Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1782

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

366b, AO 205:

I.N.D.

Anno 1782 tirsdagen den 8 januar

blev Anst, Jerlev og Slaugs herreders tings ret sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged p.p. Hans Junghans og Simon Buhl som konstitueret udi herredsskriver Rasmus Baggeesens lovlige forfald, og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1782 udmeldt af Seest sogn 3½ mand, af Skanderup sogn 4½ mand, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret som stokke- eller tingmænd borgerne Hans Truelsen, Bonde Hansen, Jørgen Wejle, Frederik Vogt. Kort Andersen, Christen Johansen, Hans Waltersdorff(?) og Rasmus Jepsen, alle af Kolding, hvor da [=> fol. 367]

  1. allerunderdanigst læst plakat anlangende, at auktionsdirektører og forvaltere i Danmark /: København undtagen :/ skal herefter ej nyde mere for et auktionsskødes udstedelse ehd, hvad det stemplede papir beløber, indtil 4 rigsdalere, med videre.
  2. Læst plakat, hvormed bekendtgøres auktions holdelse den 12. ejusdem om formiddagen kl. 10 slet i Gamst by hos grænsekontrollør Vorbasse over en del efter indførsel hos ham udlagte besætning og indbo.
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 25. jan. i Skanderup by hos hr. Peter Fabicius sammesteds over 2 ham der tilhørende selvejergårde med deres besætninger, alt efter dom, indførsel og udlæg.
  4. Læst plakat i det tske sprog dateret Haderslev kongelige husfogderi den 27. decemb er 1781, hvormed bekendtgøres, at den 9. jan. førstkomkmende om formiddagen kl. 10 sl. bliver ved skovfogedhuset Gammel Agebo i Stenderup skov holdt offentlig auktion over 243 favne slået og opsat bøgebrænde.
  5. Læst Peder Sørensens af Søgård i Hejnsvig sogn under dato 11. dec. 1781 udgivne pantebrev for kpital 106 rdl. 3 mk. ½ sk. hans 4 stedbørns fædrene arv til overformynderen i Koldinghus amt, amtmand Hans de Hoffmann, med pant og prioritet efter forskrivningens indhold.

 


 

For retten fremkom selvejerbonden Knud Hansen Buhl af Knudsbøl, som forlangte udlemdt tvende upartiske og skønsomme dannemænd til at syne hans skov med henblik på hugst og salg. Samme anvisning som 1781, fol. 359. Udmeldt selvejerbønderne Jens Knudsen af Lejrskov og Anders Jensen Raun af Jordrup.


 

Lige udmeldelse i et og alt udstedes her fra retten til næstmeldte 2synsmænd et lige syn at foretage sig over Herman Mikkelsen og Peder Pedersen i Knudsbøl deres gårdes skove og skovsparter.


 

367b, AO 207:

Efter rettens udmeldelse den 4. dec. 1781 indfandt sig for retten de 2 synsmænd Peder Hansen Halkiær og Niels Pedersen i Egholt med deres synsforrening over Anders Jensen Ravns skov.


 

På lige måde afhjemlede disse synsmænd at have synet Laurs Andersens skov af Jordrup.


 

Efter rettens udmeldelse den 11. dec. 1781 indfandt sig for retten de 2 synsmænd Anders Pedersen i Nebel og Poul Mogensen i Bølling, som indleverede deres synsforretning over selvejerbonden Søren Nielsen af Jordrup hans gårds tilhørende skov.


 

På lige måde afhjemlede disse 2 synsmænd at have synet Jens Laursen af Jordrup hans skov, item Søren Pedersen ibidem hans skov.


 

Efter rettens udmeldelse den 18. dec. 1781 indfandt sig de 2 synsmænd Peder Jepsen af Vester Nebel og Poul Thomsen af Lejrskov med deres synsrapport over Anders Christen Brødsgaard af Jordrup hans skov.


 

På lige møde afhjemlede disse 2 synsmænd at have synet Jep Jensen af Jordrup hans skov efter rettens udmeldelse 18. dec. [=> fol. 368] og ligeledes Lars Christensens enke Maren Knudsdatter ibd. hendes gårds tilhørende skov efter udmeldelse samme dato.


 

368:

For retten fremkom Mads Pedersen af Gamst, Lars Nielsen af Glibstrup og Mads Knudsen af Gejsing, som efter rettens udmeldelse tingdagen den 2. nov. 1781 har synet, taxeret og boniteret Roved bys jorder af ager og eng samt hedejord med videre, alt i henseende til den af bymændene forehavende udskiftning af fællesskab og over hvilke jorder de har forrfattet en skriftlig forretning under deres hænder, som er vedhæftet udmeldelsen og attesteret af Roved bymænd, at de intet haver derimod at erindre, så vel som ellers påtegnet af den kgl. beskikket landinspektør Wissenberg (Wesenberg), hvilken forretning de i retten producerede med begæring at blive læst, påskreven og til tingsvidneaktens indlemmelse, som skete, og lyder således. Og da disse syns- og taxationsmænd ermeldte forretnings indhold i alle ord og måder og ville samme med lovens ed bekræfte, så aflagde enhver for sig derpå lovens ed. Men før end de fra retten blev demitteret, påråbte rzetten de Roved mænd, om de måtte have noget til erindring imod den passerede forretning eller at tilspørge taxationsmændene, og da ingen meldte sig herudi, så blev mændene fra retten demitteret, og Hans Christiansen af Roved på egne vegne bymændenes vegne begærede sig det passerede i et lovligt ingsvidne beskreven. Som retten bevilgede.


 

Hospitalsforstander Hadeberg ctr. nogle af hospitalets bønder i Almind for skyldig værende restance af landgilde. Hadeberg erklærede, at da nogle af dem havde imidleretid indfunden sig med afbetaling og andre med noget til afdrag, så ville han ikke lade gå dom over dem i håb, at de efter løfte afbetalte, med reservation af nye søgsmål, om de ikke skulle indfinde sig, og således begærede sagen ophævet her ved retten, som skete.


 

Amtsforvalter From ctr. Palle Jensen i Egtved. Rådmand Baggesen begærede vidner afhørt. Tilstedeværende vidner: Niels Hansen fra Amhede, Jakob Andersen af Liegård og Jens Sørensen af Tågelund.

Niels Hansen, skal besvare de skr. spørgsmål, som Baggesen producerede.

  1. nej, har ikke kørt for Palle Jensen, men nok for en anden mand i Bøgvad.
  2. var taget på Christen Ebbesens skovskifte.
  3. kørte et læs.
  4. det blev henført og solgt til kø.bmand Grundet.
  5. vidste ikke, hvor mange favne.
  6. er besvaret. (=> fol. 368b, AO 209]

Jakob Andersen af Lie, samme spørgsmål:

  1. har ikke kørt derfra for Palle Jensen, men nok for Christen Ebbesen.
  2. blev taget på Cjristen Ebbesens gårds skovskifte.
  3. har kørt et læs derfra.
  4. kørte samme her til byen og aflæssede her vhos købmand Grunnet.
  5. det vidste han ikke.
  6. er allerede besvaret.

Jens Sørensen af Tågelund:

Besvarede alle 6 spørgsmål på samme måde som de idag afhørte vidner.

Ebbe Christensen og Christen Ebbesen er ikke blevet forelagt at møde idag. 22/1.


 

368b, AO 209:

Sagen for prokurator Høyers stervbo. Christian Fugl blev påråbt, men var ikke mødt. Dom afsiges 19/2.


 

Rådmand Baggesen i kommission for generalauditør Høyer til Lirupgård producerede en stævning ctr. sr. Møller på Nygård, og da man formoder, den søgte ved mindelig afgørelse vil rette for sig, så begæredes sagen opsat i 3 uger; sker det ikke, da skal den til den tid blive lovmæssig begegnet. 29/1.


 

Sagen, som her. kammerherre Küttichau har anlagt imod Christen Christensen Høllund, blev retten tilkendegivet, at det endnu beror på mindelig afgørelse. Udsat 8 dage. 15/1.


 

Anno 1782 tirsdagen den 8. januar blev følgende gæsteretter foretaget og holdt i herredstingstuen:

Kaptajn Machaelsen fra Vejle ctr. Jens Madsen af Høllund. Prokurator Lindved gav til kende, at hr. kaptajnen endnu ikke fra Hans Maj. har erholdt resolution på indgivne ansøgning, hvorom blev talt og bevist sagens sidste tægtedag, og derfor han endnu måtte begære ... ugers anstand [=> fol. 369] tirsdag 5 uger, da han til den tid, ifald sagen ej forinden skal vorde afgjort, på det videre han finder fornødent at fremme i sagen, skal forfriske den med behøring kontinuationsstævning. - Jens Madsen protesterede imod denne vidtløftighed af sagen og forbeholdt sin lovlige ret; men retten desuagtet sådan protest agtede den hidindtil skete ophold at være uforsvarlig og derfor med pålæg, at citanten tilendebringer sagen uden flere opsættelser at vente, ville endnu og alene for denne gang bevilge den begærte anstand. 12/2.


 

Konsumtionsvæsenet i Fredericia mod degnen Snitkier i Egtved. Det blev retten beviselig tilkendegivet, at vidnet Anne Nielsdatter hverken ved stævnemålet eller forelæggelsen har været at finde, og at Hans Østergaards kone i Egtved efter sognepræstens attest er i barselseng. De øvrige forelagte vidner var til stede.

Degnen Snitkiers tjenestepige Johanne Jørgensdatter: Estrup fremlagde skriftlige quæstioner til alle vidnerne under nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, hvoraf nr 3 og 6 som allerede meldt under sagen for idag afgår. Quæstionerne lyder fol. 369 således. Vidnets svar:

  1. ja.
  2. ja.
  3. der var spøl i de 2 kar.
  4. det vidste hun ikke.
  5. at det den dag var bragt hen i byen ved vidnet selv.
  6. hun har brændt.
  7. ja.
  8. det vidste hun ikke.

Degnen Snitkiers søn Hans Pedersen:

  1. ja.
  2. blev funden 2 bimpler og en lerkrukke med brændevin udi.
  3. det vidste han ikke, såsom han agtede på sin tjeneste udi at holde skole.
  4. vidste det ikke.
  5. nej, vidste det ikke.
  6. vidste det ikke.
  7. vidste det ikke.
  8. vidste det ikke heller.

Hans Østergaard af Egtved:

  1. ja.
  2. det vidste han ikke anderledes end han havde hørt det sige.
  3. det vidste han ikke.
  4. vidste det ikke.
  5. ej hellere vidste noget derom.
  6. vidste det ikke.
  7. vidste det ikke heller.
  8. do.
  9. Om vidnet ikke vidste i almindelighed, om der blev brændt brændevin i Snitkierhs hus? Vidnet svarede, vidste det ikke. [=> fol. 369b, AO 211]

Mølleren sr. Claus Wiuff i Nybjerg mølle skal besvare de til ham fremsatte spørgsmål under nr. 3 og 4. Vidnet svarede til 1., det er ham ubekendt. Altså henfaldt det andet spørgsmål.

Estrup begærede dette tingsvidne beskreven edddelt og begærede sagen udsat, ifald det faldt retten belejligt til på loverdag den 12. i denne måned. Retten udsatte sagen efter anmodning til idag 8 dage den 15. januar.


 

369b, AO 211:

De foran på folio 368 sidste tægtedag anførte quæstioner lyder på denne folio således:

(stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)

Spørgsmål
til vidnerne Niels Hansen af Amhede, Jakob Andersen af  Liegård og Jens Sørensen i Tågelund:

  1. Om vidnet i d.a. forår eller sommer har kørt tør bøge eller andet tør favntræ fra Bøgvad bys skov eller skovskifter for indstævnte Palle Jensen af Egtved.
  2. Om vidnet ved, på hvis af Bøgvad bys gårds beboeres skovskifte omspurgte træ blev taget?
  3. hvor meget af omspurgte træ vidnet havde kørt derfra.
  4. hvor omspurgte træ blev henført og til hvem solgt.
  5. Om vidnet ved og har hørt eller selv set, hvor megen tør fanvntræ som omspurgt der udi indeværende års forår eller sommer har stået i Bøgvad skov på bonden Christen Ebbesens eller fader Ebbe Christensens skovskifter dem tilhørende.
  6. Om vidnet for sidst omspurgte mænd udi ommeldte tid har kørt tør favntræ fra deres skovskifter i Bøgvad skov og hvorhen.

Spørgsmål

til vidnerne faderen Ebbe Christensen og sønne Christen Ebbesen af Bøgvad:

  1. Hvor megen tør bøge- eller andet tør favntræ vidnet eller søn i d.a. forår eller sommer har haft stående liggende beregnet til favnemål på vidnets /: faders eller søns :/ gårds skovskifte i Bøgvad skov på samme hugget og sat.
  2. Hvor mange favne af omspurgte træ vidnet /: fader eller søn :/ har på ommeldte skovskifte i dette års forår bortført og solgt for egen regning og selv derfor taget eller tager betaling, og til hvem i Kolding sådan brænde er solgt.

 


 

De på denne folio anførte quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne i sagen anlagt mod degnen i Egtved sr. Skitkier.

No. 1, vidnet Johanne Schnitkiers tjenestepige:

  1. Om vidnet ved, at der den 1. dec. f.a. var inkvirenter fra Fredericia hos degnen sr. Schnitkier i Egtved.
  2. Om vidnet er bekendt, at der fandtes omspurgte tid 2 halve ankre og en lerkrukke fulde af brændevin.
  3. Om vidneet ikke ligeledes ved, at der blev funden 2 kar og en blje fulde af spøl.
  4. Når hr. Schnitger ikke brugte sit brændevinstøj, hvor blev det da forvaret.
  5. Hvor var det den dag, inkvirenterne fra Fredericia var der, da de ikke kunne finde det, og af hvem blev det lagt derhen.
  6. Om hr. Schnigter alene var ved, når der blev brændt hos ham, eller hvo der ellers var til stede for at hjælpe ham.
  7. Var den hos sr. Schnitger fundne brændevin brændt hos ham selv?
  8. Om vidnet ved, hvor meget korn der sidste gang blev brændt hos sr. Schnitger.

No. 2, vidnet Hans Pedersen: Han forelægges samme quæstioner som vidnet nr. 1.

No. 3, vidnet Anne Nielsdatter:

  1. Om det ikke er hende bekendt, at degnen sr. Schnitger har brændt brændevin i sit hus og haft de dertil henhørende redskaber og tøj.
  2. Hvoraf hun ved det?

No. 4, Claus Wiuff i Nye mølle: Dette vidne forelægges samme quæstioner som vidnet no. 3.

No. 5 og 6, vidnerne Hans Østergaard og kone i Egtved,  forelægges quæstioner som vidnet no. 1.

Kolding, den 8. januar 1782, Estrup.


 

1782 den 15. januar:

blev Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting sat, betjent af de sædvanlige rettens betjente, nemlig hr. kancelliråd og herredsfoged Junghans og udi herredsskriver hr. rådmand Baggesens sygdom af rådmand Bahnsen tilligemed de fornødne stokkemænd.


 

Kammerherre Lüttichau til Engelsholm ctr. Christen Christensen i Høllund. Hans fuldmægtig hr. ... gav retten til kende, at Christen Høllund udgivet visse ... til sagens mindelige afhandling, hvis opfyldelse kammerherren, førend videre i sagen bliver foretagen, ville afvarte, og til den ende begærede Steenstrup sagens udsættelse i seks uger ... ... ... Siden Christen Høllund eller nogen på hans vegne ikke meldte sig for retten med erindeing mod den forlangte anstand, så blev samme af retten bevilget, og beror altså sagen til 26/2.


 

370:

Hans Poulsen Dahl af Naufling mølle ctr. Knud Pedersen af Frederiksnåde. Denne fremlagde et skriftligt indlæg. Efter hvilket indlæg og deri anbragte årsager han begærede sagens udsættelse til 29/1. - På vegne af Hans Poulsen Dahl var mødt hr. Steenstrup af Gørding mølle, som ærbødigt vil indstille til rettens eragtning, om den fra Knud Pedersens side ... svage grunde begærede anstand kan være at bevilge ... -  Retten ville endnu for denne gang bevilge Knud Pedersen den begærede anstand, dog med tilhold, at han fører sig tiden til nytte og ikke spilder samme enten for retten eller citanten, som ellers ved endelig dom i sagen vil blive ham til ansvar og bekostning. Således beror sagen til den 39. jan. d. m.


 

Derefter blev gæsteret sat og holdt. Konsumtionsinspektør Thonboe cr. degnen Snitcsker i Egtved. Estrup fremlagde et tingsvidne af 8/1 og et skriftligt indlæg. Prokurator Lindved lod begære den fremlagte beskreven meddelt og sagen udsat til d. 29. hujus.


 

1782 - 22. januar:

Læst plakat, hvorved blev bekendtgjort auktions holdelse lørdag den 2. febr. bliver ved offentlig uktion bortsolgt en del af sr. Henrik Bang i Tårup hans gårds jorder og hartkorn beliggende på Tårup mark i Taulov sogn udi den såkaldte Øster Skov.


 

Og blev afsagt dom udi sagen, som er anlagt for skifteretten udi afg. prokurator Høyers stervbo i Vejle imod selvejerbonden Christen Buch i Hjarup, hvilken dom på folio 371 lyder således.


 

Ligeledes læst plakat til licitations holdelse den 15/2 ang. reparation på Koldinghus slot, hvilken licitation bliver holdt hos slotsforvalter Lund om formiddagen kl. 10, der måtte tjene liebhaverne til efterretning.


 

Efter rettens udmeldelse den 8. januar 1782 indfandt sig for retten de 2 synsmænd Anders Jensen Raun af Jordrup og Jens Knudsen af Lejrskov, der afhjemlede deres syn på Peder Pedersen i Knudsbøl hans gårds tilhørende skov.


 

370b, AO 213:

På lige måde afhjemlede disse tvende synsmænd at have synet seselvejerbonden Herman Mikkelsen af Knudsbøl hans skov efter rettens udmeldelse den 8. januar.


 

Tingsvidnesagen mellem amtsforvalter From og bonden Palle Jensen i Egtved. Rådmand Baggesen lod på vegne af amtsforvalteren erklære, at han ikke fnadt fornøden at betjene sig af de sagens sidste tægtedag forelagte 2 vidner og desårsag ikke havde taget forelæggelse beskreven, men begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt.


 

For retten mødte Boldser(?) Bøeg af Sønder Stenderup, som producerede ebn skr. rettens stævning samt en mellem ham og debitor Herman Hansen på Vamdrupgård ved amthuset sket mindelig forening, og da han hermed har bevist fordringens rigtighed, så under at henholde sig til den i stævningen gjorte påstand indlod sagen til dom. Herman Hansen var ikke til stede og blev lovdaget til 5/2.


 

For retten fremkom selvejerbonden Søren Nicolajsen af Nordre Vilstrup, som forlangte, at retten ville udmelde tvende upartiske og skønsomme dannemænd til at syne hans skov med hugst og salg for øje. Udmeldt: selvejerbønderne sognefogeden  Jens Christensen af Højen og Jens Grøn af Jerlev. Samme anvisning som 1781, fol. 359.


 

371:

Den her foran sidste tingdag tilførte dom på fol. 370 lyder på denne folio således:

Dom: Det er bekendt nok, at afgangne prokurator Høyer, imidlertid han levede, var hans svoger, den saggivne Christen Buch til tjeneste ud en og anden sag her ved retten, hvilket end mere bestyrkes med den herom producerede extrakt af herredstingsprotokollen den 6. november 1781; men ubekendt og ubevist er det for retten, at bemeldte Christen Buch derfor skulle være skyldig til Høyers stervbo 145 rdl. 14 sk. ... ... ... regning af 3. januar 1776, som søgsmålet grunder sig på ... ... ikke anses for lovligt bevis imod den skete benægtelse ... ... regningen ere fundet i stervboet, som indeholder omkostninger for de frte sager i åringer 1769, 1770 og 1773 til den ermeldte summa(?), og er samme regning egenhændig skrevet af afg. prokurator Høyer, hvilket synes at kunne sætte skifteretten i en slags tvivl, men her mangler oplysning og bevis, at Christen Buch nogen tid har fået sådan regning og tilstået enten at betale det hele eller ... revision noget deraf. På Christen Buchs side er ikke fremkommet enten kvittering eller anden bevis, som kunne oplyse retten at have betalt det, som hannem nu fordres og søges for, hvilket ellers ... ... var mulig imellem svogre kunne afgøres uden kvittering; men dette og sagens videre omstændigheder samt Christen Buchs egen tilbud med ed at frigøre sig for det forstævnte krav giver grund til hermed at kende for ret, at bemeldte Christen Buch af Hjarup bør ifølge lovens 1. bogs 14. kap. 6. art. inden ... værneting med sin egen ed at fralægge sig, at han ikke er skyldig til afg. prokurator Høyers stervbo de 145 rdl. 14 sk. efter retning af 3. jan. 1776, og når sådan ed aflægges, fritages han for videre tiltale i denne sag. Skulle handerimod ikke trøste sig til denne ed, så bør han betle fordringens summa et hundrede fyrretyve og fem rigsdaler 14 sk. og udi søgsmålets bekostning seks rigsdaler. Således efterkommes inden femten dag efter denne lovs forkyndelse ...


 

1782 - 29. januar:

  1. Læst plakat i det tyske sprøg ... underskrevet af Lassen, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 12. febr. ved gl. Ålboe i Stenderup skov over en del tørt træ efter det kongelige rentekammers resolution.
  2. Læst Peder Pedersens i Bække pantebrev for 200 rdl. til Ebbe Nielsen i Keldberg.

 


 

I sagen mellem magister og rektor Jørgensen i Fredericia ... købmand anders Grunnet i Kolding på den ene side og Niels Buch i Nagbøl med de flere Skanderup sognemænd og tiendeydere på den anden side blev afsagt [=> fol. 371b, AO 215] dom lydende på folio 372 således. - Meden lod møde og begærede sig domsakten beskreven meddelt.


 

Hans Poulsen Dahl ctr. Knud Pedersen af Frederiksnåde. Knud Pedersen fremlagde et skriftligt indlæg mred 2 påberåbte attester og begærede sagen udsat i 8 uger. Arent Steenstrup forestillede ærbødigst retten, at Knud Pedersens contrastævning forlængst er udløbet af sin kraft, og om altså dette kontrastævne,mål længere bør forhindre og forholde hovedsagen i lovlig påkendelse. - Retten forundte Knud Pedersen 6 ugers henstand, og når han ikke til den tid skulle blive færdig med tingsvidnet, da må han til sagens forfriskning her ved retten forinden udtage en lovlig kontinuationsstævning. (En af Knud Pedersens attester siger åbenbart, at han er ved at skaffe et tingsvidne fra en anden ret). 12/3.


 

Sagen for generalauditør Høyer til Jorupgård i Thy imod forpagteren sr. Sonniche Møller på Nygård. Rådmand Baggesen begærede sagen udsat i 14 dage i forventning om sagens mindelige afgørelse. 12/2.


 

For retten fremkom selvejerbonden Ole Henriksen af Højen Stubberup og tilkendegav at have i forsæt at sælge hans ejendomsgård til 4 beboere og derefter med 2 upartiske dannemænd Niels Nielsen Vingel i Horsted og Jens Christensen i Højen, begge henhørende under disse herreder haver ladet sknne og taxere al den sædeland, engbund og høvederes græsning, som med ethvert sted skal følge, hvilket til hartkorn er anslaget, og derpå inddelt den til Hans Kgl. Maj.s kasse hæftende halve købesum, alt efter en af disse 2 mænd skriftligt forfattet forretning, som de personligen til stede for retten fremlagde og oplæste samt tilbød derpå med lovens ed at bekræfte forretningens indhold i alle måder. Efter sådan deres tilbud modtog retten enhvers edelige bekræftelse, og lyder den producerede og påskrevne taxationsforretning således, som følger. Da ingen meldte sig med noget til erindring herimod, blev bemeldte 2 dannemænd, Niels Nielsen Vingel og Jens Christensen, fra retten demitteret, og Ole Henriksen begærede det passerede i et lovligt tingsvidne beskreven, som retten bevilgede.

372:

For selvejeren Niels Pagh i Seest mødte prokurator Fibiger fra Snoghøj med stævning mod Christen Buch i Hjarup for 90 rdl. Afhører vidne.

Hans Andersen af Seest:

  1. Om vidnet ikke ved og har hørt Christen Buch sige og tilstå, at han var Niels Pagh 90 rdl. skyldig for 6 stk. stude, som Christen Buch havde solgt for Niels Pagh på husum marked sidst afvigte forår til en mand fra Mikkeldorph? - Vidnet svarede, at han har hørt Christen Buch sige og tilstå at have solgt på omspurgte Husum marked 6 stk. stude, som tilhørte Niels Pagh, og at samme kostede 90 rdl., men Christen Buch havde ikke fået betaling derfor hjem med sig, og derfor har sagt, at han har skrevet et par gange til en mand i Husum at indfordre dise penge og sende ham.
  2. Om vidnet kan erindre, hvor længe det ungefær kan være siden, at Christen Buch såpdant har sagt og tilstået? - Vidnet svarede, han kan erindre sig i høsttiden.

Niels Buk I Nagbøl og Lars Terpager af Skanderup er ikke mødt, blev forelagt til 12/2.


 

For retten fremkom selvejerbonde Hans Andersen af Seest, som på egne og lodsejeres vegne i Tandholt i Seest begærede, at retten ville udmelde 2 dannemænd til at taxere bemeldte Tantholt, som de haver under opmåling til agtende udskiftning imellem lodsejerne indbyrdes. Og blev i sådan anledning af retten udmeldt de 2 dannemænd Jens Kruse og Jørgen Jepsen, begge af Vamdrup, som efter varsel haver at indfinde sig udi alle lodsejernes overværelse og en bestemt dag og tid i indeværende uge at skønne og taxere bemeldte mark Tandholt i Seest sogn og derover sådan skriftlig forretning at forfatte, som de trøster sig til her inden retten at edeligt afhjemle iag 14 dage den 12. febr. Og haver rekvirenten at tage denne udmeldelse beskreven og vedkommende at bekendtgøre.


 

372b, AO 217:

Gæsteret. Prokurator Lindved lod indsende til retten et skriftligt indlæg og indlod sagen til dom. Auditør Estrup af Fredericia formedelst det slette føre var kommen så sildig i retten, at han ikke bekvemmeligen kunne besvare Lindveds indlæg, begærede en afskrift til besvaring 5/2.


 

Den foran sidste tingdag anførte dom på fol. 371 lyder således:

I sagen imellem rektor magister Jørgensen i Fredericia og købmand Anders Grunnet af Kolding på den ene side samt den største del af Skanderup sogns tiendeydende beboeere på den anden side er den 27. januar 1782 afsagt følgende

Dom: At Skanderup sogns kongetiende allernådigst er henlagt og perpetueret til rektors løn i Fredercia latinske skole, er noget, som ikke er fremmed eller ubekendt for ermeldte sogns samtlige beboere, da samme har været over hundrede år og de ... har erlagt tienden, endog i de sidste åringer til den, som afg. rektor magister Hans Hansen havde forpagtet tienden til for årlig afgift to hundrede rigsdaler, siden tienden formedelst sin langt fra liggenhed ikke kunne oppebæres in natura og sognemændene ikke ville give(?) ermeldte sum. I afdøde magister rektor Hansens sted beskikkes til rektor magister Simon Jørgensen efter allernådigste bestalling af 24. nov. 1779, til hvem Skanderup sognemænd betidelig burde henholdt sig, når deres atrtrå havde været at beholde tienden for penge eller kornakkord, men dette haver de forsømt, da rektor Jørgensen imidlertid forpagter tienden til købmand Anders Grunnet i Kolding på 3 år, neml. 1780, 1781 og 1782, imod årlig afgift 210 rdl. efter lovlig kontrakt af 1. juli 1780. Nogle af sognemændene har herpå indladt sig i akkord med forpagteren af denne tiende, jvilket ikke burde ske, uden det var vitterligt for dem, at han havde forpagtet samme af rektor Jørgensen. Og for hvem som ikke ville akkordere, men svare tienden in natura, befindes i sagen, at bemeldte skøbmand Grunnet havde beskikket 2 gode mænd der i sognet, navmlig Jens Nielsen Kjær i Dollerup og Steffen Jepsen i Skanderup til at modtage og i deres gårde at modtage kærvetienden, hvilket var det bekvemmeligste, som sognemændene kunne ønske sig, både i henseende til hastig befordring med kornets telgning (tælling?) og den korte kørsel dermed; dog stiller de fleste af sognet sig an som uvidende herom i følge deres forespørgsel af 11. august 1780; men magister rektor Jørgensens svar den 15. ejusdem vixer dem, til hvem de haver at henholde sig, nemlig købmand Anders Grunnet i Kolding som forpagter af den ham i løn allernådigst tillagte Skanderup sogns kongekorntiende, og var dette svar så betidelig, før end høsten i det år tog sin begyndelse, at ingen undskyldning herimod kan finde sted, allerhelst det tilligemed lovligen bevist under sagen, at forpagteren havde ladet dem vide, han var berettiget til at hæve tienden, og til [=> fol. 373] hvem de kunne levere den, neml. forberørte beskikkede Jens Nielsen Kjær og Steffen Jepsen der i sognet. Da sådant svar og efterretning var bleven sognemændene bekendt, søger så mange af dem, som ikke var bleven akkorderet, snart på en og snart på anden måde at ville tilvende sig tienden ved og med tvang, men får det endelige svar af magister rektor Jørgensen, at det ikke stod i hans magt for den gang at føje dem, da han ikke kunne vige fra en lovlig kontrakt. Herpå drister de sig til på egen hånd uden anmeldelse for nogen at afsætte tienden på marken og uden at og uden at afsætte tienden på marken efter loven at indføre kongetienden i deres huse, et optrin, som er mere end selvrådigt. Denne lovstridighed foredrages amtmanden, siden tiendeyderne alle er selvejere, til forsøg om mindelig afhandling efter de af forpagteren købmand Grunnet indleverede forligsproportioner, som i betragtning af sagens omstændigheder ikke syntes overdreven, men uagtet amtmandens mediation ville de ikke antage samme, hvorfor sagen til lands lov og ret henvistes. Søgsmålet her imod sagvolderne er falden i rette den 31. oktober 1780, hvorefter lovligt er blevet saggivet: af Nagbøl Niels Buck, Erik(?) Kock, Jørgen Jakobsen; af Dollerup: Hartvig Hansen med husmand på heden; af Lunderskov Søren Buck, Gyde Jensen, Mathias Hansen, Lars Simonsen, Jørgen Smed, Hans Larsen, Jens Hansen, Lars Nielsen, Christen Bertelsen, Lars Iversen; af Drabæk mølle Johannes Hansen; af Rolles mølle Rasmus Christensen; af Skanderup Lars Buk, Thomas Ulv, Jens Lassens enke med lavværge Hans Hansen, Jep Knudsen, Johan Nielsen Fabricius, Jep Iversen, Anton Buk, Lars Terpager, Jens Thygesen, Mikkel Jensen, Anders Hansen, Søren Andersen, Christen Jørgensen, Hans Thomsen eller eftermand Søren Pedersen. Alle disse har fra ovenmeldte tid og til den 18. december 1781, sagen blrev optaget til dom, ikke søgt andet end at forlænge og vidtløftiggøre sagen til deres større skade samt tidsspilde for retten, da al deres procedure er gået ud på forlig, men ikke opnåede endelighed formedelst deres egen ustadighed, dog ikke funden citanternes utilbøjelighed at ville have nodtaget forlig både før og under sagens drift. De have således herved pådraget sig citanternes i retten nedlagte påstand at gøre endeulig rigtighed for kongekorntienden i året 1780, både i traven og tøndetal af alle slags indavlet sæd og ikke alene betale den enkelte med endog tredobbelte tiende samt skadesløs omkostninger og anseelige mulkter med videre. Men da det under sagen er bemærket, at de saggivne haver været af de tanker, at magister Jørgensen ikke var rådig over kongetienden at udbringe den til sin bedste fordel, da det er hans løn for tjeneste og arbejde, uden først at tilbyde sognemændene samme, lige som det sker med kirketienden efter lovens 2. bogs 22. kap. 19. art., så har dette for nogen del bidraget til deres udførte selvrådighed, som og i visse måder synes at være sket med oplagt råd og derfor ikke kan tilregnes for dem alle at være handlet og begået udi enfoldighed. Altså bliver efter alle anførte sagens omstændigheder og anbragte beviseligheder hermed kendt for ret, at så mange som er sag- og navngivne, bør af deres gårdes og steders hartkorn, en for alle og alle for ,en, at betale til magister rektor Jørgensen og hans forpagter købmand Anders Grunnet for kongetiende år 1780 i betragtning [=> fol. 373b, AO 219] af kornets høje priser syv mark danske af hver tønde hartkorn. Så bør de og på lige måde, en for alle og alle for en, at betale i processens omkostninger firesindstyve rigsdaler og endelig på lige måde for deres brugte ulovlige omgang at bøde til justitskassen 10 rigsdaler og lige så meget til Anst herreds fattigkasse, hvorunder Skandrup sogn er beliggende, hvilket af dem efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under vedbørlig tvangsmiddel ifølge loven.


 

373b, AO 219:

1782 - 5. februar:

Læst Henrik Poulsen af Verst hans pantebrev til hans fader Poul Jepsen sammesteds for 232 rdl. 2 ml., som er hans søskendes arv.


 

Baltzer Bøeg af Sønder Stenderup ctr, Herman Hansen på Vamdrupgård. Baltzer Bøeg indlod sagen under dom således,at sagvolderen bliver tilfundet at betale de forstænte 190 rdl. med renter fra søgsmålets dato, indtil betaling sker. 5/3.


 

Efter rettens udmeldelse den 22. januar indfandt sig for retten de 2 synsmænd, nemlig Jens Christensen af Højen og Jens Grøn af Jerlev. De afhjemlede deres syn på Søren Nikolajsens af Nørre Vilstrup hans gårds tilhørende skove.

På lige måde afhjemlede disse 2 synsmænd at have synet efter rettens udmeldelse den 22. jan. Jens Pedersen af bemeldte Nørre Vilstrup hans skove. - Rekvirentene til disse syn, Mikkel Poulsen og Jens Pedersen begærede hver for sig det passerede i et lovligt tingsvidne beskreven.


 

For retten fremkom selvejerbonden Jens Christensen i Højen, som forlangte udmeldt 2 upartiske og skønsomme dannemænd [=> fol. 374] til at syne hans skov med henblik på hugst og salg. Udmeldt blev selvejerbønderne Niels Bennetsen af Nørre Vilstrup og Niels Mikkel af Horsted. Anvisninger som 1781 fol. 359.


 

Gæsteret kontinueret efter rekisition af auditør og prokurator Estrup i Fredericia. I stedet for skriftligt svar på Lindveds indlæg af 28/1 lod Estrup følgende protokollen tilføre: Da Estrup ikke fandt noget i bemeldte indlæg degnen sr. Snitgiers sag til fordel, så fandt Estrup aldeles unødvendigt med flere indlæg at vidtløftiggøre denne sag; kuns dette vil Estrup bemærke, at Estrup ikke vidste, hvad den i bemeldte Lindveds indlæg anførte bibelske talemåder - leder så skulle I finde - vil sige; men for ikke at blive hr. Lindved svar skyldig på denne talemåde så spørger Estrup i anledning af hr. Lindveds forklaring over forordningen 26. april 1775, hvoledes læser D..?  Dette spørgsmål kan Estrup med god grund gøre, siden den forklaring, hr. Lindved gør over bemeldte all. forordning ikke aleneste strider mod forordningens klare ord, disse neml., bøder for hver en gang, de befindes i sådan forbrydelse, men endog imod forbrydelsens natur, hvorfor hr. Sniiker her søges. På grund af anførte med mere, som under sagen foregået er, henholdt Estrup sig til den af ham forhen gjorte påstand, denne nemlig, at sr. Snitger , som selv er årsag udi, at han to gange er befunden [=> fol. 374b, AO 221] i forbrydelse imod oft benævnte all. forordning, bør bøde efter forordnigens bydende 100 rdl. og i omkostninger 50 rdl., da han har forårsaget mange rejser, som var unødvendige, da hans forbrydelse var klar. Sagen optaget til doms afsigelse 12/2.


 

374b, AO 221:

1782 - 12. februar:

  1. Læst den for Koldinghus amt 1781 satte kapitelstakst.
  2. Læst plakat, hvorved benekdtgøres auktions holdelse den 22. febr. i Kolding hospital over Verst sogns kongekorntiende til forpagtning.
  3. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Christen Sørensen i Amnitsbøl for 140 rdl. til Hans Buk i Rugsted.
  4. Læst plakat til advarsel mod al misbrug af søpas samt angående aligerske passers tagelse for de skibe, som passer Cap Finisterre.
  5. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 22/2 i Kolding hospital over Gesten sogns kongekorntiende til bortforpagtning.
    2 pantebreve forevist til udsletning af pantebog:
  6. Jørgen Hansen og Jakob Olesen i Bramdrup for 463 rdl. af Fredericia Hospitals midler af bemeldte hospitals forstander rådmand Egberg tilstået udslettet.
  7. Jørgen Hansen og Jakob Olesen af Bramdrup pantebrev for 178 rdl. af Fredricia hospitals midler (af sammt tilstået udslettet).
    Og således i retten antaget og påtegnet til udslettelse.

 


 

Generalauditør Høyer til Jerupgård mod forpagter sr. Zonniche Müller på Nygård. Rådmand Baggesen lod i sygdoms forfald i kommission for generalauditøren producdere hans deduktions promemoria. Den saggivne mødte for retten og begærede kopi samt sagens anstand i 4 uger. 12/3.


 

375:

Selvejerbonden Niels Christensen i Jordrup forlangte 2 synsmænd udmeldt til at syne hans skov med henblik på hugst og salg. Udmeldt: selvejerbønderne Niels Christensen i Knudsbøl og Niels Langgaard af Döns (Dons). Anvisninger som 1781 fol. 359.

Lige udmeldelse i et og alt her fra retten til indbemeldte 2 synsmænd et lige syn at foretage sig over Stephan Christensen i Jordrup hans gårds skove og skovsparter.


 

I sagen for Niels Pagh i Seest imod Christen Buck i Hjarup var mødt hr. prokurator Fibiger af Snoghøj og ærbødig tilkendegav for retten, at bemeldte sag var i mindelighed forligt og afgjort og derfor i så henseende frafalden.


 

Gæsteret. Og blev følgende dom afsagt, der lyder på folio således. - Estrup var mødt og begærede sig dommen beskreven. Prokurator Lindved fra Vejle var til stede på den dømte Snigters vegne og forbeholdt hans ret imod den afsagte dom til påanke og begærende akten in forma beskreven.


 

Gæsteretssagen ctr. Jens Madsen [=> fol. 375b, AO 223] i Høllund. Prokurator Lindved på vegne af kaptajn Michaelsen producerede en ham tilhændekommen amtmandens konstitution til at udføre sagen med det ham all. forundte beneficium pauperitatis samt en af ham udtagen stævning til sagens videre fremme. 19/2.


 

375b, AO 223:

Den foran på denne folio anførte dom lyder således:

Dom afsagt udi holden gæsteret den 12. februar 1782: Når de udi denne inkvisitionssag førte edelige vidner conopteres(?) med den afhjemlede forretning, som d. 1. december f.a. ... konsuntionsinspektør Tonboes af Fredericia hans forlangende er bleven foretaget hos sognedegn Snitger i Egtved sogn og by om ulovlig brændevinsredskab og brændevinsbrænden, så er det klart, at der med denne inkvisition er forefunden mere brændevin i huset, end forordningen af 15. oktober 1778 allernådigst tillader, og hvorved haver manglet ... rigtighed, som 3. kap. 15. art. og 7. kap 7. art. tilholder og befaler; ligeså oplyst er det bleven med det fundne friske spøl og tjenestepigen Johannes vidnesbyrd, at samme brændevin, kort førend bemeldte(?) inkvisition skete, er brændt der i huset, hvilket ikke kunne ske uden brændevinsredskab, som vel ikke af rekvitenterne blev funden, men er dog samme dag bleven henbragt i byen efter vidnets forklaring på citantens 5. quæstion. Dette beviser, at degnen Snitger haver handlet imod forordningen af 26. april 1776 art. 1 og 2, da han derimod burde været et eksempel for andre. At han den 6. december samme år er bleven besøgt med inkvisition fra Vejle udi lige tilfælde og formedelst det derved hos ham antruffet utilladelig brændevinsredskab er sat udi strafbøder efter forordningen, synes vel at gøre hans skæbne hård, allerhelst han er en fattig mand, som har små uopdragne børn; men dette kan dog ikke efter hans mening og påstand undskylde eller fritage ham for at anses i henseende til den første beviselige forseelse og overtrædelse af de kongelige all. befalinger. Thi kendes for ret, at bemeldte sognedegn Snitger bør betale til konsumtionsinspektør Tonboe i Fredericia et hudrede rigsdaler. Så bør og det antrufne brændevis at være konfiskeret, og endelig betaler han udi søgsmålets bekostninger tyve rigsdaler, hvilket af ham efterkommes inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse under nam og indførsel efter loven.


 

1782 - 19. februar:

  1. Læst en plakat i det tyske sprog, hvormed bekendtgøres offentlig auktions holdelse ved Gammel  Ålboe i Stenderup skov over et parti tørt træ efter det højlovlige rentekammers resolution [=> fol. 376]
  2. Læst Jørgen Jensens i Vrå skøde af 15/11 1776 for ham sammesteds tilhørende selvejergård nr. 1 hartkorn ager og eng 3 tdr. 5 skp. 3 fjd. 1 alb. og af nr. 3 og 8 1 td. 3 skp. 3 fjd. solgt til sin søn Jens Jørgensen.
  3. Læst næstmeldte Jens Jørgensens i Vrå udgivne skøde af 24/1 1780 på ligledes næstmeldte selvejergård nr. 1, 3 og 8 med anførte hartkorn solgt til sin svoger Jens Andersen.

 


 

Afg. prokurator Høyers stervbo i Vejle ctr. Christian Gydesen Fugl på Margrethelund i Højen sogn. Dom blev afsagt, tilført på fol.


 

 

De 2 synsmænd Niels Bennetsen af Nørre Vilstrup og Niels Mikkel af Horsted afhjemlede deres syn på Jens Christensen af Højen hans skov.


 

Gæsteret: Kaptajn konsumtionsinspektør Michaelsen i Vejle ctr. Jens Madsen i Høllund. På vegne af Jens Madsen var mødt prokurator Fibiger fra Snoghøj, som forbeholdt hans lovlige ret i alle tilfælde, såvel i henseende til dette søgsmåls vidtløftighed og i henseende til de grove beskyldninger mod Jens Madsen, som stævningen omformelder. Ingen af vidnerne var mødt. De blev forelagt at møde 26/2.


 

Den her foran sidste tægtedag anførte dom lyder på denne folio således:

Dom: Skifteretten udi afgangne prokurator Høyers stervbo i Vejle haver her til retten funden sig forårsaget lovlig at saggive sr. Christian Fugl på Margrethelund for 31 rdl. 2 mk. 14 sk., som han befindes skyldig til ermeldte stervbo efter egen tilståelse og løfte om mindelig afgørelse den 23. dec. 1779 samt den i sagen producerede regning, og da han hverken efter rettens lovdagelse eller den ham desuden forundte tid af opsættelse haver fremført noget til lovlig afbevisning imod anførte krav, mindre søgt at opfylde hans skriftlige løfte, så bliver kendt for ret, at Christian Fugl bør betale den den civile skifteret i Vejle fordringen til afg. Høyers stervbo med tredive og en rigsdaler to mark og fjorten skilling samt søgsmålets bekostninger efter billig regning.


 

376b, AO 225:

1782 - 26. februar:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse fredag d. 8. marts bliver ved offentlig auktion bortsolgt en del af sr. Hvas i Andkær hans gårds jorder og hartkorn samt nogle huse.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse d. 8. marts i Skanderup by hos sr. Peter Fabricius sammesteds over 2 ham dertil havende selvejergårde med deres besætning, alt efter dom, indførsel og udlæg.

 


 

I sagen kammerherre Lüttichau til Engelsholm imod Christen Christensen Høllund i Høllund lod sr. Steenstrup af Giøding mølle begære, at sagen måtte frafaldes som afgjort.


 

Efter rettens udmeldelse den 12/2 afhjemlede de 23 synsmænd selvejerbønderne Niels Christensen af Knudsbøl og Niels Ly...gaard af Dons deres syn på Niels Christen af Jordrup hans skov.

På lige måde afhjemlede disse 2 synsmænd at have synet Stephen Christensen i Jordrup hans skov.


 

1782 - 26. februar:

Gæsteret: Konfiskationssagen ang. inkvisition om utilladelig breændevinsredskab anlagt af kaptajn konsumtionsoinspektør Michaelsen mod selvejerbonde Jens Madsen i Høllund. - Prokurator Lindved afhører vidner.

Jes Madsen af Vesterby: [=> fol. 377]

Før end Lindved fremsatte spørgsmål, fremviste og afgav han først her i retten et trædæk forsyned med rettens segl af Vejle og påtegnet fremlagt ... holdende gæsteret her i Vejle den 3. oktober 1781. G.V.A. Fleischer, hvilket er det trædæk, som medhører det hosw Jens Madsen i Høllund ved inkvisition den 5. juni 1781 antrufne brændevinsredskab, der tilligemed en kobberbrændevinshat blev forefundet skjult under en tornebusk i Jens Madsens toft tæt ved hans gård. Dette dæk bad Lindved til stede i retten og vidnerne forevist, når samme i hans fremsættende quæstioner vorder påråbt. - Prokurator Fibiger på vegne af Jens Madsen måtte i anledning af det ved hr. Lindved fremlagte såkaldte dæk ærbødigt erindre retten og påstå, at hr. Lindved blev pålagt i følge stævnemålet at fremkomme tillige med den kobberbrændevinshat, som er forstævnet tillige at skulle forevises og fremlægges her i retten, på det hr. Lindved og hans principal ikke ved at fremkomme først med et stykke og siden med et andet skulle få lejlighed til, som hidtil noksom er kendt, at vidtløftiggøre og forhale sagen den stakkels bonde til beknstning og tildsspilde fra sin lovlige nærignsvej. - Lindved ville alene svare hr. Fibiger, at han ifølge stævnemålet skal fremme de beviser og nødig til sagens tarv, benægtende, at sagen er forhalet fra hr. kaptajnens side uden lovlig og gyldige årsager, som sagen og dens endskab skal vise, vedblivende for det øvrige den begæring, han til retten har gjort. - Og Fibiger begærede, at Lindved ville ereklære sig, hvad enten han kke ville eller ikke kunne fremkomme med den forstævnte kobberbrændevinshat. - Når Lindved troede sif berettiget og pligtig at give nogen erklæring, det han ej indser, men modstår som sagen uvedkommende for denne sinde, så må han alene henføre hr. Fibiger til sagen og dens naturlige beskaffenhed, da mulig den fornødne erklæring der kunne fås. Og Lindved troede, at denne post var sagen uvedkommende og først idag unyttig; han fremkom nok ved sagens endskab med de fornødne agtende beviser og tror, at det ikke er ret, hr. Fibiger vin incomedere retten med kendelse herom. - Uagtet stævningen indeholder, at såvel den af hr. Lindved på citantens side foreviste og i retten leverede trælåg som og den ved den forstævnte inkvisition forefundne koberbrændevinshat skulle forevises vidnerne til deres derpå tagende svar, s´å antog retten for idag alene den berørte trælåg til forevisning for vidnerne. Lindved spurget først

  1. om vidnet kender Jens Madsen i Høllund og har været i hans hus. - Vidnet svarede ja.
  2. Kender voidnet da ikke og det her i retten værtfende ham nu fremvisende brændevinsdæk og ved eller har hørt, at samme er Jens Madsen tilhørende, samt at det ... er brugt til brændevinsbrænden hos ham? - Nej.
  3. Ved vidnet da ikke, at Jens Madsen ofte har brugt brændevinsbrænderi såvel før som siden den 5. juni 1781? - Vidnet svarede dertil nej, det vidste det ikke.
  4. Hvad vidnet enten med sig selv eller andre har hørt og er bekendt om den post, at Jens Madsen på ulovlig måde har søgt at skjule sandheden i forstævnte begivenhed samt formået hans ..., som tjente Jens Madsen til såvel at blive fra retten, når han blev stævnet, som at sige der andet, end hvad var sandt? - Vidnet svarede hertil nej, herom vidste han intet.
  5. Ved vidnet og har hørt sige enten af Jens Madsen eller andre, at Jens Madsen, efter at inkvisitionen hos ham den 5. juni f.a. er passeret, skal have købt brændevin fra en købmand her i Kolding, og ved vidnet da, hvor meget, og kan han navngive den købmand, når han dertil vorder stævnet? - Vidnet svarede, han vidste om det omspurgte intet. [=> fol. 377b, AO 227]

Fibiger forbeholdt sig på vegne af Jens Madsen påanke og tiltale for de i det afhørte vidnes spørgsmål nærgående og grove beskyldninger, som hr. Lindved har ladet tilspørge Jens Madsen angående. - Lindved forbeholdt i alle dele kaptajnens ret såvel imod vidnet, om det i tiden skal blive ham overbevist, at hans vidnesbyrd ikke har været rigtigt, som og imod de andre pågældende, og troede, at Fibiger indså, at et spørgsmål og indirekte beskyldning er tvende differente ting.

Den saggivne Jens Madsens moder Bodil Jesdatter af Høllund: Lindved bad hende givet de spørgsmål for først protokollen tilført det første vidne er givet. Og på det protokollen ikke blive opfyldt med alt for megen vidtløftighed, måtte Fibiger i almindelighed protestere mod de 3 første spørgsmål, da de er sådanne, at vidnet forhen ved et tingsvidne, her ved retten er ført ved hr. Lindved den 24. september 1781, har fuldkommen besvaret disse formeldte 3 quæstioner ved hendesw svgar på de den tid givne quæstioner; men Lindved var forvisset, dommeren behageligen indså forskelligeheden i de af hr. Fibiger benævnte quæstioner samt de idag med den særdeles forskel, som endog er, at dækket forevises her idag, hvilket ej er sket før. Skulle dommeren ellers finde, at de idag fremsættende quæstioner eller nogen af dem skulle være så nøje besvaret, som der fordres idag, da har Lindved ikke noget imod, at det fornødne observeres til sagens forkortelse. - Forinden vidnets svar blev taget på de begærede sørgsmål, blev af retten for vidnet oplæst de spørgsmål og swvar, som hende er givet i tingsvidnet den 24. september f.a. Og svarede på de af Lindved til forrige vidne fremsatte 3 spørgsmål således:

  1. Da den saggivne Jens Madsen er hendes søn, så er det følgelig, hun kender ham og har været i hans hus.
  2. nej.
  3. nej, vidste derom intet.
  4. er derom intet bevidst.
  5. nej, derom vidste hun intet.

Hans Buk af Rugsted (samme spørgsmål):

  1. ja.
  2. nej.
  3. nej, vidste derom intet.
  4. nej, derom var ham intet bekendt.
  5. var derom intet bekendt.
    Lindved måtte dernæst spørge for det
  6. Om vidnet ikke ved og har hørt, at der hos Jens Madsen den 5. juni 1781 foretaget inkvisition om brændevinsbrænden og -redskaber, og at der i hans toft tæt ved hans gård under en tornebusk skjult blev forefunden en kobberbrændevinshat og trædæk ham Jens Madsen tilhørende? - Vidnet svarede nej, havde ikke hørt eller vidste det omspurgte.
  7. Ved vidnet ikke og [=> fol. 378] at det brændevin, som ved forbemeldte inkvisition blev fundet skjult øverst oppe i Jens Madsens hus eller på bjælkerne, virkelig er brændt og tillavet i Jens Madsens gård og ikke købt andre steder? - Vidnet svarede nej, var derom ubevidst.
  8. Hvor vidt er det, at vidnet er beslægtet eller besvogret med Jens Madsen? - Vidnet svarede, at Jens Madsen havde hans datter til ægte.

For først bad Lindved, at det trædæk, som nu har været her i retten til afbetjening, måtte blive forsynet med rettens mærke, således som de selv finder for godt, og når samme var sket, ham det da tilbageleveret til videre afbetjening.

Vidnerne Hans Enevoldsen, tjenende Jes Madsen i Vesterby, og pigen Anne Margrethe drejlsvæver, der nu er at finde i Lejrskov, hvilke to personer af stævningsmændene såvel ved indstævning som forelæggelsen er talt da at være til stede, men har vist genstridighed i atmøde, om de ikke skulle være mødt, som det viser sig, retten da med kendelse ifølge loven 1. bog 13. kap. 7. art. conf. forordningen af 3. marts 1741ville tildømme dem at bøde deres faldsmål hver af dem kongen og sagsøgeren hver 10 lod sølv, og forelægge dem at møde om 14 dage. - Retten påtegnede det for vidnerne i retten foreviste trælåb og derefter leverede hr. Lindved samme tilbage. Derenæst påråbte retten Hans Enevoldsen, foregivet at tjene Jes Madsen i Vesterby, og pigen Anne Margrethe drejlsvæverske, som forhen har været og tjent Jens Madsen i Høllund, men nu siges at opholde sig i Lejrskov. De var ikke mødt. De skal ifølge den allegerede lovens artikel og forordning blive idmøt deres faldsmåls bøder, når det forinden af citanten lovligt godtgøres, at de rigtig og lovlig er blevet forkyndt den idag i sagen producerede forelæggelse, og ellers til dem bliver udstedt nye forelæggelse. 12/3.


 

378:

1782 - 5. marts:

378b, AO 229:

Og blev afsagt dom udi sagen anlagt for Baltzer Bøeg i Sønder Stenderup mod Herman Hansen på Vamdrupgård, hvilken dom på folio ... lyder således.

Den her forhen på denne folio anførte dom lyder som følger:

Dom: På amthuset er den 20. december 1781 truffen forening imellem Baltzer Bøeg af Sønder Stenderup og Hermann Hansen på Vamdrupgård om deres mellemværende haldel og regninger, hvorefter den sidste er bleven skyldig til den første 190 rdl., som han skriftlig lover at betale til 1. januar 1782, men holder ikke sådant løfte og derfor pådraget sig bemeldte Baltzer Bøegs lovlig tiltale og søgsmål. Efter hvilket såvelsom rettens lovdagelse debitor ikke haver haft noget til lovlig afbevisning mod det forstævnte krav. Det kendes altså for ret, at Hermann Hansen af Vamdrupgård bør betale til altzer Bøeg i Stenderup et hudrede og halvfemtesindstyve rigsdaler dansk courant med lovlig rente deraf fra søgsmålets datum, indtil betaling sker, og desuden alle på sagen anvendte bekostninger skadesløs efter billig regning ...


 

1782 - 12. marts:

  1. Læst Mourits Andersens af Hinnum i Grindsted sogn forfattede testamente og hvem af hans børn der efter hans død skal tiltræde hans ejende og påboende gård i bemeldte Hinnum hartkorn 2 tdr. 1 skp. 2 alb., og hvor meget af samme at udbetale til dens medarvinger.
  2. Læst købekontrakt imellem Erik Poulsen i Nørre Vilstrup som sæger og Morten Pedersen i Børkop som køber om 4 skp. hartkorn ager og eng og 1/4 alb. skovskyld af sælgerens påboende gårds hartkorn i bemeldte Vilstrup tilligemed en længde hus på 8 fag.
  3. Læst Erik Poulsens i Nørre Vilstrup skøde til Morgen Pedersen i Børkop på næst ommeldte omkontraherede hartkorn og hus for den summa 199 rdl.
  4. Publiceret auktions holdelse hos glarmester Nicolai Prinson(?) over hans ejendomshus og tilliggende have, som holdes 1. gang den 13.m 2. gang den 16. og 3. og sidste gang den 18. marts, og når huset ved sidste auktion er bortsolgt, bliver tilligemed solgt ved denne auktion al indboen bestående af kobber, tin, messing, kakkelovne, dragkister, stole og borde samt sengeklæder og linned med videre.

 


 

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen i Frederiksnåde. Knud Pedersen foreviste rettens udtagne kontinuationsstævning i anledning af, at ved Skads, Gørding, Malt herreders ting ladere føre et tingsvidne til sagens oplysning, måtte [=> fol. 379] begære sagen udsat til 16/4.


 

379:

Generalauditør Høyer til Jerup ctr. forpagter Sonniche Møller til Nygård. Rådmand Baggesen producerede 1) den ham af generalauditøren meddelte fuldmagt til denne sags afgørelse i mindelighed eller ved søgsmål og 2) et promemoria. - Sonniche Møller var selv til stede og havde anhørt Baggesens proportioner til sagens mindelige afgørelse. Møller er lige så vel sindet til sagens forlig som rådmanden, men da 40 rdl. er over hans evne at kunne betale for de sagsøgte 70 rdl., da han haver adskillige retmæssige kontraprætentioner, så ville han dog, ligesom herved sker, tilbyde at betale tredive rigsdaler til førstkommende snapsting og imidlertid derfor stille antagelig kaution; men derimod måtte søgsmålet ophæves uden videre bekostning for ham så vel som kontrakten kvitteres og al hr. generalauditøren Høyers og hans mellemværende, i hvad navn haves kan, dermed være tilendebragt, og således forhåbede, at rådmand Baggesen i kraft af den ham meddelte fuldmagt antog dette tilbud; men i andet fald måtte han årsages at forsvare sin lovlige ret.- Baggesen ville tage det under betænkning og sådant besvare idag 14 dage. 26/3.


 

For retten fremkom Peder Hansen, halvgårdmand i Almind, som tilkendegav, at for 8 dage siden haver han forefunden i sin gårds toft  en fremmed hest, som er lysebrun, hvilken han har oplyst og bekendtgjort, uden at dertil haver meldt sig ejermand, og derfor ifølge loven lader oplyse denne hest her ved retten 1. gang såvelsom forevist hesten, der som meldt er lysebrun, og af 2 dannemænd, Peder Hansen og Niels Iversen, begge af Vester Nebel, blev vurderet at kunne være værd 12 rdl. Skulle lovlig ejermand hertil indfinde sig, forbeholder Peder Hansen sin ret til foderløn og anvendte bekostninger, da ellers andet og tredie efterlysning herom vorder foretaget de næstfølgende tingdage.


 

For retten fremkom Søren Nielsen af Vester Nebel og tilkendegav, at han havde i forsæt at sælge en trediedel af hans påboende gård i bemeldte Nebel bestående af hartkorn ager og eng 2 tdr. 3 fjd. 2 alb. og til den ende med 2 dannemænd, Peder Hansen og Niels Iversen, begge af Vester Nebel ladet skønne, syne og taxere den jord  af ager og eng samt høveders græsning, som skal følge den 3die parts hartkorn af ermeldte Søren Nielsens gård, så og hvor meget af den summa, som står i gården til Hans Maj.s kasse, der stedse skal følge ermeldte trediepart, og hvorom disse 2 dannemænd fremlagde i retten en af dem skriftlig forfattet forretning, som de selv oplæste og tilstod i al sin indhold same med lovens ed bekræftede, hvilken forretning af retten blev påskreven og lyder således. [=> fol. 379b, AO 231] Og da ikke videre var til disse synsmænd, blev de fra retten demitteret, og Søren Nielsen begærede det passerede i et lovligt tingsvidne beskreven meddelt.


 

379b, AO 231:

Gæsteret: Kaptajn kunsumtionsinspektør Michaelsen af Vejle ctr. Jens Madsen af Høllund. - Prokurator Lindved producerede ifølge rettens pålæg til bevis, at rettens forelæggelse under 19/2 lovlig er bleven forkyndt for de udeblevne vidner Hans Enevoldsen i Vesterby og pigen Anne Margrethe, producerede det vidnesbyrd, de 2 brugte forkyndelsesmænd, Søren Jakobsen og Peder Pedersen har aflagt ved Vejle bytings ret den 28/2. - Retten, som erfarede, at det forhen stævnte og nu mødte vidne pigen Anne Margrethe Drejlsvæver, der nu tjener i Lejrskov, er her ved retten til stede, ville anhøre, hvad hun måtte have til sin lovlige undskyldning, at hun ikke efter sidste forelæggelse som vidne da lydagtig mødte for retten. Anne Marie forklarede, at hun den tid var syg og sengeliggende af brystsyge og derfor ingen kunne møde; hun er endnui ikke fri for denne svaghed, som offentlig ved retten blev erfaret af hendes udtale, og ville derfor ikke håbe, at hun som et meget fattigt tjenestebud blev dømt til nogen straf, allerhelst hun nu efter den anden forelæggelse med et svagt helbred var mødt for at meddele sit vidnesbyrd i den indstævnte sag. - Efter sådan indhentet forklaringog ibragte erfaring af vidnets svaghed modtog retten det producerede dokument. Retten kunne ikke med nogen billighed eller føje tilkende pigen Anne Margrethe at lide faldsmåls straf, da sygdom har været årsag udi hendes udeblivelse efter den første forelæggelse; men retten tog derimod forbehold at anse den stævnte Hans Enevoldsens udeblivelse efter første forelæggelse, og ifald samme skulle kontinuere, om han ellers i herrederne beviselig er til stede, med sådan straf, som forordningen af 3. marts 1741 all. dikterer, der således ved dom i hovedsaen skal blive observeret. - Hans Enevoldsen var ikke mødt; af hvad årsag kunne retten ikke vide, men som af forelæggelsens påtegning, at de 2 uidsendte mænd ikke selv har talt med ham, og altså ligesom forhen tog retten lovlig forbehold imod ham.

Anne Margrethe: Forinden Lindved fremsatte for vidnet de fornødne agtende quæstioner, afgav han her i retten det trædæk, som er fundet ved inkvisitionen hos Jens Madsen i Høllund og efter påtegning [=> fol. 380] har været her i retten den 26/2, hvilket han bad, vidnet måtte blive forevist, når han samme i hans spørgsmål påberåber og til den ende spurgte:

  1. om vidnet ikke kender og i Jens Madsens hus har set det trædæk, som hende nu her i retten bliver forevist, og som er så meget kendelig, og ved, at dette trædæk er brugt i Jens Madsens hus ofte til brændevinsbrænderi. - Vidnet svarede, hun kendte ikke dette trælåg, ikke heller vidste, at det har været brugt i den omspurgte mands hus til brændevinsbrænden.
  2. Om hun da ikke ved, at Jens Madsen kort efter inkvistitionen fra Vejle havde været hos haml for at søge og finde hans brændevinsredskab, har købt en del potter brændevin hos en købmand i Kolding? - Nej, det vidste hun ikke.
  3. Hvor længe vidnet har tjent Jens Madsen, og når hun af hans tjeneste? - Vidnet svarede, 1 års tid, og kom af hans tjeneste sidst afvigte Mikkelsdag.
  4. Om vidnet er beslægtet eller besvogret med Jens Madsen eller kone? - Nej.

Hvad angår den endnu udeblevne Hans Enevoldsen, da kunne retten ikke vide, om han virkelig måtte være i herrederne, og derfor måtte overlade til citanten, hvorledes han bedst finder for godt at tvinge denne Hans Enevoldsen til sin pligt. - Lindved til fornøden anstands førelse mod denne halstarrige Hans Enevoldsen begærede sagens anstand til 26/3.


 

 

1782 - 19. marts:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres, at førstkommende mandag den 25. marts lader selvejerbonden Ole Henriksen i Højen Stubdrup (Stubberup) ved offentlig auktion bortsælge en del af ham tilhørende ind- og udbo samt heste, køer, stude og får.
  2. blev oplyst 2. gang den idag 8 dage af halvgårdmand Peder Hansen i Almind forefundne lysebrune hest.

 


 

For retten mødte Hans Hansen af Låge med stævning ctr. Claus Wiuff i Nybjerg mølle for gæld 100 rdl. [=> fol. 380b, AO 233] Han producerede Claus Wiuffs revers på 100 rdl. Claus Wiuff var ikke mødt. 2/4.


 

380b, AO 233:

1782 - 26. marts:

  1. Læst forbedret fundation for Sorø Akademi.
  2. Læst plakat anlangende, at ingen told- og konsumtionsbetjent, som er i sine embedsforretninger, må for gæld eller af anden årsag, undtagen i livs- og æressager, arresteres, med mindre hans afløsning fra hans post forhen er begæret og af hans foresatte besørget.
  3. Læst forpagtningekontrakt, hvorved rådmand Bahnsen af Kolding lejer og bortforpagter til forrige kromand Christen Andersen i Ågård sin i Ågård ejende selvejergård tillige med et hus samtg det på Donsgården købte hartkorn.

 


 

Generalauditør Høyer til Irup mod forpagter Sonniche Møller til Nygård. Rådmand Baggesen erklærede ikke at kunne modrtage bemeldte sr. Møllers sagens sidste tægtedag gjorte tilbud og begærede dom. - Møller, som uventelig måtte erfare, at det af ham gjorte anbud ikke af rådmand Baggesen kunne antages, begærede sagen udsat 14 dage, da Møller imidlertid agtede at udtage kontrastævning til sine bevisersw og prætentioners føring. 9/4.


 

381:

For selvejer Christen Buck i Hjarup mødte rådmand Baggesen, som producerede en stævning til indfrielsesed at aflægge efter dom. Baggesen tilkendegav ærbødigt, at bemeldte Christen Buch i efter stævningens udstedelse indløbende lovlige og uundgåelige forfald, der hindrede ham idag at møde her i retten for at aflægge den forstævnte ed, men nødsges til sammes aflæg at begære 14 dages anstand. - Prokurator Lindved, som var indstævnet til eden at påhøre, havde ikke noget imod det forlangte anstand. 9/4.


 

For retten fremstod selvejer Jørgen Hansen Lassen af Vester Gesten by i Gesten sogn, der som lægdsmand for landsoldaterlægdet nr. 60 i bemeldte Vester Gesten, der ærbødigst tilkendegav, at da bemeldte lægds nr. 60 dets lægdsbrødre havde bragt i erfaring, at en bemeldte lægds reservemandskab, navmlig Mathias Christoffersen, var som rytter stående ved hr. kammerherre og eskadronchef Juhls eskadron rytteri i Vejle under det slesvigste regiment rytteri, lavde de om hans løsgivelse fra bemeldte eskadron til landsoldaterlægdet for ermeldte no. 60 i Vester Gesten, da lægdet til næste session behøvede at præsentere ham som landsoldat, derom henvendt sig til amtmand de Hoffmann i Fredericia og udbedt sig hin bemeldte herres assistance til Mathias Christoffersens udlevering fra ermeldte ryttereskadron i Vejle, hvorpå dem var bleven meddelt højbemeldte herres rosolution. Komparenten lægdsmanden Lassen til den producerede resolution at efterekomme fremstillede som vidner selvgårdmand Jens Hansen og hustru Margrethe Christensdatter af Vester Gesten samt husmanden Peder Nielsen fra Jerlev by for at bære vidnesbyrd om forommeldte rytter Mathias Christoffersen har fyldt sit 4. år på selvejergården nr. 8 og 9 i Vester Gesten under landsoldaterlægdet nr. 60 sammesteds, hvilke vidner han begærede taget i ed. De forklarede enstemmende og vandt, at Mathias Christoffersen, som nu skal være rytter ved det slesvigske regiment, er som et barn lidet over 2 år gl. kommet til Vester Gesten under opdragelse og der opfyldt sit 4. års alder samt efter den tid endog været der, så at lægdet på sådan grund altid har holdt sig berettiget til ham og nu, som vidnerne har hørt, behøver ham til landsoldat. Efter sådan aflagt vidnesbyrd, og da intet videre var vidnerne at tilspørge, blev de fra retten demitteret.


 

381b, AO 235:

Gæsteret holdt i sagen for kaptajn Michelsen. - Prokurator Lindved tilkendegav retten, at han vel har gjort sig umage for at bringe det så læne udeblevne vidne Hans Enevoldsen til lydighed og mode her ved retten og til den ende har forlangt assistance af stedets amtmand. Og da det er foregivet derved, at denne Hans Enevoldsen af sin tjenstested varf undvigt for nogle dage siden, hvilket ikke troesw er rigtigt, men alene ... ... for at undgå vidnesbyrds aflæggelse, så kunne Lindved ej andet for det første end forbeholde citanten alt lovligt til til og imod alle vedkommende endog i den post at denne udeblevne, ulydige Hans Enevoldsen ikke straks er bleven givet den straf, forordningen af 3. marts 1741 citerer, og til at få endnu al videre mulige anstalter gjort til denne Hans Enevoldsen begærede han sagens anstand i 14 dage. - På Jens Madsens vegne måtte prokurator fibiger indstille til retten, om videre opsættelse i denne sag kunne forundes hr. citanten og hans fuldmægtig, allerhelst da det af de førte tingsvidner erfares, at det vidne, som citanten gør sig så megen umage for at få fat på, forhen har aflagt edeligt vidnesbyrd i denne sag. - Retten pålagde citanten kapotajn Michaelsen at bringe sagen til lovlig endskab udenn således som hidindtil længere at forhale den og derved bringe en fattig bonde i vidtløftige bekostninger. Med sådan erindring blev endnu sagen for denne gang bevilget og udsat til 9/4.


 

1782 - 2. april:

  1. Læst plakat i det tyske sprog, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 30. april og den 1. maj i Stenderup skov ved stranden og Gammel Ålboe over 700 favne bøgebrænde, alt efter det højlovlige rentekammers foranstaltning.
  2. Læst Niels Pedersens i Skandrup udgivne skøde til Jeppe Knudsen sammesteds [=> fol. 382] ham solgte selvejergård i bemeldte Skanderup under nr. 10 hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 fjd. og skovskyld 1 fjd.
  3. Forevist Peder Pedersens i Knudsbøl pantebrev for 200 rdl. til Johan Søensen, forpagter på Skodborghus, hvitteret og betalt, påtegnet antaget til udsletning i pantebog.
  4. Læst næstmeldte Peder Pedersens pantebrev for 100 rdl. til jomfr. Elisabeth Lovise Fyhn i Kolding.
  5. Læst amtmandens konstitution til løjtnant Raun i Kolding at betjene Anst, Jerlev og Slaugs herreders tings ret udi herredsskriver rådmand Baggesens lovlige forfald så vel som andre herredsskriverembedsforretninger.

 

Hans Hansen på Låge ctr. mølleren Claus Wiuf i Nybjerg mølle for gæld. Indlod sagen under dom. Claus Wiuff tilstod fordringens rigtighed, men da han haver meget mere til gode hos hans svoger Hans Hansen end det, han er stævnet for, hvorfor han agter at søge ham ved sin værneting, så var han ærbødigst begærende, at sagei imod ham måtte blive udsat til den 23/4.


 

Den på denne folio anførte konstitution lyder således.

(stempelmærke nr. 4 til 24 skilling)

Da det som oftest forekommer, at Kolding by- og herredsting med andre anordnede og forefaldne gæste- og ekstrarets administration og andre embedsforretninger ved de mig allernådigst anfortroede skrivertjenester bestemte til end tids indløb, der hindrer, at det ikke er mig muligt selv på 2 steder tillige at betjene og besørge retten og forretningerne, hvilken hinde og kan årsages ved mig tilstødende sygdom og anden helbreds svaghed,  - af slige grunde ansøger jeg underdanitst, at Deres højvelbårenhed nådigst ville konstituere den sig her i byen opholdende og bosatte premierløjtnant af rytteriet hr. Raun, der står i Majestætens tjeneste på vartepenge, til udi foranførte mig tilkommende lovlig forfald som skriver på mit ansvar at betjene Anst, Jerlev og Slaugs samt fem sogne af Brusk herreders tings ret med andre dette mig allernådigst anfortroede herredsskriverembedes forretninger til sådant at påtage sig, han af mig er formået. Kolding, den 21. marts 1782. R. Baggesen.
Til højvelbårne hr. konferenceråd og amtmand i Koldinghus amt hr. de Hoffmann.

På herredsskriverens hr. rådmand Baggesens eget ansvar konstitueres bem.te hr. løjtnant Raun i Kolding herved til at assistere i herredsskrivertjenesten ved Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting, når supplikanten formedelst forfald måtte behøve det. Fredericia den 23. marts 1782. H. de Hoffmann.

Fremlagt og lælst for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 2. april 1782. H. Junghans, Buhl, konst. skriver.


 

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres licitations holdelse på rådstuen torsdagen den 11. april over, hvor meget der forlanges for hver 100 sten at nedtage, hele for sig og halve for sig, af det ved Koldinghus slot vælrende trappetårn ved ...

 


 

382b, AO 237:

1782 - 9. april:

Generalauditør Høyer til Irup ctr. forpagteren sr. Møller på Nygård. Rådmand Baggesen erklærede at være årsaget til udi anledning, at den til denne ret forhen konstituerede skriver udi hans som rettens skrivers lovlige forfald, at søge konstitution for hr. løjtnant Raun her i Kolding udi denne sag at betjene denne respektive ret som skriver, hvilken høje konstitution dateres Fredericia den 30. marts forrige måned, hjvorefter Baggesen forventede, hvad kontracitanten efter seneste opsættelse ville fremme. - Møller begærede sagens anstand i 4 uger. 7/5.


 

Selvejer Christen Buch i Hjarup mødte i retten for at aflægge den ed, der er ham pålagt. Han aflagde eden.


 

Gæsteret: Prokurator Lindved på vegne af kaptajn Michelsen begærede det passerede i sagen til dato beskreven meddelt og sagen udsat i 5 uger. - Prokurator Fibiger på vege af Jens Madsen forbeholdt Jens Madsens lovlige ret. 14/5.


 

1782 - 16. april:

383:

  1. Læst Henrik Schmidts til Haraldskær skøde på ham tilhørte Vester Nebel kirke og kirketiende hartkorn 11 tdr. med kirkejord hartkorn ager og eng 7 skp. 1 alb. solgt til Mads Mikkelsen Møller og Jens Andersen i Dons for den summa 780 rdl.
  2. Læst købekontrakt mellem Peder Sørensen Loft på gården Bavenholdt i Jordrup sogn som sælger og Søren jensen i Jordrup by som køber ombemeldte gård Badenholt hartkorn ager og eng 1 td. 7 skp. 3 fjd. 2 alb. og skov 2 alb. med specificeret korn og heste samt ... for købesummen 550 rdl.
  3. Furevist til udsletning af pantebog Anders Jessens i Hjarup pantebrev for 200 rdl. til hr. .Poul Markussen til Ørumgård(?).
  4. Læst Anders Jessen Vaabens i Hjarup skøde på hans sammesteds tilhørte gård nr. 11 hartkorn ager og eng 3 tdr. 5 skp. ... 2 alb og skov 2½ alb. og nr. 14 1 td. 7 skp. 1 fjd. 2 2/3 alb. og skov 1 2/3 alb. med ind- og udbo samt besætning til hans søn Jes Andersen Vaaben for summa 550 rdl.
  5. Læst Jakob Theodosiuses i Højen Stubdrup (Stubberup) pantebrev for 99 rdl. til Jens Laursen i Nørre Kollemorten.
  6. Læst plakat udstedt af hr. kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse d. 24. aprl i køb- og handelsmand Andreas Møllers ... bo i Kolding over en den kornvarer af rug, byg, boghvede, malt og havre samt heste, køer og svin.
  7. Læst plakat udstedt af (samme), hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Seest mølle hos sr. Eilby den 22. april over en del hans effekter og løsøre med besætning.
  8. Læst plakat udstedt af (samme), hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Højen hos gårdmand Jens Lassen sammesteds den 25. april over en del hans ind- og udbo samt besætning.

 


 

Fra amtsforvalter From fremkom til retten en promemoria, som blev oplæst og lyder således. Ifølge den promemoria bliver idag til første ting efterlyst de udi den indbemeldte personer, som har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder efter loven, om nogen måtte være deres opholdssted bekendt, de da tilkendegiver sådant her i retten eller og til hr. amtsforvalter From i Kolding. Og da ingen herom gjorde nogen anmeldelse, berør med anden lysning til næste ting den 23. dennes.


 

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen i kolonien Frederiksnåde. Knud Pedersen mødte i egen person og producderede en kontinuationsstævning til vidners føring i sagen samt et skriftligt indlæg. Endnu producerede han en ansøgning til amtmanden om et forsvar i sagen. Retten påråbte de indstævnede vidner og det 3 gange, hvoraf ingen var mødt og altså blev af retten forelagt under faldsmåls straf at møde hver ved retten idag 14 dage den 30/4 [=> fol. 383b, AO 239] deres vidnesbyrd at aflægge. Denne forelæggelse tager Knud Pedersen beskreven og besørger for de forelagte vidner lovligt forkyndt. - Arent Steenstrup af Giødding mølle, som i anledning af dette fra Knud Pedersen fremkomne skr. indlæg og det deri gjorte forslag til sagens forlig, måtte give til gensvar, at ihvervel Hans Poulsen Dahl ved sagens første begyndelse haver for Knud Pedersen proponeret en lemfældig måde til udkomme af sagen, som var denne, at når stampemøllens ejer ville optage den halve del af den stivning eller slusse, som for den ganske strøm eller å er sat, og således gøre den halve strøm ryddelig(?) uden hinder eller ophold for vandets fri løb, ville Hans Poulsen Dahl dermed være fornøjet, da så stampemøllens ejere uden påtale af Løvlund møllers ejer måtte gøre hvad indretning for den anden halve strøm, de til deres stampeværks drift kunne udfinde og behøve(?); men dette tilbud den gang blev af stampemøllens ejer forsmået; s¨ville dog endnu Hans Poulsen Dahl give (gøre?) formeldte Knud Pedersen samme tilbud her for retten, og når han, nemlig Knud Pedersen, ville antage samme samt betale de bekostninger, som Hans Poulsen Dahl ved denne ... ... ... og alt har haft, og derfor stille antagelig sikkerhed, ville Steenstrup frafalde sagen, men på anden måde kunne han ikke ... ... - Knud Pedersen har for retten anhørt det tilførte, men svarer ikke noget dertil. Altså beholder sagen sit løb og beror efter forelæggelsen til idag 14 dage den 30/4.


 

383b, AO 239:

1782 - 23. april:

  1. Læst Maria Henriksdatter i Bindeballe hendes aftægtskontrakt på aftægt af hendes gårde ...lund, som ... hende af dens besidder, hendes svigersøn Niels Madsen.

 


 

Idag til 2. ting efterlystes de til 1. ting den 10. dennes efterlyste personer, som for at have begået lejermål er ifalden lejermålsbøde at betale, navnlig Nis Lauritsen fra Holsten, Anders Jensen fra Vesterkanten, Sivert Mathisen her ved Koldingkanten, Karen Hansdatter og Birthe Marie Madsdatter, om nogen måtte være disse personers opholdssteder bekendt, de da sådant tilkendegiver for amtsforvalter From eller her i retten. Og soms endnu ingen derom fremkom med nogen anmeldelse, beror med 3. og sidste efterlysning til den 30. førstkommende denne måned.


 

For sr. Claus Wiuff af Nybjerg mølle var til stede idag her ved retten prokurator Lindved fra Vejle og i anledning af det søgsmål, Hans Hansen på Låge har anlagt imod ham, ville ikke nægte at have udgivet sit bevis til Hans Hansen det, han lod tilføre sagens seneste tægtedag; men han måtte tilkendegive, at den måde, Hans Hansen har brugt mod ham, er ikke af det redelige slags, da han haver langt større summa at fordre hos Hans Hansen, hvorfor han nu og til sin tid forbeholder sig alt lovligt, da en mangel, Claus Wiuff var i for penge, har nød ham til at udgive beviset. Claus Wiuff finder sig ikke alene særdeles ... fornærmet, men han ser sig nødsaget efter [=> fol. 384] omstændighederne ved kontrasøgsmål her til retten at tilkendegive og påanke søgsmålets og sagens lovstridighed i de poster, at det er et virkeligt pengelån,hvorfor denne revers således er udstedt, og at Hans Hansen ikke alene stævner Claus Wiuff for renter deraf , men endnog under sagen påstår at vorde tildømt resterende renter, hvilket dommeen vil finde i alt er stridende mod de allernådigste forordninger af 26. nov. 1731, 14. maj 1754 og 27. nov 1775, hvilket Claus Wiuff ser sig nødsaget ... alt at påanke og som angiver derom at melde sig, at sådanne lovstridigheder ifølge de all. forordninger kan vorde vedbørligt påkendt. Til den ebde Lindved på *Claus Wiuffs vegne afgav retten et forfattet kontrastævnemål, som han ærbødigst bad dommeren behageligt ville forsyne med underskrift og segl, at samme kan vorde vedkommende forkyndt, og at sagen dernæst måtte vorde udsat til idag 3 ugzer den 14. maj. - Hans Hansen modsagde alt af hr. prokurator Lindveds tilførte og henholdt sig til hans i sagen producerede lovlige bevis for det ... 100 rdl., og hvad angår de i stævningen ommeldte renter, da er det at forstå fra søgsmæållets dato af. Har Claus Wiuff eller noget at fordre hos citanten, da får han derfor at søge ham til sit værneting, som bliver denne sag uvedkommende, således indlod sagen til dom. - Lindved gentog sit tilførte og måtte tilføje, at den erklæring, Hans Hansen har ladet gøre i protokollen, er ... urigtig og ..., thi man kan ikke vide, hvad der skal forstås, men man skal følge ordene, som stævningen og protokollen vidner, at Hans Hansen nu må være bleven oplyst, at han har forbrudt sig mod de allernådigste forordninger, det tvivler vel ingen om, og det skal eller kan han ikke fritages for. - Retten ville ikke nægte Claus Wiuff sin underskrift og forsegling på den foreviste kontrastævning så vel som sagens anstant derefter til den 14/5.


 

384:

1782 - 30. april:

  1. Læst amtmand de Hoffmanns promemoria, hvorved bekendtgøres ophævelse af cordonen og de ved denne anordnkng skete indskrænkninger i henseende til kommunikation imellem hertugdømmerne og Jylland.
  2. Læst næstforbemeldte herres påtegning på en genpart promemoria fra den i anledning af kvægsygen allernådigste anordnede kommission til højbemeldte herre, hvorved bekendtgøres, at om nogen kvægsyge måtte opstå, skal vedkommende i følge de kognelige anordninger ligesom hidindtil uopholdt anmelde for højbemeldte hr. amtmand hr. etatsråd Wildenrat i Fredericia og herredsfogeden.
  3. Læst Peder Jensens(?) i Lunderskov skøde på et stykke skovkrat i Lunderskov Kratskov solgt til Thomas Christensen i Vranderup by for 98 rdl. 3 mk.
  4. Læst Laurits Simonsens i Lunderskov skøde på et stykke skovkrat i Lunderskov skov solgt til Thomas Christensen i Vranderup by for 90 rdl. 3 mk.

 


 

Idag til 3. ting efterlystes de [=> fol. 384b, AO 241] efterlyste personer, navnlig Nis Lauritzen fra Holsten, Anders Jensen fra Vesterkanten, Sibert Mathisen her ved Koldingkanten, Karen Hansdatter og Birthe Marie Madsdatter, der er anmeldt at have begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder, om nogen måtte være disse personers opholdssted bekendt, de da anmelder sådant for hr. amtsforvalter From her i Kolding eller her i retten. Men da ingen med sådan anmeldelse er fremkommen her i retten, sluttes dette efterlysningstingsvidne og tilstedes hr. amtsforvalter From efter begæring derom beskreven meddelt.


 

384b, AO 241:

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen fra koloien Frederiksnåde. - Knud Pedersen tilkendegav, at de forelagte 2 vidner endnu befindes så svage, at det ikke var muligt, de idag personligt kunne indfinde sig, og til bevis producerede han sognepræsten hr. Lorentzens skriftlige attest. Dernæst indleverede Knud Pedersen et skriftligt indlæg, hvorudi han begærer, at de 2 vidner, som ikke formedelst anførte årsag kan møde for retten, måtte ved 2 upartiske dannemænd bliver afhørt i deres huse, og at sådant måtte af retten blive bevilget. - På vegne af Hans Poulsen Dahl var mødt Arendt Steenstrup af Giødding mølle, der, ligesom forhen så ofte er sket, reserverede sin principals ret for al den ufornødne vidtløftighed, tids- og pengespilde, som Hans Dahl ved sådan Knud Pedersens procedure forårsages. - Da Knud Pedersen ikke vidste at foreslå 2 gode dannemænd, som kunne bruges til at hre og modtage de udeblevne 2 vidners forklaring og vidnesbyrd i den forstævnte sag, så ville retten idag 8 dage dertil udnævne og beskikke 2 mænd på bemeldte Knud Pedersens bekostning og derved bestemme den dag og tid, som sådant kan indfinde sig i de forelagte 2 vidners huse og sådeqant derefter her inden retten afhjemle, der i alt sker i begge parters nærværeelse. 7/5.


 

1782 - 7. maj:

  1. Læst Rasmus Sørensen og hustrus i Ågård aftægtskontrakt på deres aftægt af deres gård sammesteds overdraget Jens Christensen af Kongsted.
  2. Læst Christen Jepsens i Vranderup skøde på den sønderste fjerdedel af en proprietærejendom på Seest mark, Sv... Vrå kaldet, matrikuleret for 2 3/4 fjd. solgt til Niels Nielsen Hagelund i Seest for 45 rdl.

 


 

Da ddet sidste tingdag i sagen imellem Hans Poulsen Dahl af Løvlund mølle og Knud Pedersen af kolonien Frederiksnåde er blevet bevist med sognepræsten hr. Lorentzen af Vorbasse skriftlige attest, at de udeblevne vidner, Peder Sørensen i Billund og Iver Madsen af Ankelbo formedelst alderdom og sådan svaghed som ... ... ... ikke personligt har kunnet møde for retten efter kontracitanten Knud Pedersens udtagne [=> fol. 385] stævnemål ... ... han er begærende, at disse senge- og ... liggende vidner måtte efter lovens tilladelse i første bogs 13 . kap. 4. art. hjemme med ed i tvende lovfaste mænds påhør aflægge deres vidne i sagen, og at retten dertil ville udnævne 2 dannemænd, og bliver i sådan følge hertil antaget og beskikket selvejeren Jes Pedersen af Billund og Christen Christensen af Silkeborg i Grene sogn, som på en bestemt dag og tid, derlovlig bekendtgres citanten Hans Poulsen Dahl, indfinder sig hos ermeldte Peder Sørensen og Iver Madsen i deres huse og derimod (dermed?) tage enhvers vidnesbyrd, som sagen vedkommer i følge stævnemålet, altsammen således, at de her inden retten idag 14 dage det med deres ed kan på lovlig måde fremføre, hvilket således tages beskreven og de vedkommende tilkendegivet, da sagen derefter beror til 21/5.


 

385:

For retten fremkom Christen Daugaard i Ris, som tilkendegav, at han agter at sælge og afhænde fra sin gård et stykke jord og dertil ant indhente tilladelse ... forinden behøvede 2 dannemænd, som samme kunne ... og taxere, hvor meget dette stykke jord udi hartkorn kan udgøre og derfor begærede, at retten behagelig ville udmelde tvende upartiske dannemænd, som sådant kunne forrette og lovlig afhjemle. Udi sådan følge udmeldte retten selvejerbønderne Peder Pedersen af ...vad og Anders Nielsen af Vork, som lader sig påvise af bemeldte Christen Daugaard det stykke jord, solm han agter at sælge fra sin gård, hvilket af dem i ... ... samt agerland og engbund antegnes og til det hartkorn, som dermed bør følge, taxerer det, således som de trøster sig til her inden retten ... den 14. maj edeligt at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende betidelig at tilstille.


 

Endvidere fremkom, som blev forebevist til udsletning i pantebog:

  1. Jørgen Tullesens i Ågård pantebrev for 180 rdl. til vagtmester Christen Sørensen i Kolding.
  2. Læst Hans Nielsen...mester i Ågård pantebrev for 200 rdl. til Maren Pedersdatter afg. Jørgen Thullesens enke sammesteds.
  3. Læst Niels Madsen Paghs og Niels Sørensen Krages i Seest mageskifte på den førstes antholt skifte imod den sidstes stykke skovhave Svinesti Maj kaldet og 60 rdl. i rede penge.

 


 

På sr. Møllers, forpagter for Nygård, hans lovlige forfald mødte for retten sr. Jonas Wissing her ibd. og i sagen mellem ermeldte Møller og hr. gen.aud. Høyer til Irup producerede en kontrastævning. Rådmand Baggesen meldte sig i retten for sagsøgeren og exciperede imod den forlangte stævnings antagelse på grund af lovens bydende pag. .. art. 6, siden den forsøgte gældsfordring er med lovlig håndskrift bevist, desårsag den udi producerede stævning fra forstævnte(?) afregning vidtløftig ... ... ikke lovlig finder sted, og således påstår Baggesen stævningen afvist og kontracitanten Møller henvist med sin ... til generalauditør Høyers kompetente forum. I øvrigt modsagde Baggesen Møllers i producerede stævning anførte søgsmålet ang. som aldeles urigtig og ubeviselig ærbødig forventende respektive rettens kendelse. - Wissing formodede, at den fremlagte kontrastævning ingenlunde vorder afvist, anseende at hverken retten eller kontraparten forud kan vide, hvad beviseligheder kan have at fremme, overalt var Wissing i den formening, at hr. rådmnd Baggesnes fremsatte påstand beror på dommerens kendelse ved doms afsigt. - Baggesen henholdt sig til sit forrige. - Og retten ville ikke nægte at antage stævnemålet, dog med forbehold at agte derpå ved doms afsigelse, hvorvidt samme [=> fol. 385b, AO 243] kan ankomme sagen og under denne ret antages til påkendelse. - Wissing begærede sagens anstand i 4 uger. 4/6.


 

385b, AO 243:

  1. Endnu læst plakat, hverved bekendtgøres auktions holdelse i Hesselballe den 11. maj hos Jørgen Pedersen over en del hans b... gårds og avls driftsredskaber samt kreaturer.

 


1782 - lørdagen den 11. maj:


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk