Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1781

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

I.N.D.

Anno 1781 - tirsdagen den 9. januar

blev Anst, Jerlev og Slags herreders ting sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd og borgmester, by- og herredsfoged p.p. Hans Junghans samt af rådmand, by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1781 udmeldt af Verst sogn, Jordrup sogn, Hjarup sogn, Vamdrup sogn, item byerne Nørre Vilstrup, Bindeballe og Almstok, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret som stokke- eller tingmænd, Hans Truelsen, Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Jørgen Wejle, Cort Andersen, Christen Johansen,, Frederik Vogt, Rasmus Jepsen, alle her af Kolding.

  1. Læst kgl. plakat anlangende visse foranstaltninger til at forekomme den ... som tilføjes de stutteriholdende i Danmark af slette bondehengster.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres, at mandagen den 22. januar om formiddagen kl. 10 bliver i Kolding sønderpåort stillet til offentlig .... afg. enke Anna Cathrine sal. Lintrups stervbo, gård og ...
  3. Forevist til udsletning i pantebog Hans Jensen U... i Grindsted sogn pantebrev for 122 rdl. til Niels Jensen Utoft.
  4. Læst Jeppe Pedersens i Ferup skøde til Jens Nielsen i Harte Stubdrup påboende gård fra Jeppe Pedersens sejvejergårds grund i Ferup solgte enghave Boelkrog kaldet med hartkorn 1 skp.
  5. Læst Jens Pedersens af Vrå pantebrev for 399 rdl. til madame Maria Sofie sal. Niels Bangs enke i Stovstrup.
  6. Læst et kgl. skøde for Christen Mikkelsen i Hesselballe på hartkorn ager og eng 2 skp. 2 alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  7. Læst Amnitsbøl bys lodsejeres skøde til Christen Mikkelsen udi et fra Hesselballe udflyttet hus Neinskov(?) kaldet på ham af deres bys almindelige grund solgte stykke jord på 8 á 9 skæppers udsæd.
  8. Læstg Mads Jepsens i Ravnholt by skøde til slin stifsøn Peder Knudsen på Mads Jepsens ham solgte selvejergård sammesteds hartkorn ager og eng 5 td. 2 skp. 2 alb. og skov 1 fjd. 1 alb.

 


 

Efter ordre fra amtmand de Hoffmann er her til retten idag bleven indkaldt selvejerbønderne Hans Andersen og Niels Christensen, opsynsmænd i Seest by, som den 13. nov. sidste år har taxeret det i selvejer sal. Christen Eriksens gård i Seest by, Koldinghus amt, til precaution for kvægsygen nedslagne kvæg, hvilke benævnte 2 mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte den til retten med forommeldte høje ordre ... ... ... taxationsforretning ... ... ... ... [=> fol. 310b, AO 90] ... ... afdøde Christen Eriksens gård i Seest dens kvæg fra nr. 1 til 19 inclusive i den oplæste forretning, anført for den sum 156 rigsdaler 3 mk. dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Demitteret. Den ... oplæste og beedigede genpart taxationsforretning blev af rettens påtegnet for at vedhæftes det om denne afhjemling beskrevne ... tingsvidne.


 

310, AO 90:

Endnu læst kgl. reskrpit angående visse bestemmelser af rettens salarium samt tidens fastsættelse med videre for og til inkvkisitionsforretninger om forbuden brændevinsbrænden og -redskab på landet.


 

Sagn for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg i Hjarup. Bahnsen begærede sagen udsat i 14 datge, da sygdom i 4 uger har hindret i at efterse og extrahere dokumenterne i denne sag. 23/1.


 

Sagen mod de Skanderup sognemænd ang. tiende. Birkedommer Meden lod anmode om at få beskrevet alt det som i sagen er passeret, det undtaget, som han fik sidst, da han ikke forlinden kunne deducere sagen til doms efter den gjorte proposition. 6/2.


 

Efter fuldmagt fra Anders Plouborgs enkes, nu i ægteskab med Poul Jørgensen fra Ude by i Ansager sogn som hendes mand og fra fornævnte Anders Plouborgs umyndige børns formyndere Christen Jensen i Utoft og Jeppe Baggesgaard af Omme sogn samt Niels Joensen af Urup og Poul Dahl af Dal i Grindsted sogn mødte rådmand Baggesen af Kolding og producerede en klage over selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup med kautionister formedelst mislig betaling af 250 rdl. og renter, som Jep Iversen efter pantebrev og lovlig opsigelse er skyldig at udbetale, hvilken klage er påtegnet amtmandens resolution med henvisning til lands lov og ret. Producerede stævning til Jep Iversen i Skanderup med kautionister og selvskyldnere selvejer Hartvig Hansen i Dollerup og nu afdøde Christen Eriksens stervbo i Seest. Producerede sagsøgerens ham meddelte fuldmagt samt comparentens opsigelse til de saggivne, hvorved den forstævnte kapital er opsag at udbetale til snapsting 1779, samt panteforskrivningen for 250 rdl. skyldig til afg. Anders Plouborgs enke og ... ... mands børn, læst og protokolleret ved Anst etc. herreders ting den 27. december 1778, påtegnet de tillige saggivne kautionister Hartvig Hansens og sal. Christen Eriksens kaution. [=> fol. 311] Producerede det af kautionisterne den 9. juli 1779 udgivne skadesløsbrev til sagsøgeren; de indestår for kapitals og renters betaling til snapsting 1780.  - De saggivne blev lovdaget til 23/1.


 

311:

I kommission for bønderne Ole Bruun, Peder Frandsen og Christen Jensen fra Hverringeby og sogn i ... ... ... (der skal måske stå Tyrsting-Vrads herred), Silkeborg amt og Århus stift mødte rådmand Baggesen og producerede 1) en klage til amthuset fra formeldte bønder ang. 105 rdl., som de har til gode hos selvejerbønderne Jakob Teodosius, Hans Jensen og Ole Henriksen i Højen Stubberup i Højen sogn påtegnet amtmandens resolution, 2) stævningen til de sagsøgte for skyldig værende 50 rdl., da de, efter at klage var indtgivet og reserveret, har afbetalt 55 rdl. 2 mk. på den anklagede sum 105 rdl., 3) gældsbevis. - De saggivne blev forelagt at møde 23/1.


 

For bønderne Ole Bruun, Peder Frandsen og Christen Jensen fra Hverringe by og sogn udi Torsting og Vrads herred, Silkeborg amt og Århus stift mødte rådmand Baggesen og producerede en klage over selvejerbonden Ole Henriksen [=> fol. 311b, AO 92] i Højen Stubdrup for skyldig værende 40 rdl. påtegnet amtmandens resolution samt stævning til samme. Baggesen henholdt sig den sagsøgtes på stævningen påtegnede tilståelse af kravets rigtighed. Ole Henriksen blev forelagt at møde 23. januar.


 

1781 - 16. januar:

  1. Forevist til udsletning af Jens Hansen Wiufs pantebrev dateret Nyborg Brakker til sr. Johan Meden for 100 rdl.
  2. Læst Las Salmonsens på Hundsbæk skøde til Peder Christensen i Fitting i Vestervig på denne solgte sted i Vestervig hartkorn 1 td. 4 skp. 3 fjd. 1½ alb.
  3. Læst Peder Christensen Fittings dato Vestervig pantebrev for 100 rdl. til Søren Jensen Terp i Randbøl.
  4. Læst Jens Hansen Wiufs af Nygård Brfakker pantebrev for 400 rdl. til mons Niels Frick på Kjeldkær.

 


 

For retten mødte selvejerbonden Hans Iversen af Bramdrup, som fremstillede 2 her fra retten udmeldte mænd, sognefogeden Knud Jensen af Påby og Søren Knudsen af Harte, som ifølge ... ... respektive udmeldelse af 27. dec. havde taget syn til skel imellem comparentens og Niels Hansens og Hans Thomsens gårdsrum i bemeldte Bramdrup by, hvorom de udmeldte benævnte mænd ... lagde deres forfattede skriftlige [=> fol. 312] syn efter udmeldingen og de samme vedhæftede brevskaber, hvilke synsforretning og brevskaber af retten blev modtaget, hvorefter den producerede synsforretning for de sig for retten fremstillede udmeldte 2 mænd blev tydeligt oplæst og dem ved ed med oprakte fingre efter loven stadfæstet. Comparenten Hans Iversen begærede det passerede sig i lovlig form beskreven meddelt.


 

312:

1781 - 23. januar:

  1. Læst et kgl. reskript, at rettens betjente skal gratis udstede tingsvidner som ... ved ildsvåde opbrændende munderingssager for landsoldatger ved lægderne.
  2. Læst Niels Paghs i Seest pantebrev til Anne Marie Thomasdatter for dennes fædrene arv.
  3. Læst Peder Hansens i Høllund pantebrev for 60 rdl. af Koldinghus amts umyndiges arvemidler.
  4. Læst Claus Clausens af Gejsing pantebrev for 293 rdl. til hans 4 børn som deres mødrene arv og gave.
  5. Læst Laus Jensen Fuglsangs af Eg i Grindsted pantebrev for hans datters Anne Marie Christensdatters mødrene arv 167 rdl. 1 mk. 12 sk.

 


 

Sagen for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg af Hjarup, Bahnsen producerede et skriftligt indlæg og de deri påberåbte dokumenter. Baggesen producerede et exceptionsindlæg imod adskillige af dem. Retten fandt sig foranlediget til at efterse og overveje de mødende indlæg med hverandre for deraf at bringe i erfaring, om noget er stridende imod den forhen givne rettens kendelse. 6/1.


 

I gældssagen for Poul Jørgensen af Udde i Ansager sogn, Christen Jensen i Utoft og Jeppe Nielsen Baggesgård i Omme sogn samt Niels Jensen af Urup og Poul Dahl i Dal i Grindsted sogn imod Jep Iversen i Skanderup med kautionister og selvskyldnere Hartvig Hansen i Dollerup og afg. Christen  Eriksens stervbo i Seest mødte for de første rådmand Baggesen. retten påråbte de saggivne [=> fol. 312b, AO 94] Jep Iversen og kautionister. Ingen af dem var mødt. Sagen optaget til dom 20/2.


 

212b, AO 94:

Peder Frandsen, Ole Bruun og Chriten Jensen i Hverringe by og sogn, Århus stift imod 1) selvejerbønderne Ole Henriksen, Hans Jensen og Jakob Teodosius i Højen Stubberup for kapitale 50 rdl. og 2) imod formeldte Ole Henriksen for 30 rdl. blev af rådmand Baggesen erklæret frafalden som i mindelighed fyldestgjort.


 

1781 - 30. januar:

En rekvireret gæsteret blev sat. Peder Schyberg er konstitueret skriver. i kommission af konsumtionsinspektør Joensen her i Kolding mødte rødmand Baggesen med stævning til udflytteren fra kolonien Frederikshåb Jakob Ølslæger samt en inkvisitionsforretning af dato 13. hujus, hvorfor Jakob Ølslæger er saggivet. Vidnerne Ole Andersen og Hans Cornelius fra Kolding beedige den: at der ved inkvisitionen den 13/1 i deres overværelse hos kolonisten Jakob Ølslæger fandtes udi et fordækt gemme en kobberbrændevinshat, som straks på stedet blev gjort ubrugeligt og inkvisitionsrekvirenten overleveret. Retten tilspurgte Jakob Ølslægers søn Jakob Jakobsen, som han havde noget til disse vidner, hvortil han svarede nej; han tilstod og, at den forstævnte brændevinshat rigtig blev fundet i hans faders hus, men formente, den var ubrugelig. I anledning af comparenten Jakob Jakobsens foregivende, at den hos hans fader fundne og konfiskerede brændevinshat var ubrugelig, da den fandtes, måtte Baggesen bede, at testen under den af dem aflagte ed måtte gøre forklaring, om det [=> fol. 313] forholdt sig således. Begge testes svarede, at det forefundne brændevinshat befandtes i sådan stand, at den til brændevinsbrænden var ganske brugelig. Baggesen begærede dom. - Til retten blev indleveret fra koloniinspektør Lindenhan en promemoria af gårs dato tilligemed en vidimeret kopi af en rentekammer p.m. dato 6. jan. d.a. Baggesen modsagde Lindenhans p.m. med det medfulgte bilag som til denne sag aldeles upassende, da det kgl. rentekammer alene har foreskrevet koloniinspektøren, hvorledes han skal forholde sig med inkvisitioner om utilladel. brændevinsbrænden og -redskaber, når han selv inkvirerer, men fastsætter ikke nogen anordning for andre, som efter de kgl. forordninger foretages slig inkvisition, desårsag Baggesen vedblev sin begæring om dom. - I anledning af den fremkomne indsigelse ville retten samme nærmere overveje og udsatte sagen til 13/2.


 

I kommission af konsumtionsinspektør Joensen mødte Baggesen og producerede stævning til udflytteren fra kolonien Frederkshåb Jens Nielsen. Producerede inkvisitionsforretnjing. Vidnerne Ole Andersen og Hans Cornelius beedigede den. Ved inkvisitionsforretningen den 13. jan. fandtes hos Jens Nielsen i Ølgård i fuld gange over ilden et komplet brændevinstøj bestående af en kobberkedel, hat og piber samt et trælåg, der på stedet blev gjort ubrugeligt og rekvirenten overleveret. Jens Nielsen var ikke mødt. Baggesen begærede dom. - Fra koloniinspektør Lindenhan blev udleveret (som ovenfor med samme protest fra Baggesen). [=> 313b, AO 96] Jens Nielsen blev lovdaget til 13/2.


 

313b, AO 96:

1781 - 6. februar:

  1. Læst kgl. bevilling, hvorved det tillades, at afdøde selvejer Christen Eriksens i Seest stervbos kreditorer må indkaldes i de Københavnske Berlingske Aviser samt den Altonaske Mercur 3 gange.
  2. Læst amtmand de Hofmanns promemoria angående at øvrigheden, jordegodsejere, sognefogeder og alle beboeere i almindelighed går kammerjunker(?) Driberg til hånde med den af ham rekvirerede hjlp ved kvægs nedslagning, indespærring p.p. til at hæmme den grasserende kvægsygdom.
  3. Læst Jens Lausens Skanderups dato Nyborg Brakker pantebrev for 11 rdl. 2 mk. 7 sk., hans 2 børns arv efter Karen Hansdatter, hver 5 rdl. 4 mk. 3½ sk., til amtmanden.
  4. Læst en kgl. anordning for bogtrykkere og dem som for sig udgiver ... eller tegnigner ...

 


 

Sagen anlagt af birkedommer Meden for magister Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding imod Skanderup sognemænd og tiendeydere vedkommende deres ... afvigte års konge- olg korntiendes ydelse. Meden er syg. Udsat til 6/3.


 

314:

I sagen mellem afskediget vagtmester Petersen og hans svigerfader degnen Lauge Høeg af Hjarup blev givet rettens kendelse om citantens dokumenters modtagelse efter fremlagte indlæg af 23. januar 1781. Dette indlæg så vel som kontracitantens skriftlige indlæg blev af retten antaget, læst og påskreven; men da efter prokurator hr. rådmand Bahnsens indlæg og påstand agtes at fremlgge sådanne dokumenter, som hidrører af amtmand de Hoffmanns ordre og foranstaltning i ermeldte Petersens hus og bo, så omendskønt det måtte forbigås under sagen at melde noget derom, hvilket og erfares af citanteens indlæg, udfordrer dog en lovlig formalitet, at amtmanden ved et conntinuationsstævnemål bør vide, at dokumenter, som melder hans navn, indlægges i retten og i sagen, og før end dette efterkommens, kunne retten ikke antage de frembudne dokumentger ifølge forberørte indlæg af 23. jan. 1781, men leverede dem for retten tilbage og ville for resten tilstede den fornødne anstand heri. Bahnsen begærede anstand i 4 uger. 6/3.


 

1781 - 13. februar:

  1. Læst kapitelstaksten for Koldinghus amt for år 1780.

    Til udsletning i pantebog blev forevist følgende pantebreve:
  2. Frands Pedeersen Poder skoleholder i Bække pantebrev til Christian Frandsen i Hjortlund i Omme sogn for ... rdl.
  3. Jens Jepsen Witts i Bække til Frands Pedersen Poder sammesteds for 400 rdl.
  4. Læst Jens Jepsen Witts i Bække pantebrev for 530 rdl. til præsten hr. Fenger i Maltbæk.

 


 

I kommission for selvejerbønderneSøren Jensen, Jens ..., Jens Knudsen og Niels Knudsen i Vrå mødte Baggesen og producerede en klage til amthuset aqng. skovhugst på deres selvejergårdes skovskifte samt stævning til tingsvidneføring ... [=> fol. 314b, AO 98] Baggesens skriftlige quæstioner lyder fol. således. Vidner afhøres:

Jens Jensen, aftægtsmand i Uhre, som aflagde lovens ed og lovede at ville vidne og sige sin sandhed, blev derpå lydeligt forelæst de producerede quæstioner og svarede til

  1. kender Vrå bys skov i almindelighed, men kender dem ikke just aiie i særdeleshed som omspurgt.
  2. vidste derom intet.
  3. vidste derom intet.
  4. havde set den omspurgte eg liggende afhugget ved det gærde, men hvem den samme havde hugget eller dertil ført, vidste vidnet ikke, ikke heller, hvem der havde afsavet og bortført den i jan. måned omspurgte dag.
  5. vidste derom intet.
  6. vidste derom intet at oplyse.
  7. vidste derom intet.

Retten påråbte den sigtede Ole Jensen i Vrå; han var ikke mødt.

Jens Jensen af Uhre, det afhørte vidnes søn:

  1. Kender Vrå bys skov i almindelighed og nogle af bymændenes i særdeleshed, som er benævnt og omspurgt.
  2. vidste derom intet.
  3. vidste derom intet.
  4. var derom intet bekendt.
  5. vidste derom intet.
  6. vidste intet derom, nemlig om den omspurgte skovhugst, end at deer i dette år var bleven funden en eg ved et gærde, som Ole Jensen og Jens Knudsen kørte hjem; men hvem der havde hugget den, eller hvor den var hugget, var vidnet ubekendt.

Peder Christiansen af Uhre:

  1. kender Vrå bys skov i almindelighed, men ikke nogen af de omspurgte skovskifter i særdeleshed.
  2. vidste derom intet.
  3. vidste derom intet.
  4. nej.
  5. nej.
  6. vidste derom intet.

Gårdmanden Mathias Christiansen af Uhre:

  1. kender Vrå bys skov og nogle af omspurgte mænds skovsparter, som han ligger til reens med, neml. hans gårds skovpart.
  2. nej.
  3. vidste nok, hvor det omspurgte skovskifte var beliggende, men vidste intet om de derfra bortførte træer.
  4. nej, videre end at han havde set den sidste omspurge riseg ligge ved et gærde; men hvem der havde hugget den eller ført den dertil, var vidnet ubekendt.
  5. nej.
  6. vidste derom intet.

Gårdmand Jakob Jakobsen af Uhre: [=> fol. 315]

1) han kender Vrå bys skov i almindelighed, men ingen af de omspurgte mænds skovsparter i særdeleshed. - 2-6) nej.

Husmand Peder Knudsen af Uhre:

1) kender Vrå bys skov i almindelighed og af de omspurgte mænds skovskifter Niels Knudsens. - 2) nej. - 3-6) aldeles ubekendt.

Gårdmand Iver Jørgensen af Vrå:

1) ja. - 2) nej. - 3-6) ganske ubekendt.

Nis Jakobsen, gårdmand af Vrå:

1) kender vel Vrå bys skov, men ikke de omspurgte mænds ... ret nøje. - 2-6) ganske ubekendt.

Rasmus Udsen, husmand af Vrå:

1) kender vel skoven, men ikke skifterne til nogen vished. - 2-6) ganske ubekendt.

Husmand Jens Udsen fra Vrå:

1) kender Vrå bys skov og nogle af de omspurgte mænds skovskifter. - 2-6) ganske ubekendt.

Baggesen,, som måtte erfare, at arf de indstævnede vidner var udeblevet Mads Pedersen, gårdmand af Uhre, Ole Hansen og Jørgen Johansen af Risbøl(?), Hans Jørgensen og Peder Knudsen, husmænd i Vrå by, måtte begære dem forelagt at møde i retten tirsdag den 27. denne måned.


 

315:

Kontinuationsgæsteretten rekvireret af rådmand Baggesne for konsumtionsinspektør Joensen(?) blev sat i konfiskationssagen om utilladelig brændevinsbrænden og -redskaber imod kolonist Jakob Ølslæger, udflytter fra kolonien Frederikshåb. Baggesen begærede dom. 20/2.


 

I konfiskationssagen om utilladelig brændevinsbrænden - og redskab  mod kolonist Jens Nielsen, udflytter fra kolonien Frederikshåb  begærede [=> fol. 315b, AO 100] dom. Den saggivne Jens Nielsen erklærede, at han intet ejede til denne mulkts og sags betaling. Dom den 20/2.


 

De sidste tingdag på fol. 314 tilførte quæstioner lyder på denne folio således:

(stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet kender Vrå bys skov og udi samme selvejergårdmændene Søren Jensens, Jens Pedersens, Jens Knudsens og Niels Knudsens gårdes skovskifter eller forskellige skovparter.
  2. Om vidnet ved og har set, hvem der i sidst afvigte års sommermåneder på Søren Jensen i Vrå hans gårds skovpart ... skifte ved Ferup skov har afhugget og fra stubben bortført 2 risege fra ham, og på hans skovpart Præstkær en riseg?
  3. Om vidnet ved og har set, hvem der udi sidst afvigte år mellem Mikkelsdag og Jul på Jens Andersen i Vrå hans gårds skovpart Eskier omtrent midt for en indhegnet have tilhørende Niels Knudsen i Vrå har afsavet og fra stubben bortført en riseg fra ham?
  4. Om vidnet ved og har set, hvem der i sidst afvigte år mellem Mikkelsdag og Jul på Jens Knudsen i Vrå hans gårds skovpart sønden ... Bredkier har afhugget og fra stubben bortført en riseg fra ham, og ligeledes i januar måned dette år på hans gårds skovpart Præstkær østen for Søren Jensen i Vrå hans underhauge har afsavet og fra stubben bortført en riseg fra ham?
  5. Om vidnet ved og har set, hvem der i sidst afvigte år mellem Mikkelsdag og Jul på Niels Knudsen i Vrå hans gårds skovpart Knudsgraf(?) kaldet har hugget og fra stubben bortført en risbøg fra ham.
  6. Om vidnet angående disse omspurte skovhug kan give nogen videre oplysning eller har hørt sige, set og ved, hvem der ubeføjet har forøvet samme?
    Kolding den 13. februar 1781. R. Baggesen.

 


 

1781 - 20. februar:

Læst ... anordning for bogtrykkere og dem, som for sig udgiver portrætter og tegninger stukken på kobber, at aflevere visse eksemplarer til det store(?) kongelige bibliotek.


 

Poul Jørgensen af Udde i Ansager sogn, Christen Jensen Utoft og Jeppe Nielsen Baggesgaard i Omme sogn og Niels Jensen af Urup og Poul Dall i Dal i Grindsted sogn ctr. Jep Iversen i Skanderup med kautionister Hartvig Hansen i Dollerup og sal. Christen Eriksens stervbo i Seest. Dom blev afsagt, der på fol. 316 lyder således.


 

Lars Nielsen af Glibstgrup i Anst sogn fremkom for retten og tilkendegav at have i fæste af Anst kirke tilhørende jord og deriblandt et skovskifte, som kaldes Sandholt, der ligger til markskel med Øster Gesten i den nordre ende ... ... ... vidste han ikke skellet til visse, altså på det [=> fol. 316] kirken ikke skal blive fornærmet i sin rettighed, har kirkens ejer pålagt ham at tage derpå et lovligt syn og ... ... at lade se og sætte skel ... ... såvel for kirken som påstødende lodsejere. Til sådant syn ... ... blev af retten udmeldt 2 gode dannemænd, Peder Madsen og Mads Pedersen, begge af Gamst, som på en bestemt dag med første, der gøres alle tilstødende og vedkommende lodsejere bekendt, for derved at være nærværende ... ... at skønne og syne efter Lars Nielsens påvisning ...  skovskiftes vestre side og da at agte, om skellet anderledes bør være, end det nu befindes, med videre, som herved kan ... at observere, hvilket da vedbørligt rettes(?) til ... for nærværende og tilkommende tid, alt således som de trøster sig til edeligt her inden retten idag 14 dage deres skriftlige forretning at bekræfte. Og haver fornævnte Lars Nielsen denne udmeldelse at tage beskrevben og straks tilstille vedkommende.


 

316:

Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse 1. gang den 7. marts 1781, 2. gang den 14. marts og sidste gang 23. marts, hver dag om formiddagen kl. 10 slet i Seest over sal. Christen Eriksens stervbos ejendomme.


 

I kommission af sognepræsten for Hjarup og Vamdrup menigheder, hr. Friis i Hjarup mødte rådmand Baggesen med stævning for et gældskrav hos grænsekontrollør Frøde i Frydensborg ved Vamdrup sogn. Baggesen var forvisset, at den saggivne ikke kunne nægte det forstævnte kravs rigtighed, og henholdt sig til den i stævningen nedlagte irettesættelse og påstand, dog derhod i begragtning til Hjarup bys indespærring til precaution for kvægsygen, hvorved den saggivne gives lejlighed ltil at afgøre søgsmålet i mindelighed med citanten, var Baggesen som sådan af den saggivne formodende begærende sagen udsat i 4 uger i forhåbning, at sagen til den tid blev afgjort uden dom. 20/3.


 

Endnu fremkom og blev læst aftægtskontrakt af 29/10 1762 for Zidzel Schielde i Vester Nebel at nyde af hendes søn Laus Hansen, til hvem hun har afstået hendes gård sammesteds under nr. 12 6 tdr. 1 skp. 3 fjd. 2 alb. hartkorn ager og eng.


 

Læst et bevis dateret Asbo(?) den 24. december 1780 udgivet af enken Else Nielsdatter og lavværge Jens Nielsen til inspektør Brøger ... Kerteminde ang. et ham i Verst(?) af Christen Christensen i Høllund solgt hus, hvori bevisets udgiver tilstår ingen lod eller del i samme at have.


 

Hvorefter gæsteret blev kontinueret, hvor de i konfiskationssagen mellem konsumtionsinspektør Joensen (? Isen...?) og kolonisterne Jakob Ølslæger og Jens Nielsen udflyttere fra kolonien Frederikshsåb vedkommende inkvisition om utilladelig brændevinsbrænden og -redskaber blev afsagt 2 domme, der på fol. 316 lyder således.


 

Den på folio ... sidste tingdag den 20. februar ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom: Selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup har den 4. marts ... udgivet sit pantebrev til afg. Anders Jensen Plougborgs enke og børn for 250 rdl., som han har bekommet til låns og derfor stillet til forsikring den 3. prioritet i hans påboende selvejergård i fornævnte Skanderup ... [=> fol. 316b, AO 102] foruden kaution af den nu ved døden afg. Christen Eriksen i Seest samt i live værende Hartvig Hansen i Dollerup. Debitor er lovligt blevet opsagt den meldte kapital at udbetale med resterende renter til snapsting den 4. juni 1779, men i steden for betaling er han og kautionister kommen udi forening med kreditor, at betaling uden  opsigelse skulle ske til snapsting 1780, hvortil endog kautionisterne skriftligt forbinder dem som selvskyldnere efter produceret bevis af 9. juli l779. Men alle sådanne løfter og forpligt er ikke bleven opfyldte, hvilket haver forårsaget det herom imod debitor Jep Jversen med kautionister anlagte lovlige søgsmål, som aldeles ikke fra nogen af dem enten ifølge stævnemål eller rettens lovdagelse er bleven modsagt eller afbevist. - Altså bliver kendt for ret, at ermeldte Jep Iversen af Skanderup bør indfri og betale kapital 250 rdl., siger to hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler til afg. Anders Jensen Plougborgs enke og børn med deres formynder af udde i Ansager sogn, ligesom han desuden betaler de resterende og endnu påløbende renter af kapitalen til den dag, betalingen sker, og ellers søgsmålets bekostninger i alle måder skadesløst efter billig og lovlig regning. Skulle sådan betaling af kapital, rente og omkostninger ikke komme af pantet, da bør kautionisterne afg. Christen Eriksens arvinger og Hartvig Hansen i Dollerup at betale ... tilsvare det manglende af skadesløs betaling, således som de sig dertil haver forbunden efter skadesløsbrev, hvilket alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel efter loven. Det til sagen henhørende stemplet papir er virkelig forbrugt, som efter forordningen attesteres.


 

316b, AO 102:

De på dette folio omstående ommeldte afsagte gæsteretsdomme lyder således:

Dom afsagt i gæsteret den 20. februar 1781:

Efter lovlig holden inkvisitionsforretning af 13. januar sidstl. , som i sagen in oroginali er produceeret, er befunden hos udflytter af kolonien Frederikshåb Jakob Ølslæger på et fordækt sted i hans hus en kobberbrændevinshat, som efter forretnigen er gjort ubrugelig og til rekvirfenten den kgl. konsumtionsoberbetjent Thomsen af Kolding overleveret. Ingen undskyldning kan fritage bem.te Jakob Ølslæger for at betale den straf og mulkt, som forordningen af 28. aporil 1776 udi 2. art. allernådigst fastsætter, hvorfor det herved agtes og kendes for ret, at han bør betale tredive rigsdaler til oberbetjent Bertel Thomsen i Kolding, og da han har ladet det komme til sølgsmål, bør han desuden at betale i omkostlinger ti rigsdaler, hvilket ermeldte Jakob Ølslæger haver at efterkomme inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse under exekution ifølge loven.

Dom afsagt i gæsteret den 20. febr. 1781:

Efter lovlig holden inkvisitionsforretning af 13. januar sidstl., som i sagen in originali er produceret, er befunden hos Jens Nielsen Ølgaard i Randbøl sogn et i brug komplet brændevinstøj bestående af kobberkedel, hat og piber med et låg af træ, som efter forretningen er gjort ubrugeligt og til rekvirenten den kongelige konsumtionsoberbetjent Thomsen af Kolding overleveret. Ingen slags undskyldning kan fritage bemeldte Jens Nielsen Ølgaard for at betale den straf og mulkt, som forordnignen af 26. april ... allernådigst fastsætter, hvorfor det hermed agtes og [=> fol. 317] kendes for ret, at ombemeldte Jens Nielsen Ølgaard bør betale tredive rigsdaler til oberbetjent Thomsen, og da han har ladet det komme til søgsmål, bør han desuden at betale udi omkostning ti rigsdaler. Hvilket således af ham efterkommes inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse under exekution ifølge loven.


 

317:

1781 - 27. februar:

Tingsvidnesagen ang. uberettiget skovhugst for Jens Andersen, Søren Jensen, Jens Knudsen og Niels Knudsen af Vrå. - Baggesen afhører vidner:

Gårdmand Mads Pedersen af Uhre:

1) kender vel Vrå bys skov hg har selv deri en skovpart; men skellet for omspurgte mænds skovsparter kender han ikke med sikkerhed. - 2) nej, vidste derom intet. - 3-5) nej. - 6) ved derom intet.

Ole Hansen, gårdmand i Kiersbøll:

1) kender Vrå bys skov, men ikke så nøje de omspurgte mænds skovsparters skel. - 2-6) vidste derom aldeles intet.

Baggesen med citanternes samtykke frafaldt de indstævnte og forelagte vidner og begærede tingsvidne sluttet og citanterne beskreven meddelt.


 

1781 - 6. marts:

317b, AO 104:

  1. Læst kgl. skøde for Nis Jepsen på Adsbølgård på 5 tdr. 7 skp. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  2. Læst Iver Hansen Koeds i Lejrskov skøde på en enghave Sønderhauge kaldet med hartkorn 1 skp. 2 alb. solgt til Hans Jensen sammesteds for 176 rdl.

 


 

Efter ordre fra amtmanden er her til retten blevet indkaldt selvejerbønderne Jens Snogdal og Niels Vrå af Store Anst by, som den 23. januar har taxeret gårdmand Peder Lauritsen i Store Anst hans gårds kvæg, der til precaution for kvægsygen i hans gård udbrudt er ermeldte tid bleven nedslagen. Hvilke mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte oplæse den til retten fremsendte verificerede genpart taxationsforretning, hvorefter de, der den 23. januar sidstleden ved forom... nedslagning har været til stede og da taxeret omrørte Peder Lauritsens gårds kvæg fra nr. 1 til 14 incl. i den oplæste forretning anført summa 102 rdl. 4 mk., skriver et hundrede og to rigsdaler fire mark. Dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Den fremsendte, oplæste og beedigede genpart taxationsforretning blev af retten påtegnet for at vedhæftes det om denne afhjemling beskreven meddelte tingsvidne.


 

I sagen alnagt imod Skanderup sognemænd formedelst deres omgang med den til købmand Grunnet lejede kongetiende gav birkedommer Meden til kende, at han i rådmand Baggesens promemoria og bøndernes senere promemoria til velbemeldte hr. rådmand ikke kunne udlede det allermindste, der kunne undskylde, mindre udslukke, bøndernes forøvede forhold, men derimod, at de lade den ene dårlig gekke den anden ... og søge at gøre ondt værre, så at han fqandt ingen videre besvaring fornøden; men som hr. rådmanden har lovet at ville bevise, at købmand Grunnet ikke er kompetent til at oppebære bemeldte kongetiende, så ventede Meden nu alene på enten at se dette bevis ført eller tilståelse for, at det ikke er og ikke kan blive til, hvorefter han så skulle tage de fornødne mesurer. - De saggivnes beskikkede forsvar hr. rådmand Baggesen kunne ikke billige Medens tilførte, så vidt vedrørte hans ræsonnement over de saggivnes procedure i sagen modsigende samme som ugrundet. Og da Baggesen måtte erfare, at det fra de saggivne gjorte proposition til sagens mindelige afgørelse ikke kunne blive modtaget, så måtte han for dog endnu efter de saggivnes forlangende og de sig for dem her i retten indfundne, sr. Niels Buch i Nagbøl og Hartvig Hansen i Dollerup, deres begæring forevise i retten de til sagens afgørelse tilbudne 230 rdl. med lige tilbud, som i den proponerede forligs memorial er sket, under de i samme tagne reservationer begærede hr. birkedommers svar, om de på gjorte forligsforsøg kan blive modtaget. - Meden svarede, dersom ville levere ham 230 rdl. i afslag på det, de kunne blive hans pricipaler skyldige, ville han gerne modtage og til dem aflevere samme og i øvrigt udføre sagen efter hans pligt. - Baggesen begærede formedelst indfaldende mængde af embedsforretninger 4 ugers anstand for at besvare citanternes nedlagte deduktion til doms. 3/4.


 

I sagen efter kongeligt beneficium pauperitatis anlagt af rådmand [=> fol. 318] som befalet forsvar for afskediget vagtmester Peter Petersen imod degnen sr. Lauge Høeg i Hjarup lod Bahnsen i sygdoms forfald producere den ham efter rettens kendelse i sagen sidste tægtedag pålagte continuationsstævning. Han begærede 3 ugers anstand. 27/3.


 

318:

Fra amtsforvalter From blev fremsendt til retten en efterlysning dateret 31. december 1780 angående adskillige udi den benævnte personers opholdssted, hvilke personer efter vedkommende præsters anmeldelse har begået lejermål og derfor bør betale deres lejermålsbøde. I medfør forlangende ved ermeldte promemoria blev de idag til første ting efterlyst.


 

1781 - 13. marts:

  1. Læst plakat, hvorved appels- og generalpardons patentet af 13. januar 1777 for alle de af kongeriget Norge undvigte og med eller uden tilladelse udeblevne søfolk både forlænges til 1981 års udgang og extraderes ej alene til Danmark og Holsten, men endog til det af begge riger og Holsten ... ... ... udeblevne mandskab ... ... Holmens faste stoks mandskab, hvilke alle fritages for straf og må antages til søtjeneste her, når de inden dette års udgang indfinder sig.
  2. Læst Anders Jensen Raufns i Jordrup pantebrev til sognedegnen for Lejrskov og Jordrup menigheder Niels Grunnet for 298 rdl.

 


 

Amtsforvalter Froms efterlysning 2. gang. (en del navne er nævnt).

3. Forevist til udsletmomg i pantebog Jens Knudsens i Vrå til Thomas Christian Nielsen Bundsgaard pantebrev for 200 rdl. [=> fol. 318b, AO 106]
4. Læst Jep Knudsens i Vrå pantebrev for 25o0 rdl. til Lars Salmonsen på Halndsbech.
5. Læst pantebrev for 200 rdl. til næstnævnte kreditor.


 

318b, AO 106:

1781 - 20. marts:

Læst plakat til auktion den 23. marts i afg. Christen Eriksens gård i Seest om torsken korn af rug, byg og havre.


 

Ifølge amtsforvalter Froms fremlagte promemoria og begæring om adskillige personers efterlysning, hvilke efter præsternes angivelse har begået lejermål og efter indkaldelse til at betale deres lejermålsbøder ikke har været at finde, blrev de idag til 3. ting efterlyst (navnene er anført).


 

Efter ordre fra amtmanden er her til retten idag bleven indkaldt selvejerbønderne Morten Jensen og Poul Jensen, begge af Hjarup by, som den 4. febr. d.a. har taxeret sognefogeden sammesteds Anders Jepsens gårds kvægbesætning, som til præcaution for kvægsygen i bemeldte hans gård udbrudt er ommeldte tid bleven nedslagen, hvilke benævnte 2 mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte oplæse den til retten fremsendte ved justitsråd Wildenrad verificerede genpart taxationsforretning, hvorefter de den 4. febr. f.a. har været til stede og da taxeret områrte Anders Jepsens gårds kvæg fra nr. 1 til 22 incl. i den oplæste forretning anført for den summa et hundrede og firesindstyve rigsdaler. Dette de hver for sig med lovens ed bekræftede. Tingsvidne udstedt.


 

Efter ordre fra amtmanden er her til retten blevet indkaldt Hans Pedersen Güll og Niels Christensen, begge af Seest by, som den 16. november 1780 har taxeret husmanden sammesteds Peder Nielsen Skræders kvæg (samme formular som ovenfor). [=> fol. 319] 2 stk. kvæg takseret til 22 rdl.


 

2) Endnu fremlagt og læst en plakat, hvorved bekendtgøres, at den 29. marts om formidagen kl. 10 bliver i Kolding hospital foretaget offentlig auktion over indbemeldte hospitals tilhjørende eng beliggende bag slotsmøllen imellem Kolding fjord og Stendammen(?) til ny bortforpagtning.


 

I sagen for sognepræst hr. Friis i Hjarup mod grænsekontrollør Frøde mødte for præsten rådmand Baggesen, som har erfaret, at skønt insperringen (indespærringen) for Hjarup formedelst kvægsygen dér udbrudt er ophævet, har den saggivne dog ikke afgjort søgsmålet efter ... Således var Baggesen årsaget at henholde sig til sin nedlagte irettesættelse op påstand og begærede dom. Frøde blev forelagt at møde 3/4.


 

For retten fremkom Søren Jakobsen af Rugsted, som på egne og øvrige lægdsbrødres vegne ville søge ved et lovligt tingsvidne at bevise lægdets ret til Christen Madsen, der har imod lægdets vilje at give sig til rytter og for nærværende tid står ved det fynske rytteriregiment, allerhelst da lægdet selv er udi høj forlegenhed for en landsoldat, og til at påhøre vidner herom var fornævnte Christen Madlsen selv for retten til stede. Til at aflægge vidnesbyrd herom fremstillede bemeldte Søren Jakobsen Niels Hansen, gårdmand i Rugsted, 60 år gl., og Mads Sørensen, boelsmand ibidem, 58 år gl., som anhørte lovens ed og efter gjorte formaning hver for sig aflagde ed at ville vidne og sige derees sandhed i denne sag, og forklarede da begge disse 2 vidner ensstemmende, at de har kendt ... Christen Madsen fra barndommen af i Rugsted by, hvor hans forældre som fattige folk var og vogtede deres eller Rugsted bys kvæg, da han, nemlig Christen Madsen, imidlertid fyldte sit 9. år og derefter nogen tid opholdt sig, men siden har de fået at spørge og høre, at han imod deres og lægdets vilje er gået bort og givet sit i tjeneste som rytter, indtil han nu har haft orlov(?), hvorved de er kommet i erfaring om ham og holder sig berettiget til ham, da lægdet højt behøver hans tjeneste. Før end ... fratrædelse ... retten gav Christen Madsen som nærværende den tilståelse, som vidnerne havde forklaret, såvel at hans forældre boede i Rugsted, som han der havde fyldt sit 9. år. Og da ikke videre var til vidnerne, blev de fra retten demitteret, og Søren Jakobsen begærede det passerede i tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt.


 

For sr. Gundorf på Skodborghus mødte i retten hr. Woydemann med stævning ctr. grænsekontrollør Steffen Vorbasse i Gamst for 50 rdl. Vorbasse blev lovdaget til 3/4.

For sr. Gundorf på Skodborghus mødte Christian Woydemann med stævning ctr. Peder Vorbasse i Gamst for saggiveren [=> fol. 319b,, AO 108] skyldig 30 rdl. Peder Vorbasse blev lovdaget til 3/4.


 

1781 - mandagen den 26. marts:

Gæsteret. Rådmand Bahnsen forevist hr. justitsråd kammeradvokat _Colbjørnsens anmodningsskrivelse mef følge af det Vestindiske Guineiske rente- og generaltoldkammers til kammeradvokaten ergangne promemoria og producerede stævning contra Rasmus Ankersen af Bastrup og Herman Hansen af Vamdrupgård. Disse benægtede den imod dem gjorte urigtige angivelse og ønskede alene at måtte blive bekendt, hvem angiveren er, da de ikke ville forbigå at give ham lovligt søgsmål og tiltale, men nu alene kunne reservere sig alt lovligt og håbede, at retten ikke tillod noget inkvisitorisk eller lovstridigt imod dem. Bahnsen afhører vidnerne: Gårdmand Hans Christensen i Gejsing, Henrik Pedersen (som i generaltoldkammerets skrivelse er benævnt Henrik Hansen), Hans Knudsen af Gejsing, Rasmus Jepsen, tjenende i Gejsing, Hans Jespersen, tjenende i Gejsing, Søren Nielsen, gårdmand i Vester Vamdrup, selvejer Lars Poulsen Bok på Skanderupgård, Jens Knudsen, gårdmand i Lejrskov samt Johan Jepsen af Lejrskov. De skal besvare 3 spørgsmål, som er anført på fol. 321. Ingen af dem har nogen viden at meddele. - Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet og skig beskreven meddelt. Det samme forlangte de beskyldte.


 

320:

Bahnsen forevist justitysråd kammeradvokat Colbjørnsens anmodningsskrivelse med følge af det Vestindisk Guineiske rente- og generaltoldkammers til kammeradvokaten ergangne promemoria og producerede en stævning contra Hartvig Hansen i Dollerup. Denne benægtede den imod ham gjorte urigtige angivelse med ønske, at det måtte blivde ham bekendt, hvem angiveren er, da han ikke ville forbigå at give ham lovligt søgsmål og tiltale, men nu alene reserverede sig alt lovligt og håbede, at retten ikke tillod noget inkvisitorisk eller lovstridigt imod ham. - Bahnsen afhører vidnerne sognefobged Hans Buk (Buch) af Rugsted, Peder Mikkelsen af Gejsing, dennes søn Mikkel Pedersen, Niels Jakobsen af Gejsing samt Hans Buchs søn Ditlev Hansen af Rugsted. De skal besvare 3 spørgsmål, som er anført på fol. 321. Ingen ved noget. - Bahnsen begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt og tingsvidnet slutet.


 

320b, AO 110:

1781 - 27. marts:

  1. Læst plakat anlangende at de i henseende til den i Polen grasserende epidemiske syge, som bliver anset for pest, gjorte foranstaltninger nu skal være ophævet, og at altså skbe, som kommer fra Østersøen må være befriede for at medbringe sundhedspas og at holde karantæne.
  2. Læst plakat af hr. kancelliråd Junghans, hvorved bekendtgøres licitations holdelse på Kolding rådstue den 2. april om formiddagen kl. 10 slet over 471 tdr. 2 skp 3 fjd. havres, 205 læs 4 pund høs og 130 læs 18 punds halms leveance til de 2 eskadroner ... ...
  3. Læst i det tyske sprog plakat udstedt af amthuset i Haderslev af ... konferenceråd Klingenberg om licitations holdelse i Haderslevamthus den 27. april over 358 tdr. 3½ skp. havres, 153 læs 552 pund høs og 90 læs og 90 pund halms leverance til de 3 eskadroner rytteri af det holstenske rytterregiment.
  4. Læst købekontrakt mellem Jens Laursen i Jordrup som sælger og Peder Sørensen Loft som køber om 2 tdr. 1 alb. hartkorn ager og eng 2 alb. skovskylds grund med et jus af den første solgt fra sin selvejergård n5. 14 i Jordrup den den sidstmeldte.
  5. Læst næstmeldte Jens Laur4sens skøde til Peder Sørensen Loft på det omkontraherede hartkorn og grund.

 


 

En gul og sort støver hanhund med lange ører og en ... rand ... halsen er sin ejer her i byen i disse dage framkommen. Den eller de, som kan give oplysning om denne hund og til mig indbringe samme, loves en skikkelig belønning og umagen betalt. Vejle, den 20. marts 1781. Fleischer.


 

Sagen for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg. Bahnsen tilbageleverede de af retten udlånte dokumenter [=> fol. 321] og indlod sagen under dom. Rådmand Baggesen begæred anstand i 4 uger. 24/4.


 

Rådmand Baggesen producerede 1) en ham fra amtmqanden tilhændekommen høj ordre ang. et tingsvidne at fo oplyst den ulovlige og utilbørlige ... hr. løjtnant Wietzleben af det bornholmske infanteriregiment har udvist imod de Seest og Bramdrup bys beboere, 2) den til den producerede ordre at efterkomme udtagne stævning til tingsvidnes føring imod velbemeldte hr. løjtnans v. Wietzleben, 3) amtaforvalter Froms klage. Baggesens quæstioner til vidnerne lyder fol. 422(!) således. Vidner afhøres:

Poul Johansen fra Seest:

  1. så, at Christen Jessen blev slaget af l. Wietzleben med en stok og senere pryglet af 2 underofficerer, hvoraf den ene hedder Wagner, alene af den årsag, at han havde taget en lundstikke, og har vidnet siden hørt, at Christen Jensen af disse prygl måtte gå til sengs og har spyttet blod.
  2. vidnet så ligeledes, at Jens Andersen blev pryglet med en stok af en underofficer og givet øredasker af fornævnte l. Wietzleben, hvortil årsagen var, at en soldat, som var på vognen tabte sin hat og igen ville optage samme.
  3. vidnet så, Jakob Lorentzen ligeledes blev pryglet af underofficer Wagner med en stok, fordi han tabte en  lundstikke og igen ville optage den, og da de kom til Bramdrup by, blev han af en anden komman.. tilhørende givet øredasker, men hvorfor dette var, vidste vidnet ikke.
  4. det havde han ikke set.
  5. det havde han ikke set.

Nis Poulsen:

  1. i overensstemmelse med vidnet Poul Johansen.
  2. hørte nok, at han var bleven slagen, således om omspurgt, men var ikke så nærværende, at han så det.
  3. som 1. vidne.
  4. og
  5. har hørt det sige, at sådant skete, men var ikke så nær ved, at han så det.

Søren Pedersen:

  1. han var så langt fra, at han ikke så det.
  2. ligesom 1. vidne, undtagen at han ikke vidste årsagen, hvorfor l. Wietzleben gav Jens Andersen øredasker og underofficeren pryglede ham.
  3. det så han ikke.
  4. det så han ikke.
  5. forholdt sig som efter spørgsmålet, dog vidste vidnet ikke årsagen til sådan pryglen, uden at have hørt, fordi en soldat [=> fol. 321b, AO 112] tabte sin hat.

Ole Christensen af Kolding, skal kun besvare 4. spørgsmål:

4. Niels Jensen blev pryglet af enn underofficer med en stok, fordi han kom en anden vogn noget nær, som kom dem i møde.

Anders H...:

  1. og
  2. som første vidne.
  3. og
  4. vidste intet.
  5. forholdt sig efter spørgsmålet, dog vidste vidnet ikke årsagen dertil.

Christen Pedersen af Seest:

  1. så, at l. Wietzleben slog ham med hånden og ruskede ham i håret.
  2. som 1. vidne.
  3. havde ikke set det.
  4. svarede lige som Ole Christensen.
  5. forholdt sig efter spørgsmålet, men årsagen vidste han ikke.

Hans Frederiksen af Bramdrup, skal kun besvare det 8. spørgsmål af dem, der skal stilles til vidnerne fra Bramdrup:

Han så l. Wietzleben med en del flere personer af kommando, både underofficerer og soldater at storme ind i Jep ...s gård om natten, da alle var til sengs og havde musik for sig, og da de således kom ind i stuen, råbte de på lys, men imidlertid manden ville stå op af sengen, tog de brandene af skorstenen og hojede samme op under loftet for på hylder at søge om lys, og så vidt vidnet ved, skete dette af en soldat, men løjtnanten var derhos til stede.

Da ingen flere vidner var mødt og Baggesen gjorde sig forhåbning, at de skulle møde til næste ting, begærede han under reservation af forelæggelse til dette tingslvidnes videre samme udsat til 3/4.


 

321b, AO 112:

De folio 319 ved en gæsteret den 26. marts ommeldte producerede qæstioner til vidnerne lyder således:

(stempelmærke)

Quæstioner udi anlagte tingsvidnesag contra Rasmus Ankersen af Bastrup og Herman Hansen af Vamdrupgård:

  1. Om vidnet ved, at Rasmus Ankersen af Bastgrup og Herman Hansen af Vamdrupgård sidste efterår har købt 50 stk. stude norden toldskellet.
  2. Om vidnet ved, at bemeldte 50 stk. stude er prakticeret over toldskellet sønderpå igennem cordonen vesten for Hoskier den 27. oktober sidst eller ungefær i den tid af ommeldte måned.
  3. Om vidnet ved, hvem som befordrede eller drev ommeldte 50 stk. studeover toldskellet.
    Flere quæstioner reserveres i fornøden fald. Kolding den 26. marts 1781, H. P. Bahnsen.

De folio 320 ved en gæsteret den 26. marts ommeldte producerede quæstioner lyder således.

(stempelmærke nr. 2)

Quæstioner udi anlagte tingsvidnesag contra Hartvig Hansen i Dollerup:

  1. Om vidnet ved, at Hartvig Hansen i Dollerup sidste efterår har købt 14 stk. stude i Rugsted norden for toldskellet.
  2. Om vidnet ved, at bemeldte 14 stk. stude er den 29. eller 30. november sidst prakticeret over toldskellet sønderpå.
  3. Om vidnet ved, hvem som befordrede eller drev ommeldte 14 stk. stude over toldskellet.
    I fornøden fald reserveres flere quæstioner. Kolding den 26. marts 1781. H. P. Bahnsen.

322:

Den sidste tingdag på folio 321 i tingsvidnesagen ommeldte producerede quæstioner til vidnerne lyder således:

Quæstioner til de fra Seest by indstævnede vidner og borger Ole Christensen i Kolding:

  1. Hvad vidnet ved om og har set, at da forstævnte hr. løjtnant von Wietzleben og kommando den 3. febr. sidstleden blev med heste, vogne og køer ... fra Seest by befordret fra Tved mark igennem Kolding til Bramdrup by, har(?) bemeldte løjtnant med spanskrør slaget Christen Jessen fra Seest og endvidere ladet ham prygle af 2 underofficerer, hvoraf den ene navnlig Anders Wagener med deres stokke, og om vidnet ved, hvad dertil var årsag, og har set, hvor elendig Christen Jessen af sådan pryglen var tilredet på sit legeme, samt deraf har ligget til sengs og spyttet blod.
  2. Hvad vidnet ved om og har set, at Jens Andersen af Seest omspurgte tid blev pryglet af en omspurgte kommandos underofficerer med hans stok og givet 5 ørefigener af løtnant Wietzleben, og om vidnet ved årsagen dertil.
  3. Hvad vidnet ved om og har set, at Jakob Lorentsen af Seest omspurgte tid blev af omspurgte commandos underofficer Wagner pryglet med hans ... stok og i Bramdrup by givet ørefigner af en person kommandoen tilhørende, og om vidnet ved årsagen dertil.
  4. Hvad vidnet ved om og har set, at Anders Jensen af Seest omspurgte tid blev pryglet ... af omspurgte kommandos underofficerer med hans spanskrør, og om vidnet ved årsagen dertil.
  5. Hvad vidnet ved om og har set, at Jens Kruuse af Vranderup omspurgte tid blev pryglet ved en af omspurgte kommandos underofficerer med hans spanskrør, og om vidnet ved årsagen dertil.

Quæstioner til de fra Bramdrup by indstævnede vidner og borger Hans Christiansen ...ker skomager og hustru af Kolding:

  1. Hvad vidnet ved om og har set, at af løjtnant Wietzlebens kommando,som var indkvarteret i Bramdrup by fra den 3. febr. sidstleden til den 7. næstefter, har underofficer Kreite slaget gårdmanden Hans Hansen Maug sammesteds i næse olg mund, så at han af slaget meget stærkt blødte, og om vidnet ved, hvorfor han således blev slaget.
  2. Hvad vidnet ved om og har set, at af omspurgte kommando har underofficer Kreite slaget og stødt Jens Pedersen i Bramdrup i Herslev by, da han var med at befordre kommandoen derhen, og om vidnet ved, hvorfor han således blev slaget.
  3. Hvad vidnet ved om og har hørt sige omspurgte tid, at løjtnant v. Wietzleben har sagt udi Hans Thomsens gård i Bramdrup, at kone og børn skulle kastes på møddingen og soldaterne skulle lægges i deres senge.
  4. Hvad vidnet ved, har hørt sige og set omspurgte tid, at løjtnant v. Wietzleben, underofficerer, tambourer og gemeine har om nattetide gået omkring i Bramdrup by og skudt inde i gårdene af deres geværer for vinduerne og under tagskæggene, og om vidnet ve, hvorfor og af hvad årsag de har gjort det.
  5. Hvad vidnet ved om, at løjtnant Wietzleben, da han omspurgte tid var indkvarteret i Bramdrup, har der af byen uden anvisning fra Kolding amtstue taget befordring af heste, vogne og køer ... til Fredericia og Kolding, og hvad der ved sådan befordring er foregået og af løjtnanten udøvet i gerning og ord udsagt.
  6. Hvad vidnet ved og har hørt, at løjtnant Wietzleben da han udi omspurgte tid var indkvarteret i Bramdrup by, har udtalt adskillige uanstændige ord og caracterer imod øvrighederne, kongelige betjente og bondestanden(?).
  7. Om vidnet af forstævnte løjtnant Wietzlebens kolmmando har hørt udtale sakmmelige og uanstændige ord imod den ... Bramdrup givne kost og ytret misfornøjelse over den.
  8. Hvad vidnet ved om og har set, at løjtnantWietzleben med ... ... ... er om natten klokken 3 i omspurgte tid, da de i Bramdrup by lå i indkvartering, kommen ind i Jep Thielsens(?) gård og stuehus stormende med spil på violiner og tagen brandene af ilden på skorstenen og fejet(?) om med dem i stuen, og om vidnet ved, af hvad årsag de sådant sig har foretaget.
    Kolding den 27. marts 1781. R. Baggesen

 


 

1781 - 3. april:

322b, AO 114:

  1. Læst Birgitte Sofie Møllers dato Lille Moivig (Modvig) i Grindsted sogn arvefæstebrev til Mads Nielsen i Eg i Grindsted sogn på hartkorn 7 skp. 1 fjd. og købekontakt på hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fjd.
  2. Læst og publiceret en aflysning og forbud af sr. Henrik Schimt i Dons, at ingen må gøre gangstier over hans i bemeldte Dons påboende selvejergårds kobler.

 


 

Magister og rektor Jørgensen af Fredericia samt købmand Grunnet i Kolding ved birkedommer Meden af Vejle ctr. en del Skanderup sognemænd og tiendeydere. Disses beskikkede forsvar rødmand Bagesen producerede et promemoria og den deri ommeldte notarlalforretning og indlod sagen til dem. I medens svaghed mødte på hans vegne Johan frederik Neuchs, der begærede beskrevet, hvad der er passeret i sagen siden sidste beskrivelse og derhos 4 ugers anstand. 1/5.


Sagen sognepræst hr. Friis i Hjarup ctr. grænsekontrollør Frøde blev for citanten erklæret at være fornøjeligt afgjort.


 

Sr. Gundorf på Skodborghus ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. For Gundorf mødte Chjristian Woydemann, der indlod sagen til dom. Vorbasse lod ved rådmand Bahnsen til sagens mindelige afgørelse forlange 14 dages anstand. 17/4.

Sr. Gundorf på Skodborghus ctr. Peter Vorbasse i Gamst. Woydemann indlod sagen til dom. Peder Vorbasse lod ved rådmand Bahnsen til sagens mindelige afgørelse forlange 14 dages anstand. 17/4.


 

I tingsvidnesagen befalet anlagt af hr. rådmand Baggesen imod hr. løjtnant v. Wietzleben af det bornholmske regiment i Fredericia mødte Baggesen, som bad om, at de indstævnede vidner måtte besvare de i retten nedlagte justitsprotokollen tilførte quæstioner. - Stævnede vidner: Jørgen Johansen Wintermand, skomager Johan Christian ... og hustru Karen Christensdatter af Kolding, Søren Sørensen, [=> fol. 323] Morten Jensen og hustru Mette Thuesdatter, Jep Tuesen, Hans Hansen Maug, Jens Pedersen, Mikkel Samuelsen, Hans Lausen og hustru Marie Sørensdatter, Jens Hansen, Hans Christensen, Hans Steffensen, Jep Lausen og Jens Clausen Mørk, alle af Bramdrup by.

Jørgen Johansen Wintermand, skal besvare de spørgsmål, der stilles vidner fra Seest:

  1. Vidnet havde vel hørt Christen Jessen og andre sige, at han var blevet handlet som omspurgt; men selv havde vidnet set ved hans hjemkomst og sidenefter, at Christen Jessen på sit legeme var sort og blå, lå deraf til sengs og spyttede blod og var endnu ikke siden den tid kommet til fuldkommen helbred, bestandig klagende over de smerter, han havde fået på den højre arm af de bekomne hug og slag.

Videre Baggesen ikke til rette vidne, der ikke havde været overværende ved den forstævnte og ubillige medfart.

Hans Christian Møller, skomager, og hustru Karen Christensdatter, skal besvare det første af spørgsmålene til vidner fra Bramdrup:

De svarede enstemmig, at de hørte en slem(?) skænden og banden, da de den 4. februar var i Bramdrup by hos Hans Hansen Maug på besøg ud på eftermiddagen uden for hans stuedør, og var skammelig stødt og slaget i munden, så at blodet flød og randt af munden på ham ned på klæderne, og så tillige, at en underofficer af det bornholmske infanteriregiment havde ... Hans Hansen i armen og førte ham for sig stødende og slidende ham frem og tilbage med hård trussel og grove skældsord.

Baggesen, som måtte erfare, at vidnerne ikke var videre bekendt om det forstævnte i Bramdrup by passerede, havde ... ej mere at tilspørge.

Mortens Jensens hustru Mette Tuesdatter af Bramdrup:

  1. ligesom vidnerne Hans Christian Møller og hustru.
  2. og
  3. vidste indtet at forklare.
  4. vidnet så og hørte det omspurgte, og at de omspurgte skød under deres vinduer og i deres gård med geværere, men årsagen dertil hørte vidnet ikke omtale.
    Til 5. 6. 7. og 8. spørgsmål vidste vidnet ikke noget at have oplysning om.

Morten Jensen af Bramdrup:

1-3) vidste intet derom.
4) vidnet lå i sin seng og hørte også, at der blev skudt først 3 skud i gården og 3 skud tæt under hans vinduer, hvoaf han kunne se ilden, og derpå kom ind i vidnets hus og spillede og dansede; men årsagen til den  omvundne skyden vidste vidnet ikke.
5) var hos sognefogeden Peder Asbøl i Bramdrup, da der blev forlangt en vogn, da der af sognefogeden blev svaret, at de ikke uden anvisning fra amtstuen kunne få vogn ... [=> fol. 323b, AO 116] men om de fik vognen og hvorhen den blev forlangt, véd vidnet ikke.
6-8) vidste ikke noget derom.

Selvejerbonden Jep Tuesen af Bramdrup:

1) svarede ligesom Morten Jensen.
2-4) var ikke noget derom bevidst.
5) vidste, at løjtnant Wietzleben fik en vogn af Bramdrup til Kolding uden anvisning i omspurgte tid.
6-7) vidste intet derom.
8) forbigåes til dette vidne som ham selv angående.

Hans Thomsen, selvejer i Bramdrup:

1) vidste ikke noget derom.
3) forbigåes til dette vidne som ham selv anrørende.
4) vidste derom intet.
5) der blev taget en vogn fra Bramdrup by omspurge tid til Fredericia med en underofficer af kommandoen uden anvisning fra amtstuen.
6-8) vidste ikke noget derom til oplysning.

Marie Nielsdatter:

1-2) vidste derom intet.
3) hun hørte, der blev sagt udi Hans Thomsens stue omspurgte tid ... ... ... børnene de kan kastes på gaden og manden med, om han vil, og soldaterne skulle ligge sig i deres senge; men hvem der udtalte disse ord, kan vidnet ikke med vished sige.
4-8) derom vidste hun intet.

Hans Hansen Maug:

1) forbigåes til dette vidne som ham selv ang.
2-4) vidste ikke derom noget.
5) i den omspurgte tid var han hos sognefoged Peder Asbøl i Bramdrup, hørte, at en underofficer fra l. Wietzleben forlangte uden anvisning fra amtstuen til Fredericia og Kolding 2 vogne, som dagen derpå gjorde den forlangte befordring, men hvad der ved sådan befordring blev talt og sagt, vidste vidnet ikke.
6-8) vidste ikke derom noget.

Mikkel Samuelsen, selvejerbonde i Bramdrup:

1-4) derom vidste han intet.
5) Ligesom Hans Hansen, og at vidnet selv kørte til Kolding med L. v. Wietzleben, som forlangte, at han skulle køre bæsterne over kræfter.
6-8) derom var ham intet bekendt.

Søren Sørensen:

1-2) var derom intet bekendt.
3) hørte, at L. Wietzleben og underofficererne omspurgte tid udi Hans Thomsens stue i Bramdrup sagde, at kone og børn samt manden med skulle kastets ud på møddingen, og at soldaterne skulle ligge i deres senge. En underofficder sagde tillige, at udi det værelse, hvor han skulle være, ville han ikke have sin hest stående.
4) vidste derom intet.
5) svarede ligesom Hans Hansen Maug.
6-8) var derom intet bevidst.

Hans Steffensen og Jens Hansen af Bramdrup: [=> fol. 324]

1-3) vidste derom intet.
4) hørte det omspurgte skoidende og så ilden af et skud, som blev gjort i vidnernes gård uden for vidnet Jens Hansens dør; men hvorfor de skød således, vidste vidnerne ikke.
5-8) vidste derom intet.

Jens Klausen Mørk af Bramdrup:

1-5) vidste derom intet.
6) havde hørt L. Wietzleben sige til amtsforvalter Froms dreng på tysk, som vidnet forstod på dansk således, at amtsforvanteren skulle længe blæse i hans røv, før end han kunne blæse hans hat af.
7-8) derom vidste han intet.

Selvejerbønderne Hans Christensen og Jep Thomsen af Bramdrup:

1-3) derom vidste de intet.
4) de hørte det omspurgte skyden i byen Bramdrup, som forårsagede, at vidnet Hans Christian og tjenestekarl måtte stå op af sengen om natten kl. 12 for at styre til rette på hestene i stalden, som var uregerlige af omvundne skud.
5-8) derom var dem intet bevidst.

Baggesen, som måtte erfare, at nogle af de indstævnte vidner er udebleven, men derhos troede, at det forstævnte tilstrækkelig allerede er oplyst, ville ikke opholde retten og tingsvidnets slutning med de udeblevne vidner at forelægge, og af sådanne årsager begærede Baggesen tingsvidnet sluttet.


 

324:

1781 - 10. april:

  1. Læsst Poul Christensens i Seest pantebrev til amtmanden for debitors børns testamenteredes arv 336 rdl.
  2. Læst plakat udstedt af kommerceråd Junghans, hvorved bekendtgøres 4. auktions holdelse i afg. Christen Eriksens gård i Seest d. 10. maj om formiddagenn kl. 10 slet over stervboets faste ejendomme specificeret.

 


 

1781 - 17. april:

  1. Læst en plakat i det tyske sprog [=> fol. 324b, AO 120] hvorved bekendtgøres akutions holdelse d. 26. hujus om formiddagen kl. 9 slet ved skovfogedhuset Gammel Ålbo i Stenderup skov over en del udgangne ege- og bøgetræer i den kongelige skov sammesteds, som bortsælges i parter.
  2. Læst Niels Madsens i Damgård på Store Anst mark pantebrev for4 299 rdl. til mad. Catrine Elisabeth sal. Sørensens enke i Skodborg.
  3. Læst plakat, hvorved bekendtgøres, at ingen ...marked i Ribe bliver holdt den 8. maj.

 


 

324b, AO 120:

Sagen mod grænsekontrollør Vorbasse anlagt for gæld af sr. Gundorff plå Skodborghus blev æsket i retten, og da grænsekontrolløren ikke mødte eller lod møde, blev sagen optaget til doms d. 15/5.

Sagen mod Peder Vorbasse i Gamst anlagt af sr. Gundorf på Skodborghus blev æsket i rette, og da Peder Vorbasse ikke mødte eller lod møde, blev sagen optaget til doms afsigelse d. 15/5.


 

I kommission af landstingsprokurator Tørslef i Viborg mødte hr. Woydemann af Kolding og producerede stævning ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst for gæld 41 rdl. 1 mk. Producerede velbemeldte Tørslefs regning af 26/4 1775, som viser det, citanten har til gode. Indlod sagen til dom. Vorbasse blev lovdaget til 1/5.


 

1781 - onsdageb den 18. april:

I kommission af konsumtionsinspektør Isensee producerede Baggesen stævning til saggivelse og tingsvidnes førelse imod Jørgen Krag boende i et hus ved Hesselvad for ulovligt krohold. Foreviste i retten den konstitution, som sætteskriveren under 4. juni 1779 af hr. stiftsbefalingsmand Levetzau på konsumtionsinspektørens ansøgning er blevet tillagt i almindelighed i deslige sager. - Jørgen Jensen Krage var personligt til stede og benægtede det, hvorfor han er blevet beskyldt og søgt, men kunne ikke nægte at have haft brændevin i sit hus, som han har købt i Kolding og brugt til de håndværkere og andre, som har hjulpet ham ved hans afbrændte hus og sted, der på en tid af 5 år 2 gange er afbrændt. - Baggesen modsagde den saggivnes tilførte og begærede ind- [=> fol. 325] stævnede vidner påråbt. Men da ngen af dem var til stede, formodentlig formedelst havresæden, så blev så mange, som i stævningen er navngivne, forelagt under faldsmåls straf at møde her inden gæsteretten, som igen i denne sag holdes førstkommende lørdag eftermiddag kl. 3 slet. 21/4.


 

325:

1781 - lørdagen den 21. april:

Konsumtionsinspektør Isensee ctr. Jørgen Jensen Krage boende ved Hesselvad for ulovligt krohold. Vidner afhøres:

Selvejerbonde Jesper Christiansen af Gejsing:

Om vidnet har set og hørt udi den saggivne Jørgen Krags hus, at indstævnte Jørgen Jensen Krage har i dette år eller sidst i sidste år 1780 udi sit hus udskænket og slogt brændevin, øl eller anden stærk drik til nogen og derfor taget betaling selv eller ved andre på hans vegne. - Jørgen Krage var mødt som en fattig mand og beklagede, at hans fattigdom var så stor, det han ikke kunne bekoste et forsvar, men derfor måtte lande ankomme, hvorledes retten ville modtage og behandle hans sag på sådan inkvisitorisk måde. - Retten modtog vidnets svar på det fremsatte spørgsmål. Og svarede vidnet hertil således, han har ikke set det at ske ved ham eller vidste noget derom.

Jens Knudsen, gårdmand af Gejsing, samme spørgsmål:

Han vidste ikke noget derom.

Gårdmand Mads Knudsen af Gejsing:

Nej, vidste det ikke.

Jens Andersen, Jens Skræder og Anders Ankersen, alle af Gejsing:

Jens Andersen svarede, han vidste derom ikke noget. Selvsamme svar gav vidnet Jens Nielsen Skræder og ligeså vidnet Anders Ankersen.

Baggesen, som måtte [=> fol. 325b, AO 122] erfare, at de afhørte vidner ikke var noget bevidst om forstævnte krohold, var årsaget at begære sagen udsat for at erfare hos konsumtionsinspektør Isensee, óm hans angivere måtte have flere vidner at opgive. 1/5.


 

325b, AO 122:

1781 - 24. april:

Læst Clemend Nielsens aftægtskontrakt fra hans søn Niels Clemendsen, dateret i Starup.


 

I sagen, som afskediget vagtmester Peter Petersens befalede forsvar rådmand Bahnsen har anlagt mod degnen Lauge Høeg i Hjarup, mødte Baggesen med kontrastævning. Bahnsen mente, at denne stævning ikke var grundet i den kgl. befaling. Retten vil konferere stævnemålet med den kgl. bevilling for deraf at uddrage, om noget måtte være anført i stævnemålet, som ikke kan være lovgrundet på sagen og derom idag 14 dage at afgive kendelse. 8/5.


 

I kommission for selvejerne Jørgen Mikkelsen, Laurs Laursen, Hans Madsen og Niels Christensen i Lille Anst vedkommende en fra deres selvejergårdes landsoldaterlægt undvigt indskreven landsoldat Anders Sørensen mødte i retten rådmand Baggesen og producerede 1) en klage til amthuset ang. Anders Sørensen påtegnet amtmandens resolution, og 2) stævningen, hvorefter alene mødte Frederik Thomsen af Lille Anst, som tilbød for retten at aflægge sin ed, at han ikke ved, hans svoger Anders Sørensen nu opholder sig, men da han [=> fol. 326] gik bort, gik han til Hostrup på den nordre side, at har han siden spurgt, at han der har været, hvor han og har talt ham; derforuden erklærede, at han ikke var gået bort med hans vidende eller vilje, mindre med nogen overlæg, at han skulle desertere for at undgå at blive landsoldat, og endelig, at han ikke vidse, hvor denne hans svoger Andes Sørensen kunne være enten i Hostrup eller andetsteds i eller uden provinsen, på hvilken forklaring han aflagde lovens ed. - Baggesen, som måtte erfare, at Frederik Thomsens hustru Kirsten Sørensdatter såvel som den indstævnte Christen Andersen ikke var mødt under foregivende af forfald, begærede under reservation af forelæggelse dem pålagt at møde her i retten idag 14 dage. Således blev vidnerne Frederik Thomsens hustru og aftægtsmand Christen Andersen af Lille Anst pålagt at møde for retten idag 14 dage. 8/5.


 

I kommission af by- og herredsfoged Buhl i Frederucua mødte hr. Woydemann af Kolding og producerede stævning til saggivelse mod husmanden Hans Andersen ved Ballesgård i Egtved sogn for skyldige 10 rdl. Hans Andersen blev lovdaget til 8/5.


 

For retten fremkom portner Johan Dæger her af Kolding, som på sin hustrus vegne formener at være arving efter afg. borger Hans Nielsen her i byen, hvis og afdøde hustrus stervbo står under skifterettens behandling, alt for yderligere at bevise sin arverettighed, da det derom ved Elbo, Brusk og Holmans herreders ting den 15. nov. 1780 førte tingsvidne mangler noget oplysning, og fremstillede han herom for retten til at vidne tvende villige mødende vidner, nemlig Hans Mikkelsen fra Eltang, 74 år gl.k og Jens Pedersen af Sønder Vistrup, 53 år gl., som hver for sig aflagde lovens ed, som derpå under eet blev tilspurgt, da vidnerne under det ved Elbo, Brusk og Holmans herreders ting har vundet og forklaret, at afg. borger Hans Nielsen i Kolding var en slefere (slegfred) søn af Inger Knudsdatter, avlet uden ægteskab med Niels Iversen, og at denne Inger Knudsdatter var søster til afg. Niels Knudsen i Nørre Bjert, så spørges, om de tilligemed ved at forklare, om ermeldte Inger Knudsdatter nogen var gift enten med Niels Iversen, som hende besvangrede, eller med nogen anden mandsperson, og hvor de da boede, samt om hun har efterladt sig andre eller flere børn end forbenævnte slegfredssøn Hans Nielsen, som har boet og er død i Kolding, og hvor da disse hendes børn måtte være. Begge vidnerne svarede enstemmigt, at afg. Inger Knudsdatter var aldrig gift, men døde et par år efter, at hun havde født hendes slegfredsøn Hans Nielsen, ligeså at hun ikke havde andre eller flere søskende end afg. Niels Knudsen i Nørre Bjert, så vidt dem er bekendt og bevidst. - Johan Dæger begærede tingsvidne.


 

1781 - 1. maj:

  1. Læst rentekammers [=> fol. 326b, AO 124]

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk