Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1780

(Da det er kopien af tingbpå ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene dAO x).

N

Anno 1780 - mandagen den 10. januar:

blev udi Kolding bytings stue gæsteret sat ... (Rasmus Baggesen er skriver), hvor da udi efterskrevne sager er passeret [=> fol. 244b, AO 488] hvor da mødte udi sagen som er anlagt mod Jens Rytter, husmand i Ågård, konsumptionsinspektør Isensee. - Af de indstævnede vidner er mødt Jens Jepsen, tjenende sin moder i Ågård, og Niels Venborg, husmand ibidem.

Jens Jepsen (skal besvare samme spørgsmål som tidligere vidner: Vidnet svarede, at han er bekendt og ved, at Jens Rytter i det afvigte år har udskænket brændevin i sit hus og derfor taget penge; men hvor mange gange sådant er sket, erindrede vidnet ikke; men om han har taget penge for brændevin uden for ... af fremmede eller andre, det vidste han ikke.

Niels Venborg svarede, at ... ikke vidste, det den saggivne Jens Rytter har solgt brændevin ... enten i eller uden for sit hus i Ågård.

Sagen beror til ... førstkommende.


(anden håndskrift)

Konsumptionsinspektør Isensee ctr. Mads Mikkelsen, gårdmand. - Vidner: Sr. Schmidt af Dons, selvejerbonde, Christen Jepsen og Niels Hansen ibidem samt smeden ... ... bysmed.

Sr. Schmidt: 1) vidste det ike. 2) Om vidnet ikke adskillige gange har været i undstævnte Mads Mikkelsens hus og der set, at der er bleven udskænket brændevin i små partier for betaling? - Vidnet svarede, at Mads Mikkelsen har skæsnket vidnet med brændevin, ja og som nabo lånt ham brændevin imod gengæld ... for det, som vidnet er skænket, er ikke taget nogen betaling.

Christen Jepsen: 1) nej. [=> fol. 245].

Og fremstod da igen til at vidne Niels Hansen og Jep Knorborre. De fik samme spørgsmål som de tidligere vidner. Begge vidnerne svarede ensstemmende nej, det vidste de ikke.

De udeblevne vidner, nemlig Mads Mikkelsens tjenestekarl Peder Hansen og stedsøn Niels Jensen samt tjenestepige Anne Sørensdatter blev forelagt til 24/1.


245:

Sagen mod demitteret underofficer Voigt i Starup. Vidner: husmand Anders Pedersen og Jakob Iversen og Niels Clemmensens hustru Johanne Christensdatter, alle af Starup. Tilspurgt, om de ved, at underofficer Voigt i afvigte år 1779 har ført ulovligt krohold med at udskænke og sælge brændevin i og uden huset for betaling, svarede de hertil ensstemmende nej, de vidstge det ikke eller har set sådant.

De udeblevne vidner, Ole Madsen og Johan Kyed blev forelagt til 24/1.


1780 - 17. januar:

blev Anst, Jerlev og Slaugs hmed 5 sogne af Brusk herreders tings ret sag, betjent ... af Kongelig Majestæts virkelig kancelliråd, borgmester og byfoged samt postmester og kontrollør i Kolding, item herredsfoged i forbemeldte herreder, Hans Junghans som og af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1780 ... af Bække sogn 2 mand, Grene sogn 1 mand, Grindsted sogn 2 mand, Hejnsvig sogn 1 mand og af Vorbasse sogn 2 mand, som i deres sted har lejet her af Koldling til at ... ... udi denne ret som stokke- eller tingmænd (navnene), alle af Kolding. Hvor da blev

  1. læst kgl. plakat ang. at heste, som beviseligen er befængt med smirte(?), må uden nogen godtgørelse til ejerne dræbes.
  2. læst kgl. plakat [=> fol. 245b, AO 490] angående konsumptionen af de indenrigske konsumptions... ... fra en købstad til en anden i og imellem de kongelige riger Danmark og Norge.
  3. forevist til udsletning udi vedkommende pantebog husmand Peder Pedersens i Starup pantebrev til Thule Pedersen i Ferup for 66 rdl. tilstået udsletteg og kvitteret.
  4. Peder Jensens i Mejsling pantebrev til Poul Larsen i Piengård for 99 rdl. af kreditor kvitteret betalt og tilstået udslettet.
  5. Hartvig Hansens i Dollerup pantebrev til generalmajor von der Schulen for 400 rdr. kvitteret etc.
  6. Hartvig Hansens i Dollerup pantebrev for 200 rdl. til kommerceråd Danielsen i Kolding.
  7. Læst aftægtskontrakt for Jens Rasmussen og hustru i Vester Nebel udgivet til deres svigersøn Peder Lassen Vaaben ibidem, til hvem de har afstået deres gård i bemeldte Nebel.

245b, AO 490:

(anden håndskrift)

I sagen mod Peder Thorsen, kolonist på Frederikshåbblev afsagt dom lydende folio 247 således.


I sagen mellem Christen Pedersen Boll (Buhl) i Spjarup og de fleste selv... sammesteds på den ene side og deres fæster Johannes Hansen på den anden side blev afsagt dom lydende på folio 247 således.


Hans Kaltoft i Mejsling ctr. Jakob Theodosius i Højen Stubberup. Dom afsagt, fol. 247.


I sagen grænsekontrollør Frøde ctr. grænsekontrollør Vorbassen i Gamst blev afsagt dom, lydende folio 247 således.


Hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere ctr. de Højen gårdmænd. Prokurist Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj producerede sin principals skriftlige indlæg og indlod sagen til dom.Meden begærede genpart af indlægget og udsættelse i 4 uger. 8/2.


246:

Den anbefalede sag mod 15 kolonister. Bahnsen begærede sagens anstand til 18/1 af årsag, at et anbefalet og foretaget forhør med ordre til sagens videre fremme fra amtets høje øvrighed er indløben.


Sagen anlagt med birkedommer Meden på madame Bierings vegne contra selvejer Fabricius i Skanderup blev optaget til dom til idag 6 uger. 22/2.


Sagen Peder Eskildsen i Øster Vamdrup mod Markus Rasmussen ibidem. Citanten begærede til sin sags deduktion 14 dages anstand. 24/1.


Tingsvidnesagen anlagt for Peder Nielsen i Møsvrå ang. skovhugst imod Peder Andesen i Eltang. Byskriver Baggesen producerede kontinuationsstævning og afhørte vidner: Matthias husmand, Niels Nielsen aftægtsmand, begge fra Møsvrå, Christoffer Christoffersen af ..., Rasmus Hansen gårdmand, Mads Hansen husmand, .... ..., alle af Møsvrå.

Matthias Hansen, skal besvare de skriftlige spørgsmål:

  1. ja, kender samme ... derpå været i året 1779.
  2. vidste det ikke.
  3. havde set, at barken på en risbøg i omspurgte skovskifter af ..., men hvormed samme er gjort eller af hvem, vidste vidnet ikke.
  4. vidste det ikke.
  5. det vidste han ikke.
  6. derom var intet bekendt.
  7. derom vidste ... ikke.
  8. Baggesen tilspurgte vidnet for det 8., om vidnet ved, at Peder Nielsen i Møsvrå har førend jorddelingen i denne by haft til sin gård sammesteds et skovskifte i Store Lierhauge nr. 2, Gl. Lier kaldet, og at skoven på samme ved bemeldte jorddeling er bleven Peder Nielsen forbeholden og tilhørende? - Nej, det vidste vidnet ikke.

Niels Nielsen af Møsvrå. Han skal besvare de samme 7 skriftlige spørgsmål, dog måtte iagttages, at tiden vidnet spørges om, er i sidst afvigte år 1779.

  1. han kender skovskiftet nr. 2 i Store Lierhauge og har vel gået igennem Store Lierhauge, men ikke været på Peder Nielsens skovskifte.
  2. nej, vidste det ikke.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. nej.
  5. nej,
  6. nej.
  7. nej.
  8. nej, vidste ikke, at Peder Nielsen mere har beholdt i hans skovskifte end de andre på Gl. Lier. [=> fol. 246b, AO 492] ... ... gjorte aftale ... ... udskiftning.
  9. Baggesen tilspurgte vidnet for det 9., om vidnet ved og har set, at der på sidst omspurgte skovskifte i året 1777 er bleven Peder Nielsen imod hans vilje og vidende frahugget 4 risbøge og udi året 1779 ligeledes frahugget eller fraryddet og borttaget 3 risbøge, og hvem sådant har gjort. - Vidnet svarede nej, vidste ikke og havde ikke set det omspurgte.

Christoffer Christoffersen fra Kolding, skal svare på de spørgsmål, der blev stillet Niels Nielsen.

  1. ja.
  2. nej.
  3. nej, havde ikke set det.
  4. nej.
  5. nej.
  6. nej.
  7. nej.
  8. vidste nok, at Peder Nielsen før jorddelingen har tilhørt omspurgte skovskifte eller eng med træer, men vidste ikke, om disse træer ved jorddelingen var bleven ham forbeholden.
  9. vidste derom intet.

Gårdmand Rasmus Hansen, skal besvare de til sidste vidne stillede spørgsmål.

  1. kender skovskiftet, men har ikke i 3-4 år været derpå.
  2. nej.
  3. nej, vidste derom intet.
  4. nej, vidste derom intet.
  5. nej, vidste derom intet.
  6. nej.
  7. nej.
  8. han har før end jorddelingen kendt det omspurgte skovskifte Peder Nielsen tilhørende. Efter den da imellem lodsejerne ... aftale skulle skoven på samme efter 3 års forløb af daværende ejer afhugges og borttages.
  9. derom var intet bevidst.

Mads ... af Møsvrå:

  1. kendte det omspurgte ... og havde været på samme i året 1779.
  2. nej.
  3. ... ...

  4. vidste derom intet.
  5. vidste derom intet.
  6. vidste derom intet.
  7. vidste, at det omspurgte skovskifte tilhørte Peder Nielsen før jorddelingen ... ... havde hørt sige, at skoven på samme efter 3 år ... afhugges, efter at jorddelingen var sket.
  8. vidste det ikke.

Christian Jensen, tjenende Peder Jensen i Møsvrå, blev påråbt, var ikke mødt, blev forelagt at møde 25/1.


For retten fremkom selvejerhusmand Hans Jensen af Vester Nebel, som beklagede vemodeligen, at hans i bemeldte Vester Nrebel by og sogn, Brusk herred, Koldinghus amt tilhørende og beboede kassehus bestående af 11 fag bindingsværks hus med stråtække sidste 25. december om aftenen kl. 10 sl. ved en ulykkelig ildebrand blev i grunden opbrændt udi hans og hans hustrus fraværelse, uden at nogen ved, hvorfra denne ildebrand er kommen, hvorved foruden huset det meste af hans indbo med indavlet hø og korn ligeledes blev opbrændt, derved han og hustru er sat i ynkværdig tilstand og bragt til bettelstaven. Ommeldte hans opbrændte såkaldte kassehus er tillagt hartkorn 1 skp. 1 fjd. - Til om den ulykkelige ildsvåde og komparentens andragende at bære vidnesbyrd fremstillede han 4 hans naboer og genboer i Vester Nebel by, nemlig Anders Pedersen, Iver Jørgensen og Jens Jensen, gårdmænd, ... ... husmand, med begæring, at de til vidnesbyrds aflæg måtte [=> fol. 247] tages i ed. De sig for retten fremstillede benævnte 4 mænd ... retten og formanet og mindet om lovens eds vigtighed og derefter for dem oplæst den af den brandlidte Hans Jensen gjorte andragende om den ham den 25. december sidste år ... ulykkelige ildsvåde, som da enstemmig ved aflæggende ed med oprakte fingre efter loven bekræftede at forholde sig i alle måder, som af ham forklaret er, og blev så fra retten demitteret. Dem brandlidte Hans Jensen begærede dette tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt.


247:

De foran på folio 245 sidste tingdag afsagte 4 domme lyder således:

Dom: Ved inkvisition den 22. maj 1779 om ulovlig brændevinsredskaber under anførsel af konsumptionsinspektør hr. kaptajn Micaelsen i Vejle forefunden hos kolonisten Peder Jensen, som og kaldes Peder Thorsen, boende i Frederikshåb, en brændevinskedel med hat og dæk, hvilket inkvirenterne imod deres vilje er blevet frataget, og hvorom er anlagt en befalet sag, men fordi Peder Thorsen hverken har villet indlevere fornævnte kedel, hat og dæk, ikke heller betale bøde ... 30 rdl., som forordningen af 26. april 1776 allernådigst befaler, så er det, han derfor er blven søgt og tiltalt som overbevist uden allermindste afbevisning eller ... modsigelse i sagn. Følgelig bliver herved kendt for ret, at bemeldte Peder Thorsen bør efter anførte allernådigste forordning betale til citanten tredive rigsdaler og dernæst indlevere den selvsamme kedel, hat og dæk, som ved inkvisitionen i hans hus er antruffet, eller i mangel deraf, ifald samme beviselig måtte være forkommet, betale værdien efter uvildige og upartiske mænds sigelse ... Desuden betaler Peder Thorsen dette søgsmåls bekostninger ... otte rigsdaler, hvilket i alt af ham efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel ifølge loven. Kolding, den 11. januar 1780. H. Junghans.


Dom: Med det i sagen producerede lovlige skøde af 1. maj 1769 har Christen Pedersen Bohl, Stephen Nielsen, Anders Thomsen(?), Joen Joensen og Søren Nielsen, alle beboere i Spjarup, bevist at være ejere af den hale gård ibd., som Johannes Hansen efter deres ham meddelte fæstebrev bebor, hvorefter han udi revers-fæstebrevet har forpligtet sig at betale til dem for hoveri, ægt og arbejde samt landgilde ... hvert års 1. maj otte rigsdaler foruden at holde gården på bygning og besætning udi forsvarlig stand, men af denne årlige afgift har han pådraget sig restance fra 1. maj 1775 af og derudi vist modvillighed samt overtrædelse imod loven item gjort sig skyldig udi det herom lovlig søgsmål, hvorunder han aldeles ikke har bevist noget til sin befrielse. Altså kendes for ret, at Johannes Hansen bør betalt til citanterne den pådragne restance for 4 år til 1. maj 1779 med tredive og to rigsdaler samt lovlig rente deraf fra søgsmålets datis, indtil betalling sker, og udi mangel af sådan betaling såvelsom årlig herefter til rette tid bør han ifølge lovens 3. bogs 13. kapitel 1. og 2. artikler at have sit fæste forbrudt. I søgsmålets bekostninger betaler fornævnte Johannes Hansen seks rdl. og fire mark, som af ham i alt efterkommes inden femten dage ...


247b, AO 494:

Dom: Jakob Theodosius af Højen Stubberup er her til retten bleven søgt af Hans Kaltoft i Mejsling dels for rede penge og dels for varer, hvilke endelig imellem dem er bleven mindelig afgjort efter deklaration inden retten den 14. dec. 1779 ... ... udtagen de på søgsmålet anvendte bekostninger, som ermemeldte Jakob Theodosius har vægret sig for at betale og altså af citanten for sådanne omkostninger påstået dom. Thi vorder kendt for ret, at Jakob Theodosius bør for denne pstand betale til Hans Kaltoft seks rdl pog det inden femten dage ...


Dom: Grsænsekontrollør Frøde har søgt og saggivet grænsekontrollør Vorbasse i Gamst for skylditg værende 55 rdl. Imidlertid var de dog under sagens førelse for retten bleven enige om, at grænsekontrollør Vorbasse for Frødes prætentioner ... ...  og alt skulle betale 40 rdl. og dertil lovet en tid efter ... ... men dog ikke efterkomet, skønt retten har erfaret fra Vorbasses side, at sådant ophold ikke er sket af modvilighed, men af pengemangel, hvilket har årsaget ... ... citanten at påstå dom. Thi vorder kendt for ret, at grænsekontrollør Vorbasse bør betale til citanten ... tyve rigsdale med lovlig rente deraf fra understående dato, indtil betaling sker, og derforuden udi søgsmålets bekomstninger tre rigsdaler ...


1780 - 18. januar:

Læst og publiceret plakat til auktions holdelse den 21. ejusdem om formiddagen kl. 10 slet udi Skanderup by hos afskediget vagtmester Peter Petersen ... hans dertil hørende ejendomshus med hartkorn 4 skp.


I sagen mellem sr. Johan Sørensen i Skodborg og Laurs Laursen Junker i Lille Anst blev afsagt dom lydende på folio 248 således.


I sagen mellem Morten Jørgensen i Herslev og Peder Pedersen i Starup blev afsagt dom lydende på folio 248 således.


I sagen ctr. 15 kolonister af Frederikshåb mødte rådmand Bahnsen som befalet actor og for det første producerede et efter amtets høje øvrigheds ordere foranstaltet og passeret forhør om de 3 kolonister i ... ... ... i almindelighed og derved at søge udfunden, hvem [=> fol. 248] hoved- eller gerningsmændene var til det passerede opløb ... ... Dernæst producerede Bahnsen det ved Vejle byting og det her ved herredsretten erhvervede tingsvidne. Bahnsen satte i rette, at forordningen af 26. april 1776 dens ll. artikel vorder efterlevet ved dommens afsigelse til straf og undgældelse. 8/2.


Efter forlangende af sr. Anders Dyhr fra BNallesgård i Egtved sogn mødte byskriver Baggesen med stævning til tingsvidneføring imod sr. Niels Kastrup, nu ... ... betjent i Odense som ejer af Hjelmdrupgårds ... ... På forlangende af Madame Kastrup hendes ... fraværelse som kgl. konsumptionskontrollør i Odense ... ... hr. .rådmand Bahnsen og for det første måtte ... ... at der ikke noget vorder fremmet efter det producerede ... stævnemål af årsag, at da stævningen indeholder de ... ... ikke angår Hjelmdrup grund og rettighed, men derimod ... dele, hvorfor kontrollør Kastrup bør have stævnings... forkyndelse på sin bopæl i Odense. Og foruden den protest(?) ... producerede Bahnsen madame Kastrups egenhændige underskrevne indlæg af dags dato. - Baggesen henholdt sig til citanten hr. Dyhrs ... stævnings indhold, der viser, at der er stævnet ... til bevisers føring vedkommende Hjelmdrupgårds lejendom af skov, ..., mose, gærder, hegn og videre og således ifølge loven givet lovlig kald og varsel ... ... ... skulle blive fremsat til vidnerne spørgsmål vedkommende den fraværende sr. Kastrups person, bliver sådant da at iagttage, om kan tillades at besvare efter stævningen eller ikke, og således den fremsatte protest besvaret påstår Baggesen stævn,ingen antaget og de indstævnede vidner påråbt. Bahnsen vedblev sin fremsatte protest. - Da retten måtte erfare af det fremlagte stævnemål, at den pågældende sr. Niels Kastrup i Odense derom ikke er bleven vidende ved lovlig og beviselig forkyndelse, så kunne retten ikke, forinden sådant bliver efterkommet, tillade vidnernes føring. - Baggesen begærede det passerede beskrevet.


(Rasmus Baggesen skriver)

For retten fremstod rådmand Daniel Grundal af Horsens med stævning imod Christen Eriksen i Seest for skyldig værende kapital 518 rdl. til hr. Schonau, som han ikke til belovet tid ... [=> fol. 248b, AO 496] betalt. Grundal producerede fremdeles Christen Eriksens obligation for 378 rdl., som med sine renter skulle have været betalt til 1. nov. Christen Eriksen har efter sin egen påtegning alene betalt 200 rdl. og lovet resten til idag med rente og omkostninger skadesløs, men sådan er ikke efterkommet. Grundal _Satte i rette, at Christen Eriksen skal betale. Denne var ikke til stede. Sagen optaget til doms idag 14 dage. 1/2.


248b, AO 496:

Dom: Hverken efter indkaldelse for amtmanden eller ind... og lovdagelse til retten har Lars Larsen Junker i Lil... haft nogettil afbevisning imod Johan Sørensen ... Skodborg anlagte lovlige søgsmål, hvorefter bevindes at ... Lars Larsen er ham skkyldig lånte penge 22 rdl., som ... ikke har betalt. Altså tilkendes herved Lars Larsen Junker at betale til citanten tyve og to rigsdaler med ... renter deraf fra søgsmålets dato, indtil betaling sker, og derforuden i omkonstninger fire rel. ...


Dom: Peder Pedersen af Starup har ikke kunnet afbevise at være skyldig  til Morten Jørgensen i Herslev 20 rdl. efter procuceret obligation og dermed fulgte opsigelse. Altså tilkendes han herved at betale til ermeldte Morten Jørgensen tyve rdl. med lovlig rente etc.


1780 - fredagen den 21. januar:

(Simon Buhl er skriver)

249:

Niels Buch ctr. husarcordonen. Auditør Malling tilkendegav det, som var dommeren og citanten vel bekendt, at såvel han som alle vedkommende var indstævnede tilat møde på åstedet ved Niels Bucks enemærke i Nagbøl i morgen for at konferere ... og beskaffenhed af enemærket med det Malling i sagen tilfundne og optagne situationskort. Malling måtte derfor bede om sagens anstand til idag u dage, til hvilken tid vidner tillige er indkaldt for at aflægge deres vidnesbyrd i henseende til kortets certifikation. - På sr. Niels Bucks vegne mødte rådmand Bahnsen og tilstod at have erholdt kopi af den d. 14. hujus forkyndte stævnng. Til den derpå skete påtegnng henholdt Bahnsen sig i alle måder, men da bem.te stævning ikke idag er forevist den respektive hr. dommer, fandt Bahnse n sig anlediget at fremsætte følgende protest: 1) Til et situationskorts tegnelse viser loven, at pågældende dertil lovlig bør stævnes og indkaldes og kortet at optages i hans nærværelse eller en på hans vegne, 2) loven byder rent og klart, at når mænd skal udmeldes, bør det ske af retten og ingenlunde dependere af en contraparts vilje, og 3) begge b... af sagen viser rent og klart, at de stævnede hjusarer ngenlunde kan accepteres som vidner i denne sag, da de med ... ... tilligemed korporl Blome har angivet sig som hovedmænd. På disse grunde protesterede Bahnsen imod den til i morgen forstævnte konference såkaldede forretning, indtil at samme sker på lovlig måde ... (diskussionen fortsættes) [=> fol. 249b, AO 498]. - Da dommeren er bekendt, at det, hvortil er bleven stævnet til idag 8 dage, og hvorom i morgen efter høje ordre skal foretages åstedsmøde og konferende, så kunne sådan forretning ikke opsættes, men samme beholde sin fremgang, og hovedsagen er derefter udsat til idag 8 dage, den 28. januar.


249b, AO 498:

1780 - fredagen den 21. januar:

Gæsteretten continueret med Peder Schyberg som skriver.

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. - Auditør Malling bad, at dommeren ville have i erindring, at årsagen ... ... han sidst begærede udsættelse var, at den for ... ham et dokument, hvilket han endnu ikke havde fået. Bad om opsættelse 14 dage. 4/2.


1780 - fredagen den 21. januar:

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Malling måtte bede om udsættelse for imidlertid at fuldføre ... konferenceforretning med situationskortet. 28/1.


1780 - mandagen den 24. januar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Efter rekvisition af komsumptionsinspektør Isensee [=> fol. 250] ctr. Jens Rytter, husejer i Ågård. Producerede et indlæg. Jens Rytter var ikke mødt, blev lovdaget til idag 8 dage. 21/1.


250:

Isensee frafaldt sagen ctr. Mads Mikkelsen i Dons.


Sagen mod demitteret underofficer Voigt. Vidner afhøres. Selvejer ... Ole Madsen og Johan Kyed, begge af Starup. De svarede begge ensstemmende, at dem ikke er noget bekendt i henseende til ulovligt krohold, men de kunne ikke nægte ... være vidende, at han har skænket brændevin .. ... eller vidste derfor at have taget penge ... ... ... 31/1.


1780 - 25. januar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Læst stadsmusikant Christian Schmidt i Fredericia hans bevillingsbrev på hans musikantembedes distrikt i Koldinghus amt efter kgl. allernådigste anordning udstedt af stiftsbefalingsmand von Calnein(?) i Ribe.


(anden skrift)

Peder Eskildsen i Øster Vamdrup ctr. Marcus Rasmussen. På vegne af denne begærede Bahnsen det i sagen passerede meddelt og sagen udsat i 4 uger. 22/2.


250b, AO 500:

Tingsvidnesagen ang. skovhugst anlagt af Peder Nielsen i Møsbrå mod Peder Andersen i Eltang. På vegne af den første mødte rådmand Bahnsen. Det tidligere udeblevne vidne Christen Jensen, tjenende Peder Jensen i Møsvrå, blev afhørt:

  1. kendte skovskiftet, men har ikke været derpå sidst afvigte år.
  2. vidste det ikke.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. derom vidste vidnet ikke.
  5. derom vidste vidnet ikke.
  6. derom vidste vidnet ikke.
  7. derom vidste vidnet ikke.
  8. ved jorddelingen er omspurgte skovskifte tilfalden ... ... 3 års forløb skulle  .... ...
  9. vidste ej noget derom at sige.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.


For retten fremkom Henrik Olesen af Egtved by og sogn udi ... med Mette Christensdatter, en søster i København af ... ungkarl Jeppe Christensen Tyboe og Gregers Madsen, selvejergårdmand i Ødsted by og sogn på sin stifsøn Søren Pedersens vegne, en søn af Peder Christensen som broder af ungkarl Jeppe Christensen Tyboe, som i København ved døden er afg., hvilke 4 mænd producerede en dem af hr. Storm i ... ... Egtved og Ødsted menigheder under dato Egtved præstegård den 15. januar i dette år meddelt attest angående formeldte i København på Frederiks hospital afdøde ungkarl Jeppe Christen Tyeboes sande og eneste arvinger, som er berettgiget at tage arv efter ommeldte afdøde. Denne attest de ærbødigst begærede læst etc. Comparenterne fremstillede 2 dannemænd, selvejerbonden Christen Sørensen ... i Amnitsbøl i Ødsted sogn og aftægtsmand Niels Jørgensen fra Ødsted by og sogn, for hvem de ærbødigst bad oplæst den producerede attest, og at de måtte tillades at beedige sammes indhold samt tillige under samme ed at gøre forklaring om comparenten  Gregers Madsens stifsøn Søren Pedersen haver flere søskende i live efter sin afdøde fader Peder Christensen som broder til den forannævnte i København afdøde Jeppe Christensen Tyeboe, hvilken ærbødige begæring de forventede sig af retten tilstået. De ... 2 vidner bekræftede med lovens ed hver for sig den af sognepræsten udgivne og producerede attests rigtighed i alle måder med tillæg, at den under nr. 1 fødte og bortdøde ... Peder Christensen ikke ikke har efterladt sig flere børn end dem ... ... ... som er i live.


251:

1780 - fredagen den 28. januar:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Selvejer Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. - Auditør Malling fremviste en ham tilhændekommen kgl. General Told Kammers skrivelse af 23. oktober forrige år.  ... Og da Niels Buck såvelsom en del vidner var indkaldt at ... åstedet sidst afvigte 11. hujus for i dommerens og landinspektør Wesenberg, han som har optaget kortet, deres overværelse at konferere kortet med stedets naturlige beliggenhed, så udbad Malling sig dommerens tilståelse i protokollen ... ... denne konfrontationsforretning virkelig efter stævnemålet og auditør Mallings rekvisition er sket .. ... i Niels Bucks overværelse, som intet har ... ... imod kortets rigtighed, hvilket ... skete påvisning af ... på kortet anbragte steder. På sr. Niels Bucks vegne mødte rådmand Bahnsen af Kolding og modsagde det ... auditør Malling tilførte, der ikke er bevist enten i henseende til Niels Bucks samtykke eller tavshed(?), hvilket sidste vistg formodes ved den ulovlige forstævnede forretning ... ... giver et meget stort(?) lys i sagen, at auditør Malling ... protokollen tilføre, at han vel producderede en stævning og ikke engang afvarte den respektive dommers kendelse om samme, hvad enten lovlig kan antages eller som ulovformelig ... in totum afvises ... (en del ulæselig tekst) ... havde Niels Buck ikke været uden forsvar ... ... [=> fol. 251b, AO 502] ... da situationskortet er optaget ligesom incognito og konferencen er sket til den tid, at marken ... med sne er belagt, påstår Bahnsen kortet kendt af den respektive dommer tilligemed omgangsmåden ganske uefterrettelig. - Auditør Malling svarede, at han var tilfunden at lade optage situationskort, og dette var sket; åstedets opmåling og dets optegning på papir var ingen judicial akt, endog ... ...alsering i dommerens eller rettens overværelse var sket, og til denne akt var Niels Buck lovligt udstævnet og ... ... hvilket første såvel hr. rådmand Bahnsen som stævningsmændenes påtegning på stævningen viser tydeligt. Stævningen viser tillige, at der sigtes ikke til vidners førelse imod vidner, som forhen i sagen har vidnet, men her sigtes alene ... til situationskortets certifikation, og det just ved personer, der forhen i sagen selv har aflagt vidnesbyrd .... rigtigt ... ... ... påstod stævnemålet som lovligt antaget. Bahnsen vedblev sine fremsatte protester (henviser til nogle forordninger. - Efter anførte stævning blev vidnerne påråbt, nemlig Jens Kjær af Dollerup og Jens Nielsen husmand af Nagbøl, som begge var til stede. [=> fol. 252] - Auditør Malling tilspurgte begge vidner under eet:

  1. Om ikke vidnerne ... 22. hujus var ... ved Niels Bucks og Laurs Wiufs enemærker og situationskortet blev konfereret med det i sagen førte tingsvidne, begyndt den 12. april og sluttet den 17. maj her ved gæsteretten, befandtg, at samme skituationskort var i alle måder overensstemmende med stedets natur ... ... - Begge vidner svarede ja.
  2. Om de ikke også befandt efterfølgende ... ... at være anlagt, nemlig toldskelsåen, som går tværs igennem ... ... leddet på norden side og leddet på sønden side af Laurs Wiufs enemærke, samt vejen, som går imellem begge disse led ... med gærdet over åstedet(?) over toldskelsåen betegnet med... H, altsammen i Laurs Wiufs enemærke. - Begge vidnerne svarede ja.

Bahnsen fandt ulovformeligt at tilspørge de fremstillede som kaldede vidner, som samme ikke er ... ... uvildige mænd af retten udmeldt til en sådan forretning udmeldt til en sådan forretning, hvor udmeldelse efter loven ... og foregående stævnemål vidst finder sted. - Da de øvrige som vidner indstævnede husarer ikke er mødt ... ... begærede Malling tingsvidnet sluttet og sagen udsat i 3 uger til 18/2.


252:

1780 - fredagen den 28. januar:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. - Auditør Malling fremlagde toldkammerskrivelse af 28/10. Fremlagde stævning til vidneføring over det optagne og sidst afvigte 22. hujus på åstedet konfererede situationskort over Laurids Wiufs toft i Dollerup med tilstødende ejendomme, bad om dommerens tilståelse af, at den i stævningen ommeldte confrontationsforretning virkelig var sket udi dommerens og de idag indstævnede vidners overværelse, uden at Hartvig Hansen efter stævnemålet enten mødte eller lod møde med nogen indsigelse eller begæring om forandringer ved kortet, som i alle dele blev befunden rigtig ved åstedet. - For indstævnede citant Hartvig Hansen mødte som sædvanligt byskriver Baggesen, som henholdt sig for citanten til den den producerede stævning påtegnede protest og endvidere producerede sit imod denne stævnings antagelse skriftligt forfattede exceptionsindlæg; erklærede, at den stævningen påtegnede protest, som Hartvig Hansen såvel som Baggesen, hans fuldmægtig, har anset at være lovgyldig til at hindre det forstævntes fremme, var årsag til, at ingen af dem var mødt. Iøvrigt ventende den ... [=> fol. 252b, AO 504] respektive rets kendelse. - Auditør Malling modsagde Baggesens tilførte, henholdt sig til sin begæring og påstod stævningen antaget og de vidner, som var stævnede, derefter afhørt. Baggesen ... begærede igen rettens kendelse. For resten ville Malling ikke opholde retten med videre besvaring, men da han var forsikret, at retten selv fandt, at med situationskortet intet lovstridigt var begået. - Baggesen begærede igen rettens kendelse. - Malling producerede det den ommeldte tid confererede situationskort til afbetjening ved vidnernes afhørelse. - Baggesen refererede sig til sin nedlagte exception imod dette producerede og derefter påstod rettens kendelse. - Og såvel i anledning deraf som hr. auditør Mallings tilførte gav følgende kendelse: Dommeren bør ikke nægte, at han ifølge det producerede og ham betidelig bekendtgjorte højlovelige generaltoldkammers skrivelse såvelsom hr. auditør Mallings rekvisition og det udtagne stævnemål løverdagen den 22. januar sidstl. vidnefast personlig haver været til stede på åstedsmøde udi forrige beboers Lauritz Wiufs toft i Dollerup og dertil grænsende jorder, hvorved sig indfandt inspektør Wesenberg med det derover optagne kort tilligemed det forhen i hovedsagen afhørte vidne Niels ... af Dollerup og hans søn Jens Kiær, som nu bebor Lauritz Wiufs gård, men ikke forhen i hovedsagen aflagt vidnesbyrd, udi hvis nærværelse såvelsom hr. auditør Mallings, korporal Bloms samt 2 husarer, Ferdinan(?) Christian og Frandtz ...nger det optagne kort og derpå bemærkede steder med ... vidnet blev konfereret og af alle nærværende blev uimodsagt; dog var efter påråb Hartvig Hansen ikke derved til stede ... ... da sådan kort skal tjene dommeren til lys i sagen ... ... den af han forhen givne kendelse og han nu ved ... ... møde har fået oplysning og indsigt om denne tofts ... steders beliggenhed såvelsom toldskellet ... ... det sted, så fuldte deraf, at den på grund af situationskortet udtagne stævning, der ikke for videre vedkommer hovedsagen, ej kunne afvises med her i retten blev antaget, så meget mere, da sagen ikke er om jord, om ejendomstrætte, men en toldsag. Stævnemålet med sine påtegninger lyder således. - Baggesen forbeholdt citanten alt lovligt imod den afsagte kendelse og måtte alene ærbødigst erindre, at loven allernådigst befaler, at ustævnet bør være unævnet.

De indstævnede vidner blev påråbt: Niels Kiær og søn Jens Kiær. Malling tilspurgte begge vidber under eet:

  1. Om ikke vidnerne sidst afvigte 22. hujus ved åstedsmøde udi forbemeldte Lauritz Wiufs toft i Dollerup, som nu tilhører vidnet Jens Kiær, og befandt, at toldskellet, der i almindelighed går i østen og vesten og tværs over forbemeldte toft, rigtig på det optagne situationskort er anbragt, neml. således, at den del af toften,  der vender mod cordonlinjen, hører til Jylland eller norden toldskellet, og den del af bem.te toft på den anden side af toldskelsåen, som vender til Lauritz Wiufs gård, er i ...hedsdistriktet eller som man kalder det sønden for toldskellet. - Begge vidner svarede, at jorden/stedet til forrige Lauritz Wiufs gård, som på kortet er betegnet, rigtig forholder sig ... ... at denne gård har jord såvel sønden som norden for toldskellet, da toldskellet således er beliggende efter spørgsmålet, at toldskellet i tofgen går i nordøst og sydvester.
  2. Om det ikke også rigtig befandtes, at toldskellet på det sted går i linje med cordonlinjen, som er lige overfor efter situationskortets udvisende, og over hvilken linje og til Dollerup ... ... - Vidnerne svarede, at en cordon- [=> fol. 253] vagt står norden for toldskellet såvelsom de øvrige på deres mark.
  3. Om ikke cordonen er trukket i almindelighed noden for toldskellet og det, som af Lars Wiufs toft liggede (lå) ... ... over for på den anden side af toldskellet i almindelighed ... ... ...ges at ligge sønden for toldskellet? - Vidnerne svarede ... ... Dollerup mark strækker sig, er cordonen norden for toldskellet og ejendomsjorden lige overfor på den anden side af toldskellet kaldes i almindelighed sønden for.
  4. Om det ellers ikke rigtigt befandt sig, at ve dstedet over toldskelsåen i bem.te Laurs Wiufs toft eller engkær rigtig på kortet er anlagt, hvorover fares(?) såvelsom og d... almindelige mark og møllevej fra Drabæk mølle som går uden om toften forbi Niels Kiærs, Lars Wiufs og Hartvig Hansens gård og til samme. _ Begge vidnerne svarede hertil ja.

Baggesen havde ikke eftger nedlagte exception at tilspørge disse meget ville påvisningsmænd og ladende meget færdige kendere af situationskort, men forbeholdt citanten nærmere at oplyse deres foredragende og afvundne. - Auditør Malling, som fandt, alle de indstævnede husarer ikke var mødt, ville for at forekomme indvendinger ville begære dem forelagt, men ville lade dem afhøre ved deres kompetente forum, og derfor begærede tingvidnet sluttet samt sagen derefter opsat til d. 18. febr., hvorhos Malling tillige udbad sig, at ...  producerde og beedigede situationskort måtte ... udleveres til afbetjening, da derfor til næste ... skulle være ansvarlig. 18/2.


253:

1780 - mandagen den 31. januar:

Rasmus Baggesen er skriver.

Sagen anlagt af konsumptionsinspektør Isensee mod husejer Jens Rytter i Ågård blev optaget til doms afsigt d. 8/2.


Isensee ctr. afskedige underofficder Voigt i Starup. (Sagen er vistnok opgivet).


1780 - 1. februar:

Hvor da blev forevist til udsletning i pantebogen:

  1. Hans Jørgensens i Ågård pantebrev [=> fol. 253b, AO 506] for 100 rdl. til sal. Ulrich Fr...s 3 umynditge børn i Kolding.
  2. Hans Jørgensens i Ågård kro

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk