Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Mikrofilm 30019)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1705-1707


(Bogen mangler et stort hjørne foroven. Sideangivelser er rekonstruerede. Kun på blad 250 er sideangivelsen intakt.)

1705


1:

Amtmand Woydas autorisation af tingbogen 18/5-1705. Bogen har 262 blade.

1b:

Fredag den 22. maj 1705.:

Sr. Peder Andersen af Harresø på vegne af ridtmester Godske von Brincken til Haraldskær har stævnet Terkel Andersen i Kærbølling om hans ord imod Mogens Andersen, tjenende på Haraldskær. - To ryttere vidner: Da kongen sidst var i Vejle og ville rejse nør i landet, manglede der vogne, så de to ryttere blev kommanderet til at ride til Haraldskær for at skaffe vogne fra gårdens underliggende bønder. De gjorde anfordring om de udeblevne vogne og ville derfor have deres ridt betalt. Men da ridtmesteren ikke selv var hjemme, svarede skytten Mogens Andersen, at han intet andet kunne gøre end at ride med dem og påvise de bønder, som var tilsagt til at køre. Han red med dem --- fik betaling af tre, som godvilligt betalte 1 mk. Men Terkel Andersen svarede, at nej, han havde ingen penge i så måder at udgive; ville de have noget, da skulle de tage det selv. Derpå tog de til pant en liden messingkedel, som en gammel kone igen fra dem løste og gav derfor 1 mk. Da sagde Terkel Andersen til skytten: "Mogens, derfor skal du få en ulykke" Han sagde det to gange samt mange trusselsord både om ridtmesteren og skytten. For 14 dage siden, da de skulle aflægge deres vidne i Vejle byret, da sagde Terkel Andersen til dem, at dersom de ville ikke mere komme til ting at vidne på ham herom, da ville han give dem, hvad de ville have.

2b:

Hr, Peder Storm af Egtved efterlyser, hvem der har overpløjet noget jord, og stævner Bølling beboere til opkrævelse af synsmænd til at syne Tatkær byggested og damme og jorden deromkring, som deres husmænd i Fuglsang har bemægtiget sig.

3b:

Regimentskriver Jens Ducke har på vegne af rytterbonden Peder Bertelsen i Nørre Vilstrup stævnet Søren Jensen dragon ang. Peder Bertelsens hest, som var udtaget til dragonen, hvorledes han har behandlet den på hjemvejen efter exercitsen. Vidner afhøres.
����Mikkel Sørensen af Nr. Vilstrup: Dragonerne Søren Jensen og Hans Christensen kom ridende ind i hans gård. Mens de holdt på deres heste, drak de tilsammen brændevin for 1 sk. og red så straks bort.
����Thomas Christensen af Nørre Vilstrup: Dragon Søren Jensen var også inde i hans gård på Peder Bertelsens hest.
����Joen Bertelsen ibidem: Så ham ride omkring ved hans gård.
����Hans Bertelsen: Så, at Søren Jensen red hid og did uden for Joen Bertelsens gård. Sagde til ham, "Rid hjem med hesten, thi du fordærver den". Så red han ad søndergaden og derfra tilbage igen.
����Peder Bertelsen: Hesten kom ved aftenstid løbende hjem og var våd og skiden af vand og dynd. Siden den tid lagde den sig aldrig til jorden, før end den døde.
����Søren Jensen dragon: Han tog tømmen af hesten ved hr. Hanses gård i Vinstrup, og da gik den derfra om til Peder Bertelsens gård.

4:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet Jens Pedersen dragon, tjenende hos Niels Mogensen i Jerlev, ang. "min dragonhests medhandling og svaghed, at da I med ham fra generalmønstring er hjemkommet, som nu derefter er død." - Den stævnede er Laurs Pedersen dragon. Opsat 8 dage.

4b:

Peder Andersen af Harresø på vegne af Anders Arensberg af Hvexel (Hvejsel) for hans tjener Anders Christensen af Givskud har stævnet Mads Pedersen i Ankelbo angående hans ubillige medfart mod hans søn Mads Andersen med åbne sår og blå hud samt voldførsel fra Ost i Lindeballe sogn, hvor drengen af sin fader var hensat at læges, samt den utilbørlige ophold, at han har fængslet drengen og ikke villet lade ham komme med faderen. Opsat 14 dage.

Forlig mellem Poul Lund af Rugsted og hans gårdmand Christen Poulsen. De tilbagekalder de ord, de har sagt mod hinanden. Holder hinanden for at være ærlige dannemænd.

5:

Lorents Frandsen af Egtved --- for tinghuset har stående en gammel --- svaghed og skade af skab. To mænd gik ud for at syne, om den har skab eller ikke. De kom ind igen og erklærede, at så vidt de kunne skønne, havde hesten ingen skade af skab, men den har forgangne vinter været ilde faret og er derover ussel og mager. De mente, den nok skulle komme til rette, når den kunne få fuld græs.

Arvingerne til sal. Jens Madsen og hans sal. hustru Maren Hansdatter, som boede og døde på deres selvejergård i Bølling, lovbød gården 1. gang. Børnenes stedfar Peder Sørensen, boende på gården, begærede på vegne af sig selv og sin trolovede fæstemø Karen Pedersdatter af Øls halvdelen af gårdsparten til købs. Sal. Jens Madsens og hustrus søn Joen Jensen af Bølling begærede den anden halvdel til købs.

(blad mangler?)

5b:

Fredag den 29. maj 1705:

En stævning fra oberforster Backman. - Christen Christensen af Øster Vamdrup fremkom for retten i sin fader Christen Terkelsens fravær og svarede, at de 3 små risege, som er fundet i hans hus den 12/5, havde han fået for ca. 1 år siden, da han tjente Thyge Ebbesen i Ødis Bramdrup, og han huggede dem selv i Bramdrup skov. Har ikke medbragt hjemmel. Har vel hørt, at Ødis mænd for nogen tid siden var i Øster Vamdrup for at søge efter noget egetræ.
����Christen Nielsen: Den riseg, der er fundet hos ham under tørv har han fået af --- svenske i Nagbøl. Han skal vise sin hjemmel. Har set nogle risege ligge i Hans Hansens toft; der var de lagt af Hans Knudsen. Han har været med oberforsterens fuldmægtige Isak Jensen og set, hvor en del risege havde ligget i Vester eller Øster Vamdrup. Hans Knudsen havde flyttet sine ege om natten efter at Ødis mænd havde vedkendt sig dem.
����Iver Jensen af Øster Vamdrup: Det træ, der er fundet i hans kålhave og inde i huset, har han hugget i Bastrup skov, hvor han bedst kunne. Nogle havde han trukket hjem på en drageslæde, og nogle havde han båret.
����Hans Knudsen af Øster Vamdrup: Noget har han hugget uden tilladelse i Ødis skov.
����Vidner: Hans Knudsens hus er ganske forfaldent.
����Oberforsteren sætter i rette, at de skal lide for deres formastelse.
����Christen Christensen og Christen Nielsen har påberåbt sig hjemmel. Derfor opsættes sagen 14 dage.

10b:

Hr. Peder Storm af Egtved (se fol. 3). Synsmænd: byggestedet findes nylig overpløjet. - Thomas Bang på vegne af bønderne spørger, hvad ret Peder Storm har til jorden. Tilbyder et nyt syn om 3 uger. - Efter stævning til Laurids Christensen og hustru Mette Lauridsdatter m.fl. fører præsten vidner.
����Anders Jensen i Egtved: Da han forleden var på det omtvistede byggested, så han, at der var en grøn knude, hvori fandtes både brunt ler og kampesten. Der kunne have været et arnested. Uden om stedet var der hedejord som ved andre gamle byggesteder. Han kender ikke skellet mellem Egtved og Bølling grund. Har i sin ungdom hørt, at der har været tvist om jord mellem Egtved mænd og ---. Kender ikke til, at Fuglsang mænd har brugt anden jord end den, Bølling mænd har forundt dem.
����Poul Pedersen af Egtved: Har hørt, at den store dam har været kaldt Tatkær dam. Har kun boet her i 12 år. Ellers har han vel hørt, at Tatkær dam skulle ligge på Fuglsang mark, men véd ikke, hvad det er for en. De andre to damme, som ligger ved Laurids Hjulers Tydskær, har han hørt blive kaldt gamle damme.
����Laurids Grøn af Egtved: Har været i Egtved i 26 år. Har hørt sige, at præsten havde et byggested kaldet Tatkær, og den store dam, som er opdæmmet i den vestre ende østen under Svarmebjerg, kaldet Tatkærdam. Har selv på Egtved bymænds og præstens vegne ført proces imod Bølling mænd om Fuglsang huses grund og mark. Opsat 8 dage.

b:

Regimentskriver Jens Duckes stævnemål af 22/5 (på fol. 4) ang. den døde dragonhest opsat 14 dage.

Arvingerne til sal. Jens Madsen og hans sal. hustru Maren Hansdatter, som boede og døde på deres selvejergård i Bølling, lovbød gården 2. gang.

11a:

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius Levitzou ctr. Mads Sørensen i Roved (tidligere tingbog fol. 252). Denne tilstod at være sin husbond landgilde skyldig. Tilbød at betale den og at reparere bygningerne (?), om han måtte forblive ved stedet. Men Knud Hansen begærede efter ordre endelig dom. - Dom: Det er bevist, at Mads Sørensen har forsiddet sit beboende sted, så bygningen er blevet forfalden for 15 rdl 5 mk. Og han resterer. Han skal have sit fæste forbrudt, erstatte brøstfældigheden og betale sin restance eller levere gården fra sig med sæd, besætning og andet iflg. kgl. forordning.

Anders Hansen Risbøl af Asbo på vegne af sit herskab har stævnet Sønderskov og Hundsbæk hovedgårdes underliggende bønder for landgilde. (I Vorbasse sogn, Fitting by: Anders Olesen). Opsat 14 dage.

12a:

Fredag den 5. juni 1705:

Hr. Peder Storm af Egtved (se fol. 7, 9 og 10). Fremlagde hr. Søren Jensens attest ang. det omtvistede byggested, damme og rettighed samt attest af Jens Poulsen i Egtved, dateret 1/7 1614 og læst på Jerlev herredsting 15/6 1625 og her for retten 12/6 1694. Fremlagde flere dokumenter, bl.a. en gammel lovhævd dateret Kolding kirke 1513 og læst på Jerlev herredsting 1613. - Han spurgte Bølling mænd, hvor mange af dem der ville binde sig til denne omtvistede sag. Thomas Bang svarede på deres vegne, at det vil fremgå af deres stævnemål til præsten idag. Præsten spørger, om de med ed kan benægte, at de ikke vidste, at den store dam, som omtvistes, har været kaldt Tatkær dam. - Thomas Bang: De har hørt præsten kalde den det, men har ikke hørt andre gøre det. Og præsten skal ikke kunne bevise, at den omtvistede dam, som ligger på Bølling grund, hedder Tatkær dam. Den er takseret til Bølling by, og Bølling mænd svarer alle afgifter. - Præsten: Når de ikke ved, at den kaldes Tatkær dam, hvad kaldes den så? Svar: Fladsted eller Storeflod. - Hvorfor de har ladet pløje det omtvistede jord? - Opsat 14 dage.

13a:

Jens Lottrup på vegne af regimentskriver Gyberg som forsvar for Rygbjerg rytterbønder Peder Mortensen og Laurids Pedersen forbød til 1. ting samtlige Lille og Store Almstok mænd at have fædrift på Rygbjerg mark.

b:

Isak Jensen af Vejle på vegne af dragon Søren Jensen af Nørre Vilstrup har stævnet Niels Poulsen m.fl. af Vilstrup og Jerlev til at vidne om, hvorledes han har forholdt sig med den hest, som tilhørte Peder Bertelsen i Vilstrup. Stævningen afvises, fordi Peder Bertelsen ikke er stævnet.

a:

Poul Hansen af Horsted ctr. Oluf Skomager. - Dom ved herredsfogeden og tiltagne meddomsmænd: Oluf Skomager har beskyldt Poul Hansen for at have taget korn fra hans lade om natten og har tilbudt både ed og vidner, men er ikke siden mødt i retten, hvorfor Poul Hansen tilbyder sin ed på sin uskyld. Oluf Skomager skal om 3 uger, den 26/6, gøre Poul Hansen en lovmæssig erklæring.

Lovbydelse ang. sal. Jens Madsens gård i Bølling. Niels Sørensen af Bølling på vegne af hustruen Mette Jensdatter, Mads Jepsen af Hjelmdrup på vegne af hustruen Maren Jensdatter, Christen Christensen af Vork på vegne af sin trolovede fæstemø Dorete Jensdatter, Jens Iversen af Hesselballe på vegne af sin myndling Anne Jensdatter, Joen Sørensen af Mejsling på vegne af Karen Jensdatter - de lovbød gården 3. gang. Arvingernes stedfader Peder Sørensen, boende på gården, og hans trolovede fæstemø Karen Pedersdatter af Øes, begærede halvdelen af gården til købs. - Sal. Jens Madsens søn Joen Jensen begærede den anden halvdel.

a:

Skøde til Peder Sørensen.

b:

Skøde til Joen Jensen, som er søn af sal. Jens Madsen og hustru sal. Maren Hansdatter. Han bekræfter sin gæld til søstrene.

16b:

Fredag den 12. juni 1705:

Oberforster Barckmann (fol. 5 og 6) ctr. en del Øster Vamdrup mænd for ulovlig skovhugst. - Christen Christensen og Hans Knudsen, som havde påberåbt sig hjemmel, forklarer, at de ingen hjemmel har; for de, der havde givet dem lov til skovhugsten, ville ikke hjemle dem. Opsat 14 dage.

a:

Peder Andersen af Harresø på vegne af ridtmester Godske von Brincken ctr. Terkel Andersen i Kærbølling angående ord, han har sagt til ham på tinget den 22/5. På deres vegne mødte Jens Lottrup. Vidnerne er de forordnede tingmænd den22/5.
����Et vidne hørte, at to ryttere, som aflagde deres vidnesbyrd, vandt, at Terkel Andersen havde i Vejle tilbudt at give dem penge, om de ikke ville vidne ved tingene om, hvad skældsord de havde hørt af Terkel Andersen imod deres husbond ridtmester Brincke. Terkel Andersen sagde, at de to ryttere var købt til at vidne mod ham. Ridtmesteren havde svaret, at han ikke vidste nogen tid at have gjort nogen af sine bønder uret. Terkel Andersen svarede, at det var usandt, thi han havde lagt hans søn for had, så længe han havde været i Kærbølling. - Vidnet har ikke hørt, at Terkel Andersen navngav rytterne, men hans tale var til og med dem.
����Et vidne har hørt, at Terkel Andersen, før rytterne blev afhørt, sagde, at der blev gjort meget for penge.

b:

Rasmus Jakobsen på vegne af regimentskriver Jens Ducke fremlægger en attest fra et vidne vedr. dragonhesten, som Jens Pedersen havde at ride på ved generalmønstringen i Jelling. - Da hesten efter hjemkomsten blev vandet, så et vidne, at den var ganske syg og aflægs. Den kunne ikke rejse sig op selv. De måtte vinde den op i reb.

19a:

Thomas Bang på vegne af Bølling mænd har stævnet hr. Peder Storm og Egtved lodsejere til opkrævelse af synsmand om det rette skel mellem Egtved og Bølling marker.

b:

Oberstinde Dehn, boende på en selvejergård i Ødsted, lovbyder til 1. ting sin gård i Ødsted. Sr. Hans Conradsen tilbød at købe.

20:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet Mette Jørgensdatter i Høllund, som er udeblevet fra den tjeneste, hun havde antaget hos regimentskriveren. Opsat 14 dage.

20a:

Peder Andersen af Harresø på vegne af hr. Peder Arensberg af Hveixel har stævnet Christen Jensen i Sønder Elkær ang. hans lejermål med Bodil Jensdatter, der har angivet ham som sin barnefader i Lindeballe kirke. Fremlagde et brev fra hr. Peder Mulvad til Peder Arensberg om, at Bodil Jensdatter den 21/5 havde barn til kirke, som hun havde avlet i hor med Niels Poulsens stedsøn af Ost, Christen Jensen, der ved dåben blev udlagt til barnefader. Endnu har hun ikke stået skrifte, men agter med første og bliver ved samme sandfærdige bekendelse - Peder Andersen sætter i rette, at fornævnte Christen Christensen (!) skal betale sine lejermålsbøder. Opsat 14 dage.

b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet nogle mænd af Vork for klammeri på Vork mark. - Vidner afhøres:
����Jens Jepsen: Da han den 22. maj kom kørende med sin møgvogn på Vork mark og var noget fra Laurids Nielsen dragon og Anders Madsen ibidem, da så han, at de to personer sloges. Og Laurids Nielsen løftede en spade imod Anders Madsen og slog ham med den. Men vidnet ved ikke, om han ramte. Så kom Christen Pedersen og Niels Lauridsen kørende med deres tomme møgvogne og gik hen og ville skille dem ad.
����Søren Svendsen, som er Anders Madsens hustrus fader: Hans fornævnte svoger kørte foran ham med et læs møg til mark. Da stod Laurids Nielsen med en spade og gravede ved en rugagerende ved vejen, hvorom der da faldt nogle tvistige ord imellem dem, og straks slog Laurids Nielsen med spaden til Anders Madsen og ramte ham på hovedet og den højre arm. Så greb Laurids Nielsen fat på Anders Madsen med sine hænder og slog ham til jorden. Så kom Laurids Nielsens broder Anders Nielsen til og hjalp sin broder, greb Anders Madsen i håret, hvorpå Christen Pedersen kom til og adskilte dem.
����Christen Pedersen vidner som de to andre, men så ikke, Laurids Nielsen slog til Anders Madsen med spaden. Da han havde skilt dem ad, løb Laurids Nielsen omkring som et galt menneske med en spade i den ene hånd og en stor sten i den anden. Han truede, at Anders Madsen skulle få en ulykke, hvor han end traf ham, thi han havde ikke altid Christen Pedersen hos sig. Hvilket faderen Niels Lauridsen og hans søn Anders Nielsen ligeledes sagde.

a:

Anders Hansen Risbøl af Asbo på vegne af sit herskab ctr. Sønderskov og Hundsbæk hovedgårdes underliggende bønder for landgilde. (Se fol. 11-12). - Dom: De er i restance med landgilde for 1703 og 1704. De skal betale.

Jens Lottrup på vegne af regimentskriver Gyberg forbød til 2. ting samtlige Lille og Store Almstok mænd at have fædrift på Rygbjerg mark (Se fol. 13).

21b:

Ulveunger ophængt ved tinget.

Fredag den 19. juni 1705:

Rasmus Jakobsen på vegne af regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Pedersen, tjenende Niels Mogensen i ___, og hans broder Laurids Pedersen, tjenende Markus N. i Amnitsbøl. Den rette dragon for Oxvig lægd har ikke redet Oxvig dragonhest, men brødrene har byttet heste, og behandlet den så ilde i de 5 dage, da de var til revie (revue) i Jelling, at hesten straks derpå er blevet syg og døde. Beviseligheder fol. 19. Fremlagde kaptajn Westes attest, som beviser, at hesten var godkendt og brændt. Hesten blev leveret frisk og før til Jens Pedersen, og han er hjemkommet med den syg efter mønstringen. Sætter i rette, at dragonen betaler hesten med 30 rdl. - Dragonen svarer, at de ej til upligt har redet eller medhandlet hesten, men har både fodret, røgtet og tilset den, som de burde. Og de har heller ikke midler til at betale den. Opsat 14 dage.

22a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen ctr. dragon Søren Jensen, tjenende hr. Hans Bang i Nørre Vilstrup, ang. rytterbonden Peder Bertelsens hest, som dragonen således skal have tumlet og medhandlet, da han fra exercitsen er redet hjem med den, så den døde efter 3 uger. Fremlagde kaptajn Westes attest, at hesten var godkendt og brændt. Sætter i rette, at dragonen skal betale til Peder Bertelsen mindst 30 rdl. - Søren Jensen vil føre vidner. Opsat 14 dage.

22b:

Dragon Søren Jensen af Nørre Vilstrup har stævnet regimentskriveren og Peder Bertelsen til at påhøre vidner om hesten.
����Morten Jensen dragon: Var ikke nærværende den dag, men har adskillige gange fulgtes med Søren Jensen til og fra mønstring. Søren Jensen har ikke redet sin hest anderledes end hans andre kammerater.
����Hans Christensen dragon: Fulgtes den dag med Søren Jensen til Vilstrup. Hesten havde ingen skade og blev ikke redet til upligt.
����Andre: Han red skikkeligt.
����Derpå spurgte Søren Jensen Peder Bertelsen, hvorfor han havde sat hesten for ploven, hvis den ikke var frisk. - Peder Bertelsen henviser til tidligere tingsvidne.

23a:

Sr. Laurids Fog af Starup på vegne af fru oberauditør --- har stævnet kaptajn --- Amnitsbøl for gæld, han har til sin sal. broders stervbo i Starup: 25 rdl. 2 mk. og 35 rdl. som han har sat pant for. Fremlagde et brev: at kaptajn Voigt skylder sin broder 35 rdl. med pant i en del guld og sølv. - Kaptajnen beder om 14 dages udsættelse, da han ikke er det danske sprog mægtig og ikke er kyndig i dansk lov og ret.

27b:

Thomas Bang på vegne af Bølling lodsejere (se fol. 19) fremstiller synsmænd. - Jens Andersen fremlagde på vegne af Egtved mænd en klage til regimentskriveren. - Efter en diskussion afsiger dommeren kendelse: Synsforretningen er blevet oplæst for retten. Efter synsmændenes nøjeste granskning og eftersyn på det dem anviste skel kan de ej anderledes synes, end jo det er og må være det rette skel mellem Egtved og Bølling sammengrænsende marker. Dette synes efter regimentskriverens protest at være stridig imod loven og tilkommer ikke synsmænd, men sandemænd. Derfor kan der ikke aflægges ed på synsforretningen.
����Thomas Bang fører nogle vidner på, hvor skellet går. - Opsat 3 uger.

a:

Hr. Peder Storm: Thomas Bang sammenblander to sager. Den ene er om skellet mellem Bølling og Egtved. Den anden er om hans ret til Tatkær.

Jens Lottrup på vegne af regimentskriver Gyde Berg forbød til 3. ting samtlige Lille og Store Almstok mænd at have fædrift på Rygbjerg mark.

27b:

Regimentskriver Andreas Rask efterlyser Jep Nielsen, som er rømt fra sin ryttergård i Gamst.

Fru oberstinde Dehn lovbød 2. gang sin beboende gård i Ødsted. Hans Conradsen og kæreste begærede at købe.

Fredag den 26. juni 1705:

Sr. Gert Volt af Vejle har stævnet Oluf Bøgvad i Bølling --- regning. Opsat 14 dage.

28a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet Morten Orle af Jerlev ang. hans afdøde hustrus ligbegængelse. Morten Orle var til stede, en gammel, tunghør mand. Hans søn Peder Mortensen Orle begærede opsættelse 14 dage.

Regimentskriver Rask lader Jep Nielsen af Gamst efterlyse anden gang.

b:

Regimentskriveren ctr. Mette Jørgesdatter. Opsat 8 dage.

Hr. oberst von Denhs efterleverske oberstinde Eibe von Wohns Faht (se fol. 27) lovbød sin gård i Ødsted sogn 3. gang. Sr. Hans Conradsen Brincke og dydædle kæreste Maren Matiasdatter begærede at købe.

Skødet.

a:

Frederik Mogensen af Egtved på vegne af oberforster Bachmann ctr. Hans Knudsen, Christen Christensen, Christen Nielsen, Iver Jensen og Anders Sørensen for ulovlig skovhugst (se fol. 5 og 16). Opsat 8 dage.

Fredag den 3. juli 1705:

Peder Andersen af Harresø på vegne af ridtmester Brinck fremlagde amtmandens resolution om, at Anders Hansen Risbøl skal være sættefoged i sagen og Jakob Bartramsen i Lejrskov sætteskriver. Men Jakob Bartramsen var ikke til stede. - Der afhøres vidner om Terkel Andersens ord i retten den 12/6.
����Herredsfogeden: Hørte den 22/5, at Terkel Andersen sagde adskillige unyttige ord både imod sin husbond ridtmester von Brincken og de vidner, der blev afhørt. Han havde bl.a. sagt at von Brincken havde lagt hans søn for had.
����Et andet vidne om Terkel Andersens ord bliver spurgt, om han sagde ordene, da han stod for retten eller gik på gulvet. - Han stod ved de 8 tingmænd uden for tingbordet, mens retten holdtes.

a:

Hr. Peder Storm af Egtved (fol. 27) besvarer en del af Thomas Bangs argumenter. Byfoged Anders Saabye, der er mødt på vegne af sin svoger Thomas Bang, tager ikke stilling til præstens redegørelse.

a:

Peder Storm på egne og samtlige Egtved bys grander har stævnet nogle mænd i Bølling angående markskel. Stævningen kendes ugyldig.

b:

Sr. Laurids Fog af Starup har stævnet kaptajn Voigt i Amnitsbøl for gæld (fol. 23). Opsat 14 dage.

I efterskrevne sag blev retten betjent af Peder Lauridsen af Spjarup. Poul Gjermandsen ---

a:

Byfoged Anders Nielsen på vegne af regimentskriver Jens Ducke ctr. Mette Jørgensdatter i Høllund (fol. 20). Henrik Prat af Høllund, landdragon, svarede på hendes vegne, at hun alt forhen var lejet til Hans Mortensen i Høllund og havde af ham taget fæste på hånden, hvorfor hun havde også igen villet levere regimentskriverens kæreste de fæstepenge, hun efter tilskyndelse i sin tåbelighed havde modtaget. Regimentskriverens kæreste havde ikke villet modtaget dem, idet hun mente, at skønt Mette Jørgensdatter var lejet til Hans Mortensen, hvilket hun vel vidste, så skulle han frigive hende. - Bygfoged Saabye mente ikke, at slig en undskyldning burde blive anset. - Dom: Hun er udeblevet af sin tjeneste. Hun skal betale til regimentskriveren de penge, hun havde fået på hånden, samt en fjerdedel af den løn, hun skulle have haft.

b:

Byfoged Anders Nielsen Saabye på vegne af Hans Bachmann ctr. nogle mænd i Øster Vamdrup for ulovlig skovhugst (se fol. 5, 29). - Dom: en del af de tiltalte har påberåbt sig hjemmel, men har ikke fremvist nogen. De skal betale voldsbøder og have deres boslod forbrudt, såfremt det ikke i mindelighed kan ---

a:

Byfoged Anders Saabye på vegne af oberforster Hans Backmann har stævnet Seest bys lodsejere til syns afhjemling ang. ulovlig skovhugst i Seest skov og i Tandtholdt, et kongen forbeholdt enemærke. Stævning til Bertel Madsen i Seest til at skaffe hjemmel i egne personer for det nye egetømmer, som er synet og fundet i det nyopbyggede hus på hans fæstegård. - Fremlagde en synsrapport. - Bymændene svarede, at de ikke har lod og del i Tandtholdt og ikke har hugget deri. Det må skovbetjentene selv svare for. - Bertel Madsen fremstillede selvejerhjemmelsmændene. Christen Eriksen af Seest erklærede at have givet Bertel Madsen en eg fra sin selvejerskov, og erklærede på Mads Hansens vegne, at denne havde givet Bertel Madsen en eg til stænger ---

b:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. landdragonerne Jens Pedersen og Laurids Pedersen om hans døde dragonhest (fol. 21-22). Opsat 14 dage.

Regimentskriver Jens Ducke for Peder Bertelsen ctr. dragon Søren Jensen vedr. død dragonhest (se fol. 22). Opsat 14 dage.

Vagtmester Peder Frederiksen af Bække gav til kende, at i hans hus kom for nogen tid siden en person, som sagde sig at være soldat fra Rendsborg. Han havde en sort hoppe, som han sagde at havde købt til at ride nørpå ind i landet. Den havde han sat i pant hos vagtmesteren for et lån. så gik personen nordpå, idet han lovede at komme tilbage sidste lørdag. - Vagtmesteren fremlyste hoppen.

35a:

Peder Andersen af Haresø på vegne af hr. Peder Arnberg ctr. Christen Christensen (se fol. 20). - Dom: Christen Christensen er blevet udlagt som barnefader af Bodil Jensdatter. Det har han ikke modbevist. Han skal betale sine lejermålsbøder til hr. Peder Arensberg, 12 rdl..

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af regimentskriver Andreas Rask efterlyste 3. gang bortrømte Jep Nielsen i Gamst (se fol. 27, 28). Sætter i rette, at han skal undgælde som rømningsmand. Opsat 8 dage.

35b:

Fredag den 10. juli 1705:

Hr. Peder Storm af Egtved har stævnet Bølling mænd angående deres modvillighed i at give ham hans rettighed. De har plejet at give ham og hans formænd i embedet en årlig ost eller at samle mælk ind i byen til ost lige som andre byer i sognet. Det bekræfter Bølling mænd, men tilføjer, at de ikke ved, om det er noget, der skal ske hvert år. De ved ikke, at der er nogen høj øvrighedsbefaling derom. Men hvis der er det, skal de gerne give ham det.
����Præsten har i første omgang sendt sin karl ud efter osten, og siden har hans kone med tjenestepige kørt ud til byen. Når de kom til en gård og bad konerne om mælk, svarede de alle, at de ville gøre det samme som deres naboer. Da de så kom til Mikkel Andersen, svarede han selv, at det gjorde ham ondt, at han skulle sige den ærlige kone nej. - Så måtte de køre deres vej og fik hverken mælk eller ost.
����Præsten fremlægger dokumenter til støtte for sit krav og sætter i rette, at de skal give ham osten og desuden betale ham for vognleje og tidsspilde samt betale en bøde til de fattige. Opsat 14 dage.

36b:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Morten Andersen Orle ang. hans afdøde hustrus alt for overdådige ligbegængelse (fol. 28) opsat 14 dage.

Christen Kjeldsen af Kragelund ctr. Jep Nielsen af Gamst for ulovlig undvigelse (fol. 27 og 35). - Dom: Han er blevet efterlyst 3 tingdage, fordi han er rømt fra sin ryttergård. Han har ikke indfundet sig og skal, hvor han kan findes, betragtes som rømningsmand med alt, hvad kan følge deraf.

37a:

Fredag den 17. juli 1705:

Ridtmester Jens Kaas på Roy ctr. Søren Nielsen i Egholt for ulovlig skovhugst i Roy skov. Opsat 14 dage.

Vagtmester Peder Frederiksen af Bække fremlyste 3. gang en sort hoppe, som en soldat havde efterladt som pant for 4 rdl. Den blev vurderet til højst 5 rdl. Og græsningen i vagtmesterens varetægt sættes til 2 slettedaler.

37b:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. dragon Jens Pedersen og Laurids Pedersen (fol. 21, 22) opsættes 14 dage.

Samme for Peder Bertelsen ctr. dragon Søren Jensen (fol. 22) opsat 14 dage.

a:

Fredag den 24. juli 1705:

Læst kongens befaling til amtmand Woyda om de heste og kvæg, der sidste forår døde af hunger. De skal begraves af bønderne selv på markerne uden nogen æres forklejnelse.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen på vegne af Egtved mænd har stævnet Bølling mænd om markskellet mellem Egtved og Bølling. Thomas Bang repræsenterer Bølling mænd. Opsat 3 uger.

a:

Hr. Peder Storm ctr. Bølling mænd ang. hans årlige sædvanlige rettighed med ost (fol. 35-36). Thomas Bang forklarer på vegne af Bølling mænd: Årsagen til, at præsten ikke fik mælken, var, at det var så sent på dagen, at en del havde brugt deres fåremælk "så de derover ikke syntes samme, som de til overs havde, formedelst dets ringhed at turde frembære". De tilbyder i alle måder at svare til præsten, hvad han og hans formænd med rette har nydt. Når det behager præsten at lade sit bud komme over til Bølling, skal mælken blive leveret.
����Peder Storm anfører, at Thomas Bang vil besmykke Bølling mænds uhøflighed, og det bør ikke anses til deres befrielse. - Opsat 8 dage.

a:

Rytterbønderne i Glibstrup har indgivet en klage over Store Anst mænd ang. grund og græsning, hvorfor regimentskriver Andreas Rask stævner alle Store Anst og Glibstrup mænd til opkrævelse af synsmænd. Glibstrup mænd skal vedstå og bevise deres klage eller undgælde for den.

42b:

Fredag den 31. juli 1705:

Regimentskriver Jens Ducke lader lyse til skifte efter Morten Orles afdøde hustru i Jerlev den 5. august.

Regimentskriver Andreas Rasks tjener Hans Nielsen ang. tvisten mellem Glibstrup og Store Anst mænd. Hans Lauridsen Holst mødte på vegne af Glibstrup mænd. - Synsmændene kan ikke skønne, hvem den omtvistede jord med rette tilhører, men om det af Anst mænd altsammen med korn var besået, ville det være Glibstrup mænd til fortræd for deres hjords uddrift.
����Et vidne fra Øster Gesten: Har boet i Glibstrup i 10 år. Han drev vel sit kvæg over den omtvistede jord, men med Anst mænds minde. Ligeså de andre Glibstrup mænd. Hans minde var, at han gav gode ord, og det gjorde også sal. Sejr Andersen. Kan ikke mindes, at jorden blev opbrudt til sædejord
����Der føres vidner om skel og skelsten. Opsat 8 dage.

42b:

Ridtmester Jens Kaas på Roy ctr. Søren Nielsen af Egholt for ulovlig skovhugst (fol. 37). Opsat 14 dage.

a:

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Bølling mænd ang. ost. - Dom: Bølling mænd kendes pligtige til årligt at give præsten efter gammel skik og sædvane et mål mælk til ost.

b:

Regimentskriveren for Peder Bertelsen af Nørre Vilstrup ctr. hans dragon Søren Jensen (fol. 22, 37). - Dom: Han har på hjemvejen fra exercitsen redet omkring hist og her og tumlet hesten, har endog slået den løs og ladet den løbe, hvor den ville, så den omsider selv er indkommet i Peder Bertelsens gård både våd og skiden og ilde medhandlet. Den var syg og døde. Søren Jensen har ikke fulgt bestemmelserne i forordningen af 29/4 1704 og afleveret hesten i gården. Han skal erstatte hesten med 20 rdl. i betragtning, at den skal have været noget til alders.

a:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. dragon Jens Pedersen (fol. 21, 37). - Dom: Jens Ducke har søgt Laurids Pedersen og Jens Pedersen, begge landdragoner, for sin udskrevne dragonhest, som straks efter sidste revue ved Jelling er død bleven, hvilken hest først skal være tilskreven Laurids Pedersen, og han den siden med sin broder Jens Pedersen til at ride på skal have fortusket. Og det bevises, at Jens Pedersen (tjenende Niels Mogensen i Jerlev) red på hesten til generalmønstring ved Jelling, da den var aldeles uden skade. Men derefter da han fra mønstringen igen var hjemkommet, var hesten ganske syg, aflægs og ufør, hvorudover samme hest er bortdød. Imod disse beviser er intet nøjagtigt fremkommet i retten. - De to dragoner, som regimentskriverens hest således imellem hinanden efter egen behag har omskiftet og redet, efter den frisk og før af hans gård var udtaget, og den ej igen uden skade efter kgl. forordning af 29/4 1704 i hans gård indleveret, er pligtige til regimentskriveren Jens Ducke at betale 30 rdl. anseende, hesten var ung og dygtig.

Fredag den 7. august 1705:

Læst forordning med lügen (?) på kroner.

b:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerg på vegne af regimentskriver Jens Ducke i sagen for Egtved mænd ctr. Bølling mænd begærede sandemænd opkrævet vedr. markskel mellem byerne. - I Thomas Bangs fravær mødte byfoged Anders Nielsen Saabye af Kolding på vegne af Bølling mænd. Han fremlagde et tingsvidne af 19/6, som viser, at 11 trofaste vidner og 16 synsmænd allerede edeligt har bekræftet, hvor rette markskel går. - Herredsfogeden kender, at det nævnte syn i særdeleshed angår en sag mellem sognepræsten og Bølling mænd om noget af præstegårdens tilliggende, som Bølling mænd tilholder sig. Det vedkommer ikke Egtved rytterbønders grund. - Otte sandemænd udnævnes: Jep Buck den yngre i Nagbøl, Jakob Buck i Dollerup, Mads Henriksen i Højen, Niels Hansen i Nørre Vilstrup, Peder Andersen i Hesselballe, Søren Jespersen i Tudved, Jep Halkjær i Hjarup og Jep Iversen i Skanderup. De skal samles i Egtved torsdag den 13. august kl. 6 morgen og derfra forføje sig til markskellet mellem Egtved og Bølling at opsøge bedste og retteste markskel med hjælp fra troværdige vidner og således fuldbyrde deres tov og forretning og aflægge deres tov i retten næste tingdag eller snarest muligt.

b:

Regimentskriver Andreas Rasks tjener Hans Nielsen ctr. Glibstrup lodsejenre (fol. 42) om den omtvistede jord. Hans Holst repræsenterer Glibstrup mænd. - En del vidner afhøres. Opsat 8 dage.

48a:

Jørgen Jensen af Gjerndrup på vegne af landinspektør Adolf Classen til Estrupgård og Skodborghus har stævnet Vester Vamdrup mænd ang. deres forøvede hinder mm., som de begik den 6/2 1705, da bonden Jakob Nielsen efter dom og regimentskriver Andreas Rasks tilladelse blev søgt til fyldestgørelsen af en dom over ham. De har hindret fuldførelsen af en dom af Gørding-Malt herredsting den 12/6 1704. - Stævning til Jakob Nielsen, der skal opholde sig i Vester Vamdrup, og til regimentskriver Andreas Rask.
����Deres hinder blev forøvet, da Adolf Classens bortrømte bonde Jakob Nielsen blev søgt at føres til stavns efter dommen over ham.
����Et brev indeholder Vamdrup-mændenes svar: Hyrdehuset er deres, og Jakob Nielsen, som blev angrebet, er deres hyrde. De turde ikke understå sig i at samtykke i, at deres hyrde måtte tages og bortføres. - Vidner har sagt, at Vamdrup-mændene opsatte sig voldeligt med forke, stager og vognkæppe i hænderne. De har sat sig til modværge mod rettens middel. De har huset og hælet en rømningsmand. - Alle sagsøgerens dokumenter blev læst og påskrevet.
����Derimod mødte Nis Gregersen af Vester Vamdrup. Han fremlagde et indlæg: De har gjort ansøgning til amtmanden om forsvar i sagen, som rejser sig af, at en del personer, i og uden for herredet, ved nattetide der i byen på en synderlig måde skal have arresteret deres hyrde og ville med magt bortføre ham. - Knud Jørgensen har svaret, at han ikke havde tid til at møde i retten på den indsdstævnte dato. Opsat 14 dage.

b:

Fredag den 14. august 1705:

Jens Andersen i Egtved er forordnet sættefoged.

a:

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Daniel Phillip Rask fører vidner i sagen mellem Glibstrup og Store Anst mænd. - Da han fornemmede, at Hans Holst ville præsentere sig som Glibstrup mænds prokurator, fremlagde han et dokument, der viste, at Hans Holst ved overretten i Ribe den 12/3 i år var blevet dømt til at betale en mulkt til nærmeste hospital, fordi han der i retten havde betjent sig af ugyldige dokumenter. - Efter en langstrakt diskussion kender sættedommeren, at da både Store Anst og Glibstrup bønder står under regimentskriver Rasks forsvar, bør han føre sagen for begge parter med henblik på et mindeligt forlig. - De to parter bliver spurgt, om de vil bekvemme sig til forlig; så ville regimentskriveren gøre sig allerstørste flid dermed, for at de ikke skulle ruinere hinanden med tidsspilde og proces. Det vil især Store Anst mænd gerne, om det kan ske på en nogenledes ret og billig måde.

54b:

Ridtmester Jens Kaas ctr. Søren Nielsen i Egholt for ulovlig skovhugst (fol. 37, 42). Opsat 14 dage.

Jens Lauridsen af Knudsbøl, et afkald. - Kjeld Andersen (boende i Amsterdam, som ellers kaldes Kokkehuset, liggende i Nørup sogn) tilstod på egne vegne og på vegne af hustruen Kirsten Clemmendsdatter, at som Jens Lauridsen har til ægte haft Kjeld Andersens steddatter og hans hustrus egne fulde og rette datter, Catharina Hansdatter, som uden nogen efterladte levende livsarvinger er afgået ved døden, så har Jens Lauridsen til al tak ---

a:

Øvrige sager opsættes i 8 dage på grund af nattens mørke.

Fredag den 21. august 1705:

Jørgen Jensen af Gjerndrup på vegne af landinspektør til Estrupgård og Skodborghus (se fol. 48-49) ctr. Vester Vamdrup mænd. Disse repræsenteres af Bendix Funck. Han mener, at aktionen skulle have været tilkendegivet amtmanden. Og der er forskel på rømningsmænd, fredløse og løsgængere. Opsat 3 uger.

a:

Hans Lauridsen Holst får tingsvidne på det, der foregik mellem ham og Daniel Phillip den 14/8.

Peder Christensen i Skødebjerg, Christen Lassen i Slav og Christen Nielsen i Ballesbæk, som står for Vorbasse kirketiende i fæste har stævnet samtlige Vorbasse sogns beboere, gårdmænd og husmænd, angående resterende tiende, samt om de vil bifalde den ligning, som de ved fire mænd agter at lade gøre over kirkens tiendeafgift og hvad arbejde som til kirken efter fæstebrevets formelding udkræves. - Peder Christensen fremlagde fæstebrevet. Christen Nielsen spurgte dem, om de herefter vil betale kirken deres anden tiende efter den ligning, som bliver gjort af de fire uvildige mænd, samt desuden at være kirken behjælpelig med at hente materialer og andet forefaldende pligtarbejde efter fæstebrevets formelding - Nogle sognemænd, bl.a. Christen Madsen af Almstok, lover at betale og gøre det fornødne arbejde.

b:

Thomas Bang af Kolding er stævnet af borgmester Niels Baltzersen i Kolding. Men ingen er mødt på dennes vegne, så Thomas Bang frikendes.

Sagen mellem Egtved og Bølling bymænd. Der føres vidner. Opsat 14 dage.

58a:

Sagen mellem Store Anst og Glibstrup mænd opsat 4 uger.

Fredag den 28. august 1705:

Læst forordning om adskillige insolentiers afskaffelse, som udi hvervning og rekruttering begås.

Iver Jensen af Øster Vamdrup har stævnet nogle personer til at vidne om hans ægtehustru Mette Pedersdatters utugtige levned med andre karle --- dragon Niels Pedersen --- og om ikke Iver Jensen selv for sin person al den stund, han har været i ægteskab med Mette Pedersdatter, har skikket sig ærlig, kristelig og vel. - Stævning til Mette Pedersdatter i Øster Vamdrup og landdragon Niels Pedersen.
����Hans Knudsen og Peder Pedersen: For godt 3 uger siden, en aften efter at folk var i senge, da opstod de efter Iver Jensens begæring af deres senge og gik med ham til hans hus, hvor de forefandt dørene at være lukkede. Så gik Iver Jensen selv ind ad en væg og lukkede dørene op for dem. Og da de kom ind, så de åbenbarlig, at Iver Jensens kone Mette Pedersdatter lå i sin seng i sin bare særk, og landragon Niels Pedersen, som tjener Hans Hansen ibidem, lå under dynen hos hende i sin bare skjorte og havde sine bukser på. De har hørt, at Mette Pedersdatter fri og selv villig har sagt til dem og andre, at Iver Jensen, hendes ægtemand, ej var barnefader til det sidste barn, hun fik, og ej heller ville hun nogen tid søge seng med ham mere.
����Jens Madsen og Hans Jepsen: --- om en barnefader -- Mette Pedersdatter har været berygtet for horeri, siden hun kom i ægteskab med Iver Jensen, hvilket hun heller ikke selv har holdt skjult.

59a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen ctr. Jep Knudsen i Jordrup og Jens Hansen i Knudsbøl angående det hø, som de har ført fra deres gårde imod forbud at ville sælge i Kolding. Forelagde deres memorial til amtmanden med dennes resolution, at regimentskriveren skal føre sag ved retten om det konfiskerede hø. - Sætter i rette, at de skal have høet forbrudt og betale dets værdi til regimentskassen. Opsat 14 dage.

59b:

Peder Mikkelsen af Egtved, som er stævnet af Hans Lauridsen Holst, beder om forladelse for ord, han sagde ved tinget for 14 dage siden.

Ridtmester Jens Kaas' sag ctr. Søren Nielsen i Egholt (fol. 37, 41, 54) opsat 8 dage.

Fredag den 4. september 1705:

a:

Læst kgl. patent ---

Sagen mellem Egtved og Bølling mænd. Vidner føres.

b:

Oberforster Bachmann har stævnet beboere i Jordrup til at vidne om det dyreskind, de har fundet i Jørgen Jepsens hus. Skovfoged Lars Iversen af Hundsholt er stævnet til at møde med de mænd, han havde med sig, da han eftersøgte skindet. og medtage det pulverhorn og de kugler, som de fandt hos Jørgen Jepsen. Stævning til Jørgen Jepsen, der skal forevise hjemmel til skindet.
����Hans Pedersen af Jordrup: Kom den 29/7 ind i Jørgen Jepsens hus om nogle oste, der var ham frakommet. Han fandt en af ostene. Han så et rådyrskind, som var udbredt med hår på og huller igennem ved bovene nær halsen. Det kunne være skudt med to rendekugler. Han så et krudthorn med ca. 1 skud krudt i og 2 kugler, som lå i et skrin og af skovfogeden Laurids Iversen blev fundet og taget til sig. Kuglerne var i papirspatroner indbundet. Der var også fundet noget grønsaltet kød i 2 fade. Jørgen Jepsens kone sagde, at det var et rålam, som hendes mand havde taget i skoven for 2 dage siden.
����Anne Paaskesdatter vandt om kødet og skindet ligesom sin mand Hans Pedersen, men vidste intet om krudt og kugler.
����Christen Christensen af Jordrup, landdragon, så skindet men ikke krudt og kugler.
����Flere vidner blev afhørt. Jørgen Jepsen, som havde været til stede i tinget, var borte, da han blev påråbt.

61b:

Hans Larsen Holst på vegne af amtsforvalter Niels Hansen har stævnet den bortrømte Jørgen Jepsen for hans sidste bopæl i Jordrup. Han skal fremvise sit fæstebrev og søges for restance og brøstfældighed. Der er optaget syn på Jep Jørgensens (!) gård. Satte i rette, at hvis ikke Jørgen Jepsen kunne skaffe kaution, skulle hans midler være forfalden til restancens betaling og bygningernes reparation og hans fæste være forbrudt.
����Jep Knudsen af Jordrup mødte på sin søn Jørgen Jepsens vegne og bad om 14 dages udsættelse for at søge mindelig afgørelse eller kaution. Opsat 14 dage, hvor synsmændene så skal aflægge deres syn.

62a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen på vegne af Søren Hansen har stævnet Niels --- --- broder og Peder Sørensen med sin søn Jens Pedersen, alle i Vork (?) ang. den hest, som Søren Hansen har mistet. - Opsat 14 dage.

Søren Nielsen af Egholt tilbød at svare på Jens Kaas' stævning ang. ulovlig skovhugst (fol. 37, 42, 54, 59). Hanaflagde ed på, at han ikke havde taget træ uden hjemmel. Jens Kaas var ikke mødt. Søren Nielsen frikendes.

Fredag den 11. september 1705:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann ctr. Mads Gregersen. Opsat 8 dage.

62b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen ctr. Jep Knudsen i Jordrup og Jens Hansen i Knudsbøl angående det fratagne hø (fol. 59). Opsat 14 dage.

I sagen mellem Egtved og Bølling mænd stævner Thomas Bang på vegne af Bølling mænd til sandemænds opkrævelse. Tidligere vidner og synsmænd er stævnet. Sandemænd opkræves: Peder Christensen i Øster Gesten, Oluf Nielsen Smed ibidem, Peder Madsen i Store Almstok, Jakob Madsen i Skjoldbjerg, Christen Kjeldsen i Kragelund, Peder Christensen i Skødebjerg, Niels Mogensen i Jerlev og Mikkel Hansen ibidem.

a:

Poul Hansen af Bindeballe har stævnet Søren Christensen i Starup (på egne og broder Jens Christensens vegne), Morten Mikkelsen i Limskov på vegne af hans hustru Maren Christensdatter samt Christen Christensen i Linding på vegne af hans hustru Margrethe Christensdatter til at give afkald og skøde for hvad enhver har annammet af deres fædrene arv iht. skiftebrevet efter deres sal. fader Christen Sørensen. - Den ene indstævnede broder Jens Christensen er i København, og ingen har fuldmagt fra ham. Opsat 3 uger.

b:

Fredag den 18. september 1705:

Læst forordning om strandede skibe og gods.

Skovfoged Laurids Iversen af Hundsholt har stævnet Rasmus Hansen i Verst med hans tjener Laurids Gregersen for skovhugst i Knudsbøl skov. Laurids Gregersen tilstod, at den økse, som Laurids Iversen nu fremviste, havde han frataget ham for godt 14 dage siden i Knudsbøl ved 2 risbøge, som han havde hugget uden hjemmel. Øksen tilhørte hans broder Mads Gregersen i Tersbøl, og han efter sin broders befaling --- og huggede de 2 bøge. - Mads Gregersen forklarede, at han vel havde befalet sin broder at hugge noget i skoven, men ikke til skade. Opsat 14 dage.

64a:

Hans Lauridsen Holst på vegne af amtsforvalter Niels Hansen (fol. 61) ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup. Fremæskede kaution for brøstfældighed og restance eller også dom. Jørgen Jepsen blev påråbt. Hans fader Jep Knudsen begærede opsættelse i 14 dage.

Sagen mellem Store Anst og Glibstrup mænd opsat 4 uger.

Søren Hansen af Nr. Vilstrup (fol. 62) fører vidner. --- lå død i åen --- på en stav i gærdet --- hestens indvolde --- hesten havde vane til at ville springe over gærder.
����To små drenge, Jens Pedersen og Hans Madsen, begge af Nr. Vilstrup, nægtede at have jaget hesten på staven.
����Gyde Iversen: Havde redet omkring ved havegærdet. Så de to små drenge komme imod ham med hver et kobbel heste og sætte dem ind i haven. Men han vidste ikke, om de så Søren Hansens hest, eller hvordan den fik sin død.
����Christen Pedersen: Var i Nedde have og så Søren Hansens hest gå frisk og før. Talte med de to små drenge, men så ikke, at de jagede eller tilføjede Søren Hansens hest nogen skade. Ellers så han nok næste dag, at hesten hang imellem to stave tværs over et gærde og ville ind i haven.

Fredag den 25. september 1705:

Isak Jensen af Drenderup på vegne af oberforster Bachmann fremstillede ved tinget en gammel fremmer halvvogn, hvortil var lænket 6 par nye hjul, hvoraf de 2 par var med bøgenav og de 4 med egenav, som skovrider Jacob Rovert med skovfogeden Laurids Iversen og Jens Bertelsen af Bøgvad har ertappet og optaget Peder Sørensen af Bølling med uden for Vorbasse på vejen ad Varde, hvor de da fulgtes med ham ind i Vorbasse by i Christen Poulsens gård. Der forærede Peder Sørensen til Jes Willumsen et par af samme hjul, til en landmilitskorporal ibidem et par, og skulle også Søren Willumsen have et par. Af hjulene blev borttaget et par, som ved eftersøgning blev fundet i Søren Willumsens lade over bjælkerne under skaftehavre. - Isak Jensen begærede, at heste, vogn og hjul blev vurderet. Vurderingsmændene skønnede, at hestene kunne begge være 8 slettedaler værd, den gamle halve vogn 4 mk, og de 2 par med egenav hvert par 2 mk. 8 skilling, og de to par med bøgenav hvert par 2 mk. Tilsammen 12 slettedaler 2 mk. - Isak Jensen spurgte Peder Sørensen, om han nu ville stille kaution for heste, vogn og hjul, eller de skulle borge for sig selv.
����Regimentskriver Jens Ducke på vegne af Peder Sørensen besværede sig over vognens optagelse på alfar vej, og som selvejer kan Peder Sørensen hjemle for sig selv. - Herredsfogeden kendte det for billigt, at Peder Sørensen skulle stille kaution. Regimentskriveren kautionerede selv. - Isak Jensen begrundede konfiskationen med lovens pag. 981.

b:

Bendix Funck har på vegne af Morten Mikkelsen af Lejrskov stævnet Hans Iversen af Skanderup. Fører vidner.
����Jens Lauridsen af Knudsbøl: Har overværet, at Hans Iversen afkøbte af Morten Mikkelsen en stud for 12 slettedaler, og de drak en halv potte brændevin til lidkøb.
����Christen Christensen af Knudsbøl: Hørte vel, de snakkede om studekøbet, men hørte ikke mere og fik heller ikke noget af deres lidkøb, men han ved vel, at en lille dreng hentede studen sammen med en anden stud.
����Ingen mødte på vegne af Hans Iversen. Men hans lille, umyndige broder Poul Iversen berettede, at han var syg og sengeligende. Bendix Funck mente ikke, at dette skudsmål var gyldigt. Satte i rette, at Hans Iversen bør betale de 12 slettedaler. Opsat 8 dage.

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Jep Knudsen af Jordrup og Jens Hansen i Knudsbøl om det konfiskerede hø (fol. 59, 62) opsat 8 dage.

Fredag den 2. oktober 1705:

b:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Jep Knudsen i Jordrup og Jens Hansen i Knudsbøl (fol. 59). - Dom: Regimentskriveren har tiltalt dem for hver et læs hø, som de af nogle kyrasserer på vejen til Kolding er optaget med og til Horstrup henført, hvor samme hø er blevet dem frataget under protest, det skulle være forbrudt, formedelst de det til Kolding ville henføre og sælge fra deres gårdsparter imod regimentskriverens forhen gjorte forbud. Men som intet efter anledning af rytterforordningens 37. artikel for mig i retten er forklaret eller beviseliggjort, at bemeldte bønder af skødesløshed eller modvillighed fra deres gårdsparter har solgt eller ladet bortkomme noget fodring til gårdens og avlingens svækkelse, men kun i deres nød og trang til kgl. udgifter og indkvarterede rytters forplejning var forårsaget til at sælge hver et lidet læs hø, så frikendes de fra regimentskriverens tiltale. Og de har deres regres for det dem på deres farende vej fratagne hø hos vedkommende forbeholden.

a:

Laurids Iversen af Hundsholt lader fremlægge oldensyn.

I sagen mellem Egtved og Bølling mænd (fol. 62, 63) om markskel begærer Thomas Bang, at sandemændene fyldestgør deres tov. - De har udforsket skellet, fundet 7 sten med kul og flint under og en ottende, hvor der nok syntes at være kul under. Da de løftede den 8. sten, fik de af Peder Storm påvist en sten, som han mente var skelsten. Den løftede de også, men fandt intet skeltegn under den. Præsten og Egtved mænd påviste også nogle andre sten, men der var ikke skeltegn under dem. Præstens spørgsmål om flodsengen har de undersøgt, men ikke fundet noget til støtte for, at den bliver frakendt Bølling mænd. - Ingen var mødt på vegne af regimentskriveren og hr. Peder Storm.

a:

Poul Hansen af Bindeballe, et afkald. - Søren Christensen af Starup på egne vegne og på vegne af svogeren Christen Christensen af Linding på hans hustru Margrethe Christensdatters vegne, Morten Mikkelsen af Limskov på vegne af hustruen Karen Christensdatter, og Hans Eriksen af Tørskind på vegne af hustruen Maren Christensdatter giver afkald for arv i gården, som deres stedfader Poul Hansen og deres moder Maren Jensdatter bebor.

a:

Fredag den 9. oktober 1705:

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Bølling lodsejere angående Tatkær damme og grund. Fører vidner:
����Rasmus Jensen og Jens Jensen af Egtved: Da de for 14 dage siden var i præstens hus og stue, var Poul Eriksen af Bølling der også og talte med præsten om sin datters attest. Præsten spurgte ham, hvorledes det hang sammen med det jord, Bølling mænd havde ladet oppløje ved Tatkær damme. Poul Eriksen svarede, at alle Bølling mænd havde ladet jorden oppløje, og han for sin person havde været med og hjulpet til at danne ploven til rette, og Joen Nielsen havde skaffet et par heste, Peder Sørensen et par, Poul Gjermandsen et par. Så blev lyngen afbrændt og jorden pløjet, sået og harvet, alt på een dag. Og imens var alle Bølling lodsejere til stede. Og Poul Eriksen sagde, at han sligt ville være gestændig, hvor behøvedes. Vidnerne kunne ikke se, at Poul Eriksen var drukken.
����Peder Storm fremlagde en del dokumenter. - Opsat 14 dage.

b:

Oldensyn i Jerlev herred afhjemles.

70a:

Fredag den 16. oktober 1705:

Sagen mellem Store Anst og Glibstrup mænd opsat 14 dage.

Fredag den 23. oktober 1705:

b:

Thomas Bang fører vidner på vegne af Hans Tingeleng. Hans Hansen og Peder Madsen af Seest skal vedstå deres syn af 25/7. Til at vidne er stævnet: Niels Troelsen og hans hustru Anne Jakobsdatter samt Bodil Jakobsdatter. De er begge den afdøde Karen Jakobsdatters søstre. - Nogle kvinder skal vedstå deres attest om Karen Jakobsdatters død. - Til stede er også den afdødes moder Anne Jakobs af Seest.
����Et vidne: --- at Hans --- i Vonsild havde til ham sagt, at han --- slået den afdøde Karen Jakobsdatter, mens hun tjente ham, for hendes uagtsomhed --- med en fork og med hans hånd.
����Thomas Bang henholdt sig herimod til de irettelagte beviseligheder: at Karen Jakobsdater kom frisk og før i sin moders hus og klagede ikke på nogen, som alt var efter at moderen og svogeren havde været hos Hans Tingeleng i Vonsild.
����Thomas Bang begærede tingsvidne og Niels Troelsen genpart.

71a:

Hr.. Peder Storm ctr. Bølling mænd om Tatkær dam. Opsat 14 dage.

Fredag den 30. oktober 1705:

b:

Læst forordning om kornskatten.

Jens Iversen af Store Anst på vegne af Store Anst mænd ctr. Glibstrup mænd. (se fol. 58 og 64, 70). Opsat 14 dage.

a:

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad, skovfoged for Jerlev herred, fremlagde oldensyn.

Hans Mortensen i Heinsvig får tingsvidne på, at han er i stor armod, både af kvægs og bæsters ulykkelige frafald og i andre måder, så han har aldeles intet til underhold andet end, hvad godlidende kristne ham af barmhjertighed i Guds navn ville give. Tilmed har han en fattig, syg og skrøbelig hustru, så han alene må søge brød og ophold til dem alle. Hverken han eller hans hustru har været årsag til deres fattigdom.

Poul Hansen i Bindeballe, en lovbydelse. Søren Christensen af Starup på egne vegne og på vegne af svogeren Christen Christensen af Linding for hustruen Margrethe Christensdatter, Morten Mikkelsen af Limskov på egne vegne og på vegne af hustruen Karen Christensdatter og Hans Eriksen af Tørskind på egne vegne og på vegne af hustruen Maren Christensdatter lovbyder alle de lodder, de er berettiget til efter deres sal. fader Christen Sørensen i den gård, han beboede i Bindeballe, og som Poul Hansen nu bebor med deres moder Maren Jensdatter. - Denne og moderen begærer skøde.

b:

Skødet.

b:

Fredag den 6. november 1705:

Hr. Peder Storms sag (fol. 71) opsat 8 dage.

a:

Peder Storms stævning af Bølling lodsejere til synsmænds opkrævelse ang. hvad pløjejord og agerland som til deres huse i Fuglsang eller Bølling Krage findes med hvad der henregnes af Tatkær damme.

b:

Fredag den 13. november 1705:

Læst kgl. patent om alle der kunne have nogle af justitsråd Severin Rasmussens midler.

Peder Storm (fol. 73, 74) ctr. Bølling mænd.. Synsmænd aflægger rapport. Peder Storm fremlagde opskrift på Fuglsang husmænds korntiende og sammenlignede med en kopi af landmålingen. Vidtløftig diskussion mellem Peder Storm og Thomas Bang. - Opsat 8 dage.

78b:

Sagen mellem Store Anst og Glibstrup mænd opsat 14 dage.

Fredag den 20. november 1705:

Peder Storm af Egtved ctr. Bølling mænd. Dom, som er indført fol. 79.

Amtsforvalter Niels Hansens fuldmægtige Anker Hansen har stævnet Jørgen Jepsen af Jordrup for hans forrige bopæl --- bortrømt --- brøstfældighed --- ulydighed mod hans øvrighed --- undsigelse mod den, som nu har fæstet huset. - Jørgen Jepsen mødte og svarede, at han ikke havde sit fæstebrev med idag, men tilbød at fremvise det om 14 dage. Men Anker Hansen fremviste en bekræftet kopi af det. Sammenholdt fæstebrevets bestemmelser med Jørgen Jepsens adfærd: Han har ikke holdt huset ved lige, har ikke betalt skatter og landgilde i rette tid. Der resterer hoveripenge 1 rdl. og landgilde. Han har ofte, når han af amtsforvalteren som ridefoged er blevet indkaldt, ikke villet indfinde sig. Det bevises med en seddel af 9/11 med sognefogedens påskrift at være forkyndt for Jørgen Jepsen. Opsat 14 dage.

79b:

Dom i sagen, som hr. Peder Storm har ført mod Bølling mænd. Peder Storm beviser med tingsvidne af Jerlev herredsting 16/6 1613, at Jens Poulsen af Egtved vandt, at i de 22 år, han havde tjent hr. Søren Poulsen i Egtved, blev der kun høstet af Tatkær damme af dem, der havde præstens minde. --- Tingsvidne af 15/6 1625 --- har altid været kaldt Tatkærs damme efter ældgamle dokumenter. Fra Bølling mænd er intet anført til svækkelse af de gamle dokumenter. Tatkær damme med tilhørende græs og grøde tilkendes Egtved præstegård i henhold til de gamle dokumenter og lovens 2-12-6.

a:

Fredag den 27. november 1705:

Hans Ulf af Skanderup har stævnet Jep Vedstesen og andre af Skanderup angående det vandløb, som har sit sædvanlige løb ind igennem Hans Ulfs toft. Stævning også til vidner. For over 20 år siden stod vandet i byen så højt, at det var til skade for både folk og kvæg. Bymændene ville have gravet rende gennem Vedste Mikkelsens toft, som ligger syd for gaden og gadedammen. Det ville Vedste Mikkelsen ikke tillade. Derfor gav gamle sal. Hans Ulf dem lov til at grave renden gennem hans toft syd derfor. Thomas Ulf vidner om vandløbet gennem hans sal. faders toft.
����Jep Vedstesen svarer, at gadevandet har af alders tid haft og skal have sit løb først ind i Hans Ulft toft og deraf ind i Vedsted Mikkelsens toft.

b:

Sognefoged i Anst sogn Iver Christensen i sagen mellem Store Anst og Glibstrup mænd (fol 78). - Dom: Syn og tingsvidne af 14/8 giver ikke så klar underretning om markskellet. Glibstrup mænd besværer sig over, at de er blevet forhindret i vidneførelse, formedels deres fuldmægtige ved interlucotoria af sættedommeren er blevet fundet fra retten gangen, og de for videre proces og tidsspilde at forekomme tilbyder at betale den halve omkostning til sandemænds opkrævelse, så bør Anst og Glibstrup mænd lade opkræve sandemænd, som bedst efter loven kan opsøge og udlede det rette markskel, på begge byers fælles bekostning og sligt lovmæssigt fyldestgøre, før her af retten nogen dom kan afsiges.

Fredag den 4. december 1705:

Læst kgl. patent om højesteret.

a:

Amtsforvalteren ctr. Jørgen Jepsen (se fol. 79). Opsat 14 dage.

Fredag den 11. december 1705:

Markus Nissen af Bønstrup lod læse og påskrive en dom af 12/12 1704 ctr. Laurids Poulsen i Hjarup angående en gældsfordring, som ved amtmandens resolution er tilladt at fyldestgøres.

Oberforster Bachmanns fuldmægtige Isak Jensen Franch af Drenderupgård har stævnet borgmester Niels Baldersen i Kolding til synsmænds opkrævelse ang. hans skovpart i Seest skov: Han skal forklare, hvor vidt hans skovpart strækker sig. Stævning også til velfornemme mand Henrik Banhsen --- Jørgen Maug, alle i Kolding, om det træ, som på deres vogne er fundet af Isak Jensen og skovfoged Laurids Iversen. - Mænd i Seest er stævnet som vidner.

b:

Poul Gjermandsen af Bølling fremlyste til 3. ting en gammel næsten udlevet hest. Den blev vurderet til højst 3 mk. Den var så ældgammel, at synsmændene ej kunne forstå sig på dens høje alder.

83a:

Bartram Pedersen af Lejrskov ctr. nogle mænd for gæld i korn, som han har lånt dem. Opsat til 8/1 1706.

Fredag den 18. december 1705:

Thomas Bang på vegne af oberforster Hans Backmann ctr. borgmester Niels Baldersen. Synsmænd har været i skoven med borgmesteren og bedt ham vise sin adkomst og påvise sine skovparter ved skovskelsmærke, griim --- sten eller andet. Dertil svarede han, at de --- borgmesteren svarede, at han ikke vidste, ej heller kunne udvise nogen --- i dødens og djævelens havn. De hørte, at borgmesteren tilstod at have give sin søstersøn, Henrik Farver i Kolding, lov til at hugge en bøg. Ved den blev hans heste og vogn optaget og ført til Koldinghus. Noget derfra påviste borgmesteren nok en bøgestub, også hugget af hans søstersøn, men ingen af træerne var blevet udvist af ham. Noget derfra var hugget en capitalbøg, som borgmesteren tilstod at han havde givet byskriveren i Kolding lov til at hugge. De tre træer var efter Seest mænds nøje betragtning hugget på Jakob Staffensens og Jep Sørens fæstegårdes skovskifter. Der fandtes mangfoldige friske og gamle stubbe.
����Thomas Bang spurgte de tilstedeværende Seest beboere, om de havde noget dertil at svare. Nogle mænd svarede, at det havde de ikke, og de vidste heller ikke om ret skel i skoven.

84a:

Amtsforvalteren ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup. Dennes fader Jep Knudsen indgav et indlæg. Opsat til 8/1.

Hans Ulf af Skanderup indstævner alle Skanderup bys lodsejere, især Jep Vedstesen, ang. vandløbet gennem hans toft. Opsat til 15/1.

b:

Regimentskriver Anders Rasks tjener Hans --- fremstiller synsmænd. Mads Knudsen i Store Anst har ladet bygge 7 fag for 15 lrdl. 4 mk. - Hans Pedersen i Glibstrup har opført 2 nye huse, siden hans gård af torden og lynild opbrændte, nemlig et ladehus på 15 fag og et fæhus på 12 fag, tilsammen 127 rdl. 3 mk. 8 sk. (flere rapporter).

a:

Alt foreskrevne, som i denne bog fra begyndelsen den 22. maj og til idag d. 18. december 1705 her for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herredsting beskreven at være passeret, sålede rigtig er indført og derfor hermed idag, som er den sidste tingdag dette år 1705 slutter i Jesu Christi navn, og beder i samme Jesu navn, at den almægtige, gode Gud vil nådeligen give os et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nye år.

.

1706


I Jesu Christi Navn Begyndes at Holde Ting og Ret Her Paa Anst, Jerlev og Slaugs Herreders Ting udi dette Nye Aar

Anno 1706 - Fredagen og Tingdagen d. 8. Januar

af herredsfogeden Bertel Pedersen på Amhede, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver, otte tingmænd: Peder Lauridsen i Spjarup, Lorents Frandsen i Egtved, Hans Pove (?) i Vester Gesten, Jep Jørgensen i Ågård, Jep Jakobsen i Amhede, Jens Hansen i Refsgård, Mikkel Pedersen i Ågård og Peder Torbensen i Knudsbøl.

Velædle fenrik Hans Ducke har stævnet forrige kaptajnløjtnant Otte Andersen Brammer angående en af de gamle flinter, som dragonerne forhen har været leveret at exercere med. Hvilken flint siden er blevet befundet hos løjtnant Hans Casper Ifring i Verst, om han noget derimod kunne have at sige. Løjtnanten skal forklare, hvor han har fået flinten. Fremviste flinten med kong Christian V's mærke. Løjtnanten forklarer, at han for godt et år siden, da kaptajnløjtnant Brammer var i hans hus i Pjedsted og lå der om natten, da havde løjtnant Ihring en liden flint, hvorfor Brammer spurgte ham, hvad han gjorde dermed. Løjtnanten svarede, at major Üttervig havde givet ham den, og dersom Brammer ville give ham en bedre derfor, ville han den vel have. Brammer svarede, han ville se til. Nogen tid derefter kom korporal Kleest med den nu her idag fremviste dragonflint og hilste fra Brammer sigende, her var den belovede flint, og bekom derimod løjtnantens flint tilbage igen. Løjtnanten formodede, at Brammer var hans fulde hjemmel.
����Korporal Jens Sørensen Kleest: For godt et år siden befalede Brammer at udsøge en af de 117 dragonflinter, som stod i kaptajnløjtnantens kvarter til Peder Eriksens i Pjedsted ---
����Hans Ducke begærede tingsvidne på vegne af oberst Frismand.

a:

Jep Vedstesen af Skanderup stævner Hans Ulf til synsmænds opkrævelse.

86b:

Jørgen Jepsen af Jordrup tilbyder at svare amtsforvalteren (fol. 84). Ingen er mødt på dennes vegne, så Jørgen Jepsen frikendes, til ny stævning foreligger.

Bartram Pedersens sag ctr. nogle skyldnere opsat 3 uger.

Fredag den 15. januar 1706:

a:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Laurids Sørensen i Ris for lånepenge og anden restance. Opsat 8 dage.

Jep Vedstesen og andre Skanderup mænd ctr. Hans Ulf. Et syn afhjemles. Synsmændene har synet vandløbet igennem Hans Ulfs og Jep Vedstesens tofter. Der er bl.a. angivet forskellige mål. De fik forevist et andet gammelt vandløb. Noget var opfyldt af løs jord og træ. - Der afhøres nogle vidner. De er i familie med Jep Vedstesen, men han har ikke andre.

a:

Fredag den 22. januar 1706:

Læst forordninger om katrikelskatten og rytterholdspenge og om okse- og flæskeskatten.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog af Bøgvad lod fremstille uden for tinghuset Niels Jørgensen af Højen med heste og vogn og noget bøgetræ på vognen, som han har antruffet Niels Jørgensen med i Vejle. Heste, vogn og træ blev vurderet. Niels Jørgensen får heste og vogn tilbage, men forpligter sig til at stille med dem igen.
����Jens Krog havde også truffet Søren Pedersen af Højen med et læs risbøg, som han uforvist havde hugget i Højen skov. Han måtte køre tilbage til Højen, hvor vognen blev indsat i sognefoged Mads Henriksens gård. Hestene tog Søren Pedersen hjem til sin egen gård med to mænd som kaution. Han lovede at stille ved tinget idag med heste og vogn, men er udeblevet.

b:

Fredag den 29. januar 1706:

Rasmus Jensen af Ødsted lovbød sin gård. Thomas Jensen af Velling på egne og broder Las Jensens vegne i Andkær begærede at købe.

a:

Bartram Pedersen af Lejrskov ctr. Staffen Iversen og Jørgen Rasmussen af Bække (fol. 83 og 86). Opsat 14 dage.

Fredag den 5. februar 1706:

Rasmus Jensen af Ødsted lovbød sin går 2. gang.

Fredag den 12. februar 1706:

b:

Thomas Bang på vegne af oberforsteren ctr. borgmester Niels Baldersen ang. hvad gærdselshugst hans folk har forøvet i Seest skov. Seest mænd er stævnet som vidner. Borgmesteren er ikke mødt. Ejheller de synsmænd, der skulle have afhjemlet syn. - Vidner har set en stor del gærdsel ved borgmesterens havegærde i Seest skov, kaldet Bøgvad have. Det er hugget på kongens fællesskabs parter ---

a:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Poul Hansen i Horsted til at forklare, til hvem han har afstået sit hus og hvorfor. Stævning til Peder Olesen og Mads Jyde i Horsted --- herimod mødte --- at Peder Olesen lovede at skaffe Poul Hansens skriftlige afståelse og fornøje ham for aftrit, har regimentskriveren givet ham interimsseddel. Og som Poul Hansen siden har givet en skriftlig afståelse til Mads Jyde, så er alle parter indstævnet til tinget at forklare, hvorledes det hænger sammen.
����Poul Hansen: Havde ikke givet Peder Olesen nogen skriftlig afståelse, men det var nok imellem dem omtalt og aftalt, hvad Peder Olesen skulle give i afståelse. Og fordi han ikke til den betemte tid betalte, hvad der var aftalt, så har han givet sin skriftlige afståelse til Mads Jyde, både kongens og kirkens part af gården.
����Søren Madsen af Horsted mødte og fremlagde en skriftlige afståelse og et fæstebrev på kongens part og stiftskriverens på kirkens part.
����Regimentskriveren spurgte --- Olsen, om han havde ladet sætte Poul --- på Koldinghus, fordi han ikke til hans --- ---hvorom Poul Hansen har indgivet --- klage til regimentskriveren. Peder Olsen svarede, at han intet havde med Poul Hansens arrest at gøre.

a:

Regimentskriver Jens Ducke fremlagde en del rytterbønders kvitteringer på 11 1/4 skp. havre, som på hvert rytterlægd fra kassen eller magasinet skulle gives tilbage af, hvad velbårne obr. kyrasser havde taget for meget ved opbruddet 1704. Præsenterede herefter nogle, som for retten tilstod deres kvitteringer.

Hans Ulf af Skanderup fører vidner om vandløbet gennem hans toft.

a:

Rasmus Jensen af Ødsted lovbød sin halve gård 3. gang. Thomas Jensen af Velling og hustru Else Nielsdatter og broderen Las Jensen med hustru Mette Thomasdatter i Andkær begærede at købe.

b:

Skødet.

a:

Fredag den 19. februar 1706:

b:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet by- og herredsfoged Lars Amlitsbøl (Amnitsbøl) i Fredericia og by- og herredskriver Christen Lunøe angående deres hårde medfart imod Niels Pedersen i Follerup den 3/11 i hans hus ved en udlægsforretning
����Hans Andersen af Tiufkær: Den dag, da byfogeden og byskriveren gjorde udlæg hos Niels Pedersen i Follerup, var han kommet til Niels Pedersens med en trøje, som han havde syet for tjenestepigen sammesteds. Han så, at der lå noget lærred på bordet, som byfogeden sagde at han ville tage til sig. Niels Pedersen svarede: Hvad er eders salarium? Byfogeden sagde, Intet. Derpå Niels Pedersen sagde til ham: Hvor kommer I til at bære den stjerne? Byskriveren svarede og sagde: I er en uforstandig bøffelokse og et skarn i eders mund. Videre forekom nogle kedler, som skulle skrives, deriblandt var en, som byskriveren sagde at være en brændevinskedel. Dertil Niels Pedersen sagde, det var løgn --- uden dække og hat ---
����Rytter Niels Terkelsens kone, logerende til Bertel Hansens: Så, at byfogeden lod en --- en økse --- andet boskab og lade hans kiste stå. Niels Pedersens hustru ledte efter nøglen til kisten. Kunne ikke finde den. Vidnet så ikke, at Niels Pedersen gav sin hustru noget tegn om, at hun ikke skulle oplukke kisten, og da kisten var opslagen, tog byfogeden et stykke lærred op af den og sagde, Det tager jeg til mig. Niels Pedersen svarede: Hvorfor skal I have det? Skriveren svarede, For intet. Niels Pedersen bad de tilstedeværende se derpå. Byskriveren sagde, Du svarer som en okse og et skarn.
����Else Poulsdatter, logerende hos Anders Thygesen i Follerup: Kom til Niels Pedersens gård i Follerup, da de ville køre bort med udlægget. Så at en person trak bort med en ko, og da hun kom ind i gården, flyede enten byskriveren eller Bertel Hansen af Strustrup hende en liden bryggerkedel og sagde, hun skulle bære den ind til Niels Pedersen. Hun så desuden, at kusken, som kørte vognen, slængte en sæk med ca. 4 skp. korn ud i gården, som blev liggende, til de var bortkørt.
����Niels Hansen af Follerup: Så at kisten var opslagen, og hørte, at Niels Pedersen bad dem om at tage andet løsøre til udlæg.
����Jens Nielsen af Follerup, tjenende sin fader Niels Pedersen: Byfogeden m.fl. kom om morgenen tidligt til Niels Pedersen og tog dem alle på sengen undtagen pigen, som var oppe at malke. Hørte byfogeden oplæse noget for Niels Pedersen og spurgte, om han derefter ville betale. Niels Pedersen svarede, han havde intet at betale med. Da sagde byfogeden, Rejs eder op, I skal en anden vej. - Byfogeden satte adskilligt bohave ind til udlæg og lod vurderingsmændene vurdere en sæk med tre skæpper boghvede, som han lod bære ud i vognen. Også en stud blev ansat. Den havde vidnet solgt til Peder Kyed i Bjert. Da de igen var kommet ind, begærede byfogeden nøglen til en kiste. Niels Pedersens kone svarede, hun kunne ikke finde den. Og vidnet så ikke, at Niels Pedersen gav hende noget vink til, at hun ikke skulle lade nøglen fremkomme, da han gik hende forbi. Hvorpå byfogeden slog kisten op. Så tog de op af kisten en del tiin lærred og omhæng og gjorde udlæg deri. Og som de af kisten havde optaget et stykke lærred, sagde byskriveren, Det tager jeg til mig. Niels Pedersen sagde, Hvor meget skal I da have til eders salarium? Byfogeden svarede, Jeg skal intet have. Imidlertid fremkom en kedel, som byskriveren sagde var en brændevinskedel. Niels Pedersen sagde, det var løgn. Han navngav ingen. Hvortil byskriveren svarede, Ak, din plumpe okse, du er en skarn i din mund. Da byfogeden opslog kisten, sagde Niels Pedersen, Hvorfor gjorde I det? Byfogeden svarede, Det skal I have for eders skælmstykke. Jeg ved, I har penge at betale --- --- drog sin kårde, men gjorde ingen skade --
����Hans Nielsen, Niels Pedersens søn, vidnede som sin broder.
����Jens Lauridsen i Herslev: De kom først til Niels Pedersens, da udlægsforretningen næsten var ovre, efter at han havde skikket bud til dem, at de skulle komme. Da de var kommet ind i stuen, hørte de, at da byskriveren skulle skrive og talte om en kedel, kaldte han det en brændevisnkedel --- Hørte ikke, at Niels Pedersen sagde, at de kom og røve hans gods bort, heller ikke, at Niels Pedersen sagde, at byfogeden behjalp sig med falske vidner, eller talte om stikpenge ---
����Løjtnant Casper Jering af Verst: Har kendt Niels Pedersen i 20 år, som forhen boede i Sædering, daværende rytterbonde. Han har skikket sig som en ærlig mand.
����Regimentskriveren fremlagde attester af ridtmester Holst og sognepræst Anders Iversen i Herslev om Niels Pedersens forhold.
����Regimentskriveren spurgte byfogeden Laurids Amnitsbøl, om han havde noget at sige imod vidnerne. Byfogeden agtede det unødvendigt at svare, fordi vidnerne er Niels Pedersens sønner. De øvrige er villige vidner, uden stævnemål.

96b:

Hans Ulf af Skanderup (stævnemål på fol. 91) fremlægger indlæg og dokumenter. - Jep Vedstesen begærede sagen opsat, indtil sessionen holdes. Det kan ikke tilstedes, da man ikke ved, hvornår den holdes. Opsat.

a:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann (se. fol. 89) ctr. borgmester Niels Baldersen. Synsmænd har synet den skade med rishuggen, borgmesteren formentlig har lade gøre på han indgærdede Bøgvad have. Ti læs gærdel på gærdet lagt, omkring ved samme have 23 læs. Vidste ikke, på hvis rettighed det var hugget, thi ingen af Seest beboere var til stede, som ville fremføre nogen klage, undtagen Niels Hansen og en Jep Sørensens søn, som viste, at gærdslet vqr hugget på deres rettighed.

b:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Rasmus Pedersen i Højen til opkrævelse af synsmænd, der skal syne, hvorledes hans gårds selvejerskov er medhandlet, siden han kom til gården.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog i Bøgvad på vegne af jægermester Brochdorf og oberforster Bachmann forbød til 3. ting en sær og formenende ulovlig skadelig --- forbyde alle og enhver med heste og vogn --- skovskade med riseges og bøges omhuggelse.

97a:

Fredag den 26. februar 1706:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen fremstillede en del sognefogeder og bønder, der lige så vel som dem, der blev fremstillet den 12/2, tilstod de fremviste kvitteringer på de 11 1/4 skæpper havre, som kyrasserregimentets underhavende ved dets opbrud af hver rytterportion for meget skal have oppebåret.

Rasmus Jakobsen på vegne af oberst Leegard fremlagde nogle håndværkeres vurdering af Nygårds bygningers brøstfældighed og reparationsomkostninger.

98b:

--- Rasmus Jakobsen --- stævnet Jep Christensen, Hans Jensen og Christen --- tillige med deres sønner, som den ulovlige --- stud i Horsted --- forpligt om studens betaling. Stævning til Joen Nielsen som kaution for studens betaling. Rasmus Jakobsen fremlagde en skriftlige forpligt udgivet af Hans Jensen, Jep Christensen, Jens Nielsen og Christen Lauridsen, alle i Tiufkær. Påskrift, at Jens Nielsen har betalt sin anpart i den døde stud med 4 rdl. - Sætter i rette, at de andre skal betale deres anpart for Mads Jydes døde stud samt bøde efter lovens 6-20-2. Med henblik på mindeligt forlig opsættes sagen 14 dage.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet Poul Hansen, Mads Sørensen Jyde og Peder Olufsen, alle af Horsted, til doms om, hvem Poul Hansens afståede hus skal tilhøre. Opsat 14 dage.

a:

Et indlæg i samme sag fra Hans Svendsen på vegne af amtmand Woyda -- Poul Hansens beboende hus --- til Peder Olesen godvilligt har opladt --- og i regimentskriverens og hr. Jens Sandagers vedværelse, og forn. Poul Hansen af Peder Olesen penge på hånden leveret, i hvilken sag allerede for lang tid siden på Peder Olesens memorial og regimentskriverens meddelte seddel af amtmanden er resolveret, længe før end den sidste (for sine årsager) er blevet pådrevet, som regimentskriveren meget vel har været bekendt med, hvilken amtmandens resolution efter forordningen er udstedt samt grundet på ret og billighed, hvorfor sr. Hans Svendsen på amtmandens vegne ikke skulle formode, at samme her af dommeren kunne påkendes og langt mindre underkendes. Og sagen kan afgøres af sessionen uden bøndernes besværing med penge- og tidsspilde og tingrejser. Formoder at dommeren vil henvise sagen dertil. - Herredsfogeden resolverede: Det skal forblive ved opsættelsen til om 14 dage.

98b:

Rasmus Jakobsen lader afhjemle syn på skovhugst i Højen skov tilhørende den gård, som Jens Ducke har købt, og som bruges af Rasmus Pedersen. - Sætter i rette, at Rasmus Pedersen må svare til skovens forhuggelse. - Rasmus Pedersen nægter at have gjort nogen skovskade. - Opsat 3 uger.

Fredag den 5. marts 1706:

Laurids Iversen af Hundsholt, skovfoged i Anst herred, på vegne af oberforster Bachmand har stævnet samtlige Skanderup mænd til syns afsigelse vedr. skovhugst på kgl. skovparter. Skanderup mænd aflægger ed på, at de ikke ved, hvem der har hugget de risege, som var hugget i Jep Iversens skovpart.
����Jørgen Nielsen og Rasmus Hansen af Gelballe var med skovfogeden i Las Joensens gård i Skanderup og synede der 64 bøgehjulfælge liggende i et hus, hvoraf en del var hugget af risbøg. - Las Joensen svarede, at hjulfælgene var af hans udviste bøgetræ, både forgangne og dette år, som han havde hugget til sine brøstfældige vogne og hjuls fornødenhed. Opsat til 19/3

99b:

Amtsforvalter Niels Hansen har stævnet Jørgen Jepsen af Jordrup til synsmænds opkrævelse vedr. husets brøstfældighed.

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius Levetzou har stævnet Peder Christiansen Smed i Store Anst, fordi han ikke har ladet sit beboende kirkeboelshus reparere; det er nu fast øde. Sætter i rette, at en dom af 21/12 1703 fornys.
����Iver Christensen, sognefoged i Anst sogn, og Mads Knudsen: Siden dommen af 1703 er mere af bygningen nedfaldet og bortvendt end, hvad der er blevet forbedret og bygget nyt.
����Knud Buck sætter i rette, at dommen af 1703 konfirmeres til fæstes forbrydelse, husets reparation og overlevering. Opsat 14 dage.

100a:

Fredag den 12. marts 1706:

Skovrider Jakob Rovert har stævnet Mads Jepsen af Aagesbøl, Frands Andersen og Niels Nielsen ibidem. - Mads Jepsen beediger, at han intet ved om risegen.

b:

Hans Ulf af Skanderup ctr. Skanderup mænd, især Jep Vedstesen, om vandløbet (se fol. 96). Opsat 8 dage.

Amtsforvalterens fuldmægtige Anker Hansen ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup (se fol. 99). Synsmænd: --- efter husets lejlighed ved magt --- dog endnu tagtør --- uden ilds fare ---

101a:

Regimentskriver Jens Ducke stævner Jens Lauridsen i Knudsbøl, som har indladt sig i ægteskab uden foregående skifte. Han har ikke anmeldt det for sin afdøde ægtefælles pårørende. Opsat 14 dage.

Jens Duckes sag ang. Poul Hansens hus' afståelse i Horsted (se 26/2 fol. 98) opsat 14 dage.

Jens Ducke ctr. Tiufkær mænd om en stud (se 26/2 fol. 97). Opsat 14 dage.

Fredag den 19. marts 1706:

101b:

Amtsforvalterens fuldmægtige Anker Hansen ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup. Denne fremlagde sit fæstebrev. Anker Hansen fremlægger synsrapport (se fol. 100) og sætter i rette, at Jørgen Jepsen har ladet huset forfalde, ikke har betalt sin afgift og hoveripenge i rette tid og bør lide efter lovens pag. 460, art. 1 og 2. Opsat 3 uger.

Laurids Iversen af Hundsholt på vegne af oberforster Bachmann om skovhugst i Jep Iversens skovpart. - Vidnerne af Skanderup svor, at de ikke selv havde hugget træet og heller ikke vidste, hvem der havde gjort det.

a:

Samme skovfoged ang. syn på træ fundet i Jens Andersens gård i Skanderup. Jens Andersen beråbte sig på hjemmel til en del af træet.

b:

Knud Hansen af Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius Levetzou ctr. Peder Christensen Smed i Store Anst (se fol. 99). - Dommen af 1703 konfirmeres.

103a:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Rasmus Pedersen i Højen (se fol. 98). Opsat 3 uger.

Hans Ulf ctr. Jep Vedstesen m.fl. (se fol 96). Opsat 8 dage.

Fredag den 26. marts 1706:

Søren Buck i Store Anst har på vegne af regimentskriver Andreas Rask stævnet Niels Andersen i Vrå, hans hustru Lene Jørgensdatter og søn Peder Nielsen. Fremlægger en klage fra Hans Pedersen i Vrå tilamtmanden med dennes resolution. - Tre vidner siger, at de grandgiveligen den samme aften, som ilden i Hans Pedersens salshus var blevet optænt, så et spor i sneen, som var faldet den aften, og der havde gået et menneske fra Niels Andersens aftægtshus til Hans Pedersens gård, hvor ilden var antændt, og samme menneske havde igen gået fra Hans Pedersens gård og ind i Niels Andersens aftægtshus. De kunne ikke se andre spor i sneen. Da de ved midnatstid med Hans Pedersen fulgte sporet, da kom Niels Andersen og hans hustru til dem ud af huset i deres daglige klæder, ligesom det havde kunnet være om højlys dag. - Ilden var påsat nederst i tækningen uden over Hans Pedersens og hustruens seng.

104a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet Peder Olesen i Horsted om, at de arresterede 100 slettedaler skal tilkomme Mads Jyde og ikke Poul Hansen, som dem en gang har bekommet. Poul Hansen stævnes for at lide dom for, hvad ulejlighed han ved sine to afståelser har forårsaget Mads Jyde. - Rasmus Jakobsen formodede, at dommeren vil erindre, hvorledes Poul Hansens hus med rette kunne tilhøre Mads Jøde, men som Mads Jyde er forbuden med samme hus at befatte sig, og han ej vil være amtmanden imod, som hellere vil unde Peder Olesen samme hus, så prætenderer Mads Jyde sine udlagte 100 slettedaler tilbage, hvorefter arrest hos Peder Olesen derpå er gjort, at han ej pengene til Poul Hansen skulle betale. Sætter i rette, at arresten på pengene kendes lovlig, og at Peder Olesen tilfindes at betale pengene til Mads Jyde, som efter kvittering har udlagt og betalt dem.
����Herimod fremlagde Hans Andersen af Højen Poul Hansens indlæg. Amtmandens fuldmægtige Hans Svendsen svarede, at det ikke med rette kunne tilkomme Peder Olesen at betale til Mads Jyde pengene, da det ikke skal kunne bevises, at han har gjort noget køb med Mads Jyde i så måder, hvormed han skulle være blevet ham noget skyldig. Det formodes ikke, at Mads Jyde har betalt noget til Poul Hansen for husets afståelse, eftersom amtmanden for lang tid siden har ladet Mads Jyde forbyde at betale Poul Hansen nogen penge derfor. Men om så var, ville det være billigt af ham at søge sine penge hos den, han har handlet med, og ikke hos Peder Olesen, som i så måder ikke har noget at bestille med ham. --- ---

106a:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Rasmus Pedersen i Højen (se fol. 98 og 103). --

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Lauridsen i Knudsbøl (se fol. 101). Opsat til 9/4.

Samme ctr. Tiufkær mænd ang. en stud (se fol. 97). Opsat 14 dage.

Hans Ulf af Skanderup (se fol. 96). Opsat 14 dage.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog af Bøgvad ctr. Hans Mortensen Orle i Høllund. - Skovløberen Peder Jensen i Rugsted skov krat har set en risbøg hugget i Høllund uskiftede og fælles skov. Han fulgte slædesporet og antraf Hans Orles tjenestekarl og dreng med træet, som de afkastede ved Hans Orles rytterhus. Vidner var med skovløberen inde i Hans Orles gård. De kaldte ham ud. Han kom ud med et spanskrør i hånden, tog fat i skovløberen og sagde, Gå ud af min gård. Thi I har her intet at bestille. Opsat 3 uger.

b:

Laurids Iversen af Hundsholt lader afhjemle syn på gærdselhugst i Anst herred.

Fredag den 9. april 1706:

Amtsforvalterens fuldmægtige Anker Hansen ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup (se fol. 101 0g 102). - Anker Hansen tilstod, at huset allerede er bortfæstet til en sufficantere person end Jørgen Jepsen, fordi jægermester Brockdorf har skrevet til amtmanden, at Jørgen Jepsen er bortrømt fra huset på grund af opdaget skrybeskytteri (krybskytteri). Man sksulle formode, sådanne herre sligt ikke havde berettet, om det ikke således havde været. Derpå har amtmanden beordret amtsforvalteren, at han skulle søge at få huset forsynet, hvilket han også måtte iagttage. Belangende Jørgen Jepsens fremlagte kvittering fra murermester Noe Eliassen, som melder, at han har betalt hoveripenge for indeværende måned, så kan samme ikke henregnes uden for det halve år 1706, som Jørgen Jepsen endnu virkelig resterer ½ års hoveripenge til Mikkelsdag 1705 forfalden.
����Bendix Funck svarede, at han ikke beskylder synet for at være ulovligt, men har blot påvist en ringe forseelse deri, at brøstfældigheden ikke er vurderet til penge. Hvad skrybeskytteri angår, da er Jørgen Jepsen ikke blevet overbevist herom og er ikke blevet dømt, så Anker Hansens påståelse kan ikke være ham til skade. --- Opsat 14 dage.

107b:

Regimentskriver og regimentskvartermester Christian Albrecht Corch på vegne af oberst Ingenhaven har stævnet Peder Christensen Skræder, nu boende i Amnitsbøl, til arrestens lovlige efterfølgelse. Gæld i husleje og andet. Opsat 14 dage.

Hans Ulf af Skanderup ctr. Jep Vedstesen og andre (fol. 91). Dom: Det er bevist, at Skanderup gadevand for mere end 20 år siden efter bymændenes vedtægt og med gamle Hans Ulfs samtykke var indgravet og ledsaget i Hans Ulfs toft, så vidt at det derigennem og udaf kunne få frafald og afløb. Det har ikke været påklaget i 20 år. Ingen gyldige beviser er anført herimod. Vandløbet skal fortsat have sit uhindrede løb i Hans Ulfs toft, og fremdeles uden al andre videre dæmning, forgravelse eller hindring have sit sædvanlige løb, hvor det selv vil og af egen natur henføjes. Dog ikke, den rende, som af arilds tid har haft sit løb ind i Jep Vedstesens toft, ved afgrøftning eller pløjning at være hinderlig, så vidt det af gammel tid har haft.

a:

Fredag den 16. april 1706:

Hans Nielsen har på vegne af regimentskriveren stævnet --- (Christen Geising i Hjarup) --- hans påboende gård --- forseelse, restance --- ilde medhandling --. Synsrapport ved Hans Jepsen og Jep Christensen af Hjarup. Sognefoged Jep Snogdal vidner: Han har en eng i pant af Christen Geising, kaldet Svanemose Kær, for 40 slettedaler, som han har forstrakt ham med til hans månedlige udgifter og til æde og sættekorn. Christen Geising resterer månedlige udgifter fra 1/1 til 1/5 af sin gårdsparts hartkorn.
����Christen Geising tilstod selv restancen og tilbød at betale den her nu for retten ---

b:

Samme har stævnet Peder Smed angående hans gård i Store Anst. Synsmænd aflægger rapport og bekræfter, at regimentskriverens tjener Hans Nielsen i deres påhør fordrede betaling på 8 rdl. af Peder Smed for et plovbæst, han efter sessionens resolution var blevet forstrakt med, hvorpå Peder Smed svarede og beklagede, at samme bæst var dødt, og han havde intet at betale med. - Sognefoged Iver Christensen i Anst vidnede, at han havde gjort anfordring årligt og tid efter anden om ---. - Vidner: Har hørt Hans Nielsen gøre forbud på 4 bæster, en ko, en okse (?), 2 får --- men han har afhændet dem.

109b:

Samme ctr. Jens Lauridsen og Hans Andersen, begge af Vorbasse Nebel, samt Henrik Borger (Borner, Bürner) af Vorbasse. De er bortrømt og efterlyses. - Som vidner er stævnet Mads Nielsen, Peder Andersen og Morten Hansen i Nebel og Christen Nielsen og sognefoged Jes Thomsen i Vorbasse. - De efterlyses 1 gang.

a:

Samme ctr. Peder Godskesen i Lejrskov for gårdforsiddelse. Peder Godskesens broder Iver Godskesen er stævnet for at vise hjemmel til den otting af gården, som broderen sig selv til ruin og gården til svækkelse skal have afstået. - Stævning til sognefoged Jep Hansen i Lejrskov for at vidne.
����Vidner bekræfter, at Iver Godskesen i 1705 ved påske flyttede fra Uhre, fordi broderen havde overladt ham en otting jord, hvor det fandtes i sine indtægter på Lejrskov mark. Men i forrige tider var samme otting jord af Peder Godskesens farbroder sal. Peder Iversen, særdeles for hans arvepart har været nydt, såsom det har været og endnu er en selvejergård, og siden har Peder Godskesens broder, som nu bor i det samme hus på gårdens grund, samme otting jord af hans sal. fader Godske Iversen for sin arvepart i bemeldte gård været forundt og tilladt for vis afgift og per advenant til gården at svare, til forsikring han deraf med rede penge bliver udløst.
����Peder Godskesen: Har ikke givet sin broder skøde på ottingen, men broderen havde den som underpant for sin arvepart, og han svarer af gårdens hartkorn, og der resterer intet uden 10 mk., som han nu her i retten fremlagde.
���� --- en eng i Asbøl --- Peder Godskesen har for 2-3 år siden forundt Jens Madsen i Lejrskov et lille stykke af en hordsmaals hale, som Peder Godskesen selv havde ringe nytte af og var ham ganske ubelejligt, fordi de lå uden fred og hegn og af andres kvæg og bæster opædt.

a:

Skovfoged Jens Bertelsen Krog ctr. Hans Mortensen Orle og hans tjenestekarl og dreng for ulovlig skovhugst i Høllund fælles skov og for Hans Orles overlast mod skovløberen (fol. 106). Sætter i rette, at han bør lide efter loven. Opsat 14 dage.

111b:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup ang. dyreskind og dyrekød, som tidligere er fundet i hans hus (tingsvidne af 4/9 1705). Han skal fremvise hjemmel eller lide som krybskytte. Men Thomas Bang mener ikke, at hjemmel kan anerkendes, fordi hustruen allerede har sagt, at han har taget et rålam i skoven. Bendix Funck er Jørgen Jepsens forsvarer. Opsat 14 dage.

Fredag den 23. april 1706:

Amtsforvalterens fuldmægtige Anker Hansen ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup. Jørgen Jepsen fremlagde en kvittering for 1705 på 2 rdl. signeret af Noæ Elisen, murermester. Anker Hansen svarer, at han endnu resterer med ½ års hoveripenge. Opsat 8 dage.

112a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen i sagen om Poul Hansens hus i Horsted. (se fol. 104-105) Opsat 14 dage.

b:

Regimentskriver Christian Albrecht Corch på vegne af oberst Ingenhaven ctr. Peder Christensen i Amnitsbøl. Peder Christensen Skræder og hustru og sønnen Christen Pedersen af Nørre Vilstrup fremlagde et indlæg.
����Oberst Ingenhavens avlskarl Jørgen Sørensen vidner: Da oberstinden lå i barselsseng, da tog han efter oberstindens søsters befaling et anker dansk brændevin i oberstens gård og bar det over til Peder Christensen og leverede hans hustru det at udsælge. - Det tilstod Peder Christensens hustru.
����Christian Corch vil føre vidner på, hvor meget brændevin oberstens har leveret dem. - Peder Christensens hustru navngav, hvem der havde leveret hende brændevin fra oberstinden. - Opsat.

a:

Velfornemme mand Peder Andersen af (Haresø?) på vegne af Hans Bars og hans kone. Fremlagde kongens oprejsningsbrev af 9/2. Laurids Jensen i Hjarup er stævnet. - Las Jensen af Hjarup fremlagde en skriftlig protest fra Anders Rasks fuldmægtige Hans Nielsen. Opsat 3 uger.

113b:

Jens Andersen Snogdal i --- har stævnet Anne Jensdatter af Rovet for ærerørige ord, som er sagt i hendes præsts hus i præstens og andres påhør den 20/3, da der blev holdt forhør. - Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af Jens Andersen fremfører vidner.
����Niels Olesen af Gamst og Iver Christensen af Anst, som er præstens medhjælpere, var efter hr. August Richters begæring i Gamst præstegård, hvor de hørte, at Anne Jensdatter tilstod, at for ca. 8 år siden så hun, at Jens Andersen Snogdal af Rovet, som har hendes søster til ægte, om nattetide kom hjem til sit hus med en halv vogn og straks skilte den ad og kastede den i en kælder. Og da hans sal. hustru, som da levede, blev det var, forivrede han (må vel være: hun) sig derover, løb om til hendes moder og sagde, hun ville drive eller omkomme sig selv for sådan en gerning, som hendes mand havde gjort. Hun sagde, han havde stjålet en halv vogn. Og Jens Andersen Snogdal havde derefter optaget vognens 2 hjul -- i stykker og kastede den ---
����Mads Knudsen af Store Anst, hendes lavværge begærede opsættelse i 3 uger.

a:

Peder Andersen af Haraldsø på vegne af Hans Morten Bars ctr. Knud Nielsen i Asbøl ang. hans forhold ved Lejrskov kirke søndagen før pinse 1702. Han lukkede kirkeporten for Hans Barses kones sal. søster, som da var død og skulle begraves. Opsat 3 uger.

b:

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af oberst Levetzou har stævnet nogle mænd i Store Anst og Øster Gesten for de penge, de havde lovet at betale for kirkens anpart korntiende.

115a:

Hans Lauridsen Holst på vegne af --- har stævnet Hans Mortensen på Silkeborggård for gæld. Opsat 8 dage.

Tolder Hans Pedersen i Kolding har stævnet nogle folk i Seest for den årlige græsningsafgift af det kgl. enemærke, Tandholt i Seest skov. Opsat 14 dage.

115b:

Regimentskriver Andreas Rask efterlyser 2. gang nogle bortrømte mænd.

Lørdag den 1. maj 1706:

Hans Lauridsen Holst på vegne af sr. Christen Clemmendsen (stævning af 27/4 fol. 115) ctr. Hans Mortensen af Silkeborg. Obligation af 1687 til Simon Braad på 45 rdl., transporteret 1698 fra denne til Christen Clemmendsen. - Hans Mortensen beder om udsættelse for at bevise, at han allerede har betalt. Det tror Holst ikke meget på, for Hans Mortensen blev allerede advaret om sagsanlægget for 11-12 uger siden. Opsat 4 uger.

a:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup for krybskytteri (se fol. 111). Bendix Funck vil fører vidner, og stævningen står ved magt.

116a:

Bendix Funck på vegne af Jørgen Jepsen har stævnet vidner i krybskytterisagen: Skovrider Jakob Rovert i Verst, skovfoged Las Hundsholt, skovløber Anders Callesen i Stubdrup samt alle Jordrup bys beboere. De skal vidne, om de har set Jørgen Jepsen med bøsse eller hunde i skov eller mark at hidse eller skyde efter dyr. Las Jensen i Hundsholt skal vidne om nogle ord af Peder Jørgensen Rytter, logerende i Jordrup, (ligeledes stævnet) om et dyreskind, han har leveret Jørgen Jepsen til forvaring.
����Niels Oluf Lassen af Jordrup: I vinteren 1705 før end oberst Ahlefelts regiment kom vesterud i kvarter, da tilbød rytteren Peder Jørgensen, som da logerede i Jordrup, ham et lille dyreskind til købs, men han ville ikke købe det. Han ved ikke, om det er det samme dyreskind. Har ikke set Jørgen Jepsen jage vildt med hverken bøsse eller hunde.
����Christen Randulf og andre vidner: Har ikke set ham jage. - De kan ikke vidne om dyrekødet, før end de tidligere vidner herom er stævnet.

118b:

Amtsforvalterens sag ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup. Dom: Synet af 11/3 beviser ikke brøstfældighedens bekostning. Heller ikke ses, at Jørgen Jepsen er skyldig de ham fordrede hoveripenge for 1705. Men han har med slotsmurermesterens kvittering bevist at have betale pengene. Det ses ikke, at han har forbrudt sig mod sit fæstebrev af 23/11 1701 til dets svækkelse. Han frikendes for søgsmålet, og hans fæstebrev skal stå ved magt.

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Hans Nielsens sag vedr. de rømte fra Vorbasse sogn (fol. 109 og 115), Henrik Bürner af Vorbasse, og Jens Lauridsen og Hans Andersen af Vorbasse Nebel.
����Sognefoged Jes Thomsen i Vorbasse vidner: Jens Lauridsen havde en ryttergårdspart, som han har efterladt uden besætning, og han resterer med fæstepenge, som regimentskriveren hyppigt har rykket ham for. --- Hans Andersen har kun efterladt et gammelt, udlevet helmisse bæst, som nok ikke kan spændes for nogen vogn eller plov. Bygningen er så aldeles orig og udygtig, som den mest kan være, både for tømmer, ler, stave og tækning, så den snart vil nedfalde, ialt 7 fag. - Henrik Bürner har restance. Bygningen er ganske slet.
����Peder Andesen, Mads Nielsen og Morten Hansen af Nebel bekræftede vidnesbyrdet. - Opsat 8 dage.

b:

--- Snogdal af Hjarup på egne og Peder Smeds vegne ibidem beviste med Jens Rasmussen og Nis Markussen, begge af Hjarup, som hjemlede, at de har hidciteret Svend Christensen, Anders Vaaben, Laurids Poulsen, Hans Madsen, Ole Jensen, Hans Jepsen, Mikkel Jørgensen, Christoffer Nielsen og Christen Geising, alle i Hjarup, at svare til, hvad kirkejord de har i brug. - Hans Lauridsen Holst svarer på de indstævnedes vegne og særligt Laurids Poulsen, som har Niels Bendixens datter af Kolding til ægte og er Hans Holsts kones søskendebarn, for hvilken hendes mand samt de andre indstævnede Hans Holst vil begære af dommeren at observere, efter hvilket der ikke kunne påbydes dem hverken lovdag, forelæggelse eller opsættelse. De ved ikke noget om kirkejord til Hjarup kirke ulovligt at have i brug. De to sagsøgere bør havngive, hvad sagen skulle være. - Ny stævning er nødvendig.

120b:

Regimentskriver Andreas Rask ctr. Peder Smed, som tilforn har haft en ryttergårdspart i fæste og sig i alle måder har fraskilt sig den og ilde medhandlet, at påhøre tingsvidne af 16/4. - Stævning til Søren Hjuler i Anst, Peder Lydiksen i Lille Anst, Hans Sørensen i Geising og Hans Snedker ibidem, som skal tilbagelevere til gården, hvad de har købt af Peder Smed imod forbud. - Stævning til sognefoged Iver Christensen i Anst, Albret Hansen ibidem og Jens Thomsen i Geising, som skal vidne. - Opsat.

Fredag den 7. maj 1706:

a:

Regimentskriver Albrecht Corch på vegne af ---haven har stævnet Christen Skræder i Amnitsbøl for gæld m.m. - Christen Pedersen af Nørre Vilstrup svarede på vegne af sin fader Peder Christensen, at faderen ikke kan afvige gården, da hans bohave er arresteret, og en del er taget fra ham uden nogen dom og vurdering. Men hvis regimentskriver Corch på vegne af obersten vil svare Peder Christensen til det arresterede gods, vil han straks gården afvige. Corch mente, at arresten var lovlig gjort, og tilbød, at hvis Peder Christensen ville stille kaution for sin gæld til obersten, må han til gengæld kvittere huset. - To mænd blev udpeget til at beregne gælden. Opsat 8 dage.

122b:

Regimentskriver Anders Rasks tjener fremlagde et tingsvidne af 16/4 i sagen ctr. Peder Smed i Anst (se 1/5 fol. 120), som boede på et kirkehus ibidem og nu ved døden er afgået, og desuden havde i fæste en rytterpartsgård i Store Anst. - Vidner:
����Iver Christensen af Anst: Søren Christensen i Anst, Hans Sørensen i Geising og Peder Lydiksen i Lille Anst har imod forbud til Peder Smed, som nu er død og havde en ryttergårdspart i fæste, af ham købt hver en hest, som tilhørte gårdens besætning. Peder Smed havde endnu en hest. Vidnet ved ikke, hvor den er blevet af. Vidnet har vel hørt, at Hans Snedker i Geising skal have haft og, siden forbuddet blev gjort, igen skilt sig af med en ko og en kvie, som han skulle have fået af Peder Smed.
����Albrecht Hansen: Så ved påsketid, at Peder Smed drev koen og kvien ad vejen fra Geising og til Store Anst, hvor han da boede.
����Søren Christensen: Sal. Peder Smed skyldte ham 6 skp. rug, derfor betalte han et gammelt helmisse --- uden noget øvrigheds mærke ---
����--- Hans Sørensen: --- og som Peder Smed da havde i mindelighed afstået sin gård til en anden mand, som selv skulle besætte den, vidste han ikke at forbudt at handle med ham, og han vidste ikke, at der var gjort forbud.
����På vegne af Peder Lydiksen mødte oberst Levetzous fuldmægtige Knud Buck af Vejen Mølle. Han tilstod, at Peder Lydiksen havde købt en hoppe for 8 slettedaler.Og da Peder Smed havde sin ejendom i egen myndig position formodede Knud Buck, at han også måtte handle i køb og salg.
����Hans Nielsen vil fornemme af Knud Buck, om ikke Peder Smed har været for kirkeværingets forsiddelses skyld tiltalt --- --- erstatte de 8 rdl. hvormed han blev forstrakt til et bæst i 1702. Sætter i rette, at Hans Sørensen, Søren Christensen og Peder Lydiksen skal levere tilbage hvad bæster de imod forbud købte ---og hvor koen og kvien samt 2 får og en hest siden kunne ---. Opsat til 21/5.

123a:

Regimentskriver Andres Rask har stævnet Christen Nielsen i Vorbasse --- har forladt gården. Peder Christensen i Skødebjerg stævnes for at påhøre vidner, at han skal have tre af Christen Nielsens stude. - sognefoged Jens Thomsen i Vorbasse, Christen Christensen, Jens Hansen og Hans Jensen ibidem stævnes som vidner.
����Jens Thomsen: Christen Nielsen beboede før en gård på htk. 1-3-0-0 og efterlod sig ikke noget uden to gamle bæster, snart udlevede. Resterer til kassen med månedspenge siden 1/3. Bygningen består af 6 fag hus, ganske udygtig og næsten øde for alle slags tømmer og tækning ---
����(andre vidner): --- at den undvegne var en flittig mand. --- at Peder Christensen købte 2 stude og siden 1 stud. Da han købte den sidste stud, gav han Christen Nielsen det tilbud, at han måtte beholde den, til han havde fået vårsæden i jorden, til sin plov. - Hans Nielsen spørger, om det tilbud kan have været på skrømt. Det ved de ikke, men de så nok, at Peder Christensen betalte 5 slettedaler 1 mk. for studen, og at Christen Nielsen takkede for god betaling ---
����Peder Christensen: Vidste ikke, om han havde flere stude tilbage, og kendte ikke til noget forbud. - Opsat 8 dage.

a:

Hr. Jakob Bentsen har stævnet dydædle matrone Ide Bagesdatter, sal. hr. Anders Steffensens --- Læborg sogn --- (meget lang stævningsskrivelse) --- I på en tre års tid ikke --- men endog siden eders bortflytning her fra stedet endog i mit hus, som jeg til eder lod opbygge i 1700, har ladet ved eder og ved andre forøve. - 2) angående aftægtskontrakt --- fordi Jakob Bentsen, som ikke endnu var kaldets indkomst og beskaffenhed bevidst, sig efter eders og provstens angivende skal have til slig kontrakt ladet persvadere. - 3) --- et indlæg, Grimstrup d. 8/12 1704 --- en degetrug eder skal forholde --- eders lavværge, som uden pas og lovlig afsked --- med eders i hor avlede børn i bemeldte aftægtshus ---. - Ide Bagesdatter og Anne Strigts er ikke mødt. - Der føres vidner:
����Mons. Lytse, nu boende i Fredericia: at Ide Bagesdatter tillige med hendes svoger og lavværge, nu sal. hr. Niels Arensberg, sognepræst til Grimstrup og Orrøe menigheder, havde tilskrevet ham en missiv, at han ville flytte udi hendes aftægtshus, hvilket og skete. Han gav hende straks 2 slettedaler på hånden i den mening, at han skulle bebo huset, og det tilsagde hun ham; han kunne bebo det, så længe han ville, thi nu agtede hun ikke mere --- og ydermere tilbød enken --- den pension, som hr. Jakob Bentsen til hende efter den oprettede kontrakt skulle give, da vidner Christian Lytze her klarligt, at madame Ide Bagesdatters ord har været til ham således (for 1 år siden); hun sagde til Christian Lytse, at den pension, hr. Jakob Bentsen skulle betale hende, faldt ham alt for hart for, thi hendes venner havde --- ham til at give mere, end kaldet kunne tåle, fordi han den tid ej vidste, hvad kaldet kunne importere. Tilmed havde han givet hende tid efter anden mere, end han havde ihukommet at opskrive. Det, som hun ikke tog med sig, da hun flyttede, låste hun inde i et lille kammer der i huset. Ang. den kvinde, som hr. Jakob Bentsen har ladet hidkalde, Anne Stragts, hende sendte Ide Bagesdatter hen til sit aftægtshus i Vejen for et år siden. --- --- spurgte Christian Lytse hende, hvor hun sligt kunne få, efterdi hun havde ingen penge at købe for. Gav hun til svar, at hun kunne tjene penge nok af ridefogeden Lorents Hansen på Estrup, som havde befalt hende, at hun skulle gøre arbejde med landindspektørens folk på Vejen gård. Og da vidnet siden spurgte ridefogeden, om det var sandt, svarede denne nej. Så jog han hende ud og ville ikke have hendes tilhold der længere. Vidnet fornam så, at bemeldte Anne Strigts, som til Vejen i aftægtshuset med to hareunger var indkommet, og hun slige foromrørte varer i huset indførte, jog han hende på døren. --- --- kom ind med en sæk hør, da han sov, og satte den i køkkenet. Hun tog det med sig, da han jog hende bort. Men han kunne ikke skønne, om hun havde stjålet det. - Noget før påske stod han i husets dør ved midnatstid. Han så, at kvinden kom over stenbroen ned ad gaden. Han gik uden for døren, og da kvinden blev ham var, skjulte hun sig op ved Thomas Skomagers gærde og havde en stor byrde under den ene arm, gik så dermed igennem Hans Teilmands gård, skjulende sig så for Peder Jepsens vognskjul og gik ind til Jens Kirkemands. -- -- Han havde set gammelt korn ---
����Jens Jensen og Hans Sørensen angående noget boghvede. --- (kvinden), værende i Jens Jensens hus, havde indpraktikeret. Jens Jensen svarede, at hun havde noget boghvede, som hun fortalte at hun havde fået af Hans Teilmand i Vejen; men det havde Hans Teilmand nægtet. Mens kvinden var i Jens Jensens hus, lod hun spinde noget hør hos andre for betaling. Vidnet vidste ikke, hvorfra hun havde hørret, eller hvad hun betalte i spindeløn. Kvinden havde omgængelse med landinspektørens folk. Hun gik somme tider ud om natten --- ---
����Karen Henriksdatter af Vejen: Har set hende om natten med en sæk på skulderen ---

a.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen ctr. Peder Olesen i Horsted (se 26/3 på fol. 104-105 og 23/4 på fol 112) ang. Poul Hansens hus' afståelse. - Sr. Christian Lytse af Fredericia på vegne af amtmanden (i Hans Svendsens fravær) fremlagde et tingsvidne af Elbo-Holmans-Brusk herredsting af 4/5. - Søren Madsen af Horsted fremlagde sin fader Mads Jydes indlæg.
����Dom: Regimentskriver Jens Ducke på vegne af Mads Jyde i Horsted ctr. Peder Olesen ibidem beviser, at Peder Olesen i sit indlæg har vedstået og tilbudt til Poul Hansen at svare efter deres akkord om huset, hvad han ham har lovet, så intet på hans side skulle mangle. 2) Det bevises med Søren Madsen på sin fader Mads Jydes vegne til regimentskriveren indgivne begæring, at de 100 slettedaler, som Mads Jyde for huset i afståelse til Poul Hansen havde udgivet, hos Peder Olesen måtte arresteres og ham igen betales, om Peder Olesen samme hus skulle nyde. Arresten er lovliggjort, forfulgt og kendt ved magt. Derpå findes skrevet og af de to mænd, der gjorde arresten, underskrevet, at Peder Olesen samme tid og sted havde svaret, at de 100 slettedaler skulle nok blive hos ham til stede, hvem dem ellers skulle have. - 3) Det bevises med Poul Hansens udgivne kvittering, at Mads Jyde har betalt ham samme 100 slettedaler. - Peder Olesen skal til Mads Jyde betale de af ham derfor udgivne 100 slettedaler. Belangende den af Poul Hansen med hans to afståelser forårsagede proces, som beløber sig til 9 rdl. 2 sk., så bør Poul Hansen betale dem til Mads Jyde.

129a:

Regimentskriver Andreas Rasks tjener Hans Nielsen ctr. Jens Lauridsen af Vorbasse Nebel, Hans Andersen ibidem og Henrik Bürner af Vorbasse (se 16)4 på fol. 109 og 1/5 på fol. 118-119). Opsat 8 dage.

Samme fremlægger memorial fra tre rytterbønder, Mikkel Jørgensen, Otte Sørensen og Peder Jessen, alle af Kragelund, angående deres armelige og slette tilstand samt påfaldende vanlykke, siden de med hjælp og undsætning i vårsessionen 1705 blev anset --- De tre mænd bekræfter deres memorial, og 2 upartiske mænd af Kragelund bekræfter deres slette tilstand.

b:

Fredag den 14. maj 1706:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann ctr. Jørgen Jepsen i Jordrup. (Se fol. 111 og 116). Bendix Funck fører vidner:
����Skovrider Jakob Rovert, skovfoged Laurids Iversen og skovløber Anders Pallesen: De har aldrig set eller hørt, at Jørgen Jepsen med bøsse eller hunde skulle have dræbt noget dyr.

a:

Peder Andersen af Haresø på vegne af ridtmester Godske van Brincken til Haraldskær har stævnet Christen Terkelsen i Kærbølling angående Roding huses åbæks fiskeri. Fører vidner:
����Albret Jensen: Hans fader boede i Rødding --- --- har en nat fanget 5 ørreder der. Han ved ikke af bedre fiskeri til Haraldskær end i Roding huses åbæk. De har somme tider fået så mange fisk, at de ej kunne bære dem hjem, men måtte føre dem hjem på en hest. Ellers når nogen uden herskabets minde ville snige sig til at fiske der, da revsede og skød vidnets fader efter dem og jog dem derfra. - Christen Terkelsen spurgte vidnet --- om det nogen sinde var forbudt, at enhver jo måtte køre, ride og gå ad det vadested, som er oven og langs ad Rodunghuses bæk og kaldes Tangvad? Svar: Vidste ingen anden kørevej end ved Roding huse; der er et sted, som fæet driver ad, og det kan til fornødenhed for vejens korthed køres ad. - Flere vidner ---

b:

Regimentskriver Rask ctr. Peder Christensen af Skødebjerg (se fol 123-124). Opsat til 11/6.

132a:

Samme ctr. rømningsmændene i Vorbasse sogn (fol. 129). Opsat.

Oberforster Bachmann har stævnet en del mænd (opregnet by for by) for ulovlig skovhugst. Opsat 14 dage.

132b:

Thomas Bang på vegne af Peder Smed og Jep Snogdal i Hjarup har ved kaldsmændene Jens Hjuler og Niels Markussen i Hjarup stævnet andre Hjarup bønder vedr. kirkejord De indstævnede har kirkejord i fæste, men det er Peder Smed og Jep Snogdal, der betaler den årlige afgift. Opsat 14 dage.

133a:

Peder Andersen af Haralds--- -- på vegne af --- Barses og hustru. Stævning til Laurids Jepsen i Hjarup og vidner.
����Et vidne nægter at kende til, at Laurids Jepsen var berygtet for den egefjæl, der blev stjålet fra præsten, og det skal ikke kunne bevises, at han selv har været i tvist med Laurids Jepsen herom.
����Jørgen Bæck og Jep Snogdal bliver spurgt om rygtet. Særdeles bliver Jørgen Bæck spurgt, om ikke der blev talt om fjælen i hans hus, da der for nogle år siden blev holdt barsel, og om sligt ikke var passeret, før end Hans Morten Bars og hans hustru kom til Hjarup nu sidste gang at bo. - De svarer, at de vel i almindelighed har hørt tale om, at en egefjæl skulle være stjålet, men ikke, at Laurids Jepsen var beskyldt for den, før end det nu sidst for nogen tid siden er omtvistet. Og Jørgen Jepsen svarer, at hvad der skulle være passeret ved barsel i hans hus, så ved han ikke, at der blev talt derom, såsom han havde sine gæster at opvarte.
����Søren Mortensen, Mikkel Jørgensen, Christoffer Nielsen, Jep Halkjær, Christian Madsen og Thomas Hjuler: De ved ikke, hvem der havde taget fjælen, eller at Laurids Jepsen har været beskyldt for den, før end der nu sidst er omtvistet -- eftersnak --- dog -- hørt sige ---.
����--- fremkom Søren Mortensen og --- --- Morten Skræder --- gik med Morten Skræder i Hans Morten Barses hus at påhøre --- om --- Barses ville vedstå den snak, at Morten Skræders hustru skulle have sagt. Anne Barses svarede, at hun ikke kunne sige besked derom, før end hendes mand kom ind. Hun sagde også, at Anne Morten Skræders havde talt og snakket om hendes brændevin i byen, hun skulle lade sådant fare og lade mig være i fred. Derpå svarede Morten Skræder, "Jeg hører vel, I gør det af had".
����Peder Andersen begærer, at Anne Morten Skræders bliver påråbt for enten at aflægge ed eller anhøre ed. Men hun er ikke mødt. Anne Barses tilbød straks at gøre sin korporlige ed, at de omtvistede ord, som er falden imellem hende og Anne Morten Skræders, er passeret i alle måder, lige som Anne Morten Barses i kirken for præsten og menigheden udsagt haver. Fremlagde et vidne af provsteretten, holdt i Skanderup kirke den 30. oktober 1704.
����Hans Nielsen på vegne af Laurids Jepsen henskød sig til lovens pag. 116, art. 5 --- tilstedes ed --- men på lovformeligt bevis at hvile.
����Peder Andersen formente, at Anne Barses tilstedes at aflægge sin sigtelsesed, da Anne Morten Skræders er stævnet til benægtelsesed og ikke er mødt. - Hans Nielsen fremlagde tingsvidne af 9/5 1704 og landsretsdom samme år. - Peder Andersen: Anne Barses har aldrig beskyldt Laurids Jepsen for noget, som kunne være hans ære til forklejnelse. - Dommerens kendelse: I henhold til lovens 1-14-6 pag. 117 bør Anne Morten Skræders møde om 14 dage, den 23/5, for at aflægge sin benægtelses ed.

b:

Peder Andersen af Haraldsø på vegne af Hans Morten Bars og hustru har stævnet Knud Nielsen af Asbøl og andre angående den hindring, som Knud Nielsen skal have gjort imod Hans Morten Barses hustrus sal. søsters lig ved Lejrskov kirkegård, da det skulle begravelse. - Der føres vidner.
����Tulle Nielsen: Sidste søndag før pinse, blev Anne Barses sal. søster Tyre Hansdatters lig båret frem til Lejrskov kirkegård. Da de kom til kirkegårdsporten, var den efter sædvane tillukket, hvor de, som bar liget, satte det på båren ned uden for porten efter idelig skik, indtil degnen kom dertil og begyndte at synge for liget ind på kirkegården til graven. Vidnet hørte vel uden for kirkegårdens port, at Knud Nielsen, som da var kirkeværge, havde med Hans Morten Bars nogle ord tilsammen. Da sagde Knud Asbøl til Hans Morten Bars, hvorfor han lod grave på kirkegården og ikke gav ham som kirkens værge et ord derfor. Bars svarede, "Broder, jeg tænkte ikke derpå", eller så vidt. Derpå de, som bar liget, tog det op, og porten straks uhinderlig blev oplukket og liget indbåren og i graven nedsat. - Vidnet ved ikke, om han så kirkeporten stå åben, før end de kom dertil med liget, og at den blev tillukket, før end de satte liget der uden for. - Andre vidner bekræfter Tulle Nielsens udsagn.

136b:

Knud Hansen Buck af Vejen mølle mødte på vegne af Jens Andersen Snogdal af Rovet (se fol. 113-114).. Fremæsker de vidner, som Mads Knudsen i Store Anst på vegne af Anne Jensdatter har påberåbt sig. De er ikke mødt. Sætter i rette, at Anne Jensdatter, som har angrebet Jens Andersen på hans ære, bør give ham nøjagtig erklæring. Opsat 14 dage.

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad lader på vegne af oberforster Hans Bachmann afhjemle syn på skovskade i kongens skove i Jerlev herred.

137a:

Fredag den 21. maj 1706:

Velfornemme mand Thomas Bang af Kolding på vegne af Maren Jensdatter, Poul Hansens hustru af Horsted. - Hvorledes bemeldte hendes mand skal for nogen tid siden af amtmandens fuldmægtig Hans Svendsen ved tvende dragoner og tvende mænd var påbudt arrest og i dragonernes præsence farigen (?) ført til Koldinghus, hvor han straks skal være pålagt bolt og jern, alt for nogle messingpenges udgivelse, som han selv blev narret med af andre, og dog siden har indløst dem med gode penge. Og ihvorvel hun skal have d. 22. april stillet for hendes mand borgerlig kaution, at han skulle blive til stede til sagens uddrag, om han måtte komme løs af arresten, skal dog sligt ej være bleven modtaget, men hendes mand fremdeles er blevet i arrest, og vidste ikke andet, end han der altid skulle have været at finde, efterdi ingen kaution mødte anseelse, alene som hun nu må fornemme, at hendes mand ikke der skal findes mere, og hun ej kan udspørge, hvor han er af bleven, tilmed er hans arrest ikke heller forfulgt ved dom til hans værneting, som ske burde. Så forårsages hun højligt selv arresten til samme ting til doms at forfølge i den stadige håb, at få hendes mand dømt på fri fod efter den tilbudne skriftlige kaution til sagens uddrag og videre hans lovlige prætentioner i ander måder --- Opsat 14 dage.

b:

Bendix Funck på vegne af borgmester Niels Baldersen har stævnet samtlige Seest bymænd til opkrævning af synsmænd, der skal rebe i skoven.

a:

Bendix Funck på vegne af Jørgen Jepsen i Jordrup stævner Thomas Bang som fuldmægtig for oberforsteren til at påhøre hjemmel om dyreskindet samt vidner om dyrekødet. Adskillige vidner er stævnet, bl.a. rytter Peder Jørgensen, der skal vidne om dyreskindet. - Thomas Bang mener, at ingen vil understå sig i at hjemle for kongens vildt.
����Peder Jørgensen tilstod, at sidste år i juni, da de marcherede fra deres kvarter og skulle vesterud, da leverede han til Jørgen Jepsen et rådyrskind og andet til forvaring, indtil han kunne skikke ham det til Varde. - Han vil hjemle dyreskindet, når det bliver forevist, men ellers ikke.
����Thomas Bang mener, at det ikke er lovgyldig hjemmel, fordi rytteren ikke egentlig tilstår, at det er det skind ---.

a:

Thomas Bang på vegne af regimentskriver Andreas Rask om rømningsmændene i Vorbasse sogn (se fol. 109, 129 og 132). - Jens Lauridsen, der nu er rytter, logerende i Jordrup erklærede --- havde afstået gården til Morten Hansen, hvilken afståelse var sket med amtmandens samtykke. Nu er han virkelig rytter. Formoder, han ikke han anses for rømningsmand. Hans Andersen og Henrik Bürner var ikke mødt. - Dom: Som Jens Lauridsen, forhen boende i Vorbasse Nebel og nu rytter i kongens tjeneste, sig her for retten personligt fremstiller og erklærer sin i fæste havende ryttergårdspart ej at have frarømt, men den i mindelighed til Morten Hansen ibidem opladt og afstået med amtmandens tilladelse i regimentskriverens tjener Hans Nielsens vedværelse, og for de ham fordrende 2 rdl. fæstepenges betaling gjort fornøjelse og intet i så måder skyldig er, så kan han ikke anses for rømningsmand. Hans Andersen af Vorbasse Nebel og Hans (?) Bürner af Vorbasse er rømt uden lovlig opsigelse. Hvor de antræffes, bør de straffes som rømningsmænd.

b:

Thomas Bang på vegne af regimentskriver Andreas Rask ctr. afdøde Peder Smed i Store Anst og dem, som har handlet med ham og købt kreaturer fra hans ryttergård (fol. 120, 122-123). Opsat 6il 18/6.

Mogens Knudsen af Uhre på egne og hustru Karen Madsdatters vegne lovbød sin gårdspart. Peder Knudsen og hans hustru Gertrud Jepsdatter begærede skøde. - Mogens Knudsen på egne og hustru Karen Madsdatters vegne, Jens Hansen ibidem på egne og hustru Karen Jepsdatters vegne, Jens Jepsen af Egholt på egne og svoger Peder Ravns og søster Lene Jepsdatters vegne, de samtykkede, at deres kære svoger Peder Knudsen og hustru Gertrud Jepsdatter skulle have skøde.

a:

Skødet.

a:

Fredag den 28. maj 1706:

Peder Christensen af Skødebjerg på den ene side og Jens Madsen af Bække på den anden side: Nogen tvistighed har været mellem dem angående Peder Christensens hyrdedrenge, som med hans kvæg drev på marken. De er blevet forligt med deres gunstige herskabers samtykke. Havde nu intet at anke på hinanden. De skal begge lade deres kvæg drive og komme i græs på egen tilhørende mark.

Bendix Funck har på vegne af hr. Jørgen Bang af Vorbasse stævnet Peder Christensen af Skødebjerg angående et kvindestolestade i Vorbasse kirke, som tvist falder om mellem Jørgen Bang og Peder Christensen. Blandt en del vidner er også stævnet hr. Hans Kock i Vorbasse.
����Hans Kock: - bliver spurgt, 1) om han eller hans sal. hustru nogen sinde har begæret af Skødebjergs beboere, at præstens hustru måtte nyde det stade at stå i, i den første stol i vorbasse kirke, som Peder Christensen nu med hr. Bang omtvister. 2) Hvor hans sal. hustru havde haft sit stolestade. 3) hvor hans sal. hustrus moder og moders moder havde haft deres rette stolestader, og om det ikke for ham af hans hustru var berettet, at sognepræsternes hustruer havde haft deres rette stolestade i i foromrørte stol, og det næst ved gangen. 4) Om Peder Skødebjergs hustru og hendes moder ikke altid har haft deres stade i samme stols andet stade næst neden for og ved præstekonen. - Svar: 1) Nej. 2) Hans sal. hustru har siden 1662 udisputerligt haft sit stade næst ved gangen og knappen i den stol, som Peder Skødebjerg nu omtvister, og er næst ved og neden for den stol, som det adelige fruentimmer i forrige tider har haft deres stol og stade til Donslundgård. 3) Hans sal. hustru havde haft sit stade næst ved gangen. Ligeså hendes moder og mormor (så vidt han ved). 4) Peder Skødebjergs hustru og hendes mor har altid haft deres stade i samme stol i det andet stade næst neden og ved præstekonen.
����Thomas på vegne af kancelliråd Nissen spurgte Hans Kock, hvor mange stolestader der er i Vorbasse kirke til præstegården i kvindestolene --- og Jakob Madsens kone --- på den søndre side en stol, som --- præstegårdens tjenestepiger.
����Karen Pedersdatter, som er Vorbasse degn Staffen Thomsens hustru: Har i 60 år ikke kendt til noget andet stolestade for præstens kone end gangstadet i den stol, som Peder Skødebjerg omtvister. Og der er på et tidspunkt opbygget en stol til præstens pigebørn og tjenestepiger.. Vidnets mor og mormor stod altid i gangstadet i den stol. - Vidnet er Jørgen Bangs hustrus moster.
����Karen Gydes af Slav: Præstekonerne har haft deres stade næst gangen i den stol, som Peder Skødebjerg omtvister.
����Karen Hansdatter af Vorbasse Nebel, flere kvinder, Clemend Iversen af Baldersbæk, Niels Jensen og Peder Jensen af Fitting. De vidner alle det samme.

b:

Thomas Bang har på vegne af kancelliråd Nissen til Rugballegård - med stævningsmændene Peder Andersen af Fitting og Anders Pedersen af Skødebjerg - stævnet hr. Jørgen Bang i Vorbasse angående det stolestade, som præsten og Peder Christensen i Skødebjerg omtvistes. - Blandt indstævnede vidner er Karen Pedersdatter af Vorbasse, Karen Gydes i Slav, Jakob Madsen i Skjoldbjerg, Christen Gydesen i Slav, Anders Olesen, Niels Jensen og Peder Jensen i Fitting. Mændene skal vidne både om stolestadet og om de ord, der derom er passeret mellem Jørgen Bang og Peder Christensen.
����Anders Olesen af Fitting: For ca. 4 år siden, da han med flere var i gang til Vorbasse kirke at høre Guds ord, som de da kom på kirkegården og hr. Jørgen Bang kom til dem, talede han og dem tilsammen om det stolestade, som præstekonen plejer at stå i, og om præstekonen ej endnu kunne stå ved gangen. Derpå svarede vidnet, han havde hørt sige at samme stol skulle tilhøre --- --- da svarede --- takker jeg min pung for --- --- forsamlede i Slav --- Jørgen, I har jo selv sagt, at samme --- --- Videre derefter sagde Jørgen Bang, at der skulle ingen andre kvindfolk fra ham blive begæret eller tilladt i det stade at stå uden hans egen hustru. - Bendix Funck spurgte vidnet, om han ikke vidste, at præstekonerne har umodsigeligt haft gangstadet i den stol. Jo, så længe, han kan mindes. - Vidnets kone har stade i samme stol. - Jørgen Bang nægter ikke de ord, der faldt i Slav, men det skal ikke bevises, at han har tilladt nogen anden i det stolestade, før end det af øvrigheden blev bevilget.
����Peder Skødebjerg tilbød sin ed på, t han ikke erindrede at have sagt de ovenrørte ord til Jørgen Bang.

b:

Oberforsterens sag ctr. Jørgen Jepsen af Jordrup. Bendix Funck fremlagde et indlæg fra Jørgen Jepsens hustru Maren Hansdatter. Opsat 8 dage.

144a:

Hans Lauridsen Holst på vegne af Christen Clemmendsen ctr. Hans Mortensen på Silkeborg (se fol. 115-116). Hans Mortensen mødte med et indlæg. - Kendelse: Hans Mortensen har bevist, at han i marts 1689 har solgt til Christen Clemmendsen 9½ par okser á parret 17 rdl. 4 mk --- kan ikke nægtes edsaflæggelse. Hans Mortensen aflagde sin ed på, at han intet skyldte Christen Clemmendsen. Opsat 14 dage.

a:

Peder Andersen af Haraldsø på vegne af Hans Morten Bars (se fol. 133). Han spørger Anne Skræders af Hjarup, om hun ikke endnu ville tilstå de ord, hun havde haft til Anne Morten Barses angående en egefjæl. Svar: Hun havde aldrig sagt, at Laurids Jepsen havde taget den, og det vil hun gerne aflægge ed på. Peder Andersen anførte, at der allerede er fremlagt en attest og dernæst provstevidne, hvori findes indført, at Anne Skræders ikke har nægtet at have haft snak og tale med Anne Barses om den omtvistede fjæl, og hr. Peder Bering har sagt i samme provstevidne, at han havde ikke fornøden at åbenbare, hvad for ham --- Anne Skræders blev tilladt at aflægge sin helligånds ed, at hun aldrig har talt de ord, som hun af Anne Morten Barses sigtes for. Hun fremlagde et skudsmål.

b:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann ctr. en del rytterbønder for ulovlig skovhugst (se fol. 132). Opsat 14 dage.

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af Jens Andersen Snogdal ctr. Anne Jensdatter (se fol. 136). - Dom: Hun har over for præsten Augustus Richter og hans medhjælpere beskyld Jens Andersen Snogdal for at være kommet hjem om natten med ½ vogn, som han skulle have stjålet, og kastet den i en kælder og siden opbrændt den. Mads Knudsen har som hendes lavværge bedt om opsættelse og påberåbt sig vidner, men han og Anne Jensdatter har ikke siden indfundet sig i retten. Hun bør her for retten gøre Jens Andersen Snogdal erklæring.

146a:

Thomas Bang på vegne af Jep Snogdal og Peder Smed i Hjarup ctr. en del bymænd ang. kirkejord (se fol. 132). Opsat 14 dage.

b:

--- en del Hjarup bys beboere --- stævner --- Lauridsen Holst --- Opsat 14 dage.

Anders Andersen og Peder Jensen af Vester Gesten fremviste 9 ulveunger, der blev ophængt og dræbt. De begærede deres betaling af herredernes beboere, 9 rdl.

Fredag den 4. juni 1706:

Hans Johansen Ravn af Kolding på vegne af sin kære fader Thomas Bang (se fol. 137) for Poul Hansen og hustru af Horsted. Derimod blev fremlagt en begæring fra amtmanden om opsættelse i 14 dage.

a:

Hans Henriksen Ravn --- Thomas Bangs fravær --- (se fol. 117, 118, 129-130, 133-134) ctr. Jørgen Jepsen. - Dom: Thomas Bang har på vegne af oberforster Bachmann af Drenderup tiltalt Jørgen Jepsen i Jordrup for krybskytteri for et rådyrskind og kød, som i hans hus skulle være befundet. Herimod bevise Jørgen Jepsen med samtlige sine vidner, at dem ikke er bevidst, og de ikke har set eller hørt, at Jørgen Jepsen i skov eller mark nogensinde med bøsse eller hunde har skudt, dødet eller dræbt noget vildt. Videre bevises med rytter Peder Jørgensens tilståelse for retten, at han ved afmarch fra Jordrup til et andet kvarter ved Varde har tillige med andet leveret Jørgen Jepsen et rådyrskind i forvaring. Hvilket skind han også ville være hans hjemmel til, når samme blev fremvist. Efter forberørte omstændigheder, og som hverken det skind, som Jørgen Jepsen søges for, i retten er fremvist, ej heller bevises mere, end et rådyrskind i hans hus at være fundet, som fast påstås at være det samme, ham af rytteren er leveret, tilmed bevises det fundne kød ej at have været dyrekød med andre vidner end de, som efter Jørgen Jepsens hustrus mund har vidnet uden hendes derfor gjorte kald ot varsels --- Han frikendes.

b:

Bendix Funck på vegne af Laurids Ebbesen i Refsinghoved ang. en doms fornyelse ctr. Jørgen Basse i Geising for gæld. - Dom: Dommen fornyes (Han har tilstået at have fået 4 slettedaler og en kalv eller ungnød samt en skp. kalk af Laurids Ebbesen).

148a:

Jens Mogensen, værende til huse hos --- --- befandtes her uden ved tinghuset (på en) vogn og var så elendig, arm og skrøbelig --- lod fremstille vidner: Han er så skrøbelig, at han ej kan vende sig af det sted, han ligger på, og har ej heller det ringeste til levnedsmiddel eller ophold uden alene, hvad Guds fromme og medlidende kristne ham af barmhjertig ynksomhed i Jesu navn ville give, hvorom han med sin fattige hustru er allerhøjeste nødtrængende forårsaget at søge og bede. - De 8 tingmænd, der selv har set ham, kan bekræfte, at det er sandt.

Fredag den 11. juni 1706:

Thomas Bang på vegne af Jep Snogdal og Peder Smed i Hjarup ctr. en del Hjarup bymænd om kirkejord (se fol. 132 og 146). De indstævnede har stævnet vidner. Opsat 8 dage.

b:

I ovenstående sag fører de indstævnede vidner og fremlægger dokumenter. Opsat 8 dage.

a:

Hans Lauridsen Holst på vegne af Christen Clemmendsen ctr. Hans Mortensen på Silkeborg (se fol. 115-116 og 144). - Dom: Hans Mortensen frikendes.

b:

Poul Hansen i Bindeballe lovbød sin halve gård 3. gang. Christen Roersen og kæreste Margrethe Poulsdatter begærede at købe. Skødet på gården: Poul Hansen og hustru Maren Jensdatter giver skøde til deres kære svigersøn Christen Roersen og hans kæreste, som er deres datter, Anne Margrethe Poulsdatter.

b:

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann har stævnet en del rytterbønder i Verst og Jordrup sogne samt Ferup by for ulovlig skovhugst.

152a:

Fredag den 18. juni 1706:

Thomas Bang på vegne af Jep Snogdal og Peder Smed i Hjarup ctr. en del Hjarup bymænd (se fol. 148). Opsat 8 dage.

b:

Jens Ibsen i Geising på vegne af oberforsteren har stævnet Jens Rasmussen i Geising til opkrævelse af synsmænd vedr. hans skovridergårdsparts forsiddelse.

a:

Fredag den 25. juni 1706:

Lorents Frandsen af Egtved efter Thomas Bangs begæring på vegne af Peder Smed og Jep Snogdal i Hjarup (se fol. 132). Hans Lauridsen Holst fremlægger dokumenter. Opsat 14 dage.

Skovfoged Laurids Iversen på vegne af oberforster Bachmann har stævnet Niels Andersen og Anders Lauridsen, begge af Jordrup ---

b:

Hr. Peder Fride af Lejrskov har stævnet sin annexbonde Søren Jepsen i Jordrup for fæstes forbrydelse p.gr. ulydighed. Han skulle den 15/6 med heste og vogn have gjort ham en ægt til Varde. Beder ham fremvise sit fæstebrev. - Søren Jepsen svarede, at det var ikke nødvendigt, og han har betalt sit fæstebrev, og det var hjemme, han ville ikke fremvise det. Men da herredsfogeden så forelagde ham at fremvise det i retten næste tingdag, fremlagde han det. Det er dateret 8/3 1705. Med henblik på endeligt forlig opsattes sagen 8 dage.

154a:

Hans Mortensen Bars får beskrevet tingsvidne af sine to sager, den mod Knud Nielsen i Asbøl og den vedr. Laurids Jepsen i Hjarup. Hans Mortensen Bars fik dem beskrevet og forseglet uden al betaling, hvilket de otte tingmænd og samtlige tilstedeværende hørte og så, som blev begæret derom at skulle drages til minde.

Lørdag den 3. juli 1706:

Kjeld Andersen af Amsterdam ved Engelsholm, som ellers kaldes Kockerhuset, har stævnet Jens Lauridsen i Knudsbøl for gæld. - Jens Lauridsen begærer opsættelse i 14 dage, så vil han betale i mindelighed.

154b:

Fredag den 9. juli 1706:

Hans Johansen Ravn af Kolding i sin kære stedfader Thomas Bangs sted på vegne af Peder Smed og Jep Snogdal ctr. andre Hjarup bymænd (fol. 148 og 152). Hans Lauridsen Holst fremviste Hjarup kirkes regnskabsbog på dessen årlige indtægter og udgifter fra 1664. Opsat 14 dage.

155a:

Laurids Iversen af Egholt, skovfoged i Anst herred, har stævnet hans Olesen i Seest for skovhugst i Tantholt. Opsat.

155b:

Fredag den 16. juli 1706:

Niels Andersen Bøgvad, borger i Kolding, på vegne af byens kæmner og hele borgerskabet har stævnet Peder Smed i Seest ang. et stykke engjord på Kolding mark, han har bemægtiget sig. Nogle borgere har efter borgmester Niels Baldersens begæring været på Kolding bys rettighed sønden byen på Striesbjerg grund og beset en enghave øst for Seest bjerg ved Munkensdam. De så en liden devel eller vandrende, hvor der forhen var gået en bæk, kaldet Billerbæk. Den formenes at være ret skel mellem Koldings og Seest markers rettighed. --- Opsat 14 dage.

156a:

Bendix Funck på vegne af Oluf Mortensen Bøgvad har stævnet Hans Olesen i Bølling til forbud m.m. angående Holms enemærke og et hus i Fuglsang, som Hans Olesen skal have bemægtiget sig imod en med hans fader oprettet kontrakt. Han forbød Hans Olesen at befatte sig med det, som kontrakten omtaler. Thomas Bang på vegne af Hans Olesen beder om 14 dages opsættelse og lover Oluf Bøgvad, at der ikke skal ske skade på enghø eller andet. Opsat 14 dage.

Thomas Bang på vegne af oberforster Bachmann ctr. Hans Olesen i Seest (fol. 155). Opsat 14 dage.

156b.

Kjeld Andersen af Amsterdam ved Engelsholm, som ellers kaldes Kockerhuset, ctr. Jens Lauridsen i Knudsbøl (se fol. 154). - Jens Lauridsen blev påråbt, men er ikke mødt. - Dom: Kjeld Andersen i Norup sogn beviser med Jens Lauridsens pure obligation af 13/8 1705, at Jens Lauridsen skylder ham rede penge og rug, som tilsammen beløber sig til 42 slettedaler 8 sk. - Han skal betale.

Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af postmester og toldkontrollør Hans Lund af Kolding har stævnet Oluf Mortensen (?) Bøgvad i Bølling og Elisabeth Hansdatter i Bøgvad til at vidne om Nybjerg mølles forrige beskaffenhed med overløbende vand til tvende møllehjuls og kværnes fuldkomne gang og maling. Opsat 8 dage.

a:

Regimentskriver Andreas Rask har stævnet nogle rytterbønder, by for by, angående, hvad forstrækning de har fået af kassen og endnu ikke har tilbagebetalt. Som vidner stævnes sognefogederne for de samme byer: Markus Nissen i Bønstrup for Vamdrup sogn, Jep Iversen i Skanderup, Iver Christensen i Anst sogn og by og Anders Andersen i Vester Gesten sogn og by.
����Ligeledes er stævnet rytterbonden Henrik Mathiesen for hans sidste bopæl i Bække tillige med stedets itzige beboer. Som vidne er stævnet sognefoged Christen Kjeldsen af Kragelund.
����I Vorbasse er stævnet Jens Pedersen for hans sidste bopæl sammen med stedets itzige beboer. Som vidne er stævnet sognefoged Jes Thomsen i Vorbasse.
����--- Nogle bekræfter gælden, som det er dem umuligt at betale. De beder om, at kongen vil efterlade dem den.

b:

Fredag den 23. juli 1706:

Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af Hans Lund (fol. 156) har stævnet Christen Ballesen i Tågelund til at svare mod vidner om, at møllen tidligere har haft fuldkommen vands opstivning til 2 møllekværnes idelige maling. - Oluf Mortensen af Bølling og Elisabeth Hansdatter af Bøgvad vidner. - Oluf Mortensen Bøgvad kan huske, at Nybjerg mølle før sidste fjendtlige indfald her i Jylland bestod af 2 møllekværne, og den havde fuldkommen opstivet og overfaldende vand.

a:

Bendix Funck i Thomas Bangs sted på vegne af Peder Smed og Jep Snogdal i Hjarup i sagen om kirkejord (se fol. 154-155). - Dom: Peder Smed og Jep Snogdal, der har Hjarup kirkes jord i fæste, søger Svend Christensen, Anders Vaaben, Laurs Poulsen, Hans Madsen, Ole Jensen, Hans Jepsen, Mikkel Jørgensen og Christen Geising, alle i Hjarup, for hvad jord der formenes at være Hjarup kirkejord og de indstævnede mænd bruger, hvoraf de hverken skal have betalt afgift til kirken, amtstuen eller dem, der har jorden i fæste. Sagsøgerne har fremlagt en ekstrakt af landmålingen af 3/8 1698. Herimod synes de af de indstævnede fremlagte dokumenter ej at kunne anses anderledes, end at de omtvistede jorder, som i landmålings -- --- (sagsøgerne skal vistnok få rede på, hvor meget hartkorn jorden er anslået til, og derefter gøre deres krav gældende).

158b:

Bendix Funck på vegne af Jep Nielsen af Asbøl (stævning indføres på fol. 160 og regimentskriverens accept på fol. 161) har stævnet Laurids Jepsen af Højrup. På dennes vegne møder Hans Laursen Holst af Kjeldbjerggård, men man skal møde selv og forelægges at møde om 14 dage. - Vidner:
����Espen Jepsen og Tulle Nielsen af Lejrskov: For nogen tid siden fulgte de efter begæring af Laurids Jepsen af Højrup denne ind i Jep Nielsens hus i Asbøl, hvor Laurids Jepsen begærede Jep Nielsens datter Karen Jepsdatter til ægte af hendes forældre så vel hendes eget samtykke, som altsammen blev samtykket, og gav forn. tvende unge personer, Laurs Jepsen og Karen Jepsdatter derpå deres hænder, og forn. tvende mænd til overværelse lagde deres hænder derpå. Samme tid blev der og vel talt om trolovelsen, men ingen visse tid sat eller omtalt, når det skulle ske. Gik så Laurs Jepsen med forn. tvende mænd velfornøjet derfra igen.
����Peder Madsen og Niels Madsen af Højrup. Efter begæring af Jep Nielsen af Asbøl havde de for kort tid siden været hos Laurs Jepsen i Højrup og forhørt hans ord om det ægteskabsløfte, han med Karen Jepsdatter havde sluttet. Hvorpå han da svarede, at han ej kunne nægte jo at have begæret Karen Jepsdatter til ægte og med hende i dannemænds og hendes forældres samtykke og overværelse blevet forlovet. Men ellers sagde han, at formedelst den snak og eftertale, om hende nu var opkommet og imellem folk blev omtalt, tøkte han det ej kunne fuldkomme eller ladet det videre komme.
����Mette Espen Jepsens af Lejrskov: Da Poul Madsen i Ferup holdt bryllup, da sagde Birgitte Jørgen Pedersens hustru af Uhre til hende, at folk sagde og talte om, at der blev intet af det giftermål med Laurs Jepsen i Højrup og Karen Jepsdatter i Asbøl formedelst, sagde hun, det sølvbæger og lærred, som er blevet ---
����Else Nielsdatter af Lejrskov: Har vel sagt til Birgitte Jørgens og spurgt, hvor snart hun skulle koge til det trolovelse i Asbøl. Dertil hun svarede og mente, det skete vel med første. Så svarede Else Nielsdatter, "Det er vel ikke så vist, thi folk løber med noget gal snak om det bæger og lærred, som var blevet borte i Asbøl, hvilket Peder Hansens hustru Mette Hansdatter i Lejrskov til hende havde sagt således, at hun havde hørt sige, at de kunne tage til Karen Jepsdatters brudelagen det lærred, som blev borte for Mette Knuds i Asbøl. Men sølvbægeret blev da ej omtalt.
����Knud Nielsen af Asbøl: Han var overværende i Lejrskov præstegård og hørte, at Birgitte Jørgens bekendte for hr. Peder Fride, at Else Nielsdatter havde sagt til hende, at Jep Asbøls piger var mistænkt for det sølvbæger og lærred, som blev borte for Knuds folk i Asbøl. Opsat 14 dage.

160b:

Citationen i denne sag: Jep Nielsen i Asbøl stævner Laurids Jepsen i Højrup ang. hans ægteskabsløfte samt nogle vidner. - Birthe Jørgen Pedersens i Uhre er stævnet som den, der i særdeleshed har udspredt snakken. Hun skal forklare alt, hvad nu ved om det, og navngive dem, der har sagt hende det.

161b:

Regimentskriverens accept af stævningen.

Hans Lauridsen Holst på vegne af hospitalsforstander Morten Henriksen Evendorp har stævnet Hans Nielsen og Jens Jakobsen, begge af Heinsvig, for restance til Ribe kloster (Ribe hospital). De tilstod restancen, men beklagede, at de ikke formåede at betale, og bad om, at gælden måtte efterlades dem.

Hans Langemark, værende i Jordrup, forrige rytter under ridtmester Shons kompagni, er hidstævnet af Morten Jørgensen i Jordrup ang. den snak, som er spargeret af ham og hans hustru om fjeder og fyld af deres sengeklæder i Morten Jørgensens hus for kort tid siden skulle være bortkommet. - Bad om forladelse.

a:

Fredag den 30. juli 1706:

Niels Andersen Bøg af Kolding på vegne af byens kæmner og samtlige borgerskab (se 16/7 fol. 155-156) ctr. Peder Smed i Seest. Niels Bøgvad begærede dom. Amtsforvalterens tjener Simon Carl Sulto fremlagde en memorial af Thomas Bang skrevet på byens vegne til amtmanden med dennes resolution. Fremlagde et indlæg af amtsforvalteren. Han har antaget sig sagen som kgl. ridefoged. Opsat 14 dage.

Anders Hansen Risbøl i Asbo på vegne af Christen Jensen Geising i Lindknud ctr. Appolonne Lasdatter i Vorbasse Nebel. Christen Geising tilbyder sin saligheds ed på, at han ikke er hendes barnefader. Opsat 3 uger.

b:

Bendix Funck på vegne af Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling (se 16/7 fol. 156). Fremlagde afskrift fra tingbogen den 13/10 1699 af en aftægtskontrakt sluttet mellem Hans Olesen af Bølling og hans kære forældre Oluf Mortensen og Maren Jepsdatter. Hans Olesen tilstod, at kontrakten frivilligt af ham var oprettet. Bendix Funck sætter i rettet at Hans Olesen bør holde kontrakten, så og for de 2 år 1704 og 1705, hvor han imod kontrakten har (bemægtiget sig) Holms enemærke og Fuglsanghus. Opsat 14 dage. Imidlertid står det gjorte forbud ved magt.

162a:

Fredag den 6. august 1706:

Bendix Funck på vegne af Jep Nielsen af Asbøl (se 20/7 fol. 158-160). Ny stævning indføres på fol. 163. - Mette Hansdatter, Peder Hansens hustru i Lejrskov: Om den snak, som Else Nielsdatter af Lejrskov sidst her for retten har udsagt ang. Karen Jepsdatters brudelagen, Vedstod, at Else Nielsdatter kom til hende for rum tid siden. Hun sagde, at der var kommet tre bredder i Karen Jepsdatters brudelagen. Hvortil Mette Hansdatter da svarede, det skulle de ikke have gjort, thi muligt kællinger og sladderfolk ville sige, at det er af Knud Asbøls lærred. Mette Hansdatter kan ikke nægte at have hørt af løse folk, kællinger og andre skvaldersfolk tale derom, men kan ikke huske, hvem der har talt om det.

163b:

Stævningen nævnt ovenfor: Fra Jep Nielsen til Else Nielsdatter i Lejrskov, at tilstå sine ord om Mette Hansdatter. Stævning til flere andre.

a:

Fredag den 13. august 1706:

Jørgen Hansen, borger i Kolding, på vegne af borgmester Niels Baldersen og byens kæmner og alle borgerne (se 16/7 på fol. 155). Herimod mødte amtsforvalter Niels Hansen: Peder Smed har tilbudt godvilligt og uden dom at udlægge, hvad der lovligt kan bevises at han har taget af Kolding bys grund ved Steigelbjerg. - Dom: Som Niels Bøgvad, edsvoren prokurator, beviser, at Peder Smed skal have fra Kolding grund indhegnet noget jord og eng uden nogen tilladelse. Peder Smed har straks tilbudt at fralægge sig jorden. Han skal inden 4 uger udlægge det, som han har indhegnet af Kolding jord efter uvildige mænds skøn.

b:

Bendix Funck på vegne af Oluf Mortensen Bøgvad (se 16/7 fol. 156) ctr. Hans Olesen i Bølling. Modstævning til at påhøre vidner om aftægtskontrakten. Anders Jensen af Torsted og Anders Christensen i Fuglsang skal vidne om, hvordan Oluf Bøgvad, da han ville flytte fra huset i Fuglsang, blev forenet med sin søn Hans Olesen.
����Anders Christensen: Ved aldeles intet om nogen sær forening mellem Oluf Mortensen og hans søn.
����Dom: Bendix Funck har på vegne af Oluf Mortensen fremlagt aftægten med dens bestemmelser om Holms enemærke, som Hans Olesen på 3. år til egen nytte har bemægtiget sig. Hans Olesen har ikke fremlagt noget, som kunne svække kontrakten. Han har pligt til at overholde kontrakten. Og Oluf Mortensen må uhindret tilholde sig det hus og tilliggende grund i Fuglsang samt Holms enemærke. Og Hans Olesen skal betale sin fader de forlangte 7 slettedaler for de sidste 2 år, hvor Hans Olesen har brugt Holms enemærke imod Oluf Mortensens vilje Og Oluf Mortensen har sine prætentioner forbeholdt vedr. den af Hans Olesen til øvrigheden vrangelige og ubeviste klage.

a:

Bendix Funck på vegne af Jep Nielsen i Asbøl (se 23/7 på fol. 158-160 og 6/8 på fol. 162-163). - Laurids Jepsen skal forklare sig om de ord, hans søster Sidsel Jepsdatter har sagt.
����Espen Jepsen af Lejrskov: De ord, hans søster Sidsel Jepsdatter efter hendes broders Laurids Jepsens vidne --- Espen Jepsen tilstod, at han havde sagt ordene til sin søster Sidsel. Og Birgitte Jørgen Pedersens hustru i Uhre havde sagt ordene til Espen Jepsen og hans hustru Mette Espens, som har tilstået ordene her i retten. Og Birgitte Jørgens havde tilstået at have sagt dem ---

a:

Jep Ebbesen af Trøllund har stævnet Ebbe Jepsen i Trøllund, hans hustru Maren Eskesdatter --- angående en skarvsøkse, et fældjern og en kårde (?), som er frakommet Jep Ebbesen, og han har efterlyst på kirke- og grandestævne, og som den 4. august ved aftenstide er fundet ved Ebbe Jepsens hustru Maren Eskesdatter i hendes seng. Stævning også for overlast og slag, afhug og såremål, som de forermeldte tid imod deres fader Jep Ebbesen og den med ham trolovede kvinde Anne Jepsdatter har gjort, samt Maren Eskesdatters ærerørige ord om morgenen samme dag mod Anne Jepsdatter, da Maren Eskesdatter ved Trøllund sø skal have skældt hende for tyveri. Ebbe Jepsen stævnes også for en kilde og brønd, som Jep Ebbesen har opryddet og Ebbe Jepsen igen har opfyldt og efterkastet. - Vidnerne er ikke mødt. Heller ikke de, som har overværet foreningen mellem Jep Ebbesen og hans søn. Opsat 14 dage.

Skovrider i Anst herred Jakob Rovert i Verst har ved tinget ladet fremvise og ophænge 2 ulve, som han har skudt, hvorfor han begærer 8 rdl. af herredsmændene.

Frands Thomsen af Lunderskov lod læse et mageskiftebrev mellem hans formand sal. Hans Skammelsen og Søren Pedersen Møller, da boende ibidem, dateret 1696 og læst for retten 8/7 1697 og 7/6 1702.

166b:

Fredag den 20. august 1706:

Bendix Funck på vegne af Appolonne Lasdatter af Vorbasse Nebel ved stævningsmændene Hans Staffensen af Vorbasse og Jens Lassen af Lindknud stævnet --- (en del vidner).
����Hr. Jørgen Bang af Vorbasse: Jens Christensen af Vorbasse Nebel har allerede for rum tid siden været hos ham og på sin fader Christen Geisings vegne af Lindknud begæret af ham, om han ville antage og absolvere forn. Christen Geising på en onsdag for det lejermål, han havde begået med Appolonne Lasdatter, så ville han derfor give hr Jørgen 1 Rdl. i penge og 1/4 lb. smør. Og han sagde derhos, at hans fader ej ville sværge derfor.
����Jens Christensen af Vorbasse Nebel: I sidste forår var han hos hr. Jørgen Bang om noget rug, som han også fik. Så spurgte hr. Jørgen Bang ham, "Hvorledes har din fader skikket sig?". Vidnet svarede, "Er det, som folk siger, da er det ilde". Hr. Jørgen svarede, "Skam skulle han få; han er en gammel mand og vidste bedre". Og han sagde videre, "Jeg spurgte ingen barnefader om, fordi jeg ville hjælpe ham til rette". Vidnet takkede ham derfor. Derpå sagde hr. Jørgen, "Sig til ham, vil han komme til mig og give noget, så vil jeg hjælpe ham til rette, dog vil jeg ikke rykke ham op med rode. Men vil han give mig 2 slettedaler, så skal jeg hjælpe ham". Derpå gik vidnet til sin fader og sagde ham hr. Jørgens ord, hvilket faderen lo ad og bad sin søn, han skulle hilse hr. Jørgen og sige ham, at når han ville gå til skrifte hos ham, så skulle han give ham en god offer og forære hans kone et pund smør. Nogen tid derefter ---
����Hr. Jørgen forklarer, at de 2 slettedaler begærede han alene, fordi han ville derved lokke Christen Geising til sig og af ham fornemme, om det var sandhed, som Appolonne Lasdatter havde sagt til ham.
����Hr. Jørgen tilspurgte videre vidnet Jens Christensen, om han ikke på sin faders vegne havde begæret af ham, at han ville tage hans fader til åbenbart skriftemål på en onsdag, og derfor bød hr. Jørgen den nævnte rigsdaler og smør, og at hans fader skulle komme ved Sct. Hans tide, såsom han ej før kunne få tid dertil. - Vidnet kunne ej nægte at have sagt ordene til præsten, hvilket hans fader ej havde befalet ham, men han tog det af sig selv.
����Bendix Funck spurgte vidnet, om han ikke forleden Mikkelsdag efter Kolding marked kom til Christen Lassens gård i Vorbasse Nebel og kaldte Appolonne ud til sin fader, som var der udenfor, og som hun da til ham udkom, snakkede hun og faderen sammen alene, og han gik derfra efter sine pløjestude, som var bortdrevet, og han ikke hørte, hvad de tilsammen snakkede, ej heller ved det.
����Videre spurgte Bendix Funck vidnet, om han ikke tillige med sin fader var forleden vinter i Christen Lassens gård i Nebel og hørte, hans fader bød Appolonne Lasdatter 1 tønde rug og 1 ko, om hun ville forskåne ham og ikke udlægge ham for hendes barnefader, men udlægge en anden, nemlig en skipper Christen Geert. - Svar: Han var vel med i Christen Lassens gård og så en ko, som hans fader og Christen Lassen skiftede for nogle ungnødder, og han hørte vel samme tid, at Appolonne Lasdatter begærede, hans fader skulle give ham noget. Hvortil hans fader svarede, "Skütte ickun (?), intet jeg vil give dig af mine køer". Vidnet havde sagt til Appolonne, hun skulle ikke larme så meget med hans fader; hun skulle holde det i stilhed, ellers blev hans far fortørnet derover; han ville selv tilhjælpe, at hans fader skulle give hende noget. Dertil svarede hun, hun ville give dem djævelen, den rette barnefader var endnu ej udlagt.
����Christen Lassen af Vorbasse Nebel tillige med hans --- vandt --- at Mikkelsdag sidst --- hans gård tillige --- Jens Christensen og sin hustru Maren --- stod alle ved Christen Lassens vogn der i gården, samme tid lovede Christen Geising i samtlige deres vedværelse, at han ville give Appolonne Lasdatter en ko og en tønde rug samt 2 slettedaler, om hun ikke ville udlægge ham for at være hendes barnefader. Af hvilke penge Christen Lassen havde betalt på Christen Geisings vegne til Appolonne en rigsdaler. Ellers tilstod Christen Lassen at være Appolonne Lasdatters kødelige broder og havde tilforn haft Christen Geisings datter til ægte.
����Anders Asbo spurgte vidnet, om han ved, at Christen Geising er Appolonne Lasdatters barnefader. - Svar: Han ved ikke andet end efter begge deres egne bekendelser, så vidt han har hørt.
����Bendix Funck begærede, at Anne Mortens i Vorbasse Nebel og Maren Christensdatter ibidem og Søren Willumsen i Vorasse måtte forelægges at møde i retten.
����Anders Hansen af Asbo på vegne af Sr. Niels Nielsen til Endrupholm for fæstebonden Christen Geising i Lindknud begærede kaution af Appolonne Lasdatter til sagens uddrag både for sagens omkostninger og hvad videre deraf kan påfølge, eller også hendes person virkelig arrest pålægges. Bendix Funck æskede Anders Asbos fuldmagt, som denne lovede at skaffe. Bendix Funck lovede at holde Appolonne Lasdatter til stede uden videre kaution.

168b:

Jens Andersen og Peder Pedersen af Billund lod fremvise og ophænge 2 ulve, hvorfor de begærede 8 rdl. af herredsmændene.

Citation i den ovenmeldte sag ctr. Christen Geising, som på fol. 166 er mentioneret: Appolonne Lasdatter stævner Christen Geising angående tilbud, som eders søn Jens Christensen har gjort til hr. Jørgen --- . Stævning også til Jørgen Bang i Vorbasse, Jens Christensen i Nebel, Christen Lassen og hans hustru Mette Christensdatter, Maren Christensdatter, alle i Nebel, og Søren Willumsen i Vorbasse og Anne Mortens i Nebel.

a:

Fredag den 27. august 1706:

For retten fremstod Jep Ebbesen af Trøllund og Ebbe Jepsen og gav til kende, at som nogen tvistighed har været imellem dem hidindtil, og det særdeles er opkommet og forårsaget af den ubillige medfart, som Ebbe Jepsens hustru har forøvet --- tiltaget (foreningsmænd), nemlig Niels Christensen --- Trøllund, Jens Ebbesen i Gilbjerg --- Hansen i Donslund huse, hvilke bemeldte fire dannemænd nu her for retten tog Jep Ebbesen og Ebbe Jepsen i hånd og af dem fuldkommen tilladelse, magt og myndighed deres mellemværende tvistighed efter bedste behag at forene, bilægge og for retten afsige. Hvormed begge de stridige parter tilstod og belovede i alle måder at ville uimodsigeligt være fornøjet med. Hvorpå de fire tiltagne foreningsmænd med parterne udginge og efter bedste berådslag igen for retten indkom og med de tvistige parters fulde, frie vilje og samtykke afvandt, at foromrørte alle hidtil imellem Jep Ebbesen og hans søn Ebbe Jepsen samt deres kvinder og husgesinde er og skal hermed være i al mindelig venlighed være forenet, død og magtesløs på den måde, at Ebbe Jepsen, formedelst hans hustru har været højeste årsag dertil, straks skal til mulkt og straf betale til Hejnsvig kirke 2 rdl. og til hans fader for imod ham forøvede formastelse 1 rdl. og igen levere Jep Ebbesen det ham fratagne, altsammen, hvoraf endnu resterer en buig (?). Ligeledes betaler Ebbe Jepsen derforuden denne sags omkostninger, 2 rdl. De, som bryder overenskomsten eller begynder ny konflikt, skal straks uden proces bøde til stedets herskab 2 rdl. og til kongen 2 rdl. Hvilken ermeldte ---

169a:

Bendix Funck har på vegne af Jep Nielsen i Asbøl (Arsbøl) stævnet Else Nielsdatter i Lejrskov for ærerørig snak om Jep Nielsens datter Karen Jepsdatter og hendes søster for et sølvbæger og noget lærred, som for rum tid siden fra Knud Nielsen og hans hustru i Asbøl skulle være blevet borte. Hun skal bevise sine ord eller anses efter lovens 6-21-2 og -3. Stævningen er blevet forkyndt for Anders Ravn og hustru Else Nielsdatter i hendes moders og datters påhør. - Else Nielsdatter er ikke mødt. Bendix Funck beviser med tingsvidne af 13/8, at Else Nielsdatter, Anders Ravns hustru, har udspredt rygtet. - Da sagen angår æren, skal der udmeldes domsmænd. Opsat 3 uger.

b:

Fredag den 3. september 1706:

170a:

Regimentskriveren --- --- af Højen. Han har ej ladet sig finde efter sessionens resolution til 6 ugers straf i fæstningen Fredericia. Han søges for dom på hans fæste. Fuldmægtigen Hans Mikkelsen fremlagde memorial til sessionen med påfulgt resolution. Sætter i rette, at Jens Madsen i Højen bør have sin gårds fæste forbrudt. Og som han fra stedet er borte og holder sig til side fra tilfunden straf, bør han pågribes, hvor han findes. Opsat 14 dage.

Stævning ctr. Niels Pedersen i Højen. --- af Højen fremstod og gav last og klage over Niels Pedersen for vold. Synsrapport fremlægges. Sætter i rette, at skademanden bør betale og bøde for sårene. Niels Pedersen mødte i retten. Han har ikke i nogen måder tilføjet Rasmus Pedersen ringeste skade. Han var mere beføjet til at klage over Rasmus Pedersen og hans hustru, fordi de har overfaldet ham med mange ærerørige ord og søgt at skade ham med en slæberive. Med henblik på mindeligt forlig opsættes sagen 3 uger.

b:

Bendix Funck på vegne af Appolonne Lasdatter af Vorbasse Nebel (se 20/8 fol. 168). Fører vidner.
����Maren Christensdatter af Nebel: Før sidste jul hørte hun en aften imellem Christen Lassens og Jens Christensens gård, Christen Geising af Lindknud stod ved en vogn og talte med --- sagde Christen Geising til forn. --- han ville give hende en af hans --- ikke i hvad mening eller hvorfor --- 10 slettedaler, men hvad det betød, vidste --- og forn. tid var vidnets mand Jens Christensen ikke der.
����Anne Pedersdatter af Nebel, Morten Hansens hustru: Hun var for nogen tid siden i Lindknud for at købe en ko af Christen Geising, og da fulgte Appolonne Lasdatter med hende. Da sagde Christen Geising til Appolonne, han ville unde hende en af sine køer, men hvorfor, det vidste vidnet ikke.
����Anders Hansen af Asbo på vegne af Christen Geising spurgte de to vidner, om de sikkert vidste, at Christen Geising var fader til det barn, som Appolonne Lasdatter sidst fødte. - Nej.
����Bendix Funck spurgte Anders Hansen Asbo, om han eller Christen Geising ved af nogen ukyskhed, som Appolonne Lasdatter beskyldes for, enten mens hun var pige eller sidenhen. - Anders Hansen ville hverken beskylde eller undskylde hende. Christen Geising svarede: Søren Willumsen i Vorbasse er både stævnet og forelagt at møde og bør tilkendes faldsmålsbøder. - Kendelse: Han idømmes i faldsmålsbøder 2 lod sølv. Opsat 3 uger.

b:

Lovbydelse angående sal. Jens Christensens gårdspart i Ravnholt. Iver Christensen af Store Anst på egne vegne og som lavværge på vegne af sin moder Sidsel Jensdatter ibidem, Christen Nielsen af Vesterby på vegne af hustruen Kirsten Christensdatter og Jens Hansen ibidem på vegne af hustruen Kirsten Christensdatter lovbyder 3. gang deres anparter i den gårdspart, som sal. Jens Christensen i Ravnholt sidst beboede og ejede iflg. skøde af 10/6 1692. Jens Nielsen af Follerup begærede skøde. - Iver Christensen af Store Anst på egne og moder Sidsel Jensdatters vegne, Christen Nielsen og Jens Hansen af Vesterby hver på deres hustrus vegne, nemlig Kirsten Christensdatter, Jens Joensen af Ravnholt som lavværge på vegne af sin kære søster Maren Jensdatter (Joensdatter?), som er enke efter Jens Christensen, bifaldt.

a:

Skødet. - Efter skøde og lovbydelse fremstod --- lovede --- med sin søn Jens Nielsen --- sal. Jens Christensens enke Maren Joensdatter. --- Herom Niels Pedersen af Follerup og hans søn Jens Nielsen tog i hånd Iver Christensen, Christen Nielsen og Jens Hansen tillige med enken Maren Joensdatters broder og lavværge, Jens Joensen.

a:

Fredag den 10. september 1706:

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Daniel Philip Rask ctr. Christen Geising i Hjarup, for at han skal lide dom på sin gårds fæste for dessen ulovlige beboelse iht. tingsvidne af 16/4, hvorved han intet siden har bedret eller stillet kaution for gårdens istandsættelse efter sessionens resolution af 9/6 1706. Jep Snogdal er stævnet som vidne. fuldmægtigen mener, at Christen Geising har forsiddet sin ryttergård. Han skulle have stillet kaution senest 4 uger efter resolutionen.
����Jep Snogdal og Knud Buck spørges, om Christen Geising siden sidste syn har forbedret noget på gårdens brøstfældighed eller indløst noget af det derfra pantsatte jord. - Svar: Nej.
����Fuldmægtigen sætter i rette, at han bør have sin gård forbrudt og anses med straf, såsom han så liderlig dermed har omgåedes. Påstår, at den ringe besætning, nemlig 3 bæster, 3 køer, 3 ungnød og 6 får, tillige med plov og vognredskab samt dette års indavling bør følge stedet efterkommeren til bedste, såfremt han efterdags, når han af gården er udvist, kunne forbedre sig --- Opsat 14 dage.

174a:

Peder Nielsen, barnefødt i Vrå og nu tjenende i Gelballe, og hans moder Lene Jørgensdatter af Vrå gjorde deres ed på, at de hverken var gerningsmænd eller medvidere i den ildspåsættelse på rytterbonden Hans Pedersens salshus i Vrå mellem den 28/2 og 1/3 indeværende år, hvorfor de iflg. tingsvidne af 26/3 kunne mistænkes. Og de forpligter sig til ved ære, gods og liv ikke herefter at gøre ringeste skade på Hans Pedersen eller sine, langt mindre hvad ham kan tilhøre af levende og dødt, men herefter at leve med ham, som en ærlig, kristelig nabo egner og anstår, i al fredsommelighed. Ligeledes fremstod Jørgen Nielsen af Gelballe og aflagde en lignende ed som hans broder og moder. - Niels Andersen er ikke mødt. Opsat 14 dage.

174b:

Daniel Phillip fremstillede to stævningsmænd, som har stævnet Niels Andersen i Vrå. Denne havde svaret, at Hans Pedersen skulle lade dem være i ro, og hvis han ikke havde fået en ulykke, da skulle han den få. Beder retten om at tage det i observation.

Hr. Peder Storm i Egtved har stævnet Bølling mænd og deres husmænd i Fuglsang angående den afgrøde, som inden de omtvistede floder på Tatkær grund den 30/8 blev talt, taxeret og med billige vilkår dem tilbudt. Afgrøden er blevet fjernet og indført i Fuglsang. Opsat 8 dage.

Skovrider Jakob Rovert har stævnet Jens Knudsen i Uhre for ulovlig skovhugst. Opsat.

175b:

Fredag den 17. september 1706:

Bendix Funck på vegne af regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Madsen i Højen (se 3/9 fol. 170). Han er ikke mødt. Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af skovrider Berent Runge har stævnet Hans Christensen i Bramdrup og Alminde lodsejere. Der opkræves 4 synsmænd.

176a:

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Bølling og Fuglsang mænd (se 10/9 fol. 174-175). - Der oplæses et skriftligt vidne, som vidnerne selv har forfattet (det indføres fol. 178). Gjermand Poulsen tilstod på egne og de andres vegne, at han ikke havde noget at svare til vidnet, men som fornemmes, at Peder Storm indregner sig en del agerjord på Bølling Kroge mark, som ham skulle være tildømt ved hjem- og landsting, og samme sag endnu står i virkelig proces, hvorom kgl. højeseretsstævning snarest muligt kan ske, så formoder han, at det forbliver, til højesterets dom er faldet. - Peder Storm spurgte ham, hvem der indhøstede den grøde forleden år, som da var groet på de omtvistede tre holme inden floderne, da sagen stod i proces til hjemting. Gjermand Poulsen svarede, at han kun kunne svare, at Bølling lodsejere, enhver selv eller ved deres tjenere, lod høste deres korns grøde af Bølling Kroge, som de plejede. - Peder Storm nævner et tilbud, som han har givet Bølling mænd.

b:

Skovrider Jakob Rovert ctr. Jens Knudsen i Uhre. To mænd har beset en rodhuggen risbøg i Jordrup skov, hugget på præstens annexgårds lod af Jens Knudsen i Uhre. Denne vedstod at have hugget den til noget bageved til hans indkvarterede rytter. Han var blevet pantet af annexbonden Søren Jepsen i Jordrup. --- Jens Knudsen betalte ham 2 rdl. Søren Jepsen pantede dog hans økse. Skovrideren vil bevise, at bøgen ikke er hugget på Søren Jepsens skovpart, men på rytterbonden Søren Hansens skovpart. Opsat 14 dage.

a:

Bendix Funck på vegne af Jep Nielsen i Asbøl ctr. Anders Hansen Ravns hustru Else Nielsdatter i Lejrskov. Fordi ingen meddomsmænd var til stede, og i henseende til mindeligt forlig, blev sagen opsat 14 dage.

Kontrastævning imod Bendix Funck i samme sag. Anders Hansen Ravn i Lejrskov på vegne af hustruen Else Nielsdatter til hendes æres frelse stævner Jep Nielsen i hans datter Karen Jepsdatter og Inger Jepsdatter, der skal påhøre, hvem sligt til hende har sagt. Opsat til 1/10

b:

Knud Nielsen af Asbøl har stævnet Karen Jepsdatter angående hendes ublu æreskældsord den 7/9 i vedværende ærlige folks påhør. - Stævning til Jens Nielsen og Niels Knudsen i Asbøl som vidner. Opsat 14 dage.

178a:

Christen Geising af Lindknud på vegne af velædle Niels Nielsen af Endrupholm og Hennegård og hans fæstebonde Christen Jensen Geising i Lindknud ctr. Appolonne Lasdatter i Vorbasse Nebel for hendes usandfærdige beskyldning. - Samtlige Nebel beboere er stævnet til at vidne om hendes uskikkelige forhold og hvad ord hun skal have ladet falde, nemlig: Morten Hansen og hustru, Peder Andersen og hustru, Mads Jensen og hustru, Jens Jepsen og hustru, Niels Sørensen og hustru, Christen Lassen og hustru, Jens Christensen og hustru, Mads Nielsen og hustru, Søren Nielsen og hustru, Søren Jensen med hans fæstemø, Niels Pedersen og hustru, Peder --- --- Opsat 14 dage.

178b:

Det skriftlige vidne, som Jens Bertelsen Krog af Bøgvad, Anders Jensen og Poul Mogensen af Egtved her idag selv har oplæst efter pr. Peder Storms begæring ctr. Bølling lodsejere og Fuglsang mænd, nævnt fol. 176. - De skulle tælle Fuglsang mænds korn på marken. Mængden er angivet for hver mand. Ialt på alle tre holme 22 traver havre, intet rug undtagen en ager på den yderste holm, som var alt i hus. - Hr. Peder Storm havde sagt til Bølling mænd og deres husmænd, at eftersom de havde sået i den jord, der var blevet dem frakendt ved hjemtinget, og dommen var blevet konfirmeret ved landstinget, at sæden da efter loven hørte ham til, men dog indtil højesterettens dom var gangen og de endeligt fik at vide, hvor meget jord præsten tilkom, ville han lade de 22 traver havre og 35 bygkærve taxere, at om sagen gik dem imod ved højesteret, de da af den jord, som præsten kunne tilfalde, enhver sin del kunne svare. Hvorefter Anders Jensen og jeg taxerede både havret og bygget, enhver trave havre over hovedet for 2 mk., de 25 bygkærve for 5 mk. og de 10 kærve på byggestedet for 24 sk. Derpå tilbød Peder Storm Bølling mænd, at han og de til hobe indtil sagens udgang ville lade kornet indsætte hos en ærlig mand, eller om de ville tage det til sig og stille kaution derfor, eller om de ville tage imod kaution af hr. Peder, så ville han tage det til sig. Men som de ikke ville tage imod nogen af de vilkår, lod han gøre forbud derpå. Da det var sket, og jeg var hjemkommet med hr. Peder, kom Mikkel Andersen med flere af Bølling og erbød sig, at enhver af dem ville cavere for hver sin husmand. Hr. Peder svarede, at han ville tage 2 af dem alle --- men da de Bøllinger ikke kunne enes om, hvilke de 2 af dem skulle være, drog de bort uden kaution. - Signeret af Jens Bertelsen Krog.

179b:

Fredag den 24. september 1706:

Hans Mikkelsen af Oxvig på vegne af regimentskriver Anders Rask har stævnet Niels Andersen i Vrå, Anders Nielsen ibidem og Espen Nielsen i Gelballe. Sidstnævnte er ikke mødt og forelægges at møde den 1/10. De andre aflægger samme ed, som Peder Nielsen og Jørgen Nielsen af Gelballe samt deres moder Lene Jørgensdatter aflagde den 10/9 på fol. 174.

Samme har stævnet Niels Andersen i Vrå ang. de trusler og undsigelsesord --- ang. Hans Pedersen i Vrå sidst på fol. 174. Niels Andersen nægter at have sagt ordene således, som de nu er blevet vidnet, men bad Gud betale Hans Pedersen for den uret, han gjorde dem.

180a:

Samme ctr. Niels Pedersen i Højen for vold mod Rasmus Pedersen ibidem (se 3/9 fol. 170). Opsat 3 uger til 15/10.

Regimentskriver Andreas Rask ctr. Christen Geising i Hjarup. Opsat 8 dage

Bendix Funck på vegne af skovfoged Jens Bertelsen Krog har stævnet Jens Bundesen af Ødsted og hans karl Peder Pedersen til at påhøre gjort arrest i forbindelse med ulovlig skovhugst.
����Vidner: En bøg var slindet til en mølle- ---
����Skovfoged Peder Jensen af Vork krat: Han kom til Ødsted skov og fandt Jens Bundes karl ved den omhugne bøg og møllersvenden Jens Jensen af Vingsted mølle, som derpå stod og skjørtede. Karlen havde tilstået at have hugget bøgen på sin husbonds befaling. Opsat 14 dage.

b:

Anders Asbo har stævnet Bertel Andersen --- skade på hans kvæg --- skældsord. To mænd har synet gærdet mellem gårdene. Det er så slet, at det ej kan holde noget kræ fra toften. Der blev forevist to vogne med byg på. Nogen af det var spist. Anders Risbøls part af gærdet var 60 skridt, det var ved magt. Bertel Andersens part var 40 skridt, meget slet.
����Jens Jepsen af Asbo, tjenende Anders Asbo: Den nat var en af Bertel Andersens stude inde i toften og gjorde skade på det korn, som stod læsset på vognene ---
����Nogle vidner fortæller om, hvad Bertel Andersens hustru Karen Hansdatter har sagt.
����Niels Madsen: Så Bertel Andersens hustru gik på gaden, hørte ikke, hvad hun sagde, andet end at ingen ærlig mand eller kvinde således tilforn havde slået og trakteret hende.
����Karen Mortensdatter af Asbo: Bertel Andersens hustru kom ind i hendes hus og spurgte hende, om hun ikke hørte, hvad på gaden passerede, at Anders Asbo kom til hende og beskyldte hende, at hun havde ladet deres kvæg gå i hans --- og skød hende om i moradset. Så gik hun. Da hun kom igen og sagde, hun ville til ridefogeden, og satte hun sig på en stol i deres stue, og lidt efter faldt hun tillige med stolen omkuld. Hvad hun fejlede, vidste vidnerne ikke. Så befalede hun sin karl, at han skulle spænde for hendes vogn og hente hende hjem.
����Vidnerne erklærede på spørgsmål af Anders Asbo, at siden de kom til ham i tjeneste, havde de ej hørt nogen stridighed. - Opsat 14 dage.
����Bertel Andersen tilbød at erstatte skaden på kornet efter uvildige mænds vurdering.

a:

For retten fremstod Anders Hansen Ravn af Lejrskov på egne og hustru Else Nielsdatters vegne og bekendte, at de ikke ved noget at påsige enten Karen Jepsdatter, hendes søskende eller forældre vedr. det sølvbæger og lærred, der er forsvundet for Knud Nielsen og hans hustru i Asbøl. Tvisten mellem dem og Jep Nielsens familie er hermed i mindelighed afgjort uden nogen af parternes videre påtale. De, som først bryder forliget, skal bøde. Anders Hansen Ravn tog sin svoger Jep Nielsen i hånd.

b:

Skovrider Berent Runges sag ctr. Alminde mænd (fol. 175-176). Lodgrænser er blevet synet. Jens Ravn af Horstrup og Jørgen Thomsen ibidem: De har efter skovriderens begæring været hos Niels Jørgensen, hyrde i Ågård, og Christen Tøggersen i Dons, som begge tilforn hver for sig har været hyrder og vogtet Alminde bys hjord, for at forhøre deres ord, om Berent Runge havde betalt dem for at vogte hans køer, mens de var hyrde i Alminde. De svarede, at han havde betalt dem vel, og de takkede ham derfor godt. De sagde, at Berent Runge ikke havde haft får til græsning. Hvad han havde af får, havde været hos Peder Hansen Bull på Landerupgård og Peder Nielsen Skovfoged i Viuf skovhus. Beskikkelsesmændene har også været hos Peder Bull på Landerupgård og Peder Nielsen Skovfoged, der bekræftede, at fårene havde været hos dem på græs 3 somre og var der endnu, og det var hvert år kommet så tidligt, som de kunne nære sig på græs. --- hyrdelønnens betaling --- Vangvogteren havde sagt, at skovrideren ikke havde heste i Alminde enge. Det var ikke sket, før end engene var slået og høet borte. Ellers havde skovrideren befalet ham, at når hans hest var løs, da skulle han tage den i hænder og binde den, at den ej skulle gøre bymændene nogen skade i deres korn, og når hesten var løs, havde han angivet det på grandestævne. Ejheller havde hesten gjort nogen synderlig skade. Beskikkelsesmændene har også været hos Poul Olesen i Viuf for at høre ham, hvad han vidste om hvad det grid kaldes, som Alminde mænd omtvister med skovrideren. Han svarede, at det som ligger østen for Linddals Krog og norden for Kokholms agre, det kaldes en humpel. Samme humpel havde Poul Olesen haft i leje af Steffen Hansen i Alminde og lod det halve oppløje af lyng. Han forklarede, hvor meget deraf var Anders Jensens part. Beskikkelsesmændene har også hørt Jens Jørgensens ord i Alminde om denne sags beskaffenhed: Skovrideren havde haft en del af hans jord lige ved hans naboers. Det havde han haft med hans vilje og minde. Han takkede skovrideren godt og havde intet at sige imod ham i så måder.

a:

Bendix Funck på vegne af sr. Mikkel Danielsen, borger i Kolding har stævnet nogle folk til at vidne om en gård i Norbæk, som Mikkel Danielsen har købt, og som formenes at blive brugt af ryterbonden Anders Nielsen ibidem. Synsmænd skal syne den gård i Norbæk, som Jens Hansen forhen har beboet.

184b:

Fredag den 1. oktober 1706:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet Jens Pedersen og Jens Sørensen, begge af Rugsted, som ulydigt er udeblevet fra en ægt. De var tilsagt at befordre ridtmester Sohn til sessionen i Kolding, og sognefoged Bertel Nielsen i Rugsted bekræfter, at ordren var blevet forkyndt for dem i rette tid. - Søren Hansen af Vilstrup vidner, at formedelst vognens udeblivelse blev han af ridtmesteren lejet med heste og vogn til at køre ham til sessionen. Det blev 1 rdl. i lejepenge. - Hans Mikkelsen sætter i rette, at de bør betale dobbel vognleje efter vognmandstaksten fra Nørre Vilstrup til Kolding, som er 3 mil. - Dom er indført fol. 186.

185b:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Danielsen af Kolding har stævnet nogle folk til at vidne om den nordligste gårds byggested og beskaffenhed i Norbæk, som Jens Jensen forhen beboede og Mikkel Danielsen har købt. Synsrapport fremlægges, indføres fol. 188. Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen gør indvendinger mod synet. Men Bendix Funck mener, at det er lovligt. Det viser, hvad der tilhører kongen, og hvem det øvrige, som kongen har solgt, tilkommer.
����Søren Nielsen Munch af Spjarup: Husker fra sin ungdom, at en mand ved navn Jens Jensen forhen har boet i den nordligste gårdspart --- bebos af Anders Nielsen --- og siden den tid var forn. bygning øde, indtil det igen blev antaget og bebygget af Anders Nielsens fader Niels Andersen.
����Jens Christensen af Spjarup: Kan mindes, at en mand ved navn Jens Jensen for 22 år siden boede på det sted i Norbæk, som Anders Nielsen nu bebor, og havde som herskab og husbond sr. Peder Bertelsen, forpagter på Bramminggård.
����Alle vidner: Mens Jens Jensen beboede stedet i Norbæk, da brugte han af Norbæk grund så vidt han kunne, som var kun lidet.

a:

Christen Geising af Lindkund (stævning den 17/9 på fol. 178) begærer vidner til forhør ctr. Appolonne Lasdatter.
����Morten Hansen af Vorbasse Nebel: Ved ikke om Appolonnes forhold andet, end jo korporaler og tamborer har logeret i huse hos hende, men vidste ikke af, at hun var berygtet.
����Peder Andersens hustru Lene Nielsdatter: Vidste intet om hendes berygtelse.
����Mads Jensen, Jens Jepsen, Niels Sørensens hustru Maren Hansdatter, Jens Christensen, Søren Nielsen og Niels Poulsen: ligeledes.
����Christen Geising tilbød sin ed på, at han ikke var Appolonne Lasdatters barnefader. Eden blev tilladt, fordi intet lovgyldigt bevis er fremkommet, som kunne hindre den.

186b:

Dom i sagen, som regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har ført ctr. Jens Pedersen og Jens Sørensen i Rugsted (fol. 184-185). Efter sognefogedens vidne er de lovligt blevet tilsagt efter regimentskriverens seddel at køre med ridtmester Sohn til ryttersessionen i Kolding, hvilket Jens Pedersen tilstår. Ridtmester Sohn har formedelst deres udeblivelse måttet leje Søren Hansens heste og vogn fra Nr. Vilstrup og til Kolding. Da som Generalkommissariatets skrivelse formelder, at hver cherf med en vogn til og fra sessionerne skal befordres, s er Jens Pedersen Og Jens Sørensen pligtige at betale for deres ulydighed dobbelt vognleje fra Nr. Vilstrup til Kolding, som holdes for 3 mil.

Landdragon Espen Nielsen af Gelballe fremkom for retten og aflagde den samme ed som hans brødre og moder vedr. ildspåsættelsen hos Hans Pedersen.

a:

Regimentskriver Andreas Rasks sag ctr. Christen Geising i Hjarup (se 24/9 fol. 180). - Dom: Det bevises, at Christen Geising ikke har beboet og vedligeholdt sin ryttergård tilbørligt, men har ladet den forfalde på bygningen og en del af grunden til i brug hen forundt, gården til svækkelse og skade. Christen Geising har ikke efter sit gjorte løfte stillet kaution. Han bør lide efter lovens 3-12-3 pag. 457, så at kongen derved kan være skadesløs i alle måder.

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Madsen i Højen (se 3/9 fol. 170 og 17/9 fol. 175). - Dom: Jens Madsen har ladet sin ryttergård svække og forfalde. Han er af sessionen blevet tilkendt straf på kroppen i nærmeste fæstning, men har holdt sig til side og har ikke villet lade sig finde til straffen. Han bør have sit fæste forbrudt, hvor han findes og pågribes, og henføres til den straf, der er resolveret af sessionen.

b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet Lauge Laugesen i Vork for den jord, han tilholder sig og har afført grøden af imod forbud, skønt det af arilds tid har ligget til Anders Madsens grund. - Stævning til Mikkel Nielsen i Vork for hug og slag på Anders Madsen. Synsmænd opkræves til at syne jorden.

Jens Bertelsen Krog lod afhjemle oldensyn for Jerlev herred.

Samme lod afhjemle oldensyn for Anst herred.

188a:

Den synsforretning, der er ført af Bendix Funck på vegne af Mikkel Danielsen om Norbæks beskaffenhed (se fol. 185).

188b:

Fredag den 8. oktober 1706:

Bendix Funck på vegne af skovfoged Jens Bertelsen Krog (se 24/9 på fol. 180). Jens Bunde vil skaffe hjemmel. Opsat 8 dage.

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af samtlige amtmand Jørgen Skeel Dues arvinger --- for Bertel Andersen (?) --- Anders Hansen i Asbo --- Bemeldte hans søn Terkel Andersen mødte og svarede, han vidste ikke andet at sige, end at han begærede genpart af, hvad der er passeret i denne sag.

189a:

Hans Holst videre på vegne af Bertel Andersen i Asbo: Stævning til Anders Hansen i Asbo (stævningsmemorial indført fol. 190). Stævning til en del vidner, heriblandt præsten Elias Biener i Verst. - Fremlagde præstens attest (indført fol. 190). - Opsat 14 dage.

b:

Stævningsmemorial i sagen ctr. Anders Hansen i Asbo for vold mod Bertel Andersens hustru og trussel om ulykke på både hende og hendes mand. Hustruen er sengeliggende og meget sygelig.

190a:

Memorial nr. 2 (fol. 189) til Elias Biener m.fl. Elias Biener skal vidne om, hvad ord og beskyldning Bertel Andersens hustru for ham den 19/9 gav, da han på embeds vegne berettede hende på sengen i hendes svaghed. - Niels Thybo og Jens Christensen, begge af Bække, skal forklare, hvad ord de samme tid og sted af Bertel Andersens hustru hørte, og af Anders Hansen Risbøl. Christen Jellesen og hustru Karen Mortensdatter af Asbo skal fortælle om de ord, de hørte den 16/9 i deres hus og udenfor, da Bertel Andersens hustru måtte ages hjem.

Hr. Elias Bieners attest (fol. 189) ang. Bertel Andersens hustrus bekendelse på sin sygeseng den 19/9, da jeg blev hentet til hende for at betjene hende i hendes saligheds sag, hvad årsag der var dertil, da var hendes bekendelse således: At torsdagen den 16/9 gik hun op til Christen Jellesens at male 1½ skp. byg, og gik omkring ved Anders Risbøls gård, som hendes vej faldt forbi. Kom Anders Risbøl gående sønderfra imod hende og spurgte hende ad, hvor hun lod hendes stud æde hans byg, som stod på vognen om natten i hans toft, hvorpå hun sagde sig at have svaret, hun vidste ikke, at deres stud havde gjort --- --- han svarede: Jeg giver dig og din mand --- skød han hende om ved en møgdynge --- slog hende under hendes venstre øre --- Og viste hun mig sin venstre kind, som var blå og brun --- skal få en ulykke af min højre hånd --- satte sig ned på en stol --- måtte så lade hente sin vogn til at køre hende hjem, at hun kunne komme hjem i sin egen seng. At hende således af Anders Risbøl i alle måder var vederfaret, derpå ville hun annamme Jesu hellige legeme og blod. - Forskrevne at have været Bertel Andersens hustrus bekendelse, da hun på forbenævnte tid på sin sygeseng i sin saligheds sag af mig uværdige Herrens tjener skulle betjenes, bekræftes ved egen hånd. Verst præstegård den 30. september 1706. Elias Biener.

b:

Søren Thomsens og Jens Thomsen Møllers af Knudsbøl deres i denne sag aflagte skriftlige og mundtlige vidne om en forklaring fra Mads Christensen i Asbo: Bertel Andersens hustru kom gående med 1½ skp. byg i en sæk på ryggen og gik dermed om ad gaden at ville til Christen Jellesen. Da mødte hende Anders Hansen og spurgte hende, hvorfor hun lod sin stud æde hans byg på vognen i hans toft. Hun svarede, hun vidste det ikke. Han sagde, hun vidste det vel. Hun svarede nej, og hvad heller deres stud havde gjort, ville de betale. Anders Hansen svarede, Jeg giver dig og din mand djævelen med eders betaling, og skød hende så om på gaden ved en møgdynge uden hans gård. Og da hun rejste sig igen, slog han hende under hendes øre med hans højre hånd. Så spurgte hun, hvorfor han slog hende. Da svarede han, Du skal få en ulykke, både du og din kællingmand. Da sagde hun, Lover I os nu ulykke. Dertil svarede han, Den skal I få af min højre hånd. Så gik hun om til Christen Jellesen. Og som hun var kommet ind ad døren, gik hun straks ud igen. Og Mads Christensen vidste ikke da, hvor hun var, fordi han stod ved kværnen og malede. Siden kom hun ind igen, og Mads Christensen vidste ikke, hvorledes med hende var, før end Christen Jellesen kom ud og sagde til ham, Hvi kommer du ikke ind. Din madmoder hun ligger død på --- da lå hun og var dånet --- han skulle hente hende en vogn og age hende --- og hjalp Christen Jellesens hustru --- kørte hende hjem.

a:

Fredag den 15. oktober 1706:

Skovfoged Jens Bertelsen Krog ctr. Jens Bonde i Ødsted og hans forrige tjener Peder Pedersen for skovhugst (se 24/9 fol. 180 og 8/10 fol. 188). - Jørgen Nielsen af Ødsted fremstod: Han har for rum tid siden givet Jens Bunde lov til at hugge et stykke bøgetræ på hans selvejerskovpart. Men den bøg, som hans karl og møllersvenden er befundet med, ville han ikke være hjemmel for. Opsat 14 dage.

191b:

Synsrapport ang den jord, som Anders Madsen og Lauge Laugesen i Vork omtvistes. Opsat 14 dage.

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Niels Pedersen i Højen (24/9 på fol. 180). - Dom: Niels Pedersen er søgt for vold imod Rasmus Pedersen ibidem. Han har nægtet det, og der er ikke ført noget bevis imod ham. Han frikendes.

Christen Geisings stævnemål til Appolonne Lasdatter i Vorbasse Nebel til frikendelsesdom. Opsat 8 dage.

192a:

Fredag den 22. oktober 1706:

Læst forordning om kornskatten for 1707.

Bendix Funck på vegne af Mikkel Danielsen af Kolding ang. gården i Norbæk, som Jens Jensen forhen beboede. Stævning til Anders Nielsen i Norbæk. Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af skovrider Jakob Rovert (fol. 175) ctr. Jens Knudsen i Uhre for en bøg, han har ladet hugge i Jordrup skov. Stævning til Søren Jepsen i Jordrup og til hr. Peder Friede i Lejrskov, om han noget at svare på vegne af sin annexbonde Søren Jepsen.
����Hans Pedersen og Søren Paaskesen af Jordrup vidner: De var på begæring af skovfoged Laurids Iversen i Jordrup skov, hvor de efter Hans Bødkers påvisning synede en bøg, som befandtes efter sidste rebning at være på rytterbonde Søren Hansens skovskifte.
����Jens Bertelsen Krog af Bøgvad og Laurids Iversen af Egholt: Søren Jepsen sagde, da han forleden gik og høstede havre i sin toft, frivilligt til dem, at for den bøg fik Søren Jepsen af Jens Knudsen både den buløkse, som han ham frapantede, samt 2 rdl. Og præsten skulle have 4 rdl.
����Søren Jepsen har været til forlig med Jens Knudsen . - Jens Knudsen tilstod at have været til forlig i Lejrskov præstegård. Han havde på præstens bord betalt 2 rdl. til Søren Jepsen, som præsten tog til sig og ville afkorte i Søren Jepsens landgilde. Og Søren Jepsen beholdt øksen. Der blev også talt om, at præsten skulle have 4 rdl., om træet var hugget på annexgårdens skovskifte. - Opsat 14 dage.

a:

Christen Geising af Lindknud får dom ctr. Appolonne Lasdatter af Vorbasse Nebel (15/10 fol. 191). - Hun har beskyldt Christen Geising for at være hendes barnefader til det barn, hun sidst har født uden for ægteskab, men har ikke bevist det, og Christen Geising har aflagt ed på sin uskyld. Han frikendes.

a:

Niels Andersen af Jordrup fremstod og tilkendegav, at som nogen snak var udspredt af hans hustru blandt folk angående en af deres hunde, som var bortblevet, og Laurids Pedersen af Tudevad var mistænkt, så erklærer han Laurids Pedersen for uskyldig og gør afbigt. Han vil betale ham 14 mark.

Anders Jessen Vaaben af Hjarup lovbød 3. gang sin selvejergård, som er en halv gård. Hans søn Jes Andersen Vaaben af Hjarup begærede at købe. --- Aftale af 12/2 1696 -- af hans kære svoger Peder Nissen --- underskrevet og Niels Jessen Vaaben i Hjarup samt --- uridsen i Aistrup til vitterlighed underskrevet --- kære datter Maren Andersdatter som er --- Peder Nissens --- hustru til medgift og hjemfærd 80 slettedaler --- da skulle Peder Nissen for sig og sin hustru give Anders Jessen Vaaben og hans arvinger rigtig skøde og afkald. Anders Jessen Vaaben beviste at have betalt de 80 slettedaler.

b:

Skødet fra Anders Jessen Vaaben og hustru Gunder Hansdatter til sønnen Jes Andersen.

195a:

Fredag den 29. oktober 1706:

Læst plakat om højesteret.

Sagen mellem Anders Madsen og Lauge Laugesen (fol. 191) opsat 8 dage.

b:

Bertel Andersen af Asbo: Nogen tvistighed mellem ham og Anders Hansen ibidem er blevet mindeligt forligt i Bække. Det skulle forlængst have været tilstået af begge parter for retten. Bertel Andersen har været i retten både 22/10 og idag. Men Anders Hansen har ikke villet indfinde sig. Formoder, om Anders Hansen ikke indfinder sig, må Bertel Andersens søgsmål stå ved magt.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen lader afhjemle syn på det nye gevaldigerhus i Viuf og dets bekostning.

196a:

Samme har stævnet sr. Mikkel Danielsen, borger og handelsmand i Kolding, til udmeldelse af 8 mænd, der skal syne den partødegård i Norbæk, som han har købt af kongen, hvad den tilkommer af ager og eng, og efterse hvad rytterbonden Anders Nielsen har i brug. Stævning til de forrige synsmænd.

Samme har stævnet Jens Snedker i Amnitsbøl for lejermål med velbårne fru oberstinde Ingenhavens tjenestepige Appolonne. Opsat 8 dage.

Samme har stævnet --- Christen Lassen, Hans Brock og --- forskrivning --- den stud, deres børn for ham ihjelstak. Sætter i rette, at de to indstævnede mænd skal betale deres lovede anpart penge for Mads Jydes eller Søren Madsens bortdøde stud. De er ikke mødt. Opsat 14 dage. - NB: Om denne sag meldes forhen, nemlig d. 26. februar sidste år på fol. 97.

b:

Fredag den 5. november 1706:

Bendix Funck på vegne af Lauge Laugesen af Vork (29/10 fol. 195). - Vidner på Anders Madsens side er ikke mødt. Bendix Funck mener, at jorden så bør tilhøre Lauge Laugesen. Opsat 14 dage.

197a:

Skovfoged Jens Bertelsen af Bøgvad har ladet 2 mænd vurdere Niels Knudsens heste og vogn af Mejsling, som var optaget i Ødsted skov med et læs kløvet hessel --- træ, for 4 slettedaler 2 mk.

Jens Bertelsen Krog ctr. Jens Bonde i Ødsted og hans forrige karl Peder Pedersen for ulovlig skovhugst (24/9 fol. 180). Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af Hans Conradsen i Ødsted har stævnet Jørgen Nielsen. Anders Madsen og Hans Thomsen i Ødsted vidner, at for ca. to år siden var de til stede i Vingsted mølle og hørte, at Jørgen Nielsen lejede og forundte Hans Conradsen en toft på Ødsted mark for 4 slettedaler.
����Jørgen Nielsen kan ikke fragå at have lejet haven til Hans Conradsen. Men nu vil han selv bruge den og har tilsået den med rug, siden lejetiden er forbi. Og han tager forbehold for tienden, som Hans Conradsen ikke har betalt. - Bendix Funck formoder, at haven bliver tilkendt Hans Conradsen for den årlige leje.
����Joen Sørensen vidner (uden stævnemål), at aftalen var, at Hans Conradsen kunne beholde haven så længe, han ville. Jørgen Nielsen afviser dette ubekendte vidne.

197b:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Danielsen af Kolding (se 22/10 fol. 192). Fremlægger dokumenter, bl.a. kgl. skøde til Knud Jørgensen på Jens Jensens gård i Norbæk. Regimentskriverens fuldmægtige begærer sagen opsat i 4 uger.

198b:

--- på vegne af Ole Jensen af Borlev --- ærerørige ord, at han skulle have borttaget bistader. Den indstævnede Zafrert (?) Jensen gør afbigt. Han vil betale sagsomkostningerne om14 dage. Ellers står sagen åben.

Mons. Funck begærede skovrider Jakob Roverts sag ctr. hr. Peder Friede og hans annexbonde opsat 14 dage. Se 10/9 fol. 175 og 22/10 fol. 192.

Anders Madsen af Vork ctr. Lauge Laugesen ibidem ang. det jord, som Laurids Lauridsen har tilegnet sig. Opsat.

a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige ctr. Jens Snedker i Amnitsbøl for lejermål, se 29/10 fol. 196.

Forligelsesvidne mellem Anders Hansen og Bertel Andersen i Asbo. Nogen tvist har været imellem dem, både om, hvad forseelse Bertel Andersen i Anders Hansens hus skulle have begået den 8. oktober 1699, og hvad Anders Hansen sig imod Bertel Andersens hustru Karen Hansdatter Ulfs skulle have forset den 16. september sidst. Formedelst godtfolks og gode venners underhandling er de blevet forenet, alle tvister er forglemt, dæmpet, død og magtesløs. De vil være fredelige og trofaste naboer. - De tog hinanden i hånden og lovede at holde forliget.

b:

Regimentkriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen lader afhjemle synsrapport om gården i Norbæk i sagen med Mikkel Danielsen (stævning fol. 196).

a:

Fredag den 12. november 1706:

Isak Franck af Drenderup har stævnet Peder Christensen i Øster Gesten. Men regimentskriveren skulle have været stævnet også.

b:

Skovfoged Jens Bertelsen Krog ctr. Jens Jensen Bonde i Ødsted for ulovlig skovhugst og hans forrige karl Peder Pedersen (se 8/10 fol. 188). Opsat 8 dage.

Fredag den 19. november 1706:

Regimentskriverens fuldmægtige Hans Mikkelsen ctr. Jens Snedker (29/10 fol. 196) opsat 8 dage.

Samme på vegne af Anders Madsen af Vork ctr. Lauge Laugesen ibidem Der føres vidner.
����Niels Lauridsen: Anders Madsen har hidtil brugt jorden. Jorden har ikke været pløjet hverken før eller efter landmålingen.
����Oluf Jørgensen: Kom straks efter det sidste fjendtlige indfald til at bebo den gård, som Anders Madsen nu bebor. Han brugte den omtvistede jord, og det gjorde også hans efterkommer Søren Svendsen.

Bendix Funck har på vegne af Lauge Laugesen stævnet en del vidner om samme jord. Men Anders Madsen er ikke stævnet til at påhøre dem. Så der skal stævnes igen.

201b:

Bendix Funck på vegne af skovrider Jakob Rovert ctr. Jens Ibsen i Geising for resterende afgift af hans gårdspart (htk. 3-7-3-2). Opsat 14 dage.

Christen Kjeldsen af Kragelund har på vegne af regimentskriver Andreas Rask som forsvar for rytterbønderne Eske Iversen og Staffen Iversen i Bække stævnet landsoldat Laurids Christensen Huus i Nyby og hans moder Kirsten Huus for klammeri og overlast imod dem i Nyby smedehus den 19. oktober. - Vidner er stævnet.
����Niels Henriksen Smed: Da brødrene Eske og Staffen Iversen den 19/10 var hos ham for at lade gøre smedearbejde og stod dermed i fuld arbejde, kom Laurids Christensen Huus ind til dem. Efter nogen snak sagde Eske Iversen til ham, "Du ser ud til allehånde". Laurids Huus svarede, "Alt ser jeg ud til at slås med dig". Og i det samme greb han i Eskes hår, som han stod og blæste ad ilden med smedebælgen, og med magt slog ham ned ind under bælgene. De lå og tumlede med hverandre omkring på jorden og spildte en spand med vand. Så sagde Laurids Huus til Eske Iversen, "Lad mig komme op". Eske Iversen svarede, "Ja, gerne. Thi jeg har ingen klammeri med dig". Så kom de fra hinanden, og Eske Iversen begav sig til sit forrige arbejde, at smede og slå med hammeren på jernet og ambolten. I det samme løb Laurids Huus til ham og stødte ham om over slibestenen. Eske skød ham fra sig og begærede at måtte nyde fred. Laurids stødte ham om igen over slibestenen. Vidnet bad nu de andre om at sætte Laurids Huus uden for døren. Det gjorde de. Han kom ind igen og sagde, at han ville enten gøre en ulykke eller have den, inden han gik ud derfra. Han rendte Eske Iversen over slibestenen for 3. gang, og med sin træsko sparkede han Staffen Iversen på hans venstre kindben og ansigt, da han stod og slog med hammeren for smeden på et plovskær --- --- og sagde, "Går bort til side fra os" --- og det samme sagde de andre --- --- hjem til sin moder i byen --- og kom siden igen hans moder med ham, da hun havde i hænderne et stort langt træ --- og med vred hu udenfor ved smedjen råbte, truede og sagde --- "--- myrdere, I skal få en ulykke". Og som ingen af dem, der var i smedjen, ville have med dem at bestille, så gik de derfra bort. --- Brødrene havde ikke givet Laurids Huus nogen årsag til noget klammeri.
����Staffen Iversen og Eske Iversen fremkom for retten og gav klage over Laurids Huus' overlast. De tilbød deres ed på deres uskyld. Men da der allerede er aflagt ed af vidnet, er deres ed unødvendig og kan ikke tilstedes.

b:

Skovfoged Jens Bertelsen Krog ctr. Niels Knudsen, bødker i Mejsling (se 5/11 fol. 197). Niels Knudsen fremlægger hjemmel fra oberst D. Ingenhaven: --- henved 300 stykker tilovers --- ham for hans arbejde at lade tilkomme, såsom han sig beklagede samme ej for penge her i egnen at kunne få --- samme heigselgjorde af mig bekommet haver.
����Skovfogeden svarer: 1) Oberstens attest er ikke besvoren. 2) Han siger ikke udtrykkeligt, at de gjordestænger, som bødkeren er optaget med, er hugget på oberstens selvejerskovskifte, så det er tvivlagtigt, om det er disse eller nogle andre. 3) Obersten melder ikke, at det er dette læs stænger, og det fremgår ikke, at obersten har set læsset. 4) Det er vel bekendt, at Amnitsbøl skov ikke er så rig på hæsselskoven, at slige træer kunne være hugget der, helst som 5) at ved det første generalskovsyn er bemærket, at oberstens skovskifter overalt mest er beliggende ved udsiden og mere end andre er udhugne.

a:

Samme får dom over Jens Bonde i Ødsted og hans forrige karl Peder Pedersen (se 24/9 fol. 180 og 12/11). - Karlen Peder Pedersen har fældet en bøg på kongens skovpart i Ødsted skov, og han har tilstået for skovbetjentene --- Jens Bonde ville skaffe hjemmel, men har efter 6 uger ikke gjort det. Jens Jensen Bonde bør bøde og betale til kongen 8 rdl. Karlen, som ikke har villet møde for retten og vidne, skal for sin foragt for retten betale 2 rdl.

b:

Søren Thomsen af Refsgård lovbød (med stævning til Peder Nielsen i Refsgård og hans hustru) sin fjerdeparts gård 3. gang med rugsæd og indavlet korn. - Jep Nielsen Bredstrup af Nybjerg mølle og hustru Anne Bertelsdatter Krog begærede at købe.

a:

Skødet.

b:

Afståelses-. og aftægtskontrakt mellem Peder Gabrielsen i Tågelund og landdragon Jens Nissen af Jerlev. Peder Gabrielsen har opladt og afstået sin påboende fæstegård til Jens Nissen på det vilkår, at han ægter deres datter Margrethe Pedersdatter. Blandt aftalepunkterne er, at 3 stude tilhører datteren Vibeke (?) Pedersdatter, og dem skal Jens Nissen passe i 2 år. Noget indbo skal tilfalde de andre børn efter Peder Gabrielsens og hustru Kirsten Lambretsdatters død.

205a:

Fredag den 26. november 1706:

Mons. Hans Mikkelsen ctr. Jens Snedker i Amnitsbøl for lejermål med Appolonne Knudsdatter. Jens Snedker forelægges at møde den 10/12.

b:

Poul Iversen af Bække fremlyste 3. gang en hoppe, han optog den 9/11 fra en ukendt mandsperson, der forlod den og løb fra den, foregivende han ville skaffe lovlig hjemmel, hvilket han endnu ej er fremkommet med. Hoppen blev fremvist uden for tinget og vurderet til 5 slettedaler 3 mk.

Svend Nielsen og Jens Iversen, begge af Hesselballe, kautionerede for Sivert Jensen af Borlev at ville betale til Ole Jensen i Borlev de 3 rigsdaler efter jul, som Sivert Jensen den 5/11 har lovet at betale (fol. 198).

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen har stævnet samtlige Vork bymænd. De skal fremvise deres videbrev. --- pantning hos Thomas Jepsen, Mads ---. For retten fremkom Lauge Laugesen af Vork og vidnede: Sidste søndag 8 dage --- at de skulle mødes på deres grandestævne eller hver af de udeblevne --- give til straf og vide en skp. byg, og da imod samme vedtægt udeblev de 3 mænd af Riis, og Niels Nielsen kom for sent, og Thomas Jepsen var syg og sengeliggende. Så blev de 3 første ej (?) straffet eller pantet, men de to sidste af Vork blev anskrevet hver for 3 skp. byg. Ligeledes havde de også vedtaget, at for hvert svin som gik til (?) eller gjorde skade, skulle de anskrives en skp. byg til straf, som og først således skete, og blev skrevet, men blev siden igen af grandstikkerne, eller pindene, udgjort og i stedet derfor sat 2 skilling. Opsat 8 dage.

a:

Samme får dom over Christen Lassen, Hans Brock og Jep Christensen i Tiufkær (se 29/10 fol 196 og 19/11 fol. 200). De er tiltalt på vegne af rytterbonden Søren Madsen af Horsted for restance efter deres revers af 25/10 1705, hvori de forpligter sig til til Mads Jyde i Horsted for hans bortdøde stud, som deres børn fra livet havde ombragt, at betale 10 rdl. De indstævnede har ikke villet møde i retten. De skal betale de resterende 6 rdl. samt 4 daler i sagsomkostninger.

Søren Buck af Store Anst på vegne af hr. Augustus Richter i Gamst har stævnet --- Christen Hansen Baadsmand i Gamst --- deres datter Anne Christensdatter angående --- at oplukke Niels Lambretsens skrin, som på hr. Augusti loft var i forvaring, og udtaget penge og andet. - Stævning til Niels Olesen og Peder Hansen af Gamst at vidne: At vi idag søndag 23. trinitatis var indkaldt til præstegården at høre, hvad der blev sagt. Da vi hørte, at Anne Baadsmands bekendte, hvorledes Anders Kolbæck var kommet til hende på marken, da de var i heden at sprede møg, og begærede, at hun skulle stræbe og fly hende den pot og den pung, som var i Nielses skrin. Anders Kolbæks datter Bodil var noget derefter kommet med en nøgle til hendes moder, den gamle Karen Baadsmands, hvilken nøgle Christen Baadsmand, hendes fader, havde båret ind i præstegården og havde flyet sin datter Anne Baadsmands samme nøgle, som var til Niels Lambretsens skrin. Hvorpå hun, Anne Baadsmands, havde tilpraktikeret præstens loftnøgle, da præsten var i kirke og præstekonen lå i sin barselsseng. Var gået op på loften og havde med samme nøgle, som hun fik af sin fader, opsluttet Niels Lambretsens skrin og af samme skrin udtaget en potte, hvori der efter hendes tanke i noget brændevin, så meget som for en halv skilling kunne være, og en pung med penge. Samme pung havde hun leveret sin fader Christen Baadsmand. - Dernæst lod præsten Bodil Lambrets, Anders Kolbæcks steddatter, hente, da hun det edeligen vedstod, at hun selv på en søndag morgen tidligt havde overbringet en nøgle til Maren Baadsmands, hvilken nøgle hun sagde at have fået af Niels Lambretsen, hvilken for sine skarnsstykker var kommet fra præstegården. - Derpå var vi tvende mænd indsendt af præsten til Christen Baadsmand, at han skulle sige, hvad sandhed var, at han vedstod at have annammet sin pung med penge af sin datter og havde båret pungen med penge til Anders Kolbacks hustru Anne Lambrets.

207a:

Fredag den 3. december 1706:

Bendix Funck på vegne af skovrider Jakob Rover ctr. Jens Ibsen i Geising (se 19/11 fol. 201). Denne fremlagde en ekstrakt af den nye landmålingsmatrikel. Mente sig ikke pligtig at svare mere end landmålingsmatriklen, helst som han i sin skovridertid ikke havde fået mere af samme gårdspart. Bendix Funck mente, at han burde svare den afgift, som fordres nu. Opsat 14 dage.

b:

Hr. Jakob Bendtsen af Vejen har stævnet Peder Nielsen Skøde og hustru for forsætlig svig og bedrageri, som de forleden august har forøvet. De havde tilbudt og solgt ham en ko for 8 daler 2 mk. med visse konditioner, at koen skulle kælve senest 14 dage efter Mortensdag. Men den er uden kalv, og den har løbet med tyren fredag den 19/11. Regimentskriveren skulle have været stævnet, så sagen opsættes 14 dage.

208a:

Bendix Funcks sag for Mikkel Danielsen (se 22/11 fol. 197) opsat 8 dage.

Fredag den 10. december 1706:

Bendix Funcks sag for Mikkel Danielsen (se 3/12 fol. 208) opsat 8 dage.

Peder Andersen af Haraldsø på vegne af ridtmester Godske von den Brincken har stævnet Sidsel Pedersdatter i Nørre Vilstrup med hendes mand for slagsmål, som hun med forargelse i menigheden søndag den 28/11 i Skibet kirke under gudstjenesten skal have forøvet. Varsel til regimentskriver Jens Ducke, om han på vegne af rytterbonden Niels Madsen i Nørre Vilstrup vil have noget at svare. Stævning til Peder Bertelsen i Nørre Vilstrup og hans hustru, som skal være blevet udførmet i kirken. Ridtmesteren er Skibet kirkes patron.
����Bendix Funck mødte herimod på vegne af Niels Madsen og hustru.
����Jes Nielsen vidner: Da han sidste søndag kom ind i Skibet kirke, så han, at Peder Bertelsens hustru blev udskudt af sin stol, og i det samme kom kirkens patron, ridtmester Brinck, dertil, tog Peder Bertelsens gamle hustru ved hånden og ledte hende ind i en anden stol. Men vidnet vidste ikke, hvem der stødte hende ud af den stol, hun først var i.
����Søren Sørensen af Rue: Kom ind i kirken under sangen før prædikenen. Så ridtmesteren tage Peder Bertelsens hustru ved hånden etc.
����Vidnerne så ingen uskikkelighed eller klammeri.
����Peder Andersen vil føre flere vidner. Opsat til tingdag næste år.

209a:

Bendix Funck har på vegne af Mikkel Andersen stævnet landdragon Hans Pedersen ibidem og Mads Pedersen i Borlev angående det honning, som Hans Pedersen har solgt i Kolding. Stævning til Peder Sørensen og Jørgen Svennesen (?) i Nygård huse til at vidne. - Bendix Funck spurgte Hans Pedersen, om han ikke sidste Mikkelsdags tider førte noget honning til Kolding og der solgte det, og af hvem han samme honning havde bekommet. Om honningen ikke var 12 stobe. - Svar: Han havde ført honningen til Kolding og solgt den til Svend Jensen Skaaning. Og han havde fået det af sin broder Mads Pedersen i Borlev.
����Mads Pedersen tilstod, at hans broder ej alene havde et gammelt bitræ stående hos ham, som bierne var blevet øde af, og skråget (?) med hvad honning og voks deri kunne være, blev der i forvaring stående. Og broderen fik af ham selv 2 bistokke med hvad deri var. Det optog han og kom det i en balje, som var afsavet, sidste Mikkelsdags tider ved aftenen, og drog samme tid dermed bort. Men hvor mange stob det var, vidste Mads Pedersen ikke. Opsat til 7/1.

209b:

Regimentskriverens fuldmægtige ctr. Jens Snedker. En forelæggelse er forkyndt for oberst Ingenhavens gård i Amnitsbøl, hvor Jens Snedker har sit visse tilhold. Stævningsmændene havde talt med avlskarl Jens Tuesen, som lovede at tilkendegive det for Jens Snedker. Han er ikke mødt. Opsat til 17/12.

Fredag den 17. december 1706:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Danielsen (se 10/12 fol. 208). På regimentskriver Jens Duckes vegne mødte Mikkel Hansen af Jerlev, som fremlagde nogle dokumenter, bl.a. et fæstebrev af 27/8 1696. - Herredsfoged Bertel Pedersen fremviste to ordrer fra det kgl. generalkommissariats herrer med begæring om opsættelse af sagen i nogen tid. Opsat til 7/1.

a:

Bendix Funck på vegne af skovrider Jakob Rover (se 3/12 fol. 207) ctr. Jens Ibsen. Opsat til 7/1.

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Vork mænd. Opsat til 7/1.

210b:

Oberforster Hans Backmands fuldmægtige Isak Franck fremstillede en vogn med en hoppe på 6 år og en gammel udlevet hest forspændt. På vognen fandtes 2 stk. fersk og nyhuggen risbøge, optaget i Gelballe skov på kronens skovpart, hvor en karl, som efter beretning tjente Niels Hansen i Vranderup holdt dermed og havde hugget en fuldkommen god og fersk risbøg. Da Isak Franck kom ridende dertil, flygtede karlen med en økse. Køretøjet blev vurderet til 9 slettedaler. Isak Franck tog vognen til sig i forvaring til videre deling mellem vedkommende.

a:

Mikkel Hansen af Jerlev på vegne af regimentxkriver Jens Ducke ctr. landsoldat Jens Snedker for lejermål med Appolonne Knudsdatter (se 26/11 fol. 205). Han er ikke mødt. - Dom: Med oberst Ingenhavens attest bevises, at landsoldat Jens Snedker efter gjorte bekendelse har begået lejermål med en kvinde ved navn Appolonne Knudsdatter. Han skal betale sine fulde lejermålsbøder.

---

Alt foreskrevne i denne bog fra første tingdags begyndelse, som var d. 8. januar dette år 1706 og til idag d. 17. december samme år, her i retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting at være beskreven passeret og ej videre, testerer jeg underskr. Og som det idag er den sidste dag, her bliver i forn. år 1706 holdt ting og ret, så bede vi alle i Jesu navn, at Gud ville mindeligen give os et godt fredeligt og glædeligt og lyksaligt nyt år, hvormed vi slutte og sige i Jesu navn Amen. Bartram Pedersen..

1707


b:

Fredag den 7. januar 1707:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Danielsen (se 17/12 fol 209-210) ang. den omtvistede gård i Norbæk. Begærede dom. Herimod fremkom velbårne kancelliråd Nicolaus Nissens tjener af Rugballegård, Søren Nissen, som fremlagde en kgl. befaling: Det er blevet os andraget, hvorledes Mikkel Danielsen i stedet for en ham transporteret øde gård i Nørbæk (som vi d. 2. oktober 1705 til Knud Jørgensen i Kolding har bortskødet) skal søge at vinde en besat gård fra vores ryttergods, brugende til fundament, at på den øde plads, som har været i jordebogen, af Jens Jensen --- da al byen var øde, have bygget huse, så er vor allernådigste vilje og befaling, at I (kancelliråden og Oluf Krabbe til Bjerre) eder med forderligste til åsteden begiver --- besigtelse --- så og med pæle --- at kende og dømme --- og sådan eders forretning de interesserede på ansøgning under eders hænder og signeter beskreven at give. - Påskrift: Kommission angående en sag, hvor Mikkel Danielsen i Kolding skal søge i steden for en ham transporteret øde gård i Nørbæk at vinde en besat gård på kongens ryttergods. - Brevet blev læst og påskrevet. Efter dessen allernådigste formelding samme sag her fra retten uden videre påkendelse til velbemeldte herrers kommissærers foretagelse og påkendelse er henfundet.

b:

Peder Andersen af Haraldsø på vegne af ridtmester Godske von den Brincken til Haraldskær (10/12 på fol. 208) -- overlast i Skibet kirke. Stævning til Joen Bertelsens hustru i Nørre Vilstrup, Anne Sørensdatter, Maren Nielsdatter. De skal vidne om, hvad der skete mellem Sidsel Pedersdatter og Peder Bertelsens hustru.
����Inger Rasmusdatter, Joen Bertelsens hustru: En søndag for kort tid siden blev Peder Bertelsens hustru udskudt af sin stol på kirkegulvet, efter at Niels Madsens hustru hende tilforn af hendes sæde for ved gangen ind i stolen --- indtrykket. Og det samme skete den 1. søndag i advent, hvor da Peder Bertelsens hustru begærede, de tilstedeværende i patronens hosværelse ville sligt tage i hukommelse: Ydermere sagde vidnet, at ridtmesteren tog Peder Bertelsens hustru ved hånden og fulgte hende ind i en anden stol. - Bendix Funck spurgte vidnet, 1) om Niels Madsens hustru søgte andet sæde i stolen end det, som hun altid tilforn har siddet på. Svar: Peder Bertelsens hustru var først i stolen, og da Niels Madsens hustru kom, blev Peder Bertelsens kone af stolen udskudt. - 2) om hun ikke ved, på hvad måde Peder Bertelsens hustru af stolen blev udskudt. - Nej. ---
����Maren Nielsdatter af Held: Som foregående.
����Maren Nielsdatter af Nørre Vilstrup: Så Peder Bertelsens kone stå på gulvet og bede, de ville drages til minde. Så ikke, hun blev stødt ud, men så, ridtmesteren tog hende ved hånden.

213b:

Skovrider Jakob Roverts sag ctr. Jens Ibsen i Geising opsat 8 dage.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsens sag ctr. Vork mænd (26/11 på fol. 205 og 206).
����Tre vidner: De tre mænd af Ris, som var lige strafskyldige ved Mads Nielsen og Thomas Ibsen i Vork, blev ikke anskreven til nogen straf eller deres talstokke opvist, enten den første søndag eller den anden dernæstefter, da både Mads Nielsen og Thomas Ibsen på deres talstokke blev skreven i straf, ihvorvel Mads Nielsen begærede, de enten lige så vel skulle anskrive de andre straffældige som ham og Thomas Ibsen, eller og dem fra den ansatte straf igen udskrive. --- en seddel forelæst af sognefogeden --- skulle tilbagegive Thomas Jepsen og Mads Nielsens frapantede gods, --- hvortil blev svaret, at sedlen af sognefogeden hos dem blev lydelig læst, men pantet var dog indeholdt.
����De tre vidner vedstod at have været med til udpantningen. Det var de nødt til, helst som de fleste af bymændene ikke alene havde vedtaget udpantningen, men endog efter skik og maner hos dem, som fra deres foretagende udeblev ---
����Hans Mikkelsen fremlagde et påbud: De to mænd er blevet pantet for 1 skp. byg for ikke at komme tidligt nok til grandestævne forleden søndag, og man har indeholdt, hvad Thomas Jepsen af uddelte videpenge kunne tilkomme, hvorimod man har forskånet andre, som også kom for sent og havde ladet deres svin gå på rugen. Sognefogeden Jens Andersen i Egtved har at tilholde de Vork mænd, at de giver de to mænd lige så god ret som deres andre naboer og til den ende deres pant leverer, som formenes dem uden nogen retmæssig årsag er frataget etc. (sign. Hans Mikkelsen). Han sætter i rette, at de skal tilbagelevere det udpantede og straffes for deres ulydighed. Opsat 3 uger.

b:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Andersen af Nygårds Brakker ctr. landdragon Hans Pedersen ibidem og Mads Pedersen i Borlev. (se 10/12 fol. 209). Opsat 14 dage.

Hans Knudsen i Lejrskov, et lovbydelsestingsvidne. - Jens Madsen af Lejrskov fremlagde en tilståelse af 6/2 1697 fra sin stedsøn Lars Eskesen, at han har modtaget betaling fra sin stedfar Jens Madsen og moder Maren Andersdatter for, hvad der tilkommer ham efter hans sal. fader Eske Knudsen og moder Maren Andersdatter. Fremlagde tilståelse fra sin svoger Iver Tullesen af Dollerup om varsel for lovbydelse --- --- -datters fader Jens Madsen i Lejrskov --- Hans Knudsen og hans kære- --- Pedersdatter i Lejrskov --- den gård, hvor Iver Tullesens hustru i Lejrskov var født, hvortil eller imod han enten på egne hans forn. hustru Marens Jensdatters eller nogle af deres arvingers vegne ej havde noget at protestere. - Jens Madsen lovbød 3. gang sin gårdspart i Lejrskov. Hans Knudsen af Lejrskov og hustru Dorete Pedersdatter begærede at købe. - Skøde fra Jens Madsen og hustru Maren Andersdatter.

a:

Fredag den 14. januar 1707:

Skovrider Jakob Rovert ctr. Jens Ibsen i Geising for resterende afgift iflg. skovriderjordebogen (se 3/12 fol. 207). Opsat 8 dage.

Oberforster Hans Backmand begærede af tingbogen oplæst tilførslen om den her ved tinget fremstillede og i Gelballe skov med læs optagne vogn, som blev vurderet for retten, fol. 210 den 17/12. - Rytterbonde Niels Hansen i Vranderup er stævnet. Han tilstod, at køretøjet tilhørte ham, men som hans hustru i hans egen fraværelse havde lånt hestene og vognen til den ham indkvarterede kyrasser Anders Hansen, så havde Niels Hansen ikke eragtet at indløse køretøjet, men formente og nu begærede, at oberforsteren ville lade ham få køretøjet tilbage og holde sig til kyrasseren, som nu for retten tilstod at have lånt det af Niels Hansens hustru og være blevet frataget det i skoven med træ pålæsset. - Vidner bekræfter, at de var hos, da vognen blev optaget med kyrasseren. Bondens karl havde hugget træet og var bortløbet med øksen. - Oberforsteren sætter i rette, at køretøjet skal være forbrudt til den, som har optaget det, og kyrasseren skal bøde sine voldsbøder.
����Hans Mikkelsen på vegne af rytterbonden mente, han skulle have køretøjet tilbage plus erstatning for svækkelse. - Dom: Køretøjet skal ifølge skovforordningen være forbrudt til dem, som i skoven har optaget det. Hvad angår kyrasseren, så henvises det til hans rette forum, hvor han bør dømmes for sin begåede forseelse.

218b:

Landdragon Niels Lambretsen er blevet stævnet af hr. Augustus Richter i Gamst. Denne er ikke mødt, så han frikendes for stævningen.

Fredag den 21. januar 1707:

Dom i skovrider Jakob Roverts sag ctr. Jens Ibsen i Geising findes indført på fol. 219.

Bendix Funck på vegne af Mikkel Andersen af Nygård s huse (se 10/12 fol. 209) ctr. landdragon Hans Pedersen ibidem. Denne forklarer: Da han kørte til Kolding med honningen Mikkelsdag, indhentede han tidligt ved dagens anbrydelse på Kolding mark to karle, som gik til fods. Det var Bertel Davidsen, som nu er kyrasser, og Hans Nielsen, som både da og nu er kyrasser. De fulgtes ind til Svend Skaanings hus, hvor Hans Pedersen solgte den honning, som han havde på vognen i en balje. Og da han havde solgt den og drukket med Svend Skaaning og de to karle, så gik de to karle deres vej og sagde, de ville sønderpå, og Hans Pedersen blev så i Svend Skaanings hus efter dem. Svend Skaaning spurgte ham bl.a., hvor han havde hjemme. Da sagde han, at han havde hjemme i Vork eller Nyborg, og som de to karle tilforn havde lånt Hans Pedersen nogle penge, så betalte ham dem igen i Svend Skaanings hus af de penge, han fik for honningen. --- Et tingsvidne af Kolding ---. Opsat 14 dage.

218b:

Amtsforvalter Niels Hansens fuldmægtig Anker Hansen har stævnet Hans Iversen i Skanderupgård for forsømmelse og overhørighed i kongens tjeneste med den vogn, som hos ham var tilsagt at køre med oberkonduktør A. Dilleben fra Kolding til Haderslev. Sætter i rette, at han ikke har villet køre den ægt, som med rette tilkom ham efter amtmandens repartition og ægtbogen, og bør betale dobbelt for ægten, 3 rdl. 8 sk. - Opsat 14 dage.

219a:

Dom i sagen, som skovrider Jakob Rovert har ført ctr. Jens Ibsen i Geising (se fol. 218): Skovrider Jakob Rovert, boende i Verst by, beviser, at forrige skovrider Jens Ibsens sted i Geising er ansat til htk. 3-7-3-2, og han har kun svaret af 2-0-3-1½. Så der resterer årligt 4 rdl. pr. tønde. Der resterer for tre år 22 rdl. 3 mk. 6 sk. Jens Ibsen har fremlagt fæstebrev og ekstrakt fra amtstuen. Men det er ikke lovgyldigt til at svække den af kongen autoriserede jordebog over skovridergodset. Han skal betale.

Fredag den 28. januar 1707:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Vork bymænd (fol. 205-206, 210, 213-214). Opsat 14 dage.

Oberforster Backmands fuldmægtige Isak Frank har stævnet Laurids Hansen af Torsted for ulovlig skovhugst. Han er blevet antruffet natten mellem den 17. og 18,. januar ved Egtved skov af fuldmægtigen og Laurids Skovfoged af Egholt med to vogne, som var læsset med toppen af en bøg m.m. Og der er fundet mere træ ved hans gård. Han skal vise hjemmel. - Laurids Hansen påberåber sig hjemmel fra Jens Andersen, selvejerbonde i Egtved, samt Mikkel Christensen i Limskov, som er tjener til Engelsholms hovedgård.
����Selvejerbonde Jens Andersen hjemler: Han har givet Laurids Hansen 2 læs bøgegrene. Men om det er de samme, som er optaget på vognen, ved han ikke.
����Laurids Hansen fremstillede sin nabo Anders Munk af Torsted, som vidner: Han så, at Laurids Hansen stod på Jens Andersens skovskifte og tilhuggede grenene, som nu ligger på hans vogn. Men han kan ikke sige, om det altsammen er fra de grene. Og han kan ikke nøjagtigt huske, hvornår det var.
����Mikkel Christensen af Lime: Har givet Laurids Hansen 2 stk. bøgetræ, som blev ført fra hans gård i mange folks påsyn. Han har idag set det samme træ ligge ved Laurids Hansens gård.
����Isak Frank fremstillede til kontrabevis Laurids Iversen af Egholt og Jens Bertelsen af Bøgvad, begge skovfogeder, samt Henrik Mogensen af Egtved, skovløber: Jens Anderen og Laurids Hansen var med dem i skoven for at påvise stubben, hvor bøgen var fældet. De påviste en stub i Jens Andersens skovskifte. Men her var ingen hjulspor.
����To mænd har vurderet heste og vogne med læs til 16 rdl. Regimentskriverens fuldmægtige og Jep Nielsen i Nybjerg mølle tilbød kaution. Det godkendte herredsfogeden. Opsat 8 dage.

221a:

Jakob Staffensen i Seest, et afkald. - Jakob Staffensen på den ene side og hans brodersøn og myndling Staffen Thomsen ibidem på den anden side fremlagde kontrakt udgivet af Staffen Thomsens stedfader Christen Hansen i Seest på sine tre stedbørns arv efter deres sal. fader. Staffen Thomsen tog sin farbroder og værge Jakob Staffensen i hånd og takkede ham for god betaling af fædrene arv.

b:

Fredag den 4. februar 1707:

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Niels Hansen ctr. Hans Iversen i Skanderup vedr. ægt (se 21/1 fol. 218, fol. 219). En skrivelse fra amtmanden til herredsfogeden henstiller, at sagen opsættes 14 dage.

Bendix Funck på vegne af oberforster Backmand ctr. Laurids Hansen i Torsted (28/1 fol. 219-221). Opsat 14 dage.

222a:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Andersen ctr. landdragon Hans Pedersen i Brakkerne: Hans Pedersen har ikke villet tilstå, hvor dyrt han solgte honningen, idet dog tingsvidne af Kolding byting den 19/1 beviser, at konsumtionsbetjenten Jørgen Hellesen fulgtes med ham og de to karle og var inde hos Svend Skaaning, da honningen blev solgt, og Hans Pedersen drak brændevin med dem, og at han havde noget honning i en håndkedel. Det er bevist, at han fik 17 skilling for stobet. Hans Pedersen har gjort sin sag meget mistænkelig. Han bør skaffe hjemmel for honningen; og fordi han har sagt åbenbar løgn, bør han anses efter lovens 1-13-9. - Hans Pedersen: Mikkel Andersen bør bevise sin hårde beskyldning eller derfor at lide og være den samme, han beskylder ham for. - Opsat 3 uger.

222b:

Tingdag den 12. februar 1707:

Søren Pedersen Trane, ridefoged over Sønderskov hovedgård, har stævnet Niels Madsen, nu værende i Roved, for ulovlig undvigelse fra Anders Hansen i Asbo, som han sidst tjente. Stævning også til Mads Mølgaard i Roved, som har taget ham i sin tjeneste. Søren Pedersen foregav, at Niels Madsen har tjent Anders Hansen i ca. 6 år, og Anders Hansen har betalt hans løn til sidste Mikkelsdag. Han havde fået lov til at gå til Roved og var ikke vendt tilbage.
����Niels Madsen forklarer: Han havde vel tjent Anders Hansen i 6 år og drog så fra ham ved Michaelis sidste år, efter at han om aftenen før St. Johanni dag ved Anders Hansens bord i hans stue havde opsagt ham sin iværende tjeneste i Anders Hansens egen, hans hustrus og børns og andre tjenestefolks vedværelse og påhør, hvortil Anders Hansen da svarede, at hans hø og korn havde stået --- brød og mad at give sine folk --- Hansen nu benægtede. - Knud Hansen begærede 8 ugers delation. Herredsfogeden resolverede, at som Niels Madsen påberåber sig vidner, og en del af dem er uden for Jyllands provins, så beror sagen i 8 uger til 8/4.

a:

Samme ridefoged har stævnet folk i Bække sogn, Vorbasse sogn, Fitting (Anders Olufsen) og Randbøl sogn for resterende skyld og landgilde. Fremlægger restanceliste.

a:

Amtmandens fuldmægtige Hans Svendsen fremlagde en kontrakt:Kendes jeg mig underskrevne Svend Christensen, at jeg på min kære hustrus og samtlige børns vegne med deres vilje og samtykke at have overdraget og afstået, så og hermed afstår og overdrager, til den ærlige og velagte karl Anders Lassen og min ældste datter Inger Svendsdatter (som efter den altsommægtigste gode Guds forsyn og gode venners råd og samtykke sig udi et kristeligt ægteskab agter at indlade og tiltræde) efterskrevne poster med efterfølgende conditioner, nemlig: - 1: Skal de nyde og beholde det hus østen i min gårds tilliggende toft, som sidst af Tøgger Andersen og hans hustru i mange år har været beboet, tillige med den dertil hørende og indhegnede kålhave. - 2. Forskaffes bemeldte Anders Lassen og forn. min datter årligt i hver indtægt på Hjarup mark, som er og kaldes fulde indtægter, jord til at så to skæpper sædekorn i af hver slags korn, nemlig til rug, byg, havre og boghvede. - 3. Må de og i lige måde nyde, bruge og beholde den eng, som er beliggende imellem Parkum opg Virkermår (?), som kaldes Eierskov og os tilhørende, hvilken de selv lader indgrøfte og indhegne, samt og vedligeholde, men når den om året er slagen, nyder gårdens ejere og de, huset bebor, afgrøden deraf, og ingen fremmed den må tillejes. - 4. Nyder de årligt græs til en ko udi vores kogang ved vores egne køer, samt og græs til seks får på fælledgangen ved vores egne får. - Hvilket forskrevne hus med den dertil liggende kålhave samt forermeldte land til to skæpper sædekorn udi hver indtægt af alle 4 slags korn så vel som og den forbemeldte eng med den ommeldte græsning til en ko og seks får merbemeldte Anders Lassen og min datter Inger Svensdatter skal og må nyde, bruge og beholde begge deres livstid fri for aldgift (al afgift ?), som deraf her til gården burde at gå, så længe jeg og min kære hustru lever, uden --- --- årligen to slette --- --- afgang, til en af vores --- indkøbt, da gives til den, som går --- --- i lige måde til en kendelse af os --- --- græsning årligen tre slettedaler og --- hvorimd de ordinære kgl. kontributioner og udgifter, som af forbemeldte bo går, af mig og min hustru vores livstid, ligesom forhen skal blive svaret tillige med gårdens afgifter, som derunder er beregnet, og siden i lige måde af den, som gården efter vores død kan blive ejende, når de til os årligen betaler som for er meldt 2 slettedaler, og derefter til den, gården kan blive ejende, årligen 3 slettedaler og ej videre udi ringeste måder, medmindre nogen extraordinær påbud kunne påkomme, hvilken da af dem selv svares. Og holder velbemeldte Anders Lassen og min datter bemeldte hus selv herefter forsvarligen ved lige, så vel som jorden lader dyrke, gøde, pløje og beså, ja og engen og kålhaven på deres egen bekostning indhegne. Og om så skete, at merbemeldte Anders Lassen og min datter begge ved døden skulle afgå og dem ingen børn efterlades, da skal forermeldte hus, jorder og eng igen høre og ligge til gården og dertil være og forblive, ligesom det forhen har været, og ingen af vores arvinger sig dermed have at befatte, men alene den, som gården da kan bebo og leje, det alt at nyde og tilhøre. Men skulle de ved deres dødelige afgang dem børn efterlade, da nyder samme børn i lige måde forbemeldte lige som deres forældre det nydt haver, når de deraf til gårdens ejere årligen betaler --- tre slettedaler. Dog skal ingen i sin tid tænke, forbemeldte hus, jord, eng og græsning herved at ville drage fra gården, men det altid derved at forblive, som for ermeldt. - At dette forskrevne af mig, min hustru og børn, ja af os på alle sider i alle måder uden alle optænkelig påfund og forrevendinger uryggeligt holdes skal, haver vi dette med egne hænder underskrevet og tjenstl. ombedet dette med os til vitterlighed og stadfæstelse at underskrive, ærværdige, meget hæderlige og vellærde mand hr. Peder Bering i Hjarup, så og Knud Buck og Jep Snogdal ibidem. - Datum Hjarup d. 12. november anno 1705. Sven SCS Christensen, Maren MHD Hansdatter, på egne vegne og på samtlige mine umyndige søskendes vegne, Hans Svensen, Tommas Svensen, Jens Svensen. Til vitterlighed haver dette underskrevet P. J. Bering, past. Hjarup et Vamdrup, Jep Snogdal, Knud Buck. - Forskrevne kontrakt blev således efter begæring her for retten læst, påskrevet og som for er meldt, indført.

225a:

Oberforster Hans Backmand har stævnet Jens Christensen i Vork ang. det bøgetræ, der er fundet hos ham, og som formodes at være hugget i kongens skovpart i Vesterby skov. - Opsat 8 dage.

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Vork bymænd (se 28/1 fol 219) opsat 14 dage.

Fredag den 18. februar 1707:

Læst forordning og forbud mod hestes og hoppers udførsel fra Danmark.

b:

Oberforster Hans Backmands fuldmægtige Isak Franck (se fol. 219-220) ctr. Laurids Hansen i Torsted. Denne refererede sig til sin hjemmel. - Dom: Oberforsteren har søgt ham for 2 stk. rodhuggen bøg, som er fundet ved hans gård, samt for 2 læs bøgegrene, som Isak Franck aftenen før har optaget Laurids Hansen med ved Egtved skov på vejen til Torsted, formenende at samme træer og grene ulovligt skulle være hugget i kgl. skov. Laurids Hansen har i retten fremstillet Mikkel Christensen i Lime, som har edeligt erklæret at have givet ham de to stykker bøgetræ. Ligeledes har Jens Andersen, selvejerbonde i Egtved, tilstået at have givet ham de to læs bøgegrene. Laurids Hansen bør være fri for tiltale.

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Niels Hansen ctr. Hans Iversen af Skanderupgård (se 21/1 fol. 218-219). Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af sal. Mikkel Jespersens enke og arvinger af Kolding har stævnet Lene i Skødegård med hendes lavværge, Christen Jellesen i Asbo og Christen Andersen i Bække for gæld iflg. regnskabsbogen. Der nævnes bl.a. lånte penge, salt, engstål, sort tobak, gul tobak, humle, hør, jern. Opsat 3 uger.

226a:

Bartram Pedersen i Lejrskov har stævnet Mikkel Jørgensen i Kragelund for gæld og Eske Iversen ibidem for gæld til Jakob Bartramsen. De indstævnede har lovet varselsmændene at betale deres gæld uden rettergang. Opsat 14 dage.

Oberforster Hans Backmands fuldmægtige Isak Jensen Franck har stævnet Anders Hansen og Christen Nielsen, begge i Fuglsang huse. - Fremlagde skriftligt vidnesbyrd: Jens Andersen i Egtved, sognefoged, Anders Jensen og Søren Thomsen ibidem har med skovfoged Jens Krog af Bøgvad været i Fuglsang ved Anders Hansen og Christen Nielsen der at opsøge nogle hjul, som de efter formening ville køre vesterpå med. De fandt ved Christen Nielsen et par plovhjul med egenav. Han sagde at have gjort dem for Anders Iversen i Bølling. Ved Anders Hansen fandt de 6 par hjul til vogne. De 2 par fandt de i hans kammer, de var med bøgenav, de var overhøllet med et dækken. I kammeret var der 2 drøver til at lade dem løbe på, som gik ud derfra og ind i hans lade. Der fandt de oppe på et lad 4 par hjul, hvorpå var lagt halm. De 3 var med egenav og de 3 med sellenav og et par med bøgehav. De gjorde kgl. arrest på hjulene indtil videre. Og da sagde Anders Hansens kone, at hendes mand kom ikke til Varde den gang, ville de nu tage hjulene fra ham. Og han havde ikke været i Varde, siden de tog de sidste hjul fra ham. Da de lagde arrest på hjulene, bad de Anders Hansens kone, at hun ville lade samme hjul stå i arrest i deres forvaring til sagens uddrag. Hun svarede, at det ville hun ikke kunne gøre, for det var et åbent hus, og de ville ikke kunne svare for dem. Så satte de hjulene ind ved hans nabo. Men Anders Hansens kone beråbte sig ikke på nogen hjemmel, blot at det var deres egne, og hendes mand ville have været i Varde at sælge dem. Hun havde sagt, at manden var i Bølling at hjule for Mikkel Andersen, og hun ville til Bølling at sige sin mand det --- han ville blive bedrøvet. --- Sætter i rette, at hvis Anders Hansen eller Christen Nielsen Tyboe vil påberåbe sig hjemmel, må sligt anses for ugyldigt efter så purt bevis.
����Anders Hansen og Christen Thybo vil skaffe hjemmel til hjulene, som de af selvejerne var leveret træ til og havde gjort for dem. Opsat 14 dage.

227a:

Samme ctr. Christen Joensen i Mejsling for ulovlig skovhugst i Amnitsbøl skov. - Skriftligt vidnesbyrd: To mænd har været med skovfoged Jens Bertelsen Krog ved Christen Joensen og hans moders gård. De synede tre rodhugne træer af eg m.m. Gjorde kgl. arrest på træet. Så begærede Isak Franck og skovfogeden, at de ville følge videre med dem ud i skoven ad det slædespor til stubbene. De turde ikke nægte det, men tog hver sin hest og fulgte med dem. Christen Joensen, som havde sagt, at han havde hugget træet på sin egen selvejerskovpart, nægtede at følge med og sagde, at han skulle i ægt. Fuldmægtigen spurgte ham, hvad for ægt han skulle køre, og hvem der havde advaret ham derom. Han svarede, at han skulle til mølle og ikke ville følge med. Så red vi bort på slædetradet lige fra Christen Joensens og fulgte det lige --- --- hvor da befandtes tre egestubbe. Egene var hugget i Amnitsbøl skov på kgl. maj.s skovparter. - Sætter i rette at Christen Joensen har påberåbt sig at have hugget egene på sin egen selvejerskovpart, men de er hugget på kgl. skovparter, og han har således fraviget den ret og frihed, kongen forunder selvejere, men har brugt tyveri, så man kan referere sig til lovens pag. 981, art. 27 --- --- om han bør lide efter skovforordningens art. 29, og alle 3 ege at være henfalden til kronens nytte og hans selvejerskovspart hjemfindes til kronen.
����Christen Joensen og hans moder påberåbte sig kontrabeviser. Opsat 14 dage.

b:

Samme ctr. Jens Christensen i Vork. Opsat 14 dage.

Fredag den 25. februar 1707:

Bendix Funck på Amhede på vegne af borgmester Niels Baldtzersen giver kæremål, at han har mindre, end han er berettiget til, af Seest skov, mark og rettighed. Han vil stævne alle vedkommende til opkrævning af syns- og rebsmænd.

Bendix Funck på vegne af Mikkel Andersen af Nygårds brakker ctr. landdragon Hans Pedersen i Brakkers huse (se 21/1 fol. 218 og 4/2 fol. 222). Opsat til 11/3.

a:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. en del Vork mænd (se 28/1 fol. 219). Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af Christen Lund af Rugsted, som er stævnet af skovløberen Laurids Eilersen. Denne er til stede i retten, men lader ikke sine stævningsmænd fremføre. Formoder, at Christen Lund dermed er frikendt af stævningen.

Fredag den 4. marts 1707:

Amtsforvalterens sag ctr. Hans Iversen i Skanderup for en ægts oversiddelse opsat 14 dage.

b:

Bendix Funck på vegne af sal. Mikkel Jespersens enke og arvinger af Kolding. Sagen ctr. skyldnere opsat 3 uger.

Bartram Pedersens sag ctr. Mikkel Jørgensen i Kragelund og Jakob Bartramsens sag ctr. Eske Iversen i Bække (se 18/2 fol. 226) er opsat til 11. marts. Da vil Mikkel Jørgensen betale sin gæld til Bartram Pedersen.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog på vegne af oberforster Backmand ctr. Anders Hansen og Christen Thybo i Fuglsang (se 18/2 fol. 226). Opsat 14 dage.

Samme ctr. Christen Joensen i Mejsling (se 18/2 fol. 227). Opsat 14 dage.

Regimentskriver Anders Rask har stævnet Peder Jellesen i Store Anst til syn på hans gård. Opsat 8 dage.

230a:

Bendix Funck af Amhede på vegne af Niels Pedersen af Vork har stævnet Maren Markvogters i Vork for hendes løgnagtige beskyldning, at Niels Pedersen er hendes barnefader. Stævning til Maren Thomasdatter i Vork, som skal forklare, efter hvis begæring hun skal have udlagt Niels Pedersen for at være Maren Markvogters barnefader, da Maren Thomasdatter bar og holdt hendes uægte barn ved dåben i Egtved kirke. Opsat 3 uger.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog har ladet synsmænd vurdere en vogn med to heste med påhavende træ, 6 rdl. værd. - Frands Joensen af Bølling erklærede, at køretøjet var hans og hans faders Joen Grises i Bølling. Og træet var af dem og Poul Eriksen i Bølling, som er selvejere, givet til deres svoger Niels Christensen boende i Foersvin (?) i Egvad sogn. Han begærede køretøjet udleveret, men ville ellers stille kaution. - Mikkel Andersen, Niels Sørensen og Anders Iversen, alle selvejerbønder i Bølling, kautionerede. Det modtog skovfogeden, dog at træet skulle i forvaring hos skovfogeden.

b:

Jep Hansen Faarkrog i Lejrskov, en lovbydelse. - Peder Godskesen af Lejrskov tilkendegav, at en kontrakt er oprettet mellem ham på den ene side og Jep Hansen på den anden side. Han lovbød 3. gang sin gård med 4 fulde ottingers underliggende grund. Jep Hansen Faarkrog og trolovede fæstemø Magdalene Knudsdatter af Asbøl begærede at købe. Peder Godskesen på egne og hustru Else Sørensdatters vegne og Iver Godskesen og Søren Godskesen ibiden tog Jep Hansen Faarkrog i hånd og samtykkede.

a:

Skødet.

b:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Vork bymænd opsat 8 dage.

232a:

Oberforster Backmand sag ctr. Jens Christensen opsat 14 dage.

Fredag den 11. marts 1707:

Ingvar Jakobsen, skovrider i Holmans og Elbo herreder, har stævnet Mads Jyde og hans søn Søren Madsen af Horsted for skovhugst. - Vidner afhøres:
����Peder Jensen af Skærup: Har set 2 ege hugget i kongens enemærke i Svinholt enge. Forfulgte vognsporet derfra til Mads Jydes gård i Horsted. Han havde talt med Mads Jyde og hans søn. De sagde, de ville skaffe hjemmel.
����Peder Jensen af Svinholt og Søren Pedersen ibidem: som Peder Jensen.
����Søren Madsen Jyde fremlagde seddel fra kaptajn West i Horstrup: Jeg har givet Mads Sørensen Jyde her i Horsted et lidet stykke eg grene, som han foregav at ville bruge til to slædetræer.
����Skovrideren bemærkede, at han ikke søgte Mads Jyde for ege- eller bøgegrene, men for den ved deres gård befundne riseg.

232b:

Bendix Funck på vegne af Mikkel Andersen af Nygårds brakkerhuse (se 21/1 fol. 218 og 4/2 fol. 222) ctr. Hans Pedersen. Denne fremlagde et indlæg. Bendix Funck svarede, at som Hans Pedersen i indlægget beråber sig på at have haft hjemme på et andet sted og i lystighed at have udsagt, så formenes han ej således bør at skæmte (skiempe) med loven, som ikke melder eller tillader --- slig lystighed, og har derforuden ved egen snak og udsigelse gjort sig selv mistænkelig. - Sagen synes ærerørig på begge sider, så der behøves meddomsmænd. Opsat til 18/3.

Hans Jensen af Store Anst har stævnet Anne Andersdatter Degnekone i Store Anst for ærerørige ord om et rammevæderlam --- fra forn. Nis Krage bortvendt. - Nis Sørensen Krage m.fl. er stævnet som vidner.
����Nis Krage af Store Anst: Ved Mikkelstid sidst mistede han et hvidt rammevæderlam, som vides sidst at have været i Hans Jensens fåresti. Han mistænker ikke Hans Jensen eller familie for at have taget lammet.
����Gravers Dynesen: Ved bare, at Nis Krage har efterlyst lammet. Og Hans Jensen eller hustru har ikke givet ham noget af den årsags skyld.
����Hans Hansen Vraa og Hans Poulsen Felding, begge af Store Anst: De havde efter Hans Jensens hustrus begæring været med hende hos Jakob Salmonsens hustru at forhøre, om hun ville være sine udsagte ord gestændig ang. det rygte, som gik om Nis Krages lam. Hun svarede, at hvad hun havde sagt, det ville hun tilstå, men de hverken ved eller kan vide, hvad ord derom af hende kunne være sagt. Ej heller beskyldte hun Hans Jensen eller hans hustru.
����Jes Andersen: For nogen tid siden havde han hørt i sit hus, at hans søster Anne Degnekone ---
����Jakob Salmonsen på egne og hustrus vegne erklærede, at han ej vidste eller kunne nu derfor beskylde Hans Jensen eller hans hustru. Men hvis de havde ham eller hans hustru noget videre at tiltale, formente han, de burde søge ham ved hans rette forum, den gejstlige ret.

b:

Bendix Funck på vegne af Maren Lasdatter, sal. rådmand Mikkel Jespersens efterleverske, ctr. Anne Morten Hvolbøls i Vester Gesten for gæld, 7 mk. 8 sk. Regimentskriveren er ikke stævnet. Opsat 14 dage.

Sammes sag ctr. Lene Skødes i Skødegård og Christen Andersen i Bække. Opsat 14 dage (til 26/3).

Jakob Bartramsens sag ctr. Eske Iversen i Bække opsat til 26/3.

234a:

Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af postmester Hans Lund har stævnet Christen Ballesen og Peder Gabrielsen i Tågelund til syn på Bøgvad mølle.

Laurids Eilersen har stævnet Christen Poulsen i Rugsted vedr. et forbud han har gjort mod at bruge den hest, han har fået af Laurids Eilersen, eller sælge den, før sagens uddrag. Han skal påhøre vidner om det løfte, han har givet ved hesteskiftet. Han har ikke efter tilbud villet modtage sin hest, og han har hos regimentskriveren sagt, at han var selv bedraget. Opsat 14 dage med henblik på mindeligt forlig.

234b:

Regimentskriver Jens Ducke på vegne af Jørgen Nielsen i Ødsted har stævnet Hans Conrad Brinck af Ødsted for overlast mod Jørgen Nielsen og hustru og en liden dreng med hug og slag, ja dragen kårdes gjorte skade i Jørgen Nielsens egen gård den 1/3. Der fremlægges skrivelse fra Conrad Brinck med anmodning om udsættelse, idet han formedelst svaghed og bekomne hulslagne skade ikke kunne møde. Opsat 14 dage.

Fredag den 18. marts 1707:

a:

Amtsforvalterens sag ctr. Hans Iversen ang. en ægts oversiddelse (se 21/1 fol. 218). Der fremlægges brev fra amtmanden, at ingen dom skal afsiges, såsom den ermeldte kørsel ej egentlig vides Hans Iversen med rette at kunne tilkomme, og i henseende så var, erbyder Sr. Niels Bertelsen, rådmand i Kolding, som er Hans Iversens husbond, sig at betale kørslen efter billighed med penge at betale. - Opsat 14 dage til mindelig afgørelse.

Sr. Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius Levitzou har stævnet Sr. Anders Hansen Risbøl i Asbo, hans kæreste Kirsten Lauridsdatter (?), sønnen Terkel Andersen, datteren Mette Andersdatter, avlskarlen Jens, som tjener Anders Risbøl, at vidne om, hvad de ved om Niels Madsen, som har tjent Anders Hansen Risbøl, hans tjenestes opsigelse fra St. Hansdag, om han da jo ej advarede, der ej længere at ville blive i tjeneste end til næste Mikkelsdag. - Stævning til Christen Jellesen i Asbo og Bertel Andersen ibidem at vidne. Stævning til Peder Frederiksen og kæreste Bodil Pedersdatter i Bække, at vidne om, hvad der skete i deres hus sidste Mikkelsdag, da Anders Risbøl og Niels Madsen --- --- [her begynder mikrofilm 30020] begærede, at Niels Madsen --- blive i hans tjeneste og ikke begive sig til at tjene Mads Mølgaard i Roved, som han havde ladet sig tilleje. - Stævning til Søren Pedersen Trane, fuldmægtig over Sønderskovgård, og Anders Hansen Risbøl, om de behager at svare noget dertil.
����Bertel Andersen af Asbo: Havde hørt af Anders Asbos folk, især tjenestekarlen Jens Jepsen og hans datter Mette Andersdatter, noget efter midsommer ved tørvs indagning, at Niels Madsen sin tjeneste hos Anders Asbo havde opsagt. Ved St. Olufdags tider på kirkevejen havde han tillige med Terkel Andersen af Asbo foreholdt Niels Madsen at blive i sin tjeneste hos Anders Asbo, men han svarede nej. - Sr. Søren Pedersen af Sønderskov spurgte vidnet, om Niels Madsen navngav nogle mænd, som hans tjeneste hos Anders Hansen Asbo lovligt havde opsagt. Vidnet svarede, at Niels Madsen ej talte om, at denne opsigelse ved mænd var sket, men var alene ved ham selv i Anders Asbos folks hosværelse.
����Christen Jellesen af Asbo: Vidste kun, at Niels Madsen havde sagt nogle ord til ham, at han nu ej længere ville blive i Asbo, men ville i tjeneste hos Mads Mølgaard i Roede. Det var i høstens tid [her slutter mikrofilm 30019]
����Jens Jepsen, tjenende Anders Hansen --- --- Niels Madsen til deres madfader --- Jeg vil ikke tro længere hos eder i tjeneste at forblive --- hvortil Anders Asbo svarede, "Ja, Niels lille, når du siger mig din tjeneste lovlig op, skal jeg mig derefter rette, og får jeg da vel en anden; men jeg har øl og mad mine folk at give.
����Terkel Andersen af Asbo: Niels Madsen på kirkevejen i høstens tid sidst havde sagt til vidnet, at han ville ikke tro længere hos Anders Asbo at blive --- svarede, han havde sagt goede(?) af at flytte eller kvittere, og hørte intet videre derom. 6. dag efter Mikkelsdag sidst kom Niels Madsen tidligt om morgenen ind til Anders Asbo og sagde, "Fader, må jeg gå over til Roede at tale med Mads Mølgaard, han har lovet at hjælpe mig til en gård", hvortil Anders Asbo svarede Niels Madsen, dersom han kunne søge dig nogen forbedring, var det ham kært, og formanede Niels Madsen, at han skulle vide, hvor han gik, han kunne ikke vide, hvad der ville følge på. Dertil sagde Niels Madsen, "Fader, jeg ved, at I vil hjælpe mig, om de vil påføre mig nogen fortræd", og lovede at komme igen om aftenen eller næste dags morgen. - Sr. Søren Pedersen spurgte vidnet, om han var bevidst, at Niels Madsen lovligt havde opsagt sin tjeneste. Vidnet vidste intet derom andet end, hvad var vidnet efter Niels Madsens mund.
����Mette Andersdatter vidnede ord for ord som Jens Jepsen.

236b:

Oberforster Bachmands sag ctr. Anders Hansen og Christen Tyboe. Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen svarede på vegne af Anders Hansen, at træet til hulene var leveret af Mikkel Andersen og Gjermand Poulsen samt Joen Nielsen, alle selvejere i Bølling. Anders Hansen tilbyder sin ed på, at hjulene er gjort af det træ, de har leveret. Selvejerne erklærede, at de havde leveret træet til at gøre dem 4 hjul hver. Opsat 8 dage.

Bendix Funck på vegne af Mikkel Andersen af Nygårds brakker (se 21/1 fol. 218, 4/2 fol. 222 og 11/3 på fol. 232) ctr. landdragon Hans Pedersen. Denne tilbød sin benægtelsesed. Den tilstedes, fordi ingen vidner er ført. Han sværger, at han ikke er Mikkel Andersens skadesmand eller medvider at skille ham ved bier eller honning, som han har ham mistænkt for. - Dom: Mikkel Andersen har søgt landdragon Hans Pedersen for noget honning, han skal have solgt til Sven Skaaning i Kolding. Af Bendix Funcks beviseligheder ses ikke fuldkommen, at Hans Pedersen er Mikkel Andersens skadesmand og har skilt ham af med bistokke eller honning. Hans Pedersen har da aflagt sin korporlige benægtelsesed. Han frikendes.

a:

Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af postmester Hans Lund (se 11/3 fol. 234) ctr. Tågelunds beboere. Fremlagde et forlig samt syns- og granskningsforretning. Nogle mænd har synet Bøgvad møllested, som grænser til Tågelunds grund. Til stede var med dem --- --- venligt forlig --- om kvægs græsning og Nybjerg mølles beboree må til nødtørftighed lade slå behøvende lyng under bankerne. Alle tvistigheder mellem Nybjerg mølles beboere og Tågelunds beboere er aldeles ophævet. - Påskrift: Som rytterbønderne i Tågelund har dette forskrevne indgået og for retten tilstået, at de for Bøgvads møllesteds rettighed og dæmning med videre samme øde møllested tilhørende, som dem til brugelighed er belejligt, og til den ende af postmester Hans Lund, eller Jep Nielsen Møller efter given fuldmagt, er overdragen for dem og deres efterkommere og arvinger på begge sider, tillades Nybjerg mølles beboere --- på bakkerne på Tågelund hede --- fornødenhed at slå --- på regimentskriver Jens Duckes vegne af Hans Mikkelsen ---

a:

Bendix Funck på vegne af brigader Frederik de Leegardt fremlagde en specifikation ang. hvad bekostning brigaderen tid efter anden har betalt til Nygårds bygningers reparation, samt kvittering fra regimentskriver Jens Ducke lydende på 3 rdl. 3 mk. 3 1/5 skilling, som brigaderen har betalt for Nygårds hartkorn til misdæderes henrettelse og idømte straf, ialt 106 rdl. 5 mk. 11 sk. - Jørgen Weisbach og David Hansen af Brakker huse, tømmermænd, tillige med Detlef Murmester og Jep Hansen Tækkemand af Vester Nebel bekræftede, at de havde fået deres betaling, og at de havde anvendt de anførte materialer til reparationerne.

Skovfoged Jens Bertelsen Krog af Bøgvad ctr. Jens Christensen i Vork for skovhugst (se 12/2 fol. 225 og 4/3 fol. 232). Opsat 8 dage.

Jakob Bartramsens sag ctr. Eske Iversen i Bække opsat til 1/4 til mindelig betaling.

b:

Lørdag 26. marts 1707:

Christen Joensen af Mejsling vil lade afhjemle kontrasyn i sagen om ulovlig skovhugst. Men der er ikke varslet gyldigt for det.

Bendix Funck på vegne af Jens Christensen af Vork, som er sagsøgt af oberforsteren. Opsat 14 dage.

239a:

Oberforsterens fuldmægtige Isak Dinesen ctr. Anders Hansen og Christen Thybo i Fuglsang (se 18/2 fol 226 og 18/3 fol. 236). Isak Franck mener, at hjemmelsmændenes erklæring strider mod hustruens egne ord. Dom er indført på fol. 240.

Bendix Funck på vegne af regimentskriver Jens Ducke (se 11/3 fol. 234) angående hesteskifte mellem Christen Poulsen i Rugsted og skovløberen Laurids Eilersen. - Laurids Christensen af Skærup mødte på vegne af Laurids Eilersen og tilbød at føre vidner, men ville ellers gerne forlig. Han tilbød, at Laurids Eilersen skulle give Christen Poulsen 6 mk., hvilket denne ikke ville nøjes med. - Så fremkom vidnerne:
����Poul Pedersen Lund af Rugsted: Ca. 14 dage før Mikkelsdag en dag før middag kom Laurids Eilersen ridende ind i Poul Lunds gård på en sort brunstjernet hoppe og satte den der i stalden --- --- ej havde anden lyde, end den var doven og ville have svøbeslag, tilmed lammede den noget på det ene ben, var også ved sidste beslag af smeden --- med et søm, som formentes inden otte dages forløb skulle ej skade ham. Og som Laurids Eilersen gerne ville have samme skifte skulle være med vilkår (?) på begge sider, da sagde Christen Poulsen nej, han ville ingen vilkår i så måder tilstede eller samtykke, men skulle dermed være absolut skiftet; dog såfremt Christen Lund befandt sig at være velholden, ville han om Mikkelsdag derefter give Laurids Poulsen (!) en skp. boghvede, eller mere efter billighed, hvormed de da på begge sider, inden de adskiltes var fornøjede, såfremt ingen andre lyder hos Christen Poulsens hest var.
����Jørgen Hansen af Torndal: Nogen tid efter skiftet var han i regimentskriverstuen i Oxvig for at påhøre, hvad der da passerede om hesteskiftet. Regimentskriverens fuldmægtig Hans Mikkelsen foreholdt da Christen Poulsen, at han havde forfordelt skovløberen Laurids Eilersen med hesteskiftet. Derfor skulle han tage sin bortskiftede hest, som havde lyder, og lade skovløberen få sin hoppe igen uden videre fortræd. Dertil svarede Christen Poulsen: "Jeg er dermed bedragen og ville bedrage en anden.
����Hans Jørgensen af Hjortbjerg mølle: Som Jørgen Hansen.
����Bendix Funck på vegne af Christen Poulsen refererede sig til lovens 1-13-21 og beskyldte Jørgen Hansens vidnesbyrd for at være ustadigt --- --- Opsat til 8/4.

240a:

Dom i sagen ctr. Anders Hansen og Christen Tyboe i Fuglsang, se fol. 239. De søges af oberforsterens fuldmægtige Isak Franck for nogle hjul, som er fundet hos dem, hos Anders Madsen fem par og hos Christen Tyboe et par. Træet formenes at være uhjemlet og hugget i kgl. skov. Anders Hansen har her for retten ladet fremstille Mikkel Andersen, Gjermand Poulsen og Joen Nielsen, som alle er selvejerbønder i Bølling, hvilke alle har hjemlet og tilstået hver at have leveret ham træ til at gøre dem to par hjul af. Deraf vel kunne synes årsag til Anders Hansens frikendelse i denne sag. Men som hans egen hustru i hendes mands fravær, da de seks par hjul blev fundet i deres hus og belagt med arrest, frivilligt og utvungen har udsagt, at det var hendes mands egne hjul, og ville de tage dem fra ham, så kom han ikke denne gang dermed til Varde, så ses nu ej rettere heri at kunne kende og dømme, end jo at de forindmeldte hos Anders Hansen og Christen Tyboe befundne og arresterede hjul bør efter anledning af kgl. skovforordning forbrudt og konfiskeret at være.

Bendix Funck på vegne af regimentskriver Jens Ducke (se 11/3 fol. 234) for rytterbonden Jørgen Nielsen i Ødsted ctr. Hans Conradsen ibidem for overlast. Synsmændene er ikke mødt. Opsat 8 dage.

Jakob Bartramsens sag ctr. Eske Iversen i Bækked (se 18/2 fol. 226) opsat 14 dage.

240b:

--- ctr. Maren --- Opsat 14 dage.

Tingdag 1. april 1707:

Læst forordning om --- forandring til lettelse for landregimenterne i Danmark med deres bataljons og kompagniers forsamling til exercering m.m.

Bendix Funck på vegne af amtsforvalteren (se 21/1 fol. 218) ctr. Hans Iversen i Skanderup. Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtig Hans Mikkelsen fremlagde en begæring til amtsforvalterens kæreste Anna Catarina Rønnou om, at sagen måtte opsættes, til amtsforvalteren kom hjem fra København. Da det ikke vides, hvornår han kommer hjem, opsættes sagen i t uger.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen (se 11/3 fol. 234) ctr. Hans Conrad Brinck af Ødsted. Hverken kan eller Jørgen Nielsen er mødt. Opsat til 15/4.

a:

Thomas Bang af Kolding på vegne af sr. --- --- contra bemeldte Claus ---

Regimentskriver Jens Ducke på vegne af jægermester Gerhard Brochdorph har stævnet Claus Adolf Møller i Kolding. På vegne af denne protesterede Thomas Bang, idet det fornemmes, at man agter at føre vidner om, hvad på skiftet efter sal. Hans Pedersen skovrider ved ord og tale kunne være faldet, da som sligt alt skal være over 10 år siden, som skiftet skete, formoder Thomas Bang, sligt ikke tillades. Regimentskriveren svarede, at den artikel, som Thomas Bang anfører (lovens pag. 112 art. 22) alene angår skældsord efter hans tanker og mening, og Thomas Bang har selv ved Kolding byting ført vidner om, hvad ord på bemeldte skifte for 11 år siden er passeret, så dettte ikkun er kontravidner. Og vidnerne er ikke så meget på ord som på forretningen. Thomas Bang indvender, at vidner i den sag burde være ført ved Kolding byting. --- En attest fra oberforster Hans Arnold --- blev læst. Thomas Bang protesterede, at den kan ikke gælde på Claus Adolf Møllers hustru, idet den melder, hun af oberforsteren skulle have forlangt, han skulle persvadere jægermesteren til at tage hendes steddatter til sig, hvilket hun her for retten nu erbyder sig at benægte ved ed. - Regimentskriveren kan ikke modtage en sådan benægtelse, før end oberforsteren, som har udgivet attesten, bliver lovligt stævnet derfor. - Dommeren tillader eden. Så aflagde Claus Adolf Møllers kæreste Sophie Charlotte Ankersdatter af Kolding ed og benægtede, at hun nogen sinde havde begæret enten af oberforsteren, amtmanden eller jægermesteren eller nogen anden, at jægermester Brochtorf skulle tage hendes umyndige steddatter til sig; men hun benægtede ikke, at hun selv havde ført barnet ned til jægermesteren på Ødsted, hvilket dog skete imod hendes egen vilje og mest efter jægermesterens begæring, som han dertil persvaderede, at hun ham det måtte samtykke.
����Staffen Hansen, Laurs Thomsen og Jens Nielsen af Alminde vidner: De var beordret at møde og være vurderingsmænd ved skiftet efter sal. Hans Pedersen, skovrider i Alminde. De fik at vide, at enken med formynderne var forenet om at skulle give barnet rede penge --- den anden stue, hørte de --- sige, at jægernesteren skulle tage ---
����Laurs Thomsen tilstod, at han, mens sal. Hans Pedersen sidst var enkemand, og før end Sophie Charlotte Ankersdatter blev forlovet med ham til ægteskab, da kørte vidnet en gang for ham til Ødsted, og han havde i vognen med sig et lille rødt skrin, som sal. Hans Pedersen selv bar ind i jægermesterens stue; men hvad der var i skrinet, vidste vidnet ikke. Mindre vidste han, om det, der var i skrinet, var madame Faustes pantsatte gods.
����Thomas Bang protesterede imod disse vidner; de vidner efter løs tale. Regimentskriveren svarede, at protesten kun var af liden værdi, siden han som skifteforvalter var bedre vidende om, hvad der passerede på skiftet. Han vil bevise, at jægermesteren var i mindelig forening forbundet til at påtage sig værgemålet, så han ikke selv har antaget eller bemægtiget sig det uden lovlig adgang, og at han har gjort rigtigt regnskab derfor. - Thomas Bang finder sin protest langt kraftigere, da den grunder sig på loven. Hvad angår, at jægermesteren ikke selv har påtaget sig værgemålet, vides ikke. Men er vel bevidst, han barnets kapital --- ---

b:

--- sag ctr. Eske Iversen i Bække opsat 8 dage.

Mandag den 4. april 1707:

Efter herredsfoged Bertel Pedersens begæring er retten sat i efterfølgende konfiskationssag. Anders Hansen Risbøl i Asbøl er sættefoged.

Læst amtmandens ordre til sættefogeden. Herredsfoged Bertel Pedersen er sagsøger, der har stævnet Nicolaus Ebbesen, der har tilhold i Bastrup, og Peder Hansen i Horskær samt deres medfølgere, der blev befundet ved de optagne fem heste. Dem er de optaget med uden for Bølling by ved skovfogederne Laurids Iversen og Jens Bertelsen Krog, idet de efter egen vedståelse har villet udføre dem til den søndre side.
����Skovfogederne vidner: Den 1/4 ca. 2 timer før aften vesten og norden for Bølling by --- indkom Nicolaus Ebbesen af Bastrup, Peder Hansen af Horskær og en anden person, som de ikke kendte, og samme ukendte person gik straks bort. De tre havde 5 bæster med sig, som de sagde at have købt i Horsens. Nicolaus Ebbesen sagde, at han havde hjemme i Nagbøl og havde købt den ene hest til sin broder Niels Ebbesen, rytterbonde i Nagbøl, hvor Nicolaus Ebbesen sagde han undertiden havde sit tilhold, og undertiden hos sin fader Ebbe Andersen i Bastrup. Den anden person sagde, han havde hjemme i Horskær hos sin svoger Jens Hansen, og at han havde købt den ene hest til sin broder Jens Hansen i Store Anst og den anden til sin svoger Jens Hansen i Horskær. De øvrige to heste berettedes at tilhøre den bortrømte person. De to fortalte, at den ene tilhørte Jep Hansen Smed i Lille Anst og var købt til hans fornødenhed. - Skovfogederne havde gjort arrest på både personerne og hestene.
����(Nogle mænd forklarer om deres forhold til hestene). Bertel Pedersen fremlagde kgl. forbud mod udførsel af heste. Horskær, Nagbøl og Lille Anst er over forbudne steder og åer. Sætter i rette, at hestene anses for at være købt til forprang og udførsel og bør konfiskeres.
����Dom: Herredsfoged Bertel Pedersen har irettelagt kgl. forbud og befalinger. Med de fem hestes indkøb og fremførsel, uden vedbørlig special ordre eller bevilling, ses der at være handlet imod det kgl. forbud. Så vides nu ej rettere at dømme, end jo de 5 heste bør være konfiskerede og forbrudt til vedkommende. Men som vedkommende, der samme heste har ladet købe, sig dem her for retten vedkendte til deres plovs og avlings fornødenhed at behøve, og vedkender sig hestene, ej er uden for Koldinghus amt, eller de vidende forbudte vadesteder og åer --- så ses ikke, den prætenderede mulktrapporte, som er 10 rdl. for hver hest at betale, at kunne ikendes, men derfor fri at være, i henseende, hestene hverken i Anst herred ved de forbudne åer eller vadesteder er antruffet, men på rette veje i Jerlev herred ved Bølling by vidt norden fra samme forbudne åer og vadesteder, som agtes at skulle være imellem Kolding og Haderslev.

244a:

Fredag den 8. april 1707:

Oberforster Bachmand (se 18/2 fol. 227) ctr. Christen Joensen af Mejsling. Regimentskriverens fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af afgangne rytterbonde Joen Sørensens enke mente ikke, at synet var lovskikket, helst fordi synsmændene i deres afhjemling melder, at de ved Joen Sørensens gård fundne træer var ført fra 3 stammer i Amnitsbøl skov, da de dog samme hverken har set, mindre været af hestene og målt stammerne eller stubbene, hvorfor han har ladet udnævne synsmænd til at syne træerne og de på enkens selvejerskov fremviste stubbe, om samme træer ikke deraf var kommet, men han fik ikke lov til at afhjemle synet. - Oberforsteren henviser til slædesporene, der førte direkte til Amnitsbøl skov. - Kontrasyn tilstedes. Opsat 4 uger.

a:

Daniel Philip Rask på vegne af regimentskriver Rask har stævnet Anst og Glibstrup beboere ang. deres tvist om markskel. De skal fremlægge deres forlig, som er gjort på sessionen 1706. Opsat til 1. tingdag efter påske.

b:

Samme har stævnet nogle mænd i Bønstrup, Ø. Vamdrup m.fl. byer (også Jes Thomsen i Vorbasse) for gæld til regimentskriveren. Femlægger specifikation. De bekræfter gælden, men formedelst bæsters og kvægs ulykkelige idelige frafald samt forrige års misvækst har det ikke været dem muligt at betale. De beder om efterladelse af gælden, ellers må de forlade stederne øde og tage bettelstaven i hånd. Opsat til 29/4.

a:

Samme har stævnet Hans Basse i Øster Vamdrup, Hans Iversen og Hans Pedersen i Bønstrup for resterende månedlige udgifter i stedet for virkelig indkvartering og rytterhold. Opsat til 29/4.

b:

Samme ctr. Christen Pedersen af Klink om hans steds vedligeholdelse. - Vidner: Christen Pedersen har tilbage af sin besætning kun et gammelt bæst, som er over 10 år gammelt, samt 2 køer og et ungnød. - Der udstedes forbud imod at lade dem bortkomme. - Bygningerne består af 11 fag hus, altsammen udygtigt og meget brøstfældigt. En del af jorden er udyrket formedelst hans armod. - Christen Pedersen tilstod selv, at han i år kun har sået 18 skp. rug, og de andre af lige grund og jord har hver sået 3 tdr. rug i den derværende skarpe og sandige egn. - Vidnerne kender ingen der på egnen, som vil eller kan antage stedet, både på grund af dets ringhed og af mangel på folk. De tilbyder at lade husene nedbryde og genopføre på deres egne gårde, så vil de betale den resterende forstrækning og svare de kgl. afgifter. - Daniel Phillip sætter i rette, at Christen Pedersen bør have sin fæstegård forbrudt og forsvarligt levere stedet fra sig med dets besætning. Opsat til 29/4.

a:

Samme ctr. Peder Jessen i Store Anst for gårdforsiddelse og restance. - Vidner: Der er ialt 22 fag bygninger, meget brøstfældige, der fattes både tømmer og tækning, og han selv er uformuende til at forbedre eller vedligeholde stedet formedelst hans ringe sæd og armelige tilstand. Han har ikke haft af sig eget korn siden kyndelmisse. Besætningen består af en ko og 2 gamle bæster. Årsagen er vanlykke med bæsters og kvægs frafald, mange små børn og forrige års misvækst. Daniel Phillip gav ham så til sag for 2 måneders resterende skyld og afgifter og satte i rette, at han skal betale gælden og stille kaution for gårdens reparation eller have sin fæstegård forbrudt. - Han har ikke formået at dyrke jorden dette forår og har ikke behøvende æde- og sædekorn. Sætter i rette, at han derfor aparte anses efter sessionens kendelse, at han efter sessionens kendelse, hvis dommeren ikke selv efter ryttefforordningen ville afgøre sligt. - Peder Jessen bad allerunderdanigst om nåde, at måtte beholde den ringe del han havde. Opsat til 29/4.

b:

Samme har stævnet nogle bønder i Ø. Vamdrup til forbud mod at føre noget fra gårdene --- intet kan overblive til deres dømte bøders --- --- skovhugst --- hvorved de kunne blive forskånet for skubkærren i Fredericia på et halvt års tid, som de allernådigst findes kondemneret til. - Stævning til Markus Nissen i Bønstrup og Nis Pedersen i Øster Vamdrup, som skal vidne om midlernes beskrivning og det gjorte forbud. - De indstævnede fire rytterbønder blev fremæsket, men som de efter den over dem ergangne dom og derpå fulgte kgl. resolution for ulovlig skovhugst den 4/4 er henført til Fredericia fæstning i skubkærren, så kunne de ikke møde i retten.
����Markus Nissen og Nis Pedersen: Den 26/3 var de med regimentskriverens fuldmægtige for at beskrive de fire bønders gårdes tilstand: 1) Christen Nielsen: 4 bæster, 1 hoppe, 1 hest, 4 køer, 3 stude, 1 kvie, 2 små kalve, 6 får, 2 vogne, 1 plov. - 2) Hans Knudsen: 2 hopper, 2 heste, 2 køer, 4 lstude, 2 kvier, 1 kalv, 2 svin, 6 får, 2 vogne, 1 plov. - 3) Anders Sørensen Lærke: 3 bæster, 1 hoppe, 2 kvier, 1 kalv, 6 får, 1 vogn. - 4) Christen Christensen: --- ---
����--- siden beboerne det måtte forlade og blev derfra ført --- alene står under hustruernes --- blev gjort lovligt forbud ---
����På det, gårdene kunne fremdeles blive vedbørligt konserveret, befalede Daniel Phillip Rask, at sognefogeden Markus Nissen tillige med samtlige rytterbønder i Vamdrup sogn i alt til stedernes vedligeholdelse og avlingens drivelse skulle være behjælpelige, at intet deraf vorder forsømt.

a:

Samme har stævnet Søren Clausen, Knud Andersen og Hans Olesen i Vester Gesten til forbud mod at bortføre noget af gårdenes besætninger. Der er intet forråd af æde- og sædekorn, og husene er brøstfældige. - Knud Andersen er stævnet angående, hvorledes han selv på grund af et skabet bæsts tiltuskning er gerådet i vanmagt, som nogle af Bække mænd, ham selv dog vitterligt, har påført ham under adskillige bedragelige påfund, hvorved ryttergården findes ruineret og andre muligt lider skade. - Eske Iversen og Jens Gabrielsen af Bække stævnes til at påhøre vidner..
����Vidner: Knud Andersen har tilskiftet sig et skabet bæst og har af samme smitsomme sygdom selv mistet et bæst, og de øvrige er også smittet, så de er ganske udygtige til arbejde. Han havde ingen årsag til skiftet, da han tilforn var vel drivende med 4 plovbæster. Det bæst, som han tilskiftede sig, var ikke bedre i anseende end hans eget, og han dog bekom derpå 3 mk. Bæstet med skab var vagtmester Peder Frederiksens i Bække. Knud Andersen havde først vægret sig ved at skifte hesten, men Eske Iversen og Jens Gabrielsen forblev ved deres ansøgning og bad Peder Jensen, at han ville hjælpe til hos Knud Andersen, at han skulle skifte, hvilket de formente, han som hans nabo bedst kunne gøre, og de tilbød ham derfor betaling. Og Eske Pedersen sagde til vidnet i dølgsmål, at det skabede bæst var vagtmester Peder Frederiksens bæst. Vidnet vidste, at vagtmesterens heste var befængt med skab, så han gik til Knud Andersen og advarede ham, at han ikke skulle skifte. Alligevel tilbyttede Knud Andersen sig det skabede bæst og fik i tilgift 3 mk., og da ved lidkøb tildrak Eske Iversen Knud Andersen.
����(En seddel indlagt i tingbogen: Opgørelser over Søren Clausens, Hans Olesens og Knud Andersens besætninger i Vester Gesten. Påskrift af Daniel Philip Rask.)
����Hans Olesen i alle måder tilstod vidnet. Knud Andersen stod til genmæle. Byttet var sket i drukkenskab.
����Daniel Philip sætter i rette, at han skal have sit fæste forbrudt (hvis han ikke skaffer sunde bæster) og desuden bliver dømt til arbejde i Bremerholm eller nærmeste fæstning til arbejde og jern ved skufkærren på nogle år, fordi gården lider vanmagt og ligeså hans naboer, kongen til stor skade og dem til ruin på grund af Knud Andersens liderliget gjorte bytte. Indboet bør tilfindes gården. Og de to mænd, Eske Iversen og Jens Gabrielsen af Bække for deres formastelse, idet de så underfundelig Knud Andersen har påført det skabede bæst, bør blive tilkendt at betale Knud Andersens bæsters værdi, 50 slettedaler plus sagsomkostninger. Og især Eske Iversen, der selv er rytterbonde, har ladet sig bruge som redskab i denne underfundighed, bør desuden henfindes til straf og arbejde til nærmeste fæstning ved skubkærren. Opsat til 29. april.

249a:

Samme har stævnet Markus Nissen i Bønstrup for gæld til regimentskriveren. Opsat til 19/4.

Samme har stævnet Christen Skuster --- Store Anst, nemlig hendes sønner --- selvrådige - forordning om stervbo --- afgangne moders midler --- Hans Poulsen, Søren Hjuler og Jens Lukasen, alle af Store Anst skal vidne. Opsat til 29/4.

b:

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af sit herskab Theodusius Livitzou som forsvar for Niels Madsen, tjenende Mads Mølgaard i Roved. (Se Sr. Søren Pedersen Tranes varsel d. 12/2 fol. 222-223). Fremlægger et tingsvidne af Gørding-Malt herredsting den 17/3, et tingsvidne af Kalvslund herredsting den 11/3 og et tingsvidne her af tinget den 18/3. De siger, at Niels Madsen har til St. Hansdags tider lovligt opsagt sin tjeneste hos Anders Hansen Risbøl, og noget før Mikkelsdag har Anders Risbøl villet overtale Niels Madsen til at blive hos ham, hvilket han da ikke kunne, formedelst han tilforn i rette tide havde ladet sig leje til den mand i Roved, som han endnu tjener. Hvad angår Anders Risbøls egne børns vidnesbyrd, at Niels Madsen skal have bedt om forlov og lovede at komme igen andendagen, så falder sligt af sig selv, som samme vidner efter loven anses for villige vidner. Man kan skønne, at Anders Risbøls ord og angivelse her i retten den 12/2 ikke imod så kraftige vidnesbyrd kan kaldes troværdige. Sætter i rette, at Niels Madsen frikendes og Anders Risbøl eller fuldmægtigen for godset giver Niels Madsen rigtigt pas og afsked, og at han bliver anset og tilrettesat for sådant ophold og pasbords forholdelse, som hindrer en fri person i at flytte og gå i anden mands tjeneste. Desuden bør han betale mindst 10 rdl. - Opsat 4 uger.

250a:

Ridtmester Jens Kaas, residerende på Roigård, har stævnet Peder Madsen Hundrup og Jens Ure, begge i Egholt, for ulovlig skovhugst. Opsat til 29/4.

Laurids Christensen af Skærup, skovfoged i Holmans herred på vegne af skovløber Laurids Eilersen ved Højen ctr. Christen Poulsen i Rugsted (se 11/3 fol. 234 og 26/3 fol. 239-240) begærede dom. Men som dagen nu er forløben og formedelst nattens påhængende mørke ej i aften kan ses her at skrive, og ingen lys haves, beror det med vedkommendes samtykke til d. 15. april hernæstefter.

250b:

Fredag den 15. april 1707:

Niels Pedersen af Vork (se fol. 230 og 26/3 fol. 240) ctr. Maren Vangvogter. Opsat til 6/5.

Laurids Christensen af Skærup på vegne af Laurids Eilersen ctr. Christen Poulsen i Rugsted. Han har med hesteskifte bedraget Laurids Eilersen, som han lovede, den hest, som Laurids Eilersen bekom, skulle være uden lyde, andet end den var doven og af smeden med et søm fornaglet, hvilket inden 8 dage ej skulle skade ham, og det derimod bevises, at samme hest har mange lyder, tilmed bevises, at Christen Poulsen offentligt har sagt, at som han var bedragen med bemeldte hest, så ville han og bedrage en anden. Sætter i rette, at Christen Poulsen derfor ej alene bør straks levere Laurids Eilersen igen hans egen forhen tilhørende hoppe så god, som den var, da han fik den, samt betale Laurids Eilersen for hans brug af hesten samt sagsomkostninger og for forsætligt bedrag at mulkteres.
����Bendix Funck på vegne af Christen Poulsen anfører, at skiftet skete i ædruskab med Laurids Eilersens fulde fri vilje. Og de i sagen førte vidner må formedelst slægtskab og svogerskab anses for villige vidner.
����Dom: Det bevises, at Christen Poulsen ved hesteskiftet med Laurids Eilersen af Højen skulle have lovet, at den hest, Laurids Eilersen af ham bekom, skulle være uden lyde, undtagen den var doven og ville have svøbeslag og var af smeden fornaglet med et søm, som ved otte dages forløb ej skulle skade ham, hvilket dog langt anderledes bevises og findes. Tilmed har Christen Poulsen også sagt, at han var med forn. hest bedragen og ville bedrage en anden. Imod alt forskrevne intet fra Christen Poulsen sådant bevis til svækkelse for mig i retten kommet. Han er pligtig straks at levere Laurids Eilersen igen den af ham bekomne hoppe imod den Laurids Eilersen derfor tilskiftede hest og til samme skifte bekomne 2 mk. samt betale 2 rdl. for denne proces.

a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtig (se 1/3 fol. 234 og 26/3 fol. 240 og 1/4 fol. 249). Opsat til 6/5.

Samme efterlyser en ad intrem enrulleret dragon Anders Nielsen, sidst tjenende Jørgen Simonsen i Nygårds brakkerhuse; han er bortveget fra tjenesten. Forbud til alle og enhver om at huse eller hæle ham, men kan skal anholdes i arrest, og sligt skal for regimentskriveren i Oxvig tilkendegives.

251b:

Bendix Funck på vegne af Maren Lasdatter, sal. hr. rådmand Mikkel Jespersens - -- ctr. Lene Mortensdatter i Skødegård for gæld. Fremlagde regnskab: gæld for lån, speceri, stor salt, egstål, sort tobak, gul tobak, humle, hør. Opsat 4 uger.

Samme på vegne af postmester Hans Lund ctr. Peder Nielsen i Skødegård for resterende græsleje. Opsat til 13/5.

252a:

Sognefoged Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af regimentskriver Andreas Rask har stævnet kirkeskriver Jep Jensen i Vester Nebel ang. det kirkeværing i Verst, som skovrider Jakob Rover nu bebor og i 1704 --- Søren Sørensen i Kragelund imod fæstepenges givelse --- fæste tilsagde, efter at han til forrige beboer Jesper Hansen i Verst, bemeldte kirkeskriver vel vidende, gav for afståelse 40 slettedaler og derpå i år og dag samme bolig beboede, indtil skovrideren sig den bemægtigerde, så Søren Sørensen imod sin vilje, helst han ej fik sine udgivne penge igen, måtte nødes derfra at aftræde. - Stævning til skovrider Jakob Rover. Stævning til Jesper Hansen i Verst og Jens Viuf i Ravnholt at vidne, samt til samtlige Verst bymænd. Opsat til 29/4.

Oberforster Hans Bachmands fuldmægtige Isak Jensen Franck af Drenderupgård, et syn på skader i kgl. skove sidste sommer og vinter i Jerlev herreders skove og Jelling skov.

252b:

Tingdag 29. april 1707:

--- Kaas --- hverken at have hugget eller savet noget --- men nægtede ikke at være kørt derigennem ned til deres derved liggende eng, og som de der forefandt nogle grene, som for dem på jorden --- tog de deraf noget til læs og huggede ikke noget fra roden. De fleste af grenene lå på deres egen grund. - Regimentskriverens fuldmægtige Daniel Philip mente, de skulle være sagesløse, da det, de kan have opsamlet, er uden værdi. Ridtmester Kaas mente, de bør undgælde. Opsat 14 dage til 13/5.

Daniel Philip har indstævnet Anst og Glibstrup bys beboere. De skal besvare nogle spørgsmål om det forlig, de indgik for sessionen den 8/10. - Anst mænd erklærer hver for sig, at det satte skel skal holdes efterretteligt ubrødeligt af dem, intet skal fattes på deres side til fred og roligheds stiftelse. Glibstrup mænd svarer, at de skal efterleve sessionens og generalkommissariatets resolution, men formoder at --- når kornet af det omtvistede jord kommer i fædrift derpå ligesom tilforn. Daniel Philip kan ikke heraf se, om de vil efterleve resolutionen. Ønsker et endeligt svar. Peder Seiersen svarer, at han for sig ingen anden svar magter at give. Hans Vranderup og Hans Pedersen ligeså. - Anst mænd kan ikke tilstede nogen afgang i deres rettighed, men tillyser frede og hegnen på det omtvistede jord, hvad enten det er under sæd elleer overdrift.
����Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af oberst Levitzou mødte herimod og fremlagde et indlæg. Daniel Philip svarer, at siden ejendomstvisten alene er rejst mellem Anst og Glibstrup ryterbønder, er indlægget ikke af nogen estime, siden der ikke er givet kald og varsel derfor.

b:

Daniels Philips sag ctr. Markus Nissen. --- skattens oppebørsel --- at være skyldig bleven --- Markus Nissen giver forklaring på de enkelte poster. Opsat 4 uger til 27/5.

a:

Daniel Philip fremfører vidner i sagen ctr. provsteskriver Jep Jensen i Vester Nebel (se 15/4 fol. 252) ang. et kirkebolig i Verst.
����Jesper Hansen i Verst: For 3 år siden afstod han sit kirkeboel til Søren Sørensen, rytterbonde nu boende i Kragelund, i stiftskriverens hus i Nebel, efterdi han skulle give fæste derpå og tillade afståelsen. Hvor de da i hans nærværelse blev kontraheret, at Søren Sørenen skulle give vidnet 50 slettedaler til afståelse, såsom han dets tilliggende med gøde og andet havde forbedret, siden sin tiltræden.. De tyve slettedaler blev siden betalt i vidnets hus. Og derimod skulle Søren Sørensen vinde huset med dets tilliggende, dog intet af rugsæden det første år uden 3 agre. Sådan deres akkord var sket bemeldte år en måned før Valborg dag, da Søren Sørensen efter stiftskriverens tilladelse skulle tiltræde og i fæste vinde huset. Derpå stiftskriveren efter akkord med ham om fæstet fuldkommen tilsagde Søren Sørensen huset og annammede de betingede fæstepenge med stemplet papir i alt 4 rdl. 1 mk. 12 sk. og undskyldte sig ej at have stemplet papir ved hånden, men lovede Søren Sørensen det at bekomme næst påfølgende onsdag aften. Derpå leverede vidnet efter kirkeskriverens befaling Søren Sørensen sit fæstebrev, for at han desto fuldkomnere skulle være forsikret på boligen. Søren Sørensen tiltrådte huset og boede der år og dag med besætning og avl, til skovrideren Jakob Rover på Jep Jensens fæstebrev tilholdt sig boligen. ---
����--- af Ravnholt vidner om afståelsen. Skovrideren flyttede ind for ca. et år siden. Jesper Hansen tilstod, at Søren Sørensen ikke havde fået penge tilbage, anseende han samme til afståelse for boliget havde annammet og dermed gjort fornøjelse.
����Skovriderens fæstebrev fremlægges. Bendix Funck vil på vegne af Jep Jensen have vidnerne underkendt.

a:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Mikkelsen på vegne af Christen Joensen og hans moder af Mejsling (se 8/4 fol. 244-245). Synsmænd har synet noget træ ved afdøde Joen Sørensens gård i Mejsling. En blok er sagt at være hugget på Hyvild og de andre i Vester Selkær. Det bekræftes af blokkenes og stubbenes tykkelse. - Forrige synsmand Jens Jensen, ved ikke, om træet siden er blevet forandret eller forvekslet. Han og de andre synsmænd havde ikke taget mål af træet eller stubbene. Opsat til 6/5.

255b:

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Daniel Philip Rask har stævnet Niels Sørensen i Vorbasse Nebel ang. hans i fæste havende steds ulovlige besiddelse og forladelse. Stævningsmændene har talt med Niels Sørensens hustru. - Vidner: Mads Nielsen, Morten Hansen, Jens Christensen, Niels Pedersen og Jens Christensen, alle af Vorbasse Nebel, bekræfter, at Niels Sørensen, som nu i bedste pløje.--- --- været borte fra sin fæstegård --- --- eller om han nogen sinde dertil igen --- komme --- selv at kunne sætte stedet i stand --- og en ko i leje af Hans Hansen i Donslund huse --- Daniel Philip efterlyste Niels Sørensen 1. gang. Hvis han ikke indfinder sig og betaler den skade, han har tilføjet stedet, bør han straffes som en rømningsmand. Stedet opbydes til nyt fæste, såsom denne Niels Sørensen for sin utilbørlighed alt sit fæste forbrudt haver. Han bør anses med videre straf, fordi han har ladet avlingen efterligge. Opsat 14 dage til 13/5.

a:

Samme ctr. en del rytterbønder (se 8/4 fol. 245-249). Opsat 3 uger til 21/5.

Skovfoged Laurids Iversen i Egholt på vegne af oberforster Bachmand lader afhjemle syn på ulovlig skovhugst i kgl. skove i Anst herred.

Samme ctr. Niels Nielsen --- skovhugst. Opsat 4 uger.

Samme ctr. Søren Thomsen i Jordrup for skovhugst. Denne svarer, at han har fået træet af ridtmester Kaas (der dog ikke vil hjemle).

a:

Regimentskriver Rasks fuldmægtige Daniel Philip Rask (fol. 248) ctr. sal. Catharina --- arvinger i Store Anst, nemlig Herman og Christian Skuster --- --- og ingen svig i arvemidler efter deres sal. moders død af vides --- Og Christian Skuster havde længe før moderens død gården i fæste, og moderens midler var forhen skiftet mellem dem, så det var ikke nødvendigt at holde skifte. Sagen ophævet.

Fredag den 6. maj 1707:

Tolder Hans Andersen af Vejle har stævnet --- ---. Vidner har været med tolderen i Nr. Vilstrup og fandt hos Peder Bertelsen en brændevinshat, som han selv bekendte at have kedel til. - Hos Thomas Christensen fandtes efter hans egen tilståelse en brændevinskedel; hat og piber dertil brugte han tillige med Peder Bertelsen. - Hos Mikkel Sørensen fandtes en brændevinskedel med hat og piber stående på ilden, og hans hustru fortalte, de havde kedlen dertil. - Hans Nielsen, som hos Peder Bertelsen. - Joen Bertelsen, ligeså. - Niels Sørensen og Peder Sørensen: Hvert sted en brændevinskedel og tønde med hat og piber; de brugte det tilfælles. - Jens Jørgensen i Tved: en brændevinskedel med hat og piber samt brændevin. - Kun Mikkel Sørensen af Vilstrup var mødt i retten; han sagde, at han ikke holdt kro eller brændevinssalg, men havde alene en kedel undertiden i nødsfald at brænde lidt med til sit kvæg med spølet at hjælpe. - Tolderen sætter i rette, at brændevinsredskaberne bør være forbrudt, og at hver betaler 20 rdl. og sagsomkostninger. - Opsat 14 dage.

256b:

Oberforsterens sag ctr. Christen Joensen i Mejsling for skovhugst opsat til 13/5.

a:

Søren Trane, ridefoged på Sønderskov ctr. Niels Madsen, tjenende Mads Mølgaard i Roved (se 12/2 fol. 222 og 249). Opsat 8 dage i håb om forlig.

Landdragon Hans Pedersen af Nygårds brakkerhuse har stævnet Mikkel Andersen ibidem for beskyldninger om mened, løgn og tyveri, som han ved retten er frikendt for. Opsat 14 dage.

258b:

Regimentskriver Rask efterlyser 2. gang Niels Sørensen af Vorbasse Nebel. (Se fol. 255-256)..

Bendix Funck på vegne af borgmester Niels Baldtzersen har stævnet Seest bys beboere til at påhøre klage og kære ang. at han har mindre lod og del, end han bør have i Seest skov og mark. Han agter at begære jævnet med rebning.

a:

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af Theodosius Levitzou stævner en del mænd i Lille Anst, Roved og Store Anst for gæld. Fremlægger restanceliste. De vedgår gælden og beklager deres armelige tilstand og beder om efterladelse.

b:

Søren Willumsen af Vorbasse fremlyste 3 bæster.

Fredag den 13. maj 1707:

Bendix Funck på vegne af oberforster Bachmand ctr. Christen Joensen i Mejsling (se 6/5 fol. 256). - Morten Pedersen var med til første synsforretning. - En del vidner: Ved ikke noget og kender ikke til, at der skulle være sket nogen forveksling af træet.

a:

Ridtmester Jens Kaas på Roi ctr. Jens Ure og Peder Madsen i Egholt (se 8/4 fol. 250 og 29/4 fol. 252). - Dom (?): Heste og vogn er forbrudt. Nogen skal betale hver 1 rdl. (for ikke at møde i retten?).

b:

Postmester Hans Lund har stævnet Hans Hansen den yngre af Seest. Han har ikke villet acceptere arrest på den gule hoppe, han blev attrapperet med i Vonsild.
����Monsieur Knud Jørgensen vidner uden at være stævnet: Torsdag den 3/5, da han med postmesteren ville rejse til Tyrstrup herredsting, da som de kom kørende mellem Kolding og Vonsild på den søndre side af Vonsild krat, kom Hans Hansens søn af Seest, Hans Hansen, ridende på en gul hoppe. Postmesteren spurgte ham, hvorfra den kom. Han svarede, om han ikke måtte ride på landevejen. Og derpå ankyndigede postmesteren Hans Hansen med hoppen på Kgl. Maj.s vegne arresteret til rigtigheds forskaffelse, hvorpå Hans Hansen straks undveg. De søgte på den højre hånd ned af en del i Vonsild skov.
����Hans Madsen af Vester Nebel: Kørte for postmesteren og Knud Jørgensen. Bekræftede dennes vidnesbyrd.
����Postmesteren sætter i rette, at Hans Hansen, der har foragtet den kgl. arrest, skal have hoppen forbrudt, fordi han ikke har skaffet hjemmel --- --- ingen toldsvig --- lovligt ærinde. Opsat 14 dage.

a:

Knud Jørgensen på vegne af regimentskriver Ducke for rytterbonden Jep Pedersen af Vester Nebel, en stævning. De indstævnede er ikke mødt. Knud Jørgensen fremlægger nogle dokumenter, bl.a. et tingsvidne af Kolding byting 23/2 1707. Sætter i rette, at det er bevist, at Jep Pedersen den til Thomas Ravn solgte hoppe, af Johan Funcke --- har lovligt betalt. Formoder, at tingsvidnet er fuld hjemmel for Jep Pedersen. Thomas Ravn skal have gjort besværing over Jep Pedersens lovlige adkomst til hoppen. Johan Funcke tilholdes at møde i retten. Opsat l14 dage.

b:

Regimentskriver Jens Ducke lader efterlyse en bortrømt dragon fra Nygårds brakkerhuse, Anders ---

Bendix Funck på vegne af postmester Hans Lund og på vegne af Maren Lasdatter ctr. Peder Nielsen i Skødegård og hans hustru Lene Skødes (se 15/4 fol. 251). Opsat 14 dage.

Bendix Funck på vegne af regimentskriver Andreas Rask efterlyser Niels Sørensen af Vorbasse Nebel (se 29/4 fol. 255-256 og 6/5 fol. 258). - Dom: Niels Sørensen er bortrømt fra sit fæstede sted i Vorbasse Nebel. Han er blevet efterlyst 3 tingdage. Han skal undgælde som en rømningsmand. Hvor han antræffes, skal han gribes i arrest og fastholdes, og sligt skal straks tilkendegives regimentskriveren, som lader ham arrestere, indtil han har betalt alt, hvad han skylder Kgl. Maj., og den svækkelse, han har påført stedet.

Søren Tranes sag for Anders Hansen Risbøl ctr. Niels Madsen. - Dom: Søren Trane har søgt Niels Madsen for ulovlig undvigelse af sin tjeneste hos Anders Hansen Risbøl i Asbo. Hvorimod Knud Hansen Buck på vegne af sit herskab til forsvar for Niels Madsen og den mand, han nu tjener, Anders Mølgaard i Roved, beviser, at Niels Madsen sin hos Anders Hansen Risbøl iværende tjeneste forsvarligt har opsagt, og det fornemmelig efter kgl. lov og forordninger, hvorpå Anders Hansen til rigtig pas og afskeds forskaffelse velvillig har annammet stemplet papir, og dog ingen pas efter forordningen derpå er blevet givet. Niels Madsen frikendes for Søren Pedersen Tranes tiltale, og Anders Hansen Risbøl, som af Niels Madsen fik stemplet papir til pas og afsked, skal skaffe ham pas uden videre ophold. Søren Trane skal for sagens omkostninger betale 6 rdl. til Knud Hansen Buck.

a:

Alt forskrevne, som i denne bog findes indført fra den deri --- ---

(Slut på tingbogen 1705-07).

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk