Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


(Mikrofilm 30018)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1703-05

1704


111b:

I Jesu Christi Hellige Navn begyndes først at Holdes Ting og Ret Her På Anst, Jerlev og Slaugs Herreders Ting udi dette nye år 1704

Fredagen den 11. januar

blev retten betjent af Bertel Pedersen i Amhede herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver. Otte tingmænd: Peder Lauridsen i Spjarup, Anders Christensen i Torsted, Christen Terkelsen i Jordrup, Jens Hansen i Knudsbøl, Jens Hansen i Refsgård, Mikkel Lauridsen i Oustrup, Peder Munck i Torsted og Hans Hansen i Verst (i forn. Hans Hansens sted Laurids Jensen i Torsted).

Læst forordning om matrikelskatten og rytterholdspenge og okse- og flæskeskatten for 1704.

Hr. Elias Biener af Verst har stævnet Peder Bennich i Varde vedr. dennes søgsmål om mandtallerne. - Jesper Hansen, Rasmus Hansen, Rasmus Jensen og Niels Hansen i Verst er stævnet til at påhøre vidner angående deres forrige aflagte vidnesbyrd. - Peder Bennich er ikke mødt.
����Elias Biener er beskyldt for at have haft dragonen Poul Madsen i sin tjeneste. Denne (som nu er virkelig dragon) vidner: Da han med andre karle først blev antegnet til landdragonernes enrullering, søgte han at blive fri ved at begive sig i tjeneste hos Elias Biener, som kun ville antage ham, indtil han kunne få sessionens tilladelse. Han gik derfor undertiden hjemme i Vesterby, hvor han var født, og undertiden i Verst og andre steder for dagløn og havde ingen fast tilhold og blev derfor søgt af regimentskriveren for rømning, hvorfor han holdt sig til Elias Biener og ville helst være i hans tjeneste. Derfor søgte Biener, der behøvede en karl, hos de deputerede, der tillod, at Poul Madsen blev hos Biener indtil videre. Det kan om fornødent bevises ved attest af samme års tingbog.
����Biener fremlagde en attest, som Anne Nielsdatter har vedstået.
����De indstævnede Verst mænd mødte og erklærede, at de ikke vidste mere om den sag end, hvad de tidligere havde vidnet.

112b:

Fredag den 18. januar 1704:

Knud Christensen af Øster Vamdrup på egne og samtlige Vamdrup bymænds vegne erbød sig i retten mod stævning fra hr. Jakob Bentsen af Vejen. Denne er ikke mødt, så de frikendes fra stævningen.

113:

Peder Bennich på vegne af skatteforpagterne ctr. hr. Elias Biener (se fol. 106-107). - Biener fremlagde som kontrabevis et tingsvidne af 11/1. Sætter i rette, at da Poul Madsen ikke var hos ham, men blev søgt som en rømningsmand, kunne han ikke indføres i mandtallet. Og Anne Nielsdatter har ikke været i hans virkelige tjeneste, men var udlånt af hendes rette husbond, indtil han længe efter mandtallets udfærdigelse fik hende bevilget at antage i sin tjeneste. - Og vidnerne har først sagt, at disse var i Bieners tjeneste, men siden på tilspørgsel sagt, at de ikke vidste, om de var i hans virkelige tjeneste, og findes altså ustadige imod lovens 1-13-20. De bør ikke stå til troende. Hvad angår Rasmus Jensens søn af Verst, Niels Rasmussen: Han ikke alene beviser med egen person at være vanfør, men er endog med gyldigt fæstebrev bevist at være fæstebonde til Kolding Hospital (det vil blive bevist med hospitalsforstander Jens Flyes attest). - Om den for sene aflevering af mandtallerne: De var indleveret senest 8 dage før terminens udløb på amtstuen, hvor forpagterne kunne have fået dem. - Opsat 8 dage.

114:

Sr. Christian Lütze af Gamst ctr. Seboe Hatterman og hans hustru. Opsat 4 uger.

Fredag den 25. januar 1704:

Hr. Elias Biener (fol. 113) producerede kopi af hospitalsforstander Jens Flyes fæstebrev af 18/2 1703 til Niels Rasmussen. - Peder Bennich er ikke mødt. Opsat 8 dage.

114b:

Hospitalsforstander Jens Flye har stævnet Peder Nielsen i Skøde for resterende tiende af småkvæg samt for gammel gæld, hans hustru skylder både Jens Flye og hans søsterdatter Maren Lasdatter. Opsat 14 dage.

Fredag den 1. februar 1704:

Elias Biener (fol. 114). Peder Bennich, der har sagsøgt ham, er ikke mødt. - Biener sætter i rette, at da Peder Bennich og hans principaler har forvoldt ham omkostning og skade og forsømmelse i så mange tingdage, nu 8 uger, og de endda ikke møder, at Peder Bennich da må blive anset med mulkter og ikke tillades videre i denne sag at tale eller irettelægge. Begærede dom. - Da som herredsfogeden Bertel Pedersen er svag og ikke selv kan møde i sagen at kende, som han bedst oplysning derom ved, og sættefogeden Poul Gjermandsen i samme sag ej er kyndig eller oplyst, da er derfor denne sag med hr. Elias Bieners godvillige samtykke til herredsfogedens egen endelige påkendelse opsat at bero og opstår i 14 dage, og da skal den påkendes uden videre protestationer eller dokumenters irettelæggelse.

115:

Hans Lauridsen Holdst på vegne af brigader Detlef Brocktorf har stævnet Niels Sørensen Bull i Knurborg angående en liden brun hest tilhørende en af hans bønder, Anders Nielsen i Hørby (?) i Ringive sogn. Niels Bull skal have haft den i hånd og hænde, og efter hans egen angivende skal den have været i flok, følge og græsgang med hans egne bæster. - En del Vamdrup mænd er stævnet som vidner.
����Mads Christensen og Peder Jepsen af Vester Vamdrup: De har været hos Niels Sørensen Bull i Knurborg og spurgt ham, om han vidste, hvor den hest var, som han havde haft fat på og som havde været hos hans bæster. Han svarede, at han vel havde set en fremmed hest på Bastrup mark, men den havde ikke været på hans grund, og den havde ikke været i hans hånd eller hænder. Men den havde været hos hans bæster i Mads Bulls kær, og sidst han så den gik den ved Peder Iversens bæster af Skustrup i Fårekrog enge.
����Hans Hansen af Øster Vamdrup: Ved Mikkels tider, da han og Niels Bull var i Vamdrup mølle, da en aften i mørkningen kom en liden brun hest løbende søndenfra over møllebroen. så gik de begge til hesten og tog hånd derpå i mening, det skulle være et fremmed bæst, og Niels Bull havde købt en og mente, det muligt kunne være den. Men som de ikke kendte hesten, lod de den løbe igen. Tre dage senere mødte han Niels Bull mellem Vester Vamdrup og Vamdrup kirke. Og da de var kommet forbi hinanden, råbte Niels Bull tilbage og sagde, "Jeg beholdt alligevel hesten, som vi forleden aften havde fat på". Hans Hansen spurgte, hvor hesten var. Niels Bull svarede, at den løb på Holdt mark. Nogle dage derefter kom en fremmed mand til Hans Hansen og spurgte om hesten. - Niels Bull ville ikke tilstå dette vidnesbyrd.
����Niels Christensen af Vester Vamdrup: Har nok hørt sige, at en fremmed hest havde løbet ved Holdt mark, men ikke, at Niels Bull havde haft fat i den. Kun, at den skulle have været ved hans bæster.
����Jep Nielsen af Vester Vamdrup: Har vel hørt, at en fremmed hest gik ved Niels Bulls bæster i Mads Bulls Kær på Holdt mark.
����Niels Madsen af Vester Vamdrup: Har haft plovlag med Niels Bull sidste rugsæd, og da havde Niels Bull 3 fremmede heste i ploven, en sort hoppe, en sort hest og en liden brun hest. - Niels Bull svarede, at den lille brune hest, han da havde haft i ploven, var den samme, han idag red på her til tinget og nu stod uden for tinghusdøren. - Niels Madsen gik med ud at se hesten og befandt, at det ikke var den lille brune hest, Niels Bull da havde i ploven i fællig med ham. - Niels Bull sagde, at hesten var hans broders (den, der var for ploven), og han vidste ikke, om hans broder havde den endnu. Opsat 14 dage.

116b:

Fredag den 8. februar 1704:

117:

Ridtmester Jens Kaas på Roy har stævnet Niels Olesen i Øster Gesten for ulovlig skovhugst. Opsat 8 dage.

117b:

Hospitalsforstander Jens Flye har på egne vegne og på vegne af Mikkel Jespersen i Kolding stævnet Peder Nielsen i Skøde for gæld for udborgede varer, malt, brændevin og svin (?). Dommeren anmodes om at opfordre ham til at indfinde sig med betaling; ellers sagsøgning om 14 dage.

Fredag den 15. februar 1704:

118:

Læst kgl. plakat om et kommercekollegium i København.

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Peder Madsen i Tolstrup og hans hustru samt Søren Bertelsen ibidem angående Jens Pedersen af Tolstrup hans død. - På vegne af amtmanden møder Knud Jørgensen af Koldinghus. Han rejser indvending mod stævningen, idet originalen og den kopi, han har fået, ikke var helt enslydende. Desuden fremviser han den på Koldinghus holdende protokol, hvormed bevises, at sagen er foredraget kongen. - Jens Ducke svarede, at den forskel imellem den originale kaldsseddel og kopien burde have været observeret ved kopiens levering. Og den fremlagte kopi af supplik kan ikke forhindre ham i at føre vidner, som han alene har ladet indstævne til at bevise hans uskyld.
����Jens Ducke fremlagde en attest fra løjtnant Hans Casper Ihring, der selv bekræftede den i retten.
����Hans Nielsen, tjenende Niels Hansen i Nørre Vilstrup: En dag, da han var på Oxvig for at køre i ægt, hørte han, at Jens Pedersen af Tolstrup brugte mange ubekvems og uhøflige ord imod regimentskriveren i gården uden for skriverstuen.
����Knud Jørgensen spurgte vidnerne, om de ikke hørte, at Jens Pedersen med hug og slag af regimentskriveren blev begegnet,. Svar: Nej, sligt ikke at have set, dog hørte de vel, at han for hans onde mund og uforskammede ord kunne fortjene straf.
����Jep Jensen af Tolstrup vidnede uden stævnemål, at den 17/12 1703 var han på Oxvig i ærinde med sin dragonslægdsseddel til en anden lægdsmands indskrivning at forandre. Sammen med ham kom Jens Pedersen og Søren Bertelsen, begge af Tolsltrup, ind i skriverstuen. De to begærede af regimentskriveren deres husbondholdsbrev. Regimentskriveren svarede, de skulle få dem, når de betalte deres fæstepenge efter sessionens sigelse og hver 2 rdl. i fogedpenge. Da erbød de fæstepengene og nægtede at give fogedpenge. Så gik regimentskriveren tillige med løjtnant Hans Casper Jering ud af skriverstuen og ind i den daglige stue. Jens Pedersen fulgte efter i gården og begærede regimentskriverens svar beskreven samt videre råbte ud i gården efter regimentskriveren, hvilket vidnet ikke kunne høre, hvad det var, formedelst han var inde og Jens Pedersen var ude i gården. Straks derefter kom regimentskriveren ind i skriverstuen igen og begærede, de to mænd ville udtælle deres penge for at se, om de havde dem tilsammen. Imidlertid kom regimentskriveren og mændene nogle ord imellem. Så tog regimentskriveren Søren Bertelsens kæp, som var af abildtræ, og gav deraf Jens Pedersen Nogle slag på hans højre arm eller skuldre, og vidnet så ej, at han andetsteds fik enten stød eller slag. I det samme gik Jens Pedersen ud af døren, og regimentskriveren slog kæppen i stykker imod dørslaget oven over døren. Imidlertid gik Laurids Nielsen af Andkær og så ud mod Jens Pedersen, som Søren Bertelsen blev inde i skriverstuen, som og fik nogle slag af kæppens overblevne stykke, hvorpå Søren Bertelsen også udgik tillige med vidnet. Noget derpå kom både Jens Pedersen og Søren Bertelsen ind igen og fik deres husbondholdsbreve, og som vidnet stod uden for døren, og døren var åben, hørte han, at Søren Bertelsen og Jens Pedersen da havde fået deres breve. Da gav Jens Pedersen regimentskriveren sin hånd og takkede ham for gunstig straf.
����Knud Jørgensen spurgte vidnet, om han ikke var begæret af Jens Pedersen at gå beskikkelsesvis til regimentskriveren. Svar: Han kom i sit eget ærinde og fulgte bare med sine naboer ind. Men da fæstepengene blev frembudt, sagde Jens Pedersen, at han havde frembudt dem i to mænds nærværelse, hvoraf han efter Jens Pedersens mening skulle være den ene. Men han var hverken befalet eller bedt om at forrette sligt i forvejen. - Knud Jørgensen spurgte ham, hvor mange slag Jens Pedersen fik af regimentskriveren. - Det ved han ikke, men det var ikke dødelige slag.
����Vidnet er Jens Pedersens svoger, idet hans broder har Jens Pedersens søster til ægte.
����Rasmus Vinter og Christian Nielsen, begge tjenende regimentskriveren, tilbød at vidne. Knud Jørgensen protesterede og mente, det var imod lovens pag. 110, art. 16. - Kendelse: De tilstedes at vidne iht. til bemeldte artikels slutning. - De sad i skriverstuen ved deres skriven. Det foregik, som løjtnant Hans Casper har forklaret, og som Jep Jensen har vidnet. Jens Pedersen fik ikke over 4 slag, og dem optog han med og på sin arm, og han kunne ikke af de slag have fået nogen skade.
����Mads Iversen af Sønder Vilstrup og Niels Pedersen af Vinding vidner ustævnede: Sidste torsdag den 12. februar var de i afdøde Jens Pedersens hus deres ærinde at forrette. Og der blandt adskillig snak og tale, som faldt imellem dem og Jens Pedersens fader og moder, sagde moderen Kirsten Christensdatter, at hendes søn aldrig i levende live, enten for hans forældre eller for præsten, havde klaget over regimentskriveren for stød eller slags tilføjelse, og at de ikke vidste deraf, før end han var død og det af fremmede blev sagt og spargeret.
����Regimentskriveren fremlagde en synsforretning, som er underskrevet den 27/1 af to feltskærere og ti uvildige dannemænd. Den blev bekræftet ved ed af den ene feltskærer, Hans Madsen i Kolding, og de andre synsmænd. - Han æskede Knud Jørgensen til at fremlægge den klage, Peder Madsen i Tolstrup havde indgivet over ham.
����Peder Madsen af Tolstrup og hans hustru mødte ikke. Men deres datters mand, Bertel Jensen af Tolstrup, fremlagde et indlæg underskrevet Stenderup den 14/2. - Søren Bertelsen blev påråbt, men mødte ikke. - Regimentskriveren fik tingsvidne og Knud Jørgensen genpart.

120b:

Kgl. Maj. kirkeskriver over Alminde syssel Jep Jensen af Vester Nebel har stævnet Poul Joensen i Jordrup til synsmænds opkrævelse.

121:

Laurids Poulsen af Hjarup har med stævningsmændene Jens Dideriksen og Hans Poulsen, begge ibidem, stævnet Niels Bendixen i Kolding til opkrav af synsmænd. De skal syne og taxere de 6 fag hus, som er opført på Laurids Poulsens gårds grund til Niels Bendixens aftægtshus. Han skal medbringe deres aftægtskontrakt. - Stævning til Markus Nissen i Bønstrup.

Onsdag den 20. februar 1704:

Efter postmester og toldkontrollør Hans Lunds begæring blev idag holdt ting i Bartram Pedersens hus i Lejrskov.

121b:

Hans Lund har stævnet Rasmus Kruse i Vranderup til at møde for kapitulationsret. Fremlægger et krigsforhør ang. 9 stk. stude, som han uangiven på Kolding toldkammer har ladet overdrive over forbudne vadesteder mellem Kolding og Ribe til Vranderup. - Rasmus Kruse indvender, at han som virkelig kgl. rytterbonde ikke kan stævnes, uden at også regimentskriveren er stævnet. - Hans Lund fremviser seddel fra regimentskriveren om, at Rasmus Kruse har afstået sin iboende bondegård til en anden, som fik fæstebrev ved seneste vårsession, så Rasmus Kruse nu kun har et rytterboel i fæste. Denne anfører, at han skal beholde og svare for gården indtil Valborgs dag 1705, og han har allerede et rytterbolig i fæste til rytterhold. - Herredsfogeden kender stævningen ugyldig.

Fredag den 22. februar 1704:

Aper (Axer ?) Skomager af Kolding på vegne af rådmand Mikkel Jespersen og Jens Flye ctr. Peder Nielsen i Skøde. Opsat 14 dage.

122b:

Laurids Poulsen af Hjarup (fol. 121) fremlagde en memorial til amtmanden og krigskommissær Hartman med påskreven resolution. - Synsmændene har vurderet de 6 fag hus, som er bygget til Niels Bendixens aftægtshus, og som han er fraflyttet til Kolding. Fire fag har Laurids Poulsen ladet opføre på egen bekostning, med indbygning, vinduer, døre, loft, skorsten og skelværk. Det er vurderet til 14 slettedaler, om det skulle sælges til andre. De øvrige to fag, som Niels Bendixen selv har ladet opbygge, er 4 slettedaler værd. - Ingen er mødt på Niels Bendixens eller Markus Nissens vegne, og aftægtskontrakten blev ikke fremvist. - Laurids Poulsen fik tingsvidne og frembød til Niels Bendixen at betale så meget, som han ifølge vurderingen kan tilkomme, nemlig for de 2 fag hus, 4 slettedaler, og for de 4 fag det halve af vurderingen, 7 slettedaler. - Der var ingen til at modtage pengene, hvorfor Laurids Poulsen igen tog dem til sig.

123:

Kirkeskriver Jep Jensen Bredballe (se fol. 120) fremstillede synsmænd, der har synet huset, hvor Poul Joensen i Jordrup bor. - Salshuset: 12 fag, en del træværk er råddent, brækket på søndre side; tækningen på søndre sider er et sted rent borte; 2 skorstene, den ene har mistet en sten, den anden er brøstfældig og har mistet flere sten; de ligger på mønningen. På nørre side mangler intet. En bjælke inde i huset er brækket, men forvaret med et jernbånd. I loftet er 2 sveller opsprungen. Ved salshuset er bygget 3 fag kviststue, hvorpå mangler noget tag, som vinden har afblæst. Norden i gården er 9 fag ladehus af egetømmer, hvorpå ingen mangel fandtes, bortset fra brøstfældighed på tækningen; det kan hjælpes med ungefær 5 traver tag. Det østre hus i gården: 9 fag af egetømmer, brøstfældigt på tækningen, kan hjælpes med 5 traver tag. Begge forn. huse er ganske brøstfældige på mønningen. En del øde gærde, mindst 40 læs gærdsel behøves til reparation.
����Poul Joensen: Hvad tækning som fattes, har Guds vind og vejrlig afblæst i den store storm, som var ngoet før jul. Han vil lade det reparere i rette lovtide, når øvrigheden påbyder det.

123b:

Mandag den 25. februar 1704:

På toldinspektør Hans Lunds begæring holdtes ting i Bartram Pedersens hus i Lejrskov.

Hans Lund ctr. Rasmus Kruse i Vranderup med flere. Fremlagde et krigsforhør holdt og udstedt i Påby den 8. oktober 1703. Niels Hansen i Vranderup fremlagde et fæstebrev, dateret sessionen den 12. juni 1703. - Dragonen, som bor hos Rasmus Kruse, får forelæst krigsforhøret og skal vedkende sig de ord, der er gengivet af hans: "De to fra Rasmus Kruse stjålne okser var de bedste af dem, han købte i Skanderborg." - Det har han ikke sagt, men at der kom ingen bedre fra Skanderborg end de to stude. - Hans Lund sætter i rette, at Rasmus Kruse har drevet over åen mellem Kolding og Ribe uden at fremvise nogen attest, om han det overdrevne kvæg på almindeligt marked havde købt, hvilket er ham utilladeligt, uden han det vil fortolde. Desuden er han boelsmand og behøver ikke så mange stude. De 9 stude, han har overdrevet, bør være konfiskeret.
����Rasmus Kruse mødte med en rentekammerdom af 1684 og en dom af Kolding rådstue 1662. Påberåber sig en dom, som er afsagt i Skanderup mellem Hans Lund og løjtnant Langenau på den ene side og Svend Christensen i Hjarup på den anden side, m.m. - Hans Lund: Rasmus Kruse kan ikke påberåbe sig uvidenhed, idet forordningen har været læst på både by- og herredsting, og vadestedsriderne har endog ladet den forkynde fra prædikestolene. - Rasmus Kruse tilbød sin ed på, at han ikke havde købt studene i Skanderborg eller på det marked, som krigsforhøret ommelder, og at han ikke havde købt nogen stud der i næstafvigte år, formedelst der var sygdom og lungesot blandt kvæget, men han købte dem i byerne norden Vejle, og de to ham frastjålne stude var ikke af samme købte kvæg, men den ene havde han selv kalvedragen, og den anden havde han købt, da den var ungnød, og han har siden opdraget og brugt den til at pløje med. Opsat til torsdag den 28/2.

125:

Torsdag den 28. februar 1704:

Ting blev holdt på Hans Lunds begæring.

Hans Lund fremlagde et brev fra Rentekammeret til amtmanden angående kvægets antegnelse og optegning i en del byer i Koldinghus amt grænsende på den søndre og nørre side af åen og vadestederne.
����Rasmus Kruse fremlagde en underretsdom udstedt af retten, som blev holdt i sognefoged Jep Iversens hus i Skanderup den 3/9 1701.
����Dom: Hans Lund har med krigsforhøret bevist, at Rasmus Kruse har ved sine folk over åen mellem Eistrup og Vranderup ladet drive en del stude, som samme aften skal være drevet ind i Rasmus Kruses gård. De er kommet fra Skanderborg. Rasmus Kruse har selv tilstået at have købt de 9 stude i byerne nord for Vejle og ladet dem drive over åen til Vranderup. De dømmes til konfiskation. Vedr. Rasmus Kruses prætentioner til toldkontrolløren Hans Lund for gjorte arrest på 28 rdl. for to frastjålne okser: han kan søge vedkommende på behørige steder.

126:

Fredag den 29. februar 1704:

Eskel Jensen af Dollerup lovbød til 2. ting den otting jord, han bebor i Dollerup og har købt af Anders Jepsens arvinger i Nagbøl. Ingen frænder svarede eller begærede gården til købs eller pant. Men Lauge Mikkelsens søn af Gelballe, Mikkel Laugesen, tjenende hr. Anders Horne i Nagbøl, begærede at købe.

126b:

Fredag den 7. marts 1704:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet kyrasser Bertel Viol, sidst logerende i Torsted, angående den overlast, han med skældsord og degens og kårdehug den 21. februar skal have forøvet mod Jens Godiksens søn i Spjarup, nemlig den kgl. dragon Christian Jensen.
����Laurids Jensen af Torsted vidner: Tirsdag den 21/2, da han med dragon Christian Jensen stod i Laurids Jensens hus i Torsted og havde noget hjulerarbejde at forrette, da kom Bertel Viol derind med to blårgarns lagener, ham var leveret til sin rytterseng, og brugte adskillige hårde trusselsord, efter hans formening samme lagener ej var dygtige nok, hvorimod Laurids Jensens hustru med gode tilbød og leverede kyrasseren et lagen til de forrige og sagde, hun for sin gårdsparts andel var alene kun pligtig at levere ham eet lagen, nu havde han tre, og måtte deraf tage, hvilke han ville. Og som kyrasseren vedblev med trusler og sagde, at han ville kaste alle lagenerne på ilden, da svarede dragon Christian Jensen og sagde, "Kammerat, giv eder tilfreds og tag ikke så hart afsted; efterdi I nu har 3 lagener, må der jo endelig være een deraf, I kan vel betjenes ved til eders seng". Hvorefter kyrasseren begyndte at skælde på dragonen og spurgte, "Hvad kommer det dig, du hundsfot, ved!", og straks udæskede dragonen til at møde sig med en degen. Dragonen undskyldte sig, såsom han ikke havde nogen degen ved sig. I det samme løb kyrasseren hjem i sit kvarter og kom igen løbende med sin blottede degen uden for døren, udfordrede og søgte dragonen dermed, og som dragonen stod i sit arbejde og var våbenløs, tog han et stykke træ i sin hånd til at bøde for sig med og afværge befrygtende skade af kyrasserens degen, som han strengeligen søgte ham med. Udi sådan tummel, da dragonen bødte for sig imod kyrasserens ansøgning og hug, da hug bemeldte kyrasser med sin kårde til dragonen og huggede ej alene pegefingeren af hans venstre hånd, men endog med mere hug under samme venstre arm meget ilde hug og skamferede armen fra håndleddet og tæt op til albuen. Hvorpå de da af andre vedværende blev adskilte.
����Anders Christensen af Torsted bekræftede vidnet og tilføjede, at kyrasseren derpå tog dragonen i hans hår og slog ham til jorden. - Det samme vidnede Jørgen Christensen af Torsted.

127:

Jens Rasmussen af Geising på egne og andre skovriderbønders vegne ibidem fremstillede synsmænd, som har synet de til skovriderens løn udlagte jorder. - Den gårdspart, som Hans Hansen Snedker nu bebor alene og forhen beboede sammen med Anders Olesen, bestående af to ottinger jord, samt den gårdspart, som forrige skovrider Jens Ibsen og Jens Rasmussen bebor, bestående af 2 ottinger, disse ialt fire ottinger har ikke mere jord end fire andre ottinger, som rytterbønderne der i byen bruger. Og to af skovridergodsets ottinger kan ikke regnes eller agtes højere end den gårdspart bestående af 2 ottinger, som Jørgen Nissen Basse bebor og er udlagt til rytterhold. Og da den gårdspart med de to ottinger jord, som Jens Ibsen og Jens Rasmussen bebor, er anslået langt højere i hartkorn til udgifter at svare end Jørgen Basses eller andre rytterbønders der, så er det sandt, at skovriderbønderne umuligt kan svare mere afgift end rytterbønderne, medmindre skovriderbønderne derover skal blive ruineret.

127b:

Postmester Hans Lund har stævnet Peder Nielsen i Skødegård og hans hustru for gæld, 5 slettedaler for græs- og engleje i Asbo enge. - Peder Nielsen beråbte sig på at have kontraregnskab. Opsat 3 uger.

128:

Mikkel Laugesen, tjenende hr. Anders Horne i Nagbøl, en lovbydelse. - Eskel Jensen af Dollerup og hustru Sidsel Madsdatter lovbød til 3. ting den otting jord, som har har købt ifølge lovbudstingsvidne af 20/10 1702 af sal. Jakob Andersens enke i Nagbøl. Mikkel Laugesen og forhåbende kære fæstemø Ide Rasmusdatter begærede at købe.

128b:

Skødet. Eskel Jensen har købt gården af sal. Anders Jepsens og hans søn sal. Jakob Andersens arvinger. Eskel Jensens broder Hans Jensen af Dollerup er med til at give skøde.

129b:

Fredag den 14. marts 1704:

Christian Lütze af Gamst ctr. Seba Hatterman og hustru ibidem ang. den skade hans svin skal have forårsaget i hans kålhave samt æreskældsord, som hustruen skal have angrebet ham, hans hustru og pårørende med. Fremlagde et skriftligt vidnesbyrd dateret Sneomgård den 7/1. Satte i rette, de skal lide efter lovens pag. 998, art. 2. Opsat 3 uger.

Thomas Bang af Kolding på vegne af jægermester Gerhardt Brocktorf har stævnet Bertel Nielsen i Rugsted for ulovlig skovhugst i kronens skov. Samtlige Rugsted bymænd er stævnet til at vidne.
����Thomas Sørensen: Thomas Pedersen i Rugsted, som var en gammel mand, havde sagt til ham, at skellet i Volslund mellem kongens og selvejernes skovparter gik efter en sti. Og en anden gammel mand, Søren Jensen, som havde kongens anpart sammesteds, sagde, at skellet gik efter to bøge, som var hugget griin og mærke i. Sal. Thomas Pedersen, som sagde, at skellet gik efter en sti, som går tvært igennem Volslund have vesterfra, han ejede den selvejergård, som Bertel Nielsen nu bebor og med gården har Thomas Pedersens datter til ægte. Vidnet havde anvist skovrideren de nævnte to bøge, men de så ingen griin eller mærke derpå, såsom det var overgroet.
����Søren Joensen: Har præstens mensalgård i fæste. Har slået og bjerget indtil de to bøge. Hans gærde strækker sig ved vesterenden lige før og efter den ene af bøgene.
����Jens Jessen: Har vel hørt sige, at bøgene skulle angive skellet, og at der skulle være hugget skelgriin og mærke deri, men ved ikke, om det er rigtigt.
����Niels Jessen: vidner som broderen Jens Jessen.
����Mads Pedersen: Har kun været i Rugsted en stakket tid, men har hørt sige, at en sti gjorde skellet.
����Thomas Bang spurgte Bertel Nielsen, om han ikke vidste, at Søren Joensen slog hø til bøgen. Bertel Nielsen skød sig inder under regimentskriverens forsvar. (Regimentskriveren havde bedt om 14 dages udsættelse, fordi han var optaget af andre sager). Opsat 14 dage.

131:

Thomas Ravn af Hjelmdrup har stævnet Mikkel Andersen af Bølling og Laurids Nielsen af Oustrup for forløfte om Egtved sogns kgl. anpart tiende indfæstningsomkostninger og, hvad deraf endnu resterer. Også stævning til Jens Christensen i Vork for lånte penge. Opsat 14 dage.

Kirkeskriver Jep Jensen har stævnet Poul Joensen i Jordrup ang. det kirkeboels vedligeholdelse, som han påbor. Fremlagde tingsvidne af 22/2. Spurgte Poul Joensen, om han efter sit eget tilbud kunne reparere brøstfældigheden inden Valborg dag, eller der skulle tages dom over ham til fæstes forbrydelse. Han svarer nu som før, at han til rette lovlige tid vil foretage reparationen, og det inden Sct. Hansdag. Jep Jensen mener, at han skal have udført reparationen inden 1. maj. Opsat 4 uger.

131b:

Fredag den 28. marts 1704:

Laurids Jepsen af Hjarup beviste med Hans Jepsen og Mikkel Madsen, begge af Hjarup, som hjemlede og bestod ved ed efter loven, at de med otte dages kald og varsel til idag lovligt har hidciteret Hans Morten Bars og hans hustru Anne Barses, begge i Hjarup, imod vidner, spørgsmål, sags givelse og dom at påhøre og svare, alt angående ubeviselige æreskældsord og eftertale, som bemeldte Anne Barses iblandt menige Hjarup sognefolk i kirken offentligt udsagt haver, og videre er spargeret, forn. Laurids Jepsens ærlige navn og rygte for nær. Og som ovenrørte Anne Barses har sagt og sig påberåbt, som med lovfaste vidner kan bevises, at samme hendes udsagte æreskældsord og eftertale skal være sagt til hende af Morten Skræders hustru Anne Pedersdatter i Hjarup, så kaldede de også med lige varsel forn. Anne Pedersdatter med hendes lavværge her idag i rette at møde, vidner, spørgsmål, saggivelse og dom at anhøre og imod svare. Ydermere med samme varsel til idag hidkaldet og citeret samtlige Hjarup sognemænd for hver deres sandhed, hvis de herom videndes er og hørt haver, edeligt efter loven at vidne, så vel og, hvis dem om det og videre Laurids Jepsens forhold videndes er. - Hvorefter for retten fremkom indstævnede vidner.
����Søren Mortensen af Hjarup, som vandt og ved ed efter loven bekræftede, at næste onsdag før sidste afvigte demmelsuge før påskehelligt, som menige Hjarup sognemænd var i kirken og havde hørt Guds ord, efter gudstjenestes forretning så og hørte forn. Søren Mortensen, at præsten, hæderlige hr. Peder Bæring, tilspurgte samtlige tilstedeværende sognefolkene, om nogen af dem med sandhed vidste noget end al ærlighed og godt at sige om Laurids Jepsen i Hjarup, såsom velbemeldte hr. Peder Bæring sagde sig for sin person ej i ringeste måder andet om forn. Laurids Jepsen med sandhed at sige, end alt det, som ærligt, lovligt og godt var og en ærlig mand i alle måder vel egner og anstår. Hvorpå både vidnet Søren Mortensen så vel og alle samtlige tilstedeværende Hjarup sognemænd svarede og tilstod, at ingen af dem i nogen måder med eller om Laurids Jepsen deres nabo var bevidst andet end det, som i alle måder ærligt og godt, berømmeligt var, lige som hr. Peder Bæring selv udsagt haver. Dernæst fremkom udi Hjarup kirke for præsten og menigheden Anne Hans Mortensen Barses hustru og ligeledes, som før er meldt, blev tilspurgt, om hende om Laurids Jepsens forhold andet end ærligt og godt er bevidst, såsom nogen tale fra hende derom var spargeret. Da svarede hun og lydeligt for alle i kirken udsagde, at Anne Morten Skræders hustru var indkommet i hendes hus og havde sagt iblandt andet, som de da omtalte, at Hans Morten Bars og hans hustru, som talede om de havde godt nabofolk, de kendte dem ikke endnu ret, thi der blev en fjæl fra præstens savelad bortstjålet for nogle år siden, og den kunne de spore efter i kålhaverne at være kommet om til Laurids Jepsens, og samme fjæl blev af Laurids Jepsen igen tilbagebåret og fandtes ved kirkegårdsdiget uden for præstens gård. - Derimod i samme tid i kirken svarede Anne Morten Skræders og sagde til Anne Barses, at det, hun sagde, det forn. Anne Skræderkone skulle have sligt sagt til hende Anne Barses om Laurids Jepsen, det var løgn, og Anne Barses skulle være en løgner, indtil hun det lovligt beviste. Thi Anne Skræderkone sagde og tilstod ej andet i nogen måder med Laurids Jepsen at vide end alt det, som ærligt og lovligt var i alle måder.
����Ydermere fremkom nu for retten Knud Lauridsen, Svend Christensen, Jep Christensen, Laurids Poulsen, Anders Vaaben, Christen Nielsen, Las Clemmensen, Las Nielsen, Knud Buck, som alle og hver enhver for sig edeligt efter loven vandt og bekræftede forovenmeldte tid i Hjarup kirke at have hørt og er bevidst i alle måder, lige som Søren Mortensen før afvundet haver, og at ingen af dem er bevidst eller med sandhed kan sige andet om Laurids Jepsen, andet end alt det, som ærligt er og en ærlig mand vel egner og anstår.
����Videre producerede Laurids Jepsen hæderlige hr. Peder Bærings skriftlige underskr. attest og vidne på stemplet papir nr. 20 á 24 skilling, dat. d. 26. marts sidst, blev læst, påskrevet og i akten skal blive indført.
����Herimod mødte Hans Morten Bars af Hjarup på egne og hustrus vegne og til undskyldning fremlagde et skriftligt underskrevet indlæg på stemplet papir no. 18 á 6 skilling, blev læst, påskreven og i akten skal blive indført.
����Morten Lassen af Hjarup mødte og på egne samt sin hustrus vegne svarede og formente, at Hans Morten Barse og hustru efter loven burde at bevise, det hans hustru de foromvundne ord til Barses hustru sagt haver, eller de, som det offentligt sagt haver for præsten og menigheden, selv derfor at lide og stå til rette.
����Efter alt forskr. Laurids Jepsen var tingsvidne begærende, som og blev tilstedt. Hvorefter Laurids Jepsen satte i rette og formente, at som med lovfaste vidner er bevist, hvorledes Anne Hans Morten Barses uden al skyld og årsag haver beskyldt og eftertalet ham på hans ære, som hun hverken bevist haver og ej heller bevise kan, så formente og påstod han, hun derfor bør at lide, agtes og bøde som en æreskænder og løgner efter lovens 6-21 art. 2 og 3 og 5, pag 998 og 999 og 1000, samt derforuden denne processes forårsagede omkostninger at betale. Hvorpå han var en retmæssig dom begærende.
����Da som sagen anses ærerørig og derudi behøves meddomsmænd, er samme sag opsat udi tre uger, som er til d. 19. april førstkommende.

133:

Thomas Bangs sag ctr. Bertel Nielsen i Rugsted. Fører vidner:
����Peder Joensen af Rugsted krat, skovløber: Søren Joensen i Rugsted har vist ham 2 bøge i Volslund og sagt til ham, at det skulle være ret skel. Man kan endnu se, at der er hugget mærke i gamle dage, men om det er griim til ret skel, vidste han ikke. Dog samles selvejernes og fæstebøndernes gærde uden om den vestre side af Volslund lige før den ene af bøgene.
����Rasmus Vinter på regimentskriverens vegne vil føre kontravidner om 14 dage.

Thomas Bang på vegne af Niels Bendixen i Kolding beviste med Jens Rasmussen og Iver Pedersen af Hjarup, som fremkom med en skriftlig varselsmemorial, blev lydelig oplæst og af dem edeligt bekræftet efter lovlig medfart for alle indmeldte at være forkyndt. Samme kald og varsels forkyndelses afhjemling her næst efter på folio 134 skal blive forkyndet. - Dernæst producerede Thomas Bang en skriftlig underskr. kontrakt på stemplet papir nr. 20 á 24 skilling dateret Hjarup, den 12. januar 1699, blev læst påskreven og i akten skal blive indført. Hvorefter Thomas Bang for retten tilspurgte indstævnede Svend Christensen og Anders Jessen af Hjarup, om de jo ikke på Niels Bendixens vegne, da han var sindet at ville flytte til Kolding, var hos hans svoger Laurids Poulsen og efter formeldte kontrakts anledning tilbød, om han ville afhandle ham forn. Niels Bendixens aftægtshus, da skulle han for tilbørlig betaling nyde det fremfor nogen anden. Derpå bød Laurids Poulsen at ville give Niels Bendixen for samme aftægtshus penge 20 rdl. Og som Niels Bendixen dermed ej ville være fornøjet, så gik Laurids Pedersen bort fra dem og sagde at ville komme igen med fuld besked, men kom dog ikke til dem igen med nogen anden besked. ‘ Hvortil bemeldte tvende mænd svarede ja og til dets bekræftelse deres ed efter loven hver for sig aflagde.
����Videre efter Thomas Bangs tilspørgsel svarede Laurids Poulsen af Hjarup, at den tid Niels Bendixen havde afstået sit aftægtshus til Markus Nissen i Bønstrup, da skikkede forn. Markus Nissen bud til Laurids Poulsen og lod ham tilbyde, om han ville nøjagtig betale ham det, da skulle han det være nærmeste at nyde og beholde. I øvrigt svarede og referede sig Laurids Poulsen at have efterlevet kontrakten så vidt billigt efter hr. amtmandens hr. krigskommissærens ordre og resolution med videre, som lovmæssigt er, og ved derfor sig ej pligtig være til nogen proces i så måder at svare.
����Thomas Bang på Niels Bendixens vegne endnu til overflødighed tilbød Laurids Poulsen, om han ville betale Markus Nissen sine udlagte penge for samme aftægtshus, skal han være nærmeste til at nyde det. Laurids Pedersen refererede sig til sit forrige svar.
����Efter alt forskr. Thomas Bang var tingsvidne begærende, som og blev tilstedt.

134:

Og lyder det i foromrørte sag kald og varsels forkyndelse således: Jens Rasmussen og Iver Pedersen, begge af Hjarup, hjemlede og bestod ved ed med opholdne fingre efter loven, at de med 14 dages kald og varsel til idag lovligt havde hidstævnet Laurids Poulsen i Hjarup dokumenter at høre læse og til spørgsmål at svare, alt angående det hus i Hjarup, som Niels Bendixen sidst beboede og til Markus Nissen i Bønstrup har afstået, så vel og forn. Laurids Poulsen her idag at anhøre nogle vidner, som beskikkelseslvis til ham af Niels Bendixen har været udsendt, førend bemeldte Markus Nissen samme hus bekom, med hvis videre i den sag ved retten kan erindres, ydermere til idag med kald og varsel lovlig hidciteret Svend Christensen og Anders Jessen Vaaben, begge i Hjarup, deres sandhed at udsige, hvad ord de til Laurids Poulsen i Hjarup fra Niels Bendixen, nu boende i Kolding, frembar, og forn. Laurids Poulsens derpå fulgte svar, med videre spørgsmål at tilsvare. Ligeledes advarede og til idag lovlig hidstævnede de de mænd, som den imellem Niels Bendixen og Laurids Poulsen gjorte kontrakt haver medunderskreven, nemlig Jep Snogdal, Knud Lauridsen, Poul Lassen og Søren Mortensen, alle i Hjarup, om nogen spørgsmål til dem kunne haves. Ydermere fremlagde Thomas Bang på Niels Bendixens vegne en seddel således lydende: "Den sag imellem Niels Bendixen i Kolding og Laurids Poulsen i Hjarup angående det aftægtshus i bemeldte Hjarup, som Niels Bendixen skulle have, tilstår jeg på min principals velædle hr. regimentskriver Sr. Anders Rasks vegne at være indkaldet med 14 dages kald og varsel til d. 28. marts førstkommende. Bønstrup d. 14. marts Ao. 1704, Claus Selleman." - Samme seddel blev læst op og påskrevet.

Thomas Ravns sag (fol. 131) ctr. Mikkel Andersen af Bølling og Laurids Nielsen af Ougstrup ang. den kgl. anpart tiendes forløfte i Egtved sogn og hans sag ctr. Jens Christensen i Vork for lånte penge opsat 3 uger.

134b:

Hans Lunds sag ctr. Peder Nielsen og hustru i Skøde opsat 14 dage.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Vinter har stævnet Mikkel Sørensen i Nørre Vilstrup for hans nachlæssige modvillighed og oversiddelse med sin vogn, han skulle have mødt med d. 11/3 for at køre regimentskriverens tjener til Elbo-Holman-Brusk herredsting. Sognefoged Joen Bertelsen i Nørre Vilstrup er stævnet til at fremvise regimentskriverens seddel om samme kørsel og gøre forklaring om tilsigelsen. Opsat 8 dage.

Skovrider Jakob Rovert har stævnet Jens Andersen i Skanderup, landdragon, for hans forgribelse mod skovrideren i Skanderup skov og for skovhugst. Jonas Kröger af Seest, skovfoged i Anst herred, og Mikkel Nielsen ibidem, skovløber, skal vidne: En eg var hugget på kgl. skovspart i Seest skov og bortført den ved nattetide den 26/2. De fulgte slædesporet og fandt den i Anders Sørensens gård i Skanderup skjult under ris og småtræ. Anders Sørensen var ikke selv hjemme, så de talte med hans sønner og forbød dem at lade træet forsvinde og spurgte dem, hvad hjemmel de havde til træet. Opsat 14 dage.

135:

Regimentskriver Jens Ducke lyste til skifte efter rytterbonden Gjermand Poulsen i Jerlev den 31/3.

Sal. ridtmester Kei Povisks frue og arvinger lovbød til 1. ting deres selvejergård.

Fredag den 4. april 1704:

Oberforster Hans Arnold Jantzens fuldmægtige Isak Jensen fremlyste og tilbød en kgl. skovridergårdspart, som Jens Ibsen, forrige skovrider, beboede i Geising i 4 år uden indfæstning og endnu ikke vil fæste.

135b:

Christian Lützens sag ctr. Sebo Hatterman af Gamst (se fol. 129-130). Sebo fremlagde et skriftligt svar. Lütze er ikke mødt. Opsat 3 uger.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Vinter (se fol. 134) fremlagde hans ordre til sognefoged Joen Bertelsen i Vilstrup, dateret 17/3, som formelder, at han straks skal tilsige en vogn med 2 heste for, som næste morgen derefter god betiden skulle køre til Herslev ting. Sognefogeden har påskrevet ordren, at han havde betimeligt tilsagt Mikkel Sørensen i Vilstrup at fuldbyrde kørslen, som da nægtede at køre - med nærmere forklaring. - Rasmus Vinter satte i rette, at Mikkel Sørensen bør betale den, som fyldestgjorde kørslen samt have sit fæste forbrudt. Opsat 14 dage.

136:

For retten fremkom Mads Jensen i Nygårds brakkerhuse. Han er stævnet for nogle ukvemsord, han har sagt Skærtorsdag imod samtlige sine naboer i Brakkerhuse. Han erklærer, at ordene er talt i ubetænkt, hastig galskab og drukkenskab, da han var fuld af brændevin. Han ved ingen skel eller årsag dertil. Han ved ikke andet om Nygårds Brakkerhuses beboere, mænd og kvinder, end de jo aller er gode, oprigtige, ærlige folk etc.

Salige ridtmester Kej Povisks efterladte frue og arvinger lovbød til 2. ting gården i Ødsted by. Ingen på nogen af vedkommende frænders vegne begærede gården til købs. Hans Olufsen af Øster Gesten begærede at købe.

136b:

Mikkel Andersen af Bølling lovbød til 1. ting halvdelen af sin anpart i den halve gård, han bebor i Bølling.

Fredag den 11. april 1704:

Kirkeskriver Jep Jensens sag ctr. Poul Joensen i Jordrup (fol. 131) opsat 14 dage.

Skovrider Jakob Roverts sag ctr. Anders Sørensen og hans sønner i Skanderup (fol. 134-135) opsat 14 dage.

Bertel Nielsen i Rugsted har stævnet skovrider Berent runge i Almind ang. det omtvistede skel i Volslund mellem Søren Joensens og Bertel Nielsens skov og grund. Mænd i Viuf, Fredsted, Amnitsbøl, Høllund, Vesterby, Tudved og Rugsted er stævnet som vidner.
����Jens Tuesen af Amnitsbøl: For ca. 2½ år siden tjente han Bertel Nielsen som avlskarl, og da de skulle slå Volslund den første gang, efter at han var kommet der, da gik Bertel Nielsens kones fader, sal. Thomas Pedersen, foran ham og aftrådte i græsset skel og mærke, hvorefter vidnet skulle slå, og så slog han ved den søndre ende af den sti, som går igennem Volslund og tæt op til samme sti, og ved den nørre side af stien slog Søren Joensen. Sådan var det i den tid, han tjente Bertel Nielsen.
����De fleste andre vidner noget lignende.

138:

Thomas Bang har på vegne af jægermester Brochtorf stævnet Bertel Nielsen af Rugsted til synsmænds opkrævelse angående skellet. 8 synsmænd begæres opkrævet, men herredsfogeden siger, at 4 er nok, fornemmelig i denne bøndernes trobels pløjnings og sæde tid. Fire mænd opkræves.

138b:

Mikkel Andersen af Bølling lovbød gården 2. gang.

Hans Olufsen af Øster Gesten, et lovbud: Hr. Peder Storm af Egtved med fuldmagt fra Elisabeth Sopine von Bassen, afgangne ridtmester Kej Povisks efterleverske, til at give skøde til den ærlige og velagte unge karl Hans Olufsen af Gesten på gården i Ødsted. Den skal tilhøre ham, når han for retten betaler 190 rdl. - Gården blev lovbudt 3. gang, og Hans Olufsen begærede at købe.

139:

Skødet til Hans Olufsen. (Povisk fik skøde den26/4 1695).

140:

Lørdag den 19. april 1704:

Thomas Bang på vegne af jægermester Brochtorf og skovrider Berent Runge (fol. 138) ctr. Bertel Nielsen i Rugsted. - Synsmænd har gransket efter det omtvistede skel i Volslund. Blev påvist to bøgetræer, som Thomas Bang og skovrideren påstod at angive skellet, såsom skovløber Poul Pedersen sagde, at sal. Thomas Pedersen i Rugsted ham det havde forevist. - De kunne ikke se, om sligt var ret skel, fordi barken var derpå og træerne var overgroede med bülder og knutter. Så blev barken afhugget og dybt ind i de to træer indhugget. Men de ej kunne se, kende eller skønne, at samme træer og det, derudi blev og var hugget, at det kunne agtes for nogen griim eller skel, andet end derudi var nogle gamle hug, som de ej vidste hvad det enten skulle betyde noget eller ikke. Der blev forevist snoder og skel mellem Bertel Nielsen og Søren Joensens gærder. De samles op til en liden purre risbøg. Poul Skovløber foreviste et skel, men de kunne ikke se, om det var rigtigt.

140b:

Christian Skuster af Store Anst ctr. Jakob Salmonsen degn i Store Anst for gæld til sal. Morten Skusters enke. Opsat 14 dage.

Laurids Jepsen af Hjarup ctr. Anne Barses. Opsat 14 dage.

Skovrider Jakob Rovert ctr. Anders Sørensen i Skanderup. Opsat 14 dage.

Thomas Hansen Raven af Hjelmdrup (fol. 131-134) ctr. Mikkel Andersen i Bølling og Laurids Nielsen i Oustrup. Gav dem til sag for 2 rdl., han efter deres begæring har udlagt og betalt til hjælp i Egtved sogns korntiende og indfæstning og des bekostning. - Kun Mikkel Andersen er mødt; han tilstod, at han sammen med Laurids Nielsen vel på Egtved sognemænds vegne havde caveret for de 2 rdl. Men de har endnu ikke fået pengene af sognemændene til betaling. Beder om henstand. - Dom: De skal betale.

141:

Thomas Hansen Ravn af Hjelmdrup - se fol. 131 og 134 - ctr. Jens Christensen i Vork for 7 slettedaler han har lånt ham. - Dom: Han skal betale.

141b:

Søren Nielsen af Ougstrup på sin datters Kirsten Sørensdatters vegne, et lovbydelses tingsvidne. - For retten fremkom Mikkel Andersen af Bølling og producerede en skriftlig underskreven seddel lydende således: Michel Andersen i Bølling tilstås kald og varsel her til mig angående skøde, som han agter på fredag førstkommende at give sin forlovede fæstemø udi gården, han påbor. Oxvig, d. 12. april Ao. 1704, Jens Ducke. - Efter samme seddels formelding, som af ædle hr. regimentskriver Sr. Jens Ducke var udgiven og underskreven, bemeldte Michel Andersen af Bølling gav til kende og kundgjorde, at have her for retten næste foregående to tingdage ladet lovbyde al den ham selv tilhørende lod, del og anpart udi den halve selvejergård, grund og ejendoms tilliggelse, han med sine børn i Bølling bebor og ejendommelig tilhører. Og er det nu idag den tredie tingdag, han her for retten lader lovbyde samme hans egen og ham selv tilhørende lod, del og anpart af forn. halve selvejer bondegård og ejendoms grund og underliggende rettighed, og således udi foskr. trende samfulde tingdage lydelig og offentlig haver lovbudet fæderne ejendoms jord og grund med påstående bygning og al tilhørende selvejerrettighed til næste fæderne frænder, og møderne ejendom til næste møderne frænder, om nogen af dem begærer det at købe og indfri for lige nøjagtig rede penges værd og betaling, som nogen anden mest vil derfor give, da frænder efter loven at være nærmere berettiget end fremmede. Og ellers hvem som mest derfor vil give og betale, det at nyde. - Hvorimod for retten fremkom Søren Nielsen af Ougstrup, som på sin kære datters Kirsten Sørensdatters vegne, som er Mikkel Andersens forlovede fæstemø, begærede forskr. nu lovbudne selevjergårdspart, grund og ejendom til købs, bød derfor sølv og rede penges nøjagtige værd og rigtig betaling med begæring, forn. Kirsten Sørensdatter og hendes arvinger derpå her idag måtte vorde tilsted og givet fuldkommen ejendoms skøde og adkomst, hvilket med alle tilstedeværende vedkommendes frivillig samtykke også blev tilstedt, såsom efter trende ganges lydelig påråbelse og fremæskning ganske og aldeles ingen anden lod sig finde, enten bemeldte Mikkel Andersens nu lovbudne og ham selv tilhørende selvejergårdspart, grund og rettighed at begære og mindre noget derfor frembød, uden alene Søren Nielsen i Oustrup på sin forn. datters Kirsten Sørensdatters og hendes arvingers vegne. Hvorefter han var tingsvidne begærende, som og blev tilstedt.

142:

Skødet.

143:

Fredag den 25. april 1704:

Meddomsmænd opnævnes til efterfølgende sag:

Sr. Christian Lütze af Gamst ctr. Sebo Hattermand ibidem (fol. 129, 135) - Dom: Med skriftlig underskreven og beediget attest og vidnesbyrd dateret Sneomgård d. 7. januar sidst bevises, at Seboe Hatterman og hans hustru har skældet Sr. Christian Lytzes kæreste i Gamst på hendes ære efter samme vidnes nærmere og udførligere forklaring, og herimod ingen lovgyldig kontrabevis eller andet, som til Seboe Hattermans og hustrus befrielse eller uskyldighed nøjagtig kunne anses, for os i rette er fremkommet. Seboe Hatterman og hustru bør for sådanne ubeviselige æreskældsord gøre Lütze og kæreste tilbørlig erklæring her for retten den 9. maj og samme tid betale sagsomkostninger med 6 rdl.

143b:

Sr. Jakob Rasmussen på vegne af regimentskriver Jens Ducke har stævnet amtmanden og den anordnede fuldmægtige sr. Peder Sonnichsen af Fredericia. - Denne producerede amtmandens indlæg og kongens befaling om at sagsøge regimentskriveren m. fl. dokumenter. - Sagen er rejst på baggrund af en klage fra Peder Madsen af Tolstrup ang. hans søns død. - Opsat 14 dage.

145:

Fredag den 2. maj 1704:

Knud Jørgensen på vegne af amtmanden har stævnet Hans Mortensen Bars, værende til huse i Hjarup, angående ulovligt krohold med brændevinsredskab. - Han producerede en inkvisitionsforretning af 27/7 1697, hvori Hans Morten Bars findes antegnet for at have haft og brugt en brændevinskedel både da og siden. Og som nu atter igen ved seneste derom gjorte inkvisition for ca. 3 uger siden hos ham er befundet en brændevinskedel under halm i en seng skjult og fordulgt, som exactes erheldr (?) at han slig ulovlig krohold fra ermeldte inkvisition og siden fremdeles, så længe han her i amtet været haver, indtil nu har brugt og forøvet, så formente Knud Jørgensen, at bemeldte Barses sidst befundne og optagne brændevinskedel bør være konfiskeret og forn. Hans Morten Bars desforuden at lide og bøde efter kgl. maj.s derom allernådigst udgivne forordning af d. 4. juni 1689 samt sidste konsumptionsforordning af 30. december Ao. 1700, og var derpå en retmæssig dom begærende. - Hans Bars er ikke mødt i retten. Opsat 14 dage.

145b:

Jep Jensen af Vester Nebel på vegne af Mathias Hansen i Vingsted mølle har stævnet Markus Nielsen i Amnitsbøl og Mads Jessen i Seest mølle til at give afkald og kvittering for arveparter, dem på deres hustruers vegne efter deres sal. moder Maren Sørensdatter er tilfaldet iflg. skiftebrev af 8/1 1701. - Markus Nielsen vedstod, at hans hustru Kirsten Mathiasdatters fader Mathias Hansen har betalt ham og hende for al den arvepart, der tilkommer hende efter moderen. - Mads Jessen var ikke mødt. Han blev forelagt at møde om 14 dage.

146:

Laurids Jepsen af Hjarup ctr. Anne Morten Barses. Opsat 8 dage.

Anders Iversen af Bølling efterlyste til 3. ting sin svend og tjener Oluf Hansen, som er rømt.

Christian Skusters sag ctr. Jakob Salmonsen (fol. 140) opsat 3 uger.

146b:

Amtsforvalter Niels Hansens fuldmægtige Hans Ducke lyste til 3. ting et forbud mod, at alle og enhver, høje og nedrige personer, bemægtiger sig noget af kronens øde gods uden lovlig tilladelse. Og de, som måtte være sindet at tage sådan jord i fæste, kan angive sig i amtstuen, hvorefter stederne vil blive dem forundt med visse års frihed.

Hr. Peder Storm af Egtved begærede af få beskrevet og forseglet en dom her af tinget d. 2/11 1703 ctr. en del af Ødsted mænd for sabbattens overtrædelse. Det blev tilstedt.

Fredag den 9. maj 1704:

Kirkeskriver over Alminde syssel Jep Jensen af Vester Nebel har stævnet Poul Joensen i Jordrup til afhjemling af syn ang. hans boels vedligeholdelse. Opsat 3 uger.

147:

Regimentskriver Jens Ducke fremlagde nogle dokumenter i sagen om den afdøde Jens Pedersen og satte i rette, at dokumenterne klart viser, at han er uskyldig i Jens Pedersens død, og at denne er død af en hidsig springel eller deslige sygdom. - Herimod anfører den forordnede fuldmægtige Peder Sonnichsen adskilligt. Opsat 4 uger.

148b:

Laurids Jepsen af Hjarup ctr. Anne Hans Morten Barses (se fol. 132, 140, 148). - Dom ved herredsfogeden og tiltagne 8 mænd: Anne Skræderkone har ikke villet tilstå at have sagt til Anne Barses, som hun har hævdet. Laurids Jepsens gode forhold er bevist med præstens attest og mange vidner. Anne Barses har ikke ført noget bevis på sine ærerørige ord. Hun skal om 14 dage i egen person gøre Laurids Jepsen tilbørlig afbedelse og erklæring samt betale hans procesomkostninger samme dag.

149:

Fredag den 16. maj 1704:

Læst forordning om dragonerne at forsyne med heste og mundering så og kvarter for officererne.

Amtmand Woydas fuldmægtige Knud Jørgensen (fol. 145) ctr. Hans Mortensen Bars i Hjarup for ulovligt krohold. Opsat 3 uger.

149b:

Thomas Brun (!) af Kolding på vegne af kgl. maj. ctr. Bertel Nielsen i Rugsted. De fire synsmænd, der først har synet skellet mellem Bertel Nielsens og Søren Joensens skovparter, er stævnet. Fremlagde en memorial fra skovrider Berent Runge til amtmanden med dennes resolution. Otte uvildige dannemænd af fremmede sogne (Bølling, Jordrup, Hesselballe) blev opnævnt til synsmænd.

150:

Fredag den 23. maj 1704:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet skovrider Berent Runge ang. den undervogn, han uden lov og dom har frataget boelsmanden Anders Hansen i Fuglsang. - Thomas Brun mener, at stævningen er ugyldig, fordi den er kommet for sent, og skovfoged Henrik Nielsen bekræfter, at skovrideren ikke har villet tilstå kald og varsel af den grund. Kendelse: Stævningen er givet med 14 dages varsel og står ved magt, fordi kravet om 14 dage er tilgodeset, når stævningsdagen medregnes. - Anders Hansen fremkom og beklagede sig over, at Berent Runge i hans fraværelse havde udtaget en nygjort vogn, som han havde gjort til eget brug og var hengangen til smeden at betinge, som den med jern til fornødenhed skulle beslå. Og da han vendte hjem, fandt han, at vognen var taget af skovrideren og medfølgere. Det har han anmeldt for amtmanden.
����Hans Olesen af Bølling vidner: Den 11/4, da han var i Fuglsang, så han, at skovrideren var i Anders Hansens hus og lod borttage en nygjort trævogn, som Anders Hansens hustru fortalte at hendes mand havde gjort til deres høje fornødenhed og var hos smeden i Jordrup at betinge ham til at beslå den. Og ihvorvel Anders Hansens hustru med bøn og grædende tårer begærede af skovrideren, at de måtte beholde deres vogn, som de ingenlunde kunne miste imod forestående avlings tid, så hjalp det dog intet. - Det bekræftes af Oluf Jensen i Borlev og andre.
����Der fandtes ingen til at svare på vegne af skovrideren. Opsat 14 dage.

151b:

Thomas Brun (fol. 149) erklærede, at som ved det igår determinerede syn i Volslund befandtes uformodentlig at det forhen i vestersiden stående griim eller skeltræs mærke siden næste forrige derpå tagne syn var udhugget og forandret, så desformedelst ingen syn derpå rettelig kunne af de udmeldte tages. Særlig og at de forhenværende og indkaldte 4 synsmænd ej heller efter begæring ville blive til stede at forevise deres forhen gjorte syn. De nu sidst udnævnte otte synsmænd til efterretning begærede han opsættelse i 4 uger.

152:

Sognefogeden Paaske Nielsens søn i Jordrup med andre interesserende fremviste og ophængte her ved tinget 10 ulveunger, som de havde fanget i Jordrup skov. Bad om betaling, 1 rdl. for hver ulveunge.

Rasmus Jakobsen på vegne af Catharina sal. Morten Skusters i Store Anst (fol. 140, 146) ctr. Jakob Salmonsen for gæld. Foruden gæld for lån og varer har han søgt kammer og seng i hendes hus i 6 uger, Jakob Salmonsens hustrus fader, sal. Anders Jessen degn har fået, mens det stod i akkord imellem dem, at Jakob Salmonsen skulle have Anders Degns datter og kald, hvilket Jakob Salmonsen, der nyder Anders Degns datter, kald og efterladte midler og bo tilkommer at betale. Blandt de anførte varer er fransk og dansk brændevin. - Opsat 14 dage.

152b:

Knud Lauridsen af Hjarup lod give last og klage over en del af Øster Vamdrup bymænd, fordi de ødelægger hans derved næst liggende ager, korn og engjord med deres bæster, kørsel og deslige. Advarer dem om at holde op med det.

Fredag den 30. maj 1704:

Fredag den 6. juni 1704:

153:

Regimentskriver Jens Duckes sag om den døde Jens Pedersen. Forskellige dokumenter bliver fremlagt. Opsat 8 dage.

153b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen på vegne af Anders Hansen af Fuglsang ctr. skovrider Berent Runge. Sætter i rette, at han skal tilbagelevere vognen og bøde og lide efter loven. Ingen er mødt på skovriderens vegne. Opsat 14 dage.

154:

Christen Skuster af Store Anst på vegne af sin moder Catharina sal. Morten Skusters (fol. 140, 146, 152) ctr. Jakob Salmonsen. - Dom: Han skal betale.

Fredag den 13. juni 1704:

154b:

Regimentskriver Jens Duckes sag om den døde Jens Pedersen. Fremlægger dokumenter. Bl.a. et om tilståelse af fogedpege af ryttergårde, som bliver bortfæstet. Opsat 14 dage.

155:

Samme lyser til skifte efter sal. Thomas Christensens hustru i Nørre Vilstrup og efter Jens Jyde i Højen Stubdrup.

Thomas Bang på vegne af skovrider Berent Runge har stævnet Dynes Madsen og Knud Mortensen af Fuglsang for ulovlig skovhugst. Regimentskriveren er ikke kaldet. Thomas Bang mener, det er unødvendigt, fordi de kun er husmænd og ikke er anskrevet for hartkorn i krigsjordebogen. Varslet kendes ugyldigt.

155b:

Fredag den 20. juni 1704:

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen har stævnet Jørgen Rasmussen i Bække for ulovlig brændevinsbrænden. - Vidner: De har hørt og vidst, at en brændevinskedel blev taget fra ham og hans hustru ved sidste inkvisition. De har nok drukket brændevin i hans hus, men har ikke kunnet vide, om det var brændt i huset. Opsat 14 dage.

156:

Samme har stævnet Mads Thomsen i Bække for forprang og ulovlig handel med salt, tjære og andet. - Vidner: De har undertiden købt en ringe del tjære og også undertiden et halvt fjerdingkar salt. - Det bekræftede Mads Thomsen. Han havde købt varerne af Niels Bertelsen i Kolding. Opsat 14 dage.

156b:

Regimentskriverens fuldmægtige Rasmus Vinter på vegne af Anders Hansen i Fuglsang ctr. skovrider Berent Runge (fol. 150, 151, 153, 154). Thomas Bang på dennes vegne fremførte, at Anders Hansen ikke for retten har vist lovgyldig hjemmel til træet, og han har aldrig nogensinde tilforn haft vogn, hvoraf kan fornemmes, at hans påstand om at skulle bruge vognen til egen fornødenhed, kun er til at besmykke hans forhold med. Thi han er ofte betruffet med ulovlig skovhugst. Opsat 14 dage.

Thomas Bang på vegne af skovrider Berent Runge ctr. Bertel Nielsen i Rugsted ang. det rette skel i Volslund. - Et par vidner giver deres forklaring på skellet, men har ikke selv set skelmærkerne.

157b:

Thomas Bang på vegne af skovrider Berent Runge har stævnet Dynnes Madsen og Knud Mortensen i Fuglsang for skovhugst. - Ole Jensen af Borlev og Christen Nielsen af Fuglsang var med skovrideren og andre skovbetjente i Fuglsang. I Dynnes Madsens kålhave under gærdet fandt de en riseg, der var slindet som til en vognstjert. - Hans Olesen af Bølling og forn. Ole Jensen fandt i Knud Mortensens hus en plovhandel, 11 bøgehjulfælge m.m. - Vidnerne havde hørt Dynnes Madsen svare, at han havde fået risegen af Oluf Bøgvad, men det har denne benægtet. Knud Mortensen påstod, at Niels Sørensen af Bølling havde givet ham de nævnte trævarer, og plovhandelen var Niels Sørensens egen, og Knud Mortensen skulle hugge den til for ham. Det bekræftede Niels Sørensen i retten, og han tilbød sin ed på det.

158:

Salige hr. Søren Veibyes enke og arvinger i Kolding lod fremlægge et landstingsvarsel om at møde til skifte den 25/6.

Hans Lund tinglyste en obligation fra sin brodersøn Jacob Salmonsen Lund, degn til Anst og Gesten menigheder, på 34 rdl. med pant i alt, hvad han ejer, undtagen grunden.

158b:

Fredag den 27. juni 1704:

Ridtmester Jens Kaas på Roy har stævnet Mads Nielsen i Egholt for ulovlig skovhugst. - Vidner har fra skoven fulgt sporet efter vognen til hans gård. De havde taget mål af stubbene og sammenlignet med det træ, de fandt hos ham: Mads Nielsen havde budt dem 1 mk. for at de skulle lade være med at røbe ham. - I retten svarer Mads Nielsen, at han ikke har hugget træet i Kaas' skov. Opsat 8 dage.

159:

Peder Sonnichsen af Fredericia på kongens og amtmandens vegne ctr. regimentskriver Jens Ducke angående Jens Pedersens død. Opsat 14 dage.

159b:

Fredag den 4. juli 1704:

Læst kgl. patent om generalløjtnant von Plessens efterladte udestående midler, som nogen kunne være ham skyldig.

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen lyste til skifte den 7/7 efter Søren Møllers hustru sal. Kirsten Hansdatter i Drabæks mølle og efter Peder Hjuler og Iver Andersen i Seest.

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen ctr. Jørgen Rasmussen i Bække for ulovlig brændevinsbrænden. - Vidner:
����Jens Olesen af Bække: Jørgen Rasmussen har undertiden haft brændevin i sit hus, men hvem der har brændt det, eller om han hentet det andre steder, ved vidnet ikke, såsom han selv aldeles ikke drikker brændevin, ejheller køber noget.
����Knud Jørgensen fandt det unødvendigt at afhøre flere vidner, fordi brændevinsredskabet blev fundet og optaget i herredsfogedens og tvende mænds vedværelse på ilden i fuldt arbejde. Opsat 3 uger.

160:

Regimentskriver Jens Duckes tjener Rasmus Vinter på vegne af Anders Hansen af Fugdal ctr. skovrider Berent Runge. - Dom: Det er bevist, at skovrideren og medfølgere i Anders Hansens fraværelse har bortført en ny undervogn, som Anders Hansen skal have gjort til eget brug. Hvorimod skovrideren tilstår, at han har gjort det, men ej beviser at have haft nogen lovmæssig rettighed dertil. Skovrideren skal levere vognen tilbage så god, som han tog den, og betale for sin formastelse til Anders Madsen 10 rdl. samt sagsomkostninger.

160b:

Thomas Bang har på vegne af skovrider Jakob Rovert stævnet Mads Gregersen i Tersbøl og Mikkel Jensen i Verst for ulovlig skovhugst. - Paaske Nielsen af Jordrup og Mads Lauridsen ibidem har været i Tersbøl og hos Mads Gregersen blev i et nybygget hus påvist 6 egestolper, 4 egesparrer og en egebjælke, 7 alen lang, alt nyligt slindet. Men de vidste ikke, hvor det var hugget. De så også en snes bøgelægter. - Mads Gregersen tilstod, at han havde hugget træet i kongens skov hisset og her, hvor han bedst kunne, og han har brugt det til bygningen på kongens gård. Opsat 14 dage.

161:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af Jes Thomsen beviste med Christen Pedersen af Klink og Peder Andersen af Vorbasse, som hjemlede og bestod edelig efter loven, at de med otte dages kald og varsel til idag lovligt har hidciteret Hans Staffensen i Vorbasse imod sigtelse, beskyldning, vidner og spørgsmål at påhøre og svare, angående et stykke eng, Jes Thomsen, kgl. rytterbonde, i fæster haver, og Hans Staffensen med hans bæster voldelig skal have ladet optyre og afæde, hvorom tingsvidne og siden dom agtes at forhverves.
����Thomas Bang af Kolding på hospitalsforstander Jens Flyes vegne ibidem mødte og svarede, at han formener, at Jes Thomsen vel agter at lade afhjemle syn, og det er ikke nævnt i stævningen, og et syn kun agtes gyldigt, når der er givet varsel herom til ridefogeden over hospitalsgodset. - Hans Holst mener, at varslet er gyldigt, siden sagen alene består af voldtøjring og ej til nogen grund eller ejendom. - Kendelse: Det ses ikke, at stævnemålet hensigter til grund og ejendom; varslet står ved magt.
����Hans Staffensen af Vorbasse: Hvis hans bæster eller kvæg har tilføjet Jes Thomsen nogen skade, tilbyder han erstatning, når Jes Thomsen beviser, at grunden tilhører hans gård.
����Peder Christensen af Skødebjerg, Jakob Madsen af Skjoldbjerg, Anders Olesen af Fitting og Niels Jensen ibidem: For 4 år siden var de forsamlet på et stk. eng, som Hans Staffensens fader Staffen Thomsen i Vorbasse med Jes Thomsen ibidem da omtvistedes. De ledte efter rette skel, som de ikke kunne finde. Og eftersom de tvistedes om, at Jes Thomsens fader skulle have slået noget på Staffen Munchs eng, så blev de i mindelighed forenede og forligte. Atter to år derefter igen, da havde hver på sin side taget 4 mænd, som lignede dem det imellem, som var de 4 forrige og desforuden Christen Madsen i Almstok, Morten Hansen i Vorbasse Nebel, Peder Madsen i Rankenbjerg og Henrik Bürner i Vorbasse.
����Hvilke nu alle her for retten var til stede. Og de tilstod, at de for 2 år siden var overværede i den omtvistede eng, og da så, at Hans Staffensen havde slået en del eng fra Jes Thomsen imod den derom forrige gjorte forening, hvor de da igen blev forenet påny, og lagt en torv lige efter en busk, som står sønden åen, til ligning imellem begge parter, som de --- da selv samtykte og tilstod at ingen af dem skulle derover til nogen sider gå hverandre for nær. og som forn. mænd nu igen har været der i samme eng, så de at så meget i Jes Thomsens engkrog som tre skår var opædt. - Det var de 8 mænd gestændig.
����Thomas Bang spurgte de fire førstnævnte mænd, om de efter herredsfogedens seddel var mødt på engstykket for at syne og granske efter rette skel. _ Ja. - Hvor længe siden: 4 år. - Om de har afvundet deres syn her for retten før nu? - Nej, for det har ikke før været begæret af dem. - Om ikke Hans Staffensens fader den gang stod for gården? - Det vidste de ikke, men Hans Staffensen var overværende og samtykkede forliget. - Om hospitalsforstanderen eller nogen på hans vegne var overværende? - Nej, ingen på hverken regimentskriverens eller hospitalsforstanderens vegne. - Fandt de eller satte de noget skel? - Nej, men de forligtes indbyrdes derom. - Om de da ikke ved synet blev således forligt, at Staffen Thomsen skulle beholde den omtvistede krog til sin andel? - Nej.
����De fire mænd blev spurgt af Thomas Bang, hvor længe det var siden, at de allesammen var forsamlede på engen ved sidste forlig? - Ca. for 2 år siden. - Om nogen på regimentskriverens eller hospitalsforstanderens vegne var hos? - Nej. - Om de ikke var kommet for at granske om skel? - Nej, for at forlige parterne, hvilket også skete. De enedes om at den vestre del af krogen, som nu befindes at være afædt, skulle tilhøre Jes Thomsen. - Om de da gjorde nogen skel i engen? - Nej. Men i engen lå en gammel torv ved den nørre side, og stod en busk sønden åen, og blev midtvejs i engen gravet et hul med en kæp, hvorefter begge tvistige parter enedes om selv at sætte skel, inden de slog der i engen igen.
����Thomas Bang spurgte Jes Thomsen, om han ikke, første gang der blev slået i engen efter det sidste forlig, da slog der, før end skel var blevet sat? Jo, han slog efter den aftale, der var gjort.
����Spurgt af Hans Lauridsen videner Jens Hansen af Vorbasse, at den eng har været nydt af Jes Thomsens gård uden last og klage indtil nu, så længe han har været i byen, ca. 10 år. Han har selv hørt Hans Staffensen sige, at han har tøjret sine bæster der. - Thomas Bang mener, Jens Hansen bør agtes for et villigt vidne, eftersom han har Jes Thomsens søskendebarn til ægte.
����Jes Willumsen af Vorbasse: Kan mindes i 16 år. Da har Jes Thomsen brugt engkrogen. Jes Willumsen er Jes Thomsens fulde søskendebarn. Men Hans Holst mener, at vidnet er lige så nært beslægtet med Hans Staffensen, såsom de havde tvende søstre (til ægte?).
����Søren Jensen af Vorbasse har hørt Hans Staffensen sige, at han havde tøjret sine bæster i den engkrog.
����Christen Willumsen af Vorbasse: Hørte Jes Thomsen spørge, hvem der havde gjort ham skade i hans eng i Pompevad, og da svarede Hans Staffensen, at han havde ladet det opæde. - Vidnet er Jes Thomsens fulde søskendebarn.
����Hans Staffensen tilbød sin ed på, at han ej har tøjret i krogen på andet end sit eget. Angående forliget så har Jes Thomsen selv først fraveget det. Hans Staffensen tør ikke følge forliget, før end det af vedkommende øvrighed bliver samtykket.
����Jes Thomsen forklarer, at hans fader har haft den gårds eng i leje, som Hans Staffensen nu har i fæste, da samme gård var øde.
����Udeblevne vidner forelægges at møde næste gang: Niels Poulsen, Hans Jensen, Mads Hansen, Hans Hansen, Christen Nielsen, alle af Vorbasse, og Christen Poulsen. - Opsat 14 dage.

164:

Bunde Madsen af Donslund huse fremviste 5 uden for tinget ophængte store ulveunger, som han og andre nyligt har opsøgt og fanget.

I sagen ctr. skovrider Berent Runge opnævnes meddomsmænd, alle af Jordrup.

Fredag den 11. juli 1704:

Peder Sonnichsen af Fredericia på vegne af kongen og amtmanden (fol. 159) ctr. regimentskriver Jens Ducke ang. afdøde Jens Pedersen. Begge parter æskede dom. - Dom ved herredsfogeden og tiltagne meddomsmænd (Anders Hansen af Asbo, Christen Kjeldsen i Kragelund, Poul Hansen i Bindeballe, Mikkel Andersen i Oustrup, Mads Jørgensen af Refsgård, Knud Jepsen ibidem, Morten Sørensen og Jens Olesen af Bække): Jens Ducke har her ved tinget rejst sag til sin frikendelse ang. salige Jens Pedersens døds årsager i Tolstrup. Jens Pedersen er ikke død af de slag, regimentskriveren gav ham med en kæp den 17/12 1703 i Oxvig (alt så lang og rum tid før end han enten blev syg eller døde). Det bevises, han ikke i levende live har klaget derover for nogen; men mere af akterne ses, at han lang tid derefter har været frisk og før i sine forretninger. - Jens Ducke frikendes. - Peder Sonnichsen begærede dommen behandlet til videre appellation og påkendelse.

164b:

Rasmus Jensen af Skærup irettelagde et skøde underskrevet af kaptajn Johan Geislar i Fredericia d. 4/7 til Rasmus Jensen på en halv gård i Ødsted sogn. Gården svarer til rytter af hartkorn 3-3-2-0.

Fredag den 18. juli 1704:

Anders Hansen i Asbo er sættefoged.

165:

Skovrider Jakob Roverts sag ctr. Mads Gregersen i Tersbøl og Mikkel Jensen i Verst (fol. 160, 161) opsat 14 dage.

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerg på vegne af rytterbonden Jes Thomsen af Vorbasse ctr. Hans Staffensen ibidem (fol. 161-163) opsat 14 dage.

Thomas Bang af Kolding på vegne af skovrider Berent Runge ctr. Niels Sørensen i Bølling ang. den formastelse han med håndgribelig gerning har forøvet mod skovrideren, da han ville inkvirere om ulovlig skovhugst i Bølling by og han da først i Niels Sørensens gård var kommet at ville gøre anfang. - Vidner er stævnet:
����Skovfoged Henrik Nielsen. Regimentskriver Jens Ducke protesterede mod dette vidne. Skovfogeden har selv været med i gerningen, hvorom han skal vidne, og har haft dragen kårde i Niels Sørensens hus lige ved skovrideren. Og hvis dommeren vil befale ham at vidne, at det så først sker, efter at de øvrige har vidnet. - De to andre vidner tilstedes at vidne først.
����Mads Jespersen af Hjelmdrup: For 8 dage siden kom Berent Runge ridende til ham ved Hjelmdrup og begærede, at han med sin karl ville gå med ham og skovfogeden til Bølling. Skovrideren og skovfogeden red i forvejen ind i Niels Sørensens gård. I gården påviste skovrideren dem 3 stk. egetræer. I det søndre hus så de 4 hjulfælge. Der stod Henrik Skovfoged op på en krybbe med sine fødder og så op på ladet; gik så videre i husets østerende og fandt 3 hjulfælge, og som sammesteds lå en stor del gammel fodring og hø, drog skovrideren sin degen og leverede skovfogeden den, som dermed stak og søgte i fodringen. Gik så derefter ind i stuehuset, og vidnet blev noget ude. Men straks derefter kom vidnet ind og så, at skovrideren stod oppe på en stige og kiggede op på loftet, og skovfogeden stod nedenfor. Så gik skovrideren ind i stuen og så ind i et kammer, som døren var lukket for. Derfra gik skovrideren med skovfogeden østen om ved den østre kålhave; derpå viste de vidnet og hans karl en liden gammel huggen eg af størrelse som til en plovstjert og derved 20 hjulfælge ungefær. Som de der stod, kom Niels Sørensen først gående hen til dem, såsom hans kone havde skikket bud efter ham, for han ej selv tilforn var hjemme, men konen var stedse ved dem. Da knurrede og skændte Niels Sørensen noget og sagde, havde han kommet, før end imens skovrideren kiggede op på hans loft og ind i hans låsede kammer, da skulle han have fulgt ham deraf, såsom han sagde ej at have nogen tyvekoster derinde, fornemmelig formedelst han ej havde fogeden og mænd med sig. I det samme som vidnet stod ved skovrideren i kålhaven og skovrideren havde sin flint i hånde, kom Niels Sørensen gående til dem, og da skovrideren løftede sin hånd noget bedre op med bøssen, tog Niels Sørensen fat om bøssen med den ene hånd; da den stod med enden ligeud, og noget før end Niels Sørensen tog fat på bøssen med den da brugte hånd, og skovrideren adskillige mundklammers ord, imod hverandre,
����Thomas Bang: Så vidnet, at Niels Sørensen greb skovrideren fat i hans paryk med begge hænder, efter at han havde haft hånd på bøssen? - Nej. - Var egetræerne rodhugne? - Kun de, der lå i kålhaven. - Om de hjulfælge, som fandtes, ikke var skjult i fodringen? - De 7 fjæler (fælge?), som fandtes i huset, lå der noget smuld og fodring på, men de, som lå i kålhaven lå åbenbare og uskjulte. --- Havde ikke set, om der var lås for døren til kammeret.
����Jens Olesen, Mads Jespersens tjenestekarl: Så ikke Niels Sørensen gribe skovrideren i hans paryk. Vidste ikke, om træerne var rodhugne. Så ingen fælge skjult under foder uden tre. - Spørgsmål: Sagde Niels Sørensen til skovfogeden, at han ikke skøttede om hans ransagning, medmindre han havde foged og mænd med sig, og først lagde hans 3 mark? - Vidnet hørte, Niels Sørensen talte om 3 mark, men hørte ikke, at han sagde det til skovrideren.
����Sættefogeden turde ikke denne sinde tillade skovfogeden at vidne, såsom han har været med til gerningen.

166b:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Andersen, forhen boende i Vork, angående hans forhen havende gårds forbrydelse og fæstefald. Thomas Bang svarede, at såsom Jens Andersen er borttaget fra den gård, hvor stævnemålet er forkyndt, og en anden igen er på gården indsat for ca. 6 uger siden, må kald og varsel falde af sig selv. - Sættefogeden resolverer, at som loven tilholder, en må stævnes på sit sidste iboende sted, når man ej ved, hvad hans bopæl er, og han selv til vedermålsting er her, kan han ikke afslå et beediget kald og varsel. Opsat 8 dage.

167:

Thomas Bangs stævning, som på fol. ___ skal vorde indført. Opsat 8 dage.

Thomas Bang ctr. Dynnes Madsen i Fuglsang for ulovlig skovhugst. Han har ikke skaffet hjemmel til træet. Opsat 4 uger.

167b:

Thomas Bang har stævnet Niels Sørensen af Bølling til at fremvise lovlige adkomster på hans forhen her i retten tilståede hjemmel angående det træ, som hos Knud Mortensen i Fuglsang er fundet. Niels Sørensen var ikke til stede, men regimentskriverens fuldmægtige Rasmus Jakobsen svarede på hans vegne, han vidste ikke, at selvejerbonden Niels Sørensen havde nødigt at fremvise nogen adkomst, før end hans rette øvrighed bliver det vidende. - Thomas Bang: Han er hidstævnet som hjemmelsmand. Opsat 14 dage.

168:

Thomas Bang har stævnet Niels Sørensen i Bølling for overfald, hug, slag og trusselsord, som han skovløberen Frederik Mogensen i Egtved kro til Lorents Richters (?) med begegnet haver. - Lorents Richter m.fl. er stævnet. - Niels Sørensen er ikke til stede.
����Lorents Richter: For ca. 10 uger siden, da der var adskillige drukne folk i hans hus, kom Niels Sørensen også derind og var alt drukken, før end han derind kom. Imidlertid kom de i klammeri og sloges tilsammen. Derefter kom Frederik Mogensen ind og fik noget tobak til købs. Niels Sørensen løb drukken, råbende og tumlende omkring her og der iblandt dem. Men vidnet så eller hørte ikke, at Niels Sørensen skældte eller truede Frederik Mogensen.
����Thomas Bang spurgte vidnet, om ha ikke har berettet for skovrideren og skovfogeden, at Niels Sørensen samme tid og sted havde slået Frederik Mogensen og begegnet ham med adskillige skælds- og trusselsord. - Det kan han ikke huske. - Om han ikke selv derom havde skrevet en memorial og klage til jægermester Brocktorf? - Han havde efter begæring vel skrevet en memorial, men den, den vedkommer og begærede, må det selv forsvare, og klagen blev skrevet efter Frederik Mogensens begæring i skovriderens og skovfogedens vedværelse i mening, som Frederik Mogensen selv berettede.
����Joen Jensen af Bølling: Var den tid drukken og kan aldeles intet erindre.
����De øvrige vidner er ikke mødt. Opsat 3 uger.

168b:

Thomas Bang har på vegne af Christian Lütze stævnet Rasmus Hansen i Verst angående de egeblokke, som er befundet ved hans gård. - Varslet kendes ugyldigt.

169b:

Thomas Bang på vegne af jægermester Gerhardt Brochtorf og skovrider Berent Runge har stævnet Bertel Nielsen i Rugsted angående skovsparten i Volslund. Mener, at det rette skel er fundet, og at Bertel Nielsen derfor bør anses som den, der sig en andens, uden lovlig hjemmel og adkomst, bemægtiger, og lide for ulovlig skovhugst. Opsat 4 uger.

Jens Madsen af Tudved har stævnet Appolone Gregersdatter i Tudved ang. en del penge, han har forstrakt hende og sal. Niels Madsen, hans broder, med. Opsat 3 uger.

170:

Fredag den 25. juli 1704:

Amtmandens sag ctr. Jørgen Rasmussen i Bække for ulovlig brændevinsbrænden opsat 8 dage.

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Jens Andersen i Vork (se fol. 166, 167). - Vidner fra Vork bekræfter alle, at det rug og anden kærvfald på Vork mark, som Jens Andersen til hans forhen beboende gård har sået, er næsten lige så godt som andre naboers rugsæd i samme fald, nogle steder bedre end naboernes. Han var hverken den første eller sidste til at så rug. Han har passet gården med største flid. Opsat 8 dage.

171b:

Christian Lütze af Gamst på vegne af oberforster Hans Arnold Jantzen har stævnet Mads Knudsen og Peder Smed i Store Anst til at høre læst en attest af Søren Christensen og Nis Sørensen Krage. - Herredsfogeden spurgte disse to mænd, om de ville vedstå og beedige attesten (som var på ustemplet papir). - Svar: De har ikke skrevet den. Heller ikke har de hørt eller ved, om den i attesten indførte riseg er hugget Simon Tusens skov i Skudstrup. De har ikke hørt Mads Knudsen tilstå det. - Herredsfogeden resolverer, at de skal vidne mundtligt.
����Christian Lütze spørger dem: Hørte de ikke, at Mads Knudsen tilstod, da Isak Franck, tjenende oberforsteren, spurgte ham i deres nærværelse den 10/6, om de to vogne, som skovrideren og skovfogeden Connat af Suderlunde havde optaget i Skodborg skov om natten mellem søndag og mandag, ikke tilhørte ham og Peder Smed? - Svar: De hørte, at Mads Knudsen sagde, den ene var hans vogn, og Peder Smeds pige, som var med, vidste vel besked om den anden. Da vidnerne gik ind i Mads Knudsens gård for at granske, fandt de under strøelse 3 risege, hvoraf de to var gammelhugne og den tredie nyhuggen.
����Peder Smed af Store Anst vedstod, at den ene af vognene var hans, og hans pige var derved. Han selv var rejst derover med vognen for at besøge sine søskende venner, ej i mening til at hugge eller save. Men som vognen var uden hauger og vognkorv, alene en undervogn, og hestene var fraspændt at græsse, blev vognen af skovbetjentene uden påhavende læs optaget og bortført i hans egen fraværelse så vel som Mads Knudsens, da de begge søgte efter deres heste, uden videre skyld eller årsag.

172:

Christian Lütze har stævnet nogle folk til at vidne om de 8 par hjul, Hans Pedersen af Glibstrup kom kørende med til Gamst mellem 3. og 4. pinsedag om natten, som han ville til Varde marked med at sælge. De skal forklare, hvoraf og hvor gode hjulene var, og hvad lød og værdi heste og vogn var af. Opsat 14 dage.

172b:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af regimentskriver Andreas Rask har stævnet Hans Staffensen af Vorbasse til opkrævelse af synsmænd ang. et stk. eng kaldet Pumpvad, tilhørende ryttergården, som Jes Thomsen i Vorbasse nu har i fæste. Hospitalsforstander Jens Flye af Kolding er varslet. - Som vidner er stævnet: Christen Nielsen, Mads Hansen, Hans Hansen, Niels Poulsen, Christen Poulsen, Johanne Jørgensdatter og Else Willumsdatter, alle i Vorbasse, samt Jørgen Jensen i Vorbasse Nebel. - Opkrævede synsmænd: Hans Jørgensen i Risbøl, Laurids Nielsen i Donslund, Christen Pedersen ibidem, Christen Iversen i Moesgård, Christen Jensen i Høllund, Peder Andersen i Vorbasse Nebel, Christen Lassen i Slav og Peder Jensen i Fitting. De skal afhjemle deres syn næste tingdag.

173:

Fredag den 1. august 1704:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. Jens Andersen i Vork opsat 3 uger.

173b:

Thomas Bang på vegne af skovrider Berent Runge (fol. 167, 168) ctr. Niels Sørensen i Bølling. Kræver, at han dokumenterer sine selvejerrettigheder. Det finder regimentskriveren unødvendigt. For Thomas Bang har ikke fremlagt dokumenter, der rejser tvivl om dem. Men Thomas Bang påstår nu, at gården er dømt til fæstegods. Herredsfogeden forelægger Niels Sørensen at vise sine adkomster. Opsat 3 uger.

174:

Hans Lauridsen Holst begærede beskrevet, hvad der er passeret ved retten 4/7 i sagen om det eng, som Jes Thomsen i Vorbasse tvistes med Hans Staffensen om.

Samme begærede synsmænds afhjemling. - Så for retten fremkom synsmændene og selv oplæste deres gjorte synsforretning således lydende: Ao. 1704 d. 30. juli var vi underskrevne, nemlig Laurids Nielsen og Christen Pedersen af Donslund, Hans Jørgensen i Risbøl, Christen Iversen i Moesgård, Peder Andersen i Nebel, Christen Jensen i Høllund, Peder Jensen i Fitting og Christen Lassen i Slav, efter kgl. maj.s herredsfogeds anordning af Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting udi Vorbasse by, og efter påvisning af Jes Thomsen ibid. synede og besigtede et stykke eng kaldet Pompvad, kgl. maj.s ryttergård ibm., som bemeldt Jes Thomsen påbor, tilhørende efter hans beretning. Hvor befandtes i østre side en sivebusk samt lige nedfor i åens side 4 sten, som kom lige overens i en linje efter samme busk, og var Jørgen Jensen i Vorbasse Nebel på bemeldte engskifte, som Hans Staffensens gårdspart for 28 år siden har haft i leje ungefær i 14 års tid, som fuldkommen sagde og vedstod, at han da holdt den sivebusk for skel, som stod i østersiden ved landet og lige ned i sønder til de fire sten, som fandtes i åen. Og som ingensteds på engene fandtes lige store og lige brede engskifter, kunne vi ej skønne eller gøre nogen fuld forklaring på, om det egentlig var skel eller ikke. Men de 7 mænd, der tilforn var imellem Hans Staffensen og Jes Thomsen og dem forenede, vedstod, at det var deres vilje på begge sider at skulle være det rette skel imellem dem lige fra den gamle tørvested og sortplæt som fandtes ved landet og ned til den busk ved åen. Hvilket for et fuld syn afhjemler og videre vil vedstå.
����Thomas Bang på vegne af Hans Staffensen spurgte synsmændene og Hans Lauridsen Holst, om de lod Hans Staffensen advare om synet. Hans Holst ønskede, at Thomas Bang ville fremvise hospitalsforstanderens tilladelse, så vidt grund og ejendom angår, såsom han ikke tror, at Hans Staffensen nogen sinde har fået fæstebrev på gården ---
����Jørgen Jensen af Vorbasse Nebel: For ca. 28 år siden slog og avlede han i 14 år det eng i Pompvad til Hans Staffensens gård, altid fra den sivebusk og i sønder ned til åen, hvor de 4 sten er fundet. Men da var der hverken sten eller stage eller anden skel. - Det eng, som Hans Staffensen tilholder sig, var - efter som det af synsmændene blev aftrådt - 4 skar inde på Jes Thomsens gårdsparts engskifte. - Vidnet har haft engen i leje med 1) sal. Niels Pedersen, 2) hr. Hans Kock, 3) med Niels Christensen og 4) allersidst med Thomas Jessen.
����Else Willumsdatter af Vorbasse: Kan mindes i 20 år, at til Jes Thomsens gårdspart har været slået eng i Pumpvad efter den sivebusk og sydpå ned til åen efter de sten, som nu af synsmændene af blevet fundet. Men hun har aldrig før vidst af disse sten at sige. - Thomas Bang protesterede mod vidnet: Hun er Jes Thomsens søskendebarn.
����Niels Poulsen af Vorbasse: For ca. 13 år siden var han et år med til at slå engen til Hans Staffensens gård, og da slog de efter sivebusken og sydpå til åen, hvor de 4 sten nu er fundet. Men den tid vidste han hverken af sten eller andre skel. - Hans Holt spurgte, om han ikke hørte, at Hans Staffensen tilstod, at han med sine bæster havde ladet æde græsset i engskiftet. - Jo, ved Sct. Hansdag, da granderne gik ned at bese skaden, mødte de på tilbagevejen Hans Staffensen, der sagde det. - Vidnet ved, at den gårdspart, som Hans Staffensen nu bruger, tidligere i nogle år, da den var øde, blev lejet af dem, der beboede Jes Thomsens gårdspart.
����Mads Hansen Buck: Ved ikke, hvem engskiftet tilhører. Bekræfter Niels Poulsens vidne.
����Hans Jessen af Vorbasse: Som Mads Buck.
����Hans Hansen af Vorbasse, som har i fæste halvparten af den gård, Hans Staffensen bebor: Før end Hans Staffensen antog sin gårdspart for ca. 10 år siden, havde Hans Hansen det omtvistede engskifte i leje i 4 år, og han slog årligt fra sivebusken og sydpå til åen.
����Christen Poulsen og Christen Nielsen, begge af Vorbasse: har hørt Hans Staffensen sige, at det var hans heste, der havde gjort skaden i engstykket, og Jes Thomsen skulle aldrig få mere gavn deraf. - Thomas Bang påpeger, at Christen Nielsen og Jes Thomsen er søskendebørn, og Hans Jensen og Hans Hansen har Jes Thomsens søskendebørn (til ægte?). De er villige vidner.
����Hans Staffensen erbød sin korporlige ed på, at han ikke var vidende, eller med sin vilje havde gjort Jes Thomsen nogen skade på hans eng. - Hans Holst svarede, at det ikke burde tillades imod edeligt aflagte vidner. - Opsat 3 uger.

176b:

Rasmus Kruse af Vranderup, en stævning. På grund af nattens mørke forelægges de indstævnede samt de to i fru majors tjeneste til at møde i retten om 8 dage.

177:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af regimentskvartermester Christian Claude Stævningen (på fol. 178) blev vedstået af Markus Nissen i Bønstrup på vegne af regimentskriver Anders Rask. - Vidner afhøres:
����Peder Terkelsen, Hans Pedersen og Lauge Hansen af Øster Vamdrup: Mandag for 8 dage siden hørte og så de, at Hans Hansen af Øster Vamdrup kom gående ind i hans toft og sagde, hans hø over åen var borttaget. Og som regimentskvartermesterens folk gik på den anden side og slog hø, sagde Hans Hansen, "I tyve, som har taget mit hø. I er tyve, og den, som sligt har befalet, skal være en skælm, indtil han har bevist sin lovlige adkomst dertil". Han gentog æreskældsordene mange gange og bad de nærværende drages til minde. - Og han har sagt det samme for retten. Opsat 3 uger.

177b:

Stævning på forrige blad i Rasmus Hansen Kruses sag ctr. løjtnanten i Påby og de 3 ryttere i Vranderup. Jeg er blevet overfaldet med hug og slag den 12/7, da løjtnant NN af ridtmester Gramboes kompagni, liggende i kvarter hos Christen Mikkelsen i Påby, kom først til mig på Vranderup mark, hvor jeg efter vedtægt var ved byens kvæg, og formedelst ingen tale om ryttertøjring, og skubbede, truede mig og undsagde mig. Dernæst kom de 3 ryttere, da jeg ville gå hjem til mit hus, Laurids Høy, Jørgen Møller og Diderik NN, som overfaldt mig med hug og slag, at jeg faldt død besvimet til jorden. - Der er stævning til fru majors avlskarl Hans Lauridsen og Christen Hjulers hustru Karen m.fl. samt 4 synsmænd i Gelballe.

178:

Stævningen på næstforrige blad i regimentskvartermester Claudis sag ctr. Hans Hansen i Øster Vamdrup.

178b:

Stævning ctr. Jep Vedstesen og Espen Knudsen i Skanderup angående gammel vægt og mål, som de i deres huse har haft og brugt imod kgl. forordning. Opsat 14 dage.

Christian Hansen Randulf af Jordrup har stævnet Hans Lauridsen, der nu tjener Hans Olesen i Bølling. Han har ladet sig leje til at drage i tjeneste hos Randulf førstkommende Mikkelsdag og tjene til faredag, hvorpå han skal have taget fæstepenge, og dog nu efter hans egne ord og tale ikke villet indfinde sig. Opsat 14 dage.

179:

Fredag den 8. august 1704:

Læst forordning om landmilitsens mundering.

Rasmus Kruse af Vranderup (se. fol. 178) fører vidner:
����Mænd af Gelballe var beordret til Vranderup for at syne Rasmus Kruse. De så røde og blå mærker efter slag. Bag om hans venstre lår var et stort sted, sorteblå, af størrelse ungefær som en hattepuld.
����Karen Mikkelsdatter, hyrdekone i Vranderup: Da hun drev med Vranderup hjord og Rasmus Kruse var ved hjorden med hende, da drev de med hjorden på den agerjord, som bymændene havde udtaget til fædrift vesten ved rytterhestenes tøjring. Da kom løjtnanten, som logerede i Påby, tog Rasmus Kruse i hans kjortel og rystede med klæderne og holdt sin kæp tværs for hans næse og truede ham. Så gik han bort igen. Dernæst kom 2 ryttere og sagde, de af løjtnanten havde fået befaling om at slå ham.
����Forhenværende major Ruppes avlskarl Hans Lauridsen af Vranderup m.fl. bekræftede oplysning om fædrift i forhold til ryttertøjringen.

179b:

Sr. Mads Termandsen til Nielsbygård har stævnet Christian Lütze i Gamst ang. det formentlig ulovlige ophold og forbud, skade og omkostning, han har tilføjet Mads Termandsen på hans tilkøbte bygningstømmer i Holsted.
����Hans Holst på vegne af Christian Lütze protesterede mod stævningen, fordi den er forkyndt i Gamst, hvor den sagsøgte ikke bor mere. Resolution: Stævningen er forkyndt for Christian Lützes hustru i Gamst, hvor han da boede, så den står ved magt.
����Mads Termandsen producerede et tingsvidne af Gørding-Malt herredsting den 26. juni samt to hjemmelssedler m.m. Der beviser, at Christian Lütze har uden al billighed, fuldmagt eller myndighed fordristet sig til at gøre forbud på det bygningstømmer, som Mads Termandsen havde købt lovligt.
����Hans Lauridsen Holst: Den kgl. skovforordning melder alle skovbetjente fuldmagt at inkvirere om sådanne varer, hvor de findes. - Opsat 3 uger.

180b:

Skovrider Jakob Rovert (se fol. 165) ctr. Mads Gregersen i Tærs. Opsat 14 dage.

181:

Jens Madsen af Vejle ctr. Appolonne Gregersdatter af Tudved. To mænd har været hos hende og fået hendes tilståelse af gælden. Opsat 3 uger.

Fredag den 15. august 1704:

Niels Nielsen af Plovslund har sagsøgt en del mænd i Grene sogn, som er Peder Mortensens tjenere, angående deres kornskat for 1699. - Peder Mortensens efterleverske er stævnet.
����Mads Pedersen af Ankelbo vidner: Han var med i Fredericia den 23. oktober 1699 og så, at de leverede hver deres anpart af det påbudne skattekorn. Han så kornet blive målt på Fredericia proviantgårds loft af amtskriverens tjener Jens Bennitzen. - Andre vidner bekræfter. - Amtskriverenkens fuldmægtige, sr. Peder Oudsen, mener, at de bør fremvise rigtig kvittering, da det ikke er skrevet i den dertil beskikkede bog.

181b:

Ebbe Clausen af Geising stævner menige Egholt lodsejere til at påhøre forbud ang. Geising mark og skov.

182:

Hr. Elias Biener af Verst har stævnet Mads Gregersen af Tersbøl for hans kvægs ulovlige drift i Verst enge. Samtlige Verst grander og nogle mænd fra Jordrup skal vidne. Fremlagde en dom af 25/8 1681 om en grund, som tilhører Verst. - Fire fæhøveder er blevet indtaget i præstegården og vurderet af mænd fra Jordrup. Mads Gregersen havde budt en slettedaler for at få kvæget igen, Men Biener havde ikke modtaget hans tilbud. Opsat 3 uger.

183b:

Skovrider Berent Runge begærede dom i sagen ctr. Bertel Nielsen i Rugsted. Opsat 14 dage.

Samme ctr. Dynnes Madsen i Fuglsang (fol. 167). Opsat 14 dage.

184b:

Herredsfogeden Bertel Pedersen, et afkaldstingsvidne. - Anders Hansen Risbøl af Asbo er sættefoged. - Jens Jacobsen Krag, barnefødt i Jordrup, på egne vegne, Laurids Iversen af Hundsholt på egne og salige hustru Ide Jacobsdatter Krags vegne og Poul Joensen af Jordrup på egne og hustru Helvig Jacobsdatter Krags vegne gav til kende, at Bertel Pedersen på Amhedegård har betalt for alle de arvelodder, de kune tilkomme efter deres sal. fader Jacob Jensen Krag, forrige skovrider i Anst herred, og deres sal. moder Helvig Jørgensdatter, som boede og døde i Jordrup by, samt arvelodder efter deres afdøde broder Herman Frands Jacobsen Krag ifølge skiftebrev af Jordrup den 22. maj 1691.

185:

Fredag den 22. august 1704:

Erik Jensen, ridefoged over Engelsholms hovedgård og underliggende gods, på vegne af sin herre Prebjørn Brochs bønder i Almstok, en stævning. - Der er indkaldt vidner:
����Mads Bundesen i Elkjær: Er barnefødt i Rygbjerg og vogtede for 60 år siden sin sal. faders kvæg; da drev hyrderne med Almstok kvæg sønder op til Fårskdam ned mod Mølbjerg sande til skelpælen for vildtbanen. Og kvæget blev aldrig taget i hus af Rygbjerg beboere, medmindre det gjorde skade i eng eller korn.
����Henrik Olesen af Trøllund og Niels Hansen af Neder Skjoldbjerg: De var hos Mads Pedersen i Fugdal at høre, om han vidste om fædriften på Rygbjerg mark, såsom han lå syg på sin seng og ikke kunne komme til tinget at vidne. (Som Mads Bundesen).
����Laurids Pedersen af Rygbjerg tilstod at have indtaget store Almstok kvæg på sin mark.

186:

Thomas Bang ctr. Niels Sørensen i Bølling (fol. 173). Fremæskede Niels Sørensens adkomster. Denne fremlagde 1) et lovbydelsestingsvidne af 26/3 1698, 2) et skøde af 29/4 1698, 3) et husbondsholdsbrev af sessionen 26(2 1698. - Regimentskriverens fuldmægtige Rasmus Jakobsen mente, de var så kraftige, at de til det forhen af Niels Sørensen bortgivne træ fra hans selvejerskov til hans husmand Knud Mortensen kunne agtes for fuldkommen hjemmel. - Thomas Bang begærede at få genpart af dokumenterne, samt at originalerne måtte forblive i retten. Opsat 3 uger.

Sagen mellem Jes Thomsen og Hans Staffensen i Vorbasse opsat 8 dage.

Regimentskvartermester Claudes sag ctr. Hans Hansen i Øster Vamdrup (fol. 177) opsat 8 dage.

186b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen (fol. 173) ctr. Jens Andersen, der forhen boede i Vork. Han spurgte Jens Andersen, hvor mange penge han har betalt til Jens Ducke tid efter anden, både for skifte efter sin sal. broder og hustru og til gårdens indfæstning i Vork. - Thomas Bang svarede på hans vegne, at han refererede sig til den klage, han har indgivet til amtmanden. Opsat 14 dage.
����Hernæst fremlagde Rasmus Jakobsen nogle dokumenter, bl.a. en skriftlig befaling til sognefogeden Anders Joensen i Egtved , som er en anmodning om at lade Jens Andersen i Vork ved tvende mænd beskikke og tilholde han sessionens resolution at fyldestgøre. Beskikkelsesmændene har påtegnet, at de har foretaget beskikkelsen. - Thomas Bang mener, at det ikke er gyldigt, for de har underskrevet med tre bogstaver, hvilket viser, at de hverken kan læse eller skrive.
����Rasmus Jakobsen fremlægger bl.a. en klage fra enken Karen Sørensdatter, et dokument om, hvad Jens Andersen skylder den indkvarterede korporal, en skifteforretning efter Jens Andersens broder sal. Knud Andersen og hustru Mette Sørensdatter i Vork 24/4 1703 samt Jens Duckes regning på de penge, Jens Andersen har leveret ham. Der er også et dokument om, at Mads Christensen dragon indsættes i gården. - Sætter i rette, at dokumenterne beviser Jens Andersens slette forhold ved gården, han lidt over et års tid har beboet, samt hans tilbageholdelse med kgl. udgifters betaling til den indkvarterede korporal. Han har ikke betalt de 40 slettedaler, som sessionen har pålagt ham under fæstes fortabelse at betale til pigen Dorete Sørensdatter. På grund af disse forhold har sessionen kendt ham fra gården. Opsat 3 uger.

187b:

Thomas Bang på vegne af Hans Morten Bars og hustru af Hjarup har stævnet Anne Markus Skræders angående hvad ord hun noget før påske i Hans Morten Barses hus skal have talt om Lars Jepsen i Hjarup, hvilke ord hun for menige almue har villet fragå med æreskælden og andet, som i kirken ikke bør skiftes. - Lars Jepsen er stævnet.
����Der indfandt sig ingen, hverken Thomas Bang eller andre, videre i denne sag at søge. De indstævnede vidner mødte og begærende at blive fritaget for videre afhjemling uden ny stævning. Thomas Bang kom ind og begærede forindførte beskreven, som sættefogeden og tilstedte. Hvilket forindførte er Thomas Bangs begæring og ord uden aleneste det, at sættefogeden har behaget at lade indføre det, at han indkom, som Bang intet har ladet indføre.

188:

Hr. Peder Storm af Egtved har stævnet Jens Bunde i Ødsted for hans ord mod sognepræsten på månedsbededagen onsdag den 13. august, da han kom ud af kirken, samt for hans ædruelige forhold samme tid. - Jens Bunde tilstod at have i drukkenskabs misforstand forset sig mod præsten og begået forargelse. Bad om forladelse. Han vil betale til Ødsted sogns fattige 1 slettedaler, som han til hr. Søren næste søndag 8 dage i menighedens nærværelse skal betale. Ellers står sagen i fuld valeur,

188b:

Rytterbonden Anders Madsen i Vork har stævnet Niels Larsen med hustru Sidsel og søn Lars Nielsen af Vork for skældsord, som de sagde forleden tirsdag og onsdag. - Der blev indgået forlig på øvrighedens gode behag. Hvis nogen af parterne bryder forliget, skal sagen stå dem åben for.

189:

Magister Henrik Bi, rektor i Ribe skole, har stævnet Christen Bertelsen i Vestergård i Sønderby i Grindsted sogn for den fast morderiske gerning, han den 16/6 i hans egen gård har øvet mod Christen Jakobsen af Horsbøl. Han er skadet på sit legemes førlighed. Christen Jensen i Morsbøl m.fl. er stævnet som vidner. Opsat 8 dage.

189b:

Skovrider Jakob Roverts sag ctr. Mads Gregersen i Tersbøl (fol. 160, 180) opsat 14 dage.

Fredag den 29. august 1704:

Mads Termandsen af Nielsbygård ctr. Christian Lütze (fol. 179-180). Fremlægger en regning på over 29 rdl. - Thomas Bang beder på vegne af sin svoger Christian Lütze om udsættelse. Opsat 8 dage.

Thomas Bang på vegne af skovrider Berent Runge (fol. 184) ctr. Bertel Nielsen i Rugsted. - Herredsfogeden spurgte Thomas Bang, om han havde jægermesterens fuldmagt, at han da ville fremvise den. Thomas Bang svarede, at som han forhen i sagen har henskredet uden fuldmagts æskning eller fremvisning, formoder han, det nu er ganske unødvendigt at fremvise nogen fuldmagt. Om det endelig behager herredsfogeden nogen fuldmagt fra ham at se, vil han som skyldigt dog uden sagens ophold den fremvise, når påæskes, og han begærede nu som før dom.
����Dom: Det er ikke bevist, at Bertel Nielsen har noget ulovligt træ eller har begået ulovlig skovhugst. Og Thomas Bang har ikke bevist at have fuldmagt fra nogen af bøndernes øvrigheder til at føre sagen, langt mindre nogen påklage af bonden selv eller andre, der kunne være bemyndiget til at føre denne sag om grund og ejendom. Tilmed har Bertel Nielsen tilbudt sin ed på, at han hverken har slået hø eller hugget skov på andres ejendom. Han frikendes.

190b:

Thomas Bang på vegne sf skovrider Berent Runge (fol. 184) ctr. Dynnes Madsen af Fuglsang. - Dom: Der er fundet en riseg som til en vognstjert. Det bevises ikke, at træet er hugget i kongens skov, og Dynnes Madsen er heller ikke blevet antruffet i skov eller mark. Han frikendes.

191:

Thomas Bang på vegne af skovrider Berent Runge advarede alle om ustempede hunde samt gærder og lukke i kongens vildtbane.

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af Jens Madsen af Vejle (fol. 181) ctr. Appolone Gregersdatter i Tudved. Opsat 8 dage.

191b:

I den sag, som Hans Lauridsen Holst på vegne af Jes Thomsen i Vorbasse har iretteført ctr. Hans Staffensen: Hans Staffensen tilstod, at han til sin iboende gård herefter ej enten med rette véd at have eller sig kan vedkende nogen lod eller del i foromtvistede Jes Thomsens Pompvad eng og engkrog efter derom forhvervede syns- og tingsvidnes udførlige forklaring, og begærer ej heller noget af den eng eller grøde at nyde eller sig med befatte efter denne dag i nogen måder. Og derhos lovede han inden 4 uger til Hans Lauridsen rigtig imod kvittering at betale 7 rdl. i omkostninger. - Jep Nielsen i Nybjerg mølle og Thomas Madsen i Bække caverede. Hvis Hans Staffensen ikke opfylder sit løfte, skal sagen stå ham og kautionisterne ved fuld valeur.
����Om engen og grøden blev dømt: Hans Staffensen har selv ved forlig i rette frasagt sig at befatte sig med den omtvistede eng i Pompvad. Engstykket skal tilhøre Jes Thomsens gård.

192:

Hans Lauridsen Holsts sag for Claude ctr. Hans Hansen i Øster Vamdrup opsat 8 dage.

Hans Lauridsen af Kjeldbjerggård på vegne af magister Henrik Bii (se fol. 189). - Vidner:
����Christen Jensen af Morsbøl: Ved midsommer kom han til Christen Jakobsen i hans hus i Horsbøl, hvorfra de fulgtes til Sønderby uden for Søren Eskelsens gård og lade. Da satte Christen Jacobsen sine heste og vogn uden for Christen Bertelsens gård. Vidnet hørte nogen larm i Christen Bertelsens gård. Han råbte til Morten Bertelsen, "Hvor er det, de larmer". Morten Bertelsen svarede, at det var visselig om nogle penge, som han da sagde at ville blive djævels eller onde penge. Inden dette var Christen Jakobsen før og uskadt. Derefter kørte Christen Jakobsen fra Sønderby til Grindsted præstegård, og Christen Jensen kørte bagefter og blev holdende østen Grindsted kirke. Da kom Christen Jakobsen til ham igen og klagede, at han ikke kunne komme længere med ham, fordi Christen Bertelsen havde slået en høfork i stykker på ham. Så fulgtes de derfra til Hindom og var ej undervejs i andre huse, før end de kom ind i Hans Olesens hus i Hindom, hvor de på Christen Jakobsens begæring afdrog hans klæder og så på hans ryg et hul, som han sagde at Christen Bertelsen havde gjort ham med en høfork. Og hans venstre arm var slagen, så han ikke kunne afføre sig selv kjortelen. Arm og håndled var opsvulmet.
����Hans Pedersen af Loft: Da han nogle dage senere kom til Christen Jakobsen, lå han til sengs, og armen var opsvulmet.
����Der er attest fra Morten Bertelsen i Morsbøl: Han ved ingenting. - Men han forelægges selv at møde i retten. - Opsat 8 dage.

193b:

Egholt bys lodsejere har stævnet Geising bys lodsejere samt Laurids Iversen i Hundsholt m.fl. til forbud om kvægdrift m.m.

194:

Ebbe Clausen af Geising på vegne af Geising bymænd forbyder til 3. ting Egholt mænd græsning på Geising grund.

194b:

Søren Hansen i Tudved ctr. Jens Madsen, nu tjenende i Vejle, angående den fordring han søger Søren Hansen for, som skal være falden, da hans formand Niels Madsen levede, og mens hans kone var enke. Vil gerne erbyde sig at betale efter rigtig regning. - Opsat 14 dage.

Anders Hansen Risbøl i Asbo på vegne af samtlige Bække sognemænd har stævnet hospitalsforstander Jens Flye ang. Bække sogns kontrakt om kgl. anpart korntiende, såsom tvende halve gårde i sognet er ganske øde og ikke bliver ørket eller dyrket, den ene Erik Eskelsens i Kragelund og den anden Thomas Mortensens i Bække. - Der føres vidner herom.

195:

Fredag den 5. september 1704:

Hr. Elias Biener ctr. Mads Gregersen i Tersbøl (fol. 182). Opsat 14 dage.

Mads Termandsen af Nielsbygård på vegne af Jens Madsen i Vejle ctr. Appolonne Gregersdatter og Søren Hansen af Tudved (fol. 191). - Dom: Hun har selv tilstået sin gæld og skal betale (Der står intet om Søren Hansen her).

Jep Nielsen af Nybjerg mølle har stævnet Jens Christensen i Spjarup angående en kvie, som har været indtaget i Nybjerg mølle, hvor den er blevet stukket og beskadiget. Han fører vidner på, at han er uskyldig deri.
����Christen Terkelsen af Torsted: Lidt før midsommer en lørdag var han i Nybjerg mølle. Da havde Jep Nielsen indtaget noget kvæg, som tilhører Jens Christensen i Spjarup, hvoraf en ko og en kvie var indelukket løse for sig selv i et hus. Både han og Karen Sørensdatter hørte, at det ene af høvederne brølede. De løb straks begge ud til døren, hvor kvæget var inde, og lukkede den op. Da så de, koen havde stukket og jaget afsted med kvien, og at kvien adskillige steder på kroppen var revet og beskadiget. - Karen Sørensdatter, tjenende på møllen, bekræftede vidnet. - Jep Christensen mødte i retten og tilstod, at han ikke klagede over Jep Møller.

196:

Hans Lauridsen Holst på vegne af Christian Claude ctr. Hans Hansen i Øster Vamdrup. Opsat 8 dage.

Samme på vegne af Christen Jakobsen af Horsbøl ctr. Christen Bertelsen i Sønderby (fol. 192-193). Opsat 8 dage.

196b:

Jens Simonsen lyser på vegne af Egholt mænd 2. gang forbud imod Geisings og andre bymænd vedr. græsning m.m.

Mads Termandsen af Nielsbygård fremkom for retten med et missiv fra oberforster Hans Arnold Jantzen på Drenderup: Som jeg er kommet i erfaring, at Christian Lütze skulle misbruge min udgivne fuldmagt angående ulovlig skovhugst, idet han ikke efterlever kongens lov og forordning, så beder jeg tjenstligt velædle rettens betjente til Anst herredsting ville behage at tage samme min udgivne fuldmagt til sig, om forbemeldte Christian Lütze skulle der for retten producere den, at de og ville behage den hos sig at beholde, indtil jeg lader den affordre, såsom jeg ikke agter at bruge ham herefter i nogen forretning. - Dernæst begærede Mads Termandsen dom over Christian Lütze, som havde sin sidste iboende værelse her i Anst herred i Gamst by (fol. 179, 180, 189).
����Dom: Mads Termandsen beviser med tingsvidne af Gørding-Malt herredsting d. 26/6 og med udtog af tingbogen, hvorledes Christian Lütze uden nogen billig føje eller tilstrækkelig fremvist fuldmagt gjorde arrest på Mads Termandsens bygningstømmer i Holsted og dernæst førte proces ved Gørding-Malt herredsting. Det har forårsaget ham tids- og pengespilde, og Mads Termandsen beviser med fuld hjemmel, dateret Ribe den 6. og 7. juli, at han har tilkøbt sig adskilligt fyrre- og egebygningstømmer. Herimod har Christian Lütze intet for mig fremført, som til hans befrielse imod Mads Termandsens sagsøgning kan agtes gyldigt. Christian Lütze skal for denne af ham unødigt begyndte og påførte trætte, som han nu tilsyneladende har frafaldet, betalt ialt til Mads Termandsen 16 rdl.

199:

Skovrider Jakob Roverts sag ctr. Mads Gregersen i Tersbøl. Opsat 14 dage.

Fredag den 12. september 1704:

Regimentskriverens sag ctr. Jens Andersen i Vork opsat 14 dage.

Sammes fuldmægtig Rasmus Jakobsen på vegne af rytterbonden Niels Sørensen af Bølling erbød sig i retten for at svare skovrider Berent Runges og hans fuldmægtige Thomas Bangs sagsøgning (fol. 166, 167, 186). De var ikke mødt. Niels Sørensen frikendes, til han stævnes igen.

197b:

Isak Franck på vegne af oberforsteren på Drenderup har stævnet Christian Lütze (i hans påberåbte husværelse i sal. hr. Anders Steffensens enkes aftægtshus i Vejen) angående en del penge, som han for optagen tømmer og træ berettes til egen nytte at have optaget uden billig føje. - Christian Lütze mødte og svarede og formente, at dette varsel ej stod ved magt, fordi det ikke nævner nogen vidners navne. Han vil svare på vidner idag, hvis der er til stede. Hvis ikke, vil han forbeholde sig sine prætentioner til citanten, og han bør søges til sit rette forum og være fri for denne søgning. - Christian Lütze frikendes, indtil han påny bliver stævnet (fordi ingen vidner var mødt).

198:

Hans Lauridsen Holst på vegne af magister Henrik Bie i Ribe ctr. Christen Bertelsen i Sønderby. Morten Bertelsen vidner: Ca. 14 dage før midsommer var han hos sin broder Christen Bertelsen at tække for ham, og da så han, at Christen Jakobsen af Horsbøl var inde i Christen Bertelsens gård. Imens holdt Christen Jensen af Morsbøl udenfor med en vogn og råbte til Morten Bertelsen og spurgte, hvad det var for larm, der da var inde i gården, hvortil han svarede, at han vidste det ikke. Han havde aldeles ikke set eller hørt noget klammeri.

Hans Nielsen af Nørre Vilstrup har stævnet Mikkel Sørensen i Vilstrup for æreskældsord. Opsat 14 dage.

198b:

Jens Simonsen af Egholt på vegne af Egholt mænd lyste forbud 3. gang.

199:

Fredag den 19. september 1704:

Peder Sonnichsen fremlægger en del dokumenter i sagen ctr. regimentskriver Jens Ducke. Opsat 14 dage.

199b:

Hr. Elias Biener af Verst ctr. Mads Gregersen af Tersbøl. Sætter i rette, at den omtvistede jord hører til Verst bys grandelag og præstegård, og dog har Mads Gregersen ladet sit kvæg drive med egen hyrde på jorden. han bør give erstatning og betale voldsbøder, og de fire indtagne høveder bør være forbrudt til hr. Elias. Opsætter 14 dage.

Hr. Jakob Bendtzen af Vejen har stævnet sal. hr. Anders Steffensens enke af Vejen Ide Baggesdatter, værende i Grimstrup præstegård. - Hr. Niels Arensberg af Grimstrup fremlagde på vegne af sin kærestes moder et indlæg. - Hr. Jakob protesterede herimod. Hun har på 1½ års tid ikke opholdt sig i Vejen i aftægtshuset. Stævnemålet står ved magt. Ide Baggesdatter er stævnet lovligt.
����Vidner: bekræfter et skrift, som Hr. Jakob har fremlagt, også noget om en loftsfjæl.
����Karen Pedersdatter af Vejen: bekræfter, at hun på Ide Baggesdatters begæring har optaget en del gærde og brugt det til brændsel; noget af det er brugt til at koge for hr. Jakob.
����Lars Henriksen Hjuler bekræfter, at det skab, der var mellem studerekammeret og vognhuset, har han været med til at udtage, da der var ildebrand i præstegården. Efter at det var skamferet af ilden, blev det lagt på banken ved præstegården. Siden stod det ved Ide Baggesdatters hus, og da købte vidnet skabet af hende.
����Hr. Jacob fremlægger en attest. En del vidner af Vejen bekræfter dens indhold: Hr. Jacob har ikke forbudt hende at bo i aftægtshuset eller nogen på hendes vegne, langt mindre fortrydet på nogen af dem, som hun efter egen behagelig myndighed har ladet bo der, før end Christian Lütze efter hendes fuldmagt flyttede derind. Hr. Jakob har ikke bedt eller budt Karen Mikkelsdatter, som boede i aftægtshuset at flytte derfra. Han havde spurgt hende, om hun ville blive; hun svarede nej, hun ville ikke være der med Christian Lütze. Hr. Jacob har også tilbudt Ide Baggesdatter at tage hendes bohave i forvaring, til hun kom tilbage.
����Hr. Niels fremlagde et indlæg.

201b:

Fredag den 26. september 1704:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Andersen, forhen Vork. Fuldmægtigen Rasmus Jakobsen fremlægger et fæstebrev på gården til landdragon Mads Christensen. Opsat 8 dage.

Samme på vegne af Mads Gregersen af Tersbøl har stævnet samtlige Verst og Husted beboere til at påhøre vidner angående fædrift og græsning på Verst og Husted hede for Tersbøl kvæg. Hr. Elias Biener er stævnet.
����Peder Pedersen af Bæckesgård: er barnefødt i Verst; fra han begyndte at vogte kvæg i sin barndom, til han var 26 år, vidste han, at den man ved navn Oluf, som da boede i Tersbøl, hans kvæg blev græsset både i hede og mose norden og østen for Tersbøl m.m. - Hvert 10. år gav Tersbøl mænd en tønde øl til Verst og Husted mænd, såsom de bød ham årligt til deres grandevide, når de drak deres grandeøl; men vidnet ved ikke af, at det gjorde til nogen villighed for græsning.
����Karen Pedersdatter af Bjerndrup: som forrige vidne.

202:

Hans Svendsen af Hjarup på vegne af oberforster Hans Arnold Jantzen fremæskede Jens Rasmussen og Hans Hansen, begge af Geising, som godvilligt fremkom for retten tillige med Jens Ibsen, forrige skovrider, angående dennes løn, hvad af dem årligt kan være betalt. Han fremlagde en kopi af skovriderjordebogen dateret 6. maj 1688 for Anst herred. - Likvidationsmænd opkræves.

203:

Mikkel Sørensen af Nørre Vilstrup erklærer, at han i misforstand har været i nogen tvistighed med sin nabo Hans Nielsen. Nu er de forligte, og han beder om forladelse og gør afbigt.

Hans Lauridsen Holst ctr. Hans Hansen i Øster Vamdrup. Opsat til 3/10.

203b:

Fredag den 3. oktober 1704:

Sagen mod regimentskriver Jens Ducke opsat 14 dage.

Hr. Elias Biener ctr. Mads Gregersen i Tersbøl. Fremlægger et synstingsvidne af 1689. Opsat 3 uger.

204:

Hans Svendsen af Hjarup på vegne af oberforsteren spurgte Hans Hansen, skovriderbonde i Geising, hvorledes han var kommet til de to hopper, som forhen tilhørte hans formand Søren Sørensen på den gårdspart, som han frarømte. De skal være bortført og henført til Haderslevhus amt over åen forbi toldstedet. Der er de efter lang tids søgning blevet fundet og arresteret af oberforsteren. Hans Svendsen begærede, at Hans Hansen ville fremvise sin hjemmelsmand. - Jægermester Brochtorf har givet Hans Hansen lov til at tage hestene til sig. De blev ham leveret i Store Anst. - Hans Svendsen mente, at han vil besmykke sin forseelse. Hvem fik han hestene fra? - Hans Olesen i Skodborg og Jep Sørensen i Skudstrup leverede ham hopperne. De havde købt dem af Søren Sørensen i Geising. Til en villighed gav han dem en af sine egne kvier, der blev indsat hos Oluf Smed i Anst. Men de fik dem ikke, thi Hans Hansen fik dem igen. Hopperne var borte fra gården den tid, Hans Hansen fik gårdsparten efter Søren Sørensen.

204b:

Hans Svendsen på vegne af oberforster Hans Arnold Jantzen begærer ligningsmændene frem (fol. 202) til endelig ligning mellem Jens Ibsen og bønderne. De har ikke af dokumenterne kunnet finde nogen endelig likvidation.

205:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Jens Andersen, forhen i Vork. - Dom: Det bevises, at Jens Andersen ikke har forholdt sig tilbørligt efter loven og forordningen, hvorfor amtmanden den 14/5 har resolveret, at han skulle fra gården, og Mads Christensen landdragon skulle have fæstebrev på den. Det bevises tilmed, at Jens Andersen ej i rette tid til den ham indkvarterede korporal fuldkommen har svaret hans forplejning, men er blevet skyldig 3 rdl. 3 mk. 3 sk., som er blevet søgt hos efterkommeren på gården, Mads Christensen. Jens Andersen skal have sit fæste forbrudt og betale gælden til korporalen. Han skylder 13 slettedaler til regimentskriveren (efter modregning). Regimentskriveren kan søge ham for dem.

205b:

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad ctr. Peder Jensen i Vester Gesten angående et sølvbæger, værd 6 rdl., som han lånte før jul og afhentede ved sin tjenestepige Kirsten Christensdatter og Anne Jensdatter i Vester Gesten for at bruge det til sin søster Maren Jensdatters bryllup. Han skal levere det tilbage eller betale 6 rdl. Stævning også til tjenestepigerne. Opsat 14 dage.

206:

Fredag den 10. oktober 1704:

Hans Lauridsen Holst på vegne af oberst Theodocius Levitzou har stævnet Niels Pedersen Møller i Lunderskov ang. det kirkeager og jord Anst kirke tilhørende. Opsat 14 dage.

206b:

Thomas Bang af Kolding på vegne af Hans Morten Bars og hustru har stævnet Anne Morten Skræders i Hjarup ang. hvad ord, hun noget før påske i Hans Morten Barses hus til dennes hustru om Laurids Jepsen skal have sagt, de ord, som hun ville fragå med æreskælden og andet, som i kirken ikke bør skiftes. Laurids Jepsen i Hjarup er stævnet, ligeså samtlige Hjarup bymænd. - Hans Lauridsen Holst mødte på vegne af Laurids Jepsen: Der er stævnet til landstinget, og der er taget kontrastævning.
����Hans Holst antyder, at Thomas Bang er Laurids Jepsens ven og frænde. Thomas Bang svarer, at han ikke tror, han med rette kan regne sig i slægtlinje med ham.
����Kendelse: Da som ej alene her for retten alt forlængst dom er afsagt, hvilken af Thomas Bangs principal til underkendelse til landstinget er indstævnet og der opsat, men endog derforuden Laurids Jepsen derimod haver taget contra landdstingsstævning, som nu her i retten er fremvist, og samme sag derfor ved den lovlige landstingsret står i opsættelse og de indstævnede vidner om denne sags beskaffenhed deres vidne alt tilforn her for retten edeligt har efter loven aflagt samt på de da til dem gjorte spørgsmål svaret, så understår jeg mig ikke samme vidner, som en gang her deres sandhed edeligt i den sag afsagt haver, til videre vidne eller eds aflæggelse derom at aflægge.

207b:

Peder Friismand af Ødis Bramdrup har stævnet Mads Jessen i Vonsild og Henrik Lydersen i Ødis angående penge, som Jens Juul i Taps Uhre med Peder Friismand har tvistet.
����Svend Christensen af Hjarup: Sidste år var han med Knud Buck i Hjarup hos sal. Eskel Juul i Tapsøre, som da lå på sin seng. Knud Buck begærede og blev af Eskel Juul tilsagt at have hans datter til ægte, og da der blev talt om medgiften, sagde Eskel Juul, at dersom han kunne beholde noget til overs, inden han døde, da skulle hans tvende døtre Anne og Karen Eskelsdøtre nyde samme penge, så mange han vidste at kunne beholde tilovers.
����Knud Buck bekræftede vidnet.
����Herimod mødte Jens Juul af Tals Uhre på vegne af Mads Messen af Vonsild og forlangte på forn. afhørte tvende vidner last og protest at svare på behørige steder efter lovlig citation.

208:

Thomas Bang af Kolding på vegne af Niels Lottrup, herredsfoged i Nørvang-Tørrild herred, har med stævningsmændene Christen Geising af Hjarup og Otto Hansen af Kolding stævnet Hans Svendsen i Hjarup ang. auktionspenge, som han endnu ikke har betalt for gods, han købte på auktionen efter sal. Henrik Hansen (forrige herredsfoged), som boede og døde i Slelde. Thomas Bang fremlagde en lodseddel under forrige forvalter over Lerbæk hovedgård og underliggende gods, sr. Mikkel Pedersens hånd. Hans Svendsen har købt for 13 rdl. 4 mk. - Hans Svendsen mente ikke, at han var beløbet skyldig. Opsat 8 dage.

208b:

Søren Henriksen af Grene Krog på vegne af sin husbond, ædle Peder Mortensen, har stævnet Hans Jensen i Sønder Grene Krog for hans sidst havende bopæl til lysningstingsvidne og rømningsdom. Han er ved nattetide mellem den 9. og 10. september bortrømt og fraflyttet den halve gård, han beboede, og har med sig taget alt, hvad løsøre, bæster, kvæg, boskab og andet deslige, som fandtes ved stedet. Han skal indfinde sig på sit bosted . Sætter i rette, at han dømmes som rømningsmand. Opsat 14 dage.

209:

Hans Olufsen af Ødsted lovbød til 3. ting den gård i Ødsted, han i nogen tid har ejet og beboet. Hr. Peder Storm på vegne af fru Eibe von Wohnsfleht sal. velbårne oberst von Sæhnes efterleverske begærede at købe.

209b: (Her begynder mikrofilm 30019)

Skødet. Hans Olufsen har købt gården af fru Elisabeth Sophia von Bassens iflg. skøde af 11/4 1704. Se fol. 138b.

210: (Mikrofilm 30018 slutter her)

Kgl. maj.s velbestalter regimentskriver ved oberst von Ingenhavens regiment til fods, sr. Christian Albr. Corck fremkom for retten efter tvende foregående lovbydelse for skøde på den gård, Jep Pedersen i Amnitsbøl sidst påboede. Der er blevet lovbudt den 19. og 26. september. Skøde til oberst Johan Peter von Ingenhaven.

Fredag den 17. oktober 1704:

Peter Sonnix på vegne af kongen og amtmanden ctr. regimentskriver Jens Ducke (fol. 203). Begærede dom. Formente, at Jens Duckes seneste indlæg ikke af dommeren blev anset, fordi det kun indeholdt ubeviselige, utidige beskyldninger og udflugter. Opsat til dom 8 dage.

211:

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad (fol. 205) fører vidner i sagen ctr. Peder Jensen af Vester Gesten.
����Anne Jensdatter af Vester Gesten: Ca. 3 uger før jul gik hun efter Gunder Jakobs begæring af Vester Gesten til Jens Bertelsens i Øster Gesten (!) og begærede af hans hustru Margrethe Iversdatter til låns og med mere bekom et sølvbæger til at bruge til Maren Jensdatters bryllup i Vester Gesten. Hun leverede bægret til Gunder Jakobs i Peder Jensens hus. Og da brylluppet var overstået, bar hun det af Margrethe Iversdatter lånte tøj hjem igen, og leverede hende det selv, undtagen sølvbægret, som da var blevet borte.
����Og som Jakob Andersen af Vester Gesten med sin hustru Gunder Jakobs sig påberåbte at ville bevise, at forn. Anne Jensdatter for sin usandfærdighed i andre måder alt tilforn havde udstået kirkens disciplin og derfor nu ej bør stå til troende og mindre tilstedes nogen ed, så blev hende nu ingen ed tilstedt. Den beror i 14 dage, til hvilken tid Jakob Andersen og hustru skal bevise deres påstand.

211b:

Synstingsvidne på det bolig i Verst, skovrider Jakob Rovert har i fæste og Søren Sørensen sidst beboede. Bygningerne er stort set ubrugelige. Gødningen er kørt ud af gården og lagt i en mødding uden for huset ved byleddet.

Fredag den 24. oktober 1704:

212:

Dom i kongens og amtmandens sag ctr. regimentskriver Jens Ducke: Der er allerede afsagt dom i sagen. Herredsfogeden tør ikke understå sig i at gøre nogen forandring deri.

Hr. Elias Biener ctr. Mads Gregersen. Herredsfogeden formanede parterne til forlig. Opsat 8 dage.

212b:

Hans Lauridsen Holst af Kjeldbjerggård på vegne af oberst Theodosius Levitzou (fol. 206) ctr. Niels Møller i Lunderskov og Christen Jensen i Drabæk mølle. Vidner:
����Jep Andersen af Lunderskov: Som han kan mindes, er det nu 14 år siden, at nu sal. Søren Nielsen Bull, da han boede i Lunderskov, sagde til ham blandt andet, som blev talt om kirkejorder, at i Lunderskov vestervang skulle findes en ager hørende til Anst kirke og liggende til Niels Møllers nu beboende gård. Vidnet kan udvise ageren. I den ager kan der sås 7-8 skæpper rug. Og en ager på Nørhede tilhørende kirken og liggende til Niels Pedersens gård, dér kan sås 10 skp. rug. Den ager brugte sal. Peder Møller i Drabæk, så længe han levede. Om den derefter blev brugt af Niels Møller eller af Christen Jensen, ved vidnet ikke. Om en ager i Lunderskov vestervang ved han ikke, om det er en kirkeager eller ikke. Dog har den været brugt af Niels Møllers gårds beboere i 30 år.
����Hans Skammelsen af Lunderskov: Han har ikke vidst, at ageren i Vestervang skulle være kirkejord, bortset fra hvad Jep Andersen har sagt. Men Tådsager er kirkejord og har været brugt af Christen Jensen i Drabæk mølle.
����Niels Sørensen Ølgryde af Lunderskov: Som Hans Skammelsen.
����Søren Tullesen: Vidste intet.
����Christen Jensen af Drabæk mølle fremkom og tilstod, at han et år har brugt Tådsager et år efter sin kones faders sal. Peder Møllers død, såsom han i levende live afstod den til ham, og efter Peder Møllers død brugte Christen Møller ageren med Niels Pedersen Møllers tilladelse, fordi han skulle betale al afgift af de til hans gård liggende kirkejorder.
����Hans Holst formodede, at Niels Pedersen Møller skulle tage jorden i fæste og svare alle kgl. afgifter. Og Christen Jensen Møller bør lide som for uhjemlet. Opsat 3 uger.

213b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen har stævnet rytterbonden Peder Olsen af Horsted for ulydighed, fordi han efter sognefogedens tilsigelse udeblev med sin vogn, som skulle være mødt ved skriverstuen og kørt ud i amtet med regimentskriveren. Opsat 14 dage.

Hans Lauridsen Holst på vegne af ædle Peder Mortensen (fol. 208) ctr. Hans Jensen i Grene Krog. - Dom: Han er bortrømt og har ikke indfundet sig igen. Han skal regnes for en rømningsmand, hvor han end træffes.

214:

Rasmus Jakobsen i Thomas Bangs fraværelse ctr. Hans Svendsen af Hjarup (fol. 208). Hans Svendsen fremlagde dokumenter: 1) en revers af forrige amtskriver sal. Henrik Hansen på 10 rdl., 2) en ditto, 3) en af Hans Svendsen til guldsmeden i Kolding, Diderik Buck, skriftlige begæring angående et par guldknapper med 3 diamanter at veje og taksere med påskrevet taxering m.m. Opsat 14 dage.

214b:

Fredag den 31. oktober 1704:

Markus Nissen i Bønstrup har stævnet Laurids Poulsen i Hjarup ang. Niels Bendixens aftægtshus i Hjarup, som Laurids Poulsen har tiltaget sig. Fremlagde 1) en kontrakt af 12/1 1699 med Niels Bendixens transport og panteforsikring af 2/4, 2) en klage til ryttersessionen med påskreven resolution. - Sætter i rette at have bevist sin adkomst til huset, hvor det står, og til al øvrig aftægt, som Laurids Poulsen skulle give sin svigerfar årligt. Alligevel har Laurids Poulsen flyttet huset ind i sin egen gård og bemægtiget sig alle de øvrige aftægtssorter. Derfor bør han betale 30 rdl., som Niels Bendixen skylder ham, eller levere huset tilbage til det sted, hvor det først stod, samt årligt lever ham Niels Bendixens aftægtsydelser. Opsat 14 dage.

215:

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Søren Hacksen Skovgaard har stævnet kaptajn Leegaards frue med hendes pige Margrethe samt Markus Nissen i Bønstrup for at vidne om, hvorledes Søren Hacksen fredag den 17/10 i kaptajn Leegaards eget hus i Skanderup med ærerørige skældsord, hug, næsepust og hårryk pludseligt og voldeligt skal være overfaldet af kaptajn Leegard og hans løjtnant ved navn Buge. - Stævning til Leegaard og Bugge.
����Markus Nissen: Var med Søren Hacksen kommet ind i kaptajn Leegaards hus med en missiv fra regimentskriveren og generalkommissariatet angående fjorten mark danske, som hver af landdragonerne til deres mundering kjortel nu sidst forgangne Michaelis selv skulle betale. Løjtnant Bugge var også derinde i stuen. Blandt andet blev der i venlighed talt om en tvistighed mellem provst Anders Horne i Nagbøl og løjtnant Buge, hvor Søren Hacksen Skovgaard på høfligste måde rådede løjtnanten til forlig og derhos sagde, at efter hvad der var kommet ham for øren, da, om de på begge sider ville føre vidner, da blev muligvis provstens vidner bedre og snarere anset end løjtnantens. Da sagde løjtnanten, "Om du er provstens prokurator, må du være en kanalje, ingesmachter (?) hundsfot. Vil du kanalje sætte dig op imod en oberofficer". Søren Hacksen svarede, "jeg er så god en ærlig karl som enten I eller en anden". I det samme slog løjtnanten med sin næve til Søren Hacksen i hans ansigt og greb ham tillige i håret. Da som Søren Hacksen måtte gøre nødværge, trådte kaptajn Leegaard til og hjalp løjtnanten, greb Søren Hacksen i håret og sleede ham hid og did, så både kaptajnens frue og hendes pige med deres grædende tårer måtte råbe og bede kaptajnen og løjtnanten, at de dog skulle spare Søren Hacksen. Og efter Markus Nissens råd måtte Søren Hacksen undfly fra dem. Derefter sagde kaptajnen, at en anden gang, når regimentskriverens knægte og tjenere oftere kom med breve, da skulle de levere brevene fra sig og stå uden for døren.
����Søren Hacksen tilbød sin ed til bekræftelse, eftersom han til idag ej har kunnet skaffe flere vidner, idet kaptajnens frue og pige vel er blevet stævnet, men ikke har villet møde. -Kaptajnen og løjtnanten var ikke mødt. - Sættefogeden Anders Hansen Risbøl tilstod Søren Hacksen at aflægge eden.

216b:

Christen Kjeldsen i Kragelund har stævnet Lene Ulf i Kragelund med hendes søn Peder Jensen, der sidst tjente Christen Kjeldsen, men er undveget af tjenesten. Thøger Pedersen i Kragelund er stævnet, fordi han har forlokket Peder Jensen af hans tjeneste. Opsat 14 dage.

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Søren Hacksen Skougaard fremlagde en advarsel og tillysning ang. Erik Eskelsens halve gård i Kragelund, som står for reduceret hartkorn til rytterhold 1-3-0-0, og Clemmend Lassens gadehus i Hjarup, årligt for 9 mk. Begge steder er fæstefaldne. Om nogen vil indstille sig til at tage dem i fæste, skal der blive handlet med dem både om billig fæste samt hvad ved nogen af stederne til konservation i behold findes. Lysningen skal gentages de to næstfølgende tingdage.

Herredsfoged Bertel Pedersen betjente ikke selv retten i efterfølgende sager.

Provst Anders Horne i Nagbøl fremstillede to stævningsmænd med en skriftlig memorial: Som æren er så kær som livet, da er jeg højligen forårsaget -- at indstævne eder velædle kaptajn Leegaard og eders velædle frue samt regimentskriver Rasks fuldmægtige Søren Hacksen og Markus Nissen af Bønstrup,, at vidne ang. ærerørige ord, som løjtnant Buge d. 17/10 har talt. Stævning også til løjtnant Bugge og til vidner.
����Markus Nissen: (omtrent samme forklaring som på fol. 215). Løjtnant Bugge sagde lydeligt 3 gange, at hr. Anders Horne var en ungesmachter (?) skælm, og før end hr. Anders Horne skulle omvende løjtnanten, da måtte han omvende djævelen.
����Søren Hacksen bekræfter.

217b:

Hr. Elias Biener af Verst (fol. 182, 199) ctr. Mads Gregersen i Tersbøl. - Dom: Mads Gregersen har ofte og adskillige gange imod vedkommende lodsejeres vilje og samtykke ladet sit kvæg drive og græsse på Verst mark tvært imod lovligt foregående forbudstingsvidne af 3/5 1689, som Mads Gregersen selv velvidende er blevet forkyndt. Tersbøl beboere har ikke bevist at have nogen lod eller del i de omtvistede marker. Mads Gregersen skal for sin modvillighed og voldelige formastelse både og betale sine voldsbøder samt betale til Elias Biener 6 rdl. i sagsomkostninger.

Alle øvrige sager opsættes 8 dage, såsom det nu i aften både er helligaften og formedelst mørket ej længere kan ses at skrive eller holde retten.

218:

Fredag den 7. november 1704:

Læst kgl. forordning om kornskatten samt rentekammerets plakat om Koldinghus ladegårds avling og ferske søer i amtet til ny forpagtning for de højstbydende.

Regimentskriverens sag ctr. Peder Olesen i Horsted (fol. 213) opsat 3 uger.

Rasmus Jacobsen af Oxvig (i Thomas Bangs sted) på vegne af herredsfoged Niels Lottrup ctr. Hans Svendsen af Hjarup (fol. 218). Opsat 14 dage.

Jens Bertelsen Krog af Bøgvad (fol. 205, 211). Mundtligt forlig: Jakob Andersen og Peder Jensen, begge af Vester Gesten, lovede hver for sig og sine at betale Jens Bertelsen i Bøgvad inden nytår ialt 8 slettedaler. Ellers står sagen i fuld valeur.

218b:

Oberforster Hans Arnold Jantzens fuldmægtige Isak Jensen Franck har stævnet Niels Kielde i Skanderup for ulovlig skovhugst og for hans modvillighed, at han ikke ville lade sig føre til Koldinghus med heste og vogn, som han mandag den 27. oktober befandtes med i Skanderup skov på sin gårds skovspart, hvor han havde hugget 2 Capital risbøge. Han skal også svare for det risbøgetræ, som samme tid befandtes i hans senge skjult med sengeklæder og halm, så og ved huse andet omliggende træ. - Sognefoged Jep Iversen, samt Anders Sørensen og Rasmus Knudsen, alle i Skanderup er stævnet som vidner. Opsat 14 dage.

219:

For retten blev fuldfærdiget, beskreven og forseglet, fremvist og tilbuden en dom, som d. 24. oktober her for retten blev afsagt i den sag, som Peder Sonnix af Fredericia efter kgl. befaling og amtmandens fuldmagt søgte og førte mod regimentskriver Jens Ducke på Oxvig angående hans forgribelse med hug og slag og videre imod afdøde Jens Pedersen i Tolstrup og flere. Efter 3 ganges lydelig frembydelse og påråbelse lod sig aldeles ingen finde, enten på amtmandens eller Peter Sonnixens vegne, som ville modtage dokumenterne, hvilket rettens betjente begærede de otte tingmænd og alle andre nærværende ville drages til minde.

Fredag den 14. november 1704:

Anders Hansen Risbøl af Asbo er sættefoged.

Knud Hansen af Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius Levitzou har stævnet Nis Ebbesen i Dollerup til at vidne om Anst kirkes jorder på Lunderskov mark. Stævning til Christen Møller i Drabæk mølle og Niels Møller i Lunderskov mølle som hovedmænd i sagen. - Og som Nis Ebbesen ikke er mødt og han efter beretning skal være så gammel og skrøbelig, at han ikke selv kan komme, så er Jep Buch den yngre og Jakob Buck i Dollerup opkrævet til at høre hans vidne og lade ham aflægge ed derpå. Opsat 14 dage.

219b:

Christen Kjeldsen af Kragelund (fol. 216) ctr. Thøger Pedersen og Lene Ulfs i Kragelund. - Christen Kjeldsen havde lejet Peder Jensen Ulf, der alt året forud var i hans tjeneste, til nyt lejemål. Thøger Pedersen har besnakket ham, så han er bortrømt til Holsten, skønt han var indskrevet i landdragonernes reserverulle. Sætter i rette, at Thøger Pedersen bør lide efter lovens 6-22-4. Og Lene Ulfs er medvider og har også modtaget sønnens løn for sidste år; hun bør betale en fjerdepart af lønnen, som han skulle have i år. Opsat 14 dage.

220:

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af Markus Nissen af Bønstrup (fol. 214, 215) ctr. Laurids Poulsen i Hjarup. Denne irettelagde sin memorial til ryttersessionen med påskreven resolution samt et tingsvidne af 22/2 og mente dermed at have efterlevet resolutionen. Og som Markus Nissen har indgivet sin memorial Laurids Poulsen uafvidende, så begærede han genpart deraf. Opsat 8 dage.

220b:

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Søren Hacksen Skovgaard har stævnet Hans Iversen og Mads Iversen på Skanderupgård samt Per Larsen Skræder i Skanderup for vold og overlast mod Jens Andersen i Skanderup den 4/11 i Anders Nissens hus i Bastrup. Også stævning til provst Anders Horne i Nagbøl, hr. Peder Jensen i Hjarup, præstens tjenestekarl i Hjarup Peder Jensen, Lars Clemmendsen i Hjarup, dragon Mads Andersen, der er hos sin moder i Hjarup, m.fl. - Hans Iversen af Skanderupgård mødte med et indlæg. han påstår sig at være hr. Niels Bertelsens fæstebonde, og denne er som hans forsvar ikke stævnet. - Sættefogeden kender, at der ikke kan føres vidner mod ham. Tilmed er han stævnet til syn, og der er ikke opkrævet synsmænd. Nyt stævnemål må gives.

Fredag den 21. november 1704:

221b:

Hr. Anders Horne i Nagbøl har stævnet adskillige (navngivne) til at vidne om søndagsexercitsen ved Skanderup kirke: om eder og banden, om gudstjenesten, om prygl, som nogle dragoner er blevet trakteret med, og om årsagerne til, at nogle karle er bortrømt. Stævning til kaptajn Leegaard og løjtnant Buge (Bugge), korporal Henrik Garselev af Skanderup samt mange (navngivne) dragoner.
����Vidner: Om de ikke før mikkelsdag mange gange har set løjtnant Buge og korporalen at have mønstret dragonerne før gudstjeneste, og at de (løjtnant, korporal og dragoner) mange gange er kommet ind i kirken, når sangen før prædiken næsten var udsunget, og undertiden når præsten var kommet på prædikestolen. Og om ikke de nogle gange er gået ud af kirken uden at lade sig undervise af degnen i deres saligheds lærdom, men i stedet har stået i deres fulde exercits på mønstringspladsen, når sognefolket kom ud af kirken?
����Jens Andersen af Skanderup: Ved nok, at de nogle gange før Mikkelsdag har exerceret ved kirken før prædiken og er kommet ind i kirken under sangen før prædikenen og er gået ud igen under sangen straks efter prædikenen. - Adspurgt af regimentskriver Korck på vegne af løjtnanten svarer han, at han ikke ved, om det er efter befaling af officererne. Siden løjtnant Buge var kommet til at exercere dragonerne, da var dragonerne ej blevet så længe til stede i kirken, at de af degnen i kirken kunne overhøres efter prædiken. Dette til trods for, at præsten fra prædikestolen havde advaret, at ungdommen, så mange som efter kongens forordning ved burde, skulle blive til stede.
����Efter afhøring af et par vidner tilstod regimentskriver Christian Albrecht Korck (på vegne af Bugge) for at spare tid alt, hvad vidnerne havde fortalt. Og Bugge tilstod selv, at han 18. søndag efter Trinitatis havde pryglet en karl ved navn Iver Madsen.
����Horne spurgte Jens Andersen, om han ikke har set, at kaptajnen og løjtnanten, først en og så den anden, nævnte tid meget ynkeligt begge pryglede Iver Madsen, skønt han aldrig var præsenteret for amtmanden eller kommissionen, langt mindre undervist i nogen exercits, og om han ikke hørte, at kaptajnens frue bad for Iver Madsen, at de ikke skulle slå ham længere. - Svar: Har set, at Bugge slog Iver Madsen nogle slag, indtil Jens (!) Madsen græd og klagede sig, at han ikke kunne exercere, fordi han havde ondt i sin ene arm. Så bad kaptajnens frue løjtnanten om ikke at slå ham mere, og kaptajnen sagde, at Iver Madsen skulle aftrække sin kjortel og lade se, hvad hans arm fejlede, og da han havde afdraget den, pryglede kaptajnen ham på samme arm, som løjtnanten før havde pryglet ham på, og kaptajnens frue bad for karlen. Derefter brugte Iver Madsen sit gevær til exercits, som han kunne, eftersom han var nødt til det. - Løjtnant Bugge tilstod vidnet.
����Anders Horne tilspørger vidner (bl.a. Iver Madsens broder Jens og fader Mads Hunderup), hvad der var årsagen til Iver Madsens rømning. - Faderen: Da Iver var kommet hjem efter at være blevet pryglet, klagede han sig, og faderen sagde, han skulle gå i sin tjeneste igen; det blev vel bedre. Sønnen svarede, at hellere end han ville således, som sket var, blive pryglet og slagen, da ville han hellere give 20 rdl. ud, og hvis han ikke kunne blive fri for penge, da skulle han hellere drage så langt bort, at ingen skulle høre elle spørge ham. Han ved ikke, hvor sønnen er.
����Jep Buch den yngre af Nagbøl: Havde Iver Madsen i sin tjeneste. Da Iver Madsen blev borte fra tjenesten, gav Jep Buch det til kende for amtmanden. Men dagen efter kom Iver tilbage, inden han forsvandt. Jep Buch havde talt med kaptajnen om at frikøbe ham. De havde aftalt 10 rdl. og 4 tdr. havre. Men da han kom for at aflevere betalingen, nægtede kaptajnen at modtage den; Iver Madsen skulle selv komme med sin fader og andre mænd.
����Ebbe Clausen af Geising og Hans Poulsen ibidem blev spurgt om årsagen til Christian Poulsens rømning. - 14 dage før mikkelsdag kom dragon Jacob Lassen med en seddel fra løjtnant Bugge til Christian Poulsen, at han skulle næste søndag forføje sig til mønstring og exercits ved Skanderup kirke. Da svarede Christian Poulsen, at dersom han ikke måtte blive fri i den enkekones tjeneste, hvor lejet til, efter sessionens friladelse, men endelig skulle være dragon, da ville han være under hr. kaptajn Vosses (?) kompagni. Men hellere end han ville være dragon og exerceres ved Skanderup kirke, da ville han hellere lade sig partere eller rømme ind i Tyrkiet. Dog talte han hverken om pryglen eller andet.
����Jens Jeremiassen Degn forklarer, at hans søn Søren Jensen rømte, fordi han frygtede den hårde pryglen.
����Søren Møller i Rolles mølle om, hvorfor hans karl Peder Jepsen rømte: Karlen havde af løjtnanten fået at vide, han skulle være dragon. Karlen havde sagt til Søren Møller, at hvis han ikke kunne få ham fri, så tjente han ham ikke mere.
����Niels Møller af Lunderskov: Har set løjtnanten slå en dragon med et spanskrør, så det sprak.
����Anders Horne til Skanderup mænd: Har de ikke hørt, hvorledes løjtnanten mange gange har bandet dragonerne og bedt djævelen regere deres hjerter, og hvorledes han har trakteret dem med hug og slag, fordi de ikke kom så tidligt til mønstringspladsen, at de kunne exercere før gudstjenesten? - Jo. - (Nogle vidner om heste på en toft).
����Præsten spurgte vidnerne, om korporal Garsløf ikke havde pryglet deres vangmand, så han lå i sin seng et par dage, fordi han havde indtaget korporalens svin i folden. - Jo. - Og de bekræfter, at det er alle dem, der skal holde folk, til stor skade, at karlene blev behandlet med banden og pryglen.
����Markus Nissen af Bønstrup har hørt løjtnanten sige, at alle bønder var skælme, men han sagde det i ralderi (?).
����Anders Horne bad om et skudsmål fra Skanderup vidner. De svarede, han havde levet så ærligt, kristeligt og skikkeligt og lært Guds ord retteligt etc.
����Dragon Niels Kaalback: Løjtnanten slog sin kæp i stykker på ham. Han vidste ikke hvor mange slag. Kæppen gik ikke midt over, men en splelter gik løs. Og han havde ikke ondt deraf videre, end han ømmede sin arm dagen efter.
����Dragonerne: De har vel hørt løjtnanten ved exercitsen bande, og de har fået nogle slag af ham, hvis de kom for sent.
����Dragon Christen Nielsen: Har givet kaptajn Leegaard 6 slettedaler for sin copulationsseddel.
����Dragonerne giver præsten godt skudsmål.
����Herimod fremstod regimentskriver Chritian Albret Borck på vegne af løjtnant Buge. Som spørger Skanderup mænd, om de kendte løjtnant Buge. - Jo, han logerede i Skanderup byg og er kommanderende overofficer ved kaptajn Leegaards kompagni. Han har logeret her siden sidste høbjergning. - Har han ført et uskikkeligt levned i den tid, som de mener at være Gud til vanære og kongen til skade? - De svarer, at de vedstår alt, hvad de tidligere har vidnet i denne sag, og i øvrigt vidste de intet at beskylde ham for. - Har nogen af dragonerne klaget over løjtnantens pryglen? - De har ikke klaget for dem, men de har nok hørt nogle af dem tale derom. - Knud Jessen svarede, at han havde hørt af en dragon, som tjente ham i sommers, at der havde undertiden vanket hug. - Har de begæret af hr. Anders Horne, at han dem ville antage og deres nød på behørige steder andrage? - Jep Iversen, Niels Kielde, Jep Vedstesen, Oluf Buck, Esben Knudsen og Knud Jessen, alle af Skanderup: De havde begæret af Anders Horne, at det kunne forhidres den pryglen, som passerede ved Skanderup kirkes exercerplads, som var dem alle til stor skade. - De øvrige tilstod det samme. - Korck spurgte dem, hvorfor de ikke havde andraget det for amtmanden. - Svar: De vidste ingen anden vej end at andrage det for deres præst og sjælesørger. - Om de ikke i andre tilfælde søgte deres verdslige øvrighed, når de skete noget for nær? - Jo, når noget vedkom deres gårde og grund. De havde også givet amtmanden til kende både, hvad der var vidnet om korporalen og andet..
����Dragonerne blev spurgt, om løjtnanten havde trakteret dem ubilligt. - De svarede, at de ikke havde noget at klage over andet end hvad de tidligere havde vidnet om, men takkede Gud og kongen for ham som en god officer og gerne ville leve og dø med ham, tilmed havde han også formanet dem i rette tid at søge i kirken og Guds hus og i alle måder at leve kristeligt og ingen tid at forsømme Guds tjeneste, enten at komme for sildigt i kirken eller at gå for tidligt af kirken. Og ellers tilstod dragonerne, at Iver Madsen sagde ej at kunne exercere, fordi han havde skade i sin arm, og derudover måtte afdrage sin kjortel, da ingen skader på ham blev set, såsom han havde skjorten på. - Anlangende den bortrømte Christian Poulsen sagde løjtnant Bugge aldrig at have set ham, men han skal være bortrømt, fordi han i sin tjeneste skal have belagt og forlokket en kvindeperson.
����På Anders Hornes spørgsmål svarede dragonerne, at de ikke for deres genstridighed, men vel på andre måder kunne have fortjent straf. To svarede, at de ikke vidste, om de havde fortjent sådan straf eller ikke.

228:

Læst patent om højesteret.

Christian Nielsen af Vorbasse og Peder Madsen af Rankenbjerg hjemlede ved ed, at de til idag har stævnet Niels Sørensen i Vorbasse Nebel angående hans gæld til Bartram Pedersen i Lejrskov, både for korn, han i sin nød har lånt, og hvad Niels Sørensen skal betale ham af det, han skylder Johanne Espensdatter i Højrup. Opsat 8 dage.

Stævning til samme Niels Sørensen for gæld til Anders Andersen i Vester Gesten. Opsat 8 dage.

Stævning til Staffen Munch, degn i Vorbasse, til synsmænds opkrævelse, ang. en toft i Vorbasse. Opsat 8 dage.

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Daniel Phillip Rask har stævnet hr. Hans Kock og hr. Jørgen Bang, begge i Vorbasse. Fire synsmænd opkræves. Opsat 8 dage.

228b:

Hvis øvrige sager, som til idag enten er hidstævnet eller opsat, beror til idag otte dage d. 5. december førstkommende, såsom nu i nat ej længere kan holdes ting, både for mangel af lys og den lange onde vej, de fleste her til stede værende haver hjem og ej længer kan være fra deres huse og gårde.

Fredag den 5. december 1704:

Markus Nissen af Bønstrup ctr. Laurids Poulsen i Hjarup (fol. 214, 220, 221). Opsat 8 dage.

Anders Hansen Risbøl af Asbo på vegne af hr. Anders Horne i sagen ctr. officererne. - Vidnet Las Andersen af Roved mødte ikke sidste gang, og Jep Buch den ældre og Jep Buch den yngre har været beskikket til at modtage hans vidnesbyrd. Idag er de til stede alle tre. - Las Andersen vedstod, at han havde foræret kaptajn Leegaard 4 tdr. havre og korporal Henrik Gorslev 2 får, for at de skulle hjælpe ham fra dragonvæsenet, hvorfra han i nogen tid har været forskånet. Efter løjtnant Bugges forslag har han lovet kaptajnen at betale, når han fik sit pas og afsked. Efter at han var blevet stævnet til tinget af Anders Horne for at vidne, da har kaptajnen og korporalen den 27/11 betalt ham både havren og fårene. - Sådan har Las Andersen vidnet for de to mænd, og det bekræfter han nu i retten, bortset fra at han ikke egentlig kan huske datoen, da han fik havren og fårene tilbage.

229b:

Hans Hansen af Øster Gesten har stævnet Peder Christensen Bøgvad i Øster Gesten angående en grund i Øster Gesten skov, som af alders tid har tilhørt Hans Hansens fæstegård, men som Peder Christensen nu har tilegnet sig til sin gård, der forhen var fæstet af Iver Lauridsen. - Der føres adskillige vidner.
����Vidner: Enemærket har været brugt til den gård, som Hans Hansen nu har i fæste og som hans hustrus fader, Iver Lauridsen, før ham havde i fæste.
����Jens Bertelsen Krog af Bøgvad: Han beboede næstefter Iver Lauridsen gården med hans datter til ægte, indtil han forleden år flyttede derfra. Han brugte aldrig det omtvistede enemærke, da han ikke vidste, at gården, som Peder Christensen nu bebor, havde nogen rettighed dertil.
����Peder Christensen Bøgvad vil gerne tilstå Hans Hansen grunden, såfremt det kan ske med øvrighedens billigelse.

230b:

Søren Jensen af Højen Stubdrup, et afkald. - Kvittering fra Søren Hansen og Peder Bertelsen i Nørre Vilstrup på 176 slettedaler med halvparten til hver. Det er børnepenge, som Søren Jensens fader Jens Sørensen har haft under værgemål og nu formedelst hans død er ophævet. Nu er de sat til at værger for sal. Søren Oxvigs søn Mads Sørensen. - Ligeledes tilstod Hans Andersen i Højen, at Søren Jensen har betalt al, hvad rente der til denne dag kunne være forfalden af Mads Sørensens arv.

231:

Niels Ebbesen af Bastrup har stævnet Jep Buck den ældre og den yngre i Nagbøl, Markus Nissen i Bønstrup, Jep Iversen i Skanderup og Jakob Buck i Dollerup mod lovbydelse, skøde og panteforsikring, som Bodil Eriksdatter, sal. Christen Bucks efterleverske hendes lavværge agter at tilstå hendes trolovede fæstemand Niels Ebbesen. Mads Hansen i Seest på vegne af sin kære søster Bodil Eriksdatter lovbød til 3. ting sin anpart af den gård, hun ibor i Nagbøl, til Niels Ebbesen eller hvem mest derfor ville give og i hendes bo til forbedring i rede penge vil indføre og betale. Niels Ebbesen af Bastrup begærede køb og panteforsikring.

232:

Mads Hansen af Seest på vegne af sin søster Bodil Eriksdatter solgte, skødede -- halvdelen af den part, der tilhører hende iflg. skøde af 22/7 1692, for 44 rdl. der er indført til boets forbedring.

233:

Fredag den 12. december 1704:

Hr. Anders Horne af Nagbøl på vegne af Markus Nissen af Bønstrup ctr. Laurids Poulsen i Hjarup (fol. 214), begærede dom. Laurids Poulsen protesterede; han har 2 tingdage forlangt, at Markus Nissen skulle bevise sin memorial til sessionen. - Dom: Markus Nissen beviser med den mellem Niels Bendixen og hans svigersøn Laurids Poulsen oprettede kontrakt med derpå skrevne transport, nemlig kontrakten dat. 12. januar 1699 og transporten d. 2. april 1704, samt derpå skreven approbation, item en sessionsresolution af 28. august 1704, at have ret og føje til det aftægtshus og andre sorter efter kontraktens formelding, som Niels Bendixen og hans hustru til deres livs ophold af Laurids Poulsen frivilligt udlovet er. Indtil Markus Nissen nøjagtigt bliver betalt for de 30 rdl., Niels Bendixen ham skyldig er. Hvorimod Laurids Poulsens fremlagte tingsvidne og sessionsresolution ej ses ham at kan være til befrielse. Laurids Poulsen er pligtig enten til Markus Nissen årligt i rette tide at svare og betale alle de aftægtssorter, jords sæd og andet, som han efter kontraktens indhold til Niels Bendixen og hans hustru skulle svare, indtil de ermeldte 30 rdl. bliver Markus Nissen fuldkommen deraf betalt, eller og forn. Laurids Poulsen til Markus Nissen i kontant at betale de forskr. 30 rdl. og selv at beholde derimod den efter kontrakten udlovede aftægt og da derimod efter sidste sessionsresolutions nærmere anledning og slutnings forklaring aldeles at være ophævet.

233b:

Forlig mellem hr. Anders Horne og løjtnant Frederik Christian Bugge. Denne erklærer sig om de æreskældsord, som han ubetænksomt har udtalt. Nu har de i venlighed oprettet et skriftligt forlig: Da Anders Horne er blevet toucheret på sin ære, så bekender jeg hermed, at ordene i hastighed og uden tilbørlig betænksomhed er udsagt og skrevet. Fortryder nu ordene, som i hastighed af munden og pennen er udfaldet. Erklærer provsten for en ærlig og brav mand etc. Lover at afholde sig fra sådanne ord. Ellers skal provsten have alle sine prætentioner imod ham forbeholden. Herimod forpligter provsten sig til ikke at føre processen imod ham videre.

234b:

Christen Kjeldsen ctr. Thøger Pedersen i Kragelund (fol. 216, 219). Opsat til 9. januar.

Fredag den 19. december 1704:

Laurids Jepsen af Hjarup på vegne af magister Laurits Leh i Kolding. Fremlægger et notarie instrument, som er videmeret af rådstueskriver Morten Johansen Lehemeyer i Kolding.. - Jens Pedersen af Egholt og Laurids Andersen ibidem på vegne af Lejrskov sognemænd vidnede, at kgl. maj. anpart korn og kvægtiende for Lejrskov sogn i mands minde har været benådet og endnu er benådet og henlagt til sognepræstens underholdning i Kolding, hvor sognemændene det også årligt har henført. Der har aldrig været fordret eller givet nogen skat eller afgift af kornet. Det har i mangfoldige år været ganske skattefrit.

235:

Hans Iversen af Bønstrup på vegne af sin søster Mette Iversdatter, tjenende i Hjarup præstegård, fremstillede vidner:
����Laurids Jepsen i Hjarup og Hans Pedersen af Bønstrup: Igår den 18. december var de hos Ellen Sørensdatter, fostermoder i Hjarup, og hørte, hvad hun vidste om Mette Iversdatters ægtemand Hans Sørensen Basse, om han var levende eller død, såsom hans hustru Mette Iversdatter ikke har hørt det ringeste til ham. Ellen Sørensdatter (som formedelst hendes fostermoders embeds forretninger ved de kvinder, som var i barnefødsels nød ej selv kunne komme til ting sin sandhed derom at vidne) da svarede og beedigede, at hendes salige mand Hans Jensen (som var soldat under oberst Bünneborges regiment og døde i Rensborg for fem år siden) kom hjem af den belejring og krigstogt, som sidst var for Tønningen i Holsten, da iblandt andet, som blev omtalt og hun spurgte, hvor det stod til med adskillige deres i samme krigstogt medværende bekendte venner, sagde hendes sal. mand i fuldkommen troværdighed til hende, som de lå tilsammen i deres seng, at Mette Iversdatter i Hjarup præstegård turde ikke frygte for, at hendes mand Hans Sørensen Basse, som havde været soldat under oberst Bruns regiment under kaptajn Dechens kompagni, skulle komme enten kram eller lam til hende igen, thi han udi samme krig var alt bleven ganske død og kaput, som forn. Hans Jensen havde både set og hørt. Hvilket Ellen Sørensdatters mand således i fuldkommen trofast, venlig og kærlig sandhed til hende udsagt havde.
����Jørgen Madsen af Vester Vamdrup: For ca. 6 år siden var han i Vejen i Voldborg Jensdatters hus, hvor også indkom en soldat, som sagde at være kommet fra den belejring og krig, som sidst var for Tønningen i Holsten. Og da soldaten blev spurgt, hvorledes det var både med Hans Sørensen Basse og andre bekendte, som havde været med i krigen der, svarede han og tilstod ved ed, at Mette Iversdatter, som tjente i Hjarup præstegård, hendes mand var alt død og ganske kaput og skulle ej komme enten hans hustru eller andre her i verden mere til hinder.

235b:

Alt forskrevne og ej videre, her for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting, indeværende år fra d. 26. januar 1704 og til idag d. 19. december forskr. år, begge bemeldte nemlig både den første og sidste tingdag inclusive, at være beskreven passeret, testerer Bartram Pedersen..236:

1705


I Jesu Christi Hellige Navn Begyndes først at Holdes Ting og Ret Her På Anst, Jerlev og Slaugs Herreders Ting udi Dette Indkomne Nye år

Anno 1705 - Fredagen d. 9. Januar:

Bertel Pedersen på Amhede herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver. Otte tingmænd: Peder Lauridsen i Spjarup, Peder Torbensen i Knudsbøl, Anders Christensen i Fuglsang, Christen Terkelsen i Jordrup, Lorents Frandsen i Egtved, Jep Knudsen i Jordrup, Jens Christensen i Spjarup, Frederik Mogensen i Egtved.

Christen Kjeldsen af Kragelund ctr. Thøger Pedersen og Lene Ulf ibidem. Opsat 14 dage.

Fredag den 16. januar 1705:

Læst forordning om matrikelskatten for 1705.

Læst rentekammerets resolution på en del poster, som amtsforvalteren har spurgt om ang. kopskatten til landmilitsens mundering.

236b:

Knud Hansen af Vejen mølle på vegne af oberst Theodosius Levitzau ctr. Niels Pedersen Møller i Lunderskov og Christen Jensen i Drabæk mølle ang. noget kirkejord. Hans Lauridsen Holst, som ellers fører sagen er forhindret. Får tilstedt 14 dages opsættelse.

Fredag den 23. januar 1705:

Christen Kjeldsen af Kragelund ctr. Thøger Pedersen og Lene Ulf ibidem. Opsat 14 dage.

237:

Både nogle af tingmændene og andre vedkommende er forhindret af ulvejagten, så tinget kan ikke sættes.

Fredag den 6. februar 1705:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Christian Nielsen har stævnet Poul Skovløber for hans sidst beboende bopæl i Ågård, ang. besætnings udsættelser til den ryttergård, han forhen beboede i Ågård og til Jep Jørgensen har opladt, som derpå fæste er tilsagt. Opsat 8 dage.

Christen Kjeldsen af Kragelund ctr. Thøger Pedersen og Lene Ulf (fol. 216, 219). De er ikke mødt, og Christen Kjeldsen tilbyder derfor at aflægge ed på sin beskyldning. - Dom: De indstævnede er efter stævning og mange opsættelser ikke mødt i retten ang. Peder Jensen Ulfs forlokkelse. Han skulle for sin tjeneste i indeværende år have haft 12 slettedaler. Thøger Pedersen skal have lokket ham til at rømme til den holstenske side i Haderslev amt. Moderen Lene Ulfs har været vidende herom. Hun bør efter lovens 3-19-14 betale til Christen Kjeldsen en fjerdedel af hans løn, 3 slettedaler. Thøger Pedersen skal for sin forlokkelse iflg. lovens 6-22-4 betale til Christen Kjeldsen dobbelt så meget som den bortrømte Peder Jensen Ulfs indeværende års løn, 24 slettedaler.

238:

Fredag den 13. februar 1705:

Som de otte tingmænd ikke mødte eller kunne af tilstedeværende bekommes, så kunne derfor retten eller tinget ikke sættes.

Fredag den 20. februar 1705:

Hans Lauridsen Holst på vegne af oberst Theodosius Levitzou ctr. Niels Pedersen i Lunderskov og Christen Jensen i Drabæk mølle ang. noget kirkejord på Lunderskov mark, som med rette hører ind under Niels Pedersens gård og ikke er taget i fæste af ham, og ellers Christen Jensen har brugt samme jord. - Christen Jensen opnåede en mindelig ordning med rimelig erstatning. Opsat 14 dage.

238b:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Poul Skovløber af Ågård (fol. 237). Opsat 8 dage.

Fredag den 27. februar 1705:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Jakobsen ctr. Poul Skovløber af Ågård (fol. 237, 238). Sætter i rette, at Poul Skovløber har haft ½ ryttergård i fæste og er fraflyttet den uden øvrighedens minde, og han har ikke ladet tilbørlig besætning forblive på stedet. Han bør skaffe tilbørlig besætning samt lide efter forordningerne. Opsat 14 dage.

239:

Fredag den 6. marts 1705:

Knud Hansen af Vejen mølle på vegne af oberst Levitzou ctr. Niels Pedersen møller i Lunderskov (fol. 238). Opsat 4 uger.

Fredag den 13. marts 1705:

Peder Jensen af Svinholt på vegne af sin svoger Poul Hansen af Horsted ctr. Oluf Jensen skomager i Horsted. Denne og hustru mødte. De tilbød deres ed på, at Poul Hansen var skyldig i det, som de har sagt om ham: at han havde taget deres korn om natten, hvilket de har set med deres øjne.

239b:

Joen Nielsen af Bølling er stævnet af regimentskriver Jens Ducke for at føre vidner om sin armelige og slette tilstand samt årsagen dertil. Vidner af Egtved sogn: Joen Nielsen Gris er på kort tid 2 gange blevet overfaldet af ildebrand, som både hans første og sidste nyt opsatte meget kostbare bygninger har lagt i aske med korn og alt indbo, og desuden er hans heste døde for ham. Før var han en meget velhavende mand. Nu i største armod, henvist til, hvad gode medlidende kristne vil give ham i Guds navn.

Hans Pedersen af Glibstrup har stævnet regimentskriver Andreas Rask til at påhøre vidner om hans kvægs affald. Foruden den store, skadelige tordenild, som faldt ned i hans ladehus for 1½ år siden og ødelagde alle bygninger med indbo og korn, er hans kvæg siden død i hobetal af smitsom lungesygdom. Nu har han ikke andet end det, som Gud og kongen vil give ham.

340:

Kirkeskriveren over Alminde syssel lyste til skifte efter sal. Poul Joensen, som boede og døde i Jordrup på kirkens tilliggende bolig, den 18. marts.

Fredag den 20. marts 1705:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Vinter begærer opkrævet 4 mænd til at syne samtlige ryttergårde i Anst og Jerlev herreder, så vidt hr. oberst Ahlefelds regiments ryttere sig befinder, også boels og gadehuse. Detaljeret beskrivelse af opgaven, der også omfatter syn på ymper, pile og humlekuler. Der opnævnes 4 for Jerlev herred og 4 for Anst herred. De skal afhjemle deres syn om 14 dage.

241:

Hr. Peder Storm af Egtved har stævnet Joen Nielsen i Bølling for gæld fra den tid, han var Egtved kirkes værge. Opsat 5 uger.

Anders Iversen af Bølling, lavværge på vegne af Helvig Jakobsdatter Krag, sal. Poul Joensens efterleverske i Jordrup, fremlagde skifteforretning af 18/3 1705 efter Poul Joensen, som boede på et kirkeboel i Jordrup. Det, som bliver tilbage efter betaling af gæld, skal skiftes mellem enken Helvig Jakobsdatter Krag og den afdødes efterlevende søskende og arvinger, nemlig Jens Joensen af Ravnholt på egne vegne, Jens Christensen ibidem på vegne af hustruen Maren Joensdatter, Hans Jensen af Øster Gesten på egne vegne og på vegne af menige andre deres søskendes og medarvingers vegne, nemlig broderen Lauge Joensen, broderen sal. Gyde Joensens umyndige børn else og Mette Gydesdøtre, og søsteren Bodil Joensdatter.
����Overværende på rettens og Jordrup kirkes vegne: Jakob Jensen Bredballe af Vester Nebel, kirkeskriver over Alminde syssel, Bertel Pedersen på Amhede herredsfoged, Bartram Pedersen herredsskriver samt vurderingsmænd.
����Indbo m.m. er opdelt i kategorier: Kvæg og fæ: 3 køer, 5 kvier, 2 får, 1 sosvin. - Rugsæd. - Kobber og messing. - Sengeklæder. - Jernfang. - Træ og andet deslige boskab. - Tærsket korn på loftet. - Tærsket korn i laden. - Den sal. mands efterladte klæder. - Værdi ialt: 42 rdl. 3 mk. 13 skilling. - Deraf fordres: reparation af bygning, gæld til private og til kirken. Ialt 40 rdl. 4 mk. 6 skilling.
����Enken beholder boets midler og svarer for gælden.
����Til overs at dele: 1 rdl. 5 mk. 7 skilling. - Enken gav til sin sal. mands broder Hans Joensen, som det bedst behøvede, en vadmels kjortel for 1 rdl. 1 mk.

242b:

Fredag den 27. marts 1705:

Laurids Ebbesen af Refsinghoved har stævnet Jørgen Nissen Basse i Geising for gæld. Han har givet ham 4 slettedaler for en hest, som han dog beholdt. Han har solgt ham et ungnød for 2 slettedaler og en skæppe kalk til 8 sk. Har ikke fået pengene. Opsat 3 uger.

243:

Sr. Niels Bertelsen, komsumptionsforpagter og købhandler i Kolding, fremlagde obligation fra Niels Baltzersen Strorup i Kolding på 300 rdl. som Niels Bertelsen har forstrakt ham og kæreste Kirsten Nielsdatter med. Pant i forskellige grunde.

244:

Fredag den 3. april 1705:

Bendix Funck på vegne af amtsforvalter Niels Hansen har stævnet bønder for resterende landgilde. Opsat 14 dage.

244b:

Forlig mellem Knud Buck i Vejen mølle og Niels Pedersen i Lunderskov (Bendix Funck på vegne af Knud Hansen Buck) ang. de kirkejorder, som Niels Pedersens fader sal. Peder Nielsen Møller og alle andre formænd på gården har brugt, og som Niels Pedersen ikke har villet tage i fæste efter sin faders død. Niels Pedersen skal den 15. april betale 3 slettedaler, og Knud Buck skal give ham fæstebrev og derefter skal Niels Pedersen årligt betale afgifterne.

Poul Hansen af Horsted ctr. Ole Skomager i Horsted. . Opsat 14 dage.

245:

Bendix Funck af Kolding på vegne af familie- og folkeskatsforpagter Peder Elkjær på Gammel Estrup ctr. Jep Smed i Gamst for resterende indersteskat. Ved stævningen har han fået forbud mod at bortføre noget ham tilhørende i hans hus og smedje, før han har betalt. Han og hustru har været inderster i et gadehus, som de ikke havde i fæste. Har ikke betalt 3 terminer. Han har nu fæstet en gårdspart på proprietærgods i Vejen i Ribe amt, og han bør betale, før han flytter. Opsat 14 dage.

246:

Fredag den 17. april 1705:

Læst forordning om forhold ved strandede skibe og gods.

Amtsforvalter Niels Hansens sag ctr. en del amtstuen underliggende bønder (fol. 244) opsat 3 uger.

Lorents Frandsen på vegne af Peder Elkjær (fol. 248) ctr. Jens Smed, forhen i Gamst. Opsat 3 uger.

Laurids Ebbesen af Refsinghoved (fol. 243) ctr. Jørgen Nissen Basse i Geising. Denne tilstod at have beholdt de 4 slettedaler og modtaget en kalv og en skp. kalk; men Laurids Ebbesen har af ham fået 4 tdr. havre. De bør modregnes. Laurids Ebbesen protesterede: Hvad havre og andet, han har fået af Jørgen Basse, det var ikke sket på hans vegne, men på hans søns Abraham Jørgensens vegne. - Dom: Jørgen Basse tilstår at have modtaget de 4 slettedaler, en kalv og en skp. kalk, og beviser ikke at have betalt noget af det. Han skal betale.

246b:

Fredag den 24. april 1705:

Thomas Bang på vegne af herredsfogeden i Nørvang-Tørrild herred Niels Hansen Lottrup ctr. Hans Svendsen, logerende hos hans fader Svend Christensen i Hjarup, ang. hvad Hans Svendsen til afdøde Henrik Hansens arvinger kan være skyldig for en del gods, han på offentlig auktion skal have købt. Fremlagde de dokumenter, der blev irettelagt den 10. oktober l704 (fol. 208). Hans Svendsen protesterede imod atter at blive sagsøgt af herredsfogeden og hans kæreste sal. Henrik Hansens enke i Slelde. Han havde penge til gode hos ham, hvilket sagsøgeren godt ved og dokumenterne, der blev irettelagt den 24/10 1704, beviser. - Opsat 14 dage.

247b:

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Joen Nielsen Gris i Bølling (fol. 241). Opsat 8 dage.

Fredag den 1. maj 1705:

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Joen Nielsen Gris i Bølling (fol. 241). I 1699, da Joen Nielsen var kirkeværge, havde han uden provstens vidende begyndt et arbejde med tømmerværk og murværk på den nørre part, det beløb sig til 13 rdl. 4 mk. 4 sk, og samme bygning ikke kan tilendebringes, eftersom dets bygning er opsat til bly at pålægge, og kirken på andre steder, særdeles på koret og tårnet, har sådan hjælp fornøden, som kan løbe op i en temmelig stor sum penge. Sætter i rette, at som Joen Nielsen i så lang tid ikke har fremvist nogen resolution fra kirkens forsvar, at det utilladte arbejde måtte ham godtgøres, og han derved har forårsaget kirken omkostninger med proces og rejser, bør han betale pengene tilbage samt bøde til kirken. - Joen Nielsen svarer, at biskoppen har mundtligt resolveret i hr. Storms overværelse, at han ialt skulle betale 6 rdl. til kirken den 24. juni. Formoder, det må blive ved det. Opsat 4 uger.

1705, lørdagen som er tægtedag den 9. maj:

Lorents Frandsen af Egtved på vegne af Thomas Bang (fol. 247) for sal. Henrik Hansens arvinger ctr. Hans Svendsen. - Sagen behøver revisions- og likvidationsmænd. De opkræves. Opsat til 15. maj.

248b:

Søren Pedersen Tranne, fuldmægtig over Sønderskov hovedgård og gods på vegne af sal. Jørgen Skeel Dues arvinger har stævnet ridtmester Jens Kaas på Roy for betaling af adskillige varer, der blev tilslået ham på auktionen efter Jørgen Skeel Due på Sønderskov, ialt 69 slettedaler 1 mk. 8½ sk. Jens Kaas tilbød straks at betale beløbet med begæring, at den bøsse ham tilhørende, som på auktionen blev solgt for 2 rdl. 2 mk. 8 sk. blev fradraget. Opsat 6 uger.

249:

Knud Hansen af Vejen mølle som fuldmægtig for oberst Theodosius Levitzou har stævnet Mads Sørensen i Roved til opkrævelse af synsmænd, der skal syne den kvarte gård, han bebor. De skal afhjemle næste tingdag, hvor han skal fremvise sit fæstebrev. Det er formedelst restance, stedets forsiddelse, brøstfældighed. Der opnævnes Jens Thomsen af Vorbasse, Jes Willumsen ibidem, Hans Olufsen i Vester Gesten, Hans Rasmussen i Hvolbøl og Peder Andersen i Refsinghoved. Afhjemles næste tingdag.

249b:

Hr. Peder Arensberg til Hveixel og annex efterlyste til 1. ting Christen Jensen af Elkær i Grene sogn, han er bortrømt.

Fredag den 15. maj 1705:

Peder Andersen af Harresø på vegne af ridtmester Brinck til Haraldskær har stævnet Christen Terkelsen, Nis Madsen, Mads Pedersen, Søren Madsen og Jens Jensen, alle af Kærbølling, ang. gammel skik og sædvane med udpantning hos halstarrige og rebelske bønder, som plejer at forsømme husbondens hovarbejde af modvillighed. - Amtmanden har tilladt Jens Lottrup at føre de indstævnede selvejerbønders sag. Men hans resolution er på slet papir. Sættefogeden tør dog ikke underkende amtmandens resolution, som han har underskrevet med egen hånd. - Der føres vidner:
����Niels Lauridsen af Hopballe: Det har været skik at pante de bønder, som udeblev fra hovarbejde m.m. Hvor han har tjent som ladefoged, blev der ikke gjort forskel på selvejere og fæstebønder, de gjorde alle lige hovgerning.
����Niels Nielsen, endnu ladefoged på Lerbæk og forhen ladefoged på Hvolgård og Aggersbøl. Husker ikke, at der var selvejerbønder til de gårde, hvor han var ladefoged, men fæstebønder, som forsømte hovgerningen, blev pantet.
����Jørgen Christensen, forhen ladefoged på Ruballegård: Som Niels Lauridsen, undtagen om de selvejerbønder, som forsømte sin ægt med et par heste; men ellers havde Jørgen Christensen ofte lige så vel pantet selvejere som fæstebønder.
����Niels Jensen, ladefoged på Refstrup: Har pantet, men husker ikke at have haft selvejerbønder at tilsige.
����Joen Bertelsen i Nørre Vilstrup m.fl.: Selvejerbønder blev pantet lige så vel som fæstebønder.

251:

Thomas Bangs tjener i Kolding, Jens Christensen, på vegne af sal. forrige herredsfoged Henrik Hansens enke og arvinger ctr. Hans Svendsen af Hjarup (fol. 248, 247, 208). Revisions- og likvidationsmændene: Enken har krævet 13 rdl. 4 mk. af Hans Svendsen. Denne har fremlagt 2 reverser på lånte 20 rdl. samt attest om 2 guldknapper med 3 diamanter. Hans Svendsen har endnu 5 mk. til gode. -- Dom: Enken er fundet at være Hans Svendsen skyldig 5 mk. Hans Svendsen frikendes for hendes krav og har sin regres for de 5 mk. forbeholden.

252:

Knud Hansen Buck af Vejen mølle på vegne af oberst Levitzou ctr. Mads Sørensen i Roved. Fremstiller synsmænd. De har synet den kvarte gård. Salshuset på 14 fag plus et fag porthus: mangler 13 stolper, 2 bjælker, som skal tilsættes nye hoveder, 1 par sparrer og 4 hanebånd. På den søndre side er lægter og tækning nogenledes, men de 14 fag på nørre side er brøstfældig. (Der er angivet priser på materialer og arbejdsløn). Et fæhus, som er af gammel ege og noget nyt bøgetømmer, opsat forgangne år, nogenlunde, men ikke dygtigt for fuldt syn. Ploven mangler hjul, stælder og plovhoved. - Reparationer vil koste ialt 15 rdl. 5 mk. - Angivelse af, hvad der er sået. Jorden er forsvarlig i brug. - Knud Hansen sætter i rette, at han har sit fæste forbrudt. - Opsat 14 dage.

252b:

Poul Hansen af Horsted ctr. Oluf Skomager ibidem ang. beskyldning. Sætter i rette, at Oluf Skomager beviser sine påstande eller selv skal lide på sin ære og være en løgner og sådan en mand, som han selv har beskyldt Poul Hansen for at være. Der skal tages meddomsmænd. Opsat 3 uger.

253:

Poul Gjermandsen i Bølling, et afkald. - Søren Pedersen af Gelballe på egne og hustru Magdalene Poulsdatters vegne, Hans Olesen af Bølling på egne og hustru Maren Poulsdatters vegne, tilstod, at deres hustruers fader Poul Gjermandsen har betalt dem deres arvelod efter Poul Gjermandsen og hans hustru Maren Jensdatter.

253b:

Alt forindførte, som i denne tingbog findes dette år fra d. 9. januar 1705 til d. 15. maj begge bemeldte tingdage samme år inclusive, og ej videre for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting at være beskreven passeret, og denne tingbog formedels den ej til flere tingdages forretninger sig kan strække, dermed hidindtil at være udskrevet. Testerer Bartram Pedersen.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk