Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1786

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

607:

1786 - 10. januar:

3: Læst Jes Andersen i Hjarup hans pantebrev på 100 rdl. til amtsforvalter From.


 

For retten fremkom selvejerbonden Niels Pagh af Seest, som forlangte at retten ville udmelde 2 dannemænd til at vurdere hans skov med henblik på salg af træ. Udmeldt: sognefoged Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup.


607b, AO 686:

Efter rettens udmelding den 20/12 mødte for retten selvejerne Jørgen Kærsgaard og Niels Sørensen Kragh af Seest. De afhjemlede deres taxationsforretning.


I sagen anlagt af Claus Iversen i Vonsild contra grænsekontrollør Rojkier i Seest mødtge på førstes vegne rådmand Wissing, som begærede dom. Røjkær begærede anstand i 14 dage for imidlertid at få sig et forsvar og b evis med ... skiftebrev, at han ikke er denne fordring skyldig. 24/1.


608:

For retten mødte Christen Woydeman af Kolding på sognepræst hr. Fabricius' vegne og producerede en stævning; begærede, de indstævnte 2 vidner måtte påråbes. Retten påråbte Iver Hansen Koed og Hans Jensen, begge selvejerbønder i Lejrskov. De var ikke mødt og blev forelagt til 17/1.


I sagen indstævnet af Jørgen Wind med flere contra .. Pedersen af Vester Vamdrup med flere mødte på førstes vegne rådmand Wissing, der fremstillede vidnet sognefoged Christian Hansen af Øster Vamdrup:

  1. for første ikke, men tilsidst; og derom udgav deres håndskrift.
  2. det er ham bekendt, at de derom havde gjort aftale og forenet dem således, at vidnet selv sådant har underskrevet tillige med Søren Nielsen med flere.
  3. ja, han forstod det således at være, at det havde for en som for en anden ligesom det var bleven ved forliget og mindelig aftale uden dom.
  4. vidnet har selv efterkommet sådant og er bekendt, at sådant er sket af nogle flere. [=> fol. 608b, AO 688]

Hvorefter Wissing for omkostninger at spare fremstillede som ustævnet at  vidne hr. ober vejer og måler Christen Woydeman af Kolding:

  1. vidnet kunne af de deltagende i omspurgte sag erindre sig sognefogeden Christen Hansen, Søren Nielsen og Markus Rasmussen, ligesom og, at der var en del flere ... ...
  2. ja, de havde derom været samlet og sådant indgået.
  3. vidnet var af sådan formening ... ... vidste, at sagen med hr. kancelliråd Hansen var blevet afgjort ved forlig, hvad arvekontrakten angår.
  4. det vidste vidnet ikke uden efter sigelse.

Rådmand Brasen ... indstævntes ret for den forklaring, som dette og forrige vidne har frembragt, og som formentlig urigtig modsiges. - Wissing foreviste den afsagte kommissionsdom for omkostningerne af 6. juni ... ... beviser, at citanterne Jørgen Wind med flere har betalt dommens indhold med 1300 rdl. tillige med bekostningen på skete indførsel. - Tingsvidnet sluttet.


Peder Falenkam ctr. Peder og Christen Brødsgaard i Jordrup. Af vidnerne var til stede Søren Jensen, skoleholder Hans Nielsen og anneksbonden [=> fol. 609] Anders Nielsen.

Søren Jensen:

  1. vidnet vidste, at Jordrup sogn havde kirkens korn- og kvægtiende af forrige ejer Anders Dyhr for penge i 6 år, og det sidste år deraf var 1782.
  2. Jordrup havde i omspurge år betalt deres tiende med penge til Falenkam og Knudsbøl i kærven på grund af det fæstebrev, han derpå havde, hvilket vidnet vidste.

For Peder Brødsgaard var mødtprokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og begærede, de forhen i sagen producerede kontraquæstioner måtte for vidnet fremsættes til besvaring:

1. post:

  1. har set det derom udstedte dokument af Anders Dyhr, men erindrer sig ikke, om det blev kaldt et fæste- eller lejebrev; ikke heller erindrer vidnet årstal og datum.
  2. dette dokuments indhold skulle gælde for 6 år, og så vidt vidnet erindrer, skulle svares årlig af tønde hartkorn 1 rdl., der skulle betales på Ballesgård, hvor Dyhr boede, og så vidt vidnet husker, skulle betalingen ske imellem Mortensdag og Jul; og var dette brev stilet på ssognemændene, så vidt vidnet kan erindre.
  3. det erindrer vidnet sig nu ikke.

2. post:

  1. vidnet har set, men erindrer sig ikke tiden, omspurgte fæstebrev, som blev forkyndt ved 2 mænd; men om Peder Brødsgaard har set det, ved vidnet ikke.
  2. erindrede, at det var udgivet af professor Butzov og lyder på Falenkams navn.
  3. det kunne vidnet sig ikke erindre.
  4. ikke heller.
  5. ikke heller.
  6. vidste det ikke.
  7. ikke heller.

3. post:

  1. ... ... den samling herom var vidnet ikke nærværende.
  2. af forbemeldte årsag vidste vidnet ikke herpå at give svar.
  3. derom vidste vidnet ikke.
  4. do.
  5. for det sidste år har han ikke været tiendeyder i Jordrup sogn, da han har solgt sit sted; men vel forhen.

4. post:

  1. vidste det ikke.
  2. ikke heller.

I anledning af vidnets svar på 2. hovedquæstion og 2. posts 1. kontraquæstion blev vidnet af Friis endvidere tilspurgt, når, hvor og ved hvad for 2 mænd dette omvundne fæstebrev blev forkyndt for sognemændene. - Vidnet svared derpå, at tiden og dag kan han nu ikke erindre sig, men ved 2 mænd ... det bleven ham bekendt og oplæst i hans hus, af hvilken den ene, så vidt han erindrer sig, hedder Peder Nielsen af Jordrup, men den andens navn husker han ikke.

Hans Nielsen, skoleholder af Jordrup:

  1. ja, det vidste han.
  2. ligesom næstforrige vidne.
  3. ja, forholdt sig som omspurgt.
  4. vidste det ikke uden efter sigende.
  5. Christen Brødsgaard var nærværende tillige med øvrige Jordrup bymænd i den omspurgte forsamling.
  6. vidste det ikke.
  7. det havde han ikke hørt.

Til kontraspørgsmålene:

1. post:

  1. ja, han havde selv skrevet dette omspurgte dokument efter Dyhrs han leverede koncept; år og dag kunne han ikke nu erindre sig.
  2. fæstebrevets indhold var, at hele sognet såvel ... [=> fol. 609b, AO 690] tienden som kirkeværingen skulle i 6 år årlig svare 90 rdl. og ... skulle denne afgift betales hvert års 6. december for de første 5 år; så længe Dyhr ejede kirken, blev denne afgift betalt til ham på Ballesgård, men for det sidste år 1782, da Dyhr havde solgt kirken, blev afgiften betalt til Falenkam i Jordrup samme dato i Jordrup; og erindrede vidnet, at dette dokument lydede på sognets beboere, en for alle og alle for en; men hvem der egentlig underskrev det, erindrede han sig ikke.
  3. det erindrede han sig nu ikke.

2. post:

  1. 1783 hævede Falenkam tienden af Jordrup sogn og fra ham i den tid ikke set noget fæstebrev, men i året 1784 havde han set en kopi af 1 fæstebrev, som hvoraf originalen ved 2 mænd er bleven sognemændene forkyndt; og vidste ikke, om Peder Brødsgaard har set dette dokument.
  2. det kunne han ikke erindre sig.
  3. do.
  4. ikke heller.
  5. det vidste han ikke, da han ej havde set originalen..
  6. det vidste han ikke.
  7. do.

3. post:

  1. ja, det havde han hørt.
  2. det var oktober 1783 oktober måned og skete i hans hus med Anders Raun, Lars Andersen, Jep Jensen og flere af Jordrup sognemænd, som vidnet nu ikke erindrede sig.
  3. vidste det ikke.
  4. vidste derom intet.
  5. havde nok lidet jord af bymændene som skoleholder, men deraf er ikke bleven forlangt eller svaret nogen tiende.

4. post:

  1. vidste det ikke.
  2. forbigås.

Endvidere svarede vidnet på det i protokollen til 1. vidne aparte fremsatte spørgsmål, at det skete i året 1784 noget før høsten ved Thobias Thobiasen af Bølling og Peder Nielsen af Jordrup, som gjorde sognemændene det bekendt.

Anders Nielsen (svarede på citantens 4.-7. hovedquæstion:

  1. ja, det vidste han, da han selv havde set det.
  2. ja, var til stede.
  3. ja, og lånte den af Frantz Andersen.
  4. nej, det havde han ikke hørt.

Til kontraquæstionerne:

1. post: 1-3: derom vidste han intet.

2. post: 1-7: derom var han intet bekendt.

3. post:

  1. har hørt sådant sige, men ikke selv været nærværende.
  2. hvad år det var, kunne vidnet ikke erindre; men stedet var skolehuset; hvem interessenterne var, vidste han ikke, men havde hørt, at det var for hele sognet, købet var sket.
  3. vidste derom intet.
  4. do.
  5. vidnet er anneksbonde og svarer sin tiende alene til præst.

4. post: 1-2: derom var han ubekendt.

Til det aparte kontraquæstion svarede vidnet, han havd ehørt sådant sige, og tiden og mændene kunne han ikke erindre.

Dernæst frafaldt rådmand Wissing det indstævnte og udeblevne vidne Niels Jensens vidnesbyrd i denne sag, siden han ikke er mødt og desuden efter beretning var syg. Begærede det passerede beskrevet og derefter tingsvidnet sluttet. Friis begærede også det passerede beskrevet.


Rådmand Bruun ctr. forpagter Kaalund. Dom afsiges 31/1.


610:

For Mads Gydesen af Morsbøl fremlagde rådmand Wissing af Kolding en stævning ctr. Thomas Bundsgaard af Grindsteddal. Denne var ikke mødt, blev lovdaget. 24/1.


1786 - 17. jaunar:

For retten fremkom selvejerbonden Jens Pedersen af Seest, som forlangte, at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd til at vurdere hans skov med henblik på at få rentekammerets tilladelse til salg af træ. Udmeldt: sognefogederne Knud Jensen i Påby og Peder Adsbøl i Bramdrup.


610b, AO 692:

Efter rettens udmeldelse den 10/1 indfandt sig de 2 taxationsmænd sognefogederne Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup. Afhjemlede deres forretning. Niels Pagh fik det passerede beskrevet.


Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Rådmand Diechman foreviste kontrastævning. 31/1.


Sognepræst Fabricius i Lejrskov, hans tingsvidnesag. Woydeman begærede vidnerne fremkaldt [=> fol. 611] til at besvare de spørgsmål, som han agter at fremlægge.

Vidner: Hans Jensen og Iver Hansen Koed af Lejrskov:

  1. ja, forholdt sig i alle dele som omspurgt.
  2. den omspurgte rytterhest var efter vidnernes skønnende, da den den 31. maj 1785 i vidnernes overværelse blev afleveret til rytteren, som skulle ride samme til mønstring ved Kolding i ringeste tyve rigsdaler værd, hvilket vidnerne den tid gerne ville have givet for den.

Tingsvidnet blev sluttet.

De i denne tingsvidnesag producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til Hans Jensen og Iver Hansen af Lejrsksov:

  1. Om vidnerne ikke den 31. maj 1785 var nærværende i Lejrskov præstegård for at se og besigtige sognepræsten hr. Christian Fabricii til kongelig tjeneste holdne rytterhest, da den blev leveret til rytteren, som skulle afgå dermed til mønstringen ved Kolding, og om denne hest ikke da var frisk og sund, vel fodret, med beslag vel forsynet og tjenestdygtig til kongens tjeneste.
  2. Hvad denne hest af vidnerne kunne skønnes på den tid, da den til rytteren som meldt blev leveret, at være af værdi.
    Kolding den 10. januar 1786. K. Woydeman

1786 - 24. januar:

Efter rettens udmeldelse af 17/1 indfandt sig de 2 taxationsmænd Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup. Indleverede deres forretning. - Selvejer Jens Pedersen af Seest fik tingsvidne.


611b, AO 694:

Claus Iversen af Vonsild ctr. forrige grænsekontrollør Riokiær(?) i Seest for gæld 50 rdl. Denne tilkendegav, at han ikke vidste at være disse penge skyldig, siden der i aviserne(?) efter hans afdøde kone alle kreditorerne i hans og hendes bo blev indkaldt og betalt enhver, som da meldte  sig; følgelig troede og Roykier, at dersom Claus Iversen hos ham den tid havde noget at fordre, havde han vist meldt sig ved skiftet ... hans krav ...... protesterede Rojkier imod disse fordrende penges betaling, hvilke han som meldt erklærede længe før hans kones død tid efter anden at være afgivet(?). - For Claus Iversen mødte rådmand Wissing og begærede udsættelse i 14 dage. Roikiær, som endnu for retten var til stede, fremviste skifteforretningen efter hans afdøde hustru dalteret 1. juli 1780, hvormed han beviste, at skifte efter bemeldte hans justru udi den Berligske Avis er bleven publiceret og alle da havende kreditorer indkaldt. 7/2.


1786 - 31. januar:

For retten fremkom selvejerbonden Mikkel Sørensen af Hjarup bo og sogn, som androg at have fået rentekammerets tilladelse at afhænde nogen jord fra hans gård, når samme er bleven opmålt, taxeret og til hartkorn ansat.Bad retten udmelde 2 dannemænd, som kunne efterse disse jorder og taxere dem. Af retten blev udmeldt selvejerne Stephen Jepsen og Thomas Ulf af Skanderup.


612:

5: I gældssagen anlagt af rådmand Bruun mod forpagter Kaalund på Magrethelund blev afsagt følgende dom (fol. ___).


Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen af Egtved. Rådmand Diechman fremlagde kontrastævning og et indlæg. 21/2.


Den i sagen under nr. 5 afsagte dom lyder således:

Dom: Hverken efter lovlig indstævning eller rettens givne lovdag har forpagter Christian Kaalund på Magrethelund haft noget enten til afbevisning eller indsigelse imod det af rådmand køb- og handelsmand Knud Bruun anlagte søgsmål for købmandsvarer med videre til summa 59 rdl. 3 mk. 1 sk., der desuden er bevist med ekstrakt af bemeldte rådmand Bruuns købmandshovedbog, og da Kaalund således stiltgiende har samtykket i rigtigheden, kendes for ret, at han bør betale til fornævnte rådmand Bruun halvtredsindstyve og ni rigsdaler tre mark og 1 sk. inden femten dage ...omkostninger.


1786 - 7. februar:

612b, AO 696:

3: Allerunderdanigst læst kgl. skøde af 11. juli 1767 for Jens Jensen i Hjarup på hans gård ibidem nr. 6 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 3 fjd. skov 2½ alb.

4: Allerundedanigst læst kgl. skøde af 11. juli 1767 for Poul Jensen i Hjarup på hans gård ibidem nr. 6 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 3 fjd. skov 2½ alb.


Claus Iversen i Vonsild imod sr. Rojkær i Seest.Rådmand Wissing fremlagde sit indlæg. Grænsekontrollør Rojkier mødte personligt og erklærede, at han tid efter anden havde betalt denne fordring, men forsømt at få tlbage det bevis eller håndskrift, han derfor havde givet, såsom de var gode venner og han ikke, nemlig Rojkjer havde atget derefter, og iøvrigt henholdt sig til sit forrige. Rådmand Wissing modsagde Rojkiers tilførsel, provolkerede ham til at legitimere sig på lovlig måde, og da han ikke sådant har opfyldt, indlod Wissing sagen under dom. 7/3.


 

For retten fremkom rådmand Diechman af Kolding med stævning til tømmermester Suhr af Seest til eds aflæggelse. Ligeledes blev fremlagt den under 24/1 afsagte hof- og stadsrets skiftekommissions decision, hvorved tømmermester Suhr af Seest er tilkendt at bekræfte den af man under 6. nov. 1784 i skiftekommissionen indgivne regning af 3. juni 1780 på 936 rdl. i afg. traktør Flointrups stervbo i København. Endelig var Diechman begærende, at retten behageligt ville påråbe tømmermester Jens Suhr af Seest og hos ham erfare, om han trøster sig til at bekræfte den af ham i afg. traktør Flintrups stervbo formerede retning med sin saligheds ed, og ifald han da enten for det hele eller en del dertil er villig, at han da lovlig måtte vorde i ed tagen, efter at den ergangne [=> fol. 613] skiftedecisions slutning tydelig for ham er bleven oplæst. (Oplæsning og tilspørgsel). Tømmermester Suhr erklærede, at han ikke alene har hørt med agtsomhed den oplæste skiftedecision og er samme udi sit hele indhold fuldkommen bekendt, men endog forskirede og tilbød, at han kunne og ville her for retten aflægge lovens ed, at han har den ommeldte fordring, som på billigste måde er påstået, til gode udi fornævnte afg. Flindrups bo, hvorpå han ikke har fået noget til afbetaling enten i penge eller penges værd. Han aflagde eden.


 

613:

For retten fremkom husmanden Henrik Bertelsen af Vester Nebel sogn og by, som beklagelig androg, at 3 uger før end jul sidst afvigt blev hans iboende hus af ulykkelig omkommen ildsvåde om nattetider aldeles lagt i aske, nel. stuehuset tillige med det meste og bedste af hans indbo, hvorved han tillige med hustru og børn er nedtryket dybere i fattigdom end forhen. Og til sådant med ham at bevise fremstillede han for retten af bymændene sognefogeden Niels Jørgensen, Anders Christensen og Albert Christensen, som alle erklærede, at fornævnte Henrik Bertelsens andragende medfører rigtighed, så vel som at han er en meget fattig mand, men ellers lstræbsom og flittig, så de alle bærer ... med hans og hustrus skæbne. Sådan deres forklaring bekræftede de enhver for sig med lovens ed. Henrik Bertelsen begærede sig det passerede i lovligt tingsvidne beskreven meddelt.


 

1786 - 14. februar:

For retten mødte konsumtionsbetjent Bertel Thomsen af Kolding med stævning ifølge det højlovlige ... Vestindiske Guineiske rente- og generaltoldkammers givne høje ordres. Dernæst producerede Thomsen den i stævningen påberåbte høje kollegii ordres. Begærede de indstævnte påråbt. - Af Maren Madsdatter blev indleveret et indlæg, hvorunder står hendes navn og Christen Sørensen af Brakker, men ikke er underskreven af hendes egen mand, navnl. Niels Christoffersen i Vester Nebel, som hun foregiver syg og derfor ikke har villet befatte sig med sagen. Hvorefter blev oplyst for retten ved Christen Sørensens egen tilståelse, at han er svotger til Maren Madsdatter, eftersom hans hustru er søster til hendes mand. - Da retten af kollegiets skrivelse har erfaretm at denne sag har været behandlet ved amthuset og befindes af sådan beskaffenhed, at den der ikke kan forliges, så kunne retten ikke opholde sagen videre. - I egne personer mødte Jens Hansen og Peder Christensen af Nygård Brakker og indleverede i retten et skriftligt indlæg. De gentog deres skriftlige indlæg og var villige til, om sådant af retten kunne dem tilades, straks at ville beedige, med dette tillæg at være så meget kyndige og vidende, at oberbetjent Thomsen ikke kunne have magt til at give dem nogen frihed til at brænde brændevin, hvilket han heller ikke har gjort. Thomsen lod ankomme på det høje generaltoldkammer eller ved dom i sagen, hvorvidt Jens Hansens og Peder Christensens deklaration kan befri dem, hvorimod Thomsen ikke havde noget at modsige, men hvad angår Maren Madsdatter af Vester Nebel og Christen Sørensen af Nygård Brakker, da henholdt Thomsen sig til den i stævningen fremsatte påstand og begærede dom i sagen det første muligt for ikke at overskride den tid, som den højkongelige generaltoldkammer har fastsat. Retten forespurgte Maren Madsdatter og hendes svoger Christen Søensen, om de ifølge stævnemålet på lovlig måde kunne bevise det, hvorom [=> fol. 614] de er bleven stævnet. Og svarede da fornævnte Christen Sørensen, at han ikke havde beksyldt oberbetjent Thomsen, men Maren Madsdatter havde ført ham sådant på og ind i sådant, så at hun ønskede sig uden for fortrædelighed og pr...; derimod henholdt Maren Madsdatter sig til, hvad hun har klaget over, og turde sådant beedige, om det blev hende tilladt, ligesom og vil lade Jens Rytter af Ågård indstævne, som hun formener kan give bevis herom. 28/3.


 

614:

For retten fremkom Niels Rasmussen fra Ballesgård, der ville søge rentekammerets tilladelse til at udskifte sin gård i parceller, men forinden det lade samme opmåle og taxere samt til hartkorn at ansætte og ligne og derfor begærede, at retten ville udmelde tvende mænd, som kunne taxere jorderne, efter at samme først er blevet opmålt af den kgl. landinspektør Wessenberg. Retten udmeldte tvende dannemænd, Jørgen Nissen af Bølling og Christen Daugaard af Ris.


 

Ekstraret sat. Oberretsprokurator Bahnsen af Kolding fremlagde en fra amtmanden tillagt ordre med indlemmelse af generaltldkammerets skrivelse til doms erhvervelse over Peder Nissen i Seest. Producerede stævning og dernæst det den 29. nov. sidst førte tingsvidne. Bahnsen henholdt sig til den i stævningen fremsatte påstand og begærede dom. Peder Nissen var mødt i egen person og erklærede som tilforn, at han er fattig og har ikke noget at bøde med så vel som ukyldig om de kgl. forordniger og forbud, da (han) for kort tid siden er kommet fra Haderslevhus amt; han underkaster sig derfor den mildeste behandling og har ikke noget til afbevisning heri. Dom afsiges fredag den 17. februar.

1786 - fredagen den 17. februar:

Ekstraret. I sagen anlagt af konsumtionsinspektør Zahn imod husmanden Peder Nissen i Seest blev af retten oplæst og afsagt følgende dom således lydende. - Bahnsen mødte og begærede den afsagte dom beskreven meddelt for at kunn insinuere amtmanden, alt ifølge den Bahnsen givne høje ordre.

614b, AO 700:

Dommen lyder således:

Dom afsagt i holden gæsteret fredaen den 17. februar 1786: Indsidder Peder Nissen, som bor og opholder sig i Seest sogn og by, er lovlig bleven søgt og tiltalt af konsumtionsinspektør Zahn for ulovligt krohold. Dette har bemeldte Peder Nissen selv tilstået i det førte og sluttede gæstetingsvidne under foregivende, at han er fremmed og ubekendt for loven og dertil meget fattig. Men sådant kan ikke undskylde hans dristige foretagende imod de kongelige allernådigste forbud og befalinger, hvorefter hermed kendes for ret, at formeldte Peder Nissen bør ifølge forordnignen  af 30. april 1734 art. 1 at bøde tyve rigsdaler, som til angiveren konsumtionsinspektør Zahn betales efter den 7. art. i forordningerne af 2. sept. 1773 og 26. april 1776. Desuden betaler Peder Nissen i søgsmålets bekostninger to rigsdaler.


 

1786 21. februar:

2: Læst Poul Hansen Dahls i Grindsted Dal udgivne pantebrev til sognepræst hr. .provst Sølling i Thorstrup på 350 rdl. med 2. .prioritet i Grindsted kirke med tilhørende tiender.


 

Rådmand Bahnsen mødte for Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved og begærede sagen udsat i 14 dage, siden Bahnsen formedelst andre befalede forretninger ej har fundet lejlighed at besvare. 7/3.


 

For retten mødte oberretsprokurator rådmand Bahnsen af Kolding og fremlagde amtmandens ordre angående sags anlæggelse imod Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted arresteret i Kolding slots arresthus for begangne tyverier. Fremlagde et over de 2 tyve holdt forhør. [=> fol. 615] De indstævntes beskikkede defensor rådmand Christen Wissing af Kolding producerede amtets høje øvrigheds konstitution. Actor begærede, at de idnstævnte 2 tyve så vel som de øvrige i stævningen ommeldte deres forklaring måtte modtages. Morten Jensen og Karen Hansdatter var til stede løs og ubunden, som selv hørte oplæse de af actor og defensor producerede konstitutioner så vel som stævnemålet og de over dem den 2. februar sidstleden holdte forhør. - Morten Jensen tilstod i alle ord og måder den forklaring, som han har givet og bekendt i det oplæste forhør med igentagelse, at hans hustru Mette Johannesdatter, om ved retten er til stede, er aldeles uslyldig og uvidende om det af ham og Karen Hansdatter begangne dobbelte tyveri, hvilket og hans kone selv for retten erklærede og benægtede. Han selv blev endog heer ved retten forevist såvel sækken som vokset og bikuben, som er det, der er i behold af det stjålne, hvilket Morten Jensen tilstod at være det selvsamme, som af ham og Karen Hansdatter er stjålen på de ommeldte steder og fra de anførte mænd. Lige bekendelse og tilståelse gjorde Karen Hansdatter om det i begge henseender begangne tyveri i følge med Morten Jensen, med tillæg og erklæring at fornævnte Morten Jensens hustru Mette Johannesdatter er uvidende, da hun på den tid lå inden kirke med et spædbarn. Karen Hansdatter blev forevist i retten sækken, bikuben og vokdset, som hun tilstår at være det samme, som af hende i følgeskab med Morten Jensen er stjålen. Ingen af disse personer ville tilstå at have begået nogen slags tyverei før end dette, ikke helleer efter den tid, at sådant er begået.

Derefter fremtrædede for retten sognefogeden Hans Buck af Rugsted, Jørgen Olesen og Anders Nielsen af Amnitsbøl samt Hans Thygesen, der hver for sig med lovens ed bekræftede den forklaring, som de har givet i det for dem oplæste holdne forhør og af den efter ordre den 30. januar sidstleden foretagne inkvisition efter det bortstjålne ligesom og i henseende til det øvrige af forhørets indhold, endog med tillæg efter actors tilspørgende, at dem ikke er bekendt om flere tyverier at være begået enten af Morten Jensen af Amnitsbøl eller Karen Hansdatter af Ødsted.

Hvor da igen fremstod Anders Larsen af Højen Stubdrup, som tilbød sig med lovens ed at bekræfte, at ham imod hans vilje og vidende i den ommeldte tid er frastjålen ved hans hus om natten 2 bistader med bier i, og hvoraf den ene er den bikube, som her ved retten er til stede og ham forevist. Han vedblev, at hvert bistade kunne være af værdi 2 rdl. 3 mk., hvorfor han ikke endgang ville have solgt dem. - Igen fremstod Jørgen Olesen af Amnitsbøl, som ligeledes [=> fol. 615b, AO 702] tilbød for retten at kunne beedige, at ham imod sin vilje og vidende er blevet frastjålet ungefær 3 skp. rugmel af hans h... om nattetide en 14 dages tid før sidste jul, og at dette rugmel var i den sæk, som ham her ved retten blev forevist, og hvorpå står det anført3 mærke med rød kvide(?), hvilken sæk han havde lånt af hans nabo Jens Mikkelsen i Amnitsbøl, ligesom han og erklærede, at deet ham frastjålne rugmel kunne være af værdi den opgivne vurdering derpå 1 rdl. 3 mk. 12 sk. - Endvidere bekræftede Jens Mikkelsen af Amnitsbøl med lovens ed at have lånt hans nabo Jørgen Olesen den sæk, hvori rugmelet skal have været og har det mærke, hvorom forhøret melder samt er den selvsamme sæk, som han her i retten blev forevist.

Actor begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt. - Morten Jensen og Karen Hansdatter ble v overleveret amtets arrestforvarer Johan Dejer for at bringes i sikker og forsvarlig forvaring i amtets arresthus. 28/2.


 

615b, AO 702:

Efter rettens udmeldelse 31/1 indfandt sig selvejerne Stephen Jepsen af Skandrup og Thomas Hansen Ulf ibidem, som indleverede deres skriftlige taxationsforretning over den jord, som selvejerbonden Mikkel Sørensen af Hjarup har ladet opmåle ved den kgl. landinspektør Wessenberg. Bekræftede med lovens ed.


 

1786 - 28. februar:

1: Læst Christen Jensens af Lille Almstok udgivne skøde til Laurids Mogensen fra Vandel på en gård med hartkorn 4 tdr. 5 skp. 1 alb. af dato 27/9 1784.

3: Læst Hans Madsens i Tågelund udgivne pantebrev til Niels Hansen Dahl i Dal.


 

Sagen ctr. Morten Jensen og Karen Hansdatter. 7/3.


 

616:

Sr. Thomsen ctr. Maren Madsdatter. Hun nedlagde et skriftligt indlæg dateret Vester Nebel og Brakker den 28. hujus samt underskreven af fornævnte Maren Madsdatter og Christen Sørensen. - Thomsen tog ikke i tvivl, at den dristige kvinde tør om... ed, som ikke må være hende meget angelegen, da Chridsten Sørensen sidste tægtedag tilstår og forklarer, at bemeldte kvinde har indledet og indviklet ham i denne sag, som han da fortrød, men ikke desto mindre har han dog underskrevet tillige det idag fremlagte indlæg, som giver Thomsen anledning at protestere imod sådan anbuden ed, hvorved attråes at sværge ham sag på uden bevis ... ... endog med fri og frelst samvittighed sige ... ... beneficium som sigtet at befri sig med sin ed og dermed fralægge sig disse ugrundede usandefærdige og af ondskab imod ham ... beskyldninger; begærede tingsvidnet sluttet for at insinuere generaltoldkammeret.


 

1786 - 7. marts:

For retten fremkom sognefogeden Christen Buhl af Spjarup i Egtved sogn på egne og øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at de alle var enige i at ophæve fællesskabet mellem dem og til den ende ladet ved den kongelige landmåler deres gårdes jorder af ager, eng og [=> fol. 616b, AO 704] fælled med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begæede bemeldte Christen Buch, at to dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes, som kunne taxere og bonitere jorden i landinspektørens nærværelse, hvortil retten udmeldte sognefogeden Erik Nielsen i Hesselbale, Mathias Eriksen i Bindeballe og Anders Riis i Vork, som på en berammet tid imellem sig nu med første foretager sådan taxering og bonitering over Spjarup og Vollund bys jorder af ager, eng og fælled m.v., hvilket sker i alle lodsejernes overværelse, og n.år da en skriftlit forretning herover er forfattet således, som de vil tilsvare og med ed efter loven kan bekræfte, haver de sig her inden retten dermed at indfinde for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende at tilstille.


 

I sagen ml. Claus Iversen i Vonsild og konttollør Rojkier af Seest blev af retten oplæst og afsagt følgende dom lydende således på folio 617.


 

Anders Sørensen af Refsgård. 14/3.


 

Sagen ctr. Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted. Defensor rådmand Wissing producerde et indlæg. Det blev oplæst i arrestanternes overværelse, som løs og ubunden var fremstillet. Actor henholdt sig til sin påstand, og defensor til sin. De indlod sagen under dom. 14/3.


 

6: Jens Haar fra Bølling fremlagde en stævning imod sin nabo Jens Poulsen; producerede sit skriftlige indlæg med deri påberåbte dokumenter, deriblandt et tingsvidne fra Nørvang-Tørrild herreders ting. Gårdmand Jens Poulsen svarede, at årsagen til den ordveksling imellem [=> fol. 617] ham og Jens Haar var kommet draf, at han havde beskyldt hm for at have taget det stk. jord fra ham, som en anden mand og bemeldte Jens Haar var i trætte om, hvilken beskyldning havde gjort ham så ondt, at han deroder var bleven opbragt og hidsig og måske havde ladet sådanne ord falde, som Jens Haar har stævnet for; men da sligt er passeret i overilelse og hastighed, uiden at Jens Poulsen ved nogen skel og rede dertil andet end Jens Haars beskyldning imod ham om jorden, s var han ganske villig til straks her ved retten at forlige sig med Jens Haar og derfor erklærede, at han ikke vidste andet med Jens Haar end hvad der en ærlig, redelig og god mand anstår. Og det samme erklærede Jens Haar om Jens Poulsen, og var lige så villig til på sin side at antage dette forlig, hvilket de således begge offentligt for retten indgik, og hver betalte de halve omkostninger her ved retten. Således blev denne sag aldeles ophævet.


 

Den forhen i sagen mellem Claus Iversen i Vonsild og kontrollør Rojkær i Seest afsagte dom lyder således:

Dom: Efter at citanten Claus Iversen af Vonsild, Haderslevhus amt, notarialiter den 25. oktober 1785 havde ladet æske af forrige grænsekontrollør Rojkær 50 rdl. betalt, som denne i november 1767 skal være bleven ham skyldig, har Rojkjær givet det svar, at Claus Iversen skulle have mødt med sin fordring ved skiftet efter hans, neml. Roikiærs afdøde hustru, som blev sluttet li året 1781, og hvortil hans kreditorer var indkaldt.Thi kunne han ikke betale, ikke heller bestemme nogen tid til betaling; men da han efter foregående stævning og forelæggelse fremkommer i retten, deklarerer han, at han ikke vidste at være disse penge skyldig, imod hvis betaling han protesterede, hvilken han erklærede længe før hans kones død tid efter anden at være afgjort og betalt. Hans svar på notarialrekvisitionen indeholder ingen ren eller positiv tilståelse om gælden, og for retten har han nægtet at være citanten de påståede(?) 50 rdl. skyldig. Fuldkommen bevis mangler altså i denne sag, og da citnten desuden nu på 19. år fra den 27. nov. 1767 har tiet stille med fordringen, som dog næste år derefter skulle have været betalt, så at det lettelig kunne formodes, at samme var afgjort, da man sjælden lader en usikker debitor hensidde så længe, især når man ikke har skriftlig bevis eller regning at fordre efter som her ikke haves, så bliver ifølge omstændighederne hermed kendt for ret, at når indstævnte Rojkier efter foregående lovlig indstævning for retten aflægger sin ed, at han ikke er citanten Claus Iversen de påstævnte 50 rdl. skyldig, bør han for videre tiltale i denne sag fri at være, men vil han ikke samme aflægge, da når Claus Iversen efter lige indstævning for retten gør sin ed. at han ikke har fået de fordrende 50 rdl. enten ganske eller noget deraf af Rojkiær eller af nogen på hans vegne i penge eller penges værdi, bør Rojkjær betale ham disse 50 rdl. med rent4e fra stævningens dato, til betaling sker; hvilket efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvang. Processens omkostninger ophævet i begge tilfælde.


 

1786 - 14. marts:

617b, AO 706:

I delinkventsagen mod Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted, som for retten løs og ubunden var til stede og hørte oplæse den af dommeren og meddomsmænd afsagte dom, der lyder således. Den i denne sag befalede actor rådmand og oberretsprokurator Bahnsen var mødt og begærede den afsagte dom og forhen i sagen passerede beskreven meddelt for underdanigst at indsende samme til amtets høje øvrighed højvelbårne konferenceråd og amtmand de Hoffman til videre afbetjening. den beskikkede defensor rådmand Wissing gjorde lige begæring. - Begge delinkventerne erklærede offentligt for retten at være fornøjet med den over dem afsagte tyvsdom uden at ville forlange samme appelleret til oberretten. Hvorefter de igen blev pålagt jern og henbragt i amtets arresthus til forvaring og videre foranstaltning.


 

Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Begge prokuratorer indlod sagen under dom. 11/4.


 

For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på velædle hr. rådmand Bruuns vegne med stævning ctr. Jes Pedersen i Billund. Fremlagde Jes Pedersens revers, hvorefter han er skyldig 77 rdl. til Bruun. Indlod sagen under dom. Jes Pedersen tilstod fordringens rigtighed og indgav et skriftligt indlæg, hvor han forlange ... ugers anstand for at søge tilvejebragt mindelig betaling. Rådmand Bahnsen lod svare ved Paabye, at han ville tilstå den forlangte anstand på de af Jes Pedersen proponerede vilkår. 18/4.


Den i foran anførte afsagte dom lyder således:

Dom: Såvel ved Morten Jensen af Amnitsbøl og Karen Hansdatter af Ødsted deres egen bekendelse om det af dem forøvede og påstævnte tyveri som ved de førte vidner er faktum i denne sag fuldkommen bevist; her bliver da kun tilbage at afgøre, hvorledes de bør straffes. Vel har delinkventerne samlet 14 dage før sidst afvigte jul fra Jørgen Olesen i Amnitsbøl nattetide bortstjålen en sæk med 3 skp. rugmel og siden efter, neml. om natten imellem den 22. og 23. januar d.a. fratagen Anders Lassen i Højen Stubdrup 2 bistader; men da disse 2 forbrydelser under et var påtalt og de desuden ikke tilforn er dømt for ringe tyveri, så kan den af actor allegerede lovens 6. bogs 17. kapitel art. 33 ikke på dem være passelig, men den foregående 32. art. så vel som efterfølgende 39. art. blive den, hvorefter de bør dømmes. Meget mindre finder man, at de bør bøde for hærværk i anledmning af de borttagne bier, efterdi den større straf alletider foretrækkes den mindre i et og det samme tilfælde, og biernes borttagelse er sket imod ejerens vidende og viljel endog om nattetider, følgelig tyveri som drager en langt større straf efter sig end hærværk. Thi kendes for ret, at delinkventerne Morten Jensen og Karen Hansdatter bør at miste deres hud i fængslet og betale en for begge og begge for en til Jørgen Olsen af Amnitsbøl de fra ham bortstjålne 3 skp. rugmels værdi igæld 1 rdl. 3 mk. 12 sk., da han derimod bekommer tilbage den indbragte bolsters sæk vurderet for 2 mk., samt tvigæld til kongen heraf, 3 rdl. 5 mk. 8 sk. På lige måde lbør Morten Jensen og Karen Hansdatter betale Anders Lassen i Højen Stubdrup de fra ham bortstjålne 2 bistaders værdi igæld 5 rdl., hvori dog bør komme til afdraf 3 mk. 8 sk., som den tilstedeværende bikube og 1 1/4 pund gul voks er vurderet for, hvilket han får tilbage. Så betaler de og tvigæld heraf til kongen, 10 rdl. Endvidere betaler de alle på deres anholdelse, arrest, varetægt og underholdning forårsagede udgifter skadesløst, og endelig bør de hver for sig at have deres hovedlod forbrudt, hvilket således efterkommes efter denne doms lovlige forkyndelse. H. Junghans.
Som tiltagne meddomsmænd Jørgen Veile, Christen Johnsen, Peder Hansen, Peder Grav, Johan Rix, Rasmus Jepsen, Poul Skov, Ole Thorsen (det er de otte tinghørere).


 

1786 - 21. marts:

1: Læst en af koloniinspektør Lindenhan under dato 15. marts 1786 udstedt bekendtgørelse, hvorved indkaldes at møde inden 6 uger til skiftes holdelse efter afdøde kolonist Johan Rudolph Worchschmidt i Frederikshåb dem, som måtte have noget hos den afdøde at fordre.

4: Læst til udslettelse Thonnes Thonnesen af Hjarup hans obligation på 300 rdl. [=> fol. 618b, AO 708] (til) Andreas Petersen i Vejle.

5: Læst Thonnes Thonnesens af Hjarup hans obligation til amtsforvalter From i Kolding på 399 rdl.


 

618b, AO 708:

1786 - 28. marts:

1: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på vegne af madame Wissing her i byen og producerede en stævning mod Christen Smed(?) i Bramdrup med flere debitorer, som efter kgl. allernådigste ergangne reskript er tilladet under eet ... ... for omkostninger at spare at måtte søges. Derefter erklærede citanten, at den i stævningen navngivne Knud Jakobsen Egholt blev frrafalden, og til bevis, at disse debitorer måtte søges med lands lov og ret, producerede Paabye amtmandens tilladelse. Videre producerede Paabye en extrakt af rådmand Wissings enkes hovedbog, som forklarer og oplyser de varer, debitorerne har fået og ikke i mindelighed til dato har betalt. - Af debitorerne var alene mødt Jørgen Johansen af Risbøl, som benægtede fordringen af 2 rdl. 5 mk. og eerklærede, at det var ham ubevidst, om hans kone måtte have fået de i extrakten af købmandsbogen varer af hør. De øvrige blev lovdaget til 25/4.


 

2: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Iver Koed i Lejrskov. Fremlagde extrakt af citantindens hovedbog, [=> fol. 619] og til yderligere bevis for fordringens rigtighed mod Iver Koed blev fremlagt en revers. Af de indstævnte vidner var alene mødt Anders Pedersen Smed fra Spjarup, som tilstod fordringens rigtighed, men beklagede at være så fattig, at han ikke straks kunne betale. De øvrige af Vork blev lovdaget til 11/4.


 

3: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Jørgen Krag i Kraghuset i Anst sogn for skyldig værende 22 rdl. 1 mk. Til bevis blev frfemlagt indstævntes revers til citantinden. Den saggivne Jørgen Krage tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at han formedelst de trange tider og hans fattigdom ikke straks kunne betale, som han dog lovede skulle ske inden dette års forløb eller og, om han kan få pengene at låne et andet sted, inden 4 uger. 25/4.


 

4: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning. Fremlagde ekstrakt af købmandsbogen på det, debitorerne er skyldige. Endvidere blev produceret Stephen Hansen af Kragelund hans revers for 40 rdl., hvoaf er betalt 30 rdl. Af disse debitorer frafaldes Peder Tygesen og Søren Nielsen i Bække. Ingen af de indstævnte efter rettens påråb var [=> fol. 619b, AO 710] mødt. Så blev Stephen Hansen med flere lovdaget til 25/4.


 

5: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Peder Fitting i Østervig med flere. Fremlagde extrakt af købmandsbogen. Paabye påstod de indstævnte, Lars Smed i Rygbjerg undtagen, tilfundet at betale. Efter rettens påråb mødte Hans Pedersen fra Vorbasse og indgav Niels Hansens indlæg af 27. marts. For Mads Pedersen af Vorbasse mødte hans søn Peder Madsen og erklærede, at han ikke var citantinden noget skyldig og derfor var protesterende mod søgsmålet. Peder Fiting mødte ikke for retten efter påråb; blov derfor lovdagen at møde 25/4, da kortere tid ikke kunne give formedelst vejens længde.


 

6:For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på afgangne rådmand Wissings vegne her i byen og producerede stævning mod Thomas Jørgensens enke i Østed med flere. Paabye påstod de indstævnte undtagen Peder Orlof i Mejsling og Niels Jørgensen i Ødsted tildømt at betale påstævnte penge. For Thomas Jørgensens enke af Østed mødte hendes nuværende mand Mads Jørgensen og erklærede, at hverken han eller hans kone vidste at være citantinden noget skyldig, da skifte efter Thomas Jørgensen intet sådant ommeldte. Niels Clemmensen mødte og tilstod fordringens rigtighed samt lovede ... betaling. Samme erklæring gjorde Christen Skræder(?). Hans Abrahamsen, som og var mødt, tilstod at være citantinden de 4 rdl. 10 sk. skyldig, hvilke han lovede at betale. Knud Andersen, Hans Nielsen, Stephen Christensen og Søren Olesen, som efter påråb ikke var mødt, blev lovdaget til 11. april.


 

620:

7: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Søren Mortensen i Bække med flere. Fremlagde extrakt af citantindens hovedbog. Påstod de indstævnte, Niels Kloster den ældre i Kragelund og Christen Jensen i Spjarup undtagen, tildømt at betalt. Da ingen efter rettens påråb mødte eller lod møde, så blev Søren Mortensen, Jørgen Stephensen og Peder Møller lovdaget til 25/4.


 

8: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Wissings enkes vegne her i byen og producerede stævning mod Hans Neinschous enke i Starup med flere. Fremlagde extrakt af hovedbog. Påstod de indstævnte, Christen Snedker i Starup og Hans Andersen Borlev undtagen, tilkendt at betale. Henrik Bertelsens enke mødte og fremlagde sit indlæg, hvortil hun refererede sig. Ligeledes mødte Niels Kunp... i Almind, som tilstod fordringen, men kunne for lnærværende tid ikke betale og lovede så snart muligt at præstere betaling. - Da Hans Neinschous enke i Starup og Peder Jensen ikke mødte, blev de givet lovdag at møde 11/4.


 

9: For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på rådmand Knud Bruuns vegne og producerede stævning mod Jens Jørgensen i ... med flere. Dernæst fremviste Paabye [=> fol. 620b, AO 712] de indstævntes indkaldelse for amthuset. Fremlagde en rigtig udskrift af citantens købmandsbog. Påstod de indstævnte tildømt at betale. De var ikke mødt; blev lovdaget til 25/4.


 

1786 - 4. april:

2: Læst til udslettelse Jens Jørgensen i Østervig hans pantebrev på 125 rdl. til Henning Madsen Benke.

3: Læst Jens Jørgensens i Østervig i Vorbasse sogn skøde af 19/6-1785 på en halv gård til Søren Pedersen ibidem.


 

7: Fra amtsforvalter From her i Kolding fremkom en promemoria; ifølge den blev efterlyst til første ting personer, som har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder.


 

1786 - 11. april:

621:

3: 2. efterlysning af personer, som har begået lejermål.


 

4: Selvejerbonden Anders Sørensen i Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Afsagt dom; lyder således på fol. ___. Anders Sørensen begærede den afsagte dom beskreven.


 

5: For retten fremkom selvejerbønderne Jørgen Nielsen i Bølling og Christen Daugaard i Ris, som va udmeldt til at taxere selvejerbonden Niels Rasmussen på Ballesgård hans gårds ejendomme af ager og eng samt skov og mose med videre. De nedlagde deres taxationsforretning, hvilken de i landinspektør Wessenbergs overværelse har forrettet. Inden de afhjemlede deres forretning, påråbte retten lydelig, om nogen var til stede, som kunne have noget at erindre imod den skete taxering eller udi nogen anden slags tilfælde. Og da aldeles ingen meldte sig, så bekræftede taxationsmændene hver for sig med lovens ed deres forretning.


 

6: For retten fremkom selvejerbønderne Anders Ris af Vork og Mathias Eriksen af Bindeballe, som var udmeldt til at taxere og bonitere Spjarup bys ejendomme af ager og eng samt fælled med videre, alt til den agtende udskiftning og fællesskabs ophævelse. De producerede deres taxationsforretning, der er foretaget i landinspektør Wessenbergs overværelse, som de tilbød med lovens ed at bekreæfte, dog engtaxationen undtagen, som imellem bymændene selv er sket. [=> fol. 621b, AO 714] Men før end samme blev afhjemlet, påråbte retten Spjarup by og Vollund bymænd for at erfare, om de havde noget at erindre, så vidt agerland og hede angår så vel som og den deling og forening, de har gjort imellem sig indbyrdes om engjorden, hvortil de mødende bymænd fra begge steder erklærede, at de ikke har nogen til erindring herimod. Afhjemling.


 

Efter opsættelse idag 14 dage mødte Lorentz Paabye på velædle mad. Wissings vegne ctr. Iver Koed i Lejrskov m.fl. Den forelagte Iver Koed mødte og tilstod, at han var de forstævnte penge skyldig, som han lovede at betale, når ham dertil måtte forundes 4 ugers anstand, hvilket blev ham bevilget. - Jens Joensen af Vork erklærede, at han ikke vidste at være de forstævnte 2 rdl. skyldig for hør; men om hans afdøde kone for nu 5 års tid siden kan have fået disse arer, derom kunne han ingen oplysning give, og ikke heller vidste han, at derom var sket krav i skiftebrevet efter hans afdøde kone, hvilket skiftebrev han lovede at forevise i retten idag 4 uger. 9/5.


 

8: For retten mødte Lorentz Paaby på madame Wissings vegne ctr. Hans Neyenschaus enke i Starup, nu i Brakker, med flere. Citanten erklærede, at Peder Jensen, som til i dag er forelagt, har betalt og derfor ikke forlangede nogen dom over ham. Retten påråbte Hans Neyenskous enke, som ved hendes svigersøn Peder Jørgensen fra Brakker lod indlevere et skriftligt indlæg. Paabye modsagde det som ganske urigtigt, med mindre hun på lovlig måde kan afbevise, at hun ikke har fået de købmandsvarer. 9/5.


 

9: Lorentz Paabye på mad. Wissings vegne ctr. Peder Orlof med flere. Paabye erklærede, at Peder Orlof er udgået af forelæggelsen og sagen uden at forlange dom. Ligeledes gav retten til kende, at i steden for Hans Nielsen, som i forelæggelsen er navngivet, er det hans datter, som har fået den forstævnte vare. ... ... Jens Jørgensen fra ... ved Ballesgård mødte og tilstod at være de 3 rdl. 4 mk. 1 sk. [=> fol. 622] skyldig, hvilke han gerne ville betale, men kunne ikke formedelst yderlig fattigdom. Altså udgår Hans Nielsen uden at forlange dom over ham. Retten påråbte de øvrige forelagte, nemlig Knud Andersen, Steffen Christensen og Søren Olesen, men ingen af dem mødte. Foranførte Jens Jørgensen begærede sagens anstand for ham i 4 uger, da han imidlertid vil gøre sig al umage for at betale citanten eller også at få louenskab(?) for sig. 9/5.


 

622:

Den idag i sagen under nr. 4 afsagte dom lyder således:

Udi den her til retten af Anders Sørensen i Refsgård anlagte sag contra Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved er den 11. april 1786 afsagt følgende

Dom: Det, som i denne sag først bliver at afgøre, er, hvorvidt det af afgangne Peder Jakobsen i Egtved til Anders Sørensen i Refsgård under 4. december 1784 udgivne og den 5. oktober 1785, henimod 11 måneder efter, tilglyste skøde på et skovskifte i Egtved skov Halvotting skifte kaldet, bør være gyldig, og dernæst, om kontracitanterne Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved har hugget de påstævnte 18 krogede risbøge fra citantens ejendom eller ikke. Af bemeldte skøde erfares, at der med formeldte skovskifte, som i sig selv er ubetydelig, at Anders Sørensen ikkun derfor har betalt 19 rdl., er ikke fulgt noget hartkorn,  men at han derimod skal svare årlig afgift 4 sk. til gården nr. 7 i Egtved, fra hvilken det er kommet. Denne gård har altså intet mistet i sit hartkorn, lige så lidet som den kan være svækket ved fraskillelse af et ringe og fra samme langt bortliggende skovstykke.Følgelig skønnes ej ved skødets udgivelse at være handlet imod de af kontracitanternes forsvar allegerede love samt det højkongelige rentekammers promemoria af 13. januar 1783, der desuden synes alene at strække sig til ager og eng, men ej til skov, når derimod ikke følger nogen skovskyld. At der i skødets margin er tilført de ord "langs med siden for enden af Hosager skifte" kan ej være nok til at gøre det ugyldig, thi foruden at det ligner den selv samme hånd og blæk, hvormed det øvrige er skrevet, der ikke er modsagt, så er der og ingen ulovlig omgang med samme bevist, hvorfor det bliver for lovlig at anse.  Hvad nu angår det påstævnte skovhug, da er derved at mærke, at bemeldte Anders Sørensen den 4. december 1784 meddelte skøde giver ham ikke ejendomsret før end fra tinglysningens dato den 25. oktober 1785 i følge lovens 5. bogs 3. kap. 28. art. Thi på tinge skal man urørlige ting skøde og ej andetsteds, hvilket ikke kan siges at være sket før end den dag, skødet blev tinglyst. Altså omend de 18 risbøge var huggen af kontracitanterne på det Anders Sørensen sidenefter tilskødede skovskifte, kunne man gerne indvende, at han, da træerne blev fældet, endnu ikke var lovlig ejer af samme, følgelig ej derved fornærmet og desårsag var inkompetent til sagsanlæg derfor. Men efterdi denn exception ikke af kontraparterne er fremsat, kan den heller ikke komme under påkendelse. Omendskønt citanten nu er at anse som ejendomsberettiget til skovskiftet fra skødets dato den 4. decmeber 1784, har han dog ikke ved de førte vidner lovligt overbevist de saggivne at have hugget de 18 risbøge på hans skovskifte. Det eneste, der haves imod dem, er deres ved amthuset udviste tilbøjelighed til forlig og dermed  flere af Egtved bymænds til amtmanden indgivne promemoria af 12. august 1785 /: vid. p. 25 og 27 :/ hvori de ligesom tilstår, hvad de søges for, dog således at de på grund af, at skovskiftet var dem solgt af Egtved bymænd og efter disses tilladelse har afhugget fornævnte risbøge. De kan derfor ikkun siges at have handlet med god tro i den tanke, at ejendommen var deres, om ikke bymændenes, og ikke i hensigt til at skade eller fornærme Anders Sørensen, som de desuden ej kunne vide var ejer af skovskiftet, før end hans skøde derpå blev tinglyst, neml. d. 25. oktober afvigte år; men da de ikke er fremkommen med nogen hejmmel fra deres side, som gør dem berettiget til ovenmeldte skovskifte og citanten derimod har godtgjort, at det tilhører ham, så kan [=> fol. 622b, AO 716] de ej undgå at give ham for de bortførte 18 risege en billig erstqatning, hvilken nu er tilbage at bestemme. Det er ved vidnerne Anders Riis og Christen Daugaards edelige forklaring pag. 21 bevist, at de borthugne 18 risbøe er krogede og ikke stod til nogen foranderlig grøde, samt at de kunne gøre 2 favne træ, og pag. 51 har det første vidne endvidere under ed forklaret, at de ikke kunne anses for frugtbærende, men efter stubbenes beskaffenhed syntes vidnet, at de alene kunne være tjenlige til brændetræ, der alt heller ikke er modsagt. Anders Sørensen har da ved de 18 ufrugtbærende bøges borttagelse alene mistet 2 favne brændetræ. Dette tab har man villet erstatte, når sagen dermed i mindelighed kunne bleven afgjort ved den i Niels Pedersens og Jakob Christiansens med fleres promemoria af forberørte 12. august 1785 pag. 25-27, ommeldte forening, hvilken han i promemoria til amtmanden næstefter pag. 24-29 selv ganske tilstår; men denne har han unddraget sig under påskud, at den ej var skrifrlig, som han dog ikke har bevist at have begæret, mindre at sådant er ham næget. - I betragtning heraf og foranførte omstændigheder kan rette ikke andet end følge billigheds vej, hvorfor og de påstævnte skovbøder efter forordningen af 26. januar 1733 bortfalder og derimod hermed kedes ror ret, når Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse leverer til citanten Anders Sørensen 2 favne bøgebrænde eller i dets sted til ham betaler 4 rdl., bør de for videre tiltale i denne sag fri at være, hvorimod det af afg. Peder Jakobsen den 4. december 1784 til Anders Sørensen udgivne og den 25. oktober f.a. tinglyste skøde bør som lovlig at anses. I øvrigt forbeholdes kontracitanternes ret til så mange af de Egtved bymænd, som under sagen har foregivet, men ikke bevist at have solgt fornævnte skovskifte til dem. Processens omkostninger ophæves. H. Junghans.


 

622b, AO 716:

1786 - 18. april:

3. efterlysning af 2 personer, som har begået lejermål, nemlig Søren Christensen Buch fra Hjarup og Niels Kræmmer fra Haderslev.


 

Rådmand Bruun ctr. Jes Pedersen i Billund. Denne tilkendegav, at han ikke endnu idag kunne rette for sig med betaling, men lovede, sådant kunne idag 14 dage. Bruun protesterede mod længere anstand, befrygtede derved at blive usikker for sit tilgodehavende, begærede dom. Retten på grund af, at Jes Pedersen ikke efter sidste løfte og opsættelse har endnu kunnet opfylde sin pligt med betaling, kunne ikke give længere anstand, men optog sagen til dom. 25/4.


 

623:

1786 - 25. april:

1:  For retten fremkom lodsejerne af Spjarup og Vollund by i Egtved sogn, Koldinghus amt, navnlig Jørgen Rasmussen og Jens Jessen af Høllund (Vollund?), Christen Bøhl, Stephen Nielsen, Søren Nielsen, Anders Thomasen, Johan Johnsen og peder Jepsen, alle af Spjarup by, som indleverede i retten en skriftlig plan, hvorefter de til fællesskabets ophævelse agter indbyrdes at lade deres gårdes jorder udskifte og dele, som allerede er taget under opmåling og taxering, hvilken plan offentligt for dem i rettn blev oplæst , påskreven og lyder således. Hvorefter retten tilspurgte disse mødende lodsejere enhver især, om de ganske har bestemt sig til at være i alle måder fornøjet med denne delingsplan som grundregel for dem at følge, hvortil de samtlig svarede ja. Og da således ingen havde noget at erindre herimod, så begærede lodsejerne, at det passerede  et lovligt tingsvidne måtte blive dem beskreven meddel.


 

2: I sagen anlagt af rådmand Bruun mod Jes Pedeersen i Billund blev af retten oplæst og afsagt følgende dom således lydende.


 

4: Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing. Paabye gav til kende, at af de forelagte debitorer har Peder Jensen i Påby, Anders Hansen i Kisbøl og Jørgen Johansen Baron afgjort og betalt. De øvrige blev påråbt, nemlig Christen Smed, Peder Nielsen og Poul Hansen af Bramdrup, Hans Pedersen af Vrå og Jakob Johnsen af Vester Nebel. Jakob Johnsen vidste ikke at være mad. Wissin de påståede 1 rdl. 8 sk. skyldig, hvilket han endog tilbød med ed at bekræfte. Paabye modsagde samme og indlod sagen under dom. 23/5.


 

5: LorentzPaabye på vegne af mad. Wissing mod Jørgen Krage i Kragehuset. Indlod sagen under dom. 9/5.


 

6: Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Stephan Hansen i Kragelund m. fl.. Gav til kende, at Stephan Hansen i Kragelund har betalt. [=> fol. 623b, AO 718] De øvrige blev påråbt, nemlig Niels Kloster og Anders Kloster. Niels Kloster tilkendetgav, at han ikke vidste, at han var mad. Wissing mere skyldig af det påstående end 3 rdl. 12 sk., hvilke han lovede at betale ved høstens tid. Anders Kloster nægtede den påstævnte fordring, da han ikke var citantinden noget skyldig. Sagen optaget til dom 23/5.


 

623b, AO 718:

7: Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Peder Fitting m.f. Peder Fitting tilkendegav, at han ikke vidste at være citantinden de påstævnte penge skyldig, men derimod sagde, at samme for mange år siden var afgjort med hendes salige mandog videre havde han ej at erindre. Paabye begærede sagen udsat i 4 uger. 23/5.


 

8: For retten mødte Lorentz Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Søren Mortensen i begge (Bække) m.fl. Søren Mortensen var mødt og tilkendegav, at han ej var mere skyldig af det påståede end alene 2 rdl. 5 mk., som han lovede at betale i høstens tid, da det øvrige forlængst var betalt. Jørgen Steffensens enke Hanne Andersdatter tilkendegiver, at hun ikke vidste nogen rede til at være lpåstævnte penge skyldig, som er så lang tid siden; hun beder derfor, at sagen mod hende som en fattig enke måtte frafaldes. Paabye indlod sagen under dom. 30/5.


 

9: Lorentz Paabye på vegne af rådmand Bruun ctr. Søren Andersen m.fl. tilkendegav, at Søren Andersen i Bække har betalt. Producerede en extrakt af de til amtmanden indgivne memorialer med derpå tagne resolutioner. Af de påråbte debitorer blev alene for Jens Jørgensen indleveret et indlæg. Knud Nielsen lod begære sagens anstand til 20/6 for imidlertid at betale de påstævnte penge til citanten. Flere af de forelagte mødte ikke. Paabye protesterede mod spå lang henstand, men påstod sagen til dom optaget. 30/5.


 

Den under nr. 2 denne tingdag anførte sag og afsagte dom lyder således:

Imellem køb- og handelsmand rådmand Knud Bruun i Kolding og selvejerbonde Jes Pedersen i Billund er sket afregning den 20. februar indeværende år, hvorefter bemeldte Jes Pedersen er bleven skyldig 77 rdl., som han skriftligt har lovet promte at betale. Men da sådant ikike er bleven efterkommet, har citanten set sig forårsaget at anlægge lovligt søgsmål imod ham for denne fordring, som både er bleven bevist og tilstået, hvorfor hermed kedes for ret, at Jes Pedersen bør betale til rådmand Bruun halvfjerde sinds tyve og syv rigsdaler lså vel som søgsmålets bekostninger skadesløst efter billig regning ...


 

1786 - 2. maj:

1786 9. maj:

Rådmand Wissings enke ctr. Iver Koed af Lejrskov m.fl. 16/5.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Jørgen Krage fra Kraghuset. Lorentz Paabye begærede dom. 6/6.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Peder Orlof m.fl. Lorentz Paabye formedelst at en del af debitorerne har lovet mindelig betaling inden kort tid, til hvilken ende han begærede sagen udsat til idag 3 uger. 30/5.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Hans Neilschous enke i Ågård med flere. Formedelst en del af debitorerne har lovet mindelig betling inden kort tid, begærede Lorentz Paabye udsættelse i 3 uger. 30/5.


 

624b, AO 720:

1786 - 16. maj:

2: For retten fremkom selvejerbonde Laurits Mogensen af Almstok på egne og øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at de alle var enige udi at ophæve fællesskabet imellem dem og til den wnsw ladet ved den kgl. landmåler deres gårdes jorder af ager, eng og hede med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begærede bemeldte Lauritz Mogensen, at tvende dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes, som kunne taxere og bonetere jorden i landinspektørens nærværelse.Hvortil retten udmeldte selvejerne Jørgen Nielsen af Bølling og Anders Riis af Vork, som til denne taxation møder efter aftens varsel af den kgl. landinspektør Bie for i hans overværelse forbemeldte forretning at foretage over bemeldte bys jorder, således soms de vil tilsvare og med ed efter loven bekræfte, haver de sig her inden retten med deres skriftlige forretning at indfinde for samme at afhjemle, når forretningen er sluttet. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende at tilstille.


 

5: Madame Wissing ctr. Iver Koed i Lejrskov. Lorentz Paaby begærede sagen opsat i 4 uger i vente af, at kontracitanterne i mindelighed skulle afgøre samme. 13/6.


 

1786 - 23. maj:

5: Lorentz Paabye på vegne af rådmand Wissings enke ctr. Peder Fitting af Østervig med flere. Forlangte endnu videre anstand i håb, at samme sag mindelig kan blive afgjort. 4/7.


 

6: Mad. sal. Wissings ctr. Stephen Hansen i Kragelund med flere. Dom blev afsagt således:

Dom: [=> fol 625] Madame sal. rådmand og købmand Michel Wissings her i Kolding har ved stævning den 9. marts d.a. saggivet Steffen Hansen af Kragelund for efter produceret revers under 9. august 1874 for 40 rdl. derpå resterendde 10 rdl. samt Niels Kloster den yngre, anders Kloster og Peder Thøgersen, alle ibd. så vel som Søre n Nissen i ... for til hende skyldig værende gæld ifølge fremlagte notarialverificeret extrakt af hendes hovedbog for bekomne købmandsvarer, hvorefter hun dog ved fuldmægtig Paabye har frafaldet søgsmålet imod bemeldte Søren Nissen, Peder Thygesen og Stephan Hansen, som i mindelighed har betalt, og derimod påstået dom over de øvrige, der spøedes bliver at følge. Niels Kloster, som efter lovdag har mødt for retten, tilstår selv af den påståede gæld 4 rdl. 1 mk. 12 sk. alele at være skyldig 3 rdl. 12 sk., hvilke han har lovet at betale, og da den er gjort i året 1764 følgelig forældet, kan han ikke blive pligtig at betale mee end, hvad han godvillig har forbunden sig til. Derimod nægter Anders Kloster ved sin personlige møde at være citantinden den påstævnte fordring 2 rdl. 4 mk. skyldig, hvilken han og bør fritages for at betale, blot fordi den ifølge loven er forældet, da han i året 1764 den 27. januar skal være bleven samme skyldig til hør og jern. Thi kendes for ret, når Niels Kloster den yngre i Kragelund betaler til madame sal. Wissings 3 rdl. 12 sk., siger tre rdl. 12 sk., og i processens omkostninger en rigsdaler 64 sk., bør han for videre tiltale fri at være. Anders Kloster ibd. frikendes herved for bemeldte mad. sal. Wissings tiltale i denne sag; alt at efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse.


 

625:

7: I sagen anlagt af mad. sal. Wissings i Kolding mod Christen Smed i Bramdrup m.f. blev afsagt dom således lydende:

Dom: Ved stævning af 9. marts d.a. har madame sal. rådmand og købmand Michel Wissings enke her i byen saggivet Christen Smed i Bramdrup, Peder Nielsen og Poul Hansen ibidem, Peder Jensen i Påby, Jørgen Johansen i Risbøl, Anders Andersen i Vrå, Knud Jakobsen i Egholt og Jakob Joensen i Nebel for skyldig værende penge til hendes salig mand for bekomne købmandsvarer efter fremlagt notarialverificeret extrakt af hendes autoriserede købmandsbog; men da hun ved fuldmægtig Lorentz Paabye inden retten har frafaldet søgsmålet imod bemeldte Knud Jakobsen, Peder Jensen, Anders Hansen og Jørgen Johansen, så bliver dom at afsige blot over deøvrige. Disse er både lovlig indstævnede og lovdagede, hvoraf dog alene mødte fornævnte Jakob Joensen, der benægtede at være den påstævnte 1 rdl. 8 sk., hvilket han og bør være fri for at betale, da fordringen efter loven er forældet. Derimod er de andre ganske udeblevne og således stiltiende tilstået og samtykket den forstævnte gæld og dens betaling, efterdi de ej imod samme har gjort eller ladet gøre nogen indsigelse. Da det nu desuden er at formode, at de i rette tid er bleven affordret betaling, men ej indfunden sig dermed, så kendes for ret, at de til madam sal. Wissings bør betale, hvad de er hende skyldige ifølge benævnte fremlagte notarialextrakt af 28. marts sidstl., nemlig Christen Smed 5 mk., Peder Nielsen 3 rdl. 4 sk., Poul Hansen 2 rdl. 2 mk. og Hans Pedersen 1 rdl. 4 mk og 8 sk., samt hver for sig i processens forårsagede omkostninger en rdl., der ialt er 4 rdl., som efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under exekution. Hvorimod Jakob Joensen hermed frikendes for hendes tiltale i denne sag.


1786 - 30. maj:

625b, AO 722:

Efter rettens udmeldelse indfandt sig selvejerbønderne Jørgen Nielsen af Bølling og Anders Riis af Vork, som nedlagde i retten den af dem efter bedste skønnende forrettede taxationsforretning over Almstok bys mark til udskiftning og fælleskabs ophævelse foretaget i overværelse af den kgl. landinspektør Bie, som derfor med dem har underskrevet forretningen. Men førend de afhjemlede samme med lovens ed, påråbte retten lodsejerne af Almstok for at tage deres erklæring, om de har noget at erindre imod denne taxation, og som ingen af lodsejerne meldte sig med eringdring imod den fremlagte og oplæste taxationsforretning, så afhjemlede bemeldte Jørgen Nielsen og Anders Riis den fremlate forretning med lovens ed.


 

For ... Andersen af Seest og Nis Poulsen ibidem mødte oberretsprokurator rådmand Bahnsen af Kolding og producerede en stæbvning til tingsvidneførelse imod Christen Hansen, Jesper Laursen, Nicolai Pedersen og Jeppe Outhsen, alle af Vonsild. Begærede vidner til forhør: Peder Olesen og Jep Nissen a Seest. Bahnsen producerede sine spørgsmål.

  1. begge vidner svarede ensstemmigt ja.
  2. 2 stykker på den ene vogn, hvoraf ingen af stokkene var større, end een kunne bære.
  3. Christen Hansen og Nikolai Pedersen tog begge vogne med heste på bemeldte Paghs skovskifte nærmest ved hans nabo tilhørende på Seest skov rettighed og bragte samme til Vonslid, da vidnerne måtte forlade dem og gå hjem, der ej kunne afværge sådant, men Jesper Laugesen og Jeppe Outhesen så de ikke at være til stede.
  4. svarede ensstemmigt ja.
  5. da benævnte 2 mænd, Christen Hansen og Nicolai Pedersen, begge af Vonsild, havde ... taget bemeldte 2 bespændte vogne, betjente de sig af en vej lidet større end en gangsti og med magt og slog på hestene, jagede heste og vogn igennem Seest skelgærde ind på Vonsild rettighed for at bruge samme til Vonsild, som og skete.
  6. det kunne vidnerne ikke bestemme med nogen vished, men så vidt de erindrede sig, kørte de til skoven om morgenen kl. 9 om formiddagen, og omtrent kl. 11 om aftenen kom heste og vogne først tilbage til Seest, men ved hvem tilbagekørslen skete, så vidnerne ikke, da det var mørkt.

De saggivne var ikke mødte. Bahnsen begærede det passerede sluttet og i tingsvidneform beskreven meddelt.


 

I sagen mad. sal. rådmand Wissings enke og Thomas Jørgensens enke mødte Paabye og bærede sagen udsat i 4 uger til d. 27/6.


 

Rådmand Wissings enke ctr. Hans Nejenschous enke. 27/6.


 

Rådmand Bruun ctr. Jens Jørgensen i Vestervig. 27/6.


 

626:

For retten fremstod smeden Jens Iversenaf Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at besvare (besværge?), det de 120 stk. høleer og de 50 stk. hakkelsjern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Koldinghus amt i Jylland, hvilket retten tillod. Edsaflæggelse. Tingsvidne.


 

For Jep Christensen(?) af Lunderskov mødte rådmand Diechman og producerede stævning mod Niels Lauritsen af Hjarup tilligemed kautionister og selvskyldnere Christen Buch og Niels Jepsen ibidem. Fremlagde en købekontrakt med afskrift på stemplet papir. Indlod sagen under dom. De indstævnte var ikke mødt; blev lovdaget til 13/6.


Den forhen i tilførte sag denne tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Citantinden afg. rådmand og købmand Michel Wissings enke har ved stævnemål den 9. marts d.a. sagsøgt Søren Mortensen, Jørgen Stephansen af Bække, Peder Møller i Asbo, Niels Closter den ældre i Kragelund og Christen Jensen i Spjarup for tilgodehavende penge efter hendes købmands-hovedbog for bekomne varer, således som den under sagen fremlagte notaralextrakt nærmere beviser. Men da hendes fuldmægtig Paabye inden retten har undtaget bemeldte Niels Kloster og Christen Jensen fra sin påstand, bliver dom at afsige alene over de øvrige indstævnte. Søren Mortensen siger, at han ikke var citanteninden mere skyldig af de påstævnte 4 rdl. 1 mk.  end 2 rdl. 5 mk., hvilke han er villig at betale hende, og siden fordringen er forældet, kan han ikke tilpligtes at præstere videre end, hvad han godvilligt har tilstået. Hvad dderimod den indvarslede(?) Jørgen Steffensen angår, da har hans enke Hanne Andersdatter tilkendegivet, at hun ikke vidste at være de fordrede 7 rdl. 1 mk. skyldig, og således nægter gælden; sådan er hende heller ikke modsagt, ligesom det og ej lovlig er bevist, at citantinden har iagttaget lovens 5. bogs 14. kap. 52 og 53 art., hvorfor denne indstævnte på grund heraf bliver at frikendes for tiltale i nærværende sag. Derimod er fornævnte Peder Møller både lovligt stævnet og lovdaget, men ej mødt eller ladet møde, hvorved han stiltiende har tilstået og samtykket fordringen 3 rdl. 1 mk. 12 sk. og dens betaling. Da det nu desuden er at formode, han i rete tid derfor har været krævet, men af modvillighed udebleven, så kan han ikke undgå samme at betale. Thi kendes for ret: Når fornævnte Søren Mortensen til citantinden sal. rådmand Wissings enke betaler 2 rdl. 5 mk. og i processens omkostninger 2 rdl.,bør han for hendes videre tiltale fri at være. Dernæst bør Peder Møller i Asbo beale til hende, neml. citantinden, de påstævnte 3 rdl. 28 sk. samt i søgsmålets omkostning 2 rdl.; hvorimod Jørgen Steffensen eller hans enke frikendes for hendes tiltale i dnene sag, alt at efterkolmmes inden 15 dage ...


 

Spørgsmål:

  1. Om vidnet er bekendt, at Hans Andersen og Nis Poulsen af Seest for nogen tid siden i foråret udlånte hver 2 heste og en vogn til en husmand ibd. for at hente 2 læs træ fra Niels Paghs skovhave i Seest skov under Koldinghus amt.
  2. Om der på ommeldte vogn blev læsset noget træ.
  3. Om de saggivne Christen Hansen, Jesper Laursen, Nicolaj Pedersen og Jep Anthesen, alle af Vonsild, voldeligen tog(?) bem.te heste og vogne i forbemeldte Niels Paghs [=> fol. 626b, AO 724] eller nabos skovhave i Seest skov, kørte og bragte samme til Vonsild.
  4. Om vidnet ved, at de, som kørte vognene fra Seest til bemeldte skovhave, måtte forlade samme på ommeldte sted formedelst den voldsom omgang, som dermed skete.
  5. Om bemeldte fire mænd brækkede hul på Niels Paghs skovhave dige eller gærde for at køre hestene og vognene til Vonsild.
  6. Hvor længe bem.te fire mænd beholdt ommeldte heste og vogne i deres voldsomme værge.
    Flere spørgsmål forbeholdes, om anledning dertil gives.
    Kolding, d. 30. maj 1786. H.C. Bahnsen.

 


 

626b, AO 724:

1786 - 6. juni:

10: Afsagt dom i sagen anlagt af mad. rådmand Wissings enke mod Jørgen Kragh Smed i Kragelund i Anst sogn m.fl. lydende således.


 

For retten fremkom Anders Sørensen af Refsgård på egne og øvrige lodsejeres vegne, som fremstillede for retten de derfra forhen udmeldte taxationsmænd nem. Christen Daugaard af Ris og sognefogeden Jens Lauridsen af Nørre Vilstrup, som fremlagde deres skriftlige taxationsforretning om Refsgårds bys enge ... ... hvilken forretning der ikke alene af dem, men endog alle lodsejerne er underskrevet. De oplæste og sammes indhold med lovens ed bekræftede og afhjemlede, hvorefter Anders Sørensen begærede sig det passerede beskreven meddelt.


 

Den forhen tilførte sag denne tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Da indstævnte Jørgen Kragh for retten har tilstået søgsmålets rigtighed, så kendes for ret: Bemeldte Jørgen Kragh bør til citantinden betale de efter refers af 25. nov. 1783 stor 32 rdl. 1 mk. derpå resterende og skyldig værende 22 rdl. 1 mk., siger tyve og to rigsdaler een mark, samt denne processes omkostning med 3 rdl. 2 mk., siger tre rigsdaler 6to mark, tilsammen 25 rdl. 3 mk., hvilket efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige gforkyndelse under tvangsmiddel ifølge loven.


 

1786 - 13. juni:

627:

9: Læst Thønnes Thønnesens af Hjarup hans udgivne pantebrev til Hans Poulsens enke i Vonsild på 300 rdl. med 2. prioritet i debitors gård nr. 1 i Hjarup.

17: Forevist til udslettelse Mikkel Sørensens af Hjarup hans udgivne pantebrev af 19. juni 1784 på 800 rdl. efter mindelig opsigelse.


 

I sagen anlagt af Jep Christensen i Lunderskov imod Niels Lauridsen i Hjarup med kautionister Christen Buch og Niels Jepsen ibd. mødte rådmand Diechman ; [=> fol. 627b, AO 726] påstod Niels Lauridsen med kautionister tildømt at opfylde den imellem ham og citanten oprettede købekontrakt af 28/2 d.a. Niels Lauridsens kone Kirsten Hansdatter begærede på sin mands vegne sagen udsat i 14 dage. Diechman kunne ikke andet end protestere imod en forlangte anstand i så ren en sag. Retten bevilgede hende 8 dages anstand. 20/6.


 

627b, AO 726:

Mad. Wissing ctr. Iver Koed i Lejrskov. Lorentz Paabye tilkendegav, at Iver Koed havde betalt sin revers og begærede derfor ingen dom over ham, men for de øvrige begærede han dom. 18/7.


 

For retten fremkom Peder Mortensen af Nørre Urup, tømmermester, og Lambret Krasborg af Rishøj som murermester, den første af Grindsted sogn og den sidste af Hejnsvig sogn, som tilkendegav, at de ifølge rettens antagelse havde forrettet en del brandtaxationer i Grindsted og Grene sogne, hvilke de her for retten tilbød at beedige, at samme er sket efter deres bedste skønsomhed, og derunder love, at de vil foretage alle de brandtaxationer, som de herefter måtte blive kaldede til, i overensstemmelse efter deres bedste skønsomhed og efter den ed, de nu er villige at aflægge. Retten efter deres begæring modtog deres ed med oprakte fingre, efter at samme af lovbogen for dem var bleven oplæst med rettens formaning at vogte sig for mened, da de derefter fra retten blev demitteret.


 

1786-20. juni:

628:

20: Læst Lars Mogensen i Lille Almstok hans udgivne pantebrev af 3. december 1785 på 250 rdl. med første prioritet i debitors gård Skaugsgård kaldet.

628b, AO 728:

28: Læst Jens Hansen i Lunderskov og Jep Christensen i Hjarup deres med hinanden indgåede købekontrakt om et sted i Lunderskov nr. 5 hartkorn 1 td. 3 skp. 1 fjd. 2 1/4 alb., skov 1 1/4 alb.


 

I gældssagen mellem Jep Christensen i Lunderskov og Niels Lauridsen med kautionister Christen Buch og Niels Jepsen i Hjarup mødte Niels Lauridsens hustru med begge kautionister og tilkendegav for retten, at de havde håb om at få til låns den forstævnte sum mod antagelig kaution, når dem endnu måtte forundes 8 dages anstand. Uagtet at Jep Christensen, som ved retten var til stede, havde årsag til at protestere herimod, så ville han dog samtykke for denne gang i deres forlangende. 27/6.


 

For retten fremkom Jens Sørensen, Hans Olesen og Jens Madsen, alle selvejere i Tågelund by i Egtved sogn, som ejer deres gårde og ejendom med ejendoms ret og rettighed og dertil hørende herligheder uden noget derpå at hæfte til den kongelige kasse, hvilke 3 mænd eklærede, at de ifølge den tilladelse, forordningen af 23/4 1781 giver dem, har indbyrdes forenet sig om fællesskabets ophævelse imellem dem uden nogens fornærmelse og rets forkrænkelse, der alt er sket efter en skriftlig forening arf 22. maj dette år udi 2 vidners overværelse, som ligeledes her for retten er til stede, navnlig Søren Nielsen i Spjarup og Jens Hansen i Vork, hvilken forening de i retten producerede tilgemed en rigtig genpart på stemplet papir. Dernæst begærede fornævnte 3 mænd, at de 2 vitterlighedsmænd og ... måtte med lovens ed hver for sig bekræfte foreningens indhold, som de har anhørt oplæse. Og aflagde på samme Søren Nielsen og Jens Hansen lovens ed med oprakte fingre, hvorefter retten påråbte, om nogen kunne være heri at have at erindre, men ingen meldte sig. Altså blev de 2 vitterlighedsmænd fra retten demitteret. Derefter Jens Sørensen, Hans Olesen og Jens Madsen begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskreven.


 

1786 - 27. juni:

629:

629b, AO 730:

Jep Christensen af Lunderskov ctr. Niels Lauridsen med kautionister. Niels Lauridsens hustru tilkendegav, at uagtet den dem forundte anstand har det ikke været dem muligt at få penge at låne til Jep Christensen for det solgte hus og hartkorn. Det samme erklærede hans kautionister. Dom afsiges 11/7.


 

Oberretsprokurator rådmand Bahnsen foreviste amtmandens tilladelse til at føre et tingsvidne angående Kolding kirkes på Skanderup mark havende jord og ejendom, producerede stævning. Vidner påråbt. For retten var til stede sognefogeden Jens Mikkelsen af Store Anst foruden selvejer Peder Mikkelsen af Gejsing, selvejer Stephan Jepsen af Skanderup, Mikkel og Niels Pedersen ibidem, så og Ditlef Buch, Anthoni Buch og Hans Laugesen, alle ibidem. Bahnsen producerede sine quæstioner.

Sognefogeden Jens Mikkelsen:

  1. er født i Skanderup sogn og by.
  2. er 66 år gl.
  3. kan være siden året 1752, da vidnet kom til en gård i Store Anst, som er 1 liden mid derfra.
  4. er ikke bekendt, at Kolding kirke har haft nogen jords rettighed og ejendom på Skandrup marks agerland, men vel et skovskifte i Skanderup skov.
  5. Kolding kirkes skovksifte lå for sig selv en en bredde og længde strækkende sig noget på skrå fra øster til vester, og lå dette skovskifte under fælles græsning med de andre Skanderup bys skove undtagen 1 stk. i den østre ende, som var indhegnet og hvori kirken havde en andel tillige med 2 andre ... mænd.
  6. vidnet er nok bekendt, at gårdene har matrikelsnummer, men kan ikke erindre sig så nøje for hver gårds især.
  7. ja.
  8. vidnet har kendt på denne gård som fæstere og beboere 1) Poul Pedersen, 2) Mads Pedersen Landerup og 3) nuværende Jens Klafdrup. Dernæst kan vidnet erindre sig, at Poul Pedersens formand var Gregers Thomsen, som har vidnets faster til ægte.
  9. ja, såvelsom og betjente sig af skoven ... gærdselhug.
  10. allerede af vidnet besvaret, som henholdt sig dertil.
  11. længde kunne vidnet ikke bestemme, såsom han ingen mål derpå har taget, men det ligger i skoven og st... af for begge ender med andres skovskifter til Skanderup by. Derimod forklarer vidnet, at bredden heraf kunne efter hans skønne, som kan være 10 skar, et skar at regne ... for 3 alen, og således henimod 30 alen.
  12. vidnet er ikke bekendt eller af nogen har hørt, at Kolding kirke har tilhørt anden jord enten af ager og eng uden det, som han nu har forklaret, og hvorpå var i hans tid nogle små træer, som ikke kunne [=> fol. 630] agtes for noget betydeligt eller anses for stor skov.
  13. vidnet henholdt sig til forhen gjorte forklaring, at Kolding kirkes skovskifte har ikke været indhegnet for sig selv, men er beliggende imellem 2 andre ejendomsmænds indhegnede skovskifter.
  14. udskiftningen er sket, men hvad skar kan vidnet ikke erindre sig.
  15. det var passeret med udskiftningen længe efter at vidnet var kommet fra Skanderup og derfor ikke ved det omspurgte.

21: derom kunne han ikke give nogen fuldstændig besvaring.

Forinden vidnet blev demitteret, påråbtes Jens Hafdrup 3 gange, om han havde noget at ville tilspørge dette vidne, men ingen meldte sig.

Forrige selvejer Peder Mikkelsen af Gejsing:

  1. er født i Skanderup sogn og by.
  2. er 60 år og derover.
  3. over 30 år.
  4. ligesom det første vidne.
  5. ligeså i alle ord og måder.
  6. ja.
  7. ja.
  8. svarede i overensstemmelse med 1. vidne.
  9. ja.
  10. svarede, han havde herom allerede forklaet sig ved det 5. spørgsmål, hvortil han henholdt sig.
  11. ligesom første vidne.
  12. ligeledes.
  13. er dels forklaret og oplyst forhen og ellers iøvrigt besvaret ligesom 1. vidne.
  14. er bekendt, at Skanderup mark er udskiftet af fællesskabet, men kan ikke huske, i hvad år sådant skete.
  15. ligesom 1. vidne.

Bahnsen frafaldt det 21. spørgsmål til dette vidne. Retten påråbte som forhen Jens Klafdrup; han meldte sig ikke.

3. vidne, selvejer Niels Pedersen af Skanderup:

  1. er født i Lejrskov sogn, Vrå by.
  2. henimod 70 år.
  3. hvor længe vidnet har boet i Skanderup sogn og by? Svarede, henimod 10 år (40 år?).
  4. vidnet er ikke bekendt, at Kolding kirke har haft anden jords rettighed og ejendom end i Skanderup fælles skov beliggende.
  5. ligesom de tvende forhen afhørte vidner.
  6. ja.
  7. ... er den gård, som Mads Pedersen Landerup har boet og nu beboes af Jens Hafdrup, men ved ikke matrikelnummeret derpå.
  8. vidnet har kørt foruden for benævnte 2 beboere og deres formand Poul Pedersen.
  9. ja, dette er vidnet bekendt.
  10. er forhen lbesvaret og oplyst på 5. qu.
  11. kan ungefærlig være 10 skær i bredden, men længden ved vidnet ikke at bestemme, da dette skovskifte falder imellem 2 andre ejendomsmænd og har skovskifter andre tilhørende for begge ender til løster og vester.
  12. ligesom forrige vidner.
  13. har ikke anderledes været indhegnet end forhen forklaret, nemlig et lidet stykke i den østre ende imellem 2 andre lodsejere, hvoraf er bjerget ungefær 1 læs hø.
  14. vidnet er bekendt, at Skanderup mark er udskiftet af fællesskabet, men årstallet i hvad år sådant skete, kunne vidnet ikke erindre sig.
  15. gården, som nu beboes af Jens Hafdrup og forhen af de omvundne andre mænd, beholdt ved udskiftningen af Kolding kirkes omvundne skovskifte et stk. af samme grund i den østre ende til gårdens ager ejendom ... men det øvrige af fornævnte Kolding kirkes skovskifte er udi Anthoni Andersen Buchs, Hans Laugesens og Ditlef Buchs skovlodder, som nu haves indlukket under deres egne gårdes ejendomme, men vidnet er ikke bekendt, at fornævnte Mads Landerup, nu Jens  Hafdrups gård, der skal have matrikel nr. 6, derfor har fået vederlag andensteds, enten i skov, mark, eller eng.
  16. [=> fol. 630b, AO 732] det vidste vidnet ikke eller samme kunne erindre efter så mange års forløb.

17-20: er alle besvarede og derfor efter citantens forlangende forbigås.
21: Derom kunne vidnet ikke give nogen tydelig forklaring i henseende til Kolding kirkes jorders skikkelse efter det foreviste kort, men henholdt sig til den oplysning, han har givet om sammes beliggenhed i forhen værende Skanderup fælles skov og nu, at samme er indelukket under de navngivne lodder.

  1. er besvaret og oplyst og altså forbigås.
  2. nej, det vidste vidnet ikke.
  3. det vidste vidnet ikke at kunne forklare.
  4. ja, det omspurgte var vidnet bekendt.

Jens Klafdrup blev atter påråbt, var ikke mødt.

4. vidne, husmand Mikkel Pedersen af Skanderup:

  1. i Starup sogn i Ågård by.
  2. er over 60 år gl.
  3. hvor længe vidnet har været i Skanderup sogn og by? Over 50 år.
  4. svarede ligesom forrige vidne.
  5. ligeledes som forrige vidne i samme overensstemmende.
  6. har nok hørt, at de har natrikelnumre.
  7. ligesom sidste vidne.
  8. i lige måde som sidste vidne, med tillæg at have hørt, at Greis Thomsen skal have været på denne gård Tho... Pedersens formand.
  9. ja.
  10. besvaret under 5. sp.
  11. ligesom det sidste vidne og forrige vidner.
  12. i lige måde som forrige vidner.
  13. er forhen forklaret og i forhold med sidste vidne.
  14. ligeledes.
  15. i alle måder er overensstmmende i svar med sidste vidne.
  16. det vidste vidnet ikke.
  17. henholdt sig til sin forhen gjorte forklaring og kunne ikke mere tydeligt oplyse det omspurgte.
  18. do.
  19. do.
  20. do.
  21. ligesom forrige vidne.
  22. er forklaret forhen.
  23. det vidste vidnet ikke at kunne oplyse.
  24. herom er vidnet ikke bekendt.
  25. ja.

Jens Klafdrup blev påråbt.

Bahnsen frafaldt for denne sinde de øvrige stævnte vidner. 11/7.


 

630b, AO 732:

For retten mødte rådmand Wissing af Kolding på Hans Iversens(?) på Holungård(?) vegne ctr. Gyde Pedesen i Dyregård i Vamdrup sogn for 30 rdl. Håbede med Gyde Pedersens skriftlige tilståelse at have bevist fordringens rigtighed. Gyde Pedersen var ikke mødt; blev lovdaget [=> fol. 631] til 11/7.


 

631:

Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Thomas Jørgensens enke med flere begærede sagen udsat i 3 uger for imodlertid at søge sagens mindelige afgørelse. 18/7.


 

Paabye på vegne af mad. Wissing ctr. Hans M...skous enke med flere. 18/7.


 

Paabye på vegne af rådmand Bruun ctr. Jens Jørgensen m.fl. 4/7.


 

Den under nr. 2 denne tingdag anførte sag vedkommende Kolding kirkes jord lyder de i samme sag producerede spørgsmål således:

Spørgsmål til indstævnte vidner i tingsvidnesagen angående Kolding kirkes havende jord og ejendoms rettighed på Skamderup mark, såsom:

1. Til Jens Mikkelsen af Store Anst og Peder Mikkelsen af Gejsing:

  1. Hvor vidnet er født?
  2. Hvor gammel vidnet er?
  3. Hvor længe vidnet har været fra Skanderup sogn og by?
  4. Om vidnet ved, at Kolding kirke har jords rettighed og ejendom på Skanderup mark?
  5. Ved vidnet, at bemeldte Kolding kirkes jord var sær og aldskilt ... og for sig selv beliggende den tid, vidnet kendte samme, eller det da lå under fællig med andre Skanderup bys jorder?
  6. Om(?) vidnet bekendt, atg Skanderup bys gårde efter matriklen hver har sit nummer?
  7. Om vidnet kender gården nr. 6 i Skanderup by?
  8. Hvor mange fæstere og beboere vidnet har kendt på bemeldte gård nr. 6 i bemeldte Skanderup by.
  9. Om vidnet ved, at omspurgte fæstere og beboere af gård nr. 6 i Skanderup har brugt og benyttet sig af Kolding kirkes jord samt brugt og ... gården nr. 6 samme til enten på en eller anden måde?
  10. Om vidnet ved, at Kolding kirkes jord har været indhegnet for sig selv?
  11. Om vidnet da ej ved, af hvad størrelse samme var enten i omkreds eller deslige?
  12. Om Kolding kirkes jord bestod af skovtræer, store eller små, eller om det va agerjord eller engbund eller hvori eller hvoraf samme bestod og af hvad betydenhed hver del for sig.
  13. Om bemeldte Kolding kirkes jord har været indhegnet, spørges vidnet, om han ved årsagen til hegnens brøstfældighed eller ganske forfaldenhed.
  14. Om vidnet ved, at Skanderup marker udskiftet af fællesskabet og hvad år sådant skete.
  15. Om vidnet ved, om gården nr. 6 eller dens beboere beholdt Kolding kirkes jord, således som den var beliggende, eller derfor erholdt v ederlag andensteds på Skanderup mark?

2. Til de øvrige indstævnte vidner fra nr. 4 til nr. 15 inclusive igentages anførte spørgsmål til besvarelse; dernæst:

  1. Om Kolding kirkes jord, før end udskiftningen skete, blev taxeret og boniteret, og af hvem?
  2. Om Kolding kirke for sin jord og ejendoms rettighed erholdt vederlag?
  3. Hvis vedeerlaget bestod enten efter godhed i mindre(?) jord eller efter ringere(?) jord af større strækning og omkreds.
  4. Om omspurgte jord blev henlagt til ommeldte gård nr. 6 i Skanderup by særskilt eller det under gårdens øvrige jorder i fællig blev henlagt?
  5. Om vidnet ved, hvem der nu har til brug og besiddelse kirkens forrige ejede jord? [=> fol. 631b, AO 734]
  6. Om vidnet ... ... ... om Kolding kirkes jord var forhen af sådan skikkelse og dannelse som kortet udviser?
  7. Om vidnet kan forklare, da kortet viser fire afdelinger, hvem som ... ... tildelt.
  8. Om de tildelne(?) ved udskiftningen har af deres gårdes jorder givet vederlag for Kolding kirkes jord, og om sådant vederlag igen er kommen til gården nr. 6 i Skanderup by?
  9. Om vidnet ved, at gården nr. 6 i Skanderup er ved udskiftningen så fordelagtig uddelt, at Kolding kirkes jord eller vederlag derfor kan og må derunder være indbegreben, og om samme gård ikke derfor har mere herlighed og jordsmon end andre gårde i Skanderup af lige hartkorn?
  10. Om Jens Hafdrup, som er i ægteskab med Mads Landerups enke Maren Laugesdatter Høegh, bebor og er besidder af gården nr. 6 i Skanderup by?
    Yderligere spørgmsål forbeholdes, om anledning dertil skulle gives; og imidlertid begæres, at de 2 først benævnte vidner må give besvaring på foranførte 21. spørgsmål til de øvrige indstævnte vidner. Kolding d. 27. juni 1786. Bahnsen.

 


 

631, AO 734:

1786 - 4. juli:

632:

For retten fremkom af Kolding hospitals fæstetjenere gårdmand Christen Iversen, gårdmand Frederik Pedersen, gårdmand Hans Konradsen, gårdmand Christen Jensen, 2 halvgårdmænd Peder Strangesen og Peder Hansen samt gårdmand Knud Rasmussen, alle af Almind sogn og by, som samtlig beklagelig androg, at der ved en ulykkelig opkommen ildebrand der i byen sidstleden 14. juni, som belgyndte udi husmanden Jens Hansens hus på en tid af dagen [=> fol. 632b, AO 736] ud på eftermiddagen, da han og hustru ikke var hjemme, og de, nemlig fæstebønderne, var i markarbejde, ved hvilken ildebrand deres fæstegårdes bygninger ganske og aldeles er bleven afbrændt og lagt i aske undtagen Knud Rasmussens gård, hvoraf de 3 længer blev sparet af ilden, men ladehuset, som bestod af 14 fag bindingsværk, afbræmdte således, at intet er bleven tilovers, som kan sættes i bygning. De hastede alle fra marken af, da de blev vitterlig om ilden i Almind by for at komme til hjælp med redning og at søge ilden dæmpet, men den stærke tørre og blæsende østenvind forårsagede ildens hastig tagende overhånd, så det ikke var muligt at disse antændte gårde og steder kunne blive slukket, men ved anstaltning og tilstødende hjælp fra andre byer blev kirken, skolen og de øvrige hospitalet tilhørende gårde og huse sparet af denne ulykkelige ild. De beklager hernæst at have mistet den største del af deres indbo samt vogn og vognredskaber med videre, så de er udsatte for en sørgelig tilstand. De tilkendegav, som og blev bevist, at de er lige i hartkorn, så at hver af disse mænds gårde står for hartkorn ager og eng 5 tdr. 3 fjd. 2 alb., dog således at Peder Strangesen og Peder Hansen er halvgårdsmænd og hver har det halve hartkorn af fornævnte 5 tdr. 3 fjd. 2 alb., og Knud Rasmussens afbrændte ladegårdsbygning kan være at anse for en fjerdepart imod den stående bygning. - Til alt sådant at bevise fremstillede de for retten 3 dannemænd, Hans Buk, Søren Grøn og Christen Nielsen, alle af Almind by, for hvem retten oplæste det i protokollen indførte om fornævnte ildebrand og derved forårsagede skade, hvilket de alle indstemmende tilstod at medføre sandhed og sådant hver for sig bekræftede med lovens ed.- Hospitalsforstander hr. Hadberg var nærværende ved retten og tilkendegav, at han den 9. juni sidstleden har gjort sig bekendt om de afbrændte gårdes bygningers beskaffenhed, før end samme blev afbrændt, og ved erfarne mænd, som ligeledes ... ... har kladet holde en taxationsforretning over såvel de forhen stående bygningers fag hus som sammes værdi, hvilken forretning forstanderen producerede og begærede for de mødende mænd, Jochum Evald, Søren Christensen Grøn, Hans Madsen Buch og Christen Nielsen oplæst og deres tilståelse derom taget samt derefter af retten påtegnet og vedhæftet det agtende tingsvidne, hvilket skete, da de 4 mænd offentligt derom for retten gav deres tilståelse, at den skete taxation var efter deres vidende og skønsomhed på billigste måde forrettet. Efter sådan given forklaring og vidnesbyrd aftrædede de fra retten, og hr. forstander Hadberg begærede det passerede i et lovligt tingsvidne beskreven meddelt. Som retten bevilgedel


 

632b, AO 736:

For retten fremkom selvejerbøndene, nemlig gårdmand Peder Joensen, Mikkel Jessen og hans fæster Jep (Jens?) Orlof samt selvejerhusmand Jens Hansen, alle af Almind sogn og by, som samtlige beklagelig androg, at der ved en ulykkelig opkommen ildebrand der i byen sidstleden 14. juni, som begyndte i selvejerhusmand Jens Hansens hus på en tid af dagen ud på eftermiddagen, da han og hustru ikke var hjemme og de alle var i markarbejde ved tørvemose og jorddigers gravning med videre, ved hvilken ulykkelig ildebrand deres selvejergårde og huse ganske og aldeles er bleven afbrændt og lagt i aske, således at intet er blevet til overs, som kan sættes i bygning, men består i nogle få sluttede brande. De hastede alle fra marken af, da de blev vitterlig om ilden i Almind by for at komme til hjælp med redning og at søge ilden dæmpet, men den stærke tørre og blæsende østenvind forårsagede ildens hastig tagende overhånd, så det ikke var muligt, at disse antændte gårde og steder kunne blive slukket, men ved anstalterne og tilstødende hjælp fra andre byer blev kirken, skolen og en del gårde og huse sparet for denne ulykke. - De beklagede dernæst at have mistet den vigtigste og største del af deres indbo samt vogne og vognredskaber med videre, så de er udsat for en sørgelig tilstand. Videre tilkendegav Peder Jensen, at hans selvejergård står for nye matrikels hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 alb. Mikkel Jensens gård ibd. for hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp., hvoraf hans hidentil (hidindtil?) havende fæster Jep Orlov har brugt den halve hartkorn 2 tdr. 5 skp., ... til husmand Jens Hansens hus er intet hartkorn. - Til alt sådant at bevise fremstillede de for retten 3 dannemænd, nemlig Hans Buk, Søren Grøn og Christen Nielsen, alle af Almind by, for hvem retten oplæste det i protokollen tilførte om fornævnte ulykkelige ildebrand og derved forårsagede totalskade, hvilket disse mænd ensstemmende tilstod at medføre sandhed i alle måder og sådant hver for sig med lovens ed og oprakte fingre bekræftede, hvorpå de fra retten blev demitteret og det passerede i lovlig tingsvidne rekvirenterne at blive meddelt.


 

For retten fremkom selvejergårdmand Jep Thuesen af Bramdrup sogn og by, som beklagelig androg, at der den 24. juni sidstleden om morgenen imellem kl. 4 a 5 slet opkom i hans selvejergård i salshuset 3 fag fra skorstenen af en så hæftig ild, at hele gården formedelst den stærke, tørre og østlige vind under eet blev antændt, hvilket skete i hans fraværelse, da han havde været til Horsens marked, og tog ilden så stærk overhånd, at al redningshjælp var forgæves, og at hans ganske indbo blev af ilden fortæret, men efter de ... anstalter fik ilden ikke magt at omgribe sig videre i byen. Bemeldte Jep Thuesen er så meget mere [=> fol. 633] beklagelig, som at han har mange små uopfødte børn. Han anmeldte og beviseliggjorde, at hans gård står for nye matrikel hartkorn ager og eng 4 tdr-. 2 fjd. og skovskyld 1 fjd. 2 alb. - Til ellers at beviseliggøre foranførte ulykkeligt opkomlne ildebrand forommeldte 24. juni sidstleden fremstillede bemeldte Jep Thuesen 3 dannemænd af Bramdrup, nemlig Lauge Poulsen, Jep Maug og Hans Christensen, alle selvejere der af byen, for hvem retten oplæste det i protokollen tilførte om fornævnte ildebrand hos selvejer Jep Thuesen og derved forårsagede totalskade, hvilken disse mænd ensstemmlig tilstod at medføre sandhed i alle måder, med tillæg at de ikke vidste nogen årsag til den opkomne ild, da samme ild opstod på et for dem udventende (uventet?) sted i huset, hvor ingen ild behandles. Sådant vidnesbyrd blev af enhver for sig med lovens ed bekræftet, hvorefter de fra retten blev demitteret, og Jep Thuesen begærede det passerede i lovligt tingsvidne beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

633:

For retten fremkom selvejergårdmand Peder hansen i Roved (Rådvad) by, Harte sogn, som beklagelig androg, at der den 24. juni sidstleden om formiddagen imellem 7 a 8 slet opkom i hans selvejergård i hans salshus en så hæftig ild, at hene gårde n folrmedelst den stærke, tørre og østlige blæsende vind under eet blev antændt og tog så stærk overhånd, at al redningshjælp var forgæves, hvorved endog den vigtigste del af hans indbo blev lagt i aske; men efter de føjede anstalter fik ilden ikke magt at omgribe sig videre i byen. Bemeldte Peder Hansen anmeldte og beviseliggjorde, at gårdens hartkorn består af ager og eng 3 tdr. 6 skp. 2 fjd. 1 alb. og skovskyld 2 alb. - Til ellers sådant at bevise såvelsom at gårdens ganske bygning bestående i 4 længer aldeles afbrændte uden at noget er blevet til overs, som kan tjene til bygningshjælp, fremstillede han 2 dannemænd, Laurits Lauritsen og Hans Pedersen, begge gårdbeboere i fornævnte Rodevad by, for hvem retten oplæste det i protokollen tilførte om berørte ildebrand hos Peder Hansen ibd. og derved forårsagede totalskade, hvilket disse mænd ensstemmlig tilstod at medføre sandhed i alle måder, med tillæg at de ej vidste nogen årsag til den opkomne ild, såsom de var i markarbejde. Sådan vidnesbyrd blev af enhver for sig med lovens ed bekræftet, hvorefter de fra retten blev demitteret, og Peder Hansen begærede det passerede i lovlig tingsvidne beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

Mad. Wissing ctr. Peder Fitting med flere for boggæld. Ingen mødte. Sagen optaget til dom. 25/7.


 

Købmand rådmand Bruun ctr. Jens Jørgensen af Vestervig med flere. Rådmand Bruun tilkendegav, at Jens Jørgensen har tilfredsstillet ham og altså ikke forlanges dom over denne debitor. Dom d. 25/7.


 

1786 - 11. juli:

633b, AO 738:

634:

For retten mødtge rådmand Diechman af Kolding på Jep Christensens vegne af Lunderskov og erklærede, at den af Jep Christensen anlagte sag imod Niels Lauritsen i Hjarup og kautionister nu i mindelighed var afgjort.


 

Sagen angående Kolding kirkes jord i Skanderup by. Bahnsen producerede en forteglense over de i retten fremlagte dokuemnter. Begærede tingsvidnet sluttetn og beskrevet.


 

Lars Jensen i Bredal og Thonne Sørensen i Hunnekiær lod møde i sag mod Thor Madsen i Ferup for skyldig værende 299 rdl. efter revers. Producerede Thor Madsens bevis af 30. april d.a., hvorefter han er skyldig de 299 rdl. til Lars Jensen i Bredan og Thønne ... . Thor Madsen lod begære 14 dages anstand for imidlertid at se sagen mindeligt afgjort. 25/7.


 

Hans Iversen i Holmegård ctr. Gyde Pedersen på Dyregård. Sagen blev påråbt, men ingen mødte imod lovtid før end retten blev ophævet blev deklareret at sagen i mindelighed var afgjort.


 

1786 - 18. juli:

3: Læst Hans Andersens i Vorbasse hans udgivne skøde til Christen Nielsen på sin gård ibidem af hartkorn 3 tdr. 3 skp. og foruden købekontrakt.

4: Forevist med lovlig opsigelse Jeppe Christensen i Hjarup hans udgivne pantebrev på 100 rdl. til udslettelse af pantebogen.


 

634b, AO 740:

635:

Selvejerbonden Søren Lauridsen af Austrup(?) på egne og øvrige bymænds vegne bad udmeldt to mænd af herrederne til at taxere og bonitere deres jord med henblik på udskiftning. Udmeldt blev selvejerbønderne Anders Nielsen Riis(?) i Vork og Jørgen Nielsen i Bølling. De skal taxere Ejstrup bys jorder.


 

I sagen imellem mad. sal. Wissings og Anders Pedersen Smed i Spjarup m.f. blev af retten oplæst og afsagt følgende dom sålydende.


 

636:

For Zakarias Jensen i Enemærkehus på Gesten mark mødte rådmand Wissing af Kolding med stævning ctr. Jeppe Christensen Bølling i Nørreberg på Hejnsvig mark og Søren Christensen i Borlev. Begærede vidner afhørt: Peder Pedersen i Hejnsvig, Jens Christensen ibidem, Jakob Bertelsen i Katrinebjerg og Hans Jensen i Norborg. Ingen af dem var mødt, forelagt til d. 1/8.


 

For retten fremkom rådmand Diechman af Kolding på Peder Rasmussen Lisses(?) vegne af Stuby. Stævning ctr. Laurids Jakobsen og kautionister. Fremlagde panteforskrivning af Lars Jakobsen i Mejsling på 800 rdl. til Peder Rasmussen Ligte(?) i Stuby tilligemed den passerede opsigelse. Indlod sagen under dom. [=> fol. 635b, AO 742] - For retten fremkom Jens Christensen af Ollerup, som havde anhørt den over ham gjorte påstand og måtte forundre sig over, at nogle kunne have været så dristig at misbruge hans navn og underskrive en af Laurids Jakobsen i Mejsling på 800 rdl. som kautionist og selvskyldner; men da han aldrig har været vidende om sådant, henholder han sig til den af ham på stævningen gjorte benægtelse og påstand samt ærbødigst fremlagde sin til amtets høje øvrighed indgivne klage over Lars Jakobsen i Mejsling. - Diechman havde anhørt det af Jens Christensen tilførte og fremlagde ... at retten intet ville agte på samme, da Diechman henholdt sig til sin nedlagte påstand som overensstemmende med lovens 5. bogs 1. kap. 6. art. og således indlod sagen under dom. - Jens Christensen af Ollerup, som havde anhørt den om ham gjorte påstand, erklærede, at han med frelst og uskadt samvittighed kunne befri sig med lovens ed, at han i den forstævnte kaution enten som kautionist eller selvskyldner for Laurids Jakobsen af Mejsling, ikke heller givet ham eller nogen frihed til at skrive hans navn, hvortil han endnu lagde, at derom aldrig har været talt med ham hverken af fornævnte Laurids Jakobsen eller nogen på hans vegne, så denne omgangsmåde er lovstridig og strafværdig, som han forventede af retten bliver anset, og at han blev frifunden samt tilkendt erstatning for ibragte rejser og omkostninger. - Retten påråbte den saggivne Lars Jakobsen og kautionist Peder Bertelsen, hvoraf den sidst navngivne alene var mødt og poå rettens tilspørgende tilstod at have underskrevet det producerede obligation på summa 800 rdl. som kautionist og selvskyldner, men forklarede derhos, at Jens Christensens navn fandtes skrevet på obligationen, uden at han personlig var til stede for at underskrive med Peder Bertelsen. Den udeblevne Lars Jakobsen blev lovdaget til 1. august.


 

635b, AO 742:

Mad. Wissing ctr. Hans Neinschaus enke i Ågård. Paabye begærede dom. 8/8.


 

Mad. Wissing ctr. Thomas Jørgensens enke m.f.. Paabye begærede dom. 8/8.


 

For retten fremkom selvejerbonden Jens Poulsen af Bølling med stævning ctr. Jens Haar og tjenestekarl Jørgen i Bølling(?) for skovhug på citantens skovskifte. Producerede en fra Hans Pedersen og Lars Madsen i Bølling udstedt attest, som han begærede for de indstævnte vidner måtte oplæses og af dem beediges [=> fol. 636] Hans Pedersen og Lars Madsen bekræftede, at attesten forholder sig således i sandhed. Jens Pedersen producerede sine spørgsmål.

  1. vidnerne svarede ensstemmig nej, ikke anderledes end hvad de nu ved de ... er bleven vist.
  2. efter omvisning såvel af Jens Haar som Jens Poulsen er de forstævnte ege og bøge hugget på Jens Poulsens skovskifte.
  3. ja, forholdt sig som omspurgt.
  4. ja.

Før end vidnerne blev demitteret, fremkom husmanden Klaus Nielsen af Bølling med et af Jens Haar forfattet indlæg, hvori han ganske benægter og modsiger det forstævnte. Efter dette indlæg begærede Jens Haar, at vidnerne måtte blive tilspurgt, om de har hørt og set, at han selv har hugget eller ved, at hans folk hugge noget slags træ fra Jens Poulsen, hvortil vidnerne svarede nej, sådant havde de hverken hørt eller set. 8/8.


 

636:

Den denne tingdag foran under nr. 1(?) afsagte dom lyder således:

Ved stævning under 9. marts d.a. har mad. sal. rådmand Wissings enke saggivet Iver Koed af Lejrskov for 14 rdl, Anders Pedersen Smed i ... for 4 rdl. og Jens Joensen i vork for 2 rdl., hvilke penge hun dels efter revers og dels ifølge verificeret extrakt af hendes købmandshovedbog ... ... skal have til gode, og dernæst påstor disse mænd ved dom ... hver for sig at betale den forstævnte gæld m.v. Citantinden har derefter inden retten den 3. juni sidstleden ved fuldmægtig Paabye frafaldet søgsmålet og sin påstand imod Iver Koed, som i mindelighed skal have rettet for sig, hvorfor og ingen dom over ham bliver at afsige. Men hvad angår Anders Pedersen, da siden han tilstår fordringens rigtighed, bør han og betale samme, som han ej heller kendes uvillig til. Herimod har Jens Joensen den 11. april sidstl. erklæret, at han ikke vidste at være de forstævnte 2 rdl. skyldig for hør, men om hans afdøde kone kan have fået disse varer, derom kunne han ikke give oplysning, ej heller vidste han, at derom var sket krav i skiftet efter hende, hvis skiftebrev han har lovet i retten at fremvise, men ej er sket. Da han således ikke har kunnet nægte at være disse 2 rdl. skyldig, han ej heller er fremkommen med nogen kvittering derfor, bliver hermed kendt for ret: Anders Pedersen Smed i Spjarup bør til citantinden madame sal. rådmand Wissings enke de påstævnte 4 rdl., så bør Jens Joensen betale til hende de forstævnte 2 rdl. samt hver for sig erstatte hende denne sags omkostninger med 2 rdl., hvilket efter (etc.).


 

De i næststående sag producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til vidnerne Hans Pedersen og Lars Madsen af Bølling:

  1. Om vidnerne ikke kender skellet mellem Jens Haar og Jens Poulsens skovskifte ... kaldet, som for nogle år siden imellem dem selv ved mænds overværelse er bleven sat.
  2. Om ikke Jens Haar er gået over dette skel og ind på Jens Poulsens skovskifte [=> fol. 636b, AO 744] og ... hugget ... ... de i vidnernes under 5. maj ... attest ommeldte ... ... ...
  3. Om ikke Jens Haar selv for vidnerne har tilstået, at denne hans fornærmelse mod Jens Poulsen og derfor tilbudet at give ham nogen ... vederlag.
  4. Om ikke Jens Haars tjenestekarl Jørgen Pedersen for vidnerne har tilstået, at hans husbond har vist ham skellet, hvorefter han skulle hugge, og derfor ikke troede at have hugget Jens Poulsen for nær.
    Bølling, den 18. juni 1786, Jens Poulsen.

 


 

636b, AO 744:

1786 - 25. juli:

637:

637b, AO 746:

52: Afsagt dom i sagen anlagt af mad. sal. Wissings enke mod Peder Fitting i Østervig med flere lydende således.


 

53: Afsagt dom i sagen anlagt af rådmand Bruun mod Jens Jørgensen, forhen i Vestervig, med flere lydende således.


 

Efter rettens udmeldelse den 18. juli indfandt sig Anders Riis af Vork og Jørgen Nielsen af Bølling med tasationsforretning over Austrup bys jorder til udskiftning i overværelse af landindspektør Bies fuldmægtig sr. Hansen. Før afhjemlingen mødte lodsejerne Søren Lauridsen, Mads Nielsen og Jep Nielsen af fornævnte Oustrup by for at tage deres erklæring, om de har noget at erindre imod det skete taxation, hvorom disse mænd ellers på den producerede forretning har givet påtegning under deres hænder at være dermed fornøjet. Ifølge rettens påråb møådte ingen af disse mænd eller nogen på deres vegne med nogen erindring, og altså modtog retten de tvende mænds edelige afhjemling. Tingsvidne.


 

Sagen Lars Jensen i Bredal og Tonnes Sørensen i Hunnekiær ctr. Thor Madsen i Ferup for skyldig værende [=> fol. 638] 299 rdl. Thor Madsen eller nogen på hans vegne mødte ikke med bevis for sagens mindelige afgørelse. Dom 22/8.


 

Den under nr. 53 denne tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Ved stævning af 11. marts d.a. har købmand rådmandKnud Bruun sagsøgt Jens Jørgensen, forhen i Vestervig, for 3 rdl. 2 mk., Søren Andersen i Bække for 3 rdl. 2 mk. 8 sk., Knud Nielsen af Vester Gesten for 4 rdl., Steffen Christensen af Rugsted Høede(?) for 2 rdl. 1 mk. l7 sk., Poul Hansen af Bramdrup for 6 rdl. 3 mk. 12 sk., som disse efter fremlagt verificeret extrakt af købmandshovedboge skulle være ham skyldige m.v. Derefter har citanten under sagen frafaldet søgsmål og doms afsigelse, for så vidt Søren Andersen og Jens Jørgensen angik,  og derimod påstået dom over de øvrige. Da nu Steffen Christensen og Poul Hansen efter lovlig indstævning ej er mødt og Knud Nielsen har tilstået den pålstævnte fordring, så kendes for ret, at de indstævnte bør betale til rådmand Bruun, neml. Steffen Christensen 2 rdl. 1 mk. 7 sk., siger 2 rdl. 1 mk. 7 sk., Poul Hansen 6 rdl. 3 mk. 12 sk., Knud Nielsen 4 rdl. samt hver for sig i processens omkostning 2 rdl. ...


 

Den under nr. 52 denne tingdag afsagte og tilførte dom er sålydende:

Dom: Citantinden madame sal. rådmand Wissings enke har med stævning af 9. marts d.a. saggivet Peder Fitting i Østervig for 7 rdl. 4 mk, Niels Hansen i Fitting for 6 rdl. 3 mk., Lars Smed af Røyberg (Rygbjerg) for 3 rdl. 2 mk. og Mads Pedersen i Vork for 3 rdl. 2 mk., som disse efter fremlagt verificeret extrakt af hendes købmandsbog skulle være hende skyldige og ved fuldmægtig påstået samme med sagens omkostninger af de skyldige betalt, da derved er undtaget fornævnte Lars Smed, imod hvem søgsmålet er frafaldet. Bemeldte Niels Hansen tilstår i sit indlæg af 27. marts sidstl. at have handlet med sal. købmand rådmand Wissing, han fralgår ikke at have bekommet de varer, for hvis betaling han er saggivet, men benægter aqt være dem skyldig som forlængst betalt, dog uden at bevise sådant med kvittering eller på anden lovlig måde. Mads Pedersen af lVork har derimod ved sin søn Peder Madsen blot erklæret ikke at være citantinden noget skyldig, men ikke modsagt at have fået de påstævnte købmandsvarer eller fremkommen med kvittering for sammes betaling, hvorfor også disse 2 mænd ikke kann undgå at betale den forstævnte gæld. Men hvad derimod Peder Fitting angår, da siden han har erklæret, at den påstævnte fordring for mange år siden var afgjort, hvortil kommer, at samme desuden er forældet, neml. fra 1758, 1759 og 1760, kan han ikke tilpligtes at betale den. Thi kender for ret: Niels Jørgensen bør betale til citantinden madame sal. Wissings de forstævnte 6 rdl. 3 mk., siger 6 rdl. 3 mk.. Ligeledes bør Mads Pedersen til hende betale 3 rdl. 2 mk., siger 3. rdl. og 2 mk. samt hver for sig i processens omkostninger 2 rdl. ... ...


 

1786 - 1. august:

2: Læst Mikkel Sørensen i Hjarup hans udgivne skøde til Jep Jensen ibidem på 3 skp. 3 fjd. 1 3/4 alb. hartkorn.

3: Læst Jep Jensen i Hjarup hans udgivne pantebrev til Jens Wissing i Kolding på kapital 190 rdl. med prioritet i ovenmeldte. [=> fol. 638b, AO 748]

4: Læst Mikkel Sørensen i Hjarup hans udgivne skøde til Poul Jensen ibidem på 1 skp. 2 fjd. 2½ alb.

5: Læst Poul Jensens i Hjarup hans udgivne pantebrev på 495 rdl. med prioritet i ovenmeldte med videre til Jens Wissing.

6: Læst Mikkel Sørensen i Hjarup hans udgivne pantebrev på 152 rdl. med første prioritet i nr. 5 ibidem.

8: Læst Christen Nielsen i Vorbasse hans udgivne pantebrev på 200 rdl. med prioritet i 3 td. 3 skp. hartkorn.


 

638b, AO 748:

For retten mødte rådmand Diechman af Kolding for Peder Rasmussen Lyse(?) af Stuby(?) mod Laurids Jakobsen i Mejsling med kautionister og selvskyldnere med forelæggelse. Indstævnte Lars Jakobsen lod møde ved sin broder Christen Jakobsen og havde intet imod sagens optagelse til doms. 15/8.


 

Zakarias Jensen i Enemærkehus ctr. Jakob Christensen Bølling i Nørreborg og Søren Christensen i Bøl... Rådmand Wissing på den førstes vegne begærede vidner afhørt; producerede sine spørgsmål. Vidnerne er Peder Pedersen, Jens Christensen, Jakob Bertelsen og Hans Jensen.

Peder Pedersen og Jens Christensen: [=> fol. 639]

  1. svarede ensstemmig nej, det havde de ikke hørt.
  2. Zakarias Jensen svarede, han betalte ingen penge, før ...når han fik lovformelig skøde derpå.
  3. De begyndte straks med omspurgte forretning, og derom var indstævnte lige delagtige.
  4. de så, at noget af det opskrevne og vurderede blev staks bortført af huset til nabohuset, men køerne blev ej bortført, så længe vidnerne var til stede.
  5. derom vidste de intet.
  6. så vidt de ved, blev der intet videre tilbage end omspurgte.
  7. det vidste vidnerne ikke.
  8. vidste ikke andet end hørt sige, at den ene ko var i Borlev hos en ustævnet mand og den anden hos Jeppe Christensen Bølling.
  9. det så de ikke og vidste ej desårsag ved (hvad) samme vejede.

I anledning af 1. hovedquæstions besvaring begærede Wissing følgende 10. quæstion vidnerne til besvaring foreholdt: Hvad var vidnernes ærinde til Zakarias Jensen, og efter hvis begæring mødte de i hans hus den 6. juni sidstl. - Vidnerne svarede, Søren Christensen kom om til vidnerne på sin broders og egne vegne og begærede af dem, at de ville følge med ham ind til Zakarias Jensen, da han sagde at have arresteret Zakarias Jensens tøj, for at overvære til vitterlighed, og begærede Søren Christensen, at vidnet Peder Pedersen ville optegne ville optegne, hvad han tog imod af Zakarias Jensens ejende. - For det 11. på hvad grund bemægtigede Søren Christensen sig citantens gods. Vidnerne sv., årsagen dertil var, at Zakarias Jensen skulle stille kaution for pengenes betaling til snapsting for huset eller og lade hans ejende blive der på stedet til stede. - 12: Hvor lang dilation Søren Christensen gav Zakarias Jensen med omspurgte købehus' betaling? De hørte, at Søren Christensen sagde, når pengene blev betalt, skulle han få hans gods, og anden forklaring vidste de ikke at give.

Retten påråbte Søren Christensen og Jep Christensen for at bringe i erfaring, om de måtte have noget at tilspørge vidnerne. Og mødte Søren Christensen på egne og broders vegne og fremlagde hans skriftlige kontraquæstioner:

  1. nej, det vidste de ikke.
  2. Rådmand Wissing havde haft grund nok til at protestere imod 1. spørgsmåls besvaring, men i hvorom (håb om?) at ikke flere af samme slags skulle blive vidnerne til besvaring foreholdt, tilbageholdt han med protest; men da 2. spørgsmål er lifw aå uforstævnet som 1. og her sigter til at føre vidner over, hvad Zakarias Jensens hustru, før end den omvundne ulovlige forretning blev foretaget, kan have sagt, så protesterede Wissing imod dette og flere ligedannede spørgsmåls besvar som uforstævnte. - Søren Christensen påstod svar. På grund af, at denne quæstion er uden for stævningen, kan retten ikke tillade sammes besvaring.
  3. svarede ensstemmig ja.
  4. henholdt sig til 2. hovedspørgsmåls besvaring.
  5. Men forinden svar blev afgivet, måtte rådmand Wissing protestere imod spørgsmålets besvaring. Søren Christensen påstod svar, som retten ikke kunne nægte. Vidnerne svarede, det omspurgte så de ikke, d de ej var til stede.
  6. Rådmand Wissing måtte atter gentage sin protest. Søren Christensen påstod 6. quæstion besvaret. Retten, som erfarede, at denne quæstion ligeledes var uforstævnet, kunne ikke tillade dens besvaring, da konens handlinger ej er påstævnet.
  7. Men førend derpå svar blev afgivet, måtte rådmand Wissing protestere såvel imod 7., 8. og 9. kontraquæstion, han han nu havde hørt oplæse, forde de alle var ulovlige. Søren Christensen håbede, at retten modtog svar. Retten modtog vidnernes svar på forbemeldte quæstioner, da .det ved endelig dom skal blive påskønnet, hvorvidt samme kan komme i betragtning eller ikke. Og svarede vidnerne til 7. sp. således: De så, at omspurgte Zakarias Jensen med kone og børn drog bort fra Katrinebjerg og havde med sig i vognen en liden pakke tøj, som de indstævnte gav dem tilladelse til at beholde.
  8. de hørte hverken klammeri eller strid, men vel, at citanten og hustru klage og være misfornøjet.
    Derimod kunne retten ikke tillade svar på 9. qæstion.

Dernæst deklarerede rådmand Wissing, at siden han med de allerede førte ensstemmige vidner havde bevist factum, frafaldt han de øvrige 2 vidners vidnesbyrd i denne sag, hvorefter han producerede [=> 639b, AO 750] en af sagvolderne den 6. juni sidst hos citanten udi Catrineberg foretagen såkaldt arrest-registrerings- og vurderingsforretning, hvorefter rådmand Wissing tilkendegav den tilstedeværende sagvolder Søren Christensen, at Zakarias Jensen fra den nu sidst producerede forretningsdato og endnu til denne dag havde vebntet efter, at Jeppe Bølling havde indfundet sig hos ham for ikke alene at have modtaget det accorderede købesum for Katrineberg, men endog på sa,me overleveret ham lovformeligt skøde og dertil være forsynet med det højlovelige rentekammers tilladelse, men uagtet Zakarias Jensen har enegaceret i betimelig tid den accorderede købesum 80 rdl. og har den endnu, som han til bevis her i retten foreviste og bad af retten eftertalt, mærkede han dog, at sagvolderen ikke hidtil havde fremkommet med sådant et skøde, som meldt, uden hvilket de ikke kunne hjemle ham det solgte i den orden, han havde købt det, hvorfor rådmand Wissing deklarerede, at Zakarias Jensen ikke finder sig forbunden til mere end Jeppe Bølling at holde købet om Catrineberg, hvorfor det herved erklæres på Zakarias Jensens vegne som ophævet, og til den ende modtog de her i retten foreviste 80 5dl. tilbage samt begærede det passerede beskreven og tingsvidne sluttet. Søren Christensen forbeholdt sig og broders ret og havde ej videre at erindre. Hvorefter retten i begge henseender bevilgede det forlangte.

De denne tingdag i ovenanførte sag fremlagte spørgsmål lyder således:

Quæstioner! til vidneren i tingsvidnesagen indstævnet af Zakarias Jensen i Enemærkehus contra Jeppe Christensen Bølling i Norborg og Søren Christensen i Bølling:

  1. Hørte vidnerne, at Jeppe Christensen eller broder Søren Christensen den 6. juni sidst æskede i citantens hus købesummen for et af det afkøbt sted straks betalt?
  2. Betalte citanten de fordrede penge, eller hvad var hans svar?
  3. Begyndte så straks med den registrering og vurdering, og hvem af de indstævnte, eller begge, æskede den holdte såkaldte arrestforretning?
  4. Tog indstævnte alt det opskrevne og vurderede straks med sig af huset, og hvorhen blev det ført?
  5. Er det vidnerne bekendt, at det ikke endnu er citanten tilbageleveret?
  6. Blev mere(?) efterladt tilbage i huset end citanten, kone og 4 små børn samt en gl. vugge?
  7. Gav citantens køer mælk, da de blev ham frataget?
  8. Hvem af sagvolderne der benyttede sig af disse køers mælk.
  9. Blev sengeklæderne vejede, før end de blev bortført af citantens hus, og om så er, om vidnerne da kan erindre og forklare sammes vægt.
    Kolding den 1. august 1786, C. G. Wissing

Kontraspørgsmålene til vidnerne i sagen anlagt af Zakarias Jensen fra Enemærkehuset:

  1. Ved vidnerne, at Zakarias Jensen havde om natten imellem den 5. og 6. juni sidst pakket alt sine tøj på en vogn for hemmeligt at ville forlade det sted Katrineberg, som han havde købt af Jep Christensen Bølling?
  2. Hørte de om morgenen tidligt den 6. juni, at Zakarias' kone sagde, de, nemlig hun med sin familie ikke ville være i Kathrineberg en stund længere?
  3. Hørte de, at Jep Christensen da krævede den af Zakarias Jensen for Katrineberg udlovede købesum eller kaution for samme, og imod en af delene tilbød at ville give lovformeligt skøde på benævnte sted efter deres aftale?
  4. Hørte de, at Zakarias Jensen dog nægtede både at stille kaution og at betale den af ham til Jep Christensen udlovede købesum?
  5. Så vidnerne, at Zakarias Jensen selv tog hans tøj af den vogn, det var pålæsset, og bragte det ind i Kathrineberghuset, da Jep Christensen havde begæret samme til sikkerhed for de penge, Zakarias Jensen skyldte ham, så længe indtil Zakarias betalte sin gæld?
  6. Så de, at Zakarias Jensen med kone selv opløste godvillig de indpakkede bundter, som Zakarias havde båret af vognen ind i Kathrineberg, for de tilstedeværende, medens en af demoptegnede samme?
  7. Drog Zakarias Jensen med kone, børn og en del af deres tøj bort fra Katrineberg, medens vidnerne og Jep Christensen var der?
  8. Passerede alt det foranførte uden nogen klammeri eller vold på nogen af siderne?
  9. Ved vidnerne, at Zakarias Jensen har for omtrent 3 uger siden med søm tilslaget døren for Katrineberghuset? Hvoraf de ved det og hvorledes var Zakarias Jensens ord dengang desangående.
    Nørreborre den 17. juni 1786. Jep Christensen

640:

1786 - 8. august:

6: Mad. Wissings enke i Ødsted Kolding imod Thomas Jørgensens enke i Ødsted. Dom afsagt.

7: I sagen mellem mad. sal. Wissings enke og Hans Nejenschous enke i Ågård m.f. blev oplæst følgende dom sålydende.


 

For retten mødte Herman Baggesen af Kolding med stævning ctr. Hans Hermansen Kaltoft i Højen Stubdrup for sin tilgodehavende auktionssalarium, [=> fol. 640b, AO 752] ialt 8 rdl. 2 mk. Fremlagde de konditioner, hvorefter indstævnte har købt de o vedhæftede regning ommeldte ejendomme, der bepligter ham at betale de ved amthuset ... auktionsbekostninger. Herman Kaltoft var ikke mødt, blev lovdaget til 22/8.


 

640b, AO 752:

Jens Poulsen af Bølling ctr. Jens Haar ibidem. Jens Poulsen producerede et indlæg. Jens Haar begærede sagens anstand. 22/8.


 

Mødte idag for retten koloniinspektør Lindenhan fra Roi imod justitsråd Tønder på Engelsholm angående ... misbrug af sin jagtforpagtning i koloniernes marker på ...lund hede. Producerede rentekammerets skrivelse af 6. maj d.a., som han in copia med amtmandens påtegning af 9. maj dernæst blev tilstillet. Producerede amtmandens promemoria. - For justitsråd Tønder var til stede Arnt Steenstrup af Giøding mølle, som for det første måtte anmærke, at han i de fra koloniinspektøren til retten indleverede dokumenter ikke fahdt noget, som berettigede [=> fol.641] kolonisterne, på hvis vegne hr. Lindenhan melder sig, til at fremkomme med dokumenter skreven på slet papir. Steenstrup ville derfor overlade til retten, om disse dokumenter således kunne antages, og troede på justitsråd Tønders vegne at have ret til at påstå, at hvis kolonisterne så sig beføjet til at rejse sag imod ham, de da af retten bliver tilpligtet dermed at fremkomme på lovbefalet måde. Når disse preliminarier først er afgjort, forbeholder Steenstup at fremme videre agtende fornøden efter omstændighederne. Retten måtte i anledning heraf fornemme hos koloniinspektør Lindenhan, om han havde nogen særdeles tilladelse for sit, hvorefter rettens stævning således kunne udtages på ustemplet papir og de fremlagte dokumenter ligeledes fremlægges i retten uden at være afskrevet på forordnet stemplet papir; men da han ikke herudi med nogen høj befaling for retten kunne legitimere sig, så turde retten ikke understå sig at foretage noget videre i denne agtende tingsvidnesag, førend tilladelse for retten af koloniinspektøren på vedkommende høje stedeer er bleven indhentet og her i retten nedlagt, til hvilken ende den udtagne stævning og tvende dokumenter, som vel af retten er bleven påtegnet, men ikke forinden kan være at antage, forblev ved protokollen, hvilken eragtning retten så meget mere så sig beføjet til i anledning af den skete indsigelse. - Inspektør Lindenhan tvivlede ikke på at ville få erhvervet et sådan tilladelse, hvorefter det forstævnte tingsvidne på ustemplet papir her ved retten må blive ført. Ifølge rettens kendelse behøvede han 6 ugers opsættelse, som han ventede retten bevilgede. Steenstrup tvivlede derimod på, at har inspektør Lindenhan erholdt, hvad han i denne begivenhed agter at ansøge, i henseende til, at det, han på kolonisternes vegne nu agter at føre tingsvidne om, er netop det samme, som rentekammeret under 6. maj h.a. har allerede resolveret på, hvilket Lindenhans udtagne stævning tydeligt lægger for dagen. 19/9.


 

641:

I den denne tingdag under nr. 7 i anførte sag afsagte dom er således lydende:

Dom: Afg. købmand rådmand Wissings enke har ved stævning af 9. marts d.a. saggivet følgende for boggæld efter fremlagt verificeret extrakt af sin hovedbog, neml. 1) Peder Orlof af Mejsling for 5 rdl. 9 sk., 2) Thomas Jørgensens enke i Ødsted for 2 rdl. 2 mk. 8 sk., 3) Niels Jørgensen ibidem for 5 mk. 8 sk., 4) Knud Andersen ibidem for 1 rdl. 4 sk., 5) Hans Nielsen i Tudevad (Tudvad) for 3 rdl. 4 mk. 1 sk., 6) Steffen Christensen i Rugsted for 2 rdl. 3 mk., 7) Niels Clemmensen i Starup for 2 rdl. 4 mk. 4 sk., 8) Christen Skræder i Almind for 1 rdl. 4 mk. 11 sk., 9) Hans Abrahamsen af Jordrup for 4 rdl. 10 sk., 10) Søren Olufsen af Bølling for 5 mk. 8 sk. Ved påstands nedlæggelse over de indstævnte har citantinden ved fuldmægtig Paabye frafaldet sagen mod bemeldte Peder Orlof og Niels Jørgensen. Thomas Jørgensens enke har ved sin nuhavende mand erklæret, at hun ikke vidste at være citantinden noget skyldig; men da hun ej har nægtet modtagelsen af den påstævnte vare 1 lispund 5 pund hør og ej er fremkommet med kvittering for sammes betaling, kan hendes erklæring ikke komme i betragtning. Niels Clemmensen, Christen Skræder og Hans Abrahamsen har derimod ved personligt møde tilstået den påstævnte fordring og lovet sammes betaling. Hvad angår Hans Nielsen, da siden hans datter egentlig vedkommer det forstævnte og hendes mand Jep Jørgensen fra et hus ved Ballesgård desårsag har mødt og tilstået fordringen 3 rdl. 4 mk. 11 sk. samt lovet sammes betaling og således indgået i steden for Hans Nielsen, så bliver Jens Jørgensen den, som fordringen bør betale. Efter foregående lovlig indstævning og forelæggelse er Knud Andersen, [=> fol. 641b, AO 754] Steffen Christensen og Søren Olesen ikke mødt, hvorved de stiltiende har tilstået de fordringer, de søges for. - Thi kendes for ret, at følgende navngivne personer til citantinden madame Wissing bør betale hver for sig de forstævnte fordringer, neml. Thomas Jørgensens enke to rigsdaler 40 sk., Jens Jørgensen i steden for den indstævnte Hans Nielsen tre rigsdaler 4 mk. 11 sk., Knud Andersen 1 rdl. 4 sk., Steffen Christensen 2 rdl. 4 mk., Niels Klemmensen to rigsaler 4 mk. 4 sk., Christen Skræder en rigsdaler fire mk. og 4 sk., Hans Abrahamsen 4 rdl. 10 sk. og Søren Olufsen 5 mk. 8 sk. Så betaler de hver for sit til citantinden 1 rdl. i processens omkostninger ...


 

641b, AO 754:

Dom: Madame sal. købmand Michel Wissings enke har ved stævning af 9. marts d.a. saggivet følgende for boggæld efter fremlagt verificeret extrakt af hendes købmandsbog, nemlig 1) Hans Neinschous enke i Ågård for 6 rdl. 12 sk., 2) Henrik Bertelsens enke i Brakker for 2 rdl. 4 mk., Peder Jensen ibidem for 9 rdl. 3 mk., 4) Hans Andersen i Balslev(?) for 2 rdl. 5 mk., 5) Christgen Snedker i Starup for 5 rdl. 4 mk. og 6) Niels Knapmager i Almind for 2 rdl. 1 mk. 6 sk. Ved stævningens forelæggelse den 28. marts har citantinden ved fuldmægtig Paabye frafaldet sagen mod bemeldte Christen Snedker og Hans Andersen, men derimod påstået dom over de øvrige. Samme tid har Henrik Bertelsens enke i fremlagt indlæg gjort indsigelse mod fordringen, dog tilstår hun, at den, de 4 mk. undtagen, er ommeldt på skiftet efter hendes sal. mand, og da hun ej derfor har fremvist kvittering, bør hun betale den påstævnte summa. Derimod har Niels Knapmager tilstået at være de af ham fordrede penge skyldig. Paaby har dernæst den 11. juni i retten frafaldet sagen mod Peder Jensen. Ved indlæg af denne dato exceparer Hans Nejenschaus enke mod den påstævnte fordring som over 20 år gammel og påstår sig befriet for samme betaling. Lovens 5-14-4 giver hende heri medhold. - Thi kendes for ret, at Henrik Bertelsens enke af Baraquer bør til afg. rådmand og købmand Wissings enke betale to rigsdaler og fire mk. Ligeledes bør Niels Knapmager af Almind betale til citantinden 2 rdl. 21 sk. samt hver for sig i processens omkostnigner 1 rdl. 2 mk., hvorimod Hans Neienschaus enke Anna Pedersdatter af Starup bør for tiltale i denne sag fri at være ...


 

1786 - 15. august:

5: Læst Michel Jensen og Mads Andersen i Vorbasse deres udgivne skøde til Ole Pedersen ibidem på 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1½ alb. hartkorn ibidem.

6: Læst Ole Pedersens pantebrev på 100 rdl. med første prioritet i ovenmeldte hartkorn.


 

642:

15: Afsagt dom i sagen anlagt af Peder Rasmussen Lyse(?) i Stouby imod Laurids Jakobsen i Mejsling sålydende.


 

For retten fremko0m Hans Jørgensen af Hjelmdrupgård i Egtved sogn på egne og øvrige beboeres vegne, som begærede, at retten ville udmelde 2 upartiske mænd, som kunne taxere fornævnte gårds marker, hvorefter kunne lignes hartkornet på de forhen udstykkede parceller, alt efter det højkongelige rentekammers ordre derom, og at sådan taxation sker i landinspektør Wesenbergs nærværelse. Retten udmeldte hertil selvejerne Anders Riis af Vork og Søren Laursen af Oustrup (etc.)


 

Til afbetjening ved forefalden brandtaxation over bygninger i herrederne, som ikke allerede i brandforsikringen er optaget, blev antaget murmester Jokum Ervold(?) og tømmermand Mikkel Madsen, som begge for retten er til stede og lovede, at de, hvor slige forretninger måtte forefalde, ville taxer og vurdere bygningerne såvel poå gård ... hus, således som de bedst kunne skønne, på tag og fag at være af værdi, hvorpå enhver af dem aflagde lovens ed og derefter fratrædede retten.


 

I den under nr. 15 denne tingdag anførte og afsagte dom lyder således:

Dom: Ved stævnemål af 3. juli  sidstl. har Peder Rasmussen Lyse af Stouby sogn, Bjerre herred indstævnet Laurids Jakobsen af Mejsling tilligemed selvejerbønder Peder Bertelsen ibidem og fæstebonden Jens Christensen Aallerup (Ollerup), begge som kautionister og selvskyldnere, til at lide dom at betale citanten 800 rl. efter fremlagt tinglyst panteobligation af 15. juni f.a. med 4 procent rente fra denne dato m.v. Siden samme ikke efter foregående produceret opsigelse under sidst afvigte 7. december til hoveddebitor Laurids Jakobsen og hans ene kautionist Peder Bertelsen har haft noget imod søgsmålet at erindre, men derimod Jens Christensen, som skulle være den anden af Laurids [=> fol. 642b, AO 756] Jakobsenes kautionister ved sin påtegning på stævningen og siden inden for retten fremkommet med sin indsigelse, at han hverken selv har underskrevet fornævnte panteobligation som kautionist eller selvskyldner, ej heller givet nogen sin tilladelse dertil, samt at hans navns underskrift er både imod hans vidende og vilje, hvorfor han og har tilbudt ved ed at befri sig, og da samme er overensstemmende med det, der i denne sag er fremført, og lovens bydende i 5. bogs 1. plakitel 6. art., så kendes for ret: Når bemeldte Jens Christensen inden sit værneting efter foregående lovlig indstævning aflægger sin ed på, at han hverken  selv har underskrevet eller ved andre ladet underskrive eller givet nogen tilladelse at underskrive sit navn som kautionist og selvskyldner på Laurids Jakobsens til Peder Rasmussen Lyse under 15. juni f.a. for kapital 800 rdl. udgivne panteobligation, bør han for citantens tiltage i denne sag fri at være; men trøster han sig ikke til sådan ed at aflægge, bør han tillige med Laurids Jakobsen af Mejsling og Peder Bertelsen ibidem, som begge herved tilpligtes at betale citanten de påstævnte 800 rdl., siger otte hundrede rigsdaler, efter berørte panteobligation af 15. juni 1785 med rente 4 procent fra bemeldte obligations dato, til betaling sker, samt denne processes omkostning med 6 rdl., siger seks rigsaler, alt at efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse ...


 

642b, AO 756:

1786 - 22. august:

643:

Efter rettens udmeldelse den 1. aug. indfandt sig Anders Riis af Vork og Søren Lauridslen af Oustrup, som fremlagde deres taxationsforretning. Afjemling.


 

22: I sagen imellem Lars Jensen i Bredal, Thønnes Sørensen i Hunnekier og Thor Madsen i Ferup blev oplæst og afsagt dom sålydende.


 

Sagen anlagt mod selvejerbonde Hans Kaltoft i Højen Stubdrup. Herman Baggesen af Kolding fremlagde lovdagelse. Rådmand Bahnsen af Kolding mødte med et indlæg på Hans Kaltofts vegne. 29/8.


 

643b, AO 758:

Jens Poulsen af Bølling ctr. Jens Haar ibidem. Jens Haar har begæret udsættelse til idag, men da han ikke efter rettens påråb var mødt, blev sagen optaget til doms afsigelse 12/9.


 

I den under nr. 22 afsagde domssag lyder dommen således:

Dom: Efter foregående lovlig indstævning har sognefogeden Thor Madsen i Ferup ej haft noget imod det af Lars Jensen i Bredal og Tønnes Sørensen i Hønne... her ved retten imod ham anlagte søgsmål for til dem skyldig værende 299 rdl. efter hans revers under 3. april d.a. at erindre, der såvel hans påtegning af 29. maj sidstl. på amtmandens indkaldelse som det i sagen passerede udviser, hvorfor herved kendes for ret, at bemeldte Thor Madsen bør imod sin revers betale til citanterne Lars Jensen og Thønne Sørensen sammes pålydende summa 299 rdl., siger to hundrede halvfemtesindstyve og ni rdl., med rente 4 procent fra stævningens dato den 5. juni sidstl., til betaling sker, samt denne processes omkostninger med 6, siger seks, rdl. ...


 

1786 - 29. august:

Sagen mod Hans Kaltoft af Højen Stubdrup blev af sr. Baggesen erklæret at være mindelig afgjort.


 

For Jens Poulsen i Bølling mødte rådmand Wissing af Kolding med stævning contra Jens Haar i Bølling. Fremlagde Jens Poulsens besværing til amthuset over Jens Haar, hvorefter Jens Poulsen er blevet pålagt at bevise klagens indhold ved et lovligt tingsvidne. Fremlagde sine skriftlige quæstioner. Af de indstævnte vidner var mødt selvejer Jørgen Nielsen af Bølling, Niels Iversen i Venborg, Søren Andersen tjenende Poul Pedersen i Bøllling(?).

Jørgen Nielsen af Bølling: [=> fol. 644]

  1. I indeværende års høslæts tid så vidnet, at Jens Haar og hans tjenestepige rev hø på Jens Poulsens eng på Bølling mark, hvilken eng vidnet har været bekendt at tilhøre Jens Poulsen, siden han købte den fra nogle mænd i Ågård; men vidnet så ikke, at Jens Haar bortførte høet, ikke heller om det kunne være to læs; da har vidnet hørt tale om i byen, at Jens Haar har borttaget hø, som rev sammen, da vidnet så det.
  2. ja, det er vidnet bekendt, så vel som og at lingen modstand derimod er bleven gjort før end nu.
  3. Jens Pulsen og tjenestefolk har slaget samme, som nu omtvistes, hvilket vidnet selv har set.

Retten påråbte Jens Haar, fra hvem retten blev indleveret et skriftligt indlæg, som indeholder kontraspørgsmålene. Ifølge deraf blev vidnet tilspurgt:

  1. fordi Jens Poulsen har købt samme af nogle mænd i Ågård for ungefær 3 år siden; men størrelsen heraf er vidnet ikke fuldkommen bekendt, men skal findes i skødet, som vidnet selv har skrevet.
  2. skellet mellem omspurgte oplyser sig selv efter målet i længden og bredden, som skødet formelder.
  3. derom kunne vidnet ikke gige anden forklaring, end at Jens Poulsen må tilhøre det, hvorpå han har skøde.
  4. derom har vidnet på citantens spørsmål gjort forklaring, hvortil vidnet henholder sig.
  5. vidnet så, at der blev slaget, men hvor vidt eller hvor meget kunne vidnet ikke bestemme, da vidnet alene på den tid kom gående forbi.

2. vidne, selvejer Niels Iversen i Venborg:

  1. han så Jens Haar og tjenestepige ... at rive hø, men på hvis skifte sådant var, kan vidnet ikke sige, ikke heller hvor mange læs hø Jens Haar kørte derfra, såsom han er ubekendt om engskiftet mellem disse mænd.
  2. derom vidste vidnet ingen forklaring at gøre.
  3. do.

Kontraspørgsmålene:

  1. vidnet er bekendt, at Jens Poulsen tilhører noget eng i Solkjær ... på Bølling mark, som han skan have købt af nogle mænd i Ågård for en 3 års tid siden, men hvor stort eller hvor ... samme er, vidste vidnet ikke noget at kunne forklare.
  2. vidnet vidste ikke noget at kunne forklare.
  3. do.
  4. do.
  5. do.
  6. do.

Søren Andersen tjenende Poul Pedersen i Bølling:

  1. svarede i overensstemmelse med 1. vidne, dog med tillæg at dette vidne så, at Jens Haar og pige rev hø til ... på Jens Poulsens ejendomseng, men ikke så at køre derfra eller bekendt, hvor mange læs hø der blev, men vel, at høet blev båret derfra til ...
  2. ja.
  3. Jens Poulsen har slaget der ... [=> fol. 644b, AO 760] op omspurgte sted.

Kontraspørgsmålene:

  1. fordi han Jens Poulsen har købt den omspurgte eng af nogle mænd i Ågård for en 3 års tid siden. Det øvrige af spørgsmålet vidste vidnet ikke.
  2. til visse vidste vidnet ikke.
  3. ikke heller.
  4. er besvaret på citantens spørgsmål.
  5. vidste det ikke.

De udeblevne vidner, Jens Haars tjenestefolk Jørgen Pedersen, Christen Laursen og Kirsten Hansdatteer, alle af Bølling, blev lovdaget og forelagt under faldsmåls straf at møde den 12/9.

De i næststående sag producerede spørgsmål er således lydende:

Quæstioner til vidnerne i tingsvidnesagen indstævnet af Jens Poulsen i Bølling mod Jens Haar ibidem.

  1. Ved vidnerne, at Jens Haar i år i høslættens tid har ladet rive og bortføre ungefær 2 læs hø af citantens tilkøbte eng på Bølling mark?
  2. Ved vidnerne, at Jens Poulsen bjergede afgrøde af bemeldte stk. eng såvel i fjor som året forved?
  3. Ved vidnerne, hvem, enten citanten eller Jens Haar, der har slaget omvundne stk. eng.
    Kolding, den 29. august 1786. C. G. Wissing.

Ydmyg promemoria.

Jeg kan ikke begribe, at andet end ondskab har forledet min nabo Jens Poulsen til at iværksætte sagsanlæg mod mig idag angående omstævnte hø og stævninger fører vidne med, for enhver, som kender tingenes sande omstændighed, at han må have givet sin sagfører falsk beretning derom. Thi usandfærdig er den beskyldning, som er gjort over mig i den fremlagte stævning. Aldrig har jeg taget noget af Jens Poulsens hø. Men han har slaget af min eng på et sted, som kaldes Sølkier Led, for hvilken gerning jeg forbeholder mig min ret. Og da Jens Poulsen synes at være forlegen for at blive dette overbevist, skal jeg tjene ham dermed så hastig, ske kan. Og på det retten kan blive n oget oplyst om hans søgsmåls urigtighed, beder jeg ydmygst, at de indskrevne vidner, Niels Iversen fra Venborg, Jørgen Nielsen og Søren Andersen af Bølling må på mine vegne blive kontratilspurgt om følgende:

  1. Hvoraf ved de, at Jens Poulsen tilhører noget eng Sølkier Led , samt hvor meget?
  2. Ved de, hvor skellet er i Sølkiær Led mellem min og Jens Poulsens parter?
  3. Hvoraf ved de det, og hvor meget tilhører hver af os?
  4. Hvoaf ved de, at jeg skal have taget hø fra Jens Poulsen i Solkiær Led, og hvor meget?
  5. Ved de, at Jens Poulsen har i sidste høslæt slaget og ladet slage al engen, som er tjenlig til at slå af den part i Sølkiær Led, som tilforn er solgt af Jens Haar til nogle mænd af Ågård?

For denne gang vil jeg tilgive, men alene for en anden gang have erindret, at i Jens Poulsens stævning ikke findes nævnt stedet, hvor han formener jeg skal have taget af hans hø, ej heller tiden, når det skal være sket, ikke engang [=> fol. 645] året ved datum, som er mig fortalt at skulle have været, når stævningen skulle anses for rigtig. Dette beder jeg i retten læst og protokolleret. Med al lovlig forbeholdenhed. Bølling, den 29. august 1786, ydmygest Jens Haar.


 

645:

1786 - 5. september:

På kirkeejeren af Jordrup Peder Brødsgaards vegne var mødt prokurator Fibiger af Snoghøj og producerede en rettens forbudsstævning mod Peder Falenkam af Jordrupl, der på en ulovlig måde vil har har bemægtiget sig ved a lade høste og indavle det hø, som er sået i en citanten tilhørende kirketoft. Fibiger begærede forbudet konfirmeret for derefter ved stævning at kunne anlægge videre søgsmål mod Peder Falenkam for dette hans voldsomme og ulovlige foretagende. - Falenkam var ikke mødt. - Retten, som erfarede af det producerede forbud, at det skulle være sket ved tvende mænd, måtte pålægge Peder Brødsgaard at fremstille de brugte forbudsvidner for at kunne give deres edelige forklaring om sammes lovlige forkyndelse ..., da retten derefter skal afgive sin eragtning angående det af Fibiger begærede om forbudets konfirmation. - Fibiger formodede, at Falenkams påtegning på det fremlagte forbud om forkyndelsens rigtighed var lige så lovlig og tilstrækkelig, som om forbudsmændene var her til stede og bekræftede samme, allerhelst da andre lovlige dokumenter, der ved tvende mænd i følge loven skal forkyndes for vedkommende, er lige så gyldige og antagelige i alle retter, når sammes forkyndelse af vedkommende er tilstået og påtegnet på dokumentet, som om de 2 mænd, der havde forkyndt sligt, mødte for at bekræfte den skete forkyndelse, allerhelst når ingen indsigelse imod påtegningen sker af vedkommende. Og da nu  tillige de i forbudet nævnte to mænd ikke er indstævnet til slig forklring at gøre, så kunne de ikke ifølge rettens eragtning fremstilles, hvorfor Fibiger vedblev sit forrige tilførte og ærbødigt begærede og påstod, at det fremlagte forstævnte forbud måtte som lovligt i henseende til sammes formalitet af retten blive konfirmeret, på det sagen i henseende til dens .... kunne [=> fol. 645b, AO 762] blive påstævnet og forfulgt. Retten optog sagen til påkendelse den 12/9.


 

645b, AO 762:

1786 - 12. september:

For retten fremkom selvejer sr. Rasmus Anthon Poulsen(?) fra Nygårds kobbel og forestillede retten, at han ved stiftets landinspektør hr. Bie har ladet samme opmåle for tillige med skoven at inddele i parceller; var nu begærende, at retten behagelig ville udmelde 2 kyndige mænd, som kunne taxere og bonitere bemeldte Nygårds kobbhels samtlige jorder af ager, eng og skov efter den skete opmåling. Udmeldt: Christen Daugaard af Ris og søren Laursen af Oustrup.


 

I forbudssagen (!), som er anlagt af Jens Poulsen i Bølling imod Jens Haar ibidem blev afsagt dom, der lyder således.


 

I forbudssagen imellem Peder Brødsgaard og Peder Falenkam, begge af Jordrup, faldt rettens kendelse således: Omendskønt Peder Brødsgaard burde bevise ... den 22. august sidstleden gjorte og den 5 hujus her i retten producerede forbud med de derhos brugte tvende mænd, så dog siden Peder Falenkam i Jordrup, imod og hos hvem samme er sket, har ved sin påtegning under bemeldte 22. august tilstået dette forbuds forkyndelse, og derefter i denne anledning er lovlig indstævnet, men hverken møder eller ladet møde, bliver fornævnte forbud herved i henseende til sammes formalitet af retten konfirmeret. - For retten var til stede på Falenkams vegne rådmand Wissing af Kolding, som forbeholdt hans lovlige ret i alle optænkelige tilfælde, ligesom Falenkam ikke heller så sig lbetrggget med den for forbudet producerede kaution udgivet af citantens fader Christen Brødsgaard, en mand som bekendt der ikke kan borge for sig selv. - På Peder Brødsgaards vegne var mødt prokurator Fibigers fuldmægtig Friis og aldeles modsagde rådmand Wissings tilførte som ubeviseligt, reserverede Peder Brødsgaards ret i øvrigt og begærede det passerede beskreven til videre tilbørlige iagttagelser.


 

Jens Poulsen i Bølling ctr. Jens Haar ibidem. For retten var mødt de forelagte vidner, nemlig Jørgen Pedersen, Christen Laursen og Kirsten Hansdatter, alle af Bølling. [=> fol. 646]

Jørgen Pedersen:

  1. nej, han har ikke.
  2. det ved vidnet ikke, thi han kom ikke til Jens Haar i tjeneste før end ved Mikkelsdags tider 1785.
  3. det har Jens Poulsen.

Wissing begærede vidnet for det 4. tilspurgt: Har vidnet ikke være med at rive, bjerge og bortføre sidste høslæts tid for hans husbond Jens Haar omvundne af Jens Poulsen slagne hø, item hvor meget samme i læshvis (læssevis?) kunne være? Vidnet svarede, han har været med at bjerge og bortføre omtrent ½ læs hø af omspurgte, som han formente at være hans husbonds. Wissing, skønt han havde anledning nok fremdeles at spørge dette vidne, så understod han sig dog ikke deri, da vidnets  viste hårdnakkethed, førend han ville besvare sidste quæstion, har givet Wissing skræk nok for videre at tør indlade sig med ham som vidne og derfor begærede, han fra retten måtte demitteres, da hans videre vidnesbyrd, om samme blev tilladt, kunne mulig have fordærvelige følger.

Jens Haar var mødt og fremlagde sine kontraquæstioner af dags dato, som han begærede vidnet tilspurgt.Wising gentog sin forrige protokollation og protesterede imod, at vidnet blev tilladt at besvare en eller flere af hans husbonds kontraquæstioner, der både er ulovligt og uden for citantens stævnemål; thi attrår Jens Haar at lade oplyse det denne sag uvedkommende, da står det ham frit for sligt at fremme efter kontrastævning uden at indflettes i Jens Poulsens tingsvidne. - Retten kunne ikke nægte vidnets svarf på 5. kontraquæstion, til hvilken vidnet svarede ja, det havde han hørt. Til 6. - men før end svar derpå blev taget, måtte Wissing som forhen gentage protest imod dette så vel som 7. spørgsmåls besvaring som begge uforstævnte. - Retten kunne ikke ifølge den nedlagte ,protest tillade nogen svar på 6. og 7. spørgsmål. - Til 8. spørgsmål svarede (han), et godt halvt læs hø, som af omspurgte er indført i hans eget hus.

Kirsten Hansdatter, tjenende indstævnte Jens Haar:

  1. vidnet var selv med at rive hø tillige med sin husbond på omspurgte sted, hvilket vidnet selv læssede og befandtes at være et godt halvt læs hø, som blev hjemkørt i hendes husvbonds Jens Haars gård.

Videre havde Wissing ikke til vidnet, hvorfor han frafaldt de øvrige quæstioner.

Kontraspørgsmålene: Vidnet svarede til 5. spørgsmål således: Vidnet ved og har set, at Jens Poulsen eller karl har slaget det omvundne i omspurgte eng. - 6. og 7. forbigås ifølge rettens kendelse. Til 8.: vidnet henholdt sig til svar på 1. hovedquæstion.

Wissing frafaldt det mødte vidne Christen Laursens vidnesbyrd, da det forstævnte nu tydelig med de førte vidner er bevist, hvorfor det passerede begæredes beskreven meddelt og tingsvidnet sluttet.


 

For Zakarias Jensen i Enemærkehus på Vester Gesten mark mødte rådmand Wissing med stævning contra Jeppe Christensen Bølling i Nørborg og broder Søren Christensen ibidem. [=> fol. 646b, AO 764] Fremlagde et tingsvidne sluttet d. 1. aug. sidst, hvorefter han, siden det forstævnte tydeligt med det fremlagte tingsvidne er vist, satte i rette og påstod:

  1. at sagvolderne, en for begge og begge for en, vorder for deres voldsomme foretagende i citantens hus den 6. juni sidst dømt efter lovens yderste strenghed; og tror Wissing, at lovens pagina 956, art. 1 og 2 her er passende.
  2. at de ligeledes vorder pålagt inden en vis tid at tilbagelevere citanten det af dem bemægtigede gods otg det udi hans eget at afgive, alt under en determineret mulkt til citanten for hver dag de sidder ommen overhørig, alt i lige så god stand, som de samme antog.
  3. at betaæe savnet, citanten har haft af sit gods og køer, som de har ladet malke fra 6. juni sidst, indtil citanten samme igen erholder, i mindste med 16 rdl.
  4. processens omkostning efter regning skadesløs.

Og således indlod Wissing sagen ærbødigst under dom. - De indstævnte var ikke mødt; blev lovdaget til 26/9.


 

646b, AO 764:

Fra ... Diechman i Kolding blev indleveret en stævning i kommission for hr. provst Sølling i Thorstrup contra sognepræsten i Grindsted hr. Ove Kasbjerg for en af ham udgiven bevis på 400 rdl. tillige med kautionistenhr. provst Kasberg i Bres...kiær. Retten påråbte den indstævnte sognepræst Ove Kasberg med broder provst Kasberg af Beeskiær. De var ikke mødt, blev lovdaget til 26/9.


 

Den i sagen imellem Jens Poulsen og Jens Haar i Bølling producerede indlæg tilligemed quæstioner, der lyder således:

Ydmygest Pro Memoria.

Siden hverken Jens Poulsen eller hans fuldmægtig enten i stævningen til dette tignsvidne eller andensteds under sagen endnu har villet nævne eller tilstå, om det er andensteds på Bølling mark end det på den stykke eng Solkier Led kaldet, som jeg forhen har vilkårlig solgt til nogle mænd i Ågård. Jens Poulsen mener, jeg dette år skal have taget det hø, han har stævnet for til dette tingsvidne. Må jeg ydmygst og ærbødigst bede, retten vil behagelig påligge citanten i følge lovens 5. art. pag. 32 forklare sig, før end videre foretages med sagen, om det forstævnte hø skal vælre taget fra Jens Poulsens  på ovennævnte ... [=> fol. 647] eller han vil have ment andensteds på Bølling mark, hvor det forstævnte skal være passeret, på det man kan få at vide mandens rette mening, som han synes at være frygtsom for at komme frem med. Dernæst beder jeg, at de idag mødte vidner må besvare det 5. af mine forhen indleverede kontraspørgsmål og spørges videre for det 6.: Ved  de, at Jens Haar i sidste vinter har fra ejermændene i Ågård tilkøbt sig de 3 parter af forannævnte eng? - 7: Ved de, at Jens Haar i sidste høslæts tid ... målte den plads af fjerdepart deraf og derefter tog ej mere af samme hø end den fjerdepart fuldkommen blev liggende tilbage? - 8: Hvor meget hø bortførte Jens Haar fra omvundne eng. - Dette bedes ærbødigst læst og protokolleret.
Bølling den 1. sept. 1786, Ydmygst Jens Haar.


 

Den foranførte tingdag afsagte dom er sålydende:

Dom: Vel er det i denne sag bevist, at Jens Haars tjenestekarl Jørgen Pedersen af Bølling har hugget de forstævnte 46 små ege og 4 dito bøge på citanten Jens Poulsens skovskifte, men ikke godtgjort af hvad størrelse, beskaffenhed eller bonitet disse små ege og bøge var, som en lovlig besigtelse og taxationsforretning burde have oplyst, hvorfor retten må formode, at det borthugne ej må være af synderlig betydenhed, der end ydermere bestyrkes ved den på Jens Poulsens klage under 21. nuni til amthuset af amtets høje øvrighed derpå givne resolution den 24. juni næstefter, der viser, at denne sags endelige afgørelse har beroet blot på 1 rdl.s erlæggelse af Jens Haar, som han dog ej har villet betale, uagtet det var og er hans pligt at svare til sin tjenestekarls forseelse, udi hvilken det endog synes, at han har været prima causa. Bemeldte 46 små ege og 4 bøge kan derfor ej blive at anse for andet end et læs staver eller underskov, for hvis borthuggelse forordningen af 26. januar 1733 besemmer 3 rdl. i bøder. Thi bliver efter sådanne sagens omstændigheder kendt for ret, at indstævnte Jens Haar af Bølling bør imod regres til sin tjenestekarl Jørgen Pedersen betale i skovbøder til citanten Jens Poulsen for de ham frahugne staver eller underskov tre rigsdaler samt i erstatning for samme og processens omkostninger fra først til sidst 15 rdl., siger femten rdl., som alt fuldbyrdes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse ...


 

1786 - 19. septenber:

Taxationsmændene Christen Daugaard af Ris og Søren Lauridsen af Oustrup afhjemlede deres forretning.


 

I den af koloniinspektør Lindenhan mod justitsråd Tønner til Engelsholm anlagte sag blev [=> fol. 647b, AO 766] Lindenhan af retten påråbt, men var ikke mødt. For hr. justitsråd Tønner til Egelsholm var til stede Arent Steenstrup af Gødding mølle, som indstillede til retten, om ikke Lindenhan formedelst hans udeblivelse på grund af forordningen af 3. marts 1741 burde anses med mulkt til justitskassen, ligesom om han ikke bør tilpligtes at betale kost og tæring(?) til justitsråd Tønder. - Sagen blev ophævet.


 

647b, AO 766:

For retten mødte på sin svogers Riisberg af Bjerre mølle hans vegne Arents Steenstrup af Gødding mølle, som fremlagde stævning ctr. Gyde Pedersen af Dyrgård. Fremlagde et brev fra Gyde Pedersen af 9/8 til hr. Riisbech, hvori de sidst sendte 30 rdl. var under forsegling bemeldte Riisbrich tilstillet. Af samme brev følger ligeledes en på stemplet papir afskrevet kopi. Steenstrup satte i rette, at Gyde Pedersen bliver tilfundet at betale 35 rdl. 4 mk. 4 sk. til Riisbrich. - Gyde Pedersen var mødt og tilstod, at han af de forstævnte penge ej var citanten mere skyldig end 32 rdl. 4 mk. 4 sk. ... ... (en del vanskelig tekst) ... ... 3/10.


 

For retten mødte rådmand Diechman på profst Sølling af Thorstrup hans vegne i gældssagen mod hr. Ove Kasberg. Denne og hans broder var ikke mødt. Dom afsiges 10/10.


 

1786 - 3. oktober:

648b, AO 768:

For Jens Jørgensen i Slaug (Slav) mødte hr. Woydemann i Kolding med stævning ctr. Jens Andersen i Skanderup. Gældsfordring. Fremlagde obligation på 66 rdl. 4 mk. tillige med en opsigelse. Jens Andersen var ikke mødt, blev lovdaget til 17/10.


 

For retten fremkom selvejerbonden Søren Knudsen af Verst sogn og by, som beklagelig androg, hvorledes hans påboende ejendomsgård i Verst ved indfaldende ulykkelig ildebrand om tirsdagen den 29. aug. sidstleden ganske og aldeles er bleven lagt i aske på en tid af dagen, da han og hustru med deres folk var i marken at høste, hvorved ikke alene gårdens bygninger, som består i fire længer 53 fag, afbrændte, men endnog alt deres indbo og indavlede hø og tørv, så han med hustru og børn herved er udsat for en beklagelig og fattig tilstand. Til sådant lovligt at bevise fremstillede han for retten 3 vidner, nemlig sognefogeden Peder Hansen, selvejerne Nis Pedersen og Hans Mortensen, alle af Verst by, som alle ...stemmende forklarede, at fornævnte Søren Knudsens går afbrændte i sin hele bygning den 29. august sidstleden tillige med hans ganske indbo og ... hø med videre, hvilken ildebrand påkom, imidlertid han og folk så vel som flere af bymændene var i marken at høste, og det på en sådan dag, at det var en særdeles stærk storm og tørke, hvilket var årsag, at ilden omspændte alle bygningerne under eet, og det i en sådan hast at al redningshjælp var forgæves på den gård, men for at redde byen måtte de henvende sig til at optage gærderne og slukke samme, såsom derudi alt var kommen ild. Til denne sandhed forkklarede ... at dem er bekendt, at gårdens h.korn består af ager og eng 5 tdr. 1 skp. og skovskyld 1 fjd., hvilket Søren Knudsen desuden beviste i retten med sin kvitteringsbog fra amtstuen. Ingen af disse vidner er bekendt årsagen til denne opkomne ild, som vidnet Nis Pedersen ellers først blev var at komme fra den [=> fol. 649] østre ende i salshuset, dog ikke nær ved skorstenen. Sådant sandheds forklaring bekræftede enhver af disse vidner med lovens aflagte ed og derpå fra retten demitteret, og Søren Knudsen begærede det passerede i et lovligt tingsvidne meddelt, som blev tilstået.


 

649:

For retten fremkom sognefogeden Frantz Andersen i Jordrup og forestillede retten, hvorledes han i anledning af fællesskabets ophævelse og byens markers udskiftning befandt for sig til alt for stor tynge og besværlighe såvel ... som i tidens længde at blive boende i Jordrup by, da hans gårds lodder(?) jorder ikke så bekvemmelig eller foranderlig kunne dyrkes som ved at nedtage og bortflytte hans forhen beboede til et bekvemt sted í hans tilfaldne lodder, der endog var til nytte for de andre i byen boende; han har derfor resolveret og til ... 3 á 4 ... uden at nedtage ... forrige gård i Jordrup og udfflyttet samme næsten en halv fjerdingvej fra byen, hvilket har forårsaget ham anselige bekostninger, især da forrige gårds bygning ikkun bestod henimod 50 fag hus, men nu ved udflytningen er blevet forøget til 61 fag bestående i 4 længer, hvor længe adskilt for sig selv, så at gårdens bygninger nu ikke er sammenbygget, og har han i henseende til sammes forbedrings indretning derpå anvendt anselig bekostninger, som han efter allerunderdanisgt ansøgning forhåber at komme i allernådigst betragtning. Til sådant hans andragende i alle måder at beviseliggøre fremstillede han for retten 3 dannemænd og vidner, nemlig Peder Baggesen af Uhre, Søren Nielsen af Jordrup og Hans Nielsen ibidem, for hvem retten oplæste fornævnte Frantz Andersens tilførte, som disse vidnerensstemmende tilstod at medføre sandhed i alle måder, og tilbød hver for sig sådant med lovens ed at bevidne og stadfæste, hvilken ed de her ved retten efter loven aflagde og derpå fra retten blev demitteret. Sognefogeden Frantz Andersen begærede det passerede i lovligt tingsvidne beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

1786 - 3. oktober:

Gæsteret med Lorentz Paabye som skriver. For retten mødte rådmand Deichman, som fremlagde en fra amtmand de Hoffman ham tilstillet skrivelse og på grund af den en stævning. Fremlagde sine quæstioner til vidnerne i denne mod Peder Hansen anlagte sag for ulovligt krohold og brændevinssalg. - Alle vidnerne var til stede.

Hans Kaltoft i Højen Stubdrup:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. nej, det vidste han ikke.
  3. derom kunne vidnet ikke give nogen bestemt oplysning.
  4. nej.
  5. nej. [=> fol. 649b, AO 770]

2. vidne, sognefoteden Jens Christensen Hjuler af Højen:

  1. nej, det vidste vidnet ikke.
  2. nej.
  3. svarede ligesom første vidne.
  4. nej.
  5. ligeledes nej.

3. vidne, Jep Raun af Højen:

  1. nej, det vidste vidnet ikke.
  2. ikke heller.
  3. nej.
  4. ligeledes nej.
  5. do.

4. vidne, Ole Hveisel af Horsted:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. ligeså.
  3. ligesom de forhen afhørte vidner.
  4. nej.
  5. ligeledes nej.

5. vidne, Jørgen Sørensen Rischer(?) af Horsted:

  1. derom vidste han ikke noget.
  2. det vidste han ikke.
  3. har ikke hørt det af nogen.
  4. nej.
  5. ligeså.

Rådmand Deichman var dom i sagen forventende og påstod samme inden 3 solemærker i henhold til den i stævningen nedlagte påstand. Retten optog sagen til doms afsigelse fredag den 6. oktober om formiddagen kl. 10 slet i herredstingstuen.


Dom: Efter at citanten Riisbrech ved Pro Memoria til amtmanden i sidst afvigte juli måned havde landet andrage Gyde Pedersens udeblivelse med 65 rdl. 4 mk. 4 sk. betaling som resterende på en imellem dem sidste forår passerede studehandel og hvorefter den 30. juli er udstedt indkaldelse til amthuset, som er forkyndt Gyde Pedersen i følge hans derpå givne tilståelse af 2. august og dernæst efter hvilken denne dog ikke mødte, har citanten af ham ved skrivelse af påfulgte 9. august erholdt i afdrag 30 rdl. med løfte om restancens betaling inden det sidste skanderborgske marked den 26. oktober. Uden at ville bie så længe har citanten anlagt søgsmål mod bemeldte Gyde Pedersen for de endnu resterende 35 rdl. 4 mk. 4 sk., af hvilken den indstævnte ved deklaration inden retten den 19. f.m. efter at sagen var procederet til doms fra Riisbrichs side alene tilstået at være de 32 rdl. 4 mk. 4 sk. skyldig og derimod benægter de øvrige 3 rdl., men da han ej hverken ved indkaldelse til amthuset heller ikke i fornævnte hans brev af 9. aug. ellr ved stævningens forkyndelse imod de fulde 35 rdl. 4 mk. 4 sk.  har gjort mindste benægtelse eller i nogen måde ytret ringeste indsigelse, mindre frembragt nogen lovlig grund for sin nægtelse, følger heraf, at den ej nu kan komme i betragtning. Thi kendes for ret, at indstævnte Gyde Pedersen bør betale til Riisbrich i Bjerrre mølle de forstævnte 35 rdl. 4. mk. 4 sk., siger tredive og fem rdl. 68 sk. samt i processens omkostninger otte rigsdaler ...


 

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt mod Peder Hansen i Højenhus for ulovligt krohold og brændevinssalg:

  1. Ved vidnet, at Peder Hansen i Højenhus holder eller har holdt utilladelig kro? Det er at sige, om han sælger brændevin til rejsende eller andre i sit hus.
  2. Ved vidnet, om Peder Hansen sælger eller har solgt brændevin ud af huset til folk i egnen, som lader det hente?
  3. Har vidnet hørt det i første og andet spørgsmål omspurgte af andre, og da af hvem samt hvor lang tid siden? [=> fol. 650]
  4. Ved vidnet, om Peder Hansen brænder selv det brændevin, han sælger.
  5. Er det ikke vidnet bekendt, hvorfra Peder Hansen får det brændevin, som han bruger til at holde kro med?
    Kolding, den 3. oktober, H. Diechman.

 


650:

 

1786 - fredagen den 6. oktober:

Dom afsagt i gæsteretten: Ifølge en unævnt persons angivelse til amtmanden S.T. hr konferenceråd de Hoffmann, at Peder Hansen i Højenhus skulle have brugt ulovligt krohold, hvortil angiveren til at bevise samme har opgivet fem vidner, er hr. rådmand Diechman blevet beskikket sm actor til at udføre denne sag imod den angivne Peder Hansen, hvilken han og ved stævning for gæsteretten har anlagt og derefter ført og formeldte 5 vidner ifølge tingsvidnets indhold samt påstået Peder Hansen dømt som overtræder efter allernådigste forordning af 2. aug. 1736; m4en siden factum ikke engang er bragt til formodning, mindre lovligt bevist, så skønnes ej rettere, end at den indstævnte Peder Hansen lør frikendes. På grund heraf bliver kendt for ret: Peder Hansen af Højenhus bør for actors tiltale i denne sag fri at være, hvorimod den unævnte angiver bør betale til actor, bemeldte rådm. Diechman salarium og sagens omkostninger skadesløst efter billig regning, hvilket således efterkommes inden 3 solemærker, efter denne dom er bleven angiveren bekendtgjort.


 

1786 - 10. oktober:

5: Afsagt dom i sagen anlagt af hr. rådmand Diechman på hr. provst Søllings vegne i Thorstrup imod sognepræsten hr. Ove Kasbjerg i Grindstd for skyldig værende 400 rdl., hvilken dom lyder således. Rådmand Diechman begærede sig dommen beskrevet.

Dom: Da hr. provst Sølling har ladet sognepræsten i Grindsted hr. Kasberg for skyldig værebnde 400 rdl. efter revers af 20. juli 1785 lovlig indstævne her til herredstinget for at lide dom til sammes betaling med videre, og hr. Kasberg hverken efter indstævning eller forelæggelse er mødt eller ladet møde med nogen erindring imod søgsmålet, så kendes for ret: Præsten hr. Ove Kasberg bør imod sin revers af 20. juni 1785 betale til hr. provst Sølling sammes pålydende [=> fol. 650b, AO 772] summa fire hundrede rdl. me dretne fra søgsmålets dato, til betaling sker, samt denne processes omkostninger skadesløst.


 

1786 - 17. oktober:

Zakarias Jensen i Enemærkehus ctr. Jeppe Christensen og Søren Chrisensen. Jeppe Christensen mødte og fremlagde et indlæg. - Dom afsiges den 14. november.


 

Jens Jørgensen i Slaug ctr. Jens Andersen i Skanderup. Jens Andersen var ikke mødt. Dom d. 31/10.


 

For retten mødte selvejer Søren Christensen af Borlev i Starup sogn og tilkendegav, at han agter at sælge fra sin gård en jordlod, som kaldes Vester Led, for desto bedre at kunne røgte og drive det øvrige af hans ejendomme, hvilken lod jord han lader inddele i tvende lodder, som er forsynet med bygning til boelsmænd; men for at få samme ... lodder taxeret og derefter til hartkorn anslaget beder han fra retten udmeldt tvende kyndige mænd, som sådant kunne foretage med første. Og blev hertil af retten udmeldt selvejer Njiels Ky... af Hesseballe og Jørgen Pedersen ibidem, som efter aftens varsel haver dem at indfinde til denne taxation, hvilken de skriftlig forfatter for her inden retten, når samme er sluttet, edelig at afhjemle. Denne udmeldelse haver Søren Christensen at tage lovlig beskreven og de 2 mænd betidelig at tilstille.


 

651:

1786 - 24. oktober:

Sognepræsternes medhjælpere i hele herredet er indkaldt for at aflægge ed på, at de ikke vil med deres vidende eller vilje fortie nogen ekstraskatspligtig person i sognene, men rigtigt angive dem i den månedlige af- og tilgangsliste samt i ethvert års generale ...:

 


 

651b, AO 774:

Niels K... af Hesselballe og Jørgen Pedersen ibidem afhjemlede deres taxationsforretning.


 

For retten møddte rådmand Diechmann af Kolding med stævning fra Hans Jensen i Ajstrup (Ejstrup?) ctr. Lars Buch i Skanderup for 64 rdl. 2 mk. Lars Buch var ikke mødt, blev lovdaget  til 7/11.


 

Gæsteret: Rådmand Diechman mødte efter amtmandens ordre med stævning mod Peder Hansens kone og datter i Højenhus for ulovligt krohold og brændevinssalg. Fremlagde spørgsmål, hvilke spørgsmål, som er uden navn og dato, begæredes forelagt vidnerne. [=> fol. 652] Af vidnerne var til stede Jens Hjuler af Højen, Ole Hveisel og Jørgen Sørensen Fisker af Horsted.

Sognefogeden Jens Hjuler af Højen: [de andre vidneer blev udvist af retten]

  1. har vel drukket brændevin der i huset, menn ikke betalt penge derfor.
  2. det vidste han ikke.
  3. derom vidste vidnet ikke at have hørt tale.
  4. Deichman måtte ærbødigst begære, at retten behagelig for det 4. ville tilspørge vidneet, om han vidste eller kunne give nogen videre oplysning i denne sagf. Vidnet svared dertil nej.

Ole Hveisen af Horsted:

  1. han kan vel have drukket brændevin der i huset efter skik mellem gode venner, at den ene skænker den anden, men han har ikke givet penge derfor.
  2. det vidste vidnet ikke.
  3. nej.
  4. nej.

Jørgen Sørgensen Fisker af Horsted:

  1. ligesom begge forrige vidner.
  2. det har vidnet ikke set eller ved.
  3. det vidste han ikke.
  4. nej.

De udeblevne vidner, Hans Kaltoft af Højen og Jep Raun af Højen, blev forelagt til 31/10.

Underdanigst Pro Memoria.

Da der ikke er noget udkomme af den anlagte sag imod Peder Hansen i Højenhus for ulovligt krohold og brændevinssalg, som er dog hele sognet bevidst, så beder jeg underdanigst, om der må blive anlagt lovligt søgsmål igen imod bemeldte Peder Hansen i Højenhus og de samme vidner, som forhen var indstævnet i denne sag, må igen indstævnes for at vidne deres sandhed, for så vidt denne sag måtte være angående. Vidnerne skulle separat afhøres og tilspørges således:

  1. Om vidnet ikke har drukket brændevin i bemeldte Peder Hansens såkaldte Højenhus og for sådan brændevin der i huset betalt penge såvel året 1786 som forhen? [=> fol. 652b, AO 776]
  2. Om vidnet ikke har hørt af nogen, at i bemeldte Højenhus er og har været brændevin at bekomme.
    Til højbelb. hr. konferenceråd og amtmand de Hoffman.

 


 

652b, AO 776:

1786  31. oktober:

For retten fremkom selvejerbonden Jep Pedersen af Seest sogn, forlangte, at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd, der i allerunderdanigst følge af Hans Kgl. Maj.s allernådigste resolution af 16. april 1781 samt løjlovlig rentekammers ordre den 24. ejusdem kunne syne og efterse hans gårds tilhørende skove såvel i henseende befunden ungskovs opelskning som hvor mange gamle og modne træer der kan være tjenlig til at hugge, for derefter at søge rentekammerets specielle tilladelse, for s vidt han af samme i favneved agter at sælge til hjælp i sine udgifters bestridelse. Udmeldt: sognefogeden Knud Jensen af Påby og Pedre Asbøl af Bramdrup. Anvisninger.


 

For retten fremkom selvejer Jørgen Nielsen af Højen og forestillede, at imellem ham og hans svigerfader Hans Pedersen Hauge ibidem en lovlig afståelseskontrakt om gården i fornævnte Højen de dato 15. dec. 1783, i hvis følge den 2. post Jørgen Nielsen er pligtig at bygge et aftægtshus af 10 fag på gårdens hedelod til vester ved Kolding landevej og indrette til forsvarlig beboelse for hans svigerfader  samt overdrage til aftægts brug den vestre part af hedelodden ved landevejen og samme at drive og dyrke med pløjning og ... årlig, hvilket Jørgen Nielsen beretter at have efterkommet i alle måder, men desuagtet vil hans svigerforældre ikke flytte i huset eller antage det, som kontrakten byder, hvorimod de vil indtrænge sig for bestandighed at blive i gården, da dog deres omgang og ukærlighed er så stor, at de ikke kan fordrages, hvilket med sine omstændigheder har været anklaget på amthuset og under 21. hujus resolveret , at rettens assistance måtte søges med videre, hvorefter fornævnte Jørgen [=> fol. 653] Nielsen begærede udmeldt domsmænd for at besigtige det ved ham opbygte nye hustil aftægtsfolkene, at samme er i alle måder både beboelig og forsvarlig på tag og fag,  dernæst hvor meget kørne(?) Jørgen Nielsen i denne vinter bør levere aftægtsfolkene til underholdning foruden det til stedet indavlede korn, til hvilket at forrette retten udmeldte sognefogeden Jens Hjuler i Højen og selvejer Hans Daugaard i Højen Stubdrup, som med første efter aftens varsel i begge parters overværelse haver sådant at foretage og hertil betjene sitg af kontrakten så vel som amtmandens høje resolution af 21. oktober 1786, der leveres dem af Jørgen Nielsen; og når deres forretning ere sluttet, som skriftlig forfattes, haver de sig her ved reten at indfinde for samme edelig at afhjemle.


 

653:

Læst og afsagt dom i sagen anlagt af Jens Jørgensen i slaug imold Jens Andersen i Skanderup for gæld 60 5dl. 4 mk. -...lydende således folio ___.


 

Indkaldelsen af sognepræsternes medhjælpere til edsaflæggelse om ekstraskatten:

 


 

653b, AO 778:

På vegne af sr. Grønberg af K.havn mødte oberretsprokurator Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Christen Christensens efterladte enke, nu i ægteskab med Jens Jedersen i Seest. Diskussion ml. Bahnsen og Diechman, om amtmanden skulle have været stævnet. Bahnsen deklarerede, at det forstævnte tingsvidne hverken skulle pågælde amtmanden eller hans skiftes behandling, men alene søge oplyst citantens påstand mod hans stifmoder. Retten lovede at give sin eragtning d. 7/11.


For retten mødte rådmand Wissing af Kolding som beskikket forsvar for Johannes Pedersen Broe af V. Gesten og producerede et kgl. reskript(?) med amtmandens [=> fol. 654] konstitution, efter hvilken Wissing er pålagt at føre et tingsvidne for citanten contra hans undvegne hustru Marthe Gundersdatter alt til skilsmissedoms erhvervelse. Beneficium Pauperitatis. Stævning ctr. hustruen Martha Gundersdatter. Begærede vidner påråbt og fremlagde quæstioner, der lyder folio 654 således. For den indstævnte mødte rådmand Diechman, der fremlagde amtets konstitution.  - Johannes Pedersen var personligt til stede for at give den forklaring, som ham er bevidst om hans hustrus undvigelse og de årsager, som sådant kan have forvoldt, samt om hendes tilholdssted. Hvortil Johannes Pedersen Broe svarede, at hans hustru for 14 år siden forlod ham og deres sammenavlede da levende 3 børn, i hvilken lange tid han ikke har hørt eller spurgt fra hende hverken ved brev eller buds skikkeolse og derfor ikke ved det allermindste om hendes tilhodlsted enten indenrigs eller udenrigs, ikke heller bekendt, om hun er levende eller død; han er ellers ikke vidende om nogen årsag til hendes undvigelse uden alene, at hun var bleven drikfældig, og da hun ikke ville agte hans formaning derimod, androg han det for sognepræsten til rettelse, hvilket hun fik at spørge og derfor blev så fortørnet på hendes mand, at hun ssagde, at han ikke kunne forbyde hende land og riget. Denne forklaring var han villig med lovens ed at bekræfte, hvilken retten af ham modtog. Vidnerne: sognefogeden Anders Olesen, Jep Simonsen og Jens Pedersen, alle af V. Gesten.

Sognefoged Anders Olesen:

  1. ja.
  2. så vidt vidnet kunne erindre sig, er det 13 til 14 år siden.
  3. nej.
  4. ja, at hun var drikfældig, men om andre laster kunne vidnet ikke give bestemt forklaring.

Deichman bad, at retten ville tilspørge vidnet, om samme er bevidst, at citanten, den undvigte Martha Gundersdatters mand, havde givet hende årsag til at bortrømme fra ham. - Vidnet svarede, nej, det vidste han ikke.

2. vidne, Jep Simonsen:

1: ligesom første vidne. - 2-4: ligeså. - Og til det fremsatte kontraspørgsmål i overensstemmelse med forrige vidne. [=> fol. 654b, AO 780]

3. vidne, Jens Pedersen:

Svarede på alle spørgsmål i overensstemmelse med de forhen afhørte vidner.

Derefter fremlagde Wissing en rekvisition til sognepræsten velærværdige hr. Høstmark med dennes svar. Wissing begærede det passerede beskreven meddelt.


 

654b, AO 780:

Medhjælperne fra Verst sogn fremstod, nemlig Jørgen Johansen fra Verst og Mads Rasmussen fra Varregård i samme by. De aflagde den befalede ed (em ekstraskatten).


 

1786 - 31. oktober:

Gæsteretten sat. Rådmand Deichmann mødte i sagen mod Peder Hansen, kone og datter af Højenhus. - De forelagte vidner Hans Kaltoft og Jep Raun var til stede.

Hans Kaltoft:

  1. nej.
  2. vidste det ikke.
  3. ligeledes.
  4. Til citantens mundtlige spørgsmål kunne vidnet ingen oplysning give.

Jep Raun:

  1. nej.
  2. ligeledes.
  3. do.
  4. det mundtlige spørgsmål: at han derom ikke vidste noget.

Diechmann begærede gæsteretstingsvidnet sluttet samt sagen udsat til 7/11.


 

Quæstioner til vidnerne i tingsvidnesagen indstævnet af Johannes Broe i Vester Gesten contra hans undvigte hustru Martha Gundersdatter:

  1. Har vidnerne kendt citantens hustru Martha Gundersdatter?
  2. Hvor mange år omtrent er det siden, hun bortrømte fra citanten?
  3. Om hun ej siden har indfunden sig?
  4. Ved vidnerne, om hun var forfalden eller hengiven til drik, banden og andre laster?
    1. Kolding, den 31. okt. 1786. C. G. Wissing.

 


 

Dom:

Da den saggivne Jens Andersen i Skanderup, som ved stævning og forelæggelse er indvarslet i følge hans derpå givne tilståelse, hverken har mødt eller ladet møde med nogen erindring imod den af Jens Jørgensen af Slaug (Slav) på sin hustrus, afg. Hans Andersens enkes vegne ... ... de søgsmål, så kendes herved for ret, at bemeldte Jens Andersen bør etale til citanten Jens [=> fol. 655] Jørgensen påstævnte 66 rdl. 4 mk., siger trediesindstyve og seks rigsdaler 4 mk. efter hans obligation af 14. juni 177779 med de resterende renter 4 prc. samt denne processes omkostninger skadesløst efter billig regning ...


 

655:

1786 - 7. november:

Rettens belovede kendelse sidste tingdag lyder således: Foruden at Niels Grønberg ikke i den fremlagte vidnestævning har opgivet, af hvem hans stedmoder indstævnte Anne Christensdater skulle have oppebåret de penge, han formener hun under skiftet efter hendes forrige mand afg. Christen Christensen skulle have fordulgt, eller ikke angivet, mindre bestemt, hvor stor summa det formentlig uanmeldte skulle beløbe sig til, så ses og, at Grønberg vil søge oplyst og bevist uorden med hendes afg. mands stervbo i henseende til rette angivelser og oplysninger boen til bedste, og da boet har stået under amtets høje skifteforvalter S.T. hr. konferenceråd og amtmand de Hoffmans behandling, men at han dog alligevel ikke er indstævnet til vidnernes påhør, hvilket ligeledes er en uundgåelig formalitet i denne sag, så kunne retten ikke antage stævnigen, men måtte afvise samme til ny og lovligere omstævning og forkyndelse for alle vedkommende. - Hr. rådmand Bahnsen mødte pkå sr. Grønbergs vegne, forbeholdt alt lovligt og begærede det passerede i tingsvidneform beskrevet.


 

Indkaldelse af præstemedhjælpere vedr. kongens befaling om ekstraskatten:

 


 

655b, AO 782:

Sognefoged Jens Hjuler af Højen og selvejer Hans Daugaard i Højen Stubdrup afhjemlede deres synsforretning. De producerede afskrift af Jørgen Nielsens klage til amtmanden med deri påberåbte kontrakt. Retten påråbte 3 gange aftægtsmanden Hans Haug af Højen; han var ikke til stede. - Jørgen Nielsen fik tingsvidne.


 

Gældssagen anlagt af Hans Jensen i Aistrup (Ejstrup?) mod Laurits Buch i Skanderup. Fra Lars Buch fremkom et indlæg. Citanten kunne ikke andet end protestere mod den begærede lange anstand. Retten kunne ikke mod den fremsatte lprotest bevilge en så lang anstand af 6 uger, men alene forunde Lars Buch 14 dages anstand for at søge sagen i den tid mindeligt afgjort. 21/11.


 

Gæsteret. Sagen mod Peder Hansen, hans kone og datter. Rådmand Diechman fremlagde et indlæg. Peder Hansen begærede afskrift. 14/11.


 

1786 - 14. november:

656:

De to syns- og taxationsmænd sognefogeden Knud Jensen i Påby og selvejer sognefogeden Peder Aarbøl af Bramdrup indleverede deres forretning, hvorledes de har befunden selvejer Jep Pedersen i Seest hans tilhørende skov og skovsparter. Afhjemling.


 

I sagen Zakarias Jensen i Enemærkehus imod Jep Christensen Bølling i Norborg og broder Søren Christensen i Bølling er afsagt dom, der lyder fol. ___ således.


 

Den idag 8 dage for ... svaghed udeblevne sognepræstens medhjælper Jørgen Wind af Vamdrup mødte idag og aflagde sin ed.


 

For retten fremkom rådmand Diechmann på kancelliråd Hansens vegne til ...by med stævning imod Mikkel Lærke i Hjarup for ulovligt at have hugget 5 á 6 læs grene af træerne på Hjarup kirkegård. Fremlagde sine skriftlige quæstioner. Inden vidnerne blev påråbt, fremkom et indlæg fra sognepræst hr. Friis. Diechman, som havde anhørt indlægget, hvis indhold han aldeles modsagde som ubeviseligt, og vedblev sin påstand om, at vidnerne måtte påråbes. De indstævnte vidner var alle mødt.

Sognefogeden Anders Jepsen af Hjarup:

  1. han er ikke bekendt, det husmanden Michel Lerke har afhugget og bortført så mange læs grene, som er omspurgt, men bemeldte Mikkel Lerke har selv tilstået for vidnet at have hugget grene af de træer, som står på Hjarup kirkegård, og har vidnet set, at han deraf har bortført på en trillebør.
  2. nej, det vidste han ikke.
  3. har brugt somme til at hegne og lukke med.
  4. han kendte ikke til visse det slags træ.
  5. Diechman bad, [=>fol. 656b, AO 784] retten ville tilspørge vidnet for det 5., hvor længe det er siden, at Michel Lerke har udøvet ... utilladelig gerning med at bortføre og afhugge grene af træerne på Hjarup kirkegård. Vidnet svarede, det var i sidste forår, men egentlig i hvad tid kunne vidnet ikke bestemme, at Michel Lerke førte nogle grene derfra på en trillebør, som omvunden er.

På sognepræsten hr. Friises vegne mødte hans søn studiosus juris sr. Friis, som fremsatte til vidnet først, om vidnet ikke er bekendt, de forstævnte træer efter sigende af en præst til Hjarup fra gammel tid at være plantede. Vidnet svarede, har hørt det omspurgte sigende, og anderledes vidste vidnet det ikke. - 2) Om vidnet ikke ved, at hr. Friis, nærværende præst til Hjarup, i al den tid, han der har været, ermeldte træer har besnittet eller beskåret. Vidnet svarede, så vidt han ved, har præsten holdt sig til disse træer og ved sine folk ladet dem undertiden hugge i toppen, som er gået godt hidentil.

Poul Jensen ibidem:

  1. han vidste nok, husmanden Michel Lerke har hugget grene af omspurgte træer, men hvor mange læs sådan har bestået af, vidste vidnet ikke.
  2. vidste derom ikke at gøre nogen forklaring.
  3. har hegnet dermed for en liden toft ved hans hus.
  4. nogle af træerne var bævreask(?) og nogle såkaldte løn.
  5. ligesom forrige vidne.

På kontraspørgsmålene svare vidnet: 1) ligesom forrige vidne. 2) det var vidnet ubekendt.

Selvejer Hans Mikkelsen:

  1. Vidnet har ikke set omspurgte at være sket, ikke heller at være bortført, men vel hørt derom tale.
  2. vidste han ikke.
  3. vidnet slutter, at han har hegnet dermed for sin toft, og har set og kendt, at denne hegn var af det slags træ, som står på kirkegården.
  4. ligesom næstforrige vidne.
  5. det var i sidste forår, at vidnet så omvundne gærde, og derfor slutter, at samme på den tid at være hugget.

På kontraspørgsmålene svarede vidnet: 1) ligesom forrige vidne. 2) ligeledes.

Selvejer Mikkel Sørensen:

  1. vidste det ikke.
  2. ikke heller.
  3. har set, at Michel Lerche i det gærde om hans toft har brugt til at hegne med sådant, som kaldes løn og ligner de træer på Hjarup kirkegård.
  4. ligesom forrige vidne.
  5. det var i sidste forår ved majdagstider, at vidnet så omvundne hegn og gærdseltræ.

Kontraspørgsmålene: 1) ligesom forrige vidne. - 2) Vidnet har engang set hr. Friises tjenestekarl at have hugget en gren af et af træerne, som fra kirkegården af vender imod præstegården.

Diechman fik tingsvidne. 12/12.


 

657:

Gæsteret. Sagen mod Peder Hansen i Højenhus, hans hustru og datter. Peder Hansen fremkom med et skritfligt indlæg. Retten optog sagen til doms afsigelse inden 3 solemærker. 17/11.


 

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt af S.T. kancelliråd Hansen i Østerbygård imod Michel Lerche, fæstehusmand i Hjarup, for at have afhugget 5 á 6 læs grene af træerne på Hjarup kirkegård.

  1. Ved vidnet, at Michel Lerche, husmand i Hjarup, har afhugget og borttaget 5 á 6 læs grene af træerne på Hjarup kirkegård?
  2. Ved vidnet, hvad der har foranlediget bemeldte Michel Lerche til at gøre sådan højstrafværdig gerning?
  3. Hvortil har Michel Lerche brugt de afhugne og borttagne grene?
  4. Af hvad slags træ er de træer, som af Michel Lerche er bleven beskadiget på Hjarup kirkegård?

 


 

Dom: Ved det af citanten Zacharias Jensen i Enemærkehus her ved herredstinget førte tingsvidne, begyndt den 18. juli og sluttet den 15. aug. d.a. og videre passerede, er det bevist, at indstævnte Jeppe Christensen Boeling i Norborg og Søren Christensen i Bølling kom ind til citanten den 6. juni sidstl. i hans af bemeldte Jeppe Christensen købte hus Cathrineberg kaldet og fordrede sammes akkorderede købesum 80 rdl. betalt efter foregående aftale, men da citanten gav til svar, at han betalte ingen penge, før end han fik lovformelig skøde derpå, begyndte de i sammenkaldte vidners nærværelse med at registrere og vurdere samt arrestere hans ejende og 2 køer, som de anholdt og bortførte af huset uden at efterlade videre tilbage til hans disposition end en gmamel vugge og en liden pakke tøj, hvilket bortflyttede gods der den fremlagte såkaldte arrestforretning af 6. juni d.a. nærmere udviser hvori består, de ville lade ham få, når pengene for husetblev betalt, eller at han derfor stillede kaution. Da citanten således ikke nægtede at ville betale sin skyld imod skødets meddelelse på huset, hvilket de vel har lovet ham, men aldrig præstere eller kommen frem med, har de indstævnte været ubeføjet til den hos ham foretagne arrest, desuden er den ej af den ifølge lovens 1. bogs 21. kap. 20. art. på lovbefalet måde bleven forfulgt, hvorfor den, foruden at den virkelig er ulovlig, ophæver sig selv, og da citanten med familie ved denne deres behandling er bleven forment nytten og brugen af sin bohave og 2 køer, fordrer billigheden, at han bør have erstatning derfor. Imidlertid kan det dog her ej finde sted ifølge citantens påstand at dømme dem efter lovens 6. bogs 14. kap. 1. og 2. artikel, efterdi de hverken har gjort indbrud eller handlet med ondskab, men alene søgt deres sikkerhed for købesummen, siden Zacharias Jensen ikke ville stille denne kaution for pengenes betaling eller lade sit tøj blive på stedet til stede. Derimod kan de ikke undgå at blive anset efter lovens 1. bogs 21. kap. 22. art. som i visse dele applicabel i denne sag. Thi kendes for ret: Indstævnte Jeppe Christensen Bøeling i Norborg og broder Søren Christensen i Bølling bør, en for begge og begge for en, inden 15 dage under fire marks mulkt for hver dag, de sidder denne dom overhørig til Hejnsvig sogns fattige på egen bekostning  tilbagelevere citanten Zacharias Jensen det ham efter deres forretning af 6. juni sidstleden fratagne bohave og 2 køer i samme stand, som det  var bemeldte 6. juni, hvorved deres holdte arretsforretning som ulovlig anses og underkendes. Så betaler de ligeledes til citanten [=> fol. 657b, AO 786] skadesløs erstatning og processens omkostninger 26 rdl., siger tyve og seks rigsdaler, endvidere bør deog på lige måde for deres lovstridige forhold betale til sognets fattige kasse to rdl. og lige så meget til justitskassen, hvilket alt efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens adfærd.


 

657b, AO 786:

1786 - fredagen den 17. november:

Gæsteret. Afsagt dom i sagen mod Peder Hansens kone og datter i Højenhus:

Dom afsagt i gæsteretten fredagen den 17. november 1786: Af det den 24. oktober sidstleden her i retten fremlagte pro memoria uden navn og datum til S.T. hr konferenceråd og amtmand de Hoffmann erfares, at den angivelse, som ikke læge siden påførte Peder Hansen i Højenhus sag for ulovligt krohold, hvorfor holdte frikendelsesdom er den selvsamme, der har forårsaget dette søgsmål imod Peder Hansens kone og datter for sqamme formentlige forbrydelse imod allernådigeste forordning om utilladelig brændevinssalg. Det i den anledning fra den unavnivne angivers side ved actor rådmand Deichmann erhvervede tingsvidne, under hvilket 5 vidner er ført, giver ikke mindste formodning om, at Peder Hansens kone og datter skulle have holdt ulovligt krohold og brændevinssalg. Derimod fremskinner blot af denne sag den unavngivnes animositet imod de sagsøgte, som han på den måde har villet udføre ved at påbyrde dem ulovligt søgsmål og derved iføre dem bekostninger, forgæves rejser, unyttige møder og forsømmelse af det, der hører til deres økonomiske forfatning til skade og undertrykkelse i deres uformuende stand, som tidernes besværlighed gør dobbelt sur(?). Sådant forhold, hvorved ikke alene de indstævnte er fornærmet, men endog tiden spildt for retten, er lovstridende; det hedder derfor i forordningen af 2. august dette år dens 12. art., at angiveren i mangel af bevis bør selv betale actors salariium og sagens bekostninger. På grund af disse omstændigheder kendes for ret: Pedere Hansen af Højenhus, hans kone og datter bør for actors tiltale i denne sag aldeles fri at være, hvorimod den unavngivne angiver bør betale til den indstævnte saggivne for rejser og omkostninger 10 rdl., siger ti rigsdaler, samt til actor rådmand Deichmann 8 rdl. siger otte rigsdaler. Så bør og den unavngivne angiver for sit lovstridige forhold bøde til Højen sogns fattige 1 rdl., hvilket efterkommes inden 3 solemærker, efter at denne dom er bleven angiveren bekendtgjort, under lovens videre tvang.


 

1786 - 21. november:

2: Læst kontrakt mellem Chrisen Christensen Høllund i Vorbasse sogn og Hans Christian Hansen i Vorbasse på Vorbasse bys kirke konge og kirketiende dateret 9. febr. 1784 for 750 rdl.

3: Lælst Christen Christensen Høllund i Høllund hans udgivne skøde til Hans Christian Hansen i Vorbasse på bemeldte 4. part af Vorbasse kirke konge og kirketiende i Vorbasse sogn dateret Høllund den 14. juni 1785 for købesum 750 rdl.


 

I sagen anlagt af Hans Jensen i Aistrup imod Lars Buch af Skanderup blev den sidste af retten påråbt, men hverken mødte eller lod møde. Dom den 19/12.


 

1786 - 28. november:

Inspektør Lindenhan mødte idag for retten og producerede kgl. bevilling angående en mod justitsråd Tønder på Engelsholm anlagt sag for ulovlig  misbrug af hans forpagtede jagter i de ved kolonierne angrænsende sogne(?). På Tønders vegne var mødt Arentz Steenstrup af Gødding mølle, som fremlagde et indlæg med bilag. Inspektør Lindenhan gentog sin forrige begæring til retten , at hans vidner måtte blive afhørt, hvorover han bad rettens kendelse. Steenstrups producered exceptionsindlæg blev læst og påskreven; men ... ... stor vidtløftighed, at det ikke var muligt for retten straks at kunne gennemgå dem for derefter at afgive den begærede kendelse. Så tog retten disse dokumenter til sig tillige med stævning og exceptionsindlæg for derefter at afgive sin kendelse den 5/12.


 

658b, AO 788:

1786 - 5. december:

Kendelse den 5. december 1786: Af det fra justitsråd Tønders side fremlagte exceptionsindlæg med påberåbte bilag, konfereret med koloniinspektør Lindenhans ... stævning af 31. oktober sidst eragtes vel, at inspektøren intenderer oplyst nogle foregivende fornærmelser, som skal være udøvede af justitsråden eller hans folk imod kolonisterne på Randbøl hede, og som tiforn har været andraget og ventileret i det kongelige rentekammer, men da det ikke er ham forment at søge bevist, om han kan, hvad han på kolonisternes vegne har andraget, omendskønt justitsrådens 2 beskikkelsesmænds påtegning under 19. august d.a. på hans rekvisition af 18. dito giver formodning, at kolonisterne ej finder sig fornærmet og desårsag ikke er med deres vilje, at noget tingsvidne mod justitsråden skulle føres, så, da han alligevel vil gå frem, hvilket bliver hans egen sag at forsvare, eragtes, at retten kunne ikke vægre sig for koloniinspektør Lindenhans under 31. oktober sidstl. udstedte vidnestævnings antagelse, da det i sin tid af vedkommende dommer bliver at påskønne, hvorvidt hans anlæg og agtende førende vidner kan anses lovlig eller ikke.

Lindenhan bad, at retten ville lovdage efterstående vidner, nemlig Jens Nielsens kone og Søren Pedersen af Ølgod, Mads Munch og Peder Thorsen, begge i Frederikshåb, Hans Lauridsen, Michel Walter, Johan Nielsen ibidem, Peder Lauridsen, (Peder Bentsen), begge af Hofmansfeld, Mogens Nielsen i Frederikshåb, Niels Knudsen, Niels Pedersen i Hofmanslyst til idag 14 dage, hvorimod inspektøren frafaldt de øvrige i stævningen benævnte vidnere. - I kommission af hr. Steenstrup af Gødding mølle mødte oberretsprokurator rådmand Diechmann og fremlagde et af hr. Steenstrup forfattet indlæg, [=> fol. 659] der fortsætter protesten imod de indstævnte villige vidners forelæggelse. Retten kunne ikke nægte efter hr. inspektør Lindenhans begæring at forelægge de indstævnte vidner, ifald de ej idag skulle være mødt. Efter rettens påråb var ingen af vidnerne til stede. De blev forelagt til 19/12.


 

For retten fremkom oberretsprokurator hr. rådmand Deichmann og fremlagde en på hr. Bødtkiær (Bøtcher) i Jerne hans vegne til amtmand de Hoffmann indgiven gældsklage over selvejerbonden Thor Madsen i Ferup(?) for skyldig værende 700 rdl. med renter og omkostninger. Han har ikke efter opsigelse indfriet sit pantebrev til sognepræst hr. Bødtkiær i Jerne, med tillæg, at citanten vorder tildømt sagens omkostninger 16 rdl. på grund af de mange expresse buds skikkelser fra citanten i Jerne til indstævnte og indkaldelser for amthuset så vel som aparte erstatning for de bekostninger, citanten ellers har måttet sætte sig i. Thor Madsen blev plåråbt, var ikke mødt, blev forelagt til d. 19/12.


 

659b, AO 790:

Selvejerbonden Jørgen Nielsen af Højen mødte for retten og fremlagde stævning mod sin svigerfader Hans Pedersen Hauge og svigermoder. Derefter lod citanten femlægge sit indlæg med det deri påberåbte synstingsvidne. Indlod sagen til doms. Svigerforældrene var ikke mødt,  ble forelagt til 19/12.


 

Vi Christian den Syvende (etc.) gør alle vitterligt, at vi efter Hans Diechmann, ... rådmand samt by- og rådhusskriver i vor købstad Kolding og herredsskriver i Anst, Jerlev og Slaugs herreder hans herom allerunderdanigste gjorte ansøgning og begæring allernådigst har bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at han for alle ober- og underretter, bøde i Købstæderne og på landet i vort land Nørrejylland må imod billig betaling som prokurator betjene alle og enhver, som det begærendes vorder, udi hvis retmæssige sager de kunne have ved retten at udføre, så længe han sig derudinden efter loven og den ed, han os derpå allerunderdanigst gjort og aflagt haver, tilbørligen og forsvarligen skikker og forholder, dog at han i de sager, hvor han møder som prokurator, ej vedd egen fuldmægtig må som skriver betjene retten, men i så fald for egen regning skal være forpligtet til at få en anden pålidelig mand til sætteskriver konstitueret. Forbydende alle og enhver herimod efter som foreskrevet står at hindre eller i nogen måde forfang at gøre under vor hyldest og nåde. - Gjort på vort slot Christiansborg udi vores kongelige residensstad København den 17. november 1786. Undeer vort kongelige signet. -
Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste befaling, Luxdorph, P. Aagaard.


 

1786 - 12. december:

For retten fremkom selvejer Hans Pedersen af Egtved sogn og by, Jesper Jensen, Peder Nielsen, Knud Madsen, ... Hansen og Palle Jensen i Egtved og Jens Haar i Bølling, som forlangte efter dertil indhentet tilladelse af amtmanden, at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd, der ifølge kongens resolution af 18. april 1781 samt [=> fol. 660] rentekammerets ordre den 24. ejusdem kunne syn4e og efterse hans gårds tilhørende skove så vel i henseende til befunden ungskovs opelskning som hvor mange gamle og modne træer der kan være tjenlige til at hugge, for derefter at kunne søge rentekammerets specielle tilladelse for så vidt som af samme udi favneved agter at sælge til hjælp udi sine udgifters bestridelse. - Udmeldt: sognefoged Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup. - Anvisninger.


 

660:

Kancelliråd Hansen til Østerbygård ctr. fæstehusmand Michel Lærcke af Hjarup. Diechmann fremlagde et indlæg. Det i indlægget påberåbte skøde samt det i sagen førte tingsvidne blev fremlagt. Diechmann påstod dom. Sr. Friis så sig på sin faders vegne beføjet ved kontrastævning og vidner sin faders adkomst og rettighed til forstævnte træer omstændeligen at bevise og desårsag udbad sig ærbødigst af retten sagen udsat i 4 uger. 9/1-1787.


 

1786 - 19. december:

660b, AO 792:

Hans Jensen i Aistrup ctr. Lars Buch. Dom afsagt (fol. 663).


 

Da det til retten er bleven indberettet fra sognepræsten hr. Friis, sognepræst for Hjarup og Vamdrup menigheder, at de hindindtil brugte medhjælpere i Vamdrup sogn Jørgen Wind og Nis Hansen sådant haver forestået i 27 år med god vilje og megen redelig(?) flid har forestået, men nu formedelst alderdom og skrøbelighed har frabedet sig samme, hvorimod er bleven antaget og i derees sted til medhjælpere Herman Hansen på Vamdrupgård og Søren Nielsen i V. Vamdrup by, så er disse 2 gode mænd her til reten bleven indkaldet for at anhøre det kgl. danske kancellis pro memoria af 30. september sidstleden og derefter at iagttage samme med den nøjagtighed og rigtighed, som de bør, og derpå at aflægge ed, at de hverken med deres vidende eller vilje vil fortie nogen ekstraskattepligtig person i Vamdrup sogn, men rigtig angive dem i deres månedlige af- og tilgangslister samt i ethvert generalregister, hvilken ed enhver for sig aflagde og derpå fra retten blev demitteret. Således er Jørgen Wind og Nis Hansen  nu entlediget fra at forrette mandtallet.


 

Rådmand Deichmann for Claus Iversen i Vonsild imod grænsekontrollør Roikiær af Seest; fremlagde stævning, hvorved Rojkjær ifølge en herredstingsdom afsagt den 7. marts er pålagt af aflægge benægtelsesed for 50 rdl., som citanten formener at have til gode hos ham. Bad retten påråbe forrige grænsekontrollør Roikjær og hos ham erfare, om han måtte være villig til at aflægge den forstævnte benægtelsesed, i hvis mangel citanten Claus Iversen var villig til at aflægge sin ed ifølge den ergangne dom. Roikjær var ikke mødt, blev lovdaget til 9/1-87.


 

661:

Prokurator Fibiger af Snoghøj fremlagde stævning mod 8 i stævningen benævnte selvejere af Vamdrup sogn for 76 rdl. 4 mk. 44 sk., som de var Fibiger skyldige. Af de indstævnte var til stede Jørgen Wind af V. Vamdrup, som ikke kan nægte at have mødt på amthuset udi hans og de øvriges ærinde, men har siden funden dem uvillig til at give det belovede bevis, indtil betaling kunne ske. Han derimod vil ingen proces have med hr. Fibiger, men ... ... at betale sin ottendepart, som med de omkostninger, stævnemålet har forårsaget, så vel som hr. prokurator Fibigers møde idag bliver beregnet til 10 rdl., siger ti rigsdaler, og imod således at have i retten betalt ... påstod Jørgen Wind sig ved dom i sin tid frifunden for videre tiltale og omkostninger. De øvrige saggivne var mødt, men ikke villige at betale. 9/1.


 

Selvejer Jørgen Nielsen af Højen ctr. svigerforældrene. Fra dem indkom et promemoria overleveret af Jørgen Olesen af Amnistbøl på Hans Pedersens vegne (med anmodning om 6 ugers anstand). Retten bevilgede 4 ugers anstand til d. 16/1.


 

Hr. Bødtkjær (Bøtcher) i Jerne mod Thor Madsen i Ferup på 700 rdl. Thor Madsen var ikke mødt. Sagen optaget til doms 16/1.


 

For retten fremkom rådmand Diechmann for selvejerbonden Niels Nielsen af Soelgård imod selvejerbonden Thor Madsen i Ferup og kautionist Peder Hansen i V. Nebel, skyldig i 300 rdl. [=> fol. 661b, AO 794] - De var ikke mødt, lovdaget til 9/1.


 

661b, AO 794:

Inspektør Lindenhan fra Roy(?) ctr. justitsråd Tønder. Lindenhan producerede sine quæstioner. - Alle de forelagte vidner var mødt. - Steenstrup fra Gødding mølle måtte foreløbig anmærke, at den første quæstion giver anledning til, at andre personer end de, som er stævnede kan blive omhandlet, da quæstionen ej alene angår justitsråden og hans skytte, men tales og om 'andre', som klinger inkvisitorisk og er uden for stævningen, der ikke angår som meldt hr. justitsråden og hans skytte, hvorfor Steenstrup påstod og formente, at disse andre burde udeldes af quæstionerne. Inspektør Lindenhan frafaldt det udi quæstionen anførte ord 'eller andre'.

1. vidne, Jens Nielsens kone Mette Pedersdatter fra Ølgård:

  1. hun var ikke så nær ved, at hun kunne skønne, om det var justitsråd Tønder, der jagede i kornet, eller ikke.
  2. det vidste vidnet ikke.
  3. det har vidnet ikke set.
  4. det var i høstens tid, at vidnet så justitsråd Tønder og skytte på marken. Det øvrige af spørgsmålet vidste hun ikke.

De øvrige spørgsmål frafaldt citanten til dette vidne. - Steenstrup bad, at vidnet gives det ene spørgsmål, om hendes mand Jens Nielsen ikke er gårdmand og jordbruger på kolonistedet Ølgård. Vidnet svarede ja.

2. vidnet, Søren Pedersen fra Ølgård:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. så, to karle gik langs [=> fol. 662] ved ageren ved kornet; men hvem det var, vidste vidnet ikke.
  3. det vidste vidnet ikke.
  4. den første høstdag i forrige år så vidnet fornævnte 2 karle, men hvem det var, kan vidnet som forhen ikke sige.

Inspektør Lindenhan frafaldt de øvrige af sine spørgsmål til dette vidne.

3. vidne, Mads Munch fra Frederikshåb:

  1. nej.
  2. derom ved han intet.
  3. det vidste vidnet heller ikke.
  4. det vidste han ikke.
  5. do.
  6. ligeledes det vidste han ikke.
  7. så, at en karl til hest red igennem kolonisternes mark med 2 hunde. Tiden vidste han ikke, og hvem det var, såvelsom om han havde vildt hængende ved sadlen, kunne han ikke give oplysning om.

Steebstrup bad, at det her for retten stående vidne, Mads Munch, sognefoged i kolonien Frederikshåb, måtte gives dette spørgsmål, om vidnet selv eller på de andre kolonisters vegne har forlangt, at deres inspektør skulle anlægge den tingsvidnesag imod justitsråd Tønder, eller om vidnet samt nogen af de andre ham vitterligt har noget at klage på hr. justitsrådens forhold jagten angående. Vidnet svarede til 1. membrum, det har vidnet hverken selv eller på de andre kolonisters vegne forlangt. Til 2. membrum: vidnet har ej haft noget at klage på hr justitsråden det omspurgte angående, ligesom han ikke er vitterlig, at de andre kolonister har haft årsag at klage på ham i samme anledning.

4. vidne, Peder Thorsen af Frederikshåb:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. do.
  3. det kunne vidnet ikke give oplysning om.
  4. det ved han ikke.
  5. har nok hørt, omspurgte hund er bleven skudt, men ved ikke, af hvem sådant er sket.
  6. det vidste han ikke.
  7. så vel, at en karl red igennem kolonisternes mark omtrent ved Sankthansdags tider og havde 2 hunde med sig, men hvem han var, vidste vidnet ikke.

Lindenhan var begærende at tilspørge vidnet, om han ikke i fjor i den østre besåede kornmark i Frederikshåb havde set en skytte til hest at ride i kolonisternes kornmarker og derefter set spør på hestens bag. Vidnet svarede, han så nok omspurgte tid en karl ride omspurgte sted med en hund bagefter sig, hvoraf han ... spor; men hvem han var, vidste vidnet ikke. - Steenstrup bad, at dette vidnes svar måtte tages på den til [=> fol. 662b, AO 796] Mads Munk fremsatte kontraquæstion. Til 1. membrum svarede nej, det har vidnet ikke gjort. Til 2. membrum svarede, hverken har vidnet ej heller ved han, at andre af kolonisterne har noget at klage på justitsrådens forhold jagtens udøvelse angående.

5. vidne, Hans Lauridsen fra Frederikshåb:

1: nej, det vidste han ikke.
2-6: derom ved han intet.
7: svarede, at han vel engang i sommer så en person ride over kolonisternes marker med 2 jagthunde med sig, men egenetlig hvad tid det var i sommeren, eller hvilken person det var, vidste han ikke, siden han ikke var så når hos winden, at han kunne kende ham, ligesom vidnet ikke heller så, at denne ridende person havde noget vildt på sin hest. - Dernæst svarede vidnet på Steenstrups i protokollen til vidnet Mads Munk fremsatte kontraquæstion nej, hverken havde han selv eller vidste nogen af de andre kolonister at have begæret dette søgsmåls anlæg mod justitsråd Tønder; ikke heller havde vidnet eller vidste nogen at have noget imod justitsråd Tøndersjagtøvelse som omspurgt.

6. vidne, Mikkel Falter fra Frederikshåb:

1-6: Vidnet svarede ikke at være noget bekendt.
7: Ligesom næstforrige vidne.

7. vidne, Johan Nielsen af Frederikshåb:

1-6: derom vidste han aldeles intet.
7: ligesom forrige vidne Hans Lauridsen.

8. vidne, Peder Lauridsen af Hofmansfeld:

1-4: derom vidste han intet.
5: havde set, at justitsråd Tønder uden for vidnets gård i høstens tid ihjelskød vidnets hund.
6-7: derom vidste han intet.
Kontraspørgsmålet (som til Mads Munk): nej.

9. vidne, Mogens Nielsen af Frederikshåb:

1-7: derom vidste han intet.
Kontraspørgsmålet: nej, det var ham ubekendt.

10. vidne, Niels Knudsen af Hofmanslyst:

1-6: derom vidste han intet uden at have hørt, at Ole Lauridsens kat var revet ihjel, men af hvilken dyr vidste han ikke, siden han ikke havde set det.
7: ligesom vidnet Hans Lauridsen - med tillæg at have set, at den omvundne person havde skudt sin bøsse af, men om han fik noget eller intet, ved han ikke.
Kontraspørgsmålet: nej.

11. vidne, Niels Pedersen af Hofmanslyst:

1-5: derom var ham intet bekendt.
6: hans nu afdøde hustru [=> fol. 663] havde sagt ham ved hans hjemkomst, at den omspurgte kat var bleven ihjelreven af nogle jagthunde, som fulgte en skytte der igennem byen; men hvis skytte det var, vidste hverken hun eller vidnet.
7: det vidste han ikke.
Kontraspørgsmålet: nej, det var ham ubekendt.

Inspektør Lindenhan begærede det passerede tingsvidne sluttet og beskrevet.

663:

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt af koloniinspektør Lindenhan mod hr. justitsråd Tønder til Engelsholm for ulovlig jagt med videre på kolonisternes marker:

  1. Ved vidnet, om justitsråd Tønder til Engelsholm selv ... skytte eller andre har jaget med hunde i kolonisternes korn eller besåede agre?
  2. Skete sådan jagt med hunde i kolonisternes korn og besåede agre af justitsråd Tønder eller folk til hest eller til fods?
  3. Ved vidnet eller har spurgt, at kolonisternes korn var nedbrudt og beskadiget af hr. justitsråd Tønders jagts udøvelse på kolonisternes kornmarker?
  4. Hvad tid omtrent på året udøvede hr. justitsråd Tønder den omrørte jagt, hvorved kolonisternes korn skal være bleven beskadiget?
  5. Ved vidnet, at Peder Lauridsens huns på Hofmansfeld er bleven ihjelskudt ved hans gård, og da af hvem?
  6. Ved vidnet, at hr. justitsråd Tønders jagthunde har ihjelrevet Ole Lauridsens kat på Hofmanslyst?
  7. Har vidnet set eller ved, at justitsråd Tønders skytte på den forbudne jagttid, nemlig den 24. juni sidst red igennem kolonisternes marker med en hare og andet vildt hængende ved sadlen?
    Roygård, den 19. dec. 1786.

 


 

Dom: Af den forstævnte sum 64 rdl. 2 mk. tilstår Lars Buch at være citanten Hans Jensen i Aistrup (Ejstrup?) alene 63 rdl. 2 mk. skyldig, altså en forskel af een rigsdaler, som denne fordre mere, end han har bevist at have til gode hos bemeldte Lars Buch, der desårsag ej kan bepligtes at betale samme. Thi kendes for ret: Lars Buch i Skanderup bør til Hans Jensen betale 63 rdl. 2 mk., siger trediesindstyve og tre rigsdaler 32 sk. samt processens omkostninger 8 rdl., siger otte rigsdaler, hvorimod han for videre tiltale i denne sag frikendes. Hvilket efterkommes inden femten dage ...


 

For retten fremkom sognefogeden Peder Buhl af Starup sogn og y, /: selvejerbonden Johan Kyd, Ole Madsen af Starup by, Christen Nielsen af Fredsted by i Starup sogn, Hans Raun, Peder Udsen, Jens Pedersen, :/ som forlangte efter dertil indhentet tilladelse af amtmanden, at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd, der [=> fol. 663b, AO 798] kan efterse hans gårdes skove med henblik på salg af træ. Udmeldt: sognefoged Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup.


 

663b, AO 798:

1787 - 9. januar:

664:

4: Læst Thor Madsen i Ferup hans udgivne skøde til Søren Jensen i Hjarup på et hus og hedelod på V. Nebel mark for 498 rdl., der står for hartkorn 7 skp.


 

Sognefogederne Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup afhjemlede deres syn på Knud Madsens skov i Egtved. Ligeledes deres syn på Palle Jensens, Peder Nielsens, Hans Pedersens, Jesper Jensens, ... Hansens ibidem, og selvejer Jens Haars i Bølling deres skove.


 

Prokurator Fibiger ctr. Jørgen Wind m.fl. af V. Vamdrup sogn. Fibiger ville fornemme, hvile og hvor mange af de indstævnte der var til stede, og om de havde i sinde mindeligt at afgøre sagen eller ikke. Retten påråbte 3 gange alle de saggivne, nemlig Jørgen Wind, Søren Pedersen, Peder Hansen, Nis Hansen, Jens Iversen Smed, Rasmus Andersen, Niels Andersen og Peder Raun, alle af Vamdrup by og sogn; men ingen af dem var til stede. Dom afsiges 6/2.


 

Claus Iversen i Vonsild ctr. grænsekontrollør Rojkjær i Skanderup. Rådmand Deichmand bad retten påråbe Rojkjær for at erfare, om han dristede sig til at aflægge den ved dom tilfundne ed, og i mangel [=> fol. 664b, AO 800] deraf at modtage Claus Iversens bekræftelsesed. Han var ikke mødt. Claus Iversen aflagde sin ed.


 

664b, AO 800:

Jens Nielsen i Soelgård ctr. Thor Madsen i Ferup for gæld 300 rdl. Han var ikke mødt. Dom d. 23/1.


 

Kancelliråd Hansen til Østerbygård ctr. fæstehusmand Michel Lerche i Hjarup. For hr. Friis i Hjarup, husbond for den saggivne, mødte hans søn Knud Storm Friis i Kolding, som frem.lagde kontrastævning og skriftlige quæstioner. Vidner afhøres:

1. vidne, husmanden Jens Andersen af Hjarup:

  1. han har i sin opvækst hørt, at omspurgte træer skal være blevet plantet på Hjarup kirkegård af salig hr. Peder Biering, som var sognepræst i Hjarup, men vidnet har ikke set sådant.
  2. vidnet har ikke hørt nogen andre at have holdt sig til disse træer berettiget end fra præstegården.
  3. henimod 26 år.
  4. har ikke set, at omspurgte grene er blevet hugget af træerne, men derimod bekendt, at præstens folk har indbragt i præstegården sådanne grene.
  5. er ikke sådant bekendt.
  6. Så vidt vidnet kan skønne, er de afhugne grene hverken kirken eller træerne til skade.

Derefter producerede Deichman sine skriftlige kontraspørgsmål (folio 666):

  1. Vidnet er alene bekendt, at hr. Friis har ladet hugge af omspurgte træer nogle grene i hans embedstid, men ... ... om sådant er sket hvert år af den den omspurgte tid.
  2. det vidste han ikke [=> 665] og ikke heller troede sådant at være.
  3. derom havde vidnet hverken hørt eller set noget.
  4. For det 4. måtte Deichman mundtlig kontratilspørge vidnet, om det ved, hvem der ejede Hjarup kirkegård, da omforklarede træer skal være plantet. Vidnet, som kan huske over 60 år, svarede, at det på den tid var kongens kirke.

2. vidne, husmand Laurits Andersen af Hjarup:

  1. vidnet ved, at provst Biering har ladet omspurgte træer plante, hvilken han har hørt af en gl. tømmermand, som samme skal have plantet.
  2. ved ingen anden end sognepræsten at have holdt sig berettiget til træerne, hvilken han har hørt af hr. Friis. Om kirkeejerne også har forment sig berettiget til træerne, ved vidnet ikke.
  3. omtrent 26 á 27 år.
  4. vidnet ved, at hr. Friis i omspurgte tid har ladet ved sine folk af bemeldte træer nedhugge og fra samme hjemføre i sin gård afhugne grene; men om sådant er sket ofte, vidste vidnet ikke.
  5. det vidste vidnet ikke.
  6. vidnet kan ikke sige, at den skete hugst på træerne har været dem eller kirken til skade, siden det var af de nederste grene.

Kontraspørgsgmålene:

  1. nej.
  2. det vidste vidnet ikke.
  3. do.
  4. kongen ejede kirkegården.
  5. Om vidnet ved, hvor lang tid det er siden, disse træer er bleven plantet, om om den ommeldte hr. Biering dertil havde kirkeejerens tilladelse. Vidnet svarede til 1. membrum, vidnet kan med vishede sige, at træerne har været plantet over 60 år. Til 2. membrum: det vidste vidnet ikke.

Friis fandt sig beføjet endvidere at lade vidnet tilspørge, om vidnet ved, om hr. provst Buch til Hjarup, som var hr. Friises næste formand, nogen sinde har befalet oftbemeldte træer at behugges eller beskæres. Vidnet svarede, det vidste han ikke.

3. vidne, degnen Lauge Høeg af Hjarup: [=> fol. 665b, AO 801]

  1. derom er vidnet uvidende.
  2. siden kirken blev solgt på den kgl. auktion, har deres ejere så vel som hr. kancelliråd lHansen til Østerbygård tilegnet sig omvundne træer.
  3. ja, i 27 år.
  4. det har vidnet ikke set.
  5. det omspurgte har vidnet ikke vist (vidst?) før i år.
  6. det vidste vidnet ikke.

Kontraspørgsmålene:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. vidnet vidste, at hr. Friis ikke er arving efter hr. Peder Biering.
  3. det vidste vidnet ikke.
  4. forbigåes.
  5. det omspurgte vidste vidnet ikke.

Friis begærede vidnet endvidere tilspurgt, om vidnet vidste, at enten grev Molkte eller nogen anden kirkeejer siden Hans Maj. Kongen har påstået nogen ret til omvundne træer før end nu, da har kancelliråd Hansen dertil ytrer fordring. - Det vidste vidnet ikke. - Videre om (han) aldrig har set hr. Friises folk fra træerne på kirkegården at bortføre grene. Svar: Om træet et par år siden så vidnet, at hr. Friises folk fra omspurgte træer bortføre en top, som var nedblæst, og hjembragte den i hans præstegård, men videre vidste han ikke.

4. vidne, Jep Jessen, gårdmand af Hjarup:

  1. nej, det vidste vidnet ikke.
  2. det vidste vidnet ikke at give forklaring om.
  3. ja, i 27 år.
  4. har ikke set, at hr. Friis har ladet nedhugge grene af træerne, men vel set en gang, at han fra samme har ladet bortføre nedhugne grene hjem i sin gård.
  5. det vidste vidnet ikke.
  6. nej, det kunne vidnet ikke sige.

Kontraspørgsmålene:

1: Det vidste vidnet ikke.
Siden hr. rådmand Deichman erfarede, at vidnet ikke engang ved, hvem der skal have plantet disse træer, og altså ikke kunne besvare de øvrige fremsatte kontraquæstioner, så frafaldt Deichman disse til dette vidne.

5. vidne, skoleholder Peder Jensen af Hjarup:

I henseende til nærværende vidne frafaldt Friis sine under nr. 1, 2, 3 fremsatte [=> fol. 666] quæstioner, såsom han formodede, at vidnet intet deraf vidste, og udbad sig de 3 efterfølgende vidnet tilspurgt:

  1. vidnet har set, at hr. Friis ved sine folk har ladet nedhugge grene af træerne, men hvor ofte det er sket, eller hvor længe det er siden, ved vidnet ikke.
  2. har aldrig hørt, at det er bleven påtalt eller påanket før end nu.
  3. det forstår vidnet sig ikke på at bedømme.

Deichman frafaldt alle sine kontraqæstioner til dette vidne, men ville alene tilspørge ham, om han ikke er hr, Friises skoleholder, samt hvor gammel han er. - Svar: Vidnet er ikke hr. Friises skoleholder, men dog skoleholder i Hjarup by og er 34 år gammel.

Friis, som ugerne erfarede, at indstævnte vidner Niels Lauridsen, Nicolaj Godskesen og Kjeld Jørgensens enke, alle i Hjarup, ikke for retten efter lolvlig forkyndt stævnemål var mødt, så sig beføjet af retten at begære ovenanførte 3 vidner forelagt til 23/1.


 

666:

For Christen Terkelsen af Skanderup mødte som anbefalet forsvar hr. rådmand Bahnsen af Kolding og producerede følgende dokumenter: 1) genpart af et kgl. reskript, hvorpå er tegnet konstitution til denne sages førelse, 2) kgl. beneficium pauperitatis in originali, 3) Christen Terkelsens indhentede efterretning om, hvilke vidner i denne sag skulle ... ..., og 4) rettens stævning. - Derefter fremstod i kommission for hr. rådmand Wissing som befalet defensor for Anne Malene Christensdatter rådmand Deichman, der fremlagde den til rådmand Wissing ergangne befaling. Bahnsen fremlagde sine quæstioner (folio 667). - Vidnerne: selvejer Hans Bramsen, Morten Pedersen, Søren Pedersen og Jochum Jensen, alle af Gelballe:

  1. alle svarede ensstemmig ja.
  2. svarede ligeledes ensstemmig, at de har set og kendt hende.
  3. ja.
  4. ja, det vidste de.
  5. de havde vel hørt sådant, men selv vidste de det ikke.
  6. ved ikke andet end hvad de har hørt, at hun skulle være bortløbet med en mand af Seest navnlig ... Jens Dreier.
  7. nej, det har hun ikke.
  8. nej, de lhar ikke set hende siden [=> fol. 666b, AO 802] ... for et år siden, da hun løb bort.

Derefter fremstod Christen Terkildsen, som erklærede, at han i movundne tid ikke har set den med ham trolovede kvinde Ane Magdalene Christensdatter og ej heller ved, hvor hun enten er eller opholder sig, hvilket han med den ed, som i forordningen af 29. maj 1750 allernådigst er befalet, ville bekræfte - endog med dette tillæg, at efter trolovelsen med hende befandt han hende, som hun og for ham selv tilstod, at være frugtsommelig ved en anden, der formodentlig var årsag til hendes undvigelse. Han aflagde den anbefalede ed og derunder bekræftede hans forhen tilførte mundtlige deklaration i alle måder at forholde sig således i sandhed. - Derefter producerede Bahnsen hr. provst Winther af Nagbøl samt sognepræsten af Seest hr. Humblets, begge deres skriftligt givneattester in originali, hvorefter Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet.


 

Quæstioner til vidnet Niels Lauritsen:

  1. Om vidnet ved, hvor lang tid kontracitanten hr. Friis har været præst til Hjarup og Vamdrup?
  2. Om vidnet ved, at bemeldte hr. Friis i al denne samme tid dels ved vidnet selv dels ved andre sine tjenstefolk har ladet nedhugge de overflødige grene af træerne på Hjarup kirkegård og afbetjent sig sammt til hegn?
  3. Om vidnet ved, at nogen har påanket denne af hr. Friis på omvundne træer udøvede ret, og hvem da, samt hvad tid sådan påanke eer sket?
  4. Om vidnet ved noget hug at være sket på træerne på Hjarup kirkegård enten træerne eller kirken til skade?

Til vidnerne Jens Andersen, Jep Jessen, Laurids Andersen, Lauge Høeg, Peder Jensen, Nicolaj Godskesen, Kjeld Jørgensens enke:

  1. Om vidnnet ved, af hvem træerne på Hjarup kirkegård er plantet?
  2. Om vidnet ved nogen anden end sognepræsterne til Hjarup og Vamdrup at have øvet nogen ret over de omvundne træer?
  3. Om vidnet ved, hvor længe hr. Friis i Hjarup der til stede har været præst og boet i Hjarup præstegård?
  4. Om vidnet ved, at sognepræsten hr. ... i samme tid ofte har ladet af oftbenævnte træer nedhugge og fra samme bortføre nedhugne grene?
  5. Om vidnet ved denne af hr. Friis udøvede ret nogen sinde af nogen at være påanket eller påtalt?
  6. Om vidnet ved noget hug at være sket på træerne ved Hjarup kirke træerne og altså kirken til skade.
    Kolding, den 9. januar 1787, K. St. Friis.

Kontraspørgsmål til vidnerne i sagen ved kontrastævning anlagt af sognepræsten hr. Friis i Hjarup imod hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård:

  1. Har sognepræsten i Hjarup hr. Friis hvert år i tyve på brugt træerne på Hjarup kirkegård som sin ejendom?
  2. Ved vidnet, om hr. Friis i Hjarup er en arving efter sl. Peder Biering, forhen sognepræst i Hjarup?
  3. Har ommeldte hr. Biering, da han skal have plantet træerne på Hjarup kirkegård, have bestemt, at de af ham plantede træer skulle tilhøre hans efterkommere i kaldet?
    Kolding, den 9. januar 1787, G. Deichman. [=> fol. 667]

 


 

667:

Spørgsmål til vidnerne i forstævnte og idag begyndte sag for Christen ... af Skanderup:

  1. Om vidnet kender Christen Terkelsen i Skanderup sogn?
  2. Om vidnet kender Anna Magdalene Christensdatter i bemeldte sogn?
  3. Om vidnet ved, at forbemeldte 2 først i næstforrige år er blevet trolovet sammen?
  4. Om vidnet ved, at bemeldte Anna Magdalene Christensdatter har nogen tid derefter forladt sin medtrolovede?
  5. Om vidnet ved, at bemeldte kvinde var frugtsommelig før end trolovelsen, og ved hvem?
  6. Om vidnet ved, med hvem benævnte kvinde er bortløben, og hvad tid?
  7. Om vidnet ved, at hun ... har indfunden sig til brylluppets holdelse?
  8. Om vidnet har set bemeldte Anna Magdalene Christensdatter siden hendes omspurgte undvigelse.
    Flere spørgsmål forbeholdes i fornøden tilfælde.
    Kolding, den 9. januar 1787, H. P. Bahnsen.

 


 

1787 - 16. januar:

4: Afsagt dom i sagen anlangt af rådmand Deichman for hr. Bødkiær i Jerne contra Thor Madsen, der lyder folio således.


 

Sognefogederne Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup  afhjemlede deres syn på sognefoged og selvejer Peder Buhl i Starup hans skov.

På lige måde og af samme synsmnd skete afhjemling for holden synsforretning over Ole Madsens i Starup, Johan Kyds ibidem, så og selvejerbonden Christen Nielsens i Fredsted, Hans Raybs ibidem, Peder Udesens og Jens Pedersens skove.


 

667b: AO 804:

For retten mødte oberretsprokurator Bahnsen af Kolding og producerede amtmandens konstitution til som actor at actionere Kirsten Hansdatter. Producerede stævning mod bemeldte delinkventinde og det den 30. december sidst passerede forhør over hende. For Kirsten Hansdatter var mødt rådmand og prokurator Deichmann af Kolding, som fremlagde konstitution til forsvar for hende. - For retten var nærværende løs og ubunden den for tyveri anholdte Kirsten Hansdatter, som endog har anhørt oplæse de allerede imod hende producerede dokumenter ig især det over hende den 30. december forrige år holdne forhør, hvorpå retten endvidere modtog hendes svar, at hun i et og alt tilstår det samme her for retten om det af hende hos selvejer Jakob Jørgensen i Harte begangne tyveri, som hun ligeså utvungen i det holdte og for hende oplæste forhør har tilstået og omstændelig forklaret, dog med tillæg, at hun til dette tyveri var bleven forført af rytter Hans Rasmussen og hustru her i Kolding, og at disse har solgt 2 skørter, neml. et sortstribet og et andet stribet skørt, 2 forklæder, nemlig et sort og et hvidt, samt et hvidt kramlærreds tørklæde og et blå og hvid dito, hvilket tøj delinkventinden havde på sig og med sig, da hun kom til dem i deres hus kort før end sidste juleaften, men hin vil ikke bekende at have stjålet det sidste fra nogen, men sådant tilhørte hende selv; hun ville ikke på rettens tilspørgende bekende og tilstå at have begået anden eller flere tyverier end det i Harte hos Jakob Jørgensen. - Actor producerede sit promemoria, solm blev forelæst for Karen Hansdatter med de deri til hende fremsatte spørgsmål.

  1. sidste Mikkelsdagstider var hun til alters i Rødding sogn anneks Skrave kirke, hvis sognepræst er nr. Tøxen.
  2. har tjent i Rødding hos Mads Nissen 4 år, forhen 6 år i Flensborg og været uden tjeneste et par års tid.
  3. svarede, ligesom forhen af hende er svaret, at hun ikke har stjålet andre eller flere steder.
  4. nej.
  5. ligeledes nej.

Af de indstævnte vidner fremstod for retten borgeren Mads Jørgensen af Kolding, for hvem blev oplæst de af actor producerede spørgsmål.

  1. har kendt omspurgte Kirsten Hansdatter fra den tid af, at tyveriet opgik over hende om at have bestjålet vidnet broder selvejer Jakob Jørgensen i Harte.
  2. nej, vidste det ikke.
  3. (intet spørgsmål)
  4. vidnet vidste ikke noget til oplysning derom.
  5. do.

2. vidne, skoleholder Søren Hansen af Harte:

1: ligesom det forhen afhørte vidne. [=> fol. 668]
2, 4, 5: ligeledes.

Actor foranlediget i anledning af delinkventens udsigende at begære, at dommeren ville lade oplæse af protokollen for tilstedeværende rytter Hans Rasmussen og kone delinkventens imod dem gjorte udsigende for derom og over at give deres sandfærdige forklaring, da Bahnsen derefter ville forbeholde sig, om disse som vidner kunne føres eller ikke. Hans Rasmussen og kone Karen August benægtede Kirstens Hansdattersw udsigende, dog tilstår de, at hun har været hos dem i deres hus eller kvarter sidste juleaften; men der blev ikke noget sligt handlet eller foretaget. - Bahnsen frafaldt den stævnte rytters og kones vidnesbyrd, da det forstævnte tyveri desuden er bevist , og begærede dernæst Jakob Jørgensens ed modtaget, da hans hustru var syg og fraværende. Jakob Jørgensen anhørte oplæse af forhøret det ham i hans hus frastjålne af Kirsten Hansdatter, som han erklærede at være ham tilhørende såvel i varer som penge, alt således som samme er specificeret og vurderet, og at samme er ham frakommet imod hans vilje og vidende, hvilket han med lovens ed stadfæstede. - Actor begærede sagen udsat 14 dage for imidlertid i anledning af delinventens angivelse at correspondere med sognepræsten hr. Tøxen og bonden Mads Nissen i Røddig, der begge er boende i en anden provins og amt. 30/1.


 

668:

For retten fremkom rådmand Deichmann for købmand Mathias Asmussen i Tønder imod sognepræsten hr. Friis til Hjarup. Fremlagde et fra herredsprovsten hr. provst Winther af Nagbøl under 8. hujus ham tilstillet promemoria, hvorved denne sag er henvist til lands lov og ret. Producerede en notarialekstrakt af bemeldte købmand Asmussens hovedbog, der viser, at hr. Friis er skyldig 110 rdl. 78 sk. På sin fader Friderich Christian Friis i Hjarup og Vamdrup hans vegne mødte hans søn studiosus juris Knud Storm Friis i Kolding med et indlæg. Det i indlægget påberåbte bevis var formedelst mangel [=> fol. 668b, AO 806] ... ... behørig stemplet papir ikke ved retten til stede. Friis forpligtede sig til dokumentet idag 8 dage at bevise, at sådant var sket tvært imod hans faders yderlige anmodning til mindelig afgørelse. 23/1.


 

668b, AO 806:

For rådmand Buhl i Fredericia mødte for retten rådmand Deichman af Kolding imod Peder Nielsen Griis i Gelballe, som er Buhl skyldig efter vekselobigation 102 rdl. Han var ikke mødt, blev forelagt til 6/2.


 

Jørgen Nielsen i Højen ctr. Hans Pedersen Hauge. Denne fremlagde sit indlæg. Under bemægtelse af alt ubeviseligt, urigtigt og usandfærdigt, som er frembragt i samme, og næst at påstå goldtgørelse i det i aftægtshuset hensatte korn og foder til vinterunderholdning fra den tid, samme blev indsat og til den tid, Hans Pedersen Hauge og hustru med kreaturer udflytter fra han, efterdi han imidlertid har måttet underholde dem med føde og foder, hvilket han formener ej bør ske på en dobbelt måde, og påstår under denne sag at komme i betragtning. Påstod sagen til doms. Hans Pedersen Hauge ligeledes. 6/2.


 

669:

P.M: Som actor er jeg anbefalet at anlægge omligende søgsmål mod den på Koldinghus slot arresterede kvinde Kirsten Hansdatter for begåede tyveri i Harte by hos selvejerbonden Jakob Jørgensen natten imellem den 28. og 29. december sidst, og til sagens fremme må jeg udbede, at delinkventindens besvaring behageligt måtte tages på følgende spørgsmål:

  1. Hvor hun sidst har været til alters og hvor længe siden?
  2. Hvor hun har tjent i sidste 12 år, hos hvem og hvor længe tillige på hvert sted?
  3. Om hun ikke forhen har begået tyveri, hos hvem, hvorudi det har bestået, og af hvad værdi på hvert sted?
  4. Om hun for begået tyveri er bleven pågrebet og af hvem?
  5. Om hun lovlig derfor er bleven tiltalt og straffet eller på hvad måde hun er undgået den fortjente offentlige straf efter loven?
    Flere spørgsmål forbeholdes i fornøden tilfælde.
    Og til vidnerne udbedes behageligst svar tagen på følbgende spørgsmål:
  1. Om vidnet kender delinkventinden Kirsten Hansdatter og hvor længe?
  2. Om vidnet ved, at bemeldte har begået tyveri andensteds og hvorid sådant har bestået?

4. og 5. spørgsmål til delinkventinden bedes vidnernes svar og forklaring taget på og øvrige forhold. Den bestjålnes og hustrus ed bedes taget i følge forordningen af 21. maj 1781.
Kolding, den 16. jan. 1787. H. P. Bahnsen.


Dom afsagt den16. januar 1787 i sagen mellem præsten hr Bøtkiær i Jerne på den ene og selvejr Thor Madsen af Ferup på den anden side: Da selvejer Thor Madsen af Ferup ikke efter lovlig indstævning og forelæggelse har mødt eller ladet møde i den mod ham af præsten hr. Bødkiær anlagte sag, og samme betræffer en ren og klar gældsfordring, så kendes for ret: Indstævnte Thor Madsen bør til citanten hr. .Bødjiær betale og indfri til til ham udgivne panteobligation af 21. juni 1784 med den pålydende summa 700 rdl., siger syv hundrede rigsdaler, tilligemed forfaldne renter samt betale citanten i erstatning og processens omkostninger 12 rdl., siger tolv rigsdaler, hvilket alt efterkommes inden femten dage ...


 

1787 - fredagen den 19. januar:

Gæsteret: For retten fremkom rådmand prokurator Deichman af Kolding i en sag, som græsekontrollør Hvid lader anlægge mod Jørgen Nørgaard af Vorbasse og kone Karen for ulovligt krohold. Fremlagde stævning. Bad retten påråbe [=> fol. 669b, AO 808] de i stævningen navngivne vidner og at forelægge dem til besvaring de af Deichman under dags dato forfattede quæstioner (folio 670). - Alle vidner var til stede undtagen Jep Nørgaard.

Christen Nielsen, gårdmand i Hjarup:

  1. derom kunne vidnet ikke give tydeligt svar.
  2. det vidste vidnet ikke.
  3. derom kunne vidnet ikke give tydelig forklaring, men at han er bleven skænket der, fordi han har kørt for dem.

Jørgen Nørgaard erklærede, at han uskyldig var bleven angiven og saggivet, da han ikke holder kro. Ville alene forbeholde sin ret så vel som hans kone, og havde ikke noget at tilspørge dette vidne.

2. vidne, Søren Søndergaard af Vorbasse:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. det har han ikke set.
  3. vidste, at de, som havde kørt for dem, var bleven skænket, men vidste ikke, at de havde taget penge derfor.

3. vidne, Hans Christoffersen af Vorbasse:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. det kunne vidnet ikke sige eller forklare.
  3. derom kunne vidnet ikke heller give nogen oplysning.
  4. Diechman måtte begære, at retten behagelig ville tilspørge vidnet for det 4., om det ikke ved, at Jørgen Nørgaard og kone af nogen at have taget penge for brændevin, hvilket spørgsmå Deichman bad og måtte gives til følgende vidneer. - Vidnet svarede, det kunne han ikke sige med nogen sandhed.

4. Vidne, Peder Smed af Vorbasse:

  1. nej.
  2. nej, det vidste han ikke.
  3. har hverken set eller ved det.

5. vidne, Mads Smed ibidem:

  1. vidste det ikke.
  2. nej.
  3. nej.
  4. nej.

6. vidne, Peder Sørensen af Fitting:

  1. nej, det kunne vidnet ikke sige.
  2. derom kunne vidnet heller ikke sige noget.
  3. han kunne ikke nægte, at han forhen, men ikke i dette år, har fået brændevin og drukket det i huset så vel som øl og derfor har lagt en skilling; men vidnet kunne ikke tydeligt forklare, hvor længe det er [=> fol. 670] siden, at sådant skete; og var der en anden person på den tid, som lagde en skilling, men vidnet så ikke, at han drak brændevin eller havde det for sig, hvilket er mindre end et år siden.
  4. er hermed besvaret.

Det udeblevne vidne Jep Nørgaard bad Diechmann af retten blev forelagt til 26/1.


 

670:

På grænsekontrollør Hviids vegne mødte rådmand Deichman med stævning mod Anders Pedersen og kone i Vorbasse for ulovligt krohold og brændevinssag. Producerede sine skriftlige spørgsmål. - Alle vidnerne var mødt undtagen Jep Nørgaard.

1. vidne, Christen Nielsen af Vorbasse:

  1. nej.
  2. det vidste vidnet ikke.
  3. de kunne vel have skænket brændevin; men vidnet vidste ikke, de tog penge derfor.
  4. vidste det ikke.

2. vidne, Søren Søndergaard:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. det kunne vidnet ikke sige.
  3. ligesom første vidne.
  4. det vidste han ikke.

3. vidne, Hans Christoffersen af Vorbasse:

  1. vidste derom ikke noget at forklare.
  2. do.
  3. ligesom de afhørte vidner.
  4. vidste det ikke.

4. vidne, Peder Smed:

  1. nej.
  2. nej.
  3. ligesom de forrige vidner.
  4. det har vidnet ikke set eller ved.

5. vidne, Mads Smed af Vorbasse:

  1. nej. [=> fol. 670b, A= 810]
  2. ligeså.
  3. ligesom de forrige vidner.
  4. har ikke set det.

6. vidne, Peder Sørensen af Fitting:

  1. nej, vidste det ikke.
  2. han har ikke hentet hos ham.
  3. ligesom de forhen afhørte vidner.
  4. vidnet kunne ikke nægte at have set, der er taget penge for brændevin, men egentlig hvad tid kunne vidnet ikke bestemme, dog formener han, det er ikke over år siden.

Deichmann bad, at Jep Nørgaard måtte blive forelagt til idag 8 dage, hvilken forelæggelses tid bliver nødvendig formedelst vejens længde og besværlighed. 26/1.


 

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt mod Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse for ulovligt krohold:

  1. Ved vidnet, at Jørgen Nørgaard og kone Karen af Vorbasse holder kro?
  2. Sælger bemeldte Jørgen Nørgaard og kone brændevin ud af deres hus?
  3. Sælger disse omspurgte personer brændevin i huset, som de skænker ud hjemme om søn- og helligdlage?
    Kolding, den 19. januar 1787, H. Deichman.

 


 

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt mod Anders Pedersen i Vorbasse og kone Maren for ulovligt krohold:

  1. Ved vidnet, at Anders Pedersen i Vorbasse og kone Maren holder kro?
  2. Sælger bemeldte Anders Pedersen og kone brændevin ud af huset til folk, som lader det hente hos dem?
  3. Skænker de omspsurgte personer brændevin til folk hjemme i huset om søn- og helligdage?
    Kolding, den 19. januar 1787. H. Deichmann.
    P.S. Ved vidnet, om Anders Pedersen og kone i Vorbasse har taget penge af nogle for brændevin?
    Kolding ut supra, H. Deichmann.

 


 

1787 - 23. januar:

I sagen mellem Niels Nielsen i Soelgård og Thor Madsen i Ferup blev afsagt dom lydende folio 672 således.


 

671:

I den af købmand Asmussen i Tønder ctr. sognepræsten hr. Friis i Hjarup anlagte sag mødte på hr. Friises vegne hans søn Knud Storm Friis af Kolding og producerede det under 16, jan. påberåbte dokument. Påstod, at citantens stævning til bemeldte hans fader allerede under 6. januar her for retten var modtaget, og at altså hr. Friis således ulovligt var saggivet, før end sagen af hans herredsprovst lovligt var henvist til lands lov og ret, hvilket provst Winthers brev datgeret den 8. jan. og dermed bekræfter, altså henholder Friis sig til sin under 16. denne måned gjorte påstand og udbeder sig af retten, at sagen for al proces at forekomme til lovligere behandling for vedkommende her fra retten må vorde afvist. - Deichman på købmand Asmussens vegne af Tønder fandt ufornødent at besvare mons. Friises tilførte, men derimod påstod sagen i henhold til sin påstand til dom optaget. - Friis formjente og påstod uforgribeligt, at sådant ikke beroede på købmand Asmussens eller hans befuldmægtigedes rådmand Deichmanns godtbefindende, men at samme så vel som enhver anden undersåt var allerunderdanigst pligtig at holde sig lovens bydende 1. bogs 2. kap art. ... efterrettelig. - Retten fandt ingen grund til enten at afvise stævnemålet eller at påkende sagen, når den af provsten på begge sider er uageret til doms og således i begge tilfælde antaget. - Friis vil appellere sagen og udbad sig udsættelse til 6/2.


 

For sr. Poulsen af Kolding mødte rådmand Wissing med stævning ctr. indsidderhusmand Ole Henriksen i Højen Stubdrup. Panteforskrivning for 13 rdl. 2 mk. Han var ikke mødt, blev lovdaget til 6/2.


 

Kancelliråd Hansen på Østerbygård ctr. husmand Michel Lærke i Hjarup. Hr. Friises søn Knud Storm Friis afhører vidner. [=> fol. 671b, AO 812]

Niels Lauridsen:

  1. han kunne ikke erindre, hvor lang denne tid er, men formener, at det er 22 á 23 år siden, han kom der.
  2. vidnet har tjent hr. Friis i 7 år og ellers arbejdet for hans ... indtil en tid af 16 år og unddertiden hugget noget ... grene af omspurgte træer på kirkegården, hvormed blev lukket gærder, når dertil kunne mangle af det ellers dertil brugte andet gærdsel.
  3. det vidste vidnet ikke at være sket af nogen.
  4. vidnet synes ikke, det var til nogen skade, som han huggede.
  5. Friis udbad sig, at vidnet endvidere måtte tilspørges, hvor mange år i alt vidnet har opholdt sig i Hjarup. Vidnet svarede, en snes år.
  6. Om vidnet ... ... om der i ommeldte tid at have tilegnet sig ommeldte træer hugget eller øvet anden ret over dem. - Vidnet svarede ... ... han har forklaret, at der er hugget af opspurgte træer og ... er han sådant ubekendt i den omspurgte tid.
  7. Om vidnet kan erindre, i hvilke år han tjente hr. Friis ... - svarede, han har forhen vidnet at have tjent hr. Friis i 7 år, og nu er 10 år siden, han kom derfra.
  8. Om vidnet ved, hvem der samme tidejede Hjarup kirke. Vidnet svarede ... at det var hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård.

Friis frafaldt de to øvrige forelagte og udeblevne vidner og ... ... indstævnte vidner, nemlig Anders Lauridsen af Refsgård og ... Madsen af Egtved. Friis fremlagde quæstioner (folio 672).

Gårdmand Anders Lauritsen af Refsgård:

  1. så vidt han kan erindre ... tjente han i åringerne 1765 og 1766.
  2. i den tid, vidnet tjente hr. Friis, huggede han ikke af omspurgte træer, og ved ikke, at nogen anden har holdt sig berettiget til træerne, så vidt vidnet ved.
  3. derom vidste vidnet ikke, men har set i den tid en ubestemt tid at der har lagt grene på kirkegården.
  4. er  besvaret af vidnet.
  5. vidste derom intet.
  6. ligeledes.
  7. har ikke hørt, at derom er sket nogen påtale.
  8. Friis begærede vidnet for det 8. endvidere tilspurgt, om han aldrig har set ogen hugge af omvundne træer. - Vidnet svarede, at han har givet sin forklaring og vidste ikke noget om det herved omspurgte. [=> fol. 672]

Knud Madsen af Egtved:

  1. har tjent hr. Friis i 2 lår, neml. 1782 og 1783.
  2. vidste ikke af nogen anden.
  3. i den tid, vidnet tjente ham har han selv hugtget grene deraf, så vel som af hans andre folk.
  4. er besvaret.
  5. en gang.
  6. blev lagt på præstens gærder.
  7. derom har han ikke hørt.

Deichmann bad retten, at den ville kontraspørge vidnet, om hvor nær han er sognepræsten hr. Friis beslægtet eller besvogret. Friis protesterede mod dette spørgsmål, da vidnet i sådant at besvare ikke var stævnet. Dommeren modtog vidnets svar: at jam er besvogret til hr. Friis, da præstekonen er hans søster. - Deichmann, som erfarede, at dette vidne var et villigt vidne ifølge lovens l. bogs 13. kap. 16. art., kunne ikke kontraspørge samme noget, som han i anden fald havde været nødsaget til, men forbeholdt hans principals lovlige ret. Friis begærede tingsvidnet beskrevet og udsættelse i3  uger. 13/2.


 

672:

For afgangne rådmand Baggesens enke i Kolding mødte Deichmann med stævning mod Laurilds Andersen nu boende i Hesselballe tillige med en del beboere af Højen by for skyldig værende 14 rdl. 4 sk. [=> fol. 672b, AO 813] Retten påråbte de indstævnte, nemlig Laurits Andersen af Hesselballe, Poul Larsen, Niels Hansen, Lars Nielsen, Ole Sørensen, Niels Jensen, Mads Sørensen, Niels Pedersen og Hans Pedersen, alle af Højen by og sogn. De var ikke mødt. Forelagt til 5/2.


 

672b, AO 813:

Quæstioner til vidnerne Anders Lauritsen af Refsgård og Knud Madsen af Egtved:

  1. Hvor længe har vidnet tjent hos hr. Friis i Hjarup og i hvilke år?
  2. Ved vidnet nogen anden end bemeldte hr. Friis nogen tid at have tilegnet sig nogen ret til træerne på Hjarup kirkegård?
  3. Ved vidnet, om hr. Friis i ommeldte tid nogen sinde har ladet nedhugge grene af omvundne træer?
  4. Har vidnet nogen sinde set sådant at ske eller selv været med at ...
  5. Kan vidnet erindre, hvor ofte hr. Friis således har ladet fornævnte træer behugge?
  6. Ved vidnet, hvortil de afhugne grene er anvendt?
  7. Ved vidnet, denne af hr. Friis udøvede ret af nogen at være påanket eller påtalt, og af hvem da, samt hvad tid?
    Kolding, den 23. januar 1787. K. St. Friis.

 


 

Dom: Under 20. juni 1782 har selvejer Thor Madsen af Ferup udgivet sin panteobligation til selvejer Niels Nielsen af Soelgård for 300 rdl. forsynet med Peder Hansen af Vester Nebel hans underskrift som kautionist og selvskyldner, hvilken den ... juni f.a. er tinglyst. Efter foregående lovlig opsigelse samt indkaldelse for amthuset er han, debitor, med kautionist formedelst manglende betaling af bemeldte Niels Nielsen ved denne ret saggivet at lide dom ... ... en for begge og begge for en, at indfri fornævnte panteobligation og betale resterende renter med videre. Af de indstævntes under 29. sept. f.a. på indkaldelsen til amthuset givne påtegning ses, at de eh har haft noget imod søgsmålet at erindre, og da Thor Madsen ikke efter lovlig indstævning og forelæggelse har taget til genmæle i sagen, Peder Hansen derimod har mødt og tilstået sin kaution som selvskyldner, så kendes for ret: Indstævnte Thor Madsen og Peder Hansen bør, en for begge og begge for en, indfri den til citanten Niels Nielsen under 20. juni 1782 udgivne panteobligation med 300 rdl., siger tre hundrede rigsdaler, og betale resterende rente deraf fra 4. juni 1786, indtil betaling sker, så vel som i processens omkostninger 8 rdl., siger otte rigsdaler, ... alt efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse ...

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk