Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


(Mikrofilm 30018)

Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog
1699-1703

1701

(De anførte sidetal er rekonstruktioner, idet tingbogens øverste ydre hjørne er forvitret, så man ikke kan se den oprindelige paginering).
48b:

Fredag den 7. januar 1701:

Da blev retten betjent af herredsfogeden Bertel Pedersen på Amhede, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver, otte tingmænd Niels Nielsen i Gredsted (?), Peder Lauridsen i Spjarup, Jens Nielsen i Egtved, Peder Poulsen i Vrå, Las Poulsen i Refsgård, Peder Torbensen i Knudsbøl, Jørgen Poulsen ibidem og Laurids Pedersen i Spjarup.

Læst forordning om matrikelskatten og ryttergodspenge og flæskeskatten.

Læst plakat om forbud mod kapere i Østersøen.

Læst en dom her af tinget af 27. august 1700, som Jens Grøn af Jerlev har forhvervet på den gård i Høllund, Johan Buck med sal. løjtnant Cort Prats enke og arvinger bebor.

Fredag den 14. januar 1701:

49:

Jens Rasmussen i Hjarup begærede oplæst et stævnemål på pag. 45, sagen ctr. husfoged Frederik Cliver i Haderslev og ridefoged Nicolaus Rye d. 3/12, at påhøre tilståelse fra Mikkel Jepsen af Limskov på tingsvidne her af tinget den 1/12 1699 ang. rette markskel mellem Drenderup gårds enemærke og grund og det derved næstliggende Tinder og Geres mark og grund. - Mikkel Jepsen af Limskov bekræftede tingsvidnet.

49b:

Oberstinde von Bassens har ved sin fuldmægtige Morten Lauridsen stævnet løjtnant Brackel i Amnidsbøl ang. en del tiendekorn, han har oppebåret af Starup sogns kgl. anpart og ej igen har betalt til oberstinden. Han har oppebåret tiende af Borlev bymænd, men har opholdt betalingen med snak. Han har lovet at betale det efter det års landkøb, hvor han fik det. --- Sofie Rantzou i Tanderup. - Morten Mogensen, tjenende løjtnant Brachel, mødte og svarede, at løjtnanten ikke var hjemme, men var rejst til København. Begærede opsættelse. Opsat 4 uger.

50:

Fredag den 21. januar 1701:

Læst forbud fra amtmand Woida og oberforster Hans Arnold Jantzen mod skovhugst, stort eller småt.

50b:

Fredag den 28. januar 1701:

Læst forordning om bøndergodsets konservation på kongens og andre proprietærers gods, at når nogen bonde ved døden afgår eller gården på andre måder bliver ledig, da må ingen, hverken hans arvinger eller kreditorer, tilstedes at bekomme noget ud af bondens bo, før end deraf først til gårdens avlings fortsættelse er udredt en plov med otte dygtige bæster, item vogn og harve med fornøden redskab og så mange tønder sædekorn af alle slags, som til gårdens sæd udkræves. Og såfremt foreskrevne species ej skulle findes på gården in natura, da skal betalingen dertil udtages forud af boet, og det manglende straks til gården derfor indkøbes. Men med ryttergodset forholdes efter den derom udgangne forordning af 10. august 1695.

Isak Thomsen af Højen på vegne af regimentskriver Jens Ducke har stævnet den på Koldinghus fængslede Bertel Iversen ang. en hest, som er frakommet Isak Thomsen imod hans vilje. Bertel Iversen er befundet med den uden ejermandens hjemmel. - Opsat 8 dage.

51:

Fredag den 2. februar 1701:

Regimentskriver Jens Ducke fører vidner ctr. den på Koldinghus fængslede Bertel Iversen af Rugsted. - Niels Christensen med flere vidner af Højen: 14 dage efter Mikkelsdag blev Isak Thomsen i Højen frastjålet om natten en hest fra en indelukket have i Højen skov. Den var i 6. år. Isak Thomsen lod hesten efterlyse, men fandt den ikke, før end det blev berettet, at den var i Haderslevhus amt i Holsten i Hoptrup sogn hos en mand ved navn Bartram Hansen, som Bertel Iversen af Rugsted skulle have solgt den til. Derefter rejste alle vidnerne tillige med Poul Gydesen af Højen og fulgtes med Isak Thomsen for at tilbevise ham hesten for øvrigheden i Haderslev. Da de på deres henrejse kom til Kolding, kom Bertel Iversen gående imod dem lige inden for Nørreport. Isak Thomsen spurgte ham, om han havde hans hest med sig. Bertel Iversen svarede, "Ja, jeg har den her i byen". De fulgtes med ham ind til Christen Postes og skikkede bud ved en dreng til hans hustru, som var der i byen i hans logement. Han viste dem den hest, han havde solgt til Bartram Hansen i Djernæs. De bad ham følge med til regimentskriveren i Vejle og aflevere hesten der. Men han svarede, at han ville aflevere hesten til dem over for amtmanden på Koldinghus. To mænd gik straks med Isak Thomsen op til slottet og gav amtmanden det til kende. Han befalede, at de allesammen skulle komme op på slottet og tage hesten med. Og Bertel Iversen leverede Isak Thomsen hesten i amtmandens vedværelse. Så rejste de hjem. Men Bertel Iversen blev på slottet, anholdt.
Bertel Iversen var ikke mødt i retten, skønt regimentskriveren berettede og med samtlige bymændene fra Højen beviste, at ham --- (var givet varsel). - Jens Pedersen af Rugsted blev af regimentskriveren beordret til at påhøre vidnerne på Bertel Iversens vegne. Han vidste intet at svare vidnerne på Bertel Iversens vegne.

52b:

Lørdag den 17. februar 1701:

Laurids Grøn af Egtved på vegne af fru Elisabeth Sophia Rantzou, sal. hr. oberst von Bassens (se 14/1 på pag. 49) ctr. løjtnant Fransiscus von Brackel, boende i Amnitsbøl. Dennes tjener Morten Mogensen fremlagde et skriftligt indlæg: Han benægter aftalen med oberstinden. Har derimod sagt, at han ville modtage hendes korn af Borlev og lade det tærske for oberstinden og så levere hende kornet, og han skulle beholde strået for sin umage. Og oberstindens løfte var, at hun ej begærede hans skade. - Begærede sagen opsat til løjtnantens hjemkomst. Opsat 14 dage, som er til 6. uges dagen.

53b:

Ny tingdag 1701:

Laurids Nielsen på vegne af regimentskriver Jens Ducke har stævnet Simon Knudsen i Jerlev, fordi han sidst år har ladet andre beså hans beboende ryttergårds jord, samt dem, der har besået jorden. - Jerlev bymænd vidner: Jens Nielsen vidste, at Morten Orlogs folk i Jerlev har besået og høstet rug af Simon Knudsens hedeager; også Niels Glasbjerg har brugt noget jord, og den afdankede rytter Dynes Madsens hustru har sidste sommer, da hendes mand var ude med armeen, ladet høste.
Morten Orlog tilspurgte Jens Nielsen, om han havde set hans folk høste på ageren. Svar: Han har set Morten Orlogs folk havde ført gøde på agrene og høstet kornet derfra, men har ikke egentlig set, om de har hjemført det til hans hus.
Simon Knudsen blev spurgt, om han havde givet tilladelse til, at de andre brugte hans jord. Han svarede, at han ikke kunne nægte, at han havde tilladet Morten Orlogs søn Peder Mortensen en hedeager, som ligger i fælleden og var i lyng, at han måtte lade den gøde og beså til halvt med Simon Knudsen, fordi han havde forstrakt ham med en del penge. Den ager havde ej i mands minde været brugt med sæd og bliver måske heller ikke mere besået. - Morten Orlog svarede, at han for sin person hverken havde pløjet, sået, høstet eller ladet til sit hus indføre noget korn af Simon Knudsens agre, men om hans søn havde sået en hedeager til halvt med Simon Knudsen, kan vel være muligt.
Simon Knudsen tilstod videre, at han for ca. 2 år siden havde borget og bekommet en stud af Niels Glasbjerg til hans plov og avlings drivelse, da hans plovbæster var skabede og ganske udygtige, --- (lod ham bruge noget jord), at han derved kunne nyde lidt til betaling, ihvorvel kornet, som derpå groede, blev indført i Simon Knudsens egne huse. Og hvad jord som Dynes Madsen skal have besået, den jord var ham forundt af gårdens forrige beboer Niels Bonde, som nu er død. Og formedelst Niels Bonde da var Dynes Madsen assignerede kvarter og rytterbonde og ej kunne betale ham sin forplejning, enten med penge eller i andre måder, så blev ham ermeldte jord forundt at bruge, til han derved sin ryttergage og forplejning kunne nyde. Hvilket Poul Lassen i Jerlev, som da i fornævnte rytterlægt med participerede, nu for retten vedstod med Dynes Madsen og Simon Knudsen.

55:

Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Poul Basse i Gamst for skovhugst. Stævningen afvises, fordi regimentskriveren ikke er stævnet.

Fredag den 25. februar 1701:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. Bertel Iversen af Rugsted ang. den hest, som han er grebet med i Kolding. Han blev fremstillet for retten ledig og løs uden al fængsels tvang. Tingsvidnet af 4/2 på pag. 51 blev oplæst.
Regimentskriveren tilspurgte Bertel Iversen: 1) Kan han nægte at have solgt hesten til Bartram Hansen i Djernæs? - Nej. - 2) Hvor og hvornår skete købet, og hvor meget fik han for hesten? - --- 8 rdl. - 3) Hvorledes han kom til at sælge Isak Thomsens hest? Regimentskriveren formanede ham om at ville betænke sin salighed og udsige den rene sandhed, særdeles det er uimodsigelig mistænkeligt, helst efterdi tiden passer sig derefter, både da hesten er befundet stjålet og solgt. - Svar: Han havde kun hesten en dag, før end han solgte den, såsom han på hans henrejse her fra amtet købte den af en person, som sagde sig at hedde Hans Guldsmed boende i Vostorp. Og han købte hesten på vejen mellem Kolding og Haderslev ved Taps kirke af forn. person, som kom ridende på hesten på vejen syd for Vonsild og der holdt hesten fal og sagde sig at have købt den i Vejle for 10 rdl. Bertel Iversen betalte 7 rdl. for den. Bertel Iversen var i følgeskab med Jep Kyeds i Kolding, Svend Boysen, som tillige med Bertel natten før logerede sammen i Jep Kyeds hus i Kolding. Og nord for Vonsild Krat kom de i følgeskab med en aldrende mand i en grå vadmelskjortel. Han sagde sig at have hjemme i Haderslevhus amt. Han var gående og sagde, at han havde været i Kolding. Kender ikke hans navn. Den gående mand fulgte med Bertel Iversen samt hans hustru og Svend Boysen. --- De drak lidkøb om hesten i Peder Jørgensens hus i et stob øl. Bertel Iversen betalte i Peder Jørgensens nærværelse. Denne var med til at drikke lidkøb, og det blev ham sagt, hvorledes købet var gået, og hvad det var for et lidkøb, de nu tilsammen drak. Dog var hverken den mand, som havde solgt ham hesten, ejheller den anden ubekendte mand, som ved købet var overværende, dér til stede, enten at drikke lidkøb eller hjemle hesten. De var gået bort. - Siden Isak Thomsen har vedkendt sig hesten, har Bertel Iversen ladet lede efter omrørte Hans Jørgensen Guldsmed, men der var ingen, der kendte ham. Efter lidkøbet rejste Bertel Iversen med sine heste samt hans havende heste og vogn og den tilkøbte hest til Sønderballe, hvor han før havde boet, og blev der den nat. Den næste morgen red han med nogle heste, bl.a. en, han havde købt af Peder Hollænder på ladegården nord for Haderslev --- på markedet --- offentligt solgt bl.a. Isak Thomsens hest og en rød hoppe, som han havde købt fra sin hustrus fader, Jep Jørgensen i Hyrup. - 4) Hvorfor han har givet Isak Thomsen hans hest igen, helst efterdi han dertil har haft så god og lovlig adkomst, som han nu foregiver? - Svar: Isak Thomsen kom til ham i Dons og sagde, at hans hest var blevet stjålet og begærede kundskab derom. Så rejste Bertel Iversen til Vostrup at søge efter den person, som han havde købt den af. Men da han ikke fandt ham, frygtede han for påfølgende ulempe, fornemmelig han fik at vide, at Isak Thomsen havde vedkendt sig hesten hos Bartram Hansen og dér afskåret øret af den, hvorefter Bertel Iversen igen rejste hjem til Rugsted, hvor han boede. Der kom Isak Thomsen til ham nogen tid efter og begærede af ham, han i mindelighed ville fly ham hans hest uden al videre vederværdighed, så skulle alting derom blive i rolighed. Derudover rejste Bertel Iversen med sin hustru ud til Bartram Hansen i Djernæs og accorderede med ham i herredsfogedens hus. Han købte hesten tilbage og leverede den til Isak Thomsen i Kolding, jvf. tingsvidnet af 4/2. Herredsfogeden, Peder Hansen Holm, havde fuldmagt til at slutte forlig derom. - 5) Hvor havde han fået de 3 jernharver, som han havde med fra Haderslev amt? .- Når nogen giver ham tyvsag derfor, så skal han skaffe hjemmel dertil. - 6) Hvor havde han fået den rødblissede hoppe, han mandag efter St. Mortensdag red igennem Ågård på og samme tid var til Knud Rods og drak brændevin? - Bjarne Iversen nægtede nogensinde at have været ridende i Ågård på nogen rødblisset hoppe og formente, det burde bevises.
Regimentskriveren efter alt vidtløftige forindførte svarede, noksom at fornemme --- troværdige. Han fremlagde en skrivelse fra herredsfogeden Peder Hansen Holm og mener det bevist, at det forlig, som er sluttet i hans hus, ej nær således i sig selv er, som Bertel Iversen foregiver.
Bertel Iversen fremlagde sit skriftlige indlæg.

58b:

Oberstinde von Bassens sag ctr. løjtnant Brackel opsat 14 dage.

59:

Fredag den 4. marts 1701:

Regimentskriver Jens Ducke ctr. den på Koldinghus arresterede Bertel Iversen, der var i retten løs og ledig uden al fængsels tvang. Hans fuldmægtige Peder Hof har stævnet Isak Thomsen i Højen til at påhøre vidner om hensten. Han æskede Svend Boysen, boende i Haderslev, og Peder Andersen i Hoptrup til at vidne. - Regimentskriveren begærede, at de ville fremlægge bevis på, at de var vederhæftige vidner. Svend Boysen svarede, at han var en bosiddende og vederhæftig borger i Haderslev, og Peder Andersen sagde sig at være en kgl. skattebonde i Hoptrup og svarede med pligt og udgifter af sin gård til Haderslev amtstue. De havde nu intet andet bevis. - Regimentskriveren mener ikke, at de bør vidne, da de er ubekendte og ikke har medbragt bevis. Peder Hof mener, at de bør vidne. For det drejer sig om at forsvare den anklagedes liv og ære, og hvis de senere bliver forhindret (f.eks. ved døden) --- Han lover, at han nok skal skaffe bevis for deres vederhæftighed. - Kendelse: De kan ikke vidne, før end de har bevist deres vederhæftighed og bohaftighed. - Opsat 14 dage.

60:

Jens Duckes sag ctr. Simon Knudsen og andere interesserende i Jerlev (se nr. 54) opsat til 1/4.

60b:

Regimentskriver Jens Ducke lod lyse til skifte efter sal. Christen Sørensen i Jerlev og efter Niels Gilladsen i Egtved og efter Jørgen Frederiksen i ---

Fredag den 11. marts 1701:

Læst forordninger: 1) om kontributionens oppebørsel, 2) om at ingen avls- eller tjenestekarl hos bønder må nyde nogen sæd i marken enten i sin løn eller til villigehd af lånte penge, 3) om pas og skudsmål, 4) om forbud på bortrømte underofficerer, ryttere og soldater at huse, hæle og føre af landet på fremmede steder.

Christen Knudsen, borger i Vejle, på vegne af borgmester Claus Svane har stævnet Jens Hansen i Vesterby, fordi han forholder borgmesteren, hvad udlæg ham for sin retmæsige gældsfordring efter sal. Anders Oxvig i Vesterby på skifte var udlagt. Han fremlagde dokumentation: 1) en obligation af Anders Nielsen Oxvig til borgmesteren, og 2) en lodseddel og udskrift af skiftebrevet, holdt efter sal. Anders Oxvig den 15. maj 1700 på, hvor meget af 16 daler der er udlagt til borgmesteren. Opsat 14 dage.

61:

Laurids Grøn af Egtved på vegne af oberstinde von Bassens ctr. løjtnant Brackel (se 14/1 på fol. 49) Denne svarede, at hvad han havde fået af fruen, vil han betale, nemlig 12½ skp. rug, 21 skp. byg, 27½ skp. havre, og det efter forgangne års landkøb.
Dom: Hverken med skriftlig kontrakt eller andre derom lovgyldigt førte vidnesbyrd i retten bevises, hvor meget løjtnant von Brackel af oberstindens korn enten i traver eller i skæpper tal har bekommet, men løjtnantens egen mundtlige beretning med tilbudt edelige bekræftelse om, hvor meget af tiendekornet han har fået, strider imod oberstindens formelding. Løjtnanten bør betale til oberstinden så meget korn af hver slags, som med troværdigt bevis kan godtgøres at han har oppebåret, og desuden oberstindens sagsomkostninger.

62:

Fredag den 18. marts 1701:

Læst forordning om landmilitsens indretning.

Fredag den 1. april 1701:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Jens Ducke begærede, at af tingbogen måtte oplæses et stævnemål ctr. Simon Knudsen af Jerlev og andre interesserende, de. 18"2 på nr. 53. Satte i rette, at Simon Knudsen uden øvrighedens tilladelse har tilladt andre at beså og dyrke sin gårds jord og derfor bør at lide efter lovens 6-13-8 og --- De tre, som har brugt jorden, bør lide for vold og straffes efter lovens 6-15-14. - Rasmus Knudsen protesterede og fremlagde en kopi af amtmandens resolution af 9-10/2. - Thyge Ursin svarede, at han ikke kunne forstå, at sessionen kunne opbinde nogen sag, som allerede var gjort anhængig til doms, langt mindre bondens muligt vrange angivelse at betage regimentskriveren, hvad han pro officio bør at påtale. Opsat 3 uger.

62b:

Thyge Ursin på vegne af regimentskriver Jens Ducke ctr. den arresterede Bertel Iversen. Stævnemål den 25/2 på fol. 55. Fordi kontraparten til idag har stævnet til vidneførelse, lader han sagen bero indtil videre.
Peder Hof på vegne af Bertel Iversen (se 4/3 på fol. 59) fremlagde attest på, at Peder Andersen i Hoptrup er en ærlig og oprigtig mand og kan bekomme et godt sognevidne, når han det begærer. Den er underskrevet af Peder Hansen Holm, herredsfoged i Gram herred. Fremlagde attest, at Svend Boysen er borger i Haderslev, underskrevet af Justus Klinge. - Thyge Ursin: Attesten om Svend Boysen tilkendegiver ikke, hvornår han har svoret sit borgerskab, og der er ingen bevis fra magistraten på stedet. - Kendelse: Svend Boysen kan ikke afvises som vidne.
Peder Andersen: Ca. 14 dage før Mikkelsdag, som han gik fra Kolding på kongevejen, som løber til Haderslev, da ved de buske og krat, som ligger næst oven for Kolding, kom næst efter ham Bertel Iversen, som tilforn havde boet i Sønderballe, kørende med bæster og en vogn, og Svend Boysen af Haderslev gik ved samme vogn. Og da var ingen flere personer enten ved eller på vognen uden bare Bertel Iversen og Svend Boysen. Og som de kom til Peder Andersen på kongevejen --- --- kom en anden person til dem ridende på en sortebrun vringsk hest og fulgtes med igennem skoven. Imidlertid holdt personen hesten fal og ville sælge den. Derpå Bertel Iversen og personen akkorderede på den måde, at Bertel Iversen skulle have hesten og give ham 7 rdl., som han straks betalte. Så fulgtes sælgeren med dem hen imod Taps kirke på Vostorp mark, hvor han da fra dem bortgik, og hverken sagde, hvad by han havde hjemme i, eller hvor han boede, men sagde at hans navn var Hans Jørgensen. Derefter blev vidnet Peder Andersen ved Bertel Iversen og Svend Boysen og fulgtes med dem ad kongevejen til Peder Tommes hus, som er en halv mil norden Haderslev, hvor han fra dem gik ind i huset ind i huset, tog sig et krus øl og gik derfra hjem til sit hus. - Thyge Ursin spurgte vidnet, om han hørte Bertel Iversen spørge sælgeren, inden han købte, hvor han havde hjemme. - Nej. Han har heller ikke hørt, Bertel Iversen havde nogen samtale med sælgeren om, hvorvidt hesten var stjålet eller købt.
Svend Boysen: Havde været i norden at købe nogle hoser og ville dermed sønderpå. Da mødte han Bertel Iversen, der også ville sønderpå. Svend Boysen lagde sine hoser på Bertel Iversens vogn og fulgtes så med ham ad kongevejen, og de indhentede Peder Andersen ved Vonsild krat. De fulgtes til Vostorp mark imod Taps kirke, hvor en middelmådig, lavagtig, sortladen karl kom ridende bagefter dem på en sortebrun, vrinsk hest og holdt hesten fal. Bertel Iversen gav 7 rdl. for hesten, og da de kom til Taps kirke, gik sælgeren sin vej. Svend Boysen hørte ikke sælgeren omtale, hvor han havde fået eller købt hesten, ejheller hans navn eller bopæl. Der var ikke flere personer med Bertel Iversen end hans egen hustru.
Thyge Ursin begærede genpart af tingsvidne. Han ville lade bero med irettesættelsen i 14 dage. Peder Hof begærede, at Bertel Iversen fik lov til at aflægge sin ed på, at han hverken var tyv eller tyvs medvider.

66:

Thyge Ursin begærede, at de forrige tillyste og de andre forfaldne skifter i Jerlev herred måtte opsættes endnu i 14 dage fra den næstkommende lørdag at regne.

Borgmester Claus Svanes sag ctr. Jens Hansen i Vesterby (11/3 på fol. 60-61) opsat 14 dage.

Niels Andersen Bøgvad i Kolding på vegne af forrige amtskriver Peder Pedersen ctr. kaptajn Donep på Vranderupgård for gæld for en del korn og andet for 63 rdl. Opsat 4 uger.

66b:

Lovbydelse på pant i Anne Mortensdatters gård i Jerlev. - Anne Mortensdatter sal. Christen Sørensens enke med lavværge Mikkel Hansen ibidem lovbød til 3. ting sin anpart i den gård i Jerlev, hvor hun bor og er født, til pantsættelse for 200 slettedaler til boens forbedring. Ingen fædrene eller mødrene frænder tilbød pengene. Niels Mogensen af Høllund, som er hendes trolovede fæstemand, tilbød at indføre de 200 slettedaler i gården. Mikkel Sørensen af Nørre Vilstrup og Peder Jensen Bonde og Jens Jensen Bonde af Ødsted stod som formyndere og værger for Anne Mortensdatters umyndige børn til vedermål sammen med hendes lavværge og samtykkede.

67:

Pantebrev til Niels Mogensen af Jerlev.

67b:

Fredag den 8. april 1701:

Bartram Pedersens søn er skriver i faderens sted, og Poul Gjermandsen i Bølling er i herredsfogedens sted.

Poul Pedersen Smed af Amnitsbøl på egne vegne og på vegne af Christen Sørensen ibidem lovbød til 2. ting både den halve gård i Amnitsbøl, som Poul Pedersen selv beboede og Christen Sørensen tilligemed ham er lodtagen i, så vel som den halve gård, Christen Sørensen bebor, og som tilhører Poul Pedersen Smed. Markus Nielsen af Vesterby tilbød sølv og penge for den fælles tilhørende gård, og Christen Sørensen tilbød betaling for den halve gård, han bebor. - Regimentskriver Jens Ducke lod ved Niels Knudsen af Rugsted indlevere en skriftlig protest: Poul Pedersen kan aldrig fremlægge nogen gyldig adkomst på enten den hele eller den halve gård. Han kan ikke sælge noget, før end han har bevist sin adkomst. Peder Knudsen skal have fuld rettighed og adkomst til gården, og formedelst han ikke er her til stede, men er soldat ---

68:

Fredag den 15. april 1701:

Regimentskriver Jens Ducke ved Mads Lauridsen af Ødsted ctr. den arresterede Bertel Iversen. Stævnemålet af 25/2 er over den tid, som loven tillader. Der skal stævnes igen.

68b:

Poul Gjermandsen af Bølling på vegne af borgmester Claus Svane af Vejle ctr. Jens Hansen i Vesterby. - Dom: Borgmester Claus Svane af Vejle beviser med Jens Hansens formands, sal. Anders Nielsens pure obligation af 2. september 1681, at Anders Nielsen skylder borgmesteren 16 slettedaler, samt med lodseddel fra regimentskriver Jens Ducke af 4. juni 1700, at på skiftet efter Anders Nielsen Oxvig blev udlagt til borgmesteren for samme kapital 1 underdyne for 2 daler, en rød og sorthjelmet kvie for 8 daler, 6 stykker får med lam á 3 mark, er 4 daler 2 mk., et bord for 3 mk og en håndkværn for 3 mk. tilsammen 16 daler. Jens Hansen har nu Anders Nielsen Oxvigs enke til ægte og nyder gården og dens midler med hende. Han havde bedt om opsættelse for at kunne skaffe vidner til sin befrielse. Men han har ikke ført vidner. Han skal betale.

69:

Maren Jensdatter Raun sal. Seir Andersens i Glibstrup lod fremlægge et skøde ved tingsvidne af Anst herredsting udstedt torsdagen den 28. juni 1621. Den dag stod Eske Sørensen i Gesten for dom på hans egne så vel som hans hustru Lene Eskes vegne og solgte til Anders Rasmussen i Glibstrup og hans hustru Maren Anderskone et enemærke beliggende på Møgel Gesten mark, kaldet Skovbølling enemærke. Det var lovligt blevet lovbudt af Jep Hansen i Glibstrup tre tingdage.

69b:

Lørdag den 23. april 1701:

Læst forordninger, 1) om afskaffelse af misbrug af kørsel og arbejd ved ryttergodset samt officerknægtes præsentering, og 2) om de kirker, som er med jure patronatus eller bort benådede og findes brøstfældige, deres reparation inden en vis tid, item om ornamenter deri, hvad fattes at forskaffes, 3) om kontrakter, transporter, obligationer, reverser eller deslige, som på slet eller uret sort af det stemplede papir er skrevne, anstemples inden en ny tid, men siden efter papirforordningen at forholdes.

Fredag den 29. april 1701:

Niels Bøgvad af Kolding på vegne af forrige amtskriver Peder Pedersen af Kolding (1/4 på fol. 66) ctr. kaptajn Donep på Vranderupgård. Opsat 14 dage.

70:

Søren Pedersen Møller i Rolles mølle fremlyste en ko mærket på det venstre horn med 3 streger krydsvis og tværs over hverandre.

Peder Jensen af Vester Gesten gav til kende og kundgjorde, at som han ugerne har hørt og spurgt, at Jens Ibsen i Geising, skovrider i Anst herred, forrige tingdage har for retten ladet lyse og spørge efter ham og berettet, at forn. Peder Jensen af hans tjeneste fra ham hemmelig og uden hans videnskab skulle være entvigt, så berettede og tilstod nu forn. Peder Jensen, at han ej i nogen måder ulovligt eller hemmelig er dragen fra bemeldte Jens Ibsen af hans tjeneste, men som han for sin person ej havde tilsagt eller lovet at tjene ham længere end til påske næstafvigte, hvorfor han og om jul sidst forgangen til Jens Ibsen selv opsagde samme sin tjeneste og blev så hos ham indtil forn. faredag, og som hans sal. fader Jens Pedersen ved døden var afgangen, og hans moder en gammel kone med andre hendes faderløse børn hans kgl. maj. ryttergård ej selv kunne holde ved lige, eller svare des udgifter, så drog han hjem til ---.

70b:

Anders Olesen af Gelballe lovbød til 1. ting halvdelen af sin gård. Hans svoger Rasmus Hansen i Gelballe tilbød betaling.

Fredag den 6. maj 1701:

Læst forordnigner, 1) om forbud på hestes og hoppers udførsel af Danmark, 2) om unge karle, som for at undgå den påbudne indrullering søger ind under ryttergodsets frihed, item om dem, som har taget tjeneste i købstæderne eller kan fremvise fæstebreve. Dat. for forordningens dato om landmilitsens indrettelse, så og om fire års frihed for øde jordegods at indddeles i lægd. Dateret København 23. april 1701.

Lovbydelse på Peder Knudsens halve gård i Amnitsbøl. For retten fremstod Jørgen Jespersen af Vesterby og beviste med skriftlig tilståelse fra Peder Hansen i Lime, Tove Poulsdatter i Tiufkær, Las Poulsen i Refsgård, Jens --- ---, --- Brun i Bølling og Jens Mogensen i Amnitsbøl, at de var lovligt kaldet til lovbydelse og skøde, som Poul Pedersen i Amnitsbøl, Christen Sørensen ibidem, så vel som alle andre, hvem det være kan, --- --- på de to halve gårde, som Peder Knudsen i Amnitsbøl tilforn har beboet, --- sal. Søren Pedersen Hjuler ---. Jørgen Jespersen lovbød på vegne Peder Knudsen til 3. ting Peder Knudsens halve gård. - Ingen frænder bød på gården. Så fremkom Poul Pedersen Smed af Amnitsbøl på egne og hustru Anne Sørensdatters vegne og begærede at købe. Mads Lauridsen på vegne af sin søster sal. Anne Lauridsdatters børn samtykkede.Peder Knudsens broder Niels Knudsen Smed i Rugsted havde intet herimod at sige eller bevise.

71b:

Mads Lauridsen giver på vegne af sin søster sal. Anne Lauridsdatters børn (Laurids Christensen og Elene Christensdatter) skøde fra Peder Knudsen, Laurids Christensen og Ellen Christensdatter til Poul Pedersen Smed i Amnitsbøl og hans hustru Anne Sørensdatter. Gården indbefatter alt det, som er nævnt i skøde af 2. juni 1686. - Niels Knudsen Smed af Rugsted stod til vedermål og havde intet herimod, som kraftværdig agtes, at sige eller fremvise.

72b:

Christen Sørensen i Amnitsbøl, en lovbydelse. Regimentskriver Jens Ducke er stævnet til den lovbydelse, som Poul Pedersen i Amnitsbøl agter at tilstå Christen Sørensen ibidem på den halve gård, som Peder Knudsen ibidem tilforn har tilhørt og beboet. Stævning til sal. løjtnant Cort Prats efterleverske Tebea von Werden og hendes arvinger samt Niels Knudsen i Rugsted, om de ville have noget dertil at svare. - Fremlægger brev fra regimentskriveren: Poul Pedersen har forevist sine adkomster til den lovbudne gård; det erfares, at ham ikke kan forbydes at sælge den. Har ikke videre at prætendere, end at køberen bliver vederhæftig at svare kongens udgift og tage husbondhold, før end han befatter sig dermed. Desligeste at Poul Pedersen ikke flytter fra stedet, før end han betaler, hvad han er kgl. maj. skyldig og tager forlovsseddel mod betaling efter loven. - Poul Pedersen lovbød til 3. ting den gårdspart, som Peder Knudsen forhen har beboet og tilhørt, og Poul Pedersen sig af ham tilkøbt. Christen Sørensen af Amnitsbøl og hustru Else Mogensdatter begærede at købe. Niels Knudsen af Rugsted stod til vedermål og havde intet kraftværdigt herimod at bevise, fremlægge eller svare. - Jørgen Jespersen af Vesterby og Mads Lauridsen af Ødsted samtykkede på egne og alle deres arvingers vegne.

73:

Skøde til Christen Sørensen. - Poul Pedersen og hustru Anne Sørensdatter giver skøde og takker for god betaling. Det skal iagttages, at som sal. løjtnant Cort Prats enke Tebea von Werden har fået tilkendt ved dom en enghave, som hun har i pant, skal hermed forholdes efter tingsvidne af 28. oktober 1698.

74:

Poul Pedersen i Amnitsbøl, en obligation. Christen Sørensen af Amnitsbøl kendte sig skyldig at være til Poul Pedersen 24 slettedaler. Han sætter i pant noget jord i Stavtoft og et engskifte i Tranekær.

74b:

Markus Nielsen i Amnitsbøl, en lovbydelse. - Regimentskriver Jens Ducke er stævnet til en lovbydelse, som Poul Pedersen i Amnitsbøl og Christen Sørensen ibidem agter at tilstå Markus Nielsen, barnefødt i Vesterby, på den halve gård i Amnitsbøl, Poul Pedersen bebor og ham tillige med Christen Sørensen ejendommelig tilhører. - Poul Pedersen irettelagde regimentskriverens skriftlige tilståelse: Som Poul Pedersen har forevist mig sine adkomster på den lovbudne gård, så erfares noksom deraf, at ham ikke kan forbydes den at sælge (samt samme betingelser som ovenfor). Videre beviste Poul Pedersen og Christen Sørensen med skriftlig tilståelse fra Peder Hansen i Lime, Tove Poulsdatter i Tiufkær, Las Poulsen i Refsgård, Jens Poulsen i Nebel, trompeter Henrik Brun i Bølling og Jens Mogensen i Amnitsbøl at være kaldet til lovbydelsen, som de vil gøre til Markus Nielsen og hans kære fæstemø Kirsten Mathiasdatter. De lovbød gården 3. gang. - Markus Nielsen, barnefødt i Vesterby og fæstemø Kirsten Mathiasdatter begærede skøde. Alle vedkommende samtykkede.

75:

Skødet til Markus Nielsen og fæstemø. Det omfatter en del købejord.

76:

Poul Smed og hustru Anne Sørensdatter i Amnitsbøl, en aftægtskontrakt med Markus Nielsen. Blandt aftægtsydelserne er 6 fag hus og smedjen.

76b:

Niels Poulsen af Vesterby og hustru, en aftægtskontrakt med Markus Nielsen, som tilstod, at eftersom hans kære fader Niels Poulsen ibidem til ham har afstået sin beboende gård, lover han aftægt til faderen og moderen Maren Markusdatter.

77:

Fredag den 13. maj 1701:

Læst forordning om forbud på grov mønts udførsel og om opgæld på kroner.

77b:

Peder Hof på vegne af Jep Nissen af Øster Gesten ctr. Maren Jakobsdatter i Vester Gesten for hendes uføjelige påtale mod Jep Nissen, som ære og liv skal angælde. - Anders Andersen i Vester Gesten, Anders Christensen og Peder Mogensen i Øster Gesten er stævnet som vidner. - Maren Jakobsdatter mødte ikke, men hendes fader Jakob Andersen af Vester Gesten mødte og svarede, at han håbede at kunne føre vidner til sin datters undskyldning og frelse.
Anders Andersen, sognefoged i Gesten sogn: En tirsdag i april kom Maren Jakobsdatter ind i hans hus og blandt anden snak sagde, at Jep Nissen havde besvangret hende. Anders Andersen formanede hende til at blive ved sandhed og udlægge hendes rette barnefader. Hun svarede, han muligt nu ville gøre med hende, som han gjorde med Jahanne Pedersdatter, som næstforgangne år tjente ham. Thi da blev sagt, at han selv (Jep Nissen) havde sneget hende og dog ville han det ikke være bekendt --- Hun sagde, at hun vidste ingen anden fader til det foster, hun bar, end Jep Nissen. - Peder Hof spurgte, om han vidste, at Jep Nissen har været berygtet for nogen løsagtighed eller anden uskikkelighed. - Nej.
Anders Christensen, rytter under ridtmester Netzous kompagni: Den 20. april, en onsdag om eftermiddagen kom Maren Jakobsdatter, nu værende hos hendes fader, ind til Anders Christensen og Peder Mogensen i Jep Nissens lade, som de der stod og tærskede, og sagde da, at der havde for nogen tid tilforn tjent et kvindfolk hos Jep Nissens fader Nis Jepsen i Vester Gesten. Hende havde Jep Nissen besvangret. Hun var frugtsommelig med et drengebarn og var 20 uger henne. Og som hun søgte råd til samme fosters entledigelse, så kom han til hende og gav hende en drik ind, derfor at hun blev samme foster entlediget. Og hun lå en tid derefter syg hos Nis Jepsens. Hvilket råd og drik til fostrets fordrivelse Mikkel Gabrielsen, som boede i Roj gartnerhus, efter Maren Jakobsdatters ord gav det besvangrede kvindfolk. - Videre havde Maren Jakobsdatter sagt til dem, at der var et andet kvindfolk i Vester Gesten i et hus for sig selv, som Jep Nissen var gået ind til. Og efter at han havde nedbrudt hendes dør, havde han voldtaget hende på en kiste, hvorefter hun havde født et barn, som endnu var hos Jep Nissen og dér blev opfødt. Maren Jakobsen havde også sagt det samme til dem som til Anders Andersen, samt at hr. Augustus Richter, sognepræst til Anst og Gesten menigheder, havde sagt alt det forskrevne om Jep Nissen til hende, så vidt om de tvende næste --- --- hr. Augustus skulle have det funden opskreven for sig efter hans sal. formand hr. Laurids Aagaard; men om det ene, nemlig Jahanne Pedersdatter, havde præsten ej til hende talt eller sagt om. Dog sagde hun, at Jep Nissen, som for er meldt, havde besvangret samme Jahanne Pedersdatter og købte hans karl til at tage sig skylden på og drage snikras (??) bort af vejen.
Peder Mogensen bekræftede dette vidnesbyrd.
Peder Hof spurgte, om Maren Jakobsdatters fader, som her var til stede, ville på sin datters vegne have herimod at svare. - Nej, han ville lade stævne i sagen for vidner herimod efter mulighed.

78b:

Niels Andersen Bøgvad på vegne af forrige amtskriver Peder Pedersen (se fol. 66 og 70) ctr. kaptajn Donep i Vranderup. - Dom: Niels Andersen Bøgvad beviser med kaptajn Doneps egenhændige tilståelse på regning af 30/6 1699, at han skylder Peder Pedersen 60 rdl. --- Kaptajnen har ikke indfundet sig i retten. Han skal betale.

79:

Rasmus Hansen i Gelballe, en lovbydelse. - Anders Olesen af Gelballe lovbød til 3. ting halvdelen af sin selvejergård. Rasmus Hansen af Gelballe, som har Anders Olesens søster, Dorthe Olesdatter, til ægte, begærede skøde af Anders Olesen og hans fader Ole Christensen.

79b:

Fredag den 20. maj 1701:

Sr. Knud Jørgensen på Koldinghus har ladet stævne Jens Kræmmer af Starup for hans arrest på Koldinghus angående hans formodentlig ulovformelige landstrygen med adskillige kramvarer til salg så vel som forøvet lediggængeri. Christen Pedersen og Thomas Christensen i Utoft er stævnet til at bekræfte en attest udstedt den 25. april. De bekræftede edeligt attesten: Ca. tre uger før påske har de set Jens Kræmmer derude i deres egn i Slavs herred i Grindsted sogn med tobak og knappenåle at sælge, hvor da Christen Pedersen afkøbte ham tobak for en skilling, og Thomas Christensens piger fik knappenåle af ham til betaling, for de drev ham et par stude --- --- som han havde købt. - For retten fremstod kaptajn von Brackel, der vidnede, at Jens Kræmmer har tjent ham for kost og løn et halvt år og kom af samme tjeneste fra ham for ca. 2½ år siden. I tjenesten skikkede han sig meget ulydig og modvillig og købte både svin og andet, som han kunne få til købs, og førte det til købsted og solgte det.

80:

Fredag den 27. maj 1701:

Læst 1) forordning om konfiskationssager og deres proces, 2) amtskriver Niels Hansens forbud angående dem, der med kongens bønder har sået til halvt eller lejet af de til amtstuende beliggende bønders jorder og enge, 3) en specifikation på kronens øde gods. Imod denne svarede regimentskriver Rasks fuldmægtige Daniel Phillip Rask, at som deri findes indført Anders Jensen i Rankenbjerg, item Jørgen Hansen i Risbøl, Søren Sørensen i Fitting med videre, hvilket ej rettere vides --- --- under oberst Brockdorfs regiments hartkorn.

81b:

For retten fremkom Maren Jakobsdatter af Vester Gesten --- ---- adskillige beskyldninger vedr. Jep Nissen i Øster Gesten, at han skulle have besvangret adskillige kvindfolk. Hun tilstod frivilligt, uden tvang eller redsel, at alt, hvad hun iflg. tingsvidnet skulle have sagt, fragår hun at ej have nogen ret viden om, mindre at enten af hr. Augustus eller andre vederhæftige at have hørt alvorlig eller overensstemmende sagt, men alene efter løse folks tale, almindelig spargement. Hun bad om forladelse og tilstod, at hun for sin person ikke vidste Jep Nissen for nogen utilbørlighed , kvindekrænkelse eller deslige at eftersige uden bare alene, hvad hans og hendes enlige tvende personer vedkom. - Jep Nissen og hans fuldmægtige Peder Hof var tilfredse med denne erklæring denne gang, men forbeholdt sig regres, som videre deraf vokser.

81:

Maren Jakobsdatter af Vester Gesten med hendes fader Jakob Andersen ibidem tillige med Jep Nissen af Øster Gesten og hans fuldmægtige Peder Hof tilstod kald og varsel angående den beskyldning, som Maren Jakobsdatter tillægger Jep Nissen, at han er hendes rette barnefader til det foster, hun nu bærer. Maren Jakobsdatter fremstod og beskyldte Jep Nissen, at han og ingen anden var hendes rette og sande barnefader, og hun tilbød sin højeste ed, så høj som den kunne gives. - Jep Nissen tilbød sin lovmæssige og korporlige ed med benægtelse. - Hans ed blev tilstedt, og den blev afsagt.

Regimentkriverens tjener af Vejle Christian Nielsen fremlagde en landstingsstævning af 23/5 ang. den på Koldinghus for hestetyveri arresterede Bertel Iversen. - Et indlæg af Peder Hof --- (vil ikke tage imod stævningen) ---

81b:

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Daniel Phillip Rask har på vegne af rytterbonden Anders Vaaben af Hjarup stævnet Jakob Staffensen i Seest til at vidne om, hvad han ved om en person, der skulle have haft legemlig omgængelse mod naturen med en hoppe i skoven. Laurids Poulsen i Hjarup og hans hustru Ellen Nielsdatter er stævnet til at svare imod vidner og forklare hendes ord til Sidsel Andersdatter i Hjarup. - Kirsten Jepsdatter sal. Levi Christensens af Hjarup skal vidne.
Kirsten Jepsdatter: For nogen tid siden, som Laurids Poulsens hustru Ellen Nielsdatter drev hendes køer til mark, og Anders Vaabens hunde søgte både hende og køerne, og forn. Ellen Nielsdatter da straks derefter kom i samtale med Anders Vaabens datter Sidsel Andersdatter, sagde Ellen Nielsdatter til Sidsel Andersdatter, hvorfor deres hunde skulle således mis- --- --- med godtfolks kvæg, bide og fordærve det. Sidsel Andersdatter svarede, at deres hunde var der, de måtte ride på dem, hvem der ville. Ellen Nielsdatter svarede, "Ingen rider på hunde, men de rider på øg og heste".
Jakob Staffensen af Seest: Omkring Sct. Olesdag, som han gik i Hjarup skov og søgte efter noget af sit kvæg, da så han, at en karlsperson havde tvende bæster tilsammen i en tømme og stod bag op til det ene deraf, og ej kunne se andet, end jo karlspersonen havde sin legemlige omgængelse imod naturen med samme ene bæst. Og som Jakob Staffensen kom nærmere til ermeldte person, sagde han til ham, "Føj være din rakker, du burde brændes". Derpå fornævnte person brumlede og mumlede med munden uden rigtig eller forstandig ords udsigelse og straks løb ind i et ellekær, blev flygtig og videre fordulgte sig. Samme bæst, som personen ved stod og omgikkes med, var sortskimlet med sort hale og man, og på det venstre baglår brændt med et mærke som en hjulring lignet efter en halvmåne, og brændet stod opad med begge ender. Men personen, hvem han var, hvor han havde hjemme, eller hvem han tilhørte, vidste Jakob Staffensen ikke.
Anders Vaabens søn, Hans Andersen Vaaben af Hjarup, fremstod og begærede, at som sær snak og spargement er gået, lige som han i forermeldte sag skulle være skyldig, så ville da nu Jakob Staffensen anse og fuldkommen forklare, om han kunne se eller kende, om det var ham, der gjorde forskrevne ubluelighed. Jakob Staffensen aflagde ed på, at det ikke var Hans Andersen, der var skyldig i den nævnte ublu gerning, men han vil ved saligheds ed og forsvar have ham derfra som en ærlig, kristelig, fin ung karl i alle måder --- ---
Daniel Phillip Rask spurgte Ellen Nielsdatter, om hun med hendes udsagte ord til Sidsel Andersdatter havde ment Anders Vaabens søn til nogen æres fornærmelse. - Nej, hun mente hverken den ene eller den anden, men bare i almindelighed udsagde, som sædvanligt er, at det er bedre og mere brugeligt at ride på øg og heste end på hunde.

Fredag den 3. juni 1701:

83b:

Christian Krabbe til Urupgård har stævnet Jens Olesen, boende på Urup, for hans stedsømmer, som er rømt fra Urupgård imod kgl. forordning, nemlig Jep og Laurids Jensen, så vel også, at han ved optegnelse for landmilitsens indrettelse lod den ene skrive til gårde og den anden til Højen, som ikke var i sandhed, og 3) at han lod dem bortrømme imod deres husbonds forbud. Mener, at Jens Olesen bør have sit fæste forbrudt. - Velbyrdige Peder Munch af Madvig og Søren Madsen af Urup: De var beskikket til Jens Olesen for at begære, at de børtrømte stedsømmer skulle skaffes til veje igen. Jens Olesen svarede, at de var bortdraget imod hans vilje til deres formyndere, som havde haft bud efter dem. - Peder Pedersen af Vardbæk og forn. Søren Madsen af Urup: De var 2. pinsedag hos Jens Olesen på Urupgård og forbød ham at lade stedsønnerne bortkomme imod kgl. forordning fra gården. Jens Olesen svarede, at det vidste han vel. - Sønnerne har, siden deres stedfar kom til Uruphgård, været der på gården og ladet sig bruge til avling og arbejde til Jens Olesens nytte og behag, og de er gået til kirke der i sognet og har ladet sig betjene med alterets sakramente og svaret deres anpart af familie- og folkeskat efter præstens mandtal. Og den tid, da optegnelsen af herredsfogeden skete for landmilitsens indrettelse, da lod Jens Olesen den ene af dem skrive til gårde og den anden til Højen, hvilket ikke var sandhed, thi de var begge på Urupgård.
Christian Krabbe fremlagde en attest med edelig bekræftelse på, at sønnerne har boet på Urupgård til sidste pinse.
Niels Olesen af Omvrå på vegne af sig selv og Bertel Lauridsen på Nørbjerg, rette værger på de umyndige drenges vegne protesterede. De er ikke givet kald og varsel. Desuden har drengene selv været i Vejle at præsentere sig til landmilitsens indrettelse, og da blev de udvist og ej for dygtig agtet til enrullering. Loven tilholder ikke, at stedsønner forbliver hos stedfaderen uden formyndernes tilladelse. Formynderne må hensætte deres myndlinge, hvor de de finder det bedst tjenligt for dem.
Christian Krabbe satte i rette, at Jens Olesen bør have sit fæste forbrudt m.m. - Opsat 14 dage.

84:

Hans Poulsen Felding af Store Anst fremlyste til 2. tingdag en sortebrun hoppe, som vangemanden har fundet i kornet på Store Anst mark.

Regimentskriver Jens Ducke lod lyse til skifte efter en del afdøde på ryttergodset: 1) efter Mads Nielsen i Nørre Vilstrup den 8/6, 2) efter Niels Nielsen i Egtved den ---, 3) efter Peder Jensen i Spjarup samme dato, 4) efter Thomas Pedersen i Oustrup den 10/6. - Om nogle på bemeldte steder har noget at fordre, de da vil indfinde sig til de nævnte tider.

Jens Ducke lod fremlægge en aflysning, hvormed bliver aflyst og forbudt, at ingen --- --- afføre nogen slags sæd.

84b:

Fredag den 10. juni 1701:

Amtmanden ved fuldmægtig Knud Jørgensen ctr. den arresterede Jens Hansen Kræmmer af Starup for hans forprang og omløben med kramvarer. Stævning til samtlige Spjarup, Lie og Vollund mænd til at vidne. - Peder Mogensen af Spjarup: Har vel hørt --- men aldrig selv set det. - Laurids Pedersen af Spjarup: Sidste år, da rytteriet var udkommanderet til Holsten, da var Jens Kræmmer i eftersommeren omkring Olufsdag hos Søren Munch i Spjarup, hvor Laurids Pedersen afkøbte ham tobak for en skilling. Samme tid var Jens Kræmmer af oberauditøren udskikket på exekution til at indfordre resterende månedspenge hos rytterbønderne. - Jens Jørgensen af Vollund: Sidste nytårsdag var Jens Kræmmer i hans hus og antændte en pibe tobak. Jens Jørgensen købte tobak af ham for en skilling. Jens Kræmmer udtog den af en tværsæk, som han havde med sig; men om der var mere i tværsækken, ved Jens Jørgensen ikke.

85:

Regimentskriver Jens Ducke ved sin broder Hans Ducke ctr. Morten Orle i Jerlev og hans sønner for ulovlig sæd og des grødes afførsel af rytterbønders jord. --- Simon Knudsens jord --- Begærede dom. Opsat 8 dage.

85b:

Lyst til skifte den 10/6 efter sal. Jørgen Frederiksen i Ris og den 17/6 efter Anders Christensens kone i Vork.

Peder Hof har på vegne af Jep Nissen i Øster Gesten stævnet Maren Jakobsdatter i Vester Gesten til at påhøre benægtelsesed og lide dom angående hendes beskyldning for, at han skulle være hendes barnefader. Sætter i rette, at hun bør lide efter lovens pag. 1001, art. 7 og derforuden for falsk beskyldning og skriftemål stå åbenbart skrifte samt betale sagsomkostninger. - Maren Jakobsdatter gentog, at Jep Nissen og ingen anden var hendes rette barnefader. Opsat 14 dage.

86:

Mathias Phillipi Aal af Kolding på vegne af Laurids Poulsen og hans hustru af Hjarup ctr. Anders Jessen Vaaben af Hjarup og hans søn Hans Andersen for påførte procesomkostninger iflg. tingsvidne af 27/5. Sætter i rette, at de bør betale dem 6 rdl. Opsat 3 uger.

Jakob Staffensen af Seest på vegne af Niels Iversen Fridsted af Eisbøl i Haderslevhus amt (fuldmagt underskrevet af Staffen Simonsen i Eisbøl) har stævnet Anders Mortensen --- --- angående 6 stude, som Staffen Simonsen i Eisbøl har købt af Anne sal. Jep Horskærs i Seest. Vil have bevidnet, at studene er opdrættet hos hende selv på hendes gård i Seest. Studene er angivet for toldsvig af Anders Mortensen, boende ved landevejen norden for Vonsild vangeled, at de skulle være købt i Jylland. - Vidner bekræfter, at studene er blevet født og opdrættet på hendes gård og blev registreret og vurderet på skiftet efter hendes mand. - Anders Mortensen var ikke mødt.

87:

Hans Poulsen af Store Anst fremlyste 3. gang en sortebrun hoppe. Den blev vurderet til 5 rdl.

Fredag den 17. juni 1701:

Christian Krabbe (se 3/6 på fol. 84) ctr. Jens Olesen på Urupgård. Ingen mødte på Jens Olesens side uden bare Staffen Munch, degn i Vorbasse, som frembar en missiv til rettens betjente om, at få sagen opsat, da Jens Olesen på sin hidrejse til tinget pludselig var blevet syg. Staffen Munch har ikke fuldmagt til at svare i sagen. - Christian Krabbe protesterer: Hans udeblivelse forårsager ham og hans bønder stor skade. Kræver dom. - Dom: Jens Olesen har imod forbud og bedre vidende ladet sine to stedsønner drage bort sidste pinse imod kgl. forordning. Han skal skaffe dem til stede og beholde dem til rette faredag. Samt for sagsomkostninger og sin vrange angivelse i mandtallernes indrettelse betale til Christian Krabbe 10 slettedaler.

87b:

For retten blev fremvist 4 ulveunger, som var fanget i Egtved skov, nemlig 1 arf Christen Villadsen, 1 af Peder Mikkelsen og Søren Grøn i Egtved, 1 af Jens Hansen i Vesterby og en af en mand af Herslev.

Regimentskriver Jens Duckes forbud af 1/6 blev læst til 3. ting.

88:

Jens Duckes sag ctr. Morten Orle i Jerlev opsat.

Lørdag den 25. juni 1701:

Stævningsmænd vil afhjemle en stævning fra regimentskriver Jens Ducke til Morten Orle ang. vidnesbyrd på kornsæds afførelse fra ryttergårds grund. Men regimentskriveren er ikke til stede. Der skal stævnes påny.

Laurids Nielsen af Oustrup på vegne af sin moder Anne Andersdatter og sine søstre, et tingsvidne. - Christen Jepsen af Vork gav til kende, at som han efter Guds forsyn og vedkommendes samtykke til ægteskab er forlovet med Anne Nielsdatter i Oustrup, og hendes kære moder Anne Andersdatter ibidem derfor til ham og hans forn. kære fæstemø har opladt og afstanden den halve gård i Oustrup, hun hidtil har beboet, og som hendes sidste sal. mand Thomas Pedersen fradøde, så lovede Christen Jepsen at betale til hver af hans kære fæstemøs 3 søstre følgende: --- --- Maren Nielsdatter: 40 slettedaler --- sengeklæder til en seng eller i stedet derfor 14 slettedaler, en sort klædekjortel eller derfor i penge 10 slettedaler. - Kirsten Nielsdatter: 40 slettedaler, behørige sengeklæder til en seng eller i penge derfor 14 slettedaler, og en sort klædekjortel eller derfor penge 10 slettedaler. - Johanne Thomasdatter: i rede penge efter skiftebrevet af 10/6 1701 63 slettedaler 3 mk. 5½ sk. - At udbetales, når hver af dem er fyldt 18 år, eller forinden, om det behøves. Betalingen er de tre pigers fædrene og mødrene arv. - Han lover aftægt til svigermoderen. - Mikkel Andersen af Oustrup, som er enken Anne Andersdatters broder, samt Lauge Olesen af Refsgård, som er børnenes farbroder, og enkens søn Laurids Nielsen stod til vedermål.

89:

Peder Hofs sag på vegne af Jep Nissen ctr. Maren Jakobsdatter (se 10/6 på fol. 85 og 86) opsat til 1. juli.

Fredag den 1. juli 1701:

Jep Nissens sag ctr. Maren Jakobsdatter opsat 8 dage.

Hans Andersen Vaaben af Hjarup erbød sig i rette at svare på stævning af 10/6 (fol. 86). Mads Phillipsen af Kolding og Laurs Poulsen af Hjarup var ikke mødt. Anders Vaaben og hans søn frikendes derfor, indtil der foreligger ny stævning.

89b:

Herefter fremkom expresse fra Koldinghus amtstue med tvende kgl. allernådigste forordninger, nemlig den 1) angående tolden ved Ribe og Kolding og des distrikts toldsteder, og 2) om afskaffelse af misbrug ved karles indskrivning til militsen.

Fredag den 8. juli 1701:

Nis Jepsen af Vester Gesten på vegne af sin søn Jep Nissen af Øster Gesten begærede dom ctr. Maren Jakobsdatter af Vester Gesten efter stævnemål af 10/6 (fol. 85 og 86). Hun var ikke mødt. - Dom: Ved tingsvidne af 27/5 bevises, at Maren Jakobsdatter ved offentligt skriftemål har udlagt Jep Nissen som barnefader til det foster, hun da gik med, og hun har vedstået beskyldningen her for retten. Hvorimod Jep Nissen har befriet sig ved sin ed. Han bør være fri for hendes beskyldning, og hun bør lide for løgnagtig beskyldning efter lovens 6-13-26 samt betale sagsomkostningerne med 2 rdl.

90:

Fredag den 15. juli 1701:

Læst kgl. plakat om tobaksforpagtningen.

Fredag den 22. juli 1701:

Jørgen Sørensen og Christen --- --- Nørre Urup lod fremvise en ulveunge, som de havde fanget, og begærede betaling fra samtlige herredernes beboere.

90b:

Peder Hof lod læse kgl. konfirmation angående at han for betaling må gå i rette og svare til højesteret samt alle over- og underretter for alle, som begærer hans tjeneste.

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtige Claus Selleman har stævnet Peder Sørensen i Glibstrup, hans søn Hans Pedersen ibidem og Nis Garp i Noes angående noget jord. Der er ikke varslet til syn, så stævningen afvises.

Regimentskriver Rasks fuldmægtiges sag ctr. Gravers Dynesen i Store Anst opsat 14 dage.

Peder Hof på vegne af postmester Hans Lund af Kolding ctr. Johan Buck i Høllund for resterende tiende. Sagen står i forlig. Opsat 14 dage.

91:

Samme ctr. Johan Bucks hustru Tebea von Werden i Høllund for gæld til Kirsten sal. Bertel Krogs i Bølling, et lån på 11 slettedaler. Johan Buck svarede, at han kendte intet dertil, men pengene burde være søgt ved skiftet efter hans sal. formand. Med henblik på forlig opsat 14 dage.

Fredag den 29. juli 1701:

Peder Hof på vegne af Knud Christensen af Bindeballe ctr. Christen Mathiesen ibidem for injurier. - Jørgen Jakobsen vidner: Sidste søndag for 14 dage siden, da granderne havde holdt grandestævne og gik på gaden hjemad, da hørte han, at Christen Mathiesen skældte Knud Christensen og sagde, han var en gammel skælm og en rakker og rakkerunge, hvilket Knud Christensen bad, de nærværende bymænd ville drages til minde. Jørgen Jakobsen vidste ikke, at Knud Christensen havde givet årsag til sådan ubillig overskælden. - Christen Mathiesen er ikke mødt.

Fredag den 5. august 1701:

92:

Hr. Peder Storm af Egtved ctr. Bertel Nielsen, sognefoged i Rugsted, angående 1) hans halve tiendes angivelse, 2) en mærket kviekalvs forholdelse, og 3) ukvemsord, som Bertel Nielsen skal have angrebet tiendetagerne med. - Tiendebeskikkelsesmændene: De havde været hos Bertel Nielsen for at fornemme, om han ville aflevere den mærkede tiendekalv, som den 28. juni i hans gård blev mærket. Han havde svaret nej, men hvis de ville have penge eller en af de andre, kunne de få det. - Christen Poulsen af Rugsted. Var hos den 28. juni, da tiendetagerne kom i Bertel Nielsens gård at tiende, og da bemeldte tiendetagere udmærkede af trende et, som var det tiende efter loven. Da de mærkede kalven, sagde Bertel Nielsen: "Jeg tror ikke; I ville gøre gevalt imod mit hus". - Rasmus Jensen Degn: Var med i Bertel Nielsens gård den 28/6. Inde i huset havde Bertel Nielsen sagt: "Jeg tror ikke, I vil gøre mig gevalt i mit eget hus". Og da de var kommet ud i gården, sagde han, at ham skete --- --- han ville klage det for amtmanden. Opsat 8 dage.

92b:

Fredag den 12. august 1701:

Læst forordning om, hvor længe bønderne skal være pligtige at fodre præstens tiendekalve.

En del bønder fra Skanderup, Anst og Gesten sogne fremkom og sagde, de var stævnet af ridefogeden på Estrupgård med deres fæstebreve for at bevise, hvilke kirkejorder de havde i fæste. Ridefogeden var ikke mødt.

Fredag den 19. august 1701:

93:

Peder Hof på vegne af amtskriver Niels Hansen har stævnet Seest bymænd til syn på gårdenes brøstfældighed samt for resterende landgilde. - Stævningen er givet for sent.

Peder Hof på vegne af Knud Christensen af Bindeballe ctr. Christen Mathiesen ibiden. Stævningsmændene har talt med hans fader Mathias Snedker og stedmoder Anne Vellings. Men Christen Mathiesen er ikke mødt. Sætter i rette, at han dømmes efter lovens 6-21-2. Da sagen angår ære og derfor behøves meddomsmænd, opkræves disse. Opsat 3 uger.

93b:

Tulle Hansen af Knudsbøl ctr. Jens Thomsen og Peder Knudsen ibidem for ulovlig afpløjning og påfølgende afførsel af ---. Synsmænd opkræves.

94:

Oluf Buck, Niels Gregersen, Thomas Ulf og Gregers Thomsen, alle af Skanderup, gav til kende, at som de den tid, skiftet efter sal. Jens Nielsen i Skanderup, og Espen Knudsen der igen i boen indkom og tog enken Karen Thygesdatter til ægte, blev af Espen Knudsen udlovet til sal. Jens Nielsens efterladte umyndige børn og arvinger, nemlig Mads Jensen, Anne Jensdatter, Sidsel og Else Jensdøtre, en anselig sum penge med videre for al deres fædrene arv, hvilken arv forblev i boet hos enken og stedfaderen og endnu står der til rest, så forn. børns formyndere (de ovennævnte) ej ringeste skilling eller skillings værd deraf har fået og endnu ikke kan få det, medmindre stedfaderen og moderen derover skal ruineres og stedet --- --- Espen Knudsen bekræftede, at formynderne ganske intet havde fået undtagen en lille sorthjelmet ungnødsstud, som drengen Mads Jensen særdeles med alle vedkommendes samtykke blev givet og hans formynder Oluf Buch til sig annammede og lod græsse og overføde i 3 år, årligt for 1 rdl. 12 sk., som beløber sig til ialt 3 rdl. 2 mk. 4 sk., hvorefter han solgte studen for 9 rdl. og endnu har pengene hos sig drengen til bedste, når foder og græsleje fratrækkes.

94b:

Fredag den 26. august 1701:

Jens Sørensen Grøn af Jerlev har stævnet løjtnant Cort Prats enke Tebea von Werden i Høllund og hendes børn og arvinger til at påhøre læsningen af en dom af 27/8 1700 og straks betale gælden samt omkostninger eller være undergivet indførsel i gården. - Johan Buck var til stede på sin hustrus vegne. Han svarede, at det var billigt, at Jens Grøn skulle nyde betaling herfor, og ville stille ham tilfreds i mindelighed. - Jens Grøn krævede betaling uden ophold. Det fik han skrevet på dommen.

95:

Oluf Mortensen Bøgvad af Fuglsang lovbød til 3. ting den halve gård i Bølling, som han og hans hustru Maren Jepsdatter sidst beboede. Hans søn Hans Olesen af Bølling og trolovede fæstemø Maren Poulsdatter begærede skøde.

95b:

Skødet.

96b:

Den 31. august 1701:

Efter begæring fra toldinspektøren og -forvalteren ved Kolding toldsted samt kaptajnløjtnant Daniel Langenou af oberst Detlev Brochdorfs regiment til hest og efter kgl. forordning om konfiskationssager og forordning om tolden ved Ribe og Kolding holdtes ting i Jep Iversens hus Skanderup over en sag angående 11 stude, som af kaptajnløjtnant Langenou skal være angrebet med formening, der skulle være forøvet toldsvig med dem.
Rettten blev betjent af herredsfogeden Bertel Pedersen på Amhede, herresskriver Bartram Pedersen af Lejrskov samt 8 tingmænd.
Toldkontrollør Hans Lund af Kolding har stævnet Svend Christensen af Hjarup, der skal fremvise sin adkomst til de anholdte okser, som formenes at have passeret toldstedet ulovligt. - Spørgsmål til Svend Christensen: 1) Hvor blev kvæget anholdt? - Syd for Skanderup mellem Vamdrup og Hjarup, hvis marker sammengrænser. - 2) Hvorfra han var kommet med studene? - Fra Bjert og Bramdrup nord for Kolding i Jylland. - 3) Hvad tid og vej han drev dem? . Om højlys dag lige ad landevejen på Lejrskov mark og på nærmeste hjemvej til Hjarup i Anst herred, som Hans Lund nu påstår ligger syd for Kolding. - 4) Hvorfor han drev Kolding toldsted forbi, som agtes at være nærmere vej. - Han havde mangel på fodring og græs hos sig selv, så vel og for lungesygdom og svaghed iblandt kvæget forgangne år havde han lejet fodring og græs i Nørre Bjert og Bramdrup til sit kvæg, og nu ville han have det tilbage og drev det samme vej hjemad, som han havde drevet det dertil. - Sr. Hans Lund proponerede og formodede, at som Svend Christensen har drevet den vej ad Rolles mølle, og det er en strøm eller arm, som flyder af Kolding å og er forbudt at drive over uden om toldstedet, at da ved sådan andrift er ej retteligt efter kgl. forordning omgået. - Videre spurge sr. Knud, om ikke Svend Christensen var bevidst, at kgl. forordning var forkyndt, da han hentede kvæget fra Bjert og Bramdrup, at sådan drift toldstedet forbi ej måtte ske. - Han svarede, at han havde hørt tale om en kgl. forordning om toldens erlæggelse at være forkyndt, men tilbød med ed at bekræfte, at han ej vidste --- --- at være forbudt --- --- Han vidste ikke, at han med sit rette tilhørende kvæg skulle angive noget på toldsted, når han eller nogen i Anst herred, boende i Jylland, skulle hensætte deres kvæg til eller fra deres hus til fodring eller græsning inden for toldstederne.
Hans Lauridsen Holst på vegne af kaptajnløjtnant Daniel Langenou fremlagde en attest:Svend Christensen erkender at have drevet 11 stude, de 5 hentet fra sognefoged Christen Hansen i Bramdrup og de 6 fra Anders Smed i Bjert. De 4 har gået i græs. Tre er købt af ham. Attesten er dateret Skanderup den 25. august og underskrevet af Svend Christensen med egen hånd. - Svend Christensen svarede, at som han selv hverken kan skrive eller læse skrift, så nægter han ej, jo med 11 ham tilhørende stude at være optaget med på Skanderup mark af kaptajnløjtnanten. Men i attesten står, at de 5 er fra Bramdrup, da dog de 3 var derfra og de andre fra Bjert.
Hans Lauridsen Holst fremlagde brev fra toldkontrollør postmester Hans Lund i Kolding til kaptajnløjtnanten, at han vil gøre anstalt til sagsøgning.
Hans Lauridsen Holst spurgte Svend Christensen, hvor mange af de 11 stude der tilhørte ham selv, hvor de var opdrættet, og når de var købt. - Svend Christensen svarede og formente noksom derom at have givet vedbørlig forklaring. - Om han havde hos sig ved studenes drivelse bevis på, at de tilhørte ham? - Svar: Vidste ikke, at han skulle søge eller have bevis på sit eget kvæg.
Hans Lund fremlagde attest fra toldforvalter Hans Pedersen i Kolding af 31/8, at Svend Christensen ikke i år har angivet nogen stude på Kolding toldkammer til at ville have ind i Jylland på græs eller ud igen til sig selv. - Han satte i rette, at studene skulle konfiskeres.
Hans Lauridsen Holst på vegne af kaptajnløjtnanten satte i rette, at Svend Christensen straks bør fremvise studene her ved retten, så man kan se, om de var til stede eller ikke, og at studene skulle tilhøre kaptajnløjtnanten og Svend Christensen bøde for hver stud. Begærede dom inden tvende solemærker.
Peder Hof på vegne af Svend Christensen fremlagde til uskyldigheds bevis en attest underskrevet med en del mænds hænder og navne. - Anders Pedersen Smed og Jesper Gris i Nørre Bjert bekræftede attesten at være sandfærdig. - En attest fra Bramdrup blev bekræftet af Hans Christensen ibidem.
Jep Christensen, Christian Madsen, Jep Lassen og Knud Lauridsen, alle af Hjarup, bekræftede, at de 9 stude tilhører Svend Christensen og er født og opdrættet i Hjarup, og de er nu her i Jep Iversens gård i Skanderup.
Anders Pedersen Smed af Nørre Bjert bekræftede, at Svend Christensen har købt 2 stude af ham. Svend Christensen havde hensat 11 stude til fodring, og 2 af dem var døde. Derfor købte han de 2 i stedet.
To mænd af Skanderup har vurderet kvæget.
Jep Iversen af Skanderup, Niels Hansen ibidem, Jep Snogdal og Knud Christensen af Hjarup kautionerer for Svend Christensen, at de 11 stude skal forblive til stede til sagens uddrag. De vil svare til vurderingssummen.
Peder Hof mente ikke, at kaptajnløjtnanten havde haft ret til at anholde de 11 stude. Han har ikke bevist, at de er drevet på forbudte steder, mindre nogen toldsvig dermed begået. - Fremlagde dom af den kgl. kammerret af 15/12 1684, hvori ej meldes om andre forbudne vadesteder end Skodborg å, som Svend Christensen ej beviseligt er kommet over. Han har bare drevet sit kvæg den retteste og nærmeste vej til og fra sit hus. Svend Christensen bør have sit kvæg igen og kaptajnløjtnanten betale erstatning.
Hans Lauridsen Holst anfører, at ingen køb eller drift må ske undtagen på de forordnede tider om året. - Opsat til lørdag den 3. september.

100:

Fredag den 2. september 1701:

Peder Hof på vegne af amtskriver Niels Hansen har stævnet samtlige Seest bymænd til syn på gårdene. - Nogle bønder er stævnet for resterende landgilde. - Niels Mansen i Seest er stævnet, fordi han ikke har efter den tilsendte memorial i rette tid givet varsel for alt ovenmeldte, som han for retten den 19. august selv har tilstået, hvorved han har forårsaget forgæves rejser til tinget.
Restancerne: De indstævnede bønder vedstod restancen og beklagede, at deres umulighed både for forrige åringers misvækst og dyre kornkøb samt deres kvægs svaghed og dødelig frafald har været og endnu er så aldeles stor og dem overliggende, at de hverken har kunnet formå og ej heller endnu kan formå at betale restancen. De beder om, at den må forlades dem, på det de ej i største armod fra gårde og huse skulle geråde. Og særdeles beklagede sig Mads Simonsen over den store ulægelige svaghed, hans hustru i langsommelig tid har været og endnu er bebyrdet med, hvorpå han al sin middel og formue har anvendt og dog ingen hjælp erlanget, foruden at en del af hans kvæg er bortdød. - Da henseende til bøndernes umulighed og armelige tilstand er sagen opsat i 14 dage.

101:

Lørdag den 3. september 1701:

Se 31/8. Konfiskationssagen ctr. Svend Christensen i Hjarup. - Retten blev sat i Jep Iversens hus i Skanderup. - Postmester og toldkontrollør Hans Lund begærede dom. - Hans Lauridsen Holst på vegne af kaptajnløjtnant Langenou begærede ligeledes dom.
Peder Hof på vegne af Svend Christensen proponerede, at som Hans Lund sidste tingdag påstod, at Svend Christensen skulle være optaget med de 11 stude sønder Kolding på Skanderup mark, som skulle være på forbudne steder, så erbyder Peder Hof nu sligt anderledes med velvidende vidner at bevise. - Hans Lund krævede dom straks, men Peder Hof formodede, at loven ikke blev ham nægtet eller hinderliggjort, og ønskede at fremfære vidner. - Da efterdi her frembydes vidner at føre til sagens oplysning, som højlig beøves, så blev samme frembudne vidner af herredsfogeden tilstedt.
Vidnerne er: Jep Buch, Anders Jepsen, Niels Jepsen i Nagbøl, Hans Bull, Oluf Christensen, Peder Nielsen af Gelballe. - Peder Hof spurgte dem, at som de var gamle, fornuftige mænd, som længe her i herredet og egnen har været bosiddende, de da med rette samvittigheds sandhed ville vidne om, hvad de ved om, at enten Skanderup mark eller Hjarup by eller mark at være forbudne steder. --- --- om nogen af kongens bønder, som på samme steder bor, at de jo med kvæg og bæster uforhindret hidindtil har måttet dreven og ført til og fra deres huse og gårde på den nørre side, og om forn. Hjarup og Skanderup og Vamdrup sogne og byer jo ligger i nørre Jylland i Koldinghus amt i Anst herred, og om ikke Skodborg å og de steder, som gør skel imellem Nørrejylland og Sønderjylland og er forbuden at overdrive, ligger en temmelig lang vej sønden og sydvest for Hjarup, Skanderup og Vamdrup sogne. - De aflægger alle ed på, at det forholder sig, som Peder Hof har beskrevet det. Til yderligere bevis fremlagde Peder Hof en dom af Kolding Rådstue d. 31/1 1662, hvis slutning blev læst og påskrevet. - Efter disse usvækkede beviser formodede Peder Hof at få fornøjelig dom til Svend Christensens frelse og tilføjede skadelidelses restitution.
Hans Lund protesterede. Mente at den seneste kgl. forordning om toldsvig ophæver alle gamle og forrige brugeligheder, så Peder Hofs påståelse ikke bør agtes gyldig. - Peder Hof formente, at forordningen ej strider eller forbyder noget imod loven. Han spørger Hans Lund og Hans Lauridsen Holst, om de kan bevise, at Svend Christensen ville uden tolds erlæggelse til den søndre side bortsælge eller havde solgt de 11 stude, eller ville drive dem andetsteds hen end til hans egen gård og til dens fornødenhed og avlings vedligeholdelse bruge dem. - Hans Lund svarede, det ej var troligt, han ville bruge så mange stude til hans gårds avling, såsom de pløjer med heste og ej med stude. - Hans Lauridsen Holst kunne ikke gøre nogen forklaring derom, men som forordningen tilholder, at ingen drifter eller købmandskab i disse tider er tilladt, ej heller Svend Christensen nogen bevis har haft hos sig, så formenes, at studene bør konfiskeres til kaptajnløjtnanten.
Svend Christensen bekræftede med ed, at formålet med at hensætte de 11 stude til foder og siden hente dem hjem igen, alene havde været til hans egen gårds avlings vedligeholdelse. Og at han ikke har begået eller villet begå toldsvig, og han har ikke vidst, at studene skulle være blevet drevet over forbudne steder, eller at han nogen steder skulle tage eller forevise noget bevis. ej heller, at Rolles mølle, som var og er den nærmeste og almindelige rette vej til hans gård og by, skulle være eller nogen sinde har været forbudt for ham eller andre indbyggere her i Anst herred.
Dom: Det er bevist, at Svend Christensen ikke har købt studene til forprang og heller ikke har drevet den over nogen forbudte steder, men ad den rette almindelige vej. Og han har med sin ed bevist, at han hverken har begået toldsvig eller har villet begå toldsvig. Dommeren kan ikke frakende Svend Christensen hans rette tilhørende stude til konfiskation. Svend Christensen frikendes. Og kaptajnløjtnant Langenou, som med anholdelsen ikke har søgt andet end kongens interesse, bør ligeledes være fri for alle prætentioner.

103b:

Fredag den 9. september 1701:

For retten fremkom Christen Mathiesen af Bindeballe og tilkendegav, at som nogen tvistighed er forefaldet mellem ham og Knud Christensen angående ærerørige ord, som Christen Mathiesen vedstof for rettenden 29. juli, så tilstod han, at han i ubesindig og misforstandig hastighed samme ord har udtalt. Han ved ikke nogen skellig årsag. Beder om forladelse og gør afbigt.

104:

Fredag den 16. september 1701:

Oberforster og vildtmesters fuldmægtige Thomas Bang lod fremstille for retten Jens Jepsen af Uhre, som med heste og vogn af skovrider Jens Ibsen var optaget i Ferup skov og på vognen havde noget egetræ. - To mænd har vurderet heste og vogn samt læsset. Hestene er gamle og udlevede og agtes udygtige til arbejde. De vurderes med vognen til 4 rdl. 2 mk. Læsset består af nogle ganske unyttige stykker egetræ, ej brugeligt til andet end i nødsfald til brændsel, agtes ikke nogen vurdering værd. Dog kunne det ene stykke træ være rodhugget. Det er i tykkelse som en fjerding. Thomas Bang fordrede kaution for det vurderede. Så tilstod kgl. majestæts kirkeskriver Jep Jensen af Vester Nebel, at han ville kavere derfor, indtil han havde talt med oberforsteren. - Thomas Bang tilbød, at om nogen ville købe træet, skulle de få det for billigt værd. Men aldeles ingen begærede det til købs.

104b:

Thomas Bang angav, at i Nis Andersens gård i Egholt er fundet 2 rodhugne risege, en risbøg til hjulfplg sønderslagen og et læs nye hugne båndstænger, som endnu befindes på hans vogn, som står i skovriderens gård i Geising. - Opsat 8 dage.

Thomas Bang har stævnet Nis Garp i Noes med hans hustru og sønnen Jokum angående, hvad bier og honning de - som formenes - uforsvarligt i skoven skal have taget, udhugget og sig bemægtiget
Christian Jensen i Geising vidner: En dag i sidste uge, som han ville gå ud efter sine bæster, da kom Nis Garps hustru Dorthe til ham og sagde, hun havde nogle bier i et træ i skoven, som var hendes egne. Hun bad ham hjælpe hende at hugge bierne ud. Han hjalp hende honningen ud af en eg i Noes Kogang, ca 3 stob honning og bier tilsammen.
Hans Poulsen i Geising: En morgen kom skovrider Jens Ibsens søn Jakob til ham og sagde, at hans fader havde fundet nogle bier i skoven ved Noes, og han var redet over til oberforsteren på Drenderup og ville give ham det til kende. Hvorfor faderen havde befalet ham at have opsyn med bierne, til han kom tilbage fra Drenderup. Han begæreder derfor, at Hans Poulsen ville gå med ham og se til bierne, og da de kom gående til træet, da var Christian Jensen ved Dorethe Garps og hendes søn, der tog honning og bier ud i en balje, der vel kunne rumme 3 stob honning og bier. Hans Poulsen og Christian Jensen og Jakob Jensen gik derfra, men Dorete Garps og hendes søn beholdt honningen.
Jokun Garp mødte og tilstod at have været med til at tage honningen, såsom det var deres egne bier, og de havde siddet i et træ på deres ejendomsskov siden sidste år.
Thomas Bang forlangte bevis på, at det var deres bier, som sidste år var fløjet bort fra dem ind i det træ, som de nu blev taget af, og at de havde fulgt dem samme tid der til stedet. Jokum Garp svarede, de ej havde andet bevis end dem selv.

105:

Thomas Bang har stævnet Søren Sørensen i Geising til at påhøre forbud angående det kvindfolk, Maren Christensdatter, han har hos sig i huse til trods for tidligere gjort forbud fra skovrider Jens Ibsen efter befaling fra oberforsteren.
Hans Sørensen af Geising vidner: Mandag for 14 dage siden lånte han Maren Basses ibidem et bæst til mølle, og på samme bæst var et bidsel af læder med små jernstykker i, og på vejen løb samme bæst med bidslet på fra drengen Morten Basse, som førte det, og efter at bæstet var kommet til Geising med bidslet, da blev bidslet borte, hvor da Hans Sørensen lyste og søgte om sit bidsel og endelig efter kundskab fik at vide, at Maren Christensdatter, som er til huse hos Søren Sørensen i Geising, havde taget det af bæstet. Han adspurgte derfor hende derom og begærede, hun ville fly ham det igen. Men hun derimod højlig forsvor og nægtede det. Siden blev hun af Hans Hansen ibidem strengelig formanet og tilholdt at fly Hans Sørensen sit bidsel igen,. --- Dagen efter gik Hans Sørensen til Maren Christensdatter og begærede, hun ville fly ham hans bidsel igen, såsom han vidste, hun havde taget det. Da først leverede hun ham hans bidsel igen.
Hans Hansen af Geising: Han bekræfter ovenstående vidnesbyrd. Han så øjenskinlig, at hun tog bidslet af Hans Hansens (!) bæst, efter at den var løben fra drengen. Og Maren Christensdatter har forlokket Hans Hansens umyndige søn og givet ham nødder, hvorved hun har tillokket ham, at han tog brød fra hans forældre i løndom og gav hende derfor, så barnet derover hårdeligen blev straffet, indtil han bekendte og det blev åbenbart, og derefter gik Hans Hansen til Søren Sørensen, som forn. Maren Sørensdatter(!) var i huse hos, og forbød ham, at han ej længere måtte huse og hæle bemeldte Maren Christensdatter --- --- for sådan mere deslige utroskab var berygtet --- da lovede Søren Sørensen, at hun ej længere skulle blive i hans hus.
Søren Sørensen og Maren Christensdatter vedstod for retten vidnesbyrdet.
Ebbe Clausen(?): Engang som han og hans svend var i Ribe og der imidlertid lå en dynge havre tærsket på loen, og forn. Ebbe Clausen ved hans hjemkomst savnede, at der var taget en temmelig del af hans havredynge i loen, så fik han efter lang bespørgelse sandelig at vide, at foromvundne Maren Christensdatter havde forlokket hans tjenestedreng, som i hans fraværelse var hjemme, at han havde taget af havredyngen, og hun tog det af ham, hvilket både Maren Christensdatter og drengen da selv for ham, inden drengen fik sin løn, måtte tilstå.
Dette tilstod Maren Christensdatter nu selv for retten ej at kunne nægte, og at hun for havren bandt drengens fødder i et par strømper.
Søren Sørensen blev spurgt, om ikke skovrider Jens Ibsen adskillige gange forhen havde forbudt ham at huse eller hæle Maren Christensdatter. Det tilstod Søren Sørensen nu for retten.
Thomas Bang forbød nu offentligt, at Søren Sørensen eller andre af skovridergodsets beboere hende enten ved nat eller dag, hemmeligt eller åbenbart, må huse eller hæle efter denne dag i nogen måder under påfølgende straf efter loven. Han havde sine øvrige prætentioner til Søren Sørensen forbeholden, hvorfor Jens Ibsen også nu hermed opsagde sin kaution for Søren Sørensen --- så vidt hans gårdsparts vedligeholdelse angik.

106b:

Peder Hof fremlagde på vegne af amtskriver Niels Hansen syn på Seest bys gårde.

Samme fremlagde restance (se 2/9 på fol. 100 og 101). Opsat 14 dage.

Fredag den 23. september 1701:

107:

Poul Gjermandsen i Bølling og tre andre mænd bliver opnævnt til at være overværende i Høllund den 8. oktober om morgenen tidligt ved solopgang sammen med rettens middel for at gøre Jens Grøn af Jerlev lovmæssig indførsel efter forudgående dom her af tinget den 27. august 1700 og bekræftelse af 27. august 1701.

Fredag den 30. september 1701:

Amtskriver Niels Hansen ctr. skyldnere i Seest. Se 2/9 på fol. 100-101 og 16/9 på fol. 106. Opsættes 14 dage.

Regimentskriver Jens Ducke har stævnet Maren sal. Niels Gilladsens i Egtved angående hendes armelige tilstand og uvederhæftighed til at bebo og vedligeholde den ryttergårdspart, hun hidtil har beboet i Egtved. Opsat 8 dage.

107b:

Fredag den 7. oktober 1701:

Regimentskriver Jens Duckes broder Hans Ducke fremlagde en restance over alt, hvad sal. Niels Gilladsen og hans efterladte hustru i Egtved af forrige regimentskriver er blevet forstrakt. - Vidner: Enken er så aldeles i største armod gerådet, at hun hverken har kvæg eller bæster, midler eller formue i ringeste måder, hvorken til gælds betaling eller til gårdens vedligeholdelse, men må frastå og forlade gården.

108:

Fredag den 14. oktober 1701:

Læst forordning om kornskatten.
Læst forordning om fallitter.
En forordning af 1690 ophæves.

Skovfoged Laurids Christensen af Skærup på vegne af amtskriver Niels Hansen ctr. skyldnere i Seest. De stævnede er ikke mødt. - Dom: De skal betale deres resterende landgilde.

108b:

Fredag den 21. oktober 1701:

Skovfoged Jonas Krøger fremlagde syn på olden i Anst herreds skove.

109:

Skovfoged Laurids Christensen af Skærup fremlagde syn på olden i Jerlev herreds skove.

109b:

Fredag den 28. oktober 1701:

Skovløber Christen Olesen på vegne af oberforsteren og skovrider Jens Ibsen har stævnet rytterbønderne Nis Andersen i Egholt og Nis Garp i Noes. Stævningen afvises.

110:

Løjtnant Forsberg på vegne af grevinde af Skack på Gram ctr. Mikkel Vedstesen og Hans Iversen i Skanderup angående en hest, sadel og bidsel, som de på markedet ved Kliplev uden nogen øvrigheds sigelse og uden bevis Morten Jørgensen har frataget. - Jep Vidstesen af Skanderup på vegne af sin broder Mikkel Vidstesen mente, at han ej var stævnet efter loven på det sted, som han tjener og holder dug og disk, men varslet at være givet for hans faders dør og bopæl, som er en ryttergård, og regimentskriveren er ikke kaldet. - Stævningen afvises.

Søren Eskesen af Sønderby har stævnet Mads Pedersen i Ankelbo til at vidne og tilstå, om han jo ikke af sin tjeneste godvilligt har forløvet Anne Nielsdatter, samt at lide dom i sagen. Stævning til Mads Pedersens hustru Mette Jørgensdatter angående af hvad årsag hun fornævnte Anne Nielsdatter hendes klæder har forholdet og ang. grove og ubeviselig æreskænden.
Vidner: Dagen før Mikkelsdag, som de fulgtes med deres nabo Søren Eskesen til Ankelbo, da gik Søren Eskesens broderdatter Anne Nielsdatter, som tjente Mads Pedersen, og slog lyng straks ved Ankelbo. Straks begyndte Anne Nielsdatter at skrige og råbe, hun sagde, at hun kunne ikke være der længere i tjeneste, for hendes madmoder hende ilde omgik og ej alene hende ilde udskældte for horeri at skulle begå med manden og madfaderen Mads Pedersen, men endog havde slaget hende. Så kom Mads Pedersens hustru Mette Jørgensdatter til dem og sagde, at Anne Nielsdatter skulle søge sit arbejde igen. Pigen svarede, hun kunne ikke være der længere for den onde og hårde beskyldning, hendes madmoder tillagde hende med horeri. - Mette Jørgensdatter sagde, at Anne Nielsdatter samme morgen havde ligget hos hendes mand i vognskjulet, og hver kunne se, hvad de der havde bestilt. Derpå bad pigens farbroder om, at hun måtte få sine klæder og komme fra med ham, hvorti manden Mads Pedersen svarede, at hun gerne måtte passere, han ville ikke have hende en time længere i tjeneste. Derpå hustruen slog og sparkede pigen, skældte hende for at være en hore, sagde, hun skulle gå til hendes arbejde, og hun skulle således handle med hende, hun ej mere skulle tjene nogen ærlig mand. Så skildte de fornævnte mænd derfra, og pigen Anne Nielsdatter fulgtes med dem. Men Mads Pedersens hustru beholdt en del af pigens bedste klæder.
Christen Nielsen og Oluf Jensen af Hindum: Torsdag efter Mikkelsdag gik de hen til Mads Pedersens gård i Nørre Ankelbo med Søren Eskesen af Sønderby for at forhøre Mads Pedersens og hustrus ord og mening om Anne Nielsdatters forhold i hendes derværende tjeneste, med begæring, de hendes tilbageholdte klæder ville lade følge. Dertil svarede Mette Jørgensdatter, at de skulle have djævelen, brugte mange onde skændsord og løb fra dem. Men Mads Pedersen gav gode ord, bød godt til, sagde at have givet hende forlov, ville gerne hjælpe til at fly pigen hendes klæder igen, havde intet over hende at klage enten for arbejde eller i andre måder; men hendes klæder var i hans hustrus kiste under lås, som han ikke kunne oplukke uden nøgle, som han ikke havde. Derefter kom Mette Jørgensdatter igen og sagde, at pigen skulle ikke få sine klæder igen, om det end skulle koste 100 daler, og pigen skulle komme i hendes tjeneste igen, eller djævelen skulle føre hende deri. hvortil Søren Eskesen sagde, Nej, hun havde været der længe nok og kom der ikke mere. Mads Pedersen svarede, at han havde givet hende forlov og kunne ikke have hende for hans hustrus mistanke. Hvorpå de skiltes derfra, og pigens klæder beholdt Mette Jørgensdatter.
Og formedelst dagen er forløben og her ej længere for aftens mørke kan ses at skrive eller holdes rettergang, beror saggivelse og domssigen til idag 14 dage.

111b:

Skovløber Christen Olesen af Verst har stævnet Tulle Nielsen (!) i Knudsbøl for ulovlig skovhugst. Regimentskriver Jes Ducke er stævnet som forn. Tulle Hansens (!) forsvar - Hans Ducke protesterede på regimentskriverens vegne: Christen Olesen er selv stævnet til at vidne i sagen, formener, han så ikke bliver tilstedt at være sagsøger. Christen Olesen må fremlægge behørig fuldmagt, eller stævningen må kendes ugyldig. - Christen Olesen tilstår, at han selv er stævnet, og at han ikke har fuldmagt til at føre sagen. Stævningen afvises.

112:

Fredag den 4. november 1701:

Søren Eskesen af Sønderby ctr. Mads Pedersen og hustru Mette Jørgensdatter i Nørre Ankelbo ang. Mette Jørgensdatters onde medfart og beskyldning mod Anne Nielsdatter. Opsat 14 dage med henblik på mindelig løsning.

Fredag den 11. november 1701:

Mikkel Hansen af Jerlev efterlyste en brunblæset hoppe i sjette år.

Velbårne jomfru Else Catharina Due på Sønderskov og medarvinger efterlyste til 1. ting to af Sønderskov hovedgårds underliggende bønder i Bække: Søren Frandsen og Niels Madsen. Niels Madsen har den halve gård i Bække til fæste, som sal. Søren Iversen tilforn beboede. Han er rømt for ca. 5 måneder siden. Hvis de ikke indfinder sig igen, må der gå rømningsdom over dem.

112b:

Fredag den 18. november 1701:

Regimentskriver Jens Ducke fremlagde ved sin fuldmægtige Hans Ducke en af gamle Simon Sørensen i Dons til amtmand Woida indgiven klage af 15/10 med amtmandens påskrevne resolution og stævnede dermed Sr. Peder Pedersen, forpagter på Nygård, for overfald på kgl. majestæts rytterbonde gl. Simon Sørensen i Dons med hug og slag samt ubekvemsord. - Som vidner er stævnet løjtnant Hans Casper Jering i Jerlev, Thomas Sørensen, tjenende på Nygård, Søren Iversens søn af Brakkerne og Jens Kræmmer i Starup. - Af disse er kun Jens Kræmmer mødt.
Jens Kræmmer: En dag i oktober var han på Nygård med et brev fra oberauditør Vogt. Simon Sørensen den ældre af Dons var der også. Der passerede nogle ord mellem Simon Sørensen og Peder Pedersen. Straks gik Simon Sørensen nedad fra borggården til ladegården, og Peder Pedersen fulgte efter, råbte og sagde adskillige gange til Simon Sørensen, "Ud af min gård, din hundsfot". Simon Sørensen svarede, "Ja, hr. amtskriver, jeg skal vel gå". Derpå Peder Pedersen med en pisk i hånden straks slog på Simon Sørensen. Denne bad ham og sagde, "Hr. amtskriver, holder op".. Men Peder Pedersen slog ham med den store ende af piskeskaftet. Dernæst gik Simon Sørensen bort af gården.- Opsat 14 dage.

113b:

Hans Ducke har på vegne af kammeradvokat Nicolaus Friis stævnet Peder Andersen af Hesselballe og hans svend Peder Nissen, som skal forklare om nogle stude, som skal have stået i deres gård sidste pinseuge, hvem de tilhørte, hvorfra de var kommet, og hvor de drev hen.
Peder Andersen: To drenge kom drivende med dem en aften til hans gård. Den ene sagde sig at være Jørgen Nielsens dreng af Andkær og den anden en anden mands dreng der af byen, som han ikke kendte. Studene blev stående i gården om aftenen. Og drengene gik deres vej næste dag. Derefter drev Peder Andersen studene norden for Lejrskov kirke og leverede dem der på heden til to karle, den ene ved navn Isak og den anden ved navn Christian, som sagde sig at være oberforsterens karle på Drenderup, hvilke tilforn havde bedt Peder Andersen, at han ville dertil fra sit eget drive studene. Der var ca. 14 stude. Peder Andersen og de to karle var taget ind til Knud Nielsens hus i Asbøl, og de havde drukket en gang omkring, og så drog Peder Andersen på sin hjemvej.
Peder Nissen: Studene var der, da han kom hjem fra pløjningen, og de var der, da han næste dag gik til plovs.

114:

Regimentskriver Jens Ducke lod lyse til skifte efter nogle afdøde på ryttergodset: Søren Vestergaards hustru i Verst den 2/12, Jens Christensens kone i Vork og Niels Pedersen ibidem samme dag, Morten Hansens hustru i Højen og Peder Christensen i Ågård den 3/12.

Jep Hansen Smed af Lille Anst har stævnet Jep Pedersen Skræder ibidem til at høre læst og vedstå eller fragå den kontrakt, som han i dannemænds overværelse frivilligt har indgået: Jep Pedersen Skræder har opladt sin gård til Jep Hansen Smed og sin datter Dorete Jepsdatter imod aftægtsydelser.
Kontrakten blev oplæst for Jep Pedersen Skræder, og han blev spurgt, om det var hans egen hånd, der fandtes under aftalen. Det erkendte han, men han havde ikke eragtet, at kontrakten var således lydende. - Vidnerne bekræfter, at ordlyden er den samme, som blev oplæst ved kontraktens indgåelse. Efter at den var blevet skrevet, var den to gange blevet lydeligt oplæst for dem begge, før end den blev underskrevet.

115:

For retten fremkom Mads Pedersen i Nørre Ankelbo og på egne og hustruens vegne gjorde afbigt over for Anne Nielsdatter.

115b:

Jomfru Else Catharina Due til Sønderskov efterlyste til 2. ting Søren Frandsen og Niels Madsen, der hver havde ½ gård i fæste i Bække.

Fredag den 25. november 1701:

Anders Hansen på vegne af sal. amtmand Jørgen Skeel Dues arvinger efterlyser 3. gang Søren Frandsen og Niels Madsen af Bække, som er bortrømt. Sætter i rette, at de straffes som rømningsmænd. Opsat 8 dage.

Fredag den 2. december 1701:

Se stævning af 18/11 på fol. 113 for gamle Simon Sørensen i Dons ctr. amtskriver Peder Pedersen.
Løjtnant Hans Casper Ihring i Jerlev: Tirsdag den 11/10 var han på Nygård. Simon Sørensen kom ind i stuen, hvor amtskriver Peder Pedersen sagde til ham, "Hvorfor haver eders søns hustru i Dons mølle så ilde tiltalt mine piger, da de ville have malet? De er fremmede folk og vidste ikke, at de skulle lade stævne i møllen for sig, når de ville have malet". Simon Sørensen svarede, "Ja, hr. amtskriver, jeg har skriftet hende derfor". Og så snart samme ord var udsagt, gil løjtnanten bort ned i gården og hørte ikke videre, hvad der skete i stuen. Nget efter, da løjtnanten stod nede i ladegården og snakkede med avlskarlen, kom Simon Sørensen gående til dem og stod hos dem. Så kom Peder Pedersen gående ned fra borggården. Han havde en pisk i hånden. Sagde til Simon Sørensen, "Hvad har I her at bestille; skynd jer ud af min gård", og slog Simon Sørensen over ryggen med pisken.
De øvrige vidner er ikke mødt.

117:

Anders Hansen af Asbo får på vegne af sal. amtmand Jørgen Skeel Dues arvinger rømningsdom over Søren Frandsen og Niels Madsen af Bække efter lovens 3-13-7.

Fredag den 9. december 1701:

117b:

For retten fremstod Søren Jørgensen af Egtved og tilkendegav, at som han nu har fået at vide, hvorledes han til Peder Pedersens bryllup i Egtved skal have udsagt nogle ukvemsord, som sal. hr. herredsfoged Bertel Krog og hans søn Jens Bertelsen skulle være for nær talt, så tilstod han nu, at hans ord var talt i ubesindig drukkenskabs misforstand. Både sal. herredsfoged og hans søn er smukke, oprigtige, ærlige, fromme og fornemme folk. Beder om forladelse. Tog derpå Jep Nielsen af Nybjerg mølle og Jens Bertelsen Krog i hånd og lovede ikke at gøre sådant igen.

Fredag den 16. december 1701:

Anders Iversen af Øster Gesten, en lovbydelse. - For retten fremstod Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af sin kære hustrus moder, sal. herredsfoged Bertel Jensen Krogs efterleverske Kirsten Nielsdatter i Bølling, og arvinger, og lovbød til 3. ting den gårdspart i Bølling, sal. Bertel Krog beboede og fradøde og hans efterladte enke Kirsten Nielsdatter endnu bebor, halvdelen af 1½ otting jord. Anders Iversen, barnefødt i Øster Gesten, og hans trolovede fæstemø Jahanne Bertelsdatter begærede skøde. Jep Nielsen på vegne af sin hustru Anne Bertelsdatters og hendes moder Kirsten Bertel Krogs og Jens Bertelsen Krog på egne vegne med sin kurator --- --- tillige med Peder Andersen af Hesselballe som værge --- for den umyndige Peder Bertelsen og Anders Iversen ibidem, anordnet værge for Jahanne Bertelsdatter, stod til vedermål med Anders Iversen af Øster Gesten.

118b:

Skøde fra Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af hustruen Anne Bertelsdatter og svigermoderen Kirsten Nielsdatter og fra Jens Bertelsen Krog af Bølling og Peder Andersen i Hesselballe på vegne af Peder Bertelsen Lærke til Anders Iversen og hans trolovede kæreste Jahanne Bertelsdatter Krog.

119b:

Arvingernes arveafkald.

120:

,Anders Iversen, barnefødt i Øster Gesten. erklærede, at Peder Andersen i Hesselballe, som ved skiftet efter sal. herredsfoged Bertel Jensen Krog blev anordnet værge for den yngste søn Peder Bertelsen Lærke, intet har modtaget af drengens fædrene arv, der forblev hos moder og søskende i stervboet. Nu påtog Anders Iversen sig værgeskabet og erklærede Peder Andersen fri for alle krav.

121:

Og så er ej videre her for retten dette år beskreven eller under forsegling udstedt end hvis hver tingdag fra d. 17. december 1700 og til idag d. 16. dito 1701 inclusive, som er den sidste dag, som her indeværende år bliver holdt ting og ret. Den almægtige gode Gud være æret, lovet og priset for samme gamle og forgangne år og give os et glædeligt og fredeligt og lyksaligt tilkommende nye år. Det bede vi alle i Jesu Christi navn. Amen.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk