Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1784

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til den: AO x).

488b, AO 449:

I.N.D.

1784 - 13. januar:

  1. Læst plakat anlangende at ingen exekution efter de domme, som ifølge forordningen af 17. febr. 1774 afsiges, må ske før end ... ... til højesterets stævnings forkyndelse bestemte tid er udløben.
    Forevist til udsletning af pantebog:
  2. Johan Kaal sadelmager i Store Anst for 25 rdl. til Søren Jepsen Møller ... Vejen mølle.
  3. Enken Bodil Marie Ottesdatter af Seest for 220 rdl. til Svend Gydesen ibidem.
  4. Anders Knudsen i Højen Stubdrup for 298 rdl. til bønderne Peder Olufsen og Anders Pedersen af Ulkær.
    Og således er disse 3 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletnming.
  5. Læst slutningen af i Seest bortdøde selvejergordbeboer Casten Andersens skiftebrev samt vedkommendes ... ..s indtægtes og udgifts balance og stervboens ejendes overdragelse til den afdødes enke.
  6. Læst Kirsten Hansdatters afg. Hans Thygesens enkes i Højen Stove... pantebrev for 199 rdl. til bønderne Peder Olufsen og Anders Pedersen i Ulkær.
  7. Læst enken Karen sal. Hans Hansens i Øster Vamdrup kontrakt på hendes aftægt af den hede sammesteds tilhørte aftægts selvejergård afstået til hendes søn Christen Hansen.
  8. Læst en jordudbytnings- eller delingsforretning af et stykke hede i Riishøj hede til Cathrineberg udflyttersted tilhørende hr. provst Sølling fra øvrige lodsejere i bemeldte hede af Gugdal, begge steder i Hejnsvig sogn ...

 


 

Sagen anlagt mod Niels Laursen, Gyde Pedersen og de gflere Vamdrup sognemænd blev af Rasmus Ankersen, Hans Hansen og de flere sagsøgere erklæret af dem frafalden, såsom de saggivne havde i mindelighed med dem afgjort søgsmålet, undtagen Hans Pedersen af Øster Vamdrup, imod hvem de til anden tid og sted forbeholdt deres ret ... ... om han ikke ligesom de øvrige måtte indfinde sig at betale det forsøgte.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius, nu i Bastrup boende. Fugl begærede anstand til 3. flebruar på grund af et ved Vejle herredsting i denne sag førende tingsvidne. [=> fol. 489] Baggesen tilkendegav ærbødigt, at citanten  har haft opsættelse siden den 26. aug. uden at fremme noget, protesterede mod denne lange forlangte anstand. Retten ville endu for denne gang bevilge Fugl anstand på grund af den attest, han har produceret fra by- og herredsskriver Riggelsen. Men spfremt tingsvidnet ikke til den tid bliver sluttet, bliver ikke længere anstand belvilget. 3/2.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund. Fugl begærede i et indlæg 7 ugers anstand. Baggesen protesterede. Retten var nok bekendt af, at det har været sådan en frost, som har kunne gjort llophold il det forstævnte syn; men da tøvejrlig nu er indfaldet, agtes sådan hindring at være ophævet, og derfor pålagde Fugl, at erindre synsmændene om forretnigens hastige foretagelse, så afhjemlingen kan ske 3/2.


 

For retten mødte Arndt Steenstrup af Gødding mølle og fremlagde amtmandens konstitution til at føre en tingsvidnesag contra Amnitsbøl bys beboere samt en stævning. For de saggivne Amnitsbøl bys beboere mødte rådmand Bahnsen og producerede et exceptionsindlæg. På dette måtte Steenstrup kortelig svare, at den konstitution, som amtmanden havde meddelt ham, giver citanterne adgang til at indstævne og føre den intenderede tingsvidnesag. [=> fol. 489b, AO 451] - Bahnsen vedblev sin påstand om stævningens afvisning. På det, ikke noget skulle falde imod det kgl. danske kancellis resolution  ller hvad amtmanden allerede forhen har resolveret, lovede retten at give sin eragtning den 27/1.


 

489b, AO 451:

For Egtved sogns korn- og kvægtiendes ejere og tagere mødte rådmand Bahnsen og producerede stævning ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker, producerede amtmandens resolution. Påstod, at den saggivne ved dom bliver tilfundet at betale af det forstævnte hartkorn 1 td. 2 skp. 1 fjd, som forhen har tilhørt Venborg hus i Egtved sogn og ... år 1772 er solgt til den saggivne Peder Jensen, årligt pr.(?) tønde hartkorn á 1 rdl. til tiendeejer og tiendetager i bemeldte tid og som sognepræsten hr. Storm for sin præstekorntiende, hr. generalkrigskommissær von Hjelmdrow for kirkens korntiende og mad. sal. Risoms for kongens anpart korntiende og dernpæst at betale denne forårsagede søgsmåls omkostninger. - Der fremkom et skriftligt indlæg fra Peder Jensen. - Bahnsen havde ikke formodet, at Peder Jensen eller ... ... ikke havde været så ukyndige, at de ikke skulle vide, hvem Egtved sogns tiendeejere og -tagere er og har været på den forstævnte tid, men da Peder Jensen har idag forlangt det i sagen passerede meddelt, så finder han ... ... den forlangte oplysning, hvem tiendetagerne er. Retten bevilgede den forlangte beskrivelse og anstand til 27/1.


 

Endnu fremkom og blev læst:

  1. Niels Christoffersens i Seest by skøde på ham sammesteds tilhørte selvejergård nr. 3 hartkorn ager og eng 7 tdr. 3. skp. solgt til Jens Andersen for 390 rdl.

 


 

1784 - 20. januar:

  1. Læst selvejerbonden Jens Pedersens i Seest skøde til Nis Jakobsen på Skovtrupgård i *eest sogn på en toft med skov og eng ... og en lod jord tæt østen for bemeldte Skovdrupgård solgt fra selvejergården nr. 8, 7, og 4 for 298 rdl.
  2. Læst Bertram Jensens i Asbo pantebrev for 150 rdl. til sr. Peder Severin Sterm(?) i Vejen mølle.

 


 

Tingsvidnesagen, som er hæftet for Store Almstok bys lodsejere imod Plovslund bys lodsejere, blev af retten påråbt og æsket i rette for at erfare om inspektør Lindenhan har efterkommet rettens pålæg ... ... ... [=> fol. 490] Da hverken Lindenhan eller nogen af de Almstoks eller Plovslunds lodsejere var her for retten til stede, nu kl. e4r 3 kvarter til tolv, så måtte retten slutte, at sagen imellem dem mindelig kan være afgjort.


 

490:

1784 - fredagen den 23. januar:

Gæsteret. Sagen mod sognefoged Poul Hansen Dahl med hustru og husmand Niels Hansen Dahl samt de flere i Grindsted Dal. - Baggesen var endnu ikke inhædiget den ansøgte forholdsordre. 5/3.


 

1784 - 27. januar:

  1. Læst plakat hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 2. febr. over afg. John Andersens efterladte ejendele af sølv, koster, gang- og livklæder.

 


 

I tingsvidnesagen mellem Amnitsbøl bys beboere og Amnitsbøls skoles distrikt faldt rettens kendelse: Efter det herom forhen førte synstgaxationsvidne af Amnitsbys beboere er amtmandens resolution til efterretning for alle beboere i skoledistriktet, hvorved Rugsted, Høllund, Jerlev og Mejsling med flere byer i ermeldte distrikt er bleven tilladt at føre et kontrataxationstingsvidne, når sådznt skete inden 8 dages forløb, efter ovenmeldte resolution var givet. Ihvorvel de nu ikke har liagttaget denne forelagte tid, men langt overskredet samme, så siden amtmanden ved resolution af 16. december f. a. med sin konstitution til hr. Steenstrup af Gødding mølle har tilladt, at supplikanterne på eget ansvar og bekostning at føre tingsvidne om ovenmeldte, kunne retten ikke med nogen føje sådant forhindre, og derfor modtog stævnemålet, som forhen er produceret, dog således at derefter alene føres et kontrataxationstingsvidne, som tilladelsen af amtmanden medfører, med mindre sådant ved anden resolution skulle blive udvidet. - Og altså til at granske syns... ... forstævnte skolejord blev af retten udmeldt 4 dannemænd, nemlig sognefogeden Poul Pedersen i Bølling, sognefogeden Peder Buhl [=> fol. 490b, AO 453] i Starup, Christen Daugaard i Riis og Anders Riis i Vork. De skal aflhjemle 10/2. - Fra Steenstrup i Gødding mølle fremkom et indlæg.


 

490b, AO 453:

I sagen for Egtved sogns tiendeejere imod Peder Jensen i Nyborg Brakker fremkom fra denne et indlæg. - Rådmand Bahnsen replicerede, at hvad betræffer sammenhæftelsen af de producerede dokumenter, da ville Peder Jensen desangående henvende sig til amtmanden, som sådant under sit segl har landet samme u..., og hvad betræffer tiendeejernes og -tagernes bopæl, da kan Peder Jensen ikke være sin vankundighed ... bekendt, da han endelig må vide, at hr. Storm bor i Egtved, mad. Risom nylig flyttet til Kolding og hr. generalkrigskommissær v. Helmcrone i nogle år ... i Haderslev. Påstod sagen optaget til doms. Peder Jensens søn Anders Pedersen erklærede, at han ikke forstod at svare til det tilførte, men begærede afskrift af det idag passerede at forevise hans fader til efterretning og sagen derefter udsat til 10/2.


 

Endnu blev læst en plakat, hvorved bekendtgøres licitation i herredstingstuen mandag den 9. febr. om at levere og i 8 år at holde en rytterhests fodring ... af Koldinghus ladegårds marker hartkorn 28 tdr. 2 skp. 1 fjd.


 

1784 - 3. februar:

  1. Læst anordning om ædle metallers frigivelse ... ... ...
    Forevist til udsletning af pantebog tvende pantebreve udgivet af:
  2. ... ... ... Gesten for 99 rdl. [=> fol. 491] Iver Hansen, hans arvepart.
  3. Næstmeldte Jep Simonsen for 500(?) rdl. til sr. Frederik Ussing i Ribe.
  4. Læst Rasmus Clausens i Hafdrup pantebrev for 80 rdl. til Jep Lassen i Søgård.

 


 

Fra sognepræsten for Vorbasse og Grene menigheder S.T. hr. Lorentzen blev fremlagt en denne respektive rettens stævning af dato 24. januar d.a. til saggivelse og vidners føring imod tjenestekarl Niels Sørensen i Høllund, Vorbasse sogn. Retten påråbte forstævnte Niels Sørensen i Høllund, om han eller nogen på hans vegne er til stede og måtte have noget at erindre imod stævningen og sammes indhold, men da efter sådan rettens påråb 3 gange den saggivne eller nogen på hans vegne meldte sig, blev stævnemålet af retten modtaget således som anført. Og da derefter er mødt og til stede for retten de indstævnede vidner Rasmus Mikkelsen og Mads Olesen, så forlangte hr. Lorentsen, at deres .lovlige vidnesbyrd måtte blive modtaget, da han til den ende lod producere sine forfattede skriftlige spørgsmål, som han begærede vidnerne måtte af retten tilspørges og af dem besvares, hvilke spørgsmål blev påtegnet og lyder folio 491 således.

Rasmus Mikkelsen:

  1. ja.
  2. ja, hørte omspurgte sige af Niels Sørensen, men hørte eller så ikke, at Niels Sørensen blev givet dertil nogen årsag.
  3. ja, hørte den omspurgte beskyldning af Niels Sørensen imod hr. Lorentzen.
  4. ja, havde hørt det omspurgte.
  5. nej, havde ikke hørt det.
  6. nej, vidste ikke videre om det forstævnte end allerede afvundet.

Mads Olesen af Vorbasse:

  1. ja, kender Niels Sørensen i Høllund som omspurgt.
  2. ja, han havde hørt Niels Sørensen at skælde hr. Lorentzen for en kæltring, uden at vidnet  var bekendt nogen årsag dertil.
  3. ja, havde hørt det omspurgte af  sige.
  4. ja, har hørt det omspurgte.
  5. hørte Niels Sørensen sige, at hr. Lorentzen havde fået nogle penge for en attest, og a than skulle have fordret flere, men nu fik han ikke flere.
  6. nej, var ikke videre derom om det forstævnte bevidst.

Hr. Lorentzen lod begære tingsvidnet sluttet og beskrevet. 24/2.


 

Chr. Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund i Højen sogn. Retten påråbte citanten Fugl, og da han eller ingen på hans vegne er mødt, så i betragtning af vinterens [=> fol. 491b, AO 455] vedvarenhed, som de udmeldte synsmænd har tilendegivet at være årsag, at de ikke endnu har kunnet forfatte det dem pålagte syn, blev sagen udsat til afhjemling 17/2.


 

491b, AO 455:

Sagen Chr. Fugl ctr. Jakob Theodosius i Bastrup blev æsket i rette, men citanten Christian  Fugl og ingen på hans vegne efter rettens 3 gnge påråb mødtt. - Rådmand Baggesen protesterede imod al videre anstand i sagen og begærede dom; påstod endvidere, at citanten vorder mulkteret til justitskassen for sine ulovlige forhold i denne sag. Efter sådat tilførte fremkom til retten et skriftligt indlæg fra sr. Fugl, hvorefter han begæter, at sagen her ved retten må ophæves og udgi imod Jakob Theodocius på de i indlægget anførte grunde. - Baggesen henholdt sig til sin påstand om dom. Retten kunne altså ikke andet, da poarterne ikke var enige i at ophæve sagen, end at optage sagen efter sine omstændigheder til doms afsigelse om 4 uger, som er den 2. marts.


 

De på denne tingdag anførte modtagne quæstioner til vidnerne i sagen af hr. Lorentzen i Vorbasse imod Niels Sørensen i Høllund lyder således:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender den til vidners påhør indstævnte tjenestekarl Niels Sørensen af Høllund, Vorbasse sogn.
  2. Om vidnet har hørt omspurgte Niels Sørensen fredagen den 9. januar sidst at have skældt citanten hr. Lauritzen i Vorbasse for en kæltring, uden at der gaves ham årsag.
  3. Om vidnet omspurgte tid har hørt indstævnte Niels Sørensen at have belskyhldt nr. Lauritzen for, at han skulle have givet Niels Sørensen en falsk attest.
  4. Om vidnet har hørt, at indstævnte Niels Sørensen har fradådet hans husbond Jes Thomsen at forrette noget villigheds arbejde for hr. Lauritzen.
  5. Om vidnet har hørt, at den saggivne Niels Sørensen har beskyuldt citanten hr. Lauritzen for, at han udsugede sine sognefolk med at tage ubillige penge af dem.
  6. Hvad vidnet videre er bevidst om, at den saggivne Niels Sørensen ... ... har udsagt og udtalt flere ærerørige ord og udtryk imod citanten hr. Lauritzen end allerede omspurgt er.

 


 

1784 - 10. februar:

  1. Læst kapitelstakst for 1783 for Koldinghus amt. [=> fol. 492]
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres licitations holdelse i herredstingstuen lørdagen den 14. februar på 8 favne bøgdebrænde til Koldinhus slots gemakkers uddampning.
    Læst efterskrevne skøder:
  3. Hans Madsen af Lejrskov Højrup by på ham tilhørende skovhave Riisbogge kaldet solgt fra hans gård sammesteds til Knud Jensen Halrte i Jørgenskovlykke ved kolding og Ole Nissen Dahl i Stenvad mølle for 176 rdl.
  4. Stephan Jepsen i Skanderup på hans gård ibidem nr. 12 hartkorn ager og eng 8 tdr. 4 skp og skov 1 fjd. 2 alb. solgt til hans søn Niels Jørgensen for 696 rdl.
    Læst efterxkrevne pantebreve udgivet af:
  5. Niels Andersen i Seest for 99 rdl. til Maren Hansdatter sal. Hans Christensens enke i slotsmøllens aftægtshus.
  6. Peder Poulsen Randbøl i Hundevadskrog i Seest sogn for 99 rdl. til næstmeldte kreditorinde.
  7. Niels Jørgensen i Skanderup for 480 rdl., hans brødre Mikkel og Peder Jørgensens penge, enhver 2240 rdl. til dem skyldig.
  8. Dito for 320 rdl. hans søster Maren Jørgensdatters mødrene arv.

 


 

I tingsvidnesagen anlagt af Amnitsbøl skoledistrikt contra Amnitsbøl bys beboere måtte Arndt Steenstrup tilkendegive retten, at de udmeldte syns- og taxationsmænd har ikke formedelst den dybe sne, som er indfalden og endnu ligger overalt på jorden, kunnet foretage den dem pålagte forretning. Begærede henstand. 24/2.


 

Egtved sogns tiendeejere og -tagere ctr. Peder Jensen i Barakker (Nygårds) blev æsket i rette og Peder Jensen 3 gange påråbt. 9/3.


 

1784 - 17. November(!):

Chr. Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund. Fra Fugl fremkom et indlæg med et indlæg fra de udmeldte synsmænd. Baggesen reserverede sig til sin forud nedlagte indsigelse imod kontinuationsstævnngen og sagens ophold. Så da af Chr. Fugl i sit indlæg så vel som på grund af de mænds vedfulgte promemoria bevilgede retten den forlangte anstand til 16/3.


 

492b, AO 457:

1784 - onsdagen(!) den 24. februar:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres 2. auktions holdelse i herredstingstuen d. 26. marts på Mads Nielsens på Starup by udflyttede påboende sted Lille Mølberg kaldet.

 


 

I tingsvidnesagen om Amnitsbøl skoles græsning af nogle skoldedistriktets beboere imod Amnitsbøl bys lodsejere blev af de udmeldte synsmænd tilkendegivet, at de endnu ikke formedelst vedholdende sne og frost har kunnet forrette det kontrasyn, hvorti de er beskikket. 9/3.


 

I sagen sognepræst hr. Lorentsen i Vorbasse ctr. tjenedstekarl Niels Sørensen af Høllund, Vorbasse sogn mødte for velbemeldte hr. Lorentzen sr. Lorentz Paabye og producerede deduktionspromemoria. Begærede dom. Niels Søensen var ikke mødt, lovdaget til 9/3.


 

1784 - 2. marts:

  1. Læst plakat, hvorved den af 27. juni 1781, som forbyder beslag at gøres i de kongelige betjentes gage, extenderes derhen, at ejheller beslag må gøres i told- og konsumtionsbetjentes tillagte procenter(?) eller andre uvisse indkomster.
  2. Læst Johanna Hansdatters sal. Jakob Andersens på Linegård(?) i Egtved sogn pantebrev for 170 rdl. 25 sk., hendes 7 børns fædrene arv.
  3. Læst justitsråd Thyge de Thygesens til stamhuset Matterup skøde på 6 skp. hrtkorn med tillagte grund ... nr. 3 fra gården nr. 11 i Seest og af kongens penge at forrente 89 rdl. 24 sk. solgt til selvejerbonden Søren Pedersen i bemeldte Seest for 100 rdl.

 


I sagen Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodocius i Højen Stubdrup, men nu Bastrup, blev afsagt dom tilført folio 493.


 

Endnu fremkom og blev læst:

  1. Jep Jørgensens i Seest skøde til Niels Andersen sammesteds på den sælgeren tilhørte selvejergård nr. 14 ... for 280 rdl. [=> fol. 493]
  2. Justitsråd Thyge de Thygesen til stamhuset Mallerup skøde til Peder Poulsen af Seest på 1 td. 2 skp. hartkorn med tillagte grund fra gården nr. 11 i Seest og af kongens penge i gård nr. 11 148 rdl. for købesum 200 rdl.

 


 

493:

For retten fremkom Jep Johansen Knurborg af  Dons by, som fremlagde i retten stævning til hospitalsforstander Hadberg til at anhøre den ed, han har tilbudt sig offentlig at aflægge til bestyrkelse for hans fordringers rigtighed på skiftet efter afg. Nicolai Primon og hustru. Hospitalsforstander Hadberg forbeholdt hospitalet alt lovligt. Retten tilspurgte Jep Johansen Knurborg, om han med frelst og god samvitighed kunne og ville beedige disse 2 fordringers rigtighed, hvortil han svarede ja.


 

Den denne tingdag på folio 492 omrørte afsagte dom lyder således i sagen mellem sr. Christian Fugl af Vejle og Jakob Theodocius af Højen Stubdrup, men derefter flyttet til Bastrup.

Dom: Denne sag, som citanten Christian Fugl har anlagt her ved retten den 29. april 1783 imod bonden Jakob Theodocius, fordi han året 1781 skulle have indkørt sit korn uden at levere kogetienden til citanten, som dertil var berettiget, ophæver sig selv i følge citantens producerede skriftlige indlæg af 3. febr. d.a., hvorudi han erklærer at vil søge meleldte Jakob Theodocius ved sit ... havende ... ting under Haderslevhus amt og altså forlanger, at sagen her ved retten ... udgå. Men da citanten forlængst dertil burde have resolveret sig, siden han vidste, at Jakob Theodocius var flyttet fra det ene amt til det andet ... ... at bringe ham i bekostninger og spilde tiden for retten, så bliver kendt for ret, at Christian Fugl lbør betale i omkostninger til Jakob Theodocius eller brugte fuldmægtig seksten rdl. og til justitskassen en rdl., hvilket af ham efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse.


 

1784 - den 5. marts:

Gæsteret. Sagen mod sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. Baggesen tilkendegav, at han nu fra stiftsbefalingsmand Urne i Ribe var tilstillet forholdsordre, hvorledes han havde at forhgolde sig til denne sags videre fortsættelse. 1/4.


 

493b, AO 459:

1784 - 9. marts:

  1. Læst kgl. skøde for Hans Jensen i Ejstrup på hartkorn ager og eng nr. 1 4 tdr. 4 skp. 1 fjd. 2 alb. (af ryttergodset).
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Kolding hospital mandag d. 22. maj over Bække sogns kongenkorntiende.
  3. Læst købekontrakt mellem sal. kommercråd Rises arvinger ved fuldmægtig som sælger og sognepræsten i Lejrskov Christen Fabricius som køber over Lejrskov ... ... med jus patronatis vocandi, ornamenter og videre tilhørende hartkorn 50 tdr. ... og ager og engs hartkorn 5 5tdr. 6 skp. for 3225 rdl. foruden den indestående kgl. kapital 2775 rdl.
  4. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen ...

 


 

Sagen ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker. Bahnsen producerede en stævning ctr. Peder Jensen, som med sin forkyndelses påskrift begæredes læst, påskreven og akten tilført, som skete. Dernæst producerede han sit indlæg med de deri påberåbte dokumenter. - Fra Peder Jensen fremkom hans søn Anders Pedersen af Nyborg Brakker med et indlæg fra hans flader. - Bahnsen håbede og vidst gjorde sig for sikkert, at retten og alle bveltænkende indså, at fejltagelsen med stemplet papir til stævnemålet var en uforsigtighed af dem, som har skrevet samme, og ingenlunde kunne have nogen anden hensigt til årsag; ville derfor indstille til retten, hvad enten at levere den tilbage eller og at der af herredsskriveren måtte oversættes på forordnet stemplet papir, men i første fald som rettest, begærede Bahnsen stævningen og øvrige producerede dokumentger tilbageleveret alt for at få kontinuationsstævningen skrevet og underskreven samt forkyndt på det rette sort stemplet papir, og til sådant at besørge begærede Bahnsen sagens anstand i 14 dage. - Da retten har erfaret, at der er begået den fejl ved den af hr. rådmand Bahnsen producerede stævning, at der i steden for 6 sk. papir er taget 4 skillings [=> fol. 494] papir, så blev bemeldte rådmands begæring om stævningens og de øvrige idag producerede dokumenters udlevering til ny udtagende kontinuationsstævning bevilget og sagen til den ende udsat til 22. marts. Den af Peder Jensen udtagne og ved hans søn idag foreviste kontrastævning blev påtegnet tilbageleveret. I øvrigt forbeholdtes alt lovligt i henseende til fejltagelsen med det stemlede papir til den fremlagte stævning.


 

494:

Sagen Amnitsbøl skoledistrikts beboere ctr. Amnitsbøl bys lodsejere. Steenstrup fremviste kontinuationsstævning. 30/3.


 

Sagen for hr. Lorentzen i Vorbasse mod ungkarl Niels Sørensen. Lorentzen lod ved Lorentz Paabye erklære , at den saggivne havde ladet anbyde en sådan erklærking og videre mu... for sin forseelse, som når det blev opfyldt kunne hr. Lorentzen muligt blive sindet at frafalde sagen; men da den saggivne formedelst sygdom ikke idag kunne møde i retten, havde hr. Lorentzen ikke ... men begærede sagen udsat til 23/3.


 

1784 - 16. marts:

Læst det kgl. rentekammers promemoria til amtmanden og af ham ... ... ... angående at sager og ansøgninger gratialier og benådniner for rang og pr.... skat ... ... finanskollegium.


 

Fra amtsforvalter From her i Kolding fremkom til retten et promemoria, som blev oplæst og lyder således. Ifølge denne promemoria bliver idag til første ting efterlyst personer, som har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder.


 

For retten fremkom Christian Fugl fra Vejle i sagen ctr. forpagter Kaalund og fremlagde en pro memoria fra de udmeldte synsmænd og begærede sagen udsat til 20/4. Da retten er bekendt, at vinteen endnu kontinuerer med frost og sne, der er årsag i, at synet ikke kan foretages, blev den af dem forlangte anstand bevilget til 20/4.


 

494b, AO 461:

1784 - 23. marts:

  1. Læst Mette Nielsdatters sal. Hans Sørensen Lynggaard i Højrup i Lejrskov sogn skøde på hendes sammesteds under nr. 1 og 10 tilhørte selvejergård hartkorn ager og eng 5 tdr. 3 fjd. 3/4 alb. solgt til Søren Laursen af Ferup for 393 rdl. 2 mk.
  2. Læst Christian Fugls i Vejle pantebrev dato 26/2 1784 for 83 rdl. 3 mk. skyldig til forpagter Kaalund på Magrethelund.

 


 

Idag til andet ting eftersyses de til første ting d. 16 d.m. efterlyste personer,   som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Morten Pedersen, Anders Thomsen, en snedkersvend fra Holsten, Kirsten Jensdatter, en rejsende ... tjener fra Fyn og Karen Markusdatter. Ingen fremkom med nogen anmeldelse.


 

Rådmand Bahnsen på vegne af Egtved sogns tiendetagere producerede en kontinuationsstævning ctr. Peder Jensen af Nyborg Barakker. Ingen indsigelse derimod fremkom fra Peder Jensen. Bahnsen fremlagde et indlæg med de deri påberåbte dokumenter. 27/4.


 

Sognepræst hr. Lorentzen i Vorbasse ctr. ungkarl Niels Sørensen fra Høllund. Niels Sørensen mødte i retten beklagende, at han i overilelse havde tillagt hr. Lorentzen sådanne beskyldninger og påsagn, som han ikke kunne beviseliggøre eller tilsvare ... ... ... og havde formået hr. Lauritzen til ikke efter lovens strenghed at behandle ham, men at tilgive ham sin forseelse imod sådan erklæring, som Niels Sørensen begærede af ham må´tte oplæses for retten, og at den derefter af retten måtte påtegnes og antages til protkollen at indlemmes. Hvilken afbigt og erklæring, efter at samme af Niels Sørensen var oplæst, blev af retten påskrevet og lysder således. Og da Niels Sørensen således havde oplyst og afbedet sin forseelse ... det han havde i mindelighed havde betalt 1 rdl. til Vorbasse sogns fattige og 4 rdl. i omkostninger, forhåbede Niels Sørensen, at hans respektive sognepræst tilgav ham sådan sin ... hvorfor han for eftertiden lovede at vogte sig i så måde var forventende, at hr. Lorentzen ... ... ... ... Hr. Lorentzen lod ved Lorentz Paabye ... [=> fol. 495] videre søgsmål mod Niels Sørensen og b degærede det passerede sig beskrevet samt sagen ophævet.


 

495:

For retten fremkom smeden Jakob Pedersen af Verst, som beklagelig androg, at hans ejende og påboende hus ved en uformodentlig ildebrand den 3. marts sidstledes er bleven ganske afbrændr tilligemed det meste af hans indbo og en ko, som ikke kunne blive reddet, fordi ilden tog stærk overhånd, ved hvilken ulykke han og hustru er bleven husvilde og ruineret. Til sådant med sig at bevidne fremstillede sig for retten sognefoged Peder Hansen og Jørgen Jørgensen, begge af Verst by, som begge ensstemmende tilstod, hvad smeden Jakob Pedersen har angivet og tilført, med tillæg at huset bestod af 7 fag og var opbygget for 3 á 4 år siden; men hvoraf inden var kommen, vidste de ikke. Sådan sandhed erklærede de med lovens ed at ville bekræfte, hvilken ed retten af dem modtog, efter at de var formanet, hvad edens vigtighed medfører, og derpå fra retten demitterede. Den brandlidte Jakob Pedersen begærede det passerede beskrevet.


 

1784 - 30. marts:

  1. Læst Søren Olesens, udflytter fra Risgård og Vork skøde på 2 skp. 2 fjd. 2 7/16 alb. hartkorn fra nr. 14 Risgård og af kongens penge 19 rdl. 54 mk 1/16 sk. ham solgt af Christen Jensen Daugaard på Risgård for 30 rdl.
  2. Læst ditos skøde på 2 skp. ager og engs hartkorn med tillagte grund og ejendomsjord fra Erik Madsens gård i Vork og af denne solgt for 37 rdl. og kongens penge 12 rdl.
  3. Læst ditos skøde på 3 stykker engbund fra Peder Pedersens selvejergård af ham solgt imod 10 sk. årlig afgift og købesum 33 rdl. 2 mk.
  4. Læst Peder Iversens i Højen Stubdrup auktionsskøde på 3 tdr. 4 skp hartkorn ager og eng med bygning og grund fra gård nr. 4 ibidem for 572 rdl. og af kongens penge 176 rdl.

 


 

Idag til tredie ting efterlyses personer for at have begået lejermål, nemlig Morten Pedersen, Anders Thomsen, en snedkersvend fra Holsten, Kirsten Jensdatter, et rejsende fruentimmer fra Fyn og Karen Markusdatter.


 

I syns- og taxationstingsvidnesagen vedkommende Amnitsbøl skoledistrikts græsning imod Amnitsbøl bys lodsejere af skoledistriktets øvrige beboere blev for disse irettelagt fra deres fuldmægtig sr. Arndt Steenstrup 1) en kontinuationsstævning, 2) en promemoria. 27/4.


 

1784 - 6. april:

495b, AO 463:

Læst plakat ang. hvad dragt alle og enhver, som ikke er af borgerstanden, uden forskel både i Danmark og Norge må give deres døtre den dag, de står til konfirmation.


 

Fra amtsforvalter From i Kolding fremkom en promemoria, ifølge hvilken idag til lførste ting efterlyses en person, som har begået lejermål.


 

For retten fremkom sognefogeden Christen Hansen af Kragelund by, Bække sogn, som beklagelig androg, at den 24. marts sidst om formiddagen opkom ildebrand i Steffen Hansens gård i bem.te Kragelund, hvorhen han havde begivet sig for at føje anstalt til ildens dæmpelse, men imidlertid lsådant skete, kom hans egen gård, som ligger temmelig langt fra, formedelst vinden var derpå og overførte ild fra den i brand værende gård på Christen Hansens gård under ulykkelig ildebrand, og bygningerne af samme b lev lagt i aske tilligemed den største og betydeligste del af hans indbo szmt hø og foder og en del aftorsken rug på loftet med andet mere, hvorved han og familie er gjort husvild og ruineret. Til sådant at bevise fremstillede han 2 af bymændene, navnlig Hans Pedersen og Niels Andersen, hans nærmeste naboer,  som sådant andragende af sognefoged Christen Hansen i et og alt tilstod, med videre forklaring, at ingen forsømmelse blev taget i at dæmpe ilden, men samme havde fået overmagt, og formedelst den strenge frost mangledes vand, så umuligheden forhindrede al hjælp. Ydermere forklarede disse vidner, at hans gårds hartkorn består af 3 tdr. 7 skp. 2 fjd., og sammes bygning var 4 længder bestående i alt af 45 fag god bygning, hvilken sandhed enhver af disse vidner hver for sig med lovens ed bekræftede og derefter fra retten demitteret. Den brandlidte Christen Hansen begærede sig det passerede beskrevet.

For retten fremkom gårdbeboer Steffen Hansen af Kragelund by, Bække sogn, som beklagelig og vemodelig androg, at den 24. marts sidstl. om formiddagen opkom en uformodentlig ildebrand i hans i bemeldte Kragelund by påboende gård, ved hvilken ulykkelig ildsvåde hans gård og meste indbo så vel som hø, foder og korn blev lagt i aske uagtet al anvendt redningsmiddel, som ikke kunne få fremgang formedelst den strenge frost og mangel på vand. Og er han således med hustru og børn gjort husvild og sat i yderste armod. Til sådant at bevise fremstillede Steffen Hansen 2 hans naboer og gårdbeboere i Kragelund by, navnlig Hans Pedersen og Niels Andersen, som sådant af ham fremførte andragende i et og alt tilstod, med videre forklaring, at ingen forsømmelse blev taget udi at dæmpe ilden, men samme havde fået overmagt og formedelst, som formeldt er, tog overhånd, at at umuligheden forindrede al hjælp. Videre ... forklarede disse vidner, at hans gårds hartkorn består af 3 tdr. 3 skp. 1 alb., og sammes bygninger var 4 længder bestående ialt af 40 fag skikkelig bygning. Hvilken sandhed enhver af disse vidner hver for sig med lovens ed bekræftede og derefter fra retten demitteret. Den brandlidte Steffen Hansen begærede sig det passerede i tingsvidne beskrevet.


 

Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Niels Madsen af Roud (Roved?) for 400 rdl. til Thomas Laursen i Skølvad.


 

496:

1784 - 13. april:

Idag til andet ting efterlyst den person, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Christn Jensen, kræmmer i Holsten.


 

Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse mandagen den 26. april på herredstingstuen over Nygård i Starup sogn.


 

1784 - fredagen den 16. april:

Gæsteret kontinueret. Rådmand Baggesen som befalet actor ctr. de i Grindsted Dal for overfald såvel mod rettens middel som toldbetjentene ved den den 11. maj 1782 foretagne inkvisition om kontrabande og toldforsvegne varer befunden skydige bønder producerede 1) en ham fra stiftsbefalignmand Urne indhændiget videre forholdsordre, 2) den ifølge højermeldte ordre udtagne kontinuationsstævning til vidneføring imod de i stævningen indmeldte personer Jens Alexandersen, Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Christensen, 3) en af erkemdte stævning verificeret genpart ved stiftsbdefalingsmanden Urne i Ribe foranstaltet forkyndt for den forommeldte indstævnte Hans Laursen af Tistrup og derom påtegnet, så vel som 4) en af actor verificeret genpart af den producerede stævning påtegnet den højstkomanderende for det holstenske rytterregiment oberst von Durings tilladelse, at den af samme regiments rytter som vidne indstævnte Jens Jensen Elbeck af Vejle må møde og er beordret at aflægge sit vidnesbyrd; så og 5) en attest fra stiftsbefalingsmandden actor tilskikket, som bevidner, at originalstævningen er forkyndt for den indstævnte Jens Alexandersen på Årø. - Dokumenterne blev oplæst for tilstedeværende [=> fol. 496b, AO 465] hr kammerråd og toldinspektør Oschatz, som har indfunden sig fra Flensborg, ligesom og for kaptajn og konsumtionsinspektør v. Michaelsen, der har indfundet sig fra Vejle, med de flere efter stævningens formeldende, som siden skal blive navngivet, hvilke som var mødte. - Retten påråbte 3 gange lydeligt, om nogen havde noget at erindre imod disse stævninger nr. 2, 3 og 4 så vel som nr. 5 lovlige forkyndelse. Ingen meldte sig. De i stævningen indførte graverende personer efter forhen førte beviseligheder, neml. Jens Alexandersen på Årø, Hans Poulsen i Grindsted sogn, Hans Laursen i Tistrup og Bertel Christensen i Sønder Thorup, men ved stævningens forkyndelse i Trøllund i Koldinghus amt, blev lydelig påråbt, men hverken Jens Alexandersen, Hans Poulsen eller Bertel Christensen er nærværende. Derimod nærværende for retten Hans Laussen fra Tistrup. Men forinden noget blev foretaget af sagen imod ham, kom for retten til stede klokken over 11 den stævnte Hans Poulsen i Grindsted sogn og Bertel Christensen, som har opholdt sig i Sønder Farup, men nu i Trøllund, hvilke 3 mødende graverede personer retten tilspurgte, om de vidse, at Jens Alexandersen ville idag indfinde sig, hvortil de alle svarede nej. - Actor producerede de skriftlige spørgsmål til de som vidner indstævnte personer, hvorved actor fremviste og i retten ltil behagelig afbetjening nedlagde den i spørgsmålenes slutning påberåbte inkvisitionsforretning. Spørgsmålene lyder således fol. 501 og 502f. - Af de indstævnte vidner befandtes at være til stede foruden kammerråd Oschatz og kaptajn von Michelsen, neml. Christian Rode, Peder Nissenborg og Christian ..., alle af Vejle, samt rytter Jens Jensen Elbeck, der som frimand(?) tjener i Vejle. [=> fol. 497]

Christian Rode, borger i Vejle:

  1. ved inkvisitionen i sognefogeden Poul Hansen Dahls våningshus så vidnet, at de 3 her for retten værende personer, Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Chritensen var der til stede, hvilket vidnet af deres ansigter endnu kan erindre sig, men om disse var i vognhuset, erindrer vidnet sig ikke.
  2. vidnet så dem også i Poul Hansen Dahls gård.
  3. ja, han så dem og derimellem.
  4. det erindrer vidnet sig ikke.
  5. vidnet så dem iblandt flokken, men ved ikke, om nogen af dem er de personer, som brugte sådanne ord, som spørgsmålet indeholder.
  6. hvem sådanne ord har sagt og talt af de forsamlede, vidste vidnet ikke, men vel, at de 3 navngivne var i flokken.
  7. svarede ligesom til 6.
  8. han erindrer sig, at Hans Poulsen og Bertel Christensen var der iblandt.
  9. det vidste vidnet ikke, at det var nogen af disse, som sådant havde øvet og talt.
  10. vidnet hørte, ordene blev sagt, men om sådant skete af nogen af disse 3, vidste vidnet ikke.
  11. det vidste han ikke, såsom han den tid var ude i gården.
  12. svarede ligesom til 11.
  13. det var en gammelagtig mand, som sådant gjorde, men vidnet kunne ikke vidne eller sige, at det var nogen af de herværende fremstillede 3 personer, som retten havde pålagt vidnet eftertænksomt at betragte.
  14. det vidste og så vidnet ikke.
  15. han så Bertel Christensen, som havde kæp i hånden, at falde over dørtræet ind i forstuen, og var i følge med ham Hans Poulsen, som og havde kæp i hånden; men vidnet så ikke, at de slog kammerråden, men løb efter ham.
  16. ja, de var deriblandt, og så vidt vidnet kunne skønne, ville de, når de havde kunnet, angreben ham.
  17. det vidste han ikke med vished at kunne give forklaring om, da det er så længe siden.
  18. det vidste han ikke, siden han på den tid var ude i gården.
  19. han kunne godt erindre sig, at det var den nærværende Hans Poulsen i Grindsted sogn, som slog testis Jens Dahl, men der var endnu flere, som lagde hånd på ham, hvilket lvidnet ikke kunne navngive.
  20. .. af dem, som således tvang kancelliråd Fleischer, var foranførte Hans Poulsen, men de andre 3 vidste han ikke at navngive.
  21. vidnet kendte deraf at være den nærværende Bertel Christensen.
  22. det vidste vidnet ikke.
  23. det kunne vidnet ikke erindre sig med nogen vished.
  24. det kunne vidnet ikke bestemme med nogen vished, om det var nogen af de 3 personer, som han ser her ved retten.
  25. svarede ligesom til 24. spørgsmål.
  26. dette [=> fol. 497b, AO 467] kunne vidnet ikke erindre sig med nogen vished.
  27. det kunne han ikke huske, at det var nogen af disse, som var iblandt dem, der blev udvist, men provsen nævnede en person, som hed Hans.
  28. det kunne han ikke erindre sig, at det var nogen af disse 3 personer.
  29. kunne herom ikke erindre sig noget.
  30. det vidste han ikke.
  31. ikke heller.

Retten tilspurgte de 3 personer, Hans Poulsen, Hans Laussen og Bertel Christensen, om de havde noget at tilspørge dette vidne om, hvortil de svarede, at det forstod de dem ikke på. - Retten påråbte Jens Alexandersen 3 gange, som endnu ikke er mødt. Altså kunne ikke videre foretagets med dette vidne for denne gang, men forbeholdt hans vidnesbyrd og tilstedeblivelse,. indtil de andre vidnere er afhørt.

Peder Nissenborg af Vejle:

  1. vidnet var ved inkvisitionen hos sognefoged Poul Hansen Dahl i hans våningshus, men erindrer sig ikke i vognhuset, og så vidt han kan skønne, erindre og vidne, var der til stede i forsamlingen af de her ved retten værende 3 personer neml. Hans Lausen af Tistrup, men havde ikke sådan couleur kjole på som idag, dernæst var Bertel Christensen til stede, men vidnet kunne ikke bestemme at have observeret Hans Poulsen.
  2. efter vidnets skønsomhed, var de omvundne 2 personer iblandt de sammenløbne folk.
  3. efter vidnets skønsomhed var de der og af vidnet blev set, da han kom ud af huset.
  4. hvem der sådant sagde af sammenløbet, vidste vidnet ikke.
  5. Ordene blev udtalt i sammenløbet, men af hvem kunne vidnet ikke navngive eller sige.
  6. svarede ligesom til 5. spørgsmål.
  7. efter hans skønsomhed var disse 3 personer nærværende i flokken, da rettens formaning blev givet til rolighed, men hvem der har sagt de ellers omspurgte ord, kunne vidnet ikke sige.
  8. vidnet kunne ikke herpå give bestemt svar, hvem af disse 3 eller flere der med magt indtrængte sig i huset.
  9. vidnet var den, som blev udkastet af huset, og havde dem bag sig, som sådant gjorde, men om det var nogen af de herværende, kunne han ikke just sige eller navngive.
  10. ordene hørte han blev talt, men om det var af disse 3 personer, det vidste vidnet ikke.
  11. det kunne vidnet ikke erindre sig, om det var nogen af disse, som således havde handlet eller talt.
  12. vidnet så, behandlingen skete imod kammerråden af opløbet, men om det just var af disse 3 personer eller andre i flokken, kunne vidnet ikke sige.
  13. vidnet så, at hr. kammerråden blev slagen med et spadeskaft af en gammelagtig person, som havde et rejseslag om hovedet, og syntes vidnet, at det kunne være Hans Poulsen, hvilket han dog ikke turde under sin aflagte ed for vist bestemme at være den rette person.
  14. kunne ikke erindre eller sige den person, som slog med [=> fol. 498] efter kammerråden.
  15. så, det omspurgte skete, men kan ikke navngive af hvem, eller om det var nogen af de herværende 3 personer.
  16. så vidt vidnet kunne erindre og synes, var disse personer inde i stuen i flokken og med de andre ytrede at være opbragt.
  17. vidnet så, det omspurgte skete, men af hvem,  enten disse 3 eller andre af flokken, sådant skete, kunne vidnet ikke erindre sig.
  18. det vidste vidnet ikke, såsom han efter forhen omvundne på 9. spørgsmål var udkommet af huset.
  19. hvem sådant gjorde og var, vidste vidnet ikke.
  20. det kunne vidnet ikke sige, hvem det egentlig var, men det var dog af dem, som var iblandt flokken.
  21. det kunne vidnet ikke erindre sig.
  22. det var den person, hvorom vidnet på 13. spørgsmål har givet svar at være en gammelagtig mand, og efter vidnets syn og skønsomhed at ligne Hans Poulsen, som er nærværende.
  23. efter vidnets skønsomhed synes han, at det var nærværende Hans Lausen af Tistrup, som på den tid var klædt brunt, men om han eller hvem ellers der var opmand for opløbet, det vidste vidnet ikke.
  24. så vidt vidnet kan synes lefter så lang tids forløb, var det den nærværende Lans Lausen af Tistrup, som førte omspurgte tale og forlangende.
  25. efter vidnets skønsomhed var Bertel Chridstensen en af de personer, som vidnet kunne erindre sig.
  26. vidnet kunne ikke sige med vished, at det var nogen af disse personer, men så nok, der skete samling i udhuset af sammenløbet, og hørte, at de truede, således som spørgsmålet formelder.
  27. så vidt vidnet kan skønne og erindre, var den nærværende Hans Lausen i forsamlingen, men  var klædt brun; og blev de alle udvist af provsten.
  28. så vidt vidnet kan synes og erindre, var der iblandt de 3 her værende den unge person Bertel Christensen.
  29. efter vidnets skønsomhed var iblandet forbenævnte Bertel Christensen.
  30. det vidste vidnet ikke.
  31. det vidste vidnet ikke, som på den tid var ved inkvisitionenn i Niels Dahls hus.
    Actor tilspurgte vidnet for det
  32. om vidnet videre, end omvundet er, kender de tilstedeværende graverede personer Hans Poulsen, Hans Laussen og Bertel Christebnsen at være skyldige i det forstævnte opløb og overfald imod inkvirenterne og betjentene, og da hvoudi. - Vidnet svarde nej, vidste ikke videre end forklaret.

Retten påråbte igen Jens Alexandersen. Han var ikke mødt.

Christian Glashou af Vejle: [=> fol. 498b, AO 469]

  1. Vidnet var ved inkvisitionen i Poul Hansen Dahls våningshus, og så vidt vidnet kan skønne, også var de her tilstedeværende 3 personer Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Christensen der til stede.
  2. ja.
  3. ja, så vidt vidnet kan skønne og erindre.
  4. om disse personer sådant har sagt eller andre, vidste han ikke.
  5. ordene blev udsagt, men om sådant skete af disse 3 personer, vidste vidnet ikke.
  6. ordene hørte vidnet blev sagt, men ved ikke, om det skete af nogen af de her værende 3 personer.
  7. vidnet hørte rettens formaning skete til sammenhøbet, men om disse 3 personer egentlig den tid var deriblandt, kan vidnet ikke bestemme, da folket løb hid og did.
  8. vidnet synes og kan erindre sig, tg der iblandt var Hans Laursen af Tistrup, men havde ikke sådan kjortel på som idag, men en brun dragt.
  9. det så vidnet ikke, da han på den tid ... inde i Niels Hansen Dahls stue.
  10. det erindrede  vidnet sig ikke.
  11. ordene hørte vidnet, og synes ham, at Hans Laursen af Tistrup var der iblandt, men de øvrige kunne han ikke navngive, da tumlen var stor af sammenløbet og vidnet frygtede for sin egen person.
  12. så vidnet synes og kan erindre sig, var deriblandt omvundne Hans Lauritsen og en anden person som blev kaldt Jens.
  13. så vidt han kunne synes ... ... og skønne, var det Hans Poulsen i Grindsted sogn, som slog kammerråden med et spadeskaft.
  14. det så vidnet ikke.
  15. det så vidnet ikke, som på den tid var inde i Niels Hansen Dahls hus.
  16. det så han ikke for anførte årsag.
  17. ikke heller.
  18. så vidt vidnet kan synes og skønne, var det nærværende Hans Laursen af Tistrup.
  19. det så vidnet ikke, men vel høre, at Jens Dahl blev slaget.
  20. vidste det ikke.
  21. vidnet synesw, det var for... Hans Laursen af Tistrup og en anden person, som blev nævnt Jens.
  22. det erindrede vidnet sig ikke, men han synes, at den, som slog med spadeskaftet og hedder Hans Poulsen som skulle hente provsten.
  23. vidnet synes, det var omnævnte Hans Laursen.
  24. vidnet synes, at det var den omnævnte Hans Laursen og en person, som de kaldte Jens, men ikke er her til stede.
  25. vidnet erindrede sig, at det var den ommeldte Jens, som ej er nærværende.
  26. vidnet erindrede sig nok, at sådant blev ... og talt af nogen iblandt flokken, men just kunne han ikke bestemme, at sådant skete af de 3 herværende personer.
  27. så vidt vidnet kan erindre, var ¨Hans Laursen derinde og blev kaldt Hans.
  28. vidnet synes, at iblandt dem, som var gået i folrvejen på vejen, var Hans Poulsen og Bertel Christensen så vel som personen af navn Jens.
  29. efter vidnets erindring var det disse personer, som blev befalet af provsten at gå tilbage.
  30. og
  31. det vidste vidnet ikke.
  32. han vidste ikke videre end, hvad han allerede har forklaret.

Rytter Jens Jensen Elbeck fra Vejle:

  1. han var ved den omspurgte inkvisition som kusk for inkvirenterne, og der så han at være af de nærværende 3 personr iblandt flokken Hans Laursen af Tistrup og Hans Poulsen af Grindsted sogn, hvormed 2. spørgsmål er besvaret.
  2. -
  3. så vidt vidnet kan erindre og skønne, så han dem ligeledes der.
  4. ordene hørte vidnet, men om samme blev givet af [=> fol. 499] disse 2 personer, erindrer vidnet ikke.
  5. vidste intet.
  6. ligesom tilforn.
  7. ligesom til 5. spørgsmål.
  8. det vidste han ikke.
  9. det så vidnet ikke.
  10. det blev sagt i flokken, men om det var af en af disse tilstedeværende personer, vidste vidnet ikke.
  11. det vidste han ikke.
  12. vidnet så det omspurgte at ske, men om sådan blev gjort af nogen af disse personer, kunne han ikke bestemme.
  13. vidnet så ikke, af hvem sådant skete, da han var noget derfra.
  14. det så og vidste han ikke.
  15. så en at styrte i forstuedøren, men hvem det var, vidste han ikke.
  16. det vidste han ikke.
  17. det vidste vidne ikke heller, hvem var som sådant gjorde.
  18. det vidste han ikke.
  19. vidste det ikke, såsom han passede sine heste og var i gården.
  20. vidste derom intet.
  21. så vidt vidnet erindrer, var det Hans Laursen i Tistrup, som er her nærværende.
  22. kunne ikke erindre det.
  23. så vidt vidnet kan erindre, var det forbemeldte Hans Laursen.
  24. vidnet vidste ikke.
  25. det erindrer vidnet sig nu ikke.
  26. vidnet erindrede sig ordene, men hvem af flokken som sagde samme, eller en af disse nærværende 3 personer har sagt det, kunne han ikke bestemme.
  27. så vidt vidnet kan erindre sig, var Hans Laursen af Tistrup deriblandt.
  28. vidnet så, at nogle var gået i forvejen og af provsten blev kaldt tilbage, men observerede ikke, om deriblandt var nogen af disse her værende personer.
  29. det hørte og vidste han ikke, siden han køre for kancelliråd Fleischer og ikke den vogn, hvorpå kammrråden var.
  30. det erindrer han ikke, om de var deriblandt.
  31. det vidste han ikke.
  32. vidste ikke videre end, hvad han allerede har forklaret.

Retten påråbte endnu Jens Alexandersen, men havde ikke indfundet sig nu, det er aften og klokken er otte.

Actor, da det alt var langt ud på aftenen, forhåbede, at respektive retten continuerede denne gæsteret i morgen til hr. kammerråd Oschatz' og hr. kaptajn von Michaelsens vidnesbyrds aflæg. Men forinden retten for i aften blev ophævet, måtte actgor ærbødigst producere en ham tilhændekommen høje forholdsordre i denne sag fra stiftsbefalingsmand Urne ved hans fuldmægtig hr. Rønnenberg. ... måtte Baggesen begære, at retten ville æske og modtage fra de indstævnte graverede 3 personer tilstrækkelig kaution for deres tilstedeblivelse ...at actor på kongens vegne kan blive betrygget, og når disse personer ikke kan præstere den befalede og æskede sikkerhed, påstår actor dem efter høje ordre taget i civil arrest til sagens uddrag. Retten tilspurgte de 3 graverede personer, om de straks kunne stille tilstrækkelig kaution for deres personers tilstedeblivelse, hvortil de svarede, at de ikke nu straks sådan kunne skaffe til stede, men de mente dog at få samme enten ved en eller anden. Retten kunne altså ikke andet, indtil sådant bliver fyldestgjort efterkommen, at tage dem under civil anholdelse på vedkommendes ansvar, og til den ende lod dem opgive på den sådaldte portstue under portneres opsigt, dog uden at belukkes med nogen bånd eller fængsel, og blev portneren Deyer dem således straks overleveret, ligesom actor erklærede, at ingen af dem skal mangle lovlig forplejningspenge, indtil sikkerheden for deres personlige tilstedeblivelse ved antagelig kaution kan blive forandret og ophævet. - Kontinuationen af denne vidneforhør bliver foretaget i morgen formiddag klokken 10 slet, som måtte tjene alle vedkommende til efterretning og dertil behagelig møde og indfinde sig.

499, AO 471:

1784 - lørdagen den 17. april:

Gæsteretten kontinueret. Actor mødte ærbødigst bedende de endnu indstævnte og uafhørte vidner kammerråd Oschatz' og kaptajn Michaelsens vidnesbyrd modtaget efter de fremlagte spørgsmål.

Kammerråd og toldinspektør Oschatz tilbød sig at diktere sit vidnesbyrd i protokollen således, som han trøster sig til her for retten edeligt at bekræfte og stadfæste, og blev til den ende spørgsmålene har kammerråden af retten overleveret alt i påhør og nærværelse af de graverede personer.

De nys benævnte 3 graverede personer var ej ved inkvisitionen i solgnefogeden Poul Hansen Dahls våningshus og vognhus til stede, thi da var de endnu ikke komne fra Grindsted kirke, men kom just da samme forretning var endiget. Oschatz kender disse 3 personer så nøjagtigt af fysiognomi, uagtet deres klædedragt idag er forskellig imod den, de den tid havde på i Grindsted Dal, at han med fuldkommen vished og god samvittigheds overbevisning, samtlig 3 har været med iblandt flokken, hvorom fra andet til 7. quæstion er omspurgt. At Hans Poulsen der iblandt har råbt og skældet, tør deponenten ikke med vished bestemme, men at Hans Laursen og Bertel Christensen uagtet både rettens middels formaning og deponentens egen forestilling var 2 af de hæftigste oprørere og som udtalte de groveste talemåder og skældsord efter spørgsmålets indhold.
8: deponenten ved med vished, at Hans Lausen var iblandt deres tale, men om de andre 2 graverede pesoner var deriblandt, kan deponenten ikke bestemme.
9: Er deponenten ubekendt.
10: det var just Hans Lausen, som førte ordet og tiltalte deponenten som omspurgt.
11: det var ligeledes Hans Lausen, der førte den tale, som spørgsmålet indeholder.
12: en anden den tid kaldet Jens, som ikke er nogle af de her fremstillede personer, var der, som faldt næstbemænvnte Hans Lausen i talen og attakerede deponenten uagtet han derimod gjorde forestilling og søgte at afværge voldsom overfald med tilbud frivilligt at ville gå ud; men støjen og råben tog overhånd, og den her fraværende Jens udførte deponenten på sådan måde, som omspurgt er.
13: deponenten kunne ikke se, hvem det var, der udførte det mordiske slag på ham, som omspurgt er, da det blev udøvet bagfra, idet han ville undløbe, men hvis det har haft sin rigtighed, hvad de fra Vejle medfulgte konsumtionsbetjente og byfogedens testis og køresvendene incontinente forklarede og var enige om såvel i Poul Hansen Dahls stue, hvorhen deponenten havde salveret sig, som siden ved preliminærforhøret holdt af afg. hr. kamm.r. Fleischer i Vejle, neml. at den, som havde udført omspurg5te slag med spadeskaften var den, som siden blev anmodet om og overtalt til at tumultanterne at hente st. papir hos hr. provst Sølling i Grindsted til den forlangte og deponenten aftvingende æreserklæring, så er det nærværende Hans Poulsen, som betjentene og testes den tid pegede på og viste deponenten, da han skulle gå det sammenløbne folks ærinde.
14: deponenten ved ikke, da han alene ved et heldigt øjekast over den venstre skulder blev var at den ... stok var ham nær, dukkede hovedet, så at stokken med fuld force røg ham forbi det højre øre.
15: deponenten ved aleneste af forommeldte fra Vejle medfulgte, at det skal have været den her ej nærværende første aggressor Jens, og at dernæst herværende [=> fol. 500] Bertel Christensen var den nærmeste, som styrtede over aggressor(?) ind i forstuen. Disse 2 var og de, som heftigst satte ind på deponenten, efter at han var kommen ind i Poul Dahls stue, således som under 16. quæstion tilspurgt er.
17-20: deponenten ved intet at svare.
21: det var den fraværende aggressor Jens og herværende Hans Lausen.
22: det har deponenten under 13. quæstion besvaret, at det virkelig var herværende Hans Poulsen.
23: den omspurgte person er den herværende Hans Laursen.
24: det var den fraværende aggressor Jens, hvorom her spørges, men i ord og tale samt påstand og forlangende var Hans Laursen og Jens Ensstemmige og lige heftige efter spørgsmålets indhold.
25: det var aggressor Jens og nærværende Hans Laursen.
26: hvem disse har været, ved deponenten ikke, fordi han den tid var med inkvisitionen i Niels Hansen Dahls hus, da dette overlæg blev tagen og disse præparationer gjorde af det sammenløbne folk.
27: det var den  her nærværende Hans Laursen og rfraværende aggressor Jens.
28: med fuldkommen vished erindrer deponenten sig, at nærværende Hans Poulsen og Bertel Christensen samt fraværende aggressor Jens vare de personer, hvorom spørges, men om Hans Lausen var med, kan deponenten ikke med vished bestemme.
29: svares ligesom til 28.
30-31: ved deponenten intet at forklare.
32: (det) protokollen er tilført, ved deponenten alene at føje dette til, at den fremstillede bertel Christensen ved ommeldte opløb var en af de allerryggesløseste mundkåde og uforskammeste til at opmuntre og ophidse.
Actor producerede skriftligt forfattede 33. spørgmål til hr. deponenten, som han ærbødigst begærede påtegnet justitsprotokollen tilført og hr. deponenten insinueret til besvaring, hvilket skete og lyder således fol. 499. Deponenten svarede, han havde her inden retten set og læst omspurgte forretning af 12. maj 1782, som han i alle måder vedkendte at være ensstemmig med den af ham tillige med rettens middel underskrevne original, som til gen.toldkammeret af ham er indsendt. Dette således i et og alt af deponenten forklaret, oplyst og bevidnet, blev bekræftet og stadfæstet at medføre bedste vidende og sandhed med aflagt lovens ed.

Retten tilspurgte de 3 graverede personer, som er til stede, om de havde noget at tilspørge hr. kammerråd Oschatz, hvortil de svarede som forhen, at de var enfoldige og forstod sig ikke derpå, men håbede at erholde forsvar. - Jens Alexandersen blev påråbt igen. Var ikke til stede.

Kaptajn von Michaelsen:

1: Han var ved inkvisitionen i sognefogeden Poul Dahls hus, men der så han ikke de 3 her nærværende graverede personer, ikke heller i gården, men først da de indkom i Niels Hansen Dahls hus, hvor deponenten observerede Hans Laursen af Tistrup og den fraværende Jens iblandt dem, som først indtrængte sig, hvorved 2. og 3. spørgsmål er besvaret.
4-7: ordene, som disse spørgsmål indeholder, blev af flokken sagt, hvoriblandt disse graverende var, men at bestemme, om de havde sagt sådant, kunne vidnet ikke; men det kunne vidnet erindre sig, at den fraværende aggressor Jens lukte vinduet op og råbte ind, således som omspurgt er i det 6. spørgsmål.
8: er besvaret under 1. spørgsmål.
9-10: vidnet vidste det ikke.
11: iblandt dem, som indtrængte sig, var den omvundne Hans Laursen, men formedelst trængen og støjen af folket, som råbte i munden på hinanden, kunne han ikke med nogen bestemme, hvem egentlig det var, som truede og brugte de omspurgte.
12: den fraværende aggressor Jens var den, som gjorde sådant imod kammerråden.
13-17: vidste vidnet ikke, fordi han blev forment af sammenløbet at komme ud af Niels Hansen Dahls hus.
18: efter den nøjeste eftertanke, syn og overvejelse var det den herværende graverede person Hans Lauridsen af Tistrup, som sådant forøvede imod vidnet, men ... havde den dag en anden kjortel på.
19-20: det vidste han ikke.
22: han så det ikke at ske, men han mødte den graverede Hans Poulsen, som havde et nyt spadeskaft i hånden; men om han skulle hente stemplet papir, vidste han ikke.
23: det vidste han ikke.
24: erindrer sig, at dette var Hans Laursen af Tistrup.
25: det var aggressor [=> fol. 500b, AO 473] Jens, som var fraværende.
26: vidste det ikke.
27: deriblandt var føromvundne Hans Laursen.
28: så vidt han kan erindre sig, var deriblandt Hans Poulsen, og kom straks efter aggressor Jens.
29: er besvaret under 28.
30-31: derom vidste vidnet ikke.
32: vidste intet videre, end at Bertel Christensen var iblandt sammenløbet og viste sig helt usømmelig i stuen, hvor de vr inde.
Actor producerede den af ham til vidnet forfattede 33. spørgsmål skriftlig, som han begærede protokollen tilført og vidnet til besvaring givet, hvilket skete, og lyder således fol. 499 og 500, 501, 502. - Vidnet svarede, at han til inkvisitionsforretningen var rekvireret af hr. kammerråd Oschatz på grund af den foreviste generaltoldkammerets ordre, og han havde til den ende bivånet forretningen og således underskrevet samme med de andre, som den producerede inkvisitionsforretning, der ham blev forevist ... Om aslt sådant forklaring og vidnesbyrd aflagde vidnet for retten lovens ed.

Den af dags dato producerede promemoria blev af retten oplæst, påskreven og lyder således folio 503. Efter sammes indhold og i anledning af den graverede person Jens Alexandersens udeblivelse kunne retten ikke anderledes demittere alle de afhørte vidner igår og idag, end at de indfinder sig igen her ved ekstraretten den 14. maj, når de derom bliver advarede, og at Jens Alexandersen imidlertid efter kancelliets ordre måtte vorde indbragt, hvilket vidnerne så vel som kammerråd Oschatz og kaptajn Michaelsen lovede at efterkomme.


 

500b, AO 473:

1784 - 20. april:

  1. Læst købekontrakt dateret i Foldingbro mellem Hans Nissen Krog sammesteds som sælger og Søren Nissen i Øster Gesten som køber af Foldingbro og dens tilhørende for 350 rdl.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Hesselballe tirsdagen den 23. april hos Søren Pedersen over en del hans ind- og udbo med [=> fol. 501] besætning og avlsredskab.

 


 

Idag til 3. ting efterlyses den person, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Christen Jensen, kræmmer i Holsten.


 

Rådmand Baggesen af høje øvrighed beskikket forsvar for grænsekontrollør Jens Hvid fra Foldingbro, som med beneficium pauperitatis anlægger sag imod ungkarl Jens Nielsen af Gamst. Baggesen producerede sit deduktionsindlæg med et tingsvidne. Jens Nielsen var ikke mødt, blev lovdaget til 4/5.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Sagen blev æsket i retten. Fra Fugl fremkom en kontinuationsstævning til 11/5 foranlediget af. at det forstævnte syn formedelst vinteren, frost og sne ikke endnu har været at foretage.


 

I kommission fra Jens Andersen Smed af Husum i Hejnsvig sogn for sin datter Kirstine Jensdatter mødte sr. Lorents Paabye af Kolding [=> fol. 501b , AO 475] med stævning mod ungkarl Hans Sørensen af Fitting i Vorbasse sogn og kautionist Ole Pedersen i Vorbasse. Producerede den saggivne Hans Sørensens og kautionist Ole Pedersens for de forstævnte 8 rdl. udgivne revers dateret i Grindsted præstegård den 17. okt. 1781. Af reversens hele indhold på 10 rdl. findes afskreven under 24. maj 1783 at være betalt 2 rdl. - Hans Sørensen og kantionisten er ikke mødt. Blev lovdaget til 4. maj.


 

501b , AO 475:

De i gæsteretssagen på folio 496 anførte producderede spørgsmål og promemoria m.v. sagen vedkommende lyder således:

Spørgsmål

til de af mig som befalet actor til denne resp. ret indstævnte så mange af dem, som måtte være mødte, såsom S.T. kammerråd Oschatz fra Flensborg, S.T. hr. kaptajn og konsumtionsinspektør Michaelsen, borger Christian Rode, konsumtionsbetjentene Christian Glashou og Peder Nissenborg, samt kusk eller køresvend rytter Jens Jensen Elbeck, de 5 sidst indstævnte fra Vejle, for i underdanigst følge det kgl. danske kancellis resolution 14. febr. d.a. in extenso som actor tilstillet fra S.T.hr. kammerherre og stiftsbefalingsmand Urne i Ribe under 28. ejusdem og her idag i retten produceret som vidner enten at erkende her for retten som skyldige de her til retten indstævnte 4 personer, som efter de i hovedsagen førte vidners udsigende er mærkelig graverede, nemlig Jens Alexandersen, Hans Poulsen, Hans Lausen og Bertel Christensen, eller frikende dem for, at det ej er dem, som have overfaldt betjentene ved inkvisitionen i Grindsted Dal den11. maj 1782 om kontrabande og toldforsvegne varer. Forudsat og til ethvert spørgsmål at henhøres, om en eller flere og hvem af de mærkelig graverede 4 indstævnte personer der var til stede:

  1. ved inkvisitionen i sognefoged Poul Hansen Dahls våningshus og vognhus.
  2. iblandt det udi sognefoged Poul Hansen Dahls gård sammenhøbne folk.
  3. iblandt det ved og uden for Niels Hansen Dahls hus sammenløbne folk, medens der i samme hus blev inkvireret.
  4. iblandt dem, der uden for huset råbte, "kommer de ind i hans pakstue, får de så meget, at de ej på deres vogne kan bortføre det".
  5. iblandt dem, der uden for huset råbte, "De er skælme og tyve, de plyndrer os, de skal Fanden ej tage det".
  6. iblandt dem, der lukkede et husets vindue op og råbte ind af samme, "I er skælmer, tyve og røvere. I har skældt os for tyve og røvere, luk op straks, ellers lukker vi op", og med de dyreste eder udsagde sådant.
  7. iblandt dem, der, da de af rettens middel blev formanet til rolighed, svarede [=> 502] "I er skælmer og har ikke vores herredsfogeds ordre, og I har ikke på stemplet papir, hvad I har vist os".
  8. iblandt og af dem, der trængte sig ind med magt i Niels Hansen Dahls hus og stue til inkvirenterne, da sognefogedens med sig i huset indtagne 2 mænd udgik af samme.
  9. ... ... af dem, som kastede konsumtionsbetjent Nissenborg ud af huse, og den, som ville tage søgeren fra ham og truede ham med en stok sigende til ham, "Hvad er I for en skælm!"
  10. af dem, som efter at de var indkommet i huset, sagde til inkvirenterne, "Hvad er I for nogle, I har ej nogen ordre på stemplet papir".
  11. af dem, som trængte sig ind på hr. kammerråd Oschatz, truede ham med næven og stokken derhos sigende, "Du skælm og landstryger har det ikke. Du har skældt os for tyve og røvere, du skal have det betalt, inden vi slipper dig".
  12. og af dem, eller den person ved navn Jens, som tog hr. kammerråd Oschatz under halsen i klæderne og rev manchetskjorten ved brystet itu samt tillie med de flere med største magt udførte hr. kammerråd Oschatz igennem 2 døre ud af Niels Hansen Dahls hus og med et søgte at ville have kastet ham til jorden.
  13. og af dem eller den person, som sagdes at hedde Jens Olesen, som da kammerråd Oschatz ville eskapere, slog ham oven i holvedskallen med et nyt spadeskaft.
  14. og af dem eller den 3. person, der med en tornestok da hr. kammerråd indløb slog efter hovedet på ham.
  15. og af dem eller den første aggressor Jens, som med pryglen i hånden forfulgte hr. kammerråd Oschatz ind ad døren til Poul Dahls hus og ville have givet ham et slag, men styrtede over dørtræet ind i forstuen og 2 andre af forfølgerne oven på ham.
  16. iblandt dem, som fulgte ind i stuen eftr hr. kammerråd Oschatz og med ord og gebærder øjensynlig tilkendegav at ville attaquere ham påny.
  17. iblandt dem, der attaquerede den ene af rettens testibus Jens Dahl, tog ham i håret og slæbte ham ud, og nogle skød  efter, og da de fik ham ud, stødte ham til jorden og pryglede ham meget med stokke.
  18. iblandt dem eller den, der attaquerede udi Niels Hansen Dahls hus hr. kaptajn Michaelsen, greb ham i brystet med magt, at han ej måtte komme ud.
  19. iblandt dem, der igen attaquerede Jens Dahl med stokkeprygl, indtil hr. kancelliråd Fleischer og det andet rettens testibus Christian Rode kom og frelste ham.
  20. iblandt dem, der tvang kancelliråd Fleischer til at indsætte den rude,k han havde udtaget af vinduet for at komme ine i Niels Hansen Dahls hus.
  21. iblandt dem, der i sognefoged Poul Hansen Dahls stue fordrede erklæring på stemplet papir af hr. kammerråd Oschatz.
  22. og af dem eller den person, som havde slaget hr. kammerråd Oschatz med spadeskaftet og u...gik at hente det stemplede papir.
  23. og af dem eller den person i brune klæder, som gav sig ud for at hedde Hans, og som var en af opmændene for oprøret, som kancelliråd Fleischer fik ind i stuen til kammerråden for at overtale ham til at stille oprøret.
  24. og en af dem eller den person, der var den anden opmand af oprørerne og forhen havbngiven Jens, og som kancelliråd Fleischer ligeledes fik ind i stuen for at overtale ham til [=> fol. 502b, AO 477] at stille oprøret, og som forlngte, at kammerråden skulle tilstå, at det var løgn i hans hals og dertil give dem 2 kander brændevin og 1 pund tobak elle penge dertil.
  25. iblandt dem, der gik ud og ind og overlagde, hvorledes erklærlingen skulle skrives, som de ville have af hr. kammerråd Oschatz.
  26. iblandt dem, der havde forenet sig i udhusene og bevæbnet sig med tykke stokke og forberedte sig, at når inkvirenterne rejste, skulle den i de hvide klæder få så meget, at han knap skulle forvinde det.
  27. iblandt dem, der var i stuen, da provst Sølling kom derind, og af ham blev udvist, og deriblandt hovedmanden Hans, som hr. provsten kendte.
  28. iblandt dem, der var gået i forvejen på vejen, hvor inkvirenterne skulle rejse, og som af provsten blev befalet at vende om og gå hjem.
  29. iblandt dem, hr. kammerråd Oschatz viste hr. provst Sølling at være hovedmændene for oprøret, og som gik på vejen og af hr. provsten blev befalet at gå hjem, det de og gjorde.
  30. iblandt dem, der samledes ved stalddøren, da kuskene fodrede deres heste.
  31. iblandt dem, som tog det anholdte tøj af inkvirenternes vogne.

Disse spørgsmål ved mig som actor uddraget af invkirisionsforretningen under 12. maj 1782 udsted af kancelliråd og byfoged Fleischer med testibus Christian Rode og Jens Dahl af Vejle samt underskrevet af hr. kammerråd Oschatz og hr. kaptajn Michaelsen bedes lignet med bemeldte original forretning, som actor tilstillet og som til den ende produceres i retten til afbetjening, og at den derefter med rettens påtegning extraheres mig og disse med de ligede spørgsmål bliver de osm vidner indstævnte forelagt og forelæst til besvaring. Kolding, den 16. april 1784.

33. spørgsmål til kammerråd og toldinspektør Oschatz. Actor foranlediget af den kgl. plakat af 5. sept. 1782 dens allernådigste bydende angående når toldofficianterne overfaldes i deres tjenestes forretninger fandt sig beføjet ved respektive rette at lade tilspørge hr. kammerråd Oschatz, om han abså den af ham den 12. maj 1872 underskrevne inkvisitionsforretning vedkommende den i Grindsted Dal den 11. næstforud foretagne invkisition om kontrabande og toldforsvegne varer som en rapport derom til det kgl. generaltoldkammer undsendt og trøstede sig til med en at bekræfte samme, for så vidt ikke allerede er omvundet. Og i så fald beder actor resp. retten behageligst ville forelæse hr. kammerråden ovenmeldte inkvisitionsforretning, som actgor i retten har nedlagt til afbetjening, alt i overensstemmelse med anførte allernådigste plakat til beedigelse.

33. spørgsmål til hr. kaptajn og konsumtionsinspektør von Michaelsen. Actor foranledigetg af den kgl. forordning om konsumtions oppebørsel i Danmark af 18. oktober 1778 dens 15. kapitel 5 par. allernådigst bydende angående når konsumtionsbetjentene ... i deres tjenestes forretninger, fandt sig beføjet ved [=> fol. 503] respektive retten at lade tilspørge S.T. hr. kaptajn og konsumtionsinspektør v. Michaelsen, om han anså den af ham den 12. maj 1782 underskrevne inkvistitionsforretning vedkommende den i Grindsted Dal den 11. næstforud foretagne inkvisition ... som en rapport derom til det kgl. generaltoldkammer, for så vidt ikke alt omvundet er. Og i så fald beder actor respektive retten behageligst ville forelæse hr. kaptajnen ermeldte inkvisitionsforretning, som actor forud har nedlagt til afbetjening, alt i overensstemmelse med foromrørte allernådigste konsumtionsforordning til beedigelse.

Pro Memoria: Actor, som erfarede, at den indstævnte graverede Jens Alexandersen fra Årø ikke var mødt, og at dette gæsteretsvidne således ikke idag kunne sluttes, måtte på grund af den her i retten igår producerede høje fra S.T. hr. kammerherre og stiftsbefalingsmand Urne tilstillede høje forholdsordre af dato 28. februar d.a. og den udi samme in extenso kommunikerede det kgl. danske kancellis resolution af 14. ejusdem forud, der allernådigst befaler: Dersom forbemeldte 4 personer ej skulle møde, da ville hr. kammerherre anordne en anden rettes dag til dette møde og did at lade føre under arrest bemeldte personer, ærbødigst begære og påstå, at de samtlige som vdiner indstævnte og ved denne respektive ret afhørte personer ikke bliver demitteret fra retten og videre vidnesbyrd efter indstævning at aflægge, men af respektive retten pålægges at møde her i retten om 4 uger, hvilken tid er fornøden for at få den udeblevne Jens Alexandersen på Årø lovdaget og iføge den alligerede kgl. kancelliresolution under arrest bragt her til retten for under deres aflagte ed at give deres vidnesbyrd om den udeblevne Jens Alexandersen på Årø, efter de derom i retten nedlagte spørgsmål. O)g i følge heraf begærede actor den instævnte og udeblevne graverede Jens Alexandersen på Årø fra retten lovdaget at møde her i retten forommeldte tid, der er den 14. maj førstkommende, og hovedsagen tilligemed dette gæsteretsvidne til den tid udsat. Kolding, den 17. april 1784. R. Baggesen.


 

503:

1784 - 27. april:

  1. Læst kgl. befaling, at statens publique sager skal expe af de kgl. kollegier samt forordningen af 17. febr. 1772 ... ...
  2. Læst plakat, hvorved bekendt auktions holdelse i herredstingstuen lørdag den 15. maj på afg. grænsekontrollør Vorbasses fæstegård i Gamst, hartkorn 5 tdr. 2 skp. 1 fjd. 2 alb. [=> fol. 503b, AO 479]
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Vejen mølle over bemeldte mølle.
    Læst efterskrevne pantebreve udgivet af:
  4. Bertel Pedersen i Påby for 99 rdl. til sognepræst hr Haagen i Påby.
  5. Mads Jerlow i Ågård sognedegn for Starup og Nebel menigheder for 50 rdl. til Peder Hansen Schielde i Vester Nebel.
  6. Niels Tullesen og Anders Bertelsen i Højen for 160 rdl. til bønderne Pedre Olesen og Anders Pedersen i Ulkær.
  7. Læst generalkrigskommissær von Hjelmcrones fæstebrev på Egtved sogns kirketiende til sognemændene for årlig afgift 256 rdl. 60 sk.

 


503b, AO 479:

 

I tingsvidnesagen anlagt af sognefoged Hans Buch i Rugsted med flere contra Amnitsbøl bys beboere skolens græsning angående var mådt på de førstes vegne Arndt Steenstru af Gødding mølle. Rådmand Bahnsen på vegne af Amnitsbøl bys beboere forestillede dommeren, at da et syn forhen er passeret ved 2 mænd ... ... ikke, at et syn med 3 mænd kan eller bør afhjemles. Steenstrup måtte kortelig svare, at den 4. synsmand, navnlig Anders Riis af Vork var den dag, synet skete, fori´hindrfet fra at møde formedelst sygdom, og da han endnu skal være så svag, at han ikke kan komme af sit hus, hvilket de tilstedeværende grtanskningsmænd endog har bevidnet og derom kan give retten tilforladelig oplysning, så formente Steenstrup, at hr. rådmandens fremsatte protest ikke kan være af nogen gælde. - For retten fremstod sognefoged Poul Pedersen af Bølling, som på egne og de øvrige udmeldte synsmænds vegne, Anders Riis i Vork undtagen, som formredelst sygdom og sengeliggende ikke kunne bivåne synet, fremlagde synsforretningen efter deres bedste skønsomhed og indsigt. Bahnsen begærede, at de under deres aflagte ed måtte forklare, om det synede jord er beliggende på et sted, om de har taxeret samme til tønder land ... ... Synsmændene svarede, det havde de ikke, såsom sådant var uden for udmeldelsen. Steenstrup begæred tingsvidne beskrevet. Bahnsen deklarerede på Amnitsbøl bys gårdbeboeres vegne, at deres forsæt er efter foregående stævnemål at søge otte uvildige mænd af retten udmeldt til en nyt syn. Sagen udsat i 5 uger. Det af Steenstrup sluttede tignsvidne blev bevilget udstedt.


 

Egtved sogns tiendetagere ctr. Peder Jensen i Nygårr Brakker vedkommende tiende af det hartkorn, Peder Jensen har tilkøbt sig fra Venborghus. Peder Jensen mødte personligt og tilkendegav, at hans prokurator og forsvar er blevet så syg, at han ikke kunne møde idag, og dertil for... han sig ikke til som en enfoldig bonde at fremlægge den udtagne kontrastævning, men derimod erklærede han, i al den tid han har ejet forstævnte jord, har ingen af tiendetagerne i Egtved sogn, hverken præst, kirkeejer eller for kongetiende på sådan måde som mu lovligt søgt ham derfor, og altså  kunne han ikke vide, hvem der skulle have tienden af denne jord, allerhelst ,sognepræsten for Starup sogn har og villet [=> fol. 504] tiende af fornævnte jord og hartjorn; men for at undgå vidtløftig og bekostelig proces tilbød Peder Jensen for indeværende år og efterfølgende åringer at svare årlig tiende til Egtved sogns tiendeberettiede(?), nemlig for konge og kirke samt præsten, imod at den forbigangne tid ikke kommer ham til nogen bekostning, ikke heller at sognepræsten i Starup skal kunne affordre ham nogen tiende, ligesom han og ville betale de ud... omkostninger. 18/5.


 

504:

1784 - 4. maj:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Oksviggård hos sr. Damgaard over en del hans ind- og udbo samt vogne, plov, harve og avlsredskaber, så og besætning af heste, kvæg og får og svin.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Någård hos Zonnilchde Møller over en del hans ind- og udbo samt vogn, plov, harve og avlsredskaber samt besætning af heste, kør, før og svin.
  3. Læst Jens Jørgensens af Østervig i Vorbasse sogn dat. 3. januar 1784 udgivne pantebrev for kapital 23. rdl. 19. sk. skyldig til Niels Laursen i Store Lihme.
  4. Læst Jens Lassens i Højen skøde på den ham sammesteds tilhørte gård nr. 15 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 3 fjd. ½ alb. og skov 2½ alb. solgt til Christen Christensen af Mellem Snabberup for 666 rdl. 4 mk.
  5. Læst Poul Knudsens i Seest skøde på hans gård nr. 15 tilhørt Tantholt skovskifte med tilhørende grund solgt til Anders Enevoldsen i Seest for 138 rdl.

 


 

I sagen for Jens Andersen Smed i Husene i Hejnsvig sogn for sin datter Kirsten Jensdatter mod ungkarl Hans Sørensen i Fitting og kautionist Ole Pedersen i Vorbasse blev ved Lorentz Paabye af Kolding for citanten Jens Andersen produceret rettens lovdagelse til den saggivne og kautionisten, hvorefter Paabye tilkendegav, at sagen stod under mindelig afgørelse. 25/5.


 

Sagen for grænsekontrollør Hvid i Foldingbro imod ungkarl Jens Nielsen i Gamst. Citantens beskikkee forsvar er rådmand Baggesen. Jens Nielsen ønsker udtaget kontrastævning for at søge bevist, at hans for... imod grænsekontrollør Hvid ikke i alt er således, som det formenes, men da han dog ikke kan undskylde eller nægte at have prostitueret og med sin opførsel fornærmet bemeldte grænsekontrollør, hvilket dog skete af ham i overilelse, og at han ikke var ædru, så fortryder det ham nu meget, og derfor som en fattig karl, der ikke kan udføre processens bekostning, bad grænsekontrollør Hvid ville tilgive og forlade ham hans begangne fejl imod ham, da han i håb herom ikke aleneste lovede, såfremt [=> fol. 509b, AO 481] denne sag ikke skal stå ham åben for, at forholde sig skikkelig og anstændig imod grænsekontrolløren så vel som andre, men endog erstatte og betale ham de hiden til (hidindtil) forårsagede omkostninger så vel som for hans forseelse at bøde og svare til sognets fattige i Store Anst 1 rdl., således forhåbede han, at hans tilbudne forlig af hr. grænsekontrollør Hvid som til stede for retten blev antaget, på det han som en fattig tjenestekarl kunne befries for videre søgsmål, straf og bekostning. Grænsekontrollør Hvid, der som meldt for retten var til stede, ville i betragtning af denne Jens Nielsens her for retten tilkendegivende fortrydelse så vel som at han er et ungt menneske, der efter den yderste strenghed kunne udsættes for ubehagelighed, ville på de af denne Jens Nielsen gjorte tilbud tilgive ham sin forseelse og opførsel imod at han holder sit løfte at betale til sognets fattige i mulkt en rigsdaler og i de forårsagede omkostninger tyve rigsdaler, hvilke mulkt og penge bliver betalt inden idag 8 dage, og således forbeholder Hvid sig alt lovligt, om dette ikke skulle blive opfyldt. Jens Nielsen betalte straks i retten til Anst sogns fattige en rdl., som skal blive tilstillet sognepræsten for ved ham at vorde uddelt til de fattige, ligesom han og med for... de tillige med hans svoger Hans Sørensen af Gamst at omkostningens sum tyve rigsdaler skal rigtig blive betalt til hr. grænsekontrollør Hvid mandagen den 10. maj. Og således erklærede begge parter at være forligt. I så måde fratrædede grænsekontrollør Hvids beskikkede forsvar hr. rådmand Baggesen sagen og retten, og således ophæves sagen her ved rette.


 

504b, AO 481:

1784 - 11. maj:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Vranderup hos Christen Andersen Møller, over en del hans bohave og besætning.

 


 

For retten mødte Christian Fugl af Vejle i saen ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Baggesen producerede et exceptionsindlæg imod citantens stævning. Fugl producerede et p.m. fra den ene synsmand Erik Nielsen i Hesselballe log begærede at udmelde en anden synsmand i Peder Buhls sted eller og at de andre 3 synsmænd måtte tiltage en mand i den andens sted, og begærede udsættelse. (Peder Buhl andrages at være syg). [=> fol. 505] Efter den erindring, som er givet mod stævnemålet om sammes urigtige forkyndelse og at retten ikke kender varselsmændene Ole Jensen og Iver Jørgensen af Horsted hverken af person eller deres underskrift, blev sr. Fugl pålagt at fremstille disse 2 varselsmænd, og skal der derefter blive agtet, om samme stævning kan antages, til hvilken tid synet efter udmeldelsens forskrift ufejlbar må afhjemles, og på det ingen udflugter længere skal finde sted til sagens lovstridige forhaling, bemyndiges synsmanden sognefoged Erik Nielsen, ifald Peder Buhl ikke skulle blive frisk eller om en anden af de udmeldte mskulle blive syg, at antage i deres sted bosate mænd af herredet, som derudi skal være lydagtig, til hvilken ende sr. Fugl tager dette idag passerede beskreven og straks vidnefast gør alle synsmændene bekendt. 25/5.


 

For retten mødte Knud Bruun af Kolding med stævning ctr. Christian Mathisen Paulin i Verst. Bruun producerede de af de indstævnte vidner (undtagen Morten Hansen af Torsted) ... attester. For de indstævnte vidner Christen Christensen af Egtved, Mads Nissen af Verst, Hans Buhl Bønnelykke af Kolding blev forelæst eden. Den indleverede og af Christen Chrisensen og Mads Nissen underskrevne attest blev af retten modtaget og påskrevet. De bekræftede attestens indhold. - Christen Mathisen Paulin er ikke mødt. Mads Nissen blev demitteret fra retten, men Christen Christensen blev pålagt at blive til stede for under den aflagte ed at tilsvare en attest, som han havde underskrevet med det stævnte vidne Hans Buhl Bønnelykke. Denne tilstod attestens indhold; men Christen Christensen svarede under den af ham allerede aflagte ed, at han havde hørt af Christen Mathisen selv at have lånt penge af købmand Bruun, men hvor stor summen var, kunne dette vidne sig nu ikke erindre, men dette vidste han, at bemeldte Paulin havde fået betalt det rug, som attesen [=> fol. 505b, AO 483] indeholder, og af ham den dag leveret til købmand Bruun. - Vidnet Morten Hansen af Torsted havde tilkendegivet sit lovlige forfald formedelst sygdom, og Bruun formente lovtilstrækkelig at have bevist søgsmålet og frafaldt dette vidnes føring. Begærede dom. 25/5.


 

505b, AO 483:

Protokollen blev overdraget til konstitueret skriver Lorentz Paabye. - I kommission af Terkel Hansen, gårdbeboer i Vrå by, mødte rådmand Baggesen pg producerede stævning til tingsvidnes føring imod gårdbeboer Ole Jensen i Vrå; producerede skriftlige spørgsmål (fol. 506). - Tilstedeværende vidner: Hans Pedersen, husmand, og Christen Christensen, begge af Vrå.

Hans Pedersen:

  1. ja.
  2. ja.
  3. skovskiftet Honning kaldet er bleven ham forundt af bymændene til gærdselhugst i den tid, han ejede den gård, som nu Terkel Hansen bebor, men ikke til arv eller ejendom, men til en slags vederlag for nogle agerender, .. ... og ruder(?) som lå uden for skoven og gik ind i jorddelingen.
  4. nej, men fra den tid, som omvunden er, at vidnet fik det og havde det i brug 3 til 4 år før end han solgte gården, det fulgte og med gården, dog ikke ... visse af vidnet til køberen som en ren(?) eje  ... ... til gærdselhsugst, således osm vidnet det selv havde i brug.
  5. det vidste han ikke.
  6. han erindrer sig det ikke.
  7. vidste det ikke, siden han på den tid boede i en anden by.
  8. på hvad måde de havde tilegnet sig og haft det, kunne vidnet ikke gøre rede for, men til gærdselhugst har de brugt det, siden vidnet solgte gården til Christen Christensen.
  9. Det vidste han ikke, men Ole Jensen har eng ved skiden af skovskiftet.

Den saggivne Ole Jensen var til stede for retten og beklagede, at han ikke havde kunnet få nogen til at observere hans ret i denne sag, hvorfor han forbeholdt sig sin lovlige ret til omrørte skovskifte [=> fol. 506] og til sin tid agtede at føre kontratingsvidne.

Christen Christensen fra Vrå:

  1. ja.
  2. ja.
  3. svarede lige som forrige vidne.
  4. det vidste vidnet ikke anderledes end at samme har lagt dertil i gærdselhugst, endog før Vrå bys jorder blev udskiftet.
  5. nej.
  6. så vidt vidnet kan befinde og erindre sig, er det nok 10 á 12 år siden.
  7. nej.
  8. som den, der købte af Hans Pedersen gården, der nu bebos af Terkel Hansen, tilegnede han sig skovskiftet Honning kaldet til gærdselhugst, således som det af Hans Pedersen ham var bleven udvist; og beboede vidnet gården 7 á 8 år.
  9. ligger som forrige vunden.

Selvejerbonde Jens Pedersen af Seest:

  1. ja.
  2. ja.
  3. det vidste han ikke.
  4. vidste det ikke, såsom vidnet på den tid ikke var i byen.
  5. af samme årsag vidste vidnet det ikke.
  6. vidste det ikke.
  7. ligeså.
  8. vidnet har ejet og beboet den gård, Terkel Hansen nu bebor, ungefær en 3 års tid og da tilegnede sig det omspurgte skovskifte, hvorpå han både har hugget og ryddet uden nogens tiltale.
  9. han vidste ikke, hvad ret Ole Jensen havde dertil, men ... ... eng har ved siden hos og påstod ret til skovskiftet.

Det udeblevne vidne Bertrum Jakobsen i Vrå blev forelagt til 25/5.


 

De til næststående tingsvidnesag henhørende og på folio 505 producerede skriftlige spørgsmål lyder således:

Spørgsmåle til de indstævnte vidner Betram Jakobsen, Hans Pedersen og Christen Christensen af Vrå og Hans Pedersen af Seest:

  1. Om vidnet kender og ved, at der er et stykke skovskifte i Vrå skov eller mark Honning skovskifte kaldet, hvorom der er tvist mellem gårdbeboerne Terkel Hansen og Ole Jensen i Vrå.
  2. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte ligger mellem Follerup markskel og gårdbeboer Jens Andersens skovskifte og marklod samt i øvrigt går lige ud fra Terkel Hansens skovskifte kaldet Honning skovskifte.
  3. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte er tillagt Terkel Hansen gård i den tid, vidnet Hans Pedersen beboede og ejede den ved den tid foregået deling i Vrå bys skov og hvor mange år, det er siden.
  4. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte har tillagt og tilhørt Terkel Hansens gård, før Vrå bys jorder blev udskiftet fra fællesskab.
  5. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte blev ved Vrå bys jorders udskiftning fra fællesskab fra Terkel Hansens gård opmålt og boniteret til uddeling iblandt og tilligemed øvrige byens jorder fra fællesskab.
  6. Hvor mange år det er siden, omspurgte udskiftning fra fællesskab af Vrå bys jorder foregik.
  7. Om vidnet ved, at da Vrå bys jorder blev uddelt fra fællesskab, at ingen af de andre byens lodsejeres skovskifter blev under sådan udskiftning opmålt og boniteret.
  8. Om vidnet ved, at da indstævnte vidner Christian Christensen og Jens Pedersen ejede, tilhørte og påboede Terkel Hansens forstævnte gård i Vrå, tilegnede de sig som gården tilhørende ... og omspurgte stykke skovskifte Honning skifte kaldet, og i hvor lang tid de har ejet bemeldte gård.
  9. Om vidnet ved, at indstævnte Ole Jensen har nogen ret til omtvistede Honning skovskifte.
    Kolding, den 11. maj 1784.

506b, AO 485:

1784 - fredagen den 14. maj:

Gæsteret. Den grindsteddalske sag. Rådmand Baggesen producerede lovdagelsen til den udeblevne som skyldig graverede Jens Alexandersen fra Årø; tilkendegav, at Jens Alexandersen er blevet eftersøgt på hans forrige opholdssted i Koldinghus amt ved amtmand de Hoffmanns efterlysning, hvoraf actor 2 fra vedkommende sognefoder ham indhændigede og ved dem forkyndte efterlysning. Producerede en forholdsordre fra stiftbefalingsmanden. Actor tilkendegav at have bekendtgjort vidnerne at udeblive for at bespare dem en forgæves bekostelig rejse og møde, da det ikke var at formode, at benævnteJens Alexandersen kom til stede enten godvillig eller efter beflet anholdelse at blive brtagt hertil. Men da actor uformodentlig erfarer, at den som skyldig graverede Jens Alexandersen fra Årø skal være kommen idag molrges her til byen og meldt sig ved herredsfogeden hr. justitsråd Junghans, som ikke alene sådant berettede actor, men endnog straks ladet ham henbringe i civil arrest hos de andre 3 medskyldige, så måtte actor på grund heraf begære forstævnte Jens Alexandersen ifølge den forhen i retten producerede høje ordre fremdeles anholdt i civil arrest hos de andre grverede samt sagen udsat i 14 dage for at kunne indberette vidnerne Jens Alexandersens ankomst og anholdelse, på det de til den tid personlig kunne møde, .. .. alt for at fuldende deres vidnesbyrd, hvilken tid vil være fornøden især for hr. kammerråd og toldinspektør Oschatz i Flensborg for efter indberetning derom at kunne regulere sine andre embedsforretninger til rejsen og møden. - De udi civil arrest [=> fol. 507] anholdte personer, Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Christensen, var alle bragt derfra her for retten, hvortil idag er kommen fornævnte Jens Alexandersen fra Årø, hvilke 4 personer har anhørt oplæse, hvad som i dag er produceret og protokolleret; og gav Jens Alexandersen til kende, at sygdom har været årsagen til has udeblivelse, da han efter at være rejst fra Årø for at møde her den 16. april sidstleden faldt i koldesyge, som endnu ikke har forladt ham; men for øvrigt var lydig og villig at underkaste sig den højbefalede sag. 28/5.


 

507:

1784 - 18. maj:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Matthias Jensen af Fitting for 220 rdl. til Peder Nielsen i Sønder Hosted mølle.
  2. Forevist til udsletning købekontakt mellem Hans Nissen Krog i Foldingbro som sælger og Søren Nissen af Øster Gesten som køber - med deres tilståelse af købets ophævelse.
  3. Læst Niels Madsens i Roved udgivne skøde på 8 fag hus i Lille Anst by med tillagte toft 2 skp hartkorn ager og eng, tørvegrøft og 4 fårs græsning solgt til Niels Frandsen i Lille Anst for 250 rdl.
  4. Læst Mathias Jensen af Fitting pantebrev for 305 rdl. til Peder Jensen i Skødegård.
  5. Læst den yngre Christen Christensens, dateret i Vranderup, kontrakt mde den af ham ... ... aftægt til den ældre Christen Christensen.

 


 

Sagen ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker. På tiendeejernes vegne for Egtved sogn generalkrigskommissær von Hjelmcrone og sognepræst hr. Storm af Egtved deres vegne mødte rådmand Bahnsen og tilstod på den førstes vegne, at man med ombudne forlig var fornøjet, men enten han med det budne forlig er fornøjet eller ikke, så måtte Bahnsen begære sagens anstand. 1/6.


 

1784 - 25. maj:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Andreas Pedersen på Riis for 64 rd. 3 mk. 3 sk. til oberauditør Seidelin.
  2. Læst Christen Pedersens i Asbo skøde til [=> fol. 507b, AO 487] Hans Lauritzen i Uhre på 1 td. hartkorn ager og eng med grund og bygning fra sælgerens gård 3 tdr. ... for købesum 195 rdl.
    Produceret og læst efterskrevne pantebreve:
  3. Peder Hansen i Store Anst for 140 rdl. til Hans Lauridsen Uhre i Vester Vamdrup.
  4. dito for 160 rdl. til dito.

 


 

507b, AO 487:

Sagen købmand ... Bruun i Kolding ctr. sr. Christian Mathisen Paulin i Verst. Paulin irettelagde sit indlæg. Citanten protesterede mod den lange anstand. 15/6.


 

Sagen Jens Andersen Smed af Husene i Hejnsvig sogn for sin datter Kirstine Jensdatter imod ungkarl Hans Sørensen af Fitting og kautionist Ole Pedersen af Vorbasse blev erklæret mindelig afgjort og således bortfaldet fra retten.


 

Tingsvidnesagen for gårdbeboeren Terkel Hansen i Vrå mod gårdbeboer Ole Jensen sammesteds. - Bertram Jakobsen af Vrå afhøres af rådmand Baggesen:

  1. ja.
  2. vidste, at omspurgte stykke Honning skovskifte ligger imellem Ferup markskel og gårdbeboer Jens Andersens skovskifte og marklod, men det øvrige af spørgsmålet var vidnet ej bekendt.
  3. omspurgte Honning skovskifte blev Hans Pedersen tillagt ved omdeling for nogle år siden til rishug, efter at vidnet for nogle år tilforn har haft samme skifte i lige brug; men hvor mange år det er siden, vidste vidnet ikke.
  4. ja, således som han har svaret på 3. spørgsmål.
  5. nej, det blev ikke opmålt og boniteret til uddeling iblandt de øvrige byens jorder.
  6. det kunne han sig ikke erindre.
  7. nej, det omspurgte skete ikke.
  8. Christen Christensen og Jens Pedersen i Vrå har i den tid, de beboede Terkel Hansens gård, benyttet dem af omspurgte stykke Honning skifte i henseende til gærdsel og rishug, men hvor lange de har ... denne gård, kunne vidnet ikke erindre.
  9. det vidste han ikke.
    I anledning af vidnets svaqr på 3. spørgsmål tilspurgte Baggesen vidnet for det
  10. om der ved den omvundne deling, da Hans Pedersens gård blev til rishug tillagt det omstævnte Honning skovskifte, blev fra samme gård givet nogen vederlagt af dens tilhørende grund eller rishug til andre lods- eller jordejere i Vrå by. - Vidnet svarede, ja, der blev givet vederlag, men til hvem vidste han ikke.

Rådmand Bahnsen på vegne af Ole Jensen forbeholdt ham alt lovligt og ville ikke tilspørge det idag førte vidne noget, som han i hans udsigende har været ustadig og forandrende fra først til sidst. - Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.


 

For sr. Chr. Fugl nu opholdende sig på Ballesgård mødte prokurator Anders Bagger, boende i Vejle, i sagen ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund, som fremstillede stævningsmændene, som har forkyndt stævningen af 20/4, forkyndet [=> fol. 508] den 4. maj næstefter, som Bagger begærede, retten behagelig ville tager under edelig forhør angående, hvorledes de samme stævning har forkyndt. Stævningsmændene Ole Jensen og Iver Jørgensen, begge af Horsted by, afgav beediget forklaring. Rådmand Baggesen producerede sit indlæg mod bemeldte stævnings ulovlige indretning. - Prokurator Bagger ville ikke indlade sig i nogen vidtløftig besvring på Baggesens promemoria, siden her under denne sag ikke er nogen quæstion om ejendomsrettigheder, men alene om, hvad forpagter Kaalund er pligtig at betale og efterkomme for og ved forpagtningen af Magrethelund; men da det nu ved stævningsmændenes edelige afhjemling så yderlig, som ske kan, er bevist, at forpagter Kaalund er lovlig stævnet, og at ham derefter er kopi leveret af samme stævning samt selv tilligemed hans prokurator hr. rådmand Baggesen overværet synet sidstleden lørdag d. 22/5, så ventede Bagger, at sagen uden videre vidtløftighed blev fremmet, og at synsmændene, som var her ved retten til stede, måtte fremkaldes for at gøre rede for den dem pålagte forretning og samme lovformelig at afhjemle. - Baggesen modsagde Baggers tilførte og henholdt sig til sin nedlagte exception. - Retten gav følgende eragtning: 1) Hvad angår den af hr. rådman Baggesen nedlgte exception imod den af sr. Fugl i saen den 11. maj sidst producerede stævnings indhold, da ville retten idag 14 dage give sin kendelse, om den allerede proeucerede stævning kan beholde sin kraft, eller anden omstævning bør ske. 2) Hvad angår den idag bestemte synsforretnings afhjemling, da ville retten ved dom i hovedsagen observere, hvorvidt denne synsforretning kan komme i betragtning. - De 3 synsmænd Erik Nielsen af Hesselballe, Ude Pedersen og Christen Nielsen af Fredsted samt i steden for den 4., sognefogeden Peder Buhl, selvejerbonden Jakob Iversen af Starup, som fremlagde deres synsforretning og stadfæstede den med ed. - Prokurator Bagger på Chr. Fugls vegne måtte bede, at synsmændene under den aflagte ed måtte tilholdes at besvare følgende quæstion: Om hovedcitanten lFugl [=> fol. 508b, AO 489] gjorde anvisning på det, de skulle syne og give deres eragtning om, eller om de forrettede sådant, uden at han derom fik nogen kundskab på åstedet. Hvortil de alle 4 svarede, at uagtet sr. Fugl var til stede ved forretningen fra først til sidst, så havde de ikke tilkendegivet ham deres beslutning, som de heller ikke troede dem pligtig før end idag her inden retten. - Derefter Bagger forbeholdt sin principals ret i alle dele. - Baggesen forbeholdt kontracitanten Kaalund til sin tid at demonstrere hans formentlige lovlige indsigelser imod det afhjemlede syn og producerede nogle skriftlige spørgsmål (fol. 509). Og svarede de 4 synsmænd:

  1. nej.
  2. de henholdt dem til deres afhjemlede sunsforretning dette spørgsmål angående.
  3. ja, henholdt dem til deres forretning.
  4. efter grundens størrelse syntes ikke de 4 synsmænd, at omspurgte hus kunne rumme gårdens avl og tillige være tilstrækkelig til kvægstald og vognremise.
  5. at den grund, som omspurgt der skal anlægges til en have ved Magrethelund, ser ikke godt ud, og ville koste noget, som de ikke kunne bestemme, forinden jorden ville blive bekvem til have. Hegningen om haven: da henholdt synsmændene sig til deres forretning.
    Baggesen tilspurgte synsmændene for det
  6. at da de udi deres synsforretnings 6. post har ommeldt at have set to små ege at være afhugget som i år, om de da ved, hvem der har hugget dem. - Svarede nej, de vidste det ikke.
  7. Om synsmændene, da de overså Magrethelunds søndre og nordre koblers grund, forefandt udi samme så mevgen grønland udi sin egentlige forstand, at forpagteren deraf årlig fra 1. maj 1782 kunne opbryde 3 tønder land i ethvert kobbel efter forpagtningskontraktens forskrift? - Svarede, at i den nordre kobbel kunne vel det omspurgte ske, uagtet det er begroet og blandet med lyng; men i det søndre kobbel er ikke andet som hedeland og buske, hvor der næppe kunne ske det omspurgte.

8/6.

 


 

508b, AO 489:

Til retten er indkommet fra konsumtionsinspektør Tonboe i Fredericia en skrivelse fra det højlovlige Vestindisk Guineiske toldkammer, som med mtmandens påskrift blev produceret, oplæst og påskrevet. Selvejergårdbeboer Palle Jensen er indkaldt. For ham blev oplæst det producerede, og han blev tilspurgt, om han derefter turde aflægge den tilladte ed på de vilkår, samme indeholder, hvortil han svarede ja. Han aflagde ed på, at de fundne brændevinsredskaber ikke er ham tilhørende, og af de hverken af ham eller med hans vilje og vidende af andre i hans hus er brug, samt at han ikke har haft nogen kundskab om, at redskaberne lå på det ommeldte sted, da anholdelsen skete, ligesom og Palle Jensen erklærede ikke at ... ... for nogen anden ... i så måde. - I øvrigt reserverede retten sig al lovlig tiltale til Palle Jensen, fordi han har svaret kaldesmændene utilbørligt. Tingsvidnet sluttet.


 

509:

De fol. 508 i sagen af sr. Fugl imod forpagter Kaalund producerede skriftlige spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de 4 synsmænd:

  1. Om de har kendt, i hvad tilstand det af dem synede var, da forpagter Kaalund tiltrådte Magrethelunds forpagtning.
  2. Om  den forandring og indretning, forpagteren har foretaget sig ved våningshuset på Magrethelund, er til dets forbedring og ikke forringelse som højnødvendig for ham til fornøden beboelse.
  3. Om det til brygge- og bagehus opførte hus er højst fornøden for ham til afbetjening og mindre farlig for gården i fald af ulykkelig ildsvåde, end da bagerstuen(?) var i våningshuset.
  4. Om det i gården stående ladehus kan rumme gårdens korn og høavl og tillige tilstrækkelig til kvægstald otg vognremise.
  5. Om grunden i den efter kontraktens 12. post ved gården anlæggende have er skikket til en have deraf at anlægge uden med bekostning arf 100 rdl ... ... og hvorledes hegnet om samme befandtes.

 


 

1784 - fredagen den 28. maj:

Gæsteret. Den Grindsteddalske sag. - Den til civil arrest anholdte Jens Alexandersen, der ved førte vidnere er graveret som skyldig, fremstilles for retten for ifølge det kgl. kancellis resolution af 14. febr. d.a. at erkende for retten som skyldig eller frikendes, at han ej er den, som har overfaldet betjentene. Vidner skal besvare de spørgsmål, der blev nedlagt i retten 16/4. Af vidnerne var borger Christian Rode og rytter Jens Jensen Elbeck endnu ikke kommen for retten, hvorom dog blev given håb, at de kunne ventes. Jens Alexandersen og de andre graverede er personligt til stede for retten. [=> fol. 509b, AO 491] - Spørgsmålene af 16/4 blev gentaget for kammerrå+d Oschatz. Hans svar blev givet således.

Den for retten nærværende Jens Alexandersen var ikke med ved inkvisitionen i sognefoged Poul Hansen Dahls våningshus og vognhus. Thi de var de sammenløbne folk ikke kommen fra kirken, hvilket er svar på 1. quæstion.
2-8: Jens Alexandersen var iblandt de ved Niels Hansen Dahls hus sammenløbne folk og en af de arrigste tumultuanter, som ofte lukkede vinduet op og udråbte de ord, som i 6. spørgsmål er omspurgt, ligesom han og er en af dem, der udsagde de ord, som i 7. spørgsmål ommeldes. Og var han tilligemed forhen omvundne Hans Lausen formand for dem, som med magt trængte sig ind i Niels Hansen Dahls hus og stue til inkvirenterne.
9: det ved deponenten ikke.
10: deriblandt var Jens Alexandersen, som således attaquerede deponeneten, som omspurgt er, uagtet han nok formanede og advarede ham at lade sit forsæt fare, og erbød sig frivillig at ville gå ud af huset, uden at den eller nogen anden skulle have nødig at lægge hånd på ham.
13-14: det kan deponenten lige så lidet forklare om denne som tilforn om de andre, men reserverer sig til sit afgivne svar under 17/4.
15: derom var deponenten aleneste efter udsigende af de ved inkvisitionen medhavende, som straksen efter det var passeret, fortalte ham, at den samme, som med magt slæbte ham ud af Niels Hansen Dahls hus, havde også slaget efter ham med en prygel, da han retirerede ind ad døren i Poul Dahls hus, men at dørstoplen havde taget slaget af, hvorved forfølgeren styrtede over dørtræet ind i forstuen og 2 andre medfølgere oven på ham; følgelig skulle det være den nærværende Jens Alexandersen.
16: det er denne Jens Alexandersen og Bertel Christensen, således som forhen omvundet er.
17-20: derom ved vidnet intet.
21: det er Jens Alexandersen og Hans Lausen, således som forhen omvundet er.
22-23: er forhen besvaret.
24: det var denne Jens Alexandersen tillige med Hans Lausen, således som forhen omvundet er.
25-26: ved deponenten ikke.
27-29: denne Jens Alexandersen var just deriblandt.
30-31: derom ved deponenten intet.
32: til 32. spørgsmål, som blev oplæst af protokollen, svarede kammerråden i henseende til denne Jens Alexandersen, ligesom forhen er svaret på dette spørgsmål.

Jens Alexandersen svarede på rettens tilspørgen, at han var nærværende på den dag, da der blev foretaget inkvisition i Grindsted Dal, og var iblandt sammenløbet, men ville ikke tilstå at have begået nogen forseelse, og ellers erklærede, at han ikke havde noget at tilspørge vidnet.

Kaptajn og konsumtioninspektør von Michaelsen fra Vejle:

  1. der sås vidnet ikke Jens Alexandersen.
  2. vidnet så ham ikke der.
  3. der så vidnet ham.
  4. kunne sig det ikke erindre.
  5. ja, var deriblandt.
  6. han var den, som lukkede vinduet op og råbte ind skældsord og andre utilbørlige ord. [=> fol. 510]
  7. der var mange, som råbte sådant, og denne var deriblandt.
  8. ja.
  9. det kunne vidnet sig ikke erindre.
  10. der var adskillige, som sådant sagde, og denne var deriblandt.
  11. og
  12. denne Jens Alexandersen var den, som tog kammerråd Oschatz i brystet og klæder således, at manchetskjorten kom itu, og trykkede kammerråden igennem 2 døre, og andre trykkede efter, hvorved kaptajnen af Hans Lausen blev forhindret at komme ud, således som forhen er omvundet og forklaret og af sådan årsag ikke vidste at besvare 13.-16. spørgsmål.
  13. -
  14. -
  15. -
  16. -
  17. det vidste vidnet ikke.
  18. er af vidnet besvaret under 12. spørgsmål.
  19. det skete; men vidnet kunne ikke bestemme, at det var denne Jens Alexandersen, som sådant øvede.
  20. det så han ikke.
  21. ja, han var deriblandt.
  22. da var vidnet ikke der til stede.
  23. er forhen af vidnet besvaret.
  24. ja, han er den Jens Alexandersen.
  25. ligeledes den, som efter dette spørgsmål gik ud og ind med videre.
  26. det blev sagt; men vidnet kunne ikke fastsætte, at det var denne, hvilket han dog troede.
  27. han var deriblandt.
  28. det kunne vidnet ikke bestemme, om han var iblandt.
  29. ikke heller.
  30. og
  31. vidste vidnet ikke.
  32. svarede, ligesom forhen under de andre afhør er svaret.

Actor begærede de 2 konsumtionsbetjente, Peder Nissenborg og Christian  Glashow samlet afhørt, da det var at formode, siden de har været i en forretning, de da og var det samme vidende og bekendt.

  1. svarede enstemmig nej, de så ham ikke.
  2. erindrer dem ikke, de så ham der.
  3. der så vidnerne ham iblandt.
  4. det havde de ikke observeret og hørt.
  5. ordene blev talt af det sammenløbne folk, men om det skete af denne, som var deriblandt, kunne de ikke sige.
  6. svarede ligesom til 5. spm.
  7. de synes, han var deriblandt, da ordene blev udtalt.
  8. vidnet Glashou erindrer sig det omspurgte, men Nissenborg gik ud i det samme.
  9. omspurgte skete, men om sådant blev forøvet af Jens Alexandersen eller andre i flokken, kunne de ikke bestemme.
  10. derom vidste de intet.
  11. vidnet Glashou erindrer sig nu ikke de faldende ord, men vel, at han truede kammerråden med næven. Det andet vidne var der den tid ikke nærværende.
  12. det ene vidne Nissenborg ved herom intet, men det andet vidne Glashou er bekendt, at sådant skete, undtagen at han ikke ikke så iblandt flokken, at Jens Alexandersen tog kammerråden i brystet.
  13. kan sig det nu ikke erindre, ellers refererer til forhen givne vidnesbyrd.
  14. [=> fol. 510b, AO 493] det erindrer de sig ikke.
  15. de så sådant at ske, men om det var af denne, vidste de ikke.
  16. vidnet Nissenborg så, at han var i stuen, hvor kammerråden var.
  17. ingen af vidnerne så, at han gjorde sådant, men vidnet Nissenborg ved dog, at det skete iblandt sammenløbet.
  18. det så de ikke.
  19. vidste det ikke.
  20. det så de ikke og ej heller vidste sådant imod denne.
  21. vidnet Glashou synes, han var deriblandt, men tør ikke binde sig dertil; men vidnet Nissenborg vidste derom intet.
  22. vidste det ikke, men refererede sig til det, de forhen har afvundet.
  23. nej, og derom har de forhen omvundet.
  24. han var iblandt dem, som gjorde sådan forlangende, men nu kan de ikke erindre sig, om han var personen, eller det var en anden.
  25. det kunne vidnerne erindre sig.
  26. om han var iblandt flokken på dette sted, det kunne de ikke bestemme.
  27. har været deriblandt og med de andre blev udvist.
  28. vidste det ikke anderledes end, hvad forhen er afvundet.
  29. do.
  30. do.
  31. do.
  32. Glashou svarede, at han endnu erindrer sig, at denne Jens Alexandersen er den person, som truede kammerråden, at når han ville rejse, skulle han passe ham op, som vidnet forstod i det onde af hans forrige forhold og opførsel.

Både Christian Rode og rytter Jens Jensen Elbeck var nu kommet.

Christian Rode:

  1. der så vidnet ham ikke.
  2. ja, der så vidnet ham.
  3. ja.
  4. hørte ordene falde, men ved ikke, om denne var deriblandt.
  5. det kunne vidnet ikke erindre sig.
  6. ordene blev sagt, og vinduet blev oplukt, men vidnet formedelst sammenløbet kan ikke erindre sig, om det var denne, som sådant talte eller gjorde.
  7. var iblandt flokken, men ved ikke, om han talte ordene.
  8. ja.
  9. det så og hørte vidnet ikke, da han gik ud af huset.
  10. det udi disse 3 spørgsmål (10, 11, 12) omspurgte vidste vidnet intet at forklare, da han var gået ud i Poul Dahls gård for besørge inkvirenternes vogn forspændt.
  11. -
  12. -
  13. nej, han var ikke den person.
  14. ja, det var den her ved retten tilstedeværende Jens Alexandersen.
  15. ja, det var ... Jens Alexandersen.
  16. ja, han var iblandt de omspurgte.
  17. det kan vidnet ikke.
  18. det så vidnet ikke.
  19. ja, da var Jens Alexandersen ... ... med.
  20. ja, var og iblandt dem som omspurgt.
  21. ja, han var deriblandt.
  22. han var den, som hentede det stemplede papir eller ... ... for at hente det, men ikke den, som slog kammerråden med spadeskaftet.
  23. nej.
  24. ja, det var Jens Alexandersen som til stede.
  25. ja, han var iblandt dem som omspurgt.
  26. ja, han var deriblandt.
  27. så vidt vidnet erindrer sig, stod Jens Alexandersen i forstuen den tid.
  28. det vidste vidnet intet om.
  29. ja, det kunne vidnet erindre sig.
  30. derom vidste vidnet intet.
  31. do.
  32. vidste intet videre end, hvad han alleerede har forklaret.

Rytter Jens Jensen Elbeck fra Vejle:

1-3: kunne ikke erindre sig at have set nærværende Jens Alexandersen derhen(?) iblandt de omspurgte.
4-31: svarede, at han aldeles ikke kunne kende den her tilstedeværende Jens Alexandersen eller erinder at have set ham til stede ved det omspurgte.
32: nej, vidste intet videre.

Da det var ud på aftenen, kunne idag ikke videre fremmes. [=> fol. 511] 1/6.


 

1784 - 1. juni:

Læst 2 kgl. skøder til Niels Lassen i Hjarup:

  1. under dato 18. nov. 1766 på det af ham i Hjarup under nr. 11 brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 2 alb. og skov 2½ alb, helt udbetalt med 217 rdl. 41 sk.
  2. under dato 13. oktober 1767 på hovedgårdstakst ager og eng 3 skp. 1 fjd. kaldet Hjarups Enemærke af Koldinghus hovedgårdstakts helt indbetalt med 432 rdl.
  3. Læst bemeldte Niels Lassen Vaabens i Hjarup dato 28. april 1784 udgivne skøde til hans søn Las Nielsen Vaaben på næstanførte gård nr. 11 og Hjarup Enemærke ham solgt for 1098 rdl.
  4. Læst Las Nielsen Vaabens udgivne kontrakt på aftægt til hans fader og moder Niels Lassen Vaaben og hustru at svare af næstmeldte ham skødede gård.
  5. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jens Pedersen i Vrå by for 399 rdl. til mad. Marie Sofie sal. Niels Bangs enke af Stovstrup.
  6. Læst Hans Hansens i Skanderup pantebrev for 50 rdl. til løjtnant Leverskhusen.

 


Tiendesagen ctr. Peder Jensen i Nygård Brakker. Rådmand Bahnsen frafaldt på vegne af velædle mad. Risom ... ... refererede sig til, hvad sidste tægtedaganførtes i henseende til nr. generalkrigskommissær Hjelmcrone ... ... hr. Storm har ved skrivelse til Bahnsen givet sin påstand til kende. 15/6.


 

Fra forstander Hadberg blev på vegne af Kolding hospital produceret en efterlysning om en bemeldte hospitals gods undvegen aftægtsmand navnlig Hans Abrahamsen af Almind.


 

Gæsteretten sat. Grindsteddalsagen. Actor, som har erfaret, at de i opløb og overfald som skyldig graverede 4 personer derom ved de allerhøjst beflede og nu førte vidner at være blevet overbevist, holdt fornøden at indhente deres egen tilståelse derom, og om de måtte kunne udlægge nogen i dette opløb og overfald med dem deltagende personer. Til den ende bad actor, at de 4 [=> fol. 511b, AO 495] graverede personer en efter anden måtte fremstilles for retten og enhvers svar på de af actor til dem som skyldige under dags dato forfattede skriflige quæstioner tages, hvilke quæstioner actor ærbødigst bad med rettens påtegning forsynet justitsprotokollen tilført fol. 512, som skete og lyder sål. - Af de 4 graverede personer, som ellers alle for retten er til stede, fremstod Hans Lausen fra Tistrup, for hvem retten oplæste de producerede spørgsmål og imodtog hans svar på ethvert spørgsmå således:

  1. det vidste han ikke, fordi han ikke hørte sognet til og kendte folket.
  2. kunne ikke sige, at nogen havde begæret sådant af ham.
  3. herom kunne han ikke navngive nogen.
  4. det vidste han ikke.
  5. vidste det ikke.
  6. do.
  7. det så og vidste han ikke, ligesom han benægtede, at han ej selv havde gjort det.
  8. nej.
  9. det vidste han ikke.
  10. ikke heller.
  11. hverken så ikke heller vidste han det.
  12. vidste det ike, bemægtede at have selv gjort det.
  13. vidste det ikke.
  14. ligeledes.
  15. ligeledes.
  16. hertil svarede nej.
  17. det vidste han ikke.
  18. det hørte og vidste han ikke.
  19. ikke heller.
  20. han var den gang ikke derved.
  21. han var der og flere, men kendte dem ikke ved navn.
  22. til 27. han vidste aldeles intet til oplysning.

Gårdbeboer Hans Poulsen af Jerrik:

  1. derfor kunne han ikke gøre rede, da det var vidtløftig formedelst de mange folk, som kom fra kirken, hvoraf var mange, som han ikke kendte eller ved navn på.
  2. nej.
  3. han hørte ikke, sådanne ord blev talt.
  4. det var ikke sket eller talt af deponenten, ikke heller vidste han nogen anden.
  5. vidste det ikke.
  6. ikke heller.
  7. det vidste og så han ikke.
  8. benægtede selv at have gjort det, ligesom ikke vidste nogen anden.
  9. så og vidste det ikke.
  10. vidste herom intet.
  11. do.
  12. do.
  13. hørte, herom blev talt, men af hvem ved han ikke.
  14. kunne ikke give nogen forkklaring.
  15. do.
  16. do.
  17. imidlertid han var i huset, skete sådant ikke.

18-25: herom kunne deponenten ikke give nogen oplysning, såsom han var gået derfra.
26: omspurgte Niels Dahl så deponenten i Grindsted kirke, og kunne bemeldte Dahl ikke være bekendt det passerede, da han gik i besøg fra kirken og på hjemvejen om aftenen mødte deponenten, som fortalte ham det.
27: nej.

Bertel Christensen fra Trøllund, Hejnsvig sogn:

  1. nej, der var vel flere nærværende; men han kendte dem ikke, hverken af navn eller opholdssted.
  2. der havde ingen begæret det af ham.
  3. det hørte han ikke nogen udråbe.
  4. hørte ingen udtale skældsord af det sammenløbne folk.
  5. det vidste han ikke.
  6. herom vidste deponenten intet.
  7. do.
  8. do.
  9. do.
  10. do.
  11. var derom intet bekendt.
  12. do.
  13. derom var deponenten intet bekendt.
  14. do.
  15. do.
  16. do.
  17. do.
  18. do.
  19. do.
  20. do.
  21. det erindrer deponenten ikke.
  22. vidste derom intet.
  23. do.
  24. do.
  25. do.
  26. så ikke Niels Hansen Dahl i kirken og hørte ikke heller noget af det omspurgte.
  27. nej.

Jens Alexandersen fra Årø:

  1. vidste det ikke.
  2. ingen havde begæret det.
  3. hørte og vidste det ikke.
  4. vidste [=> fol. 512] og hørte det ikke.
  5. derom vidste deponenten intet.
  6. do.
  7. do.
  8. do.
  9. do.
  10. do.
  11. do.
  12. do.
  13. do.
  14. vidste det ikke.
  15. do.
  16. vidste og havde intet derom hørt.
  17. do.
  18. do.
  19. do.
  20. do.
  21. do.
  22. vidste heller ikke derom.
  23. do.
  24. do.
  25. do.
  26. så Niels Hansen Dahl i kirken, men det øvrige af spørgsmålet var ham ubekendt.
  27. nej.

Actor til at legitimere, at den i Grindsted Dal den 11. maj. 1782 foretagne samt til denne resp. ret forstævnte inkvisition ved kammerråd og toldinspektør Oschatz som dertil berettiget er rekvireret, producerede actor den afg. kancelliråd Fleischer af kammerråden ved inkvisitionen overleverede genpart af det kgl. generaltoldkammers ordre under 30. april 1782 til hr. kammeråden, hvilken genpart actor ærbødigst begærede læst og den forventende vidneakt indlemmet, hvornæst actor begærede dette gøæsteretsvodme sæittet og sig beskreven meddelt tilligemed det, som i hovedsagen er ført og fremmet fra sidste ... fra denne resp. ret meddelte beskrivelse sluttet den 22. august 1783 og hovedsagen dels til sådan beskrivelse at erholde og dels for underdanigst fra høje øvrighed at indhente ordre om videre til denne sags oplysning skal foretages, forinden den indstævnes og deduceres til doms, udsat til den 25/6. De 4 graverede personer blev henbragt i deres sædvanlie arrest.

512:

De udi gæsteretssagen producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de personer, som ved vidner udi den Grindsteddalske sag mærkelig er graverede og i så måde er indstævnte efter indstævning mødte og her i retten tilstedeværende Hans Lausen af Tistrup, Hans Poulsen af Jerrik i Grindsted sogn, Bertel Christensen af Trøllund i Hejnsvig sogn og Jens Alexandersen af Årø.

  1. at deponent ved de forud såvelsom udi denne resp. ret den 16. og 17. april sidst og den 28. maj sidst førte vidner er overbevist at være delagtig og deltagende i folkets sammenløb og opkløb samt udøvede overfald i ord og gerning imod rettens middel samt toldbetjentene ved foretagen inkvisitionden 11. maj 1782 om kontrabande og toldforsvegne varer hos sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og i så måde er opmand for bemeldte opløb, hvem der da flere end han var deltager i opløbet og overfaldet, og hvad navn de eller den haver, samt hvem er og hvor opholder sig..
  2. Hvem der havde begæret af deponenten at foretage sig det ham overvundne opløb og overfald.
  3. Hvem der tilligemed deponenten råbte uden for Niels Hansen Dahls hus ved inkvisitionen udi samme, "Kommer de i hans pakhus, får de så meget, at de ej på deres vogne kan bortføre det".
  4. Hvem der tillige med deponent adskillige gange overfaldt og tiltalede rettens middel og inkvirenterne ved forstævnte inkvisition til største foragt med ærerørige skældsord og trusler.
  5. Hvem der tillige med deponent udi Niels Hansen Dahls hus trængede sig med magt ind til rettens middel og inkvirenterne ved inkvisitionen der.
  6. Hvem der tillige med deponent kastede konsumtionsbetjent Nissenborg ud af huset og ville tage søgeren fra ham, truede ham med en stok sigende til ham, "Hvad er I for en skælm". [=> fol. 512b, AO 497]
  7. Hvem der tillige med deponent overfaldt hr. kammerråd Oschatz i Niels Hansen Dahls hus, greb ham i klæderne, stødte og førte ham med magt ud af samme og forsøgte at kaste ham i jorden.
  8. Om deponent eller hvem andre der slog hr. kammerråd Oschatz over hovedskallen med et nyt spadeskaft og slog efter ham med en tornestok.
  9. Hvem der tillige med deponentforfulgte kammerråd Oschatz med stokke ind i sognefoged Poul Hansen Dahls hus og styrtede ind i forstuen over dørtræet.
  10. Hvem der tillige med deponent forfulgte hr. kammerråd Oschatz ind i Poul Hansen Dahls stue og der med ord og gebærder øjensynlig gav til kende at ville angribe ham påny.
  11. Hvem der tillige med deponent angreb den ene af rettens vidfner, Jens Dahl, og det 2 gange, en efter anden slog ham i jorden og gav ham stokkeprygl og ærerørige skældsord.
  12. Hvem der tillige med deponent udi Niels Hansen Dahls hus greb hr. kaptajn v. Michaelsen i brystet og holdt ham fast, at han ikke kunne komme ud.
  13. Hvem der tillige med deponent tvang sal. kancelliråd Fleischer at indsætte den udtagne vinduesrude af et vindue på Niels Hansen Dahls hus for at kunne der indkomme at inkvirere.
  14. Hvem der tillige med deponent i Poul Hansen Dahls stue fordrede erklæring af hr. kammerråd Oschatz på stemplet papir.
  15. Hvem anden end deponent, der gik efter det stemplede papir til den fordrede erklæring.
  16. Hvem der tillige med deponent der af sal. kancelliråd Fleischer blev anmpodeet om at stille oprøret.
  17. Hven anden tillige med deponent der udi Poul Hansen Dahls hus viste en foragtelig og forhånende opførsel i ord og gerning imod rettens middel og inkvirenterne.
  18. Hvem der tillige med deponent der fordrede en sådan erklæring af hr. kammerråd Oschatz, at han skulle sige, det var løgn i hans hals og dertil give dem 2 kander brændevin og 1 pund tobak eller penge dertil.
  19. Hvem der tillige med deponent gik ud og ind af Poul Hansen Dahls stue og overlagde, hvorledes den fordrede erklæring skulle være.
  20. Hvem der tillige med deponent forsamlede sig i udhusene hos Poul Hansen Dahl, bevæbnede sig med tykke stokke og forbandede sig, at når inkvirenterne rejste, skulle den i de hvide klæder få så meget, at han knap skulle forvinde det.
  21. Hvem der tillige med deponent var i Poul Hansen Dahls stue, da provst Sølling kom ind til inkvirenterne.
  22. Hvem der tillige med deponent gik for i vejen, hvor inkvirenterne skulle hjemrejse, og af hr. provst Sølling blev formatet at vende tilbage.
  23. Hvem der tillige med deponent forsamlede sig for stalddøren, da kuskene fodrede deres heste.
  24. Om deponent eller hvem andre der borttog det hos Poul Hansen Dahl anholldte tøj af inkvirenternes vogn.
  25. Efter hvis anmodning tøjet blev borttaget.
  26. Om Niels Hansen Dahl den omspurgte dag var i Grindsted kirke ved bispevisitats og var vidende om, at der var [=> fol. 513]ankommen inkvirenter til Grindsted Dal, og hvad han derom har sagt til deponenten.
  27. Om det er blevet begæret af deponent at hindre inkvisitionen i Niels Hansen Dahls hus, og af hvem, samt derfor skænket med brændevin af Poul Hansen Dahls hustru.
    Kolding d. 1. juni 1784. R. Baggesen.

 


 

513:

1784 - 8. juni:

  1. Læst en plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Jordrup d. 11/6 hos jagtbetjent Meyer over hans hus, bohave og videre.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af sr. Anders Dyhr på Ballesgård for 1000 rdl. af Koldinghus amts børnepenge.
  3. Læst degnen i Højen Mikkel Melchiors skødeforskrivn,ing til Ribe stiftøvrighed på et af ham i Højen opbygget hus til en degnebolig imod at derfor til hans stervbo enke og arvinger af hans successor som degn i Højen udbetales 1000 sldlr.
  4. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Peder Pedersen i Bække for 200 rdl. til Ebbe Nielsen i Kieldberg.

 


 

Hospitalsforstander Hadberg mødte og tilkendegav, at den efterlyste Hans Abrahamsen af Almind har indfundet sig, og altså frafaldt videre efterlysning om bemeldte person.


 

For retten fremstod smeden Jens Iversen af Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at be... at de 150 stk. høleer og de 60 stykker hakkelsjern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup. Det tillod retten. Tingsvidne meddelt.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund. Den belovede eragtning blev givet: Ihvorvel retten klarlig indser af dette stævnemål, at sr. Fugl endnu vedbliver den vidtløftighed, hvormed han har begyndt og continueret sagen, så vilel retten dog ikke deraf tage anledning at udsætte ham for nye ... og bekostning, men på hans eget an- og tilsvar ved endelig dom i hovedsagen modtog stævnemålet, på det han  derefter ...føre og fremme det forstævnte alt med pålæg ligesom forhen at han med hurtighed befordrer sagen. - Rådmand Baggesen forbeholdt Kaalund hans lovlige ret. Fugl begærede de indstævnte vidner forelagt til idag 14 dage, nemlig Peder Thomsen og Peder Pedersen, Jens ...sen, Christen Jespersen og Iver Nielsen. 22/6.


 

513b, AO 499:

1784 - 15. juni:

  1. Læst plakat, at ingen søfarende kan vente med vished at finde sømærkerne ved ... farvandet ved Dragøe ... ... og Middelgrunden samt de ...sømærker og tønder, bøjer ... ... ...
  2. Læst plakat anlangende hvad der skal iagttages  ... ... eller beviseligheders fremlæggelse for højesteret.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  3. Jens Knudsen i Lejrskov for 100 rdl. af Ulrich Frichs umyndige børns arvemidler.
  4. Hans Pedersen af Ejstrup for 500 rdl. til rådmand Ussing i Ribe.
  5. Peder Knudsen af Uhre for 98 rdl. til Tulle Pedersen af Ferup.
  6. Christen Eriksen i Seest for 12.000 rdl. til justitsråd ... Thygesen på Matterup.
  7. Iver Andersen i Gamst for 410 rdl. til Jep Larsen i Søgård.
  8. Niels Mikkelsen i Roud (Roved?) for 600 rdl. til sr. Stern i Vejen mølle.
  9. Niels Madsen i Damgård på Store Anst mark for 299 rdl. til madame sal. Sørensens i Skodborg.
  10. Læst kgl. skøde for Henrik Meyer i Jordrup på beboende jordløst hus.
  11. Læst amtmand de Hoffmans skøde som skifteforvalter i stervboet efter afg. Christen Eriksen i Seest på bemeldte servbos samtlige ejendomme af kirker og jordegods imod købesummen 18.000 rdl.
  12. Læst købekontrakt mellem Christian Andersen i Store Anst som sælger og Niels Madsen sammesteds som køber om sælgerens gårds jordlod til den vestre side, Ringberg(?) kaldet, med hartkorn 5 skp. 1 fjd. 2 alb.
  13. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen om omkontraherede imod betalte 150 rdl.
  14. Læst Jens Mikkelsens i Store Anst skøde på fra hans gård nr. 12 og 13 ibd. bortsolgte et stykke ager og englod med påstående hus, Damgård, samt hartkorn 2 skp. 3 fjd. ½ alb. for4 190 rdl. solgt til Niels Madsen.
  15. Læst Niels Knudsens i Gejsing skøde på fra hans gård ibd. bortsolgte engkrog af hans lod i Bindespil til Anders Olesen i ...holt.
  16. Læst købekontrakt mellem Jakob Nielsen af Ferup [=> fol. 514] som sælger og Enevold Enevoldsen af Harte Stubdrup som køber om sælgerens enghave Skølhauge kaldet imod 170 rdl. og årlig afgift 2 mk. til sælgerens gård.
  17. Læst næstmeldte sælgers til køberen udgivne skøde på den omkontraherede enghave.
  18. Læst Laurids Andersens på Stallerupgård skøde på et ham i Stufdrup tilhørt hus og et lidt udhus, et styke eng, Elkær kaldet, på Ferup mark og et stykke jord på Stufdrup mark imod årlig afgift ... og 3 mk. samt købesum betalt 160 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  19. Otto Jakobsen af Tudved for 40 rdl. til afskediget vagtmester Christen Sørensen i Horsens.
  20. Hans Pedersen i Ejstrup for 499 rdl. til sognepræsten hr. Haagen i Påby.
  21. Niels Madsen i Damgård på Store Anst mark for 400 rdl. til sognepræsten hr. Høstmark i Gamst.
  22. Hans Christiansen af Roved by for 700 rdl. til 2 jomfruer Lausener i Haderslev.
  23. Anders Iversen af Gamst for 450 rdl. til de to jomfruer Lausen i Haderslev.
  24. Chrisitian Anbdersen af Store Anst for 66 rdl. til Carl Knudsen sammesteds.
  25. Søren Pedersen af Roved by for 25 rdl. til Iver Christensen i Oksenvad.

 


 

514:

I sagen mellem Amnitsbøl by og skoledistriktets beboere mødte på de førstes vegne rådmand Bahnasen, der producerede amtets resolution samt en stævning. Til retten indkom fra sognefoged Hans Buch i Rugsted et skriftligt indlæg. Derpå replicerede Bahnsen, at dette syn som er forstævnet, ønskes og atrråes .... nemlig på det jord, skoleholderen er udlagt, i hvilket skoleholderen ikke har kunne taget eller tildelt sig noget ... ... ... at skoleholderen er mere græsning udlagt, end han med rette kan tilkomme ... ... - Da intet hertil blev svaret af Hans Buch eller af de andre medinteresserede, så for at befordre sagens endelighed, så vidt det står til retten, og i følgende resolution som af amtmanden er givet den 22. passato   ...(blev) til det agtende kontraoversyn og taxation på den jord, som skoleholderen i Amnitsbøl til græsnings brug er udlagt af retten udmeldt sognefogeden Jens Lassen i Nørre Vilstrup, Jørgen Nielsen af Bølling, Jens Hansen i Vork, Christen Nielsen i Fredsted, Jørgen Christensen af Refsgård, Poul Damsgaard ibid., Hans Daugaard i Højen Stubdrup og Christen Jepsen i Dons, som alle på en bestemt dag og tid, hvilken de tilkendegiver med aftgens varsel vidnefast ... skoledistriktet og de forhen brugte synsmænd haver at tage skoleholderens udlagte jord til græsning på Amnitsbøl mark under syn og taxation, således som de det bedst kan skønne og med ed enhver for sig her inden retten idag 3 uger den 6. juli afhjemle til oplysning for den her ifølge stævnemlet af 7. hujus og hvad som idag protokollen [=> fol. 514b, AO 501] er bleven tilført, der til den ende indføres i udmeldelsen, som dem betidelig tilstilles, ligesom disse udmeldte 8 synsmænd meddeles til oplysning den dag og tid... ... ... ... Skulle det hænde sig, at sygdom eller dødsfald måtte hindre nogen af disse 8 udmeldte mænd til at fuldføre denne forretning, da bemyndiges formanden sognefogeden Jens Lassen at tage en anden bosiddende mand af herrederne til sig, som dog ikke må være af Ødsted sogn eller dem, som er skoledistgriktet tildelt, alt på det, synsforretninge ingen ophold skal være underkastet. 6/7.


 

514b, AO 501:

For hr. krigskommissær Hjelmcrone og sognepræsten hr. Storm i Egtved mødte rådmand Bahnsen og producerede hr. Storms originale brev med afskrift på behørig stemplet papir. Producerede rentekammerets resolution for det i sagen påtalte ang. stemplet papirs brug. Bahnsen æskede dernæst Peder Jensen hans svar om, hvad vil for et og alt foruden forhen budne 20 rdl. endnu vil betale efter præstens påstand, 13 rdl. 3 mk., der ialt er 33 rdl. 3 mk., og desuden forbinde szg til at betale samme her i retten til idag 8 dage, havde Banhsen ikke imod, at Peder Jensen blev forundt sådan anstand. - Peder Jensen anhørte oplæse det producerede, hvortil han svarede, at for at undgå videre vidtløftighed  ville han bekvemme sig til at betale for omkonstninger, tiende og alt 33 rdl. 3 mk. og det her inden retten idag 8 dage, imod at sagenaldeles uden videre bekostning ophører, og herefter at svare den tiende kan kan tilkomme ifølge loven. 22/6.


 

Knud Bruun af Kolding ctr. sr. Christian Mathisen Paulin i Verst. Paulin har udtaget kontrastævning. 29/6.


 

26. Endnu blev læst Hans Hansens af Store Anst pantebrev for 198 rdl. til Christian Mathisen Paulin i Verst.


 

1784 - 22. juni:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Niels Hansen Lynggaard i Dons for 100 rdl. til hr. birkedommer Meden i Vejle.
  2. Hans Andersen af Seest for 800 rdl. af Koldinghus amts ... midler. [=> fol. 515]
  3. Morten Sørensen på Langholtgård i Seest sogn for 767 rdl. 66½ sk. til Hans Andersen i Seest.
  4. Søren (?) Hansen Lyndgaard i Dons for 200 rdl. til Niels Nielsen af Søgård.
  5. Rasmus(?) Christian Mathisen af Rolles mølle for 500 rdl. til sr. Henrik Danielsen i Kolding.
  6. Christen Thomsen af Harte Stubdrup for 180 rdl. af sal. Jens Andreasen Mahlers legat ... i Ribe.
  7. Niels Knudsen i Ågård for 300 rdl. til kateket Wisbrech i Kolding.
  8. Hans Hansen i Vester Nebel for 575 rdl. til urmager Christen Foersum(?) i Ribe.
  9. Hans Hansen i Vester Nebel for 99 rdl. til ungkarl Niels Jensen sammesteds.
  10. Jens Jensen af Vester Nebel for 140 rdl. til sognepræst hr. Blücher(?)
    Såledees er disse 10 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  11. Læst kgl. skøde for Niels Hansen i Dons på hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. nr. 4 i bemeldte Dons for 413 rdl. 5 sk. og til den kgl. kasse indestående 393 rdl. 72. sk.
  12. Læst Anders Dyhrspå Ballesgård skøde på ham tilhørte Jordrup kirke hartkorn 16 tdr. med jura patronatis fvocandis ... ... ... jorder og hartkorn 1 td. 2 skp. skødet hr. professor Butz... i Odense for 1000 rdl. og de til den kgl. kasse indestående 600 rdl.
  13. Læst professor Ole Knkolai bukows i Odense skøde på næstmeldte ham tilskødede Jordrup kirke og dens tilliggende som anført for 100 rdl. og til den kgl. kasse indestående 695 rdl.
  14. Læst Niels Hansens i Dons skøde på ham sammesteds tilhørte gård nr. 4 hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. skødet til Peder Nielsen i Dons for 1000 rdl.
  15. Læst Morten Sørensens i Seest sogn skøde på hans sammesteds tilhørte Langholtgård hartkron 3 tdr. 5 skp ager og eng solgt til Hans Andersen i Seest for 700 rdl. og kongens penge 432 rdl 29½ sk.
  16. Læst Jens Jørgensens i Ejstrup skøde på ham i Harte Stubdrup tilhørte gård nr. 1 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 2 fjd. 1½ alb. for 400 rdl. skødet til Christen Jørgensen i Harte Stubdrup.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  17. Peder Brødsgaards i Jordrup for 1200 rdl. til 2 jomfruer Lausener i Haderslev.
  18. dito for 290 rdl. til birkedommer Lund i Odense.
  19. Peder Nielsens i Dons for 1000 rdl. til rektor B...s enke i Fredericia.
  20. Hans Andersen i Seest for 300 rdl. til klokker Eriksen i Ribe.
  21. dito for 500 rdl. til de 2 jomfruer Lausener i Haderslev.
  22. Christen Jørgensen i Harte Stubdrup for 400 rdl. til urmager Christen Foersom i Ribe.
  23. Anders Andersen i Vester Nebel for 198 rdl. til urmager Foersom i Ribe.
  24. Jens Jensen i Vester Nebel for 140 rdl. til Niels Jensen Købmand på Soelgård. [=> fol. 515b, AO 503]
  25. Enevold Enevoldsen i Harte Stubdrp for 99 rdl. til præsten hr. Haagen i Påby.
  26. Søren Nielsen i Øster Gesten for 1000 rdl. til Zoenck Møller på Nygård.

 


 

515b, AO 503:

Peder Jensen af Nygårds Barakker afleverede de idag 8 dage belovede 33 rdl. 3 mk, hvilke 30 rdl. 3 mk. blev af hr. rådmand Bahnsen modtaget og den imod Peder Jensen anlagte sag på hr. generalkrigskommissær Hjelmcrone og sognepræsten hr. Storm på deres vegne frafalden.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund. Prokurator Bagger fremlagde forelæggelse til de indstævnede vidner. - Baggesen producerede sin exceptions p.m. imod de forelagte vidners afhøring. Den modsiges af Bagger, der bl.a. nævner, at han tror, "at hans princpial Chr. Fugl ej endnu har fået akten beskreven". Løjtnant Raun (den konstituerede skriver) gav til kende, at tingsvidneakten længe siden har været færdig, men af sr. Fugl ikke mod betaling bleven affordret. - Retten gav følgende eragtning: Da der til vidnerne er udstedt rettens forelæggelse, så kunne retten ikke andet end admittere dem til afhør efter stævnemålet, men for at deres svar ikke skal falde ulovligt imod, hvad de forhen har vidnet, så blev sr. Chr. Fugl pålagt straks at levere i retten det forhen førte og sluttede tingsvidne, på det de af vidnerne, som tilforn er afhørt kan blive deres vidnesbyrd det, de forhen har aflagt af retten forelæst. - Bagger på Fugls vegne havde forhen erklæret, at han ikke havde fået tingsvidnet, og da Fugl ikke er til stede, men som bekendt ligger i snapstinget eller omkring i landet for at søge assistance om det blehøvende pengelån, som er ham nu så meget mere besværligt at få formedelst hans forpagter Kaalunds forhold såvel ... gården Magrethelund som denne sag m.m. så ser rettet, at det er umuligt for Bagger at Fyldestgøre rettens pålæg med tingsvidnets fremlælg, overalt er det ubegribelig for Baggere, at det just skulle være fornøden at oplæse for vidner, hvad de tilforn har afvundet ... heller at nogen lov eller forordning sådant befaler, og [=> fol. 516] mener, at enhver ved og må tro, at vidnerne er furnuftige som medmennesker og ligeså besidder sådan samvittighed, at de ikke siger andet, end det, de tilvisse ved, især under så hellig og dyr en ed, som de til vidnesbyrds bekræftelse må aflægge. Forventer vidnerne fremkaldt til forhør. - Baggesen forbeholdt Kaalund alt lovligt imod det attråede bidnesbyrd efter en så mislig og lovstridig omgang, der sigter alene til at benytte sig af den skrøbelighed af hukommelse, som lettelig kan findes hos hvert menneske. - Retten forbeholdt sig tilbørlig at anse Chr. Fugl, fordi han ikke har efterkommet rettens idag givne kendelse, og ellers på hans ansvar admittere de vidner til vidnesbyrds meddelelse. - For Peder Thomsen, Peder Pedersen, Jens Enevoldsen, Christen Jespersen og Iver Nielsen blev lovens eds forklaring oplæst.

Peder Thomsen, som bor ved landevejen til Vejle uden for Magrethelund, aflagde ed, og de andre vidner udtrådte fra tingstuen. Bagger producerede sine quæstioner (folio 517).

  1. Svarede, at ikke Peder, men Jens Enevoldsen og Peder Bødker den omspurgte tid hjalp lidt til ved forpagterens arbejde, men i øvrigt forrettede Fugls arbejde som omspurgt. Vidnet lagde til, at anførte 2 personer hjalp lidt til at slå hø, men ikke til at høste, så vidt ham var bevidst.
  2. Peder Bødker gjorde lidt ved den østre side af havediget, men var ikke meget, og var omspurgte forår ikke så meget af havediget i nordre side ... ...
  3. vidste det ikke.
  4. Baggesen protesterede imod dette spørgsmåls besvaring som uforstævnet, og at der attråes imod loven at føre vidne om ord og sigen efter års og dags forløb, men Bagger påstod svar på quæstionen, da det, som spørges om, ikke alene er forstævnet, men endog consernerer forpagtningskontrakten; hvad det omtalte år og dag angår, da er Bagger overbevist om, at dommeren ikke anser sådan exception, forventede derfor svar. - Retten modtog vidnets svar på fremsatte spørgsmål, da det ved dom i hovedsagen skal blive observeret, hvorvidt samme kan reflekteres. - Vidnet svarede, at der kom en mand fra Ødsted omspurgte efterår til det omrørte arbejde, men var sildig på året og den tid efter vidnets tanker ikke tjenlig til dette arbejde. Vidnet vidste ikke mere om dette spørgsmål.
  5. at forpagter Kaalund, så vidt vidnet kan erindre sig, i fjor såede 14 pund kløverfrø, men i hvad land eller jord det blev sået, vidste vidnet ikke.
  6. det var af jorden, som var tjenlig til at beså, er som omspurgt mred havre og hvede sået.
  7. vidnet vidste, at forpagteren ikke har ladet noget reparere udvendig ved stuehuset og landen, men vel indvendig.
  8. vidnet vidste ikke, om dette omspurgte var sket hvad året forud for forpagteren kom der.
  9. ja, han havde selv gjordet det på Fugls bekostning, og forpagteren havde givet ham kost fra den tid, han kom til gården, indtil gærderne blev færdig.
  10. nej, det vidste han ikke.
  11. forpagteren [=> fol. 516b, AO 505] har ikke ladet gøre det omspurgte, uden hvor han selv har brækket hul, hvilket han har ladet sætte i god stand.
  12. Baggesen erindrede, at ustævnet skulle være unævnt, hvilket Bagger tilstod, når det var noget, der kunne være den ustævnede pågældende, og retten modtog vidnets svar. Og vidnet svarede, det vidste han ikke.
  13. ja, undtagen vidnet vidste ikke, at forpagteren havde udbrækket vindueskarme af huset.
  14. ja, vidste det.
  15. ja, Fugl lod hente fra Magrethelund 2 læs hø og ville haft 2 læls til, som de ikke fik, siden de ikke ville tage imod det, som blev dem påvist,  der var for lidt til to læs.
  16. ja.
  17. ja, hestene og bøllene fik hø, men ikke korn, hakkelse, det lidet hø, som var ved gården, tilligemed noget Tog, men ikke halm, bekom forvalteren.
  18. da forpagterens køer kom til Magrethelund, kom de straks på græs og blev tillige fodret med det gamle overgemte hø, som var på stedet; det øvrige af spørgsmålet vidste han ikke.
  19. det vidste han ikke.
  20. forbigåes som besvaret med 19. spørgsmål.
  21. det vidste han ikke.
  22. do.
  23. nej, det havde forpagteren ikke.
  24. ja, Fugl havde en hæsse hø stående ved gården; men i den tid var ikke så meget korn sået.
  25. ja, der var indsat hø, det vidnet kunne erindre, 11 eller 13 læs.
  26. ja, Fugl har og som omspurgt haft hø, men hvor mange læs derpå kan rummes, vidste vidnet ikke.
  27. erindrer sig ikke tilvisse hvad tid, men var noget sildig på året, fordi de ventede, huset skulle blive færdigt at indsætte høet i.
  28. det meste blev sat i stak og var tjenlig til at indkøres.
  29. risene dertil var hugget i Magrethelunds skov, men stængerne vidste han ikke hvorfra var kommet.
  30. ja.
  31. ja.
  32. slet ingen.
  33. det var grenene, som vidnet selv har hørt Fugl tillade forpagteren at nedhugge af træerne.
  34. det var grenene, som vidnet havde hugget af træerne i Magrethelunds skov.
  35. det havde vidnet ikke set.
  36. Baggesen erindrede imod dette spørgsmål, det ligesom forud af ham fremført om vidne på ord efter et års forløb. - Vidnet svarede, at Fugl kom til ham efter spørgsmålets indhold og visteham en afhugget lidet eg, som var udvoksen fra roden på en anden, da vidnet svarede Fugl, at han ikke havde hugget den..
  37. efter forpagterens ordre har vidnet hugget ris til Magrethelunds gærdsel.
  38. ja, i sidste forår blev det vidnet vist, og havde han og der hugget risene til gårdens gærder.
  39. det gjorde forpagteren for i år.
  40. for forrige år er ingen afhugget ris, men nok for i år, som skal bruges til vejenes reparation og derfor var hugget, forinden de udbrød.
  41. forpagteren købte træ fra Viuf skov til ildebrand tillige med nogle ris af gårdens gærdselhug, men hvor mange læs der egentlig blev forbrugt, vidste vidnet ikke.
  42. sr. Fugl selv.
  43. vidste ikke, om det var med Fugls vilje og vidende, og det som blev hugget, var gærdsel og ris, og hvoraf det meste blev ført til gærderne, som dertil var tjenlig, og det krumme utjenlige hjemført til gården.
  44. har tjent forpagteren, siden han kom til gården som daglejer, for dagleje og kost, når han er der.

Bagger forbeholdt Fugls ret til efter nærmere indstævning at få vidnets yderligere forklaring, om nødig skulle agtes. - Baggesen fandt ikke forsvarligt at tilspørge dette vidne noget, men forbeholdt forpagter Kaalund alt lovligt til citanten og fuldmægtig for den lovstridige måde og omgang, hvorpå de har fremført dette vidne til vidnesbyrd samt tilspurgt vidnet. I øvrigt [=> fol. 517] reserverede Baggesen forpagter Kaalunds ret lovligt at indstævne dette vidne til anden tid, om fornøden eragtes, for at give yderligere og tydeligere oplysning om det, vidnet idag har afvundet.

Da det var sildig ud på aftenen, så kunne ikke flere af de idag mødte vidner blive afhørt. 29/6.

517:

De til næststående sag på folio 515, 516, og 517 producerede vidnequæstioner lyder således:

Quæstioner, som på sr. Christian Fugls vegne bedes fremsat til vidnernes besvaring udi sagen, som verserer imellem ham og hans forpagter sr. Kaalund:

  1. Om vidnet ved og er bevidst, at da forpagter Kaalund var kommen til Magrethelund 1782, at Jens Enevoldsen og Peder Bødker, som stod i citanten Fugls tjeneste, da for den meste tid, når de var ved Magrethelund den sommer, at de da høstede og slog hø samt gjorde andet markarbejde for forpagteren undtagen de dage, de var ved brøndensgravning og opsættelse samt ved det nye hus at arbejde.
  2. Om vidnet ved, at Peder Bødker, imens Jens Enevoldsen gravede tørv, gjorde ved havediget og satte samme i stand på den østre og søndre side, samt om det var det samme forår ... ...så meget af samme have .... den nordre side, som den nu er.
  3. Ved vidnet, at de folk, som arbejdede med det nye opbygte hus på Magrethelund, at de alle arbejdede for dagleje.
  4. Om vidnet ved, at der kom en mand fra Ødsted det samme efterår, da huset var bygget, for at skulle have opmuret skorsten og ovn i det hus, hvor stalden er, og at forpagteren da sagde til ham, at han ikke ville have det murearbejde gjort det efterår, men at det måtte bero til foråret.
  5. Ved vidnet, om der er sået 1 pund kløver udi hver skæppe land af den jord, som dermed er besået.
  6. Ved vidnet, om det grønland, som ved synet blev taxeret ved Magrethelund, er nu besået med havre og boghvede, eller hvor mange skpææer land der deraf er ubesået.
  7. Ved vidnet, om forpagteren har ladet noget reparere ved stuehuset samt laden udvendig med udspakning og kalkning, siden han kom til gården, da hvorudi det består.
  8. Ved vidnet, at disse bygninger blev, året før forpagteren kom til gården, sat i stand med murarbejde inden og uden.
  9. Ved vidnet, at det forår som forpagteren kom til Magrethelund, at gærderne omkring skoven og de 2 folde var gærdet og sat i fuldkommen stand.
  10. Ved vidnet, at de ... gærder og grøfter til Magrethelunds markskel og for de lodder ud til Højen ... ... blev samme forår gjort i stand, hvor de manglede noget, og at der så ingen brøstfældighed var på den.
  11. Ved vidnet, at forpagteren, siden han kom til gården, har ladet noget reparere ved disse gærder.
  12. Ved vidnet, at de vandgrove i det nordre kobbel blev, året før forpagteren kom til gården, af citanten Fugls karl Michel opryddet.
  13. Ved vidnet, at forpagteren har ladet ovnen, som stod i huset, nedbryde, ligeså noget af skiær... , item trappen op til overkammeret og sat den sidste op et andet sted, hvor de skal gå op under taget med ild og lys, så og udbrækket vindueskarme af huset.
  14. Ved vidnet, at forpagteren har leveret citanten Fugl noget hø for det første år, han var ved gården, eller om han har ladet ham det tilbyde, og når sådant da er sket.
  15. Ved vidnet, at citanten Fugls 2 vogne kørte til Magrethelund sidste sommer for at hente hø, men måtte køre ledig tilbage.
  16. Ved vidnet, at forpagteren og sået havre i haven(?) det 1. og 2. år, efter han kom til gården.
  17. Ved vidnet, at det forår, som forpagteren kom til Magrethelund, at hans 2 heste og 2 bølle kom på en tid der til gården midt i april måned, og om samme ikke blev fodret med korn, hakkelse og hø ligesom citanten Fugls egne bæster til 8 dage efter majdag, og om forpagteren ikke af ham fik det fornødne hø og halm derefter til sine bæster.
  18. Om der ikke og medio april kom en del af forpagterens køer til Magrethelund, der blev fodret med Fugls fodring, til de kom på græs, samt at samme kom dertil fra Sønderhoe, formedelst han ikke havde noget at give dem? [=> fol. 517b, AO 507]
  19. Ved vidnet, at forpagteren fik alt det sædekornl han forlangte af ejeren Fugl, til at så ved Magrethelund det forår, han kom der til gården.
  20. Var det ikke af den store hvide havre, ejeren leverede forpagteren til sæden.
  21. Ved vidnet, om alt det byg, som ejeren leverede forpagteren til sæd, blev sået.
  22. Har vidnet nogen tid hørt, at ejeren Fugl har nægtet forpagteren at ville levere ham det korn, som han til forårssæden behøvede ... ... samt om forpagteren lod hans heste æde nogen (meget?) af den havre, som han fik til sæden.
  23. Ved vidnet, om forpagteren har i de 2 år, han har været ved Magrethelund, sat korn eller hø i hæsse eller stakke af mangel på husveje.
  24. Er det vidnet bekendt, at ejeren Fugl, mens han boede på Magrethelund haft(?) hvert år ... ... høhæsse stående uden for gården.
  25. Ved vidnet, om der var noget hø indsat på det lad over stalden, som er 5 fag, af det den første sommer indavlede, efter at forpagteren var kommet til gården, eller siden da hvor meget.
  26. Har dette lad over stalden været til... med hø de forrige år ringere ... ... ejeren boede der, og hvor mange læs derpå kunne lægges.
  27. Det hø ... ... gården, som blev liggende i det første efterår, da forpagteren var kommet der og rådnede(?), om vidnet ved, hvad tid det blev slået.
  28. Ved vidnet, om dette hø blev reven sammen og sat i stakke og var tjenlig til at køre ind, eller hvad årsagen var til, at det blev liggende og ikke blev reven og gjort i stak.
  29. De broer, som forpagteren har ladet lægge over vandrenderne, er de ... ... de, som dertil er brugt, hugget i citantens skov ved Magrethelund.
  30. Ved vidnet, at citanten har 4 gode ege ... der ved gården, som bruges til indhegning.
  31. Har vidnet lært at brænde mursten eller tjent ved et teglbrænderi.
  32. Hvor mange ege har vidnet hugget i citantens skov ved Magrethelund efter forpagterens ordre og vidende i de 2 år, han har været hos ham.
  33. Hvor blev alle de ege hugget, som forpagteren brugte forrige forår samt hvor mange læs egestaver ... blev brugt til gærderne.
  34. Ved vidnet, hvor de 4 ege er hugget i skoven ved Magrethelund, som er sat til ledpæle(?) for de 2 led, forpagteren har ladet gøre.
  35. Havde vidnet set en omhuggen eg ... ... i skoven, som lå der nogle dage før synsmændene holdt synet, og ved vidnet, hvor samme er afbleven eller af hvem bortført.
  36. Kan vidnet erindre, at citanten forrige års forår kom udi Magrethelunds skov til vidnet, hvor han forefandt en eg omhugget ved roden og spurgte vidnet, som gik der at gærde, hvo der havde hugget samme, og hvad vidnet dertil svarede.
  37. Efter hvis ordre har vidnet hugget de omspurgte ege og egestave, ligeså de ris... som er omhugget ved den strækning ved Tyvkær vej.
  38. Anviste citanten Fugl ikke vidnet i foråret, hvor han skulle hugge ris til lgærderne, og huggede vidnet riset på samme sted.
  39. Hvem gav vidnet ordre at hugge ris i det nordre kobbel uden for gærdet.
  40. Ligger der endnu ikke afhugne ris i skoven såvel fra forrige som dette år, som ikke er blevet brugt til gærding.
  41. Havde forpagteren anden ildebrand at brænde det første år, han var vedMagrethelund, end det, han huggede i citantens skov af ris og andet træ, samt hvor mange læs han omtrent kunne forbruge om ugen.
  42. Hvem har anvist vidnet, hvor han skulle hugge sådant i skoven.
  43. Ved vidnet, at det var med citantens vilje og vidende, at det stykke af hans skov ved Tyvkærvej blev af forpagteren omhugget forrige vinter og forår 1783, samt om vidnet ved om dette omhugne træ og ris blev kørt op til gården eller hvorhen.
  44. Tjener vidnet forpagteren for kost og løn, og hvor mange år har vidnet været i denne tjeneste.
Således indleveres disse quæstioner på sr. Fugls vegne til herredsretten i Kolding for under benævnte sag derpå at få vidnernes svar efter stævnemålet. A. Bagger.
517b, AO 507:

Gæsteret kontinueret. I rådmand Baggesens bekendte sygdoms forfald mødte hans søn Herman Baggesen ærbødigst producerende en hans fader [=> fol. 518] tilhændekommen høje forholdsordre fra stiftbefalingsmand Urne i Ribe. Ifølge denne høje ordre af actor med næste post under 16. i d.m. underdanigst indsendt forslag til et forsvar for de udi denne sag i civil arrest anholdte 4 skyldige personer, Jens alexandersen, Hans Laussen, Hans Poulsen og Bertel Christensen, men endnu ikke erholdt efterretning om, hvem der af høje bemeldte herre nådigst måtte være dem beskikket til forsvar. 9/7.


 

518:

1784 - 29. juni:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Christen Eriksen i Seest for 4000 rdl. til Haderslev ... kirkeinspektører.
  2. ditos for 1998 rdl. til kammerassessor Schmit i Horsens.
  3. Johannes Jørgensen i Ågård for 144 rdl. til Jakob Theodosius i Bastrup.
  4. Anders Pedersen i Lejrskov Højrup for 225 rdl. til Tulle Pedersen i Ferup.
  5. Niels Jensen i Ferup for 360 rdl. til Jens Velling.
  6. Jakob Nielsen i Ferup for 600 rdl. til sognepræsten Johan Bøtcher i Jerne.
  7. Mads Pedersen i Egholt for 49 rdl. til sr. Hirth i Kolding.
  8. Niels Nielsen i Knudsbøl for 300 rdl. til Poul Christensen i Silkeborg.
  9. Thor Madsen i Ferup for 500 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  10. Jeppe Justesen og Lars Terpager af Skanderup for 790 rdl. til Laurs Jensen i Bredal.
  11. Nicolaj Henrik Jørgensen af Kolding slotsmølle for 120 rdl. til justitsråd Glerup i Århus.
  12. Jens Jensen i Ejstrupl for 150 rdl. til sr. Johannes Sørensen i Skodborg.
  13. Jakob Pedersen i Verst for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  14. Georg Jakobsen Thiørnelund på Roi hovedgård [=> fol. 518b, AO 509] for 1100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  15. Jakob Hansen i Uhre for 400 rdl.til Søren Christensen Spangsberg.
  16. Nis Jeppesen på Hovbølgård indgåede kontrakt for 300 rdl. til Peder Madsen at udbetale.
  17. Nis Jensen af Adsbølgård for 700 rdl. til købmand Feveille i Vejle.
  18. Søren Jensen Bastrup i Hjarup for 300 rdl. til Henrik Berings stervbo på Barcitschou.
  19. Mads Pedersen i Egholt for 150 rdl. til sognepræst Riis i Daler.
  20. Jep Andersen i Gamst for 50 rdl. til sognepræst hr. Høstmark sammesteds.
  21. Peder Mikkelsen i Gejsing for 80 rdl. til købmand Jens Ussing(?) i Kolding.
  22. dito for 500 rdl. til dito.
    Og således er disse 22 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning af pantebog.
    Dernæst blev fremlagt til læsning efterskrevne skøder udgivet af:
  23. Jakob Pedersen af Verst på hans sammesteds tilhørte byggeplads Kålhauge, en liden toft og et ... skovskifte solgt til Christian Madsen Paulin i Verst for 170 rdl.
  24. Poul Thomsen i Lejrskov på fra hans gård sammesteds solgte 4 skp. hartkorn med et stykke indhegnet ager og eng ... og 2 tørveskifter for 199 rdl. til Hans Jensen i ... Lejrskov.
  25. Stephen Christensen af Midtgård i Jordrup sogn på fra bemeldte hans gård nr. 1 og 4 1 skp. 3 fjd. ager og engs hartkorn med tillagte ... ... skovskifte for 98 rdl. solgt til Christian Nielsen Smed i Jordrup.
  26. Søren Jensen Bastrup i Hjarup fra hans gård nr. 12 sammesteds solgte 1 td. 7 skp. 3 fjd. 2 1/6 alb. hartkorn ager og eng og skov 2 alb. med samme tillagte grund og bygning for 590 rdl. og kongens penge 140 rdl. 12½ sk. solgt til Mikkel Sørensen ibidem.
  27. Hans Madsen i Lejrskov Højrup på fra hans gård sammesteds solgte 2 tdr. 1 skp. hartkorn ager og eng med tillagte grund for 470 rdl. til Anders Petersen ibidem.
  28. Søren Jensen Bastrup i Hjarup fra hans gård nr. 12 sammesteds solgte 2 skp. 3 fjd. 2 .. alb. hartkorn ager og eng til Jep Christensen ibidem.
  29. dito på fra hans gård nr. 12 sammesteds solgte 2 skp. 3 fjd. 1 1/4 alb. hartkorn ager og eng med tillagte grund for 275 rdl. 2½ sk. og kongens penge 24 rdl. .... til Thomas Thomsen i Hjarup.
  30. Nis Jakobsen i Gejsning fra hans gård nr. 11 sammesteds solgte hartkorn ager og eng 3 fjd. 1 alb med tillagte grund og et hus i bem.te Gejsing for ... rdl. til Peder Hansen ... ....
  31. Knud Jensen i Seest på fra hans gård solgte den østre part af Ejstrup Mae med hartkorn 1½ skp. for 275 rdl til sognefoged Jens Jensen i Ejstrup.
    Endnu fremlagt og læst efterskrevne pantebreve:
  32. Christen Simonsen i B... for 200 rdl. til sr. Peter Storm i Vejen mølle.
  33. Mikkel Sørensen i Hjarup for 800 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  34. Peder Kirkegaard(?) i Asbøl for 150 rdl. til sr. Storm i Vejen mølle.
  35. Jakob Nielsen i Ferup for 600 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler. [=> fol. 519]
  36. Christian Mathiesen Paulin i Verst for 170 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  37. Niels Jensen Taagerup i Lejrskov for 80 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  38. Hans Hansen i Ågård for 400 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  39. Hans Jensen i Lejrskov for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  40. Christen Nielsen Smed i Jordrup for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  41. Niels Jørgensen i Vester Nebel for 50 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  42. Jørgen Mikkelsen i Lille Anst for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  43. Niels Jeppesen i Asbøl, Lejrskov sogn for 300 rdl. til pigen Kirsten Clemensdatter i Nyborg Brakker.
  44. Jeppe Nielsen i Uhre for 350 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  45. Niels Nielsen i Knudsbøl for 300 rdl. til Mads Clemendsen på Skovgård.
  46. Thor(?) Madsen i Ferup for 700 rdl. til sognepræst hr. Bøtker i Jerne.
  47. Hans Madsen i Egholt for 198 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  48. Grænsekontrollør Raskær(?) i Frydensborg ved Vamdrup kirke for 100 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  49. Anders Pedersen i Lejrskov Højrup for 600 rdl. til hr. justitsråd Fridhof i Ribe.
  50. Laurits Terpager i skanderup for 199 rdl. til Lars Jensen ...
  51. Jeppe Christensen i Hjarup for 100 rdl. til løjtnant von L... af det bornholmske infanteriregiment.
  52. Jens Jensen sognefoged i Ejstrup for 250 rdl. til jomfr. Anna Cathrine og Johanne ... i Kolding.
  53. Peder Hansen Hjortvad i Gejsing for 140 rdl. til Else Jenskone, sognefoged Jens Iversens enke i Gamst.
  54. Niels Jakobsen af Gejsing for 200 rdl. til jomfr. Cathrine Dorthea Haagen i Gamst.
  55. Niels Madsen i Gamst for 100 rdl. til sognepræst Horstmark i Gamst.
  56. Forevist til udsletning af pantebog hr. rådmand Bahnsen i Kolding for 2398 rdl. til sognefoged Jens Schielde i Ferup.
  57. Johannes Jørgensen i Ågård pantebrev for 100 rdl. til jomfruerne Anne Sofie - Christiane - og Wiolhelmine Wisbeccher i Kolding.
  58. Læst Peder Poulsens i Tantholt i Seest sogn pantebrev for 150 rdl. til Jens Velling.
  59. Læst Peder Hansens i Vester Nebel pantebrev for 50 rdl. til mad. sal Acker Rasmussens født Wøldike i Almind.
  60. Læst Hans Pedersens af Bække pantebrev for 98 rdl. til Hans Madsen i Fåborg sogn.

 


 

519:

Sognepræst hr. Friis i Hjarup lod anmelde for retten af hans folk på præstegårdens marker forefunden en stud af kulør sort med 3 hvide ben ... af alder, såvidt skønnes, 3 år, hvor mærket med et latinsk T på det ene baglår, men dette bogstav er efter beretning med klipning fornadret til et K. Hvilken stud han begærede oplyst for retten 3 gange, om ejermanden dertil kunne opdages, da studene for de pågældende omkostninger skal blive udleveret.


 

For retten mødte rådmad Baggesen og producerede stævning for Ole Jensen i Vrå ctr. Terkel Hansen ibidem. Fra Terkel Hansen i Vrå fremkom et indlæg. Men forinden sådant dokument af retten blev antaget ... måtte Bahnsen [=> fol. 519b, AO 511] påstå, at det fremlagte, ukomplette dokument blev fra retten afvist olg de stævnte og udeblevne vidner bliver under faldsmåls straf ... til møde til idag 14 dage. - Siden de udi det fremelagte indlæg omrørte dokumenter likke tillige fremkom, kunne retten ikkke modtage samme for idag, men blev overbringeren tilbageleveret for at fremlægges med sit tilbehørende til sagen næste tægtedag. De til idag indstævnte vidner blev af retten påråbt og da 3 gange; men da ingen mødte, blev de, navnlig Christen Christensen, Jens Knudsen, Søren Jensen, Lars Jensen, Hans Pedersen og Christian Christensen, alle af Vrå, pålagt at møde ... den 13. juli.


 

519b, AO 511:Sagen mellem forpagter Kaalund på Magrethelund og Christian Fugl på Ballesgård blev æsket i retten, da der blev frmelagt fra prokurator Bagger en p.m., som lyder folio _ sål. Derefter fremstod for retten det til idag pålagte vidne Iver Nielsen fra Magrethelund, der aflagde lovens ed. Inden afhøringen fremkom fra rådmand Baggesen, som formedelst svaghed ikke selv kunne møde, et p.m.

  1. at de omspurgte Jens Enevoldsen og Peder Bødker lidet imellem stunder hjalp forpagterens folk at høste og slå, dog erindret sig vidnet, at forpagterens tjenestepige Mette gjorde gentjeneste til sr. Fugl ved at skyde tørv for ham lige så mange dage, som Jens enevoldsen arbejdede for forpagteren.
  2. ja, Jens Enevoldsen gjorde noget ved omspurgte havedige, men var ikke meget til nytte og lucke, og var den omspurgte tid ikke slet så meget ... af haven nordre side, som nu er.
  3. det vidste vidnet ikke.
  4. ja, var vidnet bekendt, at den mand fra Ødsted 14 dage efter Mikkelsdag kom til forpagteren i omspurgte ærinde, men fik det svar af forpagteren, at arbejdet ikke kunne ske før end foråret, dels fordi det vqar så sildig på året at forrette sådant arbejde, og dels fordi at forpagteen ingen anden sted havde at sætte sine bæster.
  5. er sået 18 pund kølverfrø det første år, men hvor megt hver skæppe land, vidste vidnet ikke.
  6. vidste, at det grønland ved Magrethelund, som er tjenlig til at sås, er besået med omspurgte sæd, men hvor mange skæpper land der er ubesået, var vidnet ubekendt.
  7. nej, ikke udvendig, men vel indvendig.
  8. det var vidnet ubekendt.
  9. gærderne omkring skoven var nogenledes i stand med gærdsel, men ikkun få staver, men hvorvidt gærderne omkring de 2 folde var i stand, det vidste vidnet ikke, dog kunne vidnet erindre sig, at forpagteren lod disse gærder vedgøre.
  10. vidste, at der i de omspurgte le.. gærder og grøfter blev istukket hist og her nogle ris, men uden at blive rodfæstet, og således ikke var nogen tilstrækkelig lukke eller hegn for kreaturer.
  11. ja, forpagteren har ikke alene ladet reparere omspurgte gærder med podning, men endog hvor han har gjort hul på gærderne for at komme fra gården med gødning og i andet ærinde, siden vejen fra gården ikke for modrads kunne passeres, ladet ... og indhegne i stedet.
  12. nej, det vidste vidnet ikke, siden [=> fol. 520] det var før hans tid, men da vidnet kom til Magrethelund, var vandgrobene ... ryddet, så de ikke kunne trække vandet af engene.
  13. ovnen og nogle ... ... ... forpagteren ladet nedtage og trappen flyttet på et andet sted, så vidt vidnet kunne skønne er en sikker opgang med ild og lys end forhen ... trappen før stod ... ... ...
  14. var bekendt, at forpagteren har ladet opsætte, rive og istandgøre hø til Christian Fugl for det første forpagtningsår og derom gjort Fugl betidelig efterretning, da høet var i stand til indkørsel, at han samme kunne lade afhente.Men .. hvad tid sådant budskab skete til Fugl, kunne vidnet sig ikke efter så lang tids forløb erindre.
  15. ja, fordi de ikke ville tage de 2 stakke hø med sig, som de tilforn havde ladet stå.
  16. det første år erindrede vidnet sig ikke; ved, der var sået havre, men ifjor det andet forpagtningsår var sået i bemeldte have ungefær en skæppe havre.
  17. de omspurgte heste og bøller kom til Magrethelund noget før majdag og var den tid, forpagteren kom der, 3 a 4 rugkærve, hvormed tillige noget gammelt hø og ærtehalm. Forpagterens ... kreaturer blev fodret, og fik forpagteren ej anden fodring af Fugl end noget overgemt hø og halm ... ... til sine kreaturer. Fugls bæster var 3 stk. i de første par dage, de kom til gården, men ... tog de 2 med sit til København og den 3. ble gående i skoven, hvor den gik, før forpagteren kom til gården.
  18. der kom 4 køer af forpagterens ungefær, så vidt vidnet kunne erindre sig, den omspurgte tid til Magrethelund, hvilke .. ... ej anden fodring end det forhen omvundne gl. hø og gik eller s på græs fra de kom der fra Søndershoe.
  19. Om forpagteren fik alt det sædekorn, han forlangte af Fugl, det vidste vidnet ikke, men vel, at det han fik, blev sået i gårdens jord.
  20. noget af det leverede havre var af det store hvide, men om det alt hvad ... ... vidste vidnet ikke. Dog ville det ikke vokse.
  21. bygget blev sået altsammen undtagen lidt, som var muggen(?) og utjenlig til sæd.
  22. derom vidste vidnet intet.
  23. det første år lod forpagteren sit hø blive stgående på marken i tanke, at Fugl efter sine løfter skulle istandsætte så meget af det nye hus med lukke af tag og fag, at han deri kunne indlføre sit hø, hvilket løfte af hr. Fugl ikke blev efterkommet, hvorover forpagterens hø ham til skade måtte lade blive stående på marken af mangel på den belovede husets istandsættelse. For de sidste lår avlede forpagteen ikke så meget hø, som han ellers kunne, når det havde været et frugtbart høavlingsår, som det ikke var, og altså rummede det ham avlede dels i vognporten og dels på loftet over hestene.
  24. vidnet vidste alene, at da han med forpagteren kom til Magrethelund, lå der ved gården en stak, men ikke en hæsse hø, som både svin og andre kreaturer vrødede i, og andet høhæsse havde vidnet ikke set.
  25. det første år var over stalden ... ikke hø, men stråfodring, og hvor meget samme kunne være, erindrer vidnet sig ikke; det andet forpagtningsår var der på samme lad ungefær 2½ fag hø.
  26. da forpagteren og vidnet kom til Magrethelund, ... der ikke den omspurgte lad .... intet hø, men om dette lad i Fugls beboelses tid har været tilsat med hø, var vidnet ubekendt. Efter vidnets skønnende kand der på dette lad rummes 12 á 13 læs hø.
  27. vidste ikke eller så nøje kunne erindre sig, hvad tid det omspurgte hø det 1ste forpagtnignsår blev slaget, men ... nok at det var sildig på året, fordi forpagtyeren lod det stå uslaget så længe som muligt i håb, at Fugl efter sit løfte skulle istandsætte det nye hus.
  28. vidnet vidste, at alt det omspurgte hø, en liden ringe del undtagen, som noget sildigere end det andet blev slaget, formedelst indfalden regnvejr blev liggende, blev reven og sat i stak tjenlig til at indkøres.
  29. vidnet var bekendt, at de såkaldte broer var ikke andet end ris, som var sammenbundne, hvilke var og hugget uden for skoven af gærdselhugget ved Magrethelund.
  30. vidnet var bekendt, at der er 3 egeled(?), som Fugl har bekostet, men det 4. led er af fyr ... forpagteren bekstet.
  31. nej.
  32. har ingen ege hugget i Magrethelunds skov ... uden alene gærdselhug i den tid, han har tjent forpagteren.
  33. forpagteren har ikke ladet hugge, så vidt vidnet ved, nogen ege, og de staver,, der blev brugt til gærderne, vr af grenene, som Fugl havde tilladt forpagteren at hugge ned af træerne til at brænde, hvilke forpagteren tog til nytte til stave foruden en del andre bøgestave, som han købte fra Viuf skov; hvor mange læs egestaver 1-2 eller 3 i det højeste, det kunne vidnet med vished ikke bestemme.
  34. de 2 ledpæle er gjort af 2 egegrene, som af Fugl selv tilladt forpagteren at hugge.... De andre 2 ledpæle, som og er egegrene, vidste vidnet ikke hvor var hugget..
  35. derom var vidnet ubekendt.
  36. vidnet erindrede sig, at Fugl forrige års forår kom udi Magrethelunds skov, hvor vidnet tillige med det sidste tægtedag afhørte vidne Peder Thomsen gik og gærdede, men vidnet tilspurgte ikke vidnet om den afhugne egeskud, men vel Peder Thomsen, der svarede Fugl, at han ikke havde hugget den, hvilket vidnet og sagde, og var det ikke en eg men et skud udfra roden på et andet egetræ.
  37. vidnet har ikke hugget andre ege eller egestave end de uduelige grene, som ikke duede til gærdsel, men alene til at brænde; dette såvel som gærdsel hugget hugget ved den omspurgte strækning(?) ... det af første vidne Peder Thomsen anvist vidnet til at hugge,, såsom Peder Thomsen af Fugl var beordret at anvise dem, hvor forpagteren skulle have fornøden gærdselhug og ris [=> fol. 520b, AO 513]
  38. Fugl har ikke anvist vidnet i det første forår nogen steder at hugge ris eller gærdsel til Magrethelunds gærder, ikke heller siden,k men vel det det afhørte vidne Poul Thomsen.
  39. Forpagteren havde sagt til vidnet, at Fugl havde tilladt ham at hugge ris omspurgte sted til gærder, hvoraf ... ... ladet sætte nye gærder omkring den ... ...
  40. Fra forrige år er ingen afhugne ris i skoven, men vel for dette år, som er bleven libgende at tørres for at bruges til vaser på Magrethelunds vej.
  41. Forpagteren købte noget brænde i Viuf og Fredsted skov det første år, siden der ingen tørv var ved gården, men hvor mange læs brænde egentlig kunne forbruges, var vidnet ubekendt.
  42. det, som er hugget i skoven til gærdselhug af vidnet, har forhen afhørte vidne Peder Thomsen anvist ham.
  43. vidste alene, at det, som blev hugget af ris og gl. gærdseling, blev henkørt og forbrugt til gærderne ved Magrethelund, undtagen det, som var gl. og unyttig til at gærde med, hvilket blev kørt til gården for at brænde, og havde vidnet ørt af Fugl sige til ham og Peder Thomsen, at de skulel rent op... det gl,. uduelige gærdsel, siden det stod til ingen nytte.
  44. tiente forpagteren til denne tid på 2½ år for kost og løn.

Dette vidne gav retten til kende under eds tilbud, at den anden til idag pålagte vidne Christen Jespersen var meget syg og sengeliggende og sådant havde været, siden han idag 8 dage gik herfra, da han ikke nåede længere på sin hjemvej til Fredsted, hvor han måtte lægge sig inde, indtil forpagteren dagen derefter på en vogn måtte lade ham køre hjem, hvor og endnu befinder sig meget slet, som endog er retten desuden bekendt. Han blev pålagt at møde 13/7 eller og, i fald han ikke til den tid skulle blive så ... da på lovlig måde at bevise her i retten hans udeblivelses årsag.


 

520b, AO 513:

For retten mødte Christian Mathiesen Paulin med en stævning. Vidnerne Mads Nissen af Verst, Christen Christensen af Egtved og Moren Hansen af Torsted samt Jørgen Ruud(?) af Verst er ikke mødt. 13/7.


 

1784 - 6. juli:

Forevoist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Jens Jepsen og Hans Pedersen af Ejstrup for 200 rdl. til Christoffer Iversen i Kolding.
  2. Hans Thomsen i Bramdrup for 400 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  3. Hans Nielsen i Vork for 53 rdl. til Anders Thomsen i Spjarup.
  4. Anders Thomsen i Spjarup for 100 rdl. til Anders Nielsen Tømmermand i Bindeballe.
  5. Hartvig Hansen i Dollerup for 500 rdl. til rådmand Ussing i Ribe.
  6. Thomas Jepsen i Jelling for 200 rdl. til Jens Lauritzen. [=> fol. 521]
  7. Mikkel Nielsen i Harte Stubdrup for 200 rdl. til mons. Hendvad i Ribe.
    Og således blev disse 2 gældsbreve påtegnet antaget til udsletning-
    Dernæst fremlagt og læst efterskrevne skøder:
  8. Anders Dyhr på Ballesgård på fra Ballesgård solgte Sønderlund hus med samme tillagte grund imod prlig afgift til Ballesgård 1 rd. og købesum 199 rdl. til beboeren Jens Jakobsen.
  9. Rasmus Mathiesen i Rolles mølle på møllens hartkorn mølleskyld 7 tdr. 3 skp. 2 fjd. ager og eng 1 tdl. 4 skp. 2 fjd. 1 3/4 alb og skov 1 1/4 alb. fra gården nr. 1 i Lundeskov solgt for 4500 rdl., kongens indeståend 632 rdl. 18 sk. solgt til Poul Thomsen.
  10. Hans Madsen i Lejrskov Højrup på et skovskifte med hartkorn skov og eng 2 skp. solgt fra hans gård nr. 2, 4 og 9 i Lejrskov Højrup til Jens Andersen i Vrå for 175 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  11. Mads Christensen i Harte Stubdrup for 150 rdl. til Knud andersen i Vester Nebel mølle.
  12. Jep Jakobsen i Sønderlundhus på Ballesgård mark for 200 rdl.til Niels Nielsen Soelgaard på Vester Nebel mark.
  13. Jens Madsen i Høllund for 100 rdl. til mons. Niels Frik på Kjeldkær.
  14. Hans Buch i Rugsted for 300 rdl. til Ove Bernhardt Schou i Nørre Vilstrup.
  15. Poul Thomsen i Rolles mølle for 200 rdl. til sr. Thiørnelund(?) i Kolding.
  16. Anton Andersen Buch i Skanderup for 100 rdl. til købmand Jens Wissing.
  17. Hans Thomsen af Bramdrup for 216 rdl. til købmand Jens Wissing.

Idag til andet ting oplystes den efter sognepræst hr. Friis i Hjarup hans forlangende oplyste stud.

Efter rettens udmeldelse den 15/6 mødte de 8 synsmænd med deres forretning, afhjemlede den. - Rådmand Bahnsen på vegne af Amnitsbøl beboere måtte tilspørge, om de ikke har påset, hvor mange tønder land til udsæd beregnet med græsning tillige kunne bedrage sig. De svarede, at de såvidt de ungefær kunne skønne, havde de anset det af hr. rådmand Bahnsen for 6 til 7 tdr. land, hvorunder tillige begreben det lidet stk. jord, som forhen efter sigende har været tillagt skolen, og hvorom den producerede synsforretning melder. På de indstævnede Amnitsbøl skoledistrikts beboeres vegne var mødt Arndt Steenstrup af Gødding mølle, som forbeholdt sig sine pricipalers erindringer til tid og sted i henseende til den nu afhjemlede synsforretning og alene for denne side begærede, at retten ville tage synsmændenes svar og forklaring om efterfølgende:

  1. Om synsmændene enten alle eller nogle af dem kendte den Amnitsbøl skole tillagte græsningslod straks efter, at den ved byens deling var bleven skolen tilskiftet.
  2. Om mændene da kan kende nogen forskel på græsningslod dens frugtbare tilstand da og nu.
  3. Om nogle af disse gode mænd er bekendt, hvor mange tdr. land der på sådan en grund, som den, de har synet, blev ved udskiftningen henlagt til eet høveds græs.

De 8 synsmænd:

  1. svarede alle enstemmigt, at ingen af dem kendte den omspurgte græsningslod straks efter uddelingen.
  2. besvaret med 1. spørgsmål.
  3. det kunne de ikke bestemme med nogen vished.

Endelig spurgte Steenstrup synsmændene da ... ... ... bestemme, hvor meget dderf kan græsses på skoleloddens efter jordens beskaffenhed, når den altsammen lå ud til græsning. - Svarede, når skolelodden i alt var udlagt til græsning, kiunne der græssen efter deres skønsomhed 3 og ½ høved, men skulle det for bestandig [=> fol. 521b, AO 515] udlægges til græsning, kunne der ikke græsses så meget. - Bahnsen måtte tilspørge de gode synsmænd, om de ikke ved deres holdte syn så 2 køer og 2 forehøveder, der ... ..., igem hvor meget korn af alle slags var sået foruden det ... ... tørveskær etc. befandtes. - Svarede, de så ved dere syn 2 køer ... ... og de fleste havde set 1 og nogle 2 får, og hvad det øvrige af spørgsmålet angår, havde de ikke lagt mræke til, undtagen de havde set noget korn af alle slags, men hvor meget  kunne ikke bestemme ligesom ikke heller høslætten og tørveskæret. - Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet.


 

521b, AO 515:

Da det allernådigst er befalet ved kgl. resolution, at alle selvejere i Koldinghus amt skal lade deres gårde og huse forsikre i den almindelige brandkasse og sådant bekendtgjort sognefogederne ved amtmanden, så er til sådanne bygninger at taxere blevet antaget, beskikket og udnævnt snedkermester Søren Hansen Bruun og murmester Niels Madsen af Kolding, som her for retten enhver for sig har aflagt lovens ed, at de ikke højere skal taxere de forefundne bygninger end samme kan være værd og virkelig har kostet, alt med sådan billighed, at de derpå kan have en god samvittighed og, når forlangesspecial for ... gård og hus, endvidere at beedige.


 

1784 - fredagen den 9. juli:

Gæsteret. Sagen mod sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere i Grindsted og Henjsvig sogne. Actor rådmand Baggesen tilkendegav, at der endnu ikke var beskikket noget forsvar for Jens Alexandersen, Hans Laursen, Hans Poulsen og Bertel Christensen, ikke heller erholdt ordre om at befordere den ham befalede tiltale til doms. 23/7.


 

1784 - 13. juli:

  1. Læst plakat anlangende, at et ny finanskollegium er oprettet.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  2. Niels Kastrup kgl. konsumtionsbetjent i Odense for 2400 rdl. af Odense hospitals og ... kommunitet.
  3. Løjtnant Frederik Gunther von ... ... for 3900 rdl. til frøken Amalia Sofie Charlotte Donejs(?)
  4. Dorthe Jensdatter sal. Lars Knudsens i Højen Galschiøt [=> 522] for hendes børns fædrene arv 138 rdl 60 4/5 sk.
    Og således er disse tre gældsbreve påtegnet antaget til udsletning.
  5. Kgl. skøde for Laurs Knudsen i Højen på beboende hus med hartkorn ager og eng 7 skp. 1 alb.
  6. Mathias Hansen i Lunderskov på et stykke eng beliggende tæt i sønden toldskelsåen solgt til Rasmus Christian Mathiesen i Rolles mølle for købesum 29 rdl. 3 mk. og årlig afgift 1 mk. til sælgerens gård ibidem.
  7. Georg Jakobsen i Tjørnelund på Roigård i Gesten sogn hovedgårdstakst hartkorn ager og eng 5 tdr. 1 fjd. 1 alb. og skov 3 fjd. 1 alb. og 2 huse solgt til Mads Pedersen af Egholt for 299 rdl.
  8. Poul Hansen Dahl i Grindsted på ham i Dal tilhørte og påboende gård hartkorn 2 tdr. 1 skp. 2 fjd. 1 1/18 alb. solgt til Morten Nielsen i Stokholm for 800 rdl.
  9. Henrik Christensen af Uhre på ham tilhørte gårdspart i Grene by hartkorn ager og eng 2 skp. 3 fjd. 1/4 alb. med det tilliggende eng og grund solgt til Morten Hansen i Ankelbo for 110 rdl.
  10. Anders Hansen af Grene på ham tilhørte part eng med ... solgt til Morten Hansen af Ankelbo for 54 rdl.
  11. Kammerråd Nicolai Duus til Engelsholm på Niels Iversen i Bindeballe hans gårds anpart Randbøl kirke tiende solgt til bemeldte Niels Iversen.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  12. Mads Pedersen på Roigård for 2096 rdl. til sr. Georg Thiørnelund i Kolding.
  13. Mads Pedersen på Roigård for 100 rdl. hans stifdøtres Maren og Johanne Sørensdatters fædrene arv.
  14. Knud Zachariasen i Bindeballe for 60 rdl. til Christen Zachariasen i Kolding
  15. Dito for 48 rdl. til dito.
  16. Morten Hansen i Grene for 140 rdl. til Anders Nielsens enke Karen Christensdatter i Bindeballe.
  17. Stephan Iversen i Bække for 250 rdl. til etatsråd Tleilmann på Endrupholm.

 


 

Idag til 3. ting oplyst den på sognepræst Friis i Hjarup hans forlangende oplyste stud. Selvejer Christen Buch af Hjarup tilkendegav, at han havde været hos hr. Friis og vedkendt sig den oplyste stud, men bleven am nægtet dens udlevering; var nju mødt her i retten tillige med Peder Poulsen og Poul Pedersen af Vranderup for at vedkende sig den oplyste stud og bevise, at han af disse mænd, fader og søn, har tilkøbt sig bemeldte stud den 18. marts. d.a., som de tilstod for retten og lovede at beedige, om måtte fornødes, da de tillige til .... havde set den oplyste stud hos hr. Friis i Hjarup og der tilstået det lige. Christen Buch blev efter sådanne omstændigheder forbehldt sin lovlige ret til hr. Friis for hans ved denne lysning og studens optagelse brugte mislige og ulovlige omgang og derved årsagede omkostning og forgæves møde. 20/7.


 

Efter rettens udmeldelse og derefter passerede taxation og bonitering over Horsted bys mark og eng, skov og fælles... indfandt sig for retten Anders Nielsen Riis af Vork og Christen Daugaard af ...... [=> fol. 522b, AO 517] som nedlagde deres skriftlige forretning, som blev edeligt afhjemlet.Retten påråbte Niels ..., Jens(?) Pedersen, og Jens Pedersen, om de havde noget at erindre herimod. Ingen meldte sig. Niels Winchet(?) på egne og øvriges vegne forlangte tingsvidne.


 

522b, AO 517:

Hvorefter den beskikkede skriver rådmand Baggesen fratrædede retten og overleverede protokollen til den i efterskrevne tingsvidnesag af høje øvrighed konstituerede sætteskriver Lorentz Paabye. - I sagen for Ole Jensen af Vrå mødte rådmand Bahnsen contra Terkel Hansen af Vrå. I kommission af den sigtede Terkel Hansen mødte rådmand Baggesen, som producerede hans under egen hpånd forfattede indlæg med i i samme påberåbt dokument. Bahnsen modsagde det ubeviste og begærede vidner påråbt: Chrisen Christensen, Jens Knudsen, Søren Jensen, Lars Jensen, Hans Pedersen, alle af Vrå. - Bahnsen producerede skriftlige spørgsmål (folio 523). - Baggesen overleverede dommeren det om det forstævnte forud førte hovedtingsvidne til behagelig afbetjening ved de forud afhørte vidners afhøring, på det de ikke skal bære vidnesbyrd imod det, som de forhen har afvundet.

Hans Pedersen:

  1. ja, forholder sig som omspurgt, og har kendt det over 40 år.
    Baggesen modsagde dette vidnes vidnesbyrd som aldeles stridig imod det, vidnet har omvundet på 3. spørgsmål i hovedtingsvidnet, og forbeholdt Terkel Hansen alt lovligt til vidnets for sit ustgadige vidnesbyrd.
  2. ja, der var som omspurgt skelsten.
  3. har vidst, at det har tilhørt Ole Jensens gård over 40 år.
    Baggesen nedlagde lige indsigelse mod vidnets vidnesbyrd.
  4. det vidste han ikke anderledes end, at der ikke vr imellem bymændene(?) i denne som omspurgt indgået noget skriftligt, men alene mundtlig aftalt imellem dem, og videre vidste han ikke om dette spørgsmål, siden han, da Vrå bys marker blev udskiftet, ikke var der i byen.
  5. ja.
  6. nej, han havde ikke hørt sådant undtagen før end Terkel Hansen begyndte sådant.
  7. det vidste vidnet ikke.

Baggesen producerede de til vidnerne forfattede kontraspørgsmål (folio 524).

  1. det vidste han ikke noget om.
  2. det var ham ubekendt, siden han den tid ej var i byen, da udskiftningen fra fællesskabet skete.
  3. ja, det tilhørte da den halve gård, som Ole Jensen siden har købt.
  4. nej, det blev da tillagt Terkel Hansens gård som gærdselhug, men hvor længe det blev, ved vidnet ikke.
    Baggesen fandt sig beføjet i anledning af vidnets svar på Ole Jensens 4. spørgsmål, om vidnet ved, hvor længe eller om den omvundne deling af Vrå bymænd, da vidnet ejede Terkel Hansens gård, var før eller siden bleven ophævet. Vidnet svarede
  5. det varede, så længe vidnet ejede gården, ungefær 3 års tid.
    Videre tilspurgte Baggesen vidnet [=> fol. 523] for det 6., om vidnet var overværende og havde at forrette med Vrå bys jorders uddeling af fællesskab:
  6. nej.
    Om vidnet var ... ved den deling, der imellem Vrå bys lodsejere blev foretaget over nogle agerender, kudre (knærve?) og runder, da vidnet påboede og ejede Terkel Hansens gård, blev ... den tid vidnets gård givet vederlag af jord og grund fra det omtvistede stykke Honning skov. _ Bahnsen måtte protestere mod svar på denne quæstion, som gnske er uden for stævnemålet, da der aldeles ikke er stævnet for runder eller vederlag. Baggesen modsagde Bahnsens tilførte, troede, at der var stævnet  ... det omspurgte stk. Honning skovskifte og hvad samme kan være vedrørende, og derfor påstod svar. - Bahnsen vedblev sin protest. - Siden dette spørgsmål sigter til sagens oplysning, så modtog retten vidnets svar, således at der den tid som omspurgt, vidnet ejede gården, blev givet vederlag af vidnets anden grund, så længe det stod ... ...

Iver Andersen af Gamst:

  1. var bekendt, at det omspurgte Honning skifte har tilhørt den gårdspart, som Ole Jensen i Vrå har købt, og var det før godset blev solgt 1765.
  2. skelsten ved vidnet at der er, men om det er rigtigt skel eoller ikke, det vidste vidnet ikke.
  3. ungefær en 40 år har det tilhørt den af Ole Jensen tilkøbte gårdspart.
  4. ja, var bekendt det omspurgte, og at der ved udskiftningen blev bestemt, at hugge gærdsel derpå i 3 år fra udskiftningen af.Men fra den tid af skulle jorden tilhøre den, i hvis lod samme faldt.
  5. ja, forholdt sig som omspurgt.
  6. det var ham ikke bevidst.
  7. det vidste han ikke.

Baggesens spørgsmål:

  1. han vidste alene, at det omtvistede Honning skovskifte ikke kom i deling ved udskiftningen i Vrå by, nemlig den almindelige eller sidste udskiftning, men med et gærde lukket imod skoven.
  2. det ... ikke af ham kunne til visse erindre eller bestemmes.
  3. det vidste han ikke.
  4. do.
  5. Om der i den tid Terkel Hansens gård ... ... var beboet af Hans Pedersen som ejer, foregik en deling imellem Vrå bymænd og jordbrugere af nogle engender ... ...og engjord, ved hvilken deling Terkel Hansens gård, da beboet af hans Pedersen, blev tillagt det omstævnte stk. Honning skovskifte. - Svarede, var bekendt, at den omspurgte deling mellem bymændene var foregået, men de ommeldte agerender, elkiærer og engrunder vidste han intet om.
  6. Om vidnet ved sidste omspurgte deling var gårdbeboere i Vrå og havde part i delingen. - Svarede ja, han var den tid i Vrå og havde part i delingen af rishug.
  7. Om vidnet ved, hvor terkel Hansens eller da Hans Pedersens gård fik sig anpart rishug tildelt. - Svarede, ved den deling, som skete mellem bymændene, fik nogle af dem gærdeselhug på deres lodder(?) og nogle ikke, ligesom det kunne træffe sig.
  8. Hvor længe det var siden, vidnet tog fra Vrå, og om vidnet ved, at Ole Jensen på den tid tilhørte det omstævnte stk. Honning skifte. - Svarede: på 10. år har været fra Vrå by og har hørt sige, at det omspurgte stk. Honning skifte har tilhørt Ole Jensens købte gård.
  9. Om det omstævnte stk. Honning skovskifte er indhegnet til nogen af Ole Jensens gårds agerlodder fra jorddelig af. - Svarede: er indhegnet til skoven og støder ingen af Ole Jensens agerlodder til.
  10. Om vidnet er beslægtet eller besvogret til Ole Jensen? - Svarede: nej, aldeles intet.

Lars Jensen fra Vrå:

  1. ja, så vidt han vidste, har det tilhørt Ole Jensens gård over 20 år, vidnet har været i Vrå, og har han selv slået græs der på engen, som han har haft til leje af Ole Jensen og formand.
  2. det var ham vist for rigtig skel som omspurgt.
  3. er besvaret ved vidnets svar på 1. spørgsmål
  4. han var en husmand og derom ubekendt.
  5. det vidste han intet om.
  6. det vidste han ikke til.
  7. vidste det ikke.

Baggesens kontraspørgsmål:

  1. nej, det vidste [=> fol. 523b, AO 519] han ikke, siden han er ikke ... ...
  2. derom vidste han intet.
  3. vidste det ikke heller.
  4. nej, det vidste han ikke.
  5. det vidste han ikke.
  6. vidste det ikke.
  7. frafaldet.
  8. frafaldet.
  9. nej, det ligger for sig selv inde i skoven.
  10. nej

Udsat til 3/8.


 

523b, AO 519:

Chr. Fugl, nu på Ballesgård  ctr. forpagter Kaalund. Fugl begærede vidnet Christen Jespersen, tjenende forpagter Kaalund, afhørt. - Da det er langt ud på aftenen og vidnet ikke kan give svar på alle spørgsmålele, så erklærede vidnet at ville møde idag 8 dage. 20/7.


 

Købmand Knud Bruun i Kolding ctr. Christen Mathiesen Paulin i Verst. Denne har forfattet spørgsmål til vidner (fol. 524). Vidnerne Mads Nissen, Jørgen Rung af Verst, Christen Christensen af Egtved og Morten Hansen af Torsted skal møde 10/8.


 

Forevist til udsletning af pantebog
18. Hans Jespersen af Jelling for 48 rdl. til Jens Lauridsen af Nørre Kollemorten.
19. Hans Jepsen af Jelling til Peder Nielsen i Kollemorten.


 

De sidste tingdag på fol. 522 producerede hovedspørgsmål og kontraspørgsmål i tingsvidnesagen for Ole Jensen i Vrå imod Terkel Hansen sammesteds:

  1. Om vidnet er bekendt, at det omtvistede såkaldte Honning skifte, som er indlukt til skoven med eng langsad til begge ender og med gærdsel ved siderne begroet har tilhørt Ole Jensens gård i Vrå, ligesom det endnu forefindes.
  2. Om vidnet er bekendt, at der er rigtig skelsten mellem Terkel Hansens skovskifte, som møder lige imod den nørre ende mod det ... omtvistede skifte.
  3. Hvor mange år vidnet er bekendt ar det har tilhørt Ole Jensens gård.
  4. Om vidnet er bekendt, at den sammenlagte uddeling, som bymændene selv havde gjort med gærdselhug, blev af samtlige lodsejere indgået og ... at hugge derpå i 3 år [=> fol. 524]
  5. Om vidnet ved, at det, som blev udsat og udpælet til skoven, som straks blev indelukket, beholdt hver mand sit eget skifte, ligesom det havde været af gammel tid, men hvad som blev uden for ... eller gærdet ... blev af landmåleren opmålt til deling af landinspektøren.
  6. Om vidnet ved, at nogen mand den tid, jorddelingen skete, har gjort påtale eller ansøgning på ovenmeldte skovskifte, før Terkel Hansen ... begyndt sådant.
  7. Om vidnet er bekendt, at det er Terkel Hansen ... ... som ejendom af forribge ejer Søren Jensen, som han købte gården af.
    Bahnsen.

Kontraspørgsmål:

  1. Om vidnet ved, at Vrå bys lodsejere har ladet sig forlyde med, at det omtvistede stykke Honning skovskifte ikke tilhører Ole Jensen eler Terkel Hansen, men hele Vrå bys lodsejere, siden det ikke har været opmålt ved og til Vrå bys jorders uddeling fra fællesskab.
  2. Om vidnet ved, at den vederlagsgrund af skov, ager eller eng, som ved den deling, der nogle år før byens jorders udskiftning af fællesskab var foregået imellem Vrå bys lodsejere på nogle agerenger, el... og runder, for så vidt enhver lodsejer på den tid for bekvemmeligheds skyld blev tillagt Terkel Hansens gård den tid tillagte nu omtvistede stykke Honning skovskifte .. siden af ejeren bleven opgiven og opmålt ved den almindelige udskiftning af Vrå bys jorder fra fællesskab.
  3. Om vidnet ved, at Ole Jensen eller den af ham i Vrå by påboende gård tilhørte det omspurgte stykke Honning skovskifte før end den omspurgte deling af agerender, el... og runder ... imellem Vrå bys lodsejere.
  4. Om vidnet ved, at det omtvistede stykke Honning skovskifte ved den omspurgte deling blev tillagt Ole Jensens gård som vederlag for andet afstået gr...
    R. Baggesen.

 


 

De sidste tingdag på folio 523 producerede skriftlige spørgsmål af Christian Mathiesen Paulin i Verst ham anlagt af sr. Knud Bruun i Kolding lyder således:

Kongelige Majestæts virkelig justitsråd og kancelliråd, postmester og kontrollør i Kolding samt herredsfoged  .. Anst, Jerlev og Slaugs herreder, højædle og velbyrdige hr. Hunghans ... følgende forelæggelse med sin lovlige forkyndelses påskrift beder jeg ydmygst ved deres anfortroede ret Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting idag må vorde læst og protokollen og akten tilført og derefter forelagte vidner påråbt og, om de er mødt, da i ed tagen til vidnesbyrds aflæggelse i sagen efter deres natur  og ælde admitteret, samt, efter at disse vidner er separerede, tilholden at svare på efterfølgende spørgsmål:

Til første vidne Mads Nielsen:

  1. Da vidnet ved attest af 15. febr. sidst har forklaret, at Christian Paulin af Verst den 20. nov. 1782 og således næsten fem fjerding år efter at det omvundne skulle være passeret, skulle have solgt 20 tdr. rugog 20 tdr. boghvede til hr. købmand Bruun i Kolding, så spørges, på hvad sted, i hvilken stue eller kammer i bemeldte hr. Bruuns hus sådant skulle være sket, og hvor mange af indstævnte vidner var til stede på dette sted, dette skulle være sket. Og har vidnet selv skrevet attesten eller hvem, og kan vidnet skrive og læse skrift.
  2. Var det om dagen eller om aftenen, sådant skulle være sket.
  3. Hørte vidnet, at Paulin solgte omvundne 20 tdr. rug og 20 tdr. boghvede at levere til 20. dec. 1782, og var vidnet ve handlingen o.... og kan vidnet forklare, om det i så fald skulle afleveres i købmand Bruuns hus eller i Paulins eget hus, og om det ej kunne stå mål i handlende fald ved og hørte vidnet da Paulin akkor4dere at give opmål over sin egen brændte skæppe i mål.
  4. Kan vidnet med god og frelst samvittighed sige, at have fået(?) lidkøb på ombemeldte omvundne handel, og om noget er drukket, før Paulin da sagt, at det var på omventilerede handel.

Til vidne Christen Christensen af Egtved:

Først de til næstforrige vidne fremsatte quæstioner og dernæst videre for det

  1. Har vidnet set, at hr. købmand Bruun i Kolding har betalt Paulun i Verst det rug, han i efteråret 1782 i december har levert bem.te Bruun, og hvor så vidnet i så fald at dette ... skete.
  2. kan vidnet forklare, hvor mange penge i så måde derfor skulle bleven betalt. [=> fol. 524b, AO 521]
  3. Da vidnet har sagt at have hørt af Paulin, at han skulle have lånt penge af hr. Bruun, så spørges, om sådant pengelån skulle være på ... rug eller hvad vidnet ved at skulle være for.
  4. Hvem har skreven udgiven attest herom og for vidnet og Mads Nissen selv underskreven; kan vidnet skrive og læse skrift.

Til vidnet Jørgen Ring:

  1. Var vidnet i Kolding i hr. kø.bmand Bruuns hus den 20. nov. 1782.
  2. Var Mads Nissen af Verst og Christen Christensen af Egtved der(?) og samme ...
  3. Var vidnet bestandig i selskab med fornævnte tvende mænd, når de var i bemeldte Bruns hus.
  4. Hvad stue opholdt bemeldte mænd tillige med vidnet sig i samme tid og sted.
  5. Var hr. købmand lBruun og Paulin i samme stue, eller i hvilken værelse opholdt de dem på samme tid.
  6. Fornam vidnet, der passerede nogen handel imellem bemeldte hr. Brun og Paulin samme tid, og kan vidnet i så fald forklare, hvori sådan handel skulle have bestået, og så vidnet, at Mads Nissen af Verst og Christen Christensen af Egtved da drak lidkøb på nogen slig handel som af indbemeldte parter skulle være passeret, og sagde Paulin, at hvad drikke de i så måde fik, var lidkøb på ventilerede handel.

    Til vidnet Morten Hansen i Torsted:
    De samme spørgsmål, som til næstforrige vidne Jørgen Ring er fremsat.
  7. Hven har skrevet den udgivne attest, og har vidnet underskreven den, og kan vidnet skrive og læse skrift.

Efter at således vidnernes svar er på fremsatte spørgsmål taget, begæres tingsvidne beskreve medelt og sagen derefter til udagering til doms udsat i 4 uger. - Verst den 13. juli 1784, Christian Paulin.


 

524b, AO 521:

1784 - 20. juli:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelsepå herredstingstuen i Kolding mandagen den 26. juli på 251 tdr. 6 skp. havre, 13 læs 30 pund hø og 65 læs ... pund hald efter det højlovlige rentekammers foranstaltning.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Nygård i Starup sogn mandagen d. 26. juli på bemeldte nygård uddelt i 7 parceller så og Vester Nebel sogns konge korn- og kvægtiende tilligemed gårdens bygninger ligeledes delt så og dens besætning af vogne a.o.v.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  3. Jens Iversen af Skanderup for 250 rdl. til Søren Pedersen i Lynggård i Harte sogn.
  4. dito for 131 rdl. til hans stifbørns færdrene arv.
  5. Nis Jakobsen i Vrå for 130 rdl. til Niels Hansen Dahl i Grindsted sogn.
  6. Dito for 150 rdl. til Iver Nielsen i Sønderby.
    Således er disse 4 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
    Læst efterskrevne skøder udgivet af:
  7. Auktionsdirektørerne i Anst etc. herreder på en lod jord med hartkorn ager og eng 1 td. 5 skp.  med 9 fag bygning og kongens penge 57 rdl. 13 sk. solgt ved auktion fra gården nr. 4 og 5 i Ågård til ... Peder Iversen ...
  8. Peder Jensen i Baggesgård på ham i Klink by tilhørte nr. 3 partgård hartkorn ager og eng 1 td. 7 skp. 2 fjd. 2/3 alb. solgt til Mogens Hansen for 298 rdl.
  9. Læst købekontrakt mellem Peder Christensen i Houberg [=> fol. 525] som sælger og Poul Christiansen af Silkeborg som køber om sælgerens gård i Houberg hartkorn 3 tdr. 6 skp. 2 fjd. 2 alb.; en dito halv gård ibidem hartkorn 1 td. 7 skp. ½ alb. beboet af Gravers Jensen, konge korntiende af Houberg by, sælgeens påboende gårds anpart kirke korn- og kvægtiende for 1000 rdl.
  10. dito sælgers skøde til køberen på det omkontraherede.
  11. Læst Mogens Hansens af Klink skøde på ham i bemeldte Klink tilhørte gård hartkorn ager og eng 1 td. ... ... solgt til Peder Nielsen i Bække for 396 rdl.
  12. Læst Peder Nielsens i Hejnsvig pantebrev for 200 rdl. til Jens Jensen Steenstrup i Ansager sogn.

 


 

525:

Chr. Fugl på Ballesgård ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. - Fugl afhører vidner:

Christen Jespersen:

  1. Omspurgte 2 personer forrettede arbejde i marken for Kaalund, og Kaalunds folk igen for Fugl ved en brønd og fiskerdam samt tørv at skøde ... ...
  2. det kunne vidnet ikke erindre at bestemme.
  3. vidste ikke heller.
  4. hvad forpagteren har svaret og sagt, vidste vidnet ikke; men kan erindre sig, at der kom en mand 14 dage efter Mikkelsdag i omspurgte år og i omspurgte anledning.
  5. ja, vidnet har selv sået det.
  6. omtrent 2½ td. land kan være ubesået i dette år, men det øvrige er besået.
  7. forpagteren har ladet reparere både stue og ladehus hvert år udvendig og stuehuset i fjor indvendig.
  8. det vidste vidnet ikke, da han den tid ikke tjente på gården.
  9. så ikke gærderne i foråret ovealt, men blev sådant bekendt dette års mikkelsdag, og befandtes da brøstfældighed ved og for høslætten.
  10. det kan vidnet nu ikke erindre sig.
  11. vidste det ikke.
  12. ikke heller vidste derom.
  13. vidnet er omspurgte bekendt, men forpagteren har ladet sådant igen opsætte til mere bekvemmelighed og ladet indsætte flere vinduer, end han har udtaget, ligesom at der tilforn kunne gåes med ild og lys under taget som endnu, hvormed altid er brugt forsigtighed.
  14. Det første år blev afsat 2 læs hø til Fugl, som ikke blev afhentet, og det andet forpagtningsår 4 læs, hvoraf de 2 læs blev hentet, men det øvrige forblev på marken uden at komme Kaalund til anden nytte end at strø med.
  15. det vidste vidnet så vel som årsagen, at det tilbageblevne omvundne hø var bleven utjenlig og formindskat ved at ligge uafhentet i tjenlig tid.
  16. i det første år var sået køkkenurter og i det andet år ligeså, dog en part deraf besået med havre, hvoraf dog intet blev af betydenhed.
  17. i de første 8 dage, som vidnet kom med omspurgte kreaturer, blev de fodret ligesom Fugls bæster, men siden blev det ringere, da mangel indfandt sig, og det halm, som forpagteren derefter fik, var gl. hvedetag(?) og noget hø, som var skikkelig.
  18. vidnet erindrer sig, at der kom 4 køer, som blev fodret med Fugls, men(?) givet(?) morgen og aften, da det for det øvrige gik ude om dagen.
  19. vidnet troede sådant, da han ike har hørt derom tale.
  20. ja.
  21. [=> fol. 525b, AO 523] det vidste vidnet ikke.
  22. har ikke hørt omspurgte, men vidnet erindrer sig, at der blev givet hestene at æde et par skæpper af havre, hvoimod vidnet og ved, at Kaalund købte havre til at så.
  23. kornet er blevet indpakket i husene, men derimod har vogn og plov måttet stå ude.
  24. vidnet har ikke set sådanne omspurge hæsse.
  25. da vidnet kom dertil med sin husbond Kaalund, var der hø indsat, men hvor meget vidste vidnet ikke.
  26. det vidste vidnet ikke.
  27. det blev slaget noget sildig, fordi det skulle indsættes i det nye hus, hvilket ikke ble færdig, og imidlertid indfaldt vejrliget så slet, at høet ikke blev tjenlig.
  28. er besvaret ved 27. med tillælg, at i foråret blev det kørt hjem og brugt til strøen.
  29. hvor stængerne er kommet fra, ved vidnet ikke, men risene ere hugget i omspurgte skov.
  30. ja.
  31. nej.
  32. Baggesen protesterede imod svar på dette spørgsmål som vidnet selv pågældende, og retten kunne ikke tage vidnets svar på dette ulovlige spørgsmål mod vidnet selv, som udfordrer lovlig sag og overbevisning.
  33. vidste det ikke.
  34. de 2 er af Fugl udvist, men hvorfr de andre er kommet, ved vidnet ikke.
  35. nej.
  36. det vidste vidnet ikke.
  37. vidnet har ikke hugget og altså ikke kunnet opgive nogens ordre.
  38. vidnet er ikke sådant bekendt af Fugl.
  39. har ingen ordre haft og altså hverken hugget eller  ved det.
  40. vidnet ved det ikke.
  41. omspurgte ved vidnet ikke, men at der blev købt træ fra Fredsted, og tørv har de selv gravet; dog erindrer vidnet, at Kaalund med tilladelse af Fugl huggede noget i skoven af såkaldet purre for at befordre ungskovs fremgang, men hvor meget sådant kunne være i læs, ved vidnet ikke.
  42. vidnet har ikke hugget.
  43. vidnet vidste det ikke, men det meste derfra blev forbrugt til gærderne, og det, som var utjenlig, blev kørt til gården.
  44. har tjent ham næsten 4 år.

De øvrige vidner frafaldt sr. Fugl og begærede tingsvidnet sluttet og sagen udsat til 10/8.


 

525b, AO 523:

13. Endnu fremkom og blev læst en plakat i det tyske sprog, hvorved bekendtgøres, at den 4. aug. bliver på Haderslev amthus foretaget auktion på 110 tdr. 6 skp. halm og 72 læs og 7 lb. ... eller halm efter det kgl. rektemakkers foranstaltning.


 

Efter de her ved retten passerede tillysninger om en funden stud af sognepræsten hr. Friises tjenestefolk i Hjarup meldte sig som ejeren deraf her ved retten selvejer Christen Buch af Hjarup og fremstillede til bevis herom en bonde i Vranderup navnlig Peder Poulsen, som har kalvdraget og slogt bem.te Bicj denne stud efter told...s seddel den 16. marts 1784, hvorom ligeledes kunne gives lovlig bevis af hans søn Poul Pedersen og Jens Nielsen tjenende Thonnes
Thonnesen i Hjarup; men før end deres bevis blev antaget, blev den indbragte sorte stod efter rettens pålæg af dem nøje efterset og efter sådant videre igentaget og tilstået, som de tilbød hver for sig med lovens ed at bekræfte. Imidlertid blev af sognepræst hr. Friis indleveret en skriftlig an... under hans hånd, hvad der har været anledning og årsag, at den fundne stud ikke til Christen Buch har været at udlevere ... ... ... haft et andet mærke, da den af hans folk blev fundet, nemlig et klippet T i steden for, at den siden har ligesom et klippet K ... ... ... nærværende tjenestefolk, navnlig Peder Jørgensen [=> fol. 526] og Hans Olesen offentlig for retten blev tilstået at medføre sandhed og tilbuden af dem at ville med lovens ed straks bekræfte, om sådant blev dem tilladt. - Retten lod 2 dannemænd, som var til stede, navnlig Peder Poder i Bække og Christen Christensen Høllund af Høllet i Vorbasse sogn, den fundne stud, som af kulør er sort med hvide ben vurdere, der anslår den af værdi til otte rigsdaler. - Efter sådant tilført meldte sig for retten Thor Madsen af Ferup, som ikke kunne nægte at have anset denne stud at være den, som er ham frakommen, allerhelst da det var berettet for ham, at samme var mærket med et klippet T, men da han så studen og derpå et klippet K, samt at den, som har solgt ham sådan stud, ikke ville eller kunne ... hjemle ham med ed efter loven, så erklærede han nu offentligt for retten, at han ikke ville vedkende sig studen eller have nogen omkostning derved og frafaldt al påstand derom, ligesom ingen anden hverken før eller idag uden Christen Buch har meldt sig som ejermand til den fundne stud, altså antog retten dette for tilstrækkelig bevis og tilstædede, at studen skal tilhøre Christen Buch og være ham følgagtig, når han efterkommer lovens 5. bogs 9. kap. 4. art., som blev oplæst; men indtil sådant sker, tager hr. Friises tjenestefolk studen med sig tilbage.


 

526:

For Ib Thomsen af Asbo mødte rådmand Baggesen og producerede et Ib Thomsen forundt kgl. beneficium pauperitatis til hans sags udførsel mod Christen Høllund samt stævning samt klagen til amthuset med resolution og øvrige vedhæftede attester. Baggesen havde i kommission fra Ib Thomsen at tilbyde kontracitanten Christen Høllund sagens mindelige afgørelse på den måde, at Ib Thomsen vil udbetale ham den forstævnte købesum 23 rdl. 2 mk. og den af huset ubetalte resterende afgift, imod at Chr. Høllund meddeler ham lovlig skøde på huset med tillagte grund af 4 skpææer hartkorn iføge det imellem dem derom oprettede køb og dertil betale Ib Thomsen 20 rdl. for de Ib Thomsen tilføjede bekostninger ved det, han hidtil har forholdt ham lovligt skøde på huset efter de adskillige æskninger, Ib Thomsen har givet ham derom og tilbudt ham købesoummen. - Og fremstod Henrik Laursen af Mølholm i Læborg sogn, som foreviste i retten købesummen og den resterende afgift at ville betale for citanten med 26 rdl., imod at lovligt skøde bliver Ib Thomsen meddelt. - Chr. Høllund mødte for retten og ønskede denne sags mindelige afgørelse, ligesom har set, at Henr. Laursen af Mølholm har forelagt i retten på Ib Thomsens vegne de af ham udlovede penge for huset, hvilke han idag ikke kunne modtage, siden han må søge afgørelse med P. Poder, men for hertil at kunne have den fornødne tid begærede Chr. Høllund, at det måtte opholdes med vidnernes føring [=> fol. 526b, AO 525] til idag 14 dage, da vidnerne lovede, om afgørelse ikke skete, at indfinde sig den 3. aug. til vidnesbyrds meddelelse. Henrik Laursen modtog de tilbudne penge tilbage. 3/8.


 

526b, AO 525:

1784 - fredagen den 23. juli:

Gæsteret. Baggesen begærede, henholdende sig til de grunde, han gav sidste tægtedag, udsættelse i 14 dage. 6/8.


 

1784 - 27. juli:

  1. Læst Peder Poders i Bække skøde på ham sammesteds tilhørte gård hartkorn 2 tdr. 3 skp. 2½ alb. solgt til Steffen Iversen for 200 rdl.
  2. Læst Henrik Nielsens af Jelling skøde på ham sammesteds tilhørte 4. parts gård hartkorn ager og eng 1 td. 5 skp. 2 fjd. 2 alb. og anpart ... ... solgt til Peder Jensen Møller i Jelling for 390 rdl.
  3. Læst Iver Jensens i Amnitsbøl pantebrev for 80 rdl. til Anders Pedersen i Fredericia.

1784 - 3. august:

  1. Læst forordning ang. den kgl. kasse tilhørende 6 og 10 ... penges eftergivelse og ophævelse ... ... ...
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  2. Mikkel Nielsen i Amnitsbøl for 260 rdl. til hospitalsforstander Bering i Bruschesborg.
  3. Knud Mortensen i Amnitsbøl for 200 rdl. til hospitalsforstander Bering i Horsens.
  4. Anders Nielsen i Amnitsbøl for 298 rdl. ... ... i Jerlev.
  5. Peder ... af ... for 640 rdl. til jomfru ... på Estrup [=> fol. 527]
  6. Christen Andersen Møller i Vranderup mølle for ... rdl.  Koldinghus amts børnepenge.Således er disse 5 pantebreve i retten påtegnet antaget til udsletning.Allerunderdanigst læst efterskrevne kgl. skøder for:
  7. Christen Sørensen Slot i Amnitsbøl på brugende hartkorn ager og eng nr. 1 3 tdr. 3 fjd. 1 alb. og skov 1 fjd ½ alb. for 246 rdl. 22½ og til den kongelige kasse indestående 210 rdl. 8 sk.
  8. Michel Nielsen i Amnitsbøl på brugende hartkorn ager og eng nr. 3 3 tdr. 7 skp. 3 fjd. 2½ alb og skov 2 fjd. 1 alb. for 400 rdl. 7 sk.
  9. Christen Madsen i Ødsted på brugende hartkorn ager og eng nr. 3 4 tdr. 1 skp. 2 fjd. ½ alb og skov 2½ alb. for 337 rdl. 48 sk.
  10. Christen Mortensen i Mejsling på brugende hartkorn ager og eng nr. 1 2 tdr. 3 fjd. ½ alb. og skov 1 1/3 alb. for 131 rdl. 81 sk. og til den kgl. kasse indestående 12t rdl. ...
  11. Peder Pedersen Møller i Rugsted på brugende hartkorn nr. 4 3 tdr. 1½ alb. for 135 rdl. og til den kgl. kasse indestående 123 rdl 61 sk.
    Endvidere læst efterskrevne skøder udgivet af:
  12. Christen Mortensen i Mejsling på hans sammestedes tilhørte gård hartorn ager og eng 3 tdr. 3 fjd. ½ alb og skov 1 1/3 alb. ...til den kgl. kasse indestående 126 rdl. solgt til Christen Jakobsen.
  13. Amtmand de Hoffmann som skifteforvalter i afdøde Søren Bertelsens stervbo på dens gård ... i Vork hartkorn ager og eng 5 tdr. 4 skp. 2 alb. og skov 1 fjd. for 280 rdl. 36½ sk. og til den kgl. kasse indestående 280 rdl. 36½ sk. solgt til beboeren Jens Andersen.
  14. Christen Hansen i Store Velling på hans i Vesterby tilhørte halve gård nr. 3 hartkorn ager og eng 2 tdr. 3 fjd. ½ alb. og skov 2 alb. for 350 rdl. og til den kgl. kasse indestående 137 rdl. 75½ sk. solgt til Mads Laursen i bemeldte Vesterby.
  15. Mads Laursen i Vesterby på hans sammesteds efter næstanførte skøde tilhørte og beskrevne gård nr. 3 hartkorn 2 tdr. 1 skp ½ alb. og skov ½ alb. for 462 rdl. 20½ sk. og til den kgl. kasse 137 rdl. 75½ sk. solgt til Hans Laursen i Vesterby.
  16. Rasmus Jørgensen i Østerlund på Vork mark på ham af hans gårdspart nr. 14 af Ris tilhørte stykke jord med hartkorn ager og eng 1 fjd. for 10 rdl. og til den kgl. kasse indestående 1 rdl. 67 sk. solgt til Christen Jensen Daugaard på Risgård.
  17. Anders Pedersen af Vork på ham af nr. 14 fra Risgård tilhørte stykke jord med hartkorn ager og eng 1 fjd. 2 7/16 alb. for 12 rdl. og til den kgl. kasse indestående 3 rdl. ... sk. solgt til Christen Jensen Daugaard på Risgård.
  18. Købekontrakt mellem Christen Møller i Vranderup mølle som sælger og Jes Pedersen af Skartved som køber om Vranderup mølle hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 skp. 1 fjd. 2 alb. og mølleskyld 10 tdr. ... til den kgl. kasse indestående 484 rdl. 37 sk. og ... hartkorn ager og eng 1 sjo, ,,, alt for 2315 rdl. 59 sk. ...
  19. Christen Andersen Møller i Seest mølle på omkontraherede Vranderup mølle til køberen Jes Pedersen.
    Læst efterskrevne 4 auktionsskøder på Hjelmdrupgård i Egtved sogn hartkorn ager og eng 5 tdr. 7 skp. 1 fjd. 2 alb. og skov 1 skp. 3 fjd.
  20. Hans Jørgensen på Hjelmdrupgård hartkorn ager og eng 1 td. og skov 1 alb. med bygninger og grund for 499 rdl.
  21. Hans Møller på Hjelmdrupgård hartkorn ager og eng 2 tdr. og skov 2 fjd. 1 alb. med bygninger og grund for 990 rdl.
  22. Henrik Jensen på Hjelmdrupgård hartorn ager og eng 2 tdr. og skov 2 fjd. 1 alb. med bygninger og grund for 990 rdl.
  23. Andreas Dyhr på Ballesgård af Hjelmdrupgård hartkorn ager og eng 7 skp. 1 fjd. 2 alb. og skov 2 fjd. med bygninger og grund for 224 rdl.
    Læst efterskrevne panteforskrivninger:
  24. Peder Iversen udflytter fra Højen Stubdrup på Langtvenegård for 350 rdl. til hr. Wicken på Dronninggård.
  25. Christen Jakobsen i Mejsling for 200 rdl. til forpagter hr. Søren Wicken på Dronninggård.
  26. Knud Mortensen af Rugsted for 250 rdl. til forpagter hr. Søren Wicken på Dronninggård. [=> fol. 527b, AO 527]
  27. Jens Andersen på Østerlund på Vork mark for 400 rdl. til forpagter hr. Søren Wicken på Dronninggård.
  28. Hans Laursen i Vesterby for 410 rdl. til forpagter hr. Søren Wicken på Dronninggård..
  29. Jørgen Christensen i Vesterby for 200 rdl. til forpagter hr. Søren Wicken på Dronninggård.
  30. Søren Olesen udflytter på Ris mark for 200 rdl. til forpagter hr. Søren Wicken på Dronninggård.
  31. Mads Pedersen af Ødsted for 80 rdl. til mad. sal. Risoms i Kolding.
  32. Christen Christensen af Ødsted for 260 rdl. til mad. sal. Risoms i Kolding.
  33. Christen Sørensen Slot af Amnitsbøl for 90 rdl. til mad. sal. Risoms i Kolding.
  34. Knud Mortensen af Amnitsbøl for 50 rdl.  til mad. sal. Risoms i Kolding.
  35. Anders Nielsen af Amnitsbøl for 600 rdl. til mad. sal. Risoms i Kolding.
  36. Mikkel Nielsen af Amnitsbøl for 50 rdl. til mad. sal. Risoms i Kolding.
  37. Christen Madsen af Ødsted for 670 rdl. til mad. sal. Risoms i Kolding.
  38. Peder Asbøll af Petersberggård ved Bramdrup for 695 rdl. af Koldinghus amts børnepenge.
  39. Jes Pedersen af Vrandrup mølle for 2315 rdl. 59 sk. til Christen Andersen Møller.

 


 

527b, AO 527:

Ole Jensen af Vrå ctr. Terkel Hansen ibidem. Rådmand Bahnsen afhører vidner. Baggesen overleverede til retten det tingsvidne, som forud er ført, til afbetjening.

Jens Knudsen:

Bahnsen ville om muligt forkorte sagen og i sådan anledning tilspørge vidnet, om han er bekendt med, det forstævnte skovskifte ved jorddelingen er tillagt og tilhører nu Ole Jensens gård. Vidnet svarede, det er ham ikke bekendt. - Bahnsen begærede, at vidnet måtte afgive sin besvaring på de i retten idag 3 uger fremlagte quæstioner, og svarde da vidnet til

  1. det var han ikke bekendt.
  2. ja, den omspurgte skelsten har vidnet set.
    Bahnsen måtte spørve vidnet, hvor vidt disse skelsten strækker sig, såsom for skovskiftet og engen tillige. Vidnet svarede, den skelsten, som ham er bekendt, ligger i eng.
    Bahnsen tilspurgte vidnet, om skovskiftet Honning eller rishug kaldet ikke ligger lige for den omvundne eng og af Ole Jensen er brugt og tilhørt siden jorddelingen. Vidnet svarede, har hørt sige, at Ole Jensen holder sig til det omspurgte stykke skovskifte, men om han har nogen rettighed dertil, vidse vidnet ikke. Skoven strækker sig på begge sider ... engen, men mest på den vestre side og i øster til gærdet.
    Bahnsen tilspurgte vidnet, om han ej ved, på hvad måde og hvorfor at det forstævnte skovskifte blev ved jorddelingen taget fra Terkel Hansen og udlagt til Ole Jensens gård. Vidnet svarede, det var ham ikke bekendt, at Ole Jensen ved den sidste jorddeeling er blevet tillagt omspurgte stykke skovskifte.
    Bahnsen for at skærpe vidnets hukommelse spørger vidnet, om bemeldte skovskifte blev Ole Jensens gård tillagt enten den ved byen skete deling eller siden ved landinspektøren. Vidnet svarede, ved den imellem byen skete delling blev den ikke Ole Jensen tillagt, men Hans Pedersens gård, og ved den sidste deling af landinspektøren vidste vidnet ikke [=> fol. 528] noget derom.

Baggesens 1. kontraspørgsmål: Vidnet svarede, har talt som en lodsejer i byen derom med sine medlodsejere og har haft og har den tanke, at det omspurgte skovskifte skulle tilhøre hele byen, siden det efter sigende for ham ikke er tagen under opmåling til uddeling af fællesskabet.

Bahnsen og Baggesen blev enige om at søge sagen mindelig forligt og til den ende lovede inden en tid af 14 dage at tage det forstævnte ... .... begærede sagen udsat til 24/8.


 

528:

Ib Thomsen i Asbo ctr. Christen Christensen i Høllund, Vorbasse sogn. Rådmand Baggesen ville af contracitanten erfare, om han havde fået sagen mindelig afhandlet med Ib Thomsen. Christen Høllund svarede, at han vel har gjort sig umage for det, men har ikke kunnet bringe det dertil. Baggesen modsagde kontracitantens foregivende, siden han derom ikke fra Ib Thomsen har haft nogen efterretning, hvorfor Baggesen forbeholdt Ib Thomsens ret i alle lovlige dele for sagens ophold. Begærede vidnere påråbt. Begærede sine spørgsmål tilført protokollen, som skete og lyder således. Af vidner var alene mødt Claus Lassen og Thomas Jensen af Asbo.

Claus Lassen:

  1. Om en attest. Vidnet tilstod at have stedt sin minde til at lade skrive efter dens indhold og at underskrive samme hans navn, siden vidnet ikke selv kunne skrive, og så vidt vidnet for nærværende tidkan huske, har han hørt Chr. Chr. Hollund af Ib Thomsen af Asbo blev spurgt om, om ikke Chr. Christensen havde solgt Ib Thomsen et hus og 4 skp hartkorn, som var blevet taget fra en gård i Asbo, som Ib Thomsen selv havde beboet i fæste, hvortil Christen Høllund da svarede ja, og passerede dete for ungefær 2 år siden, men egentlig dagen kunne vidnet ikke huske; endvidere forklarede vidnet efter attestens indhold, at han hørte Ib Thomsen tilbyde Chr. Høllund såvel renter som købesummen, der blev udtalt på bordet med sigende af Ib Thomsen, at så snart han af Chr. Høllund fik lovformelig skøde, skulle købesummen og renterne være parat til udbetaling, men detil svarede Chr. Høllund, han ville ikke have pengene, fordi han havde solgt huset og hartkornet til Peder Poder. Det øvrige af attestens indhold kunne vidnet efter så lang tid ikke nu erindre, men det tilførte, som for vidnet igen blev oplæst, tilstod han under sin aflagte ed at forholde sig så i sandhed.
  2. Vidnet svarede, at han vidste ikke videre om det forstævnte køb, end han allerede har forklaret.

Vidnet Thomsen Jensen (Thomas Jensen): [=> fol. 528b, AO 529]

Baggesen begærede, at han måtte besvare de under nr. 2 og 3 anførte af vidnet udgivne attester, som ommeldt er, og dernæst at tilspørges at give svar på de under nr. 3 tilførte spørgsmål betegnet med tallene 2 og 3. Retten oplæste for vidnet den af ham under 7. juni 1782 udgivne og amthusklagen af 27. maj forud påskrevne attest, hvilken han tilstår ikke alene at have stedt sit minde til at skrives, men endnog hans navn derunder at underskrives, samt under sin aflagte ed forsikrede og tilstod denne attestes indhold i alle dele at forholde sig i sandhed, men kunne ikke bestemme den dag, den var undeskreven efter så lang tids forløb. Dernæst oplæste retten for vidnet den af ham den 16. april 1783 udgivne vidneattest, som er påtegnet amthusklagen af 4. april samme måned, hvilken attest vidnet ikke alene tilstod at have tilladt at skrives og vidnets navn at underskrive, men endog under sin aflagte tilstod, at attestens indhold forholdt sig så i al sandhed, hvorefter vidnet svarede på det forlangte 2. spørgsmål, at han kunne ikke erindre sig det. - Til 3. spørgsmål svarede vidnet, derom kunne han ikke erindre sig videre, end han allerede ved attesten har forklaret.

De indstævnte vidner blev påråbt: Peder Kierkegaard, Morten Nielsen Juul, Morten Eskilsen, Jens Ibsen og hustru, alle af Asbo, Henrik Lauesen af Mølholm, Peder Poder af Bække, Anders Pedersen, Hans Christoffersen og Stefan Hansen, alle af Vorbasse, samt tjenestepigen Ane Stefansdatter af Høllund. De blev forelagt at møde d. 17/8.


 

528b, AO 529:

De i næststående sag producerede quæstioner lyder således:

Spørgsmål til de indstævnte vidner i sagen mellem Ib Thomsen i Asbo og Christen Christensen Høllund i Høllund, så vidt ethvert vidne måtte kunne give oplysning og vidnesbyrd om det forstævnte køb.

1: Vidnerne Peder Kirkegaard og Morten Nielsen Juhl af Asbo.

  1. Da vidnerne som vitterlighedsmænd har underskrevet den imellem Ib Thomsen og søn Jens Ibsen, ligeledes i Asbo, den 11. marts. 1776 oprettede og af Christen Høllund under hånd og segl tilståede ...tificerede afståelses og aftægtskontrakt, produceres meldte kontrakt derfor ærbødigst bedende den for vidnerne oplæst og deres tilståelse under deres aflagte ed taget om, at dens indhold i et og alt medfører sandhed, af parterne og Christen Christensen Høllund er underskrevet, og at dette dokument derom påtegnet må blive ptotokollen og den forventende tingsvidneakt indlemmet.
  2. Om vidnerne kan give nogen oplysning angående det i producerede kontrakts 3. post imellem Ib Thomsen og Christen Christensen Høllund ommeldte mundtlig aftalte køb og salg om et hus i Asbo med tillagte grund og 4 skp. hartkorn ... Ib Thomsen, der den tid fratrådte gård for købesum 23 rdl. 2 mk., hvorledes og på hvilke vilkår dette køb blev aftalt og afhandlet.

2: For vidnerne Claus Laursen og Thomas Jensen af Asbo bedes

  1. af den producerede amthusklage dateret den 27. maj 1782 oplæst den samme af vidnerne under 7. juni bemeldte år 1782 givne og påtegnede vidneattest, og at de under aflagte ed stadfæster dens indhold med alle sine omstændigheder, for så vidt det forstævnte køb og salg er vedkommende.
  2. tilspurgt, om vidnerne angående det omstævnte køb og salg og de vilkår, på hvilke det blev oprettet og afhandlet, kan give nogen yderligere oplysning, end den af dem givne attest indeholder, og nævne købesummen.

3: For vidnerne Henrik Laursen af Mølholm og Thomas Jensen i Asbo bedes

  1. oplæst den af dem under 16. april 1783 givne vidneattest påtegnet den producerede amthusklage den ... og at vidnerne under deres aflagte ed at stadfæste attestens indhold, for så vidt det forstævnte køb og salg ... ... ... [=> fol. 529]
  2. Om vidnerne kan give nogen yderligere oplysning om det forstævnte køb og salt af Ib Thomsen i Asbo iboende hus med tillagte grund og 4 skp hartkorn, og på hvilke vilkår køb et blev sluttet og afhandlet.

4: Vidnetg sr. Peder Poder af Bække bedes tilspurgt

  1. Om vidnet ved, at der den 11,. marts 1776 imellem Ib Thomsen i Asbo og Christen Christensen i Høllund blev oprettet og afhandlet et mundtligt køb og salg om Ib Thomsens i bemeldte Asbo iboende hus med tillagte grund og hartkorn 4 skp. for købesum 23 rdl ... mk. køberen Ib Thomsen at betale.
  2. Om Christen Christensen Høllund har talt med vidnet om omspurgte køb, og hvorledes han ville bryde og ophæve samme.
  3. Om vidnet ikke var i Vorbasse by den 14. juni 1782 hos sognefogeden tillige med Christen Christensen Høllund ... så og hørte Ib Thomsen at tilbyde bemeldte Christen Christensen Høllund 26 rdl. for Ib Thomsens i Asbo iboende sted eller hus, som han havde afkøbt Christen Christensen Høllund, og at Ib Thomsen derved sagde, at det var efter amtmandens resolution af 8. juni 1782.
  4. Om vidnet ved, at amtmanden ved høje resolution af 8. juni år 1782 har forbudt Christen Christensen Høllund bortskøde det forstævnte hus og sted til andre.
  5. Om vidnet ved noget videre til oplysning om det forstævnte køb og salg imellem Ib Thomsen og Christen Christensen Høllund.

5: Vidnerne Morten Eskildsen, Jens Ibsen og hustru af Asbo by bedes tilspurgt

  1. om vidnerne ved, at der den 11. marts år 1776 ... ... da Ib Thomsen i Asbo afstod sin der i ... gård til sin søn Jens Ibsen, blev afhandlet og sluttet et mundtligt køb om et hus med grund og hartkorn 4 skp. fra bemeldte Ib Thomsens gård som køber og gårdens ejer og husbond Christen Christensen Høllund som sælger.
  2. om vidnerne kan erindre sig vilkårene, på hvilke omspurgte køb blev sluttet og kan nævne købesummen.
  3. om vidnerne ved majdags tider i året 1781 i Jens Ibsens hus i Asbo så og hørte, at Ib Thomsen betalte Christen Christensen Høllund afgift af købesummen eller af det Ib Thomsen ... af ham forstævnte tilkøbte hus, og at Christen Christensen Høllund da sagde til Ib Thomsen, at han måtte være betænkt på at betale jam købesummen et andet år eller til maj 1782, og når det skete, kunne alle ting komme i rigtighed mellem dem.
  4. om vidnerne kan give nogen mere oplysning om det forstævnte køb og salg med dets omstændigheder, end alt omvundet er.

6: Vidnerne Anders Pedersen og Hans Christoffersen af Vorbasse bedes enhver for sig tilspurgt:

  1. Om vidnet erindrer sig, at der den 14. juni år 1782 var udi vidnets hus /: var udi sognefoged Anders Pedersens hus i Vorbasse :/ samlet Christen Christensen Høllund af Høllund og Ib Thomsen af Asbo.
  2. Om vidnet den tid hørte og så, at Ib Thomsen tilbød Christen Christensen Høllund 26 rdl. for hans Ib Thomsen ham Christen Christensen Høllund afkøbte sted, og hvad derom blev samtalet imellem dem. Samt om Ib Thomsen sagde, at det var efter amtmandens ordre og resolution.
  3. Om vidnet hørte Ib Thomsen indstændig at bede Christen Christensen Høllund at følge med sig hjem til Høllund for der at modtage købesummen og afgiften af samme. Og hvad Christen Christensen Høllund dertil svarede.
  4. Om vidnet kan give nogen videre oplysning om det forstævnte køb og salg mellem Ib Thomsen og Christen Christensen Høllund.

7: Vidnerne Steffen Hansen i *Vorbasse og tjenestepigen Anne Steffensdatter i Høllund bedes enhver for sig tilspurgt:

  1. Om vidnet ved, at Ib Thomsen den 14 juli år 1782 var i Høllund for at tale med Christen Christensen Høllund om det køb, der var imellem dem om Ib Thomsens i Asbo iboende hus.
  2. Om Ib Thomsen den tid blev henvist til Vorbasse til Christen Christensen Høllund.
  3. Om vidnet kan give nogen videre oplysning om det forstævnte køb og salg.
    Kolding, den 3. august 1784. R. Baggesen.

 


 

529:

1784 - fredagen den 6. august:

Gæsteret. Sagen mod de for overfald mod rettens middel og toldbetjentene ved inkvisitionen skyldige bønder. Actor rådmand Baggesen producerede stiftbefalingsmand Urnes til ham ergangne høje ordre, hvorved efter actors underdanigst ansøgning og forestilling rådmand Bahnsen i Kolding er beskikket som defensor for de udi portstuen på Kolding slot under civil arrest som skyldige anholdte 4 personer. [=> fol. 529b, AO 531] To kautionistbreve blev overleveret til de tilstedeværende Hans Poulsen og Bertel Christensen. Actor måtte ærbødogst begære de hidtil under civil arrest anholdte 4 personer fremdeles tagen under sådan arrest og bevaring således som den udi producerede høje p.m. indbefattede hjøje Danske Kancellis resolution af 24. juli om formelder. Begærede sagen udsat til 13. august.


 

529b, AO 531:

1784 - 10. august:

  1. Læst plakat anlangende, at det den 19. juli 1780 gjorte forbud på, at inden uden de militære måtte bære de ved ar... anordnede røde og gule kokarder, er ophævet.
  2. Læst plakat, hvorved amtmand de Hoffmann anordnes og befales ... der af sognefogederne på landet skal foranstaltes, at alle på landet omløbende betlere anholdes, og videre forhold imod dem.
  3. Forevist til udslettelse af tingbog et pantebrev af Peder Bennedsen i Svinholt for 200 rdl. til Gregers Tramp i Horsens.
  4. Læst Jørgen Jensens i Hesselballe pantebrev for 250 rdl. til Laurits Lauritsen af Bredballe.
    Læst efterskrevne skøder udgivet af:
  5. Jens Hansen i Vester Gesten på fra hans gård nr. 2 og 8 bortsolgte 2 skp hartkorn med tillagte grund ... til Jeppe Simonsen i Vester Gesten.
  6. Jens Høstmarck, sognepræst for Anst og Gesten menigheder, på ham i Vester Gesten tilhørte hus og grund solgt til beboeren Jeppe Simonsen for 84 rdl.
  7. Læst kontrakt mellem Søren Nielsen Tvede i Nørre Vilstrup som sælger og Peder Bendingsen som køber af sælgerens sted i Nørre Vilstrup hartkorn nr. 1 ager og eng 1 td. 2 skp. og skov 3/4 alb. for 799 rdl.
  8. Læst næstmeldte sælgers i Nørre Vilstrup til køberen udgivne skøde.

 


 

Fra lodsejerne i Bindeballe fremkom begæring til retten at udmelde 2 uvildige mænd til at taxere og bonitere Bindeballe bys mark, som til udskiftning er opmålt, og dertil at indfinde sig tillige med lodsejerne ... ...  lovlig aftens varsel ... ... [=> fol.530] - Retten udmeldte Jørgen Nielsen af Bølling og Christen Daugaard af Ris.


 

For køb- og handelsmand Kaj Muusmann i Haderslev mådte rådmand Bahnsen og producerede i sag ctr. Claus Wiuf af Nybjerg mølle følgende dokumenter: 1= stævning, 2)amtmandens resolution med genpart på stemplet papir, 3) citantens retgning efter hans hoved- og købmandsbog. Claus Wiuf har fået de forstævnte varer, da han var boende under Haderslevhus amt. - Claus Wiuf kunne ikke nætte at have bekommet varer af afg. borgmester Mathias m..., imodlertid han for nogle ålr siden boede i Varmark under Haderslevhus amt; men han benægtede at være så meget skyldig, som nu fordres, og alene tilstod at være skyldig efter regning af 25. juni 1768 17 mk. 2 sk., som er trre rigsdaler fire mark ... skilling danske, da han erklærer, at hvad som fordres efter den vedlagte extrakt under 23/4 og 23/5 1768, er af ham betalt og i manglende fald på den sidste regning burde været anført ... ... tilbyder benægtelses ed. - Bahnsen deklarerede på citantens vegne, at når Claus Wiuf ville beedige ej at være mere skyldig end tilstået 3 rdl. 4 mk. ... til afg. hr. borgmester Muusmanns stervbo og arvinger, har citanten tilladt Bahnsen at acceptere anbudne ed, når den ... ..., dog at Claus Wiuf tilfindes at betale de forårsagede omkostninger. Retten tilspurgte Claus Wiuf, om han kunne bevise elller ... ... 31/8.


 

530:

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Fugl tilkendegav ærbødigst, at han sidste aften sildig var hjemkommen fra en rejse udi ham magtpåliggende forretninger og måtte beklage ikke at have forefundet den stævning, som han  har ladet udtage til vidnesføring ved herredstinget i Vejle i denne sag og sålede sikke kunne forevise til legitimation for sagens udsættelse efter ermeldte tingsvidnes føring og erhvervelse til sin sags forsvars bedste, men belovede til næste ting at producere samme her i retten til at bevise sit foregivendes rigtighed. Til den ende begærede Fugl sagens anstand til 17. dennes. - Rådmand Baggesen reserverede Kaalunds lovlige ret imod den forlangte ulegitimerede anstand så stridende imod forordning af 1782 om sagers og procedurers forkortelse overladende dommeren ved doms afsigt at påskønne sådant citanten. [=> fol. 530b, AO 533] ... omgang i sagen. - Ligesom retten ofte har tilholdt sr. Fugl at befordre sagrens endelighed uden ufornøden vidtløftighed til tidsspilde for retten og omkostninger for den saggivne, så blev sådant atter igentaget med tillæg, at han kan vente tilbørligen at blive anset ved dom i sagen. 17/8.


 

530, AO 533:

Sagen for købmand Knud Bruun i Kolding imod sr. Christian Mathiesen Paulin. Denne producerede et skriftligt indlæg. - Af vidner var til stede Mads Nissen og Jørgen Rind i Verst samt Morten Hansen af Torsted.

Mads Nissen:

  1. han vedblev uforandrfet hans forhen meddelte vidnesbyrd efter den af ham beedigede attest, hvortil vidnet lægger, at akkorden om rug og boghvede skete i købmand Bruuns hus og stue, hvor og lidkøbet blev givet. Vidnet tilstår vel, at han ikke kan læse og skrive skrift, men derfor tilstår og vedbliver attestens indhold, som er ham forelæst og medfører sandhed.
  2. så vidt vidnet erindrer, var det imod aftenen, at handel og akkord skete.
  3. vidnet henholdt sig til sit vidnesbyrd med tillæg, at kornet sluille leveres i købmand Bruuns hus i Kolding.
  4. nød(?) at drikke af det, som i anledning af omvundne handel blev givet af købmanden sr. Bruun til lidkøb.

Jørgen Rind:

  1. ja.
  2. erindrer sig, at Mads Nissen af Verst var der på samme tid, men om Christen Christensen af Egtved, kan vidnet sig nu ikke erindre.
  3. ... ... den som omvundet ... ... Mads Nissen.
  4. de opholdt sig i købmand Bruuns forreste stue.
  5. omspurgte var imellem stunder i samme stue og ellers i en anden næstved.
  6. han hørte ikke omspurgte handel, som må være passeret, før end vidnet kom dertil, da Mads Nissen af Verst var der i huset, før end vidnet kom.

Morten Hansen af Torsted:

Citanten begærede, at ham blev foreløst den af ham udstedte attest, som er underskrevet den 5. februar 1784, hvilket attest og derudi indeholdende handel og akkord vidnet tilstår t medføre rigtighed. Besvarede derefter de samme spørgsmål, som blev stillet til Jørgen Rind.

  1. ja.
  2. Mads Nissen var der, men vidnet erindrer sig ikke Christen Christensen af Egtved.
  3. vidnet var med Mads Nissen i købmand Bruuns hus.
  4. de opholdt dem i den forreste stue.
  5. de var af og til i samme stue.
  6. havde vidnet allerede omvundet og besvaret, hvortil vidnet henholdt sig.
  7. vidnet har holdt på pennen, da han underskrev den for ham oplæste attest, som her i retten er produceres og dog(?) for ham oplæst.

Det udeblevne vidne Christen Christensen af Egtved, som formedelst lovlig forfald af svaghed ikke kunne møde idag, blev forelagt at møde den 24/8.


 

For retten ødte selvejergårdmand Jens Jørgensen Haar af Bølling, som producerede rettens stævning ctr. Poul Mogensen i Bølling ang. skade på korn og engbund samt klage til amthuset m.m. - Spørgsmål til vidnerne: fol. 531. Indstævnte vidner: Jens Jensen af Fuglsang, Palle Jensen af Egtved, Peder Jespersen, Christen Jespersen, Lauge Pedersen, Ole Sørensen, Mette Mikkelsdatter, alle af Bølling, og Jens Olesen ... husmand på Amhede

Jens Jensen af Fuglsang:

  1. ja, kender Jens Jørgensen Haars korn... ... ... i Bølling ... ... ...  men ikke alle steder.
  2. [=> fol. 531] vidste ikke nogen anden at have uddrevet med sine kreaturer langs Jens Haars kornmark end Poul Mogensen.
  3. ja, har set det.
  4. nej.
  5. det vidste han ikke.
  6. vidste det ikke heller.
  7. det havde han ikke hørt.
  8. egentlig kunne han ikke bestemme den skade, der var sket, der ikke var lidet betydelig, men syntes, det kunne være skade for 1 td. rugsæd og 6 skp. boghvede samt 4 skæpper havresæd.
  9. det vidste vidnet ikke.
  10. derom vr ham intet bekendt.
  11. nej, ej videre end hvad han har forklaret.

Den sigtede Poul Mogensen modsagde beskyldningen og bad vidnet tilspurgt:

1. Om vidnet ved, at der er h... grøft og gærde for Jens Haars omspurge korn, som siges beskadiget og opældt. - Vidnet svarede nej, der var ikke som omspurgt hegn(?).

Selvejergårdmand Palle Jensen af Egtved:

  1. kender Jens Haars kornmarker ...... en vej til en fædrift ... ... ikke kender overalt, hvor Jens Haars mark grænser til.
  2. det vidste vidnet ikke.
  3. havde set, at Jens Haars rug, boghvede og havre af kreaturer for ungefær en 14 dage siden meget var bleven beskadiget.
  4. derom vidste han ikke intet.
  5. vidste ejheller noget derom.
  6. det vidste han ikke.
  7. nej.
  8. efter hans synest, og om det havde været hans eget som var gjort denne skade, ville han ikke have haft det for 40 til 50 rdl.
  9. hegnet er dårligt, men det øvrige af spørgsmålet vidste vidnet ikke.
  10. det vidste han ikke.
  11. do.

Til kontraspørgsmålet svarede vidnet nej, forneden(?) er ingen hegn eller grøft.

Peder Jespersen af Bølling:

  1. ja.
  2. nej, af denne ... ... ikke om sommeren.
  3. har nok set, at Jens Haars korn er beskadiget, men hvor meget vidste han ikke.
  4. nej.
  5. havde hørt Poul Mogensen sige til sin dreng da han kom hjem, at han havde kaldt sin dreng tilbage.
  6. nej.
  7. har hørt Poul Mogensen sige til sin dreng, at han skulle søge at gå bagefter kreaturerne, da der ikke var mere frihed ... ...
  8. det kunne han ikke bestemme.
  9. noget af omspurgte hegn er ringe, og videre ved han ikke om dette spørgsmål.
  10. det vidste han ikke.
  11. nej.

Til kontrasporgsmålet svarede nej.
Poul Mogensen tilspurgte vidnet for det
2. Om vidnet ved eller hvoraf vidnet ved, at Poul Mogensen har med forsæt, vidende og vilje ladet sine kreaturer drive på græs i Jens Haars korn. Vidnet svarede, det vidste han ikke.
3. Om vidnet er .... beslægtet eller besvogret med Jens Haar. - Nej.

Christen Jespersen af Bølling:

  1. ja.
  2. nej, ingen andre end Poul Mogensen.
  3. ja.
  4. ja.
  5. den omspurgte dreng og kreaturer var Poul Mogensens, men det øvrige af spørgsmålet havde vidnet ikke hørt.
  6. har ikke set det omspurgte, men hørtaf Poul Mogensens dreng, at denne drengs husbond har befalet ikke at ... kreaturerne, men lade det søge op af kornet.
  7. nej.
  8. det kunne han ikke bestemme.
  9. har set det, at Poul Mogensens kreaturer mange gange er gået over omspurgte hegn i Jens Haars korn og eng, men om det er sket med Poul Mogensens vidende og ... vidste han ikke.
  10. Jens Haar har ikke ham bevidst tilføjet drengen eller kreaturerne nogen skade, men drengen har brugt en skammelig mund og skældsord imod vidnet.
  11. nej.

Til kontraspørgsmålene:

  1. nej.
  2. vdste ikke andet derom, end hvad han forhen har forklaret efter drengens udsigende.
  3. tjener Jens Haar, men er ham ikke i nogen måde beslægtet.

Lauge Pedersen fra Bølling:

  1. det kender han ikke så vist.
  2. nej, han vidste ingen andre.
  3. ja, har set det omspurgte.
  4. har set kreaturer drive i Jens Haars korn, men ikke advaret ham derom.
  5. det var Poul Mogensens dreng og kreaturer, som gik i Jens Haars korn, men har ikke hørt Poul Mogensen at tilbagekqalde sin dreng som omspurgt.
  6. det havde han ikke set eller ved.
  7. nej.
  8. nej, det kunne han ikke
  9. noget af hegnet som omspurgt var ringe, men det øvrige af spørgsmålet var ham ubekendt.
  10. har ... hørt, at drengen har brugt skammelig mund og skældskord, da han og kreaturer var i Jens Haars korn, men ikke ... ... det øvrige af spørgsmålets indhold.
  11. nej.

Til kontraspørgsmålene:

  1. nej, der ... vejen er ingen hegn.
  2. det vidste han ikke.
  3. er en husmand af Jens Haar, men ikke med ham beslægtet.

Ole Sørensen:

  1. ja, kender det meste deraf.
  2. nej,k han vidste ikke andre.
  3. det havde han ikke set.
  4. nej.
  5. har set drengen drive med kreaturer og at nogle gik på vejen og nogle gik i kornet og var ... ...
  6. nej.
  7. nej. [=> fol. 531b, AO 535]
  8. nej.
  9. har set Poul Mogensens kreaturer dreven over hans(?) hegn ... Jens Haars korn, men om det var med Poul Mogensens vidende og vilje, vidste han ikke.
  10. har set Jens Haar drive Poul Mogensens kreaturer af hans korn, men ikke ... ... tilføjet hverken drengen eller kreaturerne nogen skade; det øvrige af spørgsmålet ler ham ubekendt.
  11. nej.

Kontraspørgsmålene: nej til alle tre.

Jens Haar erklærede, at han ikke ville forlange de andre indstævnede vidners afhøring, men frafaldt sammes vidnesbyrd. Begæreden at det idag passerede ham i lovlig tingsvidneform måtte blive ham meddelt. Poul Mogensen gjorde lige begæring. Tignsvidnet sluttet.


 

531b, AO 535:

Endnu fremkom og blev læst 2 panteforskrivninger:

  1. Mikkel Jensen af Gelballe for 80 rdl. til Thomas K... i Hjarup.
  2. Jørge Hansen på Lunderskov hede(?) for 40 rdl. til Morten Knudsen i Hjarup.

 


 

De til næststående sag på folio 530 og 531 ommeldte producerede vidnequæstioner lyder således:

Quæstioner til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet kender Jens Jørgensen Haars kornmarker i Bølling, og hvor de grænser til.
  2. Om vidnet ved, at andre af Bølling bymænd end Poul Mogensen har uddrift med sine kreaturer langs Jens Haars kornmark.
  3. Om vidnet har hørt og set, at Jens Haars rug og boghvede er skammeligen af kreaturer forhen og endnu bliver opædt og be... ham til stor ... skade.
  4. Om vidnet har set og advaret Jens Haar eller hustru, at der blev drevet kreaturer under en drengs bevogtning i hans rug, boghvede og fred(?) eng.
  5. Hvis denne dreng og kreaturer skulle være, om det ikke var Poul Mogensens, og om denne ikke har råbt sin hyrdedreng tilbage, når han var i drift mod kornet, hvorover kreatgurerne gik for vind og vove(?) til stor skade for kornet.
  6. Om vidnet har set, at Poul Mogensen var i nærheden, når hans kreaturer gik til skade i Jens Haars korn, og om han afværgede det eller ikke.
  7. Om vidnet har hørt Poul Mogensen sige, at Jens Haar ikke skulle have mere fred på sit korn, end om det var hede.
  8. Om vidnet ved og kan bestemme, hvor stor skaden er, og kan ansætte den til korn eller penge.
  9. Om vidnet ved og har set, at Poul Mogensens hegn er så ringe og dårligt, at hans kreaturer drives derover i Jens Haars korn af hans hyrdedreng, og om sligt ikke er sket med Poul Mogensens vidende og befaling.
  10. Er vidnet bevidst, at Jens Haar nogen sinde har tilføjeg drengen eller de voldsomme kreaturer nogen skade ved at drive det af sit korn, og om drengen ikke har burgt skammelig mund og skældsord.
  11. Om vidnet er ellers noget til oplysning i denne tignsvidnesage om ... bevidst.

 


 

1784 - fredagen den 13. august:

Gæsteret. Rådmand Baggesen som befalet actor at tiltale de i Grindsted Dal for overfald imod rettens middel og toldbetjente ved inkvisition den 11. maj 1782 om kontrabande og toldforsvegne varer befundne skyldige bønder. Producerede kontinuationsstævning til doms. Producerede deduktionsindlæg Det blev oplæst for de graverede 4 [=> fol. 532] arresterede personer, som til den ende løs for retten var fremstillet. Actor indlod sagen under dom med reservation af alt lovtilladeligt, hvortil den ved sagens kontragegegnelse måtte kunne gives lejlighed. - Rådmand Bahnsen mødte og meldte sig for de på Kolding slots porthus anholdte 4 personer benævnt i sagen, og producerede den ham meddelte kommunikation.  Bahnsen som ganske ubekendt af sagen forestilte og så samme meget vidtløæftig af de producderede dokumenter, måtte begære enten af retten at få dem udlånt eller og beksreven meddelt, hvilket sidste ville medtage alt for megen tid, og derfor vedblev Bahnsen sin første begæring fornemmelig på grund af de 4 her for retten nærværende arrestanter har begæret, at Peder Andersen i Hejnsvig,Iver Madsen i Katrineberg, Jørgen Madsen i Gilbjerg, Niels Jakobsen af Sønderby, alle benævnte af Hejnsvig og Grindsted sogn, item Mads Hansen og Peder Nielsen i Grene sogn, som de begærede at blive stævnet som vidner i denne sag, og da Bahnsen foruden andre embedsforretninger fandt en lang tid at udfordres til de producerede dokumenter at gennemlæse og extrahere, måtte Bahnsen begære sagens henstand i det mindste i 3 uger, da begærte stævnings forkyndelse vil medtage en stor del af tiden; og da forkyndlensen uden at tale om møje ville medtage en del bekostninger, fandt Bahnsen sig beføjet at tilspørge de nærværende 4 personer, om de kunne og ville bestride benævnte udgifter, som da enten udi retten måtte afleveres eller og ham siden tilstilles. - Actor indstillede til retten, om den forlangte anstand kunne bevilges så længe til bekostning for den kgl. kasse med arrestanternes forplejning og varetægtspenge. - På defensors spørgsmål til de graverede 4 personer, om de kunne udrede bekostningerne til den agtende vidnekontrastævning, blev af dem svaret, at de formedelst deres lange arrest, som endnu skal vedvare, ikke kunne tilvejebringe sådan udfordrende udgifter straks, men lovede dog, at betalingen skulle ske, når blev forlangt, hvorudi de håbede, at deres slægt og vnener kom dem til hjælp. - Hvad angår den forlangte anstand, da i begragtning af sagens vidtløftige dokumenter, som udfordrer at efterses, ville retten villige udi samme ikke tvivlende, at defensor befordrer sagens endelighjed fra den side så hastig muligt. Udsat til 3/9. - Imidlertid indfandt sig Niels Hansen Dahl af Grindsted sogn, som for sig og de øvrige forbeholdt deres lovlige ret. De graverede personer blev overleveret til amtets arrestforvarer Johan Dejer for at holde dem fremdeles under sikker forvaring.


 

532:

1784 - 17. august:

532b, AO 537:

Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Seest den 26. aug. hos selvejergårdbeboer Hans Andersen over hans tilhørende lod jord Langenholtgård kaldet ham tilhørende.


 

Chr. Fugl, nu boende på Ballesgård i Egtved sogn ctr. forpagter Kaalund på Magretheholm i Højen sogn. Fra Christian Fugl kom til rettens dommer et brev, hvorved blev forevistg en af bem.te Fugl udtagen vidnestævning i sagen at falde i rette ved Nørvang-Tørrild herreders ting i Vejle den 3. sept. til vidners føring. På grund af denne indstævning begærede Fugl sagen udsat i 6 uger til d. 21/9. Baggesen henholdt sig til sine forud nedlagte indsigelser og protester imod sagens lage og ulovlige ophold fra citantens side, indstillede til retten, om citanten ikke burde tilfindes ved attes fra Nørvang-Tørrild herreders ret at beviseliggøre, at den forevist stævnignder var antaget den 3/9, da den falder der i rette, og den påfølgende 7/9 producere sådan attest her i retten for at få videre anstand i sagen bevilget. - Baggesen håbede, at retten for denne sinde ikke bevilgede Fugl længere anstand end til ommeldte 7. september. - Under al lovlig forbehold imod sr. Fugls lovstridege forhold i sagen efter de ham forhen af retten givne erindringer blev ham endnu den begærede anstand til tingsvidnes føring ved Nørvang-Tørrild herreders ret den 3. september bevilget, dog således at han med bem.te rets attest her i retten den 7/9 beviser, at det af ham agtende tingsvidne der efter den her i retten idag foreviste stævning er bleven begyndt og fremmet, da, om udfordres, ny anstand kan gebæres. 7/9.


 

Ib Thomsen i Asbo ctr. Chr. Christensen Høllund i Hølled, Vorbasse sogn. - Baggesen begærede vidner til afhøring: Peder Kirckgaard, Morten Nielsen Juul, Morten Eskelsen, Jens Ibsen, Peder Poder, Anders Pedersen, Hans Christoffersen og Stephan Hansen samt tjenestepigen Ane Stephansdatter.

Peder Kirckgaard af Asbo og Morten Nielsen Juul, nu boende i Verst,  afhøres sammen. - En aftægtskontrakt er blevet fremlagt:

  1. Vidnerne svarede enstemmigt, efter at den producerede kontrakt var oplæst og forevist,erklærede vidnerne, at ved den 3. post i kontrakten er siden deres underskrift gjort den forandring, at der er tilsat i marginen og købt, og hvor der står så er aftalt om samme, har stået som er aftalt at samme, samt endvidere hvor der står hendes livstid det hele, har ved kontraktens underskrift af vidnerne stod det halve. - I den 4. post er de tvende sidste k... af samme udstregen og makuleret, og endvidere erklærede vidnerne, at Christen Høllunds påskrift på kontrakten er sket siden vidnernes underskrift på kontrakte, hvilket vidnerne tilstod at forholde sig således såvelsom at det øvrige af kontraktens indhold i alt befandtes rigtig og at samme af dem såvel som Christen Høllund til vitterlighed egenhændig er underskrevet, som de under deres aflagte ed end yderligere stadfæstede.
  2. Morten Nielsen Juul svarede, at han angåendedet omspurgte intet nu efter så lang tid kunne erindre sig; men vidnet sr. Kirchgaard erklærede, at han kunne erindre, at han skrev en kontrakt i året 1776 omtrent i marts måned, så vidt erindres, imellem Christen Høllund og Ib Thomsen på slet papir, efter hvilken kontrakt Christen Høllund solgte og overdrog til Ib Thomsen i Asbo et hus med 4 skp. hartkorn sammesteds ungegfær på den måde, at Ib Thomsen året derefter skulle have betalt til Christen Høllund for samme hus og hartkorn 23 rdl. 2 mk. samt imidlertid givet Chr. Høllund panteforskrivning for købesummen udi huset og ejendommen m.v.; så og desuden skulle Ib Thosmen have erlagt betaling til st. papir til købekontrakten og skødet på ejendommen, siden samme ej vr ved hånden ved kontraktens forfatning; men dersom købesummen ej til bestemte tid, nemlig snapstings tid eller 26. april 1777 blev erlagt, stod Chr. Høllund frit for uden lov og dom ved offentlig auktion på det solgte hus og ejendom at gøre sig betalt.

Hverken Baggesen eller Chr. Høllund havde mere at spørge vidnerne om.

Peder Poder af Bække:

  1. har ikkke selv været overværende ved det omspurge købs afhandling, men vel siden set noget skriftligt derom på slet papir.
  2. ja, Christen Høllund har talt med vidnet derom, og at Ib Thomsen ikke ville betale pengene, hvorfor Chr. Høllund mente, at købet skulle være ophævet, siden Ib Thomsen ikke har holdt den mundtlige aftale efter 8 års forløb, da Ib Thomsen straks efter akkorden skulle have leveret st. papir til købekontrakt, skøde og pantebrev og betale købesummen til snapstinget året derefter.
  3. derom vidste vidnet [=> fol. 533b, AO 539] intet uden, hvad han havde hørt af andre sige.
  4. har ikke set resolutionen, men hørt tale derom af andre.
  5. vidste ej videre, end han har forklaret.

Morten Eskelsen og Jens Ibsen af Asbo:

  1. vidnet Jens Ibsen kunne erindre, at der som omspurgt blev afhandlet et køb mellemhans fader Ib Thomsen og Chr. Høllund, men vidnet Morten Eskelsen var ikke der til stede den tid, men vel har hørt tale derom.
  2. derom kunne vidnerne sig intet erindre.
  3. vidnerne svarede, at hvad den omspurgte tid var forhandlet, var Christen Høllund og Jens Ibsen angående og ikke Ib Thomsen.
  4. de vidste ikke videre til oplysning sig at kunne erindre, end hvad de allerede har besvaret.
    Baggesen efter citanten Ib Thomsens forlangende producerede endnu 4 skriftlige kontinuationsspørgsmål til disse 2 vidner (fol. 534):
  5. vidnerne henholdt sig til deres svar på 3. spørgsmål.
  6. vidnerne kunne ikke erindre sig noget om det omspurgte uden hvad de har hørt af andre, at gården skal være solgt omspurgte år til Peder Poder.
  7. har hørt sige, at det skal være sket, men ikke selv set det, men angående det omspurgte Ib Thomsens gård i Asbo betræffende, derom vidste de intet.
  8. ja, det forholdt sig som omspurgt.

Vidnerne Anders Pedersen og Hans Christoffersen af Vorbasse:

  1. det kunne de ikke erindre sig.
  2. derom vidste de intet videre, end vidnet Hans Christoffersen har hørt Ib Thomsen sige i vidnets hus, at han skal have tilbudt Chr. Høllund den omspurgte købesum; og vidnet Anders Pedersen vidste ikke andet end, hvad han havde set af amthusklagen, som han for Christen Høllund havde forkyndt.
  3. det vidte vidnerne ikke.
  4. nej, vidste intet videre end, hvad de har forklaret.

Stephan Hansen af Vorbasse og tjenestepigen Ane Stephansdatter af Høllund - skal besvarer spørgsmålene under nr. 7:

  1. Ane Stephansdatter vidste ikke noget derom, men Steffen Hansen svarede, at for ungefær et par års tid siden var Ib Thomsen i Christen Høllunds hus og tilbød Chr. Høllund penge for dem ham afkøbte hus, men Chr. Høllund ville ikke modtage samme, fordi det var så langt over tiden, efter at købet var [=> fol. 534] sluttet.
  2. det vidste de ikke, uden at vidnet Staffen Hansen har forklaret, at Christen Høllund var hjemme i den tid.
  3. nej, de vidste ikke videre til oplysning.

Baggesen måtte tilkendegive, at ham fra Ib Thomsen var tilmeldet, at vidnet Henrik Laursen fra Mølholm var ikke fra disse herreder, men havde lovet at møde her i retten idag 14 dage for at aflægge sit vidnesbyrd; så og at vidnet Jens Ibsens hustru fra Asbo var syg og sengeliggende, desårsag hun ikke heller har kunnet møde her i retten, men belovet at møde idag 14 dage, om hendes husbond ville tilstede det, for at aflægge vidnesbyrd. 31/8.


 

534:

For retten fremkom sognefogeden Christen Iversen fra Almind, som på egne og samtlige Almind bys lodsejeres vegne ærbødigst var begærende fra retten udmeldt tvende dannemænd, der kunne syne og taxere den græsning, som ved Almind bys jorders uddeling af fællesskabet er tilmålt og tillagt Almind skole, og at anslå samme til en værdi af penge, og at de udmeldte mænd måtte pålægges her i retten edeligt at afhjemle sådan deres forretning; og producerede comparenten tillige den fra amthuset dertil udstedte ordre, som han ærbødigst begæred læst og derom påtegnet udmeldelsen indlemmet. Til at taxere den græsning, som er lagt til skolen i Almind, og anslå samme i penge for årlig derefter at svares af skoledkstriktet, da jorden skal være kommen fra Almind by, bliver her fra retten udmeldt selvejerbønderne Hans Hansen og Peder Hansen, begge af Vester Nebel, som efter aftens varsel hertil indfinder sig i lodsejernes overværelse og om sådant affattet skriftlig forretning ... af dem her inden retten idag 14 dage den 31/8 afhjemles. Denne udmeldelse tager de Almind lodsejere beskreven og besørger samme i betimelig tid for de udmeldte forkyndt så vel som for samtlige skoledistriktets beboere, og således beror med afhjemlingen til førstkommende 31. august.


 

De på folio 533 producerede kontinuationsspørgsmål i hoved- og tingsvidnesagen for Ib Thomsen i Asbo imod Christen Christensen Høllund lyder sååledes:

Kontinuationsspørgsmål til vidnerne Morten Eskesen og Jens Ibsen:

  1. Om vidnet omspurgte sted og tid, nemlig ved majdags tider året 1781, hørte Christen Christensen Høllund sige, da han bekom afgiften af huset og leverede Jens Ibsen sin kontrakt, at alle ting var rigtig imellem ham Christen Christensen Høllund og Jens Ibsen så vel som Ib Thomsen, og at disse ikke var ham noget kyldig før end til næste års snapsting, da de skulle betale ham kapitalen for deres iboende steder.
  2. Om vidnet ved, at Christen Christensen i sommeren år 1781 solgte omstævnte hus og den gård, Ib Thomsen tilforn har iboet i Asbo by, og til hvem.
  3. Om vidnet ved, at Christen Christensen Høllund år efter år af citanten Ib Thomsen er tilbuden købesummen for det omstævnte Ib Thomsens hus så vel som for Ib Thonsens forhen iboende gård i Asbo.
  4. Om vidnet ved, at citanten, siden han afkøbte Christen Christensen Høllund sit iboende hus, har bygt mere til samme som og selv ... opbygt huset.

Kolding, den 17. august 1784, R. Baggesen.


 

1784 - 24. august:

  1. Læst forordning angående anskaffelsen af havre, hø og halm til de i København i Danmark indkvarterede rytter og husarretimenter indtil videre.
    Læst efterskrevne skøder udgivet af:
  2. auktionsdirektørerne for Anst etc. herreder på en lod jord med 4 fag bygning hartkorn ager og eng 1 td. 5 skp. og [=> fol. 534b, AO 541] derudi indestående kongens penge 57 rdl. 93 5/8 sk. fra gården nr. 4 og 5  i Ågård og dens ejer Peder Iversen ved auktionen over samme tilslagen Hans Hansen i Ågård som højstbydende af 200 rdl.
  3. Jens Knudsen i Lejrskov på 1 td. hartkorn ager og eng og en lod jord og grund Krogshøj kaldet solgt fra hans påboende gård til Peder Knudsen i Uhre for 298 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve udgivet af:
  4. Peder Knudsen i Lejrskov sogn for 250 rdl. til Thulle Pedersen i Ferup.
  5. Jørgen Johansen i Risbøl for 150 rdl. til Thulle Pedersen i Ferup.
  6. Læst kontrakt mellem Starup sogns lodsejere om deres kongetiende.
  7. Læst plakat, hvorefter onsdagen den 25. august skal foretages offentlig licitation på Kolding bys tingstue om Koldinghus staldgårds indvendige reparation.

 


 

534b, AO 541:

Tingsvidnesagen, som gårdbeboer Ole Jensen i Vrå har anlagt mod gårdbeboer Terkel Hansen sammesteds. Ole Jensen bad tingsvidnet sluttet. For Terkel Hansen forbeholdt rådmand Baggesen Terkel Hansen slovlige rt til Ole Jensen for hans under dette tignsvidnes føring brugte omgang Terkel Hansen til bekostning og tidsspilde; bad tingsvidnet beskrevet meddelt.


 

For retten fremkom på egne og øvrige lodsejrere i Horsted by deres vegne Jens Pedersen, gårdbeboer sammestgeds, og fremlagde en skriftlig forening, som imellem dem er indgået den 13. august om deres fælles mark af ager, eng og skov i henseende til udskiftning af fællesskabet, hvilken forening indeholder, hvorledes lodderne skal falde, med videe sammes indhold. Denne foreing afskrevet på forordnet stemplet papir blev for nærværende af retten oplæst og hans tilståelse om dens rigtighed modtaget. Tingsvidne skrevet.


 

Købmand sr. Knud Bruun i Kolding ctr. sr. Christian Paulin i Verst. Paulin producerede forelæggelse til det indstævnte vidne Christen Christensen i Egtved- Vidnet er bortrømt. Begærede tingsvidnet sluttet og hovedsagen udsat til 14/9.


1784 - 31. august:

 

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres licitation på herredstingstuen mandagen den 13. september over 1991 tdr. 7 skp. ½ fjd. havre, 940 læs 18 lispund 4 pund hø og 654 læs 8 lispund 2 pund halm til de 3 eskadroner ryttere i Kolding og Vejle efger det højlovlige rentekammers ordre.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgi vet af Laurs Andersen i Hessenballe for 500 rdl. til John Andersen sammesteds.
    Læst 3 mageskiftebreve ethvert om 2 skovskifter magelagt fra ejernes [=> fol. 535] gårde imellem
  3. Peder Buhl og Jens Pedersen i Starup.
  4. dito og Anders Jensen i Starup.
  5. dito og Jakob Iversen i Starup.
  6. Læst Søren Andersen og hustru i Hovborg deres aftægtskontrakt af deres gård sammesteds afstået og solgt til borger og rebslager henning Hansen Blaaemeyer i Kolding.
  7. Læst Søren Andersens i Hovborg skøde på ham sammesteds tilhørte halve gård hartkorn nye matrikel 1 td. 7 skp. 1 fjd. solgt til borger Henning Hansen Blaameyer i Kolding for 100 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve udgivet af:
  8. Iver Olesen i Ågård for 260 rdl. til Peder Pedesen i Lilballe.
  9. Mogens Jepsen i Egholt for 200 rdl. til præsten hr. Jørgen Frederik Riis i Daler.
  10. Peder Christensen i Nygård Brakker for 400 rdl. til præsten hr. Jørgen Frederik Riis i Daler.
  11. Christen Sørensen i Nygård Brakker for 600 rdl. til præsten hr. Jørgen Frederik Riis i Daler.
  12. og
  13. Christen Svendsen i Lejrskov by for 400 rdl. til præsten hr. Jørgen Frederik Riis i Daler vedhæftet skadesløsbrev for pantgebrevets pålydende sum udgivet af Iver Hansen Koed i Lejrskov.
  14. Læst kgl. skøde for Christen Sørensen i Nygårds Brakker på hovedgårdstakst ager og eng 4 tdr. samt skov 2½ alb. af det forrige koldingske distrikts gods for 700 rdl. 5 sk.
  15. Hans Gundorph på Skodborghus på en ham i Lille Anst by tilhørt gård hartkorn ager og eng 4 tdr. 7 skp. 2 fjd. 2½ alb. solgt til Jørgen Mikkelsen i Lille Anst for 500 rdl.
  16. Poul Thomsen i Lejrskov på fra hans gård sammesteds solgte en toft, gårdstedet og 2 huse derpå, et tørveskifte med en skæppe hartkorn til Christen Svendsen i Lejrskov for 170 rdl.
    Læst 2 købekontrakter udtgivet af Diderich Marcussen og Christen Andersen i Ågård til
  17. Peder Christensen i Nygård Brakker den dem tilhørte halve Slettemaj og 3 skovskifter med ... hartkorn for 698 rdl.
  18. Christen Sørensen af Nygård Brakker den dem tilhørte halve Slettemajs østre side med ... hartkorn for 698 rdl.

 


 

535:

I sagen købmand Kaj Muusmann i Haderslev ctr. Chaus Wiuf i Nybjerg mølle blev afsagt dom lydende folio 535 således.


 

For retten fremkom Bendt Larsen af Agersbølgård i Lejrskov sogn og tilkendegav at have fået rentekammerets tilladelse at få udsikftet de ham på Lejrskov bys fælled tilhørende jorder og til sådan forretning begærede udmeldt 4 uvildige mænd, som byens ... kan taxere med videre, da hr. landinspektør Wissenberg (Wesenberg) i Nørre Bjert har påtaget sig udskiftningen. Altså blev udmeldt Peder Jensen af Egholt, Niels Pedersen ibidem, Mads Pedersen og Hans Knudsen af Uhre, som efter aftens varsel har at møde i vedkommende lodsejeres overværelset (etc.)


 

For retten fremkom de 2 udmeldte selvejerbønder Hans Hansen og Peder Hansen, begge af Vester Nebel. Afhjemlede deres forretning.


 

535b, AO 543:

Ib Thomsen i Asbo ctr. Christen Christensen i Høllund. Rådmand Baggesen frafaldt efter Ib Thomsens forlangede de indstævnte vidner Henrik Laursen af Mølholm og Jens Ibsens hustru af Asbo. Begærede tingsvidnet sluttet for derefter at ... sagen til doms. 21/9.


 

Den på dette blad og sidste tingdag anførte afsagte dom lyder således:

Dom: Køb- og handelsmand Kaj Muusmann i Haderslev har saggivet mølleren Claus Wiuf i Nybjerg mølle for 17 rdl. 1 mk. efter produceret regning og en extrakt af citantens afg. faders borghmester Muusmanns udestående boggeæld for varer i april, maj og junu måneder 1768, som bemeldte Claus Wiuff skal have fået, imidlertid han boede i Haderslevhus amt. Af denne fordring har Wiuff alene tilstået at være skyldig 3 rdl. 4 mk. 4 sk. efter derpå ihændehavende regning af 25. juni 1768 og benægter det øvrige, som er ældre end denne regnings formeldelse, med tilbud af bekræfte sådant ved benægtelses ed ifølge loven, hvilket sidste citanten har samtykket. Altså bliver kendt for ret, at når Claus Wiuff med ed her inden retten fralægger sig at være skyldig for de på ekstrakten anførte varer den 23. april og 3. maj 1768 til beløbet 13 rdl. 2 mk. 1 sk., bør han for citantens videre tiltale fri at være. Men skulle han ikke trøste sig til sådan ed, betaler han ermeldte tretten rigsdaler 68. sk., som er tilstået bevist, samt i søgsmålets bekostninger seks rigsdaler 64 sk., der i alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse ...


 

1784 - fredagen den 3. september:

Gæsteret. Sagen for de 4 på Koldinghus slot anholdte personer. Rådmand Bahnsen producerede et skriftligt indlæg og alfleverede de udlånte dokumenter.  Baggesen havde hørt Bahnsens forsvarsindlæg, fandt sig ikke beføjet, siden ingen nye beviser er fremkommet, at forlænge sagen ved bemeldte forsvarsindlægs besvaring, alene modsigende sammes indhold og de deri gjorte formentlig urigtig forklaring over de i sagen førte beviser og vidners udsigende, hvortil qactor i et og alt henholdt sig så vel som til sin nedlagte deduktion indladende sagen under dom. - Retten påråbte Poul Hansen Dahl og hustru så vel som Niels Hansen Dahl af Grindsted Dal og det 3 gange, om de enten selv eller nogen på deres vegje er til stede ... ingen mødte, som retten måtte slutte at have til årsag dels [=> fol. 536] den lange vej og dens den nu for hånden vanskelig kornhøst; altså fordi intet skulle være til af udflugt eller undskyldning for ... henseende til tidens indskrænkelse, før end sagen til doms optages imod såvel disse som de her for retten tilstedeværende 4 graverede personer, agtede retten fornøden, at bemeldte Poul Hansen Dahl og hustru samt Niels Hansen Dahl blev lovlig lovdaget og forelagt til t møde eller møde lade med hvad de agter til deres bevis i sagen, og det idag 14 dage den 17. september om formiddagen her i gæsteretten; da, når de ikke betjener sig af sådan tid, bliver sagen optaget til doms; denne lovdagelse behager actor at lade dem gøre bekendt i lovlig tid, som til den ende tager dette beskreven. - De anholdte 4 personer blev overleveret i den forrige sikkerhed. 17/9.


 

536:

1784 - 7. september:

Sagen imellem Fugl på Ballesgård og forpagter Kaalund på Magrethelund. Fugl producerede attest fra herredstingsretten i Vejle, hvor der var anlagt sag til tingsvidnes føring, og begærede sagen udsat i 6uger. - Retten måtte erfare, at forpkagter Kaalunds forsvar i sagen i dag ved døden er afgået, og Kaalund endnu herom ikke kunne have kundskab. Så blev hans lovlige ret ham forbeholden. Hvad angår den forlagte lange anstand, da agtede retten, at den halve tid deraf kunne være tilstrækkelig, med mindre det nøjagtigere beviseliggøres, og derfor alene bevilgede 3 ugers anstand til 28. sept.


 

For retten mødte rådmand og prokurator Bahnsen af Kolding og producerede amtmand de Hffmanns ordre under 13. passato grundet på det højlovlige vestindiske og gin. toldkammers skrivelse ang. søgsmåls anlæg imod kolonist Frantz Schwartz angående ulovlig brændevinsredskab. Bahnsen producerede det derefter udtagne stævnemål, fremlagde inkvisitionsforretning og satte i rette, at de anholdte brændevinsredskaber ved dom bliver dømt konfiskable og Frantz Schwartz  tildømt at betale i mulkt 30 rdl. ifølge forordnignen ligesom og denne processes omkostninger. [=> fol. 536b, AO 545] Retten påråbte den saggivne Frantz Schwartz af Knurborg, men som han ikke mdte efter 3 gange påråb eller nogen på hans vegne, så blev han af retten forelagt at møde d. 21/9.


 

536b, AO 545:

Dernæst læst efterskrevne obligationer udgivne af:

  1. Jens Madsen i Vesterby, Ødsted sogn på 80 rdl. til Ole Christensen, skovfoged i Rødinghus.
  2. Lauge Wintersen af Rugsted, obligation på 53 rdl. 2 mk. til sr. Feveille i Vejle, som oberformynder for Niels Hansens i Ødsted 2 døtre Kirsten og Maren Nielsdøtres mødrene arv.
  3. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Niels Hansen i Ødsted for 80 rdl. til 3 hans døtre Anne, Kirsten og Maren Nielsdøtre.
  4. Læst plakat til auktions holdelse onsdagen den 15. september på Magrethelund i Højen sogn sr. Christian Fugl tilhørende.

 


 

1784 - 14. september:

Skriver var den i vacancen efter afdøde rådmand, by- og herredsskriver Rasmus Baggesen af høje øvrighed amtmand de Hoffmann i Fredericia konstituerede skriver Herman Baggesen i Kolding, hvorom han producerede sin konstitution, som af retten blev modtaget, oplæst, påskreven og lyder folio   således.


 

Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af madame Bang ... sal. Michael von Hauens på Hjeldrupgrård for 1580 rdl. til velædle velbyrdige frue Christiane sal. professor von Hauns efterleverske i Odense.


 

For retten mødte Peder Falenkam af Jordrup, som producerede stævning og promemoria samt de deri påberåbte dokumenter. ... ... det gjorte forbud med videre blev af retten læst og påskrevet. Ligeledes blev læst og påskreven det af Falenkam nedlagte indlæg. På ... ... vegne var mødt prokurator Fibiger af Snoghøj [=> fol. 537] og fremlagde sit exceptionsindlæg under en promemoria tilligemed de deri påberåbte dokumenter. Og derefter forventede de rettens lovforsvarlige pleje. Ligeledes blev læst og påskrevet hr. professor Rytzovs originale skøde af 31. okt. 1783 og det påberåbte skøde fra sr. Dyhr på Ballesgård dateret den 4. januar 1782. - Af hr. Fibigers producerede exceptionsindlæg bliver for retten i sin tid ved dom i hovedsagen at observere det, som kan komme i betragtning, men hvad angår at opholde sagen, fordi samme ikke efter forbudsstævningen er fremmet i sit lovlige forfatning af citanten, da siden han har nedlagt begæring til retten af lovlig stævning til forbudets forfølgning imod Peder Brødsgaard med flere, og sådant ikke kan nægtes Falenkam, så beholder sagen nu sin gænge, allerhelst der for forbudet af sognepræsten hr. Storm i Egtved er givet betrygget kaution på forbudsforretningen. - Efter sådant fremtrædede for retten de 2 forbudsmænd, Thomas Thobiasen og Mikal Rudolvsen, begge af Bølling i Egtved sogn, som hørte oplæse det under nr. 4 af dem forrettet og skriftlig forfattet forbud, som de tilstod og sådant hver for sig med lovens ed stadfæstede.Og da dette forbud således er forrettet og ved udtagen rettens stævning idag forfølges af Falenkam, så blev samme i hensigt til formaliteden af retten konfirmeret under tagen forbehold af parternes lovlige ret. Hovedsagen blev udsat til 16/11.


 

Sagen købmand Knud Bruun i Kolding mod Christian Mathisen Paulin i Verst blev efter begæring udsat til 21/9.


 

1784 - fredagen den 17. september:

Gæsteret, den grindsteddalske sag. Et skriftligt indlæg fra Poul Hansen Dahl indleveret; men fra Niels Hansen Dahl fremkom anmodning om opsættelse til idag 14 dage, formedelst han er syg og sengeliggende og ikke har kunne forfatte det, som han holder fornøden til sin del af sagen at forsvare. Defensor rådmand Bahnsen var mødt og i de graverede 4 personers nærværelse har anhørt det producerede og refererede sig til den, som på deres vegne skriftlig i denne gæsteret idag 14 dage sidstleden er indgivet, men ellers ligesom retten er bekendt, at den allernpådigst beskikkede actor i denne sag rådmand Baggesen ved døden er afgået, og af sådant årsag hodlt fornøden, at en anden actor indtil sagens endelige optagelse til doms blev anordnet, i fald sådant måtte agtes fornøden, hvortil at indberette og erholde en tid af 14 dage kan behøves og således denne tid tjener til opsættelse i sageb. Som retten efter Niels Hansen Dahls begærling bevilgede, ligesom og ville vente, at enten rådmand Baggesens arvinger eller den konstituerede skriver ville gøre forestilling til høje sted om en anden actor i sagen indtil sammes endelige uddrag. 1/10.


 

1784 - 21. september:

537b, AO 547:

  1. Læst bekendtgørelse, at der er begået et tyveri i Sønder Vilstrup kirke ved at borttage altertøjet med mere. Den, solm kan give nogen oplysning derom, kan vente en dusør.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Clemmen Madsen af Nyborg Brakker i Starup sogn på 133 rdl. 2 mk. til konferenceråd og amtmand de Hoffman som overformynder for Dorthe og Kirsten Clemmensdatter.
    Læst efterskrevne pantebreve udgivet af:
  3. Hans Møller, selvejerbonde på Hjelmdrup på 900 rdl. til hr. kommerceråd Danielsen i Kolding.
  4. Erik Rasmussen på Bramdruplund på 167 rdl. 88 sk. til hans kones 5 søstre navnlig Maen, Ane, Karen, Kirsten og Ane Marie Jensdøtre.
    Læst efterskrevne skøder udgivet af:
  5. Kgl. skøde for Christen Nielsen i Hudsted (Husted) på hartkorn ager og eng 2 tdr. 5 skp. 3 fjd. 1 alb. samt skov 1½ alb.
  6. Albret Christensen i Hudsted skøde til Jørgen Christensen på hartkorn ager og eng og skov 1 td. 2 skp. 2 fjd. 2 3/4 alb.

 


 

Efter rettens bestemmelse idag 14 dage mødte rådmand Bahnsen i sagen ctr. Frantz Schwartz og producerede rettens lovdagelse. Frantz Schwartz af Knurborb, eller nu såkaldet Frederiksnåde, mødte og begærede 14 dages anstand, siden han ingen forsvar havde og i sådan tid håbede at få sig en, som kunne for svare hans sag fra hans side. 5/10.


 

Ib Thomsen af Asbo tilkendegav, at da hans beskikkede forsvar hr. rådmand Baggesen ved døden er afgået, og har derfor hos amtets øvrighed måttet henvende sig for at få en anden beskikket og begærede til den ende sagen udsat i 4 uger. Retten påråbte Chr. Høllund, om han havde noget imod den af Ib Thomsen begærede anstand; men da ingen mødte, så blev anstanden bevilget. 19/10.


 

Købmand Knud Bruun ctr. Christian Mathiesen Paulin. 28/9.


 

1784 - 28. september:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jep Andersen i Ravnholt i Gesten sogn på 23 rdl. 92 sk. lydende på 4 hans stifbørns mødrene arv. [=> fol. 538]
  2. Læst Ander Pedersens af Ris pantebrev på 199 rdl. til velærværdige Niels Mikkelsen Pagh studiosus juris i Fredericia.
  3. Læst Søren Uddesens af Ravnholt i Anst herred pantebrev på 560 rdl. til ovenmeldte Niels Mikkelsen Pagh i Fredericia.
  4. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 4. oktober i Fredricia over hr. generalkrigskommissær von Wildenraths i hans iboende gård agtende bortsalg over en del ham tilhørende møbler, kareter, vogne, heste med videre.
  5. Læst plakat, hvorved auktion bekendtgøres at holdes den 22. oktober i Guhse mølle (?) over samme mølles halve del.

 


 

538:

Sagen Chr. Fugl på Ballesgård ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Fugl producerede et mellem ham og Kaalund under 22/9 indgået og af dem selv underskreven og forseglet forenking, hvorved de begærer sagen ophævet, ... siden de efter denne forening hver på sin side har voldgivet de imellem dem værende disputer til 4 lovkyndige mænds pådømme, hvormed de på begge sider forbinder sig at være fornøjet. - Da retten måtte erfare, at forpagter Kaalund ikke selv personlig efter rettens påråb var til stede for i protokollen at tilstå og bevidne, at den af sr. Fugl producerede forening af ham selv egenhændig er undreskrevet og forseglet, siden retten ikke kender Kaalunds navn og segl, så blev bemeldte sr. Kaalund pålagt at møde her i retten idag 8 dage for selv ligesom sr. Fugl idag i protokollen at tilstå, at det er hans vilje, som i den producerede forening er anført, og at samme af ham selv egenhændig er underskrevet og forseglet. 5/10.


 

1784 - fredagen den 1. oktober:

Gæsteret. Den grindsteddalske sag. Til stede var de 4 graverede personer med deres beskikkede forsvar rådmand Bahnsen, der anhørte, at fra Niels Hansen Dahl, som endnu beviselig er syg, fremkom begæring om sagens udsættelse til idag 8 dage. Og imidlertid forventes svar, om nogen actors beskikkelse i steden for den afdøde anses fornøden, siden sagen fra den side allerede er indladt til doms. 8/10.


 

1784 - 5. okotober:

538b, AO 549:

  1. Læst forordning om kornskatten iDanmark for året 1785.
  2. Læst købekontrakt af Thomas Christensen på Jørgen Lorentzen af Norborg på hans vegne med hr. doktor Johan August Neser af Apenrade på 2 gårde.
  3. Læst Jørgen Lorentzen i Norborg hans fuldmagt til Thomas Christensen på Vranderup hovgård at må sælge ommeldte tilhørende 2 gårde.
  4. Læst Thomas Christensens på Vranderup hovgård skøde til hr. doktor Johan August Næser på 2 gårde.
  5. Læst Christen Bdertelsens i Lunderskov skøde til ThomasChristensen i Vranderup på et stykke skovskifte i Lunderskov skov.
  6. Læst Lauritz simonsens i Lunderskov skøde til Thomas Christensen i Vranderup på en halvdel af ejerens skovskifte.
  7. Læst Thomas Christensens på Vrandrup hovgård skøde til doktor Johan August Næser fra Apenrade på en del hartkorn.
  8. Læst efterskrevne pantebreve udgivet af:
    Johan August Næser på Vrandrup hovgård på 4500 rdl. til hr. Thomas Christensen på Vranderup hovgård.
  9. Christen Nielsen af Mejsling panteobligation på 50 rdl. 3 mk. til Niels Thomsen af Amnitsbøl.
  10. Søren Christensen Smed i Amnitsbøl panteobligation på 48 rdl. 3 mk. til Niels Thomsen af Amnitsbøl.
  11. Forlig mellem Ole Larsen og Mads Sørensen dateret i Amnitsbøl, hvorefter Jep Jensen som biskyldner(?) har givet sin skriftlige erklæring.
  12. Ligeledes fremlagt, læst og påskrevenet forlig, som er indgået og sluttet mellem Christian Paulin og købmand Knud Bruun angående den mellem dem her ved retten svævende sag, som blev erklæret frafalden og ophævet, hvilket forlig lyder på folio 539 således. Efter sådan forlig og erklæring udgår sagen her fra retten uden ...

 


 

Sagen mellem sr. Chr. Fugl på Ballesgård og forpagter Kaalund på Magrethelund i Højen sogn, som de efter for... agter at voldgive. Derudi er den sidste, nemlig sr. Kaalund pålagt af retten personligt at møde idag for at vedkende sin hånd og segl på anførte dokument, som af bem.te sr. Fugl ved egen møde blev produceret; men da sr. Kaalund har til rettens sikkerhed i at ...  for den æsket rigtighed og ellers havar sådan lovlig forfald, at han ikke idag kunne møde, så fritog retten ham for videre at møde, og på denne grund af sagens voldgivelse ville retten tilstede, at sagen, som fra Fugls side er gjort overdreven vidtløftig, måtte her fra retten være ophævet og udgå, dog således, at dersom fugl igen skulle begynde noget her ved retten denne sag angående, forbeholder retten sig at anse ham med tilstrækkelig mulkt til justitskassen med videre efter det, han allerede har gjort sig skyldig i.


 

Rådmand og prokurator Bahnsen som anbefalet actor i sagen anlagt ctr. Frantz Schwartz mødte og begærede sangen optagen til doms, siden Frantz Schwartz ej har betjent sig af lovdagelsens tider. 26/10.


 

Den på ... sag tilførte forlig lyder således:

Underskrevne Knud Bruud, køb- og handelsmand i Kolding, og Christian Paulin i Verst [=> fol 539] tilstår herved at være venlig og vel(?) med gode venners mellemhandling forligte om den mellem os ved Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting svævende sag betræffende en kornhandel som d. 20. nov. 1782 passeret, itenm en mellemværende regning samt ... ... ... således: 1) Jeg Christian Paulin igenkalder al af mig imod og til hr Bruun begangen fornærmelige skrivemå... både i breve og andre tilfælde som uskrevne og uden at komme ham til nogen fornærmelse, alt som uskreven og noget, der er skreven i hastighed og ubetænksomhed og som noget, der ej bør eller skal komme ham eller hans til nogen last eller gravamina i nogen måde. 2) Giver jeg efter hr. Bruuns forlangende til Kolding bys fattige af en krisen medlidenhed, fordi jeg undgår videre fortrædeligheder i denne sag 2 rdl., siger to rigsdaler, . Herimod igenkalder jeg Knud Bruun alt, hvad Paulin og mig hidtil har været imellem, hvad enten det denne eller andre disputer er angående, således er vi da som meldt forligte og hvilket vores forlig i retten må læses og protokolleres og sagen i så måde deklareres frafalden. Til stadfæstelse under vore hænder og til vitterlighed er anmodet om dette at underskrive /: hvad vi formod(?) :/ mons. Ørbeck fra Påby og Jens Lassen fra Hundsbech.
Kolding den 14. september 1784, K. bruun, Christian Paulin.
Til vitterlighed efter anmodning, G. Ørbech, J. Lassen.

Fremlagt og oplælst for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdaen den 5. oktober 1784. H. Junghans, H. Baggesen, kst. skriver i vacancen.


 

539:

1784 - fredagen den 8. oktober:

Gæsteret. Den grindsteddalske sag. Fra Niels Hansen Dahl i Grindsted Dal blev fremlagt et skriftligt indlæg. På de 4 anholdte personers vegne mødte rådmand Bahnsen og refererede sig til sit for dem indgivne forsvarsindlæg, og til deres arrests forkortelse indlod saen på deres side under doms afsigt. - Retten påråbte Poul Hansen Dahl og hustru så vel som hvem flere denne sag vedkommer, og det 3 gange, men ingen mødte eller meldte sig undtagen hvad som forhen og idag er passeret, og da sagen således af parterne er udført og indladt til doms, så i betragtning af sammes vidtløftighed og til tid, som udfordres til at gennemse dokumentrne, blev sagen optagen til doms afsigelse udi holden gæsteret fredagen den 5. november førstkommende, hvorudi parterne samtykte, som er bekendt af dommerens andre embedsforretninger. Således begor sagen til ommeldte tid. Hvorefter de graverede personer blev henleveret i deres sædvanlige anholdelses sted.


 

1784 - 12. oktober:

  1. Læst jordudbytning eller delingsforretning af Jerlev(?) bys hede imellem bymændene af Osviggårds ejere til fællesskabets ophævelse.
  2. Læst plakat til en auktions holdelse den 16. ... hos selvejerbonden Hans Kaltoft i Højen ... ... hans tilhørende jordlod på Mejsling bys mark af hartkorn og bygning.
  3. Læst Søren Pedrsen på Hundsholt hans til Poul Christensen i Vork udgivne panteforskrivning for 60 rdl.

 


 

For retten fremstod selvejerbønderne Jørgen Nielsen af Bølling og Christen Daugaard af Riisgård. Producerede udmeldelse af 10. august med deres derved vedhæftede taxationsforretning over Bindeballe bys markers jorder. Retten påråbte såvel de Bindeballe bys beboere som alle andre tilstådende naboer, om nogen var mødt og havde noget imod den af dem forrettede taxationsforretning, men da ingen mødte med nogret imod forretningen, blev den af retten modtaget, påtegnet og edeligt afhjemlet, lydende således i kopibogen på folio __. Hvorefter Knud Zachariasen af [=> fol. 539b, AO 551] Bindeballe begærede sig det idag passerede i lovlig tingsvidneform beskrevet.


 

539b, AO 551:

For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding på Hans Maug af Bramdrup hans vegne ctr. Hans Iversen af Bramdruplund og producerede ... 1) Hans Maugs memorial til amtmand de Hoffman med erpå tegede konstitution til dette tingsvidnes førelse, 2) Hans Maugs indgivne memorial til højvelbemeldte med derpå skete påtegning, hvorved sagen er henvist til lovligt tingsvidnes føring, 3) så og Hans Iversens indgivne gensvar derover, 4) stævning, alle på behørigt stemplet papir. Begærede vidner påråbt og taget i ed under et undtagen Jep Maug af Bramdrup. Fremlagde vidnernes udgivne 2 attester, som han begæredee for dem oplæst og beediget. Producerede spørgsmål. - Retten påråbte de indstævnte vidner Hans Hansen, Niels Hansen, Lauge Poulsen, Søren Jepsen, Hans Thomsen og Jep Maug, alle af Bramdrup, som personligt var til stede. De 4 ... blev oplæst deres attester, som de i alle ord og punkter tilstår, hvilket de endog enhver for sig med lovens ed bekræftede.

De 5 svarede på spørgsmålene:

  1. og
  2. henholdt sig til deres allerede beedigede attester.
  3. svarede ensstemmigt, de havde ikke set det.
  4. Hans Hansen svarede at have set Hans Iversen komme kørende fra skoven i Bekke Stofs kilde (?) med et læs træ, som han agtede til Kolding med. De øvrige fire vidner vidste intet herom, uden at de tilligemed Hans Hansen vidste, at Becke Stof grænser til skovskiftet Brænd Ælde.
  5. de vidste ikke videre end, hvad de allerede har forklaret.

Retten tilspurgte den saggivne Hans Iversen, om han havde noget at tilspørge vidnerne, hvortil han svarede nej.

Vidnet Jep Maug fremstod, svarede på de til ham fremsatte spørgsmål således:

  1. har set, at Hans Iversen har ugget på Hans Maugs skovskifte, Brand Ælde kaldet, som grænser til Bekke Stuff, en risbøg, som skete i august måned sidst.
  2. ja, han har sagt til ham, at det var på Hans Maugs skovskifte, han huggede denne risbøg, hvortil Hans Iversen svarede, at vidnet skulle sige til Hans Maug, at Hans Iversen ville tale med ham derom for at afgøre det.
  3. jo, det var vist til skade, da der ved den lejlighed er ødelagt en del små unge ...bøge.
  4. vidste nu ej videre, end hvad han har forklaret. undtagen dette at den ... ... ... at den økse, hvormed Hans Iversen havde hugget den bøg, hvormed vidnet ... ham, har han og hugget de 2 Hans Maug frakomne bøge, da det var kendeligt, siden øksen havde 3 skår, der kunne ses på de afhugne stubbe.

Paabye begærede tingsvidnet sluttet.

Quæstioner til vidnerne Hans Hansen, Lauge Poulsen, Søren Jepsen, Hans Thomsen og Niels Hansen, alle af Bramdrup:

  1. at beedige deres 2 udgivne ... attester.
  2. Om de har set, at der er hugget 3 risbøge på Hans Maugs skovskifte i Brend Eld kaldet i Bramdrup skov siden sidste juli måned, så og en stor skade på en del unge træer ...
  3. Om vidnerne ved, at Hans Iversen i Bramdrup selv eller ved andre har ladet ommeldte træer hugge.
  4. Om vidnerne har set ham komme, nemlig Hans Iversen, fra bemeldte Hans Maugs skovskifte Brend ... kaldet med træ.
  5. Hvad videre vidnerne er bevidst til oplys ning i bemeldte sag. [=> fol. 540]

Til Jep Maug:

  1. Om vidnet ikke har set, Hans Iversen fra Bramdruplund har hugget eller ladet hugge træer på Hans Maugs skovskifte Brend Eld kaldet, siden sidste juli måned.
  2. Om vidnet ikke har derfra vist Hans Iversen samme, og om han så forlod en der af ham huggen træ eller ung risbøg til et læs.
  3. Om ikke bemeldte Hans Iversen derved har forårsaget Hans Maug stor skade på han forhen bemeldte skovskifte dels med at afbrække og omhugge de unge opløbne træer.
  4. Hvad han mere er bevidst til sagens oplysning angående de omhugne 3 træer.
    Kolding, den 12. oktober 1784. L. Paabye.

 


 

540:

1784 - 19. oktober:

  1. Læst og derom påtegnet antaget til udslettelse af pantebogen et pantebrev udgivet af Mads Pedersen i Egholt for hans 2 stifdøtres fædrene arv lydende på 100 rdl.

 


 

For retten mødte på hr. Storms vegne i Egtved rådmand Bahnsen og producerede en stævning ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker. Begærede de 3 stævneder vidner taget i ed. - Men forinden blev af Peder Jensen indleveret et skriftligt indlæg.

Vidner: Peder Christiansen og Jens Jakobsen af Nygård Brakker, item Niels Iversen af Venborg hus. Bahnsen producerede skriftlige spørgsmål. - Vidnerne svarede, at dem er bekendt, at hr. Bytzov ville have tiende af Peder Jensen for Venborg hartkorn, som hr. Storm i Egtved påstår rettelig at tilhøre ham, da hartkornet er henlagt under sognet. Og ved de, at Peder Jensen har svaret tiende til hr. Storm, som de for så vidt rugtienden angår taxerede for 2 skp. rug og 3 læs halm af den part, som hr. Bytzov forlangte, men hvad angår en tiende af anden slags kornsæd, da har de ikke sådant taxert. - For hr. Bytzov i Starup fremkom hans tjenestekarl Bertel Rasmussen og nedlagde i retten et skriftligt indlæg. 23/11.


 

Sagen lemmel Ib Thomsen i Asbo og Chr. Chrisensen Høllund af Høllund. Ib Thomsen tilkendegav, at han endnu ikke var bleven beskikket et forsvar i steden for afdøde rådmand Baggesen. 9/11.


 

De til næststående sag stillede quæstioner lyder således:

Spørgsmål til de idag indstævnte vidner i sagen anlagt af hr. pastor Storm angående tienden af Venborg hartkorn:

Om vidnerne ved, at da Peder Jensen af Nygård Brakker, som ejer Venborg hartkorn, dette år ville aflevere korntienden til hr Storm, om da ikke skete ufornøden ophold deri af hr. Byskov, uagtet han vidste, at tienden tilhørte hr. Strom, som det er bevist, [=> fol. 540b, AO 553] at bemeldte hartkorn ligger under Egtved sogn. Kolding, den 19. oktober 1784. H. P. Bahnsen.


 

540b, AO 553:

1784 - 26. oktober:

  1. Læst Jens Hansens i Nyborg Brakker pantebrev på 390 rdl. til madame Hedevig, sal. rådmand Michel Wissings enke i Kolding.
  2. Læst Laurits Sørensen Terpager i Skanderup pantebrev på 598 rdl. til Ole Die i Kleis og Jørgen Pedersen i Nottrup. Læst og derom påtegnet antaget til udslettelse af pantebog.
  3. Læst Laurids Sørensen Terpager i Skanderup panteobligation på 300 rdl. til Hans Bertelsens søn Anders Hansen og datter Bodil Marie Hansdatter, kvitteret og betalt.
  4. Jens Hansen i Nyborg Brakker pantebrev på 250 rdl. til kommerceråd Danielsen i Kolding, kvitteret og betalt.

 


 

Afsagt dom over kolonisten Frantz Schwartz af Knurborg for utilladelig brændevinsredskab. som ved inkvisition hos ham er antruffet, lyder folio __ således. Rådmand og prokurator Bahnsen begærede sig dommen beskreved meddelt for ifølge høje ordre at insinuere amtets høje øvrighed samme.


 

Prokurator Fibiger af Snoghøj som befalet actor imod Søren Jakobsen, husmand i Vester Nebel, der skal have stjålet en kvie på marken fra Niels Lauritsen af Børup i Tauolv Nebel og er arresteret i Kolging slots arrest..., mødte for retten og i formeldte anledning producerede en stævning. Dernæst fremlagde actor sn fra amtets høje øvrighed givne konstitution af 9. september sidst. Endelig fremlagde actor et her i Kolding holdt forhør i bemeldte tyvesag af 4. september, hvorved Fibiger måtte erindre, at han havde insninueret amtets høje øvrighed stævningen til forkyndelse for at spare bekostningerne til kaldsmænd. Ifølge det producerede forhør begærede Fibger at de indstævnte vidner måtte blive fremkaldt delt til at beedige deres vidne deproposition givne deposition for derefter i forbemeldte forhør og dels under eds aflæggelse at svare på, hvad spørgsmål actor og defensor måtte finde fornøden. Såvel stævning som konstitution og forhør i denne sag blev i retten oplæst. -  om anbefalet defensor mødte rådmand Bahnsen og producerede den ham af amtets høje øvrighed tillagte konstitution.  - Den i amtets arresthus anholdte husmand Søren Jakobdsen fra Vester Nebel ... løs og ubunden for retten til stede for selv at anhøre såvel det allerede producerede som hvad videre i sagen imod ham måtte passere. Og tilstod han ligesom forhen i forhøret at have stjålen den ommeldte grå kvie, hvorti aromd(?) og fattigdom i den dyre tid havde drevet ham. Retten påråbte de indstævnte vidner, hvorefter til stede(?) sognefoged Niels Jørgensen og selvejer Peder Hansen i Vester Nebel så vel som [=> fol. 541] Søren Jakobsens hustru Mette Rasmusdatter alle anhørte lovens ed oplæse .. ... De bekræftede forhørernes indhold. - Retten tilspurgte Søren Jakobsen, om han fremdeles ligesom i forhøret tilstår, at hans hustru Mette Rasmusdatter, som her ved retten er til stede, ikke har været medvider med ham i det begangne tyveri. Hvortil han svarede, at hun aldeles intet derom har været vitterlig, før end han blev angreben og sådant bekendte. Efter sådan erklæring modtog retten hendes ed efter loven på den forklaring, hun havde aflagt i det oplæste holdende forhør den 4. og 6. september. - Defensor tilspurgte sognefogeden Niels Jørgensen og selvejer Peder Hansen, begge af Vester Nebel, om de var vidende og bekendt af, hvad vægt den ommeldte kvie var, eller hvad anledning har været, at de har vurderet den 2. eller 3. år ommeldte kvie for ti rigsdaler, eller om samme ikke synes at være for meget. Vidnerne svarede, at vægt havde de ikke taget på kvien, men efter hudens størrelse og deres skønsomhed havde de anslagetden til værdi af ti rigsdaler, som de synes, at den kunne have kostet, ifald den var bleven solgt. - Dernæst fremstod Niels Laursen fra Taulov sogn, Børup by og foreviste i retten huden af den ham imod hans vilje frastjålne grå kvie samt tilbød sig at bevise med 2 af bymændene, navnlig Anders Jepsen(?) og Niels Hansen, at han har ejet og tilhørt sådan en grå kvie, som er bleven ham frastjålen natten imellem den 2. og 3. september. Disse 2 mænd erklærede, at dem var bevidst, at Niels Laursen ejede en grå kvie, og at samme ommeldte tid var bleven ham frastjålen, og så vidt de kan synes og skønne, er det huden deraf, som dem her ved retten er forevist. De aflagde ed. - Ligeledes aflagde Niels Laursen sin ed, at den ham frastjålne kvie var ham rettelig tilhørende og er ham frakommen mod hans vilje, ligesom og at huden deraf er den selvsamme, som blev funden hos Søren Jakobsen i Vester Nebel og nu her i retten er forevist. - Actor begærede dette tingsvidne sluttet samt sagen udsat til idag 14 dage den 9. november. - Søren Jakobsen blev overleveret til arrestforvareren Johan Deger og henbragt til sikkerhed i amtets arresthus.


 

Den til næst forestående sag afsagte dom lyder således:

Dom: Hos kolonisten Frantz Schwartz af Knurborg er efter produceret  inkvisitionsforretnign foretaget af konsumtionsinspektør hr. kaptajn von Michaelsen i Vejle den 24. maj d.a. forefunden af utilladelig brændevinsredskab tvende store og brugbare brændevinspiber og en kobberkedel af fjerdings størrelse, som til konfiskation er bleven anholdt og mulkt 30 rdl. påstgået; men da bemeldte Frantz Schwartz har tilbageholdt sig med sådan betaling formedelst hans fattige tilstand og ømme(?) omstændigheder, så ersøgsmlet herom mod ham bleven anlagt ifølge stævnemålet af 30. august og forelæggelse med lovdaelse af 21. september [=> fol. 541b, AO 555] dernæst, hvorefter aldeles intet til hans befrielse beviselig i retten under sagen er fremkommet. Det bliver altså herved kendt for ret, at Frantz Schwartz bør bøde og betale efter allernådigste forordning af 26. april 1776 ... tredive rigsdaler og det antruffet brændevinsredskab være konfiskeret. Herforuden betaler han søgsmålets bekostninger skadesløst, og i mangel af sådan betaling at lide på kroppen efter forordning af 6. dec. 1743 og gleneraltoldkammerets skrivelse af 17. juni 1784. Hvilket således efterkommes inden femtem dage efter dnne doms lovlige forkyndelse. Kolding d. 26. okt. 1784. H. Junghans.


 

541b, AO 555:

1784 - 2. november:

  1. Læst plakat angående hvorledes degnene og skoleholderne på landet i Danmark tilkommende græsning ved jordudskiftningen skal forholdes.
  2. Læst kontrakt mellem Niels Knudsen og Søren Jensen angående en gård... i Lejrskov nr. 9.
  3. Læst aftægtskontrakt mellem Peder Jørgensen og hustru i Fredsted og datter Maen Pedersdatter med mand Jens Pedersen.
  4. Læst og derom påtegnet Poul Jensen, Jens Jensen og Søren Bastrup i Hjarup skøde til Poul Olesen i Hjarup på 1 hus.
  5. Læst Niels Knudsen i Vrå skøde til _Søren Jensen sammesteds på eb gård og hartkorn.
  6. Læst Nis Jakobsens af Schautrupgård (Skovdrupgård) skøde til Niens Knudsen sammessteds på en gård.
  7. Læst Peder Jørgensens skøde til Maren Pedersdatter med mand Jens Pedersen på en gård.
  8. Læst Jens Pedersens i Fredsted pantebrev på 399 rdl. til Hans Pedersen sammesteds.
  9. Læst og derom påtegnet antaget til udslettelse af pantebøger efterskrevne pantebreve udgivne af Rasmus Jessen af Møsvrå på 150 rdl. til Søren Jepsen Grund i Stoubye (Stovby).
  10. Læst og derom påtegnet Jens Jørgensens i Østervig pantebrev til Niels Laursen af Store Lime, kvitteret.
  11. Læst Jens Jørgensens i Østervig pantebrev på 66 rdl. 4 mk. til Hans Jørgensen i Vester Gesten.

 


Rådmand Bahnsen for hr. Storm i Egtved ctr. Peter Jensen af Nyborg Brakker producerede et indlæg med deri påberåbte tingsvidne. Retten påråbte Peder Jensen og hr. Bytzov 3 gange for at erfare, om nogen af dem havde videre at svare i sagen. Peder Jensen erklærede, at han ikke vidste andet til svar end at efterkomme det af ham indgået forlig, allerhelst Bytzov ikke med lovlig forbud og sag har forekommet sådant, og i fald hr. Butzov skulle have noget lovgrundet derimod, bliver det at afgøre imellem ham og sognepræsten hr. Storm. Videre holdt han ufornøden at svare .. ... Butzov derimod fremkom ikke noget, som kunne gøre sagen .... altså blev sagen [=> fol. 542] optagen til den forlangte konfirmationsdoms afsigelse den 23/11.


 

542:

1784 - fredagen den 5. november:

Gæsteret. Den grindsteddalske sag. De 4 anholdte personer anhørte den i sagen afsagte dom over dem og andre vedkommende, hvilken dom lyder folio 542 således. Retten tilspurgte fornævnte 4 personer, navnl. Hans Poulsen, Jens Alexandersen, Hans Lausen og Bertel Christensen, om de ville have denne afsagte dom appelleret, hvortil de svarede, at de var så fattige folk, som nu i en lang tid har været udelukket fra hus og hjem samt næring og brug, hvorved deres hustruer og børn har lidt jammerligt og derfor havde ventet dette taget i betragtning til en mildere dom, som de nu alene ville aldeles underkaste sig Hans Kgl. Maj.s allernådigste formildelse. Fornævnte personer blev derpå henleveret i den civile arrest og overleveret portneren til sikker forvaring og ansvar. - Afg. rådmand Baggesen, som har været befalet actor i denne sag ud udført samme med påstand til doms, kunne formedelst sådan dødelig afgang ikke forlange domsakten beskreven for underdanigst at insinuere, men hans efterladte enke holdt sig dertil pligtig og begærede beskrivelsen heraf tillige med akten in forma meddelt for at indsende og tillige med at forklare, hvortil de penge er anvendt, som hendes sal. mand har bekommet til arrestanterne og sagens førelse, hvilket retten bevilgede.

Udi den efter Hans Kgl. Majestæts allernådigste befaling af 30. april 1783 ved actor rådmand og prokurator Baggesen anlagte sag imod en del bønder af Grindsted Dal i Grindsted sogn for overfald imod retten middel og toldbetjentene, da disse den 11. maj 1782 foretog inkvisition om kontrabande og toldforsvegne varer, er påfølgende 5. november 1784 afsagt udi holdende ekstraret følgende

Dom: Anledning til denne vidtløftige sag er den inkvisition, som kammerråd og toldinspektør Oschatz den 11. maj 1782 har foretaget i Grindsted Dal efter den ham af højlovlig Vestindiske Guineiske Rente og General Toldkammer uindskrænket ordre af 30. april 1782, som i tingsvidneakten Litr. E er indlemmet. Højbemeldte ordre sigter fornemmelig til en mand Mads Eriksen af Nørre Snede, som skulle handle med kontrabande ustemplet og toldforsvegne varer; men da højsamme herudi tillader at gå videre og det er at kammerråden har fået angivelse i Vejle siden han derfra er rejst til Grindsted dal beliggende i Grindsted sogn, Slaugs herred under assistance  af en for dette sted fremmed og ubekendt herredsfoged kancelliråd og byfoged Fleischer i bemeldte Vejle samt konsumtionsinspektør kaptajn Michalelsen og de 2 af dem medbragte testes Christian Rode og Jens Dahl, som alle ankom til Grindsted Dal fornævnte 11. maj 1782 på en tid af dagen, da menigheden var forsamlet udi deres sognekirke for at anhøre bispevisitats, og uden at oppebie deres hjemkomst eller på lovlig måde lader dem kalde begyndfer først med inkvisition om kontrabande og toldforsvegne varer i sognefogeden Poul Dahls gård, som hans hjemmeværende hustru Ide Andesdatter ikke lægger nogen hindring for, ikke heller sønnen Anders Poulsen, der imidlertid kom fra kirken. Det, som her fandtes, viser det i Vejle den 11. og 12. maj 1782 af kancelliråd, by- og herredsfoged Fleischer holdende og udi sagen producerede forhør at være fem stuver diverse kulør blommet ulden damask, et stykke blå stof, en tønde fyldt med humle, en halv oveskåren fjerding med grøn sæbe og endelig en hum... sæk anset halv fuld af humle, men uden at tage vægtmål eller vurdering herpå, efter egen tilståelse i forhøret borttaget disse poster af bondens hus i hans fraværelse, og overgiver [=> fol. 542b, AO 557] inkvirenternes 2 kuske til forvaring i deres vogne. Imidlertid kommer sognefogeden Poul Hansen Dahl fra kirken og blive vidende om den i hans gård allerede skete inkvisition og for ham anholdte tøj, hvilket han anhører uden i tingsvidneakterne at findes mindste spor fra ham til opsætsighed eller nogen ond opførsel, alene tilkendegivende, at det var forlængst siden købt på markedet i Ribe til hans børn og hans folk så vel som til nødvendig brug i hans egen husholdning. Derefter foretages inkvisition i husmanden Niels Hansen Dahls hus, som er en enlig gl. mand ubeslægtet til sognefogeden, men sådan inkvisition kunne ikke ske på anden måde, siden husets døre var låset og lukket, og manden, som ligledes havde været i kirke, men gået derfra til en anden by, ikke var eller kom hjem, imidlertid dette passerede, end at den fremmede herredfoged kancelliråd Fleischer udtager en rude, åbner vinduet og indsætter den ene af hans medhavende testes, Jens Dahl, for at oplukke døren, der sker i sognefogeden Poul Dahls hos- og overværelse, som inkvisitionen havde æsket og pålagt at være og blive til stede under forretningen havende med og til hensigt det tilløb, som begyndte at samle sig af folket, der kom fra kirke og opholdt sig ved dette hos. Bemeldte sognefoged Poul Dahl bruger den forsigtighed at tage 2 vittige og gode mænd til sig, neml. skoleholder Hans Linnet af Hejnsvig og Hans Christensen af Gilbjerg, hvis edelige forklaring efter holden forhør af 24. juni 1782 er indlemmet i sagen og tingsvidnet Litra A. Det, som blev funden i denne mands hus, er anmærket i forberørte holdne forhør af 11. og 12. maj 1782 bestående i en tillukket, men af inkvisitionen åbnet kasse med noget te i. I hans chatol nogle bundter tråd af forskellig kulører, noget kandis og blå snor, en stuve blå lærred, en slump gamle di... knapper, et stykke blåstribet bindler, en stuve kramlærred, et stykke blåstribet bindler, en stuve kramlærred, en stuve Varmdorf lærred, noget gevurtz af adskillige sorter samt farvevarer med videre, hvilket ikke heller med vægt, mål og vurdering efter sognefogedens påstand er bleven anført, ligesom det ikke af hene sagen kan ses, hvor dette tøj er kommen hen, efter at en del deraf udi en i huset forefunden sæk var indlagt, så det er at slutte, at den imidlertid under inkvisitionen opkomne tumult, hvilket har gjort denne sag så særdeles vidtløftig at undersøge, har forhindret inkvirenterne at få dise ting med sig, og lige uheldigt er det bleven med de varer, som hos sognefogeden blev taget og overleveret deres kuske at lægge i vognene, hvorom skete anskrig, da der i husmandens hus holdtes inkvisition, at samme under sammenløbet var bortkommet, men af hvem og hvorhen er ikke lovlig bleven oplyst og bevist under sagen. - I forhøret af 24. juni 1782 angives det, at kammerråd Oschatz skal have ladet falde nogle fornærmende ord , som de sammenløbne folk har taget anledning af at trænge sig ind i huset og en iblandt dem angrebet hans person, men en anden slaget eftger ham med et spadeskaft, dog uden at tilbringe ham skade eller sår, hvilke omstændigheder ikke alene har standset inkvisitionens videre fremgang, men endog gjort inkvirenterne uvirksom i deres forretning, og er sådan tildraget sig, imidlertid sognefogeden Poul Hansen Dahl var gået fra stedet til præstegården, omendskønt han havde overdraget opsigten til Hans Gilberg og formanet folket til rolighed, som først kom til dette mål, da sognepræsten hr. provst Sølling havde indfundet sig der, efter forhøret af 11. maj 1782 og provstens eget aflagte vidnesbyrd. - At sognefogeden bortgik udi en så vigtig tid, er bleven anset lovstridig, men når samme havde til hensigt at hente sognepræsten, som med sin tale og myndighed bedre end han kunne stille folket, der og vist sig, var han noget heri at undskylde, allerhelst en så hastig påkommen og uforventende forretning kan forvirre andre og mere en bonde. - Det er denne sognefoged Poul Dahls [=> fol. 543] til sig tagne 2 mænd, skoleholder Hans Linnet og Hans Christensen af Gilbjerg, som udi ... forhør den 24. juni 1782 sætter retten på spor af, at Hans Poulsn fra Erich (Jerrig) by i Grindsted sogn skulle være den persom, som havde spadeskaftet i hånden, og Jens Alexandersen efter rygte en af hovedmændene, hvortil er kommet under denne på inkvisitorisk måde førte sag Hans Laursen af Thistrup og Bertel Christensen af Trøllund i Hejnsvig sogn, som ligeledes beskyldes for at have haft del i denne sag, der efter kongelig allernådigst befaling af 30. april 1783 ved den beskikkede actor er påtalt og under de vidtløftig førte undersøgningstingsvidner såven her ved retten som Nørvang-Tørrild herreds med flere steder samt den i anledning deraf fornødne indberetning er blevet opholdt til den 14. februar d.a. at det kongelige danske kancelli efter sagens befundne omstændigheder og formodning imod fornævnte Hans Poulsen, Jenx Alexandersen, Hans Laursen og Bertel Christensen har udgivet den ordre og befaling, at disse 4 navngivne skulle indstævnes til Kolding herredsting og ... personligt at ... sig for retten for der at erkendes af de der mødende vidner og tilligemed at ses af kammerråd og toldinspektør Oschatz, kaptajn og konsumtionsinspektør Michaelsen, betjentene og kuske for ligeledes af dem at erkendes for skyldige eller frikende dem for, at de ... de, som have overfaldet dem. Såven kammerråd Oschatz som kaptajn Michaelsen /: thi kancelliråd Fleischer er ved døden afgået :/ har set ermeldte personer for retten den 16. april og 28. maj sidstleden og erkendt dem skyldige i det, som om dem er andraget, undersøgt og påtalt; dog ved ingen af dem, hvem det egentlig var, som slog med spadeskaftet, men at de alle har været deltagende i opløbet, og at Hans Laursen og Bertel Christensen heri har været de værste, ligesom det er Jens Alexandersen, som skal have taget kammerråden i brystet, og Hans Poulsen, der har haft spadeskaftet i hånden. Hvilken deres forklaring udførlig er anført i gæsteretstingsvidnet litr. C og af dem beediget; efter den allernådigste tilladelse komsuntionsforordningen af 15. oktober 1778 15. kapitel, 5. art. så vel som plakat af 5. sept. 1782 dertil gives; og eer samme, skønt ikke i alle poster, af de øvrige førte vidner bleven udsat for den allerstørste formodning, den at holde retten fra at anse de beskyldtes benægtelse for sandhed og tillade dem at fralægge sig sagen ved ed, men ligesom de alle efter højre ordre er belagt med civil arrest den 3.,  den 16. april og Jens Alexandersen den 14. maj d.a., da han først kom til stede, så er de deri forbleven uden at den anbudne kaution kunne finde antagelse enten i det kongelige danske kancelli eller høj.lovlige generaltoldmammer. - Så nøje som mulig er sagen bleven oplyst, og efter de beviser, som dermed følger, agtes og hermed kendes for ret, at Hans Poulsen, Jens Alexandersen, Hans Laursen og Bertel Christensen, som aldeles intet har haft til afbevisning imod det, som dem på anførte måde er bleven overbevist, bør foruden den udstandne civilarrest til eksemplarisk straf enhver at arbejde i seks måneder i nærmeste fæstning; ligeledes betaler enhver for sig de på deres arrest anvendte bekostninger, eller i mangel deraf at lide på kroppen ved arbejde efter forordningen af 6. decmeber 1743. - Sognefogeden Poul Hansen Dahl er ikke overbevist anden forseelse, end at han uden tilladelse er gået bort under inkvisitionen for at hente sognepræsten hr. provst Sølling og sat en anden i sit sted, da ellers hans nærværelse med de til sig tagne 2 mænd kunne anses agtværdig(?), hvor en sådan inkvisitionsforretning ikke sker med den bedste forsigtighed; men da bemeldte sognefoged var kaldet til at blive fra først til sidst og dette ikke af ham lydagtig er efterkommet, bør han for sådan forseelse at lide fængsel på vand og brød i fjorten dage i amtets civilarresthus og for det øvrige efter actors påstand frikendes. Hans hustru Ide Andersdatter er ikke lovlig overbevist at have haft nogen del i folkets sammenløb eller hindret inkvisitionen enten i sit eget hus eller hos husmanden og altså frikendes i denne sag. Hvad husmanden Niels Hansen Dahl, da er det noksom bevist, at han ikke var i sit hus på den tid, da derudi blev inkvireret efter kontrabande og toldforsvegne varer, og følgelig uskyldig i den hele omgang.Ham er ikke heller lovlig overbevist at have handlet imod lovens 3. bogs 13. kapitel 24. art., hvortil ikke heller de i hans hus forefundne småting kunne henføres, der er at anse til hans eget brug og husholdning, og hvorom han til bevis har fremlagt regning fra købmand Øllgaard i Varde, indført i holdne forhør den 24. juni 1782. Altså friheldes han for videre tiltale i denne sag uden at nyde nogen erstatning efter sin gjorte påstand. - Således efterkommes denne dom inden 15 dage efter sammes lovlige forkyndelse for vedkommende.
Kolding, den 5. nov. 1784. H. Junghans.

 


 

543b, AO 559:

1784 - 9. november:

  1. Læst Hans Kongelige Majestæts allernådigste udgivne bestalling til hr. Hans Deichmann at være tilligemed herredsskriver i Anst, Jerlev og Slaugs herreder, som med rettens påtegning blev tilbageleveret, da deraf en kopi blev leveret til at indføres, og lyder samme folio 543 og 544 således.

Hvorefter den hidtil i vakancen konstituerede herredsskriver Herman Baggesen fratrædede retten og protokollen, som igen blev antaget og betjent efter den allernådigste oplæste bestalling af hr. by- og rådstue- samt herredsskriver Hans Deichman.


 

Fremlagt og læst Rasmus Pousen af Seest hans panteobligation for 50 rdl., ham er blevet leveret.


I sagen mod arrestanten Søren Jakobsen af Vester Nebel, der er arresteret i amtets arresthus på Kolding slot for begangen tyveri, var til stede den befalede actor prokurator Fibiger af Snoghøj og fremlagde sin skriftlige deduktion under en promemoria i bemeldte tyvesag tilligemed de i samme promemoria påberåbte dokumenter. Den blev oplæst for Søren Jakobsen husmand, der for retten løs og ubunden var fremstillet. - Defensor rådmand Bahnsen begærede genpart af det oplæste indlæg. 16/11.


 

Ib Thomsen af Asbo ctr Christen Christensen af Høllund. Peder Kirkgaard og hustru var ikke mødt; blev forelagt til 23/11.


 

Den på lige side ved nr, 1 tilførte bestalling lyder således:

Vi Christian den Syvende af Guds nåde konge til Danmark og Norge, de venders og gothers, hertug udi Slesvig-Holsten, Stormarn, Ditmrsken og Oldenborg, gør alle vitterligt, at vi allernådigst har beskikket og forordnet så og hermed besikker og forordner candidatum juris Hans Deichman, som har de egenskaber [=> fol. 544] som udi indfødsretten ere fastsatte, og hvem vi under denne dags dato allernådigst have beskikket til by- og rådstueskriver i Vor købstad Kolding til at være tilligemed herredsskriver udi Anst, Jerlev og Slaugs herreder udi den forrige og nu ved døden afgangne herredsskriver Rasmus Baggesens sted. Thi skal han være Os som sin absolut og souveræne arvekonge og herre huld og tro, Vores og Vores kongelige arvehuses gavn og bedste søge, virke og ... skalde og fordærv og af yderste magt, evne og formue hindre og forekomme og afværge og ellers ikke for nogen åbenbare, hvis samme hans embeds forretninger vedkommer og hemmelig bør at holdes, men sig derudi såvelsom udi alle andre måder således skikke og forholde, som det en ærlig, tro og oprigtig herrredsskriver egner og anstår efter den ed, han Os derpå allerunderdanigst gjort og aflagt haver, såfremt han samme bestilling agter at nyde.
Givet på Vort slot Christiansborg udi Vores kongelige residensstad København den 22. oktober 1784.
Under Vort kongelige hånd og signet, Christian R.
Schak Ratlou, Luxdorph, P. Aagaard.
Candidatus juris Hans Deichman, bestalling at være herredesskriver udi Anst, Jerlev og Slaugs herreder. Allerunderdanigst læst for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 9. november 1784. H. Baggesen, konst. herredsskriver i vakancen.


 

544:

1784 - 16. november:

  1. Læst købekontrakt mellem birkedommer Meden som sælger og Rasmus Anton Poulsen som køber af Pedersholm og Højen kirketiende.
  2. Ligeledes læst birkedommer Medens skøde til Rasmus Anton Poulsen på det ovenmeldte ...
  3. Ligeledes læst Rasmus Anton Poulsens panteobligation til birkedommer Meden på 8000 rdl.
  4. Læst købekontrakt(?) mellem Rasmus Anton Poulsen som sælger og Niels Nielsen Winkel i Horsted som køber ... Højen kongetiende.
  5. Ligeledes læst Rasmus Anton Poulsens skøde til Niels Nielsen Winkel på ommeldte kongetiende.
  6. Læst Niels Nielsen Winkels panteobligation til Meden for 2000 rdl.
  7. Fremdeles blev læst Jens Pedersens i Seest panteobligation til hr. justitsråd Thygesen på Mattrup på 8000 kr. med 1. prioritets panterettighed i debitors 2 gårde i Seest og Seest kirketiende.

8: I sagen for Søren Jakobsen af Vester Nebel producerede rådmand Bahnsen et skriftligt indlæg. Søren Jakobsen var til stede løs og ubunden og anhørte indlægget. - Den befalede actor holdt sig til sit sidste tægtedag givne indlæg og derved indlagde sagen under dom. [=> fol. 544b, AO 561] og da sagen således såvel fra actor som defensor mod denne Søren Jakobsen er bleven udført, så blev sagen ... til doms afsigelse med tiltagne meddomsmænd til idag 14 dage den 30/11, hvorefter arrestanten blev henleveret til forvaring i amtets arresthus.


 

544b, AO 561:

9: For retten mødte Peder Falenkam af Jordrup med stævning ctr. Peder Brodgaard ibidem. 11/1-1785.


 

10: I kommission af kancelliråd ... Knud Hansen af Østerbygård var Christen Gundorf Wissing af Kolding, som producerede til et tingsvidnes førelse stævning, hvorved en del Hjarup gårdbeboere er indkaldt. På de indstævntes vegne var mødt prokurator Fibiger af Snoghøj, der ville erindre retten, at det var en sag angående fællesskabets ophævelse og om skovs deling ... ... ... [=> fol. 545] Wissing svarede korteligt, at citanten ingen dispute havde med den eller de personer, som var brugte til at skifte Hjarup skov. Stævningen viser tydeligt til hvad mål kancelliråden sigter, og til grund for denne tingsvidnesag producerede Wissing genpart af rentekammerets skrivelse af 23. okto. sidst, hvorefter Wissing ventede, at dommeren ej på Fibigers protest regardrede, hvortil lagde Wissing, at han ikke i protokollen ville benævne dem ... de personer, som havde skiftet ... skov og kendte dem ikke heller. Begærede vidner påråbt. Fibiger holdt sig til sit forrige tilførte og påstod stævningen, da den indeholder en tydelig beskyldning mod den landinspektør og øvrige vedkommende som har forrettet udskiftningen og delingen, forventede rettens lovforsvarlige pleje. - Retten antog stævningen og påråbte de indstævnte vidner: Hans Mikkelsen, Poul Jensen Thønnes Thønnesen, Jep Christensen og Mikkel Lercke, de sidste 2 husmænd, men de andre gårdbeboere i Hjarup by. Spørgsmålene lyder på fol. 546 således.

Selvejergårdmand Hans Mikkelsen af Hjarup:

  1. vidnet er 52 år.
  2. vidnet er født i Hjarup by og derfor kan erindre sig sammes mark og skov.
  3. Før end vidnet besvarede dette spørgsmål, måtte Fibiger erindre at ... ... angik uddelingen og altså angik ... vedkommende landinspektørs ... ... og derfor måtte Fibiger protestere mod vidnernes svar, såvel på dette som til 7. quæstion. ... Vidnet svarede til 3. quæstion ja, engen og skoven blev til sidst udskiftet.
  4. vidnet svarede, at de har haft fri græs så længe det var i fælleden ... ... efter græslæg og enten efter hartkorn eller jordbrug.
  5. de omspurgte kirketjenere har hugget ris i Hjarup skov, før end samme blev udskiftet, uden ... af bymændende at blive pantet, men om der i den tid da ... ... ... er bleven udvist ... ... rishug ved vidnet og de andre bymænd ...  erindrede vidnet ikke. Vidnet vidste ikke heller, at de har erlagt nogen betaling for rishug.
  6. vidnet vidste ikke af, at de har været udelukket fra Hjarup fælles skov at græsse og rishugge, som omvunden er, men vidnet erindrer sig, at ingen af disse 2 kirketjenere har skovskifte.
  7. vidnet svarede, at han erindrer sig en, som ikke har skovskyld, at have fået del i skovens udskiftning, som er uden for kirketjenerne, dog havde denne skovskifte tiælforn i fælledet Grue.

Fibiger måtte kontraspørge:

  1. På hvis skovskifte disse omvundne kirketjenere havde hugget ris og andet gærdsel ... ... [=> fol. 545b, AO 563] de selv intet skovskifte havde. Vidnet svarede, så længe skoven ikke var udskiftet af fælled, huggede de rishug, hvor de syntes, uden vidnet vidste af nogen modsigelse.
  2. Da vidnet havde forklaret, at disse kirketjenere bestandig havde haft høveders græsning i skoven efter græslæg, så spørges, hvorefter sådant græslæg blev lagt på disse kirketjenere. Vidnet svarede, så længe skov og fælled ... ... under hinanden udskiftet, har de haft græsning, som vidnet mener var før fælledet (?)eller efter deres hartkorn, siden at fælledet i forrige tider har været brugt til pløjeland, men da flleden for ungefær 10 á 12 år siden blev udskiftet, ophørte græslægget og kirketjenerne ligesom andre fået udskiftet en fælles lov, som de efter den tid ikke har haft græsning i skoven uden for betaling ved andre mænd.

2. vidne, Poul Jensen.

  1. 40 år.
  2. er født i byen og derfor kender sammes mark og skov, siden han ikke har tjent uden for byen.
  3. med skovens udskiftning var engene indbefattet, men fælleden er forhen bleven udskiftet.
  4. har haft græsning på fælleden uden vederlag, så længe den ikke var udskifet, vidste dette vidne ikke at de har hugget ris, og vidnet er heller ikke bekendt, at disse kirketjenere har fået skovskifte.
  5. har ligesom andre hugget ris deri.
  6. dem, som har fået del i Hjarup skov, har haft skovskifter, men ikke alle skovskyld, så vidt vidnet ved. Grau(?)

Fibiger ville endnu tilspørge dette vidne, om disse kirketjenere havde hugget ris i skoven som en rettighed, eller de gjorde det, fordi de andre lodsejere tav stille dertil eller tillod det. Vidnet svarede, efter hvad rettighed vidse han ikke, men de havde hugget der, som alleede omvunden, upåtalt.

3. vidne. Tønnes Tønnesen:

  1. 40 år.
  2. 10 år har vidnet kendt byens mark og skov.
  3. ligesom det andet vidne har svaret.
  4. ... ... ... med græsning på fælleden er sket, før end vidnet kom til at bo i Hjarup, så som fælleden da allerede var udskiftet, og efter den tid har ingen grtæsning haft i skoven, uden om nogen af dem har lejet den.
  5. ligesom det andet vidne svarede.
  6. har ligesom de andre hugget ris uden videre fællesskab, men efter skovens udskiftning har de ikke hugget der, så vidt vidnet ved.
  7. svarede ligesom andet vidne.

Til Fibigers kontraqv. til andet vidne svarede dette vidne ... ligesom foranførte andet vidne.

4. vidne. Jep Christensen, husmand:

  1. 35 år.
  2. 24 á 25 havde kendt Hjarup mark og skov.
  3. skoven og engene blev sidst udskiftet af fælllesskabet, menn fælleden af overdrevet for 10 á 12 år siden.
  4. det vidste han ikke at kunne forklare. [=> fol. 546]
  5. svarede ligesom forrige vidner.
  6. førend udskiftningen skete, har de som omvunden hugget ris i skoven, men om de har haft anden fællesskab der, ved vidnet ikke; ikke heller har haft skovskifte.
  7. svarede ligesom forrige vidner.

På Fibigers kontraspørgsmål svarede vidnet, at han vidste ikke, efter hvad rettighed de havde hugget, men har vunden, at skoven før den tid for sådant var i fællig.

5. vidne. Michael Lerke, husmand af Hjarup:

  1. 58 år.
  2. har kendt Hjarup skov og mark i 40 år.
  3. svarede ligesom forrige vidner.
  4. så længe fælleden var udskiftet (u-udskiftet?) havde de græsning der, men hvad enten sådant var for bletaling ... efter hvad rettighed vidste vidnet ikke.
  5. svarede ligesom forrige vidner.
  6. har som omvunden før udskiftningen hugget ris; og vidste vidnet ikke, at nogen af dem havde skovskifter.
  7. det vidste vidnet ikke.

Wissing begærede tingsvidnet sluttet.


 

546:

De til næststående sag henhørende quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne i tingsvidneagen indstævnet af S.T. hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård:

  1. Hvor gammel vidnet er.
  2. Hvor mange år vidnet har kendt Hjarup mark og skov.
  3. Om vidnet ikke er bevidst, at under dette skov, som sidst blev udskiftet på Hjarup mark tillige var indbegreben en del af fælligen og engene.
  4. Om vidnet ikke er bekendt, at kirketienderne (må være: kirketjenerne) i Hjarup upåtalt og upåanket, så længe vidnet kan mindes, har haft fri græsnoing på ... fælled eller overdrev uden nogen betaling.
  5. Om vidnet ikke også er bevidst, at Hjarup kirketjenere har haft rishug i bemeldte Hjarup skov uden nogen betaling.
  6. Om oftnævnte kirketjenere nogen sinde fremfor andre jordbrugere i Hjarup har været udelukket, før end udskiftningen skete, fra fællesskabet i Hjarup skov.
  7. Om alle de, som ved udskiftningen har fået andel i Hjarup skov, også havde skovskyld.
    Kolding d. 26. november 1784. C. Wissing.

 


 

1784 - 23. november:

Hvor da blev afsagt konfirmationsdom ... af Venborghus og underliggende hartkorn ... ... folio 547.


Ib Thomsen i Asbo og sån Jens [=> fol. 546b, AO 565] Ibsen ibidem samt Christen Christensen i Høllund. Jens Lassen fra Hundsbæk meldte sig på Ib Thomsens vegne og irettelagde den høje øvrigheds konstitution at udføre Ib Thomsens sag, lydende således fol. __. Begærede vidner påråbt til forhør. - Til retten er fremkommen fra Kirkgaard bevis for, at han og hans hustru er så syge og sengeliggende, at det ikke var dem muligt at møde idag, hvorfor de har skriftligt givet deres vidnesbyrd på forelæggelsen. Men da Ib Thomsens konstituerede forsvar påstår, at de personligt bør møde for at svare, hvad spørgsmål han kan forvente given dem, så finder retten sådant billigt, da de til den ende atter forelælgges at møde, såfremt de ikke lovligt kan bevise og godtgøre, at deres sygdom er af en sådan beskaffenhed, at de ikke kan møde, men bør afhøres i deres hus på deres egen bekostning, da retten i øvrigt forbeholdt at anse, hvorvidt de bør erstatte dette møde af Ib Thomsen og forsvar. De lovdages til 7/12. - Imidlertid indfandt sig for retten såvel Kirkgaard som hans hustru Anna Kirstine ... af frygt for at skulle komme i straf på faldsmåll anspændte deres svage kræfter for at ... idatg ... ... en vej af 3 til 4 mile og nu således bad at blive antaget tilv idnesbyrds meddelelse, som til den ende af retten blev antagen. Og fremstod da fornævnte Peder Kirkgaard så vel som hustru. Jens Lassens spørgsmål er indført fol. 547. For dem begge blev forelæst de ... ... som de har givet under deres hænder den 15. sidst på forelæggelsen.

1. Vidnet Kirkgaard svarede, så vidt han efter så lang tid kan erindre sig, havde Christen Høllund den tid, omspurgte [=> fol. 547] ... ... ...og imodtog samme, der er den, som vidnet er bekendt at være den samme kontrakt, som Peder Poder i Bække har i sin ... og hvorom vidnet har givet forklaring på forelæggelsen. Så meget sikrere kender vidnet denne kontrakt, som han den selv har underskrevet til vitterlighed. Hans hustru, det andet vidne, vidste ikke noget herom.

Lassen forbeholdt sig, hvad videre lovlig kunne være at indhente i sagen og vikke ikke videre tilspørge disse vidner. Men før end samme fra retten kunne demitteres, blev Christen Høllund og Jens Ibsen lydeligt trende gange påråbt, om de til stede og måtte have noget contra at tilspørge vidnerne, men da ingen af dem meldte sig, blev vidnerne fra retten demitteret. - Lassen udbag sig sagens anstand i 6 uger for at føre tingsvidne ved Skads-Gørding-Malt herredsting. 11/1-1785.


 

547:

De til næstforestående sag henhørende spørgsmål lyder således:

Til vidnet sr. Peder Kirkgaard og hustru af Asbo:

  1. Ved vidnet, hvor den kontrakt, som i tingsvidnet ved Anst herredsting d. 31. august sidst omvunden er, der skal være oprettet imellem Ib Thomsen i Asbo og Christen Høllund, og så i året 1776 skal være skreven på slet papir nogle dage før den af 11. marts bem.te år var skreven, og som skulle angå en handel, som Ib Thomsen i bem.te Asbo hans iboende hus ibidem med tilliggende grund til 4 skp. hartkorn, ved oprettelsen af blev, eller hvem der modtog samme, enten Christen Høllund eller Jens Ibsen eller Ib Thomsen.
  2. Ved vidnet, at der ved den sidste kontrakts oprettelse på stemplet papir skal være lovet Jens Ibsen eller Christen Høllund, at Ib Thomsen skulle få en ren forsikring eller kontrakt også på stemplet papir for hvad han skulle have af Jens Ibsen til sine børn efter den af Ib Thomsen leverede optegning, og om sligt ikke skete i Veerst, samt om Jens Ibsen ikke skulle betale alle på disse handlinger gående omkostninger undtagen de 23 rdl. for Ib Thomsens sted, og var formeldte optegning ikke og underskrevet af Jens Ibsen.
  3. Er noget at dette omspurgte sket i Lille Roygård, og hvilke dele deraf er sket der, og hvilket i Verst.
  4. Kan vidnet med uskadet samvittighed nægte, at Ib Thomsen jo i Lille Roi blev rådet at forbeholde sig sit iboende hus og grund for sin enke og hendes arvinger, om hun nogen ved ham skulle få(?), ligesom I og havde forbeholdt sig i den optegning eller kontraktkoncept, han dertil havde leveret og som af Jens Ibsen som forommeldt var underskreven, og om Ib ikke endnu vedblev uforanderlig at forbeholde sig samme.
  5. Ved vidnet at kan forklare med uskadt samvittighed, at Ib Thomsen var ved sin sans den dag, der i Lille Roi .... en kontrakt blev oprettet.
  6. Ved vidnet mere til denne sags oplysning på Ib Thomsens side, og hvad er da dette.
    Hundsbæk, d. 23. nov. 1784. J. Lassen

 


 

Dom henhørende til folio 546:

Såvel matriklen som den i 1733 forfattede jordebog over Hans Kgl. Majestæts ryttergods i Koldinghus amt og ellers den trykte specifikation, hvorefter samme gods allernådigst ved holdende auktion i året 1765 er bortsolgt, oplyser tydeligt, at Venborghus bestående af hartkorn ager og eng een tønde to skæpper et fjerdingkar er beliggende i Egtved sogn og altså derunder henhører at svare.


 

[fol. 547b-548, AO 567: Overstreget med denne tekst tilført: Disse tvende sider er ved en fejltagelse forbigåede, derfor deklareres, at alt det, som på disse foliosider kunne skrives ikke at være af nogen gyldighed. Kolding, den 30. november 1784. G. Diechmann.]


 

548b, AO 568:

5: I delinkventsagen imod den arresterede tyv Søren Jakobsen af Vester Nebel blev afsagt dom, som lyder således folio 549. Prokurator Fibiger begærede den afsagte dom beskreven meddelt for at insinuere amtet høje øvrighed samme. Defensor rådmand Bahnsen fremsatte lige begæring om at få dommen beskreven meddelt.


 

6: For retten mødte Christen Woydeman af Kolding, som producerede en stævning angående et hus, som Hans Hansen i Vester Nebel skal ved hans gårds køb have overladt Peder Lassen ibidem til fri beboelse hans og hustrus livstid. Producerede den Peder Lassen allernådigst forundte beneficium pauperitates samt den ham ligeledes allernådigst forundte bievilling på fri prokurator i denne sag med konferenceråd de Hoffmanns derpå tegnede konstitution til comparenten. Endvidere producerede Woyceman Peder Lassens den 7. jan. dette år til amtets høje øvrighed indgivne klage med amtmandens derpå givne resolution. De lyder således folio 124. - Men da der i denne sag er forhåbning til sammes mindelige afgørelse mellem parterne og Woydemann måtte erfare, at det indstævnte vidne ikke her her ved retten til stede, så ville han i anledning af disse tvende årsager begære sagen udsat til idag 14 dage under forbehold af forelæggelse til vidnet og andre lovlige beviser, ifald sagen ikke skulle blive forligt. 14/12.


 

Dom: Det holdte forhør og derefter førte og sluttede tingsvidne overbeviser husmanden Søren Jakobsen af Vester Nebel det han ellers selv utvungen har tilstået, at han natten imellem den 1. og 2. sepl. sidst har stjålen fra Niels Laursen i Børup en grå kvie, som stod tyret, og bragte samme til sit hus, hvor han har slagtet den og bortsolgt af kødet; men ved den hastigt påfulgte inkvisition har ejeren til kvien, bemeldte Niels Laursen, bekommet huden, noget kød og talgen tilbage ... ... vurderet for 2 rdl. 5 mk. ... ... er bleven anset af de 2 mænd sognefogeden Niels Jørgensen og selvejer Peder Hansen til værdi 10 rdl. Han andrager til undskyld for denne hans misgerning, at yderste fattigdom og mangel på brød til kone og 5 små børn har forledt ham til sådan gerning, da han end ikke af sine slægt og venner kunne få hjælp ... ... trykkende byrde af den dyre tid; men dette kan ikke ved denne ret omme i betragtning, som med tiltagne meddomsmænd agter og kender for ret, at Søren Jakobsen bør for det af ham begange stort tyveri efter lovens 6. bog 17. kapitel 3. art. ... ... have tyvemærke på panden og arbejde i jern sin livstid, ligeledes at betale igælden syv rdl. 16 sk. og tvigæld med tyve rdl. samt have sin hovedlod forbrudt, og endelig betaler han de på hans underholdning, arrest, forfølgning og exekution anvendte og ...gående bekostninger; men da hans hele formue alene er anset til 1 marks værdi efter forhøret, så bliver disse omkostninger af amtet [=> fol. 549b, AO 570] at udrede efter foregående revision. Således efterkommen ifølge denne doms lovlige forkyndelse.
Kolding, den 30. november. H Junghans.
Som tiltagne meddomsmænd: Jørgen Weile, Hans Waltersdorf, Kort Andersen, Rasmus Jensen, Christen Johnsen, Ole Thorsen, Johan Rix, Christen Nielsen Bundsgård. (det er stokkemændene).


 

549b, AO 570:

1784 - 7. december:

  1. Læst en kgl. forordning ang. anstiftelse af et extraordinært fourageforråd.
  2. Læst en kgl. forordning angående repartition af de omkostninger, som på visse foranstaltninger til kvægsygens(?) hæmmelse.
  3. Læst et kgl. skøde for Knud Hansen i Ravnholt på 1 td. 4 skp. 2 fjd. hartkorn ager og eng.
  4. Læst Jens Hansens af Vester Gesten pantebrev til Niels Hansen ibidem på 150 rdl.
  5. Læst Knud Hansens af Ravnholt skøde til Christen Nielsen på hans selvejergårdspart i Ravnholt by.
  6. Læst Mads Rasmussens i Varregård skøde til Christen Nielsen i Ravnholt på et stykke hedegrund.
  7. Læst Christen Nielsens i Ravnholt panteobligation på 300 5rdl. til kommerceråd Danielsen.
  8. Læst til udslettelse Knud Hansen i Ravnholt pantebrev på 150 rdl.

 


 

9: For retten fremkom Niels Pedersen af Egholt, Peder Jensen ibidem, Mads Pedersen og Hans Knudsen af Uhre, som alle her fra retten den 31. august på Bendt Larsen af Agersbøl hans begæring er bleven udmeldt til at taxere Lejrskov bys fælles overdrev til udskiftning ... ... af fællesskab, hvilket haver bidraget til et ... ... ... De fremlagde deres forretning, der er foretaget i den kgl. beskikkede landinspektør Wesenbergs nærværelse, [=> fol. 550] som derfor tillige med dem har underskrevet forretningen, der blev oplæst af disse 4 taxationsmænd såvel i almindelighed som i særdeleshed pag. 5, 13 og 14 blev tilstået og hvorpå enhver for sig sådant med lovens ed bekræftede, og lyder forretningen således fol. ___. Men før end disse 4 taxationsmænd fratrædede forretningen retten, påråbte retten Bent Larsen i Agersbøl for at tilspørge og erfqare, om han med dellingsforretningen er tilfreds, hvilken han som til stede erklærede at være fornøjet med og havde ikke noget derimod at erindre, men henholdt sig til sin underskrift. I lige måde påråbte retten alle de øvrige lodsejere, som i denne udskiftningsforretning har del, hvoraf alene er til stede sognefogeden Bertel Wind af Lejrskov, Hans Jordrup ibidem og Thule Hansen samt Niels Hansen, som tilstod, at de bede med delingen og afpælingen er fornøjet og derfor har underskrevet forretningen. Samme tilståelse gav de på Hans Greiersen af Tanggård hans vegne. De øvrige udeblevne lodsejere lod retten indkalde at møde ved sognefogeden, fornævnte Bertel Wind, her inden retten idag 8 dage, til hvilken tid taxationsmændene igen mødede på disse udeblevnes bekostning, da de ikke forinden kunne demitteres. Og berår således med det agtende tingsvidnes slutning indtil den 14/12.


 

550:

1784 - 13. december:

Gæsteret rekvireret af hr. rådmand, postmester og prokurator Lorentzen af Fredericia på kammeradvokaten hr. justitsråd Colbjørnsens vegne i en sag mod selvejerbonden Henrik Ravn af Dons i Anst herred. [=> fol. 550b, AO 572] Henrik Ravn var ikke mødt, blev lovdaget til 21/12 kl. 11 slet.


 

550b, AO 572:

1784 - 14. december:

  1. Læst til udslettelse af pantebogen Søren Lauritsens af Højrup, Søren Jensens og Stephen Lauridsens pantebrev på 66 rdl. til Niels Jensen i Ferup.

 


 

2: I sagen mellem Peder Lassen i Vester Nebel og Hans Hansen ibidem var hr. Woydeman foranlediget at begøre sagen udsat til idag 8 dage, da han formente til den tid at have bragt til fuldkommehed det imellem parterne be... forlig. 21/12.


 

3: Taxationsforretningen vedr. Lejrskov. De udeblevne lodsejere Iver Hansen Hoed, Jens Knudsen, Hans Andersen og Jens Christensen. alle af Lejrskov erklærede på rettens tilspørgsel, at de ikke alene havde underskrevet den passerede udskiftning, men endnog nu her ved retten tilstår dermed at være fornøjet. Så blev taxationsmændene demitteret. Tingsvidnet sluttet.


 

551:

1784 - 21. december:

(tilføjet:) Læst plakat, hvorved auktion bekendtgøres over ... ... ... som skoleholder.

  1. Læst Peder Nielsens i Bække hans skøde til Niels Nielsen ibidem på 2 tdr. 3 skp. 2½ alb. i Bække.
  2. Ligeledes læst birkedommer Medens tilladelse, at af den ham transporterede obligation af 11/10 1769 måtte noget af pantet udgå.
  3. Læst Niels Nielsen i Borlev hans obligation til sr. Welling i Kolding på 150 rdl.
  4. Læst Niels Iversens revers til amtmand de Hoffman for sine børns mødrene arv.
  5. Ligeledes læst Jens Madsens revers til amtmanden for sine børns mødrene arvl.
  6. Fremdeles læst Jens Iversens i Jelling hans udgivne skøde til sin søn Peder Jensen på sin iboende gård i Jelling.


7: For retten mødte obevejer og måler her af Kolding hr. Woydeman ... dekiarerede, at den af ham på Peder Lassens vegne anlagte sag mod Hans Hansen af Vester Nebel var ved forlig konfirmeret af amtmand de Hoffmann afgjort, og således ophæves og udgår denne sag her fra retten.


Derefter blev extraret foretaget i den sag, som af rådmand og prokurator Lorentzen i Fredericia på kammeeradvokatens vegne er alnagt mod selvejerbonden Henrik Raun af Dons. Henrik Raun var til stede for retten, udleverede sit skriftlige indlæg. Promemoria fra Lorentzen. Opsat til 11/1-1785.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk