Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


(Mikrofilm 30020)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1707-09

1709

213:

I Jesu Christi Navn Begynde vi at Holde Ting og Ret Her Paa Anst, Jerlev og Slaugs Herreders ting i dette Nye aar 1709

Fredagen d. 11. januar

Og da blev retten betjent af Bertel Pedersen på Amhede herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver. Otte tingmænd: Laurids Pedersen i Spjarup, --- Pedersen i Bøgvad, Niels Pedersen af Vork, Peder --- af Øster Gesten, Jens Lauridsen i Vrå, Jens --- i Tågelund, Søren Christensen i Vork og Laurids Nielsen (?) i Oustrup.

Læst forordning på hundes og hundemels udførsel af Danmark.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet furier Rude og korporal Bøgvart Øvesen, begge af kaptajn Drevenstets kompagni, for såremål og anden usømmelighed imod Niels Sørensen og hustru samt Peder Sørensen, alle i Bølling, søndag den 16/12. Stævning til dragon Søren Krage, tjenende i Hjelmdrup, som var i Peder Sørensens hus. - Vidner føres:
����Frands Joensen i Bølling: Som han stod færdig og skulle køre til kirke for Peder Sørensens hustru, da hun ville holde sin kirkegang efter sin barnefødsel, da kom furier Rode og korporal Sigvart Øvesen gående ind i Peder Sørensens gård og begærede, at Joen Jensen, som er dragon, skulle aflægge sin troskabsed, hvilken han også gjorde. De satte sig igen hver til sin hest --- kom straks tilbage til gården igen ------ Vidnet gik hjem til sin fader Joen Gris. Da han hørte tumult i Peder Sørensens gård, gik han (derhen?) igen. Korporalen kom mod ham med dragen kårde og drev ham ind i loen. Han så, at de gik ind ad Peder Sørensens dør med dragen kårde --- da blev Peder Sørensen --- men hvem ham samme hug og og skade gjorde, vidste vidnet ikke.
����Ingeborg Christensdatter: Så furieren og korporalen komme ind i Peder Sørensens hus, hvorfra de igen udgik og satte sig på deres heste. Peder Sørensen fulgte med dem ud og skænkede dem på hestene. Mens han da stod ude ved dem, blev han af furieren med hans hestetøjle stødt i sin næste (?), at hans hus faldt af. Så red begge underofficererne ud af gården og kom straks igen. Steg af hestene og gik ind i stuen. Niels Sørensen gik ind til dem. Straks tog furieren fat på ham og slog ham til jorden. Derpå gik officererne ud af gården. Niels Sørensens hustru og de andre kvinder, der var forsamlede i gården for at følge hende til kirke, fulgte efter og ville styre til freds. Så greb furieren fat på Niels Sørensens hustru og slog hende ned under hesten to gange og jog desuden karlen, som skulle køre hende til kirke, to gange fra vognen og jog Niels Sørensen og Peder Sørensen ind ad døren med dragen kårde og huggede med kården efter dem. Derefter slog furieren karlen Frands Joensen der i gården, og han råbte om hjælp. --- --- Peder Sørensen ud igen --- --- huggede furieren til --- --- hans tre fingre. - Samtlige Bølling bys koner havde været til stede. - Furieren spurgte vidnet, om hun ikke så, at Peder Sørensen med en fork, Niels Sørensen med en tørvespade og deres karl med en stang udfordrede, truede og efter råbte dem. - Svar: Hun så ikke, at nogen havde en spade, men ved, at Niels Sørensen havde en fork og Frands Joensen en stang, dermed at ville værge sig for officerernes dragne kårder.
����Anne Sørensdatter: Som Ingeborg Christensdatter. Men så ikke, at Peder Sørensen blev af furieren hugget.
����Maren Nielsdatter: Som Ingeborg Christensdatter. Men så ikke, at Niels Sørensens hustru blev slået til jorden.
����Synsmænd rapporterer om hug og slag.

214b:

--- Rode af kaptajn Dreuenstets kompagni har stævnet Bendix Funck i Amhede med flere til at vidne om det overfald, som d. 16. og 17. december af korporal Sivert Ovensen og to kyrasserer, nemlig Moritz Undtid og Andreas N. er tilføjet ham. Han blev overfaldet både i huset og på gaden.
����På grund af aftenens påtrængende mørke kunne vidnerne ikke afhøres idag. Opsat 8 dage.

Mikkel (?) Hansen af Jerlev på vegne af Kirsten Poulsdatter, sal. hæderlige --- af Nørre Vilstrup hans efterleverske, fremlægger en obligation på 50 rdl. fra Niels Poulsen i Nørre Vilstrup til hans søster Kirsten Poulsdatter, enke efter hr. Hans Bang, præst for Skibet menighed. Hun har på hans grund ladet opbygge et hus bestående af 7 fag. Det pantsætter han med tilliggende jord.

215:

Fredag den 18. januar 1709:

215b:

--- Rode (se fol. 214) ctr. korporal Sivert og de to kyrasserer. - Synsrapport: Furier Rode var blevet beskadiget i Egtved og var kommet hjem til Jerlev ved dragon Niels Mikkelsen. Der var blåt mærke på armen, rifter i hovedet og hår afrevet. Niels Mikkelsen sagde, at det var korporal Sivert og to kyrasserer, der havde gjort det. Rode havde beklaget sig over, at han havde fået andre skader og på andre steder, som han af sær årsag ej kunne for synsmændene fremvise. - Opsat til 1/2.

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af regimentskriver Rask ctr. Morten Nielsen af Dyvelsrække. - Herredsfogeden ville ikke opsætte sagen igen, men henfandt den til ny stævning.

216:

Fredag den 25. januar 1709:

Jørgen Pedersen i Vejle på vegne af Geert Wolfe ibidem har stævnet Hans Nielsen i Nørre Vilstrup, Dorette Dues og Laurids Laursen ibidem samt Hans Mortensen i Højen og Niels Pedersen ibidem for gæld. Opsat 14 dage.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen fremlagde nogle stævninger: 1) ctr. Peder Mortensen Orle og hustru for vold mod Gjer--- --- 3 juledag ved Christen Jensens og Mikkel Hansens datters trolovelse. - 2) --- hvorledes Peder Mortensen Orle sidste sommer voldeligt har udpraktikeret to bæster, som var indtaget af markmanden, fordi de var blevet fundet i byens vang. - 3) På Gjermand Poulsens toft har der aldrig før stået noget hus. Der har Niels Mogensen opført et hus til indersten. Det er hinderligt for byens drift og fart, fornemmelig ved den skyden, turnering og andet, som hidindtil har fulgt Peder Mortensen og tilhængere ved krohold og sligt. Søger om husets nedbrydelse. Stævnet er Niels Mogensen og indsidderen Peder ---. Opsat 3 uger.

217:

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af regimentskriver Andreas Rask: Endskønt det formenes så noksommelig vidnefast at være forklaret, hvorledes Morten Nielsen i Dyvelsrække ved voldsom og ublu overlast, uårsagelig med hug og slag og jordskub og videre har begegnet og antastet rytterbonden Mads Tusens hustru Maren Jensdatter, at ingen flere vidner havdes nødig, så dog siden han af retten benægtelsesed er vorden tilstedt, anlediges jeg på kongens vegne for bemeldte rytterbonde og hustru tvende personer (at lade) vidne i sagen, nemlig Knud Jørgensen og Morten Sørensen i Klink, uanset forhen erhvervede tingsvidne formenes kraftigt og gyldigt nok, at søge. - Foruden Morten Nielsen er de tidligere vidner stævnet. - Bendix Funck på vegne af Morten Nielsen mente ikke, der burde føres vidner efter så lang tid, helst da Morten Nielsen havde aflagt sin benægtelses ed. Opsat 8 dage.

217b:

Fredag den 1. februar 1709:

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Hans Nielsen (se 25/1 fol. 217) fører vidner mod Morten Nielsen.
����Knud Jørgensen og Morten Sørensen af Klink: Den 15/9 gav de Morten Nielsen kald og varsel for den overlast, han beskyldes for. Da spurgte de ham, om han havde nogen skyld i gerningen imod den gamle kone. Hvortil han svarede, at det var ikkun skrøbe, hun skade intet, og dernæst fortalte han dem, at sagens beskaffenhed skulle være således, at Maren Jensdatter ville drive hans kvæg af hendes ager, som lå op til hendes boghvede, hvorfor han gik op til hende og spurgte, af hvad årsag hans kvæg ej måtte gå på samme ager. Dertil hun svarede, at det skulle være deraf. Da sagde Morten Nielsen igen til hende, hun skulle lade det gå, så længe det ej kom i hendes korn. Og berettede han, at hun havde en kæp i sin hånd, som hun ville have slagen til ham med. Den tog han straks fra hende og kastede den bort. --- ville have taget i hans hår --- så tog han ved hendes --- lille, gå hjem, og i det samme faldt hun. - Opsat 3 uger.

218:

Anders Madsen i Bastrup, Haderslev amt: Han er på sin rette hjemvej fra Haderslev mellem Stavedled og Bastrup af Søren Thomsen i Bække og Niels Nielsen, nu havende sit tilhold i Kragelund, blevet frataget sig gods. Nu fører han 24 troværdige dannemænd som vidner om den rette farende vej for Bastrup bys beboere tilbage fra Haderslev. - Søren Thomsen og Niels Nielsen er ikke mødt.

219:

Fredag den 8. februar 1709:

Knud Jørgensen af Kolding på vegne af oberforster Bachmand ctr. 2 kyrasserer, Morten Jeronimus og Jakob Kanster af Vork. Fremstillede skovrider Bernt Runge med en klage. Herimod mødte løjtnant Dambech, som fremstillede to kyrasserer, som tilstod at have optaget de to vogne med træ (men de havde ikke nævnt brigader Legardts navn ?) --- --- at de skulle fryse ihjel. Berent Runge aflagde ed på sin klage.

219b:

Laurids Iversen af Egholt, skovfoged, på vegne af oberforsteren ctr. Hans Poulsen i Skanderup ang. nogle egeblokke, som han skal have frataget Jep Snogdal og hans broder Jens Snogdal i Hjarup. Noget er fundet hos Hans Poulsen, og nogle egefjæle er fundet i Jesper Sørensens hus i Skanderup.
����Jep Snogdal gav last og klage over Hans Poulsen med hjælpere; de har uden hans tilladelse bortført nogle stykker egetræ.
����Hans Ulf og Mikkel --- vidner: De har været med ude at finde træet. Jesper Sørensen sagde, at han havde fået fjælene for at save dem for andre, men han sagde ikke, hvem han skulle save for.
����Hans Poulsen beråbte sig på, at han havde fået træet fra selvejerbonden Anthoni Jakobsen i Nagbøl.

220:

Geert Wolfes sag, se 25/1 fol. 216, om gæld opsat 8 dage.

Niels Hansen af Vranderup på egne og broders Jep Hansen Mikkelsens vegne af Seest har stævnet deres sal. broder Christen Hansen i Seest hans enke og arvinger for gæld, som hverken er blevet betalt af den afdøde broder eller af hans enke Maren Jesdatter, mindre på skiftet efter den afdøde er blevet retteligt tilstået. Enken stævnes med sin mand. Hans Mikkelsen kunne ikke møde idag. Knud Jørgensen tilbød sig at svare på vegne af enkens nu havende mand Hans --- i Seest.

220b:

Fredag den 15. februar 1709:

Geerdt Wolf af Vejle (se 25/1 fol. 216): Dom: skyldnerne er ikke mødt i retten for at svare. De skal betale.

--- Store Velling, et lovbydelsestingsvidne. --- lovbød 3. gang sin gård i Bølling. Peder Madsen af --- Velling og trolovede kæreste Maren Joensdatter, som er Joen Nielsen Grises datter, begærede at købe. Dette blev tilstedt af Joen Nielsen Giiis og alle vedkommende.

221:

Skødet til Peder Madsen af Store Velling.

222:

Joen Nielsen Griis i Bølling, et aftægtstingsvidne med Peder Madsen. Hans kærestes søster Else Joensdatter skal have 40 slettedaler og et fæhøved.

222b:

(Mangler det et opslag på mikrofilmen?).

--- og varsels frafindelse til nyt stævnemål ctr. Peder Orle. (Se 25/1 fol. 216-217). Peder Mortensen Orle af Jerlev fremkom for retten. Citanten Hans Mikkelsen var ikke mødt, så Peder Orle blev frikendt til nyt lovligt stævnemål.

Læst forbud og forordning om alle slags korns udførsel af Danmark.

Fredag den 22. februar 1709:

Oberforsterens fuldmægtige Isak Funck, en stævning: Såsom en del ege og bøge er om nattetide bortstjålet i den kgl. pensionsgårds Fobeslets skov og gerningsmændene derfor ej er kunnet blevet attrapperet ved stubbene, men derfor efter skovforordningen 28. art. er eftersøgt, og som Hjarup bys skov der næst til er beliggende, og sporet fra stubbene har gået lige ind til Hjarup, da er derfor gjort en eftersøgning ved bemeldte bymænds huse og gårde og befundet således som her efter følger:
����Der er fundet træ hos følgende bønder: Sognefogeden Jep Snogdal, Knud Buck, Jep Christensen, Poul Christensen, Knud Christensen, Knud Lauridsen, Niels Vaaben, Gregers Thomsen, Anders Vaaben, Peder ---, Lars Halkjær. - De skal forklare, hvorfra træet er kommet.
����På deres vegne fremlagde Gregers Thomsen et indlæg fra regimentskriver Rasks fuldmægtige Hans Nielsen, som vil have kendt stævningen ugyldig. Men sættefoged Anders Hansen Risbøl kender den ved magt.
����Poul Christensen svarede på vegne af Jep Snogdal, at denne var syg og sengeliggende, men ville skaffe hjemmel og udvise stubbene, hvor træet var hugget. - Poul Christensen og Lars Halkjær påberåber sig Jep Snogdal som hjemmel. Knud Buck og Svend Christensen ville selv være hjemmel og kunne påvise stubbene i deres egne selvejerskove. Svend Christensen tilstod at være hjemmel til den risbøg, der er fundet hos Jep Christensen; men hvad angik den gamle eg, så tilstod Jep Christensen selv at have hugget den i Steens Kær på hans fæstegårds skovpart; han ville udvise stubben. --- --- Niels Vaaben, Gregers Thomsen og Anders Vaaben havde hugget på egne selvejerskove. Bendix Funck på vegne af Peder Smed i Hjarup, som ikke kunne møde på grund af alder og svaghed, begærede udsættelse, til Peder Smed var så rask, at han kunne give forklaring i retten.
����Sættefogeden befalede, at de indstævnede, som havde hævdet at have hugget i egne skovsparter, den følgende dag skulle påvise stubbene for synsmændene.

224:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet skovløberen Jørgen Jensen i Starup for ulovlig skovhugst fra selvejer Markus Nielsen i Amnitsbøl.
����Niels Købmand af Starup: søndag den 20. januar var han efter Jørgen Skovløbers begæring i Amnitsbøls skov at hugge ham på Markus Nielsens skovskifte en eg. Imidlertid kom Markus Nielsen og fratog --- deres medhavende skovredskab.
����2. vidne ---: Havde lånt ham vogn og heste og var selv fulgt med ind i Amnitsbøl skov for at føre en eg til Starup. Markus Nielsen frapantede etc.
����Jørgen Skovløber vil bevise, at egen var gammel, uden grene og top. - Opsat 14 dage.

224b:

Regimentskriver Rasks fuldmægtige ctr. Morten Nielsen i Dyvelsrække (se 1/2 fol. 217-218). Opsat 3 uger.

Skovrider Jakob Rouer fremviste og ophængte 2 store og gamle ulve, som han havde ihjelskudt.

225:

Fredag den 1. marts 1709:

Niels Hansen af Vranderup og Jep Hansen Mikkelsen af Seest har stævnet deres afdøde broder Christen Hansens enke og arvinger (se 8/2 fol. 220). Opsat 14 dage.

Fredag den 8. marts 1709:

Isak Franck på vegne af oberforsteren ctr. en del Hjarup mænd (se 22/2 fol. 223).
����Sognefogeden Jep Snogdal aflagde ed på, at træet var hugget i hans egen selvejerskov, og han har givet til Poul Christensen den bøg, som blev fundet hos ham, og til Las Halkjær den, der blev fundet hos ham.
����Knud Buck aflagde ed.
����Thomas Svendsen på vegne af faderen Svend Christensen aflagde ed på, at træet var hugget i hans selvejerskov; ligeså det, der blev fundet hos --- Christensen.
����Jep Christensen og Knud Lauridsen aflagde ed.
����Hvad angår Niels Vaaben, Anders Vaaben og Gregers Thomsen, så har det idag afhjemlede syn bevist, at de har påvist stubbene på deres egne selvejerskovsparter. - Angående det hos Peder Smed fundne træ, så har han fået det fra Fobeslev skov.

225b:

Hans Pedersen af Glibstrup har stævnet Thyge Nielsen i Lille Anst ang. de fire stude, som han i 1708 har købt af Hans Pedersen, men ikke betalt. Jep Hansen Smed og søn i Lille Anst skal vidne. Opsat 14 dage.

Markus Nielsens sag ctr. skovløberen i Starup (fol. 224) opsat til 15/3.

226:

Amtsforvalter og ridefoged over Koldinghus amt Anker Hansen har stævnet Hans Olesen i Seest til syn på hans gård. Thomas Hansen Ulf og Mads Hansen i Skanderup blev opkrævet til synsmænd.

Fredag den 15. marts 1709:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af Peder Nielsen og hustru af Horsted har stævnet degnen Niels Andersen i Højen angående en strid om stolestade i Højen kirke 3. juledag.
����Sognefoged Mads Henriksen vidner: Han så, at degnens hustru først var indgået i og stod ved gangen i den øverste stol på den nordre side i kirken. Derefter kom Peder Nielsens hustru og ville søge samme stade. Da tog degnens kone ved Peder Nielsens kone med den ene hånd om livet, og den anden hånd holdt hun fast med tværs over stolen og i så måder hindrede hende, at hun ej kunne komme til at sidde i forn. stol og sæde. Degnen gik ned til stolen, men vidnet ved ikke, om degnen hjalp den ene eller den anden. Peder Nielsens kone gik ned og satte sig i en af de nederste stole, og vidnet så ikke, at hun gjorde nogen tumult, uden alene at hun i begyndelsen tryktes med degnens kone om gangstadet i den øverste stol. - Peder Nielsens formands hustru brugte det omtvistede stolestade. Så længe vidnet kan mindes, har Højen sognefolk holdt gammel sædvane uden forskel eller personers anseelse, at søge deres sædvanlige stolestade, enten det var oven eller neden.
����Andre vidner ligeså.
����Efter Hans Mikkelsens fremæskning blev fremlagt fæstebrev og konfirmation af Egtved præstegård d. 3. juni 1695. - Kirkeskriveren Jep Jensen skal svare på, om ikke stolestadet er tillagt Peder Nielsens gård. - Sognedegnen Niels Andersen fremlagde et indlæg. - Opsat 3 uger.

227b:

Sognefoged Anders Andersen af Vester Gesten fremlagde på vegne af regimentskriver Rask og rytterbonden Jens Joensen i Ravnholt vidner, der bekræftede, at Jens Joensens salshus på 20 fag meget velbygget hus og alt, der var deri, om nattetide den 3/3 er brændt. Nu er Jens Joensen med hustru og børn gerådet i største armod og elendighed i denne hårde og kolde vinter, og har intet til næring eller fremtarv, opkomst eller bygning uden hvad den almægtige Gud og Hans Kgl. Maj. af nåde og barmhjertighed samt andre gode medlidende kristne ham til hjælp ville give og meddele.

228:

Bendix Funck på vegne af Poul Christensen af Hjarup ctr. Morten Lassen Skræder i Hjarup for æreskældsord, som han søndag d. 3. marts om aftenen har påsagt Poul Christensen: at han i Kolding for sit ulovlige forhold skulle have fået hug. Som vidner er stævnet Jep Snogdal, Peder Koed, dragon Niels Sørensen og Peder Christensen Paaske, alle af Hjarup. - Morten Lassen Skræder fremstod og tilstod, at han i sin overflødige drukkenskabs misforstand, da han ikke vidste, hvad han sagde eller gjorde, har udsagt nogle ukvemsord til Poul Christensens ærlige rygtes forklejnelse. Han beder om forladelse og gør afbigt. Vil betale Poul Christensen hans sagsomkostninger samt 2 mk. til de fattiges kasse i Hjarup.

228b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af regimentskriver Rask til forsvar for rytterbonden Mads Thusen af Dyvelsrække og hustru Maren Jensdatter ctr. Morten Nielsen i Dyvelsrække (se 22/2 fol. 224). - Dom: Morten Nielsen skal efter sagsøgerens formening have slået og beskadiget Maren Jensdatter. Men som ingen af de førte syns- og vidnespersoner findes overensstemmende, ej heller nogen af dem vidner, at de egentlig og øjenskinlig har hos været, hørt eller set, at Morten Nielsen enten med ord eller tale, mindre med håndgribelig gerning, har tilføjet hende nogen skade, stød eller slag eller såremål, hvorfor også Morten Nielsen har tilbudt og er blevet tilstedt og har afsagt sin benægtelses ed. Der er aldeles intet fremført til hans eds svækkelse. Han frikendes.

229:

Fredag den 22. marts 1709:

Bendix Funck på vegne af regimentskriver Jens Ducke har stævnet Jens Christensen i Spjarup, Hans Jakobsen, Jep Smed, Anders Christensen og Poul Sørensen, alle i Vork, for modvillighed med tilsagte ægters kørelse i kgl. tjeneste. Opsat til 5/4.

Bendix Funck på vegne af forrige postmester sal. Hans Lunds enke og arvinger i Kolding har stævnet Peder Frederiksen i Bække. Han skal fremvise den kontrakt, han har fra sal. Hans Lund for kroholdet i Bække, og ellers tilkendegive, om han vil beholde kroholdet, siden han ikke har svaret på skriftlige henvendelser. Opsat til 5/4.

Samme har stævnet Jens Olesen, Morten ---, Morten Nielsen og Christen Kolbæck, alle i Bække, for resterende landgilde til deres husbond sal. Hans Lunds enke. Opsat til 5/4.

229b:

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Anker Hansen i Kolding ctr. Hans Olesen i Seest (se 8/3 fol. 226). Synsforretning afhjemles.

Frands Joensen af Bølling gav til kende, at som den gård i Bølling, Peder Sørensen og Joen Jensen forhen beboede, ved ulykkelig ildebrand den 16/8 led ubodelig skade, og Frands Joensen nu samme gård har antaget og til dens reparation og vedligeholdelse skal svare, så begærede han genpart af tingsvidnet om branden.

Fredag den 5. april 1709:

230:

Skovrider Jakob Rover lod ophænge en gammel ulv, som han havde skudt idag på marken.

Niels Andersen Degn i Højen vil føre vidner om den molest og overlast, som skete i Højen kirke 3. juledag. Peder Nielsen og hustru af Horsted er stævnet. - Herredsfogeden resolverer, at vidnerne ikke kan afhøres, uden at tidligere vidner er stævnet.

230b:

Hans Mikkelsen på vegne af regimentskriver Jens Ducke fremstillede Mikkel Poulsen af Ballesgård, som begærede at antage og tilbørligt opbygge den rytterfæstegård, som Peder Christensen hidtil har haft i fæste, men på grund af armod ikke længere kan bebo. Dette tilstod Peder Christensen selv, og han ville gerne oplade gården. Selvejeren, sognefoged Jens Andersen af Egtved kautionerede for Mikkel Poulsen.

Hans Mikkelsen på vegne af Peder Nielsen af Horsted ctr. Niels Andersen Degn i Højen og hustru (se 15/3 fol. 226). Opsat til 19/4.

Fredag den 12. april 1709:

Anders Hansen Risbøl er sættefoged.

231:

Ingen havde noget at føre for retten, skønt de ventede til kl. 2 eftermiddag, uden bare alene en --- fra amtmanden ang. krohold i Bække sogn.

Fredag den 19. april 1709:

Bendix Funck på vegne af regimentskriver Jens Ducke ctr. ædle og mandhaftige løjtnant --- hartz ang. en person ved navn Christen Jensen, som er enrulleret som laddragon og er undsluppet fra arrest på Koldinghus, hvilken person løjtnanten skal have taget under sin beskyttelse. - Kyrasserkorporal Jørgen --- mødte for retten og foregav, at løjtnanten intet havde at bestille med Christen Jensen, og at han i øvrigt kunne søges hos oberstløjtnant Roup.

231b:

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad, skovfoged, på vegne af oberforsteren lod afhjemle synsrapport om Nygård skov. I overværelse af regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige og bønderne, der nu har antaget Nygård, har de stemplet alle stubbe, både nye og gamle, med kronhammeren og årstallet 1709 i Nygård skov, så at alt, hvad efter denne dag bliver hugget i skoven, vil komme på besiddernes ansvar. Skovens tilstand beskrives.

232:

Skovrider Jakob Rover lod ophænge en gammel ulv.

Hans Mikkelsens sag ctr. Niels Andersen Degn og hustru i Højen opsat 14 dage.

Lørdag den 27. april 1709:

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Andreas Rask har stævnet ---. Et forbud hos Mikkel Basse i Søgård afhjemles. Synsmænd skal vurdere hans gårds bygninger. - Et forbud hos Hans Basse i Øster Vamdrup afhjemles. Vidner skal svare på, hvor meget sædetjenligt rugland blev efterliggende ubesået i sidste rugsædetid. --- en hel del deraf ligger nu vel gødet og er meget vel tjenligt til at så byg i. Hans Basses slette tilstand er ikke forårsaget af ham selv, men formedelst både tvende hans bæsters ulykkelige frafald af ulvebid og andet vanheld. - Hans gård skal synes.

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Andreas Rask har stævnet Anne Laursdatter og hendes moder Appolonne Graversdatter i Gamst til at påhøre den registrering, der blev gjort over deres midler den 19/2. Det drejer sig om at sikre betalingen af Anne Laursdatters lejermålsbøder. - Peder Hansen og sal. Niels Olufsens arvinger i Gamst er stævnet til at tilsvare kautionen på ovenmeldte personers begæring. - Anders Andersen i Vester Gesten og Hans Hansen i Øster Gesten er stævnet for at beedige deres registrering og kautionsbrev.
����Niels Nielsen fremlagde en registrering og vurdering: Niels Olufsen og Peder Hansen i Gamst har været forsamlet i ---, hvor Appolonne Graversdatter og datteren Anne Laursdatter sig opholder og sidder til huse --- at efterse, hvad af deres midler forefindes ---blev vurderet som følger: en ko, en kiste med en brun treselstrøje, et gråt treselsskørt, 1 alen hvid vadmel, 1 stykke lærred, 7 alen ---, 1 sort trøje, et par grå ærmer, en grøn tøj, en sort treselkjortel (med angivet pris, kisten er vurderet til 5 mk.), en vævel med sel og tilbehør, en messing--- med jernhåndgreb. Tilsammen 11 rdl. 4 mk. 1 sk. - Der blev gjort arrest for lejermålsbøden, 6 rdl. - Niels Olufsen og Peder Hansen har på kvindernes indstændige begæring gået --- at midlerne ikke alene skal blive til stede uden ringeste skillings forrykkelse, men endog at vedkommende for prætentionen af Anna Lauridsdatters lejermål skal være og blive i alt i så måder herudinden skadesløs holdes ---. - Påskrift af Niels Olufsen og Peder Hansen, at de indgik foranstående kaution på Anne Lauridsdatter og moderen Appolonne Graversdatter vegne til Hans Nielsen ---. - Det bekræftes af Peder Hansen og sal. Niels Olesens søn --- Hans Nielsen sætter i rette, at lejermålsbøderne skal betales, eller der skal gøres udlæg i boet. - Da præstens attest om Anne Lauridsdatters bekendelse ikke er fremvist, opsættes sagen 4 uger.

233:

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af sin søn mons. Hans Nielsen, en stævning: Hans Nielsen, tjenende på Lydumgård stævner Jep Christensen Snogdal i Hjarup for hans kaution for en ubekendt person på 29 rdl. 2 mk. i Dollerup. Det drejer sig om et køb, som Jep Snogdal havde tilrådet. - Stævning til Hans Jensen og hustru i Dollerup og Mikkel Jørgensen i Hjarup, som overværede kautionen. Stævning til beskikkelsesvidnerne Jørgen Skræder i Vamdrup og Ebbe --- i Dollerup.
����Niels Nielsen fremlagde en beskikkelse: Som jeg underskrevne afvigte år 1708 d. 26. juni i Hans Jensens hus i Dollerup, i nærværelse af Hans Jensen og hustru ibidem, item Mikkel Jørgensen i Hjarup, efter Jep Christensen Snogdal sammesteds hans tilskyndelse holdte til en mig ubekendt person, en sort hoppe og fuldkommen med ham blev accorderet, at han skulle give mig for dito afkøbte hoppe 20 rdl. 2 mk. under forsikring, såsom personen af mig var ubekendt, at Jep Snogdal for ham caverede, nemlig at hoppen næste søndag derefter, var d. 1. juli, skulle bringes fra Dollerup og til Hjarup, og den købende eller ved visse bud, enten han den af dito Jep Snogdal måtte leveres, skulle extradere til kautionisten 10 rdl., som han efter indgået forpligt skulle beholde hos sig, indtil om en måned --- --- - Beskikkelsesmændene har været hos Hans Jensen og hustru i Dollerup og hos Mikkel Jørgensen i Ferup (!). De har bekræftet, at Jep Christensen Snogdal kautionerede.
����Hans Mikkelsen af Hjarup er ikke mødt. - Opsat 14 dage.

234b:

Postmester Knud Jørgensen af Kolding på vegne af oberforsteren stævner til syn på kgl. skove i Jerlev og Anst herreder.

235b:

Skovfoged Jens Bertelsen Krog på vegne af oberforsteren har stævnet Niels Rasmussen, Anders Hansen, Jens Hansen og Christen Tybo, alle i Fuglsang. Der er fundet træ hos dem.

236:

Ærværdige, meget hæderlige og vellærde hr. Jørgen Bang, sognepræst til Vorbasse og Grene menigheder, fremlagde 2 missiver fra hans dydædle kærestes --- brødre, nemlig Henrik Kock, Morten Kock og Peder Kock, den ene til Jørgen Bang og den anden til deres kære søster Dorette Hansdatter. Begge missiver er dateret København den 26/1 1709. De har overladt til hende alt, hvad de kunne arve efter deres fader hr. Hans Henrik Kock, forrige præst til Vorbasse og Grene. Så bekender Dorette Hansdatter nu for retten, at hendes svoger Jørgen Bang til hende har betalt hende både brødrenes og hendes egne arveparter. Hun og brødrene vil holde ham og hans kæreste Marreke (?) Hansdatter Kock fri for alle krav. - Niels Poulsen af Vorbasse tilstod ligeledes på egne og hustrus Abbel Hansdatter Kocks vegne at have fået betaling.

236b:

Fredag den 3. maj 1709:

Læst kgl. tilladelse til udførsel af byg, bygmel og gryn. Hvad angår de andre kornarter, beror det ved forbuddet af 29/1.

Jørgen Hansen af Torndal fører Mads Jyde og Søren Lassen, begge af Højen, som vidner om den ildebrand, der ramte hans gård den 22. marts. Fremlægger attest fra præsten.

237:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen ctr. løjtnant Ebberhartz og Christen Nielsen af Vranderupgård. Begærede oplæst fra fol. 231. Regimentskriveren lader forkynde arrest på Christen Nielsen, som er deserteret fra dragontjeneste og er fundet på Vranderupgård, hvor han skal være taget i forsvar af løjtnanten og forholdt fra arresten. Søger arresten bekræftet ved dom. Fremlægger pas fra amtmanden til Christen Nielsen: Han har tjent Tulle Nielsen i Lejrskov som dreng i to år. Præsten i Lejrskov anmodes om at give ham skudsmål. Påskrift fra præsten: Han har forholdt sig således, at han kan accepteres til det hellige sakramente med andre kristne. - Han har tjent oberstløjtnant Rup på Vranderupgård i Harte sogn og har således anstillet sig, at han gudelig beredt kan til det højværdige alterens sakramente annammes. - Et skudsmål på tysk fra oberstløjtnant Rupe (han har tjent som knægt på Vranderupgård, nu vil han andetsteds ---). - Oberstløjtnant Ruppe har tilladt ham efter behag at tjene, hvor han vil. - Hans Mikkelsen fremlagde endnu en attest fra husfoged Hans Svendsen: Christen Nielsen er 1707 kommet i tjeneste hos sr. Ebbe Lee i Kolding fra Vranderupgård. Han blev den 3/4 1709 formedelst man fornam, at han ville begive sig til Haderslevhus amt for at tjene, hentet op på Koldinghus til examen, om han havde pas og rigtig (afsked) fra ryttergodset. Man fornam, at han søgte skudsmål uden amtmandens --- forordning af 19/2 1701 --- så ofte som nogen sin tjeneste changerer og flytter fra et sted til et andet, skal han af husbonden eller amtmanden for kongens gods søge sit pas. Var af ryttergodset bortgået og sådan til Kolding indkommet og ingen kaution kunne stille for sin tilstedeblivelse, efterdi han alt havde opsagt sin tjeneste hos Ebbe Lee og da var færdig at quittere. så blev han formedelst aftenens påtrængende --- sat til portneren der om natten at forblive, indtil han om morgenen kunne blive taget i ed og præsenteret som dragon. Men om morgenen var han escaperet og siden efter sergent Oppitziuses beretning fundet på Vranderupgård og der af løjtnanten taget i beskærmelse, da Opitzius var befalet ham derfra at indhente. Imidlertid da karlen blev examineret, talte han ganske intet om at være i nogen tjeneste engageret, men fremviste præstens skudsmål og jomfru Ruppes attest, at han i minde derfra havde quitteret, og lovede ellers at ville blive til stede og ej, som man var berettet, gå sønderud ---
����På vegne af løjtnanten mødte en person fra Vranderupgård ved navn Ernst Christian, der tilkendegav, at hvem der havde noget at søge Christen Nielsen for, skulle søge ham i Fredericia, hvor han var soldat, og løjtnanten havde ikke videre med ham at bestille.
����Herredsfogeden kendte arresten for gyldig, og Christen Nielsen skal blive til stede til sagens uddrag.

240?:

Hans Mikkelsen har efter amtmandens ordre på vegne af Svend Christensen i Hjarup stævnet Anders Sørensen og Peder Knudsen af Skanderup angående 4 egeblokke, han havde ladet hugge i sin selvejerskov, og som om natten den 15/3 af tyvagtige mennesker er blevet bortstjålet. - Knud Christensen Buck, Jep Christensen og Jens Hansen af Hjarup skal vidne.
����Knud Christensen Buck: Var med til at eftersøge egeblokkene. Han og Jens Hansen fandt dem liggende på Skanderup nørremark, og fordi Jens Hansen først var kommet til blokkene, råbte han til vidnet, at han skulle komme til ham. Imidlertid så begge vidner, at Anders Sørensen og Peder Knudsen var ved egeblokkene og løb derfra lige ad Skanderup til.
����Jens Hansen: Det samme.
����Philip Stephensen på vegne af oberforsteren begærede sagen opsat i 14 dage; ville bevise, at blokkene ikke var hugget på Svend Christensens skovsikfte, men i Fobeslet pensionsskov. Hans Mikkelsen protesterede imod denne ustævnede beskyldning.
����Jens Andersen af Skanderup på vegne af sin fader Anders Sørensen: Knud Buck er slægtet til Svend Christensen, og Jens Hansen skal være besvogret med ham. Og Knud Buck havde desuden, første gang han var ved træet, vedkendt sig det. - Opsat 8 dage.

241?:

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Andreas Rask (se 27/4 fol. 232). - Syn afhjemles på Mikkel Basses gård i Søgård --- 2 halve gårde er synet; brøstfældighed for ialt 20 rdl. 1 mk. - Reparation skal ske snarest, for at bygningerne kan bruges til kvæg og korn den kommende vinter. - Niels Nielsen gav Mikkel Basse til sag for de 20 rdl. 1 mk. samt restancer. Han skal besætte sin gård efter forordningen. - Opsat 14 dage.

Samme lader afhjemle syn på Hans Basses gård i Øster Vamdrup. Gården skal repareres straks, hvis den ikke skal falde ned af sig selv. - Niels Nielsen gav Hans Basse til sag for forstrækning og resterende månedspenge samt for brøstfældigheden. Sætter i rette, at han har forbrudt sit fæste ved sin ulovlige beboelse af gården. Opsat til 17/5.

242b?:

Samme lader afhjemle syn på bygninger, som er opført af Hans Jensen og Albret Hansen i Store Anst for de 20 rdl. forstrækning, som de har fået. Hans Jensens nybygning vurderes for 26 slettedaler. Albret Hansens for 7 slettedaler 2 mk.

Philip Stephensen på vegne af oberforsteren lader afhjemle skovsyn i Jerlev herred - se 27/4 fol. 235 - (syn på hver enkelt skovpart, både selvejere og krontjenere), hvor meget der er hugget i afvigte vinter..

244:

Fredag den 10. maj 1709:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af rytterbonden Peder Nielsen af Horsted og hustru (se 15/3 fol. 226-227, 5/4 fol. 230, 19/4 fol. 232) ctr. degnen Niels Andersen i Højen og hustru ang. stolestadet og den deraf forårsagede ulyd i Højen kirke --- blev hun af degnens hustru grebet om halsen med den ene hånd. Det er bevist, at gangstadet altid har været nydt og besiddet af beboerne i den selvejergård, som Peder Nielsen har købt. Der er fæstebrev derpå til Søren Jensens hustru.. - Opsat 3 uger.

244b:

Indlagt her: Stævning: Moritz Nethint (?) kyrasser stævner Lorents Frandsen af Egtved for vold, overfald og dødelige såremål. Lorents Frandsen stævnes for sin arrest på Koldinghus.

245:

Hans Mikkelsen på vegne af Hans Nielsen af Lydomgård (se 27/4 fol. 234-235) ctr. Jep Christensen Snogdal i Hjarup. Sætter i rette, at han skal betale kautionen samt sagsomkostninger. Opsat 14 dage.

Hans Mikkelsen på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen og Peder Knudsen i Skanderup (se 3/5 fol. 240-241). Opsat 8 dage.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog i Bøgvad ctr. Niels Rasmussen og nogle andre mænd i Fuglsang vedr. hjulfælge.
����Anders Joensen og Søren Jørgensen i Egtved: De var med skovfogeden i Fuglsang huse for at søge efter ulovligt hugget træ. De fandt hos Niels Rasmussen bøgefælge til 8 par hjul, som lå på hans fremgulv. Han sagde, at han havde fået noget af en og nogen af en anden mand. - De gik til Christen Tyboe, hvor de fandt 2-3 knotter eller stykker træ. Hos Anders Hansen fandt de 2 egestolper, som han berettede at Mikkel Andersen i Bølling ville have til bygning.
����Mikkel Andersen tilstod at være Anders Hansens fulde hjemmel.
����Christen Tybo: Træet er ikke hans og ikke hugget af ham, og det kan ikke anses for nogen skovskade.
����Niels Rasmussen fremstillede Poul Eriksen af Bølling som sin hjemmelsmand.

245b:

Oberforster Bachmanns fuldmægtige Philip Stephensen afhjemlede skovsyn i Anst herred (se 24/4 fol. 236).

246:

Johan Hansen af Seest fremlagde obligation fra sin svoger Jep Hansen Mikkelsen på 100 slettedaler med pant i en del jord.

Fredag den 17. maj 1709:

Hans Mikkelsen på vegne af Hans Nielsen af Lydomgård ctr. Jep Christensen Snogdal i Hjarup. Kræver 29 rdl. 2 mk. i sagen om hoppen. (Se fol. 234-235 og 10/5 fol. 245). Opsat 8 dage.

Niels Nielsen af Gunderup på vegne af regimentskriver Rask ctr. Mikkel Basse i Søgård. (Se 27/4 fol. 232 og 3/5 fol. 241). Opsat 14 dage.

Samme ctr. Hans Basse i Øster Vamdrup (se fol. 27/4 fol. 232 og 3/5 242). Opsat 14 dage.

246b:

Thomas Ebbesen af Kolding på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen, Peder Knudsen og Jens Andersen (?) i Skanderup ang. de bortstjålne egeblokke. Opsat 14 dage.

Thomas Ebbesen på vegne af amtsforvalter Anker Hansen ctr. Peder Grundet, der er i arrest på Koldinghus --- kgl. majestæts bonde Anders Smed af Bjert --- Opsat 8 dage.

247:

Bendix Funck på vegne af ridtmester Jens Kaas af Roi ctr. Laurids Gregersen i Verst vedr. risege, hugget i Roi skov den 5/5 under prædikenen. Han blev pågrebet ved stubben og frapantet en økse, men tog den voldeligt igen. Opsat 14 dage.

Skovrider Jakob Rover lod ophænge en gammel ulv, som han har skudt i Anst herred, hvilket er den femte gamle ulv, bemeldte skovrider næst afvigte vinter og hidindtil har ihjelskudt og dødet her i Anst, Jerlev og Slavs herreder, som alle er fremvist for retten og uden tinghuset en efter anden ved hverandre ophængte, hvorfor han efter derom kgl. allernådigste jagtforordnings tilhold fordrer betaling af herredernes beboere og bønder, nemlig for hver gammel ulv 4 dl, tilsammen 20 rdl.

Fredag den 24. maj 1709:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af Øster Gesten lodsejere har stævnet regimentskriver Rask. På dennes vegne møder Peder Bennich af Lydomgård, der fremlægger en memorial til amtmanden med dennes resolution samt en landsdommerstævning. Han formoder, at herredsfogeden vil vige sit sæde. - Herredsfogeden finder ikke, de anførte beskyldninger er så kraftige, at han vil vige sædet. Loven tilholder, at dommeren for løse beskyldninger sit sæde ej skal vige. - Peder Bennich på vegne af de Glibstrup lodsejere protesterer mod varslet: Det nævner et tingsvidne af 1/9 1687. Nogle af de gamle mænd, som da var lodsejere i Øster Gesten, har aldrig været vidende om en kontrakt og har aldrig indgået den. Han formener, at før end kald og varsel kan kendes gyldigt til nogen vidnesafhøring, skal rettens betjente og tingmænd, som har udstedt det omtvistede tingsvidne, indkaldes til at påhøre vidner, såsom de på deres ære fornemmes at være beskyldt.
����Hans Holst fremstillede sine vidner på vegne af Øster Gestens mænd. --- og Peder Bennich som en berygtet mand ikke tør eller kommer i retten for nogen ærlig mand at prosequere, såfremt han ikke med lovformelige beviser irettelægger en ærlig prokurators fundament. Hvis ikke har Holst, nu som tilforn, sig at besvære over herredsfogedens administration, og vidste ikke, at denne Benniche, som kun har et øje og bor i Varde, kunne med lovens tilhold og uden fuldmagt her idag eller nogen tid anses gyldig uden kaution, som forlanges. - Peder Bennich fremlagde en ham af regimentskriver Rask tilsendt missiv af Varde. Vil have sig forbeholdt (en reaktion) på Holsts ord og beder tingmændene om at drages til minde. Fremlægger en memorial af Glibstrup mænd til amtmanden med dennes resolution. - Herredsfogeden resolverer, at stævnemålet ikke er gyldigt.

248b:

Søren Thomsen af Jordrup har stævnet Anders Andersen, Poul Paaskesen, Søren Paaskesen og Niels Mortensen for vold. - Opsat 8 dage.

249:

Regimentskriver Jens Ducke forbyder for 3. gang alle og enhver i hans distrikt i Anst og Jerlev herreder at bortleje jord eller sælge hø, fodring og tørvejord.

Samme forbød til 3. ting fiskeri i kongens forbeholdne søer og andre fiskevande. Ingen må lægge hør- eller hamperøde (rødder?) enten i søer eller andre fiskevande, såsom slig røde er en forgift for fiskene og forårsager fiskenes ødelæggelse. Om nogen forbryder sig derimod, kan de forvente anholdelse til afstraffelse på Koldinghus samt de befundne hør og hampe røder med hvad deri og ved findes, til forbrydelse at søges.

Amtsforvalter Anker Hansen ctr. Peder Grundet i Nørre Bjert, se 17/5 fol. 246. Opsat 8 dage.

Mathias Hansen af Hammergård ctr. Anders Troelsen --- Seest. Opsat --

249b:

Øvrige sager opsættes 8 dage.

Fredag den 31. maj 1709:

Bendix Funck på vegne af ridtmester Jens Kaas, se 10/5 fol. 246, ctr. Laurids Gregersen, tjenende løjtnant Hans Casper Jering i Verst. Opsat til 14/6.

Mathias Hansen ctr. Anders Troelsen og hustru, inderster i Seest. Se 24/5 fol. 249. Opsat til 14/6.

Thomas Ebbesen af Kolding på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen og Peder Nielsen i Skanderup, se 3/5 fol. 240-241, 10/5 fol. 245, 17/5 fol. 246. - De udeblevne vidner af Skanderup tilkendes en straf på 2 lod sølv hver, og de skal møde den 14/6.

250:

Hans Nielsen ctr. Jep Snogdal i Hjarup. Opsat til 7/6.

Amtsforvalter Anker Hansen på vegne af bonden Anders Pedersen i Nørre Bjert ctr. landsoldat Peder Grundet, som meget voldeligt skal have overfaldet Anders Pedersen på hans hjemvej fra Kolding den 2/5. Opsat 6il 21/6.

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af regimentskriver Andreas Rask for rytterbonden Peder (?) Nielsen i Skødegård har stævnet Christen Pedersen og Niels Jensen i Fitting vedr. den af dem optændte ildebrand og hedebrynde den 13/5, der har gjort skade på Skødegårds marker. Synsmænd opkræves: Mads Hansen i Vorbasse, Hans Staffensen og Jens Hansen ibidem, Bertel Andersen i Asbo.

250b:

Kyrasser Mouritz Unthiet ctr. Lorents Frandsen af Egtved, der er arresteret på Koldinghus, for vold. Opsat til 14/6.

251:

Søren Thomsen af Jordrup ctr. Anders Andersen, Poul Paaskesen, Søren Paaskesen og Niels Mortensen, alle af Jordrup, se 24/5 fol. 248. Opsat til 14/6.

Bendix Funck på vegne af hr. Jørgen Bang, præst i Vorbasse, begærede, at Peder Christensen af Skødebjerg og Niels Poulsen i Vorbasse efter fuldmagt fra Hans Hansen Kock, barnefødt i Vorbasse præstegård, giver Jørgen Bang og hustru Mareke Hansdatter afkald for Hans Hansen Kocks arveparter efter faderen hr. Hans Henriksen Kock og moderen Anne Pedersdatter.

Fredag den 7. juni 1709:

251b:

Amtsforvalter Anker Hansen ctr. Peder Smed i Seest formedelst forurettelse med afpløjning fra Christen Eriksen ibidem. Stævning til Hans Hansen og Bertel Hansen, begge af Seest. Opsat 14 dage.

Regimentskriver Rasks fuldmægtige Hans Nielsen af Lydomgård ctr. Jep Snogdal af Hjarup ang. kaution for hoppe, se 27/4 fol. 234-235, 10/5 fol. 245, 17/5 fol. 246, 31/5 fol. 250. - Jep Snogdal er ikke mødt. - Dom: Hans Nielsen beviser med Jørgen Madsen af Vester Vamdrup og Ebbe Poulsen samt Hans Jensen og hustru i Dollerup, at Jep Snogdal har uden nogen omstændigheder med hånd og mund lovet Hans Nielsen at ville svare ham til 29 rdl. 2 mk., som ham skulle betales for den afhændede hoppe, og end ydermere er blevet aftalt, at Jep Snogdal ikke skulle levere samme hoppe fra sig til den købende, før end han havde betalt ham på hånden 10 rdl. Hvorimod Jep Snogdal aldeles intet til sin befrielse har fremført. Han skal betale.

252:

Peder Pedersen Vestergaard af Egtved ophængte 7 ulveunger og fordrede derfor betaling af herredernes beboere, 1 rdl. for hver ulveunge.

Fredag den 14. juni 1709:

Postmester Knud Jørgensen i Kolding på vegne af kyrasser Moritz Unthidt, se 31/5 fol. 250, ctr. Lorents Frandsen i Egtved. Fremlagde 1) et krigsforhør, 2) regimentfeltskærer mester P. Danmans attest. Sætter i rette, at Lorents Frandsen bør lide efter pag. 901, art. 10 og pag. 919, art. 22 samt betale omkostninger. Og ellers erindres at feltskæreren for at reparere Moritz Unthidt forlanger 24 rdl. - Bendix Funck på vegne af Lorents Frandsen fremlægger en resolution fra amtmanden. Protesterer: Af den Lorents Frandsen pålagte arrest og det førte krigsforhør fornemmes, at sagen er anhængiggjort som en drabs- og voldssag. Korporal Sivert og tambur Niels Eriksen, som selv har været med i gerningen og er så godt som autor til den, disse vidner finder han ugyldige. Lorents Frandsen tilbyder sin benægtelses ed, at han ikke har været ophav til gerningen. Dette må tilstedes ham. Thi måtte sådan medfart og procedure have fremgang, at når nogen, som selv gør vold og overlast og derudover skade tilføres, skal have ret, fordi den første besværer sig og klager at være sket overlast og uret, og det uden nogen kraftig beviselighed, da må jo enhver vel befrygte sig at nyde fred i sit eget hus, og mest om nattetide at frelse sit eget liv og sig selv, når han overfaldes, da dog loven melder, at det skal være enhver tilladt, som voldeligen overfaldes med slag, hug eller sting, at værge sig selv, sit eget liv og gods, med hvad værge han mægtig er. Og havde Lorents Frandsen frataget dem en drik brændevin i vildelse, som var hensat iblandt hans eget, og skænket dem selv med, da burde de ikke at tage sig selv ret til derfor og med hug og slag at overvælde ham. Thi lovens 1-1-3 melder: Ingen må tage sig selv ret til, men enhver skal tale og dele sig til rette, hvorudaf slutteligen påfølger, man mindre må slå sig til rette. - Han mener, at Lorents Frandsen skal frikendes og de forberørte personer, som har overfaldet ham i hans eget hus, bør lide efter loven. Opsat 14 dage.

253:

Bendix Funck på vegne af ridtmester Jens Kaas ctr. Laurids Gregersen i Verst, se 10/5 og 31/5 fol. 249. - Laurids Andersen og Ole ---, begge af Egholt: En søndag efter prædiken var de med ridtmesteren i Roi skov, hvor han foreviste dem en egestub og en anden, der var hugget noget på. Ridtmesteren fortalte, at det var hugget af løjtnant Hans Casper Ierings tjenestekarl af Verst. Opsat 14 dage.

Hans Mikkelsen på vegne af Peder Nielsen og hustru af Horsted ctr. Niels Andersen Degn og hustru i Højen. Se 15/3 fol. 226-227, 5/4 fol. 230, 19/4 fol. 232, 10/5 fol. 244. Opsat 14 dage.

Fredag den 21. juni 1709:
253b:

Fredag den 28. juni 1709:

Regimentskriver Christian Knudsen Gybergs tjener Niels Sørensen Langballe har stævnet Lars Pedersen og Peder Mortensen Nimb, begge boende i Ruberg, angående deres steders tilstand. - Morten Andersen og Bertel Christensen af Jelling afhjemlede synsforretning på samme Røyberg gårdes tilstand. Niels Sørensen fremlagde en kopi af sessionens fæstebrev og satte i rette, at de to mænd bør straffes for deres ulovlige beboelse med arbejde i jern i nærmeste fæstning og have deres fæste forbrudt. Opsat til 12. juli.

254:

Palle Christensen af Hundsbæk har stævnet Anders Hansen Risbøl af Asbo om hans friviligt afgivne løfte om hans søn Terkel Andersens mødrene arv. Bertel Andersen og hustru i Asbo skal vidne.
����Bertel Andersen: Ved påsketide var han med Palle Christensen hos Anders Hansen i Asbo, og der blev talt mellem dem, om han ikke ville antage sønnen Terkel Andersen igen. Anders Risbøl svarede nej, hvorpå Palle Christensen begærede, at Terkel Andersen måtte få hans klæder, Anders Hansen belovede og lod medfølge en rød kofte med sølvknapper på Palle Christensens løfte og forsikring, at dens værdi skulle kortes sønnen i hans arvepart. Og Anders Risbøl lovede ellers at betale sønnen, hvad han efter moderen tilkom, når han fik nogen penge, han havde til gode ved Kliplou (Kliplev), eller og når han kunne få forsikring, måtte derfor søge fornøjelse i hans bo af kvæg og bæster, sengeklæder og andet. Så han skulle intet skøtte for alt, hvad han kunne efter sin moder tilkomme. Siden igen lovede Anders Hansen på Hundsholtgård fornøjelse --- ---
����Bendix Funck på vegne af Anders Hansen Risbøl: --- Terkel Andersen er ikke sine 25 år. Anders Hansen vil til belejlig tid give sønnen hans arvepart. - Det blev aftalt, at Anders Hansen Risbøl skulle mødes torsdag den 4. juli med Palle Christensen og Terkel Andersen for at denne kunne modtage arvens værdi. - Videre lovmål er ophævet.

254b:

Niels Nielsen af Gunderup har på vegne af regimentskriver Rask stævnet nogle mænd fra Øster Gesten til at påhøre dokumenter om den skriftlige kontrakt, de har sluttet med Glibstrup mænd om fælles fædrift og græsning. Jep Nissen i Øster Gesten er stævnet, om han har noget at ventilere imod kontrakten, da han ikke har villet indfinde sig for at underskrive den sammen med sine naboer. - Den ene af stævningsmændene, Hans Poulsen, har ikke kunnet møde i retten, fordi han er sat i fængsel på Koldinghus. - Der fremlægges et tingsvidne af Anst herred den 1. september 1687, et tingsvidne af 1. december 1687, en memorial til sessionen fra Øster Gesten rytterbønder samt en af Øster Gesten og Glibstrup lodsejere underskrevet kontrakt af 12. juni 1709. Mænd fra de to byer vedstår forliget.

255b:

Stævning til Søren Thomsen i Bække. Fire synsmænd opkræves til at granske den skade, som Søren Thomsen har forårsaget Anders Hansen og Christen Jellesen på deres marker ved den ildebrand og hedebrynde, Søren Thomsen skal have optændt.

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad fremlyser til 2. ting på vegne af Tønnes Christensen Skræder i Kolding og hans datter Johanne Tønnesdatter fem otteskillinger og to toskillinger, som Johanne den 15. juni har fundet på Seest bys mark ved det led, som går til Teengård. Pengene er i dansk mønt.

Skovfoged Laurids Iversen på vegne af oberforsteren har stævnet Rasmus Knudsen i Skanderup for barks afflåelse af en eg i Skanderup skov. Han blev antruffet af skovløber Hans Poulsen i Geising og medfølger og ville ikke lade sig pante, men gjorde værge og modstand.. Han havde sagt, at før end han ville lade sig øksen fratage, da skulle han hugge den i Hans Poulsen. Så gik han bort fra dem med øksen i hænderne og kastede det stykke træ fra sig, som han havde hos sig. Opsat til 5. juli.

256:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen (anordnet i regimentskriver Rasks fravær) på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen og Peder Nielsen i Skanderup . Se fol. 240, 241, 245, 246. - De tre vidner der er blevet dømt for udeblivelse og foragt for retten, afhøres. De ved intet. Opsat 8 dage.

256b:

Postmester Knud Jørgensen pån vegne af kyrasser Mouritz Untidt af Egtved ctr. Lorents Frandsen ibidem. Se 31/5 fol. 250, 14/6 fol. 252. Erindrer retten om, at Lorents Frandsen bør bøde efter lovens pag. 899, art. 4 18 rdl, helst regimentfeltskærer Danmans attest erviser, at den blesseredes lemmer har været lydte, ja ganske contract, så godt som føles løse (følelsesløse) og døde. Og han bør betale bartskærerløn med 24 rdl. m.m., ialt 81 rdl. Opsat 14 dage.

257:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af Peder Nielsen og hustru i Horsted ctr. Niels Andersen degn og hustru i Højen. Se 15/3 fol. 226-227, 3/4 fol. 230, 19/4 fol. 232, 10/5 fol. 244 og 14/6 fol. 253. - Dom: det bevises, at Peder Nielsens hustru ikke har forårsaget den ulyd og tumult i Højen kirke --- hendes stol på 3. juledag imod degnen Niels Andersens hustru, som hun af degnen og hans hustru har været angivet og beskyldt for. Men degnens kone skal selv have været årsag i, om nogen tumult og forargelse er sket. Peder Nielsens hustru frikendes. - For det andet, hvad sig angår gangstadet i den omtvistede stol, så bevises med det irettelagte fæstebrev, dateret Egtved præstegård d. 3. juni 1695, som er konfirmeret af stiftsbefalingsmanden Hans Grewe af Skak og biskop Christian Muus d. 8. marts sidst, at Peder Nielsens formand Søren Jensen først og dernæst tillige med ham degnen Niels Andersen for den --- --- deres hustruer --- --- hans hustru gangstadet udisputerligt fremfor andre uden al modsigelse nydt og haft haver. Peder Nielsens hustru bør aldeles uforhinderlig beholde gangstadet.

257b:

Fredag den 5. juli 1709:

Thomas Bang af Kolding på vegne af hr. August Richter af Gamst ctr. Hans Christoffer Rask ang. gæld for husleje, kvægtiende, vinterfoder og andet; og han har imod forbud udaget noget af sin mødding. - Hans Mikkelsen på vegne af Hans Christoffer Rask svarer, at denne endnu lever i den formodning, at Thomas Bang på vegne af August Richter lader sig være fornøjet med den forklaring, Hans Christoffer har givet her i retten om, hvad der var imellem dem. - Herredsfogeden resolverer, at der ikke er stævnet til vidner og synsmænds afsigelse.

258:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har på vegne af Hesselballes bymænd stævnet Amnitsbøl lodsejere til opkrævelse af 8 synsmænd vedr. græsning og fædrift.

259b:

Syn afhjemles vedr. rugsædens misvækst i Lejrskov, Egholt, Højrup. Den beskrives by for by.

260b:

Sognefoged Christen Kjeldsen i Kragelund lader afhjemle syn på misvæksten i Bække sogn.

261:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet Peder Sørensen på hans sidste tilhold hos faderen Søren Orlesen (Søren Olesen) i Vork for undvigelse. Søren Olesen lovede, at sønnen ville indfinde sig på ryttergodset næste mikkelsdag og antage den dragontjeneste, som han har aflagt sin ed for. - Lauge Laugesen vidner: Søren Olesen har lidt jord i leje af Johanne Thomaskone og andre.

261b:

Bendix Funck på vegne af oberforsteren har stævnet Poul Eriksen i Bølling for skovhugst og Poul Gydesen (?) i Højen for skovhugst en søndag. Opsat 14 dage.

262:

Skovfoged Laurids Iversen af Jordrup ctr. Rasmus Knudsen i Skanderup (se 28/6 fol. 255-256). Fremlagde skovløber Hans Poulsens skriftlige vidne: - Las Joensen på vegne af Rasmus Knudsen protesterer. Hans Poulsen er Rasmus Knudsens uven. Tilmed er attesten uoverensstemmende med Staffen Mortensens vidne 28/6.

Hans Mikkelsen på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen og Peder Nielsen af Skanderup. Jens Andersen af Skanderup fremlagde et indlæg på vegne af sin fader Anders Sørensen, erklærede sig uskyldig. Opsat 14 dage.

262b:

To mænd møder frem og bekræfter forliget mellem Glibstrup og Øster Gesten lodsejere fol. 254-255.

263:

Hans Mikkelsen af Kolding på vegne af oberforsteren ctr. Peder Nielsen Buckholdt i Kolding ang. et læs ege- og bøgeved. Opsat 8 dage.

Fredag den 12. juli 1709:

Bendix Funck på vegne af Christian Krabbe til Urup har stævnet Grindsted sognemænd ang. kontrakt om kongens anpart korntiende. Spørger dem, om de ikke stedse i over 20 år har leveret korntienden i rent korn efter deres formænds indgåede kontrakt. - Thomas Bang på deres vegne bad Bendix Funck om at fremlægge kontrakten, så man kan se, hvem der har indgået den. Hvad de har leveret i tiende om året, det har de ikke gjort, at nogen dertil skulle være forbunden, men alene for de kunne avle deres korn uden tælling, og Christian Krabbe, som her er til stede, kan ikke nægte, at han jo af en del årligt er advaret om tælling, så og at have oprettet nu sær kontrakt med en, og sær med en anden. - Dommeren pålægger - efter Bendix Funcks begæring - de indstævnede hver især at svare på Bendix Funcks første spørgsmål.
����Hans Eriksen af Henge: Har ofte tilbudt Christian Krabbe at tælle kornet på ageren, og når det ikke er sket, har han leveret det i skæppen, lige som han har kunnet accordere om. Men han har ikke taget ved den kontrakt, som hans formænd har gjort.
����Mads --- ibidem: Har haft sin påboende gård ca. 10 år og har aldrig fulgt nogen kontrakt, andet end --- hvad han år for år har kunnet med tiendetageren enes om, hvilket kan også tilbød i år, efter vægten at ville med Christian Krabbe indgå, eller også skyder sig til tællingen.
����Ole Jensen af bemeldte Hengum: Har år for år fornøjet Christian Krabbe for samme tiende, men ingen stændig kontrakt gjort.
����Anders Christensen: Har også altid fornøjet Christian Krabbe med korn, dog ikke altid lige meget, og han vidste ikke af nogen kontrakt at sige.
����Christen Jakobsen i Horsbøl: Hans gårdmand Jørgen Christensen gjorde forleden år på begge deres vegne en forening med Christian Krabbe om tienden i en vis penge, nemlig 1 mk. pr. skp. rug, og overalt forud målet --- og om det må derved endnu forblive, erbød de samme tingning at efterleve.
����Christan Krabbe meldte herpå, at han tilstod at have gjort med disse to mænd denne tingning, men om de øvrige i sognet ikke ville følge den gamle kontrakt og han med dem skal tælle, vil han ikke holde det, som han med Horsbøl mænd har indgået, og vil have sig forbeholdt at tælle med dem. - Thomas Bang formodede, at junker Krabbe ikke kan fragå den med Horsbøl mænd indgåede kontrakt --- --.- Formoder, at bønderne ikke kan tvinges til at holde nogen kontrakt, som de aldrig har indgået, men bliver tilladt at enten i år, lige som i forrige år sket er, at accordere om tienden, lige som grøden og avlingen tilstår, eller og at Christian Krabbe tager i kærven, hvad han efter loven kan tilkomme. Hvad Horsbøl angår, så efterdi Christian Krabbe såvel som de tilstår, hvorledes de næstforleden år med hinanden en ny tingning for efterfølgende åringer at have indgået, mente han at den burde stå ved magt, helst den i ingen måde er forbrudt. - Opsat 14 dage.

264:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen, se 5/7 fol. 258. Fremstillede synsmænd og vidner om Hesselballe bys græsning. Opsat 8 dage.

264b:

Bendix Funck på vegne af Amnitsbøl mænd ctr. Hesselballe mænd. Om skellet mellem byernes marker. - Herredsfogeden resolverer, at der ikke kan stedes flere vidner til forhør, før end tidligere vidner er stævnet.

265b:

Thomas Bang på vegne af hr. Augustus Richter af Gamst ctr. Hans Christoffer Rask i Gamst for gæld, og om han har forholdt sig efter sit løfte, da Richter tidligere efterlod ham hans forhen begangne fauter, husleje, en kos og et fårs græsleje og hyrdeløn, koens og fårenes vinterfoder, en kalvs foder, 4 års høstedage --- Fører vidner om gødningen:
����Jens Jensen og Nis Basse af Geising: De har for ca. 3 uger siden været inde hos hr. Richter, der begærede, at de ville gå med ham til hans hus, som Hans Christoffer beboede. Uden for huset lå en dynge møg, tilhørende Hans Christoffer. De mente, det højst kunne være 10 læs, værd 2 mk.
����Laurids Jepsen Soldat: Sidste vinter, som de kørte møg ud og stod i hr. Augusts præstegård, råbte præsten til dem, at de skulle gå hen til Hans Christoffer og forbyde ham at age hans møg ud, før end han havde gjort rigtighed og regning med hr. August. Det gjorde de. Hans Christoffer svarede, at han vidste ikke andet, end at han havde betalt, hvad han skyldte hr. August ---
����Jørgen Baadsmand: Vidste vel, at Hans Christoffers ko, kalv og får har været i præstegården på foder og græs, men vidste ikke hvor længe.
����Hans Christoffer opfordres til at svare; men han er gået. - Opsat 4 uger.

266b:

Amtsforvalter Anker Hansens fuldmægtige Peder Jonasen ctr. Peder Grundet, som tjener Mads Hansen i Seest, for hans insolentie mod Peder Smed af Bjert, som passerede i Bramdrup skov den 1/5. Opsat til 14/7.

Peder Joensen ctr. Peder Smed af --- for afpløjning imod Christen Eriksen ibidem. Opsat 8 dage.

267:

Samme Peder Joensen på vegne af familie- og folkeskatteforpagter Mathias Hansen ctr. Anders Troelsen og hustru i Seest for resterende indersteskat. Opsat 14 dage.

Samme fremlægger amtsforvalterens memorial til amtmanden om årets misvækst med henblik på moderation i landgilden. Synsmænd har synet rugen i Sested. De har set selvsået eller affaldet rug bedre end dette. Vang for vang beskrives.

268:

Postmester Knud Jørgensen på vegne af kyrasser Moritz Unthit ctr. Lorents Frandsen. Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af ridtmester Jens Kaas ctr. Laurids Gregersen, tjenende løjtnant Hans Casper Ierig i Verst for skovhugst. Opsat 8 dage.

268b:

Hans Mikkelsen på vegne af oberforsteren ctr. Peder Nielsen Bockholt i Kolding, se 5/7 fol. 263. Opsat 8 dage.

Regimentskriver Gybjerg ctr. Rygbjerg beboere. Se 28/6 fol. 253-254. Opsat 8 dage.

Hans Knudsen Basse af Øster Vamdrup på vegne af samtlige Vamdrup sogns rytterbønder og Ebbe Clausen af Geising på vegne af samtlige Anst sognemænd fremstillede synsmænd, der har synet rugsæden på Vamdrup og Anst sognes marker, misvækst.

269:

Nis Jepsen på vegne af Gesten sogns rytterbønder og Iver Jensen af Lunderskov på vegne af Lunderskov rytterbønder fremstillede synsmænd, der havde synet misvæksten i årets rugsæd.

269b:

Jens Andersen af Egtved på vegne af Egtved sogns rytterbønder: Syn på misvæksten.

270:

Bertel Nielsen af Rugsted på vegne af rytterbønderne i Ødsted sogn: Syn på misvæksten.

270b:

Sognefoged Hans Pedersen af Jordrup på vegne af Jordrup sogns rytterbønder. Syn på misvæksten.

271:

Fredag den 19. juli 1709:

Postmester Knud Jørgensen på vegne af Moritz Unthidt i Egtved ctr. Lorents Frandsen ibidem. - Bendix Funck på dennes vegne: Man bør tage i konsideration anledningen til denne handel og handelen i sig selv: Lorents Frandsen har været tvunget til at gøre nødværge. Hvad angår helligdagsbrøde: Han har ikke på en helligdag været i selskab med dem, som har sagsøgt ham. Men de er om natten kommet ind i hans hus. - Opsat 8 dage.

271b:

Oberforsteren ctr. Peder Nielsen --- Kolding. Se 12/7 fol. 268. Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af oberforsteren ctr. Poul Eriksen i Bølling for skovhugst. Se 5/7 fol. 261. - Skovfoged Laurids Iversen af Jordrup og Jens Bertelsen Krog i Bøgvad fandt hans to vogne belæsset med grønt bøgetræ, nogle risbøge og en del top og grene, og Poul Eriksen havde hestene fraspændt vognene; han gik og græssede dem noget derfra. Da de spurgte ham, hvad han ville med træet, svarede han, at han ville til Kolding. De frapantede ham øksen m.m. - Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af ridtmester Jens Kaas ctr. Laurids Gregersen i Verst, se 17/7 fol. 268. Laurids Gregersen er ikke mødt, og Jens Kaas aflægger sin sigtelsesed. Opsat 14 dage.

272:

Hans Mikkelsen på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen og Peder Nielsen i Skanderup. Se 5/7 fol. 262. Opsat 3 uger.

Regimentskriver Gybjergs sag ctr. de to rytterbønder i Rygbjerg, se 8/6 fol. 253-254. Opsat 8 dage.

Amtsforvalter Anker Hansen ctr. Peder Grundet, som tjener Mads Hansen i Seest, se 12/7 fol. 266. Opsat 8 dage.

Niels Madsen af Nr. Vilstrup på vegne af rytterbønderne i Nørre Vilstrup, Jerlev og Mejsling. Synsrapport på misvæksten.

272b:

Hans Mikkelsen på vegne af Hesselballe mænd ctr. Amnitsbøl mænd, se fol. 258-259 og 12/7 fol. 264. Opsat 8 dage.

Fredag den 26. juli 1709:

Bendix Funck på vegne af Christian Krabbe til Urup ctr. Grindsted sognemænd, se 12/7 fol. 263. Fremlagde en af Grindsted sognemænd til Christian Krabbe udgivet revers --- og skønt en del af personerne er døde, så har dog efterkommerne i deres steder hidtil rettet sig efter samme deres formænds kontrakt og har været dermed fornøjet. Christian Krabbe tilbyder, så længe han nyder tienden i fæste, at efterkomme aftalen. Tienden bør leveres i rent korn nu som før efter reversens indhold. - Mads Jensen af Dall begærede sagen opsat 14 dage.

273:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af Hesselballe rytterbønder fremlagde et sandemandstov eller lovhævdsbrev af 5. juli 1582. De førte vidner og det tagne syn stemmer overens med sandemandstovet angående skellet mellem Hesselballe og Amnitsbøls fædrifter. Men Hesselballe mænd har for at undgå proces i denne besværlige tid ladet sig bekvemme til forlig, hvorved de har tilladt Amnitsbøl mænd at komme ind over skellet med deres kvæg --- --- når de misbruger samme frihed --- Skriftligt forlig blev læst.

273b:

Postmester Knud Jørgensen på vegne af kyrasser Moritz Unthidt ctr. Lorents Frandsen i Egtved. - Bendix Funck begærede genpart af dommen, idet han forventede, det blev nødvendigt at appellere den til landsretten. - Dom: Lorents Frandsen har den 9. maj i sit eget hus uden føjelig årsag med en degen stukket og blæsseret kyrasseren Moritz Unthidt i hans ryg, idet han ville gå ud af døren til gaden. Hvorudover kyrasseren til sin førligheds erlangelse har uomgængelig været forårsaget nogen tid med mærkelig bekostning at ligge under badskers hånd og kur. Lorents Frandsen har aldeles intet fremført, som kunne anses for nøjagtigt bevis til hans befrielse; men han har blot frembudt sin egen og sin hustrus benægtelses ed, som ej kunne tilstedes imod loven og de i sagen førte vidner efter krigsforhørets indhold. Lorents Frandsen skal betale badskerløn, såre --- med beskadigedes underhold samt sagsomkostninger, ialt 36 rdl.

Regimentskriver Gybjergs sag ctr. de to rytterbønder i Rygbjerg opsat 8 dage.

274:

Skovfoged Laurids Iversen ctr. Ole Christiansen i Store Anst for skovhugst i Geising skov. Opsat 14 dage.

Hans Mikkelsen af Kolding på vegne af amtsforvalter Anker Hansen ctr. Peder Grundet, tjenende Mads Hansen i Seest, som forsvar for den amtstuen tilliggende bonde Anders Pedersen Smed i Nørre Bjert. Fremlagde en klage fra Anders Pedersen til amtmanden med dennes resolution, et tingsvidne af Kolding byting 26/6 og et indlæg fra amtsforvalteren. Opsat 8 dage.

274b:

Amtsforvalterens andre to sager, den ene ctr. Peder Smed i Seest for afpløjning og den anden ctr. Anders Trouelsen ibidem for resterende indersteskat, opsat 8 dage.

Sognefoged Christen Kjeldsen i Kragelund på vegne af samtlige rytterbønder i Slavs herred fremlagde syn på misvækst.
����Vorbasse sogn: Donslundgårds rugsæd i mønt land kan igen bekommes af den halve isæd, og det øvrige synes ej at kan give den tiende del af isæden igen. - Risbøl: I møndte rugvangen synes at være hvor 3 skp. rug sået er, kan ej igen bekommes mere end 2 skæpper. Al den øvrige rugsæd kan ej igen give uden den tiende part af det rug, sidst i jorden samme steder sået er. - Nebel marker: Rugsæden kan igen give halve delen af det isåede rug. De andre to indtægter med rug besået er så aldeles ringe, at hver fire skæpper er sået, kan næppeligen igen avles en skæppe. - Hølledt: Over al rugmarken samme steder er væksten så aldeles ganske ringe, at efter en tønde isået rug synes ej at kan igen avles en skæppe. - Rankenbjerg: Møndterugvang synes at kan igen give isæden. De andre to indtægter rugsæd kan ej give mere end næppelig den tredie del af isæden igen. - Vorbasse bys rugvange er så ringe og slette af grøde, at hvor der er sået to skæpper rug, kan ej avles uden næppelig en skæppe igen, og særdeles er tvende mænds, nemlig Jes Thomsens og Niels Poulsens rugagres vækst og grøde mærkelig og flux ringere end de andres der i byen. - Slavgårds møndterug synes at kan ikke igen give isæden, og de andre indtægter ikkun den tredie del af isæden. - Almstokvad: Christen Madsen, hans mødterugsæd kan næppelig igen give den halve den af det sidst isåede rug, og de andre indtægter næppelig den sjette part af isæden. - NB: I det øvrige på forermeldte marker ses øjenskinlig nok at være en hel ringe vårsæd formedelst den meget sandig og skarpe grund, som findes der i egnen, så at jroden ej er frugtbar til nogen vårsæd, undtagen en ringe del af byg og boghvede, hvilket skal sås tilsammen som blendekorn ---

275b:

Peder Christensen af Skødebjerg på egne og samtlige proprietærbønders vegne i Vorbasse sogn fremstillede synsmænd, der afhjemlede syn på misvæksten:
����Skødebjerg: Peder Christensen, er tjener til Ruballegård, hans rugsæds grøde overalt befindes så aldeles ganske ringe, at intet deraf kan høstes, hvorfor det ej for noget kan anses til indavling.
����Fitting: Niels Jensen og Christen Pedersen er tjenere til Koldinghus, og Christen Pedersens part i langsommelig tid har ligget øde, indtil han den for nogen tid siden fæstede og antog ungefær for 2 år siden. Til al bemeldte hele gård synes ikke at kan dette år avles mere rug end i det allerhøjeste en --- og 4 skæpper rug. - Niels Jensen ibidem, 1 gård, er tjener til sal. Niels Bertelsens arvinger i Kolding, til samme gård kan ej heller avles mere dette år end 1 td. 4 skp. rug. - Peder Andersen ibidem, en gård, er tjener til Spøttrup i Salling, kan ligeledes ej avles mere end 1½ td. rug.
����Skjoldbjerg: Jakob Madsen, 1 gård, er tjener til Refstrup. Til forn. gård kan efter vores nøjeste syn dette år ej avles mere end fire skæpper rug.
����Vorbasse by: Hans Hansen og Hans Staffensen, en gård, er tjenere til Kolding hospital, dertil kan i år ej avles over to (ti?) skæpper rug. - Mads Hansen og Christen Willumsen, 1 gård, den halve part deraf er tjener til Koldinghus og den anden halve del til herredsfogeden sr. Bertel Pedersen. Til den hele gård synes ligeledes ej at kan i år avles mere end 10 skæpper rug.
����Vorbasse Nebel: Søren Jensen og Christen Lassen, 1 gård, er tjenere til sal. Niels Bertelsens arvinger i Kolding, og synes til samme gård indeværende år ej at kan avles mere end ti skæpper rug. - Jens Jepsen og Mads Jensen ibidem, en gård, tjenere til magister Søren Seerup i Ribe, kan ej heller i år avles mere end --- skæpper rug.
����Moesgård: Christen Iversen, et boel ---uden tre skæpper rug.
����Boldersbæk: --- velb. Christoffer Norby, dette års rugvækst --- aldeles ganske slet og ringe, at vi --- for noget til indavling, at så.

276:

Fredag den 2. august 1709:

Hans Christoffer Rask af Gamst ctr. hr. Augustus Richter. Hans Christoffer og hustru Maren Hansdatter berettede, at mens Hans Christoffer var i Holland og hans hustru var i Gamst, drog konen efter August Richters begæring med August's søster til Fredericia, hende nogen tid at tjene for betaling. August Richter skulle tage hendes får og ko til sig og fodre koen for mælken og fårene for den halve yngel af lammene samt den halve ulv (uld?).
����Jørgen Fettrup (Farup) af Gamst på vegne af August Richter protesterede. --- Håbede at kunne bevise anderledes. Hans Mikkelsen på vegne af Hans Christoffer: Skønt det var aftalt mellem Thomas Bang og ham, at denne sag skulle bestå 8 dage, fordi Bang idag ej kunne comparere, så fordi han nu ser en anden som fuldmægtig for August Richter, --- fordi vidnerne allerede er ført og forklaret, hvorledes Hans Christoffer Rasks ko og får ved præstegården har nydt græs og foder, og hvorledes August Richter har terquineret Hans Christoffer i år at føre sig den liden samlede gøde, for sig og sine børn til nytte. Men endnu fattes, hvorledes Hans Christoffers og præstens mundtlige accorderinger om husleje og fårenes og koens græsning har været, hvorom der ikke er noget bevis, der kan hindre Hans Christoffer i at aflægge sin benægtelses ed. - Herredsfogeden resolverede, at der ikke kan aflægges ed idag, fordi begge parter beråber sig på flere vidner. Men om 14 dage.

276b:

Niels Andersen af Endrupholm på vegne af madame Anne sal. Niels Nielsens og hendes to sønner Stephen og Peder Nielssønner fremlægger en stævning, som indføres på fol. 283. Synsmænd opkræves. De skal møde i Errik hos Christen Christensen og Mikkel Nielsen, tjenere til Endrupholm, for at syne dem. Hvis den ene af synsmændene ikke kan møde, skal Niels Christensen i Dal møde.

277:

Hans Larsen Holst af Keldberg har stævnet Søren Thomsen med hans hos sig fundne tvende brune hopper til forfølgelse af den gjorte arrest og for at påhøre vidner om hans bekendelse. - En formelding indføres fol. ___. - Jens Olufsen og Christen Christensen af Bække har gjort arrest på hopperne. Anders Hansen Risbøl af Asbo, Peder Frederiksen, Jens Madsen og Jørgen Rasmussen, alle af Bække, skal vidne om, hvad de har hørt om denne sags examen. Et skriftligt vidne om Søren Thomsens frivillige bekendelse blev læst i retten i Søren Thomsens påhør. Det indføres fol. ___.
����Søren Thomsen tilstod, at han fire dage efter, at en person, boende i Han herred ved navn Lars Inspektør, havde været i hans hus, rejste nordpå i landet til Doner (?) i Thy, hvor han agtede at ville tale med en smed ved navn Christen Smed om at få --- indslagen på en som fra ham havde stjålet en kedel. Da Søren kom der, hørte han, at smeden var død. Så rejste han derfra til Torsted uden for Thisted i Thy at ville tale med hans farbroder Salomon Sørensen Boy. Gik så til et lobemarked i Thisted og samme ville anse, hvor han fandt der Lars Inspektør, som inden hans afrejse havde været hos ham i Bække. Og bad da Lars Inspektør Søren Thomsen, om han ikke ville ride med ham ud i sønden og føre bæster derud, hvilket vidnet tilstod at ville efterkomme, og gjorde så aftale med bemeldte Lars at skulle møde ham samme dags aften på landevejen fra Thisted til Vestervig. To timer efter at det var blevet mørkt, kom Lars Inspektør til Søren Thomsen på det aftalte sted tillige Christen Nimand i Kragelund. Og havde de da med sig de to brune hopper, som Søren Thomsen idag har med til tinget. Og Lars Inspektør sagde til ham, at han kunne ride på den ene af bemeldte hopper hjem, men skulle skynde sig dermed og være af sted inden et døgn, på det ingen skulle se dem --- --- --- kom til Bække mark, hvor de skiltes ad, og Christen Nymand tog hoppen med sig til Kragelund. Og holdt han dem der i hans hus. --- --- Samme fredag, nemlig idag 8 dage, kom Christen Nymand ned til Søren Thomsen og bad, hopperne måtte komme i hans toft, siden de var ikke tjent med at stå inde. Fredag aften blev de nedført til Bække og sat i hans toft den nat. --- --- Christen Nymand gik til Limskov for at byde hopperne til salg hos Christen Frismand. Kom så igen til Søren Thomsen om søndagen og fortalte, at Christen Frismand ville købe dem. Christen Nymand ville have Søren Thomsen med hopperne over til Limskov. Det nægtede han, da han ikke havde tid. Søren Thomsen lod sin svend gå efter hopperne på Storelund (?), og som han kom med hopperne til Bække norden for byen, mødte han to personer, som kendte sig ved dem. Svenden løb hjem og bad Søren Thomsen komme ud, for der var to, som kendte sig ved hopperne, der var stjålet nør i landet. Søren Thomsen trykkede sig vel i begyndelsen ved at gå ud til dem, men gjorde det dog efter Christen Nyemands begæring; og først spurgte han, hvad han skulle sige. Så sagde Christen Nymand, det var bedst at sige, at begge havde konfiskeret dem om natten tilforn ved --- kirke fra en, som ville sætte dem over åen. Hvilket Søren Thomsen også gjorde, og søgte (sagde?) at ville have dem med sig til Kolding. Men de vægrede sig deri, såsom de var dem tyvstjålen fra, og tog de så hopperne, og alle drog ned til Steffen Iversen i Bække. Derfra gik Søren Thomsen til Christen Nymand og sagde ham, hvad der var passeret, og spurgte, hvor han skulle med hopperne. Så bad Christen Nymand, han skulle lade dem tage hopperne og ingenting kere sig efter; om dermed skulle gå en pot brændevin eller to i løbet, skulle Søren Thomsen ikkun lægge pengene ud, til de siden taltes ved. Ellers spurgte Søren Thomsen Christen Nymand ad, hvad det var for --- hellemis, der efter de to karles beretning gik, som hopperne var stjålet. Derpå han svarede, det kom ham ikke ved. Siden gik Søren Thomsen igen til præstens karle og sagde, de måtte tage hopperne for ham og hans penupader (?) upåtalt og upåanket, så det, han før havde sagt, at hopperne var taget fra en karl til konfiskation ved Læborg kirke, ikke skulle komme dem til hinder.. Og gav han dem nogle skillinger, nemlig 8 slettedaler, hvorfor Søren Thomsen siden tog af Christen Nymand hans ko i pant; dermed han var shæt (?) fra de to fremmede karle, og de gav ham en seddel --- disse hopper tilhørte en præst ved navn hr. Peder, og de forsikrede --- ingen andre end bemeldte hr. Peder i Koerup hørte dem til. Mandagen derefter rejste Søren Thomsen til Kolding, hvor han hørte spargeret, at han skulle have attraperet to hopper ved Læborg kirke og for samme at passere skulle have fået 10 rdl. til stikpenge. Og skikkede derfor Knud Andersen i Kolding tre betjente med Søren Thomsen til Bække med et stykke --- papir, hvorpå de fra præstens karle skulle tage en attest, om de havde enten Søren Thomsen eller nogen af hans folk at beskylde. Og imod som de kom til Bække, stod hans medfølgere hart på at ville have deres del af hvad de formente han havde fået til stikpenge, hvor han lovede og tilsagde dem noget. Siden da Søren Thomsen kom til Bække, forefandt han sin husbond, som ville skrive, hvad han havde, og skændte hart på Søren Thomsen for det lopperi, han var kommet ud i. Og listede så Søren Thomsen sig bag ud fra sin husbond og gik til Gesten, derfra om andendagen til Hausbæk og spurgte sig her om til råds. Da han derfra kom til sit hjem, kom hr. Holst og Anders Asbo til ham og bad, han ville komme op i kroered (kroen?), hvorpå han siden blev holdt fast, såsom hans husbond ikke ville komme til ham. Og imod aften bad Søren Thosmen, om det ikke kunne blive maget således, at han kunne komme til ende. Derpå Holst svarede, at han først skulle skaffe dem noget til forsikring. Dertil han lod inddrive i Steffen Iversens gård 4 fæhøveder. Desuagtet blev han holden an, forhørt, og en del blev skrevet, derefter arresteret i en fender.
����Hans Holst spurgte Søren Thomsen, hvorledes han var kommet nordpå. Han var bl.a. kørt et stykke med en ålemand. Der er spørgsmål om betaling af nogle penge. Christen Kjeldsen og Steffen Iversen bekræfter at have set Søren Thomsen give Enevold Madsen nogle penge, men kender ikke årsagen.
����Søren Thomsen bliver spurgt, hvorfor han imod bedre vidende havde sagt, at de to hopper var blevet optaget af ham og Christen Nyemand ved Læborg kirke. Han sagde det efter Christen Nyemands anslag og begæring, så de kunne komme så meget bedre derfra; og ellers for at gøre det så meget mere sanddru og troværdigt, havde han også sagt, at han længe siden havde været med hopperne i Kolding, om han havde haft et par bæster færdig. - Søren Thomsen spørges, hvad hans hustru svarede ham, da han hende om samme tyveri gav kundskab, og hvorfor hun ville lade Lars Inspektør arrestere. Han svarer, at da Lars Inspektør, halvanden dag efter han var hjemkommet fra Thisted med de stjålne hopper, indfandt sig i Søren Thomsens hus med en brun hest, sagde hustruen, at han havde flyet dem i en slem handel, hvortil han svarede, "Hvi har jeg det?". Konen sagde, "De siger, hopperne er stjålne. I har vel også stjålet den gode hest, I sidder på". Derpå han svarede "Nej, nu vil jeg sætte hesten ud på stofling". Og derpå gik han ud af huset og rendte bort. - Søren Thomsens hustru Maren Nielsdatter bekræfter dette og tilføjer, at hun bad Lars Inspektør blive og få mad, inden han red bort. Men han gav sig ikke tid. - Christen Nyemand havde været hos dem sidste onsdag at gjørte hø, siden han havde sagt, at Lars Inspektør skulle have stjålet hoppen og ellers havde stillet Søren Thomsen pant og forsikring for, hvad han havde optinget og udlagt for ham til dette tyveri at få i stilhed.
����Søren Thomsen og hustru blev spurgt, hvorfor de lod Christen Nyemand passere 3. eller 4. dagen efter at de om tyveriet var blevet vidende, såsom han samme dag i deres arbejde og forretning var. Søren Thomsen svarede, han mente, at Lars Inspektør alene havde været om at stjæle disse hopper, og derfor lod de ham gå, helst han havde ment og formodet, det skulle blive ved den aftingning, som han havde gjort for Christen Nyemand. Hustruen svarede for sig, at hun havde ventet, at Christen Nyemand skulle være kommet igen om torsdag morgen, hvilket ikke skete, da han spurgte, at Søren Thomsen sad fast. Hun blev spurgt, hvad hun havde sagt, mens hendes mand var norden. Hun mente ikke, det havde noget at betyde, at hun løj noget om hans rejse, og derfor sagde hun, at han var i Flensborg.
����Hans Holst lod på grund af nattens påtrængende bero med flere vidners førelse til idag 8 dage. Formodede, at den gjorte arrest var lovlig, og at han kunne tage hopperne i forvaring, eller og om Søren Thomsens husbond vil svare til dem og alt, hvad der findes i Søren Thomsens gård. Husbonden, sr. Palle Christensen til Hundsbæk, svarede --- Han erklærede sig ude af stand til at holde Søren Thomsen i forvaring. Holst begærede, at herredsfogeden ville assistere med ordre til folk og udkrævende fordringskab til Søren Thomsens indlevering på Koldinghus. Herredsfogeden gav anordning til sognefogeden Christen Kjeldsen i Kragelund på to personer og en vogn, på vedkommende øvrigheds behag, bemeldte fange til Koldinghus at udføre og i arrest lovligt at indlevere. - Opsat 8 dage.

278b:

Hans Mikkelsen af Kolding på vegne af regimentskriver Christian Gybjerg ctr. Laurids Pedersen og Peder Mortensen i Rygbjerg. Se 28/6 fol. 253-254, 12/7 fol. 268, 19/7 fol. 272. - Dom: Det bevises, at Laurids Pedersen og Peder Mortensen Nim, begge rytterbønder i Rygbjerg, er stævnet for deres gårds utilbørlige beboelse og vedligeholdelse. De har nydt hjælp af kassen til to bæster og en ko, 25 rdl. --- De skal inden 6 ugers (?) forløb stille kaution for gården og forstrækningen eller have deres fæste forbrudt og levere stedet fra sig i tilbørlig stand og forskikkes til nærmeste fæstning for der i jern ved vand og brød at arbejde i 6 måneder.

279:

Bendix Funck på vegne af ridtmester Jens Kaas på Roi ctr. Laurids Gregersen i Verst. - Dom: han har hugget en eg i Roi skov, hvilket ridtmester Kaas har bekræftet med sin ed. Han har ikke alene fældet den ene eg, men også halvt omhugget en anden, som endnu står på roden. Han skal betale til Kaas 10 rdl.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen af Kolding --- --- Svenstrup i Boerlev --- ærerørige ord, han har påsagt Peder Thomsen ibidem. Fører vidner.
����Mads Iversen af Borlev: Hørte for kort tid siden, at Niels Svenstrup sagde, at Peder Thomsen var en skælm og en skarn, samt at han havde været det, siden han kom til byen. - Karen Lauridsdatter: ligeså.
����Bendix Funck på vegne af Niels Svenstrup gav til kende, at Mads Iversen er Peder Thomsens nære slægt, og det andet vidne er hans tjenestekvinde. Hvis de kan agtes for gyldige vidner, kan Bendix Funck skaffe lige så gyldige vidner på, at Peder Thomsen først skældte Niels Svenstrup. - Hans Mikkelsen vil føre vidner på, hvorledes Niels Svenstrups datter Touge Nielsdatter havde med hug og slag truet Peder Thomsen.

279b:

Skovfoged Jens Bertelsen Krog i Bøgvad på vegne af oberforsteren har stævnet Jens Lassen og Jens Madsen, begge i Højen, for hvad egebark de har afflået af 10-12 træer i Højen skov, og træerne står endnu på roden. Da han blev antruffet med barken, sagde han, at det var fra en eg, som han havde hugget på sit eget selvejerskovskifte til staver, og ville levere barken til en skomager i Vejle.
����Vidner af Højen: Vidste intet. Undtagen Rasmus Pedersen, som havde set et læs egebark på en vogn i Mads Jydes gård. Opsat 14 dage.

280:

Samme ctr. Rasmus Pedersen i Højen for en risbøg, han har hugget i Højen skov søndag den 28/7. Den lå ved hans have. Han havde sagt til skovfogeden, at han havde fået den i Vejle skov. Han kunne ikke påvise stubben. Opsat 14 dage.

Hans Lauridsen Holst på vegne af herskaberne på Hvolgård, Låge og Grundet --- --- har stævnet --- Mortensen Orle, begge i Jerlev --- en stor del heste, som han og hans søn har tilføjet stor, utallig skade med udygtig skæren (?). Opsat 8 dage.

280b:

Amtsforvalter Anker Hansens sager ctr. Peder Grundet, Peder Smed og Anders Troelsen i Seest opsat 8 dage.

Postmester Knud Jørgensen i Kolding på vegne af oberforsteren ctr. Peder Nielsen Buchholdt i Kolding, se 19/7 fol. 271. Opsat 8 dage.

Morten Nielsen af Plovborg på egne og proprietærbønderne i Grindsted sogn deres vegne og Niels Nielsen for proprietærbønderne i Hejnsvig og Grene sogne samt Store Almstok fremstillede synsmænd, der afhjemlede syn på rugmarkernes misvækst.

281b:

Niels Nielsen af Plovslund på egne og proprietærbønderne i Hejnsvig sogn deres vegne fremstillede fire synsmænd (Søren Willumsen, Jens Willumsen, Christen Poulsen og Christen Christensen, alle af Vorbasse), der afhjemlede syn på misvæksten. (I Nørre Ankelbo er der en gård, som tjener til Corfitz Ulvfelds arvinger).

282b:

Forligelsestingsvidne mellem Peder Hansen Muus i Knudsbøl og Ole Rasmussen Hvolbøl ibidem. Ole Hvolbøl har talt nogle æreskældsord mod Peder Muus' hustru og har trakteret hende med håndslag. Nu er de forligt. Ole Hvolbøl beder om forladelse. Nu vil de leve i godt naboskab. Og den, som først giver anledning til klammeri, skal betale til de fattige i Jordrup sogn 1 rdl.

283:

Stævning af 7/6 fra madame Anne Niels Nielsens til Endrupholm og hendes sønner til biskop Müller i Ottensen, fremlagt på fol 277. - Stævningen er til biskop og svoger doktor Christian Rudolf Müller. Han har ikke villet bestemme en vis tid at overvære en endelig slutning på, hvad enhvers anpart kan blive her af stervboet efter hendes sal. mand og vor fader, skønt vi havde tilkendegivet, at vi ville forholde os efter kgl. brev og tilladelse af 12/10 1708 --- så ville vi tjenstl. formode, hans belejlige tid bedst falder ved de tider, han sin rejse fra Maribo landemode kunne have endt --- derfor varsel til Varde byting den 22/7 (flere ting er anført) --- at enhver kan vide sin andel efter loven. - Kvittering for stævningen er givet af sønnen Uldrich Friderich Müller, der anfører, at det kan være nogen tid, inden biskoppen er tilbage fra sine rejser. Stævningen er forkyndt i Odense bispegård.

283b:

Fredag den 9. august 1709:

Bendix Funck på vegne af Christian Krabbe ctr. Grindsted sognemænd, se 20/7 fol. 272. - Dom: Christian Krabbe til Urup har fæstet kongens part af korntienden i Grindsted sogn og beviser med sognemændenes derom gjorte foreninger, hvor meget enhver i rent korn ham årligt skal give. Dem har de hidtil efterlevet, og de, som er afgået ved døden, deres efterkommere har hvert sted efterlevet deres formænds forskrivninger. Men alene i dette år formedelst misvækst modstår de dem, skønt de ikke beviser, at Christian Krabbe i indeværende år på deres fulde afgift har --- nogen forlindring, mere eller mindre end som årligt forhen, og ganske ingen lovgyldigt bevis er fremlagt, som svækker bemeldte foreninger og reverser. - Sognemændene bør dette år, som de forrige, svare deres anpart af kongetienden efter reversernes og foreningernes indhold.

285:

Jørgen Farup på vegne af hr. August Richter i Gamst ctr. Hans Christoffer Rask og hustru i Gamst for gæld. De skal påhøre vidner om gældens retmæssighed og usandfærdigheden i den forklaring, de gav i retten den 2/8.
����Peder Jensen af Gamst: For nogen tid siden, da vidnet efter præstens begæring var i Gamst præstegård, hvor Hans Christoffer Rasks hustru også var samme tid, hørte han, bl.a., at hr. August og Hans Christoffers hustru omtalte, at hun havde betalt for et års husleje 2 rdl. Og præsten sagde, at hun derforuden skyldte ham 2 slettedaler i husleje.
����Jørgen Sørensen af Gamst: Det samme.
����Christen Nielsen Brun: Da han for ca. 5 år siden røgtede køerne i Gamst præstegård, da stod rytter Hans Christoffers ko der i kostalden i bås med en af præstens køer --- (uklar tekst) ---
����Karen Madsdatter af Jordrup: Efter at koen havde fået kalv, blev den malket af præstegårdens piger, indtil Hans Christoffers kone kom hjem fra Fredericia. Hun klippede selv sine får; men hvordan ulden blev fordelt, vidste vidnet ikke.
����Mette Poulsdatter af Gamst: Har set for nogen tid siden, at Hans Christoffers kone kom ind og faldt ned på knæ for præstekonen og bad, at hun skulle have tålmodighed med hende for de 2 daler, som hun skyldte i husleje. Hun ville betale, når hun havde tjent penge til det. Dertil svarede præstekonen, at det var unødvendigt med så megen ydmyghed; det skulle gerne blive eftergivet, om Hans Christoffer ville give præsten gode ord derfor. Hans Christoffers hustru svarede, at det skete ikke, for han ville ikke give præsten den ære.
����Maren Nielsdatter af Gamst: Som Mette Hansdatter.

285b:

Hans Lauridsen Holst ctr. Søren Thomsen af Bække. Fører vidner:
����--- og Jens Christensen af Bække: De har i denne sommer tjent Søren Thomsen for kost og løn. For ca. 3 uger siden kom Kirsten Poulsdatter hjemridende til Søren Thomsens gård i Bække efter hans befaling med fire af hans arbejdsheste. Deraf tog han en og hans hustru en og red derpå bort om aftenen, siden kvæget af marken var hjemkommet. De sagde, at de ville til Flensborg. De var så borte indtil imod dagen samme nat, da hans hustru Maren Sørensdatter igen hjemkom med begge hestene. Hun berettede, at hun havde været med sin mand ved Læborg kirke. Da de red bort fra Bække, havde Søren Thomsen en sadel på sin hest, som hans red på, og hans hustru lagde hans kappe under sig på hesten at sidde på. Sadlen og kappen findes endnu i Søren Thomsens hus, og siden han kom hjem, var sadlen og kappen der igen. Morgenen efter, at han var kommet hjem, lå han i sin seng, og næste dag, lørdag, stod hopperne i hans toft tidligt om morgenen, da folkene var stået op. Ved middagstid tog Søren Thomsen selv hopperne og red dermed til Stauerlund. Da spurgte hans tjener, Jens Christensen, ham ad, hvor han havde fået hopperne. Søren Thomsen svarede, at det var vidnets landsmænd, og de var ham tilskikket, han skulle sælge dem, hvorfor han sagde, at både han og Christen Nymand havde dermed været i Flensborg for at sælge dem, men formedelst --- måtte de føre dem hjem igen. Søndag ved middag kom vidnet Jens Christensen, efter sin daværende husbonds befaling, med de to hopper til Bække, og havde hentet dem fra Stauerlund. Og som Søren Thomsen havde forbudt ham at ride derpå, trak han dem i tøjret. Og da han kom dermed til Bække kirke, kom to karle fra Hannes (?), som ligger i Han herred nord i Jylland. Den ene hed Enevold og den anden Christen. De vedkendte sig hopperne at tilhøre en præst i Hannes og sagde, at de var præsten tyvagtigt frastjålet. Vidnet beråbte sig på sin husbond og satte så hopperne på Bække ager, hvor Søren Thomsen og de to fremmede karle og menige Bække mænd (indfandt sig), og da vedkendte sig Søren Thomsen begge hopperne, hvor da både Søren Thomsen og hopperne blev arresteret og indført til Staffen Iversen i Bække.
����Hans Holst gør klar til en domfældelse for tyveri med betaling af igæld og tvigæld og boslods fortabelse. Der bliver skrevet tingsvidne. Palle Christensen til Hundsbæk var blevet anmodet om ved lovlig registrering og vurdering at bevise, hvorledes Søren Thomsens bos tilstand befindes. Christen Kjeldsen af Kragelund og Mads Thomsen af Bække afhjemler deres rapport herom, som skal indføres på fol. ___ ---
����Christen Niemands hustru Kirsten Lambrechtsdatter var til stede i retten. Hun ville bevise, at Søren Thomsens bekendelse på hendes mand ikke var sandfærdig.
����Palle Christensen mente, at han som husbond skulle nyde gårdens besætning og brøstfældigheds betaling forud (for igæld og tvigæld m.m.). - Opsat 14 dage.

287:

Bendix Funck i Hans Mikkelsens fravær på vegne af Svend Christensen i Hjarup ctr. Anders Sørensen og Peder Nielsen i Skanderup. Se 5/7 fol. 262. Besvarer Anders Sørensens indlæg: Hans snak kan ikke anses imod så pure beviser. - Herredsfogeden tiltog sig domsmænd og afsagde sammen med dem dom: Det bevises med to lovfaste vidner, nemlig Knud Buch og Jens Hansen, begge af Hjarup, der var med til at lede efter de egeblokke, som Svend Christensen til sin egen gårds fornødenhed havde ladet hugge i sin selvejerskov, at de blev ham frastjålet om natten. Tre af dem blev fundet på Skanderup nørremark, slindede og tilhugne. Vidnerne så da Anders Sørensen og Peder Knudsen med økser. De løb bort til Skanderup, så snart de så vidnerne. Og skønt vidnerne råbte og bad dem bie, ville de ikke. Fra de sigtede er aldeles intet fremført bortset fra et indlæg af 5/7. De bør anses og lide som for andet tyveri efter lovens 17. kapitel, 25. og 26. artikel, pag. 980.

287b:

Amtsforvalter Anker Hansens --- --- familie- og folkeskatteforpagter Mathias Hansen ctr. Anders Troelsen og hustru, inderster i Seest, for resterende indersteskatter, se. 12/7 fol. 267. - Dom: Som Mathias Hansen på Hammergård, familie- og folkeskatteforpagter, tiltaler Anders Trouelsen og hans hustru i Seest, værende til huse hos Niels Trouelsen, for 6 terminers resterende indersteskatter, som de efter ofte mindelige anmodninger ikke godvilligt har villet betale, men modvilligt beholdt inde. De har ikke givet ringeste gensvar. De skal betale restancen på 4 rdl. 2 mk. samt derforuden 1/6, som eragtes for 4 mk. 5sk., samt sagsomkostninger med 2 rdl.

288:

Amtsforvalter Anker Hansens to sager, ctr. Peder Grundet og ctr. Peder Smed, opsat 14 dage.

Hans Lauridsen Holst, fuldmægtig på vegne af herskaberne til Hvolgård, Låge og Grundet samt andre proprietærer og bønder ctr. hesteskærerne Morten Orle og hans søn Peder Mortensen Orle, begge i Jerlev. Se 2/8 fol. 280. Fremlagde et tingsvidne af Nørvang-Tørrild herredsting af 15/11 1704. Formedelst aftenens mørke opsættes sagen i 14 dage.

288b:

Fredag den 16. august 1709:

Bendix Funck på vegne af Anders Hansen i Asbo ctr. Knud Lauridsen Skræder i Hjarup, gæld for stude, 16 rdl. - Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af oberforsteren ctr. Poul Eriksen i Bølling. Se5/7 fol. 261, 19/7 fol. 271. Opsat 14 dage.

289:

Hans Mikkelsen på vegne af Hans Christoffer Rask ctr. hr. August Richter i Gamst. - Karen Christensdatter af Nagbøl vidner: Mens hun tjente i Gamst præstegård, blev Hans Christoffers ko malket af præstens piger sammen med deres egen mælk. Hun vidste ikke af, at fårene var til halft. Opsat 14 dage.

290:

Hans Pedersen af Vrå lader på vegne af samtlige rytterbønder i Vrå og Uhre afhjemle syn på rugsædens misvækst.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog ctr. Jens Lassen og Jens Madsen i Højen, se 2/8 fol. 279-280. Har stævnet alle Højen boelsmænd og husmænd til at vidne om de ege i Højen skov, som endnu står på roden og har fået barken afflået. Samtlige Degnegårds, Pinngårds, Quelkrogs og Galskiøts beboere er også stævnet. - Vidnerne ved ikke, hvem der har gjort det.

Fredag den 23. august 1709:

Der blev ikke holdt ting, fordi både herredsfogeden og de 8 tingmænd var stævnet --- --- den kgl. anordnede kommission i Kolding ctr. Hans Lauridsen Holst.

290b:

Fredag den 30. august 1709:

Jørgen Farup af Gamst præstegård har på vegne af hr. August Richter stævnet Hans Christoffer Rask med hustru Maren N. angående, hvor meget det anførte foder og græs med billighed kan takseres til.

--- fra Barortskov (?) på sit herskabs vegne, brigader, kommandant og amtmand på Boringholm, har stævnet Peder Mortensen Orle i Jerlev og hans to medfølgere for den ulovlige handling og ukristelige udførmelse, vold, midlers og penges bortranelse mod bonden Niels Quist i Barret den 16/6. - Frands Hansen fremlagde et tingsvidne af Bjerre-Hatting herredsting af 5/8 1709. Sætter i rette, at han dømmes for sine gerninger, item førende skydegevær --- at dømmes til Bremerholm at gå i jern i arbejde på livstid samt bøder og bartskærerløn, ve og smerte, spot og skade. - Peder Mortensen begærede sagen opsat i 4 uger.

291b:

Imod det af Jørgen Farup afhjemlede varsel på forrige blad protesterede Hans Mikkelsen på vegne af Hans Christoffer Rask, fordi det varslede tildannemænds afsigt. Hans Christoffer burde være stævnet til deres opkrævelse. Og tidligere vidner burde stævnes imod de nye vidner. - Herredsfogeden vil fornemme, om vidnerne ej er imod de først førte.
����Jakob Salmonsen af Gamst: Da Hans Christoffers hustru var i Fredericia og hans ko med kalven var i Gamst præstegård, da så han nogle gange, at godt surmælk blev båret ned til kalven.
����Karen Nielsdatter af Eskjerlund: Hun malkede Hans Christoffers ko tillige med præstens og gav kalven hver dag 3 gange surmælk. Hans Christoffers hustru klippede selv fårene, men vidnet vidste ikke, hvorledes med ulden blev forholdt. Men af fårenes lam fik præsten eller præstekonen aldeles ingen undtagen alene et hvidt engelst lam, som hun gav Hans Christoffers hustru et andet lam for. Opsat 8 dage.

Hans Lauridsen Holst ctr. Søren Thomsen i Bække. Lod i Søren Thomsens vedværelse oplæse vidnesbyrdene af 9(8 --- --- Sr. Niels Hørtigkarl fra Nibe på vegne af hr. Peder Pedersen Clemmentin af Hanne beviste med tingsvidne af Hanherredernes ting d. 10/8, at de to brune hopper, som Søren Thomsen er arresteret med, tilhørte præsten. Begærede hopperne og Søren Thomsen udleveret. Det blev de.
����Hans Holst begærede, at dommeren ville afsige, ifald at Christen Nymand kunne antræffes og nogen bekostning nødvendig dertil behøvedes, om ikke hvad gods og midler af Søren Thomsens registrerede, når husbonden deraf har fået besætningen, i det øvrige til sådan brug i penge at gøres og overdrages til øvrigheden i amtet for der at stå i reserve til videre fornødenhed. - Sr. Palle Christensen protesterede derimod; mente, at alt, hvad der tilhører Søren Thomsens i fæste havende steds bebyggelse og besætning, forlods fratages ham til fornøjelse; da måtte det øvrige for ham gerne anvendes til anden fornødenhed. - Herredsfogeden resolverede, at når Palle Christensen forlods har fået gårdens besætning, bør det øvrige til vedkommendes bedste nytte komme til auktion.
����Søren Thomsen her for retten stående begærede, at Niels Hartigkarl, som ham nu under hænde haver, ville forskaffe ham vedbørende forsvar til hans sags udførelse, såsom han vorder nu i en fremmed egn henført og ej kan svare for sig selv, hvilket Niels Hørtekarl og lovede, alt så vidt lov og ret medfører og tillader. - Hvilket alt Søren Thomsen begærede i tingsvidnet indført.

293:

Læst kgl. forordning, at al handel til og fra kongens lande på Danzig og andre befængte steder i Østersøen suspenderes, så længe den smitsomme sygdom varer.

Thomas Bang af Kolding på vegne af toldinspektør Jørgen Jelling: Formedelst den anholdte og fængslede Søren Thomsen skal have udsagt adskilligt på sr. Palle Christensen til Hundsbæk om, hvad han har forøvet for ham, ønsker han, at Søren Thomsen rent ud skal bekende både om de 31 stude, han tillige med andre i Palle Christensens hosværelse skal have drevet over åen mellem Ribe og Kolding. Søren Thomsen, som nu stod for retten ledig og løs, blev bedt om at udsige, hvad ham var bevidst om de 31 stude, som Palle Christensen lod uddrive til sidste Hanved marked og der bortforhandlede dem. - Søren Thomsen svarede, at torsdagen før sidste almindelig bededags fredag, da kom der en seddel fra Hundsbæk til ham, at han skulle komme derned angående nogle stude, som skulle bortdrives, hvorefter Søren Thomsen og Niels Nielsen midt på efterdagen red derned, og Christen Nyemand kom gående noget efter. Og som Søren Thomsen befandt sig noget svag, gik Niels Nielsen med Palle Christensen at se kvæget, og da det blev aften, kom bud til Bertel Andersen i Asbo, at han og skulle komme til Hundsbæk, hvilket også skete. Og da det da var aften, drog Søren Thomsen, Niels Nielsen, Palle Christensen, Bertel Andersen, Terkel Andersen og to små drenge bort, efter at Christen Nyemand var gået for i vejen, og adskilte fra det andet Hundsbæk kvæg 31 stude, hvormed de samtlige (undtagen de to smådrenge) drev bort til Liden Anst. Der mødte dem Hans Jensens svend af Fårkrog, som fulgtes med dem, og drev de så over det dybe vadested sønden for Vester Vamdrup, som er skellet mellem Holsten og Jylland. Der kom Hans Jensen af Fårkrog og Christen Nyemand til dem og efter begæring hjalp at drive kvæget over Barstrup komose ind i og igennem Farrisskov. Imidlertid da de var kommet på Barstrup komose, gik Hans Faarkrogs svend fra dem og hjemad, og Bertel Andersen red ligeledes tilbage hjemad. Så blev Palle Christensen, Søren Thomsen, Niels Nielsen, Hans Jensen Faarkrog og Christen Nyemand ved kvæget og drev vesten om Ørsted og Oksenvad og over Sleevad. Så skiltes Palle Christensen og Søren Thomsen forud fra de andre og red igennem Billund til Over Jerstald, hvor Niels Nielsen og kom til dem. Samme sted betalte Palle Christensen småtolden af kvæget og gav 1 skilling danske af stykket. Så drog Søren Thomsen, Niels Nielsen og Hans Faarkrog tilbage hjemad, og Palle Christensen med de andre drog bort med kvæget på vejen til marked. Senere sagde Palle Christensen engang til ham --- han borgede studene bort og skulle have 16 rdl --- Jens Friismand i Ødis svarede ---
����Thomas Bang bad Søren Thomsen sige, hvad ham var bevidst om de 13 stude, som han vel skal have været med til at overdrive for Christian Friismand. Søren Thomsen svarede: De blev drevet igennem Vejen, over Anst å og videre igennem Øster Vamdrup ind på Østerbygårds mark, og samme tid red Søren Thomsen og Niels Nielsen forud på vejen, og Anders Kjeldsen tillige med Christen Nyemand drev studene efter på forn. steder og ind på Østerbygårds mark.
����Thomas Bang fik tingsvidne.
����Derimod mødte Bendix Funck på vegne af Palle Christensen og svarede, at Søren Thomsens udsagn om de 31 stude er i alle ord aldeles usandfærdigt. Formoder desuden, at som Søren Thomsen for håndgribeligt tyveri er taget i arrest, at hans ord ej bør stå til troende.
����Thomas Bang og sr. Andreas Hansen Saabye, herredsfoged i Gørding-Malt herreder, fik på kongens vegne tingsvidne.

294:

Hans Lauridsen Holst ctr. Morten Orle og søn Peder Mortensen Orle i Jerlev. Se 2/8 fol. 280 og 9/8 fol. 288. Sætter i rette, at de skal betale en erstatning på ialt 241 rdl. 2 mk. - Opsat 14 dage.

294b:

Amtsforvalteren og regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet samtlige Smidstrup beboere angående skellet mellem Follerup og Smidstrup marker. Stævning også til mænd af Tiufkær og Horstrup, som tidligere har vidnet. Der føres vidner om skellet.

295:

Bendix Funck på vegne af Anders Hansen af Asbo ctr. Knud Skræder i Hjarup, se 16/8 fol. 288. - Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af kancelliråd Nicolai Nissen til Ruballegård har stævnet Morten Orle, hestegilder i Jerlev. Han har tilsagt bønderne at møde ved Jelling med uomskårne heste og plage, men har dog vægret sig ved at skære en sort hest for kancellirådens bonde Jens Skou i Jennum. Han skal medbringe sit kongebrev i retten --- Opsat 8 dage.

295b:

Amtsforvalter Anker Hansens sag på vegne af Anders Smed i Bjert ctr. Peder Grundet i Seest opsat 8 dage.

Fredag den 6. september 1709:

Jørgen Farup af Gamst præstegård på vegne af hr. August Richter ctr. Hans Christoffer Rask. Denne vil med ed bekræfte, at han den 3/10 gjorde afregning om huslejen for det da beboede hus --- Opsat 14 dage.

296b:

Jens Andersen af Skanderup på vegne af Anders Sørensen ibidem ctr. Svend Christensen i Hjarup og Knud Christensen Buck ibidem ang. de omtvistede egeblokke. En del vidner er stævnet. - For Svend Christensen mødte Hans Mikkelsen, der protesterede mod stævningen. Herredsfogeden kender stævningen ugyldig.

297:

Bendix Funck på vegne af kancelliråd Nissen ctr. Morten Orle, se 30/8 fol. 295. Morten Orle er ikke mødt. Bendix Funck fremlægger et tingsvidne af Nørvang-Tørrild herredsting af 20/7. Sætter i rette, at Morten Orle, der udgiver sig for en priviligeret hestegilder, har trods sin egen tilsigelse vægret sig ved at skære for bonden Jens Skov i Ennum ---. Der er tilføjet bonden ikke ringe skade --- foder i 96 nætter. Om ikke Morten Orle bør have sit privilegium forbudt, om han ellers har et, samt betale bonden for plagens indeholdelse. Opsat 3 uger.

297b:

Bendix Funck på vegne af oberforsteren ctr. Poul Eriksen i Bølling. Opsat 14 dage.

Jørgen Farup på vegne af August Richter ctr. Jens Follerup i Ravnholt ang. et tiendeføl, som han ikke har villet lade forblive hos hoppen, så det er blevet fundet på marken uden sin moder. Opsat 14 dage.

298:

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Anker Hansen for Anders Pedersen Smed i Bjert ctr. Peder Grundet, som tjener Mads Hansen i Seest. - Dom: Med tingsvidne af Kolding byting af 26/6 bevises, hvorledes landsoldat Peder Grundet har den1/5 overfaldet, såret og slået Anders Pedersen Smed i Nørre Bjert på hans rette farende hjemvej fra Kolding. Han fik 6 blodige sår og adskillige blå slag. Peder Grundet skal betale fuld voldsbod, tre fyrre lod sølv, for blodige såremål 54 lod sølv og for blå slag --- lod sølv, samt badskærerløn, --- underholdning, arbejdes forsømmelse --- tilsammen 126 rdl.

298b:

Søren Rasmussen af Vork fremkom for retten med en aftægtskontrakt af 10/4 1709, som han har oprettet med Jep Jensen af Vork, der har afstået sin gård til ham.

Fredag den 13. september 1709:

299:

Læst kgl. forbud imod udførsel af alle slags kornvarer (undtagen boghvede) fra Danmark og Norge.

Læst amtmandens kopi af instruktion ang. piloter og lågere til skiberomme, som kommer fra pestbefængte steder.

Peder Elkjær, borger i Vejle, på vegne af herredsfoged Claus Jessen i Vester Galten, en stævning. Nogle beskikkelsesmænd bekræfter deres beskikkelse. Ingen af de indstævnede er mødt. Peder Elkjær får tingsvidne.

Stævningsmemorialen: Hans Nansen i Lystrup by, kgl. kancelliråd og amtmand, tillige med fuldmægtigen --- stævnes til Anst-Jerlev-Slavs herredsting og dernæst til Nørvang-Tørrild herredsting for at påhøre vidner om adskillige poster, som han har tiltalt ham (Claus Jessen?) for, såsom Galten kirkegårds ilde tilredelse, døre og låger samt portens beskadigelse og det indviede jords borttagelse etc. etc. Der stævnes adskillige vidner fra Galten og omegen, men tilsyneladende ingen fra Anst, Jerlev og Slavs herreder.

300:

Bendix Funcks sag ctr. Morten Orle og sønnen Peder Mortensen Orle opsat 14 dage.

Bendix Funck i Hans Mikkelsens fravær fremstillede Peder Thomsen af Borlev og Niels Svendsen. Der har været nogen tvistighed imellem dem. Nu er de forligte og gør hinanden erklæring.

300b:

Fredag den 20. september 1709:

Claus Selmer på vegne af regimentskriver Rask har stævnet Hans Basse i Øster Vamdrup. Synsmænd opkræves til at syne hans gård.

Jens Andersen af Skanderup på vegne af sin fader Anders Sørensen har stævnet Svend Christensen i Hjarup. - Hans Mikkelsen: Anders Sørensen vil føre vidner i en sag, der allerede er pådømt. Mener, at dommeren ifølge lovens pag. 114, art. 27 ikke kan tillade ham at føre vidner, før end han ved ed bekræfter, at han tidligere ikke har været vidende om disse vidner. - Herredsfogeden resolverer, at Anders Sørensen kan føre sine vidner, hvis han aflægger denne ed. Opsat 14 dage.

301:

Christen Nielsen af Øster Vamdrup har stævnet Hans Hansens enke Anne Pedersdatter i Øster Vamdrup ang. hvad hø og afgrøde hun har bemægtiget sig af Christen Nielsens engtoft. Hun har villet antage den ager, som forhen var overdraget husets forrige beboer. - Stævningen afvist som ugyldig.

301b:

Bendix Funck på vegne af oberforsteren ctr. Peder Eriksen i Bølling. Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af Anders Hansen i Asbo ctr. Knud Lauridsen Skræder i Hjarup. Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af kancelliråd Nissen til Ruballegård ctr. Morten hestesnider Orle i Jerlev. Opsat 14 dage.

Jørgen Farup på vegne af hr. Augustus Richter ctr. Hans Christoffer Rask. Opsat 8 dage.

Ole Mortensen Bøgvad af Fuglsang har afstået og solgt sit aftægtshus i Fuglsang til Gjermand Poulsen af Bølling.

302:

Thomas Hansen Ulv af Skanderup fremlyste 3. gang en hoppe, som en ubkendt karlsperson for nogen tid siden er kommet med til Skanderup by. Han er bortrømt derfra og har efterladt hoppen. To mænd blev opkrævet. De gik ud og beså hoppen. De kom ind igen og vurderede den til 8 slettedaler.

302b:

Fredag den 27. september 1709:

Læst rentekammerets patent om forpagtning i 3 år af told og konsumption samt familie- og folkeskat.

Læst forbud på udførsel af heste og hopper.

Læst forordning om fremskaffelse af heste og kuske til artilleriets fornødenhed.

Frands Hansen fra Bartskov ctr. Peder Mortensen Orle i Jerlev, se 30/8 fol. 290-291. --- vold, ran, afhug, --- førende skydegevær --- Med henblik på en mindelig ordning opsættes sagen i 14 dage.

303:

Hans Lauridsen Holst på vegne af herskaberne og vedkommende ctr. Morten Orle og Peder Mortensen Orle, begge hestegildere i Jerlev, se 2/8 fol. 280 og 13/9 fol. 300. Morten Orle begærede opsættelse i 14 dage. Hans Holst spurgte ham, hvad det var for vidner, han ville føre. Det kunne han ikke forklare. Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af kancelliråd Nissen ctr. Morten Orle. Opsat 14 dage.

Johannes Christiansen af Store Anst har stævnet Anna Cathrina N. i Anst og hendes mand Hans Poulsen for ærerørige ord. Vidner afhøres.
����Iver Christensen og Søren Buck af Store Anst: Ved Olesdags tider var de efter Johannes Christiansens begæring hos Anne Catharina at forhøre hendes ord, om hun havde Johannes Christiansen noget at beskylde for angående hendes livtrøje. Hun svarede, at hun ingen navngav og ikke beskyldte Johannes Christiansen; det var bedst, han tav stille, imedens hun tav.
����Karen Iversdatter af Store Anst: Otte dage efter midsommer sagde Anna Cathrina ude ved sit hus til hende, at ild og røde lue skulle fortære alt det, hun havde, om ikke skomageren ville have taget hendes lærred, og han havde fat på det ved den ene ende. - Mons. Farup på vegne af Hans Poulsen spurgte, om hun havde sagt, hvad det var for en skomager. Det havde hun ikke.
����Mette Jensdatter af Store Anst: Noget efter Olesdag sidst kom Margrethe Jørgens (!) gående til husets dør, som dette vidne ibor. Samme tid var Anna Cathrina inde i samme hus, og da rakte hun et brød ud imod døren, som Margrethe tog efter. Men Anna Cathrina tog brødet til sig igen og sagde, "Jeg ser, I er lige så sluge som skomageren efter lærredet".
����Iver Christensen og Søren Buck: De har idag hørt, at smedekonen Margrethe Oles sagde til dem, at den, som ville have bestjålet Anna Cathrina, var ikke af denne by, men havde gode venner der i byen, Store Anst, som havde givet anslag, hvilket Anna Cathrina til hende havde sagt.
����Iver Christensen: Ved midsommertide kom Anna Cathrina i hans gård, kaldte ham ud af gården bag laden og sagde, der var en som ville den --- nat have stjålet hendes lærred, og det var skomageren --- Opsat til 11/10.

304:

Knud Hansen Buch i Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius von Letzow har stævnet samtlige Anst, Gesten og Skanderup kirkers tjenere (alle navngivne). En del af dem betaler ikke de lovede penge til en soldat. Vil de vedstå aftalen af 1701? - Anthoni Jakobsen på en del af de indstævnedes vegne begærede at få aftalen at se. Knud Buck mener, de må kende den, siden de i 6 år har efterlevet den, og det svar er ensbetydende med, at de vil have kontakten ophævet.

304b:

Bendix Funck på vegne af Jens Jakobsen Krog af Oxvig har stævnet samtlige Jerlev bys lodsejere til syn på Jens Krogs korns nedkørelse og fordærvelse på Oxvig mark.
����Synsmænd, Jens Jørgensen af Høllund og Jørgen Nielsen af Ødsted: Der er kørt med heste og vogn i en havremark og over flere agre igennem kornet. Der er gjort en gangsti. - Nogle af de indstævnede erklærer, at ingen af deres folk har kørt der. - Mads Simonsen af Jerlev tilstod, at han og Gjermand Hansen havde kørt der, fordi de havde deres enge på den kant i marken og derfor måtte køre over stedet, som Jens Krog dette år havde besået, såsom de ikke kunne komme andre steder med deres hø. Opsat 8 dage.

305:

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad har stævnet Christen Lund og Poul Lund af Rugsted. De har indført deres kgl. anpart af korntiende uden tælling. Opsat 3 uger.

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Claus Zellermand lader afhjemle syn på Hans Basses gård i Øster Vamdrup, se 20/9 fol. 300. Der er foretaget en del reparation på bygningerne. Besætningen er i behold, undtagen hest, som for 14 dage siden havde styrtet halsen i stykker. Plov, vogn og harve er ved gården, ved magt. Ingen jord er bortlejet i år. Der ligger tømmer til reparation af brøstfældighed. - En taxering af 19/4 1709 blev læst. - Hans Basse lovede, at han ville foretage de forbedringer, der endnu manglede.

306:

Jørgen Farup af Gamst præstegård på vegne af hr. August Richter ctr. Hans Christoffer Rask, se 12/7 265-266. - Dom: Det er bevist, at Hans Christoffer Rask og hustru til præsten for husleje og kvægs vinterfodring resterer 5 rdl. 3 mk. 2 sk. Ingen beviser er anført herimod. De skal betale.

306b:

Bendix Funck på vegne af oberforsteren, se 5/7 fol. 261 og 19/7 fol. 271. - Dom: Bendix Funck har tiltalt Poul Eriksen i Bølling for 2 læs grønt bøgetræ, han er befundet med i Bølling skov. Poul Eriksen har hævdet at have hugget træet på sin egen selvejerlod. Han kan som selvejer ikke straffes for at have hugget træet. Men fordi han ikke forud havde tilkendegivet det for skovbetjentene, som skal have indseende dermed, straffes han med bøde på 2 slettedaler til skovriderkassen.

Fredag den 4. oktober 1709:

Læst kgl. forordninger: 1) befaling til amtmanden om straks --- til alle proprietærerne ---, 2) Forbud på udførsel af alle slags korn og fedevarer. 3) Om kornskatten 1710.

307:

Kun tingmændene er på tinge idag. Alle sager opsættes 8 dage.

Fredag den 11. oktober 1709:

Læst 1) kgl. patent om højesteret, 2) Rentekammerets missiv til amtmanden ang. at halvparten af rugskatten må betales med penge, 4 rdl. pr. tønde.

Hans Lauridsen Holst ctr. Morten og Peder Orle. Opsat 14 dage.

308:

Peder Mortensen Orle af Jerlev producerer et signeret dokument: Brigaderen af Baretskov, som har rejst sag på vegne af sin bonde Niels Quist, frafalder sagen.

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter og regimentskriver Jens Ducke: Hyrden Laurs Ovesen i Vranderup har klaget, at jomfru Sebine Ruppe skal have slået to af hans børn og ham selv ladet prygle ved sin tjenestekarl Ernst, som der på Vranderupgård skal forrette avling. De stævnes til at påhøre vidner, også om, hvad indtagelse af kvæg der sker i byen, og hvorledes gærderne ilde er lukkede og hegnede. Opsat 3 uger.

308b:

Jens Jakobsen Krog af Oxvig ctr. Jerlev mænd. Opsat 14 dage.

Johannes Christiansen af Store Anst ctr. Hans Poulsen og hustru. Opsat 14 dage.

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjeggård har stævnet Else Pedersdatter i Limskov og Christian Friismand ibidem for, hvad de skylder ham for at føre sager her og i Holsten. Stævning også til Mads Jørgensen Slot i Refsgård og Anders Hansen Risbøl i Asbo. - Opsat 14 dage.

309:

Markus Nissen af Bønstrup fremviste en ulvebælg, som hans søn Hans Markussen ved Vamdrupgård har ihjelskudt.

Fredag den 18. oktober 1709:

Bendix Funck på vegne af Mads Jensen af Dal ctr. Ole Jensen og Niels Christensen, begge af Hinnum, angående deres til Mads Dal gjorte kaution for Christen Nielsen i Hinnum for 4 skp. rug. Opsat 14 dage.

I denne sag betjente byfoged Claus Swane af Vejle og byskriver Mads (?) Johansen af Kolding retten. - Hans Lauridsen af Kjeldbjerg --- forvalter på Lundevig (?) Daniel Philip gav til kende, at denne sag skal afhandles af kommissærerne iflg. kgl. befaling af 8/6 --- --- Dommeren resolverede --- Angående vidners forhør, da efter grev Schacks befaling kan jeg ikke andet end bifalde Holsts begæring. - - Hans Holst producerede en beskikkelse til de 8 mænd tillige med deres skriftlige besvarelse, såvel tvende dannemænds, navnlig Jep Nielsen af Nybjerg mølle og Lorents (?) Frandsen af Egtved deres tegne ---, som og selv personligt sig her for retten lod sig indfinde sådant edeligt at tilstå ---

310:

Fredag den 25. oktober 1709:

Hans Holst ctr. Morten Orle og søn Peder Mortensen Orle i Jerlev, se 11/10 fol. 309. Fremviste generalmajor Brocktorfs fuldmagt. Hvad angår det af Morten Orle fremlagte indlæg under Johan Suurs hånd af 8/10, så agter han at bevise, at det ikke er skrevet af Johan Suur --- Opsat 14 dage.

311:

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Anker Hansen: Såsom han fornemmer, at brigader Ritz på Baritskov har haft en sag ctr. Peder Orle i Jerlev, og denne nu skulle være forligt, hvorved en del kgl. maj. interesse og bønder derunder henhører --- bør også samme sag blive opsat 3 uger.

311b:

Hans Lauridsen Holst se 11/10 fol. 308-309. Vidnerne er ikke mødt. Opsat til 8/11.

Bendix Funck på vegne af Jens Jakobsen Krog af Oxvig ctr. Jerlev mænd. Forbød Jerlev beboere og alle andre at køre på Oxvig mark eller andre steder, hvor der ikke fra gammel tid har været veje og stier.

--- på vegne af regimentskriver Andreas Rask. Et syn på gården, som rytterbonden Jens Joensen i Ravenholt bebor. Et hus er opsat i stedet for det, der brændte den 3/3, 12 fag af værdi 48 slettedaler. Han havde fået 20 rdl. af regimentskriveren. Synet er sket i overværelse af sognefoged Anders Andersen af Vester Gesten på vegne af regimentskriveren. - Jens Joensen tilstod at have fået 20 rdl. af regimentskriveren, og de er anvendt på byggeriet. Og desuden sidder han i borg og gæld til medlidende godtfolk, som har gjort ham forstrækning. Der er hårdt brug for videre bygning, som han ikke har råd til, hvis ikke kongen vil anse ham med hjælp.

312:

Lørdag den 2. november 1709:

312b: (Her starter mikrofilm 30021)

Bendix Funck på vegne af korporal Christoffer Krol i Løvlund har stævnet Mads Pedersen i Hinnum med flere for gæld for lån og forstrakt rug og penge, som de har lovet med godt sæderug at betale. - Knud Jakob Andersen af Billund er mødt. Han søges for 8 skp. rug; havde lovet at betale med 10 skp. godt sæderug til mikkelsdag, samt rede penge, som hans formand har fået, 8 slettedaler. Opsat 14 dage.

313: (Mikrofilm 30020 slutter med denne side).

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter og ridefoged Anker Hansen har stævnet Cassemirus Johassen, sidst opholdende sig i hans faders Johas Krõgers hus i Seest, ang. det mord, han er beskyldt for at have begået på Jakob Staffensens tjenstekarl Jørgen Iversen i Seest den 11/10. Stævning til Jonas Krõger og hustru. Stævning til Jakob Staffensen med hustru og tjenestefolk, nemlig en dreng Jakob Pedersen, datteren Else Jakobsdatter og en tjenestepige Else, så og Jens Andersen, som bor i Mads Hansens hus, at vidne. Opsat 14 dage.

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerg har stævnet byfoged borgmester Claus Svane i Vejle angående, at man blev betaget sin sags fremgang den 18/10 ved rettens ophævelse --- nødvendig til beviseligheds førelse i kommissionen den 6/11. Stævning til byskriver i Kolding Morten Lehemeier, Niels Lauridsen m.fl. af Vork samt Jep Nielsen af Nybjerg mølle og Lorents Frandsen af Egtved.
����De indstævnede mænd af Vork: Den 18/10 var de stokkemænd på tinget, da Holst ville føre vidner. Herimod mødte Daniel Phillip Rask, som fremførte adskillige protestationer med stor vidtløftighed og bulder, da borgmester Svane efter højgrevelig ordre var sættefoged. --- (en del ord) som de ej kunne mærke eller høre ret og ikke kan erindre sig; men det hørte fuldkomment, at Daniel Phillip nogle gange, sagde, at borgmester Claus Svane ikke var værd, eller burde betjene dommers embede, hvorpå borgmesteren bad de 8 mænd om at drages til minde. Af den årsag holdt borgmesteren ikke længere retten, men stod op af dommersædet, og Hans Holst fik ikke sine indstævnede og tilstedeværende vidner til forhør. Hvad der videre skete i sagen, blev indført i tingbogen.

314:

Fredag den 8. november 1709:

Hans Lauridsen Holst ctr. Morten og Peder Orle for heste, som er døde af skæren, se 11/10 fol. 307. - Bendix Funck på vegne af Morten Orle: Når generalmajor Brochtorfs missivs slutning retteligt efterses, skal vel befindes, at det med mons. Johan Suurs indlæg skal overenskomme, og samme Suurs indlæg for gyldigt og kraftigt at anses. Hvis Host stadig mener, at indlægget ikke er skrevet af Suur, må han bevise det. - Host refererede sig alene til det irettelagte, usvækkede tingsvidne og begærede dom. - Til bevis på indlæggets ægthed fremlagde Bendix Funck attest fra hr. Arne Berg i Hvexel præstegård. Med henblik på mindelig afgørelse opsættes sagen 14 dage.

314b:

Hans Lauridsen Holst ctr. Else Pedersdatter og Christian Friismand i Limskov, se 11/10 fol. 308. Fører vidner:
����Anders Hansen af Asbo: Har efter herredsfogedens befaling tillige med Mads Slot af Refsgård som likvidations- og afregningsmænd været med Hans Holst i Limskov hos Christian Friismand og Else Pedersdatter, som da begge blev Hans Holst skyldige 15 rdl. 3 mk. 2 sk. De lovede at betale Hans Holst i Gørding-Malt herred og hans beboende hus på Kjeldberg. Og Christian Friismand lovede som en tro lavværge og forløftningsmand som selvskyldner at svare og betale. - Enken beklagede sig, at hun ikke havde en daler i huset; det havde Christian Friismand under hænder. - Opsat til 22/11.

315:

Bendix Funck har på egne vegne stævnet borgmester Hans Pedersen i Kolding for salær for en proces ved Nørvang-Tørrild herredsting. Han fremlagde tre breve, hvor Hans Pedersen beder ham repræsentere sig i en sag om et hus i Nørre Snede --- samt en specificeret regning for adskillige rejser, 3 dage for hver rejse, 2 slettedaler pr. rejse.
����Søren Thomsen og Peder Mikkelsen af Egtved: Bekræftede, at han havde gjort rejserne, nemlig fra Amhede og til Nørvang-Tørrild herredsting. Og de mænd, der har gjort rejserne som ægt, har formedelst vinterens hårdhed rejst tre dage på hver rejse. På grund af sne, som lå tykt på jorden, så vognen ikke kunne trækkes af 2 heste, måtte Bendix Funck leje forspændsheste. - Borgmesteren er ikke mødt.

316:

Jens Andersen af Skanderup begærede tingsvidne af, hvad der er passeret i retten i sagen mod Svend Christensen i Hjarup.

Palle Christensen til Hundsbæk begærede tingsvidne af en interlocutoriekendelse om Søren Thomsen, forhen i Bække, ang. Søren Thomsens forefundne midler, som er blevet tilkende Palle Christensen som husbond ---

316b:

Fredag den 15. november 1709:

Amtsforvalter og ridefoged Anker Hansens fuldmægtige Thomas Ebbesen ctr. Cassemirus Jonasen af Seest, se 2/11 fol. 313. Fremstillede synsmænd, der har synet Jørgen Iversens døde legeme og døds årsag. Han døde den11/10 i Seest. Fører vidner:
����Else Poulsdatter: Den 11/10 i mørkningen kom hendes medtjener, en liden dreng ved navn Jakob Pedersen hjem og ind i Jakob Staffensens hus og sagde til Jakob Staffensens hustru, "Moder, vores Jørgen er død og skudt og ligger oppe ved kirken". Og han sagde videre, at Jonas Vadriders Cassemirus havde skudt ham. Derpå fulgte vidnet med Else Jakobsdatter og drengen op imod kirken og fandt da Jørgen Iversen liggende ved vejen. Og som han sagde at være skudt, bad han dem, at de ville fly ham præsten til sig. I det samme kom Jens Andersen af Seest ridende fra mølle med en pose mel, hvor han da optog og hjalp Jørgen Iversen på sin hest og førte ham hjem og ind i Jakob Staffensens stue, hvor han sammesteds straks --- og døde.
����Flere vidner: --- -
����Thomas Bang skal være forsvarer for Cassemirus. Opsat 14 dage.

317:

Palle Christensen til Hundsbæk har stævnet Søren Thomsen for hans sidste bopæl i Bække til at påhøre vidner om hans tyveri, røveri og hans onde rygte, item angående den ildebrand, som han under prædikenen har antændt på Palle Christensens skov og hede for nogen tid siden, samt ang. de æreskældsord, han den 30/8 her på tinget, efter at retten var afholdt, har udsagt imod Palle Christensen. - Fremlagde attester fra præsterne Jakob Bendtsen i Vejen og Elias Biener --
����Christen Kjeldsen af Kragelund og Staffen Iversen af Bække: For nogen tid siden, da Søren Thomsen boede i Bække og blev antastet og taget med de to hopper, hørte de, at Søren Thomsen optingede hoppernes tagelse med hr. Peders to bude, og særdeles med den ene ved navn Enevold Madsen, og gav ham derfor et par skospænder af sølv og i rede penge 5 slettedaler 2 mk. Og han skød sig hverken til hjemmel eller andet, men omtalte og optingede alene for sig selv.
����Kirsten Lambretsdatter af Kragelund: Hendes mand Christen Christensen har i sandhed sagt til hende, at Søren Thomsen tillige med en mand ved navn Laurids Inspektør og hendes fornævnte mand var i norden eller i Thyland, og der forefandt de på en kirkegård 2 hopper og en hest, som tilhørte præsten sammesteds. Og Søren Thomsen ville da, at de skulle have stjålet hoppern, hvortil Christen Christensen sagde nej, det var ikke godt at stjæle fra præster. - Næste aften eller om natten dernæstefter, som de formedelst Søren Thomsens idelige og uafladelige tilskyndelse søgte om hopperne på marken og tog dem, men hesten fandt de ikke, da sagde Christen Christensen, det var stor synd at tage 3 bæster fra en mand. Så fulgtes Søren Thomsen og Christen Christensen sammen sønderpå med hopperne, og Søren Thomsen tog dem hjem til sit hus, og Christen Christensen gik hjem til Kragelund. Og Christen Christensen har ligeledes sagt til hende, at Søren Thomsen har stjålet Christen Nielsens hvide hest i Oxlund og red derpå nør ind og slog den der løs, da de stjal præstens hopper. Vidnets mand Christen Christensen har også sagt, at Søren Thomsen havde tillige med Laurids Inspektør stjålet en stor vrinsk hest på Røddinggårds marker, og Søren Thomsen gav Christen Christensen et fjerdingkar mel og et brød, vog 5 mk., fordi han skulle sige, at han havde optaget samme hest ved åen for toldsvig, og vidnet fik selv melet og brødet. Søren Thomsen havde lagt åråd på Christen Hudsteds dragonerhest, hos Bertel Andersen i Asbo en hest, Christen Kjeldsen i Kragelund en hest, og Anders Hansen i Asbo en hest, samt Christen Jellesen ibidem to heste eller hopper, og han ville have stjålet bæsterne, såfremt hendes mand ville have samtykket deri, hvad han ikke ville.
����Christen Munck af Nye: Da Søren Thomsen var blevet pågrebet og var bragt ind i Staffen Iversens hus i Bække, da kom vidnet derind, hvor da Søren Thomsen satte sig ned ved skorstenen og sad der en halv times tid, ligesom han slumrede. Rejste sig så op igen, gik over gulvet og sagde, "Nu drømte jeg, at jeg skulle hænges i en tyvegalge". Derpå svarede vidnet, "Gud bevare os, hvorfor siger I det?". Søren Thomsen svarede, "Skulle jeg hænges for disse hopper, da skete mig uret. Men dog har jeg nok gjort så meget ondt, som jeg burde hænges for". Da vidnet spurgte, om han havde stjålet Christen Nielsens hvide hest i Oxlund, svarede han, at han nu ikke ville sige det ---men vidste nok besked om ---. - 2. juledag var vidnet inde i Søren Thomsens hus og så da hængende på væggen en lædercamisol med sølvknapper, hvilken Søren Thomsen da sagde, at en karl måtte miste og dertil fra sig give på heden imellem Bække og Vorbasse ved det sted, som kaldes Åleflasker, hvor forn. karl måtte give Søren Thomsen ni daler til samme kappe, og havde karlen haft flere penge, da skulle de have fulgt med de andre.
����Jørgen Hansen af Nyby: Som Christen Munck undtagen det med camisolen.
����Niels Christensen Tyboe af Bække: Sidste år ca. 14 dage før Mortensdag, da han red sit lovlige ærinde at forrette fra Bække og til Skødebjerg, forekom ham på vejen en fremmed karl og ville gå nørpå, som var ved solens nedgang. Og Søren Thomsen kom gående imod dem med en degen i sin hånd, og der med magt angreb samme fremmede karl og tiltvang ham at give sig ni daler af penge, før end karlen måtte slippe fra ham.
����Peder Christensen af Skødebjerg: På samme tid om aftenen kom den nævnte fremmede karl ved navn Christen Frost i hans hus og lå der natten over. Og da han allerførst kom ind, sagde han til vidnet og hans folk, som var i huset, at han havde længe hørt sige, at Søren Thomsen var en skælm og en tyran, men nu måtte han bekende, at det var sandt. Thi han havde nu idag på heden aftvunget og frataget ham ni daler. Nogle dage derefter kom Søren Thomsen i vidnets hus, berømmede sig at have taget samme penge fra fornævnte karl ---
����Bertel Andersen af Asbo og Jens Thomsen af Gammelby: Den 30/8 her ved tinget hørte de, at Søren Thomsen, efter at han var gået ud fra retten og sad på vognen, og disse vidner spurgte ham, hvorfor han så skammeligt havde påløjet sin husbud med de studes overførelse. Dertil svarede han, "Det skal Palle have, formedelst han tog min kones hue af hendes hoved, og han ville ikke skikke mig en kortel ud til Koldinghus, da jeg sad i fængsel.
����Palle Christensen fik tingsvidne.

319:

Bendix Funck på vegne af korporal Christoffer Krøll af Løvlund ctr. Jakob Andersen i Billund, se 2/11 fol. 312. Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af skovrider Jacob Rover af Verst har stævnet Christen Kjeldsen i Kragelund. Han har på vegne af Mikkel Jørgensen i Kragelund givet kaution for 5 skp. rug, 4 skp. byg og 1 skp. malt. Han havde lovet at betale til Mikkelsdag.- Christen Kjeldsen tilstod kautionen og bad om dilation i 8 dage.

319b:

Fredag den 22. november 1709:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerg ctr. Christian Friismand og Else Pedersdatter af Limskov. - Mads Jørgensen af Refsgård bekræfter Anders Hansens vidnesbyrd på fol. 314.

Hans Lauridsen Holst fremlagde en erklæring om, at han ved gode venners mellemkomst har ladet sagen mod Morten Orle og Peder Mortensen Orle falde på den måde, at når Morten Orle har betalt ham 110 slettedaler til de døde plage og sagsomkostninger, lover han at holde dem fri for tiltale. Hans Holst vil selv svare til alt, hvad der kan efterfølge.

320:

Skovrider Berent Runge af Almind fremkom for retten med en liden økse, som han havde antruffet Christen Sørensen Møller i Dons mølle hans drenge med på Nygård mark i skoven. De havde hugget en del små risege. Og da skovrideren ikke kendte skellene i skoven og derfor heller ikke vidste, hvad rettighed Christen Simonsen havde til at hugge der, især det og var træer, som var tjenlige at opelske efter skovforordningen, begærede han, at dette måtte indføres i tingbogen, at han det for oberforsteren kunne angive.

Amtsforvalter og regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen fremlægger to stævninger. 1) Til samtlige Vrå mænd, om den vej, der løber fra Uhre og Vrå, som de i Uhre boende mænd gøres hinderlig. - 2) Til Vrå mænd, om deres forøvede vold. De har uden foregående lovlig deling istykkerhugget et led i markskellet mellem deres og Uhre marker, og de har udtaget af Peder Knudsens bo i Uhre et og andet. Opsat 8 dage.

320b:

Bendix Funck på vegne af korporal Christoffer Krøll i Løvlund ctr. Jakob Andersen i Billund, se 2/11 fol. 312 og 15(11 fol. 319. - Dom: Korporal Christoffer Krølle har tiltalt Jakob Andersen og hans hustru Maren Pedersdatter for 10 skp. godt sædekorn, de havde lovet at levere og gengælde til at så sidste Michaelis, samt rede penge 8 slettedaler, som Maren Pedersdatter og hendes forrige mand har lånt. Imod dette har de ikke fremlagt bevis på at have betalt noget. De skal betale.

321:

Fredag den 29. november 1709:

Thomas Bang på vegne af sig selv og medinteresserede konfiskationsforpagter fører vidner.
����Terkel Andersen af Asbo: Thomas Bang spørger ham, om han ikke tjente hos Palle Christensen på Hundsbæk sidste påske, og om han ikke ved, at aftenen før store, almindelige bededag, da blev fraskilt fra Palle Christensens hjord 31 stude, og om han ikke ved, at de blev bortdrevet samme aften, og om han ikke selv var med tillige med Bertel Andersen af Asbo, Palle Christensen selv og flere. Hvem var de? Og hvor blev studene drevet hen. - Bendix Funck indvender på vegne af Palle Christensen, at da Terkel Andersen så godt som beskyldes for at have været med i gerningen, bør han ikke vidne. - Herredsfogeden tillader, at Terkel Andersen vidner. - Terkel Andersen: Ved intet om de 31 stude. Og han ved ikke, om hans husbond var hjemme på den bededag eller 2 dage derefter.
����Christen Kjeldseen af Kragelund: Var han ikke til stede på sidste --- marked og talte med Palle Christensen i Boue (Bov?), og havde Palle Christensen ikke en del stude med sig, og hentede Christen Kjeldsen ikke Palle Christensens hest ved Gield å? - Han var vel i Bove, talte med Palle Christensen, hentede ham hans hest, som var bortløbet; men ved ikke, at Palle Christensen havde stude med.
����Hans Pedersen af Glibstrup: Ved, at Palle Christensens hest da var bortløbet, og han fik den igen. Så en del kvæg på Bov hede, og Christen Nyemand af Kragelund var derved. Men han ved ikke, at Palle Christensen havde noget med samme kvæg at bestille.
����Bertel Andersen af Asbo - mødte ikke. - Bendix Funck fremlagde et indlæg: Mente ikke, at Bertel Andersen skulle forelægges at møde. - Thomas Bang: Han er stævnet som vidne, ikke som gerningsmand. - Dommeren resolverer, at vidnet forelægges at møde personligt i retten.
����Palle Christensen spurgte samtlige vidner tillige med Anders Hansen af Asbo, om nogle af dem havde fornemmet, at han havde begået nogen toldsvig på nogen forbudte steder. De svarede alle nej. - Palle Christensen stod for retten og beklagede sig over den unyttige trætte, som Thomas Bang havde påført ham, og som har forhindret ham i at få leveret kgl. maj.s --- og hest. --- skulle have været i Kolding ---. forlanger, at Thomas Bang stiller kaution for sagen. - Opsat 14 dage.

322b:

Amtsforvalteren ctr. Cassemirus Jonasen af Seest. Opsat 14 dage.

Hans Mikkelsen på vegne af Uhre mænd ctr. Vrå mænd. Opsat 14 dage.

Borgmester Claus Svane af Vejle lod læse et tingsvidne af Elbo-Brusk-Holmans herredsting af 5/11 ang. hvad imellem ham og Daniel Phillip Rask --- her på tinget er passeret. - De har bilagt tvisten.

323:

Fredag den 6. december 1709:

Ingen lod sig finde, som havde noget at iretteføre. Så er tingbogen overleveret til den idag forordnede sættefoged og skriver til rettens betjening.

(Her følger en langstrakt tilførsel, som er skrevet med sætteskriverens sjuskede skrift og tynde blæk. Sagen føres efter ordre fra stiftsbefalingsmand Schack. Sættefogeden synes at være Anders Gregersen i Kolding, og skriveren Morten Johansen ibidem, måske Morten Johansen (Mads Johansen?), jvf. 18/10 fol. 309. Daniel Phillip, forvalter til Lunderup (?) er fuldmægtig i sagen. Der refereres til en kommission, jvf. 23/8 fol. 290. - Blandt vidnerne er herredsfogeden, herredsskriveren og de stokkemænd, der betjente retten den 24. maj).
����Herredsfoged Bertel Pedersen på Amhede om, hvad der passerede på tinget den24/5: Han husker vel, at Hans Holst og Peder Bennicke havde en hel hoben ubekvemsord og usømmelige ord, mens retten blev holdt, og at Peder Bennicke bad om at drages til minde. - Daniel Phillip spørger, om ikke Hans Holst tydeligt sagde, at Peder Bennicke var en skælm --- og påtalte sessionsdeputerede, nemlig --- obersten, kommissæren og regimentskriveren, med de ord, at hvem som af dem udgav noget fæstebrev og ikke forvarede dem, så var de skælme. - Bertel Pedersen husker nok, at Holst sagde, at Peder Bennicke var en skælm og ikke burde gå i rette ---; det øvrige af spørgsmålet har vidnet ikke hørt.
����Herredsskriver Bartram Pedersen: Den 24/5 fremførte Hans Holst en sag på vegne af Øster Gesten lodsejere ctr. Glibstrup mænd angående deres græsning og fædrift, hvorimod mødte en person ved navn Peder Bennick af Varde. Hans Holst sagde mange usømmelige skældsord mod Peder Bennicke, at han var en skælm og ikke burde gå i rette for nogen. Men han hørte ikke, at Holst sagde, at sessionen gjorde som hundsfotter og skurke, om de ikke holdt deres fæstebreve. Han har ikke hørt usømmelighed fra Hans Holst siden den 24/5.
����Daniel Phillip spørger Bartram Pedersen, om han ikke selv har oplæst Kolding sessions deputeredes resolution om Øster Gesten og Glibstrup beboere, at Holst ikke skulle bruges i den sag som prokurator, og derover gjorde Holst sig vred og talte nærgående ord om sessionen --- ---
����Ebbe Clausen af Geising ---

328b:

Lørdag den 14. december 1709:

Niels Christensen af Jedsted mølle på vegne af von Skak har stævnet amtsforvalter Anker Hansen i Seest. Fremlagde baron Bartram Skaks fuldmagt, dateret Hamborg og et tingsvidne af Frøs herredsting af 24/10 1709 og et af Lustrup (?) birketing af 26/11. - Hans Poulsen af Røddinggård vedstod sin vedkendelse af den nu omtvistede hingst. - Opsat til næste tingdag efter jul.

329b:

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Anker Hansen ctr. ---- Jonas --- (Cassimirus Jonasen), se 15/11 fol. 316. - Forsvareren Thomas Bang fremfører tre beskikkelsesmænd: Den 12. december var de efter Thomas Bangs begæring fulgt med for at efterse Seest kirkebog, hvori var indført både døde og fødte, og der blev opkast af Thomas Bang i samme bog årstallet 1695, og blev befundet på samme side, som årstallet stod på, skrevet et navn Cassimirus Jonas Krøgensen at være døbt og indviet i Christo i Seest kirke den 16. oktober 1695. - Thomas Bang proponerer, at eftersom kontraparten tiltaler Jonas Christian Krøgers søn Cassimir Jonasen Krøger for drab på Jakob Staffensen, da som Thomas Bang nu har bevist, at Cassimirus er under sine myndige år, at han bliver for tiltalen kvit, eftersom han ikke er overbevist om at have været ulydig eller skælmsagtig. - Opsat 14 dage.

330:

I efterfølgende sag blev retten betjent af Anders Jørgensen (?) af kolding og sætteskriver Morten --- ---

Her slutter tingbogen 1707-1709. Sidste blad er et stykke stemplet papir. Næste tingbog på filmrullen er tingbogen 1712-1716.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk