Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1785

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

I.N.D.

1785 - 11. januar:

Til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1785 udmeldt af Bække sogn 2, Grindsted sogn 2, Hejnsvig 1, Vorbasse 2 og Grene 1, som i deres sted har lejet her af Kolding bestandig at sidde ... ...


551b, AO 574:

Sagen anlagt af Ib Thomsen i Asbo ctr. Christensen Høllund i Høllet. Jens Lassen fremlagde et indlæg, begærer sagen udsat til idag 4 uger, den 8/2. Men ifald Lassen skulle agte videre udsættelse fornøden, bliver samme ikke antaget, med mindre vedkommende rettens betjents lovlige attest bliver vedlagt til bevis for, at tingsvidne ved Skads, Gørding og Malt herreders ting ikke er sluttet.


Sagen Falenkam ctr. Peder Brødsgaard i Jordrup. Gundorf Wissing på den førstes vegne producerede en stævning. Skriftligt indlæg fra professor Bytzow i Odense. Wissing producerede amtmandens konstitution til denne og flere sagers førelse for sr. Falenkam. Fremlagde Falenkams promemoria med deri påberåbte konfirmationsakt. - Prokurator Fibiger forbeholdt Peder Brødsgaards lovlige ret mod professor Bytzow i Odense og imod Falenkam for hans ubillige og ulovlige søgsmål og begærede alt det i denne sag fra først til sidst passerede lovlig beskreven meddelt, [=> fol. 552] på det Peder Brødsgaard derefter kunne tage fornødne messeures, og da beskrivningen i denne sag allerede er temmelig vidtløftig, så begærede Fibiger sagen udsat i 5 uger. 15/2.


552:

Derefter blev ekstraret sat. Rådmand Lorentzen i Fredericia på kammeradvokaten justitsråd Colbjørnsens vegne ctr. Henrik Christensen Ravn i Dons. Fra Lorentzen fremkom en promemoria, som indeholder denne sags mindelige afgørelse og sammes frafald og ophævelse. Efter sådan erklæring blive denne sag her fra reten ophævet uden videre forfølgning og dom.


1785 - 18. januar:

I kommission af højesteretsadvokat Wivel i K.havn mødte Christen Woydeman adjungeret obermåler og vejermester af Kolding og produceredestævning mod konferenceråd Sporon ang. 2 veksemobligationer på beløb 4200 redl., som højbemeldte skal have udgivet til generalauditør von Aspera i K.havn, hvorefter jøden Joseph Coen skal være bleven besidder af samme. Derefter producerede til bevis for sagen og søgsmålet højbemeldte hr. konferenceråd 'sporons udgivne 2 veksemobligationer, den første på 3000 rdl. og den sidste for 1200 rdl. in copia fidimata bekræftet  af notarius publicus i K.havn. Endvidere producerede afskrift af velbemelde notarius publicus på de overdragelser, hvorefter jøden Philip Joseph Cohn, borger og geld... i København er bleven besidder af forbemeldte vekselobligationer og ... ... ... Med dette har [=> fol. 552b, AO 576] på bemeldte jøde Cohns vegne bevist, at han lovlig er berettiget .. ..., satte i rette, at Sporon ved dom bliver tilfunden at betale jøden Cohn eller fuldmægtig (4200 rdl.) med vekselrente fra den dag, samme er udgivet, indtil betaling sker, og endelig søgsmålets bekostninger. Konferenceråd Sporon, som selv mødte, gentog sin allerede på stæcvningen gjorte exception, at han ikke havde udstedt eller underskrevet eller landet undeskrive bemeldte påtegnede veksemobligationer som at han på disse falske instrumenter kunne til frifindelse efter loven aflægge sin benægtelses ed og således indlod sagen til doms, hvorimod ikke kunne ventes nogen indsigelse fra citantens side. På hr. Wivets vegne havde Woydeman ikke noget imod, at højvelbårne hr. konferenceråd Sporn aflægger sin benægtelsesed, men at sådant efter de producerede beviser og sagens omstændigheder ved dom kendes, og således indladt sagen under dom. Dom afsiges 25/1.


552b, AO 576:

Rådmand Bahnsen mødte for retten i en sag contra Diderich Marcussen og Christen Andersen af Ågård. Fremviste amtmandens resolution. Producerede stævning og den i stævningen påberåbte købekontrakt. Den saggivne mødte på egne og Diderik Marcussens vegne, som tilstod fordringens rigtig, men ... ... at de skulle have pengene ... ... hvilket er årsag, at de hidindtil ikke har kunnet betale, men da dem er bleven lovet i disse dage [=> fol. 553] at komme til rigtighed. Udbad sig rettens anstand i 14 dage. 1/2.


Efter amtets høje øvrigeheds tilladelse mødte Bahnsen med stævning. Den saggivne Christen Andersen mødte for retten og tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at han ikke kunne straks betale, hvorom han dog havde god forhåbning med første og derfor anmodede om opsættelse i 14 dage, som retten bevilgede, siden citanten ikke havde noget derimod. 1/2.


1785 - 25. januar:

Og blev da for retten lydeligt afsagt dom udi sagen anlagt af jøden Philip Joseph Cohn contra hr. konferenceråd Sporon, hvilken dom lyder således fol. 553, hvorefter hr. Woydemann på sagsøgerens vegne formedelst lovlig forfald lod lindlevere til retten et skriftligt indlæg. Sporon havde personligt for retten anhørt den afsagte dom så vel som det fra citantens fuldmægtig fremkomne indlæg, hvorefter konferenceråden fremdeles erklærede sig at ville straks for retten aflægge den ved dommmen til ... benægtelsesed, og da citantens fuldmægtig derudi er enig, så understår retten sig efter den allernådigste tilladelse, som forordningen af 5. nov. 1723 dertil giver at modtage offentlig her inden retten hr. konferencerådens egen ed, hvilken han med oprakte fingre ifølge loven aflagde,  således som dommen derom for... På prokurator Wivets begæring om domsaktens beskrivelse in forma bevilgede retten sådant.


553b, AO 578:

Prokurator Fibiger producerede en stævning  ctr. Herman Hansen på Vamdrupgård angående en fordring af 30 rdl., som Fibiger havde til gode hos indstævnte. En revers fra Herman Hansen beviser påstanden. Herman Hansen var ikke til stede, blev lovdaget. 8/2.


Den ved næstforestående sag tilførte dom lyder således:

Udi den her til retten af jøden Philip Joseph Cohn, borger og guldtrokker(?) i København ved højesteretsadvokat Wivet anlagte sag imod S.T. hr. konferenceråd Sporon er den 25. januar 1785 afsagt følgende dom:

Dom: Ved overdragelse af generalauditør von Argesern til David Samson Ham og Amsel Wallioh og disse igen til jøden Philip Joseph Cohn i København er denne sidste blevet besidder af 2 vekselobligationer under hr. konferenceråd Sporons hånd lydende til bemeldte generalauditør von Aspersen den første på kapital 3000 rdl. dat. Kolding den 11. sept. 1784 og den anden på 1200 rdl. dat. 12. sept. samme år. For begge benævnte vekselobligationers summer har Cohn ved højesteretsadvokat Wivet ladet anlægge lovlig søgsmål her til retten imod højbemeldte konferenceråd Sporon til betaling efter vedlagte påstand. Men ligesom hr. konferenceråden på rettens udstedte stævning af 10. hujus har benægtet at have udstdt disse påstævnte vekselobligationer og hverken selv underskrevet eller v ed nogen anden ladet dem underskrive, så har han spådant udi egen person offentlig her for retten ved protokollen gentaget og dertil forklaret på disse falske instrumentr at kunne aflægge sin benægtelses ed, hvortil kommer, at ingen segl under disse vekselobligationer ikke heller underskreven af vitterlighedsmænd, der så meget mere bestyrker benægtelse og røber falskheden, hvorfor agtes og kendes for ret, at når konferenceråd Sporon efter lovens 1. bogs 14. kap. 6. art. her inden retten aflægger sin egen ed, at han ikke har udstedt forstævnte 2 vekselobligationer, samme underskrevet eller ladet underskrive, bør han for videre tiltale i denne sag aldeles fri at være. Men skulle han ikke ville aflægge denne tilfundne ed, da bør han betale til citanten begge vekselobligationers pålydende summa med fire tusind og t0 hundrede rigsdaler same vekselrente fem procent fra de dage af, at samme er udgivet, indtil betaling sker, og desuden søgsmålets bekostning skadesløst, hvilket på en af måderne efterkommes inden femten dage [=> fol. 554] efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens adfær.
Kolding den 25. januar 1785. H. Junghans.


554:

Rødmand Bahnsen ctr. Diderik Markussen og Christen Andersen af Ågård. De saggivne var ikke mødt. Sagen påtaget til dom 22/2.

Rådmand Bahnsen ctr. Christen Andersen af Ågård. Optaget til dom 22/2.


For retten mødte rådmand Bahnsen med stævning ctr. Hans Kaltoft af Højen Stubdrup for gæld 355 rdl. Fremlagde ekstrakt af auktionsprotokollen, som forklarer summens rigtighed. Hans Kaltoft blev lovdaget til 15/2.


554b, AO 580:

1785 - 8. februar:

3: For retten mødte prokurator Fibiger og deklarerede, at den af ham mod Herman Hansen på Vamdrupgård anlagte sag måtte udgå fra retten, da Herman Hansen havde indfundet sig med betaling.


4 Ib Thomsen ctr. Christen Høllund. Sagen blev æsket af retten. Ib Thomsen begærede atter anstand til idag 14 dage den 22/2, formedelst det tingsvidne, han søgte til bevis og oplysning, ikke var sluttet, men herom havde han ikke noget bevis at fremlægge. Og siden kontracitanten Christen Høllund ikke gjorde nogen indsigelse, bevilgede retten anstanden. 22/2.


1785 - 15. februar:

555:

Sagen anlagt af Peder Falenkam ctr. Peder Brødsgaard i Jordrup. Kontrastævning fra Fibiger. 12/4.


Bahnsen ctr. selvejerbonden Hans Kaltoft. Denne er endnu ikke mødt. Dom den 1/3.


For retten fremkom Jørgen Jakobsen Winter af Ørenstrup i Bjerge herred og fremlagde en indkaldelse mod selvejerbonden Niels Pagh i Seest, som skylder ham efter revers 84 rdl. 1/3.


555b: AO 582:

1785 - 22. februar:

Dere blev afsagt dom i sagen anlagt af rådmand Bahnsen mod selvejerbonden
Diderik Markussen og Christen Andersen af Ågård. Og lyder dommen således fol. ___.

Ligeledes blev afsagt dom i gældssagen anlagt af rådmand Bahnsen mod selvejerbonden Christen Andersen af Ågård, og lyder bemeldte dom således fol. ___.


Ib Thomsen ctr. Christen Høllund Medbragte et skriftligt indlæg. De derved producerede dokumenter, litra A, C, C og E blev påskrevet etc. Indlod sagen til dom. Men Christen Christen Høllund begærede genpart og sagens anstand. 22/3.


Sognefogeden Jens Mikkelsen i Store Anst fremkom med stævning mod Niels Knudsen i Gamst, som opholder sig i den gård, afg. grænsekontrollør Stephen Vorbasse havde i fæste, fordi han ikke har lefter lovlig tinglyst kontrakt betalt tiendepenge for konge og kirke ... ... .. det afvigte år 1784, ialt 12. rdl. 5 mk. 13 sk., for hvilke citanten efter kontrakten er forbunden som kautionist og selvskyldner. Niels Knudsen var ikke mødt og blev forelagt til 8/3.


556:

De i næstforestående side tilførte 2 domme lyder således:

Dom: Imod det af rådmand Bahnsen anlagte lovlige søgsmål for 408 rdl. som Diderich Marcussen og Christen Andersen, begge af Ågård, skylder ham efter imellem dem oprettet købekontrakt af 1. juli 1783 efter deres forbindtlige løfter, en for begge og begge for en, hvilket ikke er efterkommet, altså kendes for ret, at bemeldte diderich Marcussen og Christen Andersen, en for begge og begge for en, bør betale til citanten rådmand Baggesen fire hundrede og otte rigsdaler med lovlig rente deraf fra søgsmålets datum, indtil betaling sker. Så og på lige møde at betale i processens omkostninger tolv rigsdaler, hvilket efterkommes etc.

Dom: Med egen tilståelse og lovlig overbevisning befindes Christen Andersen i Ågård på forpagtnignsafgift at være skyldig til hr. rådmand Bahnsen 83 rdl. 4 mk. 12 sk., som han ikke efter sine løfter i rette tid har betalt, og derfor pådraget sig søgsmål, hvorimod lhan aldeles intet har haft til lovlig afbevisning. Altså bliver kendt for ret, at bemeldte Christen Andersen bør betale til citanten rådmand Bahnsen firesindstyve og tre rigsdaler 76 sk. så vel som søgsmålets bekostninger skadesløst efter billig regning, hvilket af ham efterkmmes inden femten dage ...


1785 - 1. marts:

556b, AO 584:

2: I gældssagen anlagt af Bahnsen mod Hans Kaltoft af Højen Stubdrup blev afsagt dom, som lyder således på fol. 557.


Jørgen Jakobsen Winther i Ørnstrup ctr. Niels Pagh. Winther begærede dom. 15/3.


Til at bevise ved et lovligt tingsvidne, Kirsten Christensdatter af Refsgård i Egtved sogn ikke aleneste er døbt i fornævnte sogn, men endog er en datter af afgangne Christen Sørensen, som boede i fornævnte Refsgård, og hvis broder Peder Sørensen i Fyn, hvorefter skal være holdt skifte i året 1782 og hende derved tilfalden en arv, som endnu ikke er udbetalt, derom lod hun fremstille for retten 4 dannemænd og selvejerbønder, neml. Poul Mogensen i Bølling, Søren Knudsen i Bøgvad, Poul Pedersen i Refsgård og Søren Lauritsen af Oustrup, alle af Egtved sogn, som tilbød sig at vidne og lovens ed bekræfte, at den Kirslten Christensdatter er en ægte datter af Christen Sørensen og født og døbt i Egtved sogn, og er dem bekendt, at han havde en broder navnlig Peder Sørensen, som har tjent i Fyn og der er død, hvorefter hun er en lovlig og ret arving ... ... ... for hvilken sandhed enhver af dem med lovens ed bekræftede og derpå fra retten demitteret.


Den under nr. 2 tilførte dom lyder således:

Dom: Efter den til bevis for søgsmålets rigtighed mod selvejerbonden Hans Kaltoft i Mejsloing producerede extrakt af auktionsprotokollen den 26. marts 1784 er det oplyst, at han ved Christen Andersen af Ågård har købt og ladet sig tilslå [=> fol. 557] Lille Mølberg af hartkorn ager og eng 1 td. 4 skp. med bygning, skovskifte og den lagte rugsæd for købesummen 356 rdl. som ifølge auktionskonditionerne burde være betalt den 4. juni 1784, men ikke er efterkommet; ejheller efter hans løfte til amtmanden den 11. dec. 1784, som derefter har henvist sagen til retten og således er bleven anledning til det imod bemeldte Hans Kaltoft af citanten rådmand Bahnsen anlagte lovlige søgsmål; men hverken efter samme eller rettens givne lovdagelse og forelæggelse har han mødt eller ladet svare i sagen og altså med denne tavgshed endog agnodseret rigtigheden, hvorfor det hermed kendes for ret, at Hans Kaltoft bør betale til citanten tre hundrede halvtrediesindstyve og fem rigsdaler med lovlig rente deraf fra søgsmålets datum, indtil betaling sker, og desuden efterkomme det, som auktionskonditionerne, hvad dette køb angår, tilholder. I søgsmålets bekostninger betaler bemeldte Hans Kaltoft otte rigsdaler, hvilket i alle måder efterkommes inden femten dage ...


557:

Sognefogeden Jens Mikkelsen i Store Anst ctr. Niels Knudsen i Gamt ... ... [=> fol. 557b, AO 586] lyder således, hvorefter retten blev tilkendegivet, at Niels Knudsen har afbetalt 8 rdl. i afdrag på de forstævnte 12 rdl. 5 mk. 13 sk.; men da han ikke efter løfte har betalt de øvrige, så vel som skadesløs bekostninger, så påstår citanterne dem for samme. 22/3.


557b, AO 586:

1785 - 15. marts:

5: Afsagt dom i gældssagen anlagt af Jørgen Jakobsen Winther af Ørnstrup i Bjerre herred imod selvejerbonden Niels Pagh i Seest. Fol__.

Den under nr. 5 tilførte dom er således lydende:

Dom: Hverken efter lovlig indstævning eller rettens givne lovdagelse har selvejerbonden Niels Pagh i Seest haft noget til aflbevisning imod det søgsmål, som Jørgen Jakobsen Winther fra Ørnstrup ha anlagt for 84 rdl. som bemeldte Niels Pagh skylder ham efter produceret revers af 4. juli 1784, hvorfor det hermed kendes for ret, at Niels Pagh bør betale til Jørgen Jakobsen Winther fra Ørnstrup fornævnte summa firesyndstyve og fire rigsdaler med lovlig rente deraf fra søgsmålets dato, indtil betaling sker, og desuden processens omkostninger ti rigsdaler, hvilket efterkommes inden femten dage ...


558:

1785 - 22. marts:

7: Læst en afsagt dom i sagen anlagt af sognefogeden Jens Mikkelsen i Store Anst med flere imod Niels Knudsen af Gamst, og lyder således: se dette folios anden side.


Ib Thomsen i Asbo ctr. Christen Christensen Høllund. Denne lod ved Peder Poder af Bække fremlægge hans indlæg. Retten påråbte Ib Thomsen og det tre gange; hverken han eller nogen på hans vegne var til stede. Retten kunne ikke forsvare at give Christen Christensen Høllund så lang anstand; bevilgede 3 uger. 12/4.


1785 - 29. marts:

558b, AO 588:

Den under no. 7 næstforrige tingdag den 22. marts tilførte dom lyder således:

Dom: Formedelst Niels Knudsen i Gamst, som nu bebor den gård, som afgangne grænsekontrollør Stephen Vorbasse sammesteds havde i fæste, ikke til den rette tid har betalt konge og kirke korn- og kvægtiende for sidst afvigte år 1784 efter den ed Anst sognd derom sluttede tinglyste kontrakt af 28. juli 1780, hvorefter tiendeafgiften i følge denne gårds hartkorn ager og eng er 12 rdl. 5 mk. 13 sk., har kautionisterne sognefogeden Jens Mikkelsen med flere af sognemændene set dem årsaget til derfor at anlægge lovligt søgsmål og til den ende udtaget rettens stævning imod bemeldte Niels Knudsen, men hverken efter samme eller rettens givne laudag har haft noget til afbevisning, hvorimod han efter sagen efter citanternes tilståelse har betalt i afdrag 8 rdl. og således bliver skyldig af tiendeafgift 4 rdl. 5 mk. 13 sk. foruden skadesløs omkostninger, som citanterne har påstået ham tilfunden at betale, da hans løfter heri ikke eer bleven holdt. Altså kendes for ret, at Niels Knudsen bør betale til citanterne de endnu manglende fire rigsdaler 5 mk. 13 sk. så vel som i søgsmålets bekostninger 8 rdl., hvilket af ham efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse.


1785 - 5. april:

For retten mødte Christian Florup af Pjedsted, som fremlagde et indlæg med de deri påberåbte dokumenter og stævning mod Hans Thygesen i Højen Stubdrup for [=> fol. 559] gæld til citantens nu til ægte havende hustru Mette Henriksdatter, ialt 10 rdl. 19/4.


559:

1785 - 12. april:

559b, AO 590:

11: Fra amtsforvalter From her i Kolding fremkom en promemoria. Ifølge den blev idag efterlyst de personer, som har begået lejermål.


Ib Thomsen i Asbo ctr. Christen Christensen Høllund i Høllet. Indlæg fra Christen Christensen Høllund, der vil udtage kontrastævning; bad om 4 ugers anstand. Bevilget, dog med pålæg og tilhold af retten, at dersom Christen Christensen som uforsvarlig  hidtil har forlænget denne sag, ikke havde sig denne ... bevilgede anstand til nytte ... ... bliver ham ikke flere anstand bevilget, men sagen vorder optaget til doms. 10/5.


Peder Falenkam ctr. Peder Brødsgaard. Prokurator Fibiger af Snoghøj på vegne af Peder Brødsgaard fremlagde kontrastævning og indlæg. For Peder Falenkam begærede hans beskikkede forsvar rådmand Wissing udsættelse i 6 uger. 24/5.


For retten mødte prokurator Fibiger ctr. Kiersgaard af Seest for ulovlig skovhugst efter det ... rentekammers [=> fol. 560] og amtets høje øvrighed amtmand de Hoffmans ordre og fremlagde stævning mod Kiersgaard. Dernæst fremlagde Fibiger følgende dokumenter:

  1. Den ham af amtmanden givne konstitution.
  2. En ekstrakt af den den 20. nov. 1784 holdte synsforretning over selvejernes skove og skovsparter i Anst, Jerlev og Slaugs herreder med fem sogne af Brusk herred af 13. jan. 1785.
  3. Den kongelige allernådigste resolution af 18. april 1781, hvorved allernådigst befales og fastsættes, hvorledes selvejerne have at forholde sig, når de agter at hugge i deres skove.

Fibiger begærede, at retten ville påkalde Kiersgaard og af ham erfare, hvorvidt han ville tilstå den forstævnte forbrydelse, såvel i henseende til, at han uden det højkongelige rentekammers tilladelse har hugget træer eller ladet hugge i sin skov, som og om han ville tilstå, hvor mange af hver slags han således har ladet hugge, og hvor meget han deraf havde solgt delt i ...træ og dels i lang træ eller ved stubben. - Retten påråbte Kiersgaard af Seest, men befandt, at hverken han selv er for retten til stede eller nogen på hans vegne, og altså kunne det forlangte svar ikke af ham indhentes, hvornæst Fibiger begærede, at de indstævnte vidner, Mads Niels., And. Høst, Jens Jensen, Niels Jørgensen, Frands Jakobsen, Peder Eriksen og Søren Jensen, alle af Seest; men ingen af dem mødte. Altså blev de forelagt at møde den 26/4.


 

For retten mødte prokurator Fibiger imod Jens Pedersen af Seest for ulovlig skovhug efter rentekammeerets og amtmandens ordre. Fremlagde stævning. [=> fol. 560b, AO 592]. Fremlagde følgende dokumenter:

  1. Den ham af amtmanden tillagte ordre.
  2. En ekstrakt af den den 20. nov. 1784 holdte synsforretning over selvejernes skove og skovsparter i Anst, Jerlev og Slaugs herreder med fem sogne af Brusk herred af 13. jan. 1785.
  3. Den kongelige allernådigste resolution af 18. april 1781, hvorved allernådigst befales og fastsættes, hvorledes selvejerne have at forholde sig, når de agter at hugge i deres skove.

Fibiger begærede Jens Pedersen påråbt og af ham erfare, hvorvidt han ville tilstå den forstævnte forbrydelse, såvel i henseende til, at han uden det højkongelige rentekammers tilladelse har hugget træer eller ladet hugge i sin skov, som og om han ville tilstå, hvor mange af hver slags han således har ladet hugge, og hvor meget han deraf havde solgt delt i ...træ og dels i lang træ eller ved stubben.- Retten fandt Jens Pedersen at være personligt til stede og altså for ham lod oplæse af protokollen hr. Fibigers fremsatte. Jens Pedersen forklarede, at han havde beboet og ejet hans selvejergård nu på tredie år og i den tid har han solgt omtrent 40 favne favnebrænde, hvortil kan være hugget af gl. bøge, som ikke stod til fremvex, 12 á 14 træer og ellers i denne vinter 12 bøgetræer af samme slags og af ... størrelse, at derved kan være 3 favne, hvilke træer er kommet til indvånere i Kolding; men af frugtbærende eller friske middelmådige bøge nægter han at have hugget og solgt, ligesom og at have hugget eller ladet hugge risege til at sælge. - Fibiger begærede vidner påråbt for at besvare hans spørgsmål (fol. 561). - Af de indstævnte vidner var til stede: Christen Jessen, tjenestekarl, og Søren Jensen, husmand af Seest. [=> fol. 561]

Christen Jessen:

  1. ja.
  2. ja.
  3. har været tørre og gamle bøge.
  4. kunne ikke forklare, hvor stort et antal det har været i omspurgte tid.
  5. vidnet kom i Jens Pedersens tjeneste sidst afvigte Mikkelsdag, og fra den tid eer han ikke bekendt, at der er slaget bøge(?) i favnetræ, men der er solgt nogle hele træer ved roden; dog vidste vidnet ikke hvor mange.
  6. henholdt sig til svar på femte spørgsmål.
  7. vidnet er som meldt ikke bekendt, at der er fældet træer til favnetræ, men af de hele træer, som er i vinter solgt og hugget, kunne efter vidnets tykke indeholde en 3 3/3 (?) favne i hvert træ.
  8. Efter vidnets skønsomhed kunne omspurgte træer ikke have stået til ... eller at blive bedre, da de begyndte at tørre i toppen.

Videre måtte Fibiger for det 9. spørge vidnet, om der var vidnet bekendt, at Jens Pedersen i denne vinter havde hugget nogle ege i sin skov og solgt,  og da hvor mange. - Vidnet svarede, derom vidste han ikke og havde ikke heller sådant set eller erfaret.

Søren Jensen:

  1. ja.
  2. vidnet har været med at hugge træerne, men de er bleven liggende på stedet, uden at vidnet ved, til hvad sted samme er henkommet.
  3. nogle af den var tørre i toppen.
  4. vdnet har hugget i vinter ungefær en 6 stykker, men hvor mange der ellers kan være hugget, ved vidnet ikke.
  5. Er nok bekendt, at der er bleven slået ...træ, men hvor meget vidste vidnet ikke.
  6. Det ved vidnet ikke.
  7. træernes størrelse har efter vidnets skønnende kunnet være på 3 á 4 favnes størrelse.
  8. de hugne træer som vidnet ved, var af den beskaffenhed, at de forringe sig og altså ikke kunne stå til fremvækst.
  9. Fibiger begærede, at dette vidne og måtte besvare det til første vidne fremsatte 9. spørgsmål, dog med den forandring, at vidnet gjorde sin forklaring om, hvad han vidste, hvad Jens Pedersen havde hugget og solgt af ege i de 3 år, Jens Pedersen havde beboet gården. - Vidnet svarede, at det vidste han ikke. [=> fol. 561b, AO 594]

De øvrige vidner, som er udeblevet, nemlig Mads Nielsen, And. Høst, Jens Jensen, Niels Jørgensen, Frands Jakobsen og Peder Eriksen, blev forelagt til 26/4.


 

561b, AO 594:

For retten fremkom And. Jessen af Hjarup sogn og by og Anst herred, som beklagelig androg, at der sidstleden langfredag den 25. marts om eftermiddagen opkom i hans gård et meget hastig og uforventende ildebrand, som formedelst blæst samme dag tog en hastig og stærk overhånd, at hans hele gård, som bestod af fire længder ... ... den anvendte redning hjælp straks afbrændte, således at intet af bygningerne som var over 50 fag, er bleven stående, af hvilken hastige ild foder og korn blev brændt så vel som hans meste indbo, hvorved han er sat i en sørgelig forfatning med hustru og børn. Til sådant lovligt at bevise fremstillede han for retten sognefogeden Anders Jepsen, selvejerbonden Hans Mikkelsen og selvejerbonden Christen Mikkelsen, alle af fornævnte Hjarup  sogn og by, som alle ensstemmende vidnede og forklarede, at fornævnte Andes Jessens iboende selvejeergård sidste langfredag ganske og aldeles afbrændte, uden at nogen af dem er vidende og bekendt, hvoraf ilden er kommen, men samme opkom med sådan hast og fart, at al redning og hjælp var forgæves, uagtet hele byens folk straks forsamlede sig med brandredskaberne, hvortil kom, at det ikke alene den dag blæste stærkt, men endog formedelst den indfaldne stærke frost var mangel på vand. Sådan deres forklarling bekræftede enhver af disse gode mænd med lovens ed, og efter at samme var aflagt, blev de fra retten demitteret. Anders Jessen begærede det passerede i tingsvidneform beskreven, hvilket retten bevilgede, og altså sluttede samme.


 

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt mod Jens Pedersen i Seest:

  1. Om vidnet kender Jens Pedersen i Seest og de til hans gård hørende skove og skovsparter.
  2. Om det er vidnet bevidst, at bemeldte Jens Pedersen har årlig siden år 1781 ladet hugge en del bøgetræer i sin skov mere end som til eget brug og sin gårds fornødenhed behøvede.
  3. Om disse bøge, Jens Pedersen har ladet hugge, har været gode, frugtbærende bøge eller gamle, tørre bøge, eller friske ... bøge.
  4. Om vidnet ved, hvor mange bøge af hver slags der årligt er bleven hugget, eller om vidnet ved at angive et ungefærlig antal, der kan væe hugget i de sidst 4 år.
  5. Om vidnet ved og er ham bekendt, at bemeldte Jens Pedersen har årlig i de sidste 4 år ladet slå en del bøge i favnetræ [=> fol. 562]
  6. Ved vidnet, at Jens Pedersen i de sidste 4 år har solgt favnetræ, samt hvor mange favne han hvert år har solgt, og til hvem.
  7. Om vidnet ved, hvor store de bøge har været, som Jens Pedersen har ladet fælde til favnetræ, så(?) vidnet kan forklare, hvor mange favne enhver bøg ungefær har kunnet indeholde.
  8. Om ikke nogle af de træer, Jens Pedersen har ladet omhugge i sin skov og solgt, har været af den beskaffenhed, at de kunne og have stået til fremvækst og bleven større bedre.
    Snoghøj, d. 12. april 1785. G. Fibiger.

 


 

562:

1785 - 19. april:

2: Idag til andet ting ladet efterlyse de personer, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale.


 

3: For retten mødte prokurator Fibiger mod selvejer Hans Bramsen i Gelballe for ulovlig skovhugst efter det højkongelige rentekammers og amtmandens ordre og fremlagde stævning contra forbemeldte Hans Bramsen af Gelballe. Fremlagde følgende dokumenter:

  1. Den ham af amtmanden tillagte konstitution.
  2. En ekstrakt af den den 20. nov. 1784 holdte synsforretning over selvejernes skove og skovsparter i Anst, Jerlev og Slaugs herreder med fem sogne af Brusk herred af 13. jan. 1785.
  3. Den kongelige allernådigste resolution af 18. april 1781, hvorved allernådigst befales og fastsættes, hvorledes selvejerne have at forholde sig, når de agter at hugge i deres skove. [=> fol. 562b, AO 596]

Fibiger begærede, at retten ville lade den indstævnte Hans Bramsen påråbe, om han måtte være til stede, og at retten da behagelig ville hos ham erfare, hvorvidt han ville tilstå den forstævnte forbrydelse såvel ... til, at han uden det højkongelige rentekammers tilladelse har hugget træer eller ladet hugge i sin skov, så og om han ville tilstå, hvor mange af hver slags han således har hugget eller ladet hugge, og hvor meget han deraf havde solgt dels i favnetræ og dels i lang træ eller ved stubben.  Hans Bramsen var til stede og hørte oplæse Fibigers fremsatte, hvortil han svarede, at han ikke havde været bekendt af den kgl. resolution af 18. april 1781. Hans fattigdom påskyder han at have været årsag i, at han har hugget i hans gårds slov for at forbedre og udvise sin gårds græsning nogle bøge og deraf årligt kan have solgt en tid(?) læs eller ti stykker risbøge, men af favnetræ havde han ikkun solgt lidet, fordi træerne falder små og ikke store; derimod benægter han at havfe solgt risege, hvoraf ellers befindes i hans skov, og an... han at til den favnetræ, han havde solgt, har han hugget tvende risbøge. - Efter sådan Hans Bramsens bekendelse og frivillige tilståelse begærede Fibiger, at de indstævnte vidner måtte blive påråbt og besvare de skriftlige quæstioner, der lyder således.

Christen Jørgensen og Jens Thygesen, gårdbeboere i Gelballe:

  1. ja.
  2. ja.
  3. der er hugget nogle ... og nogle i toppen tørrede gl. bøge. [=> fol. 563]
  4. tallet herpå kunne de ikke bestemme, såsom de ikke havde lagt sig efter; men en del er der hugget.
  5. de vidste ikke, et sådant var sket, da de alene sådan til har set hos ham en ... favne.
  6. De vidste at have solgt favnetræ, men sådant var kun lidet, da træerne ikker er beskaffen derefter; de vidste og, at han har hugget unge bøge og udført i læssevis, men hvor mange, det kunne de ikke vide, da de ikke har agtet derefter, men lod det vare hans egen sag.
  7. Efter deres formening ville 2 bøge til en favne træ.
  8. Efter deres formening ville 2 bøge til en favne træ.
  9. ja.

Hans Bramsen forlangte vidnerne tilspurgt, om de ikke vidste, at han havde ... kiøn ungskov af egen opvækst såvel af unge bøge som unge ege. Vidnerne svarede, af unge bøge i opvækst har han kiøn ungskov, men af ege er ikke i den mængde, hvilke sidste holdes i god fred, og vidste de, at hvad han har ugget af risbøg er sket, hvor samme stod for tykt.

Peder Nielsen og Søren Pedersen ibidem:

  1. ja.
  2. ja.
  3. svarede ligesom forrige vidne.
  4. det kunne vidnerne ikke erindre sig.
  5. svarede som forrige vidne.
  6. vidste ikke, at han havde solgt favnetræ; dog erindrede Peder Nielsen sig, at han har solgt en til to favne, men begge ved, at han har solgt lang træ af risbøg og tør ... bøge, men hvor mange i tallet, som således kan være hugget af ham, det vidste de ikke.
  7. svarede ligesom forrige vidne.
  8. ligesom forrige vidne.

Hans Bramsen begærede, de måtte blive tilspurgt hans fremsatte spørgsmål, hvortil de svarede, at han havde kiøn ungskov i opvækst.

Mikkel Jensen og Anders Hansen, begge af Gelballe:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ligesom forrige vidne.
  4. det vidste de ikke at kunne bestemme.
  5. ligesom forrige vidne.
  6. ligeså.
  7. ligeledes.
  8. nogen af dem, som er hugget, kunne vel blive større, men nogne af de tørtoppede kunne ikke have stået til forbedring. [=> fol. 563b, AO 598]

Hans Bramsen begærede, at vidnerne måtte spørges på det fremsatte spørgsmål. De svarede ligesom forrige afhørte vidner har svaret.

De øvrige vidner, nemlig  Anders Laursen, Jokum Jensen, Morten Pedersen og Søren Andersen, som ikke var mødt, blev plagt at møde formedelst andre sager idag 14 dage den 3. maj under forbehold af forelæggelse, om de udebliver.


 

563b, AO 598:

For retten mødte prokurator Fibiger imod selvejer Lars Simonsen i Lunderskov for ulovlig skovhugst efter det højkongelige rentekammers og amtmandens ordre. (Samme indledning som ved de øvrige skovsager: dokumenter fremlægges, spørgsmål at stille den indstævnte). Hvortil han svarede, at han er en fattig mand og jhar seks små børn, der med ham har lidt den skæbne, at hans [=> fol. 564] går for ungefær fem år siden afbrændte, som på den tid ikke var forsikret i brandkassen og derfor er fqldet ham meget besværligt og trykkende at få opbygget, hvortil han har taget en del af gårdens skov til h... såvel til bjælker som lægter med videre; han kunne ikke nægte at have hugget af skoven såvel tørtoppede ... risbøge og solgte formedelst hans trang ... ... omstændigheder; og måtte han endog tilstå, at sådant er sket mod advarsel, men næden har drevet ham dertil. Han angiver selv at kan have solgt en snes læs årlig, og haft på sådan et læs en til halvanden bøg, da de ikke falder større i hans skovskifte, men af favnetræ og risege benæger han at have solgt. - Efter sådant Lars Simonsens frivillige tilståelse begærede Fibiger, at de indstævnte vidner måtte blive påråbt og efter eds aflæggelse antaget til at besvare de forfattede quæstioner, som herved blev fremlagt. De lyder således.

Hans Knudsen og Christen Bertelsen , begge af Lunderskov:

  1. ja.
  2. ja.
  3. der har været nogen ringe og gode iblandtg og nogle tørtoppede og krogede.
  4. det kunne de ikke ved tal bestemme, såsom de derefter ikke havde agtet.
  5. det vidste de ikke.
  6. vidste alene, at der er hugget og solgt af risbøge ved stubben,men hvor mange ved de ikke.
  7. Af størrelse ved de ikke nogen bøg på hans skovskifte, som kunne holde en favmn og nogen en halv favn, da det er unge risbøge og iblandt nogle risege.
  8. ja, de kunne bleven større med tiden. Af risege ved de ikke, han har hugget og solgt men vil til hans gårds opbyggelse, som afbrændte for ungefær fem år siden og ligeledes hguget af bøger til lægter og anden fornøden brug.

Jørgen Henriksen og Mads Jørgensen ibidem:

1: ja.
2-8: ligesom de forrige afhørte vidner. [=> fol. 564b, AO 600]

De udeblevne vidner, Lars Nielsen, Jørgen Hansen og Peder Iversen(?) blev pålagt at møde d. 3/5.


 

564b, AO 600:

Christian Florup af Pjedsted ctr. Hans Thygesen i Højen Stubdrup. Ingen lovdagelse blev produceret, og ingen af parterne mødte. Altså udgår sagen her fra retten.


De denne tingdag under nr. 3 tilførte sag henhørende sporgsmål lyder således:

Quæstioner til vidnerne:

  1. Om vidnet kender Hans Bramsen i Gelballe og den eller de til hans gård hørende skove.
  2. Om det er vidnet bevidst, at bemeldte Hans Bramsen har årlig sidenn året 1781 ladet hugge en del bøge i sin skov mere end hvad han til eget brug og sin gårds fornødenhed behøvede.
  3. Om disse bøge, bemeldte Hans Bramsen har ladet hugge, har været gode, frugtbærende bøge eller gamle, tørre bøge eller friske middelmådige bøge.
  4. Om vidnet ved, hvor mange bøge af hver slags der årlig er bleven hugget, eller om vidnet ved at angive et ungefærlig antal, der kan være hugget i de fire sidste år.
  5. Om vidnet ved og er ham bekendt, at bemeldte har årlig i de sidste 4 f¨år ladet slå en del bøge i favnetræ..
  6. Ved vidnet, at Hans Bramsen de sidste 4 år har solgt favnetræ, samt hvor mange favne, han ... år ar solgt, eller solgt risbøge ved stubben og hvor mange.
  7. Om vidnet ved, hvor store de bøge har været, som Hans Bramsen har ladet fælde, og kan vidnet forklare, hvor mange favne enhver bøg ungefær har kunnet indeholde.
  8. Om ikke nogle af de træer, Hans Bramsen har ladet omhugge i sin skov og solgt, har været af den beskaffenhed, at de kunne have stået til fremvækst og bleven større og bedre.

De til denne sag og på dette blad henhørende spørgsmål lyder således:

Quæstioner til vidnerne:

  1. Om vidnet kender Lars Simonsen og den eller de til hans gård henhørende skove.
  2. Om det er vidnet bevidst, at bemeldte Lars Simonsen har årligt siden året 1781 ladet hugge en del bøgetræer i sin skov mere end hvad han til eget brug og sin gårds fornødenhed behøvede.
  3. Om disse bøge, bemeldte Lars Simonsen har ladet hugge [=> fol. 565]har være gode, frugtbærende bøge eller gamle, tørre bøge eller friske middelmådige bøge.
  4. Om vidnet ved, hvor mange bøge af hver slags der årligt er hugget , eller om vidnet ved at angive et ungefærlig antal, der kan være hugget i de sidste 4 år.
  5. Om vidnet ved og er ham bekendt, at bemeldte Lars Simonsen har årlig de sidste 4 år ladet slå en del bøge i favnetræ.
  6. Ved vidnet, at Lars Simonsen de sidste 4 år har solgt favnetræ, samt hvor mange favne han hvert år har solgt, eller solgt risbøge ved stubben, og hvor mange.
  7. Om vidnet ved, vor (hvor) store de bøge har været, som Lars Simonsen har ladet fælde, og kan vidnet forklare, hvor mange favne enhver bøg ... har kunnet holde.
  8. Om ikke nogle af de træer, Lars Simonsen har ladet omhugge i sin skov og solgt, har været af den beskaffenhed, at de kunne have stået til fremvækst og bleven større og bedre?

 


565:

1785 - 26. april:

2: Idag til tredie ting efterlyst 11 personer, som for at have begået lejermål er ifaldet lejermålsbøder at betale.


Sagen ctr. Kiersgaard af Seest. Fibiger begærede Kiersgaard påråbt for at besvare det, som sidste tingdag [=> fol. 565b, AO 602] blev protokollen tilført angående det af ham ulovligt forøvede skovhug, og dernæst, at vidnerne blev påråbt for at besvare de skriftlige quæstioner, som her blev fremlagt. De lyder folio ___ således. - Kiersgaard blev forelæst af protokollen det, som hr. Fibiger forlanger ham tilspurgt om, for derpå at tage hans svar. Og svarede da bemeldte Kiersgaard, at han i en 3 års tid har beboet gården, i hvilken tid han har hugget eller ladet hugge til sin egen husholdnings fornødenhed af sådanne bøgetræer, som ikke stod til forbedring, men var dels tørre i toppen og dels nær ved at gå ud, ligeledes har han ladet hugge til bygningstømmer og hans gårds forbedring nolgle gl. uforbederlige ege, og kan det og være, at han til fattige og trængende uden betaling kan have bortgivet et træ; men af favnetræ har han i al den tid, han har beboett gården, ungefær solgt en ti favne, hvortil er medgået i det højeste fire træer, såsom samme falder store og kunne anses til 3 favne pr. træ, og da dette har været så lidet, og han ikke har været sindet at medtage sin skov, som er under en anselig forbedring og ... ... af ungskov, så har han ikke herom villet gjort ulejlighed at ansøge om koncession og derfor håber, at han ikke desårsags med nogen mulkt bliver anset. - Retten påråbte vidnerne, som alle er mødt.

Mads Nielsen og Anders Høst:

  1. ja.
  2. de vidste, at han har hugget i sin skov til hans husholdnings brug og gårds fornødenhed, men om han har hugget mere til at sælge, vidste de ikke.
  3. har været gl. tørre bøge, som de ved, der er blevet hugget.
  4. det vidste de ikke.
  5. de vidste ikke, at han har årligt ladet slå favnetræ, men i to vintre har de slaget favnetræ for ham.
  6. de vidste, at nogen favne var blevet udført til Kolding, men om samme der var solgt er (eller) bortgivet, det vidste vidnerne ikke.
  7. træerne, som er fældet, kan have været af indhold til 3 favne og derover stykket.
  8. de hugne træer havde sin ... og ikke kunne stå til forbedring.

Jens Jensen og Niels Jørgensen:

  1. ja.
  2. derom vidste de ikke andet end, at de ungefær for to år siden har hugget favnetræ hos ham, som han selv brugte.
  3. var tørre bøge.
  4. det vidste de ikke at kunne bestemme.
  5. det vidste de ikke.
  6. vidste herom intet.
  7. vidste, så vidt de [=> fol. 566] mindes, kunne af de bøge, de har hugget for Kiersgaard den omvundne tid, sådant et træ være af 2½ til 3 favne.
  8. svarede ligesom forrige.

Frands Jakobsen, Peder Eriksen og Søren Jensen:

  1. ja.
  2. de vidste ikke, at han har ugget videre end til sin egen fornødenhed.
  3. Frands Jakobsen vidste, at det vr gl. træer, som er hugget; men de andre 2 vidner vidste herom intet, såsom de ikke har været med at hugge træ eller favnetræ for Kiersgaard.
  4. det vidste de ikke at bestemme.
  5. Frands Jakobsen vidste det, men de andre vidner ikke.
  6. ingen af vidnerne vidste, at han har solgt favnetræ og laltså ike, hvor mange favne.
  7. Frands Jakobsen svarede, at sådan en bøg ungefær kunne udgøre 3 favne, men de andre vidner vidste herom intet.
  8. kunne ikke have stået til forbedring efter Frands Jakobsens forklaring, men de andrfe vidner vidste ikke heller noget.

Fibiger begærede tingsvidnet sluttet og beskrevet, på det han derefter kunne vide at tage det øvrige fornødne messeures i sagen. Udsat i 4 uger. 24/5.


Sagen ctr. Jens Pedersen i Seest. De forelagte vidner er alle til stede.

Mads Nielsen og Anders Høst:

  1. ja.
  2. de vidste, at der var hugget [=> fol. 566b, AO 604] træer, og har vidnet Mads Nielse n hugget for ham, men om det har været meget (mere) end til hans egt brug, vidste han ikke.
  3. var gl. tørre bøge.
  4. det kunne de ikke bestemme.
  5. vidste, at han har slået favne, men hvor mange vidste de ikke.
  6. vidste det ikke.
  7. vidnet Mads Nielsen svarede, at sådan en bog kunne være ungefær 3 favne af indhold, men det 2det vidne vidste det ikke.
  8. kunne ikke have stået til forbedring.

Niels Jørgensen og Jens Jensen:

  1. ja.
  2. er bekendt, at en del bøge er hugget, men om det har været mere end til hans eget brug, vidste de ikke.
  3. var gl. store træer, som var tørre i toppen.
  4. det kunne de ikke bestemme tallet på.
  5. vidnet Jens Jensen vidste, at en del var hugget i favnetræ, men det andet vidne har været med at hugge træer og oversave.
  6. vidste ikke, at han havde solgt favnetræ, men vidnet Niels Jørgensen ved, at han i denne sidste vinter har solgt i hele træ og blokke her ud til Kolding.
  7. træerne, som er huggen, kunne holde stykket 2 á 3 favne.
  8. efter deres formening kunne de hugne træer ikke have stået til forbedring, da der var skald grene i toppen.

Frands Jakobsen og Peder Eriksen:

  1. ja.
  2. det vidste de ikke, såsom de ikke har hugget fra ham.
  3. vidste det ikke.
  4. do.
  5. do.
  6. vidnet Peder Eriksen (svarede) at han har solgt lang tre her ud til byen i vinter, men han vidste ikke noget om favnetræ, og det 2. vidne vidste herom intet.
  7. vidste det ikke, men vidnet Peder Eriksen vidste, at det var store bøge, som var bleven udført.
  8. det vidste de ikke.

Fibiger begærede dette tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt, på det han derefter kunne ... at tage de øvrige fornødne messieurer. 24/5.


566b, AO 604:

For retten mødte prokurator Fibiger ctr. sr. Christensen i Vamdrup for ulovlig skovhug, efter [=> fol. 567] det højkongelige rentekammers og amtmandens ordre. - (Samme indledning som de forrige skovhugstsager: dokumenter, spørgsmål at stille den sigtede.) - Christensen svarede på Fibigers spørgsmål, at han ikke er ejer af Vranderup Hovgård, men i de 4 år, han har beboet samme, da han kom fra Holsten dertil, og forordningen er fremmed og ubekendt for ham, har han i det første år, da cordongen trængte og behøvede [=> fol. 567b, AO 606] brænde, overladt noget træ dertil, hvorfor de var udsat for forlegenhed; derhænst har han hugget til hans egen store husholdning og stærke indkvartering af cordong-officererne; ligeledes har han hugget til gårdens reparation og fornødenhed mest gl. ege, hvoraf endnu ligger i gården, swom bærer vidne derom til 14 á 16 fag hus; endvidere har han uden betaling til en og anden trængende bortskænket noget træ, som altsammen er taget af gl. store og tørre samt udgåede træer, der står til hinder for den unge skovs opvækst og udbredelse, så det, han kan have hugget og solgt i ermeldte fire år, er lidet og ubetydeligt, som efter træernes størrelse kan være en halv snes favne og dertil højst fire gl. træer, for hvilket lidt siden året 1781 til Mikkelsdag sidst han fratrædede gården, han ikke har forstået eller vidst, at han skulle tage koncession, allerhelst om han var blevet ved gården, havde hans forset (forsæt?) ikke været at ville bortsælge skoven, da samme kan vidne om, at den i hans tid er bleven langt udvidet og forbedret, og derfor håber, at han ikke bliver anset udi nogen forbrydelse. - Fibiger begærede, at vidner måtte blive påråbt for at besvare hans spørgsmål, der lyder folio ___ således. Vidnerne Christen Christensen, Christen Jepsen, Peder Poulsen og Niels Pedersen af Vranderup var ikke mødt; blev lovdaget til 10/5.


567b, AO 606:

For retten mødte prokurator Fibiger imod selvejer Mads Olesen i Bønstrup for ulovlig skovhugst. (Sammen indledning som ved foregående skovhugstsager). [=> fol. 568] Mads Olesen var ikke mødt, og altså kunne det forlangte svar ikke af ham indhentes. - Fibiger begærede vidnerne påråbt: sognefogeden Christen Hansen og Jørgen Wind i Vranderup, Jens Nielsen og Lorents Jepsen af Bønstrup. De var ikke mødt, blev forelagt til10/5.


568b, AO 608:

De denne tingdag i sagen imellem prokurator Fibiger og Kiersgaard i Seest producerede quæstioner lyder således:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender Kiersgaard i Seest og de til hans gård hørende skove og skovsparter.
  2. Om det er vidnet bevidst, at bemeldte Kiersgaard har årlig siden året 1781 ladet hugge en del bøgetræer i sin skov mere end hvad han til eget brug og sin gårds fornødenhed behøver.
  3. Om disse bøge, bemeldte Kiersgaard har ladet hugge, har været gode, frugtbærende bøge eller gamle, tørre bøge eller friske middelmådige bøge.
  4. Om vidnet ved, hvor mange bøge af hver slags der årligt er blevet hugget, eller om vidnet ved at angive et ungefærlig antal der kan være hugget i de 4 sidste år.
  5. Om vidnet ved og er ham bekendt, at bemeldte Kiersgaard har årligt i de sidste 4 år ladet slå en del bøge i favnetræ.
  6. Ved vidnet, at Kiersgaard i de 4 sidste år har solgt favnetræ, samt hvor mange favne han hvert år har solgt og til hvem.
  7. Om vidnet ved, hvor store de bøge har været, som Kiersgaard har ladet fælde til favnetræ, så vidnet kan forklare, hvor mange favne enhver bøg ungefær har kunnet indeholde.
  8. Om ikke nogle af de træer, Kiersgaard har ladet omhugge i sin skov og solgt, har været af den beskaffenhed, at de kunne og burde have stået til fremvækst og bleven større og bedre.

De i sagen efter høje ordre anlagt af prokurator Fibiger imod Christensen i Vamdrup producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til vidnerne: (samme spørgsmål som ovenfor).


569:

1781 - 3. maj:

3: Fra amtets høje skifteforvalter amtmand de Hoffman fremkom til retten en promemoria af 29. f.m. med vedhæftet udskrift af skifteforretningen efter selvejerbonden Hans Kaltofts afg. hustru Maren Jørgensdatter. I følge deraf udmeldte retten 4 dannemænd af herrederne, nemlig Ole Pedersen og Jens Lassen af Højen, Iver Christensen og Peder Bertelsen af Mejsling, som onsdagen den 11. maj førstkommende om formiddagen kl. 11 slet haver at møde i stervboden i Højen Stubdrup for efter foregående syn og overlæg imellem dem at vurdere alle i udskriften ommeldte ejendomme efter ehvers virkelige værdi uden at hense til, hvad samme før kan have kostet enten ved den kongelige auktion eller ved senere salg, hvilken vurdering sker efter deres bedste skønsomhed således, at de med god samvittighed sådant her inden retten idag 14 dage den 17. maj edelig kan afhjemle, hvortil de ville ... ... sig at indfinde og vurderingsforretningen skriftligt indlevere i retten tillige med denne udmeldelse, som de i lovlig tid tilstilles.


 

569b, AO 610:

Prokurator Fibiger ctr. Hans Bramsen. Vidnerne var til stede: Anders Larsen, Jokum Jensen, Morten Pedersen og Søren Andersen, samtlige gårdbeboere i Gelballe.

Anders Larsen og Jokum Jensen:

  1. ja.
  2. ja, dem var bekendt, at han har hugget bøgetræer mere end han førte til sin gård, men hvor mange træer havde de ikke agtet efter.
  3. dem er bekendt, at det har været både unge og gamle træer, som er blevet hugget.
  4. har allerede vidnet, at de ikke vidste tallet derpå årlig.
  5. de vidste ikke om videre end een favn for sidste år, og de andre år erindrede de ikke.
  6. ommeldte favn blev kørt til Kolding, men til hvem ham samme har solgt, vidste de ikke, derimod vidste de, at han har udført langt træ i læssevis(?) af hugne bøge.
  7. ingen af de hugne træer, som de ved, var en favns størrelse; men tre kunne anses til en favn.
  8. ifald træerne var bleven stående, kunne de vel bleven større, dersom de ikke havde skade i toppen, hvilket disse vidner ikke havde agtet efter.

Hans Bramsen tilspurgte vidnerne, om de ikke vidste, han har køn ungskov til sin gård og træerne stod for tykt. - Vidnerne svarede, til gården er kiøn ungskov og nogen af de træer, som er hugget, er sket med den forsigtighed, hvor de stod for tykt.

Morten Pedersen og Søren Andersen: [=> fol. 570]

  1. ja.
  2. svarede i overensstemmelse med de idag afhørte vidner.
    Og ligeledes besvarede Hans Bramsens kontraspørgsmål som de første 2 vidner.

Fibiger begærede dette tingsvidne sluttet og sig beskrevet meddelt, på det han derefter kunne vide at tage de øvrige fornødne messeurer i sagen. 31/5.


 

Sagen ctr. selvejerbonden Lars Simonsen af Lunderskov for ulovlig skovhugst. Alle forelagte vidner var til stede, nemlig Lars Nielsen, Peder Iversen, Jørgen Hansen.

Lars Nielsen og Peder Iversen:

  1. ja.
  2. ja, han har hugget og udført til Kolding nogle læs af bøgetræ, men hvor mange læs vidste de ikke.
  3. det har været risbøgetræer og unge.
  4. vidste ikke tallet ... ... i omspurgte tid.
  5. det vidste de ikke.
  6. er dem ikke bekendt, han har solgt favnetræ eller dertil ladet hugge; men det har været risbøge, hvorpå de ikke vidste tallet.
  7. Ingen træer har været til en favn, men to á tre formener de kunne udgøre en favn.
  8. nogle af dem kunne vel bleven større, men dem, som har fået skade i toppen, kunne ikke stå til fremvækst.

Lars Simonsen tilspurgte vidnerne, om de vidst, at han endnu havde køn ungskov, som og at han af den hugne skov har brugt en del til hans for 5 á 6 år siden afbrændte gård. Begge vidnerne svarede til det første ja, [=> fol. 570b, AO 612] og vidnet Lars Nielsen, at der var brugt en del træ til Lars Simonsens afbrændte gård.

Jørgen Hansen svarede, at han vel kendte Lars Slimonsen, men ikke noget til hans skov eller hans foretagender dermed, såsom han for nu næsten seks år siden flyttede ud med sit hus og bygning fra Lunderskov by og derfor ikke ved nogen om det omspurgte. - Fibiger begærede dette tingsvidne sluttet og beskreven meddelt, på det kan derefter kunne vide at tage de fornødne messeurer i sagen. 31/5.


 

570b, AO 612:

1785 - 10. maj:

3: Ib Thomsen af Asbo ctr. Christen Chrisensen i Høllund. På dennes venge møde rådmand Wissing af Kolding med kontrastævning, bad sagen udsat til 31/5. Ib Thomsen producerede et indlæg. Retten under forbehold ligesom forhen ved dom i sagen at anse Christen Christensen Høllunds i denne sag brugte ulovlige og vidtløftige opsættelser og tidsspilde bevilgede udsættelsen. 31/5.


 

4: Sagen ctr. Christensen i Vamdrup. Fibiger [=> fol. 571] begærede vidnerne påråbt. De var alle til stede: Christen Christensen, Christen Jepsen, Peder Poulsen og Niels Pedersen.

Christen Christensen og Christen Jepsen:

  1. ja.
  2. ja, vidste, at han havde hugget i omspurgte tid lidt mere, end han til fornødenhed kunne behøve.
  3. det meste, han havde hugget, havde været gl. bøge, som alt var blevet noget forrådnet, og af unge, frugtbærende træer vidste de ikke til nogen vished nogen at være hugget deriblandt, da de ikke havde agtet derpå.
  4. det vidste de ikke.
  5. de vidste, at Christensen som omspurgt har ladet slå noget favnetræ, men hvor meget var dem ubekendt.
  6. de vidste, at Christensen havde ladet bortkøre noget favnetræ, men om han havde solgt samme eller givet det bort, det vidste de ikke; ikke heller vidste de, hvor mange favne det kunne være, eller hvem samme er sendt(?).
  7. begge svarede, at de træer, som Chrisensen dem beivdst har hugget, har været som forhen af dem forklaret dels gl. bøge og de andre uduelige træer ungefær til 2 á 3 favne stykket, som han har hugget til gavn for den øvrige skovs fremvækst og engbundens forbedring.
  8. de træer, som Christensen har hugget og kunne stået til fremvækst, har været ved udsiderne for at forbedre hans gårds engbund, og kunne ved disse træer have bæevet større, når de var blevet stående.

Peder Poulsen og Niels Pedersen:

  1. ja.
  2. ligesom næstforrige vidner.
  3. do.
  4. do.
  5. do.
  6. do.
  7. det vidste de ikke at kunne bestemme.
  8. det vidste de ikke.

Fibiger begærede dette tingsvidne sluttet og sagen udsat i 4 uger. [=> fol. 571b, AO 614] 7/6.


 

571b, AO 614:

Sagen ctr. Mads Olufsen i Bønstrup. Fibiger begærede, at Mads Olesen først måtte blive påråbt for af ham at kunne erfare, hvorvidt han ville selv godvilligt tilstå den forstævnte forbrydelse. Han var til stede, og for ham blev oplæst af protokollen hr. Fibigers tilførte. Han svarede, at han ikke har solgt noget træ eller gjort sig delagtig i den forstævnte forbrydelse, såsom han ikke har ejet eller nu ejer hverken gård eller skov, men vel står i anpart med sin moder Maren Andersdatter, enke efter Ole Madsen i Bønstrup, hvilken akkord  endnu ikke er slet færdig, han har heller ikke anden bopæl end som opladt hos hans moder, erklærede tillige, at hvad som er hugget og solgt af gårdens skov, har hans moder ladet hguge og sælge, hvori han ikke vil tilstå at have nogen del. Han tilstod ellers, at stævningen så vel som lovdagelsen var lige så vel hans moder som ham forkyndt og bekendt. - Fibiger forbeholdt al lovlig ret og tiltale mod Mads Olesen, om hans udsigende anderledes ved vidner skulle blie ham overbevist. Skriftlige quæstioner blev fremlagt; lyder således. - Vidnerne: sognefogeden Christen Hansen og Jørgen Wind af Vamdrup, Jens Nielsen og Lorents Jepsen af Bønstrup.

Jørgen Wind og Jens Nielsen:

  1. vidnet Jens Nielsen kender såvel Mads Olufsen som hans tilhørende skov og skovsparter; men vidnet Jørgen Wind kender ej skovsparterne så nøje.
  2. vidnet Jens Nielsen han vidste, at der vr hugget som omspurgt el del egen, som var store og små og ikke risege. Det andet vidne Jørgen Wind vidste derom intet.
  3. [=> fol. 572] vidnet Jens Nielsen svarede, at de hugne ege var for det meste gl. og tørre, men vel kunne være nogle iblandt, der kunne stået til fremvækst; af disse ege var vidnet bekendt, at nogle var blevet solgt, men hvor mange, det vidste vidnet ikke. Det andet vidne vidste herom intet.
  4. det vidste de ikke.ø
  5. vidnet Jens Nielsen svarede, at han var bekendt, at nogle af de af ham forklarede ege var blevet solgt til Jens Wissing i Kolding; har og hørt sige, at Mads Olufsen skal have solgt egene til andre, men hvem eller hvor mange vidste han ikke. Det andet vidne har hørt sige, at Mads Olufsen såvel til Wissing som andre skal have solgt ege, men ikke selv set det.
  6. vidnet Jens Nielsen svarede, de fleste af de omspurgte var gl. og ufrugtbærende ege, men vel nogle frugtbærende og unge ege deriblandt, som stod for grøde.

I anledning af Mads Olesens givne erklæring måtte Fibiger end ydermere tilspørge vidnerne for det 7. , om vidnerne ved, hvor længe Mads Olesen har forestået hans moders gård, om han endnu forestår samme, eller han er selvejer deraf, hvortil vidnet Jens Nielsen svarede, at Mads Olufsen i den tid, vidnet har boet i Bønstrup, som nu er ni år, har bestandig forestået gården og drevet avlingen til samme dato. Han har og hørt, at bemeldte Mads Olesen nu selv skal være ejer af gården, men om han derpå har skøde og adkomst, vidste vidnet ikke. Det andet vidne vidste derom intet at forklare.
Fibiger tilspurgte vidnerne for det 8. om Mads Olesen har solgt de omvundne ege til købmand Wissing, eller hans moder alene har stået for salget. Jens Nielsen svarede, at så vidtg han vidste, er de omvundne ege bleven solgt af Mads Olesens moder Maren Andersdatter.

Sognefogeden Christen Hansen og Lorents Jepsen:

  1. vidnerne kender begge Mads Olufsen, men vidnet Lorents Jepsen tillige hans gårds skov og skovsparter, hvilket sidste vidnet Christen Hansen ikke så nøje kender.
  2. svarede begge ensstemmig, at Mads Olufsen for 2-3 år siden har ugget en del ege, som har været gl. ege, mere end han til eget og gårdens brug har behøvet.
  3. var gl. tørre ege, hvoraf vel nogle kunne stå for grøde, men nogle derimod rådne.
  4. det vidse de ikke med nogen vished at kunne benævne, siden de ikke derpå har taget tald.
  5. de var bekendt, at Jens Wissing her i Kolding har bekommet af omvundne egetræ; men om Mads Olesen eller moder har solgt samme, vidste de ikke. De har og hørt, andre skal have fået af dette træ, men hvem eller hvor meget, vidste de ikke.
  6. det vidste de ikke at kunne forklare, siden de ikke havde set træet bortført.
  7. svarede ligesom de forrige tvende vidner. [=> fol. 572b, AO 616]
  8. derom var de ubekendt, da de ikke har overværet handelen.

Mads Olesen på hans moders vegne tilspurgte dem, om det omvundne egetræ, som er hugget, ikke var til gavn for de eftgerstående unge træer. Vidnerne svarede, på adskillige steder var det til gavn, men der kunne vel og være et sted, hvor ingen underskov var, som derved kunne fremmes i sin vækst.

Da Mads Olesen ville, at hans moder alene skulle stå for sagen, og han aldeles intet dermed ville have at bestille, så fandt Fibiger fornøden til sagens nærmere oplysning ved en kontinuationsstævning at lade forbemeldte Mads Olesens moder Maren Andersdatter indkalde for retten for at aflægge hendes bekendelse og tilståelse i den forstævnte sag; begærede sagen udsat i 3 uger. 31/5.


 

572b, AO 616:

De til ovenstående sag henhørende og producerede quæstioner lyder således:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender Mads Olufsen i Bønstrup og de til hans gård hørende skove og skovsparter.
  2. Om det er vidnet bevidst, at bemeldte Mads Olesen har årlig siden år 1781 ladet hugge en del risege i sin skov, og det flere end han til eget brug og sin gårds fornødenhed behøvede.
  3. Om disse risege har været gode frugtbærende ege eller gl. tørre ege eller friske middelmådige ege.
  4. Om vidnet ved, hvor mange ege af hver slags der årlig er bleven hugget, eller om vidnet ved at angive et ungefærlig antal, der kan være hugget i de sidste tre(?) år.
  5. Ved vidnet, at bemeldte Mads Olesen i de sidste fire år har solgt til adskillige en stor del risege og især til købmand Jens Wissing i Kolding.
  6. Om vidnet kan forklare, hvor mange ege Mads Olesen således har solgt såvel til andre som til sr. Jens Wissing, samt af hvad beskaffenhed disse ege har været efter den 3. hovedquæstion.

 


 

1785 - 17. maj:

573:

For retten fremstod de af retten den 3. maj sidst udmeldte taxations- eller vurderingsmænd, som fremlagde deres vurderingsforretning, hvilken de selv tydelig oplæste; da retten af dem producerede vurderingsforretning erfarer, at vedkommende har ... ladet ... slags protest imod sammes afhjemling ... ... ... retten haver nok for sig udi den høje skifteforvalters rekvisitgion til denne udmeldelse og vurderingsforretning, som altid derefter beror på skifteforvalterens eget ansvar, blev afhjemlingen ifølge den producerede forretning og vurering af retten antaget og bevilget, hvorimod arvingerne og andre vedkommende haver ... ...  med deres erindringer til skifttet som det rette sted, da sådant er retten og vurderingen uvedkommende. - Den ovenmeldte af de 4 udmeldte mænd, navmlig Ole Pedersen og Jens Lassen af Højen samt Peder Bertelsen og Iver Christensen af Mejsling, fremlagde forretningen med vedhæftet udmeldelse blev af retten modtaget og læst og påtegnet, hvorefter bemeldte 4 mænd bekræftede hver for sig med lovens ed under oprakte fingre den af dem efter bedste skønsomhed ansatte vurdering og derpå fra retten blev demitteret. Dette således passerede begæredes sluttet og beskreven meddelt.


 

1785 - 24. maj:

573b, AO 618:

Peder Falenkam ctr. Peder Brødsgaard i Jordrup. Rådmand Wissing på den førstes vegne begærede sagen udsat i 4 uger. 21/6.


 

Prokurator Fibiger ctr. Kiersgaard i Seest. Fibiger havde udgivet sin relation til rentekammeret, hvorpå endnu ikke var kommet nogen resolution. Begærede udsættelse til 21/6.


 

Prokurator Fibiger ctr. Jens Pedersen i Seest. Begærede sagen udsat (med samme begrundelse som ovenfor). 21/6.


 

For retten fremstod smeden Jens Iversen af Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades at ... at de 120 stykker høleer og de 50 stykker hakkelsesjern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos man selv i Vester Vamdrup sogn og by under Koldinghus amt i Jylland, hvilket retten tillod, og hvorpå bemeldte Jens Iversen Smed aflagde sin ed efter loven, at de ommeldte 120 stykker høleer og 50 stk. hakkelsesjern er af ham og hans folk hos sig selv i vester Vamdrup forfærdiget, hvorefter han begærede det passerede i tingsvidneform beskreven, hvilket retten bevilgede.


 

574:

1785 - 31. maj:

4: Læst Hans Nielsens i Fitting by i Vorbasse sogn hans pantebrev til Thomas Jensen ... i Egholt på 200 rdl.


 

I sagen Ib Thomsen i Asbo ctr. Christen Christensen Høllund mødte på den sidstes vegne rådmand Christen Wissing af Kolding, der producerede kontrastævning samt indlæg med bilag og indlad sagen under dom. Ib Thomsen begærede sagen udsat i 4 uger. 28/6.


 

Sagen ctr. Hans Bramsen i Gelballe. Fibigers fuldmægtig Friis af Snoghøj begærede sagen udsat i 4 uger, da der endnu ikke var kommet en resolution fra rentekammeret. 28/6.


 

574b, AO 620:

Prokurator Fibiger ctr. Lars Simonsen i Lunderskov. Fibiger begærede 4 ugers anstand, fordi der endnu .ikke er kommet en resolution fra rentekammeret. 28/6.


 

 

I sagen anlagt imod en del selvejere i Koldinghus amt for ulovlig skovhugst, hvoriblandt og er Maren Andersdatter, afg. Ole Madsens enke i Bønsturp, var mødt prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj; foreviste kontinuationsstævning. 14/6.


 

 

1785 - 7. juni:

575:

Prokurator Fibiger ctr. Christensen af Vamdrup. Fibiger havde endnu ikke modtaget rentekammerets resolution. 5/7.


For retten mødte rådmand Christen Wissing af Kolding og producerede amtmandens konstitution, hvorefter Wissing er befalet at actionere en person navnlig Peder Hansen arresteret på Kolding slot for tyveri, samt stævnig og et forhør. Prokurator Bahnsen mødte og producerede amtmandens konstitution som defensor. Actor ... i følgte det producerede forhør begærede, at arrestanten, som nu løs og ubunden for [=> fol. 575b, AO 622] retten er til stede, måtte høre forhøret oplæse lfor at svare på, om han endnu tilstår og vedbliver i et og alt det bekendelse, han har givet. Forhøret blev oplæst. Tyven Peder Hansen tilstod i et og alt den forklaring, som han har givet i forberørte og oplæste forhør, og blev tilligemed her i retten forevist den af ham stjålne messingkedel. Actor fandt fornøden at tilspørge Peder Hansen 1) når og hvor han sidst var til herrens bord. Svarede, i forrige sommer i Skibet kirke, hvor hr. bang i Nørre Vilstrup er sognepræst; 2) om han er gift, og da hvor hans kone opholder sig. Svarede, han er enkemand, da hans hustru er død for 14 år siden; 3) om han har nogen bopæl, item om han ejer noget bohave, og hvor begge er. Sv., bopæl har han ikke og boskab ikke heller, da hvad han har haft af det sidste, er ved hans forhen begangne tyveri bleven sequesltreret og vurderet. - Hernæst begærede actor, at de indstævnte vidner måtte blive påråbt og for dem oplæst af forhøret deres deri gjorte forklaring forstævnte tyveri angående og derpå tage deres ed efter loven. For retten var til stede de indstævnte vidner, gårdbeboerne Peder Randbøl, Hans Pedersen og Poul Knudsen, alle af Seest sogn. Enhver især tilstod ord for ord at medføre sandhed ligesom og, at det er den samme kedel, de antraf tyven med, som nu blev dem her i retten forevist, og erklærede derhos på actors tilspørgende, at de ikke tilforn har kendt denne tyv Peder Hansen eller vidst nolget videre om denne sag end, hvad de har afvunden og forklaret. - Defensor tilspurgte de 3 vidner, om de så Peder Hansen at forøve det forstævnte tyveri i Anders Jensens hus, eller og om de ej bvidste noget deraf at sige, uden hvad mistanke kunne give dem anledning til på marken at adspørge ham om hans adkomst til denne med sig havende kedel. Vidnerne så ikke, at han stjal kedlen i huset, men som af dem er forklaret, antraf ham dermed og hørte hans egen bekendelse, såvelsom ved, at husmanden Anders Jensen på den dag var frakolmmet sin messingkedel. [=> fol. 576] - Og fremstod derpå den indstævnte husmand Anders Jensen i Seest, som fremdeles vedkendte sig den ham her i retten foreviste messingkedel, hvilken er bleven ham frastjålen ud af hans hus i hans fraværelse lørdagen den 21. maj sidstleden om eftermiddaen og således imod hans vilje ham frakommen, hvilkert han her for retten med lovens ed bekræftede. - Ligeledes bekræftede Peder Randbøl med lovens ed, at de 20(?) alen hørlærred ham tilhørende er ham frataget og bortkommen imod hans vilje nyligen, som han har tilstået at have fået de 23(?) tilbage, så tilstår han og nu at have fået de 3 alen. - Og da det producerede forhør giver actor anledning til at rekvirere 1) den over Peder Hansen i Fredericia erhvervede dom, 2) et pas hos sr. Berg i Vejle og 3) et skudsmål hos hr. Bang i Nørre Vilstrup, så begærede actor sagen til den ende udsat i 14 dage til 21/6.


 

576:

1785 - 14. juni:

576b, AO 624:

Sagen mod Mads Olesen og hans moder Maren Andersdatter, afgangne Ole Madsens enke af Bønstrurp. Fibiger begærede Maren Andersdatter påråbt [=> fol. 577] for at hun skulle give den fornødne forklaring, hvorvidt hun ville tilstå hendes forbrydelse ved at have uden tilladelse hugget i sin skov og solgt tværtimod  den kgl. allernådigste befaling af 18. apr. 1781. Maren Andersdatter foreviste det kgl. skøde af 25. febr. 1766, hvormed hun beviser endnu at være ejer af gården i Bønstrup bestående af hartkorn 8(?) tdr. 4 skp. 1 alb. ager og eng og skovskyld 1 alb. Hun erklærede, at hun til hendes søn Mads Olesen, som er hos hende i gården, har haft forsæt og endnu har at overlade ham gården, men han har endnu ikke kunnet betale hende; altså holder hun sig selv at være ejer af gården; hun tilstår, at de ege, som Wissing har fået, var krogede, men hvor mange, ville hun ikke give forklaring om, da hun i samme øjeblik absenterede sig fra retten og foregav, at hun var syg. Hendes søn Mads Olesen var til stede, men ville på tilspørgende ingen oplysning eller forklaring give under foregivende af, at han ikke erindrede det. I sådan anledning af, at hverken enken Maren Andersdatter eller hendes søn Mads Olesen ville give nogen forklaring om, hvorvidt de havde forset sig imod den kgl. allernådigeste befaling af 18. april 1781, så begæredee Fibiger dette tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt og hovedsagen udsat i 4 uger til 12. juli.


 

577:

1785 - 21. juni:

577b, AO 626:
578b, AO 628:

I sagen mod delinkventen Peder Hansen lod actor rådmand Wissing begære opsættelse i 8 dage, siden han ikke endnu var tilhændekommet Peder Hansens skudsmål fra præsten hr. Bang i Nørre Vilstrup, hvos hvem han samme havde rekvireret. 28/6.


 

Sagen ctr. Kiersgaard i Seest. Fibiger forevist en ham tillagt ordre fra amtets høje øvrighed iføælge det højkongelige rentekammers skrivelse, ifølge hvilken det var Fibiger befalet at nedlægge den mod bemeldte Kiersgaard anlagte sag for ulovlig skovhug.  Sagen udgår fra retten.


 

Sagen ctr. Jens Pedersen i Seest. Fibiger begærede anstand i 4 uger, da ham ikke endnu var tilkommen nogen resolution fra rentekammeret. 19/7.


 

Peder Falenkam ctr. Peder Brødsgård. Citanten var efter rettens påråb ikke til stede. På Peder Brødsgaards vegne mødte Fibiger og for retten foreviste et allernådigst erhvervet commissiorium, hvorved det befalet, at denne sag skulle afhandles ved en kommission. Sagen udgår fra rette.


 

579:

1785 - 28. juni:

579b, AO 630:

Sagen mod Hans Bramsen af Gelballe. Fibiger tilkendegav, at ham endnu ikke var meddelt rentekammerets resolution. Begærede anstand i 3 uger. 19/7.


 

580:

Sagen mod selvejerbonden Lars Simonsen i Lunderskov. Udsat med samme begrundelse. 19/7.


 

Sagen mod delinkventen Peder Hansen. Actor producerede først en rekvisition til præsten hr. Bang i Nørre Vilstrup og en rekvisition til hr. Berg i Vejle ... den dom ved Elbo-Brusk-Holmans herred. (En del ulæselig tekst). Retten tilspurgte tyven, om han har udstået den dom, han blev idømt ved Elbo-Brusk-Holamns herredsting. Svarede ja ... var sket i Fredericia arresthus. 5/7.


 

Ib Thomsen i Asbo ctr. Christen Christensen Høllund. Ib Thomsen begærede sagen udsat i 3 uger, da hans forsvar ikke kunne møde idag. 19/7.


 

1785 - 5. juli:

580b, AO 632:

Prokurator Fibiger ctr. Christensen af Vamdrup. Udsat til 2/8.


 

Sagen mod delinkventen Peder Hansen. Actor rådmand Wissing producerede et indlæg, [=> fol. 581] indstillede til retten, hvorvidt delinkventens straf kan forøges i henseende til igæld og tvigæld og indlod sagen uder dom med påberåbelse af forordningen af 1743 den 6. dec. Defensor Bahnsen begærede det i sagen passerede beskreven meddelt til udfordrende forsvar for delinkventen og sagen udsat. 12/7.


 

For retten fremkom Christen Andersen, nu boende i Viuf men folrhen i Ågård, som har anhørt oplæse i retten det under nr. 16 udgivne skøde dateret den 25. juni d.a. lydende på Diderik Markussen og bemeldte Christen Andersen, hvilket han erklærede at han ikke har underskrevet, ikke heller givet bemeldte Diderik Markussen eller nogen anden tilladelse til på hans vegne at underskrive dette skøde, hvilket han ville tilkendegive retten med forbehold af hans lovlige ret imod Diderik Markussen.


 

1785 - 12. juli:

581b, AO 634:

Fibiger ctr. Maren Andersdatter og søn Mads Olesen i Bønstrup. Fibiger har endnu ikke modtaget nogen resolution. 29/8.


 

Sagen mod delinkventen Peder Hansen. Defensor producerede et indlæg. [=> fol. 582] Actor Wissing modsagde det. 19/7.


 

582:

1785 - 19. juli:

582b, AO 636:

Fibiger ctr. Jens Pedersen i Seest. Har endnu ikke modtaget nogen resolution. 16/8.


 

Fibiger ctr. Klaus Bramsen i Gelballe. Udsat med samme begrundelse. 16/8.


 

Fibiger ctr. Lars Simonsen i Lunderskov. Udsat med samme begrundelse. 16/8.


 

I sagen ctr. den arresterede tyv Peder Hansen blev afsagt dom (fol. 583).


 

583:

For retten fremkom sognefogeden Niels Buch i Nagbøl på egne og Skanderup sogns beboeres vegne med stævning mod Stephen Jepsen,l Ditlef Hansen  Buch og Jens Andersen for skyldig værende penge. Producerede ndragende til amthuset samt et skriftlig indlæg. Indlæg fra Ditlev Hansen Buch. Men Jens Andesen havde ikke noget skriftligt at indlevere, men henholdt sig til det samme, som Ditlef Buch havde forlangt, nemlig at se rigtig repartition over beløbet på tiendeafgiften og omkostningerne, da han ikke skulle være uvillig til at betale, hvad ham kunne tilkomme, i lighed med andre og efter enhvers hartkorn. Niels Buch begærede sagens anstand i 14 dage for at besvare indlægget, da han tilligemed erbyder sig at fremvise i retten den repartition, som er gjort i allerunderdanigste følge en højesteretsdom. 2/8.


 

Ib Thomsen ctr. Christen Christensen Høllund. Ib Thomsens forsvar Jens Lassen fremkom med et skriftligt indlæg. For Christen Høllund mødte rådmand Wissing af Kolding, som begærede udsættelse. 26/6.


 

Den på næst forestående side i delinkventsagen afsagte dom lyder således:

583b, AO 638:

I sagen imod tyven Peder Hansen af Vinding er på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting tirsdagen den 19. juni 1785 afsagt følgende

Dom: Efter det den 23. maj indeværende år ved Peder Hansens indbringelse holdne og i sagen nedlagte forhør, som inden retten lovlig er beediget og af ham selv tilstået, er han overbevist at have stjålet en messingkedel fra husmanden Anders Jensen i Seest, 26 al. hørlærred fra udflytteren Peder Randbøl, som lå på bleg ved gården, og endelig et lagen i en have uden for Kolding, altsammen vurderet for 6 rdl. 1 mk. 12 sk., hvilke tyverier af ham er begået den 19. og 21. maj d.a. Men forinden sådant er ham overgået tyveridom ved Elbo, Brusk og Holmans herredsting den 5. februar d.a., hvorefter han for ringe tyveri er straffet. Altså kan hans videre begangne tyveri være at anse efter lovens 6. bogs 17. kap. 34. art. og den forandring, som allernådigste forordning af 27. april 1771 deri gør, da det derefter kendes for ret, at forstævnte Peder Hansen bør at kagstryges og arbejde i jern hans livstid; så bør han og bøde i tvigæld af det stjålne til kongens kasse med 12 rdl. 3 mk. 8 sk., men derimod bortfalder igæld, da vedkommende har fået det dem frastjålne tilbage. Endvidere bør han have forbrudt sinhovedlod og betale de på sagen og hans arrest anvendte bekostninger skadesløst efter rigtig regning, der ellers af amtet bliver at bekolste efter amtets høje øvrigheds foranstaltning og repartition, hvilken dom efterkommes inden 15 dage efter sammes lovlige forkyndelse. H. Junghans.
Som meddomsmænd underskriver: Jørgen Veile, Johan Riis, R. Jepsen, Jens Haar, Christen Johansen, A. Andersen, Peder Hansen, Christen Nielsen Bundsgaard.


 

1785 - 26. juli:

584:

For retten fremkom selvejer af Vranderup Hovgård sr. Barchardi, som forlangte at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd, der i allerunderdanigste følge Hans Kgl. Majestæts allernådigeste resolution af 18. aapril 1781 samt højlovlige rentekammers ordre den 24. ejusdem kunne syne og efterse hans gårds tilhørende skove såvel i henseende til befunden ungskovs [=> fol. 584b, AO 640] opelskning som hvor mange gamle og modne træer der kan være tjenlige til at hugge, for derefter at kunne ifølge højbemeldrte rentekammerets specielle tilladelse, for så vidt han af samme i favneved agter at sælge til hjælp i sine udgifters bestridelse. Efter hvilken begæring af retten blev udmeldt sognefogeden Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup, som på en bestemt dag og tid med første haver at indfinde dem hos rekvirenten bemeldte Barchadi og efter hans påvisning at efterse hans gårds tilhørende skove og skovsparter, hvorved de haver at iagttage følgende:

  1. Om skovens tilstand eller beskaffenhed findes således eller hvorvidt den kan tåle at afgive  det antal træer, som ejeen agter at hugge.
  2. Træernes tal, som ejeren vil hugge, og ungefærlige indholld af favne haver de at navngive.
  3. Under de træer, som agtes at hugge, må ikke være indbegreben sådanne træer, som står til fremvækst og forbedring, men alene dem, som har nået modenhed og ej er tjenlige til at stå længere.
  4. Haver de nøje at efterse, om på gårdens grund er i øvrigt dobbelt så mange  unge træer af eg og bøg, som agtes at lade omhugge, samt at samme er i en sådan fredet tilstand, at derved i tiden fuldkommen kan erstatte det, ejeren vil lade hugge og sælge, og når ingen sådan opfredning ved gården skulle befindes, haver de samme i deres sysforretning udførlig at anføre og forklare, på det ejeren kan blive efter den kongelige allernådigste befaling pålagt at udlægge og indhegne så stort et stykke land, som amtmanden ved rettens betjente mod den skov, som omhugges, anser tilstrækkelig til at beså med skovfrø; thi forinden samme er kommen til opvækst og fremgang, må ingen ny hugst bevilges. Denne syns- og taxationsforretning har de således at forrette og skriftlig at forfatte, som de trøster sig til her inden retten idag 8 dage den 2. august edeligt at afhjemle.

Iøvrigt har rekvirenten at tage denne udmeldelse beskreven og vedkommende betidelig at tilstille.


 

584b, AO 640:

Ib Thomsen ctr. Christen Høllund. Udsat til 2/8.


 

1785 - 2. august:

585:

Efter rettens udmeldelse den 26. juli indfandtg sig de 2 syns- og taxeringsmænd sognefogeden Knud Jensen i Påby og Peder Asbøl af Bramdrup, som indleverede deres skriftlige forretning,hvorledes de ve dsyn har befunden selvejeren i Vranderup Hovgård sr. Bachardis skov. Afhjemling med edsaflæggelse.


 

Sagen ctr. Christensen af Vamdrupgård for ulovlig skovhugst. Fibiger foreviste en fra amtets øvrighed tilstillet ordre, efter hvilken Fibiger er befalet at lade denne sag udsætte indtil nærmere resolution kunne indhentes. 16/8.


 

Sagen mod enken Maren Andersdatter af Bønstrup. Efter amtets øvrigheds ordre og rentekammerets resolution indleverede Fibiger et promemoria og indlod sagen  under dom. Hverken Maren Andersdatter eller lavværge eller hendes søn var mødt. Maren Andersdatter blev lovdaget til idag 14 dage, for at hun kunne blive vidende om Fibigers påstand. 16/8.


 

585b, 642:

Ib Thomsen ctr. Christen Høllund. Rådmand Wissing mødte på Christen Høllunds vegne og i anledning af den under 17. aug. 1784 her i retten producerede kontrakt fremlagde ... ... oprettede den 11. marts 1776 mellem Ib Thomsen og Jens Ibsen, hvilken konceptkontrakt som ikke med forhen producerede er overensstemmende. Sagen optaget til doms d. 6/9.


 

For retten mødte rådmand Wissing som fefuldmægtiget af Poul Mogensen og Jens PLoulsen Bølling med flere og producerede en stævning til tingsvidnes førelse, hvorved indkaldes amtmand de Hoffman samt Hans Caltoft i Højen Stubdrup. De indstævnte vidner var til stede: Niels Grøn i Højen Stubdrup og Jens Jensen i Jerlev, som begge er gamle mænd. Begge disse vidner vandt ensstemmigt, at Hans Kaltofts afdøde hustru Maren Jørgensdatter har haft en halvbroder navnlig Hans Jørgensen, som har været i Købehavn boende, men skal være død og have haft 6 børn, hvoraf en datter skal være gift men død og efterladt sig et barn, og så vidt vides er de andre fem søskende døde. Videre forklaring kunne disse vidner ikke give og altså fra retten blev demitteret. -  Rådmand Wissing begærede det passerede beskreven.


 

For retten mødte oberretsprokurator rådmand Bahnsen. [=> fol. 586] af Kolding og producerede et beneficium pauperitatis for hans Hansen af P... i Egtved sogn, genpart af den kgl. befaling til amtets øvrighed, konstitution til Bahnsen at udføre denne sag samt stævning og klagen til amtmanden med dennes resolution. - Vidnerne Jens Nielsen og Niels Hansen, begge af Egtved, blev forevist en attest, som de skal have meddelt den 31. maj, men de har ikke set, hvem der havde tilføjet ham denne medfart uden for så vidt, at Hans Hansen, som lod dem kalde til sig, angav sådant for dem, at Palle Jensen der af byen havde således medhandlet ham voldsomt. - Hans Hansen fremstod for retten og erklærede i Palle Jensens påhør, at han voldsomt havde overfaldet ham i sin lod og slaget ham blodige sår, fordi han ville uddrive denne Palles får, som gik  i hans lod at græsse, og anden årsag var ikke givet samt ikke heller, at han, nemlig Hans Hansen slog igen eller gjorde Palle nogen loverlast, men søgte alene efter at ville have sin grund i frem for hans kreaturer, da det var i maj dette år, som den forklaring tilbød Hans Hansen med ed at bekræfte. - Bahnsen producerede et skriftligt indlæg, [=> fol. 586b, AO 644] hvorefter Bahnsen indlod sagen under dom. - Palle Jensen erklærede, at han ikke havde tilføjet ham noget. 6/9.


 

586b, AO 644:

På Anders Sørensen i Refsgård i Egtved sogn hans vegne mødte rådmand Bahnsen med 1) stævning ctr. Niels Pedersen og Jakob Christensen af Egtved, 2) klage til amtmanden , 3) genpart deraf på stemplet papir. - Bahnsen, som erfarede vidnernes udeblivelse, begærede dem under fladsmåls straf forelagt til idag 14 dage. Vidnerne er: Anders Riis, Christen Daugaard af Vork, Poul Pedersen og Jørgen Christensen af Refsgård. 16/8.


 

1785 - 9. august:

587:

For retten fremkom Jes Andersen i Seest og tilkendegav, at der i sidste markeds holdelse i Kolding er indkommen i hans ...kobbel en sort hoppeplag, som ingen eermand har indfunden sig til, omendskønt han har gjort sådant bekendt og oplyst ved kirkestævne; altså lod han efter loven for første gang i dag denne plag oplyse for om ejermanden dertil skulle være da derom at melde sig med antagelige beviser for ham, som imod bekostningernes erstatning kan vente at få samme tilbage. Denne plag blev forevist og vurderet for 12 rdl., som efter at være oplyst for retten blev taget tilbage af fornævnte Jes Andersen.


 

1785 - 16. august:

4: Læst Sidsel Kirstine Nielsdatters sal. Hans Mogensens enke i Morsbøl med lavværge udgivne skøde til Thønnes Andreasen på 1/4 part af Donslund mølle med tilhørende jordskyld 2 skp. 1 fjd. 2 1/4 alb. mølleskyld 1 3/4 alb.

587b, AO 646:

Anders Sørensen af Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christensen af Egtved. Overretsprokurator rådmand Bahnsen begærede, at vidnerne måtte beedige de af dem udgivne attester, såsom Anders Riis og Christen Daugaard begge deres under et og Poul Pedersen og Jørgen Christensen ligeledes deres for sig. De indstævnte vidner, nemlig Anders Riis af Vork, Christen Daugaard af Riisgård, Poul Pedersen og Jørgen Christensen af Refsgård var alle for retten til stede. Og blev da den attest, som af Anders Riis og Christen Daugaard er udgivet,  dem i retten forevist og oplæst, hvis indhold de tilstod at medføre rigtighed, med tillæg, at de hugne bøge var krogede og ikke stod til nogen forbederlig grøde, så at der i dem alle efter skovens beskaffenhed og stil... besigtigelse kunne efter deres tykke i alt udgøre 2 favne træ, sådant bekræftede enhver af dem med lovens ed. - På lige måde blev den producerede attest forevist vidnerne Poul Pedersen og Jørgen Christensen af Refsgård og i retten oplæst for dem begge, som de tilstod hver for sig og med lovens ed bekræftede således at have hørt, men hvad skovhuget angår, da vidste vidnet Jørgen Christensen ikke noget derom, men vidnet Poul Pedersen var bekendt det samme som forbenævnte Anders Riis og Christen Daugaard. - Retten påråbte Niels Pedersen og Jakob Christensen af Egtved for at bringe i erfaring, om de havde dem noget kontra at tilspørge, og hvor da mødte Jakob Christensen som erklærede, at han denne gang ikke havde noget at spørge dem, men forbeholldt sin lovlige ret. - Brahmsen indlod sagen under dom. - Niels Pedersen, som ikke var til stede formedelst sygdom, lod tilligemed Jakob Christensen begære anstand i 3 uger for enten at få sagen mindeligt afgjort eller og at føre kontrabeviseligheder. 6/9.


 

588:

Prokurator Fibiger ctr. enken Maren Andersdatter i Bønstrup. Hverken Maren Andersdatter, lavværge eller søn var mødt, hvoraf det kendelig kan erfares, at hun ikke agter noget om denne sag. Så blev sagen olptaget til doms afsigelse 6/9.


 

Sagen ctr. Jens Pedersen i Seest. Fibiger bad om udsættelse, da der ikke endnu er kommet resolution fra rentekammeret. 6/9.


 

Sagen ctr. Hans Bramsen i Gelballe. Udsat af samme grund. 6/9.


 

Sagen ctr. Lars Simonsen i Lunderskov. Udsat af samme grund. 6/9.


 

Sagen ctr. Christensen i Vamdrup. Udsat af samme grund. 6/9.


 

For retten fremkom Christen Sørensen, selvejerbonde fra Amnitsbøl på egne og fleres vegne og producerede rentekammerets skrivelse med amtmandens påtegnede angående Amnitsbøl skoles græsningslod og jord at tage under besigtelse og taxation, hvilken høje [=> fol. 588b, AO 646] skrivelse blev i retten oplæst tilligemed en afskrift på stemplet papir, fordi originalen efter landinspektør Wesenbergs forlangende kan udleveres til hans afbetjening ved forretningen. Til sådan taxation på anbefalet måde og i overensstemmelse med forberørte højlovlige rentekammerets promemoria blev her ved retten udmeldt de 2 dannemænd sognefogedenn Erik Nielsen i Hesselballe og Laurits Andersen ibidem, som torsdagen den 25. august førstkommende haver at indfinde sig ved Amnitsbøl skole for at taxere den dertil udlagte jord, hvilket må ske udi hele skiledistriktets overværelse, som dertil i forvejen vidnefast 2 mænd advares og indkaldes så betids, at de kan vide det, og besørges af rekvirenten på egen og øvriges vegne, ligesom og gør sådant bekendt for landinspektør Wesenberg, på det han for nævnte dag om formiddagen ved forretningen kan være til stede, og når da forretningen er ført og skriftlig forfattet, har de 2 udmeldte mænd sig her ved retten at indfinde en tingdag i lovlig tid for samme at afhjemle og beedige alt således, som de vil ansvare. Denne udmeldelse har rekvirenten at tage beskreven og vedkommende straks at tilstille.


 

588b, AO 648:

1785 - 23. august:

For retten fremkom selvejerbonden Hans Pedersen af Ejstrup på egne og bymændenes vegne og tilkedegav, at de alle var enige i at ophæve fællesskab imellem dem og til den ende ladet ved den kongelige landmåler deres gårdes jorder af ager og eng, hede med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begærede bemeldte Hans Pedersen, at tvende dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes som kunne taxere og bonitere jorden i landinspektørens overværelse, hvortil retten udmeldte sognefoged erik Nielsen i Hesselballe og Niels Jensen af Ferup, som på en berammet tid mellem sig kan(?) med første foretage .. den taxering og bonitering over Ejstrup bys jorder, ager og eng, hede med videre dertil henhørnede, hvilket sker i alle lodsejernes overværelse, og når da en skriftlig forretning herpå er forfattet [=> fol. 589] således som de vil tilsvare og med ed eftr loven kan bekræfte, så havder de sig her inden retten dermed at indfinde for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende at tilstille.


 

589:

Sagen mellem sognefogeden Niels Buch med flere fra Nagbøl imod Stephen Jepsen og flere. Stephen Jepsen producerede et skriftligt indlæg. Sognefogeden Niels Buch  var til stede og havde anhørt oplæse indlægget, somm kan ikke fandt anledning til anderledes at besvare end at henholde sig til, hvad han i stævningen har påstået; begærede dom. - Ligeledes var mødt Ditlef Buch af Skanderup ... ... ... vedkommer Jep Joensen, der forhen har beboet gården, og ikke ham. Optaget til dom 20/9.


 

For Jens Pedersen i Starup mødte rådmand Wissing af Kolding med stævning ctr. Niels Clemmensen i Starup. Begærede, at vidnerne måtte besvare hans skriftlige spørgsmål (fol. __). - De indstævnte vidner Jørgen Jensen og Peder Mogensen var til stede.

Jørgen Jensen:

  1. ja, han kender det, og så vidt han ved, har det stedse tilhørt hans gård, nemlig citantens, og det, han til gården har købt.
  2. vidste det ikke anderledes end efter Niels Clemmensens ege n tilståelse og Jens Pedersens beretning, som ved sine folk og vidner(?) har ladet slå græsset.
  3. kunne være efter vidnets skønnende 1/4 læs hø, for høet ikkun har været lidet.

Niels Clemmensen tilspurgte vidnet, om han vidste skellet mellem Jens Pedersens og hans ...... - Vidnet svarede, at det hø og græs, som Niels Clemmensen har bortført, er kommet fra Jens Pedersens grund og skifte, som han kendt og vidst at være ham tilhørende, men på en fod eller alen nær kunne han ikke bestemme skellet mellem dere sskifter, som er beliggende på siden af hinanden. [=> fol. 598b, AO 650]

Peder Mogensen:

  1. ja, han kendte det.
  2. har hørt det sige af Jens Pedersen og andre, at denne fornærmelse skulle være tilføjet af Niels Clemmensen.
  3. det vidste han ikke.

På Niels Clemmensens kontraspørgsmål svarede vidnet, at han ikke me fuldkommen vished vidste skellet, men efter Jens Pedersens påvisning havde vidnet i forrige tider, da hans fader ejede dette skifte, slaget noget af den part, som Niels Clemmensen i år skal have bortført.

Rådmand Wissing begærede tingsvidnesagen udsat til 6/9.

598b, AO 650:

De i denne sag producerede spørgsmål lyder således:

Quæstioner
til vidnerne i sagen indstævnet af Jens Pedersen i Starup contra Niels Clemmensen ibidem.

  1. Om vidnerne kender et citanten i Starup bys fælleds eng skov tilhørende skovskifte Plag kaldet.
  2. Ved vidnerne, at Niels Clemmensen dette sommer har bemægtiget sig det på bemeldte skifte voksende græs eller hø og samme hjemført, efter at det var slagen af citanten.
  3. Hvor megen omvundne hø var, enten halv eller hel læs.

 


 

1785 - 30. august:

590:

9: Læst konstitution for monseur studiosus Tønnes Just Junghans til i alle forefaldende tilfælde at forrette herredsfogedtjenesten i Anst etc. herreder i S.T. justitsråd Junghanses forfald.


 

For retten fremkom sognefogeden Erik Nielsen af Hesselballe og selvejerbonde Laus Andersen ibidem, indleverede deres synsforretning under deres og Wesenbergs underskrift og tilbød at afhjemle den. Men forinden sådant skete, fremkom Jes Madsen af Vesterby i Ødsted sogn på egne og øvrige skoledistrikts vegne, Amnitsbøl by undtagen, som reserverede deres lovlige ret i alle måder samt protesterede mid den idag for retten agtende ... afhjemlling, med hvilken de ej kunne være tilfredse og derfor påstod et dobbelt antalt taxeringsmænd af 4 uvillige mænd ved retten udmeldt, hvilket retten ifølge allernådigste forordning af 23. apr. 1781 ikke kunne nægte dem, og altså udm eldte til dette agtende dobbelte syn efterskrevne 4 dannemænd: sognefogeden Knud Jepsen af Påby, sognefogeden Jens Jensen i Ejstrup, sognefogeden Bertel Wind i Lejrskov og sognefogeden Peder Arsbøl i Bramdrup, som alle efter foregående 24 timers varsel af landinspektør Wesenberg har at møde i Amnitsbøl ved skolen for i skoledistriktets lodsejeres overværelse så vel som de forrige 2 taxeringsmænd at foretage dem --- --- forretning, der som tilforn skal ske i landinspektørens nærværelse, og når de da har fuldført forretningen, skulle de da næste tingdag derefter indfinde sig her ved retten for sådan deres forretning edelig at afhjemle. Til hvilken ende disse 4 mænd bliver tilstillet ... udmeldelse, som indeholder højlovlig rentekammers ordre, hvilken de haver i et og alt at følge. Skulle det indtræffe, at en eller anden af disse udmeldte fire dannemænd skulle blive syg eller har lovgeviseligt forfald af sådan vigtighed, som retten kan antage, da på det taxationsforretningen ikke derved skal lide nogen ophold, gives de andre trende mænd magt til at tage en mand til sig af den by, hvorfra [=> fol. 590b, AO 652] den udeblevne kom, der således skal være følgagtig. Denne udmeldelse haver Jes Madsen at tage beskreven for straks at tilstille hr landinspektør Wesenberg og bekendtgørelse for alle vedkommende.


 

590b, AO 652:

1785 - 6. september:

4: Afsagt dom i sagen imellem Christen Christensen i Høllund og Ib Thomsen i Asbo således lydende på folio ___.


 

5: I sagen for ulovlig skovhugst mod Mads Olesen i Bønstrup blev afsagt dom lydende således folio ___, hvilken dom Fibiger begærede beskreven.


 

6: I sagen med beneficium pauperitatis anlagt for Hans Hansen i ...huse i Egtved sogn mod Palle Jensen i Egtved blev afsagt dom lydende således folio ___.


 

8: Oplæst og afsagt dom i sagen mod Maren Andersdatter af Bønstrup lydende således.


 

Efter rettens udmeldelse den 23. august indfandt sig sognefogeden Erik Nielsen af Hesselballe og Niels Jensen af Ferup, som nedlagde i retten den af dem af bedste skønsomhed forrettet taxationsforretning over Ejstrup bys mark til udskiftning og fællesskabs ophævelse, hvilken taxation af dem er foretaget i overværelse af den kgl. landinspektør Bie, som derfor med dem har underskrevet forretningen, der blev oplæst, påskreven og lyder således; men før end de afhjemlede samme med lovens ed, påråbte retten lodsejerne af fornævnte Ejstrup for at tage deres erklæring, om de har noget at erindre mod denne taxation; og meldte sig da sognefogeden Jens Jensen og selvejerbonden Hans Jensen på egne og alle øvrige lodsejeres vegne, hvilke 2 mænd erklærede, at med med den skete taxation er vel tilfreds og fornøjet, som ingen af dem har årsag til at forlange ... Efter sådan deklaration afhjemlede bemeldte sognefoged Erik Nielsen og Niels Jensen den producerede taxation og derpå fra retten blev [=> fol. 591] demitteret, og sognefogeden Jens Jensen på egne og samtliges vegne begæreded det passerede i lovlig tingsvidneform beskrevet.


 

591:

Jens Pedersen ctr. Niels Clemmensen, begge af Starup. Den første begærede anstand i 14 dage i vente af, at sagen i mindelighed til den tid kan blive afgjort. 2l/9.


 

Anders Sørensen af Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Palle Jensen og Knud Madsen, begge af Egtved, mødte og erklærede, at denne sag, som er anlagt imod Niels Pedersen og Jakob Christiansen angår alle ... ... i Egtved ... ... måtte forlange sagens anstand i 4 uger. Rådmand Bahnsen på vegne af Andes Sørensen begærede det passerede i tingsvidneform beskrevet meddelt og for det øvrige ikke havde noget imod Palle Jensens og Knud Madsens fremsatte forlangende om sagens anstand i 4 uger, når de, som de bliver nødt til, vorder ansvarlig for følgerne af sådant. 4/10.


 

Sagen mod Jens Pedersen i Seest. Fibiger fremlagde en fra rentekammeret given resolution, hvorved Jens Pedersen for den af ham begåede ulovlige skovhug bliver anset at betale i mulkt 29 rdl. Fibiger fremlagde retgning over de for sløgsmålet anvendte bekostninger, der beløber sig til 41 rdl. 2 mk., og da nu bemeldte [=> fol. 591b, AO 654] ced den fremlagte resolution var besindet at betale den forbemeldte mulkt 29 rdl. tillige med søgsmålets bekostninger 41 rdl. 2 mk., så ville Fibiger bede, at retten ville lade Jens Pedersen påråbe, om han eller nogen på hans vegne var til stede, og erfare, om han straks kunne betale forbem.te mulkt og omkostninger, da sagen således ifølge resolutionen kunne frafaldes. Og da Fibiger erfarede, at Jens Pedersen ikke var til stede, så måtte han begære ham lovdaget til idag 14 dage. 20/9.


 

591b, AO 654:

Sagen mod Hans Bramsen i Gelballe. Fibiger fremlagde rentekammerets resolution, hvorved Hans Bramsen for den af ham begangne ulovlige skovhug bliver ansat at betale i mulkt 15 rdl. Derefter fremlagde Fibiger en regning over de på søgsmålet anvendte omkostninger, der beløber sig til 41 rdl. - Samme tilbud som ovenfor. Hans Bramsen var ikke til stede, blev lovdaget til 20/9.


 

592:

Sagen mod Lars Simonsen af Lunderskov. Jvf. ovenfor. Rentekammerets resolution: mulkt på 14 rdl. Omkostninger 41 rdl. Samme tilbud som ovenfor. Lars Simonsen var ikke til stede og blev lovdaget til 20/9.


 

Sagen mod Christensen på Nygård. Jvf. ovenfor. Rentekammerets resolution: 12 rdl. i mulkt. 41 rdl. 2 mk. i omkostninger.Samme tilbud. Lovdaget til 20/9.


 

592b, AO 656:

Den under nr. 4 afsagte dom lyder således:

I sagen mellem Christen Christensen af Høllund og Ib Thomsen af Asbo er for retten den 6. september 1785 afsagt følgende

Dom: Efter den mellem Ib Thomsen og søn Jens Ibsen den 11. marts 1776 indgåede afståelseskontrakt om bemeldte Ib Thomsens fæstegård i Asbo har han ifølge 2. post forbeholdt sig til beboelse det hus i toften østen for gården med tilliggende kålhave og fire skæpper hartkorn af gården, hvilket hus og hartkorn han samme dag tilkøber sig af gårdens og husets ejer Christen Chrisensen i Høllund imod derfor at b etale ham 23 rdl. 2 mk. til 26. .april 1776. Dette køb er ikke alene bestyrket med bem.te Christensens egen underskrift og fleres på afståelseskontrakten til vitterlighed, men endnog af ham selv tilstået på amthuset den 19. april 1783 og ellers med lovtilstrækkelig vidne bevist, som intet befindes som kan svække denne sandhed og rigtighed, men da Ib Thomsen haver opholdt med betalingen i nogle år og først for et par år siden efter vidnet Stephen Hansens udsigende været i Christensens hus for at ville betle det afkø.bte hus og hartkorn, har han ikke villet modtage pengene, fordi det var så længe over tiden, efter at købet var sluttet. Han har heraf taget anledning at ... ...holde Ib Thomsen med skøde og troet at have ret til at kunne sælge dette hos og hartkorn til en anden mand, hvorti det dog ikke er kommen, som da havde været imod amtmandens resolution af 8. januar 1782. For altså at komme til endelighed herudi havde bem.te Ib Thomsen, da sagen er ... i retten den 20. juli 1784, ladet Christen Christensen tilbyde købesummen for retten, som med påløbne renter b eløb sig til 26 rdl., hvilket tilbud tillige er gjort på amthuset berørte 8. juni 1782, begge gange uimodsagt af Christensen at være højere summa, desuagtet har han ikke villet bekvemme sig til at give et lovligt skøde og tage imod betaling. Altså bliver efter sagens beviser og omstændigheder hermed kendt for ret: At Christen Christensen i Høllund bør efter lovens 5. bogs 3. kapitel 12. art. meddele citanten Ib Thomsen et nøjagtig skøde på det hus og kålhave samt fire skæpper hartkorn, som han til ham har solgt og er beliggende i Asbo, hvorti citanten leverer det forordnede stemplet papir; men herimod bør fornævnte Ib Thomsen straks betale købesummen tyve og tre rigsdaler to mk. med efterstående rente fire rigsdaler og fire mk., tilsammen 28 rdl., hvilket på begge sider efterkommes inden fremtgem dage efter denne doms lovlige forkyndelse under tvangsmiddel ifølge loven og fire mk. dabglig mulkt [=> fol. 593] for hver af dem, som over denne tid sidder overhørig. Omkostningerne ophæves. Efter det citanten allernådigst forundte beneficium pauperitatis er sagen ført og acten udstedt på ustemplet papir; men af kontraparten intet til sagen henhørende stemplet papir virkelig brugt, som efter forretningen(?) attesteres.
Kolding, den 6. sept. 1785, H. Junghans.


 

593:

Den under nr. 5 afsagte dom lyder således:

I den højbefalet swag, som her til retten er anlagt imod Mads Olufsen med moder Maren Andersdatter af Bønstrup om utilladelig skovhug er den 6. september 1785 afsagt følgende

Dom: Saggivelsen er først sket mod Mads Olufsen af Bønstrup, fordi han uden tilladelse tværtimod den kgl. allernådigste befaling af 18. april 1781 skal have ladet hugge og sælge en del ege i gårdens tilliggende skov, som er bleven anvendt og brugt til et nyt skib, købmand Jens Wissing har ladet bygge; men omendskønt han er bleven ... set og antaget for at eje gården, da han i mange år har forestået sammes bedrift, så har hans moder enken Maren Andersdatter i ovenm.te Bønstrup erklært, at hun endnu er ejer af gården, og til bevis har hun fremvist i retten et hende meddelt kongeligt allernådigst skøde af 25. febr. 1766. Den befalede prokuator har derfor ifølge kontinuationsstævning henholdt sig med sagen til hende som gårdens rette ejer og den, som efter hendes søns forklaring har ladet hugge og sælge af gårdens skov, hvad som derfra kan være bortkommet. Før end bem.te prokurator Fibiger har ladet sagen ved vidner oplyse og bevise, har han søgt at få hendes egen forklaring, hvorvidt hun ville tilstå hendes forbrydelse, men hverken hun eller søn har sådant villet meddele antageligt. Dog tilstår hun, at de ege, Willing havde fået, var kroget, hvorpå hun ikke ville sige tallet. Derimod har hun ytret sig med at have en fuldkommen rådighed over gården og al tilliggende uden at ... den allernådigeste forordning af 1. juni 1720 og her berårte kongelige allernådigste befaling. De i sagen førte 2 tingsvidner ... ... hendes om ulovlig og utilladelighed frihed at have hugget og solgt ege i gårdens skov, hvoraf uden at fornærme hende kan fastsættes 32 stk. ege ... købmanden Wissing tilstår at have købt af hende og ikke af sønnen nogle og tredive ege, alle ved stubben, en del deraf krogede, som bedst bekvemmede sig til skibsbygning. - Altså bliver hermed kendt for ret, at Maren Andersdatter af Bønstrup, som selvrådig haver ... imod forbem.te kongelige allernådigste befaling af 18. april 1781, bør bøde efter forordningen af 26. januar 1733 art. 1 for hver eg 10 rdl., der bliver for de 32 stk hugne og solgte ege ialt tre hundrede og tyve rigsdaler. Ligeledes betaler hun søgsmålets bekostninger fra først til sidst skadesløst, hvilket således efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvangsmiddel. Og da denne sag er ført efter højkongelig rentekammers befaling, så er dertil ikke brugt stemplet papir. Kolding, den 6. sept. 1785. H. Junghans.


 

593b, AO 658:

Den under nr. 6 afsagte dom lyder således:

I sagen imellem Hans Hansen af Påskehuset i Egtved på den ene og Palle Jensen af Egtved på den anden side er for retten den t. sept. u85 afsagt følgende

Dom:

Såvel af feltskærs attest af 2. juni som tvende mænds, navnlig Jens Nielsen og Niels Hansen af Egtved den 31. maj i indeværende år begge i sagen producderet og den sidste beediget, er det bevist, at citanten Hans Hansen på en voldsom måde er bleven overfalden på marken og der slaget et dyb hul i hovedet, sår på næsen og to små huller på det højre ben, hv.... han skal have slpyttet blod, hvilket skal have tildraget sig den 30. maj sidst og straks angivet af citanten for de 2 mænd, at Palle Jensen således havde medhandlet ham, som han endog tilbyder med ed at bekræfte. Anden lovlig bevis følger ikke denne sag, hvorfor hermed kendes for ret, at Palle Jensen bør for sit værneting efter foregående lovlig indstævning at frigøre sig med sin ed i følge lovens 1. bogs 14. kap., at han ikke bemeldte dag den 30. maj har overfaldet citanten med hug og slag enten med næve, kæp eller stav; da, når han aflægger sådan ed, frikendes han for videre tiltale i denne sag. Men skulle han ikke trøste sig eds aflæggelse, tillades det citanten at gøre ed om det saggivne efter stævnemålet, og da bør Palle Jensen at bøde efter lovens 6. bogs 7. kap. 8. art. trende seks lod sølv såvelsom efter den 10. art. at betale bartskærløn, ... ... og en billig penge for skaden, alt således som samme af 2 gode mænd vorder sat, og endelig søgsmålets bekostninger skadesløst, hvilket efterkommes inden femen dage efter denne doms lovlige forkyndelse.


 

1785 - 13. september:

For retten fremkom selvejer af Seest sr. Kiersgaard, som forlangte at retten ville udmelde 2 upartiske og skønsomme dannemænd, der i allerunderdanigst følge af kongens resolution af 18. april 1781 samt rentekammerets ordre den 24. ejusdem kunne syne og efterse hans gårds tilhørende skov med henblik på salg af træ. Sognefogederne Knud Jensen af Påby og Peder Asbøl af Bramdrup blev udmeldt (med anvisning på, hvad de skal iagttage).


 

594:

Ifølge udmeldelse til dobbelt syn på den udlagte kjord til Amnitsbøl skole indfandt sig for retten de fire mænd Knud Jensen, B ertel Wind, Peder Asbøl og Jens Jensen, som nedlagde i retten deres skriftlige forretning.  Før end de afhjemlede forretnignen, fremkom selvejerbonde Jakob Hansen af Ødsted og indleverede en skriftlig promemoria, men forøvrigt havde han ikke i kommission at indlade sig med spørgsmål til disse 4 mænd. Landinspektør Wesenberg ... ... ... ... uden at reflektere på det indløbne promemoria, da han ikke troede, at den af amtmand de Hoffman skete konstitution var ... ... og bad landinspektøren, at det idag passerede måtte tilhæftes den af ham indleverede akt. - De 4 mænd blev demitteret.


 

594:

1785 - 20. september:

594b, AO 660:

Efter rettens udmeldelse d. 13. september indfandt sig de to syns- og taxationsmænd sognefogeden Knud Jensen af Påby olg sognefogeden Peder Asbøl af Bramdrup, som indleverede deres skriftlige forretning. - Selvejer Kiersgaard fik beskrevet lovligt tingsvidne.


 

Jens Pedersen i Starup ctr. Niels Clemmensen ibidem. Førstnævnte erklærede, at det agtende forlig ikke havde ... ... Begærede anstand. 7/10.


 

Sagen ctr. Christensen i Vranderup. Hans skal oplyse, om han vill acceptere mulkt på 12. rdl.og betale omkostninger 41 rdl. 2 mk. foruden hvad Fibiger kom til godre for hans rejse i dag samt den fremlagte lovdagelses bekostning, der i det mindste beløb sig til 3 rdl. Sr. Christensen fra Nygård fremviste amtmandens kvittering for at have betalt de 12 rdl. (... ulæselig tekst ...) Han betalte straks 30 rdl. og således på sin side ganske haver afgjort denne sag. Og da Christensen således har opfyldt rentekammerets resolution, kunne sagen udgå fra retten.


 

595:

Sagen ctr. Jens Pedersen i Seest. Der blev på lige måde en forening med ham af prokurator Fibiger om omkostningerne således, at han betaler for rejser, umage og bekostninger 30 rdl, og forsikrede, at de 29 rdl. skal rigtig til amtmanden inden 8 dage. Sagen udgik fra retten.


 

Sagen ctr. Lars Simonsen af Lunderskov. Fibiger fremlagde lovdagelse og bad retten påråbe Lars Simonsen for at erfare, om han ville betale mulkt på 14 rdl. samt fibigers omkostninger på 41 rdl. Lars Simonsen erklærede, at han formedelst fattigdom og at hans gårds indbo og besætning er pantsat, ikke kan betale enten den pålagte mulkt 14 rdl. eller bekostningerne på sagen. Prokurator Fibiger erklærede at ville reducere til 25 rdl., men agtede at ville rejse til Købehnavn for at søge om nåde og eftergivelse. Imidlertid fandt hans omstændigheder at bevæge sr. Christensen for ham for derved at ... ... 20 rdl. til mulkt og omkostninger, som Fibiger modtog ... .... (ulæseligt) ... ... eftersom ... ... omstændigheder nådigst måtte blive modereret, og hvis ikke, erklærede Fibiger at ville tale sine omkkostninger og betale de 14 rdl., og således begærer Fibiger, at sagen måtte frqa retten udgå.


 

Sagen ctr. Hans Bramsen i Gelballe. Fibiger begærede hans Bramsen påråbt for at erfare, om han ville betale den af rentekammeret fastsatte mulkt af 15 rdl. tillige med de på søgsmålet anvendte bekostninger efter den i retten fremlagte regning på 41 rdl. [=> fol. 595b, AO 662] Hans Bramsen var ikke mødt, hvilken udeblivelse ikke kunne anses andet end modvillighed, især da alle de øvrige saggivne har indfundet sig og betalt, hvad de burde. Så måtte Fibiger begære det idag og næste tægtedag passerede beskreven meddelt for at kunne ind... samme til amtmand de Hoffman til forestilling og nærmere resolution fra rentekammeret, hvad enten denne sag mod Hans Bramsen skulle udageres til doms eller ikke. 18/10.


 

I sagen sognefoged Niels Buch i Nagbøl ctr. Stephen Jepsen med flere af Skanderup er den 20. septe,mber 1785 afsagt følgende

Dom: Imidlertid den proces indfaldt imellem de fleste af Skanderup sognes beboere og rektor i Fredericia om konge korntiendens bortforpagtning, som sognemændene efter allernådigste højesteretsdom af 2. juni 1784 tabte, beboede Peder Fabricius den gård, som Stephan Jepsen nu ejer i Skanderup, Jep Pedersen den gård ibidem, som Ditlef Hansen Buch nu har, men Jens Andersen da som endnu sin påboende gård ibm., hvilke villigt havde gjort sammenskud til processens bekostninger ved under og oberret sammt allernådigste højesteret, imodtaget af sognefoged Niels buck til bestridelse, men da dette har været utilstrækkelig såvel til tiendens betaling i penge efter hver gårds hartkorns størrels som alle omkostninger, så fordrer citanten nærværende tids ejere af fornævnte gårde det, som endnu bliver at tilsvare, neml. Stephan Jepsen for 17. rdl. 13. sk., Ditlef Hansen Buck for 10 rdl. og Jens Andersen for 5 rdl. 6 mk. 10 sk., hvilke de vægrer sig for at betale, især den første, som har antageg gården efter auktionsskøde, og Detlef Buck af hans svigerfader Jep Iversen ved afståelse, formenende, at citanten burde henholde sig til dem om den fordrede bealing. Derimod har Jens Andersen ingen indsigelse gjort. Ligesom indeværende ejere i fald processen var bleven vundet, havde for deres gårdes hartkorn [=> fol. 596] fået andel deraf, så følger derimod, at de ligesåvel som alle de øvrige i sognet må tage del i bekostningernes anvendelse, som er lignet på hartkornet efter den i sagen producerede specificerede regning, der ikke af nogen af dem på lovlig måde er bleven modsagt og afbevist, og derfor kendes da for ret, at Stephen Jepsen bør betale til citanten sognefoged  Niels Buck sytten rigsdl. 13 sk. imod lovlig regres til Peder Fabricius eller den, som har solgt ham gården; ligeså betaler Ditlef Hansen Buck til fornævnte citant ti rigsd. imod regres til hans svigerfader Jep Iversen, og Jens andersen betaler tilcitanten 5 rdl. 5 mk. 10 sk., som af dem efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens adfær. Omkostningerne på denne sag ophæves på begge sider.


 

596:

1785 - 27. september:

1785 - 4. oktober:

Sagen Anders Sørensen ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen. Niels Pedersen indleverede et skriftligt indlælg. [=> fol. 596b, AO 664] På Anders Sørensens vegne mødtge rådmand Bahnsen og fremlagde det i sagen førte tingsvidne og indlod sagen under dom; påstod skadesløs omkostninger  foruden skovbøderne. Niels Pedesen på egne og Jakob Christiansens vegne påstod, at ingen dom blev afsagt, førend Anders Sørensen med skøde eller anden lovlig bevis oplyser retten om, at han ejer det skovskifte, hvorpå skal være begået skovhug, da de ellers står i den formening, at byen(?) i almindelighed ejer det skovskifte, som han har villet tilegne sig. Anders Sørensen tilbød at vise adkomst med lovligt skøde på den forstævnte ejendom. 18/10.


 

596b, AO 664:

1785 - 11. oktober:

597:

1785 - 18. oktober:

Sagen ctr. Hans Bramsen i Gelballe. Fibiger producerede skrivelse fra rentekammeret. Ifølge heraf udgår denne sag fra retten.


 

Sagen for Anders Sørensen af Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Bahnsen begærede sagen udsat i 3 uger. 8/11.


 

1785 - 25. oktober:

597b, AO 668:

For retten mødte på Peder Hansen i Rådvad hans vegne rådmand Wissing af Kolding med stævning, hvorved samtlige Harte gårdbeboere er indkaldt. Begærede vidner til afhøring. Var mødt: Hans Nielsen, Søren Jensen, Anders Skræder, der tjener Jørgen Madsen Buch. Søren Jensen og Jørgen Madsen Buch er fra Harte og de andre 2 fra Rådvad. Wissing producerede sine quæstioner, der lyder således fol. ___.

Hans Nielsen:

  1. over 50 år gl.
  2. har kendt den omspurgte Rådvad havde i noget over 30 år.
  3. ja, Harte bys mark er beliggende rundt omkring den omspurgte have.
  4. den omspurgte have har, så vidt vidnet ved, bestandig lagt til Peder Hansens gård i Rådvad, endog i den tid, vidnet selv ejede og beboede gården dels som fæster og dels som ejer, der er omtrent 30 år.
  5. ja, det forholder sig som omspurgt.
  6. ja.
  7. nej, ikke i vidnets tid har denne have været hegnet således, at den kunne finde kreaturers overgang deri.

Søren Jensen fra Harte:

  1. er 64 til 65 år gammel.
  2. har kendt den omspurgte have så længe vidnet fra sin barndom kan mindes, da han er født i Harte by.
  3. ja.
  4. så længe vidnet kan erindre, har denn omspurgte have lagt til [=> fol. 598] Peder Hansens gård i Rådvad.
  5. ja, i vidnets tid har det forholdt sig som omspurgt.
  6. ja.
  7. nej, hegnet var ikke således, at der kunne indkomme kreaturer i omspurgte have.

Anders Jensen Skræder af Rådvad:

  1. er 42 år gammel.
  2. har kendt omspurgte have femten år, hvilken tid han har boet i Rådvad.
  3. ja.
  4. i den tid, vidnet har boet i Rådvad, har omspurgte have lagt til Peder Hansens gård sammesteds.
  5. ja. vidnet har endog selv et år bjerget hø der.
  6. ja.
  7. nej, i hans tid ikke.

Jørgen Madsen Buch af Harte:

  1. 48 år gammel.
  2. så længe han kan erindre fra sin barndom af, da han er født i Rådvad.
  3. ja.
  4. ja, så længe vidnet kunne erindre.
  5. ja, hø har Peder Hansen og formand bjerget og indført til ... nævnte gård i Rådvand; men tørv har Peder Hansen alene deri ladet skære, så vidt vidnet vidste.
  6. ja.
  7. nej, ikke i vidnets tid.

Rådmand Wissing begærede tingsvidnet sluttet. De Harte bymænd, som fra først til sidst har været til stede og hørt vidnernes udsigende, ville nøjere overveje, hvad de agtede fornødent.

De i ovenstående vidnesag producerede quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne i tingsvidnesagen indstævnet af Peder Hansen i Rådvand:

  1. Hvor gammel vidnet er.
  2. Hvor længe vidnet har kendt den såkaldte Rådvad have.
  3. Om samme have ikke er omgivet af Harte mark. [=> fol. 598b, AO 668]
  4. Om omvundne have ikke bestandig har lagt til citanten Peder Hansens påboende gård i Rådvad.
  5. Om bemeldte gårds beboere ikke i vidnets minde tid har benyttet sig af bemeldte Rådvad have og i samme båden skåren tørv og bjerget hø.
  6. Er ikke om Rådvad have endnu kendeligt et gammelt dige.
  7. Er omvundne dige således, eller har det i mange år været, at det kunne hegne og hindre kreaturers overgang i Rådvad Have.
    Kolding, den 25. oktober 1785. C. G. Wissing.

 


 

598b, AO 668:

1785 - 1. november:

For retten fremkom Jørgen Riis af Refsgård i Egtved sogn, som på egne og lodsejernes vegne tilkendegav, at de attråede udskiftning af fælleskabet og allerede har ladet deres mark opmåle ved den kgl. landinspektør Bie, i hvilken anledning de begærede, at retten ville udmelde dem 2 gode og kyndige mænd, som kunne taxere og bonitere deres mark af ager, eng og hede under den ... landinspektørs overværelse. - Retten udmeldte sognefogeden Jens Larsen i Nørre Vilstgrup og selvejerbonden Christen Daugaard (sædvanlige anvisninger).


 

1785 - 8. november:

599:

Sagen for Anders Sørensen af Refsgård ctr. Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Rådmand Bahnsen på vegne af Anders Sørensen fremviste kontinuationsstævning; bad om 8 dages udsættelse. - På de saggivnes vegne mødte by- og herredsskriver Diechman        og fremlagde en ham af amtmanden meddelt konstitution i denne sag. 13/11.


 

1785 - 15. november:

I herredsskriver Diechmans forfald er hans post overtaget af konstitueret skriver Herman Baggesen.

599b, AO 670:

Efter rettens udmeldelse d. 1. nov. indfandt sig sognefoged Jens Larsen i Nørre Vilstrup og selvejerbonden Christen Daugaard i Ris, som nedlagde i retten den af dem efter bedste skønsomhed forrettede taxationsforretning over Refsgårds hele bys mark af ager og eng og hede til udskiftning og fælleskabs ophævelse, der blev oplæst. Før end de afhjemlede deres forretning med lovens ed, påråbte retten lodsejerne i Refsgård for at tage deres erklæring, om de havde noget at erindre imod bemeldte taxation. Og mødte da Anders Sørensen og Jørgen Christensen på egne og øvrige lodsejeres vegne, som erklærede, at de ikke havde noget imod den producerede taxationsforretning, der indbefatter agerland og hedebund, men hvad engene angår til byen(?), da kunne samme ikke for denne tid komme under taxation og deling, formedelst største delen deraf står under vand, og når de derfor har taget reservation på fælles bekostning af byens beboere, havde de ikke videre at erindre. - Efter sådan deklaration tilstod syns- og taxationsmændene, at deres forretning for denne gang ike strakte sig videre end til at taxere Refsgårds bys agerland og hedejord, hvilken af dem, nemlig Jens Laursen og Christen Daugaard offentlig for retten hver for sig med lovens ed bekræftede.


 

For Hans Hansen af Påskehuset under Egtved sogn mødte Bahnsen og producerede stævning Palle Jensen i Egtved pågældende. Derefter producerede Bahnsen den den 6. sept. udgangne og den 29. sept. forkyndte dom over og for Palle Jensen. Hans Hansen tilbød sin forstævnte eds aflæggelse. Både Hans Hansen og Palle Jensen var til stede, hvilken sidste erklærede at ville og kunne ifølge den oplæste dom og sammes indhold frigøre sig med lovens ed, at han ikke den 30. maj sidstleden haver slagen fornævnte Hans Hansen enten med næve, kæp eller stav, ikke heller med det piskeskaft ... ... [=> fol. 600]. Retten tilspurgte Hans Hansen, om han nu er enig med Palle Jensen at anhøre sådan ed eller måtte have noget derimod at erindre ifølge forordningen af 15. nov. 1723. Hans Hansen replicerede, at da Palle Jensen ikke har betjent sig af den tid, som dommen har givet ham, protesterede han imod Palle Jensens eds aflæg og derimod tilbød sin ed ifølge stævnemålet. - Retten kunne ikke forandre den i sagen ergangne dom og derfor mindre kunne nægte at modtage Palle Jensens tilbudne benægtelsesed, når parterne om samme bliver enige. Hans Hansen vedlblev sin påstand ... - Retten ville for at give Palle Jensen betænkningstid afgive sin kendelse heri idag 14 dage, og blev han såvel som Hans Hansen af retten pålagt unden videre indstævning personligt at møde for at anhøre, som de lovede, og beror sagen således til 24/11.


 

600:

Anders Sørensen af Refsgård ctr. Niels Pedersenn og Jakob Christiansen af Egtved. Bahnsen begærede vidner påråbt: Anders Riis af Vork, Christen Daugaard af Risgård, Jørgen Christensen af Refsgård og Niels Christensen af Egtved. Bahnsen fremlagde sine quæstioner, der lyder således.

Anders Riis af Vork:

  1. vidnet er født i sognet, været bosiddende i 29 år og bor der i nu.
  2. ja, og der er flere, som har sådant navn.
  3. det vidste vidnet, med tillæg, at vidnet har skrevet skødet imellem dem.
  4. a) med den østre side til Niels Christensens såkaldede Lange skifte, b) med den nordre ende til Niels Pedersens Breed, c) med den vestre side, som vidnet har hørt sige hovedskel langs med iden af enderne for Hørviges skifte.
  5. vidnet har ikke set omspurgte at have hugge og bortført de 18 risbøge, men de har sådant selv tilstået, med tillæg at have ... dem af byen, så byen skulle være dem ansvarlige.
  6. rådne var de ikke og frugtbærende kunne de ikke anses for.

Bahnsen måtte for det 7. spørge vidnet, om stubbene af bemeldte 18 risbøge var friske og gode anseends. - Efter stubbenes beskaffenhed syntes vidnet, at det alene kunne være tjenlige til brændetræ, og stubbene var friske, så vidt vidnet nu så længe efter kan mindes, da der var [=> fol. 600b, AO 672] se på.

By- og herredsskriver Diechman mødte på de saggivnes vegne, nemlig Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved som fra først til sidst havde anhørt det førte, måtte i anledning af vidnets svar på det 4. spørgsmål tilspørge vidnet,

  1. om vidnet var nærværende, da Egtved bymænd imellem dem har rebet deres skov. - Bahnsen protesterede svar på denne quæstion som ... og ganske uvedkommende. Retten modtog vidnets svar. Og svarede vidnet nej.
  2. om han vidste, at samme skov var rebet. - Vidnet svarede, har hørt sådant sige.
  3. om vidnet vidste, at de afhugne træer var på det skovskifte, som tilhører Anders Sørensen. Vidnet svarede, det vidste han ikke ... ... ... og har ellers hørt af de Egtved mænd sige, at det stk. var bleven tilovers, som træerne skulle være hugne på.

Christen Daugaard af Risgård:

  1. har boet der i 18 til 19 år og bor der endnu.
  2. nej, kender det ikke.
  3. har hørt det så sige, og et skøde derom har vidnet set.
  4. er ikke videre bekendt om dette skiftes beliggenhed end hvad som ham er bleven sagt og forevist, da han har været at syne sådant efter citanten Anders Sørensens forlangende.
  5. svarede ligesom forrige vidne.
  6. har ikke set træerne og derfor ikke ved deres beskaffenhed.
  7. da vidnet så stubbene, som de saggivne tilstår at have hugget træerne, var der sne på jorden, og vidnet anså disse stubbe at være friske, men hvorledes træerne har været, vidste vidnet ikke.

Til kontraspørgsmålene svarede vidnet:

  1. nej.
  2. det vidste han ikke.
  3. han vidste ikke andet derom end efter Anders Sørensens sigende.

Jørgen Christensen af Refsgård:

  1. er født i sognet og har boet der i 33 år, så vel som bor der endnu.
  2. er bekendt, at et skovskifte har det omspurgte navn i Egtved skov, og har vidnet et skifte, som støder dertil ved den østre ende ... Klosiger skifte.
  3. vidste det ikke anderledes, end sådant er bleven sagt til vidnet.
  4. vidnet har berettet, at dette skovskifte støder til Hans Pedersens Brede ... i den nordre og til heden i søndre ende, og efter sigelse for vidnet skal med den østre ende være til skel med Niels Christensens såkaldte Lange skifte, og med den vestre side hovedskel langs med siden af enderne for Hossiges (?) skifte.
  5. det vidste vidnet ikke.

Bahnsen frafaldt 6. og 7. spørgsmål.

Kontraspørgsmålene:

  1. nej.
  2. nej. [=> fol. 601]
  3. det vidste han ikke heller.

Niels Christensen:

Bahnsen begærede vidnets svar taget på 4., 5. og 6. spørgsmål.
4: Det omspurgte skovskifte er beliggende med den østre side til skel med vidnets såkaldte Lange skifte, med den nolrdre ende til Hans Pedersens Brede eng, med den søndre ende til heden sønden skoven, med den vestre side op til et stk. skov, som hører byen til og er bleven til overs ved skovens ... bord og måling.
5: Omspurgte 18 risbøge er hugget på den part skov, som hører hele byen til.
Bahnsen måtte i anledning af vidnets svar spørge:
1) Hvorledes byen Egtved er bleven ejer af det skov, som Anders Sørensen ved skøde er solgt af lPeder Jakobsen. Vidnet svarede, at det stk., som er bleven til overs ved skovens deling, ejer byen; og det skovskifte, som Anders Sørensen tilegner sig, har han foruden.
2) Om vidnet ved, at Egtved by har nogen skøde og adkomst på det af ham forklarede skov, elleer at de eftger ulovlig rebning tilegner sig samme. - Vidnet svarede, byen har skøde på deres skov, og ved rebning imellem dem er det omvundne stk. blevet til overs, hvorom vidnet ikke vidste, at nogen aparte skulle ...
Bahnsen frafaldt videre spørgsmål til vidnet, og i særdeleshed fordi det erfaret, at vidnet vidner i en sag, hvori han deklarerer sig selv og viser sig selv at være interesseret. - Diechman frafaldt ligeledes på samme grund sine kontraspørgsmål.

Bahnsen frafaldt de øvrige vidner for denne side og derimod producerede Anders Sørensens lovlige skøde på den forstævnte grund. - Diechman måtte erindre, at i det fremlagte skøde var noget forandret samt tilsat i margina, nemlig langs med siderne, at Hossiger skifte, hvilket han ærbødigst bad retten lægge mærke til. Bahnsen begærede, at det forlangte mærke endnu måtte ligges dette mærke til, at det udi margina tilsatte er skrevet med selvsamme hånd og blik(?), som skødet er skrevet. - Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet samt sagen udsat i 4 uger. 15/12.


 

601b, AO 674:

De til denne sag henhørende og producerede quæstioner lyder således:

Spørgsmål til vidnerne i den af Anders Sørensen af Refsgård anlagte sag kontra Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved:

  1. Om vidnet bor og hvor længe bosiddende i Egtved sogn?
  2. Om vidnet kender et skovskifte i Egtved skov Halfatting skovskifte kaldet?
  3. Om samme og bemeldte skovskifte ikke forhen har tilhørt afg. Peder Jakobsen og af ham solgt og ved skøde overdraget til citanten Anders Sørensen af Refsgård.
  4. Om bemeldte skovskifte beliggendes efter stævnemålets formelding af dato 4. hujus såsom
    a) med den østre side til skel med Niels Christensens såkaldte Lange skifte.
    b) med den nordre ende til Hans Pedersens Brede eng,
    c) med den søndre ende til heden sønden skoven, så vidt som skoven er ..., og
    d) med den vestre side hovedskel langs med siden af enderne for Hossiges skifte.
  5. Om vidnet ved, at de saggivne Niels Pedersen og Jakob Christiansen på forbemeldte skovskifte Anders Sørensen tilhørende har hugget og bortført i dette år atten risbøge, og
  6. om de bemeldt 18 risbøge alle var ved grøde og frugtbærende.
    Flere spørgsmål forbeholdes, om sådant skulle befindes fornødent.
    Kolding den 15. november 1785. Bahnsen.

 


 

1785 - 22. november:

1785 - 29. november:

602:

I sagen mellem Hans Hansen af Påskehus og Palle Jensen gav retten den belovede kendelse således: ... ... (ulæseligt) ... ... at have indstæ vnet Palle Jensen til benægtelseseds aflæggelse i steden for at han alene har stævnet ham til at høre sin sigtelses ed, hvilken først kunne antages, når Palle Jensen havde vægret sig for ed, som han ikke har gjort men her i retten har ... ... I anledning heraf såvel som at parterne ikke er bleven enige om, hvem af dem, der først skal aflægge ed, kunne retten ikke andet end ... ...herredstingsdom til overretten ifølge forordning af 5. nov. 1723. - På Hans Hansens vegne mødte oberretsprokurator Bahnsen af Kolding og begærede det passerede beskreven meddelt meddelt efter den afsagte kendelse at indstævne sagen til ... landsting.


 

Ekstraret blev sat. [=> fol. 602b, AO 676] Konsumtionsinspektør Zahn fremlagde stævning mod Peder Nissen af Seest for ulovligt krohold. Peder Nissen tilkendegav, at han er en fattig indsiddeer, som for ungefær 1/4 år siden er kommet fra Vonsild i Haderslevhus amt, hvor han utiltalt har været kroholder og i sådan tanke at have sådan tilladelse i Seest ... han er ubekendt af de danske love og forordnigner, kunne han ikke nægte at have solgt en pæl brændevin i mellemtiden men da han nu erfarer, at sådant er forbuden, lovede han for eftertiden at afholde sig ganske derfra, og efter sådan tilståelse forventede han mildeste medhandling, så meget mere da han er fattig og ikke ejernoget til bødernes betaling; endvidere bekender kan og tilstår på inspektør Zanhs spørgsmål, at undertiden har han fået noget brændevin i Vonsild og undertiden på Christiansfeld, hvilken sandhed han ikke ville nogen skjul på, men som forhen forsikrer at have været ganske uvidende om ... herudi. - Da insspektør Zahn har fået af Peder Nissen den tilståe,se, som han kunne vente af de indstævnte vidner, så ville derfor ikke opholde retten med at afhøre samme, som derpå aftrædede fra retten, hvortil de var fremkaldt. Inspektør Zahn begærede sig det passerede beskreven meddelt for at insinuere højlovlig generaltoldkammer og derfra afvarte, om højsamme derpå ville resolvere eller befale, at derpå skal dømmes.


 

602b, AO 676:

1785 - 6. december:

1785 - 13. december:

603:

For Anders Sørensen af Refsgård mødte oberretsprokurator  Bahnsen i sagen anlagt mod Niels Pedersen og Jakob Christiansen af Egtved. Begærede sagen udsat 8 dage. 20/12.


 

For retten mødte rådmand Bruun i Kolding og producerede stævning ctr. Christian Kaalund, forpagter på Magrethelund for skyldig værende summa 69 rdl. 3 mk. 1 sk. samt extrakt af hovedbog: skyldig for bekomne købmandsvarer. Indlod sagen under dom. Kaalund  var ikke mødt; blev lovdaget til 10/1-1786.


 

For sr. Claus Jælsen(?) i Vonsild mødte rådmand Wissing af Kolding med stævning ctr. afskediget grænsekontrollør Riokær i Seest; [=> fol. 603b, AO 678] fremlagde en notarialforretning passeret hos indstævnte Roikier den 20. og 25. oktober sidst, og da Roikær deri har tilstået det forstævnte, så påstås, 1) at Roikier ved dom bliver tilfunden at betale citanten 30 rdl. tilligemed rente fra søgsmålets dato, og 2) ligeledes at betale denne processes omkostninger. Indlod sagen under dom, da den af Roikier i notarialforretningen brugte undskyuldning om, hvad rigtighed citanten ikke før eller endnu har haft nogen overbevisning, ikke befrir den indstævnte at betale hans gæld. Roikier var ikke mødt; blev lovdaget til 10/1-1786.


 

603b, AO 678:

1785 - 20. december:

Herman Baggesen er skriver.

Bahnsen på vegne af Anders Sørensen af Refsgård producerede et indlæg med de deri påberåbte dokumenter. Rådmand Diechman på de indstævntes vegne begærede sagen udsat i 4 uger. 27/1-1786.


For retten fremkom selvejerbonden Niels Pagh i Seest, som tilkendegav at ville søge rentekammerets tilladelse til at slæge fra hans gård 1 stk. jord, der er ham nogen fraliggende; men forinden skal ansættes til hartkorn efter foregående lovlig taxation af 2 mænd i en kongelig landinspektørs nærværelse. Og da han til sådan havde [=> fol. 604] hr. inspektør Wissenberg i N. Bjert, så begærede han, at retten ville udmelde 2 mænd til at foretage denne taxation. Hvortil blev udmeldt selvejer Jørgen Kirsgaard og Niels Sørensen Krag, begge af Seest. Anvisninger til synsmændene.


 

604:

For Jørgen Wind af Vester Vamdrup, sognefoged, mødte rådmand Wissing af Kolding, som producerede stævning ctr. Søren Nielsen af Vester Vamdrup m.fl. På de indstævntes vegne, Christen Buks enke undtagen, mødte rådmand og prokurator Brosch(?) af Ribe, som producerede et exceptionsindlæg. Rådmand Wissing ville ikke spilde tiden med at indlade sig videre for nærværense, hvilket han forbeholdt sig til anden tid. Imidlertid påstod han ikke, at ikke på indstævntes påstand vorder reflekteret. Fremlagde sine quæstioner. Rådmand Bras... vedblev den gjorte protest, da han med en udskrift af kommissionsakten godtgør, at hr. justitsråd Junghans har været kommissær i den ommeldte sag, følge og ej kunne beklæde retten i samme som dommer, der mod forventning skulle ske, deklareres for højere ret at påanke. - Retten befandt, at det nedlagte exceptionsindlæg, som ikke medfører lovlig beviseligheder, ej bør opholde Jørgen Wind og de øvrige citanter i det af dem agtende og forstævnte tingsvidnes føring, som er ganske uden for kommissionen og kommissærerne, og derfor ikke understod sig at nægte sammes antagelse så vel i henseende til stævnemålet som vidnernes afhøring. Retten læste og påskrev Wissings spørgsmål.

Anders Hansen i Øster Vamdrup:

  1. ja, han vidste det.
  2. har hørt det, men har ikke set, at de samtlig har underskrevet sådant.
  3. ja, efter hans formening og tanke derom.
  4. vidnet har selv betalt og har hørt, at sognefogeden Christen Hansen har betalt. [=fol. 604b, AO 680]

Rådmand Bra... kunne i henhold til hans gjorte exception ikke indlade sig med nogne kontraquæstioner til dette eller øvrige villige vidner.

Christen Madsen i Gallehus:

  1. ja.
  2. det vidste vidnet ikke, uden at have hørt sådant sige iblandt folk.
  3. vidnet har ligeledes hørt sådant sige.
  4. derom vidste vidnet ikke videre end for sig selv, at han har betalt.

Anders Jørgensen af Vester Vamdrup:

  1. det vidste han ikke noget om at sige.
  2. vidnet havde ikke været i deres forsamling og derfor vidste ikke, hvad aftale de havde gjort.
  3. det vidste han ikke.
  4. vidnet vidste ikke, om nogen af de andre har betalt, men han selv har betalt og er villig at betale, om det skunne være, mere; dog efter hans hartkorn.

Rasmus Hansen af Vester Vamdrup:

  1. ja, forholdt sig efter spørgsmålet.
  2. han har ikke været i deres forsamling undtagen en gang; men han vidste ikke, hvad aftale de har gort.
  3. ja, så vidt som vidnet ved.
  4. han har hørt sige, at nogen skal have betalt, men har ikke været ved, og selv har han betalt, hvortil han fandt sig villig.

Wissing tilkendegav, at enken Johanne Jørgensdatter, Christen Buks enke, har forbunden sig til over tid at betale hendes anpart af forstævnte bekostninger, hvorfor tingsvidnesagen mod hende frafaldes. Og da sognefogeden Christian Hansen ikke er mødt, så begærede Wissing han forelagt til næste ret og sagen opsat. 10/1-1786.


 

605:

I kommission for Falenkam i Jordrup mødte rådmand Wissing, som producerede en kaldsmemorial dateret Odense d. 8. nov. samt en optegning, hvorved er indkaldt at møde for retten Peder Brødsgaard og Christen Brødsgaard i Jordrup m.fl. Han fremstillede de to mænd Tobias Tobiasen og Jens Jensen, begge husmænd af Bølling, til at afhjemle stævningens forkyndelse.De erklærede, at de ikke havde forkyndt stævningen for flere end Peder Brødsgaard og Christen Brødsgaard i Jordrup, da de øvrige vedkommende bevidnet sådant med deres påtegning; derimod har de varslet og forkyndt den producerede optegning, som grunder sig på kaldsmemorialen for alle deri navngivne såvel til at vidne som at påhøre vidner, undtagen Niels Christesen og Søren Hunsholt, der har skrevet på stævningen og om sådant givet tilståelse. Dernæst producderede Wissing sine skriftlige quæstioner. De lyder således.

Sognefogeden Frands Andersen af Jordrup:

Før end hans svar blev modtaget på 1. spørgsmål, blev de andre vidner efter hr. Fibigers forlangende fra retten udvist, hvorefter vidnet svarede således:

  1. imidlertid Anders Dyhr ejede Jordrup sogns kirke-korn- og kvægtiende, havde sognet denne tiende og det i 6 år indtil 1782 års udgang uden påtale eller forhindring af nogen, men erindrer sig ikke, hvad enten det var en fæste- eller lejekontrakt.
  2. ja, Jordrup by gav penge for tiende til Falenkam og Jordrup Knudsbøl i kærven, så og det fæstebrev, Falenkam havde på tienden af professor Butzov bleven ved 2 mænd forevist og oplæst og på grund deraf blev tienden leveret til Falenkam året 1783.
  3. Jordrup bymænd var rigtignok forsamlede i efteråret 1783 for at rådslå om at købe Jordrup kirke af Falenkam, hvorved var til stede Christen Brødsgaard, som blev enige med dem derudi og samme aften gik de til Falenkam og gjorde handel med ham på professors vegne, men Christen Brødsgaard gav sin kommission til en anden mand i byen navnlig Jep jensen, fordi hans træsko var i stykker og derfor ikke kunne følge med.
  4. ja.
  5. ja.
  6. ja.
  7. nej, det gjorde han ikke.

Prokurator Fibiger af Snoghøj, der var til stede på Peder Brødsgaards vegne, fremlagde sine skriftlige kontraquæstioner, der lyder således. - Vidnet svarede:

Post 1:

  1. han har alt forklaret, at sognet i 6 år har haft Jordrup kirketiende af Anders Dyhr, og det dokument derom har de brugt til at blive kvitteret på, men hvad ord det indeholder enten fæste eller kontrakt, erindrede vidnet ikke.
  2. har omvundet, at han ikke vidste, om det var et fæstebrev eller lejekontrakt, men det skulle gælde i 6 år; og svarede 1 rdl. afgift af hver td. hartkorn årlig, der skulle betales den 6. december årligt, og hver underskrev at ... sognet.
  3. det erindrer vidnet sig ikke.

2. post:

  1. vidnet har forklaret, at sådant fæstebrev ved 2 mænd blev gjort sognet bekendt, men vidnet har ikke set det i Falenkams hænder og værge, ikke heller ved, om Peder Brødsgaard har set det.
  2. det fæstebrev, som blev læst af de 2 mænd, hvar underskrevet af professor Butzou og lydede på Falenkam og hans datter Marie.
  3. det vidste vidnet ikke at kunne oplyse, da han ikke havde agtet derefter.
  4. do.
  5. do.
  6. do.
  7. har hørt det sig og anderledes vidste det ikke.

3. post:

  1. vidnet henholdt sig til sit forhen givne svar på citantens 3. hovedspørgsmål.
  2. er ligeledes forhen besvaret, at Jordrup bymænd, hvoriblandt Christen Brødsgaard, havde været forsamlet og enig om at købe Jordrup kirke af Falenkam, som var aftalt og ment for hele sognet.
  3. har forhen forklaret, at der skete(?) akkord med Falenkam endog på Christen Brødsgaards vegne, som vidnet har forklaret af hvad årsag og forfald han ikke fulgte med interessentskabet. Om det øvrige spørgsmål vidste vidnet ikke.
  4. ... vidste derom intet.
  5. ja.

4. post:

  1. vidste det ikke.
  2. vidste det ikke.

Endvidere måtte Fibiger i anledning af vidnets svar på den 3. hovedquæstion tilspørge vidnet, om der den omvundne tid blev forfattet nogen skriftlig imellem bymændene og Falenkam om købet af Jordrup kirke. - Vidnet svarede, at der skete en mundtlig akkord med Falenkam om Jordrup [=> fol. 606] kirketiende således, at sognet derfor skulle svare 2000 rdl. for samme, hvorimod Falenkam skulle på vedkommendes bekostning lade reparere den vestre ende af kirken, men da det var den tid sildig på aftenen og langt til købstad, kunne ikke straks ske købekontrakt på stemplet papir, som ellers var aftalt skulle bleven efterkommet imellem dem.

Da Fibiger erfarede, at vidnet var tiendeyder i sognet, hovedsagen altså ham pågældende, og således altså havde vidnet i egen sag, altså eragtede Fibiger ufornødent at tilspørge ham videre. 10/1.


 

Quæstioner til vidnerne i sagen anlagt af Jørgen Wind med flere contra Søren Nielsen af Vester Vamdrup med flere:

  1. Om vidnet ved, at samtlige i stævningen benævnte var deltagere i den imod s.t. hr. kanc.råd Hansen forrige år anlagte kommissionssag ang. arvefæste(?) kontrakt.
  2. Om ikke samtlige havde lovet og indgået at tage del i omkostningerne til kommissærerne og skriveren, skønt kun de 8 citanter var benævnt under kommissionen.
  3. Om udfaldet ikke skulle være fælles for samtlige Vamdrup sognemænd så vidt som henhørte under Østerby .. Vamdrup gårde, hvad enten dommen i sagen havde bleven med eller imod? Item om den blev afgjort ved forlig eller mindelig forening.
  4. Om vidnet ved, at nogle af de, som i stævningen er benævnt, har til citanten betalt deres anpart af omkostningerne efter deres ejende hartkorn.
    Kolding, den 20. december 1785. C. G. Wissing.

Quæstioner til vidnerne i sagen anlagt af Falenkam imod Peder og Christen Brødsgaard i Jordrup.

  1. Om vidnet ved, at Jordrup sogns kirke-korn- og kvægtiende var af Anders Dyhr bortfæstet til Jordrup sogns tiendydende beboere, da kirken blev solgt til hr. professor Butzov, og at bønderne uden påtale af professor Butzov hl´ævede tiende, så længe deres fæstetid varede?
  2. Om vidnet ved, at kirkens tiende allerede i året 1783 blev leveret til Falenkam dels i kærven og dels i penge, alt ifølge Falenkams fæstebrev, som til den ende har været forevist.
  3. Om vidnet ved, at Christen Brødsgaard i oktober måned 1783 har været enig [=> fol. 606b, A= 684] med de øvrige Jordrup bymænd om at ville købe Jordrup kirke af Falenkam, som til salg af professor Bytzov var berettiget.
  4. Er vidnet bekendt, at de Jordrup bymænd nogle dage efter at de i oktober måned 1783 købte Jordrup kirke, samlede nogle skillinger, som af dem, der var nærværende ved købet, var givet til de fattige på de fraværendes vegne.
  5. Var Christen Brødsgaard nærværende ved denne indsamling.
  6. Gav Christen Brødsgård sin skilling med de andre.
  7. Udlod Christen Brødsgaard sig med nogen misfornøjelse over det gjorte køb om Jordrup kirke.
    Kolding, den 20. dec. 1785. C. G. Wissing.

606b, AO 684:

Contraquæstioner til vidnerne i anledning af stævningens 1. post:

  1. Har vidnet set, Anders Dyhr har udstedt noget fæstebrtev på Jordrup kirketiende til sognemændene, og hvad år og dag skete det.
  2. Hvorledes lydede dette fæstebrev? Hvor længe skulle det gælde? Hvor meget skulle sognemændene svare årlig afgift? Hvad tid og sted skulle afgiften erlægges? Og på hvad navn var fæstebrevet egentlig stilet?
  3. På hvad sort stemplet papir var det fæstebrev skrevet?

2. post:

  1. Har vidnet i året 1783 set en ordentligt fæstebrev på Jordrup kirketiende i Peder Falenkams værge, og ved vidnet, om Peder Brødsgaard har set det?
  2. Hvem havde underskrevet og udstedt dette fæstebrev? og på hvad navn lyder det som fæstere?
  3. Hvad datum og årstal var fæstet af?
  4. På hvad sort stemplet papir var det udstedt?
  5. Var det stemplede papir et helt eller et halvt ark?
  6. Kender vidnet professor Bitzous hånd?
  7. Ved vidnet, at professor Bitzou og Peder Falenkam er svogre?

3. post:

  1. Har vidnet hørt, at Christen Brødsgaard har været enig med nogen om at købe Jordrup kirketiende af Falenkam i fællesskab.
  2. Hvad år, dag og sted var det, og hvem var de, som skulle haveret hans interessenter?
  3. Blev der af Christen Brødsgaard og nogle hans medinteressenter sluttet nogen akkord med Peder Falenkam om tienden, eller forbandt Christen Brødsgaard sig at vedblive dette interessentskab nogen vis tid derefter?
  4. Så vidnet, at Peder Falenkam havde nogen skriftlig [=> fol. 607] kommission til at sælge tienden, og af hvem, hvad år og datum var samme underskrevet?
  5. Er vidnet selv tiendeyder i Jordrup sogn?

4. post:

  1. Har Christen Brødsgaard sagt eller erklæret de ord, at hans søn rejste i hast til Odense for på sit navn at tilvende sig skødet på kirken?
  2. Hvad år, datum og sted er sådant sagt og ved hvad lejlighed?
    Snoghøj, den 20. dec. 1785. G. Fibiger.

 



Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk