Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Anst m. fl. herreders tingbog 1794-1801

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

AO 2:

1794 - 18. december:

AO 5:

Dom: Efter regning af 17. maj dette år fordrer enkefrue kancellirådinde Hansen til Østerbygård hos sognepræsten hr. Fris i Hjarup 34 rdl. 12 sk., som hun formener at have til gode hos ham siden hans og hendes afdøde mands sidste afregning dat. 1. aug. 1783, og som er resterende afgift af Søndermaj eng, et hus og gæsteripenge fra 1784 til 1793 inclusive á 3 rdl. 4 mk. 14 sk. samt kvægtiendepenge 2 rdl., der ialt beløber 40 rdl. 12 sk., hvorfra hun dog afdrager hr. Friis til gode for 4 td. havre 6 rdl., så at hendes fordring bliver som anført 34 rdl. 12 sk., hvilken hr. Friis såvel i et foregående promemoria af 25. juli 1793 til hende som i sit indlæg af 12. aug. sidstleden har tilstået, men derhos formeret citantinden nogle kontraprætentioner, hvis beløb efter fornævnte 34 rdl. 12 sk. fradrag er 238 rdl. 5 mk. 4 sk., og som postvis skal bestå deri: 1) Resterende betaling for vin og brød til kommunionen at holde til Hjarup og Vamdrup kirke fra 1. aug. 1783 til 1 aug. 1787 inclusive á åeligt 10 rdk,m er 40 rdl. 2) Fyldestgørelse for præstetiende af Østerbygård fra år 1772 til 1793 inclusive á årligtt 11 rdl., er 23 rdl. 3) Sædvanligt højtidsoffer 1792 2, tilsammen 273 rdl, hvortil kommer 4) de allerede hans i hendes regning for 4 tønder havre godtgjorte 6 rdl. Men citanten har derimod ved sin fuldmægtig prokurator Hansen Søedorph  nedlagt modsigelse og benægtelse. - I henseende til 1) kontrafordring 40 rdl. for vin og brød til Hjarup og Vamdrup kirke fra 11. aug. 1783 til 1. aug. 1787 inclusive, da har hr. Friis vel med afg. kancelliråd Hansens egen skriftlige tilståelse af 1. maj 1783 godtgjort, at de var bleven forenede om, at hr Friis skulle påtage sig fra samme dag af at holde vin og brød til begge kirker, imod at kancelliråden årigt betalte ham derfor 10 rdl., ligesom det og er bevist, at disse 10 rdl. er beregnet hr. Friis til gode fra 1. maj 1782 til 1783 i kancellirådens afretgning af 1. aug. 1783, men da der på den anden side møder den omstændighed, at hr. Friis ikke har i sin fremlagte kopiskrivelse af 21. maj 1790 til kancelliråd Hansen skrevet i denne henseende at have noget til gode, da dog den skrivelse sigter til en endelig afgørelse af deres mellemværende, for så vidt hans fordring ang.år, blot i følge brevets indhold består i godtgørelse for tienden af Østerbygård og han nu først efter kancellirådens død fremkommer med den i sig selv gamle fordring, så er dette en begivenhed, der lader formode, at denne post kunne være afgjort; desårsag vil det i nærværende tilfælde være passende, at hr. Friis aflægger sin sigtelsesed. Hvad betræffer den anden kontrafordring, som er fyldestgørelse 11 rdl. årlig af Østerbygård fra 1772 til 1793 inclusive ialt 231 rdl., da foruden at hr. Friis ej har bevist, at der af nogen tid til forend er givet tiende eller godtgørelse derfor til sognepræsten for Hjarup og Vamdrup menigheder, han ej heller just forlanger tiende men fordrer fyldestgørelse derfor, som han formener lovens 2. bogs 23. kap. 11. art. hjemler ham, er det fra citantindens side med en fremlagt usvækket samt uimodsagt Nørrejyllands landstings domakt af 26. november 1684 bevist, at Østerbygårds ejere eller besiddere for tiendeafgift deraf er frikendt, på grund af der ej i mange år er givet tiende af samme, hvortil kommer, at den forståelse, hr. Friis vil have det allegerede lovsted tillagt, ikke er rigtig, da det ord: fyldestgørelse ikke kanhentydes til nogen godtgørelse for tiende, men blot til offers erlæggelse. Endelig hvad 3. kontrafordring anbelanger, som er formentlig sædvanligt højtidsoffer i 1792 2 rdl., hvilke hr. Friis mere bestemt i sit indlæg siger at være pinseofferet, da siden dette vedrører ham som embedsmand, må hans sigtelse i denne henseende have fortrinnet for den herimod nedlagte modsigelse, men hverved forstås alene det sædvanlige pinsehøjtidsoffer uden at domeren kan befatte sig medat bestemme sammes beløb. Thi bliver efter foranførte sagens beskaffenhed hermed kendt for ret: Kontracitanten sognepræsten til Hjarup og Vamdrup menigheder hr. Friis i Hjarup bør til citantinden fru kancellirådinde Hansen til Østerbygård betale den forstævnte 10 ors afgift af Sømaj eng og et hus samt gæsteripenge beregnet fra år 1784 til 1793 inclusive med 34 rdl. 12 sk., siger tredive og fire rdl. tolv skilling, samt renter deraf fra hovedstævningens dato, til betaling sker, hvori dog bør komme til afdrag det kontracitanten hos citantinden tilgodehavende sædvanlige pinsehøjtidsoffer for 1792. Dernæst bør hr. Friis efter at have dertil lovlig indvarslet citantinden her for retten aflægge sin ed, at han for hendes sal. mand kancelliråd Hansen har holdt vin og brød til Hjarup og Vamdrup kirker fra 1. aug. 1783 til 1. aug. 1787 inclusive, som er 4 år, og han derfor hverken af bemeldte kancelliråd Hansen eller citantinden eller nogen på deres vegne har fået betaling enten i penge eller på anden måde, men at han virkelig har den derfor af ham fordrende pengesum i alt 40 rdl., siger fyrretyve rdl., til gode; da bør citantinden betale ham samme med renter fra kontrastævningens dato, til betaling sker. Men dersom han ikke trøster sig til denne ed at aflægge, bør hun for hans tiltale i denne punkt fri at være. I det øvrige bør parterne for hinandens videre tiltale aldeles frie at være, og omkostningerne ophæves på begge sider. Denne dom (etc.)


 

AO 6:

Vidnespørgsmål i sagen for sognepræsten hr. Friis i Hjarup imod gårdmand Christen Buch sammesteds:

  1. I hvor mange år har vidnet været bosiddende og gårdejer i Hjarup?
  2. Kan vidnet forklare, hvor mange år det er siden, at Hjarup bys forhen i fællig værende engmade blev af fælllesskabet udskiftet?
  3. Ved vidnet, at præstegårdens omspurgte udskiftning tildelte englod er Christen Buchs englod nært tilgrænsende imod vejen?
  4. Er det vidnet bekendt, at den vej, der løber sønderud af Hjarup by over en del af den såkaldte Søndermark og tilstøder Christen Buchs nu først udi Engmaader imod øster beliggende englod, stedse før omspurgte udskiftning har været en almindelig vej for præstegården og flere til biens da i fællig værende engmade?
  5. Er vidnet bekendt, at sognepræst hr. Friis i 20 fulde år efter engmaadens udskiftning har over omspurgte vej og Christen Buchs englod årlig hjemført sit hø fra præstegårdens englod?
  6. Ved vidnet, om nogen anden vej eller fart fra lpræstegården til meromspurgte dens englod er ved engmådens udskiftning eller til anden tid på lovlig og behørig måde udlagt, afmålt eller indpælet?

 


 

AO 15:

1795 - 20. januar:

AO 17:

På Jep Jensen Krag i Hjarup hans vegne mødte prokurator Nellemann af Kolding og fremlagde stævning til tingsvidnes erhvervelse betræffende hegnet om Fobeslet skov. Spørgsmålene lyder således. Indstævnte vidner: Hans Mikkelsen og Tønnes Tønnesen af Hjarup. De forklarede ensstemmigen:

  1. ja, det omspurgte ved vidnerne.
  2. vidnerne ved om omspurgt, at 7 stk. af bemeldte Jep Jensen Krags kreaturer tillige med nogne andre kvægs høveder, som tilhørte en anden mand, blev i efteråret 1793 indtagne, fordi de var kommet ind i Fobeslet skov; og ved vidnerne tillige, at der på hegnet og podningen omkring bemeldte skov var adskillige llsteder åbne huller, således at alle slags kreaturer letteligen kunne gå ver og igennem dette hegn ind i skoven, og da det just traf, at sådanne huller eller gab fandtes på det stykke hegn imellem Jep Jensen Krags ejendom og bemeldte Fobeslet skov, så var dette årsagen til, at Jep Jensens og flere kreaturer gik igennem samme. På nærmere tilspørgende forklarer vidnerne endviderem at dette omvundne hegn bliver vedligeholdt af Fobeslets gård forhen tillagte bønder. - Tingsvidnet blev beskreven meddelt.

 


 

Spørgsmål til vidnerne Hans Michelsen og Tønnes Tønnesen i Hjarup:

  1. Ved vidnerne, at Jep Jensen Krag i Hjarup har en marklod, som ligger til Fobeslet skov?
  2. Ved vidnerne, at der forbemeldte Jep Jensen Krag er i efteråret 1793 indtaget 7 stk. kreaturer, som gik i Fobeslet skov, og ved vidnerne, hvorledes disse kreaturer er kommet i bemeldte skov, og hvad dertil har været årsag?

 


 

AO 26:

1795 - 17. februar:

Sognefogeden Anders Jepsen af Hjarup og Peder Andersen af Øster Vamdrup afhjemler taxation af sognefoged Christian Hansen i Øster Vamdrup hans gård og ejendom af hartkorn 5 tdr. 7 skp. 2 alb. tillige med en tilkøbt ejendom 1 td. 6 skp. 3 fjd. 2 9/16 alb., item en dito tilkøbt ejendom 7 skp. 2 fjd. 2 3/8 alb. tillige med al hans ejende besætning og indbo.


 

AO 30:

1795 - 3. marts:

AO 33:

Sognefoged Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork afhjemler deres taxation af fæsteren Niels Nielsen i Kragelund hans i fæste havende gård.


 

AO 59:

1795 - 14. maj:

Efter begæring af Christen Andersen, Hans Nielsen og Michel Jørgensen som største lodsejere af Donslund samt Tønnes Andreasen af Donslund mølle, Christen Hansen af Søgård, Peder Madsen, Bunde Jensen og Peder Sørensen, alle af Fiskerhusene, så og Peder Larsen af Lindgård om at få 2 kyndige og uvillige mænd af retten udmeldt til at taxere og bonitere nogle i fællig liggende jorder, som de agter og er forenede om at lade opmåle og udskifte med videre, blev nu her fra reten udmeldt sognefogeden Hans Christian Hansen i Vorbasse og Anders Riis af Vork, hvilke 2 mænd haver, efter at denne udmeldelse med aftens varsel er bekendtgjort på en af rekvienterne og andre vedkommende nærmere bestemmende dag og tid samt i overværelse af en kgl. landinspektør at foretage og fuldføre en lovlig taxations- og boniteringsforretning over indbemeldte lodsejeres eller brugeres til udskiftning agtende ejendomme, alt efter nærmere påvisning, og hvilken taxationsforretning som her påtegnet skriftligt forfattes og siden i tilfælde af alle vedkommendes samtykke de haver at fuldføre efter deres bedste skønsomhed så rigtig og upartisk, at de samme her inden retten til næsten ting edelig kan afhjemle. Denne udmeldelse tager rekvirenterne beskreven og besørger samme videre på lovlig måde omgåes.


 

AO 74:

1795 - 23. juni:

I sagen anlagt af mad. Muusmann i Haderslev mod degnen for Hjarup og Vamdrup menigheder sr. Nis Thomsen for gæld blev for retten afsagt sådan dom, der lyder fol. 60. På indstævnte Nis Thomsens vegne var mødt som forhen prokurator Søedorph og havde anhørt den af retten afsagte dom, hvoimod han reserverede alt lovligt.


 

60b, AO 76:

Sognefoged Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork afhjemlede deres taxationsforretning for Donslund, og Donslund møle og Fiskerhusene og Søgård.


 

I sagen anlagt af mad. Muusmann i Haderslev mod degnen for Hjarup og Vamdrup menigheder sr. Nis Thomsen for gæld blev for retten afsagt sådan dom:

Ved amtsforhøret den 17. maj 1794 har den nu saggivne degn sr. Nis Thomsen udi en indleveret skrivelse påstået, atg denne hans gæld, de forstævnte 17 rdl. 4 mk. 4 sk. var en gang betalt, og for retten den 2. juni har indstævnte ved hr. prokurator Søedorph ladet benægte at være citabntinden madame Muusmann noget skyldig samt derom anbudet indstævntes [=> fol. 61] benægtelsesed, når sådant måtte ham pålægges, hvilket citantindens fuldmægtig hr. prokurator Nellemann i samm tid har vedtaget at sagen således ved ed måtte afgøres, ifald indstævnte dertil trøstede sig, men i anden fald påstået ham tildømt at betale de forstævnte 17 rdl. 4 mk. 4 sk. og sagens omkonstninger. - Da nu udi indstævntes for amtsforhøret afgivne erklæring ligger tilståelse for, at han rigtig har været citantinden de fordrede penge skyldig, og han ikke under sagen med behørig kvittering har bevist, at samme er betalt, så kendes for ret: At degnen Nis Thomsen i Vamdrup lbør efter lovlig indstævning til vedkommende her for retten at aflægge sin korporlige ed, at han ikke er citantinden mad. Muusmann de omstævnte penge 17 rdl. 4 mk. 4 sk. skyldig, men at samme penge af ham før end denne sags anlæg var hende betalt. Da, når Nis Thomsen aflægger sådan af ham tilbudne og af sagsøgeren vedtagen ed, bør han for tiltale og omkostninger i denne sag fri at være; men trøster han sig ikke til denne foreskrevne ed at aflægge, da bør han til bemeldte citantinde betale de omstævnte 17 rdl. 4 mk. 4 sk. samt dette søgsmåls omkostninger 6 rdl., siger seks rigsdaler, alt at efter kommes inden 15 dage (etc).


 

AO 103:

1795 - 18. september:

Til denne ekstraret  var indkaldt de af herredsfogeden ifølge forordningen af 29. oktober 1794 af ethvert sogn udmeldte gårdmænd til at syne hegn og gærder m.v. ... befalede ed.

3: Af Hjarup sogn fremstod Hans Mikkelsen, Tønnes Tønnesen, Morten Knudsen og Anders Laursen, som ligeledes aflagde den befalede ed efter forordningen (at de i disse forefaldende syns- og taxationsforretninger ville handle retfærdigen og efter deres samvittigned) hvorefter de blev demitteret.

I almindelig blev alle disse forbenævnte udmeldte og i ed tagne mænd erindrede og pålagt at holde sig den allernådigst udgangne forordning om hegn og fred vedbørligen efterrrettelig så vel som især nøje at iagttage sammes bydende, for så vidt dem som syns- og taxationsmænd vedkommer, så og at gøre sig bekendt hos vedkommende sognefogeder og oldermænd, hvor forordningen er henlagt til efterretning og eftersyn, så og at de ved enhver forefalden forretning skriftlig for sig selv må antegne, hvorledes forekommende ting befindes, alt til efterretning i fornøden fald, såvel for dem selv i fremtiden så vel som og for øvrigheden og andre, som derover kunne behøve underretning.


 

AO 105:

1795 - 24. september:

Til denne ekstraret var indkaldt de af herredsfogeden ifølge forordning af 29. okt. f.a. § 17 udmeldte syns- og taxationsmænd i Vorbasse og Grene, Grindsted og Hejnsvig sogne, alt for at syne hegn med videre samt taxere den skade, som ved ufred på træer og ejendomme måtte forårsages. Og fremstod synsmændene 1) af Vorbasse sogn Jeppe Nielsen og Jes Hansen af Nebel, Søren Madsen af Fitting og Søren Pedersen af Østervig, Christen Jørgensen af Risbøl og Christen Andersen af Donslund, Knud Sørensen og Niels Mortensen af Vorbasse ....

for hvilke samtlige synsmænd dommeren oplæste af lovbogen edens forklaring og betydede enhver især dens vigtighed, hvornæst de hver for sig på lovbefalet måde aflagde deres saligheds ed  overensstemmende med fornævnte forordnings 17. §, at de som syns- og taxationsmænd ville handle retfærdigen og efter deres samvittighed. De blev derefter fra retten demitterede.


 

AO 127:

1795 - 24. november:

For retten mødte prokurator Hansen Søedorph her af Kolding på Johan Jacob Ølslæger i Hofmansfeld hans vegne med stævning ctr. Hans Jensen, teglbrænder i Fugdal, og kautionist Axel Sørensen i Klink. Fremlagde 1) den til forligelseskommissionen på Kolding amtshus påstævnte indkaldelse med derpå tegnede resolution, 2) debitors udgivne panteforskrivning af 16. juni 1792 med medfulgte opsigelse af 3. nov. 1794 og 3) fremlagde Søedorph sit skriftlige promemoria. Hans Jensen var ikke mødt. Han og kautionist blev forelagt til 15/12.

AO 145:

1795 - 15. december:

Johan Jacob Ølslæger ctr. Hans Jensen og kautionist Axel Sørensen i Klink. Da parterne var i ventilation om denne sags mindelige afgørelse, begærede Søedorph sagen udsat til 12. januar.

AO 154:

1796 - 12. januar:

Samme ctr. samme. Søedorph var endnu ikke af parterne fuldkommen underrettet, om det omventilerede forlig var fuldbragt. Udsat i 4 uger til 9/2.

AO 160:

1796 - 9. februar:

AO 162:

Samme ctr. samme. Søedorph har endnu ikke fået efterretning, om sagen virkelig er afgjort eller ikke. Udsat i 6 uger. 22/3.


 

1796 - 16. februar:

For retten fremkom prokurator Hansen Søedorph på selvejergårdmand Tønnes Tønnesen i Hjarup hans vegne med stævning ctr. selvejer [=> fol. 124b, AO 163] gårdmand Hans Mikkelsen sammesteds. Fremlagde promemoria til amtmanden samt sine spørgsmål.

Af vidnerne var kun mødt Hans Jesper Christensen Buch, selvejergårdmand i Hjarup:

  1. ja.
  2. ja.
  3. nej, det ved vidnet ikke.
  4. nej, det kunne vidnet ikke sige.
    Søedorph måtte uformodentlig mærke, at vidnet i forvejen må være indstævnet, hvorfor Søedorph for denne sinde for det første anmærkede, at de indstævnte vidner for det første er stævnede til at påhøre hinandens vidnesbyrd og derfor bad vidnet tilspurgt
  5. Om de forhen fremsatte spørgsmål måtte vedrøre de øvrige indstævnte vidner, eller om vidnet ved, om nogen af disse øvrige indstævnte vidner har afhugget og bortført omspurgte risbøge.
    Dommeren dristede sig ikke til tværtimod allernådigste loven og anordninger, især [=> fol. 125] forordningen af 1. maj 1782 at fremsætte dette spørgsmål som aldeles inkvisitorisk og uden for stævningen. Søedorph protesterede.

Derefter fremstillede sig Morten Knudsen og Jens Jørgensen, begge selveejergårdmænd af Hjarup, som imidlertid ved retten havde indfundet sig.

2. vidne, Morten Knudsen:

  1. ja, det ved vidnet.
  2. ja.
  3. det ved vidnet ikke.
  4. derom ved vidnet intet.

3. vidne, Jens Jørgensen:

  1. ja, det ved vidnet.
  2. ja.
  3. det ved vidnet ikke.
  4. nej, derom ved vidnet intet.

Retten forelagde de 2 indstævnte og udeblevne vidner, Grethe Mikkelsdatters stedsøn Anders Jessen og Iver Nicolajsen til 1/3.

126b, AO 167:

Vidnespørgsmål:

  1. Ved vidnet, at citanten Tønnes Tønnesen i Hjarup har en englod som kaldes Toppetsten?
  2. Er der nogen skov i omspurgte englod?
  3. Ved vidnet, om indstævnte Hans Michelsen har omtrent 3 uger siden i omspurgte lod har hugget og bortført 2 risbøge?
  4. Har vidnet selv hørt, set eller ved, hvem der enten har afhugget eller ladet afhugge og bortføre de omspurgte 2 risbøge?

AO 171:

1796 - 1. marts:

Tignsvidnesagen anlagt af Tønnes Tønnesen ctr. Hans Michelsen.

4. vidne, Anders Jessen af Hjarup:

  1. ja.
  2. ja, der er.
  3. nej, det ved vidnet ikke.
  4. om det kan vidnet ikke sige, at han ikke ved, at Hans Mortensen har taget dem.
  5. Om vidnet da vved, om nogen anden af de indstgævnte til vidners påhør har ungget eller bortført omspurge 2 bøge? - Nej, vidnet henholder sig til sit svar.
    Søedorph ville for denne sinde ikke tilspørge vidnet videre, men reserverede alt lovligt  mod samme til sin tid, om fornødent eragtes.

5. vidne, Iver Nicolajsen af Hjarup:

  1. overensstemmende med 4. vidne.
  2. do.
  3. do.
  4. det kan vidnet ikke sige [=> fol. 130] eller vide noget om, da han ikke ved eller har set, at Hans Mikkelsen har hugget dem.
  5. Samme spørgsmål som til forrige vidne. - Vidnet henholdt sig til sit givne svar.
    Søedorph gentog sit mod forrige vidne tilførte.

Tingsvidnet sluttet.


 

AO 179:

1796 - 22. marts:

Sagen for Johan Jacob Ølslæger i Hofmansfeld. Udsat 4 uger. 19/4.

AO 190:

1796 - 19. april:

Samme sag udsat til 31/5.

1796 - 31. maj:

Sagen for Johan Jacob Ølslæger er afgjort i mindelighed.


 

AO 213:

1796 - 7. juni:

Sognefoged Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork afhjemler deres taxering af Fredrikshåb ... moser og hyrdeeng.

Samme afhjemler deres taxering af Fredrikshåb tørvemose.


 

AO 226:

1796 - 5. juli:

AO 227:

Selvejer Knud Sørensen af Vorbasse og Anders Riis af Vork fremlagde taxationsforretning over Jes Thomsen i Høllund i Vorbasse sogn hans påboende gårds jorder og ejendomme. Afhjemling.


 

AO 231:

1796 - 26. juli:

AO 232:

Sognefoged Hans Christian Hansen og Knudsørensen, begge selvejergårdmænd i Vorbasse, afhjemler deres synsforretning over et afbrændt hus på Jep Jepsens forrige gård i Vorbasse, der nu ejes og beboes af Baltzar Poulsen.


 

AO 260:

1796 - 1. oktober:

AO 261:

Ekstraret holdt i senseende at i ed tage de i Anst, Jerlev og Slaugs herreder med fem sogne af Brusk herreds jurisdiktion ifølge den allernådigste forordning a 3. juni d.a. udmeldte og beskikkede varselsmænd. Af disse udmeldte varselsmænd var nu mødte og ved retten nærværende følgende:

8: Af Hjarup sogn gårdmændene Lars Nielsen, Søren Michelsen og Thomas Thomsen.

Fra de øvrige sogne var enten alle eller en del endnu ej mødte. Ligeså blev disse varselsmænd af dommeren forelæst forordningens bydende af 3. juni d.a. dens 6. kap. for så vidt dem og deres tjeneste, hvortil de er udmeldte og nu indsættes vedkommer. Fremdeles blev dem forelæst og betydet lovens bydende i 1. bogs 4. kap. 6. art. Hvorefter alle fornævnte varselsmænd med oprakte fingre efter lovens orden og måde enhver for sig nu her for rettenaflagde lovens ed og derunder forsikrede, at de med al mulig troskab og redelighed ville forestå og forrette den tjeneste, som stævnevidner og varselsmænd, hvortil de er udmeldte og nu af retten indsat. Derefter blev enhver af disse mænd af dommeren leveret 1 eksemplar af forordningen dateret 3. juni 1796, som de og modtog til deres efterretning, undtagen sognefogederne, som allerede forhen er leveret et sådant eksemplar.

Derefter mødte af de fra efterskrevne sogne udmeldte varselsmænd følgende:

20: Af Vorbasse sogn sognefoged Christen Hansen og Knud Søensen af Vorbasse samt lægdsmand Peder Sørensen af Fitting.


 

AO 324:

1797 - 24. januar:

AO 328:

Sognefoged Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork udmeldes til at syne Peder Thorsens gård Reventlous Hede kaldet. (Stævning ved Peder Nielsen af Frederikshåb).

AO 338:

1797 - 21. februar:

Samme afhjemler deres syn.


 

AO 352:

1797 - 27. februar:

Ekstraret. Forhør afholdt i anledn. af en skrivelse fra amtmand Morgenstierne i Århus til stiftamtmand v. Hellfried. Til dette forhør var ... indkaldt samtlige Vorbasse mænd så vel som udflytterne af samme by, hvilke alle nu fremstillede sig til forhør, nemlig Niels Poulsen, Søren Nielsen, Niels Pedersen, Jens Jensen, Willum Hansen, Knud Sørensen, Mads Pedersen, Baltzer Poulsen, Niels Mortensen og sognefoged Hans Christian Hansen i Vorbasse, hvilke samtlige af retten blev formanede at udsige sandhed, således som de i påkommende tilfælde med ed kunne bekræfte, og efter at forbemeldte skrivelse for dem var oplæst, forklarede alle forbemeldte mænd af Vorbasse enhver for sig samt under anbud af ed, at ingen af dem havde været i Vejle omspurgte tid, nemlig den 30. november f.a., og ingen af dem havde nogensinde, såvidt de kunne erindre sig, været i Frederik Krags hus i Vejle, ej heller havde nogen af disse indkaldte Vorbasse mænd været i Vejle i sidste år, så at ingen af dem var noget bekendt til oplysning i omspurgte sag, kromanden Niels Larsen i Remmerslund og hans nærværelse hos Frederik Krag i Vejle betræffende. Derimod forklarede sognefogeden Hans Christian Hansen, at han havde bragt i erfaring, at 2 andre mænd af Vorbasse sogn, neml. Christen Christensen i Vorbasse Nebel og Christian Mortensen fra Rankenberg, skulle omspurgte tid have været i Vejle og inde på et sted, hvor det omspurgte skal være passeret, så vidt sognefogeden kunne forstå af det, han havde hørt, men han, nemlig sognefogeden var intet videre bekendt til oplysning i så måde. Altså blev alle fornævnte fra forhøret demitteret og ved sognefogeden foranstaltet, at Christen Christensen fra Vorbasse Nebel og Christen Mortensen fra Rankenberg bliver tilsagt at indstille sig for forhør her på tingstuen i morgen formiddag kl. 9 slet, til hvilken tid dette udsættes og imidlertid med underskrift stadfæstes. (Underskrifter)

1797 - 28. februar:

Forhør kontinueret. [=> fol. 241] Efter skete indkaldelse var idag ved dette forhør mødt de 2 mænd af Vorbasse sogn Christen Christensen af Vorbasse Nebel og Christen Mortensen af Rankenberg. De blev formanede nøjagtig og rigtig forklaring om, hvad dem spørges, således som de i fornøden fald med ed kan bekræfte, hvilket de og lovede, og efter at dem da var forelæst og betydet de i ... indførte skrivelse opgivne spørgsmål, besvarede samme ensstemmigen således:

  1. i sidstafvigte efterår, omtrent en måned før jul, var deponenterne i følgeskab med hinanden rejst til Vejle; de logerede om natten hos en værtshusmand af navn Frederik Krag, på hvilket sted tillige logerede en hestehandler, som de hørte blev kaldt Smit, så og en lavagtig(?)  mand, hvilken deponenterne ikke kendte, men som blev kaldt kromand, og folkene i huset sagde, det var en kromand, som boede nørpå imellem Vejle og Horsens; alle folkene i huset og andre, som kom til stede, syntes at kende samme kromand godt, og såvel kromanden som hestehandleren fulgtes ad om morgenen fra værtshuset i Vejle og red nordpå.
  2. Deponenterne så ikke den omspurgte pung hos kromanden, ej heller hos andre.
  3. Dep. så ikke de omspurgte dukater hos kromanden, men de hørte, at hestehandleren Smit talte om, at kromanden havde vist Smit samme dagen ind til Vejle; så hørte dep. og, at Smit og kromanden, den morgen de rejste fra Vejle nordpå, i logiet hos Frederik Krag var i handel eller bytteri om merskumspibehoveder, og da sagde Smit iblandt andet til kromanden, om du vil give mig en af de røde, som du viste mig igår, så vil vi bytte. Dep. så og, at kromanden samme morgen tog et bundt løse banksedler op af sin lomme, men hvor mange der var, kunne de ikke sige.
  4. nej, det så dep. ikke.
  5. derom ved og hørte de intet, da de som forklaret ikke så omspurgte guldmønter hos kromanden; ej heller havde dep. dem i hænderne. For øvrigt hørte dep., samme kromand sagde til værten om aftenen, da han og Smit kom dertil, at de skulle fodre deres heste godt; han fattedes ikke penge at betale med. Samme kromand talte ellers meget og kunne fortælle adskilligt, som dep. hørte, da han var meget snaksom af sig. Forøvrigt ved de intet videre at forklare til oplysning af omspurgte i nogen måde.
  6. derom ved og hørte de intet.
  7. do.

Denne deres afgivne forklaring kunne de i fornøden fald med ed bekræfte. Demitteret. - Således er dette forhør passeret og sluttet, som med hænders underskrift stadfæstes. (Underskrifter)


AO 367:

1797 - 28. marts:

AO 368:

På begæring af koloniinspektør Lindenhan og husfæster Niels Christensen fra kolonien Moltkenberg blev udmeldt sognefoged Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork til at taxere det hus, som Niels Christensen aftræder til Svend Hagensen fra Store Almstok.


AO 475:

1797 - 21. november:

Sognefoged Hans Christian Hansen og selvejer Niels Mortensen, begge af Vorbasse, afhjemlede deres taxationsforretning over ... Christensen i Vorbasse hans tilhørende sted med tilliggende ejendomme, besætning, ind- og udbo, alt af den værdi for 150 rdl.

Samme afhjemlede taxationsforretning over selvejer Jens Jensen i Vorbasse hans tilhørende gård med tilliggende ejendomme etc. alt af dem vurderet for 600 rdl.

Samme afhjemlede taxationsforretning over Laurs Mortensen i Lille Almstok hans tilhørende gård, af dem vurderet til 1500 rdl.


AO 504:

1798 - 12. februar:

For retten mødte kammerråd og toldinspektør Malling med stævning mod Niels Laursen og kone i Hjarup betræffende ulovligt brændevinssalg. Fremlagde spørgsmål. Alle vidner var mødt undtagen Hans Wilster, som er død, og desuden hans hustru Maren, Jørgen ...s kone Sophia, Hans Peder Hansens kone Maria.

Gårdmand Kristian Sørensen af Hjarup: Vidnet har ved sit sendebud i omspurgte tid ladet for betaling hente brændevih hos de indstævnte, men selv har han, nemlig vidnet, ikke overleveret sådan betaling.

Jørgen Andersen Smed: Vidnet kan ikke nægte, at han i omspurgte tid har fået en qupken(?) for betaling af de indstævnte, men for det meste har disse også skænket ham brændevin uden betaling.

Derefter erklærede indstævnte, at han ikke kunne nægte, at han jo er skyldig i den forstævnte forseelse, som hans yderlige fattigdom og kummerlige omstændigheder har bragt ham til at begå. Hans tilstand er så meget mere beklagelig, da hans iboende hsu for omtrent 3 år siden tillige med hans bo ganske blev lagt i aske ved ildsvåde. Han bad derfor om nåde og den mildeste behandling for ... hans forseelse med brændevinssalg, på det at han med kone og mange små børn ikke skulle blive et offer for følgerne af den største armod. - Citanten hr. kammerråd [=> fol. 332] Malling frafaldt de øvrige vidner og begærede dom.

Da det ej alene ved 2 vidner ... og ved idnstævnte Niels Laursens egen tilståelse er godtgjort og bevist, at han og hustru har handlet stridende mod de kongelige anordninger ved for betaling at udskænke brændevin, så kendes for ret, at indstævnte Niels Laursenaf Hjarup bør til citanten kammerråd Told- og konsumtionsinspektør Malling af Kolding betale 20 rdl., skriver tyve rigsdaler, tillige med denne sags omkostninger 2 rdl, skriver to rigsdaler ...


AO 505:

1798 - 13. februar:

For den respektive ret mødte prokurator Risom af Kolding, som af amtets høje øvrighed er befalet at udføre en sag for Gunder Kristensen af Vorbasse by på egne og hans svoger Lars Nielsens vegne imod deres svigerfader og fader Niels Jensen på Lundgård i Vorbasse sogn kfølge et citanterne meddelt beneficium pauperitatis [=> fol. 333] og ærbødigst producerede i retten 1) det forberørte allernådigste beneficium pauperitatis af 8. dec. f.a. in originali, 2) et kgl. rescript af samme dato til amtets høje øvrighed ang. at anordne citanterne en prokurator til sagens udførelse med derpå tegnet bem. øvrigheds befaling til Risom af 12. f.m., 3) den om sagen passerede klage til forligskommissionen af 9. ok. f.a. med kommissionens påtegnede henvisning til retten af 9. nov. næstefter, 4) den af Risom i sagen udtagne rettens vidnestævning af 10. jan. sidst, som er forsynet med påtegning om lovlig forkyndelse for alle vedkommende, 5)sine skriftlige quæstioner af dags dato til de indstævnte vidner. - Retten påråbte den indstævnte Niels Jensen af Lundgård samt hans søn Jens Nielsen af Gieve sogn; den første var ikke mødt, men den sidste fremkom efter rettens påråb. Derefter påråbte retten de indstævnte vidner, sognefogeden Christian Hansen af Vorbasse, præstens avlskarl Peder Sørensen ibidem, degnen Morten Laursen Storm i Grene og Thomas Nielsen af ...kiær samt Morten Pedersen af Morsbøl, hvilken sidste efter stævningsvidnernes påtegning er død, men ingen af de øvrige vidner befandtes at være mødt, hvorfor disse for at have tilsidesat den lydighed, de skylder retten, blev idømt faldsmålsbøder, nemlig hvert vidne 10 lod sølv til kongen og 10 lod sølv til sagsøgeren, 10 til hver at betale, og desuden forelægges de herved at under faldsmåls straf at møde her inden retten idag 14 dage den 27. febr. førstk. om formiddagen kl. 10 slet for at afgive deres edelige vidnesbyrd i sagen. Denne forelæggelse haver citanten at tage lovlig beskreven og besørge samme lovligt forkyndt og exekveret. - Den mødte Jens Nielsen af Gieve sogn erklærede, at han ikke forlangte nogen oftere indstævning enten til vidnes påhør eller i domssagen denne sag betræffende; og erklærede bemt. Niels Jensen, at det er ham bekendt, at hans søskende Lars Nielsen og Mette Nielsdatter hver blev lovet 40 rdl. som tillæg til moderens arv foruden det, som skiftebrevet omformelder. hvilket tillæg blev lovet, da Niels Jensen overdrog en gård, Feldskou kaldet, til deponenten, hvis tillæg i mødrene arv han erklærede blev ham godtgjørt ved ovenmdt. gårds overdragelse. - Prokurator Risom forbeholdt sig hos de udeblevne vidner at få foruden det idømte faldsmål erstattet de af ham anvendte bekostninger på den producerede og fordedelst deres udeblivelse spildte stævnings forkyndelse; så og for sit forgæves møde her ved retten idag. 27/2.

AO 527:

1798 - 27. februar:

Tingsvidnesagen anlagt for Gunde Kristensen af Vorbasse på egne og hans svoger Lars Nielsens vegne mod Niels jensen af Lundgård. Fremlagde quæstioner. Retten påråbte de forelagte vidner, som alle var mødt, og af hvilke sognefogeden Kristian Hansen og Morten Laursen fremkom med en skrivelse til retten fra sagsøgeren Lars Nielsen, [=> fol. 346] hvorefter disse 2 vidner erklærede, at de under ed ville bevidne, at Lars Nielsen i deres påhør har erklæret ved sin nærværelse i Vorbasse for omtrent 8 dage siden, at han ingen søgsmål forlangte imod sin fader Niels jensen. Gunde Kristensen mødte personligt for retten og ærbødigst tilkendegav, at han, imidlertid sagen har påstået, er bleven forenet med sin svigerfader Niels Jensen af Lundgår ang. den arv, som bemeldte Gunde Kristensens hustru Mette Nielsdatter havde at fordre, sål. at han på sin husstrus vegne udbetales af Niels Jensen i alt 41 rdl., hvorom til bevis Gunde Kristensen fremlagde den originale forening sluttet den 19. i d.m. Gunde Kristensen frafaldt klagen for sin del. - Risom forbeholdt sig alt lovligt for hafte umage og udgiver såvel til Niels Jensen som især til Gunde Kristensen som den, der har angivet sig befuldmægtiget af sin svoger til sagens forfølgning, ,og til bevis herfor fremlagde Risom 1) en skrivelse til ham fra Gunde Kristensen dat. 9. januar sidst og 2) en do. skrivelse dat. Vorbasse den 26. sept. 1797 underskrevet af Lars Nielsen, hvilken ligeledes er Risom overleveret af Gunde Kristensen og skal indeholde en fuldmagt til ham fra Lars Nielsen at forfølge sagen. I anledning af Lars Nielsens fremlagte sidste skrivelse måtte Risom begære, at retten ville modtage edelig forklaring af producenterne sognefoged Hans Christian Hansen og degn Morten Laursen Storm, at de ej alene kender Lars Nielsen og ved, at han er den person, som denne sag vedkommer, neml. Niels Jensen Utofts søn, men og at han selv har skrevet eller ladet skrive samt underskrevet det af dem fremlagte brev, at det virkelig var og er hans mening og vilje, at den sag for ham mod sin fader må frafaldet. De 2 indstævnte vidner Hans Kristian Hansen og degn Morten Laursen Storm fr... og efter lovlig omgang under afla... ... forklarede, at de kender Lars Nielsen, Niels Jensen Utofts søn, som har ladet [=> AO 533] skrive og underskrive den af dem fremlagte skrivelse, samt at det var hans vilje, at denne mod hans fader anlagte sag måtte frafaldes. I anledning heraf blev sagen frafaldet, imod at Gunde Kristensen som nærværende betaler sagføreren et billigt sallarium samt desuden hans udlagte bekostninger, som er 3 rdl. 2 mk. Af sagførerens sallarium 6 rdl. har Gunde Kristensen allerede betalt ved det oprettede forlig 4 rdl., rester altså endnu 2 rdl., hvilke tilligemed anførte bekostninger i alt 5 rdl. 2 mk. Gunde Kristensen herved forpligtede sig til at betale under udpantning i hans bo, således som forordningen bestemmer af 10. juli 1795, inden den 14. marts førstk. til pr. prokurator Risom, som antog dette tilbud under forbehold til Niels Jensen af mislig betaling.


 

1798 - 1. maj:

AO 562:

Sognefoged Hans Kristian af Vorbasse og Anders Riis af Vork afhjemler syn på et kolonihus i Over Moltkenberg.


 

AO 570:

1798 - 5. juni:

For fru kancelliråd Hansen, forhen ejer af Østerbygård, fremlagde prokurator Søedorph domsstæning ctr. sognepræsten hr. Friis i Hjarup, den til amtets forligskommission indgivne klage med derpå hæftet regning og amtnandens resolution, hvorved sagen er henvist til retten. Friis var ikke mødt, men sr. Lorentz Paabye af Kolding fremlagde et af Friis selv underskrevet promemoria. Søedorph benægtede dets indhold. Retten optog sagen til doms.

1798 - 26. juni:

AO 585:

Dom: Kancellirådinde Hansen har saggivet sognepræsten hr. Friis i Hjarup fo5r 15 rdl. ... mk. 8 sk. som en afgift af Sømaj eng og et hus på præstegårdens grund samt gæsteripenge for 4 år fra 1. maj 1793 til 1. maj 1797, beregnet til 3 rdl. 4 mk. .. sk. årl.  Ifølge fremlagt landstingsdom af 24. aug. 1796, som ikke er modsagt, er indstævnte tildømt at betale den her forstævnte årl. afgift fra 1784 til 1793. Hvad angår indstævntes modforklaring, som han opgiver i sin promemoria til retten af 5. d.m., så kan samme som modsagt, ubevist og uforstævnet ikke komme i betragtning til nogen afregning under denne sag. På grund af anførte kendes for ret: Indstævnte sognepræst Friis til Hjarup og Vamdrup menigheder bør til citantinden kancellirådinde Hansen betale de forstævnte 15 rdl. 1 mk. 8 sk. med renter 4% fra stævningens dato den 25. maj d.a., indtil betaling sker, og dette søgsmåls omkostninger med 4 rdl.


 

AO 591:

1798 - 17. juli:

AO 593:

I anledning af en skrivelse fra amtets høje øvrighed af 10. d.m. blev holdt forhør, hvor da passerede som følger: 1) Fremlagt klage fra Bodil Maria Andersdatter af Hjarup til borgmester og herredsfoged Diechmann af 18. f.m. 2) ... fremlagt og oplæst bemt. Bodil Andersdatters klage til amtets høje øvrighed ... som med vedhæftet attest fra ... kirurg Kræmer lyder sål. 3) Indkaldelse til dette forhørs holdelse. - Efter påråb befandtes alle indkaldte at være mødt så vel som og ... Maria Laursdatters moder Sidsel Marie Larsdastter. - 1) fremstod den påklagede Ha.. Hansen, for hvem Bodil Maria Andersdatters klage af 18. f.m. blev oplæst ... ... og hvorvidt han tilstod samme ... ... angående det deri angivne overfald ... ... udsagte truselsord ... ... benægtede han ganske klagens indhold ... ... at han hverken havde overfaldet eller undsagt klageren Bodil Maria. Deponenten blev derpå demitteret.

Derefter fremstod mølleren Johannes Hansen ... Drabæk mølle, som efter at have anhørt forbemeldte klage oplæst og af retten formanet til at sige [=> AO 595] ... forklarede således: at han ville have Bodil Matia til at oopgive, hvem som måtte have besvangret hende, og hun ikke ville dette, sagde deponenten således: Jeg skal nok lære dig at bekende. Iøvrigt forsikrede deponenten, at han var ganske uvidende om, at hans søn efter klagens indhold skal have overfaldet og undsagt Bodil Maria, hvilket han anbød med ed at bekræfte, når forlanges. Derefter blev deponenten demitteret.

Derefter fremstod Johannes Hansens hustru Ingeborg Thomasdatter. Hun forsikrede at være ganske uvidende om såvel at hendes mand skulle have truet som hendes søns overfald og undsagt Bodil Maria. Denne hendes forklaring anbød hun med ed at bekræfte, når forlanges, og blev demitteret.

Derefter fremstod møllersvend Hans Hansen Bertelsen. Gav samme forklaring som Johannes Hansens hustru og kunne ikke give videre forklaring til sagens oplysning, men anbød at bekræfte samme med ed, når forlanges, og ee4rpå blev demitteret.

Derefter fremstod tjenestekarl Johan Adolph. Afgav samme forklaring som næst forhen forrige deponent Hans Hansen Bertelsen og anbød at bekræfte denne sin forklaring med ed, når forlanges. Dog måtte deponenten endnu anmærke, at han vel så Bodil Maria hodt af Hans Johansen ... på jorden, men vidnet så hverken, at hun af ham, nemlig Hans Johansen, blev stødt, slaget eller slæbt, og videre forklaring kunne deponenten ikke give og derfor blev demitteret.

Mølleren Johannes Hansens datter, som ikke til idag hvar indkaldt, da retten fandt det upassende at indkalde alle personer af et hus på 1 dag, bliver at afhøre imorgen formiddag kl. 10½, til hvilken tid hendes fader som nærværende lovede at hun skulle indfinde sig på herrredstignstuen, til hvilken tid altså forhøret blev udsat.

AO 595:

(Dette må være næste dag)

... ... ... forhør ... hvor da var indkaldt mølleren Johannes Hansen af Drabæk mølle hans datter Dorthea Johannesdatter. I overværelse af Bodil Maria Andersdatters stedfader svarede hun således under eds tilbud, at dette var hende ganske ubekendt, at hendes fader havde truet og undsagt Bodil Maria Andersdatter, men deponentinden har alene hørt ham sige til bemt. Bodil Maria, at han nok skulle lære hende til at bekende. Det er ligeledes dep. ubekendt, at hendes broder Hans Johansen enten har truet, stødt, slaget eller slæbt bemt. Bodil Maria, som hun så kom ind i køkkenet, efter at de stod samme uden for døren tillige med de 2 karle, men deponentinden så ikke, at Hans Johansen rørte Bodil Maria med en finger, så ej heller, at Bodil Maria var blodig eller forstødt; da Bodil Maria kom ind i køkkenet, erklærede hun Hans Johansen såvel som begge tjenestekarle frie for hendes besvangrelse; dog erindrede deponentinden nu, at denne erklæring skete uden for døren, idet hun sagde, at fornævnte 3 mandspersoner var frie og skulle blive frie, hvorpå deponentinden sagde til Bodil maria, at det var slet gjort, at hun forhen havde villet beskylde hendes broder. Videre oplysning kunne deponentinden ikke afgive. Hun blev altså demitteret. Forhøret er således sluttet og bliver beskrevet.


AO 606:

1798 - 21. august:

For retten mødtge prokurator Nellemann af Kolding som beskikket sagfører for Niels Iversen af Vorbasse i en agtende sag contra Erik Iversen sammesteds betræffende, at denne sidste på en voldsom måde har ilde medhandlet citanten. I denne sag fremlagde Nellemann 1) rettens udstedte stævning, 2) indkaldelse til amtets forligelseskommission, 3) det Niels Iversen allernådigst forundte beneficium pauperitatis, 4) det allernådigste rescript, hvorefter Niels Iversen var forundt fri prokurator, og 5) spørgsmål til de indstævnte vidner. - På indstævnte Erik Iversens vegne var mødt prkurator Søedorph. Både Erik Iversen og vidnerne var mødt: Niels Lauritsen, Svend Hagensens hustru Karen Hansdatter og Jep Hansens hustru Inger Hansdatter; de aflagde lovens ed.

1. vidne, Nis Lauritsen:

  1. vidnet så en søndag ... sommer, datum kan vidnet ikke erindre ... Niels Iversen havde en knude i panden og var ... ...
  2. vidnet ved ej videre end .... Niels Iversen selv sagde, nemlig at hans broder ... Erik Iversen skulle have slaget ham, nemlig Niels Iversen.
  3. den samme dag vidnet så, at [=> fol. 391] Niels Iversen var blodig, var Erik Iversen i vidnets hus og spurgte efter Niels Iversen, hvilken efterspørgsel skete omtrent en time førend Niels Iversen kom til vidnet og var blodig.
  4. omspurgte Erik Ivesen kørte hjem til sit hus.
  5. For det 5. måtte Nellemann ærbødigst begære vidnet tilspurgt, om Erik Iversen på vejen til sit hus kom over eller og tæt forbi Niels Iversens marklod. - Ja, omspurgte Erik Iversen skulle for at komme til sit hjem drage et lidet stykke over og ved siden af Niels Iversens jordlod.
  6. Ved vidnet, om citanten Niels Iversen var udi sin marklod på den tid, Erik Iversen forlod vidnets hus og kørte ... hjem? - Vidnet har hørt det omspurgte sige af Niels Iversens egen hustru, neml. at hendes mand var på marken for at brænde asketørv(?).
  7. Hørte vidnet på den tid, Erik Iversen som forklaret var i vidnets hus for at spørge efter Niels Iversen, at Erik Iversen brugte skældsord og beskyldninger mod Niels Iversen? - Vidnet hørte ikke det omspurgte.
Søedorph bad vidnet kontratispurgt: Er vidnet beslægtet, besvogret med citanten eller hans hustru, eller er vidnet i citantens tjeneste? - Vidnet er hverken beslægtet eller besvogret med citanten, men for nærværende tid i hans tjeneste.

2. vidne, Svend Hagensens hustru Karen Hansdatter:

  1. ligesom vidnet Niels Lauritsen.
  2. nej.
  3. nej, det omspurgte ved vidnet ikke.
  4. frafaldet.
  5. (mundtligt spørgsmål) Vidnet ved ikke, om Erik Iversen var hos Niels Lauritsen, men når han ville drage fra Niels Lauritsen til sit hjem, skulle han forbi Niels Iversens mark.
  6. ... ...
  7. frafaldet, men derimod måtte Nellemann begære vidnet tilspurgt:
  8. Om vidnet ommeldte 17. juni hørte, at Erik Iversen brugte [=> AO 608] vrede ord og trusler mod Niels Iversen samt tillige at have udskældt ham for tyv? - Vidnet har vel hørt, at Erik Iversen har brugt vrede ord på en tid, da Niels Iversen ikke var til stede, men hvori disse bestod, eller om de var sigtede imod Niels Iversen, kan vidnet ikke sige.

3. vidne, Jep Hansens hustru Inger Hansdatter:

1: nej. - De øvrige spørgsmål frafaldt Nellemann for dette vidne, men måtte begære dette vidne for det 9. tilspurgt, om det er vidnet bekendt, at indstævnte Erik Iversen har den 17. juni d.a. under mange trusler og skældsord slaget og ilde medhandlet Niels Iversen. - Vidnet ved ikke omspurgte. - Videre havde Nellemann ikke til dette vidne, men måtte ærbødigst bede den respektive ret at affordre citanten Niels Iversen hans svar, om han havde videre til dette at spørge, samt om han havde flre vidner at føre i denne sag. Niels Iversen erklærede, at han ikke havde videre at tilspørge dette vidne, hvilket han også havde erklæret ved det foregående vidne. Ligeledes tilkendegav han også, at han ikke kunne opgive flere vidner om det forstævnte overfald.

Søedorph modsagde og benægtede det forstævnte factum som urigtigt og ubevist. Nellemann begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt.

AO 615:

1798 - 4. september:

AO 617:

For retten mødte prokurator Nellemann som beskikket sagfører for Niels Iversen af Vorbasse ctr. Erik Iversen sammesteds betræffend at den sidste har overfaldet og slaget citanten. Fremlagde sit skriftlige indlæg og indlod sagen til dom. For indstævnte Erik Iversen mødte prokurator Søedorph, som begærede kopi af indlægget og sagen udsat i 8 dage.

AO 619:

1798 - 11. september:

Niels Iversen af Vorbasse ctr. Erik Iversen, udflytter sammesteds fra. Søedorph fremlagde sit svar og indlod sagen til dom.

Dom: Med det under sagen fremlagte tignsvidne er den af citanten Niels Iversen gjorte beskyldning mod indstævnte Erik Iversen ikke lovligt bleven bevist, ej heller ved de førte vidner fremkommen så stor grad af formodning, at retten derefter kunne pålægge benægtelses ed. Så kendes for ret, at indstævnte Erik Iversen af Vorbasse sogn bør for Niels Iversens tiltale i denne sag fri at være. Processens omkostninger ophævet. Som tabende bør Niels Iversen betale sin beskikkede sagfører prokurator Nellemann i billigt sallarium 2 rdl., skriver to rigsdaler, som udredes inden 15 dage ...


 

AO 635:

1798 - 16. oktober:

For retten fremstod kolonist Niels Iversen af Moltkenberg, som beklagelig andrfog for retten, at 9 dage før Mikkelsdag om morgenen opstod en ulykkelig ildebrand i hans lade, hvis årsag ikke vides, og opbrændte ikke alene laden men og alt deri indavlede ... hvoraf aldeles intet er blevet rettet, men alt er ... for ilden. Til herom at vidne fremstillede han 2 dannemænd, selvejergårdmand Lars Mogensen af Lille Almstok og husmand Jes Hansen af Moltkenberg, hvilke begge hver for sig efter lovlig omgang aflagde lovens ed og derunder forklarede, [=> AO 639] at forestående Niels Iversens andragende i alle dele er rigtig og overensstemmende med sandhed. Vidnerne blev derefter demitteret og det passerede bevilget Niels Iversen beskreven meddelt.


 

AO 692:

1799 - 29. januar:

For retten mødte som beskikket sagfører for Bodil Maria Andersdatter af Hjarup ifølge det under 21. dec. f.a. allernådigst forundte beneficium pauperitatis prokurator Søedorph med 1) vidnestævning, 2) citantindens klage til amtshovedforligelseskommissionn af 4. juli f.a. med påtegning og henvisning til rettergang samt derved vedhæftede attest fra kururgen Kræmer(?), 3) det citantinden allernådigst forundte beneficium pauperitatis, 4) det kgl. rescript af samme dato neml. 21. dec. f.a. med stedets(?) høje amtmands derpå tegnede ordre, hvorved Søedorph er beskikket at udføre denne sag, og 5) det forhen under 17. og 18. juli f.a. optagne forhør, og endelig fremlagde Søedorph sine skriftlige vidnespørgsmål af dags dato. Samtlige vidner var mødt. - På indstævnte Hans Johansens vegne, som og selv ved retten var nærværende, mødte prokurator Risom af Kolding, som modsagde det fremlagte stævnemål med deri indeholdte beskyldninger som grundfalske og af citantinden Bodil Maria Andersdatter løgnagtigt opdigtede, for hvilket som for sagen i det hele ... forbeholdt indstævntes lovlige ret i alle dele. - Søedorph modsagde og benægtede Risoms tilførte som urigtig og upassende, især så længe de indstævnte vidner endnu ikke er afhørt. Iøvrigt begærede Søedorph tingsvidnet fremmet.

Møllersvend Hans Hansen Bertelsen:

  1. vidnet vedbliver sin forhen afgivne forklaring og finder sig ikke beføjet under sin aflagte ed derudi at gøre nogen forandring.
  2. vidnet kan ikke erindre, hvad datum det påklagede passerede, men vel at sådant var en søndag i f.å.
  3. det omspurgte ved vidnet ikke.
  4. det ompsurgte kan vidnet ikke gøre nogen forklaring om.
  5. vidnet kan om alt det omspurg5te ikke give videre forklaring end allerede forklaret er under det afholdte forhør.
  6. nej.
  7. ja, det omspurgte erindrer vidnet nu at have hørt på omspurgte tid.
  8. vidnet hørte og så alene, at Hans Johansen  havde Bodil Mariaved armen og sagde til hende, om hun ville vedstå det, hun havde sagt aftenen tilforn.
    I anledning af vidnets svar til 7. skriftlige spørgsmål bad Søedorph vidnet tilspurgt for det
  9. Så vidnet omforklarede tid og sted, at Hans Johansen holdt Bodil Marianed til jorden, eller om hun var blodig i ansigtet? - Endog efter at retten tilbørlig havde formandet vidnet og erindret det om sin pligt at vidne sandhed, svarede, at det omspurgte har vidnet ikke set.
  10. Har Hans Johansen ingen sinde fortalt vidnet selv, at han havde behandlet Bodil Mariasåledes som i 5. spørgsmål er omspurgt?
    Risom protesterede imod dette spørgsmåls besvaring. Efter at 5. spørgsmål var oplæst for vidnet, blev det 10. spørgsmål fremsat, hvorpå vidnet svarede nej.

2. vidne, Johan Rudolph:

  1. vidnet vedblev sin under forhøret afgivne forklaring som overensstemmende med sandhed, og hvorudi vidnet under sin aflagte eikke finder sig beføjet at give videre forandring end, at det vel så Bodil Marialå på jorden, men ikke, at hun blev holdt af Hans Johansen.
  2. svarede ganske overensstemmende med næst forrige vidne.
  3. do.
  4. do.
  5. do.
  6. do.
  7. vidnet hørte, Hans Johansen spurgte Bodil Mari, om hun endnu vedblev hendes aftenen før [=> fol. 439]forhen gjorte beskyldning, hvorti hun svarede, han var fri og skulle blive fri.
  8. det omspurgte hørte eller så vinet ikke.
  9. det første membrum er besvaret. Til 2. svarede vidnet, at det omspurgte havde vidnet ikke set.
  10. nej, det omspurgte havde indstævnte ikke fortalt vidnet.

3. vidne, Dorthe Johansdatter (hendes tidligere svar blev oplæst)

1: hun vedbliver sin oplæste forklaring som overensstemmende med sandhed og finder sig ikke beføjet under sin aflagte edd derudi at gøre nogen forandring. - Søedorph fandt ingen grund til at fremsætte de øvrige skriftlige spørgsmål og derfor frafaldt samme tillige med det 9. mundtlige, men derimod bad det 10. til vidnet fremsat. Efter at det 5. spørgsmål vor vidnet var oplæst, svarede vidnet til 10. spørgsmål: Det omspurgte har vidnets broder Hans Johansen ikke fortalt vidnet at have udøvet imod Bodil Marie.
11: Ved vidnet ellers noget til oplysning i denne sag? - Nej.

Søedorph måtte iøvrigt modsige og benægte alt urigtigt i de afhørte vidners forklaring for så vidt anses at kunne præjudicere Bodil Maria Andersdatter. Han fandt endnu fornøden at erindre: Da Johannes Møller og hans hustru af Drabæk mølle under det forhen og idag fremlagte forhør har afgivet deres forklaring, og det såvel deraf som citantinden selv og hendes stedfader erfarede, at mølleren og hans hustru ej var hjemme den dag, det forstævnte skulle være passeret, så havde Søedorph dels af denne årsag, dels og fordi han ej fandt passende på en dag at indstævne alle personer af et hus, forbigået det fremlagte stævnemål; men for ikke at efterlade noget af sin pligt eller af, hvad han i det mindste syntes at kunne være det, tilspurgte han såvel Bodil Maria som hendes stedfader, der begge varf til stede her ved retten, om de uagtet foranførte ønskede fornævnte Johannes Møller og Hans hustru indstævnet som vidner i denne sag, hvorom han ærbødig bad retten tage deres svar til protokollen. Bodil Mariai overværelse af hendes stedfader svarede, at mølleren Johannes Hansen og hustru ikke var hjemme, da det omforstævnte passerede, troede derfor ikke fornødent at indstævne disse, ligesom hun ej heller vidste flere vidner at opgive. - Tingsvidnet blev efter begæring sluttet og bevilget beskreven meddelt.

1799 - 9. april:

AO 721:

For retten mødte for Bodil Maria Andersdatter af Hjarup prokurator Søedorph, som fremlagde en domsstævning. Fremlagde en domsstævning, som blev ham fra vedk. beskikkede stævn,ingsmænd for Skanderup sogn uforkyndt tilbagesendt, hvilket forhold Søedorph allerede forhen har påklaget, men blot herved fremlægges til [=> fol. 458] bevis, at den betids af ham har været udtaget. Fremlagde et skriftligt indlæg. Søedorph fand sig beføjet at anmærke, årsagen hvorfor denne sag ej før nu er bleven fremmet, har tildels ... den almindelig bekendte strenge vinter og vejenes ufremkommelighed, samt som foran meldt, at stævningsmændene fra Skanderup havde benægtet at forkynde den først udtagne og her fremlagte domsstævning. Indlod sagen til doms. - På indstævnte Hans Johansens vegne var mødt prokurator Risom, som måtte forestille retten, at den omstævnte sag og sigtelse ikke i mindste måde er bevist, ligesom sagen i sig selv uden al grund er opdigtet af citantinden Bodil Maria Andersdatter for om muligt at påføre indstævnte ulejlighed foruden de bekostninger, rejser og tidsspilde, som indstævnte derved er aftvunget. Risom måtte påstå, at Hans Johansen ved rettens dom bliver aldeles frikendt, og at Bodil Maria Andersdatter derimod uomgængelig og i medhold af loven bliver dømt at erstatte indestævnte dem ham ve denne sag formedelst hendes løgnagtige og usandfpærdige beskyldninger påførte omkostninger i det ringeste med 12 rdl. Indlod sagen til dom. - Retten afsagde følgende

Dom: Da det formentlige og forstævnte overfald , som skulle være udøvet af Hans Johansen af Drabæk mølle på Bodil Maria Andersdatter [=> AO 723] ikke lovligen er bleven bevist, vil indstævnte Hans Johansen være at frikende; men da han modviligen er udebleven fra møde ved forligskommssionen, vil sagens bekostninger iberegnet prokuratorsall. blive en byrde for nham. På grund heraf kendes for ret: Indstævnte Hans Johansen af Drabæk mølle bør for citantindens Bodil Maria Andersdatter af Hjarup hendes videre tiltale  denne sag fri at være. I sagens omkostninger og prokuratorsallarium til den befalede sagfører hr. prokurator Søedorph betaler indstævnte Hans Johansen 4 rdl. 4 mk. 8 sk., skriver fire rigsdaler, fire mark og otte skiling. Det idømte udredes inden 15 dage ...

Denne dom blev lydeligt aflæst for retten. Søedorph begærede den afsagte dom i lovlig form beskreven meddelt. Retten bevilgede den forlangte beskrivelse.

For retten mødte prokurator Risom på Hans Johansen af Drabæk mølle hans vegne og til retten ærbødigst fremlagde følgende dokumenter: Først til amtets forligskommission af 11. marts. sidst med påtegnet henvisning til retten af 14. fm.m. tillige med den i så måde til parterne passerede indkaldelse, alt betræffende, at Bodil Maria Andersdatter af Hjarup løgnagtigt har udlagt citanten som fader til et af hende uden ægteskab født drengebarn. Andet en attest udstedt af sognepræsten for Hjarup menighed hr. Friis den 13. marlts sidst ang. samme barnedåb. 3) en ordre fra amtsforvalter From i Kolding den 6. marts sidst. til sognefogeden i Skanderup sogn ang. at affordre Hans Johansen lejermålsbøder, 4) en udtagen rettens stævning i denne sag  med lovlig forkyndelses påtegning, 5) Risoms skrift. påstand i sagen af dags dato. Disse dokumenter bad Risom af retten antagne, læst og [=> fol. 459] påtegnede og efter orden i akten indført. Risom indlod sagen til doms. For indstævnte Bodil Maria Andersdatter mødte foruden hendes moder, som var til stede ved retten, prokurator Søedorph, som under imodsigelse og benægtelse af alt det urigtige, ulovlige og ubeviste, som ved det af Hans Johansen anlagte søgsmål har fremfort er bevist, erklærede efter Bodil Maria Andersdatters begæring og på hendes vegne, at citanten Hans Johansen var ene og alene denne, der var fader til det af hende fødte og den 14. okt. f.a. i Hjarjp kirke døbte drengebarn, og som hun såvel under fødselssmernerne som ved dåben har udlagt som barnefader, og dette vil og kan hun som overensstemmende med sandhed ikke forandre, men da Bodil Maria Andersdatter hverken har lyst eller evne til på lovl. måde at contrabegegne sagen, så måtte Søedorph alene for denne sinde efter hendes begæring ærbødigst anmærke, at ifald citanten Hans Johansen imod formodning ved rettens dom skulle blive tilstedt at aflægge den forstævnte benægtelsesed, hvorimod Søedorph herved efter indstævntes begæring protesterede, i benægtelseseden da måtte bekræfte, at han aldring har haft legemlig omgang med indstævnte Bodil Maria Andersdatter, hvorefter det af hende fødte og den 14. oktob er 1798 i Hjarup kirke døbte drengebarn kunne avles, og hvis han ikke fortrøster sig til at aflægge sådan ed, bør han, ligesom han forhen udlagt er, være fader til samme, og såsledes på grund af alt foranførte og under reservation af alt lovligt indlod Søedorph sagen til doms. - På citantens Hans Johansens vegne, som selv ved retten var nærværende og gentog anbud om den forstævnte eds aflæggelse, modsagdee og benægtede Risom prokurator Søedorphs indsigelser som ganske ulovgrundede og aldeles urigtige og derimod forventede dom [=> AO 724] efter sin påstand. - Da parterne ikke havde videre at fremføre, blev sagen optaget og derudi afsagt følgende

Dom: Ved den under sagen fremlagte præsteattest er det bevist, at citanten Hans Johansen af indstævnte Bodil Maria Andersdatter er udlagt som barnefader til et af hende uden for ægteskab født drengebarn, hvilket foregivende citanten benægter under anbud af ed i overenssemmelse med loven. På grund heraf kendes for ret: Når citanten Hans Johansen af Drabæk mølle efter foregående lovlig indstævning til Bodil Maria Andersdatter inden 4 uger efter denne doms lovlige forkybndelse inden sit værneting aflægger sin korporlige ed og derunder bekræfter, at han ikke ere fader til det af Bodil Maria Andersdatter i Hjarup uden ægteskab fødte og den 14. okt. 1798 i Hjarup kirke døbte drengebarn, bør han for videre tiltale i så henseende fri at være. Trøster han sig derimod ikke til denne ed at aflægge, bør han betale lejermålsbøder og underholdning til barnet efter anordningerne og øvrighedens sigelse. Processens omkostninger ophæves.

Denne dom blev lydeligt oplæst for retten. Risom på indstævntes vegne begærede den afsagte domsakt i lovlig form beskreven meddelt snarest muligt. Som retten bevilgede. Søedorph forbeholdt sin lovlige ret mod den afsagte dom.


AO 132:

1799 - 17. december:

138:

Sognefoged Hans Christian Hansen og Knud Sørensen af Vorbasse afhjemler taxationsforretning over selvejer Jep Salomonsen i Baldersbæk hans ejendomsgårds bygninger, vurderet for 600 rdl.


AO 140:

1799 - 24. december:

I en sag mod en Peder Eriksen, anklaget for tyveri, optræder Søren Mikkelsen i Hjarup som vidne.


 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk