Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1780

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene AO x).

N

Anno 1780 - mandagen den 10. januar:

blev udi Kolding bytings stue gæsteret sat ... (Rasmus Baggesen er skriver), hvor da udi efterskrevne sager er passeret [=> fol. 244b, AO 488] hvor da mødte udi sagen som er anlagt mod Jens Rytter, husmand i Ågård, konsumptionsinspektør Isensee. - Af de indstævnede vidner er mødt Jens Jepsen, tjenende sin moder i Ågård, og Niels Venborg, husmand ibidem.

Jens Jepsen (skal besvare samme spørgsmål som tidligere vidner: Vidnet svarede, at han er bekendt og ved, at Jens Rytter i det afvigte år har udskænket brændevin i sit hus og derfor taget penge; men hvor mange gange sådant er sket, erindrede vidnet ikke; men om han har taget penge for brændevin uden for ... af fremmede eller andre, det vidste han ikke.

Niels Venborg svarede, at ... ikke vidste, det den saggivne Jens Rytter har solgt brændevin ... enten i eller uden for sit hus i Ågård.

Sagen beror til ... førstkommende.


(anden håndskrift)

Konsumptionsinspektør Isensee ctr. Mads Mikkelsen, gårdmand. - Vidner: Sr. Schmidt af Dons, selvejerbonde, Christen Jepsen og Niels Hansen ibidem samt smeden ... ... bysmed.

Sr. Schmidt: 1) vidste det ikke. 2) Om vidnet ikke adskillige gange har været i indstævnte Mads Mikkelsens hus og der set, at der er bleven udskænket brændevin i små partier for betaling? - Vidnet svarede, at Mads Mikkelsen har skæsnket vidnet med brændevin, ja og som nabo lånt ham brændevin imod gengæld ... for det, som vidnet er skænket, er ikke taget nogen betaling.

Christen Jepsen: 1) nej. [=> fol. 245].

Og fremstod da igen til at vidne Niels Hansen og Jep Knorborre. De fik samme spørgsmål som de tidligere vidner. Begge vidnerne svarede ensstemmende nej, det vidste de ikke.

De udeblevne vidner, nemlig Mads Mikkelsens tjenestekarl Peder Hansen og stedsøn Niels Jensen samt tjenestepige Anne Sørensdatter blev forelagt til 24/1.


245:

Sagen mod demitteret underofficer Voigt i Starup. Vidner: husmand Anders Pedersen og Jakob Iversen og Niels Clemmensens hustru Johanne Christensdatter, alle af Starup. Tilspurgt, om de ved, at underofficer Voigt i afvigte år 1779 har ført ulovligt krohold med at udskænke og sælge brændevin i og uden huset for betaling, svarede de hertil ensstemmende nej, de vidstge det ikke eller har set sådant.

De udeblevne vidner, Ole Madsen og Johan Kyed blev forelagt til 24/1.


1780 - 17. januar:

blev Anst, Jerlev og Slaugs hmed 5 sogne af Brusk herreders tings ret sag, betjent ... af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd, borgmester og byfoged samt postmester og kontrollør i Kolding, item herredsfoged i forbemeldte herreder, Hans Junghans som og af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1780 ... af Bække sogn 2 mand, Grene sogn 1 mand, Grindsted sogn 2 mand, Hejnsvig sogn 1 mand og af Vorbasse sogn 2 mand, som i deres sted har lejet her af Koldling til at ... ... udi denne ret som stokke- eller tingmænd (navnene), alle af Kolding. Hvor da blev

  1. læst kgl. plakat ang. at heste, som beviseligen er befængt med smirte(?), må uden nogen godtgørelse til ejerne dræbes.
  2. læst kgl. plakat [=> fol. 245b, AO 490] angående konsumptionen af de indenrigske konsumptions... ... fra en købstad til en anden i og imellem de kongelige riger Danmark og Norge.
  3. forevist til udsletning udi vedkommende pantebog husmand Peder Pedersens i Starup pantebrev til Thule Pedersen i Ferup for 66 rdl. tilstået udsletteg og kvitteret.
  4. Peder Jensens i Mejsling pantebrev til Poul Larsen i Piengård for 99 rdl. af kreditor kvitteret betalt og tilstået udslettet.
  5. Hartvig Hansens i Dollerup pantebrev til generalmajor von der Schulen for 400 rdr. kvitteret etc.
  6. Hartvig Hansens i Dollerup pantebrev for 200 rdl. til kommerceråd Danielsen i Kolding.
  7. Læst aftægtskontrakt for Jens Rasmussen og hustru i Vester Nebel udgivet til deres svigersøn Peder Lassen Vaaben ibidem, til hvem de har afstået deres gård i bemeldte Nebel.

245b, AO 490:

(anden håndskrift)

I sagen mod Peder Thorsen, kolonist på Frederikshåbblev afsagt dom lydende folio 247 således.


I sagen mellem Christen Pedersen Boll (Buhl) i Spjarup og de fleste selv... sammesteds på den ene side og deres fæster Johannes Hansen på den anden side blev afsagt dom lydende på folio 247 således.


Hans Kaltoft i Mejsling ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubberup. Dom afsagt, fol. 247.


I sagen grænsekontrollør Frøde ctr. grænsekontrollør Vorbassen i Gamst blev afsagt dom, lydende folio 247 således.


Hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere ctr. de Højen gårdmænd. Prokurist Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj producerede sin principals skriftlige indlæg og indlod sagen til dom.Meden begærede genpart af indlægget og udsættelse i 4 uger. 8/2.


246:

Den anbefalede sag mod 15 kolonister. Bahnsen begærede sagens anstand til 18/1 af årsag, at et anbefalet og foretaget forhør med ordre til sagens videre fremme fra amtets høje øvrighed er indløben.


Sagen anlagt med birkedommer Meden på madame Bierings vegne contra selvejer Fabricius i Skanderup blev optaget til dom til idag 6 uger. 22/2.


Sagen Peder Eskildsen i Øster Vamdrup mod Markus Rasmussen ibidem. Citanten begærede til sin sags deduktion 14 dages anstand. 24/1.


Tingsvidnesagen anlagt for Peder Nielsen i Møsvrå ang. skovhugst imod Peder Andesen i Eltang. Byskriver Baggesen producerede kontinuationsstævning og afhørte vidner: Matthias husmand, Niels Nielsen aftægtsmand, begge fra Møsvrå, Christoffer Christoffersen af ..., Rasmus Hansen gårdmand, Mads Hansen husmand, .... ..., alle af Møsvrå.

Matthias Hansen, skal besvare de skriftlige spørgsmål:

  1. ja, kender samme ... derpå været i året 1779.
  2. vidste det ikke.
  3. havde set, at barken på en risbøg i omspurgte skovskifter af ..., men hvormed samme er gjort eller af hvem, vidste vidnet ikke.
  4. vidste det ikke.
  5. det vidste han ikke.
  6. derom var intet bekendt.
  7. derom vidste ... ikke.
  8. Baggesen tilspurgte vidnet for det 8., om vidnet ved, at Peder Nielsen i Møsvrå har førend jorddelingen i denne by haft til sin gård sammesteds et skovskifte i Store Lierhauge nr. 2, Gl. Lier kaldet, og at skoven på samme ved bemeldte jorddeling er bleven Peder Nielsen forbeholden og tilhørende? - Nej, det vidste vidnet ikke.

Niels Nielsen af Møsvrå. Han skal besvare de samme 7 skriftlige spørgsmål, dog måtte iagttages, at tiden vidnet spørges om, er i sidst afvigte år 1779.

  1. han kender skovskiftet nr. 2 i Store Lierhauge og har vel gået igennem Store Lierhauge, men ikke været på Peder Nielsens skovskifte.
  2. nej, vidste det ikke.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. nej.
  5. nej,
  6. nej.
  7. nej.
  8. nej, vidste ikke, at Peder Nielsen mere har beholdt i hans skovskifte end de andre på Gl. Lier. [=> fol. 246b, AO 492] ... ... gjorte aftale ... ... udskiftning.
  9. Baggesen tilspurgte vidnet for det 9., om vidnet ved og har set, at der på sidst omspurgte skovskifte i året 1777 er bleven Peder Nielsen imod hans vilje og vidende frahugget 4 risbøge og udi året 1779 ligeledes frahugget eller fraryddet og borttaget 3 risbøge, og hvem sådant har gjort. - Vidnet svarede nej, vidste ikke og havde ikke set det omspurgte.

Christoffer Christoffersen fra Kolding, skal svare på de spørgsmål, der blev stillet Niels Nielsen.

  1. ja.
  2. nej.
  3. nej, havde ikke set det.
  4. nej.
  5. nej.
  6. nej.
  7. nej.
  8. vidste nok, at Peder Nielsen før jorddelingen har tilhørt omspurgte skovskifte eller eng med træer, men vidste ikke, om disse træer ved jorddelingen var bleven ham forbeholden.
  9. vidste derom intet.

Gårdmand Rasmus Hansen, skal besvare de til sidste vidne stillede spørgsmål.

  1. kender skovskiftet, men har ikke i 3-4 år været derpå.
  2. nej.
  3. nej, vidste derom intet.
  4. nej, vidste derom intet.
  5. nej, vidste derom intet.
  6. nej.
  7. nej.
  8. han har før end jorddelingen kendt det omspurgte skovskifte Peder Nielsen tilhørende. Efter den da imellem lodsejerne ... aftale skulle skoven på samme efter 3 års forløb af daværende ejer afhugges og borttages.
  9. derom var intet bevidst.

Mads ... af Møsvrå:

  1. kendte det omspurgte ... og havde været på samme i året 1779.
  2. nej.
  3. ... ...

  4. vidste derom intet.
  5. vidste derom intet.
  6. vidste derom intet.
  7. vidste, at det omspurgte skovskifte tilhørte Peder Nielsen før jorddelingen ... ... havde hørt sige, at skoven på samme efter 3 år ... afhugges, efter at jorddelingen var sket.
  8. vidste det ikke.

Christian Jensen, tjenende Peder Jensen i Møsvrå, blev påråbt, var ikke mødt, blev forelagt at møde 25/1.


For retten fremkom selvejerhusmand Hans Jensen af Vester Nebel, som beklagede vemodeligen, at hans i bemeldte Vester Nrebel by og sogn, Brusk herred, Koldinghus amt tilhørende og beboede kassehus bestående af 11 fag bindingsværks hus med stråtække sidste 25. december om aftenen kl. 10 sl. ved en ulykkelig ildebrand blev i grunden opbrændt udi hans og hans hustrus fraværelse, uden at nogen ved, hvorfra denne ildebrand er kommen, hvorved foruden huset det meste af hans indbo med indavlet hø og korn ligeledes blev opbrændt, derved han og hustru er sat i ynkværdig tilstand og bragt til bettelstaven. Ommeldte hans opbrændte såkaldte kassehus er tillagt hartkorn 1 skp. 1 fjd. - Til om den ulykkelige ildsvåde og komparentens andragende at bære vidnesbyrd fremstillede han 4 hans naboer og genboer i Vester Nebel by, nemlig Anders Pedersen, Iver Jørgensen og Jens Jensen, gårdmænd, ... ... husmand, med begæring, at de til vidnesbyrds aflæg måtte [=> fol. 247] tages i ed. De sig for retten fremstillede benævnte 4 mænd ... retten og formanet og mindet om lovens eds vigtighed og derefter for dem oplæst den af den brandlidte Hans Jensen gjorte andragende om den ham den 25. december sidste år ... ulykkelige ildsvåde, som da enstemmig ved aflæggende ed med oprakte fingre efter loven bekræftede at forholde sig i alle måder, som af ham forklaret er, og blev så fra retten demitteret. Dem brandlidte Hans Jensen begærede dette tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt.


247:

De foran på folio 245 sidste tingdag afsagte 4 domme lyder således:

Dom: Ved inkvisition den 22. maj 1779 om ulovlig brændevinsredskaber under anførsel af konsumptionsinspektør hr. kaptajn Micaelsen i Vejle forefunden hos kolonisten Peder Jensen, som og kaldes Peder Thorsen, boende i Frederikshåb, en brændevinskedel med hat og dæk, hvilket inkvirenterne imod deres vilje er blevet frataget, og hvorom er anlagt en befalet sag, men fordi Peder Thorsen hverken har villet indlevere fornævnte kedel, hat og dæk, ikke heller betale bøde ... 30 rdl., som forordningen af 26. april 1776 allernådigst befaler, så er det, han derfor er blven søgt og tiltalt som overbevist uden allermindste afbevisning eller ... modsigelse i sagn. Følgelig bliver herved kendt for ret, at bemeldte Peder Thorsen bør efter anførte allernådigste forordning betale til citanten tredive rigsdaler og dernæst indlevere den selvsamme kedel, hat og dæk, som ved inkvisitionen i hans hus er antruffet, eller i mangel deraf, ifald samme beviselig måtte være forkommet, betale værdien efter uvildige og upartiske mænds sigelse ... Desuden betaler Peder Thorsen dette søgsmåls bekostninger ... otte rigsdaler, hvilket i alt af ham efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel ifølge loven. Kolding, den 11. januar 1780. H. Junghans.


Dom: Med det i sagen producerede lovlige skøde af 1. maj 1769 har Christen Pedersen Bohl, Stephen Nielsen, Anders Thomsen(?), Joen Joensen og Søren Nielsen, alle beboere i Spjarup, bevist at være ejere af den hale gård ibd., som Johannes Hansen efter deres ham meddelte fæstebrev bebor, hvorefter han udi revers-fæstebrevet har forpligtet sig at betale til dem for hoveri, ægt og arbejde samt landgilde ... hvert års 1. maj otte rigsdaler foruden at holde gården på bygning og besætning udi forsvarlig stand, men af denne årlige afgift har han pådraget sig restance fra 1. maj 1775 af og derudi vist modvillighed samt overtrædelse imod loven item gjort sig skyldig udi det herom lovlig søgsmål, hvorunder han aldeles ikke har bevist noget til sin befrielse. Altså kendes for ret, at Johannes Hansen bør betalt til citanterne den pådragne restance for 4 år til 1. maj 1779 med tredive og to rigsdaler samt lovlig rente deraf fra søgsmålets datis, indtil betalling sker, og udi mangel af sådan betaling såvelsom årlig herefter til rette tid bør han ifølge lovens 3. bogs 13. kapitel 1. og 2. artikler at have sit fæste forbrudt. I søgsmålets bekostninger betaler fornævnte Johannes Hansen seks rdl. og fire mark, som af ham i alt efterkommes inden femten dage ...


247b, AO 494:

Dom: Jakob Theodosius af Højen Stubberup er her til retten bleven søgt af Hans Kaltoft i Mejsling dels for rede penge og dels for varer, hvilke endelig imellem dem er bleven mindelig afgjort efter deklaration inden retten den 14. dec. 1779 ... ... udtagen de på søgsmålet anvendte bekostninger, som ermemeldte Jakob Theodosius har vægret sig for at betale og altså af citanten for sådanne omkostninger påstået dom. Thi vorder kendt for ret, at Jakob Theodosius bør for denne pstand betale til Hans Kaltoft seks rdl pog det inden femten dage ...


Dom: Grsænsekontrollør Frøde har søgt og saggivet grænsekontrollør Vorbasse i Gamst for skylditg værende 55 rdl. Imidlertid var de dog under sagens førelse for retten bleven enige om, at grænsekontrollør Vorbasse for Frødes prætentioner ... ...  og alt skulle betale 40 rdl. og dertil lovet en tid efter ... ... men dog ikke efterkomet, skønt retten har erfaret fra Vorbasses side, at sådant ophold ikke er sket af modvilighed, men af pengemangel, hvilket har årsaget ... ... citanten at påstå dom. Thi vorder kendt for ret, at grænsekontrollør Vorbasse bør betale til citanten ... tyve rigsdale med lovlig rente deraf fra understående dato, indtil betaling sker, og derforuden udi søgsmålets bekomstninger tre rigsdaler ...


1780 - 18. januar:

Læst og publiceret plakat til auktions holdelse den 21. ejusdem om formiddagen kl. 10 slet udi Skanderup by hos afskediget vagtmester Peter Petersen ... hans dertil hørende ejendomshus med hartkorn 4 skp.


I sagen mellem sr. Johan Sørensen i Skodborg og Laurs Laursen Junker i Lille Anst blev afsagt dom lydende på folio 248 således.


I sagen mellem Morten Jørgensen i Herslev og Peder Pedersen i Starup blev afsagt dom lydende på folio 248 således.


I sagen ctr. 15 kolonister af Frederikshåb mødte rådmand Bahnsen som befalet actor og for det første producerede et efter amtets høje øvrigheds ordere foranstaltet og passeret forhør om de 3 kolonister i ... ... ... i almindelighed og derved at søge udfunden, hvem [=> fol. 248] hoved- eller gerningsmændene var til det passerede opløb ... ... Dernæst producerede Bahnsen det ved Vejle byting og det her ved herredsretten erhvervede tingsvidne. Bahnsen satte i rette, at forordningen af 26. april 1776 dens ll. artikel vorder efterlevet ved dommens afsigelse til straf og undgældelse. 8/2.


Efter forlangende af sr. Anders Dyhr fra BNallesgård i Egtved sogn mødte byskriver Baggesen med stævning til tingsvidneføring imod sr. Niels Kastrup, nu ... ... betjent i Odense som ejer af Hjelmdrupgårds ... ... På forlangende af Madame Kastrup hendes ... fraværelse som kgl. konsumptionskontrollør i Odense ... ... hr. .rådmand Bahnsen og for det første måtte ... ... at der ikke noget vorder fremmet efter det producerede ... stævnemål af årsag, at da stævningen indeholder de ... ... ikke angår Hjelmdrup grund og rettighed, men derimod ... dele, hvorfor kontrollør Kastrup bør have stævnings... forkyndelse på sin bopæl i Odense. Og foruden den protest(?) ... producerede Bahnsen madame Kastrups egenhændige underskrevne indlæg af dags dato. - Baggesen henholdt sig til citanten hr. Dyhrs ... stævnings indhold, der viser, at der er stævnet ... til bevisers føring vedkommende Hjelmdrupgårds lejendom af skov, ..., mose, gærder, hegn og videre og således ifølge loven givet lovlig kald og varsel ... ... ... skulle blive fremsat til vidnerne spørgsmål vedkommende den fraværende sr. Kastrups person, bliver sådant da at iagttage, om kan tillades at besvare efter stævningen eller ikke, og således den fremsatte protest besvaret påstår Baggesen stævn,ingen antaget og de indstævnede vidner påråbt. Bahnsen vedblev sin fremsatte protest. - Da retten måtte erfare af det fremlagte stævnemål, at den pågældende sr. Niels Kastrup i Odense derom ikke er bleven vidende ved lovlig og beviselig forkyndelse, så kunne retten ikke, forinden sådant bliver efterkommet, tillade vidnernes føring. - Baggesen begærede det passerede beskrevet.


(Rasmus Baggesen skriver)

For retten fremstod rådmand Daniel Grundal af Horsens med stævning imod Christen Eriksen i Seest for skyldig værende kapital 518 rdl. til hr. Schonau, som han ikke til belovet tid ... [=> fol. 248b, AO 496] betalt. Grundal producerede fremdeles Christen Eriksens obligation for 378 rdl., som med sine renter skulle have været betalt til 1. nov. Christen Eriksen har efter sin egen påtegning alene betalt 200 rdl. og lovet resten til idag med rente og omkostninger skadesløs, men sådan er ikke efterkommet. Grundal _Satte i rette, at Christen Eriksen skal betale. Denne var ikke til stede. Sagen optaget til doms idag 14 dage. 1/2.


248b, AO 496:

Dom: Hverken efter indkaldelse for amtmanden eller ind... og lovdagelse til retten har Lars Larsen Junker i Lil... haft nogettil afbevisning imod Johan Sørensen ... Skodborg anlagte lovlige søgsmål, hvorefter bevindes at ... Lars Larsen er ham skkyldig lånte penge 22 rdl., som ... ikke har betalt. Altså tilkendes herved Lars Larsen Junker at betale til citanten tyve og to rigsdaler med ... renter deraf fra søgsmålets dato, indtil betaling sker, og derforuden i omkonstninger fire rel. ...


Dom: Peder Pedersen af Starup har ikke kunnet afbevise at være skyldig  til Morten Jørgensen i Herslev 20 rdl. efter procuceret obligation og dermed fulgte opsigelse. Altså tilkendes han herved at betale til ermeldte Morten Jørgensen tyve rdl. med lovlig rente etc.


1780 - fredagen den 21. januar:

(Simon Buhl er skriver)

249:

Niels Buch ctr. husarcordonen. Auditør Malling tilkendegav det, som var dommeren og citanten vel bekendt, at såvel han som alle vedkommende var indstævnede tilat møde på åstedet ved Niels Bucks enemærke i Nagbøl i morgen for at konferere ... og beskaffenhed af enemærket med det Malling i sagen tilfundne og optagne situationskort. Malling måtte derfor bede om sagens anstand til idag u dage, til hvilken tid vidner tillige er indkaldt for at aflægge deres vidnesbyrd i henseende til kortets certifikation. - På sr. Niels Bucks vegne mødte rådmand Bahnsen og tilstod at have erholdt kopi af den d. 14. hujus forkyndte stævnng. Til den derpå skete påtegnng henholdt Bahnsen sig i alle måder, men da bem.te stævning ikke idag er forevist den respektive hr. dommer, fandt Bahnse n sig anlediget at fremsætte følgende protest: 1) Til et situationskorts tegnelse viser loven, at pågældende dertil lovlig bør stævnes og indkaldes og kortet at optages i hans nærværelse eller en på hans vegne, 2) loven byder rent og klart, at når mænd skal udmeldes, bør det ske af retten og ingenlunde dependere af en contraparts vilje, og 3) begge b... af sagen viser rent og klart, at de stævnede hjusarer ngenlunde kan accepteres som vidner i denne sag, da de med ... ... tilligemed korporl Blome har angivet sig som hovedmænd. På disse grunde protesterede Bahnsen imod den til i morgen forstævnte konference såkaldede forretning, indtil at samme sker på lovlig måde ... (diskussionen fortsættes) [=> fol. 249b, AO 498]. - Da dommeren er bekendt, at det, hvortil er bleven stævnet til idag 8 dage, og hvorom i morgen efter høje ordre skal foretages åstedsmøde og konferende, så kunne sådan forretning ikke opsættes, men samme beholde sin fremgang, og hovedsagen er derefter udsat til idag 8 dage, den 28. januar.


249b, AO 498:

1780 - fredagen den 21. januar:

Gæsteretten continueret med Peder Schyberg som skriver.

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. - Auditør Malling bad, at dommeren ville have i erindring, at årsagen ... ... han sidst begærede udsættelse var, at den for ... ham et dokument, hvilket han endnu ikke havde fået. Bad om opsættelse 14 dage. 4/2.


1780 - fredagen den 21. januar:

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Malling måtte bede om udsættelse for imidlertid at fuldføre ... konferenceforretning med situationskortet. 28/1.


1780 - mandagen den 24. januar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Efter rekvisition af komsumptionsinspektør Isensee [=> fol. 250] ctr. Jens Rytter, husejer i Ågård. Producerede et indlæg. Jens Rytter var ikke mødt, blev lovdaget til idag 8 dage. 21/1.


250:

Isensee frafaldt sagen ctr. Mads Mikkelsen i Dons.


Sagen mod demitteret underofficer Voigt. Vidner afhøres. Selvejer ... Ole Madsen og Johan Kyed, begge af Starup. De svarede begge ensstemmende, at dem ikke er noget bekendt i henseende til ulovligt krohold, men de kunne ikke nægte ... være vidende, at han har skænket brændevin .. ... eller vidste derfor at have taget penge ... ... ... 31/1.


1780 - 25. januar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Læst stadsmusikant Christian Schmidt i Fredericia hans bevillingsbrev på hans musikantembedes distrikt i Koldinghus amt efter kgl. allernådigste anordning udstedt af stiftsbefalingsmand von Calnein(?) i Ribe.


(anden skrift)

Peder Eskildsen i Øster Vamdrup ctr. Marcus Rasmussen. På vegne af denne begærede Bahnsen det i sagen passerede meddelt og sagen udsat i 4 uger. 22/2.


250b, AO 500:

Tingsvidnesagen ang. skovhugst anlagt af Peder Nielsen i Møsbrå mod Peder Andersen i Eltang. På vegne af den første mødte rådmand Bahnsen. Det tidligere udeblevne vidne Christen Jensen, tjenende Peder Jensen i Møsvrå, blev afhørt:

  1. kendte skovskiftet, men har ikke været derpå sidst afvigte år.
  2. vidste det ikke.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. derom vidste vidnet ikke.
  5. derom vidste vidnet ikke.
  6. derom vidste vidnet ikke.
  7. derom vidste vidnet ikke.
  8. ved jorddelingen er omspurgte skovskifte tilfalden ... ... 3 års forløb skulle  .... ...
  9. vidste ej noget derom at sige.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.


For retten fremkom Henrik Olesen af Egtved by og sogn udi ... med Mette Christensdatter, en søster i København af ... ungkarl Jeppe Christensen Tyboe og Gregers Madsen, selvejergårdmand i Ødsted by og sogn på sin stifsøn Søren Pedersens vegne, en søn af Peder Christensen som broder af ungkarl Jeppe Christensen Tyboe, som i København ved døden er afg., hvilke 4 mænd producerede en dem af hr. Storm i ... ... Egtved og Ødsted menigheder under dato Egtved præstegård den 15. januar i dette år meddelt attest angående formeldte i København på Frederiks hospital afdøde ungkarl Jeppe Christen Tyeboes sande og eneste arvinger, som er berettgiget at tage arv efter ommeldte afdøde. Denne attest de ærbødigst begærede læst etc. Comparenterne fremstillede 2 dannemænd, selvejerbonden Christen Sørensen ... i Amnitsbøl i Ødsted sogn og aftægtsmand Niels Jørgensen fra Ødsted by og sogn, for hvem de ærbødigst bad oplæst den producerede attest, og at de måtte tillades at beedige sammes indhold samt tillige under samme ed at gøre forklaring om comparenten  Gregers Madsens stifsøn Søren Pedersen haver flere søskende i live efter sin afdøde fader Peder Christensen som broder til den forannævnte i København afdøde Jeppe Christensen Tyeboe, hvilken ærbødige begæring de forventede sig af retten tilstået. De ... 2 vidner bekræftede med lovens ed hver for sig den af sognepræsten udgivne og producerede attests rigtighed i alle måder med tillæg, at den under nr. 1 fødte og bortdøde ... Peder Christensen ikke ikke har efterladt sig flere børn end dem ... ... ... som er i live.


251:

1780 - fredagen den 28. januar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Selvejer Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. - Auditør Malling fremviste en ham tilhændekommen kgl. General Told Kammers skrivelse af 23. oktober forrige år.  ... Og da Niels Buck såvelsom en del vidner var indkaldt at ... åstedet sidst afvigte 11. hujus for i dommerens og landinspektør Wesenberg, han som har optaget kortet, deres overværelse at konferere kortet med stedets naturlige beliggenhed, så udbad Malling sig dommerens tilståelse i protokollen ... ... denne konfrontationsforretning virkelig efter stævnemålet og auditør Mallings rekvisition er sket .. ... i Niels Bucks overværelse, som intet har ... ... imod kortets rigtighed, hvilket ... skete påvisning af ... på kortet anbragte steder. På sr. Niels Bucks vegne mødte rådmand Bahnsen af Kolding og modsagde det ... auditør Malling tilførte, der ikke er bevist enten i henseende til Niels Bucks samtykke eller tavshed(?), hvilket sidste vistg formodes ved den ulovlige forstævnede forretning ... ... giver et meget stort(?) lys i sagen, at auditør Malling ... protokollen tilføre, at han vel producderede en stævning og ikke engang afvarte den respektive dommers kendelse om samme, hvad enten lovlig kan antages eller som ulovformelig ... in totum afvises ... (en del ulæselig tekst) ... havde Niels Buck ikke været uden forsvar ... ... [=> fol. 251b, AO 502] ... da situationskortet er optaget ligesom incognito og konferencen er sket til den tid, at marken ... med sne er belagt, påstår Bahnsen kortet kendt af den respektive dommer tilligemed omgangsmåden ganske uefterrettelig. - Auditør Malling svarede, at han var tilfunden at lade optage situationskort, og dette var sket; åstedets opmåling og dets optegning på papir var ingen judicial akt, endog ... ...alsering i dommerens eller rettens overværelse var sket, og til denne akt var Niels Buck lovligt udstævnet og ... ... hvilket første såvel hr. rådmand Bahnsen som stævningsmændenes påtegning på stævningen viser tydeligt. Stævningen viser tillige, at der sigtes ikke til vidners førelse imod vidner, som forhen i sagen har vidnet, men her sigtes alene ... til situationskortets certifikation, og det just ved personer, der forhen i sagen selv har aflagt vidnesbyrd .... rigtigt ... ... ... påstod stævnemålet som lovligt antaget. Bahnsen vedblev sine fremsatte protester (henviser til nogle forordninger. - Efter anførte stævning blev vidnerne påråbt, nemlig Jens Kjær af Dollerup og Jens Nielsen husmand af Nagbøl, som begge var til stede. [=> fol. 252] - Auditør Malling tilspurgte begge vidner under eet:

  1. Om ikke vidnerne ... 22. hujus var ... ved Niels Bucks og Laurs Wiufs enemærker og situationskortet blev konfereret med det i sagen førte tingsvidne, begyndt den 12. april og sluttet den 17. maj her ved gæsteretten, befandtg, at samme skituationskort var i alle måder overensstemmende med stedets natur ... ... - Begge vidner svarede ja.
  2. Om de ikke også befandt efterfølgende ... ... at være anlagt, nemlig toldskelsåen, som går tværs igennem ... ... leddet på norden side og leddet på sønden side af Laurs Wiufs enemærke, samt vejen, som går imellem begge disse led ... med gærdet over åstedet(?) over toldskelsåen betegnet med... H, altsammen i Laurs Wiufs enemærke. - Begge vidnerne svarede ja.

Bahnsen fandt ulovformeligt at tilspørge de fremstillede som kaldede vidner, som samme ikke er ... ... uvildige mænd af retten udmeldt til en sådan forretning udmeldt til en sådan forretning, hvor udmeldelse efter loven ... og foregående stævnemål vidst finder sted. - Da de øvrige som vidner indstævnede husarer ikke er mødt ... ... begærede Malling tingsvidnet sluttet og sagen udsat i 3 uger til 18/2.


252:

1780 - fredagen den 28. januar:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. - Auditør Malling fremlagde toldkammerskrivelse af 28/10. Fremlagde stævning til vidneføring over det optagne og sidst afvigte 22. hujus på åstedet konfererede situationskort over Laurids Wiufs toft i Dollerup med tilstødende ejendomme, bad om dommerens tilståelse af, at den i stævningen ommeldte confrontationsforretning virkelig var sket udi dommerens og de idag indstævnede vidners overværelse, uden at Hartvig Hansen efter stævnemålet enten mødte eller lod møde med nogen indsigelse eller begæring om forandringer ved kortet, som i alle dele blev befunden rigtig ved åstedet. - For indstævnede citant Hartvig Hansen mødte som sædvanligt byskriver Baggesen, som henholdt sig for citanten til den den producerede stævning påtegnede protest og endvidere producerede sit imod denne stævnings antagelse skriftligt forfattede exceptionsindlæg; erklærede, at den stævningen påtegnede protest, som Hartvig Hansen såvel som Baggesen, hans fuldmægtig, har anset at være lovgyldig til at hindre det forstævntes fremme, var årsag til, at ingen af dem var mødt. Iøvrigt ventende den ... [=> fol. 252b, AO 504] respektive rets kendelse. - Auditør Malling modsagde Baggesens tilførte, henholdt sig til sin begæring og påstod stævningen antaget og de vidner, som var stævnede, derefter afhørt. Baggesen ... begærede igen rettens kendelse. For resten ville Malling ikke opholde retten med videre besvaring, men da han var forsikret, at retten selv fandt, at med situationskortet intet lovstridigt var begået. - Baggesen begærede igen rettens kendelse. - Malling producerede det den ommeldte tid confererede situationskort til afbetjening ved vidnernes afhørelse. - Baggesen refererede sig til sin nedlagte exception imod dette producerede og derefter påstod rettens kendelse. - Og såvel i anledning deraf som hr. auditør Mallings tilførte gav følgende kendelse: Dommeren bør ikke nægte, at han ifølge det producerede og ham betidelig bekendtgjorte højlovelige generaltoldkammers skrivelse såvelsom hr. auditør Mallings rekvisition og det udtagne stævnemål løverdagen den 22. januar sidstl. vidnefast personlig haver været til stede på åstedsmøde udi forrige beboers Lauritz Wiufs toft i Dollerup og dertil grænsende jorder, hvorved sig indfandt inspektør Wesenberg med det derover optagne kort tilligemed det forhen i hovedsagen afhørte vidne Niels ... af Dollerup og hans søn Jens Kiær, som nu bebor Lauritz Wiufs gård, men ikke forhen i hovedsagen aflagt vidnesbyrd, udi hvis nærværelse såvelsom hr. auditør Mallings, korporal Bloms samt 2 husarer, Ferdinan(?) Christian og Frandtz ...nger det optagne kort og derpå bemærkede steder med ... vidnet blev konfereret og af alle nærværende blev uimodsagt; dog var efter påråb Hartvig Hansen ikke derved til stede ... ... da sådan kort skal tjene dommeren til lys i sagen ... ... den af han forhen givne kendelse og han nu ved ... ... møde har fået oplysning og indsigt om denne tofts ... steders beliggenhed såvelsom toldskellet ... ... det sted, så fuldte deraf, at den på grund af situationskortet udtagne stævning, der ikke for videre vedkommer hovedsagen, ej kunne afvises med her i retten blev antaget, så meget mere, da sagen ikke er om jord, om ejendomstrætte, men en toldsag. Stævnemålet med sine påtegninger lyder således. - Baggesen forbeholdt citanten alt lovligt imod den afsagte kendelse og måtte alene ærbødigst erindre, at loven allernådigst befaler, at ustævnet bør være unævnet.

De indstævnede vidner blev påråbt: Niels Kiær og søn Jens Kiær. Malling tilspurgte begge vidber under eet:

  1. Om ikke vidnerne sidst afvigte 22. hujus ved åstedsmøde udi forbemeldte Lauritz Wiufs toft i Dollerup, som nu tilhører vidnet Jens Kiær, og befandt, at toldskellet, der i almindelighed går i østen og vesten og tværs over forbemeldte toft, rigtig på det optagne situationskort er anbragt, neml. således, at den del af toften,  der vender mod cordonlinjen, hører til Jylland eller norden toldskellet, og den del af bem.te toft på den anden side af toldskelsåen, som vender til Lauritz Wiufs gård, er i ...hedsdistriktet eller som man kalder det sønden for toldskellet. - Begge vidner svarede, at jorden/stedet til forrige Lauritz Wiufs gård, som på kortet er betegnet, rigtig forholder sig ... ... at denne gård har jord såvel sønden som norden for toldskellet, da toldskellet således er beliggende efter spørgsmålet, at toldskellet i tofgen går i nordøst og sydvester.
  2. Om det ikke også rigtig befandtes, at toldskellet på det sted går i linje med cordonlinjen, som er lige overfor efter situationskortets udvisende, og over hvilken linje og til Dollerup ... ... - Vidnerne svarede, at en cordon- [=> fol. 253] vagt står norden for toldskellet såvelsom de øvrige på deres mark.
  3. Om ikke cordonen er trukket i almindelighed noden for toldskellet og det, som af Lars Wiufs toft liggede (lå) ... ... over for på den anden side af toldskellet i almindelighed ... ... ...ges at ligge sønden for toldskellet? - Vidnerne svarede ... ... Dollerup mark strækker sig, er cordonen norden for toldskellet og ejendomsjorden lige overfor på den anden side af toldskellet kaldes i almindelighed sønden for.
  4. Om det ellers ikke rigtigt befandt sig, at ve dstedet over toldskelsåen i bem.te Laurs Wiufs toft eller engkær rigtig på kortet er anlagt, hvorover fares(?) såvelsom og d... almindelige mark og møllevej fra Drabæk mølle som går uden om toften forbi Niels Kiærs, Lars Wiufs og Hartvig Hansens gård og til samme. _ Begge vidnerne svarede hertil ja.

Baggesen havde ikke efter nedlagte exception at tilspørge disse meget ville påvisningsmænd og ladende meget færdige kendere af situationskort, men forbeholdt citanten nærmere at oplyse deres foredragende og afvundne. - Auditør Malling, som fandt, alle de indstævnede husarer ikke var mødt, ville for at forekomme indvendinger ville begære dem forelagt, men ville lade dem afhøre ved deres kompetente forum, og derfor begærede tingvidnet sluttet samt sagen derefter opsat til d. 18. febr., hvorhos Malling tillige udbad sig, at ...  producerde og beedigede situationskort måtte ... udleveres til afbetjening, da derfor til næste ... skulle være ansvarlig. 18/2.


253:

1780 - mandagen den 31. januar:

Rasmus Baggesen er skriver.

Sagen anlagt af konsumptionsinspektør Isensee mod husejer Jens Rytter i Ågård blev optaget til doms afsigt d. 8/2.


Isensee ctr. afskedige underofficer Voigt i Starup. (Sagen er vistnok opgivet).


1780 - 1. februar:

Hvor da blev forevist til udsletning i pantebogen:

  1. Hans Jørgensens i Ågård pantebrev [=> fol. 253b, AO 506] for 100 rdl. til sal. Ulrich Fr...s 3 umyndige børn i Kolding.
  2. Hans Jørgensens i Ågård kro pantebrev for 50 rdl.til borger Peder Pedersen i Kolding, betalt og tilstået udslettet.
  3. Læst magister Peter Nikolaj Kleistes skøde på 2 i Skanderup sammenlagte gårde uden hartkorns formeldende solgt til sr. Lauritz Buck på Skanderupgård.

 


 

253b, AO 506:

1780 - 8. februar:

Gæsteret: I sagen anlagt af kkonsumptionsinspektør Isensee ang. ulovligt krohold imod husejer Jens Rytter i Ågård blev afsagt dom lydende på fol. 253 således.


1780 - 8 februar:

Læst en genpart af det kgl. danske kancellis promemorie angående... ... og på landet permitterede og af lægderne til de geworbene ... afgivne soldater.


I sagen ctr. 15 kolonister på Frederikshåb ... vedkommende deres opløb ved inkvisition der om ulovlig brændevinsbrænden og -redskaber af og ved hr. rådmand Bahnsen blev afsagt dom hereftger tilført folio 254 lydende således.


I sagen for hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen imod sognefoged Lauritz Andersen og .. flere selvejere i Højen lod birkedommer Meden i Vejle på de førstes vegne begære 2 ugers anstand på grund af, at han er forårsaget at føre vidner i sagen. 20/2.


Endnu forevist til annullation i vedkommende pantebog selvejerebønderne Jakob Olesens og Søren Thomsens i Bramdrup pantebrev til Jens Aller i ...strup i Jylland for 30 rdl.

 


 

... ... på denne side og folio 253 samt 8. februar d.a. afsagte dom lyder således:

Dom: En husbeboer navnlig Jens Rytter i Ågård er på lovlig måde saggivet og overbevist at have skænket og solgt brændevin i og uden sit hus ogy for samme taget betaling, hvorved han ikke alene havder overtrædet de kongelige allernådigste forbud, men ... ... ... Bliver kendt [=> fol. 254] for ret: at ermeldte Jens Rytter bør ifølge forordningen af 30. april 1734, art. 4 at bøde tyve rigsdaler, som til citanten, den kgl. inspektør hr. konsumptions Isensee betales, så vel som søgsmålets omkostninger 6 rdl., der således efterkommes inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse undertvangsmiddel efter loven.

 


 

254:

Den senest allersidste tingdag d. 8. hujus anførte på folio 253 afsagte dom lyder således:

Dom: Ved anstillet undersøgningsforhør og førte tingsvidne om de i Frederikshåb boende kolonisters forhold og samling, da den den 22. maj 1779 hos dem fra Vejle skete inkvisition om utilladelig brændevinsredskab, er ingen særdeles hovedmand ...omendeskønt trende af dem, nemlig Peder Thorsen, Mogens Nielsen og Mads Munk, er taget i udi arrest udi amtets arresthus, men deres bekendelse er bleven stadfæstet ved alle øvrige beboeres tilståelse, at de var lige gode i samlingen, og at det var deres hustruer, som imod deres vilje, og imidlertid de var udi marken at arbejde, hvorfra de med skrig blev ....tet, der ville holde brændevinsredskabet tilbage, som ... ... adskilt sag om dom er bleven tilligemed bøder forbrudt ... ....haver disse sigtede og saggivne kolonister været af de enfoldige tanker, at forbudrene om ulovlig brændevinsredskab ikke strakte sig til dem eller under de dem forundte allernådigste friheder; men sådant kan dog ikke undskylde deres forhold, ikke heller, at ingen skade blev nogen derved tilføjet; men de blivder ... ... at anse efter den 14. artikel i allernådigste forordning ... april 1776, og hvorefter herved kendes for ret, at samtlige beboere i Frederikshåb, som udi denne sag haver vedkendt sig implication ..., skal efter amtmandens foranstaltning ved lodtrækning udgive(?) ... de, som bør forsendes til fæstning for der at arbejde udi ... ...De på søgsmålet imod dem anvendte bekostninger ... ... regning, bør de alle at vælre lige lodtagne udi og samme at ... ... eller og ved tvangsmiddel efter loven at inddrives, hvilket .. ... efterkommes inden 15 dage efter denne doms .. lovlige forkyndelse.

 


 

1780 - fredagen den 11. februar:

(Peder Schyberg er skriver)

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling foreviste for dommeen det af ham påberåbte med toldernes vedfølgende påskrift, der viser, at Malling ... har fået dokumenterne idag og altså ikke idag kunne betjene sig deraf til sin hensigt, og måtte Malling derfor bede om sagens anstand til den 18. denne måned.

 


 

1780 - 15. februar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

  1. Læst og publiceret kapitelstakst udi Koldinghus amt for året ... [=> fol. 254b, AO 508]
  2. Læst major von Luttichaus til Haraldskær skøde til Anders Knudsen i Hjortbjerg mølle i Højen sogn på ... af en gård i Vilstrup solgte 6 skp. ager og eng, 3 alb. skovskylds hartkorn.
  3. Læst næstmeldte Andes Knudsens pantebrev for 368 rdl. 2 mk. 1 sk. til Christen Andersen Møller i Bredvalle.
  4. Læst Laurids Andersens i Stallerupgård pantebrev for 498 rdl. til jomfru Botille Nielsen Terp opholdende sig i Påby præstegård.
  5. Forevist til udesletning i pantebogen en kontrakt imellem Knud Sørensen i Verst og Søren Jakobsen i Uhre om den førstes søn Jeppe Knudsen tillagte 200 sldlr., tilstået opfyldt og udbetalt.
  6. Ligeledes forevist Mads Sørensens i Seest pantebrev for 99 rdl. til Lars Andersen i Stallerupgård, af bemeldte kreditor kvitteret.

 


 

254b, AO 508:

Efter ordre af amtmanden de Hoffman på forlangende af ... hr. justitsråd v. Wildenrath er her til retten blevet ... sognefogeden Anders Olesen i Vester Gesten og sognefoged Peder Hansenn i Verst sogn, som begge har forrettet den i ... hos gårdmand Peder Knudsen og de 2 husbeboere den ... skete taxation på det hos dem nedslagne kvæg til pre... kvægsygens udbredelse, alt for at oplyse og med lovens ... ... sådan af dem forrettet taxation, hvilke to mænd for retten personligt var til stede. Og blev da 1= fremlagt, oplæst og ... forbem.te hr. amtmandens til retten udgangne ordre ... lyder således, 2) dernæst fremalgt, oplæst og påskreven den af højbem.te hr justitsråd Wildenrath meddelte vereficeret genpart af taxationsforretningem, der lyder således. Og efter at de indkaldte 2 sognefogeder, formeldte Anders Olesen og Peder Hansen havde anhørtsamme, tilstod de rigtigheden og indhold deraf så vel i henseende til stykkerne af kvæget for hver ... ... som den derpå satte takst, alt således som for enhver anden ... ... er anført ... ... summa summarum 210 rdl. 5 1/3 sk.

 


 

1780 - fredagen den 18. februar:

Niels Buch af Nagbøl ctr. husarcordonen. Fra auditør Malling blev forevist attest fra kirurg Schmidt, hvorved Malling lod bevise lovligt forfald af en feberanfald og des årsag lod begære sagen udsat til 3/3.

 


 

255:

1780 - fredagen den 18. februar:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Auditør Malling lod forevise regimentskirurg Smiths attest om sit lovlige forfald. 3/3.

Knud Jensen og Bertel Pedersen ctr. husarcordonen. Samme attest. 3/3.

 


 

1780 - lørdagen den 19. februar:

(Simon Buhl er skriver)

Konsumptionsoverbetjent Bertel Thomsen af Kolding ctr. husmand Peder Iversen i Dollerup for ulovligt krohold. Bertel Thomsen producerede de under hans hånd forfattede skriftlige spørgsmål. - Afhøring af 2 tilstedeværende vidner, ... Johansen og portbetjent Jabol Langelyth:

  1. ja.
  2. ja.
  3. havde begge hørt den saggivne Peder Iversens kone sige, at hun havde solgt brændevin som omspurgt til soldaterne på cordon.
  4. derom var vidnerne intet bekendt.
  5. ja, forholdt sig således som omspyurgt.

Peder Iversen benægtede, at brændevinet ikke er købt ... ... Kolding, og det hos købmand sr. Grunnet for nogen tid siden, og havde bemeldte sr. Grunnet sagt til Peder Iversen, som forlangte attest på 4 kander brændevin, som han den tid bekom, at han ingen behøvede derpå, siden det var lidet. - Thomsen modsagde det idag af Peder Iversen tilførte, siden han den 13. hujus sidst, hverken han eller kone, på det forefundne brændevin kunne forevise attest eller passerseddel her fra konsumptionskontoret iføge de derom udgangne forordninger og forbud. - Den saggivne påberåbte sig at have tilladelse af løjtnant Lindenpalm på ... at udsælge brændevin til soldaterne sammesteds. - Da Thomsen måtte erfare, at Peder Iversen ikke var mødt idag(!), blev han lvodatget til 26/2 om eftermiddagen kl. 2 slet.

 


 

255b, AO 510:

De forhen sidste tingdag på fol. 255 producerede quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne:

  1. Om vidnerne ikke var nærværende den 13. februar sidstl. udi Peder Iversens hus ved inkvireringen.
  2. Om vidnerne da hørte, af Peder Iversens kone blev tilstået for rekvirenten, at brændevinet udi det forefundne anker med en slump brændevin udi var hende tilhørende.
  3. Om vidnerne den gang ikke hørte, af formeldte kone blev tilstået at have solgt brændevin af bemeldte anker til en og anden, både i pot- og pælemål, ligesom det var begæret, for betaling.
  4. Da konen havde sagt, at hun havde købt brændevinet på en og anden sted, så spørges, om brændevinet var købt enten fra Haderslev, Christiansfeld eller Kolding.
  5. Om det her foreviste anker med en slump brændevin udi og pælemålet, som er ujusteret, ikke er den indstævnte tilhørende..

 


 

1780 - 22. februar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Forevist til udsletning i pantebog:

  1. Anders ... ... Harte Stubdrup pantebrev til magistraten i Ribe for 180 rdl.
  2. Forevist opsigelse(?) på behørigt stemplet papir Christen Nielsens af Mejsling pantebrtev til Henrik Christensen i Dons for 120 rdl, kvitteret, betalt ...
  3. Læst Iver Christensens i Mejsling skøde til Laurids Jakobsen ibidem på ham af gården nr. ... sammesteds solgte 7 skp. 3. fjd. 1½ alb. hartkorn ager og eng og skov 2/3 alb.
  4. Læst næstmeldte Laurids Jakobsens pantebrev for 150 rdl. til lmons. Niels Frick på Kjeldkær.
  5. Læst Jørgen Nielsens i R... skøde til Christen Nielsen i Mejsling på den ibd. af gården nr. 3 solgte ... 7 skp. 1 fjd. hartkorn ager og eng med skov 1/3 alb.
  6. Læst næstmeldte Christen Nielsens i Mejslig pantebrev for 150 rdl. til Niels Frick på Kjeldkær.
  7. Læst Matthias Hansens i Lunderskov pantebrev for 20 rdl. til Mads Andersen i Frørup by, Haderslev amt.

 


 

I sagen mellem madame sal. Berings i Vejle og selvejer Peter Fabricius i Skanderup blev afsagt dom tilført fol. 256 således.

 


 

256: (ny skrift)

Læst plakat om auktions holdelse i Bramdrup den11. marts ... ... selvejerne Jakob Olesen og Jørg Søren Thomsens i Bramdrup deres eftrer namsdom(?) udlagte gårde, indbo og besætning.


  1. Læst købekontrakt mellem Jørgen Mortensen, Jakob Jensen i Bramdrup om den førstes kassehus ibidem.
  2. Læst næstmeldte Jørgen Mortensens skøde på det omcontraherede kassehus i Jorup afhændet og solgt til ovenmeldte Hans Jensen sammesteds.

Sagen mellem Peder Eskildsen og Markus Rasmussen. På den sidstes vegne lod rådmand Bahnsen indlevere et skriftligt indlæg. Peder Eskildsen anhørte indlægget oplæse og begærede dom i sagen. 21/3.


For selvejerbonden  sognefoged Christen Buch i Jarup mødte sr. Woydemann af Kolding. Stævning ctr. selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup for gæld 40 rdl. Denne blev lovdaget til 7/3.

 


 

Den sidste tingdag d. 22. hujus anførte på fol. ... afsagte dom lyder således:

Efter lovligt udtagen stævnemål har madame Mette Herløv Biering i Vejle saggivet selvejeren Peter Fabricius i Skanderup for 250 rdl., som hun den 4. juni 1778 imod behørig ... panteobligation har lånt ham, hvilken kapital han efter forskrivning med lovlig rente uden opsigelse skulle have udbetalt til snapstinget den 4. juni 1779, men er dermed udebleven så vel som met et års rente efter en anden panteforskrivning på kapital tusinde rigsdaler, og således søgt for 250 rdl. og renter 50 rdl. Imod hvilket søgsmål debitor hverken ved indkaldelse for amtmanden eller under sagens førelse ved retten har haft nogen lovlig afbevisning, hvorfor det hermed kendes for ret, at Peter Fabricius bør betale til velbemeldte madame sal. Biering trehundrede rigsdaler me drente 4 procent fra 4. juni 1779, indtil betaling sker ...

 


 

1780 - lørdagen den 26. februar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Gæsteret: [=> fol. 256b, AO 512] Hvor da mødte som sidst citanten overkonsumptionsbetjent, som producerede lovdagelse til den saggivne Peder Iversens kone og begærede sagen udsat for at søge vidner. Den lovdagne Anne Sørensdatter, hustru til den saggivne Peder Iversen, mødte og forbeholdt sig og mand alt lovligt. 4/3.

 


 

256b, AO 512:

1780 - 29. februar:

 


 

I sagen anlagt af hr. Feveille i Vejle for 3 hans fæstere i Højen imod sognefogeden Laurs Andersen og de flere selvejere sidste sted blev for hr. birkedommer Meden i Vejle på de førstes vegne fremlagt en promemoria til retten. 28/3.

 


 

1780 - fredagen den 3. marts:

Gæsteret: Selvejer Niels Buck i Nagbøl ctr. husareskadronen. Der blev fremlagt en attest fra oberst Düring i Haderslev om auditør Mallings lovlige forfald i regimentets forretninger. 17/3.

257:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Samme attest fremlagt. 17/3.

Knud Jensen og Bertel Pedersen ctr. husarcordonen. Samme attest. 17/3.

 


 

1780 lørdagen den 4. marts:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Kgl. konsumptionsbetjent Thomsen ctr. husmanden Peder Iversen i Dollerup.

(ny skrift)

Oberbetjent Bertel Thomsen indlod sagen til dom. Retten påråbte den saggivne Peder Iversen. Han var ikke mødt. [=> fol. 257b, AO 514]. Sagen optaget til doms afsigt til den i loven befalede tid 14/3.

 


 

257b, AO 514:

1780 - 7. marts:

(Rasmus Baggesen er skriver)

 


... beboerne af Vork by gav retten til kende, at de har forenet dem at skifte og dele imellem sig deres fælles hede, og det høje rentekammer sådant har approberet, så at til den forretning ... ... den kongelige landinspektør Wesenberg; så var de begærende, at retten ville udmelde 2 upartiske dannemænd, som kunne ... fornævnte Vork bys hedejord, og det således at de så ... forretnimng edelig her inden retten kan bekræfte og afhjemle, når samme er fuldført og sluttet. Og blev hertil af retten udmeldt Jørgen Nielsen af Bølling og Søren Jakobsen af Rugsted(?), som efter denne rettens udmeldelse således omgås med ... ... som de ... ... sig til med lovens ed at kunne bekræfte(?) ... ... for al partiskhed at undgå, hvilke 2 dannemænd indfinder sig til taxation efter inspektør Wesenbergs ... ... og haver de Vork mænd at tage denne udmeldelse lovl. beskreven og fornævnte 2 dannemænd straks at tilst... ...


I kommissison af prokurator Lindved i Vejle mødte rådmand Baggesen og for ham, som efter kgl. beneficium pauperitatis er befalet for Jørgen Nissen i Fredericia at udføre ensag mod Peder Sørensen i Hjortlund, ... sogn. Han producerede 1) beneficium pauperitatis, 2) det kgl. reskript in copie ... til amtmand de Hoffman i Fredericia at beskikke fornævnte Jørgen Nissen en prokurator påtegnet fornævnte herres beskikkelse til prokurator Lindved i Vejle, 3) den af prokurator Lindved på grund af under nr. 1 og 2 producerede dokumenter som Jørgen Nissens forsvar udtagne denne rets respektive stævning til tingsvidnes føring imod Peder Sørensen af Hjortlund [=> fol. 258]. Til vidneføring producerede Baggesen de af prokurator Llindved forfattede og underskrevne quæstioner, hvilke quæstioner lyder på fol. 258 således. - De påråbte vidner var ikke til stede, nemlig Hans Andersen af Vorbasse og hustru Karen Jakobsdatter samt moder Maren Hansdatter. De blev alle forelagt under faldsmåls straf at møde d. 21. marts.

 


 

258:

Anders Dyhr fra Ballesgård mødte og producerede en stævning, hvormed sr. Niels Kastrup, selvejer ved Hjelmdrup her i Koldinghus amt og ellers konsumptionsoberbetjent i Odense i Fyn, hvor han nu opholder sig, til idag er indkaldt for at påhøre de indstævnte vidners contraquæstionering og anden vidnesføring, hvormed Dyhr agter at udslette og tilintetgøre den ugrundede ... og usande beskyldningerl, bemeldte Kastrup har søgt at ville tillægge Dyhr med et ved Elbo, Brusk og Holmans ret ført tingsvidne med sine folk og da ... ... den 18. november, 2. og 9. december i året 1778, og ... oplyse den rette sandhed i alt, det bemeldte tingsvidne omformelder, tilligemed alt andet, som efter stævningens indhold kan være talt, skrevet og passeret mellem Kastrup og Dyhr. - Dyhr fremlagde forommeldte af Kasrup førte tignsvidne, begyndt d. 18 . nov. og sluttet den 9. dec. 1778. Fremlagde sine skriftlige quæstioner på stemplet papir. - Den sigtede Niels Kastrup var ikke mødt. Quæstionerne lyder på fol. 259 således. - Vidnerne: Johannes Olesen, Søren Olesen og Hans Møller af Bølling, Iver Jensen(?) og søn Niels Iveresen af  Venborg, sognefoged Poul Pedersen, Jørgen Nielsen og hustru samt Hans Koed af fornævnte Bølling, Anders Laursen, Christian Danielsen og Hans Olesen i Egtved, Jens Nielsen i Fuglsang, Niels Muus i Baraquer, Søren Laursen og Karen Sørensdatter i Outrup, Christen Christensen i Ødsted og Mads Nielsen i Verst. De blev påråbt 3 gange. Ingen af dem var mødt. De blev forelagt under faldsmåls straf at møde 21/3 om formiddagen kl. 10 slet.


258b, AO 516:

Christen Buch i Hjarup ctr. Jep Iversen i Skanderup. Denne var ikke mødt. Sagen optaget til dom d. 4/4.


Tingsvidnesagen for Jørgen Nissen i Fredericia ctr. Peder Sørensen i Hjortlund, Omme sogn på fol. 258. Ommeldte skriftlige spørgsmål lyder således:

Til de af mig indstævnede vidner, sognefogeden Hans Andersen af Vorbasse og kone Karen Jakobsdatter samt hans moder Maren Hansdatter udi sagen af mig anlagt beder jeg fremsat disse quæstioner:

a) Til sognefogeden Hans Andersen:

  1. Om vidnet ikke har set og ... en revers udgivet af Peder Sørensen af Hjortlund i Omme sogn til Jørgen Nissen, nu i Fredericia, på kapital 94 rdl. skyldig til denne Jørgen Nissen.
  2. Om vidnet kan forklare af dens indhold, i hvad anledning Peder Sørensen var blevet Jørgen Nissen disse 94 rdl. skyldig.
  3. Om ikke Jørgen Nissen og Peder Sørensen var samlet i vidnets hus sidst afvigte år 1779 i maj måned, og om det ikke er vidnet bekendt, at det ... den tid, at Peder Sørensen skulle betale Jørgen Nissen disse skyldige 94 rdl.
  4. Om Jørgen Nissen da ikke samme tid på vidnets forlangende overleverede vidnet denne Peder Sørensens revers?
  5. Om Peder Sørensen da ikke straks udtog den ... revers af vidnets hånd og forvarede den i sin lomme?
  6. Om vidnet ikke hørte Jørgen Nissen derpå adskillige gane forlangte ... revers igen at få tilbage af Peder Sørensen, men at Peder Sørensen nægtede ham sådant.
  7. Om det og ikke er vidnet bekendt, at Jørgen Nissen siden den tid ej har været muligt af Peder Sørensen at få betalt disse 94 rdl.

b) Til hans kone og moder:

  1. Om de ikke var hosværende, da Jørgen Nissen fra Fredericia og Peder Sørensen af Hjortlund en dag i maj forrige år og der i Hans Andersens hus var blevet samlet.
  2. Om vidnet ikke er bekendt, at denne samling var sket. for at Peder Sørensen skulle betale Jørgen Nissen disse skymldige 94 rdl.
  3. Om vidnerne ikke hørte, at sognefoged Hans Andersen samme tid forlangte af Jørgen Nissen at få udleveret Peder Sørensens revers for disse skyldige 94 rdl.
  4. Om vidnerne ikke samme tid var nærværende og så, at Peder Sørensen udtog af Hans Andersens hånd denne hans revers, uden at Jørgen Nissen siden den tid har kunnet få disse 94 rdl.
  5. Om Jørgen Nissen ikke straks adskillige gange forlangte den igen af Peder Sørensen, uden at Peder Sørensen ham samme ville tilbagelevere?
    Vejle, den 4. marts 1780. Lindved.
    Fremlagt i tingsvidnesagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 7. marts 1708. H. Junghans, S. Buhl, kst. skriver.

 


 

De udi tingsvidnesagen sidste tingdag anlagt af sr. Dyhr på Ballesgård mod kgl. oberkonsumptionsbetjent sr. Niels Kastrup i Odense som selvejer af Hjelmdrupgård af sr. Dyhr på fol. 258 ommeldte producerede skriftlige quæstioner til vidnerne lyder således:

259:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)

Kontraquæstioner til vidnerne Johannes Olesen, Søren Olesen og Hans Møller i Bølling:

  1. Er vidnet bekendt, om sr. Kastrup er ejer af den tørveomseskifte, hvorudi vidnet med flere for Kastrup sommer 1778 skar tørv, der som Dyhrs folk andendagen skulle have gået i samme grav at skære tørv, eller og samme hørte til Ballesgård.
  2. Om Dyhrs folk skar eller vedblev at skære tørv på Kastrups eller på Dyhrs grund og ejendomme.
  3. Om vidnet var i omvundne tørvemose samme sommer ... Dyhrs folk derfra kørte tørv og så, om de tog dem på Kastrups eller på Dyhrs grund, og om de kørte på den sædvanlige vej fra og til mosen eller ikke.
  4. Kan vidnet læse og skrive og har set nogen skriftlig bekendtgørelse fra Dyhr om, at ingen måtte skære eller ... bortføre tørv af Kastrups grund, eller det har været om, at ingen måtte skære eller bortføre tørv af Dyhrs grund i Hjelmdrup mose.
  5. Er vidnet ikke bekendt, at Kastrup selv året 1778 skulle så boghveden ved Hjelmdrup for andet arbejde, som Dyhr for Kastrup forud havde gjort, som forårsagede, at Dyhr ikke kom og såede det.
  6. Ved vidnet, om den tønde boghvede, Dyhr samme sommersåede ved Hjelmdrup, var beblandet med lidige eller ukrudt, og om den ikke gav lige så mange fold ... de foder og korn som 1 td. af den øvrige boghvede.
  7. Ved vidnet, at Dyhr sommeren 1778 leverede Kastrup 7 tønder boghvede til at så ved Hjelmdrup, og om Kastrup ikke godvillig pløjede, såede og harvede samme, og om ikke Kastrup ... ... .i forvejen lod tillige plove og harve dertil.
  8. Ved vidnet ... ... Kastrup forlangte af Dyhr at komme til Hjelmdrup for at så hvede, fordi Kastrup selv havde sået de ommeldte 7 tdr. eller ikke.
  9. Kan vidnet erindre, at Kastrup sagde til vidnet og den anden ..., Niels Pedersen Muus, at nu havde han sået de 7 tønder boghvede, der efter akkord skulle sås, men som der var mere jord opbr..., skulle de gå til Dyhr og forlange, han ville .... og så boghveden, og om Dyhr ikke derpå kom og såede en tønde ...uden de akkorderede 7 tønder.
  10. Ved vidnet, om det jord, hvor ... Kastrup skal have sået 2 tønder boghvede i 1778, var af samme års ordentlig indtægt (= det stykke af marken, som er taget ind til korn), eller det ligger som de 2 små ubeså.... stykker,var brædet eller fællet til rug et andet år, eller ikke.
  11. Kan vidnet erindre, hvad dato byggen i året 1778 blev sået ved Hjelmdrup, eller om det var Kastrup imod den tid samme blev sået, og om de omliggende byer ikke samme tid havde begyndt med deres bygsæd.
  12. Om vidnet så byggen, da det blev sået, og kan sige, om det var rnet eller blandet med havre.
  13. Er vidnet bekendt, at sr. Kastrup selv efter akkord med Dyhr skulle lanskaffe og så havresæden på Hjelmdrup mark 1778, og om ikke Dyhr pløjede, harvede og såede samme for Kastrup, fordi Kastrup selv samme år sk,ulle harve, pløje og så boghvede på bemeldte Hjelmdrup mark.
  14. Ved vidnet, om Dyhr var årsaget til, at havren til Hjelmdrup 1778 blev sået sildig, eller Kastrup dertil var årsag, fordi han ej kunne skaffe havre efter akkord.
  15. Har vidnet set eller ved, om Dyhr eller folk nogen tid, siden Kastrup kom til Hjelmdrup, har været i Hjelmdrup skove med heste og vogn og derfra bortført noget træ, eller ogspå Dyhr eller folk har tilstået sådant.
  16. Ved vidnet, om Dyhrs kreaturer med hans vidende og vilje sommeren 1778 har tilføjet Kastrup nogen skade i korn eller eng .... også om det 3 á 4 uger efter Mikkelsdag kan have gået igennem Kastrups åbne og øde hegning.
  17. Har vidnet været til stede ved Hjelmdrup, når Dyhr samme steds har hentet sine indtagne kreaturer, og ved, om Dyhr derfor har anbuden billig betaling, pant eller kaution eller ikke.
  18. Om vidnet ikke har hørt, at Kastrup har [=> fol. 259b, A= 518] forlangt ubillig indtægtspenge, nemlig en gang for 2 svin 4 rdl. og en gang for 16 á 18 stude, som var gået igennem Kastrups åbne og øde hegn og indtagen på heden 3 á 4 uger efter Mikkelsdag 20, 30 á 40 rdl.
  19. Om vidnet kan erindre, hvilke ... af Kastrup eller Dyhr hegning, der først var færdig år 1778.
  20. Kan vidnet erindre, om det var 5 á 6 uger eller hvor længe efter Mikkelsdag, Kastrups hegn blev synet for at skulle være i stand 1778, og om Dyhr var samme forretning bekendt eller overværende for at observere, om det var hans eller Kastrups hegning, der blev forevist og synet forsvarlig, om om der ikke samme tid var et åbent hul i den søndre ende af hegnet imellem Hjelmdrups og Ballesgårds marker.
  21. Ved vidnet, at Dyhr om sommeren efter, at Kastrup var kommet til Hjelmdrup, havde der stående noget gods, som han på auktion efter salig Bachmann havde købt, nemlig 1 bilæggerkakkelovn, 6 stykker brandspande, 1 slæde med 8 hjulskinner, 1 slibesten, eet vandtrug med videre.
  22. Ved vidnet og af Kastrup har hørt sige, at han, nemlig Kastrup, var Dyhr skyldig på hestehandel 4 rdl., og om ikke Dyhr sagde, da Kastrup lod forlange 1 rdl. 3 mk. grøftepenge, at han kunne tage dem af de 4 rdl., han var skylidig, og så betale de -vrige 2 rdl. 3 mk.
  23. Om vidnet ved, at Kastrup har ved en  ... ... ... folk eller daglejere taget en hjulskinne af en Dyhr tilhørende slæde og slaget på et af Kastrups vognhjul.
  24. Om vidnet har hørt, at Kastrup har truet Dyhr med ulykker ... ... andre ærerørige og fornærmelige ord.
  25. Om vidnet ikke ... Kastrups ordre med flere sommeren 1778 havde modtaget 14 á 15 af Kastrups fæhøveder fra Dyhr på vejen ... Dyhrs hede, som Dyhr villet indtage af sine fredede ... i hans lund.
  26. Har vidnet været overværende, når ...ingen mellem Hjelmdrup og Ballesgård marker er ..., og ved, hvor eller hvor mange stykker enhver af bemeldte gårde(?) har sit hegning at vedligeholde, og ved, hvor mange favne ethvert stykke indeholder.
  27. Ved vidnet, hvor mange tønder ... salig Bachmann ved Hjelmdrup årligt gødede til, og hvor mange ... derefter af hver slags blev sået til udbrug i de sidste åringer, han levede.
  28. Er vidnet bekendt, at sr. Kastrup sommeren 1778 med nogle vogne af Vork tog 12 á 14 læs tørv på Dyhrs tørvemoseskifte i den såkaldte Hjelmdrup tørveomse.
    Kolding, den 7. marts 1780. A. Dyhr.
    Produceret i tingsvidnesagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdatgen den 7. marts 1780. H. Junghans, R. Baggesen.

 


 

259b, AO 518:

1780 - 14. marts:

(Rasmus Baggesen skriver)

Gæsteret: Dom afsagt i sagen oberkonsumptionsbetjent Thomsen ctr. husmand Peder Iversen i Dollerup lydende på fol. 260 således.

260:

  1. Forevist til udsletning i pantebog Jep Andersens i Ågård pantebrev for 10 rdl. (40 rdl.?) til Peder Pedersen i Kolding.
  2. Læst Jørgen Christensen Winds af Vamdrup by pantebrev for 100 rdl. til Jens Olufsen ...

(S. Buhl skriver)


 

I retten comparerede rådmand Baggesen for som befalet actor at tiltale og anlægge søgsmål mod sognefoged Christen Buch i Hjarup for af ham den 10. februar begangne svig ved på en sundhedsattest lydende på ham og 2 hans naboer i Hjarup by at have med sig indtaget 2 mænd fra Ødis Bramdrup. Baggesen producerede sin deduktion. Christen Buch blev lovdaget til 28/3.

 


 

For sognepræsten hr.Friis i Hjarupmødte Baggesen og producerede en af hr. Friis under dato 3. ... udtagen stævning til søgsmål mod _Søren Pedersen i Hafdrup i Vamdrup sogn for resterende præstekorntiende pro anne 1778. Indgav sagen under dom. [=> fol. 260b, AO 520]. Den saggivne blev lovdaget til 28/3.

 


 

260b, AO 520:

Udi sagen allersidste tingdag d. 14. hujus anført på folio 259 afsagte gæsteretsdom lyder således:

Dom: Når husmanden Peder Iversens hustru i Dollerup ved den hos hende udi mandens fraværelse fretagne inkvisition om utilladelig brændevinsredskab, hvoraf intet fandtes, ikke udi sin enfoldighed havde sagt på sig selv, at hum med ifficerens tilladelse har solgt brændevin af det, som hendes mand havde købt i Kolding hos købmand Grunnet, til soldaterne på cordonen, kunne den kongelige konsumptionsoverbetjent Thomsen ingenlunde imod forordningen af 15. oktober 1778 2. kap. 15. og 7. art. frataget den slump brændevin, som fandtes på et anker, allerhelst den uforsigtighed er begået, at samme hverken på stedet eller siden er bleven eftermålt, hvor meget dnne slump kunne være, enten over eller under tyve potter. Dernæst anhører til et ulovligt krohold lplå landet mere end sdan en enkelt forseelse, og derom har citanten ikke ført så lovlig tilstrækkelige beviser, at hans påstand i sagen kan følges. Flere end denne kone og hendes mand har været af de tanker ... efter cordonofficerernes anmodning og med sammes tilladelse kunne sælge brændevin til de posthavende soldater, nr de købte brændevinet i købstaden, især som her, da Dollerup ... to mile fra Kolding og 6 mikle fra Ribe på den ... side toldskellet, udi hvilken strækning ingen priviligeret kro er. Men dette kan ikke tjene dem til befrielse lfor at blive anset, da ingen kongelig er høj tilladelse med ... sådan frihed. Derimod bliver efter omstændighederne i sagen kendt for ret, at husmanden Peder Iversen bør foruden at miste det indbragte brændevin bøde til Skanderup sogns fattige een rigsdaler, som beviseliggøres med sognepræstens kvittering, når betales. Og da hans og kones forseelse har været årsag til søgsmålet, så bør han betale udi omkostninger til citanten otte rigsdaler ...

 


 

1780 - fredagen den 17. marts:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Selvejer Niels Buch i Nagbøl ctr. husarcordonen. - Sr. Welding her af Kolding fremviste auditør Mallings skrivelse til ham, at han uformodentlig var blevet kommanderet i en forhørs holdelse idag. Han begærede opsættelse i 14 dage og har til den tid forbunden sig til enten selv eller ved en anden at fremlægge alt, hvad han agter i sagen. 31/3.

 


 

261:

(Peder Schyberg skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Samme brev forevises. Baggesen henholdt sig til sin tidligere indsigelse imod de mange af auditør Malling forlangte opsættelser. 31/3.

Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. - Sr. Welling fremviste samme brev. Samme indsigelse fra Baggesen. 31/3.

 


 

1780 - 21. marts:

(Rasmus Baggesen skriver)

  1. Læst Søren Christiansen Smeds i Amnitsbøl pantebrev for 90 rdl. til Niels Thomasen ibidem og til Gregers Madsen i Ødsted.
  2. Læst Jens Thygesens i Gelballe pantebrev til Elert Jensen Smed i ...

 


 

I sagen mellem Peder Eskildsen af Øster Vamdrup og Markus Rasmussen ibidem blev afsagt dom lydende på fol. 264 således.

 


 

(anden skrift)

Udi tingsvidnesagen for Jørgen Nissen i Fredericia imod Peder Sørensen i Hjortlund, Omme sogn, mødte for Jørgen Nissens befalede forsvar prokurator Lindved af Vejle ligesom(?) [=> fol. 261b, AO 522] hr. .rådmand Baggesen.  Retten påråbte de forelagte vidner, Hans Andersen og hustru Karen Jakobsdatter samt moder Maren Hansdatter af Vorbasse, for hvem forklaringen om lovens ed blev oplæst for dem stående for retten og dermed formanet til sandheds udsigende udi deres vidnesbyrd efter indstævning og sig for mened at vogte; derpå blev stående for retten vidnet Hans Andersen, som aflagde lovens ed sandhed i denne sag at vidne ... og derpå besvarede de i protokollen tilførte skr. quæstioner:

  1. ja, forholder sig som omspurgt, at han samme såvel har læst sog haft den omspurgte revers i hænde.
  2. den af ham læste reverses indhold var ... Peder Sørensen skulle have haft en gård af Jørgen Nissen i Grene Krog, hvortil at betale vidnet havde lovet Peder Sørensen at ville have lånt ham eet hundrede slettedaler, så Peder Sørensen derpå kunne have forskaffet vidnet ... skøde for Peder Sørensen og derefter obligation til ... af Peder Sørensen; men da Peder Sørensen ikke kunne fremskaffe vidnet det, leverede vidnet reversen som ... tilbage til Jørgen Nissen, allerhelst da vidnet ... set, at den lød på 94 rdl. som Peder Sørensen skyldte til Jørgen Nissen.
  3. ja.
  4. vidnet henholdt sig til sit givne svar på anden quæstion og til den ende havde set og haft reversen i hænde ... omvunden.
  5. da vidnet havde ... den omspurgte revers ifølge sit afgivne vidnesbyrd til 2. spørgsmål til Jørgen Nissen, begærede Peder Sørensen derefter af Jørgen Nissen, at han endnu en gang måtte se den omvundne revers, som derpå blev ham af Jørgen Nissen leveret, da Peder Sørensen derefter sagde til Jørgen Nissen, at når han forskaffede ham skøde på det sted i Grene Krog, skulle han få penge efter reversens indhold, og før fik han ikke reversen. Så ikke derefter, Peder Sørensen leverede Jørgen Nissen den tilbage.
  6. havde hørt det omspurgte, og at Peder Sørensen svarede, at når Jørgen Nissen skaffede ham skøde, skulle han få reversen  tilbage eller penge.
  7. var ikke noget ham derom bevidst.

Karen Jakobsdatter: [=> fol. 262]

  1. var hjemme, og de omspurgte var der, men var ikke i den stue, hvor de var samlet, siden hun havde andet i huset at forrette.
  2. havde hørt sige, at det forholdt sig som omspurgt.
  3. var ikke i stuen og vidste derfor ikke eller selv havde hørt det omspurgte; men vel siden efter hørt tale derom.
  4. vidste derom intet.
  5. vidste derom intet, siden hun ikke var nærværende i stuen, hvor de var samlede, som forhen af hende omvunden.

Maren Hansdatter:

  1. ... ... nærværende.
  2. de var samlet i anledning som omspurgt.
  3. ja, forholdt sig som opspurgt; og så vidnet, at Hans Andersen igen leverede Jørgen Nissen reversen tilbage.
  4. så den omspurgte revers at ligge på bordet, og så tillige(?), at Peder Sørensen tog det der til sig, uden at vidnet så, at Peder Sørensen betalte nogen penge til Jørgen Nissen.
  5. hørte, at Jørgen Nissen nogle gange begærede reversen tilbage, men så ikke, at den blev ham tilbageleveret. Hørte tillige Peder Sørensen at sige til Jørgen Nissen, at skulle ... før end han fik reversen.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.

 


 

262:

For retten fremkom ifølge udmeldelse her fra retten den 7. hujus selvejerbønderne Jørgen Nielsen af Bølling ... Søren Jakobsen af Rugsted, som irettelagde den ... ... udmeldelse af den forrettede taxationsforretning over Vork bys fælles hede, hvilken forretning de egen hændigt havde underskrevet af dato 18. hujus, der tillige med udmeldelsen lyder således. Den af bemeldte Jørgen Nielswen af Bølling og søren Jakobsen af Rugsted producerede af dem forrettede taxationsforretning blev af retten for dem lydelig og tydelig oplæst, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven at have forretten ommeldte og oplæste taxation efter deres bedste skønnende, hvorefter de, da ingen videre havde noget dem at tilspørge, blev fra retten demitteret. ... Mikkel Olesen, selvdejergårdmand fra Vork, begærede på bemeldte bys vegne den her ved retten passerede taxationsforretning, beediget her i retten, sig beskreven meddelt, som retten bevilgede ...

 


 

Sr. Dyhr fra Ballerupgård begærede vidnerne sted til vidnesbyrds aflæggelse; men før end sådant skete, blev fremlagt i retten fra den indstævnte Kastrups kone et indlæg dateret Kolding dags dato, som efter begærimng blev læst og lyder således, hvorefter retten påråbte [=> fol. 262b, AO 524] de til idag forelagte vidner, af hvilke var til stede Johannes Olesen, Søren Olesen og Hans Møller af Bølling, Iver Jensen og søn Niels Iversen af Venborg, Jens Nielsen af Fuglsang og Hans Olesen af Egtved.

Første vidne, smeden Johannes Olesen af Bølling:

  1. Vidnet vidste intet, hvem den omspurgte tørvemoseskifte tilhørte, enten til Ballesgård eller til Hjelmdrup.
  2. vidste ikke, hvis grund Dyhrs folk skar tørv på, men vidste, ... Dyhrs folk skar tørv i den grav, som Kastrups folk dagen tilforn havde skøren tørv udi.
  3. vidnet gik på marken ... så, at Dyhrs folk kørte over og fra heden til ... tørve... med tørv, men hvad for en af hedevejene de kørte, vidste han ikke, ikke heller på hvis grund han tog tørvene.
  4. Kan hverken læse eller skrive og intet set eller vidste noget af det omspurgte.
  5. derom vidste han intet.
  6. havde ikke set det omspurgte boghvede, da det blev sået, men vel set, at deriblandt var kidige (kiddike, ukrudtsplanter i sommerkorn), da det var i blomster. Hvor mange fold den omspurgte sæd havde givet(?), vidste han ikke.
  7. vidste, at Kastrup var den omspurgte tid leveret 7 tdr. boghvede af Dyhr, hvilket(?) Kastrup godvilligt pløjede til og såede, og at den af sr. ... leverede polv ikke var god, lånte Kastrup en plov i Fuglsang(?).
  8. vidste, at Kastrup havde sået ... 7 tdr. boghvede, da vidnet blev skikket af Kastrup til Dyhr for at bede ham så boghvede.
  9. ... at Dyhr havde sået noget over de akkorderede 7 tdr., men hvor meget vidste han ikke; og havde vidnet vel hørt Kastrup ... ... havde sået boghveden, ... skulle vidnet til ... og bede ham komme dem til hjælp med at så det øvrige.
  10. vidste ikke hvad indtægt, men var sået i den ... ... fællet af Dyhr.
  11. vidse vel, ... ... det omspurgte byg blev sået rug, men om sådant var sket ... andre havde sået, vidste han ikke.
  12. nej, vidste det ikke.
  13. havde set, at Dyhr pløjede og såede havre på Hjelmdrup mark, men  hvorledes  Dyhrs og Kastrups akkord desang. kunne være, var ham ubekendt.
  14. derom var intet bekendt.
  15. havde ikke set Dyhr eller hans folk i Hjelmdrup skov med heste og vogn at bortføre træ; men Dyhr havde selv sagt vidnet, at han havde hjemført et træ, som ved at blive hugget af Kastrups folk i skellet imellem Kastrup og Dyhr var falden over på Dyhrs lod.
  16. Dyhrs kreaturer havde gået i Kastrups korn og eng og gået igennem såvel Kastrups som Dyhrs hegne..., men om sådant var sket med Dyhrs vidende, vidste han ikke.
  17. havde ikke været til stede nogen tid, når Dyhr havde ... ... omspurgte derude på Hjelmdrup.
  18. det vidste han ikke.
  19. derom var intet bekendt.
  20. havde ikke været nærværende ved omspurgte syn og altså ubekendt derom.
  21. var bekendt og havde set det omspurgte ... ... Hjelmdrup, efter at Kastrup der var kommet, men hvorl. [=> fol. 263] akkorden derom imellem Dyhr og Kastrup, derom var ham ubekendt.
  22. havde vel været skikket fra Kastrup til Dyhr ang. ...penge, Da Dyhr svarede, at Kastrup kunne gøre sig betalt af de Dyhr skyldige penge, men hvor mange vidste vidnet ikke.
  23. havde hørt sige, at Kastrup havde befalet Søren Olesen Daglejer at slå den omspurgte hjulskinne af Dyhrs slæde, og set, at samme blev slaget på Kastrups vogn.
  24. derom var ham intet bekendt.
  25. ja, det omspurgte forholdt sig som omspurgt, da han selv var med.
  26. derom var ham intet bekendt.
  27. derom var intet bekendt.
  28. de omspurgte tørv var taget og kørt til Stenderup for Kastrup af de Vork mænd, men på hvis skifte vidste han ikke, men vel, at tørvene var skåret af Kastrups folk.
  29. Dyhr tilspurgte vidnet for det 29., om den næstved omvidnede for Kastrup til Stenderup bortkørte 12 á 14 læst tørv ikke blev taget på det selvsamme sted, hvor Dyhrs folk havde skåren tørv? - Svarede, at de omspurgte tørv stod på det sted, hvor Kastrups folk gravet tørv den samme dag, som Dyhrs folk gravet tørv, og de af Kastrups folk, den dag gravede tgørv, udviste vidnet nogen af de læs tørv, som omvundet blev kørt til Stenderup, men hvor de andre læst tørv var taget, vidste vidnet ikke.
  30. Kan vidnet erindre, at han i året 1778, da han af Kastrup blev befalet at skære tørv på det først omvndne sted i den såkaldte Hjelmdrup tørvemose, advarede Kastrup om, at det var(?) Dyhrs tørvemoseskifte, de blev henvist at skære udi? - Vidnet svarede ja, havde advaret Kastrup om omspurgte.

2. vidne, Søren Olesen af Bølling:

  1. var derom ubekendt.
  2. vidste ikke, hvem den omspurgte glrund tilhørte, med ved, at Dyhr lod skære tørv i den grav, som Kastrups folk dagen tilforn hvde skåren tørv udi.
  3. vidste det ikke.
  4. nej.
  5. nej, derom vidste vidnet intet.
  6. havde ikke set boghveden, før end den blev sået, men vel set kiilige i noget boghvede, da det var opkommen, hvilket Kastrup havde sagt vidnet skulle være af den boghvede, som Dyhr havde sået, og andet vidste vidnet ikke derom.
  7. nej, vidste det ikke.
  8. vidste intet derom.
  9. nej.
  10. nej.
  11. nej, derom var intet bekendt.
  12. nej.
  13. derom erindrede han sig ikke noget at være bekendt.
  14. nej.
  15. nej, vidste derom intet.
  16. havde nok set, at Dyhrs kreaturer gået på Kastrups hede eller fællet kort før og efter Mikkelsdag i omspurgte år, og andet [=> fol. 263b, AO 526] vidste vidnet ikke om dette spørgsmål.
  17. havde vel set Dyhr hente sine kreaturer derfra, men vidste ikke, om lhan derfor havde betalt noget eller ikke.
  18. var bekendt, at Kastrup havde forlangt 4 rdl. for omspurgte 2 svin til indtægtspenge, men om studene vidste han intet.
  19. kunne sig det ikke erindre.
  20. vidste derom intet, siden han ingen tider havde været med at syne de omspurgte gærder.
  21. vidste ikke af, at sr. Dyhr havde noget på gården, før end han hentede samme.
  22. nej.
  23. forholdt sig således som omspurgt, da vidnet selv efter Kastrups ordre havde gjort det.
  24. nej, var intet derom bekendt.
  25. ja, forholdt sig således som omspurgt, da han selv var med efter Kastrups ordre.
  26. nej.
  27. ligeledes nej.
  28. nej.
    29 og 30 erklærede Dyhr at forbigå.
    Retten påråbte Kastrup; da han ikke mødte, så blev dette vidnet endnu tgilspurgt, forinden det blev demitteret:
  29. om vidnet året 1778, da vidnet med flere ... forhen omvundne tørvemose, af Kastrup blev anvist, hvor ... ... skulle skære tørv, at det næstforrige vidne Johannes Olesen havde sagt, at det var Dyhrs eller Ballesgårds tørvemoseskifte, de skar tørv udi? - Vidnet svarede ja, forholdt sig som omspurgt.

3. vidne, Hans Møller af Bølling:

Dyhr begærede 1., 2. og 3. quæstion til besvaring.

  1. nej, vidste ikke, hvem mosen tilhørte.
  2. nej, var derom intet bevidst.
  3. så det ikke.
  4. Dyhr tilspurgte vidnet for det 4. om vidnet kender Kastrups og Dyhrs hegning imellem begge gårdes grund ... hvis ... først blev færdig i året 1778 eller nogen tid samme sommer ... har set Dyhrs kreaturer gået derigennem? - Vidnet svarede, vidste intet derom.
  5. Om vidnet i foråret 1778, da han for Kastrup skar tørv i den forhen omvundne Hjelmdrup mose, hørte det første vidne Johannes Olensen at sige til Kastrup, det var Dyhrs eller Ballesgårds tørvemoseskifte, som Kastrup havde anvist at skære tørv udi? - Vidnet svarede, havde hørt Johannes Olesen sige til Kastrup omspurgte tid, at den grund, som han anviste dem at skære tørv på, før havde tilhørt Ballesgård.

Jens Nielsen af Fuglsang og Hans Olesen af Egtved afhøres under eet:

  1. Havde vidnerne hørt, Kastrup har sagt, at hans ... ved Hjelmdrup skulle sås for hans regning [=> fol. 264] og Dyhr på anden måde derfor havde lovet at betale ham eller gøre vederlag? - Vidnerne svarede enstemmigt ja, forholdt sig som omspurgt, og at Dyhr til vederlag og derfor skulle lægget(?) ham 10 tdr. havresæd i Ballesgård Lund.
  2. Om ikke Kastrup har fortalt vidnerne, qat Dyhr for ham havde pløjet ham landet til Hjelmdrup bemeldte forår 1778, som allerede den tid havde ligget længe pløjet og udsået, fordi Kastrup dertil ikke kunne få sædehavre, som han dertil skulle anskaffe, og om ikke Kastrup derfor selv samme sommer skulle pløje jordentil boghvede til Hjelmdrup, når Dyhr tillagde det akkorderede sædeboghvede? - Hertil vidnerne svarede, at det forholdt sig således som omspurgt.

Da det var sildig på aften og ikke flere af de indstævnede vidner for idag kunne blive afhørt, så blev de tilbageværende og uafhørte vidner af retten pålagt at møde idag 14 dage, den 4. april kl. 10 sl.


264, AO 526:

Den sagens eller sidste tingdag d. 21. marts anførte på folio 261 afsagte dom lyder således:

Dom: På hvilken måde og conditioner fæsteren Peder Eskildsen af Øster Vamdrup har afstået sin gård og besætning til Markus Rasmussen af Verst, derom giver den imellem dem den 6. juni 177... oprettede, approberede og tinglyste kontrakt et udførlig oplysning ..., som i sagen er produceret. Citanten, bemeldte Peder Eskildsen, har fundet sig fornærmet af Markus Rasmussen, fordi denne på sin side ikke tilbørligen haver ... kontrakten, og derfor med lovlig saggivelse påanket samme ... særdeles at den tredie post i kontrakten ikke er bleven efterkommet med at reparere og vedligeholde citantens hus(?) ... udebleven med betaling aåf de to rigsdaler til de ... tider, tilbageholdt ham den udsæt, som er lovet, og endeligat husets jord efter første tildelling er bleven formindskat og kommen til Markus Rasmussens gård uden vederlag med videre. Oplyst og bevist er det, at der er taget fra huset af agerjord ungefær 4 skp. land uden erstatning, ligesom at citanten ikke har nydt eller haft til brug den udsæd ... sidste år, som kontrakten lover ham, og for samme be... sin skade under gjorte påstand til 9 rdl. 1 mk. Ikke heller er citanten betalt for det afvigte år 2 rdl., som ligeledes skulle ske ifølge kontrakten. Imod alt sådant har MarcusRasmussen ikke haft noget til lovlig afbevisning, hvorfor det her kendes for ret, at han i alle punkter og klausuler bør holde den med citanten indgangne kontrakt og derefter betale de til sidste maj og Michaeli resterende to rigsdaler med renter fra søgsmålets dato, indtil betalingen sker. Ligeså tilkommer citanten af Markus Rasmussen at nyde lovlig vederlag enten udi penge eller korn for den udi sidst afvigte år manglende udsæd ifølge kontrakten, således som samme af 4 uvillige mænd edeligt taxeres, når parterne sig herom ikke selv kan forenes. På lige måde bør og Marcus Rasmussen efter disse uvildige mænds sigelse at betale årlig refusion til citanten for det hans hus imod hans vilje fragåede agerjord og endelig betale [=> fol. 264b, AO 528] Markus Rasmussen til citanten udi søgsmålets bekostninger seks rigsdaler og 4 mk. ...


264b, AO 528:

1780 - 28. marts:

I sagen anlagt af hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen mødte birkdommer Meden, som for forste indleverede en akt udstedt her fra retten, som indeholder hans indlæg af 8. nov. 1779 ... samt hr. Fibigers indlæg af 11. jan. 1780 med ... bilag. Dernæst producerede Meden et tingsvidne ført ved Vejle bytings ret og sluttet sammesteds den 16. marts sidst ang. slægtskab og svogerskab mellem selvejerne i Højen by og de vidner, de har brugt i sagen med mere. Endelig fremlagde Meden sit skriftlige indlæg af dags dato, hjorefter han indlod sagen under dom. For kontra... i Højen var mødt prokurator Fibigers fuldmægtig ... fra Snoghøj og begærede det af hr. Meden fremlagte beskreven meddelt og sagens anstand. 25/4.

 


 

I sagen befalet anlagt mod Christen Buch i Hjarup mødte Baggesen; henholdt sig til sin nedlagte irettesættelse og påstand og begærede dom. Sognefoged Christen Buch mødte for retten og forlangte 3 ugers anstand. 18/4.

 


 

Sagen for sognepræst hr. Friis i Hjarup imod Søren Pedersen i Hafdrup blev af rådmand Baggesen erklæret at være mindelig afhandlet.

 


 

1780 - fredagen den 31. marts:

(Rasmus Baggesen skriver)

I sagen anlagt af [=> fol. 265] Niels Buck i Nagbøl ctr. husareskadronen fremlagde auditør Mallng på vegne af korporal Blolme en stævning, overleverede også det forhen producerede situationskort, således som det ved et krigsforhør er blevet brugt til afbetjening, vedlagt et tingsvidne begyndt d. 28/1 og et krigsforhør holdt i Haderslev d. 17/1, hvilket ligeledes hørte til situationskortet. ... ... korteligen ville foredrage, at hr. dommeren med disse dokumenter ville befinde, at de forstævnte stude er anholdt på et for Niels Buck ulovligt sted og ikke på hans men en andens ejendom. Da altså Niels Buck ikke har bevist, at studene var hans, og det foruden andre beviser på korporal Blomes side er godtgjort, at studene ikke havde den anordnede rigtighed med brænnding, så måtte sagen ... .... af betragtes være tabt og studene konfiskable, da det ikke engang er godtgjort ved synsmænds eller andre vedkommendes attester, at de anholdte stude er opdragne i frihedsdistriktet. Kunne enhver blive ejere af kreaturerne, som går udi andres ejendom, blot ... at give sig navn deraf, var det sandelig den nemmeste måde at blive rig på ... Da det nu, før end situationskortet eksisterede, fuldkommen  var bevist, at korporal Blome hr været berettiget til ... studene an, og at han skulle gøre det, siden cordonen ... efter forordningen om øksnehandel skal have opsigt med ... foregår ved toldskellet med told... og da cordonen efter det kgl. reskript ... skal anholde kreaturer formedelst manglende rigtighed ... på blot mistanke om svig, så er det klart, at da situationskortet ikke behøvedes på korporal Blomes side, og da Niels Buck selv havde påstået det, så bør han og selv betale omkostningerne ...  tilligemed den øvrige processes omkostninger ... ... Auditør Malling forlangte dernæst ... ... specifikation på kortets bekostning ... ... Buck tilkendt at betale. - Den fremlagt specifikation blev læst ... ... ... at om Niels Buck end kunne frikendes for konfiskationen ... det han dog ikke kan, så måtte han dog ustridig selv betale  ... ganske procesomkostninger. Thi .. ... at Niels Buck  under sagen har bevist, at studene blev græssede i hans ejendomme, ... ... ... hvilket dog ingen grund er til konfiskationens ophævelse, så burde dog kokrporal Blome holde dem an og bringe dem op, og Niels Buck var selv skyld deri, siden han ikke har ladet dem, når de var hans. Sluttelig erklærede Malling, at endskønt anholdelsesstedet fuldkommen er bevist, så var korporal Blome dog villig til og herved erbød at ville med sin egen ed bekræfte anholdelsesstedets rigtighed. Malling indlod dermed sagen til dom. - På sognefogeden Niels Bucks vegne ... Bahnsen, modsagde alt det ubeviselige tilførte og begærede det fra senest erholdte tingsvidne og det idag producerede in optiona forma(?) beskreven meddelt, og for sammes besvarelse [=> fol. 265b, AO 530] krævede Bahnsen sagens anstand i 4 uger, og ved beskrivelsen af de forlangte dokumenter kunne billigheden tilsige, at det producerede og igen udlånte kort burde Bahnsen ... ham udlånes; men da dette kort er citanten ganske ubehøvendes, blev det nu indstillet til den respektive ... dommer for det første at bevilge den forlangte udskrift og opsættelse ... ligesom om kortets udlån men da øjeblik forhen er tilført, fik Bahnsen dette øjeblik det indfqald ej at forlange kortet, da klarligen og sandsynligen indses, at det ikke ... ... udi denne sag. Bahnsen forbeholdt citantens lovlige ret og påstand i sagen, som ved agtende deduktion skal vorde fremsat, og imidlertid udbad sig rettens bevilling i de 2 første fremsatte poster. - Auditør Malling protesterede imod den begærede anstand, da det viser sig, at sagen på begge sider in totum er udageret forud for ... situationskortets optagelse; dette kort er nu med sine beviser fremlagt, og da hr. Bahnsen nu erklærer det for ubetydeligt for Niels Buck og derfor ikke vil have det udlånt ... ... så behøvede jo hr. rådmand Bahnsen ingen opsættelse for at fremføre noget kortet angående i ... sagen, som er indladt til doms. Kunne intet videre ... enten på citantens eller contracitantens side, skulle ... hr. rådmandens hensigt ved den forlangte opsættelse ... at ville ... hovedsagen angående, så måtte Malling så meget mere i kraftigste måder protestere derimod og påstod, at dommeren ikke tillod sådant. ... ... ... - Hvad angår hr. auditør Mallings ... frematte 2 protester, ligesom og hans forhen mangfoldige forlangte opsættelser, skal ved deduktionen det første ... forklaret og det sidste tydeligt anført ... - Under tilhold, at denne sag dermed bringes til ende, blev af retten bevilget den for citanten forlangte beskrivelse og sagens udsættelse til den 28. april.


 

265b, AO 530:

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Auditør Mallling leverede tilbage i retten det forhen producerede og ham udlånte situationskort, således som det er brugt i et krigsforhør siden den tid. Dernæst fremlagde han et gæsteretstingsvidne begyndt den 28. januar, så og et krigsforhør holdt i Haderslev den 7. febr. næstefter, der begge hører til det producerede situationskort, og ved hvilken sidste er hæftet Mallings rekvisition til tolderen her af 10. februar tillige med det af tolderen ved hans påtegning af 11. f.m. under toldseglet vedhæfrede dokument ... fæstet til denne akt. Dog måtte Malling herpå tilkende, [=> fol. 256] at udi protokollation ang. det sidste krigsforhør havde taget fejl, da derved ingen rekvisition er hæftet, men hvilket hører til et andet krigsforhør af en anden konfiskationssag. Han bad(?) derfor, at det ham om det vedhæftede dokument af en fejltagelse har meleret, måtte ved domsaktens udstedelse observeres ikke at blive indført i akten. Dette deklaration gjorde Malling altså herved alene til legitimation for skriveren i henseende til protokollen. Malling måtte hernæst korteligen erklære, at da det før end situationskortets optagelse fuldkommen var bevist, at de forstævnte stude er ... i overpraktikering, just som de var dreven over toldskellet fra nørre til søndre side, så var situationskortet på opbringernes side ikke så nødvendig; men da Hartvig Hansen har påstået det, så bør han og alene at bekoste dets omkostninger, det det efter den af Malling forfattede beregning, som herved lproduceres til aktens indlemmelse med vedhørende bilag, der efter forlangende blev læst, påskreven og lyder således. I øvrigt indlod Malling sagen til doms. - - Baggensen forbeholdt citanten alle lovtilladelige indsigelser, dels at gentage yderligere imod det atter producerede situationskorts og det derefter her ved denne respektive ret førte tignsvidnes lovgyldighed, bemeldte tingsvidne ... idag produceret og dels imod det producerede krigsvidneforhørts gyldighed, og til sådant at fremme begærede Baggesen sig i lovlig form beskreven meddelt først fra sidst i sagen ... gæsterets ... passerede og 2) en genpart af det idag producerede krigsvidneforhør, samt at sagen til den ende i begge henseender måtte bevilges udsat i 4 uger. -- Malling havde intet imod den forlangte anstand, når hr. Baggesen alene ville have den for at fremføre noget videre i henseende til situationskortet; men var det rådmandens hensigt at fremføre noget mere hovedsagen angående, som, allerede før dommeren kendte til et situationskorts optagelse, såvel  på citantens som contracitantens side er ganske udageret til dom, så måtte Malling i kraftigste måde protestere mod opsættelsen, siden intet mere bevis i sagen på nogen af siderne kan føres. -- Baggesen henholdt sig til sin gjorte begæring og håbede ikke, at den respektive ret nægtede citanten tid til at fremme samme lovlige indsigelse imod det idag af auditør Malling produceredeog fremmede. -- Under tilhold, at denne sag dermed bringes til ende, blev af retten bevilget den fra citantens side forlangte beskrivelser og sagens udsættelse til den 28. april.


 

Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling fremlagde et krigsforhør,, som er vedhæftet [=> fol. 266b, AO 532] Mallings rekvisition til hr. tolder Memmert og ved samme rekvisition vedhæftet under toldseglet det Malling ved bemeldte tolder Mammerts påtegning på ... ... toldkammerets ordre ... dokument, således som det er fundet iblandt afgangne tolder Hertzes papirer. Malling producerede sit skriftligt forfattede indlæg. I henhold til samme  og den af vedkommende på grund af loven tilbudne ed indlod Malling sagen under dom.  -- Baggesen reserverede lovlig indsigelse imod og besvaring på det idag fra auditør Malling producerede og protokollen tilførte. Til den ende Baggesen bad sig beskreven meddelt det idag fremmede så vel som, hvad der i sagen er passeret her i retten siden sidst, citanterne beskreven meddelte gæsteretaskts slutning. Og til sådan beskrivelse begærede Baggesen sagen udsat i 4 uger. -- Den forlangte beskrivelse så vel som fornøden anstand blev af retten bevilget. 28/4.


 

266b, AO  532:

1780 - 9. april:

Rasmus Baggesen er skriver.

I sagen imellem Christen Buch i Hjarup og Jep Iversen i Skanderup blev afsagt dom tilført folio 268 således lydende.


 

(anden skrift)

Af retten antaget til udsletning et skøde, som af afgangne(?) Hans Hansen til hans søn af samme navn Hans Hansen er blevet udgivet, men nu, da han andetsteds er blevet forsørget, er dette skøde på begge sider erklæret her ved retten at være uden nogen gylde og kraft ifølge den derpå mskete tegning.

Ligeledes antaget til udsletning en på forbemeldte skøde af fornævnte Hans Hansen ... og udstedt kontrakt, som efter påtegning er død og magtesløs på begge sider og følgelig ikke til nogen præjudice for vedkommende.


 

I tingsvidnesagen, sr. Dyhe fra Ballesgård har anlagt ctr. sr. Kastrup, var mødt nogle af de denne sag indstævnede vidner, nemlig Niels Iversen af Venborg og Niels Pedeersen Muus i Brakkerne, Karen Sørensdatter i Oustrup, Anders Laursen i Egtved og Christen Christensen i Ødsted.

Niels Iversen af Venborg skal svare på 4. 13. 14. 16. 26. og 27. [=> fol. 267] soørgsmål:

4) kan læse og skrive sit navn, men har ikke set eller hørt noget af det i denne quæstion omspurgte.
13) havde vel hørt det af andre sige, men ikke selv set det omspurgte.
14) derom vidste han intet, uden at hans fader Iver Jensen havde været ude at bestille havre til Kastrup.
16) han havde vel set Dyhrs kreaturer gå på Kastrups mark før og efter hegningstiden i for- og efteråret, men ikke tilføjet Kastrups jord nogen skade i henseende til dens grøde på korn eller græs.
26) derom vidste han intet, såsom han ikke dermed havde været til stede nogen tid.
27) vidste ikke, hvor mange tønder rug sal. Bachmann ved Hjelmdrup gødede til, ... ikke heller,, hvor mange kærv derefter af hver slags blev sået mtil udbrug uden hvad han havde hørt sige, nemlig først 2 kærve rug, eenn kærv boghvede og 2 kærve havre.
Dyhr måtte endnu tilspørge vidnet for det 7., om han ved, at Hjelmdrup mark er bekvem til at så ... havrekærv udi eller ikke. - Vidnet svarede, Hjelmdrup mark var ikke såvel bekvem til 2 havrekærve som til rug, siden den er skarp og sandig.
8) Om vidnet ved, at den jord, som ham og hans fader Iver Jensen er efter Kastrups anmodning er be... året 1778, var af de indtægter, som dette år burde været besået med havre eller ikke. - Vidnet svarede ja, var af den indtægt, som 1778 med havre skulle besåes.
9) Om vidnet ved, hvor mange tønder land, der da til det omspurgte indtægt henhørte. - Vidnet kunne nu ikke erindre sig det.
Videre havde Dyhr ikke til dette vidne for denne gang.

Niels Pedersen Muus af Brakker:

  1. Har vidnet tjent Kastrup på Hjelmdrup sommeren 1778? - Ja.
  2. Har vidnet da set, at Dyhrs kreaturer omspurgte sommer har gået i Kastrups korn eller eng og der tilføjet Kastrup nogen skade? - Havde set den omspurgte tid, at Dyhrs får og 2 svin samt en stud kom ... hver for sig een gang havde været der, men ikke efter vidnets skønnende gjorde synderlig skade.
  3. Har vidnet set, at den anden karl, Johannes Olesen, drev med de omvundne Dyhrs får fra flleden af olg over igennem kornet og ind til Hjelmdrup? - Havde set Johannes Olesen drive fårene fra falleden igennem Kastrups boghvede og ind til Hjelmdrup, men hvor karlen havde fået fårene, vidste vidnet ikke, og ikke heller havde set ommeldte får uden den ene gang i kornet.
  4. Ved vidnet, at Dyhr var ved Hjeldrup for at ville udløse de forhen omvundne 2 svin, og hørte Dyhr tilbyde Kastrups kone i indtægtspenge 8 sk. så vel som erstatning for, hvad skade de kunne have gjort? - Vidnet svarede at have hørt det omspurgte, og at Dyhr havde begæret, at Kastrup ville følge med ud i marken, enten selv eller ved sine folk, for at syne den skade, som var gjort; men denne hans begæring blev afslået, og i steden for de tilbudne 8 sk. indtægtspenge forlangte Kastrups kone efter hendes mands ordre 4 rdl.
  5. Har vidnet set, at Dyhr nogen tid omvundne sommer Kastrup eller kone ... indtaget noget af ... kreaturer, som på Hjelmdrup har været indtaget, uden derfor at anbyde betaling, pant eller kaution? - Nej, havde ikke set det.
  6. Ved vidnet, at Kastrup skyldte Dyhr 4 rdl. på hestehandel? - Ja,, havde hørt Kastrup selv sige det.
    [=> fol. 267b, AO II 4]
  7. Ved vidnet, at Kastrup af Dyhr har bekommet en fynsk ...plov omvundne sommer 1778? - Ja, var bekendt, at Kastrup havde fået af Dyhr en jernbagplov, men om den var gjort i Fyn eller hvor, vidste vidnet ikke.
  8. Ved vidnet, om bygsæden ved Hjelmdrup sommeren 1778 var ren og uden havrfe beblandet lige så vel ind til marken som til vejen og ved siderne eller ikke? - Vidnet svarede, at han havde set bygget, da det blev sået, som da var god byg uden havre, men var og nogle enkelte havrestrå ... i bygget, da det var høstefærdig, men overalt ens og uden forskel.
  9. Ved vidnet, at Kastrup selv godvilligt pløjede og såede 7 tøndere boghvede omvundne sommer, fordi Dyhr for ham havd epløjet og sået havre på Hjelmdrup mark? - Ja.
  10. Ved vidnet, at Dyhr foruden de 7 tønder såede endnu 1 tønde samme sommer, som han selv pløjede og såede? - Ja, forholdt sig således.
  11. Om den af Dyhr såede tønde boghvede var lige så ren og vel groet(?) som den anden boghvede ved Hjelmdrup? - Vidnet svarede, var længere(?) og lige så ren som det andet boghvede.
  12. Er vidnet bekendt, at Balælesgård har 3. tørvemoseskifte i den såkaldte Hjelmdrup mose, som med brændt og makket eng pæle, som i mange år har været udskiftet fra Hjelmdrup tørvemoseskifte? - Ja, forholdt sig som omspurgt.
  13. Ved vidnet, qat Kastrup den første sommer han kom til Hjelmdrup 1778, lod skære tørv i et af bemeldte Ballesgårds skifter? - Vidnet svarede,havde vel set nogle tørv på omspurgte sted gravet, men af hvem vidste han ikke.
  14. Var vidnet eller den anden karl, Johannes Olesen til stede den tid, Dyhr eller folk omvundne sommer kørte tørv af Hjelmdrup mose, og så, om de tog nogle deraf på Kastrups ... eller ikke? - Vidnet svarede, at han og Johannes Olesen den dag, da kørte til Kolding med træ(?), så, at Dyhr lod køre tørv fra mosen, men hvor de havde taget samme, kunne de ikke se eller vide.

Karen Sørensdatter af Oustrup. Skal svare på 1. 2. 6. 7. og 8. af de til sidste vidne fremsatte quæstioner:

1) ja.
2) nej, havde ham ikke set.
6) ja, hun havde hørt Kastrup selv sige det.
7) ja, vidste, at Kastrup havde fået en bagplov af Dyhr; men hvorledes den var, vidste hun ikke.
8) havde set bygget, som efter hendes skønnende var rent og godt og ikke havde set havre deriblandt.

Anders Laursen af Egtved og Christen Christensen af Ødsted, afhøres samlet:

  1. Har vidnerne i året 1778 nogety efter Mikkelsdag været med Dyhr på Ballesgård ... Hjelmdrup for at udløse 14 á 16 stk. stude, som af Kastrup [=> fol. 268] på heden var indtaget? - Svarede ja begge.
  2. Om vidnerne da hørte , at Kastrup af Dyhr forlangte indtægtspenge for omvundne stude 20, 30 á 40 rdl., og om Dyhr så ikke satte ham 2 af studene i pante for at få de andre ud af Kastrups meget skidne gård? - Vidnerne svarede eenstemmigt ja, at det forholdt sig som opspurgt, og at disse 2 stude, som Dyhr lod blive til pant, blev leveret til karlen Johan Olesen og daglejeren Søen Olesen, som nu begge er i Bølling.
  3. Har vidnerne set, Kastrup eller folk omvundne efterår ridende på heste har taget Dyhrs kreaturer, både stude, får og køer, imellem hvert andet og og sammen jaget forbi Hjelmdrup og ud på fremmede marker imod aften? - Vidnet Anders Laursen vidste derom intet; men vidnet Christen Christensen svarede, at det forholdt sig som af hr. Dyhr omspurgt.
  4. Har vidnerne set, at Kastrus karl Johannes Olesen og daglejeren Søren Olesen efter Kastrups ordre har voldtaget 14 á 15 af Kastrups køer fra Dyhr på vejen over hans hede, som af sin fredede græsning i Ballesgårds Lund ville have indtaget? - Vidnerne svarede eenstemmigt, at det forholdt sig som omspurgt, men kunne just ikke erinddre sig, om det var 12, 14 eller 15 stik.; og så de tillige, at Johannes Olesen havde en Boll øxe (buløkse), som de befrygtede skade af efter udvisende farlig adfahr (adfærd?) og trusler.

Dyhr begærede sagen udsat i 5 uger, den 9. maj.


 

268:

Den sagens allersidste tingdag den 4. april anførte på folio ... afsagte dom lyder således:

Dom: Selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup er her til retten lovligt bleven søgt og saggivet af sognefogeden Christen Buch i Hjarup for skyldig værende 40 rdl. på nogle afkøbte stude, hvilke penge efter en udstedt anvisning ikke er blevet betalt. Imod fordringen og søgsmålet har ermeldte Jep Iversen aldeles intet landet svare eller afbevist, hvortil han haver ... tid, såvel efter rettens stævning som lovdagelse og med sådan stiltienhed approberet, hvorefter vorder kendt for ret, at fornævnte Jep Iversen bør betale (etc.).


 

1780 11. april:

Efter ordre af amtmand Hoffmann under 7. hujus er her til retten idag bleven indkaldt [=> fol. 268b, AO II 6] sognefogeden Anders Olesen i Vester Gesten, Niels Hansen, Niels Bundsgaard og Hans Nielsen, alle selvejerebønder ibidem, hvilke 4 mænd har taxeret det hos Jørgen Hansen ibidem under litra 1 fra no. 1 til no. 32 inklusive nedslagne kvæg til præcaution for kvægsygens videre udbredelse, ligeledes taxeret det for Christen Wolm(?) ibidem nedslagne kvæg under litra B på forretningen fra no. 1 til no. 16 inkl., og endelig for husmanden Jens Jensen ibidem nedslaget kvæg efter ... ... hvilke 4 mænd alle  var til stede for retten, der fremtrådte og anhørte oplæse den producerede specifikation, hvoraf Niels Bundsgaard og Hans Nielsen taxationsmænd ved den første nedslagen den 19. febr. sidstleden tolstod at have forrettet denne taxation hos Jørgen Hansen beløbende sig til summen 224 rdl., siger to hundrede tyve og 4 rigsdaler. Hvilket de således hver for sig med lovens ed bekræftede. Ligeledes tilstod sognefogeden Anders Olesen og Niels Hansen at have forrettet den sidste taxation ved nedslagning den 3. marts sidstleden og taxeret det for Christen Wolling nedslagne kvæg til summa 92 rdl. 3 mk., siger halvfremsindstyve og to rigsdaler og 3 mk. Item for husmanden Jens Jensen for 15 rdl. 2 mk., siger femten rigsxaler og to mark, hvilke de hver for sig med lovens ed bekræftede. Og da ikke videre var til disse taxationsmænd, så blev de fra retten dimitteret og den producerede taxationsforretning, der som meldt er bleven oplæst, blev tillige af retten påtegnet til vedhæftelse det her udi forlangte tingsvidne, som beskreven vorder udstedt.


 

268b, AO II 6:

Endnu fremlagt og publiceret plakat til auktions holdelse den 17. april denne måned over hr. løjtnant Møllers i Bramdrup skov tilhørende hus og dets tillagte grund med indbo og besætning, og videre til auktions holdelse den 22. denne måned i Eltang over Jesper Bertelsens der tilhørende selvejergård med indbo og besætning.


 

1780 - 18. april:

I den befalede sag ctr. sognefogeden Christen Buch fremlagde denne et promemoria. Den befalede actor rådmand Baggesen modsagde alt ubeviseligt og alt ugrundet deri og submitterede sagen under dom 2/5.


 

1780 - 25. april:

269:

Allerunderdanigst læst plakat angående handel med uforarbejdede tobaksblade eller blade-tobakker samt uberettiget tobakstilberedning.


 

Feveille i Vejle ctr. de Højen gårdmænd og selvejerbønder. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj begærede sagen udsat til idag 6 uger. Birkedommer Meden overlod til retten at afgøre, hvor lang tid sagen behøvede udsættelse. Udsat til 6/6, mens tingsvidnesagen udsat til idag 4 uger, 23/5.


 

1780 - fredagen den 28. april:

(Rasmus Baggesen skriver)

Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. På vegne af Niels Buck producerede Bahnsen et skriftligt indlæg og indlod sage n under doms afsigt. auditør Malling på vegne af korporal Blome (kom med et længere, svært læseligt indlæg). Dommen bliver afsagt om 4 uger, 26/5.


 

269b, AO II 8:

(Peder Schyberg skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Rådmand Baggesen fremlagde et indlæg. Auditør Malling protesterede mod dets og hosfulgte dokumenters antagelse, for så vidt samme angår, hvad der er ført, før end hovedsagen på begge sider er udageret til doms, siden intet videre i hovedsagen, men alene i henseende til situationskortet efter hr. dommerens sidste kendelse kunne føres af parterne. I henseende til situationskortet da var auditør Malling fuldkommen enig med hr. rådm. Baggesen derki, at det intet sagde eller viste andet i denne konfiskationssag end, hvad der allerede på korporal Blomes side ... førend dets optagelse var lovligt bevist. Det var altså korporal Blomes sag til ingen nytte, og deraf flyder, at da Hartvig Hansen har ladet dets optagelse ..., så bør han og betale dets omkostninger, da dette dkoument er kuns til overflodl i denne sag, der ikke angår ejendomstrætte eller markskel, men alene som meldt er en toldsag. Under sagen er det bevist, og det er sandt, situationskortet bekræfter det samme, at de forstævnte stude er anholdt på et lovligt sted sønden for toldskellet, ikke i Hartvig Hansens, men i den anden mands ejendom, hvorfor Hartvig Hansen ved at drive over diger og grøfter og altså på en en lige så besværlig som forblommet måde har kunne komme til sin gård, da han ikke har vovet sig ved at drive den sædvanlige og almindelige marke by vej, der går fra de nordre marker fa nør af over toldskellet igennem Dollerup by samt til og forbi Hartvig Hansens gård på den vestre side, hvorved Hartvig Hansens port og sædvanlige indgang i hans gård vender. Derimod er den vej, Hartvig Hansen tog med studene, på den anden side af gården og Dollerup by, hvor ingen passage er, da alt der er indgrøftede enge og sump... moradser. Det er bevist, at de anholdte stude ikke efter anordningen var mærkede, altså om de tilhørte Hartvig Hansen, burde korporal Blome at anholde dem, da cordonen efter reskritet af 27. januar 1777 samt den sidste forordning om øxnehandelen bør at tilse, at ved toldskellet intet foregår imod anordningene, samt anholde alle kreaturer formedelst manglende rigtighed eller mistanke om svig. [=> fol. 269] Da nu studene blandt andet manglede den befalede rigtighed, at de ikke var brændte, så måtte Hartvig Hansen dog som den, der derved har givet anledning til processen, selv betale dens omkostning, om han end i henseende til konfiskationen vandt sin sag, men vinde sagen kunne han ej, da den endog fra den synspunkt af betragtet måtte være tabt for ham ... ... ikke i mmindste måde enten ved opsynsmænds attest eller poå anden måde har bevist, at de optagne stude enten af ham eller nogen i frihedsdistriktet var kalve opdragne. Malling henholdt sig dernæst til, hvad han i sagen lhar først påanket, modsagde såvel, hvad der på Hartvig Hansens side i hovedsagen er fremmet, som de exceptioner, som der er gjort imod situationskortet, hvilket vist ... denne toldsag er ugrundede, og indlod sagen til doms. - Baggesen henholdt sig lfor citanten til sin gjorte begæring om den producerede promemorias modtagelse samt derved ... ... akten, allerhelst da de ikke indeholder noget uforstævnet eller under sagen for citanten ureserverede. Hr. auditør Mallings øvrige og vidtløfttige protokollen tilførte stridende imod den respektive rets kendelse og hans egen påstand sagen sidste tægtedag ville Baggesen ikke opoholde retten med specielt at besvare uden alene imodsagde samme som ubevist og ugrundet samt for største del i sagen sagt, henholdende sig på citantens vegne til alt, hvad der forhen og til ... for ham er ført, fremmet skrevet og sagt således under al lovtilladelige reservationer indladende sagen under dom. -- Retten modtog det producerede indlæg og medfulgte 2 dokumenter, litra D og E, det sidste at vedhæftes domsakten og det første, nemlig indlægget, at indlemme ... akten. Og da parterne erklærede, at de ikke havde mere i denne sag at oplyse, bevise og fremme, så ... ... formedelst sagens vidtløftige og med parternes samtykke at optage samme til doms afsigelse om 4 uger, den 26. maj førstkommende.


 

269:

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Baggesen producerede et promemoria. Citanterne var selv til stede; de har i p.m. tilbudt deres ed. Auditør Malling var til stede på vegne af husar Niels Terkildsen, begærede afskrift af det fremlagte indlæg og sagen opsat i 14 dage til besvarelse. - Baggesen protesterede imod den forlangte anstand, da intet [=> fol. 269b, AO II 10] videre for citanterne er fremført end en besvaring på det, hr. auditør Mallinf vor cordonen forud har skrevet. - Retten bevilgede såvel afskrift som udsættelse. 12/5.


 

269b, AO II 10:

1780 - 2. maj:

(Baggesen er skriver)

Publiceret plakat til auktions holdelse den 26. hujus om formiddagen kl. 10 hos selvejerbonden Hans Hansen i Gelballe over gården og bygninger, hartkorn 5 trd.


 

I den befalede sag ctr. Christen Buch i Hjarup blev afsagt dom, der folio 271 lyder således.

På den sagsøgte Christen Buch i Hjarup hans vegne i svagheds forfald var mødt Jonas Wissing af Kolding, som havde anhørt dommen. I henseende til hans liden forseelse, som var sket af enfoldighed og uvidenhed, havde Christen Buck ikke ventet dommen så hård, særdeles at skulle lide korporlig straf på vand og brød; men da han er en fattig mand, der ikke formår at føre proces eller at appellere dommen, så var han tvungen til at akvieskere samme under faste håb og bøn, at deres excellencer og høje kommissærer i kvægsygekommissionen nådigst .. ... dommen derhen, at han forslånes for arresten på vand og brød, da det er for en fattig mand følelig straf at betale 10 rdl. udi omkonstninger; men dette blev dog med tiden(?) fornøden, men ikke ... ... ham og børn.


 

I kommission af enken Anne Lauridsdatter sal. Hans Hansens i Påby mødte i retten rådmand Baggesen, som producerede 1) stævning imod selvejerbonden Niels Christensen i Seest angående gældsfordring, 2) oroginal og genpart på behørigt stemplet papir af indkaldelsen til Koldinghus amthus vedkommende det forstævnte påtegnet amtmand de Hoffmanns resolution, hvorved sagen er henvist til afgørelse ved lands lov og ret. Niels Christensen mødte og tilstod at være de forstævnte 7 rdl. 8 sk. skyldig, men tilkendegav at have contraprætention for en dug(?) og i sådan anledning til at få sagen om muligt endeligt afgjort begørede 14 dages anstand. - Baggesen ville ikke protestere mod den forlangte anstand, som den sigter til sagens mindelige afgørelse. 18/5.


 

For retten fremstod smeden Iver Jensen af Vester Vamdrup og ydmigst begærede, at det måtte ham tillades edeligt at besvare, det de 180 stk. høleer og de 40 stk. hakker jern, som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Koldinghus amt i Jylland, hvilket retten tillod. Og herpå bemeldte Iver Jensen Smed aflagde sin ed efter loven, at de [=>fol. 270] bemeldte 180 stk. høleer og de 40 stk. lhakkejern af ham og hans folk hos sig selv i Vester Vamdrup er forfærdiget, hvorefter han begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


 

Endnu blev fremlagt til læsning samt forevist til udsletning i vedkommende pantebog følgende dokumenter:

  1. Forevist til udsletning Jens Hansens, Morten Jessens og Christen Nielsens af Almstok udgivne pantebrev til Svenning Andersen i Galsthoe for 120 rdl., af denne kreditor kvitteret, som dens termin til betaling uden opsigelse er udløben, er den blevet fornøjet med et andet pantebrev udstedt af de samme debitorter på ligekapital og imod lige pant.
  2. Læst Peder Sørensens, Morten Jessens, Christen Nielsens i Store Almstok udgivne pantebrev for kapital 120 rdl. skyldig til Svenning Andersen i Galsthoed.
  3. Fremvist og læst købekontrakt mellem Frands Poder, skoleholder i Bekker som sælger og Jens Jepsen Hvidt som køber om den førstes vejrmølle med tilhørende bygninger, mølleskyld 1 td. 4 skp. og jordskyld 4 skp. i og ved bemeldte Bække beliggende.
  4. Læst næstmeldte Frantz Pedersen Poeders i Bække skøde på den omkontraherede mølle og hartkorn solgt til bemeldte Jes Jepsen Vit.
  5. Læst Jes Jepsen Vits i Bække pantebrev for 400 rdl. skyldig til Frantz Pedersen Poeder i bemeldte Bække.
  6. Forevist til udsletning Peder Knudsens i Uhre pantebrev til sognepræsten hr. Fabricius ... Lejrskov for 40 rdl.
  7. Læst Jens Knudsens i Lejrskov skøde til Peder Knudsen i Uhre på ham solgte et ejendomsgrund af ager og eng tørveskær, hvormed følger 2 skp. hartkorn at contribuere.
  8. Peder Knudsens i Uhre pantebrev på 98 rdl. til Tulle Pedersen i Ferup.
  9. Læst Søren Nielsens i Vester Nebel pantebrev for 26 rdl. 4 mk. til Tulle Pedersen i Ferup.
  10. Forevist til udsletning Hans Nielsens i Vork pantebrev til Hans Nielsen i Vesterby for 156 rdl.
  11. Læst Hans Madsens i Egholt pantebrev for 99 rdl. til hans søster Mette Madsdatter ibidem

 


 

271:

Den sagens eller(?) sidste tingdag den 2. maj anførte på folio 270 afsagte dom lyder således:

Dom: Da vagten den 10. februar sidstleden havde modtaget af Christen Buch i Hjarup den ham samme dag af stedets sognepræst hr. Friis meddelte sundhedsattest, som ... [=> fol. 271b, AO II 12] indeholdt tvende andre mænd der af byen, som udi hvis sted var 2 beboere af Ødis Bramdrup i Haderslevhus amt, så burde ... på stedet med mere agtsomhed været foretaget, før end de gav dem alle frihed at indkomme i byen, hvorefter de urette personer kunne være vist tilbatge og alle omstændigheder derved forekommet; men dette bliver denne ret uvedkommende at anse ligesom og det af sagen, der kan anrøre de tvende Haderslevhus bønder, hvilke ikke kstår under denne jurisdiktion. Derimod bliver at undersøge og påkende Christen Buchs forseelse, så vidt ham heraf vedkommer. Hvilken forhøret eller andre førte beviser i sagen overbevisre Christen Buch at have forlokket tiller tilladt de tvende af Haderslevhus bønder at følge med sig i steden for de efter sundhedsattesten udeblevne af Hjarup by; men hvad som de haver foretaget, er sket på deres egen ansvar. Så meget befindes, at ermeldte Christen Buch, som havde sundhedsattesten og overleverede den til vagten til bevis, hvorefter han ville komme ind i byen, kunne og burde tilkendegivet, at de tvende foruden ham anførte mænd af Hjarup by var bleven tilbage og ikke udi hans følgeskab, hvilken fornærmelse imod de kongelige allernådigste anordninger til kvægsygens indsnigelse ikke kan undskyldes, så meget mindre af ham som sognefoged, der måtte vide bedre. Og altså efter sådanne omstændigheder af denne sag bliver kendt for ret, at bemeldte Christen Buch af Hjarup bør for den af ham begangne forseelse og brugte uforsigtighed at lide personlig straf på vand og brød i ti dage udi amtets publique arresthus, dog at hensættes på et ærligt(?) sted. Så bør han og desuden betale udi søgsmålets bekostninger 10 rdl., hvilket således efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvangsmiddel.


 

271b, AO 12:

1780 - 9. maj:

(Rasmus Baggesen skriver)

  1. Læst konferenceråd von Bu...s i Kolding skøde til beboeren Christen Jensen på Lille Almstok i Vorbasse sogn på ham solgte bemeldte Lille Almstok, hartkorn 4 tdr. 5 skp eet album.
  2. Læst Christen Iversens af Store Almstok i Randbøl sogn pantebrev for 140 rdl. til Christen Jensen i Lille Almstok i Vorbasse sogn.
  3. Publiceret plakat til auktions holdelse den 10. ejusdem i Rugsted hos Niels Sørensen over en del hans indbo og besætning.

 


 

(anden skrift)

For retten fremkom Peder Eskildsen af Øster Vamdrup og foreviste at have lovligt ladet forkynde for Markus Rasmussen ibidem den dom, som blev ham her i retten den 20. marts sidstleden ... hvorefter fornævnte Markus Rasmussen skal holde og efterkomme i alle måder den imellem dem indgangne aftægtskontrakt med videre efter dommens indhold, men des... aldeles ikke haver bekymret sig derom siden den 20. marts dommen blev ham lovlig forkyndt. Så begærede Pedre Eskildsen, forinden dommen ellers kan exekveres ved rettens middel, at 4 uvildige mænd måtte idag udmeldes til at taxere [=> fol. 272] og ansætte det, som Markus Rasmussen er efter ommeldte usvækkede dom ... blive pligtit at betale til ham såvel i henseende til grøden af manglende udsæd som lovlig relfusion for det huset framkomne jord og beder hertil af retten udmeldt de 4 dannemænd, Christen Olufsen af Nagbøl, Jørgen Svensk ibidem og Steffen Jepsen samt Jep Iversen af Skanderup, som på en bestemt dag og tid, der parterne Peder Eskildsen og Markus Rasmussen betidelig tilkendegives, indfinder sig på stedet og lader sig levere original domsakten, hvis indhold, så vidt taxation angår om de derudi om... 2 poster, således taxere og forrette samt skriftlig forfatter, at de samme her inden retten idag 14 dage edeligt kan afhjemle. Denne udmeldelse tager rekvirenten på lovlig måde beskreven og sammen med original-dommen de fire mænd straks tilstiller.


 

272:

For retten mødte rådmand Baggesen som befalet actor at tiltale og saggive til doms selvejerbonden Steffen Jepsen af Skanderup, fordi han den 28. marts .. om morgenen kl. 7 slet imod den kgl. allernådigst anordnede ... på et utilladeligt sted har gået over den for kvægsygen udst... cordon-linje. Producerede original og genpart på behørigt stemplet papir af de ommeldte saggivelse ergangne høje ordre ... fra den i anledning af kvægsygen allernådigst anordnede ... kommission i Købehnavn og fra (for?) ... amtmand de Hoffmann i Fredericia, og 2)  den i medfør producerede høje ordre udtagne stævning. - De indstævnte 2 vidner, Gyde Jensen i Lunderskov og ... ...kone Mette Kirstine Andersdatter i Kragehuset på Gejsing mark var ikke mødt. 23/5.


 

Tingsvidnesagen anlagt af sr. Dyhr på Ballesgård imod kgl. oberbetjent ved konsumptionen i Odense sr. Niels Kastrup som selvejer ved Hjelmdrupgård. Ingen af de endnu uafhørte vidner var mødt. 30/5.


 

1780 - fredagen den 12. maj:

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling på vegne af husar Niels Terkelsen fremlagde en af ham ... extrakt af den cordonen af hr. amtmand de Hoffmann given instruks af 24. dec. 1776 ... måtte tilkendegive, at de øvrige ... er fremlagt udi commissionssag, hvorudi hr. dommeren selv er med-commissarius, og altså ikke her kunne forevises, så måtte Malling ærbødigst bede, at hr. dommeren ville tilstå ham som en ... ... [=> fol. 272b, AO 14] der var hr. dommeren fuldkommen bekendt, at der ingen tvivl var om den her producerede extrakts overensstemmelse med orinalen (originalen). Fremdeles fremlagde Malling en ham af hr. tolder Memmert meddelt kopi af en ham tilkommen generaltoldkammer-promemoria af 6. febr. 1779, hvilken med hr. tolderens påtegnede verification og attest Malling ligeledes begærede læst, påskreven og akten tilført. - Dommerens tilståelse blev givet for det første, nemlig extrakten af cordoninstruktionen. - På citanternes vegne havde Baggesen føje at protestere imod dokumenternes antagelse i retten som uforstævnte dokumenter og beviser i sagen, men da det første ikke var passende til denne sag, siden opbringelsen var forfulgt til det ydersted og således var continuationen sat i virksomhed, og det andet dokument anså Baggesen også at være sagen uvedkommende, så vel som og den givne attest ubeediget, hvorfor Baggesen protesterede imod sammes gælde til at beviseliggøre opbringelsens rigtighed. - Auditør Malling gav til kende, , continuations-contrastævningen først idag udløber, og altså havde hr. rådmand Baggesen ... grund til at protestere imod dokumenternes antagelse, og at disse henhørte til sagen og vel gælde som bevis ... samme, derom vil han ved det efterfølgende blive overbevist. Auditør Malling tog sig derpå den frihed ærbødigst at udbede sig hr. dommerens erklæring på, om han ved oplæsningen her i retten af Mallings den 31. marts sidst her i retten producerede indlæg, fandt noget usammenhængende i stilen eller ord, som i henseende til skriften var ulæselige. - Dommeren kunne ikke indlade sig med nogen erklæring herudi, da indlægget, som er af retten påtegnet, taler for sig selv ... sin forfatning og indhold. - Malling måtte altså henholde sig til indlægget således, som det er, og alene ville lud... sig af skriveren, at han ville have den godhed at konferere det med den indstævnede akt, at det på det nøjeste i akten kunne ... fri for skriverfejl. Malling ville dernæst for at besvare Baggesens sidste promemoria af 28. april korteligen anføre, 1) at det, som han allerede har domonstreret tydelig fuldkomen er bevist, at de forstævnte stude er anholdt nogle hundrede skridt fra toldskellet på et ste Ejstrup Enge(?) kaldet, da de om natten kom drivende ud fra Knud Jensens kobbel igennem et led uden for koblet og å en anden ejendom ned til anholdelsesstedet, og at de efter anholdelsen, og efter at driveren havde forstukket sig, muligen i Ejstrup krat, som ligger der i nærheden, blev dreven samme vej tilbage som den, opbringeren kendte bedst, igennem Knud Jensens kobbel, hvor der ikke i akten er bevist at være skov, og hvilket hr. rådmand Baggesen således urigtig har anført; 2) er det vist, at om landmanden end efteråret og jul lader sine kreaturer i godt vejr gå ude om dagen, så sker det dog aldrig om natten, thi skete dette, så blev det altid en sikker følge, at de af kuld og sulde måtte blive så udtærede, at de i fråret ej kunne rejse sig selv. Det er på husar Terkelsens side bevist, at der på den tid, studene er optagne, ellers ingen gik ude om natten, og imod dette er det på citanternes side aldeles intet bevis ført; 3) at de opbragte stude virkelig havde stået på stald, det bevises tydeligen ved gødningen på studenes lår, hvilket af Baggesen ustridig må antages, hvor megen umage han end har gjort sig for at ... det af; 4) i henseende til den af Malling angivne een eneste opbringen, da fandtes intet kontra... af ham skrevet eller anført, thi det er bevistg i akten, at Niels Terkelsen fra begyndelsen og indtil enden er den eneste og efter opbringen den, hr. oberst Gähler har befalet de øvrige husarer at hjælpe ham, når han forlangte det, hvilke de og enhver bonde skal gøre, når det forlanges, hvilket tydeligt nok viser sig af den idag producerede extrakt af instruksen. At tvende [=> fol. 273] husarer havde på Niels Terkelsens begæring hjulpen han at drive studene til Kolding, derfor kan de lige så lidet blive opbragte (opbringere?) som bønderne, der hjælper husarerne er det. 5) Den af Malling producerede kopi af generaltoldkammerets skrivelse til tolderen med denne sidstes påtegnede attest viser tydeligen, at omend delseren ikke indleveredes skriftligt på toldkammeret, men den sker mundtlig af vedkommende opbringer og forfattes skriftligt aftolderen, hvilket altså igen driver hr. rådmand Baggesens anførte, at anmeldelsen indleveres skriftlig og underskreven. 6) At hr. obrerst L. Gähler lod såvel opbringeren som de øvrige 5 husarer møde ved det holdne civilforhør, det erklærer han herved ikke i henseende til de 5 sidste at være sket i anden henseende end, at de i tilfælde kunne aflægge det vidnesbyrd, som siden er sket ved et krigsforhør. Dette kan altså så meget mindre gøre dem til opbringere , som der herved erklærer, at de med en god samvittighed vil aflægge deres ed på, at de hverken selv har underskreven eller bedt andre for dem at underzkrive det af tolderen udleverede og her producerede dokument, hvorunder deres navne står. Den ed kan ifølge loven ikke nægtes, da de skønt ubeføjet sigtes for samme; den omstændighed, hr. Baggesen anfører, at når en ej kan uderskrive sit navn, så sker det af en anden, er aldeles urigtig, thi sker det end, at nogenmed ført pen skriver sit navn, så sættes sædvanligen kuns det første bogstav, hvormed navnen begynder, og det anføres derhos alle tider, at navnet er skrevet med ført pen. Og vil citanterne nu påstå, at andre for husarerne har skrevet, så må de tilstrækkeligt bevise det, da det ellers falder bort. 6) De spor, Baggesen anfører, gør aldeles intet til slagen, thi for det første er her ingen bevis på, om de end virkelig fandtes, at de var husarernes heste; og var der spor, så måtte vel sådant have været oplyst ved en synsforretning, der tillige oplyste, at sporene ikke fandtes, dagen før opbringelsen skete. Det øvrige af Baggesens sidste promemoria ville Malling alene imodsige som noget uefterretteligt og sagen uvedkommende. For ikke at han aldeles ingen had bar enten til hr. rådmand Baggesen eller andre(?), men vel med videnhed. Hr. rådmand Baggesen behager ... at anføre, at auditør Mallings sidste promemoria var skrevet usammenhængende, utydelig og ved nattesvir. I henseende til det første så lod han det komme an på dommeren, der vist ville skønne på, hvis sti der var ordentligst og kortest. Om Baggesen har skrevet vidtløftigt, det var ikke at undre, thi han havde vist mere fordel ved akternes udstedelse end Malling, hvilket Malling vel herefter blev givet lejlighed til at vise tydelig. I henseende til det sidste da tilstår Malling hr. rådmand Baggesen, at han havde skrevet sit sidste indlæg her i Kolding aftenen før, end det her om morgenen blev produceret, siden han ej før havde haft tid dertil, og dette er vel ikke nattesvir, men vel er det svir atg drikke lumsk h jemme. Næst at gentage sin påstand om, at den af husarerne anbudne ed af retten blev i tilfælde anset, protesterede han imod den anbudne og al eds aflæggelse af citanterne. Den anbudne eds formulair kan citanterne aflægge med en god samvittighed, når man betragter, at de anholdte stude var solgte til en anden, der som køber selv skulle bringe dem over toldskellet, uden at sælgerne dermed ville have at gøre, hvilket efter sagens omstændigheder er meget rimeligt, og at citanterne alene i virkeligheden er hjemmelsmænd, men har de påtaget sig sådant og angivet sig for sagen, så bør de og i alle dele stå derved. Således modsigende alt hvad ubeviseligt ... og uartigt der på citanternes side i denne sag er ført, henholdt sig til .... [=> fol. 273b, AO 16] ... ... Niels Terkelsens vegne førte beviser, påstand og deomnstrationer, indlod han sagen til dom, da dommeren ville finde, at Malling intet havde gjort uden grund for sig.

Baggesen begærede ikke alene de idag af hr. auditør Malling producerede dokumenter beskreven, men endog hans protokollen tilførte vidtløftige dictamen for sa,me at besvare og til den ende begærede sagens anstand i 3 uger, som embedsforretninger forhindrfede ham forinden at kunne fremkomme med det for cirtanterne i så måde fornødent eragtende.

Auditør Malling protesterede imod den lange anstand, da rådmand Baggesen lig så vel straks mulig har kunnet givet sit svar, som Malling har gjortg det. - Anstanden blev bevilget. 2/6.


 

273b, AO 16:

1780 - 16. maj:

(Baggesen er skriver)

Hvor da blev forevist til udsletning af vedkommende pantebog:

  1. Jørgen Mortensens i Hjarup by pantebrev for 80 rdl. til Jørgen Raufn på Fogeslet (Fovslet?).
  2. Næstmeldtes pantebrev for 99 rdl. til apoteker Chr. Cornelius Eilschou  i Kolding ... nu obligation på lige kapital.
  3. Læst Hans Jensens i Hjarup by pantebrev for 100 rdl. til hr. apoteker Christian Cornelius Eilskov i Odense.
  4. Læst Jakob Theodosiuses af Fredsted skøde til Hans Udsen ibidem på ham sammesteds solgte selvejergård, hartkorn ager og eng under nr. 4 18 tdr. (?) 3fjd. 2 alb. og skov 1 alb. og under nr. 5 1 td. 1 skp. 1 fjd. 2 alb. og skov 1 alb.
    (ny skrift)
  5. Allerunderdanigst læst et kgl. skøde lfor Ole Andersen i Vester Gesten på af ham selv beboende hart. ager og eng 5 tdr. 3 skp. 3 fjd. 1½ alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  6. Læst Kirsten Nielsdatters sal. Ole Andersens i Vester Gesten skøde til hendes søn Anders Olesen på næstmeldte .... kgl. skøde hende tilhørende gård som overdraget og solgt.

 


 

I sagen for afgangne Hans Hansens enke Anne Laursdatter i Påby ctr. hendes svigersøn Niels Christensen i Seest mødte rådmand Baggesen, som tilkendegav, at sagen ikke var mindeligt afgjort; måtte derfor påstå, at Niels Christensen skulle betale [=> fol. 274] ... ... Den af sagvolderen her i protokollen omventilerede dregils dug (drejlsdug?), men ikke for at beholde den selv, men for at conservere den til den saggivnes søn, avlet i ægteskab med hendes datter, efter faderens løfte, og så snart citqantinden derom blev forvisset, denne dug kunne blve con... til hendes datters søns nytte som ommeldt, ville hun gerne udlevere den. Indlod sagen under dom. 13/6.


 

274:

1780 - 23. maj:

(Baggesen skriver)

  1. Forevist til udsletning Søren Pedersens i Roved pantebrev for 47 rdl. til Mette Hansdatter, sal. Christen Iversens enke ibidem.
  2. Læst Søren Christiansen Smeds i Amnitsbøl pantebrev for 68 rdl. til ... Thomsen ibidem.

 


 

(anden skrift)

I sagen for de Højen selvejere producerede prokurator Fibiger en stævning til tingsvidnes førelse. - De indstævnte vidner: Christen Nielsen, Jørgen Christensen og Jens Andersen, alle husbeboere i Højen sogn.

Christen Nielsen, besvarer Fibigers skriftlige spørgsmål (fol. 275):

  1. han er født i Starup sogn i Ågård, men har boet i Højen i 17 år.
  2. han har haft en halv gård i forpagtning, som tilhørte præsten, i 11 år, før end jorddelingen skete, og således kender byens mark og ejendomme.
  3. ja.
  4. nej, det vidste han ikke.
  5. det vidste han ikke og ikke havde hørt.
  6. det er sagt, men om det er så, viddste vidnet ikke.
  7. stedet har haft i græs deres kreaturer i Højen skov og hede, men - som han ved - for villighed.
  8. de har både slået lyng og skåren tørv, men for samme villighed, som han ved den tid, han boede i Højen.
  9. det vidste han ikke.
  10. det vidste han ikke.

Birkedommer Meden på vegne af hovedcitanterne tilspurgte vidnet, om han ikke er besvogret med selvejerne ... Laursen, Niels Hansen, Jens Lasse n og Mads Gyde i Højen [=> fol. 274b, AO 18] samt Jens Nielsen. - Vidnet svarede, at han ikke kunne nægte, at han var dem noget besvogret, men ikke anderledes end det kunne være i 4. led.

Jørgen Christensen:

  1. Han er født i Højen by og som den, der er 60 år gl. har kendt byen med sine marker og ejendomme fra ungdommen af.
  2. har haft ½ gård at bebo i 27 år i Højen.
  3. ja.
  4. det vidste han ikke.
  5. det kunne han ikke gøre nogen rede for.
  6. efter hans vidende blev anset for en fjerdepartsgård.
  7. svarede ligesom det første vidne.
  8. ligesom første vidne.
  9. det vidste han ikke.
  10. det vidste han ikke.

Meden spurgte vidnet, om han ikke er beslægtet med selvejerne Hans Hauge, Ole Nielsen, ... Jyde samt besvogreg med Niels Jensens kone i Høhen. - Vidnet svarede, at han er både bleslvogreg og beslægtet med omspurgte, men ikkuns ... og ikke engang søskendebørn.

Jens Andersen:

  1. han er født i Ødsted sogn i Vesterby, men har kendt Højen by 20 år med dens marker og ejendomme.
  2. nej, men han har tjent der og haft ... hus.
  3. han kender gården nr. 1 og har hørt ... den skal stå for det omspurgte hartkorn.
  4. det vidste han ikke.
  5. det vidste han ikke.
  6. har hørt sige, at det har været regnet for et boelshus, ligeså og h.ørt ... ... ...partsgård at være holdt.
  7. har hørt, at ... ... havde samme for villighed.
  8. ligesom forrige vidne.
  9. det vidste han ikke.
  10. det vidste han ikke.

Begge parter begærede dem dette tingsvidne beskrevet.


 

274b, AO 18:

Sagen befalet anlagt ctr. selvejer Steffen Jepsen i Skanderup. Rådmand Baggesen fører som actor vidner, Gyde Jensen i Lunderskov og smedekonen Mette Kirstine Andersdatter fra Kragelund. De skal besvare skriftlige spørgsmål (fol. 276).

Gyde Jensen: [=> fol. 275]

  1. ja.
  2. omspurgte tid fulgte han med Steffen Jepsen ud på Lunderskov mark.
  3. han hørte Steffen Jepsen tale med skildvagten om at komme over ved vagten og hørte, at vagten sagde nej.
  4. nej, han gik ikke over derved.
  5. derom vidste vidnet intet.
  6. ja, han hørte, at Steffen Jepsen talte med posten eller vagten nr. 2, musketer Johan Litege, og spurgte ham ad, om hann uden nogen skade for dem begge kunne gå over linjen, hvortil fornævnte musketer sagde ja.
  7. vidnet så derpå, at Steffen Jepsen gik over ved vagten, da han havde en, som han endelig skulle tale med i en hast og meget magtpåliggende.
  8. han kunne ikke give anden oplysnsing end den, han allerede havde afvunden.

Selvejerbonden Steffen Jepsen var ved retten til stede og beklabgelig androg, at hans broder på den tid lå for døden, som han hastede at ville tale med efter begæring og derfor enfoldigt søgte den korteste tid og vej, men dog ikke havde gået over det sted ved vagten, når han havde vidst, at det var så ... ...,, og at vagten nr. 2 ikke havde givet ham forlov dertil, og da sådant er sket i sorrig og forvirrelse over hans broders dødelige sygdom, så håbede han den mildeste medhandling og havde ikke noget vidnet at tilspørge.

Smedekonen Mette Kirstine Andersdatter:

  1. ja.
  2. han kom der i huset kl. ... imod 10 formiddag.
  3. nej, det hørte hun ikke.
  4. der kom i vidnets hus 2 soldatrer ... ... som ville søge efter Steffen Jepsen; men han var ikke kommen der den tid, men siden kom soldaterne ... ham derind.
  5. derom hørte hun nikke samtale ... ...
  6. hun vidste ej videre herom.

Sagen udsat til 13/6.


 

275:

I kommission af hr. provst Sylling (Sølling) i Grindsted, sognepræst for Grindsted og Hejnsvig menigheder mødte i retten rådmand Baggesen af Kolding, som producerede  en stævning ctr. selvejerbonden Hans Thomsen Mølbye af Uhre gård i bemeldte Grindsted sogn (det må være Urup gård)., fordi han ikke af denne bondegård i 13 år har villet yde hr. provsten som sognepræst for Grindsted menighed tilbørlig præstetiende. For at beviseliggøre, at den saggivne Hans Thomsens Mølbys gård i Uhre [=> fol. 275b, AO 20] ... ... for andet at anse, og deraf i alle slags skatter contribuere som af en bondegård. Baggesen producerede en verificeret genpart af den i så måde efter Uhre gårds ejer allerunderdanigst ansøgning ergangen kgl. allernådigste bevilling af 16. juni 1689, confirmeret af højlovlig ihukommelse Kong Frederik den Femte d, 19. maj 1747. Som nu dette producerede dokument beviser, at den saggivne Hans Thomsen Mølbyes gård Uhre gård er en bondegård, har han burdet og bør svare tilbørlig tiende efter loven af den. - Hans Thomsen Mølbye blev lovdaget til d. 6/6.


 

275b, AO 20:

Fra amtsforvalteren her i Kolding blev overleveret en promemoria og begæring således lydende:

Pro memoria: Efterskrevne personer, navmlig Albrecht Christian Droshe fra Holsten, Hans Hansen Hofgaard og Marie Thomasdatter har efter vedkommende præsts angivelse begået lejermål, og som disse personer efter indkaldelse til at betale deres ifaldne lejermålsbøder ej har været at finde, så måtte det ubesværet(?) behage velædle og velbyrdige hr. kancelliråd Junghans qua herredsfoged at lade dem ved retten efterlyse og mig derom ... tingsvidne meddele til belæg mit regnskab.

I medfør denne begæring blev efterlyst de udi den ommeldte personer, Albrecht Christian Droshe fra Holsten, Hans Hansen Hoffgård og Maria Thomasdatter med tilhold, om nogen var vidende om deres opholdssted, da at tilkendegive det; men da ingen dereom var nogetbevidst, beror med 2. og 3. lige efterlysning til den 30. maj og 6. juni.


 

De i sagen  sidste tingdag på folio 274 producerede quæstioner lyder således:

  1. Om vidnet er født i Højen, og hvor længe han har kendt byen, dens marker og ejendomme.
  2. Om vidnet har haft nogen gård eller lgårdspart i Højen.
  3. Om vidnet kender gård nr. 1 og ved, at den står for hartkorn 5 trd. 2 skp. 3 fjd. 2 alb.
  4. Om vidnet ved eller har hørt, at bemeldt egård nr. 1 ingen tid har stået for højere hartkorn, eller at der fra samme gård er solgt eller frakommet noget af dens hartkorn eller ejendom.
  5. Om vidnet da nogensinde har hørt eller ved, at de 12 skp. 1 fjd. 1 alb. i Højen, som hr. Feveille nu ejer og Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peder Stockholm har i fæste, er af det hartkorn, som tilhører gård nr. 1.
  6. Om vidnet ved, at forbemeldte hr. Feveilles 3 fæsteres sted og hartkorn er et boelshus og derfor bliver anset lige som det i landmålingsforretningen nu findes anført at være.
  7. Om vidnet ved, at sammehr. Feveilles sted og hartkorn aldrig har haft græsningsrettighed i Højen skov og hede, men hvad kreaturer fæsterne af bemeldte hjartkorn der har fået græsset, har de fået enten som en villighed eller for penge eller små tjenester eller anden vederlag.
  8. Om fæsterne af bemeldte sted og hartkorn nogen tid har haft rettighed til at slå llyng og skære tørv i heden.
  9. Om vidnet ved eller har hørt, at dette hartkorn fik ved udskiftningen vederlag på andre steder for 1/4 partgårds andel i Højen hede.
  10. Om pantningsmændene, som på ...mændenes vegne æskede pant af de 3 nuværende fæstere [=> 276] af hr. Feveilles hus og hartkorn for deres ulovlige fædrift i Højen skov, da de havde nægtet derfor at give penge, med magt borttog det forstævnte pant, eller det blev dem efter begæring godvilligt leveret.
    Fibiger.

 


 

276:

Quæstioner til vidnet G... Jensen af Lunderskov by:

  1. Om vidnet kender den indstævnte og saggivne Steffen Jepsen fra Skanderup by.
  2. Om vidnet ikke tilligemed omspurgte Steffen Jepsen den 28. marts sidstleden om tirsdagen om morgenen ved kl. ... slet gik fra Lundeskov by ud til den for kvgsygen udstillede cordonlinje, hvis posteringer indsættes og afløses fra Lunderskov vagthus.
  3. Om vidnet omspurgte tid var ved, så og hørte, at indstævnte Steffen Jepsen talte med skilvagten nr. 1 på cordonlinjen, musketer Friche, og kan forklare, hvorom deres samtale er.
  4. Om vidnet efter omspurgte samtale så, at indstævnede Steffen Jepsen gik over cordonlinjen på benævnte skildvagt Friches post nr. 1.
  5. Om vidnet efter samtalen imellem indstævnte Steffen Jepsen og i 3. quæstion omspurgte skildvagt Frichel var med, så og hørte bemeldte Steffen Jepsen tale med den ved Lunderskov vagt inspektionshavende underofficer Smuckier og at spørge ham, om han ikke kunne go over cordonlinjen med videre derhen.
  6. Om vidnet i 2. quæstion ommeldte tid og dato var ved, så og hørte, at inddstævnte Steffen Jepsen talte med skildvagten nr. 2 på cordonlinjen, musketer Johan Lunge, og om deres samtale ikke gik ud på det forstævnte, at Steffen Jepsen ville gå over cordonlinjen.
  7. Om vidnet efter sidst omsurgte så, at indstævnte Steffen Jepsen gik over cordonlinjen på omspurgte skildvagt nr. 2 hans post, og hvorhen.
  8. Hvad videre oplysning vidnet kan give om, at indstævnte Steffen Jepsen den forstævnte tid og dag har gået over den for kvægsygen udstillede cordonlinje på forbuden og utilladt sted.

Quæstion til vidnet Mette Kirstine Andersdatter fra Kragehuset:

  1. Om vidnet kender den indstævnte og saggivne Steffen Jepsen fra Skanderup by og sogn.
  2. Om omspurte Steffen Jepsen tirsdag den 28. marts sidstleden om formiddagen før eller efter ... var i vidnets hus.
  3. Om vidnet hørte indstævnte Steffen Jepsen at sige og tale om, at han da var kommet over cordonlinjen, og på hvad sted, og omsneget sig over ... med tilladelse.
  4. Om vidnet ikke omspurgte tid så og erfarede een eller flere af cordonens posteringer at komme i vidnets hus for at søge om den saggivne Steffen Jepsen som den, der var gået over cordonlinjen, som forstak sig for dem eller undløb dem, og hvad der derom blev ved eftersøgning sagt og talt.
  5. Om der ikke med den saggivne Steffen Jepsen omspurgte tid fulgtes en af cordonens posteringer, navnlig Johan Lunge, der begge var i vidnets hus, og om vidnet da hørte nogen samtale imellem dem angående, at Steffen Jepsen den tid og dag var gået over cordonlinjen, og på hvad sted.
  6. Hvad oplysning vidnet videre kan give om, at den saggivne Steffen Jepsen den forstævnte tid har gået over cordonlinjen.

 


 

1780 - fredagen den 26. maj:

Simon Buhl er skriver i rådmand Baggesens lovlige forfald.

I sagen selvejer Niels Buck i Nagbøl ctr. den i og ved Kolding udstilte kgl. 3. husareskadrons cordon blev afsagt dom, som folio 276 lyder således.


 

(Peder Schyberg skriver)

Selvejer Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. [=> fol. 276b, AO 22]. Dom afsagt. Lyder på fol. ___ således.


 

De denne sidste gæsterets tingdag på dette folio 276 tilførte 2 afsagte domme lyder en efter anden således:

Udi den ved gæstgeretten af sognefoged og kirkejer Niels Buck i Nagbøl anlagte sag angående tolv stk. stude, som for ham er anholdt af korporal Blomme og husarer Poul Davidsen med flere, er den 26. maj 1780 afsagt følgende

Dom: Under det gæsteretstingsvidne, som af citanten Niels Buck i sagen er bleven ført og den 26. januar 1779 sluttet, er fremlagt den skriftlige anmeldelse, som korporal Blom ved den 3. eskadrons husarer tillige med nogle husarer på toldkammeret i Kolding afvigte 26. oktober 1778 har indgivet, hvori det meldes, at bemeldte korporal Blom med husar Davidsen som kommanderende på postering aftenen før end den 26. oktober ungefær kl. 11 slet har antruffet 12 stok stude midt imellem vogterhuset og Dollerup by på den søndre side toldskellet, hvormed, efter beretning, skal have været 2 drivere, hvilke på tilspørgende, hvor studene skulle hen, angives at være undløben uagtet korporal Bloms bestræbelser at indhente dem, og under denne bevægelse er husarerne Lars Hammerhjelm og Henrik Kortsen kommen dertil, hvilke har assisteret i studenes indbringelse til toldkammeret og der oåstået samme konfiskeret samt ved auktion solgt. Citanten Niels Buck, boende i Nagbøl, Skanderup sogn i det såkaldte frihedsdistrikt sønden for toldskellet, ... sig straks på toldkammeret og vedkendte sig de opbragte 12 stk. stude, som han sauvner af sin ejendoms græsning i et indelukket enemærke, men finder de 4 kalve, sosm tilligemed studene deri var indsat. Hans protest imod, at studene ikke ved auktion måtte sælges, blev forestillet amtmanden, som tilsteder, at på samme skal sættes en lovlig vurdering og derfor ... borgerlig kaution, hvilket i begge henseender efterkommes. ... de tolv stk. stude vurderes værdi 57 rdl., og kø.bmand Jens Wissings kaution af 27. oktober 1778 derfor stillet. Ved den saggivelse, Niels Buck derfor har måttet anlægge, har han med lovlige vidner bevist såvel at eje til sin selvejergård sådan et enemærke, som på situationskortet er afsat, som og at de opbragte ... 12 stk. stude deri har gået at græsse dagen og aftenen før end de om morgenen var bleven borte og opbragt, men at de 4 stk. kalve, som ligeledes i dett enemrke tilligemed studene var ..., blev funden indenfor på marken. Når dette nu er sandhed, som retten ikke lettelig kan eller bør sætte tvivl til, så er det tydeligt, at studene enten må være stødt ud igennem eller kommen over gærderne, hvortil ved nattetid gerne kan være gjort sådanne huller, som på situationskortet under betegning a, b, c er anført, og alene af korporal Blom og ikke  flere vagthavende er påvist uden nogen foregående betidelig og lovlig synsforretning derover at være holden. Stedet c på kortet, hvor studene siges at være taget og anholdt, kan ikke gøre til konfiskation, da det er sønden for og fra tgoldskellet udi frihedsdistriktet, som ikke svarer told af deres opdræt eller, hvad kvæg de køber på den holstenske side; men havde derimod studene bleven attrapperet, i fald de skulle være indkommen af gærde-stedet a fra norden til sønden, så havde sagen været af anden beskaffenhed at anse, og da ville upåtvivlelig cordonvagten, så står så nær ved, observeret sådant. Nu bliver at prøve, om det kan konfiskere studene ifølge hr. auditør Mallings mening og påstand som beskikket forsvar for korporal Blome, at ommeldte tolv stk. stude ikke har været brændt, og at den vedkendte ejer deraf Niels Buck ikke med opsynsmændene har bevist at være den rette ejer dertil. Det sidste heraf var contra-citantens sag at oplyse og bevise, når han dertl med føje kunne haft tvivl og set sig ... nok til at anlægge en inkvisitorisk sag, allerhelst ... ... ... [=> fol. 277] havde meldet sig til studene, som er blevet set dagen forud, før end anholdelsen sker, at græsse i citantens enemrke. Følgelig kan studene både være af gårdens opdræt eller kø.bt sønden toldskellet med lovtilladelig frihed, der lige så billig bør ses som den tvivl, contracitanten har søgt at sætte sagen i; og hvad angår det første, at disse 12 stk. stude ikke er brændte, da kan forsømmelsen heraf endnu mindre konsekvere(?) samme, siden det højkongelige Vestindiske Guineiske Rente og Generaltoldkammers promemorie af 11. maj 1776 til amtmanden hr. konferenceråd de Hoffmann angående beboernes kreaturers brænding, som bor nær ved toldskelsåen, ikke deri fastsætter sådan straf, men ... at de forsømmelige herved kunne forårsage ulovlighed og bekostning. Til dlette bør agtes, at toldskelsåen, som på sine steder mere ligner en grøft end å, går igennem citantens indelukte enemærke, således at han har jordbrug norden og sønden derfor. Anses endvidere, at studene er bleven tagen og anholdt på det foregivne sted om natten, hvorom dog de tvende husarer Lars Hansen og Ambjørn Asmussen i krigsvidneforhøret af 4. juni 1779 ikke ved eller var nærværende, så er det den manglemnde brænding, der har årsaget korporal Blom og øvrige husarer at gøre anhold derpå; men da de fik sådant at høre efter et lovligt tingsvidne, at studene før end optagelsen havde gået i citantens enemærke, kunne de gerne indskrænket sagen til mindre vidtløftighed, om ikke ganske ophævet den. - Efter alle sådanne omstændigheder og beviseligheder kendes for ret, at da der på posteringens side ikke lovtilstrækkeligt er bevist, at de ... 12 stk. stude er bleven pågrebet udi virkelig indhegnelse  i citanten Niels Bucks enemærke eller over toldskelsåen, så bør han uden anden tiltale beholde samme og den derfor stillede kaution at udleveret; men omkostninger på sagen kan han ikke frifindes, fordi studene ej var brændte. Derimod bør alle ommkostninger, som er gjort på contracitantens side, det være sig på situationskort, rejser med videre, betales efter billig ... regning af Hans Kongelige Majestæts kasse ifølge den 4. art. i allernådigste reskript af 27. januar 1772. I øvrigt er det til denne sag henhørende stemplet papir virkelig forbrugt, som efter forordningen attesteres.


 

277:

Udi den til gæsteret af selvejerbonden Hartvig Hansen i Dollerup anlagte sag angående 9 stk. stude, som for ham er bleven anholdt af korporal Blome ved den 3. eskadron husarer, er den 26. maj afsagt følgende

Dom: Situationskortet, som i denne sag er optaget, viser tydeligt, hvorledes boeboerne i Dollerup, en by i Skanderup sogn udi såkaldet frihedsdistrikt sønden toldskellet, har deres jorder af agre og eng, hede med videre beliggende dels sønden og dels norden toldskellet. Samme oplyser tilligemed, hvorledes cordonvagten norden for toldskellet er afsat, og endelig stedet i Lars Wiufs engkær, mærket b, hvor korporal Blome foregiver at have den 19. november 1778 antruffet 9 stk. stude, som Hartvig Hansen i bemeldte Dollerup straks endog ved sin egen nærværelse vedkender sig og erklærer at være af hans gårds besætning, men alligevel bliver anholdt og indbragt til Kolding toldkammer med påstand at være underkastet konfiskation. ... ... af disse ni stk. stude f... Hartvig Hansen melder sig samme dag med attest fra byens foolk, at de anholdte stude ofte af dem er set på Hartvig Hansens mark mom dagen, så og om natten i hans stald at være ... ibunden, hvilet bliver refereret amtmanden ifølge Hans Kgl. Majestæts allernådigste reskript af 27. januar 1777, som anser, at Hartvig Hansen ikke har intenderet, mindre begået nogen toldsvig med disse 9 stk. stude, og derfor tillader samme studes levering imod, at derpå sættes en lovlig taxation og for samme [=> fol. 277b, AO 24] at ... kaution. Hvilket i alle dele efterkommes, da sådan bliver vurderet til værdi 45 rigsdaler og købmand Jens Wissings kaution den 25. november 1778 derfor stillet. Sagen bliver derefter indberettet til de vedkommende høje steder, og bonden Hartvig Hansen tilladt på lovlig måde at bevise sin uskyldighed. Han er altså citant, der med et ført og sluttet gæsteretstingsvidne den 15. december 1778 beviser efter fem vidners edelige udsigende og forklaring, at de for ham anholdte og indbragte 9 stk. stude har være ti hans eje, længe forud anholdelsen derpå skete af korporal Blome; og lægger tre af disse vidner dette dertil, at 5 af samme stude er sommeren forhen græssede på Dollerup mark og de 4 på Skanderup mark, begge steder sønden for toldskellet i frihedsdistriktet, som ikke svarer told af deres opdræt og, hvad kvæg de måtte købe på den holstenske side. Hvorledes skulle nu mistakne til sagen på kontracitantens side herimod kunne få overvægt, allerhelst når det tages til overvejelse, at studene anholdes om dagen der ikke kunne komme af den formente strækning efter tegn a på situationskortet, uden cordonvagten måtte have sovet på deres poster, hvilket ikke bør komme i tanker, mindre troes. Dernæst var ævret på den tid og længe før aldeles opgivet, s.å ingen forbindtlig hegn, enten imellem naboer eller genboers jorder kunne fordres efter loven. Og endelig er studenes anhold henimod 200 al. sønden for toldskellet i en by, hvis ejendomsjorder falder såvel norden som sønden for toldskellet, der er de vedkommende selvejere ikke(?) forment at bruge både til agerland, høbjergning og græsning. - Det mindste er da, at studene ikke er for... brændte ifølge højkongelig Vestindiske Guineiske Rente og Generaltoldkammers promemoria af 11. maj 1778 til amtmanden hr. konferenceråd de Hoffmann, som tilholder ... beboeres kreaturers brænding, der bor nær ved toldskelsåen; men denne forsømmelse, der er bleven almindelig, fastsætter ikke straf af konfiskation, men vel, at samme kunne forårsage ulovlighed og bekostning. Følgelig er det den manglende brænding, som giver sagen et skin på korporal Bloms side, hvilket dog kunne have henfaldet, da han blev overbevist, at citanten havde ret til sine stude. - Efter sådanne omstændigheder af denne sag bliver hermed kendt for ret, at der på korporal Bloms side ikke lovtilstrækkeligt er bevist, at de 9 stk. stude er antruffen i overførsel eller indsnigelse fra norden til sønden; så bør citanten Hartvig Hansen uden videre tiltale beholde sine stude og den derfor stillede kaution at udleveres; men omkostningerne på sagen efter den gjorte påstand kan ham ikke tilfindes, fordi styudene ikke var brændte. Derimod bør alle omkostninger, som er gjort på contracitantens side, det være sig situationskort, rejser med videre, betales efter billig regning af Hans Kgl. Majestæts kasse ifølge den 4. art. udi reskript af 27. januar 1777. Det i denne sag henhørende stemplet papir er virkelig forbrug, som efter forordnigen attesteres.


 

277b, AO 24:

1780 - 30. maj:

Rasmus Baggesen skriver.

278:

Hvor da blev forevist til udsletning

  1. Niels Jensens af Dollerup pantebrev for 400 rdl. til oberstløjtnant Friis i Kolding.
  2. Rasmus Poulsens i Seest pantebrev for 1000 rdl. til frøken Lindenpalm på Thyrsbeck (Tirsbæk).

 


 

Efter en til retten fra amtsforvalter From indkommen begæring efterlyses idag til 2. ting Albrecht Christian Droshe Fra Holsten, Hans Hansen Hoffgaard og Maria Thomasdatter, der efter vedkommende præsts angivelse har begået lejermål og derfor bør betale lejermålsbøder; men da ingen om deres opholdssted kan give oplysning, beror med 3. efterlysning til næste ting den 6. juni.


 

(anden skrift)

Efter amtmandens ordre mødte rådmand Bahnsen i den forstævnte sag ang. selvejerbonden Hans Bramsen i Gelballe. Producerede det i sagen passerede forhør de dato 25. april samt løjtnant Brockdorffs obristelse. Begærede, at Hans Bramsen, som er til stede for retten, må oplyse det passerede  forhør, for derefter at tage hans erklæring, som formodentlig bliver en følge af tilståelse af det, han forhen har tilstået og bekendt. Hans Bramsen forbeholdt sig sin lovlige ret samt erklærede, at han ikke kunne have noget til modsigelse imod det lovligt holdte forhør. Efter sådan deklaration fremsatte Bahnsen sin påstand og irettesættelse, at Hans Bramsen ved dom bliver tilfundet at lide og tildømmes den straf, som de kgl. anordninger i henseende til den satte cordon for kvægsygdommen og den derimod begåede misbrug, samt at betale denne forårsagede processes omkostninger. Hans Bramsen som en fattig mand erklærede, at han ikke kunne tåle at bekoste et forsvar i denne sag. Retten optog sagen dil doms afsigelse d. 13/6.


 

Sr. Dyhr fra Ballesgård ctr. Niels Kastrup. Dyhe fremstillede 2 vidner, nemlig Mads Nielsen, som tilforn er lovligt indstævnet, og landsoldat Jens Bertelsen fra Bølling, som uden stævnemål, men mødt for at aflægge vidnesbyrd i denne sag.

Jens Bertelsen: [=> fol. 278b, AO 26]

  1. Om han ikke har tjent på Ballesgård 6 á 7 år på ... tid og endnu var i samme tjeneste hos Dyhr sommeren 1778? - Vidnet svarede ja.
  2. Ved vidnet, at det var ren og godt byg, Dyhr såede ved Hjelmdrup omvundne sommer 1778, og om ikke dertil blev pløjet og i alle måder behandlet lige så godt som Dyhrs eget? - Ja.
  3. Er vidnet bekendt, at Kastrup samme sommer 1778 bekom en fynsk jernbagplov? - Ja, det er ham bekendt.
  4. Om vidnet ved, at Dyhr ikke skulle så havre til Hjelmdrup, men at Kastrup selv skulle pløje og så og anskaffe samme for anden vederlag af Dyhr? - Vidnet svarede, Kastrup selv skulle pløje og så havre til Hjelmdrup i foråret 1778, og at Dyhr derfor skulle gøre ham vederlag.
  5. Om vidnet ved, at Dyhr for Kastrup pløjede og såede 9 trd. havre på Hjelmdrup mark samme år, hvorfor Kastrup også for Dyhr skulle pløje og så 4 tdr. boghvede til Hjelmdrup samme år? - Den omspurge havre blev af Dyhr pløjet og sået til Hjelmdrup i året 1778. Vidnet vidste også, at Kastrup derimod skulle pløje og så omspurgte boghvede, men hvor mange tønder boghvede det var, kan vidnet ikke med vished erindre sig.
  6. Om vidnet er bekendt, at foruden det omvundne blev ... leveret og sået 1 td. boghvede af Dyhr på Hjelmdrup mark ... ... såvel blev behandlet som Dyhrs eget? - Ja, det forholdt sig som omspurgt, da vidnet selv var med at pløje og så den omspurgte tønde boghvede.
  7. Om vidnet ved, at Dyhr ejer til Ballesgård 3 tørvemoseskifter i den såkaldte Hjelmdrup mose, som Dyhrs f.... forhen mange år har ejet og haft, der med mærket og brændt egepæle og anden kendetegn ... været skilt fra Hjelmdrup tørvemoseskife i bemeldte mose? - Vidnet svarede, at så længe vidnet har tjent på Ballesgård ... 6½ år, er vidnet bevidst, at Ballesgårds ejer har ... sig til 3 skifter i Hjelmdrup tørvemose og har skåren tørv i samme. Vidnet har og set nogle af de omspurgte skelpæle mellem disse skifter og den tørvemose, der egentlig tilhører Hjelmdrup gård.
  8. Om vidnet er bekendt, at Kastrup 1778 lod skære tørv i et af omvundne Dyhrs skifter i Hjelmdrup mose og tillige ved nogle af Vork by fratog Dyhr 10 á 12 læs tørv samme sommer? - Vidnet er bevidst, at Kastrup som omspurgt lod skære tørv i et af de omvundne tørveskifter, som tiilhører Ballesgård i Hjelmdrup tørvemose; men vidnet så ikke, ved hvem de skårne tørv blev bortført.
  9. Om vidnet ved til visse, at Dyhr samme sommer lod skære tørv på sine egne skifter ... mose. - Ja, var vidende, at det forholdt sig som omspurgt.
  10. Om vidnet ikke var med at køre tørv for Dyhr omvundne sommer og ved, at der ikke blev tagen tørv på andre skifter enten med sine egne eller andres vogne? - Vidnet svarede, var selv med at køre tørv som omspurgt og så ikke, at der blev kørt tørv fra nogen andres tørveskifter end Dyhrs egne til Dyhr.
  11. Har vidnet været med Dyhr ved Hjelmdrup at hente noget gods og løsøre, som Dyhr der havde stående sommeren 1778, som han ved auktion efter afg. Bachmann havde købt, nemlig 1 slibesten, 1 vandtrug, 1 jernbilæggerkakkelovn, 6 brandspande med mere? - Vidnet var selv med sr. Dyhr på Hjelmdrup at hente det omspurgte og opregnede ting, som vidnet meget vel erindrede sig.
  12. Om vidnet har hørt og set, at Dyhr foreviste madame Bachmann og fokkene (folkene?) i gården det omvundne gods og løsøre, forinden han dermed kørte fra Hjelmdrup, og om [=> fol. 279] de ikke tilstod, at det var det selv samme, som Dyhr på Bachmanns auktion havde tilkøbt sig, og intet deraf at være Kastrup vedkommende og tilhørende? - Vidnet kunne vel erindre, at Dyhr som omspurgt at have tilspurgt madame Bachmann og forevist det tøj, som han havde fået på vognen, om det ikke var det tøj, Dyhr havde købt på auktion efter sal. Bachmann, hvortil hun og folkene i gården svarede jo, og at der ikke var noget Kastrup tilhørende.
  13. Har vidnet hørt, at Johannes Olesen og Niels Pedersen Muus, begge tjente på Hjelmdrup, har sagt, at Kastrup med en af sine daglejere, navmlig S... Olesen fra Bølling har slaget en hjulskinne af en Dyhr tilhørende slæde og samme slaget på et af Kastrups vognhjul, om ikke Kastrup ved efterspørgsel nægtede det? - Jo, havde hørt det omspurgte.
  14. Har vidnet hørt, at Kastrup har truet Dyhr og sagt, han skulle få en ulykke og med flere grove og uanstændige skældsord? - Vidnet kunne ikke erindre sig det; hørte, at Kastrup ellers gjorde en hoben allove ligesom i harme og ... ... mod Dyhr; men ordene, som blev udsagt, kunne han ikke høre og mindre erindere som sagt.

Mads Nielsen, husmand: Dyhr begærer, at han må besvare de 4 sidste spørgsmål til sidste vidne:

  1. Vidnet svarede ja, det forholdt sig som omspurgt, og at vidnet hørte, at Dyhr købte det opregnede med mere på auktion efter sal. Bachmann.
  2. Kan erindre sig at have hørt det omspurgte i alt, og at det blev tilstået, at intet deraf tilhørte Kastrup.
  3. Havde hørt det omspurgte sige, alt som omspurgt, afJohannes Olesen og Niels Pedersen Muus benævnt i spørgsmålet.
  4. Hørte det omspurgte, at Kastrup truede sr. Dyhr af den ulykke samt tiltalte ham med adskillige skældsord, og vidnet stod ved siden af sr. Dyhr, da det passerede og blev udsagt.

Dyhr erklærede at frafalde de øvrige indstævnte vidner og begærede tingsvidnet sluttet og slig beskreven meddelt.


 

279:

Endnu læst plakat,hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 22. juni om formiddagen kl. 10 sl. over Peder Larsen i Vester Nebel hans selvejergård og 4 huse sammesteds.


 

1780 - fredagen den 2. juni:

Gæsteret. Peder Schyberg er konstitueret skriver. Knud Jensen og Bertel Pedersen ctr. husarcordonen.Rådmand Baggesen producerede svar på det af auditør Malling sidste tægtedag plroducerede og justitsprotokollen tilførte. [=> fol. 279b, AO 28]. Malling lod begære genpart og sagen udsat til 23/6.


 

279b, AO 28:

1780 - 6. juni:

Gæsteretssagen anlagt af Morten Nielsen i Skudstrup. Peder Shyberg er skriver. Rådmand Baggesen mødte for citanten og fremlagde stævning af 5. hujus at citanten vil aflægge den ed, som han ved dom den 19. nov. er tildømt at aflægge. - På vegne af husar Frederik Hansen Tiedemann mødte auditør Malling, som i kraftigste måder protesterede mod stævningens antagelse og den ommeldte doms opfyldelse derefter, og det på følgende grunde: 1) At da sagen er pådømt, så er konstitutionen for skriveren uden, og der falder ingen mere behandling i sagen sted for ... gæsteret. 2) Ikke heller er husar Thidemand stævnet til sit eget forum for at anhøre den Morten Nielsen tilkendte ed aflægge. Og 3) da husar Thidemann finder sig ved samme højligen fornærmet, så har Det Kgl. gen.Toldkammer ved resolution af 29. april h.a. tilladt bem.te husar Tiedemann at appellere dommen for sig selv. Til bevis derpå fremlagde auditør Malling Den Kongelige Generalitets og Kommissariats Kollegiums skrivelse af 13. passato med derved fulgte kopi af forbemeldte ... ... tildkammerets p.m. af 29. næstforan. At nu husar Thidemann efter formeldte angiven tilladelse virkelig har gjort anstalt til dommens appellation og dommens underkendelse, derom fremlagde Malling til bevis husar Thidemanns foresatte chefs og øvrigheds attest af dags dato på Mallings rekvisition derom. Således påstod Malling, at den forstævnte doms opfyldelse ikke sker her for retten idag, og at den producerede stævning derfor måtte afvises. - Baggesen replicerede korteligen, 1) at den kgl. allern. resolution af 27. januar 1777 er den for denne sags anlæg og slutning, der ikke kan siges at være sket, før end dommen er opfyldt, og at den forstævnte tildømte ed er aflagt, som bør ske for den lige ret, som er befalet til sagens anlæg; således bortfalder den gjorte exception imod skriveren. Til 2): på lige grunde som ved 1. post er anmeldt, påstod Baggesen, at auditør Malling, som har påtegnet stævningens lovlige forkyndelse som forsvar for husar Frederik Hansen Thidemann, bør for denne ret som husarens kompetente forum omdtaget den forstævnte ed. Til 3): at lsom Baggesen allerunderdanigst ... at den kgl. resolution af 27. januar 1777 dens allernådigste hensigt er et beneficium for Majestætens undersåtter, at de ikke skal fornærmes ved ubeføjet opbringelse, og det kgl. Vestindisk-Guineiske Rente og Generaltoldkammer under dato 29. april sidstl.har repliceret, at sagen skal have sin forblivende ved den ergangne dom, som er i overensstemmelse med den alligerede kgl. allernådigste resolution. Altså påstod [=> fol. 280] Baggesen, at den af hr. Malling ventilerede appil ikke kan hindre, at den kgl. allern. resolutons hensigt bliver opfyldt, da den agtende indstævning er og bliver en partikulær, hvorfor alt burde have været fremvist stævning; desuden er dommen som forkyndt den 4. dec. f.å. alt over fatalia appellationis til overretten så vel som qua en gæsteretsdom længe over appellation fra den af hr. auditør Malling her i retten gjorte tilståelse om kommunikationen af det jgk, Generaltoldkammers resolution, at sagen ikke fra den side blev appelleret. På sådanne grunde foruden flere, der for ikke at opholde retten kunne fremføres, påstod Baggesen stævningen antagen og sagen fremmet. - Hr. auditør Malling svarede kortelig, at den ommeldte kgl. Generaltoldkammerets resolution viser, at så snart domsakten på Morten Neilsens side var indstævnet til Generaltoldkammeret for som sædvanligt at indhente sammes resolution, om dommen kunne forblive ved det, den var, eller sagen skulle gå videre på kgl. regning, så snart var der og på husar Thidemanns side til bemeldte kammer gjort påstand og forestilling om dommens appel. Da nu den kgl. resolution af 27. januar 1777 lig eå lidet som andre kgl. anordninger betager nogen under sagen sin for... ret, så har højbemeldte kammer været overbevist derom. Derfor heder det i højsammes resolution, at sagen ikke for kgl. regning var at gribe videre, men ville opbringeren gøre det her(?), stod det ham frit for. Før denne resolution var Thidemann bekendt, kunne han for sig ikke gøre noget skridt videre, men da den ved det kgl. Generalitets og Kommissariats Collegii fremlagte derees skrift kommunikeres, så har han og straks drevet og driver endnu på dommens appel. Dette viser den fremlagte attest. Da nu Thidemann har gjort alt, hvad han skulle og burde gøre til dommens underkendelse, så ville hr. dommeren selv indse, at om den fremlagte stævning kunne antages, hvilket den dog ikke kunne, og hvorimod Malling som forhen protesterer, så kunne den Morten Nielsen tilkendte ed dog ikke aflægges idag, men husar Thidemann må i det midste forundes opsættelse i 4 uger for i den tid at kunne fremvise at kunne erholde det, han nu har det bedste håb om. Efter den her i retten beviseliggjorte ansøgning, modsigende i øvrigt hr. Baggesens tilførte, der modsiger sig selv, bad Malling om dommerens kendelse. - Baggesen henholdt sig til sit forrige, imodsigende alt ubeviseligt og ugrundet af hr. auditør Mallings tilførte, protesterende imod den forlangte anstand, udbedende sig rettens keldelse efter gjorte påstand. -- -- Dommeren måtte anmode parterne om at fratræde retten, imidlertid han overvejede deres dispute og derefter afgive sin kendelse, hvortil parterne skal blive indkaldet her samme at anhøre. -- Retten holdt ikke forsvarligt at afvise stævnemålet på de af auditør Malling fremsatte grunde, da det er her ved retten, den begyndte sag skal fuldendes efter de kongelige forordninger om de sager, som angår øxne- og hestetolden, og derfor antog stævnemålet; dog uden at Morten Nielsen idag derefter antages til eds aflæggelse, men sådant bliver ham tilstedt 4 uger fra dato her inden retten, såfremt husar Thidemann ikke forinden eller i det længste til den tid foreviser oberretsstævning til dommens appel, der ellers forlængst har overstået fatalia appellationis. Ligesom stævnemålet således er antaget i retten, så er og de af auditør Malling  producerede dokumenter, der efter påskrift hver i sin orden lyder således. Beror således til den 4. juli.


 

280:

1780 - 6. juni:

(Rasmus Baggesen er noteret som skriver, men skriften er ikke hans).

Hvor da idag til 3. ting blev efterlyst (de 3 tidligere nævnte af amtsforvalteren efterlyste personer), og da endnu ingen findes at kunne give nogen oplysning om disse personers opholdssted, blev dette lysningstingsvidne sluttet.


 

280b, AO 30:

På de Højen selvejeres vegne mødtge prokurator Fibiger, som måtte begære sagens anstand i 4 uger for at få sig beskreven meddelt alt, hvad der i hovedsagen var passeret siden den sidste akts udstedelse. 4/7.


 

Provst Sølling i Grindsted ctr. selvejerbonden Hans Thomsen Mølbye på Uherupgaard. Denne indleverede et skriftligt indlæg, hvor han forlanger 14 dages anstand til at få et forsvar i sagen. 20/6.


 

For retten fremkom Christen Jensen Baggesgaard, gårdbeboer i Kilin by i Hejnsvig sogn, som vemodelig beklagede, at af hans påboende gård sammesteds ved en ulykkelig ildsvåde den16. marts sidstl. om eftermiddagen, imidlertid han og hans kone var i marken, er salshuset, som består af god bygning 10 flag bindingsværk blevet lagt i aske, og hvorved deres indbo best. af 3 senge, skabe, kister, skrin ... klæder og alt sådant mere, item vogne med videre af ilden blev fortæret. Til sådant at bevise fremstillede han 4 dannemænd af nærmeste naboer fra Gilbjerg by, gårdmændene Hans Christensen, Peder Andersen, Mads Andersen og Hans Jakobsen fra(?) Hejnsvig kirke, som sådant med ham kunne bevidne, og forklarede disse mænd under aflagte lovens ed i overensstemmelse med Christen Jensens anmeldelse ikke alene, at salshuset afbrændte, imidlertid han og kone var i markarbejde, men endog al deres indbo og formue derved lagt øde. Ingen af disse mænd, ikke heller den skadelidende, vidste, hvoraf ilden var kommen. Og da de således havde forklaret sig og med lovens ed bekræftet, blev de fra retten demitteret. Christen Jensen beviste sin langvarige svaghed, som har været årsag til, at han ikke tilforn har kunnet føre dette tingsvidne, som han nu forlangte sig beskreven meddelt.


 

Endnu fremkom til publicering og læsning som følger:

  1. En plakat udstedt i det tyske sprog fra Haderslevhus amtshus angående auktion den 28. sammesteds på adskillige markers eller koblers bortforpagtning i 6 år fra 1. maj tilstundende år at regne.
  2. Læst plakat, hvorved bekendtgøres auktions holdelse den 14. ejusdem om formiddagen kl. 10 sl. i skanderup hos sr. Peder Fabricius i Skanderup over en del ham ... guld og sølv samt af hans indbo.
  3. Læst Peder Tullesens i Starup fæstebrev til Nis Nissen og hustru sammesteds på en hans gård tilhørende hus og et stykke jord af hans hedelod.
  4. Læst Laurs Laursens i Lille Anst pantebrev for 40 rdl. til Niels Nielsen Bundsgaard i Vester Gesten. [=> fol. 281]
  5. Læst Hans Theodosiuses pantebrev for 160 rdl. til Niels Nielsen Bundsgaard i Vester Nebel.
  6. Læst auktionsdirektørernes skøde til Steffen Jepsen i Skanderup på et hus med tilliggende sammesteds ham tilslagen ved auktion den 21. januar dette år, da solgt fra afskediget vagtmester Peder Pedersen.
  7. Læst Nikolaj Henrik Henriksen Jørgensens i Kolding slots- eller maltmølle pantebrev for 1020 rdl. til Rasmus Jørgensen i København.

    Forevist til udsletning i pantebøgerne:
  8. Mads Mikkelsen Møllers i Dons pantebrev til hans stedbørn for arv i alt 7010 rdl. 1 mk. 3 1/3 sk., kvitteret, betalt og tilstået udslettet.
  9. Christen Pedersens i Jordrup pantebrev til ungkarl Jens Andersen af Lejrskov Højrup for 45 rdl.
    Således er begge sidstmeldte dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning ligesom og næstfølgende:
  10. Bent Mikkelsens i Ferup pantebrev for 550 rdl. til sognepræsten hr. Fabricius i Lejrskov.
  11. Læst Christen Pedersens i Jordrup pantebrev for 398 rdl. til sognepræsten hr. Fabricius i Lejrskov.
  12. Læst Jens Laursens i Ferup pantebrev for 450 rdl. til sognepræsten hr. Fabricius i Lejrskov.
  13. Læst Mads Mikkelsens i Dons pantebrev for 800 rdl. til Kolding bys magistrat som overformynder, hvilken kapital er hr. amtsforvaltere Froms 5 børns tilfaldne mødrene arv.
  14. Læst Jens Schieldes, Søren Jensens og Jens Hansens i Ferup indgangne forening angående adskillige veje og viiidner til deres ved markdelingen tildelte jordlodder.

    Forevist til udsletning i pantebog:
  15. Morten Jensens af Knudsbøl pantebrev til Christen Nielsen Bruun i Jordrup for 106 rdl. 4 mk.
  16. Læst Morten Jensens i Knudsbøl skøde til Knud Hansen ibidem. på denne solgt en part af Morten Jensens påboende selvejergård sammesteds under nr. 6 med hartkorn 2 skp. 2 skp.(!) 1½ alb. af dette hartkorns tillagte grund.
  17. Læst næstmeldte Morten Jensens skøde til Niels Christensen i Knudsbøl på denne af Morten Jensen tilhørende selvejersted under nr. 6 solgte 2 skp. 2 fjd. 1½ alb. hartkorn med tillagte grund.

 


 

281b, AO 32:

1780 - 13. juni:

(Rasmus Baggesen skriver.)

Hvor da blev forevist til udsletning i pantebog:

  1. Jens Jepsen Witts til Nikolaj Henrik Jørgensen i slotsmøllen pantebrfev for 30 rdl.
  2. Niels Christensens i Ejstrup pantebrev til Christian Matthisen Paulin i Øster Gesten for 500 rdl.
  3. Peder Sørensens i Øster Gesten pantebrev til Christen Matthisen Paulin for 130 rdl.
  4. Læst Niels Christensens i Ejstrup pantebrev for 1550 rdl. til Ribe bys fattiges kasse.
  5. Læst Peder Sørensen Aggers i Øster Gesten by pantebrev for 160 rdl. til sognepræsten hr. Høstmark i Gamst.
  6. Læst Hans Udsens af Fredsted skøde til Markus Pedersen ibidem på en hans gård nr. 4 solgt ... skp. hartkorn og 15 fag salshus.
  7. Læst Markus Pedersens af Fredsted pantebrev for 100 rdl. til sognepræsen hr. provst Neuchs i Vejle.
  8. Læst Søren Knudsens i Wele skøde til Søren Jakobsen ibidem på denne solgte gård sammesteds nr. 8 hartkorn ager og eng 4 trd. 6t skp. 1 fjd. 2 alb. samt skov l fjd.

 


 

I sagen befalet anlagt af rådmand Bahnsen som actor imod selvejerbonden Hans Bramsen af Gelballe blev afsagt dom tilført på folio 282 således lydende.


 

I sagen imellem Anna Lauridsdatter sal. Hans Hansens enke i Påby og selvejerbonden Niels Christensen i Seest blev afsagt dom tilføjet på folio 282 sålydende.


 

  1. Forevist til udsletning i pantebog Jørgen Jensens i Vrå pantebrev for 350 rdl. til Thomas Lauridsen i Skølvad.
  2. Christen Christensens i Høllund pantebrev af dato 26. april 1770 til kammerråd Søren Fogh i Vejle for 1000 rdl.
    Således bliver disse 2 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
  3. Læst forevist købekontrakt af dato 24. juni 1779 mellem Christen Christensen i Høllund som sælger og  Christian Mathiesen af Øster Gesten om Verst kirke.
  4. Læst Christen Christensens af Høllund under dato 5. juli 1780 udgivne skøde til Christian Mathiesen Paulin på denne solgte næstmeldte [=> fol. 282] omkontraherede Verst kirke og dens tilliggende.
  5. Læst Christen Andersens i Ågård kro pantebrev for 100 rdl. til købmand Georg Møller(?) i Kolding.

 


 

(anden skrift)

I sagen befalet anlagt imod selvejerbonden Steffen Jepsen i Skanderup producerede actor rådmand Baggesen sit deduktionsindlæg med bilag. Steffen Jepsen lod begære anstand til 27/6.


 

Sr. Christian Fugl af Megrinenlund(?) i Højen ctr. Jakob Teodocius i Højen Stubberup for gæld 66 rdl. 3 mk. Producerede et af debitor ham givet bevis. Jakob Teodosius blev lovdaget til 27/6.


 

(Rasmus Baggesen skriver)

Endnu fremkom som blev forevist til udsletning:

  1. Hans Sørensen B...mand af Store Anst pantebrev til Ribe hospital for 220 rdl.
  2. Niels Sørensens i Seest pantebrev til kommerceråd Jens Riis i Kolding for 25 rdl.
  3. Dito til dito pantebrev for 100 rdl.

 


 

282b, AO 34:

Den sidste tingdag på folio 281 tilførte afsagte dom lyder således:

Dom: Den kongelige allernådigste plakat af 13. januar 1779 befaler, at ingen passage må tilstedes nogen igennem den i anledning af kvægsygen trukket militære cordon imellem Holsten og Jylland med vogn ved Kolding, Foldingbro og Gredstedbro, som dog skal ske med vedkommende øvrigheds sundhedsattest. Nu er vel den sagsøgte Hans Bramsen, selvejerbonde i Gelballe i Skanderup sogn, hvor ingen kvægsyge er, ikke kommet over cordonen igennem soldatervagten uden for Koldling Sønderport under Christen Jørgensens navn af Gelballe, som på præstens sundhedsattest var anført at ville til Kolding, menn bleven tilbage, følgelig er hans forseelse ikke undergiven den straf, som allerhøætsbemeldte plakat ..., ikke heller efter forordningen af 30. november 1778 1. kap. 6 art., da han aldeles ikke har havt(?) med at fare uden sin egen person, men da hans tiltagne drixstighed imod publique foranstaltninger, som ikke kan unddskuldes med uvidenhed, for ... at straffes, andre til eksempel, så bliver kendt for ret, at ... Hans Bramsen af Gelballe lbør at lide personlig straf på vand og brød seks dage i amtets publique arresthus, dog at sættes på et ærligt sted, og desuden at betale søgsmålets bekostninger med tolv rigsdaler ...


 

Den sidste tingdag på folio 381 tilførte afsagte dom lyder således:

Dom: Afgangne Hans Hansens enke Anne Laursdatter af Påby har her til retten saggivet selvejerbonde Niels Christensen i Seest for skyldig værende 7 rdl. 8 sk., som han ikke har nægtet eller afbevist, men derimod ... en dug, som skal være i enkens forvaring. Da han nu ikke efter løfte har søgt mindelig afgørelse i den ham forundte anstand og tid, så bliver kendt for ret, at fornævnte Niels Christensen i Seest bør betale til afg. Hans Hansens enke syv rigsdaler 8 sk. med rente deraf fra søgsmålets dato, til betaling sker, og desuden bekostningerne på sagen skadesløst efter billig regning. Men derimod bør enken til ham udlevere den i hendes forvaring havende dug. Således efterkommes inden femten dage ...


 

1780 - 20. juni:

Forevist til udsletning i pantebog:

  1. Christian Risoms pantebrev til sal. Frederik Friiks umyndige børn for 1000 rdl.
  2. Thomas Jepsens i Nørre Vilstrup pantebrev til  major Lüttichau på Haraldskær for 200 rdl.
  3. Peder Sørensens i Vork pantebrev til Søren Bertelsen i Ris for 99. rdl. [=> fol. 283]
  4. Niels Madsens i Ødsted pantebrev til Ribe bys magistrat for 50 rdl. af sal. Jens Andreasen Mahlers legat.
  5. Niels Madsens i Ødsted skøde på ham ibd. tilhørende gård nr. 5 hartkorn ager og eng 5 tdr. 1 skp. 2 fjd. og 2 alb. og 1 fjd. 1 album skov samt enghaven Lindgård, som der ... Nørre Vilstrup er beliggende, hartkkorn ager og eng1 skp. 1 fjd.
  6. Læst Mads Pedersens i Ødsted pantebrev for 50(?) rdl. til Ribe bys magistrat af sal. Jens Andreasens Mahlers legat.
  7. Læst Laurs Andersens på Stallerupgård auktionsskøde på en halv part tørvemose ved Stallerupgård, solgt fra sal. Jens Riises stervbo.
  8. Læst Thomas Jepsens i Nørre Vilstrup, Skibet sogn patebrev for 200 rdl. til ... Rasmussen i Vejle.
  9. Læst Peder Sørensens i Vork skøde på ham ibd. til... gård under nr. 3 og 14 hartkorn ager og eng 1 td. 3 skp. 3 fjd. og skovskyld 3/4 alb. og af nr. 14 ager og eng ... ..., solgt og afhændete til Mikkel Olesen fra ...
  10. Læst Anders Nielsens i Vork pantebrev for 99 rdl. til Poul Pedersen i Bølling.
  11. Læst Mikkel Olesens pantebrev for 80 rdl. til Poul Pedersen i Bølling.
  12. Læst Peder Lasens i Vester Nebel gældsbrev for 97 rdl. til Hans Hansen den ... i Øster Vamdrup.

(anden skrift)

283:

Provst Sølling fra Grindsted ctr. Hans Thomsen Malbye på Uhregård i Grindsted sogn. På vegne af den saggivne Hans Thomsen Malbye på Uhrupgård mødte hr. Arentz Steenstrup fra Giødinggaard og fremviste en fra amtmand de Hoffmann tilbragt ordre og konstitution, hvorefter lhan er berettiget til at forsvare det søgsmål, som provst Sølling har påført bemeldte bonde ang. tiende svarelse af hans gård. Steenstrup, som var fremmed i sagen og ikke vidste, hvad deri var passeret, måtte ydmygst begære det udi sagen passerede hidtil i lovlig form sig beskreven meddelt og sagens anstand i 4 uger. 18/7.


 

For retten fremkom selvejerbonden Thomas Jørgensen af Ødsted sogn og by, som beklagelig androg, at der i dag 8 dage sidstleden den 13. juni [=> fol. 283b, AO 36] opkom i hans gård en ulykkelig ildebrand, imidlertid han var ude og fraværende i markarbejde, hvorved stuehuset, som bestod af 16 fag bindingsværk og 3 fag quist ganske blev lagt i aske tilligemed alt hans havende indbo undtagen en seng, som blev reddet, hvilken bygning var i god stand. Og til sådant at bevise såvelsom at ingen årsag er bekendt til denne ildsvåde, fremstillede han for retten 2 sine naboer, Thomas Lassen og Gregers Madsen, begge selvejergårdbesiddere, som efter at de hver for sig var taget i ed, bekræftede med deres vidnesbyrd det, som af fornævnte Thomas Jørgensen er andraget om den tildragne ildebrand med tillæg, at de ikke vidste, hvorfra samme var kommen, så og at intet af hans gode indbo formedelst ildens hastig tagen overhånd var blevet rettet uden en seng. Dernæst forklarede de, at gården står for hartkorn 4 tdr. 5 skp. 2 alb. Og da således ikke var videre til disse vidner, blev de for retten demitteret, og Thomas Jørgensen begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


 

283b, AO 36:

1780 - fredagen den 23. juni:

(Peder Shyberg er skriver)

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. For auditør Mallig mødte sr. Welling af Kolding, som tilkendegav, at auditør Malling var i lovligt forfald af embedsforretninger bestemt til idag og desårsag måtte begære sagens anstand til idag 8 dage. 30/6.


 

1780 - 27. juni:

(Rasmus Baggesen skriver).

Hvor da blev forevist til udsletning fra pantebog:

  1. Hans Jepsen i Lejrskov til sognepræst hr. Fabricius ibidem for 25 rdl.
  2. Jens Knudsen af Vrå til Tulle Pedersen i Ferup for 20 rdl.
  3. Ole Christensen i Randbøl til doktorinde Ane Kersen i Ribe for 500 rdl.
  4. Jens Pedersen af Vrå til degnen Niels Grundet for 298 rdl.
  5. Niels Christensen i Seest til kommerceråd Riis i Koldling for 250 rdl. [=> fol. 284]
    Hvilke 5 dokumenter således i retten blev påtegnet antaget til udsletning.
  6. Forevist købekontrakt mellem Ole Christensen i Knudsbøl som sæltger og Niels Nielsen Bruun som køber af det halve af sælgerens sammesteds tilhørende selvejergård med hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 1 alb og skov 1 alb.
  7. Læst næstmeldte Ole Christensens skøde udgivet til Niels Nielsen Bruun på den omkontraherede gård.
  8. Læst Jens Pedersens af Vrå skøde til Søren Jensen på hans denne solgte selvejergård nr. 3 hartkorn ager og eng 4 tdr. 5 skp. 2 fjd. 1 alb.
  9. Læst Jes Andersens i Seest pantebrev for 300 rdl. til sadelmager Hirt i Kolding.
  10. Forevist til udsletning Christian Christensens af Vrå pantebrev til Jesper ... i Tiufkær for 99 rdl.
  11. Læst Søren Jensens i Vrå pantebrev til Jens Pedersen i Vrå for 800 rdl.
  12. Forevist til udsletning Søren Jakobsens i Verst pantebrev til Peder Hansen af Tranberg for 396 rdl.
  13. Læst næstmeldte Søren Jakobsens pantebrev for 396 rdl. til Thomas Laugesen i Skølvad.
  14. Forevist til udsletning Peder Mortensen Orlovs i Mejsling pantebrev til madame sal. forstander Baggesen i Vejle for 198 rdl.

 


 

(anden skrift)

I sagen anlagt mod selvejerbonden Steffen Jepsen i Skandrup producerede denne et skriftligt indlæg. Rådmand Baggesen begærede dom. 11/7.


 

Christen Fugl på Magretenlund i Højen sogn mod Jakob Theodocius i Højen Stebberup. Ingen af parterne mødte.


  1. Endnu forevist til udsletning Erik Eriksen Kokcks i Nagbøl pantebrev for 1100 rdl. til Antone Andersen Boch sal. Anders Tonnesens børns arv.


For retten fremkom en begæring fra samtlige Vork bymænd, at dem her fra retten måtte blive udmeldt 2 kyndige dannemænd, som kunne syne og taxere byens ganske lenge og engekær til påfølgende opmåling og udskiftning og sådan taxation med første måtte foretages og her inden retten edeligt afhjemlet. Hvortil af retten blev udmeldt selvejerbønderne Jørgen  ...sen af Bølling og Jørgen Jakobsen af Rugsted, som dennem til belrørte syn og taxation haver at indfinde i Vork mandagen den 3. juli og samme at forrette udi alle lodsejeres nærværelse, alt således som de her inden retten idag 14 dage trøster sig til edeligt at bekræfte. Denne udmeldelse [=> fol. 284b, AO 38] tager ... beskreven og betidelig tilstiller synsmændene, da det således beror til den 11. juli.

284b, AO 38:

  1. Endvidere forevist til udsletning i pantebog Rasmus Poulsens i Seest pantebrev til kommerceråd Riis i Kolding for 300 rdl.
  2. Peter Petersen i Skanderup pantebrev til hans steddatter Barbara Nisdatter ibidem for 120 rdl.
  3. Nikolaj Henrik Jørgensens i Kolding slotsmølle pantebrev til Hans Hansen Lautrup boende i Bjerndrup mølle i Kliplev sogn i Holsten for 1600 rdl.
  4. Rasmus Poulsens i Seest pantebrev til Jens Wissing i Kolding for 220 rdl.
  5. Rasmus Poulsen i Seest pantebrev til justitsråd Kleerup(?) i Århus for 700 rdl.


1780 - fredagen den 30. juni:

Gæsteret. Peder Schyberg er skriver. Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. - Auditør Malling lod retten tilstille ved sr. Welling, som er blevet syg, en begæring med det svar, som i sagen sluttelig fra auditørens side er meddelt. - Rådmand Baggesen på vegne af citanterne, modsigende det ugrundede og uoblichable i det fra hr. Malling fremkomne, indlod sagen under dom. - Da parterne haver således på begge sider udført denne sag og undergivet samme doms afsigt, så måtte dommeren dog forinden efterse alle akter og dokumenter for deraf at agte, om det måtte være fornøden såvel til ly(?) for underretten som i sin tid for overretten, at der tages situationskort; og behøvedes til sådan eftersyn en tid af 14 dage, da kendelse herom skal blive givet. Sagen beror således til den 14/7.


 

1780 - 4. juli:

(Rasmus Baggesen er noteret som skriver, men skriften er en andens).

Læst plakat til auktions holdelse i Vester Nebel den 7. hujus om formiddagen kl. 10 hos Peder Lassen sammesteds over en del hans besætning og ndbo med videre.

Forevist til udsletning i denne rets pantebøger efterdskrevne udgivne pantebreve, nemlig: [=> fol. 285]

  1. Af Mads Nielsen i Ågård til kommerceråd Riis for 400 rdl.
  2. Af Poul Hansen i Ågård til Niels Johansen i Eltang for 450 rdl.
  3. Af Poul Hansen i Ågård til Anna Cathrina Pedersdatter i Kolding for 50 rdl.
  4. Af Niels Nielsen i Mejsling til Cjhristen Hansen i Steensgård for 200 rdl.
  5. Af Hans Hermandsen Kaltofts i Mejsling til mad. sal. forstander Baggesens enke i Vejle for 198 rdl.
  6. Allerunderdanigst læst skøde af 1/9 1767 for Niels Nielsen i Møsvrå på brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 4 skp. 2 fjd. ½ alb. af det forrige koldingske rytterdistrikds gods i Koldinghus amt.
  7. Læst købe- og aftægtskontrakt mellem Niels Nielsen som sælger og Christen Jensen som køber af næstmeldte sælgeren efter kgl. skøde tilhørende gård ... i Møsvrå.
  8. Læst næstmeldte Niels Nielsens i Møsvrå skøde til stedsøn Christen Jensen sammesteds.
  9. Læst Hans Nielsens i Vork pantebrev for 53 rdl. til Anders Thomsen i Spjarup.
  10. Hans Hermandsen Kaltofts i Mejsling pantebrev for 330 rdl. til amtmand de Hoffmann i Fredericia af Koldinghus amts publique midler.
  11. Læst Thomas Christian Nielsen Bundsgaards i Dal skøde til Søren Jørgensen i Dyvelsrække på denne solgte Refstrup kær og eng med hartkorn 1 skp. 2 fjd. fra den førstes halve gård i Dal.
  12. :Læst Jakob Bertelsens i Sønderby i Grindsted sogn pantebrev for 49 rdl.til Niels Hansen i Dal.
  13. Læst Ole Christensens i Knudsbøl pantebrev for 220 rdl. til Anna Margrethe Jensdatter, afg. Christen Pedersen Hjortlund enke i Trøllund.
  14. Læst Niels Nielsens i Knudsbøl pantebrev for 300 rdl. til ungkarl Poul Christiansen af Silkeborg.
  15. Af Hans Andersen i Seest til kommerceråd Riis af Kolding  for 30 rdl., kvitteret og betalt. [=> fol. 285B, ao 40]
  16. Hans Andersen i Seest til kommerceråd Jens Riis i Kolding for 150 rdl., kvitteret og betalt.
  17. Hans Andersen i Seest pantebrev for 800 rdl. til konferenceråd og amtmand de Hoffmann i Fredericia af Koldinghus amtgs publique midler.
  18. Læst plakat til auktions holdelse her i Kolding tingstue den 24. juli om formiddagen kl. 10 slet over Bertel Nielsens selvejergård i Lejrskov Højrup.

285b, AO 40:

I sagen anlagt af hr. Feveille i Vejle for 3 hans fæstere i Højen imod sognefogeden Lars Andersen og de selvejere sammesteds blev for de sidstes befalede forsvarer prokurator Fibiger i Snoghøj produceret: 1) hans promemoria, 2) en lovformelig udskrift her fra retten på det i sagen førte og fremmede fra den 7. dec. f.a. og til den 6. juni indeværende år, 3) et tingsvidne i sagen den23. maj sidst på contracitanternes side, 4) et tingsvidne ført sagen vedkommende ved Vejle bytings ret, begyndt den 2. maj og sluttet den 16. ejusdem d.a.  af hovedcitanterne, hvilke 3 akter begæredes påskrevet til domsakten, 5) forevist en ekstrakt af landmålingsforretning over Højen bys jorder, 6) forevist Højen bys vide og vedtægtsbøger tilligemed et udtog af samme ... ... udskrift af landmålinjgen. - Birkedommer Meden begærede kopi af Fibigers promemoria og sagen udsat til 18/7.


 

Ifølge amtmand de Hoffmanns ordre af 20/6 fremkom for retten efter indkaldelse bønderne Mads Hansen, Niels Frandsen og Laurs Laursen Junker, alle af Lille Anst, for at forklare og tilsvare den skovhug, hvorfor de er bleven anklaget, og i brøde eller straf tildømt, alt i følge hans velbårne hr. geheimeråd Klingenbergs p.m. af 18. juni og ved... ekstrakt under 12. passato af amtsforvalteren hr. etatsråd Fisker, hvilke dokumenter for de ved retten mødende navngivne bønder tydelig blev oplæst og forklaret, hvortil blev svaret af Mads Hansen, at han var aldeles uskyldig udi ... skovhug og hverken ved sig selv, folk eller andre har ladet sådant begå, hvilket han tilbød med ed at ville bekræfte, og efter sådant tilbud modtog retten straks hans tilbudne [=> fol. 286] ed efter loven og derpå dlemitteret. Selv samme erklæring gjorde Niels Frandsen for det, som urigtig er angivet over ham i den producerede extrakt, og derpå for retten aflagde lovens ed. Ligeledes erklærede Laurs Laursen Junker under eds tilbud, at han ingen del haver udi det imod ham gjorte angivelse angående en riseg, og sådant med lovens ed bekræftede. Begge derpå fra retten blev demitteret. Det passerede i lovlig tingsvidne beskreven.


 

286:

1780 - 4. juli:

Gæsteret. Peder Schyberg er skriver. - I edstingsvidnesagen anlagt af bonden Morten Nielsen i Skudstrup mod husarcordonen mødte for Morten Nielsen rådmand Baggesen og henholdt sig til rettens respektive kendelse den 6/6 sidst fremstillende bonden Morten Nielsen for retten med ærbødig begæring, at dette måtte tillades ham at aflægge den ham tildømte ed i følge den her i retten nedlagte dom. Retten tilspurgte den tilstedeværende Morten Nielsen af Skudstrup, om han ville og kunne aflægge den ed, som dommen af 19. nov. 1779 tilkendte, og da han dertil svarede ja, så blev dog forinden tydel. 3 gange påråbt husar Thidemann og eskadronens chef hr. oberstl. v. Gähler samt sagens defensor hr. auditør Malling, om nogen er til stede enten med oberretsstævning at forevise eller anden højantagel. ordre for dommeren; men da herom aldeles ingen meldte sig, omendskønt retten havde ventet den efter næsten en time, så kunne retten ikke modstå sin tgivne kendelse den 6. juni sidstl., så både er grundet på dommen og højlovl. Generaltoldkammerets resolution af 29. april sidstl., hvoefter fornævnte Morten Nielsen fremtrådte for retten og anhørte lovens ed oplæse og betydn. samt dommen af forberørte 9. november 1779 med formaning at vogte sig for mened. Og efter sådant at have anhørt aflagde bem.te Morten Nielsen lovens ed således, solm dommen i alt tilholder, og således fra retten blev demitteret.


 

1780 - 11. juli:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Forevist til udsletning fra tingbog:

  1. Af Niels Jensen i Højen til hr. Jens Feveille i Vejle for 200 rdl.
  2. Af Niels Knudsen i Vesterby til kommerceråd Jens Riis i Kolding for 367. rdl.
  3. Af næstmeldte til madame sal. lforstander Baggesens i Vejle for 198 rdl.
    Således i retten påtegnet antaget til udsletning.
  4. Læst sognefoged Poul Christensens i Seest pantebrev for 200 rdl. til justitsråd Wolden... [=> fol. 286b, AO 42] Fredericia.
  5. Læst Erik Eriksen Kocks i Nagbøl pantebrev for 60 rdl. til hr. Knud Lange i Wilsleff.
  6. Læst Jakob Theodosius i Stubberup, Højen sogn pantebrev for 150 rdl. til Laurs Laursen i Bredballe.
  7. Læst købekontrakt mellem Peder Poulsen i Vester Nebel som sælger og Jørgen Hansen i Kolding som skøber om etstykke jord og engbund kaldet Hvidberg med hartkorn 4½ skp.
  8. Læst Jørgen Hansens i Koldling pantebrev for ... rdl. til Peder Poulsen i Vester Nebel.

 


 

286b, AO 42:

I sagen befalet anlagt af rådmand Baggesen som actor imod selvejerbonden Steffen Jepsen i Skanderup blev afsagt dom tilført folio 287 således lydende.


 

Gårdbeboerne i Nørre Vistrup lod ved retten begære, at 4 uvildige dannemænd måtte udmeldes til at syne og taxere alle de på byens marker udskiftede enge bredden(?) og .... som ... ... læsser hø efter enhver englods bonité, alt til en lovlig synsforretnings erholdelse og en ... rigtighed ... ... lodsejerne som derom hidtil haver lagt i disupte, hvilken forretning de ønskede kunne tage sin begyndelse den 14. juli førstkommende. Og blev da hertil af retten udmeldt ... ... i Vork, Thomas Larsen i Ødsted, Knud Nielsen i Vesterby og Niels Christensen i Jerlev, som samtlig haver at indfinde sig i Nørre Vilstrup førstkommende 14. juli for der udi alle lodsejernes nærværelse efter deres ... og skete forening at foretage et redelig og upartisk syn med ... taxation over alle de på byens marker forefindende englodder og enge og ... lsådan skriftlig forrertning at forfatte, som de her inden retten idag 8 dage den 18. juli kan fremlægge og edelig bekræfte. Hvilken udmeldelse rekvirenterne tager beskreven og synsmændene straks lader tilstille, til  hvilken tid afhjemlingen beror.


 

Ifølge højlovlig rentekammers ordre af 1. juli og amtmandens gentagelse af samme ... ... de 13 kolonister af Frederikshåb til i dag indkaldt for her ved retten at foretage lodkastning ifølge den over dem ergangne dom af 8. februar sidstleden for derved at erfare, hvile 2 af dem det efter sådan lodkastning kan tilfalde at forsendes til nærmeste fæstning for der at arbejde i et år i henseende til det skete opløb ved inkvisitionen ulovlig brændevinsredskab. Og indfandt sig da efter sådan indkaldelse: 1) Peder Christensen, 2) Mads Hansen Munk, 3) Niels Pedersen, 4) Ole Laursen, 5) Jens Poulsen, 6) Hans Laursen, 7) Peder Fatter, 8) Mogens Nielsen, 9) Niels Knudsen, 10) Hans Pedersen, 11) Simon Nissen, solm formedelst hans høje alder og pålagte sygdom ikke kunne møde, der af ... de nærværende blev tilstået at medføre sandhed, men dog alligevel blev medtaget i lodkastning, siden de andre ikke ville holde ham uskyldig, 12) Mikkel Keller, 13) Laurs Pedersen. Hvilke offentlig for retten tragtede(?) imellem sig de dertil forfærdigede lodder, hvortil de 2 lodder alene viser, det de, i hvis hændere samme falder, som skal efter ... den ergangne dom. Og da Simon Nissens hustru er til stede, så trak hun lod for sin mand. Efter sådan upartisk lodkasstning tilfaldt det Peder Fatter(?) og Laurs Pedersen, hvilke begge blev taget udi sikkerhed udi amtets arrest, ... ... leveret til portner Johan Duge ... ...


 

287:

Foranførte på folio 286 sidste tingdag ovenmeldte afsagte dom lyder således:

Dom: Selvejerbonden Steffen Jepsen i Skanderup er på lovlig måde søgt og tiltalt, fordi han den 28. marts sidstledener kommen over linjen af den udsatte cordon. Han har herimod anbragt til sin undskyldning, at hans broder på den tid lå for døden og havde kaldt ham til samtale, hvilket forårsagede sådan hast og for..., at han søgte efter den korteste vej og fik tilladelse af den posthavede musketer Lunge at gå over linjen ved hans ... ... af en slags medlidenhed over det anbragte ... .... men bedre havde det været for dem begge, at den posthavende havde efterkommet sin pligt og holdt ham tilbage; da overtrædelse ikke var foregået imod den allernådigste plakat af 13. januar 1779. Anførte omstændighed af sagen gør ellers sådan forandring derudi, at den gjorte påstand ikke med billighed kan følges, ... ... agtes, og herved kendes for ret, at ... Steffen Jepsen bør for sin begangne forbrydelse at lide personlig straf på vand og brød i 8 dage i altets publique arresthus, dog at sættes på et ærligt sted, og desuden at betale søgsmålets bekostninger med ti rigsdaler ...


 

1780 - fredagen den 14. juli:

Gæsteret. Peder Schyberg er skriver. - Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Dommeren leverede tilbage i retten alle de til hans eftersyn modtagne dokumenter, som denne gæsteretssag vedkommer, og dernæst gav følgende kendelse: Når dommeren skal være sikker og vide, hvorledes der dømmes på sagen eftger de førte beviseligheder, da må stedet, hvor de anholdte 10 stk. stude er taget, ved et lovligt situationskort lægge ham for øje i retten, hvilket tillige må vise toldskellets løb nær eller ved Knud Jensens fælleds lod, der skal være inddiget og indhegnet så vel som ellers de tilstødende jorder sønden og norden for toldskellet alene for så vidt sagen kan tjene til oplysning. O da dette er den ... husarpostering, som søger at tilvinde sig konfiskationen af erm.te stude med videre, så bliver fra deres side og ved deres forsvqar hr. auditør Malling sådan situationskort så hastig muligt at besørge. Da det ved endel. dom skal blive agtet, hvem disse og øvrige omkostninger bør falde på. Til dette situationskorts optagelse bevilget 4 uger, hvorefter sagen berør til 11. august førstkommende.


 

1780 - 18. juli:

(Rasmus Baggesen er skriver).

  1. Hvor da blev forevist til udsletning i pantebog Rasmus Jensen Ravns i Jordrup pantebrev til madame Elsebet Morville i Lejrskov for 200 rdl.
    (anden skrift)
  2. Endnu forevist til udsletning Niels Hansens i Dons pantebrev [=> fol. 287b, AO 44] til Christen Pedersen i Fåborg for 200 rdl.
  3. Læst næstmeldte Niels Hansens pantebrev for 200 rdl. til sr. Jens Hansen Buck i Vejle.
  4. Forevist til udsletning Niels Knudsens i Vesterby pantebrev til Christen Hansen i steensgård for 98 rdl.
  5. Niels Knudsens i Vesterby pantebrev for 600 rdl. til jomfru Anne Elisabeth Lenne.... i Vejle.

I sagen mellem hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen på den ene side og nogle selvejere ibidem på den anden side producerede birkedommer Meden et tingsvidne ført her ved retten den 23. maj 1780, hvorefter Meden refererede sig til, hvad han i sagen har bevist, demonstreret og påstået, og sålede indlod sagen under dom uden at ville vidtløftiggøre sagen med at besvare Fibigers sidste indlæg, som dels er gentagelse af hans forrige og resten noget, som en fornuftig dommer vil indse ikke kan være hans principaler til noget ... i den anlagte sag, lige så lidt som de i det idag producderede tingsvidne afhørte vidner ville kunne have den virkning(?), som hr. Fibiger forventer sig deraf, da alt det, de har sagt bestod(?) deri, at hovedcitanterne altid har har haft den græsning ... tvistes, om hvilket desuden ved mange vidner noksom er bevist, thi at disse siste vidner lægger disse ord til, som de ved(?) for villighed eller efter som de ved efter rygte, troligen Højen bys rygte udspredt af selvejerne til den tid, de mente at være den rette, det vil ikke sige noget. Meden modsagde derfor alt urigtigt og ubevist og var, som forhen sagt, dom begærende. - For kontraparterne de Højen gårdmænd var mødt Fibigers fuldmægtig sr. Friis, som efter han havde anhørt Medens usunde forklaring over de vidnesbyrd, som de her i retten producerede tingsvidnerfremstilles, kunne ikke noksom forundere sig over, hvorledes hr. birkedommeren ville udkramme sådan tale om den kundskab, hanformener vidnerne skal have indhentet fra contracitanternes omtale og et rygte, de selv har udspredt, da han dog ikke er i stand til at kunne bevise sådan in..., helst det er så lovligt bevist og kan ses i alle tingsvidner, at ... vidnerne i den sag, endogså de, som hovedcitanterne forskrev så langt fra i landet, og som de præsenterede sin - så vidt Friis ... husker - som villige vidner i sagen, llllllllhar alle stemt overens i det, som angik det essentielle i sagen, og derfor da sådant så tydeligt er bevist, modsiger Friis alt, hvad Meden idag har ladet protokollen tilføre, som noget ubeviseligt og for resten refererede sig til alt, hvis af doc. og beviser, der i sagen er produceret, og da således indlod sagen under dom. - Optaget til doms afsigelse i dag 6 uger den [=> fol. 288] 29. aug.


288:

I sagen mellem provst Sølling i Grindsted og Hans Thomsen Mølbye af Urupgård mødte på den sidstes vegne sr. A... Steenstrup fra Giødinggaard, som benægtede og modsagde alt, som på provstens side i sagen er ført og fremmet, der på nogen måde kan gravere Hans Thomsens formentlige lovlige ret. Har udtaget kontrastævning og begærer anstand i 14 dage. - Rådmand Baggesen på vegne af provsten modsagde alt af hr. Steenstrup idag ugrundet fremsatte. 1/8.


For retten fremkom Peder Pedersen, Peder Mikkelsen og Mads Hansen på egne og øvrige bymænds vegne af Rugsted i Ødsted sogn, som begærede, at ved retten måtte blive udmeldt 2 dannemænd, som med allerførste kunne taxere en fælleds eng til byen, der nu står med sin fulde grøde og kaldes Gammelmark, alt således at hver bymand kunne få sin lod på et samlet sted, da samme ellers ligger på mange steder, og hvori den kgl. landinspektør Bie vil være ... ... Til sådant blev af retten udmeldt dde 2 dannemænd Th... Larsen af Ødsted og Jep Nielsen af Amnitsbøl, som på en belejlig(?) dag i denne uge har at foretage denne taxation i alle lodsejeres sammenkaldelse og samme således at forrette samt skriftligt forfatte, som de trøster sig til her inden retten i dag 14 dage den 1. aug. edeligt at afhjemle. Og haver rekvirenterne at tage denne udmeldelse beskreven for straks at tilstille de 2 taxationsmænd, og beror sålede til 1. aug.


 

For retten fremkom Hans Udesen i Fredsted og foreviste højlovlig rentekammerets skrivelse af 1. juli sidstl. Begærede 2 dannemænd fra retten udmeldt, som kunne syne og taxere de af ham bortsolgte 1 td. 2 skp. 2 fjd. hartkorn til 3 husmænd og dermed bestemme det hartkorn, som efter jorden af ager og eng, skov og mose bør følge ethvert hussted, og hvad deraf i proportion kan blive at indestå af Hans Maj.s tilhørende halve købesum i den 1/4 gård af det hele hartkorn 2 tdr. 2 spk. 1 fjd. 1 alb. Til hvilken syn og taxation blev af retten udmeldt de to dannemænd Niels Jensen i Ferup og Christen Jepsen i Dons, som sådan taxation i vedkommendes overværelse haver at foretage en bestemt dag i denne uge og samme skriftligt forfatte, alt således som de trøster sig til her inden retten at afhjemle idag 14 dage den 1. aug.


Efter ordre af amtmanden er til retten idag bleven indkaldt sognefogedeen Anders Olesen i Vester Gesten og Jens Pedersen, Peder Knudsen og Poul Poulsen af Ravnsholt, alle selvejerbønder, af hvilke 4 mænd Anders Olesen og Jens Pedersen den 19. maj 1780 er taxeret under nr. 1 anførte husmanden Peder Bertelsens ko i Ravnholt nedslagen til precaution for kvægsygen; ligeledes har Peder Knudsen og Poul Poulsen af Ravnholt den 27. maj 1780 taxeret den under nr. 2 anførte husmand Peder Bertelsens røde ko i lige henseende så vel som den påfølgende 3. juni gårdmand Jep Andersen [=> fol. 288b, AO 46] nr. 1 til 10 incl. anførte kvæg. Hvilke 4 mænd alt var til stede for retten fremtrædende og anhøre oplæst den producerede specifikation, hvoraf Anders Olesen og Jens Pedersen som taxationsmænd ved nedslagningen den 19. maj sidstleden tilstod at have forrettet denne taxation hos Peder Bertelsen beløbende til 10 rdl., siger ti rigsdaler, hvilket de således hver for sig med lovens ed bekræftede. Ligeledes tilstod Peder Knudsen og Poul Poulsen at have forrettet taxationerne ved nedslagningen den 27. maj sidst hos forbemeldte Peder Bertelsen beløbende sig til 6 rdl., siger seks rigsdaler, og den 3. juni d.a. hos Jep Andersen Ravnholt, der beløb sig til 64 rdl. 4 mk., siger tresindstyve og fire rigsdaler fire mark, hvilket de med lovens ed hver for sig bekræftede. Og da ikke videere var til disse vidner, så blev de fra retten demitteret, og den producerede taxationsforretning, der som meldt er blevet oplæst, blev tillige af retten påtegnet til vedhæftelse det derudi forlangte tingsvidne, som beskreven vorder meddelt.


 

 

288b, AO 46:

Endnu læst plakat til auktions holdelse den 19. juli d.a. hos ejeren af Trindholm sr. Christen Eriksen over en del ham tilhørende hø.


 

1780 - 25. juli:

(Rasmus Baggesen skriver)

Hvor da blev forevist og i retten påtegnet antaget til udsletning af vedkommende tingbog efterskrevne pantebreve:

  1. Winther Olufsen i Rugsted for 120 rdl. til Jens Christensen i Ollerup.
  2. Albrecht Philip Fugl på Oksviggård til etatsråd Luttichau i Skanderborg for 1700 rdl.
  3. Læst kgl. skøde for Winther Olufsen i Rugsted på brugende hartkorn ager og eng nr. 6 2 tdr. 3 skp. 3 fjd. 2 alb. af det forrige koldinske rytterdisrikts gods.
  4. Maria Laursdatter afg. Wihther Olufsens i Rugsted skøde på næstmeldte gård til hendes søn Laue Winthersen.
  5. Læst Lauge Winthersens i Rugsted pantebrev til amtmand de Hoffmann for 140 rdl. af Koldinghus amts umyndiges arvemidler.
  6. Læst Christian Guddesen Fugls på Oksviggård skøde på Oksviggård hartkorn ager og eng 8 tdr. 4 skp. 1 fjd. 2 alb. samt 3 enghaver Oksvigkær kaldet, 1 skp. 2 fjd. hartkorn, og en eng Steensig kaldet uden hartkorn, solgt til ... broder Albrecht Philup Fugl.
  7. Læst købekontrakt af dato 18. maj 1779 mellem Albrecht Philip  Fugl på Oksviggård som sælger og Christen Damgaard i Odense som køber om næstmeldte sælgeen tilskødede Oksviggård med hartkorn og grund som anført.
  8. Læst næstmeldte sælgers skøde dat. 19. juli 1780 til køberen på den omkontraherede Oksviggård og dens tilliggende hartkorn og grund. [=> fol. 289]
  9. Læst Anst p.p. herreders jurisdiktions ... ... skøde på en gård i Ågård hartkorn ager og eng 7 tdr. 1 skp. 1 alb. tilslagen hr. rådmand Bahnsen fra ejeren og beboeren Johannes Jørgensen.
  10. Læst næstmeldte auktionsdirektørers skøde på en gård i Ågård hartkorn ager og eng 7 td. ved auktion tilslagen rådmand Bahnsen fra ejeren og beboeren ... Hansen.
  11. Læst Anna Lauritz afg. Hans Hansens enke i Påby aftægtskontrakt på hendes aftægt af gården nr. 3 i Påby hartkorn ager og eng 6 tdr. 2 skp. 3 fjd. .... ... skødet Hans Hansen af Herslev Højrup og hans fæstemø deres datter Karen(?) Hansdatter.
  12. Læst Hans Kajsens af Påby pantebrev for 460 rdl., hans hustrus 2 søstre Mette og Karthrine Hansdatters arv efter deres forældre.
  13. Forevist og i retten påtegnet antaget til udsletning Henrik Poulsens i Verst pantebrev til Poul Zillesen i Rughøj(?) for 99 rdl.

 


 

289:

1780 - 1. august:

Forevist til udsletning

  1. Hans Hansen af Påby for 550 rdl. til Ribe bys fattigkasse.
  2. Peder Christensen i Uhre til Christen Larsen i Silkeborg og Christen Pedersen i Hjortlund for 400 rdl.
  3. Jens Pedersen i Moeshuus i Gesten sogn for 80 rdl. til stiftsprovst Tetens i Ribe.
  4. Espen Hansen i Skanderup til hr. Knud Lang i Vilslev for 450 rdl.
    Således blev disse 4 dokumenter i retten antaget og påtegnet til udsletning.
  5. Læst Espen Hansens i skanderup skøde på en gård ibidem nr. 13 hartkorn ager og eng 6 tdr. 4 skp. 3 fjd. 2 alb og skov 1 fjd. 1 alb. solgt til Anthon Andersen Buck af Nagbøl.
  6. Anton Andersen Buchs i Skanderup pantebrev for 200 rdl. til Jens Wissing i Kolding.
  7. Læst Niels Jensens i Dollerup pantebrev for 600 rdl. til borger og brændevinsbrænder Ebbe Jensen på Christiansholm.
  8. Læst Jens Hansens af Vester Gesten skøde på et sted og hartkorn 2 skp. 1 fjd. solgt af hans gårds grund nr. ... til [=> fol. 289b, AO 48] beboeren Jens Pedersen.
  9. Læst Jens Pedersen af Vester Gesten Moeshuus på bemeldte hus og hartkorn 2 skp. e fjd. solgt til Jørgen Hansen Ulf.
  10. Læst Jørgen Hansen Ulfs af Vester Gesten Moeshuus pantebrev for 80 rdl. til Ribe Stifts gejstlige enkekasse og hr. stiftsprovst Tetens.
  11. Læst Hans Hansens i Påby skøde på hans gård nr. 3 sammesteds med hartkorn 6 tdr. 2 skp. 3 fjd. ... af Harth sons hovedgårds taxt solgt til hans datter Karen Hansdatter og hendes mand Hans Kajsen.

 


 

289b, AO 48:

(anden skrift)

Ifølge rettens forhen ... udmeldelse af 18/7 til de 2 dannemænd Niels Jensen i Ferup og Christen Jepsen af Dons fremkom de begge for retten og fremlagde en skriftlig syn taxationsforretning, som de lydelig oplæste og enhver for sig edeligt bekræftede, og da efter rettens påråb ingen meldte sig med noget til erindring herimod, så blev de fra retten demitteret.


 

Ifølge rettens forhen udstedte udmeldelse af 18. juli til de 2 mænd Thomas Laursen af Ødsted og Jep Nielsen af Amnitsbøl fremkoµ de begge for retten og fremlagde en skriftlig syns- og taxationsforretning, som de lydeligt oplæste og enhver for sig edeligt bekræftede. Da efter rettens påråb ingen meldte sig med noget til erindring herimod, så blev de fra retten demitteret.


 

For retten fremkom borger og rebslager Henning Blaamejer af Kolding og tilkendegav, at der sidstleden markedsdag her i Kolding d. 28. juli, imidlertid han var på markedet udi sine forretninger, er blevet indsat i hans gård 2 heste, nemlig en sort plag i 4. år og et sort hest i 6. år, hvorpå alene var grime og ikke sadel eller dækkener. Foruden disse heste var andre flere indsat som sædvanlig i markedsfæhr ...... om aftenen er afhentet af sine ejere, men ikke fornævnte plag og hest. Da giver ham anledning til såvelsom at han og hans hustru ikke ved, af hvem de er indsat, her ved retten offetnlig at oplyse samme og der... at forevise dem for derpå at blive sat i en lovlig vurdering, og blev ... af 2 mænd, Thomas Larsen af Ødsted og Jep Nielsen af Amnitsbøl, vurdering sat på den sorte hesteplag til 6 rdl.  og den sorte hest til 8 rdl., alt til efterretning for den eller de, som lovlig og beviselig måtte tilhøre fornævnte 2 heste, der da kan erholde samme imod omkostningernes erstatning, og således beror med videre oplysning, siden efter påråb ingen meldte sig som ejer i dag, til andet ting d. 8. aug. førstkommende.


 

I kommission af Christen Sørensen i Harth (Harte) mødte i retten sr. Christian Woydemann i Kolding, producerede stævning til saggivelse imod Hans Hedersen i Harth fror citanten skyldig værende 20 rdl. samt den saggivnes gældsforskrivning og den den saggivne givne lovlige opsigelse på behørig stemplet papir til den forstævnte kapital at betale et fjerdingår derefter. Hans Pedersen blev lovdaget til den 15/8.


 

290:

1780 - 8. august:

(Rasmus Baggesen skriver)

Rebslager Henning Blameiers 2. fremlysning. Og som endnu ingen ejer indfandt sig til de 2 sorte heste, gentages efterlysningen den 256. i denne måned.


 

(anden skrift)

I den anbefalede sag mod Anders Olesen af Bønstrup mødte prokuator Estrup af Fredericia som konstitueret actor imod bemeldte Anders Olesen og producerede amtmandens konstitution samt stævning. Dernæst producerede han et den 14. juli holdt forhør samt en attest fra den kgl. beskikkede stats- og amtskirurg Sager om de sår, som velærdige hr. Friis, sognepræst for Hjarup og Vamdrup menigheder, tilføjet af bemeldte Anders Olesen matten imellem den 12. og 13. juli sidstleden. Endnu blev af ...teur Estrup fremlagt de klæder, solm hr. Friis havde på sig den aften og nat, da han blev overfalden af Anders Olesen, så blodig som samme befindes, og består af en mankinds kjole med sorte knapper og sort underdræt samt en sortagtig vest, tillige med den kniv, som fornævnte Anders Olesen har villet begå mordisk gerning med. DFisse dele, som har været i rettens forvaring fra forhørets holdelse, begærede Estrup nu måtte blive i retten at følge med sagen. Den anbefalede defensor hr. Bahnsen af Kolding mødte på den saggivne Anders Olesens vegne og producerede de ham til aktens konstitution ordres, hvorefter Bahnsen reserverede Anders Olesens ret i alle måder. Hvorefter den i amtets arresthus anholdt og arresterede Anders Olesen fra Bønstrup var fremstillet for retten og der løst af de ham til sikkerhed pålagte bånd, for hvem blev oplæst alt det producerede og deriblandt det over ham holdte og nu producerede(?) forhør for derpå at tage hans svar. Delinkventen svarede på de spørgsmål, som retten gjorde ham i anledning af det for ham oplæste forhør: Han havde været i hr. Friises hus, men ligger dertil, at han blev slaget. Han benægter, at han ikke lå på hr. Friis på gulvet. Han kender sig ved den forevistge kniv og siger, at det var ikke meget, som han brugte den til hr. Friis. Endvidere forklarer, at han har været afvist fra skrifte og ikke været til Guds bord et års tid eller halvandet, og derfor var bleven fortrydelig og vred på præsten under den ed for retten, at død og pine siger denne Anders Olesen at kunne have forsvaret at stukken ham ihjel formedelst præstens gerninger(?) og ulovlige prædikener, og endnu under giærlige eder for retten imod rettens advarsel sagde, at han villa lade ham sætte og brænde, men på spørgsmålet, om [=> fol. 290b, AO 50] han dermed mente præsten hr. Friis eller rettens person, derpå gav han ikke tydeligt svar. - Hans udsigt (udsagn?) er endnu det samme, som han forhen under forhøret og ved arresterlingen viste, men var ikke denne gang at få tilståelse af ham; men han belgærede at komme hjem til hans moder. Da de indstævnede vidner var mødt, begærede Estrup, at det holdte forhør for dem oplæst og deres tilståelse under lovens ed derpå taget, med tillæg, om de videre enten til forandring i deres forhen gjorte udsigende eller til videre oplysning i sagen vidste at meddele, såvel efter stævnemålet som det produc. og til aktens vedhæftelse antagne forhør. Var mødt vidnerne hr. Friises 3 jomfrudøtre, navnlig Sophie Dorthea Friis, Karen Friis og Birgitte Marie Friis såvelsom hr. Friises tjenestefolk, avlskarl Jens Olesen og Jens Rosh(?), så og tjenestedreng Erik Christian, item tjenestepige Maren Madsdatter og endvidere Anjders Jessen og Hans Mikkelsen, begge gårdmænd i Hjarup, alle for at meddele derer lovlige vidnesbyrd i sagen. Og blev dem af retten oplæst lovens ed med formaning at vidne og sige deres sandhed, da derpå for alle de mødende og navngivne vidner blev oplæst den forklaring og udsigende, som de har givet i dette holdne forhøret i denne sag den 13. og 15. juli sidstleden, og efter at sådan tydelig for dem var oplæst og på..., blev enhver især af retten tilspurgt, om de endnu vedblev samme forklaring med lovens ed, hvortil de samtlige svarede ja, og derpå enhver især aflagde lovens ed med dette tillæg, at de havde vundet og sagt den rene sandhed og vidste ikke videre i denne sag til oplysning, hvorpå de med parternes samtykke fra retten blev demitteret. - Rådmand Bahnsen vil udtage kontrastævning og blegærede dertil udsættelse i 3 uger. 29. aug.


 

290b, AO 50:

1780 - torsdagen den 10. august:

Gæsteret. Simon Buhl er skriver i Baggesens lovlige forfald.

Rådmand Baggesen som befalet actor producerer stævning mod selvejerbonden Knud Knudsen og 2 sønner Jens Knudsen og Knud Knudsen samt Mads Pedersens tjenestekarl Thjomas Thjomsen og Bertel Christensen geworbener soldat, alle af Vork, for opløb og voldsom modsættelse til at hindre inkvisitionen den 26. juli hos bemeldte Knud Knudsen om ulovlige brændevinbrænden og -redskab. Baggesen producerede de med konstitutionen fulgte brevskaber såsom et af sr. Thorbrøgger og testes, der var til stede oå rettens vegne ved inkvisitionen og 2) det af kancelliråd Junghans den 29. dist holdte forhør over de saggivne, der med vold ville have modsat sig og hindret inkvisitionen. Baggesen bad om, at de to testes, der havde underskrevet inkvisitionsforretningen, måtte fremkaldes, og at forretnignen måtte oplæses smt dens indhold derefter af dem ved aflæggende ed stadfæstes. Den holdte forretning af den konstituerede Lars Thorbrøgger og medhavende [=> fol. 291] testes Gurterus(?) Johansen og Peder Vorbasse blev i Knud Knudsens og alle indstævnte saggivnes nærværelse for retten oplæst og af bem.te Thorbrøgger og testees vedstået i alle ord og måder, med tillæg, at de ubekvemsord, Knud Knudsen havde brugt imod øvrigheden, var således som forretningen formelder, endnog med mere ubeskienden, hvilket de alle enhver for sig med lovens ed bekræftede, hvorefter Thorbrøgger tilkendegav, at han ganske blev forhindret i ved sin ankomst for at inkvirere at oplæse den medhavende rekvisition og konstitution, således som forretningen og forjhøret formelder; men efter tumlen i gården var stillet, ville Thorbrøgger oplæse forberørte og dermed havde gjort begyndelse, indfaldt Knud Knudsens søn Jens Knudsen med de ord, at sådant var ikke værd at høre og derpå gik bort med de andre. Soldaten Bertel Christensen og tjenestekarl Thomas Thomsen tilkendegiver, at de blev forlangt af Knud Knudsen tilligemed hans 2 sønner at forhindre inkvirenterne at følge og at køre på den vej, hvilken de siger at være aflagt, og benægtede at have enten truet eller gjort videre. Knud Knudsen, gårdmanden, undskylder sig med, at han ikke vidste eller kendte, hvad det var for folk, og hvad forretning de ville foretage hos ,ham i hans gård, og derfor ikke kunne nægte, at han havde taget fat på Thorbrøgger, men ikke tilføjet ham nogen skade. Og da hverken Knud Knudsen eller de andre havde noget at tilspørge de afhørte vidner, så blev de fra retten demitteret. 24/8.


 

1780 - fredagen den 11. august:

Gæsteret. Peder Schyberg er skriver. - Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling tilkendegav, at det hidindtil formedelst årets tid og vedkommendes forretninger hidtil ikke havde været ham muligt at få en landmåler til at optage det ham pålagte situationskort. Han så sig derfor nødsaget til at begære opsættelse i 3 uger. 1/9.


 

1790 - 15. august:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Læst løjtnant Jens Christian Mullerts skøde på et ham tilhørende hus, Bramdruplund kaldet, imellem Bramdrup og Nørre Bjerg byer beliggende, ved auktion tilslagen Christen  Hansen Slott.

Læst Niels Sørensen Krags i Seest pantebrev for 130 rdl. til Johan Sørensen i Skodborg.


 

For retten mødte borgeren HenningBlaameier, rebslager her af Kolding, og tilkendegav, at de af ham her ved retten to oplyste sorte heste har nu indfundet sig ejermanden [=> fol. 291b, AO 52]. Han producerede det ham indhændigede bevis, som han ærbødig bad at påtegnet og protokolleret, der skete og lyder således. Således begærede comparenten, at videre oplysning her ved retten måtte ophøre, hvilket retten bevilgede.


 

291, AO 52:

Læst kgl. plakat anlangende hvorledes med mandskabet på jordløse og gadehuse i Danmark skal forholdes, så vidt landmilitsen angår.

Ligeledes plakat angående, at ingen uden de militære af landetaten må bruge gule og røde kokarder på hatten.

(anden skrift)

Endnu forevist til protokollation i pantebogen:
Christen Slottes i Bramdruplund pantebrev for 96 rdl. til sr. Jens Mikkelsen i Kolding.


 

I gældssagen for Christen Sørensen Skræder i Harte  imod ungkarl Hans Pedersen sammesteds påstod citantens fuldmægtig dom. 12/9.


 

1780 - 22. august:

Rådmand Baggesen mødte i anførte sag som befalet actor, producerede et indlæg. Den saggivne Knud Knudsen og de øvrige lod begære kopi af Baggesens indlæg og opsættelse til 7/9.


 

1780 - 29. august:

(Rasmus Baggesen skriver)

  1. Læst plakat fra generalland... og kommercekollegium angående nogle foranstaltninger og tilståede præmier i henseende til en bedre tilberedning og forarbejdelse af de til lærredsmanufakturerne fornøådne råmaterialer i kongeriget Danmark. [=> fol. 292]
  2. Læst dokument underskrevet af sognefogeden Jens Schielde, hvorved han lader aflyse al uberettiget gang, nødplukken, jagt og skøtte... over hans hegn om og i hans gårds 3 indhegnede kobler eller jordlodder Kærhave ...

 


 

292:

I sagen mellem hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen by på den ene side mod de flere selvejere i sidstmeldte sted på den anden side blev afsagt dom, der på folio 293 lyder således.

 

(anden skrift)

Derefter blev fra retten udleveret til contracitanternes fuldmægtig de til afbetjening ved doms afsigt i retten udlånte 2 originale dokumenter: 1 original extrakt over Højen bys jorder samt Højen bys vide og vedtægtsbrev af dato 2. dec. 1706, hvorefter retten udbad sig contracitanternes fuldmægtig prokurator Fibigers tilståelse her i protokollen. Prokurator Fibigers fuldmægtig sr. Friis fra Snoghøj var mødt og modtog de ommeldte 2 dokumenter og ellers begærede domsakten sig lovformeligt beskreven meddelt. På citanternes vegne var mødt birkedommer Meden i Vejle, som under forbeholdenhed af deres lovlige ret begærede domsakten sig beskreven meddelt.


 

Rådmand Bahnsen for Anders Olesen af Bønstrup producerer kontrastævning og vil føre vidner. - Prokurator Estrup som actor kunne ikke undlade at tilkendegive den respektive ret, at skønt Estrup ikke kunne have noget imod kontrastævningen, for så vidt samme sigtede til at oplyse den foregivne delinkvents galenskab, men måtte derimod ganske excipere mod bem.te kontrastævnings antagelse i retten, for så vidt denne stævning indeholder en art af undersigelse om hr. Friises embedsforretninger, en sag som her ikke henhører under denne ret, ejheller under denne sag. Endydermere måtte Estrup erindre, at hr. Friises 3 jomfrudøtre, som ved bemeldte kontrastævning påny som vidner er stævnet, ikke henhørte under dette forum, når de ikke godvilligt ville ... sig, hvilket Estrup ikke kunne formode, da de allerede een gang var mødt for retten og under deres ed efter loven udsagt, hvad de i denne sag vidste, og hr. Bahnsen den tid ikke havde gjort til dem agtende kontraquæstioner. Da nu denne kontrastævning indeholder, hvad den ikke burde indeholde, idet hr. rådmand Bahnsen med den vil føre vidner over noget, som ikke under dette forum henhører eller er denne sag vedkommende, så måtte Estrup indstille til den respektive ret, om den kunne modtage denne stævning, og om den modtager den, bad Estrup retten tilholde rådmand Bahnsen ikke i nogen måde at tilspørge vidnerne eller forlange deres svar på noget, som i mindste måde kunne henføres til hr. Friises handlinger, for så vidt hans embede og de dermed følgende forretninger angår. - Bahnsen replicerede, at hvad stævningen betræffer, dqa er samme en følge af sagens natur og beskaffenhed, hvorefter ingenlunde kan nægtes at føres efter stævningens indhold såvel i henseende til, at Anders Olesen er holdt fra sakramentet, som i betragtning, at når de stævnte vidner efter stævnemålet skal føres, kan de ikke ... stævnes til anden ret for deres vidnesbyrd at aflægge end til deres rette værneting, og da forordningen all. befaler, at alle ting en sag vedkommende skal under sagen søges oplyst og bevist, da da det i denne sag er så meget mere fornøden for at få oplyst og bevist, om Anders Olesens ... frahold fra sakramentet ikke har kunnet kontribuere til bem.te galenskab og raseri, bliver det vel en følge, at vidnerne derom må føres. Hvad angår exceptionen mod de 3 jomfru Friises møde her ved retten, så er Bahnsen forsikret, at de ... en gang har mdt, også er pligtige at møde efter kontrastævning for derefter at moldtage contaquæstioner, som ikke fandtes p... efter [=> fol. 292b, AO 54] ... hovedstævnemålet i sagen, og følgelig må Bahnsen påstå deres møde og ikke anderledes. - (Estrup gør nogle indsigelser) - Retten vil give sin kendelse om stævnemålet den 5/9.


 

292b, AO 54:

For grænsekontrollør Vorbasse i Gamst mødte rådmand Bahnsen med stævning ctr. Lars Jensen Smed i Gamst. For denne mødte rådmand Baggesen, der exciperede imod stævningens antagelse på grund af, at den sigtede ikke er givet nogen kopi af stævnemålet. Steffen Vorbasse, som var til stede i retten, forsikrede, at der var leveret kopi. - Baggesen producerede den saggivnes promemoria til retten og Gamst bymænds påtegning, hvoraf ses, at sagen henvises til mindelig aføgrelse på amtshuset, før end videre ved retten foretages, på grund af forordningen af 1769. - Retten kender vel den ene af stævningsmændene, som er grænsekontrollør Vorbasses søn; menden anden stævningsmand er for retten ubekendt, og da der tvlvles om forkyndelsens lovlige rigtighed, så fandt retten sikkert, at de begge møder her inden retten idag 14 dage for sådan edelig at afhjemle, og vil retten lade det ankomme på harterne, om de imidlertid enten ved amthuset [=> fol. 293] eller udenfor kan blive forenet. 12/9.


 

293:

Efter ordre af amtmanden er blevet indkaldt sognefogeden Niels Buck af Nagbøl og selvejerbonden Niels Jensen i Dollerup, som den 18. juli har taxeret selvejerbonden Hartvig Hansens i Dollerup til precaution for kvægsyge nedslagne kvæg. Hvilke 2 mænd var til stede for retten fremtrædende og anhørte oplæse den producerde specifikation ot taxationsforretning, hvorefter de den 18. juli ved forommeldte nedslagning havde været til stede og da taxeret forbem.te Hartvig Hansens kvæg fra nr. 1 til 20 incl. i den oplæste forretning anførte kvæg for den sum et hundrede fyrretyve ni rigsdaler to mk. Hvilket de hver for sig med lovens ed bekræftede.


 

Den sagens eller sidste tingdag den 29. august anførte på fol. 292 afsagte dom lyder således:

I sagen, som er til retten er anlagt af sr. Jens Feveille på sine 3 fæstere Jens Pedrsen, Jørgen Hansen og Peder Stokholm af Høhen deres vegne imod selvejergårdmændene Lars Andersen, Poul Laursen og Niels Hansen tillige med de øvrige lodsejere ibidem, er den 29. august 1780 afsagt
Dom: Køb- og handelsmand Jens Feveille, boende i Vejle købstad, har på en i året 1765 holden auktion over Hans Kongelige Majestæts bortsolgte .... rytterdistrikt købt en del bøndergods i Højen sogn og by og deriblandt nr. 1 med hartkorn nye matricul ager og eng 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1 alb. på ... han har sat trende fæstere og beboere, navmlig Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peder Stokholm. For dette sted og hartkorn har han anset sig berettiget udi Højen bys skovs fælles græsning med en fjerdeparts gård der i byen og ladet sine fæstere deraf betjene sig med deres kreaturer; men selvejergårdmændene holder fornævnte nr. 1 og underliggende hartkorn for et hus og ikke en gårdspart, følgelig ingen rettighed i skovens fælles græsning vil tilstå dem, da ingen af de andre husmænd der i byen med eller uden hartkorn sådant har haft. Af disse byens selvejergårdmænd, nemlig sognefogeden Lars Andersen, Poul Larsen og Niels Hansen, er fornævnte 3 fæstere i året 1777 blevet pantet, fordi disse ville holde sig til skovens græsning med så mange kreaturer, som 1/4 partsgård imod en hel gård kunne tilkomme, og da fæsterne med sådan pantnking har måttet savne(?) 2 fyrbækkener og 3 tallerkener, havde de i klage andraget det for deres husbond, benævnte sr. Feveille, som såvel i henseende til pantningen som til den rettighed, han formener at have til skovens fællesgræs for berørte hartkorn, har anlagt søgsmål mod Højen bys gårdbeboere i almindelighed. I de tingsvidner, som citanten herom har ført og fremlagt, viser sig sådanne vidner, som i den tid, kongen ejede, nr. 1 og tilhørende hartkorn 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1 alb. har beboet og haft det i fæste, hvoraf nogle er født og opdraget derpå, mden(?) nu gammel og aldrende folk, der i overensstemmelse vidner og forklarer, at forbemeldte sted og hartkorn i Højen by den tid, ligesom hele byen, henlagt under det koldingske rytterdistrikt og Hans Kgl. Maj. tilhørende, er bleven holden for en fjerdeparts gård og har haft høveders græsning i Højen bys fælles skov efter græslæg i proportion af hele og halve gårde der i byen, alt uden betaling, hinder og påtale endog længe efter 1765, hvorudi rytterdistriktet blev solgt ved offentlig auktion. Herforuden har citanten under sagen fremlagt extrakt af den trykte specifikation, som indeholder ryttergodsets jordebog, hvorefter Højen bys gårdbeboere og husmænd på fornævnte auktion er blevet solgt og siden derefter af regimentskriveren til køberne afleveret, hvilken specifikation oplyser, at ommeldte sted og hartkorn ikke er anført under husmndene der i byen, men iblandt gårdmændene, ligesom og samme står for landgilde ig ikke for hus- og arbejdspenge, og således har nr. 1 det samme nummer som den første gård der i byen, hvis hartkorn af ager og eng er 5 tdr. 2 skp. 3 f. 2 alb. og skovskyld 1 fjd. 2 alb., hvoraf den slutning er gjort, at det kunne være kommen derfra; men sådant er ikke lovlig bevist. - På contraparternes Højen bys gårdmænds side er ført en del vidner, som tildels har vidnet(?) [=> fol. 293b, AO 56] ... ... hvilke ikke nægter, at stedet nr. 1 og tilliggende hartkorn har været holdt for en fjerdepart gård, som derfor har haft græsning i byens fælles skov, men siger derfor, at sådant er sket med samtykke af gårdmændene mod en og anden villighed derfor at gøre, af hvilke afhørte vidner nogle er befunden at være beslægtet og besvogret til bymændene og derfor af citanten er modsagt. De har ellers til et bevis, at oftmeldte sted ingen græsningsrettighed i fællesskoven kan fordres, fremlagt udskrift af landmpålingsforretningen over Højen bys jorder af ager og skov, med hvilken afskrift datr landmålkingsarkivet den 26. nov.1737 rigtignok findes, at stedet nr. 1 med hartkorn 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1 alb. er anført under husmændene. De vil også føre sig til nytte herudi, at skoven imellem gårdmændene er blevet delt den 9 dec. 1765 for så vidt over- og underskov angår; en græsningen forbleven i fællet, og at fornævnte sted ingen part har fået i sådan skovens deling, ventelig på grund af, at der ikke er skovskyld. Fremdeles mener kontracitanterne, at stedet ved den over Højen by passerede udskiftning og jorddeling, hvorom dog intet til bevis af forretning er fremkommet, har fået alt det, som samme udi ager og eng kunne tilkomme, og således været beføjet til den foretagne pantning, endog ifølge byens vide og vedtægt af 2. dec. 1706, hvoraf en extrakt er produceret. - Ses nu tilbage til den tid, rytterdistriktet blev indrettet, og i den lange tid, Hans Mal. samme har ejet, indtil året 1765 det allernådigst behagedee Hans Maj. ved offentlig auktion at lade dette hans forbeholdne gods bortsælge efter den trykte specifikation og jordebog, som rentekammeret har udgivet, så bevindes deri anført, at erm.te nr. 1 med tilliggende hartkorn ager og eng 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1 alb. iblandt gårdmændene under Højen by har været antaget og således udelukket fra husmændene, hvilket gør, at fællesgræsningen lie så vel har været for dette mindre som byens større hartkorn, da de alle var kongens bønder og undergivne de forandringer og befalinger, som allernådigst måtte behages, hvad enten samme kunne være med eller imod landmålingen, og vil det da ikke gøre noget til sagen, at stedet ej har haft del i over- og underskoven, som enhver i forrige tid af Kongens skovbetjente blev udvist; men siden de er bleven selvejere, har de efter loven og anordningerne samt deres skovskyhld kunnet antage sig den, dog fællesgræsningen i skoven at bruges af alle byens berettiget efter hartkorns størrelse og et lovligt græslæg, indtil de måtte blive enige om at skifte græsningen imellem sig, udi hvilken ret og rettighed det hermed kendes for ret, at gårdsparten nr. 1 i Højen for det tilhørende og underliggende hartkorn ager og eng 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1 alb. bør have lod og del ligesom forhen uden vederlag eller betaling alt på grund af den trykte specifikation og jordebog, hvorefter der under Højen bys øvrige gårdmænd er blevet solgt, og således ikke for et hus kan anses eller med landmålingen betragtes efter kontracitanternes påstand. Processens omkostninger ophæves på begge sider, og pantet, 2 fyrbækkener og 3 tintallerkener, bør leveres de 3 fæstere tilbage i ubeskadiget stand, da ingen videre forbrydelse hermed følger, hvilket efterkommes inden femten dage ...


 

293b, AO 56:

1780 - fredagen den 1. september:

Gæsteret, Peder Schyberg skriver. Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling gav til kende, at han nu endelig har fået en landmåler til at kunne optage situationskortet, men formedelst [=> fol. 294] sammes fraværelse i andre forretninger og den indtrufne travle høst har det ikke været muligt at få tiden til kortets optagelse berammet før end til tilkommende uge; har altså måttet bede om opsættelse i 3 uger. - Baggesen henholdt sig til sine sædvanlige indsigelser imod de mange og lange opsættelser, der synes at henfalde til det uendelige. 22/9.


 

294:

1780 - 5. september:

Rasmus Baggesen skriver.

  1. Læst plakat til auktions holdelse på kolonien Frederikshåb den 23/9 hos 13 kolonister over ... efter dom af deres ind- og udbo udlagte deres effekter.
  2. Læst plakat til auktions holdelse om formiddagen kl. 9 over ... hr. etatsråd de Molderups ind- og udbo af møbler og løsøre ... heste, svin, gæs og får, vogn og vognredskab.
  3. Læst Søren Nielsen Krog i Vesters(?) skøde til Matthias Thuesen i Loft på ham solgte Plauborg (Plagborg) i Grindsted sogn hartkorn ager og eng 2 tdr. 3 skp. 3 alb.
  4. Læst Mttthias Thuesens i Plauborg Grindsted sogn pantebrev for 98 rdl. 89 sk. til afg. Anders Jensens børn og arvinger samt Koldinghus amts overformynder amtmand de Hoffmann.
  5. Læst kgl. plakat anlangende, at ved by-, herreds- og birketingene her i Danmark må skriveren, når en domsakt over... ... 4. art. for hvert af de øvrige ark at beskrive tage 12 skilling, med videre.

 


 

(anden skrift)

Den af retten til i dag belovede kendelse imod rådmand og prokurator Bahnsen udtagne kontrastævning i sagen mellem arrestanten anders Olesen og præsen hr. Friis i Hjarup blev givet således: I henseende til hr. Friises embedsførelse kan intet foretages under denne sag eller ved denne ret; men Anders Olesens beskikkede defensor tilstedes efter stævnemålet at undersøge, 1) om hr. Friis i sit hus har givet nogen anledning til den arresterede Anders Olesens forhold og behandling imod ham på den tid om natten, som forhøret omformelder, 2) om Anders Olesen enten på den tid eller før har været afsindig? - Hvad angår hr. Friises 3 jomfrudøtre, som er stævnet til nøjere forklaring at give, da vil det ankomme på, om de lige så villig som førse gang vil møde; thi i andet fald vil deres forklaring tages ved en provsteret, såsom denne ret ikke kan forelægge dem under faldsmålsstraf.

Rådmand Bahnsen, som var mødt på Anders Olesens velgne, forbeholdt bemeldtes lovlige ret. - Forelagte vidner: Præstens tjenestefolk Jens Olesen, Jens Rosh, Erik Christensen og Maren Madsdatter, item selvdejerbonden Anders Mikkelsen og Anders Jessen, alle af Hjarup, så og Jens Nielsen, Mads Rasmussen, Lorentz Jepsen, Leve Christensen og Niels Thygesen af Bønstrup, Laurs Laursen og Jep Larsen af Søeborg, Niels Jepsen, Mikkel [=> fol. 294b, AO 58] Christensen og Jørgen Adam af Hjarup,  Christen Smed, Jep(?) Smed, Niels Andersen og Jens Pedersen af Østre Vamdrup. 19/9.


 

294b, AO 58:

På vegne af afskediget vagtmester Petersen mødte rådmand Bahnsen og producerede et beneficium pauperitatis i en sag ctr. Lauge Høg Degn i Hjarup samt en kongelig befaling ... ... stiftets høje øvrighed stiftsbefalingsmand von Levetzou har befalet Bahnsen at fremme og udføre denne sag, og i hin anledning producerede han rettens stævning contra bemeldte Lauge Høg. - For degnen mødte rådmand Baggesen og producerede amtmandens konstitution til sr. Simon Buhl her i Kolding at betjene retten som skriver i den agtende imod Lauge Høg anlæggende sag samt en af Baggesen forfattet exception promemoria imod stævningens antagelse. - Bahnsen replicerede, at lige så lidet vagtmester Petersens hustru ved det producerede stævnemål er saggivet, så ufornøden er det og, at stævningen for hende skulle forkyndes, da søgsmålet alene  ifølge det kongelige beneficium pauperitatis betræffer og angår den stævnede Lauge Høg af Hjarup. - Baggesen henholdt sig til sit nedlagte exceptionspromemoriqa overensstemmende med den forstævnte sags natur, modsagde alt ubeviseligt, troede ikke, at det kgl. all. beneficium pauperitatis tilsidesatte all. lovens virksosmhed og bydende. - Bahnsen lod det dependere af rettens kendelse. - Retten ville overveje den nedlagte protest og derom meddele sin eragtning 19/9.


 

For selvejerbonden Jens Jensen Lundemann i Ferup mådte rådmand Baggesen med stævning ctr. selvejerbonden Hans Pedersen i Harte for hos ham tilgodehavende 20 rdl. Den saggivne blev lovdaget til 19/9.


 

295:

1780 - torsdagen den 7. september:

Baggesens sag ctr. Knud Knudsen og de flere af Vork. Knud Knudsen begærede 14 dages anstand på grund af, at han ikke kan få forsvar, og at det er i høstens tid. 21/9.


 

1780 - 12. september:

(Rasmus Baggesen skriver)

Hvor da blev læst:

  1. Iver Jensens af Venborg pantebrev for 30 rdl. til Poul  Pedersen i Bølling.
  2. Peder Andersens i Fuglsang pantebrev for 49 rdl. til Poul Pedersen i Bølling.

 


 

I sagen mellem Christen Sørensen i Harte og ungkarl Hans Pedersen blev afsagt dom folio 295 således lydende.


 

(anden skrift)

På vegne af grænsekontrollør Vorbasse ctr. Lars Jensen Smed i Gamst mødte Bahnsen og fremstillede 2, som udi denne sag har forkyndt stævnemålet, for med deres ed at bekræfte stævningens lovlige forkyndelse, hvorefter de to kaldsmænd, Peder Vorbasse og Niels Pedersen af Gamst, fremstod og tilstod ikke alene at have forkyndt stævnemålet for Laurs Jensen Smed i Gamst, men endog for de andre deri benævnte såvelsom derom ... ... sådan påtegning, som på stævnemålet er skrevet ... og nu af enhver især gentaget og med lovens ed bekræftet. - Stævnemålet blev antaget. Dog siden retten har erfaret, at gårdmand Peder Madsen på egne og Gamst bymænds vegne, at de i denne sag erklærer sig for smeden, og det ifølge en kontrakt, som med ham og bymændene skal være indgået, og fornævnte Peder Madsen desuden fremlagde et skriftligt indlæg under smedens hånd til retten, så ville retten, forinden herudi videre kan antages eller blive ført, lade ankomme på, om forlig og forening kan træffes ved sagens andragelse og indkaldelse for amtmanden. - Bahnsen deklareredee på Vorbasses vegne at ville lade indkalde Gamst bys beboere for amtmand de Hoffmann, for om sagen i mindelighed kunne blive afgjort, og til sådan ende begærede Bahnsen det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt og sagen udsat i 4 uger. 10/10.


 

Den her ovenstående dom lyder således:

Dom: Hans Pedersen, ungkarl i Harte, har bekommet til låns af Christen Sørensen Skræder ibidem 20 rdl. efter gældsbrev af 27. sept. 1779, som lovligt er opsagt, men ikke betalt, og derfor årsaget søgsmålet her til retten, hvor den saggivne hverken efter stævnemål eller rettens givne lovdagelse enten har villet møde eller betale. Altså tilfindes ermeldte Hans Pedersen at betale til Christen Sørensen tyve rigsdaler og lovlig rente dheraf rfra 27. september 1779 indtil den dag, betaling sker. Så bør han også betale søgsmålets bekostninger ...


 

295b, AO 60:

1780 - 19. september:

(Rasmus Baggesen skriver)

  1. Læst auktionsskøde for Jens Kier i Dollerup på selvejergård nr. 5 sammesteds hartkorn ager og eng 10 tdr. 1 skp. 7/8 alb. og skov 2 fjd. 1 5/8 alb. ham tilslagen fra ejeren Laurits Wiuf.
  2. Læst købekontrakt mellem Peter Fabricius som sælger og Christoffer Jensen som køber, begge af Skanderup.
  3. Læst næstmeldte Fabricius skøde til ligeledes næstmeldte køber Christoffer Jensen på det omkontraherede hus.
  4. Læst næstmeldte Christoffer Jensens i Skanderup pantebrev for 80 rdl. til Thomas Hansen Ulf sammesteds.

    Forevist til udsletning i pantebøgerne efterskrevne af Laurits Wiuffs i Dollerup udgivne pante- og gældsbreve:
  5. Til Laurits Andersen i Smidstrup for 5000 rdl. kvitteret, betalt og tilstået udslettet og af retten påtegnet, at der er givet en ny obligation.
  6. Til Jens Wissing i Kolding for 187 rdl.
  7. Til jomfru Dorthe Wissing i Kolding for 2000 rdl.
  8. Til Laurits Andersen i Stallerupgård for 338 rdl.
  9. Til Laurits Hansen Buch til Landerup for 422 rdl.
  10. Til Mads Pagh i Viuf for 3691 rdl.
    Således er disse doikumenter i retten påtegnet antaget til udsletning:
  11. Læst Jens Nielsen Kiærs i Dollerup pantebrev for 2000 rdl. til Jørgen Frederik Riis, sognepræst til Daler.
  12. Læst Niels Madsen Paghs i Seest pantebrev for 200 rdl. til Jørgen Frederik Riis, sognepræst til Daler menighed.

 


 

(anden skrift)

I den anbefalede sag imod den arresterede Anders Olesen af Bønstrup mødte anbefalet defensor rådmand Bahnsen og begærede vidner afhørt. [=> fol. 296]. Delinkventen Anders Olesen blev bragt fra sin arrest og der uden bånd fremstillet for selv at anhøre de vdner, som efter forelæggelsen idag skal afhøres.

Mødte vidner: Jens Olesen, Erik Christensen og Maren Madsdatter, alle hr. Friises tjenestefolk, dernæst selvejerne Hans Mikkelsen og Anders Jessen af Hjarup, Jens Nielses, Mads Rasmussen, Lorents Jepsen, Leve Christensen, Niels Tygesen af Bønstrup, Laurs Laursen og Jep Laursen af Søgård, Mikkel(?) Jepsen, Mikkel Christensen, Jørgen Adam af Hjarup, Christen Smed, Jep Smed, Niels Andersen og Jens Pedersen af Øster Vamdrup, for hvilke mødende vidner lovens ed blev oplæst og betydet med formaning til ethvert vidne at vogte sig for mened, men enhver at vidne og sige deres sandhed.

Jens Olesen, hr. Friises tjenestekarl:

Defensor, for at vise ved højere og allernådigste højeste ret, at han udi sagen ikke har forsømt noget, fremlagde sine skriftlige forfatgede quæstioner under 29. passato ... med begæring til den respektive dommer, at vidnerne derpå måtte give deres besvaring og vidnesbyrd, da quæstionerne er forfattede i conformitet af sagens natur og stævningens medfør. - Retten overleverede disse quæstioner til actor hr. auditør Estrup, som for retten er til stede. Efter at Estrup havde læst de af hr. rådmand Bahnsen irettelagte skriftlige quæstioner, måtte Estrup forestille den respektive ret, at da actor havde fundet sig beføjet til at protestere imod den af Bahnsen udtagne stævning i denne sag, hvilken stævning som bekendt og af protokollen nøjere kan erfares, ikke alene indeholdt en art af inkvisition om præsten hr. Friises embedsførelse, men endog deri indstævnet under faldsmåls straf vidner, som ikke henhørte under denne ret, og oven i købet til stævnet hr. Friis til at lide dom og betale omkostninger i sagen, og fået rettens kendelse over, hvorvidt hr. Bahnsen efter sin udtagne stævning måtte quæstionere de af ham indstævnte vidner, så måtte Estrup for kortheds skyld og for ikke unødvendigt at opholde retten henholde sig til den af retten givne kendelse og ifølge samme bede den respektive ret ikke tilstede flere spørgsmål til vidnerne end som kunne ske overensstemmende med oftbemeldte kendelse. - Bahnsen forbeholdt sig påstand i henseende til faldsmåls straf for det uideblevne vidne og derhæst påstod sine fremlagte quæstioner af den respektive hr. dommer påtegnet til aktens indlemmelse. Bahnsen lod for resten ankomme på hr. dommeren, på hvilke quæstioner han fandt for godt at tage gensvar eller ikke; men da Bahnsen har bragt i erfaring, at Anders Olesen skal være holdt fra sakramentet i den forhen ommeldte tid, og da sådant muligt havde forårsaget hans galskab og raseri, så kan det ikke uden med vidner oplyses eller bevises, og om hvilket udi denne sag oplysning er fornøden og passelig. - Efter at retten havde modtaget tilbage defensors forfattede skriftlige quæstioner, blev samme påskreven og lyder på folio 297 således. Men i henhold til rettens forhen givne kendelse, hvorefter det var defensors pligt at rette sig, lod retten det nærværende vidne give besvaring på følgende spørgsmål af quæstionerne, som lydeligt for vidnet blev oplæst, nemlig:

  1. Vidnet svarede, at han efter det holdte forhør blev kaldt til stede og ikke var i hr. Friises stud i det øjeblik Anders Olesen kom derind.
  2. Han kunne ikke bestemme, at den fundne meget blodige kniv var Anders Olesens, men sådan en kniv i slig en blodig tilstand havde han ikke før set i præstegården.
  3. Han har kendt ham fra dreng af.
  4. Han vidste ikke derom, men vel hørt sige, at han sidste forår skal ikke have været rigtig i hovedet, hvorom dog vidnet ikke kunne sige noget med vished, og som han ikke har set eller talt ham i den tid.

5. og 6. spørgsmål kunne med rettens givne eragtning ikke under denne sag og på den forstævnte måde antages besvaret.

  1. Vidnet svarede, [=> fol. 296b, AO 62] at det skete i anledning af hans husbonds præstens blodige medhandling, og leverede ham selv som en tjener efter hans husbonds ordre reb dertil.
  2. Det skete af vidnet og af flere, som var kommet til hjælp.

På actors spørgsmål, i hvad tilstand vidnet fandt Anders Olesen, da han efter opråb af sin seng kom ind i hans husbond hr. Friises stue, svarede vidnet, at han traf Anders Olesen ene udi hr. Friises ddatters sengekammer, hvor han af vidnet begærede noget at drikke og sagde, at nu skulle han være præst; og lægger vidnet det til, at hr. Friis ... sig i sit studerekammer i sin blodige tilstand. - Bahnsen måtte tilspørge vidnet, om nogne af de indstævnede vidner, dels for at vidne og dels for at påhøre, havde været nærværende og hørt Anders Olesen sige, at han nu enten ville eller skulle være præst, og hvem sådant har påhørt. - Vidnet svarede, at han ikke er vidende, at flere sådant har hørt, nemlig at Anders Olesen nu skulle være præst. Vidnet blev så demitteret; men forinden gav vidnet til kende, at hans medtjener Jehs Rosh var udi hans husbond hr. Friises uundgåelige tjeneste og rejse, da præsten ikke på een dag og tid kunne undvære alle sine tjenestefolk, og tilbød, at han skal møde her inden retten, når sagen igen bliver foretaget, på hvilken grund retten fritog dette vidne for faldsmåls straf, men under lige straf forelagde ermeldte Jens Rosh at møde til vidnesbyrds aflæg, så snart han hjemkommer, som Jens Olesen foregav ikke sket 3etil næste ret, og derfor med forelæggelse må bero, indtil vished haves om hans tilbagekomst fra Holsten. - Forinden vidnet fra retten afgik, fandt Bahnsen særdeles fornøden, at d ahan erfarede, at det udeblevne vidne Jens Rosh ikke er syg eller sengeliggende, men udrejst, så måtte spørges, om han er udrejst, før end forelæggelsen er ham forkyndt, og om sådan udrjse er sket siden med hvem, og hvorhen, på det i fornøden tilfælde kunne søges hans vidnesbyrd, hvor han da opholder sig. ... ... Jens Olesen kunne herom ikke gøre nogen forklaring, hvilket var ikke heller fornøden, da retten henholdt sig til sin kendelse og ingen tvivl har, at Jens Rosh jo rigtig møder.

Erik Christensen, tjenende hr. Friis:

  1. Vidnet henholdt sig til sin forklaring i holdte forhør og, hvad han forhen i sagen har vunden; dernæst tilstod, at Anders Olesen gik fra køkkenet ind i hr. Friises stue omspurgte tid og aften og der angreb og overfaldt ham, uden at hr. Friis først begyndte noget, som stod at ville stoppe sig en pibe tobak.
    Bahnsen i anledning af vidnets svar på denne fremsatte quæstion måtte spørge vidnet, om han enten var i stuen med hr. Friis og Anders Olesen, eller han så igennem døren eller vinduet det omvundne. Vidnet svarede, at han så Anders Olesens overfald og angreb imod hans husbond ganske tydeligt, da køkkenet er tæt til stuen og døren derimellem blev ståpende åben, da Anders Olesen trådte ind i stuen til hr. Friis.
  2. Vidnet var ikke med, da den blodige kniv blev optaget i gården, ikke heller ved, at samme anderledes tilhører Anders Olesen end efter folks sigende, og at sådan en kniv ellers ikke i præstegården har været eller bleven set.
  3. Har kendt ham 6 á 7 år.
  4. Derom kunne vidnet ikke gøre nogen tilstrækkelig rede.
  5. forbigås.
  6. forbigås.
  7. Foranstaltningen skete af sognefogeden Chrisen Buch, som med flere af bymndene var kaldt til lhjælp af hans husbond hr. Friis.
  8. Var derved ikke til stede.
    Til det ellers i protokollen fremsatte spørgsmål svarede vidnet, at han ikke hørte, det Anders Olesen havde sagt, at han nu skulle være præst.

Maren Madsdatter, tjenende hr. Friis:

  1. Hun henholdt sig til, hvad hun forhen i det holdte forhør har forklaret, og ellers svarede herpå, at hun så Anders Olesen, som var i hr. Friises køkken om aftenen sildig, trådte derfra ind i stuen til hr. Friis; men hun så ikke hans overfald imod hr. Friis i det øjeblik, sådant kan have sket, men efter hr. Friises skrig og råb kom vidnet i stuen og da så, at hr. Friis lå på gulvet [=> fol. 297] blodig, og Anders Olesen lå oven på ham.

Bahnsen frafaldt de øvrige quæstioner til dette vidne.

Selvejerbønderne Hans Mikkelsen og Anders Jessen af Hjarup:

Om de den 13. juli modtog Anders Olesen i Hjarup præstegård og indbragte ham til Kolding, hvorledes de fandt ham bunden med reb, og hvorledes han blev bunden på vognen? - Vidnerne svarede, at de omspurgte tid indfandt dem i Hjarup præstegård efter ordre fra sognefogeden, hvor de fandt Anders Olesen taget i sikkerhed i laden, og hvorved var tilsyn af nogle der af byen. Denne Anders Olesen var dengang allerede bunden om hænder og fødder og blev end mere bunden, da han nu skulle udføres på vognen til Kolding, for at styre ham. - Actor fandt sig beføjet at udspørge disse 2 vidner, om de har befunden den arresterede Anders Olesen fra sin fornuft, enten nogen vis tid eller af og til, og af hvad foretagende på Anders Olesens side sådant kunne slutte(?). - Vidnerne svarede, de bor ikke i det sogn, hvor Anders Olesens moder har gård, men da samme er annex til Hjarup, så har de vel hørt sige, at denne Anders Olesen før end den dag, de indbragte ham, ikke skulle være rigtig i hovedet, men ikke set eller ved noget andet derom end den dag, de udførte ham til Kolding, da han var meget uregerlig, bandede gruseligt og var adspredt i sin tale.

Jens Nielsen, gårdmand i Bønstrup:

Bahnsen begærede, at han måtte besvare 3. og 4. post.

  1. han har kendt ham i den tid, vidnet har boet i Bønstrup, som kan være henimod 4 års tid.
  2. vidnet er ikke bekendt med, at Anders Olesen har begået noget, som kunne anses for galskab, men nok kommen ham for på et års tid, at han undertiden har været meget sær i hovedet.

Aftægtsmand Mads Rasmussen fra Bønstrup: (samme spørgsmål)

  1. Han har kendt ham siden sin spæde barndom.
  2. Han har ikke kendt denne Anders Olesen af nogen galenskab eller mangel på sin fornuft, men vel på et eller halvanden års tid har vidnet anset ham både efter hans tale og gebærder at være urigtig i hovedet, dog havde han ikke gjort noget ondt, det vidnet vidste, før end det, som er sket i præstegården.

Lorents Jepsen, gårdmand i Bønstrup:

  1. har kendt Anders Olesen i de 3 år, vidnet som gårdmand har boet i Bønstrup.
  2. svarede i overensstemmelse med Mads Rasmussen.

Bahnsen frafaldt øvrige indstævnte vidner, Jens Rosh inclusive Jens Rosh , og dernæst begærede, det i sagen passerede efter kontrastævning i tingsvidneform måtte blive beskreven meddelt. Lod dernæst ankomme på actor hr. auditør Estrup, til hvad tid han begærer sagen udsat for at deducere sagen til doms, som ønskedes at ske det første muligt. Estrup begærede ligeledes sig beskreven meddelt, hvad er efter kontrastævningen er passeret; bad sagen udsat i 3 uger. 10/10.


 

297:

I sagen for afskediget vagtmester Peter Petersen mod hans svigerfader Lauge Høeg i Hjarup blev af retten givet en kendelse: Retten ville ikke lægge ... ... ... [=> fol. 297b, AO 64] ved befalet forsvar udtagen stævnemål imod degnen Lauge Høeg her ved retten bl,iver antaget til derefter at fremme sagen ifølge de producerede dokumenter, som ligeledes af retten er påtegnet og antaget; men da Petersens hustru, som er degnen Lauge Høegs datter, i den tid, hendes mand har været i Viborg, har beboet huset og betjent sig af boet, så udfordrer båden for formaliteten og andre årsager, at hun bør være denne sag bekendt, og derfor bør sådant at ske ved en kontinuationsstævning. Imidlertid bglev det antagne stævnemål og fremlagte dokumenter læst, påskreven og i sin orden lyder således. For at fyldestgøre rettens respektive kendelse begærede Bahnsen sagen udsat til d. 17/10 og imidlertid det producerede stævnemål udlånt af retten for i konformité af samme at udtage continuationsstævning.


 

297b, AO 64:

I gældssagen for Jens Jensen Lundemann i Ferup imod Hans Pedersen i Harte mødte rådmand Baggesen og producerede lovdagelsen til Hans Pedersen. Denne lod begære sagens anstant i 14 dage med forsikring til den tid at afgøre søgsmålet. Baggesen i håb om den saggivnes løfte at blive opfyldt havde ikke noget imod den forlangte anstand. 3/10.


 

De forhen sidste tingdag på folio 296 producerede quæstioner lyder på denne folio således:

Quæstioner
udi anbefalede sag for Anders Olesen af Bønstrup, for så vidt som ad interim kan fremsttes:

  1. Om vidnet ved, om hr. Friis af Hjarup først angreb Anders Olesen, eller den sidste den første, og på hvis side nødværgen derefter bestod den forstævnte tid, natten imellem den 12. og 13. juli sidst?
  2. Om deu udi Hjarup præstegård, udi gården, morgenen til bemeldte 13. juli angivne fundne kniv har været  Anders Olesens tilhørende eller ej?
  3. Hvor længe vidnet har kendtAnders Olesen?
  4. Om bemeldte Anders Olesen imidlertid, få eller flere år, har været ved sin fornuft og forstand?
  5. Om bem.te Anders Olesen ikke meget længe og langt over år og dag har været udelukket fra sakramentets brug og nydelse?
  6. Om sådant er sket af hr. Friis, fordi bemeldte Om bem.te Anders Olesen ikke meget længe og langt over år og dag har været udelukket fra sakramentets brug og nydelse? ej havde sin fornuft og forstand og som et galt menneske ej kunne antages til sakramentets brug?
  7. Hvem der foranstaltede Om bem.te Anders Olesen ikke meget længe og langt over år og dag har været udelukket fra sakramentets brug og nydelse?s binding og varetægt på en vogn bemeldte 13. juli sidst?
  8. Hvormed sådan binding skete og af hvem?
    Videre quæstioner forbeholder anbefalet defensor. Kolding d. 29. aug. 1780. Bahnsen.

 


 

Endnu blev læst plakat til auktions holdelse den 25. hujus om formiddagen kl. 10 slet på Vester Gesten mark udi et hus over afg. Maren Frederiksdatters efterladenskaber af effekter.


 

1780 - torsdagen den 21. september:

Gæsteret. Simon Buhl skriver. ... ... udi overværelse af sædvanlige testes, borgerne Giørtz og Jep Madsen. Sagen befalet anlagt af rådmand Baggesen imod selvejerbonden Knud Knudsen og de flere i Vork. Fra Knud Knudsen blev produceret et promemoria. Rådmand Baggensen begærede saen udsat i 14 dage for til den tid at besvare den saggivnes promemoria. 5/10.


 

1780 - fredagen den 22. september:

Gæsteret. Peder Schyberg skriver. Testes: Hans Truelsen og Bonde Hansen af Kolding. - sagen Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling fremviste det i sagen optagne [=>fol. 298] situationskort, men da det måtte konfereres og kartificeres, og sådan for tidens korthed ikke hidtil har kunnet ske, da det først idag er Malling tilstillet, således som det er, så måtte Malling til den ende bede om lopsættelse til, hvilken tid det var dommeren belejligt at møde på åstedet, som Malling foreslog om muligt at måtte ske næstkommende onsdag 8 dage, og denne sag derefter falde i retten idag 14 dage, som er d. 6/10. Retten bestemte den foreslagne tid næstkommende onsdag 8 dage om eftermiddagen kl. 2 slet til situationskortets konferering på åstedet og sagen derefter at holde i rette den 6. oktober.


 

298:

1780 - 26. september:

(Rasmus Baggesen skriver)

Læst plakat ...... stiftsbefalingsmand de Levetzau og amtsforvalter Christen ... hænder, hvori publiceres auktionsholdelse på rådstuen i Ribe 1. og 2. auktion 11. oktober om formiddagen kl. ... og eftermiddag kl. 4 slet samt 3. gang 12. ejusdem om formiddagen kl. 10 slet om Majestætens forstrandsrettighed i Ribe stift den ... ... såkaldede Smørhande under Fanå indbegreben.

Endvidere læst:

  1. Peder Hansens i Store Anst pantebrev for 160 rdl. til Anders Andersen i Vester Gesten.
  2. Kommerceråd Henrik Danielsens i Kolding skøde til Laurs Andersen på Stallerupgård for den ham solgte tørvemose ved Stallerupgård.

 


 

På amtmand de Hoffmanns vegne stævnede Woydemann af Kolding Poul Hansen i Ågård for skyldig værende af amtets publique penge 50 rdl 11½ mk. Producerede den lovligt tinglyste panteobligation. Den saggivne Poul Hansen mødte, som erklærede likke at have noget at betale med, da rådmand Bahnsen i Kolding omtrent for 2 år siden som befuldmægtiget for Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ... havde beholdt hans forhen i Ågård udlagte gård med indbo og besætning, hvoraf comparentens gæld skulle betales; bad derfor, at sådant hos rådmand Bahnsen måtte blive undersøgt, før end dom over ham fældes. Woydemann i anledning af denne deklaration begærede sagen udsat i 14 dage. 10/10.


 

1780 - 3. oktober:

(Rasmus Baggesen skriver) [=> fol. 298b, AO 66]

Hvor da blev læst

  1. Plakat udstedt af Hans Kalhauge, hvorved bekendtgøres licitations holdelse på rådstuen i Ribe d. 6. nov. om eftermiddagen kl. 2 slet over Ribe domkirkes behøvende reparation ...
  2. Forevist til udsletning i pantebogen Jena Hansen Kruses pantebrev til sadelmager Hirt i Kolding.

 


 

Sagen for Jens Jensen Lundemann i Ferup mod Hans Pedersen i Harte blev udsat til 10/10.


 

Endnu blev produceret og forevist til udsltning i pantebøtgerne efterskrevne af etatsrådinde Charlotte Amalia de Molderup ... pantebreve, såsom

  1. til frøken Christiana Sophie Friderica von Lieth for 2600(?) rdl., kvitteret og betalt.
  2. til Hans Jensen i Vranderup for 580 rdl., kvitteret og betalt.
  3. til hr. geheimeråd p.p. Rosenørn som direktør for Stodringsgaards kloster for 2000 rdl., tilstået indfriet.
    Således blev disse 3 dokumenter i retten påtegnet antaget til udsletning.
  4. Læst kgl. bevilling for etatsråd Peder Moldrup på en bondegårds nedlæggelse i Vranderup by.
  5. Læst kgl. skøde for kammerherre og hofjægermester Ditlev von der Lieth på brugende hartkorn ager og eng 5 tdr. 5 skp. 3 fjd. samt skov 1 skp. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  6. Købekontrakt læst imellem frue etatsrådinde de Moldrup, født von der Lieth, på Vranderup Hovgård som køber og Vranderup bys gårdmænd som sælgere af Vranderup bys hyrdehus, nemlig deres andel i samme.
  7. Vranderup bys gårdmænds skøde på hus solgt til frue etatsrådinde de Moldrup.
  8. Læst fru etatsrådlinde de Moldrups på Vranderup Hovgård som sælger og skibsbygmester Lorentzen fra Sønderborg som køber oprettede skøbekontrant om Vranderup Hovgård og Hans Jensens gård, begge i Vranderup by, fire huse.
  9. Læst næstmeldte etatsrådindes skøde ... ... omkontraherede solgt til Jørgen [=> fol. 299] Lorentzen af Sønderborg.

 


 

299:

1780 - torsdagen den 5. oktober:

Gæsteret. Simon Buhl er skriver. Testes: Gregorius Giørtz og Jep Madsen. Rådmand Baggesen ctr. selvejerbonden Knud Knudsen og de flere i Vork. Baggesen fandt alene fornødent at modsige den fra Knud Knudsen producerede promemoria. Begærede dom. 19/10.


1780 - fredagen den 6. oktober:

Gæsteret. Peder Schyberg er skriver. Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. For auditør Malling  på vegne af husar Niels Terkildsen blev tilkendegivet velbem.te auditørs lovlige forfald i sygdoms tilfælde, så at auditøren ikke har fået fuldført det sagens sidste tingdag omformeldte, hvorfor han var forårsaget at begære sagens anstand i håb om restitution til den 13/10.


1780 - 10. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

  1. Læst plakat hvorved de i konsumptionsforordningen kap. 3, 6 (med flere) art. ommeldte mulkter for visse forseelser ved ... i København og øvrige danske købstæder dels nærmere forklares, dels af de... forseelses beskaffenhed nærmere bestemmes.
  2. Forordning om kornskatten i Danmark for året 1781.
  3. Forordning,hvorefter visse omkostninger, som i anledning af foranstaltningerne til kvægsygens hæmmelse udi kongeriget Danmark i fremtiden måtte forefalde ved årlig ligning skulle erstattes, men derimod en vis skattefrihed eller anden lettelse tilstås beboerne af de steder, som med kvægsygen bliver hjemsøgt.
  4. Læst Christen Christensen i Høllund, Vorbasse sogn hans dato 4. juli 1780 udgivne skøde på et hus i Verst by 6 fag med dertil forefindende haveplads solgt til konsumptionsinspektør Jakob Brøgger i Kerteminde.

(anden skrift)

I sagen for amtmand de Hoffmann i Fredericia mod Poul Hansen i Ågård lod sr. Woydemann i Kolding begære udsættelse til 24/10.


299b, AO 68:

Gældssagen for Jens Jensen Lundemann i Ferup mod Hans Pedersen i Harte blev af Baggesen på den førstes vegne udsat i 8 dage med erklæring, at Hans Pedersen har afbetalt på søgsmålet 20 rdl. og belovet til den tid at betale det øvrige. 17/10.


For retten fremkom Hans Hansen og Jens Pedersen, begge selvejerbønder i Bramdrup sogn og by, på egne og bymændenes vegne, Kolding kirkes tjenere undtagen, som beror på approbation, og forestillede retten, at de nu var blevet til sinds at unddrage sig fra fællesskabet og søge deres gårdes beliggende jordere udskiftet på lovlig måde efter sammes rigtige opmåling og ager og engs taxation og bonitering, hvorti de var begærende, nemlig til at bonitere jorden, at 4 dannemænd måtte her fra retten udmeldes til sådant at taxere og forrette, og det således, at de sådant her inden retten edeligt kan afhjemle og bekræfte. Hvortil af retten blev udmeldt efterskrevne dannemænd: sognefogeden Erik Nielsen af  Hesselballe, sognefogeden Poul Pedersen af Bølling, selvejerbonden Chrisen Olesen af Nagbøl og Niels Jensen i Ferup, hvilke på en forenet og bestemt tid i bymændenes nærværelse haver at foretage den forlangte taxation og bonitering over byens jorder af ager og eng og sådant udi en skriftlig forretning forfatte efter deres bedste skønsosmned, alt således som de here inden retten idag 14 dage edelig kan bekræfte. Rekvirenterne haver at tage denne udmeldelse beskreven og de udmeldte mænd betidelig at tilstille.


I den sag, sosm grænsekontrollør Vorbasse har anlatgt ctr. smeden i Gamst, begærede Bahnsen anstand i 4 uger. 7/11.


I den anbefalede sag mod Anders Olesen i Bønstrup mødte actor, prokurator Estrup af Fredericia og producerede (nogle dokumenter). Han begærede kopi af actors indlæg og sagen udsat. 31/10.


1780 - fredagen den 13. oktober:

Gæsteret. Peder Schyberg er skriver. Auditør Malling på vegne af husar Niels Terkildsen producerede situationskort og sin deduktion. Baggesen havde vel lføje til at excipere mod den producerede stævnings antagelse, dels sliden alle vedkommende i sagen førte vidner ikke ved stævning er indkaldet til at overvære det tagne situationskorts konfrontering, og dels at ingen uvillige påvisningsmænd er stævnet til at anvise og give forklaring om, hvem [=> fol. 300] de af vidnerne omvundne steder og hegn er tilhørende, hvorover de sagen ang. stude er drevne og af husarerne anholdte, så vel som toldskellet; men da sagen lalt på contrasøgsmålets side er gjort betydelig vidtløftig citanterne til stor bekostning og tidsspilde, ville Baggesen ikke forøge sådant, alene i kraftigste måde protestere imod lovgyldigheden af den hastende(?) stævning og det derefter producerede situationskort samt krigsvidneforhør, Baggesen begærede in forma beskreven meddelt det, som i sagen er ført og fremmet samt justitsprotokollen indlemmet siden sidst beskreven haver meddelte act sluttet sagens tægtedag den 12. maj. Begærede sagen udsat i 14 dage, 29. hujus.


300:

1780 - 17. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev forevist til udsletning i pantebøgerne efterskrevne pantebreve:

  1. af Søren Madsen i Lunderskov til borger Jep Jepsen Seest i Kolding for 50 rdl.
  2. af Las Madsen af Bølling til Poul Pedersen sammestds for 200 rdl.
  3. af Niels Sørensen i Amnitsbøl til Thomas Christensen i Spjarup for 120 rdl.
    Hvilke 3 dokumenter således i retten blev påtegnet antaget til udsletning.
  4. Læst Christen Sørensens i Boelef (Borlev?) pantebrev til Niels Sørensen af Rugsted for 110 rdl.
  5. Læst Lars Madsens i Rugsted pantebrev til Niels Sørensen i Rugsted for 200 rdl.
  6. Læst Laurids Nielsens af Lunderskov pantebrev til borger Jep Jepsen Seest i Kolding for 70 rdl.

(anden skrift)

I sagen for selvejerbonden Jens Jensen Lundemann i Ferup mod Hans Pedersen i Harte mødte for den første som sædvanligt hr. rådmand Baggesen, erklærede, at da den saggivne ikke havde opfyldt sit sagens sidste tægtedag givne løfte om søgsmålets ganske afgørelse til idag, måtte Baggesen henholde sig til den i retten nedlagte irettesættelse og påstand. Sagen optaget til doms den 14. november.


Rådmand Bahnsen mødte for forrige vagtmester Petersen i sagen ctr. degnen Lauge Høeg i Hjarup, begærede sagen udsat i 3 uger til den agtende kontinuationsstævnings udtagelse. 7/11.


300b, AO 70:

I kommission af hr. Kalhauge i Ribe mødte rådmand Bahnsen ctr. sr. Fabricius i Skanderup for gæld til hr. Christian ...ibers, 541 rdl. Fra Fabricius blev indleveret et skriftligt indlæg. Han blev lovdaget og forelagt til 31/10.


1780 - torsdagen den 19. oktober:

Gæsteret. Simon Buhl skriver. I den befalede sag af rådmand Baggesen ctr. Knud Knudsen i Vork m.fl. blev afsagt følgende dom, der på denne folio lyder således. - Actor hr. rådmand Baggesen mødte og begærede sig dommen med det øvrige passerede i sagen beskreven meddelt fra det, som sidst i denne sag beskrevne tingsvidnes slutning.

Dom afsagt i gæsteret torsdagen den 19. oktober 1780:

Efter rekvisition af grænsekontrollør Vorbasse den 26. juli sidstleden er ... ... givet til assistance(?) på agtende inkvisition om ulovlig brændevinsredskab på landet den af amtmand de Hoffmann til sådan forretning konstitueret borger sr. Lars Torbrøgger, som med tiltagne testes ... Johansen og Peder Vorbasse udi rekvirenten fornævnte grænsekontrollør Vorbasses nærværelse samme dag er kommen udi bonden Knud Knudsens gård i Vork by for der at ville foretage inkvisition, men før end sådan forretning kunne blive bekendtgjort og konstitutionen oplæst for de tilstedeværende, er den ene testes Gustager Johansen bleven tiltalt og angreben af bonden Knud Knudsens søn Jens Knudsen og faderen selv ikke forskået sr. Torbrøgger, da han ville afværge uorden, men med dristig ord og lovstridig omgang begegnet ham. Imidlertid sådant stod på, har tjenestepigen udbragt fra huset en brændevinshat, som var varm, og antruffet ved et gærde, der (et 2-tal anbragt over ordet) med af (et 4-tal anbragt over ordet) den anden testes Peder Vorbasse, som tilligemed så, at de rendte med kedlen ud på marken, men da de havde fået hatten, anså, at det ikke kunne være bevis nok til mulkt og straf efter forordningen, og således med enkelt stykke betgav sig alle bort fra gården på en vogn, hvor de noget uden for byen blev antastet og omringet af Hens Knudsen og broder Knud Knudsen samt 2 tjenestekarle Bertel Christensen og Thomas Thomsen, og af frygt for grovelig overfaldt måtte give brændevinshatten fra dem tilbage. - Vel har bonden Knud Knudsen efter sådan tid på rettens assistance indleveret det hele brændevinsredskab, som eftger at være gjort ubrugeligt er ved det holdte forhør den 29. juli tilligemed mulkten tredive rigsdaler overleveret rekvirenten grænsekontrollør Vorbasse, med hvilket Knud Knudsen formener at være straffet hårdt nok, allerhelst han og sønner undskylder dem med, at de ikke kendte eller vidste, hvad det var for folk, som kom i gården, og kikke straks gav deres ærinde til kende; men dette er utilstrækkeligt imod deres øvrige implicered brugte omgang, forhold og dristighed i denne sag. Thi bliver efter omstændighederne hermed kendt for ret, at Jens Knudsen, som første begynder og ophavsmand både i gården og på marken [=> fol. 301] bør til straf og eksempel arbejde i nærmeste fæstning seks måneder. De 2 karle Bertel Christensen og Thomas Thomsen ligeledes for deres begangne forseelse at arbede hver for sig i fæstningen 3 måneder; men den gamle Knud Knudsen og søn Knud Knudsen at hensættes i fjorten dage på vand og brød i amtets arresthus. Så betaler de desuden alle omkostningerne på deres transport, og bonden Knud Knudsen med samtlige benævnte, en for alle og alle for een, at betale udi processens omkostninger tyve og otte rigsdaler, der således efterkommes inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse.


301:

1780 - 4. .oktober:

  1. Læst det kgl. rentekammers promemoria angående, at når andre end konsumptionsbetjente lader konfiskerede brændevinsredskaber for auktionere, bør til den ... forretning bruges det anordnede stemplede papir.
  2. Læst Ole Christensens i Knudsbøl pantebrev for 120 rdl. til Jens Schelde Ferup.

Sagen for amtmand de Hoffmann imod Poul Hansen i Ågård blev af Woydemann begæret udsat i 14 dage. 7/11.


Efter udmeldelse her fra retten den 10. hujus til sognefogederne Erik Nielsen af Hesselballe og Poul Pedersen i Bøllling samt selvejerne Christen Olesen af Nagbøl og Niels Jensen af Ferup indfandt de sig her for retten og producerede en skriftlig forretning over den taxation og bonitering, som de efter udmeldelse har foretaget over Bramdrup bys samtlige jorder af ager og eng og hede. Hvilken taxation og eftersyn er forrettet ... ... bymændenes overværelse af 3 eller 4 mænd daglig, som har ... ... Denne taxation på jorderne blev af dem oplæst, og hvortil de udi et og alt henholdt sig med erklæring, at de som ubeslægtet og ubesvogret til fornævnte Bramdrup bymænd har gjort deres forretning efter bedste indsigt og skønsomhed og uden al partiskhed, hvilket de tilbød med lovens ed at bekræfte og derpå hver for sig aflagde eden. Og da ingen havde videre til disse mænd, blev de fra retten demitteret. De Bramdrup bymænd lod forretningen begære i lovlig tingsvidneform sig beskreven meddelt.


1780 - fredagen den 27. oktober:

Gæsteret. Peder Schyberg skriver. Knud Hansen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. [=> fol. 301b, AO 72] Baggesen producerede sin promemoria som svar på auditør Mallings sidste tægtedag producerede stævning, situationskort og krigsvidneforhør, (lader nogle dokumenter tilgå sagen) og indlod sagen under dom. - Da retten efter påråb erfarede, at auditør Malling formedelst forfald ikke er til stede, så i anledning af de idag producerede nye dokumenter ville retten tillægge 14 dages anstand, ifald han måtte have noget videre i sagen at fremme, men i fald noget til sådan tids forløb ikke måtte blive agtet fornøden, bliver sagen optaget til doms, der ellers beror som meldt ltil den 10/11.


301b, AO 72:

1780 - 31. oktober:

(Rasmus Baggesen skriver)

  1. Læst Christen Christensens i Starup pantebrev for 100 rdl. til apoteker Eilschou i Kolding.
  2. Læst Hans Hansens i Viuf pantebrev for 120 rdl. til apoteker Christian Cornelius Eilschou i Kolding.
  3. Læst Hans Sørensens i Anst pantebrev for 200 rdl. til Christian Cornelius Eilschou i Kolding.
  4. Læst degnen for Vorbasse og Grene menigheder pantebrev for 72 rdl. 2 mk. til hr. provst Sølling i Grindsted.

(anden skrift)

I sagen for Anders Olesen mødte anbefalet defensor rådmand Bahnsen og producerede et skriftligt indlæg tilligmed de deri påberåbte dokumenter, og blev sagen indladt til dom. [=> fol. 302] Auditør Estrup begærede udsættelse til besvaring af Bahnsens indlæg. 21/11.


Hr. Kalhauge ctr. sr. Fabricius i Skanderup. På vegne af Kalhauge for sr. Fibers på Vrolgård(?) mødte rådmand Bahnsen, som indlod sagen under dom. 21/11.


For Fredericia skoles rektor hr. magister Jørgensen og sr. Grunnet, købmand i Kolding, mødte birkedommer Meden af Vejle til at føre sag contra Niels Buch i Nagbøl og flere beboere i skanderup sogn formedelst ulovlig omgang med Skanderup sogns kongetiende. De indstævnte var ikke mødt, og Meden måtte begære, at retten ville give dem lovdagelse til at møde idag 14 dage, at han da kunne se, om de sørgede for at få sagen afgjort. 14/11.


Endnu fremlagt og læst:

  1. Christen Olufsens i Nagbøl pantebrev for 90 rdl. til Niels Lauritsen i Vester Vamdrup.
  2. Laurits Lauritsens og Jørgen Mikkelsens i Lille Anst skøde til Hans Lauridsen Uhre i Vester Vamdrup på ham solgte i Lille Anst beliggende 8 fag hus med hosliggende toft og hartkorn på samme ager og eng 2 skp., 4 fårs græsning og 24 læs tørvegrøft.

1780 . 7. november:

(Rasmus Baggesen skriver)

  1. Forevist til udsletning Peder Poders(?) i Bække pantebrev til madame sal. prokurator Bruuns enke i Viborg for 520 rdl. tilstået udslettet, betalt efter doms indførsel og auktion.
  2. Læst Hans Jensen Lunds i Branderup pantebrev for 76 rdl. 4 mk. 1 sk. til hans stedbørn Nis Hansen og Maren Hansdatter.
  3. (anden skrift)
    Læst plakat ang. at den 14. sepbember)!) førstk. bliver holdt offentlig auktion på Riber rådstue om formiddagen kl. 10 slet over Majestætens forstrands rettigheds bortforpagtning på 3 eller 6 år fra 1. jan. 1781.

302, AO 74:

Sagen for amtmand de Hoffmann ctr. Poul Hansen i Ågård. Hr. Woydemann mødte for i anledning af debitors ved sagens hæftelse givne erklæring, at hans ejende og pantsatte var af hr. rådmand Bahnsen gjort i penge, hvoraf han formente at denne prioritet og kunne bleven betalt, men for sådant at oplyse har Woydemann med rekvisition til Bahnsen derom fået skriftligt svar, at intet til denne prioritet bliver til overs, men tvært imod tabt for de andre prioriteter. Hvilken rekvisition Woydemann producerede. Woydemann formente, at Poul Hansen ved dom bliver tilfunden at betale den forstævnte kapital med renter. Optaget til dom den 21/11.


I sagen for grænsekontrollør Vorbasse ctr. smeden i Gamst mødte rådmand Bajnsen og deklarerede, at siden ciranten ikke har leveret penge til sagens førelse og fremme, så frafaldt Bahnsen sagen, dog under citantens ret forbeholden i alle møder. Således ophæves sagen.


 

Sagen for vagtmester Peter Petersen ctr. degnen Lauge Høeg af Hjarup. Bahnsen producerede continuationsstævning. Som befalet forsvar for degnen mødte rådmand Baggesen, som producerede 1) et Lauge Høeg forundt beneficium pauperitatis, hvor han er forundt at føre sit forsvar på ustemplet papir og uden nogen rettens gebyr at erlægge, 2) et kgl. reskript dateret 22. september d.a., hvorved amtmanden er befalet at anordne formeldte Høeg en prokurator til hans forsvar påtegnet højbem.te herres konstitution dato 26. september d.a. til comparenten sådan forsvar at udføre, derved ærbødigst tilgivende, at han har bragt i erfaring, de de i stævningen ommeldte forretninger er foranstaltninger af de Hoffmann, og efter hvilke forretninger og deres medfør den saggivne Høeg er stævnet til søgsmål for ansvar.  Da det nu vil blive en hovedquæstion i sagen, hvorved disse foranstaltninger er lovgyldige og Høegs kaution derefter at bør tilsvares, holdt Baggesen det for en højfornøden formalitet, at stævningen blev forkyndt højbem.te konferenceråd. Det er uundgåeligt under sagens procedure, at højbem.te herres foranstaltning, som ommel.dt og høje navn dog må berøres. Af sådan årsag påstod Baggesen stævningen afvist til lovligere omstævning i medfør allernådigste lovens bydende. - Bahnsen, som erfarede, at hr. rådmand Baggesen søgte at tilvinde sig meritte for unyttigt at vidtløftiggøre sagen, refererede sig til hoved- og kontinuationsstævnemålet; thi betragtes hovedstævnemålet sammenliggende med det idag producerede højkongelig beneficium pauperitatis med medfulgte reskript har hr. rådmand Baggesen gljort et skridt med sin forhen nedlagte protest, at vagtmester Petersens hustru tillige skulle stævnes, ikke kan legitimere sig udi. Dette søgsmål er anlagt mod Lauge Høeg ved hovedstævnemål og efter protesten og rettens derpå fulgte kendelse i kontinuationsstævning imod bem.te Lauge Høeg og hans datter Mette Marie Lauersdatter tillige. Det er sagen, at Lauge Høeg skal tilsvare den kaution, hvorfor han er saggivet, og hvis han ej efter dom kan præstere dens opfyldelse, så blibver tiden den første og retteste, at hr. konferenceråd de Hoffmann [=> fol. 303] derfor bliver ansvarlig, som har an- og modtaget den forom meldte kaution; men indtil det første er erfaret, ses ikke, at de Hoffmann i søgsmålet mod Lauge Høeg kan være eller blive meleret. Bahnsen forundrede sig mangfoldig over hr. rådm. Baggesens fremsatte sats, som er ganske stridende imod al jurismodis procedente, og derfor ventede rettens respektive kendelse til hoved- og kontinuationsstævningens antagelse, da Bahnsen herved deklarerede, at under denne sag ikke skal blive fremmet noget hjbem.te konferencerålden pågældende i nogen optænkelige måder; thi når så skulle være, kunne respektive hr. dommer også på lige måde være meleret som den, der på embeds vegne har bestridet(?)  det udi stævningen ommeldte forretninger; men når sådant urimeligt sker, så spørges, hvad bliver følgen? ... ... beføjet unødig trættekær ... ... ... udseende vidtløftighed, dette har Bahnsen altsammen som sagen ganske og aldeles uvedkommende retteligt forbigået, som også til sit sted vil blive agtet og anset. -  Baggesen henholdt sig til sin lovgrundede påstand imod stævningens antagelse, overensstemmende med stævningens indhold, imodsigende hr. rådmand Bahnsens vidtløftige og ugrundede tilførsel contradictorisk imod Baggesens påstand, der viser sig endog selv udi det tilbud, hr. rådmand Bahnsen har gjort vedkommende de Hoffmanns indstævning og hans navns ... ommeldte foranstaltning ... ... således forventgede rettens kendelse. - Bahnsen måtte med forundring betragte hr. rådmand Baggesens påstand, som efter hans egen dictatum grunder sig på en såkaldt erfaring, uden at ... ... en erfaring med nogen lovlig bevis, da dokumenterne, som endnu ikke er produceret, når samme fremkommer, oplyser alt dette, som på contracitantens side er fremført og påstået, alt ifølge kontinuationsstævningens indhold.. Imidlertid påstår Bahnsen benævnte stævninger antaget, til aktens indlemmelse. - Formedelst andre sager og forretninger her ved retten lovede retten herudi at give kendelse idag 14 dage. 21/11.


 

303:

1780 - fredagen den 10. november:

Gæsteret. Peder Schyberg skriver. - Knud Hansen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. - Auditør Malling på vegne af husar Niels Terkelsen: efter at have erfaret Baggesens besvarelse på Mallings forhen fremlagte p.m., dette modsagde Malling som noget aldeles ubevist og stridigt både imod sagens natur og de i samme passerede akter ved de på Niels Terkelsens side førte vidner er det klarligen og ganske overensstemmende bevist, at studene er anholdt om natten straks ved toldskellet på Ejstrup enge, just som de blev dreven ned i engene og sammes ud fra Knud Jensens og Bertel Pedersens fælles lod, i hvilken fælles lod der er dal og skov. Har alle de førte vidner samtlige ikke hver for sig lige tydeligt forklaret dette, s har dog så mange af dem ganske overensstemmede forklaret dette, så har dog så mange af dem ganske overensstemmende forklaret det, som der udfordret til et fuldt bevis, hvilket efter loven er kuns 2 vidner, og hvilke der er lige gyldige som hundrede. Hvad hr. rådmand Baggesen anfører som kontradiktorisk i derees udsigende, det er alene noget ubevist, som alene selv har behaget at opfinde, og derved ville Malling ikke opholde sig længere. Det kgl. reskript af 27. januar 1777, hvilket er en offentlig bekendtgjort lov, så vel som og den sidste forordning om øksnehandelen i Jylland viser udtrykkeligt, at det var og er en cordons pligt at have opsigt med, at de kgl. toldanordninger efterkommes ved toldskellet. En toldanordning er det, at ingen kreaturer må drives ved toldskellet om natten under konfiskation, altsåa cordonen have indseende med, at sådant ikke sker. Beviser det nu, at dette med de her omtvistede stude er sket, neml. at de blev dreven af drivere, som forstak sig i Ek´jstrup krat eller i skoven i Knud Jensens fælles lod, hvor husar Niels Terkelsen forgæves [=> fol. 303b, AO 76] søgte dem, altså er de og bør være konfiskable, så meget mere som alle omstændigheder i akten udviser, at studene skulle drives over toldskellet og toldsvig begåes. De spor i toften, som Baggesen så meget går løs på, kunne vel muligen have været der, siden Niels Terkelsen drev studene derigennem til Kolding som den ham bekendt nærmeste vej; men dette tjener aldeles ikke til noget favorabelt bevis på citanternes side; thi vejrets afveksling med sne, regn og frost gør det umuligt, at hr. rådmand Baggesens slutninger dette ang. kan være rigtig eller pålidelig. I henseende til de fremlagte 2 attester af 15. og 16. okt. sidst da protesterede Malling mod deres gyldighed som bevis, da de både er ubeedigede og givet af folk, man ikke kender, på lige tilfælde som ganske og aldeles er ugrundet og opdigtet. Malling ville ikke vidtløftiggøre sagen med mere, men alene påstod dom efter sin påstand og beviser, modsigende alt ugrundet og ubevist, som på citanternes side i sagen er skrevet og ført. Sluttelig måtte Malling tillægge, at under situationskortets bekostning, som er 48 rdl. 2 mk., forstås tillige 4 rdl., som Malling har betalt hr. dommeren for tur og retur samt diætpenge ved situationskortets konfrontation ... ... hvorom Malling udbad sig dommerens tilståelse i protokollen. - For citanterne mødte rådmand Baggesen af Kolding, henholdende sig til indholdet af hans p.m. under dato 27. okt. som og til det, han forhen i sagen for citanterne har bevist, demonstreret og påstået, imodsigende foranførte hr. auditør Mallings dictamens indhold som ubevist og stridende imod det, som isagen pro et contra er ført og fremmet, alene tillæggende, at de for citanterne sagens sidste tægtedag den 27. f.m. er udgivet og underskrevet af den respektive ret bekendte, pålidelige dannemænd her i jurisdiktionen, således indladende sagen under dom.  - Auditør Malling måtte endnu kortel. erindre, at eftersom citanterne angiver at have haft to hundrede rigddalers omkostninger i sagen, så kunne han i proportion deraf påstå  otte hundrede rigsdaler, da omkostningerne på hans side er mere end fire gange mere end citanternes, siden han efter den holstenske vogntakst må give 4 mk. 8 sk. af milen, som imellem Kolding og Haderslev er 4 mil, men alene ville indskrænke sig til den sum, han har forlangt i sine påstande. - Baggesen replicerede ... ... at akterne viser, at de citanterne forårsagede store omkostninger er foranlediget ved kontrasøgsmålet, således havende kke ved deres procedure i sagen ... ... Næst at tilstå de af auditør Malling foran førte 4 drl.s betaling optog dommeren denne sag til dom, som formedelst sin vidtløftighded ikke kunne gives før end idag 4 uger. 8/12.


 

303b, AO 76:

1780 - 14. november:

(Rasmus Baggesen skriver)

Forevist til udsletning i pantebogen [=> fol. 304] Niels Pedersens i Ferup pantebrev til pastor Saabys børn i Ry gor arv efter deres farbroder for 688 rdl.


 

I sagen lemmem selvejer Jens Jensen Lundemann i Ferup og Hans Pedersen i Harte blev afsagt dom, der på fol. 304 lyder således.


 

Læst Christen Damgaards på Oksviggår pantebrev for 500 rdl. til jomfru Else(?) Smidt og broder Jens Christian Smidt i Fredericia.


 

(Simon Buhl skriver)

I sagen for rektor Jørgensen i Fredericia og købmand Grunnet i Kolding contra Skanderup sogns saggivne beboere mødte birkedommer Meden fra Vejle og producerede lovdagelsen. For de saggivne mødte som befalet forsvar hr. rådmand Baggesen, producerende den derom af amtmand de hoffmann ham tillagte konstitution indbefattet konstitution til Simon Buhl som konstitueret skriver; producerede et indlæg for de saggivne. Meden anhørte indlægget, hvis indhold han ingenlunde tilstod, og da han ikke kunne skønne, at det var bøndernes alvor at se deres sag mindeligt afgjort, så var hans principaler nødt til at erhverve dom over dem. Således fremlagde da nu Meden 1) hr. rektor Jørgensens promemoria til stedets amtmand med påtegning, hvorved sagen henvises til lands lov og ret, 2) sr. Grunnet købmands deri ommeldte tilbud, 3) rekor Jørgensen og købmand Grunnets fuldmagt til, at Meden fører denne sag, 4) en designation fra hr. amtsforvalter From over hartkornet i Skanderup sogn, som viser, hvor meget hartkorn enhver af de saggivne står for. Indlod sagen under dom. - Baggesen begærede det passerede beskreven og til sammes besvaring sagen udsat i 3 uger. 5/12.


 

Sagen mod Anders Olesen i Bønstrup. Auditør Estrup producerede et indlæg. Rådmand Bahnsen, som for ikke at forhale sagen og forlænge den arresteredes hårde arrest ville alene replicere på Estrups indlæg dette, at alt det i samme anhørte ubeviselige [=> fol. 304b, AO 78] modsiges in totum, henholdt sig til de førte beviser og fremsatte påstand, og efter sådant indlod sagen til dom. - Retten lovede at afsige dom den 5. december.


 

Den foran på folio 304 afsagte dom lyder på bem.te folio således:

Dom: Efter at lovligt søgsmål her til retten var blevet anlagt imod Hans Pedersen iHarte for 20 rdl., som han ifølge gældsbevis skyhldte Jens Lundemann i Ferup, har fornævnte Hans Pedersen under sagens førelse betalt disse tyve rigsdaler efter kvittering på gældsbrevet, men omkostnkngerne, som på sagen er anvendt, har han holdt tilbage og ikke for samme tilfredsstillet citanten, som desformedelst har forlangt dom. Thi bliver bemeldte Hans Pedersen i Harte herved tilfunden at betale citanten søgsmålets bekostninger i alle måder skadesløst efter billig regning, og det inden 15 dage.


 

(Rasmus Baggesen skriver)

Forevist til udsletning i pantebogen et pantebrev af Anders Lauridsen i Refsgård til Nicolai Schonau(?) i Horsens for 200 rdl.


 

1780 - 29. november:

  1. Forevist til udsletning i pantebog Anders Jensens af Starup pantebrev til Jens Wising i Kolding for 250 rdl.
  2. Læst Peder Christiansens i Uhre skøde til Jørgen Johansen på Kiisbøll på ham solgte en agerlod pæå Jordrup mark Kiisbøl kaldet, 4 engskifter i Jordrup skov og et skovskifte Kolding Krog(?) kaldet, hvormed følger hartkorn 1 td. 4 skp.
  3. Læst kancelliråd Junghanses i Kolding kontrakt med Gesten sogns mænd om årlig afgift af Gesten kirkes korn- og kvægtiende i årene 1780-84 i stedet for tienden in natura at yde.
  4. Læst kancelliråd Junghanses i Kolding kontrakt med Anst sogns mænd om årlig afgift af Anst kirkes korn- og ... kvægtiende for årene 1780-84 i stedet for tienden i kærven og in nature at yde.

 


 

I sagen mellem amtmand de Hoffmann og Poul Hansen i Ågård blev afsagt dom tilført på folio 305, og [=> fol. 305] mellem sr. Christian Sibbert på Vrågård i Holsten og sr. Peter Fabri... i Skanderup blev afsagt dom på folio 305 således lydende.


 

(anden skrift)

Den af retten idag 14 dage belovede kendelse i anlagte søgsmål imod degnen Lauge Høeg blev givet således: Det havde kunne været fornøden, at såvel hoved- som kontinuationsstævningen var bleven anmeldt for s.t. hr. konferenceråd og amtmand de Hoffmann; men da prokurator hr. rådmand Bahnsen har erklæret, at intet under sagens førelse imod bem.te degn Høeg skal blive nævnt, som kunne vedkomme højbem.te hr. amtmands ordre og foranstaltninger, så ville retten ikke opholde tiden, men antog kontinuationsstævningen. - Vidner blev påråbt. Ingen af dem var til stede. 15/12.


 

Den sidste tingdag på fol. 304 tilførte dom lyder således:

Dom: Poul Hansen i Ågård er efter tinglyst gældsbrev blevet betroet af Koldinghus amts børnepenge 50 rdl. 42½ sk. og derfor til amtmanden de Hoffmann ... ... ... forsikring af 3. prioritet i hans da ejende 2 halve gårde og besætning i fornævnte Ågård; men da første og anden prioritets panthaver efter dommen, indførsel og offentlig auktion ikke ved disse halve gårdes og besætnings indbringelse til summa 568 rdl. 1. mk. 1 sk., og de ved forårsaget omkostnminger samt de resterende kgl. skatters betaling og ellers udbetalte børnepenge 29 rdl. 15 sk. er bleven skadesløst ... så er intet herved til overs for tredie prioritet; men det eragtes og hermed kendes for ret, at ermeldte Poul Hansen bør af sin anden og øvrige formue, som han nu enten måtte ... eller kan blive ejer af, at betale til amtmanden de Hoffmann halvtredskindstyve rigsdaler 41½ sk. med rente deraf fra 26/4 1777, indtil betaling sker, og desuden søgsmålets bekostninger i alle måder ...


 

Den sidste tingdag på folio 305 afsagte dom lyder på bem.te folio således:

Dom: Efter tinglyst panteobligation er Peter Fabri... i Skanderup skyldig til sr. Christian Sibbers påVrågård 541 rdl. 2 mk., hvilken kapital debitor lovlig er bleven opsagt at udbetale til sidstafvigte 1. april, men hverken til den tid eller påfulgte snapsting er sådant efterkommet, mindre under indkaldelse for amtmanden og i den tid, søgsmålet med ... ...læggelse  har medtaget. Altså vorder kendt for ret, at Peder Fabri... bør indfri med fem hundrede fyrretyve og een rigsdaler 32 sk. hans gældsbrev til velbem.te sr. Christian Sibbers eller hans befuldmægtig sr. Kalhauge og desuden betale alle efterstående påløbne renter, indtil betaling sker, samt søgsmålets bekostninger skadesløst efter billig regning ...


 

305b, AO 80:

1780 - 28. november:

1780 - 5. december:

(Rasmus Baggesen skriver)

Læst en kgl. plakat, at den artikrel i enrullerlingsforordningen, som forbynder alle uenrollerede at fare til søs med videre, indtil nærmere anordning skal være ophævet.


 

I sagen anlagt af auditør og prokurator Estrup imod malificanten Anders Olufsen af Bønstrup blev afsagt dom lydende folio 306 således.


 

(anden skrift)

I sagen, som ved denne højrespektive ret er an lagt for Fredericia latinskoles rektor hr. magister Jørgensen og købmand Grunnet i Kolding ved deres fuldmægtig hr. birkedommer Meden i Vejle imod de i saggivelsen og stævnngen benævnte Skanderup sogns mænd og tiendeydere, måte for de stidsnævnte deres beskikkede forsvar, hr. rådmand baggesen, som producerede en ham fra de saggivne tilstilet promemoria, der indeholder propositioner til denne sags mindelige afgørelse med citanten hr. magister Jørgensen, hvornæst Baggesen forventede Medens svar på producerede. Meden lod forlange det producerede beskreven meddelt og begærede sagen udsat for derpå at give svar den 9. januar 1781.


 

vide oven: Defensor Bahnsen begærede den afsagte dom tilligemed det i sagen førte beskreven meddelt. Actor auditør Estgrup gjorde lige begæring.


 

I sagen for vagtmester Peter Petersen ctr. Lauge Høeg af Hjarup producerede Bahnsen rettens forelæggelse til de stævnte vidnere samt sine skriftlgie quæstioner. De lyder på fol. 306 således. - Vidnerne er allt til stede.

Aftægtsmand Hans Thomsen Ulf: [=> fol. 306]

  1. nej, det vidste han ikke, såsom det var under kones tilsyn, som så til det, hun kunne.
    Bahnsen frafaldt de øvrige spørgsmål til dette vidne.

Gårdmand Stephen Jepsen:

  1. i Petersens fraværelse blev huset ringere på taget, så og på væggene, end det var før.
  2. så vidt som vidnet ved, blev noget deraf forsømt og opædt på marken.
  3. det vidste vidnet ikke at gøre rede for.
  4. det vidste han ikke.
  5. han ... erindrede sig, at der døde et plag.

Afskediget rytter Mikkel Pedersen i Skanderup:

  1. huset blev i den omspurgte tid noget forfaldent, men om det af efterladenhed, vidste vidnet ikke.
  2. der blev nok det meste deraf forsømt på marken.
  3. rugsæden var lagt med ... selv, nemlig 6½ skæpper, men vårsæden blev ikke lagt til ...
  4. Omspurgte jord blev ikke heller pløjet eller sået.
  5. der døde en gl. hoppe og et ung plag, som blev meget magre af udseende, før de døde.

Aftægtskone Bodil Pedersdatter:

  1. hun har ikke set efter sådant og kunne derfor ikke sige noget derom.
  2. deraf blev noget forsømt, som efter hendes synes var det meste der kunne have været avlet.
  3. vidste, at der ikke blev lagt vårsæd.
  4. vidste det ikke.
  5. dere døde en gl. hoppe og et ungt plag; men hvorfor de døde, vidste hun ikke.

Gårdmand Hans Laursen i Skanderup:

  1. det hele blev noget ringere, men vidnet havde ikke agtet, hvorledes det var før Petersens afrejse.
  2. så vidt han vidste, blev noget af høavlingen forsømt.
  3. der blev ikke lagt vårsæd, som vidnet ved.
  4. det vidste han ikke.
  5. har hørt sige, at der døde 2 heste, men så det ikke.

De øvrige indstævnte vidner frafaldt Bahnsen; begærede sagen udsat til 9/1.


 

306:

De næstmeldte på folio 306 anførte quæstioner lyder således:

Quæstioner
udi den mig anbefalede sag for vagtmester Petersen contra degnen Lauge Høeg af Hjarup.

  1. Om vidnet ved, at udi den tid, vagtmester Petersen var indsat i Viborg tugthus, at hans da forladte hus blev af efterladenhed ruineret på tag og fag?
  2. at udi samme tid stedets høavling ikke ganske blev forsømt?
  3. Om udi bemeldte tid stedets pløjejord ikke ligeledes af skødesløshed blev efterladt uden brug og sæd?
  4. Om det jord, som Petersen havde lejet og med gøde besat ikke ligeledes blev liggende udyrket og ubesået ... ommeldte tid?
  5. Hvor mange heste, køer og ungnøder ... ... ... [=> fol. 306b, AO 82] kreperede af sult og skødesløs omgang.

På disse quæstioner udbeder de forelagte vidners besvaring, med reservation, om lejlighed(?) skulle gives, til videre spørgsmål.


 

306b, AO 82:

Den foran på folio 305 afsagte dom lyder således:

Dom: De holdte forhør, de lovligt førte vidner, de ved forhørene og i retten foreviste blodige klæder samt en blodig kniv viser tilsammen, hvorledes bondekarlen Anders Olesen af Bønstrup på en lumsk og mordisk måde haver angrebet og overfalden sin sognepræst hr. Friis i Hjarup udi sit eget hus natten imellem den 12. og 13.  juli sidstleden, hvilket denne Anders Olesen udi det her inden retten den 8. august sidst førte tignsvidne ikke har kunnet nægte under ytterst bitterhed imod hr. Friis, fordi han skal have haft årsag at holde ham et års tid fra Guds bord. De højst farlige blodige sår, skåret, stikket og slaget, som velbemeldte hr. Friis af Anders Olesen  er bleven tilbragt, haver den kgl. beskikkede stads- og amtskirurg Sager udi sin attes af 13. juli specificeret, som således udi foranførte tingsvidne pag 7 og 8 er at se. Han haver altså forskyldt at gribes, bindes og antages udi fængslig arrest såvel som på lovlig vis(?) at aktioneres for sin begangne misgerning, hvorefter den af ... høje øvrighed imod ham beskikkede actor haver udført sagen under påstand, at delinkventen Anders Olesen burde anses at lide efter lovens 6. bogs 6. kapit. 22. art., nemlig at have forbrtudt sit liv. - Den delinkventen ligeledes af øvrigheden beskikkede defensor haver med de på hans side førte vidner ikke kunnet gøre sagen anderledes end den virkelig i sig selv er forøvet, ihvorvel han ikke har sparet nogen ... at ville henføre årsagen dertil på hr. Friises side så meget ... ... udi det den 19. september førte og sluttede tingsvidne, at nogle af sognemændene ikke haver kendt Anders Olesen af galenskab eller mangel på fornuft, men på hans ... og gebærder, som han nu udi en halvanden års tid har ytret, er det forekommet dem, som han ikke var rigtig i hovedet, dog har han ikke gjort nogen noget ondt og derfor ikke kunne anses rasende  for derefter ifølge loven at anholdes og indbringes. Retten har erfaret hos dett menneske et ondt og forbitret hjerte til sin sognepræst hr. Frie, desuden hans ugudelighed med skræksomme eder og banden offentligt for retten tværtimod alvorlig formaning og givne advarsen. Hans lader og fagter har og givet en udvortes vildelse til kende, men sådant kan og komme af et forstilt væsen og bittert sind, som han er opfyldt med. Altså udfordrer sikkerhed såvel for publikum som hr. Friis i henseende til Anders Olesens person; men da ... ... tvivlom hans forøvede onde gerning efter den lmedfulgte store dumdristighed mere kan være begået udi vildelse end virkelig forsæt til drab, så er det højst betænkeligt i denne sag at følge actors påstand; derimod bliver af mig og tiltagne meddomsmænd kendt for ret: at berørte Anders Olesen, som er før og stærk af lemmer, bør sig selv til straf og andre til eksempel sin livstid at arbejde udi jern i nærmeste fæstning. Så bør han og af egen formue at betale alle på sagen, hans arrest, forplejning pog henbringelse anvendte og medgående bekostninger, men for så vidt hans formue herudi ikke [=> fol. 307] kan tilstrække, da at udredes af amtet efter billig regning og amtmandens foregående revision og approbation. Således efterkommes under lovens tvangsmiddel. Datum herredstinget i Kolding den 5. december 1780. H. Junghans ... Som meddomsmænd underskriver Hans Truelsen, Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Hans Basse, Jørgen Vejle, Frederik Vogt, Cort Andersen, Christen Johsen (det er de otte tinghørere).


 

307:

1780 - torsdage den 7. december:

blev i Kolding bytings stue efter forlangende af hr. auditør Estrup af Fredericia ekstraretten sat og betjent af Kongelige Majestæts kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af rådmand, by- og herredsskriver Rasmus Baggesen (men skriften er ikke hans) udi overværende af tiltagne testibus borgerne sr. Giørtz og Torbrøgger, alle af Kolding. - Auditør og prokurator Estrup af Fredericia på vegne af inspektør ved konsumptionen Tonboe har stævnet gårdmanden og selvejeren Hans Kaltoft i Mejsling by i henseende til en hos ham ved inkvisition forefunden brændevinsredskab. Han producerede en afskrift af den originale inkvisitionsforretning, hvori indeholdes end ydermere hr. byfoged Gerckens(?) attestation ... ... forretningens rigtighed i hans hos- og overværelse og amtmand de Hoffmanns decret om sagens afvisning til lands lov og ret. Denne inkvisitionsforretning beviser, at der ved inkvisitionen den 30. sept. 1779 er forefunden en brændevinskedel med låg hos Hans Kaltoft, og Hans Kaltoft har lovet at betale de alle fastsatte bøder. Estrup påstod, at han ved denne gæsteret blev ved dom fundenn pligtig at betale de i mulkt forbrudte bøder 30 rdl. samt efter forordningen 2. sept. 1773 de på denne sag og rejser med videre efter hoslagte regning stor 14 rdl. og i øvrigt konfiskationen som lovlig ved magt kendes, og således indlod sagen under gæsteretsdom. - Hans Kaltoft forestillede, at et hos ham fundet låb var forhen gjort ubrugeligt til at kunne bruges, når med brændevinsbrænden, og den forefundne kedel var ligeledes ubrugelig til brændevinsredskab, men alene brugt til at brygge og koge garn, så han derfor håbede at kunne befries for den gjorte påstand, og derved producerede et tingsvidne, som om denne sag er ført den 14. dec. 1779. - Estrup henholdt sig til sin påstand og i sagen producerede, hvoraf ses, at Hans Kaltoft længe eftger det af ham frmelagte tingsvidne, neml. d. 12. april 1780, har tilstået hos de Hoffmann at ville betale de forbrudte bøder. Sagen optages til gæsteretsdoms afsigelse mandag den 11. i d. m. om formiddagen kl. 10 slet.


 

For gæsteretten mødtge auditør og prokurator Estrup på konsumptionsinspektør Tonboes vegne [=> fol. 307b, AO 84] med stævning til husmanden Laurits Jakobsen med husbond Laurits Thomsen, begge af Mejsling by. I anledning af, at der den 30. september 1779 hos bem.te Laurids Jakobsen i Mejslng ved inkvisition blev fundet komplet brændevinsredskab, alt efter inkvisitionsforretningen af 2. okt. 1779 om formeldende. Estrup producerede den originale inkvisitionsforretning forsynet med byfoged Gerckens attestation om forretningens rigtighed samt amtmandens dekret om sagen henvisning til afgørelse efter forordningen. Denne forretning blev beediget af de brugte testes, som er til stede. Da nu inkvisitionsforretnignen selv og Laurids Jakobsens tilståelse om factum for amtmanden fuldkommen beviser, at Laurids Jakobsen er ... ... i hvad han søges for, så satte Estrup i rette, at han måtte blive tilfundet ved endelig dom at betale den fastsatte mulkt 30 rdl. samt de på sagen og rejser samt rettens geyr pågående omkostninger, 14 rdl., og i øvrigt konfiskationen selv ved magt kendt; menn i mangel af Laurids Jakobsens suffisance til bøders og ... ... udredelse bad Estrup, at Laurids Jakobsens værende husbond, de omtalte brændevinsreskab hos ham blev konfiskeret, nemlig Laurids Thomsen i Mejsling, bliver tilfunden efter all. forordning af 2. sept. 1773 at anse efter gjorte påstand, dog efter forordningen med regres til Laurids Jakobsen, og således indlod sagen under dom. - Den saggivne husmand Laurids Jakobsen, som ellers er landsoldat, mødte personlig; havde anjørt denne sag imod sig, hvortil han ikke andet kunne svare, end at han er så fattig, at han ikke formår at kan betale de bøder, som følger af den skete inkvisition, men når han skal straffes og derfor anses, er han villig at lide derfor på kroppen. Han har vel boet i et hus, som har tilhørt en mand Laurits Thomsen, men hverken derpå har fæstebrev eller lejekontrakt og altså for længe siden været fra dette sted og nu bor som inderste på et andet sted. - Lars Thomsen blev påråbt, men mødte ikke. Dom afsiges mandag d. 11. d.,m.


 

307, AO 84:

1780 - fredagen den 8. december:

Gæsteret. Peder Schyberg skriver. Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Formedelst akternes vidtløftighed at extrahere i denne sag så og formedelst mange indfaldende forretninger i embedet kunne dom i ermeldte sag ikke idag gives, menskal vorde afsagt den 20. dec.


 

1780 - mandagen den 11. december:

Gæsteret. Rasmus Baggesen skriver. I inkvisitionssagen om forbudne brændevinsbrænden og -redskab mellem konsumtionsinspektør Tonboe i Fredericia og selvejerbonden Hans Kaltoft i Mejsling blev afsagt dom tilført fol. 308 således lydende.


 

308:

I inkvisitionssagen ctr. husmanden Laurids Jakobsen med husbond Laurids Thomsen i Mejsling blev afsagt dom således lydende:

Dom afsagt i gæsteret den 11. dec. 1780: Efter den af konsumtionsinspektør Tonboe i Fredericia foranstaltede inkvisition om ulovlig brændevinsbrænden og brændevinsredskab på landet er ifølge den i sagen producerede og afhjemlede forretning ... ... hos bonden Hans Kaltoft i Mejsling en ...kedel og et kobberlåg uden at være antruffet i brug til brændevinsbrænden; men fordi det er anset som redskab dertil, anholdt til konfiskation og gjort ubrugelig samt søgsmål derefter givet for den allernådigst befalede mulkt 30 rdl. Vel har fornævnte Hans Kaltoft med et ført tingsvidne bevist, at kedlen alene er bleven brugt til ølbrygning og det fundne låg til at dække samme uden at være brugt til brændevinsbrænding, som ikke heller synes gørligt, da hverved mangler hat og piber; men da forordningggen af .. april 1776 i den 2. artikel ingen undtagelse gør og Hans Kaltoft desuden ved indkaldelse for amtmanden den 12. april 1780 ... ... lovet at betale bøden 30 rdl., så står det ikke i rettens magt at gøre nogen limitation, ihvor bekendt den er af for... Hans Kaltofts yderste fattigdom; men det kendes for ret, at Hans Kaltoft af Mejsling bør betale til inspektør Tonboe i Fredericia tredive rigsdaler og i søgsmålets bekostninger ti rigsdaler, hvilket således efterkommes inden 3 solemærker efter denne gæsteretsdoms lovlige forkyndelse under exekution ifølge loven.


 

Dom afsagt i gæsteret den 11. december: Efter den af konsumtionsinspektør Tonboe foranstaltede inkvisition om ulovlig brændevinsbrænden og -redskaber på landet er ifølge den i sagen producerede og afhjemlede forretning ... hos husmanden Laurs Jakobsen i Mejsling et komplet brændevinsredskab i brug, som efter forretningens indhold på befalet måde er gjort ubrugeligt og til konfiskation indbragt ... ... ... ... deraf følger af hans overtrædelse imod de allernådigste forbud ... kan hverken hans foregivne fattigdom eller, at han tjener for landsoldat, befri ham for at betale de strafbøder, som forordningen befaler; men det eragtes og hermed kendes for ret, at Laurs Jakobsen af Mejsling bør betale til inspektør Tonboe i Fredericia tredive rigsdaler og i søgsmålets bekostninger til rigsdaler. Skulle han være uformuende til at betale disse idømte penge, da ihvorvel det ikke lovlig er bevist, at Lars Thomsen i Mejsling på den tid, inkvisitionen skete, var hans husbond, så dog siden denne Lars Thomsen hverken ved indkaldelse for amtmanden eller indstævning for gæsteret haver ... ... sådan, bør han imod den regres, som forordningen giver, at betale bøden 30 rdl., der således efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms forkyndelse under exekution efter loven.


 

1780 - 12. december:

308b, AO 86:

  1. Forevist til udsletning i pantebog Niels Christensen Nygaards i Plauborg (Plagborg) pantebrev til Christen Jensen i Hulma... for 250 rdl.
  2. Læst Christen Christensen af Høllund dato 3. nov. 1780 udgivne skøde til Christen Jensen i Vittrup på ham i Asbo by beliggende solgte gård og hartkorn 3 tdr. 6 skp. 2 fjd. 1 alb.
  3. Læst Anders Dyhrs til Ballesgård skøde til Hans Ingvorsen i Bølling på ham solgte hus beliggende i den sydvest side af skoven Jubelholm med 3 kp. hartkorn og grund dertil.
  4. Læst Hans Ingvorsens i Bølling pantebrev for 399 rdl. til sr. Andreas Dyhr på Ballesgård.
  5. Læst købekontrakt mellem Morten Matthisen ... som sælger og ... Jørgensen som køber om den førstes påboende hus sammesteds nr. 6 hartkorn 6 skp. 1 fjd.
  6. Læst næstmeldte sælgers skøde til køberen ... Jørgensen.
  7. Læst J... Jørgensens i Horsted pantebrev for 133 rdl. til Christen Christensen i Harboehus.

    Endvidere blev forevist til udsletning i pantebog efterskrevne 2 pantebrev udgiver af
  8. Jens Nielsen i Harte Stubdrup for 112 rdl. til Jens Jensen og Niels Jensen, Jens Jensens sønner.
  9. dito for 98 rdl. til Anna Kirstine Nielsdatter.

 


 

For retten fremkom Peder Poder af Bække som forsvar for enken Karen Nielsdatter i Asbo by i Bække sogn ctr. fæstebonden Morten Eskesen sammesteds. Vidnerne Mads Pedersen og hustru Kirsten Thomasdatter, Villads Nielsen og hustru Anne Cathrine Frederiksdatter, og Thomas Thorsens hustru Karen Mortensdatter, alle af Asbo, var ikke mødt, blev forelagt at møde 9/1.


 

1780 - 19. december:

309:

  1. Læst kgl. plakat anlangende, at når den kompetente rettens be... .... bor langt borte fra et sted, hvor kvægsygen formenes at have ytret sig, skal vedkommende gøre den befalede anmeldelse ... ... som en andenn udenrigs boende rettens betjent, som skal være forbunden uvægerligt at møde og føje alle anordnede anstalter.
  2. Læst Jens Nielsens i Stubdrup, Harte sogn pantebrev for 398 rdl. til hr. Lauritzen Haagen i Påby.

 


 

1780 - fredagen den 22. december:

Gæsteret. Peder Schyberg skriver. I sagen Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen blev afsagt dom som lyder således:

Dom afsagt i gæsteret fredagen den 22. december 1780: Går man til begyndelsen af denne særdeles vidtløftiggjorte sag, så ses af den uvsækkede anmeldelse, som de seks husarer, Niels Terkildsen, Poul Davidsen, Lars Hansen, Ambi... Asmussen, Mads Andersen og Jakob Nielsen den 17. nov. 17.. på Kolding toldkammer haver indgivet, alle som een er deltagende udi opbringelsen af 10 stk. stude, som de derudi beretter at have taget imellem byerne Ejstrup og Påby natten imellem den 15. og 16. november forhen omtent to hundrede trin nær toldskellet i fuld drift. Samme tilståelse gør disse 6 husarer udi det over opbringelsen den 21. november 1777 foretaget og holldte civilforhør, der således tydeligt viser, at husar Niels Terkelsen ikke mere var hovedmand end alle de andre. Så hastig er ikke denne opbringelse sket, før end selvejerbønderne, sognefogeden Knud Jensen og Bertel Pedersen, en søn af Peder Gydesen, boende i Påby norden for toldskellet, indfinder sig og både før og ved forhøret vedkender dem de til konfiskation anholdte og indbragte 10 stk. stude, som de nylig forhen ifølge amtmandes tolladelse dat. 27. oktober 1777 og af 5. og 13. november 1777 havde indkøbt i amtet til ders gårdes besætning og vinterfoders fortæring, hvilke beviser er indlagt og tilført forhøret; men da det for dem mer for tidligt at indbrinbge disse stude, har de om dagen ladet dem gå at græsse under bevogtning på deres gårdes tilhørende agerjord, og om natten til sikkerhed indlukt samme i ermeldte Knud Jensens indhegbnede fælleslod beliggende orden for toldskellet, hvilket de med fremstillede vidner i forhøret har gjort så oplyst og troværdigt, at cordonhusarerne uden at følge en blot mistanke, at studene skulle overpraktiseres over toldskellet, burde ikke videre drevet på sagen ... ... [=> fol. 309b, AO 88] ... ... da højlovlig ... generaltoldkammerkollegio ved sagens indberetning ikke b efinder toldsvigs facto eller studene at være funden på noget ulovligt sted. Alligevel har bønderne måtte tåle, at studene blev solgt ved offentlig auktion og udbragt til 83 rdl. 82 sk., som er deponeret i toldkassen, omendskønt de anbød købmand Møller kaution, når studene dem uden foregående auktion måtte udleveres, og endelig pålagt og tilhlldt efter højlovlig generaltoldkammers tilladelse yderligere at bevise deres uskyldighed, at intet toldsvig herudi var begået, hvilet de og tilstrækkelig haver efterkommet otg bevist i de førte og sluttede tingsvidner den 13. april og 8. oktober 1779, som omstændelig oplyser hele sagen og tilkendegiver den billig mistanke, som deraf følger, til husarernes ... og brugte ulovlig omgang herudi, da studene er kendt ... ... og omvunden at have været på byens mark og i bemeldte Knud Jensens græskobbel, nogle dage før anholdelsen og indbringelsen skete. - Ses nu til det sted på situationskortet, hvor husarerne angiver at have optaget disse stude, så er det på Knud Jensens gårds grund og Ejstrup bys ... tæt tilstødende enge, ikke hver toldskellet, men indenfor på den nordre side, og hvorledes kan da siges eller påstas at være begået toldsvig; det må gribes eller tages over åen, før end sådant kan tilstås, efter de om øksnetolden allernådigst ergangne forordninger. Vel må der ikke drives med stude for nær toldskellet om nattetid, men hvor har husarerne gjort(?) af driverne, som de foregiver i deres anmeldelse, da de var 6 til hest om at kunne gribe og fange dem; derimod har de sagt(?) udi krigsforhørerne, at det var mørkt den nat da de tog studene, og dog viser det års almanak, at den 15. november 1777 var det fuldmåne. Både efter dette og mere befunden urigtighed forsvinder husarernes interesserede vidnesbyrd udi deres egen sag, uden derpå efter omstændighederne og de på citanternes side førte uinteresserede vidner at kan vorde i nogen måde reflekteret; men det agtes og hermed kendes for ret, at husar Niels Terkildsen og de med ham navngivne 5 andre husarer haver været uberettiget(?) til den lagte anholdelse og indbringelse af selvejerbønderne Knud Jensens og Bertel Pedersens rettelig tilhørende ti stk. stude, hvorfor samme anses at være ulovlig gjort og altså ikke bør komme enten formeldte Knud Jensen eller Bertel Pederssen til nogen fornærmelse; men disse bør beholde auktionsbeløbet for deres bortsolgte stude firesindstyve og tre rigsdaler 82 sk., som udi Kolding toldkasse er deponeret og derfra dem udbetales. Sså bør og bemeldte Knud Jensen og Bertel Pedersen udi nogenlunde erstatning for deres tab, skade og påførte ulejlighed at nyde tresindstyve rigsdaler, hvilke med alle omkostninger, som er årsaget på kontracitanternes sorteringens side, være sig situationskort, rejser med videre, betales af Hans Kgl. Majestæts kasse ifølge den 4. art. udi allernådigste reskript af 27. januar 1777. - Det til denne sag henhørende stemplet papkr er virkelig forbrugt, som efter forordnigen attesteres.
Kolding den 22. december, H. Junghans.


310:

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk