Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1783

Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

410, AO 292:

I.N.D.

Anno 1783 tirsdagen den 7. januar

blev Anst, Jerlev og Slaugs herreders tings ret sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af rådmand, by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, og til at sidde stokke- og tingmænd for året 1783 er udmeldt 3 af Anst sogn, 3 af Lejrskov sogn og 2 af Gesten sogn, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret for bemeldte år 1783 som stokke- eller tingmænd, navnlig borgerne Rasmus Jepsen, Johan
Rix, Hans Waltersdorf, Jørgen Nielsen, Cord Andersen, Christen Johnsen, Frederik Vogt, alle af Kolding.


 

Hvor der blev

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Niels Jensen Smed i Jordrup for 80 rdl. til Anders Nielsen, tømmermand i Bindeballe.
    Læst efterskrevne pantebreve med pant og prioritet efter forskrivningernes indhold udgivet af
  2. Niels Pedersen af Starup for 80 rdl., hans 3 stifbørns fædrene arv og gave.
  3. Morten Knudsen af Bramdrup for 500 rdl., hans 4 stifbørns fædrene arv og gave.
  4. Mads Clemmendsen af Skovgård for 141 rdl. 1 mk. 13½ sk., hans 2 stifsønners mødrene arv.
  5. Hermann Hansen på Vamdrupgård for 199 rdl. til sognepræsten for Egtved og Ødsted menigheder hr. Anker Storm.

 


 

I sagen for hr. Anker Storm i Egtved ctr. hr. Hermann Hansen på Vamdrupgård mødte for citanten som sædvanligt rådmand Baggesen i Kolding, erklærede, at den sagsøgte havde afgjort søgsmålet dels med rede penge at betale og dels med panteforskrivning for det øvrige med kreditors minde at stille sikkerhed, og erklærede således søgsmålet frafalden, hvorefter sagen udgår fra retten.


 

1783 - 14. januar:

Blev efter amtmand de Hoffmanns begæring efterlyst gårdmand Anders Christensen af H...sted sogn og by undveget af arresten, fordi han har besvangret [=> fol. 410b, AO 293] sin stifdatter Johanne Laursdatter, med beskrivelse over hans person og ved undvigelsen på havde klæder og videre ifølge amtnanden over Skanderborg ... amter hr. v. Bülov under 6. dennes afladte skrivelse, som blev oplæst.


410b, AO 293:

I sagen befalet anlagt af hr. auditør pg prokurator Estrup i Fredericia mod bonden Rasmus Clausen af Hafdrup blev afsagt dom lydende fol. 411 således.

I sagen Estrup ctr. bonden Daniel Andersen af Hafdrup blev afsagt dom lydende fol. 412 således.


Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen af Frederiksnåde med flere. Arndt Steenstrup af Giødding mølle måtte på Hans Poulsens vegne begæret hr. landinspektør Bie til at optage det situationskort, som retten har pålagt hovedcitanten at besørge, men velbemeldte hr. Bie havde derfor undskyldt sig for sine forretningers mængde og ikke har kunnet bestemme, når han kunne foretage den forlangte forretning, hvorom Steenstrup ærbødig i retten forevistge inspektørens egenhændige brev. I betragtning deraf såvelsom af den besværlige årets tid til slige forretninger under åben himmel at foretage måtte Steenstrup ærbødigst begære sagens udsættelse til en bekvemmerer årets tid, som formenes at kunne være den 25. marts, at vejret formodentlig vil ... ... sig til slig en forretning at få foretaget. 25/3.


 

Sagen for amtsforalter Lund i Skanderborg mod Niels Pedersen og Jep Knudsen i Skanderup. Rådmand Baggesen begærede udsættelse til 11/2 på grund, at de saggivne har gjort et anbud til sagens afgørelse uden dom. 11/2.


Herefter retten blev fratrædet af den kompetente skriver og igen tiltrædet af den med høje øvrighed konstitueret skriver udi efterskrevne tingsvidnesag. - For retten mødte Arnt Steenstrup af Giøding mølle, som ærbødigt tilkendegav, at han af Søren Jensen, kromand i Randbøl, er begæret at føre et tingsvidne her ved denne ret, atafbetjening for Søren Jensen udi en sag, som ham af enken Ane Maria Henriksdatter af Plovslund ved Nørvang-Tørrind herreders ret er bleven påført. Den til dette tingsvidnes førelse udtagne stævnig fremlagde Steenstrup. - For enken Ane Marie Henriksdatter, afg. David Johansens, som til denne respo. ret er indstævnet at påhøre vidner, mødte rådmand Baggesen producerende det for bem.te enke allernådigst forundte beneficium pauperitatis udi og vedrørende det forstævnte tingsvidne og hovedsagen som anført anlagt. Endvidere producerede Baggesen hans for benævnte enke forfattede exceptionspromemoria imod den fremkomne stævnings antagelse. - At det fra rådmand Baggesen producerede exceptionsindlæg er aldeles ubeføjet, formener Steenstrup kortelig at kunne godtgøre med følgende grunde: 1) at Søren Jensen er anklaget og påført sag af enken, følgelig som anklaget [=> fol. 411] har ret til at forsvare sig, 2) at Søren Jensen til sin sags oplysning og forsvar behøver ved vidner og beviseligheder at lægge sagen med alle sine omstændigheder for dagen, hvoraf han formener det skal kunne udledes, at den omtvistede eng ikke mere skal kunne være udi enkens gevalt eller hende tilhørende, 3) at de poster, som hr. rådmanden især støder sig over, er sådanne omstændigheder, som er ej så nøje sammenbundne med det væsentlige i sagen i sig selv, at Søren Jensen finder det højt fornøden for sig både at søge oplyst, på hvad måde han har fået ret til ommeldte eng, samt at enken igen ret kan have dertil, dels i henseende til hendes fæstes natur, dels og til den handel og trafique, som siden hendes mands død har foretaget sig, og hvorudi de indstævnte 2 mænd af Bindeballe, nemlig Joen Pedersen og Mathis Eriksen er så indviklede, at deres med enkens og enken med deres forhold udi denne sag ikke kan adskilles, og endelig for det 4) at Søren Jensen formener, han ikke kan nægtes at føre vidner om det, han agter og attrår til sin sags oplysning, da det i sin tid dependerer af dommeren at påskønne, hvad der henhører til hovedsagen og derunder kan komme i betragtning, at sagen haver været ventileret på amthuset; det kunne Steenstrup bevise med en akt, han havde ved hånden, som er udstedt af forbem.te Nørvang-Tørrinld herreders ret. Og da Steenstrup således havde vist, at Søren Jensen ikke søger andet efter den udtagne tingsvidnestævning end at oplyse alt det, som har nogen indflydelse udi sagen selv, hvorfor der er stævnet, så håbede han, at resp. retten ikke ville finde noget rabelistisk derudi, at Søren Jensen søger sin sag fra grunden oplyst, men derimod at hr. rådmand Baggesen søger at lægge ugrundede hindringer i vejen for samme. Steenstrup forhåbede derefter hr. rådmandens indvendiger tilsidesatte og vidnerne påråbt til vidnesbyrds aflæggelse i sagen. - Baggesen henholdt sig til sin imod stævninge nedlagte exceptions grunde som lovlige, imodsagde hr. Steenstrups tilførte som uoverensstemmende med hovedsagens og denne stævnings grundlag, tvivlede om, at hr. Steenstrup kunne beviseliggøre, at Randbøl kirkejere, Joen Pedersen, Mathis Eriksen og de flere udi stævningen unavngivne var under amthusets indkaldelse i hvoedsagen indlemmede. Baggesen havde og formodning, at om end sådan indkaldelse foregik, at (af?) hovedsagen og de andre benævnte ville sagens mindelige afgørelse for amtets høje øvrighed finde sted. Baggesen forventede den påståede resp. rets kendelse. - Steenstrup måtte kortelig svare på hr. rådmandens sidst tilførte, det han ikke indså, at samtlige Randbøl sognemænd burde været indkaldt tillige med Søren Jensen, da enken anklagede ham for amtmanden. Skulle det være sket, har enken forsømt det, men at det endnu skulle ske, troede Steenstrup aldeles unødvendig og ikke passende med sagens natur. Ligeså forekom det Steenstrup ufornøden, at de 2 mænd, Joen Pedersen og Mathis Eriksen, i forvejen skulle været indkaldede, da de ikke er saggivne, men alene stævnet til at påhøre vidner, for så vidt de kunne haft del udi enkens forhold og foretagende, som hvorefter Søren Jensen formener at kunne overtyde enken at have tabt og brudt [=> fol. 411b, AO 295] sin ret til den omtvistede eng. Steenstrup igentog derfor i eet og alt til ærbødig begæring og påstand. - Baggesen ligeledes imodsigende hr. Steenstrups urigtige og upassende demonstration. - Såvel i anledning af stævnemålets vidtløftige indhold og indbefattende poster som den derimod fremkomne protest og derpå givne besvring måtte retten årsages, endog formedelst andre siager idag, at tage samme under konfrontation og overvejelse, om exceptionen imod stævnemålets antagelse kan følges eller ikke, og til den ende lovede dommeren at give en eragtning idag 14 dage den 28/1.


411b, AO 295:

Retten blev endvidere betjent af hr. løjtnant Raun som konstitueret skriver udi herefter anhørende sag, hvorom blev produceret høje øvrigheds konstitution. For retten mødte på Peder Iversen af Lunderskov hans vegne rådmand Bahnsen af Kolding og producerede en stævning ctr. Hans Lauritzen af Lunderskov. - På den sagsøgte Hans Lauritsens vegne mødte rådmand Baggesen af Kolding, modsagde alt ubeviseligt og urigtigt af det forstævnte og forsøgte. Men daHans Lauritsen ønsker at undgå proces, der medfører vidtløftigheder, tids og penges spilde, hvorved såvel han som citanten Peder Iversen omsider kan spilde deres liden velfærd, så var hans ærbødige begæring, at sagen måtte henstå i 14 dage, da han i den tid ville anvende alt muligt og for ham tåleigt til søgsmålets afgørelse uden videre rettergang. 28/1.


Endnu forevist til udsletning af pantebog 2 pantebreve:

 


De sidste tingdag på folio 410 anførte afsagte 2 domme lyder således:

Dom: Efter den oplysning, som denne sag er givet ved de førte beviseligheder, befindes, at fæstebønderne Rasmus Clausen og Daniel Andersen, begge af Hafdrup, udi interessentskab haver købt 2 stude og en kvie på den nordre side af toldskellet, hvilke de haver overprakticeret toldskelsåen til den søndre side i marts måned 1781 ved hjælp af 2 på cordonen posterende soldater, som i tingsvidneakten er ... og således ... ... ... ... [=> fol. 412] på soldaterne, hvilke ikke tilbørligt skal have modsat sig til at forindre dem. Altså bliver hermed kendt for ret, at berørte 2 stude og en kvie bør være konfiskeret, hvoraf fornævnte Rasmus Clausen og Daniel Andeersen, een for begge og begge for een, bør betale efter allernådigste forordning af 29. august 1747 art. 1 ti rigsdaler af hver stykke, som er 30 rdl., så og den enkelte told 2 rdl. 4o sk. af hver stykke, der er for alle 3 stykker syv rigsdaler 21 sk., men Rasmus Clausen alene i søgsmålets bekostninger tolv rigsdaler, hvilket alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under exekution efter loven; men i betragtning af sådan straf og at de 2 soldater ikke på lovlig måde haver fralagt sig den skete påsagn, bør ermeldte Rasmus Clausen for den øvrige foregåelse imod de kongelige allernådigste anordninger at sidde på vand og brød i 14 dage udi amtets arresthus på hans egen bekostning ...

412:

Dom: Efter den oplysning, som denne sag er givet ved de frte beviseligheder, befindes, at fæstebønderne Rasmus Clausen og Daniel Andersen, begge af Hafdrup, udi interessentskab haver købt tvende stude og en kvie på den nordre side af toldskellet, hvilke de har overprakticeret tolskelsåen til den søndre side i marts måned 1781 ved hjælp af 2 på cordonen posterede soldater, som i tingsvidneakten er navngivet, og således dermed er kommet over linjen. Denne forseelse har de ikke kunnet afbevise, men sætter skyhlden på soldaterne, hvilke ikke tilbørlig skal have modsat sig til at forhindre dem. Hvad toldsviget angår med fornævnte 2 stude og 1 kvie, da er såvel Rasmus Clausen som Daniel Andersen, een for begge og begge for een, derfor ved afsagt dom idag bleven anset i toldstraf af bøder og told efter forordningen af 29. august 1747 og i betragtning af sådan straf såvelsom at de 2 soldater ikke på lovlig måde har fralagt sig den skete påsagn, bliver kendt for ret, at Daniel Andersen for den øvrige forgåelse imod de kongelige allernådigste anordninger bør at sidde på vand og brød i 14 dage i amtets arresthus på hans egen bekostning, så og at betale i søgsmølets bekostninger tolv rigsdaler, hvilket efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under exekution efter loven. ...


 

1783 - 21. januar:

  1. Læst plakat udstedt af hr. kancelliråd og herredsfoged p.p. Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse mandagen den 10. februar hos Rasmus Poulsen i Seest over en ham sammesteds under nr. 9 tilhørende selvejergård delt i 9 lodder.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Jens Nielsen på Hvolbøl for 75 rdl. til regimentskriver Seest i Dons.
  3. Læst kgl. skøde til Jens Nielsen på Hvolbølgård [=> fol. 412b, AO 297] brugende hartkorn ager og eng 4 td. 7 skp. 2 fjd. 1 alb.
  4. Læst Hans Nielsens af Lejrskov skøde til Jens Nielsen af Hvolbøl på en ham solgt have beliggende på Gelballe mark og grænsende til bemeldte Jens Nielsens mark, solgt for 100 rdl.

412b, AO 297:

For retten fremkom selvejerbonden Peder Jensen i Almind, som er bleven tilladt af det højlovlige rentekammerkollegium ifølge allernådigste forordning og fælleskabs ophævelse at udgå af fællesskabet med fornævnte Almind by, hvilken forretning er overdraget ved amtmanden de Hoffmann til den kongelige landinspektør Wesenberg i Nørre Bjert, til hvilken forretning og til at taxere Almind bys jorder og marker bemeldte Peder Jensen var begærende efter forordningen af 23. april 1781 at retten ville udvælge 2 uvildige mænd, som kunne forrette sådan taxation og her inden retten edeligt afhjemle, når samme er sluttet. Hvortil retten udmeldte de 2 dannemænd og selvejerbønder sognefogeden Mads Mikkelsen i Dons og Christen Jepsen ibidem, som efter anfordring og aftens(?) varsel haver at indfinde sig til at taxere Almind bys markers jorder, ager og eng, hede med videre, hvilket foretages i alle lodsejernes overværelse, som dertil kaldes, nemlig hospitalsforstander Hadberg på hospitalsgodsets vegne, Viuf kirkes ejer, anneksgårdens beboer og rekvirenten selvejer Peder Jensen. Og når taxationen er fuldført, haver de en skriftlig forretning derover at foretage, således som de trøster sig til her inden retten edeligt af afhjemle. Denne udmeldelse haver Peder Jensen at tage beskreven og vedksommende i lovlig tid at forkynde.


For retten fremkom Christian Jensen af Holtskrog(?) i Egtved sogn, som i anledning af, at han har købt et stykke hedejord på Egtved mark, har søgt ved amthuset at få samme med skel udsat til at forekomme dispute i sin tid med de tilstødende lodsejere, Refsgårds mænd, og sådan skelsætning nu er bleven besørget den 16. dec. ved 4 dannemænd, hvor4af de 2 dannemænd for alderdoms skyld ikke kunne møde for retten til at beedige den passerede skelsætning, men derimod mødte Nielss Laursen og Jens Germandsen, begge af Egtved, som tilbød at ville beedige denne forretning, da Christian Jensen foruden producerede alt, hvad som herom for amthuset er bleven foretaget og ventileret, som efter bzegæring blev læst, påskreven og lyder således. Da derefter fremstod fornævnte Niels Laursen og Jens Germandsen, som overleverede i retten en skriftlig attest, hvorledes de haver tilligemed de gamle mænd Anders Eliassen(?) og Christian Danielsen forrettet forberørte skelsætning, hvilken attes de begærede læst og påskreven samt lyder således, og derefter ved enhver for sig med lovens ed blev bekræftet. Før end disse 2 mænd fra retten blev demitteret, blev de Refsgård mænd af retten 3 gange påråbt for at erfare, om de havde noget imod denne afhjemling at erindre, men da ingen meldte sig, blev de fra retten demitteret. Og begærede Christian Jensen det passerede i tingsvidne beskreven.


Den kgl. beskikkede skriver fratrædede retten, der igen blev tiltrådt af den ved høje øvrighed konstituerede skriver løjtnant Raun. For Anders Pedersen af ...lundgård i ... sogn mødte rådmand Bahnsen af Kolding, som producrerede en stævning ctr. afgangne Lars Haars enke i Vester Nebel. Dernæst producerede Bahnsen amtmandens resolution [=> fol. 413] hvorved sagen er bevilget fremmet her ved retten. For den indstævnte Lars Haars enke mødte rådmand Baggesen, der producerede en exceptionspromemoria. I anledning af den tilkendegav Bahnsen, at enken er stævnet med lavværge, og efter loven står det i enkens vold enten at betjene af sin fæstemand eller en anden som lavværge i denne sag. Det siger desuden ej heller noget, hvad enten hun haver den eller en anden, da hun har forsvar i sagen. - Bahnsen begærede vidner påråbt. - Baggesen henholdt sig til sin indsigelse med vedføjede tillæg, at det forstævnte vedrører enkens trolovede fæstemand, om det skulle udredes, men ikke enkens lavværge. - Da retten erfarer, at enken har tagetg ved genmæle og følgelig stævnemålet bekendt, så blev samme antaget til vidners føring; og det vil siden ankomme ved dom, hvorvidt samme vidner kan komme i lovlig betragtning. - Tilstedeværende vidner: Peder Boesen og Niels Jensen.

Peder Boesen:

Om vidnet ikke ved, at afg. Lars Haar var og har tilstået at være afg. Jens Købmand gabs ebje(?) og en ... mand Anders Pedersen forstævnte 40 rdl., oghvad tid sådan tilståelse er sket for vidnet. - Vidnet svarede, at han er en svoger til den afdøde Jens Købmand og ligeledes nu(?) til citanten Anders Pedersen, så og været svoger til afdøde Lars Haar udi første ægteskab; han kunne minde sig, at der ungefær for en 4 års tid siden er bleven omtalt imellem Lars Haar og Jens Købmand, at den første skulle være skyldig til den sidste, nemlig afg. Jens Købmand, 40 rdl., men vidnet havde ikke set på, når dette lån skal være sket; og troede vidnet, at pengene ikke var betalt af afg. Lars Haar. - Baggesenn forbeholdt den indstævnte såkaldte enke alt lovligt imod dette vidne som en svoger af citanten, og der der har vundet om ord efter år og dags forløb, grundende sig på loven pag.110 art. 16 og pag. 112 art. 32.

Niels Jensen, samme spørgsmål:

Vidnet svarede, at han er en søn af afdøde Jens Købmand og har hørt ungefær for 2 år siden, at afg. Lars Haar i vidnets stifmoders hus ved samtale mellem dem lovede at ville betale 40 rdl. til hende, når han fik den arv, solm var i vente fra Randers; men vidnet har ikke set, at hans fader Jens Købmand, som allerede den tid, sådan samtale skete, var død, har fået bemeldte 40 rdl. Videre vidste han ikke.

Baggesen tog lige forbehold ved [=> fol. 413b, AO 299]  dette vidne, som ved det afhørte vidne Peder Boesen. - Bahnsen begærede tingsvidnesagen udsat. 1/2.


 

413b, AO 299:

I kommission af selvejerbonden Søren Nissen i Øster Gesten mødte rådmand Bagesen or producerede 1) amtmandens høje konstitution til løjtnant Raun som skriver, 2) original og afskrift på behørig stemplet papir af amtmandens resolution, hvorved det er såren Nissen tilladt at føre tingsvidne vedkommende en uberettiget vej over en hans agerlod, hvorom der er tvist imellem ham og Vester samt Øster Gesten bys lodsejere, 3) den ifølge den høje tilladelse udtagne stævning. - På de saggivnes vegne mødte rådmand Bahnsen og der denne side ej kunne udrette videre end alene forbeholde deres lovlige ret, såsom Bahnsen sildig på eftermiddag haver modtaget en kopi af landvæsenskommissærernes den 31. juli holdtge forretning på Øster Gesten mark i henseende til den forstævnte vej, som kommissærferne da har eragtet lovlig og ret og af amtmanden den 16. aug. 1782 er vorden approberet og derfor ej funden lejlighed til samme på behørig stemplet papir at afskrive og fremlægge; forveholdt sig derfor til næste rets dag,, at sagen vorder fremmet. - Baggesen begærede vidnerne påråbt. De var ikke mødt, blev forelagt at møde 4/2.


1783 - 28. januar:

  1. Læst det kongelige rentekammers anordning til amtmanden,, hvorved bekendtgøres, at selvejerbønder, som vil sælge nogen jord hed hartkorn fra deres gårde, skal først dertil ansøge det kgl. rentekammers tilladelse, og hvorefter det skal opmåles til hartkorn ved en kgl. landmåler.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Kolding rådstue fredagen den 21. februar over Egtved kirke. [=> fol. 414]
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Ågård den 14/2 over Peder Jensens selvejergård sammesteds hartkorn 7 tdr. delt i 6 lodder.
  4. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Hans Thomsen Ulf i Skanderup for 500 rdl. til hr. oberstløjtnant Friis i Kolding.
  5. Læst Thomas Hansen Ulfs pantebrev for 380 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  6. Læst Lauritz Buchs i Skanderup pantebrev for 180 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.

414:

Rettens belovede kendelse faldt således: Da den forskel befindes, at Søren Jensen Kromand i Randbøl henhører under Nørvang-Tørrild herreders ting og afg. selvejer David Johansens enke Ane Maria Henriksdatter af Bindeballe under Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting, sås bliver det fornøden at beviseliggøre for den sidste ret, at sagen som ... udvides i flere poster end det enken forundte allernådigste beneficium pauperitatis af 4. okt. 1782 indeholder, først andrages for amtmanden i et og alt efter stævnemålet af 27. dec. sidstl. til forsøg om mindelig afgørelse eller og henvises til lands lov og ret, da når dette af Søren Jensen Kromand er efterkommet, skal rettens eragtning blive givet over stævnemålet imod den skete protest kan antages med eller uden indskrænlelse, og således beror videe foretagelse med denne tingsvidnesag. - For Søren Jensen af Randbøl er mødt Arnt Steenstrup af Giøding mølle, som ifølge rettens kendelse måtte begære stævningen under 27/12 udlånt til afbetjening ved sagebns forestillelse for amtmanden og til den ende begærede sagens udsættelse til idag 3 uger; så måtte Steenstrup også udbede sig en genpart af rettens kendelse. 18/2.


Peder Iversen i Lunderskov ctr. Hans Lauritsen sammesteds. - Rådmand Baggesen tilkendegav, at den da ommeldte ... sagens afgørelse uden proces ikke var opnået. - For Peder Iversen beklagede rådmand Bahnsen,at den passerede opsættelse var Peder Iversen meget til skade i henseende til den skøbte gårds markers indhegning, som er tillige med gårdens opsigt samt skoven er forsømt og sat til side formedelst det til idag belovede forlig, hvoraf endogså er en følge, at Bahnsen til sagens udsættelse me begære 14 dages anstand for ej alene at udbede de indstævnede vidner forelagt til møde  idag 14 dage som og at få den i stævningen ommeldte notarialforretning beskreven til at producdere her i retten. 11/2.


414b, AO 301:

1783 - 4. februar:

  1. Læst plakat til ... ... ... det ungemandskabs l...gelse fra Jylland til det slesvigske.
  2. Læst plakat anlangende, at ejerne af bogtrykkerier uden for København må, når de selv har lært bogtrykkerkunsten, være berettiget til at erklælre deres udlærte drenge for svende, hvilke da skal anses som lovlige i Hans Majestæts riger og lande.
  3. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Hans Theodosius i Store Anst for 133 rdl. 2 mk., hans 3 børns arv.
  4. Læst købekontrakt imellem Hans Theodosius i Store Anst som sælger og Jens Udesen i Vrå by som køber om sælgerens gård i bemeldte Store Anst hartkorn ager og eng 3 tdr.  for købesum 780 rdl.
  5. Læst skifteforvalternes efter næstmeldte afdøde sælger konferenceråd og amtmand de Hoffmans dato 30. januar 1783 udgivne skøde til købeen på den omkontraherede gård for den akkorderede købesum 780 rdl.
  6. Læst Jens Udesens i Store Anst pantebrev for 600 rdl. til sognepræsten i Daler hr. Jørgen Fredrik Riis.

Sagen for selvejerbonden Søren Nissen af Øster Gesten imod Øster og Vester Gesten bys lodsejere. Rådmand Bahnsen henholdt sig til, hvad protokollen sidste tægtedag om formeldte og producerede dernæst et indlæg med de deri påberåbte dokumenter. - Baggesen forbeholdt citanten alt lovligt imod Bahnsens producerede, som kun sigter til at påføre ham tids- og pengespilde. Når de 3 Øster Gesten bys lodsejere, der er stævnet tillige at høre vidnesbyrd ... ... bliver det først at agte, om de tilspørges om noget, der vedrører dem selv og de således ikke er pligtig at besvare, men i anden fald troes deres indstævning at være lovlig. At hr. konferenceråd Hoffmann skulle indstævnes, finder Baggesen ikke fornøden, når højbemeldte herres navn ikke bliver nævnt, der ellers bevist har tilladt dette tingsvidnes føring, der ligeledes i henseende til navns nævning henvender på landkommissærerne [=> fol. 415] og deres foretning, hvilken benævnelse Baggesen belovede ikke at skulle foregå. I øvrigt modsagde Baggesen alt ugrundet henholdelde sig til de producerede i retten antagne brevskaber; begærede de indstævnte vidner påråbt. - Bahnsen fandt ikke forn... sinde at besvare unyttige ord, men vedblev sin lovgrundet påstand. - Da det, hvorfor er stævnet, skal sigte til oplysning for høje vedkommende og amtmanden har bevilget et lovligt tingsvidne herom at føre, såvel i følge heraf som at vidnerne er mødt efter forelæggelse, kunne retten ikke nægte dennem at afhøre. - De indstævnte vidner gav til kende, at enken Malene Sørensdatter er så gamlel, svag og skrøbelig, at hun ingenlunde her for retten kan møde, ligeledes meldte de, at Hans Hansens hustru formedelst svaghed og skrøbelighed ikke heller kunne møde. - Baggesen producerede de af ham forfattede spørgsmål, som han bad tilført protokollen, hvilket skete og lyder således.

Gårdmand Niels Thulesen af Øster Gesten:

  1. Ja, det er ham bekendt; man han kuinne ikke huske, hvor mange år det er siden, sådant skete.
  2. han var ikke med derved, men hans søn på hans vegne som er et af de indstævnede vidner.
  3. så vidt vidnet erindrer sig, var han nærværende, da en anden vej af landinspektøren skulle være afsat i Søren Nissens lod til Gesten skov, men det kom ikke til fuldkommenhed den tid; denne nye vej var betænkt at anlægge i søndersiden af lodden i steden for den altid tilforn værende gl. vej over samme lods jord noget på tværs; og erindrer vidnet, at det med den tiltænkte foranderlig vej var med det sidste af landinspektørens foretagende der i byen og på marken.
  4. derom kunne han sig ikke erindre at være gjort nogen aftale, det han har hørt.
  5. det vidste han ikke.
  6. det erindrer han sig ikke.
  7. der går en vej, hvoraf kan køres til Glibstrup, og hvoraf kan kommes til rishug og høbjergning i den vestre ende af Gesten skov, men denne vej har ikke været holdt for skovvej, det vidnet ved af at sige.
  8. det var den ikke.
  9. det kunne vidnet ikke bestemme.
  10. det kunne han ikke erindre.
    Baggesen foranlediget af vidnets svar på 3. spørgsmål tilspurgte vidnet for det
  11. hvor lang tid det var fra Øster gesten lodsejeres jorddeling, opmåling og afpælning, til landinspektøren ville som omvundet have afsat den omtvistede vej? - Vidnet svarede, det erindrede han sig ikke.

Christen Nielsen, som er søn af den først afhørte vidne: [=> fol. 415b, AO 303]

  1. ja, men han kunne ikke erindre sig, hvor længe det var siden.
  2. vidnet tjente på den tid hans fader, som var en lodsejer, og på hans vegnede bivånede såvel markernes opmåling som uddeling og afpæling.
  3. vidnet erindrer sig ikke, at der den tid blev anvist eller omtalt nogen anden vej til Gesten skov; men den vej, som Søren Nissen vil tilstå uden modsigelse, siger vidnet er Røj kirkevej, af hvilken vej vel kan kommes til noget af Gesten skov, men ikke til alle steder i skoven.
  4. nej.
  5. det vidte vidnet ikke.
  6. der var ikke omtalt, det vidnet ved, at nolgen foranderlig vej skulle anlægges over Søren Nissens lod, før end beregning over jorderne var gjort og pælene var slagen, men nogen tid efter var landinspektøren der for at ville afsætte den omtvistede vej, hvorudi skete forhindring af Søren Nissen, så det ikke kom til fuldkommenhed, siden landinspektøren derpå gik bort og forlod det.
  7. svarede ligesom forrige vidne.
  8. nej.
  9. ja, fordi der imellem er ager, eng og fælled.
  10. der har været klaget over sådant for amtmanden tilforn før end nu i sidste år.
  11. det vidste vidnet ikke.
    Fremdeles blev dette vidne givet at besvare
  12. svarede, at så vidt kan kan erindre, var det et halv eller hel år.
    Baggesen spurgte for det
  13. om det er over eller under 8 á 10 år siden jorddelingen i Øster Gesten foregik med denne bys jorder. - Vidnet svarede, så vidt han kan erindre sig, skal det nok være som omspurgt, og kan vidnet ikke just bestemme årstallet.

Søren Nielsen:

  1. ja, og så vidt vidnet erindrer sig, kan det være 9 til 10 år siden, at denne forretning skete.
  2. var overværende omspurgte på sin moders vegne som lodsejer.
  3. blev ikke omtalt nogen foranderlig vej.
  4. nej, der blev ingen anden vej afsat.
  5. det vidste vidnet ikke.
  6. det vidste vidnet ikke.
  7. ligesom forrige vidne.
  8. nej, ikke så nær som den omtvistede vej.
  9. det vidste vidnet ikke.
  10. det vidste han ikke.
  11. kan erindre sig, at landkommissæren omspurgte tid var på Øster Gesten marker, men ved ikke, at der den tid blev handlet om den omtvistede vej.

Baggesen frafaldt det 12. og 13. spørgsmål som alt oplyst og besvaret. Hvorefter han begærede de indstævnte vidner Hans Hansen, Jakob Olesen og Niels Olesen af Øster Gesten fremstillet for retten og efter aflagte ed givet det for dem producerede spørgsmål [=> fol. 416] under eet for at vinde tid. - Ermeldte vidner, alle gårdbeboere og lodsejere i Øster Gesten blev tilspurgt. - Vidnerne svarede ensstemmende, at dennem er ikke bevidst noget af det omspurgte, ven vel, at landinspektøren nogen tid derefter har villet afsætte den omtvistede vej over søren Nissens lod til skoven, hvorimod blev protesteret af Søren Nissen, så det dermed ikke kom til nogen endelighed eller fuldkommenhed.

Citanten Søren Nissen, som selv var til stede for retten, frafaldt de øvrige indstævnte vidners føring og begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven.


416:

De til næststående tingsvidne og på folio 415 ommeldte producerede skriftlige quæstioner til de indstævnte vidner lyder således:

(stempelmærke)

Spørgsmål til vidnerne 1) Niels Tullesen og 2) dennes søn Christen Neilsen, 3) enken Malene Sørensdatter og 4) dennes søn Søren Nielsen, 5) Hans Hansens hustru, 6) Peder Sørensen, 7/ Peder Jørgensen, alle af Øster Gesten:

  1. Om vidnet ved og erbekendt, at Øster Gesten bys marker og agerjorder ... kongelig landmåler eller inspektør er opmålt og uddelt fra fællesskabet, og hvor mange år det er siden, sådan uddeling foregik?
  2. Om vidnet den tid var lodsejer udi omspurgte jorder og var overværende ved deres opmåling, uddelig og ... samt derom har kendskab?
  3. Om vidnet ved omspurgte jordeling blev anvist eller ved og er bekendt, at der blev anvist, da enhver lodsejer var tildelg ot afpælet sin andel, nogen anden vej over Søren Jensens agerlod, som grænser til Gesten skov, end den vej som hidindtil uden modsigelse af Søren Nissen har været og gået over samme hans lod til byens skov?
  4. Om vidnet ved, at da omspurge jorder var opmålt til uddeling, og førend samme efter beregning blev uddelt og afpænet til lodsejerne, at der da over Søren Nissens agerlod, som grænser til Gesten skov blev afpænet og afsat nogen anden vej lite til byens skov og samme lod eller såkaldte bom .. ... den vej som siden jorddellingen har gået over bemeldte lod?
  5. Om vidnet ved, at Søren Nissen ved jordernes opmpling af landmåleren bliv givet nogen godtgørelse nogen steds for den forstævnte omtvistede vej.
  6. Om vidnet ved, at den imellem Vester og Øster Gesten bys lodsejere og Søren Nissen omtvistede vej over hans omspurgte agerlod af bemeldte bys lodsejere af landmåleren blev begæret, før end beregningen over jordernes opmåling var gjort, og førend pælene efter opmålingen var slagne?
  7. Om vidnet ved, at der over Niels Olesens i Øster Gesten hans agerlod på hedejord har gået en vej til Gesten skov før end jorddelingen, så længe nogen kan mindes og ligeledes siden jorddelingen?
  8. Om omspurgte vej over Niels Olesens hedejord er lige så godt og belejlig til Gesten skov som den forstævnte vej, der omtvistes, over Søren Nissens agerlod?
  9. Om vidnet ved, at omspurgte vej over Niels Olesens hedejord kan blive ham og dem til nogen skade?
  10. Om vidnet ved, at den forstævnte  og omtvistede vej over Søren Nissens agerlod har af Vester og Øster Gesten bys lodsejere for øvrigheden eller til tinge været påstået og påanket siden jorddeelingen før end sidste år 1782?
  11. Hvad vidnet ved om, at der i året 1775 blev af Vester og Øster Gesten bys lodsejere klaget over den omtvistede vej over søren Nissens agerlod for landkommissærerne, som udi bemeldte år var på forretning på Øster Gesten mark.

Spørgsmål til vidnerne Hans Hansen, Jakob Olesen og Niels Olesen: [=> fol. 416b, AO 305]

Om vidnet ved, at Vester Gesten bys lodsejere, da Øster Gesten bys jorder var opmålt til uddeling ... ... ... dellingen og afpælingen af samme foregik, begærte af landmåleren og af ham blev anvist den omtvistede vej over Søren Nissens agerlod, som grænser til Gesten skov.


416b, AO 305:

1783 - 11. februar:

  1. Læst forordning angående ... ... ... ...ådigheds ... ... boende i Norge og hertugdømmerne.
  2. Læst kapitelstakst i Riber stift for året 1782.
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Kolding hospital fredagen den 21. febr. over Jordrup sogns konge korntiende til bortforpagtning.
  4. forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Anders Andersen i Hesselballe for 107 rdl. 2 mk. 2½ sk. til hans søster Anne Andersdatter.
  5. Læst Jens Hansens i Vester Gesten skøde på en ham tilhørende gadetoft, tørvejord og hus solgt til skrædder Christian Asmussen for 120 rdl.
  6. Læst Christian Asmussens i Vester Gesten pantebrev for 100 rdl. til Hans Hansen i Øster Gesten.
  7. Læst Jens Hansens i Lunderskov by pantebrev for ... rdl. til ungkarl Christen Nielsen Brun(?) i Knudsbøl.

Amtsforvalter Lund i Skanderborg ctr. Niels Pedersen og svigersøn Jep Knudsen i skanderup. Rådmand Baggesen erklærede sagen afgjort i mindelighed og desårsag frafalden.


Rådmand Bahnsen for Peder Iversen af Lunderskov ctr. Hans Lauritzen ibidem, producerede Peder Iversens skriftlige tilståelse, at den forstævnte sag og det derunder verserende køb må frafaldes og i alle måder ophæves.


Tingsvidnesagen anlagt af Anders Pedersen i Starup sogn contra Laurits Haars enke i Vester Nebel. Rådmand Bahnsen bregærede tingsvidnet sluttet og beskreven meddelt. Baggesen mådte på den såkaldte enkes vegne og forbeholdt hende alt lovligt for de hende iførte omkostninger.


417:

1783 - 18. februar:

For retten fremkom sognefogeden Mads Mikkelsen og selvejerbonden Christen Jepsen, begga af Dons, som her ved retten den 21. januar er bleven udmeldt til at taxere Almind bys markog jorder af ager, eng, hede og videre ... De afhjemlede deres forretning og tilkendegav, at lodsejerne vidnefast er blevet bekendtgjort den idag agtende afhjemling for ifald nogen måtte have noget derimod at erindre (der er åbenbart nogle enge, som ikke er blevet taxeret). Hospitalsforstanderen H...berg var til stede, og da hospitalsbønderne har underskrevet taxationsforretningen som med samme fornøjet, havde han ikke noget imod samme uden alene at forbeholde hospitalet alt lovligt.


 

I tingsvidnesagen, som Søren Jensen i Randbøl har anlagt mod enken Ane Marie Henriksdatter samt John Pedersen og Mathis Eriksen af Bindeballe, mødte på den førstes vegne Arnt Steenstrup af Gjøding mølle, som tilkendegav, at Søren Jensen nu havde i følge af rettens pålæg haft sine modparter indkaldt for amtmandentil forlig om sagens mindelige afgørelse, men at samme ikke fandt sted. Til bevis herfor foreviste Steenstrup indkaldelsen med amtmandens derpå tegnede resolution, begærede stævnemålet antaget og vidner påråbt. - For David Johansens enke mødte rådmand Baggesen og henholdt sig til sin imod stævningen nedlagte exception i sit ganske indbefattende. - Retten, som har efterset og læst amtmandens resolution af 7/2, hvorefter parterne har været indkaldt til forligs afhandling, men da sådant ikke var opnået, og Søren Jensen er tilstedt sagens behandling i de andragne poster, så ville retten ikke spilde ham tiden til omstævning, men antog stævnemålet, som er holden i retten den 14/1, dog at intet lovstridende dermed bliver fremmet, som er hovedsagen uvedkommende og det hvorom berøres i enkens allernådigst forundte beneficium pauperitatis. - Vidnerne var ikke til stede, blev forelagt til idag 14 dage, 4/3.


 

417b, AO 307:

1783 - 25. februar:

  1. Læst forordning for Danmark angående konsumtions erlæggelse og tilbagegivelse af de indenrigske konsumtions... ... ... som ikke fortæres i konsumtionspligtige steder hvor ... indførte  vokse eller falde.
  2. Læst plakat angående opdagelse og anmeldelse af de midler og effekter, som måtte tilhøre forrige foged udi ... fogderi under Aggershus stift regiments kvarter mester QAdria Kohne(?) og ikke af vedkommende allerede er angiven.
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse fredagen den 7. marts i Eltang hos Jesper Bertelsen over hans sammesteds påboende og brugende gård.
  4. Efter vedkommendes forlangende bliver den til 14/3 publicerede auktion på Egtved kirke herved tilbagekaldt.

1783 - 4. marts:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Søren Sørensen Buch i Lunderskov for 20 rdl., hans datter Kirsten Sørensdatters mødrene arv og gave, af bemeldte Kirsten Sørensdatters mand Steffen Christensen, som nu er ejer af pantet, følgelig uden opsigelse og således i retten påtegnet antaget til udsletning.
  2. Læst Hans Theodosiuses i Støre Anst skøde på 2 skp. 2 fjd. 2 alb. med samme tillagte grund solgt fra hans selvejergård sammesteds til kromanden Hans Sørensen i Store Anst for købesum ... rdl.
  3. Læst Christen Knudsens af Bølling i Hejnsvig sogn under dato 25. februar 1783 forfattede testamente, skifte og deling af hans gord og øvrige efterladenskaber efter hans død imellem hans børn på grund a forordningen af 13. maj 1869, hvorved hans ældste søn Knud Christensen beholder og er tildelt Christen Knudsens af bemeldte Bølling påboende selvejergård hartkorn 6 skp. 3 fjd. 1½ alb. med besætning og videre imod betaling af den sum 96 rdl., hvoraf han til sine søskende udbetaler 63 rdl. med videre dette testamentes indhold, hvilket dokument udgiveren Christen Knudsen af Bølling ... ... i retten nedlagde til behørig tinglæsning og protokollation, der af retten blev bevilget til beskrivelse i sin tid om fornøden. [=> fol. 418]

Tingsvidnesagen for kromanden Søren Jensen i Randbøl mod enken Anne Maria Henriksdatter afg. David Johansens af Bindeballe blev æsket i rette og for citanten Søren Jensen erklæret at frafaldes, siden hovedsagen mellem parterne er forligt, og således udgår denne sag fra retten.


For retten var til stede hr. amtsforvalter From i Kolding, som producerede stævning til tingsvidnes føring imod rytter Holm af det holstenske rytterregiment, imod hvilken stævning erindrfing blev givet hverken fra regimentets side eller rytter Holm ifølge rettens påråb, hvorefter amtsforvalter From producerede de til det indstævnte vidne forfattede skriftlige quæstioner, hvilket vidne han begærede påråbt og tagen i ed til vidnebyrds aflæg, og at besvare de producerede quæstioner hver for sig. Disse quæstioner han begærede justitsprotokollen tilført; de producerede quæstioner blev påtegnet og lyder således. Retten påråbte det indstævnte vidne selvejerbonden Niels Vinckel i Horsted, men da han ikke er til stede, blev han af retten forelagt til at møde idag 14 dage den 18. dennes under faldsmåls straf, hvilken forelæggelses tid er nødvendig formedelst den lange og onde vej til forkyndelsen, der ikke kan ske idag til 8. dagen. Og haver citanten sådan forelæggelse at tage beskreven og i lovlig tid behørigt forkyndet. 18/3.

De udi næststående tingsvidne producerede skriftlige quæstioner lyder således:

(stempelmærke)

Quæstioner til vidnet Niels Winckel, selvejerbonde i Horsted i HØjen sogn, nemlig:

  1. Om rytter Holm af det holstenske rytterregiment og hr. oberstløjtnant von Leths eskadron er vidnets søstersøn?
  2. Har vidnet nogen sinde solgt eller leveret rug til rytter Holm her i byen og især den 2. december afvigte år?

 


1783 - 11. marts:

  1. Læst plakat, at de i anledning af utilladelig brændevinsbrænden og krohold på landet afsigende domme skal inden 8 uger efter deres afsigelse indsendes til vedkommendes approbation og i vidrig fald være uden kraft.
  2. Læst plakat anlangende, at i steden for bogtrykkerne hidtil har til det store kongelige bibliotek afleveret 3 eksemplarer af det, som i deres bogtrykkerier blive trykt, skal de herefter ikkun levere 2 eksemlarer, hvoraf det ene skal være på skr.. papir.
  3. Læst og publiceret plakat i det tyske sprog, hvorved bekendtgøres auktions holdelse ved Gammel A... i Stenderup skov den 19. dennes. over en del kløven knippeltræ efter det kongelige rentekammers foranstaltning. [=> fol. 418b, AO 309]
  4. Læst og publiceret plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Lejrskov by den 21. i denne måned hos Poul Thomsen sammesteds over en jordlod af hans gårds grund med bygning samt besætning af bæster, kør, får, svin, vogne, plov og harve med videre.
  5. Læst Egholt bys lodsejeres forening om deres fælles hedes deling.
  6. Læst købekontrakt mellem Lauritz Poulsen Buch i Skanderup som sælger af et hus med samme tillagte grund fra hans selvejergård nr. 5 og 8 sammesteds til køberen Niels Lauritzen Uhre(?), skræder i Skanderup for kø.besum 180 rdl.
  7. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen på det omkontraherede hus og grund.

418b, AO 309:

For retten fremkom husmand Mads Madsen af Højen Stubdrup i Højen sogn, Jerlev herred, Koldinghus amt, som beklagelig androg, at natten imellem den 13. og 14. febr. sidstl. var opkommen i hans hus en ulykkelig ildebrand, imidlertid han og hans kone lå i deres søvn, uden at nogen af dem ved årsagen, hvoraf denne ild er kommen, da der er 3 fag hus imellem skorstenen og hvor ilden antæmndtes, der tog således overhånd i hast, at hans hustru og børn havde besværlighed ved at redde livet, og blev af ildebranden det hele hus opbrændt, som bestod af 10 fag bindingsværk, så og alt deres bedste indbo, 6 får samt indavlet korn og hø, hvorved han og familie er sat udi en beklagelig og ynkværdig tilstand, hvilket han til lovligt bevis var begærende måtte ske ved for retten nærværend 2 gode dannemænd og vidner, navnlig Hans Hansen(?) og Jakob Theodosius, begge gårdmænd og selvejere i fornænvnte Højen Stubdrup. Og blev for dennem oplæst husmanden Mads Madsens gjorte anmeldelse om tilførte ildebrand og derved tilføjede ulykke og skade, hvilket enhver af disse vidner tilstod at medføre sandhed i alle måder og sådant hver for sig med lovens ed bekrftede med tillæg, at til dette afbrændte hus er 2 fjerdingkar hartkorn ager og eng, hvorefter disse vidner fra retten blev demitteret, og Mads Madsen begærede sig det passerede i lovlig tingsvidne beskreven meddelt.


For retten fremkom sognefogeden Anders Jepsen af Hjarup by og sogn og indleverede i retten et skriftligt dokument af 7. marts sidstleden, hvorefter han og alle øvrige Hjarup bys lodsejere ... foruden sognepræsten velærværdige hr. Fries er bleven enige udi at uddrage sig af fællesskabet i ermeldte Hjarup byn og deres gårder tilhørende skov og skovsgræsning. Men da der kunne forekomme en og anden stridighed i henseende til, at skellene ikke måtte kunne udfindes således, som de fra den ældre tid haver været, haver de endvidere forenet sig om ikke aleneste ved deres egenhændige underskrift, men endog med deres personlige møde for retten at undergive de 4 dannemænd navnlig Jep Madsen fra Søgård, Christian Hansen af Øster Vamdrup, Steffen Jepsen og Hans Laursen af Skanderup en fuldkommen afgørelse for, hvad som ved den agtende skov og skovsgræsnings deling måtte forefalde og de ikke selv indbyrdes måtte kunne forenens om under forretningen af den kongeligt beskikkede landinspektør Wesenberg, og derfor var begærende, at retten behagelig ville udmelde eermeldte 4 mænd, hvilket skete, og hvorefter fornævnte Jep Lassen af Søgård, Christian Hansen af Øster Vamdrup, Steffen Jepsen og Hans Laursen af Skanderup haver, når påæskes, at foretage og fuldføre den af sognefoged Anders Jepsen producerede begæring og fuldmagt, som til den ende blev læst, påskreven og lyder således. Når da delingsforretningen derefter er fuldført og det skulle agtes fornøden, haver [=> fol. 419] disse 4 mænd sig her ved retten personlig at indfinde for at tilstå, at de haver efterkommet denne rettens udmeldelse, hvorved iagttages, at om nogen lodsejer skulle være tilstødende eller flere end som er opgivet, da samme lovligen dertil at kalde.Lodsejerne var begærende det idag passerede udi et lovlig tingsvidne beskreven meddelt, som retten bevilgede.


419:

1783 - 18. marts:

  1. Læst Iver Andersens og Anders Iversens af Gamst pantebrev for 410 rdl. til Jep Larsen i Søgård.

For retten fremkom Peder Jensen, selvejerbeboer i Jelling by og sogn, Koldinghus amt, sosm beklagelig androg, at natten imellem den 9. og 10. marts ved midnatstider opkom i hans våningshus en ulykkelig ildebrand, imidlertid han og hans husfolk lå i deres søvn, uden at nogen af dem ved eller har kunnet bragt i erfaring, hvoraf denne ild er kommen, der tog således overhånd i en hast, at de med besværlighed kunne redde livet, da overdelen af huset var af branden sammenfaldet, før end han og de andre blev ilden var, og således blev det hele gårdens våningshus opbrændt, som bestod af 10 fag bindingsværk god bygning; ligeså blev af denne ildebrand hans bedste indbo af ilden beskadiget, og det korn, som var lagt på lofterne bestående af ungefær 10 til 11 tdr. rug, 6 tdr. boghvede, 2½ td. malt, 4 tdr. havre og 5 tdr. byg således forbrændt, at det ikke kan komme ham til nogen nytte og brug; endvidere blev brændt et svin og h..., ved hvilken ulykkelig ildebrand han og familie er sat udi en beklagelig tilstand og er blevet husvild for bolig. - Til sådan lovligt at bevise fremstillede han for retten 4 dannemænd af Jelling sogn og by, som er hans naboer og genboer, navnlig Mikkel Gregersen, Søren Henriksen, Jens Jakobsen og Peder Jensen, som tilbød sig med vidnesbyrd og ed efter loven at kunne bevidne og bekræfte den af Peder Jensen i fornævnte Jelling tilslagen ulykkelig indsvåde og derved tilføjet skade på huset, som bestod af 10 fag, så vel som angiven korn og indbo, hvilket enhver af disse vidner hver for sig med lovens ed bekræftede at medføre sandhed i alle måder, og at der til stedet er hartkorn 1 td. 1 skp. Efter sådant vidnesbyrd og forklaring blev vidnerne fra retten demitterets og den brandlidte Peder Jensen begærede det passerede i tingsvidne beskreven meddelt.


For retten fremkom Henrik Nielsen, selvejerbeboer i Jelling by og sogn, Koldinghus amt, som beklagelig androg, at natten mellem den 9. og 10. marts ve dmidnatstider opkom i hans våningshus en ulykkelig ildebrand, imidlertid han og hans husfolk lå i deres søvn, uden at nogen af dem ved, hvorfra ilden er opstået hos hans nabo Peder Jensen, hvorfra eller fra hans våningshus ildebranden kom til hans hus, der tog således overhånd i en hast, at de efter naboers advarsel næppe kunne redde livet, og blev af denne ildebrand lagt i aske salshuset sønden i gården bestående af 11 fag indrettet til beboelse med ... ... som han bevistge vare anslagen i den almindelige brandforsikrings kasse under 4. marts 1775 og ... ... sat til 85 rdl., foruden således at have taget skade på sit hus er og [=> fol. 419b, AO 311] hans indbo af ilden tildels bleven brændt og tildels beskadiget, item hans aftorsken korn, som var lagt på loftet, ved hvilket kan og familie er sat udi en beklagelig tilstand og gjort husvild for bopæl. Til hvilket lovligt at bevidne og edelig at bevise han fremstillede for retten 4 dannemænd (de samme som før), hvilke vidner haver anhørt den gjorte anmeldelse om den tildragne ildsvåde og derved tilføjede skade såvel på de afbrændte 11 fag salshus som udi andre måder, med forklaring, at ilden var kommen fra hans nabo om midnats tid, og at sådant medfører sandhed, bekræftede enhver for sig med lovens ed, hvirtil de endnu lagde, at dere til denne 1/4 part gård er ungefær 1 td. 6t skp. hartkorn. Efter sådant vidnernes aflagte vidnesbyrd blev de fra retten demitteret (etc.).


 

419b, AO 311:

I tingsvidnesagen for amtsforvalter From imod rytter Holm af oberstløjtnant von Leths eskadron og det holstenske rytterregiment mødte amtsforvalter From og producerede forelæggelsen til det indstævnte vidner Niels Vinkel af Horsted, begærede, at han besvarede de forhen producerede quæstioner.

  1. Nej, rytter Holm af omspurgte regiment og eskadron er ikke vidnets søstersøn, ikke heller ham eller hustru beslægtet eller besvogret.
  2. Nej, hvoerken har han solgt ham rug eller givet ham rug i den omspurgte tid, før eller siden.

Blev påråbt 3 gange, om nogen måtte være til stede enten for det høje regiment eller eskadron, som på rytter Holms vegne kunne have vidnet noget at tilspørge, og da ingen meldte sitg herom, blev vidnet demitteret. From begærede tingsvidne.


 

2. Endnu fremkom og blev læst Stephan Christensens i Lunderskov by pantebrev for 100 rdl. til hr. løjtnant Lewerskhausen af det bormholmske infanteriregiment.


 

1783 - 25. marts:

  1. Læst forordninger anlangende, hvorledes for fremtiden skal forholdes med trolovelser.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  2. Jens Pedersen i Bramdrup for 400 rdl. til kommerceråd Danielsen i Kolding.
  3. Jens ... i Bramdrup for 100 rdl. til ... i Harte [=> fol. 420]
  4. Poul Hansen i Ågård for 50 rdl. af Koldinghus amts publique midler - udslettet af konfeenceråd de Hoffman såsom Peder Jensen har taget denne obligation i betyalling.
    Og således er disse 3 pantebreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
    Fremlagt og læst efterskrevne skøder udgivet af:
  5. Hans Iversen i Kragelund på ham tilhørte halve gård af nr. 1 i bemeldte Kragelund hartkorn ager og eng 1 td. 5 skp. 3 fj. 2 alb. i Bække sogn solgt til Morten Pedersen i Østervig.
  6. Peder Poder i Bække by på ham tilhørende gård i Nordbæk, Egtved sogn hartkorn 2 tdr. 1 skp. solgt til Jens Jensen i bemeldte Nordbæk for 180 rdl.
  7. Christen Christensen i Høllund dato 1. maj 1776 på ham i Vorbasse by tilhørende gård hartkorn ager og eng 3 tdr. ½ skp. 1 alb. solgt til Jep Thomsen i bemeldte Vorbasse for 214 rdl.
  8. Christen Christensen i Høllund dato 26. marts 1777 på ham i Vorbasse by tilhørte gård hartkorn ager og eng 1 td. 4 skp. solgt til Søren Nielsen af Vester Gesten for 98 rdl.
  9. Jens Pedersen i Bramdruplund, udflytter fra Bramdrup by, på ham under nr. 10 tilhørte gård i Bramdruplund hartkorn ager og eng ... solgt til hans svigersøn Erik Rasmussen på Brmdruplund for 466 rdl.
  10. Anne Christensdatter afg. Peder Andersens enke i Hesselballe på hende under nr. 5 sammesteds tilhørte selvejergård hartkorn ager og eng 6 tdr. 2 skp. solgt til hendes søn Søren Pedersen i Hesselballe.
    Fremlagt og læst efterskrevne aftægtskontrakter udgivne af:
  11. Erik Rasmussen på Bramdruplund, udflytter fra Bramdrup by, på aftægt af bemeldte gård Brandryokybd ham af bemeldte hans svigerfander afstået og skødet.
  12. Søren Pedersen i Hesselballe på aftægt af belemdte Søren Pedersens gård i Hesselballe under nr. 5 til hans moder Anna Christensdatter afg. Peder Andersens enke, som har afstået ham gården.
    Fremlagt og læst efterskrevne pantebreve udgivne af:
  13. Marcus(?) Rasmussen i Øster Vamdrup for 120 rdl. til Tyge Pedersen i Gejsing.
  14. Erik Rasmussen af udflyttergård Bramdruplund i Bramdrup sogn for 400 rdl. til kommerceråd Henrik Danielsen i Kolding.
  15. Næstmeldte Erik Rasmussens for 100 rdl. til Jakob Jørgensen i Harte.
  16. Søren Pedersen i Hesselballe for 700 rdl. til hr. Jørgen Frederik Riis i Daler.

 


 

420:

Fra amtsforvalter From fremkom til retten en promemoria, som blev oplæst og lyder således. Ifølge denne promemoria bliver idag til 1. ting efterlyst de udi den benævnte personer, som har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder efter lpoven,, om nogen måtte være deres opholdssteder bekendt, at de da tilkendegiver sådant her i retten eller og til hr. amtsforvalter From i Kolding.


 

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen af kolonien Frederiksnåde. Steenstrup bad om udsættelse. 27/5.


 

420b, AO 313:

1783 - 1. april:

Idag til andet ting blev efterlyst de personer, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøder at betale, navnlig Jørgen Jakobsen fra Almind, Margaretha Lorentzdatter fra Gelballe, Margaretha Poulsdatter fra Skarrild, Christopher Hendrichsen, Hans Jepsen matros fra Apenrade, Karen Hendriksdatter, Jens Christensen fra Holsten, Nis Soldat, om nogen måtte være disse personers opholdssted bekendt, de da sådant tilkendegiver hr. amtsforvalter From eller her i retten. Og som endnu ingen derom fremkom med nogen anmeldelse, beror med tredie og sidste efterlysning til den 8. april.


 

For retten fremkom selvejergårdbeboerne og udflytterne fra Bramdrup by i Bramdrup sogn, sognefoged Peder Asbøl, Mikkel Samuelsen, Erik Rasmussen samt selvejer og gårdbeboeren Morten Knudsen af Bramdrup by, producerede 1) stævning til tingsvidneføring imod selvejergårdbeboer Jep Hansen Maug i Bramdrup, 2) original udskrift på behørigt stemplet papir af amtmand de Hoffmans resolution til ommeldte tingsvidnes føring. - Retten påråbte den til vidners påhør indstævnte Jep Hansen Maug, som mødte i retten og producerede hans exceptionspromemoria mod indstævningen, som tilligemed den udi samme påberåbte høje øvrigheds resolution og hans indklage til Koldinghus amt blev lpåskreven og lyder således. - Citanterne modsagde den fremkomne beskyldning som ubevist, henholdt sig til deres indstævning og sammes legitimation ærbødigst udbedende sig rettens kendelse og tingsvidnets fremme. Retten optog den fremkomne exception og påstand til påkendelse idag 8 dage d. 8/4.


 

For retten mødte Lorentz Paabye af Kolding, som udi kommission for købmand sr. Andreas Møllers opbuds bo her sammesteds producerede stævning til søgsmål og saggivelse imod madame sal. von Havens i Jordrup, hvorefter Paabye påstod og satte i rette, at madame von Haven ved dom vorder tilfunden til sr. Andreas Møllers opbuds bo her i Kolding at betale de forstævnte 51 rdl. til hendes gældsbevis dermed at indfri samt renter deraf fra dette søgsmåls dato, til betaling erholdes, samt omkostninger. - Retten påråbte den saggivne, men da hun eller [=> fol. 421] lavværge og ingen på deres vegne var til stede, blev hun og lavværge lovdaget at møde 15/4.


 

421:

1783 - 8. april:

  1. Læst forordning anlangende overdådigheds indskrænkning i bondestanden i Danmark og Norge.
  2. Læst Ole Andersens og hustru Karen Christensdatters i Hinnum by, Grindsted sogn oprettede testamente, hvorefter deres ældste søn Christen Olesen efter deres død tiltræder deres udi bemeldte Hinnum påboende og tilhørende gård hartkorn 2 tdr. 1 skp. 2 alb. med mere imod at udbetale til hans s.øskende 266 rdl med videre dette dokuments indhold.
  3. Læst Anst etc. herreders auktionsdirektørere skøde til POeder Christiansen i Ågård på en hedelod med hartkorn 4 skp. 1 fjd. og derpå værende bgning for 20 rdl. ved auktion solgt fra Peder Iversens(?) gård nr. 7 i Ågård.

 


 

3. efterlysning efter personer, som har begået lejermål.


 

I tingsvidnesagen for Peder Asbøl, Mikkel Samuelsen og Erik Rasmussen, udflyttere fra Bramdrup by og af Morten Knudsen af Bramdrup imod Jep Hansen Maug i Bramdrup by blev rettens kendelse således givet: Da stævnemålet til et lovligt tingsvidnes førelse imod Jep Hansen Maug om ulovlig skovghugst er udtaget efter amtmandens tilladelse, og citanterne ikke vil frafalde det efter, hvad som sidenefter på amthuset er foredraget af bemeldte Jep Hansen Maug, altspå kunne reten ikke formene tingsvidnets fremgang, hvorudi de stævnte vidner, som efter påråb ikke er mødte, blev forelagt til 22/4.


 

Endnu forevist til udsletning af pantebog 3 panebreve udgivet af Anne Christensdatter sal. Peder Andersens enke i Hesselballe til kommerceråd Jens Riis i Kolding.
3. 400 rdl.
4. 230 rdl.
5. 40 rdl.


 

1783 - 15. april:

421b, AO 315:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jens Lykke fra Rønshave for 200 rdl. til borgmester Thomsen i Fredericia.
  2. Læst Christen Ebbesens af Fuglsang pantebrev for 150 rdl. til Jørgen Nielsen i Bølling.

 


 

I retten mødte ifølge tillagte ordre rådmand og byskriver Baggesen af Koldling producerende 1) amtmandens høje konstitution til løjtnant Raun her i Kolding at betjene denne respektive ret som sætteskriver, 2) højbemeldte herres ordre til komparenten om et tingsvidne at føre efter ordrens omformeldende, 3) stævning til tingsvidnes føring og 4) en afskrift af amtmandens høje ordre til sognefogeden for Bække sogn Christen Hansen i Kragelunjd by om at forkynde den i retten vedlagte stævning for de indstævnte vidner i Asbo by. - Da Baggesen måtte erfare, at de indstævnte vidner, Jens Thomsen og Mette Sørensdatter ej ere (?) mødte udagtet den stævningen givne påtegning, at de med dens forkyundlese iike frqndetes enten i Asbye by eller Bække sogn, så så baggesen sig formedelst sådan deres møde at begære dem fremstillet for retten og tagen i ed til vidnesbyrds aflæg derved producerende en udskrift af et præliminærforhør holden i Skads-Gørding-Malt herrederes tingstue den13. juni 1782 af bem.te herreders herredsfoged og sirkver vedkommende den forstævnte inkvisition i Askov by den 27. marts 1782 og det derved foregående opløb for så vidt anrører de indstævnte vidner Jens Thomsen og Mette Sørensdatters deposition ved ermeldte forhør, hvilken udskrift Baggesen ærbødig begærede lignet med originalforhøret, som han til den ende nedlagde i retten bedende, at samme efter sådan ligning derom påtegnet måtte ham tilbageleveres, og at udskriften efter at den var forelæst de indstævnte vidner og deres edelige tilståelse item(?) deres udi samme gjorte deposition taget. derefter måtte med rettens påtegning derom indlemmes den forventende tingsvidneakt. - Retten påråbte de indstævnte 2 vidner, tjenestekarl Jens Thomsen og tjenestepigen Mette Sørensdatter, som fremstod for retten og tilkendegav, at de for nærværende tid tjener i Askov by under Riberhus amt, for hvem forklaringen af lovens eds vigtighed af lovbogen blev oplæst og formanet til sandheds udsigende i denne sag, da de derpå hver for sig med oprakte fingre aflagde lovens ed at ville vidne og sige deres sahdned, og under sådan af dem aflagte ed blev dem af retten forelæst deres udi det i retten nedlagte præliminærforhør den 13. juni 1782 gjorte forklaring og dleposition angående det, hvorom de her idag til retten er indstævnet, som de i alle måder under deres aflagte ed vedstod uden snogen forandring. Det foreviste præliminærforhør blev med påtegning ... forevisning og afskriftens rigtighed rådmand Baggesen [=> fol. 422] tilbageleveret. Endvidere producerede Baggesen de af ham til vidnernes besvaring affatted skriftlige spørgsmål, han bad justitsprotokollen tilført og vidneres svar hver for sig på ethvert spørgsmål taget. Ifølge rådmand Baggesens begæring fremstod vidnet Jens Thomsen, som efter at være blevet erindret om sin allerede aflagte eds vigtighed svarede på de producerede spørgsmål således:

  1. var derom intet bekendt.
  2. vidste derom ikke noget.
  3. vidste derom intet.
  4. do.do.
  5. svarede ligeledes, havde intet hørt derom.

Retten påråbtye de til dette tingsvidnes påhør indstævnte, men da ingen meldte sig med noget til vidnet, blev han fra retten demitteret.

Mette Sørensdatter:

1. nej, derom havde hun intet hørt eller var vidende.
2-5. svarede, at hun derom intet var bekendt eller havde hørt sige.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.


 

422:

I gældssagen for købmand sr. And. Møllers opbudsbo i Kolding mod madame sal. v. Havens i Jordrup by mødte Lorentz Paabye af Kolding, producerede den saggivnes gældsbefis for de 51 rdl. og begærede dom. 13/5.


 

1783 - 22. april:

  1. Læst plakat, hvorved publiceres auktion den 26/4 i Højen Stubdrup, Højen sogn hos Jakob Theodosius over 4 ... skofskifter med ind- og udbo samt besætning og videre.

 


 

For køb- og handelsmand sr. Jens Wissing af Kolding mødte rådmand og prokurator Bahnsen ibidem og producerede stævning ctr. grænsekontrollør Frøde ... til legitimation producerede ... [=> fol. 422b, AO 317] en skriftlig udskrift af citantens købmandsbog. Satte i rette, at Frøde vorder tilfunden at betale 42 rdl. 4 mk.. Frøde blev lovdaget til 16/5.


 

I tingsvidnesagen for udflytterne fra Bramdrup by, sognefogeden Peder Asbøl, Mikkel Samuelsen og Erik Rasmussen samt Morten Knudsen af Bramdrup by mod Jep Hansen Maug i Bramdrup mødte for de første rådmand og byskriver Baggesen, begærede vidner besvarfe de af Baggesen fremlagte skriftlige spørgsmål, der lyder således. For de indstævnte vidner, som ... er mødt, undtagen Hans Thomsen, Søren Christensen og Iver Knudsen, der blev berettet at være syge, blev lovens ed oplæst (etc.).

Jep Thuesen af Bramdrup:

  1. nej, han havde ikke set eller vidste det.
  2. han vidste ikke videre om spørgsmålet end, at Mikkel Samuelsens svigerfader Mads Hansen Skou(?) i sidste vinter så ham at hugge i Langvorholt skovskifte en frisk bøg ungefær på et halvt læs.
  3. nej, har ikke set eller ved det.
  4. nej.
  5. nej.
  6. har alene hørt, at Jep Hansen Maug har tilstået at have hugget en bøg fra Morten Knudsen i Bramdrup.
  7. nej.

På Jep Hansen Maugs vegne var auditør og prokurator Estrup mødt og bad retten have den godhed at tilspørge vidnet: 1) om vidnet ikke ved og har hørt, at citanterne eller andre har hugget og bortført ege eller bøge af den indstævntes skovskifter. - Baggesen protesterede imod dette spørgsmåls besvaring som uforstævnet, da når Jep Hansen Maug vil have oplyst, om der på hans skovskifter er foregået ulovlig skovhug, bør han stævne derfor samt efter lovens bydende benævnte tid og sted på hvilken sådan skovhug formenes at være foregået, og ikke på citanternes bekostning at søge derom at føre vidner; lige så lidet tillader amtmandens resolution Jep Hansen Maug at føre vidner om skovhug på hans skovskifte, og da sådan procedure imod citanterne er aldeles lovstridig, påstod Baggesen, at vidnets svar ikke tages. - Estrup svarede [=> fol. 423] hertil, at det vel var en afgjort sag, at den indstævnte havde samme ret som sagsøgeren. Når nu den udtagne stævning udtrykkeligen melder, at sagsøgerne har erholdt tilladelse til at anstille et undersøgnigstingsvidne og sagsøgerne(?) også deraf har betjent sig, hvilket de givne spørgsmål noksom beviser, så kan Estrup ikke tvivle på, at den indstævnte jo kan gøre et spørgsmål til sins sags fordel; hvad stedet angår, da er det nævnt i spørgsmålet, men den indstævnte kunne ikkek så ganske nøje angive tiden, når der var taget af hans skifter; thi han stod naturligvis ikke hos, da det skete. På grund heraf håbede Estrup, det fremsatte spørgsmål blev imodtagen til besvaring. - Og Baggesen imodsagde hr. auditør Estrups tilførte som ugrundet og henholdt sig til alligerede høje resolution og stævning, som er alene for citanterne og ikke for flere. - Retten så vel ikke af stævningen, at Jep Hansen Maug kunne være berettiget til det fremsatte spørgsmål, da ingen i særdeleshed af citanterne beskyldes; men siden undersøgningen af begangen skovhug agtes på begge sider fornøden til oplysning og bespare bekostning, så modtog retten vidnets svar på kontraspørgsmålet. - Vidnet svarede: nej, vidste det ikke.

Bertel Madsen af Lundgård:

1. nej, vidste derom intet.
2-5. vidnet vidste intet.
6. har hørt tale om, at den ene huggede fra den anden, men vidste ellers ingen rede til sligt.
7. vidste derom intet.
Til kontraspørgsmålet svarede vidnet, at han derom ikke var vidende.

Hans Jensen af Korshøjgård:

1. nej, vidste intget.
2-7. vidste aldeles intet derom.
Kontraspørgsmålet: derom vidste han intet.

Baggesen begærede vidnerne Hans Steffensen og Jens Hansen samlet afhørt for at vinde tiden:

1-5: Begge svarede ensstemmigt, at derom vidste de intet.
6: begge svarede, at de havde hørt sige, at Jep Hansen Maug skulle have frahugget Morten Knudsen 2 bøgetræer.
7: nej.
Til kontraspørgsmålet svarede begge nej.

Hans Maug af Bramdrup:

1-4: derom vidste han intet.
5: Vidnet har selv en gang [=> fol. 423b, AO 319] sidste vinter på Mikkel Samuelsens Beckestop skovskifte hugget en liden bøg til en løftestand for dermed at opløfte sin vogn, der med et læls træ var gået i stykker.
6: han havde hørt Jep Hansen Maug selv tilstå at have frataget Morten Knudsen i Bramdrup 2 bøge, men hvor store samme havde været, havde han ikke hørt tale om.
7: henholdt sig til sit svar på 5. quæstion.
Kontraspørgsmålet: Derom ved han intet uden hvad han havde hørt af en klage til amtmanden, at Mikkel Samuelsen, Morten Knudsenn og Erik Rasmusen af Bramdrup deri skulle have tilstået, at Mikkel Samuelsen havde hugget 1 eg og 1 bøg fra Morten Knudsen en eg og Erik Rasmussen eller svigerfader Jens Pedersen 4 bøge og en eg fra Jep Hansen Maug.
Baggesen modsagde vidnets udsigende og i anledning af samme tilspurgte vidnet for det
8. om vidnet har set Morten Knudsen, Mikkel Samuelsen og Erik Rasmussens svigerfader Jens Pedersen at udøve og foretage sig de omvundne skovhug, og hvilke af Jep Hansen Maugs skovskifter samt på hvad tid og hvor længe det er siden, hvorpå vidnet svarede, at han ikke havde set det og vidste intet videre derom end, hvad han har forklaret af have hørt i den til amtmanden berørte klage, og at det af Mikkel Samuelsen omvundne skovhug skulle være sket for 4 år siden.
9: om vidnet er beslægtet med Jep Hansen Maug, og da hvor nær. - Vidnet svarede ja, han var en helbroder til Jep Hansen Maug. - Baggesen kunne ikke således forundre sig over vidnets svar på kontraspørgsmålet, men igentagen imodsagde samme. Og producerede(?) vidnet med den omvundne klage her i retten at nedlægge at beviseliggøre den omrørte tilståelse.

Tjenestekarl Mads Espensenn af Bramdrup:

1-4: nej, har ikke set og ikke ved det omspurgte.
5: havde selv hugget en liden bøg til en løftestand på Mikkel Samuelsens Beckestof skovskifte og lagde på sin vogn hjem.
6: havde vel hørt tale derom, men ikke af Jep Hansen Maug selv.
7: henholdt sig til sit svar på 5. quæstion med tillæg, at han havde hguget en liden bøg på Morten Knudsens Beckestof skovskifte ved sidste juletider, som han havde kørt hen til sin moder på et læs træ, som hans husbond havde givet ham.
Til kontraspørgsmålet svarede vidnet, derom vidste han intet.

Hvorefter Baggesen begærede vidnerne Niels Hansen og søn Søren Nielsen fra Bramdrup under eet samlet afhørt:

1-5: derom vidste de intet.
6: derom vidste de intet uden, hvad de havde hørt af andre sige om Jep Hansen Maug, men ikke [=> fol. 424] af ham selv.
7: nej.
Til kontraquæstionen svarede begge vidner nej.

Husmændene Iveer Adser og Hans Jensen af Bramdrup:

1-6: svarede ligesom vidnerne Niels Hansen og Søren Nielsen.
7: nej.
Til kontraspørgsmålet svarede de begge nej.

Og da det var ud på aftenen, begærede Baggesen, at resp. retten ville have den godhed at pålægge de endnu uafhørte vidner så vel som de vidner, der ikke idag er mødt efter forelæggelse, at møde her i retten idag 8 dage og tingsvidnesagen til den tid udsat. De skal møde kl. 10 den 29/4.

De til dette tingsvidne på fol. 422 producderede spørgsmål lyder således:

(stempelmærke)

Spørgsmål til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet ved og har set, at til vidners påhør indstævnte Jep Hansen Maug i Bramdrup selv eller ved andre i den tid fra sidste års Mortensdag og til dato har ulovlig borthugget på og bortført fra Morten Knudsen i Bramdrup hans skovskifter, nemlig på Skidenkær 2 bøge, på Soberskrog 7 bøge og 6 ege på Bægebant eng, alle i Bramdrup Nørreskov og på Begestup skovskiftei Begestup 1 eg, alle frugtbærende træer.
  2. Om vidnet ved og har set, at til vidners påhør indstævnte Jep Hansen Maug i Bramdrup selv eller ved andre i den tid fra sidste års Mortensdag og til dato har ulovlig borthugget på og bortført fraudflytteren fra Bramdrup Mikkel Samuelsen hans skovskifter Siberskrog 1 eg, Skelsignet 4 ege, Sepsiger 4 ege og 3 bøge, Langesorgholt 2 ege og 1 bøg, Udsiger 1 bøg, Skidenkær 3 ege, alle frugtbærende træer og i Bramdrup Nørreskov og Begestup skovsikfte i Begestup 6 frugtbærende bøge.
  3. Om vidnet ved og har set, at til vidners påhør indstævnte Jep Hansen Maug i Bramdrup selv eller ved andre i den tid fra sidste års Mortensdag og til dato har ulovlig borthugget på og bortført fraudflytteren fra Bramdrup Erik Rasmussen hans skovskifte i Bramddrup Nørreskov i Kier 4 ege, på Lansmaj 2 ege, på ... 2 ege, på Skielsiger 1 eg og 1 bøg, alle frugtbærende træer.
  4. Om vidnet ved og har set, at til vidners påhør indstævnte Jep Hansen Maug i Bramdrup selv eller ved andre i den tid fra sidste års Mortensdag og til dato har ulovlig borthugget på og bortført fra Peder Asbøl, udflytter fra Bramdrup hans skovskifte Sepsigeer 2 frugtbærende bøge og på Kiberskrog 3 dito bøge, alt i Bramdrup Nørreskov.
  5. Om vidnet ved og har set, at nogen anden at have foretaget sig sådant ulovligt skovhug, som i 1., 2., 3. og 4. spørgsmål er omspurgt, og hvem da.
  6. Om vidnet har hørt Jep Hansen Maug eller andre tale om og tilstå at have foretaget sig sådant ulovlig skovhug som udi 1., 2., 3. og 4. spørgsmål er omspurgt.
  7. Om vidnet ikke selv eller efter andres forlangende eller befaling har foretaget sig de omspurgte ulovlige skovhug.

 


 

424b, AO 321:

1783 - 29. april:

  1. Læst plakat i det tyske sprog, hvorved bekendtgøres, at efter det kkongelige rentekammers foranstaltning bliver ved Gammel Alboe i Stenderup skov den 6. maj ved offentlig auktion bortsolgt 533½ favne kløftebrænde og 319 favne fagotbrænde.
    Forevist til udsletning af pantebog 2 pantebreve udgivet af:
  2. Hans Nielsen i Egtved for 133 rdl. af denne kreditor nemlig Kort Henrik Vicken(?) i Lomphede ved fuldmægtig betalt efter mundtlig aftale uden skriflig opsigelse.
  3. Hans Hansen i Egtved for 337 rdl. til Niels Pedersen Smit i Smidstrup.
    Og således blev disse 2 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning af pantebog.
  4. Læst Hans Andersens i Vorbasse dato 3 marts 1783 udgivne skøde på en ham tilhørende eng Øster Mølleeng kaldet med 2 fjd. hartkorn solgt fra hans gård i bemeldte Vorbasse til Wilhelm Fitzner på kolonien Frederiksnåde.

 


 

I tingsvidnesagen om ulovlig skovhug for udflytterne fra Bramdrup by, sognefogeden Peder Adsbøl, Mikkel Samuelsen og Erik Rasmussen samt Morten Knudsen af Bramdrup imod Jep Hansen Maug af bem.te Bramdrup mødte rådmand Baggesen i overværelse af benævnte citanter og for dem ærbødig tilkendegivende, at der imellem dem, kontracitanten Jep Hansen Maug og øvrige hartkorns brugere og skovejere i Bramdrup by var den 25. dennes på Koldinghus amthus imellem dem indgået en forening om deres gårdes conxervation imod ulovlig skovhug i fremtiden, hvilken forening af amtmand de Hoffmann blev approberet og nu af dem produceres med begæring om dets læsning her i retten. Hvorefter Baggesen på ermeldte citanters vegne og udi deres overværelse erklærede, at de da ved denne producerede forening forhåbede betryggelse for skovhug udi deres selvejergårdes skove for eftertiden, der var hovedformålet, hvorfor de havde anlagt dette undersøgningstingsvidne og desårsag ikke agtede at continuere samme, men begærede dette tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt. - Retten påråbte den sigtede Jep Hansen Maug, men da han eller ingen(?) anden meldte sig med noget imod det for citanterne fremførte, blev dette tignsvidne sluttet.


 

For retten var til stede sr. Christian Fugl af Vejle udi anledning af et hovedstævnemål af 29. maj 1780, som her for retten den 13. juni næstefter blev produceret, hvorved fremlagde et af retten udstedt continuationsstævnemål den 14. aprilsidst contra Jakob Theodosius i Stubdrup, hvilken sidste stævning Fugl begærede læst (etc.), bad sagen udsat i 3 uger, da han til den tid skal udagere sagen til doms. Til retten blev indsendt et skriftligt indlæg af Jakob Theodosius, hvori han [=> fol. 425] melder, at han ikke har fået kopi af stævningen og ikke ved, af hvem og hvorfor han er stævnet og derfor påstod stævnemålet afvist. Ihvorved Fugl var overtydet om, at stævningen er blevet Jakob Theodosius bekendt efter lovlig forkyndelse for hans kone, så ville han dog straks give ham et nyt stævnemål, for at det, som han er ham skyldig fra 1780 af og ifølge rettens tilhold bad(?) ham derfor indkalde for amtmanden forinden stævningen falder i rette, og til den ende blev såvel den udtagne stævning så vel som Jakob Theodosiuses indlæg tilbageleveret.

Christian Fugl fra Vejle mødte for retten og producerede en rettens stævning af 14. april ctr. Jakob Theodosius af Stubdrup. Ligeledes fremlagde Fugl en til amtets øvrighed indgiven klage i forstævnte tilfælde med Jakob Theodosiuses derpå givne svar af 17. oktober 1781, og da respektive rettenaf indførte behagelig kan erfare, at den indstævnte er skyldig udi det forstævnte, så påstår Fugl ham ved dom tilfunden at betale ham det, han udi sin klage til amthuset har fordret tilligemed processens omkostninger, og da Fugl blenægter alt, hvis Jakob Theodosius uden lovlig bevis har anbragt og således indlader sagen under dom. Jakob Theodosius var ikke mødt og blev lofdatet til at møde 13/5.

425:

For retten mødte Christian Fugl af Vejle og fremlagde en stævning ctr. Jakob Theodosiyus af Stubdrup med de flere i benævnte stævning, hvorefter Fugl begærede, at respektive retten behagelig ville ifølge det producerede stævnemål udmelde 4 synsmænd, der kunne syne det forstævnte og derom forfatte deres forretning og samme inden retten at afhhjemle ... dag, som retten dertil bestemmer. Retten påråbte alle de indstævnte for at bringe i erfaring, om de måtte have noget imod den gjorte begæring at ..., men da ingen efter 3 ganges påråb meldte sig, så blev udmeldt til det forstævnte syn(?) at tage efterskrevne 4 ...mænd, Niels Vinckel i Horsted, Mads Gyde (Jyde?), Niels Pedersen og Hans Haug af Højen, som på en bestemt dag og tid, som forud lovlig bekendtgøres alle lodsejerne, haver at foretage syn over alle de poster, som stævnemålet indeholder, og derover at forfatte en skriftlig forretning, som de vil tilsvarfe og edelig her i retten idag 14 dage den 13. maj kan afhjemle. Denne rettens udmeldelse ... ... haver sr. Fugl at tage beskreven og vedkommende i betimelig tid at tilkendegive.


 

1783 - 6. maj:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivet af:

  1. Søren Mikkelsen i Oustrup for 200 rdl. til Poul Pedersen [=> fol. 425b, AO 323]
  2. Jens Nielsen i Egholt by for 50 rdl. til sadelmager Hirt i Kolding.
  3. Hans Madsen i Øster Gesten for 100 rdl. til Christian Mattihsen Paulin sammesteds.
  4. Ole Jensen Hveisel i Horsted for 849 rdl. til Niels Nielsen Winchel i Mammon.
    Således er disse 4 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning af pantebog.

 


 

425b, AO 323:

Køb- og handelsmand Jens Wissing ctr. grænsekontrollør Frøde. Bahnsen indlod sagen til dom. Frøde lod anmopde, at kbømand Wissing ville meddele ham en præciseret regning på de varer, han har bekommet til summa 41 rdl. 1 mk. 8 sk., da han beretter at have sådant forhen forlangt, men ikke bekommet, og ventede, at sådant blev ham tilstået tilligemed sagens anstand i 14 dage. Bahnsen belovede på citantens vegne den forlangte regning iden denne uges udgang. 20/5.


 

1783 - 13. maj:

Forevist til udsletning af pantebog 2 pantebreve udgivet af:

  1. Christen Olesen i Asbo til Thomas Christian Nielsen Bundsgård i Grindsted for 160 rdl.
  2. Poul Jonassen Smed i Lunderskov til Christen Eriksen i ... for 80 rdl.
  3. Hans Jepsen i Jelling pantebrev for 48 rdl. tilJens Laursen i Nørre Kollemorten.
  4. Læst købekontrakt imellem Thomas Knudsen af Nørre Vilstrup by som sælger og Greis Thomsen af Bregning (Brejning?) by som køber om den førstes gård i Nørre Vilstrup nr. 5 hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 skp. 1 fjd. 21 alb og skov 1½ alb.
  5. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen Greis Thomsen om den kontraherede gård.
  6. Læst Gregers Thomasens pantebrev for 200 rdl. til Thomas Knudsen i Vejle.
  7. Læst Peder ...s i Kolding skøde på .... Vester Nebel tilhørte gård og hartkorn 2 fjd. solgt til Peder Nielsen sammesteds. [=> fol. 426]
  8. Læst Peder Nielsens i Vester Nebel pantebrev for 99 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.

 


 

I sagen mellem købmand Andreas Møllers opbudsbo og madame sal. de Havdens i Jordrup blev afsagt dom lydende folio 426 således.


 

For retten fremkom kirkebonden Hans Steffensen fra Bramdrup og producerede en andragelse til amtmanden i anledning af den der i byen passerede udskiftning i Bramdrup by i almindelighed og imellem ham som en halv gårds fæster og Jens Hansen som den anden halve fæster i særdeleshed for efter amtmandens og landinspektørens betænkning og resolution at få 4 mænd udmeldt her ved retten til at jævne(?) ham og bemeldte Jens Hansen imellem angående den engbund, enhver halv gård ufornærmelig(?) bør have, og derefter at sætte skel til enhvers efterretning, alt til sikkerhed for fæsterne selv som Kolding kirke, der tilhører disse 2 halve fæstegårde. Af hvilken andragelse og begæring blev fremlagt på stemplet papir afskreven genpart. Udi hvilken følge retten udmeldte 4 dannemænd af herrederne, nemlig Mathias Johansen og Søren Knudsen af Harte, så og Hans Thomsen og Søren Jepsen af Bramdrup, hvilke haver med første og en bestemt dag og tid udi overværelse af fæstgerne Jens Hansen og Hans Steffensen at søge dennem om engbunden forenet, men i anden fald at syne og skønne det således, at enhver halve gård, som er lige i hartkorn, kan få lige meget af engbund og derefter da imellem dem at sætte skel, alt efter den producerede andragelses indhold med sin på..., hvilket sker så upartisk og redelig efter deres rette skønsomhed, at de sådant her inden retten idag 14 dage den 27/5 efter en skriftlig forfatgtet forretning derover edelig kan afhjemle. Denne udmeldelse med al sin indhold har rekvirentgen Hans Steffensen at tage beskreven og vedkommende i lovlig tid bekendtgøre.


 

For retten mødte Christian Fugl og producerede rettens udmeldlese til de 4 synsmænd, Niels Vinckel i Horsted, Niels Pedersen, Mads Jyde og Hans Pedersen Haug af Højen. Fugl begærede synsforretningen læst etc. og synsmændene påråbt, at de edeligt kan afhjemle deres synsforretning. De Tiufkær, Stubdrup og øvrige lodsejere blev påråbt, om de måtte have noget at erindre, hvorom ingen meldte sig. Fugl fik tingsvidne beskrevet.


 

For retten var til stede Christian Fugl af Vejle og fremlagde stævning ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubdrup. Fremlagde den indstævntes bevis lydende på 66 rdl. 3 mk., hvorefter bemeldte Jakob Theodosius skylder Fugl 12 rdl. 3 mk. For den saggivne Jakob Theodosius, nu Bastrup by, Haderslevhus amt [=> fol. 426b, AO 325] mødte i retten rådmand Baggesen, som på hans vegne in totum benægtede lovligt at være indkaldt til Koldinghus amthus til det producerede søgsmåls mindelige afhandling, solm allernådigst befalet er at skal ske med selvejere; tilkendegav, at når han lovligt havde været indkaldt til amthuset, ville han Jakob Theodosius der have bevist, at han har betalt sr. Fugl det forstævnte; påstod søgsmålet som ulovligt afvist. - Fugl lod det ankomme på retten, om den indleverede indkaldelse med amtmandens påtegning, om samme ikke for citanten var tilstrækkelig nok til at bevise for ham, at han til amthuset var indkaldet otg ej var mødt. - Retten ville tage under overvejelse, om stævnemålet og sagens førelse, efter hvad som er produceret, kunne antages eller ikke, og derom vil afgive sin kendelse den 27. dennes.

426, AO 325:

I sagen af Christian Fugl af Vejle imod Jakob Theodosius i Højen Stubdrup mådte på vegne af Jakob Theodosius og producerede hans egenhændige p.m. - Fugl begærede kopi. 27/5.


 

Den næststående tingdag og på dette folio anførte afsagte dom lyder således:

Dom: Efter afregnings bevis af 3. september 1781, som i sagen er produceret, befindes enken madame sal. von Haven at være skyldig til købmand Andres Møllers opbudsbo i Kolding den summa 51 rdl., som hun hverken efter mindelig fordring, stævnemål og lovdagelse har søgt at betale, mindrfe har nogen til lovlig afbevisning imod dette krav. Thi vorder kendt for ret, at bemeldte madame sl. von Havens i Jordrup bør betale til opbudsforvalteren for ermeldte opbudsbo forstævnte halvtredsindstyve og een rigsdaler med lovlig rente deraf fra søgsmålets dato, indtil betaling sker. Derforuden betaler hun udi omkostninger otte rigsdaler, alt inden femten dage.


 

1783 - 20. maj:

  1. Læst plakat anlangende hvorledes skifteakter og andre af rettens betjente for penge udstedende breve i rettergangssager skal gives beskreven.
  2. Læst kgl. skøde for Lars Sørensen Risum på hartkorn aoger og eng 1 td. 3 skp. 2 fjd. 1 alb. samt skov 1 1/4 fjd. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods i Koldihghus amt, Højen by. [=> fol. 427]
  3. Læst Laurids Sørensen Risoms i Højen skøde på ham sammesteds tilhørte 1/4 part gård nr. 11 hartkorn ager og eng 1 td. 3 skp. 2 fjd. 1 3/4 alb. og skov 1 1/3 alb. solgt til sin svigersøn Niels Jensen for 100 rdl.
  4. Læst Niels Nielsens og hustru Marie Hansdatter, udflytter fra Vester Nebel by deres aftægtskontrakt på aftægt af deres udflyttede gård hartkorn ager og eng 4 tdr., som de har afstået og skødet deres svigersøn Niels Jensen Købmand og datter Sidsel Niels.
  5. Læst Niels Nielsens, udflytter fra Vester Nebel, skøde på ham tilhørte udflyttergård nr. 3 ager og eng 4 tdr. afstået og solgt til sin svigersøn Niels Jensen Købmand.

 


 

427:

Jens Wissing ctr. grænsekontrollør Frøde. En afskrift på stempålet papir er i Frødes fravær forkyndt for hans hustru. Originalen af regningen er hende ... og afskriften læst og påskrevet. Grænsekontrollør Frøde var selv til stede for retten og tilkendegav, at han havde befundet i regningen anført 13 potter brændevin, som han efter forevist kvittering har betalt, og når samme fragår den producerede regning, tilstår han at være skyldig 39 rdl. 5 mk., som han lover at betale i tilkommende juni måned, da han er lovet at blive ... penge i snapsting, og til den ende begærede anstand til 24/6.


 

Zonniche Müller fra Nygård meldte sig på Christen Neisen af Fredsted i Starup sogn hans vegne og producerede et stævnemål. Retten påråbge den indstævnte Jakob Christian Mogensen, og da ingen meldte sig med erindring imod stævnemålet, blev det antaget. Påstod sig b etalt den sum, der er stævnet for. 3/6.


 

1783 - 27. maj:

  1. Forevist til udsletning 2 pantebreve udgivet af:
    Hans Hansen i Starup for 120 rdl. til apoteker Christian Cornelius Ejlschou i Kolding.
  2. Nikolaj Jepsen i Nørre Vilstrup for 427 rdl. 5 mk. 3 sk. ... Mette Nielsdatters fædrene og mødrene arv, af amtmand de Hoffmann tilstået udslettet.
  3. Læst Søren Sørensen Bucks i Lunderskov skøde på ham sammesteds tilhørte selvejergård hartkorn ager og eng 4 tdr. og skov 1 fjd 3/4 alb. solgt til hans svigersøbn Stephan Christensen for købesum ... rdl.

427b, AO 327:

I sagen for Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle imod Knud Pedersen på kolonien Frederiksnåde blev fra Hans Poulsen Dahls befalede forsvar sr. Steenstrup fremlagt en promemoria, hvori han forlangte sagens anstand til 24/6.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius i Bastrup. Rådmand Baggesen begærede udsættelse i 3 uger for at udtage kontrastævning. 17/6.

Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius af Højen Stubdrup, men nu flyttet til Bastrup i Haderslevhus amt, for gæld 12 rdl. 3 mk. - Rettens belovede eragtning blev givet i henseende til indkaldelse for amthuset: Retten faldt for sig amtmandens påtegnede henvisning til lands lov og ret, som var nok for retten efter forordnigen af 13. maj 1769, og hvorefter sagen fremdeles antages her ved retten til påkendelse efter de beviseligheder, som derom fra parterne måtte fremkomme. Fugl fra Vejle begærede sagen udsat i 3 uger, da Fugl vil gøre sig umage for, at sagen kan blive forligt, men i anden fald forbeolder sin påstgand. - Rådmand Baggesen erklærede, at Jakob Theodosiuys så gerne, at sagen kunne blive mindelig afgjort og nedlagt. 17/6.


 

Efter rettens udmeldelse den 13/5 til de 4 dannemænd Hans Hansen og Søren Jepsen af Bramdrup samt Mathias Johansen og Søren ... af Harte mødte disse 4 mænd for retten og fremlagde udmeldelsen med derpå forfattede forretning til forening mellem de 2 fæstere Hans Staffensen og Jens Hansen i Bramdrup, som er tjenere til Kolding kirke. Hvilken forretning blev oplæst af dem, erklæret efter bedste skønsomhed at være forfattet og skel derefter mellem dem sat, hvorpå de sådan deres forretning med lovens ed bekræftede. Denne afhjemling blev anhørt af begge fæsterne, som indgik den forening ved retten, at da Hans Staffebsens englod i toftgen forbedres ved gadens vandløb, så skal sådant ligeledes og til Jens Hansens englod forbedring på den måde, at den ene haver dette .... vand i 8 dage og dfen anden ligeledes i 8 dage, som bestandig skal continuere og rigtig ... imellem dem under mulkt af 1 rdl. til sognets fattige for den af dem, som herudi gør hindring. Derefter blev synsmændene fra retten demitteret, og Hans Staffensen begærede det passerede i et lovligt tingsvidne beskrevet.


 

For Steffen Jepsen af Skanderup mødte rådmand og prokurator Bahnsen og producerede en stævning ctr. Christoffer Jensen af Skanderup; producerede 1) den i stævningen påberåbte rekvisition ... den passerede brandassurance taxationsforretning af 10. febr. 1776, som in originali blev [=> fol. 428] forevist og af samme en rigtig genpart afskreven på behørig stemplet papir og 3) quæstioner til de indstævnte vidner.

Sognefoged Lars Terpager af Skanderup:

  1. det er ham bekendt, der har tilhørt omspurgte gård 2 huse, hvoaf det ene har været et aftægtshus og det andet et gadehus.
  2. Christoffer Jensen bor i det såkaldte aftægtshus og har boet der længe..

Den saggivne Christoffer Jensen blev påråbt 3 gange, og da han eller ingen på hans vegne er mødte, aftrædede vidnet fra retten.

Selvejergårdmand Hans Hansen af Skanderup:

Svarede til 1. og 2. quæstion ligesom første vidne.

Bahnsen refererede sig til den i stævningen fremsatte påstand. Christoffer Jensen blev lovdaget til 10/6.


 

For retten mødte Christian Fugl af Vejle og fremlagde stævning ctr. forpagteren sr. Kaalund på Magrethelund (Margrethelund). Derefter fremlagde Fugl hans originale forpagtningskontrakt, som er oprettet mellem ham og den indstævnte, og da den indstævnte ej i mindelighed efter de til ham adskillige gjorte erinderinger har villet betale de til 1. maj og sidst forfaldne forpagtningspenge, som er 90 rdl. efter kontraktens 17. post, så irettesatte og påstod Fugl, at forstævnte Kaalund ved dom blev tilfunden at betale berørte 90 rdl. til citanten samt processens omkostninger skadesløst. Kaalund var ikke mødt, blev lovdaget og forelagt til 10/6.


 

For retten fremkom smeden Jens Iversen af Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at be..., det dee 150 stykker høleer og 60 stykker hakkelsejern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Koldinghus amt i Jylland, hvilket retten tillod, og hvorpå bemeldte Jens Iversen Smed aflagde sin ed efter loven, at de bemeldte 150 stykker høleer og de 60 stykker hakkelsjern af ham og hans folk hos sig selv i Vester Vamdrup er forfærdiget, hvorefter han begærede det passerede i tingsvidneform sig beskreven meddelt, som retten tilstede.


 

1783 - 3. juni:

428b, AO 329:

  1. Læst forordning anlangende den formular, som herefter skal bruges ved den hellige dåb.
  2. Læst plakat udstedt i det tyske sprog af Lassen, hvorved bekendtgøres, at efter det kongelige rentekammers foranstaltning den 13. dennes i Stenderup skov bliver ved Gallem Ålboe foretaget offentlig auktion over 304½ favne kløft bøgetræ.
    Forevist til udsletning af pantebog 3 pantebreve udgivne af:
  3. Morten Sørensen i Vranderup by for 197 rdl 4 mk. til Christen Christensen i Seest.
  4. Jens Nielsen på Hvolbølgård for 640 rdl. til sr. .Spangsberg i Ugalvig(?).
  5. Ole Andersen i Hinnum for 140 sldlr. til Niels Thomsen i Ansager.
  6. Læst Morten Sørensens i Vrandrup by skøde på hans påboende sted hartkorn ager og eng 4 skp. 1 alb. bestående i en enghave, Møllerhave kaldet, solgt til Christian Andersen i Vranderup mølle for købesum 197 rdl. 4 mk., og følger med bemeldte eng 1 skp. hartkorn.
    Dernæst fremlagt og læstg efterskrevne pantebreve for kapitaler lånte med pant og prioritet efter forskrivningens indhold:
  7. Jens Nielsen på Hvolbølgård for 600 rdl. til jomfru Botille Nielsen Terp i Påby.
  8. Thure Villadsen i Ejstrup for 300 rdl. til jomfru Maren Bang i Vilslev sogn og by ved Ribe.
  9. Læst Hans Lauritsens i Lunderskov skøde på 1 td. 2 skp. ager og eng hartkorn samt 15 fag ladehus og den hartkornet tillagte grund solgt fra hans selvejergård nr. 6 i Lunderskov til Laurits Simonsen(?) sammesteds for 380 rdl.
    Endvidere fremkom og forevist til udsletning af pantebog tvende pantebreve udgivne af Chrisen Christensen i Høllund:
  10. for 200 rdl. af Hees sogns fattiges midler.
  11. for 240 rdl. til Ribe stifts gejstlige enkekasses midler.
  12. Læst købekontrakt mellem Ole Jensen i Horsted som sælger og Niels Nielsen Winckel i Mammen(?) om sælgerens gård i Horsted hartkorn ager og eng 2 skp. 3 fjd. 2 alb. og af gården nr. 1 i Højen hartkorn ager og eng 6 skp. i Højen eng for 205 rdl.
  13. Læst næstmeldte sælgers til køberen Niels Nielsen Winckel skøde på det anførte omkontraherede for 205 rdl.

 


 

Fra birkedommer Tolstrup på Rugballegård fremkom en stævning imod Christen Hansen Skræder af Jelling møllested. Ligesom Jelling by efter kongelig allernådigste resolution er underlagt Anst, Jerlev og Slaugs herreders jurisdiktion, således som det var udi birkets ... tid, så er og derunder indstævnte Jelling møllested og hartkorn ager og eng 1 skp. [=> fol. 429] 1 alb. efter amtstuens matrikel, følgelig kan beboeren Christen Hansen Skræders exception på stævningen ikke finde sted, men ifølge sagens udstedelse og lovlig forkyndelse bliver til forstævnte syn og taxation udmeldt sognefoged Lars Sørensen og Hans Møller, begge af Jellig by, som til dnene forretning i parternes hos- og overværelse efter dertil givne aftens varsel vidnefat haver sig at indfinde lørdagen den 7. juni førstkommende om formiddagen kl. 10 slet og således syne og taxere brøstfældigheden på ermeldte Jelling møllested, som de trøster sig til her inden retten idag 8 dage den 10. juni efter deres skriftlig forfattedt forretning edeligt at afhjemle og bekræfte. Denne udmeldelse haver birkedommer Tolstrup at tage beskreven og vedkommende betidelig at tilstille.


 

429:

Christen Nielsen i Fredsted ctr. Jakob Christian Mogensen af Starup. Christen Nielsen begærede dom. 24/6.


 

For retten fremkom selvejergårdbeboer Hans Andersen af Seest, som ifølge rentekammerets ordre af 18/1 fremstillede 2 selvejerbønder af bemeldtge Seest, navnlig Jens Andersen og Niels Sørensen, som han begærede måtte for retten edeligt afhjemle deres skriftlitgt forfattede taxationsforretning over en lod comparentens gårds jorder, som de irettelagde og for dennem blev oplæst, hvorpå de aflagde lovens ed, at have forrettet deres indeholdende taxation efter deres skønsomhed, hvorefter de fra retten blev demitteret, og Hans Andersen begærede det passerede tilligemed den af landinspektør Wissenberg (Wesenberg) på den afhjemlede forretning givne attest sig beskreven medelt. Den afhjemlede forretning og landinspektørens folrretning eller attest blev påtegnet og lyder således. Og den forlangte beskrivelse blev af retten tilstedt.


 

1783 - 10. juni:

  1. Læst Johannes Jørgensens i Ågård hans auktionsskøde på en lod jord nr. 2 af selvejergården nr. 7 sammesteds med samme lod jord tillagte grund, bygning og hartkorn 1 td. 5 skp. ager og eng og lod jord tillagte grund, bygning og hartkorn 1 td. 5 skp. ager og eng og hvorudi til den kongelige kasse indestående 57 rdl. 5 mk. 13 sk. for købesum 144 rdl. solgt af ejeren Peder Iversen.
  2. Læst Peder Jensen Møllers i Jelling udgivne kontrakt til Niels Jørgensen og hans hustru på beboelsen deres livstid af et hus og smame tillagte grund fra den Henrik Nielsen i bemeldte Jelling af Peder Jensen Møller afkøbte 1/4 part gård.
  3. Læst Peder Jensen Møllers i Jelling pantebrev for 390 rdl. til Henrik Nielsen sammesteds.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebrev udgivet af:
  4. Niels Jørgensen i Jelling for 66 rdl. til hr. kammerråd Fogh i Vejle.
  5. Læst Jep Iversen i Skanderup skøde på ham i Skanderup tilhørte selvejergård nr. 14 og 16 hartkorn ager og eng 10 tdr. 7 skp. 1 fj. 1 alb. og skov 1 fjd. 1 alb. samt enemærket Lindholt, hvoritil den kongelige kasse indestående ... rdl. 5 mk. 4 sk., solgt til Ditlev Hansen Buch i Rugsted for 2278 rdl.

 


 

429b, AO 331:

Efter rettens udmeldelse sidste tingdag den 3. juni indfaldt sig for retten de 2 dannemænd sognefogeden Lars Sørensen og Hans Møller, begge af Jelling, som producerede det foretagne syn og taxationsforretning over Jelling møllesteds befundne brøstfældighed. De bekræftede hver for sig med ed at have forrettet synet på billigste måde efter bedste skønsomhed. Retten påråbte Christen Hansen Skræder, om han havde noget til erindring mod forretningen; han var ikke mødt. Birkedommer Tholstrup begærede det passerede i lovligt tingsvidne beskrevet.


 

Rådmand og prokurator Bahnsen for Steffen Jepsen i Skanderup ctr. Christoffer Jensen ibidem. Foruden forhen fremlagte legitimation, at Steffen Jepsen er ejer af det forstævnte hus, som tilhører en af de af bemeldte Skanderup købte 2 gårde, foreviste Bahnsen Steffen Jepsens erholdte original skøde. Fremdeles producerede Bahnsen en af Peter Fabricius udgivet panteobligation for 1000 rdl., hvorfor han ej alene har pant i de nu Steffen Jepsen tilhørende 2 gårde med sine tilhørende herligheder og rettigheder, hvilken obliation er indfriet den 17/6 1782, men af bemeldte obligations kan skønnes og erfares, at om Christoffer Jensen udi den tid fra 1777 til 1782 har til... ... bragt sig et ... på det forstævnte hus, er det soleklart, at udgivelsen ikke kan h... det, som er pantsat. Bahnsen begærede dom. - Christoffer Jensen lod modsige alt ... ... da han er en bekendt fattig mand, begærede han sagen udsat i 3 uger for at søge sig et forsvar hos høje øvrighed. 1/7.


 

Hvorefter retten blev fratrådt af den bestalter skriver og igen tiltrådt af den kostituerede sætteskriver løjtnant Raun. Og mødte da sr. Christian Fugl fra Vejle i sagen af ham anlagt imod forpagter sr. .... på Magrethelund.Begærede dom. For den saggivne mødte rådmand Baggesen, som modsagde søgsmålets rigtighed, da contracitanten havde efter den producerede kontrakt contraprætentioner i hensigt til dens opfyldelse af citanten Chr. Fugl, hvilken contraprætention sr. Kaalund ved kontrastævning aftede at fremme her i retten, [=> fol. 430] og til den ende begærede sagen udsat.. 1/7.


 

430:

6. Endnu forekom og blev forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jørgen Thomsen i Bjert by, Eltang sogn for 300 rdl. til kommandør Jørgen Thorbjørnsen i København.


 

1783 - 17. juni:

Forevist til udsletning efterskrevne pantebreve udgivne af:

  1. Christian Nielsen i Højen Stubdrup for 298 rdl. til Peder Olufsen og Ander Pedersen i Ulkær by.
  2. Oluf Madsen i ... for 800 rdl. til rådmand Bahnsen i Kolding.
  3. Flemming Ulrik Eilbye i Vranderup mølle til amtmand de Hoffmann i Fredericia for 1400 rdl. børnepenge.
  4. Hans Jørgensen i Gilbjerg for 98 rdl. til magister Kleist i Kolding.
  5. og
  6. Niels Clemendsen i Haar...  for 300 og 96 rdl. begge kapitaler til sr. Jens Wissing i Kolding.
  7. Hans Pedersen i Rankenberg dato 16. april 1769 for kapital 66 rdl. 4 mk. til Iver Hansen i Fitting.
    Således er disse 7 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  8. Læst Flemming Ulrik Eilbys i Vranderup mølle skøde på ham tilhørte mølle 10 tdr. 3 fjd. hartkorn i mølleskyld og 3 tdr. 1 skp. 1 fjd. 2 alb. ager og engs hartkorn solgt til sr. Christen Andersen Møller af Bredballe for 3070 rdl.
  9. Læst Dorthe Jepsdatter sal. Las Knudsens enke i Galschoth Højen sogn skøde på hende tilhørte sted Galschoth hartkorn ager og eng nr. 7 7 skp. 1 alb. solgt til løjtnant Frederik gunther von Grabow for 870 rdl.
  10. Læst Peder Mortensen Orlufs i Mejsling skøde på ham tilhørte Hjortberg .. møllested i Højen sogn med hartkorn 2 skp. ager og eng solgt til Christian Bertelsen for 195 rdl.
  11. Læst Anders Andersens i Egholt skøde på ham der tilhørte selvejergård nr. 2 hartkorn ager og eng 3 tdr. 5 skp. 3 fjd ½ alb. solgt til Anders Olufsen.
  12. Læst skøde for Christen Nielsen i Mejsling på brugende hartkorn ager og eng nr. 5 4 tdr. 1 alb. og skov 2 fjd. 2/3 alb af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  13. Læst Christen Nielsens i Mejsling skøde på ham der tilhørte selvejergård n5r. 5 hartkorn ager og eng 4 tdr. 1 alb. og skov 2 fjd. 2 fjd. 2/3 alb. solgt til Christen Madsen sammesteds.
  14. Læst Jes Thomsens i Rankenberg dato 5. maj 1783 udgivne skøde på ham tilhørte selvejergård sammesteds 1 td. ... ... hartkorn solgt til Hans Pedersen [=> fol. 430b, AO 333] i bemeldte Rankenberg for 340 rdl.
    Endvidere læst efterskrevne panteforskrivninger:
  15. Christen Andersen Møller i Vrandrjup mølle for 900 rdl. til amtmand de Hoffmann af Koldinghus amts børnepenge.
  16. Løjtnant Frederik Günther von Grabow i Galschøth, Højen sogn for 300 rdl. til frøken Amalia Sophia Charlotte Donap.
  17. Christian Bertelsen i Hjortbjerg øde mølle for 150 rdl. til Jens Pedersen Skræder i Højen.
  18. Hans Jørgensen i Gilbjerglund for 125 rdl. til Christen Sørensen i Uhre,  hans myndling Mette Kirstine Pedersdatters arvemidler.
  19. Niels Clemendsen i Starup for 200 rdl. til ungkarl Niels Clemendsen af Nyborg Brakker.
  20. Jens Nielsen i Egholt for 80 rdl. til Anders Olufsen i Egholt.
  21. Niels Nielsen Venkel i Horsted for 400 rdl. til justitsråd Seidelin i Kolding.
  22. do.
  23. Peder Nielsen i Nørre Vilstrup for 250 rdl. til Niels Terkelsen i Bredal.
  24. Christen Madsen i Mejsling for 153 rdl. til Niels Terkelsen i Bredal.
  25. Hans Pedersen i Rankenberg for 150 rdl. til Peder Nielsen i Slebsager og 100 rdl. til Knud Andersen i Autrup, begge i Fåborg sogn.

 


 

430b, AO 333:

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubdrup. Rådmand Baggesen tilkendegav, at Jakob Theodosius for nogen tid er forrejst til Sønderjylland og hvorfra han endnu ikke er hjemkommen, så at comparenten ikke i fra ham er bleven opgiven de vidner, som han er fornødiget at føre for at afbevise, at han har ydet citanten den forstævnte boghvede tiende; af sådan årsag begærede Baggesen sagen udsat i 3 uger til den forbeholdne kontrastævnings udtagelse. Retten påråbte citanten, og da han ikke mødte med noget imod den forlangte anstand, blev den af retten bevilget. 8/7.

Chr. Fugl ctr. Jakob Theodosius. Fugl log producere en p.m. Baggesen modsagde kravet som urigtigt og til sådant at bevise begærede sagen udsat i 3 uger. 8/7.


 

For retten var til stede landinspektør Daniel Wissenberg (Wesenberg), som efter rentekammerets skrivelse af 11. januar d.a. er bleven befalet at påtage sig Hjarup skovs opmåling og udskiftning, hvilket af ham ... er efterkommet, og producerede højbemeldte skrivelse, hvorefter velbemeldte hr. landinspektør Wissenberg nedlagde i retten en skrivelse under ... hans hånd af dags dato, og efter at retten havde modtaget såvel delignsplanen som de øvrige dokumenter, der alle blev læst, påskrevet og i sin orden(?) protokollen tilført, enhver for sig lydende således, lod retten fremkalde og fremstille de 4 taxations- og voldgiftsmænd, nemlig Jep Lassen af Søgård, Christian Hansen af Øster Vamdrup, Steffen Jepsen af Skanderup, og i steden for den udmeldte Hans Lauesen ibidem, som var bleven syg, hans fader Laus Laursen, der har med de andre 3 mænd bivånet(?) og ... ... ... som de af dennem skriftlig er forfattet og [=> fol. 431] underskreven såvel taxationsforretningen over Hjarup skov som ... .. forretning, der af enhver især blev tilstået og enhver forretning således af dem efter bedste skønsomhed og indsigt samt uden nogen partiskhed at være forrettet med lovens ed stadfæstet og bekræftet, foruden at lodsejerne skriftligt har tilstået med delingen og forretningen samt skellene at være fornøjet, og sognepræsten hr. Friis det samme,så mødte tilligemed lodsejerne af Hjarup by for retten, som på tilspørgende gentog det samme og havde ikke noget herom at tilspørge de 4 taxations- og voldgiftsmænd, hvorfor samme fra retten blev demitteret. Inspektør Wissenberg henholdt sig til sin begæring om at få det passerede udi genpart beskreven for oroginalerne til rentekammeret at indsende og tingsvidnet derefter at vorde meddelt de Hjarup lodsejere til deres efterretning nu og i fremtiden, hvilket af retten blev tilstedt.


 

431:

I sagen anlagt af Christen Nielsen i Fredsted imod ungkarl Jakob Christian Mogensen i Starup blev af bemeldte citant erklæret, at ... ved den søgtes broder var afgjort, og at sagen således uden dom ophæves.


 

1783 - 24. juni:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivne af:

  1. Mette Nielsdatter sal. Hans Sørensen Lynggaards enke i Højrup for 400 rdl., Jens Andersen Mahlers i Ribe legatum.
  2. Jeppe Pedersen i ... for 800 rdl. til Søren Christensden Spangsberg i Ugelvig.
  3. Christen Eriksen af Kongsted for 580 rdl. til Peter Willumsen i Fredericia.
  4. Jep Hansen i Gejsing for 200 rdl. til Thomas Laursen Schiølvad.
  5. Ebbe Nicolaisen i Seest for 200 rdl. til Po0ul Marcussen på Ørumgård.
  6. Iver Jørgensen i Vester Nebel for 400 rdl. til oberstløjtnant Friis i Kolding.
  7. Knud Hansen i Harte Stubdrup for 133 rdl. til sr. Jens Welling i Kolding.
  8. Iver Jørgensen i Vester Nebel for 220 rdl. til oberstløjtnant Friis i Kolding.
  9. Søren Poulsen i Nørre Vilstrup for 400 rdl. til major von Luttichau på Haraldskær.
  10. Søren Jensen i Vrå for 800 rdl. til Jens Pedersen ibidem.

    Fremlagt til læsning og prtotokollation efterskrevne skøder og købekontrakter udgivet af:
  11. Søren Jensden i Badeholt Jordrup sogn skøde efter foregående købekontrakt på bemeldte gård Badenholt nr. 14 hartkorn ager og eng 1 td. 7 skp. 3 fjd. 2 alb. og skov solgt og skødet til Søren Udsen i Fredeste for 740 rdl. [=> fol. 431b, AO 335]
  12. Poul Thomsen af Lejrskov på 1 td. 5 skp. hartkorn ager og eng med grund og bygning fra den ham sammesteds tilhørte gård nr. 9 og 10 solgt til Jens Knudsen ibidem for 430 rdl.
  13. Auktionsdirektørernes i Anst p.p. herreder på 2 tdr. 6 skp hartkorn ager og eng af gården nr. 4 og 5 i Ågård til nr. 4 i Højen Stubdrup til Peder Boesen sammesteds solgt fra dens forrige ejer Jakob Theodosius for 403 rdl.
  14. Auktionsdirektørerne i Anst p.p. herreder på 2 skp. hartkorn ager og eng fra gården nr. 4 og 5 i Ågård Jens Eriksen sammesteds solgt. ved auktion fra ejeren Peder Iversen for 62 rdl.
  15. Auktionsdirektørerne i Anst p.p. herreder på 4 skp hartkorn ager og eng af Donsgården 3(?) tdr. i Dons by til sognefoged Mads Mikkelsen i bemeldte Dons solgt ved auktion fra ejeren sr. Henrik Schmit for 210 rdl.
  16. Henrik Schmit til Haraldskær på herligheden af gården nr. 7 i Nørre Vilstrup hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 skp. 1 fjd. 2½ alb. og skov .... solgt til Søren Poulsen sammesteds for 400 rdl.
  17. Søren Poulsen i Nørre Vilstrup købekontrakt og skøde på 2 tdr. 1 skp. 1 fjd. 2½ alb. ager og eng samt skov 1 alb. af gården nr. 7 sammesteds til Niels Madsen ibd. for 457 rdl.
  18. Niels Madsen i Nørre Vilstrup købekontrakt og skøde på 1 td. 3 skp. 2½ alb. hartkorn ager og eng og skov ½ alb. af gården nr. 7 sammesteds til Peder Sørensen ibd. for 338 rdl. 3 mk.
  19. Iver Jørgensen i Vester Nebel på halvparten af gården nr. 7, 8 og 9 i Vester Nebel hartkorn ager og eng 5 tdr. 5 skp. 3 fjd. 2 alb. solgt til hans søn Jørgen Iversen sammesteds.
  20. Iver Jørgensen i Vester Nebel på halvparten af gården nr. 7, 8 og 9 i Vester Nebel hartkorn ager og eng 5 tdr. 5 skp. 3 fjd. 2 alb. solgt til hans sønNiels Iversen sammesteds.
  21. Christen Christensen i Vranderup på huset nr. 11 sammesteds hartkorn ager og eng 4 skp. 1 alb. solgt til Morten Sørensen ibd. for 197 rdl.
  22. Morten Sørensen i Vranderup på huset nr. 11 sammesteds med hartkorn 3 skp 1 alb ager og eng solgt til Christen Christensen den yngre ibd. for 127 rdl.

    Fremdeles fremlagt til læsning og protokollation efterskrevne pantebreve udgivne af:
  23. Jeppe Pedersen i Ferup for 600 rdl. til Christian Jensen Schielde i Lejrskov Højrup.
  24. Laurids Pedersen i Egholt for 100 rdl. til Jens Schelde i Ferup.
  25. Christen Jensen Hubbeck (Hiulbeck?) i Højen sogn for 300 rdl. til Peder Olesen og Anders Pedersen i Uldkier (Ulkær).
  26. Jens Knudsen i Lejrskov for rdl. til Niels Pedersen Eegriis.
  27. Ebbe Nikolajsen i Seest for 210 rdl. til Christen Andersen Møller i Seest mølle.
  28. Peder Sørensen i Nørre Vilstrup for 200 rdl. til madame Biering i Vejle.
  29. Jørgen ... i Vester Nebel fo4 200 rdl. til sognepræsten Jørgen Frederik Riis i Dahler.
  30. Niels Iversen i Vester Nebel for 300 rdl. til sognepræsten Jørgen Frederik Riis i Daler.
  31. Knud Hansen Høgh i Harte Stubdrup for 200 rdl. til Mette Madsdatter i Vester Nebel.
  32. Christen Christensen i Vranderup for 300 rdl. til sognepræsten Jørgen Frederik Riis i Daler. [=> fol. 432]
  33. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Rasmus Poulsen i Seest for 700 rdl. til justitsråd Gleerup i Århus.
  34. Læst skøde for Rasmus Poulsen i seest på brugende hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. 2 fjd. samt skov 1 fjd 2 alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  35. Læst Rasmus Poulsens i Seest pantebrev for 1000 rdl. til hr. Feveille i Vejle.

 


 

432:

Hans Poulsen Dahl af Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen af Frederiksnåde med flere. Arndt Steenstrup fremlagde stævning, hvorefter Knud Pedersen med flere er stævnet til at overvære situationskortets tagelse den omtvistede stampemølle angående. Fremlagde endvidere et af Steenstrup undeskrevet indlæg med det deri påberåbte situationskort. Indlod sagen til dom. - Knud Pedersen indleverede et indlæg af birkedommer Tholstrup på Ruballegård. - Steenstrup, som måtte fornemme, at Knud Pedersens forsvar forlangte det af Hans Poulsen bekostede og her i retten producerede situationskort af retten udlånt, protesterede imod denne begæring som upassende, men derimod ærbødig påstod, at dette dokument, som falder så såre kostbar, og som lettelig uden for rettens bevaring kunne blive bedærvet, ikke måtte blive udleveret af rettens hænder, men forblive ved de øvrige sagens dokumenter til dommerens betjening. Og hvad angår sagens udsættelse af Knud Pedersen forlangt da modsagde Steenstrup og samme som ugrundet, siden den pågældende vederpart selv er ved retten og ved kortets optagelse ligeså personlig har været til stede. Men Steenstrup påstod, at han straks burde fremkomme med de erinderinger, han agtede, ligesom det og er en følge af dommerens foregående kendelse, hvorefter intet manglede til sagens pådømmelse videre end det ... idag producerede situationskort. Knud Pedersen erklærede, at han ikke forstod sig på kortet og derfor har betroet sin sag til birkedommer Tholstrup, som formedelst lovlig forfald ikke idag kunne møde ved retten. - Retten kunne ikke imod den nedlagte protest udlåne det af mølleren Hans Poulsen i Løvlund mølle bekostede situationskort, hvilket forbliver i retten og at følge med domsakten i sin tid, men henviste contracitanten til vedkommende landmåler at søge kopi deraf, om han agtede sådant fornødent, og såvel dertil som og at få beskreven, hvad som ellers idag er passeret i sagen, bevilgede Knud Pedersen 3 ugers anstand. 15/7.


 

Sagenn imellem købmand Jens Wissing og grænsekontrollør Frøde blev for retten afgjort og således bortfalder.


 

  1. Endelig fremkom og blev læst Stephan Christensens i Lunderskov pantebrev for 400 rdl. af sal. Jens Andreasen Mahlers legatum i Ribe, ham lånt af magistraten sammesteds.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Søren Sørensen Buch i Lundeskov for 400 rdl til magister Jens von O... i Vester Velling og Schøler S...

 


 

432b, AO 337:

1783 - 4. juli:

Forevist til udsletning efterskrevne pantebreve udgivne af:

  1. Mathias Hansen i Lunderskov for 150 rdl. til Johanne Fischers i Vejle.
  2. Hans Peter Frøde grænsekontrollør for 100 rdl. til sognepræsten hr. Friis i Hjarup.
  3. Hans Lauridsen i Lunderskov for 138 rdl. til hr. amtsforvalter Lund i Skanderborg.
  4. Niels Olesen i Øster Gesten for 300 rdl. til sr. Peter Severin Sterm i Vejen mølle.
    Og således er disse 4 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  5. Læst kgl. skøde for Mathias Hansen i Lunderskov hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 alb. og skov 2 alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  6. Auktionsdirektørerne i Anst etc. herreder til Niels Knudsen i Ågård på 1 td. 2 skp. 3 fjd. hartkorn ager og eng ved auktion købt fra gården nr. 4 og 5 i Ågård solgt.
  7. Gyde Jensen af Lunderskov på hans gårds ... i Lunderskov skov med 2 alb skovskyld solgt til Thomas Christensen i Vranderup for 160 rdl.
  8. Jørgen Henriksen i Lunderskov på ham tilhørende skovspart i Lunderskov skov solgt til Thomas Christensen af Vranderup for 99 rdl.
  9. Mathias Hansen i Lunderskov på en i hans gård i bemeldte Lunderskov tiljørende skovspart med 2 alb. skovskyld til Thomas Christensen i Vranderup for 60 rdl. og et andet skovskifte med 2 alb. skovskyld forhen tilhørt Gyde Jensen.
  10. Hans Lauridsen i Harte på 2 skp ager og engs hartkorn solgt fra hans gård nr. 6 i Lunderskov for 140 rdl. til Niels Thomsen sammesteds.
  11. Dito på et hus og 1 alb hartkorn ager og eng solgt fra hans gård nr 6 i Lunderskov til Jens Olesen sammesteds. for 60 rdl.
  12. Dito på et skovskifte med hartkorn ager og eng 1 fjd. ½ alb. og skov 2 1/4 alb. fra hans gård nr. 6 i Lunderskov solgt til sognefoged Jens Jensen, Hans Pedersen og Hans Jensen af Ejstrup for 380 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve udgivne af:
  13. Peder Jensen i Højen Stubdrup for 200 rdl. til Søren Rasmussen i Uldum.
  14. Jens Jensen og Hans Pedersen i Ejstrup for 200 rdl. til Christoffer Iversen i Kolding.
  15. Nis Jepsen af Åsbølgård i Lejrskov sogn for 200 (700?) rdl. til købmand Jens Feveille i Vejle.
  16. Niels Olesen i Øster Gesten for 125 rdl. til sognepræst hr. Høstmarck i Gamst.
  17. Mads Mikkelsen i Verst for 140 rdl. til Jørgen Johansen Rinn(?) sammesteds. [=> fol. 433]
  18. Paaske Sørensen i Ballehaugehus for 150 rdl. til Niels Lauridsen i Egtved.
  19. Mathias Hansen i Lunderskov for 200 rdl. til Thomas Christensen i Vranderup.
  20. Jørgen Henriksen i Lunderskov for 50 rdl. til Thomas Christensen i Vranderup.
  21. Niels Pedersen i Starup for 399 rdl. til hr. løjtnant Frandsen.
    Endvidere blev forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivne af:
  22. Jens Nielsen Købmand i Starup for 200 rdl., hans søn Niels Jensen Købmands mødrene arv, af amtmanden de Hoffmann tilstået udslettet.
  23. Anders Pedersen Fischer i Starup for 399 rdl. til løjtnant Frederik Frandsen i Kolding.

 


 

433:

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund i Højen sogn. For sidstnævnte mødte rådmand Baggesen med en kontrastævning. 22/7.


 

Stephan Jepsenn i Skanderup ctr. husmand Christoffer Iversen sammesteds. Sagen for sidstævnte udsat i 3 uger, fordi han endnu ikke har erholdt den ham af amtmanden belovede forsvar efter kgl. beneficium pauperitatis. 22/7.


 

1783 - fredagen den 4. juli:

Gæsteret sat i tingstuen rekvireret af rådmand og byskriver Baggesen. Konstitueret skriver er løjtnant J. N. Raun. Vidner er borgerne sr. Gregorius Görtz og Anders Jørgensen. Rådmand baggesen mødte som actor efter allernådigste befaling at tiltale de Grundsted Dan by for overfald såven imod rettens middel som toldbetjentene ved foretagen inkvisition den 11. maj 1782 om contrabande og toldforsveget varer befundne skyldige bønder. Actor producerede 1) amtmandens konstitution til sætteskriveren, 2) den af har kammerherre og stiftsbefalingsmand Urne comparenten under 14. maj tildelte høje ordre som actor at udføre først omnævnte tiltale og 3) den tilligemed ommeldte høje ordre genpart af et kgl. rescript under 30. april sidst til kammerherre Urne. [=> fol. 433b, AO 339] - På de sagsøgtes vegne var til stede prokurator Fibiger af Snoghøj, der forbeholdt deres lovlige ret i alle tilfælde, da de formente og i deres samvittighed var overbeviste om at være ganske uskyldige i de dem tillagte forbrydelser og i almindelighed i den ganske sag. - Actor svarede, at dette ville komme an på beviser, og til den ende begærede de indstævnte vidner påråbt og producerede sine skriftligt forfattede spørgsmål, som han bad indført i justitsprotokollen.

Sognefogeden Poul Hansens datter Dorthe Poulsdatter, 27 år:

  1. hun var ikke hjemme, da de kom, som ville inkvirere, men kom hjem, imidlertid de var der, neml. i hendes faders hus.
  2. biskoppen var samme dag i Grindsted kirke på visitats, og ligger kirken fra Grindsted Dal ungefær en ½ fj. vej efter vidnets tykke.
  3. det så hun ikke.
  4. derom vidste dette vidne ikke, såsom hun ingen af dem kendte og var  fraværende ved deres ankomst.
  5. vidnet vidste, at hendes moder var hjemme, da disse fremmede kom i gården, men hendes fader og brødre var i kirken for at høre biskoppen.
  6. det hørte og vidste vidnet ikke.
  7. ikke heller herom.
  8. nej, så det ikke.
  9. vidnet så, at hendes moder villig for disse inkvirenter oplukkede alle de steder, som de forlangte, for samme at efterse.
  10. svarede ja, at der hængte i sengekammeret en tværsæk på væggen, som de kom ud med, da hun var kommen hjem.
  11. ved ikke, hvor mange stykker der var, ikke heller, om det var ulden damask.
  12. det vidste hun ikke.
  13. vidste det ikke.
  14. derom vidste vidnet ikke.
  15. do.
  16. do.
  17. ja.
  18. vidste og så det ikke.
  19. det hørte hun ikke.
  20. har hørt at skulle tilhøre en pige, som tjente i Ribe.
  21. det vidste hun ikke.
  22. vidnet så, at de tog dette sthkke tøj med sig.
  23. det vidste hun ikke.
  24. do.
  25. do.
  26. do.
  27. do.
  28. do.
  29. om tønden var fuld af humle, vidste vidnet ikke, men det, der var, var til deres husholdning.
  30. ligeså var den grønne sæbe til deres husholdning.
  31. derom ved vidnet ikke at forklare.
  32. do.
  33. do.
  34. det vidste hun ikke.
  35. de efterså overalt ude og inde.
  36. ja.
  37. tilhører Niels Hansen Dahl.
  38. er hverken broder eller beslægtet til vidnets fader.
  39. døren var tillukket, og ingen var hjemme i huset.
  40. hun så en hob [=> fol. 434] folk at være samlet ved huset, som først var i hendes faders gård.
  41. folkene kom fra Grindsted kirke, hvor der var biskops visitats.
  42. det vidste og hørte vidnet ikke.

43-46: det hørte og så vidnet ikke.
47-64: derom vidste dette vidne ikke noget, såsom hun var i husholdnings forretning og passede samme.
65-69: derom vidste hun ikke heller noget af foranførte årsag.
70-223: vidnet erklærede, at hun ikke vidste noget, efterdi hun ikke var i Niels Dahls hus eller derved, men blev ved hendes husforretninger, som gav hende nok at bestille i hendes faders hus, hvilken tilståelse hun igentog under den af hende aflagte ed.
224-225: det vidste vidnet ikke.
226-227: kammerråden så hun komme ind i hendes faders gård, men hørte ikke samtalen.
228-243: derom vidste vidnet ikke.
244: ikke heller.
245-290: vidste vidnet ikke, såsom af foranførte årsag opholdt sig ved sine forretninger i køkken og bryggers.
291: vidnet så provst Sølling at gå i hendes faders gård, men ved ikke af nogen samtale imellem ham og de andre.
292-307: vidnet vidste ikke heller af forberørte årsag.
308-325: vidste ikke heller noget at svare på disse spørgsmål.

Fibiger på de saggivnes vegne erklærede ej for denne gang at contratilspørge dette vidne, dog forbeholldt han vedkommendes ret til ved contrastævning at lade dette vidne contraafhøre, såfremt sådant i tiden skulle agtes fornøden.

2. vidne, Jens Videbekgaard, beboer i Grindsted Dal:

  1. at han den omspurgte dag ikke var i sognefogeden Poul Hansen Da hls gård eller Niels Hansen Dahls hus eller i nærvæærelsen ved samme, og at Grindsted Dals by ligger i Grindsted sogn, Slaugs herred, Koldinghus amt.
  2. vidste, at der den omspurgte dag var bispevisitats i Grindsted kirke, og at der fra kirken og til Grindsted Dal by er ungefær ½ fjerdingvej.
  3. da han den omspurgte dag var syg, så havde han ikke set, hvad der var foregået, enten udi eller ved Pul Hansen Dahls gård eller udi eller ved Niels Hansen Dahls hus, og havde sig bevidst ikke været uden for sin gård den dag.

Og da actor af dette vidnes svar måtte erfare, at vidnet ikke havde været nærværende ved den forstævnte inkvisition hos de saggivne, sognefoged Poul Hansen Dahl og husmand Niels Hansen Dahl, og således ikke set, hvad ved sådan inkvisition var foregået med folkets sammenløb og inkvirenternes overfald af folket, altså frafaldt actor at fremsætte flere spørgsmål til dette vidne - undtagen det 318. til 325. spørgsmål indbefattet et på hvilken han begærede vidnets svar taget:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. nej.
  3. det vidste han ikke eller kunne erindre sig.
  4. nej, vidste det ikke, siden han var syg og lå i sin seng.
  5. derom vidste han intet.
  6. svarede som forhen, at han var syg.

Actor bad de som vidner [=> fol. 434b, AO 341] indstævnte 2 mænd, skoleholder Hans Linnet ved Hejnsvig skole, og Hans Christensen, gårdbeboer i Gelbjerg, Hejnsvig sogn, fremstillet for retten og samlet at besvare de producerede quæstioner af årsag, disse 2 mænd var til stede sog sognefoged Poul Hansen Dahls vidner ved den forstævnte inkvisition i Niels Hansen Dahls hus

  1. ja, de var overværende, og at Grindsted Dal er beliggende i Grindsted sogn, Slaugs herred, Koldinghus amt.
  2. ja, at der omspurgte dag var bispevisitats i Grindsted kirke, og at de rimellem Grindsted kirke og Grindsted Dal er ungefær 1/3 fjerding vej efter deres skønsomhed.
  3. nej, det så og vidste de ikke.
  4. da de kom fra kirken, gik de i deres eget ærinde til Grindsted Dal og der udi sognefotged Poul Dahls gård så 2 vogne, som var fremmede, så tillige nogle fremmede folk i huset, som de ikke kendte, men hørte sige at skulle være folk, som ville inkvirere.
  5. da de kom til opspurgte Poul Hansen Dahls gård, så vidnerne ikke Poul Dahl selv, men vel hans kone og søn Anders Poulsen, som før end vidnerne var kommen hjem fra kirken.
  6. nej, de hørte det ikke.
  7. nej, hørte det ikke.
  8. nej.
  9. nej.
  10. nej, så den ikke hverken inde eller ude.

11-16: havde ikke set det omspurgte eller hørt noget derom.
17-19: derom vidste de intet, siden de ikke den gang var i stuen, hvor det passerede.
20: de havde hørt tale om, at de tskulle være købt til en tjenestepige, men hvem vidste de ikke.
21-22: de så og hørte intet derom.
23-26: de så, hørte olg vidste intet derom.
27-30: derom så, hørte og vidste vidnerne intet.
31-33: de så ikke den omspurgte humle eller hørte Poul Dahls søn svare på det omspurgte.
34: de hverken så eller hørte det omspurgte.
35: så det ikke.
36: ja, de så de fremmede forføje sig til Niels Hansen Da hls hus, og at bemeldte hus ligger tæt ved Poul Dahls gård.
37: så vidt de vidste, hørte huset Niels Hansen Dahl til, men grunden Poul Dahl.
38: de omspurgte personer er ganske ubeslægtet, så vidt de ved.
39: det omspurgte huses døre var tillukket, og ingen så de i huset.
40: ja, der var mange folk forsamlede ved omspurgte hus og gård.
41: de så, at de fleste af omspurgte folk kom fra Grindsted kirke.

Og da det var ud på aftenen, så blev dette gæsteretsvidne udsat til imorgen formiddag kl. 10, til hvilken tid vidnerne lovede at møde og under deres aflagte ed videre at svare på de af actor fremlagte og tilbageværende spørgsmål.

434b, AO 341:

1783 - lørdagen den 5. juli:

Gæsteretten fortsættes. De to vidner, skoleholder Hans Linnet og Hans Christensen blev af retten formanet at erindre [=> fol. 435] sig lovens ed, som de igår hver for sig haver aflagt, at vidne og forklare under selvsamme ed, hvad videre de kan være bekendt om denne sag, hvilket de lovede at efterkomme:

  1. vidnet Hans Christensen kan erindre sig spørgsmålets indhold, men det andet vidne Hans Linnet kommer det for, at sådan ordre blev udgivet.
  2. vidste vidnerne ikke.
  3. det erindrer de ikke.
  4. erinderer sig det ikke.
  5. nej, ikke på den tid, men vel om aftenen, som vidnet Hans Linnet bekendt, da inkvirenterne var borte.
  6. med vished kunne de ikke sådant erindre.
  7. det erindrer de ikke efter så lang tids forløb, da ddet er over et år siden.
  8. det erindrer de ikke.
  9. det erindrer vidnerne nu ikke.
  10. dem er ubekendt af, at sådant blev forevist i sognefogedens hus.
  11. vidnerne erindrede sig heraf alene til det 54. spørgsmål, at sådant blev forlangt ved Niels Dahls hus.
  12. do.
  13. do.
  14. vidnerne erindrer sig det ikke.
  15. så ham i kirken under bispevisitats, men ikke siden under inkvisitionsforretningen.
  16. så vidt de kan erindre sig, blev sådan ordre givet af omspurgte.
  17. erindrer sig ikke sådant, men hørte sige, at Niels Hansen Dahl var gået fra kirken til en anden by at besøge sin søstersøn, som var syg.
  18. ja, hørte sådant.
  19. vidnet Hans Christensen erindrer sig sådant, men vidnet Hans Linnet kommer det for, at sådant blev sagt og at sognefogeden i sit svar var både føjelig og anstændig.
  20. det så de ikke.
  21. det vidste eller hørte d eikke.
  22. nej, det erindrer de ikke.
  23. det erindrer og ved de ikke.
  24. nej, de hørte ikke sådant.
  25. vidnerne har forhen vunden, at sognefogeden Poul Dahl fulgte lydig med inkvirenterne til Niels Dahls hus.
  26. de så, at en del af de folk, som var kommen fra kirken, fulgte efter hen til huset, men gjorde ikke noget fornærmeligt.
  27. det erindrer de sig ikke på den tid.
  28. på den tid erindrer vidnerne sig ikke noget uhøfligt.
  29. ja, de hørte sådant, så og, at sognefogeden svarede, at han ikke kunne brække mandens dør.
  30. det erindrer de ikke.
  31. ikke heller herom erindrer sig.
  32. i Grindsted Dal er ingen smed, men ungefær en liden halv mil derfra.
  33. vidnerne hørte, at inkvirenterne forlangte knive, tang(?) og hammer til at brække op med.
  34. ja.
  35. så vidt de erindrer sig, blev sådant forlangt.
  36. vidnerne hørte sådant.
  37. vidnerne svarede ja med tillæg, at de var b leven bekendt af, under beretning af andre, hvem kammerråden var, og hvem kancelliråden var af personer.
  38. ja.
  39. ja.
  40. det agtede de ikke.
  41. ja.
  42. hørte det ikke.
  43. derom vidste de ikke.
  44. do.
  45. do.
  46. kammerråden begærede, at de uvedkommende folk skulle gå bort, men ved ikke noget ang. det omspurgte fruentimmer.
  47. de hørte sognefogeden sige, at han ikke kunne jage folkene bort eller forbyde at se, hvad der passerede.
  48. vidnerne erindrer sig, at der blev talt, men ordene husker de ikke.
  49. det forekommer vidnerne, at sådant svar blev givet af sognefogeden.
  50. erindrer det ikke.
  51. det erindrer de sig ikke.
  52. ja.
  53. sognefogeden undskyldte sig herudi, at han ikke sådant kunne befale.
  54. ja.
  55. ja.
  56. ja, og kom der ingenn ind uden de vedkommende.
  57. ja.
  58. mændene på sognefogedens side er begge for rettens tående vidner.
  59. ja.
  60. derom blev talt, men bestallingen så de ikke.
  61. ja.
  62. erindrer sig ikke.
  63. vidnerne synes, derom blev talt.
  64. ja.
  65. det erindrer vidnerne sig ikke.
  66. erindrer sig, at derom blev talt.
  67. ja.
  68. ja.
  69. så en liden kasse stå på gulvet.
  70. de så, ... kassen blev åbnet, og at derud i var nogen then, men kan ikke bestemme, at den var halv fuld. [=> fol. 435b, AO 343]
  71. det husker de ikke.
  72. ja.
  73. det vidste vidnerne ikke at forklare.
  74. ja.
  75. ja.
  76. der fandtes noget tråd, hvorpå de ikke kan sige vægt eller værdi, men samme var ikke af stor betydenhed.
  77. de så nogle dukker dammelgarn af liden betydning, hvis værdi de ikke kunne bestemme.
  78. de erindrer sig ikke denne stube blå lærred og derfor ikke kan sige, hvor mange alen, såsom de blev hindret og forment at optegne, måle og tælle det, som de forefandt og ville anhllde, og blev sådant dem forment af kammerråd Oschatz, som sagde at det kom ikke sognefogeden ved, der havde forlangt af vidnerne at gøre sådant optegning.
  79. der fandtes nogle gamle ærmeknapper, som var af ringe værdi, da samme var rustet, men hvor mange dusin de indeholdt, vidste de ikke.
  80. observerede det ikke.
  81. og
  82. så disse 2 små stuber lærred, som Niels Hansen, der er en gl. mand, har berettet at ville have til ligtøj, men hvor mange alen eller værdi vidste de ikke.
  83. ja.
  84. herom har vidnerne svaret på 119. hvortil de henholder sig.
  85. ja, de så, en af inkvisitorerne kom ind som omspurgt er.
  86. de havde hørt det omspurgte sige af betjenten.
  87. de havde hørt om spørgsmålets indhold tale, men ordene, som blev sagt, kunne de ikke erindre.
  88. de hørte, at sognefogeden svarede, at han ikke kunne være ansvarlig til det bortkomne, og havde ikke heller stjålet det.
  89. de hørte tale om det omspurgte, men med hvad ord det blev sagt, kunne de ikke erindre.
  90. forholdt sig som omspurgt er.
  91. vidnet Hans Christensen svarede ja, og vidnet Hans Linnet kunne ikke erindre samme.
  92. de kunne sådant ikke erindre.
  93. nej.
  94. ja.
  95. ja, lignede en krambod, da derudi var nogle små skuffer og et lidet brædt at lægge fra sig på, men ikke noget som var fuldstændigt.
  96. vægten kunne de ikke erindre at have set, men et par små vægtskåle så de at hænge der ved en side.
  97. ja, så nogle få pibehytter(?), men hvor mange og af hvad værdi vidste de ikke.
  98. de så, der fandtes nogle varer.
  99. vidnet Hans Christensen svarede, så vidt han erindrede, var der nogle knapper, men ingen(?) kamme(?). Vidnet Hans Linnet vidste intet derom.
  100. og
  101. så noget af det omspurgte, men ikke af mængde, ikke heller vidste dets værdi.
  102. så nogle små stykker stål af nogle få punds vægt, men værdien kunne de ikke bestemme.
  103. det erindrede de ikke at have set.
  104. så detg omspurgte hænge på væggen, men lidet og af ringe værdi.
  105. det kunne de ikke erindre sig.
  106. ikke heller.
  107. og
  108. derom kunne de ikke erindre sig.
  109. vidnet Hans Linnet svarede, at han hnørte kammerherre Oschatz sige ved at udtrække en af skufferne, at derudi var muskattenblomme, men vidnet så eller kender det ikke. Vidnet Hans Christensen vidste derom intet.
151-174: de kunne vel erindre, at der var nogle af de i bem.te quæstion opragende slags varer, hvoraf nogle var dem ukendte, og ikke heller vidste de, hvor meget af hver slags, men quantité var der ikke af nogen slags, og værdien kunne de ikke bestemme, da hammerherre Oschatz trak skufferne ud, så i dem og sagde, hvad der var i den, og derpå skød skufferne ind igen uden at efterse eller lade nogen se, hvor meget der var af hver sort.

  1. derom var dem intet bekendt.
  2. nej, ved forretningen i stuen skete inkvirenterne ingen hinder.
  3. de hørte Poul Dahl begære, at det, som inkvirenterne ville anholde, måtte blive optegnet,vejet og talt.
  4. det erindrede de ikke var blevet talt, men vel at Poul Dahls begæring i næste spørgsmål blev ham nægtet.
  5. nej, det mærkede de ikke.
  6. derom havde vidnerne intet hørt.
  7. når de anholdte varer ikke måtte behandles, som i 177. spørgsmål af Poul Dahl var begæret, havde han ved inkvisitionen intet at bestille.
  8. vidnerne svarede, at de [=> fol. 436] erindre det ikke, at det omspurgte blev omtalt på den tid.
  9. ja, de hørte sognefogedens kone at kalde på sognefogeden uden for vinduet, men erindrer ikke at have set, at han ville gå ud.
  10. ja.
  11. vidnerne svarede, at de, som før var vunden, hørte sognefogedens kone een á to gange råbe til hendes mand at komme ud, bispen nog provsten havde bud efter ham; det øvrige af spørgsmålets indhold havde de intet hørt eller vidst noget om.
  12. hørte vel folkene udenfor råbe, men hørte ikke nogen af de omspurgte skældsord.
  13. det erindrer de sig ikke.
  14. de hørte det omspurgte, og der var ingen ufred i stuen.
  15. ja, de så, han gik ud, da det tredie bud kom ind efter ham.
  16. folkene udenfor nærmede dem til vinduet, men så ingen vindue blev oplukket.
  17. nej.
  18. det omspurgte vindue var ikke oplukket; ikke heller kunne de erindre at have nørt omspurgte skældsord udråbt af folket uden for huset; men vidnerne kunne nok mærke, at folket udenfor var noget vrede og opbragt.
  19. derom erindrer de intet.
  20. da de ikke havde hørt nogen skældsord som omspurgt, kunne de altså ikke navngive nogen, som havde udsagt skældsord.
  21. de blev ikke frygtsom.
  22. ja, de bad at måtte gå ud, siden sognefogeden var bortgået, og de formente så ikke at have der mere at bestille.
  23. forbigået.
  24. ja, kancelliråd Fleischer både bad og befalede, de skulle blive.
  25. ja, de gik med kancelliråd Fleischer ud i stuen, men så ikke noget vindue åben.
  26. de kancelliråd Fleischer tale ud fra stuen af et åbent vindue til folket og at formane dem til at være rolig, men ordene, der blev sagt, kan vidnerne nu ikke erindre.
  27. det kunne de ikke hindre.
  28. nej, henholdt sig til deres sidste svar.
  29. det så og erindrede de ikke.
  30. erindrer ikke samme.
  31. de ved intet derom.
  32. de hørte, der blev sagt af folket udenfor, at han i den hvide skjorte, neml. kammerråd Oschatz, som just var i hvid kjole, havde skældt dem for tyve og skælme, og at de var kommet dertil som ærlige folk, og de ville også gå derfra som ærlige folk, luk op, ellers lukker vi selv op.
  33. det kan de nu ikke erindre sig, da de ikke så nogen sige det, men nok hørte røsten.
  34. det forholdt sig som omspurgt.
  35. de begærede og fik tilladelse at måtte gå ud.
  36. ja.
  37. de søgte efter sognefogeden både i hans eget hus og i byen, men fandt ham ikke.
  38. så det ikke.
  39. så ikke nogen gå ind, mindrfe hvem det var.

214-224: de var ikke i nærværelse af Niels Hansen Dahls hus, men de var gået ud i byen at lede efter sognefogeden efter inkvisitionens befaling og således ved, så eller hørte noget af det udi disse spørgsmål omspurgte.
225-226: derom vidste de intet.
227: de så kammerråd Oschatz komme ind til sognefogedens, mens vidnerne var der, og satte sig på en stol, men hørte ikke, at der var samtale imellem kanc.råd Fleischer og sognefogedens kone, som de har omvundet, og ikke heller så kanc.råd Fleischer.
228-229: de så ikke nogen røre kammerråd Oschatz og altså ikke kunne kende den omspurgte Jens.
230-231: nej.
232: så intet deraf, da de ikke var til stede.
233: nej.
234: nej.
235: nej, så det ikke.
236-243: herom vidste vidnerne intet, og må vidnerne beundre sig, hvad der kunne give anledning til sådant at spørge.
244: efter at kammerråden var kommet ind i stuen, kom straks derpå en person derefter navnl. Jens Alexander, men vidnerne så ikke, at han rørte kammerråden eller talte noget fornærmeligt til ham.
245: vidnerne kunne herom ikke gøre nogen forklaring.
246: det hørte de ikke eller kan erindre sig.
247-258: om disse [=> fol. 436b, AO 345] spørgsmål vidste vidnerne intet, såsom de på den tid var fraværende i det udsendte(?) ærinde.
259: har alene hørt, at kancelliråd Fleischer skal have indsat ruden, men ikke set eller ved det anderledes.
260: hørte det ikke.
261-263: de var ikke kommen til stede og havde altså ikke hørt det.
264: erindrer det ikke med vished.
265-290: vidnerne svarede ensstemmende, at de herom aldeles ikke vidste noget.
291: ved deres tilbagekomst så de hr. provst Sølling i sognefogedens gård.
292: var ikke inde i stuen og hørte det ikke.
293: vidnet Hans Christensen hørte, at provsten tilholdt folket at være rolig, skikkelig og stille og blive ude, dem som var ude; det andet vidne var ikke kommen ind i stuen og derfor ikke hørte det.
294-296: derom vidste vidnerne ikke.
297: vidnet Hans Christensen blev herom anmodet af provsten og fulgte(?) med på den vogn, kanc.råd Fleischer kørte.
298: er besvaret.
299: vidnerne så det omspurgte.
300: ingen ude på vejen, men 2 á 3 i byen.
301: Hans Linnet svarede, at han var ikke med på vejen, og Hans Christensen svarede, at da de var kommet noget på vejen, kom de ikke til andre folk end 3 kvindfolk og en karl, som gik og spredte møg, og videre vidste han ikke om det omspurgte.
302-305: de henholdt sig til deres svar på det 301. spørgsmål.
306: vidnet Hans Christensen svarede, at han så, provsten forlod dem, da de var kommet noget ud på vejen; men angående det medfulgte folk henholdt han sig til sit forrige svar.
307: Hans Christensen svarede ja, fulgte dem ungefær ½ mil med på vejen.
308: nej, det vidste de ikke.
309: så ikke det omspurgte.
310: nej, de var ikke ved de omspurgte vogne.
311: nej.
312: det vidste de ikke.
313: nej.
314: nej, havde aldeles intet hørt om det omspurgte.
315: nej, de så ikke folket at opsøge sådanne håndgevær som omspurgt, men så vel, som forhen af dem omvundet, at følge hen med til Niels Hansen Dahls hus.
316: nej. - 317: nej. - 318: nej. - 319: nej.
320: de har hørt sige af andre, at det skulle have været de 2 omspurgte personer, har ikke selv set eller erfaret det; ikke heller ved vidnerne, om nogen andre har foretaget sig det omspurgte overfald.
321: de så Niels Hansen Dahl i kirken, men hørte ikke, han fik det omspurgte bud. Vidnet Hans Linnet forklarer, at efter inkvirenterne var bortrejst, så og talte han Niels Hansen i hans egen hus, dog var det noget efter inkvirenterne var borte.
322: de vidste ikke noget om det omspurgte.
323: nej.
324: det erindrer de ikke.
325: vidnerne svarede, at de ej var videre vidende til oplysning om det forstævnte sammenløb og overfald, men formente, at folket blev opbragt, fordi vidnerne hørre, at kancelliråd Oschatz inde i Niels Hansen Dahls hus ved inkvisitionen gav folket, som stod uden for huset, fornærmelige skældsord, da betjenten kom og berettede, at tøjet, som var anholdt, var borte af vognen. Vidnet Hans Linnet forklarede endvidere at have forud hørt i Poul Dahls stue, at hr. kammerråd Oschatz ligeledes der tiltalte de nærværende folk med fornærmelige skældsord, neml. for tyve og skælmer i anledning af hans pibe, som var bleven trådt i stykker, og hvoraf han kastede stumperne i hovedet på de omstående folk.

Actor havde ikke videre til vidnet.

Prokurator Fibiger måtte kontraspørge disse 2 vidner:

  1. Om de så, at inkvirenterne optegnede eller lod optegne alt, hvad de forefandt og anholdt til [=> fol. 437] konfiskation i Niels Hansen Dahls hus. - Vidnerne svarede, at inkvirenterne optegnede noget i Niels Hansen Dahls hus, men om de dermed vedblev til ... kunne de ikke erindre at have set.
  2. Om sognefogeden nægtede inkvirenterne på forlangende t forskaffe den vogn, og om ikke inkvirenterne fik de vogne, de behøvede. - Vidnerne svarede, at sognefogeden svarede inkvirenterne, at han ike havde magt og myndighed at befale nogen at køre, og da inkvirenterne ingen vogne behøvede, så fik de heller ingen og kørte bort på deres egne vogne.
  3. I anlednsing af den 189. quæstion spørges, om sognefogeden, da han gik bort fra inkvisitionen, ikke bad vidnerne, som var til stede med ham, at d e hans sted ville være overværende ved inkvisitionen, da han den tid blev nødt til at forlade dem. - Vidnerne svarede, det kunne de ikke erindre.
  4. Om sognefogeden begegnede inkvirenterne på nogen måde uhøflig enten i ord eller gerning eller nægtede at vise al mulig hjælp, der kunne give hr. kancelliråd Fleischer anledning til så ofte at erindre og befale sognefogeden i kongens høje navn at opfylde sine pligter? - Vidnerne svarede, de vidste ikke eller kunne sige, at sognefogeden havde vist nogen uhøflighed enten i ord eller gerning, hverken imod hr. kancelliråd Fleischer eller øvrige inkvirenter, men hvorvidt kancelliråd Fleischer havde årsag til så ofte at erindre sognefogeden om sine pligter, det forstod de ikke.

Da det var langt ud på aftenen, indstillede actor til gæsteretten, til hvad tid dette gæsteretsvidne efter udsættelse igen kan foretages. - Retten formedelst andre bestemte embedsforretninger og den indfaldende travle høslæt for vidnerne, som var mødt og ikke kunne blive afhørt, kunne ikke foretage denne gæsteretssag forinden lørdagen den 18. juli om formiddagen kl. 10, til hvilken tid vidnerne Anders Poulsen, Mads Gydesen og hustru i Grindsted Dal blev pålagt at møde for deres vidnesbyrd i denne sag at aflægge, som blev bekendtgjort Poul Hansen Dahl. 18/7.


 

1783 - 8. juli:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet 11/6-1766 af Jens Gregersen i Bramdrup for 333 rdl. til sr. Andreas Petersen i Hejls.
  2. Læst Laurits Poulsen Budos i Skanderup pantebrev for 1079 rdl. til magister Peter Nicolai Kleist i Kolding.
  3. Købekontrakt mellem rådmand Bahnsen i Kolding som sælger og Diderik Markussen og Christen Andersen i Ågård om en gård i Ågård hartkorn ager og eng 1 skp. 1 alb. og 2 tdr. 2 skp. 2 fjd. 2 alb hartkorn ager og eng og skov 1½ alb. hovedgårdshartkorn af Nygårds Brakkers marker for købesum 1189 rdl. [=> fol. 437b, AO 347]
  4. Læst Anders Nielsens i Amnitsbøl skøde på et skovskifte i Amnitsbøl skov solgt til Niels Nielse i Dausgård for 80 rdl.

 


 

437b, AO 347:

I sagen for Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius i Bastrup mødte for Jakob Theodosius rådmand Baggesen producerende en ham idag fra hans principal overleveret p.m. Og uagtet den efter Baggesens formening urigtige procedure, som bemeldte p.m. indeholder, fandt Baggesen sig dog pligtig, da han har antaget sig Jakob Theodosius' forsvar i denne sag, at imodsige citantens krav som urigtig og ubevist, da citantens det producerede bevis givne påtegning tydelig viser, at bevisets fulde sum er udbetalt, at citanten har taget sig selv til rette for muligt opdigtet og ulovlig samt ubillig fordrende omkostninger, og desårsag påstod Baggesen på contracitantens vegne, at citanten vorder af retten tilholdt at beviseliggøre fordrende omkostninger med amthusklager, stævningen og attest fra retten for møder og derfor formere en speciel retgning, at retten af samme behageligt kan skønne, om det fordrende er rigtig og billig og derefter at kende og dømme. - Christian Fugl var ikke til stede, hvorfor retten udsatte sagen til idag 14 dage for at bringe i erfaring, om Fugl vil svare til det idag tilførte. 22/7.

For retten mødte rådmand Baggesen i sagen Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius, nu i Bastrup. 22/7.


 

De til gæsteretsvidnesagen på folio 433 producerede spørgsmål lyder på folio 437 til folio 445 således:

Spørgsmåle
til de indstævnte vidner uddraget af den ... som befalet actor overgivne inkvisitionsforretning dateret Vejle den 12. maj 1782, udstedt af S.T. hr. kancelliråd, by- og herredsfoged Fleischer i bemeldte Vejle for derefter at tiltale de i Grindsted Dal for overfald såvel imod rettens mddel som toldbetjentene ved foretagne inquisition om contrabande og toldforsvegne varer befunden skyldige bønder.

  1. Om vidnet lørdagen den 11. maj 1782 var i Grindsted Dal by udi eller i nærværelse ved sognefoged Poul Hansen Dahls gård og Niels Hansen Dahls derved liggende hus, og udi hvad sogn, herred og amt omspurgte Grindsted Dal by er beliggende.
  2. Om vidnet ved, at der omspurgte dag var bispevisitats i Grindsted kirke, og hvor langt der er imellem denne kirke og Grindsted Dal by.
  3. Om vidnet ved og så, at der omspurgte dag udi Poul Hansen Dahls gård kom tilkørende 2 vogne med rejsende.
  4. Om vidnet ved, så og hørte tale om, at på omspurge vogne ankom eller var ankommen hr. kancelliråd, by- og herredsfoged Fleischer med 2 mænd, Jens Dahl og Christian Rode, hr. kammerråd Oschatz, hr. kaptajn og konsumtionsinspektør Michaelsen og 2 konsumtionsbetjente Peder Nielsen Borg og [=> fol. 438] Christian Gerskov samt 2 køresvende, alle fra Vejle, og at de ville inkvirere om contrabande og toldforsvegne varer.
  5. Om vidnet ved, at Poul Hansen Dahl hans hustru og deres søn Anders Poulsen ved de omspurgtes ankost var til stede.
  6. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at bekendtgøre Poul Hansen Dahls hustru, hvem kammerråd Oschatz var.
  7. Om vidnet hørte ham for hende og de flere at oplæse det høje generaltoldkammers kammerråden meddelte ordre til den agtende inkvisition.
  8. Om vidnet så kancelliråd Fleischer forevise Poul Hansen Dahls hustru og de flere sin bestalling.
  9. Om videnet så Poul Hansen Dahls hustru at oplukke sine værelser og gemmer.
  10. Om vidnet så, at da inkvisitionen begyndte i Poul Hansen Dahls hus, at der i et sengekammer hængte en tværsæk på væggen.
  11. Om vidnet så, at der udi omspurgte tværsæk var 5 stykker forskellige kulører blommet ulden damask.
  12. Om vidnet ved, hvor mange alen der var eller kunne være i ethvert stykke.
  13. Om vidnet ved, hvem der tilhørte det.
  14. Om vidnet hørte inkvirenterne tilspørge Poul Hansen Dahls hustru, hvem der tilhørte de omspurgte 5 stykker ulden damask.
  15. Om vidnet hørte, hvad hun dertil svarede.
  16. Om vidner hørte inkvirenterne at anholde til konfiskation de omspurgte 5 stykker ulden damask og kan opgive det, de kunne være værd.
  17. Om vidnet så inkvirenterne at inkvirere i en anden stue.
  18. Om vidnet så, at inkvirentgerne i en dragkiste fandt et stykke blåt fint engelsk stof.
  19. Om vidnet hørte inkvirenterne at tilspørge Poul Hansen Dahls hustru, hvem der tilhørte dette omspurgte stof, og hendes svar, at det tilhørte en pige, som tjente i Ribe.
  20. Om vidnet ved, at det forholder sig så, eller hvem anden der tilhører det omspurgte stykke stof.
  21. Om vidnet ved, hvor mange alen der var i det omspurge stykke stof.
  22. Om vidnet hørte og så, at det omspurgte stykke stof af inkvisitiorerne blev anholdt til konfiskation.
  23. Om vidnet så en bonde at udløbe af huset med en stenbræmmer krukke, eller såkaldet skæggemand.
  24. Om vidnet ved, at der udi omspurgte stenkrukke var fransk brændevin og hvor mange potter.
  25. Om vidnet så bonden at kaste krukken bort fra sig, da konsumtionsbetjent Nis Henborg løb efter ham.
  26. Om vidnet ved omspurgte bondes navn.
  27. Om vidnet hørte inkvisitionen at tilspørge Poul Hansen Dahls kone, om omspurgte krukke var hende tilhørende, og om hun tilstod eller benægtede det.
  28. Om vidnet hørte og så, at inkvisitionen anholdt omspørgrte krukke og brændevin til konfiskation og kan fastsætte brændevinets værdi.
  29. Om vidnet så, at der ved inkvirering udi et kammer ved køkkenet stod en tønde fuld af humle.
  30. Om vidnet så, at derudi spisekammeret stod en halv overskåren fjerding fuld af grøn sæbe.
  31. Om vidnet ved inkvisitionen så, at der udi vognhuset i Poul Hansen Dahls gård lå en hummelsæk halv fuld af humle. [=> fol. 438b, AO 349]
  32. Om vidnet hørte Poul Hansen Dahls søn svare, tilspurgt af inkvisitionen, at hans fader havde sagt at have købt omspurgte humle, men ikke hvor, og at præsten  og degnen skulle have part deraf.
  33. Om vidnet så omspurgte sæk og humle at blive liggende på det sted, den fandtes, og om vidnet kan bestemme, hvor mange lispund humle der var i sækken.
  34. Om vidnet så og hørte, at det omspurgte af inkvirenterne til konfiskation anholdte gods blev af dem udbragt på deres vogne og deres 2 køresvende befalet at påpasse samme.
  35. Om vidnet så inkvirenterne nøje at efterse, om nogen kælder eller andre gemmer fandtes i huset.
  36. Om vidnet så inkvisitionen af forføje sig til Niels Hansen Dahls hus, og om samme hus ligger tæt op til Poul Hansen Dahls gård.
  37. Om det omspurgte hus er Poul Hansen Dahl tilhørende.
  38. Om vidnet ved, at Niels Hansen Dahl er Poul Hansen Dahls broder.
  39. Om vidnet så omspurgte huses døre tillukte, da inkvirenterne kom til huset, og ved, om der var nogen hjemme.
  40. Om vidnet så en hel hoben folk forsamle sig ved huset og udi Poul Hansen Dahls gård.
  41. Om vidnet så, hvorfra det sammenløbne folk kom, og om de kom fra Grindsted kirke.
  42. Om vidnet hørte, at sognefoged Poul Hansen Dahls søn Anders Poulsen blev af inkvirenterne beordret at gå til Grindsted kirke for at beordre sin fader som sognefoged og husmanden Niels Hansen Dahl til at komme hjem til inkvisitionen.
  43. Om vidnet ved, at Anders Poulsen gik det omspurgte ærinde, så og talte sin fader og Niels Hansen Dahl, og hvad de hver for sig svarte ham.
  44. Om vidnet så, at imedens det udi 42. spørgsmål ommeldte ærinde blev forrettet, at der sammenløb med flere folk.
  45. Om vidnet erindrer sig, omtrent hvor længe det varede, forinden sognefoged Poul Hansen Dahl hjemkom.
  46. Om vidnet så, at Niels Hansen Dahl kom hjem.
  47. Om vidnet hørte sognefoged Poul Hansen Dahl ved sin hjemkomst sige, at han kendte hr. kancelliråd Fleischer fra Vejle.
  48. Om vidnet så, at kammerråd Oschatz og kancelliråd Fleischer med sine testes at gå igen ind i sognefogedens gård og hus.
  49. Om vidnet så, at sognefogeden vidste demm ind udi sin øverste stue.
  50. Om vidnet hørte, at inkvisitionsretten straxen underrettede sognefogeden om, hvad deres forretning var.
  51. Om vidnet så, at inkvisitionsretten leverede sognefogeden at læse den kammerråd Oschatz af det kgl. rentekammer meddelte ordre til den fornævnte inkvisition at foretage.
  52. Om vidnet hørte og så, at sognefogeden læste rentekammerets ordre, og da han havd elæst den, leverede kammerråd Oschatz den tilbage med sigende, "Ja, jeg ser, I har ordre til at inkvirere både i købstæderne og på landet".
  53. Om vidnet hørte, at kancelliråd Fleischer bad sognefogeden at være dem assisterlig og befalede ham i Hans Majestæts Navn at stå dem bi, og om sognefogeden lovede det.
  54. Om vidnet hørte, at kancelliråd Fleischer befalede sognefogeden [=> fol. 439] at forskaffe hans nabo Niels Hansen Dahl hjem, og at sognefogeden svarede, det var ham umuligt.
  55. Om vidnet hørte, at kancelliråd Fleischer tilspurgte sognefogeden, om Niels Hansen Dahl var i kirken, og om sognefogeden ikke ved sin søn havde fået ordre at bringe Niels Hansen Dahl hjem med sig, samt at sognefogeden dertil svarede, at han ej havde fundet hans nabo.
  56. Om vidnet så Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke den omspurgte dag og tid, da sognefogeden kom derfra.
  57. Om vidnet hørte, at kancelliråd Fleischer og kammerråd Oschatz befalede sognefogeden, at han skulle skaffe Niels Hansen Dahl til stede.
  58. Om vidnet hørte sognefogeden sige, at Niels Hansen Dahl var gået en halv mil nør på, at han var gået til Varde, at han ej vidste, hvor han var og således ustadig i sit udsigende.
  59. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer og kammerråd Oschatz advare og erindre sognefogeden om den pligt og lydighed, han var kongen skyldig, og den hjælp, han som sognefoged burde vise dem, som var kommen at forrette Majestætens tjeneste efter den ordre, de havde forevist ham.
  60. Om vidnet hørte sognefogeden svare, ja, han ville lade sin søn ride efter Niels Hansen Dahl.
  61. Om vidnet så, at sognefogedens søn havde udtrukken en hest for at ride efter Niels Hansen Dahl.
  62. Om vidnet hørte, at sognefogedens kone svor ved sin salighed, at det skulle ikke ske, og befalede sønnen at blive hjemme.
  63. Om vidnet hørte, at inkvisitionen ved grundige formaninger formåede sognefogedens søn Anders Poulsen at gå til fode efter Niels Hansen Dahl og at formå ham at komme hjem.
  64. Om vidnet så Anders Poulsen at have taget stokken i hånden, og at han til den ende gik ud af døren.
  65. Om vidnet hørte Anders Poulsens moder ved skælden og støjen at råbe ham tilbage, og hvad hun derom sagde.
  66. Om vidfnet hørte inkvisitionen at befale sognefoged Poul Hansen Dahl at følge med dem til Niels Hansen Dahls hus, og om han efterkom sådan ordre.
  67. Om vidnet så, at da inkvisitionen gik hen til Niels Hansen Dahls hus, at dermed fulgte en hel /: skare :/ forsamling af mennesker.
  68. Om vidnet hørte sognefogeden at formane og befale omspurgte forsamling af folk at gå til side og forføje sig bort.
  69. Om vidnet hørte og så inkvisitionen at bruge al forsigtig og høflig omgang og ikke at tiltale forsamlingen.
  70. Om vidnet hørte inkvisitionen at bede sognefogeden at åbne huset, og om han nægtede det.
  71. Om vidnet hørte inkvisitionen at bede sognefogeden at forskaffe dem en smed.
  72. Om vidnet hørte sognefogeden dertil at svare nej, han havde ingen at sende efter smeden, og at smeden var en halv mil borte.
  73. Om vidnet ved, at der er en smed i Grindsted Dal by eller hvor langt derfra.
  74. Om vidnet hørte inkvisitionen at betyde sognefogeden, at de [=> fol. 439b, AO 351] ville ingen skade gøre, og at bede ham forskaffe dem en knibtang dermed at åbne et vindue, som udvendig var fastslået med søm.
  75. Om vidnet hørte og så, at sognefogeden sendte sin søn efter en knibtang, og at sønnen kom straks tilbage og sagde, han kunne ingen finde.
  76. Om vidnet hørte inkvisitionen atter at formane sognefogeden om hans pligt og den assistance, han burde vise dem, og at han som sognefoged burde skaffe dem ind i huset.
  77. Om vidnet hørte sognefogeden dertil svare, at han ville vel give assistance, men han havde ingen ordre at brække anden mands hus.
  78. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz at begære af kancelliråd Fleischer, at han i Kongens navn ville skaffe ham ind i huset og åbne husets dør for ham.
  79. Om vidnet så kancelliråd Fleischer at åbne blyet omkring en rude på et slag vindue og tage ruden hel og holden ud.
  80. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at befale en af sine testes at række sin hånd ind, hvor ruden var udtaget, og at tage krogen af vinduet samt lukke det op, og så, at det skete.
  81. Om vidnet så, at da dette skete, et fruentimmer at fremtræde af det sammenløbne folk.
  82. Om vidnet ved, at det omspurgte fruentimmer var Niels Hansen Dahls søster, eller ved, hvem det var.
  83. Om vidnet hørte sognefogeden sige, at det omspurgte fruentimmer var af et andet sogn.
  84. Om vidnet kender det omspurgte fruentimmer og kan navngive hende.
  85. Om vidnet hørte og så dette fruentimmer at råbe med høj røst og at slå hænderne sammen, snart over hovedet og snart nedad, og at sige, Nu havde hun i verden aldrig set sådant; hvad er dette for mennesker; hvad vil de gøre. Højt er herrebud, men højere er Guds bud.
  86. Om vidnet hørte det omspurgte fruentimmer at udsige flere og slige eller andre fornærmelige ord imod inkvisitionen.
  87. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz at spørge sognefogeden om, hvad det var for et menneske, og bede ham om at formå de mangfoldige omstående og forretningen uvedkommende folk at gå deres vej.
  88. Om vidnet høre sognefogeden svare, han troede, konen er halvtosset, og at han ej kunne forbyde de omstående mennesker at se til, hvad der passerede.
  89. Om vidnet hørte kammerråden sige til sognefogeden, at man måtte frygte, siden folkets sammenløb havde udseende til et opløb, og at sognefogeden gjorde bedst udi at få folket til side.
  90. Om vidnet hørte sognefogeden svare, de hanvde intet ondt gjort og skulle ej heller gøre ondt.
  91. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer sige til sognefogeden, at han skulle skaffe det sammenløbne folk af vejen, og at kancelliråd Fleischer bad dem alle at gå bort.
  92. Om vidnet hørte at sognefogeden efter sådanne erindringer at formane det sammenløbne folk at gå bort.
  93. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at bede sognefogeden, at han ville lade en af de mindste omstående folk, som [=> fol. 440] han kendte, gå ind af vinduet og oplukke døren på huset.
  94. Om vidnet hørte sognefogeden svare, at han ville ikke.
  95. Om vidnet hørte hr. kancelliråd Fleischer at befale en af hans testes at forrette med med alvorlig formaning nøje at tage sig i agt, at ingen skade skete.
  96. Om vidnet så, at omspurgte testis forrettede det.
  97. Om vidnet hørte, at da døren til Niels Hansen Dahls hus var åbnet, at inkvisitionen sagde til sognefogeden, at ingen måtte komme ind i huset uden han og de til inkvisitionen henhørende personer.
  98. Om vidnet hørte sognefogeden begære at måtte tage 2 mænd ind med sig som vidner, såsom inkvisitionen havde 2 vidner, og at det blev ham tilladt med befaling, at det mtte være 2 af de skikkeligste mænd, han  kendte og kunne være ansvarlig for.
  99. Hvem de mænd var.
  100. Om vidnet så, at ingen flere kom ind, og at døren for huset samt det åbnede vindue blev tillukket.
  101. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer, før end inkvireringen begyndte, at sige til sognefogeden, om han ikke vidste, hvorfor de var komne ind i huset, om han ikke kendt eham og havde set hans bestalling, som han havde i hånden.
  102. Om vidnet hørte sognefogeden sige, at han kendte kancelliråden godt.
  103. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer sige til sognefogeden, om han ikke havde set og læst hr. kammerråd Oschatz ordre, og at han var beordret at inkvirere der i huset.
  104. Om vidnet hørte sognefogeden svare, han havde ej igennemlæst den, og han kunne ikke vel læse uden briller.
  105. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer for de i huset tilstedeværende at oplæse generaltoldkammerets ordre ham af kammerråden leveret,, og det så højt, at de uden for huset stående gerne kunne høre det.
  106. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at sige sognefogeden, hvem de andre var, som var med fra Vejle ved inkvisitionen.
  107. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischere at bede sognefogeden med sine 2 mønd ville påagte, at ingen skade blev gjort, og at inkvisitionen ikke tog andet end det, som blev anholdt til konfiskation.
  108. Om sognefogeden lovede at efterkomme sådant.
  109. Om vidnet så inkvisitionen begynde at inkvirere.
  110. Om vidnet så, at der udi den forreste stue til gaden på gulvet stod en dobbelt citronkasse(?) tilnaglet.
  111. Om vidnet så, at omspurgte kasse blev åbnet, og at den inden udi var beklædt med brunt karduspapir, og at den var rigelig halvfuld af te.
  112. Om vidnet så, at omspurgte kasse blev straks tilslagen.
  113. Om vidnet hørte, at den af inkvisitionen blev erklæret anholdt.
  114. Om vidnet ved, hvad sort te der var udi omspurgte kasse, omtrent hvor mange pund samt hvor meget værd.
  115. Om vidnet så et chatol med nøgle i klappenn og skufferne, og at det blev oplukket.
  116. Om vidnet så, at udi omspurgte chatol fandtes og af samme blev udtaget herefter omspørgende varer:
  117. 12 bundter tråd af adskillige kulør og kan sige deres vægt og værdi.
  118. Noget korde og omtrent hvor mange lod og af værdi. [=> fol. 440b, AO 353]
  119. En stuge blåt lærred til underfoeder og hvor mange alen samt af værdi.
  120. En slump ærmeknapper, omtrent hvor mange og af værdi.
  121. Et stykke blåstribet bindler, hvor mange alen og af værdi.
  122. En stuge kramlærred, hvor mange alen og af værdi.
  123. En stue Varendorfer lærred, hvor mange alen og af hvilken værdi.
  124. Om vidnet så, at det udi 177. til 123. spørgsmål, begge indbefattet, omspurgte tøj lagt i en sæk, som fandtes i stuen.
  125. Om vidnet hørte sognefogeden begære, at en af hans mænd måtte optegne det, som fandtes, og at det blev ham tilladt.
  126. Om vidnet så en af inkvisitionens betjente komme ind, og hørte ham at være bleven udvist for at hente en jernsøger.
  127. Om vidnet hørte omspurgte betjent sige, at det, som hos sognefoged Poul Hansen Dahl var anholdt til konfiskation, var bortstjålen af inkvirenternes vogne, hvor det var henbragt og henlagt efter anholdelsen.
  128. Om vidnet hørte inkvisitionen at tiltale sognefogeden, at han skulle være ansvarlig til det udi 127. spørgsmål omspurgte bortstjålne tøj, solm var Hans Majestæt efter anholdelsen tilhørende og nu i hans, sognefogedens, gård bortstjålen, fordi han ikke havde villet efterkomme hans pligt at bortskaffe de mangfoldige mennesker, endskønt han dertil var bleven rekvireret i Hans Majestæts navn.
  129. Om vidnet hørte sognefogeden dertil svare, "Jeg kan ej være derfor ansvarlig, vil ejheller. Jeg har ej stjålet det".
  130. Om vidnet hørte inkvisitionen at sige til sognefogeden, siden han ej ville forskaffe assistance, skule han dertil være ansvarlig såvel som til det i Niels Hansen Dahls hus anholdende, at det ikke ligeledes skulle stjæles og røves bort.
  131. Om vidnet hørte sognefogeden dertil svare, det gjorde han ikke.
  132. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at spørge sognefogeden, om han kunne forskaffe inkvirenterne en vogn, pom den behøvedes.
  133. Om vidnet hørte sognefogeden at nægte det.
  134. Om vidnet havde set sognefogedens heste hjemme, og at hans søn havde vandet dem.
  135. Om vidnet så inkvirenterne at gå af stuen udi et kammer næst ved, vendende ud til toften.
  136. Om vidnet så, at indretningen udi omspurgte kammer var ligesom i en krambod med disk, reoler og skuffer.
  137. Om vidnet så, at der udi omspurgte kammer stod en ordentllig vægt på disken, og at dere var over bordet hnægt 3 messingvægtskåle, en stor, en middelmådig og en liden.
  138. Om vidnet så, at der udi omspurte kammer på væggen og i vinduet hængte og lå en del pibehytter, og omtrent hvor mange og af værdi.
  139. Om vidnet så, at der udi omspurgte kammer under disken i skuffer fandtes efternævnte varer:
  140. Nogle knapper og kamme, hvor mange og af værdi.
  141. Nogen piberør, hvor mange og af værdi.
  142. Nogle hægter og mahner, hvor mange og af værdi.
  143. Noget stål, hvor mange pund og af værdi. [=> fol. 441]
  144. Noget sejlgarn, hvor mange pund og af værdi.
  145. Om vidnet så, at der i omspurte kammer hængte på væggen noget ståltråd, og hvor meget samt af værdi.
  146. Om vidnet så, at der på gulvet udi omspurgte kammer stod en kasse, hvorudi lå hvid skæggesæbe skåren i stykker til udsalg, og hvor mange stykker og pund at der omtrent fandtes, samt dets værdi.
  147. Om vidnet så, at der udi omspurgte kammer stod en halv fjerding grøn sæbe og kan sige dens værdi.
  148. Om vidnet så, at der udi omspurgte kammers skuffer og reoler fandtes herefter omspørgende varer, såsom kanel og omtrent hvor mange pund eller og af værdi.
  149. Muskat, omtrent hvor mange lod eller pund og af værdi.
  150. Muskattenblomme, hvor mange pund lod og af værdi.
  151. Nelliker, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  152. Saffran, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  153. Peber, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  154. Ingefær, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  155. Allehånde, omtrent hvor mange pund eller lod og af værdi.
  156. Hele laurbær, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  157. Små pommerantser, hvor mange stykker eller pund og af værdi.
  158. Risengryn, hvor mange pund og værdi.
  159. Stivelse, hvor mange lispunkd eller pund og af værdi.
  160. Olie blåt(?), hvor mange pund eller lod og af værdi.
  161. Indigo, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  162. Lakmus, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  163. Lakrids, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  164. Sølverglød, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  165. Allun, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  166. Spansk(?) grønt, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  167. Ockergield, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  168. Brunt rødt(?), hvor mange pund eller lod og af værdi.
  169. Rødspån, hvor mange pund eller lod og af værdi.
  170. Rosiner, hvor mange pund og af værdi.
  171. Korender, hvor mange pund og af værdi.
  172. Krudt, hvor mange pund og af værdi.
  173. Havl (hagl?) af adskillige sorter, hjor mange pund og af værdi.
  174. Vinsten, hvor mange pund og af værdi.
  175. Om vidnet udi omspurgte kammer så flerer varer og kan navngive dem af sorter, mål, vægt og værdi , eller ved, at der fandtes flerer varer der eller andensteds i Niels Hansen Dahls hus.
  176. Om vidnet så, at inkvirenterne blev hindret at continuere inkvisitionen ved en hændelse.
  177. Om vidnet hørte sognefogeden påstå, at enhver ting især skulle vejes.
  178. Om vidnet hørte, at der blev ham af inkvisitionen svaret, det kunne ej ske, men at det skulle ske på toldboden, hvor det blev henført, og at han, forinden inkvirenterne tog ud af huset, skulle sætte sit segl for alle kasser, sække og pakker, de tog med sig.
  179. Om vidnet bemærkede, at det var sognefogedens forsæt at hindre inkvisitionens videre fremme.
  180. Om vidnet hørte, at det uden for huset sammenløbne folk at råbe og sige, "Kommer de  hans pakkammer, får de så meget, at de ikke kan bortføre det på deres vogne".
  181. Om vidnet hørte og så, at sognefogeden gjorde sig vred og sagde, "Så har jeg ej her noget at bestille". [=> fol. 441b, AO 355]
  182. Om vidnet hørte hr. kancelliråd Fleischer at befale sognefogeden i Kongens høje navn ej at bruge nogen uanstædngied eller nægte den assistance, han som sognefoged var pligtig.
  183. Om vidnet hørte sognefogedens kone uden for husets vindue at råbe på sognefogeden, at han skulle komme ud, og så, at sognefogeden ville have gået ud.
  184. Om vidnet hørte inkvisitionen at befale sognefogeden at blive hos dem.
  185. Om vidnet hørte sognefogedens kone igentagen at råbe til sognefogeden, "Kom ud, biskoppen og provsten har bud efter dig; du har der intet at gøre; de har hverken amtmandens eller herredsfogedens ordre; og det, de tager, skal de nok igen udlevere". Og om vidnet ved, at et sådant bud, som sognefogedens kone udråbte, var ankommet.
  186. Om vidnet hørte de uden huset sammenløbne folk råbte, "De er skælme og tyve; de plyndrer os; de skal Fanden ej tage det".
  187. Om vidnet så sognefogeden atter at ville gå ud fra inkvisitionen.
  188. Om vidnet hørte inkvisitionen atter i Hans Majestæts allerhøjeste navn at formane sognefogeden, at han skulle blive inde og forskaffe dem assistance og fred.
  189. Om vidnet så, at sognefogeden desuagtet gik ud fra inkvisitionen.
  190. Om vidnet så, at da sognefogeden var bortgået, salede mængden af det sammenløbne folk sig til husets vinduer og oplukte et vindue.
  191. Om vidnet ved at nævne den, der oplukte vinduet.
  192. Om vidnet hørte det sammenløbne folk at råbe ind af det oplukte vindue, "I er skælmer, tyve og røvere. Luk op straks, ellers lukker vi op", og udsagde sådant under de dyreste eder.
  193. Om vidnet så, at kaptajn Michaelsen lukkede vinduet nogle gange op og formabede fikjet tuk rikugged, og at de skulle tage sig i agt, hvad de gjorde, og om folket desuagtet vedblev.
  194. Om vidnet kendte nogle af de folk, der udi 192. spørgsmål udråbte de omspurgte skældsord og kan navngive dem.
  195. Om vidnet så og kunne bemærke, at de 2 mænd, som sognefogeden bragte med sig ind i huset, blev bange og frygtsom for den megen råben og skrigen af det sammenløbne folk.
  196. Om vidnet hørte de 2 mænd at bede om, at de måtte gå bort, siden sognefogeden havde forladt dem, da de måtte frygte for det sammenløbne folks had.
  197. Om vidnet så de 2 mænd at opføre sig høflig og skikkelig, så længe de var ved inkvisitionen.
  198. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at ombede de 2 mænd endnu at blive lidet.
  199. Om vidnet så kancelliråd Fleischer tillige med de 2 mænd at gå i den anden stue og der hen til det af Fleischer oplukkede vindue.
  200. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at tale ud af det oplukkede vindue til det sammenløbne folk rådende dem til stilhed og forestillende dem, at deres opførsel ville føre dem i fortræd, såsom det var Hans Majestæts forretning, der blev foretaget efter hans befaling.
  201. Om vidnet hørte det sammenløbne folk folk at svare og råbe, "I [=> fol. 442] er skælmer og tyve. I har ikke vores herredsfoged med, og I har ikke på stemplet papir, hvad I har forevist".
  202. Om vidnet ved, kender og kan navngive nogen af dem, som udråbte de omspurgte skældsord og videre udsagn.
  203. Om vidnet så, at kancelliråd Fleischer tog sin bestalling og foreviste den det sammenløbne folk, at den var på stemplet papir.
  204. Om vidnet hørte det sammenløbne folk svare, "I har den, men den i den hvide kjole", pegende på kammerråd Oschatz, "har den ikke på stemplet papir".
  205. Om vidnet ved, kender og kan navngive den eller dem, som pegede på kammerråd Oschatz.
  206. Om vidnet hørte det sammenløbne folk sige, at kammerråd Oschatz, som de pegede på, havde skældt dem for tyve og røvere, og at de ville være ærlige folk, forinden de gin derfra, "Luk op straks, ellers lukker vi op".
  207. Om vidnet kender og kan navngive, hvem af det sammenløbne folk der udsagde det omspurgte.
  208. Om vidnet hørte inkvisitionen at igentage sin formaning til det sammenløbne folk, men at deres skrig blev større og større.
  209. Om vidnet hørte, at dre 2 personer, som sognefogeden havde taget med sig ind udi Niels Hansen Dahls hus, blev efter deres begæring tilladt at gå ud af huset.
  210. Om vidnet hørte inkvisitionen at bede disse 2 mænd at søge efter sognefogeden og bringe ham derhen for at styre til fred.
  211. Om vidnet ved, om disse 2 mænd efterkom inkvisitionens begæring.
  212. Om vidnet så at da de 2 mænd gik ud af døren, trængte mængden af det sammenløbne folk sig ind i huset.
  213. Om vidnet kender og kan navngive nogen af dem, der trængte sig ind i huset.
  214. Om vidnet så, at de sig i huset indtrængende folk udkastede konsumtionsbetjent Nis Henborg af huset, og om vidnet kan navngive den eller dem, som således udkastede His Henborg.
  215. Om vidnet så, at en af det sammenløbne folk ville tage jernsøgeren fra Nis Henborg og truede ham med en stok sigende, "Hvad er I for en skælm", og om vidnet kender og kan navngive den, der gjorde og sagde det omspurgte.
  216. Om vidnet hørte en anden af folket sige, "Lad ham være, det er ikke ham, som gik ind af vinduet", og hvem det var, der sagde det.
  217. Om vidnet hørte folket sige, da de var kommen ind, "Hvad er I for nogen? I har ej nogen ordre på stemplet papir og ikke heller vores herredsfogeds ordre", og om vidnet kan navngive den eller dem, som sagde det omspurgte.
  218. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz sige, "Jeg har kammerets ordre; den er bleven vist og oplæst".
  219. Om vidnet hørte hr. kancelliråd Fleischer sige, "Jeg har det på stemplet papir", og viste dem sin bestalling under kongens hånd og segl.
  220. Om vidnet så folket at pege til kammerråd Oschatz og trænge sig ind på ham, truede ham med næver og stokke, om vidnet kender og kan navngive den eller dem, som gjorde det omspurgte.
  221. Om vidnet hørte folket sige til hr. kammerråd Oschatz, "Du skælm og landstryger har det ikke; du har skældt os for tyve og røvere. Du skal have det betalt, inden vi slipper dig", og om vidnet kender og kan navngive den eller [=> fol. 442b, AO 357]dem, som sagde det omspurgte.
  222. Om vidnet hørte hr. kammerråd Oschatz og de øvrige af inkvisitionen at forestille folket, at de, de sagde, var ikke sagt imod dem af kammerråd Oschatz, formanende dem at betænke deres egen velfærd og ej at gå videre, som ville fortryde dem, og om vidnet erfarede, at det frugtede noget.
  223. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz og kancelliråd Fleischer at råde folket til fred og forsikre dem, at inget af, hvis idag var anholdt, skulle blive borttaget, når de ville lade dem rejse hjem med fred. Og om folet bifaldt det.
  224. Om vidnet så kancelliråd Fleischer at gå ud af huset for at få sognefogeden ind, og om vidnet hørte, at sognefogeden blev næget at være hjemme, og hvem der sagde og nægtede ham hjemme.
  225. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at bede sognefogedens kone og de 2 mænd, sognefogeden havde ind med sig udi Niels Hansen Dahls hus, at de ville gå ud og skaffe fred - med de helligste forsikringer af ham lovet, at der af alt, hvis som var anholdt, ikke skulle blive taget et stykke, når folket ikkuns ville lade inkvirenterne komme ud af huset med hele lemmer for at rejse.
  226. Om vidnet hørte sognefogedens kone sige til kancelliråd Fleischer, "Vil I love mig det, skal det være vist", og da kancelliråd Fleischer lovede sognefogedens kone det forlangte, hrte hende videre sige, "Så skal jeg gøre anstalt", og om vidnet så hende derpå at gå ud.
  227. Om vidnet så kammerråd Oschatz at komme ind i sognefogedens hus, da hans kone havde sagt det omspurgte.
  228. Om vidnet så, at kammerråd Oschatz udi Niels Hansen Dahls hus blev angrebet af en person af navn Jens og af ham taget under halsen i klæderne og trukket ud af huset således, at manchetskjorten ved brystet gik i stykker.
  229. Om vidnet kender omspurgte person Jens og kan navngive ham videre og tillige hans opholdssted.
  230. Om vidnet så nogle af folket at skyde efter på kammerråd Oschatz ud af huset og kan navngive dem.
  231. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz sige til folket, de behøvede ej at udøve sådan vold imod ham, da han villig ville gå ud, og om det hjalp noget.
  232. Om vidnet så den udi 229. spørgsmål omspurgte person Jens og de flere af folket at vedblive med største magt at udføre og udstøde kammerråd Oschatz igennem 2 døre og da de kom ud af Niels Hansen Dahls hus med et søgte at kaste hamtil jorden, og om det skete, samt om vidnet kan navngive dem, som udøvede denne vold.
  233. Om vidnet så, at da kammerråd Oschatz søgte at ville undgå og undfyl folkets overfald, at der var en person, som slog ham over hovedet med et nyt spadeskaft.
  234. Om vidner hørte sige, at den person, som slog kammerråd Oschatz over hovedet med spadeskaftet, blev nævnt Jens Olesen, og om vidnet kender ham og kan navngive hans opholdssted.
  235. Om vidnet så en knude i kammerråd Oschatz' hoved af det bekomne slag.
  236. Om vidnet så, at da kammerråd Oschatz undløb anfalderne, at der var en person, som med en tørnestok slog efter kammerrådens hoved, og om vidnet agtede, at kammerråden undgik slaget ved at bøje hovedet, så at det gik forbi hans højre øre.
  237. Om vidnet kender og kan navngive den, der med ompsurgte [=> fol. 443] tornekæp slog efter kammerråden.
  238. Om vidnet så, at den omspurgte første angriber og anfalder, Jens, med største heftighed og pryglen i hånden forfulgte kammerråd Oschatz lige til sognefoged Poul Hansen Dahls hus og dør.
  239. Om vidnet så, at denne Jens med pryglen i hånden styrtede ind over dørtrinnet, fordi han med stor heftighed slog efter kammerråd Oschatz, da han trådte ind af døren, og derved undgik slaget.
  240. Om vidnet så, at tvende andre mænd eller karle, der ligeledes forfulgte kammerråd Oschatz ligeledes styrtede over omspurgte Jens ind ad døren.
  241. Om vidnet kan navngive de omspurgte 2 personer, som styrtede over Jens.
  242. Om vidnet hørte, hvad omspurgte Jens og de 2 personer udsagde, da de forfulgte kammerråd Oschatz.
  243. Om vidnet så en stor mængde af det sammenløbne folk at forfølge kammerråden ind i sognefogedens stue.
  244. Om vidnet kendte og kan navngive en eller flre af dem.
  245. Om vidnet af det i 243. spørgsmål omspurgte folks øjesyn og anden gerning kunne skønne, at de ville angribe kammerråd Oschatz udi sognefogedens hus, eller hørte dem tale derom, og hvem der talte derom.
  246. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz at bede sognefogedens kone om at bringe ham i sikkerhed, og om det skete.
  247. Om vidnet så, at da kammerråd Oschatz var udkommet af Niels Hansen Dahls hus, at det sammenløbne folk angreb og anfaldt den ene af inkvisitionsrettens testis Jens Dahl.
  248. Om vidnet kender og kan navngive nogen qaf de omspurgte anfaldere.
  249. Om vidnet så en af de omspurgte anfaldere at slæbe Jens Dahl i høret ud af huset, og at nogle skød efter.
  250. Om vidnet kan navngive den eller dem, der gjorde det.
  251. Om vidnet så folket at kaste den omspurgte Jens Dahl i jorden og at prygle ham meget med stokke samt hørte dem sige til ham, "Det skal du have, fordi du steg ind af vinduet og lukkede døren op".
  252. Om vidnet kender og kan navngive nogen af dem, der udrettede og sagde det omspurgte til Jens Dahl.
  253. Om vidnet hørte Jens Dahl skrige og sige, "Jeg er uskyldig, og blev dertil beordret".
  254. Om vidnet så en af folket at gribe kaptajn Michaelsen i brystet og at holde ham med magt, at han ej måtte komme ud.
  255. Om vidnet kan navngive dem, som angreb kaptajn Michaelsen.
  256. Om vidnet så omspurgte Jens Dahl atter at blive pryglet, og jørte ham skrige, samt hvem der pryglede ham.
  257. Om vidnet så kancelliråd Fleischer og hans andet testis Christian Rohde at komme til og frelse Jens Dahl.
  258. Om vidnet så folket true og tvinge kancelliråd Fleischer til at indsætte den af ham fra vinduet udi Niels Hansen Dahls hus udtagne rude.
  259. Om vidnet kendte og kan navngive den eller dem, som tvang hr. kancelliråd Fleischer at indsætte den omspurgte rude.
  260. Om vidnet hørte inkvisitionen, da de va rindkomne udi Poul Hansen Dahls sognefogeds stue, at overlægge med hverandre, hvorledes de bedst kunne komme bort med livet, og om en af dem kunne komme op til præsten at søge hans assistance. [=> fol. 443b, AO 359]
  261. Om vidnet hørte inkvisitionen at bede sognefogdens kone, at de måtte få et bud til præsten, og at hun nægtede dem det sigende, hun havde ingen at sende.
  262. Om vidnet hørte det sammenløbne folk at råbe og sige, at han med den hvide kjol havde skældt dem for tve og røvrere, hvilket de ville have hævnet, han skal i det mindte igentage sine ord og erklære os rene.
  263. Om vidnet kan navngive hvem der sagde og forlangte det omspurgte.
  264. Om vidnet erindrer sig, at der var flre iblandt inkvirenterne der havde hvide kjoler på end kammerråd Oschatz.
  265. Om vidnet hørte, at kancelliråd Fleischer på hr. kammeråd Oschatz' vegne efterkom folkets begæring udi 262. spørgsmål omspurgte og erklærede dem rene.
  266. Om vidnet hørte folket sige, at de ville høre det af kammerrådens egen mund.
  267. Om vidnet hørte kammerråd Oschatz sige til folket, "Jeg ved ej at have sagt, hvad I beskylder mig for".
  268. Om vidnet hørte folket sige, at de ej dermed ville fære fornøjet, men at de ville have det på stemplet papir.
  269. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer sige til folket, at han ej havde stemplet papir, og at folket svarede, de ville forskaffe det og straks hente det hos deres præst.
  270. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer sige, at han ville betale det; de skulle skynde sig at bringe det.
  271. Om vidnet så kancelliråd Fleischer at levere en person penge til det stemplede papir for at hente det.
  272. Om vidnet kender og kan navngive den person, som modtog omspurgte penge til stemplet papir.
  273. Om vidnet så, at det var den person, som udi 233. spørgsmål omspurgt slog kammerråd Oschatz over hovedet med et nyt spadeskaft.
  274. Om vidnet så, at kancelliråd Fleischer fik en person med brune klæder på ind i stuen, hvor kammerrå Oschatz var.
  275. Om vidnet ved, at samme person hedder Hans,,og kan videre navngive ham og hans opholdssted.
  276. Om vidnet ved, at denne omspurge person Hans var hovedmand for oprøret og opløbet ind inkvisitionen og sammenkaldte eller sammensankede folket.
  277. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer med de bedstge ord at overtale omspurgte Hans at stille oprøret, og at de ville være fornøjet med den forlangte erklæring, når den blev skrevet på slet papir under kancelliråd Fleischers hånd og signet, same kammerråd Oschatz' og de 2 vidners underskrift.
  278. Hvad vidnet hørte den omspurgte person Hans svare dertil, og om han ikke lovede det.
  279. Om vidnet så, at kancelliråd fleischer fik en anden person ind i stuen af navn Jens.
  280. Om vidnet videre kan navngive denne Jens og hans opholdssted.
  281. Om vidnet ved, at den omspurgte Jens er den samme Jens, som er spurgt og nævnt i 228. og 229. spørgsmål.
  282. Om vidnet ved, at denne omspurgte person Jens var formand eller opmand for opløbet eller oprøret og sammenkaldte eller sammensankede folket til den ende.
  283. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer og de øvrige inkvirenter at overtale den omspørgende Jens til det, som udi 277. spørgsmål er omspurgt.
  284. Om vidnet hørte den omspurgte Jens at love det, når [=> fol. 444] kammerråd Oschatz tilstod, at det var løgn i hans hals, at han havde sagt, de var tyve og røvere, og at kammerråden skulle give dem 4 kander brændevin og tobak derfor.
  285. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer at forlange blæk og pen for at skrive det omspurgte bevis.
  286. Om vidnet så omspurgte hovedmænd Hans og Jens at gå ud og andre at komme ind.
  287. Om vidnet hørte folket overlægge, hvorledes beviset skulle skrives, og om de derover blev enige.
  288. Om vidnet så nogle af det sammenløbne folk at samle sig i udhusene og der at bevæbne sig med tykke stokke.
  289. Om vidnet hørte folket bande på, at når inkvirenterne ville køre bort, så skulle han i den hvide kjole få så meget, at han knapt skulle forvinde det.
  290. Om vidnet kendte og kan navngive nogle af disse i 288. og 289. spørgsmål omspurgte personer.
  291. Om vidnet så det sammenløbne folks sognepræst, hr. provst Sølling at komme ind til inkvirenterne ig sognefoged Poul Hansen Dahls hus og stue og hørte disse fortælle ham passagen.
  292. Om vidnet hørte hr. provst. Sølling at udvise de i stuen værende bønder, og om vidnet så, at iblandt dem var den i 274. og 275. sporgsmål omspurgte person Hans, og at hr. provsten kendte ham og navngav ham, same med hvilket navn.
  293. Om vidnet hørte hr. provsten at befale det sammenløbne folk og oprørske bønder at være rolige og gå bort.
  294. Om vidnet hørte kancelliråd Fleischer forlange, at sognefogeden skulle følge inkvirenterne på vejen.
  295. Om vidnet hørte, at der blev sagt, at sognefogeden ej var hjemme.
  296. Om vidnet på den tid så solgnefoged Poul Hansen Dahl hjemme.
  297. Om vidnet hørte, at Hans Christensen af Gildberg (Gilbjerg) af provsten blev befalet at følge med,, og om han satte sig på den vogn, hvor kancelliråd Fleischer sad.
  298. Om omspurgte Hans Christensen ikke var en af de 2 testes, som sognefogeden tog ind med sig i Niels Hansen Dahls hus ved inkvisitionen.
  299. Om vidnet så hr. provst Sølling selv at følge inkvirenterne et godt stykke ud på vejen.
  300. Om vidnet så, at der var goet en del folk i forvejen på den vej, som inkvirenterne skulle køre, og hørte hr. provsten at befale dem at gå hjem.
  301. Om vidnet så, at lblandt de på vejen gående folk var 2 af hovedmændene for sammenløbet og oprøret foromspurgte Hans og Jens, og kan vidnere navngive dem og deres opholdssted.
  302. Om vidnet så, at disse omspurgte personer Hans og Jens uagtet provstens befaling blev ved at gå med.
  303. Om vidnet så og hørte, kammerråd Oschatz at pege på disse omspurgte personer Hans og Jens og tillige sige til provsten, "Disse 2 personer er oxmændene".
  304. Om vidnet kender og kan navngive disse 2 omspurgte mænd, som hr. kammerråd Oschatz pegede til.
  305. Om vidnet hørte hr. provsten at befale de udi spørgsmålet 301 og videre omspurge 2 mænd at vende om og gå [=> fol. 444b, AO 361] hjem, og om de gjorde det.
  306. Om vidnet så, at da ingen flere folk forfulgte inkvirenterne, at pr. provsten da og forlod dem og gik hjemefter.
  307. Om Hans Christensen af Gilbjerg fulgte inkvirenterne en halv mid, førend han forlod dem.
  308. Om vidnet ved, om inkvirenterne bekom nogen af de til konfiskations anholdte varer hjem med sig.
  309. Om vidnet så, at da inkvirenternes kuske vr ude i stalden for at fodre deres heste, der da sammenløb en del folk om og for stalddøren.
  310. Om vidnet så, at det af inkvirenterne hos sognefoged Poul Hansen Dahl til konfiskation anholdte tøj lå i deres vogn og udi deres rejsetøj vel indpakket.
  311. Om vidnet kan navngive dem, som borttog omspurgte af inkvirenterne anholdte tøj af deres vogn.
  312. Om vidnet ved, at sognefoged Poul Hansen Dahl eller hans kone havde anmodet nogen at borttage  det omspurgte af inkvirenteren anholdte tøj, og om vidnet ved, om det blev indbrtagt i sognefogedens hus eller hvorhen.
  313. Om vidnet hørte og så, at efter at det omspurgte anholdte tøj var bleven borttaget af inkvirenternes vogne, eller og før, at sognefogedens kone indkaldte det i gården sammenløbne folk i hendes stue og skænkede dem med brændevin.
  314. Om vidnet hørte sognefogedens kone at bede de folk, hun havde som omspurgt skænket med brændevis, at afværge og hindre inkvisitionen hos Niels Hansen Dahl eller andensteds, og hvad hendes ord var derom.
  315. Om vidnet så, at folket, som kom ud af stuen og søgte udi gårdens huse spader, skafter, vognkæppe og deslige håndgeværer og dermed fulgte efter inkvirenterne i hobevis til Niels Hansen Dahls hus.
  316. Om vidnet hørte disse omspurgte folk sige, nu ville de have ham i den hvode kjole ud, og om de med sådant sigtede til kammerråd Oschatz.
  317. Om vidnet kendte og kan navngive de i 312., 313., 314., 315. og 316. spørgsmål omspurgte folk.
  318. Om vidnet ved og har hørt sige, hvem der sammenkaldte det udi og ved sognefoged Poul Hansen Dahls gård og Niels Hansen Dahns hus sammenløbne folk.
  319. Om vidnet ved og har hørt sige, at sådant var sket efter sognefogedens og hans hustrus same Niels Hansen Dahls begæring for at hindre invksitionen hos Niels Hansen Dahl.
  320. Om vidnet ved og har hørt sige, hvem der af det sammenløbne folk overfaldt adskillige af inkvirenterne udi og ved Niels Hansen Dahls hus, og om ikke det var de som skyldige indtævnte Jens Alexandersen af Stilbjerg i Hejnsvig sogn og Hans Poulsen af Jerrig i Grindsted sogn, eller hvem det var.
  321. Om vidnet den forstævnte dag så og talte Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke eller andensteds og ved, at han fik bud om at komme hjem og overvære inkvisitionen i hans hus.
  322. Om vidnet ved, hvad Niels Hansen Dahl svarede til det omspurgte budskab, og om han ikke har bedet nogle af det sammenløbne folk at hindre og afværge inkvisitionen.
  323. Om vidnet ikke så eller talte Niels Hansen Dahl udi [=> fol. 445] eller ved sognefogedens gård i den tid, inkvirenterne var der.
  324. Om vidnet i eller ved sognefogedens gård så eller talte sognefogeden fra den tid, han forlod inkvisitionen, indtil inkvirtenterne bortrejste.
  325. Om vidnerne ved noget videre til oplysning angående det forstævnte sammenløb og overfald ved inkvisitionen lørdagen den 11. maj sidste år hos sognefoged Poul Hansen Dahl og husmand Niels Hansen Dahl i Grindsted Dal.

Flere spørgsmål forbeholdes , om fornødiges af actor. R. Baggesen.


 

445:

1783 - 15. juli:

  1. Læst kgl. skøde for Søren Nielsen i Lunderskov på brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 fjd. ½ alb. samt skov 2½ alb.
  2. Læst Hans Lauritsens i Harte skøde på ham af gården nr. 6 i Lunderskov tilhørte hartkorn ager og eng 1 td. 4 skp. med bygninger og grund solgt til Christen Bertelsen i Lunderskov for 400 rdl.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivet af:
  3. Christen Christensen af Høllund dato 11. december 1777 for kapital 900 rdl. til Else Nielsdatter af Askov, under dato 2. juni 1783 kvitteret ...
  4. Rasmus Sørensen i Ågård for 200 rdl. til justitsråd Seidelin i Kolding.
  5. Jørgen Hansen i Ågård for 200 rdl. til justitsråd Seidelin i Kolding.
  6. Hans Madsen i Lejrskov Højrup for 200 rdl. til Rasmus Sørensen i Ågård.
  7. dito for 200 rdl. til Jørgen Hansen i Ågård.
  8. dito for 800 rdl. til køb,mand Jens Feveille i Vejle.
    Og således blev disse pantebreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  9. Læst Hans Madsens i Lejrskov Højrup pantebrev for 100 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  10. Læst plakat udstedt af kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Anst etc. herreders tingstue i Kolding torsdagen den 31. juli over sal. Christian Risoms ejendomssted ved Ødsted by samleg og i 3 lodder samt Egtved sogns konge og korntiende samt kvægtiende.

445b, AO 363:

Hans Poulsen Dalh i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen på kolonien Frederiksnåde. Ved ekspresbud  fra birkedommer Tholstrup hans skriftlige indlæg. Han ønsker udsættelse samt at erfare, om Hans Poulsen Dahl og hans fuldmægtig hr. Steenstrup imod deres forhen gjorte indsigelse vil bekvemme sig til at udlåne det producerde situationskort. Men da ingen er mødt, så kunne retten ikke udlåne samme; men da ingen indsigelse skete mod den forlangte opsættelse, beror sagen til 12/8.


 

1783 - fredagen den 18. juli:

Gæsteret continueret i sagen anlagt af rådmand Baggesen som befalet actor imod sognefogeden Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. De vidner, der var pålagt at møde, Anders Poulsen og Mads Gydesen og hustru, blev påråbt 3 gange, men uagtet at retten oppebiede deres komme en á to timer, indfandt de sig dog ikke eller lod deres lovlige forfald tilkendegive. - Actor forbeholdt sig alt lovligt til disse modvillig udeblevne vidner og bad dem forelagt under faldsmåls straf alle at møde til den tid, som retten dertil kan bestemme. - Retten fandt sig beføjet til i betragtning af de fremlagte quæstioners mængde, der udfordrer lang til til ethvert vidne at kunne afhøre, så og da rettens andre embedsforretninger ikke tillader bestandig og daglig udi continuation at holde denne gæsteret, til den ende at fastsætte følgende gæsteretstægtedage til de indstævnte og uafhørte vidners afhøring, til hvilken ende og under lovens tvang og under faldsmåls straf at vorde idømt retten forelagde de indstævnte og udeblevne vider, nemlig:

  1. Sognefogeden Poul Hansen Dahls søn Anders Poulsen af Grindsted Dal samt Peder Nielsen, nu boende i Hejnsvig by, tilforn tjent Thomas Christian Bundsgaard i Grindsted Dal, møder fredagen den 1. august lnæstkommende om formiddagen kl. 10 på herredstingstuen i Kolding.
  2. Thomas Christensen Bundsgaard og hustru samt Jens Videbecks hustru alle af Grindsted Dal [=> fol. 446] at møde fredagen den 8. aug. om formiddagen kl. 10 slet på herredstingstuen i Kolding.
  3. Mads Gydesen og hustru med tjenestepige Kirsten Jensdatter at møde fredagen den 15. aug. ...
  4. Jørgen Jessen og hustru samt tjenestepige Ane Andersdatter, alle af Grindsted Dal at møde fredagen den 22. aug. ...

Alle disse således anførte udeblevne vidner blevunder lovens faldsmåls straf forelagt hver til sine anførte tider og dage at møde her i gæsteretten. - Denne forelaggelse tage actor beskreven og lovlig vedkommende lader forkynde. 1/8.


 

446:

1783 - 22. juli:

  1. Læst skovrideren på Norborg amt på Als sr. Andreas Petersens ... Peter Petersens arv 500 rdl. efter hans moder Dorthea Righem(?) i Ødsted ... ... Andreas Petersens udgivne afkald ... ...
  2. Læst Niels Pedersens i Egholt skøde på et ham i Verst by tilhørt hus med dets tilliggende grund solgt til Julius Pedersen i Verst for 98 rdl.
  3. Læst Julius Pedersens i Verst pantebrev for 98 rdl. til Thule Pedersen i Ferup.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebrev:
  4. Sr. Christian Risom i Kolding for 500 rdl til hans afg. datter Dorthea Risoms søn Peter Petersen dennes mødrene arv indfriet.

 


 

Selvejergårdbeboer Steffen Jepsen i Skanderup ctr. husmand Christoffer Jensen. Der fremkom en resolution fra amtmand de Hoffman, hvori bekendtgøres retten, at forbemeldte herre har til Christoffer Jensens forsvar ansøgt kgl. beneficium pauperitatis. 12/8.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius I højhen Stubdrup, nu boende i Bastrup. Rådmand Baggesen producerede kontrastævning. [=> fol. 446b, AO 365] - Christian Fugl benægtede i alle dele kontrastævningens indhold og motte give til kende, at den ene af de indstævnte vidner, neml. Mikkel Sørensen i Gødding mølle, solrterer under Nørvang-Tørrild herreders ting i Vejle, og at dette er aldeles stgridende imod forordningen af 1. maj 1782 den 4. art., at han her skal føres ved en Fugl så langt fra liggende ret imod at føres i Vejle, hvor citanten Fugl bor. - Baggesen svarede, at sr. Fugls exception ikke kunne have anden hensigt, allerhelst da han selv var her til stede for retten og kunne påhøre vidnets examen og kontraspørge vidnet, end at vidtløftig- og bekosteliggøre kontracitantens kontracitantens kontraspørgsmål at beviseliggøre. Baggesen påstod, at det indstævnte vidne bliver antagen til afhøring, når det fremkommer i retten, allerhelst bem.te vidne er mødt, og kontracitanten ved dets afvisning ville iføres bekostning og pengespilde. - Da vidnet Mikkel Sørensen, tjenende i Gødding mølle, idag er mødt her ved retten for at aflægge sit vidnesbyrd i den forstævnte tingsvidnesag, som retten ikke kunne spilde, så blev hans vidnesbyrd modtaget, når han dertil fremstilles, og ville da ved endelig dom i sagen blive observeret, hvorvidt citantens exception kan være gældende imod vidnets møde og afhøring samt aflæggende vidnesbyrd. - Baggesen udbad sig citantens svar, om den forsøgte konge-korntiende skal forstås om al kongekorntiende af Jakob Theodosiuses udi året 1781 indavlede korn, eller som amthusklagen alene formelder af boghveden. Fugl svarede, indkaldelsen til amthuset udviser, at det alene er boghvedetienden. Efter sådan citantens svar var Baggesen ærbødig bedende de indstævnte vidner påråbt og tagen i ed at besvare de nu af Baggesen i retten nedlæggende spørgsmål hvor for sig, hvilke spørgsmål han bad justitsprotokollen tilført. - Af vidnerne var mødt gårdmand Hans Jensen Daugaard af Højen Stubdrup, tjenestekarl Mads Hjelmdrup fra Borlev og Mikkel Sørensen af Giøding mølle (Gødding mølle).

Hans Jensen Daugård:

  1. ja.
  2. ja.
  3. han så Jakob Theodosiuses karl ved middagstid ride hjemad(?) til Magrethelund for at tilkende sr. Fugl, at Jakob Theodosiuses boghvede noget deraf var tjenlig at indkøres for at komme at tage kongetienden, som han hørte blev talt om; og så han, at sr. Fugl samme dags eftermiddag imellem 4 og 5 kom dertil, men tog ikke imod ngen tiende den gang.
  4. den sidste [=> fol. 447] dag, da Jakob Theodosiuses boghvede var tjenlig at indkøres, kom sr. Fugl ikke, og hørte Jakob Theodosius, at han havde ordret sr. Fugl lovligt.
  5. da det første tiendeboghvede, som Jakob Theodosius  ved 2 mænd havde ladet udsætte, efter at samme i 3 á 4 dage havde stået på ageren, af kreaturer var bleven opædt, var vidnet semv med den sidste gang, for af det da tjenlige boghvede at udsætte sr. Fugls tilkommende kongetiende af den hele boghvedeavl; og indførte Jakob Theodosius sine egen boghvede, efter at kongetienden først var pålæsset og bortkørt til Magrethelund.
  6. henholdt sig til sit svar på 5. spørgsmål.
  7. nej, var derom intet bevidst.

Fugl benægtede i alle dele vidnets udsigende som urigtig, og han fandt fornøden at give kontraspørgsmål, men da han ikke kan fremlægge samme straks skriftligt, så bad han enten resp. dommeren ville give ham anstand til næste ret og da at pålægge vidnet at møde igen, eller og forbeholde ham hans ret efter indstævning at få det en anden gang. - Baggesen forbeholdt vidnets ret til sr. Fugl for hans imod ham fremførte ubillige og ugrundede og ubeviste beskyldninger, protesterende mod Fugls lovstridige påstand om, at vidnet skulle pålægges at møde her i retten en anden tægtedag for at besvare sr. .Fugls contraquæstioner efter hans behag; derimod påstod Baggesen, at sr. Fugl bliver pålagt enten straks at fremsætte samme til vidnet, nu han under sin ed står for retten, eller og ved anden indstævning at søge samme. - Da sr. Fugl ikke straks kunne fremsætte sine contraquæstioner til det for retten stående vidne, så havde retten intet imod, at sr. Fugl efter lovlig indstævning lader vidnet besvare, hvad hn contra måtte finde for tjenlig vidnet at spørge. Hvorefter vidnet fra retten blev demitteret.

Mads Hjelmdrup af Borlev:

  1. ja.
  2. ja.
  3. hørte Jakob Theodosius sige til sin karl Mikkel Sørensen, at han skulle ride hen til sr. Fugl på Maltreghelund og bede ham komme at tage sin boghvedetiende, som og skete. Anden gang en 7 á 8 dage derefter hvorefter sr. Fugl kom den første gang om eftermiddagen kl. 4 á 5, men den gang ikke ville modtage tienden, da han formente, den ej var tjenlig. Efter den sidste budskikning kom sr. Fugl ikke.
  4. henholdt sig til sit svar på 3. spørgsmål.
  5. den omspurgte boghvedetiende blev ved 2 mænd såvel den første som sidste gang udsat, og da den første udsatte tiende, som stod 3 á 4 dage på ageren, efter at Jakob Theodosius havde indkørt sin egen den tid tjenlige, var bleven bedærvet og fortæret af kreaturer, blev i dens sted af den sidste tjenlige boghvede udsat den hele boghvede-kongetiende.
  6. så, at den udsatte boghvedetiende blev pålæsset og kørt til Magrethelund, hvorefter Jakob Theodosius [=> fol. 447b, AO 367] indkørte sin egen boghvede; og hørte vidnet Mikkel sørensen site, at han rigtig havde leveret boghvedetienden på Magrethelund.
  7. vidnet vidste intet videre.

Mikkel Søensen fra Gødding mølle:

  1. ja.
  2. ja.
  3. det var 2 gange, han i omspurgte ærinde for Jakob Theodosius var hos sr. Chr. Fugl på Magrethelund.
  4. den første gang, vidnet var hos sr. Chr. Fugl, kom han imellem kl. 4 á 5 om eftermiddagen, men ville ikke tage imod tienden, formedelst han formente, at tienden ej var tør nok; men efter at vidnet anden gang 7 til 8 dage efte første gang var hos sr. Fugl, kom han ikke for at tage boghvedetienden af den tjenlige boghvede.
  5. svarede i et og alt ligesom andet vidne Mads Hjelmdrup med tillæg, at han selv kørte tienden til Magrethelund, før end Jakob Theodosius indkørte lsin sidste boghvede, og da han kom til Magrethelund, kørte han for laden med boghvedetienden for at sætte den der ind, men tvende af sr. Fugls folk, skom kørte hø ind, sagde til vidnet, at han skulle køre derfra, de ville ikke tage imod tienden, for sr. Fugl var ikke hjemme, hvorfor vlidnet kørte hen i gården og på et rent sted afsatte boghvedetienden og derefter kørte hjem til Jakob Theodosius.
  6. forbigås som besvaret.
  7. derom vidste vidnet intet.

Fugl benægtede vidnets udsigende og forbeholdt sig at indstævne vidnet til sit rette værneting for der at contraquæstioneres.

Baggesen måtte erfare, at den indstævnte vidne Thomas Christensen fra Petersholm ikke var mødt, begærede samme forelagt til idag 14 dage formedelst vejens længde til forelæggelsens forkyndelse, der umuligt kunne ske idag. 5/8.

Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius i Bastrup for gæld 12 rdl. 3 mk. Fugl begærede sagen udsat. 5/8.


 

448:

For forpagter Kaalund i Højen sogn på Magrethelund mødte rådmand Baggesen i sagen, som sr. Fugl i Vejle har anlagt imod ham for 90 rdl. forpagtningsafgift forfalden til dette års 1. maj producerende kontrastævning og et deduktionsindlæg tilligemed genpart af forpagtnignskontrakten og den i indlægget påberåbte regning. Christian Fugl benægtede i alle dele kontrastævningen, begærede sagen udsat i 14 dage. 5/8.


 

3. Endnu fremkom og blev læst Christen Bertelsens i Lunderskov pantebrev for 200 rdl. til løjtnant von Leverokhusen af det bornholmske infanteri.


 

De sidste tingdag på folio 446 ommeldte spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet ikke i året 1781 i boghvedehøsten opholdt sig i Højen Stubdrup by.
  2. Om vidnet ved og kan erindre sig, at udi det omspurgte år 1781 indfaldt en vanskelig boghvedehøst.
  3. Om vidnet ved og kan erindre sig, at gårdbeboeren Jakob Theodosius i Højen Stubdrup i omspurgte år, da hans boghvede så vel som de øvrige gårdbeboeres sammested deres boghvede var tjenlig til indagning, lod sr. Christian Fugl på Magrethelund sådant tilkendegive, at han ville komme og tage kongetiende [=> fol. 448b, AO 369] deraf, som han for det år havde lejet(?).
  4. Om vidnet ved og kan erindre sig, at sr. Christian Fugl efter sådan budskikkelse den dag aldeles udeblev.
  5. Om vidnet ved og kan erindre sig, at Jakob Theodosius efter sådan sr. Christian Fugls udeblivelse lod hans boghvede kongetiende ved  dannemænd udsætte på ageren og indførte sin egen boghvede.
  6. Om vidnet ved og kan erindre sig, at da Jakob Theodosius havde indkørt sin egen boghvede, lod han Christian Fugl tilkøre den omspurgte udsatte boghvedetiende og samme levere på Magrethelund.
  7. Om vidnet ved noget videre til oplysning, at Jakob Theodosius udi omspurgte år 1781 rigtig har leveret kongetienden af sin boghvede til sr. Christian Fugl på Magrethelund.

 


 

448b, AO 369:

1783 - 29. juli:

  1. Læst auktionsplakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Hjelmdrup i Egtved sogn hos Claus Clausen mandagen den 4. aug. hvortil liebhavere sig behagelig ville indfinde, nemlig ved auktionen bemeldte Hjelmdrupgård separat og samlet.
  2. Christen Hansen i Vesterby for 70 rdl. til Anders Johansen i Velling, betalt.
  3. ditos for 280 rdl. til Niels Melsing i Fredericia, betalt.
  4. Laurs Pedersen i Højen for 100 rdl. til Niels Andersen i Kolhauge, betalt.
  5. Las Olesen i Højen for 400 rdl. til Christen Christensen i Harboehus, betalt.
  6. Peder Iversen i Ågård for 298 rdl. til Casper Sunder(?) i Fredericia, betalt.
  7. Mikkel Tullesen i Ågård for 29 rdl. 15 mk. børnepenge ved amtmand de Hoffman tilstået betalt.
  8. Anders Bertelsen i Ågård 620 rdl. til rådmand Bahnsen i Kolding, betalt.
    Således er disse gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning i pantebogen.
    Læst tvende kongelige skøder for:
  9. Lars Hansen i Amnitsbøl på hartkorn nr. 6 ager og eng 2 tdr. 6 skp. 2½ alb. og skov 1 fjd. ½ alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods for 393 rdl.
  10. Hans Jensen i Ågård på hartkorn nr. 5 ager og eng 3 tdr. 2 skp. 3 fjd. 2 alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods for 122 rdl. 3 mk. og til den kongelige kasse 117 rdl. 73 sk.
  11. Læst købekontrakt mellem Las Hansen i Amnitsbøl som sælger og Anders Nielsen i Smidstrup som køber om sælgerens ... tilhørte gård nr. 6 hartkorn ager og eng [=> fol. 449] 2 tdr. 1 skp. 2½ alb. og skov 1 fjd ½ alb.
  12. Læst næstmeldte købers bekomne skøde imod betalte købesum 1000 rdl.
  13. Læst købekontrakt mellem Anders Bertelsen i Ågård som sælger og Peder Iversen af Store Velling som køber om sælgerens gård i Ågård nr. 4 og 5 hartkorn ager og eng 7 tdr. for 900 rdl.
  14. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen for 900 rdl. og den kgl. kasse indestående 249 rdl. 11 sk.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  15. Anders Nielsen i Amnitsbøl for 298 rdl. til Lars Hansen i Jerlev.
  16. Jørgen Olesen i Amnitsbøl for 82 rdl. 3 mk. til Lars Hansen i Jerlev.
  17. Jens Mikkelsen i Amnitsbøl for 98 rdl. til Lars Hansen i Jerlev.
  18. Søren Jakobsen i Rugsted for 140 rdl. til Lars Hansen i Jerlev.
  19. Greis Madsen i Ødsted for 100 r4dl. til Ole Christensen i Rodinghus.

Jes Madsen i Vesterby for 120 rdl. til Ole Christensen i Rodinghus.

  1. Læst købekontrakt mellem Jens Madsen i Togelund (Tågelund) som sælger og Hans Olesen i Egtved som køber om den førsrtes gård i Tågelund hartkorn 1 td. 5 skp. ½ fjd. 1 alb for 220 rdl.
  2. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen på den omkontraherede gård.
  3. Læst Hans Olesens i Tågelund pantebrev for 225 rdl. til Niels Andersen i Bindeballe.

 


 

449:

1783 - fredagen den 1. august:

Gæsteret kontinueret. Rådmand Baggesen som befalet actor ctr. sognefotgeden Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere.  De indstævnte vidner er Anders Poulsen, nu i Eg by i Grindsted sogn, og tjenestekarl Peder Nielsen i Hejnsvig by.

Anders Poulsen:

  1. ja, var nærværende som omspurgt, og er Grindsted Dal by beliggende i Grindsted sogn, Slaugs herred, Koldinghus amt.
  2. forhodt sig som omspurgt, at den dag var bispevisitats, og er Grindsted Dal by ungefær en halv fjerdingvej fra Grindsted kirke.
  3. var i kirken, da de omspurgte vogne ankom.
  4. da vidnet kom hjem af kirken i hans faders gård, så han, at der var ankommet 2 vogne med rejsende fra Vejle, som hn ikke kendte eller kan navngive undtagen hvad han siden hørte blev omtalt og sagt at skulle være [=> fol. 449b, AO 371] kancelliråd Fleischer, kammerråd Oschatz og Jens Dahl, og at de kom fra Vejle, ligesom og kancelliråd Fleischer og kammerråd Oschatz sagde til vidnet, at de var kommen for at inkvirere om kontrabande og toldforsvegne varer.
  5. hans moder, Poul Hansen Dahls hustru, var hjemme, da de ankom, men hans fader ikke.
  6. nej.
  7. nej.
  8. nej.
  9. da vidnet kom hjem, så vidnet, at i våningshuset var værelser og gemmer oplukt for inkvirenterne. men uden for huset oplukkede vidnet de steder siden, hvor inkvirenterne i hans faders gård forlangte at inkvirere.
  10. nej, var ej hjemme den tid og så det ikke.
  11. nej.

12-19: havde intet hørt eller set noget af det omspurgte.
20: vidste efter sigende, at det omspurgte stykke stof tilhørte en pige, som endnu tjener i Ribe, og at dragkisten hvori det blev fundet, tilhører hende.
21: nej, vidste det ikke..
22: nej.
23-28: derom så, hørte og vidste vidnet intet.

  1. han vidste, at der i omspurgte kammer bestandig stod en tønde med humle til brug i hans forældres husholdning, men så ikke, at inkvirenterne var ved humlen.
  2. nej.
  3. så vidt vidnet nu kunne erindre, var nok en sæk med noget humle udi omspurgte sted, som hans fader havde købt hjem til præsten og degnen; men hvorfra hans fader havde købt det, kunne han ikke erindre sig.
  4. han holdt sig til sit svar på 31. spørgsmål.
  5. sækken blev liggende på stedet, hvori efter hans skønsomhed var 1½ lispund humle.
  6. nej, så og hørte ikke det omspurgte.
  7. ja, inkvirenterne så dem nøje omkring om det omspurgte.
  8. ja, han så det omspurgte og fulgte med dem derhen, og huset ligger tæt ved hans faders gård.
  9. huset er Niels Hansen Dahl tilhørende, men grunden vidnets fader Poul Hansen Dahl..
  10. nej, de kom hverandre intet ved.
  11. ja, så døren tillukket og vidste, at der var ingen hjemme.
  12. ja.
  13. ja, de kom fra kirken.
  14. ja, blev beordret af inkvirenterne som omspurgt.
  15. gik det omspurgte ærinde og talte sin fader ved Grindsted kirke, som han anmodede at komme hjem til de fremmede, og uagtet hans fader sagde, han skulle tale biskoppen, som var i præstegården, og at inkvirenterne kunne være nøjagtig med vidnet, men da vidnet betydede ham, at de ikke det ville, fulgte han med vidnet hjem. Niels Hansen Dahl talte vidnet ikke, og blev der sagt, at han var gået vesterpå i sognet for at besøge en ven.
  16. nej, derom kunne vidnet ej gøre nogen forklaring.
  17. kom straks med vidnet hjem.
  18. nej, så ikke Niels Hansen Dahl kom hjem i den tid inkvirenterne var der.
  19. nej, hørte det ikke.
  20. derom kunne vidnet intet erindre sig.
  21. ja, så vidt han vidste.
  22. det vidste han ikke, såsom han ikke var i stuen.
  23. nej.
  24. nej, det hørte og så han ikke den gang, men sidenefter hørte han sige af sin fader, at de havde ret til at inkvirere.
  25. inkvirenterne hvoraf hr. kancelliråd Fleischer befalede hans fader sognefoged Poul Hansen Dahl, forinden de gik ud af bemeldte Dahls gård, at følge med som omspurgt, hvilket han og efterkom.
  26. ja, hørte det omspurgte, og at hans fader undskyuldte sig, fordi Niels Hansen Dahl var langt borte.
  27. ja, forholdt sig som omspurgt.
  28. så Niels Hansen Dahl i i kirken uder bispevisitats, men ikke, da vidnet var der for at hente sin fader.
  29. det erindrer vidnet sig ikke.
  30. hørte det ikke.
  31. kunne ikke erindre sligt.
  32. [=> fol. 450] det erindrer han sig ikke.
  33. ikke heller.
  34. derom erindrer vidnet sig ikke noget at svare.
  35. do.
  36. do.
  37. do.
  38. ja, forholdt sig i begge dele som omspurgt.
  39. nej, fulgte ikke andre med inkvisitionen end vidnet og sin fader.
  40. nej, siden ingen fulgte med.
  41. efter at de var kommen ind til Niels Hansen Dahls hus, så han nogle folk stående afsides, til hvilke folk inkvirenterne vredagtig talede, at de skulle gå bort, under skældsord af tyve og skælme; men hvem der egentlig udtalte disse skældsord, kunne vidnet ikke forklare, da han ikke kendte dem.
    Actor modsagde vidnets udsigende som mistænkelig og egennyttig. - Proukrator Fibiger, der var til stede på de saggivnes vegne, modsagde ligeledes hr. actors tilførte vidnet angående, og formodede Fibiger, at hr. Actor ville give vidnet yderligere og sådanne quæstioner, ved hvis besvarelse vidnet kunne blive befriet for al ugrundet mistanke, når actor fandt sådant fornødtent. - Actor henholdt sig til sin forbeholdenhed og begærede cuntinuation af vidnets besvaring på de øvrige spørgsmål.
  42. ja.
  43. det kunne han ikke erindre.
  44. nej, erindrede sådant ikke.
  45. er ingen smed i Grindsted Dal by.
  46. inkvisitionen bad vidnet om at hente omspurgte knibtang.
  47. han gik efter knibtangen, men kunne ikke finde den.
  48. ja, hørte det omspurgte.
  49. ja, hørte det omspurgte svar af hans fader.
  50. det kunne han ikke erindre.
  51. så en rude udtagen, men af hvem vidste han ikke, siden han ikke kendte dem.
  52. så, det omspurgte skete, men af hvem vidste han ikke, ikke heller efter hvis befaling.
  53. det erindrer han ikke at have set.
  54. vidste, at Niels Hansen Dahl havde en søster, men var der ikke på den tid.
  55. vidste det ikke.
  56. do.
  57. erindrer sig ikke noget derom med vished.
  58. do.
  59. derom erindrer han sig intet.
  60. do.
  61. hørte ikke det omspurgte.
  62. do.
  63. do.
  64. do.
  65. do.
  66. do.
  67. do.
  68. han så, en af de fremmede krøb ind ad vinduet, som han siden hørte skulle være en person navnlig Jens Dahl, som han ikke kendte.
  69. ja.
  70. ja.
  71. var Hans Linnet af Hejnsvig og Hans Christensen af Gilbjerg.
  72. ja.
  73. var ikke inde i huset med inkvisitionen og hans fader, neml. i Niels Hansen Dahls hus som forhen omspurgt og forklaret.

102-125: henholdt sig til sit svar på spørgsmålet 101, at han ikke var i Niels Hansen Dahls hus med inkvisitionen og således ikke så, hørte eller ved noget om det omspurgte.
126-133: svarede ligesom til spørgsmålet 101.

  1. vidnet kunne erindre, en hest var hjemme, som han havde redet på at hente sin fader fra Grindsted kirke; men om der var flere af hans faders heste hjemme, eller om han havde vandet samme den dag, inkvirenterne var der, kunne han ikke erindre.
  2. derom vidste vidnet intet.
  3. den gang var han ikke i omspurgte kammer, men havde straks forud væåret der, ligesom han ellers altid har været bekendt der i huset og da set udi samme kammer et skab med skuffer udi så vel som en eller to hylder under loftet, ligesom hos andre bønder kan være, og i øvrigt vidste han ikke, at det kunne ligne en krambod.
  4. var der ikke den tid, [=> fol. 450b, AO 373] men vel tilforn, som omvundet er, set et par vægtskåne hænge ved loftet.

138-174: til disse spørgsmål svarede vidnet, at han på den tid ikke var i Niels Hansen Dahls hus og derfor ikke heller så noget af det omspurgte, men efter actors erindring tilstod vidnet, at han vel tilforn har set et eller andet af de omspurgte ting såsom hagl, krudt med mere, som han ikke kan huske at navngive, dog ikke af nogen mængde som enten pund- eller lispundvis.
175: han henholdt sig til sit svar på 125. spørgsmål med dette tillæg, at han ikke havde set de omvundne varer veje, og videre var vidnet ikke derom bevidst.
176-182: har ikke hørt eller set noget af det omspurgte.

  1. hørte, at hans moder sognefogedens kone tale ind af vinduet til hans fader sognefogeden, at dersom han ville tale biskoppen, måtte han snart komme ud, thi ellers rejste biskoppen til Omme, men så ikke, hans vader ville gå ud, siden vidnet ikke var i huset.
  2. nej
  3. henholder sig til sit svar på 183. spørgsmål, og videre kunne vidnet ikke med vished erindre.
  4. hørte det ikke.

187-200: hørte og så ikke det omspurgte, siden han ikke var til stede ved Niels Hansen Dahls hus, da dette skulle være foregået.
201-250: på disse spørgsmål, som hver for sig blev oplæst for vidnet, svarede vidnet, at han ikke havde hørt eller set noget af det omspurgte, såsom han var gået ud i marken for at pløje til byg og kom ikke hjem før aften.
251-297: var ikke noget bevidst, da han som formeldt ikke var hjemme.
298: Hans Christensen af Gilbjerg var en af de omspurgte testes, men om han fulgte med inkvirenterne, vidste han ikke.
299-307: derom var ham intet bekendt, siden han ikke som før omvunden var hjemme.

  1. nej.
  2. nej.
  3. nej.
  4. nej.
  5. nej.
  6. nej.
  7. nej.
  8. nej.
  9. nej.
  10. nej.
  11. nej.
  12. nej.
  13. han kan ikke nægte, at han havde hørt tale om sådant, at Jens Alexander af Stilbjerg og Hans Poulsen af Jerrig skulle have været dem, som havde overfaldet rekvirenterne, men havde ikke set det og kunne heller ikke sige, hvem der havde sagt det.
  14. havde før vundet at have set Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke, men ikke talt ham der, og for det øvrige af spørgsmålet henholdt vidnet sig til sit allerede givne svar.
  15. nej.
  16. nej.
  17. nej.
  18. nej, vidste ikke videre til oplysning, end han allerede havde forklaret.

Da vidnet ved har actors fremsatte quæstioner havde forklaret ikke at have været til stede, medens inkvirenterne var i Niels Hansen Dahls hus, ikke heller da inkvirenterne rejste fra Grindsted Dal, så ville Fibiger ærbødigst bede, at retten ville modtage dette vidnes svar alene på den 4. kontraquæstion, som til næstforrige vidne eer fremsat. - Vidnet svarede, at hans fader sognefogeden Poul Hansen Dahl ikke viste nogen uhøflighed mod inkvirenterne og ikke heller nægtede dem den hjælp, som ham var muligt at tilvejebringe. - Med samme forbeholdenhed som til forrige vidne havde Fibiger dette vidne ej videre at tilspørge.

Peder Nielsen, nu boende i Hejnsvig by:

  1. var ikke den omspurgte 11. maj 1782 i Grindsted Dal by og altså ikke i eller ved Poul Hansen Dahls gård eller Niels Hansen Dahls hus ... og Grindsted Dal by ligger i Grindsted sogn, Slaugs herred, Koldinghus amt.
  2. vidste ikke om det omspurgte, siden han ikke var der.
  3. vidste ikke noget derom; derhos under sin ed erklærede, ... ... påske før den tid og den dag var taget af tjeneste [=> fol. 451] i g
  4. Grindsted Dal by hos Thomas Christian Bundsgaard og den omspurgte dag lørdag den 11. maj 1782 var han 1½ mil fra Grindsted Dal at skære tørv og ellers opholdt sig i Hejnsvig by med hans hustru og børn, hvilket han endog kunne beviseliggøre, og af den årsag ikke kunne give vidnesbyrd om noget af det forstævnte.

Efter sådan vidnets erklæring fandt actor ikke forsvarlig at spilde retten tiden med at forelæse vidnet til besvaring videre af de i retten fremlagte spørgsmål uden alene det 318. til 325. spørgsmål:

  1. han havde ikke hørt sådant.
  2. havde vel hørt det sige af rygtet, men af hvem vidste vidnet ikke.
  3. ja, han havde vel hørt tale derom, men af hvem vidste han ikke eller kunne erindre sig.
  4. siden han ikke den dag var i Grindsted Dal, ikke heller i Grindsted kirke, vidste han ikke om det omspurgte.
  5. do.
  6. do.
  7. do.
  8. nej, han vidste ikke noget derom, siden han var så langt derfra den omrørte dag.

Udsat til 8/8.


 

451:

1783 - 5. august:

  1. Læst plakat hvorved bekendtgøres auktions holdelse torsdagen den 7. august på Røjgård hos sr. Tjørnelund over en del hans ind- og udbo samt vogne og avlsredskaber, stude kør og før med videre.
  2. Læst Jørgen Henriksens og >Laurits Simonsens i Lunderskov skøde på en dem på Lunderskov mark tilhørt ... ejendom me 1 fjd. hartkorn solgt til Jens Hansen sammesteds og Jes ...sen Møller i Rolles mølle for 180 rdl.
    Fremlagt og læst efterskrevne pantebreve:
  3. Laurids Simonsen i Lunderskov for 298 rdl. til Thomas Christensen i Vrandreup.
  4. Mads Jørgensen i Lunderskov for 150 rdl. til Thomas Christensen i Vranderup.
  5. Jens Olesen i Lunderskov for 60 rdl. til Thomas Christensen i Vranderup.

 


 

For retten fremkom selvejerbonden Iver Jensen Tyboe af Amnitsbøl by, Ødsted sogn, Jerlev herred, Koldinghus amt, som beklagelig androg, at der sidstleden 21. juli en mandag ved middagstid opkom i hans gård en hastig og heftig indebrand af det den dag indfaldne tordenvejrlig, hvorved blev opbrændt og lagt i aske 24 fag af stald og ladehus, nemlig 9 fag til stald og 15 fag til lade, som alt var god bygning og bindingsværk, men formedelst bymændenes hjælp blev våningshuset skånet for ilden. Af denne ildebrand blev det udi staldlængen indbragte høavl opbrændt, som bestod i 6 læs. Til sådant at ... fremstillede bemeldte Iver Jensen Tyboe for retten 3 af bymændene, navnlig Christen Sørensen, Ole Lassen og Joen(?) Jessen, som erklærede, at hans gjorte angivelse om for... ... uformodentlige ildebrand årsaget ved torden og lynild den 21. juli sidstleden forholdt sig i alle måder sandt og rigtig, hvortil de samtlig var øjensynlige(?) vidner og drerfor hver for sig bekræftede denne sandhed med lovens ed med tillæg, at gården er nr. 2 bestående af 5 tdr. 1 skp. Efter sådant vidnesbyrd at have aflagt blev vidnerne fra retten [=> fol. 451b, AO 375] demitteret og den brandlidte Iver Jensen Tybo begærede det passerede sig beskreven meddelt.


 

451b, AO 375:

Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubdrup. - Det forelagte vidne Thomas Christensen afhøres.

  1. ja.
  2. i førstningen var ikke så vanskelig boghvedehøst, men blev siden.
  3. Jakob Theodosius lod ved sin karl Mikkel om formiddagen kl. ungefær 10 sr. Fugl forlange til at tage boghvedetienden.
  4. han kom ikke den dag, og hørte vidnet karlen Mikkel sige, at han ikke kom den dag før det tjente at tage tienden.
  5. ja, men det var i det ene fald, hvor J. Theodosius havde sået boghvede, da han derforuden havde et andet fald med boghvede i sæd.
  6. Jakob Theodosius lod ved sin tjenetekarl Mikkel sr. Fugl tilkøre boghvedetienden af begge fald, såvel den, som var udsat i første fald ved to mænd som og i sidste fald ved to mænd og tienden for begge steder taget det sidste sted fra, hvor vidnet selv hjalp Mikkel at læsse samme og så, at han kørte dermed til Magretelund; så og så kom derfra med tom vogn, men hørte karlen Mikkel sige, at der var ingen, som ville tage imod boghvedetienden, hvorfor han læssede den af i gården. Vidnet erindrer sig, at Jakob Theodosius ved fornævnte karl Mikkel lod sr. Fugl vide og forlange til at tage tiende i det andet fald boghvede, men han kom ikke.
  7. henholdt sig til sin svar på de forrige spørgsmål, og vidste ikke videre nogen forklaring derom at give.

Fugl, som var mødt, fremlagde hans contraquæstioner skrifrligt til vidnet, som han ærbødigst begærede, den resp. dommer ville tilspørge vidnet. De fremlagte contraquæstioner blev læst og lyder således fol. 452.

  1. vidnet reserverer sig til sin forhen givne forklaring herom og vidste ikke, at der har været 2 mænd i sådant ærinde.
  2. den første afsætning af boghvedetienden skete i overeværelse af Hans Daugaard og vidnet selv, og i det andet fald boghvede skete det ved selvsamme 2 mænd.
  3. traverne blev rigtigt optalt på ethvert sted, og ingen uret skete tiendetageren, men nu kan vidnet ikke erindre sig, hvor mange traver det bestod af.
  4. det var optaget i enhver lod førend tiendetageren(?) blev forlangt udtagen lidet i enhver ende i den sidste lod, som ikke den gang blev indkørt.
  5. erindrer sig nu ikke, hvor mange traver boghvede det var, og om det øvrige af spørgsmålet har vidnet givet forklaring.
  6. det var forsvarlig tørt, at det kunne indsættes ved andet korn.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt. 26/8.

452:

Fugl ctr. Jakob Theodosius for gæld 12. rdl. 3 mk. Begærede dom. 9/9.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund, begæred dom. Baggesen begærede udsættelse. 26/8.


 

De til tingsvidnesagen denne sidste tingdag på folio 451 af sr. Fugl producerede kontraquæstioner lyder således:

Kontraquæstioner til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet ved, Jakob Theodosius har ladet tiendetageren Fugl lovligt eller vidnefast tilsige at tage hans tiende, og til hvad tid samt hvor tit sådant skete.
  2. Ved vidnet, hvad det var for 2 mænd, som Jakob Theodosius havde til at udsætte hans tiende på ageren de 2 gange, og hvor de var fra.
  3. Om vidnet ved, om de 2 mænd som udsatte tienden, talte, hvor mange traver der var på hvert sted.
  4. Ved vidnet og kan erindre sig, da Jakob Theodosius kørte det første af sin boghvede ind, om det udsatte af hans øvrige boghvede ikke ... ligger høstet og lå på skår i den samme lod, hvor han indkørte det første.
  5. Om vidnet ved, hvor mange traver boghvede der var udsat til tiendetageren, og hvor samme kom hen og blev lagt.
  6. Om vidnet ved, om det boghvede, som blev udsat til tiende, var så forsvarlig tør og ..., at det kunne sættes udi et hus mellem andet korn uden at brænde sammen.

 


 

1783 - fredagen den 8. august:

Gæsteret kontinueret. Baggesen som befalet actor ctr. sognefogeden Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. Vidner forelagt til idag: Thomas Christian Bundsgaard og hustru samt Jens Vide..., alle af Grindsted Dal.

Thomas Christian Bundsgaard:

  1. ja, gik forbi omspurgte gård og hus, da han kom fra kirke, og at Grindsted Dal ligger i Grindsted sogn, Slaugs herred, Koldinghus amt.
  2. ja, var bispevisitats den omspurgte dag i Grindsted kirke, og er kirken omtrent ½ fjerdingvej fra Grindsted Dal by.
  3. nej.
  4. [=> fol. 4542b, AO 377] hørte tale om det omspurgte, at der var de i spøgsmålet benævnte personer, da de vikke rejse fra byen.
  5. han vidste ikke noget derom.

6-36: hørte, ved og så intet derom undtagen hvad det 36. spørgsmål omformelder, at Niels Hansen Dahls hus ligger tæt op til Poul Hansen Dahls gård.
37: så vidt vidnet vidste, var det Niels Hansen Dahl tilhørende..
38: det var ham bevidst.
39: derom vidste vidnet intet.
40: da han gik fra Grindsted kirke hjem, så han nogle folk i og uden for Poul Hansen Dahls gård.
41: så ikke, hvorfra de i og ved gården forsamlede folk kom.

42-55: nej, han hørte, ved og så ikke det omspurgte, siden han på den tid kkke var i og ved Poul Hansen Dahls gård eller Niels Hansen Dahls hus.
56: så ikke, sognefogeden gik fra Grindsted kirke, ikke heller Niels Hansen Dahl, men så dem bege sammesteds under bispevisitatsen.
57-72: nej, var derom intet bekendt, såsom han ikke var til stede, som før omvunden.
73: der er ingen smed i Grindsted Dal by, men omtrent en halv mil derfra.
74-135: nej, vidste, hørte og så derom intet, siden han ikke var der nærværende den tid.
136: han har engang forhen været i Niels Hansen Dahls hus, har set, at der om omspurgte kammer har været ligesom et skab med nogle små skuffer i.
137: har forhen som omvunden set i omspurgte kammer en á to far vægtskåle hænge.
138-225: vidste derom intet, siden han som før omvunden ej var til stede.
226-296: vidste derom intet, siden han som forhen meldt ikke var der til stedee, hvor dette skal være passeret.
297: vidnet så de omspurgte rjsende køre forbi hans gård, og Hans Christensen af Gilbjerg sad på den ene vogn, men hvem som var på vognen med, kendte vidnet ikke.
298: derom vidste vidnet ikke.
299: så hr. provst Sølling gå i en toft uden for Poul Hansen Dahls gård, men ikke så ham ved vognen, da de kørte forbi vidnets gård.
300: vidnet kunne ikke erindre at have hørt eller set det omspurgte.
301-307: vidste ikke noget derom.
308-317: havde ikke set eller hørt det omspurgte.
318-319: nej, det vidste han ikke.
320: havde vel hørt tale om, at de omspurgte 2 personer Jens Alexandersen og Hans Poulsen var de, som skulle været formænd for opløbet, menn ikke set sådant selv.
321: nej, så ikke, han fik bud, ikke heller talte ham, men nok, at han var i kirken.
322: derom vidste han intet.
323: nej.
324: nej, så og talte ham ikke i den omspurgte tid.
325: vidnet kunne ikke erindre sig videre til oplysning herom.

Thomas Christian Bundsgaards hustru Mette Marie Christensdatter af Grindsted Dal:

  1. hun var ikke nærværende ved omspurge steder den dag, og at Grindsted Dal ligger [=> fol. 453] i Grindsted sogn (etc.)
  2. ja, der var bispevisitats omspurgte dag i Grindsted kirke, men vidnet var ikke i kirke formedelst små børn, hun havde hjemme at skulle passe, og at Grindsted kirke ligger omtrent ½ fjerdingvej fra Grindsted Dal.
  3. svarede nej, tillige under sin aflagte ed erklærede, at hun ikke - som før forklaret - den omspurgte dag var nærvælrende udi eller ved sognefoged Poul Hansen Dahls gård elelr udi eller ved husmand Niels Hansen Dahls hus, og således havde hun ikke selv set eller hørt, hvad der foregik, alene da hun engang var udi hendes gård, så hun ned til sognefogedens gård og så en del folk gå dernede, men hvad de gjorde, vidste hun ikke.

Actor ville ikke spilde retten sin tid med at forelæse vidnet de samtlig i denne sag irettelagte spørgsmål, men af samme spørgsmål begærede forelæst og vidnets svar tagen på 36, 37, 38, 73. 136, 137 og 318.-225. spørgsmål, og svarfede vidnet til det sidste membrum af det 36. spørgsmål, at Niels Hansen Dahls hus ligger straks ved Poul Hansen Dahls gård.
37: så vidt vidnet vidste, er huset Niels Hansen Dahl tilhørende.
38: nej, Poul Hansen Dahl og Niels Hansen Dahl er ikke brødre.
73: er ingen smed i Grindsted Dal by og ingen smed nærmere end omtrent en halv mil.
136: har tilforn, men ikke den dag, set i Niels Hansen Dahls hus ligesom et skab med nogle små skuffer i.
137: har set 3 par vægtskåle i det omspurgte kammer.
318-319: nej, havde ikke hørt det omspurgte.
320: havde hørt tale derom, at det skulle være omspurgte Jens Alexandersen og Hans Poulsen, som havde været formænd for opløbet.
321: nej, havde ikke talt Niels Hansen Dahl den dag.
322: vuidste intet derom.
323: henholdt sig til sit svar på 321. spørgsmål.
324: så og talte ikke Poul Hansen Dahl den dag.
325: vidste intet videre end, hvad allerede forklaret 34.

Jens Videbæks hustru Kirsten Nielsdatter af Grindsted Dal:

  1. var ikke den omspurgte dag i Poul Hansens gård eller i Niels Hansen Dahls hus, kkke heller ved disse steder, undtagen da vidnet gik forbi Poul Hansen Dahls går til og fra kirken. Vidnet vidste og, at Grindsted Dal ligger i Grindsted sogn (etc.)
  2. vidnet var ved bispevisitats samme dag i Grindsted kirke og troede, at der var omtrent en halv fjerdingvej imellem kirken og byen.
  3. nej.
  4. havde af andre hørt tale om det omspurgte, men selv var vidnet der ikke.

5-35: vidnet svarede nej til ethvert spørgsmål, at hun så, hørte og vidste ikke noget af det omspurgte, såsom hun var ikke der nærværende, forud forklaret i vidnets svar på 1. spørgsmål, med videre erklæring, at hun gik fra kirken lige hjem til hendes mand, som var syg og sengeliggende, for at pleje ham i hans sygdom og passe sit hus og sine børn.

  1. svarede på 2. membrum, at Niels Hansen Dahls hus ligger tit ved Poul Hansen Dahls gård.
  2. Niels Hansen Dahls hus er ham selv tilhørende.
  3. nej, de var ikke brødre.
  4. nej.
  5. da vidnet kom fra kirke og gik forbi Poul Hansen Dahls gård, så hun en del folk forsamlet inde i gården, men ved Niels Hansen Dahls [=> fol. 453b, AO 379] hus så hun ingen.
  6. så ikke hvorfra de forsamlede folk var kommen, da de var i gården, da hun gik forbi.
  7. nej, vidste intet derom.

43-46: henholdt sig til sit svar på 35. spørgsmål.
47-55: frafaldt actor på grund af vidnets svar på 35. spørgsmål.
56: erindrer ikke med vished, at hun så den dag Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke.
57-72: frafaldet.
73: der er ingen smed i Grindsted Dal by, men omtrent en halv mil derfra.
74-135: frafaldet.
136: havde set i det omspugte kammer et skab med skuffer forhen og tilforn, men ikke den dag.
137: tilforn har vidnet set i omspurgte kammer set hænge et par vægtskåle.
138: har ikke set det den omspurgte dag, ikke heller erindrer sig tilforn at hve set det.
139-296: frafaldet.
297: så nok ud på eftermiddagen den omspurgte dag, da hun var gået udi sin gård, hvor forbi landevejen går, at der kom noglre rejsende kørende, men ved ikke, hvem det var, og så ikke den omspurgte Hans Christensen af Gilbjerg at være på vognen.
298-307: hørte og så ikke noget af det omspurgte.
308: nej.
309-317: hun vidste ikke noget af det omspurgte, ikke heller har hørt og set det og i øvrigt henholdt sig til sit svar på 35. spørgsmål med videre forklaring, at vidnet ikke den dag, efter at hun var hjemkommen fra bispevisitats, var ude af sin gård.
318: vidste det ikke.
319: vidste derom intet.
320: havde vel hørt tale derom, at Jens Alexandersen og Hans Poulsen skulle været hovedmændene for det omspurgte opløb, men ikke selv set eler vidste det.
321-324: nej.
325: vidste ikke videre til oplysning, end hun allerede havde forklaret.

Sagen udsat til 15/8.


 

453b, AO 379:

1783 - 12. august:

  1. Læst plakat, hvorved det i de om enrolleringen ergangne forordninger indeholdte forbud for alle enrollerede at have og lade sig forhverve til søs ... ... og plakaten af 22. nov. 1780 ... ...
  2. Appels og generalpardons for alle af Danmark og Norge samt fyrstendommerne undvigte og over eller uden tilladelse udeblevne søfolk, hvadenten samme er af sø- eller land... ... ... eller Holmens faste stok [=> fol. 454] mandskab, hvilke alle fritages for straf og må antages til søtjenesten, når de .... ... fra patentets dato.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  3. Niels Christensen Kyd i Stubberup i Højen sogn for 150 rdl. til Jens Hansen Buch i Vejle.
  4. Jakob Theodosius i Højen Stubberup for 400 rdl. til kommerceråd Riis i Kolding.
  5. Ditos for 150 rdl. til Laurs Laursen i Bredballe.
  6. Ditos for 99 rdl. til Jens Laursen i Nørre Kollemorten.
    Således er disse gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  7. Købekontrakt mellem Hans Hermandsen Kaltoft i Mejsling som sælger og køberne Jakob Theodosius og Hans Jensen Daugaard i Stubberup i Højen sogn om det halve af sælgerens i Mejsling tilhørende skovgrund til hans gård.
  8. Læst næstmeldte sælgers skøde til skøberen Jakob Theodosius på det halve af omkontraherede skovgrund bestående af 4 skovskifter hed hartkorn 16(?) fjd. for købesum 125 rdl.
  9. Læst Johannes Jørgensens i Ågård pantebrev for 144 rdl. til Jakob Theodosius i Bastrup under Haderslevhus amt.

 


 

454:

For retten fremkom Hans Nielsen og Christen Jensen, begge fra Store Velling, som fremlagde en skriftlig andragende af de Amnitsbøl beboere til amtmand de Hoffman, hvori de begærer, at skoleholderens g... lod, som ham til skolen er udlagt og udskiftet, måtte af upartiske mænd taxeres for derefter at blive reguleret og tillagt skolen, til hvilken forretning de 2 mænd af amtmanden er bleven formået og om sådant ...   ...vergivet deres skriftlige påtegning på det producerede, som de tilbød med lovens ed at ville bekræfte, der til den ende blev oplæst, påskreven og lyder sålededs. Og efter at formeldte(?) 2 mænd Hans Nielsen og Christen Jensen hver for sig havde afhjemlet med lovens ed den af dem skete taxationsforretning, blev de nærværende lodsejere af Amnitsbøl tilspurgt, om de derimod havde noget at erindre, så vel som skoleholderen, hvortil de svarede nej, altså blev de 2 mænd fra retten demitteret, og gårdmand Christen Sørensen på egne vegne og byens vegne begærede det passerede beskreven i tingsvidneform.


 

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen fra kolonien Frederiksnåde. 26/8.


 

Rådmand Baggesen fratrådte retten, der blev tiltrådt af konstitueret skriver løjtnant Johan Nicolai Raun i Kolding. Selvejer Stefan Jepsen i skanderup har anlagt sag imod husmand Christoffer Jensen sammesteds. Baggesen er contracitanten Christoffer Jensens befalede forsvar; han producerede 1) det Christoffer Jensen forundte kongelige beneficium pauperitatis til en sags udførsel [=> fol. 454b, AO 381] imod Stephan Jepsen, 2) en genpart af kgl. befaling til amtmanden at anordne Christoffer Jensen en prokurator (m.m.). - På vegne af citanten mødte rådmand Bahnsen: Det vil blive en hovedsag i sagen, at Stephen Jepsen ikke har andet til grund at anlægge søgsmål efter, end det ham meddelte auktionsskøde, og da det er det eneste, som skal hjemle ham hans købte ejendomme, hvoraf hr. rådmand Baggesen som den ene auktionsdirektør har underskrevet auktionsskødet, hvilket han så vel som resp. dommer med lovlig hjemmel bør besklærme(?), følgelig synes ikke lovligt, at hr. rådmand Baggesen som en auktionsdirektør kn eller bør melere sig i denne sag som prokurator, da han, om så sker, absolute må tale imod sig selv. Den erindring har Bahnsen funden sig forbunden at fremsætte til forventende kendelse af den resp. dommer. - Baggesen henholdt sig alene til den høje øvrigheds konstitution. - Retten kunne ikke modsætte sig den udstedte konstitution til ophold for sagen, da samme blive ene ansvar for vedkommnede, om noget derved kunne være at erindre. 2/9.


 

454b, AO 381:

Endnu fremkom og blev læst auktionsdirektørernes i Anst, Jerlev og Slaugs herreder, deres auktionsskøde til hr. løjtnant Frederik von Frantzen på Grävengård på afg. Henrik Mortensens gård i Almind sogn og by hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. med bygninger, besætning, landgilde og videre.


1783 - fredagen den 15. august:

Gæsteretten fortsat. Rådmand Baggesen som actor ctr. sognefogeden Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. - Forelagte vidner: Mads Gydesen og hustru samt tjenestepige Kirsten Jensdatter, alle af Grindsted Dal. [=> fol. 455].

Mads Gydesen, gårdbeboer i Grindsted Dal:

  1. ja, han gik forbi og igennem Poul Hansen Dahls gård og Niels Hansen Dahls hus, da han kom fra Grindsted kirke, som vidnet forklarede at være således at forstå, at han gik ignenem Poul Hansen Dahls gård og derfra forbi Niels Hansen Dahls hus til hans gård i Grindsted Dal, og er Grindsted Dal by beliggende i Grindsted sogn (etc.).
  2. ja, var bispevisitats omspurgte dag, og er omtrent en ½ fjerdingvej fra Grindsted Dal til Grindsted kirke.
  3. nej, så det ikke, da han den tid var i kirken.
  4. da vidnet gik igennem Poul Dahls gård fra kirken af, så han 2 vogne stå i gården tillige med nogle fremmede folk gå i gården, men hvor mange de vr, hvorfra de var, eller hvem de var, samt hvad deres forretning var, det vidste han ikke.
  5. så Poul Hansen Dahl i kirken, men om de andre omspurge var hjemme, da de fremmede ankom, vidste han ikke.
  6. nej.

7-18: til disse spørgsmål svarede han ikke at have set, hørte eller vidste noget til det omspurgte.
19: hørte alene Poul Dahls kone ved hans nærværelse i Poul Dahls hus, da han gik fra kirken, tale om, at et stk. stof var en pige tilhørende i Ribe.
20-35: havde ikke hørt, set eller vidste noget derom.

  1. så inkvirenterne eller de frmemede at gå fra Poul Hansen Dahls gård til Niels Hansen Dahls hus; ved og, at Niels Hansen Dahls hus ligger straks ved Poul Dahls gård.
  2. nej, huset tilhører Niels Hansen Dahl.
  3. nej, de er ikke brødre.
  4. så Niels Dahls dør tillukket og vidste ikke nogen var hjemme i huset.
  5. så en del folk såvel i gården som ved huset.
  6. ja, de kom fra kirken.
  7. ja, hørte, at der af de fremmede blev begæret det omspurgte.
  8. så Anders Poulsen at gå til kirken, og videre vidste vidnet ikke af det omspurge.
  9. gav ikke agt derpå.
  10. varede kun kort, men hvor længe, kunne vidnet ikke bestemme.
  11. nej.
  12. nej.
  13. da Poul Hansen Dahl kom hjem, gik de fremmede tillige med ham fra gården ind i Poul Dahls hus.
  14. nej.
  15. nej.
  16. hørte vel, de fremmede oplæste et ... for sognefogeden, men indholdet kan vidnet ikke erindre sig, og så ikke heller at sognefogeden blev leveret noget samme(?) at læse.
  17. nej, hørte og så det ikke.
  18. det hørte vidnet ikke.
  19. hørte vel det omspurgte sig ved en af de fremmede og sognefogeden at svare, at det var ham umuligt.
  20. derom erindrede vidnet sig ikke at have hørt noget.
  21. så Niels Hansen Dahl i kirken, men ikke på den omspurge tid, da sognefogeden kom derfra.
  22. det kunne vidnet ikke erindre.
  23. derom hørte vidnet aldeles intet.
  24. vidnet hørte sådant af de fremmede uden for Niels Hansen Dahls hus, men ikke i Poul Dahls hus.
  25. det hørte vidnet ikke.
  26. vidnet så ikke at sognefogedens søn red til kirken efter sin fader udtrak nogen hest.
  27. det hørte vidnet ikke.
  28. nej, hørte det ikke.
  29. det så vidnet ikke.
  30. nej, hørte det ikke.
  31. hørte ikke det omspurgte, men så vel Poul Hansen Dahl at følge med de fremmede til Niels Hansen Dahls hus.
  32. vidnet med en del andre folk fulgte med derhen og ud(?) på toften uden for huset.
  33. det hørte vidnet ikke.
  34. vidnet hørte den tid ikke, at de fremmede tiltalte forsamlinhgen noget uhøfligt.
  35. ja, hørte det omspurgte og at sognefogeden svarede, han kunne ikke, da han ikke havde at lukke op med.
  36. det hørte vidnet ikke.
  37. hørte sognefogeden tale om, at der var ingen smed på en halv mil nær.
  38. i Grindsted Dal by er ingen smed, men omtrent en halv mil derfra.
  39. hørte tale om en kinvtang, men videre hørte han ikke.
  40. hørte og så det ikke.
  41. vidnet kunne ikke erindre at have hørt noget derom.
  42. hørte det ikke.
  43. hørte ej heller sådant.
  44. så vel den omspurgte rude at blive udtaget ved en af de fremmnede, men om den kom hel ud, vidste vidnet ikke.
  45. det hørte og så vidnet at ske ved de fremmede.

81-94: [=> fol. 455b, AO 383] derom havde han intet set, hørt eller er bevidst.
95: hørte en af de fremmede sige til en af deres medfulgte det omspurgte.
96. så det omspurgte.
97: det omspurgte hørte han ikke, siden han gik derfra, da han så, den omvundne gik ind ad vinduet på Niels Dahls hus.
98: nej, det hørte han ikke.
99: havde siden hørt sige, at det var skoleholder Hans Linnet af Hejnsvig og Hans Christensen af gilbjerg.
100-133: til disse for vidnet oplæste spørgsmål svarede han, at derom vidste han intet, siden han den tid ikke var i eller til stede ved huset.

  1. så kun en af sognefogedens heste, som hans søn red på.
  2. nej.
  3. har nok tilforn, men ikke den dag, set at i Niels Dahls hus var ligesom et skab med nogle skuffer i.
  4. har, ligesom på sidste spørgsmål svaret, set et par gl. vægtskåle hænge på væggen.

138-296: derom var ham intet bekendt, da han på den tid ej var nærværfende, men hjemme i sit hus, som forhen er forklaret.
297: hørte ikke det omspurgte, men da de fremmede kørte bort forbi hans gård, så han Hans Christensen af Gilbjerg at sidde på den ene vogn.
298: det havde vidnet hørt sige.
299: så det ikke.
300-307: så og hørte det ikke.
308-317: han erklærede ikke at vide noget derom.
318: nej.
319: nej.
320: havde hørt tale om, at de omspurgte 2 personer havde været de, som ved opløbet havde mest af munden, men ellers selv hørte, at en person Hans Lauritsen, da opholdende sig i Gejnsvig, var den, som var mest kådmundet og påstående imod de fremmede.
321: så Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke som forhen omvunden, men ikke talte ham den dag, ikke heller så Niels Hansen Dahl fik nogen bud i kirken om at komme hjem.
322-324: derom vidste vidnet intet.
325: vidste  ikke videre  til oplysning herom uden at der, det første vidnet kom i Poul Dahls hus, hørte han, at en af de fremmede, en høj mand i en hvid kjole, savnede en pibe, somn blev fundet på gulvet og var i stykker, hvoraf han tog stumperne og kastede de i stuen værende folk i hovedet under skældsord af skælmer og skarn, de havde kommet hans pibe i stykker.

Prokurator Fibiber begærede, at dette vidne måtte besvare det 4. spørgsmål til de 2 første vidner. Vidnet svaredek han hørte ikke andet, end at sognefoged Poul Hansen Dahls søn begegnede de fremmede i alle måder høfligt, da vidnet var nærværende.

Kirsten Jensdatter, tjenende det demitterede vidne Mads Gydesen:

  1. omspurgte dag gik hun forbi Poul Dahls gård og Niels Hansen Dahls hus til og fra kirken, og at Grindsted Dal by ligger i Grindsted sogn, og videre vidste vidnet ikke derom.
  2. ja, og er ungefær ½ fjerdingvej fra Grindsted Dal til kirken.
  3. så ikke omspurge vogne komme, men da hun gik forbi Poul Hansen Dahls gård hjemefter, så hun nogle fremmede folk gå i gården.
  4. nej.
  5. Poul Hansen Dahl havde vidnet set i kirken, og videre vidste hun ikke derom.
    Vidnet erklærede tillige under sin aflagte [=> fol. 456] ed, at da hun, som hun ved første spørgsmål har omvundet, gik fra kirken forbi Poul Hansen Dahls gård hjem til sin husbond og madmoder Mads Gydesens hustru i Grindsted Dal, var hun ikke derefter den dag nede i eller  ved Poul Hansen Dahls gård eller Niels Hansen Dahls hus, så at vidnet ikke er noget vidende om, hvad der er foregået.

Efter sådan vidnets erklæring ville actor ikke spilde retten sin tid med at forelæse vidnet de samtlige producerede spørgsmål til besvaring, men begærede alene vidnets svar på ... ... spørgsmål:
42: vidnet vidste intet videre derom, end at hun så Efter sådan vidnets erklæring ville actor ikke spilde retten sin tid med at forelæse vidnet de samtlige producerede spørgsmål
og Niels Hansen Dahl i kirken.
43: vidnet så Anders Poulsen i kirken, men ikke, at han talte med sin fader eller Niels Hansen Dahl.
73: er ingen smed i Grindsted Dal, men i Boel, et ...sted, er en smed, men hvor langt det er fra Grindsted Dal, kunne vidnet ikke bestemme.
136: vidnet havde vel været tilforn i Niels Hansen Dahls hus, men ikke agtet efter det omspurgte.
137: havde ikke set det.
297: nej, så det ikke.
299: nej, så det ikke.
300: det hverken så eller hørte vidnet.
301-307: vidnet kan ikke erindre at have hørt eller set noget af det omspurgte, hun så alene 2 fremmede vogne at køre på vejen efter at være kommet forbi hendes husbonds gård, men vidse ej, hvem de var.
318-319: derom havde vidnet intet hørt sige eller vidste noget.
320: havde ikke hørt noget sige af det omspurgte.
321: vidnet så som før omvundet Niels Hansen Dahl i kirken, og videre vidste hun ikke.
322-323: vidste ikke noget om det omspurgte.
324: hun stod i hendes husbonds gård og så Poul Dahl at gå i sin gård, men talte ikke med ham, og var det straks efter, at vidnet var kommen fra kirke.
325: vidste ikke videre, end hun så nogle folk gå i og ved Poul Dahls gård, men hvem eller hvor mange eller hvad de foretog sig, var hende ubekendt.

Mads Gydesens hustru Margrethe Pedersdatter af Grindsted Dal:

1: den omspurgte dag, da bispen overhørte ungdommen i Grindsted kirke, var hun ikke ved selv i sognefoged Poul Dahls gård eller Niels Hansen Dahls hus, men da hendes mand om morgenen tillige med hendes tjenestepige og børn var gået til Grindsted kirke, slog hun lås for hendes huses dør og gik i marken med hele byens kreaturer for at vogte dem der, såsom byens hyrde også var gået til kirken, og kom ikke hjem til sit hus før end hen imod aften.

Actor, som havde anhørt vidnets forklaring under sin aflagte ed og tillige med retten erfarede vidnets skrøbelighed på forstanden og vanskelighed i at kunne udtrykke sig, ville ikke spilde retten tiden med at forelæse vidnet de producerede quæstioner og på samme at tage vidnets svar, da vidnet ikke kunne være vidne om noget af det forstævnte, såsom det ikke den dag, da inkvirenterne var i byen, har været hjemme, men som forklaret i marken. Af sådan årsag begærede actor alene vidnets svar taget på det 318. til 325. spørgsmål:
318: vidste intet derom.
319: nej, vidste intet derom.
320: kunne nok erindre sig at have hørt tale om det omspurgte, men ikke selv set eller vidste det.
321-323: derom vidste vidnet intet, såsom hun ikke var hjemme det mindste den dag.
324: nej.
325: svarede, hun vr skrøbelig af hukommelse og kunne ikke erindre sig videre derom.

Udsat til 22/8.


 

456:

1783 - 19. august:

  1. Læst købekontrakt mellem Søren Henriksen i Jelling som sælger og Niels Christensen Lund som køber om 2 skp. 2 fjd. hartkorn med samme tillagte ... grund fra sælgerens i Jelling tilhørte 1/4 parts gård for 60 rdl.
  2. Læst næstmeldte sælger Søren Hernriksen skøde på det omkontraherede til køberen Niels Christensen Lund.
  3. Læst Niels Christensen Lunds, bødker i Jelling, pantebrev for4 70 rdl. til Christen Caspersen i Kirdeknud(?).
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivet af: [=>456, AO 385]
  4. Niels Christensen i Jelling for 20 rdl. til Jens Hesbech på Fredholm.
  5. Henrik Mortensen i Starup for 460 rdl. til løjtnant Fredrik Frandsen.
    Således blev disse 2 pantebrev i retten påtegnet antaget til udsletning.

 


 

For retten fremkom selvejerbønderne Niels Nielsen Vinkel, ... ... Pedersen og Jep Pedersen, alle af Horsted, som tilkendegav retten, at de havde i forsæt at udkomme af fællesskabet med byens marker, og til den ende er samme bleven oppmålt, hvortil de begærede for jorden overalt at taxere og bonitere måtte blive udmeldt 2 kyndige dannemænd, som sådan forretning kunne foretage straks efter indhøstningen og det således skriftligt forfatte, at de sådant her inden retten idag 3 uger den 9. september førstkommende edelig kan afhjemle. Altså blev af retten judmeldt selvejerbønderne Christen Jensen Daugaard i Ris og Anders Nielse n Ris i Vork, som på en bestemt dag og tid i lodsejernes nærværelse efter aften varsel haver at foretage ... meldte taxering og bonitering over Horsted bys marker og jorder og sådant i en skriftlig forretning affatte, hvilken de her inden retten den 9. september førstkommende haver edelig at afhjemle. Denne udmeldelse tager rekvirenterne beskreven og vedkommende betidelig tilstille.


 

1783 - 22. august:

Gæsteret kontinueret. Sagen ctr. sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. - Forelagte vidner: gårdbeboer Jørgen Jessen og hustru Else Marie Larsdatter samt deres tjenestepige Ane Andersdatter, alle af Grindsted Dal.

Gårdbeboer Jørgen Jessen af Grindsted Dal:

  1. den omspurgte dag gik han forbi Poul Hansen Dahls går og Niels Hansen Dahls hus til og fra Grindsted kirke; ved og, at Grindsted Dal by er beliggende i Grundsted sogn (etc.).
  2. var bispevisitats den omspurgte dag, og er ungefær ½ fjerdingvej mellem Grindsted Dal by og kirken.
  3. nej, så det ikke.
  4. vidnet hørte tale om ved Grindsted kirke, da bispevisitatsen var forbi, at der var kommen nogle fremmede til Grindsted Dal by for hos sognefogeden Poul Hansen Dahl og husmand Niels Hansen Dahl at søge om utilladelige varer, men erindrfer ikke at have hørt, hvem eller hvorfra disse fremmede var.
  5. det vidste han intet.

6-35: derom vidste han aldeles intet, eller hørt eller set noget om det omspurgte, siden han ikke den dag var i Poul Hansen Dahls gård, men som før omvundet [=> fol. 437] da han gik fra Grindsted kirke, gik forbi Poul Hansen Dahls gård og Niels Hansen Dahls hus til hans hjem, og så da i Poul Hansen Dahls tg¨rd stå 2 fremmede vogne og at gå en frmemed person i gården.
36: ja, så det omspurgte, og at Niels Hansen Dalhs hus ligger straks ved Poul Hansen Dahls gård.
37: huset tilhører Niels Hansen Dahl.
38: Poul Hansen Dahl og Niels Hansen Dahl er ikke hverandre vedkommende.
39: nej, så det ikke.
40: så en del folk stå ved Niels Hansen Dahls hus, men ikke i Poul Hansen Dahls gård.
41: så ikke, hvorfra de kom.
42-66: om disse spørgsmål vidste han intet, da han ej var til stede, da det omspurgte passerede.
67: som før omvunden så han nogle folk stå mellem Niels Hansen Dahls hus og Poul Hansen Dahls gård og tillige så, at inkvirenterne kom gående fra Poul Hansen Dahls gård og hen til Niels Hansen Dahls hus, men så ikke, at nogle bønder fulgte efter dem.
68-72: hørte ikke det omspurgte, siden han stod ved sin gård, som ligger noget derfra, hvor han kunne de det omvundne, men ikke høre, hvad der blev talt.
73: er ingen smed i Grindsted Dal by, men omtrent en halv mil derfra.
74-98: Derom var ham intet bekendt, siden han som før omvunden ikke var der til stede.
99: havde hørt sige, at det var Hans Christensen i Gilbjerg og Hans Linnet af Hejnsvig.
100-135: vidste intet at forklare.
136: omspurgte dag var han ikke i Niels Hansen Dahls hus, men vel tilforn været der og set ligesom et skab med nogle små skuffer i.
137: har tilforn set et par vægtskåle hænge i omspurgte kammer.
138-226: hørte, så og vidste intet derom.
227-296: hørte, så og vidste ikke noget af det omspurgte, såsom han ikke var til stede, hverken i eller ved Poul Hansen Dahls gård eller Niels Hansen Dahls hus på den tid, det omspurgte skal være foregået og passeret.
297: hørte ikke omspurgte provstens befaling, men så Hans Christensen af Gilbjerg sidde på en af de fremmede vogne, da de kørte forbi vidnets gård ud fra byen.
298: havde hørt det.
300-319: havde intet hørt, set eller vidste derom.
Actor bad retten, at det 320. spørgsmål måtte blive tillagt som skyldige at spørge om Hans Laursen af Hejnsvig by og Bertel Christensen af Trøllund at skulle have været imellem de sammenløbne folk, hvorom formodning ved de afhørte vidner, så vel som ved hr. provst Søllings actor forkylig indhændigede vidnesbyrd, som ved dette gæsterets slutning bliver produceret, actor er blevet vidende. Til 320 svarede vidnet, han alene af andre hørt tale om, at Jens Alexandersen og Stilberg, Hans Poulsen af Jerrig og Hans Laursen, da i Hejnsvig, var de, som skulle have været de værste ved det forstævnte opløb. [=> fol. 457b, AO 387]
321: så Niels Hansen Dahl i kirken, men talte ham ikke der eller andensteds den dag, ikke heller ved noget om det omspurgte budskab.
322: nej, vidste intet derom.
323: nej.
324: nej, så eller talte ikke Poul Hansen Dahl den omspurgte tid.
vidste ikke videre end, hvad han allerede havde forklaret, til oplysning i denne sag.

Sidste vidnes hustru, Else Marie Larsdatter:

  1. var omspurgte dag i Poul Hansen Dahls hus på den tid, folk var i kirken og gik forbi Niels Hansen Dahls hus til og fra Poul Dahls; Grindsted Dal ligger i Grindsted sogn (etc.)
  2. ja, der var bispevisitats i Grindsted kirke, og er der omtrent en ½ fjerdingvej mellem Grindsted Dal by og Grindsted kirke.
  3. så ikke de omspurge kom tilkørende, men da hun havde hørt, der var kommet fremmede til sognefogedens, gik hun derop.
  4. da hun var i Poul Dahls hus og stod i døren, så hun nogle fremmede gå af den ene stue i den anden, men som hun ikke talte med nogen i Poul Dahls gård, fik hun ikke at vide, hvem de fremmede var, hvorfra de var, hvor mange de var, eller hvad deres ærinde var, og såsom hjun havde et lidet barn hjemme, gik hun straks hjem, såsom hendes mand og tjenstepige var i Grindsted kirke ved bispevisitats og hun var ene hjemme, og forklarede hun videre under sin aflagte ed, at efter at hun var hjemkommen som o0mvundet, ikke den dag, så længe de fremmede var hos sognefoged Poul Hansen Dahl, var enten i eller ved hans hus eller gård eller i eller ved Niels Hansen Dahls hus, ikke heller så vidnet fra sin gård, hvad der den dag på disse steder foretik, efter at vidnet havde været der. Vidnet erklærede og, atg da hu som omvunden var i Poul Hansen Dahls gård, så ingen sammenløben folk enten der eller ved Niels Hansen Dahls hus.
  5. vidste det ikke, da hun ingen så af de omspurgte i den korte tid, hun var der.
  6. hørte det ikke.
  7. hørte det ikke.
  8. så det ikke, henholdt sig til sit på 4. spørgsmål givne vidnesbyrd og forklaring, at hun straks gik hjem og ved intet mere, end hun allerede har afvundet.

Actor fandt sig ikke beføjet efter sådant vidnets tydelig forklaring og vidnesbyrd at spilde retten sin tid med at forelæse vidnet til besvaring de samtlig irettelagte spørgsmål, men af samme begærede vidnets svar tagen på det (nogle tal) spørgsmål:

36: ved den lejlighed, vidnet kom ud i sin husdør, hvorfra hun kan se ned til Niels Hansen Dahls hus, at der gik nogle folk, men hvem det var, ved hun ikke; og ligger Niels Hansen Dahls hus straks ved Poul Hansen Dahls gård.
37: det vidste hun ikke.
38: nej, de var ikke brødre.
73: er ingen smed i Grindsted Dal by og ingen nærmere end omtrent en fjerdingvej.
136: havde vel forhen været i Niels Hansen Dahls hus, men ikke givet agt på det omspurgte.
137: kunne ikke erindre sig noget derom. [=> fol. 458]
318: det vidste og havde vidnet ikke hørt tale om.
319: havde ikke hørt tale om sådant.
320: hun havde af andre hørt sige, at ved det sammenløb af folk, som der den omspurgte tid var ved Poul Hansen Dahls gård og Niels Hansen Dahls hus, var Jens Alexandersen af Stilberg og Hans Poulsen af Jerrik de værste med de fremmede af det sammenløbne folk.
321: nej, så ikke Niels Hansen Dahl den dag.
322: nej, vidste derom intet.
323: vidnet henholdt sig til sit svar på 321. spørgsmål.
324: så ikke sognefogeden eller talte ham den dag.
325: vidste ikke videre herom til oplysning end, hvad hun allerede har forklaret.

Jørgen Jessens tjenestepige Ane Andersdatter af Grindsted Dal:

  1. gik omspurgte dag forbi Poul Hansen Dahls gård og Niels Hansen Dahls hus til og fra kirke, og efter at hun var kommen hjem fra kirken, gik  hun et løb ned i Poul Hansen Dahls gård, hvor hun en meget kort tid opholdt sig; vidste hellers, at Grindsted Dal by ligger i Grindsted sogn (etc.).
  2. ja, var bispevisitats omspurgte dag; og er omtrent ½ fjerdingvej mellem Grindsted Dal by og Grindsted kirke.
  3. så ikke de omspurgte vogne ankomme.
  4. vidste intet om det omspurgte, uden at hun så nogle frmemede folk gå i Poul Dahls gård, ligesom og 2 fremmede vogne i gården, men hvem disse fremmede var, hvorfra de var, eller hvor mange de var, det vidste hun ikke, men havde siden hørt sige, at de ville visitere.
  5. nej, det vidste vidnet ikke.

6-35: hun vidste derom intet eller så og hørte.
36: i den korte tid, som hun på 1. spørgsmål har omvundet, var i Poul Dahls gård, så hun nogle fremmede gå i gården og i framgulvet (eller forstuen), men hvad de foretog sig, så og vidste hun ikke, da hun straks gik hjem, men hjemme hos hendes husbond og madmoder, som bor østen i byen et temmeligt stykke derfra, stod hun i deres dør og så ned til Niels Hansen Dahls hus, hvor hun så at gå nogle folk, men kendte dem ikke. Straks derpå som vidnet forklarer gik vidnet i marken for at sprede gødning og var ikke den dag videre hjemme eller i byen, altså ikke hørte eller så, hvad der videre foregik med de fremmede i Poul Dahls gård eller ved Niels Hansen Dahls hus, ej heller så vidnet de fremmede at bortrejse fra byen. På det øvrige svarede vidnet, at Niels Hansen Dahls hus ligger tæt ved Poul Dahls gård.
37: det vidste vidnet ikke.
38: det vidste vidnet, at de ikke var brødre.

Actor, som af vidnets svar på det 36. spørgsmål måtte erfare, at hun ikke var vidende om mere, end hun har omvundet, af det, som var foregået i og ved Niels Hansen Dahls hus og derefter i Poul Hansen Dahls gård med inkvirenterne og det omstævnte sammenløbne folk, ikke heller så inkvirenternes bortrejse, ville ikke spilde retten sin tid med unødvendig at forelæse vidnet de nedlagte spørgsmål, men bad alene vidnets svar taget på det (nogle tal):

42: hørte ikke det omspurgte, men så Poul Hansen Dahl og søn Anders samt Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke ved bispevisitats, men hørte eller så ikke disse at tale med hinanden.
43: besvaret.
73: der er ingen smed i Grindsted Dal by, men omtrent en halv mil derfra.
136: havde vel været tilforn i Niels Hansen Dahls hus, men kunne ikke sige, om indretningen der lignede en krambod eller ikke, siden hun aldrig tilforn har været i nogen købstad og set en krambod.
137: så vidt vidnet kunne erindre, havde hun vel set noget at veje med, men vidste ikke, om de kaldtes sådant som omspurgt.
318: nej, sådant havde hun ikke hørt eller vidste.
319: nej, vidste det ikke og ej heller har hørt sådant sige.
320: vidnet havde alene hørt tale om, at Jens Alexandersen skulle have været den værste ved det i Grindsted Dal den omspurgte tid skete sammenløb.
321: så Niels Dahl i kirken, men ikke andensteds, talede ej heller med ham og vidste ej om det omspurgte budskab.
322: hørte og vidste intet deraf.
323: nej.
324: hverken så eller talte med sognefogeden.
325: vidste intet videre til oplysning end, hvad hun allerede havde forklaret.

Da de indstævnte efter protokollens udvisning nu alle havde aflagt deres vidnesbyrd, måtte actor ærbødigt tilkendegive den resp. ret, at han havde funden fornøden til den forstævnte sags oplysning at se sig tilvejebragt S.T. hr. provst Sølling i Grindsted, sognepræst for Grindsted og Hejnsvig menigheder, hans vidnesbyrd i denne sag og til den ende under 19. juli sidst tilstillet velbem.te [=> fol. 458b, AO 389] sin rekvisition og begæring derom indbefattet og ind... de spørgsmål, actor har set sig beføjet at begære besvaret af hr. provsten, hvilket og velbem.te hr. .provsten har behaget at efterkomme ved under dato Grindsted præstegård den 28. juli sidst under lovens ed, hång g segl meddelte og actor tilsendte besvaring, hvilke 2 dokumenter, neml. rekvisitionen og besvaringen actor bad læst og derom påtegnet justitsprotokollen tilført og derefter gæsteretsvidneakten indoleveret, og ligesom actor kendte den producerede hr. provstens besvaring at være skrevet og udnerskrevenaf velbemeldte hr. provsten selv, ligesom hans brugelig signet holtrykt,. var actor og ærbødig begærende, at den resp. ret, om de behageligst ville attestere sådant her i protokollen, da actor vist troede, at de såvelsom han kendte hr. provstens hånd og segl. Retten modtog de af actor producerede og benævnte tvende dokumenter, som blev oplæst og påtegnet og er således lydende. Hvad angår actors begæring om rettens attestation i protokollen, at hr. provst Søllings givne besvaring på actors rekvisition er skrevet af ham selv, da var retten, som kender velbemeldte hr. provstens hånd, fuldkommen forvisset at ... velbemeldte pr. provstens skriftlige besvring under 28. juli sidst er skrevet og uderskrevet af ham selv samt forseglet med hans sædvanlige signet. Actor begærede det førte gæsteretsvidne sluttet og sig in forma beskreven meddelt. Og da actor til endvidere oplysning i den forstævnte sag var beføjet at forskaffe sig et gæsteretsvidne ved Vejle bytings ret om inkvisitionsforretningen af 12. maj 1782 samt af de inkvisitionen overværende 2 konsumtionsbetjente og 2 køresvende fra Vejle, måtte actor til den ende begære den forstævnte hovedsag udsat i 4 uger. 19/9.

458b, AO 389:

De til omstående gæsteretssag her at tilføre producerede rekvisition og svar lyuder således:

Rekvisition

Som befalet actor at tiltale de i Grindsted Dal by for overfald lørdag den 11. maj 1782 såvel imod rettens middel som toldbegjdentene ved foretaget inkvisition om kontrabande og toldforsvegne varer befunden skyldige ... er jeg beføjet herved at rekvirfere Deres velærværdigheds hr. provst Søllings i Grindsted svar edeligt stadfæstet på efterskrevne spørgsmål, dertil foranlediget af den ædle ... .... ... og det ...  handling, Deres velærværfdighed udviste imold formeldte rettens middel og toldbetjentene i det af .. Deres velærværdighed kundskab om et opløb af folket, forføjede De sig til sognefogeden Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og der ... udfriedes bemeldte rettens middel og toldbetjentene fra det sammenløbne folks videre voldsomme og mordiske overfald og hjalp inkvirenterne, at de med liv og helbrev kom derfra.

  1. Om hr. provsten så og talte husmanden Niels Hansen Dahl i Grindsted kirke løverdagen den 11. maj 1782 ved eller efter, at bispevisitatsen sammesteds var forbi.
  2. Om hr. provsten hørte eller så, at der kom bud til Grindsted kirk4e efter Niels Hansen Dahl, at han ville komme hjem.
  3. Om hr. provsten hørte og kan erindre sig, hvad der blev talt om ved omspurgte budskikkelse mellem Niels Hansen Dahl og budet.
  4. Om sognefoged Poul Hansen Dahl ikke omspurgte tid ligeledes var i Grindsted kirke og fik bud om at komme hjem samt derpom samtaltes med Niels Hansen Dahl ... ... og om hr. provsten befalede sognefogeden at gå hjem.
  5. Om hr. provsten omspurgte dag efter atg bispevisitatsen var forbi i Grindsted kirke, fra sin præstegård sendte bud efter sognefoged Poul Hansen Dahl at komme til sig.
  6. Om sognefoged Poul Hansen Dahl kom til hr. provsten i hans præstegård, og hvad han der talte og sagde om den inkvisition, der blev foretaget hos ham og Niels Hansen Dahl og et folkets sammenløb og inkvirenternes overfald.
  7. Om hr. provsten ikke omspurgte dag hjemme i sin præstegård fik et budskab, at der blev inkvireret hos sognefoged Poul Hansen Dahl og husmanden Niels Hansen Dahl om kontrabande og toldforsvegne varer, og at der ... folk sammenløben, som forhindrede inmvisitionen og overfaldt inkvirenterne.
  8. Om hr. provsten blev begæret at komme derned, nemlig hos Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal for at afværge overfald af det sammenløbne folk imod inkvirenterne, vold, mord og drab  og forhjælpe dem, at de kunne komme bort med livet.
  9. Om hr. provsten ikke udi omspurgte hensigt påtog sig den ulejlighed at gå fra sin præstegård ned til Grindsted Dal og ... sognefoged Poul Hansen [=> 459]
  10. Om hr. provsten ved at komme der ikke forefandt en stor mængde i gården, husene og sammenløbne folk, som syntes at opbragt og vrede.
  11. Hvem hr. provsten af fremmede forefandt i sognefoged Poul Hansen Dahls bedste eller øverste stue.
  12. Om disse fremmede ikke tilkendegav hr. provsten, hvem de var, og deres forretning, og om hr. provsten erindrer disse navne.
  13. Om der ikke tilligemed de fremmede var en del bønder og almuesfolk i bemeldte stue.
  14. Om hr. provsten kunne skønne, at disse folk var opbragte af vrede og udviser samme i uanstændige ord, tale og gebærder imod de fremmede, og hvad de i så måde sagde og talte til dem og provsten.
  15. Om hr. provsten kender og kan navngive dem af disse omspurgte bønder, der ytrede sig så vredagtig imod de fremmede eller inkvirenterne, og om der ikke iblandt dem var Jens Alexandersen af Stilbjerg og Hans Laursen af Hejnsvig, begge af Hejnsvig sogn(?) samt Hans Poulsen af Jerik i Grindsted sogn, eller hvem det ellers var, og erindrer deres påstand(?).
  16. Om provsten så hr. kancelliråd Fleischer at opskrive den erkæring, som det sammenløbne folk havde forlangt af hr. kammerråd Oschatz, og hvad han fortalt derom.
  17. Om provsten for at forekomme den omspurgte og uanstændige opførsel af folket og af det smamenløbne folk ikke videre skulle overfalde de fremmede eller inkvirentgerne måtte befale folket at være rolig og at gå ud af stuen og derefter ud af gården, hvem hjem til sit, at de frmemede kunne være rejst i fred.
  18. Om hr. provsten hørte, at de i 15. spørgsmål omspurgte 3 personer Jens Alexandersen, Hans Laursen og Hans Pojulsen svare og undsige inkvitenterne eller de fremmede.
  19. Om hr. provsten ikke måtte forulejlige sig selv at følge de fremmede eller inkvirenterne noget ud på vejen for at beskærme dem imod det sammenløbne folk, og om ikke nogle af disse fulgte med og ved vognen ud på vejen, indtil hr. provsten befalede dem at gå tilbage.
  20. Om hr. provsten af hr. kammerråd Oschatz, da de kørte på vejen, blev vist 2 personer, som gik ved vognene på vejen mes sigende, at det var dem, som havde slaget ham og var opmænd for opløbet, og om hr. provsten kendte og kan navngive dem, samt måtte vise dem tilbage, før end han selv forlod vognene og inkvirenterne.
  21. Om hr. provsten ikke til inkvirenternes sikkerhed for overfald måtte befale Hans Christensen fra Gilbjerg at gøre dem følge på vejen.
  22. Om hr. provsten har hørt sige, ved eller har nogen kundskab om, hvem der var formænd for folkets sammenløb og opløb ved inkvisitionen i Grindsted Dal by hos sognefogede Poul Hansen Dahl og husmanden Niels Hansen Dahl. den 11. maj 1782 om kontrabande og toldforsvegne varer.
  23. Om hr. provsten har hørt sige, ved og har kundskab om, hvem der hindrede inkvisitionens continuation i Niels Hansen Dahls hus og hindrede inkvirenterne at medtage af dem der anholdte contrabande og toldforsvegne varer, hvem der af inkvirenternes vogne borttog de af dem hos Poul Hansen Dahl til konfiskation aholdte varer, hvem der slog og ilde medhandlede kolnsumtionsbetjenten Nis Henborg og inkvisitionsrettens testes Jens Dahl, hvem der med vold udtrak hr. kammerråd Oschatz af Niels Hansen Dahls hus, og hvem det var, der slog ham over panden med et spadeskaft samt forfulgte ham ind i Poul Hansen Dahls stue, og hem det var, der tvang har kancelliråd Fleischer ingen at indsætte en rude, som han havde udtaget af et vindue udi Niels Hansen Dahls hus, hvem det var, der anfaldt hr. kaptajn Michaelsen.
  24. Om hr. provsten har hørt sige, ved og har kundskab  om, at sådant ved de i 15. spørgsmål benævnte personer Jens Alexandersen, Hans Laursen og Hans Poulsen skulle være foretaget, eller af hvem.
  25. Om hr. provsten har hørt sige, ved og har kundskab, om sognefoged Poul Hansen Dahls og hustru eller Niels Hansen Dahl har ladet folket sammenkalde og formået dem til at foretage sig den og det i 22. spørgsmål omspurgte hindring og overfald.
  26. Om hr. provsten antraf sognefoged Poul Hansen Dahl og Niels Hansen dahl hjemme eller andensteds i Grindsted Dal, da hr. provsten som omspurgt kom og var der.
  27. Om hr. provsten ellers har nogen kundskab eller kan give nogen oplysning om det foromspurgte folks sammenløb og overfald ved inkvisitionen løverdagen den 11. maj sidste år hos sognefoged Poul Hansen Dahl og husmand Niels Hansen Dahl i Grindsted Dal.
    Til velædle, velærværdige og højlærde hr. provst Sølling, sognepræst for Grindsted og Hejnsvig menigheder i Grindsted præstegård.

Besvaring på indbemeldte rekvisition og de mig derudi lforelagte spørgsmål medfølger under dags dato. C. Sølling.
Produceret i gæsteretten på herredstinget i Kolding fredagen den 22. aug. 1783. J. N. Raun, kst. sætteskriver.

459:

Besvarelse

på de mig Christopher Sølling, provst i Jerlev-Slaugs herred og sognepræst til Grindsted og Hejnsvig menigheder forelagte quæstioner af velædle  og velvise hr. rådmand, by- og herredsskriver Baggesen I Kolding som befalet actor i sagen contra sr. Poul Hansen i Grindsted Dal med flere saggivne for overfald lørdagen den 11. maj 1782 såvel mod rettens middel som toldbetjentene ved foretagen inkvisition om kontrabande og toldforsvegne varer, i hvilket sag velbemeldte hr. Baggesen finder sig beføjet ved rekvisition af 19. juli sidst at æske svar af mig edelig stadfæstet på de udi bemeldte rekvisition fremsatte 27 spørgsmål, som og herved således pligtskyldigst meddeles, nemlig:

  1. Lørdagen den 11. maj 1782, da der holdtes bispevisitats i Grindsted kirke ved jeg ej at have set, langt mindre den dag talt husmanden Niels Hansen Dahl enten før, ved eller efter, at visitatsen var forbi.
  2. Hverken jhørte eller så jeg, at der kom bud til Grindsted kirke eftr Niels Hansen Dahl, at han ville komme hjem.
  3. Hvad der blev talt imellem Niels Hansen Dahl og budfet, kan jeg ikke sige, da jeg hverken hørte eller så noget bud.
  4. Sognefoged Poul Hansen Dahl så jeg ved visitatsen i kirken den 11. maj 1782, men så ikke, der kom bud for at hente ham hjem, ej heller så, at han holdt samtzle med husmanden Niels Hansen Dahl, følgelig ej heller ved den lejlighed befalede ham at gå hjem.
  5. Om jeg omspurgte dag, efter at bispevisitatsen var forbi, sendte bud efter sognefogeden Poul Hansen Dahl at komme til mig, kan jeg just ikke sitge, men vel muligt, at han forhen bved samtale var underrettet om, at han som kirkeejer burde være til stede bved kirkesyn, ifalt s.t. hr. biskoppen i henseende til kirken, som behøvede reparation, havde noget at erindre.
  6. Noget efter at jeg var kommet hjem fra kirken, kom Poul hansen Dahl til mig i præstegården, da jeg formedelst s.t. hr. biskoppens nærværelse ikke havde tid at tale mange ord med ham, dog så vidt jeg mindes, talte han om, at der var kommen fremmede til Dal, men hvo de var, og hvad de ville, vidste han ikke og følgelig ikke kunne sige, om det øvrige omspurgte, som jeg ej heller gav mig til til at spørge om.
  7. Intet budskab blev mig sendt fra Dal om, at der blev inkvireret hos Poul Hansen Dahl og Niels Hansen sammesteds om kontrabande og toldforsvegne varer. Men min ældste datter, 13 år gammel, fortalte mig, at folkene i køkkenet talte om, der var inkvisition i Dal, som de mente søgte efter brændevins...
  8. Jeg blev aldeles ikke af nogen begæret at komme ned til sognefoged Poul Hansen i Grindsted Dal for at afværge overfald af noget smammenløben folk eller for at hindre noget ondt imod inkvirenterne.
  9. Som jeg på ingen måde kunne få at vide, hvem de fremmede var, som sagdes at inkvirere i Dal, resolverede jeg at gå derned til Poul Dahls hus i den tanke, at ifald de havde været bekendte venner da at invitere dem til mig; imidlertid /: skøjt jeg nu ikke kan huske, hvad jeg den tid tænkte, har det vistnok været min tanke [=> fol. 359b, AO 391] at såfremt noget måtte forefalde, hvori jeg kunne ... ... tjeneste, var jeg dertil så villig som skyldig; men ingenlunde gik jeg i den tanke, det skulle gøres nødig at afværge vold, mord og så videre, som i forrige spørgsmål anført, forvisset om, at folkene i Dal som bekendt er et roligt folk, der ofter er bleven besøgt med inkvisitioner, men aldrig har gjort den mindste modstand, kunne ej heller forestille mig noget sammenløb, men vel at finde der en del folk, som på deres kirkevej der var komne tilsammen.
  10. Ved min ankomst til Dal kan jeg ej erindre at der var andre folk udi sognefoged Poul Hansens gård end de fremmede vognmænd, som gik og stod ved deres vogne.
  11. I Poul Hansens bedste eller øverste stue, som jeg søgte lige til, forefandt jeg følgende fremmede, nemlig hr. kammerråd Oschatz, hr. kancelliråd Fleischer og hr. kaptajn Michaelsen og et par fremmede karle, hvis navne jeg ikke ved.
  12. Bemeldte fremmede kendte jeg slet intet til, dog syntes nok engang før at have set hr. kancelliråd Fleiscdher, som straks gav sig til kende og tillige sagde mig, hvo de andre var, da jeg spurgte derom. Just som jeg trådte ind ad døren, sad hr. kancelliråd Fleischer ved den ene side af bordet og skrev; hr. kammerråd Oschatz sad ved den anden side, og så vidt eridnres, gik hr. kaptajn Michaelsen på gulvet. Derefter fortalte hr. kancelliråden, hvorfor de var kommen til Dal, nemlig for at inkvirere om kontrabandevarer.
  13. Foruden næst forommeldte fremmede så jeg kogne kvinder og uge mennesker i stguen, som jeg .... ved hvem vr, men af mænd kan jeg ikke erindre der var nogen uden husmanden Hans Laursen, den tid boende i Hejnsvig. Om Jens Alexandersen var i stuen, kan jeg ej erindre.
  14. Det var så langt fra, at jeg kunne skønne, disse folk var opbragte og vrede eller viste nogen uanstændighed i ord eller gebærder imod de fremmede, at jeg jo tvært imod fandt dem at være tavse, stille og rolige. Hans Laursen alene var den, som trådte frem og sagde, at de ville have en erklæring af de fremmede, som havde skældt dem alle for tyve og skælmer.
  15. Såsom jeg ingen så i Poul Dahls stue, som ytrede noget uanstædnigt i ord eller gerning, kan jeg ej heller nævne nogen, som viste sådan adfærd.
  16. Da jeg kom ind i stguen, som før er sagt, så jeg hr. kancelliråd Fleischer sad og skrev ved bordet. Ved samtalen fortalte hr. kancelliråden, at han skrev på en erklæring, som bønderne forlangte af hr. kammerråd Oschatz, fordi han havde skældt dem. Hvortil Hans Laursen sagde, "Ja, det forlanger vi", hvorpå jeg straks tog ordet og sagde, "Jeg ser her så honette folk for mig som ... ... hverken vil skælde ... eller nogen sådan skriftlig erklæring behøves.g har I, min gode Hans Laursen, med de andre intet andet her at forrette, så gå kun straks ud af stuen", hvorpå de og alle forføjede sig bort uden modsigelse.
  17. At jeg befalede de i næst foregående quæstion ommeldte folk at gå ud, kan jeg ikke sige var derfor, at jeg frygtede, de skulle overfalde de fremmede, men fordi jeg holdt det for uanstændigtg, at disse almuesfolk opholdt sig i stuen hos de herrer inkvirenter, så og fordi jeg helst ville tale med de herrer inkvirenter ... ... jeg trorede at kunne have overtalt dem til at beære mig med deres nærværelse i præstegården.
  18. Hverken først eller sidst så jeg Hans Poulsen af Jerrig i sognefoged Poul Dahls hus eller gård den 11. maj 1782, men Hans Laursen så jeg i stuen og Jens Alexandersen udenfor, da jeg gik bort, men aldrig så eller hørte jeg nogen enten at true eller undsige inkvirenterne eller de fremmede i mindste måde.
  19. På forlangende af de herrer inkvirenter fulgte s jeg med dem ungefær en snes skridt uden for gårdens led af Poul Hansens gård, da jeg ikke så nogen sammenløben folk eller nogen, som fulgte med eller ved vognene, men ungefær et bøsseskud fra mig ud på Poul Hansens Toft så jeg Jens Alexandersen og en huskarl(?) navnl. Bertel Christensen af Trøllund i Hejnsvig sogn gående, og dem råbte jeg til, at de skulle gå ind i gården, hvorpå de straks vendte tilbage og sagde, "Ja, det skal vi gerne".
  20. Da jeg var kommen, som meddelt er, en snes skridt uden for gården, blev jeg stående, hilste og sagde farvel til de herrer inkvirenter, som blev ved at køre, og idet jeg ville vende tilbage, så jeg, hr. kammerråd Oschatz pegede ud fra vognen hen efter næstomtalte personer Jens Alexandersen og Bertel Christensen, som gik på toften ved Poul Hansens gård, og jeg hørte, hr. kammerråden i det samme råbte, "Der går ...", men ... ord kunne jeg ikke høre for vinden og vognenes skrummel.
  21. Både hr. kancelliråd Fleischer og de andre herrer inkvirfenter forlangte, at jeg ville skaffe dem en mand, som i sognefogedens sted kunne gelejde dem på vejen, og derfor befalede jeg Hans Christensen af Gilbjerg som en sikker og retskaffen mand at give de herrer inkvirenter følge på vejen så langt, de forlangte, hvortil han straks var villig og derpå satte sig i vognen hos hr. kancelliråden.
  22. Så langt det er fra mine tanker, at det folk, mest unge mennesker, som ved at vende til deres hjem fra kirken var kommet til Poul Hansen Dahls går lørdagen den 11. maj 1782, havde samlet sig der for at gøre sammenløb eller opløb ved inkvisitionen sammesteds, så langt er det fra, at jeg ved eller kan nævne formænd.
  23. På denne tre og tyvende quæstion ved jeg slet intet at kunne svare til allermindste oplysning.
  24. Efter at skoleholderen Hans Linnet i Hejnsvig var kommen hjem fra det holdte forhør i Kolding, blev mig fortalt, at bemeldte Hans Linnet og Hans Christensen af Gilbjerg under forhøret skal især have nævnt Jens Alexandersen af Stilbjerg og Hans Poulsen af Jerrig blandt dem, som var ved inkvisitionen i Dal. For resten hverken ved jeg eller har kundskab. at sådant af de udi 23. spørgsmål ommeldte personer Jens Alexandersen, Hans Laursen og Hans Poulsen som og i 15. spørgsmål er benævnte, skulle være foretaget eller ved hvem.
  25. At sognefogeden Poul Hansen Dahl og hustru eller Niels Hansen Dahl har ladet folk sammenkalde og formået dem til at foretage sig den eller det i 22. spørgsmål omspurgte hindring og overfald, har jeg hverken hørt sige, ved eller har kundskab om, men tværtimod i kraftigste måde kan forsikre, at om noget ulovligt er foretagen ved kinvisitionen, er det sket imod deres vilje og minde; så vidt kender jeg dog disse folks retsindige, stille og rolige tænkemåde.
  26. Da jeg den opspurgte dag kom til Dal, antraf jeg der hverken Poul Hansen Dahl eller Niels Hansen Dahl hjemme eller andensteds i Grindsted Dal, men alene Poul Hansens hustru, så jeg i den stud, hvor jeg, som forhen er meldt, talte med inkvirenterne, og andensteds i gården eller byen var jeg ikke.
  27. Videre kundskab eller oplysning om det foromspurgte folkets sammenløb og overfald ved inkvisitionen i Grindsted Dal lørdagen den 11. maj 1782 hos sognefoged Poul Hansen Dahl og husmand Niels Hansen Dahl har jeg ikke eller kan erindre at give, tror ej heller, at inkvisitionen i sig selv, som nok udfaldet skal vise, har givet anledning til det samlede folks misfornøjelse, men at den omgangsmåde og de skældsord, inkvirenterne skal have brugt til forsamlingen, meget mere dertil har været årsag, som og tydelig kunne bemærkes af Hans Laursens kraftige påstand angående den udi 14. spørgsmål ommeldte erklæring. Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord.
    Grindsted præstegård, den 28. juli 1783. C. Sølling.
    Til velædle og velvise hr. rådmand Baggesen i Kolding.

460:

1783 - 26. august:

Læst plakat hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 15. september hos landinspektør Wissenberg (Wesenberg) i Nørre Bjerg over nogle ham og søn landmåler Ludvig Wessenberg tilhørende og under dens indhold ang. de agtende sælgende lodder jorder.


 

Sagen for Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen på kolonien Frederiksnåde blev udsat til næste ting den 2. sept. på grund af forevist kontrastævning til kontrakorts tagelse.


 

Jakob Theodosius, nu i Bastrup men forhen i Højen Stubdrup, i sagen anlagt mod ham af sr. Christian Fugl i Vejle. Rådmand Baggesen producderede sin deduktionspromemoria.9/9.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Rådmand Baggesen har udtaget kontrastævning og vil afhøre vidner. - Af de indstævnte vidner er mødtPeder Thomsen, Jens Enevoldsen og Peder Pedersen. Baggesen producerede skriftlige quæstioner, som lyder således. Men før end vidnerne blev afhørt, lod sr. fugl møde og forbeholdt sig sin lovlige ret at lade viderne indstævne for at kontraquæstionere samme, og da det er nogen af forpagterens tjenestefolk, som han bruger til vidner, der ifølge loven er villige vidner, og der(?) som han ahar brugt til at afhugge og ruinere sin skov,så protesterede han imod deres vidnesbyrds antagelse i retten. - Baggesen svarede og påstod, at citanten vorder bepligtet at insinuere sådan sin protest ved hvert vidne, som fremtræder i [=> fol. 460b, AO 393] retten at aflægge sit vidnesbyrd, og da at tilkendegive, om han er et villig eller interesseret vidne, på det at retten kan blive bekendt om den, hvorhen citantens protest sigter.

Peder Thomsen, husmand bonde ved landevejen mellem Kolding og Vejle:

  1. ja, var bekendt det omspurgte.
  2. ja, tømmeret i omspurgte bygning står alene oprejst, endnu denne dag set af vidnet.
  3. si vidt vidnet erindrer, var det 14 eller 15 fag.
  4. omtrent ved Sct. Hansdags tider 1782 blev det oprejst og har stået siden.
  5. ja, vidste, at forpagteren kunne havt behøvet omspurgte hus til benævnte brug.
  6. ja, det var vidnet bekendt i alt som omspurgt er.
  7. var bekendt vist, at det kunne været 8 til 10 læs af forpagterens bedste hø.
  8. otte dage efter Sct. Hansdag.
  9. nej, de begyndte at slå samme tid.
  10. nej, han hentede intet hø.
  11. ja, Fugl var der, da folkene satte høet i stak, og selv viste dem, hvor han ville have det efter kontrakten.
  12. før kornhøste.
  13. blev liggende på stedet, siden Fugl ej afhentede det, men i dette forår lod Kaalund det opkøre på tør (?) jord, at det ikke skulle rådne engen.
  14. ja, men stod åben ud til gården uden porte eller lukke af vægge eller mur.
  15. ja, han havde ingen andensteds rum til det omspurgte rug og havre end i vognremisen.
  16. var bekendt, at forpagteren tog skade på det indsatte korn formedelst snefog og regn, men hvor meget skaden var, kunne vidnet ikke bestemme.
  17. det omspurgte korn blev sat i laden, i vognporten og over den gl. stald i salshuset.
  18. det blev sammenblandet af mangel på husrum.
  19. ja, forholdt sig som omspurgt.
  20. 3 arbejdsvogne, en rejsevogn og harve og plov.
  21. hen ved kyndelmissetider.
  22. forpagteren tog skade på det omspurgte, men hvor meget, kan vidnet ikke bestemme.
  23. forpagteren og folk havde og har megen tyngsel af, at det omspurgte hus ikke blev fuldfærdiget efter kontrakten.
  24. nej, det er ikke indrettet, som et brygger- og bagehus burde være.
  25. ja.
  26. det kunne vidnet ikke bestemme.
  27. derom var vidnet intet bevidst.
  28. kunne være sået mere, end der blev sået, men egentlig hvor meget vidste vidnet ikke. Noget sædekorn blev leveret af Fugl, men hvor meget v idste vidnet ikke. Og hjalp Fugl ikke forpagteren med at pløje til havresæden.
  29. skaden kunne billig regnes for 4 mk. d. for hver skæppe manglende sæd.
  30. nej, det hverken var omspurgte tid eller er endnu.
  31. nej, det skete ikke.
  32. det var en sandhed, som vidnet er bekendt og har set.
  33. var vist skade for forpagteren, men hvor meget skaden egentlig kunne være, vidste vidnet ikke.
  34. der er grobe som omspurgt, men ikke dybe.
  35. ja, er til stor skade på ...
  36. nej, skete ej(?) og blev intet af det omspurgte - [=> fol. 461]
  37. ja, var til stor skade for forpagteren på græsning og engslæt.
  38. kunne vidnet ikke bestemme.
  39. hegnet var kun mådeligt, så forpagteren dette år har måttet lade det sætte i jord med nye staver og gærdsel.
  40. når omspurgte hegn skulle være betalt med penge, var 12. rdl. dertil ikke tilstrækkelig.
  41. ja, trævarer.
  42. nej, der er ingen vej.
  43. den vej, som Fugl har anvist forpagter Kaalund ... ... mands jordlod, kan ikke haves uden minde af manden.
  44. der er nok af landmåleren udsat vej fra Magrethelund til landevejen, men er sledes, at ingen kan køre ad den og ej kan sættes i stand uden med mange penge, så at forpagteren nu selv må minde sig en vej.
  45. ja, det forholdt sig som omspurgt.
  46. ja, det var ham bekendt.
  47. det vidste vidnet ikke.
  48. ja, 10 rdl. kunne ikke gøre det.
  49. ja, det var vidnet bekendt.
  50. ja, vidste det.
  51. ja, vidste det.
  52. ja.
  53. ja, det forholdt sig som omspurgt er, og at forpagteren endogså havde givet vidnet dagleje for de omspurgte stenbro... at lægge.
  54. nej, det var ikke andre folk end som daglejere, der kan fås på landet.
  55. ja, forpagteen havde til ... leveret 50 læs brosten som omspurgt, og vidnet troede, der var næsten gået 100 læs til ommeldte stenbro at lægge.
  56. jo, det var meget billigt.
  57. vidste, at sr. Fugl havde fået den omspurgte flæskeskinke udleveret af forlagterens husholderske, som Fugl selv modtog, og vidnet havde sidste juleaften leveret til sr. Fugl i Vejle en fed gås fra forpagter Kaalund, og hvoraf vidnet betale konsumtionen.
  58. vidnet havde selv gået det omspurgte ærinde og derfor bekommen en mk. af forpagter Kaalund.
  59. Sr. Fugl lod omspurgte stald indvendig nedbryde for på samme steds atg indrette et køkken, men sådant blev ikke fuldført, hvorfor forpagter Kaalund ved Mortensdags tider måtte selv lade stalden igen istandsætte til hans heste.
  60. forbigås som besvaret.
  61. Fugl lod selv stalden nedbrække.
  62. skete ved Mortensdags tider sidste år.
  63. ja, forpagteren manglede sammes brug, såsom der ingen anden hestestald var på gården indtil efter Mortensdag Kaalund selv måtte sætte stalden i stand.
  64. ja, før end omspurgte forandring skete, kunne der sættes hø og korn på laden over stalden.
  65. besvaret.
  66. der kunne rummes 12 læs hø.
  67. forpagteren fik intet uden ringe og gl. hø til sine heste den tid, som omspurgt er, og slet ingen halmfoder.
  68. de blev magre af det slette foder.
  69. vidnet vidste, at forpagteren mistede sin bedste hest formedelst den omspurgte rlinge fodring, og var samme hest over 20 rdl. værd.
  70. avlet med det, sr. Fugl fik, 34 læs.
  71. de var af ens størrelse.
  72. der var intet bedre hø på omspurgte sted end det, sr. Fugl fik og forlangte.
  73. sr. Fugl kørte de 4 stakker hø på 2 gode borgerlæs til Vejle undtagen ungefær ½ læs, som blev tilbage på stedet.
  74. der kunne omtrent være 40 l.. hø i hver stak.
  75. forholdt sig som omspurgt, at huset var utæt på taget og de af ris opgi... vægge.
  76. han mistede nogle får, som frøs ih´jel af regn(?) og kull, men hvor mange der således døde, vidste vidnet ikke.
  77. var ikke anden h... end det omvundne tørvehus.
  78. ja.
  79. nej, folkene måtte ligge i stalden bag ved hestene, hvor der er så liden rum, at de står fare for at blive slået og trådt af hestene, når det tr¨dte tilbage af boeset (båsen?), [=> fol. 461b, AO 395] da der ikkun er 2 alen mellem boesen og sengen(?).
  80. der er ingen grøn land i omspurgte kobbel, men det udyrkede er gl. afbrændt hedehord.
  81. vidnet kunne ikke vide at kunne være om det grønland, som omspørges, end noget hedejord i Magrethelunds nørre mark, som for nogle år siden kan ses at have været under ploven, men nu begroet med lyng, af hvilken jord forpagteren efter anseende i år har brudt syv tønder land.
  82. jo.
  83. nej, ikke det første år.
  84. af det, som forpagteren i nørremark i dette år har brudt, bør pløjes 2 gange til rådning og jævning og kan ikke besås forinden tilkommende 1. maj, men det udyrkede hedejord bør pløjes 3 gange til rådning og jævning og kan ikke tjene atg besås med korn før end 2 år efter, den er brudt.
  85. omtrent 2 tønder land i året 1782.
  86. som før omvundet 7 tønder land, da nørre og østre kobbel er eet.
  87. i sønder kobbel var ingen jord gødet til sæd, men i øster og nørre kobbel var der gødet til omtrent 6 tønder sædeland.
  88. omtrent til 2 tdr. 4 skp. rugsæd.
  89. ungefær en 70(?) tønder land har været besået og giver 2á 3 kærve uden gøde.
  90. har været brugt 3 år uden gåde.
  91. ja, var til stort tab for forpagteren.
  92. ja.
  93. ja, som det burde at være.
  94. ja.
  95. havde set den, og den gøde godt, ved og, at forpagteren har sået 15 á 16 pund kløverfrø, som har kostet forpagtyeren 18 sk. pundet.
  96. ja.
  97. nej.
  98. ja, det var sket i indeværende år så vel som forrige år.
  99. var betydelig og højnødvendig, da han ellers ingen klyne havde fået.
  100. han lod grave klyne i den mose, Fugl havde ahvist ham, og hvorfra han han forud havde ladet vandet udskære.
  101. ja, vist var det.
  102. ja, det var en følge af udskæringen.
  103. ja, det forholdt sig som omspurgt, og således havde Fugl ladet den tørv ligge fra sidste år af, som han efterhånden lader hente både i dette år og forrige år og derved nedkører forpagterens engslæt.
  104. ja, det var sket ved en bonde.
  105. har set bonden i engen kaste 2 á 3 nye og dybe tørvegrave i engbunden.
  106. ja, det kan ikke fejle, og sker på adskillige måder ved gravningen ved tørvenes sætning i engen og ved deres bortkørsel derfra.
  107. ja, det kunne letteligen hænde sig, da de ikke er jævnet, som sig bør.
  108. nej, det er langt fra, at de er, som de bør være.
  109. ja, det forholder sig som omspurgt.
  110. til stor gavn for engbunden.
  111. de var hverken ved den nørre eller vestre side således, at de kunne hegne som omspurgt.
  112. ja, det skete hver dag, så længe der var noget hø og korn.
  113. nej, der var ingen grobe til omspurgte tid oprenset.
  114. ja, det var vidnet bekendt.
  115. vidste, han tog tab derved, men hvor meget kunne han ikke fastsætte.
  116. nej, det kunne ikke.
  117. nej, siden ingen hegn var omkring haven.
  118. de omspurgte daglejere fik deres føde hos forpagter Kaalund.
  119. det meste tid arbejdede de for sr. Fugl.
  120. havde adskilligt at forrette såvel ved gården som i Vejle for Fugl.
  121. omspurgte lægtede og hjalp at oprejse berørte hus.
  122. vidste, Fugls pige havde i nogle dage hjulpen Fugls klynes gravere at skyde fra i året 1782, men hvor mange dage vidste vidnet ikke.
  123. kan ikke bestemme, hvor mange folk og hvor mange dage, de var om [=> fol. 462] at nedbryde det omspurgte hus, men at de fik deres øl(?) og mad hos forpagter Kaalund, det vidste vidnet.
  124. henholdt sig til sit svar på næste spørgsmål, da det skete på en tid.
  125. kan ikke erindre sig, hvor mange dage de var om det omspurgte, men vel, at de daglig var 4 folk, som arbejdede og fik deres kost hos forpagteren.
  126. straks før Sct. Hansdag blev der begyndt på det omspurgte hus, men det var noget, før det blev færdig, som det nu er.
  127. det kunne vidnet ikke sige noget om.
  128. derom vidste vidnet intet.
  129. 9 fæhøveder foruden en del får og lam, hvis antal vidnet ikke vidste.
  130. nej, der fandtes ingen ler, som var tjenlig til teglbrænderi ved Magrethelund, hvorom vidnet tillige med de flere kyndige havde søgt med en seks alens jern-ler-nauer.
  131. derom var vidnet intet bevidst.
  132. havde hørt, at forpagteren havde forbudt sine folk det omspurgte, og vidnet vidste ikke heller, at sådant af dem var foretaget skoven til skade.
  133. det var med sr. Fugls viden og vilje efter hans egen tilladelse og hans egen påsyn, den omspurgte hugning blev foretaget; vidnet hørte og, at sr. Fugl rosede den opnejkning, som var sket, da han beså den.
  134. henholdt sig til sit svar forud derom givet, med forklaring, at det omspurgte tøj sr. Fugl tilhørende har fra den 1. maj 1782 til denne dag stået dels på loftet over hestestalden, hvor det betog forpagterens husveje, som og i laden, hvor en del var hensat og henlagt.
  135. ja, det har betaget ham husveje for hans hø over hestestalden både dette og sidste år såvelsom til forpagterens korn i laden.
  136. ja, og værningen i ovnen var ½ alen dyb, så at røgen fra ovnen gik der ud af, så at forpagteren af den årsag har i dette år måttet lade sætte et ovnsted uden for gården.
  137. nej, der var ingen.
  138. ja, der må lånes, når behøves.
  139. det fejler spætning både ind- og udvendig, og behøver salshuset nødvendig reparation i den henseende.
  140. nej, det kunne de ingenlunde.
  141. omspurgte stenbro er hart behøvende, da der er leret grund i gården.
  142. det var 18 kvadratalen både for salshuset(?) og ladehuset i længde og bredde af stenbroen, som er lagt, så vel som hele hestestalden og en lang gang i salshuset.
  143. det har forpagter Kaalund.
  144. på forpagterens kost.
  145. for hvert læst sand 1½ sk. og for hver læst sten 4 sk., som var det ringeste, derfor kunne gives.
  146. det har forpagteren.
  147. det kunne vidnet ikke fastsætte, siden brolæggeren var betalt i dagleje på forpagterens kost.
  148. når stenbroen blev lagt på brolæggerens egen kost, fik han kun sædvanlig 8 sk. for hver favn i længde og bredde.
    Baggesen måtte endnu tilspørge vidnet for det
  149. om sr. Fugls bæster afvigte forår 1782 gik i ploven med forpagterens bæster til havresæden. Hvortil vidnet svarede nej, forpagteren pløjede selv med sine egne bæstere og stude både til havre og bygsæd uden hjælp af Fugl.

Baggesen havde ikke videre til vidnet uden anledning. Retten påråbte sr. Fugl, om han eller nogen på hans vegne var til stede vidnet contra at tilspørge, men da han eller ingen på hans vegne mødte med noget til vidnet, blev vidnet fra retten demitteret.

De 2 mødte og uafhørte vidner Jens Enevoldsen og Peder Pedersen erklærede, at siden det var langt ud på aftenen, ville de love at møde her i retten efter tilsigelse den anden tingdag, når det måtte tillades dem at gå hjem. Baggesen under reservation af forelæggelse til de uafhørte vidner havde intet imod deres ... for i aften og lovede at lade dem tilkendegive,, til hvad tingdag de efter løfte kunne møde for deres vidnesbyrd at aflægge. Baggesen begærede udsættelse til 2. sept.


 

462b, AO 397:

Endnu fremkom og blev forevist til udsletning af pantebogen et pantebrev af Christen Olufsen i Nagbøl for 99 rdl. til Niels Laursen i Vester Vamdrup.

Læst Christen Olufsens i Nagbøl pantebrev for 200 rdl. til rådmand Buhl i Fredericia.


 

De til tingsvidnet på fol. 460 producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet kender gården Magrethelund i Højen sogn med dens fra fællesskabet uddelte jorder og således har kendt den fra 1. maj 1782?
  2. Om vidnet har set vester i gården på Magrethelund et hus opbygget alene bestående af tømmer og lægtning uden mindste anden indretning og fuldfærdigelse af tag eller o´pmurede vægge?
  3. Om omspurgte hus er lige så mange fag hus som det østen i gården stående hus?
  4. Hvor længe omspurgte hus har stået således opført uden tag og fag.
  5. Hvad vidnet ved om, at forpagter Kaalund til afbetjening ved Magrethelunds forpagtning kunne højligen behøve dette hus til stald og hø, lade, brygger- og bagerhus.
  6. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund af mangel på huisveje derudi at indsætte hans i året 1782 ved Magrethelund avlede hø måtte lade en del af samme hø stå på marken for at oppebie husets fuldfærdigelse.
  7. Hvor meget hø der som omspurgt blev udestående og forrådnede på marken, om over eller under 10 læs.
  8. Hvor tidligt forpagter Kaalund i året 1782 begyndte at slå Magrethelunds enge.
  9. Om nogen i Højen by havde indavlet deres hø, da forpagteren begyndte at slå.
  10. Om sr. Christian Fugl i Vejle året 1782 fik noget hø fra Magrethelund.
  11. Om vidnet ved, at sr. Christian Fugl vidste, at der var hø sat i stak til ham, som han kunne lade afhente.
  12. Hvad tid omspurgte hø til sr. Fugl var opsat i stak til afhentning, enten før eller efter kornhøst.
  13. Hvor blev det omspurgte hø af?
  14. Om vidnet ved, at det hus på Magrethelund, som er indrettet har har været brugt til at sætte vogne i, var i året 1782 i kornindavlingstiden og siden efter forsvarlig tæt på tag og fag, og om det ikke havde åbne og utilmurede vægge.
  15. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund formedelst at det udi 2. spørgsmål omspurgte hus ikke var fuldfærdiget, så og af mangel på anden husveje, måtte nødsages til at indsætte sit i året 1782 avlede rug og havre i vognremisen eller [=> fol. 463] vognhuset omspurgt i 14. spørgsmål.
  16. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund tog skade på den indsatte rug og havre, for der var ej opmurede vægge i huset, og hvor højt sådan skade kan beregnes.
  17. Om vidnet kan gøre forklaring over, hvor Magrethelunds liden avl af korn i året 1782 blev huset.
  18. Om der var husveje, at ethvert slags kunne isættes for sig, eller det af mangel derpå blev sammenblandet.
  19. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund måtte lade sine vogne og øvrige avlingsredskaber stå ude i gården i regn og rod, fordi han var nødtvungen til at bruge det omspurgte hus at sætte korn i, hvor de tilforn stod.
  20. Om vidnet ved, hvor meget af ethvert slags vogne og deslige der således måtte stå ude i gården.
  21. Om vidnet ved, hvor længe vognene og øvrige avlsredskaber måtte således stå ude, og om ikke til efter jus  at kornet var udtorsken.
  22. Hvor højt den skade kan beregnes, at forpagter Kaalund derved led på sine vogne og øvrige avlsredskaber.
  23. Om vidnet ved og er bekendt, at forpagter Kaalund udi ¨ret 1782 og fremdeles har taget et betydeligt tab, fordi det i 2. spørgsmål ommeldte hus ikke er bleven fuldfærdiget med brygger- og bagerhusets indretning til afbetjening for ham og hans husholdning.
  24. Om vidnet ved, at det sted i gården, hvor forpagtyeren har måttet bage og brygge, er forsvarligt dertil indrettet.
  25. Om forpagter Kaalund ikke har taget tab ved at have været nødtvungen at betjene sig deraf.
  26. Hvor højt det derved lidte tab kan beregnes.
  27. Om vidnet ved og kan erindre sig, at forpagter Kaalund til byg- og havresæden i året 1782 blev af sr. Christian Fugl ikkuns udleveret 10 tdr. 2 skp. havre og 3 tdr. byg at så ved Magrethelund.
  28. Om vidnet ved, at der i året 1782 kunne have været lagt 1 td. rug og 9 tdr. 6 skp. havresæd mere Magrethelund, end der blev lagt, om sr. Fugl havde dertil leveret sædekornet og hjulpen til at pløje jorden.
  29. Om det tab, forpagter Kaalund har lidt af mangel af sådan udsæd og jordens pløjning dertil, ikke billig kan beregnes til 4 mk. danske på hver skæppe sæd.
  30. Om vidnet ved, at hegnet om Magrethelunds samtlige ejendomme til markskel på alle sider såsom gærder, grøfter og diger forsåvidt at tilhøre Magrethelund at hegnene til 1. maj og Sct. Hansdag 1782 var i så forsvarlig stand, at de kunne stå for fuldt hegn.
  31. Om omspurgte hegn af sr. Christian Fugl til Sct. Hans 1782 blev overleveret til sr. Kaalund som forpagter ved syn.
  32. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund formedelst omspurgrte hegn i året 1782 ikke var forsvarlig, led et anseligt tab på hans græsning, boghvede og havre, som af fremmede kreaturer blev nedtrådt og opædt.
  33. Om sådant tab ikke biligt kan beregnes til 20. rdl.
  34. Om vidnet ved, at der for Magrethelunds enge lang med Tiufkær, øjen Stubdrup og Højen bys markskel er dybe grove.
  35. Om vidnet ved, at når omspurgte grove ikke holdes i forsvarlig stand dybde og renset til at drage vandet fra engene, at disse da derved lider betydelig skade. [=> fol. 463b, AO 399]
  36. Var disse grove i forsvarlig stand til 1. maj 1782, og blev de forpagter Kaalund overleveret ved syn til Sct. Hansdag 1782?
  37. Ved vidnet, at forpagter Kaalund ved det omspurgte mangel af hegn og grovers oprensning i året 1782 led anseligt tab på græsning og engslæt?
  38. Om sådant tab ikke billigt beregnet til 20 rdl.
  39. Om vidnet ved, at hegnet om Magrethelunds skov til 1. maj 1782 var meget ringe og slet, så at forpagteren til dette års 1. maj har måttet lade det opføre som af nye og derved er ibragt en extraordinær bekostning.
  40. Om vidnet ved, at sådan bekostning billig kan anføres til 12 rdl.
  41. Om vidnet ved, at sr. Christian Fugl har endnu noget af sit tøj stående på Magrethelund forpagter Kaalund til stor hinder.
  42. Om vidnet ved, at der er nogen vej fra Magrethelund til landevejen fra Kolding til Vejle.
  43. Om vidnet ved, at de vej, som sr. Christian Fugl har anvist forpagter Kaalund fra Magrethelund til landevejen over en mands kobbel eller jordlod ved bemeldte mand er afgrøftet.
  44. Om vidnet ved, at der nu ingen vej er fra Magrethelund til landevejen uden den vej, forpagter Kaalund må minde sig til.
  45. Om vidnet ved, at leeder og broer over grobene til og udi Magrethelunds ejendomme var i en meget slet stand, da forpagter Kaalund modtog forpagtningen.
  46. Om srt. Christian Fugl ikke har nægtet forpagteren det fornødne træ til sammes istandsættelse.
  47. Ved vidnet, at forpagter Kaalund er leveret noget træ til sammes istandsættelse?
  48. Kan forpagter Kaalund ikke billig fordre 10 rdl. for den af ham derpå anvendte bekostning?
  49. Ved vidnet, at forpagter Kaalund hr givet håndværksfolkene eller mestrene såsom tømmermesteren egentlig alene sin kost, da han huggede og opførte det på Magrethelund uden tag og fag stående hus?
  50. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har givet de få daglejere kost, som var høndlangere for tømmermesteren ved omspurgte huses rejsning og lægtning.
  51. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har givet den mester kost, som opsatte brønden på Magrethelund.
  52. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har givet håndlangerne ved brøndens opsætning deres kost.
  53. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har kostet adskillige folk ved sr. Christian Fugls arbejde såsom at gærde ved kvisthuset og et andet hus på Vellinggård at nebryde og bortføre, håndværks og arbejdsfolk udi andet sr. Christian Fugls arbejde end ved det nye uden tag og fag opbygte hus, at lægge stenbro ved brønden i den gamle stand og begge gangene på Magrethelund.
  54. Om disse af forpagter Kaalund kostede arbejds og daglejeres arbejde var andet end det, enhver daglejer på landet kan forarbejde.
  55. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund i året 1782 har [=> fol. 464] leveret 50 læs brosten til stenbroen på Magrethelund at lægge uden for våningshuset, i stalden ved våningshuset og i gangen.
  56. Om forpagteren ikke billig for et sådant læs brosten kan fordre 4 sk.
  57. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har i sommeren 1782 overladt sr. Christian Fugl 8 pånd flæskeskinke og til jul en  fed gås.
  58. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har måttet for sr. Christian Fugl lejet et bud til Ballesgård efter nogle kvier.
  59. Om vidnet ved, at ved de 5 fag stald, som er ibygt våningshuset på Magrehtelund, blev i året 1782 af sr. Christian Fugl begyndt med en forandring til indretning af andet brug end stald og hølade.
  60. Ved vidnet, at spilbommen i omspurgte hus af ... blev optagen og stalden opbrækket i året 1782.
  61. Ved hvem og af hvis ordre skete det?
  62. Hvad tid på året blev loftet over omspurgte hus lagt?
  63. Manglede forpagter Kaalund ikke omspurgte stalds brug i året 1782?
  64. Før end omspurgte 5 fag hus blev forandret, kunne der da huses hø eller korn?
  65. Om ikke, da af hvad årsag?
  66. Hvor mange læs hø der kunne hae været indsat og rummet?
  67. Om vidnet ved, hvad foder forpagter Kaalund af sr. Christian Fugl blev leveret til hans heste i året 1782 fra den tid, de kom, og til vårsæden blev lagt.
  68. Om forpagterens heste ikke blev syge og meget magre af det slete foder, de fik.
  69. Hvor højt kan forpagteren beregne den skade, hans heste derved tog?
  70. Om vidnet ved, hvor mange læs hø der i dette år er avlet ved Magrethelund.
  71. Var de til Magrethelund indkørte læs hø i større stakke end de 4 stakke til 4 læs hø, som var opsat til sr. Christian Fugl i Vejle.
  72. Om der imellem dette års indavlede hø var b edre hø i sønder kobbel end det, sr. Fugl forlangte og fik.
  73. Tog sr. Christian Fugl de til ham afsatte 4 stakke hø i 2 borgerlæs eller hvor meget blev der tilbage?
  74. Hvror mange lispund hø formener vidnet, at derr kunne være i de til sr. Fugl afsatte 4 stakke hø.
  75. Om tørvehuset på Magrethelund i året 1782 ikke var så brøstfældigt, at i vådt vejrlig kunne intet enten levende eller dødt, kreaturer eller varer, i samme huses.
  76. Om vidnet ved, hvad tab forpagteren derved har lidt.
  77. Om vidnet ved, at der i året 1782 på Magrethelund i forpagtningstiden var tilbørlig og forsvarlig husveje til får, svin og andre små kreaturer.
  78. Er lejligheden dertil den samme i dette år?
  79. Ved vidnet, at der på Magrethelund er fornøden hus til senge for tjenstefolk og daglejere?
  80. Om vidnet ved, at der i det søndre kobbel ved Magrethelund findes nogen agerjord foruden den besåede, der tilforn har været brudt og pløjet til sædeland og kan kaldes grønland. [=> fol. 464b, AO 401]
  81. Ved vidnet, hvad det skal være for grønland, forpagter Kaalund efter forpagtningskontrakten skal bryde ved Magrethelund?
  82. Kunne forpagteren ikke ved sådan brydning og avl have mere bekostning end ved anden pløjet jords dyrkning?
  83. Ved vidnet, at den til Magrethelund ubrudte jord er tjenlig til korn?
  84. Ved vidnet, efter hvor mange års eller ganges pløjning og jævning samt rådning sådan jord kan eragtes duelig til korn?
  85. Ved vidnet, hvor megen jord forpagter Kaalund har opbrudt i Magrethelunds søndre kobbel.
  86. Ved vidnet, at forpagter Kaalund har opbrudt nogen jord til nørre og østre kobbel ved Magrethelund?
  87. Ved vidnet, hvor mange tønder sædeland og på hvad steder der var gødsket i Magrethelunds østre, nørre og søndre kobler, da forpagteren tiltrådte forpagtningen?
  88. Ved vidnet, til hvor mage tønder sædeland at gøde der fandtes gødning ved Magrethelund, da forpagteren tiltrådte dens forpagtning?
  89. Ved vidnet, hvor mange tønder sædeland der er i Magrethelunds østre, nørre og søndre marker, som sr. Fugl har ladet oppløje og der har givet mee end 2 kærve, før end det er gødet?
  90. Ved vidnet, hvor mange år den jord har været brugt uden gødning, som forpagteren i dette års forår har ladet gøde i østre, nørre og søndre marker ved Magrethelund?
  91. Om sådan foregået brug af sr. Fugl ikke er til tab for forpoagteren?
  92. Om vidnet har set forpagter Kaalund at have ladet gødske Magrethelunds jord til udsæd?
  93. Om gødskningen har været forsvarligt påsat?
  94. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har ladet så kløver i den af Magrethelunds jord, som næste år udlægges til hvile.
  95. Har vidnet set, hvorledes den såede kløver gror?
  96. Om den med kløver besåede jord var tjenlig at udlægges til hvile.
  97. Om forpagter Kaalund har ladet grave tørv eller klyne med Magrethelund andensteds dette år end i året 1782?
  98. Om vidnet ved, at forpagteren har ladet vandet udskære fra den forældede klyne i grøfter i året 1782 eller i indeværende år i den mose, hvor han i dette år har ladet kaste eller grave klyne.
  99. Om denne klynemoses udskærelse og vandets fraladning var betydelig.
  100. Hvor lod forpagteren sine klyne grave i året 1782, og lod han vandet forud der udskære?
  101. Var det til nogen lettelse for forpagteren, at han i dette år lod udskære de gamle tørvegrøfter?
  102. Havde han formedelst sådan udskæring mindre arbejde og mere brændsel?
  103. Ved vidnet, at sr. Christian Fugls klynegravninger er forpagteren til skade såsom spildet af det opgravede bliver [=> fol. 465] liggende på engen omkring graven og spilder engslætten, hvortil mosen bruges?
  104. Om vidnet har set og ved, at sr. Christian Fugl har tilladet at grave tørv i indeværfende år i Magrethelunds østre og nørre mark.
  105. Om vidnet har set, at i engen, hvor omspurgte tørv blev gravet, har sr. Fugl ladet kaste en ny og dyb grob i engbunden.
  106. Lider forpagteren ike derved tab i engslætten?
  107. Er det ikke at befrygte, at forpagterens kreaturer kan omkomme og drukne i denne dybe grov?
  108. Ved vidnet, at sr. Christian Fugls anpart skel-grobe om Magrethelunds søndre kobbel til Tiufkær i året 1782 såvel som i indeværende år var således, at de tilbørlig kunne aflede vandet fra engene og forskaffe hegn?
  109. Om engbunden i omspurgte søndre kobbel tager megen skade ved det, at vandet ikke i betimelig tid efter høst og forår har afløb fra engen, men står og rådner engen op.
  110. Om de pilegrobe, forpagteren har ladet kaste i engen til vandets afledning fra bunden er engen til skade eller gavn.
  111. Om vidnet kender skel-grobene og hegnet for Magrethelunds ejendommes nørre og vestre side, og om samme til Sct. Hansdag 1782 kunne hegne og udeholde kreaturer.
  112. Om vidnet ved og så, at fremmede bæster, fæ, kreaturer, får og svin i sommeren 1782 gik over hegnet i forpagter Kaalunds uindavlede hø, havre og boghvede.
  113. Om vidnet ved, at grobene i Magrethelunds østre og nørre marker til Sct. Hansdag 1782 var i den tilstand, at de kunne tage og afføre vandet i høst og forår.
  114. Om vidnet ved, at forpagteren lider tab i engslætten ved Magrethelund, formedelst at vandet bliver stående på jordbunden, fortærer og forrådner den.
  115. Hvor højt sådant tab årligt kan beregnes?
  116. Om vidnet ved, at diget og hegnet om Magrethelunds nordre og østre have bag våningshuset til Sct. Hansdag 1782 kunne hegne for kreaturer, får og svin.
  117. Om forpagteren har haft nogen nytte og gavn af omspurgte haver.
  118. Om vidnet ved, hvor 2 sr. Christian Fugls daglejere (Jens Enevoldsen og Peder Bødker) fra 1. maj 1782 til 1. maj 1783 fik deres føde.
  119. Om disse 2 daglejere ikke arbejdede i sr. Christian Fugls arbejde.
  120. Hvad deres forretning var.
  121. Om de havde nogen forretning ved det uden tag og nye opbygte hus, da i hvor mange dage.
  122. Om vidnet ved, hvor mange dage forpagterens pige i året 1782 bar klyne fra sr. Christian Fugls klynegrav udi den klynegrav, han havde forbeholdt sig.
  123. Om vidnet ved, hvor mange folk og i hvor mange dage de var om at nedbryde og til Magrethelund henføre mælkehuset på Vellinggård, og hvem der gav disse folk øl og mad.
  124. Om vidnet ved, hvor mange folk og hvor mange dage, at nedbryde de 6 fag tilbygning ved foromspurgte hus på Vellinggård, samt hvem der gav disse folk øl og mad i den tid.
  125. Om vidnet ved, hvor mange folk der i sommeren 1782 arbejdede ved brønden på Magrethelund, og hvem der gav dem øl og mad.
  126. Hvad tid begyndtes der på det uden tag og fag ved Magrethelund i året 1782 nye opbygte hus?
  127. Ved vidnet, hvor mange vogne der i året 1782 fra de [=> fol. 465, AO 403] næstliggende byer kørte hustømmer og andre materialer fra Vellingggård til Magrethelund?
  128. Om folkene og køresvendene, der var med disse vogne, nød øl og mad hos forpagter Kaalund.
  129. Om vidnet ved, hvor mange fæ, kreaturer forpagter Kaalund i sommeren 1782 græssede ved magrethelund for sr. Christian Fugl.
  130. Ved vidnet, om der ved Magrethelund findes ler tjenlig til teglbrænding?
  131. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund i sidste vinter eller i denne sommer har foretaget sig noget ulovlig skovhug sig til fordel i Magrethelunds skov imod sr. Christian Fugls vidende og vilje.
  132. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund har ofte befalet og formanet sine folk ikke at hugge risege eller andre træer i Magrethelunds skov den til skade.
  133. Om vidnet ved, at den hugning, som sidste vinter blev foretaget i Magrethelunds skov, var imod sr. Christian Fugls vidende og vilje, og om han var i skoven hos skofolkene og beså hugningen.
  134. Om vidnet ved, at sr. Christian Fugl har haft og har noget at sit bohave og gods fra 1. maj 1782 til dato stående på Magrethelund, og hvor eller hvad sted samme har stået.
  135. Om omspurgte godses husning ikke betager forpagteren de fornødne husveje.
  136. Om bryggerovnen var revnet og er endnu lsåledes siden Sct. Hansdag 1782.
  137. Om vidnet ved, at forpagter Kaalund blev leveret nogen hussti(?) (stige??), da han tiltrådte Magrethelund.
  138. Om der ikke må lånes sti, når nogen behøves.
  139. Om vidnet ved, hvorledes våningshuset på Magrethelund dets vægge med ind- og udspækning er i stand og har været det siden 1. maj 1782.
  140. Om forpagteren med familie og tjenestefolk kan bo i omspurgte hus anstundende vinter over for kuld og sne, om det ikke bliver repareret.
  141. Ved vidnet, om der nødvendig ved Magrethelund behøves stenbro i gården og omkring ved husene?
  142. Hvor mange stenbro der i året 1782 er lagt i og uden for Magrethelunds huse og på hvilke steder?
  143. Hvem har besørget, sten, jord og sand til den omspurgte stenbro opgravet og tilkørt?
  144. På hvis kost for folkene er sådan tilkørsel sket?
  145. Hvor meget kan forpagter Kaalund billigt fordre for et hvert læs sten og sand at tilkøre til omspurgte stenbro?
  146. Hvem har betalt brolæggeren for omspurgte stenbro at lægge?
  147. Hvor meget kan forpagteren billigt fordre for enhver kvadratalen stenbro, han har ladet lægge i Magrethelund uberegnet sten og sands tilkørsel, men iberegnet brolæggerens kost og arbejdsløn?
  148. Om 8 skilling for enhver kvadratalen stenbro er for lidt eller for meget.
    Kolding, den 28. aug. 1783.
    Fremlagt og oplæst i sagen for retten i Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding den 26. aug. 1783.
    H. Junghans, J. N. Raun, kst. skriver.

466:

1783 - 2. september:

Forevist til udsletning af pantebogen efterskrevne pantebreve udgivet af:

  1. Hans Pedersen i Harte for 340 rdl. til mad.selle Maren Bang i Vilslev.
  2. Dito for 300 rdl. til dito kreditor.
  3. Hans Christoffersen i Vorbasse dato 26. juli 1782 for 133 rdl. 2 mk. til Christian Mathisen Paulin i Verst.
    Og således er disse 3 gældsbreve i retten påtegnet antaget til udsletning.
  4. Læst Søren Jensen Bastrups skøde på et ham tilhørt kobbel Gammeljord kobbel kaldet med 4 sk. hartkorn og kongens penge 35 rdl. solgt til Christen Hansen Høelen(?) sammesteds for 295 rdl.
  5. Læst Peder Hansens i Vester Nebel tilståelse om en forandring i den aftægt, som Arne Svendsen har forbundet sig til at give ham.
  6. Læst købekontrakt mellem Niels Clemendsen i Starup som sælger og Jens Pedersen sammesteds som køber om den førstes Søndermarks lod fra hans gård nr. 13 i Starup med hartkorn 1 td. 4 skp. 2 fjd. og kongens penge 132 rdl. 4 mk. 1 sk. for 410 rdl.(?)
  7. Læst bemeldte købers skøde til sælgeren på det omkontraherede.
  8. Læst Hans Christoffersens i Vorbasse dato 17. maj 1783 udgivne skøde til Søren Mogensen sammesteds på den førstes der tilhørte gård hartkorn ager og eng 3 tdr. 3 skp. 1 alb. for 210 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  9. Christen Hansen, hølesmed i Hjarup for 299 rdl. til amtsforvalter From i Kolding.
  10. Søren Mogensen af Vorbasse dato 17. maj for 153 rdl. 2 mk. til Christen Jørgensen i Skovlund i Ansager sogn.

I sagen som Steffen Jepsen i Skanderup har anlagt ctr. husmand Christoffer Jensen sammesteds, mødte den sidstmeldtes befalede forsvar rådmand Baggesen producerende den for ham udtagne kontrastævning og et deduktionsindlæg. På citantens vegne begærede rådmand Bahnsen sagen udsat i 5 uger. 7/10.


Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen på kolonien Frederiksnåde. Fremkom fra Knud Pedersen ved Hans Alexandersen fra Grene sogn, som bebor den omtvistede stampemølle, og af ham overleveret i retten det derfra udtagne stævnemål til et kontrakorts optagelse ... ... Tholstrup på Rugballegård ... [=> fol. 466b, AO 405] ... gvirned følger det ved hr. inspektør Boiis assistent optagne kontrakort. På Hans Poulsen Dahls vegne var mødt Arndt Steenstrup af Gødding mølle, som fremlagde et exceptionsindlæg. Retten påråbte Knud Pedersen så vel som  hans hidindtil brugte forsvar birkedommer Tholstrup for at erfare, hvad svar de har at give imod det producerede exceptionsindlæg, men da ingen af disse var mødt og det nærværende sendebud Hans Alexandersen som efter anseende en enfoldig bondemand ikke kunne indlade sig i svar herpå, men alene begærede, at det, som han i retten harf overleveret, måtte antages, så ville retten ikke nægte sådan hans forlangede, dog at sådant bliver på Knud Pedersens og forsvars ans var, som har forbigået i stævningen 5. aug. at gøre landmåler Storm derom vidende og på lovlig måde bekendt .... at bringe i erfaring til rettens afbetjening, hvad grund og årsag Knudpedersen ikke har iagttaget at stævne ob bekendtgøre bemeldte landmåler Storm om kontrakortets optagelse, måtte retten formedels hans og forsvars ... derefter udsætte sagen i 14 dage, men sådant ophold og tildsspiolde kan ventes ved dom i hovedsagen at blive observeret. 16/9.


 

466b, AO 405:

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter sr. Kaalund på Magrethelund. Rådmand Baggesen fremstillede af de indstævnte vidner Christen Jespersen og Iver Nielsen og begærede, at de samlet besvarer spørgsmålene for at vinde tiden:

  1. ja.
  2. ja.
  3. Iver Nielsen svarede, det omspurgte hus var 15 fag, men Christen Jespersen kan ikke erindre sig, hvor mange fag det er.
  4. siden Sct. Hansdag sidste år til denne dag.
  5. ja, siden han led for mangel af husveje ved sin forpagtn,ing.
  6. forholdt sig om omspurgt.
  7. ungefær 9 til 10 læs.
  8. omtrent 14 dage efter Sct. Hans, og før nogen af de andre omkringliggende byer begyndte.
  9. nej, ikke det vidnerne var bevidste.
  10. nej, Fugl fik ikke noget hø.
  11. vidnerne svarede enstemmigt ja, det var Fugl bekendtgjort af vidnet Christen Jepsersen.
  12. svarede enstemmigt, før kornhøsten.
  13. blev stående på engen, hvor der blev samlet til ham.
  14. ja, det havde åbne og utilmurede vægge ud til gården.
  15. ja, forpagteren måtte af mangel på anden husvej sætte sit korn omspurgte sted.
  16. ja, forpagteren tog skade, da kornet af regn og sne ind ad de åbne vægge groede og spirede, så at noglle få tønder korn og foeringen deraf blev spildt og bedærvet, men skadens værdi kunne vidnerne ikke bestemme.
  17. i omspurgte vognport, laden og over stalden.
  18. af mangel på [=> fol. 467] husveje blev kornet sat iblandt hinanden, hvorledes det kunne, for at få rum dertil.
  19. det var dem fuldkommen bekendt.
  20. 4 vogne, 2 harver og 2 plove.
  21. til ... at kornet blev udtorsken af vognporten.
  22. skaden var ikke liden, siden vognene på træ og jern blev forrådnet og forrustet.
  23. ja, forpagteren havde derved haft stor skade.
  24. det er langt frra, det er enten forsvarlig rumlig(?) til omspurgte brug, og når der blev bagt og ilden var i ovnen, havde r'gen stået ud af bageovnen på adskillige steder.
  25. ja, på den overflødighed, der behøvedes af ildebrænd dertil.
  26. det ikke vidnerne ikke fastsætte.
  27. de kunne vel erindre, at forpagteren blev ikke af Fugl leveret mere til udsæd end 10 tdr. 2 spk. havre og 3 tdr. byg som omspurgt.
  28. når der var bleven hjulpen med at pløje og mere sædekorn leveret, kunne der mere bleven sået.
  29. når Gud havde givet vækst, kunne det billig havde bleven beregnet som omspurgt.
  30. nej, det var langtfra hverken til 1. maj eller St. Hansdag.
  31. nej, det skete ikke af Fugl.
  32. ja, det var dem bekendt, at Kaalund derved tog anselig tab.
  33. der blev megen boghvede øde så vel som havre og byg foruden græsning, hvilken skade vidnerne syntes gerne kunne beregnes til 16 á  20 rdl.
  34. ja, der var vel grobe, men ikke ret dybe.
  35. forholdt sig som omspurgt.
  36. nej.
  37. ja, det gjorde han.
  38. tabet kunne de ikke således beregne til noget bestemt, men var betydeligt både på græsning og engslæt, somblev forrådnet af vandet og optådt af kreaturer, hvilket tab også strakte sig til dette års afgrøde.
  39. ja, hegnet var ringe forrige år og kostede forpagteren dette år især med staver meget.
  40. ja, de gik 2 á 3 karle i lang tid for at istandsætte giererne (gærderne?).
  41. ja, og det stået forpagteren til stor hinder.
  42. nej, når enhver ville llukke sit hegn af, var der ingen veje som omspurgt uden en vej langt norden for gården, som skal være afsat til vej som omspurgt, men går over en stor mark og kan ikke sættes i stand uden stor bekostning.
  43. det var dem bekendt.
  44. han havde ingen passabel ve uden den, han måtte minde sig til.
  45. ja, det forholdt sig så.
  46. ja, det vidste de, at Kaalund havde begæret det omspurgte af Fugl til en bro vesten for gården, men havde ikke fået det.
  47. nej.
  48. ja, det kunne han billigt fordre.
  49. ja.
  50. ja.
  51. ja.
  52. ja.
  53. ja, forholdt sig som omspurgt, og var dem fuldkommen bekendt.
  54. deres arbejde har ikke været andet end omspurgte.
  55. forpagteren havde leveret mange læst brosten til omspurgte arbejde, men egentlig hvor mange læs kunne vidnerne ikke erindre.
  56. ja, det var billig køb.
  57. ja, de vidste det.
  58. ja, vidnerne vidste det.
  59. ja, han lod staldene nedbryde og stenbroen optage i omspurgte hus.
  60. vidnerne henholdt sig til deres svar på sidste spørgsmål.
  61. det skete efter sr. Fugls ordre og af hans egne folk.
  62. noget før Mikkelsdag.
  63. ja.
  64. på et lad, som lå af stænger og ris.
  65. er besvaret.
  66. ungefær 14 á 16 læs, når det havde været ryddeligt.
  67. i 8 dage, da forpagterens 2 heste [=> fol. 467b, AO 407] var kommen der at pløje, fik de nogle valker og nogle få rugkærve og hø, men efter disse 8 dage, da forpagteen selv vgar kommen med sine øvrige heste, fik de intet uden noget fordrævet og forrådnet byg og hvedehalm samt noget runge k... hø til ..... var sået.
  68. ja.
  69. forpagteren mistede desformedelst en hest, som var over 12 rdl. værd og 2 af de andre heste blev ganske syge og fordærvet af det slette foder, så at skaden var betydelig for forpagteren.
  70. 30 læs hø foruden det, sr. Fugl fik.
  71. nej, ikke af nogen betydenhed store.
  72. der var intet hø så godt som det, sr. Fugl forlangte og fik.
  73. der blev omtrent et lidet halvt læs tilbage.
  74. var ungefær mellem 30 til 40 lispund hver stak.
  75. i så slet stand, at når det regnede, kunne man vade i vand til knæerne i det omspurgte hus.
  76. forpagteren har derved lidt stor skade dels ved at miste nogle af sine får af frost og kuld, og dels blev nogle ganske fordærvet og svage.
  77. nej, der var til ingen af dem.
  78. ja, i år som i fjor.
  79. nej, folkene havde en seng opslaget i en hestebås og en i grebninjgen bag hestene, så de var ikke over 1 alen eller 2 mellem dem og hestene; de havde ikke heller sted til deres kister eller klæder at ophænge.
  80. nej, ikke en favn.
  81. der er ingen grønland, men når forpagteren skal bryde noget, skal det være hedejord med lyng begroet.
  82. jo, meget mere.
  83. efter anseelse(?) er den ikke tjenlig til korn, da den er overmåde fuld af sten.
  84. efter 2 á 3 års forløb og 3 á 4 ganges pløjning og harvning samt stens oprydning synes vidnerne, at sådan jord først kunne blive duelig til sæd.
  85. efter deres skønsomhed har forpagteren opbrudt forrige år til 3 tdr. sæd i sønder kobbel.
  86. ja, 7 til 8 tdr. land i ... dette år.
  87. til rugsæden var ungefær gødet til 10 skp. sæd i den nordre kobbel(?) østen og norden for gården. 1781(?).
  88. omtrent til halvanden td. sæd.
  89. derom kunne de ikke gøre nogen forklaring.
  90. 2 til 3 år.
  91. ja.
  92. ja, de havde set det.
  93. ja.
  94. ja, det havde de set.
  95. er i god grøde.
  96. ja.
  97. nej, ikke andensteds end som i samme mose end som i fjor.
  98. ja, det var dem fuldkommen bekendt.
  99. ja, var betydelig.
  100. i mosen sønden for gården, og lod han vandet forud udskære.
  101. var forpagteren ikke til lettelse, men til besvær og bekostning.
  102. forpagteren havderved mere mindre arbejde og mindre mere brændsel.
  103. er forpagteren til skade på sin engslæt, da en del af klynen bliver liggende.
  104. ja, det havde de begge set.
  105. ja, havde set Fugl ladet grave en ny og dyb tørvegrav i engbunden.
  106. ja, lider derved tab i engslætten.
  107. jo, det kunne let ske, i fald et kreatur kom deri for at drikke, måtte det omkomme.
  108. nej de har ikke.
  109. ja, engbunden tager stor skade derved.
  110. det var til stor gavn, som i år var synlig og kendelig i engen, at den var ... ... hvor graven var kastet.
  111. kender omspurgte grove og hegn, men var ikke i sådan stand samt ... 1782 at det kunne hegne for kreaturer.
  112. ja, havde set og vidste det omspurgte.
  113. nej, de var ikke i sådan stand.
  114. ja, forpagteren ... lider skade.
  115. et læs hø kunne ikke godtgøre den tab, forpagteren derved lider.
  116. nej, de vidste, at hegningen var så slet, at alle kreaturer kunne gå derind.
  117. ikke så meget gavn, at det kunne betale arbejdet derpå.
  118. de fik deres føde hos forpagteren, neml. de omspurgte daglejere.
  119. ja.
  120. de omspurgte arbejder dels med dammen at grave, dels med podningen, dels med brønden i gården at kaste, dels med bygningen at rejse, dels at grave tøv og ellers ved Fugl i Vejle som og i hans anden forretning.
  121. havde dermed noget at forrette, men hvor mange dage vidste de ikke.
  122. forpagterens pige udskar de klyne, Fugl lod grave, men hvor mange dage hun var om det, vidste de ikke.
  123. vidnet Iver Nielsen svarede, det var i 3 dage, og der var 6 folk den første dag, 4 den anden dag og 3 den tredie dag til at nedbryde og henføre det omspurgte hus, og begge vidner svarede, at forpagteren gav disse folk øl og mad.
  124. det erinddrede sig ikke, men vel at disse folk fik øl og mad i den tid hos forpagteren.
  125. 7 folk i 2 dage de 2 mestre eller brøndsættere undtagen, som alle fik øl og mad hos forpagteren.
  126. nogen tid efter Sct. Hansdag eller ved Olufdags tider begyndtes dermed det omspurgte nye hus 1782.
  127. det kunne de ikke erindre sig.
  128. ja, omspurgte folk fik deres øl og mad hos forpagteren.
  129. fra første tid havde Fugl hos forpagter Kaalund i sommeren 1782 9 fæhøveder til Sctg. Hansdags tider, da Fugl satte 6 stk. til ialt 15 stk. fæhøveder, som blev græsset til Mikkelstider, og blev deraf 6 stk tilbage til længe efter Mortensdags tider, da forpagteren formedelst påkommende sne måtte tage dem i hus og give dem foder.
  130. nej, de vidste det ikke.
  131. nej.
  132. ja, det var dem fuldkommen bekendt, og skete sådan formaning ... hver gang nogen af folkene skulle i skoven og hugge ris eller gærdsel.
  133. den omspurgte hugning havde sr. Fugl efterset, da det skete i hans nærværelse, og var han dermed [=> fol. 468] vel fornøjet.
  134. ja, de var bekendt, at Fugl havde en hel del gods og bohave på Magrethelund, som der har været siden 1. maj 1782 og er endnu stående dels på loftet over hestestqalden dels over stueværelset ... loftet og dels i laden hvor det medtager nogen rum til skade for forpagteren for nogle læs korn eller fodring.
  135. besvaret.
  136. ja, og der kunne ikke bages i den uden stor fare, så at forpagteren desformedelst har måttet bekoste en uden for huset.
  137. der var en gammel stige, som kunne nå til tagskægget, som blev brudt ved brøndens kastning, og siden har ingen været.
  138. ja.
  139. omspurgte våningshusets vægge var i meget slet stand således at når det regnede, slog regning ind af væggene i stuen, og fra stuen kunne man se igennem væggen.
  140. nej, de kunne så let omkomme af kuld og sne.
  141. det var højt nødvendig, thi når jorden var opblødt, kunne der ingen gi i gården uden at gå i modrads til midt på benene.
  142. for laden ud til gården og noget for våningshuset og stalden, men hvor mange favne, kan vidnerne ikke erindre sig.
  143. det har forpagteren.
  144. på forpagterens kost er det sket.
  145. 4 á 6 sk. for læsset var meget billigt.
  146. det har forpagteren.
  147. det kunne de ikke skønne.
  148. for 1 alen syntes vidnerne at 8 sk. var meget, men ikke for en favn.
  149. Fugl havde ikke hjulpet forpagteren med nogen heste i paune(?) eller havresæden eller anden pløjning.

Retten påråbte Christian Fugl; han var ikke mødt. - Baggesen måtte, da det var langt ud på aftenen, begære hoved- så vel som tingsvidnesagen udsat til næste ting for videre at fremme tingsvidnet ved de endnu indstævnte og uafhørte vidners vidnesbyrd. 9/9.


 

468:

1783 - 9. september:

  1. Læst plakat i det tyske sprog, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Stenderup kongelige Sønderskov ved skovfoged Erik Eriksens den 9. september om formiddagen kl. 11 slet over 535½ favne tør og trøsket og 277 favne knippeltræ ... licitation nogle gl. med roden opryddende træer og stumper og ... ...
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af sognepræsten i Højen hr. Jakob Holm for 1700 rdl. til rådmand Folchmar Holm i Fredericia.
  3. Læst Peder Sørensens af Fitting i Vorbasse sogn dato 1. maj 1783 udgivne skøde på 1/4 part gård hartkorn ager og eng 5 skp. i Krog by, Grene sogn med dette hartkorn tillagte bygning og grund solgt til Peder Nielsen i Loft for købesum 218 rdl.
  4. Læst enken Maren Knudsdatters afg. Knud Andersens i Vester Nebel aftægtskontrakt på aftægt fra gården nr. 6 ibidem og dens ejere Villads Knudsen og Anders Jensen.
  5. Læst Knud Andersens i Vester Nebel skøde på en halv parten af hans halve gård nr. 6 ibidem hartkorn 1 td. 5½ skp. solgt til hans søn Villads Knudsen for 120 rdl.
  6. Læst næstmeldte Knud Andesens skøde på en halv part af næstmeldte hans gård nr. 6 solgt til hans svigersøn anders Jensen for 120 rdl.
  7. Læst købekontrakt mellem Christen Pedersen Ving i Dollerup som sælger og Hans Christian Andersen som køber og sælgeren i bemeldte Dollerup tilhørte 10 fag hus med kålhave for 38 rdl.
  8. Læst næstmeldte sælgers skøde på omkontraherede hus. [=> fol. 468b, AO 409]
    Læst efterskrevne pantebreve:
  9. Sognepræsten Jakob Holm i Højen for 1000 rdl. til hr. konferenceråd de Hoffman i Fredericia.
  10. Hans Christian Andersen i Dollerup for 60 rdl. til magister Peter Nicolai Kleist i Kolding.
  11. Niels Knudsen i Ågård for 300 rdl. til kateket Wisbech i Kolding.

 


 

468b, AO 409:

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius af Stubdrup i Højen sogn. Dom afsagt, fol. 471.

Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubdrup vedkommende beskyldning af toldsvig. Fugl begærede kopi af Baggesens indlæg m.m. og sagen udsat i 4 uger. Baggesen forbeholdt Jakob Theodosius alt lovligt for sagens vidtløftiggørelse og tidsspilde. 7/10.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund.

Jens Enevoldsen, tjenende sognefoged Jens Christensen Hjuler i Højen og Peder Pedersen, boende i et hus ved landevejen mellem Kolding og Vejle. De var til stede på sagens første tægtedag, hvor de hørte oplæst forklaringen om edens vigtighed, hvorom de af retten blev erindret og formanet til sandhed at vidne.

Jens Enevoldsen:

  1. kender Magrethelund og ved, hvor samme ligger, men er ikke bekendt af, hvor vidt sammes jorder strækker sig.
  2. ja, det vidste han.
  3. det vidste han ikke.
  4. siden i fjor i høslætten har omspurgte hus således stået og står endnu uden tag og fag.
  5. ja, det vidste han.
  6. vidste, at en del af forpagter Kaalunds hø blev ude stående, ventelig af mangel på husveje, og var det hø af forpagterens bedste hø, og over hestestalden på Magrethelund havde forpagteren alene rum til sit hestehø.
  7. otte á 9 læs.
  8. det kunne han ikke erindre sig.
  9. nej, ikke i almindelighed havde Højen sogns beboere deres hø indavlet, da Kaalund begyndte at slå.
  10. det vidste han ikke.
  11. do.
  12. [=> fol. 469] så vidt vidnet kunne erindre, var det før høsten i 1782, at omspurgte hø var revet og sat i stak.
  13. det vidste han ikke, men havde hørt tale om, at forpagteren lod sætte(?) høet op på hård jord.
  14. vidste, at det var åben ud til gården, hvor vognene skulle indskydes, ligesom og, at vandet, når det regnede, gik ind af vinduerne på den vestre ende af nørre side.
  15. ja, forholdt sig som omspurgt.
  16. når det som omvundet kunne regne ind på kornet, tog forpagteren skade såvel på korn som fodring, men hvor meget, kunne vidnet ikke bestemme.
  17. af omspurgte avl blev sat noget i vognporten som omvundet, men hvor det øvrige blev sat, erindrer han ikke.
  18. der var ikke husveje til, at hver slags korn kunne sættes for sig, men om samme blev sammenblandet, vidste han ikke.
  19. ja, det vidste han, at omspurge vogne og redskaber måtte stå i gården ved en husende under tagdrep.
  20. 3 vogne kan vidnet erindre sig stod i gården som omvundet.
  21. ja.
  22. det var skade for forpagteren, menhvor meget kunne vidnet ikke bestemme.
  23. ja, det var skade for forpagteren.
  24. det vidste han ikke.
  25. nej, det vidste han ikke.
  26. nej.
  27. vidste det ikke.
  28. det vidste han ikke.
  29. derom kunne vidnet ikke gøre nogen forklaring.
  30. det vidste han ikke.
  31. do.
  32. do.
  33. do.
  34. nej, det vidste han ikke.
  35. nej, var derom ubekendt.
  36. nej, vidste det ikke.
  37. det var ham ikke bekendt.
  38. det kunne han ikke fastsætte som uvidende derom.
  39. og:
  40. det var ikke vidnet bevidst.
  41. det vidste han ikke.
  42. der var en vej som omspurgt, men over en mands lod.
  43. jo, den var afgrøftet, og den et sted er så slem, at den med besværlighed kan køres.
  44. nej, der var ingen anden vej.
  45. der var en bro, som vidnet var bevidst, som omspurgte tid var i mådelig stand.
  46. derom vidste vidnet intet.
  47. do.
  48. do.
  49. ja, forpagteren fødte dem.
  50. ja.
  51. ja.
  52. ja.
  53. ja, forpagteren har givet omspurgte folk øl og mad.
  54. der var ej andet arbejde, end som daglejere på landet kan forrette.
  55. vidste nok, der blev en del sten kørt til Magrethelund af forpagteren, men hvor mange læs vidste han ikke.
  56. det var ikke for meget.
  57. det vidste han ikke.
  58. vidste det ikke.
  59. ja, stalden blev brudt ned.
  60. ja.
  61. det vidste han ikke.
  62. loftet blev lagt til Mikkelsdag.
  63. det kunne han ikke erindre, dog var det nok noget efter Mikkelsdag, at stalden blev opsat.
  64. ja
  65. forbigås som besvaret.
  66. vidste det ikke.
  67. forpagteren var blevet leveret af sr. Fugl til sine heste noget ren havre og tag(?) til hakkelse, men hvor længe sådant varede, var til havren var sået.
  68. vidste det ikke.
  69. det vidste vidnet ikke.

70-74: til disse for vidnet oplæste spørgsmål svarede, vidste derom intet og ikke været nærværende.

  1. det kunne fra siderne regne ind i tørvehuset.
  2. vidste det ikke.
  3. der var ingen svinehus, og fårene stod i enden af tørvehuset, neml. i fjor i foråret, men hvor forpagterens får stod i fjor i efteråret, vidste vidnet ikke.
  4. vidste det ikke.
  5. det vidste han ikke.
  6. der var ingen anden grønland end det, som vidnet og sr. Fugls tjeneste har brudt.
  7. nej.
  8. det kunne han. [=> fol. 469b, AO 411]
  9. det forstod han ikke.
  10. det vidste han ikke.
  11. nej, det vidste han ikke.
  12. nej, vidste det ikke.
  13. kunne ikke erindre sig samme.
  14. nej.
  15. nej.
  16. nej.

91-96: var derom intet bekendt.

  1. det vidste han ikke.
  2. forpagteren har ladet vandet udskære fra den klynegrav, hvori han i fjor gravede klyne.
  3. ja.
  4. sønden for gården; men om han i fjor, før end han skar klyne, lod vandet udskære, det vidste han ikke.
  5. vidste det ikke.
  6. det vidste han ikke.
  7. det kan være lidet til skade.
  8. nej.
  9. ja, vidnet havde selv kastet den omspurgte grav i fjor, da han gravede tørv for sr. Fugl i samme mose.
  10. det kunne ikke være noget tab.
  11. nej.
  12. nej.

110-117: vidnet vidste intet til oplysning.

  1. de fik deres føde på Magrethelund hos forpagteren af og til, når de var der.
  2. det vidste vidnet ikke for hvem de arbejdede.
  3. dels ved brønden og dels ved andet arbejde, som han ikke kunne erindre.
  4. var ved at hege(?) og lægte det nye opbygte hus, men hvor mange dage vidste han ikke.
  5. forpagterens pige satte klyne ud til sr. Fugl, men hvor mange dage kunne vidnet ikke erindre.
  6. det vidste vidnet ikke, men vel, at folkene fik deres øl og mad af forpagteren.
  7. hvor mange folk de var, vidste han ikke, uden den sidste dag, da vidnet og en til var der, og nedbrydningen varede i 3 dage, og folkene fik deres øl og mad hos forpagteren.
  8. de var 2 om at grave brønden, som var vidnet og en karl til, der da bege tjente sr. Fugl, men ved brøndens opsætning var de flere folk, som alle fik øl og mad hos forpagteren.
  9. så vidt vidnet erindrer, var det noget før høslætten i fjor.
  10. det erindrer vidnet sig ikke.
  11. ja, de fik smør, brød og øl.
  12. det vidste vidnet ikke.
  13. do.
  14. derom vidste vidnet intet.
  15. do.
  16. do.
  17. nej.

135-138: vidnet vidste intet til oplysning.
139-140: det vidste vidnet ikke.
141: ja, var nødvendig.
142-144: det vidste han ikke.

  1. kunne ikke have mindre end 1½ sk. for læsset.
  2. vidste det ikke.
  3. det vidste han ikke.
  4. det forstod vidnet sig ikke på.
  5. han vidste ikke, at sr. Fugls heste gik i ploven ved forpagterens heste.

Baggesen havde ikke videre til vidnet uden anledning. Fugl var mødt og gentog sin forhen til det første vidne tagne reservation om kontraindstævning.

Peder Pedersen:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ja, vidste ikke rettere, end det var 15 fag.
  4. ungefær fra denne tid et år.
  5. ja, når huset var i stand, kunne forpagteren behøve det.
  6. [=> fol. 470] det vidste vidnet ikke noget om.

7-13: vidnet vidste intet til oplysning.
14: var åben ud til gården uden port og vægge.
15-23: vidnet vidste intet.
24: det var, som det har været tilforn, og de har hjulpen sig dermed.
25-29: vidnet vidste intet.
30: nogle af dem.
31-33: derom vidste han intet.
34: nogle af de omspurgte markskels grobe er dybe, men nogle ikke.
35: nej.
36-38: derom vidste han intet.

  1. gærderne var i god stand til 1. maj 1782, så de kunne stå for hegn og syn, og vidnet har selv været med at istandsætte samme.
  2. forbigår som besvaret.
  3. har hørt det sige, men ikke set det.
  4. ja, der går en vej derudfra gården, som kan køres.
  5. nej.
  6. vejen går over vidnets jordlod efter anmodning af sr. Fugl.
  7. den ene bro var god nok, og videre vidste vidnet ikke undtagen, at de leder, han kendte, var og i god stand.
  8. derom vidste vidnet intet.
  9. do.
  10. do.
  11. ja.
  12. ja.
  13. vidste vidnet ikke.
  14. ej heller.
  15. vidste, at de folk, som arbejdede ved huset på Vellinggård, fik deres kost hos forpagteren, og videre vidste han ikke.
  16. nej, i henseende eller for så vidt han har omvundet ... spørgsmål.
  17. vidste nok, at forpagteren havde ladet føre sten til Magrethelund, men hvor mange læs og hvortil vidste han ikke.
  18. derom vidste vidnet ikke.
  19. do.
  20. do.
  21. kunne ikke erindre det.
  22. det kunne han ikke erindre.
  23. derom vidste han intet.
  24. do.
  25. do.
  26. ja.
  27. besvaret.
  28. 14 á 15 læs hø.
  29. han fik strå foder, hø og havre ligesom sr. Fugls heste fik det.
  30. vidste det ikke.
  31. do.

Og da det var ud på aftenen, blev rettens videre kontinuation til dette vidnes afhøring udsat til i morgen kl. 9, da vidnet forelægges at møde til den tid, da parterne tillige med stokkemændene indfinder sig.


 

470:

Læst Christen Damgaards på Oksviggård i Højen sogn pantebrev for 300 rdl. til eskadronsfeltskær Frobørse(?) i Vejle.


 

1783 - onsdag den 10. september:

Næststående tingsvidnesag kontinueret.

Peder Pedersen:

  1. vidste derom intet.
  2. do.
  3. nej, der var ikke bedre hø end som omspurgte.
  4. det var ikke meget, der blev til overs.
  5. det vidste han ikke.
  6. tørvehuset var så nogenlunde.
  7. det vidste han ikke.
  8. der var ikke andet end omvundne tørvehus.
  9. det vidste han ikke.
  10. do.
  11. der er ingen grøn jord uden hvad som er bepløjet og sået.
  12. [=> fol. 470b, AO 413] vidste det ikke.
  13. ja, det var sterder at bryde.
  14. ja.
  15. derom vidste han intet.
  16. do.
  17. ja, forpagteren havde brudt nogen jord og pløjer endnu hver dag, når han kan.
  18. det erindrer han ikke.
  19. derom vidste vidnet ikke.
  20. do.
  21. do.
  22. do.
  23. ja, har set det omspurgte.
  24. det vidste han ikke.
  25. har set kløver opløbet, men ikke set det sået eller af hvem.
  26. forbigås som besvaret.
  27. det vidste han ikke.
  28. do.
  29. han erindrer sig ikke, om det var i år eller i fjor, forpagteren lod vandet udskære.
  30. det forstod han ikke.
  31. derom vidste vidnet intet.
  32. do.
  33. do.
  34. derom var vidnet intet bekendt.
  35. do.
  36. do.
  37. do.
  38. do.
  39. det vidste han ikke.
  40. det troede han ikke.
  41. det vidste han ikke.
  42. ja, hegnet var i stand, men til hvad tid kan vidnet ikke erindre.
  43. derom vidste han intet.
  44. do.
  45. vidste ikke, om der stod noget vand på engen.
  46. det vidste han ikke.
  47. do.
  48. do.
  49. havde hørt, at de fik deres føde hos forpagteren.
  50. derom vidste han intet.
  51. do.
  52. de arbejdede ved det omspurgte hus, men hvor mange dage vidste han ikke.
  53. det vidste han ej.
  54. havde med sig 3 folk en dag og 2 folk en dag og fik da deres øl og mad hos forpagteren.
  55. det erindrer vidnet sig ikke.

125-133: derom vidste han intet, for han havde ikke været der på den tid.
134: ja, han vidste, at sr. Fugl havde noget tøj stående der, men på hvad steder vidste han ikke.
135-139: derom vidste han intet.

  1. kunne vel bo deri, så vidt han vidste.
  2. ja, det var nødvendig.
  3. det havde vidnet ikke agtet.
  4. troede nok, forpagteren havde selv besørget det omspurgte.
  5. troede nok, det var på forpagterens kost.
  6. det vidste han ikke.
  7. do.
  8. do.
  9. det var for meget.
  10. det vidste han ikke.

Rådmand Baggesen, som var til stede på forpagter Kaalunds vegne, forekom det, at vidnet udi sit vidnesbyrds aflæg havde vist sig dels tilbageholdende med tydelig at udsige det, han kunne vide om det tilspurgte, og del derimod vist sig mere utrøckelig og udførlig udi a tsvare på de spørgsmål, som kunne anses intrasent for sr. Fugl. Af sådan årsag fandt Baggesen sig beføjet til at tilspørge vidnet for det 150., om vidnet er beslægtet og besvogret med sr. Christian Fugl i Vejle, eller er ham til nogen tjeneste forbunden. Vidnet svarede nej.
151: Om vidnet ikke har haft samtale her i rådstuegården med sr. Fugl om sit vidnesbyrd her at aflægge. - Svarede, havde vel talt med sr. Fugl igår i rådstuegården, men ikke om sit vidnesbyrd i denne sag.
152: Om vidnet er noget videre vidende at tillægge eller fratage sit aflagte vidnesbyrd til oplysning om det forstævnte. - Svar: det kunne han sig ikke erindre eller huske.

Baggesen begærede (frafaldende det indstævnte vidne Olle Hattenborgs føring) det forstævnte tinbgsvidne sluttet og begærede sagen udsat [=> fol. 471] til 23/9. - Fugl var mødt, gentog, at han ved ny indstævning vil lade vidnerne kontraquæstionere.


 

471:

Under dette næststående tingsvidnes føring fremkom til retten en anmeldelse om, at de her for retten den 19. aug. udmeldte 2 syns- og taxationsmænd til at taxere og bonitere Horsted bys hartkorns brugeres jorder til uddeling fra fællesskab, at de ikke havde fået sådan den pålagte forretning forfatet af mangel på landmålerens møde til den ende, hvorfor deres forretnigns afhjemling her i retten blev begæret udsat til den tid, at landmålerens assistance derhen kunne optineres, der ikke var at bestemme. Retten bevilgede på anførte grund den forlangte anstand.


 

Den på folio 468 tingdagen den 9. september ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom: For en rest af 12 rdl. 3 mk., som citanten sr. Christian Fugl i Vejle formener at have til gode hos Jakob Theodosius i Stubdrup på hans udgivne gældsbevis af 19. april 1780, der ellers lyder på summa 66 rdl. 3 mk, har hananlagt søgsmål imod bem.te Jakob Theodosius her til retten i de dage, da han stod i begreb med at forflytte sin bopæl fra Stubdrup i Koldinghus amt til Bastrup i Haderslevhus amt. Fornævnte Jakob Theodosius benægter at være disse penge skyldig med den oplysning, at han efter søgsmålet i året 1780 uden dom ... ... eller omkostninger rigtig har betalt formeldte 66 rdl. 3 mk., men kunne ikke få sin håndskrift tilbage. Hernæst benægter han at være blevet lovligt indkaldt for amtmanden, således som forordningen af 13. maj 1761 allernådigst befaler, og det befindes af sr. Fugl forsømt under sagen, at han ikke har ladet de tvende mænd Peder Pedersen og Niels Hansen, begge af Højen, lovlig beedige her inden retten den forklyndelse, som de den 30. .april 1783 skal have forrettet for Jakob Theodosius' bopæl. Efter sådanne omstændigheder af denne sag vorder samme afvist til lovligere behandling.


 

1783 - 16. september:

1: læst Søren Nielsens i Lysholtgård i Jordrup sogn skøde på et stykke skov uden hartkorn og grund solgt fra bemeldte hans gård nr. 13 og 24 til Jens Hansen i Vester Nebel for 49 rdl.


 

For retten fremkom selvejerbonden Jens Knudsen af Lejrskov, som efter resolution af amtmanden af 30. aug. sidstleden skal lade ved 4 uvildige sunsmænd besigtige og påskønne, om den teengaard, han har ladet sætte over toldskelsåen, kan være til fornærmelse [=> fol. 471b, AO 415] for tilstødende jordejere i Lunderskov ogGelballe på deres enge, når vandene stiger med videre, og i sådan anledning begærede 4 uvildige mænd af retten udmeldt, da han til deres efterretning producerede den klage, som herom til amthuset under 23. aug. sidst er indgivet, der blev læst, påskreven og lyder sål., hvilken klage er afskreven på behørig stemplet papir. Efter sådan begæring blev af retten udmeldt efterskrevne 4 dannemænd i herrederne: sr. Christensen på Vranderup Hovgård, sr. Niels Buck i Nagbøl, Jep Maug og Jep Thusen i Bramdrup, som alle på en bestemt dag og tid efter aftens varsel i alle lodsejeres overværelse haver at besigtige og syne berørte teengård og sted og derpå nøje påagte, om samme kan være nogen mand til skade og fornærmelse på deres enge otg jorder, være sig enten på den nordre eller søndre side af åen, dernæst at bringe i erfaring, om sådan teengård haver været i den tid, Hans Maj. ejede ryttergodset, og endelig om sådant ikke anses fornærmelig for toldskelsåen, da derved kan gøres lejlighed for bissekræmmere og andre gående personer med utilladelig varer at komme over åen. Når sådant syn skriftlkigt af dem er forfattet og forrettet, havder de sig dermed her inden retten i dag 14 dage at indfinde for samme at oplæse og edeligt afhjemle. Denne udmeldelse hav er Jens Knudsen at tage beskreven og vedkommede i lovllig tid tilstille.


 

471b, AO 415:

Hans Poulsen Dahl ctr. Knud Pedersen af Frederiksnåde. På dennes vegne fremkom et indlæg fra birkedommer Tolstrup. Arnt Steenstrup kunne ikke fravige sin imod kontrastævningen af 5. aug. nedlagte exception, i hvis følge han modsagde alt, hvis efter samme kontrastævning er fremmet, og henholdende sig derimod til det, som han på hovedcitantens vegne i denne sag har fremmet, bevist og påstået og således submitterede sagen under dom. Optaget til doms afsigelse den 28. oktober.


 

For retten fremkom i kommission af hr. justitsråd Tygesom til Mattrup Jens Pedersen af Seest og fremstillede for retten 2 dannemænd, Jørgen Johansen og Niels Sørensen, begge af Seest, som er bleven brugt til at taxere og syne jorderne af ager og eng til den øde gård nr. 11 i Seest by af hartkorn 6 tdr. 2 fjd. 1 alb., der agtes inddelt i 3 parceller, og hvorom disse 2 mænd fremlagde deres skriftlige taxationsforretning af 6. aug. Efter sådant bekræftede de 2 mænd forretningens indhold hver for sig. Jens Pedersen begærede tingsvidne beskrevet.


 

2: Læst plakat angående godtgørelse til hingsteejerne af bondestanden på de steder, hvor vedkommende godsejere ikke selv allerede har truffen bekvem indretning med disse bønders hesteavl til at forekomme bøndernes efterladenhed i at lade deres hopper bedække.
3: Læst plakat til holdende auktion fredag den 26. september hos madame sal. Risoms i Ødsted.


 

 

1783 - fredagen den 19. .september:

472:

Gæsteret kontinueret i sagen actor rådmand Baggesen ctr. sognefoged Poul Hansen Dahl, hustru og husmand Niels Hansen Dahl med de flere skyldige bønder i Grindsted dal. Baggesen begærede sagen udsat i 6 uger på grund af, at der var anlagt og ført et gæsteretsvidne i Vejle. 31/10.


 

1783 - 23. september:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Mads Eriksen af Høllund for 298 rdl. til Christen Hansen i Stensgård.
  2. Jens Jørgensen i Ejstrup for 200 rdl. til jomfru Anne Jensdatter i Lille Moivig (Modvig).
    Og således er disse 2 pantebreve påtegnet antaget til udsletning.
  3. Læst Mads Eriksens af Høllund skøde på ham sammesteds tilhørte gård nr. 2 hartkorn ager og eng 5 tdr. 1 skp. 2 alb. og skov 1 fjd. alb. solgt til sin søn Jens Madsen for 690 rdl.
  4. Læst Jes Madsens i Vesterby skøde på et ham i Høllund tilhørt sted af nr. 1 hartkorn ager og eng 1 td. og skov 1 alb. solgt til sin broder Jens Madsen i Høllund for 100 rdl.
  5. Læst kgl. skøde for Jens Jørgensen i Ejstrup på brugende hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 skp.
  6. Læst næstmeldte Jens Jørgensens skøde på næstmeldte hans ved kgl. skøde tilhørte gård solgt til Poul Jensen i Harte for 288 rdl.
  7. Læst Poul Jensens i Ejstrup pantebrev for 220 rdl. til Mads Nielsen i Eg by, Grindsted sogn.

 


 

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund i Højen sogn. Baggesen producerede Kaalunds kontraspørgsmål. Fugl lod begære 4 ugers anstand. 21/10.


 

472b, AO 417:

1783 - 30. september:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Jens Hansen i Vester Gesten for 500 rdl. af Ribe stifts gejstlige enkekasses midler.
  2. Jens Matzen i Tågelund pantebrev for 299 rdl. til Mads Nielsen i Eg(?) og Niels Andersen i Bindeballe.
    Og således er disse 2 pantebreve antaget til udsletning.
  3. Læst en jorddelingsforretning dateret Grindsted den 8. sept. 1783 mellem sognedegnen for Grindsted og Hejnsvig menigheder sr. Johannes Wellejus og gårdbeboer Mads Nielsen Dahl, begge i Grindsted, og deres sammesteds ejende gårdes jorders uddeling fra fællesskabet.
  4. Læst købekontrakt mellem Søren Pedersen af Hesselballe som sælger og Nis Hansen af Tudvad som køber om 2 tdr. 1 skp. hartkorn og 16 fag hus af sælgerens gård nr. 5 i Hesselballe.
  5. Læst Jens Hansens af Vester Gesten pantebrev for 400 rdl. af Ribe stifts gejstlige enkekasses midler.

 


 

1783 - 7. oktober:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Hjelmdrup fredagen den 10. oktober hos Claus Clausen over en del hans indbo og besætning.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jørgen Jensen Koed i Højen for 197 rdl. til Laurits Andersen, sognefoged sammesteds.
  3. Læst løjtnant Frederik Frandsens dateret Gravengård skøde på ham i Almind by tilhørte selvejergård nr. 13 hartkorn nye matrikel ager og eng 5 tdr. 2 skp. solgt til Michel Jessen i almind by for 900 rdl.
    Eidvidere læst efterskrevne pantebreve:
  4. Søren Christensen i Tudvad for 210 rdl. til Lars Hansen i Jerlev. [=> fol. 473]
  5. Jørgen Jensen Koed i Højen for 199 rdl. til Christen Christensen i Harbohus.
  6. Mikkel Jessen i Almind for 420 rdl. til løjtnant Frederik Frandsen på Gravengård.

 


 

473:

Stephen Jepsen af Skanderup ctr. Christoffer Jensen ibidem. Rådmand Bahnsen producerede et indlæg med det deri påberåbte tingsvidne og indlod sagen til doms afsigelse. Rådmand Baggesen lod tilkendegive sit lovlige forfald og begærede sagen udsat til 21/10.


 

For retten mødte rådmand Bahnsen og producerede i agtende sag ctr. Mads Nielsen, udflytter på Starup mark, følgende dokumenter, 1) stævning, 2) klage over den stævnte til amtmanden og dennes resolution, 3) den i stævningen ommeldte opsigelse af 2. dec. 1782. Bahnsen foreviste Mads Nielsens originale obligation, der her for retten er læst den 29. maj 1781. Mads Nielsen var ikke mødt, blev lovdaget til 21/10.


 

For Ane Christensdatter og formynder af Store Anst mødte rådmand og prokurator Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Mikkel Jensen i Store Anst og klage til amtmanden med dennes resolution. Bahnsen ville afvarte, om den stævnte Mikkel Jensen ville indfinde sig med betaling, thi i anden fald påstod og satte Bahnsen i rettre, at han med dom blev tilfunden at betalt alt det, som stævningen omformelder, og i så tilfælde måtte Bahnsen tillkendegive, at den i stævningen benævnte Hans Hansen er den ældre og ikke hans søn den yngre Hans Hansen. Retten påråbte de indstævnte 2 vidner, Niels Christensen og Hans Hansen den ældre af Store Anst. [=> fol. 473b, AO 419] Ingen af dem var mødt. De blev lovdaget til at møde 21/10.


 

473b, AO 419:

For retten mødte sr. Fugl af Vejle og tilkendegav, at da han i sagen, han har anlagt mod Jakob Theodosius i Bastrup ang. tiende, behøvede at føre et tingsvidne ved Nørvang-Tørrild herreders ting, så bad han, at hovedsagen her ved retten måtte udsælttes til 25/11.


 

For retten fremkom Niels Nielsen af Dusgård(?) ved Amnitsbøl og fremlagde en skriftlig begæring med vedhæftet høje resolution af amtmanden at få 2 dannemænd udmeldt til at taxere og i hartkorn at ahsætte det stykke skov og enggrund, som Niels Nielsen efter skøde har købt af Anders Nielsen i Amnitsbøl. Retten udmeldte de 2 dannemænd Christen Nielsen af Fredsted og *Anders Nielsen Riis af Vork, som på en bestemt dag og tid i Anders Nielsens nærværelse og alle lodsejeres overværelse, hvilken herom gives aftens varsel, haver at taxere og til hartkorn ansætte ermeldte skov og enggrund, som Niels Nielsen efter skøde tilhører, da de til den ende lader sig forevise originalt skøde for derefter at ... deres syn og taxation, som af dem skriftligt forfattes og her i retten idag 14 dage den 21. oktober at afhjemle. I øvrigt haver Niels Nielsen at tage denne udmeldelse beskreven og vedkommende betimelig at tilstede.


 

1783 - 14. oktober:

  1. Læst købekontrakt mellem Søren Bertelsen af Lilleholt solm sælger og Frands Andersen af Bundgård som køber, begge af Jordrup sogn, om den sælgerene sted Lileholt med dets tilhørende grund, skov og hartkorn ager og eng 5 skp. for 450 rdl.
  2. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen med betalt 450 rdl.
  3. Læst Frands Andersens af Bundgård i Jordrup sogn pantebrev for 399 rdl. til Søren Bertelsen i Muusborg.

 


 

1783 - fredagen den 17. oktober:

Gæsteret. [=> fol. 474] Til stede for kammeradvokat hr. justitsråd Colbjørnsen var prokurator Fibiger af Snoghøj, der først fremlagde et promemoria fra justitsråden ang. at få oplyst og bevist det forstævnte. Fremlagde en gæsteretsstævning. Begærede vidner forhørt på de fremlagte quæstioner. Fremlagde det forhen i sagen holdte forhør. - Tilstedeværende vidner: Niels Pedersen og hustru Dorthe Hansdatter af Tinggård på Dollerup mark, Skanderup sogn, og Jens Jørgensen af Vestervig, Vorbasse sogn.

Niels Pedersen:

  1. ja.
  2. kunne erindre sig, at det var i fjor den 1. september, der skete opbringelse af grænsekontrollør Vorbasse, men hvor mange ankre, og hvad deri var, vidste vidnet ikke, ejheller hvor mange karduser tobak; men alt hvad vidnet herom så vel som videre ham bekendt, har han forklaret i det den 21. oktober 1782 holdte og fremlagte forhør, som fra pag. 25 til 27 incl. for vidnet blev oplæst og hvortil han sig i et og alt refererede.
  3. kender ikke disse personer anderledes, end i forhøret er forklaret.
  4. nej.
  5. det vidste og så han ikke.
  6. derom har vidnet gjort forklaring i det oplæste forhør og ... ...
  7. har navngivet ham, at han hedder Søren Jakobsen og skal bo i Store Lihme på Engelsholm gods.
  8. nej, det så han ikke.
  9. ja, at grænsekontrolløren kaldte på ham, nemlig vidnet, men ikke så, hvem det var, som kørte vognen bort i det samme.
  10. ja, og var det vidnet selv, som kom ud.
  11. omsider slap personen hesten og gik ..., men observerede ikke hvorhen.
  12. nej, det hørte og vidste han ikke.
  13. nej.
  14. vidnet kunne ikke andet sige herom end slutte, at sådant havde omspurgte årsag.
  15. nej.

Første vidnes hustru Dorthe Hansdatter:

  1. ja.
  2. hun er vel bekendt, at grænsekontrollør Vorbasse omspurgte tid i afvigte år opbragte noget og førte vognen i deres gård, hvorhen vidnet så at der lå nogle ankre i vognen, men hvor mange eller hvad deri var, vidste hun ikke, ikke heller, at der var tobak i den pose, hun så. Vidnet erindrer sig ikke, hvor mange karle der var med, men vel, at der var nogle med.
  3. det ... og erindrede hun sig ikke.
  4. vidnet var på den tid i sit hus.
  5. derom [=> fol. 474b, AO 421] kunne vidnet ikke gøre nogen forklaring.
  6. ja.
  7. efter andres beretning skal den, som holdt grænsekontrollørens hest hedde Søren; men hvad tilnavn vidste hun ikke, ikke heller om hans opholdssteder bekendt.
  8. det vidste vidnet ikke at erindre sig.
  9. det hørte vidnet ikke; men vidnet gik selv ud og begærede, at den person, som holdt hesten, skulle slippe samme.
  10. vidste det ikke.
  11. noget efter vidnets anmodning slap personen hesten og gik bort.
  12. det vidste hun ikke.
  13. vidnet hørte nok, noget blev snakket, men efter så lang tids forløb kan sådant ikke erindre.
  14. vidnet gør sig herom samme slutning som hendes nands vidnesbyrd på dette spørgsmål forklarer.
  15. nej.

Jens Jørgensen af Vestervig:

  1. ja.
  2. er anholdelsen bekendt, og at der var ankre i vognen, men hvad deri var, vidste vidnet ikke, ikke heller om de 10 karduser tobak uden, hvad der er blevet sagt, men de var 4 karle var med, hvoraf vidnet var den ene, som kørte vognen.
  3. i det holdte forhør, som for vidnet blev oplæst, har han angivet de 3 personer, nemlig Søren Jakobsen, som skal bo i Store Lihme, og den Christen Rasmussen har vidnet fået at vide skal hedde Christen Andersen, samt den 3. Mathis Jensen af Fitting.
  4. nej, han gik fra vognen i Store Anst.
  5. det vidste og så han ikke.
  6. det vidste vidnet ikke.

7-14: nej.
15: nej, vidste ikke videre til sagens oplysing, end forklaret er.

For retten blev det tilkendegivet af grænsekontrollør Vorbasses søn, at Dorthe Bødkers i Gamst er syg og sengeliggende og derfor ikke kunne møde idag. 31/10.

417b, AO 421:

De til næststående og producerede vidnequæstioner lyder således:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender grænsekontrollør Steffen Vorbasse i Gamst.
  2. Er det ikke vidnet bekendt og bevidst, at bemeldte grænsekontgrollør den 1. september f.a. opbragte på Anst marked 2 hele og 2 halve ankre brændevin og 10 karduser tobak på en vogn, hvormed var 4 karle eller mandspersoner?
  3. Kender vidnet disse karle eller personer, som var med forbemeldte vogn; ved han deres navne og enhvers opholdssted.
  4. Om vidnet var nærværende, da grænsekontrolløren med bemeldte vogn og brændevin og de 4 karle var kommen til Niels Pedersens på Dollerup mark.
  5. Om vidnet da så eller kunne mærke, at disse med vognen fulgte karle eller personer attråede eller virkelig gjorde modstand mod grænsekontrolløren og ville ej følge længere med.
  6. Om vidnet så, at en af bemeldte 4 karle greb grænsekontrollør Vorbasses hest i tøjlen og holdt den.
  7. Om vidnet kan navngive denne karl og ved hans opholdssted?
  8. Om vidnet ikke så, at Matthias Jensen fra Fitting kørte bort med vognen og brændevinet, mens karlen holdt grænsekontrollørens hest.
  9. Om grænsekontrolløren, da hans hest blev holdt og Matthias Jensen kørte bort med vognen, ikke kaldte på Niels Pedersen i Tengård, at han skulle komme og se, hvad der passerede.
  10. Om bemeldte Niels Pedersen ikke da og kom og bad karlen eller den person, som holdt hesten, at han skulle slippe hesten.
  11. Om samme person da slap hesten og gik bort.
  12. Om vidnet hørte, hvad denne person gav til årsag, hvorfor han holdt grænsekontrollørens hest.
  13. Om vidnet hørte den samtale, der samme tid faldt imellem grænsekontrolløren og den, der holdt hesten, samt Niels Pedersen i Tinggård.
  14. Om vidnet da ikke kunne mærke og forstå, at hesten blev holdt, fordi [=> fol. 475] grænsekontrolløren ikke skulle komme fort(?) efter vognen, som var kørt bort.
  15. Om vidnet ved videre til oplysning den forstævnte omstændighed angående.
    G. Fibiger.
    Fremlagt og oplæst for vidnerne i den befalet vidnesag i holdende gæsteret fredagen den 17. oktober 1783. H. Junghans. R. Baggesen.

 


475:

 

1783 - 21. oktober:

  1. Læst forordning om kornskatten i Danmark for året 1784.
  2. Forevist til udsletning et pantebrev af Jep Johansen Knurborg i Dons for 66 rdl. til hr. major Christian Frederik Ruben von Bulow.
  3. Læst auktionsskøde for Niels Jensen Grøn i Højen Stubdrup, Højen sogn på 4 skp. 1 alb hartkorn ager og eng med bygning og grund fra gården nr. 4 i bemeldte Stubdrup by for 81. rdl.
  4. Læst Christian Fugls dateret Vejle den 23. juni 1783 udgivne pantebrev for 300 rdl. til Johan Gotfred Rehorn(?)

 


 

For retten mødte Christen Nielsen af Fredsted og Anders Nielsen Riis af Vork, som efter udmeldelse af 7. oktober har taget under syn og taxation et stykke skov og eng, som Niels Nielsen af Donsgård ved Amnitsbøl har tilkøbt sig af Anders Nielsen i Amnitsbøl, hvilket de efter deres bedste skønsomhed har ansat til hartkorn ager og eng samt skovskyld således, som deres derom forfattede skriftlige forretning omformelder, hvilken forretning de i retten nedlagde og oplæste, som blev ... og lyder således. Samme blev af disse udmeldte 2 dannemænd bekræftet enhver for sig med lovens ed. Og da ingen efter rettens påråb 3 gange meldte sig med noget herimod, blev disse 2 mænd fra retten demitteret, og Niels Nielsen af Donsgård begærede det passerede sig beskreven meddelt.


 

For retten fremkom Christen Nissen af Jerlev sogn og by, som beklagelig androg, at formiddagen den 23. oktober sidstl. havde han den ... udi hans fraværelse, at hans påboende gård, som står for hartkorn 5 tdr. 7 skp. 3 fjd. ved en ulykelig opkommen ildebrand, som ingen er bekendt årsagen til, er bleven lagt i aske, nemlig salshuset 14 fag, ladehuset 11 fag, staldhuset 8 fag, et dito hus 15 fag og aftægtshuset 8 fag. Herforuden blev opbrændt det i år indavlede korn og hø bestående af rug 15½ traver, byg 22 traver, havre 27 traver, boghvede 32 traver foruden 16 fag hø(?) ungefær 3 ..., så og vogne og vognredskab samt alt indbu undtagen et par ... senge. Ilden tog så stærk og hastig overhånd, at ingen redning kunne ske, fordi han og bymændene med deres folk var i marken at så rug. Til sådant i et og alt lovligt at bevise fremstillede han for retten sognefogeden Jens Grøn og gårdbeboerne Niels Christensen og Poul Sørensen, som alle er boende i Jerlev, hvilke tilbød sig under lovens ed at bevidne det, som nu af Chrisen Nissen om denne ulykkelige tildragelse er angivet og i protokollen indført, med tillæg, at de ikke vidste årsag til ildens opkomst, ligesom at denne beboer med hustru og mange små børn herved er udsat for største armod, da det er fortæret af ilden, som de skulle leve af. Sådan deres forklaring blev af enhver med lovens ed bekræftet, og hvorefter de fra retten blev demitteret. Den brandlidte Christen Nissen begærede sig det passerede udi tingsvidne beskreven meddelt.


 

475b, AO 423:

Udi befalet sag mod en pige Mette Iversdatter af Vester Gesten, som ikke har været til konfirmation, der er sigtet for tyveri og anden slet opførsel, blev retten betjent af ... sædvanlig konstitueret sætteskriver hr. løjtnant Raun, da den all. beskikkede skriver er anordnet defensor udi indbemeldte sag, i så måde protokollen overleveret. For retten mødte rådmand og prokurator Bahnsen af Kolding og  producerede en til ham under 6. hujus ergangen ordre fra amtets høje øvrighed, højvelbårne hr. konferencderåd og amtmand de Hoffmann, ridder, at actionere og dom at erhverve over en af Koldinghus slot udi amtets arresthus anholdte Mette Iversdatter fra V. Gesten. Udi underdanig følge for be... høje ordres producerede Bahnsen stævning ctro Mette Iversdatter. Den for den sigtede Mette Iversdatter beskikkede defensor, rådmand, by- og herredsskriver Baggesen af Kolding mødte i retten og derom producerede høje øvrigheds konstitution af 6. dennes, hvorved defensor reserverede den sigtede Mette Iversdatter alt lovligt. - Bahnsen producerede det over bemeldte Mette Iversdatter holdt forhør den 29. passato og begærede, at de ved forhøret mødte personer måtte forelæses deres derved givne udsigende oplysning og samme med lovens ed bekræfte og endvidere under samme ed at forklare, hvad de endvidere om bemeldte Mette Iversdatters øvrige forhold og opførsel udi forstævnte begivenhed kunbne nvære vidende. Dette forhør blev læst, påskreven (etc.)

Den arresterede Mette Iversdatter af Gesten var løs og ubunden for retten til stede, som haver anhørt det tilførte oplæse, hvem retten tilspurgte:

  1. Hvem hendes fader er, hvad hanhedder? - Svarede, hjedder Iver Hansen og er husmand samt boende i Vester Gesten sogn og by.
  2. Hvor gl. hun er? - Svarede, i sit 15. år.
  3. Om hun har været til konfirmation? - Nej.
  4. Om hun vedbliver og tilstår hendes udsigende og bekendelse udi det den 29. sept. dette år holdte forhør? - Hun svarede hertil, at hun sådant havde bekendt og det vedblev, men hun var bleven forført af en anden kone til at tage kronerne(?) med konen(?); men hun har leveret den tilbage til Anders Sørensen, hvilket han endnu selv har for retten tilstået, men ikke ville bekende, at hun havde taget mere eller plå flere steder. Hun kunne ikke nægte i ungdoms uforstandighed at have slaget Lars Eriksens hustru, fordi hun beskyldte hende at have taget kartøfler.

Mere oplysning af hende var ikke at få, hvorefter var mødt og for retten til stede alle indstævnte vidner undtagen Jens Hansen, Hans Madsen, Jørgen Hansen Lassen og Peder Pedersen, for hvilke mødende lovens ed blev oplæst (etc.). Og bekræftede da bymændene, nemlig Jep Simonsen, Hans Nielsen, Iver Hansen, Niels Bundsgaard, Anders Sørensen, Niels Madsen, enhver for sig med lovens ed den af dem i forhøret under 12. september sidstl. indgivne og tilførte klage over det unge og barnagtige menneske Mette Iversdatter; men Jens Hansen og Hans Nielsen, som tillige har underskrevet klagen, var ikke til stede. På rettens tilspørgende vidste disse syv mænd ikke noget mere [=> fol. 476] mod fornævnte Mette Iversdatter. - Defensor fandt sig beføjet at tilspørge de mænd, som havde aflagt vidnesbyrd, om de havde set, at den beskyldte Mette Iversdatter har frastjålet og frataget nogen noget videre, end det hun har i retten her tilstået. Vidnerne svqarede, at de ikke havde set, at omspurgte har begået videre tyveri end det, som af hende er bekendt, men vel hørt, at derom er gået rygte, hvilket de har anset for barnagtighed.

Derefter fremstod for at meddele vidnesbyrd sognefogeden Anders Olesen af V. Gesten og Niels Hansen Lassen ibidem for at meddele deres vidnesbyrd og derom hver for sig aflagde lovens ed, hvem actor begærede de måtte anhøre den af dem under 18. september udgivne attest, som forhøret er tilført, hvilken attest de 2 vidner tilstod med den forskel, at de ikke vidste rede til, om denne Mette Iversdatter havde taget penge fra Christen Thomsen, hvilke de ikke havde set, men herudi fulgt hendes egen beretning, som hun imodsagde og fragik. Videre vidste disse vidner ikke om det forstævnte, uden at et rygte har været om hende at have i hendes uforstandighed og barnealder skal have taget noget småt, som dog altid er kommen tilbage.

Derpå fremstod Jens Skiøde, som ligeledes har udgivet attest den 20. sept. , som i forhøret er tilført og nu for ham oplæst, hvilken attest han fragik således, at han ikke så det derudi anførte, men da han om aftenen kom ind i Lars Eriksens hus og hørte af dennes gl. kone sådant sige og fortælle, der således af ham med lovens ed blev bekræftet. Og under samme ed har han hørt det, som hendes bekendelse .... - Actor tog alt forbeholden imod Peder Pedersen, som tillige har underskrevet den sidst ommeldte attest.

Igen fremstod enken Inger Sørensdatter, hvis afdøde mand har været sergent, Ane Hansdatter og Mette Nielsdatter, alle af Vester Gesten, som har udgivet attest af 20. sept.; de tilstod sammes indhold med den forskel, at Mette Nielsdatter så Lars Eriksens kone af Mette Iversdatter at være grebet i håret og blev sparket i og uden for huset, men de andre 2 vidner uden for huset , og om det øvrige af Mette Iversdatters forhold vidste de ikke videre end efter hendes egen bekendelse rygtet om hende haver sagt. Dette bekræftede enhver for sig med lovens ed.

Derpå fremstod Helvig Hermansdatter, der ligeledes har udgivet attest, som for hende blev oplæst, men hvortil hun svarede, at hun ikke havde set Lars Eriksens hustru blev slaget af Mette Iversdatter, men nok hørt det sige, og om det øvrige af attestens indhold kunne hun sig nu ikke erindre. På sådant aflagde hun lovens ed.

Mette Nielsdatter er forhen afhørt, og hun helhlldt sig dertil uden at vide videe om det, som den under hendes eget navn allerede producerede attest formelder.

Endnu fremstod enken Inger Sørensdatter og Ane Hansdatter, som begge forhen har aflagt lovens ed, ligeså Margrethe Christensdatter og Elisabeth Sejersdatter, som hver for sig aflagde lovens ed, hvilke 4 vidner har udgivet attest under 20. sept. der i forhøret er tilført og nu oplæst ang. hvorledes de har forefunden Lars Eriksens hustru, efter at hun vr bleven slagen af Mette Iversdatter, og da tilstod samme med den forskel, at hovedhåret ikke var afrevet, ikke heller så de blod eller ... sår på hende, men hørte efter hendes egen sigende, at kla... over brystet og maven, og videre vidste de ikke. [=> fol. 476b, AO 425]

De udeblevne vidner, Jens Hansen, Hans Mikkelsen, Jørbgen Hansen Lassen og Peder Pedersen, alle af V. Gesten, blev pålagt at møde her i tingstuen første løverdag den 25. oktober om formiddagen kl. 1o slet for at meddele deres vidnesbyrd. Sagen beror så til den 25/10. - Arrestanten Mette Iversdatter blev henbragt til amtets arresthus til fremdeles forvaring og opsigt af fangefogeden.


 

476b, AO 425:

Efter rettens udmeldelse den 16. oktober fremkom de 4 dannemænd Sr. Christensen på Vranderup Hovgård, Niels Buck i Nagbøl, selvejerne Jep Maug og Jep Thuesen i Bramdrup, som producerede forberørte udmeldelse med deres derpå skriftligt forfattede og af dem underskrevne synsforretning under dags dato, som blev oplæst, påskreven og lyder således. Efter at synsforretningen således var oplæst og af de 4 synsmænd tilstået efter bedste skønsomhed at have skønnet og forrettet den, bekræftede enhver for sig med lovens ed og derpå fra retten blev demitteret. Jens Knudsen i Lejrskov og Anders Laursen og Johan Jensen af Gelballe begærede det passerede sig beskreven meddelt.


 

Anne Christensdatter i Store Anst ctr. Mikkel Jensen ibidem. Rådmand Bahnsen mødte på den førstes vegne og producerede forelæggelsen til de 2 vidner.

Selvejergårdmand Niels Christensen og aftægtsmand Hans Hansen i Store Anst blev under eet tilspurgt, om vidnerne ikke er bekendt, at Mikkel Jensen ikke er forbunden at betale Ane Christensdatter de 20 rdl. 4 mk. med renter, som hende ved skiftet efter Morten Christensens hustru som en vitterlig hæftende gæld på ... ... efter amtmandens producerde resolution af 23/1 sidst, som for vidnerne begæres oplæst. Vidnerne svarede, at da skiftet blev forrettet efter Morten Christensens afdøde hustru, var de i stervboet til stede, det ene vidne som vurderingsmand, og da hørte de, at der blev indført i skiftebrevet nogen penge, som Ane Christensdatter havde til gode, men hvor mange samme var, eridnrer de sig nu ikke. Vidnerne er ubekendt af, om Mikkel Jensen skal efter afståelseskontrakten mellem ham og svigerfaderen Morten Christensen skal betale disse penge. - Bahnsen begærede det i sagen passerede beskreven meddelt og sagen udsat i 4 uger til 18/11.


 

Sagen ctr. Mads Nielsen, udflytter af Starup. Citanten rådmand Bahnsen begærede dom i sagen. Mads Nielsen var ikke mødt. [=> fol. 477] Optaget til doms afsigt 18/11.


 

477:

For husmanden Christoffer Jensen i Skanderup mødte hans beskikkede forsvar rådmand Baggesen i sagen, som gårdbeboer Steffen Jepsen i Skanderup har anlagt. Producerede en promemoria. - Bahnsen mødte på Steffen Jepsens vegne og henholodt sig til, hvad som i sagen er ført, fremmet og bevist, alt under håb, at det ikke er snak, som kan eller skal vinde en sag, ja, når snak kunne hjemle Christoffer Jensens ulovlige køb, måtte ... ... beklage, at han ikke har fordristet sig til flere handlinger af det slags, for om dette skulle gå godt, var ikke nogen kreditor sikker for sit pant, der ved producerede indlæg yderligere er forklaret, og for ikke at entrere udi ufornødne vidtløftigheder begærede Bahnsen dom i sagen efter nedlagte påstand. Baggesen under henhold til producerede p.m. begærede ligeledes dom. 25/11.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund i Magrethelund. Fugl lod begære anstand på grund af hans fraværelse i Kbh. 4/11.


 

1783 - lørdagen den 25. oktober:

Ekstraret. Tingsvidneføring imod den for tyveri sigtede kvindeperson Mette Iversdatter fra Vester Gesten. Gårdmand Peder Pedersen af V. Gesten var mødt som vidne og medbragte efterretning, at de øvrige 3 vidner ikke er hjemkommen fra en rejse, som de skal være udi. Den arresterede pige Mette Iversdatter blev løs og ubunden fremstillet.

Actor begærede, at den under Peder Pedersens navn i forhøret tilførte attest af 20. sept. måtte for ham oplæses og hans svar derpå taget. Fornævnte vidne havde efter rygte og sigelse meddelt den oplæste attest og begærling, han havde ikke set det af hende begangne og sigtede tyveri, men vidste, at hun var i ord og rygte derfor og har stedse haft sådant rygte på sig.

De udeblevne vidner blev forelagt at møde førstkommende tirsdag i lovlig ting-tid. Actor tager forelæggelsen beskreven og med aftens varsel lovlig lader forkynd.


 

477b, AO 427:

1783 - 28. oktober:

Forevist til udsletning af pantebog

  1. Jens Hansen Kruus, Jørgen Jepsen, Peder Poulsen og Niels Rasmussen i Vranderup for 200 rdl. til kammerråd Jens Riis i Kolding.
  2. Laurids Andersen på Stallerupgård for 400 rdl. til jomfru Terp i Påby præstegård.
    Og således er disse 2 pantebreve påtegnet antaget til udslettelse.
  3. Læst Jens Andersens i Vrå skøde på en toft af nr. 8 i Vrå med hartkorn ager og eng 2 skp. 1 fjd. solgt til Peder Lassen(?) for 180 rdl.
    Læst efterskrevne pantebreve:
  4. Anton Andersen  Buch i Skanderup for 100 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  5. Espen Hansen på Skanderup mark for 99 rdl. til købmand Jens Wissing.

 


 

Formedelst dommeren har væet syg, som parterne Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle og Knud Pedersen af Frederiksnåde er bekendt, og af sådan årsag ikke har fået akterne efterset, kunne den dom, som idag skulle falde udi en mellem dem svævende sag, ikke blive afsagt, men med formeldte begge parters samtykke sker til den 11/11.


Sagen ctr. delinkventinden Mette Iversdatter. De forelagte vidner var til stede, lJens Hansen, Hans Mikkelsen og Jørgen Hansen Lassen, alle gårdbeboere i V. Gesten. Før de blev afhørt, var for retten til stede løs og ubunden den anholdte pige Mette Iversdatter, hvorefter blev i retten oplæst deres af de mødende vidner tillige med flere af bymændene den 12. sept. udgivne og undeskrevne andragelse om erm.te Mette Iversdatters forøvede og videre forhold for at erfare, om de sådant  endnu tilstår og med lovens ed kan bekræfte. Ermeldte vidner, som havde anhørt oplæse fornævnte andragelse, tilstod sammes indhold så vel som deres underskrift, hvilket enhver af dem med lovens ed bekræftede, med dette tillæg, at ingen af dem havde set det beskyldte tyveri af Mette Iversdatter at være begået, ikke heller set, at hun overfaldt den gl. kone, men hørt alt sådant sige, så og at pigen fra yngre år har været berygtet for småt tyveri. - Defensor rådmand Baggesen erklærede ikke at finde fornødent dem contra at tilspørge ... producerede en til hr. Høstmark i Gamst under 22. hujus [=> fol. 478] ergangen rekvisition og en attest udgivet af Høstmark. Han forbeholdt sig de fornødne anmrækninger over samme ved hovedsagens contradeduktion. Pigen Mette Iversdatter blev indbragt i forvaring i sin forrige arrest. 11/11.


 

For retten fremkom Christen Pedersen på egne og på øvrige gårdbeboere i Pluvslund by, Grene sogn deres vegne og producerede en stævning til et lovligt tingsvidne på markskel imellem dem og Almstok by, som dennem efter amtmandens resolutiomn er bevilget at føre. Producerede videre deres under 11. sept. gjorte andragelse til amtmanden hed højstsammes påtegnede resolution. Ifølge heraf begærede Christen Pedersen, at de indstævnte vidner måtte blive påråbt, om de er til stede, da at meddele deres vidnesbyrd. Men forinden meldte sig hr. inspektør Lindenhan, som af amtmanden er meddelt konstitution til at observere de Almstok bymænds ret i dette tingsvidnes sag. - Christen Pedersen producerede de forfattede skriftlige spsørgsmål, hvilke lyder således på fol. 479.

Morten Hansen:

  1. han er barnefødt og opdragen i Almstok by.
  2. er 60 år gammel.
  3. har tjent i Almstok by, men ikke i Plovslund by.
  4. har ikke vidst andet i al hans tid, end at omspurgte skovvej har været skel, hvorfor samme og er blevet holdt.
  5. har ikke vids andet, end at heden vesten for skovvejen tilhører Plovslund.
  6. har ikke måtte komme der uden tilladelse af lodsejerne i Plovslund.
  7. ja, det vidste han.
  8. lige ned til skovvejen går ikke disse omspurgte eng... ... der fakder biget nise(?) for.
  9. ja, det var endog sket med vidnet selv i hans børneår.
  10. ja.
    Christen Pedersen tilspurgte vidnet for det
  11. om Almstok bymænds kvæg var bleven græsset til omspurge 2 høje eller måtte ... ... ... [=> fol 478b, A= 429] tid som hyrde, hvilket kan være ungefær i 40 år og derover, da han var hyrde i Almstok i fem(?) år.

Peder Hansen af Krog i Grene sogn:

  1. i Store Almstok by.
  2. 40 år såvel.
  3. har ikke tjent i Plovslund men opholdt sig i Almstok hos hans forældre.
  4. den omspurgte skovvej har været kaldet og holdt for skel så længe, vidnet kan sig ....
  5. ja, de Plovslund lodsejere har tilegnet sig den omspurgte hede.
  6. vidste, at omspurgte Almstok bys kvæg ikke har måttet komme til foder(?) på den omtvistede Plovslund hede vesten for skovvejen.
  7. ja, den omtvistede hede går udi øst til skovvejen.
  8. lige med den omspurgte brudte jord.
  9. de omspurgte eng... strækker sig hen imod skovvejen, men vidnet ved ikke, om de går tæt på til vejen.
  10. ja.
  11. nej, undtagen at det var sket af skødesløshed eller dumdristighed.

Peder Nielsen af Krog i Grene sogn:

  1. Hinnum by, Grindsted sogn.
  2. 52 á 53 år.
  3. har tjent i begge byer.
  4. ja, har ikke andet vidst efter sigendem og det for 20 til 30 år siden, at han ved bemeldte byer har vogtet kvæg.
  5. ja, har ikke hørt eller ved andet.
  6. vidste ikke, at Almstok kvæg har måttet komme på den omspurgte Plovslund hede at græsse uden Plovslunds lodsejeres tilladelse.
  7. ja, forholdt sig som omspurgt.
  8. derom vidste vidnet intet at oplyse.
  9. ikke i den tid, vidnet har vogtet kvæg for Almstok bys lodsejere.
  10. ja, det var langt inden.
  11. nej, i hans tid ikke nær til højene.

Ole Andersen af Loft i Grindsted sogn:

  1. Hejnsvig by.
  2. i sit 50. år.
  3. ja, har tjent i begge byer.
  4. har ikke vidst andet for 35 år siden, da han tid efter anden vogtede kvæg for begge byer.
  5. vidste ikke andet efter andres sigende for ham.
  6. ja, har vel listet sig til, da han vogtede kvæg for Almstok lodsejere, at græsse med samme på den omtvistede ... , men vidste, at de dertil ikke havde nogen rettighed.
  7. ja.
  8. nej, der var lidet(?) hede og mose imellem engk... og skovvejen, men mosen tilhører Plovsted by.
  9. nej, derom vidste vidnet ikke i hans tid.
  10. ja, de ligger langt ude i heden.
  11. de havde ... ... ... da han vogtede samme ikke(?) for Almstok bys lodsejere .. ... skovvejen til de omspurgte høje.

Christen Pedersen bad tingsvidnet sluttet og sib beskreven meddelt.


 

  1. Endnu fremkom og blev læst 4 auktionsskøder på 2 halve og 2 fjerdeparts engskovskifter ... ... fra gården nr. 7 i Mejsling  [=> fol. 479] hos Jakob Theodosius i Højen Stubdrup som ejer af ermeldte 4 engskovskifter udgiven til Christen Jakobsen i Mejsling halvparten af Fuglesieg engskovskifte med 1/4 alb. hartkorn skov for 26 rdl pog kongens penge 15 sk.
  2. Hans Kaltoft i Mejsling en fjerdepart af Vester Sølvskier(?) engskovskifte med 1/8 alb. hartkorn skov for 49 rdl og kongens penge 7½ sk.
  3. Hans Jensen Damgaard i Stubdrup by, Højen sogn en fjerdepart af Gildkær engskovskifte med 1/8 alb. hartkorn skov for 38 rdl. og kongens penge 7½ sk.
  4. Peder Orlov i Mejsling en halvpart af Øster Sølvkiærs engskovskifte med 1/4 alb hartkorn skov for 21 rdl. og kongens penge 15 sk.

 


 

479:

De til sidste tingdag i tingsvidnesagen for Plovslund bys lodsejere folio 478 producerede skriftlige spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de indstævnte vidner:

  1. Hvor er vidnet barnefødt og opdragen?
  2. Hvor gammel vidnet er?
  3. Om vidnet nogen siden har tjent i Almstok by eller Plovslund by.
  4. Om vidnet nogen sinde er vist og ved, at skellet for Plovslund hede i Øster er en skovvej, som løber nør fra Almstok by.
  5. Om vidnet nogen sinde er sagt og ved, at den hede, som ligger vesten for omspurgte skovvej hører til Plovslund
  6. Om vidnet er sagt og ved, at Almstok bys kvæg og får ikke har måttet eller kunnet komme på omspurgte Plovslund hede uden Plovslund lodsejeres tilladelse.
  7. Om vidnet ved, at på omspurgte Plovslund hede findes gammel jord til pløjeland brudt hede,, som går ud til omspurgte skovvej, og at den hede, som går ud med omspurgte pløjeland til skovvejen er den hede, som Almstok bys leodsejere vil tilegne sig til fædrift (en tilføjelse, som jeg ikke kan placere: vester for omspurgte skovvej ...)
  8. Om vidnet ved, at Plovslund lodsejeres engk... i sønden for den omtvistede hede ikke går lige ud til den omspurgte skovvej.
  9. Om vidnet ved, at når Almstok lodsejere har ladet deres kreaturer græsse eller ladet grave tørv på den omtvistede Plovslund hede vester for den omspurgte skovvej, er dem sådant af Plovslund lodsejee bleven forment og deres kreaturer optaget.
  10. Om vidnet ved, at Trompes høj og Kloster høj ligger langt inde i Plovslund hede vester for omspurgte skovvej.
    Plovslund, den 8. oktober 1783.
    Mads Andersen, Niels Pedersen, Christen Hansen, Christen Pedersen, Niels Madsen, Christoffer Jensen.

 


 

1783 - fredagen den 31. oktober:

Gæsteret. Vidnesagen for kammeradvokaten hr. justitsråd Colbjørnsen ved befuldmægtiget prokurator Fibiger af Snoghøj for grænsekontrollør Vorbasse i Gamst imod Søren Jakobsen af Store Lihme og de flere.

Vidnet Dorthe Bødkers af Gamst:

  1. ja.
  2. hun så, de kom, nemlig 3 karle med noget i en sæk, men hvad der var i sækken, så og vidste vidnet ikke; ligeledes så hun at en af de 3 karle kom med en flaske brændevin, hvoraf de nærværende blev skænket tilligemed vidnet; så og en vogn kom kørende til Thingård, men så ikke, hvad der var i vognen.
  3. nej, kender ikke de omspurgte karle, hverken af navn eller opholdssted.
  4. ja, men der er ikke med vognen uden 3 karle som omvundet.
  5. grænsekontrolløren ville straks have været fort, men de ... 3 karle svarede, det hastede ikke. [=> fol. 479b, AO 431]
  6. nej, så det ikke.
  7. nej, var ikke der til stede, men gået bort.
  8. nej.
  9. nej.
  10. nej, så det ikke.
  11. nej.
  12. nej, hverken hørte eller så det.
  13. det hørte vidnet ikke heller.
  14. var der ikke.
  15. nej, vidnet vidste ikke videre end det, hun i forhøret af 21. oktober 1782 og 1. november derefter har forklaret og nu for hende var bleven oplæst, som hun nu under hendes aflagte ed stadfæstede.
    Fibiger tilspurgte vidnet for det
  16. om vidnet hørte, at Søren Jakobsen af Store Lihme eller en af de forbemeldte omvundne karle gegegnede grænsekontrollør Vorbasse i Niels Pedersens hus med grove ord, fordi han ej ville drikke brændevin med dem. - Svarede, holdt sig til sin forklaring i forhøret, at de sagde, vi ville slå brændevin på ham, om han ikke ville drikke.

Retten påråbte, om de til vidners påhør indstævnte var til stede eller nogen på deres vegne og havde vidnet noget at kontra tilspørge, og da ingen meldte sig, blev vidnet fra retten demitteret.

Der fremkom en skrivelse fra sr. Arndt Steenstrup i Gødding mølle af 28. dennes, hvori indlagt en promemoria af dagsdato underskrevet af Søren Jakobsen, som bemeldte Steenstrup i hans brev begærede indlemmet i det undersøgningstingsvidne, som hr. prokurator Fibiger fører ved denne gæsteret. - Fibiger, der havde anhørt forbemeldte promemoria, modsagde alt, hvad der udi samme til grænsekontrollør Vorbasses fornærmelse var anbragt, som noget, der både var usandhed og ubevist. Han begærede dette gæsteretstingsvidne sluttet.


 

479b, AO 431:

Anno 1783 fredagen den 31. oktober blev kontinuationsgæsteret sat i sagen befalet anlagt af rådmand Baggesen som actor imod sognefoged Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. Baggesen erklærede, at det i sagen i Vejle bytingstud den 7. demme måned sluttede gæsteretsvidne ikke efter adskillige anmodninger endnu er bleven ham beskreven meddelt. Begærede sagen udsat i 6 uger. 12/12.


 

1783 - 4. november:

  1. Læst Bodil Sørensens afg. Peder Jepsens enke i Vester Nebel aftægtskontrakt på hendes aftægt af hendes søn Hans Pedersen sammesteds afstandne gård og hartkorn nr. 15 i Vester Nebel.
  2. Læst Niels Hansens i Bramdrup pantebrev for 400 rdl. til Jens Lauridsen i Nørre Bjert.

 


 

I sagen Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund er retten bekendt, at fornævnte [=> fol. 480] sr. Fugl har udtaget kontrastævning. 25/11.


 

480:

1783 - 11. november:

  1. Læst et kgl. reskript, hvorved det tillades bondestanden eller almuen på landet i 30 år fra forordningen af 12 marts ... om overdådigheds indskrænkning i landstanden at bruge og bære de sig anskaffede silke- og andre klæder og fløjlskyser.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Peder Hansen i Store Anst for 160 rdl. til Anders Andersen af Vester Gesten.
  3. Læst Peder Lauridsens af kolonien Hofmansfeld aftægtskontrakt til hans fader Laurids Pedersen og moder på deres aftægt af deres ham afståede kolonistid sammesteds.
  4. Læst næstmeldte Peder Lauridsens pantebrev for 99 rdl. 4 mk. til hans søster Apolone Lauridsdatter og hendes formynder.

 


 

I sagen mellem Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle og Knud Pedersen på kolonien Frederiksnåde blev afsagt dom lydende folio 480, 481 således.


 

Sagen ctr. delinkventinden Mette Iversdatter. Actor rådmand Bahnsen producerede et skriftligt indlæg med det deri påberåbte tingsvidne og indlod sagen under doms afsigt. Arrestantingen var løs og ubunden for retten til stede, som anhørte oplæse det producerede indlæg. - Baggesen begærede kopi af actors deduktionspromemoria så vel som det ved actor producerede preliminære forhør. 18/11.


 

For Peder Jessen af Daugård mådte rådmand Bahnsen med stgævning mod Niels Clemendsen af Starup for 31 rdl. med renter og med den til amtmanden givne klage med Niels Clemendsens påtegnede forbindtlighed om betalingen til bestemte tider. Fra Niels Clemendsen fremkom et indlæg [=> fol 480b, AO 433] hvori han bad om 6 ugers anstant for at rette for sig. 23/12.


 

480b, AO 433:

For retten mødte Hans Christensen, nu tjenende i Eltang, og producerede stævning og sin klage til amtmanden med dennes resolution samt efter en imellem ham og lægdsmanden Søren Jepsens  med øvrige lægdsbrødre i Bramdrup på 6 år fra 8. januar 1775 til dato 1783 oprettet skriftlig kontrakt. Endelig producerede han en ham af Jep Thuesen i Bramdrup, Jep Pedersen, Peder Jepsen af Ferup og Jørgen Hansen af Vrå under 26. maj 1783 meddelt skriftlig attest, og hvad disse mænd, som var nærværende ved den sidste akkord og samtale, der skete med bemeldte Søren Jepsen af Bramdrup, har hørt og er bevidst angående det forstævnte, som han ærbødigst  begærede af de indstævnte og mødte vidner måtte oplæses og indholdet med lovens ed af dem bekræftet. - Efter indstævning var for retten til stede Jep Thuesen, gårdbeboer i Bramdrup, Jep Pedersen og Peder Jepsen af Ferup og Jørgen hansen, husmand af Vrå, for hvilke mænd blev fremlagt og oplst den af dem underskrevne attest med rettens tilspørgende, om de sammes indhold haver udi frisk minde og kan tilstå under lovens eds aflæggelse at medføre sandhed. Hvortil Jep Thuesen så vel som de andre svarede, at de havde udgivet den oplæste attest, med forklaring, at da de var til session i Fredericia aftenen forud i året 1781, hørte de, lat Hans Christensen lovede i afg. borger Erik Nielsens hus at ville lade sig akkordere og leje til at lgøre en eller to mønstringer for ... i Bramdrup, hvorfor Søren Jepsen er lægdsmand, og bekom han 1 rdl straks på den indgangne akkord, men om de kan siden have gjort aftale om længere tid, det vidste ingen af dem.

Lægdsmanden Søren Jepsen i Bramdrup var for retten til stede og havde anhørt disse vidners forklaring, imod hvem han tog forbehold så vel som imod Hans Christensen at føre et lovligt tingsvidne, da han haver sådanne beviser i hænde, hvorefter Hans Christensen har lovet at ville stå som landsoldat i 6 år i steden for de omvundne 2 år, og at amtmanden sådant ved resolution har anset for rigtig. Hans Christensen begærede tingsvidne beskrevet.


 

Den på dette folio og denne tingdag anførte afsagte dom lyder således i sagen mellem mølleren Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle i Grene sogn på den ene side og afg. Peder Madsens enke Karen Nielsdatter og søn Knud Pedersen af kolonien Frederiksnåde i Vorbasse sogn på den anden side er der den 11. november 1783 afsagt følgende

Dom: Af de beviseligheder, som følger i denne sag, dels med dokumenter og dels udi oplysning af de førte vidner så vel her inden retten ... ... i Skads-Gørding-Malt herreders ting, item synsforretning af ... ... ...[=> fol. 481] haver været til udi åringerne 1712 og 1713 anlagt af en mand navnlig Kjeld Andersen, som ejede en gård i ermeldte Grene by, ... ... er dateret Varde den 22. januar 1722 har han ikke alene solgt denne gård med endog forberørte stampemølle og hus til afg. Henrik Hansen ... og var på den tid Løvlund kornvandmølle lige så vel til som endnu, hvorfra ikke blev hørt nogen klage over åvandets stemning og løb samme mølle til fornærmelse .... ophold med maling eller på anden måde. Under sagen er det ikke tydelig oplyst, af hvad årsag denne stampemølle i en tid af næsten 50 år har været aldeles nedlagt indtil for 6-7 år siden. At afgangne Peder Madsen anlægger en ny stampemølle ved Grene å eller strøm, som går til Løvlund kornvandmølle, og udvider samme til flere indretninger end ... af stampeskjud på, således som den i fordum tid hallerede har været brugt, alt uden der kan ses af akterne, hvad lovlig tilladelse, adkomst og ret ham dertil er givet, og besynderlig er det, at han ikke har sat stampemøllen på samme sted, som den forrige stod, men noget mere vesten for. Efter denne Peder Madsens dødelige afgang er hans efterladte enke Karen Nielsdatter bleven anset for ejer af stampemøllen, men hun har i et indlæg til retten dateret Farne(?) den 1. juli 1781 erklæret sig derimod og henvist sagen til hendes søn Knud Pedersen på kolonien Frederiksnåde, såsom han derpå havde skøde og adkomst. Citanten mølleren Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle har altså vendt sig med sin lovlige tiltale til ham for den ophold og hindring i maling, ham adskillige gange er blevet tilføjet fra dette stampeværk, hvor vandet beviselig er bleven opholdt ved stivning af nedsatte stigborde med videre hindring over den hele strøm eller å, da dog det skøde, som Knud Pedersen, på den tid boende i Billund, herpå af forrige ejer Oluf Jensen i Grene den 27. sleptember 1777 er bleven meddelt og under sagen fremlagt, alene giver ham rettighed i strømmen så vidt fornævnte Oluf Jensen åar rådet for, nemlig halv strøm, og hvor ubetydelig denne stampemølle ellers må være, kan sluttes deraf, at samme med hans toft og kålhave er solgt for sytten rdl., dog kan dette være nok til at skade møllen i Løvlund, når stampeværket ikke holdes inden sine lovlige grænser. At Trøllund beboee og Mads Hansen  i Grene, hvis marker er beliggende efter situationskortet af 19. august 1783 således, at Grene å går langs igennem, har givet afg. Peder Madsen den frihed i åringerne 1777 og 1778 at indrette en stampemølle i åen sønden for Grene, bør ikke være præjudice for Løvlund skatskyldende vandmølle, der ingen dam haver og derfor så meget mere behøver til al... tjeneste ubehindret det vand, som både herved og åen kan frembringe af alle sine løb, uden at vandet og åen må stemmes enten på en eller anden ulovlig måde udi sit fri løb imod loven 5. bog 10. og 11. kapitel. Citanten har altså ladet påstå, at dette stampeværk enten ganske bliver nedlagt eller og således indrettet, at vandet ikke bliver til ophjold for Løvlund mølle, ikke  heller opstemmes til befrygtende oversvømmelse og udbrud, dernæst at uberettiget ålekister, kurve eller fiskefang i åen ikke vorder sat, og endelig processens omkostninger skadesløs. - Herom bliver agtet og kendt for ret, at stampemøllen bør blive stående på det sted, hvor den nu står, siden et lovligt forbud ikke har forhindret ... ..., dog således at den nærværende ejer deraf, formeldte Knud Pedersen og efterkommende ejere og lejere, ifølge Ole Jensens derpå udgivne skøde af 27. september 1777 alene benytter sig af den halve strøm uden at må ved stivning af stigbor eller anden redskab indtage den hele ås bredde og strøm til ophold eller hindring i vandets fri løb for Løvlund kornvandmølle, som har været til fra arilds tid, men derimod kan Knud Pedersen ikke formenes ålegård og fiskeri i åen for sin egen grund indtil midtstrøm efter lovens 5. bog 10. kap. 42. og 43. art. - Til processens omkostninger betaler Knud Pedersen citanten mølleren Hans Poulsen Dahl tolv rdll., hvilket kan i alle måder efterkommer inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under tvangs middel ... efter loven.


 

481b, AO 435:

1783 - 18. november:

  1. Læst Karen Bertelsdatter afg. ... Jens Mikkelsens enke, skøde på en ejendomstoft i Seest sogn, Biellebro(?) kaldet, hartkorn ager og eng 1 fjd. solgt til hr. justitsråd Junghans i Kolding for 200 rdl.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Jens Nielsen i Højen for 200 sldlr. til mad. Hesbech på Fredholm.

 


 

I sagen rådmand Bahnsen i Kolding ctr. Mads Nielsen, udflytter på Staru mark blev afsagt dom lydende på fol. 481 således.


 

I sagen ctr. Mikkel Jensen af Store Anst mødte rådmand Bahnsen af Kolding for citantinden Ane Christensdatter og begærede sagen udsat. 25/11.


 

Sagen mod pigen Mette Iversdatter af Vester Gesten. Den befalede defemnsor rådmand Baggesen producerede deduktionsindlæg. Mette Iversdatter var løs og ubunden til stede og hørte personligt det producerede oplæst. Actor, som havde anhørt defensors indlæg, henholdt sig til sin gjorte påstand og begærede dom. Lige begæring blev nedlagt af defensor. Sagen optaget til doms afsigelse ved tilltagne meddomsmænd 2/12.


 

Den ovenmeldte denne tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Efter tinglyst panteobligation af 1. maj 1781 er Mads Nielsen, boende under Starup by, skyldig til hr. rådmand Bahnsen 330 rdl., som ham lovligt er bleven opsagt den 2. dec. 1782 at udbetale med påløben rente til 4. juni 1783, men da sådant ikke er efterkommet og kaution ike er stillet efter debitors løfte på amthuset den 30. sept., er det bleven anledning til søgsmålet, hvorefter så vel som rettens udstedte lovdagelse bemeldte Mads Nielsen tildels ikke har svaret noget i sagen. Følgelig kendes for ret, at Mads Nielsen bør betale til citanten kapital tre hundrede og tredive rigsdaler med lovlig rente deraf fra 1. maj 1781, til betaling sker. Så og søgsmålets bekostning i alle måder skadesløst efter billig regning.


 

1783 - 25. november:

482:

  1. Læst plakat angående en forhøjelsesafgift, som af de kinesiske og østindiske varer ... skile indtil videre skal betales.

 


 

I sagen selvejergårdbeboer Steffen Jepsen i Skanderup ctr. husmanden Christoffer Jensen sammesteds blev afsagt dom, som lyder fol. 483 således. - Den saggivne og nu dømte husmand Christoffer Jensen i Skanderup hans beskikkede forsvar rådmand Baggesen var til stede i retten og begærede den afsagte dom i formelig domsakt beskreven meddelt til forgodtbefindende afbetjening. Bahnsen på citantens vegne begærede det i sagen passerede beskreven meddelt.


 

Anne Christensdatter og formynder ctr. Mikkel Jensen i Store Anst. - Indstævnte vidner: Hans Jepsen af Lejrskov, Jesper Christensen af Gejsing og Peder Lauridsen af Store Anst, alle selvejende og gårdbeboere. Bahnsen producerede de skriftlige quæstioner (fol. 483). De tre vidner blev afhørt samlet.

  1. Vidnerne Hans Jepsen og Peder Lauridsen vidste det ikke. Vidnet Jesper Christensen af Gejsing svarede ja, at han sådant kan erindre.
  2. Jesper Christensen og Peder Lauridsen erindrede sig, at der ved skiftet efter Morten Christensens hustru blev af ham som enkemand tilstået gæld til Anne Christensdatter, men vidnet Peder Lauridsen erindrer ikke summen, og vidnet Hans Jepsen var ikke ved skiftet.
  3. svarede enstemmigt, at de hørte, sådant blev lovet af Mikkel Jensens fader, sognefogeden Jens Mikkelsen, men de hørte ikke Mikkel Jensen selv love sådant.
    Bahnsen måtte tilspørge vidnet for det
  4. i hvilken anledning at disse løfter er givet på Mikkel Jensens vegne, og om det ikke skete, fordi Mikkel Jensen an- og modtog Morten Christensens gård, besætning, ind- og udbo, at Mikkel Jensen derimod skulle betale Morten Christensens gæld og fornemmelig alt i skiftebrevet er ... efter Morten Christensens hustru. - Vidnerne svarede, efter så mange års forløb kunne alene erindre sig, at Mikkel Jensens fader gjorde det løfte, at imdo hans søns indtrædende og modtog gården skulle der svares til gælden, men sådant hørte de ikke af Mikkel Jensen selv. [=> 482b, AO 437]

Bahnsen begærede det udeblevne vidne Carl Knudsen forelagt til idag 14 dage. 9/12.


 

482b, AO 437:

Christian Fugl i Vejle ctr. Jakob Theodosius boende i Bastrup by, Haderslevhus amt, men tilforn i Højen Stubdrup, Koldinghus amt, angående dennes boghvedekongekorntiende for 1781. Sagen blev æsket i retten og ifølge sådant påråbte retten 3 gange bemeldte Chr. Fugl; men uagtet klokken var over 12, mødte ingen med noget beviseligt om lovligt forfald undtagen en beretning om beretning, at sr. Fugl skal være på sin hjemrejse fra Korsør. - For den saggivne Jakob Theodosius mødte rådmand Baggesen og forbeholdt Jakob Theodosius alt lovligt til citanten for hans forsømmelse og forsætlige ophold i sagen at befordre til doms, foråbende, retten fastsatte ham grænser i sådan sin ulovlig forhold contracitanten til tids- og pengespilde. - Såfremt Christian Fugl ikke skulle fremkomme med lovantageligt bevis idag 14 dage den 9. dec. at have befordret det forstævnte tignsvidne ved herredstinget i Vejle, bliver denne sag samme dag optaget til doms afsigelse, hvorved bem.te Chr. Fugl kan vente tilbørlig at blive anset for rettens tidsspilde og contracitantens herved forvoldte bekostning. 9/12.


 

Christian Fugl i Vejle ctr. forpagter Kaalund. Sagen blev æsket i rette. Retten påråbte Fugl 3 gange, men omendskønt retten har ventet efter ham til over middag, så mødte han dog ikke. Forpagter Kaalund, som er stævnet her i retten idag for at overvære synsmænds udmeldelse og påhøre indstævnte vidner, hans fuldmægtig Baggesen måtte ikke alene påstå citanten tildømt kost og tæring for hans forårsagede forgæves møde samt mulkt efter vidneforordningen af 1741. - Vidnet Peder Pedesen ved Magrethelund påstod for sit forgæves møde [=> fol. 483] 2 lod sølv, såsom han efter stævnemålet lydagtig var mødt. - Endnu påråbte retten bem.te Chr. Fugl og det 3 gange, men da han eller ingen på hans vegne er til stede, så blev han i allerunderd. følge forordningen af 3. marts 1741 den 7. art. af retten tilfunden straks at betale til justitskassen 2 lod sølv eller 1 rdl. og lige så meget til det mødte vidne Peder Pedersen. Fugl får udsættelse til 9/12, da når han ikke til den tid betjener sig af sådan anstand, bliver sagen optaget til doms, hvorunder han kan vente tilbørligt at blive anset for rettens ophold. 9/12.


483:

Endnu fremkom og blev læst Hans Andersens i Seest skøde til Morten Sørensen i Langholtsgård i Seest sogn og skov på hartkorn ager eng  3 tdr. 5 skp. mede dertil uidvist jord og ejendom fra Hans Andersens selvejergård for købesum 987 rdl. 4 mk. 2½ sk. og til den kongelige kasse deri at indestå 43 1/8 rdl. 29 1/3 sk. årligt at forrente.


 

De foran på folio 482 sidste tingdag ommeldte publicerede vidnequæstioner lyder således:

Spørgsmål til indstævnte vidner i sagen for Anna Christensdatter og formynder contra Mikkel Jensen af Store Anst:

  1. Om vidnet ved, at Anna Christensdatter ved skiftes holdelse den 1. april 1775 efter Molrtren Christensen ibd. hans hustru havde til gode kapital og renter 34 rdl. ...
  2. Om samme gæld ikke ved be... skifte blev Anna Christensdatter tilstået.
  3. Om Mikkel Jensen ikke ved at ægte Morten Christensens datter modtog gården og dens tilhørende af besætning, ind- og udbo forpligtede sig til at lovede at betale Morten Christensens retmæssige gæld.
    I fornøden tilfælde reserveres og yderligere spørgsmål.
    Kolding den 25. nov. 1783. H. Bahnsen.

 


 

Den foran på fol. 482 ommeldte afsagte dom lyder således i sagen mellem Stephan Jepsen, selvejerbonde i Skanderup og husmand Christoffer Jensen ibid. er den 25. nolvember 1783 afsagt

Dom: Imidlertid Peter Fabricius boede i Skanderup sogn og by, ejede han sammesteds tvende gårde, den ene nr. 1, hvis bygninger og huse er assureret i Købstædernes og Landets Brandkasse for 850 rdl., og den anden nr. 11 ligeledes assureret for 1000 rdl. Begge disse gårde med tilliggende hartkorn ager og eng samt skovskyld pantsatte Fabricius med første prioritet til præsteenken madame sal. Berings i Vejle for der ... lånt kapital et tusind rigsdaler efter tinglyst panteobligation af 29. dec. 1777, og deri benævner hver gårds brandtaxations sum således, som er anført, dog ikke specificerer bygningerne på ermeldte gårde, men under eet pantsætter hartkorn, bygninger og besætning. Følgelig skal loplysningen om bygningerne søges af den holdende brandtaxationsforretning den 10. februar 1776, som er udstedt den 17. december 1777, der forklarer alle bygninger på gård nr. 1 så vel som et aftægts- og et gadehus på samme gårds grund, altsammen ... vurderet til den summa 850 rdl., som i forestående panteobligation tydelig er anført. Heraf har Peter Fabricius solgt aftægtshuset bestående af de 9 fag bygning, som i bemeldte brandtaxationsforretning er indlemmet(?), til Christoffer Jensen i skanderup, og lagde dertil en kålhave og en liden toft efter derpå udgivne skøde af 4. maj 1779, uden i akten at kan spøres panthaverens samtykke dertil, [=> fol. 483b, AO 439] at dette af pantet måtte udgå. På alt pantet forårsages madame Bering at søge gældsdom, som kommer til nam og indførsel hos bemeldte Fabricius, hvorefter disse 2 bøndergårde stilles til offentlig auktion 1. gang den 25. januar 1782, 2. gang den 8. marts, og 3. gang den 15 marts samme år, hvor gang forrettet og falden i Skanderup by ifølge de af bemeldte madame sal. Bering ved fuldmægtig og ellers af de flere forsamlede kreditorers afgivne skriftlige konditioner, som er indførte udi det til køberen af begge gårde, Staffen Jepsen, hvorpå den 14. dec. 1782 udgivne auktionsskøde og befindes til det derunder, at gården nr. 1 er assureret i brandkassen til summa 837 rdl. overensstemmende såvel med panteobligationen som den producerede brandforretning, men ikke destomindre søger og påstår Christoffer Jensen at være berettiget til det derunder indbefattede aftægtshus anført for 9 fag og akkorderet til 4 ... således som samme er skødet ham af Fabricius, hvilket Steffen Jepsen ved et lovligt søgsmål har modsat sig og påstår Peter Fabricius' på dette hus udgivne skøde tilsidesat imod hans lovlige auktionsskøde på begge gårde og sammes tilhørende bygninger med videre. Christoffer Jensen vil formene, at fordi dette aftægtshus ikke særdeles er benævnt(?) i panteobligationen til madame sal. Bering, og der i det udstedte skøde for auktion meldes om de tvende gårde, kan det ikke være inddraget(?) under Steffen Jepsens køb på auktionsstedet; men heri fejles, thi ligesom gadehuset følger gården nr. 1, så kan aftægtshuset og tilliggende grund fra denne gård endnu mindre fraskilles, da samme på gårdens grund er opbygget til aftægtsfolk, hvorti kommer, at Christoffer Jensen ikke betimeligt har søgt afvisning i følge den påtegning han har fået på skødet, da han den 19. september 1780 ved herredstinget lod det tinglyse og protokollere, og endnu angiver(?), at han tier ganske stille ved indførselsforretningen og lle de 3 holdende auktioner over de pantsatte tvende gårde uden derimod at melde sig med skødet, da såvel ... ... som de ivrige tilstedeværende kreditorer kunne bleven det bekendt og forenet sig derom på auktionsstedet; men som dette ikke er sket, og det derimod er fundet lovligt bevist, at aftægtshuset og grunden, som med gården nr. 1 er pantsat, henhører under det pant, som kreditor efter dom og indførsel ved 3. og sidste auktion den 15. marts 1782 har ladet sælge, så kendes hermed for ret, at det af Peter Fabricius på dette aftægtshus den 4. maj 1779 udlstedte skøde til Christoffer Jensen ikke kan anses lovligt og altså ikke bør komme til nogen hindring i, at ermeldte hus ligesom tilforn så og herefter tilhører gården nr. 1 i Skanderup og dens nærværende ejer Steffen Jepsen efter auktionsskøde af 14. dec. 1782, hvorimod Christoffer Jensens ret forbeholdes til bemeldte Peder Fabricius for al tab og skade, han ved denne ulovlige handel er blevet plåført og forårsaget ved det, som efter loven ikke kan hjemles ham. Og siden vinteren nu er for hånden, så bør Christoffer Jensen forblive i huset, om han vil, til anstundende påske 1784, lmen da at fratræde og overlevere samme til ermeldte Stephan Jepsen, arvinger og ejere efterkommere af gården nr. 1 i Skanderup sogn og by, alt i lige så god stand på tag og fag med grund, som det nu forefindes, hvilket efterkommes under lovens tvangsmiddel. processens opkostninger ophæves på begge sider.


 

1783 - 2. december:

  1. Læst Anders Frederiksens dateret Møsvrå gavebre v for 341 rdl. 25½ sk. til hans stifbørn Niels ... og Anne Pedersdatter at hæfte på hans gård nr. 2 ... 4 tdr. .. [=> fol. 484]
  2. Læst Iver Nielsens og hustrus i kolonien Moltkenberg aftægtskontrakt dato 5. september 1783 på aftægt af deres sammesteds påboende kolonigård afstået til deres svigersøn Niels Jensen.
  3. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Niels Hansen i Dons for 200 rdl. til Jens Hansen Buch i Vejle.
  4. Anders Frederiksen i Møsvrå for 108 rdl. hans stifbørns Niels Pedersens og Anne Pedersdatters fædrene arv.
  5. Johan Petter Luthes på Østerbygård for 20 rdl. til købmand sr. Knud Bran i Kolding.
  6. Niels Hansen Lyndgaard i Dons fo 200 rdl. til Niels Nielsen af Soelgård i Vester Nebel sogn.
  7. Morten Sørensen på Langholtgård i Seest sogn for 767 rdl. til Hans Andersen i Seest.

 


 

484:

I sagen anlagt mod pigen af V. gesten by og sogn for beskyldt begået tyveri og overfald blev afsagt dom lydende folio 485 således. Actor rådmand Bahnsen begærede dommen beskreven meddelt for samme underdanitst at indsende til amtets høje øvrighed til videre høje foranstaltning. Lige begæring blev fremsat af mødte defensor rådmand Baggesne af Kolding, som retten i begge henseender bevilgede.


 

I kommission af selvejergårdbeboeren Søren Jepsen i Bramdrup mødte rådmand Baggesen, producerede amtmandens konstitution til sætteskriver samt stævning til tingsvidnes føring imod landsoldat Hans Christensen, tjenende i Eltang. Producered spørgsmål til vidnerne (fol. 485). Vidner afhøres:

Sognefoged Peder Adsbøl:

  1. ja.
  2. ja.
  3. vidnet er bekendt, at omspurgte Hans Christensen modtog i Fredericia i afg. Erik Nielsens hus  håndpenge, en risdaler på akkorden, og dagen efter gik til Søren Jepsen i Bramdrup for at affordre endnu 1 rdl., og tilstod da for vidnet at have ladet sig leje endnu i seks år at tjene som soldat for samme lægd.
  4. er dermed besvaret.
  5. derom erindrer vidnet sig ikke.
  6. af lægdet er ham tillagt 3 mk. mere årl. end tilforn i de første seks år, og har l,ægdsbrødrene rigtig betalt ham årl. 6 rdl. efter akkord.

Hans Christensen blev påråbt; var ikke mødt.

Jørgen Sørensen tjenende i Bramdrup: [=> fol. 484b, AO 441]

  1. han vidste det deraf, at andre har sagt, at Hans Christensen omspurgte tid var i Fredericia.
  2. ja.
  3. han så ikke, at man modtog håndpenge, men er bekendt, at han gik ind til Søren Jepsen i Bramdrup, men hørte ikke denne aftale.
  4. Hans Christensen havde tilstået for vidnet, som er Søren Jepsens søn, at nu var han fri for at tjene som soldat i 6 år, nemlig vidnet, og altså måtte der være gjort akkord.
  5. det vidste han ikke.
  6. har hørt sådant sige af lægdsbrødrene.

Jep Thuesen af Bramdrup: Han blev forelæst sit givne vidnesbyrd den 11. nov., og da svarede vidnet på de produerede spørgsmål således:

  1. ja, omspurgte løfte skete til Søren Jepsen.
  2. hørte kuns, at der blev talt om 1 á 2 år, som vidnet forhen har omvundet.
  3. Hans Christensen blev leveret 1 rdl. af Søren Jepsen, som han lålnte af gl. Erik Nielsen feldbereder i Fredericia, men hvad der ellers derved blev talt, hjørte vidnet ikke, da han straks derpå drog fra byen.
  4. nej.
  5. ja.
  6. nej.
  7. nej.
  8. nej.
  9. nej.

Jep Pedersen af Ferup:

  1. ja, det hørte han.
  2. hørte ikke, der blev talt om længere end to år.
  3. nej, det kunne han sig ikke erindre.
  4. kunne sig det ikke erindre.
  5. ja.
  6. nej.
  7. nej.
  8. nej.
  9. det vidste han ikke.

Peder Jepsen af Ferup: hørte oplæst sit den 11. nov. aflagte vidnesbyrd.

  1. løftet skete til Søren Jepsen.
  2. hørte ikke, der blevtalt om mere end eet eller to år.
  3. så ikke, hvem der gav den omvundne Hans Christensen håndpenge ... ... ... at Erik Nielsen hentede en rigsdaler.
  4. forbigås som besvaret.
  5. ja.
  6. nej.
  7. har hørt tale om, at Hans Christensen fik 3 mk. mere årligt end forhen.
  8. nej.
  9. nej.

Jørgen Hansen af Vrå:

  1. ja.
  2. hørte alene, der blev talt om et eller to år.
  3. så, at afg. Erik Nielsen i Fredericia leverede Hans Christensen 1 rdl.
  4. forbigås.
  5. do
  6. nej.
  7. nej, derom vidste han intet.
  8. nej, vidste intet derom.
  9. nej. [=> fol. 485]

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet og Søren Jepsen beskrevet.


 

485:

For retten fremkom afg. Jakob Jensens enke Kirsten Jepsdatter, som har beboet et hus på Vester Nebel bys mark, og beklagelig androg, at bemeldte hendes ejendomshus den 4. november sidstleden ved en ulykkelig ildebrand om aftenen imellem 7 og 8 slet blev lagt i aske, uden at hu ved eller dertil kan angive nogen årsag eller med vished ved, hvorfor ilden opstod, og ved hvilken ildebrand huset bestående af 11 fag bindingsværks bygning blev ganske opbrændt tilligemed indavlet hø og korn så vel som noget af hendes boskab, hvormed hun med bøårn er sat i yderste armod, og til sådant at bevise fremstillede for retten 4 mænd af Vester Nebel by, navnlig Hans Pedersen, Søren Nielsen, ... Svendsen og Hans Pedersen Smed, som i alle dele bekræftede enkens andragende og sådant med lovens ed for retten stadfæstede, forklarede tillige, at bemeldte hus er tillagt 2 skp. hartkorn ager og eng fra Vester Nebel og udfløt fra bemeldte Nelbel i dette års maj måned. enken Kirsten Jepsdatter begærede sig beskreven meddelt det, som er passeret.


 

De på folio 484 sidste tingdag ommeldte producerede spørgsmål lyder således:

Spørgsmål til de indstævnte vidner sognefogeden Peder Adsbøl, udflytter fra Bramdrup by, og ungkarl Jørgen Sørensen af bemeldte Bramdrup:

  1. Om vidnet erindrer sig og har hørt tale om,l at den til vidners påhør indstævnte Hans Christensen i året 1781 havde været i Fredericia dagen før samme års landmilissession den 27. marts.
  2. Om vidnet ved, at omspurgte Hans Christensen til den tid havde tjent i 6 år som landsoldat for landsoldaterlægd nr. 32 i Bramdrup by.
  3. Hvad vidnet ved om, at indstævnte Hans Christensen, da han omspurgte tid var hjemkommen fra Fredericia, modtog håndpenge af lægdsmanden citanten Søren Jepsen i Bramdrup på de vilkår fra den tid endnu i 6 år at tjene som landsoldat for lægdet nr. 32 i Bramdrup by.
  4. Om vidnet ved, at omspurgte Hans Christensen foromrørte tid har sagt, at han endnu ville eller skulle tjene i 6 år som landsoldat, og at citantens Søren Jepsens søn så længe var fri for at tjene som landsoldat.
  5. Hvad vidnet ved om, at Hans Christensen har villet levere de modtagne håndpenge tilbage, og hvad han derved har sagt.
  6. Om vidnet er noget videre bevidst om, at omspurgte Hans Christensen til landmilitssessionen i året 1781 har ladet sig hverve til at tjene som landsoldat for landlægdet nr. 32 i Bramdrup by i 6 år fra den tid og derfor modtaget hvervepenge og mere tillæg årligt af lægdet end som han har fået i de førend(?) tjente 6 år, og at sådant tillæg af lægdsbrødrene er betalt.

Kontraspørgsmål til de indstævnte vidner Jep Thuesen i Bramdrup, Jep Pedersen og Peder Jepsen af Ferup samt Jørgen Hansen af Vrå udi anledning af deres her inden retten den 11. november sidst afsagte vidnesbyrd for den til vidners påhør indstævnte Hans Christensen, i hvilket deres vidnesbyrd således lydende med forklaring, at da de var til sessionen i Fredericia aftenen forud i året 1781, hørte de, at Hans Christensen lovede i afgangne borger Erik Nielsens hus at ville lade sig akkordere og leje til at gøre en eller to mønstringer for det lægd i Bramdrup, hvorfor Søren Jepsen er lægdsmand, og bekom han 1 rdl. på den indgangne akkord; men om de siden kan have gjort aftale om længere tid, vidste ingen af dem.

  1. Om vidnet hørte Hans Christensen at give det omvundne løfte til Søren Jepsen.
  2. Om vidnet hørte og med vished kan sige, at det omvundne Hans Christensens løfte på omvundne tid og sted af ham blev fastsat ved samtale derom med Søren Jepsen til 2 års tjeneste eller noget ringere, - eller og om der ikke tillige blev nævnt i 3, 4 eller 6 år.
  3. Om vidnet hørte og så Søren Jepsen at give Hans Christensen håndpenge på stedet hvor det omvundne f..., og hvad derved blev talt. [=> fol. 485b, AO 443]
  4. Om vidnet hørte og så nogen anden end Søren Jepsen at give Hans Christensen håndpenge, - og hvad derved blev sagt.
  5. Om vidnet erindrer sig og så, at afdøde Erik Nielsen i Fredericia var til stede ved det af Hans Christensen givne omvundne løfte.
  6. Om Hans Christensen ikke siden den omvundne tid har talt med vidnet om, at han har siden fra den tid af ladet sig hverve og leje at tjene som landsoldat for lægdet nr. 32 i Bramdrup by i 6 år.
  7. Hvad vidnet ved om, at Hans Christensen af lægdsbrødrere i lægdet nr. 32 er givet ... i tillæg årlig for som landsoldat at tjene lægdet med, at han fik udi de 6 år, han forud har tjent.
  8. Hvad vidnet ved om, at Hans Christensen skal have beskyldt lægdsbrødrene i omspurgte lægd at have bestukket øvrigheden for at få ham til at tjene i de belovede(?) 6 år.
  9. Om vidnet ved, at Hans Christensen har villet levere de modtagne hvervepenge tilbage, - og hvad han derved har sagt.
    Kolding, den 2. december 1783.

 


 

485b, AO 443:

Den foran på folio 485 ommeldte og sidste tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Vel er Mette Iversdatter af Vester Gesten sogn og by bleven anklaget og tiltalt for tyveri, fordi hun skal have gået ind i husmanden Anders Sørensens hus og der set lejlighed at borttage 3 kroner 6 sk., hvilke han har fået tilbage; ligeså 1 rdl bankoseddel fra Niels Madsens moder, men alt sådant er hun ikke lovlig overbevist uden for så vidt hendes egen bekendelse i holden forhør medfører. Derimod er det bevist, at hun har overfaldet med hårgreb, hug og slag skomager Lars Eriksens hustru i sit eget hus og i øvrigt er berygtet i sognet for et ulydig og genstridig barn, hvis alder er sytten til atten år, men ikke er kommen til konfirmation i hendes dåbspagt, og følgelig mangler kundskab og oplysning udi hendes kristendom, der bør komme i betragtning, da hendes forbedring kan være at forhåbe, når hun kommer under tvang og tugtelse. Thi bliver af mig med tiltagne meddomsmænd herved kendt for ret, at Mette Iversdatter til straf for hendes forøvede til forventende forbedring samt for de på hende anvendte bekostninger bør hensættes i Viborg tugthus efter 2. kapitel i forordningen af 8. marts 1743 for der i fire år at arbejde, og da hun aldeles intet ejer til omkostningernes erstatning, så vil samme af amtet blive udredt efter den høje øvrigheds foranstaltning. Således efterkommes denne dom inden femten dage efter sammes forkyndelse ulder lovens tvangsmiddel. Kolding den 2. december 1783. H. Junghans. - Som meddomsmænd i denne sag: Hans Valtersdorf, Johan Rix, Christen Johnsen, Jørgen Weyle, Rasmus Jepsen, Kort Andersen, A. Jørgensen, Frederik Troulsen.


 

1783 - 9. december:

  1. Læst Mogens Nielsens og hustrus på kolonien Frederikshåb kontrakt på deres aftægt af deres sammesteds overladte og afstandne fæstekolonigård til deres søn Niels Mogensen.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et poantebrev af Morten Jensen i Bække for 208 rdl. til hr. kammerherre Lüttichau på Engelsholm. [=> fol. 486]
  3. Læst købekontrakt mellem Morten Jensen i Bække sogn som sælger og Hans Pedersen som køber om sælgerens gård i Bække by hartkorn nye matrikel 2 tdr. 3 skp. 3 fjd. og 2 huse.
  4. Læst næstmeldte købers udgivne skøde på den omkontraherede gård og 2 huse for 290 rdl.
  5. Læst Christen Johnsens i Bække by skøde på fra hans i Bække påboende gård solgt hartkorn 4 skp. 3 fjd. 5/8 alb. tilligemed det dette hartkorn tillagte grund til Hans Pedersen sammestedes for 44 rdl.
  6. Læst Hans Pedersens i Bække pantebrev for 200 rdl. til kommerceråd Henrik Danielsen i Kolding.

 


 

486:

Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubdrup, men nu i Bastrup. Fugl mødte ot tilkendegav ærbødigst, at han har været forrejst til Kbh. og ved sin hjemkomst for få dage siden ikke var bekendt, hvad sagen sidste tægtedag her i retten var foregået, som han forhåbede af resp. retten at blive tagen under konsiceration, så at han blev forundt 8 dages anstand for ved attest fra herredstinget i Vejle at beviseliggøre, at han der havde anlagt en tingsvidnesag denne ovedsag vedkommende. 16/12.


 

Christian Fugl ctr. forpagter Kaalund. 16/12.


 

Sagen for Anne Christensdatter af Store Anst. Vidnet Karl Knudsen af Store Anst besvarer spørgsmål:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. nej.
  3. nej, det vidste han ikke.
  4. Vidnet hørte Jens Mikkelsens løfte, men hans søn Mikkel Jensen indgik ikke sådabt at betale gælden.

Mikkel Jensen blev påråbt. Var ikke til stede. 16/12.


486b, AO 445:

 

For retten fremkom Rasmus Ankersen af Bastrup og Herman Hansen af Vester Vamdrup, som på egne og de flere af Vamdrup sognemænds vegne producerede stævning til Niels Laursen og Gyde Pedersen med flere i stævningen benævnte Vamdrup sognemænd, Iver Smed i Vester Vamdrup undtaget, som har betalt sin andel af det forstævnte. Comparenterne producerede den forstævnte originale afhandling med afskrift på behørigt stemplet papir, 2) den forstævnte fordring og hvor meget enhver af de indstævnte dertil har at kontribuere, 3) regning fra prokurator. - Lorents Jepsen og Gyde Pedersen i Vamdrup sogn ... pg de andre saggivne ... et skriftligt indlæg. Og da retten måtte erfare, at Lorents Jepsen og Peder Nikolasen er selvejere ..., blev citanterne pålagt af retten at lade disse indkalde for amtmanden for der at bringe i erfaring, om de der vil bekvemme sig til uden proces at betale, hvad som af enhver i denne sag fordres. 15/1-1784.


 

1783 - fredagen den 12. december:

Gæsteret kontinueret i sagen imod Poul Hansen Dahl i Grindsted Dal og de flere. Rådmand Baggesen tilkendegav, at han af de førte gæsteretsvidner her og i Vejle har set sig fora´nlediget til at indsende forestilling til kammerherre og stiftsbefalingsmand Urne i Ribe om, hvorledes han videre ved denne saggivelse har at forhllde sig, og indtil resolution derom er indløæben, måtte Baggesen begære sig 6 ugers anstand. 23/1-1784.


 

1783 - 16. december:

487:

  1. Læst forordning angående ophævelse af siette pengeafgiften af arvekapitaler og andre midler, som udføres fra Danmark og Norge og de derunder henhørende lande til kongeriget Sverige og derunder liggende lande.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  2. Hans Laursen i Refsgård for 125 rdl. til Anders Nielsen i Bindeballe.
  3. Kancelliråd Hansen på Østerbygård for 600 rdl. til kancelliråd Junghans i Kolding.
    Og således er disse to pantebreve påtegnet antaget til udsletning.
  4. Enevold Enevoldsen i Harte Stuibdrup for 199 rdl. til jomfru Botille Terp i Påby præstegård.
  5. Læst Claus Pedersens i Hjarup+ skøde på hans sammesteds tilhørte gård under nr. 7 hartkorn ager og eng 5 tdr. 2 skp. 2 fjd. 1 alb. og 1 fjd. 1 alb. og ... 1 alb. ... og nr. 13 ... og skov 2 alb. solgt til Mathias Christoffer Bolvig for 778 rdl.
  6. Læst Peder Hansens i Vester Nebel pantebrev for 315 rdl. til rådmand Michel Wissing i Kolding.

 


 

Sagen Anne Christensdatter ctr. Mikkel Jensen i Store Anst blev af hendes formynder frafaldet som forligt og betalt af Mikkel Jensens fader sognefogeden Jens Mikkelsen i Store Anst. Bemeldte formynder Christian Andersen lovede med sin myndling at give Jens Mikkelsen vedbørlig kvittering.


 

Christian Fugl ctr. Jakob Theodosius i Bastrup. Fugl forevist en attest fra herredstingsretten i Vejle og begærede sagen udsat i 4 uger. Baggesen forbeholdt Jakob Theodosius alt lovligt eftrer den producerede attest fra by- og herredsskriver Riggelsen i Vejle. 13/1.


 

Christian Fugl af Vejle ctr. forpagter Kaalund på Magrethelund. Baggesen producerede denn for Kaalund forfattede promemoria imod Fugls kontinuationsstævning. Fugl begæred 4 synsmænd .... [=> fol. 487b, AO 447] ... ... at 2 af de indstævnte vidner, navnlig Christen Jespersen og Iver Nielsen, begærede at blive afhørt eller betaling for deres møde. Fugl tilkendegav, at han sidste dag havde vidnefast budskikket de mødte vidners husbond forpagter Kaalund, at de ikke til idag mødte, men nærmere skulle blive budskikket at møde, som Fugl forpligtede sig at beviseliggøre, og således påstod sig befriet at betale dem for deres møde, men sådant at blive en aparte sag imellem ham og dem med deres husbond forpagter Kaalund. De 2 vidner var villige at møde til anden tid og ikke påstod noget for deres forgæves rejse. - Fugl tilkendegav at have opfyldt rettens kendelse af 25/11 og for sådant forevist vidnet Peder Pedersens kvittering så vel som by- og herredsfoged Fleischers kvittering, at til ham er bleven erlagt 2 lod sølv til justitskassen. - Af retten blev udmeldt 4 gode dannemænd af herrederne, navnlig sognefogeden Erik Nielsen i Hesselballe, sognefogeden Peder Buhl i Starup, Christren Nielsen i Fredsted, Ude Pedersen ibidem. De skal afhjemle deres syn 13/1.


 

487b, AO 447:

Inspektør Lindenhan på Randbøl hede mødte som befalet forsvar for beboerne i Almstok imod samtlige hartkornsbrugere i Plovslund deres markskel anbetræffende og producerede en stævning. På Mads Andersen af Plovslund og øvrige Plovslund bys lodsejeres vegne blev af bemeldte Mads Andersen indleveret et indlæg, da retten deraf måtte erfare, at amtmandens tilladelse ikke er givet Store Almstok bys lodsejere til det på deres side agtende tingsvidne. Retten måtte pålægge dem sådant at indhente. 20/1.


 

488:

1783 - 23. december:

  1. Læst en genpart promemoria fra kammerherre og amtmand von Bülow, hvorved bekendtgøres den for tyveri dømte delinkvent Jens Jakobsen Lundum af Kragelund by og sogn i Silkeborg amt hans undvigelse.
  2. Læst plakat udstedt af amtmanden, hvorved bekendtgøres forøvet indbrud og tyveri  i Skærup, Vinding og Starup kirke samt udlovet en dusør af 10 rdl. toil den, som kn opdage og pågribe tyven.
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse mandagen den 5. januar 1784 i madame Ottesens ... ... i Fredericia over opbudsboens ejende.
  4. Læst plakat, hvorved bekendtgøres licitations hlldelse på herredstignstuen i Kolding fredagen den 9. januar over udfordrende reparation på Koldinghus slotsbro.
    Forevist til udslettelse af pantebog efterskr. pantebreve udgivet af:
  5. Såren Pedersen i Hundsholt på 150 rdl. til Niels Pedersen i Slebsager.
  6. Dito for 99 rdl. til Peder Pedersen i Vranderup.
  7. Hans Christoffer Jensen af Dyvelsrække for 60 rdl. til Christen Knudsens børn af Silkeborg i Grene sogn, deres fædrene arv.
  8. Hans Christensen i Bramdrup for 1000 rdl. hans seks børns mødrene arv.
  9. Mads Christensen af Harte for 65 rdl. 1 mk. 4 sk. hans stifbørns fædrene arv.
  10. Anders Thomsen af Kiisbøll for 42 rdl. 1 mk. 6 sk. hans 4 stifbørns fædrene arv.
  11. Anders Lauersen af Gelballe for 200 rdl. hans 3 børns mødrene arv.
  12. Peder Anderlsen af Bække for 71 rdl. 8. sk. hans 3 børns mødrene arv.
  13. Jørgen Villadsen af Jordlrup for 450 rdl. hans 7 stifbørns fædrene arv.
  14. Christian Jensen Schelde af Lejrskov for 122 rdl. hans 4 stifbørns fædrene arv.
  15. Jep Nielsen af Oustrup i Egtved sogn for 120 rdl. hans 3 børns mødrene arv.
  16. Læst Hans Christoffer Jensens i Dyvelsrække skøde på hans sammesteds tilhørte sted på hartkorn 5 skp. med dets tilhørende solgt til stedets beboer Christen ... for 96 rdl.
  17. Læst Mads Thomsens i Kvie, Ansager sogn skøde for ham tilhjørte Horsbølgård i Grindsted sogn med hartkorn 1 td. 7 skp. solgt til Niels Jensen, stedets beboer, for 135 rdl.
  18. Læst jordudbytningsforretning eller fællesskabs ophævelse imellem beboerne og lodsejerne i Jerrik by i Grindsted sogn dateret 19. maj 1783.
  19. Læst jordudbytningsforretning eller fællesskabs ophævelse imellem beboerne og lodsejerne i Sønderby i Grindsted sogn.
  20. Læst jordudbytningsforretning eller fællesskabs ophævelse imellem beboerne og lodsejerne i Loft by i Grindsted sogn.
  21. Læst købekontrakt mellem Nis Jakobsen af Vrå og Niels Knudsen ibidem angående den førstes gård solgt tilNiels Knudsen for 1400 rdl.

 


 

Rådmand Bahnsen af Kolding mødte for citanten Peder Jensen og æskede den anlagte sag contra Niels Klemmendsen i Starup i rette, som efter hans begæring i 6 uger har været opsat; men da det ikke synes, at han efter ... indfinder sig med betaling af det forstævnte så fremsatte Bahnsen [=> fol. 488b, AO 449] påstand og irettesættelse således, at sagen til doms vorder optagen og Niels Klemmendsen tilfindes at betale den forstævnte sum 31 rdl. med renter fra søgsmålets dato samt omkostninger. 20/1 1784.

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk