Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Anst m. fl. herreders tingbog 1787-94

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x. Det øverste hjørne af bladene er forvitret, så man normalt ikke kan se folionummeret. - Der bringes sædvanligvis kun stof fra Hjarup og Vorbasse sogne).

1787 - fredagen den 26. januar:

Gæsteret: sagen anlagt mod Anders Pedersen og kone i Vorbasse. Vidneafhøring.

Jep Nørgaard af Vorbasse:

  1. nej.
  2. ligeledes nej.
  3. herom vidste vidnet intet noget.

Deichman vil udtage kontinuationsstævning for at stævne skoleholder Peder Bredenberg, Hans Sørensen og kone af Vorbasse med flere. 2/2.


 

Sagen mod Jørgen Nørgaard i Vorbasse. Vidneafhøring.

Jep Nørgaard:

1: det vidste vidnet ikke.
2-4: ligeledes derom ubekendt.

Deichman vil udtage kontinuationsstævning for at stævne flere vidner. 2/2.


 

2b, AO 5:

1787 - fredagen den 2. februar:

Gæsteret. Sagen mod Anders Pedersen i Vorbasse. - Vidneafhøring.

1. vidne, skoleholder Peder Bredenberg i Vorbasse:

Vidnet har set, at de har skænket brændevin og fået penge derfor.
Citanten fandt det fornødent at tilspørge vidnet, hvor lang tid det er siden, at det omvundne er sket. Vidnet svarede, at sådant kunne vidnet ikke huske og derfor ikke forklare.
Anders Pedersen og kone var ikke til stede formedelst anmeldt påkommen svaghed.

2. vidne, Hans Sørensen af Vorbasse:

  1. svarede ligesom første vidne.
  2. sådant er sket i indeværende år.

3. vidne, Knud Sørensen af Vorbasse:

Han vidste det ikke.

4. vidne, ... ... af Fitting:

  1. ... ... han har set, at de har taget skænket brændevin og taget penge ... ...
  2. i indeværende år har vidnet set ... ...

5. vidne, ... Olesen af Vorbasse:

  1. han har set, at de har skænket brændevin og taget penge derfor.
  2. det kunne han ikke erindre eller bestemme, dog er ... ... han sådant at være passeret i fjor.

Citanten grænsekontrollør Hviid frafaldt de øvrige vidner og begærede tingsvidnet sluttet. 9/2.


 

For retten mødte prokurator Deichmann på grænsekontrollør Hviids vegne med stævning imod Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse for ulovligt krohold. Fremlagde sine spørgsmål (folio 4). - Vidneafhøring..

1. vidne, skoleholder Peder Bredenberg i Vorbasse:

Vidnet svarede ja, det er ham bekendt.
Citanten fandt fornøden at tilspørge vidnet, hvor lang tid det er siden. - Det kunne vidnet ikke erindre ... ... med vished bestemme.
Jørgen Nørgaard havde ikke noget at spørge ....  ...

2. vidne, ... Sørensen af Vorbasse:

  1. ja, ... ... ham bekendt.
  2. svarede ligesom 1. vidne.

3. vidne, Knud Sørensen af Vorbasse:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. forbigåes.

4. vidne, Jens Christensen i Vorbasse:

  1. har vel set, at der er skænket brændevin, men ikke set, der ... er taget penge.
  2. sådant har vidnet ... ... både i år og i fjor, men ikke derfor, ham vidende, at have taget penge.

5. vidne, Christen Olesen af Vorbasse:

  1. svarede ligesom 4. vidne.
  2. ... ... var ham ikke sådant bekendt, og for det afvigte år kunne ... ... erindre sig tiden.

6. vidne, Niels Sørensen af Fitting(?):

  1. ja, vidnet har set.
  2. så vidt vidnet .. .... ... [=> AO 7]

7. og 8. vidne, Christen ... og Iver Hansen:

  1. ... ... har set, at der er skænket brændevin og taget penge for ... ... det andet vidne Iver Hansen har ikke set, at der er taget penge for ...
  2. ... ... af disse vidner kan bestemme nogen tid.

... ... vidner, Michel Keller og Christen Christensen:

2: ... ... dem er bekendt, der i huset er bleven skænket brændevin og tageet penge derfor, ligesom de og ved, at sådant er sket såvel i år som i fjor.

De øvrige vidner frafaldt citanten. Sagen udsat til idag ... dage. 9/2.


For retten fremkom oberretsprokurator Deicman af Kolding i kommiaaion af grænsekontrollør Hviid i Foldingbro i sagen imod Hans Christiansen af Vorbasse for ulovligt krohold med brændevinsredskaber med videre. Spørgsmål på fol. 4. Vidner afhøres:

1. vidne Hans Pedersen af Rankenberg:

  1. derom ... vidnet ikke noget at kunne oplyse.
  2. det vidste vidnet ikke.

Den saggivne Hans Christiansen havde ikke noget at tilspørge vidnet.

2. vidne, Michel Keller:

  1. vidste det ikke.
  2. ligeledes.

3. vidne, Peder Sørensen:

  1. det kunne vidnet ikke sige.
  2. det har vidnet ikke set eller ved.

4. vidne, Jes Thomsen af Høllund:

  1. nej.
  2. ligeså at begge dele er ham ubekendt.

5. vidne, Iver Hansen og 6. vidne Christen Madsen:

At de derom i begge tilfælde ikke er be... eller bevidst.

7. vidne Christen Olesen og 8. vidne Jens Christensen:

At de derom aldeles intet er bekendt eller bevidst.

9. vidne Jep Nørgaard og 10. vidne Hans Sørensen:

At de derom ikke vidste noget.

11. vidne Søren Madsen og 12. vidne Knud Pedersen(?):

... i begge tilfælde aldeles uvidende.

Citanten frafaldt de udeblevne vidner og begærede sagen udsat i 8 dage. 9/2.


 

4:

Spørgmål til vidnerne i sagen anlagt imod Andreas Pedersen og kone Maren i ...

Ved vidnet, at Andreas Pedersen og kone Maren i Vorbasse udsælger ...vin af deres hus, samt at de skænker brændevin hjemm om søn- ... ...dagen og tager penge derfor.
Den 2. febr. 1787, I. Hviid.

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt imod Hans Christiansen i Vorbasse for ulovligt krohold m.v.

  1. Ved vidnet, at Hans Christiansen i Vorbasse udsælger brændevin af sit hus samt skæner brændevin om søn- og helligdage hjemme og tager ... derfor?
  2. Ved vidnet, at Hans Christiansen har brændevinsredskaber eller ... ... han bruger dem?
    den 2. febr. 1787, I. Hviid.

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt imod Jørgen Nørgaard og kone Karen i Vorbasse:

Ved vidnet, at Jørgen Nørgaard og kone Karen i Vorbasse ... brændevin af deres hus, samt at de skænker brændevin hjemme om msøn- og helligdagene og tager penge derfor?
den 2. febr. 1787, I. Hviid.


AO 11:

1787 - fredagen den 9. februar:

Gæsteret. Sagen mod Anders Pedersen og hustru i Vorbasse. Deichmann indlod sagen under dom. Anders Pedersen lod begære det i denne sag beskrevet og anstand til idag 8 dage. 16/2.


 

Sagen mod Jørgen Nørgaard og hustru i Vorbasse. Deichman indlod sagen under dom. Jørgen Nørgaard lod begære det i denne sag passerede beskrevet og sagens anstand i 8 dage. 16/2.


 

Sagen mod Hans Christiansen i Vorbasse. Deichmann indlod sagen under dom. Hans Christiansen begærede det i denne sag passerede beskreven og sig meddelt og sagen anstand til idag 8 dage. l6/2.


 

1787 - 13. februar:

I sagen mellem kancelliråd Hansen til Østerbygård og husmand Michel Lærcke i Hjarup mødte på sin faders kontracitanten Friderich Christian Friis til Hjarup og Vamdrup hans vegne Knud Storm Friis af Kolding. Han fremlagde et indlæg og indlod sagen under dom. Rådmand Deichman begærede sagen udsat i 14 dage. 27/2.


 

Købmand Asmussen i Tønder ctr. hr. Friis i Hjarup. Rådmand Deichmann på den førstes vegne indlod sagen under dom; thi dersom sådant, som indstævnte hr. Friis er fremkommen med, kunne svække en købmandsbogs gyldighed, måtte al kredit gå til grunde og altså de handlende udsættes for de sørgeligste udsigter. - Friis [=> AO 14] henholdt sig til den under 6. sidst afvigte skriftligt gjorte påstand og ... lovlig æskede de beviser, som lands lov for alle de slige regninger allernådigst påbyder og foreskriver, påstod og uforgribeligt, intet dermed kunne anses nogen redelig og retskaffen handlende til ... eller hinder ... det unægtelig blev enhver handlendes allerunderdanigste pligt at holde landets bekendte love efterrettelig, og da aldeles intet videre betydeligt var efter de af hr. rådmand Deichmann gjorte påstande at besvare, indlod Friis sagen under dom og påstod sin fader ikke alene frikendt for citantens lovstridige fordring, men og lovlig erstantning tilkendt for alle i denne sag unødigt forårsagede og anvendte omkostninger. 13/3.


 

AO 14:

1787 - fredagen den 16. februar:

Gæsteret.

Hans Christiansen af Vorbasse mødte på Anders Pedersen i Vorbasse hans vegne og fremlagde den saggivnes indlæg. 20/2.


 

Sagen mod Jørgen Nørgard. Denne mødte på egne og hustrus vegne og fremlagde sit indlæg. 20/2.


 

Sagen mod Hans Christiansen i Vorbasse. Denne mødte med sit indlæg og indlod sagen under dom. 20/2.


 

1787 - 20. februar:

Rådmand Deichmann af Kolding på sognedegnen Lauge Høeg af Hjarup hans vegne fremlagde stævning ctr. Jens Andersen og hustru af Skanderup for gæld 50 rdl. efter revers. Indlod sagen under dom. Retten påråbte Jens Andersen og hans hustru. De var ikke mødt, blev lovdaget til 6/3.


 

Gæsteret:

Sagen ctr. Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse. [=> AO 15] Deichmann refererede sig til samme påstand, dog således, at sagens omkostninger bliver forøgede med noget tilstrækkeligt, da ... er ... gjort vidtløftigere i anledning af den indstævntes indsigelser, at at der ikke har været mindre end 7 møder i denne sag. Dom afsiges fredag den 23. februar om formiddagen kl. 10 slet.


 

Sagen mod Anders Pedersen og kone i Vorbasse. Rådmand Deichmann tilkendegav, at han i det fra indstævnte fremkomne indlæg ikke fandt det mindste grund, som kunne svække den af ham i sagen gjorte påstand, som Deichmann gentog håbende, at sagens omkostninger efter dens vidtløftighedblev forøget med noget tilstrækkeligt, og således indlod sagen til doms. Dom afsiges fredag den 23. februar om formiddagen kl. 10 slet.


 

Sagen mod Hans Christiansen i Vorbasse. Deichmann tilkendegav (som ovenfor). Dom afsiges fredag den 23. februar om formiddagen kl. 10 slet.


 

1787 - fredagen den 23. februar:

Afsagt dom i sagen anlagt af grænsekontrollør Hviid i Foldingbro contra Anders Pedersen og hustru i Vorbasse for ulovligt krohold og brændevinssalg, hvilken dom lyder folio 8 således.


Sagen lmod Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse, afsagt dom (fol. 8).


Sagen ctr. Hans Christiansen af Vorbasse. Afsagt dom (fol. 8).


8:

Dom afsagt udi ... gæsteret fredagen d. 23. febr. 1787: Grænsekontrololør Hviid har med de førte vidner overbevist indstævnte Anders Pedersen og ... af Vorbasse, at de i deres hus i fjor har skænket brændevin og taget penge derfor, ... ... ... salg, hvortil de har været uberettiget, kan ikke andet end henregnes til ... ulovligt krohold ... .... ... har de handlet imod forordningen af 30. april 1734 ... ... ... utilladelig krohold ... ...kendt for ret: Anders Pedersen af Vorbasse bør til citanten grænsekontrollør Hviid betale i mulkt ... siger tyve rigsdaler, samt i processens omkostninger og prokuratorsalær 10 rdl., siger ti rigsdaler, hvilket fuldbyrdes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.


 

Dom afsagt i holdende gæsteret fredagen den 23. februar 1787: Grænsekontrollør Hviid har med de førte vidner overbevist indstævnte Jørgen Nørgaard og kone af Vorbasse, at de både i år og i fjor, nemlig sidst afvigte år, har udsolgt brændevin af deres hus og imod betaling udskænket brændevin i huset. Denne brændevis salg og udskænkning, hvortil de har været uberettiget, kan ej anses for andet end utilladelig kroholderi; de har altså handlet imod forordningen af 30. april 1734, som besemmer straffen for sådan krohold med 20 rdl. mulkt, hvilken Jørgen Nørgaard ej kan undgå at blive idømt at betale. I følge heraf og sagens øvrige omstændigheder kendes for ret: Jørgen Nørgaard bør til grænsekontrollør Hviid betale i mulkt 20 rdl., siger tyve rigsdaler, samt i processens omkostninger og prokuratorsalær 10 rdl., siger ti rigsdaler, hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under videre tvangsmiddel.


 

Dom afsagt i holdende gæsteret fredagen den 23. febr. 1787: Grænsekontrollør Hviid af Foldingbro har søgt og saggivet Hans Christiansen i Vorbasse for ulovlig krohold, samt fordh han skulle have brændevinsredskaber og dem ulovligt brugt. Til dette at bevise har han indstævnet og ført 13 vidner, men ingen af dem har i mindste måde derom kunnet givve forklaring eller oplysning. Desuagtet påstår Hviid ham som forbryder anset efter de om ulovlig krohold udgangne anordninger. Derimod formener indstævnte ved fremlagt indlæg, at denne sag er anlagt mod ham af chikane, da den er blottet for alt bevis og formodning; påstår derfor sig ej alene frifunden for tiltale, men og tilkendt erstatning m.v. - Unægtelig er det, at citantens søgsmål og procedure er fornærmende mod den indstævnte og tidsspilde for retten, efterdi han aldeles intet har frembragt, der kunne give formodning, mindre bevis om det påstævnte. Føgelig er Hans Christiansen uskyldig påført sag og verved forårsaget unyttige lange rejser, møder, hans huses forsømmelse, alt til bekostning og trykkelse for ham i denne dyre tid, hvorfor han tillige bør have erstatning, og da citantens forhold med de mange vidners indstævning og førelse i en sag, hvor de ej har kunnet give ringeste oplysning ... til hans øvrige viste lovstridige omgang, så fortjener dette og at anses. Thi kendes for ret: Hans Christiansen bør for grænsekontrollør Hviids ubeføjede tiltale i dnene sag fri at være, hvor bemeldte grænsekontrollør lHviid bør betale til Hans Christiansen i processens omkostninger og erstatning 12 rdl., siger tolv rigsdaler, og desforuden at betalt til justitskassen en rigsdaler efter forordningen af 23. december 1735 samt i mulkt til Vorbasse sogns fattige lige så meget, hvilket alt efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.


 

1785 - 27. februar:

AO 17:

I sagen ved kontrastævning anlagt af sognepræsten hr. Friis mod kancelliråd Hansen til Østerbygård betræffende nogle træer på Hjarup kirkegård var på sidstes vegne mødt rådmand Deichmann, som fremlagde sit skriftlige indlæg og indlod saen til doms. 13/3.


 

9:

Læst Niels Lauridsen af Hjarup hans udgivne panteobligation til Jep Hansen i Starup, Gørding sogn, der for 1. prioritet i hans hus og hartkorn ager og eng 2 skp. 3 fjd. 2 1/4 alb., så og al besætning og indbog, så og som kautionist Christen Buk med andre af Hjarup.

Ligeledes læst Niels Laurdisens af Hjarup hans udgivne panteobligation af 4. juli 1786 til Jens Hansen i Allenvad mølle på 40 rdl., derfor 2. prioritet i hans hus og ejende.


 

Læst Jep Christensen i Hjarup til udslettelse hans udgivne obligation til ... på 100 rdl.


 

AO 18:

1787 - 6. marts:

For sognedegnen Lauge Høeg i Hjarup mødte rådmand Deichmann i gældssagen anlagt mod Jens Andersen og hustru i Skanderup, indlod sagen under dom. På vegne af Jens Andersen og hustru mødte rådmand Wissing og begærede sagens anstand i 14 dage til 20/3.


 

AO 20:

1787 - mandagen den 12. marts:

9:

For retten fremkom grænsekontrollør Christian Schultz fra Frydenborg, som  producerede stævning ctr. Hans Christian og hans kone Anne i Vorbasse. Producerede spørgsmål (fol. 11). Retten påråbte de indstævnte vidner, hvoraf er til stede Hans Sørensen af Vorbasse, skoleholder Bredenberg ibidem, Vedsted Pedersen i Høllund, Laurids Skoleholder i Rugberg (Rygberg).

Hans Sørensen af Vorbasse:

  1. Vidnet vidste ikke, at omspurgte holder nogen kro, ikke heller at manden Hans Christian har skænket brændevin og taget penge derfor; men engang i vinter har vidnet fået brændevin der i huset, som blev skænket af mandens kone, og hvorfor vidnet med flere, som den tid var samlet til tidsfordriv og fornøjelse i huset, lagde penge.
  2. er besvaret.

Den saggivne Hans Christian erklærede for sin kone og sig selv, at ved den samling, som havde været hos til til tidsfordriv imellem jul og kyndelmisse, havde de fået både smørebrød og andet at spise, så det var ham uvidende og ubekendt, om hans kone derfor kunne have ladet sig give betaling, men troede ingenlunde, at det var for brændevin.

I anledning af Hans Christians protokollation fandt Schultz sig beføjet til at tilspørge vidnet, om det var sandt, at Hans Christian  og kone har givet dem smørebrød eller spisevarer, eller om de penge, som vidnet har forklaret at have udgivet der i huset, var alene for bekomne spise eller brændevinet. Vidnet svarede, han fik at spise tillige med brændevin og i hensigt dertil gav penge for samme.

2. vidne, skoleholder Bredenberg af Vorbasse:

  1. derom vidste vidnet ikke.
  2. ligeledes ubekendt derom. [=> fol. 11b, AO 22]

3. vidne, Vedsted Pedesen af Høllund:

  1. ved ikke, at de holder kro, men han har nok set, at de har skænket brændevid, men om de har taget penge derfor, ved dette vidne ikke at bestemme. Vel har vidnet set, der er lagt penge, men ingen har sagt, hvad det var for, og er sådant tildraget sig ved sidste juletider.
  2. hermed besvaret.

4. vidne, Laurits Skoleholder fra kolonien Frederihshåb:

  1. nej, derom er ikke noget bekendt.
  2. ligeledes ubekendt derom.

Men såvel dette vidne, der er skoleholder, som forhen afhørte skoleholder Bredenberg beklagelig androg, at de var ført i bekostning ved så lang en rejse, hvortil de hen og tilbage må anvende 3 dage og forsømme deres tjeneste, hvorfor de påstod af retten at blive tilfunden billig kost og tæring. Hvorefter Schultz ydmygest begærede, at de endnu udeblevne vidner, neml. Hans Christoffersens kone Inger Willums af Vorbasse, Jes Høllund i Høllund og Hans Andersen i Nebel, måtte blive forelagt under faldsmåls straf at møde i gæsteretten, som han udbad til den 26. marts, formedelst embedsforretninger, da han frafaldt Maren Jepsdater og Hans Lauridsen, der ikk er at opspørge, hvilke udeblevne 3 vidner retten forelagde til 26/3.

11, AO 22:

Spørgsmål til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet har set, at Hans Christian og hans kone Anne i Vorbasse har indtil denne tid holdt kroeri og solgt brændevin for penges betaling.
  2. Hvor længe siden og når ungefær det har været, de således har solgt brændevin.
    Frydenborg, den 12. marts 1787. C. Schultz.

 


 

12a:

Afsagt dom i sagen mellem købmand Asmussen i Tønder contra hr. Friis i Hjarup, der lyder folio 14 således.


 

AO 24:

Kancelliråd Hansen til Østerbygård ctr. Michel Lærke i Hjarup. Friis fremlagde et indlæg. Deichmann begærede kopi. 27/3.


 

14a, AO 25:

Dom: Købmand Mathias Asmussen i Tønder har her ved retten søgt sognepræsten hr. Friis i Hjarup for 110 rdl 4 mk. 14 sk., som han har debiteret indstævnte under 23. sept. 1780, 14. marts, 16. april og 15.sept 1781 for formentlig bekomne kramvarer og bøger efter hans i overensstemmelse med hans købmandshovedbog forfattede regning, der in originali og notarial oversat er fremlagt, efter at denne fordring ej i mindelighed er kunnet bleven afgjort ved herredsprovstens mellemhandling. Imod den påstævnte fordring har Friis ladet gøre adskillige indsigelser og derhos benægtet at lvære citanten samme skyldig samt påstået den ifølge forordingen af 16. april 1681 2. kap. 5. art. som urigtig, ulovgrundet og kraftesløs fra retten afvist med videre. - Om man endog ville antage, at citantens retning deriverede sig fra lovtilladelige varers forhandling, så har han dog ej bevist at have omgået sin formentlige debitor hr. Friis på den i ommeldte forordnings kapitels 5. art. befalede måde, hvis efterladelse gør, at en købmandsregnings krav bør anses af ingen værdi, men da hans fordring herforuden for det meste er af den natur, som forordningen af 19. febr. 1753 vil have skal være aldeles ugyldig oog kraftesløs, efterdi den rejser sitg af kontrabandesalg, så på grund af sagens omstændigheder kendes for ret: Sognepræsten hr. Friis i Hjarup bør for citantens købmand Mathias Asmussens tiltale i denne sag fri at være, hvorimod hans fordring bør ugyldig og kraftesløs at anses. Processens omkostninger ophæves.


 

1787 - 20. marts:

14b, AO 26:

I sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og hustru Maren Lauridsdatter i skanderup mødte på de sidstes vegne rådmand Wissing, som havde ventet, at citanten havde frafaldet denne sag; men da sådant hidtil ikke er sket, så havde indstævnte begæret af rådmand Wissing at nedlægge følgende deklaration: at såvel Jens Andersen som hustru anser det imod dem ... såkaldte revers som et instrument, der ikke bør komme dem til mindste præjudice, da de med en frelst samvittighed erbyder inden retten at aflægge deres ed på, at de dem vidende aldrig har set bemeldte revers, mindre underskrevet det eller dertil committeret nogen, item at de ikke heller er citanten den forstævnte summa skyldig og derfor påstod ved dom at frifindes for citantens tiltale. - Deichmann modsagde alt det fra indstævntes side ubeviseligt tilførte, protesterede mod den gjorte påstand samt indlod denne rene gældssag under dom. 17/4.


 

15:

1787 - mandagen den 26. marts:

Gæsteret.

Sagen ctr. Hans Christian og kone Anna i Vorbasse. Grænsekontrollør Schultz fremlagde sine skriftlige spørgsmål. Mødte vidner: Jes Høllund af Høllund og Hans Andersen af Nebel. Men Hans Christoffersens kone mødte ikke formedelst svaghed , som hun beviste med sognepræsten hr. Treus indsendte attest, der lyder fol. 15 således.

Jes Høllund:

  1. nej, det ved vidnet ikke. Ligeledes vidste ikke noget af det andet spørgsmål.

Hans Andersen af Nebel:

  1. svarede ordlydende med det afhørte vidne.
  2. ligeledes.

Schultz vil tage kontinuationsstævning for at føre flere vidner. 12/4.

15b, AO 27:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet har set og ved, at Hans Christian eller hans kone Anna i Vorbasse har solgt brændevin og derfor taget betaling.
  2. I så fald hvor længe ungefær det er siden, de har solgt brændevin.
    Frydenborg den 26. marts 1787. C. Schultz.

At disse sognes så kristelige som i sin forretning lykkelige og uundværlige jordemoder Inger Uldrichsdatter, aftægtsmanden Hans Christoffersens hustru her i Vorbasse, som kom syg hjem afvigte torsdag aften efter fra i barselsseng liggende datter /: i Hejnsvig sogn boende :/ endnu befinder sig meget svagelig og til en Koldingrejse aldeles ubekvem, bevidner på forlangende, allerhelst da syn går for sagen, altså desmere sandfærdig, Vorbasse præstegård den 25. marts før kirketjenesten 1787 Treu.


1787 - 27. marts:

I sagen, som sognepræsten hr. Friis ved kontrastævning har ladet anlægge mod kancelliråd Hansen mødte på sidstes vegne rådmand Diechmann, som havde gjort sig bekendt med det fra kontracitanten fremkomne, men fandt intet fornødent dertil at give til svar uden alene at modsige alt ubeviseligt, forbeholde sin principals lovlige ret og indlade sagen under dom. Efter at begge parter havde indladt sagen under dom, blev samme optaget til doms afsigelse idag 5 uger den 1/5.


 

18, AO 31:

1787 - 12. .april:

Gæsteret.

18b, AO 33:

Sagen ctr. Hans Christian og kone Anne i Vorbasse. Grænsekontrollør Schultz vil afhøre vidner. Var mødt: Christen Olesen, Jens Christensen Krog, Ole Pedersens datter Maren, Hans Pedersen, Maren Nørgaard, Mads Smeds kone Maren Mortensdatter.

1. vidne, Christenn Olesen, ... opholdende sig i Fitting:

  1. ja, vidnet kan ikke nægte at have set Hans Christians kone skænke brændevin og taget penge derfor.
  2. ungefær ved fastelavns tider sidst har vidnet set det omforklarede.
  3. Schultz tilspurgte endnu vidnet for det 3., om han kan sige, for hvor meget brændevin den omvundne Hans Christians kone har taget betaling. - Det kan vidnet ikke med vished sige.

Hans Christian på sin kones vegne benægtede vidnets udsigende og forbeholdt sig sin lovlige ret.

2. vidne, Jens Christensen Krog af Rankenberg:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. forbigås.

I øvrigt gjorde vidnet erindring om, at han i sagen mod de indstævnte 2 gange har måttet været nødsaget formedels indstævning at møde som vidne, da han dog ej deri har kunnet give oplyning, håbede derfor, at hans lange rejse fra hus og hjem kom i betragtning. Scultz modsagde vidnets tilførte, at han 2 gange skulle have mødt i denne sag som vidne, hvilket stævningen og protokollen noksom udviser, altså er hans foregivende aldeles urigtig og ej værd at reflektere.

3. vidne, Ole Pedersens datter Maren af Vorbasse:

  1. det vidste vidnet ikke, siden hun ikke har været i deres hus i år og dag.
  2. frafaldet.

4. vidne, Christen Nielsen tjenestekarl Hans Pedersen af Vorbasse:

  1. derom kan vidnet ikke give nogen oplysning.
  2. frafaldes.

5. vidne, Maren Nørgaard af Vorbasse: [=> fol. 19]

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. frafaldet.

6. vidne, Maren(?) Smeds (Mads Smeds) kone Maren Mortensdatter:

  1. nej, det har vidnet aldrig set.
  2. frafaldet.

Derefter fremstod vidnet Ole Pedersens datter, Christen Nielsens tjenestekarl Hans Pedersen, Maren Nørgaard og Mads Smeds kone Maren Mortensdatter, som besværede sig, at de har måttet gjort en lang rejse til bekostning for dems og deres huses for... alene for at møde i denne sag som vidner, hvordi de ej har kunnet give nogen oplysning; bad derfor, at dem måtte tillæggres lnoget i erstatning for de på denne forgæves rejse og møder ibragte udtgifter og forsømmelser. - Schultz havde ikke ventet, at retten således ville tillade vidnerne at opfylde protokollen og vidtløftiggøre sagen til bekostning for citanten, begærede iøvrigt, at de udeblevne vidner måtte gives lovdag  at møde under faldsmåls straf for at aflægge deres vidne efter stævnemålet til idag 8 dage. Ole Pedesen i Vorbasse og præstens husholderske Else Fiberg af Vorbasse blev forelagt til 19. april.


 

1787 - 17. april:

4: Afsagt dom i saen, som hr. rådmand Deichman har anlagt for Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og kone i Skanderup for gæld 50 rdl., hvilken dom lyder folio ___ således.

21, AO 37:

Dom: Sognedegn Lauge Høeg i Hjarup har med stævning den 10. febr. dette år saggivet Jens Andersen og hustru Maren Lauesdatter i Skanderup, fordi de ikke har villet indfri dere til ham under 12. december 1779 udgivne og i retten producerede revers på 50 rdl., om hvis for... indstævnte selv med egen påtegning har givet tilståelse. I forvejen har Jens Andersen været indkaldt til amthuset, hvor sagen den 29. november 1786 blev foretaget til afgørelse, men da han ikke ville betale de fornævnte 50 rdl., blev samme henvist til lands lov og ret efter amtmandens på reversen tegnede resolution. Ved stævningens irettelæggelse den 20. febr. producerede Høegs prokuratur fornævnte revers og deducerede sagen til doms, men da indstævnte ikke mødte, bliver de forelagt, hvorefter sagen æskes i rette den 6. marts, da citanten lader producdere forelæggelsen forsynet med Jens Andersens påtegning således: at det var ham lovlig forkyndt, og at han håber, sagen skal blive afgjort i mindelighed. Endelig lader de forelagte møde ved rådmand Wissing, som blot begærer sagens udsættelse i 14 dage, der bevilges dem, da den kommer i rette den 20. marts næstefter, hvor han på deres vegne ifølge ... begæring endelig nedlægger følgende deklaration, nemlig at såvel Jens Andersen som hustru Maren Laursdatter anså det imod dem i sagen såkaldte revers af 12. december 1779 som et instument, der ikke bør komme dem til mindste præjudice, da de med en frelst samvittighed erbyder inden retten at aflægge deres ed på, at de dem vidende aldrig havde sewt bemeldte revers, mindre underskrevet det eller dertil committeret nogen, item at de ikke heller er citanten den forstævnte summa skyldige, og derfor påstod ved dom at frifindes for citantens tiltale, imod hvilket alt citantens fuldmægtig gjorde benægtelse og protest. - Dette er sagens beskaffenhed, hvoraf kan uddrages grundig formodning, at indstævnte må være citanten de fordrende 50 rdl. skyldig. Thi 1) har Jens Andersen ladet sig indkalde til amthuset, hvor han ikke gør ringeste indsigelse imod reversen, og han formodentlig dog har set den, 2) ved sin påtegning på stævningen tier han også stille dermed, 3) ligeså ved sin på forelæggelsen givne påtegning, hvorimod han gør sig håb om sagens mindelige afgørelse, der gerne forudsætter, at citanten har haft føje til sagsanlæg, 4) ikke første gang, da sagen kommer i rette, mindre anden tægtedag, da indstævnte lader møde, gøres nogen indendinger imod beviset før end tredie tingdag, 5) I indstævntes edstilbud vil de benægte at de aldeles ikke har set reversen, hvilken dog formodes at må være Jens Andersen forevist under sagens mindelig afhandling ved amthuset, og 6) hertil kommer, at citanten er bekendt for en retsindig mand, der uden tvivl ville tage i betænkning, inden han sagsøgte sin svigersøn med re... ... for penge, som han ikke havde til gode. Når alle omstændigheder ta ges i betragtning, især indstævntes lange tilbageholdenhed med sin indsigelse og benægtelse imod beviset, der straks ved dets forevisning og producering burde havde været nedlagt, hvortil de nok ikke da har turdet driste sig, før end de fin en fuldmægtig, som dog ikke iagttager sådant ved sit første møde, men fremkommer endelig dermed sagens 3. tægtedag, så mister(?) foranførte så megen formodning på citantens side, at han bør tillades at gøre sigtelses ed, før end indstævnte bevilget benægtelses ed. Thi kendes fr ret: Når degnen Lauge Høeg efter foregående lovlig indstævning inden sit værneting aflægger sin egen ed på, at han har til gode hos Jens Andersen og hustru Maren Lauesdatter i Skanderup eller hos en af dem 50 rdl. efter den her i retten under deres hænder producerede revers af 12. december 1779, bør de til ham betale den pålydende summa halvtredielsindstyve rigsdaler samt rente deraf fra stævningens dato 10. febr. d.a., til betaling sker; men vil han ikke aflægge sådan ed, da bør bemeldte Jens Andersen og hustru Maren Lauesdatter efter lige indstævning inden deres værneting aflægge deres tilbudne ed, at de aldrig har set fornævnte revers, mindre underskrevet den eller ladet andre på deres vegne med deres samtykke underskrive samme, samt at de ikke heller er citanten degnen Lauge Høeg den forstævnte summa 50 rdl. skyldig. Da bør de for citantens tiltale i denne sag fri at være; men skulle de ikke driste sig til sådan eds aflæggelse, bør de i lige måde betale clitanten de forstævnte 50 rdl. med rente fra søgsmålets dato, til betaling sker, og i processens omkostninger seks rigsdaler; men i tilfælde af, at enten cianten eller indstævnte aflægger den ... dømte ed, ophæves processens omkostninger, hvilket alt fuldbyrdes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under videre lovens tvang.


 

22, AO 39:

1787 - torsdagen den 19. april:

Gæsteret: Sagen mod Hans Christian og kone Anne i Vorbasse. De forelagte vidner var alle mødt.

Peder Sørensen i Fitting:

  1. vidnet kan ikke nægte, at omspurgte Hans Christians kone har taget penge derfor.
  2. vidnet ved ikke, hvor længe det er siden, og på denne side nytårsdag har han ikke set omvundne.
  3. Schultz fandt fornøden endnu at tilspørge vidnet for det 3., om han da ej kan forklare, hvad enten det er hel, halv eller fjerdingår siden, han har set, Hans Christians kone har solgt brændevin. - Retten fandt sig nødsaget til at forandre fremsatte quæstion således: Om vidnet kan forklare, hvad enten det var hel eller halv år siden, da han har set, at Hans Christians kone har solgt brændevin. - Svar: det er ikke, så vidt vidnet erindrer, hel år siden, da han som omspurgte kone tage penge for brændevin, og ved ikke med vished, om det var før eller efter sidste mikkelsdag. - Indstævnte Hans Christian var til stede og bad vidnet tilspørges under sin rets forbehold, om vidnet kan forklare, hvem der var til stede, da han som omvundet så, at indstævntes kone skal have taget penge for brændevin. Schultz protesterede imod Hans Christians fremsatte spørgsmål, som sigter til ustævnet mand, og derfor håbede, at retten ej tillader svar på samme spørgsmål. Retten tillod svaret. Svar: Det kunne vidnet ikke erindre, Hans Christian benægter vidnets afgivne forklaring.

Ole Pedersen af Vorbasse:

  1. det har vidnet ikke set.
  2. dermed besvaret.
  3. Schultz tilspurgte vidnet for det 3., om han ej har hørt, at Hans Christian eller kome holder brændevin og udsælger samme for penges betaling. Vidnet svarede, har vel hørt det, men om det er for 2 á 3 år siden, kan vidnet ikke sige.

Præsten hr. Treus husholderske jomfru Else Friberg af Vorbasse:

  1. ja, det er vidnet bekendt, at Hans Christian har taget betaling for brændevin.
  2. det omvundne ved vidnet er passeret omtrent for et fjerdingår siden.

Hans Christian begærede vidnet tilspurgt under sin saligheds ed, om vidnet har set, at han i sit hus har taget betaling for brændevin. Svar: Vidnet har ikke set omspurgte, men betalingen er bleven givet i hr. Treus hus.
2: Om vidnet har set, at Hans Christian eller kone har udskænket brændevin i deres hus til salg? Svar: Det har vidnet aldrig set.
Hans Christian forbeholdt sin ret og havde vidnet ej mere at tilspørge.
Schultz bad, at den af ham til forrige vidne Ole Pedersen fremsatte 3. quæstion måtte vidnet forelæses og ...s svar derpå tages. Svar: Ja, det omspurgte har vidnet hørt sige. [=> AO 40]

Schultz begærede tingsvidnet sluttet og sagen udsat til 26/4.


 

24, AO 41:

1787 - torsdagen den 26. april:

Gæsteret. Sagen mod Hans Christian og kone i Vorbasse. - Schultz fremlagde sit indlæg. Niels Westergaard af Verst mødte på Hans Christians vegne og begærede alt det passerede beskreven meddelt og sagen derefter udsat i 14 dage, hvilken begæring han af Hans Christian, som formedelst sygdom ej selv kunne møde, var anmodet om. - Schultz protesterde i kraftigste måder imod den begærede lange henstand, som alene sigter til tids- og pengespilde, og det så meget mere, da det forstævnte ulovlige brændevinssalg er vedkommende tydelig overbevist, og derfor som forhen begærede sagen til doms optagen. Retten bevilgede indstævnte det passerede beskreven og sagen udsat i 14 dage. 10/5.


 

1785 - 1. maj:

24b, AO 44:

I sagen anlagt for kancelliråd Hansen af Østerbygård mod sognepræsten hr. Friis i Hjarup, hvori er afsagt dom, der lyder folio 25 således.

25, AO 44:

Dom: Ved doms- og vidnestævning af 6. nov 1786 har hr. kancelliråd Hansen til [=> fol. 25b, AO 46] Østerbygård søgt og saggivet fæstehusmand Michel Lerche /: boende på præstegårdens grund :/ fordi han egenmægtig og uden hans tilladelse /: som ejer og kirkepatron til Hjarup kirke, dens herligheder og rettigheder ifølge det ham derpå meddelte og i retten fremlagte lskøde af 26. december 1773 :/ skal have afhugget 5 á 6 læs grene af de på Hjarup kirkegård værende træer til at hegne sin kålhave med, hvorved formentlig ikke alene træern er bleven beskadigede, men endog kirken derved skal være bleven mere udsat for stormvejret til skade for dens bygning, og til at bevise foranførte har erhvervet et tingsvidne, som den sigtede Michel Lærches husbondesognepræsten til Hjarup sogn hr. Friis ved indlæg af 14. nov. f.a. taget til genmæle i sagen forsvaret sin husmand og forment, at træerne var citanten uvedkommende ... ... og at derimod han til samme var berettiget, siden han havde lovlig adkomst hævd ... brugsret til dem, hvilket han har søgt ved kontratingsvidne at godtgøre. Ifølge citantens stævning og efter de førte beviseligheder har han i indlæg af 12.dec. f.a. anlagt den påstand, at Michel Lercke m.å vorde tildømt for den af ham forøvede og overbeviste hugst at bøde sine voldsbønder, betale mulkt og processens omkostninger. Efter kontravidne- og domsstævning har præsten hr. Friis indvarslet hr. kancelliråd Hansen til doms lidelse og derefter i indlæg ladet påstå sig ikke alene tilkendt den ret over fornævnte træer, som han og formænd af arilds tid har øvet og besiddet og erstattet sagens omkostninger, men og Michel Lærcke frifunden for alle citantens ubeviste beskyldninger og videre tiltale. Dette for citanten uventede kontrasøgsmål har foranlediget ham ved indlæg af 27. febr. d.a. at fremme sin gjorte påstand med tillæg, at hr. Friis tillige med Michel Lærcke vorder kendt uberettiget til fornævnte træer og tildømt, en for begge og begge for een, at betale cintanten processens omkostninger samt anset med mulkt, imod hvilket Friis alene har gentaget, hvad han forhen havde påstået. - Med vidner et der Michel Lærcke lovlig overbevist, at han i foråret 1786 har hugget grene af de på Hjarup kirkegård stående træer, bortyført samme og benyttet sig af dem til hegn og lukkelse uden citantens tilladelse som herlighedsejer, dog er ikke oplyst, hvor mange læs, eller om den skete hugst har været træerne eller kirkens bygning formedels indfaldende stormvinde til skade; derimod har kontracitanten med de førte vidner ikke kunnet bevise af have erhvervet(?) lovlig hævd til forstævnte træer eller sammes grenes afhuggelse, thi at han uden kirkepatronens vidende en enkelt gang, som alene kan uddrages af vidnernes forklaring, har ladet afhugge og bortføre enten sådanne eller nedblæste grene, kan ikke være nok til at få hævd på denne handling. Til at erhverve slig adkomst og rettighed udfordrer lovens 5. bogs 5. kapitel 1. art., at man skal have haft den ting, man vil tilvende sig, i hånd og hævd, det vil sige i en uophørlig rolig brug og besiddelse år efter år i 20 år. Dette har kontracitanten langtfra ikke lovlig bevist, lige så lidet som at hans formænd i embede har udøvet nogen ret til træerne, og om endog hans formand provst Biering, som mangler al lovlig bevis, for 60 år siden kan have plantet dem, dette gør hverken fra eller til i sagen, meget mindre kan det være en måde for kontracitanten at erhverve sin hævd på. At de på Hjarup kirkegård stående træer er en herlighed og nytte for kirken, er unægtelig, og at de med kirken tilhører citanten, derom bærer det fremlagte skøde bevis, i hvilket de førte vidner ej har gjort nogen forandring. Da han nu i denne rettighed af Michel Lærcke er bleven fornærmet ved den af ham overbeviste hugst, og citanten, så snart træernes behugning blev åbenbare, som skønnes tilforn at have været på en tilsnigende måde foretaget, hvilken handling ej kan fravinde anden mand sin ejendoms ret, har påtalt slig fornærmelse, bør den anses og for eftertiden hæmmes. Dog kan allegerede lovens 6. bogs 14. kap. 1.-.6. og 8. art. azldeles ikke her findes applicable, thi husmanden Michel Lærcke er hverken overbevist om at have handlet med ondskab eller i den hensigt gjort skade, og fordelen for ham har været ubetydelig efter vidnernes udsigende. Imidlertid kan han dog ikke undgå at mulkteres, omendskønt det passerede udi sagen tydelig viser, at hans hjemmelsmand er hans husbonde præsten hr. Friis, til hvem han og bør have regres ... ... da bemeldte hr. Friis har indladt sig i sagen, vidtløftiggjort den med fornemmelig at beobagte sin formentlige ret og ej exciperet imod citanten ved indlæg af 27. februar sidstl. nedlagte påstand i henseende til hr. Friises deltagelse med hans husmand i omkostningerne,  så bør de med forenede kræfter udrede samme, dog således at husmanden ligeledes gives regres derfor til hans husbonde. - Thi kendes for ret: Sognepræsten hr. Friis i Hjarup tillige med hans husmand Michel Lærcke ibd. bør være uberettiget til træerne på Hjarup kirkegård og aldeles ingen ret have til dem i nogen optænkelig måde, hvorimod Michel Lærcke bør for den på fornævnte træer af ham i året 1786 begangne grenhugst betale til Hjarup sogns fattige 2 rdl., siger to rigsdaler, imod regres til præsten hr. Friis. Så bør han og tillige med bemeldte hr. Friis, en for begge og begge for en, betale citanten hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård i processens omkostninger 16 rdl. siger seksten rigsdaler, hvorimod Michel Lærske [=> fol. ?a] beholder regres til hr. Friis ligeledes for denne udgift, hvilket alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ... ... indførsel.


 

1787 - 8. maj:

For sognedegnen Lauge Høeg af Hjarup var mødt rådmand Diechman. Jens Andersen og hustru Maren Lauritsdatter i Skanderup er indkaldt for at høre citanten Lauge Høeg aflægge sin ed ifølge en den 17. forrige måned afsagt dom. - Borgmester og byfoged Bangs fuldmægtig Nielsen på Jens Andersen og hustrus vegne måtte tilkendegive, at Jens Andersen og hustru ikke under denne sag havde indvilget Lauge Høeg at aflægge ed og efter sådan ed at ville til citanten betale de forstævnte penge, men derimod tilbudt, at de ville aflægge deres benægtelsesed, hvorfor at Nielsen på grund af lovens 5. butgs 1. kap. 6. art. samt forordningen af 5. nov. 1723 protesterer i kraftigste måde, at det ikke vorder citanten tilladt at aflægge den tilbudne ed; men skulle derimod citanten ville tillade indstævnte at aflægge deres benægtelses ed, er de dertil villig, når forlanges. Deichman kunne ingen tro fæste til det, som af sr. Nielsen var tilført, og håbede, at retten lige så lidet ville reflektere på det tilførte og den gjorte protest, som formodentlig er Jens Andersen og hustru uvidende. Thi når de attråede sådant, måtte de enten selv møde her ved retten og fremsætte deres indsigelser eller lade disse fremsætte ved personer, som har fidem. Deichmann påstod derfor, at Lauge Høeg som nu til stde ved retten måtte tillades at aflægge sigtelsesed, og at der på den skete protest ikke måtte reflekteres, allerhelst da Jens Andersen og hustru ikke har deklareret appel, som de efter forordningen af 5. marts 1723 burde, i fald de var misfornøjede med den afsagte dom. Nielsen henholdt sig til sin nedlagte påstand og fuldkommen overbevist om dommerens retfærdighed ikke tillod Lauge Høeg at aflægge ed; og hvad appel er angående, da formener Nielsen, at samme ville være tids nok at erklære, når man så, hvohen den respektive dommer ville, og i øvrigt var (må være 'hvad') Nielsens fidem ang., så er det hr. rådmand Deichman fuldkommen bekendt, at han er konstitueret for borgmester og byfoged Bang. - Retten påråbte 3 gange Jens Andersen og hustru for at anhøre deres egen deklaration ifølge den allegerede forordning af 5. nov. 1723, men da de ikke personligt er mødt, så agtede retten [=> fol ?b, AO 48] fornøden, at de bliver forelagt og lovdaget at møde her inden retten idag 8 dage  den 15. maj.


 

AO 48:

1787 - torsdagen den 10. maj:

Sagen mod Hans Christian og kone i Vorbasse. Hans Christian var mødt og fremlagde sit indlæg med bilag. Schultz fandt ufornøden at besvare det, benægtede ellers alt hvad ulovligt og ubeviseligt der imod ham er anført, håbede for resten, at retten af de allerede førte vidner kan tilstrækkeligt erfare, hvorledes Hans Christian eller kone har holdt kro og solgt brændevin, men når grovheder og ubeviselige beskyldninger; som Hans Christian endog her for retten har udøvet imod ... vidnerne, som ikke har villet eller kunnet nægte, sandhedenskal gælde, tror Schultz nok, at Hans Christian fornemmer dermed at kan vinde sin sag, skønt samme er ham ren og tydelig overbevist. Det andet fremlagte dokument belangende den forhen passerede gæsteretsdom protesterede Schultz imod at vorde afvist som denne sag uvedkommende, og det så meget mere at vedkommende, som deri mentioneres, ej til påhør lovligt er indstævnet. Det 3. fremlagte dokument anså Schultz som et ... et bænkebrev eller som et utidigt foster, der ej heller vedkommer denne sag, og derfor i kraftigste måde protestere imod sammes antagelse, da personen, som det omformelder, ej er indkaldt til påhør. Lod det ellers ankomme på rettens lovlige eragtning, hvorvidt Hans Christian og hans fremlagte dokumenter bør at anses. Dog måtte Schultz endnu erindre, at retten i henseende til den fremlagte passerede gæsteret i dom ville behagelig observere, at Hans Christians kone ikke til ... som han vrangelig andrager, er saggivet for utilladelig krohold og brændevinssalg, og derfor kunne de førte vidner ej heller vidne eller gøre nogen forklaring derom, altså var det Hans Christian en let sag med så føjelige vidner at reucere(?) udi bemeldte den gang mod ham anlagte sag. I øvrigt henholdt Schultz sig til hans forhen gjorte påstand med ydermere begæring og påstand, at Hans Christian og kone vorder endnu tildømt foruden vhis tilforn er påstået at bøde i omkostninger i ringeste 6 rdl. for Schultzes forårsagede rejser og omkostninger ved dette møde og således under al lovlig reservation begærede og påstod sagen til doms optaget. Hans Christian benægtede Schultzes tilførte protokollation som ubeviseligt, på stod hans fremlagte dokumenter efter begæring antaget og henholdt sig til sit indgivne indlæg og den gjorte påstand. Det forhen af Hans Christian fremlagte indlæg med deri benævnte 2 dokumenter blev af retten som forhen modtaget til læsning, påtegnet og akten .... - Schultz forbeholdt sin lovlige regres til retten til tid og sted og som forhen begærede dom i sagen. Retten optog sagen til dom mandagen den 14. maj førstkommende.

1787 - mandagen den 14. maj:

27b, AO 50:

I sagen af grænsekontrollør Schultz af Frydenborg af Vamdrup sogn ctr. Hans Christian og kone af Vorbasse for ulovligt krohold og brændevinssalg derudi afsagt dom lydende folio 27 og 28 således. - Efter begæring af grænsekontrollør Schultz var mødt grænsekontrollør Isence(?) af Kolding, som begærede domsakten in forma beskreven og tingsvidneakten vedhæftet, som retten bevilgede.

Dom afsagt i holdende gæsteret mandagen den 14. maj 1787: Grænsekontrollør Schultz fra Frydenborg sigter bonden Hans Christian og kone Anna af Vorbasse for ulovlig krohold og brændevinssalg, og til at overbevise dem dette har ført 15 vidner, af hvilke de 9 ej har vidst noget, men på de øvrig 6 efternævnte vidners udsigende grunder han sig søgsmål og påstand mod begge de indstævnte. Tingsvidnet er begyndt den 12. marts og sluttet den 19. april sidst. Hvad nu vidnet Hans Sørensens forklaring pag. 7 til 9 ang., da foruden at han har vidnet på sig selv, må han og tilstå, at det var i hensigt til bekommen spise han gav konen penge, og ved ikke, at de saggivne [=> fol. 28, AO 51] holder kro. Betræffende vidnet Vidste Pedersens udsigende pag. 10 da vidste han ikke, at de for skænket brændevid har taget penge, heller ikke, at de har holdt kro. Angående vidnet Christen Olesen, som har foregivet pag. 22 at opholde sig ... i Fitting, da har indstævnte ved indlæg af 9. maj sidst fremlagt en edelig attest udgivet af lægdet i Vorbasse den 18. april sidst, der ikke giver ham nogen god skudsmål og derfor påstår, at der ej på hans vidnesbyrd reflekteres. Af samme erfares, at han nu er landsoldat, at han tilforn har været husar, men fraløben det, at han godvillig gav sig i lægdet som landryttr og derpå aflagde ed, men dog deserteret, ligesom som soldat under de gevorbene i Flensborg. På grund heraf holdes det betænkeligt at fæste tillid til hans aflagte vidnesbyrdl pag. 22 til 23 imod den nedlagte protest. Af vidnet Peder Sørensens forklaring pag. 29 til 30 kan ikke ses, om Hans Christians kone har skænket eller solgt brændevin og derfor taget penge, meget mindre ses, hvor det er, hun har taget penge for brændevin. Det øvrige af, hvad vidnet forklarer, er ubestemt og svæver i en vedvarende uvished. - Vidnet Ole Pedersens udsigende pag. 31 grunder sig på, hvad han har hørt for 2-3 år siden, hvilket ej vedkommer denne sag, og vidnet Else Friberg må selv i sit vidnesbyrd tilstå, at hun aldrig har set, at Hans Christian eller kone har udskænket brændevin i deres hus til salg, eller at han der har taget betaling for brændevin, men vel at han for et fjerdingår siden er givet betaling derfor i præstegården, hvilket dog ej kan hentydes til nogen forseelse fra hans side, da det kan være kommission, han har haft. Sammenligner man nu disses forklaringer med hverandre, finder man langtfra ikke 2 overensstemmende eller sådant i deres udsigende, som kan gøre citantens sigelse og påstand passelig på de saggivne, uagtet den anvendte skarpeste undersøgelse ved ulovlig krohold forstås når uberettigede bruger en daglig eller idelig udskænkning i deres hus. Sådant er ikke de indstævnte i mindste måde lovlig overbevist, ej heller at d ehar solgt brændevin. Ville man endnog statuere, at det er bevist, at Hans Christians kone engang har skænket et menneske noget ,brændevin og samme uden at ... være den godhed derfor givet hende penge, uden at de er affordret, kan sådant dog aldrig anses for krohold eller ulovligt brændevinssalg. Ved indlæg af 9. maj sidstleden har indstævnte Hans Christian iblandt andet påstået denne sag afvist, fordi han kort tide førend (forinden) af grænsekontrollør Hviid har været søgt for det selvsamme, som han og hans kone nu påny sigtes for, og da blev han efter denne rets dom af 23. febr. dette år for tiltale frikendt samt givet erstatning. Vide den fremlagte kopidom. Siden dens afsigelse end ikke til forned (?) er ham lige så lidet som hans kone noget ulovligt i denne sag overbevist. Det er og mærkeligt, at ikke så hastig er fornævnte dom afsagt, førend citanten lader ham samt kone ved indstævning af 2. marts påny saggive for det, han har fået en frifindelsesdom, hvoraf fremskinner et overlæg imellem citanten og Hviid til at revandere sig og chikanere indstævnte, som de jo kunne have saggivet under et første gang, når de havde haft formentlig forbrydelse til sensigt for deres søgsmål uden at bruge den omgangsmåde at anlægge sag først mod manden og efter dens afgørelse siden imod ham og kone tillige, hvilken behandling mere sigter til at føre dem af en proces i en anden og derved spilde deres omkostninger, rejser og ulejligheder end til at hæmme formentlige overtrædelser imod loven. Alt hvad deraf det i denne sag passerede er udkommet er en formodning imod indstævnte kone Anne, at hun nogle gange har skænket brændevin og derfor fået penge. Til at afværge dette for eftertiden bør hun i den anledning give en mulkt. Thi bliver på grund af foranførte omstændigheder herved kendt for ret: Indstævnte Hans Christian bør for citanten grænsekontrollør Schultzes tiltale i denne sag fri at være, hvorimod hans kone Anne i Vorbasse bør betale to rigsdaler, siger to rigsdaler, i mulkt til samme sags (sogns) fattige og til citanten i processens omkostninger fire rigsdaler, siger fire rigsdaler, og således for hans videre tiltale frikendes, hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvang.


 

28:

1787 - 15. maj:

28b, AO 52:

Sagen Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og hustru Maren Lauridsdatter i Skanderup. Lauge Høeg var til stede og tilbød at aflægge sin ege ed. Bonden Jens Andersen og hustru var mødt, som retten tilspurgte, om de ville anhøre den sigtelsesed ifølge den ergangne dom, eller og om de erklærer og trøster sig til ved appellations til oberretten at påanke den afsagte dom. Såven Jens Andersen sog hustru Maren Lauridsdatter, der er en datter af citanten, erklærede begge at ville appellere og påanke hjemtingsdommen, og altså understår retten sig ikke at modtage citantens tilbudne sigtelsesed. Men da Deichmann tvivlede på, at de nogen sinde dristede sig til at applellere forbemeldte dom, så påstod han, at så snart apllellationstiden var udløbet, at retten ville modtage citantens tilbudne ed. Retten ville have sig forbeholdt herpå at resolvere, når appellationstiden er forløben og ikke bleven iagttaget af indstævnte, hvilken tid agtes at være forløben den 23. oktober førstkommende. Nielsen som tilstedeværende på den indstævnte begærede ærbødigst, at retten ville behageligt ville meddele ham alt i denne sag fra først til sidst passeret beskreven meddelt og i øvrigt forbeholdt deres lovlige ret.


 

AO 61:

1787 - 12. juli:

2: Læst Andersen Jørgensen i Hjarup til udslettelse hans obl. til Anders Christensen i Søgård på 100 rdl.

3: Læst Anders Jørgensen i ... hans kgl. skøde på hans gård nr. 8 hartkorn ager og eng 3 tdr. 21 fjd. skov 2 alb. af date Frederiksberg den 1. sept. 1767, som er ren udbetalt.

4: Læst Hans Michel i Hjarup hans indgåede aftægtskontrakt med Anders Jørgensen Langaard ibidem af 2. juni 1787 af hans gård årlig hans livstid.

5: Læst Anders Jøregensen Langvad i Hjarup hans udgivne skøde på hans gård nr. 8 hartkorn ager og eng 3 td. 2 fjd skov 2 alb. rent udbetalt til Hans Michelsen ibidem.

6: Læst Hans Michelsen i Hjarup+ hans kgl. skøde på hans gård nr. 15 hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 fjd. 1 alb skov 1 fjd. rent udbetalt dateret Travendal den 11. juni 1767.

7: Læst Søren Jensen Baastrup i Hjarup udgivne skøde til Hans Mikkelsen på et stk. af hans gård, Grønholt kaldet, af hartkorn 3 fjd. 2½ alb., deraf 2 alb. skovskyld for 49 rdl. 3 mk. 11 sk. af dato 19. juni 1784.

8: Læst Hans Michelsens i Hjarup hans udgivne obl. af 1. juni 1787 til Anders Jørgensen Langved ibidem på 1. prioritet i hans gård nr. 8 og 15 hartkron 6 tdr. 1 skp. 3 fjd. ½ alb. skov 1 fjd. 2 alb.


 

1787 - 26. juni:

Læst Erik Rasmussen i Hjarup hans obl. af 1. maj 1787 til Morten Knudsen ibidem på 46 rd. derfor 1. prioritet i ,hans hus, have og alt ejende.


 

1787 - 3. juli:

Læst Christen Nielsen i Vorbasse hans obl. til udsletning udgivet den 14/6 1786 til Hans Madsen i Aallund.


42b,, AO 80:

1786 - 21. august:

For retten fremkom selvejerbonde Mathias Pedersen i Asbo by, Bække sogn på egne og øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at de alle var enige udi at ophæve fællesskabet imellem dem og til den ende ladet ved en kongelig landmåler deres gårdes jorder af ager og eng, hede med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begærede bemeldte Mathias Pedersen i Asbo, at 2 dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes, som kunne taxere og bonetere jorden i landinspektørens overværelse, hvortil retten udmeldte selvejerbønderne Anders Riis af Vork og Hans Andersen af Vorbasse Nebel.


 

47b, AO 90:

 

1787 - 25. september:

For retten fremkom beboerne af Fitting by i Vorbasse sogn, nemlig Peder Sørensen, Iver Hansen og Christen Madsen tillige med og på Hans Nielsens vegne, som er syg, alle selvejere, og fremlagde en skriftlig forretning, hvorefter de har forenet sig om deres markers deling til fællesskabets ophævese, såvel agerland som engbund og hede ... vedkommende [=> fol. 48] hvorudi de haver ladet dem gå til hånde af 4 uvillige dannemænd, navnlig Joen Pedersen og Mathias Eriksen af Bindeballe, Anders Riis af Vork og Jens Pedersen af Ravnholt, som ligeledes ved retten er til stede. Denne foreningsforretning og deling imellem fornævnte 4 beboere er indgået og undeskrevet den 19. aug. sidstleden, som de ærbødigst begærede i retten oplæst, påskreven og protokolleret, der skete og lyder således. Hvorefter disse selvejere erklærede på egne og Hans Mikkelsens vegne, at de ikke havde noget at erindre derimod, men var i alle måder for dem og efterkommere dermed fuldkommentilfreds og fornøjet. Hvornæst de til videre bestyrkelse for den nærværende og tilkommende tid begærede, at de mødende 4 dannemænd måtte ved lovens ed bekræfte foreningens rigtighed, således som de samme haver påtegnet og her ved retten tillige med dennem hørt oplæse. Fornævnte 4 mænd, navnlig Joen Pedersen, Anders Riis, Jens Pedersen og Mathias Eriksen fremtrædede for retten og erklærede hver for sig, at de var villige at bekræfte den producerede og oplæste forretnigns indhold med lovens ed. Hvilken ed af enhver især blev af retten imodtaget og efter sådant fratrædede fra retten. Beboerne i Fitting begærede alt det masserede udi lovlig tingsvidne beskreven meddelt, sosm reten bevilgede.


 

49, AO 92:

1787 - 2. oktober:

3: Læst Knud Sørensens i Vorbasse hans obl. af 4. juni 1787 til Peder Nielsen i Neder Filebsager på 170 rdl. derfor 1. prioritet i hans gård 3 tdr. 4 skp. med al ejende og 2 kautionister.

Læst Iver Hansen i Fitting hans obl. af 4. juni 1787 på kapital 198 rdl. til Salomon Larsen på Hunsbech derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn 2 tdr. 2 skp. 2 fjd. med øvrige tilhørende ejende.

Læst Christen Nielsen i Vorbasse hans obl. af 22. juni 1787 på kapital 400 rdl. til hr. justitsråd Tønder på Engelsholm, derfor 1. prioritet  i hans gård og hartkorn 3 tdr. 3 skp. med mere og al indbo og besætning samt Jep Thosemn og Hans Christian Hansen ibidem som kautionister.


 

For retten fremkom Anders Jepsen og Poul Jensen, begge af Hjarup, som begge er bleven brugt ved holdende forretning den 29. september sidstleden hos Jes Andersen i Hjarup til at taxere hans gårds bygninger, nu samme efter ildebranden af ny er bleven opbygget, hvilken gård ellers tilforn haver tilhørt bemeldte Jes Andersens frader Anders Jessen og af ham beboet i den tid, samme brændte. Disse 2 mænd erklærede at have efter bedste skønsomhed og indsigt taxeret gårdens bygningers 3 længer til forsikring i den almindelig brandkasse såsledes, som den overholdne(?) forretning er specificeret, der i alt b eløber 600 rdl., hvilket således at forhlde sig rigtig enhver af disse mænd med lovens ed bekræftede og der fra retten demitteret.


 

AO 98:

1787 - 6. november:

Læst Hans Pedersen i Rankenberg hans obl. af 22. juni 1787 på kapital 600 rdl. til justitsråd Tønder på Engelsholm derfor 1. prioritet i hans gård af hartkorn 2 tdr. 4 skp. og hans anpart i gårdens kirke korn og kvægtiende med indbo og 2 kautionister og selvskyldnere Christen Hansen i Vorbasse og Peder Christensen i Skøde.


 

1787 - 27. november:

AO 108:

For retten fremkom selvejer Anders Riis af Vork og Hans Andersen af Vorbasse Nebel og fremlagde i retten en til dem ergangen rettens udmeldelse af 21. aug. dette år, hvorefter de er beskikket til at taxere og bonitere Asbos bys jorder af agre og eng .., hede m.v., alt til fællesskabets ophævelse i formeldte by, hvilken taxationsforretning på befalet måde af dem skriftligt er forfattet og den 24. november sidst sluttet med hænders underskrift og tilståelse derpå, at bymændene dermed at være i alle måder fornøjet, er vedhæftet under forsegling til udmeldelsen, der således i retten blev oplæst, påskreven og lyder således. - Men førend disse 2 taxationsmænd med lovens ed afhjemlede bem.te forretning, påråbte retten Asbo bys lodsejere og beboere for at bringe i erfaring, om de måtte have noget herudi at erindre, og var da mødt selvejergårdmand af fornævnte Asbo på egne og øvrige bymænds vegne, som igentog deres forrige erklæring, at de med forretningens indhold i alle måder er vel fornøjet, hvorefter fornævnte tvende mænd Anders Riis og Hans Andersen afhjemlede samme og derpå hver for sig aflagde lovens ed, hvorpå de fra retten blev demitteret. Nis Ebbesen på egne og øvriges vegne forlangede det passerede udi et lovlig tingsvidne beskreven, som retten bevilgede.


 

60, AO 111:

1787 - 11. december:

60b, AO 113:

For retten var mødt rådmand Deichmann af Kolding på justitsråd Tønders vegne til Engelsholm og fremlagde rettens stævning af 21. forrige måned imod Hans Pedersen i Rankenberg samt Tønders klage til amthuset med amtmandens påtegnede resolution. Fremlade sine skriftligt forfatte spørgsmål til de indstævnte vidner (folio 61). - Af vidnerne var alene mødt Jens Krog, som er husmand og boende på Rankenberg mark:

  1. det vidste han ikke.
  2. ikke heller noget derom.
  3. vidste sådant ikke, - og lagde vidnet til, at han ikke er vidende, den indstævnte Hans Pedersen nogen tid at have skudt en fugl eller sådant set.

Da vidnet aldeles er uvidende om det forstævnte og de fremsatte spørgsmål, så havde Deichmann ikke videre at tilspørge dette vidne. - Peder Thuesen, aftægtsmand, og Jens Krogs hustru, begge af Rankenberg, blev forelagt til 8/1-88. (Se dog 18/12)

61:

Spørgsmål til vidnerne i sagen, som justitsråd Tønder til Engelsholm har ladet anlægge imod Hans Pedersen af Rankenberg:

  1. Ved vidnet, at Hans Pedersen af Rankenberg i sidst afvigte sommer har skudt urhøns på den af hr. justitsråd Tønder fproagtede jagtdistrikt?
  2. Hvor mange urhøns ved vidnet, at hans Pedersen har skudt på bemeldte jagtdistrikt?
  3. På hvad tid omtent skete dette i afvigte sommer?
    Flere spørgsmål forbeholdes af H. Deichmann.

1787 - 18. december:

Justitsråd Tønder ctr. Hans Pedersen i Rankenberg for ulovligt udøvet jagtrettighed.

Aftægtsmand Peder Thuesen afhøres:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. ikke heller.
  3. do.
  4. I anledning af en skrivelse fra citanten måtte Deichmann bede vidnet tilspurgt for det 4., om han ikke ved, at Hans Pedersen af Rankenberg har skudt urhaner eler kokke, om han ikke har set fuglene. - Vidnet svarede nej og henholdt sig til sin forrige besvaring.

Af denne mand Peder Thuesen blev i retten indleveret 2 attester og beviser, at den forelagte Jens Krogs hustru ikke formedelst lovligt forfald kan møde, den ene af konen Anne Marie Nielsdatter selv udgivet og den anden af sognepræsten hr. Treu. 5/2.


66b, AO 123:

1788 - 22. januar:

11: Læst Søren Nielsen i Vorbasse hans obl. af 1. maj 1784 til Hans Christoffersen i Vorbasse og 3 sønner på kap. 198 rdl. derfor 1. prioritet i hans gård og hartkorn 18½ skp. tillige med al indbo.


 

68b, AO 127:

1788 - 5. februar:

Justitsråd Tønder ctr. Hans Pedersen i Rankenberg. Rådmand Deichmann tilkendegav retten, at denne sag frafaldes.


 

AO 132:

1788 - 19. februar:

1: Læst købekontrakt mellem Thomas Christian Bundsgaard i Grindsted Dal og Hans Andersen i Vorbasse Nebel og Hans Christoffersen i Vorbasse den 2. sept. 1786 over Hejnsvig kirke for den summa 1200 rdl.

2: Læst Thomas Christian Bundsgaards skøde af 23. juli 1787 til Hans Andersen af Vorbasse Nebel på Hejnsvig kirke for 1200 rdl.


 

AO 156:

1788 - 13. maj:

84b, AO 158:

Dom: Madame Anne Beatha Høxbro i Kolding har stævnet nogle personer for bekomne købmandsvarer, bl.a. Laurids Eriksen i Moltkenberg for 1 rdl. 1 mk. 7 sk., Niels Iversen ibidem for 5 rdl. 2 mk. 11 sk. og Iver Nielsen ibidem for resterende 4 rdl. 8 sk. - De skal betale.

Dom: Samme har stævnet b l.a. Peder Falters efterladte enke og arvinger i Frederikshåb for 3 rdl. 1 mk. 10 sk. - Peder Falters enke Maren Simonsdatter og arvinger skal betale.


AO 173:

1788 - 17. juni:

Læst Søren Jensen i Hjarup hans obl. af 8. juni 1786 til sr. Jep Jepsen i Seest på cap. 198 rdl., derfor 1. prioritet i hans sted og hartkorn 7 skp. som han af Thor Madsen Ferup har købt, med mere.


 

AO 182:

1788 - 8. juli:

Antaget til udslettelse Christen Michelsen af Hjarup hans udgivne obl. til afg. Peder Hielms(?) i Kolding på 99. rdl. efter kvittering af 2. juli 1788 og påtegning, at ingen skriftlig opsigelse har været oprettet.


 

AO 184:

For retten fremkom Niels Jensens hustru Maren Olesdatter af Vorbasse by og sogn, som fremlagde en tingsvidnestævning dateret 17. maj d.a. imdo hendes bortrømte mand bemeldte Niels Jensen. Derefter blev fra hende irettelagte til de indstævnte vidner forfattede skriftlige quæstioner, som hun begærede dem til besvaring foelst og protokollen indlemmet, hvilket retten ligeledes bevilgede, og lyder samme således. Men før end videre passerede, meldte sig på obermåler og vejermesters vegne Woydemanns vegne som af ... høje øvrighed beskikket forsvar for den indstævnte Niels Jensen udi Woydemanns forfald mons Lundsbou af Kolding, som forelagde Maren Olesdatters begæring af 2. maj sidst til amtmand de Hoffman om at beskikke hendes mand et forsvar med jhøjtbemeldtes påtegnede konstitution til hr. Woydeman af 16. næstefter. Retten påråbte de indstævnte vidner, som alle var mødt, Peder Bredenberg undtagen, der eftger foregivelse ... død for omtrent 3 uger siden, for hvilke lovens ed blev oplæst ...

Aftægtsmand Ole Pedersen af Vorbasse by:

  1. den omspurgte Niels Jensen har været borte i 12-13 år.
  2. vidnet er ubekendt, hvor Niels Jensen i den lange tid har opholdt sig.
  3. det omspurgte har vidnet aldrig hørt og er ham ganske ubekendt.
  4. det omspurgte er vidnet ... ubekendt.
  5. vidnet ved, at hun i al den tid, hendes mand har været borte, har forholdt sig enlig(?) ... og ført et kristeligt levned, som han med så megen vishjed kan sige, som hun har opholdt sig i al den tid i samme by, nemlig Vorbasse, som vidnet har boet; og forklarede vidnet videre, at han ikke vidste årsagen til Niels Jensens bortrejse og lange udeblivelse.

2. vidne, gårdmand Søren Mogensen af Vorbasse by /: som i stævningen er angivet Søren Mortensen :/

  1. det er omtrent 13 år siden, at Niels Jensen drog bort fra sin hustru Maren Olesdatter og 2 børn.
  2. som det 1. vidne.
  3. ligesom første vidne.
  4. do.
  5. ligeledes som første vidne har forklaret.

3. vidne, aftægtsmand Hans Christoffersen af Vorbasse:

  1. ligesom første vidne.
  2. do.
  3. overensstemmende med forrige vidners forklaring, med tillæg at omspurgte Niels Jensen drog bort omvundne tid med et fruentimmer, som var frugtsommelig og stod i vidnets tjeneste.
  4. ligesom forrige vidner har forklaret.
  5. ligeledes overensstemmende med forrige vidners forklaring.

4. vidne, selvejer Jep Thomsen af Vorbasse:

  1. ligesom første vidne.
  2. ligeledes ligesom første vidne.
  3. ligesom første vidne.
  4. ligeledes som forrige vidne.
  5. overensstemmende med forrige vidners forklaring.

Citantinden Maren Olesdatter fremstod personligt for retten og gav følgende forklaring, at Niels Jensen, med hvem hun har tvende sønner, uden hendes samtyukke og videnbde løb bort fra hende nu over 12 år siden med et fruentimmer, som tjente i Vorbasse by, som ved ham var bleven frugtsommelig, og har han ikke siden sin bortrejse ikke spurgt eller hørt det allerringeste fra ham, så at hun i al den tid har været, ligesom hun endnu er, ganske uvidende om hans opholdssted. Hun var og  overb evist på sig selv, at hun aldeles ingen anledning i nogen måder har givet ham til hans bortrejse og onde(?) forfald, hvilket hun erbyder med sin saligheds ed at bekræfte, om det fornøden gøres. Videre til oplysning vidste hun ikke at kunne gøre, men ... begærede tingsvidnet udsat i 14 dage for at fremkomme med attest fra hendes sognepræst om hendes forhold. 22/7.

Quæstioner:

  1. Hvor længe har Niels Jensen været borte af Vorbasse sogn og by fra hans hustru Maren Olesdatter og 2 børn?
  2. Er  vidnet bekendt, hvor han imidlertid har opholdt sig?
  3. Har Maren Olesdatter givet anledning i nogen måde til hendes mands bortrejse og udeblivelse enten med samtykke eller uden lejlighed?
  4. Har hun imidlertid været vidende om hans opholdssted eller derom haft kendskab?
  5. Hvorledes har hun i hendes mands fraværelse forholdt sig?

 


 

1788 - 15. juli:

AO 185:

10: Læst Michel Sørensen i Hjarup hans obl. af 16. juni 1877 til obrerformunder i Kolding Sr. Wissing og Jessen på 170 rdl., derfor 2. prioritet i hans gård nr. 5 hartkorn 2 tdr. 7 skp. 33 fjd. 1 alb., skovskyld 1 fjd. og 1. prioritet i hartkorn 7 skp. 3 fjd. 2 alb. med mere.


 

16: Læst Peder Hansen i Østervig hans obl. af 13. juni 1788 til Pder Madsen i Lime (Lihme?) på 166 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn  1 td. 4 skp. 3 fjd. 1 alb. med mere.


 

1788 - 22. juli:

Maren Olufsdatter fra Vorbasse ctr. hendes bortrømte mand Niels Jensen. Hun lod fremlægge sognepræst Treus attest af 17/7 betræffende hendes forhold, der blev protokollen tilført. Lod fremlægge sognepræsten hr. Høyer af Verst hans attest af 20. ... - Tignsvidne.


 

AO 192:

1788 - 12. august:

3: Antaget til udslettelse Christen Nielsen i Vorbasse hans obl. af 22/6-1787 til justitsråd Tønder på Engelsholm på 400 rdl.

4: Læst Christen Nielsen af Vorbasse hans obl. af 4/8 1788 til Kolding hospital på 400 rdl. for 1. prioritet i hans gård hartkron 3 tdr. 3 skp. med mere.


 

AO 194:

For retten fremkom Søren Mogensen, Knud Sørensen og Hans Christian Hansen af Vorbasse by på egne og alle øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at deres bys jorder er opmålt til påfølgende udskiftning, med begæring, at retten ville behage at udmelde 2 kyndige landmænd til at syne og taxere bemeldte Vorbasse bys samtlige jorder af ager og eng og fælled med videre, som til udskiftningens fremme kan agtes fornøden. Efter hvilken begæring retten udmeldte sognefogeden John Pedersen i Bindeballe og Anders Riis i Vork, som på en berammet tid imellem sig udi den kongelige landinspektør Bies og alle lodsejernes overværelse efter indkaldelse med aftens varsel fra bemeldte landinspektør haver at syne og taxere fornævnte bys marker og jorder af ager, eng og hede med videre, således som de agter at tilsvae og her inden retten med ed eftger loven kan bekræfte, hvilken forretning de skriftlig haver at forfatte, og når samme er sluttet, da dermed at indfinde sig ved retten for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenterne at tage beskreven og vedkommende betidelig at tilstille.


 

1788 - 19. august:

7: Læst Thomas Jensen Slack af Egholt hans skøde af 4/6 1778 til Hans Nielsen i Fitting på en gård hartkorn 2 td. 5 skp. 1 fjd. 1 3/4 alb. for 200 rdl. med påtegning, at ingen købekontrakt er forfattet.

8: Antaget til udslettelse Hans Nielsen af Fitting hans udgivne obl. af 4/6 1778 til Thomas Jensen Slack på 200 rdl. uden opsigelse efter kvittering.


 

9: Antaget til udslettelse Knud Sørensen i Vorbasse hans obl. af 4/6 1787 til ... Nielsen i Neder S... på 170 rdl.


 

10: Læst Hans Nielsen i Fitting hans obl. af 13/6 1788 til Peder Nielsen i Neder ... på 200 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård 2 td. 5 skp. 1 fjd. 1 3/4 alb. med mere, så og som kautionister og selvskyldnere Knud Sørensen i Vorbasse og Morten Hansen i Torsted.


 

AO 196:

På Peder Lauritsens vegne af Neder Moltkenberg mødte for retten rådmand Deichmann af Kolging og erbødigst fremlagde en til amthuset indgiven klage over Niels Christensen af Trøllund for gæld efter panteobligation på cap. 20 rdl., hvilken klage som af amtets høje øvrighed er henvist til lands lov og ret og afskreven på behørig stemplet papir, der begæredes læst, påskreven og akten tilført. Derefter fremlagde Deichmann den i sagen udtagne stævning af 7. denne måned. Til bevis for søgsmålets rigtighed fremlagde Deichmann den i stævningen påberåbte panteobligation tillige med den passerede opsigelse, hvorefter Deichmann påstod dom. Den saggivne Niels Christensen blev påråbt 3 gange, var ikke mødt. 2/9.


 

1788 - 2. september:

AO 198:

Efter opsættelse i sagen for gæld 20 rdl. anlagt imod Niels Christensen i Trøllund mødte for citanten Peder Lauridsen af Neder Moltkenberg rådmand Deichmann af Kolding og indlod sagen under dom. 16/9.


 

AO 200:

1788 - 9. september:

1: Antaget til udslettelse Christen Buch i Hjarup hans obl. af 1/5 1774 til Laurits Buch på Tanderu på cap. 120 rdl.

2: Antaget til udslettelse Christen Buch i Hjarup hans obl. af 26/4 1773 til løjtnant Frandsen på kapital 200 rdl.

3: Læst Christen Buchs udgivne obl. af 5/9 1778 til Søren Madsen i Staanberg og sl. Hans Iversens arvinger i Sønder Aldum på cap. 448 rdl., derfor næste prioritet efter 2474 rdl rdl. i hans gård, der står for hartkorn 11 td. 6 skp. 3 fjd. 2 alb., skov 3 fjd. m.m.


 

AO 208:

1778 - 16. september:

Den mod Niels Christensen af Trøllund af Peder Lauridsen af Moltkenberg anlagte gældssag for 20 rdl., hvori idag skulle have været afsagt dom, blev af Deichmann for citant frafalden.


 

AO 211:

1788 - 23. september:

Efter rettens udmeldelse af 12. aug. sidst indfandt sig sognefogeden John Pedersen af Bindeballe og Anders Riis af Vork, som fremlagde i retten den af dem efter bedste skønsomhed under 6. sept. sidstl. forrettede taxationsforretning over Vorbasse bys samtlige opmålte jorder af ager og eng, hede m.m., hvilken taxationsforretning af dem er foretaget i overværelse af landinspektør Bie, som derfor med dennem samme har underskrevet, og lyder denne forretning efter at vøre bleven oplæst og påskreven således. Men før end de afhjemlede denne forretn,ing med lovens ed, påråbte retten lodsejerne af Vorbasse by for at tage imod deres erklæring, om de havde noget at erindre imod bemeldte taxation; men da ingen meldte sig og samtlige lodsejere desuden have underskreven taxationforretningen med erklæring, at de dermed vare fornøjede, så fremstod fornævnte John Pedersen og Anders Riis, som med lovens ed afhjemlede den fremlagte taxationsforretning, som af dem efter bedste skønsomhed er foretaget, hvorefter de fra retten blev demitteret. Fornævnte John Pedersen begærede på Vorbasse bys vegne det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


1788 - 30. september:

For retten fremkom Hans Pedersen af Rankenberg og tilkendegav at hans jorder er opmålt til påfølgende udskiftning, med begæring, at retten ville behage at udmelde 2 kyndige landmænd til at syne og taxere bemeldte Hans Pedersens jorder af ager og eng samt hede og fælled med videre, som til udskiftningens fremme kan agtes fornøden. Efter hvilken begæringretten udmeldte Hans Andersen af Vorbasse Nebel og Knud Sørensen af Vorbasse, som på en berammet tid mellem sig udi den kgl. ... landinspektør Bies overværelse efter indkaldelse med aftens varsel fra bemeldte landinspektør haver at syne og taxere formeldte Hans Pedersens marker og jorder af ager, eng, hede med videre, således som de agter at tilsvare og her inden reten med en efter loven kan bekræfte, i hvilken forrtning de skriftlig haver at forfatte og ... samme, da dermed at indfinde sig ved retten for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende betidelig at tilstille. (Se 11/4-1789).


 

AO 213:

1788 - 7. oktober:

5: Læst Hans Pedersens i Rankenberg hans udgivne panteobligation til hans broder Anders Pedersen i Stenderup(?), Ansager sogn, på kapital 96 rdl. med 1. prioritet i hans sted af hartkorn 4 skp. m.v.


 

AO 231:

1788 - 16. december:

For sognedegnen Lauge Høeg i Hjarup og i hans etgen nærværelse fremkom rådmand Deichmann af Kolding, som ærbødigst producerede en rettens stævning af 5. denne måned, hvorved citanten ifølge ergangne dom ved retten af 17. april forrige år har indstævnet Jens Andersen og hustru Maren Lauritzdatter i Skanderup til at påhøre, at han aflægger sin korporlige ed i overensstemmelse med bemeldte dom, hvilken ed han nu her personlig tilbyder og ærbødigt begærerer af retten uden videre henstand modtaget. Hvorefter Deichmann ærbødigst begærede den producerede stævning med sin lovlige forkyndelses påskrift læst, påskreven og akten tilført, der skete og lyder sål.. Endnu måtte Deichmann erindre den respektive dommer, at forbemeldte afsagte dom for lang tid siden har overstået totalia appellationis, og derfor håbede, uagtet Jens Andersen og hustru ikke møder, at retten behagelig uden videre forelæggelse til de indstævnte modtager ciantens allerede anbudne ed, hvilket Deichmann ærbødigst måtte påstå. Retten påråbte 3 gange den indstævnte Jens Andersen og hustru Maren Lauritsdatter af Skanderup, men da hverken de eller nogen på deres vegne var mødt, blev de af retten gjort lovdag og forelagt at møde idag 4 uger den 13. jan. næstkommende år om formiddagen kl. 10 slet. /: siden julehelligt imidlertid indtræffer og ej kortere lovdag kan gives her for retten at fremkomme med, hvad de til deres rets tarv finder fornøden. Og haver citanten denne lovdag indstævnte lovlig at lade forkynde, hvorefter sagen beror således til den 13. jan. 1789.


 

AO 235:

1789 - 13. januar:

1: Antaget til udslettelse Hans Pedersen i Rankenberg, Vorbasse sogn hans udgivne obligation af 14. juni 1783 til Anders Pedersen i Stenderup, Ansager sogn på kapital 96 rdl. efter kvittering af dato 10. nov. 1788 og opsigelse.


 

AO 236:

I sagen anlagt af Lauge Høeg, sognedegn i Hjarup, imod selvejer Jens Anersen og hustru Maren Lauritzdatter i Skanderup deri mødte på førstes vegne rådmand Deichman. Han gentog sin gjorte påstand. - For retten fremkom selvejer Jens Andersen og hustru Maren Lauritzdatter og tilkendegav, at udi den sag, hvorfor de er indstævnet her til retten, var afsagt dom ved Nørrejyllands ting, men at de endnu ikke havde fået højbemeldte dom indforma beskreven for ifølge samme at indstævne sognedegnen Lauge Høeg til at påhøre dem at fralægge sig søgsmålet med ed, og til bevis, at ... meldte landstignsdom er begæret beskreven og kan forventes med det første, derom fremlagde de en af landstingsskriveren udstedt attest på en genpart af bemeldte landstingsdoms slutning. På grund af anførte begærede sagens anstand i 4 uger og til den ende begærede den fremlagte landstignsattest læst, påskreven og akten tilført. - Deichmann protesterede  mod den forlangte anstand og håbede, at retten behagelig modtog sognedegnen Lauge Høegs tilbudne ed, da han nu er personlig her til stede ved retten og anbyder samme. - Retten, som havde af den producerede landstingsattest erfaret den forandring, landstingsdommen gør imod underetsdommen, kunne ikke tillade degnen Lauge Høeg at aflægge den af ham tilbudne ed. Og da Jens Andersen Hafdrup og hustru, som personlig er til stede, erklærede, at fattigdom alene haver været årsag udi, at de hiden til ikke haver kunnet indløse landstingsdomsakten, men nu til amme haver føjet anstand og hvorefter samme er lovet den i seneste til denne måneds udgang, så ville retten efter deres begæring ikke nægte dem den begærte anstand af 4 uger, og hvorefter sagen beror til 10. febr. førstkommende.

AO 245:

1789 - 10. februar:

I sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup imod Jens Andersen Hafdrup og hustru i Skanderup mødte Jens Hafdrups hustru, som fremlagde en under dags dato af købmand Jens Wissing udstedt attest, hvorefter hun begærede sagens anstand i 3-4 uger, siden landstingsdommen endnu ikke var hendes man tilhændekommen, uagtet de hver postdag havde ventet, at sådant var sket, efterdi de for længe siden havde indendt sammes bekostning til vedkommende i Viborg. For Lauge Høeg var mødt rådmand Deichmann og protesterede imod den forlangte anstand samt forbeholdt hans lovlige ret for de af ham indstævnte og ibragte omkostninger med rejser og tidsspilde. Retten under forbehold af citantens lovlige ret bevilgede indstævnte sagens udsættelse i 3 uger. 3/3.

AO 254:

1789 - 3. marts:

I sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og hustru i Skanderup mødte Jens Andersen, som tilkendegav, at den forhen ommeldte landstingsdom endnu ikke var ham tilhændekommen, uagten dens betaling forud var indsendt til landstingsskriveren i Viborg og om aktens erholdelse gjort mange erindringer, og da han nu hver postdag ventede sig samme efter skriverens løfte tilstillet til afbetjening, så var han atter ærbødigst begærende, at sagen måtte udsættes 4 uger. - Rådmand Deichmann protesterede. - Retten ville for denne gang endnu forunde Jens Anersen sagen udsat i 4 uger på hans eget an- og tilsvar. 31/3.

AO 265:

1789 - 31. marts:

AO 266:

I sagen anlagt af Lauge Høeg af Hjarup imod Jens Andersen og hustru i Skanderup mødte Jens Andersens hustru, som tilkendegav, at landstingsskriver Filstrup i Viborg ved døden afgået og desfprmedelst endnu ikke havde fået den forhen påberåbte domsakt, hvorfor hun var nødsaget til atter at begære sagen udsat i 6 uger. - Deichmann måtte nu atter erfare de indstævntes ... ulovlige forfaæd o denne sag med sagens forhaling, hvorfor Deichmann måtte protestere imod den forlangte anstand, så meget mere da der for samme ikke anføres nogen lovlig eller antagelig grund, thi at landstingsskriveren skulle være død, kan ikke være tilstrækkelig årsag for det anførte, da vel landstignsskriveren, men ikke ved ham hans embede var sat ud af virksomhed. Deichmann bad derfor retten, at samme ville behageligt sætte en endelig termin, til hvilken enten citanten eller de indstævnte skal opfylde den afsagte underretsdom. - Retten ville for denne gang bevilge Jens Andersens hustru på hendes og mands ansvar sagen udsat i 4 uger. 28/4.


 

1789 - 7. april:

3: Læst Maren Sørensdatter af Fitting hendes udgivne skøde af dato 7/1 1789 til Søren Madsen ibidem på en gård af hartkorn 2 td. 5 skp. 1. fjd. 1 3/4 alb.


 

1789 - 11. april:

AO 269:

Efter begæring af Hans Christoffersen i Vorbasse som ejer af Rankenberg gård, forhen tilhørende Hans Pedersen sammesteds, hvem der under 30. sept. f.a. har erholdt rettens udmeldelse til 2 synsmænd, navnlig Hans Andersen af Vorbasse Nebel og Knud Sørensen af Vorbasse at syne og taxere bemeldte gårds samtlige jorder med videre, blev i steden for fornævnte Hans Andersen, som nu skal være blevet ejer af noget af gårdens jorder, af retten hermed udnævnt Anders Riis i Vork, som i forening med Knud Sørensen haver at efterkomme, hvad ovenmeldte udmeldelse af 30. sept. 1788 i et og alt tilholder, hvorimod Hans Andersen ikke med syn og taxering i denne ... haver at befatte. Denne udmeldelse tager Hans Christoffersen beskreven og vedkommede betidelig at tilstille.


 

1789 - 21. april:

1: Læst Hans Pedersen i Risbøl hans udgivne obligation af dato 4. dec. 1787 til Christen Christensen Høllund på kapital 250 rdl. med 1. prioritet i hans gård af hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fjd. 1 1/4 alb.

2: Læst Peder Christensen i Skødebjerg hans udgivne obligation af dato 11/10 1786 til Christen Christensen i Høllund på kapital 799 rdl. med første prioritet i Vorbasse kirke ...


 

AO 275:

1789 - 5. maj:

Efter rettens udmeldelse af 30. sept. f.a. og 14. april d.a. indfandt sig Anders Riis af Vork og Knud Sørensen af Vorbasse, som nedlagde i retten den af dem under 28. april sidst efter deres bedste skønnende skriftligt forfattede taxationsforetnign over Rankenberg gårds ganske mark og ejendom til påfølgende ... fællesskabet, hvilken forretning af dem er foretaget i overværelse af landmåler Raun på landinspektør Bies vegne i dennes lolvlige forfald, til hvilken ende samme af dem og ham er underskrevet, som blev oplæst, påtegnet og lyder således. Men førend taxationsmændene afhjemlede samme, påråbte retten lodsejerne af fornævnte Rankenberg gård for at tage deres erklæring, om de har noget at erindre imod denne taxation, og fremstod da Niels Sørensen af Rankenberg og Peder Christensen af Skødebjerg på egne og øvrige lodsejeres vegne, hvilke 2 mænd erklærede, at de med den skete taxation er vel tilfreds og fornøjet, så ingen af dem har årsag til at forlange ny ansætning, ligeom de og ærbødigst fremlagde en af samtlige lodsejere unde 1. maj sidst indgangen forening til påfølgende udskiftning, hvilken de begærede læst, påskreven og protokollen tilført, der skete og lyder således. På grund af de tvende mænds deklaration og den fremlagte forening blev taxationsforretningen, efter at den for taxationsmændene Anders Riis og Knud Sørensen var tydeligt oplæst, af disse edeligt afhjemlet og bekræftet, hvorefter de fra retten blev demitteret. - Peder Christen og Niels Sørensen begærede på egne og samtlige lodsejeres vegne det passerede i lovlig tingsvidneform beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

AO 279:

1789 - 26. maj:

8: Læst Mathias Jensen i Fitting hans obl. af 14. apr. 1789 til Christen Høllund på kapital 49 rdl., derfor 1. prioritet i hans hus med mere.


 

AO 283:

1789 - 9. juni:

AO 285:

For retten fremkom Jens Andersen Habdrup af Skanderup med hustru Maren Lauritsdatter og tilkendegav, at de nu endelig havde bekommet lantstingsdommen af 23. april 1788 beskreven meddelt tillige med domsakten, efter at de derpå haver ventet siden den16. december forrige år, da stævningen til eds aflæggelse fra Lauge Høegs side faldt i retten, efter hvilken landstingsdom fornævnte Jens Andersen og hustru var villige her inden retten idag 8 dage at aflægge idømte ed og derefter forlangede sådan anstand, hvorimod citanten ikke havde noget at erindre, og derfor af retten blev bevilget, hvorefter sagen beror til den 16. juli førstkommende.

1789 - 16. juni:

AO 287:

I sagen imellem sognedegnen Lauge Høeg på den ene og selvejer Jens Andersen og hustru i Skanderup på den anden side betræffende gæld 50 rdl., hvori bemeldte Jens Andersen og hustru ifølge højrespektive landsretsdom er tillagt at aflægge benægtelsesed med videre dens indhold, deri mødte rådmand Diechmann og tilkendegav den respektive ret, at harterne med hinanden var b leven forenet således, at Lauge Høeg eftergiver Jens Andersen og hustru den dem pålagte benægtelsesed, imod at de ham ved høje respektive landstignsdom af 23. april f.a. idømte 16 rdl. omkostninger opgår imod ham ibragte omkostninger ved de ... sidste søgsmål, og på den måde erklærede Deichmann, at denne sag var afgjort, og at parterne i denne sag aldeles ikke havde nogen fordring til hinanden, men at sagen kan udgi fra retten. Sognedegnen Lauge Høeg af Hjarup, Jens Andesen og hustru Maren Lauritsdatter af Skanderup fremstod ... for retten, og efter at de havde anhørt oplæse rådmand Diechmanns protokollen tilførte, erklærede hver for sig, at de på den måde, som hrø rådmanden har anført, var i kærlighed forenede og forligte, så at de har intet imod, at denne sag udgår fra retten. I øvrigt begærede Jens Andersen og hustru dem omtvistede revers af 12. dec. 1779 enten kasseret eller tilbageleveret, hvorefter bemeldte revers blev overleveret til retten fra skriveren og derfra Jens Andersen overgivet, som derfor tilstod modtagelsen. Således udgår fra retten denne sag.


 

For retten fremkom selvejer Hans Mikkelsen af Hjarup og Christen Olesen af Nagbøl, som tilkendegav, at de ifølge den respektive rets udmeldelse af 19. maj d.a. havde efter bedste skønnende den påfølgende 29. maj forrettet taxationsforretningen over selvejer Hans Nissen af Vester Vamdrup hans påboende gårds ejendomme i overværelse af landinspektør Bie, som hans underskrift udviser, hvilken udmeldelse og taxationsforretn,ing de fremlagde til protokollens indlemmelse. samme blev oplæst, påskreven og lyder således. Hans Nissen var til stede og for at anhøre det passerede. Bemeldte taxationsmænd, som havde anhørt deres holdte forretning oplæse, blev efter deres begæring fremstillet til deres edelige afhjemling, hvorfor Hans Michelsen og Christen Olesen hver for sig med oprakte fingre aflagde deres saligheds ed, at den af dem under 27. maj sidst foretagne taxationsrforretning, således som samme er fremlagt, er forrettet efter bedste skønsomhed, og dernæst blev de fra retten demitteret.


 

1789 - 23. juni:

Læst Hans Andersen i Vorbasse Nebel hans skøde af 8. juli 1785 til Christen Christensen i Nebel på en ager for 16 rdl. uden købekontrakt.

Læst Niels Jensen i Hjarup hans obl. af 23. juni 1789 til ... på 100 rdl. for 1. prioritet i hans gård nr. 9 hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjd. skov 1 alb.


 

1789 - 30. juni:

4: Antaget til udsletning Niels Larsen i Hjarup hans obl. af 1. maj 1787 til afg. Peder Skanderups 3 børn på 400 rdl.

5: Læst Lars Nielsen Waaben i Hjarup hans obl. af 4. juni 1789 til hr. Anders Grunnet på 500 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård nr. 11 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 2 alb skov 2½ alb.


 

1789 - 28. juli:

AO 299:

23: Antaget til udsletning Søren Jensen i Hjarup hans obl. af 8. juni 1786 på 198 rdl. til sr. Jep Jepsen Seest i Kolding.


 

1789 - 4. august:

Læst Lars Nielsen Vaaben i Hjarup hans obl. af 1. aug. 1789 til Kolding hospital på 100 rdl. for 2. prioritet i hans gård 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 2 alb skovskyld 2½ alb. med mere.


 

AO 306:

1789 - 15. september:

Efter rettens udmeldelse af 7. juli fremkom for retten selvejergårdmændene Christen Olesen af Nagbøl og Hans Mikkelsen af Hjarup. De afhjemlede deres taxationsforretning.


 

1789 - 29. september:

AO 308:

For retten fremkom selvejerne Poul Hansen Terkelsen og Poul Hansen af Grene Krog. De har iværksat opmåling af jorderne med henblik på udskiftning. Udmeldt som taxationsmænd: sognefotgeden Joen Pedersen i Bindeballe og selvejer Hans Andersen af Vorbasse Nebel.


 

AO 312:

1789 - 6. oktober:

Antaget til udslettelse Hans Pedersen af Rankenberg hans obl. af 22/6 1787 til justitsråd Tønder på Engelsholm.


 

AO 314:

1789 - 13. oktober:

2: Læst Hans Andersen i Vorbasse Nebel hans skøde af 24/5 1789 til Christen Jepsen ibidem på en halv gård 1 td. 2 skp. for 195 rdl. uden oprettet købekontrakt.


 

3: Læst Jes Andersen i Hjarup hans obl. af 2/10 1789 til sr. Anker Poulsen i ... Bramdrup på 400 rdl. derfor 2. prioritet i hans gård 5 tdr. 3 skp. 2 fj. med mere.


 

AO 316:

1789 - 27. oktober:

AO 318:

Sognefoged Joen Pedersen af Bindeballe og selvejer Hans Andersen af Vorbasse Nebel afhjemlede deres taxationsforretning for Grene Krog.


 

1789 - 3. november:

1: Læst Jørgen Johansen i Risbøl hans obl. af 22/6 1789 til hr. Lars Wisbech ... for 98 rdl. derfor 2. prioritet i hans sted, 1 td. 4 skp. m.m.


 

AO 321:

1789 - 17. november:

4: Læst auktionsskøde af 14/11 1789 til Christen Christensen i Høllund på 2 gadehuse i Vorbasse by for 64 rdl. uden hartkorn.

6: Læst Christen Jensen i Rankenberg hans obl. af 17/6 1789 til Hans Larsen i Klelund for 80 rdl., derfor 1. prioritet i hans sted og hartkorn 2 skp. 2 1/4 alb. med mere.

7: Læst Hans Willumsen i Vorbasse hans obl. af 17/6 1789 til Hans Larsen i Klelund for 280 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn 3 td. 1 skp. 2 fjd. og indbo med besætning.


 

AO 323:

1789 - 1. december:

2: Læst Mathias Jensen i Fitting hans obl. af 17/6 1787 til Knud Pedersen på 50 rdl., derfor 2. prioritet i hans ejendoms toft, 4 agre, hans hus og alt ejende.

3: Læst Jens Joensen (Jensen?) i Hjarup hans skøde af 1/12 1789 til Søren Michelsen på hans gård nr. 6 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 5 fjd. skov 2½ alb. for 348 rdl. med påtegning, at ingen købekontrakt er forfattet.


 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk