Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


(Mikrofilm 30017)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1692-97

Tingbogen er forvitret forneden ud mod hjørnet.

1692

Fol. 1:

Anno 1692 d. 22. november er denne tingbog forordnet og beskikket til Anst, Jerlev og Slavs herredsting. Derudi findes tre hundrede og fjorten blade, alle igennemdragne, numereret og forseglet. Hvorpå kgl. maj. herredsskriver Bartram Pedersen haver at skrive og indføre udi alt, hvad på forn. ting for retten passerer,og alle siderne uden nogen margin at fuldskrive og ikke noget på andet løst papir for retten skrive, som i tingbogen indføres .... samt sig med breve penge og i andre måder sig efter loven og hans eds pligt at forholde samt denne tingbog, når den er udskreven, her at indlevere under straf som vedbør.
   Coldinghus ut supra .... Schwarts.

(Mikorfilmen mangler siderne 1b-3a)

1b:

I Jesu Christi Navn Begyndes først at skrives i Denne Tingbog, Hvis herefter for Ret og Dom beskreven Passerer Paa Anst, Jerlev og Slavs Herredsting

Anno 1692 fredagen den 25. November

blev retten betjent af Bertel Jensen Krog i Bølling, herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov, herredsskriver, og Niels Nielsen i Hudsted, tinghører. - Otte tingmænd: forn. Niels Nielsen i Hudsted, Peder Lauridsen i Spjarup, Thomas Knudsen i Egtved, Søren Christensen i Vork, Søren Pedersen i Amnitsbøl(?), Peder Hansen i Lejrskov, Søren Knudsen i Vrå og Oluf Jensen i Gamst.

Peder Sørensen af Glibstrup og Søren Nissen Buck af Store Anst æskede dom over en del Anst sognemænd for Anst kirkes korntiende. Derimod mødte hr. Anders Staffensen af Vejen og en del (navngivne) sognemænd fra Anst sogn og erbød sig med hr. Anders Staffensen ... samme tiende til billig akkord. Men som ingen mindelig akkord med samtlige parters samtykke kunne erlanges, da er for retten afsagt, ... (ulæselig tekst) ... tør ikke dømme imod biskoppens resolution.

2:

Anst og Glibstrup mænd, et tingsvidne. Hr. Anders Staffensen af Vejen gav til kende at være i mindelighed akkorderet Store Anst og Glibstrup bymænd om deres anpart af kirkens tiende, som ham af kongen er benådet. (Hver mand er nævnt med sin anpart i rede penge). I stedet for boghvedetienden skal de hvert år pløje for præsten et fuldkomment bed. Hvorefter hver mand kan nyde sit eget korn. De skal desuden af hver gård hvert år i høsten låne præsten et dygtigt menneske til enten at høste eller opbinde.

Marchus Nissen af Bønstrup har stævnet ..... Øster og Vester Vamdrup bymænd til at svare mod tingsvidne, som Bønstrup og Søgårds grander agter at tage beskrevet anlangende betlere og stoddere at age. Bønstrup og Søgårds grander bliver alt for hårdt besværet med betlere og tryglere, der ikke alene bliver ført til dem fra andre byer i Vamdrup sogn, men også fra Hjarup og andre steder. De må føre dem derhen, hvor tryglerne selv begærer at blive henført. Alle, som har heste og vogn, og som plejer at age med betlere, bør være lige pligtige til at age dem til næste by eller sogn, hvor de vil hen. Pligten bør gå rigtigt omkring i sognet, by mod by efter lige størrelse, og hver gård i sognet lige ofte og lige lang vej. -. Med henblik på mindelig overenskomst er sagen opsat i 14 dage.

2b:

Fredag den 2. december 1692:

Læst kgl. anordning om højesterets holdelse.

Fredag den 9. december 1692:

3:

Niels Madsen af Bølling på vegne af mag. Malte Junghans af Øster Snee (Snede) sogn har stævnet Maren sal. hr. Sørens i Øster Snede med flere imod syns opkrævelse ang. syn på Øster Snede præstegård. - Derimod mødte Gustav Jørgen Sørensen pva. sin kæreste moder Maren sal. hr. Sørens og hans arvinger. Han protesterede og mente, at ingen besigtelse bør ske, før end der efter loven er ganget syn i provstens og andre vedkommendes overværelse. - Da fordi amtmanden har givet udtrykkelig befaling til Malte Junghans om at få opnævnt synsmænd af retten, mener dommeren ikke, at han kan vægre sig derimod. - Der opnævnes synsmænd som skal foretage synet .. og det siden derefter til tinge edelig bekræfter, som ret og billigt er, og de selv agter at forsvare.

3b:

Jens Pedersen af Oustrup på vegne af sign. Bendix Funks ctr. Margrethe Jokumsdatter i Tersbøl med hendes husbond og lavværge Johan von Essen for gæld efter hendes fader sal. Jokum Damkes obligation. Opsat 8 dage.

Jens Iversen og Mikkel Nissen Basse af Søgård (irettesættelse på Nom. 2) æskede dom. Hans Hansen af Øster Vamdrup fremlagde indlæg: Som vi underskrevne samtlige i Øster Vamdrup boende må fornemme, hvorledes Bønstrups og Søgaards grandelavs beboere sig så aldeles højt besværer over tryglere og stoddere at age, så de dermed til offentlig og ordentlig proces og rettergang er udbrudt, og anseende, sådan almisse til den nødlidende og enhver kristens barmhjertigheds pligt til sin næste, som ikke enten af naturens styrke eller havende formue kan føre eller fragte sig selv, da så vidt os tilkommer efter stævnemål i denne sag at svare, erbyder vi af en kristen kærlighed både at give almisse såvel også at age og føre de tryglere og stoddere, der ikke er mægtig og formuende at føre sig selv, ligesom vores formænd før os og vi hidindtil upåklageligt givet og gjort haver. Hvilket vi også havde formodet, det Søgårds grandelav sig såvel som deres formænd skulle have ladet befalde, men imod forhåbning af deres derom anfangede proces erfarer, de sig derudi vægrer; ejheller ved vi, om vi føre krøblinger længere end som sædvanligt, om de da ville lade sig befalde selv at afstå og tage den almisse, de i Bønstrup og Søgård kunne få, og siden sidde til vogns igen, og om vi (ulæseligt) sognepræsten tillige med andre dannemænd optegnes og samtykkes. Efter samme allerhøjst bemeldte kgl. forordning, vi formoder med rettens kendelse at blive bifalden og hverken derimod ejheller imod gammel sædvane og vores tilbud som oven er kørt (?), i så måde med ny pålæg efter bare (?) Søgård grandelavs egen instændig privat nyttelig begæring graveret. - Rettens elskere Gud befalet, Datum Øster Vamdrup d. 2. december Ao. 1692, MIS SF PB HIS PTS ASS pps KTS Hans Hansen MNS NPS KS.
   Jens Iversen af Søgård og Mikkel Nielsen Basse ibd. protesterede derimod og formente, at granderne i Søgård og Bønstrup grandelav ej burde eller pligtig er for deres personer mere eller længere med krøbbelægter at besværes end enten Øster Vamdrup bymænd eller andre der i sognet, men enhver, som bygger og bor og selv har bæster og vogne at køre med, burde i så måder bære lige byrde med hverandre.
   Dom: Søgård og Bønstrup grander besværer sig alt for højt og mere end andre deres naboer i Vamdrup sogn med Krøblinge og stoddere at age bebyrdes. Enhver, som bygger og bor i Vamdrup sogn og selv ejer bæster og vogne, er pligtige lige offer og lige lang vej, mand mod mand og gård mod gård, efter rigtig lige omgang i sognet at føre og age nødlidende stoddere og krøblinge, som til dem ankommer og ej kan føre sig selv, så at den ene ej mere end den anden af sognemændene med slige krøbbelægter ubilligt besværes. Og ellers dermed enhver sig at rette og forholde efter hans kgl. maj. derom allernådigst udgangne forordning.

4:

Anders Iversen af Seest, et tingsvidne efter en kontrakt oprettet mellem ham og hans brodersøn Hans Hansen Kjær i Seest den 8/4 1689 (... ulæseligt ...) halve selvejergård beliggende i Seest by, som mig har tilhørt, med slig vilkår, at Hans Hansen Kjær skal den bruge og beholde uden nogen påanke. Hjemler ham den halve gård og kvitterer for betaling. Forbeholder sig og udtager til sin og hustrus aftægt 6 stk. agerland, årligt en kos græsning på agerlandsdrift og en hest, en sort kvie, en sorthjelmet ungnøds stud, 3 gamle får, 2 svin. - Når de ikke længere bliver sammen, skal Hans Hansen Kjær have en dygtig seng og diverse husgeråd. Husgeråd deles ligeligt mellem de to parter. Hans Hansen Kjær skal svare til alle udgifter og betale gæld.

5:

Fredag den 16. december 1692:

Bertel Jensen Krog i Bølling herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver, og Niels Nielsen i Hedsted (?) tinghører. - Otte tingmænd: forn. Niels Nielsen i Hudsted, Oluf Jensen i Gamst, Hans Christensen i Lejrskov, Tulle Hansen i Knudsbøl, Peder Lauridsen i Spjarup, Søren Christensen i Vork, Niels Christensen i Asbo, Thomas Knudsen i Egtved.

Regimentskriver Blangsteds fuldmægtig Jørgen Gregersen har stævnet Anders Pallesen i Ferup, skovløber, angående en hest, som han uden tilladelse fra den rette ejer Christen Mikkelsen i Stubdrup skal have bemægtiget sig, og samme hest skal være død blevet. Ifølge Christen Mikkelsens klage skal han have taget den (en hvid hest) på Ferup mark og redet den til Jordrup. Den blev siden fundet i skoven ihjelbidt af ulve.
   Jørgen Mortensen af Jordrup: For omtrent en måned siden kom Anders Pallesen ridende til hans hus og havde et gråt bæst, som han der i stalden indsatte. Han havde sagt, at hesten tilhørte en mand i Stubdrup. Jørgen Mortensen kan ikke huske, hvor lang tid derefter det var, at Christen Mikkelsens søn Jens Christensen kom og spurgte om den hvide hest..

5b:

Bartram Pedersen, herredsskriver, stævner Morten Hans.. i Storeanst for gæld. Opsat 8 dage.

6:

Bendux Funk ctr. Johan von Essen i Tersbøl (Nom. 3). Opsat 14 dage.

Iver Godskesen af Lejrskov, et lovbudsvidne. - For retten indkom Hans Jørgensen af Lejrskov, sognedegn til Lejrskov og Jordrup sogne, og fremlagde en fuldmagt til at pantsætte til Iver Godskesen Skræder i Lejrskov provst Niels Kragelunds bondeboel i Uhre efter den kontrakt, der er oprettet imellem dem. Han lovbød til 3. ting det nævnte boel til brugeligt pant for 80 slettedaler. - Iver Godskesen og hustru Maren Jepsdatter tilbød at forstrække boelet med beløbet og dermed at nyde, bruge og bebo det i de næste 10 år og fremdeles, indtil pengene blev betalt. - De begærede fuldkomment pantebrev.

6b:

Iver Godskesen får pantebrev på ovenstående.

7b:

Fredag den 23. december 1692:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged.

Læst kgl. forordning om matrikelskat, rytterholdsskat og flæskeskat for 1693.

Læst et varsel fra Viborg landsting til arvingerne efter sal. borgmester Rudolf Faust i Kolding. Der holdes skifte den 9/1 1693.

Niels Baltzersen Straarup, rådmand i Kolding har stævnet amtmand Simon Claus Schwartz m.fl. til opkrævning af syns- og udvisningsmænd, der skal syne og udvise den otting jord på Seest mark, som han har købt af Niels Andersen Bøgvad. Jep Kjær har i lang tid haft jorden i pant. I Hjarup er stævningen blevet forkyndt for skovrider Jens Ibsens hustru.

8b:

Skovrider Jens Ibsen får udkrævet synsmænd til at syne Niels Bøgvads skovpart, om den findes vedlige eller imod loven forhuggen.

1693

I Jesu Christi Navn Begynde Vi Dette Nye AAr at skrive 1693 og Holde Ting og Rettergang paa Anst, Jerlev og Slaugs Herreders forordnede Tingsted

Fredagen d. 13. januar:

Bendix Funk på vegne af regimentskriver Blangsted ctr. skovløber Anders Pallesen i Ferup. Fører vidner ang. den hvide hest, der blev dræbt af ulve i Jordrup skov.
   Rasmus Nielsen af Ferup: Nogen tid før jul kom skovløberens stedsøn Niels Viig til ham og begærede på Anders Pallesens vegne, at Rasmus Nielsens stedsøn Peder Jepsen måtte gå med ham at lede om en hest, som Christen Mikkelsen beskyldte Anders Pallesen for at have taget.
   Peder Jepsen: Så gik de sammen med en anden liden dreng, Christen Thomsen, og da de kom ind i Jordrup skov, fandt de hesten ihjelrevet af ulve.
   Christen Mikkelsens søn Jens Christensen: Ca. tre uger før jul gik han til Anders Pallesens hus og spurge om sin fars hvide hest. Da bekendte Anders Pallesen, at han havde taget den på Ferup mark og redet derpå til Jordrup og haft den i Jørgen Mortensens stald, hvorfra han havde den igen udtaget og var redet derpå i Jordrup skov og slået den løs ved det sted, som kaldes Pibekanden(?). - Da Jens Christensen kom tilbage om aftenen efter forgæves eftersøgning, sagde Anders Pallesen, at han ikke skulle søge eller bekymre sig mere om hesten, på det, om de den fandt, de den da ikke skulle forsætte, og siden kom han til hesten at betale.
   Christen Paaskesen: Var hos om morgenen i Anders Pallesens hus og hørte alle ordene. Men det, der blev sagt om aftenen, har han ikke hørt.
   Jep Pedersen: Anders Pallesens hustru var kommet til ham og havde bedt om, at drengen Niels Viig måtte gå med i skoven at lede om hesten, eftersom han var kendt i skoven. Niels Viig gik med næste morgen og sagde ved tilbagekomsten, at de havde fundet hesten ligge ulvebidt.
   Anders Pallesen nægtede at have redet Christen MIkkelsens hest og mente, at Christen Mikkelsens søn Jens måtte regnes for et vildigt vidne.
   Bendix Funk: Da sagen er ærerørig, burde de deri at vidne, så snart sagen på ferske fode er vorden vidende.

10:

Peder Hansen i Hesselballe i herredsfogedens sted og Bendix Funk i skriverens sted:

Nogle mænd har efter opkrævelse begrandsket og taxeret det nye tinghus' bekostning. Med jernlodder, døre, loft, lås, skorsten m.m. vil det beløbe sig til116 slettedaler.

Bendix Funk (Nom. 6) fremlagde obligation udgivet 1661 af sal. Jokum Damke til fru Margrethe Galdt. Påskrift om, at den er læst for retten i Anst herredsting den 1/8 1672 m.m. Han satte i rette, at Johan von Essen i Tersbøl og hans hustru Margrethe Jokumsdatter, som er Jokum Damkes eneste barn, er pligtig at betale gælden.

10b:

Fredag den 20. januar 1693:

Jørgen Gregersen pva. regimentskriver Blangsted (No. 5) ctr. skovløberen Anders Pallesen. Mener, det er bevist, at Anders Pallesen har redet Christen Mikkelsens hest uden hans viden og vilje til Jordrup og siden sluppet den i skoven. Han bør betale 10 rdl. for hesten samt bøde sine 3 mk. efter lovens 6-17-40 og erstatte skade og tabt arbejde og sagens omkostninger. Opsat 3 uger.

11:

Jørgen Gregersen pva. Bendix Funk æskede dom over Johan von Essen (No. 10). Opsat 3 uger.

Fredag den 27. januar 1693:

11b:

Fredag den 3. februar 1693:

Jørgen Gregersen pva. regimentskriver Blangsted ctr. Jens Jensen Bonde i Ødsted for lejermål med Kirsten Nielsdatter, som han skal have villet forføre til at gøre falsk bekendelse, og ellers for på bemeldte Kirsten Nielsdatter gjorte overlast og ukristelige forhold. - Kirsten Nielsdatter er stævnet for at aflægge vidnesbyrd.
   Joen Nielsen i Bølling og Niels Pedersen Munk i Nollund skal vidne om den bekendelse, som Kirsten Nielsen har aflagt for dem i sin svaghed: Den 16. januar var de hos hende, da hun lå i sin seng i Knud Mortensens hus i Bølling Krog, for at høre hendes bekendelse om, hvem hendes rette barnefader var. Da berettede hun frivilligt for dem, at Jens Jensen Bonde var hendes rette barnefader, og at hun på 2. juledag 1692 blev forløst med et dødfødt barn i Matias Skræders hus i Lunde i Bredsten sogn. I hendes fødsels svaghed kom Jens Jensen Bonde til hende med sin broder Peder Jensen Bonde og nogle ubekendte mænd til hende mellem juledag og nytårsdag, hvor de med deres kårder huggede over sengen, som hun lå i .... forskrækket .... slog hende dermed på hendes legeme ...var blevet meget svagere, end hun tilforn var. Mens hun var med barn, havde han ladet hende føre til Felskov i Omme sogn og såvel som kommet hende til at drage andre steder hen og dér lade sig skrifte og udlægge en anden til barnefader, itl hvilken ende han havde leveret hende selv 2 slettedaler til at give præsten, som skriftede hende. Desuden havde han leveret en mand i Felskov, Mouritz, 9 slettedaler, som samme mand skulle levere hende, når hun havde undskyldt Jens Bonde og i hans sted udlagt en anden til barnefader. Men som præsten ej ville skrifte hende for de 2 slettedaler, og andre folk sagde til hende, at hvad heller hun udlagde Jens Bonde eller ikke, så fik hun intet af pengene, da ville hun ikke længere blive der, hvorfor hun drog derfra og kom siden til Lunde i Bræsten sogn og dér fødte barnet. Joen Nielsen og Niels Pedersen Munk bekræftede med ed at have hørt det af Kirsten Nielsdatter, da de som præstens medhjælpere efter hr. Søren Jensens befaling i Egtved derom til hende var hen beordrede. - Det vedstod præsten personligt i retten. Til præsten har hun ikke navngivet de personer, som slog hende, idet hun sagde, at det kunne hun ikke se.

12:

Jørgen Gregersen ctr. Carsten Hansen i Knudsbøl og Kirsten Terkelsdatter i Egholt for lejermålsbøder. Christen Hansen for 12 rdl. og Kirsten Terkelsdatter for 6 rd. - Carsten Hansen benægtede ikke, at han havde forset sig med Kirsten Terkelsdatter. Men han var en gammel, udlevet mand og er uden midler, efter at hans søns gård er brændt. Begærede, at øvrigheden nådigt ville efterlade ham hans forseelse. Opsat 8 dage.

12b:

Major Frederik Sehesteds fuldmægtige Jørgen Mortensen har stævnet bønderne i Roved og Lille Anst for restance (specificeret med navne og beløb). De vedstod deres gæld og gav sig i den højgunstige gode husbonds egen vilje. - Dom: De skal betale.

13:

Fredag den 10. februar 1693:

Bendix Funk ctr. Hans Andersen Faarkrog i Lejrskov ang. den i Truds å druknede rytter af oberst Brockdorfs livkompagni ved navn Frederik Løstbæk, der havde kvarter hos Hans Andersen Faarkrog. - Godske Iversen og Thomas Frandsen i Lejrskov har synet den døde: Han lå ved deres ankost på åbredden med fødderne i vandet, som han var opdraget af. De fandt ingen såremål. Kunne ikke se anden årsag til dødsfaldet end hans ulykkelige styrt i vandet.

14:

Niels Clemmendsen i Løvlund har stævnet Peder Ibsen i Hovborg, Mads Ibsen ibidem, Jakob Andersen i Gesten og Jørgen Nielsen ibidem, for at de skal give arveafkald til Niels Clemmendsen for deres arvepart efter deres slægtning Sofie Christensdatter, som boede og døde i Løvlund, efter den med hendes efterlevende mand (Niels Clemmendsen) gjorte akkord. - Der nævnes en hel del arvinger. De giver arveafkald.

14b:

Bendix Funk æskede dom over skovløberen Anders Pallesen. Denne fremlagde et skriftligt svar. Bendix Funk protesterede derimod. Bare udflugter, bør ikke anses imod så pur bevis. Det indeholder adskillige ord, som fornemmes uforsvarlige enten skriftligt eller mundtligt talt. Vil have sig det forbeholdt til videre vedbørlig påtale.
   Dom ved herredsfoged Bertel Jensen Krog og meddomsmænd (Claus Ebbesen i Øster Gesten, Oluf Nielsen ibidem, Nis Jepsen i Vester Gesten, Peder Jensen i Ødsted, Jakob Andersen i Vork, Søren Søensen i Høllund og Anders Nielsen i Vesterby): Det bevises ikke nøjagtigt, at Anders Pallesen har taget Christen Mikkelsens hest på Ferup mark eller sat den fri igen i Jordrup skov. Tilmed ses ikke, at Christen Mikkelsens førte vidner er overensstemmende, langt mindre at være så lovligt ført efter lovens 1-13-21, som det burde, tilmed Jens Christensen, som er Christen Mikkelsens søn, er påtalt at være vildigt og kan ikke anderledes af os anses. - Anders Pallesen bør være fri for Christen Mikkelsens tiltale. - I den dom samtykkede Jørgen Nielsen i Vester Gesten med herredsfogeden og de andre 7 meddomsmænd.

15:

Bendix Funk æskede dom over Carsten Hansen i Knudsbøl og Kirsten Terkelsdatter i Egholt (Nom. 12). Dom: Efterdi Carsten Hansen ikke for retten fragår jo at være Kirsten Terkelsdatters barnefader, da ses ikke Carsten Hansen og Kirsten Terkelsdatter for denne tiltale at kunne befris. Men de tilkendes hver deres lejermålsbøder efter loven 6-13-1 at betale eller være lovens tvang undergivet.

Bendix Funk æskede dom over Johan von Essen i Tersbøl for gæld (Nom. 10). Denne mødte med et skriftligt indlæg.

15b:

Fredag den 17. februar 1693:

Sign. Peder Bendtsen af Kolding pva. regimentskriver Blangsted ctr. Jakob Pedersen, tjenende Søren Jensen i Horsted., og Mette Rasmusdatter (stævnet, hvor hun sidst var: hos Thomas Pedersen i Rugsted) for lejermål. - Jakob Pedersen svarede, at han ej i nogen måder havde forset sig med lejermål med Mette Rasmusdatter. Opsat 8 dage.

Med de samme stævningsmænd er stævnet Søren Joensen i Rugsted, der skal bevise, hvad adkomst han har til at bruge kgl. maj. fæstegrund i Volslund, eller derfor at lide tiltale. Opsat 8 dage.

Peder Berendtsen af Kolding pva. hr. Anker Mogensens enke Agata Davidsdatter og arvinger lovbyder til 3. ting en del ejendomsjord på Seest grund og 2 agre på Røj. - En del slægtninge er indstævnet for mulig indsigelse, før skødet går. Skriftligt svar fra nogle af dem. - Hans Nielsen Horskjær begærede for sig og hustru Mette Jakobsdatter at købe. - Derimod mødte Johanne Christensdatter af Fredericia og fremlagde et skriftligt indlæg underskrevet af hende selv uden nogen lavværge: Ingen, hverken hendes sal. mand Poul Grum eller nogen .. er myndig til at sælge hendes børns ejendom eller skøde den til andre. Hun begærer dommerens kendelse derom. - Peder Bendtsen svarede og mente, at hendes løse indgivelse af hende selv uden lavværges underskrivelse ej bør af nogen kraft at anses, særdeles hun ikke er hendes egen og mindre hendes børns værge, og værgerne selv findes efter stævningens påskrift at være tilfredse med denne lovbydelse. Han æskede dom for, at hun med lavværges samtykke ved lovlige skiftebreve og adkomster beviser sin formenende rettighed til ejendommen. - Johanne Christensdatter svarede, hun til sin bekvemmelige tid ville fremføre med sin rette lavværge, såsom hun ingen skiftebrev efter sin første sal. mand Jakob Mogensen har. Begærede derfor, at skødet må opstå i 4 uger. - Hans Nielsen Horskær begærede skøde efter fremlagte købebrev. - Da efterdi Johanne Christensdatter på egne og sine børns vegne protesterer imod sal. hr. Anker Mogensens enke og arvinger og i så måder fragår sin sidste sal. mands Poul Grums overdragelse og voldgivelses samtykke om samme ejendom, dateret 3/2 1686, ejheller fremlægger noget skiftebrev efter nogen af sine afdøde mænd, mindre andre beviseligheder, hvoraf kunne ses, at hun kunne have nogen billig føje til at protestere .... Opsat 8 dage. Da skal hun fremlægge skiftebreve og andre adkomster.

17:

Mads Ebbesen af Hovborg fremviste en gl. ulvebælg, var rå og ny aftagen med blodet på siderne, som han sagde nu i denne indeværenbde uge at have fanget og dræbt i sin gård og huse om nattetide, da den dér var kommet at ville gøre skade. Begærede betaling af mændene i herrederne efter kgl. forordning. Da er han ansagt at fremvise bælgen for amtmanden på Koldinghus og hans ordre derom her at fremlægge.

Fredag den 24. februar 1693:

Bendix Funk ctr. Jakob Pedersen, tjenende Søren Jensen i Horsted (Nom.15). Formente, at såsom han af Mette Rasmusdatter er beskyldt og for øvrigheden angivet at være barnefader til et barn, som hun skulle have bekendt i live at have født, af des årsag hun fra hendes tjeneste hos Peder Sørensen Kodsen i Højen Stubdrup er undveget. Satte i rette, at Mette Rasmussens bekendelse bør anses for fuldkomment bevis, og Jakob Pedersen være pligtig at betale lejermålsbøder for sig selv og hende, såsom hun ikke nu kan findes eller være vederhæftig til bødens betaling. - Dom: Da der ikke er ført tilbørligt bevis på faderskabet, opsættes sagen ...??

17b:

Bendix Funk (Nom. 15) æsker, at Søren Joensen i Rugsted fremviser, hvad hjemmel han har til at bruge kgl. maj.jord i Voldslund, som alt længe er falden for fæste og endnu ufæstet. Han svarer, at han har brugt jorden til sit påboende kirkeboel, lige som hans hustrus fader, sal. Søren Jensen, med lige ret og rettighed. Han vidste ikke anderledes, end at det tilhørte hans bolig, og har derfor ikke fæstet det af nogen. Formoder, at han fremdeles må nyde det til samme bolig. - Bendix Funk protesterede. Søren Joensen begærede sagen udsat for at tale med øvrigheden derom. Opsat 14 dage.

Bendix Funk (Nom. 15) får dom over Johan von Essen i Tersbøl for gæld efter sal. Jokum Damkes udgivne obligation til fru Margrethe Galdt: - Han og hustru Margrethe Jokumsdatter skal betale.

18:

Hans Nielsen Horskjær af Seest har lovbudt noget selvejerjord på Seest mark. Se den 17/2 på Nom. 15-16. Var derpå af Agate sal. hr. Anker Mogensen i Kolding og hans arvinger begærende skøde. - Johanne Christensdatter af Fredericia blev 3 gange lydeligt påråbt. Men ingen lod sig finde til at protestere. Hans Nielsen Horskjær fremlagde købebrev på stemplet papir nr. 21 á ½ rigsdaler (indholdet er gengivet). - Hans Nielsen Horskjær og hustru Mette Jakobsdatter fik skøde.

19:

Niels Andersen Bøgvad lovbød til 3. ting al den selvejerlod, han har arvet efter sin forfader i Seest. Noget er solgt til rådmand Niels Baltzersen i Kolding. - Jep Sørensen Kjær af Seest og hustru Maren Hansdatter begærede skøde.

19b:

Jep Sørensen Kjær i Seest og hustru får skøde fra Niels Andersen Bøgvad og hustru Anne Rasmusdatter.

20:

Fredag den 3. maj 1693:

Bendix Funk har pva. regimentskriver Blangsted stævnet Jens Jensen Bonde i Ødsted for lejermål med Kirsten Nielsdatter og hans utilbørlige medfart imod hende i hendes svaghed. Han bør betale lejermålsbøder og lide efter loven, fordi han ville lokke Kirsten Nielsdatter til falsk bekendelse. - Peder Jensen af Ødsted, morbror til Jens Jensen, bad om opsættelse. - Kirsten Nielsdatter vedstod tingsvidnet af 3/2 på Nom. 11-12, så vidt hun nu med fuld fornuft kan erindre det: at han var hendes barnefader og lavde ladet hende føre til Grindsted sogn og Omme sogn, for at hun kunne blive skriftet. Men den medfart, hun skulle have fået af ham og broderen med flere, kan hun ikke mere egentlig erindre, såsom hun formedelst svghed ikke med fuld fornuft kunne sanse.

20b:

Johanne Christensdatter af Fredericia blev 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller stedfortræder havde dokuemnter at fremlægge ctr. sal. hr. Anker Mogensens enke. - Ingen var mødt.

Fredag den 10. marts 1693:

Sal. Iver Mikkelsens arvinger i Gelballe lovbød til 1.ting deres forældres selvejergårdspart. Mikkel Iversen begærede skøde.

Fredag den 17. marts 1693:

Sal. Iver Mikkelsens arvinger i Gelballe lovbød til 1.ting deres forældres selvejergårdspart. Sønnen Mikkel Iversen og fæstemø Dorete Sørensdatter begærede skøde.

Fredag den 24. marts 1693:

Poul Gjernandsen i Bølling i herredsfogedens sted.

Bendix Funk pva. regimentskriveren ctr. Jens Jensen Bonde. Opsat 3 uger.

Skovrider i Jerlev og Brusk herreder Hans Pedersen har pva. jægermester Gerhart Brockdorf stævnet en del bønder, herunder samtlige Skanderup og Hjarup beboere til at vidne mod signr. Fredrik Christian og Jokum Faust. - Christen Halkjær af Hjarup bliver spurgt: Har brødrene Faust nogen sinde jaget eller skudt noget vildt i kongens vildtbane uden for adel fareveje? - Nej, det har han aldrig hørt om. - De andre (navngivne) mænd af Hjarup svarer det samme. - Ligeså andre vidner: De har aldrig hørt om, at brørdrene gik på jagt i vildtbanen. Men de kan ikke nægte, at undertiden, når deres folk arbejdede i marken, og brørdrene kunne ride efter samme deres folk, og en løs hund kunne løbe efter dem over marken. Dog uden al jagen. - Vidner fra Seest ligeledes. Dog har de set, at når Fausterne red gennem Seest by, så kunne der være en hund løbende efter dem.

22:

Bendix Funk pva. regimentskriveren ctr. Peder Hansen Dalby, som er undveget fra sit fæstehus. Opsat.

22b:

Lovbudsvidne ang. sal. Iver Mikkelsens halve selvejergårdspart i Gelballe. - Hans Iversen, Lauge Iversen og Tulle Iversen, alle af Gelballe, lovbød til 3. ting al den arvelod, de har efter deres fader sal. Iver Mikkelsen og moder sal. Karen Lauridsdatter i den halve selvejergård. - Deres kære broder Mikkel Iversen af Gelballe og Peder Sørensen af Lilballe på sin kære søster Dorete Sørensdatters vegne tilbød køb for kontante penge, som nu blev optalt i retten. De tre brødre fik deres fulde anpart.

Skøde til Mikkel Iversen og fæstemø.

23b:

Fredag den 31. marts 1693:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged i Bertel Jensen Krogs forfald.

Skovrider Hans Pedersen lod opkræve 8 mænd til at syne skovene og Jerlev herred, og Jens Jørgensen lod opkræve 2 mænd til at syne noget jord i Jordrup mark.

Fredag den 7. april 1693:

Jens Poulsen i Jordrup sættefoged.

Fredag den 21. april 1693:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged.

Christen Kjeldsen i Kragelund fører vidner på, at hans salshus og ladehus er brændt. Han mistede alt bohave samt korntienden for Bække sogn.

24:

Jørgen Gregersen på vegne af regimentskriver Blangsted (No. 20) æskede dom over Jens Jensen Bonde i Ødsted. - Denne vedstod at have haft lejermål med Kirsten Nielsdatter, og tilbød at betale sine lejermålsbøder. Men tilbød sin ed på, at han ikke var skyldige i de andre ting, han var anklaget for, heller ikke at have forført Kirsten Nielsdatter til falsk bekendelse.. - Jørgen Gregersen mente, at Jens Jensen Bonde ikke efter så lang tid skulle have lov til at aflægge ed, heller ikke fordi der tidligere er ført vidner derom. Vidnerne burde have været indkalt til at påhøre hans ed. - Han fik lov til at aflægge sin benægtelsesed: At han var uskyldig i anklagerne bortset fra lejermålet. - Dom: Han skal betale sine fulde lejermålsbøder, 24 lod sølv iflg. lovens 6-13-1. Han frikendes for anklagen om forførelse til falsk bekendelse.

Peder Godskesen af Lejrskov, et lovbud. - Niels Iversen af Lejrskov fremstod på vegne af sin broder Godske Iversen og lovbød til 3. ting sin gård i Lejrskov. - Godske Iversens søn Peder Godskesen og Søren Andersen af Ferup på vegne af sin datter Else Sørensdatter begærede skøde.

24b:

Peder Godskesen og hans trolovede fæstemø Else Sørensdatter af Ferup får skøde fra Godske Iversen og hustru Johanne Jensdatter.

25:

Fredag den 28. april 1693:

På kongens og rettens vegne blev opkrævet ...... De skal møde den 5. maj i retten og være sandemænd at sværge og toge efter loven om rytter Frederik Løstbæks døds årsag og banemand, som i Truds å blev død fundet.

25b:

Læst provst Søren Jensen i Egtved hans varsel om skifte efter sal. hr. Mikkel Ibsen i Grindsted den 10/5.

Fredag den 5. maj 1693:

Laurids Christensen i Skærup på vegne af regimentskriver Rask ctr. Hans Andersen Faarkrog i Lejrskov imod sandemænds opkrævelse, synsvidners forelæsning, sags givelse og sandemænds afsigelse angående den dødfundne rytter. - De 8 sandemænd fremstod efter opkrævelsen og modtog et synsvidne af 10/2. Det blev læst og påskrevet. Deres afsigelse er berammet til den 26. maj, når de dem den efter loven tillagte kost og tæring her for retten bliver contenteret.

Laurids Christensen, skovfoged i Jerlev herred, et skovsynsvidne. Synsmænd har den 1/5 været med skovrider Hans Pedersen af Alminde og skovfoged Laurids Christensen af Skærup at besigtige herredets skove. Antal hugget, uforvist træ i de enkelte skove er anført.

26b:

Mads Nielsen af Rugsted, et lovbudsvidne. - Peder Christensen af Rugsted lovbød til 3. ting den halve gård, han og hans hustru Anne Sørensdatter har haft i Rugsted. Mads Nielsen, som er gift med Peder Christensens steddatter, Anne Pedersdatter, begærede skøde.

Mads Nielsen af Rugsted får skøde.

27:

Lørdag den 13. maj 1693:

efter den almindelige, påbudne bededag, som holdtes efter kgl. befaling den 12. maj. Blandt stokkemændene: Jens Pedersen i Vorbasse.

Jørgen Christensen i Torsted fører vidner ctr. Søren Willumsen i Vorbasse om, hvad denne har sagt i Egtved smedje om Jørgen Christensen om omgængelse imod naturen. - Anders Olufsen af Fitting skal forklare, hvad han har påsagt Jørgen Christensen om det samme. - Nogle vidner har ikke noget utilbørligt at sige om Jørgen Christensen andet end efter løs tale, at Anders Olufsen i Fitting skulle have sagt det. - Denne aflagde ed på, at han aldrig har hørt noget usømmeligt om Jørgen Christensen.
   Vidnet Laurids Jensen Grøn af Egtved: For tre uger siden, da han kom her fra tinget i Egtved smedje, og iblandt anden tale der forefaldt om Jørgen Christensen, formedelst hans hustru var fra ham dragen, da sagde Søren Willumsen, at præsten Hans Kochs svend af Vorbasse havde hørt i Fitting krat, at Anders Olesen i Fitting havde sagt, at Jørgen Christensen havde skammelig haft med et øg at bestille, og samme tid var Søren Willumsens broder, nemlig Jes Willumsen, i Egtved smedje og sagde i lige måde at have hørt, at præstens svend samme snak skulle have sagt. Og han sagde desuden, at det var kundbar nok i Vorbasse. Da Laurids Jensen søndag morgen lå i sin seng, kom både Søren Willumsen og broderen Jes Willumsen og bad ham, at han ikke ville vidne dem for nær, men alene sige, at Jørgen havde haft med et øg at bestille, og han skulle sige, at Søren Willumsens pige havde sagt sådant. - Søren Willumsen spurgte vidnet, om han med en god samvittighed kunne sige, at ......
   Niels Gilladsen af Egtved: Var hos i Egtved smedje den 7. maj. Hørte, at Søren Willumsen sagde, at Jørgen Christensen havde haft at bestille med et øg, men ikke, at han mente nogen skammelighed.
   Knud Madsen Smed: Søren Willumsen sagde, at Jørgen Christensen havde haft med et øg skammeligt at bestille. Da spurge Laurids Grøn Søren Willumsen, hvorfra samme snak var kommet. Søren Willumsen svarede, at Anders Olesen havde sagt det til Vorbassepræstens svend i Fittig krat.
   Jens Andersen af Egtved: Søndag den 7. maj kom Søren og Jes Willumsen ind i hans hus, og Jes Willumsen sagde til Jens Andersens hustru, at hun ej skulle vidne andet om ham, end han havde sagt, nemlig at det var sagt, at Jørgen Christensen skulle have haft med et øg at bestille. Da spurgte hun ham, hvorfra den snak var kommet. Jes Willumsen svarede, at han intet havde hørt dertil, før end han hørte det i Egtved smedje.
   Herimod svarede Søren Willumsen, at han intet havde sagt om Jørgen Christensen, som hans ære var for nær. Men det er sket efter løs tale. Han havde hørt andre tale derom, og hans hustrus søster havde også talt derom til ham.

28:

Fredag den 19. maj 1693:

Peder Sørensen i Glibstrup på egne og menige Glibstrup lodsejerens vegne har stævnet samtlige Gamst bys beboere angående Glibstrup bymænds sædvanlige fædrift sønden og vesten om ved Peder Sørensens enemærke. En del vidner er indkaldt. Mange er udeblevet.
   Søren Christensen af Gamst: I over 40 år, han kan mindes, har Glibstrup bys fæhjord hvert år, når Gamst bymænds mark og grund imellem Reve høje og Peder Sørensens indhegnede have var ubetrådt eller lå i fælled, haft sin drift til græsgang samme steder på Gamst mark og grund og uhindret gået der fælles med Gamst fæ.
   Da der ikke blev hørt andre vidner derom, er dette vidne hermed ophævet.

28b:

Mathias Pedersen, fuldmægtig for regimentskriver Anders Rask, lader Johan Heunicha i Lejrskov vidne: 2. juledag, som var den 27. december 1692, var han med 2 synsmænd ved Truds å og så den døde rytter. Da klæderne var taget af den døde, så han ingen sår eller blå mærker, som kunne være årsag til hans død. Rytterens kårde var borte af bælgen. Hælen fra hans venstre støvle og hatten var borte, og hans handske sad ved hans side mellem gehænget og kjortelen. Efter at rytteren var med sin vært Hans Faarkrog uddraget til Kolding på hans vogn den 23. december, da hørte korporalen intet til, hvor rytteren var blevet af, og han blev heller ikke advaret af Hans Faarkrog før den 24. december, da korporalen gik op til Hans Faarkrog for at spørge. Da berettede Hans Faarkrog, ...... gået af vognen fra ham sigende, .... og Hans Faarkrog sagde sig at følge vejen lige frem, som han var på .... var kommet fra hverandre ... han hørte rytteren råbe og råbte imod ham igen. Og efter at Hans Faarkrog var med vognen kommen over åen, råbte han igen efter rytteren, men kunne intet svar høre. Hans Faarkrog sagde, at han tænkte, rytteren var ensteds kommet til by, og han havde sat sig på den ene hest, som var for vognen og havde ladet vognen stå ....
   Rytter Claus Skrøder: Havde fundet rytteren stå død på hovedet i vandet. To karle af Lunderskov gik og fiskede på den anden side. Claus Skrøder bad om at låne en lyster og kaste den over åen, at han dermed kunne opdrage den døde rytter af vandet. Men de ville ikke, formedelst de ikke troede ham. Han tog så en kæp og viklede i den dødes klæder, og dermed tog ham til landet, så at kroppen lå på land og fødderne i vand. Hans to kammerater holdt vagt om natten. Hen ad aften kom Hans Faarkrog til dem. Han sagde, han havde været ved Haert kirke og spurgt efter rytteren.
   Mathias Pedersen spurgte Hans Faarkrog, om det var hans vogn, og om han havde selv kørt den i Truds å. - Ja, men rytteren var alt tilforn gået af vognen hen på vejen, før han med vognen kom til åen. Han havde hørt rytteren råbe. Kunne ikke komme til ham på grund af mørket. Råbte til ham igen. Fik intet svar, hvorfor han troede, at rytteren var kommen en steds til bys, og søgte derfor hjem.

29b:

Christen Eriksen af Seest, et lovbudsvidne. - Erik Christensen lovbød til 3. ting den selvejergårdspart, han påbor i Seest. Hans søn Christen Eriksen og trolovede fæstemø Else Madsdatter af Haarstrup begærede skøde. - Iver Tullesen af Skanderup på egne og hustru Maren Hansdatters vegne og Thomas Staffensen af Seest på egne og hustru Anne Hansdatters vegne og på vegne af andre svogre og frænder, nemlig Mads Hansen i Seest, Marchor ... Buch(?) og haus hustru Karen Hansdatter, Nis Madsen i Vorstrup og ..... Dorthe Eriksdatter samt Christen Jepsen Buch af Nagbøl ... Eriksdatter ...samtykkede. De har givet arveafkald iflg. afkaldstingsvidne af 1. juli 1692.

30:

Christen Eriksen får skøde på gårdsparten i Seest. Men den lod og part, som tilhørte Erik Christensens afdøde søn Poul Eriksen, som boede og døde i Viuf, er ikke lovbudt og bortskødet. Christen Eriksen og Mads Poulsen af Haarstrup på vegne af datteren Else Madsdatter stod til vedermål. - Tillige med dem var overværende: Iver Thullesen i Skanderup, Thomas Staffensen i Seest og Christen Jepsen Buch i Nagbøl, som for sig selv og deres svogre og frænder samtykkede i skødet.

30b:

Fredag den 25. maj 1693:

Bendix Funk på vegne af regimentskriver Blangsted ctr. Søren Willumsen i Vorbasse ang. nogle ord, han i Egtved smedje skal have sagt, Jørgen Christensen i Torsted hans ære og lempe for nær. - Erik Tommesen i Fuglsang (Fougelsang) og hr. Hans Henriksen Koch i Vorbasse skal vidne.
   Erik Tommesen: Hørte for nogen tid siden i Egtved smedje, at Søren Willumsen sagde, at Jørgen Christensen havde skammelig haft med et øg at bestille, og havde hørt hr. Hans Kochs svend i Vorbasse dette havde sagt efter Anders Olesen i Fitting.
   Hans Koch: Så vidt han kendte Søren Willumsen, da har han i sin ungdom være til ... til skalkhed og bagtalelse, og siden han er kommet til lovalder, har han for få år siden først berygtet Donslund møllers kone, for hun talte rug med et drøftetrug; dernæst om Mortensdags tider sidst afvigt usandfærdig med påsagn berygtet hr. Hans' hus og folk, som han måtte optinge for, foruden denne snak og påsagn om Jørgen Christensen af Torsted, hvorom forn. Søren Willumsens svoger, Peder Hansen i Vorbasse, den 15. maj var i hr. Hans' hus og der bød hr. Hans 10 skp. rug, formedelst præstens søn, Hans Hansen, skulle vidne Søren Willumsen til vilje.
   Mathias Pedersen Ørum på vegne af regimentskriver Rask spurgte hr. Hans, om han ikke erindrer, at han næst forgangne tingdag her for retten sagde, at han ville efterstræbe Søren Willumsen, så længe han levede. Præsten svarede: Så vidt det hans kald og embede vedkommer, ville han efterstræbe Søren Willumsen til omvendelse fra det onde.
   Bendix Funk fremlagde tingsvidne af 12/5 (No. 27 og 28). Formente, at Søren Willumsen bør efter loven anses for en løgner og bøde sine 3 mark samt lide for at have villet påvirke vidnerne.
   Mathias Pedersen svarede for Søren Willumsen, at som talen om Jørgen Christensen kun er løs snak, så formodede han, ej nogen æredom, mindre anden Søren Willumsen præjudicerlig dom bliver i denne sag stedt, såsom anderledes derom med vidnesbyrd skal bevises. Opsat 3 uger.

31b:

Herredsfoged Bertel Jensen Krog var sagsøger i følgende sag. Retten blev betjent af Hans Sørensen i Knudsbøl.

Peder Hansen og Hans Jensen af Vorbasse afhjemlede stævning til Willum Jessen i Vorbasse for helligdagsarbejde. Hr. Hans Henriksen Koch og hans husfolk skal vidne.
   Dorete Hansdatter, præstens datter: På den almindelige bededag så hun, at .... og Christen Willumsen kom om formiddagen før prædikenen gående af marken, og hun adspurgte Willum, om de havde været ude at rese tørv, hvortil han svarede, at de havde været ude at fiske.
   Maren Nielsdatter: Havde samme dag været ovre til Willums, da sagde både Willum og begge hans fornævnte sønner, at de havde været ude at fiske og fik intet. Hun spurgte, om de havde nogen garn. Dertil de svarede, Nej, de havde en lyster.

31b:

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Mathias Pedersen har stævnet Hans Andersen Faarkrog i Lejrskov til at påhøre sandemænds afsigelse angående den dødfundne rytter Frederik Løstbæks død. Han fremæskede sandemændene.
   Da fremkom alle de 8 sandemænd. Afleverede nogle tingsvidner og et skriftligt indlæg (med deres kommissorium, at de skulle undersøge omstændighederne ved rytterens død, og om Hans Faarkrog var skyld deri). - De stod alle for retten, efter at Mathias Pedersen Ørum til dem på tingbordet havde optalt og leveret i rede penge fire rigsdaler, som eragtes for 8 lod sølvs værdi, til deres kost og tæring efter lovens 1-16-18 pag. 127.
   De oplæste deres kendelse: De har gennemgået tingsvidnerne og desuden gjort deres alleryderste flid til at erforske og udspørge sandhed i sagen. De kan ikke vide nogen anden årsag til rytterens død end han jo er gået af vognen fra Hans Faarkrog at lede efter vejen i det store mørke, der da om natten ved juletider var, og derudover i samme mørke og forvildelse imod hans egen så vel og imod Hans Faarkrogs vilje og viden ulykkelig falden ned af åbrinken i vandet i Truds å. De kan efter udforskning ikke se, at Hans Faarkrog har været årsag til hans død. - Erklæringen er underskrevet af: HSS, HCS, Christian Hansen Randulf, Jens Poulsen.SNS, GMS, INS, LHS.
   (De opnævnte sandemænd var: Hans Sørensen i Knudsbøl (formand) Hans Carstensen ibidem, Christian Hansen Randulf i Jordrup, Jens Poulsen ibidem, Søren Nielsen og Gregers Madsen i Verst).

33:

Fredag den 2. juni 1693:

Peder Sørensen i Glibstrup på egne og alle Glibstrup lodsejeres vegne har stævnet menige Gamst bymænd mod forbudsvidne ang. ulovlige veje over Glibstrup lodsejeres agre, korn og agerjord. - Peder Jensen af Gamst og Niels Olesen ibidem pva. Gamst lodsejere protesterede og fremlagde et skriftligt indlæg.
   Da det hverken navngives forklarligt eller bevises, hvilke sådanne ulovlige veje er, så vides ej nogen forbudsvidne derom at stedes, før end Glibstrup lodsejere beviser, hvad det er for ulovlige veje, og hvor de findes.

Jørgen Christensen af Torsted fremæskede Søren Willumsen af Vorbasse, om han ville vedstå de ord, han har sagt om ham i Egtved smedje. - Søren Willumsen svarede og vedstod frivilligt, at han omrørte ublu snak og tale om den umenneskelige omgængelse, Jørgen Christensen imod naturen skal have med et bæst haft at bestille, ganske usandfærdig uden al skel eller årsag ubesindig havde sagt, og vidste ej i ringeste måder nogen føje dertil, bad derfor Jørgen Chrisensen om forladelse, lovede og bepligtede ej i nogen måder efter denne dat ag skulle lade sig finde enten hemmelig eller åbenbart Jørgen Christensen nogen af alle dem, ham anrører, ej heller i sagen førte vidner, med ord eller gerninger til fortræd ....

33b:

Fredag den 9. juni 1693:

Niels Jensen i Højrup på den ene side og samtlige andre Højrup grander på den anden side, et tingsvidne. - De tilkendegav, at de til Højrup bys og gandelavs sær nytte og gavn er med hverandre akkorderet således, at Niels Jensen lover for sig og sine efterkommere på gården at forskaffe og vedligeholde en dygtig bytyr til grandernes kør, som årligt om sommeren skal gå i fælles græsning hos bymændenes kør og om vinteren af Niels Jensen og hans gårds beboere på deres egen bekostning forsvarligt fødes og vedligeholdes og til hver af lodsejernes tjeneste og kørs fornødenhed være følgagtig, når i rette tide på billig måde som i andre næstliggende byer sædvanligt er, begæres. Og når samme tyr enten formedelst alderdom eller andre tilfælde .... bymændenes kør ej tilbørligt kan bespringe .... en anden dygtig tyr. De andre grander samtykker, at Niels Jensen på på egen bekostning indhegne et stykke eng, som kaldes Havre maj, og bruge det til egen nytte.

34:

Fredag den 16. juni 1693:

Christen Gydesen i Slav blandt de 8 mænd.

Peder Sørensen i Glibstrup har stævnet Gamst bymænd angående forbud mod ulovlige veje. - Synsmænd har besigtiget dem. - Gamst bymænd svarede, at de ikke havde gjort nogen ulovlige veje over Glibstrup grund, men til fornødenhed kørt de veje, som for dem fandtes. - Peder Sørensen forbød til 3. ting de ulovlige veje. - Gamst mænd mener, han bør navngive dem og bevise, at de er ulovlige.

34b:

Fredag den 23. juni 1693:

Mænd af Vester Gesten bliver opkrævet til at syne Refsinghoved mark og hede. hvad skade der er gjort af ildebrand og hedebrynde.

Fredag den 30. juni 1693:

35:

Hans Pedersen Skovrider pva. regimentskriver Blangsted har stævnet Søren Hansen i Jordrup til at besvare spørgsmål om det kvæg, han har købt af Hans Nielsen Tybo i Jordrup. Mener, at det ikke var et lovligt hjemlet køb. - Da fordi regimentskriveren og hans fuldmægtige på grund af kongens og de beordrede regimenters ankomst til Kolding ikke kan være til stede i retten før deres afmarch, er sagen udsat i 4 uger.

Christen Knudsen af Mejsling har stævnet Jens Rasmussen i Jerlev til forbud. Han må ikke indføre sin korntiende, før end deraf på ageren i kærven efter rigtig tællen er givet og levere tilbørlig tiende til Christen Knudsen.
   Til bevis på, at Jens Rasmussens tiende tilkommer Christen Knudsens hustru Maren Gjermandsdatter fremlagde Christen Knudsen en kontrakt af Jerlev sognemænd af 26/1 1675.

35b:

Fredag den 7. juli 1693:

Tulle Pedersen af Ferup har stævnet Christen Sørensen i Højrup angående det jord, han bruger på Højrup mark, og som Tulle Pedersen mener sig at tilhøre. Christen Sørensen har frivilligt gjort akkord med ham her ved tinget for 14 dage siden. - En del vidner er indkaldt. - Mads Jessen kan mindes, at de, der har brugt det i 50 år, har betalt afgift til Tulle Pedersens gårds beboere. - Hans Andersen kan mindes i 50 år, før end landmålingen sidst fandt sted. Da har brugeren svaret afgift af jorden til Tulle Pedersens gårds beboere. - Andre vidner det samme.
   Andre bevidner, at for 14 dage siden overværede de, at Christen Sørensen frivilligt indgik et venligt forlig med Tulle Pedersen og lovede at tage jorden i fæste af ham og desuden give ham årligt 1 Rdl. og 6 dages arbejde, de 3 dage om sommeren og de 3 dage om vinteren, samt aparte betale alle kgl. afgifter.
   Tulle Pedersen forbød igen Christen Sørensen at bruge jorden, før end han havde hans tilladelse.

Christen Sørensen af Højrup fører vidner om jorden på Højrup mark. - Mads Pedersen af Højrup: Kan mindes i 64 år, at jorden har været brugt ulast og ukæret af dem, som har beboet det bolig, som Christen Sørensen nu bebor. Tulle Pedersens fader, sal. Peder Poulsen i Ferup, blev nogle år før sidste svenske indfald i landet forligt med Christen Sørensens fader, sal. Søren Christensen, om jorden, at Søren Christensen skulle nyde jorden ejendommelig. Tulle Pedersens fader fik i købet 4 stude. Om jorden skulle koste mere end det, vidste Mads Pedersen ikke. Men han vidste, at Peder Poulsen tilskødede Søren Christensen jorden på Anst herredsting. - Knud Jensen af Højrup: Bekræfter forrige vidnesbyrd. Og da skøde skulle lyses, var han selv med til at give kald og varsel.

(fol. 36b-37a mangler i mikrofilmen)

Thomas Thomsen af Gammelby på vegne af ridtmester von Post har stævnet nogle folk af Sønderby til at påhøre synsrapport og vidnesbyrd. Morsbøls, Utofts og Plovslunds beboere er stævnet som vidner om hvornår og hvordan den skadelige ildebrand og hedebrynde opkom. - Jens Hansen: Så ilden først brænde 2. pinsedag syd for Sønderby sande. Havde nok hørt af andre, at en del folk i Sønderby og Horsbøl dagen før havde været forsamlet ved Sønderby sande og havde holdt sig lystige med gilde. - Dette bekræftes af flere vidner.

37:

Fredag den 14. juli 1693:

Tulle Pedersen i Ferup ctr. Christen Sørensen i Højrup angående de omtvistede jorder. ... hus med jord på Højrup mark, som ligger til forbemeldte hus. - Forskellige dokumenter fremlægges: Et skøde af Anst herredsting 21/11 1661. En biolet seddel under regimentskriver Blangsteds hånd af 5/10 1688, indeholder, at Tulle Pedersen skal give tillæg til Søren Andersen af 1 td. 3 fj. hartkorn m.m.
   Tulle Pedersen sætter i rette, at som bevises med dokumenterne, at omrørte jord på Højrup mark, som Christen Sørensen bruger, tilhører hans gård, og afgiften deraf er betalt til hans gårds beboere. Ja, Christen Sørensen har derforuden selv godvilligt i godtfolks oveværelse her ved tinget bepligtet sig til at tage jorden i fæste. Mener, at dette års afgrøde af jorden bør tilhøre ham.
   Christen Sørensen var ikke mødt. Opsat 14 dage.

Thomas Thomsen af Gammelby lod på vegne af ridtmester von Post (se nr. 36 og 37) fremstille synsmænd, der har synet brandskaden på Fugdal mark. Kun ringe skade på kornet. Ingen tørvejord opbrændt. De kan ikke taxere skaden, såsom de ikke ved, hvornår grunden ved frugt og grøde af Guds nåde igen kan komme til forrige nytte og gavn. - Da det er bevist, at ilden er opstået på Sønderby mark, sætter Thomas Thomsen i rette, at Sønderby mænd skal erstatte skaden eller ifølge lovens 6-19-9 fremskaffe den, der er særdeles skyldig i branden. - Da, som Sønderbys beboere ej svarer her til tingen, men underligger hans højgrevelige nåde af Rantzou til Bedenborg (?) hans birkeret, så vides ej herpå at kende. De bør søges til deres eget forum og værneting.

38:

Fredag den 21. juli 1693:

Laurids Christensen af Egtved har stævnet Peder Ballesgaard og Niels Nielsen i Egtved angående et engskifte, som Jep Pedersen sig tilforn skal have uretteligen tilholden. Nogle vidner skal fortælle, hvad Jep Pedersen har sagt om engskiftet, og hvordan har har udvist dets skel.

38b:

Fredag den 28. juli 1693:

Jens Jensen af Lille Anst har stævnet Jep Pedersen Skræder i Lille Anst med flere for asvare ham om Jens Jensen Kuolbechs, hans hustrus og børns ærlige forhold. - Vidner bekræfter, at så længe de har kendt Jens Jensen Kuolbech og han har boet i Anst sogn, da har han og familie skikket sig ærligt og vel både i ord og gerning, som ærlige, smukke, fine folk vel egner.
   Peder Hansen af Roved fremstod og gav til kende, at som han i ubesindig hastighed har ladet falde nogle ord, som Jens Kueobech i Lille Anst den yngre formener sig for nær, så beder han hermed om forladelse.

39:

Bendix Funk pva. Tulle Pedersen af Ferup (se No. 37) æskede dom over Christen Sørensen i Højrup. - Derimod mødte Bertel Pedersen af Kolding pva. Christen Sørensen og fremlagde tingsvidne (No. 35 og 36). Mente, at jorden burde tilhøre Christen Sørensen som ejendom. - Bendix Funk protesterede og mente, at det tingsvidne ikke er gyldigt til at fravidne Tulle Pedersen jorden imod de af ham fremlagte tingsvidner. Opsat 8 dage.

39b:

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted (se nr. 38) har stævnet ang. de omstridte engskifter i Egtved skov, som kaldes Tiur Sig og Lang Sig.
   Las Poulsen og Thomas Christensen af Refsgård har været hos Jep Pedersen i Refsgård for at forhøre hans ord om noget eng i Egtved skov; da sagde han (og han vil stå ved det i retten), at de engskifter i Egtved skov, som kaldes Lang Sig og Tiur Sig, som Peder Ballesgaard og Niels Nielsen nu nyder til deres fæstegård, har før tilhørt den gård, som Laurids Christensen nu har i fæste. Og efter fjendernes indfald her i landet, da en del gårde i byen var øde og Jep Pedersen var hos sin broder Vide Hansen i den gård, Peder Ballesgaard og Niels Nielsen nu bebor, da tiltog de sig de engskifter sin samme gård at avle og nyde. Siden er engskifterne forblevet til samme gård. Det har Jep Pedersen nu frivilligt udsagt nu at ville åbenbare uden al tvang og tingstævning, på det han kunne have en rolig samvittighed. - Anders Joensen og Mads Jensen af Egtved: Tirsdag efter Sct. Hansdag var Jep Pedersen af Refsgård med dem i Egtved skov og udviste de 2 engskifter, som han sagde med rette at høre til den gård i Egtved, som Laurids Christensen nu bebor.

Stævning af 30/6 til Søren Hansen i Jordrup. - Laurids Nielsen af Jordrup vidner: Ved Valborg dags tider kom (ifølge hans hustru Kirsten Jensdatters beretning) Søren Hansen med sin hustru til Laurids Nielsens gård og borttog en ko, en kalv og nogle får, som de sagde de havde købt og betalt for til Laurids Nielsens fader, Niels Lauridsen Tybo. Næste dag forsvandt en ko på marken fra hjorden. Den tilhørte Niels Tybo. - Anders Lauridsen: Så at Søren Hansens hustru kom med bæster og vogn kørende til Laurids Tybos gård og derpå tog både fårene og kalven, og Niels Tybo trak selv en ko bagefter. - Søren Hansen vedstod, at han havde købt og betalt for kreaturerne.

40:

Svend Jensen af Kolding har stævnet Karen Thomas Jessens i Vorbasse ang. hvad ord hun har sagt, som han fornemmer hans ære for nær. Præsten Hans Henriksen Koch og Clemmend Iversen i Ballesbæk skal vidne: Som de næstforgangne 27. juni var i Vorbasse at tage kvægtiende, nemlig hr. Hans Koch på sin egen og Clemmend Iversen på Vorbasse kirkes vegne, tillige med Svend Jensen af Kolding, som på sal. borgmester Fausts arvingers vegne tager kgl. maj. anpart, da som Svend Jensen først på samtlige tiendetageres vegne tog et lam til tiende, sagde Karen Thomaskone til ham, "Det gjorde I som ingen ærlig mand" - Svend Jensen satte i rette, at hun bør agtes og undgælde som en løgner og ublæu æreskænder. Opsat 4 uger.

40b:

Fredag den 8. august:

For retten fremstod Karen Thomas Jessens af Vorbasse med sin søn Jes Thomsen på faderens vegne. Gav til kende, at som nogen tvistighed mellem hende og Svend Jensen i Kolding er falden af ord, hun i hastighed ubesindigt skulle have talt, så vedstod Karen Thomaskone frivilligt, at hun ganske og aldeles intet i nogen måder med Svend Jensen er bevidst etc. - I lige måde vedstod Svend Jensen, at han intet andet end det, som ærligt og godt er, med Karen Thomaskone er bevidst. - Hvorpå de nu for retten gav hverandre deres hænder og er dermed venligen og vel forligte.

Frue Anne Sophia Friis, sitzhaftig ved Donslund har stævnet samtlige hendes sognemænd så vel og Jørgen Hansen og Christen Iversen i Risbøl, Christen Hansen i Moesgård og Laurids Nielsen på Donslund for at vidne ang. den ulykkelige ildebrand, der overgik hende sidste Bartholomæi dag. - De bekræfter, at det hus på Donslund mark, som fruen da beboede, blev af en hastig ildebrand med al bygning opbrændt, så intet blev reddet. Hun er derover gerådet i armod og er forårsaget medlidende kristne om hjælp til ophold at søge.

41:

Jørgen Basse af Geising på egne og en del interesserede Geising bymænds vegne har stævnet Søren Nissen Basse, Elsebeth Garpes og Maren Nisdatter, alle i Geising, imod dom for at overholde vide og vedtægt samt hyrde og hjord med andre Geising beboere og des hyrdeløn med billighed at betale. De holder sær hjord og hyrde med deres kvæg, de andre bymænd til fortræd. - De indstævnede svarede, at de ikke er fornøjet med Anne Pedersdatter Spillemands vogten. Og vedtægten blev heller ikke holdt så fuldkomment, som sig burde, i andre måder. - Med henblik på forlig er sagen opsat i 14 dage.

41b:

Jørgen Basse med flere af Geising har stævnet samtlige Glibstrup bymænd til forbudsvidne imod fædrift og græsning, som de tilholder sig på Geising mark. - Forbød det til første ting imod Geising granders vilje og samtykke.

Bendix Funk på vegne af regimentskriver Blangsted (se nr. 39) fører Jep Pedersen af Refsgård som vidne: De omtvistede enge i Egtved skov ved navn Lang Sig og Tiurs Sig, som Peder Pedersen og Niels Nielsen i Egtved til deres fæstegård nyder og Laurids Christensen ibidem formener sig til hans gård at høre, har i 30 år før end sidste svenske indfald været brugt til den gård, som Laurids Christensen nu bebor, men efter fejdetiden og efter, at den polske armé var af landet udmarcheret, og Jep Pedersen med sin broder var i den gård, som Peder Pedersen og Niels Nielsen nu bebor, hos deres moder sal. Kirsten Peders, og Niels Nielsens gård med flere var øde, da tiltog og avlede de engskifterne .... indtil han det nu først af hans samvittigheds tildrivelse i hans alderdom har åbenbaret. - Bendix Funk satte i rette, at engskifterne bør følge og tilhøre Laurids Christensens fæstegård. - Opsat 14 dage.

42:

Bendix Funk ctr. Søren Hansen i Jordrup. - Opsat 14 dage.

Thomas Thomsen af Gammelby pva. ridtmester von Post har stævnet Niels Mortensen, Henrik og Christen Nielsen, alle i Horsbøl, angående deres skyldighed i branden på Fugdal. Fremlagde diverse dokumenter. - Niels Hvolbøl og hans stævnede sønner er ikke mødt.

42b:

Bendix Funk pva. Tulle Pedersen af Ferup (nr. 39) æskede dom ctr. Christen Sørensen i Højrup ang. jorden på Højrup mark. - Christen Sørensen påstod at hans tingsvidne af 7/7 på nr. 35 og 36 var fuldkommen adkomst og begærede sagen opsat i nogen tid endnu. Derimod protesterede Bendix Funk og Tulle Pedersen. - Dom: Tulle Pedersen har bevist, at jorden tilhører ham. Imod sådan beviselighed ses ikke Mads Pedersens og Knud Jensens af Højrup deres aflagte vidner den 7. juli at kunne agtes gyldige nok til at kunne fravidne Tulle Pedersen jorden, især da Christen Sørensen slet ingen skøder eller andre adkomster fremlægger. Jorden bør tilhøre Tulle Pedersen og hans arvinger.

43:

Fredag den 11. august 1693:

Peder Ballesgaard og Niels Nielsen af Egtved har stævnet Laurids Christensen i Egtved ang. de to engskifter i Egtved skov. - Der føres vidner. - Niels Gilladsen af Egtved: Han mindes, at i de 24 år, han har boet i Egtved, har engskifterne været brugt til Peder Ballesgaards gård ... - Jens Andersen Hjuler: I de 23 år, han har boet i Egtved, har de været brugt til Vide Hansens gård, som Peder Ballesgaard og Niels Nielsen nu bebor. - Laurids Jensen Grøn af Egtved: Da landmålingen og engtaxeringen skulle foregå, og samtlige Egtved grander var forsamlede i præstegården i hr. Søren Jensens hosværelse, hver gårds tilliggende at angive og optegne lade, da blev i deres overværelse angivet og optegnet de to engskifter i Egtved sønder skov at høre til sal. Vide Hansens gård, som Peder Ballesgaard og Niels Nielsen nu bebor, og de blev tiltaxerede Vide Hansen af herredsfogeden og 8 uvildige taxeringsmænd og blev indregnet under gårdens engbjergningstakst. Og der var ingen andre end Vide Hansen, der vedkendte sig de enge. På samme tid lå den gård, som Laurids Christensen nu bebor, øde og ufæstet. Dog nød præsten med øvrighedens tilladelse engbjergningen deraf.
   Laurids Christensen sagde, at han intet denne gang havde til gensvar, før end øvrigheden var tilkendegivet.

43b:

Fredag den 18. august?:

44:

Thomas Thomsen af Gammelby har stævnet Niels Mortensen i Hvolbøl og hans sønner for hedebrands skade på Fugdal mark. - Opsat 8 dage med henblik på mindeligt forlig.

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted (se nr. 39 og 41) æskede dom på de omtvistede engskifter i Egtved skov.
   Dom: Engskifterne, som forhen har hørt til Laurids Christensens fæstegård, bør forsat tilhøre den.

44b:

Bendix Funk pva. regimentskriveren ctr. Jens Rasmussen i Jerlev, fordi han har bortlejet noget af gårdens jord imod rytterforordningen. - Vidner bekræfter, at han de sidste 3 år har udlejet 2-3 stk. agerjord til Jens Sørensen Grøn. - Blandt vidnerne er Joen Bertelsen i Vilstrup, sognefoged i Jerlev sogn. Han har nogle gange i de seneste uger sagt og befalet Jens Rasmussen, at han skulle indstille sig hos regimentskriveren. Det har han ikke efterlevet.
   Bendix Funk formente, at da Jens Rasmussen plat og pludseligt har handlet imod kongens lov og forordning, bør han have sit fæste forbrudt og levere gården fra sig. - Opsat 8 dage med henblik på mindelig bilæggelse.

45:

Jørgen Basse (se varsel på nr. 41) æskede dom over Søren Basse, Elsebet Garpes og Maren Nisdatter.
   Dom: De vil ikke bruge den hyrde, der er ansat af byen, og heller ikke bidrage til hans løn. De bør holde fuldkommen ret vide ..... efter lovens 3-31-? pag. 477.

45b:

Jørgen Basse af Geising og medgrander (se nr. 41) ctr. Glibstrup grander. Forbyder til 3. ting så mange, som ej har lod og del på Geising mark eller skovgrund, at drive deres kreaturer til græsning på Gejsing grund. Ellers må de undgælde for vold og volddrift.
   Derimod mødte Peder Sørensen og Sejr Andersen af Glibstrup. De fremlagde et skriftligt indlæg på papir nr. 18, 6 sk. Mener, at Geising grander ikke har nogen føje til at forbyde græsningen. For Glibstrup har fra arilds tid ...... Mener ikke, der bør tillades forbudsvidne idag, men først efter at Geising grander på egen bekostning ved sandemænds ed og tov ret og rigtig markskel på alle fornødne steder mellem Geising og Glibstrup har ladet udvise og med sten og stabel fuldkommen afskille.
   Geising grander får tilstedt deres forbudsvidne.

46:

Fredag den 25. august 1693:

Bendix Funk (se nr. 44) æskede dom over Jens Rasmussen i Jerlev. - Denne var ikke mødt.
   Dom: Han har udlejet sin jord til andre og tilmed været ulydig mod regimentskriveren. Har heller ikke efter sognefoged Jens Bertelsens ansigelse indstillet sig til regimentskriveren. Han skal have sit fæste forbrudt.

46b:

Thomas Thomsen af Gammelby (se nr. 42) æskede dom over Niels Mortensen i Horsbøl og hans sønner for hedebrand. Niels Mortensen og hans søn Henrik Nielsen tilbød at aflægge ed på, at de var uskyldige i både at udbære og antænde ilden. Thomas Thomsen protesterede imod det, fordi der er klare beviser og tingsvidner imod dem.
   Da efterdi der udi de fremlagte tingsvidner ikke udførligt eller egentlig meldes, hvem der har udbåret eller antændt ilden, tilmed de Sønderby mænd på Skovgård birketing har vidnet i sagen ....tilstedes det dem at aflægge deres benægtelsesed efter loven 1-6-6. - De aflægger eden. - Dom: De frikendes.

Stævning til samtlige Glibstrup og Geising mænd med deres tjenestefolk og alle, som myndige er, for at vidne om den skovskade, der er sket i deres skove af ild.
   Peder Sørensen af Glibstrup, Søren Pedersens søn, sagde, at i hans fars selvejerenemærke i Gesten skov er nogle gamle forfulede og rådne ellerødder afbrændt på de steder, som forrige skovrider havde ladet rydde for jagtgarnene at sætte, når ulvejagten skete. - Han sværger på, at han selv er uskyldig.
   Skovrider Jens Ibsen får tingsvidne.

47b:

Skovrider Jens Ibsen fører vidner ang. 3 risege, hver af størrelse ungefær til en stolpe. De har tale med hustruen til Jens Christensen i Gamst, som sagde, at hendes mand havde fået dem af Peder Sørensen i Glibstrup til reparation af huset. - Dette vedstod Jens Christensen. - Søren Pedersen af Glibstrup mødte på vegne af sin fader. Han vedstod, at hans far havde givet Jens Christensen træet. - Jens Ibsen satte i rette, at skønt Peder Sørensen er selvejer, har han ikke myndighed til selv at hugge i sin skovpart uden udvisning. - Opsat 14 dage.

48:

Jens Ibsen skovrider afhjemler syn på det ham tillagte gods i Geising: Anders Olesen ½ gård, Hans Svendsen ½ gård. Poul Feldings egen gård. - Gårdenes tilstand, besætning og avl er beskrevet.

Jens Ibsen fremlagde en synsforretning vedr. et stykke nyoprejst gærde. Synsmændene havde ikke fundet noget, som kan være til skovskade.

48b:

Fredag den 1. september 1693:

Hr. Elias Biener af Verst har stævnet Karen Madsdatter hr. Søren Nielsens af Verst til at påhøre vidnesbyrd. - Som vidner er stævnet Anne Albretsdatter, tjenende hr. Elias Biener, Maren Christen Olesens i Verst samt samtlige Verst bymænd og Anders Hansen i Asbo.
   Anne Albretsdatter: For nogen tid siden, da skarpretteren af Kolding var i Verst, gik hun efter sin husbonds befaling hen at tale med ham og begære, at han ville lade sin tjener enten den næste eller følgende dag komme og feje præstens skorsten. Hun fik at vide, at skarpretteren var i ... Meinerts (?) hus. Gik derhen, og som hun fandt ... huset tillukket, rakte hun sin hånd ind .... og så, at skarpretteren lå på en kiste med hr Søren Nielsens hustru Karen Madsdatter, og havde hans mund ved hendes mund, og da var ingen flere folk i samme hus, som hun så, og var Karen Madsdatters hovedskærf på hendes hoved. Men hun så ikke, om Karen Madsdatter og skarpretteren bedrev letfærdig utugt sammen. Siden derefter, da Karen Madsdatter kom gående på Verst gade og Anne Albretsdatter kom til hende, sagde Anne Albretsdatter til Karen Madsdatter og spurgte hende, hvad hun havde i krogen med mestermanden at bestille. Da Karen Madsdatter svarede og bad Anne Albretsdatter, hun skulle bie og tie stille.
   Mads Philippi Aal af Kolding spurgte på vegne af Karen Madsdatter vidnet, om hun før eller siden har set Karen Madsdatter og skarpretteren gøre nogen uskikkelighed i det hus. - Det havde hun ikke.
   Maren Christen Olesens af Verst: Havde hørt samtalen på Verst gade. Karen Madsdatter havde sagt til Anne Albretsdatter, at hun skulle tie stille og vide, hvad det var, hun sagde. Da spurgte Maren hende, om hun havde gjort noget, som burde at ties. Hvortil Karen Madsdatter svarede og bad djævelen fare i sig, om hun noget, som ties bør, havde gjort.
   Hr. Elias Biener blev af rettens betjente tilspurgt, om han havde Karen Madsdatter noget at beskylde, eller hvorfor han havde ført disse vidner. - Det havde han gjort for at erfare, om det var løgn eller sandhed, hvad der var berettet for ham om Karen Madsdatter.
   Mads Philippi spurgte hr. Elias, hvorfor han har afvist Karen Madsdatter fra det højværdige nadverens sakramente. - Det var på grund af rygtet, indtil han kunne erfare, om Karen Madsdatter var fri for utilbørlig omgængelse. For det andet fordi Karen Madsdatter har levet et uskikkeligt levned i sus og dus med ryttere og andre, som hun i krohuse har søgt kompagni og samkvem med.
   Karen Madsdatter tilbød sin benægtelses ed. Det blev hende tilstedt. Hvorpå hun aflagde ed på, at hun ej i ringeste eller højeste måder havde haft nogen naturlig menneskelig omgængelse med skarpretteren nogen tid eller noget sted.
   Skarpretteren, mester Jochum af Kolding, tilbød sin benægtelses ed. Men som der ikke egentlig er sket nogen sigtelse imod Karen Madsdatter, og denne har aflagt sin ed efter egen instændige begæring, så synes ej fornøden videre eder derom her idag at stedes.

49b:

Jep Pedersen Kyed har stævnet Iver Tullesen i Skanderup og Marchor Nissen i Bønstrup angående de møllesten, som han har indkøbt i fællesskab med dem. Fremlagde et tingsvidne af Kolding byting og satte i rette, at de bør betale ham hans anpart.
   Iver Tullesen og Marchor Nissen vedstod at have købt møllestenene sammen med Jep Kyed, og at de skulle give ham 40 Rdl. Men som Jep Kyed straks fortrød købet og efter begæring dem deres part i stenene afkøbte og lovede at betale ... hvorpå penge til de fattige blev ... samme sten efter eget behag at sælge, når han ville og kunne, og efter hans egen beretning for dem vel kunne have solgt dem med profit. Men for videre profit at søge har han ej villet sælge dem. Derfor er de hidtil blevet stående, dem så vel som Jep Kyed til fortrydelse. Alligevel tilbyder de nu at betale hans part i stenene, hans udlæg for købet. Eller hvis Jep Kyed vil betale dem deres udlæg, er de dermed fornøjede.
   Jep Kyed ønsker, de skal bevise deres påstand, og tilbyder ed på, at han ikke har lovet dem 42 Rdl., og at de ikke gav ham fuldmagt til at sælge stenene. - Iver Tullesen og Marchor Nissen tilbød også deres ed.
   Sagen opsat med henblik på mindelig afgørelse.

50:

Fredag den 8. september 1693:

Laurids Jensen Grøn i Egtved har på vegne af signr. Peder Lauridsen i Ribe stævnet Peder Jensen i Dyvelsrække og Peder Jensen Skræder ibidem for 6 års resterende skyld og landgilde. - Maren Jensdatter og Kirsten Pedersdatter, skyldnernes hustruer, vedstod på deres mænds vegne gælden. Men på grund af skatter, jordens skarphed og anden slet tilstand kan de ikke betale. Beder i dybeste ydmyghed, at gælden må blive dem efterladt. - De får opsættelse i 3 uger, så de kan tale med deres husbond derom.

50b:

Skovrider Jens Ibsen æskede dom over Jens Christensen i Gamst og Peder Sørensen i Glibstrup (se nr. 47).
   Dom: Skovordinansens 32. artikel forbyder ikke, men tillader selvejere at hugge et og andet træ til nødtørft. Og det bevises ikke, at der er sket nogen upligt ved, at de to stykker træ er blevet hugget. Men Peder Sørensen har foræret Jens Christensen træet til lhans kgl. ryttergårds forbedring fra de steder i hans skov, hvor det kunne være uden skovskade. - De skal ikke ikendes nogen straf.

Bendix Funk på vegne af regimentskriver Blangsted har stævnet Mikkel Poulsen i Ballesgård for utilbørlig medfart imod hans tjenestedreng.Niels Jensen og voldelig overlast imod Jens Nielsen i Torsted iflg. klage fra denne. - To mænd har den 24. august synet Jens Nielsens søn Niels Jensen, som havde tjent Mikkel Poulsen. (Mærkerne nævnes). - Opsat 3 uger.

Fredag den 15. september 1693:

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted har stævnet Rasmus Hansen Kruse i Vamdrup for uforsvarlig bebyggelse på den selvejergårdspart i Stubdrup, Harte sogn, som han tilholder sig. - Rasmus Kruse svarede, at en eventuel bygfældighed burde have været bevist med lovlig synsrapport, og mente i øvrigt, at der på gårdsparten vel var så mange huse, som snart fornøden gøres. - Opsat 4 uger, så Bendix Funk kan lade foretage syn.

51b:

Bendix Funk ctr. Rasmus Nielsen i Ferup for afpløjning af det jord på Ferup mark, som hører til en gård i Stubdrup, som Anders Pedersen nu har fæstet. - Rasmus Nielsen mener ikke, at han har foretaget nogen ulovlig afpløjning, men han har kun pløjet på de steder, der tilhører hans iboende gård. Opsat 3 uger.

En skovfoged i Anst herred med fuldmagt fra ... af Drenderup ctr. Jep Nielsen i Asbøl for ulovlig skovhugst. Opsat 3 uger.

52:

Hans Sørensen af Knudsbøl har stævnet Hans Carstensen ibidem ang. et mellemgærde mellem deres botofter. Hans Carstensen har ikke villet gærde sin part. - Hans Carstensen fremstod og frivilligt med venlighed tog Hans Sørensen i hånden og bepligtede sig til, at når Hans Sørensen på sin bekostning lod opsætte gærde, så ville han på sin egen bekostning fremdeles vedligeholde gærdet.

Laurids Aagesen, skovfoged i Anst herred, fremlagde et oldensyn. Der er ingen olden i nogen af skovene.

52b:

Laurids Grøn af Egtved, skovløber i Jerlev herreds vestre skove, fremlagde oldensyn.

53:

Fredag den 22. september 1693:

Jep Pedersen Kyed (se 1/9) ctr. Iver Tullesen i Skanderup og Marchor Nissen i Bønstrup. - Dom: De skal holde kontrakten og betale Jep Kyed 40 Rdl. for møllestenene.

53b:

Lørdag den 30. september 1693, dagen efter Sct. Mikkelsdag:

Læst kgl. forbud mod kornvarers udførsel.

Bendix Funk ctr. Mikkel Poulsen i Ballesgård (se nr. 51). - Da denne berettes at være svag, er sagen opsat 14 dage.

For retten fremstod hr. Elias Biener af Verst. Kundgjorde, at såsom hans forrige tjenestekvinde Anne Albretsdatter har berygtet og påvundet Karen Madsdatter for skarpretterens indeværelse hos hende, og Anne Albretsdatter ulovligt er bortrømt, ... hendes vidne usandfærdigt og løgnagtigt ... Erklærer, at han i den sag ikke ved hende noget utilbørligt at beskylde, ej heller ved andet med hende til denne dag end det, som ærligt er. - Terkel Hansen af Kolding begærede på vegne af Karen Madsdatter, som selv var til stede, tingsvidne.

54:

Bendix Funk på vegne af en del Torsted mænd ctr. Erik Christensen i Torsted og hans hustru Anne Pedersdatter ang. utilbørlige skændsord, som hans grander mener sig alt for nær talt.
   Vidner: En dag i høstbjergningen ved aftenstid blev Erik Christensen tiltalt af Laurids Hansen, at Erik Christensen med sit kvæg havde ladet Laurids Hansens korn opæde. Erik Christensen svarede, det var løgn. - Man har også hørt på Torsted gade, at Erik Christensen sagde, at Laurids Hansen havde volddrevet hans korn. . Hans hustru er en æreskælds- og skænds kvinde. Hun har kaldt Jens Nielsen en tyv og en skælm og hans hustru en brændt lang tøfue. - De har ladet deres uagtsomme børn passe deres kvæg og ladet det drive mellem de andre granders korn.

54b:

Laurids Grøn af Egtved ctr. Niels Lauridsen i Vork for hvad ulovlighed han har gjort i kronens skov. - Han havde sat ild til et træ i en skov for at få fat i en bisværm.

55:

Laurids Jensen Grøn af Egtved på vegne af meget fornemme mand signr. Peder Lauridsen af Ribe æskede dom over Peder Jensen Skræder i Dyvelsrække og Peder Jensen den unge ibidem (se nr. 50). Kræver betaling eller fæstes forbrydelse. - Dom: De skal betale.

55b:

Fredag den 6. oktober 1693:

I stedet for Bartram Pedersen, som er syg, fungerer hans søn Peder Bartramsen som skriver.

Laurids Aagesen, skovfoged i Anst herred, (se nr. 52), ctr. Jep Nielsen i Asbøl. - Vidner var med skovfogeden i Gelballe skov. De så 3 bøgestubbe. Fulgte vognsporene lige til Jep Nielsens gård, hvor de fandt noget kløvet træ. Men om det var af stubbene, som de fandt i skoven, vidste de ikke. - Jep Nielsen nægtede ikke at have hugget træet i Gelballe skov. Han aflagde ed på, at han kun havde hugget een, og det var af fornødenhed til reparation af hans vogn. - Opsat 14 dage, om Jep Nielsen kan opnå øvrighedens forladelse.

56:

Laurids Aagesen ctr. Christen Sørensen i Jordrup for ulovlig skovhugst. Skovløber Anders Pallesen har truffet ham i Jordrup skov med 5 risege og 20 risbøge. - Opsat 14 dage.

Bendix Funk ctr. Rasmus Nielsen i Ferup (se nr. 51) for ulovlig afpløjning. Han er ikke mødt og tilsiges til at møde om 14 dage. Ellers vanker der faldsmålsbøder.

Anders Hansen af Asbo pva. samtlige Asbo grander har stævnet Bække bys beboere, som har bæster ... Forbød til 3. ting Bække beboere at lade deres kreaturer græsse på Asbo grund. - Derimod mødte Jens Olesen af Bække og svarede, at Bække bys bæster og kvæg har i 30 år ulast og ukæret gået over på Asbo mark. Tilbød, at de opsatte hver sin anpart af en forsvarlig grøft og dige mellem Asbo og Bække marker. - Anders Hansen mente ikke, der var brug for grøft eller dige. For der findes rigtig stene og stabel til markskel. Hvis Bække folk vil have et dige, må de oprette det på egen bekostning. Og Jens Olesen sparede sin sandhed, når han sagde, at det havde været ulast og ukæret.

56b:

Fredag den 13. oktober 1693:

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted ctr. Rasmus Hansen Kruse i Vamdrup (se 15/9). Æskede dom. - Opsat 14 dage.

57:

Jens Nielsen af Torsted har stævnet Anne Pedersdatter ibidem med hendes mand Erik Christensen ang. hvad æreskældsord hun den 30. september her for retten sagde til Jens Nielsens hustru. De, som var stokkemænd den pågældende dag, er stævnet for at vidne om, hvad de hørte den dag. Anne Pedersdatter havde sagt til Jens Nielsens hustru, at det var løgn, hvad hun sagde, og hendes vidne var ikke dygtigt.

Samtlige Hindum beboere fremstod og gav til kende, at såsom nogen tvistighed har været imellem dem indbyrdes angående deres vide og vedtægts holdelse, særdeles mellem Eskel Hansen, Jens Olesen og Niels Bertelsen, så vedstod de nu .... at de er forligte på efterfølgende måde: Hvad Eskel Hansen hidtil med rette til hyrdeløn resterer, skal han betale straks uden modsigelse. Og siden skal han, hans hustru og underværende folk og børn og de andre i Hindum holde tilbørlig, nabolig, venlig og forligelig omgængelse, vide og vedtæg og hverken hemmeligt eller åbenbart enten med ord eller gerninger give årsag til ydermere tvist, klage, klammer eller trætte og ej i nogen måde uførme skade slå eller forjage nogen sin nabos og granders bæster eller kvæg, lidet eller stort, men enhver deres vides og vedtægtsbrevs indhold såvel i alle andre måder skal ske og vederfares ret og skel, som forsvarligt agtes kan. Og hvo sig derimod forsætligt forser, skal uden modsigelse straks af granderne lade sig af sin bo og gods frapante fuld værd for fire Rigsdaler, som til rettens betjente her i retten skal leveres og efter deres godtbefindende til fattige og andre steder uddeles. Og skal herudinden agtes, at alle og hver mands enge, som af trækning kan ske skade og fordærvelse, skal af alle grander og naboer for bæsters og kvægs optrækning holdes i fred under tilbørlig straf og brøde og skadens betaling af den, som sig derimod forser.

57b:

Herforuden kongen, husbonden og byen hver deres rette bøder og sagefald forbeholdes, så vidt efter loven og vide og vedtægt hør og bør. Hvilket således i ovenmeldte tingsvidne skal indføres.

Fredag den 20. oktober 1693:

Skovfoged Laurids Aagesen æsker dom over Jep Nielsen i Asbøl. - Dom: Han har selv vedstået at have hugget den ene af de risbøge, han søges for, uforvist og har aflagt ed på ikke at have hugget mere. For den ene risbøg skal han lide efter skovforordningen.

58:

Bemeldte Laurids Nielsen (!), skovfoged, æskede dom over Christen Sørensen i Jordrup for ulovlig skovhugst (se nr. 55 og 56). - Dom: Han bør lide efter skovforordningen.

Jep Nielsen m.fl. af Torsted ctr. Erik Christensen i Torsted og hans hustru ang. deres utilbørlige skælderi og anden ubillig omgængelse samt vedtægtens modvillige overtrædelse. ... Mener, de bør undgælde efter loven og holde vide og vedtægt. - Erik Christensen svarede, at han ej vidste for sin egen person at have talt nogen af hans naboer for nær eller beteet sig imod dem med nogen utilbørlighed, og om hans hustru kan have fortalt sig, beder han, at det må efterlades hende. Og det skal ej ske efterdags. - Laurids Hansen og Jens Nielsen æskede dom. Osat 3 uger.

58b:

Fredag den 27. oktober 1693:

Joen Nielsen Griis i Bølling er sættefoged i herredsfogedens sted, mens denne er syg. Poul Gjermandsen i Bølling er sætteskriver.

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted ctr. Rasmus Nielsen i Ferup (?), for ulovlig afpløjning. Opsat 8 dage.

59:

Fredag den 3. november 1693:

Læst forordning om kornskatten for 1694.

Fredag den 10. november 1693:

Menige Egtved grander lod ved Peder Pedersen ibidem forbyde til 1. ting alle omliggende byers beboere at drive deres bæster og kvæg på Egtved mark til græs.

Fredag den 17. november 1693:

Egtved granders forbud, 2. ting.

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted ctr. Rasmus Nielsen .... Synsmænd har været på Ferup mark og synet noget jord tilhørende en øde ryttergård i Harte Stubdrup. Der har været frapløjet lidt til den side, hvor Rasmus Nielsens agre ligger. - Rasmus Nielsen erklærede, at han ikke vidste af, at han havde pløjet over renen. - Bendix Funk mente, at der ved landmålingen var gjort så rigtig forklaring om al agerlands størrelse og bredelse, at ingen ved overpløjning kunne undskylde sig med uvidenhed. Mente, han bør dømmes for bevidst overpløjning over renen. - Opsat 3 uger.

60:

Fredag den 24. november 1693:

Mikkel Andersen af Bølling er sættefoged.

Niels Nielsen af Egtved pva. samtlige Egtved grander har stævnet de omkringliggende byers grander til forbudsvidne, 3. ting. - De indstævnede svarede, at såsom deres bæster af alders tid og så længe, de kan mindes og ihukomme, har gået og drevet til græs i fællig uden anke og påklage, horn imod horn og klov mod klov, så burde det og herefter fremdeles som tilforn uforhindret at passere medmindre dem ved sandemænds lovlige forretning bliver udvist ret og fuldkommen mærkeskel. - Niels Nielsen protesterede, særdeles fordi ej nogen for dem enten vil give skat eller skyld uden dem selv.

60b:

Peder Pedersen af Egtved ctr. Maren Thomasdatter i Knudsbøl. Hun har bemægtiget sig noget havre af den jord, som han har lejet af hende. Opsat 14 dage.

Fredag den 1. december 1693:

Morten Lauridsen pva. regimentskriver Blangsted har stævnet et besovet kvindfolk, Else Pedersdatter. Hun blev stævnet for Anders Oxvigs dør i Vesterby, hvor hun sidst har været og hvorfra hun er bortdraget. Anders Oxvig selv er også stævnet for lejermål. Opsat 8 dage.

61b:

Niels Jensen i Højrup, et lovbudsvidne. - Tulle Pedersen af Ferup lovbød til 3. ting ½ otting selvejerjord på Højrup mark. Niels Jensen og hustru Mette Nielsdatter begærede at købe. Laurids Hansen af Torsted og hans kære hustru Maren Tullesdatter samtykkede.

62:

Niels Jensen og hustru fik skøde af Tulle Pedersen og hustru Anne Carlsdatter.

62b:

Fredag den 8. december 1693:

Bendix Funk pva. regimentskriver Blangsted (se nr. 62) ctr. den besovede kvindesperson Else Pedersdatter og Anders Oxvig i Vesterby. De var ikke mødt. Bendix Funk gav Else Pedersdatter til sag, formedelst hun var besovet og tjente på ryttergodset hos Anders Nielsen i Vesterby. Mente, hun udførligt skulle erklære sin rette barnefader og betale sine lejermålsbøder eller derfor videre at undgælde. Opsat til 1. tingdag efter jul.

(Bendix Funk) pva. regimentskriver Blangsted æskede dom ctr. Rasmus Nielsen i Ferup for afpløjning (se nr. 59). Rasmus Nielsen erklærede igen, at det var sket, uden at han vidste, at han havde pløjet over renen, og bad om, at det måtte efterlades ham. Bendix Funk krævede dom. - Dom: Rasmus Nielsen søges for at have over renen afpløjet noget jord på Ferup mark fra den øde ryttergårds grund i Harte Stubdrup, og Rasmus Nielsen undskylder sig med at være ganske uvidende om det. Han bør betale så meget, som der kan avles efter dannemænds sigelse på samme jord, og bøde til husbonden 3 lod sølv.

63:

Peder Nielsen i Refsgård, et lovbudsvidne. - Thomas Christensen af Refsgård lovbød til 3. ting halvdelen af den halve selvejergård, han bebor i Refsgård. Peder Nielsen, som har Thomas Christensens datter Maren Thomasdatter til ægte, begærede at købe. - Niels Nielsen af Egtved og hustru Anne Videsdatter og Christian Hansen Randulf af Jordrup og hustru Kirsten Videsdatter samtykkede.

63b:

Skøde fra Thomas Christensen og hustru Karen Pedersdatter til deres svoger Peder Nielsen og hans hustru, deres kære datter Maren Thomasdatter, på den kvarte gård.

64:

Søren Knudsen af Vrå fremlyste ....

64b:

Fredag den 15. december 1693:

Poul Gjermandsen i Bølling sættefoged. Herredsfogeden er syg.

Jens Ibsen, skovrider i Anst herred har stævnet Laurids Nielsen, Rasmus Nielsen, Laurids Christensen og Mads Lauridsen samt Jens Poulsen Rytter, alle af Jordrup, for ulovlig skovhugst. - Paaske Nielsen og Christian Hansen Randulf af Jordrup har synet et stk. risbøg med nogle grene over, som på Laurids Nielsen Tybos vogn lå i Paaske Nielsens gård i Jordrup. Skovrideren gjorde straks forbud imod, at vognen og træet blev fjernet fra gården. Men om natten forsvandt den. Samme tid så de to mænd en risbøg og en riseg ved Rasmus Nielsens hus, som syntes gammelhuggen. - Opsat til 1. tingdag efter jul.

Elias Biener af Verst har stævnet Maren Knudsdatter og Anne Nielsdatter for hr. Elias Bieners køkkendør i Verst, hvor de sidst tjente og er frarømt, for ulovlig afvigelse af tjenesten. - Søren Hansen og Poul Sørensen, begge tjenende hr. Elias Biener, er stævnet til at vidne: Maren Knudsdatter rømte om natten, og Anne Nielsdatter rømte 3 dage derefter. De vidste ikke af, at de kunne have billig årsag dertil. Dog berettede Anne Nielsdatter, efter at Maren Knudsdatter var bortrømt, at begge piger om nattetider, efter at præsten og hans hustru var gået i seng, for dem selv både kogte sødgrød at æde og ...., og de hørte også Maren ....hun i nogen måder var beskadiget ... klagede hun sig enten i en og anden måde. Nogen tid før end Maren Knudsdatter bortrømte, havde hun beklaget sig at være svag og fik derfor lov at drage hjem til Nebel, hvor hun da straks på Nebel mark gjorde fuldt arbejde. - Jep Pedersen af Vester Nebel stod på Maren Knudsdatters vegne til genmæle.

65b:

Fredag den 22. december 1693:

Christian Hansen Randulf af Jordrup, lovlig værge på vegne af Maren Jørgensdatter, sal. Bertel Udesens efterleverske, har stævnet Søren Udesen Haar, borger i Kolding, og hans broder Peder Udesen den yngre ibidem til skiftes afsigelse efter afdøde sal. Bertel Udesen, som boede og døde i Jordrup. - Boet beløber sig til 170 rdl. Til gæld er der blevet gjort udlæg for 91 Rdl. Af den øvrige beholdne formue tilkommer enken halvdelen og børnene halvdelen. Farbrødrene er blevet udpeget til værger.
   Derimod fremstod Søren Haar og formente, såsom han er en borger i Kolding og hans sal. broders arv er falden på landet, tilmed han på sit syn og øjne er brækkelig og ugrander og derforuden i gæld og vidtløftighed geråden, mente derfor ikke, at han kunne forordnes til formynder. Der blev givet til gensvar, at loven 3-17-2 pag. 524 tilholder, at næste værge efter fader er broder. Søren Haar begærede så, at de varer og midler, der var tillagt børnene, måtte leveres ham eller rede penge derfor. Evt. at hele boet blev solgt ved offentlig auktion. - Christian Hansen Randulf erbød sig ... næstkommende Mikkelsdag ... at betale børnenes arv til værgerne imod at beholde varerne. - Han lovede, at om 3 uger skal Søren Haar få underskrevet sikftebrev og arven enten i rede penge eller i varer. Eller også vil der blive holdt auktion.
   Peder Udesen fremkom med et skriftligt indlæg: Loven forbyder nogen ledig og løs person at antage værgemål. Og han agter til foråret sit håndværk og fortun på fremmede steder at søge.

67:

Herredsskriver Bartram Pedersen lod fremlyse en hvid so, som en tid lang, og mest i hans gård, har været i byen.

Alt forskrevne og ej videre her for ret og ting at være beskreven passeret, fra tingretten blev sat og holden den 25. november 1692, og indtil idag den 22. december 1693, da ret og ting her samme dag var endt og afholdt, testerer Bartram Pedersen, herredsskriver.

---



Fortsættes
Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk