Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1783

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

410, AO 292:

I.N.D.

Anno 1783 tirsdagen den 7. januar

blev Anst, Jerlev og Slaugs herreders tings ret sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af rådmand, by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, og til at sidde stokke- og tingmænd for året 1783 er udmeldt 3 af Anst sogn, 3 af Lejrskov sogn og 2 af Gesten sogn, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret for bemeldte år 1783 som stokke- eller tingmænd, navnlig borgerne Rasmus Jepsen, Johan
Rix, Hans Waltersdorf, Jørgen Nielsen, Cord Andersen, Christen Johnsen, Frederik Vogt, alle af Kolding.


 

Hvor der blev

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Niels Jensen Smed i Jordrup for 80 rdl. til Anders Nielsen, tømmermand i Bindeballe.
    Læst efterskrevne pantebreve med pant og prioritet efter forskrivningernes indhold udgivet af
  2. Niels Pedersen af Starup for 80 rdl., hans 3 stifbørns fædrene arv og gave.
  3. Morten Knudsen af Bramdrup for 500 rdl., hans 4 stifbørns fædrene arv og gave.
  4. Mads Clemmendsen af Skovgård for 141 rdl. 1 mk. 13½ sk., hans 2 stifsønners mødrene arv.
  5. Hermann Hansen på Vamdrupgård for 199 rdl. til sognepræsten for Egtved og Ødsted menigheder hr. Anker Storm.

 


 

I sagen for hr. Anker Storm i Egtved ctr. hr. Hermann Hansen på Vamdrupgård mødte for citanten som sædvanligt rådmand Baggesen i Kolding, erklærede, at den sagsøgte havde afgjort søgsmålet dels med rede penge at betale og dels med panteforskrivning for det øvrige med kreditors minde at stille sikkerhed, og erklærede således søgsmålet frafalden, hvorefter sagen udgår fra retten.


 

1783 - 14. januar:

  1. Blev efter amtmand de Hoffmanns begæring efterlyst gårdmand Anders Christensen af H...sted sogn og by undveget af arresten, fordi han har besvangret [=> fol. 410b, AO 293] sin stifdatter Johanne Laursdatter, med beskrivelse over hans person og ved undvigelsen på havde klæder og videre ifølge amtnanden over Skanderborg ... amter hr. v. Bülov under 6. dennes afladte skrivelse, som blev oplæst.

 


 

410b, AO 293:

I sagen befalet anlagt af hr. auditør pg prokurator Estrup i Fredericia mod bonden Rasmus Clausen af Hafdrup blev afsagt dom lydende fol. 411 således.

I sagen Estrup ctr. bonden Daniel Andersen af Hafdrup blev afsagt dom lydende fol. 412 således.


 

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen af Frederiksnåde med flere. Arndt Steenstrup af Giødding mølle måtte på Hans Poulsens vegne begæret hr. landinspektør Bie til at optage det situationskort, som retten har pålagt hovedcitanten at besørge, men velbemeldte hr. Bie havde derfor undskyldt sig for sine forretningers mængde og ikke har kunnet bestemme, når han kunne foretage den forlangte forretning, hvorom Steenstrup ærbødig i retten forevistge inspektørens egenhændige brev. I betragtning deraf såvelsom af den besværlige årets tid til slige forretninger under åben himmel at foretage måtte Steenstrup ærbødigst begære sagens udsættelse til en bekvemmerer årets tid, som formenes at kunne være den 25. marts, at vejret formodentlig vil ... ... sig til slig en forretning at få foretaget. 25/3.


 

Sagen for amtsforalter Lund i Skanderborg mod Niels Pedersen og Jep Knudsen i Skanderup. Rådmand Baggesen begærede udsættelse til 11/2 på grund, at de saggivne har gjort et anbud til sagens afgørelse uden dom. 11/2.


 

Herefter retten blev fratrædet af den kompetente skriver og igen tiltrædet af den med høje øvrighed konstitueret skriver udi efterskrevne tingsvidnesag. - For retten mødte Arnt Steenstrup af Giøding mølle, som ærbødigt tilkendegav, at han af Søren Jensen, kromand i Randbøl, er begæret at føre et tingsvidne her ved denne ret, atafbetjening for Søren Jensen udi en sag, som ham af enken Ane Maria Henriksdatter af Plovslund ved Nørvang-Tørrind herreders ret er bleven påført. Den til dette tingsvidnes førelse udtagne stævnig fremlagde Steenstrup. - For enken Ane Marie Henriksdatter, afg. David Johansens, som til denne respo. ret er indstævnet at påhøre vidner, mødte rådmand Baggesen producerende det for bem.te enke allernådigst forundte beneficium pauperitatis udi og vedrørende det forstævnte tingsvidne og hovedsagen som anført anlagt. Endvidere producerede Baggesen hans for benævnte enke forfattede exceptionspromemoria imod den fremkomne stævnings antagelse. - At det fra rådmand Baggesen producerede exceptionsindlæg er aldeles ubeføjet, formener Steenstrup kortelig at kunne godtgøre med følgende grunde: 1) at Søren Jensen er anklaget og påført sag af enken, følgelig som anklaget [=> fol. 411] har ret til at forsvare sig, 2) at Søren Jensen til sin sags oplysning og forsvar behøver ved vidner og beviseligheder at lægge sagen med alle sine omstændigheder for dagen, hvoraf han formener det skal kunne udledes, at den omtvistede eng ikke mere skal kunne være udi enkens gevalt eller hende tilhørende, 3) at de poster, som hr. rådmanden især støder sig over, er sådanne omstændigheder, som er ej så nøje sammenbundne med det væsentlige i sagen i sig selv, at Søren Jensen finder det højt fornøden for sig både at søge oplyst, på hvad måde han har fået ret til ommeldte eng, samt at enken igen ret kan have dertil, dels i henseende til hendes fæstes natur, dels og til den handel og trafique, som siden hendes mands død har foretaget sig, og hvorudi de indstævnte 2 mænd af Bindeballe, nemlig Joen Pedersen og Mathis Eriksen er så indviklede, at deres med enkens og enken med deres forhold udi denne sag ikke kan adskilles, og endelig for det 4) at Søren Jensen formener, han ikke kan nægtes at føre vidner om det, han agter og attrår til sin sags oplysning, da det i sin tid dependerer af dommeren at påskønne, hvad der henhører til hovedsagen og derunder kan komme i betragtning, at sagen haver været ventileret på amthuset; det kunne Steenstrup bevise med en akt, han havde ved hånden, som er udstedt af forbem.te Nørvang-Tørrinld herreders ret. Og da Steenstrup således havde vist, at Søren Jensen ikke søger andet efter den udtagne tingsvidnestævning end at oplyse alt det, som har nogen indflydelse udi sagen selv, hvorfor der er stævnet, så håbede han, at resp. retten ikke ville finde noget rabelistisk derudi, at Søren Jensen søger sin sag fra grunden oplyst, men derimod at hr. rådmand Baggesen søger at lægge ugrundede hindringer i vejen for samme. Steenstrup forhåbede derefter hr. rådmandens indvendiger tilsidesatte og vidnerne påråbt til vidnesbyrds aflæggelse i sagen. - Baggesen henholdt sig til sin imod stævninge nedlagte exceptions grunde som lovlige, imodsagde hr. Steenstrups tilførte som uoverensstemmende med hovedsagens og denne stævnings grundlag, tvivlede om, at hr. Steenstrup kunne beviseliggøre, at Randbøl kirkejere, Joen Pedersen, Mathis Eriksen og de flere udi stævningen unavngivne var under amthusets indkaldelse i hvoedsagen indlemmede. Baggesen havde og formodning, at om end sådan indkaldelse foregik, at (af?) hovedsagen og de andre benævnte ville sagens mindelige afgørelse for amtets høje øvrighed finde sted. Baggesen forventede den påståede resp. rets kendelse. - Steenstrup måtte kortelig svare på hr. rådmandens sidst tilførte, det han ikke indså, at samtlige Randbøl sognemænd burde været indkaldt tillige med Søren Jensen, da enken anklagede ham for amtmanden. Skulle det være sket, har enken forsømt det, men at det endnu skulle ske, troede Steenstrup aldeles unødvendig og ikke passende med sagens natur. Ligeså forekom det Steenstrup ufornøden, at de 2 mænd, Joen Pedersen og Mathis Eriksen, i forvejen skulle været indkaldede, da de ikke er saggivne, men alene stævnet til at påhøre vidner, for så vidt de kunne haft del udi enkens forhold og foretagende, som hvorefter Søren Jensen formener at kunne overtyde enken at have tabt og brudt [=> fol. 411b, AO 295] sin ret til den omtvistede eng. Steenstrup igentog derfor i eet og alt til ærbødig begæring og påstand. - Baggesen ligeledes imodsigende hr. Steenstrups urigtige og upassende demonstration. - Såvel i anledning af stævnemålets vidtløftige indhold og indbefattende poster som den derimod fremkomne protest og derpå givne besvring måtte retten årsages, endog formedelst andre siager idag, at tage samme under konfrontation og overvejelse, om exceptionen imod stævnemålets antagelse kan følges eller ikke, og til den ende lovede dommeren at give en eragtning idag 14 dage den 28/1.


 

411b, AO 295:

Retten blev endvidere betjent af hr. løjtnant Raun som konstitueret skriver udi herefter anhørende sag, hvorom blev produceret høje øvrigheds konstitution. For retten mødte på Peder Iversen af Lunderskov hans vegne rådmand Bahnsen af Kolding og producerede en stævning ctr. Hans Lauritzen af Lunderskov. - På den sagsøgte Hans Lauritsens vegne mødte rådmand Baggesen af Kolding, modsagde alt ubeviseligt og urigtigt af det forstævnte og forsøgte. Men daHans Lauritsen ønsker at undgå proces, der medfører vidtløftigheder, tids og penges spilde, hvorved såvel han som citanten Peder Iversen omsider kan spilde deres liden velfærd, så var hans ærbødige begæring, at sagen måtte henstå i 14 dage, da han i den tid ville anvende alt muligt og for ham tåleigt til søgsmålets afgørelse uden videre rettergang. 28/1.


 

Endnu forevist til udsletning af pantebog 2 pantebreve:

 


 

De sidste tingdag på folio 410 anførte afsagte 2 domme lyder således:

Dom: Efter den oplysning, som denne sag er givet ved de førte beviseligheder, befindes, at fæstebønderne Rasmus Clausen og Daniel Andersen, begge af Hafdrup, udi interessentskab haver købt 2 stude og en kvie på den nordre side af toldskellet, hvilke de haver overprakticeret toldskelsåen til den søndre side i marts måned 1781 ved hjælp af 2 på cordonen posterende soldater, som i tingsvidneakten er ... og således ... ... ... ... [=> fol. 412] på soldaterne, hvilke ikke tilbørligt skal have modsat sig til at forindre dem. Altså bliver hermed kendt for ret, at berørte 2 stude og en kvie bør være konfiskeret, hvoraf fornævnte Rasmus Clausen og Daniel Andeersen, een for begge og begge for een, bør betale efter allernådigste forordning af 29. august 1747 art. 1 ti rigsdaler af hver stykke, som er 30 rdl., så og den enkelte told 2 rdl. 4o sk. af hver stykke, der er for alle 3 stykker syv rigsdaler 21 sk., men Rasmus Clausen alene i søgsmålets bekostninger tolv rigsdaler, hvilket alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under exekution efter loven; men i betragtning af sådan straf og at de 2 soldater ikke på lovlig måde haver fralagt sig den skete påsagn, bør ermeldte Rasmus Clausen for den øvrige foregåelse imod de kongelige allernådigste anordninger at sidde på vand og brød i 14 dage udi amtets arresthus på hans egen bekostning ...

412:

Dom: Efter den oplysning, som denne sag er givet ved de frte beviseligheder, befindes, at fæstebønderne Rasmus Clausen og Daniel Andersen, begge af Hafdrup, udi interessentskab haver købt tvende stude og en kvie på den nordre side af toldskellet, hvilke de har overprakticeret tolskelsåen til den søndre side i marts måned 1781 ved hjælp af 2 på cordonen posterede soldater, som i tingsvidneakten er navngivet, og således dermed er kommet over linjen. Denne forseelse har de ikke kunnet afbevise, men sætter skyhlden på soldaterne, hvilke ikke tilbørlig skal have modsat sig til at forhindre dem. Hvad toldsviget angår med fornævnte 2 stude og 1 kvie, da er såvel Rasmus Clausen som Daniel Andersen, een for begge og begge for een, derfor ved afsagt dom idag bleven anset i toldstraf af bøder og told efter forordningen af 29. august 1747 og i betragtning af sådan straf såvelsom at de 2 soldater ikke på lovlig måde har fralagt sig den skete påsagn, bliver kendt for ret, at Daniel Andersen for den øvrige forgåelse imod de kongelige allernådigste anordninger bør at sidde på vand og brød i 14 dage i amtets arresthus på hans egen bekostning, så og at betale i søgsmølets bekostninger tolv rigsdaler, hvilket efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under exekution efter loven. ...


 

1783 - 21. januar:

  1. Læst plakat udstedt af hr. kancelliråd og herredsfoged p.p. Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse mandagen den 10. februar hos Rasmus Poulsen i Seest over en ham sammesteds under nr. 9 tilhørende selvejergård delt i 9 lodder.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Jens Nielsen på Hvolbøl for 75 rdl. til regimentskriver Seest i Dons.
  3. Læst kgl. skøde til Jens Nielsen på Hvolbølgård [=> fol. 412b, AO 297] brugende hartkorn ager og eng 4 td. 7 skp. 2 fjd. 1 alb.
  4. Læst Hans Nielsens af Lejrskov skøde til Jens Nielsen af Hvolbøl på en ham solgt have beliggende på Gelballe mark og grænsende til bemeldte Jens Nielsens mark, solgt for 100 rdl.

 


412b, AO 297:

For retten fremkom selvejerbonden Peder Jensen i Almind, som er bleven tilladt af det højlovlige rentekammerkollegium ifølge allernådigste forordning og fælleskabs ophævelse at udgå af fællesskabet med fornævnte Almind by, hvilken forretning er overdraget ved amtmanden de Hoffmann til den kongelige landinspektør Wesenberg i Nørre Bjert, til hvilken forretning og til at taxere Almind bys jorder og marker bemeldte Peder Jensen var begærende efter forordningen af 23. april 1781 at retten ville udvælge 2 uvildige mænd, som kunne forrette sådan taxation og her inden retten edeligt afhjemle, når samme er sluttet. Hvortil retten udmeldte de 2 dannemænd og selvejerbønder sognefogeden Mads Mikkelsen i Dons og Christen Jepsen ibidem, som efter anfordring og aftens(?) varsel haver at indfinde sig til at taxere Almind bys markers jorder, ager og eng, hede med videre, hvilket foretages i alle lodsejernes overværelse, som dertil kaldes, nemlig hospitalsforstander Hadberg på hospitalsgodsets vegne, Viuf kirkes ejer, anneksgårdens beboer og rekvirenten selvejer Peder Jensen. Og når taxationen er fuldført, haver de en skriftlig forretning derover at foretage, således som de trøster sig til her inden retten edeligt af afhjemle. Denne udmeldelse haver Peder Jensen at tage beskreven og vedksommende i lovlig tid at forkynde.


For retten fremkom Christian Jensen af Holtskrog(?) i Egtved sogn, som i anledning af, at han har købt et stykke hedejord på Egtved mark, har søgt ved amthuset at få samme med skel udsat til at forekomme dispute i sin tid med de tilstødende lodsejere, Refsgårds mænd, og sådan skelsætning nu er bleven besørget den 16. dec. ved 4 dannemænd, hvor4af de 2 dannemænd for alderdoms skyld ikke kunne møde for retten til at beedige den passerede skelsætning, men derimod mødte Nielss Laursen og Jens Germandsen, begge af Egtved, som tilbød at ville beedige denne forretning, da Christian Jensen foruden producerede alt, hvad som herom for amthuset er bleven foretaget og ventileret, som efter bzegæring blev læst, påskreven og lyder således. Da derefter fremstod fornævnte Niels Laursen og Jens Germandsen, som overleverede i retten en skriftlig attest, hvorledes de haver tilligemed de gamle mænd Anders Eliassen(?) og Christian Danielsen forrettet forberørte skelsætning, hvilken attes de begærede læst og påskreven samt lyder således, og derefter ved enhver for sig med lovens ed blev bekræftet. Før end disse 2 mænd fra retten blev demitteret, blev de Refsgård mænd af retten 3 gange påråbt for at erfare, om de havde noget imod denne afhjemling at erindre, men da ingen meldte sig, blev de fra retten demitteret. Og begærede Christian Jensen det passerede i tingsvidne beskreven.


Den kgl. beskikkede skriver fratrædede retten, der igen blev tiltrådt af den ved høje øvrighed konstituerede skriver løjtnant Raun. For Anders Pedersen af ...lundgård i ... sogn mødte rådmand Bahnsen af Kolding, som producrerede en stævning ctr. afgangne Lars Haars enke i Vester Nebel. Dernæst producerede Bahnsen amtmandens resolution [=> fol. 413] hvorved sagen er bevilget fremmet her ved retten. For den indstævnte Lars Haars enke mødte rådmand Baggesen, der producerede en exceptionspromemoria. I anledning af den tilkendegav Bahnsen, at enken er stævnet med lavværge, og efter loven står det i enkens vold enten at betjene af sin fæstemand eller en anden som lavværge i denne sag. Det siger desuden ej heller noget, hvad enten hun haver den eller en anden, da hun har forsvar i sagen. - Bahnsen begærede vidner påråbt. - Baggesen henholdt sig til sin indsigelse med vedføjede tillæg, at det forstævnte vedrører enkens trolovede fæstemand, om det skulle udredes, men ikke enkens lavværge. - Da retten erfarer, at enken har tagetg ved genmæle og følgelig stævnemålet bekendt, så blev samme antaget til vidners føring; og det vil siden ankomme ved dom, hvorvidt samme vidner kan komme i lovlig betragtning. - Tilstedeværende vidner: Peder Boesen og Niels Jensen.

Peder Boesen:

Om vidnet ikke ved, at afg. Lars Haar var og har tilstået at være afg. Jens Købmand gabs ebje(?) og en ... mand Anders Pedersen forstævnte 40 rdl., oghvad tid sådan tilståelse er sket for vidnet. - Vidnet svarede, at han er en svoger til den afdøde Jens Købmand og ligeledes nu(?) til citanten Anders Pedersen, så og været svoger til afdøde Lars Haar udi første ægteskab; han kunne minde sig, at der ungefær for en 4 års tid siden er bleven omtalt imellem Lars Haar og Jens Købmand, at den første skulle være skyldig til den sidste, nemlig afg. Jens Købmand, 40 rdl., men vidnet havde ikke set på, når dette lån skal være sket; og troede vidnet, at pengene ikke var betalt af afg. Lars Haar. - Baggesenn forbeholdt den indstævnte såkaldte enke alt lovligt imod dette vidne som en svoger af citanten, og der der har vundet om ord efter år og dags forløb, grundende sig på loven pag.110 art. 16 og pag. 112 art. 32.

Niels Jensen, samme spørgsmål:

Vidnet svarede, at han er en søn af afdøde Jens Købmand og har hørt ungefær for 2 år siden, at afg. Lars Haar i vidnets stifmoders hus ved samtale mellem dem lovede at ville betale 40 rdl. til hende, når han fik den arv, solm var i vente fra Randers; men vidnet har ikke set, at hans fader Jens Købmand, som allerede den tid, sådan samtale skete, var død, har fået bemeldte 40 rdl. Videre vidste han ikke.

Baggesen tog lige forbehold ved [=> fol. 413b, AO 299]  dette vidne, som ved det afhørte vidne Peder Boesen. - Bahnsen begærede tingsvidnesagen udsat. 1/2.

413b, AO 299:

I kommission af selvejerbonden Søren Nissen i Øster Gesten mødte rådmand Bagesen or producerede 1) amtmandens høje konstitution til løjtnant Raun som skriver, 2) original og afskrift på behørig stemplet papir af amtmandens resolution, hvorved det er såren Nissen tilladt at føre tingsvidne vedkommende en uberettiget vej over en hans agerlod, hvorom der er tvist imellem ham og Vester samt Øster Gesten bys lodsejere, 3) den ifølge den høje tilladelse udtagne stævning. - På de saggivnes vegne mødte rådmand Bahnsen og der denne side ej kunne udrette videre end alene forbeholde deres lovlige ret, såsom Bahnsen sildig på eftermiddag haver modtaget en kopi af landvæsenskommissærernes den 31. juli holdtge forretning på Øster Gesten mark i henseende til den forstævnte vej, som kommissærferne da har eragtet lovlig og ret og af amtmanden den 16. aug. 1782 er vorden approberet og derfor ej funden lejlighed til samme på behørig stemplet papir at afskrive og fremlægge; forveholdt sig derfor til næste rets dag,, at sagen vorder fremmet. - Baggesen begærede vidnerne påråbt. De var ikke mødt, blev forelagt at møde 4/2.


 

1783 - 28. januar:

  1. Læst det kongelige rentekammers anordning til amtmanden,, hvorved bekendtgøres, at selvejerbønder, som vil sælge nogen jord hed hartkorn fra deres gårde, skal først dertil ansøge det kgl. rentekammers tilladelse, og hvorefter det skal opmåles til hartkorn ved en kgl. landmåler.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse på Kolding rådstue fredagen den 21. februar over Egtved kirke. [=> fol. 414]
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Ågård den 14/2 over Peder Jensens selvejergård sammesteds hartkorn 7 tdr. delt i 6 lodder.
  4. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Hans Thomsen Ulf i Skanderup for 500 rdl. til hr. oberstløjtnant Friis i Kolding.
  5. Læst Thomas Hansen Ulfs pantebrev for 380 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  6. Læst Lauritz Buchs i Skanderup pantebrev for 180 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.

 


 

414:

Rettens belovede kendelse faldt således: Da den forskel befindes, at Søren Jensen Kromand i Randbøl henhører under Nørvang-Tørrild herreders ting og afg. selvejer David Johansens enke Ane Maria Henriksdatter af Bindeballe under Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting, sås bliver det fornøden at beviseliggøre for den sidste ret, at sagen som ... udvides i flere poster end det enken forundte allernådigste beneficium pauperitatis af 4. okt. 1782 indeholder, først andrages for amtmanden i et og alt efter stævnemålet af 27. dec. sidstl. til forsøg om mindelig afgørelse eller og henvises til lands lov og ret, da når dette af Søren Jensen Kromand er efterkommet, skal rettens eragtning blive givet over stævnemålet imod den skete protest kan antages med eller uden indskrænlelse, og således beror videe foretagelse med denne tingsvidnesag. - For Søren Jensen af Randbøl er mødt Arnt Steenstrup af Giøding mølle, som ifølge rettens kendelse måtte begære stævningen under 27/12 udlånt til afbetjening ved sagebns forestillelse for amtmanden og til den ende begærede sagens udsættelse til idag 3 uger; så måtte Steenstrup også udbede sig en genpart af rettens kendelse. 18/2.


 

Peder Iversen i Lunderskov ctr. Hans Lauritsen sammesteds. - Rådmand Baggesen tilkendegav, at den da ommeldte ... sagens afgørelse uden proces ikke var opnået. - For Peder Iversen beklagede rådmand Bahnsen,at den passerede opsættelse var Peder Iversen meget til skade i henseende til den skøbte gårds markers indhegning, som er tillige med gårdens opsigt samt skoven er forsømt og sat til side formedelst det til idag belovede forlig, hvoraf endogså er en følge, at Bahnsen til sagens udsættelse me begære 14 dages anstand for ej alene at udbede de indstævnede vidner forelagt til møde  idag 14 dage som og at få den i stævningen ommeldte notarialforretning beskreven til at producdere her i retten. 11/2.


 

414b, AO 301:

1783 - 4. februar:

  1. Læst plakat til ... ... ... det ungemandskabs l...gelse fra Jylland til det slesvigske.
  2. Læst plakat anlangende, at ejerne af bogtrykkerier uden for København må, når de selv har lært bogtrykkerkunsten, være berettiget til at erklælre deres udlærte drenge for svende, hvilke da skal anses som lovlige i Hans Majestæts riger og lande.
  3. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev af Hans Theodosius i Store Anst for 133 rdl. 2 mk., hans 3 børns arv.
  4. Læst købekontrakt imellem Hans Theodosius i Store Anst som sælger og Jens Udesen i Vrå by som køber om sælgerens gård i bemeldte Store Anst hartkorn ager og eng 3 tdr.  for købesum 780 rdl.
  5. Læst skifteforvalternes efter næstmeldte afdøde sælger konferenceråd og amtmand de Hoffmans dato 30. januar 1783 udgivne skøde til købeen på den omkontraherede gård for den akkorderede købesum 780 rdl.
  6. Læst Jens Udesens i Store Anst pantebrev for 600 rdl. til sognepræsten i Daler hr. Jørgen Fredrik Riis.

 


 

Sagen for selvejerbonden Søren Nissen af Øster Gesten imod Øster og Vester Gesten bys lodsejere. Rådmand Bahnsen henholdt sig til, hvad protokollen sidste tægtedag om formeldte og producerede dernæst et indlæg med de deri påberåbte dokumenter. - Baggesen forbeholdt citanten alt lovligt imod Bahnsens producerede, som kun sigter til at påføre ham tids- og pengespilde. Når de 3 Øster Gesten bys lodsejere, der er stævnet tillige at høre vidnesbyrd ... ... bliver det først at agte, om de tilspørges om noget, der vedrører dem selv og de således ikke er pligtig at besvare, men i anden fald troes deres indstævning at være lovlig. At hr. konferenceråd Hoffmann skulle indstævnes, finder Baggesen ikke fornøden, når højbemeldte herres navn ikke bliver nævnt, der ellers bevist har tilladt dette tingsvidnes føring, der ligeledes i henseende til navns nævning henvender på landkommissærerne [=> fol. 415] og deres foretning, hvilken benævnelse Baggesen belovede ikke at skulle foregå. I øvrigt modsagde Baggesen alt ugrundet henholdelde sig til de producerede i retten antagne brevskaber; begærede de indstævnte vidner påråbt. - Bahnsen fandt ikke forn... sinde at besvare unyttige ord, men vedblev sin lovgrundet påstand. - Da det, hvorfor er stævnet, skal sigte til oplysning for høje vedkommende og amtmanden har bevilget et lovligt tingsvidne herom at føre, såvel i følge heraf som at vidnerne er mødt efter forelæggelse, kunne retten ikke nægte dennem at afhøre. - De indstævnte vidner gav til kende, at enken Malene Sørensdatter er så gamlel, svag og skrøbelig, at hun ingenlunde her for retten kan møde, ligeledes meldte de, at Hans Hansens hustru formedelst svaghed og skrøbelighed ikke heller kunne møde. - Baggesen producerede de af ham forfattede spørgsmål, som han bad tilført protokollen, hvilket skete og lyder således.

Gårdmand Niels Thulesen af Øster Gesten:

  1. Ja, det er ham bekendt; man han kuinne ikke huske, hvor mange år det er siden, sådant skete.
  2. han var ikke med derved, men hans søn på hans vegne som er et af de indstævnede vidner.
  3. så vidt vidnet erindrer sig, var han nærværende, da en anden vej af landinspektøren skulle være afsat i Søren Nissens lod til Gesten skov, men det kom ikke til fuldkommenhed den tid; denne nye vej var betænkt at anlægge i søndersiden af lodden i steden for den altid tilforn værende gl. vej over samme lods jord noget på tværs; og erindrer vidnet, at det med den tiltænkte foranderlig vej var med det sidste af landinspektørens foretagende der i byen og på marken.
  4. derom kunne han sig ikke erindre at være gjort nogen aftale, det han har hørt.
  5. det vidste han ikke.
  6. det erindrer han sig ikke.
  7. der går en vej, hvoraf kan køres til Glibstrup, og hvoraf kan kommes til rishug og høbjergning i den vestre ende af Gesten skov, men denne vej har ikke været holdt for skovvej, det vidnet ved af at sige.
  8. det var den ikke.
  9. det kunne vidnet ikke bestemme.
  10. det kunne han ikke erindre.
    Baggesen foranlediget af vidnets svar på 3. spørgsmål tilspurgte vidnet for det
  11. hvor lang tid det var fra Øster gesten lodsejeres jorddeling, opmåling og afpælning, til landinspektøren ville som omvundet have afsat den omtvistede vej? - Vidnet svarede, det erindrede han sig ikke.

Christen Nielsen, som er søn af den først afhørte vidne: [=> fol. 415b, AO 303]

  1. ja, men han kunne ikke erindre sig, hvor længe det var siden.
  2. vidnet tjente på den tid hans fader, som var en lodsejer, og på hans vegnede bivånede såvel markernes opmåling som uddeling og afpæling.
  3. vidnet erindrer sig ikke, at der den tid blev anvist eller omtalt nogen anden vej til Gesten skov; men den vej, som Søren Nissen vil tilstå uden modsigelse, siger vidnet er Røj kirkevej, af hvilken vej vel kan kommes til noget af Gesten skov, men ikke til alle steder i skoven.
  4. nej.
  5. det vidte vidnet ikke.
  6. der var ikke omtalt, det vidnet ved, at nolgen foranderlig vej skulle anlægges over Søren Nissens lod, før end beregning over jorderne var gjort og pælene var slagen, men nogen tid efter var landinspektøren der for at ville afsætte den omtvistede vej, hvorudi skete forhindring af Søren Nissen, så det ikke kom til fuldkommenhed, siden landinspektøren derpå gik bort og forlod det.
  7. svarede ligesom forrige vidne.
  8. nej.
  9. ja, fordi der imellem er ager, eng og fælled.
  10. der har været klaget over sådant for amtmanden tilforn før end nu i sidste år.
  11. det vidste vidnet ikke.
    Fremdeles blev dette vidne givet at besvare
  12. svarede, at så vidt kan kan erindre, var det et halv eller hel år.
    Baggesen spurgte for det
  13. om det er over eller under 8 á 10 år siden jorddelingen i Øster Gesten foregik med denne bys jorder. - Vidnet svarede, så vidt han kan erindre sig, skal det nok være som omspurgt, og kan vidnet ikke just bestemme årstallet.

Søren Nielsen:

  1. ja, og så vidt vidnet erindrer sig, kan det være 9 til 10 år siden, at denne forretning skete.
  2. var overværende omspurgte på sin moders vegne som lodsejer.
  3. blev ikke omtalt nogen foranderlig vej.
  4. nej, der blev ingen anden vej afsat.
  5. det vidste vidnet ikke.
  6. det vidste vidnet ikke.
  7. ligesom forrige vidne.
  8. nej, ikke så nær som den omtvistede vej.
  9. det vidste vidnet ikke.
  10. det vidste han ikke.
  11. kan erindre sig, at landkommissæren omspurgte tid var på Øster Gesten marker, men ved ikke, at der den tid blev handlet om den omtvistede vej.

Baggesen frafaldt det 12. og 13. spørgsmål som alt oplyst og besvaret. Hvorefter han begærede de indstævnte vidner Hans Hansen, Jakob Olesen og Niels Olesen af Øster Gesten fremstillet for retten og efter aflagte ed givet det for dem producerede spørgsmål [=> fol. 416] under eet for at vinde tid. - Ermeldte vidner, alle gårdbeboere og lodsejere i Øster Gesten blev tilspurgt. - Vidnerne svarede ensstemmende, at dennem er ikke bevidst noget af det omspurgte, ven vel, at landinspektøren nogen tid derefter har villet afsætte den omtvistede vej over søren Nissens lod til skoven, hvorimod blev protesteret af Søren Nissen, så det dermed ikke kom til nogen endelighed eller fuldkommenhed.

Citanten Søren Nissen, som selv var til stede for retten, frafaldt de øvrige indstævnte vidners føring og begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven.


416:

De til næststående tingsvidne og på folio 415 ommeldte producerede skriftlige quæstioner til de indstævnte vidner lyder således:

(stempelmærke)

Spørgsmål til vidnerne 1) Niels Tullesen og 2) dennes søn Christen Neilsen, 3) enken Malene Sørensdatter og 4) dennes søn Søren Nielsen, 5) Hans Hansens hustru, 6) Peder Sørensen, 7/ Peder Jørgensen, alle af Øster Gesten:

  1. Om vidnet ved og erbekendt, at Øster Gesten bys marker og agerjorder ... kongelig landmåler eller inspektør er opmålt og uddelt fra fællesskabet, og hvor mange år det er siden, sådan uddeling foregik?
  2. Om vidnet den tid var lodsejer udi omspurgte jorder og var

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk