Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1786

 


(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

 

607:

1786 - 10. januar:

3: Læst Jes Andersen i Hjarup hans pantebrev på 100 rdl. til amtsforvalter From.


 

For retten fremkom selvejerbonden Niels Pagh af Seest, som forlangte at retten ville udmelde 2 dannemænd til at vurdere hans skov med henblik på salg af træ. Udmeldt: sognefoged Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup.


607b, AO 686:

Efter rettens udmelding den 20/12 mødte for retten selvejerne Jørgen Kærsgaard og Niels Sørensen Kragh af Seest. De afhjemlede deres taxationsforretning.


I sagen anlagt af Claus Iversen i Vonsild contra grænsekontrollør Rojkier i Seest mødtge på førstes vegne rådmand Wissing, som begærede dom. Røjkær begærede anstand i 14 dage for imidlertid at få sig et forsvar og b evis med ... skiftebrev, at han ikke er denne fordring skyldig. 24/1.


608:

For retten mødte Christen Woydeman af Kolding på sognepræst hr. Fabricius' vegne og producerede en stævning; begærede, de indstævnte 2 vidner måtte påråbes. Retten påråbte Iver Hansen Koed og Hans Jensen, begge selvejerbønder i Lejrskov. De var ikke mødt og blev forelagt til 17/1.


I sagen indstævnet af Jørgen Wind med flere contra .. Pedersen af Vester Vamdrup med flere mødte på førstes vegne rådmand Wissing, der fremstillede vidnet sognefoged Christian Hansen af Øster Vamdrup:

  1. for første ikke, men tilsidst; og derom udgav deres håndskrift.
  2. det er ham bekendt, at de derom havde gjort aftale og forenet dem således, at vidnet selv sådant har underskrevet tillige med Søren Nielsen med flere.
  3. ja, han forstod det således at være, at det havde for en som for en anden ligesom det var bleven ved forliget og mindelig aftale uden dom.
  4. vidnet har selv efterkommet sådant og er bekendt, at sådant er sket af nogle flere. [=> fol. 608b, AO 688]

Hvorefter Wissing for omkostninger at spare fremstillede som ustævnet at  vidne hr. ober vejer og måler Christen Woydeman af Kolding:

  1. vidnet kunne af de deltagende i omspurgte sag erindre sig sognefogeden Christen Hansen, Søren Nielsen og Markus Rasmussen, ligesom og, at der var en del flere ... ...
  2. ja, de havde derom været samlet og sådant indgået.
  3. vidnet var af sådan formening ... ... vidste, at sagen med hr. kancelliråd Hansen var blevet afgjort ved forlig, hvad arvekontrakten angår.
  4. det vidste vidnet ikke uden efter sigelse.

Rådmand Brasen ... indstævntes ret for den forklaring, som dette og forrige vidne har frembragt, og som formentlig urigtig modsiges. - Wissing foreviste den afsagte kommissionsdom for omkostningerne af 6. juni ... ... beviser, at citanterne Jørgen Wind med flere har betalt dommens indhold med 1300 rdl. tillige med bekostningen på skete indførsel. - Tingsvidnet sluttet.


Peder Falenkam ctr. Peder og Christen Brødsgaard i Jordrup. Af vidnerne var til stede Søren Jensen, skoleholder Hans Nielsen og anneksbonden [=> fol. 609] Anders Nielsen.

Søren Jensen:

  1. vidnet vidste, at Jordrup sogn havde kirkens korn- og kvægtiende af forrige ejer Anders Dyhr for penge i 6 år, og det sidste år deraf var 1782.
  2. Jordrup havde i omspurge år betalt deres tiende med penge til Falenkam og Knudsbøl i kærven på grund af det fæstebrev, han derpå havde, hvilket vidnet vidste.

For Peder Brødsgaard var mødtprokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og begærede, de forhen i sagen producerede kontraquæstioner måtte for vidnet fremsættes til besvaring:

1. post:

  1. har set det derom udstedte dokument af Anders Dyhr, men erindrer sig ikke, om det blev kaldt et fæste- eller lejebrev; ikke heller erindrer vidnet årstal og datum.
  2. dette dokuments indhold skulle gælde for 6 år, og så vidt vidnet erindrer, skulle svares årlig af tønde hartkorn 1 rdl., der skulle betales på Ballesgård, hvor Dyhr boede, og så vidt vidnet husker, skulle betalingen ske imellem Mortensdag og Jul; og var dette brev stilet på ssognemændene, så vidt vidnet kan erindre.
  3. det erindrer vidnet sig nu ikke.

2. post:

  1. vidnet har set, men erindrer sig ikke tiden, omspurgte fæstebrev, som blev forkyndt ved 2 mænd; men om Peder Brødsgaard har set det, ved vidnet ikke.
  2. erindrede, at det var udgivet af professor Butzov og lyder på Falenkams navn.
  3. det kunne vidnet sig ikke erindre.
  4. ikke heller.
  5. ikke heller.
  6. vidste det ikke.
  7. ikke heller.

3. post:

  1. ... ... den samling herom var vidnet ikke nærværende.
  2. af forbemeldte årsag vidste vidnet ikke herpå at give svar.
  3. derom vidste vidnet ikke.
  4. do.
  5. for det sidste år har han ikke været tiendeyder i Jordrup sogn, da han har solgt sit sted; men vel forhen.

4. post:

  1. vidste det ikke.
  2. ikke heller.

I anledning af vidnets svar på 2. hovedquæstion og 2. posts 1. kontraquæstion blev vidnet af Friis endvidere tilspurgt, når, hvor og ved hvad for 2 mænd dette omvundne fæstebrev blev forkyndt for sognemændene. - Vidnet svared derpå, at tiden og dag kan han nu ikke erindre sig, men ved 2 mænd ... det bleven ham bekendt og oplæst i hans hus, af hvilken den ene, så vidt han erindrer sig, hedder Peder Nielsen af Jordrup, men den andens navn husker han ikke.

Hans Nielsen, skoleholder af Jordrup:

  1. ja, det vidste han.
  2. ligesom næstforrige vidne.
  3. ja, forholdt sig som omspurgt.
  4. vidste det ikke uden efter sigende.
  5. Christen Brødsgaard var nærværende tillige med øvrige Jordrup bymænd i den omspurgte forsamling.
  6. vidste det ikke.
  7. det havde han ikke hørt.

Til kontraspørgsmålene:

1. post:

  1. ja, han havde selv skrevet dette omspurgte dokument efter Dyhrs han leverede koncept; år og dag kunne han ikke nu erindre sig.
  2. fæstebrevets indhold var, at hele sognet såvel ... [=> fol. 609b, AO 690] tienden som kirkeværingen skulle i 6 år årlig svare 90 rdl. og ... skulle denne afgift betales hvert års 6. december for de første 5 år; så længe Dyhr ejede kirken, blev denne afgift betalt til ham på Ballesgård, men for det sidste år 1782, da Dyhr havde solgt kirken, blev afgiften betalt til Falenkam i Jordrup samme dato i Jordrup; og erindrede vidnet, at dette dokument lydede på sognets beboere, en for alle og alle for en; men hvem der egentlig underskrev det, erindrede han sig ikke.
  3. det erindrede han sig nu ikke.

2. post:

  1. 1783 hævede Falenkam tienden af Jordrup sogn og fra ham i den tid ikke set noget fæstebrev, men i året 1784 havde han set en kopi af 1 fæstebrev, som hvoraf originalen ved 2 mænd er bleven sognemændene forkyndt; og vidste ikke, om Peder Brødsgaard har set dette dokument.
  2. det kunne han ikke erindre sig.
  3. do.
  4. ikke heller.
  5. det vidste han ikke, da han ej havde set originalen..
  6. det vidste han ikke.
  7. do.

3. post:

  1. ja, det havde han hørt.
  2. det var oktober 1783 oktober måned og skete i hans hus med Anders Raun, Lars Andersen, Jep Jensen og flere af Jordrup sognemænd, som vidnet nu ikke erindrede sig.
  3. vidste det ikke.
  4. vidste derom intet.
  5. havde nok lidet jord af bymændene som skoleholder, men deraf er ikke bleven forlangt eller svaret nogen tiende.

4. post:

  1. vidste det ikke.
  2. forbigås.

Endvidere svarede vidnet på det i protokollen til 1. vidne aparte fremsatte spørgsmål, at det skete i året 1784 noget før høsten ved Thobias Thobiasen af Bølling og Peder Nielsen af Jordrup, som gjorde sognemændene det bekendt.

Anders Nielsen (svarede på citantens 4.-7. hovedquæstion:

  1. ja, det vidste han, da han selv havde set det.
  2. ja, var til stede.
  3. ja, og lånte den af Frantz Andersen.
  4. nej, det havde han ikke hørt.

Til kontraquæstionerne:

1. post: 1-3: derom vidste han intet.

2. post: 1-7: derom var han intet bekendt.

3. post:

  1. har hørt sådant sige, men ikke selv været nærværende.
  2. hvad år det var, kunne vidnet ikke erindre; men stedet var skolehuset; hvem interessenterne var, vidste han ikke, men havde hørt, at det var for hele sognet, købet var sket.
  3. vidste derom intet.
  4. do.
  5. vidnet er anneksbonde og svarer sin tiende alene til præst.

4. post: 1-2: derom var han ubekendt.

Til det aparte kontraquæstion svarede vidnet, han havd ehørt sådant sige, og tiden og mændene kunne han ikke erindre.

Dernæst frafaldt rådmand Wissing det indstævnte og udeblevne vidne Niels Jensens vidnesbyrd i denne sag, siden han ikke er mødt og desuden efter beretning var syg. Begærede det passerede beskrevet og derefter tingsvidnet sluttet. Friis begærede også det passerede beskrevet.


Rådmand Bruun ctr. forpagter Kaalund. Dom afsiges 31/1.


610:

For Mads Gydesen af Morsbøl fremlagde rådmand Wissing af Kolding en stævning ctr. Thomas Bundsgaard af Grindsteddal. Denne var ikke mødt, blev lovdaget. 24/1.


1786 - 17. jaunar:

For retten fremkom selvejerbonden Jens Pedersen af Seest, som forlangte, at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd til at vurdere hans skov med henblik på at få rentekammerets tilladelse til salg af træ. Udmeldt: sognefogederne Knud Jensen i Påby og Peder Adsbøl i Bramdrup.


610b, AO 692:

Efter rettens udmeldelse den 10/1 indfandt sig de 2 taxationsmænd sognefogederne Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup. Afhjemlede deres forretning. Niels Pagh fik det passerede beskrevet.


Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Rådmand Diechman foreviste kontrastævning. 31/1.


Sognepræst Fabricius i Lejrskov, hans tingsvidnesag. Woydeman begærede vidnerne fremkaldt [=> fol. 611] til at besvare de spørgsmål, som han agter at fremlægge.

Vidner: Hans Jensen og Iver Hansen Koed af Lejrskov:

  1. ja, forholdt sig i alle dele som omspurgt.
  2. den omspurgte rytterhest var efter vidnernes skønnende, da den den 31. maj 1785 i vidnernes overværelse blev afleveret til rytteren, som skulle ride samme til mønstring ved Kolding i ringeste tyve rigsdaler værd, hvilket vidnerne den tid gerne ville have givet for den.

Tingsvidnet blev sluttet.

De i denne tingsvidnesag producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til Hans Jensen og Iver Hansen af Lejrsksov:

  1. Om vidnerne ikke den 31. maj 1785 var nærværende i Lejrskov præstegård for at se og besigtige sognepræsten hr. Christian Fabricii til kongelig tjeneste holdne rytterhest, da den blev leveret til rytteren, som skulle afgå dermed til mønstringen ved Kolding, og om denne hest ikke da var frisk og sund, vel fodret, med beslag vel forsynet og tjenestdygtig til kongens tjeneste.
  2. Hvad denne hest af vidnerne kunne skønnes på den tid, da den til rytteren som meldt blev leveret, at være af værdi.
    Kolding den 10. januar 1786. K. Woydeman

1786 - 24. januar:

Efter rettens udmeldelse af 17/1 indfandt sig de 2 taxationsmænd Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup. Indleverede deres forretning. - Selvejer Jens Pedersen af Seest fik tingsvidne.


611b, AO 694:

Claus Iversen af Vonsild ctr. forrige grænsekontrollør Riokiær(?) i Seest for gæld 50 rdl. Denne tilkendegav, at han ikke vidste at være disse penge skyldig, siden der i aviserne(?) efter hans afdøde kone alle kreditorerne i hans og hendes bo blev indkaldt og betalt enhver, som da meldte  sig; følgelig troede og Roykier, at dersom Claus Iversen hos ham den tid havde noget at fordre, havde han vist meldt sig ved skiftet ... hans krav ...... protesterede Rojkier imod disse fordrende penges betaling, hvilke han som meldt erklærede længe før hans kones død tid efter anden at være afgivet(?). - For Claus Iversen mødte rådmand Wissing og begærede udsættelse i 14 dage. Roikiær, som endnu for retten var til stede, fremviste skifteforretningen efter hans afdøde hustru dalteret 1. juli 1780, hvormed han beviste, at skifte efter bemeldte hans justru udi den Berligske Avis er bleven publiceret og alle da havende kreditorer indkaldt. 7/2.


1786 - 31. januar:

For retten fremkom selvejerbonden Mikkel Sørensen af Hjarup bo og sogn, som androg at have fået rentekammerets tilladelse at afhænde nogen jord fra hans gård, når samme er bleven opmålt, taxeret og til hartkorn ansat.Bad retten udmelde 2 dannemænd, som kunne efterse disse jorder og taxere dem. Af retten blev udmeldt selvejerne Stephen Jepsen og Thomas Ulf af Skanderup.


612:

5: I gældssagen anlagt af rådmand Bruun mod forpagter Kaalund på Magrethelund blev afsagt følgende dom (fol. ___).


Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen af Egtved. Rådmand Diechman fremlagde kontrastævning og et indlæg. 21/2.


Den i sagen under nr. 5 afsagte dom lyder således:

Dom: Hverken efter lovlig indstævning eller rettens givne lovdag har forpagter Christian Kaalund på Magrethelund haft noget enten til afbevisning eller indsigelse imod det af rådmand køb- og handelsmand Knud Bruun anlagte søgsmål for købmandsvarer med videre til summa 59 rdl. 3 mk. 1 sk., der desuden er bevist med ekstrakt af bemeldte rådmand Bruuns købmandshovedbog, og da Kaalund således stiltgiende har samtykket i rigtigheden, kendes for ret, at han bør betale til fornævnte rådmand Bruun halvtredsindstyve og ni rigsdaler tre mark og 1 sk. inden femten dage ...omkostninger.


1786 - 7. februar:

612b, AO 696:

3: Allerunderdanigst læst kgl. skøde af 11. juli 1767 for Jens Jensen i Hjarup på hans gård ibidem nr. 6 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 3 fjd. skov 2½ alb.

4: Allerundedanigst læst kgl. skøde af 11. juli 1767 for Poul Jensen i Hjarup på hans gård ibidem nr. 6 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 3 fjd. skov 2½ alb.


Claus Iversen i Vonsild imod sr. Rojkær i Seest.Rådmand Wissing fremlagde sit indlæg. Grænsekontrollør Rojkier mødte personligt og erklærede, at han tid efter anden havde betalt denne fordring, men forsømt at få tlbage det bevis eller håndskrift, han derfor havde givet, såsom de var gode venner og han ikke, nemlig Rojkjer havde atget derefter, og iøvrigt henholdt sig til sit forrige. Rådmand Wissing modsagde Rojkiers tilførsel, provolkerede ham til at legitimere sig på lovlig måde, og da han ikke sådant har opfyldt, indlod Wissing sagen under dom. 7/3.


 

For retten fremkom rådmand Diechman af Kolding med stævning til tømmermester Suhr af Seest til eds aflæggelse. Ligeledes blev fremlagt den under 24/1 afsagte hof- og stadsrets skiftekommissions decision, hvorved tømmermester Suhr af Seest er tilkendt at bekræfte den af man under 6. nov. 1784 i skiftekommissionen indgivne regning af 3. juni 1780 på 936 rdl. i afg. traktør Flointrups stervbo i København. Endelig var Diechman begærende, at retten behageligt ville påråbe tømmermester Jens Suhr af Seest og hos ham erfare, om han trøster sig til at bekræfte den af ham i afg. traktør Flintrups stervbo formerede retning med sin saligheds ed, og ifald han da enten for det hele eller en del dertil er villig, at han da lovlig måtte vorde i ed tagen, efter at den ergangne [=> fol. 613] skiftedecisions slutning tydelig for ham er bleven oplæst. (Oplæsning og tilspørgsel). Tømmermester Suhr erklærede, at han ikke alene har hørt med agtsomhed den oplæste skiftedecision og er samme udi sit hele indhold fuldkommen bekendt, men endog forskirede og tilbød, at han kunne og ville her for retten aflægge lovens ed, at han har den ommeldte fordring, som på billigste måde er påstået, til gode udi fornævnte afg. Flindrups bo, hvorpå han ikke har fået noget til afbetaling enten i penge eller penges værd. Han aflagde eden.


 

613:

For retten fremkom husmanden Henrik Bertelsen af Vester Nebel sogn og by, som beklagelig androg, at 3 uger før end jul sidst afvigt blev hans iboende hus af ulykkelig omkommen ildsvåde om nattetider aldeles lagt i aske, nel. stuehuset tillige med det meste og bedste af hans indbo, hvorved han tillige med hustru og børn er nedtryket dybere i fattigdom end forhen. Og til sådant med ham at bevise fremstillede han for retten af bymændene sognefogeden Niels Jørgensen, Anders Christensen og Albert Christensen, som alle erklærede, at fornævnte Henrik Bertelsens andragende medfører rigtighed, så vel som at han er en meget fattig mand, men ellers lstræbsom og flittig, så de alle bærer ... med hans og hustrus skæbne. Sådan deres forklaring bekræftede de enhver for sig med lovens ed. Henrik Bertelsen begærede sig det passerede i lovligt tingsvidne beskreven meddelt.


 

1786 - 14. februar:

For retten mødte konsumtionsbetjent Bertel Thomsen af Kolding med stævning ifølge det højlovlige ... Vestindiske Guineiske rente- og generaltoldkammers givne høje ordres. Dernæst producerede Thomsen den i stævningen påberåbte høje kollegii ordres. Begærede de indstævnte påråbt. - Af Maren Madsdatter blev indleveret et indlæg, hvorunder står hendes navn og Christen Sørensen af Brakker, men ikke er underskreven af hendes egen mand, navnl. Niels Christoffersen i Vester Nebel, som hun foregiver syg og derfor ikke har villet befatte sig med sagen. Hvorefter blev oplyst for retten ved Christen Sørensens egen tilståelse, at han er svotger til Maren Madsdatter, eftersom hans hustru er søster til hendes mand. - Da retten af kollegiets skrivelse har erfaretm at denne sag har været behandlet ved amthuset og befindes af sådan beskaffenhed, at den der ikke kan forliges, så kunne retten ikke opholde sagen videre. - I egne personer mødte Jens Hansen og Peder Christensen af Nygård Brakker og indleverede i retten et skriftligt indlæg. De gentog deres skriftlige indlæg og var villige til, om sådant af retten kunne dem tilades, straks at ville beedige, med dette tillæg at være så meget kyndige og vidende, at oberbetjent Thomsen ikke kunne have magt til at give dem nogen frihed til at brænde brændevin, hvilket han heller ikke har gjort. Thomsen lod ankomme på det høje generaltoldkammer eller ved dom i sagen, hvorvidt Jens Hansens og Peder Christensens deklaration kan befri dem, hvorimod Thomsen ikke havde noget at modsige, men hvad angår Maren Madsdatter af Vester Nebel og Christen Sørensen af Nygård Brakker, da henholdt Thomsen sig til den i stævningen fremsatte påstand og begærede dom i sagen det første muligt for ikke at overskride den tid, som den højkongelige generaltoldkammer har fastsat. Retten forespurgte Maren Madsdatter og hendes svoger Christen Søensen, om de ifølge stævnemålet på lovlig måde kunne bevise det, hvorom [=> fol. 614] de er bleven stævnet. Og svarede da fornævnte Christen Sørensen, at han ikke havde beksyldt oberbetjent Thomsen, men Maren Madsdatter havde ført ham sådant på og ind i sådant, så at hun ønskede sig uden for fortrædelighed og pr...; derimod henholdt Maren Madsdatter sig til, hvad hun har klaget over, og turde sådant beedige, om det blev hende tilladt, ligesom og vil lade Jens Rytter af Ågård indstævne, som hun formener kan give bevis herom. 28/3.


 

614:

For retten fremkom Niels Rasmussen fra Ballesgård, der ville søge rentekammerets tilladelse til at udskifte sin gård i parceller, men forinden det lade samme opmåle og taxere samt til hartkorn at ansætte og ligne og derfor begærede, at retten ville udmelde tvende mænd, som kunne taxere jorderne, efter at samme først er blevet opmålt af den kgl. landinspektør Wessenberg. Retten udmeldte tvende dannemænd, Jørgen Nissen af Bølling og Christen Daugaard af Ris.


 

Ekstraret sat. Oberretsprokurator Bahnsen af Kolding fremlagde en fra amtmanden tillagt ordre med indlemmelse af generaltldkammerets skrivelse til doms erhvervelse over Peder Nissen i Seest. Producerede stævning og dernæst det den 29. nov. sidst førte tingsvidne. Bahnsen henholdt sig til den i stævningen fremsatte påstand og begærede dom. Peder Nissen var mødt i egen person og erklærede som tilforn, at han er fattig og har ikke noget at bøde med så vel som ukyldig om de kgl. forordniger og forbud, da (han) for kort tid siden er kommet fra Haderslevhus amt; han underkaster sig derfor den mildeste behandling og har ikke noget til afbevisning heri. Dom afsiges fredag den 17. februar.

1786 - fredagen den 17. februar:

Ekstraret. I sagen anlagt af konsumtionsinspektør Zahn imod husmanden Peder Nissen i Seest blev af retten oplæst og afsagt følgende dom således lydende. - Bahnsen mødte og begærede den afsagte dom beskreven meddelt for at kunn insinuere amtmanden, alt ifølge den Bahnsen givne høje ordre.

614b, AO 700:

Dommen lyder således:

Dom afsagt i holden gæsteret fredaen den 17. februar 1786: Indsidder Peder Nissen, som bor og opholder sig i Seest sogn og by, er lovlig bleven søgt og tiltalt af konsumtionsinspektør Zahn for ulovligt krohold. Dette har bemeldte Peder Nissen selv tilstået i det førte og sluttede gæstetingsvidne under foregivende, at han er fremmed og ubekendt for loven og dertil meget fattig. Men sådant kan ikke undskylde hans dristige foretagende imod de kongelige allernådigste forbud og befalinger, hvorefter hermed kendes for ret, at formeldte Peder Nissen bør ifølge forordnignen  af 30. april 1734 art. 1 at bøde tyve rigsdaler, som til angiveren konsumtionsinspektør Zahn betales efter den 7. art. i forordningerne af 2. sept. 1773 og 26. april 1776. Desuden betaler Peder Nissen i søgsmålets bekostninger to rigsdaler.


 

1786 21. februar:

2: Læst Poul Hansen Dahls i Grindsted Dal udgivne pantebrev til sognepræst hr. .provst Sølling i Thorstrup på 350 rdl. med 2. .prioritet i Grindsted kirke med tilhørende tiender.


 

Rådmand Bahnsen mødte for Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved og begærede sagen udsat i 14 dage, siden Bahnsen formedelst andre befalede forretninger ej har fundet lejlighed at besvare. 7/3.


 

For retten mødte oberretsprokurator rådmand Bahnsen af Kolding og fremlagde amtmandens ordre angående sags anlæggelse imod Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted arresteret i Kolding slots arresthus for begangne tyverier. Fremlagde et over de 2 tyve holdt forhør. [=> fol. 615] De indstævntes beskikkede defensor rådmand Christen Wissing af Kolding producerede amtets høje øvrigheds konstitution. Actor begærede, at de idnstævnte 2 tyve så vel som de øvrige i stævningen ommeldte deres forklaring måtte modtages. Morten Jensen og Karen Hansdatter var til stede løs og ubunden, som selv hørte oplæse de af actor og defensor producerede konstitutioner så vel som stævnemålet og de over dem den 2. februar sidstleden holdte forhør. - Morten Jensen tilstod i alle ord og måder den forklaring, som han har givet og bekendt i det oplæste forhør med igentagelse, at hans hustru Mette Johannesdatter, om ved retten er til stede, er aldeles uslyldig og uvidende om det af ham og Karen Hansdatter begangne dobbelte tyveri, hvilket og hans kone selv for retten erklærede og benægtede. Han selv blev endog heer ved retten forevist såvel sækken som vokset og bikuben, som er det, der er i behold af det stjålne, hvilket Morten Jensen tilstod at være det selvsamme, som af ham og Karen Hansdatter er stjålen på de ommeldte steder og fra de anførte mænd. Lige bekendelse og tilståelse gjorde Karen Hansdatter om det i begge henseender begangne tyveri i følge med Morten Jensen, med tillæg og erklæring at fornævnte Morten Jensens hustru Mette Johannesdatter er uvidende, da hun på den tid lå inden kirke med et spædbarn. Karen Hansdatter blev forevist i retten sækken, bikuben og vokdset, som hun tilstår at være det samme, som af hende i følgeskab med Morten Jensen er stjålen. Ingen af disse personer ville tilstå at have begået nogen slags tyverei før end dette, ikke helleer efter den tid, at sådant er begået.

Derefter fremtrædede for retten sognefogeden Hans Buck af Rugsted, Jørgen Olesen og Anders Nielsen af Amnitsbøl samt Hans Thygesen, der hver for sig med lovens ed bekræftede den forklaring, som de har givet i det for dem oplæste holdne forhør og af den efter ordre den 30. januar sidstleden foretagne inkvisition efter det bortstjålne ligesom og i henseende til det øvrige af forhørets indhold, endog med tillæg efter actors tilspørgende, at dem ikke er bekendt om flere tyverier at være begået enten af Morten Jensen af Amnitsbøl eller Karen Hansdatter af Ødsted.

Hvor da igen fremstod Anders Larsen af Højen Stubdrup, som tilbød sig med lovens ed at bekræfte, at ham imod hans vilje og vidende i den ommeldte tid er frastjålen ved hans hus om natten 2 bistader med bier i, og hvoraf den ene er den bikube, som her ved retten er til stede og ham forevist. Han vedblev, at hvert bistade kunne være af værdi 2 rdl. 3 mk., hvorfor han ikke endgang ville have solgt dem. - Igen fremstod Jørgen Olesen af Amnitsbøl, som ligeledes [=> fol. 615b, AO 702] tilbød for retten at kunne beedige, at ham imod sin vilje og vidende er blevet frastjålet ungefær 3 skp. rugmel af hans h... om nattetide en 14 dages tid før sidste jul, og at dette rugmel var i den sæk, som ham her ved retten blev forevist, og hvorpå står det anført3 mærke med rød kvide(?), hvilken sæk han havde lånt af hans nabo Jens Mikkelsen i Amnitsbøl, ligesom han og erklærede, at deet ham frastjålne rugmel kunne være af værdi den opgivne vurdering derpå 1 rdl. 3 mk. 12 sk. - Endvidere bekræftede Jens Mikkelsen af Amnitsbøl med lovens ed at have lånt hans nabo Jørgen Olesen den sæk, hvori rugmelet skal have været og har det mærke, hvorom forhøret melder samt er den selvsamme sæk, som han her i retten blev forevist.

Actor begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt. - Morten Jensen og Karen Hansdatter ble v overleveret amtets arrestforvarer Johan Dejer for at bringes i sikker og forsvarlig forvaring i amtets arresthus. 28/2.


 

615b, AO 702:

Efter rettens udmeldelse 31/1 indfandt sig selvejerne Stephen Jepsen af Skandrup og Thomas Hansen Ulf ibidem, som indleverede deres skriftlige taxationsforretning over den jord, som selvejerbonden Mikkel Sørensen af Hjarup har ladet opmåle ved den kgl. landinspektør Wessenberg. Bekræftede med lovens ed.


 

1786 - 28. februar:

1: Læst Christen Jensens af Lille Almstok udgivne skøde til Laurids Mogensen fra Vandel på en gård med hartkorn 4 tdr. 5 skp. 1 alb. af dato 27/9 1784.

3: Læst Hans Madsens i Tågelund udgivne pantebrev til Niels Hansen Dahl i Dal.


 

Sagen ctr. Morten Jensen og Karen Hansdatter. 7/3.


 

616:

Sr. Thomsen ctr. Maren Madsdatter. Hun nedlagde et skriftligt indlæg dateret Vester Nebel og Brakker den 28. hujus samt underskreven af fornævnte Maren Madsdatter og Christen Sørensen. - Thomsen tog ikke i tvivl, at den dristige kvinde tør om... ed, som ikke må være hende meget angelegen, da Chridsten Sørensen sidste tægtedag tilstår og forklarer, at bemeldte kvinde har indledet og indviklet ham i denne sag, som han da fortrød, men ikke desto mindre har han dog underskrevet tillige det idag fremlagte indlæg, som giver Thomsen anledning at protestere imod sådan anbuden ed, hvorved attråes at sværge ham sag på uden bevis ... ... endog med fri og frelst samvittighed sige ... ... beneficium som sigtet at befri sig med sin ed og dermed fralægge sig disse ugrundede usandefærdige og af ondskab imod ham ... beskyldninger; begærede tingsvidnet sluttet for at insinuere generaltoldkammeret.


 

1786 - 7. marts:

For retten fremkom sognefogeden Christen Buhl af Spjarup i Egtved sogn på egne og øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at de alle var enige i at ophæve fællesskabet mellem dem og til den ende ladet ved den kongelige landmåler deres gårdes jorder af ager, eng og [=> fol. 616b, AO 704] fælled med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begæede bemeldte Christen Buch, at to dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes, som kunne taxere og bonitere jorden i landinspektørens nærværelse, hvortil retten udmeldte sognefogeden Erik Nielsen i Hesselbale, Mathias Eriksen i Bindeballe og Anders Riis i Vork, som på en berammet tid imellem sig nu med første foretager sådan taxering og bonitering over Spjarup og Vollund bys jorder af ager, eng og fælled m.v., hvilket sker i alle lodsejernes overværelse, og n.år da en skriftlit forretning herover er forfattet således, som de vil tilsvare og med ed efter loven kan bekræfte, haver de sig her inden retten dermed at indfinde for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende at tilstille.


 

I sagen ml. Claus Iversen i Vonsild og konttollør Rojkier af Seest blev af retten oplæst og afsagt følgende dom lydende således på folio 617.


 

Anders Sørensen af Refsgård. 14/3.


 

Sagen ctr. Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted. Defensor rådmand Wissing producerde et indlæg. Det blev oplæst i arrestanternes overværelse, som løs og ubunden var fremstillet. Actor henholdt sig til sin påstand, og defensor til sin. De indlod sagen under dom. 14/3.


 

6: Jens Haar fra Bølling fremlagde en stævning imod sin nabo Jens Poulsen; producerede sit skriftlige indlæg med deri påberåbte dokumenter, deriblandt et tingsvidne fra Nørvang-Tørrild herreders ting. Gårdmand Jens Poulsen svarede, at årsagen til den ordveksling imellem [=> fol. 617] ham og Jens Haar var kommet draf, at han havde beskyldt hm for at have taget det stk. jord fra ham, som en anden mand og bemeldte Jens Haar var i trætte om, hvilken beskyldning havde gjort ham så ondt, at han deroder var bleven opbragt og hidsig og måske havde ladet sådanne ord falde, som Jens Haar har stævnet for; men da sligt er passeret i overilelse og hastighed, uiden at Jens Poulsen ved nogen skel og rede dertil andet end Jens Haars beskyldning imod ham om jorden, s var han ganske villig til straks her ved retten at forlige sig med Jens Haar og derfor erklærede, at han ikke vidste andet med Jens Haar end hvad der en ærlig, redelig og god mand anstår. Og det samme erklærede Jens Haar om Jens Poulsen, og var lige så villig til på sin side at antage dette forlig, hvilket de således begge offentligt for retten indgik, og hver betalte de halve omkostninger her ved retten. Således blev denne sag aldeles ophævet.


 

Den forhen i sagen mellem Claus Iversen i Vonsild og kontrollør Rojkær i Seest afsagte dom lyder således:

Dom: Efter at citanten Claus Iversen af Vonsild, Haderslevhus amt, notarialiter den 25. oktober 1785 havde ladet æske af forrige grænsekontrollør Rojkær 50 rdl. betalt, som denne i november 1767 skal være bleven ham skyldig, har Rojkjær givet det svar, at Claus Iversen skulle have mødt med sin fordring ved skiftet efter hans, neml. Roikiærs afdøde hustru, som blev sluttet li året 1781, og hvortil hans kreditorer var indkaldt.Thi kunne han ikke betale, ikke heller bestemme nogen tid til betaling; men da han efter foregående stævning og forelæggelse fremkommer i retten, deklarerer han, at han ikke vidste at være disse penge skyldig, imod hvis betaling han protesterede, hvilken han erklærede længe før hans kones død tid efter anden at være afgjort og betalt. Hans svar på notarialrekvisitionen indeholder ingen ren eller positiv tilståelse om gælden, og for retten har han nægtet at være citanten de påståede(?) 50 rdl. skyldig. Fuldkommen bevis mangler altså i denne sag, og da citnten desuden nu på 19. år fra den 27. nov. 1767 har tiet stille med fordringen, som dog næste år derefter skulle have været betalt, så at det lettelig kunne formodes, at samme var afgjort, da man sjælden lader en usikker debitor hensidde så længe, især når man ikke har skriftlig bevis eller regning at fordre efter som her ikke haves, så bliver ifølge omstændighederne hermed kendt for ret, at når indstævnte Rojkier efter foregående lovlig indstævning for retten aflægger sin ed, at han ikke er citanten Claus Iversen de påstævnte 50 rdl. skyldig, bør han for videre tiltale i denne sag fri at være, men vil han ikke samme aflægge, da når Claus Iversen efter lige indstævning for retten gør sin ed. at han ikke har fået de fordrende 50 rdl. enten ganske eller noget deraf af Rojkiær eller af nogen på hans vegne i penge eller penges værdi, bør Rojkjær betale ham disse 50 rdl. med rent4e fra stævningens dato, til betaling sker; hvilket efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvang. Processens omkostninger ophævet i begge tilfælde.


 

1786 - 14. marts:

617b, AO 706:

I delinkventsagen mod Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted, som for retten løs og ubunden var til stede og hørte oplæse den af dommeren og meddomsmænd afsagte dom, der lyder således. Den i denne sag befalede actor rådmand og oberretsprokurator Bahnsen var mødt og begærede den afsagte dom og forhen i sagen passerede beskreven meddelt for underdanigst at indsende samme til amtets høje øvrighed højvelbårne konferenceråd og amtmand de Hoffman til videre afbetjening. den beskikkede defensor rådmand Wissing gjorde lige begæring. - Begge delinkventerne erklærede offentligt for retten at være fornøjet med den over dem afsagte tyvsdom uden at ville forlange samme appelleret til oberretten. Hvorefter de igen blev pålagt jern og henbragt i amtets arresthus til forvaring og videre foranstaltning.


 

Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Begge prokuratorer indlod sagen under dom. 11/4.


 

For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på velædle hr. rådmand Bruuns vegne med stævning ctr. Jes Pedersen i Billund. Fremlagde Jes Pedersens revers, hvorefter han er skyldig 77 rdl. til Bruun. Indlod sagen under dom. Jes Pedersen tilstod fordringens rigtighed og indgav et skriftligt indlæg, hvor han forlange ... ugers anstand for at søge tilvejebragt mindelig betaling. Rådmand Bahnsen lod svare ved Paabye, at han ville tilstå den forlangte anstand på de af Jes Pedersen proponerede vilkår. 18/4.


Den i foran anførte afsagte dom lyder således:

Dom: Såvel ved Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted deres egen bekendelse om det af dem forøvede og påstævnte tyveri som ved de førte vidner er faktum i denne sag fuldkommen bevist; her bliver da kun tilbage at afgøre, hvorledes de bør straffes. Vel har delinkventerne samlet 14 dage før sidst afvigte jul fra Jørgen Olesen i Amnitsbøl nattetide bortstjålen en sæk med 3 skp. rugmel og siden efter, neml. om natten imellem den 22. og 23. januar d.a. fratagen Anders Lassen i Højen Stubdrup 2 bistader; men da disse 2 forbrydelser under et var påtalt og de desuden ikke tilforn er dømt for ringe tyveri, så kan den af actor allegerede lovens 6. bogs 17. kapitel art. 33 ikke på dem være passelig, men den foregående 32. art. så vel som efterfølgende 39. art. blive den, hvorefter de bør dømmes. Meget mindre finder man, at de bør bøde for hærværk i anledmning af de borttagne bier, efterdi den større straf alletider foretrækkes den mindre i et og det samme tilfælde, og biernes borttagelse er sket imod ejerens vidende og viljel endog om nattetider, følgelig tyveri som drager en langt større straf efter sig end hærværk. Thi kendes for ret, at delinkventerne Morten Jensen og Karen Hansdatter bør at miste deres hud i fængslet og betale en for begge og begge for en til Jørgen Olsen af Amnitsbøl de fra ham bortstjålne 3 skp. rugmels værdi igæld 1 rdl. 3 mk. 12 sk., da han derimod bekommer tilbage den indbragte bolsters sæk vurderet for 2 mk., samt tvigæld til kongen heraf, 3 rdl. 5 mk. 8 sk. På lige måde lbør Morten Jensen og Karen Hansdatter betale Anders Lassen i Højen Stubdrup de fra ham bortstjålne 2 bistaders værdi igæld 5 rdl., hvori dog bør komme til afdraf 3 mk. 8 sk., som den tilstedeværende bikube og 1 1/4 pund gul voks er vurderet for, hvilket han får tilbage. Så betaler de og tvigæld heraf til kongen, 10 rdl. Endvidere betaler de alle på deres anholdelse, arrest, varetægt og underholdning forårsagede udgifter skadesløst, og endelig bør de hver for sig at have deres hovedlod forbrudt, hvilket således efterkommes efter denne doms lovlige forkyndelse. H. Junghans.
Som tiltagne meddomsmænd Jørgen Veile, Christen Johnsen, Peder Hansen, Peder Grav, Johan Rix, Rasmus Jepsen, Poul Skov, Ole Thorsen (det er de otte tinghørere).


 

1786 - 21. marts:

1: Læst en af koloniinspektør Lindenhan under dato 15. marts 1786 udstedt bekendtgørelse, hvorved indkaldes at møde inden 6 uger til skiftes holdelse efter afdøde kolonist Johan Rudolph Worchschmidt i Frederikshåb dem, som måtte have noget hos den afdøde at fordre.

4: Læst til udslettelse Thonnes Thonnesen af Hjarup hans obligation på 300 rdl. [=> fol. 618b, AO 708] (til) Andreas Petersen i Vejle.

5: Læst Thonnes Thonnesens af Hjarup hans obligation til amtsforvalter From i Kolding på 399 rdl.


 

618b, AO 708:

1786 - 28. marts:

1: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på vegne af madame Wissing her i byen og producerede en stævning mod Christen Smed(?) i Bramdrup med flere debitorer, som efter kgl. allernådigste ergangne reskript er tilladet under eet ... ... for omkostninger at spare at måtte søges. Derefter erklærede citanten, at den i stævningen navngivne Knud Jakobsen Egholt blev frrafalden, og til bevis, at disse debitorer måtte søges med lands lov og ret, producerede Paabye amtmandens tilladelse. Videre producerede Paabye en extrakt af rådmand Wissings enkes hovedbog, som forklarer og oplyser de varer, debitorerne har fået og ikke i mindelighed til dato har betalt. - Af debitorerne var alene mødt Jørgen Johansen af Risbøl, som benægtede fordringen af 2 rdl. 5 mk. og eerklærede, at det var ham ubevidst, om hans kone måtte have fået de i extrakten af købmandsbogen varer af hør. De øvrige blev lovdaget til 25/4.


 

2: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Iver Koed i Lejrskov. Fremlagde extrakt af citantindens hovedbog, [=> fol. 619] og til yderligere bevis for fordringens rigtighed mod Iver Koed blev fremlagt en revers. Af de indstævnte vidner var alene mødt Anders Pedersen Smed fra Spjarup, som tilstod fordringens rigtighed, men beklagede at være så fattig, at han ikke straks kunne betale. De øvrige af Vork blev lovdaget til 11/4.


 

3: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Jørgen Krag i Kraghuset i Anst sogn for skyldig værende 22 rdl. 1 mk. Til bevis blev frfemlagt indstævntes revers til citantinden. Den saggivne Jørgen Krage tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at han formedelst de trange tider og hans fattigdom ikke straks kunne betale, som han dog lovede skulle ske inden dette års forløb eller og, om han kan få pengene at låne et andet sted, inden 4 uger. 25/4.


 

4: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning. Fremlagde ekstrakt af købmandsbogen på det, debitorerne er skyldige. Endvidere blev produceret Stephen Hansen af Kragelund hans revers for 40 rdl., hvoaf er betalt 30 rdl. Af disse debitorer frafaldes Peder Tygesen og Søren Nielsen i Bække. Ingen af de indstævnte efter rettens påråb var [=> fol. 619b, AO 710] mødt. Så blev Stephen Hansen med flere lovdaget til 25/4.


 

5: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Peder Fitting i Østervig med flere. Fremlagde extrakt af købmandsbogen. Paabye påstod de indstævnte, Lars Smed i Rygbjerg undtagen, tilfundet at betale. Efter rettens påråb mødte Hans Pedersen fra Vorbasse og indgav Niels Hansens indlæg af 27. marts. For Mads Pedersen af Vorbasse mødte hans søn Peder Madsen og erklærede, at han ikke var citantinden noget skyldig og derfor var protesterende mod søgsmålet. Peder Fiting mødte ikke for retten efter påråb; blov derfor lovdagen at møde 25/4, da kortere tid ikke kunne give formedelst vejens længde.


 

6:For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på afgangne rådmand Wissings vegne her i byen og producerede stævning mod Thomas Jørgensens enke i Østed med flere. Paabye påstod de indstævnte undtagen Peder Orlof i Mejsling og Niels Jørgensen i Ødsted tildømt at betale påstævnte penge. For Thomas Jørgensens enke af Østed mødte hendes nuværende mand Mads Jørgensen og erklærede, at hverken han eller hans kone vidste at være citantinden noget skyldig, da skifte efter Thomas Jørgensen intet sådant ommeldte. Niels Clemmensen mødte og tilstod fordringens rigtighed samt lovede ... betaling. Samme erklæring gjorde Christen Skræder(?). Hans Abrahamsen, som og var mødt, tilstod at være citantinden de 4 rdl. 10 sk. skyldig, hvilke han lovede at betale. Knud Andersen, Hans Nielsen, Stephen Christensen og Søren Olesen, som efter påråb ikke var mødt, blev lovdaget til 11. april.


 

620:

7: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Søren Mortensen i Bække med flere. Fremlagde extrakt af citantindens hovedbog. Påstod de indstævnte, Niels Kloster den ældre i Kragelund og Christen Jensen i Spjarup undtagen, tildømt at betalt. Da ingen efter rettens påråb mødte eller lod møde, så blev Søren Mortensen, Jørgen Stephensen og Peder Møller lovdaget til 25/4.


 

8: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Hans Neinschous enke i Starup med flere. Fremlagde extrakt af hovedbog. Påstod de indstævnte, Christen Snedker i Starup og Hans Andersen Borlev undtagen, tilkendt at betale. Henrik Bertelsens enke mødte og fremlagde sit indlæg, hvortil hun refererede sig. Ligeledes mødte Niels Kunp... i Almind, som tilstod fordringen, men kunne for lnærværende tid ikke betale og lovede så snart muligt at præstere betaling. - Da Hans Neinschous enke i Starup og Peder Jensen ikke mødte, blev de givet lovdag at møde 11/4.


 

9: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Knud Bruuns vegne og producerede stævning mod Jens Jørgensen i ... med flere. Dernæst fremviste Paabye [=> fol. 620b, AO 712] de indstævntes indkaldelse for amthuset. Fremlagde en rigtig udskrift af citantens købmandsbog. Påstod de indstævnte tildømt at betale. De var ikke mødt; blev lovdaget til 25/4.


 

1786 - 4. april:

2: Læst til udslettelse Jens Jørgensen i Østervig hans pantebrev på 125 rdl. til Henning Madsen Benke.

3: Læst Jens Jørgensens i Østervig i Vorbasse sogn skøde af 19/6-1785 på en halv gård til Søren Pedersen ibidem.


 

7: Fra amtsforvalter From her i Kolding fremkom en promemoria; ifølge den blev efterlyst til første ting personer, som har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder.


 

1786 - 11. april:

621:

3: 2. efterlysning af personer, som har begået lejermål.


 

4: Selvejerbonden Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Afsagt dom; lyder således på fol. ___. Anders Sørensen begærede den afsagte dom beskreven.


 

5: For retten fremkom selvejerbønderne Jørgen Nielsen i Bølling og Christen Daugaard i Ris, som va udmeldt til at taxere selvejerbonden Niels Rasmussen på Ballesgård hans gårds ejendomme af ager og eng samt skov og mose med videre. De nedlagde deres taxationsforretning, hvilken de i landinspektør Wessenbergs overværelse har forrettet. Inden de afhjemlede deres forretning, påråbte retten lydelig, om nogen var til stede, som kunne have noget at erindre imod den skete taxering eller udi nogen anden slags tilfælde. Og da aldeles ingen meldte sig, så bekræftede taxationsmændene hver for sig med lovens ed deres forretning.


 

6: For retten fremkom selvejerbønderne Anders Ris af Vork og Mathias Eriksen af Bindeballe, som var udmeldt til at taxere og bonitere Spjarup bys ejendomme af ager og eng samt fælled med videre, alt til den agtende udskiftning og fællesskabs ophævelse. De producerede deres taxationsforretning, der er foretaget i landinspektør Wessenbergs overværelse, som de tilbød med lovens ed at bekreæfte, dog engtaxationen undtagen, som imellem bymændene selv er sket. [=> fol. 621b, AO 714] Men før end samme blev afhjemlet, påråbte retten Spjarup by og Vollund bymænd for at erfare, om de havde noget at erindre, så vidt agerland og hede angår så vel som og den deling og forening, de har gjort imellem sig indbyrdes om engjorden, hvortil de mødende bymænd fra begge steder erklærede, at de ikke har nogen til erindring herimod. Afhjemling.


 

Efter opsættelse idag 14 dage mødte Lorentz Paabye på velædle mad. Wissings vegne ctr. Iver Koed i Lejrskov m.fl. Den forelagte Iver Koed mødte og tilstod, at han var de forstævnte penge skyldig, som han lovede at betale, når ham dertil måtte forundes 4 ugers anstand, hvilket blev ham bevilget. - Jens Joensen af Vork erklærede, at han ikke vidste at være de forstævnte 2 rdl. skyldig for hør; men om hans afdøde kone for nu 5 års tid siden kan have fået disse arer, derom kunne han ingen oplysning give, og ikke heller vidste han, at derom var sket krav i skiftebrevet efter hans afdøde kone, hvilket skiftebrev han lovede at forevise i retten idag 4 uger. 9/5.


 

8: For retten mødte Lorentz Paaby på madame Wissings vegne ctr. Hans Neyenschaus enke i Starup, nu i Brakker, med flere. Citanten erklærede, at Peder Jensen, som til i dag er forelagt, har betalt og derfor ikke forlangede nogen dom over ham. Retten påråbte Hans Neyenskous enke, som ved hendes svigersøn Peder Jørgensen fra Brakker lod indlevere et skriftligt indlæg. Paabye modsagde det som ganske urigtigt, med mindre hun på lovlig måde kan afbevise, at hun ikke har fået de købmandsvarer. 9/5.


 

9: Lorentz Paabye på mad. Wissings vegne ctr. Peder Orlof med flere. Paabye erklærede, at Peder Orlof er udgået af forelæggelsen og sagen uden at forlange dom. Ligeledes gav retten til kende, at i steden for Hans Nielsen, som i forelæggelsen er navngivet, er det hans datter, som har fået den forstævnte vare. ... ... Jens Jørgensen fra ... ved Ballesgård mødte og tilstod at være de 3 rdl. 4 mk. 1 sk. [=> fol. 622] skyldig, hvilke han gerne ville betale, men kunne ikke formedelst yderlig fattigdom. Altså udgår Hans Nielsen uden at forlange dom over ham. Retten påråbte de øvrige forelagte, nemlig Knud Andersen, Steffen Christensen og Søren Olesen, men ingen af dem mødte. Foranførte Jens Jørgensen begærede sagens anstand for ham i 4 uger, da han imidlertid vil gøre sig al umage for at betale citanten eller også at få louenskab(?) for sig. 9/5.


 

622:

Den idag i sagen under nr. 4 afsagte dom lyder således:

Udi den her til retten af Anders Sørensen i Refsgård anlagte sag contra Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved er den 11. april 1786 afsagt følgende

Dom: Det, som i denne sag først bliver at afgøre, er, hvorvidt det af afgangne Peder Jakobsen i Egtved til Anders Sørensen i Refsgård under 4. december 1784 udgivne og den 5. oktober 1785, henimod 11 måneder efter, tilglyste skøde på et skovskifte i Egtved skov Halvotting skifte kaldet, bør være gyldig, og dernæst, om kontracitanterne Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved har hugget de påstævnte 18 krogede risbøge fra citantens ejendom eller ikke. Af bemeldte skøde erfares, at der med formeldte skovskifte, som i sig selv er ubetydelig, at Anders Sørensen ikkun derfor har betalt 19 rdl., er ikke fulgt noget hartkorn,  men at han derimod skal svare årlig afgift 4 sk. til gården nr. 7 i Egtved, fra hvilken det er kommet. Denne gård har altså intet mistet i sit hartkorn, lige så lidet som den kan være svækket ved fraskillelse af et ringe og fra samme langt bortliggende skovstykke.Følgelig skønnes ej ved skødets udgivelse at være handlet imod de af kontracitanternes forsvar allegerede love samt det højkongelige rentekammers promemoria af 13. januar 1783, der desuden synes alene at strække sig til ager og eng, men ej til skov, når derimod ikke følger nogen skovskyld. At der i skødets margin er tilført de ord "langs med siden for enden af Hosager skifte" kan ej være nok til at gøre det ugyldig, thi foruden at det ligner den selv samme hånd og blæk, hvormed det øvrige er skrevet, der ikke er modsagt, så er der og ingen ulovlig omgang med samme bevist, hvorfor det bliver for lovlig at anse.  Hvad nu angår det påstævnte skovhug, da er derved at mærke, at bemeldte Anders Sørensen den 4. december 1784 meddelte skøde giver ham ikke ejendomsret før end fra tinglysningens dato den 25. oktober 1785 i følge lovens 5. bogs 3. kap. 28. art. Thi på tinge skal man urørlige ting skøde og ej andetsteds, hvilket ikke kan siges at være sket før end den dag, skødet blev tinglyst. Altså omend de 18 risbøge var huggen af kontracitanterne på det Anders Sørensen sidenefter tilskødede skovskifte, kunne man gerne indvende, at han, da træerne blev fældet, endnu ikke var lovlig ejer af samme, følgelig ej derved fornærmet og desårsag var inkompetent til sagsanlæg derfor. Men efterdi denn exception ikke af kontraparterne er fremsat, kan den heller ikke komme under påkendelse. Omendskønt citanten nu er at anse som ejendomsberettiget til skovskiftet fra skødets dato den 4. decmeber 1784, har han dog ikke ved de førte vidner lovligt overbevist de saggivne at have hugget de 18 risbøge på hans skovskifte. Det eneste, der haves imod dem, er deres ved amthuset udviste tilbøjelighed til forlig og dermed  flere af Egtved bymænds til amtmanden indgivne promemoria af 12. august 1785 /: vid. p. 25 og 27 :/ hvori de ligesom tilstår, hvad de søges for, dog således at de på grund af, at skovskiftet var dem solgt af Egtved bymænd og efter disses tilladelse har afhugget fornævnte risbøge. De kan derfor ikkun siges at have handlet med god tro i den tanke, at ejendommen var deres, om ikke bymændenes, og ikke i hensigt til at skade eller fornærme Anders Sørensen, som de desuden ej kunne vide var ejer af skovskiftet, før end hans skøde derpå blev tinglyst, neml. d. 25. oktober afvigte år; men da de ikke er fremkommen med nogen hejmmel fra deres side, som gør dem berettiget til ovenmeldte skovskifte og citanten derimod har godtgjort, at det tilhører ham, så kan [=> fol. 622b, AO 716] de ej undgå at give ham for de bortførte 18 risege en billig erstqatning, hvilken nu er tilbage at bestemme. Det er ved vidnerne Anders Riis og Christen Daugaards edelige forklaring pag. 21 bevist, at de borthugne 18 risbøe er krogede og ikke stod til nogen foranderlig grøde, samt at de kunne gøre 2 favne træ, og pag. 51 har det første vidne endvidere under ed forklaret, at de ikke kunne anses for frugtbærende, men efter stubbenes beskaffenhed syntes vidnet, at de alene kunne være tjenlige til brændetræ, der alt heller ikke er modsagt. Anders Sørensen har da ved de 18 ufrugtbærende bøges borttagelse alene mistet 2 favne brændetræ. Dette tab har man villet erstatte, når sagen dermed i mindelighed kunne bleven afgjort ved den i Niels Pedersens og Jakob Christiansens med fleres promemoria af forberørte 12. august 1785 pag. 25-27, ommeldte forening, hvilken han i promemoria til amtmanden næstefter pag. 24-29 selv ganske tilstår; men denne har han unddraget sig under påskud, at den ej var skrifrlig, som han dog ikke har bevist at have begæret, mindre at sådant er ham næget. - I betragtning heraf og foranførte omstændigheder kan rette ikke andet end følge billigheds vej, hvorfor og de påstævnte skovbøder efter forordningen af 26. januar 1733 bortfalder og derimod hermed kedes ror ret, når Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse leverer til citanten Anders Sørensen 2 favne bøgebrænde eller i dets sted til ham betaler 4 rdl., bør de for videre tiltale i denne sag fri at være, hvorimod det af afg. Peder Jakobsen den 4. december 1784 til Anders Sørensen udgivne og den 25. oktober f.a. tinglyste skøde bør som lovlig at anses. I øvrigt forbeholdes kontracitanternes ret til så mange af de Egtved bymænd, som under sagen har foregivet, men ikke bevist at have solgt fornævnte skovskifte til dem. Processens omkostninger ophæves. H. Junghans.


 

622b, AO 716:

1786 - 18. april:

3. efterlysning af 2 personer, som har begået lejermål, nemlig Søren Christensen Buch fra Hjarup og Niels Kræmmer fra Haderslev.


 

Rådmand Bruun ctr. Jes Pedersen i Billund. Denne tilkendegav, at han ikke endnu idag kunne rette for sig med betaling, men lovede, sådant kunne idag 14 dage. Bruun protesterede mod længere anstand, befrygtede derved at blive usikker for sit tilgodehavende, begærede dom. Retten på grund af, at Jes Pedersen ikke efter sidste løfte og opsættelse har endnu kunnet opfylde sin pligt med betaling, kunne ikke give længere anstand, men optog sagen til dom. 25/4.


 

623:

1786 - 25. april:

1:  For retten fremkom lodsejerne af Spjarup og Vollund by i Egtved sogn, Koldinghus amt, navnlig Jørgen Rasmussen og Jens Jessen af Høllund (Vollund?), Christen Bøhl, Stephen Nielsen, Søren Nielsen, Anders Thomasen, Johan Johnsen og peder Jepsen, alle af Spjarup by, som indleverede i retten en skriftlig plan, hvorefter de til fællesskabets ophævelse agter indbyrdes at lade deres gårdes jorder udskifte og dele, som allerede er taget under opmåling og taxering, hvilken plan offentligt for dem i rettn blev oplæst , påskreven og lyder således. Hvorefter retten tilspurgte disse mødende lodsejere enhver især, om de ganske har bestemt sig til at være i alle måder fornøjet med denne delingsplan som grundregel for dem at følge, hvortil de samtlig svarede ja. Og da således ingen havde noget at erindre herimod, så begærede lodsejerne, at det passerede  et lovligt tingsvidne måtte blive dem beskreven meddel.


 

2: I sagen anlagt af rådmand Bruun mod Jes Pedeersen i Billund blev af retten oplæst og afsagt følgende dom således lydende.


 

4: Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing. Paabye gav til kende, at af de forelagte debitorer har Peder Jensen i Påby, Anders Hansen i Kisbøl og Jørgen Johansen Baron afgjort og betalt. De øvrige blev påråbt, nemlig Christen Smed, Peder Nielsen og Poul Hansen af Bramdrup, Hans Pedersen af Vrå og Jakob Johnsen af Vester Nebel. Jakob Johnsen vidste ikke at være mad. Wissin de påståede 1 rdl. 8 sk. skyldig, hvilket han endog tilbød med ed at bekræfte. Paabye modsagde samme og indlod sagen under dom. 23/5.


 

5: LorentzPaabye på vegne af mad. Wissing mod Jørgen Krage i Kragehuset. Indlod sagen under dom. 9/5.


 

6: Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Stephan Hansen i Kragelund m. fl.. Gav til kende, at Stephan Hansen i Kragelund har betalt. [=> fol. 623b, AO 718] De øvrige blev påråbt, nemlig Niels Kloster og Anders Kloster. Niels Kloster tilkendetgav, at han ikke vidste, at han var mad. Wissing mere skyldig af det påstående end 3 rdl. 12 sk., hvilke han lovede at betale ved høstens tid. Anders Kloster nægtede den påstævnte fordring, da han ikke var citantinden noget skyldig. Sagen optaget til dom 23/5.


 

623b, AO 718:

7: Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Peder Fitting m.f. Peder Fitting tilkendegav, at han ikke vidste at være citantinden de påstævnte penge skyldig, men derimod sagde, at samme for mange år siden var afgjort med hendes salige mandog videre havde han ej at erindre. Paabye begærede sagen udsat i 4 uger. 23/5.


 

8: For retten mødte Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Søren Mortensen i begge (Bække) m.fl. Søren Mortensen var mødt og tilkendegav, at han ej var mere skyldig af det påståede end alene 2 rdl. 5 mk., som han lovede at betale i høstens tid, da det øvrige forlængst var betalt. Jørgen Steffensens enke Hanne Andersdatter tilkendegiver, at hun ikke vidste nogen rede til at være lpåstævnte penge skyldig, som er så lang tid siden; hun beder derfor, at sagen mod hende som en fattig enke måtte frafaldes. Paabye indlod sagen under dom. 30/5.


 

9: Lorentz Paabye på vegne af rådmand Bruun ctr. Søren Andersen m.fl. tilkendegav, at Søren Andersen i Bække har betalt. Producerede en extrakt af de til amtmanden indgivne memorialer med derpå tagne resolutioner. Af de påråbte debitorer blev alene for Jens Jørgensen indleveret et indlæg. Knud Nielsen lod begære sagens anstand til 20/6 for imidlertid at betale de påstævnte penge til citanten. Flere af de forelagte mødte ikke. Paabye protesterede mod spå lang henstand, men påstod sagen til dom optaget. 30/5.


 

Den under nr. 2 denne tingdag anførte sag og afsagte dom lyder således:

Imellem køb- og handelsmand rådmand Knud Bruun i Kolding og selvejerbonde Jes Pedersen i Billund er sket afregning den 20. februar indeværende år, hvorefter bemeldte Jes Pedersen er bleven skyldig 77 rdl., som han skriftligt har lovet promte at betale. Men da sådant ikike er bleven efterkommet, har citanten set sig forårsaget at anlægge lovligt søgsmål imod ham for denne fordring, som både er bleven bevist og tilstået, hvorfor hermed kedes for ret, at Jes Pedersen bør betale til rådmand Bruun halvfjerde sinds tyve og syv rigsdaler lså vel som søgsmålets bekostninger skadesløst efter billig regning ...


 

1786 - 2. maj:

1786 9. maj:

Rådmand Wissings enke ctr. Iver Koed af Lejrskov m.fl. 16/5.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Jørgen Krage fra Kraghuset. Lorentz Paabye begærede dom. 6/6.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Peder Orlof m.fl. Lorentz Paabye formedelst at en del af debitorerne har lovet mindelig betaling inden kort tid, til hvilken ende han begærede sagen udsat til idag 3 uger. 30/5.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Hans Neilschous enke i Ågård med flere. Formedelst en del af debitorerne har lovet mindelig betling inden kort tid, begærede Lorentz Paabye udsættelse i 3 uger. 30/5.


 

624b, AO 720:

1786 - 16. maj:

2: For retten fremkom selvejerbonde Laurits Mogensen af Almstok på egne og øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at de alle var enige udi at ophæve fællesskabet imellem dem og til den wnsw ladet ved den kgl. landmåler deres gårdes jorder af ager, eng og hede med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begærede bemeldte Lauritz Mogensen, at tvende dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes, som kunne taxere og bonetere jorden i landinspektørens nærværelse.Hvortil retten udmeldte selvejerne Jørgen Nielsen af Bølling og Anders Riis af Vork, som til denne taxation møder efter aftens varsel af den kgl. landinspektør Bie for i hans overværelse forbemeldte forretning at foretage over bemeldte bys jorder, således soms de vil tilsvare og med ed efter loven bekræfte, haver de sig her inden retten med deres skriftlige forretning at indfinde for samme at afhjemle, når forretningen er sluttet. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende at tilstille.


 

5: Madame Wissing ctr. Iver Koed i Lejrskov. Lorentz Paaby begærede sagen opsat i 4 uger i vente af, at kontracitanterne i mindelighed skulle afgøre samme. 13/6.


 

1786 - 23. maj:

5: Lorentz Paabye på vegne af rådmand Wissings enke ctr. Peder Fitting af Østervig med flere. Forlangte endnu videre anstand i håb, at samme sag mindelig kan blive afgjort. 4/7.


 

6: Mad. sal. Wissings ctr. Stephen Hansen i Kragelund med flere. Dom blev afsagt således:

Dom: [=> fol 625] Madame sal. rådmand og købmand Michel Wissings her i Kolding har ved stævning den 9. marts d.a. saggivet Steffen Hansen af Kragelund for efter produceret revers under 9. august 1874 for 40 rdl. derpå resterendde 10 rdl. samt Niels Kloster den yngre, anders Kloster og Peder Thøgersen, alle ibd. så vel som Søre n Nissen i ... for til hende skyldig værende gæld ifølge fremlagte notarialverificeret extrakt af hendes hovedbog for bekomne købmandsvarer, hvorefter hun dog ved fuldmægtig Paabye har frafaldet søgsmålet imod bemeldte Søren Nissen, Peder Thygesen og Stephan Hansen, som i mindelighed har betalt, og derimod påstået dom over de øvrige, der spøedes bliver at følge. Niels Kloster, som efter lovdag har mødt for retten, tilstår selv af den påståede gæld 4 rdl. 1 mk. 12 sk. alele at være skyldig 3 rdl. 12 sk., hvilke han har lovet at betale, og da den er gjort i året 1764 følgelig forældet, kan han ikke blive pligtig at betale mee end, hvad han godvillig har forbunden sig til. Derimod nægter Anders Kloster ved sin personlige møde at være citantinden den påstævnte fordring 2 rdl. 4 mk. skyldig, hvilken han og bør fritages for at betale, blot fordi den ifølge loven er forældet, da han i året 1764 den 27. januar skal være bleven samme skyldig til hør og jern. Thi kendes for ret, når Niels Kloster den yngre i Kragelund betaler til madame sal. Wissings 3 rdl. 12 sk., siger tre rdl. 12 sk., og i processens omkostninger en rigsdaler 64 sk., bør han for videre tiltale fri at være. Anders Kloster ibd. frikendes herved for bemeldte mad. sal. Wissings tiltale i denne sag; alt at efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse.


 

625:

7: I sagen anlagt af mad. sal. Wissings i Kolding mod Christen Smed i Bramdrup m.f. blev afsagt dom således lydende:

Dom: Ved stævning af 9. marts d.a. har madame sal. rådmand og købmand Michel Wissings enke her i byen saggivet Christen Smed i Bramdrup, Peder Nielsen og Poul Hansen ibidem, Peder Jensen i Påby, Jørgen Johansen i Risbøl, Anders Andersen i Vrå, Knud Jakobsen i Egholt og Jakob Joensen i Nebel for skyldig værende penge til hendes salig mand for bekomne købmandsvarer efter fremlagt notarialverificeret extrakt af hendes autoriserede købmandsbog; men da hun ved fuldmægtig Lorentz Paabye inden retten har frafaldet søgsmålet imod bemeldte Knud Jakobsen, Peder Jensen, Anders Hansen og Jørgen Johansen, så bliver dom at afsige blot over deøvrige. Disse er både lovlig indstævnede og lovdagede, hvoraf dog alene mødte fornævnte Jakob Joensen, der benægtede at være den påstævnte 1 rdl. 8 sk., hvilket han og bør være fri for at betale, da fordringen efter loven er forældet. Derimod er de andre ganske udeblevne og således stiltiende tilstået og samtykket den forstævnte gæld og dens betaling, efterdi de ej imod samme har gjort eller ladet gøre nogen indsigelse. Da det nu desuden er at formode, at de i rette tid er bleven affordret betaling, men ej indfunden sig dermed, så kendes for ret, at de til madam sal. Wissings bør betale, hvad de er hende skyldige ifølge benævnte fremlagte notarialextrakt af 28. marts sidstl., nemlig Christen Smed 5 mk., Peder Nielsen 3 rdl. 4 sk., Poul Hansen 2 rdl. 2 mk. og Hans Pedersen 1 rdl. 4 mk og 8 sk., samt hver for sig i processens forårsagede omkostninger en rdl., der ialt er 4 rdl., som efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under exekution. Hvorimod Jakob Joensen hermed frikendes for hendes tiltale i denne sag.


1786 - 30. maj:

625b, AO 722:

Efter rettens udmeldelse indfandt sig selvejerbønderne Jørgen Nielsen af Bølling og Anders Riis af Vork, som nedlagde i retten den af dem efter bedste skønnende forrettede taxationsforretning over Almstok bys mark til udskiftning og fælleskabs ophævelse foretaget i overværelse af den kgl. landinspektør Bie, som derfor med dem har underskrevet forretningen. Men førend de afhjemlede samme med lovens ed, påråbte retten lodsejerne af Almstok for at tage deres erklæring, om de har noget at erindre imod denne taxation, og som ingen af lodsejerne meldte sig med eringdring imod den fremlagte og oplæste taxationsforretning, så afhjemlede bemeldte Jørgen Nielsen og Anders Riis den fremlate forretning med lovens ed.


 

For ... Andersen af Seest og Nis Poulsen ibidem mødte oberretsprokurator rådmand Bahnsen af Kolding og producerede en stæbvning til tingsvidneførelse imod Christen Hansen, Jesper Laursen, Nicolai Pedersen og Jeppe Outhsen, alle af Vonsild. Begærede vidner til forhør: Peder Olesen og Jep Nissen a Seest. Bahnsen producerede sine spørgsmål.

  1. begge vidner svarede ensstemmigt ja.
  2. 2 stykker på den ene vogn, hvoraf ingen af stokkene var større, end een kunne bære.
  3. Christen Hansen og Nikolai Pedersen tog begge vogne med heste på bemeldte Paghs skovskifte nærmest ved hans nabo tilhørende på Seest skov rettighed og bragte samme til Vonslid, da vidnerne måtte forlade dem og gå hjem, der ej kunne afværge sådant, men Jesper Laugesen og Jeppe Outhesen så de ikke at være til stede.
  4. svarede ensstemmigt ja.
  5. da benævnte 2 mænd, Christen Hansen og Nicolai Pedersen, begge af Vonsild, havde ... taget bemeldte 2 bespændte vogne, betjente de sig af en vej lidet større end en gangsti og med magt og slog på hestene, jagede heste og vogn igennem Seest skelgærde ind på Vonsild rettighed for at bruge samme til Vonsild, som og skete.
  6. det kunne vidnerne ikke bestemme med nogen vished, men så vidt de erindrede sig, kørte de til skoven om morgenen kl. 9 om formiddagen, og omtrent kl. 11 om aftenen kom heste og vogne først tilbage til Seest, men ved hvem tilbagekørslen skete, så vidnerne ikke, da det var mørkt.

De saggivne var ikke mødte. Bahnsen begærede det passerede sluttet og i tingsvidneform beskreven meddelt.


 

I sagen mad. sal. rådmand Wissings enke og Thomas Jørgensens enke mødte Paabye og bærede sagen udsat i 4 uger til d. 27/6.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Hans Nejenschous enke. 27/6.


 

Rådmand Bruun ctr. Jens Jørgensen i Vestervig. 27/6.


 

626:

For retten fremstod smeden Jens Iversenaf Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at besvare (besværge?), det de 120 stk. høleer og de 50 stk. hakkelsjern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Koldinghus amt i Jylland, hvilket retten tillod. Edsaflæggelse. Tingsvidne.


 

For Jep Christensen(?) af Lunderskov mødte rådmand Diechman og producerede stævning mod Niels Lauritsen af Hjarup tilligemed kautionister og selvskyldnere Christen Buch og Niels Jepsen ibidem. Fremlagde en købekontrakt med afskrift på stemplet papir. Indlod sagen under dom. De indstævnte var ikke mødt; blev lovdaget til 13/6.


Den forhen i tilførte sag denne tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Citantinden afg. rådmand og købmand Michel Wissings enke har ved stævnemål den 9. marts d.a. sagsøgt Søren Mortensen, Jørgen Stephansen af Bække, Peder Møller i Asbo, Niels Closter den ældre i Kragelund og Christen Jensen i Spjarup for tilgodehavende penge efter hendes købmands-hovedbog for bekomne varer, således som den under sagen fremlagte notaralextrakt nærmere beviser. Men da hendes fuldmægtig Paabye inden retten har undtaget bemeldte Niels Kloster og Christen Jensen fra sin påstand, bliver dom at afsige alene over de øvrige indstævnte. Søren Mortensen siger, at han ikke var citanteninden mere skyldig af de påstævnte 4 rdl. 1 mk.  end 2 rdl. 5 mk., hvilke han er villig at betale hende, og siden fordringen er forældet, kan han ikke tilpligtes at præstere videre end, hvad han godvilligt har tilstået. Hvad dderimod den indvarslede(?) Jørgen Steffensen angår, da har hans enke Hanne Andersdatter tilkendegivet, at hun ikke vidste at være de fordrede 7 rdl. 1 mk. skyldig, og således nægter gælden; sådan er hende heller ikke modsagt, ligesom det og ej lovlig er bevist, at citantinden har iagttaget lovens 5. bogs 14. kap. 52 og 53 art., hvorfor denne indstævnte på grund heraf bliver at frikendes for tiltale i nærværende sag. Derimod er fornævnte Peder Møller både lovligt stævnet og lovdaget, men ej mødt eller ladet møde, hvorved han stiltiende har tilstået og samtykket fordringen 3 rdl. 1 mk. 12 sk. og dens betaling. Da det nu desuden er at formode, han i rete tid derfor har været krævet, men af modvillighed udebleven, så kan han ikke undgå samme at betale. Thi kendes for ret: Når fornævnte Søren Mortensen til citantinden sal. rådmand Wissings enke betaler 2 rdl. 5 mk. og i processens omkostninger 2 rdl.,bør han for hendes videre tiltale fri at være. Dernæst bør Peder Møller i Asbo beale til hende, neml. citantinden, de påstævnte 3 rdl. 28 sk. samt i søgsmålets omkostning 2 rdl.; hvorimod Jørgen Steffensen eller hans enke frikendes for hendes tiltale i dnene sag, alt at efterkolmmes inden 15 dage ...


 

Spørgsmål:

  1. Om vidnet er bekendt, at Hans Andersen og Nis Poulsen af Seest for nogen tid siden i foråret udlånte hver 2 heste og en vogn til en husmand ibd. for at hente 2 læs træ fra Niels Paghs skovhave i Seest skov under Koldinghus amt.
  2. Om der på ommeldte vogn blev læsset noget træ.
  3. Om de saggivne Christen Hansen, Jesper Laursen, Nicolaj Pedersen og Jep Anthesen, alle af Vonsild, voldeligen tog(?) bem.te heste og vogne i forbemeldte Niels Paghs [=> fol. 626b, AO 724] eller nabos skovhave i Seest skov, kørte og bragte samme til Vonsild.
  4. Om vidnet ved, at de, som kørte vognene fra Seest til bemeldte skovhave, måtte forlade samme på ommeldte sted formedelst den voldsom omgang, som dermed skete.
  5. Om bemeldte fire mænd brækkede hul på Niels Paghs skovhave dige eller gærde for at køre hestene og vognene til Vonsild.
  6. Hvor længe bem.te fire mænd beholdt ommeldte heste og vogne i deres voldsomme værge.
    Flere spørgsmål forbeholdes, om anledning dertil gives.
    Kolding, d. 30. maj 1786. H.C. Bahnsen.

 


 

626b, AO 724:

1786 - 6. juni:

10: Afsagt dom i sagen anlagt af mad. rådmand Wissings enke mod Jørgen Kragh Smed i Kragelund i Anst sogn m.fl. lydende således.


 

For retten fremkom Anders Sørensen af Refsgård på egne og øvrige lodsejeres vegne, som fremstillede for retten de derfra forhen udmeldte taxationsmænd nem. Christen Daugaard af Ris og sognefogeden Jens Lauridsen af Nørre Vilstrup, som fremlagde deres skriftlige taxationsforretning om Refsgårds bys enge ... ... hvilken forretning der ikke alene af dem, men endog alle lodsejerne er underskrevet. De oplæste og sammes indhold med lovens ed bekræftede og afhjemlede, hvorefter Anders Sørensen begærede sig det passerede beskreven meddelt.


 

Den forhen tilførte sag denne tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Da indstævnte Jørgen Kragh for retten har tilstået søgsmålets rigtighed, så kendes for ret: Bemeldte Jørgen Kragh bør til citantinden betale de efter refers af 25. nov. 1783 stor 32 rdl. 1 mk. derpå resterende og skyldig værende 22 rdl. 1 mk., siger tyve og to rigsdaler een mark, samt denne processes omkostning med 3 rdl. 2 mk., siger tre rigsdaler 6to mark, tilsammen 25 rdl. 3 mk., hvilket efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige gforkyndelse under tvangsmiddel ifølge loven.


 

1786 - 13. juni:

627:

9: Læst Thønnes Thønnesens af Hjarup hans udgivne pantebrev til Hans Poulsens enke i Vonsild på 300 rdl. med 2. prioritet i debitors gård nr. 1 i Hjarup.

17: Forevist til udslettelse Mikkel Sørensens af Hjarup hans udgivne pantebrev af 19. juni 1784 på 800 rdl. efter mindelig opsigelse.


 

I sagen anlagt af Jep Christensen i Lunderskov imod Niels Lauridsen i Hjarup med kautionister Christen Buch og Niels Jepsen ibd. mødte rådmand Diechman ; [=> fol. 627b, AO 726] påstod Niels Lauridsen med kautionister tildømt at opfylde den imellem ham og citanten oprettede købekontrakt af 28/2 d.a. Niels Lauridsens kone Kirsten Hansdatter begærede på sin mands vegne sagen udsat i 14 dage. Diechman kunne ikke andet end protestere imod en forlangte anstand i så ren en sag. Retten bevilgede hende 8 dages anstand. 20/6.


 

627b, AO 726:

Mad. Wissing ctr. Iver Koed i Lejrskov. Lorentz Paabye tilkendegav, at Iver Koed havde betalt sin revers og begærede derfor ingen dom over ham, men for de øvrige begærede han dom. 18/7.


 

For retten fremkom Peder Mortensen af Nørre Urup, tømmermester, og Lambret Krasborg af Rishøj som murermester, den første af Grindsted sogn og den sidste af Hejnsvig sogn, som tilkendegav, at de ifølge rettens antagelse havde forrettet en del brandtaxationer i Grindsted og Grene sogne, hvilke de her for retten tilbød at beedige, at samme er sket efter deres bedste skønsomhed, og derunder love, at de vil foretage alle de brandtaxationer, som de herefter måtte blive kaldede til, i overensstemmelse efter deres bedste skønsomhed og efter den ed, de nu er villige at aflægge. Retten efter deres begæring modtog deres ed med oprakte fingre, efter at samme af lovbogen for dem var bleven oplæst med rettens formaning at vogte sig for mened, da de derefter fra retten blev demitteret.


 

1786-20. juni:

628:

20: Læst Lars Mogensen i Lille Almstok hans udgivne pantebrev af 3. december 1785 på 250 rdl. med første prioritet i debitors gård Skaugsgård kaldet.

628b, AO 728:

28: Læst Jens Hansen i Lunderskov og Jep Christensen i Hjarup deres med hinanden indgåede købekontrakt om et sted i Lunderskov nr. 5 hartkorn 1 td. 3 skp. 1 fjd. 2 1/4 alb., skov 1 1/4 alb.


 

I gældssagen mellem Jep Christensen i Lunderskov og Niels Lauridsen med kautionister Christen Buch og Niels Jepsen i Hjarup mødte Niels Lauridsens hustru med begge kautionister og tilkendegav for retten, at de havde håb om at få til låns den forstævnte sum mod antagelig kaution, når dem endnu måtte forundes 8 dages anstand. Uagtet at Jep Christensen, som ved retten var til stede, havde årsag til at protestere herimod, så ville han dog samtykke for denne gang i deres forlangende. 27/6.


 

For retten fremkom Jens Sørensen, Hans Olesen og Jens Madsen, alle selvejere i Tågelund by i Egtved sogn, som ejer deres gårde og ejendom med ejendoms ret og rettighed og dertil hørende herligheder uden noget derpå at hæfte til den kongelige kasse, hvilke 3 mænd eklærede, at de ifølge den tilladelse, forordningen af 23/4 1781 giver dem, har indbyrdes forenet sig om fællesskabets ophævelse imellem dem uden nogens fornærmelse og rets forkrænkelse, der alt er sket efter en skriftlig forening arf 22. maj dette år udi 2 vidners overværelse, som ligeledes her for retten er til stede, navnlig Søren Nielsen i Spjarup og Jens Hansen i Vork, hvilken forening de i retten producerede tilgemed en rigtig genpart på stemplet papir. Dernæst begærede fornævnte 3 mænd, at de 2 vitterlighedsmænd og ... måtte med lovens ed hver for sig bekræfte foreningens indhold, som de har anhørt oplæse. Og aflagde på samme Søren Nielsen og Jens Hansen lovens ed med oprakte fingre, hvorefter retten påråbte, om nogen kunne være heri at have at erindre, men ingen meldte sig. Altså blev de 2 vitterlighedsmænd fra retten demitteret. Derefter Jens Sørensen, Hans Olesen og Jens Madsen begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskreven.


 

1786 - 27. juni:

629:

629b, AO 730:

Jep Christensen af Lunderskov ctr. Niels Lauridsen med kautionister. Niels Lauridsens hustru tilkendegav, at uagtet den dem forundte anstand har det ikke været dem muligt at få penge at låne til Jep Christensen for det solgte hus og hartkorn. Det samme erklærede hans kautionister. Dom afsiges 11/7.


 

Oberretsprokurator rådmand Bahnsen foreviste amtmandens tilladelse til at føre et tingsvidne angående Kolding kirkes på Skanderup mark havende jord og ejendom, producerede stævning. Vidner påråbt. For retten var til stede sognefogeden Jens Mikkelsen af Store Anst foruden selvejer Peder Mikkelsen af Gejsing, selvejer Stephan Jepsen af Skanderup, Mikkel og Niels Pedersen ibidem, så og Ditlef Buch, Anthoni Buch og Hans Laugesen, alle ibidem. Bahnsen producerede sine quæstioner.

Sognefogeden Jens Mikkelsen:

  1. er født i Skanderup sogn og by.
  2. er 66 år gl.
  3. kan være siden året 1752, da vidnet kom til en gård i Store Anst, som er 1 liden mid derfra.
  4. er ikke bekendt, at Kolding kirke har haft nogen jords rettighed og ejendom på Skandrup marks agerland, men vel et skovskifte i Skanderup skov.
  5. Kolding kirkes skovksifte lå for sig selv en en bredde og længde strækkende sig noget på skrå fra øster til vester, og lå dette skovskifte under fælles græsning med de andre Skanderup bys skove undtagen 1 stk. i den østre ende, som var indhegnet og hvori kirken havde en andel tillige med 2 andre ... mænd.
  6. vidnet er nok bekendt, at gårdene har matrikelsnummer, men kan ikke erindre sig så nøje for hver gårds især.
  7. ja.
  8. vidnet har kendt på denne gård som fæstere og beboere 1) Poul Pedersen, 2) Mads Pedersen Landerup og 3) nuværende Jens Klafdrup. Dernæst kan vidnet erindre sig, at Poul Pedersens formand var Gregers Thomsen, som har vidnets faster til ægte.
  9. ja, såvelsom og betjente sig af skoven ... gærdselhug.
  10. allerede af vidnet besvaret, som henholdt sig dertil.
  11. længde kunne vidnet ikke bestemme, såsom han ingen mål derpå har taget, men det ligger i skoven og st... af for begge ender med andres skovskifter til Skanderup by. Derimod forklarer vidnet, at bredden heraf kunne efter hans skønne, som kan være 10 skar, et skar at regne ... for 3 alen, og således henimod 30 alen.
  12. vidnet er ikke bekendt eller af nogen har hørt, at Kolding kirke har tilhørt anden jord enten af ager og eng uden det, som han nu har forklaret, og hvorpå var i hans tid nogle små træer, som ikke kunne [=> fol. 630] agtes for noget betydeligt eller anses for stor skov.
  13. vidnet henholdt sig til forhen gjorte forklaring, at Kolding kirkes skovskifte har ikke været indhegnet for sig selv

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk