Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


(Mikrofilm 30018)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1703-05

1703

1:

Amtmandens autorisation den 18/12-1702 af tingbogen, der har 254 blade.

1b:

I Jesu Christi navn begyndes først at skrive --- denne nye tingbog anno 1703 Fredagen og tingdagen d. 26. januar, og da blev retten holden og betjent af kgl. maj. herredsfoged Bertel Pedersen på Amhede, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver. Otte stokkemænd: Jens Hansen i Knudsbøl, Jørgen Jepsen i Jordrup, Søren Pedersen i Gelballe, Søren Sørensen i Geising, Jens Christensen i Spjarup, Anders Christensen i Torsted, Peder Lauridsen i Spjarup og Hans Hansen i Verst.

Sr. Christian Lützen ctr. ridefoged Peder Elkjær på Skodborghus ang. hans ublu overfald med hug og slag og blodig såremål samt klæders istykkerrivelse den 3. januar på Estrupgård. Anders Hansen i Asbo er indkaldt som vidne. Opsat 14 dage.

2:

Amtmanden ctr. Jakob Salmonsen Lund, degn i Store Anst for hans utilbørlige forhold med brændevins- og tobakssalg. Opsat 14 dage.

Amtmanden ctr. Frands Jensen, Rasmus Jensen, Jesper Hansen, Gyde Christensen og Christen Frandsen i Verst for forhindring i herredsfoged Bertel Pedersens forretning den 13/12. Opsat 14 dage.

Skovløber Frederik Mogensen af Egtved (se 1/12 og 12/1) ctr. Peder Pedersen på Nygård for skovskade i Nygårds skov og plantehave. Peder Pedersen er ikke mødt. - Dom: Skovrider Berent Runge tiltaler Peder Pedersen for nogle træers huggelse i Nygård skov samt plantehaven, som Peder Pedersen til en oksefold kvæg deri at indelukke og samle gødning sig skal have bemægtiget og ødelagt de deri værende træer. Til beviselighed er alene fremlagt et synstingsvidne, som er taget over samtlige Jerlev herreds og Jelling bys skove, udstedt her af tinget 25/8 1702. Peder Pedersen har ikke været stævnet til synets afhjemling. Han kan derfor ikke idømmes nogen straf.

2b:

Hans Pedersen af Højen lovbød til 3. ting sin gård i Højen. Ingen af familien har begæret skøde. Regimentskriver Jens Hansen Ducke begærede skøde for sig og sin kæreste.

3:

Lørdag den 3. februar 1703:

Bertel Nielsen af Rugsted ctr. Lauge Laugesen i Vork for en del risege, han skal have hugget i Bertel Nielsens skovsparter i Volslund. Lauge Laugesen nægtede at have gjort det.
����Jep Christensen af Rugsted: Han så noget før jul, at en karl stod og huggede på en riseg i Bertel Nielsens enemærke. Han kendte ikke personen, før end han nu så ham her for retten. Det var Lauge Laugesen.
����Peder Jensen skovløber, Rugsted krat: Kort før jul fulgte han med Bertel Nielsen på hans begæring ud i hans enemærkes skov. De så to egestubbe. Stammerne var bortført. De fulgte sporene til Vork og fandt dem ved Lauge Laugesens lade.
����Lauge Laugesen vil skaffe sig hjemmel. Opsat 3 uger.

4:

Regimentskriver Jens Hansen Duckes tjener Rasmus Vinter og Hans Pedersen af Højen fremlagde købekontrakt og skøde til Jens Ducke på gården i Højen. Intet af sælgers gods forbliver undtagen rugsæden og det derved liggende tømmer samt i rytterstuen bord, bænk, sengeklæder og hvad ellers der findes, samt alt nagelfast. Gården vil blive lovbudt 3 tingdage efter jul. Sign 22/12 1702, Hans HPS Pedersen, Anne AGD Gydesdatter, Hans Pedersens hustru.

5:

Fredag den 9. februar 1703:

Christian Lütze ctr. Peder Elkjær. Opsat 14 dage.

Amtmanden ctr. Jakob Salmonsen, degn i Store Anst. Opsat 14 dage.

Amtmanden ctr. Vesterby mænd. Opsat 14 dage.

Hr. August Richter, sognepræst for Anst og Gesten menigheder, et tingsvidne. Han tilkendegiver til 3. ting, at som han på skiftet efter sin sal. formand hr. Laurids Nielsen Aagaard, forrige provst i Anst herred og sognepræst til Anst og Gesten menigheder, havde formedelst hæderlige og smukke folks tilkendegivelse og af en kristelig kærlighed påtaget sig at forestå sin sal. formands umyndige søns, Hans Lauridsens værgemål og fædrene arvs kapital, som er 187 rdl. 2 sk. Drengen skulle blive i præstegården og forsynes der med kost og skolegang visse åringer, og i den tid skulle der ikke svares rente af pengene. Barnets moder, Elisabeth sal. Laurids Aagaards, har for rum tid siden taget barnet til sig og beholdt det hos sig uden al given føje eller ringeste given årsag, både imod skiftebrevets tilhold og dets formynderes samtykke. Da altså August Richter har antaget barnets værgemål og fædrene arvs kapital og ej forpligtet sig til at give nogen rente af kapitalen, opbyder han denne, om nogen vil antage den til en rimelig rente og holde August Richter skadesløs. - Ingen meldte sig.

6:

Fredag den 16. februar 1703:

Skovrider Berendt Runge gav til kende, at skovløberen Poul Peder af Starup i Nygårds skov har optaget og anholdt Mikkel Andersen af Bølling samt hans karl med økser, heste og vogn og ladet køretøjet vurdere. Og hos Mads Iversen i Ågård er der fundet nyhugne risege.

Fredag den 23. februar 1703:

Læst forordning om landmilitsen.

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen har stævnet Maren Koks, tjenende på Nygård. Hun havde indlejet sig til tjeneste hos amtmanden og hans frue, men var udeblevet af tjenesten, skønt hun havde fået fæstepenge på hånden. Opsat 8 dage.

6b:

Regimentskriver Jens Ducke lod lyse til skifte efter sal. Jens Nielsen i Pjedsted.

Hans Jensen i Møsvrå, skovfoged, på vegne af skovrider Berendt Runge har stævnet Mikkel Andersen og hans tjenestekarl i Bølling for skovhugst. og Anders Iversen i Bølling for 2 risege, som fandtes i hans toft. En synsrapport er underskrevet af Jep Olufsen og Christen Pedersen af Ågård. Laurids Skive på regimentskriverens vegne spørger, om de selv har skrevet den. - Nej, og Jep Olufsen kan ikke selv skrive. - Skovløberen havde spurgt Mikkel, hvad han havde at bestille i Nygård skov. Han svarede, han ville have hugget sig noget elletræ til træsko. Skovløberen sagde, han ville se, hvad Mikkel havde hugget, før end han måtte køre. Så sagde Mikkel til karlen, at han skulle køre. Straks greb Poul Skovløber fat i mellemtømmen og sagde, han skulle bie, og så råbte skovløberen på Jep Olesen, at han skulle komme til dem. Så befalede skovløberen Christen Pedersen og Jep Olesen, at de skulle blive ved heste og vogn, mens han gik hen og så, hvad Mikkel Andersen havde hugget. Da han kom tilbage, begærede og fik han Mikkels økse. Så tog Poul Skovløber hans heste og vogn, som ingen læs havde på, og kørte dermed ind i Christen Pedersens gård i Ågård. Lod vognen og den ene hest blive der og leverede den anden hest til Jep Olesen med begæring, de ville underholde hestene indtil videre. Det kunne se ud til, at der havde været eg på vognen; men hvor længe før, vidste vidnet ikke. Heste og vogn kom løs dagen efter ved to mænds kaution, og Mikkel Andersens karl hentede dem og kørte dem hjem til Bølling. - Samme dag, som heste og vogn blev hentet, kom skovrider Runge og skovfogeden Laurids Christensen og begærede, at Christen Pedersen og Jep Olesen ville følge med dem og søge og se efter, hvad der var hugget. De kom så først til Tingbæk. Der fandtes 2 risege fra roden omhugget, og den tredie stående halvt afhugget. De kunne ikke se, om de var nyligt omhugget. Forføjede sig så derfra til Bølling og først ind i Mikkel Andersens gård, hvor de ikke fandt noget ulovligt hugget træ. Derefter gik de ud i nogle tofter og fandt ved et gærde 2 risege, og Mikkel Andersen fortalte, at det var i Anders Iversens toft. Der blev ikke ransaget i flere gårde. - På vognen fandtes egebark og mos.
����Hans Jensen fremviste til yderligere bevis en økse, som skovløberen havde frapantet Mikkel Andersen, og en egespån til taxmærke af det hugne træ. - Mikkel Andersen vedkendte sig øksen.
����Laurids Skive svarede, at han med forundring måtte fornemme, hvorledes Hans Jensen ville til sin sags oplysning betjene sig af den her fremviste økse og afhugne spån, som skovløberen har i så lang tid haft under hænder og dermed kunne hugge så mange spåner, ham lystede.
����Poul Pedersen af Starup, skovløber: Da han tog Mikkel Andersens heste og vogn, tilbød denne pantepenge for øksen, 1 mark, og for heste og vogn 4 skp. rug, om han uden videre fortræd måtte få dem igen.
����Staffen Hansen af Almind: har på vegne af Mikkel Andersen tilbudt skovrideren Berent Runge 4 tdr. havre, om han så måtte være uden videre fortræd.
����Mikkel Andersen tilbød sin ed.

9:

Christian Lytze af Nyby ctr. Peder Elkjær (se fol. 5). Begærer af Anders Hansen, at han besvarer edeligt, om Lütze havde eller var i klammeri med nogen på Estrupgård den 3/1 sidst om aftenen uden alene med Peder Elkjær. Nej. Og klammeriet kom af, at Lytze sagde til Elkjær, han ville skyde ham. Elkjær svarede, "Du kan ikke få bøssen af". - Havde Lytze nogen bøsse eller andet gevær hos sig uden bare hans kårde ved sin side? - Nej, havde hverken set Lytze eller Elkjær med nogen bøsse. Opsat 8 dage.

9b:

Skovfoged Hans Jensen af Møsvrå ctr. Mads Iversen i Ågård for ulovlig skovhugst. Opsat 14 dage.

Hr. Peder Storm af Egtved har stævnet samtlige Ødsted sognemænd ang. det hus, som er bygget i Ødsted kirketoft. Opsat 8 dage.

10:

Amtmanden sag ctr. degnen Jakob Salmonsen i Store Anst samt ctr. en del Verst beboere (fol. 2 og 5). Opsat 8 dage.

Poul Gjermandsen i Bølling, et afkald. - Hans Olufsen Bøgvad af Bølling erklærer, at hans hustru Maren Poulsdatters fader Poul Gjermandsen har betalt hendes arveparter efter faderen og moderen Maren Pouls.

Fredag den 2. marts 1703:

10b:

Hr. Peder Storm af Egtved (se fol. 9) spørger nogle mænd, om de ikke hørte sidste tingdag, at de indstævnede Ødsted sognemænd tilstod, at kirkeskriveren Jep Jensen af Nebel den 2. søndag efter Trinitatis var i Ødsted kirketoft for at udvise det sted, hvor et skolehus belejligt kunne opsættes. -De svarede ja. Og samtlige Ødsted sognemænd havde lovet godvilligt at bidrage til skolehusets opbyggelse med rede penge efter hver deres hartkorn. - Præsten har på egen bekostning ladet opsætte 6 fag tømmerværk på Ødsted kirketoft til skolehus og ladet det tække. Vil sognemændene holde deres løfte og enten på egen bekostning lade forfærdige det øvrige, eller skal hr. Peder fortsætte med forfærdigelsen? Samtlige sognemænd havde svaret, at de intet videre dermed ville have at bestille.

11:

Amtmanden ctr. degnen Jakob Salmonsen. Denne gav til kende, at han ved ed ville benægte at have solgt brændevin eller haft krohold dermed eller med tobak. Hvad han har haft i sit hus af brændevin og tobak, har han købt på lovlige steder. Beder amtmanden om forladelse. Fuldmægtigen Knud Jørgensen lod sagen falde.

Knud Jørgensen ctr. Maren Kokkepige (fol 9) på Nygård. Hun har villet give de modtagne fæstepenge tilbage, men det er ikke blevet modtaget. Sætter i rette, at hun skal indfinde sig i tjeneste i rette tid eller bøde efter loven. Opsat 14 dage.

11b:

Amtmandens sag ctr. en del Verst bymænd. Opsat 14 dage.

Peder Hof på vegne af Peder Pedersen på Nygård lod fremstille ved tinghuset to vogne med heste for hver vogn og derpå værende 2 slindede egebomme, som Peder Pedersen havde antruffet og optaget med formening, at træet var hugget i Nygård skov, i henseende formedelst han af skovbetjentene søges for alt, hvad skovhugst i Nygård skov begås, og som han ingen rigtig underretning kunne få af dem, som kørte vognene, begærede han dem vurderet. - På vegne af skovrider Berent Junge mødte Jens Ravn af Håstrup og svarede, at vognene er optaget på en ret landevej, som går over Ågårds mark. Træet er skovrideren forundt af en selvejerbonde i Tudved, Mads Sørensen, til reparation af hans brøstfældige huse. Og det var gamle forfornede i toppen udgået træ. - Heste og vogne blev vurderet til ialt 66 rdl. 5 mk. - Søren Jespersen af Tudved vedkendte sig den ene vogn, der var vurderet til 26 rdl. Han begærede at få den mod kaution, fordi hans heste på Nygård var forarget og forringet. Det nægtede Peder Hof.

12b:

Christian Lütze af Nyby ctr. Peder Elkjær (fol. 5 og 9). - Anders Hansen af Asbo skal vidne, om nogen tilføjede Christian Lytze slag eller anden skade uden bare Peder Elkjær den 3. januar, da Christian Lytze måtte af husholdersken lade sig blodet afto. - Anders Hansen beedigede, at han ikke så Peder Elkjær slog Christian Lytze. dog så han vel, at Peder Elkjær og Christian Lytze var i klammeri og hårdragt med hinanden, og hørte, at Christian Lytze råbte om hjælp. Bagefter var Christian Lytze blodig. Det blodige sår over venstre øje fik han af et fald mod trappen. Derefter gik Christian Lytze op på fruerstuen, og Peder Elkjær var uden døren. Da råbte sr. Ostenfeld til Elkjær, han skulle vare sig, thi Lytze havde draget sin kårde. Da var Ostenfeld ved Lytze, og ingen lys var på fruerstuen tændt. Så fulgtes Anders Hansen med Christian Lytze til Elkjærlund, og ingen i ringeste måder gjorde dem videre udførm. Men begyndelsen til det første klammeri var, at Christian Lytze tog en lysestage og slog efter Peder Elkjær.

13:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Anders Christensen i Torsted angående hans forhold i adskillige måder. Synsmænd skal opkræves. Opsat 8 dage.

13b:

Fredag den 9. marts 1703:

Jens Ravn af Horstrup på vegne af skovrider Berendt Runge ctr. Peder Pedersen på Nygård. Synsmænd skal syne den aggenshave, han skal have ladet ødelægge, og anden ulovlig skovhugst. Stævningen omfatter også hans hunde, der har ødelagt kgl. vildt på Nygårds grund. Synsmænds opkrævelse beror i 14 dage formedelst den nu på jorden værende sne og vinter. - To mænd har efter skovfoged Laurids Christensen og skovløber Poul Pedersens begæring været i Nygård skov. Noget vest for gevaldigerhuset er der hugget en bøg (til 12 læs ved). Peder Pedersens folk er set ved den omhugne bøg og er blevet frapantet en skjørtesav, 2 buløkser og 3 jernkiler, som blev indlagt til forvaring hos sognefoged Peder Andersen i Hesselballe. Peder Pedersen var selv til stede, da træet blev læsset, og da var galgemærket derpå med hammeren slået.
����Vidnesbyrd om Peder Pedersens hunde:
����Las Poulsen og Mads Andersen af Ågård gik for 2-3 uger siden over Nygård mark. Da bad skovrider Berendt Runge dem om at følge med; han påviste en benrad ligesom af et stort dyr og dyrehår derved --- et ben med foden ved af et stort dyr. - Poul Skovløber har undertiden set 4-5 store, løse og ustemplede gårdhund løbende i Nygård skov og mark. Og den 10/2 så han hundene ligge ved forn. dyrerad. Den ene af dem var Mads Iversens af Ågård. Da skovløberen og andre red der forbi, forfulgte hundene dem til hen imod Nygård. - Et dyreskind blev fremvist i retten.
����Mikkel Pedersen af Ågård vidner også om hunde og dyrerad.
����Jesper Hjuler skulle til Nygård at gøre hjulerarbejde. Blev angrebet af 4-5 hunde så strengeligt, at han måtte afkaste sit redskab og værge for sig. Hundene løb godt, enten de var stempede eller ustempede.

15:

Jens Ravn på vegne af skovrider Berent Runge ctr. Peder Pedersen på Nygård ang. de 2 vogne med heste, han har bemægtiget sig på Nygårds mark på adelsvejen om middagstider og voldeligt med tre mænd frataget både heste og vogne med påhavende tømmer og ført til Nygård. Stævning også til de tre karle, som var med til optagelsen.
����Jens Madsen, Søren Jensen, Jesper Sørensen og Jens Pedersen, alle af Tudved: Som de den 27. februar ved middagstid med 2 vogne og 4 heste for hver vogn samt på vognene to egeblokke, som de havde pålæsset i Mads Sørensens selvejerskov i Tudved skov, og skulle være kørt til skovriderens hus i Almind, blev de optaget af Peder Pedersen og tre karle, som de kørte på landevejen. De forklarede ham, hvorfra og hvortil de var på vej. Han befalede dem at vende om og køre til Nygård. Det nægtede de; de ville køre deres vej til Almind. Da tog Peder Pedersens karle fat i tømmerne, så de måtte vende om. De ville have fraspændt en helst eller to for at ride hen til skovrideren. Peder Pedersen sagde, at hvis de godvilligt kørte til Nygård, skulle de få hver en hest og hver et godt glas brændevin. Hvis ikke, skulle deres heste ikke få så meget som en tot halm. De sagde, at de ikke ville køre godvilligt med, men tog han dem med gevalt, kunne han vel gøre det. Derpå måtte de forlade heste og vogne, som Peder Pedersen lod føre til Nygård, og de fire mænd forføjede sig til Almind for at fortælle skovrideren det. Og som Søren Jensen ej så hastigt kunne svare på Peder Pedersens spørgsmål, hvad hans navn var, da truede Peder Pedersen ham med sin stok.
����Jens Ravn fremlagde en skriftlig hjemmel fra Mads Sørensen i Tudved. Han begærede, at Peder Pedersen i retten deponerede rede penge eller kaution for heste, vogne, egeblokke og sagsomkostninger. - Peder Pedersens fuldmægtige Peder Ougesen, begærede herimod også kaution. - Opsat 14 dage.

16b:

Jens Ravn på vegne af kongen og skovrider Berent Runge ctr. Christen Poulsen i Rugsted og Bertel Nielsen ibidem. Opsat 14 dage.

Poul Gjermandsen i Bølling har stævnet Søren Pedersen i Gelballe til at give afkald til Poul Gjermandsen og hustru for deres datter Magdalene Poulsdatters fædrene og mødrene arv. Hun er gift med Søren Pedersen. Opsat 8 dage.

Hans Jensens sag ctr. Mads Iversen i Ågård (se fol. 9) opsat 8 dage.

17:

Fredag den 16. marts 1703:

Jens Jensen Ravn af Horstrup på vegne af kongen og skovrider Berent Runge ctr. Peder Pedersen på Nygård.
����Christen Sørensen, tjenende Mikkel Pedersen i Ågård, vidner: For ca. 2 måneder siden, da han ville gå til Hesselballe gennem Nygård skov, så han, at tre hunde løb efter to rådyr, og noget efter hørte han rådyret skrige. Hundene har deres tilhold på Nygård.

Sagerne ctr. Mads Iversen i Ågård (fol. 9) og Bertel Nielsen i Rugsted. Regimentskriveren er stævnet. Jep Olesen og Christen Pedersen i Ågård er forelagt at møde ang. deres syn på Mads Iversens skovhugst. Ligeledes andre vedr. Bertel Nielsens skovhugst.

17b:

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af regimentskriver Andreas Rask har stævnet Niels Sørensen i Bække vedr. syn på den 1/3 ryttergård, som han bebor. - Synsrapport: Der er en længe på 11 fag. Heraf er 4 fag ved magt og 7 fag noget brøstfældige på lægter og tækning, og ellers var tømmeret overalt ved magt undtagen et remstykke ved den søndre side, som var brækket, fordi en stolpe derunder var sunket noget. Bageovnen meget brøstfældig, men skorstenen ved magt. Og der findes loft over de 2 fag stuehus og noget over det fag, skorstenen står i. Der er ikke andre rum på den gårdsparts grund, hvor bygninger bekvemmeligt kan opsættes. Men på byens grandejord fandtes stænger og stolper opsat til 4 fag hus. Brønden var fuld af vand og træværket derom øde. Der var 2 køer og 4 ungnøder, og et bæst stod i huset. Rugsæden vel ved magt og jorden med gøde tilbørligt vedligeholdt.
����Niels Sørensen svarede derimod, at han har holdt gården ved lige i de tre år, han har haft den i fæste, og han begærede blot, at dersom vagtmester Peder Frederiksen ej ville være fornøjet dermed og uden videre vidtløftighed ville antage den og holde ham skadesløs, så ville han gerne selv beholde den.

18:

Knud Jørgensen af Koldinghus har stævnet en del mænd i Seest. De har ikke villet betale ham for den sag, han førte for dem ctr. Christen Hansen. Opsat 14 dage.

Christen Kjeldsen af Kragelund på vegne af amtmanden ctr. Maren Kokkepige på Nygård (fol. 1). - Dom: Hun har lejet sig i tjeneste hos amtmandens frue og skulle have i løn 11 slettedaler i et år. Hun har fået fæstepenge på hånden. Dem ville hun have tilbageleveret i mening at derved blive fri for tjenesten. Men de er ikke blevet modtaget og hun er ikke blevet frigivet fra tjenesten. Hun skal betale fæstepengene tilbage og iht. lovens 3-19-14 have forbrudt 1/4 års løn samt betale sagsomkostninger med 1 rdl.

18b:

Fredag den 23. marts 1703:

Jens Ravn af Horstrup ctr. Peder Pedersen på Nygård (fol. 14-15-16). Fremlægger et indlæg fra skovrideren og kræver dom. - Peder Hof på vegne af Peder Pedersen kræver genpart af indlægget, så han kan besvare det og søge revange hos Jens Ravn for hans uforskammede indlæg på æres angribelse, såsom sagen i sig selv ej så hård en irettesættelse på en ærlig mand giver anledning. Opsat 4 uger.

19:

Jens Ravn (fol. 13) ctr. Mikkel Andersen i Bølling. Han har glemt at lade stævningen afhjemle.

Peder Andersen af Hesselballe er anordnet til sættefoged i efterfølgende sager:

Jens Ravn ctr. Bertel Nielsen i Rugsted for skovhugst. Synsmænd påråbes. Jens Pedersen mødte ikke. Mads Nielsen af Rugsted mødte og tilbød at møde igen næste tingdag. Jens Pedersen forelægges at møde under straf.

Jens Ravn ctr. Mads Iversen for skovhugst (fol. 9 og 17). - Vidner: Jep Olesen af Ågård har fået påvist 2 små læs bøgegærdsel i Mads Iversens toft. Derefter var de gået ind i Mads Iversens hus, hvor der ikke var lås og lukkelse for døren. Her så de 8 stk. kløvet bøgetræ liggende i og under halm. - Christen Pedersen af Ågård var med ude i toften og inde i det vestre hus. - Jens Ravn sætter i rette, at da der er fundet sligt træ, som formenes at være hugget i kongens skov, bør han lide efter loven. Opsat 4 uger.

20:

Jens Ravn på vegne af skovrideren ctr. Peder Pedersen på Nygård. Får opkrævet synsmænd til at syne plantehaven ved Nygård og anden skovhugst.

Peder Hof har på vegne af Peder Pedersen på Nygård stævnet Hesselballes bymænd til at vidne om, hvad gærdsel de har hugget og henført til skovrider Berent Runge. Men skovrideren er ikke blevet stævnet. Peder Hof lægger skylden på de kaldsmænd, der skulle have stævnet skovrideren.

20b:

Fremlagt amtmandens ordre af 22/3 om grøfter i stedet for gærder, hvor jorden er leret og sid.

Fremlagt kopi af rentekammerkollegiets ordre og svar på amtskriverens skrivelse af 21. marts ang. kornskatterestancer. De skal betales med penge efter kapitelstaksten.

21:

Fredag den 30. marts 1703:

Jens Ravn af Horstrup på vegne af skovrider Berent Runge ctr. Peder Pedersen på Nygård. Lader afhjemle syn på planteaggen og anden skovhugst. I plantehaven var bl.a. 12 risege omhugget og 1 afbrændt. Barken på stubbene var fersk. Plantehaven var brugt til en fold at sætte kvæg ind i, og der var en del gødning der, op til et lag ½ alen tykt. I skoven er en del gærdsel hugget af Peder Pedersens folk. - Peder Hof fremlægger et indlæg fra Peder Pedersen.

21b:

Jens Ravn ctr. Bertel Nielsen i Rugsted vedr. skovhugst. - Synsmænd: De havde af skovrideren fået påvist et slædespor uden for Bertel Nielsens gård. Det fulgte de til Amnitsbøl hede, hvor de fandt en riseg liggende. Videre fulgte de sporet til Amnitsbøl skov til en egestub, Den passede til det afhugne egetræ. - Skovrideren har været i Rugsted den 12/1. Da kom Bertel Nielsen om natten før dag med en slæde og kørte til Amnitsbøl skov. Da Bertel Nielsens rytter fornam, at skovrideren var i byen, tog han sin hest og red Bertel Nielsens karl i møde og advarede, at han ej skulle komme hjem, hvorfor karlen kørte til heden og kastede træet af. Skovløberne var blevet sendt afsted efter slæden. Men da de ville tilbageholde den, indtil skovrideren kom, tog rytteren hestene og slæden med vold og kørte den ind i Bertel Nielsens gård. Opsat 14 dage.

22:

Fredag den 13. april 1703:

Hæderlige David Anchersen Colego i Kolding ctr, Kirsten Madsdatter, nu i Ferup. Hun er blevet stævnet både for byfoged Anders Saabyes hus i Kolding, hvor hun sidst var arresteret, og for hendes svoger Jens Hansens bopæl i Ferup, hvor hun nu er. Hun har usandfærdigt beskyldt ham for at være hendes barnefader i Kolding kirke den 16. februar. Han fremlægger et tingsvidne af Kolding byting den 14. marts. Her har han sat i rette, at hun er usandfærdig, og at det bevises derved, at hun hverken i sin barnefødsels nød eller ved barnets dåb har udlagt ham, . Han tilbyder sin ed, om retten finder det nødvendigt. Og han aflægger den (i Kolding byting eller i Anst herredsting?). Opsat 14 dage.

23:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen fremlagde generalkommissariatets ordre, at rytterbønderne skal inde beholde enhver i sit lægd deres dragoners løn til kjortel og (?) munderings betaling.

Jens Ravn af Horstrup på vegne af skovrideren ctr. Mikkel Andersen i Bølling. Opsat 14 dage.

Jens Ravn har stævnet Jep Pedersen i Amnitsbøl til at vidne om det, at Bertel Nielsens rytter i Rugsted har med gevalt frataget skovløberen heste og slæde. - Poul Pedersen af Starup bekræfter skovriderens fremstilling.
����Jep Pedersen: Så at Bertel Nielsens to karle sad begge på en slæde med to heste for; de kom kørende på Rugsted gade til Bertel Nielsens gårds led. Poul Skovløber kom ridende dertil og tog fat i tømmen og sagde, de skulle holde stille, indtil skovrideren kom. Bertel Nielsens rytter stod derved. Så red Jep Pedersen sin vej op til smeden. Og mere ved han ikke.
����Rytteren skal afhøres for sit rette forum. - Opsat 14 dage.

23b:

Peder Hof på vegne af Peder Pedersen på Nygård har stævnet sal. Mads Sørensens enke og arvinger i Tudvad om de to knubbe, som fredagen den 2. marts blev vurderet ved tinget, om de dertil ville være hjemmel, og hvad myndighed de dertil havde. - Stævning også til de fire personer, som kørte samme to knubbe, da de blev opført til Nygård den 21/2. De skal påhøre vidner om, hvad ord der passerede mellem dem og Peder Pedersen, da de to knubbe blev opført til Nygård. Opsat 8 dage.

24:

Samme stævner skovrideren, skovfoged Laurids Christensen i Skærup og Poul Skovløber i Starup samt de 8 synsmænd, som synede den aggeneshave på Nygård mark, til opkrævelse af 16 uvildige synsmænd, der skal aflægge rapport om, hvorledes haven var, da Peder Pedersens kvæg kom derind, samt påhøre hans ed, at han aldrig nogen træer eller opelskning i samme have har ladet afhugge eller forkomme. Opsat 8 dage.

Samme har stævnet skovrideren til opkrav af 4 synsmænd til at syne Peder Pedersens hunde, om de kan agtes for jagthunde, eller er konditioneret således, at de kunne anses noget vildt ved hidtzening at kunne fælde. Tulle Hansen af Knudsbøl og Jep Knudsen i Jordrup opkræves (kun disse to).

24b:

Samme har stævnet skovrideren angående det gærdsel og ris, som Hesselballe mænd har hugget til ham og bragt til Almind. Samtlige Hesselballes og Ågårds beboere er stævnet til at vidne. Poul Skovløber er også stævnet. Opsat 8 dage.

25:

Sr. Peder Pedersen Elkjær, ridefoged over Estrupgård og Skodborghus, forbyder alle og enhver at afføre nogen slags korn, strå, hø eller halm, fodring eller grøde af oberst Theodosius Levitzaus gods andet steds hen end der, hvor det er groet.

På samme måde lod Anders Hansen af Asbo på vegne af sal. amtmand Jørgen Skeel Dues arvinger forbyde afførelse af afgrøder fra jordegods, der ligger under Sønderskov hovedgård.

Iver Tullesen af Dollerup, en lovbydelse: Hans Tullesen og Søren Tullesen af Lunderskov på egne og deres moders Anne Iversdatters vegne og Hans Andersen af Gamst på vegne af sin hustru Else Tullesdatter samt Iver Christensen af Store Anst på vegne af sin hustru Johanne Madsdatter og hendes moder Kirsten sal. Mads Nielsens af Glibstrup og Peder Hansen af Gamst på vegne af sin hustru Elisabeth Madsdatter lovbød til 3. ting den gårdspart bestående af 2 ottinger jord, som bemeldte Anne Iversdatter endnu bebor og med hende tvende sal. mænd, Tulle Hansen og Gravers Thomsen forhen beboede. - Iver Tullesen af Dollerup og trolovede fæstemø Maren Jensdatter af Lejrskov begærede skøde.

25b:

Skøde på samme gård.

27:

Fredag den 20. april 1703:

Jens Ravn af Horstrup på vegne af kongen og skovrider Berent Runge (se fol. 14, 15, 16, 18, 19) ctr. Peder Pedersen på Nygård. Fremlægger indlæg fra skovrideren. - Peder Hof på vegne af Peder Pedersen: Hvis skovrideren ikke ønsker forlig, nødes Peder Pedersen til at føre kontravidner efter sidste tingdags varsel. - Opsat 14 dage.

Peder Hof på vegne af Peder Pedersen (se fol. 23) fremæskede sal. Mads Sørensens enke og arvinger af Tudeved for at tilstå deres hjemmel på de to egeblokke. Enken mødte ikke. Regimentskriver Jens Ducke mente ikke, det var nødvendigt, at hun mødte for at svare til sin sal. mands hjemmel, såsom han i levende myndig tid har givet sin hjemmel lovligt. - Enken forelægges at møde næste tingdag.

27b:

Samme ctr. skovrideren. 16 synsmænd opkræves.

Samme ctr. skovrideren ang. gærdsel, som skovrideren har ladet hugge (fol. 24). Peder Hof tilbød Berent Runge mindeligt forlig i alle sagerne. Jens Ravn svarede i skovriderens nærværelse, at vidner først må høres, inden forlig indgås, på det ingen mistanke om des mislighed af nogen billigt kan haves.
����Ågård og Hesselballe mænd vidner: De har hugget en del gærdsel af vis ris, elle, hessel og torn på Nygårds mark ved agerenden, hvor det var uden al skovskade, og har ej hugget enten risege eller bøge. De har henført det til Almind til skovriderens kålhave at indhegne.
����Skovrideren tilstod selv for retten at have fået en del ris på nævnte måde. Derfor afstår Peder Hof fra at føre flere vidner herom.
����Jens Ravn mente 1) at Berent Runge ikke er pligtig at svare Peder Pedersen, som ikke er nogen fiscal, 2) Peder Pedersen er hverken skovløber eller skovfoged, 3) skovrideren har ikke ladet hugge flere ris end til en liden kålhave, og han har hugget risen i lovlig uforbuden tid. 4) Kan Peder Pedersen bevise, at der er sket den ringeste skovskade? Peder Pedersen har derimod ladet hugge mange ristræer, hvilket er bevist ved syn. 5) Det er Peder Pedersens uforstand, at han har taget sig dette an, som ham ikke vedkommer, uden det sker for hans egen sag dermed at besmykke.
����Peder Hof vil ikke spilde tiden med at svare punktuelt. Men han skal nok på vedbørlige steder give til kende, hvorledes skovrideren sig under slig prætext vil skjule og skinhellig holde, idet skovrideren og skovfogeden og skovløberne har pantet Peder Pedersens folk for gærdselhugst, mens skovrideren selv har hugget gærdsel på Nygårds mark, hvilket ingen af hans formænd har gjort. - Berent Runge svarede, at han ikke havde befalet nogen at hugge gærdsel på Nygårds mark.

29:

Jens Ravn på vegne af skovrider Berent Runge ctr. Mads Iversen i Ågård (fol. 9 og 19). - Regimentskriver Jens Ducke beder dommeren observere, hvor uden nogen årsag skovrideren påfører rytterbonden denne sag. Han har ikke bevist, at der er stjålet noget fra skoven, hvorefter han i bondens gård ville ransage. Og foruden sligt rigtighed tillader forordningen ham ikke at ransage. Thi på den måde kan skovrideren hos hvilken rytterbonde ham lyster, og så snart han fik pick eller ank på en, ransage hvor og når ham lystede, og let finde et læs hel eller halv af kvas sankebræde eller andet forfornet, som bonden uomgængelig til egen og indkvarterede rytters fornødenhed højligt behøver og muligt enten kunne være af udvisning eller anden lovlig adkommene, hvilket hidindtil aldrig her er hørt nogen rytterbonde at være tiltalt for. 2) Det træ, der blev fundet i bondens gård, var af så ringe og slet værdi, at træet i sig selv kun var 8 stykker kløft. Hvis det havde været af nogen værdi, havde skovrideren vel ladet det vurdere. De to læs gærdsel af egeris, som fandtes i bondens gård tillige med nogle stave, skal skovrideren aldrig bevise at være af noget godt egetræ, som er hugget skoven til skade. - 3) Rytterforordningen befaler, at rytterbonden skal nyde nødtørftig brændeved og gærdselhugst, som skal udvises ham årligt til rette tid. Det har skovrideren ikke gjort. - Regimentskriveren sætter i rette, at Mads Iversen frikendes, og at skovrideren tilbørligt mulkteres og tilrettesættes for tidsspilde og ryttergodsets svækkelse. Item ikke at understå sig i at overtræde skovforordningen enten med ransagning på det steder, hvor intet bevises at være bortstjålet, eller udi bondens bageoven, som ved dette sket er.
����Skovrideren svarede, at han af skovløberen blev advaret om, at en del ulovligt var hugget i Nygårds skov, og fandt, at sporet gik til Ågård, hvorefter de ransagede hos Mads Iversen og fandt træet i hans hus skjult under foderet. De 8 stk. bøgekløft kan ikke henregnes til udvisning. - Opsat 8 dage.

30:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Maren Jensdatter, værende hos Søren Jensen i Quælkrog (Kvelkrog) i Højen sogn, for et rygte, hun har spredt, om Poul Hansen, boelsmand i Horsted, og hans broder Peder Hansen, landsoldat, at de skulle have været ved hendes kiste og villet have taget penge deraf. - Højen sognemænd er stævnet til at give deres skudsmål. - Maren Jensdatter hævder, at hun ikke har forårsaget rygtet, og hun har ikke noget at beskylde dem for. - Opsat 8 dage.

30b:

Ridefoged Peder Elkjær tinglyste forbud 2. gang.

Anders Hansen af Asbo ligeså.

Fredag den 27. april 1703:

Skovriderens sager ctr. rytterbønder for skovhugst opsat 14 dage.

31:

Borgmester Niels Baldtzersen af Kolding har stævnet Kirsten Madsdatter i Ferup ang. hendes beskyldning i Kolding kirke den 16/2. - Stævning også til magister Laurids Lee, provst og sognepræst i Kolding, samt til byfoged Anders Nielsen Saabye. - Byfoged Anders Saabye protesterede imod, at stævningen ikke nævner, hvorfor man er stævnet, og dette ting er ikke Kirsten Madsdatters rette forum; det er bytinget i Kolding, hvor gerningen er sket. - Peder Hof fremlagde på vegne af borgmesteren et tingsvidne af Kolding byting den 21/3 og satte i rette, at Kirsten Madsdatter har udlagt borgmesteren som barnefader i Kolding kirke og alligevel undskyldt ham for andre og befriet ham ved sin højeste ed, hvorfor hun efter lovens pag 111, art. 20 bør anses for en løgner. Og borgmesteren bør frikendes og have sine prætentioner forbeholdt for dem, der har forledt hende dertil. - Mogens Nielsen af Ferup indgav et skriftligt indlæg.

31b:

Peder Hof på vegne af Daniel Ankersen af Kolding ctr. Kirsten Madsdatter (se fol. 22). Byfoged Anders Saabye refererede sig til sin tidligere protest og ville formode, at Kirsten Madsdatter, der nyligt har gjort barsel, ikke bliver overilet med retten, men bliver tilladt den frihed, som andre uægte kvinder i ritualen er forundt. Beder om opsættelse i 4 uger. - Dom: Tingsvidnet fra Kolding udviser, at Kirsten Madsdatter har udlagt ham og adskillige andre som barnefader. Hun står ikke til troende. Desuden har Daniel Ankersen aflagt sin ed. Daniel Ankersen Foss collegie i Kolding skole frikendes for hendes beskyldning.

32:

Peder Hof har på vegne af Peder Pedersen på Nygård stævnet skovrider Berent Runge (fol. 24) ang. aggerne haven. Nogle mænd vidner: For ca. 21 år siden blev der grøftet og indrettet en have i skoven ved Nygård og deri sået agern til opvækst og fortplantning, og siden den tid er diget og grøften derom blevet forfalden tid efter anden og ganske udygtig til at værge for enten bæster eller kvæg. Oberst von Üttervig lod den ved østre ende og nordre side indelukke til kohave. Siden den tid er intet blevet hegnet. Og som gevaldigeren, som boede derved, holdt sin hest tøjret derinde om sommeren, så vidste vidnerne ikke, om enten han eller andre har ladet hugge noget af det, der var deri, såsom der intet dygtigt træ var uden nogle små purreege. - Et vidne har kendt haven i det års tid. I den tid er der ikke forringet eller bortkommet noget træ i plantehaven. - Jens Ravn protesterede: de er villige vidner, såsom de er Peder Pedersens egne arbejdstjenere.

32b:

Peder Hof på vegne af Peder Pedersen på Nygård fremstiller synsmænd (fol. 27). De har været i Nygård skov og er deri af Peder Hof og i Berent Runges vedværelse blevet påvist en plads indgrøftet og gærdet ved alle 4 kanter, så vel også tværs over. I den øverste ende var en del gødning og lidt her og der i den nederste ende. Berent Runge forelæste dem det først optagne syn. Så spurgte Peder Hof, om han havde noget syn, der viste, hvorledes haven var, da Peder Pedersen forpagtede Nygård. Det havde han ikke, for det var før hans tid. De beså forskellige (enkeltvis beskrevne) stubbe og ødelagte træer, i alt 27. På nogle er barken fornylig afskåret.

33b:

Ridefoged Peder Elkjær lyste sit forbud 3. gang.

Ligeså Anders Hansen af Asbo.

34:

Regimentskriver Jens Ducke på vegne af Poul Hansen og hans broder Peder Hansen i Horsted ctr. Maren Jensdatter, værende hos Søren Jensen i Quelkrog (fol. 30-31). - Dom: Maren Jensdatter har i retten frasagt sig beskyldningen og givet dem godt skudsmål. De frikendes for den spargerede beskyldning, og den skal ikke være deres gode navn og rygte til skade.

Lørdag den 5. maj 1703:

Læst forordning om toldinspektionen.

Jens Ravn på vegne af skovrider Berent Runge ctr. Peder Pedersen på Nygård (fol. 15-16, 18-19, 27) angående de to vogne med 8 heste og to egeblokke. Begærede dom. - Dom ved herredsfogeden og meddomsmænd (alle af Refsgård): Peder Pedersen og medhavende har den 27/2 på vejen over Ågårds mark hindret og tagen og til Nygård i forvaring ladet hjemføre tvende vogne med otte heste for og derpå læssede tvende egeblokke i den mening, at samme blokke ulovligt skulle være hugget i og afført fra kgl. maj.s skov. Hvilke fornævnte bæster, vogne og blokke her for retten er vurderet efter tingsvidne af 2/3 for 66 rdl. 5 mk. Herimod skovrider Berent Runge beviser med skriftlig underskrevet beediget hjemmel og tilståelse af Mads Sørensen i Tudved, udgiven den 24/2, at han havde givet og forundt skovrideren en eg på hans selvejerskov til skovriderens brøstfældige hus' brøstfældigheds fornødenden, som nu sal. afdøde Mads Sørensens efterladte enke Johanne Sørensdatters derpå videre udgivne hjemmel og tilståelse af 22/4 ydermere viser. - Af den årsag ses noksom Peder Pedersen sig at have forset. Som sligt skal være sket i den mening, at ommeldte egetræ i kgl. maj.s skov uforvist, skoven til skade, skulle være hugget, og Peder Pedersen derved ej ses at have det optaget til egen nytte eller interesse, så vides derfor ej rettere heri at dømme, end jo Peder Pedersen først bør at levere Berent Runge de to egeblokke igen uskadte og derforuden for hans begangne forseelse til Berent Runge at betale 4 rdl. samt sagens omkostninger.

35:

Fredag den 11. maj 1703:

Borgmester Niels Baldtzersen (fol. 31) ctr. Kirsten Madsdatter i Ferup. Fuldmægtig Peder Sørensen af Bølling begærede dom. - Herimod mødte Anders Nielsen Saabye, byfoged i Kolding, og fremlagde sin memorial til stiftsbefalingsmanden grev Skak med derpå skrevne grevelige ordre af 30/3 samt magister Laurids Lechs attest med formelding om Kirsten Madsdatters bekendelse og barnefaders udlæggelse, da hun den 16/2 blev publici absolveret i Kolding kirke. Et dokument på slet papir om et provstiforhør afvises. - Opsat 3 uger.

36:

Jens Ravn af Horsted på vegne af skovrider Berent Runge (fol. 23) ctr. Mikkel Andersen af Bølling. - Dom: Det bevises, at Mikkel Andersen og hans tjenestekarl med heste og vogn på marken ved Nygårds skov af skovløberen Poul Pedersen i Starup er blevet optaget og heste og vogn henført til Ågård. Men som det ikke bevises, at der var ulovligt hugget træ på vognen, eller at Mikkel Andersen og hans karl er blevet antruffet ved nogen huggen stub eller træ, ejheller at have hugget det på marken og andre steder fundne træ, så frikendes han, og han har sine prætentioner til skovløber Poul Pedersen forbeholdt.

36b:

Jens Ravns øvrige sger ctr. Mads Iversen i Ågård (fol. 9) og Bertel Nielsen i Rugsted (fol. 16) opsættes 14 dage.

Fredag den 18. maj 1703:

Anders Hansen af Asbo er sættedommer.

Ridefoged Peder Pedersen Elkjær har stævnet Anders Hansen af Asbo ang. et par stude tilhørende sal. Laurids Nielsens enke Maren Hansdatter i Roved, som Anders Hansen d.. 13/4 her uden for tinghuset har givet Elkjær hånd på og lovet, at enken eller Elkjær skulle få dem præcist 14 dage derefter, hvilket ikke er sket. - Anders Hansen vil ikke tilstede vidner, så længe han selv besidder dommersædet. Det besværer Elkjær sig over, for Anders Hansen har kendt stævningen allerede for 8 dage siden. Han beder de 8 tingmænd om at drages til minde og beder om at se Anders Hansens ordre til at være sættefoged, men Anders Hansen mener ikke, han er pligtig vise den frem. - Ved godtfolks underhandling og tilskyndelse blev denne tvist løst på den måde, at varslet må vente i 14 dage med at blive afhjemlet.

37b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtig Mads Terkelsen har stævnet Peder Pedersen på Nygård for nogle ihjelskudte og slagne svin samt en engs opædelse og 4 plages indtagelse og andet forøvet mod kaptajn Benfeldts enke, Mikkel Pedersen og Mads Iversen i Ågård ifølge deres klage til sessionen. Peder Pedersen var ikke hjemme ved stævningens forkyndelse, men hans børns præceptor påhørte den. - Opsat 14 dage.

38:

Borgmester Niels Baldtzersen ctr. Kirsten Madsdatter i Ferup. Vidner af Kolding er stævnet.
����Anders Nielsen Bøgvad, Jens Jørgensen og Jens Christensen af Kolding vidner: To af dem har tjent sal. Bunde Markussen som skomagersvende og den 3. som gårds- og avlskarl. Her tjente også Karen Madsdatter. Hun blev af alle på gården regnet for et vidunder og narinde og syntes ej at være klog eller retsindig, hun talte gøgleri og narresnak og skøttede ikke om, hvad hun sagde, og hendes medtjenere kunne få hende til at sige hvad som helst om andre. Og da hun blev opsagt af tjenesten, trængte hun sig igen ind. - Vidnesbyrdet blev oplæst af Anders Nielsen Bøgvad, der selv har skrevet det. - Ingen mødte på Kirsten Madsdatters vegne.

38b:

Fredag den 25. maj 1703:

39:

Lyste til 3. ting forbud mod afførelse af korn, hø m.m. fra kronens øde gods.

Fredag den 1. juni 1703:

Amtskriver Niels Hansen har stævnet Tulle Hansen af Knudsbøl for hans morderiske gerning, idet han uskyldig har ihjelskudt Christen Olesen Skræder i Verst. Stævningen er blevet forkyndt for hans sidste bopæl i Knudsbøl. Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen tilstod kald og varsel. - Synsmænd har været med herredsfogeden i cüretzeur Peder Frandsens rytterhus, hvor de så, at Christen Olesen, skrædder og skovløber boende i Verst, sad på skråt nedsunket til jorden og var død af et skud med en bøsse gennem vinduet. Kuglen var gået ind ved højre skulder og ud gennem hans bryst. Folkene i huset berettede, at Tulle Hansen havde dræbt ham.
����Birthe Andersdatter, værende til huse i Knudsbøl, vidner: For 3 uger siden om aftenen var Tulle Hansen inde i Peder Frandsens rytterhus. Samme tid kom Jens Hansen af Knudsbøl og Christen Skræder af Verst også derind. Der faldt adskillige klammeris ord mellem Tulle Hansen og Jens Hansen. Derpå hørte vidnet, at de var tilsammen og tumlede omkring med hverandre. De, som var i stuen, fik Tulle Hansen ud af døren. Så kom vidnet (som hidtil havde været i et kammer) ind i stuen. Tulle Hansen kom tilbage til gården, talte ind ad vinduet 2 gange og sagde, "herud, din skælm". Da spurgte curatzeren Peder Frandsen, om det var ham, han skældte for en skælm. Dertil svarede Tulle Hansen nej og gentog "Herud din skælm". Så skød han ind gennem vinduet, så at glasset fløj dem, der var i stuen, i øjnene, ansigt og om ørene. Samme skud ihjelslog Christen Skræder, som sad inden for vinduet. Da skuddet gik af, sagde Christen Skræder klageligt, "Ah ja, ah ja", og faldt dermed ned og døde på stedet.
����Maren Nielsdatter, Jens Hansens hustru i Knudsbøl: Da hun hørte, at hendes mand var i klammeri med Tulle Hansen inde i Peder Frandsens rytterhus, gik hun derhen. Da var Tulle Hansen og hendes mand i mundklammeri. Tulle Hansen stod bag bordet og slog hendes mand under øret, hvorpå Tulles egen hustru tillige med cüretzer Hans Jørgensen og curetzer Peder Frandsens hustru fik Tulle ud af døren og døren lukket i. Så kom Tulle Hansen tilbage og råbte, "Herud, din skælm". Peder Frandsen svarede, "Her er ingen skælme inde. Hvem er det, du skælder? Er det mig?". Tulle svarede, "Nej, broder, du est ingen skælm". Da Tulle råbte igen, sagde Jens Hansen, "Det er vel mig, han skælder", og sagde til Tulle, "Lad mig være i fred. Jeg vil intet have med dig at bestille". - I det samme skød Tulle gennem vinduet. - Inden Christen Skræder døde, sagde han, "Nu har jeg min del, a ha, a ha". Hvorefter Tulle straks bortrømte. - Opsat 8 dage.

40b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen har stævnet korporal Peder Sørensen i Egtved ang. den ulovlige medfart, han skal have forøvet mod Laurids Pedersens karl af Rugsted onsdag aften. - Søren Jensen af Rugsted, tjenende Laurids Pedersen, fremstod for retten og beklagede, at natten mellem 23/5 og 24/5, som han lå og vogtede på sin husbonds plovbæster på Amnitsbøl hede oppe ved kongevejen, kom korporal Peder Sørensen, som exercerer landmilits-folket ved Egtved kirke, og havde med sig en sergent og en soldat. Han slog ham og sagde, han skulle vise dem vejen til Kolding. Da de fik ham op på benene at gå, truede de ham og sagde, han skulle være soldat. Så førte de ham med sig mod Hesselballe. Han sagde til korporalen, "Korporal, jeg kender eder vel. Det er eder, som mønstrer ved Egtved kirke. Jeg skal klage eder for øvrigheden, og I skal få straf og betaling for den uret og overlast, mig nu sker". Dermed skammede korporalen sig og gik bort fra de andre. Men sergenten og soldaten beholdt Søren Jensen og handlede ilde med ham, indtil de nærmede sig Ågård, da Søren Jensen fik at se nogle folk, som vogtede ved Ågårds bæster. De løb straks til Ågård og vækkede mændene, som forsamlede sig på Ågårds gade, og der opholdt de og tilspurgte personerne, hvor de var kommet til den karl, de således med sig førte, og hvor de ville hen med ham. Så opgav de to personer at føre Søren videre med sig.
����Mikkel Pedersen af Ågård: Sergenten havde Søren Jensen i hans halsklud med venstre hånd og sin degen dragen i den højre. Soldaten gik med en flint over armen. Mikkel Pedersen spurgte, hvor de ville hen med den karl. De spurgte, hvad det kom ham ved, og om han havde vagten der. Mikkel Pedersen spurgte, om de havde amtmandens og regimentskriverens underskrift på at tage Søren Jensen. De svarede nej, thi han var en løsgænger. Mikkel Pedersen sagde, han kendte karlen, og de skulle gå ind med dem til Knud Rods og vise, hvad ordre de havde, eller også skulle de lade karlen løs, eller have hug. Så gik de sammen ind til Knud Rods, og da de ikke havde nogen ordre at fremvise, beråbte de sig på, at de havde købt Søren Jensen for penge af den korporal, som exercerer landmilitsen ved Egtved kirke, og havde derfor givet ham 1 decaton og 2 danske kroner, samt derforuden givet karlen selv, som skulle findes hos ham, 1 slettedaler. Sergenten og soldaten blev spurgte, hvordan de havde fået Søren Jensen. Svar: De gik igennem Viuf, og landmilitskorporalerne der exercerede, da råbte korporalen efter dem og sagde, "Sergent, jeg vil vise eder en dygtig karl til soldat. Og I kan få ham for intet, som han er løsgængeri. Der var 2 landkorporaler, den ene som exercerede ved Jerlev, og den anden ved Egtved kirke, tillige med 2 kyratzerere, de havde været lige gode i at forskaffe karlen og skulle derfor være lige gode i de penge, som var givet for ham. Sergenten ville ikke sige sit navn, eller under hvis kompagni han stod. Men i huset hos Knud Rod logerede den nat en soldat, der kunne fortælle, at sergenten var en af sal. major Læslers sønner. Derefter gik sergenten og soldaten. De sagde, de ville tilbage til korporalen for at få pengene tilbage. Og Søren Jensen blev i Knud Rods hus, til hans far og husbond kom og hentede ham.
����Flere mænd af Ågård bekræftede dette vidnesbyrd.
����Jens Roed af Ødsted og Jørgen Nielsen har været med sognefogeden Bertel Nielsen for at syne Søren Jensens sår og blå mærker. - Opsat 8 dage.

42:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen, sagen ctr. Peder Pedersen på Nygård (fol. 37-38) opsat 3 uger.

42b:

Borgmester Niels Baldtzersen ctr. Kirsten Madsdatter i Ferup (fol. 31, 38). Byfoged Anders Nielsen Saabye undrer sig over, at der er ført vidner for 14 dage siden uden hans vidende, skønt sagen var opsat til idag. - Opsat 8 dage.

43:

Byfoged Anders Nielsen Saabye for Jes Pedersen af Roest Høje i Grimstrup sogn i Skads herred ctr. Hans Hansen, snedker i Geising for et lån og skade forvoldt 1697 om natten på Roest mark, da han fratog ham en hoppe og et føl, som Jes Pedersen lovligt havde tilbyttet sig. Han har også påført ham noget træ, som han fik påvist i Geising skov og Hans Hansen ikke ville være hjemmel for. - Opsat 14 dage.

43b:

Skovrider Berent Runge får afhjemlet syn på en del egetømmer, som var optaget af skovbetjentene. ( små risege af størrelse som til store hanebjælker, eller de kunne kløves til svær lægter eller bruges til små sparrer 6½ alen lang, etc.)

Fredag den 8. juni 1703:

Regimentskriver Duckes sag ctr. korporal Peder Sørensen opsat 8 dage.

Amtskriverens sag ctr. Tulle Hansen for manddrab opsat 8 dage.

44:

Hans Lauridsen Holst af Keldbjerg på vegne af Hans Staffensen i Vorbasse beviste med Staffen -- Munch og Christen Pedersen i Knurborg at have stævnet Jes Thomsen i Vorbasse ang. de af Jes Thomsen i hans eget hus d. 20. maj mod Hans Staffensen udsagte æreskældsord, ulykkes trussel og undsigelse samt anden utilbørlig overlast. - Som vidner er stævnet Jes Willumsen, Søren Willumsen, Christen Willumsen, Christen Nielsen, Jens Hansen, Hans Jensen, Mads Hansen, Niels Poulsen, alle i Vorbasse. - Regimentskriver Anders Rask er også varslet.
����Jes Willumsen: Søndag før pinse var samtlige Vorbasse bymænd til grandestævne og vedtog der, at enhver af dem samme dag skulle møde i Jes Thomsen sognefogeds hus med det byg, de skulle give deres hyrde, så at det kunne samles dér og leveres til ham. Og som samme byg da der var samlet og videre tale både i en og anden måde imellem de tilstedeværende der passerede, da opstod Jes Thomsen og sagde til Hans Staffensen, "Din kone siger, du vil have dine agre lige så brede som mine, og det må du aldrig. Thi jeg er den højeste i hartkornstakst af alle byens beboere". Hans Staffensen svarede at ville have sine agre som brede, som ham med rette kunne tilkomme. Derpå Jes Thomsen slog til Hans Staffensen, bandede og sagde adskillige onde ord til hverandre på begge sider. Hvorpå de af tilstedeværende blev adskilt, og Hans Staffensen gik ud af den stue, de havde været i, ind i forstuen. Han kom så tilbage igen og sagde, han ville have hans overblevne byg, som var levnet (leveret?) fra hyrdekornet hjem med sig. Imidlertid han da i stuen indkom, stod Jes Thomsen på gulvet og sagde, "Kommer du der, gode karl". Straks løb både Jes Thomsen og Hans Staffensen tilsammen og slog ad hverandre med hænderne samt sparkede ad hverandre med fødderne alt i samme vrede. Imidlertid klagede Jes Thomsen, at Hans Staffensen stødte ham op, og derved satte sig ned og sagde, "Nu fik jeg nok. Det skal du få en ulykke for". Hans Staffensen gik ud i gården uden for Jes Thomsens vinduer, og Jes Thomsen stod i sin stue inden for. Hans Staffensen sagde til Jes Thomsen, "Brilleøje, Jes Piingaard". Jes svarede og sagde igen til Hans, "Du est en skælm, en skarn og en myrder, og du skal få en ulykke". Derpå løb Jes Thomsen ud i sin gård, tog en vognkæp af sin vogn, og Hans Staffensen løb over i sin egen gårds toft og havde en sten i sin hånd. Gik så hver uden videre slagsmål eller skade ind til deres eget. - Jes Willumsen så vel, at Jes Thomsens hustru lå på jorden, men han så ikke, hvem der slog hende om. Han så også, at Jes Thomsen var blodig om næsen, men så ikke, hvor han fik det fra.
����Søren Willumsen: Var drukken ved den lejlighed. Vidner omtrent som Jes Willumsen.
����Efter disse vidner blev efter rettens betjentes og andre tilstedeværende vedkommendes tilskyndelse Hans Staffensen med Jes Thomsen venlig og vel i mindelighed forenet og forligt på den måde, at Jes Thomsen for retten tilstod, at hvad ord imod Hans Staffensen af ham skal være udsagt, er altsammen sket i ubesindig hastighed og drukkenskab. De erklærer hinanden for ærlige mænd.

45:

Borgmester Niels Baldtzersen ctr. Kirsten Madsdatter. - Dom: Med tingsvidne af Kolding byting af 11/3 bevises, at Kirsten Madsdatter, som har beskyldt Niels Baldtzersen for at være hendes barnefader, af egen fri vilje har fragået beskyldningen både for sognepræsten i Lejrskov og hans medhjælper Mads Pedersen i Ferup og Knud Nielsen i Asbøl. Kirsten Madsdatter har udlagt flere og ses at være ganske utroværdig, som dom her af tinget den 27. april formelder. Borgmesteren kendes fri for hendes beskyldning.

46:

Fredag den 15. juni 1703:

Mads Terkelsen ctr. korporal Peder Sørensen. - Opsat 14 dage.

Jens Ravn af Horstrup på vegne af skovrider Berent Runger ctr. Peder Pedersen på Nygård ang. plantehaven og skovhugst samt hunde. - Opsat 14 dage.

46b:

Thomas Bang på vegne af amtskriver Niels Hansen (se fol. 39-40, 43) fremlagde et krigsforhør. Ingen mødte på vegne af Tulle Hansen. - Dom ved herredsfogeden og tiltagne meddomsmænd: Det bevises, at Tulle Hansen med fulde forsæt og skarpladt gevær er gået fra sin egen gård og op til kyradser Peder Frandsens hus og dér forsætligt uden for huset stående skudt ind igennem et tillukket vindue til dem, som i huset var, og med samme skud dræbt skovløberen Christen Olufsen af Verst. Tulle Hansen bør at miste sin fred, og hvor han findes eller antræffes kan, at pågribes og have forbrudt sit liv, hovedet med rettersværdet at hugges fra kroppen, hvorfor skarpretteren efter kgl. maj.s derom udgivne forordning nyder ti rdl. Og bemeldte Tulle Hansens hovedlod derforuden efter loven til kongen og den dræbtes næste arvinger at være forbrudt.

47b:

Jens Mogensen af Amnitsbøl, et tingsvidne. - For retten fremstod Bertel Nielsen af Rugsted m.fl., som enhver for sig vandt og ved ed efter loven bekræftede, at alle i Ødsted sogn ved, at Jens Mogensen af sær ulykkelig tilfalden svaghed er så skrøbelig ganske elendig, at han hverken kan stå eller gå eller i ringeste måder hjælpe sig selv af sted. Derfor er han gerådet i allerstørste fattigdom. Han er henvist til at leve af det, som medlidende kristne og Guds børn ham for Guds skyld og i Jesu navn af medynk og barmhjertighed ville give, hvorom han med sin fattige hustru er nødt til at søge og bede. - Til yderligere bevis blev Jens Mogensen her uden for tinghuset på en vogn fremvist og hans jammerlige tilstand af alle tilstedeværende for øjnene set.

Jens Ducke forbød til 3. ting afførelse af afgrøder fra ryttergodset.

Bertel Hansens hustru i Seest, Mette Jakobsdatter, en lovbydelse. - Bertel Hansen af Seest lovbød til 3. ting sin selvejergårdspart. Jakob Staffensen af Seest by begærede skøde på vegne af sin datter Mette Jakobsdatter.

48:

Bertel Hansen af Seest giver skøde på halvdelen af sin gård til sin hustru Mette Jakobsdatter og hendes arvinger.

48b:

Fredag den 22. juni 1703:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Peder Pedersen på Nygård (fol. 37, 38, 42). - Opsat 8 dage.

49:

Hans Ducke på vegne af amtskriveren har stævnet en del Seest beboere og borgmester Niels Baldtzsersen ang. det jord, Gammel Råd kaldet, som de skal have bemægtiget sig for nogle år siden til pløjejord, da det dog forhen altid har ligget til fælles fædrift for samtlige Seest beboere.
����Vidner: Jorden blev taget under plov for 4 år siden. Før blev den brugt til fælles græsning. Nederholms mænd har haft deres fælles græsning på Gammel Råd uden at have lod der. Men ingen af Overholms mænd har haft græsningsrettigheder uden 4 (navngivne) mænd.
����Jes Kjær: Bor i Overholm, har hverken lod eller del på Gammel Råd og begærer heller ikke noget der. Men han ved, at Nederholms mænd har haft græsning der, både fattige og rige og både dem, som ingen lod har, og dem, som har det.

50:

Hans Ducke forkynder på vegne af amtskriveren, at denne behøver at være fuldkommen underrettet om, hvorledes kronens forbeholdne bønder vedligeholder deres gårde, samt om de efter loven forplanter imper, pile og humlekuler. Alle forbeholdne bønder i Seest by er stævnet til tinget til opkrævelse af synsmænd. De opkræves.

50b:

Hans Ducke på vegne af amtskriveren forbød til 3. ting at afføre afgrøder fra amtstuens underliggende og beholdne gårde.

For retten fremstod Søren Knudsen af Vrå og Peder Christensen af Store Anst, som er broder og svoger til Tulle Hansen af Knudsbøl. På dennes vegne begærede det, om det var muligt, at han for det af ham gjorte ulykkelige vådesdrab måtte nyde og bekomme fred, da erbyder de på hans vegne at ville give fuld mandbod efter loven til den dræbtes arvinger, om de ville derimod tage, og forsikre bemeldte Tulle Hansen og vedkommende for al ydermere had i fejde og efterstræbelse. - Der var ingen til stede til at svare på vegne af den dræbtes arvinger.

51:

Fredag den 29. juni 1703:

Jens Ravn på vegne af kongen og skovrider Berent Runge ctr. Peder Pedersen på Nygård (fol. 46). - Opsat 14 dage.

Samme ctr. Bertel Nielsen i Rugsted og Mads Iversen i Ågård for skovhugst. - Opsat 14 dage.

51b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen (fol. 37-38, 42) ctr. Peder Pedersen på Nygård. Peder Hof anfører, at der er sket gensidig skade, og da der nu ribbes op i sagen, bør der opnævnes to mænd til en uvildig vurdering. De skal vurdere skaderne og undersøge muligheden for forlig. - Opsat til 6/7.

52:

Regimentskriver Jens Ducke fremlagde en memorial til landmilitssessionen med påskreven resolution. Regimentskriveren skal årligt i vårsessionen indgive, hvad dygtige unge karle som har indfæstet sig at tjene på ryttergodset, at de kan vorde antegnet ved reserverullen. Regimentskriveren spørger, hvorledes han kan vide det, thi bønderne har ikke hidtil angivet for ham, når de har skiftet tjenestefolk, og hvad straf skal bonden have, hvis han fordølger oplysninger. Resolution: Regimentskriveren skal overalt forkynde, at så snart tjenestekarle og drenge lovligt har opsagt deres tjeneste enten dagen før nytårsdag eller dagen før Sct. Hansdag, skal bonden melde ham det, hvorpå regimentskriveren efter påske eller mikkelsdag opretter hver sit pas til underskrivelse af amtmanden og skudsmåls påskrivelse af præsten --- bonden skal tilkendegive, hvad tjenestefolk han igen ansætter --- Derefter fremlagde Mikkel Terkelsen en ordre til sognefogeden i Højen sogn med ligelydende til de andre sognefogeder i rytterdistriktet: Sognefogeden Mads Henriksen i Højen, På første kirkestævne haver I at forkynde samtlige rytterbønderne i eders fogederi, at ingen må antage nogen karl eller dreng i tjeneste, uden han har opsagt sin forrige husbond dage før nytårsdag, når han før påske vil kvittere, og dagen før Sct. Hansdag, når han til Mikkelsdag vil kvittere etc..

53b:

Begæringen af 22/6 på vegne af Tulle Hansen om fred og lejde for vådesdrab gentages. Ingen indfandt sig på vegne af de dræbtes arvinger.

Fredag den 6. juli 1703:

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Daniel Philip Rask har stævnet Søren Iversen og Jens Hansen i Horskær. - Niels Lauridsen og Niels Christensen gav på vegne af alle Vester Vamdrup lodsejere last og klage over dem, fordi de ikke har villet vedligeholde deres anpart af markskel mellem V. Vamdrup og Horskær. V. Vamdrups fælles fædrift støder op mod Horskærs pløjejord, og når Vester Vamdrups kvæg kommer ind på Horskærs mark, bliver det taget i hus af Horskær mænd og løsningspenge begæret. - Regimentskriveren er forsvar for begge parter og har allerede forsøgt at få Horskær mænd til at reparere deres diger. Fuldmægtigen spørger dem, om de ikke vil gøre det, så de får en mindelig løsning. Det vil de holde råd om. - Opsat 3 uger.

55:

Skovfoged Hans Jensen af Møsvrå ctr. Mikkel Poulsen i Ballesgård for ulovlig skovhugst. Synsrapport på fol. 56.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen har stævnet Iver Sørensen i Vesterby, Thomas Ibsen i Vork, Jens Hansen i Refsgård, fordi de formentlig skal have tiltaget og bemægtiget sig nogle af sal. Knud Andersens efterladte bos midler, nemlig Iver Sørensen 2 stude og Jens Hansen en sølvknusken og en ditto ske. Af samme bo er udkommet en seng og en kiste; hvad i kisten var, vides ikke, 8 svin, kedel og kar, korn, jern og andet, som udført er og ej på skiftet blev angivet. - Opsat 3 uger.

55b:

Begæringen af 22/6 på vegne af Tulle Hansen om fred og lejde for vådesdrab gentages. Ingen indfandt sig på vegne af de dræbtes arvinger. - Jens Hansen fik tingsvidne på vegne af sin broder Tulle Hansen.

56:

Daniel Philip Rask på vegne af regimentskriver Anders Rask ctr. Horskær mænd (fol. 53-55) ang. dige og grøft som markskel mellem Vester Vamdrup og Horskær.

Den af skovfoged Hans Jensen fremlagte synsrapport, se fol. 55.

56b:

Fredag den 13. juli 1703:

Jens Ravn på vegne af skovrider Berent Runge, sagerne ctr. Peder Pedersen på Nygård og Bertel Nielsen i Rugsted og Mads Iversen i Ågård opsat 8 dage, fordi herredsfogeden er ude i kgl. forretning.

57:

Øvrige sager opsat i 14 dage.

Fredag den 20. juli 1703:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen ctr. Niels Jensen, boende på kongens gods i Bjert. Han har med 8 vogne og en stor del folk været i Ballesgårds hede og rusket og bortført en del lyng. De har også udtaget en hest af Ballesgård, som var optaget, fordi den gik i kornet. - Opsat 14 dage.

Berent Runges sag ctr. Peder Pedersen på Nygård. - Dom: Skovrideren Berent Runge søger og tiltaler Peder Pedersen 1) for at have ruineret plantehaven i Nygård skov med sit kvæg, fordi han skal have brugt den til oksefold, hvorimod Peder Pedersen beviser, at haven for 21 år siden blev indgrøftet til agernhave, men siden er blevet forsømt og bl.a. er blevet brugt af gevaldigeren til at tøjre hesten i om sommeren. (Og hvad angår hugst af bøg og eg til gærdsel, så bevises det ikke, at Peder Pedersen har befalet sine karle det). Det bevises ikke, hvad tilstand agernhaven var i, da Peder Pedersen overtog gården. Han frikendes for at have ødelagt haven og for gærdselhugst. - 2) Hans hunde skulle have ødelagt vildt. Ingen af vidnerne har vidnet, at de har set eller i sandhed ved, at Peder Pedersens hunde har fanget eller dræbt vildt, så han frikendes for dette punkt. - 3) Hugst af 2 bøge uforvist, hvor han selv var til stede: Han skal lide efter forordningen, hvis ikke han på amtstuen i amtmandens nærværelse kan nyde aftingning.

58:

Berent Runges sag ctr. Bertel Nielsen i Rugsted og Mads Iversen i Ågård. - Dom: 1) Det bevises ikke, at Bertel Nielsen er antruffet med risegen på Amnitsbøl hede. Han frikendes. - 2) Det bevises ikke, at Mads Iversen eller hans folk er antruffet i skoven huggende træ. Han frikendes.

Regimentskriver Jens Ducke (ved Mads Terkelsen) ctr. Peder Pedersen på Nygård (fol. 37, 38, 42) angående hvad skade kaptajn Benfelds enke, Mikkel Pedersen og Mads Iversen i Ågård af Peder Pedersen kan være tilføjet. Der er ingen til at svare for Peder Pedersen. - Dom: Det bevises ikke med nogen lovlig taxering, hvad skade rytterbønderne er tilføjet af Peder Pedersen. Han skal betale de beviselige skader, så vidt det af uvildige dannemænd kan retteligt eragtes. Peder Pedersen har sin regres over for dem for den skade, de måtte have tilføjet ham.

58b:

Forlig mellem Jens Simonsen og Mads Hunderups folk og børn i Egholt. - Jens Simonsen på egne, hustrus og samtlige deres børns vegne og Mads Hunderup på egne, hustrus og samtlige børns vegne samt hans søn Jens Madsen på egne og hustrus vegne gav til kende, at som for kort tid siden der var nogen tvistighed imellem dem, hvorved Jens Simonsens hustru af en af Mads Hunderups sønner med en sten på hendes underlæbe og mund blev beskadiget, og hun igen med en stav havde slået og beskadiget en af Mads Hunderups sønner på hans kindbakke og ved det ene øre, - de er for at spare tidsspilde og procesomkostninger blevet forenet og forligt. De lover at holde god omgængelse med hinanden. Hvis nogen forbryder sig mod aftalen, skal den, som er myndig, straks til kongens kasse bøde 10 rdl. og lide efter loven. Hvis en umyndig gør det, skal den skyldiges fader eller husbond bøde 10 rdl. til kongens kasse og lide efter loven.

59:

Fredag den 27. juli 1703:

Regimentskriver Jens Duckes tjener Rasmus Vinter (sagen fol. 55) begærede dom. Thomas Ibsen af Vork indleverede et indlæg. Opsat 8 dage.

59b:

Hr. Peder Storm i Egtved har stævnet David Skræder i Bølling og Niels Christensen i Egtved, for at de skal forklare det stævnemål, som de på vegne af Anders Joensen i Egtved har forkyndt for hans dør. - Disse to kaldsmænd afhjemlede en stævning til samtlige Egtved bymænd med deres hustruer, tjenestefolk og husfolk til at vidne om det rygte, som hidindtil er hørt og ført om madskaberi og handel, der imellem hr. Peder Storms tjenestekvinde Maren Nielsdatter og Anders Joensens hus skal være passeret. Anders Joensen og hustru og børn samt Maren Nielsdatter i præstegården er stævnet til at påhøre vidnesbyrd.
����Thomas Bang af Kolding fremlagde Anders Joensens memorial til amtmanden med dennes resolution, at han skal være fuldmægtig for Anders Joensen og hans datter i sagen mod hr. Peder Storm for billig betaling. Han mener, at Peder Storm ikke skal have lov til at lade de to stævningsmænd vidne, fordi Anders Joensen allerede har frafaldet stævningen. Peder Storm svarer, at da Anders Joensen har anmeldt ham for amtmanden for at have blameret hans datter, så nødes han til at fralægge sig dette, hvorfor stævningsmændene bør forklare deres stævnemål.
����Niels Christensen forklarer, at han og David Skræder har stævnet Peder Storm efter Anders Joensens begæring. Det var for den beskyldning, der var påsagt Anders Joensen
����Søren Knudsen af Egtved vidner: For ca. 3 uger siden var han hos Peder Storm og begærede, at han ville gøre regnskab med ham om hr. Peders hus, som Søren Knudsen ibor. Bl. a. spurgte hr. Peder om Søren Knudsens giftermål, og om han skulle have Maren Nielsdatter, som tjente i præstegården. Søren Knudsen svarede ja, der var vel noget omtalt. Hr. Peder sagde dertil, det blev der intet af, og det kan ikke ske for det rygte, som gik om hende, at hun skulle have taget korn og andet fra ham og flyet det til Anders Joensen, hvilket en mand ham i hans toft havde adviseret, og om det således var, som sagdes, da kunne vel præstens lade have betalt Anders Joensens datters kjole. Så begærede Søren Knudsen, at Maren Nielsdatter selv kom ind. Hr. Peder sagde, at om hun ville bekende, at det var sandt, da ville han forlade hende det, og var hun ikke skyldig, da skulle hun erklære sig derfor, før end hun kom i hans hus til Søren Knudsen at bo. Maren Nielsdatter afviste beskyldningen. - Dette vidnesbyrd bekræftede Maren Nielsdatter.
����Peder Mikkelsen og Søren Jørgensen af Egtved: De var efter Anders Joensens begæring gået ind i korporalens hus, som exercerede landmilitsen. Anders Joensen, hans hustru og datter var derinde. Disse spurgte i korporalens fraværelse dennes kone, hvem der havde sagt det om Maren Nielsdatter. Hun sagde, at det var to personer, som hun ikke kendte, fordi hun havde været der så kort tid. - Så gik de to mænd til præsten, som han lå i sin seng, og begærede, at han i de to mænds påhør ville sige, hvem der havde sagt det til ham. Hr. Peder svarede, idet han stod op, at det var der så mange, der sagde. Og han ville vedstå sine ord til Maren Nielsdatter, og dersom hun ikke ville erklære sig derfor, da skulle han jage hende både fra egne og byer. - Peder Storm spurgte de to mænd samme tid i hans hus, hvad dem om samme sag var bevidst. Søren Jørgensen svarede, at Maren Gilles havde sagt til ham i hans hus, at landkorporalens hustru havde sagt til hende, at Anders Joensens datter havde taget poser med korn i overstætten af præstens tjenestekvinde. - Peder Mikkelsen vandt vel at have hørt rygte og snak om folk og kællinger i byen, at Anders Joensens datter skulle have holdt sær madskaberi og handel med præstens tjenestekvinde. Men hvem det egentlig havde sagt, vidste han ikke.
����Laurids Christensen i Egtved: Havde sagt til Peder Storm, at han havde hørt sige, både af hans egen hustru efter andre og af Maren Gilles i Søren Grøns hus etc. - Men han vidste ikke, om påstanden var sand.
����Mette Laurids Christensens hustru: Ved midsommer tide kom Anne Mikkelsdatter ned til hende og sagde at have hørt, at landkorporalens hustru skulle have sagt at etc. Desuden havde hun hørt sige, at Anders Joensens datter skulle i 4-5 år have fået af Maren Nielsdatter spegesild, gåsekød og andet og særdeles en kappe, som Maren Smedekone skulle have syet i klæde og som blev sagt at være kommet fra præstegården.
����Anne Mikkelsdatter af Egtved: Havde hørt i Thomas Knudsens hus af landkorporalens hustru, at Anders Joensens datter havde godt ved at bære kniplinger og fantance, fordi hun havde præstens lade at gå til og løbe med poser og sække over gærder.
����Else Bertelsdatter: Hvad angår sal. Karen hr. Storms grå rejsekappe, så havde hun vel set den ligge på høladet. Siden så hun vel Maren Nielsdatter havde en klokke af ligesådan slags, som Maren Smedekone havde syet hende, men om det var af samme kappe, vidste hun ikke.
����Heinecke Anthonidatter sal. auditør Gasmands: Da den sidste barsel skulle holdes hos Anders Joensen i Egtved ca. 3 dage tilforn, da kom Anne Gregerskone ind til hende og sagde, "Mutter, vil I tie med mig og ikke sige, jeg har sagt det, da vil jeg vel sige eder noget". Dertil hun sagde vel at ville tie med hende. Derpå Anne Gregerskone sagde, at Anders Joensens folk havde godt ved at gøre det store gilde, der nu skulle holdes, eftersom for hende var sagt, i synderlighed havde de præstens lade at gå til. 2-3 dage derefter kom Else Lorentzes til Heinecke Møllers, da Heinecke sagde, "Går os det over, som nu spargeres, så ville vi blive temmelig folk her i byen". Hvortil huspigen Anne Jensdatter svarede, "Frue lille, jeg frygter, I mener mig". Heinecke svarede nej. Derpå Else Lorentzes sagde, "Det har jeg hørt før. Nu ved jeg vel, hvor I er, thi det er midt i byen".
����Anne Gregerskone af Egtved: Hendes mand kom hjem en aften og spurgte, om hun havde hørt det rygte, som gik om den handel, som Anders Joensens datter havde med præstens tjenestekvinde Maren Nielsdatter. Hun sagde nej og gik ud og sagde det til sin husmoder Heinecke Møllers.
����Mikkel Poulsens af Ballesgård: Sidste sommer var to trykkerkvinder i hans hus. De sagde til hans indkvarterede rytter Christian Pommer, at de havde trykt et stykke sort taft for Anders Joensens datter og sat forsølvet blomme derpå. Og da det var færdigt, lod de præstekonen se det, om hun ville ikke også have noget på samme måde. Og da præstekonen så det, sagde de, at hun kendte sig ved det trykte tøj, hvorudover de ydmygest ombad, de det dog måtte beholde at levere det igen, som de det havde annammet, på det de ej derfor skulle komme i fortræd. - Mikkel Poulsen vandt videre, at sidste vinter kom han imod Maren Nielsdatter, imellem præstegården og Mads Dues gård, og hun havde en sæk korn at bære. Han spurgte, hvor hun skulle hen med den. Hun svarede, at hun skulle hen i byen og male den, og gik så dermed ind i Anders Joensens gård.
����Maren Nielsdatter herimod svarede og benægtede det, som Mikkel Ballesgård havde vidnet imod hende, og tilbød sin ed. - Thomas Bang protesterede imod Mikkel Ballesgårds vidnesbyrd og mente ikke, det burde anses, fordi han er Anders Joensens avindsmand. - Hr. Peder Storm mente, at Thomas Bang burde bevise sin påstand.
����Rasmus Jensen og Anders Jensen af Egtved: Sidste mandag middag var de i præstegården, hvor de hørte og så, at Maren Thomasdatter af Vork i Maren Nielsdatters hosværelse for præsten udsagde, at Maren Nielsdatter på Karen Joens vegne hos hende, imens hun tjente i præstegården, havde begæret spegesild 2-3 gange, og da havde hun fået --- salthvilling --- en gåsefjerding. Og den tilstod Maren Nielsdatter at have givet Inger Jeppes, da hun købte et gråskørt af hende. Ellers havde Maren Nielsdatter begæret hommels og fersk kød til grossen(?)brad, hvad hun ikke havde fået. Det vedstod Maren Nielsdatter og tilstod videre, at en gammel grå kappe lå på høladet en halv sommer; så tog hun den og lod sig deraf gøre en underklokke, som hun gik i et halvt år og siden solgte til Karen Joens for 8 skilling, efter at hun det år havde været fra præstens. - Maren Thomasdatter sagde samme tid, at Anders Joensens datter næst afvigte søndag otte dage var hos hende og bad hende om at tie stille og ej sige de poster, som hun med Maren Nielsdatter var bevidst. - Herpå de to mænd aflagde deres ed.
����Maren Nielsdatter nægtede, at hun havde bedt Anders Joensens datter om at bede Maren Thomasdatter tie.
����Thomas Bang spurgte nu Johanne Andersdatter, om hun havde begæret af Maren Thomasdatter, at hun skulle tie med Maren Nielsdatter. Hun svarede nej og tilbød sin ed. Thomas Bang formente, at som Johanne Andersdatter ikke var indkaldt i præstens hus mod Maren Thomasdatters og Maren Nielsdatters bekendelse, da den hende ej i ringeste måder kunne præjudicere. Og hvad angår, at Karen Joens skulle have begæret noget, da nægtede Karen Joens, at det er sket, som ellers nærmere fornemmes kan, at Maren Nielsdatter skal have begæret og fået en gåsefjerding af Maren Thomasdatter til Karen Joens og dog ved Maren Nielsdatters bekendelse skal hun den have leveret til Inger Jeppes, så af slig ubestandig udsigende, nu her og nu der, formoder Thomas Bang, at hendes udsigende mod Karen Joens eller hendes børn ej for andet end løs snak kan anses. Og ellers fornemmes, at alt, hvad hun har fået, har hun nydt med vilje og minde af den, der derover var betroet og havde nøgle dertil.

64b:

Jens Ibsen skovrider, et synsvidne. - Synsmænd har været med skovrideren i Geising by at syne det til skovriderens løn udlagte jordegods. - 1) Søren Sørensens gårdspart, på bygningen ganske øde. 2) Hans Hansen Snedkers gårdspart, 11 fag hus nogenledes ved magt. - 3) Jens Rasmussens gårdspart: Salshuset på 9 fag. Deri er tømmeret ganske sunket på remstykkerne og brøstfældigt. Tækningen på søndre side ganske slet, og to fag på den nordre side. Bagerovnen er ganske slet og derved store fare for ildebrand. Ladehuset 11 fag. De 2 fag er ganske brøstfældige og tækningen overalt noget brøstfældig. - 4) Skovriderens boboende gårdspart: Ladehuset 8 fag, nedertømemret noget brøstfældigt, men overtømmeret og tækning vel ved magt. 3 fag hus nyopsat. Salshuset, 7 fag ganske vel ved magt og 3 fag nyt hus opsat, er og vel ved magt med døre, vinduer og loft samt skorsten og ny bageovn.

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige på vegne af Vester Vamdrup bymænd. Sagen mod Horskær bymænd (fol. 54, 56) opsat 3 uger.

65:

Fredag den 3. august 1703:

Thomas Bang på vegne af regimentskriver Anders Rask har stævnet Knud Hansen i Vejen mølle ang. en del jord, som han skal have ladet opgrave og afføre til møllevandets dæmning. Ridefoged Peder Elkjær er stævnet som Knud Hansens forsvar. - Laurids Ebbesen nægter, at han nogen sinde har ført jord til Vejen mølle, men ved ikke, om andre af hans bymænd har gjort det. Opsat 14 dage.

65b:

Samme ctr. samme ang. en del eng, som han uden tilladelse skal have bemægtiget sig, og som med rette tilhører Laurids Ebbesen i Refsing. - Knud Hansen svarer, at han ikke egentlig ved, hvilken eng Thomas Bang taler om, men ellers har han slået en lille eng ved møllens anløb. I de første tider, da Knud Møller var kommet som en fremmed fra Holsten til Vejen mølle, vidste han ingen besked derom videre end hvad Laurids Ebbesen selv foresagde og indbildte ham. Da lod han sig overtale til at give nogen villighed derfor, indtil han nu er kommet til bedre oplysning, at den lille eng tilhører hans mølle. - Opsat 14 dage.

66b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen på vegne af Jens Andersen i Vork (fol. 55 og 59). Opsat 14 dage.

Samme ctr. Niels Jensen i Bjert (fol. 57). Opsat 3 uger.

Skovrider Jens Ibsen på vegne af oberforster Hans Arnold Jantzen efterlyste Søren Sørensen, som er bortrømt fra den til skovriderens løn udlagte gårdspart i Geising. Han har bortført en del af de midler, som fandtes ved stedet sidste og blev anskrevet til stedets konservation, og har solgt noget til andre. Enhver, som har fået noget deraf, skal bringe det til veje.

Peder Elkjær, ridefoged over Estrupgård og Skodborghus, har stævnet Laurids Ebbesen i Refsinghoved til opkrævelse af synsmænd, som skal syne et stykke eng ved Vejen mølles vandløb.

67:

Knud Christensen Buck af Hjarup, et skøde. - For retten fremstod Knud Christensen Buck af Hjarup og efter tvende næst foregående tingdages lovlig lovbydelse til næste fæderne og møderne frænder efter loven først producerede en skriftlig underskrevet afkalds kvittering og skødes tilståelse på den sort stemplet papir no. 19 á 12 skilling. Lyder ord efter andet således: "Bekender vi underskrevne Nis Jørgensen af Jels og Anders Pedersen af Rødding, at vi haver annammet af vores kære svoger Knud Christensen Buck på vores hustruers vegne, nemlig Anne Christensdatter og Inger Christensdatter, nøjagtig betaling, fyldest og fuld værdi, som de efter deres sal. fader er tilgjort, efter skifte og delingsbrev. Så vi på vores hustruers vegne bekender ingen lod og del , arvedel at have udi forn. ejendomsgård, som Knud Christensen nu påbor, i nogen måder. Og vil hermed give ham fuldkommelig afkald og skøde for os, vores hustruer og arvinger til Knud Christensen og hans hustru og deres sande arvinger. Og herpå venligen ombedet Svend Christensen og Jep Snogdal med os til vitterlighed at underskrive. Hjarup d. 31. juli Ao. 1703, Niss Jørgensen Jels, Anders Pedersen Rødding, Svend SKS Christensen, Jep Christensen Snogdal".
����Samme forindførte afkaldskvittering og skødes tilståelse blev nu for retten læst og påskreven. Derved for retten var til stede Oluf Nielsen Buck af Skanderup på sin myndlings Johanne Christensdatters, Jep Christensen Snogdal af Hjarup på sin myndlings Las Christensens og Svend Christen af Hjarup med given myndighed og fuldmagt for Jep Lassen ibm. på hans myndling Mette Christensdatters vegne, som enhver for sig på bemeldte myndlingers vegne, som de er værger og formyndere for efter skiftebrevs udvisning dateret skiftestedet i Hjarup d. 7. oktober 1697 med egne og alle samtlige salige Christen Knudsen Bucks arvingers, anrørende og vedkommendes fulde fri vilje og velberåd hu og samtykke. Hermed solgte, skødte og ganske aldeles afhændede fra alle samtlige forn. sal. Christen Bucks bemeldte børn, arvinger og anrørende og indtil hans ældste søn Knud Christensen Buck samt hans kære hustru Karen Eskelsdatter og deres arvinger den selvejer bondegård med al des tilliggelse og ejendoms rettighed, som forermeldtte sal. Christen Knudsen Buck i Hjarup sidst forhen beboede og fradøde. Hvilken forskrevne selvejerbondegård med huse, bygning, gård og gårdsrum, ager og engjord, skov og mark, tofter, haver og enemærker, stub og sær stykker jord, fiskevand og fægang, moser, hede og kær, tørvegrøft og lyngslæt, vådt og tørt, fortov og fælled samt alt andet, i hvad det og er eller ved navn nævnes eller kaldes kan, af alt, hvad til forn. gård nu ligger og af alders tid ligget haver og med rette hør og bør dertil at ligge over al Hjarup bys skov, mark, grund og rettighed inden eller uden alle markskel, ganske og aldeles intet deraf undtagen eller forkortet i nogen måder. Det altsammen skal og må Knud Christensen Buck samt hans forn. kære hustru Karen Eskildsdatter og deres arvinger have, nyde, bruge og beholde for et fuldkommen ejendoms købt køb til evindelig eje og ejendoms rettighed, uigenkaldendes i alle optænkelige måder. Og kendes sig Oluf Nielsen Buck, Jep Christensen Snogdal og Svend Christensen på Jep Lassens vegne, enhver for sig deres bemeldte myndlinger og alle samtlige salige Christen Bucks børn og arvinger, anrørende og vedkommende, at de ganske aldeles ingen ydermere lodder, dele, arveparter, ret eller rettigheder haver udi forskrevne selvejerbondegård eller nogen dets rette tilliggelse efter denne dag i nogen måder, men derfor af Knud Christensen Buck, hans forn. kære hustru og forn deres arvinger at have annammet, oppebåret og bekommet fuldkommen fyldest, værd og nøjagtig god betaling, takkende dem derfor godt i alle måder. Thi bepligter sig Oluf Buck af Skanderup, Jep Snogdal af Hjarup og Svend Christensen ibm. på Jep Lassens vegne enhver for sig sin bemeldte myndling og alle samtlige deres arvinger, en for alle og alle for en, at fri frelse, hjemle og fuldkommen tilstå Knud Christensen Buck, hans kære hustru Karen Eskelsdatter og alle deres arvinger samme selvejerbondegård med al dets tilhørende ejendoms grund og rettighed samt levende og dødt være for alles og hvers på- eller eftertale, som derpå vil eller kan tale eller tale lade med lovmål, rettergang eller doms søgning i nogen måder. og for al vanhjemmels brøst og fejl stå til rette, svare og holde Knud Buck, hans forn. kære hustru og alle deres arvinger dette ejendomskøb og skøde aldeles uden skade og skadesløs i alle optænkelige måder, hvorover Oluf Buck af Skanderup, Jep Snogdal af Hjarup og Svend Christensen på Jep Lassen Halkjærs vegne ibm. nu stod med Knud Christensen Buck her for retten til vedermåls ting, udi hånd tog ham, lovede og bepligtede enhver for sig sin myndling og alle samtlige arvinger at holde og efterkomme i alle måder uryggelig, som for er meldt og skrevet står. Og var forskrevne selvejerbondegård med alt hvis dertil hører, her for retten lovbuden udi trende samfulde tingdage efter hverandre til næste fædrene og mødrene frænder efter loven, før end dette skøde derpå blev given og tilstedt, men ingen lod sig finde, som det til købs begærede eller i ringeste måder noget derfor bød uden alene forn. Knud Buck på egne og sin forn. kære hustrus samt deres arvingers vegne, som derpå her idag dette skøde efter begæring med alle samtlige vedkomendes fulde fri vilje og samtykke ved tingsvidnes beskrivelse under forsegling blev tilstedt og givet.

68:

Fredag den 10. august 1703:

Ridefoged Peder Elkjær har stævnet samtlige Refsinghoved mænd og enker med deres lavværger til at vidne og til at påhøre afhjemling af syn angående, hvorledes Vejen mølles dæmningsjord af alders tid og minde er taget. Nis Knudsen af Verst er også stævnet.
����Synsmændene: De har været ved det omtvistede engstykke, og Nis Knudsen af Verst og Christen Vestergaard af Gammelby anviste dem stedet. De så bl.a. en egepæl, der var sat i gammel tid og en gammel bøg-ditto samt en grøft. Dæmningen er 90 alen lang. Den lille eng kan vel give en boue fuld hø til 6 skilling. Nis Knudsen havde forklaret, at han havde tjent både sal. amtskriver og borgmester Vilhelm Brochmand, som den tid var ejer af Refsinghoved by og grund, og sal. Detlef Helddersen, som beboede den gård i Refsinghoved, som Laurids Ebbesen nu bebor. I de 12 år, han tjente dem, blev han aldrig anvist at slå længere end til den gamle grøft. Og husbonden fik ikke vederlag af Vejen mølle, som brugte den omtvistede eng. Christen Vestergaard havde forklaret, at han for 22 år siden tjente som dreng på Vejen mølle, der da brugte engen, og han vidste ikke af, at Laurids Ebbesen vedkendte sig den. - De forklarede også, at så længe de kan mindes, har møllen fået fornøden dæmningsjord både inden for og uden for den gamle grøft. Der er ikke taget dæmningsjord på den vestre side og oven åen, formedelst det er umuligt på grund af vandets dybde. - To andre mænd af Vejen havde forklaret, at Vejen beboere og somme tider Refsinghoved mænd og andre har hjulpet med at age jorden til møllen. - Synsmændene havde konstateret, at dæmningsjord på de nævnte steder er taget og sådant herefter, så længe verden står, ske kan, hver mand uden hinder og skade i alle måde, fordi det kun er kaldt dødt jeres og grus, som ikke betager eller skader enten ager eller engjord. - De fire synsmænd bekræfter desuden, at de alle søger Vejen mølle, og de har haft deres bæster tøjret på engen af alle uforment og uforbudet. Den er et morads. Det fortælles, at den forrige møller, Rasmus Mikkelsen, mistede en hest, da den gik i græsning der. De har aldrig hørt, at nogen Refsinghoved beboer har klaget over møllerens brug af engen.
����Nis Knudsen og Christen Vestergaard bekræfter synsforretningen. Ligeså Thomas Lauridsen af Kragelund. - Peder Jensen af Refsinghoved: Ved ikke noget om engen, men om jord til dæmningen kan han ikke nægte, at i den tid, han kan mindes, er det taget i siden af bakken ved Refsinghoved grund. - Nogle af Refsinghoved mænd har lånt mølleren folk med heste og vogne til at føre jord til dæmningen.
����Laurids Ebbesen blev tilspurgt, hvor længe han havde boet i Refsinghoved. - 22 år. I den tid vidste han vel, at mølleren havde taget dæmningsjord på nævnte sted, men han havde ikke klaget derpå før end nu.
����Niels Lauridsen af Refsinghoved fremstod og klagede over, at mølleren havde gravet jord ham for nær i hans ager. Men Peder Elkjær mente, han måtte bevise det lovmæssigt.
����Peder Elkjær producerede et gammelt ridemændsbrev dateret MDCXVI, som skal blive indført på fol. ___ (se fol. 71). Han beder Refsinghoved mænd om inden 14 dage at melde, om de har noget at indvende imod det.

70b:

Christen Nielsen, tjenende Anders Iversen i Bølling, har stævnet Dorete Sørensdatter i Kragelund, som sidste vinter tjente Anders Iversen, til at påhøre vidner og Christen Nielsens benægtelsesed og dernæst lide dom for at hav udlagt ham som barnefader. - Hun mødte for retten med et lidet spædbarn i armene, som hun endnu beskyldte Christen Nielsen for at være fader til. Hun påberåbte sig at ville føre vidner. - Opsat 3 uger.

71:

Det gamle ridemændsbrev, som ridefoged Peder Elkjær har irettelagt i sagen ctr. Laurids Ebbesen: Vi efterskrevne Hans Johansen til Fovitslet, Claus Sehested til Spandetgård, Christoffer Thomsen til Estrupgård og Niels Harboe til Nielsbygård, gør vitterligt for alle med dette vort åbne brev, at vi efter kgl. maj. vor allernådigste herres strenge brev og befaling --- nogen trætte imellem ærlige og velbyrdige mand Axel Wissert, høvedsmand på Riberhus på vegne af præsten i Vejen og Vejen mænd på den ene side og Refsinghoved mænd på den anden side om Vejen fædrift, lyngslæt og tørvegrøft, som de Vejen mænd siger (?) at have brugt norden åen af arilds tid, og de Refsinghoved mænd dem det i nogen tid har villet formene. - Axell Wissert irettelagde et tingsvidne af Malt herredsting af MDXV, lørdag før St. Martinsdag: Seks dannemænd og to dannekvinder har vidnet, at Vejen mænd har haft deres fædrift, lyngslæt og tørvegrøft over åen. - Et stokkenævn med samme indhold. - Refsinghoved mænd irettelagde et tingsvidne af Anst herred MDLXV --- Dom: Der findes vidne imod vidne. Og de andre gode mænd var ikke til stede, som er Hartvig Thomsen, Claus Albretsen, Mogens Kaas og Axel Nielsen. Og desligeste vor befaling ikke formelder, at vi skulle dømme på nogen vidnesbyrd, og gjorde vi vores største flid til at ville gerne have forligt dem om samme trætte i mindelighed, hvilket ikke ske kunne. Da efter slig lejlighed vidste vi ikke at kunne dømme dem imellem på denne tid, men vi opsatte den sag, indtil så længe højbemeldte kgl. maj. giver en anden befaling ud. Thi det er kgl. maj.s bønder på begge sider, men hver at bruge, som de har brugt af arilds tid, og ingen lovmål på hverken sider udi denne sag at forfølge, så længe til kgl. maj. bliver anderledes derom til sinds og giver videre befaling derom. Dog synes os, at dersom de Vejen mænd måtte ikke have brug norden åen, da er de fortrængte. Signeret MDLXVI.

72:

Fredag den 17. august 1703:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen på vegne af Jens Andersen af Vork får dom ctr. enken Karen Sørens i Vork m.fl. (fol. 55, 59). - Dom: Regimentskriveren har efter Jens Andersens klage til sessionen ladet tiltale enken Karen Sørens i Vork tillige med Jens Hansen i Refsgård, Iver Sørensen i Vesterby og Thomas Ibsen i Vork for en del gods, som af sal. Knud Andersens bo i Vork skulle være udført uden lovlig minde, hvorimod Jens Hansen af Refsgård for retten har tilstået at have lånt sal. Knud Andersens hustru rede penge 12 slettedaler, og hun derfor til pant og forsikring havde leveret ham en sølvskål og en ditto ske. Det øvrige, som både enken, Thomas Ibsen og Iver Sørensen søges for, er ej for mig blevet bevist at være andet end det par stude bemeldte enke selv tilhørende samt hendes egen kiste med hvad deri var, som hun erbyder med højeste salighed at bekræfte at tilhøre hende selv og ej nogen anden og ikke vedkommer sal. Knud Andersen eller hans broder Jens Andersen, som hendes indlæg viser. - Derfor og fordi ingen lovgyldigt bevis, men ikkun bare sigtelse og beskyldning af angiveren eller sagsøgeren for mig er i rette kommet, turde jeg mig ej understå i at frakende enken hendes eget med rette tilhørende gods. Hvad angår den sølvskål og ditto ske, som er pantsat til Jens Hansen for rede penge, da om Jens Andersen forlanger at indløse dem, bør han betale de 12 rdl. skadesløst til Jens Hansen.

72b:

Fredag den 24. august 1703:

Læst kgl. bestallingsbrev af 25. juli 1703 til Jakob Rovert på at være skovrider i Anst og Slavs herreder i forrige skovrider Jens Ibsens sted.

Amtskriver Niels Hansen ved fuldmægtig Hans Ducke stævnet borgmester Niels Baldtzersen i Kolding for resterende skyld og landgilde af en del jord på Seest mark.

73:

Hr. Peder Storm i Egtved har stævnet Anders Joensen i Egtved for at blive frifundet for den beskyldning, Anders Joensen har tillagt ham. Og han har stævnet Maren Nielsdatter i Egtved præstegård for hendes utroskab og stylderi, hun har forøvet i præstens tjeneste. - Thomas Bang repræsenterer Anders Joensen, hans hus og datter. Opsat 3 uger.

Amtskriverens fuldmægtige Hans Ducke har foruden borgmesteren stævnet kronbønder i Seest, Anst sogn, Roved by, Drabæk mølle, Vamdrup mølle, Bølling, Jordrup, Knudsbøl, Ågård, Nollund, Fugdal, Heinsvig og Bolding ang. deres årlige skyld og landgilde, som de resterer med i nuværende amtskrivers tid. - Hans Ducke fremlagde en restanceliste samt en jordebog af 24/5 1653, som beviser, at Jep Hansen Bøgvad i Kolding (som da brugte ½ otting jord på Seest Højrup mark, som borgmester Niels Baldtzersen nu bruger) betalte skyld til amtstuen. - Markus Nissen skulle fremvise sit fæstebrev på Vamdrup mølle. Men det ligger i København og skal blive fremvist, når han får det igen. - En del af de indstævnede mødte og vedstod deres restance, men beklagede deres armelige tilstand og umulighed til at betale. - Opsat 4 uger.

74:

Fredag den 31. august 1703:

Christen Nielsen af Bølling ctr. Dorete Sørensdatter i Kragelund ang. faderskab. - Mikkel Andersen i Bølling vidner: I foråret var han i Kragelund, og som han fornam, at Christen Nielsen var samme tid der i byen inde i det hus, som Dorete Sørensdatter da var, red han også did for at følges hjem til Bølling med ham. Imidlertid spurgte Mikkel Andersen Dorete Sørensdatter ad, om hun ville og kunne med sandhed udlægge Christen Nielsen som barnefader. Hvortil hun da svarede nej.
����Anders Iversen af Bølling: Ved Valborgsdags tide den sidste dag, da Dorete Sørensdatter var i hans tjeneste og havde ondt, spurgte han hende, hvem der var hendes barnefader, eftersom han vel så og fornam, at hun var frugtsommelig, hvor hun havde fået hendes skade, thi han formodede vel, hun havde ikke fået den i hans tjeneste. Dertil svarede hun, at hun ikke havde fået den i hans tjeneste, men havde den, før end hun kom dertil at tjene.
����Herimod fremkom Dorete Sørensdatter tillige med Christen Kjeldsen ibd., som på hendes vegne begærede, at hun måtte aflægge sin benægtelsesed imod disse vidner. Men det kunne ikke tilstedes imod beedigede vidnesbyrd. - Christen Kjeldsen mente, at vidner på ens mund eller efter det, Dorete Sørensdatter efter så lang tid havde sagt, ej burde anses imod loven.
����Christen Nielsen erbød sin benægtelsesed. Da som Dorete Sørensdatter har påberåbt sig på vidner i denne sag og dog ikke ført nogen, så kan benægtelseseden ikke nægtes Christen Nielsen. Han aflagde sin ed: Så sandt Gud og hans hellige ord ham til salighed nogen tid skal hjælpe, da haver han aldrig haft nogen legemlig eller naturlig omgængelse med forn. Dorete Sørensdatter, som mandsperson med kvinde kan have, at derefter kunne avles børn, og at han langt mindre er hendes barnefader.

75:

Efter foran indførte stævnemål til dom opsættes dagen i 14 dage.

Tingsvidne angående den ulykkelige torden og lynild, som ødelagde Hans Pedersens gård og gods i Glibstrup. Lørdag den 18. august ved middagstide slog lynet ned i hans nordre ladehus. Hele gården med indbo brændte. Alt, hvad i begyndelsen blev udbåret af huset, blev dog af ilden fortæret, i hvor det henlagdes. Bl.a. brændte korn og fodring af gårdens eget, tienders og kirkejorderes indavling. Hans Pedersen med sine ældgamle forældre, en søster, som hendes mand formedelst hendes vankundighed har forladt, samt tvende vankundige og tåbelige brødre, som alle hos ham skal nyde deres føde, klæde og ophold, blev med nød og næppe frelst fra ilden. De er gerådet i største armod. Han ved sig ingen råd til opkomst, næring, bjering eller ophold uden alene derom at søge og allerunderdanigst bede den almægtige nådefulde Guds og Hans Kgl. Maj.s allernådigste godheds hjælp. Ellers må de crepere.

76:

Fredag den 7. september 1703:

Jens Dal af Skourup, Haderslevhus amt, Tystrup herred, Tabs by efterlyser en sort plag.

Jep Pedersen Kyd i Kolding fremlyser 2 stude.

Regimentskriver Andreas Rask lod ved Thomas Raun af Hjelmdrup fremlægge en advarsel om, hvad i seneste holdte landmilits vårsession er svaret ham på en del indgivne memorialsposter ang. landdragoners vilkår, beskaffenhed og subsistens, lydende som det de to foregående tingdage er blevet oplæst.

76b:

Fredag den 14. september 1703:

Ridefoged Peder Elkjær på vegne af Knud Hansen i Vejen mølle, sagen ctr. rytterbonden Laurids Ebbesen i Refsinghoved ang. et stk. eng norden Vejen mølleå samt jord på samme side mølleåen til dæmningens reparation. Samt sag ctr. Niels Lauridsen i Refsinghoved for hans beskyldning, at Knud Hansen skulle have gravet hans ager og engjord for nær. - Han sætter i rette, at synsforretningen viser, at engen tilhører Vejen mølle, og beder dommeren eftertænke denne Laurids Ebbesens oprør og anklage; efter han har beboet Refsing i 27 år, fatter han i tanke (da møllen af en fremmed ubekendt mand bliver antaget) at ville bemyndige sig dette stykke eng for derved at søge sin årlige profit til drikkelse eller andet deslige, dog uden alt fundament, at gå sin sag desto bedre igennem med engen at vinde, stiller han sig an, som ville formene eller afklage mølleren sin behøvende dæmningsord, dermed at få ham desto mere i frygt, at mølleren herefter skulle lejet bemeldte eng af Laurids Ebbesen, alt af en utidig føylighed, fordi bemeldte stk. eng ligger ved Refsing side. Han sætter i rette, at Laurids Ebbesen bør betale sagsomkostningerne med 8 rdl. og at Niels Lauridsen bør lide og anses efter lovens 6-21-2. - Opsat 4 uger.

78:

Hr. Peder Storms sag ctr. Anders Joensen i Egtved. Meddomsmænd opkræves. Opsat 3 uger.

Joen Nielsen af Bølling på egne vegne og på vegne af sal. Jens Madsens umyndige børn og deres formyndere har stævnet Peder Sørensen i Bølling. Han skal medbringe et pantebrev, han skal have fået på 70 slettedaler i sal. Jens Madsens gård, og levere det fra sig imod betaling og derefter ingen mere rettighed have til samme gård. Ellers må han lide dom. Børnenes formyndere, Joen Nielsen i Bølling, Jens Iversen i Hesselballe og Joen Sørensen i Mejsling fremlagde pengene i retten og fremæskede Peder Sørensen. - Thomas Bang på vegne af Peder Sørensen 1) refererede sig til skiftebrevet af 27/4, 2) ang. pantebrevet synes han, at hvis Peder Sørensen således skal fragå sin beboende gård, såsom da han stedet antog, var det i slet tilstand efter skiftebrevets udvisning af 25/5 1691, ville der derved ske ham stor fornærmelse, idet han har anvendt sine midler derpå, og om så skulle være, at han skulle forlade gården, som han møjsommeligt og af øde har opbygget, da formenes, han foruden tildelte part og pantepenge, fornøjelig løn for stor møje årligt bør at nyde, nemlig 18 slettedaler. - Opsat i 4 uger med henblik på mindeligt forlig.

79b:

Oberforster Hans Arnold Jantzens fuldmægtige Isak Jensen af Drenderup efterlyste 1. gang Søren Sørensen i Geising, som er rømt. Han har efterladt sig gårdsparten fast ganske øde. Han skal indfinde sig, såfremt der ikke skal tages rømningsdom over ham.

Christen Nielsens sag ctr. Dorete Sørensdatter af Kragelund (fol. 74) opsat til 5/10.

Fredag den 27. september 1703:

80:

Hans Ducke ctr. en del Koldinghus bønder (fol. 72, 73, 74) for resterende landgilde 1700-1703. Christen Jensen i Drabæk mølle fremlagde et indlæg og et tingsvidne af 31/3 1702. Markus Nissen af Bønstrup fremlagde et indlæg. - Dom: Amtskriver og ridefoged over Koldinghus amt har tiltalt en del bønder under amtstuen for resterende landgilde 1700-1083. En del af de indstævnede er mødt og har irettelagt deres svar, men fremlægger intet til nøjagtigt bevis på, at noget af restancen er betalt. - Enhver, som efter restancens indhold er noget skyldig, skal betale inden 15 dage. Og hvad angår Markus Nissen for Vamdrup mølle og Christen Jensen for Drabæk mølle, som efter foregivende har andraget møllernes tilstand for kongen om afslag på landgilden, så beror med dessen exekution til første nytår 1704.

80b:

Hans Ducke på vegne af postmester Hans Lund har stævnet Bøgvad bys mænd til forbuds forfølgelse ang. Bøgvad mølledam, jord og rettighed, de hidtil har haft i brug efter mageskifte imod den jord ved Nybjerg mølle, han igen har haft i brug af Bøgvad bymænds jord. - Forbudstingsvidne udstedes.

81:

Thomas Bang på vegne af regimentskriver Andreas Rask har stævnet Knud Hansen møller i Vejen mølle til opkrævelse af synsmænd, som skal syne den jord, der er taget til dæmningen, samt engen. Stævning til de tidligere synsmænd m.m. Der blev opkrævet: Poul Hansen i Bindeballe, Peder Madsen i Almstok, Jens Ebbesen i Gilbjerg, Jakob Madsen i Skjoldbjerg, Peder Christensen i Skødebjerg, Niels Jensen i Fitting, Peder Jensen ibidem, Laurids Hjuler og Anders Munch i Torsted.

81b:

Oberforster Hans Arnold Jansens fuldmægtige efterlyste 2. gang Søren Sørensen i Geising.

Fredag den 28. september 1703:

Læst kgl. plakat om konsumptionsforpagtning i købstæderne.

Thomas Bang lod fremstille synmænd i tvisten mellem Vejen møller og Refsinghoved mænd. Skriftlig synsrapport er indført på fol. 84. - Synsmændene forklarer, at både Hans Tromslår af Drostrup og Thomas Lauridsen af Kragelund var med på åstederne; de var ikke blevet afkrævet ed eller andet bevis, men de ville aflægge deres ed, om fornødent gjordes. - Thomas Lauridsen af Kragelund fremkom og tilstod, at han og Hans Tromslår af Drostrup havde anvist synsmændene de gamle pæle i åen østen dæmningen. - Langstrakt diskussion.

84:

Den synsforretning, som Thomas Bang havde fremlagt.

84b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen har stævnet Peder Jensen, Peder Bunde og Jørgen Nielsen i Ødsted, fordi de den 9. ds. om prædikenen skal have indført en del boghvede. Sætter i rette, at de skal betale for helligbrøde. Opsat 8 dage.

85:

Postmester og toldkontrollør Hans Lund har stævnet samtlige Tågelund og Bøgvad beboere til at høre vidner om, hvor vidt Nybjerg og Bøgvad mølledamme og tilliggende jord med rette ligger. Opsat 8 dage.

Oberforsteren lader Søren Sørensen efterlyse 2. gang.

Ridtmester Jens Kaas på Roy forbød at lade svin komme i Roy skov. Svin, der antræffes, skal være forbrudt, og skade skal erstattes. Svinene omkaster og ganske fordærver både ager og engjord og rugsæd, hvilket også skete sidste år. - Han kundgør også, at der i Roy skov om nattetide bliver hugget mangfoldige ege og bøge, og gerningsmændene er hidtil ikke blevet antruffet, og de afflår endog barken af træerne, som står og gror, og den føres til købstæderne for at sælges. Hvis de antræffes eller afsløres, og der derudover sker dem nogen skade enten på liv eller førlighed eller i andre måder, har de sig ej alene selv sligt at tilregne og tage skade for hjemgæld, men endog derforuden at lide alt, hvad efter loven og skovforordningen samt øvrigheds godtbefindende påfølge kan. Synsmænd opkræves.

85b:

Fredag den 5. oktober 1703:

Oberforster Hans Arnold Jantzens fuldmægtige Isak Jensen har stævnet Søren Sørensen for hans seneste bopæl på den skovridergårdspart, han i Geising beboede og havde i fæste og frarømte, for at lide rømningsdom. Sætter i rette, at han pågribes og føres til Bremerholm i arbejde og jern at lide sin livstid, og hvis han ikke kan pågribes, da at agtes som en rømningsmand. Opsat 14 dage.

86:

Regimentskriver Jens Duckes tjener Rasmus Vinter ctr. en del Ødsted mænd for helligbrøde (fol. 84). Fremlagde hr. Peder Storms missiv og satte i rette, at Peder Jensens, Jørgen Nielsens og Peder Bundes folk har overtrådt sabbatten med ufornødent arbejde og bør betale helligdagsbøder. Opsat 8 dage.

86b:

Amtskrivers fuldmægtige Hans Ducke har stævnet Hans Lauridsen, Niels Pedersen med hustru Dorete Lauridsdatter, alle i Heinsvig, for vold, de skal have forøvet i Henrik Nielsens toft i Heinsvig. Som vidner er stævnet Hans Mortensen, Niels Rasmussen og Morten Frandsen, alle i Heinsvig. Opsat 3 uger.

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Anders Joensen. - Dom ved herredsfogeden og meddomsmænd: Peder Storm beviste med tingsvidne af 27/7, at hans tjenestekvinde Maren Nielsdatter iblandt andet hendes forøvede utroskab uden forlov og hjemmel har taget sig nyttiggjort og stjålet salige Karen hr. Sørens rejsekappe, hvorimod Maren Nielsdatter aldeles intet nøjagtigt sig til befrielse for os irettelagt haver. For sådan utroskab, som af os ej anderledes kan agtes eller forstås end at være ringe tyveri, bør at lide efter lovens 6-17-32. - Hvad sig angår Anders Joensens beskikkelse og stævnemål til hr. Peder Storm samt hans memorial til amtmanden, hvormed Peder Storm beskyldes for ublu at have blameret Anders Joensen og hans datter, da som slig beskyldning ej nøjagtigt er bevist, men Peder Storm kun har forsøgt at befri sig for Anders Joensens beskyldning, da bør Peder Storm være fri for Anders Joensens beskyldning, og Anders Joensen for hans hårde ord og ubeviste angivende skal gøre Peder Storm tilbørlig erklæring samt betale sagsomkostninger med 2 rdl. - Og som al denne sag rejser sig af løs snak om Anders Joensens hus og datter, at de skulle have holdt hemmeligt madskaberi med Peder Storms tjenestekvinde Maren Nielsdatter, og ganske aldeles ingen lovgyldigt bevis derom er i rette kommet, så bør Anders Joensen, hans hustru og børn for slig rygte og eftertale fri at være, og han har sin regres forbeholden til dem, som har udspredt rygtet.

87b:

Christen Nielsen af Bølling ctr. Dorete Sørensdatter af Kragelund (se fol. 74, 75). Kræver at blive frikendt for hendes beskyldning, og at hun agtes som en løgner. - Dom: Ved tingsvidne af 21. august ses, at hun tilforn for dannemænd har undskyldt Christen Nielsen og nægtet, at han var hendes barnefader, samt tilstået, at hun havde skaden, inden hun kom til Anders Iversen at tjene, hvor Christen Nielsen sidst hos hende tjente. Christen Nielsen har aflagt sin benægtelses ed, han frikendes.

88:

Fredag den 12. oktober 1703:

Læst kgl. forordning om landmilitsenrullerede karles løn, hvorimod de skal efterleve forordningen af 27/12 1701.

Regimentskriver Jens Ducke ctr. en del Ødsted mænd for helligbrøde. Opsat 14 dage.

Peder Elkjær ctr. Laurids Ebbesen og andre. Opsat 8 dage.

88b:

Gregers Thomsen i Hjarup, et lovbydelses tingsvidne: For retten fremstod Oluf Jensen af Hjarup, som gav til kende og kundgjorde at have her for retten tvende næste foregående tingdage, nemlig d. 28. september og 5. oktober sidst afvigte, ladet lovbyde og nu idag den tredie tingdag lovlig lovbyder den selvejerbondegårdspart, han udi Hjarup by hidindtil beboet, ejet og brugt haver, udi hvilke forskr. tvende samfulde tingdage efter hverandre bemeldte Oluf Jensen har ladet lovbyde samme hans beboende og tilhørende selvejergårdspart i Hjarup bestående af en fuldkommen otting ejendomsjord med dessen tilliggende grund og rettighed i by, skov og mark. Og tilbyder fæderne jord og ejendom til næste fæderne frænder og møderne jord og ejendom til næste møderne frænder, om nogen af dem det begærer at købe og indfri for lige nøjagtige rede penges værdi og betaling, som andre derfor ville give, da frænder efter loven at være nærmere dertil berettiget end fremmede. Derimod fremkom Gregers Thomsen af Hjarup, som på egne og sin forhåbende kære fæstemøs Mette Olufsdatters og deres arvingers vegne begærede ovenmeldte selvejerbondegårdspart med al tilhørende grund og ejendoms rettighed til købs, bød derfor sølv og rede penges nøjagtig værdi og betaling, så meget som nogen anden mest ville give, med begæring, ham, hans forn. kæreste og deres arvinger derpå her idag måtte gives og tilstedes fuldkommen skøde, adkomst og forsikring. Hvilket ham med alle vedkommendes fulde fri vilje og samtykke blev givet og tilstedt, såsom efter trende ganges lydelig påråbelse og fremæskning ganske aldeles ingen lod sig finde, som imod dette forindførte tilbud ville have noget at anke, sige eller svare i ringeste måder, langt mindre nogen, som forn. selvejergårdspart til købs begærede, noget derfor bød eller skøde derpå begærede. Men Oluf Jensen på egne og samtlige sine børns og arvingers vegne tillige med hans datter Kirsten Olufsdatter udi hendes mands Knud Nielsens fraværelse på deres og deres arvingers vegne, Laurids Jepsen af Hjarup på egne og sin hustru Maren Olufsdatters og deres arvingers vegne samt Jørgen Rasmussen af Vester Vamdrup, morbroder og næste fødte værge både på Anne Olufsdatters og alle samtlige Oluf Jensens børns vegne stod nu alle her i dag for retten til vedermåls ting med Gregers Thomsen, i hånd tog ham, samtykte, tilstod, gav og gjorde ham, hans kære fæstemø Mette Olufsdatter og deres arvinger fuldkommen skøde, adkomst, hjemmel og tilstand på forn. nu lovbudne Oluf Jensens selvejergårdspart, grund og ejendoms rettighed, hvorefter bemeldte Gregers Thomsen var tingsvidne begærende, som og blev tilstedt.

89:

Gregers Thomsen i Hjarup, et skøde fra Oluf Jensen til hans forhåbende svoger Gregers Thomsen og hans fæstemø Mette Olufsdatter.

90:

Fredag den 19. oktober 1703:

Thomas Bang af Kolding på vegne af regimentskriver Anders Rask for Laurids Ebbesen (se fol. 77, 78, 88). Opsat u dage.

Læst forordning om kornskatten. I stedet for skattekornet skal betales i rede penge: 3 mk. danske af hver tønde hartkorn.

Postmester Hans Lund, et varsel til samtlige Bøgvad Tågelunds beboere. synsmænd opkræves til at syne Bøgvad mølles tilhørende grund.

90b:

Las Poulsen i Ågård fremlyste en gammel brunblisset hoppe.

91:

Ridtmester Jens Kaas lader afhjemle et skovsyn på Roy skov. Der er fundet 72 riseges stubbe, ulovligt hugget. Af størrelse kunne en del have været til sparrer i husbygning, en del til vognstjerter og nogle til bjælker.

Oberforster Hans Arnold Jantzens fuldmægtige Isak Jensen får dom over Søren Sørensen fra Gejsing: Det er kendt, at Søren Sørensen i Gejsing ej alene er undveget og bortrømt fra sin fæstegård, men han har endog fra samme sted bortført og forrykket en del af det, som til avlingens dyrkelse og stedets konservation var anskrevet og på stedet fandtes. Skønt efterlyst tre gange har han ikke villet indfinde sig. Han bør, hvor han antræffes, at straffes som en rømningsmand efter lovens 3-13-7.

91b:

Fredag den 26. oktober 1703:

Thomas Bang på vegne af kongen og regimentskriver Andreas Rask ctr. Vejen møller (se fol. 77,78,88, 90). Mener, at det af Peder Elkjær foranstaltede syn er indrettet å en sær måde: synsmændene har ikke villet være alene om forretningen, men har på åstedet afhørt 2 vidner og indført deres vidnesbyrd i deres tov. Mener det strider mod lovens pag. 105, 6. art. Desuden har de vurderet det, som de ikke af retten var udmeldt til, og har indført det i deres tov, at omtvistede stk. eng på en times tid af vandet lettelig kan bortskylles, som er i sig selv en urimelig post og ikke kan lade sig gøre. - Hvad angår Nis Knudsens udsigende, så hverken rejser eller fælder det, da han er befunden ustadig i sit udsigende, idet han den 28/9 har frafaldet det, som han den 10/8 har tilstået. Han bør lide efter lovens pag. 111, art. 20. - Synsmændene vidnede selv, efter at de havde aflagt ed på deres tov. Derved svækker de sig selv. - Ridemændsbrevet: Kun de fire af de dertil beordrede ridemænd er mødt på stedet. De fire gode mænds forretning derfor hverken giver eller tager. . De deri indførte dokumenter viser, at Vejen mænd ikke har mere rettighed østen og norden åen end tre stykker eng. - Det af ham selv foranstaltede syn viser, at Vejen mølles beboere ingen ret kan have til engen, medmindre rigtige adkomster fremvises. - Opsat 14 dage.

93:

Regimentskriver Jens Duckes sag ctr. en del Ødsted mænd opsat 8 dage.

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen ctr. Jens Roed i Ødsted, Jens Wippesen i Vork, Christen Christensen ibidem og Jens Poulsen i Borlev for restance. Stævning også til en del beboere i Jerlev, Mejsling og Højen for restance. Opsat 3 uger.

93b:

Samme ctr. Jens Træve, sidste tjenende ridtmester Povisk i Ødsted og nu værende under kur hos Laurids Due i Rue, Skibet sogn. Stævningsmændene har talt med ham selv for hans moders dør i Vesterby. Han skal i ridtmester Povisks brød og tjeneste i uære have beligget hans amme. Jens Træve mødte ikke. Det berettes, at han er belad med stor svaghed og ligger under læges hånd og kur. Opsat 8 dage.

94:

Fredag den 2. november 1703:

Læst forordning om, hvad straf de underofficerer og gemene , som sig fra kongens milits uden pas og afsked af riget sniger, og de, som dem deri til hænde går, sig kan forvente, og derimod hvad belønning de kan være forsikret om, som sig sådanne personer bemægtiger og til stede skaffer.

Læst forordning og plakat ang. forrige justitsråd og toldinspektør Hans Jakob Sibøtkers forhold og midler.

Læst Mads Jessen i Vranderup mølle hans til sin stedfader og moder i Vingsted mølle udgivne obligation.

Sr. Jakob Olesen af Ribe på vegne af obertoldinspektøren har stævnet Catharina sal. Morten Skusters i Store Anst ang. 10 skålpund sort tobak, som er fundet i hendes hus at være ustemplet. Enken er ikke mødt. Hun forelægges at møde i morgen den 3/11 kl. 9 slet hos herredsskriveren i Lejrskov.

94b:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Mads Terkelsen ctr. Jens Træve (se fol. 93). Fremlagde hr. Peder Storms attest. Sætter i rette, at Jens Træve bør betale sine lejermålsbøder. Jens Træve mødte med et skriftligt indlæg, hvori han tilbyder sin benægtelses ed. Opsat 14 dage.

Samme ctr. Ødsted mænd (fol. 86, 88, 93). - Dom: Sognepræst Storms attest beviser, at han den 14. s.e. trin. har set dem indkøre boghvede til Ødsted by, hvilket ej med nødvendighed kunne undskyldes. De bør betale bøde efter lovens 6-3-4.

95:

Christian Lütze af Gamst har stævnet rytter Seboe, fordi hans svin har opædt hans kål. Der føres vidner:
����Peder Jensen af Gamst: Da der sidst var marked i Kolding, idet han gik ved sin plov og pløjede, da så han, at en so med 3 grise gik i den kålhave, som er ved det hus, sr. Christian Lütze bebor. Peder Jensen befalede sin dreng Niels Christensen, som er 9 år gammel, at jage svinene ud af kålhaven. Og da sagde drengen, at det var rytter Seboes svin.
����Christen Brun: Da Christian Lütze sidst var til marked, var han efter rytter Seboes begæring tillige med ham selv og hjalp til at lukke svinehuller på det kålhavegærde næst ved Christian Lützes hus.

95b:

Samme ctr. rytter Seboe og hans hustru Margrethe i Gamst for skældsord til Christian Lützes hustrus æres forklejnelse. - Christen Brun ved aldeles intet derom at vidne. Opsat 14 dage.

Peder Elkjær for Knud Hansen i Vejen mølle ctr. (se fol. 91, 92). Opsat 8 dage.

96:

Lørdag den 3. november 1703:

På Jakob Olesens begæring blev ret og ting sat i Lejrskov med herredsfoged, herredsskriver og otte mænd. - Vidner afhøres:
����Peder Jepsen og Jens Iversen af Store Anst blev spurgt, om de ikke så, at den konfiskerede rulle tobak, som blev taget i Catharina sal. Morten Skusters hus i Store Anst, var stemplet eller ustemplet. - Svar: Da de blev indkaldt og så rullen ligge på bordet, og begge ender deraf blev dem forevist, da fandtes der ingen stempel på. - 2) Blev rullen vejet i deres påsyn, og vejede den da 10 skålpund? - Ja.
����Mons. Jean Volau og Herman Pedersen Prael, begge af Ribe: 1) Om de ikke var med og overværende at tage en stor rulle sort tobak i Anst kro hos Catharine sal. Morten Skusters i hendes spisekammer, og samme tobak var ustemplet? - Ja. - 2) Om enkens søn da ikke sagde, at hendes moder var til marked i Kolding, og tobakken havde hans moder købt i Kolding? - Ja. - 3) Om tobakken ikke blev vejet i deres vedværelse og da vejede 10 skålpund? - Ja.
����Jakob Olesen begærede, at enken måtte fremkomme at besvare spørgsmål og aflægge ed derpå. Hendes søn Christian Skuster fortalte, at hans moder var syg. Fremlagde et indlæg. Jakob Olesen begærede at hun måtte blive forelagt at møde for retten første mandag. Sagen opsættes til mandag.

96b:

Og som ovenmeldte forelæggelse formedelst aftenens påhæng ej i denne aften kan for vedkommende blive forkyndt og ej heller i morgen, formedelst det er helligdag, så opsættes sagen at bero indtil på tirsdag, som er den 6. november førstkommende.

Tirsdagen den 6. november l1703:

Jakob Olesen ctr. Catharine sal Morten Skusters.
����Enken blev spurgt: 1) af hvem hun havde købt de 10 skålpund tobak. - Svar: Den 19. februar var hun i Kolding til marked, og hvem der havde indført tobakken i hendes hus, ved hun ikke. - 2) Om hun ikke mere bekom end det, som da fandtes? - Nej, hun vidste intet enten af det eller mere i så måder at sige; men hvad tobak hun ellers har købt og i huse haft, det har hun købt lovligt af Jens Andersen i Ribe, og tilforn noget af Niels Bertelsen i Kolding, når han har haft noget. - 3) Hvordan tobakken kunne komme under hendes lukkelse og lås uden hendes vidende? - Det kan kun ikke vide, da hun ikke var hjemme og ej heller havde nøglerne med sig til spisekammeret.
����Sønnen Christian Mortensen blev spurgt: 1) Om ikke Jakob Olesen den 19/2 tillige med mons. Valau og Herman Pedersen Prahl kom i hans moders hus for at inquirere og da af ham begærede, at han ville oplukke hans moders spisekammerdør for at efterse, om der fandtes noget ustemplet tobak? - De begærede ikke, at han skulle oplukke spisekammerdøren, men de begærede et krus øl, og som han lukkede døren op og gik ind efter samme øl, fulgte de straks bagefter med ind i kammeret. - 2) Om Jakob Olesen i Valaus og Herman Pedersen Prahls overværelse tog derinde i spisekammeret en rulle sort tobak på 10 skålpund, som var ustemplet? - De tog vel en rulle tobak derinde, men hvad det vejede, vidste han ikke, ej heller, ved hvem det var derind kommet.
����Jakob Olesen protesterede og mente, de ej kom til nogen ed, såsom her er fuld vidnesbyrd i sagen edeligt aflagt. Sætter i rette, at enken bør lide efter toldordinansen m.m. --- straf 200 rdl. plus en førstegangs straf på 10 rdl. - Enken refererede sig til sit irettelagte indlæg og sine svar på spørgsmålene.
����Dom: Det er bevist, at der i hendes hus og kammer er fundet og til pris borttaget en rulle sort tobak på 10 skålpund, som var ustemplet. Og enken har ikke fremvist lovlig hjemmel. Tobakken bør være konfiskeret, og hun bør til straf give 10 rdl. samt betale den tilbørlige told og sagsomkostninger.

97b:

Fredag den 9. november 1703:

Jørgen Gregersen af Fredericia på vegne af jægermester Brochdorf og interesserede kommitterede har stævnet borgmester Claus Schwane og Vejle bys kæmner på byens vegne til afhjemling af skovsyn i Vejle skov den 29/10. Stævning og syn er indført fol. 101-102. - Der fandtes at være hugget 349 risbøge, stubbene var friske, træerne er hugget inden for de sidste 6 år. Borgmester Schwane spurgte på Vejle bys borgeres vegne, om synsmændene kunne konstatere, at ladegårdens skov var særligt forhuggen, og om den ikke er bedre end nogen anden skov i amtet. De svarer, at den er så vel ved magt, som det fremgår af deres synsrapport. - Borgmesteren fremlægger Kong Christian IV's brev på Vejle bys privilegium af 27/3 1635, samme konges brev af 29/3 1606 samt en kgl. befaling af 13/12 1698. Vil bevise, at tømmer og træ er hugget efter kgl. befaling. Men forrige amtskriver Peder Pedersen huggede 26 ege, som ej blev lovligt udvist, hvorudover ved dessen fældning en stor del unge træer da blev afhugget, ødelagt og afført. - Jørgen Gregersen spurgte, om alle de træer, der skulle hugges efter kgl. befaling, blev hugget i ladegårdsskoven. Svar: De blev hugget i Vejle bys nordre skov; men de 26 træer lod Peder Pedersen selvmyndig hugge og ødelægge i ladegårdsskoven. - Det bad Jørgen Gregersen borgmesteren om snarest at bevise.

99b:

Ridefoged Peder Pedersen Elkjær (fol. 77, 78, 88, 90, 91) får dom ctr. Laurids Ebbesen i Refsinghoved med flere. - Thomas Bang er ikke mødt. - Dom: Peder Elkjær beviser med tingsvidne af Gørding-Malt herredsting den 9/8 og tingsvidne her af tinget den 10/7, at dæmningsjord til Vejen mølles dæmnings fornødenhed af mands minde er taget i hedebakken, som kaldes Refsinghoved hede, og det uden alles hinder og påklage, så som det både hidindtil har været og herefter kan se Refsing beboere uden skade. . Så ses ej rettere, end jo dæmningsjord, når behøves, må tages af bemeldte hedebanke. - Hvad sig angår det omtvistede eng, som ligger sønden og norden ved dæmningen og bevises med tingsvidne, at samme eng ligeledes i mands minde har været nydt og brugt både med første og sidste grøde til Vejen mølle i alle måder ulast og ukæret til tinge. Hvorimod intet af det, som Thomas Bang har irettelagt og påstået, ses så lovgyldigt, at det noget deraf kan svække. Så vides derfor ej rettere nu heri at kende og dømme, end jo bemeldte omtvistede stykke eng (fremdeles som hidtil) bør at følge og tilhøre Vejen mølle efter loven.

100:

Ridtmester Jens Kaas efterlyste til 3. ting Laurids Christensen, barnefødt i Asbo, som tjente ham for at røgte og tage vare på hans kvæg og uden forlov og opsigelse er undveget og bortrømt. Han skal indfinde sig igen, hvis ikke der skal tages rømningsdom over ham.

Hr. Anders Pedersen Horne i Nagbøl fremlagde en obligation fra Eskild Jensen af Dollerup på 100 slettedaler. Eskild Jensen og hustru Sidsel Madsdatter har for lånet pantsat den otting ejendomsjord, som han har tilhandlet sig af hr. Jakob Andersens arvinger i Nagbøl. Skødet har Anders Horne i forvaring, til kapitalen er betalt.

101:

Den af prokurator Jørgen Gregersen irettelagte stævning angående ladegårdsskovens besigtelse til borgmester Claus Svane og byens kæmner Niels Thomsen i Vejle.

101b:

Den af Jørgen Gregersen irettelagte synsforretning.

102:

Fredag den 16. november 1703:

Christian Lütze ctr. Seboe Hattemand og hans hustru Margrethe Thomasdatter i Gamst (fol. 95). Der føres vidner:
����Johanne Jensdatter, som er Christen Bruns hustru: Bliver spurgt, om hun ikke har hørt, at Seboe og hans hustru har overfaldet Christian Lützes hustru med skældsord. - Svar: Ved mikkelsdags tider så hun, at Christian Lützes hustru stod ved deres hus' kålhave og hængte nogle klæder til tørre på gærdet. Seboes hustru sagde til hende, at det var et horetæve og tyvestykke, men hvem hun mente med de ord, eller hvorfor hun sagde dem, ved vidnet ikke. Hun har ikke hørt, at Seboe Hattermand også skældte Christian Lützes kone.
����Maren Hansdatter rytterkone har hverken hørt eller set noget.
����Kirsten Mathieses rytterkone: Spørgsmål: Om ikke, da hun var i Christian Lützes hus for at låne duge, hun da sagde, at det gjorde præsten og hans kæreste ondt, at han havde hørt, at Seboe og hans hustru med skældsord havde overfaldet Christian Lützes kæreste? - Svar: Nej, og hun vidste intet om denne sag.
����Christian Lütze spørger vidnerne, om de ikke har set, at Seboes svin har været i hans kålhave og ædt af hans kål. Johanne Jensdatter: Nej, men hun havde vel hørt, at Seboe havde bedt både hende og hendes mand om at hjælpe ham med at lukke samme kålhavegærde, som af svin var hulbrudt.
����Seboe Hattermands hustru Margrethe Thomasdatter mødte og sagde, at hun havde spurgt Christian Lützes hustru, om det var i sandhed, som hendes lidet barn havde sagt, nemlig at hun havde klippet håret af barnet. Dertil hun da svarede, man kunne vel høre, hvad de var for folk. Seboes kone svarede og formente, at de var så godt folk som hun, thi de hverken løj eller stjal, hvorpå Christian Lützes hustru svarede og svor ved hendes sjæl, at hun ikke havde afskåret barnets hår. Dertil Seboes hustru svarede, at hvem som det havde gjort, den havde gjort som en tyv og en hore. - Christian Lütze svarede derimod, at Margrethe Thomasdatter burde indkalde hans hustru til spørgsmål og eds benægtelse om ovenmeldte foregivende, som anses for løs og ulovmæssig tøj uden lovligt bevis. Han skød sig til vidner næste tingdag. Opsat u dage.

103:

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Jens Hansen i Refsgård angående slagsmål, han har forøvet på Søren Christensen i Refsgård. Opsat 14 dage.

Ridefoged Peder Elkjær har stævnet Peder Christiansen Smed i Store Anst til opkrævelse af synsmænd ang. det kirkeboel, han bebor. Han skal fremvise sit fæstebrev og lide dom for husets store brøstfældighed.

104:

Fredag den 23. november 1703:

Læst kgl. plakat om højesteret 1704 den 2. april.

Christian Lütze af Gamst. Sagen opsat til 21. december.

Peder Elkjær lader synsmænd afhjemle rapport om syn på huset i Store Anst, som Peder Christiansen bebor. Salshuset mangler stolper, bjælker, remmer, løsholter, lægter, stave, tag og ler, samt at hugge, tække, lægte, staure og kline, beregnet til 39 rdl. 4 mk. 12 skilling. - Ladehus: 12 fag, hvori findes bjælker, alle udygtige á 2 mk = 4 rdl. - 10 kåbel sparrer, alle udygtige: 3 rdl. 2 mk. - Arbejdsløn, lægter tag, stave og ler i alt 12 rdl. - Det vestre hus har 8 fag; deraf kan kun de to fag nogenlunde passere. De øvrige fag kan opsættes for 2 rdl. pr. fag = 12 rdl. - Smedehuset nogenledes dygtigt, består af 4 fag. - Penge i alt: 71 rdl. 12. sk. - Peder Christiansen er ikke mødt. Peder Elkjær sætter i rette, at han bør have sit fæste forbrudt og kvittere boligen. Opsat 14 dage.

104b:

Fredag den 30. november 1703:

Peder Bennich af Varde på vegne af folke- og familieskatteforpagterne Christian Andersen af Viborg og Mads Andersen, forpagter på Nørholm har stævnet hr. Elias Biener, sognepræst til Verst og Bække menigheder, ang. hans senest indgivne mandtal (juli termin) samt alle de mandtaller, han har indgivet i de gode mænds forpagtningstid, siden 1701. - Hr. Biener mente, at stævningen var ugyldig, fordi stævningsmændene ikke leverede en kopi af stævningen, ej heller ville bie så længe, at en kopi kunne skrives. Peder Bennich protesterede: loven tillader mundtlig stævning. - Stævnemålet kendes gyldigt, og der afhøres vidner:
����1) Havde præsten ikke to tjenestekvinder i sin tjeneste, før end familieskatten til juli termin skulle anskrives? - Jo. - 2) Havde præsten ikke to karle eller drenge sidste juli termin 1702? - En del af tiden kun een. - Peder Bennich sætter i rette, at præsten skal betale familieskat for karlen og bøde for sin forsinkede indgivelse af mandtaller. Opsat 3 uger.

107b:

Fredag den 7. december 1703:

Hans Ducke af Kolding amtstue fremlagde en kgl. ordre til amtmanden samt livgarde Mathias Justesens supplik til kongen. Stævning til Rasmus Pedersen i Aurebæk i Ribe amt. Han er ikke mødt. Der føres vidner:
����Christen Iversen af Moesgård: Den 16. december 1702 kom Rasmus Pedersen ind til Christen Iversen og sagde, hvorfor Peder Smed i Donslund mølle ikke har bygget salshuset og møllehuset tilsammen, om de gør det for at narre enten ham eller dem selv. Og han sagde videre, at ulykker skulle støde dem. Peder Rasmussen havde sin hustru med og en lang bøsse i sin hånd, og ydermere sagde han, han skulle gøre Peder Smed og hans hustru så blotte, som de var nylig kommet af deres moders liv, om han end derfor endnu en gang skulle til Holland eller Hamburg.
����Maren Iversdatter, som er Christen Iversens søster: Bekræfter sin broders vidnesbyrd.
����Anders Lauridsen og Peder Lauridsen af Donslundgård: Har hørt og set, at Rasmus Pedersen både med ord, trusler og i alle måder havde forholdt sig således.
����Mette Pedersdatter af Donslund huse, som er Bunde Madsens hustru og Rasmus Pedersens hustrus søster: Havde adskillige tider hørt både i hendes eget hus og andre steder, at Rasmus Pedersen havde truet og undsagt Peder Smed i Donslund mølle, at hvor han kunne ramme ham, enten på vej, sti eller kirkevejen, da skulle han skyde ham ihjel som en hund og gøre ham så blot, som han var nylig født af hans moders liv.
����Anne Hansdatter, som er Bertel Sørensens hustru i Donslund fiskerhuse: Den 16. december 1702 kom Rasmus Pedersen af Aurebæk ind i hendes hus med sin hustru og havde en lang bøsse i sin hånd, og iblandt andet sagde han, at han skulle gøre Peder Smed og hans hustru i Donslund mølle så blotte, som de var kommet af deres moders liv, og der skulle ikke blive en sten på en anden, såfremt de ikke indstillede sig hos ham i tide, hvilket forn. Anne Bertelsdatter skulle sige til dem, og han lovede at betale hende derfor. Og han sagde videre, at dersom han kunne få sin svoger Bunde Madsen der ved deres torvestok (tørvestak?) at se, da ville han skyde ham ihjel som en hund. Samme tid truede han og svor ofte på, at han ville sætte ild på Bertel Sørensens og hans forn. hustrus hus og afbrænde det, om de ikke stillede ham tilfreds, hvorudover Bertel Sørensen måtte låne to slettedaler og give ham af frygt for sådan hans hårde trusler.
����Bertel Sørensen af Donslund fiskerhuse bekræfter sin hustrus vidnesbyrd.
����Peder Christensen af Donslund mølle: Nogen tid efter at hans møllebygning var afbrændt, da kom Rasmus Pedersen og hans hustru til ham i møllen og sagde, "Nu har jeg gjort eder skade, men vil I nu stille mig tilfreds, så vil jeg aldrig gøre enten eder eller nogen af eders mere skade eller fortræd". Hvorudover Peder Smed af frygt for videre ulykke da straks måtte give og betale ham 60 slettedaler, som han til sig annammede og derpå gav en skriftlig revers fra sig, som formodes endnu at findes hos tolderen Jens Bertelsen i Varde.

109:

Peder Elkjærs sag ctr. Peder Christensen Smed i Store Anst opsat 14 dage.

Hyrden i Uhre, Lejrskov sogn, fremlyste til 1. ting en sortstjernet stud.

Fredag den 14. december 1703:

Jep Nielsen på vegne af Nybjerg mølle på vegne af Hans Lund i Kolding fremlagde en skriftlig forening mellem Hans Lund og Bøgvad mænd. De bekræfter et gammelt forlig af 1646. Hans Lund forunder Bøgvad mænd at bruge noget jord ved Bøgvad mølle. Og de har forundt ham at bruge alt det agerjord, som ligger under bjerget imellem den vej, som går over bag hyllet ved Nybjerg mølle om til Oustrup og om ad til Gravelunds vad. Aftalen skal gælde, så længe parterne dertil er sindede. Underskrevet af H. Lund, Nybjerg Bøgvad mølle. Efter begæring underskrives dette af Jens Ducke. Dette ovenskrevne tilstås af os underskrevne, så vidt os som fæstebønder kan vedkomme, Peder Christensen egen hånd, Christen CCS Christensen, Jens IPS Pedersen.

109b:

Hyrden i Uhre fremlyste 2. gang en sortstjernet stud.

Fredag den 21. december 1703:

Læst forordning om omslagstermins udsættelse.

110:

Christian Lützes sag ctr. Seboe Hattermand i Gamst og hustru opsat til efter jul.

Peder Bennich af Varde ctr. hr. Elias Biener i Verst. Præsten har travlt med juleprædikenen og har ikke tid til at beskæftige sig med verdslige sager og beder om opsættelse til efter jul. Peder Bennich minder om, at det er ham selv, der har bedt om opsættelse til idag. Sagen opsættes til 18/1.

110b:

Peder Elkjær får dom over Peder Christensen Smed i Store Anst: Hans bolig er ganske brøstfældig og forfalden. Han bør have sit fæste forbrudt og boligen ved hævd og bygning efter lovens 3-13-9 kvittere og fra sig levere samt betale 4 rdl. i sagsomkostninger.

111:

Christen Thomsen, hyrde i Uhre, fremlyste studen 3. gang.

Alt forskrevne og ej videre, end så vidt i denne tingbog findes indført fra første tingdag d. 26. januar indeværende år 1703 og hidindtil, her for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting, beskreven at være passeret, testeres af mig underskrevne, som i allderdybeste ydmygst skyldighed af hjertet takker den almægtige grundgode Gud for det hidindtil ergangne gode gamle år, med hjertelig bøn og ønske, den samme over alle ting herskende og regerende nådefulde Gud fremdeles af sin nåde og godhed ville give og forlene os alle sammen et godt glædeligt fredeligt og lykkeligt tilkommende nyt år både til legeme og sjæl. Datum Anst, Jerlev og Slaugs herredsting, den 21. december 1703, Bartram Pedersen.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk