Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1781

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

I.N.D.

Anno 1781 - tirsdagen den 9. januar

blev Anst, Jerlev og Slags herreders ting sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd og borgmester, by- og herredsfoged p.p. Hans Junghans samt af rådmand, by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1781 udmeldt af Verst sogn, Jordrup sogn, Hjarup sogn, Vamdrup sogn, item byerne Nørre Vilstrup, Bindeballe og Almstok, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret som stokke- eller tingmænd, Hans Truelsen, Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Jørgen Wejle, Cort Andersen, Christen Johansen,, Frederik Vogt, Rasmus Jepsen, alle her af Kolding.

  1. Læst kgl. plakat anlangende visse foranstaltninger til at forekomme den ... som tilføjes de stutteriholdende i Danmark af slette bondehengster.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres, at mandagen den 22. januar om formiddagen kl. 10 bliver i Kolding sønderpåort stillet til offentlig .... afg. enke Anna Cathrine sal. Lintrups stervbo, gård og ...
  3. Forevist til udsletning i pantebog Hans Jensen U... i Grindsted sogn pantebrev for 122 rdl. til Niels Jensen Utoft.
  4. Læst Jeppe Pedersens i Ferup skøde til Jens Nielsen i Harte Stubdrup påboende gård fra Jeppe Pedersens sejvejergårds grund i Ferup solgte enghave Boelkrog kaldet med hartkorn 1 skp.
  5. Læst Jens Pedersens af Vrå pantebrev for 399 rdl. til madame Maria Sofie sal. Niels Bangs enke i Stovstrup.
  6. Læst et kgl. skøde for Christen Mikkelsen i Hesselballe på hartkorn ager og eng 2 skp. 2 alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  7. Læst Amnitsbøl bys lodsejeres skøde til Christen Mikkelsen udi et fra Hesselballe udflyttet hus Neinskov(?) kaldet på ham af deres bys almindelige grund solgte stykke jord på 8 á 9 skæppers udsæd.
  8. Læstg Mads Jepsens i Ravnholt by skøde til slin stifsøn Peder Knudsen på Mads Jepsens ham solgte selvejergård sammesteds hartkorn ager og eng 5 td. 2 skp. 2 alb. og skov 1 fjd. 1 alb.

 


 

Efter ordre fra amtmand de Hoffmann er her til retten idag bleven indkaldt selvejerbønderne Hans Andersen og Niels Christensen, opsynsmænd i Seest by, som den 13. nov. sidste år har taxeret det i selvejer sal. Christen Eriksens gård i Seest by, Koldinghus amt, til precaution for kvægsygen nedslagne kvæg, hvilke benævnte 2 mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte den til retten med forommeldte høje ordre ... ... ... taxationsforretning ... ... ... ... [=> fol. 310b, AO 90] ... ... afdøde Christen Eriksens gård i Seest dens kvæg fra nr. 1 til 19 inclusive i den oplæste forretning, anført for den sum 156 rigsdaler 3 mk. dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Demitteret. Den ... oplæste og beedigede genpart taxationsforretning blev af rettens påtegnet for at vedhæftes det om denne afhjemling beskrevne ... tingsvidne.


 

310, AO 90:

Endnu læst kgl. reskrpit angående visse bestemmelser af rettens salarium samt tidens fastsættelse med videre for og til inkvkisitionsforretninger om forbuden brændevinsbrænden og -redskab på landet.


 

Sagn for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg i Hjarup. Bahnsen begærede sagen udsat i 14 datge, da sygdom i 4 uger har hindret i at efterse og extrahere dokumenterne i denne sag. 23/1.


 

Sagen mod de Skanderup sognemænd ang. tiende. Birkedommer Meden lod anmode om at få beskrevet alt det som i sagen er passeret, det undtaget, som han fik sidst, da han ikke forlinden kunne deducere sagen til doms efter den gjorte proposition. 6/2.


 

Efter fuldmagt fra Anders Plouborgs enkes, nu i ægteskab med Poul Jørgensen fra Ude by i Ansager sogn som hendes mand og fra fornævnte Anders Plouborgs umyndige børns formyndere Christen Jensen i Utoft og Jeppe Baggesgaard af Omme sogn samt Niels Joensen af Urup og Poul Dahl af Dal i Grindsted sogn mødte rådmand Baggesen af Kolding og producerede en klage over selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup med kautionister formedelst mislig betaling af 250 rdl. og renter, som Jep Iversen efter pantebrev og lovlig opsigelse er skyldig at udbetale, hvilken klage er påtegnet amtmandens resolution med henvisning til lands lov og ret. Producerede stævning til Jep Iversen i Skanderup med kautionister og selvskyldnere selvejer Hartvig Hansen i Dollerup og nu afdøde Christen Eriksens stervbo i Seest. Producerede sagsøgerens ham meddelte fuldmagt samt comparentens opsigelse til de saggivne, hvorved den forstævnte kapital er opsag at udbetale til snapsting 1779, samt panteforskrivningen for 250 rdl. skyldig til afg. Anders Plouborgs enke og ... ... mands børn, læst og protokolleret ved Anst etc. herreders ting den 27. december 1778, påtegnet de tillige saggivne kautionister Hartvig Hansens og sal. Christen Eriksens kaution. [=> fol. 311] Producerede det af kautionisterne den 9. juli 1779 udgivne skadesløsbrev til sagsøgeren; de indestår for kapitals og renters betaling til snapsting 1780.  - De saggivne blev lovdaget til 23/1.


 

311:

I kommission for bønderne Ole Bruun, Peder Frandsen og Christen Jensen fra Hverringeby og sogn i ... ... ... (der skal måske stå Tyrsting-Vrads herred), Silkeborg amt og Århus stift mødte rådmand Baggesen og producerede 1) en klage til amthuset fra formeldte bønder ang. 105 rdl., som de har til gode hos selvejerbønderne Jakob Teodosius, Hans Jensen og Ole Henriksen i Højen Stubberup i Højen sogn påtegnet amtmandens resolution, 2) stævningen til de sagsøgte for skyldig værende 50 rdl., da de, efter at klage var indtgivet og reserveret, har afbetalt 55 rdl. 2 mk. på den anklagede sum 105 rdl., 3) gældsbevis. - De saggivne blev forelagt at møde 23/1.


 

For bønderne Ole Bruun, Peder Frandsen og Christen Jensen fra Hverringe by og sogn udi Torsting og Vrads herred, Silkeborg amt og Århus stift mødte rådmand Baggesen og producerede en klage over selvejerbonden Ole Henriksen [=> fol. 311b, AO 92] i Højen Stubdrup for skyldig værende 40 rdl. påtegnet amtmandens resolution samt stævning til samme. Baggesen henholdt sig den sagsøgtes på stævningen påtegnede tilståelse af kravets rigtighed. Ole Henriksen blev forelagt at møde 23. januar.


 

1781 - 16. januar:

  1. Forevist til udsletning af Jens Hansen Wiufs pantebrev dateret Nyborg Brakker til sr. Johan Meden for 100 rdl.
  2. Læst Las Salmonsens på Hundsbæk skøde til Peder Christensen i Fitting i Vestervig på denne solgte sted i Vestervig hartkorn 1 td. 4 skp. 3 fjd. 1½ alb.
  3. Læst Peder Christensen Fittings dato Vestervig pantebrev for 100 rdl. til Søren Jensen Terp i Randbøl.
  4. Læst Jens Hansen Wiufs af Nygård Brfakker pantebrev for 400 rdl. til mons Niels Frick på Kjeldkær.

 


 

For retten mødte selvejerbonden Hans Iversen af Bramdrup, som fremstillede 2 her fra retten udmeldte mænd, sognefogeden Knud Jensen af Påby og Søren Knudsen af Harte, som ifølge ... ... respektive udmeldelse af 27. dec. havde taget syn til skel imellem comparentens og Niels Hansens og Hans Thomsens gårdsrum i bemeldte Bramdrup by, hvorom de udmeldte benævnte mænd ... lagde deres forfattede skriftlige [=> fol. 312] syn efter udmeldingen og de samme vedhæftede brevskaber, hvilke synsforretning og brevskaber af retten blev modtaget, hvorefter den producerede synsforretning for de sig for retten fremstillede udmeldte 2 mænd blev tydeligt oplæst og dem ved ed med oprakte fingre efter loven stadfæstet. Comparenten Hans Iversen begærede det passerede sig i lovlig form beskreven meddelt.


 

312:

1781 - 23. januar:

  1. Læst et kgl. reskript, at rettens betjente skal gratis udstede tingsvidner som ... ved ildsvåde opbrændende munderingssager for landsoldatger ved lægderne.
  2. Læst Niels Paghs i Seest pantebrev til Anne Marie Thomasdatter for dennes fædrene arv.
  3. Læst Peder Hansens i Høllund pantebrev for 60 rdl. af Koldinghus amts umyndiges arvemidler.
  4. Læst Claus Clausens af Gejsing pantebrev for 293 rdl. til hans 4 børn som deres mødrene arv og gave.
  5. Læst Laus Jensen Fuglsangs af Eg i Grindsted pantebrev for hans datters Anne Marie Christensdatters mødrene arv 167 rdl. 1 mk. 12 sk.

 


 

Sagen for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg af Hjarup, Bahnsen producerede et skriftligt indlæg og de deri påberåbte dokumenter. Baggesen producerede et exceptionsindlæg imod adskillige af dem. Retten fandt sig foranlediget til at efterse og overveje de mødende indlæg med hverandre for deraf at bringe i erfaring, om noget er stridende imod den forhen givne rettens kendelse. 6/1.


 

I gældssagen for Poul Jørgensen af Udde i Ansager sogn, Christen Jensen i Utoft og Jeppe Nielsen Baggesgård i Omme sogn samt Niels Jensen af Urup og Poul Dahl i Dal i Grindsted sogn imod Jep Iversen i Skanderup med kautionister og selvskyldnere Hartvig Hansen i Dollerup og afg. Christen  Eriksens stervbo i Seest mødte for de første rådmand Baggesen. retten påråbte de saggivne [=> fol. 312b, AO 94] Jep Iversen og kautionister. Ingen af dem var mødt. Sagen optaget til dom 20/2.


 

212b, AO 94:

Peder Frandsen, Ole Bruun og Chriten Jensen i Hverringe by og sogn, Århus stift imod 1) selvejerbønderne Ole Henriksen, Hans Jensen og Jakob Teodosius i Højen Stubberup for kapitale 50 rdl. og 2) imod formeldte Ole Henriksen for 30 rdl. blev af rådmand Baggesen erklæret frafalden som i mindelighed fyldestgjort.


 

1781 - 30. januar:

En rekvireret gæsteret blev sat. Peder Schyberg er konstitueret skriver. i kommission af konsumtionsinspektør Joensen her i Kolding mødte rødmand Baggesen med stævning til udflytteren fra kolonien Frederikshåb Jakob Ølslæger samt en inkvisitionsforretning af dato 13. hujus, hvorfor Jakob Ølslæger er saggivet. Vidnerne Ole Andersen og Hans Cornelius fra Kolding beedige den: at der ved inkvisitionen den 13/1 i deres overværelse hos kolonisten Jakob Ølslæger fandtes udi et fordækt gemme en kobberbrændevinshat, som straks på stedet blev gjort ubrugeligt og inkvisitionsrekvirenten overleveret. Retten tilspurgte Jakob Ølslægers søn Jakob Jakobsen, som han havde noget til disse vidner, hvortil han svarede nej; han tilstod og, at den forstævnte brændevinshat rigtig blev fundet i hans faders hus, men formente, den var ubrugelig. I anledning af comparenten Jakob Jakobsens foregivende, at den hos hans fader fundne og konfiskerede brændevinshat var ubrugelig, da den fandtes, måtte Baggesen bede, at testen under den af dem aflagte ed måtte gøre forklaring, om det [=> fol. 313] forholdt sig således. Begge testes svarede, at det forefundne brændevinshat befandtes i sådan stand, at den til brændevinsbrænden var ganske brugelig. Baggesen begærede dom. - Til retten blev indleveret fra koloniinspektør Lindenhan en promemoria af gårs dato tilligemed en vidimeret kopi af en rentekammer p.m. dato 6. jan. d.a. Baggesen modsagde Lindenhans p.m. med det medfulgte bilag som til denne sag aldeles upassende, da det kgl. rentekammer alene har foreskrevet koloniinspektøren, hvorledes han skal forholde sig med inkvisitioner om utilladel. brændevinsbrænden og -redskaber, når han selv inkvirerer, men fastsætter ikke nogen anordning for andre, som efter de kgl. forordninger foretages slig inkvisition, desårsag Baggesen vedblev sin begæring om dom. - I anledning af den fremkomne indsigelse ville retten samme nærmere overveje og udsatte sagen til 13/2.


 

I kommission af konsumtionsinspektør Joensen mødte Baggesen og producerede stævning til udflytteren fra kolonien Frederkshåb Jens Nielsen. Producerede inkvisitionsforretnjing. Vidnerne Ole Andersen og Hans Cornelius beedigede den. Ved inkvisitionsforretningen den 13. jan. fandtes hos Jens Nielsen i Ølgård i fuld gange over ilden et komplet brændevinstøj bestående af en kobberkedel, hat og piber samt et trælåg, der på stedet blev gjort ubrugeligt og rekvirenten overleveret. Jens Nielsen var ikke mødt. Baggesen begærede dom. - Fra koloniinspektør Lindenhan blev udleveret (som ovenfor med samme protest fra Baggesen). [=> 313b, AO 96] Jens Nielsen blev lovdaget til 13/2.


 

313b, AO 96:

1781 - 6. februar:

  1. Læst kgl. bevilling, hvorved det tillades, at afdøde selvejer Christen Eriksens i Seest stervbos kreditorer må indkaldes i de Københavnske Berlingske Aviser samt den Altonaske Mercur 3 gange.
  2. Læst amtmand de Hofmanns promemoria angående at øvrigheden, jordegodsejere, sognefogeder og alle beboeere i almindelighed går kammerjunker(?) Driberg til hånde med den af ham rekvirerede hjlp ved kvægs nedslagning, indespærring p.p. til at hæmme den grasserende kvægsygdom.
  3. Læst Jens Lausens Skanderups dato Nyborg Brakker pantebrev for 11 rdl. 2 mk. 7 sk., hans 2 børns arv efter Karen Hansdatter, hver 5 rdl. 4 mk. 3½ sk., til amtmanden.
  4. Læst en kgl. anordning for bogtrykkere og dem som for sig udgiver ... eller tegnigner ...

 


 

Sagen anlagt af birkedommer Meden for magister Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding imod Skanderup sognemænd og tiendeydere vedkommende deres ... afvigte års konge- olg korntiendes ydelse. Meden er syg. Udsat til 6/3.


 

314:

I sagen mellem afskediget vagtmester Petersen og hans svigerfader degnen Lauge Høeg af Hjarup blev givet rettens kendelse om citantens dokumenters modtagelse efter fremlagte indlæg af 23. januar 1781. Dette indlæg så vel som kontracitantens skriftlige indlæg blev af retten antaget, læst og påskreven; men da efter prokurator hr. rådmand Bahnsens indlæg og påstand agtes at fremlgge sådanne dokumenter, som hidrører af amtmand de Hoffmanns ordre og foranstaltning i ermeldte Petersens hus og bo, så omendskønt det måtte forbigås under sagen at melde noget derom, hvilket og erfares af citanteens indlæg, udfordrer dog en lovlig formalitet, at amtmanden ved et conntinuationsstævnemål bør vide, at dokumenter, som melder hans navn, indlægges i retten og i sagen, og før end dette efterkommens, kunne retten ikke antage de frembudne dokumentger ifølge forberørte indlæg af 23. jan. 1781, men leverede dem for retten tilbage og ville for resten tilstede den fornødne anstand heri. Bahnsen begærede anstand i 4 uger. 6/3.


 

1781 - 13. februar:

  1. Læst kapitelstaksten for Koldinghus amt for år 1780.

    Til udsletning i pantebog blev forevist følgende pantebreve:
  2. Frands Pedeersen Poder skoleholder i Bække pantebrev til Christian Frandsen i Hjortlund i Omme sogn for ... rdl.
  3. Jens Jepsen Witts i Bække til Frands Pedersen Poder sammesteds for 400 rdl.
  4. Læst Jens Jepsen Witts i Bække pantebrev for 530 rdl. til præsten hr. Fenger i Maltbæk.

 


 

I kommission for selvejerbønderneSøren Jensen, Jens ..., Jens Knudsen og Niels Knudsen i Vrå mødte Baggesen og producerede en klage til amthuset aqng. skovhugst på deres selvejergårdes skovskifte samt stævning til tingsvidneføring ... [=> fol. 314b, AO 98] Baggesens skriftlige quæstioner lyder fol. således. Vidner afhøres:

Jens Jensen, aftægtsmand i Uhre, som aflagde lovens ed og lovede at ville vidne og sige sin sandhed, blev derpå lydeligt forelæst de producerede quæstioner og svarede til

  1. kender Vrå bys skov i almindelighed, men kender dem ikke just aiie i særdeleshed som omspurgt.
  2. vidste derom intet.
  3. vidste derom intet.
  4. havde set den omspurgte eg liggende afhugget ved det gærde, men hvem den samme havde hugget eller dertil ført, vidste vidnet ikke, ikke heller, hvem der havde afsavet og bortført den i jan. måned omspurgte dag.
  5. vidste derom intet.
  6. vidste derom intet at oplyse.
  7. vidste derom intet.

Retten påråbte den sigtede Ole Jensen i Vrå; han var ikke mødt.

Jens Jensen af Uhre, det afhørte vidnes søn:

  1. Kender Vrå bys skov i almindelighed og nogle af bymændenes i særdeleshed, som er benævnt og omspurgt.
  2. vidste derom intet.
  3. vidste derom intet.
  4. var derom intet bekendt.
  5. vidste derom intet.
  6. vidste intet derom, nemlig om den omspurgte skovhugst, end at deer i dette år var bleven funden en eg ved et gærde, som Ole Jensen og Jens Knudsen kørte hjem; men hvem der havde hugget den, eller hvor den var hugget, var vidnet ubekendt.

Peder Christiansen af Uhre:

  1. kender Vrå bys skov i almindelighed, men ikke nogen af de omspurgte skovskifter i særdeleshed.
  2. vidste derom intet.
  3. vidste derom intet.
  4. nej.
  5. nej.
  6. vidste derom intet.

Gårdmanden Mathias Christiansen af Uhre:

  1. kender Vrå bys skov og nogle af omspurgte mænds skovsparter, som han ligger til reens med, neml. hans gårds skovpart.
  2. nej.
  3. vidste nok, hvor det omspurgte skovskifte var beliggende, men vidste intet om de derfra bortførte træer.
  4. nej, videre end at han havde set den sidste omspurge riseg ligge ved et gærde; men hvem der havde hugget den eller ført den dertil, var vidnet ubekendt.
  5. nej.
  6. vidste derom intet.

Gårdmand Jakob Jakobsen af Uhre: [=> fol. 315]

1) han kender Vrå bys skov i almindelighed, men ingen af de omspurgte mænds skovsparter i særdeleshed. - 2-6) nej.

Husmand Peder Knudsen af Uhre:

1) kender Vrå bys skov i almindelighed og af de omspurgte mænds skovskifter Niels Knudsens. - 2) nej. - 3-6) aldeles ubekendt.

Gårdmand Iver Jørgensen af Vrå:

1) ja. - 2) nej. - 3-6) ganske ubekendt.

Nis Jakobsen, gårdmand af Vrå:

1) kender vel Vrå bys skov, men ikke de omspurgte mænds ... ret nøje. - 2-6) ganske ubekendt.

Rasmus Udsen, husmand af Vrå:

1) kender vel skoven, men ikke skifterne til nogen vished. - 2-6) ganske ubekendt.

Husmand Jens Udsen fra Vrå:

1) kender Vrå bys skov og nogle af de omspurgte mænds skovskifter. - 2-6) ganske ubekendt.

Baggesen,, som måtte erfare, at arf de indstævnede vidner var udeblevet Mads Pedersen, gårdmand af Uhre, Ole Hansen og Jørgen Johansen af Risbøl(?), Hans Jørgensen og Peder Knudsen, husmænd i Vrå by, måtte begære dem forelagt at møde i retten tirsdag den 27. denne måned.


 

315:

Kontinuationsgæsteretten rekvireret af rådmand Baggesne for konsumtionsinspektør Joensen(?) blev sat i konfiskationssagen om utilladelig brændevinsbrænden og -redskaber imod kolonist Jakob Ølslæger, udflytter fra kolonien Frederikshåb. Baggesen begærede dom. 20/2.


 

I konfiskationssagen om utilladelig brændevinsbrænden - og redskab  mod kolonist Jens Nielsen, udflytter fra kolonien Frederikshåb  begærede [=> fol. 315b, AO 100] dom. Den saggivne Jens Nielsen erklærede, at han intet ejede til denne mulkts og sags betaling. Dom den 20/2.


 

De sidste tingdag på fol. 314 tilførte quæstioner lyder på denne folio således:

(stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender Vrå bys skov og udi samme selvejergårdmændene Søren Jensens, Jens Pedersens, Jens Knudsens og Niels Knudsens gårdes skovskifter eller forskellige skovparter.
  2. Om vidnet ved og har set, hvem der i sidst afvigte års sommermåneder på Søren Jensen i Vrå hans gårds skovpart ... skifte ved Ferup skov har afhugget og fra stubben bortført 2 risege fra ham, og på hans skovpart Præstkær en riseg?
  3. Om vidnet ved og har set, hvem der udi sidst afvigte år mellem Mikkelsdag og Jul på Jens Andersen i Vrå hans gårds skovpart Eskier omtrent midt for en indhegnet have tilhørende Niels Knudsen i Vrå har afsavet og fra stubben bortført en riseg fra ham?
  4. Om vidnet ved og har set, hvem der i sidst afvigte år mellem Mikkelsdag og Jul på Jens Knudsen i Vrå hans gårds skovpart sønden ... Bredkier har afhugget og fra stubben bortført en riseg fra ham, og ligeledes i januar måned dette år på hans gårds skovpart Præstkær østen for Søren Jensen i Vrå hans underhauge har afsavet og fra stubben bortført en riseg fra ham?
  5. Om vidnet ved og har set, hvem der i sidst afvigte år mellem Mikkelsdag og Jul på Niels Knudsen i Vrå hans gårds skovpart Knudsgraf(?) kaldet har hugget og fra stubben bortført en risbøg fra ham.
  6. Om vidnet angående disse omspurte skovhug kan give nogen videre oplysning eller har hørt sige, set og ved, hvem der ubeføjet har forøvet samme?
    Kolding den 13. februar 1781. R. Baggesen.

 


 

1781 - 20. februar:

Læst ... anordning for bogtrykkere og dem, som for sig udgiver portrætter og tegninger stukken på kobber, at aflevere visse eksemplarer til det store(?) kongelige bibliotek.


 

Poul Jørgensen af Udde i Ansager sogn, Christen Jensen Utoft og Jeppe Nielsen Baggesgaard i Omme sogn og Niels Jensen af Urup og Poul Dall i Dal i Grindsted sogn ctr. Jep Iversen i Skanderup med kautionister Hartvig Hansen i Dollerup og sal. Christen Eriksens stervbo i Seest. Dom blev afsagt, der på fol. 316 lyder således.


 

Lars Nielsen af Glibstgrup i Anst sogn fremkom for retten og tilkendegav at have i fæste af Anst kirke tilhørende jord og deriblandt et skovskifte, som kaldes Sandholt, der ligger til markskel med Øster Gesten i den nordre ende ... ... ... vidste han ikke skellet til visse, altså på det [=> fol. 316] kirken ikke skal blive fornærmet i sin rettighed, har kirkens ejer pålagt ham at tage derpå et lovligt syn og ... ... at lade se og sætte skel ... ... såvel for kirken som påstødende lodsejere. Til sådant syn ... ... blev af retten udmeldt 2 gode dannemænd, Peder Madsen og Mads Pedersen, begge af Gamst, som på en bestemt dag med første, der gøres alle tilstødende og vedkommende lodsejere bekendt, for derved at være nærværende ... ... at skønne og syne efter Lars Nielsens påvisning ...  skovskiftes vestre side og da at agte, om skellet anderledes bør være, end det nu befindes, med videre, som herved kan ... at observere, hvilket da vedbørligt rettes(?) til ... for nærværende og tilkommende tid, alt således som de trøster sig til edeligt her inden retten idag 14 dage deres skriftlige forretning at bekræfte. Og haver fornævnte Lars Nielsen denne udmeldelse at tage beskrevben og straks tilstille vedkommende.


 

316:

Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse 1. gang den 7. marts 1781, 2. gang den 14. marts og sidste gang 23. marts, hver dag om formiddagen kl. 10 slet i Seest over sal. Christen Eriksens stervbos ejendomme.


 

I kommission af sognepræsten for Hjarup og Vamdrup menigheder, hr. Friis i Hjarup mødte rådmand Baggesen med stævning for et gældskrav hos grænsekontrollør Frøde i Frydensborg ved Vamdrup sogn. Baggesen var forvisset, at den saggivne ikke kunne nægte det forstævnte kravs rigtighed, og henholdt sig til den i stævningen nedlagte irettesættelse og påstand, dog derhod i begragtning til Hjarup bys indespærring til precaution for kvægsygen, hvorved den saggivne gives lejlighed ltil at afgøre søgsmålet i mindelighed med citanten, var Baggesen som sådan af den saggivne formodende begærende sagen udsat i 4 uger i forhåbning, at sagen til den tid blev afgjort uden dom. 20/3.


 

Endnu fremkom og blev læst aftægtskontrakt af 29/10 1762 for Zidzel Schielde i Vester Nebel at nyde af hendes søn Laus Hansen, til hvem hun har afstået hendes gård sammesteds under nr. 12 6 tdr. 1 skp. 3 fjd. 2 alb. hartkorn ager og eng.


 

Læst et bevis dateret Asbo(?) den 24. december 1780 udgivet af enken Else Nielsdatter og lavværge Jens Nielsen til inspektør Brøger ... Kerteminde ang. et ham i Verst(?) af Christen Christensen i Høllund solgt hus, hvori bevisets udgiver tilstår ingen lod eller del i samme at have.


 

Hvorefter gæsteret blev kontinueret, hvor de i konfiskationssagen mellem konsumtionsinspektør Joensen (? Isen...?) og kolonisterne Jakob Ølslæger og Jens Nielsen udflyttere fra kolonien Frederikshsåb vedkommende inkvisition om utilladelig brændevinsbrænden og -redskaber blev afsagt 2 domme, der på fol. 316 lyder således.


 

Den på folio ... sidste tingdag den 20. februar ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom: Selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup har den 4. marts ... udgivet sit pantebrev til afg. Anders Jensen Plougborgs enke og børn for 250 rdl., som han har bekommet til låns og derfor stillet til forsikring den 3. prioritet i hans påboende selvejergård i fornævnte Skanderup ... [=> fol. 316b, AO 102] foruden kaution af den nu ved døden afg. Christen Eriksen i Seest samt i live værende Hartvig Hansen i Dollerup. Debitor er lovligt blevet opsagt den meldte kapital at udbetale med resterende renter til snapsting den 4. juni 1779, men i steden for betaling er han og kautionister kommen udi forening med kreditor, at betaling uden  opsigelse skulle ske til snapsting 1780, hvortil endog kautionisterne skriftligt forbinder dem som selvskyldnere efter produceret bevis af 9. juli l779. Men alle sådanne løfter og forpligt er ikke bleven opfyldte, hvilket haver forårsaget det herom imod debitor Jep Jversen med kautionister anlagte lovlige søgsmål, som aldeles ikke fra nogen af dem enten ifølge stævnemål eller rettens lovdagelse er bleven modsagt eller afbevist. - Altså bliver kendt for ret, at ermeldte Jep Iversen af Skanderup bør indfri og betale kapital 250 rdl., siger to hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler til afg. Anders Jensen Plougborgs enke og børn med deres formynder af udde i Ansager sogn, ligesom han desuden betaler de resterende og endnu påløbende renter af kapitalen til den dag, betalingen sker, og ellers søgsmålets bekostninger i alle måder skadesløst efter billig og lovlig regning. Skulle sådan betaling af kapital, rente og omkostninger ikke komme af pantet, da bør kautionisterne afg. Christen Eriksens arvinger og Hartvig Hansen i Dollerup at betale ... tilsvare det manglende af skadesløs betaling, således som de sig dertil haver forbunden efter skadesløsbrev, hvilket alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel efter loven. Det til sagen henhørende stemplet papir er virkelig forbrugt, som efter forordningen attesteres.


 

316b, AO 102:

De på dette folio omstående ommeldte afsagte gæsteretsdomme lyder således:

Dom afsagt i gæsteret den 20. februar 1781:

Efter lovlig holden inkvisitionsforretning af 13. januar sidstl. , som i sagen in oroginali er produceeret, er befunden hos udflytter af kolonien Frederikshåb Jakob Ølslæger på et fordækt sted i hans hus en kobberbrændevinshat, som efter forretnigen er gjort ubrugelig og til rekvirfenten den kgl. konsumtionsoberbetjent Thomsen af Kolding overleveret. Ingen undskyldning kan fritage bem.te Jakob Ølslæger for at betale den straf og mulkt, som forordningen af 28. aporil 1776 udi 2. art. allernådigst fastsætter, hvorfor det herved agtes og kendes for ret, at han bør betale tredive rigsdaler til oberbetjent Bertel Thomsen i Kolding, og da han har ladet det komme til sølgsmål, bør han desuden at betale i omkostlinger ti rigsdaler, hvilket ermeldte Jakob Ølslæger haver at efterkomme inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse under exekution ifølge loven.

Dom afsagt i gæsteret den 20. febr. 1781:

Efter lovlig holden inkvisitionsforretning af 13. januar sidstl., som i sagen in originali er produceret, er befunden hos Jens Nielsen Ølgaard i Randbøl sogn et i brug komplet brændevinstøj bestående af kobberkedel, hat og piber med et låg af træ, som efter forretningen er gjort ubrugeligt og til rekvirenten den kongelige konsumtionsoberbetjent Thomsen af Kolding overleveret. Ingen slags undskyldning kan fritage bemeldte Jens Nielsen Ølgaard for at betale den straf og mulkt, som forordnignen af 26. april ... allernådigst fastsætter, hvorfor det hermed agtes og [=> fol. 317] kendes for ret, at ombemeldte Jens Nielsen Ølgaard bør betale tredive rigsdaler til oberbetjent Thomsen, og da han har ladet det komme til søgsmål, bør han desuden at betale udi omkostning ti rigsdaler. Hvilket således af ham efterkommes inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse under exekution ifølge loven.


 

317:

1781 - 27. februar:

Tingsvidnesagen ang. uberettiget skovhugst for Jens Andersen, Søren Jensen, Jens Knudsen og Niels Knudsen af Vrå. - Baggesen afhører vidner:

Gårdmand Mads Pedersen af Uhre:

1) kender vel Vrå bys skov hg har selv deri en skovpart; men skellet for omspurgte mænds skovsparter kender han ikke med sikkerhed. - 2) nej, vidste derom intet. - 3-5) nej. - 6) ved derom intet.

Ole Hansen, gårdmand i Kiersbøll:

1) kender Vrå bys skov, men ikke så nøje de omspurgte mænds skovsparters skel. - 2-6) vidste derom aldeles intet.

Baggesen med citanternes samtykke frafaldt de indstævnte og forelagte vidner og begærede tingsvidne sluttet og citanterne beskreven meddelt.


 

1781 - 6. marts:

317b, AO 104:

  1. Læst kgl. skøde for Nis Jepsen på Adsbølgård på 5 tdr. 7 skp. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  2. Læst Iver Hansen Koeds i Lejrskov skøde på en enghave Sønderhauge kaldet med hartkorn 1 skp. 2 alb. solgt til Hans Jensen sammesteds for 176 rdl.

 


 

Efter ordre fra amtmanden er her til retten blevet indkaldt selvejerbønderne Jens Snogdal og Niels Vrå af Store Anst by, som den 23. januar har taxeret gårdmand Peder Lauritsen i Store Anst hans gårds kvæg, der til precaution for kvægsygen i hans gård udbrudt er ermeldte tid bleven nedslagen. Hvilke mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte oplæse den til retten fremsendte verificerede genpart taxationsforretning, hvorefter de, der den 23. januar sidstleden ved forom... nedslagning har været til stede og da taxeret omrørte Peder Lauritsens gårds kvæg fra nr. 1 til 14 incl. i den oplæste forretning anført summa 102 rdl. 4 mk., skriver et hundrede og to rigsdaler fire mark. Dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Den fremsendte, oplæste og beedigede genpart taxationsforretning blev af retten påtegnet for at vedhæftes det om denne afhjemling beskreven meddelte tingsvidne.


 

I sagen alnagt imod Skanderup sognemænd formedelst deres omgang med den til købmand Grunnet lejede kongetiende gav birkedommer Meden til kende, at han i rådmand Baggesens promemoria og bøndernes senere promemoria til velbemeldte hr. rådmand ikke kunne udlede det allermindste, der kunne undskylde, mindre udslukke, bøndernes forøvede forhold, men derimod, at de lade den ene dårlig gekke den anden ... og søge at gøre ondt værre, så at han fqandt ingen videre besvaring fornøden; men som hr. rådmanden har lovet at ville bevise, at købmand Grunnet ikke er kompetent til at oppebære bemeldte kongetiende, så ventede Meden nu alene på enten at se dette bevis ført eller tilståelse for, at det ikke er og ikke kan blive til, hvorefter han så skulle tage de fornødne mesurer. - De saggivnes beskikkede forsvar hr. rådmand Baggesen kunne ikke billige Medens tilførte, så vidt vedrørte hans ræsonnement over de saggivnes procedure i sagen modsigende samme som ugrundet. Og da Baggesen måtte erfare, at det fra de saggivne gjorte proposition til sagens mindelige afgørelse ikke kunne blive modtaget, så måtte han for dog endnu efter de saggivnes forlangende og de sig for dem her i retten indfundne, sr. Niels Buch i Nagbøl og Hartvig Hansen i Dollerup, deres begæring forevise i retten de til sagens afgørelse tilbudne 230 rdl. med lige tilbud, som i den proponerede forligs memorial er sket, under de i samme tagne reservationer begærede hr. birkedommers svar, om de på gjorte forligsforsøg kan blive modtaget. - Meden svarede, dersom ville levere ham 230 rdl. i afslag på det, de kunne blive hans pricipaler skyldige, ville han gerne modtage og til dem aflevere samme og i øvrigt udføre sagen efter hans pligt. - Baggesen begærede formedelst indfaldende mængde af embedsforretninger 4 ugers anstand for at besvare citanternes nedlagte deduktion til doms. 3/4.


 

I sagen efter kongeligt beneficium pauperitatis anlagt af rådmand [=> fol. 318] som befalet forsvar for afskediget vagtmester Peter Petersen imod degnen sr. Lauge Høeg i Hjarup lod Bahnsen i sygdoms forfald producere den ham efter rettens kendelse i sagen sidste tægtedag pålagte continuationsstævning. Han begærede 3 ugers anstand. 27/3.


 

318:

Fra amtsforvalter From blev fremsendt til retten en efterlysning dateret 31. december 1780 angående adskillige udi den benævnte personers opholdssted, hvilke personer efter vedkommende præsters anmeldelse har begået lejermål og derfor bør betale deres lejermålsbøde. I medfør forlangende ved ermeldte promemoria blev de idag til første ting efterlyst.


 

1781 - 13. marts:

  1. Læst plakat, hvorved appels- og generalpardons patentet af 13. januar 1777 for alle de af kongeriget Norge undvigte og med eller uden tilladelse udeblevne søfolk både forlænges til 1981 års udgang og extraderes ej alene til Danmark og Holsten, men endog til det af begge riger og Holsten ... ... ... udeblevne mandskab ... ... Holmens faste stoks mandskab, hvilke alle fritages for straf og må antages til søtjeneste her, når de inden dette års udgang indfinder sig.
  2. Læst Anders Jensen Raufns i Jordrup pantebrev til sognedegnen for Lejrskov og Jordrup menigheder Niels Grunnet for 298 rdl.

 


 

Amtsforvalter Froms efterlysning 2. gang. (en del navne er nævnt).

3. Forevist til udsletmomg i pantebog Jens Knudsens i Vrå til Thomas Christian Nielsen Bundsgaard pantebrev for 200 rdl. [=> fol. 318b, AO 106]
4. Læst Jep Knudsens i Vrå pantebrev for 25o0 rdl. til Lars Salmonsen på Halndsbech.
5. Læst pantebrev for 200 rdl. til næstnævnte kreditor.


 

318b, AO 106:

1781 - 20. marts:

Læst plakat til auktion den 23. marts i afg. Christen Eriksens gård i Seest om torsken korn af rug, byg og havre.


 

Ifølge amtsforvalter Froms fremlagte promemoria og begæring om adskillige personers efterlysning, hvilke efter præsternes angivelse har begået lejermål og efter indkaldelse til at betale deres lejermålsbøder ikke har været at finde, blrev de idag til 3. ting efterlyst (navnene er anført).


 

Efter ordre fra amtmanden er her til retten idag bleven indkaldt selvejerbønderne Morten Jensen og Poul Jensen, begge af Hjarup by, som den 4. febr. d.a. har taxeret sognefogeden sammesteds Anders Jepsens gårds kvægbesætning, som til præcaution for kvægsygen i bemeldte hans gård udbrudt er ommeldte tid bleven nedslagen, hvilke benævnte 2 mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte oplæse den til retten fremsendte ved justitsråd Wildenrad verificerede genpart taxationsforretning, hvorefter de den 4. febr. f.a. har været til stede og da taxeret områrte Anders Jepsens gårds kvæg fra nr. 1 til 22 incl. i den oplæste forretning anført for den summa et hundrede og firesindstyve rigsdaler. Dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Tingsvidne udstedt.


 

Efter ordre fra amtmanden er her til retten blevet indkaldt Hans Pedersen Güll og Niels Christensen, begge af Seest by, som den 16. november 1780 har taxeret husmanden sammesteds Peder Nielsen Skræders kvæg (samme formular som ovenfor). [=> fol. 319] 2 stk. kvæg takseret til 22 rdl.


 

2) Endnu fremlagt og læst en plakat, hvorved bekendtgøres, at den 29. marts om formidagen kl. 10 bliver i Kolding hospital foretaget offentlig auktion over indbemeldte hospitals tilhjørende eng beliggende bag slotsmøllen imellem Kolding fjord og Stendammen(?) til ny bortforpagtning.


 

I sagen for sognepræst hr. Friis i Hjarup mod grænsekontrollør Frøde mødte for præsten rådmand Baggesen, som har erfaret, at skønt insperringen (indespærringen) for Hjarup formedelst kvægsygen dér udbrudt er ophævet, har den saggivne dog ikke afgjort søgsmålet efter ... Således var Baggesen årsaget at henholde sig til sin nedlagte irettesættelse op påstand og begærede dom. Frøde blev forelagt at møde 3/4.


 

For retten fremkom Søren Jakobsen af Rugsted, som på egne og øvrige lægdsbrødres vegne ville søge ved et lovligt tingsvidne at bevise lægdets ret til Christen Madsen, der har imod lægdets vilje at give sig til rytter og for nærværende tid står ved det fynske rytteriregiment, allerhelst da lægdet selv er udi høj forlegenhed for en landsoldat, og til at påhøre vidner herom var fornævnte Christen Madlsen selv for retten til stede. Til at aflægge vidnesbyrd herom fremstillede bemeldte Søren Jakobsen Niels Hansen, gårdmand i Rugsted, 60 år gl., og Mads Sørensen, boelsmand ibidem, 58 år gl., som anhørte lovens ed og efter gjorte formaning hver for sig aflagde ed at ville vidne og sige derees sandhed i denne sag, og forklarede da begge disse 2 vidner ensstemmende, at de har kendt ... Christen Madsen fra barndommen af i Rugsted by, hvor hans forældre som fattige folk var og vogtede deres eller Rugsted bys kvæg, da han, nemlig Christen Madsen, imidlertid fyldte sit 9. år og derefter nogen tid opholdt sig, men siden har de fået at spørge og høre, at han imod deres og lægdets vilje er gået bort og givet sit i tjeneste som rytter, indtil han nu har haft orlov(?), hvorved de er kommet i erfaring om ham og holder sig berettiget til ham, da lægdet højt behøver hans tjeneste. Før end ... fratrædelse ... retten gav Christen Madsen som nærværende den tilståelse, som vidnerne havde forklaret, såvel at hans forældre boede i Rugsted, som han der havde fyldt sit 9. år. Og da ikke videre var til vidnerne, blev de fra retten demitteret, og Søren Jakobsen begærede det passerede i tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt.


 

For sr. Gundorf på Skodborghus mødte i retten hr. Woydemann med stævning ctr. grænsekontrollør Steffen Vorbasse i Gamst for 50 rdl. Vorbasse blev lovdaget til 3/4.

For sr. Gundorf på Skodborghus mødte Christian Woydemann med stævning ctr. Peder Vorbasse i Gamst for saggiveren [=> fol. 319b,, AO 108] skyldig 30 rdl. Peder Vorbasse blev lovdaget til 3/4.


 

1781 - mandagen den 26. marts:

Gæsteret. Rådmand Bahnsen forevist hr. justitsråd kammeradvokat _Colbjørnsens anmodningsskrivelse mef følge af det Vestindiske Guineiske rente- og generaltoldkammers til kammeradvokaten ergangne promemoria og producerede stævning contra Rasmus Ankersen af Bastrup og Herman Hansen af Vamdrupgård. Disse benægtede den imod dem gjorte urigtige angivelse og ønskede alene at måtte blive bekendt, hvem angiveren er, da de ikke ville forbigå at give ham lovligt søgsmål og tiltale, men nu alene kunne reservere sig alt lovligt og håbede, at retten ikke tillod noget inkvisitorisk eller lovstridigt imod dem. Bahnsen afhører vidnerne: Gårdmand Hans Christensen i Gejsing, Henrik Pedersen (som i generaltoldkammerets skrivelse er benævnt Henrik Hansen), Hans Knudsen af Gejsing, Rasmus Jepsen, tjenende i Gejsing, Hans Jespersen, tjenende i Gejsing, Søren Nielsen, gårdmand i Vester Vamdrup, selvejer Lars Poulsen Bok på Skanderupgård, Jens Knudsen, gårdmand i Lejrskov samt Johan Jepsen af Lejrskov. De skal besvare 3 spørgsmål, som er anført på fol. 321. Ingen af dem har nogen viden at meddele. - Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet og skig beskreven meddelt. Det samme forlangte de beskyldte.


 

320:

Bahnsen forevist justitysråd kammeradvokat Colbjørnsens anmodningsskrivelse med følge af det Vestindisk Guineiske rente- og generaltoldkammers til kammeradvokaten ergangne promemoria og producerede en stævning contra Hartvig Hansen i Dollerup. Denne benægtede den imod ham gjorte urigtige angivelse med ønske, at det måtte blivde ham bekendt, hvem angiveren er, da han ikke ville forbigå at give ham lovligt søgsmål og tiltale, men nu alene reserverede sig alt lovligt og håbede, at retten ikke tillod noget inkvisitorisk eller lovstridigt imod ham. - Bahnsen afhører vidnerne sognefobged Hans Buk (Buch) af Rugsted, Peder Mikkelsen af Gejsing, dennes søn Mikkel Pedersen, Niels Jakobsen af Gejsing samt Hans Buchs søn Ditlev Hansen af Rugsted. De skal besvare 3 spørgsmål, som er anført på fol. 321. Ingen ved noget. - Bahnsen begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt og tingsvidnet slutet.


 

320b, AO 110:

1781 - 27. marts:

  1. Læst plakat anlangende at de i henseende til den i Polen grasserende epidemiske syge, som bliver anset for pest, gjorte foranstaltninger nu skal være ophævet, og at altså skbe, som kommer fra Østersøen må være befriede for at medbringe sundhedspas og at holde karantæne.
  2. Læst plakat af hr. kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres licitations holdelse på Kolding rådstue den 2. april om formiddagen kl. 10 slet over 471 tdr. 2 skp 3 fjd. havres, 205 læs 4 pund høs og 130 læs 18 punds halms leveance til de 2 eskadroner ... ...
  3. Læst i det tyske sprog plakat udstedt af amthuset i Haderslev af ... konferenceråd Klingenberg om licitations holdelse i Haderslevamthus den 27. april over 358 tdr. 3½ skp. havres, 153 læs 552 pund høs og 90 læs og 90 pund halms leverance til de 3 eskadroner rytteri af det holstenske rytterregiment.
  4. Læst købekontrakt mellem Jens Laursen i Jordrup som sælger og Peder Sørensen Loft som køber om 2 tdr. 1 alb. hartkorn ager og eng 2 alb. skovskylds grund med et jus af den første solgt fra sin selvejergård n5. 14 i Jordrup den den sidstmeldte.
  5. Læst næstmeldte Jens Laur4sens skøde til Peder Sørensen Loft på det omkontraherede hartkorn og grund.

 


 

En gul og sort støver hanhund med lange ører og en ... rand ... halsen er sin ejer her i byen i disse dage framkommen. Den eller de, som kan give oplysning om denne hund og til mig indbringe samme, loves en skikkelig belønning og umagen betalt. Vejle, den 20. marts 1781. Fleischer.


 

Sagen for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg. Bahnsen tilbageleverede de af retten udlånte dokumenter [=> fol. 321] og indlod sagen under dom. Rådmand Baggesen begæred anstand i 4 uger. 24/4.


 

Rådmand Baggesen producerede 1) en ham fra amtmqanden tilhændekommen høj ordre ang. et tingsvidne at fo oplyst den ulovlige og utilbørlige ... hr. løjtnant Wietzleben af det bornholmske infanteriregiment har udvist imod de Seest og Bramdrup bys beboere, 2) den til den producerede ordre at efterkomme udtagne stævning til tingsvidnes føring imod velbemeldte hr. løjtnans v. Wietzleben, 3) amtaforvalter Froms klage. Baggesens quæstioner til vidnerne lyder fol. 422(!) således. Vidner afhøres:

Poul Johansen fra Seest:

  1. så, at Christen Jessen blev slaget af l. Wietzleben med en stok og senere pryglet af 2 underofficerer, hvoraf den ene hedder Wagner, alene af den årsag, at han havde taget en lundstikke, og har vidnet siden hørt, at Christen Jensen af disse prygl måtte gå til sengs og har spyttet blod.
  2. vidnet så ligeledes, at Jens Andersen blev pryglet med en stok af en underofficer og givet øredasker af fornævnte l. Wietzleben, hvortil årsagen var, at en soldat, som var på vognen tabte sin hat og igen ville optage samme.
  3. vidnet så, Jakob Lorentzen ligeledes blev pryglet af underofficer Wagner med en stok, fordi han tabte en  lundstikke og igen ville optage den, og da de kom til Bramdrup by, blev han af en anden komman.. tilhørende givet øredasker, men hvorfor dette var, vidste vidnet ikke.
  4. det havde han ikke set.
  5. det havde han ikke set.

Nis Poulsen:

  1. i overensstemmelse med vidnet Poul Johansen.
  2. hørte nok, at han var bleven slagen, således om omspurgt, men var ikke så nærværende, at han så det.
  3. som 1. vidne.
  4. og
  5. har hørt det sige, at sådant skete, men var ikke så nær ved, at han så det.

Søren Pedersen:

  1. han var så langt fra, at han ikke så det.
  2. ligesom 1. vidne, undtagen at han ikke vidste årsagen, hvorfor l. Wietzleben gav Jens Andersen øredasker og underofficeren pryglede ham.
  3. det så han ikke.
  4. det så han ikke.
  5. forholdt sig som efter spørgsmålet, dog vidste vidnet ikke årsagen til sådan pryglen, uden at have hørt, fordi en soldat [=> fol. 321b, AO 112] tabte sin hat.

Ole Christensen af Kolding, skal kun besvare 4. spørgsmål:

4. Niels Jensen blev pryglet af enn underofficer med en stok, fordi han kom en anden vogn noget nær, som kom dem i møde.

Anders H...:

  1. og
  2. som første vidne.
  3. og
  4. vidste intet.
  5. forholdt sig efter spørgsmålet, dog vidste vidnet ikke årsagen dertil.

Christen Pedersen af Seest:

  1. så, at l. Wietzleben slog ham med hånden og ruskede ham i håret.
  2. som 1. vidne.
  3. havde ikke set det.
  4. svarede lige som Ole Christensen.
  5. forholdt sig efter spørgsmålet, men årsagen vidste han ikke.

Hans Frederiksen af Bramdrup, skal kun besvare det 8. spørgsmål af dem, der skal stilles til vidnerne fra Bramdrup:

Han så l. Wietzleben med en del flere personer af kommando, både underofficerer og soldater at storme ind i Jep ...s gård om natten, da alle var til sengs og havde musik for sig, og da de således kom ind i stuen, råbte de på lys, men imidlertid manden ville stå op af sengen, tog de brandene af skorstenen og hojede samme op under loftet for på hylder at søge om lys, og så vidt vidnet ved, skete dette af en soldat, men løjtnanten var derhos til stede.

Da ingen flere vidner var mødt og Baggesen gjorde sig forhåbning, at de skulle møde til næste ting, begærede han under reservation af forelæggelse til dette tingslvidnes videre samme udsat til 3/4.


 

321b, AO 112:

De folio 319 ved en gæsteret den 26. marts ommeldte producerede qæstioner til vidnerne lyder således:

(stempelmærke)

Quæstioner udi anlagte tingsvidnesag contra Rasmus Ankersen af Bastrup og Herman Hansen af Vamdrupgård:

  1. Om vidnet ved, at Rasmus Ankersen af Bastgrup og Herman Hansen af Vamdrupgård sidste efterår har købt 50 stk. stude norden toldskellet.
  2. Om vidnet ved, at bemeldte 50 stk. stude er prakticeret over toldskellet sønderpå igennem cordonen vesten for Hoskier den 27. oktober sidst eller ungefær i den tid af ommeldte måned.
  3. Om vidnet ved, hvem som befordrede eller drev ommeldte 50 stk. studeover toldskellet.
    Flere quæstioner reserveres i fornøden fald. Kolding den 26. marts 1781, H. P. Bahnsen.

De folio 320 ved en gæsteret den 26. marts ommeldte producerede quæstioner lyder således.

(stempelmærke nr. 2)

Quæstioner udi anlagte tingsvidnesag contra Hartvig Hansen i Dollerup:

  1. Om vidnet ved, at Hartvig Hansen i Dollerup sidste efterår har købt 14 stk. stude i Rugsted norden for toldskellet.
  2. Om vidnet ved, at bemeldte 14 stk. stude er den 29. eller 30. november sidst prakticeret over toldskellet sønderpå.
  3. Om vidnet ved, hvem som befordrede eller drev ommeldte 14 stk. stude over toldskellet.
    I fornøden fald reserveres flere quæstioner. Kolding den 26. marts 1781. H. P. Bahnsen.

322:

Den sidste tingdag på folio 321 i tingsvidnesagen ommeldte producerede quæstioner til vidnerne lyder således:

Quæstioner til de fra Seest by indstævnede vidner og borger Ole Christensen i Kolding:

  1. Hvad vidnet ved om og har set, at da forstævnte hr. løjtnant von Wietzleben og kommando den 3. febr. sidstleden blev med heste, vogne og køer ... fra Seest by befordret fra Tved mark igennem Kolding til Bramdrup by, har(?) bemeldte løjtnant med spanskrør slaget Christen Jessen fra Seest og endvidere ladet ham prygle af 2 underofficerer, hvoraf den ene navnlig Anders Wagener med deres stokke, og om vidnet ved, hvad dertil var årsag, og har set, hvor elendig Christen Jessen af sådan pryglen var tilredet på sit legeme, samt deraf har ligget til sengs og spyttet blod.
  2. Hvad vidnet ved om og har set, at Jens Andersen af Seest omspurgte tid blev pryglet af en omspurgte kommandos underofficerer med hans stok og givet 5 ørefigener af løtnant Wietzleben, og om vidnet ved årsagen dertil.
  3. Hvad vidnet ved om og har set, at Jakob Lorentsen af Seest omspurgte tid blev af omspurgte commandos underofficer Wagner pryglet med hans ... stok og i Bramdrup by givet ørefigner af en person kommandoen tilhørende, og om vidnet ved årsagen dertil.
  4. Hvad vidnet ved om og har set, at Anders Jensen af Seest omspurgte tid blev pryglet ... af omspurgte kommandos underofficerer med hans spanskrør, og om vidnet ved årsagen dertil.
  5. Hvad vidnet ved om og har set, at Jens Kruuse af Vranderup omspurgte tid blev pryglet ved en af omspurgte kommandos underofficerer med hans spanskrør, og om vidnet ved årsagen dertil.

Quæstioner til de fra Bramdrup by indstævnede vidner og borger Hans Christiansen ...ker skomager og hustru af Kolding:

  1. Hvad vidnet ved om og har set, at af løjtnant Wietzlebens kommando,som var indkvarteret i Bramdrup by fra den 3. febr. sidstleden til den 7. næstefter, har underofficer Kreite slaget gårdmanden Hans Hansen Maug sammesteds i næse olg mund, så at han af slaget meget stærkt blødte, og om vidnet ved, hvorfor han således blev slaget.
  2. Hvad vidnet ved om og har set, at af omspurgte kommando har underofficer Kreite slaget og stødt Jens Pedersen i Bramdrup i Herslev by, da han var med at befordre kommandoen derhen, og om vidnet ved, hvorfor han således blev slaget.
  3. Hvad vidnet ved om og har hørt sige omspurgte tid, at løjtnant v. Wietzleben har sagt udi Hans Thomsens gård i Bramdrup, at kone og børn skulle kastes på møddingen og soldaterne skulle lægges i deres senge.
  4. Hvad vidnet ved, har hørt sige og set omspurgte tid, at løjtnant v. Wietzleben, underofficerer, tambourer og gemeine har om nattetide gået omkring i Bramdrup by og skudt inde i gårdene af deres geværer for vinduerne og under tagskæggene, og om vidnet ve, hvorfor og af hvad årsag de har gjort det.
  5. Hvad vidnet ved om, at løjtnant Wietzleben, da han omspurgte tid var indkvarteret i Bramdrup, har der af byen uden anvisning fra Kolding amtstue taget befordring af heste, vogne og køer ... til Fredericia og Kolding, og hvad der ved sådan befordring er foregået og af løjtnanten udøvet i gerning og ord udsagt.
  6. Hvad vidnet ved og har hørt, at løjtnant Wietzleben da han udi omspurgte tid var indkvarteret i Bramdrup by, har udtalt adskillige uanstændige ord og caracterer imod øvrighederne, kongelige betjente og bondestanden(?).
  7. Om vidnet af forstævnte løjtnant Wietzlebens kolmmando har hørt udtale sakmmelige og uanstændige ord imod den ... Bramdrup givne kost og ytret misfornøjelse over den.
  8. Hvad vidnet ved om og har set, at løjtnantWietzleben med ... ... ... er om natten klokken 3 i omspurgte tid, da de i Bramdrup by lå i indkvartering, kommen ind i Jep Thielsens(?) gård og stuehus stormende med spil på violiner og tagen brandene af ilden på skorstenen og fejet(?) om med dem i stuen, og om vidnet ved, af hvad årsag de sådant sig har foretaget.
    Kolding den 27. marts 1781. R. Baggesen

 


 

1781 - 3. april:

322b, AO 114:

  1. Læst Birgitte Sofie Møllers dato Lille Moivig (Modvig) i Grindsted sogn arvefæstebrev til Mads Nielsen i Eg i Grindsted sogn på hartkorn 7 skp. 1 fjd. og købekontakt på hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fjd.
  2. Læst og publiceret en aflysning og forbud af sr. Henrik Schimt i Dons, at ingen må gøre gangstier over hans i bemeldte Dons påboende selvejergårds kobler.

 


 

Magister og rektor Jørgensen af Fredericia samt købmand Grunnet i Kolding ved birkedommer Meden af Vejle ctr. en del Skanderup sognemænd og tiendeydere. Disses beskikkede forsvar rødmand Bagesen producerede et promemoria og den deri ommeldte notarlalforretning og indlod sagen til dem. I medens svaghed mødte på hans vegne Johan frederik Neuchs, der begærede beskrevet, hvad der er passeret i sagen siden sidste beskrivelse og derhos 4 ugers anstand. 1/5.


Sagen sognepræst hr. Friis i Hjarup ctr. grænsekontrollør Frøde blev for citanten erklæret at være fornøjeligt afgjort.


 

Sr. Gundorf på Skodborghus ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. For Gundorf mødte Chjristian Woydemann, der indlod sagen til dom. Vorbasse lod ved rådmand Bahnsen til sagens mindelige afgørelse forlange 14 dages anstand. 17/4.

Sr. Gundorf på Skodborghus ctr. Peter Vorbasse i Gamst. Woydemann indlod sagen til dom. Peder Vorbasse lod ved rådmand Bahnsen til sagens mindelige afgørelse forlange 14 dages anstand. 17/4.


 

I tingsvidnesagen befalet anlagt af hr. rådmand Baggesen imod hr. løjtnant v. Wietzleben af det bornholmske regiment i Fredericia mødte Baggesen, som bad om, at de indstævnede vidner måtte besvare de i retten nedlagte justitsprotokollen tilførte quæstioner. - Stævnede vidner: Jørgen Johansen Wintermand, skomager Johan Christian ... og hustru Karen Christensdatter af Kolding, Søren Sørensen, [=> fol. 323] Morten Jensen og hustru Mette Thuesdatter, Jep Tuesen, Hans Hansen Maug, Jens Pedersen, Mikkel Samuelsen, Hans Lausen og hustru Marie Sørensdatter, Jens Hansen, Hans Christensen, Hans Steffensen, Jep Lausen og Jens Clausen Mørk, alle af Bramdrup by.

Jørgen Johansen Wintermand, skal besvare de spørgsmål, der stilles vidner fra Seest:

  1. Vidnet havde vel hørt Christen Jessen og andre sige, at han var blevet handlet som omspurgt; men selv havde vidnet set ved hans hjemkomst og sidenefter, at Christen Jessen på sit legeme var sort og blå, lå deraf til sengs og spyttede blod og var endnu ikke siden den tid kommet til fuldkommen helbred, bestandig klagende over de smerter, han havde fået på den højre arm af de bekomne hug og slag.

Videre Baggesen ikke til rette vidne, der ikke havde været overværende ved den forstævnte og ubillige medfart.

Hans Christian Møller, skomager, og hustru Karen Christensdatter, skal besvare det første af spørgsmålene til vidner fra Bramdrup:

De svarede enstemmig, at de hørte en slem(?) skænden og banden, da de den 4. februar var i Bramdrup by hos Hans Hansen Maug på besøg ud på eftermiddagen uden for hans stuedør, og var skammelig stødt og slaget i munden, så at blodet flød og randt af munden på ham ned på klæderne, og så tillige, at en underofficer af det bornholmske infanteriregiment havde ... Hans Hansen i armen og førte ham for sig stødende og slidende ham frem og tilbage med hård trussel og grove skældsord.

Baggesen, som måtte erfare, at vidnerne ikke var videre bekendt om det forstævnte i Bramdrup by passerede, havde ... ej mere at tilspørge.

Mortens Jensens hustru Mette Tuesdatter af Bramdrup:

  1. ligesom vidnerne Hans Christian Møller og hustru.
  2. og
  3. vidste indtet at forklare.
  4. vidnet så og hørte det omspurgte, og at de omspurgte skød under deres vinduer og i deres gård med geværere, men årsagen dertil hørte vidnet ikke omtale.
    Til 5. 6. 7. og 8. spørgsmål vidste vidnet ikke noget at have oplysning om.

Morten Jensen af Bramdrup:

1-3) vidste intet derom.
4) vidnet lå i sin seng og hørte også, at der blev skudt først 3 skud i gården og 3 skud tæt under hans vinduer, hvoaf han kunne se ilden, og derpå kom ind i vidnets hus og spillede og dansede; men årsagen til den  omvundne skyden vidste vidnet ikke.
5) var hos sognefogeden Peder Asbøl i Bramdrup, da der blev forlangt en vogn, da der af sognefogeden blev svaret, at de ikke uden anvisning fra amtstuen kunne få vogn ... [=> fol. 323b, AO 116] men om de fik vognen og hvorhen den blev forlangt, véd vidnet ikke.
6-8) vidste ikke noget derom.

Selvejerbonden Jep Tuesen af Bramdrup:

1) svarede ligesom Morten Jensen.
2-4) var ikke noget derom bevidst.
5) vidste, at løjtnant Wietzleben fik en vogn af Bramdrup til Kolding uden anvisning i omspurgte tid.
6-7) vidste intet derom.
8) forbigåes til dette vidne som ham selv angående.

Hans Thomsen, selvejer i Bramdrup:

1) vidste ikke noget derom.
3) forbigåes til dette vidne som ham selv anrørende.
4) vidste derom intet.
5) der blev taget en vogn fra Bramdrup by omspurge tid til Fredericia med en underofficer af kommandoen uden anvisning fra amtstuen.
6-8) vidste ikke noget derom til oplysning.

Marie Nielsdatter:

1-2) vidste derom intet.
3) hun hørte, der blev sagt udi Hans Thomsens stue omspurgte tid ... ... ... børnene de kan kastes på gaden og manden med, om han vil, og soldaterne skulle ligge sig i deres senge; men hvem der udtalte disse ord, kan vidnet ikke med vished sige.
4-8) derom vidste hun intet.

Hans Hansen Maug:

1) forbigåes til dette vidne som ham selv ang.
2-4) vidste ikke derom noget.
5) i den omspurgte tid var han hos sognefoged Peder Asbøl i Bramdrup, hørte, at en underofficer fra l. Wietzleben forlangte uden anvisning fra amtstuen til Fredericia og Kolding 2 vogne, som dagen derpå gjorde den forlangte befordring, men hvad der ved sådan befordring blev talt og sagt, vidste vidnet ikke.
6-8) vidste ikke derom noget.

Mikkel Samuelsen, selvejerbonde i Bramdrup:

1-4) derom vidste han intet.
5) Ligesom Hans Hansen, og at vidnet selv kørte til Kolding med L. v. Wietzleben, som forlangte, at han skulle køre bæsterne over kræfter.
6-8) derom var ham intet bekendt.

Søren Sørensen:

1-2) var derom intet bekendt.
3) hørte, at L. Wietzleben og underofficererne omspurgte tid udi Hans Thomsens stue i Bramdrup sagde, at kone og børn samt manden med skulle kastets ud på møddingen, og at soldaterne skulle ligge i deres senge. En underofficder sagde tillige, at udi det værelse, hvor han skulle være, ville han ikke have sin hest stående.
4) vidste derom intet.
5) svarede ligesom Hans Hansen Maug.
6-8) var derom intet bevidst.

Hans Steffensen og Jens Hansen af Bramdrup: [=> fol. 324]

1-3) vidste derom intet.
4) hørte det omspurgte skoidende og så ilden af et skud, som blev gjort i vidnernes gård uden for vidnet Jens Hansens dør; men hvorfor de skød således, vidste vidnerne ikke.
5-8) vidste derom intet.

Jens Klausen Mørk af Bramdrup:

1-5) vidste derom intet.
6) havde hørt L. Wietzleben sige til amtsforvalter Froms dreng på tysk, som vidnet forstod på dansk således, at amtsforvanteren skulle længe blæse i hans røv, før end han kunne blæse hans hat af.
7-8) derom vidste han intet.

Selvejerbønderne Hans Christensen og Jep Thomsen af Bramdrup:

1-3) derom vidste de intet.
4) de hørte det omspurgte skyden i byen Bramdrup, som forårsagede, at vidnet Hans Christian og tjenestekarl måtte stå op af sengen om natten kl. 12 for at styre til rette på hestene i stalden, som var uregerlige af omvundne skud.
5-8) derom var dem intet bevidst.

Baggesen, som måtte erfare, at nogle af de indstævnte vidner er udebleven, men derhos troede, at det forstævnte tilstrækkelig allerede er oplyst, ville ikke opholde retten og tingsvidnets slutning med de udeblevne vidner at forelægge, og af sådanne årsager begærede Baggesen tingsvidnet sluttet.


 

324:

1781 - 10. april:

  1. Læsst Poul Christensens i Seest pantebrev til amtmanden for debitors børns testamenteredes arv 336 rdl.
  2. Læst plakat udstedt af kommerceråd Junghans, hvorved bekendtgøres 4. auktions holdelse i afg. Christen Eriksens gård i Seest d. 10. maj om formiddagenn kl. 10 slet over stervboets faste ejendomme specificeret.

 


 

1781 - 17. april:

  1. Læst en plakat i det tyske sprog [=> fol. 324b, AO 120] hvorved bekendtgøres akutions holdelse d. 26. hujus om formiddagen kl. 9 slet ved skovfogedhuset Gammel Ålbo i Stenderup skov over en del udgangne ege- og bøgetræer i den kongelige skov sammesteds, som bortsælges i parter.
  2. Læst Niels Madsens i Damgård på Store Anst mark pantebrev for4 299 rdl. til mad. Catrine Elisabeth sal. Sørensens enke i Skodborg.
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres, at ingen ...marked i Ribe bliver holdt den 8. maj.

 


 

324b, AO 120:

Sagen mod grænsekontrollør Vorbasse anlagt for gæld af sr. Gundorff plå Skodborghus blev æsket i retten, og da grænsekontrolløren ikke mødte eller lod møde, blev sagen optaget til doms d. 15/5.

Sagen mod Peder Vorbasse i Gamst anlagt af sr. Gundorf på Skodborghus blev æsket i rette, og da Peder Vorbasse ikke mødte eller lod møde, blev sagen optaget til doms afsigelse d. 15/5.


 

I kommission af landstingsprokurator Tørslef i Viborg mødte hr. Woydemann af Kolding og producerede stævning ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst for gæld 41 rdl. 1 mk. Producerede velbemeldte Tørslefs regning af 26/4 1775, som viser det, citanten har til gode. Indlod sagen til dom. Vorbasse blev lovdaget til 1/5.


 

1781 - onsdageb den 18. april:

I kommission af konsumtionsinspektør Isensee producerede Baggesen stævning til saggivelse og tingsvidnes førelse imod Jørgen Krag boende i et hus ved Hesselvad for ulovligt krohold. Foreviste i retten den konstitution, som sætteskriveren under 4. juni 1779 af hr. stiftsbefalingsmand Levetzau på konsumtionsinspektørens ansøgning er blevet tillagt i almindelighed i deslige sager. - Jørgen Jensen Krage var personligt til stede og benægtede det, hvorfor han er blevet beskyldt og søgt, men kunne ikke nægte at have haft brændevin i sit hus, som han har købt i Kolding og brugt til de håndværkere og andre, som har hjulpet ham ved hans afbrændte hus og sted, der på en tid af 5 år 2 gange er afbrændt. - Baggesen modsagde den saggivnes tilførte og begærede ind- [=> fol. 325] stævnede vidner påråbt. Men da ngen af dem var til stede, formodentlig formedelst havresæden, så blev så mange, som i stævningen er navngivne, forelagt under faldsmåls straf at møde her inden gæsteretten, som igen i denne sag holdes førstkommende lørdag eftermiddag kl. 3 slet. 21/4.


 

325:

1781 - lørdagen den 21. april:

Konsumtionsinspektør Isensee ctr. Jørgen Jensen Krage boende ved Hesselvad for ulovligt krohold. Vidner afhøres:

Selvejerbonde Jesper Christiansen af Gejsing:

Om vidnet har set og hørt udi den saggivne Jørgen Krags hus, at indstævnte Jørgen Jensen Krage har i dette år eller sidst i sidste år 1780 udi sit hus udskænket og slogt brændevin, øl eller anden stærk drik til nogen og derfor taget betaling selv eller ved andre på hans vegne. - Jørgen Krage var mødt som en fattig mand og beklagede, at hans fattigdom var så stor, det han ikke kunne bekoste et forsvar, men derfor måtte lande ankomme, hvorledes retten ville modtage og behandle hans sag på sådan inkvisitorisk måde. - Retten modtog vidnets svar på det fremsatte spørgsmål. Og svarede vidnet hertil således, han har ikke set det at ske ved ham eller vidste noget derom.

Jens Knudsen, gårdmand af Gejsing, samme spørgsmål:

Han vidste ikke noget derom.

Gårdmand Mads Knudsen af Gejsing:

Nej, vidste det ikke.

Jens Andersen, Jens Skræder og Anders Ankersen, alle af Gejsing:

Jens Andersen svarede, han vidste derom ikke noget. Selvsamme svar gav vidnet Jens Nielsen Skræder og ligeså vidnet Anders Ankersen.

Baggesen, som måtte [=> fol. 325b, AO 122] erfare, at de afhørte vidner ikke var noget bevidst om forstævnte krohold, var årsaget at begære sagen udsat for at erfare hos konsumtionsinspektør Isensee, óm hans angivere måtte have flere vidner at opgive. 1/5.


 

325b, AO 122:

1781 - 24. april:

Læst Clemend Nielsens aftægtskontrakt fra hans søn Niels Clemendsen, dateret i Starup.


 

I sagen, som afskediget vagtmester Peter Petersens befalede forsvar rådmand Bahnsen har anlagt mod degnen Lauge Høeg i Hjarup, mødte Baggesen med kontrastævning. Bahnsen mente, at denne stævning ikke var grundet i den kgl. befaling. Retten vil konferere stævnemålet med den kgl. bevilling for deraf at uddrage, om noget måtte være anført i stævnemålet, som ikke kan være lovgrundet på sagen og derom idag 14 dage at afgive kendelse. 8/5.


 

I kommission for selvejerne Jørgen Mikkelsen, Laurs Laursen, Hans Madsen og Niels Christensen i Lille Anst vedkommende en fra deres selvejergårdes landsoldaterlægt undvigt indskreven landsoldat Anders Sørensen mødte i retten rådmand Baggesen og producerede 1) en klage til amthuset ang. Anders Sørensen påtegnet amtmandens resolution, og 2) stævningen, hvorefter alene mødte Frederik Thomsen af Lille Anst, som tilbød for retten at aflægge sin ed, at han ikke ved, hans svoger Anders Sørensen nu opholder sig, men da han [=> fol. 326] gik bort, gik han til Hostrup på den nordre side, at har han siden spurgt, at han der har været, hvor han og har talt ham; derforuden erklærede, at han ikke var gået bort med hans vidende eller vilje, mindre med nogen overlæg, at han skulle desertere for at undgå at blive landsoldat, og endelig, at han ikke vidse, hvor denne hans svoger Andes Sørensen kunne være enten i Hostrup eller andetsteds i eller uden provinsen, på hvilken forklaring han aflagde lovens ed. - Baggesen, som måtte erfare, at Frederik Thomsens hustru Kirsten Sørensdatter såvel som den indstævnte Christen Andersen ikke var mødt under foregivende af forfald, begærede under reservation af forelæggelse dem pålagt at møde her i retten idag 14 dage. Således blev vidnerne Frederik Thomsens hustru og aftægtsmand Christen Andersen af Lille Anst pålagt at møde for retten idag 14 dage. 8/5.


 

I kommission af by- og herredsfoged Buhl i Frederucua mødte hr. Woydemann af Kolding og producerede stævning til saggivelse mod husmanden Hans Andersen ved Ballesgård i Egtved sogn for skyldige 10 rdl. Hans Andersen blev lovdaget til 8/5.


 

For retten fremkom portner Johan Dæger her af Kolding, som på sin hustrus vegne formener at være arving efter afg. borger Hans Nielsen her i byen, hvis og afdøde hustrus stervbo står under skifterettens behandling, alt for yderligere at bevise sin arverettighed, da det derom ved Elbo, Brusk og Holmans herreders ting den 15. nov. 1780 førte tingsvidne mangler noget oplysning, og fremstillede han herom for retten til at vidne tvende villige mødende vidner, nemlig Hans Mikkelsen fra Eltang, 74 år gl.k og Jens Pedersen af Sønder Vistrup, 53 år gl., som hver for sig aflagde lovens ed, som derpå under eet blev tilspurgt, da vidnerne under det ved Elbo, Brusk og Holmans herreders ting har vundet og forklaret, at afg. borger Hans Nielsen i Kolding var en slefere (slegfred) søn af Inger Knudsdatter, avlet uden ægteskab med Niels Iversen, og at denne Inger Knudsdatter var søster til afg. Niels Knudsen i Nørre Bjert, så spørges, om de tilligemed ved at forklare, om ermeldte Inger Knudsdatter nogen var gift enten med Niels Iversen, som hende besvangrede, eller med nogen anden mandsperson, og hvor de da boede, samt om hun har efterladt sig andre eller flere børn end forbenævnte slegfredssøn Hans Nielsen, som har boet og er død i Kolding, og hvor da disse hendes børn måtte være. Begge vidnerne svarede enstemmigt, at afg. Inger Knudsdatter var aldrig gift, men døde et par år efter, at hun havde født hendes slegfredsøn Hans Nielsen, ligeså at hun ikke havde andre eller flere søskende end afg. Niels Knudsen i Nørre Bjert, så vidt dem er bekendt og bevidst. - Johan Dæger begærede tingsvidne.


 

1781 - 1. maj:

  1. Læst rentekammers [=> fol. 326b, AO 124] kopi til amtmanden påtegnet dennes verifikation indeholdende en kommunikation af en kgl. resolution angående ... og på hvilke vilkår deet tillades selvejerbønderne at hugge træer i deres selvejergårdes skove og videre dens indhold tilført folio 326 et 327.
  2. Læst Jørgen Madsen Buchs i Rådvad aftægtskontrakt til svigerfaderen Hans Nielsen af den fra denne ham overdragne selvejergård sammesteds.

 


 

I sageb for rektor Jørgensen og hr. Grunnet producerede birkedommer Meden et promemoria. Rådmand Baggesen begærede på de saggivnes vegne genpart deraf for at overlevere disse og derefter at erfare, om de vikke indstå den proponerede sagens afgørelse, og da en del af de saggivne rejste til de holstenske studemarkeder og formodentlig ikke fra samme hjemkom før end om en 14 dage, måtte Baggesen nødsages at begære sagen udsat i 3 uger. 22/5.


 

Sagen for landdsprokurator Tørslef i Viborg mod grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. Grænsekontrollør Vorbasse lod ,møde med sin søn og begærede 14 dages anstand for imidlertid at få sagen mindeligt afgjort. 15/5.


 

1781 - 1. maj:

Gæsteretten kontinueret. Sagen for konsumtionsinspektør Isensee. Rådmand Baggesen tilkendegav, at angiveren til det forstævnte krohold ikke har vidst flere vidner at angive til sin angivelse at beviseliggøre. Af sådan årsag frafaldt Isensee. Sagen ophævet.


 

Endnu blev for ovenstående tingdag den 1. maj følgende edstingsvidne afhjemlet: For retten fremstod smeden Iver Jensen af Vester Vamdrup og ydmygst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at be... , det de 180 stk. høleer og de 40 stk. hakkels jern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Koldinghus amt i Jylland, hvilket retten tillod, og hvorpå bem.te Iver Jensen Smed aflagde sin ed efter loven, at de bem.te 180 stk. høleer og de 40 stk. hakkelsjern af ham og hans folk hos sig selv i Vester Vamdrup er forfærdiget, hvorefter han begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


 

Endvidere fremkom en kgl. resolution dateret rentekammeret den 24. april 1781 således lydende:

Kopi: Pro Memoria
på rentekammerets allernådigste forestilling af 7. april 1781 har det allernådigst behaget Hans Kongelige Majestæt den 10. i samme måned at resolvere således:

Efter de herudi forestillede omstændigheder ville vi i henseende til selvejerbønderne på vore bortsolgte godser udi Danmark allernådigst havde den udi den 34. og 38. art. af skovforordningen de dato 26. juni 1733 indeholdte bestemmelse derhen forandret, at bemeldte selvejerbønder i fremtiden kan tillades at hugge i deres gårtdes skove endog til salg under følgende indskrænelser og vilkår:

  1. At de, når de ville hugge i deres skove til salg, altid skulle forud dertil erhverve Vort rentekammers specielle tiolladelse,
  2. At denne tilladelse ingen ... meddeles, før end ejeren ved lovlig synsforretning har oplyst [=>fol. 327] (a) skovens tilstand eller beskaffenhed, om eller hvorvidt den kan tåle at afgive det antal træer, som ejeren agter at hugge, hvis tal og ungefærlige(?) indhold af samme bør navngives, samt at derunder ej er indbegreben træer, som står til fremvækst og forbedring, men alene sådanne, som have nået modenhed og ej er tjenlige til at stå længere, (b) at på gårdens grund er i opvækst dobbelt så mange unge træer af eg eller bøg, som han agter at omhugge, samt at samme er i sådan fredet tilstand, at dermed i tiden fuldkommen kan erstatte det, ejeren vil lade hugge og sælge; men når ingen sådan opfredning ved gården befindes, da skal ejeren være forbunden at udlægge og indhegne så stort et stykke land, som amtmanden med rettens betjente imo den skov, der omhugges, anser tilstækkelig til at beså med skovfrø, og før end samme er kommen til den opvækst, at et nogenlunde vist håb kan haves om sammen fremgang, må ingen ny hugst bevilges,
  3. At hver gang en ejer agter at foretage en ny hugst uden for den en gang bevilgede, skal ny bevilling ansøges og vores befaling under foranførte 2. post iagttages, hvorimod en ejer, når han foretager nogen hugst i sin skov til at sælge uden for det, ham forud er bevilget, bør derfor anses efter skovforordningen af 26. jan. 1733.
  4. At den bevilling, som til sådan hugst ud..., ikke skal være ejeren til nogen bekostning, men alene ... ... ... som han på sin egen bekostning erhverver, og
  5. at for det øvrige de selvejere, som hidindtil har hugget i deres skove, men ej lagt flid på så tilstrækkelig opelskning, at den borthugne skov derved kan eragtes i tiden at blive erstattet, skulle være forbunden inden en vis tid, som dem af amtmanden forelægges, at indtage et forholdsmæssig stykke jord og samme med skovfrø beså samt omhyggeligt sørge for ung skovs fremvækst under ansvar, om anderledes befindes, til hvilken ende årlig eftersyn bør ske hos dem af, hvem vedkommende amtmand dertil beskikker.

Thi har man ikke skullet undlade hr. konferenceråd og amtmand de Hoffmann allerhøjsbemeldte resolution herved at kommunikere med tjenstlig anmodning, velbemeldte hr. konferenceråd ville behage at lade samme bekendtgøre ved de herreds- og byting, udi hvis jurisdiktion befindes selvejerbønder af de siden året 1762 (1763?) bortsolgte kongel. godser samt tillige selv påse den overholdt.
Rentekammeret, deb 24. april 1781, Moltke, Bardenfletz, Berner, Eriksen, Morup, Klagenberg, Schønning, Engelbrecht, Hansen, Leutzow, Rasmussen.
Til hr. konferenceråd og amtmand de Hoffmann.

Foranstående kommunikeres hr. kancelliråd, herredsfoged Junghans ... bekendtgørelse ved Anst, Jerlev og Slaugs herredsting.
Fredericia, den 27. april 1781. H. de Hoffmann.
Udskrift til hr. kancelliråd og herredsfoged Junghans i Kolding ...


 

327:

1781 - 8. maj:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et af Niels Nielsen af Møsvrå udstedt pantebrev for 40 rdl. til sin stifsøn Peder Jensen.
  2. Læst Mikkel Nielsens i Amnitsbøl afkald til sin svoger Christen Jensen Daugaard Riisgaard for arv efter dennes afdøde hustru Mette Marie Nielsdatter 60 rdl. bemeldte Mikkel Nielsens søster.
  3. Læst Matias Jensens af Fitting dato 29. april 1781 udgivne pantebrev til Peder Nielsen i Sønder Holsted møllehus, Holsted sogn [=> fol. 327b, AO 126] og by, Riberhus amt for ham skyldig kapital 220 rdl. imod pant og prioritet efter forskrivningens indhold.

 


 

327b, AO 126:

I sagen for afskediget vagtmester Peter Petersen faldt rettens belovede kendelse således: Stævnemålet blev af retten antaget, dog at intet dereftere føres, så måtte være uden for sagen og samme ikke kunne vedkomme. I så fald bliver det at anse ved dom i hovedsagen. De indstævnte vidner var ikke mødt og blev forelagt under faldsmåls straf at møde d. 22/5.


 

I tingsvidnesagen for Jørgen Mikkelsen og de flere selvejere i Lille Anst mod Frederik Thomsen vil rådmand Baggesen føre vidner på citanternes vegne: Frederik Thomsens hustru Kirsten Sørensdatter og aftægtsmanden Christen Andersen i Lille Anst. De var ikke til stede og havde ikke meldt lovligt forfald. De skal møde d. 22/5.


 

Byfoged Buhl i Fredericia mod husmanden Hans Andersen ved Ballesgård. Dom den 22/5.


 

For retten fremkom Niels Henriksen og Christian Andersen fra Store Anst by, som tilkendegav, at de ved adskillige kirker og sognestævner havde oplyst en sort hoppe i 4. år, hvoraf den venstre bagfor er hvid og en liden stern  i panden samt en sortbrud hesteplag 2 år, som har en lide n hvid stjern, 2 år gl., hvilke 2 bæster de den 13. april lpå comparenten Christian Andersens rug i en af hans gårdes jordlodder disse således fundne og optagne 2 bæster de ærbødigt begærede 3 gange her ved retten oplyst, og at 2 mænd måtte udnævnes her fra retten til at vurdere dem med videre tilkendegivende, at de sig til samme bevisende ejere kunne hos dem modtages samme imod denne oplysnings bekostninger og en billig foderløn. Og blev disse 2 oplyste plage vurderet og efterset af 2 dannemænd, Ole Jensen og Peder Nielsen, neml. den ene, som er en sort hoppe, for 8 rdl. og den anden for 6 rdl. Altså beror 2. lysning til 15. maj.


 

1781 - 15. maj:

328:

  1. Læst Morten Christiansens i Store Anst skøde til sin svigersøn Mikkel Jensen på bemeldte Morten Christiansens sammesteds tilhørende selvejergård nr. 7 hartkorn ager og eng 3 tdr. 2 skp.
  2. Læst Henrik Schmits i Dons arvefæstebrev til Arne(?) Svendsen på et husl nr. 19 i Vester Nebel med hartkorn 7 skp. 1 alb. Vester Nebel kirkejord.
  3. Læst Hans Jørgensens i Damgård pantebrev for 98 rdl. til magister Peter Nicolai Kleist i Kolding.
  4. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 23. i d. m. onsdagen om formiddagen kl. 10 slet på Kolding rådstue over Hans Kgl. Majestæts tilhørende og her i byen i Østergade beliggende gård.

 


 

Sagen mellem sr. Gundorf på Skodborghus og grænsekontrollør Vorbasse i Gamst blev erklæret afgjort uden dom deri at forlanges afsagt.

Sagen mellem sr. Gundorf på Skodborghus og Peder Vorbasse ligeledes.


 

Sagen for landstingsprokurator Tørslev i Viborg imod grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. Denne søn Peder Vorbasse producerede et indlæg under hans faders hånd. Sagen optaget til dom den 12/6.


 

1781 - 22. maj:

  1. Læst plakat angående de kongelige toldpenge, som vorder uddelt til visse betjente ved told... i Danmark og Norge.
  2. Læst plakat anlangende, at de islandske, grønlandske, ditmarkske og færøske sager med, hvad dertil hører, skal herefter forlægges fra det Vestindiske Guineiske Rente- og generaltoldkammer til Rentekammeret.
  3. Læst plakat udstedt af byfoged Buhl, hvorved bekendtgøres auktions holdelse torsdagen den 31. dennes om formiddagen kl. 9 slet hos hr. justitsråd Seidelin i Stenderup over en del boskab med videre.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  4. Laurits Buch på Skanderupgård til Hans Hansen i Sønder Stenderup for 199 rdl.
  5. Niels Nielsen i Møsvrå til sr. Andrens Petersen i Hejls for 300 rdl.
    Hvilke 2 dokumenter således i retten blev påtegnet antaget til udsletning.
  6. Lælst Laurits Buchs på Skanderupgård pantebrev for 213 rdl. til Hans Hansen på [=> fol. 328b, AO 128] Låge gård.
  7. Læst  Christen Jensens i Møsvråskøde på den ham sammesteds tilhørende gård nr. 1 hartkorn nye matrikel ager og eng 3 tdr. 4 skp. 2 fjd. 1 alb. solgt til Søren Germandsen af Nyborg Brakker.
  8. Læst Søren Germandsens i Møsvrå pantebrev for 300 rdl. til kommerceråd Danielsen i Kolding.
  9. Læst købekontrakt dateret i Jordrup ml. Hans Jørgensen af Damgård som sælger og Niels Jensen Smed af Jordrup som køber om 12 skp. 2 fjd. 2 alb. hartkorn jordskyld og 1 alb. skovskyld af sælgerens grård Damgård med ... grund, bygninger, besætning og sædekorn.
  10. Læst Hans Jørgensens af Damgård skøde til Niels Jensen Smed i Jordrup på næstmeldte omkontraherede hartkorn.
  11. Læst Niels Jensen Smeds af Damgård pantebrev på 180 rdl. til Ole Nissen Dahl i Stenvad.

 


 

328b, AO 128:

I sagen mellem by- og herredsfoged Buhl i Fredericia mod Hans Andersen, husmand ved Ballesgpård, blev afsagt dom, der på fol. 331 lyder således.


 

I sagen for magister og rektor Jørgensen i Fredericia og købmand Grundet af Kolding imod en del skanderup sognemænd og tiendeydere mødte for de saggivne rådmand Baggesen for dem ærbødigst tilkendegivende, at de endnu ikke var bleven forenede og samlede om angående det svar, som de kunne give på det fra citanterne sagens sidste tægtedag fremsatte tilbud om sagens mindelige afgørelse, og det formedelst nogle af de saggivne endnu ikke var hjemkommet fra de holstenske kvægmarkeder. Af den årsag måtte Baggesen på deres vegne begære 14 dages anstand, til hvilken tid han belovede at forskaffe de saggivnes beslutning. 5/6.


 

Sagen for Jørgen Mikkelsen og de flere selvejere i Lille Anst mod Frederik Thomsen sammesteds. Baggesen fører vidner:

Aftægtsmand Christen Andersen af Lille Anst:

Om vidnet ved, hor omstævnte Anders Sørensen er og opholder sig, og om vidnet er vidende om hans undvigelse, og hvem der har rådet ham til at undvige? - Vidnet svarede, han vidste ikke, hvor den omspurgte person skulle være, uden han måtte findes i Hostrup, hvor han kort efter jul skal have været. Mindre vidste vidnet eller ville tilstå, at denne Anders Sørensen enten ved vidnet selv eller ved nogen anden er bleven forført eller rådet til at undvige.

Baggesen gav til kende, at efter en attest fra sognepræsten hr. Høstmark, at Frederik Thomsens hustru, som er forelagt til at vidne i dag, er så højfrugtsommelig, at hun kunne møde for at meddele vidnesbyrd, og af sådan årsag kunne retten ikke anse hende strafskyldig på faldsml, men forbeholdthendes vidnesbyrd. [=> fol. 329] Han forårsagedes, om sagsøgerne fandt det fornøden, at lade hendes vidnesbyrd indhente på den måde, som loven all. byder om vidner, som ikke kan møde i retten for svaghed,, og til den ende begærede Bagesen sagen udsat i 3 uger. 12/6.


 

329:

Afskediget vagtmester Peter Petersen ctr. degnen Lauge Høeg i Hjarup. Rådmand Baggesen som befalet forsvar afhører vidner, der skal besvare spørgsmål, der er tilført tingbogen fol. 330.

Mikkel Pedersen, afskediget rytter, men nu husmand boende i Skanderup:

  1. ja, og fik afskediget vagtmester Petersen hende som enke tilligemed boet, hvoriblandt vidnet erindrer sig var 1, om ikke 2 køer, men ingen heste.
  2. ja, det er sket ved offentlig auktions holdelse af auktionsdirektørerne; men om sådan foretagende var med hans hustrus vilje og samtykke, det vidste vidnet ikke.
  3. før end afskediget vagtmester Peter Petersen bortrejse til Viborg, havde han anmodet vidnet og en anden at have opsigt med huset og boen.
  4. forbigået.
  5. forbigået.
  6. omspurgte kvindemenneske lod intet udtærske, men passede køerne med malkning; vidnet derimod udtorsk 6 skp. rug til at så og 2½ td. boghvede, som blev udført og solgt i Kolding. Det øvrige korn blev af Petersens kone, da hun kom i huset, fortæret og høet anvendt til heste og køer.
  7. vidnet besørgede rugsæden og havde tilsynet efter omspurgte kvindemenneske, indtil Petersens hustru selv kom i huset.
  8. forbigået.
  9. forbigået.
  10. huset var brøsfældigt, da Petersen drog til Viborg, og det var ikke forbedret, da han derfra kom tilbage.
  11. så vidt vidnet kan synes, kunne det indavlede rug være tilstrækkligt til føde i husholdningen og ... ... ikke heller for kreaturerne.
  12. det vidse han ikke.
  13. vidnet tilstår, at han er søskendebarn til Petersen.

Bodil Pedersdatter, tjenende i Skanderup:

  1. svarede i overensstemmelse med første vidne, dog at hun erindrede sig, at der var 2 køer, men ingen heste.
  2. ligesom første vidne.
  3. vidnet blev antaget til husets tilsyn, da Petersen rejse bort, siden hans hustru da ikke var kommet derudi; og havde vidnet samme under tilsyn i 8 dage, da Mikkel Pedersen., det 1. vidne, siden antog sig tilsynet, indtil Petersens hustru kom i huset.
  4. det vidste hun ikke. [=> fol. 329b, AO 130]
  5. forbigåes som vidnet selv angående.
  6. forbigåes som vidnet selv angående.
  7. forbigåes som vidnet selv angående.
  8. vidnet hørte Petersen anmode Mikkel Pedersen om at have tilsyn med huset og drive avlingen, men hvad aftale Mikkel siden kan have haft med degnen Lauge Høeg, er vidnet ubekendt.
  9. Mikkel Pedersen besørgede den lagte rugsæd, men hvor meget der blev sået, vidste vidnet ikke. Vidnet vidste ikke heller, at han derudi havde halv sæd. Af kornet havde han udtorsket noget, men ikke alt, og i den tid, han havde tilsynet, blev kreaturerne ikke forsømt.
  10. ligesom første vidne.
  11. det vidste hun ikke.
  12. det vidste hun ikke.
  13. tilstår at være søskendebarn til afskediget vagtmester Peter Petersen.

Hans Laursen og Christoffer Jensen, begge af Skanderup:

  1. var begge bekendt, at vagtmester Petersens hustru Mette Marie Høeg som enke tilhørte det omspurgte med tilliggende grund samt og det deri værende indbo og besætning undtagen heste.
  2. de vidste begge, at omspurgte hus og indbo blev solgt ved auktion, efter at Petersen var kommet hjem fra Viborg, og hjørte vidnet Hans Poulsen, at Petersens hustru Mette Maria Høeg ikke var vel tilfreds, at samme ved auktion blev bortsolgt.
  3. deraf kunne de intet erindre.
  4. vidste derom intet.
  5. de havde begge set hende, neml. det omspurgte kvindemenneske i Petersens hus, efter at han var bortført til Viborg, og videre var derom ikke bekendt.
  6. var derom ikke bekendt.
  7. derom vidste de intet.
  8. derom vidste de intet uden at have set omspurgte Mikkel Pedersen i huset.
  9. Hans Laursen havde alene set, at Mikkel Pedersen havde pløjet af stedets rugland, og videre vidste han ikke derom.
  10. at huset på tag og fag var brøstfældigt, da Petersen blev bortført, og ikke var bleven bedre den tid, hans hustru kom i huset.
  11. fodringen varede ikke ud, og det øvrige omspurgte vidste de ikke.
  12. derom vidste de intet.
  13. forbigåes som af de omspurgte selv forklaret.

Steffen Jepsen af Skanderup:

  1. vidnet var bekendt, at Mette Maria Høeg der boede i stedet som enke, og hvad hendes øvrige indbo var, vidste han ikke.
  2. havde både hørt sige af Petersens hustru før auktionen, at hun(?) ville sælge, og ved auktionen, da huset og tilhørende blev solgt, hørte hende beklage sig for, at det skulle sælges.
  3. derom vidste han intet, siden han den tid ikke var hjemme.
  4. do. do.
  5. havde hørt det sige af andre.
  6. vidste det ikke.
  7. ligeledes.
  8. vidste derom intet.
  9. nej, derom vidste han intet.
  10. derom kunne han sig intet erindre.

Baggesen frafaldt de øvrige quæstioner til dette vidne for ikke at besvære hans hukommelse og tankekraft, som han ved sine svar havde ytret ikke at erindre eller vide noget.

Mikkel Pedersens hustru Anne Maria af Skanderup: [=> fol. 330]

  1. vidste og var bekendt, at omspurgte Petersens hustru var og boede i huset, da han ægtede hende, men om hun ejede huset og øvrige indbo, vidst hun ikke.
  2. vidste, at omspurgte hus, grund og bo ved auktion blev bortsolgt, men om det var med Petersens hustrus vilje eller ikke, vidste hun ikke.
  3. Bodil Pedersdatter blev indsat for at have tilsyn med omspurgte hus og kreaturer.
  4. derom vidste hun intet.
  5. forbigåes som besvaret under 3. quæstion.
  6. vidste intet derom.
  7. den omspurgte Bodil Pedersdatter lod ingen rusæd ligge den tid, hun var i huset, men vidnet vidste, at hun havde tilsyn med fællesboets heste og kvæg og videre dens tilhørende.
  8. hendes mand Mikkel Pedersen havde loft (lovet) degnen Lauge Høeg og vagtmester Petersen det omspurgte, men ikke længere, end han selv derover måtte råde.
  9. vidnet svarede, ligesom hendes mand forhen har svaret derom, og at han pssede fællesboen forsvaqrligt, indtil Mette Maria Høegs antog boen.
  10. var ikke meget forfalden, men vidnet kunne derudi ikke synderlig forklare sig efter så lang tids forløb.
  11. og
  12. derom vidste hun intet.
  13. forbigåes som foran meldt.

Hans Thomsen Ulv og Lauge Laugesen fra Skanderup var ikke mødt skønt stævnet og forelagt. De blev pålagt at møde i retten idag 8 dage. Steffen Jepsen og Hans Laugesen skal staks ved deres indkomst til Skanderup tilkendegive dem, at de er blevet forelagt at møde den 29. maj ved sædvanlig tingtid, såfremt de vil undgå faldsmåls straf.


 

330:

Endnu fremkom, som blev forevist til udsletning i pantebog rådmand Bahnsens i Kolding et i 1771 udgivet pantebrev for 800 rdl. af Koldinghus amts børnepenge.


 

De folio 329 sidste tingdag producerede quæstioner lyder på denne folioside således:

Spørgsmål til vidnerne Hans Thomsen Ulf, Laue Lauesen, Steffen Jepsen, Hans Laursen, Christoffer Jensen, Mikkel Pedersen og hustru samt Bodil Pedersdatter, alle af Skanderup:

  1. Om vidnet er bekendt og ved, at det hus og dets tilhørende grund, for hvis forringelse afskediget vagtmester Peter Petersen har saggivet sin svigerfader degnen sr. Lauge Høeg i Hjarup, tilhørte benævnte Petersens hustru Mette Marie Høeg, før end hun kom i ægteskab med hende, og om hun da ikke tillige var tilhørende en indbo udi huset af løsøre, møbler med ... ... kreaturer af køer og heste og videre.
  2. Om vidnet er bekendt og ved, at afskediget vagtmester Peter Petersen, efter at han var kommet tilbage fra Viborg tugthus ... ... og efter at hans hustrus fælles bo ved forretningen af 23. oktober 1777 var tilbuddet ham at overleres med, har imod hans hustru Mette Marie Høegs vilje og samtykke bortsolgt foromspurgte hus og [=> fol. 330b, AO 132] grund med indbo, således udraget hende fra samme og gjort hende husvild.
  3. Hvad vidnet ved om, at afskediget vagtmester Peter Petersens hustru Mette Marie Høeg, da han blev henført til Viborg tugthus, ved befalet forretning under dato 21. september 1778 blev udelukket fra deres fæles bos rådighed, efter at hendes mand i forvejen ved sin ukristelige og ulovlige opførsel imod hende havde udjaget hende fra sig af huset.
  4. Om vidnet ved, at afskediget vagtmester Peter Petersens hustru Mette Marie Høegs ved den i 3. quæstion omtalte forretning blev efterspurgt eller budskikket for at antage sig sin og mands fælles bos rpådighed og tilsyn.
  5. Om vidnet ved og er bekendt, at da den udi 3. quæstion omnævnte forretning blev foretaget i afskediget vagtmester Peter Petersens og hustrus fælles sted, blev et kvindemenneske navnlig Bodil Pedersdatter i Skanderup indsat til at være udi bemeldte fællesbo nat og dag for at tilsvare samme og for at se kreaturerne tilgode med føde og opvartning.
  6. Om vidnet ved og er bekendt, at udi den tid, kvindemennesket Bodil Pedersdatter, som udi 5. quæstion er omtalt, forestod af afskediget vagtmester Peter Petersens og hustrus fælles bo, lod hun udtærske af det indavlede korn, og om vidnet ved, hvor det aftorskne korn og foder kom hen, og om det blev anvendt fællesboen til nytte og bedste.
  7. Om vidnet ved og er bekendt, at det udi 5. og 6. quæstion ommeldte kvindemenneske Bodil Pedersdatter udi den tid, hun ... afskediget vagtmester Peter Petersens og hustrus fælles bo, besørgede nogen rugsæd lagt udi husets grund, havde ... forsvarligt tilsyn med fællesboets heste og kvæg, samt at intget i så måde af hende blev forsømt.
  8. Hvad vidnet ved om, at husmanden Mikkel Pedersen i skanderup havde lovet afskediget vagtmester Peter Petersen og sidenefter ligeledes degnen sr. Lauge Høeg at ville påtage sig ved tit omspurgte fællesbo at drive avligen og sørge kreaturerne fodret og passet, og det indavlede korn udtorsken med medre, og om benævnte Mikkel Pedersen har givet et ... løfte ved forretningen dui afskediget vagtmester Peter Petersens og hustrus fælles bo den 21. september og 31. oktober år 1778, eller hvor ellers givet det omspurgte løfte og til hvem.
  9. Hvad vidnet ved om, at den udi 8. quæstion omtalte Mikkel Pedersen efterkom det omspurgte løfte og besørgede fællesboens rugsæd lagt, hvorudi han for en del ... ... ... om han ikke lod udtærske fællesboens indavlede korn, og hvor samme af blev, samt om han besørgede fællesboens kreaturer efter løfte og forsvarlig og uden forsømmelse asset.
  10. Hvad vidnet ved om, at afskediget vagtmester Peter Petersens og hustru Mette Marie Høegs fælles bos hus i Skanderup var på tag og fag helt brøstfældig, da Peter Petersen blev henført til Viborg tugthus, ... da Peter Petersens hustru ved forretningen af 31. oktober år 1778 blev tilladt igen at komme til samme, var husets vægge således nedfalden, at svin kunne gå igennem dem helt igennem huset.
  11. Hvad vidnet ved om og formener, at det korn og den fodring, som ... fandtes udi afskediget vagtmester Peter Petersens og hustrus fælles bo, da denne, nemlig hustruen, ved forretningen udi 10. spørgsmål ommeldt blev tilladt at komme udi deres fælles bo, var tilstrækkelig til livs ophold for hende og børn, til manden og faderen kom tilbage fra Viborg tugthus, samt til underholdning for [=> foil. 331] kreaturerne vinteren over.
  12. Hvad vidnet ved om og har hørt sige, at afskediget vagtmester Peter Petersen, da han blev sendt til Viborg tugthus, har lovet sin hustru Mette Maria Høeg penge dermed at bestride udgifterne for sig og børns underholdning, til de forskellige skatter og afgiver, som skulle betales og svares af husets bgrund og af personerne udi samme til offerhøjtiden, til husets grund at lade pløje og besø samt indhegne.
  13. Om vidnet ved og er bekendt, at husmanden Mikkel Pedersen og kvindemennesket Bodil Pedersdatter, begge af Skanderup, er søskendebørn med afskediget vagtmester Peter Petersen.
    Videree spørgsmål forbeholdes, om anses nødvendigt.
    Kolding, den 22. maj 1781. R. Baggesen.

 


 

331:

Den på folio 328 sidste tingdag den 22. maj ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom: Efter gældsbevis af 23. sept. 1778 er Hans Andersen, boende ved Ballesgård i Egtved sogn skyldig 10 rdl. til hr. by- og herredsfoged Buhl i Fredericia, som han hverken efter lovligt søgsmål eller rettens givne lovdagelse har søgt at afbetale, mindre haft noget til lovlig afbevisning imod fordringen; altså tilfindes fornævnte Hans Andersen herved at betale til velbemeldte hr. byfoged Buhl de skyldig værende ti rigsdaler med rente deraf fra søgsmålets dato, indtil betalling sker, og derforuden at betale alle anvendte omkostninger på sagen skadesløst efter billig regning ... ...


 

1781 - 29. maj:

  1. Læst kopi af en kgl. rentekammers p.m. til amtmanden af denne verificeret angående af majestætens bortsolgte godser, som hidtil har forset sig med ulovlig skovhug, for så vidt de ikke ... ... ... tiltale og dom, eftergives den straf, de derved kunne have pådraget sig.
  2. Læst kopi af rentekammer p.m. til amtmanden ... ... ang. befordringer og rejser ved bønderne, der ikke er pligtige at blive på skiftestedet ... ... ...
  3. Læst købekontrakt, at imellem Ole Madsen af Starup som sælger og Mads Nielsen af Lejrskov Højrup som køber om 14 fag hus på sælgerens gårds jord og hede med tillagte jord ... ... og skovskifte og derpoå satte hartkorn 1 td. 4 skp.
  4. Næstmeldte sælgers skøde til bemeldte køber på det omkontraherede.
  5. Læst forbemeldte Mads Nielsens pantebrev for 330 rdl. til rådmand Bahnsen i Kolding.
  6. Læst Hans Johansens af Nyborg Brakker pantebrev for 99 rdl. til Peder Pedersen, avlskarl på [=> fol. 331b, AO 134] Nygård i Starup sogn.

 


 

331b, AO 134:

For degnen Lauge Høeg i Hjarup mødte rådmand Baggesen i sagen alnagt af hans svigersøn afskediget vagtmester Peter Petersen, fører vidner.

Lauge Laugesen af Skanderup:

  1. det forholdt sig som omspurgt, hestene undtagen, som hun ikke ejede.
  2. vidste, at huset var solgt tilligemed grund og indbo; men om det var sket med Mette Marie Høegs samtykke, vidste han ikke.
  3. det omspurgte kunne han sig ikke erindre.
  4. vidste det ikke, som han ej kan erindre samme.
  5. ja, forholdt sig som omspurgt.
  6. derom vidste han intet.
  7. vidste nok, at der blev nogen rugsæg lagt, men hvor meget, var ham ubekendt som og om Bodil Pedersdatters tilsyn med det omspurgte.
  8. ja, han havde hørt Mikkel Pedersen lovet det omspurgte, og skete det løfte i vagtmester Peter Petersens hus, før end han blev ført til tugthuset.
  9. var bekendt, at Mikkel Pedersen besørgede nogen rugsæd lagt, men hvor meget vidste han ikke, og det, som skulle været sået til holst blev udyrket.
  10. huset var noget brøstfældigt, at Petersen kom bort, og mere blev det.
  11. vidnet kunne ikke derom give nogen fuldstændig forklaring, siden han ikke selv havde efterset samme.
  12. derom vidste han aldeles intet.
  13. det forholdt sig som omspurgt.

Hans Tomsen Ulv af Skanderup:

  1. svarede lige som Lauge Laugesen.
  2. ligledes.
  3. ligesom forrige vidne.
  4. vidste derom intet.
  5. ja, var bekendt, at Bodil Pedersdatter blev sat til opsyn som omspurgt.
  6. derom vidste han intet.
  7. kunne herom ikke noget erindre.
  8. havde hørt, at omspurgte Mikkel Pedersen havde lovet vagtmester Peter Petersen det omspurgte, men ikke hørt sådant løfte til Lauge Høeg.
  9. svarede lige som Lauge Laugesen.
  10. do. do.
  11. do. do. - siden kornet og fodringen ikke blev eftertalt, men angivet af vagtmester Petersen.
  12. det troede han ikke.
  13. så vidt han vidste, forholdt det sig som omspurgt.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet og sagen udsat i 4 uger. 26/6.


 

331b, AO 134:

1781 - 5. juni:

332:

Forevist til udsletning af pantebog følgende pantebreve udgivet af:

  1. Anders Pedersen i Højrup for 200 rdl. til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov.
  2. Niels Nielsen af Møsvrå for 200 rdl., hans stifbørns arv.
    Således er disse 2 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
  3. Læst Anders Pedersens af Højrup pantebrev for 225 rdl. til Thulle Pedersen i Ferup.
  4. Læst Søren Gjermandsens i Møsvrå pantebrev for 170 rdl., Niels Nielsens stifbørn sammesteds deres arv.
  5. Læst Hans Sørensen i Gamst hans auktionsskøde på en gård hartkorn ager og eng 1 td. 2 fjd. 2 1/6 alb. af gården nr. 9 i Gamst.
  6. Læst Laurs Jørgensens i Gamst auktionsskøde på 1/3 parts gård hartkorn ager og eng 1 td. 2 fjd. 2 1/6 alb. af gård nr. 9 i Gamst.
  7. Læst Mads Sørensens i Hejnsvig by pantebrev for 40 rdl. til Søren Pedersen Nyemann sammesteds.
  8. Læst købekontrakt imellem rådmand Bahnsen i Kolding go sælger og Anders Bertelsen i Ågård om Poul Hansens gård i Ågård hartkorn 7 tønder.
  9. Læst næstmeldte Anders Bertelsens skøde på den omkontraherede gård i Ågård ham meddelt af hr. rådmand Bahnsen.
  10. Læst Anders Bertelsens i Ågård pantebrev gor 620 rdl. til rådmand Bahnsen.
  11. Læst købekontrakt mellem Anders Bertelsen i Ågård som ssælger og Peder Christiansen af Stubberup som køber af et hus i Ågård med samme tillagte grund fra sælgers gård.
  12. Læst Hans Jensens i Lejrskov pantebrev for 99 rdl. til Niels Pedersen i Fårehus.
  13. Læst Peder Christiansens i Ågård skøde på ... ... med tillagt grund ham solgt af Anders Bertelsen.
  14. Forevist til udsletning i pantebog Lars Jørgensen Smeds i Jordrup pantebrev for 95 rdl. til Paaske Mikkelsen i Jordrup.
    Endnu forevist til udsletning i pantebog følgende pantebreve:
  15. af Hans Jørgensen i Damgård for 600 rdl. til kommerceråd Riis i Kolding.
  16. af Knud Andersen Møller i Nebel mølle for 100 rdl. til kommerceråd Jens Riis i Kolding.
  17. af Mads Laursen i Vesterby for ... rdl. til hans stifsønnerAnders og Simon Andersen.
    Således er disse dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
  18. Læst købekontrakt mellem Peder ... i Dollerup som sælger og _Christen Pedersen Wing af Skanderup som køber den førstnævntes i Dollerup ... ... ... [=> fol. 332b, AO 136]
  19. Læst næstmeldte Peder Iversens skøde til Christen Pedersen Wing i Skanderup på det omkontraherede hus i Dollerup.
  20. Læst Peder Nielsen Griis i Gelballe hans auktionsskøde på gården nr. 11 i Gelballe hartkorn ager og eng 5 tdr.
  21. forevist til udsletning i pantebog Jep Nielsens i Lejrskov pantebrev for 900 rdl. til Niels Spangsberg i Sønder Riis.
  22. Læst Mads Klemmensens på Skovgård i Lejrskov sogn pantebrev for 800 rdl. til sognepræsten hr. Fabricius i Lejrskov.
  23. Lælst afd. oberstl. Johans Friderichsen Boegs (?) sidste vilje og testamente efter ham der... forundte kgl. bevilling.

 


 

332b, AO 136:

Magister og rektor Jørgensen og købmand Frundet ctr. Skanderup sognemænd og tiendeydere. Rådmand Baggesen producerede et fra dem ved deres 2 udsendte her til retten og i retten afleverede  promemoria. - Birkedommer Meden fandt ikke det, han havde ventet på det citanterne sidst gjorte kærlige og mindelige tilbud. 19/6.


 

  1. Endnu forevist til udsletning Mads Klemmensens af Skovgård pantebrev til Spangsberg på Sønder Riis for 900 rdl.
  2. Forevist til udsletning i pantebog Hans Hansens i Gelballe pantebrev til madame Sophie Stavning sal. hr. Jørgen Langs enke i Ribe, 500 rdl.

 


 

1781 - 12. juni:

Forevist til udsletning i pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. af Jørgen Johansen og Mads Rasmussen i Verst til ... Danielsen ... 196 rdl. [=> fol. 333]
  2. af Peder Lassen Vaaben i Vester Nebel for 99 rdl.til sadelmager Hirt i Kolding.
  3. Jens Pedersen i Bramdrup for 200 rdl. til Hans Christensen sammesteds.
  4. Læst Jens Pedersens i Bramdrup pantebrev for 400 rdl. til kommerceråd Danielsen i Kolding.
  5. Læst Hans Knudsens af Gejsing pantebrev for 40 rdl. til Søren SSørensen i Egholt.
  6. Læst kgl. skøde for Knud Madsen Schrøder af Hjarup(?) på et ... hus me hartkorn ager og eng 3 skp. 1 alb.
  7. Læst Frederik Madsen Schrøders i Tågelund skøde på næstmeldte hus og hartkorn ... ...
  8. Læst Hans Nielsen Grundets i Ågård pantebrev for 100 rdl. til Andreas Grundet i Kolding.
  9. Læst Hans Jensens i Bolding Dahl (?) i Hejnsvig sogn pantebrev for 80 rdl. til Mads Sørensen af Debel i Lindknud sogn.
  10. Læst plakat udstedt af kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse hos hr. Schmit i Dons den 25. juni om formiddagen kl. 10 slet over hans gård i bem.te Dons samt vogne, plove og deslige redskaber.
  11. Læst plakat udstedt af kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse udi afg. Christen E... stervbo i Seest over stervboens løsøre, møbler og besætning den 29. juni om formiddagen kl. 10 slet.
  12. Endvidere forevist til udsletning i pantebog efterskrevne pantebreve:
    Hans Bertelsen i Højen for 66 rdl. 4 mk. til Laurs Andersen ibidem, indfriet med en ny panteforskrivning og lige kapital.
  13. Hans Bertelsen i Højen for 813 rdl. 2 mk. til Laurits Andersen sammesteds, indfriet med en ny panteforskrivning og lige kapital.
  14. Læst Jørgen Jensen Hjorts(?) i Højen pantebrev for 180 rdl. til Laurits Andersen sammesteds.
  15. Læst frøken elisabeth Margrethe v. Bal... i Kolding pantebrev for 300 rdl. til sr. Hans Hannensen conditionerende hos hr. generalløjtnant v. d. Schulenborg her sammesteds.

 


 

333:

I sagen mellem landstingsprokurator Tørslef i Viborg og grænsekontrollør Vorbasse i Gamst blev afsagt dom, der på fol. 333 lyder således.


 

I tingsvidnesagen for Jørgen Mikkelsen og de flere selvejere i Lille Anst imod Frederik Thomsen sammesteds mødte rådmand Baggesen, som har erfaret, at sagsøgerne ikke har villet indhente det indstævnte og ej mødte vidne Frederik Thomsens hustrus vidnesbyrd som her i retten omventileret. Begærede tingsvidnet sluttet.


 

333b, AO 138:

Den foran sidste tingdag på folio 333 anførte dom lyder på samme folio således:

Dom: Den indsigelse, grænsekontrollør Vorbasse i Gamst udi indlæg af 15. hujus er fremkommet med imod hr. landstingsadvokat Tørsleffs lovlige søgsmål for fordring 41 rdl. 1 mk. efter produceret regning, er både for sildig, ubeviselig og ugrundet, og derfor ikke kan komme i nogen betragtning; men det agtes og hermed kendes for ret, at grænsekontrollør Stephen Vorbasse bør betale til hr. Tørsleff i Viborg forstævnte og beviselige fordring fyrretyve og een rigsdaler 16 sk. så vel som søgsmålets bekostninger i alle møder skadesløst ... ...
Kolding, den 12. juni 1781, H. Junghans.


 

1781 - 19. juni:

  1. Læst forordning om jordfællesskabets opævelse med flere foranstaltnlinger til landvæsenets forbedring i Danmark.
  2. Læst plakat udstedt af kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Gamst hos Mads Pedersen den 20. dennes om eftermiddagen kl. 2 slet over tjenestekarl Niels Sørensens ifølge dom og indførsel udlagte gods.

    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  3. Hans Nielsen i Vesterby tul fru majorinde Bulow i Vejle for 200 rdl.
  4. Hans Nielsen i Rodevad (Rådvad) for 150 rdl. til sognepræsten hr. Haagen i Påby.
  5. Jørgen Hansen i Kolding for 80 rdl. til Peder Poulsen i Vester Nebel.
  6. Læst Søren Pedersens skøde dateret i Gelballe til Peder Iversen i Dollerup på en selvejergård i Lunderskov hartkorn ager og eng 1 td. 4 skp. og skov 1 alb.
  7. Læst Niels Knudsens aftægtskontrakt i Roved, aftægten tilstået af Niels Aspue(?) i Store Anst af et ... eller hus i bemeldte Roved.
  8. Læst Mads Lauritsens i Vesterby pantebrev for 75 rdl. af Jens Andersens Shahlers(?) legat i Ribe udlånt.
  9. Læst Niels A...s i Roved forskrivning på 100 rdl. skyldig til jomfruer Lausener i Haderslev.
  10. Læst kgl. skøde 1768 for Hans Nielsen i Rodevad (Rådvad) på ... hartkorn ager og eng 3 tdr. 6 skp. 2 fjd. 1 alb. samt skov 2 alb.
  11. Læst næstmeldte Hans Nielsens i Rådvad skøde af 24. januar 178l på næstanførte efter kgl. skøde ... til hans svigersøn Jørgen Madsen Buk. [=> fol. 334]
  12. Læst Jørgen Madsen Buchs i Rådvad udgivne skøde af 11. juni 1781 på den ham sammesteds tilførte selvejergård nr. 1 hartkorn ager og eng 3 tdr. 6 skp. 2 fjd. 1 alb. og skov 2 alb. solgt til ungkarl Jørgen Villadsen i Stallerupgård.
  13. Læst Poul Hansens og Karen Christendatters aftægtskontrakt udgivet af Peder Hansen og Jørgen Hansen.
  14. Læst Jørgen Hansens i Kolding skøde på 4½ skp. hartkorn med tilliggende grund Hvidbild kaldet af gården nr. 16 i Vester Nebel solgt til Hans Iversen i Vester Nebel.
  15. Læst Hartvig Hansens i Dollerup udgivne skøde af 1768 lpå et hus i Nagbøl med tillagt grund og eng og tørveskær samt ... solgt til Christen Mikkelsen sammesteds.
  16. Læst Peder Christensens i Ågård pantebrev for 120 rdl. til Christen Nielsen Bruun i Jordrup.

 


 

334:

Sagen for rektor Jøregensen og købmand Grunnet. Birkedommer Meden producerede kontinuationsstævning imod Niels Buch i Nagbøl og flere i Skanderup sogn. - Rådmand Baggesen, der har været beskikket til de saggivnes forsvar, tilkendegav, at han havde frasagt sig de saggivnes forsvar, og erklærede at tiltræde sit skriveembede i denne sag, da han ikke mere som prokurator befattede sig med samme. - Sognefogeden Niels Buch mødte for retten og indleverede et promemoria til amtmanden, som af ham selv og fjere i sognet er underskrevet, hvorpå er skrevet amtmandens svar. Han begærede, siden de ingen forsvar idag havde, at sagen måtte udsættes i 4 uger, da han håbede på egne og øvriges vegne, at sagen ved amtmandens gode mellemkomst kunne ventes at blive forligt; og lovede han, at vidneerne, ifald der ikke skete forlig, rigtig skulle møde for at meddele derees vidnesbyrd. - Meden havde ikke det bedste håb, at sagen vorder forlig, og til den tanke havde han god grund udi det, som hidtil i sagen er passeret. Men da han erfarer, at amtmanden gør sig umage for at formå bønderne til afgørelse, så indstillede han, om retten endnu ville give dem den forlangte anstand, dog at den forgæves rejse, som er gjort denne gang tillige med forrige for bøndernes skyld, altsammen bliver på deres regning. - Retten pålagde vidnerne, som ikke er mødt, at indfinde sig idag 14 dage, ifald sagen ikke skulle blive forligt. 3/7.


 

For retten fremkom sr. Jens Emborg fra Lille Røj i Gesten sogn i Anst herred, som b eklagelig androg, hvorledes hans påboende selvejergård ved en ulykkelig ildebrand den 28. maj sidstl. ganske og aldeles blev afbrændt og lagt i aske tilligemed hans hele indbo, uden at noget deraf formedelst ildens hastig tagende overhånd, da det var en stærk [=> fol. 334b, AO 140] blæst samme dag, og at ingen så snart kunne komme til hjælp af omliggende byer til redning på dette enlige sted og gård. Til sådant lovlig at bevise fremstillede bem.te sr. Emborg gårdmand Jens Pedersen af Ravnholt og Peder Knudsen ibidem, Christian Christensen af Verst, Christen Madsen af Snedrod og Mads Mikkelsen, som tjener bemeldte Emborg, hvilke 5 vidner med bekræftelse hver for sig af lovens ed vandt og forklarede, at for... 28. maj sidstl. så de, at gården Lille Røj om eftermiddagen kl. 3 slet på en gang stod i lys le, og iden de kunne komme til hjælp og redning fra marken af, var ilden så heftig, at det var umuligt, noget kunne udbringes af huset til redning, da endog foruden en kostbar indbo indbo, som efter deres tøkke kunne være over 1000 rdl. værdi, brændte 5 køer og 4 kalve samt 50 stk. får og lm, item 7 bistader med mere, og var gårdens bygning bestående af 12 fag stuehus, 9 fag ladehus og 14 fag til anden husbrug, samt 5 fag til tørv. Endvidere var dem bekendt, som mest ynværdigt ved denne ulykkelige hændelse, at sr. Emborgs hustru, som var i huset, er blevet så forbrtændt af den hastig påkommende ild, at hun deraf er død. Ingen af disse vidner vidste at forklare, hvoraf ilden var kommen, og ikke heller vidste manden det, såsom han på den tid var i marken; men alle erklærede, at der hverken blev brygget eller bagt på den dag og tid. Efter at have aflagt sådant vidnesbyrd blev vidnerne fra retten demitteret, og sr. Emborg dernæst gav til kende, at hans hele velfærd på denne ulykkelige måde er gået ganske til grunde, så han desformedelst er sat udi den allerfattigste tilstand og omstændigheder, begærede det passerede tingsvidne beskreven meddeelt.


 

334b, AO 140:

Endnu forevist til udslettelse Thomas Lauritsens af Ødsted sogn og by for 150 rdl. til Ribe bys magistrat.

Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse, 2. auktion den 28. juni og 3. auktion torsdagen den 5. .juli, hver gang om formiddagen kl. 10 slet, om Hans Kgl. Majestæts her i Kolding tilhørende af hr. amtsforvalter from til leje iboende gård efter højlovlig rentekammerkollegii ordre.


 

1781 - 26. juni:

  1. Forevist til udslettelse af tingbog Bertel Nielsens i Lejrskov Højrup pantebrebv for 500 rdl. til afg. Ulrich Friises 3 umyndige børn.
  2. Læst auktionsskøde til Hans Madsen af Kongsted på selvejergården nr. 2, 4 og 9 i Lejrskov Højrup hartkorn ager og eng 7 tdr. 2 fjd. 2 alb. ved auktion [=> fol. 335] solgt fra ejeren Bertel Nielsen.
  3. Læst næstmeldte Hans Madsens pantebrev for 800 rdl. til købmand Jens Feveille i Vejle.
  4. Læst Lauritz Buchs på Skanderupgård pantebrev for 1900 rdl. skyldig til magister Nicolai Kleist i Kolding.
  5. Læst Peder Madsens i Vork pantebrev for 130 rdl. 2 mk. 11½ sk., Christen Sørensen og Karen Sørensdatter i Bindeballe deres fædrene arv.
  6. Læst Iver Hansen Koeds i Lejrskov pantebrev fo5r 50 rdl. 4 mk. 15½ sk., Kirsten Sørensdatter i Bindeballe hendes fædrene og mødrene arv.
  7. Læst købekontrakt mellem Niels Kastrup, kgl. konsumtionsbetjent i Odense, og madame Maren Bang Post sal. hr. Michael von Havens efterleverske, den 1. som sælger og den sidste som køber, om Hjelmdrupgård i Egtved sogn, hartkorn ager og eng 5 tdr. 7 skp. 1 fjd. 2 alb og skovskyld 1 skp. 3 fjd.
  8. Læst madame Maren Bang Post sal. Michael Havens efterleverske pantebrev for 1580 rdl. til frue Christiane Gryner sal. hr. professor(?) von Havens efterleverske i Odense.
  9. Læst Peder Christensens i Nyborg Brakker pantebrev dateret i Fredericia for 125 rdl. skyldig til amtmand de Hoffmann i Fredericia.
  10. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse i Hellesballe torsdag d. 5. juli om formiddagen kl. 9 slet hos John Andersen i Hesselballe over en del ham tilhørende boskaber.

 


 

335:

For degnen Lauge Høeg i Hjarup mødte rådmand Baggesen i sagen anlagt af hans svigersøn afskediget vagtmester Peter Petersen. Producerede et deduktionsindlæg. Rådmand Bahnsen begærede genpart og sagen udsat i 4 uger. 24/7.


 

1781 - 3. juli:

  1. Læst Niels Paghs i Seest pantebrev for 299 rdl. til forvalter Erik Christensen på Rosenlund. [=> fol. 335b, AO 142]
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivne
  2. af Laurits Christensen i Jordrup til sognepræst hr. Fabricius i Lejrskov for 400 rdl.
  3. af Christen Andersen i Ågård kro til sadelmager Hirt i Kolding for 400 rdl.
  4. af Christen Andersen i Ågård kro for 100 rdl. til købmand Hans Geort Møller i Kolding.
    Således er disse 3 dokumenter påtegnet antaget til udslettelse.
  5. Læst købekontrakt mellem Christen Andersen i Ågård kro som sælger og afg. Lauritz Wiufs enke Mette Paghs som køber som sælgerens tilhørte kassehus i Åghård nr. 16 med hartkorn 1 skp. 1 fjd. 1 alb.
  6. Læst næstmeldte Christen Andersens skøde på det omkontraherede kassehus.
  7. Læst Mads Nielsen Paghs i Vkuf pantebrev for 800 rdl. til justitsråd Seidelin i Kolding.
  8. Læst rådmand Bahnsens i Kolding skøde til Christen Andersen i Ågård for et ham solgt stk. jord af ager og eng af Johannes Jørgensens gård i Ågård efter auktionsskøde nu tilhørende velbemeldte rådmand Bahnsen.
  9. Læst Rasmus Sørensens i Ågård pantebrev for 200 rdl. til justitsråd Seidelin her i Kolding.
  10. Læst kgl. skøde for Jørgen Hansen i Ågård på brugende hartkorn ager og eng 7 tdr. 2 skp. 2 fjd. 1 alb.
  11. Læst næstmeldte Jørgen Hansens pantebrev for 200 rdl. til justitsråd Seidelin her i Kolding.
  12. Læst Hans Hansens i Skanderup pantebrev for 100 rdl. til løjtnant Levenshaugen af det bornholmske infanteriregiment.

 


 

335b, AO 142:

Magister og rektor Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding mod en del Skanderup sognemænd og tiendeydere. Ingen af parterne meldte sig med nogen efterretning om sagens forlig, ikke heller var til stede efter rettens påråb nogen af de stævnede vidner, hvorfor samme [=> fol. 336] så mange ´, som i stævnemåetet er navngivne, blev af retten forelagt under faldsmåls straf at møde til idag 14 dage. 17/7.


 

336:

For retten fremkom Marcus Monrat fra Haughuus og producerede et skriftligt promemoria. I følge deraf blev af retten udmeldt til at foretage indmeldte syn, taxeret og bonitering over de jorder af ager og hede, som bliver udskilt, så vel som de jorder, der gives til vederlag, neml. selvejerbeboerne Anders Pedersen i Høllund, Anders Nielsen i Vork, Christen Daugaard Riis og Jens Laursen i Nørre Vilstrup, som alle i følge denne udmeldelse og betidelig tilkendegivelse haver at indfinde sig til forretningens foretagelse udi den kgl. landinspektør Bis nærværelse så vel som alle vedkommende lodsejeres overværelse og derefter således at bonitere og taxere jorderne, som efter kortet derover udvises, som de trøster sig til her inden retten efter en af dem skriftlig forfatning edeligt at bekræfte, hvilken afhjemling bør ske til næste ting, efter at forrenigen er sluttet. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage lovlig beskreven og alle vedkommende betidelig tilkendegive.


 

For retten fremkom selvejergårdmand Jens Poulsen i Bølling på egne og samtlige bymænds vegne og forestillede retten, at Bølling bys marker er bleven opmålt til agtende udskiftning af fællesskab, og til den ende begærede, at retten ville udmelde 4 dannemænd til at syne, bonitere og taxere byens jorder af ager, eng og hede, alt til en lovlig afhjemling derpå.I sådan følge blev af retten udmeldt gårdbeboerne Christen Olesen af Nagbøl, Jep Simonsen af Vester Gesten, Christen Pedersen af Jordrup og Henrik Christensen Raun af Dons, hvilke haver at indfinde sig til forretningens foretagelse udi den kgl. landinspektør Bies nærværelse, så hastig de derom bliver vidende og tilhændekommer denne udmeldelse deres forretning at bonitere og taxere ermeldte bys jorder havende således at foretage og skriftlig forfatte, som de trøster sig til her inden retten edelig at afhjemle, hvilken afhjemling bør ske til næste ting efter, at forretnigen er sluttet. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage lovlig beskreven og vedkommende betidelig at tilkendegive.


 

For retten fremkom sognefogeden Jens Skielde boende i Ferup by, Lejrskov sogn, Anst herred, Koldinghus amt for på egne og søskendes samt flere medarvingers vegne at bevise såvel hans egen som deres lovlige arverettighed efter hans ved dødenafgangne kammerråd og forrige regimentskriver over Dronningborg rytterdistrikt Niels Schielde, som ved døden er afgået tillige med hans enkefrue, der efter hans død har sat i uskift bo og ingen livsarvinger efterladt dem. Til herom at vidne og forklaring at give fremstillede bem.te Jens Schielde for retten 4 dannemænd, nemlig Laurs Sørensen af Ferup 70 år gl., Søren Jensen ibidem 54 år gl., Tulle POedersen ibidem 49 år og Thor Madsen ibd. 40 år, som hver for sig aflagde lovens ed ... og forklarede, at de alle kendte afg. sognefoged POeder Schielde, der boede og døde i Ferup by [=> fol. 336b, AO 144] udi Lejrskov sogn, som udi hans lovlige ægteskab med afg. Gunder Jensdatter havde disse børn, nemlig Niels Skielde, som var kammerråd og regimentskriver, men for nogle år siden ved døden afgået, Jens Skielde, en helbroder, som bebor hans sal. faders gård i Ferup og er sognefoged, Sidsel Schielde, en fuldsøster, som er enke og været udi ægteskab med afg. sognefoged Hans Laursen i Vester Nebel sogn og by her på amtet, Mette Schielde, som ved døden er afgået, men været udi ægteskab med ligeledes ved døden afg. Søren Dall(?) i Vester Nebel, hvilke haver refterladt sig børn, nemlig en søn Peder Boll i Starup, en datter Maren Sørensdatter i ægteskab med Hans Hansen i Øster Gesten her på amtet, en datter Marie Sørensdatter, som har været i ægteskab med Peder Hansen i Vester Nebel og efterladt sig en eneste søn, nemlig Hans Pedersen 11 år gl., en datter Ingeborre Marie Sørensdatter udi ægteskab med forbem.te selvejerbonde Peder Hansen i Vester Nebel, og endelig en datter Gunder Sørensdatter, som lever og er udi ægteskab med sognefogeden Jens Mikkelsen i Dons. Flere arvinger efter sal. kammerråd Schielde er disse vidner ikke bekendt, og ikke lheller flere er til. Og da Jens Schielde ikke havde videre at tilspørge vidnerne, blev de fra retten demitteret. Dernæst producerede bem.te Jens skielde sognepræsten for Lejrskov sogn hr. Christen Fabricius' attest af gårs dato, som beviser, at Lejrskov kirkes ministerialbog i året 1728 er bleven brændt, hvorfor han ikke kunne give dåbeattest på arvingerne, men nu tilstrækkelig med lovlig og ubeslægtet vidner er forklaret. Denne attest blev efter begæring læst, påskreven og lyder således. Hvorefter bem.te Jens Skielde begærede beskreven det passerede i lovlig tingsvidneform.


 

336b, AO 144:

1781 - 10. juli:

  1. Læst et kg. skøde til Jakob Iversen i Starup på hartkorn ager og eng 3 tdt. 7 skp. 1 alb. samt skov 2 fjd. 1 alb.
  2. Læst Hans Jensen og hustru Dorthe Hansdatter i Lejrskov deres aftægtskontrakt af 1776 af den dem før tilhørte selvejerrgård hartkorn 7 tdr. 1 skp. 3 fjd. 2 alb. afstået til deres eneste søn Niels Hansen.

    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:
  3. Stephan Nielsen af Egholt for 198 rdl. til sin søster Maren Knudsdatter.
  4. ditos for 96 rdl. til sognepræsten hr. Riis Dahler.
    Begge pantebreve således i retten påtegnet antaget til udsletning.
  5. Læst Stephan Nielsen og hustru Maren Christensdatter deres aftægtskontrakt af deres selvejergård i Egholt nr. 7 hartkorn 4 tdr. 1 skp. afstået til Laurs Pedersen og hustru Maren Knudsdatter. [=> fol. 337]
  6. Læst næstmeldte Stephan Nielsens skøde til Laurits Pedersen på ommeldte hans afståede gpård nr. 7 i Egholt.
  7. Læst Laurs Pedersens i Egholt pantebrev for 66 rdl. 4 mk. til Stephen Nielsen.
  8. Læst ditos pantebrev for 90 rdl. til sognepræsten Frederik Riis Dahler.
  9. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 23. hujus hos hr. geheimekonferenceråd von Bulov over en del højbemeldte herres effekter.

 


 

337:

1781 - 17. juli:

Forevist til udsletning af pantebog:

  1. Johan Nielsen i Seest til kommerceråd Riis i Kolding, 250 rdl.
  2. Ole Jensen i Harte til skoleholder Lauge Hansen Kiær ibidem for 160 rdl.
  3. Else Nielsdatter i Ågård til Magdalene ... for 66 rdl.
  4. Søren Pedersen af Harte til Christian Fleb(?) i Haderslev for 50 rdl.
  5. Søren Pedersen i Lunderskov til madame Behr sal. Peder Rutzovs for 300 rdl.
    Således er disse 5 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
  6. Læst Johan Nielsens i Seest pantebrev til Christen Jensen i Øster Kondrup i Enslev(?) sogn ved Randers for 300 rdl.
  7. Læst skøde for Jes Jensen i Lunderskov på brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 fjd. samt skov 2 alb.
  8. Læst Peder Iversens i Lunderskov pantebrev for 250 rdl. til jo,nfru Lang i Vilslev præstegård.
  9. Læst Christian Fugls på Margrethelund i Højen sogn pantebrev for 400 rdl. til jomfru Hedevig Bragger Winthers arvekapital(?) skyldig til provst Neuchs i Vejle.
  10. Læst Peder Nielsen Griises pantebrev for 500 rdl. til sognepræsten Knud Lang i Vilslev.

 


 

Ifølge den her fra retten udstedte udmeldelse den 3. juli sidstleden efter begæring af sr. Marcus Monrad til Haughuus indfandt sig de 4 dannemænd Anders Pedersen af Høllund, Anders Nielsen af Vork, Christen Daugaard af Ris og Jens Laursen af Nørre Vilstrup, som producerede rettens udmeldelse og den derefter af dem forfattede skrifrlige taxationsforretning, som ikke alene af dem selv egenhændig er underskreven, men endog samtykket af alle Jellinge bys lodsejere samt antaget af rekvkirenten sr. Monrad uden noget derved at have erindre, hvilken taxationsforretning blev oplæst, påskrevenn og lyder således, hvorefter fornævnte 4 dannemænd stadfæstede og bekræftede samme [=> fol. 337b, AO 146] forretning udi al sin indhold fra først til sidst enhver for sig med aflagt lovens ed. Efter sådan aflagt ed, og før ed de fra retten aftrædede, påråbte retten sr. Monrad og Jellinge bys samtlige lodsejere, om de måtte have noget herimod at erindre; men da ingen meldte sig, blev taxationsmændene fra retten demitteret og det passerede udi tingsvidne beskreven tilstedt.


 

Rektor Jørgensen og købmand Grundet ctr. Niels Buch og flere i Skanderup sogn. Birkedommer Meden af Vejle producerede den af retten til viderne udstedte forelæggelse og begærede, at vidnerne måtte fremkaldes til vidnesbyrds aflæggelse efter de for dem fremsatte quæstioner. Men før end sådant skete, var mødte prokurator Fibiger fra Snoghøj på de saggivne sognemænds vegje og fremlagde et skriflige promemoria fra Skanderup sognemænd til amtmanden tillige med dennes påtegning, og da amtmanden i sin påtegning havde begæret, at sagen endnu måtte udsættes i 14 dage, i hvilken tid han håbede at få sagen forligt, så begærede Fibiger, at retten ville tillade den forlnagte anstand. 31/7.


 

Madame Bierring i Vejle ctr. sr. Fabricius i Skanderup. Birkedommer Meden producerede stævning for kapital 1000 rdl. med renter og omkostninger. samt madame Bierrings opsigelse til Viborg omslagstermin 1781 af dato 29. nov. 1780, bevis fra amthuset, at sammesteds ere søgt mindelig betaling, og Peder Fabricius' pantebobligation af 29/12 1777. Meden påstod Fabricius tilfunden at betle til madame Bierring 1000 rdl. med rente á 4 procent fra Viborg snapsting 1779 samt renters rente, indtil betallingen sker. Indlod sagen uder dom. Fabricius var mødt og beklagede, at han ikke kunne betle til forfaldstiden. 28/8.


 

338:

Efter ordre fra amtmanden eer her til retten blevet indkaldt ... Daniel _Andersen af Hafdrup og husmand Christen Kapel(?) af ... som har taxeret og vurderet af Rasmus(?)  Klausens gårds besætning kvæg i Hafdrup, der for den grasserende kvægsvaghed var fortænkt og desårsag til precaution for kvægsygen be... nedslagen, hvilke benævnte 2 mænd Daniel Andersen og Christen ... var til stede for retten fremtrædende og anhørte oplæse den til retten frem... ved etatsråd von Wildenrad verificerede genpart taxationsforretning, hvorefter de den 14. juni sidstl. har været til stede og da taxeret omrørte Rasmus Klausens ko, nemlig 1 grå ko 7 år gl. at være værd som frisk 11 rdl., men efter 3. dels afkortning som syg af værdi 7 rdl. 2 mk., skriver syv rigsdaler og to mark, dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Og som der ikke var videre til disse vidner, ble v de fra retten demitteret. Den fremsendte og opolæste ...  beedigede taxationsforretning blev af retten påtegnet for at vedhæftes det over denne ... beskreven meddelende tingsvidne.


 

1781 - 24. juli:

  1. Publiceret plakat, hvorved bekendtgøres auktiomns holdelse lørdagen den 4. august hos sr. Drohsen(?) på Vellinggård i Lille Velling by ...
  2. Læst Hans Jensens i Vester Nebel pantebrev for 85 rdl. til Laurits Andersen på Stallerupgård.
  3. Læst Henrik Frandsens i Ågård ... til Oluf Hansen sammesteds på et den første ibd. tilførte kassehus og dets tilligende grund efter skødets indhold.
  4. Læst næstmeldte Oluf Hansens pantebrev for l80 rdl. til Laurits Andersen på Stallerupgård.
  5. Læst Jens Lauritsens i Nørre Vilstrup pantebrev for 40 rdl. til Jens Hansen Basch(?) i Vejle.
  6. Læst Nicolai Sørensens i Nørre Vilstrup pantebrev for 99 rdl. til næstmeldte kreditor.

 


 

338b, AO 148:

Vagtmester Petersen ctr. degnen Lauge Høeg i Hjarup. Bahnsen tilbageleverede de lånte dokumenter og henholdt sig til sin påstand af 26/1 modsigende alt det ubeviselig fremførte og indlod sagen til doms afsigt. - Baggesen modsigende som forhen alt ubeviseligt og ugrundet fremsat mundtligt og skriftligt for citanten indlod sagen til dom. 4/9.


 

1781 - 31. juli:

  1. Læst plakat anlangende hvorvidt på kgl. betjenstes gage må gøres beslag.
  2. Læst plakat, hvorved plakaten af 13. aug. 1766 extenderes til alle jurisdiktioner i Danmark.
  3. Forevist til udsletning fra pantebog Hans Hansens i Ågård pantebrev for 160 rdl. til Peder Andersen P... i Kolding.
  4. Læst Jens Pedersens i Bramdrup pantebrev for 100 rdl. til Jakob Jørgensen i Harte.
  5. Læst Lauritz Buchs på Skanderupgård pantebrev for 160 rdl. til Carl Callesen i Haderslev.

 


 

Rektoren i Fredericia magister Jørgensen og købmand Grunnet i Kolding ctr. de af Skanderup saggivne bønder. Birkedommer Meden begærede, at retten behagelig ville remarquere, hvor uefterrettelige disse mænd er. Og de forelagte vidner, som alle er til stede undtagen Espen Hansen i Nagbøl og gårdmand Jens Kjær i Dollerup, som formedelst beviselig sygdom ej kunne møde, for de ellers mødende vidner blev lovens ed oplæst (etc.).

Gårdmand Steffen Jepsen af Skanderup:

  1. Om det ikke var bekendt i Skanderup sogn f.a. 1880 lønge før høsten, at sognets kongetiende af rektor i Fredericia var forpagtet til købmand Grunnet i Kolding? - Vidnet svarede, ham var det ganske godt bekendt, at sådan forpagtning var overladt købmand Grunnet i Kolding; men om alle i sognet vidste det, kunne han ikke sige; dog var Skanderup bymænd, før end høsten tog sin begyndelse, gjort sådant vitterligt.
  2. Om ikke vidnet havde fuldmagt af sr. Grundet samme år på hans vegne at modtage og i hans gård indtage kongekorntienden af beboerne i Skanderup og Gelballe byer? - Jo, [=> fol. 339] han havde det endog skriftligt.
  3. Om han ikke havde sin karl ved kirken i sognet for at bekendtgøre disse byens mænd denne fuldmagt? - Ja.
  4. Om mændene ikke da sagde, at de ville ... ...i Skanderup skole? - Vidnet svarede, ja, hans karl havde sådant berettet i svar til vidnet, som ham i dette ærinde havde skikket.
  5. Om ikke vidnet derpå kom i Skanderup skole, da mændene der var samlet, og overleverede den ham medelte skriftlige fuldmagt samt derhos sagde mændene, at han havde påtaget sig efter samme fuldmagt at tage imod tienden samlet? - Vidnet svarede, at han indfandt sig i Skanderup skole, hvor en del af bymændene såvel som fra Gelballe, hvilke han tilkendegav at have fuldmagt af sr. Grunnet til at modtage enhvers kongetiende, og tog gårdmand Lars Buk den skriftlige fuldmagt, som han læste.
  6. Om ikke bønderne formedelst dette vidnes(?) derudi(?) til dem viste sig at være fortrydelig? - Ja.
  7. Om de ikke ved en af dem, nemlig Jep Iversen i Skanderup med det samme lod tage vidnet i håret lod sige, at sådan en som neml. han, der havde forevist denne fuldmagt, ikke måtte være imellem skikkelige folk? - Vidnet svarede, at det forholdt sig efter spørgsmålet.

På de af Skanderup sogn saggivne mænds vegne var til stede prokurator Fibiger, som forbeholdt dem deres lovlige ret i alle tilfælde og dernæst måtte give dette vidne følgende kontraquæstioner:

  1. Hvorledes det var bleven vidnet bekendt, at Skanderup sognetiende var blevet forpagtet til sr. Grundet i Koldings, samt om han vidste ... ... før høstens tid, eller han havde først fået det at vide ... høstens tid? - Vidnet svarede, det var bleven ham bekendt ved sr. Grunnet i Kolding og, så vidt han erimndrer 3 uger før høstens tid.
  2. Hvoraf vidnet ved, at sådan forpagtning var de Skanderup bymænd bekendtgjort, før end høsten tog sin begyndelse? - Vidnet svarede, at han har ... givet sit svar, og at de var samlet i den henseende i Skanderup skole, på hvilken tid hverken han havde begyndt at høste, ikke heller vidste, at nogen der i byen havde begyndt med høsten.
  3. Om det og var før høstens begyndelse, at vidnet havde sendt sin karl til kirken for at bekendtgøre sognemændene sin fuldmagt efter den 3. hovedquæstion? - Vidnet svarede, anlangende(?) uden for Skanderup by ... i sognet på den tid, vidnet sendte sin karl til kirken udi omspurgte ærinde, kunne have begyndt med at høste, det erindrede han sig ikke.
  4. Om forbemeldte fuldmagt blev lydeligt oplæst for sognemændene i kirken? - Vidnet svarede, at karlen, som derom var sendt, havde berettet, at da sognemændene ville derom samles i skolen samme dags eftermiddag, blev fuldmagten ikke oplæst, det vidnet ved.
  5. Hvoraf vidnet ved, at fuldmagtens indhold var sognemændene bekendt, siden den ikke var bleven dem forelæst? - Vidnet svarede, han har forhen forklaret og vunden, at han gav dem til kende i Skanderup skole at imodtage tienden på s. Grunets vegne for år 1780, og derforuden modtog en af sognemændene, Lars Buk, fuldmagten for at læse, men læste samme for sig selv og leverede vidnet tilbage.

Niels Jørgensen af Skanderup: Meden ønsker, at vidnet skal besvare de samme spørgsmål som 1. vidne, men med den forandring, som retten fandt fornøden.

  1. han er bekendt af den omspurgte forpagtning, og at sognet, før end de kørte korn ind, ligeledes vidste deraf.
  2. vidste, at Steffen Jepsen havde fuldmagt til at modtage tienden af beboerne i Skanderup og Gelballe byer og samme at indsætte i sin gård.
  3. han vidste det deraf, at Steffen Jepsen havde sendt sin karl [=> fol. 339b, AO 150] udi omspurgte ærinde til sognekirken, såsom han selv hørte ham sige det til sin karl.
  4. han hørte af karlen ... ... svar, da han kom tilbage, at nogle af sognemændene havde sagt, de ville den dags eftermiddag forsamles i Skanderup skole for at vedtales om tienden, og jørte vidnet da Steffen Jepsen sige at ville selv indfinde sig hos dem.
  5. vidste, at Steffen Jepsen gik til samlingen i Skanderup skole, og så, at han gik derind, og siden fik at høre, da han var kommen tilbage derfra, af Steffen Jepsen, at de var bleven fortrydelig på ham, og at Jep Iversen ville trække ham ud.
  6. forbigås.
  7. forbigås.

Fibiger spurgte vidnet:

  1. Hvad vidnet var, lenten gårdmand eller husmand eller tjenestekarl? - Vidnet svarede, at han er tjenestekarl, og viser stævnemålet og forelæggelsen, at han er Steffen Jepsens stedsøn og i hans tjeneste.
  2. Hvoraf vidnet ved, at sognet vidste, at kongetienden var forpagtet bort til sr. Grunnet i Kolding? - Vidnet svarede, han har forhen forklaret det, og endnu lægger dette til, at Steffen Jepsen havde gjort dem det bekendt i Skolen i Skanderup by, som var før, end indtagningen skete.
  3. Om vidnet kan læse skrift, og om han da har læst Steffen Jepsens fuldmagt fra sr. Grunnet i Kolding til at modtage tienden? - Vidnet svarede, han kan både læse og skrive, og har set og læst det omspurgte fuldmagt af Steffen Jepsen.

Klaus Mathiesen af Dollerup, som sammesteds er husmand. Han skal besvare det første spørgsmål, som er stillet til første vidne, og svarer, at han derom vidste intet. De øvrige spørgsmål gik Meden forbi og derimod til dette vidne fremsatte som 8. spørgsmål:

Om vidnet ikke ved, at nogle af sognemændene i fjor ved høsten akkorderede med sr. Grunnet for selv at beholde deres kongetiende samme år? - Vidnet svarede, at gårdmand Jens Kiær i Dollerup havde sagt til vidnet, at han var blevet akkorderet med sr. Grunnet for sin gårds kongetiende og skulle tillige tage imod nogle fleres af Nagbøl fogderi, hvilket var i den tid, høsten tog sin begyndelse 1780.

Hvorpå Fibiger kontratilspurgte vidnet, om de af Nagbøl fogderis kongetiende var af sr. Grunnet akkorderet til Jens Kiær for en vis afgift, ligesom han havde fået sin egen tiende? - Vidnet svarede, det, han havde forklaret på 8. spørgsmål, er efter Jens Kiærs beretning til ham, og videre vidste han ikke om noget akkord at sige.

Skoleholder Peder Nissen af Skanderup: Spørgsmålene stilles på samme måde som til 2. vidne, Niels Jørgensen:

  1. nej, det vidste han ikke af.
  2. sådant var bekendt længe før høsten, men nok sidenefter dog erindrede han sig ikke, om det var i høstetiden eller før.
    Han vidste, at Steffen Jepsen i Skanderup havde anmodning og fuldmagt af sr. Grunnet at indtage kongetienden af beboerne i Skanderup og Gelballe byer for det afvigte år 1780, og har vidnet selv læst denne fuldmagt, før end samligen skete af bemeldte bys mænd i Skanderup skole.
  3. vidste intet at svare.
  4. do.
  5. Steffen Jepsen kom i Skanderup skole, hvor vidnet er skoleholder, og imidlertid en del af Gelballe og Skanderup beboere der var forsamlede, tilkendegav dem, at han havde påtaget sig for sr. Grunnet i Kolding [=> fol. 340] at tage imod kongetienden af Skanderup og Gelballe byer, men vidnet så ikke, at Lars Buk fik fuldmagten til at læse, ikke heller hørte den oplæse; men Steffen Jepsen havde den med sig.
  6. var i en anden stue og derfor ikke vidste eller hørte, hvad der passerede.
  7. det vidste han ikke.
  8. det vidste vidnet ikke.
  9. Om vidnet selv har jordbrug, som svarer tiende og er iblandt dem, som ifjor beholdt den kongetiende, som rektorens forpagter skulle haft? - Vidnet svarede, han havde jord til skolen fra byen, som er udlagt ham til græsning, men for at forbedre samme har han pløjet og sået den og deraf svaret alle trende tiender, men for 1780 blev ikke kongekorntienden erlagt, da han anså det for lidet imod det større, og altid var villig til at erstatte.

Hvorpå Fibiger tilspurgte vidnet, om han havde hørt nogen af sognemændene sige, at de vidste, at kongetienden var forpagtet bort til sr. Grundet i Kolding. - Vidnet svarede, han har læst det som forhen omvunden og hørt det sige af gårdmanden Steffen Jepsen og ellers ikke, før end samlingen skete i Skanderup skole, men vel sidenefter.
2) Om vidnet kan erindre og forklare, hvorledes den ommeldte fuldmagt var beskaffen, om samme var indrettet som et simpelt brev og begæring til Steffen Jepsen, eller og om fuldmagten var skreven på behørig stemplet papir? - Vidnet svarede, så vidt han kan erindre, var det et brev til Staffen Jepsen, som ikke var skrevet på stemplet papir.

Skoleholderens hustru Karen Sørensdatter af Skanderup. Samme spørgsmål som til andet vidne.

1) det ved hun ikke.
2-4) hun vidste ikke noget.
5) hun agtede ikke, hvad deres samtale var om udi samlingen i skolehuset, men kunne mærke, at de blev fortrydelige på Steffen Jepsen, og denne tilligemed Jep Iversen fik hinanden fat; men hvem der begyndtge først, vidste hun ikke.
6-7) forbigås.
8) derom vidste hun intet. - Meden fremsatte til vidnet for det
9) om hun under den aflagte ed tør nægte, at hun ved, at Skanderup og Gelballe mænd og med dem Staffen Jepsen i Skanderup var samlede i Skanderup skole om deres kongetiende, og at der om denne tiende blev talt imellem dem? - Vidnet svarede, det var nok derom, de var samlet i hendes tanker, men siger endnu som før, at hun ikke agtede derefter og derfor ikke kan tydeligere forklare sig.

Christen Olesen, gårdmand i Nagbøl. Samme spørgsmål som til første vidne.

  1. var ham bekendt før høsten, men om det var alle den tid, vidnet fik det at vide, bekendt, det vidste vidnet ikke.
  2. han så et papir eller brev hos Steffen Jepsen, men læste det ikke.
  3. Steffen Jepsens karl så vidnet ved kirken, som sagde, at han havde noget at bekendtgøre for sognemændene, som dertil svarede, at de ville samles den dags eftermiddag i Skanderup skole for at få at vide, hvem der skulle have korntienden, siden kvægtienden den gang ikke var taget; men vidnet tilstod her for retten, at han alt før den tid havde været hos sr. Grundet i Kolding og akkorderet med ham for sin anpart konge-korn- og kvægtiende ermeldte år 1780; men denne akkord havde han ikke gjort bekendt for nogen, før end de ville have hans underskrift til proces.
  4. forbigås.
  5. vidnet hørte, Steffen Jepsen gjorde bekendt for de samlede sognemænd i Skanderup skole, at han havde fuldmagt og anmodning af sr. Grunnet til at tage [=> fol. 340b, AO 152] imod kongetienden af Skanderup og Gelballe byer for 1780, og om nogen af dem ville have talt deres korn, da kunne de komme til ham derom, siden han tog imod tienden på sr. Grunnets vegne.
  6. det havde han ikke observeret.
  7. Jep Iversen og Steffen Jepsen havde hverandre fat i den anden stue, men vidnet er ikke bekendt af årsagen dertil, såsom han ikke var i den stue til stede.
  8. foruden den akkord, han havde fået med sr. Grunnet for sin gårds anpart konge- korn- og kvægtiende, er ham bekendt, at Niels Kiær i dollerup for sin gård ligeledes var akkorderet.
  9. forbigået.
  10. Om han ikke ved, at Jens Nielsen Kiær i Dollerup af sr. Grunnet var beskikket til i sin gård at indtage konge-korntienden for afvigte år 1780 af Nagbøl fogderi, nemlig af Dollerup, Nagbøl, Lunderskov og de i signet værende møllere? .- Vidnet svarede, at sådant er ham sagt af Grunnet selv og ligeledes af Jens Kiær i Dollerup, nemlig af den første før end høsten begyndte, og af den sidste udi indagningens tid.

Fibiger ville alene tilspørge dette vidne, på hvad måde eller hvorledes det var bleven ham bekendt, at sr. Grunnet havde forpagtet konge- og korntienden i Skanderup sogn? - Vidnet svarede, det hørte han først af Jens Kiær i sognet, og derefter talte han med sr. Grunnet selv og blev akkorderet for sin anpart.

Niels Jensen Kiær af Dollerup:

  1. var det bekendt, og derfor havde han akkorderet med sr. Grunnet om sin anpart tiende længe før høsten.
  2. han hørte det fra sr. Grundet.
  3. forbigås.
  4. forbigås.
  5. forbigås.
  6. forbigås.
  7. forbigås.
  8. han vidste og har hørt, Christen Olesen i Nagbøl varf akkorderet, vidnets søn Jens Kiær ligeså, og et par af Gelballe gårdmænd.
  9. forbigås.
  10. ja, hans søn Jens Kiær havde sådan selv tilstået og sagt for vidnet.
  11. Om vidnet ikke ved, at Jens Kiær og sagt det til de mænd, hvis tiende han skulle modtage? - Vidnet svarede, det er ham og sagt af hans søn Jens Kiær at være tilkendegivet dem, som skulle yde tiebnde, før end indagningstiden kom.

Da nu dagen næsten var bragt til ende med de afhørte vidner, så måtte Meden begære, at de tilbageværfende, eller så mange af dem, som måtte behøves, måtte pålægges at indfinde sig idag 14 dage. 14/8.


 

340b, AO 152:

For retten mødte sr. Arent Steenstrup fra Giøding mølle, som fremlagde amtmandens konstitution, hvorefter Steenstrup var beskikket til at udføre en sag, som mølleren Hans Poulsen i Leuvlund (Løvlund) mølle så sig nødsaget til at anlægge med afg. Peder Madsens enke i Grene ang. en ny stampemølles opbyggelse, som i mange møder geråder forbemeldte møller til skade og forfang. Begærede de indstævnte vidner påråbt. [=> fol. 341] - Men forinden fremkom Niels B endsen fra Farre møllegård i Give sogn, som fremlagde et skriftligt indlæg fra enken Karen Nielsdatter i Farre og producerede en genpart på stemplet papir af et skøde, som Ole Jensen af ... har udgivet på det tilhørende hus i Grene ... ... sønden kirken ... - På det fra enkekonen Karen Nielsdatter fremkomne indlæg måtte Steenstrup i korthed svare, at det hidinditl for ham såvelsom andre har været en ubekendt sag, at Knud Pedersen fra Billund skulle være ejer af den i Grene by af afdøde Peder Madsen indrettede og nyopbyggede stampemølle, da Peder Madsen ej alene opbyggede ... ... ... det nye stampeværk, men endog til sin dødsdag, og hans enke efter ham, har brugt og beboet den; og vidste Steenstrup med vished, at enken indtil Valdborgdag d.a. har beboet og da først fraflyttet møllen, som hun efter rygte skal have solgt og overladt til den saggivne Anders Hansen, som er bruger og beboer af møllen nærværende tid; vel er der og fra bemeldte enkes såkaldte lavværge fremkommen et skødelydende på Knud Pedersen, men da dette skøde ikke findes lovligt tinglyst, så kunne ingen vide om dette skøde, så meget mere som den ommeldte Knud Pedersen ingen sinde har været beboer eller bruger af møllen. Altså har man ikke i stævningen kunnet saggive den foregivne ejer Knud Pedersen; men da man nu ser, at han skal være ejer af møllen, så deklarerede Stenstrup at udtage kontinuationsstævning i sagen og derunder inddrage den fornævnte Knud Pedersen som ejer af værket; men da de indstævnte vidner var rejst en lang vej, så udbad Steenstrup ærbødigst, at de måtte blive admitteret til vidnesbyrds aflæggelse, på det den lange og besværlige rejse for dem her til tinget ikke skulle blive ganske forgæves. - Niels Bendsen af Farre møllegård som lavværge for enken Karen Nielsdatter begærede, at ingen vidner måtte blive antaget, før end ejeren af stampemøllen Knud Pedersen Billund dertil blev lovligt stævnet, da han ventede imidlertid, at der skulle blive truffen ensådan forlig og forening med Hans Poulsen Dall i Løvlund mølle, at hans mølle og videre havende rettighed skal blive upræjudiceret; han kunne ikke nægte, at dette stampeværk først er blevet oprettet for 3-4 år siden, efter at sådant ikke har været til i de første 30 år, og er samme blevet forøvet(?) af indretning af sliveværk og kalk ....... (?), alt uden dertil at kunne forevise kgl. særdeles tilladelse, og i sådan følge selv ville bidrage til et lovlig og antagelig forlig. - Retten, som måtte erfare, at citanten ikke har ... ... ... før end nu, at Knud Pedersen Billund er ejer ifølge forevist skøde af huset og stampemølle, kunne ikke andet end pålægge citanten efter eget tilbud at inddrage ham som hovedmand i sagen ved et kontiunationsstævnemål, da stævnemåælet for idag vel blev antaget, men vidnerne ikke forinden kunne afhøres, hvoraf ellers ingen var mødt; og da der gives forhåbning til sagens mindelige afgørelse, så blev efter parternes samtykke sagen udsat i 4 uger. 28/8.


 

341:

1781 - 7. august:

  1. Læst Hans Jepsens i Jelling skøde til Jørgen Rasmussen ... sammesteds på ham i bemeldte Jelling solgte 2 huse med tillagte grund og hartkorn 1 skp. 1 fjd. 1 alb. [=> fol. 341b, AO 154]
  2. Læst Jørgen Rasmussen Bødkers i Jelling pantebrev for 80 lrdl. til Jens Laursen i ... Kollemorten.
  3. Forevist til udsletning af pantebog Claus Wiuf i Nybjerg mølle pantebrev for 200 rdl. til amtmand de Hoffmann af Koldinghus amts publique midler.
  4. Læst næstmeldte Claus Wiufs pantebrev for 100 rdl. af Koldinghus amts publique midler.
  5. Forevist til udsletning af  pantebog Peder Madsens i Vork pantebrev for 100 rdl. til Anders Nielsen i Bindeballe.

 


 

1781 - 14. august:

  1. Læst plakat angående, hvorledes forhyringen(?) skal ske og kontrakt afsluttes mellem skibsrederen eller skipperen og deres skkibs mandskab, hvis skibe farer på Øst- eller Vestindien eller på anden lang rejse fra Danmark, Norge og Holsten, og hvad forpligt rederen eller skipperen står i, om de ikke forskaffer deres skibsmandskab tilbage eller antagelig rigtighed for samme.
  2. Læst plakat angående, at der i henseende til det til jagtrettigheden på fællig i Danmark udfordrende kvantum hartkorn indtil videre skal forholdes efter forordningen af 5. maj 1761.
  3. Forevist til udsletning fra pantebog Hans Madsens af Ødsted pantebrev til  mons. andersen .... for 150 rdl.

 


 

For rektoren i Fredericia hr. magister Jørgensen og købmand Grunnet i Kolding mødte birkedommer Meden i sagen ctr. de i skanderup sogn for kongetiende for 1780 saggivne mænd. Hverken sagvolderne eller vidnerne er mødt; Meden måtte begære sagen udsat i 14 dage for at udtage kontinuationsstævning. 28/8.


 

1781 - 21. august:

342:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve:

  1. Knud Jessen i Lejrskov til Johan Sørensen på Skodborghus for 300 rdl.
  2. Niels Christensen af Linnetgård i Jordrup sogn til Niels Pedersen af Slebsgård i Fåborg sogn for 240 rdl.
  3. ... til ungkarl Peder Pedersen(?) i Hjarup(?) ...
    Således i retten påtegnet antaget til udsletning.
  4. Læst Niels Christensens af Linnetgård pantebrev for 340 rdl. til Niels Hansen Dall i Dal.
  5. Læst plakat angående præmies udlovelse for indenlandske kornvarer ... ... ...

 


 

I anledning af, at auditør og prokurator Estrup under 19. juni d.a. af amtets høje øvrighed var konstitueret til først at erhverve et lovligt tingsvidne i anledning af en den 19. og 20. marts sidst passeret utilladelig kvæghandel og -drift over toldskellet og cordonens linjer m.m., som akterne og stævningerne omformelder, samt derefter at tiltale alle dem, som måtte have nogen del i denne utilladelige handel, så er Estrup og under 22. juni samme år af amtets øvrighed befalet under næst for... sag at påse, om noget er foregået, hvormed Hans Majestæts interesse fra toldvæsenets side kan være fornærmet. I anledning heraf som anført har Estrup under 13. .aug. sidst ladet indstævne Daniels Andersen for først at erhverve et lovligt tingsvidne og under samme stævning indstævnet adskillige vidner, som alle i stævningen navngives, hvilken stævning Estrup begærede læst (m.m.). - Men før end retten modtog samme, erindrede den sig at have tilkendegivet actor hr. auditør Estrup, at stævnemålet i denne sag, som flyder af cordonen og anses at være af de slags, hvorom det kongelige all. reskript af 27. januar melder, burde være udgivet på stemplet papir; og for tiden at vinde til stævnemålets forkyndelse har dommeren ladet passere, at den fremkom på ustemplet papir, dog således at berørte stævnemål afskrives for forordnet stemplet papir og følgelig de dokumenter, som derefter måtte produceres. Ligledes iagttages med det tilhørendee stemplet papir, hvilken eragtning retten vedblev og ventede stævnemålet på stemplet papir afskrevet. Efter denne kendelse og forhen givne erindring leverede Estrup straks en på behørig stævnemålet afskreven stævning ligelydende med den på slet papir producerede stævning, skønt Estrup måtte tilstå af hr. dommeren som anført at være erindret om at bruge behørig stemplet papir til stævningen og følgelig og til de øvrige i sagen producerede dokumenter, så har dog Estrup ikke uden hr. dommerens kendelse turdet bruge stemplet papir ifølge all. forordning af 27. nov. 1773 par. 23, som befaler, at sager, som angår Hans Kgl. Maj.s interessere, skal som før føres på ustemplet papir, og til sager af dette slags troede Estrup at denne henhørte. Da hr, auditør Estrup havde efterkommet rettens kendelse, så blev det afskrevne stævnemål på stemplet papir confereret og rigtig befunden med det på ustemplet papir, som begge blev produceret, [=> fol. 342b, AO 156] oplæst og påskreven. - De indstævnte vidner blev af retten lydeligt påråbt, men ingen af dem var til stede, da det er i den travle og ustadige høst, og derfor lod tilkendegive, at de uden forelæggelse ville møde idag 14 dage at meddele deres vidnesbyrd i sagen, hvilket løfte Estrup modtog under forbehold af lovlig forelæggelse, om vidnerne ikke skulle efter løfte møde 4/9.


 

1781 - 28. august:

  1. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 7. september hos kolonisterne Jens Nielsen i Ølgård og Jakob Ølslæger på Hofmansfeld over deres efter indførsel ifølge dom sekvestrerede indbo.
  2. Forevist til udslettelse i pantebog hr. Storm i Egtved for 1000 rdl. til Mogens Nellemann til Lerbæk.

 


 

I sagen mellem madame sal. Bierrings i Vejle og sr. Peter Fabricius i Skanderup blev afsagt dom lydende folio 345 således.


 

Rektoren i Fredericia hr. magister Jørgensen og købmand Grunnet i Kolding ctr. de mænd i skanderup som søges for ulovlig omgang med kongetienden år 1780.Meden producerede en kontinuationsstævning. Retten påråbte de indstævnte vidner.

Hans Laursen af Skanderup. Skal besvare nr. 1,2, 5, 6 oh 7 af de spørgsmål, der blev stillet til Steffen Jepsen:

  1. søndagen før tirsdagen, som de kørte kornet ind på, fik han at vide, at sr. Grunnnet havde forpagtet den omspurgte kongetiende af rektor Jørgensen, hvilken tid de andre i sognet og blev derom bekendt.
  2. han havde vel hørt, at Steffen Jepsen havde fuldmagt til at modtage omspurgte kongetiende af Skanderup og Gelballe byer, men ikke set noget skriftligt derfor.
  3. den i 1. spørgsmål omvundne søndag kom Steffen Jepsen i Skanderup skole og havde med sig en seddel; men hvad samme indeholdt, hørte og så vidnet ikke.
  4. -
  5. -
  6. han hørte vel, at der ytredes nogen fortrydelse af mændnene på Steffen Jepsen, men hvorfor, vidste han ikke, såsom det skete i et andet værelse i skolen.
  7. han så, Steffen Jepsen og Jep Iversen [=> fol. 343] i Skanderup havde hverandrfe i håret, kom således ud af stuen, hvor de var, ind i den stue, hvor vidnet var, og videre af det omspurgte kunne vidnet ikke erindre..
    Meden fandt fornødent at tilspørge vidnet:
  8. om vidnet kan nægte, at han ikke ved, at de omvundne beboere af Skanderup sogn var forsamlede i Skanderup skole den af ham forhen omtalte søndag tilligemed Steffen Jepsen angående deres tiende? - Lertil vidnet svarede, at de var forsamlet den omspurgte tid om kongetienden.
  9. Om vidnet ikke også ved, at den fortrydelse og den omgang der blev øvet med Steffen Jepsen samme gang, vr fordi han havde påtaget sig at tage imod tienden for sr. Grunnet, hvortil vidnet svarede, at det vidste han ikke.
  10. Om vidnet selv akkorderede med sr. Grunnet i fjor om at beholde sin gårds kongetiende samme år? - Vidnet svarede, han blev mandagen efter den omvundne søndag akkorderet med Steffen Jepsen om sin gårds kongetiende, hvilken akkord Steffen Jepsen sluttede på Grunnets vegne.

Retten tilspurgte den af de saggivne tilstedeværende, sognefoged Lars Terpager af Skanderup, om han eller nogen anden af de saggivne eller nogen på deres vegne havde vidnet noget at tilspørge. Hvortil Lars Terpager svarede nej. Altså blev vidnet ... fra retten demitteret.

Anders Larsen fra Gelballe. Samme spørgsmål:

  1. han havde ikke hørt eller vidst, om det omspurgte var bekendt i sognet.
  2. han vidste ikke det omspurgte, siden han med sr. Grunnet var akkorderet om hans gårds kongetiende, siden vidnet gav til kende, at han ikke var ved kirken eller i skolen den søndag, der blev handlet om kongetiende
    - så frafaldt Meden de øvrige spørgsmål og derimod tilspurgte dette vidne:

11) Om det ikke var før høsten 1780, at vidnet med akkord blev enig med sr. Grunnet om at beholde sin gårds kongetienge bemeldte år, - hvortil vidnet svarede, at det var længe før høsten og først i høslætten.
12) Om vidnet ikke ved, der var flere mænd i sognet, som ved samme tid blev akkorderet med sr. Grunnet om ligeledes at beholde deres gårdes kongetiende samme år? Hvortil vidnet svarede, at hans nabo Jochum Jessen samme tid som han blev akkorderet med sr. Grunnet om sån gårds kongetiende.
13) Om ikke også andre mænd i sognet ligeledes blev akkorderet med sr. Grunnet? - Han vidste ikke nogen rede til det.

Jochum Jensen, gårdmand i Gelballe. Han skal besvare spørgsmålene 10-13:

  1. ja, forholder sig som omspurgt.
  2. det var før høsten, han ved akkord med sr. Grunnet blev enig om sin gårds kongetiende i fjor; men hvor længe før, kunne han ikke til visse erindere; dog vidste han, at det var ikke så kort før høsten.
  3. han og hans nabo Anders Laursen blev på een tid akkorderet med sr. Grunnet.
  4. derom vidste han ingenn forklaring at kunne give.

Anders Andersen Smed i Skanderup:

  1. Om ikke vidnet hørte i fjor, at mændene i Skanderup sogn vidste før høsten eller indavlingstiden, at sr. Grunnet i Kolding havde forpagtet sognets kongetiende af rektoren i Fredericia? - Vidnet svarede, at han vidste intet om det omspurgte, siden han ikke kom i deres forsamlinger.
  2. Om han ikke heller hørte, at Steffen Jepsen var [=> fol. 343b, AO 158] samlet med sognemændene i Skanderup skole om samme tiende? - Han var derom intet bevidst uden, hvad han havde hørt andre sige.
  3. Om han ikke hørte sådant sige i fjor, inden de i solgnet begyndte at køre korn ind? - Han kunne sig ikke sådant erindere.

Jespen Hansen af Gelballe. Samme spørgsmål som til sidste vidne.

  1. han vidste ej videre om det omspurgte, end at hans broder Hans Hansen i Skanderup i fjor, da høsten nylig var begyndt, havde bedt vidnet gå for ham ud til sr. Grunnet i Kolding for at forhøre, om ikke Hans Hansen kunne få for betaling sin steds kongetiende, da ham blev givet det svar af sr. Grunnet, at han kom for sildig.
  2. forbigået.
  3. forbigået.
  4. Om de ikke vidste i sognet, at Jens Kiær i Dollerup og Steffen Jepsen i Skanderup skulle tage imod bemeldte kongetiende for sr. Grunnet? - Derom vidste vidnet intet

Hans Jørgensen, tjenende Niels Buk i Nagbøl:

  1. Om han ikke i fjor tjente Steffen Jepsen i Skanderup? - Ja, ifjor sommer.
  2. Om ikke bemeldte Steffen Jepsen sendte vidnet til Skanderup kirke for der på kirkestævne at forkynde en skriftlig efterretning, som Steffen Jepsen havde fra sr. Grunnet om at modtage kongetienden på hans vegne samme år? - Ja, forholdt sig som omspurgt.
  3. Om ikke vidnet ved kirken sagde dette sit ærinde til nogle af sognemændene sosom til Erik Kok i Nagbøl og Johannes Møllers karl af Drabæk mølle? - Det forholdt sig som omspurgt.
  4. Om ikke vidnet, da kirke... var forbi, ville have læst bemeldte skriftlige efterretning for mændene, men om ikke sognefogeden Lars Terpager derimod beordrede mændene at skulle møde i skolen samme dags eftermiddag angående bemeldte kongetiende? - Vidnet svarede, det var i alle dele som omspurgt tilgået.
  5. Om ikke alt dette skete før indkørselstiden i fjor? - Så vidt vidnet vidste, havde ingen begyndt at indkøre deres korn den tid.
  6. Om ikke Steffen Jepsen samme dags eftermiddag var hos mændene, da de havde forsamlet sig i skolen? - Vidnet vidste det ikke til visse, men havde vel hørt sige, at Steffen Jepsen var omspurgte sted den omspurgte tid.
  7. Om vidnet ikke havde anmodning fra Steffen Jepsen samme gang ved kirken at gøre bekendt, at Jens Kiær i Dollerup var bleskikket af sr. Grunnet til at modtage kongetienden samme år af de byer og steder i sognet, som Steffen Jepsen ikke selv skulle tage imod? - Vidnet svarede, det forholdt sig som omspurgt.

Det ene vidne, som endnu var til stede, nemlig Erik Koks broder, blev frafalden; men det udeblevne vidne Jens Kiær i Dollerup begærede Meden forelagt under faldsmåls straf at møde idag 14 dage. [=> fol. 344]  Fra sognemændene i Skanderup blev indleveret et indlæg med en deri påberåbt attest. 11/9.


 

344:

Løvlund møller Hans Poulsen Dahl ctr. Peder Madsens enke i Grene med flere. Arent Steenstrup af Giøding mølle fremlagde kontinuationsstævning. Fra den indstævnte Knud Pedersen fremkom et indlæg. Steenstrup begærede vidnerne påråbt: Mads Hansen fra Krog med Peder Hansen og Niels Jensen, ligeledes fra Krog i Grene sogn.

Mads Hansen:

  1. Om det er vidnet bekendt, at afg. Peder Madsen i Grene for nogen tid siden har opbygget og af nyt indrettet en stampemølle i Grene by? - Vidnet svarede, ja, det var ham bekendt.
  2. Om denne nye stampemølle er satg for åen, der løber tæt forbi Grene, og om den drives af vandet ved denne å? _ Ja, det forholdt sig som omspurgt.
  3. Om der til denne stampemølles brug er sat stivning eller sluse for åen med stigborde eller skeid(?) derfor? - Ja, var således som omspurgt.
  4. Om der går nogen strøm af åen uden om eller forbi stampemøllen? - Nej, der går ingen strøm uden om uden ved overskyllende vand.
  5. Hvor mange stigborde der er sat for vandet? - 5 eller 6 som vidnet ikke så akkurat kunne erindre.
  6. Kendte vidnet dette sted af åen, før end stampemøllen blev bygget? - Ja.
  7. Var der den tid nogen ophold for vandet? - Nej.
  8. Er åen oven for stampemøllen højere opstemmet, end den forhen var? - Ja.
  9. Hvoraf kommer det, at der undertiden intet vand er i åen neden for stampemøllen? - Når stigborde blev sat, kunne vandet ikke komme igennem ved stampemøllen.
  10. Kan alle stigborderne for åen ved stampemøllen sættes? - Ja.
  11. Har vidnet nogen tid fornemmet, at alle stigbordene har været sat? - Ja.
  12. Er der for disse stigborde indrettet fiskefang til at fange ål og andre fisk? - Ja.
  13. Var der nogen ålegård eller fiskerfang, før end stampemøllen blev bygget? - Nej, på det sted, hvor stampemøllen står, ikke.
  14. Er det vidnet bekendt, at der ved stampen fanges ål og andre fisk? - Ja, det var ham bekendt.
  15. Hvoraf det kommer sig, at der ved Løvlund mølle nu ej fanges så mange ål og fisk som, før end stampemøllen blev bygget? - Vidnet svarede, syntew, at når de fangede fiskene ved stampemøllen, måtte sådanne fisk savnes ved Løvlund mølle fiskeri.
  16. Er det samme vand, som Løvlund mølle maler ved, der går forbi den nye stampemølle? - Ja, det er det samme vand.
  17. Har Løvlund mølle andre åer eller bække at male med? - Nej.
  18. Hvor langt kan der være mellem Løvlund mølle og den nyopbyggede stampemølle i Grene? - Der er ungefær en fjerdingvej.
  19. Hvad er årsag udi, at Løvlund mølle nu så ofte mangler malevand? - Vidnet mente, det kom deraf, at det blev opholdt [=> fol. 344b, AO 160] eller stemt ved stampemøllen, siden Løvlund mølle ikke tilforn så meget som nu har manglet vand.
  20. Har vidnet bemærket den store forandring på åen imellem Løvlund mølle eller den nye stampemølle, at snart er der intet vand i åen, og snart skyllede den over sine bredder? - Jan, han havde bemærket omspurgte forandring.
  21. Ved vidnet nogen årsag dertil? - Havde set, at der intet vand var i åen, og derpå set stigbordene ved stampemøllen åbne eller taget op, hvorpå der udløb så meget vand fra stigbordene, at åen løb over som omspurgt.
  22. Var det og således, før end stampemøllen blev bygget? - Nej, ikke uden ved stærk vand af nogen regn og tøbrud løb åen over, men ingen tider var der såsledes vand i åen som nu, siden stampemøllen blev sat.
  23. Ved vidnet, at Løvlund mølle undertiden ikke kan male af mangel på vand og desårsag har måttet sende bud til Peder Madsens stampemølle for at få åbnet for vandet? - Ja, vidste, det var passeret som omspurgt.
  24. Er det vidnet bekendt, at Løvlund møllegæster ofte må lægge ... mølle hele halve dage for at vente på  malevand, når vandet ved den nye stampemølle er bleven opholdt? - Havde hørt dem, der havde klaget derover.

Peder Madsens enke Karen Nielsdatter, stampemøllens nuværende beboer, og Knud Pedersen blev påråbt, men var ikke mødt.

Peder Hansen (samme spørgsmål):

  1. ja.
  2. forholdt sig som omspurgt.
  3. der er sat stigborde for åen.
  4. nej, undtagen der blev stivet for hart ved stampemøllen, løb det udenom.
  5. så vidt vidnet vidste, er der 5 stigborde.
  6. ja.
  7. nej, ikke på det sted.
  8. ja, vidst er den.
  9. det må komme af, at vandet bliver opholdt ved stampemøllen.
  10. ja, det havde han set.
  11. ja, det havde han og set.
  12. ja, der er et ålefang vedstampemøllen.
  13. nej, ikke på det sted.
  14. det er ham bekendt, at der ved stampemøllen fanges ål.
  15. det må komme sig på, at fiskene bliver optaget vedstampemøllen.
  16. ja.
  17. nej.
  18. ungefær 1 fjerdingvej.
  19. det må komme sig af, at vandet ved stampemøllen bliver opholdt, da Løvlund mølle forhen, før end stampemøllen blev bygget, ikke så kendeligt eller ofte manglede vand.
  20. det omspurgte havde han ofte hørt.
  21. når de stiver og slår ... ... ved stampemøllen, forårsager det omspurgte forandring med vandet i åen.
  22. nej, havde ikke hørt eller fornemmet det omspurgte den tid.
  23. det forholdt sig således, og vidnet har selv været til mølle og har ikke kunnet fået malet af mangel på vand, forinden møllere n og vidnet selv har været ved Peder Madsens stampemølle og få åbnet for vandet.
  24. ja, havde hørt mange klage derover. [=> fol. 345]

Niels Smed af Krog:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ja, forholdt sig som omspurgt.
  4. nej,
  5. 5 á 6 stigborde.
  6. kendte omspurgte sted, før stampemøllen blev bygget, da han selv har boet i Grene.
  7. nej.
  8. ja.
  9. det omspurgte kommer deraf, at når stigbordene er sat ved stampemøllen, bliver vandet der opholdt.
  10. ja.
  11. havde selv set det omspurgte.
  12. ja.
  13. nej.
  14. ja, var ham bekendt.
  15. kommer sig deraf, at når viskene bliver fanget ved stampemøllen, måtte de savnes ved Løvlund mølle.
  16. ja.
  17. nej.
  18. kan være ungefær 1 fjerdingvej.
  19. når der stemmes for vandet ved stampemøllen, må Løvlund mølle mangle.
  20. ja, havde selv mange gange set det omspurgte.
  21. når der stives og slås løs ved stampemøllen, forårsages den omspurgte forandring med vandet.
  22. nej, ikke før nu stampemøllen er blevet bygget, undtagen stærk tøbrud eller megen regn.
  23. ja, var det bekendt.
  24. hav de hørt det omspurgte sige af andre.

Steenstrup, som ved disse nu førte vidner havde fået den attråede oplysning, begærede det passerede i lovlig tingsvidneform sig beskreven meddelt og sagen derefter udsat i 4 uger. Thi hvad den af den indstævnte Knud Pedersen ved fremkomne p.m. til retten begærede lange anstand i sagen måtte angå, da måtte Steenstrup protestere imod sådan som noget, der uden grund af Knud Pedersen var påstået. 25/9.


 

345:

Den foran nu sidse tingdag på folio 343 anførte dom lyder således:

Dom: Efter panteobligation, som behørigt er tinglyst og protokolleret, er Peter Fabricius i Skanderup skyldig til madame Mette Herløv(?) afg. hr. Bierings i Vejle kapital 1000 rdl. med deraf resterende renter. Denne kapital er debitor lovligt opsagt at udbetale i Viborg omslagstermin den 4. juni 1781 ... renter; men da betaling er udeblevet såvel den tid som efter indkaldelse for amtmanden som ... ... ...dermed forårsaget det herom imod ham anlagte lovlige søgsmål og for retten tilstået fordringens rigtighed efter den skete påstand. Altså vorder hermed kendt for ret, at bemeldte Peter Fabricius af Skanderup bør betale til madame sal. Biering i Vejle kapital et tusinde rigsdaler med lovlig rente 4 procent fra Viborg snapsting 1779 samt renters rente af forfaldne renter, indtil betaling sker, og derforuden søgsmålets bekostninger ... ...


 

1781 - 4. september:

345b, AO 162:

  1. Læst aftægtskontrakt dateret i Bindeballe for Anders Nielsen og hustru sammesteds af deres påboende halve gård overladt til deres svigersøn Mathias Eriksen og datter Maren Andersdatter.
  2. Læst Peder Asbøls af Petersberggård i Bramdrup sogn pantebrev for 200 rdl. af Koldinghus amts publique midler.
  3. Forevist til udsletning af pantebog Niels Knudsens pantbrev for 600 rdl. til jomfruer Cathrine Marie og Anne Elisabeth Linnemanns i Vejle.

 


 

I sagen mellem afskediget vagtmester Peter Petersen og sognedegnen :Lauge Høeg i Hjarup blev afsagt dom, der lyder folio 346 således.


 

Sagen, som af actor hr. auditør Estrup er anlagt imod Daniel Andersen af Hafdrup. De indstævnede vidner var ikke til stede, men lod ved et bud retten tilkendegive, at de formedelst en vanskielig boghvedehøst ikke idag kunne møde. Retten forelagde dem under faldsmåls straf af møde d. 18/9.


 

For retten mødte hr. Woydemann af Kolding med stævning ctr. gårdmændene Niels Christensen Katbøl og Gyde Pedersen i Vester Vamdrup for gæld 108 rdl. Indlod sagen til dom. Niels Katbøl mødte i retten og tilstod på egne og Gyde Pedersens vegne fordringens rigtighed, som han lovede at skulle blive betalt inden rettens holdelse idag 14 dage, og når det ikke skulle ske, underkaster de sig dom. Den forlangte anstand blev på det tilbud med vilkår bevilget, og i anden fald bliver samme dag afsagt dom. 18/9.


 

Endnu produceret efterfølgende brevskaber:

Forevist til udsletning af pantebog efterfølgende pantebreve udgivet af:

  1. Jørgen Jepsen i Vranderup til hr. Christian Nissen kolsterfoged(?) i Flensborg for 300 rdl. [=> fol. 346]
  2. Knud Sørensen i Vrå by til madame sal. borgmester Danielsen i Kollding for 400 rdl.
  3. Læst Knud Sørensens i Vrå by skøde til Niels Knudsen i Ravnholt by i Gesten sogn på ham solgte selvejergård nr. 4 i Vrå by hartkorn ager og eng 4 tdr. 3 skp. 1 fjd. for købesum 390 rdl.
  4. Læst Jørgen Jepsens i Vranderup by aftægtskontrakt fra Christen Jepsen af den bem.te Christen Jepsen med Jøårgen Jepsen under aftægtskontraktens dato  skøde gård med mere bem.te kontrakts indhold.
  5. Læst Jørgen Jepsens skøde til Christen Jepsen i Seest på ham solgte selvejergård i bemeldte Vranderup under nr. 3 og 5, 10 og 1, ialt hartkorn ager og eng4 tdr. 2 fjd. 1 1/4 alb. for købesumman 249 rdl.
  6. Læst Christen Jepsens i Vranderup by pantebrev for 160 rdl. til hans svoger Jep Jørgensen i Vranderup.

 


 

346:

Den foran sidste tingdag på folio 345 tilførte dom lyder således:

Dom: Imidlertid afskediget vagtmester Peder Pedersen af Skanderup må.. fyldestgøre en provsteretsdom at arbejde udi Viborg tugthus et års tid formedelst ond og slet forligelse udi ægteskab  med hans hustru Mette Marie, en datter af sognedegnen Lauge Høeg i Hjarup, er bleven taget al mulig forsigtighed med deres fælles ... og bo efter de holdende forretninger af 21. september og 31. oktober, begge i året 1778, da på huset er sat vurdering 350 rdl. og al indbo med kreaturer samt indavlet korn for 122 rdl. 288(?) sk., som under hans fraværelse er under hans hustrus værge og beboelse med hjælp af opsigt og tilsyn af forbemeldte hendes fader, der lover i berørte holdende forretninger ikke alene at have god tilsyn, men endog for det specificerede at være ansvarlig. Da Petersen kommer tilbage fra Viborg tugthus, fordrer han en aflevering, som og bliver ham tilstået den 25. oktober 1779, og savnes da af det, som forhen var beskreven og vurderet til summa 31 rdl. 5 mk., hvorunder er det korn og en gris, som i husholdningen er fortæret, der udgør af summa de tyve rigsdaler. Af dette tager han anledning at beskylde hans svigerfader degnen Lauge Høeg for ulovligt at have behandlet hans bo og ladet samme forøde med videre samt .. ... efter anlægge søgsmål under det ham til sagens førelse forundte kongelige allernådigste beneficium pauperitatis; men intet af de gjorte beskyldninger er lovlig bleven bevist, hvorfor degnen Lauge Høeg lige så lidet kan blive skyldig at betale hans svigersøn Petersen efter den sidste prætention, der er opskrevet til 106 rdl. 1 mk. 11 sk. som den første, der befindes langt mindre, allerhelst han efterlader sin kone ingen penge til udgifter at bestride og intet videre til husholdning end det indavlede kokrn, så hendes faders understøttelse har måttet komme hende og børn til hjælp i den forberørte tid af et år. Herforuden er det retten velbekendt, at bemeldte afskediget vagtmester Petersen ved offentlig auktion den 21. januar 1780 har solgt huset og derfor bekommet 384 rdl., og når hertil lægges det, som ved samme auktion af deres fælles bo blev bortsolgt, går det liden eller ingen forskel udi de vurderede summer; følgelig havde Petersen ikke årsag til at begegne sin svigerfader på den måde, som sket er, så meget mindre, da han tier stille til Petersens handling uden derfor at lade sig give lovlig regnskab på hans datters vegne, som har taget sin tilflugt til faderen. Efter sådan sagens omstændigheder bliver kendt for ret: at afskediget vagtmester Petersen har været ubeføjet til at påføre hans svigerfader degnen Lauge Høeg i Hjarup proces udi denne sag og altså bør samme uden videre [=> fol. 346b, AO 164] tiltale ganske og aldeles at være ophævet. - Siden begge parter har været forundt beneficium pauperitatis med fri prokurator, så ophæves omkostningerne på begge sider. - Kolding, den 4. september 1781.


 

346b, AO 164:

1781 - 11. september:

Læst hr. major Mathias Boecks(?) eskadronchef i det jydske rytteriregiment afkald forf arvepart 300 rdl. efter hans fader sal. oberstløjtnant Johan Friderich Bolerk(?) og moder Elisabeth Margrethe B... i Kolding ham udbetalt af hans søster Elisabeth Margrethe Boecik(?) sammesteds.


 

Magister Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding ctr. sognefogeden Niels Buch i Nagbøl og de flere i Skanderup sogn ang. sognets konge korntiende. I birkedommer Medens lovlige forfald mødte Johan Friderich Nauchs fra Vejle og producerede en rettens forelæggelse. Retten påråbte det forelagte vidne Jens Nielsen Kiær af Dollerup:

  1. Om vidnet ikke i fjor 1780 havde skrift og fuldmagt fra hr. Grunnet til på hans vegne at modtage samme års kongetiende af beboerne i Dollerup, Nagbøl, Lunderskov og de i sognet værende møllere? - Vidnet svarede ja.
  2. Om han ikke længe før høsten 1780 vidste, at rektoren i Fredericia havde forpagtet Skanderup sogns kongetiende til sr. Grunnet? - Vidnet svarede jo, han vidste det omspurgte.
  3. Om han ikke ved, at andre i sognet ligeledes vidste det samme? - Vidnet svarede, at han havde bekendtgjort det omspurgtge for Niels Buk, Erik Koch i Nagbøl, Johannes Møller i Drabæk mølle og Jens Hansen i Lunderskov, og skete denne bekendtgørelse af vidnet først i kornhøsten, dog før end nogen havde begyndt at køre korn ind.
  4. Om vidnet ikke akkorderede med sr. Grunnet afvigte år 1780 og ved akkord beholdt kongetienden for sin gård, item når den akkord skete? - Vidnet svarede, at den omspurgte akkord for hans gårds kongekorntiende var sket af ham med sr. Grunnet; men hvad tid før høsten kunne vidnet ikke erindre.

Neuchs begærede sagen udsat i 14 dage. 25/9.


 

1781 - 18. september:

347:

Sagen ved auditør Estrup ctr. nogle forbrydere mod de kvægsygen angående all. udgangne forordninger. Estrup fremlagde bl.a. et promemoria. Vidner nævnt: Hans Madsen og Claus Rasmussen, begge af Lille Anst, Daniel Andersen, Rasmus Clausen, begge af Hafdrup og Jens Pedersen af Øster Vamdrup. De skal besvare de spørgsmål, som kvægsygekommissionen har foreskrevet - først kan det ske uden ed, og derefter lade dem beedige samme, - eller som sædvaligt først tage dem i ed og siden modtage deres forklaring. - Retten påråbte vidnerne og lod edens vigtighed forelæse for dem og formanede dem til at sige sandheden. - Derefter producerede Estrup de skriftlige spørgsmål, som var befalede at forelægge Daniel Andersen, hvilke quæstioner lyder på folio 349 således.

Hvorefter retten påkaldte sagvolderen indstævnte ... Daniel Andersen, som fremstod for retten og af retten blev erindret om edens vigtighed (etc.):

  1. Vidnet svarede, at Rasmus Clausen i Hafdrup havde indkøbt til sig selv (og vidnet, ordene synes slettet) og dæfornenter(?) de omspsurgte 2 stude på Hundsbæk i Riberhus amt og den liden kvie i en anden by, og så vidt han erindrede, hedder Gammelby, hvor han selv var med Rasmus Clausen ved disse ommeldte køb, og så vidt vidnet erindrede sig, var den omspurgte kvie sort, men om den tillige var tegnet med nogle hvide pletter, erindrer han sig ikke. Studene var begge sorte.
  2. Vidnet svarede, at han som omvundet tilligemed Rasmus Clausen havde købt de omspurgte høveder og var lige delagtige om dem.
  3. Vidnet svarede, han kunne ikke erindre sig, om det var 14 dage eller 3 uger, omspurgte høveder  var på foder i Lille Anst og blev dreven fra Hundsbæk og Gammelby til Claus Rasmussen i Lille Anst samme gang, de købte dem.
  4. Nej.
  5. Vidnet svarede, at uden for Hans Madsens gård i Lille Anst blev de omspurgte 3 stk. kvæg modtaget af 2 soldater, hvoraf han [=> fol. 347b, AO 166]kendte den ene og kaldes Wormsted, men hvor disse to soldater gjorde af kvæget, vidste vidnet ikke. Tiden, da dette passerede, var i folråret 1781 om nattetider, og var ingen flere med, at vidnet så.
  6. var ikke noget derom bevidst.
  7. henholdt sig til svar på 5. quæstion.
  8. Vidnet svarede, han vidste ikke videre derom end allerede forklaret under 5. quæstion og har ikke set kvæget, siden han overgav dem til soldaterne uden for Hans Madsens gård i Lille Anst.
  9. hverken havde vidnet selv eller vidste, om nogen havde betalt told deraf.
  10. han vidste ikke at have begået toldsvig, siden han ikke havde drevet omspurgte 3 stk. kvæg over toldskelsåen.
    I anledning af vidnets svarf på 5. quæstion spørges for det
  11. efter hvis begæring og på hvis regning de omvundne stk. kvæg er drevej af de omvundne soldatger over toldskelsåen? - Vidnet svarede, det vidste han ikke, da han ikke havde begæret det af soldaterne.
  12. I hvad hensigt deponent da .. de 2 soldater ... ... 3 stk. kvæg? - Vidnet svarede, at soldaterne begærede at modtage benævnte kvæg for at besørge dem videre, men hvornen, det vidste han ikke.

For denne sinde kunne Estrup ikke tilspørge Daniel Andersen videre, men forbeholdt sig sådant i fornøden tilfælde, og troede Estrup, at denne Daniel Andersen kunne og burde beedige sit udsigende, for så vidt det angår andre i denne sag implicerede end ham selv, da han som sagvolder ikke vel kan pålægges at gøre ed somvidne i sin egen sag. - Retten tillod, at deponenten Daniel Andersen ved lovens ed måtte bekræfte hans svar på anne de til ham anførte og fremsatte spørgsmål, for så vidt ... deraf ikke selv i sagen angår og vedkommer. Han aflagde eden. Skal blive i retten for, om auditør Estrup finder anledning til at tilspørge ham yderligere.

Estrup producerede de til Rasmus Clausen befalede spørgsmål; de lyder på fol. 349 således.

Rasmus Clausen i Hafdrup:

  1. havde fået omspurgte 3 høveder i hans stald, men vidste ikke, hvorfra de var kommet dertil.
  2. det vidste han ikke.
  3. de var i hans stald den omspurgte tid.
  4. kvien kom samme gang som studene som omvundet på 1. spørgsmål.
  5. han vidste efter samtale med Daniel Andersen, at han ville sætte 2 stude i hans stlad, såsom Daniel Andersen havde løfte af soldaterne, at de ville hente bemeldte stude, men turde ikke føre i sin egen gård, siden vagtstuen var der.
  6. han holdt sig til sit svar på 5. quæstion.
  7. Daniel Andersen havde bedt ham om det omspurgte.
    Derefter begærede Estrup tilspurgt for det
  8. om Rasmus Clausen ved, enten hvor Daniel Andersen har købt de omvundne stk. kvæg, eller på hvis regning, og hvem der har været i følge med Daniel Andersen, da han købte dem? - Vidnet svarede ja, han vidste, at studene var købt på Hundsbæk og kvien i Gammelby på vidnets og Daniel Andersens regning og lige deltagende, samt at vidnet selv ved købet var til stede.
  9. Hvad vej Daniel Andersen tog fra sit hjem, da han ville købe disse stude og den kvie, til Hundsbæk og Gammelby? - Vidnet svarede, at han og Daniel Andersen tog vejen gennem Kolding til Hundsbæk.
  10. Da de drog fra Hundsbæk og Gemmelby med deres kvæg, hvor drog Daniel Andersen og følge da hen med kvæget? - De drog til Lille Anst, hvor kvæget blev modtaget af vidnets moder. [=> fol. 348]
  11. Om det ikke blev aftalt med sidste omvundne kone, når og på hvad måde bemeldte kvæg fra Lille Anst igen skulle blive bortført? - Vidnet svarede, at det af dem blev begæret, at de omvundne 3 stk. kvæg på nogle dage måtte blive hos vidnets fader Claus Rasmussen, der da ville fortolde dem igennem Kolding, men siden hørte de, at det kvæg, som var fra Ribe amt, ikke for told måtte komme igennem Kolding.
  12. Hvad vej Daniel Andersen og følge ... tilbage til deres hjem? - De drog igennem Kolding til deres hjem tilbage.
  13. Om vidnet ved, hvor de købte 2 stude og den ene kvie var kommen til Hafdrup, som ligger sønden toldskellet? - Vidnet svarede, han havde hørt, at omspurgtge kvæg var kommet over toldskelsåen ved hjælp af 2 soldater, der skal kaldes Wormsted og Eidener(?). Men selv havde han ikke set det.
  14. Siden Daniel Andersen og deponent var lige gode om købet af disse 3 stk. kvæg, så spørges, om tolden deraf er blevet betalt. - Vidnet svared enej, han havde ingen told betalt, ikke heller vidste, at noget var betalt.
  15. Om vidnet ved, at Daniel Andersen enten selv eller ved andre har betalt de omvundne 2 soldater for denne deres umage? - Vidnet svarede, han havde intet givet dem og ikke heller vidste, om andre havde givet dem noget.

Estrup måtte bede Daniel Andersen indkalt for retten og forelagt nogle spørgsmål til besvaring af dem, som Rasmus Clausen allerede har besvaret, hvoriblandt og først på det
9. Vidnet svarede overensstemmende med Rasmus Clausen.
11. svarede ligesom Rasmus Clausen.
12. ligesom Rasmus Clausen.
14. Han havde intet givet eller lovet dem.

Videre tilspurgte Estrup Rasmus Clausen for det

  1. om de 2 stude som blev foregivet at være solgt af Jens Pedersen af Øster Vamdrup til Rasmus Clausen i Hafdrup, og hvorpå der blev leveret en kopiattest fra Kolding toldkammer af 19. marts d.a., er de samme 2 stude og samme(?) kvie, som den 20. marts næstefter blev forefunden i Rasmus Clausens stald og samme var uhenhørende til hans besætning? - Vidnet svarede, at det ikke var de hos vidnet forefundne 2 stude og kvie, men var andre, som han af Jens Pedersen I Øster Vamdrup havde købt og derpå fået passersedlen, men ikke studen og kvien.
  2. Da Rasmus Clausen selv har tilstået at have solgt de ofte omvundne 2 stude og kvien, så spørges, til hvem, og om ikke kvien af patrulnen blev optaget? . Vidnet svarede, han havde solgt de 2 stude til en mand, som han ikke kendte, søndenfra, men var ham uvedkommende, og vidste derom intet, da den ikke var ham tilhørende.

Estrup havde ikke videre til disse vidner for denne gang uden at spørge Daniel Andersen, om han vidste, at omspurgte kvie af patruljen var bleven optaget, og hvem samme tilhørte, hvortil han svarede, at han derom intget var bekendt. - Retten tilspurgte Daniel Andersen, om han havde nogle tjenestefolk, hvortil han svarede nej, hvilet Rasmus Clausen og de øvrige indstævnede med ham bevidnede..

Retten tillod, at Rasmus Clausen aflagde ed på sine svar, for så vidt de ikke angik ham selv, dog forandrede sit svar på 9. quæstion således, at Daniel Andersen ikke var kommet igennem Kolding, men en anden vej over linjen. - I anledning af Rasmus Clausens svar fandt Estrup sig beføjet at spørge Daniel Andersen, hvad vej han da kom fra sit hjem til Hundsbæk. Daniel Andersen svarede, at han og Rasmus Clausen fungtes ad over linjen. Hvorefter, da Rasmus Clausen havde aflagt sin ed, han så vel som Daniel Andersen [=> fol. 348b, AO 168] fra retten blev demitteret.

Hans Madsen af Lille Anst. Skal besvare de skriftlige spørgsmål, der findes på fol. ... .

  1. Han vidste ikke det omspurgte, siden han ej var hjemme.
  2. siden han ikke var hjemme, da studene kom til ham, vidste han ikke, hvorfra de var kommet eller, hvem der havde dreven dem dertil, men disse 3 høveder var hos ham i 14 dage eller 3 uger, og tog han imod dem på Claus Rrasmussens begæring.
  3. han blev af Claus Rasmussen og ikke Daniel Andersen anmodet at tage benævnte 3 høveder i foder, fordi han havde forråd deraf.
  4. var ikke mere end 3 høveder.

Da vidnet på tilspørgende ikke vidste, om disse høveder var kommet over cordonen, ikke heller h vem dertil havde hjulpet, så blev han, siden Estrup ikke havde videre for denne siden, lige som forrige vidner tilladt af retten me doprakte fingre at aflægge lovens ed ... og derefter demitteret.

Claus Rasmussen af Lille Anst. Skal besvare de til næstforegående vidne producerede quæstioner.

  1. han vidste ikke det omspurgte.
  2. Daniel Andersen i Hafdrup havde leveret vidnets kone berørte 3 høveder og begæret, at hun ville tage derimod, og begæret at måtte fodres hos vidnets svigersøn Hans Madsen nogen tid, og bnlev de i foder hos Hans Madsen i 14 dage til 3 uger.
  3. på grund, han ikke kunne få dem igennem Kolding for told den tid.
  4. nej, var ikke flere end 3 høveder, og var kvien, så vidt han erindrer, sort, og vidste vidnet ikke heller på tilspørgende, hvorledes bem.te 3 høveder var kommen til Hafdrup.
    På disse svar aflagde vidnet lovens ed og derefter fra retten demitteret.

Jens Pedersen af Øster Vamdrup. Skal besvare de til ham fremlæggende skriftlige quæstioner, som lyder på fol. 349 således.

  1. han leverede Rasmus clausen opsynsmændenes attest på de til ham solgte stud og kvie i Kolding, da Rasmus Clausen selv ville besørge derefter toldpasserseddel, men efter nogle timlers forløb kom Rasmus Clausen til vidnet på Kolding gade og leverede ham opsynsattesten tilbage med de ord, han nu selv ville besørge toldpasserseddel, siden han foregav, at han ej havde tid til at få den ekspederet.
  2. forbigåes som besvaret.
  3. nogle dage efter, at købet var sluttet, lod Rasmus Clausen omfundne stud og kvie selv afhente på en dag, vidnet ikke var hjemme.
  4. Estrup tilspurgte dette vidne, siden vidnet kun solgte 1 stud og 1 kvie, hvordan det da er gået til, at der på attesten stod 2 stude? - Vidnet svarede, det vidst ehan ikke, thi på den opsynsattest, han havde leveret Rasmus Clausen, var ikke mere end 1 stud og 1 kvie.

Under samme forbehold som de forrige vidner havde Estrup ikke videre til dette vidne. Edsaflæggelse. - Som nu dagen er forløben, og det var sildig på aftenen og retten ikke kunne afhøre flere vidner, begærede Estrup sagen opsat til 9. oktober.


 

348b, AO 168:

Sagen anlagt af Søren Enemærke af Bjert contra Niels Katbøl og Gyde Pedersen i Vester Vamdrup blev erklæret afgjort og forlangens ingen dom.


 

349:

De her foran sidste tingdag på folio 347 og 348 tilførte quæstioner lyder på denne folio såsledes:

(stempelmærke 2)

Spørgsmål til Daniel Andersen i Hafdrup:

  1. Af hvem har han købt omquæstionerede 3 høveder?
  2. Om ... ... ... ... og da for hvem?
  3. Hvor længe de havde stået på foder i Lille Anst.
  4. Om han ej drev flere stykker derfra end de 3.
  5. Om det var fra Lille Anst, disse 3 stk. kvæg blev dreven, og forhen samt hvad tid?
  6. Om ikke det ene stykke af disse 3 stykker høveder blev opbragt mellem den 19. og 20. marts sidst.
  7. Hvor han drev dem hen?
  8. Hvorledes han er kommet til at sætte dem i Rasmus Clausens stald, eller hvo har sat dem i sammes stald?
  9. Om den allernådigst befalede told af bemeldte 3 stykker kvæg, som Daniel Andersen den omquæstionerede nat drev fra Lille Anst til Hafdrup, deraf er erlagt?
  10. Om han ikke må tilstå derved at have besveget kongens told?

 


(Stempelmærke)

 

Spørgsmål til Rasmus Clausen i Hafdrup:

  1. Om han den 19. marts har erholdt de 2 sorte stude og den ene sorte kvie, hvorpå han har forevist toldattest?
  2. Ved hvem ... ... dreven til hans gård?
  3. Om de endnu fandtes i hans stald den 20. marts d.a., eller hvor de da var?
  4. Hvorfra han har erholdt den brogede kvie, som fandtes i hans sald, men som ej har ... til hans besætning?
  5. Om han vidste, at Daniel Andersen natten mellem den 19. og 20. marts ville sætte eller havde sat de 2 i hans stald forefundne sorte stude?
  6. Om han derom havde taget aftale med Daniel Andersen?
  7. Hvorledes R.  Clausen kunne komme til at sælge dem og betale pengene til Daniel Andersen?

 


 

(stempelmærke)

Spørgsmål til Hans Madsen og Claus Rasmussen i Lille Anst:

  1. Fra hvilket sted norden cordonen de 3 høveder, som de har f... givet at Daniel Andersen har indsat på foder hos dem er kommet til Hans Madsens gård.
  2. Hvem har drevet dem derhen, samt hvor længe de har stået i Hans Madsens gård, og hvem der egentlig ... ... forlangt, at Hans Madsen skulle tage imod samme.
  3. Under hvilket foregivende Daniel Andersen har begæret, at Hans Madsen skulle modtage samme.
  4. Om der var flere end de 3 stude.

(Stempelmærke nr. 2)

Spørgsmål til Jens Pedersen i Øster Vamdrup:

  1. Hvem der har rekvireret toldattesten på de stude og den kvie, han har solgt til Rasmus Clausen i Hafdrup.
  2. Om han har solgt en eller 2 stude til Rasmus Clausen i Hafdrup.
  3. Hvem der har drevet det solgte kvæg til Hafdrup, og til hvem de blev leveret af driveren.

 


 

1781 - mandagen den 24. september:

Gæsteret holdtg i Kolding herredstings stue begæret af prokurator Lindved i Vejle i kommission af den kgl. kunsumtionsinspektør. - På vegne af kaptajn Michelsen producerede prokurator Lindved en stævning ctr. Jens Madsen af Høllund og fremlagde en akt passeret ved gæstereten i Vejle den 9. juni, hvorved den den 5. næstfor hos Jens Madsen passerede inkvisitionsforretning behørig er beediget. Fremlagde bevis for, at sagen har været forelagt amtmanden. [=> fol. 349b, AO 170] Dernæst begæredes vidner påråbt. Karlen Hans Enevoldsen skal afhøres først, mens de andre vidner aftræder fra retten.

Hans Enevoldsen, 17 år gl., som tjener Jens Madsen i Høllund. På rettens tilspørgsel erklærede han at have været til konfirmation og altrets sakramente.

  1. Om det ikke er vidnet bekendt, at hr. kaptajn Michaelsen fra Vejle med folk var i Høllund den 15. juli d.a. og foretog inkvisition om brændevinsredskab hos beboeren Jens Madsen og flere? - Vidnet svarede, han var ikke til stede omspurgte dag, da de kom at inkvirere i hans husbunds hus, men kom hjem, da inkvirenterne var gået i marken Haugen kaldet.
  2. Ved vidnet ikke, at det brændevinsredskab bestående af en kobberbrændevinshat og et trædæk, som ved denne inkvisition forefandtes stående under en tornebusk ved Jens Madsens gård og tofte, er Jens Madsen og ingen andre tilhørende? - Det vidste han ikke.
  3. Har Jens Madsen eller kone ingensinde talt med vidnet om dette brændevinsredskab, som der blev forefundet, efter at inkvisitionen er passeret?
    Jens Madsen var til stede ved retten og beklagede, at hans fattigdom ikke tillod ham et forsvar, men anmodede reten at observere, hvad som var lovligt.
    Vidnet svarede nej, det vidste han ikke.
  4. Er det ikke vidnet bekendt, at det brændevin, som ved inkvisitionen forefandtes skjult på Jens Madsens loft og øverste håndbjælke, virkelig er brændt ... i Jens Madsens gård og med hans egne brændevinsredskaber? - Nej, det vidste han ikke.

Lindved forbeholdt alt lovligt til vidnet i sin tid og ville ej spørge ham videre; men før end vidnet fra retten blev demitteret, blev den saggivne Jens Madsen, som er nærværende,  tilspurgt, om han havde vidnet noget at tilspørge, hvortil han svarede nej, men erklærede som før hos amtmanden, at det ved inkvisitionen funde brændevinsredskab ude på marken i hans fraværelse den dag, vedkender han sig ikke at være tilhørende; og beviser hans fraværelse, at han er uskyldig udi atg kunne have henbragt sådant.

Anne Margrethe Nisdatter, som tjener Jens Madsen. Skal besvare samme spørgsmål.

  1. nej, var ikke hjemme på den tid.
  2. det vidste hun ikke.
  3. nej.
  4. nej, det vidste hun ikke.

Selvejerbonden Anders Pedersen af Høllund. Samme spørgsmål:

  1. Vidste, at omspurgte havde været der på inkvisition efter ... sigelse, såsom vidnet ikke var hjemme.
  2. vidste derom intet.
  3. nej.
  4. nej, vidste det ikke. [=> fol. 350]

Gårdmand Peder Hansen af Høllund. Samme spørgsmål:

  1. han var det ubekendt, såsom han var i marken at pløje.
  2. det vidste han ikke.
  3. nej.
  4. nej, det vidste han ikke.

Mads Eriksen, 78 år gl., fader til den saggivne Jens Madsen:

  1. vidste det ikke.
  2. ligeså.
  3. ligeså.
  4. ligeså.

Mads Eriksens hustru Bodil Jesdatter, som er moder til den saggivne:

  1. har hørt folk sige det, da hun på den tid ej var hjemme.
  2. hun vidste derom aldeles intet.
  3. do.
  4. do.

De øvrige uafhørte vidner, husmand Mogens og Jes Madsen fra Vesterby frafaldt Lindved. Og til nøjere bevis endnu for det forstævnte begærede Lindved gæsteretten udsat til 16. oktober.


 

350:

1781 - 25. september:

  1. Læst forordning om kornskatten i Danmark for året 1782.
  2. Læst plakat, hvorved de angående utilladelig brændevinsbrændens afskaffelse på landet i Danmark udgangne anordninger påny indkærpes.
  3. Plakat, hvorved bekendtgøres licitation på herredstingsstuen i Koldling den 22. oktober om kolonisten Mikkel Keller hans påboende gårds afbrændte salshuses opbyggelse.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivet af:
  4. Anders Jepsen i Torsted for 200 rdl. til ljustitsråd Lichtenberg på Bistrup.
  5. næstmeldte for 160 rdl. til Johan Sørensen i Skodborg.
  6. Læst købe- og aftægtskontrakt mellem Jep Pedersen i Øster Vamdrup som sælger og aftægtsmand og Niels Andersen som køber og aftægtsgiver om den førstes gård sammesteds hartkorn 2 tdr. 6 skp. 3 fjd. 1½ alb.
  7. Læst aftægtskontrakt mellem Christen Jessen i Øster Vamdrup som aftægtsmand og Peder Andersen som aftægtsgiver af den førstes den sidste overdragne gård sammesteds. [=> fol. 350b, AO 173]
  8. Læst Poul Pedersens i Bølling skadesløsbrev til mons. Niels Frick plå Kjeldkær for 200 rdl. efter pantebrev udgivet af Jens Hansen Wiuf i Nyborg Brakker til ermeldte Poul Pedersen.

 


 

350b, AO 173:

I sagen for rektor Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding mødte på vegne af birkedommer Meden Johan Frederik Neich fra Grunnet(?), som ærbødigst begærede det sidste førte tingsvidne sluttet og beskreven meddelt fra sidste beskrivelse af, men på ustemplet papir, eftersom Hans Kgl. Majestæt på rektor Jørgensens ansøgning har meddelt beneficium, hvilket vel ikke haves ved hånden idag, men her i retten skal blive fremlagt, og i øvrigt begærede sagen udsat i 3 uger til videre at fremkomme med det fornødne. Rettens skriver indstillede til den respektive dommer eragtning, om den forlangte akt kunne beskrives eftger et påberåbt beneficium pauperitatis, der således ikke blev ermeldte akt indlemmet til legitimation for retten. Neuchs vedblev sin begæring. - Siden sr. Neuchs som mødt på hr. rektor Jørgensens vegne ikke idag kunne producere det påberåbte meddelte beneficium pauperitatis for derefter at få beskreven på slet papir det, ... i denne sag fra sidste beskrivelse er passeret, så kunne retten ikke bevilge det forlangte beskreven, men bevilgede den fornalgte anstand til idag 3 uger, og ksulle imidlertid det påråbte beneficium blive retten forevist og overleveret, skal det forlangte derefter i lovbefalet tid blive beskreven meddelt. 16/10.


 

Løvlund møller Hans Poulsen Dahl ctr. Knud Pedersen Billund samt afg. Peder Madsens enke med flere. Sr. Arent Steenstrup fra Giøding mølle fremlagde et beneficium pauperitatis for Hans Poulsen Dahl og et indlæg i sagen. Retten påråbte de saggivne Knud Pedersen Billund på kolonien Frederiksnåde, Peder Madsens enke Karen Nielsdatter i Farre møllegård og Anders Hansen, beboer af stampemøllen i Grene, men de var ikke mødt. De blev lovdaget til at møde her i retten idag 4 uger den 23/10.


 

I kommission af Peder Poder i Bække mødte Jena Lassen af Hundsbæk med en stævning. Retten tilspurge sr. Lassen, om han havde indkaldt den sigtede Christen Christensen Høllund for amtets høje øvrighed til denne sags mindelige afgørelse. Lassen svarede nej, anseende det var en tignsvidnesag; men da retten holdt det fornøden, lovede Lassen under reservation af forelæggelse til vidnerne, som ej idag fandtes til stede i retten, at slig indkaldelse for den høje øvrighed behørig skal ske. 23/10.


 

I kommission af hr. Nicolaj Hansen til Søndergårde i Holsten mødte hr. Woydemann i Kolding og producerede en indklatge til amtmanden over sr. Peder Fabricius i Skanderup for ... betaling af 600 rdl. til formeldte hr. Hansen på Søndergårde [=> fol. 351] samt pantebrev og kreditors opsigelse af lånet. Peter Fzbricius var ikke mødt og blev lovdaget til 9/10.


 

1781 - 2. oktober:

  1. Bekendtgjort en plakat i det tyske sprog fra Haderslevhus amtshus udstedt af amtmand geheimekonfereiceråd v. Klingenberg om licitations holdelse olver 447 tønder 1½ skp. havre til eskadronerne i Haderslev af de holstenske regimenter.
  2. Forevist til udsletning af pantebog Peder Hansens af Bindeballe pantebrev for 200 rdl. til Christian Christensen af Silkeborg(?).
  3. Læst Anders Sørensens af Refsgård skøde til Hans Lausen sammesteds på ham solgte 3 skp. 3 fjd. 1 1/8 alb. hartkorn med samme tillagte grund fra den ham ibd. under nr. ... tilhørende gård for 100 rdl.
  4. Læst næstmeldte Hans Lauesens pantebrev for 25 rdl. til Anders Nielsen i Bindeballe.

 


 

1781 - 9. oktober:

Sagen for hr. Nicolai Hansen til Søndergårde i Holsten ctr. sr. Peter Fabricius i Skanderup. [=> fol. 351b, AO 175] Dom afsiges d. 23/10.


351b, AO 175:

Den sag, som auditør Estrup i Fredericia er konstitueret til at udføre mod nogle forbrydere mod de all. anordninger kvægsygen betræffende. Siden ingen af de indstævnte vidner, endog efter rettens erindring tægtedagen den 18. september, var mødte, så forbeholdt Estrup sig ved ny stævning at indkalde disse såvel de udeblevne som de afhørte, ifald sådant gåres fornødent; men da Estrup troede, at denne sag med de hovedskyldiges egen tilståelse var oplyst såven i henseende til forseelsen limod forordninger kvægsygen angående som den toldsvig, de havde gjort sig skyldige i, så begærede Estrup tingsvidnet sluttet og sig beskreven emddelt, da det siden vil bero på kvægsygekommissionens nærmere foranstaltning, om der videre og hvad der videre mod disse forbrydere bør foretages.


 

1781 - onsdagen den 10. oktober:

Gæsteret begæret af grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. Grænsekontrollør Vorbasse mødte i egen person med stævning og begærede vidnerne påråbt. Men da retten måtte erfare af dette stævnemål, at den allernådigste befaling i forordn. af 3. marts 1741 ikke er iagttaget, nemlig vidnerne under det ... falgsmåls straf ikke er indstævnet, altså understår retten sig ikke ved at lade noget føre efter dette ulovlige stævnemål, men afvise samme på sagsøgerens bekostning.


 

1781 - 16. oktober:

  1. Forevist til udsletning af pantebog Clemend Madsens i Nygård Brakker pantebrev for 700 rdl. til kommerceråd Jens Riis i Kolding.
  2. Læst købe- og aftægtskontrakt for Clemen Matzen i Nygård Brakker i Starup sogn på eog af hans gård sammesteds solgt og overladt til Peder Christensen sammesteds.
  3. Læst Clemend Nielsens i Nyborg Brakker skøde til Peder Christensen sammesteds på hans tilhørte gård ibidem hartkorn hovedgårds takst ager og eng 5 tdr. 5 skp. og skovskuld 1 fjd. 1½ alb.
  4. Læst plakat angående nøjere bestemmelse i henseende til opsyned over bøndernes hesteavl i Danmark, samt at ingen iuden de dertil berettigede må skære heste eller andre kreaturer.
  5. Videre læst en genpart af det kgl. rentekammers promemoria til amtmand de Hoffmann angående adskillige anordninger ved inkvisition om forbuden brændevinsbrænden og -redksaber på landet, påtegnet højbemeldte herres notifikation om og verifikation af bemeldte promemoria, hvilken notifikation [=> fol. 352] lyder på folio ... således.

     


352:

Sagen ctr. de Skanderup sognemænd for ulovlig omgang angående kongetienden 1780. På birkedommer Medens vegne mødtge Johan Fricerich Neuchs, som fremlagde beneficium pauperitatis og begærede ekspederet den beskrivelse, som han havde begæret 25. sept., samt sagen udsat til 30/10.


 

I prokurator Lindveds forfald formedelst svaghed og sygdom lod han fremsende til retten en af ham i kommission af skifteretten i afg. prokurator Højers stervbo udtagen stævning imod sr. Christian Fugl på Margrethelund ved Vejle. Retten var bekendt af, at den saggivne bebor et selvejersted i amtet, og derfor æskede bevis, at denne sag for amtmanden har været indkaldt. Men da sådant bevis ikke blev produceret, kunne ikke noget efter det fremlagte stævnemål af retten modtages, før end forordningen om selvejernes privilegier bliver efterkommet.


 

For retten lod prokurator Lindved i Vejle i sygdoms forfald fremlægge en stævning udtaget i kommission for skifteretten i afg. prokurator Højers stervbo i Vejle saggivelse imod selvejer Christen Buch i Hjarup. Prokurator Lindved lover at producere indklage til amthuset. Retten var bekendt, at den saggivne Christen Buch i Hjarup bebor en selvejergård i amtet og herrederne, og derfor æskede bevis, at denne sag for amtmanden har været indkaldt; men da sådant ikke blev produceret, kunne ikke nogen efter det fremlagte stævnemål modtages, før end forordningen om selvejeres privilegier bliver efterkommet.


 

1781 - 16. oktober:

blev gæsteretten kontinueret i konfiskationssagen ang. inkvisition om utilladelige brændevinsredskaber anlagt af kaptajn konsumtionsinspektør Michaelsen i Vejle imod selvejerbonden Jens Madsen i Høllund. Prokurator Lindved begærede formedelst påkommende svaghed sagen opsat i 8 dage til 23/10.


 

Den sidste tingdag på folio 351 publicerede kgl. rentekammers promemoria lyder således:

Kopi. Promemoria [=> fol. 352b, AO 177] fra det kongelige vestindiske guineiske rente- og generaltoldkammer: Hertil indsendt 2 fra grænsekontrollør Vorbasse indkomne promemorier, hvormed han gør adskillige forespørgsler i anledning af inkvisition om ulovlig krohold og brændevinsbrænden på landet. Og skulle man tjenstligst anmode hr. konferenceråd og amtmand de Hoffmann ville behagelig tilkendegive Vorbasse følgende til hans efterretning:

  1. Da forordningen ikke besemmer, at rettens betjente ... ... ... dem er tillagt, tillige skal udstede forretningen beskreven, så bør begge dele straks ... ... af rekvirenten, hvis sag det er om .... til bøder eller ikke.
  2. Om forretningens beskrivelse må han selv afgøre med rettens betjent, hvad tid den kan erholdes, og skulle Vorbasse formene, at ham noget ubilligt ophold dermed tilføjes, må han derom henvende sig til det danske kancelli.
  3. Skulle han ikke kunne få nogen prokurator til at udføre hans konfiskationssager, må han derom indlade sig hos amtmanden, som beskikker ham med hver sag på hans egen bekostning.
  4. At sognefogeden måtte udnævne vidner for at assistere ham under inkvisitionen, deri ka n man ikke indlade sig, men derimod ... ... forholdes efter anordningen, og ligeså lidet kan man indlade sig i hans ansøgning, at hans søn måtte ham adjungeres.
  5. På hans forslag om, at når der hos en mand i byen fandtes et trælåg, som passede til en anden mands kedel ... ... kan intet reflekteres, siden ingen konfiskation i så tilfælde kan have sted, med mindrfe vedkommende virkeligt ... overbevises om ulovlig brændevinsbrænden og ulovlig kedel.
  6. At præsten, kirkepatronen eller sognet skulle betale bøderne, når der i en kirke forefindes brændevinsredskaberf, kan heller ikke finde sted ... ... bøderne bør alene erlægges af dem, som overbevises af deslige redskab at være ejere.
    Rentekammeret, den 6. oktober 1781 (navne)

Ovenstående rentekammerets resolution bliver herved hr. kancelliråd Junghans kommunikeret til den ende, at kontrollør Vorbasse ikke skal påstå videre end, hvad ham tilkommer, ligesom jeg og under dags dato har bekendtgjort bem.te Vorbasse denne rentekammerets resolution.
Fredericia, den 9. oktober 1781. H. D. Hoffman.


 

1781 - 23. oktober:

  1. Læst Jerlev sognemænds og selvejergårdmænds dato 30. august 1773 udgivne skøde til Peder Hansen sammesteds på et ham i bemeldte Jerlev by solgt hus med hartkorn 1 skp. under nr. 2 og dets tillagte grund for 96 rdl.
  2. Læst næstmeldte af Peder Hansens enkes Tholbea(?) Carstensdatter dateret 6. juni 1776 udgivne skøde næstforanmeldte hus nr. 2 i Jernev med hartkorn 1 skp. solgt til Hans Sørensen for 96 rdl.

I sagen mellem hr. Nicolai Hansen til Søndergårde i Holsten og selvejer sr. Peter Fabricius i Skanderup blev afsagt dom, der lyder folio 353 således.


 

I sagen, som Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle har anlagt mod Knud Pedersen i Billund med flere, mødte på citantens vegne ligesom forhen Arent Stenstrup af Giøding mølle. Af de saggivne var mødt Knud Pedersen Billund fra Frederiksnåde, som fremlagde et skriftlig indlæg på behørigt stemplet papir, i hvilket han begærer det i sagen [=> fol. 353] passerede beskreven meddelt og sagen til den ende udsat til 20/11.


 

353:

Den sag for Peder Poder i Bække mod Christen Christensen Høllund i Høllund blev påråbt og det 3 gange, men da ingen mødte, bortfalder denne sag.


 

Prokurator Lindved i Vejle ctr. Christian Fugl i Margrethelund. Producerede indkaldelse til amtmanden ang. 31 rdl. 46 sk. skyuldig til prokurator Høyers stervbo i Vejle. Håbede, at dommeren ville moldtage stævnemål af 24. september, som her var i rette sidste tægtedag, til at blive læst, påskreven og akten tilført. I anledning den tid, som er gået bort fra indkaldelsens dato og til nu, dertil er årsag som enhver bekendt, at denne Christian Fugl det meste af denne tid har været fraværende, dels i Thy og dels i København, hvorfra han for ganske kort tid siden er hjemkommen. - Da retten havde set og erfaret, at behørig indkaldelse i denne sag er set ifølge forordningen, siden se. Fugl er selvejer og bor på amtet under Jerlev herred, og at sagen af amtmanden (tilføjet: vel ikke) er henvist til lands lov og ret, formodentlig fordi at Fugl under 23/12 1779 har givet sin påtegning og løfte om afgørelse, hvilken(?) hr. amtmanden den 30. dernæst, da ermeldte indkaldelse har været i hans hænder, altså blev efter disse omstændigheder det idag 8 dage i sagen indleverede stævnemål nu af retten modtaget. - Lindved fremlagde en regning udstedt af afg. prokurator Høyer til Christian Fugl da boende på Oksvig. Da Christian Fugl med sin påtegning på indkaldelsen har tilstået fordringens rigtighed og anvist samme af sin broder , men af ham ej accepteret og derefter pengene betalt, så påstod Lindved at Christian Fugl tilfindes at betale. 6/11.


 

Prokurator Lindved ctr. Christen Buch i Hjarup. Producerede indkaldelsen til amtmanden. [=> fol. 353b, AO 179] og havde hermed bevist at have opfyldt den allernådigste forordning af 1769 om selvejere. Årsagen til den tid, som er forløben før indkaldelsen, og at han ikke før har saggivet Christen Buch, er, at man har ventet på, Christen Buch skulle indflude sig med mindelig betaling; men sådant er ej hidtil sket. Retten modtog stævnemålet. 6/11.


 

353b, AO 179:

Sognefogeden Lars Sørensen og selvejerbonden Søren Henriksen, begge af Jelling, mødt på geng og bymændenes vegne, som begærtede, at retten ville udmelde 2 dannemænd af herrederne til med første at taxere og bonitere Jelling bys samtlige order, som er foretaget under udskiftning af fællesskabet, og at sådan taxation måtte ske på den befalet måde, at mændene her inden retten, så snart forretningen er sluttet, edelig afhjemler enten idag 8 dage eller dog 14 dage. Iføge sådan begæring blev af retten udmeldt til at taxere og bonitere Jelling bys samtlige opmålte jorder i alle lodsejernes overværelse de 2 dannemænd Anders Nielsen i Vork og Christen Daugaard i Ris, som sig dertil haver at indfinde til hvad tid, landinspektør Bie dem dertil måtte forlange, og i hvis overværelse og påvisning efter opmålingskortet de denne taxation og bonitering haver at foretage og med alle sine omstændigheder skriftlig forfatte, alt således som de tørster sig til, når forretningen er holdt og sluttet, her inden retten edeligt at afhjemle. Hvilken udmeldelse rekvirenterne haver at tage beskreven på forordnet stemplet papir og de 2 udmeldte dannemænd betidelig at tilstille.


 

1781 den 23. oktober blev continueret gæsteret i herredstingsstuen i sagen anlagt af konsumtionsinspektør kaptajn Michaelsen i Vejle imod selvejerbonden Jens Madsen i Høllund ang. inkvisition om forbuden brændevinsbrænden og -redskab. Prokurator Lindved begærede sagens anstand i 14 dage. 6/11.


 

Den sidste tingdag den 23. oktober på folio 352 ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom: Efter lovligt tilglyst panteobligation udgivdet af Peter Fabricius i Skanderup til Nicolai Hansen til søndergårde og ...bøl i Holsten er han skyuldig kapital 600 rdl., som ham lovligt er opsagt at udbetales til 11. december 1780 med påløbende renter 4 procent, men hverken til den tid eller efter indkaldelse for amtmanden afvigte 30. aug. haver han besørget betaling og altså er årsag udi til ... søgsmål, hvorefter såvel panteobligationen som opsigelsen in originali til bevis i retten er produceret og af bemeldte Fabricius tilstået. Altså kendes for ret, at Petter Fabricius [=> fol. 354] bør betale til velbemeldte hr. Nicolai Hansen kapital 600 rdl. dansk courant med resterende og videre påløbende renter, indtil betaling i alle måder skadesløst er sket. Så betaleer han desforuden søgsmålets bekostninger efter billig regning skadesløst. Hvilket af ham efterkommes inden femten dage ...


 

354:

1781 - 30. oktober:

  1. Læst en plakat i det tyske sprog dateret det kongelige fogderi i Haderslev den 24. okt. 1781, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den ... ved gammel alb.... i Stenderup skov over en del favnbrænde, som sælges ... efter det højlovlige rentekammers foranstaltning.
    Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantbreve udgivet af:
  2. Hans Pedersen i Højen for 80 rdl. til Lauge Jørgensen Oxenbjerre i Nykirke sogn.
  3. Søren Sørensen Buck i Lunderskov for 140 rdl. til frue kammerrådinde Seest i Kolding.
    Hvilke 2 dokumenter blev således retten antaget og derom påtegnet til udsletning i pantebogen.
  4. Læst Christen Bertelsens i Lunderskov pantebrev for 140 rdl. til frue kammerrådinde Seest i Kolding.
  5. Videre læst auktionsplakat, hvorefter førstkommende ...dagen den 3. november ved Krathuset bliver holdt offentlig auktion over 51 stk. stude, som af cordonen i udprakticering er bleven anholdt til konfiskation.

 


 

I sagen ctr. beboerne i Skanderup sogn for ulovlig omang om kongetiende pro anno 1780 mødte på hr. birkedommer Medens vegne for rektor Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding Johan Frederik Neuchs fra Grunnet (Grundet?), som måtte begære sagen udsat i 14 dage af årsag, at han ikke ... sidste lørdag mod aften fik den diste begærede beskrivelse og altså ikke til ida ghar kunnet blive færdig med at efterse samme og deducere sagen til doms. 13/11.


 

I kommission af velædle amtsforvalter From i Kllding mødtge i retten rådmand Baggesen sammesteds, som producerede 1) amtsforvaltgerens ang. i d.a. til Koldinghus amthus over bonden Palle Jensen i Egtved, som formodes at have ulovligt frataget og bortført en del hr. amtsforvanteren tilhørende tør bøgefavntræ i Bøgvad skov, hvilken klage er påtegnet amtmandens resolution, hvorved undersøgninghen og afgørelsen om det anklagede er henvist til lands lov og ret, 2) den i anledning af producderede klage udtagne stævning til tingsvidnes føring imod den anklagede [=> fol. 354b, AO 181] og indstævnte Palle Jensen. Producerede de til vidnerne forfattede skrifrlige quæstioner. De lyder på folio således. - Af vidnerne var til stede: Peder Jakobsen, Niels Holm(?), Mette Svarres, husmand Lauge og Hans Østergaard, alle af Egtved, Dorthe Ebbesdatter, Søren Knudsen, Christen Ebbesen og Ebbe Christensen i Bøgvad.

Peder Jakobsen (skal besvare spørgsmålene, mens de øvrige vidner imidlertid udvises af retten):

  1. ja, forholdt sig som omspurgt.
  2. vidste ikke eller har set sådan tør brændestak(?) omspurgte tid i Bøgvad skov.
  3. havde hørt tale om det omspurgte, men ikke selv set nogen tør brænde at føres fra berørte Bøgvad skov.
  4. nej, vidste intet derom.
  5. nej, havde ikke set, at Palle Jensen havde kørt med noget tørt træ fra Bøgvad skov som omspurgt.
  6. derom vidste han intet.
  7. nej.

Niels Hals(?) af Egtved:

  1. ja, vidste det.
  2. foruden hr. amtsforvalter Froms forstævnte træ har stået i Bøgvad skov næsten 2 favne tør træ, som Christen Ebbesen i Bøgvad var tilhørende.
  3. vidste med vished, at af det omspurge og amtsforvalter From tilhørende favnbrænde var imod Froms vilje og vidende bortført 3 favne.
  4. havde antruffet Palle Jensen med en favn brænde, som han borttog af den omspurgte brænde og kørte samme derfra på tvende vogne, men ville ikke tiltale Palle Jensen derfor af frygt af ham at blive overfaldet, såden det var ved nattetider; vidste med videre efter sigende af indstævnte vidne Mette Svarres, at Palle Jensen ligeledes tilforn havde borttaget og bortført af omspurgte og omvundne 3 favne træ 2 favne.
  5. havde alt sig til sit svar på 4. spørgsmål.
  6. Palle Jensen havde solgt af de omvundne 3 favne 1 favn til købmand Knud Bruun og 1 favn til Christen Svendsen Bleegmande i Kolding og hørt sige, at den 3. favm var solgt til bem .te købmand Bruun.
  7. nej. [=> fol. 355]

Mette Svarres fra Egtved:

  1. vidste det omspurgte.
  2. nej, hun havde ikke været i den skov, som det omspurge brænde havde stået.
  3. vidste ikke videre derom end havde hørt det sige af andre som og, at vidnet, da det i foråret gik udi et ærinde til Kolding kom uden for Fuglsang sang(?) til Hølling og der antraf indstævnte Palle Jensen og tjenestepige Dorthe Ebbesdatter, som kom ud af Fuglsang skov med 2 læs tør favnbrænde, hvormed de sagde at ville til Kolding, og videre erklærede vidnet ikke at vide vedkommende det forstævnte brænde, eller hvor de har taget eller solgt den omvundne brænde, som de havde på vognen.
    Baggesen, som måtte erfare, at vidnet ikke mere var bevidst om det forstævnte, frafaldt spørgsmålene 4-7.

Lauge Olesen, husmand af Egtved:

  1. ja, vidste det.
  2. havde set mere og andet tør træ end det omspurgte stå i Bøgvad skov på Ebbe Christensens skovskifte 2 á 3 steder foruden amtsforvalterens.
  3. har vel hørt tale derom, men ikke set det.
  4. vidste ikke noget derom.
  5. havde set Palle Jensen kørt tør favntræ fra Bøgvad skov, og vidnet tillige med Palle Jensen kørt omvundne træ fra Ebbe Christensens skovskifte, men ikke fra hr. amtsforvalter Froms skovskifte, for Palle Jensen, men vel for hr. amtsforvalteren selv; og vidste vidnet ikke, at Palle Jensen havde bortført eller bortkørt noget af hr. amtsforvalter Froms forstævnte brænde.
  6. derom vidste han ikke noget.
  7. ligeledes nej.

Hans Østergard af Egtved:

  1. ja, vidste det.
  2. havde ikke set mere tørt træ i Bøgvad skov end omspurgte.
  3. havde vel hørt sige, at amtsforvalter From var blevet frataget af omspurgte brænde, men ikke hvor meget og ikke selv set det.
  4. nej.
  5. havde ikke set det omspurgte, men hørt sige af søren Nielsen I egtved, at Palle Jensen natten før sidste Olufsmarked hvar kommet bemeldte søren Nielsen i møde med 2 læs tør træ, som han var kørt med til Kolding og der solgt.
  6. forbigås som besvaret.
  7. nej.

Dorthea Ebbesdatter af Egtved:

  1. ja, havde set det omspurgte.
  2. havde set mere tørt træ end omspurgte at ligge hist og her i skoven.
  3. nej.
  4. nej.
  5. nej, derom vidste hun intet.
  6. nej.
  7. nej.
    Baggesen fandt fornøden endvidere at tilspørge vidnet for det
  8. om vidnet ikke selv har kørt af det forstævnte brænde i Bøgvad skov hr. amtsforvalter From tilhørende på 1. spørgsmål af vidnet omvunden udi indstævnte Palle Jensens ærinde og efter hans forlangende, samt hvorhen sådan [=> fol. 355b, AO 183] ... er ført og afleveret. Hvortil vidnet svarede je, havde kun kørt et læs som var bleven aflagt i købmand G...s have, og var samme for hr. amtsforvalteren selv.
    Baggesen, som måtte erfare, at dette vidne var så p... i sit udsigende ang. det forstævnte, uagtet et af de forrige vidner havde omvundet det modsatte, ville ikke videre indlade sig med at tilspørge hende, uden ham dertil gaves anledning.

Nu tilstedeværende Palle Jensen erklærede at forbeholde sig til en anden tid.

Søren Knudsen af Bøgvad:

  1. ja, vidste det omspurgte.
  2. ja, kunne være omtent 2 favne mer4e end omspurgt, som var Ebbe Christen i Bøgvad tilhørende og stående på hans skovskifter 2 steder.
  3. havde hørt sige af en anden, at der skulle være borttaget og bortført 3 favne som omspurgt.
  4. havde hørt sige om 3 favne, men intet set Pallen Jensen bortføre det derfra.
  5. nej.
  6. havde ikke set ham sælge sådant brænde som omspurgt.
  7. nej.
  8. nej.

Mads Jakobsen fra Bøgvad:

  1. ja.
  2. havde vel set noget tør brænde ligge et og andet sted på Ebbe Christensens skovskifte i Bøgvad skov, men kunne ikke bestemme, hvor meget, og deraf lå noget endnu.
  3. derom havde han intet set.
  4. nej. det vidste han ikke.
  5. nej, derom var ham intet bevidst.
  6. nej.
  7. ligeledes nej.
  8. nej ...
    Baggesen fandt fornøden at tilspørge vidnet for det
  9. at da vidnet på 2. spørgsmål har omvundet, at der dette års forår var tør favntræ i Bøgvad skov beliggende på Ebbe Christensen i Bøgvad hans skovskifte, så spørges, om vidnet ved, hvor meget af samme træ bemeldte Ebbe Christensen har solgt og til hvem henført? Hvortil vidnet svarede, havde kørt et læs halvtør og halvgrøn træ i denne sommer for Ebbe Christensen i Bøgvad til sr. Grunnet i Kolding tilligemed 2 vogne af Ebbe Christensens egne.

Christen Ebbesden af Bøgvad:

  1. ja, det omspurgte havde han set.
  2. han havde selv noget tørt favnbrænde stående i Bøgvad skov på hans eget skovskifte, hvoraf noget var opsat og noget lå på jorden.
  3. nej, deraf vidste han intet.
  4. til 8. spørgsmål: Deraf vidste han intet.
    Da Baggesen havde erfaret, at vidnet var en broder til den indstævnte Palle Jensen, ville han ej videre tilspørge ham denne sinde for ikke at sætte ham i fristelse med sin besvaring.

Ebbe Christensen af Bøgvad:

  1. ja, mange favne, både stående og nedfaldne.
  2. havde selv på hans og søns skovskifte noget tør træ både stående og liggende.
  3. nej, vidste intet derom uden, hvad han har hørt sige.
  4. til 8. spørgsmål: derom vidste han intet
    9. spørgsmål begærede Baggesen forbigået og tilspurgte vidnet for det
    10.om han var beslægtet eller besvogret med den indstævnte Palle Jensen. Vidnet svarede, at Palle Jensen havde hans datter til ægte, og da Baggesen erfarede sådandt, havde han ikke videre til fidnet for denne sinde.

Udsat til 20/11.


 

356:

De på fol. 354 ommeldte spørgsmål til vidnerne lyder således:

(stempelmærke)

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet ved, at hr. amtsforvalter From i Kolding udi indeværende års forår har haft tør favnbrænde eller træ opsat og stående i Bøgvad skov.
  2. Om vidnet ved og har set, at der i dette års forår og sommer har stået ... eller anden tør favntræ ... omspurgte amtsforvalter From tilhørende.
  3. Om vidnet ved, har set og hørt nogen om, at hr amtsforvalter From ... ... omspurgte brænde, der imod hans vilje og vidende blev ... og bortført ... ...
  4. O  vidnet ved, at indstævnte Palle Jensen eller hvem andre der, ...  bortført og borttaget ... ... ...
  5. Om vidnet ved og har set indstævnte Palle Jensen udi indeværende års forår eller sommer køre tør favntræ eller brænde fra Bøgvad skov, og hvor mange læs eller favne, samt om sådant træ ikke har været af amtsforvalter Froms forstævnte træ.
  6. Om vidnet ved, hvor Palle Jensen har henført og solgt den omspurgte brænde.
  7. Om indstævnte Palle Jensen har talt med vidnet derom.
    Flere spørgsmål forbeholdes, om fornødiges.
    Kolding d. 3. nov 178l, R. Baggesen.
    Produceret i tingsvidnesagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 30. oktober 178l. H. Junghans.

 

Endnu produceret og læst Clemend Madsen i Nygård hans aftægtskontgrakt på den hans svigersøn Peder Christensen Geil solgte gård sammesteds.


 

1781 - 6. nobember:

I sagen anlagt af prokurator Lindved fra Vejle som fuldmægtig for afg. prokurator Høyers stervbo contra Christen Fugl fra Margrethelund påstod Lindved dom. Christian Fugl lod anmode om sagens anstand i 5 uger, formedelst at han måtte rejse til København at bivåne et skifte efter hans svigerfader. 11/12.


 

I sagen anlagt af prokurator Lindved fra Vejle som fuldmægtig for afg. prokurator Høyers stervgo ctr. Christen Buch i Hjarup [=> fol. 356b, AO 185] producerede Lindved en regning dateret 3. januar 1776 på 145 rdl. 14 sk. for de sager og rjser, som prokurator Hyier har haft for Christen Buch efter regningens indhold. Producerede ekstrakt af justitsprotokollen til bevis, at prokurator Høyers regning er vedbørlig rigtig. Påstod dom. Christen Buch var ikke mødt, blev lovdaget til 20/11.


 

356b, AO 185:

Efter rettens respektive udmeldelse indfandt sig her for retten de 4 dannemænd Christen Olesen af Nagbøl, Jep Simonsen af Vester Gesten, Christen Pedersen af Jordrup og Henrik Christensen Ravn af Dons, som er brugte til at taxere og bonitere Bølling bys jorder til udskiftning af fællesskabet, hvilke mænd producerede ermeldte rettens udmeldelse med derved hæftede taxationsforretning, som af dem egenhændig er skreven og underskreven, tilligemed den kgl. beskikket landinspektør Bie, og nu her for retten af dem oplæst, hvirtil de sig i et og alt henholdt med erklæring at have taxeret fornævnte Bølling bys mark ud ager, eng og hede efter deres indsigt og bedste skønnende uden nogen fornærmelse, på hvilket enhver af dem aflagde lovens ed. Og da ingen meldte sig på rettens tilspørgende med noget til erindring derimod, så  blev disse 4 dannemænd fra retten demitteret, hvorefter de Dollerup (!) bymænd begærede, hvad som er passeret og forrettet, udi et lovligt tingsvidne beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

1781 - 6. november blev udi herredstingstuen i Kolding gæsteretten kontinueret i sagen anlagt af konsumtionsinspektør kaptajn Michaelsen i Vejle mod selvejerbonden Jens Madsen i ... Høllund angående imnkvisition om utilladelig brændevinsbrænden og -redskaber. - Prokurator Lindved begærede sagens anstand til den 11.(?) december, da han til den tide håbede at ... sagens tarv på kaptajnens vegne. - Den saggivne Jens Madsen var i egen person til stede og beklagede, at han således ikke kunne tåle så efter forgæves at møde uden erstatning og derfor havde føje til at protestere imod den forlangte anstand. Og Lindved lovede at fritage ham for flere rejser, så f.. til sagen falder i rette, han mindelig vil rette for sig og betale det, forordningen tilsiger med alle pådragne omkostninger skadesløs. For resten gentog han sin begæring om opsættelsen. [=> fol. 357] - Jens Madsen erklærede, at han ikke fandt sig skyldig til at betale noget, men forlangte at få sin fratagne bryggerkedel tilbage igen samt lovlig erstatning ved sagens uddrag. Imidlertid blev den forlagte anstand alene for denne gang endnu bevilget. 11/12.


 

357:

1781 - 13. november:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivne

  1. af Peter Fabricius i Skanderup for 250 rdl. til mad. sal. Bergens i Viuf.
  2. af dito til Hans Brams i Gelballe for 120 rdl.
  3. af Peder Lassen i Vester Nebel for 97 rdl. til Hans Hansen den yngre i Øster Vamdrup.
  4. af dito for 800 rdl. til urmager Christen ... i Ribe.
    Således er disse dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
  5. Læst auktionsskøde ti Hans Hansen i Vester Nebel på gården nr. 4 sammesteds med hartkorn 11 tdr. 5 skp. 2 fjd. 2 alb. solgt ved auktion den 22. juni 1780 fra forrige ejer Peder Lassen.
  6. Læst købekontrakt imellem Hans Hansen i Vester Nebel som sælger og Peder Hansen Bjerre i Sønderskov i bemeldte Nebel sogn om 6 skp. hartkorn med samme tillagte grund og 6 fag hus fra sælgerens gård nr. 11 i Vester Nebel by.
  7. Læst næstmeldte sælgers skøde til ligeledes næstmeldte køber om anførte omkontraherede.
  8. Læst Peder Hansen Bjerres af Sønderskøje i Vester Nebel sogn pantebrev for 325 rdl. til urmager Christen Iversen i Ribe.
  9. Læst Hans Hansens i Vester Nebel pantebrev for 575 rdl. til urmager Christen Iversen i Ribe.
  10. Forevist Mads Olufsens i Viuf på behørigt stemplet papir udgivne bevis og tilståelse, at det pantebrev udgivet af Jes Eriksen Ravn i Skanderup på for 250 rdl. til bevisgiveren må af pantebogen udslettes.
  11. Forevist Peder Jessens Bassens (Lassens?) i Højen Stubberup bevis og tilståelse, at pantebrev udgivet af Jes Eriksen Ravn I Skanderup for 46 rdl. til bevisgiveren ... ...

 


 

I sagen ctr. Niels Buk i Nagbøl og flere i Akanderup sogn for ulovlig omgang med kongetiende mødte for rektor Jørgensen og sr. Grunnet på birkedommer Medens vegne sr. Johan Frederik Neichs fra Grunnet, som producerede Medens promemoria med de deri benævnte bilag nr. 1, 2, 3, 4, [=> fol. 357b, AO 187] 5, 6, 7, hvornæst han indlod sagen under dom. De saggivne Skanderup mænd lod forlange 3 ugers anstand for at få beskrevet, hvad som i sagen er passeret. 4/12.


 

For retten fremkom de 2 dannemænd Anders Nielsen i Vork og Christen Daugaard i Ris, som her for retten den 23. okt. sidstleden var bleven udmeldt til at bonitere og taxere Jellinge bys jorder, som er kommen under udskiftning af fællesskabet, og derom i retten producerede skriftlig forfattet forretning, som er underskreven af dem tillige den kgl. landinspektør Bie og påtegnet af bymændene at være fornøjet med den skete taxation, hvilken forretning de opolæste og dertil sig i alle måder henholdt samt bekræftede samme enhver for sig med lovens ed. Forretningen lyder således. Forinden de fra retten aftrædede, blev de Jelling bymænd og lodsejere påråbt 3 gange, men da ingen meldte sig, blev de 2 mænd fra retten demtteret. Og blev fra sognefogeden Lars Sørensen forlangt et lovligt tingsvidne herom. Som retten tillod.


 

For retten fremkom selvejerbonden Christen Madsen af Fitting i Vorbasse sogn, som beklagelig androg, at den 14. oktober sidstl., som var en søndag, da han og hustru var i kirke, opkom en ulykkelig indsvåde i hans gård, som i en hast brændte den  ganske gårds bygninger med indavlet korn og hø samt boskab og alt, hvad han ejede, da intet var at redde, formedelst alle folk på den tid var i kirke, og fremstillede sig til herom at aflægge edeligt vidnesbyrd Søren Pedersen af Fiting, Hans Andersen af Vorbasse, Jep Thomsen af ibd., som hver for sig aflagde lovens ed at ville vidne og sige deres sandhed herom, der forklarede ensstemmende, at bemeldte Christen Madsen af Fittig sidstleden 14. oktober har ved en ulykkelig indebrand, imidlertid han og kone var i kirke tilligemed bymændene, mistet ved ildens hastige overhåndtagen ikke alene hans ganske gårds bygning, som bestod af 27(?) fag bindingsværk, tilligemed al hans indavlede korn og hø til gårdens hartkonr 2 tdr. 5 skp. 1 fjd. 2 alb. samt al hand indbo af senge, kister, skabe, sengeklæder etc. uden noget deraf at blive reddet, siden alle var i kirken på den tid, ilden omkom. Ingen af disse vidner kunne forklare, hvoraf ilnden var opkommen. De måtte alle tilstå, at denne stræbsomme bonde Christen Madsen med hustru og små børn ved denne ulykkelige hændelse er sat i den fattigste og bedrøveligste tilstand. - Christen Madsen havde disse vidner ikke videre at tilspørge, hvorfor samme fra retteb demitteret. Hvornæst blev begæret i tingsvidne beskreven det passerede.


 

1781 - 20. november:

  1. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet [=> fol. 358] Johan Johansen i Fredsted for 81 rdl. 4 mk. fædrene arv til Ole, Ane og Mette Johans søn og døtre.
  2. Læst Jep Hansen Maugs i Bramdrup pantebrev for 100 rdl. til ungkarl Rasmus Rasmussen tjenende i Kolding dyrehave.
  3. Læst Henrik Poulsens i Verst pantebrev for 299 rdl. til Søren Christensen i Ugelvad.

 

Fra amtsforvalter Lund i Skanderborg som ejer af dyrehaven her ved Kolding blev anmeldt i retten, at han i henseende til den store skade og fornærmelse, som ... tilforn ved adsksillige af almuen og fattige folk samt af garnisonen i Kolding på bemeldte hans ejendom dyrehaven, dels ved gærdernes nedtrædelse og borttagelse, dels ved den unge skovs afskæring til kosters ... ... dels ved ... over dyrehavens marker lægges adskillige uberettigede gangstier, hvorved korn og græs nedtrædes, og endelig at nogen uberettigede personer går på ermeldte marker at jage og skyde, er årsaget at lade sådanne personer anholde og efter loven afstraffe for at statuere eksempel. Men forinden sådant at ... ... han kan ... ... villet lade slige uberettigede handlinger til tinge aflyse og derom erhvervre sig et lysningstingsvidne. Til hvilken ende den der... ved trommeslag og affigering i Kolding bekendtgørende plakat produceres og ærbødigt begæres læst og påskreven og må blive ... de 2 næste tingdage og det derom i så måde passerede ham i lovlig tingsvidneform måtte beskreven meddeles. Den fra hr. amtsforvalter Lund fremlagte plakat blev modtaget og læst og lyder således, hvorefter det med sammes ... bekendtgørlese efter forlangende beror til 2. ting næstkommende 27/11.


  1. Endnu ... læst Niels Knudsens skøde til Jes Madsen i Høllund på ham solgte selvejergård nr. 4 i Vesterby, Ødsted sogn, hartkorn nye matrukel ager og eng 4 tdr. 1 skp. 1½ alb. og skov 2 fjd ½ alb. for købesummen 1000 rdl.
  2. Forevist til udsletning af pantebog Christen Nielsens fra Store Almstok i Randbøl sogn pantebrev for 73 rdl. til Søren Iversen fra papirfabrikken i Randbøl sogn.
  3. Læst næstmeldte Christen Nielsens pantebrev for 73 rdl. til Hans Iversen lpå papirfabrikken i Randbøl sogn.

Sagen mellem Løvlund møller og Knud Pedersen i Frederiksnåde blev af retten påråbt og æsket i rette, hvor da fremkom fra Knud Pedersen en skriftlig begærling om opsættelse til idag 8 dage, da han til den ende foreviste en udtagen kontrastævning.27/11.


For retten mødte på sin principals hr. kammerherre Leuticau (Lüttichau) til Engelsholm hans vegne fuldmægtigen Arent Steenstrup, som ærbødigst fremlagde en fra denne respektive ret udtagen stævning mod Christen Christensen Høllund af Høllund, Vorbasse sogn. Steenstrup fremlagde en verificeret afskrift på sltemplet papir over bem.te Christen Hølled til amthuset udgiven klage, hvoraf respektive [=> fol. 358b, AO 189] retten behageligt måtte erfare, at sagen imod Christen Høllund som selvejer har været ventileret for amtmanden til mindelig afgørelse, men at den til lands lov og ret er blevet afvist. Producerede sit indlæg med dokumenter og indlod sagen under dom, dog at under forhåbning til sagens mindelige afgørelse på Christen Høllunds side, som derom har meldt sig hos hr. kammerherren og idag efter løfte skulle have mødt her ved retten, men ikke efter påråb er til stede, så ville Steenstrup for at vise al mulig føjelighed begære sagen udsat i 8 dage, 27/11.



358b, AO 189:

Prokurator Lindved af Vejle for prokurator Høyers stervbo ctr. selvejer Chrisen Buch i Hjarup. Producerede et promemoria. 11/12.


For retten fremkom selvejerbonde Hans Christiansen af Roved på egne og bymænds vegne og tilkendegav retten, at de havde ladet deres jorder opmåle af ager, eng, mose og fælled for at blive udskiftet af fællesskabet med hinanden, og til den ende begærede, at retten ville udmelse 4 dannemænd, som kunne syne, taxere og bonitere al den opmålte jord, forinden samme til enhver lodsejer udskiftes. Og blev da hertil af retten udmeldt de 4 dannemænd Jep Simonsen af Vester Gesten, Mads Pedersen af Gamst, Las Nielsen af Glibstrup og Mads Knudsen af Gejsing, som alle på en forud bestemt tid i lodsejernes overværelse og den kgl. inspektørs haver efter påvisning at taxere og bonetere Roved bys mpmålte jorder bestående af [=> fol. 359] ager og eng, fælled og mose med videre og derom en skriftlig forretning således forfatte, som de trøster sig til, når forretningen er sluttet, her inden retten edeligt at afhjemle. Rekvirenten haver at tage denne udmeldelse lovlig beskreven og de udmeldte mænd samme betidelig at tilstille.

359:

  1. Endnu læst Jens Madsens i Tågelund i Egtved sogn pantebrev for 299 rdl. til Mads Nielsen i Eg i Grindsted sogn.

1781 - 27. november:

  1. Læst Poul Hansen og hustru i Vester Nebel deres aftægtskontrakt af noget af gården i Vester Nebel nr. 16 dens grund og betales samt leveres af dens ejere Jens Mogensen ibid. og Peder Nielsen.
  2. Læst Jep Pedersens i Ferup pantebrev for 34 rdl. 2 mk. 5 sk. for hans datters Mette Kirstines arv.

Læst, publiceret og påtegnet til andet ting den til førsrte ting den 20. hujus fra hr. amtsforvalter Lund i skanderborg fremkomne plakat angående de hans ejendom Dyrehaven her ved Kolding af uberettigede tilføjende fornærmelse efter plakatens omformeldende, hvis bekendtgørelse her ved retten tredie gang efter forlange beror til næste ting den 4. december førstkommende.


For retten fremkom selvejerbonden Tulle Pedersen af Ferup, som forlangte, at retten ville udmelde tvende upartiske og skønsomme dannemænd, der i allerunderdanigste følge af Kongelig Majestæts allernådigste resolution og rentekammerets ordre af 24. april dette år kunne syne og efterse hans gårds tilhørende skov såvel i henseende til befindende ungskovs elskning som og de gamle og modne træer til at hugge og sælge for derefter underdanigst at søge rentekammerets specielle tilladelse, for så vidt han af samme i for... agter at sælge til hjælp udi sine udgifters bestridelse. Efter hvilken begæring af retten blev udmeldt sognefogeden Knud Jensen af Påby og Jens Jensen af Ejstrup, som på en bestemt dag med første haver at indfinde sig for efter påvisning af rekvirenten Thulle Pedersen i Ferup at efterse hans gårds .. ... og skovsparter og derved haver at iag6ttage følgende:

  1. Om skovens tilstand eller beskaffenhed findes således , eller hvorvidt den kan tåle at afgøve det antal træer, som ejeren agter at hugge.
  2. Træernes tal, som ejeren vil hugge og ungefærlig indhold af ... ...
  3. Under de træer, som agtes at hugges, må ikke være indbegreben sådanne træer, som står til fremvækst og forbedring, men alene dem s,om har nået modenhed og ej er tjenlige at stå længere.
  4. Have de nøje at efterse, om på gårtdene er i opvækst dobbelt så mange unge træer af eg eller bøg, som ejeren Thulle Pedersen agter at omhugge, samt at samme er i ... ... tilstand, atg derved i tiden fuldkommen kan erstatte det, ejeren vil lade hugge og sælge; og når ingen sådan ... befindes, haver de sådant i deres synsforretning udførligt anføre og forklare, på det at ejeren kan blive efter den kongelige all. befaling pålagt at udlægge og indhegne så stort et stykke land, som amtmanden med rettens betjent imod den [=> fol. 359b, AO 191] skov, der omhugges, anser tilstrækkelig til at beså med skovfrø. Thi forinden samme er kommen til opvækst og fremgang , må ingen ny hugst bevilges.

Denne syns- og taxationsforretning haver de således at forrette og skriftlig at forfatte, som de trøster sig til her inden retten idag 14 dage edeligt at afhjemle. I øvrigt haver rekvirenten at tage denne mdmeldelse beskreven og vedkommende betideligt at tilstille.


 

359b, AO 191:

For retten fremkom selvejerbonden Jakob Nielsen af Ferup, som forlangte, at retten ville udmelde tvende upartiske og skønsomme dannemænd, der i allerunderdanigste følge Hans Kongelige Majestæts allernådigste resolution og rentekammerets ordre af 24. april dette år kunne syne og efterse hans gårds tilhørende såvel i henseende til befindende ungskovs opelskning som og de gamle og modne træer tilat ophugge og sælge for derefter underdanigst at søge rentekammerets specielle tilladelse for så vidt han af samme f.... agter at sælge til hjælp udi sine udgifters bestridelse. Efter hvilken begæring af retten blev udmeldt sognefogeden Knude Jensen af Påby og Jens Jessen af Esjtrup, som på en bestemt dag med første haver at indfunde sig for efter anvisning at rekvirenten bemeldte Jakob Nielsen i Ferup at efterse hans gård skove og skovsparter og derved haver at iagttage følgende (de fire anvisninger m.m. som ved tilladelsen ovenfor).


 

  1. Læst plakat til licitations holdelse den 19. december på herredstingstuen i Kolding over kolonisten Mikkel Kellers afbrændte salshus på kolonien Frederikshåb.

 


 

Efter amtmand de Hoffmanns ordre under 13. hujus og medfulgte hans excellence hr. geheimeråd og amtmand von Klingenbergs p.m. til højstsamme af 11. forhen er til Hans Kongelige Majestæts høje tjeneste befalet at selvejerbonden Christen Buk i Hjarup måtte for denne som hans værneting blive indkaldt for at gøre edelig forklaring ang. det, som den højbemeldte hans excellences p.m. indeholder; og var til den ende for retten til stede bem.te Christen Buk, som anhørte ophæse den, hvorover hans edelige forklaring er fordret, og efter at han havde aflagt lovens ed at ville sige sin sandhed, gav han derom følgende forklaring: han vidste sig ikke at erindere at have sagt til [=> fol. 360] Mathias Bundgaard det, som han skal have vidnet ang. noget tobak hos Hans Klemmensen skal have købt, ikke heller havde han, nemlig Christen Buk, enten købt lidet eller meget tobak hos ermeldte Hans Klemmensen fra den tid, hans tilladelse at sælge tobak ophørte. Efter sådan imodtagen forklaring blev Christen Buch fra retten demitteret, og lyder de ergangne oplæste ordres således, udi hvis følge samme beskreven skal blive meddelt.


 

I sagen, som Løvlund møller Hans Poulsen Dahl har anlagt ctr. Knud Pedersen af Frederikshånde med flere, derudi mødte Knud Pedersen og indleverede i retten sit skriftlige indlæg, hvi hvis følge han tillige producerde den i sagen til idag udtagne kontrastævning, og hvorudi han tillige begærer, at 4 mænd måtte udmeldes af retten til at foretage et syn over stampemøllen og ålegården m.v. På hovedcitantens vegne meldte sig sr. Arent Steenstrup af Giøding mølle, som modsagde den fremkomne kontrastævning som urigtig og ugrundet og ærbødigst fremlagde sine skriftligt forfattede exceptioner imod stævningen. Efter sådan exception imod stævnemål, som ingen modsigelse fik, måtte retten for at conferere exceptionen med, hvad som i sagen er ført og passeret, såvel som den udtagne kontrastævning optage samme til eragtning til idag 14 dage. 4/12.


 

I sagen, som kammerherre Leuticau til Engelsholm har anlagt ctr. Christen Høllund af Høllund i Vorbasse sogn mødte fuldmægtigen Arent Steenstrup, som på grund af, at Christen Høllund havde indfunden sig ved kammerkerren og proponeret sagens mindelige afhandling på visse conditioner, som om nogen kort tid skulle opfyldes, begæred esagen udsat til 1. ting efter julehelligt, som bliver den 8. januar.


 

For retten fremkom selvejerbonden Hans Madsen af Lejrskov. Bad om 2 dannemænd til at tilse hans skov med henblik på hugst og salg af træ. Udmeldt blev Iver Koed og Hans Jordrup, begge af Lejrskov. (Formularerne for både ansøgning og udmeldelse er som foran på fol. 359.)


 

360b, AO 193:

1781 - 4. december:

Forevist til udsletning af pantebog efterskrevne pantebreve udgivet af

  1. Thomas Knudsen i Jordrup for 300 rdl. til sognepræsten hr. Fabricius i Lejrskov.
  2. Iver Jensen af Venborg for 30 rdl. til Poul Pedersen ... ...
  3. Læst  købekontrakt mellem Bølling bys lodsejere som sælgere og Iver Jensen af Venborg om et stykke ... grund af ager, eng og hede af sælgernes gårdes grund.
  4. Læst næstmeldte Bølling bys lodsejeres skøde til Iver Jensen af Venborg som køber af den omkontrherede grund.
  5. Læst Iver Jensens af Venborg pantebrev for 27 rdl. til Bølling bys lodsejere.
  6. Læst Claus Wiufs i Nybjerg mølle på en ham i Tågelund tilhørte gård nr. 2 hartkorn ager og eng 3 tdr. 2 skp 1 fjd. 1 alb. skøde til Jens Madsen bemeldte gårds beboer ham solgt for 299 rdl.
  7. Læst Hans Iversens af Vester Nebel gældsforsikring for 200 rdl. slettedaler til Ole Mogensen og Søren Mogensen, begge af Almind med kaution af Peder Hansen i Vester Nebel.

 


 

Læst, publiceret og påtegnet idag til tredie ting den fra amtsforvalter Lund i Skanderborg fremkomne plakat angående de hans ejendom Dyrehaven her ved Kolding af uberettigede tilføjende fornærmelser.


 

361:

Retten påråbte sagen udi rette mellem magister rektor Jørgensen i Fredericia og sr. Grunnet i Kolding på den ene side og de Skanderup sogns beboere, for så vidt de er saggivne, på den anden side, og meldte sig da Jep Iversen af Skanderup på egne og øvriges vegne og endnu begærede 14 dages anstand med dette tillæg, at dersom sagen ikke imidlertid mindelig skulle blive afgjort, ville de ikke forlange flere opsættelser, men lade sagen gå til doms. - På hr. birkedommer Medens vegne mødte Johan Frederik Neuchs fra Grundet, som protesterede imod opsættelse og begærede dom. - Retten ville endnu en gang for alle forunde den begærede opsættelse, men såfremt de saggivne da ikke skulle beviseliggøre sagens afgørelse, bliver sagen idag 14 dage optaget til doms. 18/12.


 

Hans Poulsen Dahl fra Løvlund mølle ctr. Knud Andersen af Frederiksnåde. Rettens kendelse: Kontrastævnemålet, som af Knud Pedersen er udtaget, bliver i retten antaget og ham derefter tilstedet at føre alle de lovlige beviser, som han formener, at han til stampemøllens hjus, grund og andenherlighed, men det under stævningen ... syn, som ikke på ferske fode er søgt og ikke heller medfører, at alle tilgrænsende er stævnet og dertil kaldet, afvises til lovligere behandling. Skulle retten ellers agte fornøden, inden sagen pådømmes, at sutiationskort og syn udfordres til oplysning for dommeren, da skal ... ... tilkendegivet. - Vidnerne var ikke mødt, blev forelagt at møde 18/12.


 

For retten fremkom selvejerbonden Frands Andersen i Jordrup, der med henblik på skovhugst med salg for øje beder om 2 dannemænd udmeldt til at syne hans skove. Udmeldt: selvejerbønderne Peder Hans Halkjær i Verst sogn og Niels Pedersen i Egholt. Samme anvisniner m.m. som på fol. 359.


 

fol. 361b, AO 195:

Lige udmeldelse i et og alt udstedes her fra retten til næstmeldte 2 synsmænd et lige sun at foretage sig over Lars Anderens og Anders Jensen R... i Jordrup deres gårdes skove og skovsparter.


 

1781 - 11. december:

  1. Læst kgl. reskript, hvorledes rettens middel har at forholde sig ved inkvisitioner om forbuden brændevinsbrænden og -redskaber, når inkvirenterne opfører sig utilbørligt, og at rettens middel selv tager testes, hvilke derfor skal nyde 3 sk. dagligt.
  2. Forevist til udsletning af pantebog et pantebrev udgivet af Jens Pedersen i Ferup for 48 rdl. for hans datters mødrene arv.

 


 

For retten fremkom selvejerbonden Søren Nielsen af Jordrup. Bad om 2 mænd udmeldt til at skyne skov med henblik på shovhugst med salg for øje. - Udmeldt: Anders Pedersen i Nebel og Poul Mogensen i Bølling. Anvisninger m.m. som på fol. 359.


 

362:

Efter indkaldelse for retten mødte Mikkel Christensen af Hjarup, som i følge af etatsråd Fiskers skrivelse af 18. november sidstl. erklærede sig villig til at aflægge lovens ed, at han ikke den 11. nov. 1779 hverken ved slg selv eller andre har ladet hugge eller bortføre det i berørte skrivelse på Hans Dinesens af Bastrup skovskifte borthugne eg eller vidste noget, enteh hvem sådant haver gjort, eller hvor den er kommen hen, alt efter den forskrift, som i berørte skrivelse er anført. Og da retten havde erindret ham om edens vigtighed og sammes indhold, aflagde han sin benægtelses ed ifølge loven og derpå fra retten demitteret.


 

Efter rettens udmeldelse af 27. nov. indfandt sig for retten de 2 synsmænd Knud Jensen af Påby og Jens Jensen af Ejstrup, som indleverede deres skriftligt forfattede forretning, hvorledes de ved syn haver befunden Tulle Pedersens skov i Ferup både i henseende til, hvad derudi uden skade kan hugges af modne træer og i henseende til god ungskovs opelskning, hvilken skriftlige forretning de for retten oplæste og tilstod samt med lovens ed hver for sig bekræftede af medføre sandhed og rigtighed og derpå fra retten blev demitteret. Forretningen blev læst og påskrevet, der lyder således. Hvorefter Tulle Pedersen begærede det passerede i et lovligt tingsvidne beskreven beddelt.


 

Samme synsmænd afhjemlede deres synsforretning hos Jakob Nielsen i ...


 

Synsmændene Iver Koed og Hans Jordrup, begge af Lejrskov, afhjemlede deres synsforretning på skov tilhørende Hans Madsen i Lejrskov Højrup.


 

Sagen for afg. prokurator Høyers stervbo imod Christian Fugl på Margrethenlund i Højen sogn. Fra denne forevist et brev fra København, hvor han endnu opholder sig, og venter ikke til idag at kunne hjemkomme, hvorfor han begærer sagens anstand til den 1. tingdag i 1782 samt det hidtil passerede beskrevet. - Lindved protesterede mod den begærede anstand og bad sagen optaget til doms, med mindre debitor Christian Fugl kan stille sikkerhed, at fordringen hos ham ikke skal blive uvis, [=> fol. 362b, AO 197] så meget mere som rygtet siger, han skal stå i begreb med at gøre opbud. - Retten kunne ikke nægte den forlangte anstand eller beskreven det udi sagen, som er forlangt, og derfor bevilgede sagens anstand til den 8. januar 1982, dog så at sr. Fugl føjer sig tiden til nytte uden ufornøden tidsspilde, som da ved endelig dom i sagen skal blive anset.


 

Sagen anlagt for prokurator Høiers stervbo ctr. Christen Buch i Hjarup. Prokurator Lindved ville alene svare på det den 20. nov. sidst fra Christen Buch fremkomne p.m., at dommeren selv ved sin tid vil finde, det indeholder ej andet end nogle løse og urigtige slutninger og intet realt til at befri ham for at betale forstævnte summa, men tværtmod at de beviser, som imod ham er fremkommen, er sådanne nøjagtige bevis, som loven taler om i 5. bogs 14. kap. Han imodsagde derfor dette skrift som urigtig og protesterede ganske imod den ed, Christen Buch til sin befrielse har været så fri til at anbyde. Bad om en retfærdig dom. Optaget til dom idag 6 uger, 22/1.


 

Tingsvidnesagen for amtsforvalter From mod bonden Palle Jensen i Egtved blev af rådmand Baggesen begæret udsat på grund af udtagen kontinuationsstævning til flere vidners føring. 18/12.


 

For retten fremkom forstander Hadeberg af Kolding og producerede stævning mod nogle af hospitalets fæstebønder og tjenere i Almind sogn og by til restancedoms erhvervelse for resterende landgilde. Producerede en restanceliste, som han begærede eksamineret af de saggivne. Af de saggivne var alene til stede Hans Konrassen(?) fra Almind, som tilstod at restere tvende års landgilde, nemlig 1780 og 1781, for hvert år 8 rdl. 5 mk. 6 sk., hvilke han med første lovede at betale. De andre udeblevne blev af retten forelagt at møde 8/1.


 

Tirsdagen den 11. december blev gæsteret kontinueret i sagen anlagt for konsumtionsinspektør og kaptajn Michaelsen i Vejle ang. inkvisition om utilladelig brændevinsbrænden og -redskab hos bonden Jens Madsen i Høllund. Prokurator Lindved gav til kende, at kapotajnen under 27. nov. har indgået til Hans Majestæt med all. ansøgning denne sag betræffende, hvorfor til bevis blev produceret attest fra postkontoret i Vejle, og da ingen resolution endnu er indløben, så begærede Lindved sagens anstant til 8/1. Jens Madsen forbeholdt sin lovlige ret i alle måder.


 

1781 - lørdagen den 15. december:

Gæsteret [=> fol. 363] efter rekvisition af auditør og prokurator Estrup i Fredericia, som producerede stævning ctr. Ole Christensen, gårdmand og selvejer i Torsted by og en rigtig afskrift af inkvisitionsforretningen af 14. april sidst forsynet med byfoged Gerkens attestation om forretningens rigtige indhold samt amtmandens påtegning, hvorved denne sag til lands lov og ret afvises. - Gårdmand Ole Christensen kunne ikke nægte, at der i hans gård fandtes en kobberpibe, men var ganske ubrugelig, og han havde ikke heller anden redskab eller ejet sådant. Denne gamle kobberpibe var for længe siden med andet gl. kobber solgt til Niels Pedersen i Verst, men ikke bleven afhændet, hvilket bemeldte smed mødte her ved retten og tilstod, samt var villig derpå at ville aflægge sin ed, ligesom og ermeædte Ole Christensen tilbød sin ed, at han i den tid, han har været i gården, som er 4 år siden, har han aldrig brugt eller ladet bruge denne hos ham fundne gamle kobberpibe, ikke heller i den tid været ejer af andet brændevinsredskab. Han benægter, at det ikke var spøl, de fandt hos ham, men sammen iblanden af mask fra brygningen, og hvad angår ... ... da benægter handet aldeles, ligesom og den fundne svaletønde var ikke af den indretning med piber, at samme kunne bruges til brænding, men han brugte den alene til at tørre varer derudi at sætte og således herudi ... et og alt er uskyldig og forventer sig ved dom fritaget. - Estrup måtte i anledning heraf overlade den respektive ret, om den fandt fornødent at lade vidnerne, som har været overværende ved denne forretning, edeligt bekræfte forretningens indhold, eller retten vil antage forretningen, som hr. byfoged Gercken har attesteret, som fuldkommen bevis. - Da retten erfarede, at disse mænd af Fredericia, Jes Gundesen(?) undtagen, var her til stede, så fandt retten højligen fornøden for dem, som efter angivelsen haver gjort inkvisition, at oplæse den producerede skrift. forretning for både derpå at tage deres videre tilståelse med hvad forandring de kunne have eller ikke have derimod, og derpå enhver for sig med lovens ed at bekræfte sådant. Efter sådan oplæst forretning forklarede de 4 mænd, Johan Tagelund, Jens Jørgensen, Thomas Knudsen og Poul Jessen, alle konsumtionsbetjente i Fredercia, at de den ommeldte 14. april sidstl. ved inkvisition hos Ole Christensen i Torsted fandt en brugelig kobberpibe, og den blanding, som tillige fandtes, var efter deres indsigt og vidende fuldkommen spøl; så fandtes og på kedlen siddende klining af dei, som gav formodning, at den nyulig havde været i brug, og endelig befandtes den fundne tønde at være indrettet som en svaletønde med huller, dog uden piber deri. På denne vundne sandhed aflagde enhver for sig lovens ed, og da den saggivne ikke havde derom noget at tilspørge, blev de fra retten demitteret. Ole Christensen beklagede, at han var en såre fattig mand, der ikke havde evne til at føre nogen proces herimod, måtte han underkaste sig den mildeste medhandling, men [=> fol. 363b, AO 199] erklærede endnu som før, at han ikke havde eller nogen i hans hus brugt sin bryggerkedel til brændevinsbrænden. - Estrup producerede sin skriftlige påstand og bad om, at dommen måtte falde førstkommende torsdag d. 20/12. - Dommeren lovede at afsige dommen om formiddagen kl. 1o0 her i herredstingstuen, hvor gæsteretten er holdt.


 

363b, AO 199:

1781 - lørdagen den 15. december blev gæsteret holdt efter rekvisition af auditør Estrup. Estrup producerede en stævning, hvortil han bemærkede, at der findes anført tvende ankre, som skulle være halvankre, så de anførte ankre i stedet for halvankre er en skrivefejl, og således troede Estrup, at der ikke kunne være noget imod stævningen. Da ingen indsigelse skete imod stævnemålet, blev samme af retten modtaget. - Den saggivne degn sr. Snitkier i Egtved lov ved sin søn Hans Pedersen Snitkier møde og tilstod, at der ved inkvisitionen den 1. dec. sidst blev funden hos hans fader 2 bimpler med brændevin og en lerkrukke, som blev taget ud af spisekammeret; men hvad derudi var, vidste han ikke; dette brændevin havde hans fader selv indkøbt til sin husholdning, og viste i retten et bevis udgivet af herredsfogeden hr. kancelliråd Felichers fuldmægtig Lindved i Vejle den 6. dec. sidstleden, hvorefter ved derfra foretagen inkvisition hans faders brændevinsredskab er funden og de all. anbefalede bøder derefter betalt, hvilket bevis lydelig blev læst, påskreven og tilbageleveret. - Endnu producerede Estrup in originali inkvisitionsforretningen af 1. d.m., og da tvende af de, som haver været overværende ved inkvisitionen, neml. Thomas Knudsen og Jens Jørgensen, var til stede i rzetten, så ville Estrup overlade den respektive dommer at tage disse 2s edelige tilståelse om forretningens indhold og rigtighed. De navngivne tvende konsumtionsbetjente af Fredericia, Thomas Knudsen og Jens Jørgensen, bekræftede hver for sig med lovens ed den her i retten oplæste forretning uden nogen folrandring, undtagen at i den fundne svaletønde ikke fandtes kobberpiber, men for resten var det frisk spøl, som var antruffen. Og da dem ikke videre var at tilspørge fra den saggivnes side, eller den sagsøgte, blev de fra retten demitteret. Estrup måtte bede retten, at denne sag mod sr. Snitkier måtte blive udsat til på onsdag den 20. december, da Estrup til den tid måtte fremkomme med sin påstand, eller hvad videre Estrup måtte finde fornøden.


 

1781 - 18. december:

364:

  1. Læst Peder Madsens i Vorbasse dato 30. oktober 1780 udgivne skøde på ham tilhørt gård sammesteds hartkorn ager og eng 3 tdr. ... skp. ham solgt for den kapital 190 rdl.
  2. Læst Ole Henriksens i Stubberup by i Højen sogn skøde på et hans skovskifte i Højen sogn Sv... kaldet med hartkorn skovskyld 2 alb. solgt til købmand sr. Henrik Linnemann i Vejle for 95 rdl.

 


 

Rektør Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet ctr. en del af Skanderups tiendeydere. Fra disse fremkom et skriftligt indlæg. På vegne af birkedommer Meden modsaagde sr. Johan Frederik Neuchs indlægget som urigtigt og begærede dom uden længere opsættelse. - Retten, som måtte erfare, at det proponerede forlig ikke blev antaget, og at de Skanderup mænd, så mange som står for denne sag, ikke havde ført den dem forundte lange anstands tid til nogen nytte, således som efter loven ske burde, men søger endnu ved deres indlæg idag længere at ville have denne langvarige sag til tidsspilde for retten og ophold udi hr. magister og rektor Jørgensens tillagte løn efter lolven i tienden pro officio, kunne ikke bevilge den forlangte anstand, men nu optog sagen til endelig doms afsigelse idag 6 uger den 29. januar 1782 og lod imidlertid ankomme på, om de Skanderup mænd ville se sagen forinden afgjort.


 

Hans Poulsen Dahl i Løvlund mølle ctr. Knud Pedersen af Frederisnåde. Knud Pedersen producerede et skriftligt indlæg med de deri påberåbte dokumenter. Indlægget indeholder de spørgsmål, som skal stilles til han hans vidner. - Vidnerne: Mads Jessen af Billund, Peder Jessen ibd., og Peder Sørensen kunne formedelst høje alderdom og svaghed ikke møde, der af disse tvende mænd blev bekræftet; videre var af vidnerne til stede Mads Hansen, Peder Hansen og Niels Jensen alle af Krog.

Mads Jessen, 80 år:

Men før end han blev afhørt, meldte sig på vegne af hovedcitanten sr. Arent Steenstrup fra Gjøding mølle, som fandt fornøden kortelig at erindre, at han af det oplæste Knud Pedersens indlæg har set og hørt så stor en vidtløftighed til sagens forvildelse og forhaling, som forekom Steenstrup at være aldeles ulovlig og utilladelig; særdeles finder han med de i indlægget fremsatte mange spørgsmål at være spurgt om en stor del uforstævnte og sagen aldeles uvedkommende ting, hvorfor Steenstruæ i forvejen og for at vide tiden måtte gøre denne generalexception, at intet vorder Knud Pedersen tilladt at spørge om, som i nogen måde går uden for sagen og det af samme retteligen dependerende. Dernæst forbeholdt Steenstrup sig sine lovlige idnsigelser imod de producerede indsigelser(!) [=> fol. 364b, AO 201] til anden tid. - Vidnet Mads Jessen blev givet de spørgsmål, som indlægget formelder, hvorimod retten til sin tid vil observere, hvad deraf kan være denne sag vedkommende eller ikke.

  1. ja.
  2. udløbet til vester af søen på den søndre side til Trøllund og til nordre side til Grene.
  3. det kommer fra tvende enge af og falder i Grøne sø, hvorved stampemøllen drives.
  4. kommer fra øster og løber til vester fra søen til stampen.
  5. ikke det, han vidste.
  6. grunden på begge sider af denne strøm eller å hører til Trøllund og Grene.
  7. ja, han kan selv huske, at Trøllund har haft ålegård vesten for enden af søen.
  8. at der i gammel tid har været en stampemølle sønden den vester gård i Grene, men den stampemølle, som nu sagen lyder om, står ikke på det sted som i fordums tid, men noget derfra øster for.
  9. den første eller gamle stampemølle ejede en feldbereder, som hedder Kjeld, og af ham blev stampemøllen sat.
  10. vidste ikke at erindre sig, hvor mange år det kan være siden, men Kjeld havde samme i den tid, han boede i Grene.
  11. Kield be... stampen.
  12. det erindrer han sig ikke.
  13. det har han ikke hørt, ikke heller vidste.
  14. det er mange år siden, den første stampemølle faldt rent bort, da den anden ejer deraf blev forflyttet; vidnet kan og erindre, at det er ikkuns få år siden, en ny stampemølle på et andet sted igen blev opsat.
  15. det vidste han slet intet om.
  16. vidste derom intet.
  17. det forstod eller vidste han ikke at give svar på.
  18. vidste det ikke.
  19. har set nogle små hække stået der, så og skodder eller stigborde for stampen.
  20. vidste derom intet.
  21. ligeså.
  22. kan vel være den tid, atg vandet gør sønden over åen, men hvadenten samme kan hindre Løvlund mølles brug eller ikke, vidste vidnet ej.
  23. det vidste han ikke.
  24. det vidste han ikke.
  25. ikke heller vidste han derom.
  26. vidste ikke heller derom.
  27. han kender ingen i Grene Krog af de anførte navne end Mads Hansen og Peder Hansen, som er her til stede.
  28. hverken så eller vidste det.
  29. om samme er så forsvarlig, som de bør være efter loven, det vidste vidnet ikke, men vandet kan gå derigennem.

Steenstrup måtte fremsætte følgende kontraquæstioner:

  1. Om det er det samme vand, som driver den nye stampemølle, der går til Løvlund mølle, og om Løvlund mølle har andet malevand? - Vidnet svarede ja, det er det samme vand, da både stampemøllen og Løvlund mølle drives med een strøm.
  2. Om den omvundne gamle mølle var af den indretning som nærværende nye stampemølle, og om vidnet ved, om vandet den gang kunne stemmes sø højt og så længe som nu? - Vidnet svarede ja,den gamle stampemølle havde ikke sådan indretning mede værker som den nye, hverken med slivsing(?) eller kalkslagning, men var vandets høite af stemmig.
  3. Om vidnet kan erindre, om der dengang var sluse eller stivning tværs over åen for den fulde støm? - Vidnet svarede, han kan sg ikke erindre eller huske, hvorledes det den tid befandtes, da han af så høj en alder fejler på hukommelsen.
  4. Om vidnet ved, at vandet ved den [=> fol. 365] nye stampemølle kan gå sønden om stivningen på andre tider, end når samme med stigborderne først er opholdt og opstemmet. - Det vidste vidnet ikke.

Peder Jessen af Billund, 60 år gammel:

  1. ja.
  2. som første vidne.
  3. har sit indløb fra 2 enge, og møllen drives såvel deraf som øvrige tilløbende vand.
  4. ja.
  5. nej, ikke det vidnet vidste.
  6. som første vidne.
  7. ja, og der er endnu tegn af nogle gl. pæle, hvor samme har stået.
  8. har alt vidnet, at der er gamle levning af pæle, hvor en stampemølle har stået, men videre rede vidste han ikke til dette spørgsmål.
  9. han vidste ikke, hvem den tid ejere eller beboere var.
  10. ikkr heller, at Kiel Andersen har bygget den.
  11. en mand Henrik Hansen Zætsvang har for en 40 til 50 år siden nydt og beboet stampemøllen.
  12. efter ham kom en mand Anders Pedersen, i hvis tid denne stampemølle blev nedlagt.
  13. vidste af ingen klage at sige.
  14. vidste ikke årsagen, hvorfor møllen var nedlagt.
  15. vidste derom intet.
  16. vidste derom ikke noget.
  17. går for den samme strøm, som kommer til Grene.
  18. vidste det ikke.
  19. der er nogen spelhuller(?), men vidstge ikke rede at gøre om skader eller stigborde.
  20. det vidste han ikke.
  21. det vidste han ikke heller.
  22. det vidste hau ikke, uden når der kom flod; så kunne det gå over.
  23. vidste ikke, hvor langt det kunne være, når den tid indfaldt, at vandet løb over.
  24. vidste dets ikke.
  25. vidste det ikke.
  26. vidste det ikke.
  27. er ikke bekendt i Grene Krog af disse navne.
  28. herom vidste han intet.
  29. vidste ikke, om disse spolhækker var, som de burde være.

Steenstrup lod de samme kontraspørgsmål stille til dette vidne:

  1. begge møller, stampemøllen og Løvlund mølle, drives af eet vand og een strøm, og er stampemøllen beliggende oven for Løvlund mølle, hvilken sidste mølle ikke har anden vand at drives af.
  2. ligesom 1. vidne.
  3. vidste det ikke.
  4. forbigås; men Steenstrup spurgte for det
  5. om vandet med de omvundne hækker eller spoler for ålefanget ved stampemøllen kan i frostvejr således stoppe og tilfryse, at intet vand kan komme derigennem? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  6. Om den omvundne gamle stampemøllebygning nogen sinde var beboet eller om dens ejer eller bruger ikke boede på en bondegård i Grene by og brugte stampemøllen derunder? - Vidnet svarede, stampemøllen var et sted for sig selv, og ingen deraf boede i en gård i Grene.

Mads Hansen af Grene Krog:

Knud Pedersen forlangte, at han måtte besvare de sidste 4 spørgsmål af de i indlægget anførte:

  1. han vidste, at Løvlund mølle havde manglet vand indeværende års forår, og vidste tilige, at der blev sendt bud til stampemøllen om at få vandet åbnet, som og skete i Løvlund møllers [=> fol. 365b, A= 203] egen nærværelse.
  2. henholdt sig til det, han forhen har vidnet i et ført tingsvidne.
  3. forbigåes.
  4. Vidnet svarede, at han som en møllegæst, der var b leven opholdt formedelst manglende vand, var med mølleren selv den omspurgte tid, ikke om natten, men om aftenen ved stampemøllen for dels at eftersel, om vandet der var holdt, og dels for at søge, at derfor kunne blive åbnet, og da den tids beboeer nægtede straks at åbne for vandet, trak den Løvlund møller selv stigbordene, dog uden enten at beskadige samme eller kaste deraf udi åen.
  5. spolhækkerne kan forhindre vandets friere løb.

Steenstrup bad derpå, at dette vidnes svarf måtte tages til den næstforrige vidne 5. kontraquæstion:

5. Vidnet svarede, han  har selv passeret den tid om vinteren at sne og frost har gjort stopning, men om spsolerne for ålefangsten den tid har stået der, havde han ikke observeret, men vidste, at bunden af ålekisten ved stampemøllen var der nedsat.

Knud Pedersen frafaldt de øvrige vidner undtagen Iver Madsen af Ankelbo, som formedelst sygdom idag ikke kunne møde, og derfor begærede, at hans vidnesbyrd bnlev taget den 15. januar, da Knud Pedersen ventede til den tid, at han kunne blive så frisk, at han uagtet hans høje alder kunne møde til vidnesbyrds aflæggelse.

365b, AO 203:

Amtsforvalter From ctr. Palle Jensen i Egtved. - Baggesen fremstillede for retten et uden stævning mødt vidne, borgeren Christen Svendsen Bleegmand her i Kolding. Vidnet blev tilspurgt af komarenten Baggesen, om vidnet ikke udi indeværende års forår eller sommer har købt tør favntræ eller brænde af bonden Palle Jensen i Egtved, og hvor meget. - Vidnet svarede, ja, og bekom 2 favne som han betalte Palle Jensen. - Palle Jensen blev påråbt, om han havde noget at tilspørge, men da han ikke var til stede, blev vidnet demitteret. Ingen andre vidner var til stede. De blev forelagt under faldsmåls straf at møde 8/1.


 

For retten fremkom selvejerbonden Jep Jensen af Jordrup. Bad om 2 mænd udmeldt til at syne hans skov med henblik på hugst og salg. Udmeldt blev selvejerbønderne Peder Jepsen af Vester Nebel og Poul Sørensen(?) af Lejrskov. [=> fol. 366. ] (Sædvanlige anvisninger, se fol. 259).


 

Lige udmeldelse i et og alt udstedes herfra til de 2 synsmænd et lige syn at foretage sig over Christen Brorgaards(?) og Hans Christensens enke i Jordrup deres gårdes skov og skovsparter at afhjemle her inden retten den indmeldte tid.


 

1781 - torsdagen den 20. december:

Gæsteret kontinueret i herredstingstuen i Kolding i efterskrevne konfiskationssager om htilladelig brændevinsbrænden og -redskaber. Og blev afsagt dom i sagen, som er anlagt imod Ole Christensen i Torsted, Egtved sogn, hvilken dom på folio 366 lyder således. - Ole Christensen var selv til stede for gæsteretten og anhørte den afsagte gæsteretsdom, som beklagede sig meget over, at han så strengelig er dømt, allerhelst at han ingen misbrug haver gjort af dette fundne redskab, og desuden som er bekendt for alle, er en meget fattig mand, der af vanlykke indeværende år har mistet 5 heste af sin besætning. Han ville af sådan årsag all. indskyde sig under Hans Majestæts nåde og derfor bad, at han ikke ved dommens exekution måtte foriles. - Estrup var mødt og begærede sig domsakten beskreven meddelt.


 

Sagen af konsumtionsinspektør Tonboe i Fredericia mod sognedegnen sr. Snitkier. Auditør Estrup fremlagde sit skriftlige indlæg, og under de udtrykkeligen i bemeldte indlæg tagne forbeholdenheder indlod Estrup sagen til dom. - Prokurator Lindved fra Vejle var til stede på vegne af degnen, og til at bevise, hvor urigtig og ubillig dette søgsmål imod ham anlagt, producerede en ham fra. hr. kancelliråd Fleischer i Vejle meddelt udskrift af den hos ham den 6. december passerede inkvisitionsforretning, ligesom det beviser, han samme tid har givet for bødernes erlæggelse, og da samme dokument udtrykkeligen beviser denne hos ham passerede inkvisitionsforretning og at han derfor har betalt de ved fororodningen bestemte bøder, så ville Lindeved være [=> fol. 366b, AO 205] forvisset, at dommeren behageligt finder, han fuldkommen er straffet herved og for en og den samme forseelse ikke kan bøde mere end een gang, så meget mere som de all. forordninger af 26. april 1776 og 15. oktober 1778 ike taler mindste om, at der skal bødes for noget forefunden brændevin, når intet redskab forefindes. Lindved påstod derfor på Snitkiers vegne, at han ved dom aldeles vorder frifunden for dette ubillige og urigtige søgsmål, da det er hart nok for ham at miste det brændevin, inkvisitionen fra ham har frataget. Når Lindved i alle dele havde benægtget dette indlæg, at hr. audutør Estrup idag er fremkommen med, afvartede en retfærdig dom. - Da hr. Lidnved nægter alt, hvad Estrup i sit indlæg af dags dato til dels fuldkommen har bevist, og på denne måde aftvinger Estrup at vidtløftiggøre denne sag med vidners føring og med andre arter håndbrigelige beviser, så bad Estrup den respektive ret have den godhed at forelægge de i stivningen af 14. dec. lindstævnte vidner til hvilken tid, det kunne være rette og Estrup mest bekvemmelig, og dersom Estrup turde foreslå nogen tid, så bad han, at denne sag måtte blive udsat til den 8. januar tilkommende år til vidnesbyrds aflæggelse, samt at forelæggelsen måtte blive bestemt til den tid. - Sagen blev udsat til den 8. januar 1782 og de stævnte vidner, som er udebleven til den tid forelagt under faldsmåls bøder at møde om eftermiddagen kl. 2 sl., dog herredstingets holdelse samme dag forhindrer anden tid.


 

366b, AO 205:

Den først på denne folio 366 ommeldte afsagte gæsteretsdom lyder således:

Endskønt den efter den producerede og edeligt afhjemlet inkvisitionsforretning om ulovlig brændevinsredskab ikke er forefunden hos Ole Christensen i Torsted så komplet redskab, at dermed kunne brændes brændevin, så er han dog udsat for den største mistanke, da hos ham i hans hus er antruffen en enkelt kobberpibe, en gl. svaletønde uden piber, item noget, som lignede og dels anset at være spøl og endelig hans bryggerkedel at have været klinet. Imod alt sådant og de edeligt afhørte vidnere kan hans benægtelse ikke komme i betragtning, allerhelst den alleernådigste forordning a 26. april 1776 art. 1 forbyder uden forskel, at intet brændevinsredskab må haves, enten hat, piber etc. - Så bliver på grund deraf og beviserne i sagen hermed kendt for ret, at bemeldte Ole Christensen af Torsted bør betale til sagsøgeren bøder efter forordningen tredive rdl. og udi søgsmålets omkostninger tolv rdl., hvilket af ham efterkommes inden trende solemærkeer efter denne gæsteretsdoms lovlig forkyndelse under tvangsmiddel ifølge loven.


 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk