Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Mikrofilm 30018)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1699-1703

1702


(De anførte sidetal er rekonstruktioner, idet tingbogens øverste ydre hjørne er forvitret, så man ikke kan se den oprindelige paginering).

121:

Lørdag den 7. januar 1702:

Udi Jesu Christi hellige velsignede navn begynde vi dette nye år at holde ting og ret på Anst Jerlev og Slavs herreders ting og at skrive efter vores frelsers Jesu Christi fødsels år og tid anno 1702 lørdagen d. 7. januar, og da blev retten betjent af Bertel Pedersen af Amhede herredsfoged, Bartram Pedersen af Lejrskov herredsskriver, med efterskrevne tingmænd, som er Peder Lauridsen af Spjarup, Tulle Hansen af Knudsbøl, Laurids Iversen af Hundsholt, Laurids Pedersen af Spjarup, Jens Bertelsen af Øster Gesten, Anders Iversen af Bølling, Anders Jensen af Amhede og Jens Andersen af Lejrskov.

Først blev læst og påskrevet forordning om matrikelskatten og rytterholdspenge og okse- og flæskeskatten for 1702.

121b:

Fredag den 13. januar 1702:

Iver Hansen har stævnet mange beboere af Seest til at vidne angående, hvad kvæg der ulykkeligt er bortdød fra dem af den skadelige lungesot, der har været og endnu er i byen. - Hver bondes tab angives.

122:

Fredag den 20. januar 1702:

Knud Jørgensen har stævnet Las Seirsen i Uhre angående ærerørige ord, han for nogen tid siden har talt amtmanden og regimentskriver Rask til fornærmelse. - Sognefoged Hans Faarkrog i Lejrskov samt Jens Knudsen og Laurids Jepsen af Højrup er stævnet som vidner.
����Peder Hof på vegne af Las Seirsen mener ikke, at stævningen er helt lovlig i rette tid at være givet. 1) Las Seirsen ved sig ganske fri ej nogen tid eller på noget sted imod nogen øvrighed sig at have forsyndet enten med ord eller gerninger, 2) og efterdi Knud Jørgensens stævning melder om ord, som Las Seirsen skulle have sagt øvrigheden til fornærmelse, så mente han, at sligt lovmæssigt burde bevises, på hvad tid og sted det er sket.
����Hans Andersen Faarkrog: Nogen tid før sidste julehelligt - kan ikke huske, hvor længe før jul - var han efter regimentskriver Rasks tjeners Claus Sellermands begæring tillige med ham og to personer af Kolding, navnlig Morten Ernst og en soldat, som han ikke ved hvad hans navn var, i Las Seirsens hus i Uhre dér at de så vel som hos andre rytterbønder i sognet skulle pante for, hvad kørsler og ægter de resterede med at skulle have kørt med tømmer fra Vejle skov og til Fredericia fæstning. Da sagde Las Seirsen til regimentskriverens tjener, det var en ulovlig ordre, de havde at pante efter. Straks tog Claus Sellermand ordren, som han havde, lagde den på bordet og sagde, "Der er ordren. Læs den". Derpå søgte Las Seirsen og hans hustru til regimentskriverens tjener og ville slå ham og tage håret af ham. Imidlertid så Hans Faarkrog ikke, at regimentskriverens tjener slog Las Seirsen. - Peder Hof protesterede mod vidnet og mente, at vidnet er villigt og vidner i den sag, som han selv har været med i flok og følge manden i hans hus at angribe, og denne hans udsigelse ej at være sandfærdig, medmindre det med upartiske vidner lovligt bevises. Ville formode, at det ikke blev ham tilstedt at aflægge ed. - Herredsfogeden afsagde, at såsom ej endnu for retten er bevist, at enten vidnet eller andre medfølgende i Las Seirsens hus noget uførmligt har forøvet, så tillades sligt endnu til idag 3 uger lovligt at bevises eller vidnet ved ed at afhøre.
����Peder Hof spurgte Hans Faarkrog, hvad for folk der samme tid var i Las Seirsens hus. - Svar: Jens Knudsen af Højrup og Las Espensen af Uhre.
����Disse to vidner: De hørte ikke, at Las Seirsen skældte på nogen ordre, men spurgte, hvad ordre han havde at pante efter, såsom han havde kørt sine ægter. Derpå tog Claus Sellermand ordren af sin taske, lagde den på bordet og sagde til Lasse: "Der er ordren. Læs den nu, din hundsfot, det djævelen fare i dig!". Lasse svarede, "Efterdi I selv fører ordren, så skal I også læse den". Straks slog Claus Sellermand til Las Seirsen for hans pande over næsten med et spanskrør, at blodet gik ud, efter at de tilforn havde udpantet der i huset en messingkedel, som de tog med sig. - Vidnerne hverken hørte eller så, at enten Las Seirsen eller hans hustru med ord eller gerning forgreb sig mod Claus Sellermand eller nogen af hans medfølgere, øvrigheden eller andre.
����Las Seirsen tilbød sin ed på, at hverken han eller hans hustru havde forgrebet sig mod øvrigheden eller dens ordre. Eden blev ikke tilstedt. Peder Hof konstaterede, at to lovfaste vidner havde aflagt ed på hans uskyld, hvorfor der ikke behøvedes flere vidner. - Tingsvidne.

123b:

Peder Poulsen af Vrå har stævnet Jens Knudsen i Højrup og hans hustru Karen Hansdatter angående det 3. stolestade i den 4. kvindestol fra karlestolene ved den nørre side i Lejrskov kirke. Han vil bevise, at dette stolestade fra alders tid har tilhørt hans gårdspart. Vidner er stævnet til at svare på, om ikke hustruen til den mand, der har beboet hans gårdspart uden modsigelse har stået i det stolestade i fjerde kvindestol fra karlestolene i det tredie stolestade fra gangen.
����Hans Christensen af Lejrskov kan huske, at Peder Poulsens moder, sal. Anne Pouls, som beboede den gårdspart, Peder Poulsen nu har, stod i det stolestade, i det 3. stade fra kirkegulvet i den fjerde stol østen fra karlestolene ved den nordre side. Efter hende havde Peder Poulsens første hustru, sal. Maren Jepsdatter, stadet. Ligeledes har hans nu havende hustru Karen Jensdatter stået der. Det er ialt mere end 40 år. Ingen andre har i den tid tilholdt sig stadet. Først fornylig har Jens Knudsens hustru begyndt en tvist derom. - Andre vidner bekræfter dette.
����Jens Knudsen vil det anderledes bevise både med en gamme kirkebog og med vidner.

124b:

Fredag den 27. januar 1702:

Oberforster og vildtmester Hans Arnold Jantsens fuldmægtige Thomas Bang har stævnet Tulle Hansen i Knudsbøl for ulovlig skovhugst.
����Jens Madsen og Enevold Eskesen i Bække vidner: Sidste rughøst spurgte de Tulle Hansen, om han ville sælge dem noget egetræ til stolper at sætte i deres brøstfældige huse. Han svarede nej, han havde intet at sælge, han skulle selv have en eg hugget til styd at sætte ved hans forfaldne lade. Dersom de ville hjælpe ham at hugge egen, og der kunne blive noget tilovers til stopler tjenlige, så kunne de få dette. Så huggede de en dag efter middag en eg i Knudsbøl skov. Den var udgået og forfulet i toppen. Tulle Hansen beholdt selv tømmeret så nær som 2 eller 3 grene, som var tjenlige til stolper, og et stykke af rodkjørvet, som var ganske kroget og ca. en alen lang. - De har aldrig før købt eller fået træ fra Tulle Hansen og ved heller ikke af, at andre bymænd af Bække har det.
����Skovløber Christen Olesen af Verst: Sidste sommer, som han kom af ulvejagten igennem Knudsbøl skov, da stod Tulle Hansen der og havde nyligen hugget en eg med noget liden grøn top --- ---.
����To mænd har været med Christen Olesen i Tulle Hansens gård en måned før jul efter skovrider Jens Ibsens begæring. De så et stykke bøgetræ, 4 alen langt, ca. 4 alen tykt omkring i runddelen, som lå på en slæde, hvorpå den var blevet hjemført. Den var savet i stykker på en alens længde, tjenende til hjulfælge. Ude i skoven, hvor bøgen var hugget, viste Tulle Hansen en sten, som han sagde at være en skelsten. Han sagde, at bøgen var hugget midt i skellet mellem hans og den søndre gårds skovskifter, og en blok deraf var forhen af andre borttaget. Så havde han også taget det ene stykke, der var i hans gård.
����Thomas Bang vil føre flere vidner næste tingdag.

125b:

Stævning på kongens vegne ctr. Christen Hansen i Seest for hans opsætsighed imod øvrigheden, idet han efter ofte gjorte anmodninger ej har villet fremvise sit fæstebrev in originali, siden man er noget tvivlende om dets rigtighed.
����Chrisen Hansen af Seest fremlagde i retten et originalt fæstebrev (ordlyden indført) på en gård i Seest, som Thomas Steffensen er fradød. Han har erlagt til indfæstepenge 6 Rdl. På grund af gårdens vidtløftighed skal han kun gøre halv ægt i sin livstid. Dateret Koldinghus amtstue den 30. juni 1699. Sign. af Peder Pedersen. Kontrakten er indgået i amtmandens nærværelse. - På Christen Hansens instændige begæring blev kontrakten efter afskrift leveret tilbage til ham. - Opsat 8 dage.

126b:

Fredag den 3. februar 1702:

Sr. Knud Jørgensen ctr. Christen Hansen i Seest. - Opsat 14 dage.

127:

Skovrider Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl for ulovlig skovhugst. De samme to vidner, som tidligere har vidnet, vidner, at de på skovriderens begæring over for Tulle Hansens karle havde påbudt, at træet skulle blive i skoven. - Opsat 3 uger.

Fredag den 10. februar 1702:

Læst amtmandens advarsel af 1/2 angående ustempede løse hunde, som i kongens vildtbane findes og antræffes, af skov- og jagtbetjentene skal ihjelskydes og skuddet ifølge jagtforordningen betales af ---

127b:

Fredag den 17. februar 1702:

Knud Jørgensen af Koldinghus på vegne af amtmand Woida (se 27/1 på fol. 126 og 3/2 på ibidem) ctr. Christen Hansen af Seest. - Jakob Staffensen og Christen Eriksen af Seest vidner: De var den 12/6 i Christen Hansens gård og tilsagde ham, at han straks med sit fæstebrev skulle møde hos amtmanden, hvortil han svarede, at han næste morgen ville møde hos øvrigheden. Han havde dog ikke efterkommet tilsigelsen. - Christen Hansen blev tilspurgt, om han ville vise amtmanden fæstebrevet eller ikke. - Han svarede, at han ikke havde forset sig imod sit fæstebrev med ægter eller andet. Beder om gunst og nåde. - Opsat 14 dage.

128:

Christen Jensen på vegne af sin fader skovrider Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl angående hans beskyldning for øvrigheden, at Jens Ibsen for ulovlig skovhugst skulle have taget penges skænk og gaver af Oluf Andersen i Egholt. Opsat 8 dage.

Fredag den 24. februar 1702:

128b:

Læst forordning om staldoksers og deres forhandlings rigtige angivelse og fortoldning.

Peder Hof på vegne af Jens Ibsen (se 17/2) ctr. Tulle Hansen. Fremlagde attest fra jægermester Brochdorf og oberforster Hans Arnold Jantzen angående Tulle Hansens beskyldning, at han skulle have taget stikkepenge både af en mand i Egholt og Jordrup mænd. - Vidner afhøres:
����Ole Andersen af Egholt: Har aldrig nogen sinde givet Jens Ibsen penge til villighed eller stikkepenge for ulovlig skovhugst, tømmer eller træ til bygning eller skjul, enten over hans bageovn eller i andre måder. - Tulle Hansen spurgte ham, om han kan nægte, at hverken Jens Ibsen eller --- ladet syne træ eller bygningstømmer --- om han til ingen derfor noget har betalt eller er blevet aftruet eller tvunget.. Ole Andersen tilstod, at skønt noget træ til et skjul hos ham var blevet efterset, så har han dog aldrig derfor til Jens Ibsen eller nogen på hans vegne givet eller betalt ringeste penge. - Tulle Hansen spurgte: Kender han andre, der har givet betaling eller gaver til Jens Ibsen for træ? - Svar: Efter at det foromtvistede træ til et overskjul hos ham var synet og han befrygtede for des ulempe, da lovede Kirsten Pedersdatter i Egholt, at hun ville derfor låne og på hans vegne til vedkommende betale 4 rdl. Men han véd ikke, til hvem hun betalte dem.Og han sagde, at han vel vidste, at pengene var udbetalt af hende. Men for sin person har han aldrig betalt noget til Jens Ibsen.
����Peder Hof begærede sagen opsat i 8 dage til videre oplysning, så at enken Kirsten Pedersdatter kan stævnes som vidne.
����En del mænd fra Jordrup erklærede, at de aldrig nogen sinde med risbøge ulovlig at skulle --- nogen stikkepenge, skænk eller gave givet.
����Man forsøger at få Kirsten Pedersdatter til godvilligt at komme næste tingdag.

129b:

Peder Hof har på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen af Seest stævnet Hans Pedersen. Han har i lang tid bemægtiget sig nogle kirkejorder, der ved landmålingen er tilskrevet deres gårde, og som de har svaret afgift af. Der er ingen skovpart til Hans Pedersens gård, men han har tilholdt sig en del af deres skov. - Kirkeskriver Jep Jensen i Vester Nebel er stævnet, for at han kan vedstå sit udgivne fæstebrev. - Synsmænd opnævnes.

130:

Sr. Hans Mortensen af Silkeborg fremlagde et forlig: Nogen tvistighed har tildraget sig mellem Sr. Hans Mortensen på Silkeborg og den dannemand Niels Clemmendsen i Løvlund i Christen Madsens hus i Grene 15. søndag efter trinitatis, da Niels Clemmendsen tiltalte Hans Mortensen med uhøflige ord. Niels Clemmendsen gør afbigt. Hvis nogen herefter beviseligt udførmer den anden uden årsag, skal han give til Grene kirke og de fattige 1 Rdl. i mulkt, og siden dobbelt. Datum Silkeborg den 11. oktober 1700.
����Hans Mortensen har nu stævnet Niels Clemmendsen. Han har søndag den 5. februar i Grene kirke og udenfor tiltalt Hans Mortensen og hans kæreste med ærerørige ord i menighedens forsamling. - Regimentskriver Anders Hansen Rask til Visselberg er stævnet. - Hans Mortensen fremviser stævningen. Stævnede Jørgen Bang, sognepræst til Vorbasse og Grene menigheder, Steffen Thomsen, degn, Peder Søgård i Grene Krog, Peder Christensen og Maren Nielsdatter sammesteds, Peder Pedersen i Billund, Peder Pedersen i Grene, Jahanne Sørensdatter ibidem, til at vidne om Niels Clemmendsens forhold "mod os den 5. februar efter gudstjenestens forretning, samme dag vi havde været til alters". - På kaldssedlen er tilføjet: Som jeg underskrevne Niels Clemmendsen, som efter denne varselsseddels indhold mig har forset, da beder jeg om forladelse, og Christine Norbye, som skældsordene skal være angående, erklærer jeg, at jeg aldrig ved med hende i nogle måder andet end al ærlighed og godt. Og så alting, både denne sag så vel som den forrige på begge sider i al venlighed at være ophævet imellem mig og Hans Mortensen og vores hustruer. Til dets stadfæstelse har jeg dette ovenmeldte med egen hånd bekræftet og venligt har ombedet min hæderlige sognepræst Jørgen Bang dette forommeldte til vitterlighed at underskrive så vel som Peder Pedersen, Henrik Olesen, Peder Christensen, Christen Madsen. Og om jeg efterdags nogen årsag giver til nogen uenighed, da begge sagerne åbne at stå.
����Ingen af de indstævnede var mødt. Hans Mortensen fik tingsvidne.

131:

Fredag den 3. marts 1702:

131b:

Knud Jørgensen af Koldinghus på vegne af amtmanden ctr. Christen Hansen i Seest. (Se 27/1 på fol. 126, 3/2 ibidem, og 17/2 på fol. 127). - Sætter i rette, at Christen Hansen bør lide efter lovens 3-13-1 og 2. - Christen Hansen fremlagde sit fæstebrev in originali af 30/7 1699. Det har været fremlagt i retten og kopi leveret til amtmanden. Formoder derfor frifindelse. - Knud Jørgensen: Christen Hansen har været anmodet om at udlevere sit originale fæstebrev. Beder om, at fæstebrevet må forblive i retten, såsom sært derved er at observere. - Christen Hansen formoder, at hans fæstebrev er gyldigt, og der er ikke indført noget forkert deri. - Fæstebrevet blev udleveret til Knud Jørgensen. Opsat 14 dage.

Peder Hof på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen i Seest ctr. Hans Pedersen (se 24/2 på 129 og 130). Syn afhjemles. Sr. Hans Svendsen på vegne af Hans Pedersen spurgte, om den jord, de havde synet, var kirkejord. - Svar: De havde synet jorden efter anvisning og landmålingens forretning og befandt, at det ligger i lod og leje efter numre og tal, som det i landmålingen er indført. Men hvem jorden med rette tilhører, kirken eller andre, er dem aldeles ubevidst. De kan ikke nægte, at de jo hørte, Hans Pedersen sagde, at jorden tilhørte ham.

132:

Peder Hof videre på vegne af samme fremlagde ekstrakt af landmålingsmatriklen, hvori findes anført de omtvistede agre at være tilmålt Seest kirke, og tilskrevet Mads Hansens og Christen Eriksens gårde. - Fremlagde en attest: Efter landmålingsmatriklen af 8. maj 1688 befindes Christen Eriksen og Mads Hansen af deres iboende selvejergårds grund og hartkorns takst opført og anslagen for kirkejord til Seest kirke at kontribuere --- De betaler selv alle kgl. kontributioner. - Ekstrakt af matriklen af 8/5 1688, fol. 260. - Et fæstebrev af kirkeskriveren Jep Jensen samt kvitteringer. - Peder Hof refererede til landmålingsekstrakt fol. 24, hvoraf ses, at Hans Pedersen ingen oldenskov har og heller ikke har svaret kontribution deraf. - Sr. Hans Svendsen ønskede, at Peder Hofs dokumenter måtte forblive i retten og meddeles ham i genpart. Han fik genpart af dem.

133:

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen for hans beskyldning, at han skulle have hindret hans kaldsmænd, samt for ulovlig skovhugst. Kaldsmændene Mikkel Sørensen af Knudsbøl og Christen Terkelsen i Jordrup er stævnet som vidner. Ligeledes Peder Lauridsen af Spjarup, Jens Simonsen af Egholt og Oluf Mortensen af Fuglsang. - Disse: Sidste tingdag hørte de, at Tulle Hansen for retten sagde, at Jens Ibsen havde hindret ham hans varselsmænd, da de stævnede ham, så de ikke kunne få stævnet alle dem, de burde.
����Jens Thomsen af Geising: Idag for 14 dage siden var han hos Ebbe Clausens i Geising; da kom bud til ham fra Jens Ibsen, at han ville komme til ham. Så gik kan straks derom, og befandt, at der var 2 stævningsmænd fra Tulle Hansen med en skriftlig varsel. Af samme varsel skrev Jens Thomsen kopi det snareste, han kunne, og gik dermed bort. - Nis Jepsen og Hans Nissen af Vester Gesten: Den dag kom de ind til Jens Ibsen. Da var Jens Thomsen derinde og skrev kopi af en varselsseddel. Og så snart kopien var udskrevet, blev varselssedlen igen leveret til varselsmændene, og de gik bort med den uden hinder.
����Christen Terkelsen tilstod, at de ej havde nogen kopi af stævningen. Derfor måtte de blive så længe, indtil Jens Ibsen deraf havde ladet udskrive en kopi, hvilket varede ungefær en stunds tid, og de blev ikke videre hindret. - Nis Jepsen og Hans Nissen tilstod, at de hørte, at Tulle Hansens karl, som var med at stævne, sagde til Jens Ibsen, at han efter sin husbond Tulle Hansens befaling havde hugget en bøg i Knudsbøl skov, som Tulles tjenestepige og dreng var med til at save i stykker. - Tulle Hansen benægtede sin karls beretning.
����Rasmus Jensen af Verst og Mads Gregersen af Tersbøl: Mens de var Verst kirkeværger, da købte de af Tulle Hansen en eg i Knudsbøl skov til kirkens bygning og skulle derfor give ham 7 mark. De gav ham 4 mk. på hånden, men fik hverken egen eller pengene igen. Thi Tulle sagde, at når han fik de øvrige 3 mk., så måtte de hugge egen, om de dertil kunne få forlov --- ---
����To mænd af Jordrup har været hos Kirsten Pedersdatter i Egholt at høre hendes ord, om hun på Oluf Andersens vegne ibidem havde betalt til Jens Ibsen eller andre på hans vegne pengeskænk eller gave for ulovlig skovhugst, tømmer eller træ. Hun svarede, at hun hverken til Jens Ibsen, hans hustru eller børn eller andre, som skulle ham det levere, havde givet penge eller penges værd for Oluf Andersen eller andre.
����Peder Torbensen af Knudsbøl: Har stævnet Tulle Hansen for ulovlig skovhugst på eg og bøg, som i forgangne år skal være begået af ham.
����Anders Paaskesen af Jordrup: Da der sidst skete udvisning i Knudsbøl skov og han kørte for amtmanden, da hørte han, at Tulle Hansens tjenestekarl Mikkel Sørensen sagde til Jens Ibsen, at han havde været med at hugge de to bøge. - Opsat 8 dage.

134:

Fredag den 10. marts 1702:

134b:

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen (se 24/2 på fol. 128) ctr. Tulle Hansen af Knudsbøl for hans beskyldning for at have taget stikkepenge for ulovlig skovhugst. Sætter i rette, at Tulle Hansen bør være en løgner og bøde sine 3 mark samt 3 dlr. 40 lod sølv efter lovens pag. 1001, art. 7 samt sagsomkostninger. - Tulle Hansen finder sin påstand bevist med Oluf Andersens tilståelse. - Opsat 4 uger.

Peder Hof på vegne af Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen for beskyldningen om at have hindret varselsmændene. Sætter i rette, at Tulle Hansen bør agtes som den, der ikke farer med sandhed. Tulle Hansen mener ikke, at hans varselsmænd skulle have været opholdt en time for afskrift af en kort varselsseddel, særdeles af en skolemester, som var færdig til at skrive. Opsat 4 uger.

Thomas Bang på vegne af oberforsteren ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl for ulovlig skovhugst. Fremlagde et tingsvidne af 3/2 og satte i rette, at Tulle Hansen bør betale sine voldsbøder samt bøde efter skovforordningen og ellers lide på Bremerholm. Tulle Hansen svarede, at dette var ej stort angelegen, og dersom ingen større skade skete i kongens skove, end han havde gjort, da var skovene bedre ved magt, end de er. - Thomas Bang bad ham sige, hvem der gør den skovskade, han nu foregiver og omtaler. - Opsat 4 uger.

135:

Tulle Hansen af Knudsbøl ctr. skovrider Jens Ibsen ang. hvad skænk og gave han har modtaget af en del for skovhugst. Jens Thomsen og Peder Knudsen i Knudsbøl er stævnet til at vidne om, hvad de eller andre har foræret til Jens Ibsen for træ, tømmer og deslige, som uden udvisning kunne være hugget i kongens skove.
����Peder Hansen den yngre af Jordrup: Har aldrig for sin person givet Jens Ibsen skænk eller gave for ulovlig skovhugst. Thi det hus, som i hans moders gård til hendes aftægt ... var en del af det tømmer, der er hugget, før Jens Ibsen blev skovrider i Anst herred.
����De øvrige vidner mødte ikke. - Mads Pedersen af Egholt på vegne af sin søster Kirsten Pedersdatter begærede, at som hun på grund af svaghed ej selv kan komme, at to uvildige mænd blev udnævnt til at høre hendes vidnesbyrd. - Iver Christensen og Laurids Andersen af Egholt blev udnævnt.

135b:

Sr. Hans Svendsen af Koldinghus amtstue har stævnet nogle mænd i Seest til at vidne om det omtvistede jord til Hans Pedersens gård i Seest, som Mads Hansen og Christen Eriksen påstår at være ... kirkejord, samt hans gårds skovpart. - Stævnet er også Mads Humlet, kirkeværge for Seest kirke, og amtskriver Niels Hansen med de gamle matrikler og jordebøger samt kirkeskriveren Jep Jensen med kirkebøgerne for at bevise, om jorden er kirkejord, eller om kirkejorden til Hans Pedersens selvejergård findes indført. - Peder Hof protesterede mod stævnemålet vedr. læsning af bøger og dokumenter, men blev afvist. Han begærede, at eden ikke blot blev oplæst for vidnerne, men også blev efterlæst af dem, og at de blev separeret fra hinanden.
����Vidner af Seest: Det jord på Seest mark til Nederholm beliggende, som Mads Hansen og Christen Eriksen påstår at være kirkejord til deres gårde, har de aldrig hørt skulle være kirkejord før end nu efter landmålingen findes anskrevet dertil. - Opsat til næste tingdag.

137:

Fredag den 17. marts 1702:

Læst kgl. forordning om vornede rettighed.

Sr. Hans Svendsen på vegne af Hans Pedersen i Seest ctr. Mads Hansen og Christen Eriksen ibidem.
����En række vidner vidner til fordel for Hans Pedersen. Peder Hof forsøger at få underkendt nogle vidner på grund af slægtskab med Hans Pedersen. Men protesten bliver afvist. - Hans Hansen er fuldt søskendebarn med Hans Pedersens kone. Jep Kjærs kone er søskendebarn til Hans Pedersens kone.
����Anders Hansen af Seest er den, der har afstået gårdsparten til Hans Pedersen. Han tilstedes at vidne, skønt Peder Hof mener, at han vidner i egen sag. Han er født på gården og har beboet den i ca. 40 år, inden han solgte den til Hans Pedersen. Ved landmålingen var han ude at udvise de 3 stykker jord. Han var ved den kæde, som jordstykkerne blev målt med. Ved nu ikke, hvad for takseringsmænd der var med, eller hvad landmåleren hed. Af skoven betalte han ikke oldengæld, kun brændpenge. Da han engang kom i restance, blev sal. Erik Christensen exekverert for ham, men det betalte han ham siden tilbage med en ko. Han har selv leveret sine afgifter af gården eller fulgte med Erik Christensen, når han havde penge dertil, og betalte sine skatter. Men ellers lagde Erik Christensen ud for ham.
����Jep Sørensen er søskendebarn til Hans Pedersens hustru. Ligeså Bertel Hansen.
����Peder Hof frafaldt sit kald og varsel til nogle vidner. Han vil indbringe sagen til overdommeren til underkendelse.
����Hans Svendsen spurgte Mads Hansen og Christen Eriksen, om de med ed kan bekræfte, at de tre stk. jord er eller har været kirkejord så længe, de kan mindes. Peder Hof svarede, at det vil være lovstridigt. Ingen må aflægge ed i egen sag. Hans Svendsen mener, de må kunne svare på, om de har overværet jordstykkernes opmåling. Dommeren kender, at de skal svare uden at aflægge ed. De svarer, at de ikke ved, hvem der har ladet opmåle jordstykkerne til kirkejord, men de har skattet deraf, fordi de var indført i landmålingsmatriklen. Men de vidste ikke, om jordstykkerne før landmålingen havde været kirkejord. - Og som her nu i nat ej længere kan holdes ting eller ret formedelst nattens sildighed og mørke, så består alt øvrigt efter stævnemålets anledning til næste tingdag.

142b:

Øvrige sager opsættes til næste tingdag.

143:

Fredag den 24. marts 1702:

Hans Svendsen på vegne af Hans Pedersen af Seest (stævnemål den 10/3 på fol. 135 og 136 og 17/3 på fol. 137) spurgte kirkeskriveren over Alminde syssel, Jep Jensen i Vester Nebel, om Anders Hansen eller Hans Pedersen findes i nogle af de ham betroede kirkebøger indført for kirkejord. Svar: Hvad han ved derom, kan ses af hans fæstebrev til Mads Hansen og Christen Eriksen. Hans Svendsen fremlagde en række dokumenter: 1) En attest af 12/6 1689 under sal. Niels Kragelunds hånd. Peder Hof protesterede: attesten er ikke helt lovlig og han er ikke tidligere gjort bekendt dermed. Attesten blev læst og påskrevet. 2) Attest af 15/3 1702 af provst Anders Horne i Nagbøl. 3) Han begærede oplæst to fæstebreve til konference med hinanden. Det skal der stævnes for først. 4) Fremlagde en gammel matrikel af 1664, som blev oplæst: "Sal. Hans Madsens og Anders Christensens gård i Seest, som sal. Erik Christensen siden beboede og er en selvejergård. Den beboes nu af Mads Hansen, Christen Eriksen og Hans Pedersen". Deres landgilde findes specificeret. Ingen kirkejord findes indført for gården. 5) Amtets matrikel af 1680 og 6) et købebrev af 3/12 1689 underskrevet af Erik Christensen og Mads Hansen. - Peder Hof agter ikke Anders Hansen for fuld hjemmelsmand for Hans Pedersen. Han har stævnet ham, for at han skal forklare, med hvilken føje han har solgt gården. - 7) Et lovbydelsesvidne af 20/12 1689, 8) et skøde af 20/12 1689. - Peder Hof: Det står alle frit for at skøde og afstå hvad dem lyster, men kan de det lovligt hjemle? De skriver under på, at de skal svare til al vanhjemmel. - Tingsvidne udstedes.

145:

Peder Hof på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen begærede udleveret de den 3/3 udstedte syns- og tingsvidner. - Herredsskriveren fremlagde dem i retten, men kunne ikke udlevere dem, før end herredsfogeden havde forseglet dem. Peder Hof æskede brevene, såsom det idag er 14 dage siden, de blev begæret i retten. Hans Svendsen begærede genpart. Sættefogeden tillod det. Men de skal fremlægges til herredsfogedens underskrift næste tingdag.

145b:

Regimentskriver Duckes broder Hans Ducke fremstillede vidner fra Egtved, som forklarede, at mandag den 20/3 brændte et rytterboelshus i Egtved, beboet af Jens Nielsen og flere andre. Han er gerådet i armod.

Oberforsterens fuldmægtige Thomas Bang har stævnet samtlige Knudsbøl mænd og kvinder med deres tjenestefolk til at vidne om ulovlig skovhugst, og hvad de ved om Tulle Hansen desangående.
����Morten Nielsen, tjenende skovrider Jens Ibsen, tilbød at vidne uden at være stævnet. Hans Ducke protesterer, fordi han tjener Jens Ibsen, der har sag mod Tulle Hansen. Sættefogeden tilsteder vidnet. Da han for 2 år siden tjente Tulle Hansen, var han med til at hugge en eg i Tulles egen toft. Tømmeret blev aget til Vittrup i Riberhus amt og blev indlagt i Søren Vittrups gård. Det blev sagt, at sr. Niels Nielsen på Endrup skulle have tømmeret. - Hans Ducke spurgte vidnet, om han kunne forklare, om denne eg var udstemplet eller ej, om den var grøn eller hul, om ikke den stod Tulle Hansens bygning meget til fortræd, så hvis han ikke havde hugget den, ville den være omblæst og have gjort rytterhuset skade. Svar: 1) det eneste stempel var, at de stemplede den med en buløkse og huggede den om med den. 2) Egen var hul nede i den ene side og udgået i toppen. 3) Den stod ikke rytterhuset for nær, men på en ager i toften syd for huset. Da han tjente Tulle Hansen, blev der hugget en rådden eg ved huset og 2 bøge i Tulle Hansens fæstegårds skovpart, som var udgået i toppen. - Hans Ducke formener, at ingen tjener iflg. loven må føre sin husbond skade på, hvorfor hans vidnesbyrd ikke bør komme Tulle Hansen til skade.
����Sr. Niels Nielsen på Endrupholm er til stede uden at være stævnet. Han ved ikke, at ...
����Sagen opsat 8 dage.

147b:

Christen Jensen af Drabæk mølle stævner vidner til at vidne om møllens slette tilstand. Opsat 8 dage.

148:

Knud Nielsen af Asbøl har stævnet Anne, Hans Morten Basses hustru i Skanderup, med hendes mand angående hendes beskyldning mod Knud Nielsens gesinde, at de i hendes fraværelse skulle have aftaget og forringet fjer og fyld af en dyne, hun der i pant og forvaring for penge havde indleveret. Vidnerne er ikke mødt. Opsat 8 dage.

148b:

Fredag den 31. marts 1702:

Læst plakat om sessionen 1702.

Oberforsterens fuldmægtige Thomas Bang (se 24/3 på fol. 145) ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl.
����Peder Knudsen i Knudsbøl vidner: For ca. 2 år siden var han efter Tulle Hansens begæring i Knudsbøl tillige med ham selv og Hans Carstensen ibidem med 4 vogne og heste og tog læs ved den gård, Tulle Hansen nu bebor, af 8 ege fodstykker, på hver vogn 2 stykker. Dem førte de til Vitterup og lagde dem i Søren Vittrups gård. han ved ikke, hvor det var hugget. (Mere om skovhugst tidligere).
����Hans Ducke spørger Thomas Bang, om han vil gøre en flue til en elefant og bemænge sig med det, Tulle Hansens formand eller muligt han selv for så rum tid siden har gjort. Tulle Hansen vil bevise, at det altsammen er brugt på kongens gård. Mener ikke, at vidnets udsagn kan skade Tulle Hansen. - Thomas Bang undrer sig. For det er bevist, at Tulle Hansen har solgt en del egetømmer.
����Flere andre vidner har lidt at fortælle. - Tingsvidne.

151:

Henvisning til fol. 135. Iver Christensen og Laurids Andersen af Egholt har været hos Kirsten Pedersdatter i Egholt for at forhøre hende om, til hvem hun de omtalte 4 rdl. på Oluf Andersens vegne har betalt for skovhugst. Hun havde ved ed bekræftet, at de seks slettedaler, som hun på Oluf Andersens vegne skulle have betalt for træ og tømmer, som hos ham skule være synet til et skjul over hans bageovn – hun leverede de 6 slettedaler i skovrider Jens Ibsens hus til sr. Thomas Bang. Jens Ibsen var selv hjemme, men hun ved ikke, om han fik noget deraf. Og ellers refererede hun sig til sit forrige udsagte i denne sag. - Thomas Bang protesterede. Mente ikke, at de to personer burde aflægge ed om hans person, før han derfor lovligt blev kaldet. Det bifaldt dommeren. Men vidnesbyrdet kan nyde lovlig fremgang, hvad angår skovrideren. - Thomas Bang mener ikke, at Tulle Hansen skal have lov til at føre vidner i en anklage mod skovrideren uden fuldmagt fra øvrigheden. Sagen opsættes i 14 dage, og Tulle Hansen skal skaffe sig øvrighedens fuldmagt til at føre sagen.

151B:

Christen Jensen af Drabæk mølle (se 24/3 på fol. 147) fører vidner: Jep Buch den ældre af Nagbøl kan mindes 60 år, Niels Jepsen i 40 år, Nis Ebbesen i Dollerup i 60 år etc. Disse troværdige dannemænd vidner, at Drabæk mølle, som Christen Jensen nu bebor, al den stund, de kan mindes, har været og endnu er på skyld og landgilde så aldeles højt forskyldt og ansat så vel som ond og kostbar at vedligeholde, formedelst dens mølledams vand ofte udbryder, og er dog ikkun ganske ringe malen og søgning dertil, fordi mange møllere med hverandre deromkring er beliggende. Alle de mænd, som i deres erindrings tid har beboet møllen, har lige som Christen Jensen været i armelig tilstand, selv om de i forrige tid ikke betalte skat, men kun hvad de årligt kunne tilvejebringe af landgilden.

152:

Knud Nielsen af Asbøl (se 24/3 på fol. 148) ctr. Anne Hans Morten Basses hustru. Vidner har hørt hende sige, at hendes dyne var forringet på fyld og fjer, og det var sket i Kurt Nielsens hus, mens hun med sin mand var i Holland med det udmarcherende krigsfolk, hvilket hun ikke troede Knud Nielsen eller hans hustru Mette Hansdatter til, men det skete dog i deres hus..
����Anne Hans Morten Basses var ikke mødt, men Oluf Buch af Skanderup mødte og forklarede, at de havde ophold i hans rytterhus.
����Knud Nielsen satte i rette, at hun skulle bevise sin beskyldning eller agtes for en løgner og bøde sine 3 mark. Opsat 14 dage.

152b:

Hans Svendsen af Koldinghus amtstue mødte på vegne af Hans Pedersen i Seest, som var stævnet af Mads Hansen og Christen Eriksen. Disse er ikke mødt, hvorfor dommeren kendte stævnemålet at være som ugivet, og Hans Pedersen frikendt, til ny stævning foreligger.

Fredag den 7. april 1702:

153:

Oberforster Hans Arnold Jantzens fuldmægtige Thomas Bang begærede dom ctr. Tulle Hansen af Knudsbøl (se fol. 128-129 og 134). Da det angår æren, behøver der domsmænd. Opsat 14 dage.

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen ctr. hans avindsmand Tulle Hansen i Knudsbøl (se 3/3 på fol. 133 og 10/3 på fol. 134). Begærede dom. Opsat 2 uger.

Øvrige sager mod Tulle Hansen er også opsat 14 dage.

Laurids Jensen Grøn af Egtved fører vidner om en ildebrand, der lagde hans gård i aske med korn og kreaturer og alt, hvad han ejede i denne verden, da han var ude i kongens forretning at tilse ulovlig skovhugst. Han har intet til næring eller bæring uden det, som medlidende kristne ham af godhed i Guds navn vil meddele.

153b:

Thomas Bang, et synsvidne på de bygninger, der er tillagt skovrider Jens Ibsen i Geising. - Hans Hansen, ½ gård, 2 længer, den ene er stuehuset på 10 fag, tømmeret er ganske forfornet undtagen 2 bjælker; det øvrige må regnes for øde. Den anden længe er 8 fag udhus; de 4 fag er ganske forfaldne; af deres tømmer er kun to stolper tjenlige. De øvrige fire fag, som han har oprejst, er igen nedfaldet, og tømmeret kunne ej anses for dygtigt. Der fattes også lægter, tækning og vægge, skønt huset blev oprejst næstforgangne år. Bonden har 3 hopper, hvoraf den ene er gammel. også en gammel hest, 2 kør, 2 kalve, 10 får. Thomas Bang forlangte, at bonden skulle skaffe kaution, såfremt han stedet længere agter at bebo. - Jens Rasmussen, ½ gård. Salshus på 9 fag, vedligeholdt undtagen tækningen over 2 fag og tømmeret til et remstykke. Lade, stald og fæhus på 16 fag. Tømmeret kan agtes for dygtigt. En smule tækning mangler. Fire bæster, 1 plov, 6 kør, 7 ungnøder, 12 får. - Skovrider Jens Ibsens iboende gård: ½ gård, 6 fag salshus, vel vedligeholdt. Han har fornyligt opbygget 2 fag kviststue med bjælker, remstykker, sparrer og fodstykker af godt egetømmer og nyt loft over samme stue. Item oplagt nyt loft over 2 fag i den anden stue og forbedret loftet i det lille herberge, i lige måde med 4 nye døre og behørige hængsler forfærdiget i stuerne. Han har både i stuerne og kammer bekostet 13 nye vinduer med behørige nye karme. Den anden længe på 14 fag til lade, stald og fæhus: Heraf har Jens Ibsen ladet opføre de 3 fag, som er nye. De øvrige 11 fag er temmelig vedligeholdt på tømmeret, men resten — bæster, kvæg, får — jordens dyrkelse.

154:

Niels Pedersen den yngre af Amnitsbøl får tingsvidne om ildebrand på hans hus 3 dage før juleaften. Han mistede alt.

Fredag den 21. april 2004:

154b:

Oberforsteren ctr. Tulle Hansen af Knudsbøl (se 7/4 på fol 153) for ulovlig skovhugst.- Tulle Hansen hævder, at den omhandlede skovhugst ikke er sket til egen nytte men til hans kgl. ryttergårds fornødenhed. En del vidner anser han for villige, især skovløberen Christen Skræder, som står under skovriderens kommando, og skovrideren selv, som angiver at være hans avindsmand.
����Dom: Det bevises, at Tulle Hansen har uforvist i skoven hugget både eg og bøg og givet noget deraf til andre. Han bør betale sine voldsbøder, og hans boslod skal være hjemfalden til kongen, såfremt det ikke kan aftinges mindeligt i henhold til skovforordningens 29. artikel.

155:

Peder Hof videre på vegne af skovrider Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen (se 7/4 på fol. 153) angående beskyldning, at Jens Ibsen har taget skænk for skovhugst. - Tulle Hansen svarede, at som Ole Andersen i Egholt har tilstået, at 4 rdl. på hans vegne er givet, og Kirsten Pedersdatters vidne bekræfter det samme for tilskikkede dannemænd, at de 4 rdl. er afleveret i skovriderens hus, så formoder han at blive frikendt for videre tiltale. - Peder Hof mener, at vidnesbyrdene ikke stemmer med Tulle Hansens snak, og begærer dom.
����Dom: Det er bevist, at Tulle Hansen for jægermester Brochdorf og oberforster Hans Arnold Jantzen har beskyldt Jens Ibsen for at have taget 4 rdl. til stikpenge af Oluf Andersen for tømmer og træ, han uforvist skulle have hugget i kongens skov, og ellers ladet nogle bønder af Jordrup køre med risbøge, som ej er blevet straffet, hvilket Jens Ibsen med lovfaste vidner beviser derimod ej det allerringeste enten selv eller hustru eller børn har modtaget stikpenge, skænk eller gave for ulovlig skovhugst, hvorimod Tulle Hansen sit angivende, så vidt Jens Ibsen angår, ej lovgyldigt har bevist. Tulle Hansen bør for sin beskyldning gøre Jens Ibsen en tilbørlig erklæring om 3 uger.

Peder Hof ydermere på vegne af Jens Ibsen begærede dom over Tulle Hansen efter opsættelse den 7/4, ang. at Jens Ibsen skulle have forhindret og opholdt Tulle Hansens varselsmænd. - Dom: Det er ikke bevist, at der derved er tilføjet Tulle Hansen eller Jens Ibsen nogen skade, hvorfor Tulle Hansen frikendes for Jens Ibsens anklage.

155b:

Tulle Hansen (se 10/3 på fol. 135) begærede sine vidner til forhør. Fremlagde en memorial til amtmanden af 4/4 1702, hvorpå amtmandens resolution var skrevet. - Peder Hof androg på vegne af Jens Ibsen, at Tulle Hansen ikke kan anses for en fiskal med en beordring på slet papir. For at Jens Ibsen kan vide sin regres på en så unyttig sag, bør Tulle Hansen stille kaution. - Herredsfogeden kender, at Tulle Hansen kan føre sine vidner, og at han ellers skal rette sig efter forordningen om stemplet papir.
����Hans Hansen af Vester Gesten: Omkring pinsedag sidste år kom Jens Ibsen til ham i Knudsbøl skov, som han havde hugget noget træ til hjøldstænger af bøg, og han tog ham og hans vogn med til Verst by ind i skovløber Christen Skræders gård, hvor han lod træet syne. Her aftalte Hans Hansen med Jens Ibsen, at han skulle give ham 4 rdl., hvoraf han straks gav de fire slettedaler i en pung i skovriderens lomme, og lovede ham derforuden to slettedaler. Fik så lov at køre sin vej hjem. - Det skete altsammen om natten. Og som både bæster med læs og vogn stod i skovløberens gård, skikkede denne en pige til skovrideren, som var til Søren Gregersens, og lod fornemme, om Hans Hansen måtte køre sin vej. Og da pigen igen kom fra Søren Gregersens, hjalp hun Hans Hansen til at få sine bæster ud for vognen. Christen Skræder gik straks om til skovrideren og blev der, og Hans Hansen kørte sin vej med vogn og læs uden videre adspørgelse.
����Peder Hof ville føre lovfaste vidner herimod, hvorfor Hans Hansens edsaflæggelse beror, indtil det ses, om Peder Hof kan føre bevis derimod.
����Laurids Ebbesen af Refsinghoved: Er aldrig blevet optaget af Jens Ibsen med ulovlig skovhugst. Men engang for ca. 10 år siden fandt Jens Ibsen i hans gård en risbøg til en bjælke. og derfor gav han ham et får — en skæppe boghvedegryn.
����Jep Lassen i Refsinghoved: På samme tid fandt Jens Ibsen i hans gård et stykke bøg til en bjælke, som endnu sidder i hans hus. Og da gav han Jens Ibsen et får og to skp. rug.
����Nis Andersen af Egholt blev af Tulle Hansen tilspurgt, om han ikke havde sagt til ham, at Ole Andersen i Egholt havde givet Jens Ibsen 4 rdl. for noget træ, som var fundet hos ham. Han svarede med ed, at han aldrig havde set eller ved, at hans broder Oluf Andersen har givet Jens Ibsen de nævnte 4 rdl. Og om han skulle have sagt det til Tulle Hansen, erindrer han ikke. Thi om så er, blev det kun sagt efter andres snak.
����Samme Nis Andersen tilstod på Tulle Hansens spørgsmål, at ved mikkelsdags tid sidste år fandt Jens Ibsen nogle hesselveder i hans gård. Skovrideren tog to mænd til sig at se vederne og lod dem lægge på Nis' vogne, som kørte møg ud, og førte vognen til Geising, og siden ville han føre ham proces på, indtil øvrigheden hjalp ham derfra. Thi ellers var hans boghvede på marken blevet stående og hans avling forsømt.
����Jens Ibsen svarede, at han aldrig for sin person havde derfor påført Nis Andersen nogen proces. - Nis Andersen svarede, at han blev ej anden proces påført, end han blev af oberforsterens fuldmægtige. Men han gav ikke noget derfor enten til skovrideren eller andre.
����Peder Knudsen af Knudsbøl: Var aldrig af Jens Ibsen blevet antruffet med eg eller bøg ulovligt at have hugget og har aldrig givet noget til ham, såsom han aldrig har givet ham lov til noget træ uforvist at hugge.
����Jens Thomsen af Knudsbøl: For ca. 3 år siden havde han sammen med sin gårdmand Peder Knudsen hugget en gl. forrådnet eg til staver i deres gårds øde gærder, og da gav han Jens Ibsen for sin part til villighed derfor 1 rdl. - Det kunne Jens Ibsen ikke erindre.
����Peder Hof protesterede og mente, de ikke burde aflægge ed. - Tulle Hansen fik tingsvidne.

157:

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen ctr. rytterkonen Anne Dorethe i Egholt ang. brændevinsbrænden og krohold. - Vidner er indkaldt: Hun har brændt brændevin og solgt deraf, dog ikke i sin egen by. - To mænd har på amtmandens befaling været hos hende og forbudt hende at flytte nogen af hendes midler før sagens uddrag. Knud Jørgensen begærede dette forbud kendt ved magt til sikkerhed for bøder. Det blev kendt ved magt. - Anne Dorethe svarede, at hun ikke havde brændt brændevin til noget misbrug, men kun lidt for at hjælpe sig med sine fattige børns opfostring. - Den forklaring anså Knud Jørgensen for snak, der således af en kvindemund er udfalden. Opsat 14 dage.

157b:

Regimentskriver Jens Duckes broder Hans Ducke ctr. Morten Hansen Foged i Højen ang. hans klage af 16/3 til amtmanden vedr. skiftes holdelse efter hans sal. hustru. Han skal høre sin klage oplæst og derefter vedgå eller fragå den. Hans Ducke spurgte Morten Hansen, 1) hvem der havde konciperet denne klage for ham, og 2) om han vil vedstå alt, hvad der er anført deri. - Svar: Det var en fremmed karl, som han ikke kendte, der skrev klagen for ham. Hvad der er indført deri, vedstår han og fragår ikke. - Hans Ducke vil bevise, at Morten Hansen har angrebet regimentskriveren som en løgner og æreskænder. Han fremlagde skifteforretningen og lod oplæse de poster, der beviste, at Mortens Hansens påstande var forkerte.

158:

Peder Hof har stævnet Tulle Hansen i Knudsbøl ang. uforsvarligt ræveskytteri. - Alle i Knudsbøl skal vidne. Opsat 8 dage.

Tulle Hansen i Knudsbøl ctr. skovrider Jens Ibsen ang. skænk og gave for skovhugst, han har optaget på Vardevejen og ladet dem bortdrage igen, samt de 5 træer, som han for to år siden udviste i Knudsbøl skov. Opsat 8 dage.

158b:

Knud Nielsen af Asbøl ctr. Hans Morten Basses hustru i Skanderup. Se 31/3 på fol. 152. - Opsat 4 uger.

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Daniel Phillip Rask ctr. Iver Lauridsen i Øster Gesten, ang. at han imod loven og rytterforordningen har bemægtiget sig besætningen fra en gård i Vester Gesten. - Afdøde rytterbonde Jens Christensens enke af Vester Gesten forklarer: Iver Lauridsen kom ind i hendes gård d. 9/4 og krævede nogle penge, som hun skyldte ham. Hun kunne ikke betale. Hun havde sagt, at hun kun havde 3 bæster og en ko — — bemægtigede sig Jakob Andersen og leverede dem til Iver Lauridsen. Derfor har hun ikke kunnet dyrke jorden. - Peder Jepsen af Vester Gesten: Han har hørt hende sige, at dersom Iver Lauridsen ville have bæsterne til betaling, kunne han tage dem. - Iver Lauridsen svarede i retten, at han endnu har bæsterne, og de skal findes hos ham til stede, om de ellers kan blive levendes. - Opsat 14 dage.

159:

Fredag den 28. april 1702:

Peder Hof på vegne af oberforster og vildtmester ctr. Tulle Hansen ang. ulovligt ræveskytteri. Fører vidner fra Knudsbøl.
����Mads Jørgensen: Forrige vinter kom han ind i Tulle Hansens hus og så dér 2 rævebælge hænge i hans stue. Tulle Hansen havde sagt. at han selv havde skudt dem. Mads Jørgensen har aldrig set, at Tulle Hansen har slæbt enten med ådsel eller andet for ræve, men har nok set, at ars (?) havde ligget uden for Daniel Skræders hus, et bøsseskud langt fra samme hus. Har ikke set Tulle Hansen gå med bøsse nogen ulovlige steder.
����Jens Hansen: Gik forrige vinter efter jul ned til Tulle Hansen og sagde, at han havde en gammel hest, som ej kunne overleve, om Tulle ville have den. Tulle svarede, han ville give ham en rævebælg. Jens Hansen sagde, han ville have den bedste, men fik dog ingen deraf. Dagen efter lod Jens Hansen begære rævebælgen igen og fik den dog ikke. Men Tulle Hansen fik den gamle hest, lod huden deraf tage og lod den lægge vesten for hans lade ungefær et skud langt derfra.
����Jens Thomsen: Forrige sommer, da granderne var forsamlede, da kastede Tulle Hansen en rævebælg til Jens Hansen og sagde, den skulle han have for det helmisse, han fik. Men som hårene var løse på samme rævebælg og gik deraf, så ville Jens Hansen ikke have den. Tulle Hansen havde sagt, at han havde skudt ræven en nat.
����Peder Knudsen: Har bare set en rævebælg i Tulle Hansens hus forgangne år. Og ellers døde et føl for Peder Knudsen for ca. 5 år siden. Det lå vesten for Peder Knudsens hus lidt derfra, og da så han vel, at Tulle Hansen gik om aftenen der ved gården med en bøsse. Men Peder Knudsen hverken så eller hørte, at Tulle Hansen skød noget der.
����Samuel Nielsen: En aften om vinteren sidste år lå der et ådsel ved Daniels hus. Tulle Hansen stod i huset og Daniel hos ham og ventede efter en ulv. Tulle Hansen skød et skud af huset, men ramte hverken ræve eller andet.
����Daniel Nielsens hustru Kirsten Frandsdatter: Forrige vinter kom Tulle Hansen en nat i hendes hus med to ræve, som han havde skudt, og tog bælgene af dem.
����Peder Hof spurgte Tulle Hansen, hvem der havde givet ham lov til at gå med bøsse eller skyde ræve eller andet, og til hvad brug han havde ladet forfærdige sin bøsse for ikke ret lang tid siden i Kolding. - Tulle Hansen svarede, han ikke vidste, det var forbudt at ligge i et hus og skyde en ræv. Hvis han havde vidst det, skulle det ikke være sket. Og den, der siger, han har ladet forfærdige en bøsse i Kolding, bør bevise det. Det lovede Peder Hof at bevise næste tingdag. Han vil også bevise, at Tulle Hansen har villet forføre kongens ryttere og givet dem anledning til at skyde vildt i kongens vildtbane, nemlig Hans Lang og Peter Pfhaf. - Opsat 4 uger.

160:

Se 21/4 på fol. 158. - Tulle Hansen begærede sine vidner til forhør. - Vidner fra Ravnholt:
����Jakob Olesen: Forrige vinter ved kyndelmisse kom Christen Olesen af Verst, skovløber, til Ravnholt og sagde, at skovrideren Jens Ibsen havde sagt, at der skulle hugges nogle forfornede ege i Ravnholt lund, som stod i vejen for de - - - Så huggede skovløberen og Jens Nielsens karl 5 stykker ege i samme lund, som var noget udgået i toppen og krogede á 7-8 alen lange, tjenlige til sparrer, som stod imellem de andre unge vækster. Træet blev liggende til henimod påske, da Christen Olesen på vegne af Jens Ibsen ombad Ravnholt mænd at de ville hjælpe med at slinde og skovhugge træet, så grene og kviste kunne komme deraf, og de så ville age ham det hjem til Geising. Egetræet blev så hugget og aget til Jens Ibsens gård.
����Jens Nielsen: Da et stykke egetræ lå ved hans gård og Jens Ibsen kom dertil, begærede han at ville have et stykke egetræ i lunden. Så gav Jens Nielsen ham det stykke egetræ, der lå ved gården.
����Jørgen Basse af Geising: For 10-11 år siden, da Jens Ibsen boede i Hjarup og Jørgen Basse havde i sin gård nav til 4 hjul og fælge til samme hjulnav. Da Jens Ibsen var blevet skovrider og kom og så hjultræet og larmede ilde med sin mund, så gav Jørgen Basse ham gode ord, begærede hans venskab og ej ville gerne have nogen godtfolk til uvenner, gav ham og derforuden 1 td. havre og 4 skp. boghvede, hvilket han gav ham, ikke fordi han havde træet i sin gård, men for han ville have venskab med ham og forskånes for tingstævne. Omkring sidste mikkelsdag kom han til Jens Ibsens søn og svend i Geising skov, hvor de havde hugget 3 små bøge på hans skovskifte, som ligger næst ved skovriderens. Han viste dem straks skellet, tog så øksen fra dem og flyede dem den straks igen og sagde, ‘Lader nu eders fader gøre, som han selv vil forsvare'.
����Tulle Hansen spurgte Jens Ibsen, hvis befaling han havde til at udvise de 5 bøge i Knudsbøl skov for 2-3 år siden. - Peder Hof: Hvad myndighed har Tulle Hansen til at spørge sådant? Og hvis han beskylder Jens Ibsen for nogen ulovlig eller ustemplet udvisning at have begået og det ikke lovligt beviser, da holder Peder Hof Tulle Hansen for en skælm. - Tulle Hansen svarede, at han ikke mente at have forset sig ved at spørge Jens Ibsen, og i øvrigt når Peder Hof har udskældt Tulle Hansen for en skælm, så holder han Peder Hof for det samme, indtil han lovligt overbeviser ham ---

161:

Søren Nielsen af Egholt fører på vegne af sin fader Niels Poulsen vidner angående et stolestade i nørre side af Lejrskov kirke, at det tilhører Niels Poulsens bolig og hans formand der på stedet.
����Hans Pedersen af Vrå: Da Rasmus Hyrde boede i det bolig, som Niels Poulsen nu bebor, søgte og stod han undertiden, når han kom i kirke, ind i det andet stolestade næst fra gangen i den karlestol. Hans Pedersen selv nyder gangstadet. Det er den anden stol næst vesten for den nederste bue ved nordre side neden i Lejrskov kirke. Og undertiden når Jens Pedersen, som bebor den søndre gård i Egholt, kom i kirke, stod han uden al hinder eller modsigelse også i samme stol. Og Niels Poulsen, som nu bebor ovenmeldte bolig, har for sin person, siden han kom der at bo, når han har været i kirken, ligeledes uden al hinder eller påklage standen i fornævnte anden stolestade næst ved Hans Pedersen. Men Hans Pedersen ved ikke, om stolen tilhører den søndre gårds beboere særdeles eller Niels Poulsens boligs beboere. Dog har ingen andre ret til at stå i den stol.

161b:

Regimentskriver Rask får kald til at høre ovennævnte tingsvidne.

162:

Rasmus Hansen af Gelballe, et afkald. - Oluf Christensen af Gelballe, Peder Pedersen af Starup og hans hustru Karen Olufsdatter, samt Christen Jensen af Gelballe på egne og hustru Maren Olufsdatters vegne samt Jørgen Nielsen ibidem på egne vegne og på vegne af salig afdød hustru Maren Olufsdatter og deres arvinger, bekendtgør, at som de ved kontrakt af Lejrskov den 13. februar 1702 (som blev læst og påskrevet) har aftalt med deres kære svoger Rasmus Hansen i Gelballe og hans hustru, som skal eje den selvejergårdspart, som tilhørte deres svoger og broder sal. Anders Olufsen. - Rasmus Hansen har idag med rede penge betalt for det, som de kunne tilkomme.

162b:

Oluf Christensen af Gelballe, et aftægtsbrev med svigersønnen Rasmus Hansen. Oluf Christensen har opladt ham den gård, som tidligere tilhørte hans datter Mette Olufsdatters salige broder Anders Olufsen. - Aftægtsydelsen er bl.a. 6 fag hus. Rasmus Hansen og hustru skal arve ham, og han må ikke bortgive noget af det, han nu ejer, til andre uden Rasmus Hansens billigelse. - Aftægtsbrevet blev oplæst og vedstået.

163b:

Ny dato, Fredag den 5. maj 1702?

Knud Jørgensen af Koldinghus på vegne af amtmanden ctr. rytterkonen Anne Dorete - se 21/4 fol. 157 og 158. Fremlagde en attest fra konsumptionsbetjent Gregers Tommesen: Sidste februar havde en rytterkone af Egholt ved navn Anne Dorthe indpraktikeret tvende bimpler brændevin, som begge gjorde en fjerding, her gennem Kolding port. De blev konfiskeret. - Ingen var mødt til svar. Knud Jørgensen satte i rette, at hun skal have sit brændevinsredskab forbrudt og bøde 30 Rdl. samt 6 rdl. i sagsomkostninger. - Opsat 3 uger.

164:

Peder Hof på vegne af Salmon Jakobsen Lund af Kolding ctr. Anders Jessen, substitut til Anst og Gestens menigheder, og hans søn Jes Andersen i Store Anst for deres meget store uhøflighed og skarpe ord, de begge på Anst gade skal have overfuset ham med. De skal bevise deres beskyldning, at han skal have ruineret dem og skilt dem fra timelig velfærd og bedraget dem til at indgå en kontrakt, som var blevet sluttet mellem ham og Anders Jessen på hans datter Anne Andersdatters vegne angående hende og Jakob Salmonsen. - Desuden søger han Jes Andersen for en fyrrebjælke, han uden Salmons vilje og vidende skal have borttaget fra det nye degnehus. - Som vidner er indkaldt nogle folk fra Anst samt slotsfiskeren Peder Nielsen Holm. - Markus Nissen af Bønstrup repræsenterer regimentskriver Rask.
����Peder Nielsen Holm: Den 11. april var han med Salmon Lund i Anst, og da hørte han, at Anders Jessen --- kom Anders Jessens søn gående dertil og spurgte, hvad det var for en alarm, og i det samme foragtelig spyttede imod Salmon, slog en hånd i en anden og sagde, Salmon havde skilt dem ved den verdsens velfærd, og Jes Andersen sagde til Salmon, hvad han havde der at bestille, thi han skule blive hjemme og tage vare på klokkerne. Han sagde videre, at det ej skulle komme videre med hans søster og Salmons søn, end som sket var, og den kontrakt, som derom var oprettet, havde Salmon bedraget dem med og med praktiker ført den afsted. - Opsat 14 dage.

164b:

Peder Hof --- kirkeskriveren Jep Jensen i Vester Nebel. - Jakob Steffensen af Seest tilbød at vidne. Hans Svendsen på vegne af Hans Pedersen protesterede og mente, at hans vidne ikke skulle blive anset, såsom hans --- kødelige farbroder --- tilforn har haft Christen Eriksens moders --- til ægte --- DL 1-13-16. Peder Hof (på vegne af Christen Eriksen og Mads Hansen) svarede, at han har selv ført dette vidne. - Herredsfogeden tilstedte vidnet, dog at det for hvert vidne tydeligt angives, hvor nært vidnet er beslægtet med enten sagsøgerne eller kontraparten.
����Jakob Staffensen: --- om de to jordlodder neden for Holmsmark og skovparten. Om skoven vidste han ej at vidne om Hans Pedersen har nogle selvejerrettigheder. De tre stykker jord har upåtalt været brugt af dem, som har beboet Hans Pedersens gård. Jorden ligger i præstens kirkejords lod, men om det er kirkejord eller ej, ved han ikke. Om skovrettighederne ved han ikke at vidne. Kun at han har givet velvise Anders Hansen penge for svin, når der har været olden. Men om det har været oldenpenge eller brændpenge, ved han ikke.
����Peder Pedersen Hjuler og Iver Hansen af Seest: stort set det samme.
����Christen Hansen: tilstod at have Mads Hansens og Christen Eriksens søster til ægte.
����Markus Nissen af Bønstrup: har Mads Hansens og Christen Eriksens søster til ægte. Ved ikke, at Hans Pedersens gårds beboere havde nogen rettighed til at fælde træ i gårdens ejendomsskov, og da Hans Pedersen fik sit beboende sted, da lovede han Erik Christensen, han ej ville gøre dem nogen fortræd dermed.
����Jens Iversen af Søgård: Har hørt ved Hans Pedersens akkord om gårdspartens antagelse, at Hans Pedersen lovede, at han ej skulle gøre dem nogen fortræd dermed.. ---

167:

Salmon Lund, kordegn og klokker i Kolding, har stævnet Iver Christensen, sognefoged i Store Anst og Hans Poulsen og Christen Smed i Store Anst til at afhjemle syn angående degnens beboende gamle hus' brøstfældighed og det nye degnehus' værdi og bekostning. - De har taxeret det gamle hus' vestre ende fra skorstenen og vesterpå, tilsammen 6 fag. Ganske brøstfældigt, aldeles ikke tjenligt til at blive stående. Kunne ikke reparerer. Det gamle tømmer kunne højst være 4 slettedaler værd.

På grund af natten opsattes øvrige sager med kald og varsels afhjemling i 8 dage.

167b:

Knud Jørgensen fremlagde en resolution fra amtmanden: Christen Hansen af Seest har ikke efter advarsel turdet eller villet udlevere det på hans iboende gård havende fæstebrev, før end han havde ladet det læse til tinge og derefter taget tingsvidne. Årsagen er formentlig, forsætlig iering af daværende amtskriver Peder Pedersen med udfærdigelse er tildraget, som efter at bemeldte Christen Hansens fæstebrev af mig var accorderet, har han i stedet for visse åringers frihed for halv ægt indført og med egen hånd skrevet ‘hans livstid', hvilket ej nogensinde af mig har været begærende, langt mindre consenteret. Altså ville jeg på kongens vegne hermed anordne og befale, at Christen Hansens fæstebrev herefter ej anderledes regnes, end at han herefter, nu den forundte friheds åringer er expireret, lige ved andre hans naboer skal gøre fuld ægt og arbejde, hvilket sognefogeden, som nu eller herefter vorder forordnet, har at lade være sig efterrettelig, så ingen klage videre derover indkommer.

Lørdagen den 13. maj 1702:

Peder Hof på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen af Seest fremæskede Anders Hansen af Seest til at vidne. - Hvor er de kvitteringer, han har påberåbt sig? Anders Hansen svarer: Mens han beboede den gårdspart, som Hans Pedersen nu bebor, tog Erik Christensen og Mads Hansen kvitteringerne for hvad kontributioner af både den part og deres egne parter blev betalt. - Hvor er adkomster, skøder og andre behørige breve, hvormed Anders Hansen har haft lovlig hjemmel til at sælge sin gårdspart med fuld selvejerrettighed og frihed både i skov og mark? - Hans Svendsen af Koldinghus amtstue på vegne af Anders Hansen producerede en forskrivningsakkord og overdragelse på gårdsparten dateret Seest d. 21. juni 1665. - Peder Hof mente, at dette dokument ikke kunne agtes for noget lovgyldigt skøde, men kun som en sær forening mellem Anders Hansen og hans broder. - Om Anders Hansen havde andre adkomster at fremvise eller de kvitteringer, han havde påberåbt sig den 24/3. - Anders Hansen svarede, han er født der på stedet, har arvet det efter sin sal. fader Hans Andersen, som også var født der og ligeledes havde arvet det efter sin sal. fader og andre forfædre en efter anden. - Peder Hof mener, han skal bevise sit udsagn med skiftebreve og andre lovgyldige adkomster. Hvor meget har Anders Hansens udgifter været af stedet? Det kan han ikke huske, men han svarer alle udgifter af 3 tdr. htk. foruden landgilden, som er 1 fjd. smør årligt. - Kan han bevise, at sal. Erik Christensen og Mads Hansen har taget hans kvitteringer til sig? - Peder Hof fremlagde attest fra hr. Mads Humlet af Seest d. 5/5 1702. Den blev læst ---- Christen Eriksens lovbudsvidne og skøde --- her af tinget d. 19/5 1693, item Mads Hansens lovbudsvidne og skøde på sin beboende ejendomsgårdspart af 1/7 1692. Endnu sal. Erik Christensens skøde af 9/3 1661 samt sal. Hans Madsens skøde af 12/11 1640. - Endvidere fremlagde Peder Hof en extrakt af tingbogen den 20/12 1689 for at vise, hvorledes Hans Pedersen er kommet til sin gård med Erik Christensens og Mads Hansens vilje og minde, og hvorledes han skulle forholde sig dermed efter hans forpligtelse her for retten den 20/12 1689. - Ydermere til demonstration for dommeren og sagens oplysning, hvorledes Hans Pedersens førte vidner har gjort ed, at ingen tvist og trætte før end nu har været ang. de 3 stykker kirkejord, fremlagde Peder Hof en kaldsseddels translation af 12/3 1700. Han spørger igen til Hans Pedersens adkomster til jorden. - Hans Svendsen fremlagde på hans vegne breve og dokumenter: 1) Et lovbydelsestingsvidne af 20/12 1689, 2) et købebrev af 3/12, 3) et skøde af 20/12 1689, 4) en tingbog, hvori d. 25/5 1669 findes indført et synsvidne og deri meldet Seest by, Anders Hansen 1/6 part af en selvejergård, 5) et skiftebrev af 26/2 1680, 6) en kvittering fra forrige amtskriver af 4/1 1702. - Hans Svendsen protesterede imod hr. Mads Humlets fremlagte attest; den er ikke lovgyldig, thi dersom kirken havde fået nogen afgift af den omtvistede jord, da burde det have været ført til indtægt i kirkebogen årligt. Også det fremlagte fæstebrev på jorden skulle have været indført i kirkebogen. Det er dateret 3/1 1700, uoverensstemmende med fæstebrevet og attesten. Og som af hr. Mads Humlets attest fornemmes, at af forn. kirkejord ikkun årligt til landgilde er betalt 4 sk. d. og ingen indfæstningspenge, som samme fæstebrev i sig selv forklarer, desforuden meldes og i samme fæstebrev, at kirken årligt af forn. jord skulle nyde 8 sk. d., hvoraf dessen urigtighed videre kan ses, og om noget deraf skulle være betalt, som hr. Madses attest formelder, må det være sket siden denne proces var begyndt, i mening Mads Hansens og Christen Eriksens sag dermed at bestyrke, hvilket videre ses kan af provstens Anders Hornes attest af 15/3 1762. - Hvad angår Peder Hofs fremlagte adkomster, så vedkommer de kun deres egne gårdsparter. Vedr. en extrakt af tingbogen den 20/12 1689, hvor Hans Pedersen skal have forpligtet sig, så ses det, at Hans Pedersen har overholdt sin forpligtelse ---
����Kirkeskriver Jep Jensen af Vester Nebel tilstod kald og varsel ang. Seest kirkes tilliggender. - Opsat 4 uger til 9/6.

170:

Thomas Bang på vegne af oberforsteren vil føre vidner ctr. Tulle Hansen af Knudsbøl om ulovlig skovhugst. - Tulle Hansen protesterer mod varslet, og det hugne træ var ikke frisk men ganske udgået og forfulet og kun hugget til rytterens fornødenhed. - Herredsfogeden kender, at regimentskriveren skulle have været stævnet.

170b:

Thomas Bangs sag ctr. Tulle Hansen ang. træ, han har solgt vesterude (fol. 145 og 148), opsat 4 uger.

171:

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen for hans beskyldning, at Jens Ibsen skulle have taget penge, skænk og gaver for ulovlig skovhugsts forsvigelse og efterladelse. Han har stævnet Laurids Ebbesen i Refsinghoved, Jep Lassen ibidem og Hans Hansen i Vester Gesten til at påhøre vidner om deres egne ord, at Jens Ibsen ikke, som de har foregivet, har modtaget penge eller anden gave for skovhugsts forsvigelse. - På grund af nattens påtrængelse opsættes sagen 8 dage.

171b:

Peder Pedersen Elkjær, ridefoged over Estrupgård, på vegne af sin principal Theodocius Levitzou har stævnet Jakob Andersen m.fl. af Vester Gesten og Catharina sal. Morten Skusters i Store Anst for hvad rugtag de til åbud på kirkens anpart korntiende har lovet og ej betalt. Opsat 8 dage med henblik på mindelig betaling.

Samme har stævnet mænd af Skanderup, Lunderskov mølle, Anst, Geising og Gesten angående kirkejorder. Nogle har ikke taget fæste. Nogle har ikke taget fæste med den begrundelse, at jorden ikke var det værd. Nogle bruger jordene uden at ville være ved det. Opsat 8 dage.

172b:

Vidner i Tulle Hansens sag ctr. Jens Ibsen er ikke mødt. De forelægges at møde næste tingdag.

Fredag den 19. maj 1702:

Poul Gjermandsen er sættefoged.

Tulle Hansen ctr. Jens Ibsen (se 21/4, fol. 156). Begærer, at de af hans vidner, som endnu ikke har aflagt ed, må gøre det.. Dette begærer amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen også. Det er Hans Hansen i Vester Gesten, Laurids Ebbesen i Refsinghoved og Jep Lassen i Refsinghoved. Knud Jørgensen foreholdt dem også at fremlægge den memorial, de for nogen tid siden havde indgivet til amtmanden, med derpå fulgte resolution. De tre mænd beråbte sig på, at sidste tingdag, de var her for at aflægge ed, da gav de memorialen til herredsfogeden Bertel Pedersen, som beholdt den.
����Peder Hof formente, at som herredsfogeden på Hans Hansens beretning ej ville tillade enten ham eller de to andre nogen ed, mens de derimod påberåbte vidner --- --- at vidnernes ed måtte bero til herredsfogeden selv kom til stede.
����Sættefogeden kendte, at som hverken Tulle Hansen eller hans vidner har den påberåbte resolution at fremvise, og Peder Hof frembyder sine hidstævnede vidner, så kan Tulle Hansens vidner ikke admitteres til nogen ed, og Peder Hofs vidner kan ikke nægtes, og de skal tages til forhør, så snart kongens sager er forhørt, om dagen det kan tilstrække.

173:

Regimentskriver Jens Duckes fuldmægtige Hans Ducke har stævnet en person ved navn Søren Pedersen, formedelst han den unge og umyndige Karen Jensdatter, som er Hans Nielsens kones søsterdatter i Nørre Vilstrup, utilbørligt har voldtaget og æreskændet. Regimentskriveren har ladet ham opsøge og pågribe og nu her for retten ledig og løs fremstille.
����Inger Joen Bertelsens vidner: Den 31/4 om aftenen kom Hans Nielsen og Niels Hansen ind i hendes hus og spurgte om hendes mand, sognefogeden Joen Bertelsen. Men som han ikke var hjemme, beklagede de sig for hende, hvorledes den karl Søren Pedersen, som tjente Hans Nielsen, havde beskæmmet hans hustrus søsterdatter, hvilket de ville have regimentskriveren tilkendegivet. Næste morgen kom Hans Nielsen atter igen og ville have Joen Bertelsen op at tale med Karen Jensdatter og høre hendes ord, at han det for regimentskriveren kunne gestændig være. Men som sognefogeden endnu ikke var hjemkommet, gik hans hustru Inger op til hende, fandt hende liggende syg på sengen og adspurgte hende, hvorledes med hende var tilgået. Da sagde Karen Jensdatter, at Søren Pedersen havde ude i marken kommen til hende, slået hende ned på jorden og der gjort hende skam. Søren Pedersen sagde til hende, at dersom hun ikke ville tie stille eller om hun skreg eller åbenbarede det, da ville han tage livet af hende --- stod op fra hende og gik bort.
����Anne Christensdatter: Den 31/4 om eftermiddagen, da hun kom gående i marken, så hun Søren Pedersen og Karen Jensdatter siddende med hverandre i --- mellem de to banker. Så kom Karen Jensdatter imod hende, skreg og klagede sig, bad Anne Christensdatter hjælpe hende og bære hende hjem. Anne Christensdatter spurgte, hvad hun skadede. Hun svarede, at Søren Pedersen havde gjort hende ondt og ville gøre hende værre. Anne Christensdatter bad, hun skulle sætte sig der ned, til hun kom igen til hende, efter hun havde drevet sine bæster noget længere hen. Karen svarede, hun turde ikke, fordi han ville tage livet af hende. Så hjalp Anne hende hjem.
����Hans Ducke fremlagde en attest af en nu syg og sengeliggende rytterkone i Vilstrup, Anne Sophia. - Han spurgte Søren Pedersen, om han havde noget dertil at svare. Svar: Han havde intet ondt gjort, og ingen skulle bevise det. - Hans Ducke spørger, om han da ikke kan huske, hvad han havde sagt og bekendt for rytterne, da han sad i arrest i Starup. - Svar: Han havde intet sagt. De kunne spørge rytterne selv.

174:

Hans Ducke ctr. Morten Orle i Jerlev angående ulovligt krohold. Fremlagde et tingsvidne af 18/2 1701. Satte i rette, at hestegilderen Morten Orle bør for sin formastelse lide efter loven. Opsat 4 uger.

174b:

Peder Hof på vegne af skovrider Jens Ibsen fremstillede efter sættefogedens idag afsagte kendelse vidner af Vester Gesten og Øster Gesten.
����Jep Nissen af Øster Gesten: Sidste 3. påskedag var han med flere Gesten sognemænd forsamlet i sognefogeden Anders Andersens hus, hvor Laurids Ebbesen og Jep Lassen af Refsing også var. Vidnet hørte, at Jens Ibsen spurgte samtlige sognemænd, om nogen af dem havde givet ham nogen skænk og gave eller anden villighed for ulovlig skovhugst. De svarede alle nej. Og særdeles Laurids Ebbesen, som svarede, at han aldrig nogen sinde hverken havde begæret eller fået noget træ af ham eller med hans minde, og havde aldrig givet ham noget derfor, hvilket han sagde han ville bekræfte på tinget med sin ed. Så bad Jens Ibsen, de alle ville drages det til minde og give ham det under deres hænder skriftligt, hvilket en del også gjorde, som kunne skrive. Men Laurids Ebbesen underskrev ikke.
����Hans Hansen af Øster Gesten: Jep Lassen sagde ligesom Laurids Ebbesen, og da denne ikke ville underskrive, ville han heller ikke..
����Hans Olesen af Vester Gesten: Laurids Ebbesen sagde, at han ikke ville underskrive med de andre formedelst et lille stykke træ, som havde været hjemme i hans gård.
����Søren Gregersen og Jesper Hansen af Verst: Sidste år ca. en uge før pinsedag kom Jens Ibsen der til byen med Hans Hansen af Vester Gesten, som havde heste og vogn med grøn bøgetræ på vognen, og førte det ind i Christen Skovløbers gård, hvor Søren Gregersen og Jesper Hansen synede læsset, og forbød Hans Hansen at bortdrage med det. Christen Skræder skulle beholde det hos sig. Så gik Jens Ibsen med dem begge om til Søren Gregersens, hvor han blev om natten, og Jesper Hansen gik hjem sent om aftenen. Imidlertid hverken hørte eller så de, at han enten begærede eller fik penge eller andet af Hans Hansen eller gav ham lov til at bortkøre. Men han sagde, han gav ham ikke løs, uden det var givet øvrigheden til kende.
����Skovløber Christen Olesen: Det var imod hans vilje, at Hans Hansen tog sin hest og vogn ud af hans gård, mens han var hos skovrideren.

175b:

Anders Hansen af Asbo er efter amtmandens skriftlige ordre sættefoged i følgende sag:

Peder Elkjær, ridefoged på Estrup (se stævnemål af 13/5 på fol. 172) fremlagde kopi af et kgl. skøde til oberst Detlev Brochtorph og arvinger på Anst og Gesten kirkers jura patronatus, tiender, jordegods og rettigheder, dateret København den 7. januar 1699. - Han spurgte Ebbe Clausen og Christen Sørensen, om de, siden de findes indført i det kgl. skøde for kirkejord og de hidtil hverken har villet fæste det eller svare kirkens afgift deraf, nu ville behage at tage det i fæste og svare kirkens resterende afgifter deraf. De svarede, at de ikke ville fæste nogen kirkejord, fordi de ikke ved at de har noget, eller hvor det ligger. De vil ikke aflægge ed på det, for de har vel hørt, at der findes kirkejord til deres grunde, men de ved ikke, hvor vidt og bredt det er, og de kender ikke skel dertil. De har betalt afgift, til kirken blev solgt for 4 år siden. - Opsat 14 dage.

176:

Peder Elkjær gav nogle andre til sag, fordi de har kirkejord i brug og ikke vil tage den i fæste. En af den fremviste fæstebrev. Christen Jensen af Drabæk mølle ville frasige sig en kirkeager. En del tilbød at tage fæste. Opsat 3 uger.

176b:

Peder Elkjær ctr. Christian Skuster i Store Anst, som bruger et kirkeboel og ikke har betalt afgift i 3 år. Det bebos endnu af Jakob Hansen, som har gyldigt fæstebrev og ikke har afstået boelet. Peder Elkjær mener, at Christian Skusters fæstebrev bør være uden kraft, eftersom afgiften deraf ikke er svaret. - Frands Skuster fremlagde på sin faders vegne et fæstebrev af 20/12 1700 og tilbød at betale alt, hvad resterer. Opsat.

177:

Hans Pedersen af Seest har stævnet Mads Hansen og Christen Eriksen ibidem til opkrævelse af synsmænd vedr. den jord, som de i lang tid har bemægtiget sig. Blandt de opkrævede synsmænd er Oluf Jensen og Søren Mortensen fra Hjarup.

177b:

Hans Tullesen og Søren Tullesen af Lejrskov er stævnet af Tulle Hansen for at vidne, om de nogensinde har givet skovrider Jens Ibsen stikpenge eller gave for ulovlig skovhugst. Det har de aldrig gjort; de har kun givet ham pantepenge for en økse.

178:

Knud Nielsen i Asbøl ctr. Anne Hans Morten Basses (se fol. 148 og 158). - Dom: Hun har beskyldt Knud Nielsens hus og husets gesinde for at have aftaget og formindsket fyld og feder af den af hendes dyner, som var i forvaring i hans hus til pant. Hun skal om 14 dage her for retten gøre offentlig afbedelse og betale sagsomkostningerne.

178b:

Ny tingdag (26. maj) 1702:

Ridtmester Jens Kaas på Røj ctr. Morten Nielsen i Bække for ulovlig skovhugst.

179:

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen ctr. rytterkonen Anne Dorete i Egholt for ulovligt krohold og brændevinsbrænden (se fol. 157, 158 og 163). Opsat 14 dage.

Hans Svendsen af Koldinghus amtstue på vegne af Hans Pedersen af Seest ctr. Mads Hansen og Christen Eriksen ibidem (se fol. 177). Begærede syns afhjemling.
����1) i Brinkerods fald, 12. ager - tilkom Hans Pedersen.
����2) I samme fald den 19. og 20. ager. Tilhører iflg. ekstrakten Hans Pedersen, men Hans Horskjær og Bertel Hansen vedkendte sig dem. Det bekræftede de andre bymænd.
����3) I samme fald, 27. ager. Bruges af Hans Pedersen. Bekræftet af de andre bymænd.
����4) Ager nr. 111. Hans Pedersen mener, det er hans, men på åstedet har hans formand Anders Hansen --- har siden været brugt til sal. Erik Christensens gårdspart.
����5) Mosefald, 28. ager: Tilhører Hans Pedersen. Bymændene bekræfter. Landmålingsekstrakten tilskriver Hans Pedersen 2 agre, men han har kun denne.
����6) Gammel Røj, 3 agre. Hans Pedersen påstod, at den mellemste tilhørte hans gård, da den ligger i hans gårdsparts lod og leje. Mads Hansen har frataget ham ageren og med sin plov fordrevet ham derfra. Så havde Mads Hansen de 2 agre og Christen Eriksen den tredje.
����7) Trindvangs fald, 22. ager: Tilhører Hans Pedersen. Christen Eriksen har frapløjet ham mere end 2 alen jord. Det kunne egentlig ikke ses, da synsmændene ikke kunne se den gamle ren, som skulle have været imellem dem.
����8) Pudelbjergs fald, 74. ager: Tilhører Hans Pedersen efter landmålingsekstrakten. en del var i brug af Mads Hansen og besået med rug.
����Synsmændene aflagde ed på synet.

181:

Fredag den 2. juni 1702:

181b:

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen har stævnet Hans Hansen i Vester Gesten, Laurids Ebbesen og Jep Lassen i Refsinghoved til at aflægge ed på deres den 21/4 givne beretning. Der er stævning til andre vidner, som tidligere har vidnet, samt til skovrider Jens Ibsen. - Jens Ibsen mente, at da der den 19/5 er blevet ført edelige vidner om de tre mænds udsagn, burde det ikke tilstedes de tre at aflægge ed. - Knud Jørgensen begærede, at dommeren ville observere tiden og steden, hvor denne Jens Ibsens påståede tilspørgelse og derefter søgte vidner er sket, og lad være, de her idag hidstævnede tre mænd, der adskilligt vel muligt i lystigt selskab kan have udsagt, så skulle man vel præsumere, sandhed sig nærmere skulle ytre, når de for en ordentlig ret til sandheds edelige aflæggelse var bleven indciteret. - Jens Ibsen svarede, at han ikke havde begæret nogen samling af Gesten mænd, men var uformodentlig kommet ind til dem i sognefogeden Anders Andersens hus.
����Dommerens kendelse: Sættefoged Poul Gjermandsen har kendt d. 19/5, at de tre mænd er frakendt deres ed, og Jens Ibsens vidner var derimod stedt til edsaflæggelse. Heri meldes dog, at Laurids Ebbesen har forbeholdt sig at underskrive den af skovrideren begærede attest formedelst et stykke træ, som fandtes ved hans tørvestak. Derfor kan der ej tilstedes videre eder imod vidnesbyrdene af 19/5 end Laurids Ebbesens, så vidt det angår dette stykke træ.
����Laurids Ebbesen: Da Jens Ibsen boede i Skanderup for ca. 9 år siden, så han et stykke træ i Laurids Ebbesens gård til en bjælke i et udhus. Og da Jens Ibsen larmede ilde, truede og sagde, at han derfor ville tiltale ham, så drog Laurids Ebbesen over til Jens Ibsen i Skanderup og talede hans minde, gav ham et får, 4 skp. byg og 1 skp. boghvedegryn.
����Jens Ibsen mente, at Laurids Ebbesen burde bevise sin beskyldning. Han aflagde ed på, at noget, der var sket for så lang tid siden, kunne han ikke erindre og ved nu intet derom at sige.
����Knud Jørgensen mente ikke, denne ed var tilstrækkelig, og at Jens Ibsen måtte aflægge en ren og fuldkommen ed.
����De tre vidner tilbød at aflægge deres ed i henhold til stævningen. Det blev ikke tilstedt.

182b:

Sr. Peder Elkjær, ridefoged på Estrupgård (se 13/5 på fol. 172 og 19/5 på fol. 175) satte i rette, at Ebbe Clausen og Christen Sørensen i Geising, som til deres selvejergårde har brugt kirkejord i mange år og ikke har villet være det bekendt eller svare kirkens afgift eller tage jorden i fæste, og de har selv benægtet at de vidste at bruge kirkejord og ville ikke fæste nogen kirkejord, at de bør lide efter forordningen om kirkejords forsvigelse og være ugild. De bør også lide som kgl. mandats overtrædere --- betale den resterende afgift og svare skatter af hartkornet samt betale sagsomkostninger. Opsat 3 uger.

183:

Thomas Bang påmindede Tulle Hansen af Knudsbøl at efterleve den dom, som er afsagt over ham den 21/4 (fol. 154). Tulle Hansen svarede, at han undergav sig øvrigheden og fik at lide, hvad de højgunstigst ville påbyde.

Thomas Bang har stævnet Søren Sørensen i Geising til at høre dokumenter læse og stille vederhæftig kaution for sin gårds beboelse og vedligeholdelse, og ellers lide dom. - Opsat 8 dage.

Jens Sørensen Grøn af Jerlev har stævnet til lovbydelse. - Regimentskriver Jens Ducke fremlagde imod stævningen en stævning til syn på gården. Synsmænd fra Tudved, Høllund og Vesterby blev opkrævet. Han protesterede imod, at der blev givet skøde, idet han havde planer om at få gården tildømt kongen. - Jens Sørensen Grøn protesterede herimod: Ingen afgifter resterer. Han lovbød til 3. ting gården i Høllund, som Thebea von Werden beboede med sin mand Johan Buck. Hans Mortensen Orle af Jerlev og forlovede kæreste fæstemø Anne Cortsdatter Prat af Høllund begærede skøde. De fik skøde i henhold til deres derom gjorte kontrakt af 8/2 1702, som er ratificeret af amtmanden.

185:

Skødet til Hans Mortensen Orle.

186:

Søren Simonsen af Bølling leverede ved tinget 5 ulveunger, der blev ophængt i et træ. Han begærede sin betaling, 1 rdl. for hver.

Fredag den 9. juni 1702:

Regimentskriver Jens Duckes broder Hans Ducke ctr. Søren Pedersen, der er i arrest på Koldinghus, for voldtægt mod Karen Jensdatter i Nørre Vilstrup, der bor hos sin pårørende Hans Nielsen ibidem.
����Søren Pedersen blev spurgt, hvor han havde været/tjent tidligere, før end han kom til Nr. Vilstrup. - Svar: Han havde tjent i Holsten, hvor han blev taget af de fyrstelige krigsfolk og måtte være soldat. Kom til Brabrant, til de kom tilbage til Holsten, hvorfra han deserterede til Jylland i Hads herred ved Århus. Her blev han som løsgænger antastet af kgl. hververe og ført til København at være soldat i Prins Christians regiment. Forblev der, indtil regimentet marcherede til Saxen, hvor han blev syg i Mecklenburg tillige med en kammerat ved navn Johan Nicolai og andre syge, som formedelst mangel på vogne blev efterliggende, idet regimentet marcherede videre og officererne havde taget al mundering fra dem. Siden søgte han til Jylland igen og kom til Søren Hansen i Vilstrup, hvor han tjente et halvt år. Derfra til Hans Nielsen ibidem. Han havde ikke pas eller afsked fra nogen. Vidste vel, at bortrømte soldaters straf var spidsrod.
����Han kan ikke nægte, at han tog fat på Karen Jensdatter og lagde hende ned på jorden, formedelst han ville gøre hende skam og voldtage hende, men fik ikke sin vilje med hende. Han var drukken af brændevin, som han havde købt og drukket hos Mikkel Sørensen i Nørre Vilstrup.
����Hans Ducke krævede straf. Men da Søren Pedersen ønsker at søge om kongens nåde, er sagen opsat i 4 uger.

187:

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen ctr. Hans Pedersen og Bertel Madsen i Seest for det voldelige overfald, de havde forøvet 25/5 (Kr. Himmelfartsdag) i Jakob Staffensens gård i Seest mod hans svend. Stævning til Søren Hansen i Seest for hans formentlige begåede ransgerning med Jakob Staffensens plovgjords borttagelse af hans plov. - Han fremlagde en skriftlig klage fra Jakob Staffensen til amtmanden.
����Niels Pedersen, tjenende Jakob Staffensen, anklagede og tilstod, at Kr. Himmelfartsdag om eftermiddagen noget før solens nedgang kom Hans Pedersen, Bertel Madsen og Søren Hansen med flere i Jakob Staffensens gård og ville borttage plovjernet af hans plov, som stod i gården, hvilket Niels Pedersen ville hindre og først ville fornemme, hvad deres mening og forsæt derom kunne være. Og som grandefogeden Søren Hansen da holdt sig til at ville tage plovjernet, begærede Niels Pedersen det måtte forblive, såsom han dermed skulle til smedje om morgenen. Dernæst angreb Bertel Madsen Niels Pedersen med hænder. Så også Hans Pedersen. De trakterede ham ilde med hårgreb, jordskub og anden uførm. Så kom Søren Hansen og Peder Smed Niels Pedersen til hjælp, reddede ham ud af deres hårde medfart og sagde, de måtte ikke slå dem til rette. Niels Pedersen kom løs fra dem, og plovjernet blev borttaget.
����Iver Madsen, tjenende Jakob Staffensen: Hans Pedersen med flere af Seest Nederholms grandelav kom ind i gården og ville pante. Så gik videfogeden Søren Hansen og Hans Pedersen ind i stuen og kom straks ud igen. Da sagde Bertel Madsen til videfogeden, at han skulle tage plovjernet. Derpå gik Søren Hansen til ploven og med en sten slog plovjernet løs. --- og bad dem, de ville lade plovjernet være --- betale med penge, hvad med rette var forbudt, hvortil karlen Niels Pedersen svarede, de skulle lade plovjernet være, fordi han skulle i morgen til smedje. Dermed slap Søren Hansen plovjernet og sagde til de andre, Der ligger det nu. Se I vel til, jeg --- Imidlertid stod Bertel Madsen med et riveskaft i sin hånd og sagde til Søren Hansen, dersom han ikke tog plovjernet, da ville han slå på ham. Så tog Bertel Madsen og Hans Pedersen fat på Niels Pedersen i hans hår og slog ham til jorden. Straks kom Peder Smed og sagde, de skulle lade karlen blive uslagen, fik ham op og hjalp ham løs fra dem. Videfogeden leverede plovjernet til Niels Truelsens stedsøn Mads Jakobsen, hvorefter samtlige forlod gården. - Vidnet Iver Madsen fulgte med op til videfogedens, og som han ej vidste i noget at være skyldige, som skulle pantes for, begærede han, de ville lade ham få plovjernet igen. Han ville udlægge penge derfor. Men de beholdt plovjernet og har det endnu.
����Peder Smed af Seest: Som Iver Madsen. Og: Første gang de var kommet ind i stuen og ville tage et tinfad til pant, da sagde Jakob Staffens hustru til dem, de skulle lade hendes tin stå. Ville de pante, så skulle de tage noget ude i gården af karlenes tøj. - Opsat 14 dage.

188b:

Peder Elkjær, ridefoged på Estrup, æskede dom over Jakob Andersen, Hans Olufsen og Knud Andersen i Vester Gesten. - Dom: De skal betale hver deres part af afgifter.

Samme æskede dom over Christian Jensen m.fl. (fol. 176) - Opsat 14 dage.

189:

Peder Hof pva. Mads Hansen og Christen Eriksen af Seest. Fremlægger dokumenter, der skal bevise, at Hans Pedersen ikke har betalt skatter af skovparten eller kirkejordene. - Opsat 4 uger.

189b:

Thomas Bang ctr. Tulle Hansen af Knudsbøl (fol. 170 og 171). - Opsat 8 dage.

Peder Hof pva. skovrider Jens Ibsen begærede, at Tulle Hansen nu uden yderligere ophold for retten ville fyldestgøre dommen af 21/4 (fol. 155) og gav erklæring og omkostningers betaling. - Tulle Hansen begærede opsættelse til næste tingdag.

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen (21/4 fol. 157 og 158) ctr. rytterkonen Anne Dorete i Egholt (se irettesættelse fol. 163) ang. ulovlig brændevins brænden og udsælgelse. - Dom: Det er bevist, at hun undertiden har brændt brændevin at sælge, og at hun i to sædeknipper har indpraktikeret gennem Kolding port 2 bimpler brændevin, begge gjorde en fjerding. Hun bør undgælde efter forordningen og betale til straf 20 rdl.

190:

Regimentskriver Jens Duckes broder Hans Ducke lader afhjemle syn på gården i Høllund (se fol. 183) Skoven nord for gården befandtes næsten forhuggen ---

190b:

Oberforsters fuldmægtige Thomas Bang ctr. Søren Sørensen i Geising. Opsat 8 dage.

Peder Hof pva. Mads Hansen og Christen Eriksen i Seest stævner Hans Pedersen til at møde med den matrikelekstrakt, som blev brugt ved marksynet. De 6 synsmænd også stævnet. - Opsat 8 dage.

191:

Fredag den 16. juni 1702:

Thomas Bang pva. oberforster ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl for ulovlig skovhugst. Tulle Hansen svarede, at Morten Nielsens vidnesbyrd, som er eet eneste vidne, ej kan agtes gyldigt. Tilmed formedelst han tjente skovrideren må han agtes for et villigt vidne, og den forforne i toppen udgåede eg, han vidner om, blev ikke savet til lejder, men til fjæle. Og Knudsbøl mænd har rigtigt vidnet, at de lejder ikke blev solgt af Tulle Hansen, men af sal. Hans Sørensen, som var hans formand. - Thomas Bang mente ikke, dommeren burde tilstede Tulle Hansen at aflægge ed. Han var selv med til at hugge det træ, der blev savet til lejder, og han var med til at føre lejderne til Vittrup, både med egne og med lejede vogne. - Dom: Der vidnes ikke samdrægtigt, så deraf kan ses, at Tulle Hansen er fuldkommen overbevist om i Kongens skove at have hugget noget af det træ, som han har ført vesterud til Vittrup, enten lejder eller andet. Men --- Tulle Hansen frikendes.

191b:

Thomas Bang ctr. Søren Sørensen i Geising (fol. 183 og 190). Han er blevet foreholdt at skaffe kaution, hvis han ønskede at bebo stedet længere. Fremlagde et tingsvidne af 16/9 1701: skovrider Jens Ibsen, som havde kautioneret for ham, havde opsagt sin kaution. Sætter i rette, at han skal have sit fæste forbrudt --- Opsat 4 uger.

192:

Peder Hof pva. Mads Hansen og Christen Eriksen i Seest (fol. 190) æskede ekstrakten. Hans Svendsen pva. Hans Pedersen: Den skal blive fremvist i original, som den er ankommet fra det kgl. rentekammer. Peder Hof vil have Hans Svendsen til at oplyse med numre og tal, hvilke agre det drejer sig om. Men det fremgår af synsrapporten.

192b:

Peder Hof pva. samme ctr. Hans Pedersen (fol. 163) begærer, at Hans Svendsen fremlægger den nye landmålingsmatrikel af 8/5 1688 samt protokol og tingbog for 11/6 1665. Bad om at der blev oplæst. På fol. 63 er indført: Nr. 9: Mads Hansen, Erik Christensen 3 fjd. htk. Nr. 4: de samme to mænd, 3 fjd. 1 album ---

194:

Peder Hof pva. Jens Ibsen fremlægger dom af 21/4 over Tulle Hansen og begærer dens fyldestgørelse. Tulle Hansen fremlægger et skriftligt indlæg (om appel til overretten). Peder Hof kræver, at Tulle Hansen undgælder efter lovens 1-24-14 og betaler sine 3 lod sølv 3 gange og skal være ugild til at svare i retten mod nogen ærlig mand. Tulle Hansen svarer, at han ikke vidste at have forøvet nogen utilbørlighed, hvorved han skulle søges på æren. Opsat 14 dage.

194b:

Regimentskriver Jens Ducke (fol. 174) ctr. Morten Orle i Jerlev for kornsæd og dets afførelse (se 18/2 1701). - Dom: Han frikendes.

195:

Amtskriver Niels Hansen stævner alle Seest Nederholms beboere til opkrævelse af synsmænd, som skal syne et stk. jord tilhørende Christen Hansens gård, besået med havre. Det er blevet volddrevet af Nederholm mænd med deres hjord. Synsmænd opkræves.

195b:

Peder Hof og Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen af Knudsbøl for hans beskyldning om stikpenge.

Jens Glarmester i Nyby lod til 3. ting fremlyse en brunstjernet marplag og en rødblisset vrinsk hesteplag. Manet er afskåret på hesteplagen, og den er ulvebidt i bag på låret.

Fredag den 23. juni 1702:

Hans Ducke ctr. Thebea von Werden og hendes mand Johan Buck ang. nogle fag hus, som hun i sit enkesæde fra sin iboende gård i Høllund har solgt til hestegilderen Morten Orle i Jerlev. Vidner er stævnet.
����Søren Sørensen den ældre af Høllund: Mens sal. løjtnant Cort Prats enke Thebea von Werden sad i enkesæde, da stod der på hendes gårds sted 6 fag hus, som blev nedbrudt og bortført og opsat på det bolig i Jerlev, som Morten Orle nu bebor.
����Mikkel Hansen af Jerlev: Havde set, at en af Morten Orles sønner kom kørende fra Høllund med nogle lægter. Havde nok hørt sige, at Morten Orle havde købt et hus i Høllund og flyttet det til Jerlev.
����Johan Buck svarede, at huset var borte, før end han kom til Høllund. Og i øvrigt var der på gården overflødig bygning nok.

196b:

Ridefoged Peder Elkjær (fol. 182-183) æskede dom over Ebbe Clausen m.fl. - Opsat 14 dage.

197:

Peder Elkjær ctr. Christian Skuster i Store Anst om det kirkeboel, som Jakob Hansen tilforn har haft i fæste. - Mindeligt forlig indgået med Christian Skusters broder Herman Frands Skuster, så at Christian Skuster årligt skal svare 4 mk. og gøre en Kolding-ægt, når det falder bedst uden skade for ham.

Peder Elkjær (fol. 172 og 176) begærede dom over Peder Jessen m.fl. Opsat.

197b:

Tulle Hansen af Knudsbøl erbød sig at svare imod Peder Hofs og Jens Ibsens stævnemål. Opsat 8 dage.

Knud Jørgensen ctr. Bertel Madsen, Hans Pedersen og Søren Hansen m.fl. i Seest (fol 187-188). Opsat 14 dage.

Fredag den 30. juni 1702:

Iver Lauridsen i Øster Gesten ctr. Anders Pedersen i Refsinghoved ang. hvad sorte lergryder og potter Iver Lauridsen købte og ham betroede at hjemføre til Iver Lauridsens hus,. Det havde Anders Pedersen lovet, men alligevel afhændede han en del deraf på hjemvejen. - Opsat 14 dage.

Peder Hof pva. Mads Hansen og Christen Eriksen i Seest ctr. Hans Pedersen ibidem. Sammenligning af landmålingsekstrakter (fol. 192-193). Opsat.

198:

Peder Hof pva. Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen ang. erklæring. Opsat 14 dage.

Regimentskriver Jens Ducke ctr. sign. Peder Pedersen på Nygård for 5 mk. 10 sk., som han ved ulovlig exekution har ladet tage fra Jens Godiksen i Spjarup. Opsat 8 dage.

Peder Hof fremstillede tre synsmænd, som har synet et stk. agerjord tilhørende Christen Hansen i Seest og af ham besået med havre, volddrevet af Seest Nederholms kvæg. - Kvægets ejere havde forklaret, at de havde holdt deres kvæg inde så længe, som de kunne, og de vidste ingen anden vej at drive det til marken. Men Christen Hansen har dog af sin ager efter anvisning, som fuldkommen kunne ses og renen endnu kendt, udtaget til fædrift efter Jakob Staffensens, Christen Eriksens og Mads Hansens begæring og aftale med Christen Hansen, som ville have det i hans minde og ham derfor fornøje, på det han det øvrige skulle frede, fuldkommen 6 alen bredt, da dog samme tillige med det andet skal ved landmålingen være ham tilmålt.

Peder Christensen af Grene Krog lod fremvise og her ved tinget ophænge en ulveunge. Begærede betaling efter kgl. forordning.

Fredag den 7. juli 1702:

199:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. den arresterede Søren Pedersen (fol. 186). - Peder Hof, som af amtmanden er beskikket til forsvarer, beder om udsættelse, for at han kan finde noget til arrestantens forsvar. - Opsat 8 dage.

Hans Ducke ctr. Peder Pedersen på Nygård. Fremlagde en memorial fra Jens Ducke til sessionen med sessionens påtegning samt en attest fra forrige amtskriver Peder Pedersen, at rytterbonden Jens Godiksen i Spjarup uden skyld er blevet exekveret, dateret 26/10 1699. Sætter i retten, at Peder Pedersen er pligtig iht. forordningen af 9/6 1693 --- tredobbelt --- anden tilbørlig straf. Opsat 14 dage.

199b:

Jens Ducke, regimentskriver ved oberst Legards regiment, forbød enhver at afføre nogen slags afgrøde fra ryttergodset eller at sælge eller bortgive eller på anden måde forvende til købstedmand noget af den udvisning, som årligt gives dem samt ulovlig skovhugst.

Amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen (fol. 187) ctr. Hans Pedersen, Bertel Madsen og Søren Hansen i Seest. Opsat 3 uger.

200:

Ridefoged Peder Elkjær, Estrup, på den ene side og Ebbe Clausen og Christen Sørensen i Geising på den anden side kundgjorde en mindelig aftale om en kirkeeng, som de har brugt til deres gård uden at have fæstet den. - Ligeledes mindelig aftale med Søren Basse i Geising.

200b:

Peder Elkjær ctr. Christen Svend i Store Anst m. fl.. - Dom: De bruger jorden uden at ville tage den i fæste. De skal tage fæste inden 15 dage eller afstå jorden forsvarligt. Og Knud Andersen skal betale de 3 resterende skp. rug.

Peder Hof pva. Mads Hansen og Christen Eriksen (fol. 189) ctr. Hans Pedersen. Opsat 14 dage.

202:

De 6 synsmænd, der synede de omtvistede agre den 22/5, forelægges at møde den 21/7.

Fredag den 14. juli 1702:

Forordnede meddomsmænd i efterfølgende sag: Paaske Nielsen, Christian Hansen Randulf, Mads Lauridsen, Anders Lauridsen, Peder Hansen, Jep Knudsen, Hans Pedersen, Laurids Christensen, alle i Jordrup.

Dom over den arresterede Søren Pedersen af Nørre Vilstrup (se fol. 186): Det er bevist, at han med magt har voldtaget den umyndige Karen Jensdatter, og han har selv bekendt i retten, at han i drukkenskab har slået hende til jorden i agt at have sin vilje og skammelig gerning med hende, som han dog efter egen bekendelse ikke skal have nået eller fuldbyrdet. Da Karen Jensdatter nu igen er frisk og før, skal Søren Pedersen for sin grove og dumdristige formastelse, andre til eksempel og afsky, gå på Bremerholm eller i nærmeste fæstning i jern og arbejde hans livstid.

202b:

Peder Hof på vegne af Jens Ibsen har stævnet Tulle Hansen i Knudsbøl til at gøre Jens Ibsen fornøjelse i henhold til dommen ang. hans ulovlige beskyldninger. Opsat 8 dage.

Peder Hof pva. Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen ang. hans krybskytteri med ræve. Opsat 8 dage.

203:

Oberforsters fuldmægtige Thomas Bang ctr. Søren Sørensen i Geising (fol. 183 og 190 og 191). Opsat 14 dage.

Iver Lauridsen af Øster Gesten ctr. Anders Pedersen i Refsinghoved (fol. 197) ang. en del lerpotter og gryder, Iver Lauridsen for nogen tid siden købte af en mand, som havde dem på sin vogn at sælge i Vejen. Anders Pedersen lovede, at han ville følges med manden, som havde gryderne på sin vogn, til Iver Lauridsens gård i Øster Gesten og holde ham skadesløs, at ingen af gryderne og potterne skulle blive bortvendt. Men det fornemmes, at han har solgt en del. Kræver, at han leverer dem tilbage eller betaler for dem samt bøder for sin snedige dristighed. Opsat 14 dage.

203b:

Fredag den 21. juli 1702:

Regimentskriver Jens Duckes broder ctr. Peder Pedersen Bubel på Nygård. Opsat 8 dage.

Hans Ducke har stævnet en del karle, som er rømt fra ryttergodset, sammen med deres fædre eller husbonder. En del af bønderne giver forklaring. Tulle Hansen i Knudsbøl: Hans karl rejste aftenen før, end herredsfogeden og skriveren kom for at antegne det unge mandskab til dragoners indrullering. Da spurgte hans karl ham, om han kunne holde ham fri af dragonudskrivningen, eller betale ham det, han havde tjent. Tulle svarede nej, når han havde udtjent, så skulle han få sin løn. Så sagde karlen, at han så fik blive i sin tjeneste, men samme nat gik han bort fra tjenesten uden Tulle Hansens vilje og viden.

204b:

Hans Ducke ctr. Thebea von Werden med hendes mand Johan Buck i Høllund. Mener, de ikke lovligt har forestået gården, hvorfor selvejerrettigheden skal tildømmes kongen. Opsat til 11/8.

205b:

Peder Hof på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen i Seest (fol. 170 og 189) ctr. Hans Pedersen ibidem. - Dom: De tre stykke rjord er beregnet som kirkejord til Mads Hansen og Christen Eriksen, som også findes anført i den nye landmåligsmatrikel. Herimod bevises, at samme tre stykker jord af alle ulast og ukæret har været brugt til Hans Pedersens gårdspart, som også har betalt til kongen og kirken. Denne skal betale til Mads Hansen og Christen Eriksen, hvad de beviseligt har udlagt for jorden. Vedr. skoven så bør Hans Pedersen nyde sin skovrettighed med første og sidste grøde i de 4 indhegnede haver, som ligger i Seest skov og hører til hans gårdspart. Men da der ikke gøres nogen forklaring om hans anpart i fællesskoven, så kan der ikke tilkendes ham nogen andel deri andet end, hvad hans to gårdmænd samtykker.

206:

Peder Hof på egne og Jens Ibsens vegne ctr. Tulle Hansen. Opsat 8 dage.

Peder Hof på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen af Seest ang. det syn, som er ført på Seest mark. Opsat 8 dage.

Stævning til Hans Hansen i Nygård Brakkerhuse til at vidne om den medfart Mads Lauridsen af Nygård huse har lidt af Peder Pedersen, forpagter på Nygård. Han er blevet taget og henført til at være granaterer. - Opsat 8 dage.

206b:

Fredag den 28. juli 1702:

Amtskriver Niels Hansens fuldmægtige Hans Svendsen ctr. Christen Eriksen, Mads Hansen m.fl. af Seest angående en ager med korn besået, tilhørende Christen Hansen i Seest, som de har volddrevet med deres kvæg. Niels Mortensen, hyrde i Seest Nederholm stævnes som vidne. Christen Hansen har klaget til amtmanden.
����På spørgsmål svarer de indstævnede bønder, at de ikke vil vedkende sig den pågældende ager anderledes end, at den forhen har været og, så vidt de ved, fortsat er og skal være deres fortov og uddrift til mark med deres kvæg, når kvæget der skal uddrives.
����Hyrden: Noget efter Valborgsdag en mandag morgen befalede hver mand i Seest Nederholm ham at drive deres kvæg ud til mark sydøst af byen, som forten før havde været. Hver mand af Seest Nederholm gik selv for ved hjorden undtagen Mads Hansen og Peder Christensen. Og hyrden drev efter dem med deres fælles hjord og kvæg efter deres befaling langs ad Christen Hansens ager, hvorefter han hver dag samme vej til og fra byen har drevet med hjorden og endnu dagligt der driver.
����Christen Hansen tilstod, at Jakob Staffensen, Christen Eriksen og Mads Hansen havde længe før, end han pløjede og såede ageren, begæret af ham, deres kvæg der måtte upåanket drive til og fra byen, de ville give ham vederlag og fyldest derfor.
����Hans Svendsen protesterede og mente, at som Christen Hansens irettelagte klage melder på alle Nederholms mænd, og han nu undskylder de tre, at de tilforn har talet hans minde, så vidt dem kunne ved- --- --- Christen Hansen svarede, at da amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen konciperede klagen og samtlige Nederholm mænd var anført deri, da berettede Christen Hansen, at han selv tillige med de tre ej skulle være deri interesseret. Da sagde Knud Jørgensen, det havde intet at sige, thi når han forfulgte sagen, skulle de uskyldige vel blive forskånet.
����Hans Svendsen satte i rette, at da alle Nederholms mænd med deres kvæg har volddrevet Christen Hansens korn, bør de lide efter lovens 6-14-11 og erstatte skaden samt betale voldsbøder. Og Christen Hansen bør uden al videre trængseldrift eller forkortning nyde sin ager --- Opsat 4 uger.

207b:

Hr. Peder Storm, sognepræst til Egtved og Ødsted, har stævnet Peder Jensen i Ødsted og søn Christen Pedersen, som skal fremvise det fæstebrev, som kirkeskriveren har givet ham. - Peder Jensen har afstået sin gård til sønnen, heri noget jord, som er lagt til vins og brøds vedligeholdelse. Kirkeskriveren har fæstet jorden til en umyndig dreng, skønt præsten er nærmest til at fæste den, hvorfor fæstebrevet bør kendes ugyldigt. Opsat 3 uger.

208b:

Peder Storm har stævnet hyrden Oluf Isaksen ang. hvad skade Peder Storms bøll har lidt under hyrdens varetægt. Mænd af Egtved bevidner, at bøllens baglår er i stykker, og at det er sket i hyrdens varetægt. Det bekræftes af hyrden selv. - Tingsvidne.

Peder Hof på vegne af Mads Hansen og Christen Eriksen af Seest begærede, at den extrakt af landmåligsforretningen, som Hans Svendsen har tilholdt sig, nu måtte fremlægges i retten til konference med den, som er underskrevet af konduktør Hegelund, Rentekammeret, da de ikke stemmer overens. - Hans Svendsen svarer, at Hans Pedersens ekstrakt er indleveret i retten og forbliver der til doms fuldfærdigelse. Opsat 8 dage.

Peder Hof og Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen. Opsat til 18/8.

209:

Hans Ducke på vegne af rytterbonden Jens Godiksen i Spjarup ctr. Peder Pedersen på Nygård. Opsat 8 dage.

Amtmandens fuldmægtige ctr. Søren Hansen og hans medfølgere i Seest ang. slagsmål i Jakob Staffensens gård (fol. 187). Opsat 8 dage.

Iver Lauridsen af Øster Gesten (se fol. 197 og 203) ctr. Anders Pedersen i Refsinghoved. - Dom: Anders Pedersen har i sit indlæg selv tilstået at have solgt nogle potter tilhørende Iver Lauridsen. Han skal --- eller betale.

209b:

Peder Jepsen i Ferup, en lovbydelse. Rasmus Nielsen i Ferup på egne og sin kæreste Karen Pedersdatters vegne, Iver Godskesen af Uhre på vegne af hustruen Maren Jepsdatter, Jens Thomsen af Knudsbøl på vegne af hustruen Anne Rasmusdatter og Poul Hansen af Ferup på vegne af hustruen Maren Rasmusdatter lovbyder til 3. ting lovbyder alle de lodder og rettigheder, de har i 1/3 gård, som Rasmus Nielsen og hans hustru Karen Pedersdatter hidtil har ejet. - Peder Jepsen, barnefødt på gården, og hans trolovede kære fæstemø Karen Nielsdatter begærede skøde. Det blev samtykket af alle. De har modtaget fuldkommen fyldest.

210b:

Fredag den 4. august 1702:

Mads Lauridsens hustru Mette Jesdatter af Nygårds brakkerhuse har stævnet Hans Hansen ibidem til at vidne ang. Mads Lauridsen, som for nogen tid siden mod sin vilje blev taget til at være granaterer. Stævning også til Peder Pedersen, forpagter på Nygård.
����Hans Hansen: For nogen tid siden var han med sin daværende nabo Mads Lauridsen på Nygård og tærskede for forpagteren. Da befalede Peder Pedersen, at de skulle tage heste og vogn og rug derpå til læs og køre dermed til Kolding og levere rugen i Johan Paukes hus. Det gjorde de. Da de havde leveret rugen, var der to underofficerer inde, som imod Mads Lauridsens vilje anholdt ham, at han ikke måtte komme hjem igen eller slippe løs fra dem. Men de sagde, han skulle blive hos dem og være granaterer. Og da han i førstningen ej ville samtykke eller sige ja dertil, da truede og undsagde officererne ham og sagde, det skulle intet hjælpe ham, han enten sagde ja eller nej, de ville binde hænder og fødder på ham og føre ham til Fredericia. Thi de havde alt forud betalt og givet penge for ham, at de måtte tage ham; derfor skulle han følge med dem, såsom Peder Pedersen på Nygård havde taget pengene for ham, og derhos fremviste de en skrivelse fra Peder Pedersen med formelding, at de skulle tage Mads Lauridsen med sig til at være granaterer. Hans Hansen hverken så eller hørte, at Mads Lauridsen havde nogen omgængelse, gemenskab eller selskab med officererne, hvoraf de kunne have nogen føjelig årsag at tage ham med sig, dersom de ikke havde været udsat og given forlov dertil med forhen oplagt råd ved Peder Pedersens skrivelse, som de fremviste. Da Hans Hansen ville drage bort fra Kolding og han ikke måtte få Mads Lauridsen med sig, da sagde bemeldte --- --- han skulle sige til forpagteren --- at dersom han ville skikke dem de andre --- han også havde lovet dem, så ville de give ham lige så meget for hver af dem, som de gav ham for Mads Lauridsen. Men hvor mange penge det var, sagde de ikke, ej heller vidste Hans Hansen derom at gøre forklaring. Andre, der har overværet episoden, er Søren Sørensen af Dons samt en ung karl, som er Søren Sørensens søstersøn, og en skipper af Kolding ved navn Bendix.
����Peder Pedersen var ikke mødt.

211b:

Regimentskriver Duckes sag ctr. Peder Pedersen på Nygård ang. rytterbonden Jens Godiksen opsat 8 dage.

Fredag den 11. august 1702:

Jens Duckes broder Hans Ducke begærede opnævnt synsmænd til at vurdere 2 heste med vogn og høet på vognen, som han havde til stede uden for tinghuset, og som er blevet optaget på ryttergodset formedelst ulovlig afførsel fra ryttergodset. Vognen tilhører Mikkel Danielsen i Kolding. To mænd taxerer vognen med hø og heste.

212:

Regimentskriveren pva. Jens Godiksen ctr. Peder Pedersen på Nygård (se fol. 198). Opsat 14 dage.

Samme ctr. Johan Buck og hans hustru Thebea von Werden og Jens Grøn i Høllund samt Morten Orle og Hans Mortensen Orle angående gårdsparten i Høllund. Opsat 14 dage.

Sr. Peder Pedersen Elkjær, ridefoged på Estrup og Skodborghus, har stævnet regimentskriver Andreas Rask til Visselberg til syns opkrævelse. Synsmændene skal syne noget jord og vurdere, om det kan have nogen føjelighed, at det er grandejord. Samtlige Store Anst beboere er stævnet. Det drejer sig om et hus på kirkens grund og fortov, som beboerne har bemægtiget sig og ladet bebo af byens fæhyrde. Det skal bevises, at det aldrig tilhører byen eller er grandegade. Og de ved allesammen, at deres hyrdehus af alders tid har stået på et andet sted i byen. - Stævning til hr. August Richter i Gamst, om han har noget at svare på sine tjeneres vegne. Synsmænd opkræves.

213:

Fredag den 18. august 1702:

Ridefoged Peder Pedersen Elkjær erbød sig i retten at svare på stævnemål fra Knud Jørgensen på Koldinghus for at svare på vegne af hr. Anders Horne. Knud Jørgensen er ikke mødt.

Hr. Peder Storm sag ctr. Peder Jensen i Ødsted opsat 8 dage.

Postmester og toldkontrollør Hans Lund af Kolding har stævnet alle Seest sognemænd for 10 rdl., som han har udlagt for dem. Specielt stævnes Mads Simonsen, Niels Troelsen, Jes Kjær og Johan Hansen, som på alle sognemændenes vegne lovede, da der blev skrevet for dem til København, at de ville svare ham hans omkonstning. Hans Lund tilbyder sin ed på, at han har udlagt pengene for dem i København. Opsat 3 uger.

213b:

Ridefoged Peder Pedersen Elkjær (se fol. 212) ctr. Store Anst beboere. Fremstillede synsmændene, der har synet huset ved kirken. Der gøres meget nøje rede for, hvor tæt huset ligger ved kirken, og hvordan det ligger i forhold til en grøft uden for gærdet. Huset har 9 fag, hvoraf de 4 fag er med orm (?) og skorstenen af ler. De andre 5 fag er til fodring, tørv, kvæg og deslige. - En del af bymændene har berettet, at de 4 fag i nørreenden er for nogle år siden til et skolehus, men bebos nu af fæhyrden. Hans rette hyrdehus er for nogle år siden afbrændt, hvor det af alders tid havde stået. - Peder Elkjær bad de tilstedeværende Anst bymænd om at fremlægge deres adkomster og tilbød mindeligt forlig. - Markus Nissen af Bønstrup mødte for regimentskriveren som forsvar for bymændene; mener, det bør bevises, at huset tilhører kirken. Opsat 4 uger.

214b:

Fredag den 25. august 1702:

Hans Ducke ctr. Johan Buck og hans hustru Thebea von Werden m.fl. (se fol. 204-205, 212). Æskede dom.

215:

Samme ctr. Peder Pedersen på Nygård vedr, Jens Godiksen. Sagen er forligt, så at næste tingdag af Peder Pedersen til Jens Godiksen eller regimentskriveren --- betaling.

215b:

Hans Ducke ctr. Johan Buck m.fl. - Peder Mortensen Orle af Jerlev fremlagde på vegne af sin broder Hans Orle et husbondholdsbrev af sessionen i Vejle d. 18/8. - Opsat 8 dage.

Hans Ducke ctr. Mikkel Danielsen i Kolding, som har afført afgrøde af ryttergodset fra Nygård, hvorfor hans heste og vogn med hø blev optaget. - Zonnichsen af Fredericia mødte og protesterede på vegne af både Peder Pedersen, forpagter på Nygård, som selv var nærværende, og Mikkel Danielsen. Mente ikke, det var gået lovligt til med konfiskationen. Peder Pedersen tilbød at stå inde for regimentskriverens lovlige prætentioner og erklærede, at Mikkel Danielsen havde fuld hjemmel til høet, idet han fjernede det med Peder Pedersens samtykke og har købt og betalt det. Mente ikke, at Nygård kunne sammenlignes med en gemen ryttergodsbondegård, men at sagen skulle vurderes efter forpagtningsbrevet. Kræver det konfiskerede tilbageleveret med en erstatning på 1 rdl. pr. dag. - Hans Ducke lovede at fremlægge sessionens forklaring på Peder Pedersens kontrakt. Opsat 8 dage.

217:

Hr. Peder Storm ctr. hyrden Oluf Buck. Opsat 8 dage.

Ligeledes hans sag ctr. Peder ---.

217b:

Christen Hansen af Seest --- ageren med havre (se fol. 206-207). Opsat 8 dage.

Skovrideren i Brusk og Jerlev herred Berendt Ring lod afhjemle skovsyn.

219b:

Fredag den 1. september 1702:

Amtskriver Niels Hansens tillysning til auktion over kgl. beholdne og besette gods i Koldinghus amt den 25. september.

Hans Svendsen på vegne af Christen Hansen af Seest æskede dom. Knud Jørgensen på de indstævnedes vegne: Driften, hvor kvæget er blevet drevet, har af alders tid været forte og fællesdrift. Og Christen Hansen har ikke holdt lukkelse.
����Vidner: Altid når Kraghøj fald og indtægt har været med korn besået og Seest Nederholms kvæg har skullet haft drift og fortov til mark og græsningen sønden og østen ud af byen, har der hvert år været drift ad Trindvangs fald sønden om --- og det uden al last og klage --- og ved ikke, at Christen Hansen eller hans formænd har fået noget vederlag derfor. - Opsat 14 dage.

221:

Knud Jørgensen har stævnet hr. Anders Horne i Nagbøl angående to personer af Maren sal. Iver Tullesens familie i Skanderup i seneste folkeskats mandtal, han skal have udeladt og fordulgt. Stævning til Maren sal. Iver Tullesens med samtlige husgesinde at vidne og til Niels Kielde og Hans Ulf i Skanderup samt Niels Gregersen.
����Disse tre vidner: Da der sidst blev gjort mandtal ved midsommers tid, havde Maren i sin husstand 1 svend, 1 pige og 2 sønner, begge sønner over 15 år: Hans og Mads Iversen. - Dette bekræftes af den ældste søn. Opsat 4 uger.

221b:

Hans Ducke ctr. Mikkel Danielsen (se fol. 215-216). Fremlagde regimentskriverens skrivelse til det kgl. kommitterede i sessionen med resolution, hvormed han vil bevise, at Nygård er udlagt til rytterhold og at forpagter Peder Pedersen skal besidde gården efter lov og forordning. Opsat 14 dage.

222:

Hans Ducke begærede dom over Johan Buck i Høllund og interesserede. - Dommen indføres næste side.

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Peder Jensen af Ødsted. - Peder Jensen fremlagde fæstebrev af 23/2 1667. - Dom: Det omtvistede stykke kirkejord, som Peder Jensen har haft i fæste, er afstået af ham til hans umyndige søn Christen Pedersen, og kirkeskriveren skal have givet fæstebrev derpå, hvilket dog ikke er blevet fremvist, og heller ikke konfirmeret af kirkens forsvar. --- --- Det bør regnes for u-udgivet og magtesløst, og jorden kan igen bortfæstes.

222b:

Dommen, som blev afsagt på forrige side ctr. Jens Buck og andre interesserede: Det er bevist, at Johan Bucks og hustrus selvejergårdsparts skov i Høllund er forhugget og bygningen brøstfældig, samt at der i Thebea von Werdens enkesæde blev bortført 6 fag hus. Hvorimod er i rette lagt lovbydelse og skøde efter lovligt stævnemål, som beviser, at gården er solgt til Hans Mortensen Orle og hans fæstemø Anne Cortsdatter Prat, som er Thebea von Werdens datter. De har fået husbondholdsbrev af sessionen. Det bevises ikke, at regimentskriveren har billige prætentioner til at få underkendt gårdens selvejerrettighed. Det i retten udstedte skøde og sessionens husbondholdsbrev bør stå ved magt, og gården skal fortsat være selvejergård.

Fredag den 8. september 1702:

223:

Peder Hof pva. oberforsteren ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl ang. krybskytteri med ræve. Opsat 14 dage.

Peder Hof på vegne af postmester Hans Lund (se fol. 213) ctr. Seest bymænd ang. hans udlæg i København. Opsat 14 dage.

Nis Pedersen af Vork fremlagde en kontrakt. Han afstår sin halve ryttergård til svigersønnen Niels Pedersen og hans forhåbende fæstemø Mette Nisdatter, der forpligter sig på visse aftægtsydelser. - Niels Pedersens fader Peder Hansen af Jordrup, Jes Pedersen af Ravning, Mads Nielsen i Vork og Laurids Nielsen i Oustrup er medunderskrivere.

224:

Fredag den 15. september 1702:

Oberforsterens fuldmægtige Thomas Bang ctr. Christen Paaskesen i Knudsbøl for ulovlig skovhugst. Opsat 14 dage.

Thomas Bang stævner Hans Hansen i Vester Gesten til synsforretning. Opsat 14 dage.

224b:

Thomas Bang stævner Knud Hansen i Vrå for ulovlig skovhugst. Opsat 14 dage.

Jens Duckes tjener Rasmus Vinter ctr. Mikkel Danielsen i Kolding (se fol. 221-222). Opsat 14 dage.

Hr. Storm Jensen i Egtved stævner Thebea von Werden med hendes mand Johan Buck for resterende lånekorn og tiende samt Thomas Sørensen, nu tjenende Bertel Nielsen i Rugsted, for resterende tiende, mens han boede i Ris. Opsat 3 uger.

225:

Peder Pedersen på Nygård har stævnet Mads Iversen og hans svend Gravers i Ågård, sal. kaptajn Benfelds enke med hendes to svende, item Jep Olesen og Christen Pedersen soldat for vold og overlast, som er vederfaret Peder Pedersen sidste fredag på Ågårds gods. Også stævning til fru kaptajn Benfelds og vangvogteren i Ågård angående nogle af Peder Pedersens svin, som er blevet indtaget.

Christen Hansen af Seest begærede dom i sagen om volddrift. - Dom: De indstævnede frikendes. Men de skal til Christen Hansen betale det ødelagte sædekorn, fordi det ikke i rette tid blev ham forbudt at pløje og så jorden.

226:

Ridefoged Peder Pedersen Elkjærs sag mod Store Anst bymænd opsat 8 dage.

Fredag den 22. september 1702:

Knud Jørgensen er stævnet af Anders Horne i Nagbøl, men da han er tilsagt at møde på Nørvang-Tørrild herredsting i morgen, beder han om at få sagen foretaget først. - Det afviser postmester Hans Lund og ridefoged Peder Elkjær.

226b:

Postmester Hans Lund ctr. Seest bymænd (se fol. 213 og 223). Seest mænd er ikke mødt. Det tilstedes Hans Lund at aflægge sin ed. - Dom: Postmesteren har aflagt ed på at have udlagt for Seest mænd 10 rdl. i København. Dem skal de betale samt 4 rdl. i omkostninger.

227:

Peder Elkjær på vegne af hr. Anders Horne af Nagbøl ctr. Søren Pedersen i Gelballe for resterende tiendekorn. Opsat 14 dage.

227b:

Peder Hofs sager mod Tulle Hansen om ræveskytteri og erklæring til ham selv og Jens Ibsen opsat 14 dage.

Ridefoged Peder Elkjær (fol. 212) ctr. Store Anst bymænd. - Opsat til lørdag den 30/9.

228:

Peder Elkjær har på vegne af hr. Anders Horne stævnet Knud Jørgensen på Koldinghus til at påhøre vidner om den vrange angivelse, som af Hans Iversen på Skanderupgård i Skanderup kirke i menighedens påhør onsdag efter Hellig Trefoldigheds søndag er begået, idet han to personer ved folke- og familieskattens fortegnelse på sin moders vegne har fordulgt at angive, alligevel han til rigtig angivelse, såsom han dertil selv ville svare efter øvrigheds befaling, er blevet alvorligen både af prædikestolen og for alteret nogle gange advaret.

Samme har stævnet mænd af Skanderup, Dollerup, Nagbøl, Lunderskov og Gelballe til at vidne om samme sag. Hans Iversen på Skanderupgård er stævnet til at påhøre vidner. Men han aflægger også selv forklaring: Deres præst har hver gang både af prædikestolen og for alteret formanet, at enhver i sognet rigtigt skulle angive deres folk og familie. Da skatten blev indrettet for juli termin, da stod han som søn af Maren sal. Iver Tullesen selv personligt til stede og angav en svend og en pige. Han angav ikke sig selv og sin broder, fordi han ikke vidste, at de skulle angives, formedelst de var deres moders sønner og rette ejere for hendes og deres gård, og vidste ej heller tilforn at være angiven eller skreven. - Knud Jørgensen spørger: Kunne præsten da ikke se ham? - Jo. - Kan han fuldkommen sige, at han og hans broder ikke tidligere er skrevet i mandtal? Kan ikke egentlig erindre det. - Havde han ikke hørt, at når præsten advarede sognefolket om rigtig angivelse, de jo svarede alle endrægtigt og lydeligt ja? -Han kunne ikke nægte, at han havde hørt en del af sognemændene svarede ja, men han vidste ikke, hvor mange. Og han vidste ikke af, at nogen af dem forsætligt havde tiet stille for dermed at føre præsten i skade. Han har heller ikke selv haft i sinde at føre præsten i fortræd. Ønsker at holde ham skadesløs.
����Sognemændene: Præsten har advaret om rigtig angivelse både på prædikestol og fra alter, hvortil de alle og enhver, som var til stede har svaret ja. Ved mandtallet spurgte præsten enhver, hvor mange folk de havde at antegne, og når efter deres angivelse var skrevet, tilspurgte han enhver atter igen, om de ingen flere folk havde at angive. Da svarede de dertil nej.

230b:

Lørdag den 30. september 1702:

Læst forordning om kornskatten for 1703.

Hans Ducke får dom over Mikkel Danielsen for ulovlig afførsel af grøde fra rytterdistriktet: Nygård er i krigsjordebogen anført som ryttergård og inddelt til rytterportioner. Mikkel Danielsens heste og vogn med hø skal være hjemfalden til kronen og skrives til indtægt på kronens regnskab med fradrag af regimentskriverens omkostninger. - Mikkel Danielsen kan søge sin regres hos den, der i retten har påtaget sig sagen.

231:

Knud Jørgensen ctr. hr. Anders Horne. Opsat 14 dage.

Knud Jørgensen stævner Anders Hansen i Asbo til synsforretning angående kronens øde jorder på Asbo mark. Afhjemles næste tingdag.

231b:

Peder Elkjær ctr. Store Anst mænd. Opsat 14 dage.

Skovfoged Laurids Christensen af Skærup har stævnet Mads Lauridsen i Ødsted og Jep Pedersen i Amnitsbøl for ulovlig skovhugst. Peder Skovløber i Rugsted krat og Poul Skovløber i Starup skal vidne. - Peder Skovløber har været med skovrider Berendt Runge i en skovhave ved Vingsted mølle tilhørende Mads Lauridsen. Der fandt de 122 tilhugne bøgelægter á 3 alen lange. De blev taget på en vogn og kørt til Peder Bundes gård i Ødsted. Peder Skovløber ved ikke, om lægterne er hugget i samme skov. - Mands Lauridsen nægter at have hugget lægterne. - Poul Skovløber har for 4 uger siden været med skovrideren og skovfoged Hans Jensen i Amnitsbøl skov og så der en eg, der var sat ild til. Den var grøn i toppen, men hul forneden. Derhos stod Jep Pedersen i Amnitsbøl. Han sagde, at egen stod på hans egen selvejerskov i hans enghave.

232:

Markus Nissen af Bønstrup pva. regimentskriver Andreas Rask har stævnet en del mænd og karle vedr. at nogle har forladt ryttergodset uden pas og afsked, siden forordningen om dragoners udskrivning er forkyndt. Opsat 14 dage.

232b:

--- stævnemål den 15/9 --- Peder Pedersen --- rytterbønder. Opsat 8 dage.

Fredag den 6. oktober 1702:

Knud Jørgensen fremstiller synsmænd (fol. 231). De har været på Asbo mark og synet besåede marker tilhørende øde gårde i Asbo. Knud Jørgensen spurgte Anders Hansen, hvor meget af jorden han havde i brug. Svar: 3-4 stykker af det besigtede. Har ikke vidst, om det egentlig var af de øde gårde, og har derfor dyrket dem som sine egne. Jorden har haft gavn af at blive dyrket og er vel gødet. Skulle han have forset sig dermed, bad han ydmygst om forladelse.

233:

Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Claus Sellerman ctr. de mænd og karle, der har forladt godset uden pas og skudsmål iflg. forordningen. Der nævnes en række navngivne personer (en del fra Slavs herred). Stævningen er påtegne af en enkelt bonde, der forklarer, at karlen har forladt ham uden hans vidende. Opsat 13/10.

234:

Rasmus Jensen Degn i Egtved pva. hr. Søren Jensen ctr. nogle skyldnere. Opsat 14 dage.

234b:

Fredag den 13. oktober 1702:

Regimentskriver Anders Rasks sag vedr. de undvegne unge mænd (se fol. 233). Her nævnes dem fra Slavs herred:
����Christen Lassen af Slav: Hans forrige karl Christen Christensen var stedet at tjene ham til Mikkelsdag 1702, dog med den kondition, at om han imidlertid ved ægteskab til bopæl kunne vorde forsynet, skulle han være fri af tjenesten. - Christen Christensen mødte selv og svarede, at han straks efter nytår sidst tog fæste på ½ gård i Plovslund af kaptajn Geislers gods, hvor han endnu bor med hustru. Han fremviste hverken fæstebrev eller afsked fra ryttergodset.
����Morten Sørensen af Klink: Hans forrige tjener Oluf Jensen, født på kannikegodset i Vorbasse sogn, tjente ham fra Mikkelsdag 1701 til årsdagen derefter, drog så derfra til Heinsvig sogn og tjente Christian Felix på en gård under amtstuen. Vidste ikke, at karlen var forsynet med noget pas fra amtmanden.
����Christen Madsen af Almstok på vegne af sønnen Mads Christensen: Sønnen har fæstet ½ gård af borgmester Christoffer Carstensen i Ribe i Adserbøl.
����--- Peder Nielsen i Skødebjerggård --- skulle være i tjeneste til Mikkelsdag, men drog uden pas og afsked af tjenesten før Sct. Hansdag.
����Vidnesbyrd om karle i Kragelund, Bække, Lejrskov, Nagbøl, Horskær, Anst og Glibstrup. I Lejrskov er det herredsskriver Bartram Pedersens karl, det drejer sig om. Han skulle have tjent ham til Mikkelsdag, men rømte uden pas og afsked fastelavns søndag efter at have fået af sin løn 2 rdl.

236b:

Hans Ducke ctr. Peder Pedersen på Nygård ang. den skade, som han har tilføjet rytterbønderne sal. kaptajn Benfelds enke, Mikkel Pedersen og Mads Iversen, alle i Ågård ved deres småkræs ihjelskydelse samt hans kvægs beskadigelse på deres korn. Han har den 8/9 med hug og slag overfaldet enken i Ågård samt Mads Iversen og hustru med to medhavende personer, som uden tvivl var soldater. - Stævning til vidner og synsmænd. Opsat 3 uger.

237:

Jens Christensen af Skodborghus på vegne af ridefoged Peder Pedersen Elkjær ctr. Store Anst bymænd, se fol. 231. Opsat 14 dage.

Fredag den 20. oktober 1702:

Hr. Søren Jensen i Egtved får dom i sagen ctr. Thebea von Werden og hendes mand, forhen boende i Høllund, for restancer. - De skal betale.

237b:

Sammes sager ctr. Thomas Sørensen, nu tjenende i Rugsted, og Jens Godiksen i Spjarup med flere er opsat i 3 uger.

Eskel Jensen i Dollerup, en lovbydelse. Gertrud Pedersdatter sal. Jakob Andersens af Nagbøl med lavværge Jep Buck den yngre af Nagbøl og hendes søn Anthoni Jakobsen sammesteds på egne og samtlige søskendes og medarvingers vegne samt Oluf Buck af Skanderup og Hans Jensen af Møsvrå, skovfoged, på Jens Jensens vegne af Lilballe, som er fornævnte børns oldefædres broder, lovbød til 3. ting en gård i Dollerup med jorder i Nagbøl og Dollerup, så vidt de har tilhørt sal. Jakob Andersens børns og arvingers farfar Anders Jepsen i Nagbøl. - Eskel Jensen af Dollerup og trolovede fæstemø Sidsel Madsdatter af Hjarup begærede skøde.

238b:

Skødet til Eskel Jensen og fæstemø på gården i Dollerup, som sidst tilhørte sal. Anders Jepsen i Nagbøl og sal. Peder Iversen.

239b:

Mageskifte mellem Gertrud Pedersdatter sal. Jakob Andersens i Nagbøl ned lavværge Jep Buck den yngre på den ene side og Eskel Jensen af Dollerup på den anden side. Slægtningene har givet samtykke.

240:

Fredag den 27. oktober 1702:

Skovrider Jens Ibsens sag ctr. Tulle Hansen i Knudsbøl vedr. erklæring, erstatning og beskyldning opsat 14 dage.

240b:

Ridefogeden på Estrupgård og Skodborg ctr. Christian Garp og Jens Thomsen i Geising ang. tiende og Christian Garps fæstebrevs indfrielse. - Christian Jensen i Geising mødte og betalte til ridefogeden for sit fæstebrev på brugende kirkejord og lovede at betale de 4 skp. havre og 6 sk. til stemplet papir samt at levere en bistok på Skodborghus i kube. - Jens Thomsen bekræftede, at han sidste år ikke havde mere end 3 bisværme til opskrift i tiende og sidste år 5, i alt 8. Véd ikke, hvordan præsten eller hospitalsforstanderen i deres tienderegister havde opskrevet det.

Peder Hof har på vegne af Store Anst bymænd stævnet ridefoged Peder Elkjær til at påhøre vidner om huset ved Anst kirkegård. - Før svenskernes indfald efter det kejserlige indfald da boede der en smed i det hus, som Christian Skræder nu bebor, og han havde sit smedjehus og esse næst op til kirkegårdens stenmur og dige, som nu bebos af byens hyrde. Men om huset tilhørte granderne eller ej, vidste vidnet ikke. - Efter at smedehuset var blevet øde, blev det af Anst bymænd opbygget til et skolehus --- der blev ikke brugt den ringeste skilling af kirkens penge til opbygningen. Opsat 8 dage.

242b:

Ridefogeden --- efterlyser tvende karlspersoner --- af Maltbæk og Fæder Pedersen --- undveget fra Estrup stavn.

Laurids Christensen af Skærup, skovfoged, ctr. Mads Lauridsen i Ødsted og Jep Pedersen i Amnitsbøl for den skade som er set at være forøvet i deres gårdes tilliggende. Opsat 14 dage. Fredag den 3. november 1702:

Proklama fra amtstuen om Hjortlund boel i Omme sogn og Nollund Kloster i Grindsted sogn, som skal stedes til auktion den 19/11.

Adser Nielsen af Vejen på vegne af ridefoged Peder Elkjær ctr. Store Anst mænd. Begærede dom. - Dom: Huset tilkendes Anst bymænd, der også skal have godtgjort sagsomkostningerne ved denne unødvendige proces.

243b:

Christen Clausen af Øster Gesten har stævnet Thyge Mikkelsen i Vester Gesten til syn angående, hvad der skal være frapløjet Christen Clausen af hans jord og den deri såede rug.

Fredag den 10. november 1702:

244:

Forordning om fallenter (?).

Skovrider Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen. Opsat 14 dage.

Skovfoged Laurids Christensen ctr. Mads Lauridsen i Ødsted og Jep Pedersen i Amnitsbøl. Opsat 14 dage.

Fredag den 17. november 1702:

Regimentskriver Jens Duckes broder Hans Ducke ctr. Peder Pedersen på Nygård, at han har overfaldet rytterbonden Mads Iversen med hug og slag og taget ham fra sin frelse uden sit hus.
����Peder Pedersen har supplikeret sagen til kommissærerne, fordi har haft travlt med sine resterende regnskabers rigtighed, og beder om udsættelse en måneds tid, til kongens befaling til kommissærerne foreligger. Det kalder Hans Ducke for udflugter. Sagen har verseret allerede 5 uger.
����Vidner fra Ågård: For ca. 8 uger siden kom Peder Pedersen ridende ind i Mads Iversens gård i Ågård og havde soldater med sig til fods. Mads Iversen kom ud og sagde, "Velkommen, hr. amtskriver". Peder Pedersen gik foran ind i huset og sagde, "Mads Iversen, kom ind med, thi jeg har noget at tale med eder". Mads Iversen fulgte med ind. Inde spurgte Peder Pedersen om, hvor de svin var blevet af, som på Nygård var indtaget. Mads Iversen svarede, at han ikke vidste det. Så slog Peder Pedersen på Mads Iversen med sin kæp, og de to medfølgende soldater holdt ham. Så kom Mads Iversens hustru imellem og sagde, at Peder Pedersen ikke skulle slå hendes mand. De to soldater tog ham ud i gården og ud på gaden, indtil de kom for kaptajn Benfelds enke. Hun sagde, at Peder Pedersen ikke skulle slå Mads Iversen. Han svarede, "Hvad siger du, din --- --- Så red Peder Pedersen hen og slog hende med sin kæp både på hoved og arme.
����Peder Pedersen blev spurgt, hvem de to soldater var. Det vil han svare på, når den kongelige befaling er kommet. Hans Ducke beder dommeren om at pålægge ham at svare. - Opsat 4 uger.

247b:

Peder Hof på vegne af Peder Pedersen på Nygård har stævnet regimentskriver Jens Ducke til at påhøre, hvorledes man har forholdt sig med Nygårds afgrøde både i nuværende og forrige regimentskrivers tid. - Dommeren vil ikke stede vidnerne til forhør, medmindre det lovligt bevises, at samtlige, som det vedkommer, er stævnet.

248b:

Hans Ducke tilstod, at regimentskriveren er stævnet af Peder Hof og Jens Ibsen angående den over Tulle Hansen afsagte dom.

Hr. Storm Jensen i Egtved ctr. Jens Godiksen i Spjarup for gæld.

249:

Fredag den 24. november 1702:

Skovfoged Laurids Christensen af Skærup ctr. Mads Lauridsen i Ødsted og Jep Pedersen i Amnitsbøl. Sætter i rette, at Mads Lauridsen skal sige, hvem der har hugget de 122 bøgelægter eller selv bøde derfor. - Dom: Mads Lauridsen er ikke i ringeste måde blevet overbevist om selv at have hugget eller vide, hvem der har gjort det. Han frikendes.

249b:

Sammes sag ctr. Jep Pedersen. Sætter i rette, at Jep Pedersen bør bøde efter forordningen for at have sat ild til en eg. - Dom: Han frikendes.

250:

Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen (se fol. 240, 248). Sætter i rette, at da Tulle Hansen ikke har villet efterleve dommen, bør han betale sine tre lod sølv i henhold til 1-24-14. - Opsat 3 uger.

Jens Ibsen ctr. Tulle Hansen ang. hans beskyldninger. Fremlægger skrivelse til postmester Hans Lund og til amtmandens fuldmægtige Knud Jørgensen. (Jens Ibsen har underskrevet med J.J.S). Fra fuldmægtigen er der en påskrift, at skovrideren i 1700 blev anmodet om at udvise med sin circhul (?) til 5-6 portioner i Knudsbøl skov. Hans Lund var med på regimentskriverens vegne, og da han ikke havde tid nok, blev Jens Ibsen bed om at foretage udvisningen til bønderne med sin circhul. - Jonas Krøger har påskrevet at have hørt, Jens Ibsen blev beordret dertil. - Tulle Hansen er ikke mødt.

250b:

Mester Mikkel Bartskærer i Vejle fremlyser en brun skåren hesteplag.

251:

Hans Pedersen Vranderup af Glibstrup, en lovbydelse. - Skovrider Jens Ibsen af Geising på vegne af Kirsten sal. Mads Nielsens, tilforn boende i Glibstrup, tillige med Iver Christensen i Store Anst på vegne af sin hustru Johanne Madsdatter og Peder Hansen af Gamst på vegne af sin hustru Elisabeth Madsdatter lovbød til 3. ting det selvejerbolig, som sal. Mads Nielsen, hans forn. hustru Kirsten Knudsdatter og deres arvinger forhen har beboet og ejet efter skøde af 8/10 1663. - Hans Pedersen, barnefødt i Vranderup, og hustru Else Jensdatter begærede skøde.

252:

Fredag den 1. december 1702:

252b:

Jens Duckes fuldmægtige Rasmus Vinter begærede, at de 2 heste med vogn, som den 30/9 blev dømt til konfiskering, måtte blive solgt til højstbydende ved offentlig auktion. - Mikkel Danielsen tilbød at indløse det konfiskerede efter vurderingen. - Rasmus Vinter fremlagde de høje herrers ordre til auktion. - Auktion blev holdt. Ved vurderingen var heste og vogn med hø blevet vurderet til 25 rdl. 5 mk. Den højstbydende blev Bartram Pedersen: 25 rdl. 2 mk.

253:

Mikkel Danielsen stævner forrige amtskriver Peder Pedersen på Nygård for spandet, som blev ham fradømt på grund af Peder Pedersens vanhjemmel. Opsat 14 dage.

Hr. Søren Jensen i Egtved ctr. adskillige skyldnere. Se fol. 249. Opsat 14 dage.

254:

Hans Jensen af Møsvrå, skovfoged i Brusk herred stævner Peder Pedersen på Nygård for skovhugst i Nygård skov og den på kongens vegne indhegnede agenhave, som han voldeligt har bemægtiget sig og ruineret. Forelagde et skovsyn af 25/8 (I Nygårds skov ved gevaldigerhuset findes en aggenhave, hvor er hugget et antal træer). Sætter i rette, at Peder Pedersen for plantehavens ruin og anden skovhugst bør undgælde efter forordningen. Opsat 4 uger.

254b:

Fredag den 8. december 1702:

Intet at forrette.

Fredag den 15. december 1702:

255:

Peder Hof har pva. Jens Ibsen stævnet Tulle Hansen til doms fyldestgørelse. Herredsfogeden foreholdt begge parter, at de skulle lade sig bekvemme til mindeligt forlig for at forekommer videre omkostninger. Peder Hof svarer, at hvis Tulle Hansen nu vil erklære Jens Ibsen for den ham tillagte beskyldning og betale rimelige omkostninger samt erklære Peder Hof for hans fogribelige ord og tale imod ham her i retten, så skal sagen være ophævet i mindelighed. Tulle Hansen erbød sig til forlig efter dommen af 21/4 og tilstod, at hvad han havde beskyldt Jens Ibsen for, vidste han ingen føje til, men det var sket i ubetænksomhed efter adskillige andres vrange og letsindige tilskyndelser og beretninger. Han gjorde afbigt. Hvormed Jens Ibsen formedelst gode venners intercession af af medlidenhed for Tulle Hansens hustru og børns skyld lod sig behage at være fornøjet. - Ligeledes forlig med Peder Hof.

255b:

Mikkel Danielsen ctr. Peder Pedersen på Nygård. På vegne af denne anfører Peder Hof bl.a., at Peder Pedersen har stillet heste og vogn til rådighed for Mikkel Danielsen til sagens uddrag.. Opsat til efter jul.

256b:

Hr. Søren Jensen i Egtved ctr. Jens Godiksen og andre skyldnere. Dom: ---

(Et eller flere blade mangler på mikrofilmen)

(Fredag den 22. december 1702:)

Amtmanden har stævnet samtlige Hjarup beboere til syn på Hjarup enemærke. Synsmænd opnævnes.

Niels Bertelsen, borger og handelsmand i Kolding, fremlagde et skøde fra Maren Hansdatter sal. Iver Tullesens i Skanderup til Niels Bertelsen. Hendes lavværge er Bartram Pedersen i Lejrskov.

Og er så ej mere her for ting og ret dette år beskreven eller under forsegling udstedt, end hvis hver tingdag fra d. 7. januar indeværende år 1702 og til idag d. 22. december, begge forskrevne dage inklusive, her udi denne tingbog indført findes. Den almægtige gode Gud være æret lovet og priset for dette gode forgangne år og give os af sin nåde og barmhjertighed et godt glædeligt fredeligt og lyksaligt tilkommende Nytår. Det ønske og bede vi alle i Jesu Christi navn. Amen.

1703


Fredag den 12. januar 1703:

Mikkel Danielsen ctr. Peder Pedersen i Nygård. Mikkel Danielsen vil bl.a. have godtgjort udgifter til de heste, Peder Pedersen har lånt ham. Peder Hof hævder, at Peder Pedersen aldrig har lovet Mikkel Danielsen at holde ham fri for, at regimentskriveren skulle konfiskere hans heste og vogn, for hans hjemmel angik kun høet. - Dom: Da Mikkel Danielsens heste og vogn blev ham frataget på Nygård mark, har Peder Pedersen leveret hans hustru (i hendes mands fravær) sine egne heste og vogn til brugelighed, indtil Mikkel Danielsen kunne få sine fratagne heste og vogn tilbage. Peder Pedersen har desuden lovet at holde Mikkel Danielsen aldeles skadesløs. Han har her for retten tilstået at ville være hans fulde og faste hjemmel og selv indestå for alle billige prætentioner. Herimod har Peder Pedersen aldeles intet fremlagt i retten til gyldig afbevisning. Han skal til Mikkel Danielsen betale de 25 rdl. 2 mk., som heste og vogn blev købt for på auktionen, samt sagsomkostninger, ialt 32 rdl.

Skovfoged Hans Jensens sag ctr. Peder Pedersen på Nygård opsat 14 dage.

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Hans Pedersen, der nu har været arresteret på Koldinghus i lang tid som løsgænger og betler uden pas og skudsmål. Han blev fremstillet ledig og løs uden fængsels tvang. Oplyser i forhør, at han er født i Kolding, har opholdt sig ved betleri på 5. år, har for 2 år siden pantet sit pas til en mand i Ålborg for 4 mark.
����Christen Andersen af Oxvig m.fl. vidner: Da Hans Pedersen kom for at tigge, havde han stillet spørgsmål om nabogården. Det var regimentskriverens. Og han spurgte til pigen med den røde trøje. Det var en pige, som holdt hus for regimentskriverens folk. Da sagde han, at hun skulle få en ulykke. Så gik han bort derfra.
����Anne Margrethe Espensdatter, tjenende regimentskriveren: Hans Pedersen var kommet ind og havde spurgt, om hun ville give en forstyrret mand noget. Hun svarede, at han fik intet. Da sagde han, at hun skulle få en ulykke, og inden juleaften skulle gården stå i lyse lue.
����Fuldmægtig Laurids Skive beråbte sig på flere vidner senere. Opsat 8 dage.

Synsrapport om Hjarup enemærkes indhegning. - Jep Christensen af Hjarup fik genpart af tingsvidne på alle bymændenes vegne.

Fredag den 19. januar 1703:

Tillysning: Efter kammerkollegiets resolution --- Tremhuse kaldet --- liebhavere ---

Alt forindførte, og ej videre indtil dato her i retten beskreven at være passeret og udi denne tingbog indført. Og hvis videre i så måde passerendes vorder udi den dertil nye forordnede tingbog skal blive indført. Testerer Bartram Pedersen.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk