Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1784

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

488b, AO 449:

I.N.D.

1784 - 13. januar:

  1. Læst plakat anlangende at ingen exekution efter de domme, som ifølge forordningen af 17. febr. 1774 afsiges, må ske før end ... ... til højesterets stævnings forkyndelse bestemte tid er udløben.
    Forevist til udsletning af pantebog:
  2. Johan Kaal sadelmager i Store Anst for 25 rdl. til Søren Jepsen Møller ... Vejen mølle.
  3. Enken Bodil Marie Ottesdatter af Seest for 220 rdl. til Svend Gydesen ibidem.
  4. Anders Knudsen i Højen Stubdrup for 298 rdl. til bønderne Peder Olufsen og Anders Pedersen af Ulkær.
    Og således er disse 3 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletnming.
  5. Læst slutningen af i Seest bortdøde selvejergordbeboer Casten Andersens skiftebrev samt vedkommendes ... ..s indtægtes og udgifts balance og stervboens ejendes overdragelse til den afdødes enke.
  6. Læst Kirsten Hansdatters afg. Hans Thygesens enkes i Højen Stove... pantebrev for 199 rdl. til bønderne Peder Olufsen og Anders Pedersen i Ulkær.
  7. Læst enken Karen sal. Hans Hansens i Øster Vamdrup kontrakt på hendes aftægt af den hede sammesteds tilhørte aftægts selvejergård afstået til hendes søn Christen Hansen.
  8. Læst en jordudbytnings- eller delingsforretning af et stykke hede i Riishøj hede til Cathrineberg udflyttersted tilhørende hr. provst Sølling fra øvrige lodsejere i bemeldte hede af Gugdal, begge steder i Hejnsvig sogn ...

 


 

Sagen anlagt mod Niels Laursen, Gyde Pedersen og de gflere Vamdrup sognemænd blev af Rasmus Ankersen, Hans Hansen og de flere sagsøgere erklæret af dem frafalden, såsom de saggivne havde i mindelighed med dem afgjort søgsmålet, undtagen Hans Pedersen af Øster Vamdrup, imod hvem de til anden tid og sted forbeholdt deres ret ... ... om han ikke ligesom de øvrige måtte indfinde sig at betale det forsøgte.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius, nu i Bastrup boende. Fugl begærede anstand til 3. flebruar på grund af et ved Vejle herredsting i denne sag førende tingsvidne. [=> fol. 489] Baggesen tilkendegav ærbødigt, at citanten  har haft opsættelse siden den 26. aug. uden at fremme noget, protesterede mod denne lange forlangte anstand. Retten ville endu for denne gang bevilge Fugl anstand på grund af den attest, han har produceret fra by- og herredsskriver Riggelsen. Men spfremt tingsvidnet ikke til den tid bliver sluttet, bliver ikke længere anstand belvilget. 3/2.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund. Fugl begærede i et indlæg 7 ugers anstand. Baggesen protesterede. Retten var nok bekendt af, at det har været sådan en frost, som har kunne gjort llophold il det forstævnte syn; men da tøvejrlig nu er indfaldet, agtes sådan hindring at være ophævet, og derfor pålagde Fugl, at erindre synsmændene om forretnigens hastige foretagelse, så afhjemlingen kan ske 3/2.


 

For retten mødte Arndt Steenstrup af Gødding mølle og fremlagde amtmandens konstitution til at føre en tingsvidnesag contra Amnitsbøl bys beboere samt en stævning. For de saggivne Amnitsbøl bys beboere mødte rådmand Bahnsen og producerede et exceptionsindlæg. På dette måtte Steenstrup kortelig svare, at den konstitution, som amtmanden havde meddelt ham, giver citanterne adgang til at indstævne og føre den intenderede tingsvidnesag. [=> fol. 489b, AO 451] - Bahnsen vedblev sin påstand om stævningens afvisning. På det, ikke noget skulle falde imod det kgl. danske kancellis resolution  ller hvad amtmanden allerede forhen har resolveret, lovede retten at give sin eragtning den 27/1.


 

489b, AO 451:

For Egtved sogns korn- og kvægtiendes ejere og tagere mødte rådmand Bahnsen og producerede stævning ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker, producerede amtmandens resolution. Påstod, at den saggivne ved dom bliver tilfundet at betale af det forstævnte hartkorn 1 td. 2 skp. 1 fjd, som forhen har tilhørt Venborg hus i Egtved sogn og ... år 1772 er solgt til den saggivne Peder Jensen, årligt pr.(?) tønde hartkorn á 1 rdl. til tiendeejer og tiendetager i bemeldte tid og som sognepræsten hr. Storm for sin præstekorntiende, hr. generalkrigskommissær von Hjelmdrow for kirkens korntiende og mad. sal. Risoms for kongens anpart korntiende og dernpæst at betale denne forårsagede søgsmåls omkostninger. - Der fremkom et skriftligt indlæg fra Peder Jensen. - Bahnsen havde ikke formodet, at Peder Jensen eller ... ... ikke havde været så ukyndige, at de ikke skulle vide, hvem Egtved sogns tiendeejere og -tagere er og har været på den forstævnte tid, men da Peder Jensen har idag forlangt det i sagen passerede meddelt, så finder han ... ... den forlangte oplysning, hvem tiendetagerne er. Retten bevilgede den forlangte beskrivelse og anstand til 27/1.


 

Endnu fremkom og blev læst:

  1. Niels Christoffersens i Seest by skøde på ham sammesteds tilhørte selvejergård nr. 3 hartkorn ager og eng 7 tdr. 3. skp. solgt til Jens Andersen for 390 rdl.

 


 

1784 - 20. januar:

  1. Læst selvejerbonden Jens Pedersens i Seest skøde til Nis Jakobsen på Skovtrupgård i *eest sogn på en toft med skov og eng ... og en lod jord tæt østen for bemeldte Skovdrupgård solgt fra selvejergården nr. 8, 7, og 4 for 298 rdl.
  2. Læst Bertram Jensens i Asbo pantebrev for 150 rdl. til sr. Peder Severin Sterm(?) i Vejen mølle.

 


 

Tingsvidnesagen, som er hæftet for Store Almstok bys lodsejere imod Plovslund bys lodsejere, blev af retten påråbt og æsket i rette for at erfare om inspektør Lindenhan har efterkommet rettens pålæg ... ... ... [=> fol. 490] Da hverken Lindenhan eller nogen af de Almstoks eller Plovslunds lodsejere var her for retten til stede, nu kl. e4r 3 kvarter til tolv, så måtte retten slutte, at sagen imellem dem mindelig kan være afgjort.


 

490:

1784 - fredagen den 23. januar:

Gæsteret. Sagen mod sognefoged Poul Hansen Dahl med hustru og husmand Niels Hansen Dahl samt de flere i Grindsted Dal. - Baggesen var endnu ikke inhædiget den ansøgte forholdsordre. 5/3.


 

1784 - 27. januar:

  1. Læst plakat hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 2. febr. over afg. John Andersens efterladte ejendele af sølv, koster, gang- og livklæder.

 


 

I tingsvidnesagen mellem Amnitsbøl bys beboere og Amnitsbøls skoles distrikt faldt rettens kendelse: Efter det herom forhen førte synstgaxationsvidne af Amnitsbys beboere er amtmandens resolution til efterretning for alle beboere i skoledistriktet, hvorved Rugsted, Høllund, Jerlev og Mejsling med flere byer i ermeldte distrikt er bleven tilladt at føre et kontrataxationstingsvidne, når sådznt skete inden 8 dages forløb, efter ovenmeldte resolution var givet. Ihvorvel de nu ikke har liagttaget denne forelagte tid, men langt overskredet samme, så siden amtmanden ved resolution af 16. december f. a. med sin konstitution til hr. Steenstrup af Gødding mølle har tilladt, at supplikanterne på eget ansvar og bekostning at føre tingsvidne om ovenmeldte, kunne retten ikke med nogen føje sådant forhindre, og derfor modtog stævnemålet, som forhen er produceret, dog således at derefter alene føres et kontrataxationstingsvidne, som tilladelsen af amtmanden medfører, med mindre sådant ved anden resolution skulle blive udvidet. - Og altså til at granske syns... ... forstævnte skolejord blev af retten udmeldt 4 dannemænd, nemlig sognefogeden Poul Pedersen i Bølling, sognefogeden Peder Buhl [=> fol. 490b, AO 453] i Starup, Christen Daugaard i Riis og Anders Riis i Vork. De skal aflhjemle 10/2. - Fra Steenstrup i Gødding mølle fremkom et indlæg.


 

490b, AO 453:

I sagen for Egtved sogns tiendeejere imod Peder Jensen i Nyborg Brakker fremkom fra denne et indlæg. - Rådmand Bahnsen replicerede, at hvad betræffer sammenhæftelsen af de producerede dokumenter, da ville Peder Jensen desangående henvende sig til amtmanden, som sådant under sit segl har landet samme u..., og hvad betræffer tiendeejernes og -tagernes bopæl, da kan Peder Jensen ikke være sin vankundighed ... bekendt, da han endelig må vide, at hr. Storm bor i Egtved, mad. Risom nylig flyttet til Kolding og hr. generalkrigskommissær v. Helmcrone i nogle år ... i Haderslev. Påstod sagen optaget til doms. Peder Jensens søn Anders Pedersen erklærede, at han ikke forstod at svare til det tilførte, men begærede afskrift af det idag passerede at forevise hans fader til efterretning og sagen derefter udsat til 10/2.


 

Endnu blev læst en plakat, hvorved bekendtgøres licitation i herredstingstuen mandag den 9. febr. om at levere og i 8 år at holde en rytterhests fodring ... af Koldinghus ladegårds marker hartkorn 28 tdr. 2 skp. 1 fjd.


 

1784 - 3. februar:

  1. Læst anordning om ædle metallers frigivelse ... ... ...
    Forevist til udsletning af pantebog tvende pantebreve udgivet af:
  2. ... ... ... Gesten for 99 rdl. [=> fol. 491] Iver Hansen, hans arvepart.
  3. Næstmeldte Jep Simonsen for 500(?) rdl. til sr. Frederik Ussing i Ribe.
  4. Læst Rasmus Clausens i Hafdrup pantebrev for 80 rdl. til Jep Lassen i Søgård.

 


 

Fra sognepræsten for Vorbasse og Grene menigheder S.T. hr. Lorentzen blev fremlagt en denne respektive rettens stævning af dato 24. januar d.a. til saggivelse og vidners føring imod tjenestekarl Niels Sørensen i Høllund, Vorbasse sogn. Retten påråbte forstævnte Niels Sørensen i Høllund, om han eller nogen på hans vegne er til stede og måtte have noget at erindre imod stævningen og sammes indhold, men da efter sådan rettens påråb 3 gange den saggivne eller nogen på hans vegne meldte sig, blev stævnemålet af retten modtaget således som anført. Og da derefter er mødt og til stede for retten de indstævnede vidner Rasmus Mikkelsen og Mads Olesen, så forlangte hr. Lorentsen, at deres .lovlige vidnesbyrd måtte blive modtaget, da han til den ende lod producere sine forfattede skriftlige spørgsmål, som han begærede vidnerne måtte af retten tilspørges og af dem besvares, hvilke spørgsmål blev påtegnet og lyder folio 491 således.

Rasmus Mikkelsen:

  1. ja.
  2. ja, hørte omspurgte sige af Niels Sørensen, men hørte eller så ikke, at Niels Sørensen blev givet dertil nogen årsag.
  3. ja, hørte den omspurgte beskyldning af Niels Sørensen imod hr. Lorentzen.
  4. ja, havde hørt det omspurgte.
  5. nej, havde ikke hørt det.
  6. nej, vidste ikke videre om det forstævnte end allerede afvundet.

Mads Olesen af Vorbasse:

  1. ja, kender Niels Sørensen i Høllund som omspurgt.
  2. ja, han havde hørt Niels Sørensen at skælde hr. Lorentzen for en kæltring, uden at vidnet  var bekendt nogen årsag dertil.
  3. ja, havde hørt det omspurgte af  sige.
  4. ja, har hørt det omspurgte.
  5. hørte Niels Sørensen sige, at hr. Lorentzen havde fået nogle penge for en attest, og a than skulle have fordret flere, men nu fik han ikke flere.
  6. nej, var ikke videre derom om det forstævnte bevidst.

Hr. Lorentzen lod begære tingsvidnet sluttet og beskrevet. 24/2.


 

Chr. Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund i Højen sogn. Retten påråbte citanten Fugl, og da han eller ingen på hans vegne er mødt, så i betragtning af vinterens [=> fol. 491b, AO 455] vedvarenhed, som de udmeldte synsmænd har tilendegivet at være årsag, at de ikke endnu har kunnet forfatte det dem pålagte syn, blev sagen udsat til afhjemling 17/2.


 

491b, AO 455:

Sagen Chr. Fugl ctr. Jakob Theodosius i Bastrup blev æsket i rette, men citanten Christian  Fugl og ingen på hans vegne efter rettens 3 gnge påråb mødtt. - Rådmand Baggesen protesterede imod al videre anstand i sagen og begærede dom; påstod endvidere, at citanten vorder mulkteret til justitskassen for sine ulovlige forhold i denne sag. Efter sådat tilførte fremkom til retten et skriftligt indlæg fra sr. Fugl, hvorefter han begæter, at sagen her ved retten må ophæves og udgi imod Jakob Theodocius på de i indlægget anførte grunde. - Baggesen henholdt sig til sin påstand om dom. Retten kunne altså ikke andet, da poarterne ikke var enige i at ophæve sagen, end at optage sagen efter sine omstændigheder til doms afsigelse om 4 uger, som er den 2. marts.


 

De på denne tingdag anførte modtagne quæstioner til vidnerne i sagen af hr. Lorentzen i Vorbasse imod Niels Sørensen i Høllund lyder således:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender den til vidners påhør indstævnte tjenestekarl Niels Sørensen af Høllund, Vorbasse sogn.
  2. Om vidnet har hørt omspurgte Niels Sørensen fredagen den 9. januar sidst at have skældt citanten hr. Lauritzen i Vorbasse for en kæltring, uden at der gaves ham årsag.
  3. Om vidnet omspurgte tid har hørt indstævnte Niels Sørensen at have belskyhldt nr. Lauritzen for, at han skulle have givet Niels Sørensen en falsk attest.
  4. Om vidnet har hørt, at indstævnte Niels Sørensen har fradådet hans husbond Jes Thomsen at forrette noget villigheds arbejde for hr. Lauritzen.
  5. Om vidnet har hørt, at den saggivne Niels Sørensen har beskyuldt citanten hr. Lauritzen for, at han udsugede sine sognefolk med at tage ubillige penge af dem.
  6. Hvad vidnet videre er bevidst om, at den saggivne Niels Sørensen ... ... har udsagt og udtalt flere ærerørige ord og udtryk imod citanten hr. Lauritzen end allerede omspurgt er.

 


 

1784 - 10. februar:

  1. Læst kapitelstakst for 1783 for Koldinghus amt. [=> fol. 492]
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres licitations holdelse i herredstingstuen lørdagen den 14. februar på 8 favne bøgdebrænde til Koldinhus slots gemakkers uddampning.
    Læst efterskrevne skøder:
  3. Hans Madsen af Lejrskov Højrup by på ham tilhørende skovhave Riisbogge kaldet solgt fra hans gård sammesteds til Knud Jensen Halrte i Jørgenskovlykke ved kolding og Ole Nissen Dahl i Stenvad mølle for 176 rdl.
  4. Stephan Jepsen i Skanderup på hans gård ibidem nr. 12 hartkorn ager og eng 8 tdr. 4 skp og skov 1 fjd. 2 alb. solgt til hans søn Niels Jørgensen for 696 rdl.
    Læst efterxkrevne pantebreve udgivet af:
  5. Niels Andersen i Seest for 99 rdl. til Maren Hansdatter sal. Hans Christensens enke i slotsmøllens aftægtshus.
  6. Peder Poulsen Randbøl i Hundevadskrog i Seest sogn for 99 rdl. til næstmeldte kreditorinde.
  7. Niels Jørgensen i Skanderup for 480 rdl., hans brødre Mikkel og Peder Jørgensens penge, enhver 2240 rdl. til dem skyldig.
  8. Dito for 320 rdl. hans søster Maren Jørgensdatters mødrene arv.

 


 

I tingsvidnesagen anlagt af Amnitsbøl skoledistrikt contra Amnitsbøl bys beboere måtte Arndt Steenstrup tilkendegive retten, at de udmeldte syns- og taxationsmænd har ikke formedelst den dybe sne, som er indfalden og endnu ligger overalt på jorden, kunnet foretage den dem pålagte forretning. Begærede henstand. 24/2.


 

Egtved sogns tiendeejere og -tagere ctr. Peder Jensen i Barakker (Nygårds) blev æsket i rette og Peder Jensen 3 gange påråbt. 9/3.


 

1784 - 17. November(!):

Chr. Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund. Fra Fugl fremkom et indlæg med et indlæg fra de udmeldte synsmænd. Baggesen reserverede sig til sin forud nedlagte indsigelse imod kontinuationsstævnngen og sagens ophold. Så da af Chr. Fugl i sit indlæg så vel som på grund af de mænds vedfulgte promemoria bevilgede retten den forlangte anstand til 16/3.


 

492b, AO 457:

1784 - onsdagen(!) den 24. februar:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres 2. auktions holdelse i herredstingstuen d. 26. marts på Mads Nielsens på Starup by udflyttede påboende sted Lille Mølberg kaldet.

 


 

I tingsvidnesagen om Amnitsbøl skoles græsning af nogle skoldedistriktets beboere imod Amnitsbøl bys lodsejere blev af de udmeldte synsmænd tilkendegivet, at de endnu ikke formedelst vedholdende sne og frost har kunnet forrette det kontrasyn, hvorti de er beskikket. 9/3.


 

I sagen sognepræst hr. Lorentsen i Vorbasse ctr. tjenedstekarl Niels Sørensen af Høllund, Vorbasse sogn mødte for velbemeldte hr. Lorentzen sr. Lorentz Paabye og producerede deduktionspromemoria. Begærede dom. Niels Søensen var ikke mødt, lovdaget til 9/3.


 

1784 - 2. marts:

  1. Læst plakat, hvorved den af 27. juni 1781, som forbyder beslag at gøres i de kongelige betjentes gage, extenderes derhen, at ejheller beslag må gøres i told- og konsumtionsbetjentes tillagte procenter(?) eller andre uvisse indkomster.
  2. Læst Johanna Hansdatters sal. Jakob Andersens på Linegård(?) i Egtved sogn pantebrev for 170 rdl. 25 sk., hendes 7 børns fædrene arv.
  3. Læst justitsråd Thyge de Thygesens til stamhuset Matterup skøde på 6 skp. hrtkorn med tillagte grund ... nr. 3 fra gården nr. 11 i Seest og af kongens penge at forrente 89 rdl. 24 sk. solgt til selvejerbonden Søren Pedersen i bemeldte Seest for 100 rdl.

 


I sagen Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodocius i Højen Stubdrup, men nu Bastrup, blev afsagt dom tilført folio 493.


 

Endnu fremkom og blev læst:

  1. Jep Jørgensens i Seest skøde til Niels Andersen sammesteds på den sælgeren tilhørte selvejergård nr. 14 ... for 280 rdl. [=> fol. 493]
  2. Justitsråd Thyge de Thygesen til stamhuset Mallerup skøde til Peder Poulsen af Seest på 1 td. 2 skp. hartkorn med tillagte grund fra gården nr. 11 i Seest og af kongens penge i gård nr. 11 148 rdl. for købesum 200 rdl.

 


 

493:

For retten fremkom Jep Johansen Knurborg af  Dons by, som fremlagde i retten stævning til hospitalsforstander Hadberg til at anhøre den ed, han har tilbudt sig offentlig at aflægge til bestyrkelse for hans fordringers rigtighed på skiftet efter afg. Nicolai Primon og hustru. Hospitalsforstander Hadberg forbeholdt hospitalet alt lovligt. Retten tilspurgte Jep Johansen Knurborg, om han med frelst og god samvitighed kunne og ville beedige disse 2 fordringers rigtighed, hvortil han svarede ja.


 

Den denne tingdag på folio 492 omrørte afsagte dom lyder således i sagen mellem sr. Christian Fugl af Vejle og Jakob Theodocius af Højen Stubdrup, men derefter flyttet til Bastrup.

Dom: Denne sag, som citanten Christian Fugl har anlagt her ved retten den 29. april 1783 imod bonden Jakob Theodocius, fordi han året 1781 skulle have indkørt sit korn uden at levere kogetienden til citanten, som dertil var berettiget, ophæver sig selv i følge citantens producerede skriftlige indlæg af 3. febr. d.a., hvorudi han erklærer at vil søge meleldte Jakob Theodocius ved sit ... havende ... ting under Haderslevhus amt og altså forlanger, at sagen her ved retten ... udgå. Men da citanten forlængst dertil burde have resolveret sig, siden han vidste, at Jakob Theodocius var flyttet fra det ene amt til det andet ... ... at bringe ham i bekostninger og spilde tiden for retten, så bliver kendt for ret, at Christian Fugl lbør betale i omkostninger til Jakob Theodocius eller brugte fuldmægtig seksten rdl. og til justitskassen en rdl., hvilket af ham efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse.


 

1784 - den 5. marts:

Gæsteret. Sagen mod sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. Baggesen tilkendegav, at han nu fra stiftsbefalingsmand Urne i Ribe var tilstillet forholdsordre, hvorledes han havde at forhgolde sig til denne sags videre fortsættelse. 1/4.


 

493b, AO 459:

1784 - 9. marts:

  1. Læst kgl. skøde for Hans Jensen i Ejstrup på hartkorn ager og eng nr. 1 4 tdr. 4 skp. 1 fjd. 2 alb. (af ryttergodset).
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Kolding hospital mandag d. 22. maj over Bække sogns kongenkorntiende.
  3. Læst købekontrakt mellem sal. kommercråd Rises arvinger ved fuldmægtig som sælger og sognepræsten i Lejrskov Christen Fabricius som køber over Lejrskov ... ... med jus patronatis vocandi, ornamenter og videre tilhørende hartkorn 50 tdr. ... og ager og engs hartkorn 5 5tdr. 6 skp. for 3225 rdl. foruden den indestående kgl. kapital 2775 rdl.
  4. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen ...

 


 

Sagen ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker. Bahnsen producerede en stævning ctr. Peder Jensen, som med sin forkyndelses påskrift begæredes læst, påskreven og akten tilført, som skete. Dernæst producerede han sit indlæg med de deri påberåbte dokumenter. - Fra Peder Jensen fremkom hans søn Anders Pedersen af Nyborg Brakker med et indlæg fra hans flader. - Bahnsen håbede og vidst gjorde sig for sikkert, at retten og alle bveltænkende indså, at fejltagelsen med stemplet papir til stævnemålet var en uforsigtighed af dem, som har skrevet samme, og ingenlunde kunne have nogen anden hensigt til årsag; ville derfor indstille til retten, hvad enten at levere den tilbage eller og at der af herredsskriveren måtte oversættes på forordnet stemplet papir, men i første fald som rettest, begærede Bahnsen stævningen og øvrige producerede dokumentger tilbageleveret alt for at få kontinuationsstævningen skrevet og underskreven samt forkyndt på det rette sort stemplet papir, og til sådant at besørge begærede Bahnsen sagens anstand i 14 dage. - Da retten har erfaret, at der er begået den fejl ved den af hr. rådmand Bahnsen producerede stævning, at der i steden for 6 sk. papir er taget 4 skillings [=> fol. 494] papir, så blev bemeldte rådmands begæring om stævningens og de øvrige idag producerede dokumenters udlevering til ny udtagende kontinuationsstævning bevilget og sagen til den ende udsat til 22. marts. Den af Peder Jensen udtagne og ved hans søn idag foreviste kontrastævning blev påtegnet tilbageleveret. I øvrigt forbeholdtes alt lovligt i henseende til fejltagelsen med det stemlede papir til den fremlagte stævning.


 

494:

Sagen Amnitsbøl skoledistrikts beboere ctr. Amnitsbøl bys lodsejere. Steenstrup fremviste kontinuationsstævning. 30/3.


 

Sagen for hr. Lorentzen i Vorbasse mod ungkarl Niels Sørensen. Lorentzen lod ved Lorentz Paabye erklære , at den saggivne havde ladet anbyde en sådan erklærking og videre mu... for sin forseelse, som når det blev opfyldt kunne hr. Lorentzen muligt blive sindet at frafalde sagen; men da den saggivne formedelst sygdom ikke idag kunne møde i retten, havde hr. Lorentzen ikke ... men begærede sagen udsat til 23/3.


 

1784 - 16. marts:

Læst det kgl. rentekammers promemoria til amtmanden og af ham ... ... ... angående at sager og ansøgninger gratialier og benådniner for rang og pr.... skat ... ... finanskollegium.


 

Fra amtsforvalter From her i Kolding fremkom til retten et promemoria, som blev oplæst og lyder således. Ifølge denne promemoria bliver idag til første ting efterlyst personer, som har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder.


 

For retten fremkom Christian Fugl fra Vejle i sagen ctr. forpagter Kaalund og fremlagde en pro memoria fra de udmeldte synsmænd og begærede sagen udsat til 20/4. Da retten er bekendt, at vinteen endnu kontinuerer med frost og sne, der er årsag i, at synet ikke kan foretages, blev den af dem forlangte anstand bevilget til 20/4.


 

494b, AO 461:

1784 - 23. marts:

  1. Læst Mette Nielsdatters sal. Hans Sørensen Lynggaard i Højrup i Lejrskov sogn skøde på hendes sammesteds under nr. 1 og 10 tilhørte selvejergård hartkorn ager og eng 5 tdr. 3 fjd. 3/4 alb. solgt til Søren Laursen af Ferup for 393 rdl. 2 mk.
  2. Læst Christian Fugls i Vejle pantebrev dato 26/2 1784 for 83 rdl. 3 mk. skyldig til forpagter Kaalund på Magrethelund.

 


 

Idag til andet ting eftersyses de til første ting d. 16 d.m. efterlyste personer,   som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Morten Pedersen, Anders Thomsen, en snedkersvend fra Holsten, Kirsten Jensdatter, en rejsende ... tjener fra Fyn og Karen Markusdatter. Ingen fremkom med nogen anmeldelse.


 

Rådmand Bahnsen på vegne af Egtved sogns tiendetagere producerede en kontinuationsstævning ctr. Peder Jensen af Nyborg Barakker. Ingen indsigelse derimod fremkom fra Peder Jensen. Bahnsen fremlagde et indlæg med de deri påberåbte dokumenter. 27/4.


 

Sognepræst hr. Lorentzen i Vorbasse ctr. ungkarl Niels Sørensen fra Høllund. Niels Sørensen mødte i retten beklagende, at han i overilelse havde tillagt hr. Lorentzen sådanne beskyldninger og påsagn, som han ikke kunne beviseliggøre eller tilsvare ... ... ... og havde formået hr. Lauritzen til ikke efter lovens strenghed at behandle ham, men at tilgive ham sin forseelse imod sådan erklæring, som Niels Sørensen begærede af ham må´tte oplæses for retten, og at den derefter af retten måtte påtegnes og antages til protkollen at indlemmes. Hvilken afbigt og erklæring, efter at samme af Niels Sørensen var oplæst, blev af retten påskrevet og lysder således. Og da Niels Sørensen således havde oplyst og afbedet sin forseelse ... det han havde i mindelighed havde betalt 1 rdl. til Vorbasse sogns fattige og 4 rdl. i omkostninger, forhåbede Niels Sørensen, at hans respektive sognepræst tilgav ham sådan sin ... hvorfor han for eftertiden lovede at vogte sig i så måde var forventende, at hr. Lorentzen ... ... ... ... Hr. Lorentzen lod ved Lorentz Paabye ... [=> fol. 495] videre søgsmål mod Niels Sørensen og b degærede det passerede sig beskrevet samt sagen ophævet.


 

495:

For retten fremkom smeden Jakob Pedersen af Verst, som beklagelig androg, at hans ejende og påboende hus ved en uformodentlig ildebrand den 3. marts sidstledes er bleven ganske afbrændr tilligemed det meste af hans indbo og en ko, som ikke kunne blive reddet, fordi ilden tog stærk overhånd, ved hvilken ulykke han og hustru er bleven husvilde og ruineret. Til sådant med sig at bevidne fremstillede sig for retten sognefoged Peder Hansen og Jørgen Jørgensen, begge af Verst by, som begge ensstemmende tilstod, hvad smeden Jakob Pedersen har angivet og tilført, med tillæg at huset bestod af 7 fag og var opbygget for 3 á 4 år siden; men hvoraf inden var kommen, vidste de ikke. Sådan sandhed erklærede de med lovens ed at ville bekræfte, hvilken ed retten af dem modtog, efter at de var formanet, hvad edens vigtighed medfører, og derpå fra retten demitterede. Den brandlidte Jakob Pedersen begærede det passerede beskrevet.


 

1784 - 30. marts:

  1. Læst Søren Olesens, udflytter fra Risgård og Vork skøde på 2 skp. 2 fjd. 2 7/16 alb. hartkorn fra nr. 14 Risgård og af kongens penge 19 rdl. 54 mk 1/16 sk. ham solgt af Christen Jensen Daugaard på Risgård for 30 rdl.
  2. Læst ditos skøde på 2 skp. ager og engs hartkorn med tillagte grund og ejendomsjord fra Erik Madsens gård i Vork og af denne solgt for 37 rdl. og kongens penge 12 rdl.
  3. Læst ditos skøde på 3 stykker engbund fra Peder Pedersens selvejergård af ham solgt imod 10 sk. årlig afgift og købesum 33 rdl. 2 mk.
  4. Læst Peder Iversens i Højen Stubdrup auktionsskøde på 3 tdr. 4 skp hartkorn ager og eng med bygning og grund fra gård nr. 4 ibidem for 572 rdl. og af kongens penge 176 rdl.

 


 

Idag til tredie ting efterlyses personer for at have begået lejermål, nemlig Morten Pedersen, Anders Thomsen, en snedkersvend fra Holsten, Kirsten Jensdatter, et rejsende fruentimmer fra Fyn og Karen Markusdatter.


 

I syns- og taxationstingsvidnesagen vedkommende Amnitsbøl skoledistrikts græsning imod Amnitsbøl bys lodsejere af skoledistriktets øvrige beboere blev for disse irettelagt fra deres fuldmægtig sr. Arndt Steenstrup 1) en kontinuationsstævning, 2) en promemoria. 27/4.


 

1784 - 6. april:

495b, AO 463:

Læst plakat ang. hvad dragt alle og enhver, som ikke er af borgerstanden, uden forskel både i Danmark og Norge må give deres døtre den dag, de står til konfirmation.


 

Fra amtsforvalter From i Kolding fremkom en promemoria, ifølge hvilken idag til lførste ting efterlyses en person, som har begået lejermål.


 

For retten fremkom sognefogeden Christen Hansen af Kragelund by, Bække sogn, som beklagelig androg, at den 24. marts sidst om formiddagen opkom ildebrand i Steffen Hansens gård i bem.te Kragelund, hvorhen han havde begivet sig for at føje anstalt til ildens dæmpelse, men imidlertid lsådant skete, kom hans egen gård, som ligger temmelig langt fra, formedelst vinden var derpå og overførte ild fra den i brand værende gård på Christen Hansens gård under ulykkelig ildebrand, og bygningerne af samme b lev lagt i aske tilligemed den største og betydeligste del af hans indbo szmt hø og foder og en del aftorsken rug på loftet med andet mere, hvorved han og familie er gjort husvild og ruineret. Til sådant at bevise fremstillede han 2 af bymændene, navnlig Hans Pedersen og Niels Andersen, hans nærmeste naboer,  som sådant andragende af sognefoged Christen Hansen i et og alt tilstod, med videre forklaring, at ingen forsømmelse blev taget i at dæmpe ilden, men samme havde fået overmagt, og formedelst den strenge frost mangledes vand, så umuligheden forhindrede al hjælp. Ydermere forklarede disse vidner, at hans gårds hartkorn består af 3 tdr. 7 skp. 2 fjd., og sammes bygning var 4 længder bestående i alt af 45 fag god bygning, hvilken sandhed enhver af disse vidner hver for sig med lovens ed bekræftede og derefter fra retten demitteret. Den brandlidte Christen Hansen begærede sig det passerede beskrevet.

For retten fremkom gårdbeboer Steffen Hansen af Kragelund by, Bække sogn, som beklagelig og vemodelig androg, at den 24. marts sidstl. om formiddagen opkom en uformodentlig ildebrand i hans i bemeldte Kragelund by påboende gård, ved hvilken ulykkelig ildsvåde hans gård og meste indbo så vel som hø, foder og korn blev lagt i aske uagtet al anvendt redningsmiddel, som ikke kunne få fremgang formedelst den strenge frost og mangel på vand. Og er han således med hustru og børn gjort husvild og sat i yderste armod. Til sådant at bevise fremstillede Steffen Hansen 2 hans naboer og gårdbeboere i Kragelund by, navnlig Hans Pedersen og Niels Andersen, som sådant af ham fremførte andragende i et og alt tilstod, med videre forklaring, at ingen forsømmelse blev taget udi at dæmpe ilden, men samme havde fået overmagt og formedelst, som formeldt er, tog overhånd, at at umuligheden forindrede al hjælp. Videre ... forklarede disse vidner, at hans gårds hartkorn består af 3 tdr. 3 skp. 1 alb., og sammes bygninger var 4 længder bestående ialt af 40 fag skikkelig bygning. Hvilken sandhed enhver af disse vidner hver for sig med lovens ed bekræftede og derefter fra retten demitteret. Den brandlidte Steffen Hansen begærede sig det passerede i tingsvidne beskrevet.


 

Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Niels Madsen af Roud (Roved?) for 400 rdl. til Thomas Laursen i Skølvad.


 

496:

1784 - 13. april:

Idag til andet ting efterlyst den person, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Christn Jensen, kræmmer i Holsten.


 

Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse mandagen den 26. april på herredstingstuen over Nygård i Starup sogn.


 

1784 - fredagen den 16. april:

Gæsteret kontinueret. Rådmand Baggesen som befalet actor ctr. de i Grindsted Dal for overfald såvel mod rettens middel som toldbetjentene ved den den 11. maj 1782 foretagne inkvisition om kontrabande og toldforsvegne varer befunden skydige bønder producerede 1) en ham fra stiftsbefalignmand Urne indhændiget videre forholdsordre, 2) den ifølge højermeldte ordre udtagne kontinuationsstævning til vidneføring imod de i stævningen indmeldte personer Jens Alexandersen, Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Christensen, 3) en af erkemdte stævning verificeret genpart ved stiftsbdefalingsmanden Urne i Ribe foranstaltet forkyndt for den forommeldte indstævnte Hans Laursen af Tistrup og derom påtegnet, så vel som 4) en af actor verificeret genpart af den producerede stævning påtegnet den højstkomanderende for det holstenske rytterregiment oberst von Durings tilladelse, at den af samme regiments rytter som vidne indstævnte Jens Jensen Elbeck af Vejle må møde og er beordret at aflægge sit vidnesbyrd; så og 5) en attest fra stiftsbefalingsmandden actor tilskikket, som bevidner, at originalstævningen er forkyndt for den indstævnte Jens Alexandersen på Årø. - Dokumenterne blev oplæst for tilstedeværende [=> fol. 496b, AO 465] hr kammerråd og toldinspektør Oschatz, som har indfunden sig fra Flensborg, ligesom og for kaptajn og konsumtionsinspektør v. Michaelsen, der har indfundet sig fra Vejle, med de flere efter stævningens formeldende, som siden skal blive navngivet, hvilke som var mødte. - Retten påråbte 3 gange lydeligt, om nogen havde noget at erindre imod disse stævninger nr. 2, 3 og 4 så vel som nr. 5 lovlige forkyndelse. Ingen meldte sig. De i stævningen indførte graverende personer efter forhen førte beviseligheder, neml. Jens Alexandersen på Årø, Hans Poulsen i Grindsted sogn, Hans Laursen i Tistrup og Bertel Christensen i Sønder Thorup, men ved stævningens forkyndelse i Trøllund i Koldinghus amt, blev lydelig påråbt, men hverken Jens Alexandersen, Hans Poulsen eller Bertel Christensen er nærværende. Derimod nærværende for retten Hans Laussen fra Tistrup. Men forinden noget blev foretaget af sagen imod ham, kom for retten til stede klokken over 11 den stævnte Hans Poulsen i Grindsted sogn og Bertel Christensen, som har opholdt sig i Sønder Farup, men nu i Trøllund, hvilke 3 mødende graverede personer retten tilspurgte, om de vidse, at Jens Alexandersen ville idag indfinde sig, hvortil de alle svarede nej. - Actor producerede de skriftlige spørgsmål til de som vidner indstævnte personer, hvorved actor fremviste og i retten ltil behagelig afbetjening nedlagde den i spørgsmålenes slutning påberåbte inkvisitionsforretning. Spørgsmålene lyder således fol. 501 og 502f. - Af de indstævnte vidner befandtes at være til stede foruden kammerråd Oschatz og kaptajn von Michelsen, neml. Christian Rode, Peder Nissenborg og Christian ..., alle af Vejle, samt rytter Jens Jensen Elbeck, der som frimand(?) tjener i Vejle. [=> fol. 497]

Christian Rode, borger i Vejle:

  1. ved inkvisitionen i sognefogeden Poul Hansen Dahls våningshus så vidnet, at de 3 her for retten værende personer, Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Chritensen var der til stede, hvilket vidnet af deres ansigter endnu kan erindre sig, men om disse var i vognhuset, erindrer vidnet sig ikke.
  2. vidnet så dem også i Poul Hansen Dahls gård.
  3. ja, han så dem og derimellem.
  4. det erindrer vidnet sig ikke.
  5. vidnet så dem iblandt flokken, men ved ikke, om nogen af dem er de personer, som brugte sådanne ord, som spørgsmålet indeholder.
  6. hvem sådanne ord har sagt og talt af de forsamlede, vidste vidnet ikke, men vel, at de 3 navngivne var i flokken.
  7. svarede ligesom til 6.
  8. han erindrer sig, at Hans Poulsen og Bertel Christensen var der iblandt.
  9. det vidste vidnet ikke, at det var nogen af disse, som sådant havde øvet og talt.
  10. vidnet hørte, ordene blev sagt, men om sådant skete af nogen af disse 3, vidste vidnet ikke.
  11. det vidste han ikke, såsom han den tid var ude i gården.
  12. svarede ligesom til 11.
  13. det var en gammelagtig mand, som sådant gjorde, men vidnet kunne ikke vidne eller sige, at det var nogen af de herværende fremstillede 3 personer, som retten havde pålagt vidnet eftertænksomt at betragte.
  14. det vidste og så vidnet ikke.
  15. han så Bertel Christensen, som havde kæp i hånden, at falde over dørtræet ind i forstuen, og var i følge med ham Hans Poulsen, som og havde kæp i hånden; men vidnet så ikke, at de slog kammerråden, men løb efter ham.
  16. ja, de var deriblandt, og så vidt vidnet kunne skønne, ville de, når de havde kunnet, angreben ham.
  17. det vidste han ikke med vished at kunne give forklaring om, da det er så længe siden.
  18. det vidste han ikke, siden han på den tid var ude i gården.
  19. han kunne godt erindre sig, at det var den nærværende Hans Poulsen i Grindsted sogn, som slog testis Jens Dahl, men der var endnu flere, som lagde hånd på ham, hvilket lvidnet ikke kunne navngive.
  20. .. af dem, som således tvang kancelliråd Fleischer, var foranførte Hans Poulsen, men de andre 3 vidste han ikke at navngive.
  21. vidnet kendte deraf at være den nærværende Bertel Christensen.
  22. det vidste vidnet ikke.
  23. det kunne vidnet ikke erindre sig med nogen vished.
  24. det kunne vidnet ikke bestemme med nogen vished, om det var nogen af de 3 personer, som han ser her ved retten.
  25. svarede ligesom til 24. spørgsmål.
  26. dette [=> fol. 497b, AO 467] kunne vidnet ikke erindre sig med nogen vished.
  27. det kunne han ikke huske, at det var nogen af disse, som var iblandt dem, der blev udvist, men provsen nævnede en person, som hed Hans.
  28. det kunne han ikke erindre sig, at det var nogen af disse 3 personer.
  29. kunne herom ikke erindre sig noget.
  30. det vidste han ikke.
  31. ikke heller.

Retten tilspurgte de 3 personer, Hans Poulsen, Hans Laussen og Bertel Christensen, om de havde noget at tilspørge dette vidne om, hvortil de svarede, at det forstod de dem ikke på. - Retten påråbte Jens Alexandersen 3 gange, som endnu ikke er mødt. Altså kunne ikke videre foretagets med dette vidne for denne gang, men forbeholdt hans vidnesbyrd og tilstedeblivelse,. indtil de andre vidnere er afhørt.

Peder Nissenborg af Vejle:

  1. vidnet var ved inkvisitionen hos sognefoged Poul Hansen Dahl i hans våningshus, men erindrer sig ikke i vognhuset, og så vidt han kan skønne, erindre og vidne, var der til stede i forsamlingen af de her ved retten værende 3 personer neml. Hans Lausen af Tistrup, men havde ikke sådan couleur kjole på som idag, dernæst var Bertel Christensen til stede, men vidnet kunne ikke bestemme at have observeret Hans Poulsen.
  2. efter vidnets skønsomhed, var de omvundne 2 personer iblandt de sammenløbne folk.
  3. efter vidnets skønsomhed var de der og af vidnet blev set, da han kom ud af huset.
  4. hvem der sådant sagde af sammenløbet, vidste vidnet ikke.
  5. Ordene blev udtalt i sammenløbet, men af hvem kunne vidnet ikke navngive eller sige.
  6. svarede ligesom til 5. spørgsmål.
  7. efter hans skønsomhed var disse 3 personer nærværende i flokken, da rettens formaning blev givet til rolighed, men hvem der har sagt de ellers omspurgte ord, kunne vidnet ikke sige.
  8. vidnet kunne ikke herpå give bestemt svar, hvem af disse 3 eller flere der med magt indtrængte sig i huset.
  9. vidnet var den, som blev udkastet af huset, og havde dem bag sig, som sådant gjorde, men om det var nogen af de herværende, kunne han ikke just sige eller navngive.
  10. ordene hørte han blev talt, men om det var af disse 3 personer, det vidste vidnet ikke.
  11. det kunne vidnet ikke erindre sig, om det var nogen af disse, som således havde handlet eller talt.
  12. vidnet så, behandlingen skete imod kammerråden af opløbet, men om det just var af disse 3 personer eller andre i flokken, kunne vidnet ikke sige.
  13. vidnet så, at hr. kammerråden blev slagen med et spadeskaft af en gammelagtig person, som havde et rejseslag om hovedet, og syntes vidnet, at det kunne være Hans Poulsen, hvilket han dog ikke turde under sin aflagte ed for vist bestemme at være den rette person.
  14. kunne ikke erindre eller sige den person, som slog med [=> fol. 498] efter kammerråden.
  15. så, det omspurgte skete, men kan ikke navngive af hvem, eller om det var nogen af de herværende 3 personer.
  16. så vidt vidnet kunne erindre og synes, var disse personer inde i stuen i flokken og med de andre ytrede at være opbragt.
  17. vidnet så, det omspurgte skete, men af hvem,  enten disse 3 eller andre af flokken, sådant skete, kunne vidnet ikke erindre sig.
  18. det vidste vidnet ikke, såsom han efter forhen omvundne på 9. spørgsmål var udkommet af huset.
  19. hvem sådant gjorde og var, vidste vidnet ikke.
  20. det kunne vidnet ikke sige, hvem det egentlig var, men det var dog af dem, som var iblandt flokken.
  21. det kunne vidnet ikke erindre sig.
  22. det var den person, hvorom vidnet på 13. spørgsmål har givet svar at være en gammelagtig mand, og efter vidnets syn og skønsomhed at ligne Hans Poulsen, som er nærværende.
  23. efter vidnets skønsomhed synes han, at det var nærværende Hans Lausen af Tistrup, som på den tid var klædt brunt, men om han eller hvem ellers der var opmand for opløbet, det vidste vidnet ikke.
  24. så vidt vidnet kan synes lefter så lang tids forløb, var det den nærværende Lans Lausen af Tistrup, som førte omspurgte tale og forlangende.
  25. efter vidnets skønsomhed var Bertel Chridstensen en af de personer, som vidnet kunne erindre sig.
  26. vidnet kunne ikke sige med vished, at det var nogen af disse personer, men så nok, der skete samling i udhuset af sammenløbet, og hørte, at de truede, således som spørgsmålet formelder.
  27. så vidt vidnet kan skønne og erindre, var den nærværende Hans Lausen i forsamlingen, men  var klædt brun; og blev de alle udvist af provsten.
  28. så vidt vidnet kan synes og erindre, var der iblandt de 3 her værende den unge person Bertel Christensen.
  29. efter vidnets skønsomhed var iblandet forbenævnte Bertel Christensen.
  30. det vidste vidnet ikke.
  31. det vidste vidnet ikke, som på den tid var ved inkvisitionenn i Niels Dahls hus.
    Actor tilspurgte vidnet for det
  32. om vidnet videre, end omvundet er, kender de tilstedeværende graverede personer Hans Poulsen, Hans Laussen og Bertel Christebnsen at være skyldige i det forstævnte opløb og overfald imod inkvirenterne og betjentene, og da hvoudi. - Vidnet svarde nej, vidste ikke videre end forklaret.

Retten påråbte igen Jens Alexandersen. Han var ikke mødt.

Christian Glashou af Vejle: [=> fol. 498b, AO 469]

  1. Vidnet var ved inkvisitionen i Poul Hansen Dahls våningshus, og så vidt vidnet kan skønne, også var de her tilstedeværende 3 personer Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Christensen der til stede.
  2. ja.
  3. ja, så vidt vidnet kan skønne og erindre.
  4. om disse personer sådant har sagt eller andre, vidste han ikke.
  5. ordene blev udsagt, men om sådant skete af disse 3 personer, vidste vidnet ikke.
  6. ordene hørte vidnet blev sagt, men ved ikke, om det skete af nogen af de her værende 3 personer.
  7. vidnet hørte rettens formaning skete til sammenhøbet, men om disse 3 personer egentlig den tid var deriblandt, kan vidnet ikke bestemme, da folket løb hid og did.
  8. vidnet synes og kan erindre sig, tg der iblandt var Hans Laursen af Tistrup, men havde ikke sådan kjortel på som idag, men en brun dragt.
  9. det så vidnet ikke, da han på den tid ... inde i Niels Hansen Dahls stue.
  10. det erindrede  vidnet sig ikke.
  11. ordene hørte vidnet, og synes ham, at Hans Laursen af Tistrup var der iblandt, men de øvrige kunne han ikke navngive, da tumlen var stor af sammenløbet og vidnet frygtede for sin egen person.
  12. så vidnet synes og kan erindre sig, var deriblandt omvundne Hans Lauritsen og en anden person som blev kaldt Jens.
  13. så vidt han kunne synes ... ... og skønne, var det Hans Poulsen i Grindsted sogn, som slog kammerråden med et spadeskaft.
  14. det så vidnet ikke.
  15. det så vidnet ikke, som på den tid var inde i Niels Hansen Dahls hus.
  16. det så han ikke for anførte årsag.
  17. ikke heller.
  18. så vidt vidnet kan synes og skønne, var det nærværende Hans Laursen af Tistrup.
  19. det så vidnet ikke, men vel høre, at Jens Dahl blev slaget.
  20. vidste det ikke.
  21. vidnet synesw, det var for... Hans Laursen af Tistrup og en anden person, som blev nævnt Jens.
  22. det erindrede vidnet sig ikke, men han synes, at den, som slog med spadeskaftet og hedder Hans Poulsen som skulle hente provsten.
  23. vidnet synes, det var omnævnte Hans Laursen.
  24. vidnet synes, at det var den omnævnte Hans Laursen og en person, som de kaldte Jens, men ikke er her til stede.
  25. vidnet erindrede sig, at det var den ommeldte Jens, som ej er nærværende.
  26. vidnet erindrede sig nok, at sådant blev ... og talt af nogen iblandt flokken, men just kunne han ikke bestemme, at sådant skete af de 3 herværende personer.
  27. så vidt vidnet kan erindre, var ¨Hans Laursen derinde og blev kaldt Hans.
  28. vidnet synes, at iblandt dem, som var gået i folrvejen på vejen, var Hans Poulsen og Bertel Christensen så vel som personen af navn Jens.
  29. efter vidnets erindring var det disse personer, som blev befalet af provsten at gå tilbage.
  30. og
  31. det vidste vidnet ikke.
  32. han vidste ikke videre end, hvad han allerede har forklaret.

Rytter Jens Jensen Elbeck fra Vejle:

  1. han var ved den omspurgte inkvisition som kusk for inkvirenterne, og der så han at være af de nærværende 3 personr iblandt flokken Hans Laursen af Tistrup og Hans Poulsen af Grindsted sogn, hvormed 2. spørgsmål er besvaret.
  2. -
  3. så vidt vidnet kan erindre og skønne, så han dem ligeledes der.
  4. ordene hørte vidnet, men om samme blev givet af [=> fol. 499] disse 2 personer, erindrer vidnet ikke.
  5. vidste intet.
  6. ligesom tilforn.
  7. ligesom til 5. spørgsmål.
  8. det vidste han ikke.
  9. det så vidnet ikke.
  10. det blev sagt i flokken, men om det var af en af disse tilstedeværende personer, vidste vidnet ikke.
  11. det vidste han ikke.
  12. vidnet så det omspurgte at ske, men om sådan blev gjort af nogen af disse personer, kunne han ikke bestemme.
  13. vidnet så ikke, af hvem sådant skete, da han var noget derfra.
  14. det så og vidste han ikke.
  15. så en at styrte i forstuedøren, men hvem det var, vidste han ikke.
  16. det vidste han ikke.
  17. det vidste vidne ikke heller, hvem var som sådant gjorde.
  18. det vidste han ikke.
  19. vidste det ikke, såsom han passede sine heste og var i gården.
  20. vidste derom intet.
  21. så vidt vidnet erindrer, var det Hans Laursen i Tistrup, som er her nærværende.
  22. kunne ikke erindre det.
  23. så vidt vidnet kan erindre, var det forbemeldte Hans Laursen.
  24. vidnet vidste ikke.
  25. det erindrer vidnet sig nu ikke.
  26. vidnet erindrede sig ordene, men hvem af flokken som sagde samme, eller en af disse nærværende 3 personer har sagt det, kunne han ikke bestemme.
  27. så vidt vidnet kan erindre sig, var Hans Laursen af Tistrup deriblandt.
  28. vidnet så, at nogle var gået i forvejen og af provsten blev kaldt tilbage, men observerede ikke, om deriblandt var nogen af disse her værende personer.
  29. det hørte og vidste han ikke, siden han køre for kancelliråd Fleischer og ikke den vogn, hvorpå kammrråden var.
  30. det erindrer han ikke, om de var deriblandt.
  31. det vidste han ikke.
  32. vidste ikke videre end, hvad han allerede har forklaret.

Retten påråbte endnu Jens Alexandersen, men havde ikke indfundet sig nu, det er aften og klokken er otte.

Actor, da det alt var langt ud på aftenen, forhåbede, at respektive retten continuerede denne gæsteret i morgen til hr. kammerråd Oschatz' og hr. kaptajn von Michaelsens vidnesbyrds aflæg. Men forinden retten for i aften blev ophævet, måtte actgor ærbødigst producere en ham tilhændekommen høje forholdsordre i denne sag fra stiftsbefalingsmand Urne ved hans fuldmægtig hr. Rønnenberg. ... måtte Baggesen begære, at retten ville æske og modtage fra de indstævnte graverede 3 personer tilstrækkelig kaution for deres tilstedeblivelse ...at actor på kongens vegne kan blive betrygget, og når disse personer ikke kan præstere den befalede og æskede sikkerhed, påstår actor dem efter høje ordre taget i civil arrest til sagens uddrag. Retten tilspurgte de 3 graverede personer, om de straks kunne stille tilstrækkelig kaution for deres personers tilstedeblivelse, hvortil de svarede, at de ikke nu straks sådan kunne skaffe til stede, men de mente dog at få samme enten ved en eller anden. Retten kunne altså ikke andet, indtil sådant bliver fyldestgjort efterkommen, at tage dem under civil anholdelse på vedkommendes ansvar, og til den ende lod dem opgive på den sådaldte portstue under portneres opsigt, dog uden at belukkes med nogen bånd eller fængsel, og blev portneren Deyer dem således straks overleveret, ligesom actor erklærede, at ingen af dem skal mangle lovlig forplejningspenge, indtil sikkerheden for deres personlige tilstedeblivelse ved antagelig kaution kan blive forandret og ophævet. - Kontinuationen af denne vidneforhør bliver foretaget i morgen formiddag klokken 10 slet, som måtte tjene alle vedkommende til efterretning og dertil behagelig møde og indfinde sig.

499, AO 471:

1784 - lørdagen den 17. april:

Gæsteretten kontinueret. Actor mødte ærbødigst bedende de endnu indstævnte og uafhørte vidner kammerråd Oschatz' og kaptajn Michaelsens vidnesbyrd modtaget efter de fremlagte spørgsmål.

Kammerråd og toldinspektør Oschatz tilbød sig at diktere sit vidnesbyrd i protokollen således, som han trøster sig til her for retten edeligt at bekræfte og stadfæste, og blev til den ende spørgsmålene har kammerråden af retten overleveret alt i påhør og nærværelse af de graverede personer.

De nys benævnte 3 graverede personer var ej ved inkvisitionen i solgnefogeden Poul Hansen Dahls våningshus og vognhus til stede, thi da var de endnu ikke komne fra Grindsted kirke, men kom just da samme forretning var endiget. Oschatz kender disse 3 personer så nøjagtigt af fysiognomi, uagtet deres klædedragt idag er forskellig imod den, de den tid havde på i Grindsted Dal, at han med fuldkommen vished og god samvittigheds overbevisning, samtlig 3 har været med iblandt flokken, hvorom fra andet til 7. quæstion er omspurgt. At Hans Poulsen der iblandt har råbt og skældet, tør deponenten ikke med vished bestemme, men at Hans Laursen og Bertel Christensen uagtet både rettens middels formaning og deponentens egen forestilling var 2 af de hæftigste oprørere og som udtalte de groveste talemåder og skældsord efter spørgsmålets indhold.
8: deponenten ved med vished, at Hans Lausen var iblandt deres tale, men om de andre 2 graverede pesoner var deriblandt, kan deponenten ikke bestemme.
9: Er deponenten ubekendt.
10: det var just Hans Lausen, som førte ordet og tiltalte deponenten som omspurgt.
11: det var ligeledes Hans Lausen, der førte den tale, som spørgsmålet indeholder.
12: en anden den tid kaldet Jens, som ikke er nogle af de her fremstillede personer, var der, som faldt næstbemænvnte Hans Lausen i talen og attakerede deponenten uagtet han derimod gjorde forestilling og søgte at afværge voldsom overfald med tilbud frivilligt at ville gå ud; men støjen og råben tog overhånd, og den her fraværende Jens udførte deponenten på sådan måde, som omspurgt er.
13: deponenten kunne ikke se, hvem det var, der udførte det mordiske slag på ham, som omspurgt er, da det blev udøvet bagfra, idet han ville undløbe, men hvis det har haft sin rigtighed, hvad de fra Vejle medfulgte konsumtionsbetjente og byfogedens testis og køresvendene incontinente forklarede og var enige om såvel i Poul Hansen Dahls stue, hvorhen deponenten havde salveret sig, som siden ved preliminærforhøret holdt af afg. hr. kamm.r. Fleischer i Vejle, neml. at den, som havde udført omspurg5te slag med spadeskaften var den, som siden blev anmodet om og overtalt til at tumultanterne at hente st. papir hos hr. provst Sølling i Grindsted til den forlangte og deponenten aftvingende æreserklæring, så er det nærværende Hans Poulsen, som betjentene og testes den tid pegede på og viste deponenten, da han skulle gå det sammenløbne folks ærinde.
14: deponenten ved ikke, da han alene ved et heldigt øjekast over den venstre skulder blev var at den ... stok var ham nær, dukkede hovedet, så at stokken med fuld force røg ham forbi det højre øre.
15: deponenten ved aleneste af forommeldte fra Vejle medfulgte, at det skal have været den her ej nærværende første aggressor Jens, og at dernæst herværende [=> fol. 500] Bertel Christensen var den nærmeste, som styrtede over aggressor(?) ind i forstuen. Disse 2 var og de, som heftigst satte ind på deponenten, efter at han var kommen ind i Poul Dahls stue, således som under 16. quæstion tilspurgt er.
17-20: deponenten ved intet at svare.
21: det var den fraværende aggressor Jens og herværende Hans Lausen.
22: det har deponenten under 13. quæstion besvaret, at det virkelig var herværende Hans Poulsen.
23: den omspurgte person er den herværende Hans Laursen.
24: det var den fraværende aggressor Jens, hvorom her spørges, men i ord og tale samt påstand og forlangende var Hans Laursen og Jens Ensstemmige og lige heftige efter spørgsmålets indhold.
25: det var aggressor Jens og nærværende Hans Laursen.
26: hvem disse har været, ved deponenten ikke, fordi han den tid var med inkvisitionen i Niels Hansen Dahls hus, da dette overlæg blev tagen og disse præparationer gjorde af det sammenløbne folk.
27: det var den  her nærværende Hans Laursen og rfraværende aggressor Jens.
28: med fuldkommen vished erindrer deponenten sig, at nærværende Hans Poulsen og Bertel Christensen samt fraværende aggressor Jens vare de personer, hvorom spørges, men om Hans Lausen var med, kan deponenten ikke med vished bestemme.
29: svares ligesom til 28.
30-31: ved deponenten intet at forklare.
32: (det) protokollen er tilført, ved deponenten alene at føje dette til, at den fremstillede bertel Christensen ved ommeldte opløb var en af de allerryggesløseste mundkåde og uforskammeste til at opmuntre og ophidse.
Actor producerede skriftligt forfattede 33. spørgmål til hr. deponenten, som han ærbødigst begærede påtegnet justitsprotokollen tilført og hr. deponenten insinueret til besvaring, hvilket skete og lyder således fol. 499. Deponenten svarede, han havde her inden retten set og læst omspurgte forretning af 12. maj 1782, som han i alle måder vedkendte at være ensstemmig med den af ham tillige med rettens middel underskrevne original, som til gen.toldkammeret af ham er indsendt. Dette således i et og alt af deponenten forklaret, oplyst og bevidnet, blev bekræftet og stadfæstet at medføre bedste vidende og sandhed med aflagt lovens ed.

Retten tilspurgte de 3 graverede personer, som er til stede, om de havde noget at tilspørge hr. kammerråd Oschatz, hvortil de svarede som forhen, at de var enfoldige og forstod sig ikke derpå, men håbede at erholde forsvar. - Jens Alexandersen blev påråbt igen. Var ikke til stede.

Kaptajn von Michaelsen:

1: Han var ved inkvisitionen i sognefogeden Poul Dahls hus, men der så han ikke de 3 her nærværende graverede personer, ikke heller i gården, men først da de indkom i Niels Hansen Dahls hus, hvor deponenten observerede Hans Laursen af Tistrup og den fraværende Jens iblandt dem, som først indtrængte sig, hvorved 2. og 3. spørgsmål er besvaret.
4-7: ordene, som disse spørgsmål indeholder, blev af flokken sagt, hvoriblandt disse graverende var, men at bestemme, om de havde sagt sådant, kunne vidnet ikke; men det kunne vidnet erindre sig, at den fraværende aggressor Jens lukte vinduet op og råbte ind, således som omspurgt er i det 6. spørgsmål.
8: er besvaret under 1. spørgsmål.
9-10: vidnet vidste det ikke.
11: iblandt dem, som indtrængte sig, var den omvundne Hans Laursen, men formedelst trængen og støjen af folket, som råbte i munden på hinanden, kunne han ikke med nogen bestemme, hvem egentlig det var, som truede og brugte de omspurgte.
12: den fraværende aggressor Jens var den, som gjorde sådant imod kammerråden.
13-17: vidste vidnet ikke, fordi han blev forment af sammenløbet at komme ud af Niels Hansen Dahls hus.
18: efter den nøjeste eftertanke, syn og overvejelse var det den herværende graverede person Hans Lauridsen af Tistrup, som sådant forøvede imod vidnet, men ... havde den dag en anden kjortel på.
19-20: det vidste han ikke.
22: han så det ikke at ske, men han mødte den graverede Hans Poulsen, som havde et nyt spadeskaft i hånden; men om han skulle hente stemplet papir, vidste han ikke.
23: det vidste han ikke.
24: erindrer sig, at dette var Hans Laursen af Tistrup.
25: det var aggressor [=> fol. 500b, AO 473] Jens, som var fraværende.
26: vidste det ikke.
27: deriblandt var føromvundne Hans Laursen.
28: så vidt han kan erindre sig, var deriblandt Hans Poulsen, og kom straks efter aggressor Jens.
29: er besvaret under 28.
30-31: derom vidste vidnet ikke.
32: vidste intet videre, end at Bertel Christensen var iblandt sammenløbet og viste sig helt usømmelig i stuen, hvor de vr inde.
Actor producerede den af ham til vidnet forfattede 33. spørgsmål skriftlig, som han begærede protokollen tilført og vidnet til besvaring givet, hvilket skete, og lyder således fol. 499 og 500, 501, 502. - Vidnet svarede, at han til inkvisitionsforretningen var rekvireret af hr. kammerråd Oschatz på grund af den foreviste generaltoldkammerets ordre, og han havde til den ende bivånet forretningen og således underskrevet samme med de andre, som den producerede inkvisitionsforretning, der ham blev forevist ... Om aslt sådant forklaring og vidnesbyrd aflagde vidnet for retten lovens ed.

Den af dags dato producerede promemoria blev af retten oplæst, påskreven og lyder således folio 503. Efter sammes indhold og i anledning af den graverede person Jens Alexandersens udeblivelse kunne retten ikke anderledes demittere alle de afhørte vidner igår og idag, end at de indfinder sig igen her ved ekstraretten den 14. maj, når de derom bliver advarede, og at Jens Alexandersen imidlertid efter kancelliets ordre måtte vorde indbragt, hvilket vidnerne så vel som kammerråd Oschatz og kaptajn Michaelsen lovede at efterkomme.


 

500b, AO 473:

1784 - 20. april:

  1. Læst købekontrakt dateret i Foldingbro mellem Hans Nissen Krog sammesteds som sælger og Søren Nissen i Øster Gesten som køber af Foldingbro og dens tilhørende for 350 rdl.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Hesselballe tirsdagen den 23. april hos Søren Pedersen over en del hans ind- og udbo med [=> fol. 501] besætning og avlsredskab.

 


 

Idag til 3. ting efterlyses den person, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Christen Jensen, kræmmer i Holsten.


 

Rådmand Baggesen af høje øvrighed beskikket forsvar for grænsekontrollør Jens Hvid fra Foldingbro, som med beneficium pauperitatis anlægger sag imod ungkarl Jens Nielsen af Gamst. Baggesen producerede sit deduktionsindlæg med et tingsvidne. Jens Nielsen var ikke mødt, blev lovdaget til 4/5.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Sagen blev æsket i retten. Fra Fugl fremkom en kontinuationsstævning til 11/5 foranlediget af. at det forstævnte syn formedelst vinteren, frost og sne ikke endnu har været at foretage.


 

I kommission fra Jens Andersen Smed af Husum i Hejnsvig sogn for sin datter Kirstine Jensdatter mødte sr. Lorents Paabye af Kolding [=> fol. 501b , AO 475] med stævning mod ungkarl Hans Sørensen af Fitting i Vorbasse sogn og kautionist Ole Pedersen i Vorbasse. Producerede den saggivne Hans Sørensens og kautionist Ole Pedersens for de forstævnte 8 rdl. udgivne revers dateret i Grindsted præstegård den 17. okt. 1781. Af reversens hele indhold på 10 rdl. findes afskreven under 24. maj 1783 at være betalt 2 rdl. - Hans Sørensen og kantionisten er ikke mødt. Blev lovdaget til 4. maj.


 

501b , AO 475:

De i gæsteretssagen på folio 496 anførte producderede spørgsmål og promemoria m.v. sagen vedkommende lyder således:

Spørgsmål

til de af mig som befalet actor til denne resp. ret indstævnte så mange af dem, som måtte være mødte, såsom S.T. kammerråd Oschatz fra Flensborg, S.T. hr. kaptajn og konsumtionsinspektør Michaelsen, borger Christian Rode, konsumtionsbetjentene Christian Glashou og Peder Nissenborg, samt kusk eller køresvend rytter Jens Jensen Elbeck, de 5 sidst indstævnte fra Vejle, for i underdanigst følge det kgl. danske kancellis resolution 14. febr. d.a. in extenso som actor tilstillet fra S.T.hr. kammerherre og stiftsbefalingsmand Urne i Ribe under 28. ejusdem og her idag i retten produceret som vidner enten at erkende her for retten som skyldige de her til retten indstævnte 4 personer, som efter de i hovedsagen førte vidners udsigende er mærkelig graverede, nemlig Jens Alexandersen, Hans Poulsen, Hans Lausen og Bertel Christensen, eller frikende dem for, at det ej er dem, som have overfaldt betjentene ved inkvisitionen i Grindsted Dal den11. maj 1782 om kontrabande og toldforsvegne varer. Forudsat og til ethvert spørgsmål at henhøres, om en eller flere og hvem af de mærkelig graverede 4 indstævnte personer der var til stede:

  1. ved inkvisitionen i sognefoged Poul Hansen Dahls våningshus og vognhus.
  2. iblandt det udi sognefoged Poul Hansen Dahls gård sammenhøbne folk.
  3. iblandt det ved og uden for Niels Hansen Dahls hus sammenløbne folk, medens der i samme hus blev inkvireret.
  4. iblandt dem, der uden for huset råbte, "kommer de ind i hans pakstue, får de så meget, at de ej på deres vogne kan bortføre det".
  5. iblandt dem, der uden for huset råbte, "De er skælme og tyve, de plyndrer os, de skal Fanden ej tage det".
  6. iblandt dem, der lukkede et husets vindue op og råbte ind af samme, "I er skælmer, tyve og røvere. I har skældt os for tyve og røvere, luk op straks, ellers lukker vi op", og med de dyreste eder udsagde sådant.
  7. iblandt dem, der, da de af rettens middel blev formanet til rolighed, svarede [=> 502] "I er skælmer og har ikke vores herredsfogeds ordre, og I har ikke på stemplet papir, hvad I har vist os".
  8. iblandt og af dem, der trængte sig ind med magt i Niels Hansen Dahls hus og stue til inkvirenterne, da sognefogedens med sig i huset indtagne 2 mænd udgik af samme.
  9. ... ... af dem, som kastede konsumtionsbetjent Nissenborg ud af huse, og den, som ville tage søgeren fra ham og truede ham med en stok sigende til ham, "Hvad er I for en skælm!"
  10. af dem, som efter at de var indkommet i huset, sagde til inkvirenterne, "Hvad er I for nogle, I har ej nogen ordre på stemplet papir".
  11. af dem, som trængte sig ind på hr. kammerråd Oschatz, truede ham med næven og stokken derhos sigende, "Du skælm og landstryger har det ikke. Du har skældt os for tyve og røvere, du skal have det betalt, inden vi slipper dig".
  12. og af dem, eller den person ved navn Jens, som tog hr. kammerråd Oschatz under halsen i klæderne og rev manchetskjorten ved brystet itu samt tillie med de flere med største magt udførte hr. kammerråd Oschatz igennem 2 døre ud af Niels Hansen Dahls hus og med et søgte at ville have kastet ham til jorden.
  13. og af dem eller den person, som sagdes at hedde Jens Olesen, som da kammerråd Oschatz ville eskapere, slog ham oven i holvedskallen med et nyt spadeskaft.
  14. og af dem eller den 3. person, der med en tornestok da hr. kammerråd indløb slog efter hovedet på ham.
  15. og af dem eller den første aggressor Jens, som med pryglen i hånden forfulgte hr. kammerråd Oschatz ind ad døren til Poul Dahls hus og ville have givet ham et slag, men styrtede over dørtræet ind i forstuen og 2 andre af forfølgerne oven på ham.
  16. iblandt dem, som fulgte ind i stuen eftr hr. kammerråd Oschatz og med ord og gebærder øjensynlig tilkendegav at ville attaquere ham påny.
  17. iblandt dem, der attaquerede den ene af rettens testibus Jens Dahl, tog ham i håret og slæbte ham ud, og nogle skød  efter, og da de fik ham ud, stødte ham til jorden og pryglede ham meget med stokke.
  18. iblandt dem eller den, der attaquerede udi Niels Hansen Dahls hus hr. kaptajn Michaelsen, greb ham i brystet med magt, at han ej måtte komme ud.
  19. iblandt dem, der igen attaquerede Jens Dahl med stokkeprygl, indtil hr. kancelliråd Fleischer og det andet rettens testibus Christian Rode kom og frelste ham.
  20. iblandt dem, der tvang kancelliråd Fleischer til at indsætte den rude,k han havde udtaget af vinduet for at komme ine i Niels Hansen Dahls hus.
  21. iblandt dem, der i sognefoged Poul Hansen Dahls stue fordrede erklæring på stemplet papir af hr. kammerråd Oschatz.
  22. og af dem eller den person, som havde slaget hr. kammerråd Oschatz med spadeskaftet og u...gik at hente det stemplede papir.
  23. og af dem eller den person i brune klæder, som gav sig ud for at hedde Hans, og som var en af opmændene for oprøret, som kancelliråd Fleischer fik ind i stuen til kammerråden for at overtale ham til at stille oprøret.
  24. og en af dem eller den person, der var den anden opmand af oprørerne og forhen havbngiven Jens, og som kancelliråd Fleischer ligeledes fik ind i stuen for at overtale ham til [=> fol. 502b, AO 477] at stille oprøret, og som forlngte, at kammerråden skulle tilstå, at det var løgn i hans hals og dertil give dem 2 kander brændevin og 1 pund tobak elle penge dertil.
  25. iblandt dem, der gik ud og ind og overlagde, hvorledes erklærlingen skulle skrives, som de ville have af hr. kammerråd Oschatz.
  26. iblandt dem, der havde forenet sig i udhusene og bevæbnet sig med tykke stokke og forberedte sig, at når inkvirenterne rejste, skulle den i de hvide klæder få så meget, at han knap skulle forvinde det.
  27. iblandt dem, der var i stuen, da provst Sølling kom derind, og af ham blev udvist, og deriblandt hovedmanden Hans, som hr. provsten kendte.
  28. iblandt dem, der var gået i forvejen på vejen, hvor inkvirenterne skulle rejse, og som af provsten blev befalet at vende om og gå hjem.
  29. iblandt dem, hr. kammerråd Oschatz viste hr. provst Sølling at være hovedmændene for oprøret, og som gik på vejen og af hr. provsten blev befalet at gå hjem, det de og gjorde.
  30. iblandt dem, der samledes ved stalddøren, da kuskene fodrede deres heste.
  31. iblandt dem, som tog det anholdte tøj af inkvirenternes vogne.

Disse spørgsmål ved mig som actor uddraget af invkirisionsforretningen under 12. maj 1782 udsted af kancelliråd og byfoged Fleischer med testibus Christian Rode og Jens Dahl af Vejle samt underskrevet af hr. kammerråd Oschatz og hr. kaptajn Michaelsen bedes lignet med bemeldte original forretning, som actor tilstillet og som til den ende produceres i retten til afbetjening, og at den derefter med rettens påtegning extraheres mig og disse med de ligede spørgsmål bliver de osm vidner indstævnte forelagt og forelæst til besvaring. Kolding, den 16. april 1784.

33. spørgsmål til kammerråd og toldinspektør Oschatz. Actor foranlediget af den kgl. plakat af 5. sept. 1782 dens allernådigste bydende angående når toldofficianterne overfaldes i deres tjenestes forretninger fandt sig beføjet ved respektive rette at lade tilspørge hr. kammerråd Oschatz, om han abså den af ham den 12. maj 1872 underskrevne inkvisitionsforretning vedkommende den i Grindsted Dal den 11. næstforud foretagne invkisition om kontrabande og toldforsvegne varer som en rapport derom til det kgl. generaltoldkammer undsendt og trøstede sig til med en at bekræfte samme, for så vidt ikke allerede er omvundet. Og i så fald beder actor resp. retten behageligst ville forelæse hr. kammerråden ovenmeldte inkvisitionsforretning, som actgor i retten har nedlagt til afbetjening, alt i overensstemmelse med anførte allernådigste plakat til beedigelse.

33. spørgsmål til hr. kaptajn og konsumtionsinspektør von Michaelsen. Actor foranledigetg af den kgl. forordning om konsumtions oppebørsel i Danmark af 18. oktober 1778 dens 15. kapitel 5 par. allernådigst bydende angående når konsumtionsbetjentene ... i deres tjenestes forretninger, fandt sig beføjet ved [=> fol. 503] respektive retten at lade tilspørge S.T. hr. kaptajn og konsumtionsinspektør v. Michaelsen, om han anså den af ham den 12. maj 1782 underskrevne inkvistitionsforretning vedkommende den i Grindsted Dal den 11. næstforud foretagne inkvisition ... som en rapport derom til det kgl. generaltoldkammer, for så vidt ikke alt omvundet er. Og i så fald beder actor respektive retten behageligst ville forelæse hr. kaptajnen ermeldte inkvisitionsforretning, som actor forud har nedlagt til afbetjening, alt i overensstemmelse med foromrørte allernådigste konsumtionsforordning til beedigelse.

Pro Memoria: Actor, som erfarede, at den indstævnte graverede Jens Alexandersen fra Årø ikke var mødt, og at dette gæsteretsvidne således ikke idag kunne sluttes, måtte på grund af den her i retten igår producerede høje fra S.T. hr. kammerherre og stiftsbefalingsmand Urne tilstillede høje forholdsordre af dato 28. februar d.a. og den udi samme in extenso kommunikerede det kgl. danske kancellis resolution af 14. ejusdem forud, der allernådigst befaler: Dersom forbemeldte 4 personer ej skulle møde, da ville hr. kammerherre anordne en anden rettes dag til dette møde og did at lade føre under arrest bemeldte personer, ærbødigst begære og påstå, at de samtlige som vdiner indstævnte og ved denne respektive ret afhørte personer ikke bliver demitteret fra retten og videre vidnesbyrd efter indstævning at aflægge, men af respektive retten pålægges at møde her i retten om 4 uger, hvilken tid er fornøden for at få den udeblevne Jens Alexandersen på Årø lovdaget og iføge den alligerede kgl. kancelliresolution under arrest bragt her til retten for under deres aflagte ed at give deres vidnesbyrd om den udeblevne Jens Alexandersen på Årø, efter de derom i retten nedlagte spørgsmål. O)g i følge heraf begærede actor den instævnte og udeblevne graverede Jens Alexandersen på Årø fra retten lovdaget at møde her i retten forommeldte tid, der er den 14. maj førstkommende, og hovedsagen tilligemed dette gæsteretsvidne til den tid udsat. Kolding, den 17. april 1784. R. Baggesen.


 

503:

1784 - 27. april:

  1. Læst kgl. befaling, at statens publique sager skal expe af de kgl. kollegier samt forordningen af 17. febr. 1772 ... ...
  2. Læst plakat, hvorved bekendt auktions holdelse i herredstingstuen lørdag den 15. maj på afg. grænsekontrollør Vorbasses fæstegård i Gamst, hartkorn 5 tdr. 2 skp. 1 fjd. 2 alb. [=> fol. 503b, AO 479]
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Vejen mølle over bemeldte mølle.
    Læst efterskrevne pantebreve udgivet af:
  4. Bertel Pedersen i Påby for 99 rdl. til sognepræst hr Haagen i Påby.
  5. Mads Jerlow i Ågård sognedegn for Starup og Nebel menigheder for 50 rdl. til Peder Hansen Schielde i Vester Nebel.
  6. Niels Tullesen og Anders Bertelsen i Højen for 160 rdl. til bønderne Pedre Olesen og Anders Pedersen i Ulkær.
  7. Læst generalkrigskommissær von Hjelmcrones fæstebrev på Egtved sogns kirketiende til sognemændene for årlig afgift 256 rdl. 60 sk.

 


503b, AO 479:

 

I tingsvidnesagen anlagt af sognefoged Hans Buch i Rugsted med flere contra Amnitsbøl bys beboere skolens græsning angående var mådt på de førstes vegne Arndt Steenstru af Gødding mølle. Rådmand Bahnsen på vegne af Amnitsbøl bys beboere forestillede dommeren, at da et syn forhen er passeret ved 2 mænd ... ... ikke, at et syn med 3 mænd kan eller bør afhjemles. Steenstrup måtte kortelig svare, at den 4. synsmand, navnlig Anders Riis af Vork var den dag, synet skete, fori´hindrfet fra at møde formedelst sygdom, og da han endnu skal være så svag, at han ikke kan komme af sit hus, hvilket de tilstedeværende grtanskningsmænd endog har bevidnet og derom kan give retten tilforladelig oplysning, så formente Steenstrup, at hr. rådmandens fremsatte protest ikke kan være af nogen gælde. - For retten fremstod sognefoged Poul Pedersen af Bølling, som på egne og de øvrige udmeldte synsmænds vegne, Anders Riis i Vork undtagen, som formredelst sygdom og sengeliggende ikke kunne bivåne synet, fremlagde synsforretningen efter deres bedste skønsomhed og indsigt. Bahnsen begærede, at de under deres aflagte ed måtte forklare, om det synede jord er beliggende på et sted, om de har taxeret samme til tønder land ... ... Synsmændene svarede, det havde de ikke, såsom sådant var uden for udmeldelsen. Steenstrup begæred tingsvidne beskrevet. Bahnsen deklarerede på Amnitsbøl bys gårdbeboeres vegne, at deres forsæt er efter foregående stævnemål at søge otte uvildige mænd af retten udmeldt til en nyt syn. Sagen udsat i 5 uger. Det af Steenstrup sluttede tignsvidne blev bevilget udstedt.


 

Egtved sogns tiendetagere ctr. Peder Jensen i Nygårr Brakker vedkommende tiende af det hartkorn, Peder Jensen har tilkøbt sig fra Venborghus. Peder Jensen mødte personligt og tilkendegav, at hans prokurator og forsvar er blevet så syg, at han ikke kunne møde idag, og dertil for... han sig ikke til som en enfoldig bonde at fremlægge den udtagne kontrastævning, men derimod erklærede han, i al den tid han har ejet forstævnte jord, har ingen af tiendetagerne i Egtved sogn, hverken præst, kirkeejer eller for kongetiende på sådan måde som mu lovligt søgt ham derfor, og altså  kunne han ikke vide, hvem der skulle have tienden af denne jord, allerhelst ,sognepræsten for Starup sogn har og villet [=> fol. 504] tiende af fornævnte jord og hartjorn; men for at undgå vidtløftig og bekostelig proces tilbød Peder Jensen for indeværende år og efterfølgende åringer at svare årlig tiende til Egtved sogns tiendeberettiede(?), nemlig for konge og kirke samt præsten, imod at den forbigangne tid ikke kommer ham til nogen bekostning, ikke heller at sognepræsten i Starup skal kunne affordre ham nogen tiende, ligesom han og ville betale de ud... omkostninger. 18/5.


 

504:

1784 - 4. maj:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Oksviggård hos sr. Damgaard over en del hans ind- og udbo samt vogne, plov, harve og avlsredskaber, så og besætning af heste, kvæg og får og svin.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Någård hos Zonnilchde Møller over en del hans ind- og udbo samt vogn, plov, harve og avlsredskaber samt besætning af heste, kør, før og svin.
  3. Læst Jens Jørgensens af Østervig i Vorbasse sogn dat. 3. januar 1784 udgivne pantebrev for kapital 23. rdl. 19. sk. skyldig til Niels Laursen i Store Lihme.
  4. Læst Jens Lassens i Højen skøde på den ham sammesteds tilhørte gård nr. 15 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 3 fjd. ½ alb. og skov 2½ alb. solgt til Christen Christensen af Mellem Snabberup for 666 rdl. 4 mk.
  5. Læst Poul Knudsens i Seest skøde på hans gård nr. 15 tilhørt Tantholt skovskifte med tilhørende grund solgt til Anders Enevoldsen i Seest for 138 rdl.

 


 

I sagen for Jens Andersen Smed i Husene i Hejnsvig sogn for sin datter Kirsten Jensdatter mod ungkarl Hans Sørensen i Fitting og kautionist Ole Pedersen i Vorbasse blev ved Lorentz Paabye af Kolding for citanten Jens Andersen produceret rettens lovdagelse til den saggivne og kautionisten, hvorefter Paabye tilkendegav, at sagen stod under mindelig afgørelse. 25/5.


 

Sagen for grænsekontrollør Hvid i Foldingbro imod ungkarl Jens Nielsen i Gamst. Citantens beskikkee forsvar er rådmand Baggesen. Jens Nielsen ønsker udtaget kontrastævning for at søge bevist, at hans for... imod grænsekontrollør Hvid ikke i alt er således, som det formenes, men da han dog ikke kan undskylde eller nægte at have prostitueret og med sin opførsel fornærmet bemeldte grænsekontrollør, hvilket dog skete af ham i overilelse, og at han ikke var ædru, så fortryder det ham nu meget, og derfor som en fattig karl, der ikke kan udføre processens bekostning, bad grænsekontrollør Hvid ville tilgive og forlade ham hans begangne fejl imod ham, da han i håb herom ikke aleneste lovede, såfremt [=> fol. 509b, AO 481] denne sag ikke skal stå ham åben for, at forholde sig skikkelig og anstændig imod grænsekontrolløren så vel som andre, men endog erstatte og betale ham de hiden til (hidindtil) forårsagede omkostninger så vel som for hans forseelse at bøde og svare til sognets fattige i Store Anst 1 rdl., således forhåbede han, at hans tilbudne forlig af hr. grænsekontrollør Hvid som til stede for retten blev antaget, på det han som en fattig tjenestekarl kunne befries for videre søgsmål, straf og bekostning. Grænsekontrollør Hvid, der som meldt for retten var til stede, ville i betragtning af denne Jens Nielsens her for retten tilkendegivende fortrydelse så vel som at han er et ungt menneske, der efter den yderste strenghed kunne udsættes for ubehagelighed, ville på de af denne Jens Nielsen gjorte tilbud tilgive ham sin forseelse og opførsel imod at han holder sit løfte at betale til sognets fattige i mulkt en rigsdaler og i de forårsagede omkostninger tyve rigsdaler, hvilke mulkt og penge bliver betalt inden idag 8 dage, og således forbeholder Hvid sig alt lovligt, om dette ikke skulle blive opfyldt. Jens Nielsen betalte straks i retten til Anst sogns fattige en rdl., som skal blive tilstillet sognepræsten for ved ham at vorde uddelt til de fattige, ligesom han og med for... de tillige med hans svoger Hans Sørensen af Gamst at omkostningens sum tyve rigsdaler skal rigtig blive betalt til hr. grænsekontrollør Hvid mandagen den 10. maj. Og således erklærede begge parter at være forligt. I så måde fratrædede grænsekontrollør Hvids beskikkede forsvar hr. rådmand Baggesen sagen og retten, og således ophæves sagen her ved rette.


 

504b, AO 481:

1784 - 11. maj:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Vranderup hos Christen Andersen Møller, over en del hans bohave og besætning.

 


 

For retten mødte Christian Fugl af Vejle i saen ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Baggesen producerede et exceptionsindlæg imod citantens stævning. Fugl producerede et p.m. fra den ene synsmand Erik Nielsen i Hesselballe log begærede at udmelde en anden synsmand i Peder Buhls sted eller og at de andre 3 synsmænd måtte tiltage en mand i den andens sted, og begærede udsættelse. (Peder Buhl andrages at være syg). [=> fol. 505] Efter den erindring, som er givet mod stævnemålet om sammes urigtige forkyndelse og at retten ikke kender varselsmændene Ole Jensen og Iver Jørgensen af Horsted hverken af person eller deres underskrift, blev sr. Fugl pålagt at fremstille disse 2 varselsmænd, og skal der derefter blive agtet, om samme stævning kan antages, til hvilken tid synet efter udmeldelsens forskrift ufejlbar må afhjemles, og på det ingen udflugter længere skal finde sted til sagens lovstridige forhaling, bemyndiges synsmanden sognefoged Erik Nielsen, ifald Peder Buhl ikke skulle blive frisk eller om en anden af de udmeldte mskulle blive syg, at antage i deres sted bosate mænd af herredet, som derudi skal være lydagtig, til hvilken ende sr. Fugl tager dette idag passerede beskreven og straks vidnefast gør alle synsmændene bekendt. 25/5.


 

For retten mødte Knud Bruun af Kolding med stævning ctr. Christian Mathisen Paulin i Verst. Bruun producerede de af de indstævnte vidner (undtagen Morten Hansen af Torsted) ... attester. For de indstævnte vidner Christen Christensen af Egtved, Mads Nissen af Verst, Hans Buhl Bønnelykke af Kolding blev forelæst eden. Den indleverede og af Christen Chrisensen og Mads Nissen underskrevne attest blev af retten modtaget og påskrevet. De bekræftede attestens indhold. - Christen Mathisen Paulin er ikke mødt. Mads Nissen blev demitteret fra retten, men Christen Christensen blev pålagt at blive til stede for under den aflagte ed at tilsvare en attest, som han havde underskrevet med det stævnte vidne Hans Buhl Bønnelykke. Denne tilstod attestens indhold; men Christen Christensen svarede under den af ham allerede aflagte ed, at han havde hørt af Christen Mathisen selv at have lånt penge af købmand Bruun, men hvor stor summen var, kunne dette vidne sig nu ikke erindre, men dette vidste han, at bemeldte Paulin havde fået betalt det rug, som attesen [=> fol. 505b, AO 483] indeholder, og af ham den dag leveret til købmand Bruun. - Vidnet Morten Hansen af Torsted havde tilkendegivet sit lovlige forfald formedelst sygdom, og Bruun formente lovtilstrækkelig at have bevist søgsmålet og frafaldt dette vidnes føring. Begærede dom. 25/5.


 

505b, AO 483:

Protokollen blev overdraget til konstitueret skriver Lorentz Paabye. - I kommissions af Terlek Hansen, gårdbeboer i Vrå by, mødte rådmand Baggesen pg producerede stævning til tingsvidnes føring imod gårdbeboer Ole Jensen i Vrå; producerede skriftlige spørgsmål (fol. 506). - Tilstedeværende vidner: Hans Pedersen, husmand, og Christen Christensen, begge af Vrå.

Hans Pedersen:

  1. ja.
  2. ja.
  3. skovskiftet Honning kaldet er bleven ham forundt af bymændene til gærdselhugst i den tid, han ejede den gård, som nu Terkel Hansen bebor, men ikke til arv eller ejendom, men til en slags vederlag for nogle agerender, .. ... og ruder(?) som lå uden for skoven og gik ind i jorddelingen.
  4. nej, men fra den tid, som omvunden er, at vidnet fik det og havde det i brug 3 til 4 år før end han solgte gården, det fulgte og med gården, dog ikke ... visse af vidnet til køberen som en ren(?) eje  ... ... til gærdselhsugst, således osm vidnet det selv havde i brug.
  5. det vidste han ikke.
  6. han erindrer sig det ikke.
  7. vidste det ikke, siden han på den tid boede i en anden by.
  8. på hvad måde de havde tilegnet sig og haft det, kunne vidnet ikke gøre rede for, men til gærdselhugst har de brugt det, siden vidnet solgte gården til Christen Christensen.
  9. Det vidste han ikke, men Ole Jensen har eng ved skiden af skovskiftet.

Den saggivne Ole Jensen var til stede for retten og beklagede, at han ikke havde kunnet få nogen til at observere hans ret i denne sag, hvorfor han forbeholdt sig sin lovlige ret til omrørte skovskifte [=> fol. 506] og til sin tid agtede at føre kontratingsvidne.

Christen Christensen fra Vrå:

  1. ja.
  2. ja.
  3. svarede lige som forrige vidne.
  4. det vidste vidnet ikke anderledes end at samme har lagt dertil i gærdselhugst, endog før Vrå bys jorder blev udskiftet.
  5. nej.
  6. så vidt vidnet kan befinde og erindre sig, er det nok 10 á 12 år siden.
  7. nej.
  8. som den, der købte af Hans Pedersen gården, der nu bebos af Terkel Hansen, tilegnede han sig skovskiftet Honning kaldet til gærdselhugst, således som det af Hans Pedersen ham var bleven udvist; og beboede vidnet gården 7 á 8 år.
  9. ligger som forrige vunden.

Selvejerbonde Jens Pedersen af Seest:

  1. ja.
  2. ja.
  3. det vidste han ikke.
  4. vidste det ikke, såsom vidnet på den tid ikke var i byen.
  5. af samme årsag vidste vidnet det ikke.
  6. vidste det ikke.
  7. ligeså.
  8. vidnet har ejet og beboet den gård, Terkel Hansen nu bebor, ungefær en 3 års tid og da tilegnede sig det omspurgte skovskifte, hvorpå han både har hugget og ryddet uden nogens tiltale.
  9. han vidste ikke, hvad ret Ole Jensen havde dertil, men ... ... eng har ved siden hos og påstod ret til skovskiftet.

Det udeblevne vidne Bertrum Jakobsen i Vrå blev forelagt til 25/5.


 

De til næststående tingsvidnesag henhørende og på folio 505 producerede skriftlige spørgsmål lyder således:

Spørgsmåle til de indstævnte vidner Betram Jakobsen, Hans Pedersen og Christen Christensen af Vrå og Hans Pedersen af Seest:

  1. Om vidnet kender og ved, at der er et stykke skovskifte i Vrå skov eller mark Honning skovskifte kaldet, hvorom der er tvist mellem gårdbeboerne Terkel Hansen og Ole Jensen i Vrå.
  2. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte ligger mellem Follerup markskel og gårdbeboer Jens Andersens skovskifte og marklod samt i øvrigt går lige ud fra Terkel Hansens skovskifte kaldet Honning skovskifte.
  3. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte er tillagt Terkel Hansen gård i den tid, vidnet Hans Pedersen beboede og ejede den ved den tid foregået deling i Vrå bys skov og hvor mange år, det er siden.
  4. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte har tillagt og tilhørt Terkel Hansens gård, før Vrå bys jorder blev udskiftet fra fællesskab.
  5. Om vidnet ved, at omspurgte Honning skovskifte blev ved Vrå bys jorders udskiftning fra fællesskab fra Terkel Hansens gård opmålt og boniteret til uddeling iblandt og tilligemed øvrige byens jorder fra fællesskab.
  6. Hvor mange år det er siden, omspurgte udskiftning fra fællesskab af Vrå bys jorder foregik.
  7. Om vidnet ved, at da Vrå bys jorder blev uddelt fra fællesskab, at ingen af de andre byens lodsejeres skovskifter blev under sådan udskiftning opmålt og boniteret.
  8. Om vidnet ved, at da indstævnte vidner Christian Christensen og Jens Pedersen ejede, tilhørte og påboede Terkel Hansens forstævnte gård i Vrå, tilegnede de sig som gården tilhørende ... og omspurgte stykke skovskifte Honning skifte kaldet, og i hvor lang tid de har ejet bemeldte gård.
  9. Om vidnet ved, at indstævnte Ole Jensen har nogen ret til omtvistede Honning skovskifte.
    Kolding, den 11. maj 1784.

506b, AO 485:

1784 - fredagen den 14. maj:

Gæsteret. Den grindsteddalske sag. Rådmand Baggesen producerede lovdagelsen til den udeblevne som skyldig graverede Jens Alexandersen fra Årø; tilkendegav, at Jens Alexandersen er blevet eftersøgt på hans forrige opholdssted i Koldinghus amt ved amtmand de Hoffmanns efterlysning, hvoraf actor 2 fra vedkommende sognefoder ham indhændigede og ved dem forkyndte efterlysning. Producerede en forholdsordre fra stiftbefalingsmanden. Actor tilkendegav at have bekendtgjort vidnerne at udeblive for at bespare dem en forgæves bekostelig rejse og møde, da det ikke var at formode, at benævnteJens Alexandersen kom til stede enten godvillig eller efter beflet anholdelse at blive brtagt hertil. Men da actor uformodentlig erfarer, at den som skyldig graverede Jens Alexandersen fra Årø skal være kommen idag molrges her til byen og meldt sig ved herredsfogeden hr. justitsråd Junghans, som ikke alene sådant berettede actor, men endnog straks ladet ham henbringe i civil arrest hos de andre 3 medskyldige, så måtte actor på grund heraf begære forstævnte Jens Alexandersen ifølge den forhen i retten producerede høje ordre fremdeles anholdt i civil arrest hos de andre grverede samt sagen udsat i 14 dage for at kunne indberette vidnerne Jens Alexandersens ankomst og anholdelse, på det de til den tid personlig kunne møde, .. .. alt for at fuldende deres vidnesbyrd, hvilken tid vil være fornøden især for hr. kammerråd og toldinspektør Oschatz i Flensborg for efter indberetning derom at kunne regulere sine andre embedsforretninger til rejsen og møden. - De udi civil arrest [=> fol. 507] anholdte personer, Hans Poulsen, Hans Laursen og Bertel Christensen, var alle bragt derfra her for retten, hvortil idag er kommen fornævnte Jens Alexandersen fra Årø, hvilke 4 personer har anhørt oplæse, hvad som i dag er produceret og protokolleret; og gav Jens Alexandersen til kende, at sygdom har været årsagen til has udeblivelse, da han efter at være rejst fra Årø for at møde her den 16. april sidstleden faldt i koldesyge, som endnu ikke har forladt ham; men for øvrigt var lydig og villig at underkaste sig den højbefalede sag. 28/5.


 

507:

1784 - 18. maj:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Matthias Jensen af Fitting for 220 rdl. til Peder Nielsen i Sønder Hosted mølle.
  2. Forevist til udsletning købekontakt mellem Hans Nissen Krog i Foldingbro som sælger og Søren Nissen af Øster Gesten som køber - med deres tilståelse af købets ophævelse.
  3. Læst Niels Madsens i Roved udgivne skøde på 8 fag hus i Lille Anst by med tillagte toft 2 skp hartkorn ager og eng, tørvegrøft og 4 fårs græsning solgt til Niels Frandsen i Lille Anst for 250 rdl.
  4. Læst Mathias Jensen af Fitting pantebrev for 305 rdl. til Peder Jensen i Skødegård.
  5. Læst den yngre Christen Christensens, dateret i Vranderup, kontrakt mde den af ham ... ... aftægt til den ældre Christen Christensen.

 


 

Sagen ctr. Peder Jensen af Nygårds Brakker. På tiendeejernes vegne for Egtved sogn generalkrigskommissær von Hjelmcrone og sognepræst hr. Storm af Egtved deres vegne mødte rådmand Bahnsen og tilstod på den førstes vegne, at man med ombudne forlig var fornøjet, men enten han med det budne forlig er fornøjet eller ikke, så måtte Bahnsen begære sagens anstand. 1/6.


 

1784 - 25. maj:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Andreas Pedersen på Riis for 64 rd. 3 mk. 3 sk. til oberauditør Seidelin.
  2. Læst Christen Pedersens i Asbo skøde til [=> fol. 507b, AO 487] Hans Lauritzen i Uhre på 1 td. hartkorn ager og eng med grund og bygning fra sælgerens gård 3 tdr. ... for købesum 195 rdl.
    Produceret og læst efterskrevne pantebreve:
  3. Peder Hansen i Store Anst for 140 rdl. til Hans Lauridsen Uhre i Vester Vamdrup.
  4. dito for 160 rdl. til dito.

 


 

507b, AO 487:

Sagen købmand ... Bruun i Kolding ctr. sr. Christian Mathisen Paulin i Verst. Paulin irettelagde sit indlæg. Citanten protesterede mod den lange anstand. 15/6.


 

Sagen Jens Andersen Smed af Husene i Hejnsvig sogn for sin datter Kirstine Jensdatter imod ungkarl Hans Sørensen af Fitting og kautionist Ole Pedersen af Vorbasse blev erklæret mindelig afgjort og således bortfaldet fra retten.


 

Tingsvidnesagen for gårdbeboeren Terkel Hansen i Vrå mod gårdbeboer Ole Jensen sammesteds. - Bertram Jakobsen af Vrå afhøres af rådmand Baggesen:

  1. ja.
  2. vidste, at omspurgte stykke Honning skovskifte ligger imellem Ferup markskel og gårdbeboer Jens Andersens skovskifte og marklod, men det øvrige af spørgsmålet var vidnet ej bekendt.
  3. omspurgte Honning skovskifte blev Hans Pedersen tillagt ved omdeling for nogle år siden til rishug, efter at vidnet for nogle år tilforn har haft samme skifte i lige brug; men hvor mange år det er siden, vidste vidnet ikke.
  4. ja, således som han har svaret på 3. spørgsmål.
  5. nej, det blev ikke opmålt og boniteret til uddeling iblandt de øvrige byens jorder.
  6. det kunne han sig ikke erindre.
  7. nej, det omspurgte skete ikke.
  8. Christen Christensen og Jens Pedersen i Vrå har i den tid, de beboede Terkel Hansens gård, benyttet dem af omspurgte stykke Honning skifte i henseende til gærdsel og rishug, men hvor lange de har ... denne gård, kunne vidnet ikke erindre.
  9. det vidste han ikke.
    I anledning af vidnets svaqr på 3. spørgsmål tilspurgte Baggesen vidnet for det
  10. om der ved den omvundne deling, da Hans Pedersens gård blev til rishug tillagt det omstævnte Honning skovskifte, blev fra samme gård givet nogen vederlagt af dens tilhørende grund eller rishug til andre lods- eller jordejere i Vrå by. - Vidnet svarede, ja, der blev givet vederlag, men til hvem vidste han ikke.

Rådmand Bahnsen på vegne af Ole Jensen forbeholdt ham alt lovligt og ville ikke tilspørge det idag førte vidne noget, som han i hans udsigende har været ustadig og forandrende fra først til sidst. - Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.


 

For sr. Chr. Fugl nu opholdende sig på Ballesgård mødte prokurator Anders Bagger, boende i Vejle, i sagen ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund, som fremstillede stævningsmændene, som har forkyndt stævningen af 20/4, forkyndet [=> fol. 508] den 4. maj næstefter, som Bagger begærede, retten behagelig ville tager under edelig forhør angående, hvorledes de samme stævning har forkyndt. Stævningsmændene Ole Jensen og Iver Jørgensen, begge af Horsted by, afgav beediget forklaring. Rådmand Baggesen producerede sit indlæg mod bemeldte stævnings ulovlige indretning. - Prokurator Bagger ville ikke indlade sig i nogen vidtløftig besvring på Baggesens promemoria, siden her under denne sag ikke er nogen quæstion om ejendomsrettigheder, men alene om, hvad forpagter Kaalund er pligtig at betale og efterkomme for og ved forpagtningen af Magrethelund; men da det nu ved stævningsmændenes edelige afhjemling så yderlig, som ske kan, er bevist, at forpagter Kaalund er lovlig stævnet, og at ham derefter er kopi leveret af samme stævning samt selv tilligemed hans prokurator hr. rådmand Baggesen overværet synet sidstleden lørdag d. 22/5, så ventede Bagger, at sagen uden videre vidtløftighed blev fremmet, og at synsmændene, som var her ved retten til stede, måtte fremkaldes for at gøre rede for den dem pålagte forretning og samme lovformelig at afhjemle. - Baggesen modsagde Baggers tilførte og henholdt sig til sin nedlagte exception. - Retten gav følgende eragtning: 1) Hvad angår den af hr. rådman Baggesen nedlgte exception imod den af sr. Fugl i saen den 11. maj sidst producerede stævnings indhold, da ville retten idag 14 dage give sin kendelse, om den allerede proeucerede stævning kan beholde sin kraft, eller anden omstævning bør ske. 2) Hvad angår den idag bestemte synsforretnings afhjemling, da ville retten ved dom i hovedsagen observere, hvorvidt denne synsforretning kan komme i betragtning. - De 3 synsmænd Erik Nielsen af Hesselballe, Ude Pedersen og Christen Nielsen af Fredsted samt i steden for den 4., sognefogeden Peder Buhl, selvejerbonden Jakob Iversen af Starup, som fremlagde deres synsforretning og stadfæstede den med ed. - Prokurator Bagger på Chr. Fugls vegne måtte bede, at synsmændene under den aflagte ed måtte tilholdes at besvare følgende quæstion: Om hovedcitanten lFugl [=> fol. 508b, AO 489] gjorde anvisning på det, de skulle syne og give deres eragtning om, eller om de forrettede sådant, uden at han derom fik nogen kundskab på åstedet. Hvortil de alle 4 svarede, at uagtet sr. Fugl var til stede ved forretningen fra først til sidst, så havde de ikke tilkendegivet ham deres beslutning, som de heller ikke troede dem pligtig før end idag her inden retten. - Derefter Bagger forbeholdt sin principals ret i alle dele. - Baggesen forbeholdt kontracitanten Kaalund til sin tid at demonstrere hans formentlige lovlige indsigelser imod det afhjemlede syn og producerede nogle skriftlige spørgsmål (fol. 509). Og svarede de 4 synsmænd:

  1. nej.
  2. de henholdt dem til deres afhjemlede sunsforretning dette spørgsmål angående.
  3. ja, henholdt dem til deres forretning.
  4. efter grundens størrelse syntes ikke de 4 synsmænd, at omspurgte hus kunne rumme gårdens avl og tillige være tilstrækkelig til kvægstald og vognremise.
  5. at den grund, som omspurgt der skal anlægges til en have ved Magrethelund, ser ikke godt ud, og ville koste noget, som de ikke kunne bestemme, forinden jorden ville blive bekvem til have. Hegningen om haven: da henholdt synsmændene sig til deres forretning.
    Baggesen tilspurgte synsmændene for det
  6. at da de udi deres synsforretnings 6. post har ommeldt at have set to små ege at være afhugget som i år, om de da ved, hvem der har hugget dem. - Svarede nej, de vidste det ikke.
  7. Om synsmændene, da de overså Magrethelunds søndre og nordre koblers grund, forefandt udi samme så mevgen grønland udi sin egentlige forstand, at forpagteren deraf årlig fra 1. maj 1782 kunne opbryde 3 tønder land i ethvert kobbel efter forpagtningskontraktens forskrift? - Svarede, at i den nordre kobbel kunne vel det omspurgte ske, uagtet det er begroet og blandet med lyng; men i det søndre kobbel er ikke andet som hedeland og buske, hvor der næppe kunne ske det omspurgte.

8/6.

 


 

508b, AO 489:

Til retten er indkommet fra konsumtionsinspektør Tonboe i Fredericia en skrivelse fra det højlovlige Vestindisk Guineiske toldkammer, som med mtmandens påskrift blev produceret, oplæst og påskrevet. Selvejergårdbeboer Palle Jensen er indkaldt. For ham blev oplæst det producerede, og han blev tilspurgt, om han derefter turde aflægge den tilladte ed på de vilkår, samme indeholder, hvortil han svarede ja. Han aflagde ed på, at de fundne brændevinsredskaber ikke er ham tilhørende, og af de hverken af ham eller med hans vilje og vidende af andre i hans hus er brug, samt at han ikke har haft nogen kundskab om, at redskaberne lå på det ommeldte sted, da anholdelsen skete, ligesom og Palle Jensen erklærede ikke at ... ... for nogen anden ... i så måde. - I øvrigt reserverede retten sig al lovlig tiltale til Palle Jensen, fordi han har svaret kaldesmændene utilbørligt. Tingsvidnet sluttet.


 

509:

De fol. 508 i sagen af sr. Fugl imod forpagter Kaalund producerede skriftlige spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de 4 synsmænd:

  1. Om de har kendt, i hvad tilstand det af dem synede var, da forpagter Kaalund tiltrådte Magrethelunds forpagtning.
  2. Om  den forandring og indretning, forpagteren har foretaget sig ved våningshuset på Magrethelund, er til dets forbedring og ikke forringelse som højnødvendig for ham til fornøden beboelse.
  3. Om det til brygge- og bagehus opførte hus er højst fornøden for ham til afbetjening og mindre farlig for gården i fald af ulykkelig ildsvåde, end da bagerstuen(?) var i våningshuset.
  4. Om det i gården stående ladehus kan rumme gårdens korn og høavl og tillige tilstrækkelig til kvægstald otg vognremise.
  5. Om grunden i den efter kontraktens 12. post ved gården anlæggende have er skikket til en have deraf at anlægge uden med bekostning arf 100 rdl ... ... og hvorledes hegnet om samme befandtes.

 


 

1784 - fredagen den 28. maj:

Gæsteret. Den Grindsteddalske sag. - Den til civil arrest anholdte Jens Alexandersen, der ved førte vidnere er graveret som skyldig, fremstilles for retten for ifølge det kgl. kancellis resolution af 14. febr. d.a. at erkende for retten som skyldig eller frikendes, at han ej er den, som har overfaldet betjentene. Vidner skal besvare de spørgsmål, der blev nedlagt i retten 16/4. Af vidnerne var borger Christian Rode og rytter Jens Jensen Elbeck endnu ikke kommen for retten, hvorom dog blev given håb, at de kunne ventes. Jens Alexandersen og de andre graverede er personligt til stede for retten. [=> fol. 509b, AO 491] - Spørgsmålene af 16/4 blev gentaget for kammerrå+d Oschatz. Hans svar blev givet således.

Den for retten nærværende Jens Alexandersen var ikke med ved inkvisitionen i sognefoged Poul Hansen Dahls våningshus og vognhus. Thi de var de sammenløbne folk ikke kommen fra kirken, hvilket er svar på 1. quæstion.
2-8: Jens Alexandersen var iblandt de ved Niels Hansen Dahls hus sammenløbne folk og en af de arrigste tumultuanter, som ofte lukkede vinduet op og udråbte de ord, som i 6. spørgsmål er omspurgt, ligesom han og er en af dem, der udsagde de ord, som i 7. spørgsmål ommeldes. Og var han tilligemed forhen omvundne Hans Lausen formand for dem, som med magt trængte sig ind i Niels Hansen Dahls hus og stue til inkvirenterne.
9: det ved deponenten ikke.
10: deriblandt var Jens Alexandersen, som således attaquerede deponeneten, som omspurgt er, uagtet han nok formanede og advarede ham at lade sit forsæt fare, og erbød sig frivillig at ville gå ud af huset, uden at den eller nogen anden skulle have nødig at lægge hånd på ham.
13-14: det kan deponenten lige så lidet forklare om denne som tilforn om de andre, men reserverer sig til sit afgivne svar under 17/4.
15: derom var deponenten aleneste efter udsigende af de ved inkvisitionen medhavende, som straksen efter det var passeret, fortalte ham, at den samme, som med magt slæbte ham ud af Niels Hansen Dahls hus, havde også slaget efter ham med en prygel, da han retirerede ind ad døren i Poul Dahls hus, men at dørstoplen havde taget slaget af, hvorved forfølgeren styrtede over dørtræet ind i forstuen og 2 andre medfølgere oven på ham; følgelig skulle det være den nærværende Jens Alexandersen.
16: det er denne Jens Alexandersen og Bertel Christensen, således som forhen omvundet er.
17-20: derom ved vidnet intet.
21: det er Jens Alexandersen og Hans Lausen, således som forhen omvundet er.
22-23: er forhen besvaret.
24: det var denne Jens Alexandersen tillige med Hans Lausen, således som forhen omvundet er.
25-26: ved deponenten ikke.
27-29: denne Jens Alexandersen var just deriblandt.
30-31: derom ved deponenten intet.
32: til 32. spørgsmål, som blev oplæst af protokollen, svarede kammerråden i henseende til denne Jens Alexandersen, ligesom forhen er svaret på dette spørgsmål.

Jens Alexandersen svarede på rettens tilspørgen, at han var nærværende på den dag, da der blev foretaget inkvisition i Grindsted Dal, og var iblandt sammenløbet, men ville ikke tilstå at have begået nogen forseelse, og ellers erklærede, at han ikke havde noget at tilspørge vidnet.

Kaptajn og konsumtioninspektør von Michaelsen fra Vejle:

  1. der sås vidnet ikke Jens Alexandersen.
  2. vidnet så ham ikke der.
  3. der så vidnet ham.
  4. kunne sig det ikke erindre.
  5. ja, var deriblandt.
  6. han var den, som lukkede vinduet op og råbte ind skældsord og andre utilbørlige ord. [=> fol. 510]
  7. der var mange, som råbte sådant, og denne var deriblandt.
  8. ja.
  9. det kunne vidnet sig ikke erindre.
  10. der var adskillige, som sådant sagde, og denne var deriblandt.
  11. og
  12. denne Jens Alexandersen var den, som tog kammerråd Oschatz i brystet og klæder således, at manchetskjorten kom itu, og trykkede kammerråden igennem 2 døre, og andre trykkede efter, hvorved kaptajnen af Hans Lausen blev forhindret at komme ud, således som forhen er omvundet og forklaret og af sådan årsag ikke vidste at besvare 13.-16. spørgsmål.
  13. -
  14. -
  15. -
  16. -
  17. det vidste vidnet ikke.
  18. er af vidnet besvaret under 12. spørgsmål.
  19. det skete; men vidnet kunne ikke bestemme, at det var denne Jens Alexandersen, som sådant øvede.
  20. det så han ikke.
  21. ja, han var deriblandt.
  22. da var vidnet ikke der til stede.
  23. er forhen af vidnet besvaret.
  24. ja, han er den Jens Alexandersen.
  25. ligeledes den, som efter dette spørgsmål gik ud og ind med videre.
  26. det blev sagt; men vidnet kunne ikke fastsætte, at det var denne, hvilket han dog troede.
  27. han var deriblandt.
  28. det kunne vidnet ikke bestemme, om han var iblandt.
  29. ikke heller.
  30. og
  31. vidste vidnet ikke.
  32. svarede, ligesom forhen under de andre afhør er svaret.

Actor begærede de 2 konsumtionsbetjente, Peder Nissenborg og Christian  Glashow samlet afhørt, da det var at formode, siden de har været i en forretning, de da og var det samme vidende og bekendt.

  1. svarede enstemmig nej, de så ham ikke.
  2. erindrer dem ikke, de så ham der.
  3. der så vidnerne ham iblandt.
  4. det havde de ikke observeret og hørt.
  5. ordene blev talt af det sammenløbne folk, men om det skete af denne, som var deriblandt, kunne de ikke sige.
  6. svarede ligesom til 5. spm.
  7. de synes, han var deriblandt, da ordene blev udtalt.
  8. vidnet Glashou erindrer sig det omspurgte, men Nissenborg gik ud i det samme.
  9. omspurgte skete, men om sådant blev forøvet af Jens Alexandersen eller andre i flokken, kunne de ikke bestemme.
  10. derom vidste de intet.
  11. vidnet Glashou erindrer sig nu ikke de faldende ord, men vel, at han truede kammerråden med næven. Det andet vidne var der den tid ikke nærværende.
  12. det ene vidne Nissenborg ved herom intet, men det andet vidne Glashou er bekendt, at sådant skete, undtagen at han ikke ikke så iblandt flokken, at Jens Alexandersen tog kammerråden i brystet.
  13. kan sig det nu ikke erindre, ellers refererer til forhen givne vidnesbyrd.
  14. [=> fol. 510b, AO 493] det erindrer de sig ikke.
  15. de så sådant at ske, men om det var af denne, vidste de ikke.
  16. vidnet Nissenborg så, at han var i stuen, hvor kammerråden var.
  17. ingen af vidnerne så, at han gjorde sådant, men vidnet Nissenborg ved dog, at det skete iblandt sammenløbet.
  18. det så de ikke.
  19. vidste det ikke.
  20. det så de ikke og ej heller vidste sådant imod denne.
  21. vidnet Glashou synes, han var deriblandt, men tør ikke binde sig dertil; men vidnet Nissenborg vidste derom intet.
  22. vidste det ikke, men refererede sig til det, de forhen har afvundet.
  23. nej, og derom har de forhen omvundet.
  24. han var iblandt dem, som gjorde sådan forlangende, men nu kan de ikke erindre sig, om han var personen, eller det var en anden.
  25. det kunne vidnerne erindre sig.
  26. om han var iblandt flokken på dette sted, det kunne de ikke bestemme.
  27. har været deriblandt og med de andre blev udvist.
  28. vidste det ikke anderledes end, hvad forhen er afvundet.
  29. do.
  30. do.
  31. do.
  32. Glashou svarede, at han endnu erindrer sig, at denne Jens Alexandersen er den person, som truede kammerråden, at når han ville rejse, skulle han passe ham op, som vidnet forstod i det onde af hans forrige forhold og opførsel.

Både Christian Rode og rytter Jens Jensen Elbeck var nu kommet.

Christian Rode:

  1. der så vidnet ham ikke.
  2. ja, der så vidnet ham.
  3. ja.
  4. hørte ordene falde, men ved ikke, om denne var deriblandt.
  5. det kunne vidnet ikke erindre sig.
  6. ordene blev sagt, og vinduet blev oplukt, men vidnet formedelst sammenløbet kan ikke erindre sig, om det var denne, som sådant talte eller gjorde.
  7. var iblandt flokken, men ved ikke, om han talte ordene.
  8. ja.
  9. det så og hørte vidnet ikke, da han gik ud af huset.
  10. det udi disse 3 spørgsmål (10, 11, 12) omspurgte vidste vidnet intet at forklare, da han var gået ud i Poul Dahls gård for besørge inkvirenternes vogn forspændt.
  11. -
  12. -
  13. nej, han var ikke den person.
  14. ja, det var den her ved retten tilstedeværende Jens Alexandersen.
  15. ja, det var ... Jens Alexandersen.
  16. ja, han var iblandt de omspurgte.
  17. det kan vidnet ikke.
  18. det så vidnet ikke.
  19. ja, da var Jens Alexandersen ... ... med.
  20. ja, var og iblandt dem som omspurgt.
  21. ja, han var deriblandt.
  22. han var den, som hentede det stemplede papir eller ... ... for at hente det, men ikke den, som slog kammerråden med spadeskaftet.
  23. nej.
  24. ja, det var Jens Alexandersen som til stede.
  25. ja, han var iblandt dem som omspurgt.
  26. ja, han var deriblandt.
  27. så vidt vidnet erindrer sig, stod Jens Alexandersen i forstuen den tid.
  28. det vidste vidnet intet om.
  29. ja, det kunne vidnet erindre sig.
  30. derom vidste vidnet intet.
  31. do.
  32. vidste intet videre end, hvad han alleerede har forklaret.

Rytter Jens Jensen Elbeck fra Vejle:

1-3: kunne ikke erindre sig at have set nærværende Jens Alexandersen derhen(?) iblandt de omspurgte.
4-31: svarede, at han aldeles ikke kunne kende den her tilstedeværende Jens Alexandersen eller erinder at have set ham til stede ved det omspurgte.
32: nej, vidste intet videre.

Da det var ud på aftenen, kunne idag ikke videre fremmes. [=> fol. 511] 1/6.


 

1784 - 1. juni:

Læst 2 kgl. skøder til Niels Lassen i Hjarup:

  1. under dato 18. nov. 1766 på det af ham i Hjarup under nr. 11 brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 2 alb. og skov 2½ alb, helt udbetalt med 217 rdl. 41 sk.
  2. under dato 13. oktober 1767 på hovedgårdstakst ager og eng 3 skp. 1 fjd. kaldet Hjarups Enemærke af Koldinghus hovedgårdstakts helt indbetalt med 432 rdl.
  3. Læst bemeldte Niels Lassen Vaabens i Hjarup dato 28. april 1784 udgivne skøde til hans søn Las Nielsen Vaaben på næstanførte gård nr. 11 og Hjarup Enemærke ham solgt for 1098 rdl.
  4. Læst Las Nielsen Vaabens udgivne kontrakt på aftægt til hans fader og moder Niels Lassen Vaaben og hustru at svare af næstmeldte ham skødede gård.
  5. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jens Pedersen i Vrå by for 399 rdl. til mad. Marie Sofie sal. Niels Bangs enke af Stovstrup.
  6. Læst Hans Hansens i Skanderup pantebrev for 50 rdl. til løjtnant Leverskhusen.

 


Tiendesagen ctr. Peder Jensen i Nygård Brakker. Rådmand Bahnsen frafaldt på vegne af velædle mad. Risom ... ... refererede sig til, hvad sidste tægtedaganførtes i henseende til nr. generalkrigskommissær Hjelmcrone ... ... hr. Storm har ved skrivelse til Bahnsen givet sin påstand til kende. 15/6.


 

Fra forstander Hadberg blev på vegne af Kolding hospital produceret en efterlysning om en bemeldte hospitals gods undvegen aftægtsmand navnlig Hans Abrahamsen af Almind.


 

Gæsteretten sat. Grindsteddalsagen. Actor, som har erfaret, at de i opløb og overfald som skyldig graverede 4 personer derom ved de allerhøjst beflede og nu førte vidner at være blevet overbevist, holdt fornøden at indhente deres egen tilståelse derom, og om de måtte kunne udlægge nogen i dette opløb og overfald med dem deltagende personer. Til den ende bad actor, at de 4 [=> fol. 511b, AO 495] graverede personer en efter anden måtte fremstilles for retten og enhvers svar på de af actor til dem som skyldige under dags dato forfattede skriflige quæstioner tages, hvilke quæstioner actor ærbødigst bad med rettens påtegning forsynet justitsprotokollen tilført fol. 512, som skete og lyder sål. - Af de 4 graverede personer, som ellers alle for retten er til stede, fremstod Hans Lausen fra Tistrup, for hvem retten oplæste de producerede spørgsmål og imodtog hans svar på ethvert spørgsmå således:

  1. det vidste han ikke, fordi han ikke hørte sognet til og kendte folket.
  2. kunne ikke sige, at nogen havde begæret sådant af ham.
  3. herom kunne han ikke navngive nogen.
  4. det vidste han ikke.
  5. vidste det ikke.
  6. do.
  7. det så og vidste han ikke, ligesom han benægtede, at han ej selv havde gjort det.
  8. nej.
  9. det vidste han ikke.
  10. ikke heller.
  11. hverken så ikke heller vidste han det.
  12. vidste det ike, bemægtede at have selv gjort det.
  13. vidste det ikke.
  14. ligeledes.
  15. ligeledes.
  16. hertil svarede nej.
  17. det vidste han ikke.
  18. det hørte og vidste han ikke.
  19. ikke heller.
  20. han var den gang ikke derved.
  21. han var der og flere, men kendte dem ikke ved navn.
  22. til 27. han vidste aldeles intet til oplysning.

Gårdbeboer Hans Poulsen af Jerrik:

  1. derfor kunne han ikke gøre rede, da det var vidtløftig formedelst de mange folk, som kom fra kirken, hvoraf var mange, som han ikke kendte eller ved navn på.
  2. nej.
  3. han hørte ikke, sådanne ord blev talt.
  4. det var ikke sket eller talt af deponenten, ikke heller vidste han nogen anden.
  5. vidste det ikke.
  6. ikke heller.
  7. det vidste og så han ikke.
  8. benægtede selv at have gjort det, ligesom ikke vidste nogen anden.
  9. så og vidste det ikke.
  10. vidste herom intet.
  11. do.
  12. do.
  13. hørte, herom blev talt, men af hvem ved han ikke.
  14. kunne ikke give nogen forkklaring.
  15. do.
  16. do.
  17. imidlertid han var i huset, skete sådant ikke.

18-25: herom kunne deponenten ikke give nogen oplysning, såsom han var gået derfra.
26: omspurgte Niels Dahl så deponenten i Grindsted kirke, og kunne bemeldte Dahl ikke være bekendt det passerede, da han gik i besøg fra kirken og på hjemvejen om aftenen mødte deponenten, som fortalte ham det.
27: nej.

Bertel Christensen fra Trøllund, Hejnsvig sogn:

  1. nej, der var vel flere nærværende; men han kendte dem ikke, hverken af navn eller opholdssted.
  2. der havde ingen begæret det af ham.
  3. det hørte han ikke nogen udråbe.
  4. hørte ingen udtale skældsord af det sammenløbne folk.
  5. det vidste han ikke.
  6. herom vidste deponenten intet.
  7. do.
  8. do.
  9. do.
  10. do.
  11. var derom intet bekendt.
  12. do.
  13. derom var deponenten intet bekendt.
  14. do.
  15. do.
  16. do.
  17. do.
  18. do.
  19. do.
  20. do.
  21. det erindrer deponenten ikke.
  22. vidste derom intet.
  23. do.
  24. do.
  25. do.
  26. så ikke Niels Hansen Dahl i kirken og hørte ikke heller noget af det omspurgte.
  27. nej.

Jens Alexandersen fra Årø:

  1. vidste det ikke.
  2. ingen havde begæret det.
  3. hørte og vidste det ikke.
  4. vidste [=> fol. 512] og hørte det ikke.
  5. derom vidste deponenten intet.
  6. do.
  7. do.
  8. do.
  9. do.
  10. do.
  11. do.
  12. do.
  13. do.
  14. vidste det ikke.
  15. do.
  16. vidste og havde intet derom hørt.
  17. do.
  18. do.
  19. do.
  20. do.
  21. do.
  22. vidste heller ikke derom.
  23. do.
  24. do.
  25. do.
  26. så Niels Hansen Dahl i kirken, men det øvrige af spørgsmålet var ham ubekendt.
  27. nej.

Actor til at legitimere, at den i Grindsted Dal den 11. maj. 1782 foretagne samt til denne resp. ret forstævnte inkvisition ved kammerråd og toldinspektør Oschatz som dertil berettiget er rekvireret, producerede actor den afg. kancelliråd Fleischer af kammerråden ved inkvisitionen overleverede genpart af det kgl. generaltoldkammers ordre under 30. april 1782 til hr. kammeråden, hvilken genpart actor ærbødigst begærede læst og den forventende vidneakt indlemmet, hvornæst actor begærede dette gøæsteretsvodme sæittet og sig beskreven meddelt tilligemed det, som i hovedsagen er ført og fremmet fra sidste ... fra denne resp. ret meddelte beskrivelse sluttet den 22. august 1783 og hovedsagen dels til sådan beskrivelse at erholde og dels for underdanigst fra høje øvrighed at indhente ordre om videre til denne sags oplysning skal foretages, forinden den indstævnes og deduceres til doms, udsat til den 25/6. De 4 graverede personer blev henbragt i deres sædvanlie arrest.

512:

De udi gæsteretssagen producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de personer, som ved vidner udi den Grindsteddalske sag mærkelig er graverede og i så måde er indstævnte efter indstævning mødte og her i retten tilstedeværende Hans Lausen af Tistrup, Hans Poulsen af Jerrik i Grindsted sogn, Bertel Christensen af Trøllund i Hejnsvig sogn og Jens Alexandersen af Årø.

  1. at deponent ved de forud såvelsom udi denne resp. ret den 16. og 17. april sidst og den 28. maj sidst førte vidner er overbevist at være delagtig og deltagende i folkets sammenløb og opkløb samt udøvede overfald i ord og gerning imod rettens middel samt toldbetjentene ved foretagen inkvisitionden 11. maj 1782 om kontrabande og toldforsvegne varer hos sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og i så måde er opmand for bemeldte opløb, hvem der da flere end han var deltager i opløbet og overfaldet, og hvad navn de eller den haver, samt hvem er og hvor opholder sig..
  2. Hvem der havde begæret af deponenten at foretage sig det ham overvundne opløb og overfald.
  3. Hvem der tilligemed deponenten råbte uden for Niels Hansen Dahls hus ved inkvisitionen udi samme, "Kommer de i hans pakhus, får de så meget, at de ej på deres vogne kan bortføre det".
  4. Hvem der tillige med deponent adskillige gange overfaldt og tiltalede rettens middel og inkvirenterne ved forstævnte inkvisition til største foragt med ærerørige skældsord og trusler.
  5. Hvem der tillige med deponent udi Niels Hansen Dahls hus trængede sig med magt ind til rettens middel og inkvirenterne ved inkvisitionen der.
  6. Hvem der tillige med deponent kastede konsumtionsbetjent Nissenborg ud af huset og ville tage søgeren fra ham, truede ham med en stok sigende til ham, "Hvad er I for en skælm". [=> fol. 512b, AO 497]
  7. Hvem der tillige med deponent overfaldt hr. kammerråd Oschatz i Niels Hansen Dahls hus, greb ham i klæderne, stødte og førte ham med magt ud af samme og forsøgte at kaste ham i jorden.
  8. Om deponent eller hvem andre der slog hr. kammerråd Oschatz over hovedskallen med et nyt spadeskaft og slog efter ham med en tornestok.
  9. Hvem der tillige med deponentforfulgte kammerråd Oschatz med stokke ind i sognefoged Poul Hansen Dahls hus og styrtede ind i forstuen over dørtræet.
  10. Hvem der tillige med deponent forfulgte hr. kammerråd Oschatz ind i Poul Hansen Dahls stue og der med ord og gebærder øjensynlig gav til kende at ville angribe ham påny.
  11. Hvem der tillige med deponent angreb den ene af rettens vidfner, Jens Dahl, og det 2 gange, en efter anden slog ham i jorden og gav ham stokkeprygl og ærerørige skældsord.
  12. Hvem der tillige med deponent udi Niels Hansen Dahls hus greb hr. kaptajn v. Michaelsen i brystet og holdt ham fast, at han ikke kunne komme ud.
  13. Hvem der tillige med deponent tvang sal. kancelliråd Fleischer at indsætte den udtagne vinduesrude af et vindue på Niels Hansen Dahls hus for at kunne der indkomme at inkvirere.
  14. Hvem der tillige med deponent i Poul Hansen Dahls stue fordrede erklæring af hr. kammerråd Oschatz på stemplet papir.
  15. Hvem anden end deponent, der gik efter det stemplede papir til den fordrede erklæring.
  16. Hvem der tillige med deponent der af sal. kancelliråd Fleischer blev anmpodeet om at stille oprøret.
  17. Hven anden tillige med deponent der udi Poul Hansen Dahls hus viste en foragtelig og forhånende opførsel i ord og gerning imod rettens middel og inkvirenterne.
  18. Hvem der tillige med deponent der fordrede en sådan erklæring af hr. kammerråd Oschatz, at han skulle sige, det var løgn i hans hals og dertil give dem 2 kander brændevin og 1 pund tobak eller penge dertil.
  19. Hvem der tillige med deponent gik ud og ind af Poul Hansen Dahls stue og overlagde, hvorledes den fordrede erklæring skulle være.
  20. Hvem der tillige med deponent forsamlede sig i udhusene hos Poul Hansen Dahl, bevæbnede sig med tykke stokke og forbandede sig, at når inkvirenterne rejste, skulle den i de hvide klæder få så meget, at han knap skulle forvinde det.
  21. Hvem der tillige med deponent var i Poul Hansen Dahls stue, da provst Sølling kom ind til inkvirenterne.
  22. Hvem der tillige med deponent gik for i vejen, hvor inkvirenterne skulle hjemrejse, og af hr. provst Sølling blev formatet at vende tilbage.
  23. Hvem der tillige med deponent forsamlede sig for stalddøren, da kuskene fodrede deres heste.
  24. Om deponent eller hvem andre der borttog det hos Poul Hansen Dahl anholldte tøj af inkvirenternes vogn.
  25. Efter hvis anmodning tøjet blev borttaget.
  26. Om Niels Hansen Dahl den omspurgte dag var i Grindsted kirke ved bispevisitats og var vidende om, at der var [=> fol. 513]ankommen inkvirenter til Grindsted Dal, og hvad han derom har sagt til deponenten.
  27. Om det er blevet begæret af deponent at hindre inkvisitionen i Niels Hansen Dahls hus, og af hvem, samt derfor skænket med brændevin af Poul Hansen Dahls hustru.
    Kolding d. 1. juni 1784. R. Baggesen.

 


 

513:

1784 - 8. juni:

  1. Læst en plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Jordrup d. 11/6 hos jagtbetjent Meyer over hans hus, bohave og videre.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af sr. Anders Dyhr på Ballesgård for 1000 rdl. af Koldinghus amts børnepenge.
  3. Læst degnen i Højen Mikkel Melchiors skødeforskrivn,ing til Ribe stiftøvrighed på et af ham i Højen opbygget hus til en degnebolig imod at derfor til hans stervbo enke og arvinger af hans successor som degn i Højen udbetales 1000 sldlr.
  4. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Peder Pedersen i Bække for 200 rdl. til Ebbe Nielsen i Kieldberg.

 


 

Hospitalsforstander Hadberg mødte og tilkendegav, at den efterlyste Hans Abrahamsen af Almind har indfundet sig, og altså frafaldt videre efterlysning om bemeldte person.


 

For retten fremstod smeden Jens Iversen af Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at be... at de 150 stk. høleer og de 60 stykker hakkelsjern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup. Det tillod retten. Tingsvidne meddelt.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund. Den belovede eragtning blev givet: Ihvorvel retten klarlig indser af dette stævnemål, at sr. Fugl endnu vedbliver den vidtløftighed, hvormed han har begyndt og continueret sagen, så vilel retten dog ikke deraf tage anledning at udsætte ham for nye ... og bekostning, men på hans eget an- og tilsvar ved endelig dom i hovedsagen modtog stævnemålet, på det han  derefter ...føre og fremme det forstævnte alt med pålæg ligesom forhen at han med hurtighed befordrer sagen. - Rådmand Baggesen forbeholdt Kaalund hans lovlige ret. Fugl begærede de indstævnte vidner forelagt til idag 14 dage, nemlig Peder Thomsen og Peder Pedersen, Jens ...sen, Christen Jespersen og Iver Nielsen. 22/6.


 

513b, AO 499:

1784 - 15. juni:

  1. Læst plakat, at ingen søfarende kan vente med vished at finde sømærkerne ved ... farvandet ved Dragøe ... ... og Middelgrunden samt de ...sømærker og tønder, bøjer ... ... ...
  2. Læst plakat anlangende hvad der skal iagttages  ... ... eller beviseligheders fremlæggelse for højesteret.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  3. Jens Knudsen i Lejrskov for 100 rdl. af Ulrich Frichs umyndige børns arvemidler.
  4. Hans Pedersen af Ejstrup for 500 rdl. til rådmand Ussing i Ribe.
  5. Peder Knudsen af Uhre for 98 rdl. til Tulle Pedersen af Ferup.
  6. Christen Eriksen i Seest for 12.000 rdl. til justitsråd ... Thygesen på Matterup.
  7. Iver Andersen i Gamst for 410 rdl. til Jep Larsen i Søgård.
  8. Niels Mikkelsen i Roud (Roved?) for 600 rdl. til sr. Stern i Vejen mølle.
  9. Niels Madsen i Damgård på Store Anst mark for 299 rdl. til madame sal. Sørensens i Skodborg.
  10. Læst kgl. skøde for Henrik Meyer i Jordrup på beboende jordløst hus.
  11. Læst amtmand de Hoffmans skøde som skifteforvalter i stervboet efter afg. Christen Eriksen i Seest på bemeldte servbos samtlige ejendomme af kirker og jordegods imod købesummen 18.000 rdl.
  12. Læst købekontrakt mellem Christian Andersen i Store Anst som sælger og Niels Madsen sammesteds som køber om sælgerens gårds jordlod til den vestre side, Ringberg(?) kaldet, med hartkorn 5 skp. 1 fjd. 2 alb.
  13. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen om omkontraherede imod betalte 150 rdl.
  14. Læst Jens Mikkelsens i Store Anst skøde på fra hans gård nr. 12 og 13 ibd. bortsolgte et stykke ager og englod med påstående hus, Damgård, samt hartkorn 2 skp. 3 fjd. ½ alb. for4 190 rdl. solgt til Niels Madsen.
  15. Læst Niels Knudsens i Gejsing skøde på fra hans gård ibd. bortsolgte engkrog af hans lod i Bindespil til Anders Olesen i ...holt.
  16. Læst købekontrakt mellem Jakob Nielsen af Ferup [=> fol. 514] som sælger og Enevold Enevoldsen af Harte Stubdrup som køber om sælgerens enghave Skølhauge kaldet imod 170 rdl. og årlig afgift 2 mk. til sælgerens gård.
  17. Læst næstmeldte sælgers til køberen udgivne skøde på den omkontraherede enghave.
  18. Læst Laurids Andersens på Stallerupgård skøde på et ham i Stufdrup tilhørt hus og et lidt udhus, et styke eng, Elkær kaldet, på Ferup mark og et stykke jord på Stufdrup mark imod årlig afgift ... og 3 mk. samt købesum betalt 160 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  19. Otto Jakobsen af Tudved for 40 rdl. til afskediget vagtmester Christen Sørensen i Horsens.
  20. Hans Pedersen i Ejstrup for 499 rdl. til sognepræsten hr. Haagen i Påby.
  21. Niels Madsen i Damgård på Store Anst mark for 400 rdl. til sognepræsten hr. Høstmark i Gamst.
  22. Hans Christiansen af Roved by for 700 rdl. til 2 jomfruer Lausener i Haderslev.
  23. Anders Iversen af Gamst for 450 rdl. til de to jomfruer Lausen i Haderslev.
  24. Chrisitian Anbdersen af Store Anst for 66 rdl. til Carl Knudsen sammesteds.
  25. Søren Pedersen af Roved by for 25 rdl. til Iver Christensen i Oksenvad.

 


 

514:

I sagen mellem Amnitsbøl by og skoledistriktets beboere mødte på de førstes vegne rådmand Bahnasen, der producerede amtets resolution samt en stævning. Til retten indkom fra sognefoged Hans Buch i Rugsted et skriftligt indlæg. Derpå replicerede Bahnsen, at dette syn som er forstævnet, ønskes og atrråes .... nemlig på det jord, skoleholderen er udlagt, i hvilket skoleholderen ikke har kunne taget eller tildelt sig noget ... ... ... at skoleholderen er mere græsning udlagt, end han med rette kan tilkomme ... ... - Da intet hertil blev svaret af Hans Buch eller af de andre medinteresserede, så for at befordre sagens endelighed, så vidt det står til retten, og i følgende resolution som af amtmanden er givet den 22. passato   ...(blev) til det agtende kontraoversyn og taxation på den jord, som skoleholderen i Amnitsbøl til græsnings brug er udlagt af retten udmeldt sognefogeden Jens Lassen i Nørre Vilstrup, Jørgen Nielsen af Bølling, Jens Hansen i Vork, Christen Nielsen i Fredsted, Jørgen Christensen af Refsgård, Poul Damsgaard ibid., Hans Daugaard i Højen Stubdrup og Christen Jepsen i Dons, som alle på en bestemt dag og tid, hvilken de tilkendegiver med aftgens varsel vidnefast ... skoledistriktet og de forhen brugte synsmænd haver at tage skoleholderens udlagte jord til græsning på Amnitsbøl mark under syn og taxation, således som de det bedst kan skønne og med ed enhver for sig her inden retten idag 3 uger den 6. juli afhjemle til oplysning for den her ifølge stævnemlet af 7. hujus og hvad som idag protokollen [=> fol. 514b, AO 501] er bleven tilført, der til den ende indføres i udmeldelsen, som dem betidelig tilstilles, ligesom disse udmeldte 8 synsmænd meddeles til oplysning den dag og tid... ... ... ... Skulle det hænde sig, at sygdom eller dødsfald måtte hindre nogen af disse 8 udmeldte mænd til at fuldføre denne forretning, da bemyndiges formanden sognefogeden Jens Lassen at tage en anden bosiddende mand af herrederne til sig, som dog ikke må være af Ødsted sogn eller dem, som er skoledistgriktet tildelt, alt på det, synsforretninge ingen ophold skal være underkastet. 6/7.


 

514b, AO 501:

For hr. krigskommissær Hjelmcrone og sognepræsten hr. Storm i Egtved mødte rådmand Bahnsen og producerede hr. Storms originale brev med afskrift på behørig stemplet papir. Producerede rentekammerets resolution for det i sagen påtalte ang. stemplet papirs brug. Bahnsen æskede dernæst Peder Jensen hans svar om, hvad vil for et og alt foruden forhen budne 20 rdl. endnu vil betale efter præstens påstand, 13 rdl. 3 mk., der ialt er 33 rdl. 3 mk., og desuden forbinde szg til at betale samme her i retten til idag 8 dage, havde Banhsen ikke imod, at Peder Jensen blev forundt sådan anstand. - Peder Jensen anhørte oplæse det producerede, hvortil han svarede, at for at undgå videre vidtløftighed  ville han bekvemme sig til at betale for omkonstninger, tiende og alt 33 rdl. 3 mk. og det her inden retten idag 8 dage, imod at sagenaldeles uden videre bekostning ophører, og herefter at svare den tiende kan kan tilkomme ifølge loven. 22/6.


 

Knuc Bruun af Kolding ctr. sr. Christian Mathisen Paulin i Verst. Paulin har udtaget kontrastævning. 29/6.


 

26. Endnu blev læst Hans Hansens af Store Anst pantebrev for 198 rdl. til Christian Mathisen Paulin i Verst.


 

1784 - 22. juni:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Niels Hansen Lynggaard i Dons for 100 rdl. til hr. birkedommer Meden i Vejle.
  2. Hans Andersen af Seest for 800 rdl. af Koldinghus amts ... midler. [=> fol. 515]
  3. Morten Sørensen på Langholtgård i Seest sogn for 767 rdl. 66½ sk. til Hans Andersen i Seest.
  4. Søren (?) Hansen Lyndgaard i Dons for 200 rdl. til Niels Nielsen af Søgård.
  5. Rasmus(?) Christian Mathisen af Rolles mølle for 500 rdl. til sr. Henrik Danielsen i Kolding.
  6. Christen Thomsen af Harte Stubdrup for 180 rdl. af sal. Jens Andreasen Mahlers legat ... i Ribe.
  7. Niels Knudsen i Ågård for 300 rdl. til kateket Wisbrech i Kolding.
  8. Hans Hansen i Vester Nebel for 575 rdl. til urmager Christen Foersum(?) i Ribe.
  9. Hans Hansen i Vester Nebel for 99 rdl. til ungkarl Niels Jensen sammesteds.
  10. Jens Jensen af Vester Nebel for 140 rdl. til sognepræst hr. Blücher(?)
    Såledees er disse 10 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  11. Læst kgl. skøde for Niels Hansen i Dons på hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. nr. 4 i bemeldte Dons for 413 rdl. 5 sk. og til den kgl. kasse indestående 393 rdl. 72. sk.
  12. Læst Anders Dyhrspå Ballesgård skøde på ham tilhørte Jordrup kirke hartkorn 16 tdr. med jura patronatis fvocandis ... ... ... jorder og hartkorn 1 td. 2 skp. skødet hr. professor Butz... i Odense for 1000 rdl. og de til den kgl. kasse indestående 600 rdl.
  13. Læst professor Ole Knkolai bukows i Odense skøde på næstmeldte ham tilskødede Jordrup kirke og dens tilliggende som anført for 100 rdl. og til den kgl. kasse indestående 695 rdl.
  14. Læst Niels Hansens i Dons skøde på ham sammesteds tilhørte gård nr. 4 hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. skødet til Peder Nielsen i Dons for 1000 rdl.
  15. Læst Morten Sørensens i Seest sogn skøde på hans sammesteds tilhørte Langholtgård hartkron 3 tdr. 5 skp ager og eng solgt til Hans Andersen i Seest for 700 rdl. og kongens penge 432 rdl 29½ sk.
  16. Læst Jens Jørgensens i Ejstrup skøde på ham i Harte Stubdrup tilhørte gård nr. 1 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 2 fjd. 1½ alb. for 400 rdl. skødet til Christen Jørgensen i Harte Stubdrup.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  17. Peder Brødsgaards i Jordrup for 1200 rdl. til 2 jomfruer Lausener i Haderslev.
  18. dito for 290 rdl. til birkedommer Lund i Odense.
  19. Peder Nielsens i Dons for 1000 rdl. til rektor B...s enke i Fredericia.
  20. Hans Andersen i Seest for 300 rdl. til klokker Eriksen i Ribe.
  21. dito for 500 rdl. til de 2 jomfruer Lausener i Haderslev.
  22. Christen Jørgensen i Harte Stubdrup for 400 rdl. til urmager Christen Foersom i Ribe.
  23. Anders Andersen i Vester Nebel for 198 rdl. til urmager Foersom i Ribe.
  24. Jens Jensen i Vester Nebel for 140 rdl. til Niels Jensen Købmand på Soelgård. [=> fol. 515b, AO 503]
  25. Enevold Enevoldsen i Harte Stubdrp for 99 rdl. til præsten hr. Haagen i Påby.
  26. Søren Nielsen i Øster Gesten for 1000 rdl. til Zoenck Møller på Nygård.

 


 

515b, AO 503:

Peder Jensen af Nygårds Barakker afleverede de idag 8 dage belovede 33 rdl. 3 mk, hvilke 30 rdl. 3 mk. blev af hr. rådmand Bahnsen modtaget og den imod Peder Jensen anlagte sag på hr. generalkrigskommissær Hjelmcrone og sognepræsten hr. Storm på deres vegne frafalden.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund. Prokurator Bagger fremlagde forelæggelse til de indstævnede vidner. - Baggesen producerede sin exceptions p.m. imod de forelagte vidners afhøring. Den modsiges af Bagger, der bl.a. nævner, at han tror, "at hans princpial Chr. Fugl ej endnu har fået akten beskreven". Løjtnant Raun (den konstituerede skriver) gav til kende, at tingsvidneakten længe siden har været færdig, men af sr. Fugl ikke mod betaling bleven affordret. - Retten gav følgende eragtning: Da der til vidnerne er udstedt rettens forelæggelse, så kunne retten ikke andet end admittere dem til afhør efter stævnemålet, men for at deres svar ikke skal falde ulovligt imod, hvad de forhen har vidnet, så blev sr. Chr. Fugl pålagt straks at levere i retten det forhen førte og sluttede tingsvidne, på det de af vidnerne, som tilforn er afhørt kan blive deres vidnesbyrd det, de forhen har aflagt af retten forelæst. - Bagger på Fugls vegne havde forhen erklæret, at han ikke havde fået tingsvidnet, og da Fugl ikke er til stede, men som bekendt ligger i snapstinget eller omkring i landet for at søge assistance om det blehøvende pengelån, som er ham nu så meget mere besværligt at få formedelst hans forpagter Kaalunds forhold såvel ... gården Magrethelund som denne sag m.m. så ser rettet, at det er umuligt for Bagger at Fyldestgøre rettens pålæg med tingsvidnets fremlælg, overalt er det ubegribelig for Baggere, at det just skulle være fornøden at oplæse for vidner, hvad de tilforn har afvundet ... heller at nogen lov eller forordning sådant befaler, og [=> fol. 516] mener, at enhver ved og må tro, at vidnerne er furnuftige som medmennesker og ligeså besidder sådan samvittighed, at de ikke siger andet, end det, de tilvisse ved, især under så hellig og dyr en ed, som de til vidnesbyrds bekræftelse må aflægge. Forventer vidnerne fremkaldt til forhør. - Baggesen forbeholdt Kaalund alt lovligt imod det attråede bidnesbyrd efter en så mislig og lovstridig omgang, der sigter alene til at benytte sig af den skrøbelighed af hukommelse, som lettelig kan findes hos hvert menneske. - Retten forbeholdt sig tilbørlig at anse Chr. Fugl, fordi han ikke har efterkommet rettens idag givne kendelse, og ellers på hans ansvar admittere de vidner til vidnesbyrds meddelelse. - For Peder Thomsen, Peder Pedersen, Jens Enevoldsen, Christen Jespersen og Iver Nielsen blev lovens eds forklaring oplæst.

Peder Thomsen, som bor ved landevejen til Vejle uden for Magrethelund, aflagde ed, og de andre vidner udtrådte fra tingstuen. Bagger producerede sine quæstioner (folio 517).

  1. Svarede, at ikke Peder, men Jens Enevoldsen og Peder Bødker den omspurgte tid hjalp lidt til ved forpagterens arbejde, men i øvrigt forrettede Fugls arbejde som omspurgt. Vidnet lagde til, at anførte 2 personer hjalp lidt til at slå hø, men ikke til at høste, så vidt ham var bevidst.
  2. Peder Bødker gjorde lidt ved den østre side af havediget, men var ikke meget, og var omspurgte forår ikke så meget af havediget i nordre side ... ...
  3. vidste det ikke.
  4. Baggesen protesterede imod dette spørgsmåls besvaring som uforstævnet, og at der attråes imod loven at føre vidne om ord og sigen efter års og dags forløb, men Bagger påstod svar på quæstionen, da det, som spørges om, ikke alene er forstævnet, men endog consernerer forpagtningskontrakten; hvad det omtalte år og dag angår, da er Bagger overbevist om, at dommeren ikke anser sådan exception, forventede derfor svar. - Retten modtog vidnets svar på fremsatte spørgsmål, da det ved dom i hovedsagen skal blive observeret, hvorvidt samme kan reflekteres. - Vidnet svarede, at der kom en mand fra Ødsted omspurgte efterår til det omrørte arbejde, men var sildig på året og den tid efter vidnets tanker ikke tjenlig til dette arbejde. Vidnet vidste ikke mere om dette spørgsmål.
  5. at forpagter Kaalund, så vidt vidnet kan erindre sig, i fjor såede 14 pund kløverfrø, men i hvad land eller jord det blev sået, vidste vidnet ikke.
  6. det var af jorden, som var tjenlig til at beså, er som omspurgt mred havre og hvede sået.
  7. vidnet vidste, at forpagteren ikke har ladet noget reparere udvendig ved stuehuset og landen, men vel indvendig.
  8. vidnet vidste ikke, om dette omspurgte var sket hvad året forud for forpagteren kom der.
  9. ja, han havde selv gjordet det på Fugls bekostning, og forpagteren havde givet ham kost fra den tid, han kom til gården, indtil gærderne blev færdig.
  10. nej, det vidste han ikke.
  11. forpagteren [=> fol. 516b, AO 505] har ikke ladet gøre det omspurgte, uden hvor han selv har brækket hul, hvilket han har ladet sætte i god stand.
  12. Baggesen erindrede, at ustævnet skulle være unævnt, hvilket Bagger tilstod, når det var noget, der kunne være den ustævnede pågældende, og retten modtog vidnets svar. Og vidnet svarede, det vidste han ikke.
  13. ja, undtagen vidnet vidste ikke, at forpagteren havde udbrækket vindueskarme af huset.
  14. ja, vidste det.
  15. ja, Fugl lod hente fra Magrethelund 2 læs hø og ville haft 2 læls til, som de ikke fik, siden de ikke ville tage imod det, som blev dem påvist,  der var for lidt til to læs.
  16. ja.
  17. ja, hestene og bøllene fik hø, men ikke korn, hakkelse, det lidet hø, som var ved gården, tilligemed noget Tog, men ikke halm, bekom forvalteren.
  18. da forpagterens køer kom til Magrethelund, kom de straks på græs og blev tillige fodret med det gamle overgemte hø, som var på stedet; det øvrige af spørgsmålet vidste han ikke.
  19. det vidste han ikke.
  20. forbigåes som besvaret med 19. spørgsmål.
  21. det vidste han ikke.
  22. do.
  23. nej, det havde forpagteren ikke.
  24. ja, Fugl havde en hæsse hø stående ved gården; men i den tid var ikke så meget korn sået.
  25. ja, der var indsat hø, det vidnet kunne erindre, 11 eller 13 læs.
  26. ja, Fugl har og som omspurgt haft hø, men hvor mange læs derpå kan rummes, vidste vidnet ikke.
  27. erindrer sig ikke tilvisse hvad tid, men var noget sildig på året, fordi de ventede, huset skulle blive færdigt at indsætte høet i.
  28. det meste blev sat i stak og var tjenlig til at indkøres.
  29. risene dertil var hugget i Magrethelunds skov, men stængerne vidste han ikke hvorfra var kommet.
  30. ja.
  31. ja.
  32. slet ingen.
  33. det var grenene, som vidnet selv har hørt Fugl tillade forpagteren at nedhugge af træerne.
  34. det var grenene, som vidnet havde hugget af træerne i Magrethelunds skov.
  35. det havde vidnet ikke set.
  36. Baggesen erindrede imod dette spørgsmål, det ligesom forud af ham fremført om vidne på ord efter et års forløb. - Vidnet svarede, at Fugl kom til ham efter spørgsmålets indhold og visteham en afhugget lidet eg, som var udvoksen fra roden på en anden, da vidnet svarede Fugl, at han ikke havde hugget den..
  37. efter forpagterens ordre har vidnet hugget ris til Magrethelunds gærdsel.
  38. ja, i sidste forår blev det vidnet vist, og havde han og der hugget risene til gårdens gærder.
  39. det gjorde forpagteren for i år.
  40. for forrige år er ingen afhugget ris, men nok for i år, som skal bruges til vejenes reparation og derfor var hugget, forinden de udbrød.
  41. forpagteren købte træ fra Viuf skov til ildebrand tillige med nogle ris af gårdens gærdselhug, men hvor mange læs der egentlig blev forbrugt, vidste vidnet ikke.
  42. sr. Fugl selv.
  43. vidste ikke, om det var med Fugls vilje og vidende, og det som blev hugget, var gærdsel og ris, og hvoraf det meste blev ført til gærderne, som dertil var tjenlig, og det krumme utjenlige hjemført til gården.
  44. har tjent forpagteren, siden han kom til gården som daglejer, for dagleje og kost, når han er der.

Bagger forbeholdt Fugls ret til efter nærmere indstævning at få vidnets yderligere forklaring, om nødig skulle agtes. - Baggesen fandt ikke forsvarligt at tilspørge dette vidne noget, men forbeholdt forpagter Kaalund alt lovligt til citanten og fuldmægtig for den lovstridige måde og omgang, hvorpå de har fremført dette vidne til vidnesbyrd samt tilspurgt vidnet. I øvrigt [=> fol. 517] reserverede Baggesen forpagter Kaalunds ret lovligt at indstævne dette vidne til anden tid, om fornøden eragtes, for at give yderligere og tydeligere oplysning om det, vidnet idag har afvundet.

Da det var sildig ud på aftenen, så kunne ikke flere af de idag mødte vidner blive afhørt. 29/6.

517:

De til næststående sag på folio 515, 516, og 517 producerede vidnequæstioner lyder således:

Quæstioner, som på sr. Christian Fugls vegne bedes fremsat til vidnernes besvaring udi sagen, som verserer imellem ham og hans forpagter sr. Kaalund:

  1. Om vidnet ved og er bevidst, at da forpagter Kaalund var kommen til Magrethelund 1782, at Jens Enevoldsen og Peder Bødker, som stod i citanten Fugls tjeneste, da for den meste tid, når de var ved Magrethelund den sommer, at de da høstede og slog hø samt gjorde andet markarbejde for forpagteren undtagen de dage, de var ved brøndensgravning og opsættelse samt ved det nye hus at arbejde.
  2. Om vidnet ved, at Peder Bødker, imens Jens Enevoldsen gravede tørv, gjorde ved havediget og satte samme i stand på den østre og søndre side, samt om det var det samme forår ... ...så meget af samme have .... den nordre side, som den nu er.
  3. Ved vidnet, at de folk, som arbejdede med det nye opbygte hus på Magrethelund, at de alle arbejdede for dagleje.
  4. Om vidnet ved, at der kom en mand fra Ødsted det samme efterår, da huset var bygget, for at skulle have opmuret skorsten og ovn i det hus, hvor stalden er, og at forpagteren da sagde til ham, at han ikke ville have det murearbejde gjort det efterår, men at det måtte bero til foråret.
  5. Ved vidnet, om der er sået 1 pund kløver udi hver skæppe land af den jord, som dermed er besået.
  6. Ved vidnet, om det grønland, som ved synet blev taxeret ved Magrethelund, er nu besået med havre og boghvede, eller hvor mange skpææer land der deraf er ubesået.
  7. Ved vidnet, om forpagteren har ladet noget reparere ved stuehuset samt laden udvendig med udspakning og kalkning, siden han kom til gården, da hvorudi det består.
  8. Ved vidnet, at disse bygninger blev, året før forpagteren kom til gården, sat i stand med murarbejde inden og uden.
  9. Ved vidnet, at det forår som forpagteren kom til Magrethelund, at gærderne omkring skoven og de 2 folde var gærdet og sat i fuldkommen stand.
  10. Ved vidnet, at de ... gærder og grøfter til Magrethelunds markskel og for de lodder ud til Højen ... ... blev samme forår gjort i stand, hvor de manglede noget, og at der så ingen brøstfældighed var på den.
  11. Ved vidnet, at forpagteren, siden han kom til gården, har ladet noget reparere ved disse gærder.
  12. Ved vidnet, at de vandgrove i det nordre kobbel blev, året før forpagteren kom til gården, af citanten Fugls karl Michel opryddet.
  13. Ved vidnet, at forpagteren har ladet ovnen, som stod i huset, nedbryde, ligeså noget af skiær... , item trappen op til overkammeret og sat den sidste op et andet sted, hvor de skal gå op under taget med ild og lys, så og udbrækket vindueskarme af huset.
  14. Ved vidnet, at forpagteren har leveret citanten Fugl noget hø for det første år, han var ved gården, eller om han har ladet ham det tilbyde, og når sådant da er sket.
  15. Ved vidnet, at citanten Fugls 2 vogne kørte til Magrethelund sidste sommer for at hente hø, men måtte køre ledig tilbage.
  16. Ved vidnet, at forpagteren og sået havre i haven(?) det 1. og 2. år, efter han kom til gården.
  17. Ved vidnet, at det forår, som forpagteren kom til Magrethelund, at hans 2 heste og 2 bølle kom på en tid der til gården midt i april måned, og om samme ikke blev fodret med korn, hakkelse og hø ligesom citanten Fugls egne bæster til 8 dage efter majdag, og om forpagteren ikke af ham fik det fornødne hø og halm derefter til sine bæster.
  18. Om der ikke og medio april kom en del af forpagterens køer til Magrethelund, der blev fodret med Fugls fodring, til de kom på græs, samt at samme kom dertil fra Sønderhoe, formedelst han ikke havde noget at give dem? [=> fol. 517b, AO 507]
  19. Ved vidnet, at forpagteren fik alt det sædekornl han forlangte af ejeren Fugl, til at så ved Magrethelund det forår, han kom der til gården.
  20. Var det ikke af den store hvide havre, ejeren leverede forpagteren til sæden.
  21. Ved vidnet, om alt det byg, som ejeren leverede forpagteren til sæd, blev sået.
  22. Har vidnet nogen tid hørt, at ejeren Fugl har nægtet forpagteren at ville levere ham det korn, som han til forårssæden behøvede ... ... samt om forpagteren lod hans heste æde nogen (meget?) af den havre, som han fik til sæden.
  23. Ved vidnet, om forpagteren har i de 2 år, han har været ved Magrethelund, sat korn eller hø i hæsse eller stakke af mangel på husveje.
  24. Er det vidnet bekendt, at ejeren Fugl, mens han boede på Magrethelund haft(?) hvert år ... ... høhæsse stående uden for gården.
  25. Ved vidnet, om der var noget hø indsat på det lad over stalden, som er 5 fag, af det den første sommer indavlede, efter at forpagteren var kommet til gården, eller siden da hvor meget.
  26. Har dette lad over stalden været til... med hø de forrige år ringere ... ... ejeren boede der, og hvor mange læs derpå kunne lægges.
  27. Det hø ... ... gården, som blev liggende i det første efterår, da forpagteren var kommet der og rådnede(?), om vidnet ved, hvad tid det blev slået.
  28. Ved vidnet, om dette hø blev reven sammen og sat i stakke og var tjenlig til at køre ind, eller hvad årsagen var til, at det blev liggende og ikke blev reven og gjort i stak.
  29. De broer, som forpagteren har ladet lægge over vandrenderne, er de ... ... de, som dertil er brugt, hugget i citantens skov ved Magrethelund.
  30. Ved vidnet, at citanten har 4 gode ege ... der ved gården, som bruges til indhegning.
  31. Har vidnet lært at brænde mursten eller tjent ved et teglbrænderi.
  32. Hvor mange ege har vidnet hugget i citantens skov ved Magrethelund efter forpagterens ordre og vidende i de 2 år, han har været hos ham.
  33. Hvor blev alle de ege hugget, som forpagteren brugte forrige forår samt hvor mange læs egestaver ... blev brugt til gærderne.
  34. Ved vidnet, hvor de 4 ege er hugget i skoven ved Magrethelund, som er sat til ledpæle(?) for de 2 led, forpagteren har ladet gøre.
  35. Havde vidnet set en omhuggen eg ... ... i skoven, som lå der nogle dage før synsmændene holdt synet, og ved vidnet, hvor samme er afbleven eller af hvem bortført.
  36. Kan vidnet erindre, at citanten forrige års forår kom udi Magrethelunds skov til vidnet, hvor han forefandt en eg omhugget ved roden og spurgte vidnet, som gik der at gærde, hvo der havde hugget samme, og hvad vidnet dertil svarede.
  37. Efter hvis ordre har vidnet hugget de omspurgte ege og egestave, ligeså de ris... som er omhugget ved den strækning ved Tyvkær vej.
  38. Anviste citanten Fugl ikke vidnet i foråret, hvor han skulle hugge ris til lgærderne, og huggede vidnet riset på samme sted.
  39. Hvem gav vidnet ordre at hugge ris i det nordre kobbel uden for gærdet.
  40. Ligger der endnu ikke afhugne ris i skoven såvel fra forrige som dette år, som ikke er blevet brugt til gærding.
  41. Havde forpagteren anden ildebrand at brænde det første år, han var vedMagrethelund, end det, han huggede i citantens skov af ris og andet træ, samt hvor mange læs han omtrent kunne forbruge om ugen.
  42. Hvem har anvist vidnet, hvor han skulle hugge sådant i skoven.
  43. Ved vidnet, at det var med citantens vilje og vidende, at det stykke af hans skov ved Tyvkærvej blev af forpagteren omhugget forrige vinter og forår 1783, samt om vidnet ved om dette omhugne træ og ris blev kørt op til gården eller hvorhen.
  44. Tjener vidnet forpagteren for kost og løn, og hvor mange år har vidnet været i denne tjeneste.
Således indleveres disse quæstioner på sr. Fugls vegne til herredsretten i Kolding for under benævnte sag derpå at få vidnernes svar efter stævnemålet. A. Bagger.
517b, AO 507:

Gæsteret kontinueret. I rådmand Baggesens bekendte sygdoms forfald mødte hans søn Herman Baggesen ærbødigst producerende en hans fader [=> fol. 518] tilhændekommen høje forholdsordre fra stiftbefalingsmand Urne i Ribe. Ifølge denne høje ordre af actor med næste post under 16. i d.m. underdanigst indsendt forslag til et forsvar for de udi denne sag i civil arrest anholdte 4 skyldige personer, Jens alexandersen, Hans Laussen, Hans Poulsen og Bertel Christensen, men endnu ikke erholdt efterretning om, hvem der af høje bemeldte herre nådigst måtte være dem beskikket til forsvar. 9/7.


 

518:

1784 - 29. juni:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Christen Eriksen i Seest for 4000 rdl. til Haderslev ... kirkeinspektører.
  2. ditos for 1998 rdl. til kammerassessor Schmit i Horsens.
  3. Johannes Jørgensen i Ågård for 144 rdl. til Jakob Theodosius i Bastrup.
  4. Anders Pedersen i Lejrskov Højrup for 225 rdl. til Tulle Pedersen i Ferup.
  5. Niels Jensen i Ferup for 360 rdl. til Jens Velling.
  6. Jakob Nielsen i Ferup for 600 rdl. til sognepræsten Johan Bøtcher i Jerne.
  7. Mads Pedersen i Egholt for 49 rdl. til sr. Hirth i Kolding.
  8. Niels Nielsen i Knudsbøl for 300 rdl. til Poul Christensen i Silkeborg.
  9. Thor Madsen i Ferup for 500 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  10. Jeppe Justesen og Lars Terpager af Skanderup for 790 rdl. til Laurs Jensen i Bredal.
  11. Nicolaj Henrik Jørgensen af Kolding slotsmølle for 120 rdl. til justitsråd Glerup i Århus.
  12. Jens Jensen i Ejstrupl for 150 rdl. til sr. Johannes Sørensen i Skodborg.
  13. Jakob Pedersen i Verst for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  14. Georg Jakobsen Thiørnelund på Roi hovedgård [=> fol. 518b, AO 509] for 1100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  15. Jakob Hansen i Uhre for 400 rdl.til Søren Christensen Spangsberg.
  16. Nis Jeppesen på Hovbølgård indgåede kontrakt for 300 rdl. til Peder Madsen at udbetale.
  17. Nis Jensen af Adsbølgård for 700 rdl. til købmand Feveille i Vejle.
  18. Søren Jensen Bastrup i Hjarup for 300 rdl. til Henrik Berings stervbo på Barcitschou.
  19. Mads Pedersen i Egholt for 150 rdl. til sognepræst Riis i Daler.
  20. Jep Andersen i Gamst for 50 rdl. til sognepræst hr. Høstmark sammesteds.
  21. Peder Mikkelsen i Gejsing for 80 rdl. til købmand Jens Ussing(?) i Kolding.
  22. dito for 500 rdl. til dito.
    Og således er disse 22 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning af pantebog.
    Dernæst blev fremlagt til læsning efterskrevne skøder udgivet af:
  23. Jakob Pedersen af Verst på hans sammesteds tilhørte byggeplads Kålhauge, en liden toft og et ... skovskifte solgt til Christian Madsen Paulin i Verst for 170 rdl.
  24. Poul Thomsen i Lejrskov på fra hans gård sammesteds solgte 4 skp. hartkorn med et stykke indhegnet ager og eng ... og 2 tørveskifter for 199 rdl. til Hans Jensen i ... Lejrskov.
  25. Stephen Christensen af Midtgård i Jordrup sogn på fra bemeldte hans gård nr. 1 og 4 1 skp. 3 fjd. ager og engs hartkorn med tillagte ... ... skovskifte for 98 rdl. solgt til Christian Nielsen Smed i Jordrup.
  26. Søren Jensen Bastrup i Hjarup fra hans gård nr. 12 sammesteds solgte 1 td. 7 skp. 3 fjd. 2 1/6 alb. hartkorn ager og eng og skov 2 alb. med samme tillagte grund og bygning for 590 rdl. og kongens penge 140 rdl. 12½ sk. solgt til Mikkel Sørensen ibidem.
  27. Hans Madsen i Lejrskov Højrup på fra hans gård sammesteds solgte 2 tdr. 1 skp. hartkorn ager og eng med tillagte grund for 470 rdl. til Anders Petersen ibidem.
  28. Søren Jensen Bastrup i Hjarup fra hans gård nr. 12 sammesteds solgte 2 skp. 3 fjd. 2 .. alb. hartkorn ager og eng til Jep Christensen ibidem.
  29. dito på fra hans gård nr. 12 sammesteds solgte 2 skp. 3 fjd. 1 1/4 alb. hartkorn ager og eng med tillagte grund for 275 rdl. 2½ sk. og kongens penge 24 rdl. .... til Thomas Thomsen i Hjarup.
  30. Nis Jakobsen i Gejsning fra hans gård nr. 11 sammesteds solgte hartkorn ager og eng 3 fjd. 1 alb med tillagte grund og et hus i bem.te Gejsing for ... rdl. til Peder Hansen ... ....
  31. Knud Jensen i Seest på fra hans gård solgte den østre part af Ejstrup Mae med hartkorn 1½ skp. for 275 rdl til sognefoged Jens Jensen i Ejstrup.
    Endnu fremlagt og læst efterskrevne pantebreve:
  32. Christen Simonsen i B... for 200 rdl. til sr. Peter Storm i Vejen mølle.
  33. Mikkel Sørensen i Hjarup for 800 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  34. Peder Kirkegaard(?) i Asbøl for 150 rdl. til sr. Storm i Vejen mølle.
  35. Jakob Nielsen i Ferup for 600 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler. [=> fol. 519]
  36. Christian Mathiesen Paulin i Verst for 170 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  37. Niels Jensen Taagerup i Lejrskov for 80 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  38. Hans Hansen i Ågård for 400 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  39. Hans Jensen i Lejrskov for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  40. Christen Nielsen Smed i Jordrup for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  41. Niels Jørgensen i Vester Nebel for 50 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  42. Jørgen Mikkelsen i Lille Anst for 100 rdl. til sognepræst hr. Riis i Daler.
  43. Niels Jeppesen i Asbøl, Lejrskov sogn for 300 rdl. til pigen Kirsten Clemensdatter i Nyborg Brakker.
  44. Jeppe Nielsen i Uhre for 350 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  45. Niels Nielsen i Knudsbøl for 300 rdl. til Mads Clemendsen på Skovgård.
  46. Thor(?) Madsen i Ferup for 700 rdl. til sognepræst hr. Bøtker i Jerne.
  47. Hans Madsen i Egholt for 198 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  48. Grænsekontrollør Raskær(?) i Frydensborg ved Vamdrup kirke for 100 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  49. Anders Pedersen i Lejrskov Højrup for 600 rdl. til hr. justitsråd Fridhof i Ribe.
  50. Laurits Terpager i skanderup for 199 rdl. til Lars Jensen ...
  51. Jeppe Christensen i Hjarup for 100 rdl. til løjtnant von L... af det bornholmske infanteriregiment.
  52. Jens Jensen sognefoged i Ejstrup for 250 rdl. til jomfr. Anna Cathrine og Johanne ... i Kolding.
  53. Peder Hansen Hjortvad i Gejsing for 140 rdl. til Else Jenskone, sognefoged Jens Iversens enke i Gamst.
  54. Niels Jakobsen af Gejsing for 200 rdl. til jomfr. Cathrine Dorthea Haagen i Gamst.
  55. Niels Madsen i Gamst for 100 rdl. til sognepræst Horstmark i Gamst.
  56. Forevist til udsletning af pantebog hr. rådmand Bahnsen i Kolding for 2398 rdl. til sognefoged Jens Schielde i Ferup.
  57. Johannes Jørgensen i Ågård pantebrev for 100 rdl. til jomfruerne Anne Sofie - Christiane - og Wiolhelmine Wisbeccher i Kolding.
  58. Læst Peder Poulsens i Tantholt i Seest sogn pantebrev for 150 rdl. til Jens Velling.
  59. Læst Peder Hansens i Vester Nebel pantebrev for 50 rdl. til mad. sal Acker Rasmussens født Wøldike i Almind.
  60. Læst Hans Pedersens af Bække pantebrev for 98 rdl. til Hans Madsen i Fåborg sogn.

 


 

519:

Sognepræst hr. Friis i Hjarup lod anmelde for retten af hans folk på præstegårdens marker forefunden en stud af kulør sort med 3 hvide ben ... af alder, såvidt skønnes, 3 år, hvor mærket med et latinsk T på det ene baglår, men dette bogstav er efter beretning med klipning fornadret til et K. Hvilken stud han begærede oplyst for retten 3 gange, om ejermanden dertil kunne opdages, da studene for de pågældende omkostninger skal blive udleveret.


 

For retten mødte rådmad Baggesen og producerede stævning for Ole Jensen i Vrå ctr. Terkel Hansen ibidem. Fra Terkel Hansen i Vrå fremkom et indlæg. Men forinden sådant dokument af retten blev antaget ... måtte Bahnsen [=> fol. 519b, AO 511] påstå, at det fremlagte, ukomplette dokument blev fra retten afvist olg de stævnte og udeblevne vidner bliver under faldsmåls straf ... til møde til idag 14 dage. - Siden de udi det fremelagte indlæg omrørte dokumenter likke tillige fremkom, kunne retten ikkke modtage samme for idag, men blev overbringeren tilbageleveret for at fremlægges med sit tilbehørende til sagen næste tægtedag. De til idag indstævnte vidner blev af retten påråbt og da 3 gange; men da ingen mødte, blev de, navnlig Christen Christensen, Jens Knudsen, Søren Jensen, Lars Jensen, Hans Pedersen og Christian Christensen, alle af Vrå, pålagt at møde ... den 13. juli.


 

519b, AO 511:Sagen mellem forpagter Kaalund på Magrethelund og Christian Fugl på Ballesgård blev æsket i retten, da der blev frmelagt fra prokurator Bagger en p.m., som lyder folio _ sål. Derefter fremstod for retten det til idag pålagte vidne Iver Nielsen fra Magrethelund, der aflagde lovens ed. Inden afhøringen fremkom fra rådmand Baggesen, som formedelst svaghed ikke selv kunne møde, et p.m.

  1. at de omspurgte Jens Enevoldsen og Peder Bødker lidet imellem stunder hjalp forpagterens folk at høste og slå, dog erindret sig vidnet, at forpagterens tjenestepige Mette gjorde gentjeneste til sr. Fugl ved at skyde tørv for ham lige så mange dage, som Jens enevoldsen arbejdede for forpagteren.
  2. ja, Jens Enevoldsen gjorde noget ved omspurgte havedige, men var ikke meget til nytte og lucke, og var den omspurgte tid ikke slet så meget ... af haven nordre side, som nu er.
  3. det vidste vidnet ikke.
  4. ja, var vidnet bekendt, at den mand fra Ødsted 14 dage efter Mikkelsdag kom til forpagteren i omspurgte ærinde, men fik det svar af forpagteren, at arbejdet ikke kunne ske før end foråret, dels fordi det vqar så sildig på året at forrette sådant arbejde, og dels fordi at forpagteen ingen anden sted havde at sætte sine bæster.
  5. er sået 18 pund kølverfrø det første år, men hvor megt hver skæppe land, vidste vidnet ikke.
  6. vidste, at det grønland ved Magrethelund, som er tjenlig til at sås, er besået med omspurgte sæd, men hvor mange skæpper land der er ubesået, var vidnet ubekendt.
  7. nej, ikke udvendig, men vel indvendig.
  8. det var vidnet ubekendt.
  9. gærderne omkring skoven var nogenledes i stand med gærdsel, men ikkun få staver, men hvorvidt gærderne omkring de 2 folde var i stand, det vidste vidnet ikke, dog kunne vidnet erindre sig, at forpagteren lod disse gærder vedgøre.
  10. vidste, at der i de omspurgte le.. gærder og grøfter blev istukket hist og her nogle ris, men uden at blive rodfæstet, og således ikke var nogen tilstrækkelig lukke eller hegn for kreaturer.
  11. ja, forpagteren har ikke alene ladet reparere omspurgte gærder med podning, men endog hvor han har gjort hul på gærderne for at komme fra gården med gødning og i andet ærinde, siden vejen fra gården ikke for modrads kunne passeres, ladet ... og indhegne i stedet.
  12. nej, det vidste vidnet ikke, siden [=> fol. 520] det var før hans tid, men da vidnet kom til Magrethelund, var vandgrobene ... ryddet, så de ikke kunne trække vandet af engene.
  13. ovnen og nogle ... ... ... forpagteren ladet nedtage og trappen flyttet på et andet sted, så vidt vidnet kunne skønne er en sikker opgang med ild og lys end forhen ... trappen før stod ... ... ...
  14. var bekendt, at forpagteren har ladet opsætte, rive og istandgøre hø til Christian Fugl for det første forpagtningsår og derom gjort Fugl betidelig efterretning, da høet var i stand til indkørsel, at han samme kunne lade afhente.Men .. hvad tid sådant budskab skete til Fugl, kunne vidnet sig ikke efter så lang tids forløb erindre.
  15. ja, fordi de ikke ville tage de 2 stakke hø med sig, som de tilforn havde ladet stå.
  16. det første år erindrede vidnet sig ikke; ved, der var sået havre, men ifjor det andet forpagtningsår var sået i bemeldte have ungefær en skæppe havre.
  17. de omspurgte heste og bøller kom til Magrethelund noget før majdag og var den tid, forpagteren kom der, 3 a 4 rugkærve, hvormed tillige noget gammelt hø og ærtehalm. Forpagterens ... kreaturer blev fodret, og fik forpagteren ej anden fodring af Fugl end noget overgemt hø og halm ... ... til sine kreaturer. Fugls bæster var 3 stk. i de første par dage, de kom til gården, men ... tog de 2 med sit til København og den 3. ble gående i skoven, hvor den gik, før forpagteren kom til gården.
  18. der kom 4 køer af forpagterens ungefær, så vidt vidnet kunne erindre sig, den omspurgte tid til Magrethelund, hvilke .. ... ej anden fodring end det forhen omvundne gl. hø og gik eller s på græs fra de kom der fra Søndershoe.
  19. Om forpagteren fik alt det sædekorn, han forlangte af Fugl, det vidste vidnet ikke, men vel, at det han fik, blev sået i gårdens jord.
  20. noget af det leverede havre var af det store hvide, men om det alt hvad ... ... vidste vidnet ikke. Dog ville det ikke vokse.
  21. bygget blev sået altsammen undtagen lidt, som var muggen(?) og utjenlig til sæd.
  22. derom vidste vidnet intet.
  23. det første år lod forpagteren sit hø blive stgående på marken i tanke, at Fugl efter sine løfter skulle istandsætte så meget af det nye hus med lukke af tag og fag, at han deri kunne indlføre sit hø, hvilket løfte af hr. Fugl ikke blev efterkommet, hvorover forpagterens hø ham til skade måtte lade blive stående på marken af mangel på den belovede husets istandsættelse. For de sidste lår avlede forpagteen ikke så meget hø, som han ellers kunne, når det havde været et frugtbart høavlingsår, som det ikke var, og altså rummede det ham avlede dels i vognporten og dels på loftet over hestene.
  24. vidnet vidste alene, at da han med forpagteren kom til Magrethelund, lå der ved gården en stak, men ikke en hæsse hø, som både svin og andre kreaturer vrødede i, og andet høhæsse havde vidnet ikke set.
  25. det første år var over stalden ... ikke hø, men stråfodring, og hvor meget samme kunne være, erindrer vidnet sig ikke; det andet forpagtningsår var der på samme lad ungefær 2½ fag hø.
  26. da forpagteren og vidnet kom til Magrethelund, ... der ikke den omspurgte lad .... intet hø, men om dette lad i Fugls beboelses tid har været tilsat med hø, var vidnet ubekendt. Efter vidnets skønnende kand der på dette lad rummes 12 á 13 læs hø.
  27. vidste ikke eller så nøje kunne erindre sig, hvad tid det omspurgte hø det 1ste forpagtnignsår blev slaget, men ... nok at det var sildig på året, fordi forpagtyeren lod det stå uslaget så længe som muligt i håb, at Fugl efter sit løfte skulle istandsætte det nye hus.
  28. vidnet vidste, at alt det omspurgte hø, en liden ringe del undtagen, som noget sildigere end det andet blev slaget, formedelst indfalden regnvejr blev liggende, blev reven og sat i stak tjenlig til at indkøres.
  29. vidnet var bekendt, at de såkaldte broer var ikke andet end ris, som var sammenbundne, hvilke var og hugget uden for skoven af gærdselhugget ved Magrethelund.
  30. vidnet var bekendt, at der er 3 egeled(?), som Fugl har bekostet, men det 4. led er af fyr ... forpagteren bekstet.
  31. nej.
  32. har ingen ege hugget i Magrethelunds skov ... uden alene gærdselhug i den tid, han har tjent forpagteren.
  33. forpagteren har ikke ladet hugge, så vidt vidnet ved, nogen ege, og de staver,, der blev brugt til gærderne, vr af grenene, som Fugl havde tilladt forpagteren at hugge ned af træerne til at brænde, hvilke forpagteren tog til nytte til stave foruden en del andre bøgestave, som han købte fra Viuf skov; hvor mange læs egestaver 1-2 eller 3 i det højeste, det kunne vidnet med vished ikke bestemme.
  34. de 2 ledpæle er gjort af 2 egegrene, som af Fugl selv tilladt forpagteren at hugge.... De andre 2 ledpæle, som og er egegrene, vidste vidnet ikke hvor var hugget..
  35. derom var vidnet ubekendt.
  36. vidnet erindrede sig, at Fugl forrige års forår kom udi Magrethelunds skov, hvor vidnet tillige med det sidste tægtedag afhørte vidne Peder Thomsen gik og gærdede, men vidnet tilspurgte ikke vidnet om den afhugne egeskud, men vel Peder Thomsen, der svarede Fugl, at han ikke havde hugget den, hvilket vidnet og sagde, og var det ikke en eg men et skud udfra roden på et andet egetræ.
  37. vidnet har ikke hugget andre ege eller egestave end de uduelige grene, som ikke duede til gærdsel, men alene til at brænde; dette såvel som gærdsel hugget hugget ved den omspurgte strækning(?) ... det af første vidne Peder Thomsen anvist vidnet til at hugge,, såsom Peder Thomsen af Fugl var beordret at anvise dem, hvor forpagteren skulle have fornøden gærdselhug og ris [=> fol. 520b, AO 513]

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk