eksempel og afsky. Nis Garp og Anne Garps af Ågård protesterede. - Dom: Nis Garp søges og tiltales for en bisværm, han for indeværende år skulle restere til tiende af de bisværme i hans bigård findes, så vel og en tiendegås, efter hospitalsforstander Jens Jensen Flyes irettesættelse. Herimod Nis Garp beviser med tingsvidne af 21. september, at det ej har været sædvanligt i Anst herred at fordre eller give nogen tiende af bi, gæs eller høns før end den nye danske lov blev brugelig, og samme lov i 2-23-2 mod slutningen melder, at når de har 10 høveder, da gives der tiende efter gammel sædvane. Da vidste jeg derfor mig ikke at turde understå imod forn. tingsvidne og lovens ermeldte ord at tilkende Nis Garp ovenmeldte nu fordrende bi- og gåstiende at betale, men derfor fri at være.

Salig hr. auditør Christian Gasmans enke Heinicke Anthonidatter Møllers af Egtved med lavværge Peder Sørensen af Refsgård lovbød til 3. ting til pantsættelse sin anpart af den gård i Egtved, hun påbor, til sin forhåbende fæstemand Jens Andersen, født i Velling, for 140 slettedaler samt hendes anpart af havende formue og løsøre.

Jens Sørensen af Rugsted ----- lovbød til 3. ting til pantsættelse for 80 slettedaler sin anpart i sin gård og formue og løsøre til sin trolovede fæstemø Sidsel Madsdatter. Hendes far er Mads Sørensen af Højen. - Steffen Iversen af Bramdrup på vegne af sin myndling Anne Maria Jensdatter samtykte. Dog hendes mødrene arv uforringet. - på vegne af Jens Sørensens søn Søren Jensen blev fremlagt et afkaldstingsvidne af Elbo-Brusk-Holmans herred den 14. januar 1690. - Og alle nærværende vedstod, at herredsfogeden Bertel Jensen Krog uimodsigeligt skal nyde og sig forbeholden have til brugelighed, når begæres, hvad husværelse og loftrum den imellem ham og Jens Sørensen oprettede kontrakt af 22. april 1691 ommelder. - Mads Sørensen af Højen begærede på vegne af sin datter Sidsel Madsdatter tingsvidne.

Fredag den 19. oktober 1694:

111b:

(Fol. 111b-113a mangler på mikrofilmen).

Fredag den 16. oktober 1694:

Christen Olesen af Verst pva. skovrider Jens Ibsen ctr. Niels Olesen i Lunderskov for ulovlig skovhugst. Opsat 8 dage.

Samme ctr. Hans Hansen i Geising for restance. Opsat 8 dage.

Fredag den 2. november 1694:

Læst kgl. plakat om højesteret.

Gregers Thomsen af Skandrup fører vidner angående noget jord, man har bortfæstet af hans gårds jord til skovrider Jens Ibsen, som er stævnet. - En del vidner forklarer, at der til Gregers Thomsens gård hører 2½ otting jord, og af den halve otting er der blevet svaret afgift til Kolding kirke.

113:

Sr. Hans Lund af Kolding har stævnet Gregers Thomsen af Skanderup til at påhøre læsning af donationsbrev og adkomst på ½ otting jord, som han bruger. Fremlægger en kopi signeret af biskop Anker Ankersen den 28. oktober 1694 af et gammelt gavebrevstingsvidne af Kolding byting 1543, meldende om ½ otting jord, som Mathias Philipsens arvinger har skænket til Nicolai kirke i Kolding. Bad Gregers Thomsen om at fremvise sit fæstebrev på den halve otting. Han svarede, at han havde fæstet gården i dens helhed og ikke havde specielt kirkejord — svarede og erbød for billig fæste at ville fæste ommeldte nu tvistige jord, såsom han ej tilforn har vidst, at samme jord i særdeleshed skulle fæstes. Hans Lund svarede, at efterdi jorden allerede er bortfæstet til Jens Ibsen Skovrider, så kan den nu ej til andre bortfæstes, før end det udgivne fæstebrev bliver reverseret, og om så ske kan, da Gregers Thomsen tillige med den ½ otting jord at i fæste tage en toft til Kolding kirke hørende. Opsat 4 uger.

Fredag den 9. november 1694:

Mathias Philipsen af Kolding på vegne af jægermester Gerhardt Brochdorf har stævnet skovrider Jens Ibsen anlangende de — Jens Ibsens søn Jens Jensen skal — i Verst skov. Vidner skal bekræfte et skriftligt vidnesbyrd af Koldinghus den 15. august 1692 ang. hvad vildt Jens Ibsens søn skal have skudt i Verst skov. - Mathias Philipsen fremlagde oberjægermester Reventlows missiv af København den 30. august 1692 (på tysk) om nødvendigheden af at videreføre processen. - Fremlagde vidnesbyrdet af 15/8-1692: Frands Andersen i Agersbøl havde vidnet, at Jens Jensen en dag havde bedt ham vise vej ud i Verst skov, idet han foregav at skulle skyde et dyr for amtmanden — at han nogle dage derefter hørte folk snakke om, at der var fundet et stort dyr i Verst skov og en råbuk. - Andre vidner fortæller, at dagen før, end kommissærerne var forsamlede i Store Anst, da kom Jens Jensen om aftenen med en dyrekalv i Hundsholt gård og bandt den bag på sin hest. Han sagde, at amtmanden skulle have den. - Flere vidnesbyrd, bl.a. om skamskudte dyr. - Derefter var skovrider Jens Ibsen blevet spurgt af amtmanden, hvorfor hans søn ikke comparerede. - Jens Ibsen havde lovet at svare til, hvad hans søn gjorde. - Rapporten er underskrevet af amtmand Schwarts. - Den blev oplæst i retten og bekræftet af vidnerne.
   Mathias Philipsen spurgte Jens Ibsen, om ikke jægermester Brochdorf inden hans afrejse til København havde forbudt ham at lade sin søn føre bøsse i vildtbanen. - Jo, og derfor havde han også taget en bøsse fra sin søn i Seest mølle. - Om ikke, da han fik lov til at rejse til København og havde bedt om, at hans søn imens kunne have opsyn med vildtbanen, han da havde sagt, at han selv ville svare for sin søn ----- usømmeligt, hans forn. søn i så måder beskyldes for, er sket imod ham som er hans faders vilje og viden. Og er af andre mennesker dertil forført. Men han sagde sig dog med en god samvittighed ej at kunne benægte, at han jo både har lovet samme tid for sin søn at svare til hans gerninger og lovet amtmanden at skaffe sin søn til stede. Men beklager, at det var ham umuligt at holde sine løfter. - Jens Ibsen fremlægger sit skriftlige indlæg, hvor han bedyrer, at han ikke vidste noget om sønnens misgerninger. - Opsat 14 dage.

116:

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet Peder Hansen i Jordrup, som skal påhøre et syn om, hvad han bruger af Knud Smeds og hans gårdmands jord, samt fremvise sin adkomst. - Synsmænd: Har synet den omtvistede jord. De har undersøgt, hvor Knud Smed og hans gårdmand findes lodløse eller ikke har deres fulde agermål lige med deres rensbrødre. — Peder Hansen fremlagde et skriftligt indlæg: Henviser til lovens 1-13-7. Ønsker svar på følgende spørgsmål: 1) Hvorfor har synsmændene ikke villet syne jorden på steder, hvor Peder Hansen ganske intet bruger. - 2) Om Peder Hansen har pløjet over ren de steder, der er blevet synet. - 3) Om de fire mænd fra Jordrup, der udviste for synsmændene den jord, der skulle synes, ikke véd, at Knud Smed og gårdmand har jord mange andre steder. - 4) Om udvisningsmændene kan sige, at det af hans jord, som nu er udvist, er pløjet over ren fra Knud Smeds gårds jord. - 5) Om der tidligere har været klaget over, at Peder Hansen bruger jorden. - 6) Om Peder Hansen bruger mere jord end sine formænd. - Han anfører lovens 5-5-1 pag. 756 og 5-5-3 pag. 757 vedr. gårdens afgift.
   Ad 1) Synsmændene kan ikke benægte, at Peder Hansen jo begærede, at al Knud Smeds gårds jord blev synet. Men ridefogeden og Knud Smed og hans gårdmand sagde, at de ikke begærede mere jord synet, såsom de ej videre omtvistede. - Ad 2) De kan ikke sige, at Peder Hansen har pløjet over ren fra Knud Smeds jord. - Ad 3) De fire udvisningsmænd kan ikke nægte, at Knud Smeds gård på adskillige steder har jord, som både er målt og umålt. - Ad 4) som synsmændenes svar på 2. spørgsmål. - Ad 5) De har ikke hørt om sådan klage. - Ad 6) De kan ikke sige, om Peder Hansen bruger mere jord end sine formænd.

118b:

Fredag den 23. november 1694:

Mathias Philipsen af Kolding pva. jægermester Brochdorf (se nr. 114-115) ctr. skovrider Jens Ibsen. Satte i rette, at Jens Ibsen, som havde lovet at svare for sin søns gerninger, bør selv stå til rette og undgælde efter loven og jagtforordningen og have forbrudt sin skovriderbestilling og ej med bøsse eller obagt, for så vidt angår vildtbanen angår — Opsat ---

Fremlysning af en sortblisset ---

119:

Fredag den 30. november 1694:

Postmester Hans Lund sag (nr. 113). Opsat 14 dage.

Fredag den 7. december 1694:

Bertel Pedersen i Kolding har stævnet Hans Sørensen og Tulle Hansen i Knudsbøl angående den for tyveri beskyldte og hos dem anholdte person ved navn Rasmus Broch, som de efter anholdelsen har ladet undvige. - Vidner er indkaldt:
   Christen Gydesen af Slav: — iblandt andet sigende, dem var frastjålen en hest, og Christen Gydesen så en sortebrun stjernet hest stå bundet ved en vogn i herredsfogedens gård. De herværende sagde, at det var den stjålne hest.
   Oluf Mortensen af Bølling: Som Christen Gydesen. Så, at Tulle Hansen samme tid var i herredsfogedens gård i Bølling og sagde, at den, som var antruffet i hans hus med hesten, var fuld og gal og ville drukne sig selv; hesten skulle igen tilbage til ham. Og som herredsfogeden og hans hustru adskillige gange blev ombedet, at de ville lade både dem, som sig hesten vedkendte, og den beskyldte person passere hjem, hvortil herredsfogeden og hans hustru svarede, nej, de kunne ej give ham fri, men Tulle Hansen skulle for amtmanden give til kende og bevise, at personerne med hesten måtte passere fri.
   Poul Gjermandsen af Bølling: Torsdag for 14 dage siden kom 3 mænd i hans gård og sagde, at de havde hjemme i Bjerre herred, og spurgte, om der ikke var kommet en karl med en sort hest. Poul Gjermandsen svarede, at dagen før var en mand af Vejle, Rasmus Broch, der med en sortstjernet hest og sagde, at han var nogen tid forinden frastjålet en brun hoppe, som var omskoet. Poul Gjermandsen viste ham til Knudsbøl.
   Hans Carstensen m.fl.: — sige og snakke om, at en tyv var antruffet med en hest i Hans Sørensens gård, og de ingen fuldkommen besked vidste derom, da blev de om fredagen, idag for 14 dage siden, efter Hans Sørensens og hans svogers Tulle Hansens begæring opfordret i Hans Sørensens og Tulle Hansens gård at høre, hvad ord der passerede. Da hørte forn. Knudsbøl mænd, at de fremmede mænd, som dér var og som vedkendte sig hesten, sagde, at deres fader, som var en gammel mand, havde lånt Rasmus Broch hesten, som de nu hos ham her havde antruffet, og samme lån var dem ubevidst, før end de derefter fik det at vide, og derfor søgte efter hesten. Men sådan besmykkelse syntes Knudsbøl-mændene ej at være troværdig, hvorfor de sig ej videre dermed befattede, men gik hver hjem til sit uden nogen forligelses nærmere samtykke.
   Jordrup mænd: De har hørt andre sige, at en tyv var antruffet og af nogle nørrejyder vedkendt hos Hans Sørensen og Tulle Hansen. - Knud Smed af Jordrup vidnede, at om torsdagen så han, at 2 karle, som sagde sig at have hjemme i Horstrup i Bjerre herred, sagde, at de havde fundet en hest hos Tulle Hansen, som dem var blevet frastjålet. De begærede derfor, at de uden videre forhindring måtte passere hjem frit. Hvortil herredsfogeden og hans hustru svarede, nej, at det ikke blev tilstedt, før end han kendte amtmandens vilje derom. — handlet eller købt med tyve eller andre uærlige folk.
   Mikkel Andersen af Bølling, Hans Christensen skolemester og Maren Clausdatter, tjenende herredsfogeden fremlagde et skriftligt vidnesbyrd: Forleden torsdag den 22. november kom 4 karle ridende til Bølling, hvoraf de to kom ridende til herredsfogeden og ledte efter en tyv med en sort fole, som havde en hvid stjerne i sin pande og en liden fjer på næsen ... De sagde til vores hosbond og vores madmoder, om der kunne forekomme en mand i en grå kjole af klæde med sådan en hest, at vores husbond ville være så god at fastholde denne tyv, for han havde stjålet hesten, det var vist nok. Red så deres vej. Begav det sig så på eftermiddag kom en karl ridende på en sortblæset hest ved navn Mads Sørensen ind i vores gård, som råbte på vores husbond og sagde, at der var kommet nogle karle og havde vedkendt sig hesten, som fandtes i Knudsbøl ved Tulle Hansen. Så kom de 4 karle og Tulle Hansen med dem, som havde den vedkendte fole i grimen, ind i vores hosbonds gård. Så gik vores husbond og vores madmoder ud i gården til dem for at forhøre, hvordan det var beskaffet. Så begyndte Tulle Hansen således og sagde, der kom en mand til vores igår af Vejle ved navn Rasmus Brock, som red på den hest. Så kom jeg i tuske med ham og gav ham en rødblæset hoppe igen og til tuske 12 slettedaler. Nu kom de 4 karle og kendte sig ved hesten og ville både have taget hesten og tyven. Hvor da Tulle bad dem om, at de skulle tage deres hest og forse sig hjem, og at de skulle ingen skam gøre ham, for han havde været en smuk mand tilforn. Og de havde tyven uden døren, og han var ganske drukken og faldt om og væltede sig i skarnet. Så red de 4 karle og havde deres frastjålne hest med sig. Så kom Tulle og Mads Sørensen ridende og oprendte dem imellem Knudsbøl og Bølling og sagde, at de skulle tage tyven med dem, for han vill omkomme ---- en dam og ville drukne sig — eftersom Tulle havdesagt,at de skulle ride deres vej. — Og sagde så vores husbond, Hvor er tyven? Da sagde Tulle, han var hjemme til hans. Da sagde vores husbond og vores madmoder ikke een gang, men tit og ofte, at om de ville vel fare, da skulle ... både beholde tyven og hesten indtil videre og straks forføje sig ud til amtmanden og give ham det til kende. Hvortil Tulle svarede, ja. Og tog Tulle og Mads Sørensen hesten hjem med sig igen.
   Tulle Hansen mødte og fremlagde en forskrivning på semplet papir nr. 19: (navngivne mænd) af Stouby sogn i Bjerre herred: Deres medbroder og slægt Rasmus Frandsen i Vejle er lånt en hest af Hans Olufsen i Horstrup og har været borte over tiden. Vi har fundet den i Knudsbøl hos Tulle Hansen, hvor han var helt beskænket. Derfor ville Tulle Hansen ikke lade os passere med hesten, før vi andre benævnte mænd kom hid som hjemmelsmænd og vedstod at Rasmus Frandsen er en ærlig mand, og hesten er ham lovligt lånt. — De har forsøgt at tale med amtmanden, men han var ikke til stede — De vil holde Tulle Hansen skadesløs.

121b:

Jørgen Poulsen af Nørre Vilstrup fremlyste til 3. ting en sortstjernet hest.

Fredag den 14. december 1694:

Bertel Pedersens tiltale (nr. 119, 120, 121) er opsat til efter jul.

Fredag den 21. december 1694:

122:

Regimentskriver Johan Hollænder lod forkynde sin bestalling som regimentskriver ved oberst von Bassens regiment til hest. Advarede samtlige i samme regiments underliggende sogne fogeder, bønder og almue, at de herefter anmelder sig hos ham med det, der vedkommer hans bestilling, såsom fæste, skifter, sagefald og andet deslige.

Mathias Philipsen ctr. skovrider Jens Ibsen. Æskede dom. Skovrideren er forhindret af ulvejagten, så sagen opsættes til efter jul.

Varselsmænd af Grene Krog har efter amtmandens fuldmægtige Bertel Pedersens skriftlige befaling af 10/12 og på foranledning af Mads Hansen i Vorbasse stævnet Jens Pedersen i Vorbasse, Jes Thomsen og Hans Andersen Rytter ibidem angående uførme, vold og overlast, de i hans hus og gård formenes at have øvet den 21. november. - Samtlige Vorbasse sognemænd er stævnet for at vidne om hændelsen, samt om de ved, at Mads Hansen bruger nogen forprang eller landprang ----
   Mads Hansen skal ikke selv føre sagen; amtmanden har lovet at antage sig den. Men ingen mødte for at udføre den. Hvorfor løjtnant Netzau på den indtævnede rytters vegne mente, at det givne varsel ikke mere var gyldigt, anseende de som tjener hans kgl. maj. med liv og blod, ej til forgæves efter slig citation bør her at hidjages. De bør søges for deres rette militære forum.
   Fordi ingen sagsøger indfinder sig for at iretteføre sagen, henfindes de indkaldte i denne sag at fri være, indtil de igen påny lovligt bliver hid citeret.

122b:

Jens Pedersen af Vorbasse fremstod for retten og i hånd tog Peder Christensen af Skødebjerg. Han vedstod, at han den 20. november i drukkenskab og misforstand har om aftenen gjort nogen uførm i Peder Skødebjergs hus, da han selv ikke var hjemme. Beder om forladelse. Erklærer Peder Christensen for en ærlig dannemand og hans hustru en ærlig dannekvinde. Herefter vil han ikke med tanker, ord eller gerning, råd eller dåd, hemmeligt eller åbenbart etc. gøre Peder Skødebjerg og hans nogen fortræd...

123:

Alt forskrevne og ej videre her for ret og ting at være beskrevet passeret fra tingretten blev sat og holden d. 12. januar Ao. 1694 og indtil d. 21. december samme år, da ret og ting idag var endt og afholdt til dette års udgang, testerer Bartram Pedersen, herredsskriver.

Fortsættes
Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk