Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1779

Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

Efter den gamle skrivers død, blev hvervet en overgang passet af hans sekretær Peder Schyberg, der har en rolig og tydelig håndskrift. Men så gik stillingen til Rasmus Baggesen, der havde været skriver for Tørring herredsting. Hans linjer bølger, og den store skrift rager med op- og nedstreger ind i nabolinjerne, så læsningen bliver vanskelig og til tider umulig. Lykkeligvis lader Rasmus Baggesen sig ofte bruge som prokurator, så at Peder Schyberg må passe skriverarbejdet. Fra midten af året er jeg begyndt at anføre, hvem der aktuelt skriver, så at man bedre kan forstå den usikkerhed, der undertiden kan præge afskriften. Hvis Baggesen er skriver, er der særlig grund til at være opmærksom på, at jeg kan have misforstået et og andet.

Fol. 134b, AO 267:

I. N. D.

Anno 1779 - tirsdagen den 12. januar

blev Anst, Jerlev, Slags med 5 sogne af Brusk herreders ret sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts bestalter kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen; og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1779 udmeldt af Starup sogn 2 mænd, Nebel sogn 1 mand, Almind sogn 2 mænd, Harte sogn 2 mænd og Bramdrup sogn  1 mand, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret som stokke- eller tingmænd: Hans ..., Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Jørgen Weyle, ...  Andersen, Christen Jensen, Frederik Vogt og Hans Basse, alle af Kolding.

Læst:

  1. Søren Lauritsens i Højrup, Stephan Lauritsens og Søren Jensens af Ferup pantebrev til Niels Jensen i Ferup, formynder for Jep Madsen for 66 rdl.
  2. Fremvist til annullering pantebrev Søren Jensen i Damgård på 60 rdl. ... Niels Jensen i Ferup.

Udi sagen imellem sr. Kaj Muusmann i Hadersleben og Laurids Wiuf i Dollerup blev afsagt dom således lydende på folio 136.


Sagen for skoleholder Hoskier i Store Anst contra C hristen Rasmussen Skræder ibidem udsat til 26/1.


Sagen Hans  Kaltoft i Mejsling som kontracitant og Knud Nielsen[=> fol. 135] og Niels Knudsen i Vesterby udsat til 26/1.


135:

Fra Vesterby mødte Mads Laursen og Peder Madsen, som begærede, at der fra retten måtte blive udmeldt 2 dannemænd til lovlig at taksere og bonitere et stykke jord kaldet S...., som de søger at få udskiftet og af fællesskabet ophævet. Udmeldt blev Niels Madsen i Ødsted olg Anders Pedersen i Høllund, som på en bestemt dag og tid i alle vedkommendes nærværelse haver at taxere fornævnte stykke jord. De skal afhjemle deres skriftlige forretning i retten idag 14 dage.


For Jens Feveille i Vejle og Hans Bødker i Højen, Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peder Stokholm mødte ved retten birkedommer Meden fra Vejle med stævning contra de deri nævnte selvejere Laurs Andersen med flere. Meden ønskede at erfare, om de indstævnede var til stede, og om de endnu ike var til sinds mindeligen at se sagen afgjort. - Laurs Andersen af Højen var til stede og for sin del i sagen ville afvarte, hvad hr Feveille aftede at fremme, men ellers gav til kende, at afgangne prokurator Lindom har forhen haft og ført tingsvidnesagen af hvis ... ... han og de øvrige saggivne ikke haver fået deres dokumenter og endnu ikke heller fået dem et forsvar. - Og da Meden erfarede, at sagvolderne ikke søgte om forlig, så producerede han som nr. 1 hr. Jens Feveilles rekvisition med vedhæftet såvel Jep Pedersens, Jørgen Hansens og Peder Stockholms til hr. Feveille givne besværing som deres klage til amtmanden, 2) et her i retten d. 26. maj 1778 sluttet tingsvidne. Han påstod de saggivne ved dom tilfunden at levere de sagsøgende 3 bønder deres dem fratagne mulkter.
Laurs Andersen på egne og medindstævntes vegne begærede det idag passerede ... meddelt, dog ikke det forhen førte tingsvidne, som de venter at få ... af afg. prokurator Lindoms stervbo. Begærede dernæst sagen udsat i 4 uger, 6/2.


135b, AO 269:

For retten fremstod Peder Poeder af Bække. Begærede vidner til forhør: Hans Nissen af Egtved, Hans Pedersen Snidtkier, degnens lsøn ibidem, og Niels Knudsen af Bække.

Hans Nissen:
Om ikke sidst afvigte 8. okt. i vidnet Hans Nissens hus i Egtved mødt Poeders søn tillige et andet vidnet Niels Knudsen fra Bække med 7 tdr. rug, hvorimod 2, nemlig Christian og Albrecht Philup Fugl mødte med 2 vogne og tog mål på rugen og kom det i deres sække? - Vidnet svarede, at omspurgte tid kom i vidnets hus Peder Poders søn og Niels Knudsen af Bække, som tilbragte de 7 tdr. sæderug, hvorti sig indfandt at modtage nærværende beboere af Oksviggård i Højen sogn, Albtecht Philup Fugl, som havde i følgeskab med sig hans broder, der har været regimentskvartermester; og er det vidnet bekendt, at den først benævnte Fugl skulle havd de 7 tdr. rug, hvilke blev fyldt i hans sække; men da han havde fået samme og var lagt på begge hans vogne, vægrede han sig at betale for tønden 17 mk. efter deres accord(?) under foregivende, at hans broder Christian Fugl har penge til gode hos den udsendte Poeders fader, flere end de 7 tdr. rug kunne betale; men Poeders søn som ubekendt deraf nægtede sådant og ikke ville lade Fugl bortkøre med rugen, før end den blev betalt, hvilket Fugl desuagtet imod al påstand og protest dog gjorde uden at betale samme.

Retten påråbte Albrecht Fugl 3 gange (om han havde spørgsmål til vidnet); han var ikke mødt. Så vidnet blev demitteret.

Vidnerne Hans Pedersen Snidtker og Niels Knudsen skal besvare samme spørgsmål. De vidnede ensstemmende og forklarede i alle ord og måder således som vidnet Hans Nissen udsagt haver.

Poder begærede tingsvidnet sluttet og beskreven meddelt samt sagen udsat til 2/2.


For retten fremstod borgeren Ditlev Graf, som i året 1772 haver købt en sort ko i Sønder Vilstrup, der har ...gået den grasserende kvægsyge, hvilken ko endnu lever og er stående i hans stald her i byen; sådant at bevise [=> fol. 136] fremstillede han 2 mønd, Jens Mogensen og Mogens Jensen, begge af fornævnte Vilstrup, som for retten tilstod og med lovens ed bekræftede, at dem er bekendt, det den sorte ko, som borgeren Detlef Grav har i sin eje og på sin stald, haver førend året 1772 igennemgået og udstået kvægsvagheden. Detlef Graf begærede det passerede i tingsvidne beskreven.


136:

Hvorefter gæsteretten rekvireret af Hartvig Hansen i Dollerup blev sat og betjent af de idag anførte rettens betjente og testes.

Byskriver Baggesen  fremstod for Hartvig Hansen og producerede sit indlæg med deduktion og det deri påberåbte tingsvidne.

For den respektive gæsteret indfandt sig auditør Malling ved det holstenske regiment rytterne i Haderslev og foreviste i retten den ham efter Generaltoldkammerets ordre af amtmand de Hoffmann in Media i Haderslev under 4. december forrige år tillagte konstitution og anordning til at forsvare sagen på kordonens vegne. Malling udbad sig tjenstligt skriveens tilståelse, om ikke det under 5. december sidst i gæsteretten holdte tingsvidne før sidst afvigte 31. december er bleven begæret beskrevet samt i aftes erholdt. Den konstituerede skriver svarede hertil, at tingsvidnet er ikke af hr. auditør Malling forlangt beskreven, da gæsteretten forhen sidst blev holdt, men siden den omspurgte tid ved hr. kancelliråd Junghans forlangt beskreven til hr. auditøren, og da skriveren i aftes spurgte hans ankomst hertil, er det bleven ham leveret, som det ej før er blevet affordret. Malling måtte derpå ærbødigst tilkendegive, at han ved sin nærværelse her i byen i embeds forretninger forbemeldte 31. dec. og ved at have den ære mundtligt at tale hr. dommeren i sit eget hus allerførst havde erfaret, at denne sag allerede var gjort anhængig og vidner ført, uden at Malling som cordonens beskikkede forsvar dertil var indkaldt, da dog Hartvig Hansen i Dollerup efter den til ham ergangne toldkammerresolution, at Malling som forsvar var anordnet, og da Malling således var afskåren fra i tide at have kunnet frembringe de såvel peremtoriske som dilatoriske exceptioner såvel imod sagen selv som dens anlæg imod vidnernes personer og udsigende, som han vidste havde største grund og føje til, altsammen til skår(?) for cordonens, som han troede, retmæssige sag og kongens deraf flydende ret, så holdt mand det for sin pligt i dag som det første muligt at møde her for retten, at han ikke skulle synes at forsømme sagen, så snart den blev gjort [=> fol. 136b, AO 271] ham bekendt; men nu måtte han indskrænke sig ved at protestere imod det af hr. byskriver Baggesen idag fremlagte forommeldte gæsteretstingsvidnes gyldighed og den derpå grundede og ligeledes her inden idag fremlagte skriftlige deduktion. Han begæred udsættelse til idag 3 uger, som bliver d. 2/2.

Baggesen replicerede hertil, 1) at den producerede stævning viser, at alle rette vedkommende er lovligt stævnet, 2) at hr. løjtnant Steenberg på cordonens vegne er mødt ved tingsvidnets føring, 3) modsiger Baggesen hr. auditør Mallings tilførte, at Hartvig Hansen af amtmanden er blevet notificeret at skulle tilkendegive eller saggive hr. auditør Malling, men ... cordonen, og det inden den i det kgl. reskript(?) af 1777 foreskrevne tid, som var meget knap og kort(?) efter højbemeldte amtmands notifikation til Hartvig Hansen om at måtte anlægge sag i den forstævnte begivenhed. På sådanne grunde påstod Baggesen det producerede modtaget.

Retten modtog de af Baggesen producerede dokumenter, og bevilgede den af Malling begærede udsættelse til 2/2.


136b, AO 271:

Den på fol. 135 tingdagen den 12. janar 1779 ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom:

Lars Wiuf i Dollerup har udstedt et gældsbrev den ... januar 1777 på 43 rdl. 56 sk. til Kaj Muusmand i Haderslev, som han tilstår at være ham skyldig; men hverken til tiden eller sidenefter under indkaldelse for amtmanden og søgsmål ved retten er denne betaling sket, mindre noget afbeviselig ... fremkommet. Altså vorder hermed kendt for ret: At Lars Wiuf af Dollerup bør betale til citanten fyrretyve og tre rigsdaler tre mark og otte skilling med lovlig rente ...


137:

1779 19. januar:

Læst en kgl. forordning angående, hvorledes med landstutterier i Danmark forholdes.

Endvidere blev læst:

  1. Laurits Nielsens i Glibstrup pantebrev til Laue Nielsen på Asmildkloster ved Viborg for 40 rdl.
  2. Laus Pedersen Smeds i Ødsted pantebrev til Stephen Hansen i Høllund for 20 rdl.
  3. Poul Prebensens i Høllund afkald til sin fader Preben Hansen og moder Mette Pedersdatter ibidem.
  4. Thomas Andersens i Vesterby pantebrev til Preben Hansen i Høllund for 26 rdl. 4 mk.
  5. Aftægtskontrakt for Jens Jensen Lundmann i Ferup ... på gården nr. 4 ibidem af hartkorn ager og eng 8 tdr. 3 skp. 2 fjd. og skov 2 fjd.
  6. Lauritz Aagaards, bly- og st...tækker ved Kolding, pantebrev på 100 rdl til kommerceråd Danielsen i Kolding.

Hvorefter gæsteret blev sat af kancelliråd Junghans samt by- og rådstueskriver Baggesen udi overværelse af tiltagne 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen.

For sr. Niels Buck i Nagbøl mødte rådmand Bahnsen. Auditør Malling fra Haderslev mødte og foreviste i retten den af amtmanden givne konstitution til at forsvare korporal Blomme i denne sag. Han fremlagde i kommission af hr. oberstløjtnant von Gæhler hans egenhændige ... exception imod sagen ... påstår sagen afvist. [=> fol. 137b, AO 273] (Skriften er meget vanskelig; hovedsagen synes at være, at medens Malling påstår både sagen og den ønskede vidneførelse afvist, går Bahnsen ind for det modsatte: påstår stævnemålet, for så vidt de 12 stude angår, antaget og udi retten accepteret og vidnerne derefter påråbt. Retten giver ham medhold. [=> fol. 138].

Og derefter blev de indstævnede vidner påråbt, hvoraf er til stede Christen Olesen, gårdmand i Nagbøl, Jens Nielsen, tjenende Niels Buck i Nagbøl, husmanden Jens Nielsen og hustru Birthe Christiansdatter, ligeledes af Nagbøl samt Christen Buch, sognefogeden i Hjarup.

Christen Olesen blev af rådmand Bahnsen tilspurgt:

  1. Om vidnet ved, at citanten Niels Buch har et indhegnet og indelukket ejendom forsyned med led og lås på Nagbøl mark beliggende? - Vidnet svarede, det er ham bekendt, at sognefogeden Niels Buck haver sådant et enemærke forsynet med led og lås, og er grænsende til Dollerup så vel som Nagbøl marker.
  2. Om vidnet ved, at citatenten Niels Buck derudi havde gående af sin gårds besætning nogle kalve og de 12 stude, som cordonen har opbragt, og hvoraf i særdeleshed korporal Blomme med følge
    Auditør Malling protesterede imod dette spørgsmåls besvarelse, således som det er fremsat, da korporal Blomme alene er opbringeren, og da der kuns efter rettens intgerlocut idag kan føres vidner. - Bahnsen forlangte alene, at vidnet måtte sige sin sandhed på det fremsatte spørgsmål og til sådan ende begærede rettens assistance. Retten imodtog vidnets svar, får så vidt som det kan oplyse og tilkendegive ... ... sandhed i sagen. - Vidnet svarede, at han ikke vidste det anderledes end at have hørt folk så sige.
  3. Om vidnet ved og den 26. oktober sidst har set adskillige egestaver afbrudt af enemærkets gærde og stude natten derforinden af enemærket uddrevet? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.

Jens Nielsen, tjenende Niels Buck i Nagbøl (besvarer samme spørgsmål):

  1. ligesom forrige vidne.
  2. at ham er bekendt, at derudi gik 4 små kalve såvelsom de opbragte 12 stude; og ved vidnet, at disse stude og kalve gik udi omvundne enemærke aftenen forud, de om morgenen var borte og opbragt, nemlig de 12 stude.
  3. det vidste han ikke; men han tillagde ... at de 4 kalve blev funden på marken uden for enemærket.

På auditør Mallings forlangende, at retten ville modtage vidnets forklaring, hvor længe han har tjent sognefoged Niels Buck, svarede vidnet, siden sidst afvigte mikkelsdags tider. Videre forklarede vidnet, at ommeldte stude gik i hans husbonds græsning, men forstod ikke at ... give forklaring, hvor stort et ... hørte til hans besætning ... ... ... men det vidste han, at studene tilhørte hans husbond og ikke nogen andenmand der i byen.

Husmanden Jens Nielsen af Nagbøl: [=> fol. 138b, AO 275]

  1. ligesom foregående vidne, dog med tillæg, at enemærket støder til foranførte marker.
  2. det vidste han ikke.
  3. nej.
  4. Endvidere tilspurgte Bahnsen vidnet, hvad der blev foretaget natten imellem den 25. og 26. oktober sidst ... ...  før eller siden efter ommeldte 12 stude blev opbragt. - Vidnet svarede, han vidste ikke videre end, hvad han har forklaret.

Husmand Jens Nielsens hustru Birthe Christiansdatter:

Svarede til de første 3 spørgsmål nej. Det 4. blev frafaldet.

Jens Kjær af Dollerup:

  1. som 1. vidne.
  2. det vidste han ikke.
  3. vidste det ikke.

Og igen fremstod sognefogeden Christen Buch af Hjarup, aflagde sin ed at vidne og sige sin sandhed i denne sag.

Bahnsen begærede, at vidnet måttye give sin forklaring uden nogen foregående quæstion, hvad han om forstævnte 12 stk. stude var vidende. Auditør Malling udbad sig af retten for det første at udforske, hvorvidt dette vidne var beslægtet med cirtanten Niels Buck, og dernæst protesterede imod vidnets svar, for så vidt det måtte gå uden for rettens ... interlocut, hvorom han altså bad at vidnet i ... måtte bliver underrettet således at der ikke ..... ..... - Retten modtog dette vidnes svar, at han er et søskendebarn ... citanten Niels Buck ... ... ... hvad ham er bekendt de forstævnte 12 stk. stude angående, da vidste vidnet hverken af, at studene havde gået i Niels Buchs enemærke, ikke heller at give(?) ... var blevet beskadiget, såsom vidnet bor langt derfra, og hvad samtale vidnet siden har haft med korporal Blomme denne sag vedkommende, da er ... .. ikke heller overensstemmende med det kgl. reskripts lydende. - Udsat til 26/1.


138b, AO 275:

... sidste tingdag og tingfær(?) henhører følgende:

For retten mødte borger Peder Bøgvad af Kolding og fremstillede 2 vidner, Niels Thullesen og Hans Madsen, begge af Øster Gesten, som vandt og forklarede, at dem var bevidst, at en gl. sort ko, dem idag forevist stående udi bemeldte Peder Bøgvads stald og ham tilhørende, at have i Øster Gesten by igennegået den almindelig grasserende kvægsygdom, hvilket de med den aflæggede ed stadfæstede, og Peder Bøgvad begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskrevet.


... Knud Knudsen af Vork under dato 11. maj 1778 [=> fol. 139] pantebrev til Søren Olesen i et hus udflyttet fra Riisgård for 73 rdl. 2 mk.


139:

1779 - 26. januar:

  1. Læst et kgl. skøde for Jesper Christiansen i Gejsing på hartkorn aoger og eng 5 tdr. 7 skp. 1 fjd. 2½ alb. og skov 1 fjd. 1½ alb.
  2. Læst Jens Sørensens i Tågelund pantebrev på 150 rdl. til Søren Jensen i Randbøl.
  3. Læst Jesper Christiansens i Gejsing by pantebrev til kommerceråd Henrik Danielsen for 350(?) rdl.
  4. Forevist kvitteret, betalt Jesper Christiansens pantebrev til Haagen Jørgensen i Jernelund for 200 rdl.
  5. Forevist kvitteret og betalt Jesper Christiansens pantebtev til ... sal. ... Fricks umyndige børn i Kolding for 106 rdl.

Læst Hans Kgl. Majestæts bevilling af 13. nov. 1778, hvorefter studiosus Gotfred Fibiger er beskiket til at være prokurator for alle obeer- og underretter i Danmark.


Efter rettens udmeldelse den 12. januar sidstl. fremstillede Mads Laursen på egne og Peder Madsens vegne de 2 udmeldte dannemænd, Niels Madsen af Ødsted og Anders Pedersen af Høllund, som producerede deres skriftlige forretning, der af dem selv er underskreven og nu blev oplæst og påskreven, til hvilken taxationsforretning de henholdt sig i alle måder efter dens indhold og hver for sig med lovens ed bekræftede at samme efter deres bedste skønnende rettel. og upartisk er passeret, hvorefter de fra retten blev demitteret, og taxationenen lyder således. - Mads Laursen forlangte det passerede i lovlig tingsvidne beskrevet.


Sagen for sr. Hoskier i Store anst contra skræderen Christen Rasmussen ibidem. Rådm. Bahnsen mødte på den førstes vegne; producderede et skriftligt indlæg og indlod sagen under doms afsigt. Christen Rasmussen blev lovdaget til idag 14 dage, og skulle han da ikke til sådan tid fremkomme med lovlig afbevisning mod det forstævnte, bliver sagen optaget til doms afsigelse. Og således beror sagen til 9/2.


139b, AO 278:

For hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård mødte rådm. Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Niels Sørensen, tjenende i Gamst præstegård, hvorefter Bahnsen iføge den ergangne respektive rettens dom af dato 19. dec. 1775 ligesom og høje respektive landstingsdom af 22. juli 1778 begærede og påstod efter stævnemålets formelding forstævnte u-villige (uvildige) mænd af retten udmeldt til at påskønne og taxere det, som forbem.te domme og stævnemålet omformelder. - Ifølge sådant stævnemål og begæring blev af retten udmeldt 2 uvildige mænd, Niels Andersen og Christen Sørensen Krag(?), begge af Øster Vamdrup, som haver at sammentræde på en imellem dem bestemt dag og tid for efter den ergangne dom at fastsætte på lovlig og billig måde den erstatning, som skovbetjenten Jens Gydesen derefter kan tilkomme. Til hvilken ende originalakten af dommene dem af citanten overleveres til afbetjening og vejledelse, da når de derefter skriftligt haver forfattet det, som disse ... ... og denne udmeldelse pålægger dem, haver de sådant her inden retten idag 14 dage edeligt at bekræfte og afhjemle. - Citanten tager denne udmeldelse beskreven og dennem tilligemed berørte domme betideligt at tilstille, og beror sagen til 9/2.


For Hans Kaltoft af Mejsling mødte rådmand Bahnsen og deklarerede, at hvad den forstvænte hest betræffer, da er på samme betalt 10 rdl. 3 mk. 8 sk. Den øvrige del blev anbuden at betale, hvad dag påæskes. Men hvad betræffer .... forstævnte køer, da lod Hans Kaltoft anbyde, at når sælgeren ved lovligt tingsvidne beviser, at de efter salgets accord havde gennemgået den grasserende kvægsygdom, ville han ikke alene betale den udlovede sum, ... ... men endog de omkostninger, som dette søgsmål har bidraget; men i tilfælde af, at dette gjorte anbud af Citanten ikke skulle vorde modtagen, er densaggivne nødsaget ifølge et erholdet tingsvidne fra Tyskland at begære sagen udsat i 4 uger til kontrastævnings udtagelse. På citanterne Knud Nielsen og Niels Knudsens vegne mødte byskriver Baggesen af Kolding og henholdt sig til den af contracitanten for amtmanden gjorte tlståelse om det forstævnte kravs rigtighed. - Baggesen modsagde, at citanten har gjort mindste løfte eller .... med contracitanten om at bevise, at de ham solgte køer har gennemgået den grasserende kvægsygdom og provokerede contracitanten til at bevise sådant ... Baggesen måtte ærbødigt tilkendegive retten, at contracitanten har haft opsættelse siden den 20 oktober a.p. uden at fremme noget på sin side, hvorfor Baggesen er beføjet at protestere imod videre anstand [=> fol. 140]. - Den begærede anstand blev bevilget anele for denne gang. Og når Hans Kaltoft derefter ikke skulle beviseliggøre det, han formener, kan han forvente at blive anset for den tid, han haver brugt unyttigt til sagens ophold og rettens tidsspilde. 23/2.


140:

Sagen anlagt af Maren Frederiksdatter i Gesten contra hendes søn Frederik Thomsen i Lille Anst. Hendes antagne lavværge Jens Lassen fra Hundsbæk producerede ydmygt sit indlæg. På sønnens vegne mødtge prokurator Fibiger af Snoghøj og fremlagde et kgl. forundt beneficium pauperitatis til denne sags udførelse samt en kopi af en kgl. befaling til amtmanden om at beskike bemeldte Frederik Thomsen en prokurator i denne sag, hvorpå var skrevet amtmandens egenhændige konstitution til prokurator Fibiger, der begærede opsættelse i 4 uger. - Jens Lassen begærede de 2 mænd, Thomas Skiødt af Glibstrup og Hans Nielsen af Refsing, som begge ved retten er til stede, måtte med lovens ed stadfæste deres under 15. sept. 1778 meddelte skriftlige påtegning på rekvisitionen, hvilken for dem blev oplæst og af dem ensstemmende tilstået og med lovens ed bekræftet, [=> fol. 140b, AO 279] hvorefter de fra retten blev demitteret. 23/2.


140b, AO 279:

For den kongelige pandtsvend Hans Krog samt selvejerbønderne Ole Pedersen, Ole Jensen Enemærke og Niels Jensen, alle af Nørre Bjert mødte rådm. Bahnsen af Kolding og prodcerede 1) amtmandens ... genpart af rentekammerets resolution, hvorved denne sag er bevi.lget fremmet ved lands lov og ret, 2) et stævnemål contra landinspektør Wesenberg af Nørre Bjert. - Men før end dokumenterne blev antaget af retten, blev Wesenberg og hr. løjtnant Mülius af retten påråbt for at erfare, om de måtte have noget lovgrundigt til lerindring imod dokumenterne óg den forstævnte sag i sig selv. Men da ingen af dem var til stede, blev dokumenterne modtaget.

Af de indstævnte vlidner var allerede til stede sognefogeden Laurs Jensen fra Lindeballe, som ern af de forhen brugte 2 boniteringsmænd. Han blev af Bahnsen tilspurgt:

  1. Om han som boniteringsmand udi året 1773 havde været med for at bonitere Nørre Bjert bys marker? - Vidnet svarede ja.
  2. Om vidnet ... hørte oplæse eller til efterretning give nogen kundskab om nogen forening imellem bemeldte bys mænd, hvorefter samme enten skulle boniteres eller udskiftes eller og om de uden sådan dem ubekendte forening boniterede marken efter dens forefindende? - Vidnet svarede nej, han var ikke nogen gl. forening bleven bekendt af år 1769.
  3. Om ved den skete bonitering på bem.te bys markers skov såsom Hestholm, hvorudi hver mand skal have sine skovskifter, er efteer træernes beskaffenhed sket nogen bonitering eller videre følge. - Vidnet svarede nej, der skete ingen bonitering i Hæsthave, hverken skov eller græsning.

Udsat til 2/2.


141.

Derefter blev gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen for sognefogeden Niels Buch af Nagbøl. Bahnsen begærede, at det sidste tægtedag udeblevne vidne Erik Koch, gårdmand i Nagbøl, måtte afhøres.

Om han ved, at de fra Niels Buch af cordonen opbragte og til Kolding indførte 12 stk.stude har gået og været udi græsning udi bemeldte Niels Buchs enemærke, som befandtes indhegnet, udi følge med 4 kalve tillige, dagen før opbringelsen skete og forhen? - Vidnet svarede ja, at han ved og er bekendt, at de samme 12 stude som hertil blev indbragt, dagen før og forhen har gået i græs udi Niels Buchs enemærke, som er indhegnet samt med led og lås forsynet. Og har tillige gået på samme tid 4 kalve.

Hr. auditør Malling tilspurgte vidnet,

  1. om han vidste, at de foranførte 12 stude var Niels Buch tilhørende. og hvorefter han ved sådant, samt om de var forsynede med Niels Buchs eget mærke brænde eller andet tegn? - Vidnet svarede, at han holdt for, at var Niels Buchs egne stude, siden de gik inde udi hans enemærke og græsning, og at han havde vedkendt sig samme; men hvadenten disse 12 stude var mærket brændt eller deslige, det vidste han ikke.
  2. Hvor længe Niels Buch havde ejet disse 12 opbragte stude? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  3. På hvad tid af dagen som studene om aftenen sildig vidnet havde været  ved Niels Buchs enemærke, hvor vidnet siger, at studene gik? - Vidnet svarede, han vedblev at have set studene i enemærket at gå dagen før de opbragt, men han erindrer sig ikke, hvad tid sådant var på dagen, enten formiddag, middag eller aften.

Bahnsen producerede generaltoldkammerets skrivelse af 22. dec. til amtmanden med højsammes påtegning af 25 ejusdem. Producerede dernæst en af den tid konstituerede tolder Jonas Wissing udgiven kopi af den angivelse(?), som er sket om forstævnte opbragte 12 stk. stude citanten sognefogeden Niels buch tilhørende. Bahnsen begærede, det passerede måtte i tingsvidneform blive citanten sognefoged Niels Buch meddelt og sagen opsat til den 15/2.


Gæsteretten blev videre kontinueret efter forlangende af Morten Nielsen i Schudstrup (Skudstrup), sat og betjent af hr. [=> fol. 141b, AO 281] kancelliråd Junghans og den til samme vedkommende høje øvrighed autoriserede sætteskriver Schyberg af Kolding med testes Hans Truelsen og Bonde Hansen, hvor da passerede som følger:
Den for skriveren erholdte konstitution blev produceret og begæret læst og påtegnet til den forventende akts indlemmelse.

For bemeldte ret mødte for Morten Nielsen i Skudstrup hr. byskriver Baggesen af Kolding. For at legitimere årsagen til deres forlangende fremviste han en kopi afskrevet af  Morten Nielsen af det kgl. generaltoldkammers pro memoria af dato 12. dec.  til amtmanden med højbemeldte herres den givne påtegning, ved hvilken citanten er befalet imod huzarcordonen eller posteringen i Kolding at påtale en af posteringen den 15. sept. sidst gjort anholdelse af 3 citantens besætning heste.

På husar Friderik Hansen Thidemanns vegne og ingen andens vegne mødte auditør Malling og for ham alene antog stævningens lovlige forkyndelse. (Malling finder et eller andet i dokumenterne, vistnok at sagen er anlagt for sent i forhold til amtmandens befaling, så at han kan påstå sagen afvist.) - ... måtte kortelig replicere, at [=> fol. 142] den ... producerede ... toldkammer pro memoria tydeligt viser, at det er imod husarposteringen, citanten skal anlægge sag, og ikke imod husar Thidemann, som er anført at have gjort anholdelsen. Baggesen anfører bl.a., at citanten som en enfoldig bonde, der ikke har været den kgl. resolution af 27. januar 1777 bekendt, har villet længe før gjort denne sag anhængig ved hans værneting. [=> fol. 142b, AO 283]

Retten, som haver anhørt hr. auditør Mallings indsigelse og hindring imod bonden Morten Nielsen af Skudstrup under Haderslevhus amt hans forstævnte sags fremgang, måtte derimod tage udi betragtning i henseende til den liden forskel, at amtmand de Hoffmann ikke direkte har bekendtgjort denne bonde generaltoldkammerets resolution af 12. december sidstleden og den derudi forelagt tid, men derimod ladet ham sådant vide igenne, amtmand hr. geheimeråd Klingenberg den 18. december, dernæst hvis bekendtgørelse for bonden vel(?) kan erfares, men ikke just, når samme er sket.  Og derfor påtog retten sig ikk4e det ansvar imod Hans Majestæts allernådigeste vilje, at hans undersåtters ret må komme for lyset, enten at afvise stævnemålet, som af bonden er udtaget i sagen, eller hans sag derefter lovligt at fremme, som var at føre ham i større og flere be... end han ved sin enfoldighed og ... ... Altså blev stævning m.m. antaget , læst og påskrevet.

Baggesen producerede en attest forfattet arf Christen Thomsen, Niels Christensen, Johannes Sørensen og Jens Pedersen, alle af Skudstrup ang., at  de 3 bæster er af citantens gårds besætnings bæster. Den bekræftes med ed af Christen Thomsen, Niels Christensen og Jens Pedersen. Den lyder således fol. 143. De forklarede, at Skudstrup er en by i Haderslevhus amt sønden det [=> fol. 143] kgl. toldskel beliggende, og støder deres mark og enge til toldskellet, som efter deres tøkke kan være fra byen til toldskellet en ½ til en hel fjerdingvej; men over toldskellet går ikke deres jorder. - Baggesen havde ikke videre til vidnerne. - Malling udbad sig vidnernes svar på efterfølgende: Om ævret var opgivet, da hestene blev optaget, om de så, hvor Morten Nielsens fader hentede hestene, da han blev anholdt, samt om det var i pløjningen eller i møgnings(?) tid - Vidnerne svarede, ævret var opgivet hos dem, og de pløjede den tid til rug, men de så ikke, hvor Morten Nielsens fader hentede hestene. Endvidere på auditør Mallings forlangede forklarede disse vidner, at toldskelåen, som støder til deres mark, er nogle steder bred og dyb, andre steder smal og lav i vandet, hvilket er tilsyne(?) for enhver. - Baggesen begærede sagen opsat til 15/2.


143:

Den formeldte producerede attest lyder således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 skillling)

At de trende bæster, en skimlet, en sort og en sortebrun, som af de 2 husarer, der er indkvarteret i Fårkrog, fra Morten Nielsen i Skudstrup hans fader Niels Mortensen ibidem er optagen eller opbragt og indført til Kolding, er virkelig bem.te Morten Nielsens egne bæster og ham alene(?) ilhørende, dette kan vi så meget mere attestere, som vi ved, at han har brugt og haft samme til sit arbejde, og hans fader hentede dem fra græsset, da de blev ham frataget. Til bekræftelse under vore hænder, Skudstrup, den 18. september 1778.
Christen Thomsen, Niels Christensen, Johannes Sørensen, Jens Pedersen
At Niels Cristensen, som haver dette underskrevet, er ej alene beediget fæ-opsynsmand, men endog med alle de w øvrige undeskrevne gårdbesiddere i be.te Skudstrup, dette attesteres hermed. Hygum d. 20. januar 1779, ... Daue.


1779 - 2. februar:

Hvor da blev læst:

  1. Niels Christensen Nyegaard i Plauborg (Plagborg) i Grindsted sogn pantebrev på 25 rdl. til Christen Jensen i Hulmose, Hoven sogn.
  2. Forevist kvitteret og tilstået udi pantebogen udslettet Hans(?) Caspersen i Sønder ... pantebrev for 147 rdl. til hr. kammerråd Richter(?) i Fredericia.
  3. Forevist kvitteret ... Søren Nielsen i Gamst pantebrev til Fredericia hospital på 143 rdl.

143b: AO 285

Læst en kgl. plakat ang., at ingen må passerede igennem den i anledning af kvægsygen troken (trukne?) cordon mellem hertugdømmet Slesvig og Nørrejylland uden ved de 3 steder Kolding, Foldingbro og Gredstedbro med videre.


Sagen for 4 af Nørre Bjert bys beboere contra hr. landinspektør Wisenberg (Wesenberg) ibidem. - Bahnsen begærede udeblevne vidner påråbt. Fremstod da Christen Hansen af Nørre Stenderup. Han skal besvare de 3 spørgsmål, som blev stillet til næstforhen førte vidne:

  1. ja.
  2. Dem var og blev ikke noget bekendt ang. omspurgte forening, og derfor skete bonitgeringen uden at have sådant et dokument til vejledning eller at følge.
  3. nej, der skete ingen bonitering, hvad skovskifter angik, men enhver sk,ulle beholde den skov, som deres gårde og steder tilhørte.

Wesenberg og løjtnant Miller var ikke mødt. - Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet.


Sagen Peder Poder i Bække ctr. Albrecht Fugl på Oksviggård udsat til 16/2.


For retten fremkom Niels Christensen af Store Anst og fremlagde amtmandens resolution, hvorefter forlanges 4 uvildige mænd udmeldt til at taxere og til penge årligt at ansætte den græsningslod, som skoleholderen i Anst kan tilkomme og er berettiget at nyde til sine kreaturer. Samme blev påtegnet og lyder således. Udmeldt blev efterskrevne 4 dannemænd af Lejrskov sogn og by: Iver Hansen Koed, Jens Knudsen, Hans Jaarup og Mads Clemendsen, som alle på en bestemt dag udi lodsejernes overværelse haver at foretage denne taxation og samme skriftligt forfatte samt her inden retten i dag 14 dage edeligt at afhjemle, da denne udmeldelse til den ende tages beskreven og dennem betidelig at tilstille.


Hvorefter en gæsteret blev sat udi den af Hartvig Hansen i Dollerup anlagte sag imod husarcordonen i Kolding, af sædvanlige dommer, skriver og testes, hvor da mødtge hr. auditør Malling på cordonens vegne, som foreviste retten det kgl. generalitets og kommissariatskollegii til ham ergangne pro memoria af 30. passato, hvorefter befalet, at der i denne sag skal afhøres huzaren under krigsforhør og ret, og i sådan anledning måtte forlange [=> fol. 144] denne sags anstand til den 15. febr.


144:

1779 - 9. februar:

Læst:

  1. Aftægtskontrakt af Peder Larsen i Ferup til sin fader Lars Pedersen og hustru ibidem.
  2. Dorthe Jensdatter, sal. Jørgen Thomsens enke i Gelballe, hendes skøde på et hus ibid. til Niels Hansen i Gelballe.

Efter udmeldelse fra retten idag 14 dage udi en sag, som  ved ober- og underretten er påkendt imod Niels Sørensen tjenende i Gamst præstegård, fremkom for retten Niels Andersen og Christen Sørensen Krag, begge boende i Øster Vamdrup, som fremlagde deres forfattede skriftlige forretning af gårs dato, der for dennem blev oplæst, påskreven og lyder således. Sammes indhold de begge ensstemmende erklærede at have efter den bedste indsigt og skømnnende således ... som anført er ved hver post, og derpå aflagde lovens ed, hvorefter ikke videre var til dem og altså fra retten blev demitteret. - Hr. rådmand Bahnsen mødte for hr. kancelliråd Hansen til lØsterbygård og hans skovbetjent Jens Gydesen og begærede, at de af de 2 uvildige mænd idag fremlagte 2 domsakter samt den ... forretning af de benævnte mænd måtte blive udlånt i henseende til dommeren(?) om mændenes forretning beskreven meddelt for derefter yderligere at formere(?) påstand for øvrige omkostninger udi sagen og udi sådan hensigt begærede Bahnsen sagen udsat til idag 8 dage, den 16/2.


Sagen sr. Hoskier af Store Anst ctr. Christen Rasmussen Skræder af Store Anst. Bahnsen indlod sagen under dom. 2/3.


I sagen svævende mellem hr. Feveille i Vejle tillige med 3 fæstere af et ham tilhørende hus ibidem og imellem nogle bemeldte bys selvejergårdmænd mødte for retten på gårdmændenes vegne prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og foreviste sin principalt [=> fol. 144b, AO 287] på kontraparternes vegne forfattede konstrastævning. For de saggivne mødte birkedommer Meden. Opsat til 2/3.


144b, AO 287:

For Mads Nielsen af Lejrskov Højrup mødte hr. rådm. Bahnsen med stævning ctr. Niels Hansen i Dons. Han producerede den imod Poul Hansen og Johannes Jørgensen i Ågård ergangne dom med vedhæftede indførselsforretning samt auktionsforretningen in forma beskreven på bemeldte 2 mænds ejende. Producerede herredsskriverens attest i henseende til, at bemeldte Poul Hansens gårds påhæftede gæld. Som yderligere legitimation af den specielle regning given til amtmanden over Mads Nielsens fordring til Niels Hansen foreviste Bahnsen kancelliråd Junghanses 2 regninger oh endvidere herredsskriverens 2 dito for auktionssallarium. ... kvitteringsbøger ... lovligt bevist den forstævnte summa 57(?)  rdl. 1 mk. 12 sk., hvortil kommer auktionsforretningens bekostninger og sagsomkostninger. Han indlod sagen uder dom. - Den saggivne Niels Hansen blev påråbt, og det tre gange. Han var ikke mødt og blev forelagt at møde 23/2.


1779 - mandagen den 15. februar

blev en continuationsgæsteret sat og betjent af hr. kancelliråd, by- og herredsfoged Hans Junghans samt by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, item sædvanlige testibus Hans Truelsenog Bonde Hansen udi sagen anlagt for Niels Buch i Nagbøl contra husarcordonen i Kolding. Bahnsen producderede et skriftligt indlæg. Auditør Malling begærede opsættelse i 14 dage. 1/3.


1779 - mandagen den 15. februar

udi sagen for Hartvig Hansen i Dollerup contra den kgl. beskikkede huzarcordon i Kolding blev en continuationsgæsteret sat. Auditør Malling mødte og producderede en contrastævning til nærmere vidnesbyrds aflæggelse af de af Hartvig Hansen allerede den 13/12 førte vidner i sagen. [=> fol. 145b, AO 289] Retten påråbte vidnerne. De var ikke mødt, blev forelagt at møde idag 8 dage kl. 10. 22/2.


145b, AO 289:

1779 - tirsdagen den 16. februar:

Læst 1) kgl. skøde for Niels Nielsen i Mejsling på brugende  hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 fjd. 2 alb. og skov 1 fjd. - 2) Laurs Eriksens i Gesten pantebrev på 20 rdl. til hr. provst Tetens i Ribe.


Efter begæring af sognefogeden Christen Buch i Hjarup og øvrige bymænd, at dem her for retten måtte udmeldes 4 upartiske dannemænd til at syne og granske samt om muligt i mindelighed at afgøre den dispute, som svæver mellem dem og beboerne i Ødis under Haderslevhus amt angående sam... grænsende(?) markskels hegn og lukkelse, bliver udmeldt gårdbeboerne sognefogeden Lars Terpager og Stephen Jepsen af Skanderup, Rasmus Poulsen og Hans Andersen af Seest, som indfinder dem på åstedet den 20. februar førstkommende om formiddagen for udi lodsejerne på begge sider deres nærværelse at syne, granske, ... ermeldte markskelstrrid, da dertil formodentlig ... 4 udmeldte mænd fra Haderslevhus amt og såfremt  forening ikke skulle ske herudi, til en bestandig regel hver de deres forretning således skriftligt at forfatte, som de samme her inden retten idag 8 dage edeligen kan afhjemle. Denne udmeldelse tager rekvirenterne beskreven og blesørger alle vedkommende betidelig bekendtgjort.


Læst den af stiftets høje øvrighed for år 21778 under dato Oddense og Ribe den 27. og 28. januar sidst forfattede kapitelstakst.


Sagen for Peder Poder i Bække contra Albrecht Philup Fugl på lOksviggård. Kontinuationsstævning. 16/3.


I sagen for kancelliråd Hansen til Østerbygård mødte Bahnsen; producerede en beregning. [=> fol. 146]. - Niels Sørensen var ikke mødt. Tingsvidne.


146:

For selvejer Iver Christensen af Mejsling mødte byskriver Baggesen. Stævning til tingsvdnes føring imod Hans Kaltoft i Mejsling. - Der føres vidner:

Jens Jensen, forhen tjenende Hans Kaltoft i Mejsling:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ved, at han så og hørte det, at Hans Kaltoft ikke alene slog Iver Christensens hustru i øre dask med sin hånd, men endog skældede hende for en karnalie.
  4. Så, at Iver Christensen derefter gik ind til Hans Kaltoft; men da vidnet var ... gården og ikke i stuen, vidste han ikke, hvad der passerede.

Videre havde byskriver Baggesen ikke til dette vidne, men før end han fra retten blev demitteret, påråbtes Hans Kaltoft 3 gange, men han var ikke mødt.

Peder Bertelsen og Christen Nielsen, begge gårdbeboere i Mejsling:

1) ja. - Til 2) svarede Christen Nielsen, at han så Iver Christensen at komme ind til Hans Kaltoft i al skikkelighed; det samme så og det andet vidne, og begge havde hørt dem i mundklammer sammen; så og hørte sige, at Ivers hustru var bleven slagen af Hans Kaltoft, da de udi sådant ærinde var begæret af Iver Christensen at være ham følgagtig derhen. Og vidnede Ch risten Nielsen, at Hans Kaltoft i vrede slog Iver Christensen på øret; men det andet vidne observerede ikke sådant, da han vendte sig til vinduet; men de begge iblandt andre ubekvemsord hørte og erindrede sig, at Hans Kaltoft kaldte Iver for Eenøje, fordi han haver skade på det ene øje. [=> fol. 146b, AO 291]
Baggesen begærede de udeblevne vidner, Jørgen Mogensen og hustru af Vork forelagt at møde idag 14 dage til lovlig tid. 2/3.


146b, AO 291:

Efter rettens udmeldelse den 2/2 fremstod Hans Jensen, Jens Knudsen og Mads Clemmendsen, alle af Lejrskov sogn, som producerede deres skriftlige forretning af 11. hujus, som de oplæste og hver for sig med lovens ed stadfæstede. Beboerne af Anst begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskrevet meddelt.


(Stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)
Quæstioner:

  1. Om vidnet ikke mandagen den 25. januar sidst vr hos Hans Kaltoft i Mejsling i hans hus og stue?
  2. Om vidnet omspurgte tid så, at Iver Christensens hustru i Mejsling kom ind til Hans Kaltoft og hørte hende tale i al skikkelighed med ham angående tilgodehavende penge for en hendes mand afkøbt hest?
  3. Om vidnet omspurgte tid og sted hørte og så, at Hans Kaltoft tiltalte Iver Christensens hustru uden dertil given årsag med skælds- og ærerørige ord, og hvilke ord? samt i vred hu slog hende over øret, og hvorledes i øvrigt begegnede hende.
  4. Om vidnet i 1. spørgsmål omspurgte tid og sted derefter så Iver Christensen af Mejsling selv komme ind til Hans Kaltoft og i skikkelighed tale med ham ang. den imod hans  hustru udøvede voldsomme medfart, og om Hans Kaltoft ikke da tiltalte Iver Christensen med uanstændige ord og i vred hu slog ham på øret, og hvorledes i øvrigt begegnede ham?

Fremlagt i tingsvidnesagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 16. febr. 1778. H. Junghans, P. Schyberg som konstitueret skriver.


1779 - mandagen den 22. februar

blev på Kolding by tingstue gæsteretten continueret i sagen for Hartvig Hansen i Dollerup contra den kgl. beskikkede huzarcordon i Kolding ved dommeren hr. kancelliråd Junghans, den konstituerede skriver Peder Schyberg med testes Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding.

Auditør Malling afhører vidner.

  1. Om vidnet var eller er bosat i Nagbøl, da korporal Blomme den 19. nov. optog 9 stude for Hartvig Hansen i Dollerup, samt om vidnet var nærværende, da optagelsen skete? - Vidnet ,svarede, han var ikke bosiddende, men tjener Hartvig Hansen som avlskarl. [=> fol. 147] og var han ikke nærværende på det sted, hvor de omspurgte 9 stk. stude blev optaget, men dog så nær på marken, at han kunne se disse stude blive taget af korporal Blomme, da der imellem, hvor de gik og vidnet var, var et gærde.
  2. Om vidnet så, hvorfor de ommeldte stude blev optaget? - Nej, men han så, de blev optaget i Laurits Wiufs toft i Dollerup.
  3. Da denne toft skal ligge langt fra toldskellet og være indhegnet til alle sider, så spørges, om deet sådant forholder sig, og om indhegningen den tid, studene blev optaget var overalt ubeskadiget eller hel? - Den omspurgte toft er ikke langt fra toldskellet, men så vidt han nu kan besinde(?) og erindre, kan den være et par hundrede skridt derfra. Vidnet har ikke agtet efter toftens indhegning, men efter den omspurgte tid i november måned var den til fæles græsning med tilstødende jorder i ævrets opgivelse.
  4. Om denne toft er indhegnet med gærder eller med grøfter? - Vidnet har ikke agtet derefter, men dog set nogen gærder derved at være sat.
  5. Om Hartvig Hansen har nogen indgærdet eller nogen indgrøftet ejendom tæt ved denne toft beliggende, samt om den er på syndre eller nørre side af toldskellet, hvorfra og igennem han kan gå eller ... til sin gård? - Hartvig Hansen har indgærdet og indgrøftet ejendom ved den omspurgte toft beliggende på den søndre side af toldskellet, hvorfra han kan komme til sin gård; så og igennem omspurgte toft, når ævret er opgivet.
  6. Om han fra den yderste nordligste ende eller yderste nordvest eller nordøst kan drive med stude igennem toften til sin gård? - Dertil vidste vidnet ingen forklaring at kunne give.
  7. Om Hartvig Hansen i Dollerup skulle igennem Laurits Wiuft toft for at komme til sin gård med studene? - Når tofterne om sommeren ligger under indhegning og fredning, kommer Hartvig Hansen ikke igennem Laurits Wiufs toft til sin gård enten med stude eller andet kvæg, men sådant kan ske, når ævret er opgivet, da der ikke agtes så nøje på hegn og fredning efter den tid.
  8. Om Hartvig Hansen og Lars Wiuf da, efter at ævret er opgivet, plejer at jævne eller nedgrave grøfterne om deres tofter enten overalt eller visse steder? - Nej, det gjorde de ikke, men åbningen af disse tofter sker af kreaturerne, når ævret er opgivet.
  9. Om da ikke, især før Hartvig Hansens 9 stude blev optagen, er på nogen af forbemeldte 2 tofter gjort åbning med hænder eller og efter at studene var optagne? - Vidnet vidste det ikke.
  10. Om Dollerup og Skanderup marker ligger sønder eller norden for toldskellet? - Såvel Dollerup om Skanderu marker ligger sønder for toldskellet, men Dollerup by har og jord norden for toldskellet.
  11. Om vidnet så Hartvig Hansen den tid, studene blev optaget, om Hartvig Hansen var hos studene, og om han ikke havde sine helligdagsklæder på, støvler på benene og stok i hånden? - Han så Hartvig Hansen være ved studene, da samme blev optaget, men han havde sine sædvanlige klæder på; om han havde støvler eller træsko på benene, erindrede vidnet ikkel Stok havde han i hånden, som han altid går med, om han endog går til sine naboer.
  12. Om han selv drev studene, da de blev optagne, og hvorhen, om igennem Lars Wiufs toft [=> fol. 147b, AO 293] for at komme til sin gårdm samt om han ej kunne komme anden vej til sin gård end gennem bemeldte toft? - Vidnet har forklaret, at Hartvig Hansen var hos studene, da de blev optaget, og så vidt vidnet ved, ville hente dem til sin gård igennem lars Wiufs toft, som er beliggende ved hans egen toft.
  13. Om der på Hartvig Hansens og Lars Wiufs tofter, neml. de som vidnet har omvunden, er gjort nogen reparation på grøfterne, efter at Hartvig Hansens 9 stude er optaget? - Formedelst ....s bekvemmelighed er der for nogen dage siden begyndt med reparationshegning på Hartvig Hansens omvundne toft; men hvad Lars Wiufs toft i så henseende angår, ved vidnet ikke.

Baggesen spurgte vidnet:

  1. Om omvundne Laus Wiufs og Hartvig Hansens tofter ikke støder lige på og til deres påboende gårde i Dollerup, og om disse tofter ikke hører under bemeldte deres gårdes hartkorn beliggende i de 4 sogne under såkaldt friheds distrikt? - Ja.
  2. Om vidnet ved, at der var hul på hegnet imellem Lars Wiufs og Hartvig Hansens tofter, da Hartvig Hansens 9 stude blev anholdt af korporal Blomme, således at creaturer på den tid kunne gå derigennem frem og tilbage? - Vidnet svarede, at der var hul på hegnet imellem disse omspurgte 2 tofter den tid, da de 9 stude blev anholdt, således at derigennem kunne kommes frem og tilbatge med kreaturer. Videre forklarede vidnet, at hegnet imellem ... tofter er dels med grøft og dels med gærdsel, ligesom(?) grunden dertil falder, da noget deraf er sie(?) og blød.

Niels Hansen af Dollerup. Malling stiller ham de samme spørgsmål som til Hans Knudsen:

  1. Da de omspurgte stude blev anholdt, tjente vidnet, ligesom endnu, Hartvig Hansen; men han så ikke stedet, hvor de l9 stude af korporal Blomme blev optaget.
  2. nej.
  3. Lauritz Wiufs toft er nær ved toldskellet, og om sommeren er den indhegnet; men på den tid, studene blev taget, var der et huys på hegnet mellem Hartvigs og Laurits Wiufs tofter.
  4. hegnet består af noget med gærdsel og noget med grøft.
  5. Hartvig Hansen har sin indgærdede toft tæt ved, som ligger på søndre side toldskellet, og hvorfra han kan komme af og til sin gård.
  6. Så vidt vidnet ved og erindrer, kan der ikke fra de kanter drives med stude igennem tolften.
  7. Det behøver han ikke, men kan ske, når ævret er opgivet og der kan komme hul på hegningen.
  8. nej, det sker ikke med forsæt.
  9. det vidste vidnet ikke.
  10. svarede ligesom 1. vidne.
  11. vidnet var ikke til stede, da studene blev anholdt, men på den dag så han, at hans husbond havde på en grå kjole af hjemmegjort(?) tøj, som han og går med om hellige dage, men har og bedre klæder, og da vidnet så ham om dagen, havde han støvler på og stok i hånden, hvilken stok han går med, når han går ud.
  12. det så og vidste vidnet ikke.
  13. lige som forrige vidne.

Baggesen stillede vidnet de samme to kontraquæstioner som til første vidne. Han besvarede dem begge lige som det først afhørte vidne. [=> fol. 148]

Iver Pedersen af Dollerup (besvarer først Mallings spørgsmål):

  1. På den tid tjente vidnet Laurs Wiuf, men var ikke nærværende, da studenes optagelse skete.
  2. nej.
  3. Lauritz Wiufs toft er ikke langt fra toldskellet og har sin indhegning om sommeren, men på den tid, studene skal være taget, var der hul på hegnet imellem Laurs Wiufs og Hartvigs tofter.
  4. der er både grøfter og gærder.
  5. svarede som næstforrige vidne.
  6. ja.
  7. han kan drive igennem L. Wiufs toft og skulle derigennem, siden der er morads i hans egen toft.
  8. nej.
  9. nej, der var hul, før studene blev optaget, på den nordre ende af hegnet imellem tofterne ud til toldskellet.
  10. ligger sønden for toldskellet.
  11. nej, han så ham ikke.
  12. så og vidste det ikke.
  13. nej, det vidste han ikke.

Baggesens spørgsmål:

Vidnet svarede til 1) og 2) lige som forrige vidne. I anledning af vidnets svar på 7. spørgsmål fandt Baggesen sig beføjet til at spørge vidnet for det 3. om det af vidnet omvundne morads i Hartvig Hansens toft ligger oppe ved gården, eller hvor langt nede i toften, samt om det af vidnet omvundne hul på hegnet ier søndemn for bemeldte morads og imod gårdene. - Vidnet svarede, moradsen ligger neden i Hartvigs toft til toldskellet, og det omvundne hul på hegnet var sønden for bem.te. morads.

Jakob Olesen af Nagbøl (svarer på Mallings spørgsmål):

  1. at han såvel den omspurgte tid som endnu tjener i Nagbøl; og var han ikke nærværende den tid, de 9 stk. stude bnlev optaget af korporal Blomme.
  2. nej.

Auditør Malling renoncerede(?) på de øvrige spørgsmål til dette vbidne, men derimod tilspurgte ham, hvad tid den 19. opv. da Hartvig Hansens 9 stude var optaget, han vidnet var i Dollerup. - Vidnet svarede, på den dag, de 9 stude blev optaget, var vidnet ikke i  Dollerup, ikke heller om aftenen.

Baggesen tilspurgte vidnet alene, om vidnet ikke så de anholdte stude, da de kom tilbage fra anholdelsen i Kolding, og om vidnet ikke havde set de samme stude straks før anholdelsen på Hartvig Hansens stald. - Auditør Malling henholdt sig til sin stævning, der viser, at han alene har stævnet om ... stedet og dets beskaffenhed, hvor og da studene blev anholdt, og ingenlunde om, hvad der ved toldkammeret eller, efter at studene er kommet, er passeret, og ikke hvor studene før deres optagelse haver været eller efter at det skete. Malling måtte derfor protestere imod dette spørgsmåls besvarelse, som ganske og aldeles gik uden for hans stævning, og lige så lidet, som Malling efter sin stævning selv kunne fremkomme med sådanne spørgsmål, meget mindre kunne Hartvig Hansen gøre det, nu da sagen var Malling overladt til at frembringe [=> fol. 148b, AO 295] korporal Blommes forsvar og søge oplysning ene og alene om de poster, som han troede at kunne udgøre noget til at vise konfiskationen retmæssig.

Baggesen henholdt sig til stævningen, som viste, hvad der er stævnet for, nemlig Hartvig Hansens studes anholdelse af korporal Blomme, og nævner endogså i stævningen at ville have vidnernes udsigelse og forklaring om adskillige poster sagen vedkommende; så troede Baggesen, at dens besvaring ikke blev nægtet; men da samme faldt hr. auditør Malling så modbydelig, og baggesen desuden havde fuldstændig bevis på Hartvig Hansens uskyldighed i nogen slags toldsvig med de anholdte stude, så frafaldt Baggesen spørgsmålets besvaring.

Peder Hansen af Dollerup (besvarer Mallings spørgsmål):

  1. at den tid, de forstævnte 9 stude blev anholdt, tjente vidnet Hartvig Hansen ligesom og endnu, men var ikke nærværende, da optagelsen skete.
  2. nej.
  3. toften ligger lidt fra toldskellet. Til det øvrige af spørgsmålet vidste vidnet ikke.
  4. toften er indhegnet med gærder, så vidt han ved.
  5. har en toft ved sin gård, ligeledes ved Lars Wiufs, og kan Hartvig Hansen fra sin gård i toften køre og drive.
  6. ja, der kan drives igennem tolften og over moradset, som kan bære kvæget.
  7. det kunne han kikke vide, da han ikke kendte marken så nøje.
  8. nej, det vidste han ikke.
  9. nej, det vidste han ikke.
  10. ligger sønden for toldskellet.
  11. så ikke Hartvig Hansen ved studene, da de blev taget, men erindrer sig, at han den dag havde sine daglige klæder på, en grå vadmels kjole, støvler på benene og stok i hånden.
  12. det vidste han ikke.
  13. på Hartvigs hegn i hans toft, som støder til Laurs Wiufs er gjort forbedring i forrige uge.

På Baggesens spørgsmål svarede vidnet:

  1. at tofterne støder til deres gårde og er beliggende dertil; men om frihedsdistrkit vidste han ikke.
  2. at der var hul på hegnet imellem disse to tofter, da de 9 stude var bleven anholdt, således at kreaturer på den tid kunne gå frem og tilbage.

Auditør Malling begærede dette tingsvidne sluttet og beskreven meddelt samt sagen til videre vidneførelse udsat i 14 dage til d. 8/3.


148b, AO 295:

1779 - mandagen den 22. februar

blev efter forlangende af selvejerbønderne sognefogeden Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby en gæsteret sat og betjent af kancelliråd Junghans samt den til samme konstituerede skriver Peder Saabye med testes Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding. [=> fol. 149]

Byskriver Baggesen mødte på vegne af selvejerbønderne Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby. Foreviste genpart af det kgl. toldkammers promemoria af dato 23. januar til amtmand de Hoffmann i Fredericia med hæjbemeldte herres den givne påtegning og ordre af 2. hujus. hvorved det er befalet og tilladt at anlægge sag for citanterne ang. den 10 dem tilhørende stude skete anholdelse og indbringelse til Kolding natten til den 16. nov. 1777 ved den kgl. husarcordons posteringer. Producerede stævning de datis 13. hujus. Baggesen bad vidner påråbt og til afbetjening ved vidnernes afhøring foreviste det den 21. november 1777 ang. forstævnte studes anholdelse holdte forhør, hvoraf Baggesen ærbødigst bad forelæst indstævnede vidner Jens Jørgensen og Niels Christensen af Ejstrup samt Hans Knudsen og Peder Hansen af Påby de af dem gjorte forklaringer og oplysninger ang. de forstævnte 10 stk. studes anholdelse, og at de under dees aflagte ed måtte stadfæste samme.

Auditør Malling som forsvar for opåbringeren af de 10 stude meldte sig og angav i retten, at den, som har opbragt de forom meldte stude, er huzaren Niels Terkildsen, for hvem som den eneste egentlige opbringer Malling skulle antage stævningens forkyndelse. I øvrigt måtte Malling tilkendegive, at husarerne Poul Davidsen, Lars Hansen, Ambcörn Asmussen, Mads Andersen og Jakob Nielsen er som personer, der ingen del nyder(?) i opbringelsen, afhørt som vidner udi et krigsforhør begyndt d. 13. febr. og sluttet den 17. marts 1778 ved det holstenske rytterregiment, hvilket forhør har været indsendt til det kgl. generaltoldkammer, derfra kommet tilbage til hr. konferentsråd de Hoffmann, [=> fol. 149b, AO 297] og som Malling erfarer af den af hr. Baggesen fremlagte amtmandens kommunikation til forbemeldte bønder i Påby af generaltoldkammerets resolution i denne sag, er dette krigsforhør tilligemed bøndernes egne dokumenter fra velbemeldte hr. amtmanden under 2. hujus. Da det nu er imod al procesmåde, at en parts dokumenter af øvrighed eller dommer tilskikkes eller kommunikeres kontraparterne imod deens vilje og vidende, som de tilhører, og førend de har betjent sig deraf til deres hensigt, så måtte Malling i denne post reservere sig husar Niels terkildsens ret i, hvad han derudi var sket for nær, da ellers Malling forgives havde ventet sig dette forhør tilstillet, hvilket var ført ved ham som auditøren ved det holstenske rytterregiment, men nu ikke af ham som forsvar i sagen kunne udstedes, men dertil måtte en anden konstitueres, så kunne Mallling nu ikke, så gerne han ville, producere dette forhør, da det dog var so blodt nødvendigt at have det ved hånden til de indstævnte vidners afhørelse; men for at legitimere så vidt, som det var muligt efter tid og lejlighed, hvad han har anført, så producerede han en af cordon ... ... attest, der bestyrker rigtigheden af Mallings angivelse. - Malling vil antage stævningen i henseende til Niels Terkildsen, men på følgende conditioner:

  1. Først at der intet quæstioneres eller føres imod, hvad de forbemeldte husarer som vidner har udsagt, før end disse dertil derfor indkaldes efter loven, da deres udsigelse er gjort for dette kompetente forum.
  2. At intet inkvisitorisk tragtes, men alene spørges om, hvad husar Niels Terkildsen har gjort, og ikke om, hvad der kan være sket uden at vide, hvem der har gjort det; th dette sidste er inkvisitorisk og altså en utilladelig procesmåde.

Malling begærede sagen opsat 8 dage, til hvilken tid han vil tilvejebringe krigsforhøret.

Baggesen svarede korteligt:

  1. Modsagde, at de i stævningen benævnte 6 husarer ikke alle skulle være opbringere af studene, men at de alle virkelig var det, derom vedlagde Baggesen i retten til bevis den fra det kgl. generaltoldkammer remitterede af de 6 husarer på det kgl. toldkammer i Kollding den 7. nov. 1777 gjorte anmeldelse om de forstævnte af dem anholdte 10 stk. stude. - Videre ang. Mallings tilførte, ligesom de husarer ikke skulle være delagtige i anholdelsen, derom henholdt Baggesen sig til det producerede forhør, der viser udtrykkeligt, at omventilerede 6 husarer har mødt ved samme som anholdere tilligemed deres respektive chef hr. hr. oberstløjtnant Gæhler. [=> fol. 150] Og således tror Baggesen fuldstændigt at have bevist, at de udi stævningen benævnte 6 husarer virkelig alle 6 er opbringere og anholdere af de forstævnte 10 stk. stude. At de ... af dem siden skal være brugt som vidner, dog uden eds aflæggelse, tror Baggesen ikke at kan være lolvl. og præjudicere citanterne, som til sin tid forbeholdes nøjere at demonstrere.
  2. Den fra oberstløjtnant Gæhler producerede attest modsagde Baggesen at antages som lovgyldig bevis i retten, før end den var formelig beediget.
  3. Det af auditør Malling omventilerede krigsforhør nedlagde Baggesen i retten for, om parterne måtte behåve samme til afbetjening under sagen, at de da kunne få det lovformeligt beskreven på stemplet papir, siden der ikke er tid nu straxen at afskrive samme derpå, da Baggesen og overlod til rettens godtbefindende, om ville udlåne hr. auditør Malling samme til afbetjening idag ved vidnernes afhøring.
  4. Hr. auditør Mallings fremførte reservation ved indstævnte vidners afhøring ville nok først få sted og påskønnes af dommeren ved til vidnerne fremsættende quæstioner, og på sådan måde modsagde Baggesen ommeldte reservation. Således besvaret, bevist og demonstreret påstod Baggesen stævningen fremmet. Baggesen måtte endnu tllægge protest imod den af hr. auditør Malling forlangte opsættelse ville spilde tiden til de indstævnte vidners afhøring, som kunne blive citanterne til præjudice.

Auditør Malling modsagde Baggesens tilførte med en ydermere erklæring, at han holdt - og enhver veltænkende jurist måtte holde - det for højst lovstridigt, ubilligt og utilladeligt, at citanterne ville idddrage de i sagen ved en militær jurisdiktion førte vidner som sagvoldere og, som stævningen viser, indkalde dem til at påhøre inkvisitoriske undersøgelser imod dem selv, da der vel i stævningen er meldet et formodet faktum, men ikke af hvem og på hvad måde forøvrigt, hvilket er aldeles stridigt imod loven, der fordrer en ren forestilling af sagens omgang og tildragelse, således at en citant udtrykkeligt i sin stævning må sætte og melde, hvad der er tilgået og af hvem, men ikke med utydelige ord løsthen skrive noget for under sagen at tilsnige sig bevis for, hvad han ej har vovet sig ved udtxrykkeligt at nævne og forstævne; thi sådan en procesmåde finder dog kun i visse tilfælde sted i delinkventsager. Således har det sig med den i sagen idag producerede stævning, hvorfor Malling endnu som før henholdt sig til sin protest under anden post, han af føjelighed alene vil agnoscere stævningen. - Auditør Malling indså ellers meget tydeligt, at anledningen til stævningens [=> fol. 150b, AO 299] form havde citanterne taget af den gode lejlighed, dem dertil blev givet, da det ommeldte krigsforhør er dem tillige med deres egne dokumenter tilstillet og overgivet, skønt dette skridt vist er imod al ret. Auditør Malling erklærede endvidere, at hvad vidnerne i krigsforhøret har udsagt, det var sket af en ret, som var autoriseet til at modtage deres udsigende og for hvilken de var forbundne til at angive sagens sande omstændigheder, hvilket med eds tilbud de også havde gjort, og måtte dette fremfor al anden ytrelse være positiv og have fiden. (Malling anfører, at dokumentet fra toldkammeret i Kolding er blevet makuleret, så der står et 6-tal ved ordet husarer, hvor der før har stået 2 eller 3. Også husarernes navne er tilføjet, hvilket ses af, at de er skrevet meget småt for at kunne være på deres plads i dokumentet). - Malling udbad sig dommerens interlocut.

Baggesen protesterede imod det af Malling anførte [=> fol. 151] og ventede rettens pleje.

Retten vil efterse det, som er protokolleret, for at afgive sin eragtning, hvilket ikke kan ske, formedelst det er herredstingdag, imorgen, hvor mange opsatte sager er at handle, bytingdag førstkommende onsdag og rådstueret næstkommende torsdag, og derfor med samtykke af parterne skal blive givet idag 8 dage d. 1/3 om formiddagen, da gæsteretten igen vorder foretagen.


151:

1779 - 23. februar:

Hvor da blev læst:

  1. Morten Jensens af Knudsbøl panteobligation for 106 rdl. til Christen Nielsen Brun i Jordrup.
  2. Hans Henriksen Kaltous i Mejsling panteobligation for 70 rdl. til Niels Thomasen i Anst(?).
  3. Auktionsdirektørernes skøde på en gård i Plougborg (Plagborg), Grindsted sogn af hartkorn 2 tdr. 3 skp. 2/3 alb. til Niels Christensen Nygaard.
  4. Erik Eriksen Kochs i Nagbøl panteobligation for 181 rdl.

Sagen for Mads Nielsen af Lejrskov Højrup ctr. Niels Hansen af Dons. Denne har antaget til forsvar birkedommer Meden af Vejle, som indleverede til retten et skriftligt indlæg, hvor han forlanger [=> fol. 151b, AO 301] sagens anstand i 8 dage til 2/3.


151b, AO 301:

Prokurator Fibiger af Snoghøj som befalet forsvar for Frederik Thomsen af Lille Anst mødte i sagen mellem Frederik Thomsen og hans moder Maren Frederiksdatter med lavværge. Han producerede en skriftlig protest mod Maren Frederiksdatters lavværge sr. Lassens videre procedure i sagen, da Fibiger anså ham dertil ganske uberettiget. Sr. Jens Lassen lod tilkendegive retten hans lovlige forfald med begæring at meddeles beskreven det idag i sagen imod ham producerede for samme idag 3 uger at besvare. 16/3.


Rådmand Bahnsen mødte for Hans Kaltoft af Mejsling, der er sagsøgt af Knud Nielsen og Niels Knudsen af Vesterby. Bahnsen havde søgt sagen udsat i tanke om mindelig afgørelse, men da sådant ikke havde kunnet finde sted, måtte Bahnsen i betragtning af de 2 citanters klage til amtmanden ... ... under een stævning her til retten ... ...  unddraget sig og derved samlet 2 sager under eet, foruden at sådant er stridende imod forordningen, måtte Bahnsen andrage (de to sagsøgere har åbenbenbart blandet to forskellige sager sammen). - Hr. byskriver Baggesen modsagde Bahnsens exception om sagens afvisning som ulovgrundet. Thi Hans Kaltoft er ene og alene saggivet for det af ham gjorte køb med citanterne, og da han efter 3/4 års forløb ikke har fuldgjort købet, har de anklaget ham for amtmanden desangående, hvor Hans Kaltoft har mødt, tilstået klagens indhold uden undtagelse og lovet betaling til en bestemt tid, og da den ikke fulgte, har de her ved retten lovligt saggivet ham den 20. oktober sidstleden. Denne saggivelse er blevet antaget i retten og bleven deduceret til dom for citanterne uden exception imod stævningen eller sagens formalitet, der dog er enhver lovkyndig bekendt at bør ske ved en sags anlæg; derimod har Hans Kaltoft haft på sin side [=> fol. 152] opsættelser i sagen fra bemeldte 20. oktober uden at fremføre midnste beviseligt til sin sags forsvar, ja ikke en gang fremmet nogen af de årsager, som han har angivet til at erholde opsættelser, og således har de alene sigtet til sagens vidtløftighed og bekosteliggørelse for citanterne. Baggesen bad retten om ikke at bevilge det for Hans Kaltoft forlangte, men at sagen blev optaget til dom.
Skulle Hans Kaltoft ville tilstå her i retten Niels Knudsens fordrings rigtighed og retten beslutte at tage samme til doms, har Baggesen intet derimod, og kan da Hans Kaltoft forfølge sin sag imod Knud Nielsen, om han finder nogen grund dertil.

Efter Baggesens deklaration havde Bahnsen ikke imod, at sagen ... Niels Knudsen vorder optagen til dom, når Knud Nielsens sag derfra undtages.

Retten optog sagen på Niels Knudsens side til doms afsigelse imod Hans Kaltoft til d. 9/3, og beror sagen imod Knud Nielsen efter Bahnsens forrige deklaration og forevist stævning til 2/3.


152:

1779 - onsdagen den 28. februar

blev på Kolding bytings stue en gæsteret sat og betjent udi efterfølgende sag af hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af den til denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding, hvorved passeret som følger:

Hvor da mødte byskriver Baggesen af Kolding, som

  1. fremviste og ærbødigt i retten nedlagde amtmandens ... og den til denne ret konstituerede skriver tilsagte konstitution, Baggesen til ved denne ret at udføre en sag imod en på Koldinghus arresteret tjenestekarl fra Roels mølle (Rolles mølle), navnlig Hans Pedersen, fordi har har villet passeret cordonen, hvilke konstitutioner var påtegnet en kopi af den udi anledning af kvægsygen allernådigst anordnede høje kommissionss promemorie de datis 13. febr. til hr. højbemeldte konferenceråden, hvorved er befalet sag at anlægges og dom at hendes over bemeldte Hans Pedersen.
  2. foreviste Baggesen og ærbødig i retten nedlagde det over forbemeldte Hans Pedersen af kancelliråd Junghans i Kolding holdte forhør den 1. hujus, dderved producerende en kopi af samme til behagelig konferering med originalen.
  3. producerede Baggesen den i anledning af .... rettens stævning imod Hans Pedersen.

Arrestanten Hans Pedersen var personligt til stede, og til hvis forsvar meldte sig som anbefalet hr. rådmand Bahnsen.

Baggesen begærede vidner afhørt.

Møllersvenden Jes(?) Jessen:

  1. Om vidnet har set den saggivne Hans Pedersen sidste 30. januar en lørdag formiddag eller hvilken af dagene tilforn at passere eller ville passere linjen af den straks sønden for rolles mølle udstillede cordon, gående, ridende eller kørende? - Vidnet svarede, at han ikke vidste noget herom, såsom han den dags morgen ikke var opstået og først fik sådant at høre, da møllerens tjenestekarl Hans Pedersen, som her ved retten er til stede, var bleven tagen først.
  2. Om vidnet ved, at den saggivne på den omspurgte tid mere end een gang har villet passere cordonen, siden den blev udsat og derom begæret tilladelse af p...erne eller skilvagterne? - Vidnet svarede, har ikke hørt, sådant har været forlagt af Hans Pedersen.
  3. Hvad oplysning vidnet videre kan give i den forstævnte sag ... ... at den saggivne Hans Pedersen har villet passere cordonen eller linjen ... - Vidnet vidste ikke noget herom uden at have hørt sige, at Hans Pedersen ville spørge sig for.

Bahnsen tilspurgte, om Hans Pedersen er gift og hvor hans kone opholder sig. - Baggesen mente, at det var uden for stævningen. Retten anså dette spørgsmål sagen uvedkommende.
Bahnsen tilspurgte vidnet dernæst for det 2., om den ved møllen gående å såvel er mølleå som toldskelså, item at Rolles mølle har jord norden samt sønden for møllen, og at jorden på søndre side støder til den udsatte postering? - Vidnet svarede, at mølleåen kaldes tillige toldskelsåen; samme mølle ligger vel norden for åen tæt ved, men har jord sønden for åen, hvorover er en liden bro, og er ellers åen så flak, at man kan gå derover. Denne møllejord sønden for nærmer sig nær til den udsatte cordonpost, så der kan tales til vagten fra møllerens jord, og véd vidnet, at posterne endog ofte i deres gang går på møllejorden.

Vidnets hustru Mette Pedersdatter besvarer både Baggesens og Bahnsens spørgsmål lige som sin mand.

Maren Jepsdatter og Andreas Wolgehagen. [=> fol. 153] Mette Jepsdatter gav den forklaring, at hun den dag, hvorom er spurgt, om morgenen hørte Hans Pedersen tale om at ville gå ud for at spørge cordonposten, om han kunne komme over ved ham, men om han var hos posten og gjorde sådant forlangende, vidste hu, ikke ligesom ikke heller videre at svare på de øvrige af actors sporgsmål. - Vidnet Andreas Wolgehagen vidste slet intet herom; men begge vidner i overensstgemmelse besvarede defensors 2. spørgsmål med selvsamme forklaring som de 2 andre afhørte vidner.

Baggesen, til lhvem i dette momang indløb et af ham hos kaptajn Corstonie i Nagbøl som højstkommanderende ved cordonen rekvireret forhør under dato 23. hujus som sidste dag holdte forhør over de af cordonens skilvagter, som har anholdt og opbragt den her idag saggivne Hans Pedersen, måtte ærbødigt melde, at bemeldte forhør var ham tilstillet på ustemplet papir, hvorfor han ikke idag her i retten kunne betjene sig af samme til producering, måtte desårsag såvel som for at få det idag passerende i begærende lovlig tingsvidneform beskrevet meddelt. Bebgærede sagen udsat til 3/3.

Retten modtog Hans Pedersens tilståelse således, som han har udsagt udi det holdte forhør den 1/2, og forklarede han endvidere, han ikke på nogle favne nær var kommen til linjen eller posten, men alene råbt til ham, som forhøret formelder, og blev han ikke anholdt af den post, som han råbte til, men af den, som kom for at afløse, alt uden nogen forsæt om overtrædelse, men alene udi hans enfoldighed.

Hans Pedersen blev overleveret udi den ham pålagte arrest indtil sagens udddrag. Udsat til 3/3.


153:

1779 - mandagen den 1. marts

blev på Kolding bytings stue i sagen for Niels Buck i Nagbøl contra den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding gæsteretten kontinueret, sat og betjent af ... Junghans samt bu- og herredsskriver Rasmus Baggesen etc.

Auditør Malling mødte og gav til kende, at den sidste opsættelse har været ham for kort til at få de militære og civile personers vidnesbyrd i sagen, som han agtede, så har var årsaget at begære sagens anstand i 3 uger, som bliver den 22. hujus.


1779 - mandagen den 1. marts

blev på Kolding byrets tingstue i sagen for Morten Nielsen af Skudstrup contra den kgl. beskikkede husarcordon i Kolding gæsteretten continueret, sat og betjent af ... Junghans samt [=> fol. 153b, AO 305] con konstituerede skriver Peder Schyberg etc.

Auditør Malling mødte og formedelst sidste korte opsigelse begærede sagens anstand i 3 uger. Han tilkendegav, at han havde både militære og civile vidner at føre og derfor behøvede anstand. 22/3.


153b, AO 305:

1779 - mandagen den 1. marts

gæsteretten sat etc.

Efter sidste opsættelse i denne gæsteretssag blev dommerens interlocutoria over det fremsatte given såleds:

  1. Dokumenterne tilbageleveres.
  2. I retten antaget citanterne Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby deres stævnemål imod husar Niels Terkelsen med flere for samme på lovlig måde at udføre.
  3. Alle de af citanternes fuldmægtig fremlagte dokumenter antages til oplysyning og førelse i sagen, hvilket udi sin orden tilføres justitsprotokollen; dog skal den skriftlige anmeldelse, som den 17. nov. 1777 er gjort på Kolding toldkammer om de ti stk. anholdte stude, der in copia er fremlagt, afskrives på forordnet stemplet papir; det samme skal ske med krigsforhøret, som i Kolding er begyndt d. 13/2 og sluttet d. 17/3, hvilke sidstmeldte tvende dokumenter er forsynet med rettens påtegning.
  4. Den af eskadronchefen hr. ob erstløjtnant von Gæhler udstedte attest, fremlagt ved auditør Malling, bliver ligeledes i retten antaget og påtegnet til at følge akten.
  5. Auditør Mallings fattede mistanke til ovenmeldte kopi af de 6 husarers anmeldelse på toldkammeret den 17. nov. 1777 falder bort for retten, som har observeret, at det producerede civilforhør holdt den 21. nov. 1777 i sagen, at såvel hr. oberstl. von Gæhler som alle 6 husarer derhos har været til stede og erklæret pag. 22, at de samtlige 6 husarer henholdt sig til deres angivelse, som de om opbringelsen har givet på det kgl. toldkammer; denne kopianmeldelse kan ikke udleveres auditør Malling, men forbliver i retten ved sagens øvrige dokumenter; han kan derimod rekvirere orogonalen fra toldkammeret, så og - om agtes nødvendigt - tage lovlig afskrift deraf således, som den forefindes.
  6. Ved endelig dom i sagen bliver at agte, om det såkaldte vidneforhør holdt i en krigsret, der den 13. febr. og 17 marts 1778 kan komme judi nogen betagtning, da det er 5 af de husarer, som har været med ved de 10 stk. studes opbringelse og gjorte anmeldelse på toldkammeret, som herudi er afhørt og derfor lige så vel som husar Niels Terkeldsen er underkastet citanternes spørgsmål til de indstævnte vidner, hvis b esvaring retten ikke understår sig at forhindre eller nægte. I øvrigt må retten pålægge parterne at entholde sig fra al ufornøden vidtløftighed til processens ophold og bekostning.

Og derefter påråbtes [=> fol. 154] vidnerne 3 gange, men da de ikke var mødt, blev de med parternes forening, siden det nu indfalder bøndernes pløjetid, pålagt under reservation af forelæggelse at møde til vidnesbyrds aflæggelse den 22. marts om formiddagen klokken ti.

Auditør Malling erklærede sig misfornøjet med den af retten givne interlocut, hvorved iblandt andet det tillades citanterne at føre vidne imod vidne uden at de vidner, som forhen først er førte dertil, og som sådanne er indkaldt, da dog efter al rettergangs måde dette burde være sket, siden der sigtes til vidnesbyrd imod hvad de forhen har vundet. Malling ville derfor reservere sig ret til videre musures at anvende, som han til dets svækkelse og ugyldighed for eftertiden eragter nødvendig, vedblivende for det øvrige sin deklaration sidste tægtedag i henseende til mjulig fritagelse af de ved krigsforhøret førte vidners såkaldte udsigende udi forhøret på Kolding rådstue den 21. nov. 1777 og dette udsigendes ugyldighed fremfor deres troværdige vidnesbyrd ved et kompetent forum, hvorimod efter Mallings tanke intet kunne føres uden at erklære det for urigtigt og falsk og derfor at stævne.

Retten henholdt sig til sine usvækkede kendelser. 22/3.


154:

1779 - 2. marts:

Læst en kgl. plakat om forbudet af af 26. juni 1747 imod kvægs og kalves samt rå huders og skinds indførsel i Norge for ... og igentages.

Læst plakat syreren(?) ... i Danmark og Norge.

Læst plakat til auktions holdelse den12. marts over Frederik(?) Christensen Rebslagers gård og effekter.

Læst:

  1. Aftægtskontrakt udgivet af Jens Jørgensen i Håstrup til Iver Hansen Kring ibidem.
  2. Kammerråd Henrik Mølrath Richters i Fredericia skøde til Jens Sørensen af Tågelund på en gård ibi. i Egtved sogn af hartkorn 3 tdr. 2 skp. 1 fjd. 1 alb.
  3. Kreditor sognepræsten hr. Lang i Vilslev såvelsom kancelliråd Hansen til Østerbygård udgivne tilståelse for Jep Iversen i skanderup ... hans skovhave Lindholdt kaldet må gå ud fra kreditors pant.
  4. Læst en forretning over Jep Iversens enemærke Lindholdt kaldet dets skel.
  5. Jep Iversens skadesløsbrev til sin svoger Søren Andersen af Gelballe for den kaution, denne afgiver for Jep Iversen til Anders Andersen Smed i Skanderup for Jep Iversens lån på 300 rdl.
  6. Jep Iversens i Skanderup panteforskrivning på 316 rdl. til Anders Andersen Smed.

I sagen mellem skolleholder Hoskier i St. Anst og skræder Christen Rasmussen blev afsagt dom på folio 155.


154b, AO 307:

Sagen anlagt af Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr. Niels Hansen i Dons. For den saggivne bad birkedommer Meden om udsættelse til idag 4 uger. Bahnsen på vegne af Mads Nielsen havde ikke noget imod den forlangte anstand. 30/3.


Sagen sr. Feveille i Vejle ctr. en del af Højen bys gårdmænd. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj på vegne af de saggivne producerede kontrastævning og begærede vidnerne påråbt. Af dem var mødt Jørgen Jørgensen af Højen, Søren Andersen af Tiufkær og Morgen Jensen af Bramdrup.

Jørgen Jørgensen:

  1. Om vidnet ved eller med sandhed kan sige, at det i stævnemålet ommeldte og hr. Feveille i Vejle tilhørende hartkorn eller dets fæstere har nogen sinde haft græsningsrettighed til fædrift enten på Højen hede eller i skoven?
    På hr. Feveilles vegne var mødt birkedommer Meden, som overleverede dommeren til behagelig underretning det her ved retten udi denne sag afvigte år 1778 førte tingsvidne til afbetjening ved de indstævnede vidners afhøring, så vidt sådant kunne være fornødent, hvornæst Meden i henseende til det på hr. Friis fremsatte spørgsmål måtte erindere, at pag. 19 i dette tingsvidne kan erfares, at dette vidne den 21. april 1778 allerede har besvaret dette spørgsmål, hvoraf følger, at han ikke bør besvare det oftere. - Friis havde ikke quæstioneret vidnet for at lfå at vide, om græsningsrettighed skulle være imod en fjerdeparts gårds rettighed, ikke heller, om det hartkorn, som hr. Feveille formener at være taget fra gården ... men kun simplemang, om det forstævnte hartkorn har nogen sinde haft græsningsrettighed til fædrift enten på heden eller i skoven, og derfor ventede svar på det fremsatte spørgsmål. - Retten imodtog vidnets svar på spørgsmålet. - Vidnet svarede, han er ikke bekendt, at omspurgte hartkorn har haft nogen fædrift til græsning med rettighed, men imod villighed og små tjenester til bymændene havde han i den tid, han var fæster, der i forrige tignsvidne er omfunden, kreaturer såvel på heden som i skoven.
  2. Om vidnet ved, om gården nr. 1 har nogen fælles græsning i skoven eller heden lige med de andre gårdmænd der i byen? - Vidnet svarede, det erindrer han sig ikke.
  3. Om bemeldte boelshuses hartkorn er taget[] fra gården nr. 1? - Vidnet svarede, vidste det ikke, thi i den tid, han havde det, hus som fæster, var det under koldingske rytterdistrikt [=> fol. 155] og havde sit fæstebrev fra ryttersessionen.
  4. Om gården nr. 1 nogen sinde har mistet noget af det hartkorn, som det af arilds tid haft haver? - Vidnet vidste det ikke.
  5. Om fæsterne af boelshuset havde deres huses tilhørende jord før jorddelingen anden steds end i byens vange? - Vidnet svarede, i den tid han var beboer af boelshuset, som er længe før end jorddelingen, lå jorden til dette hus i byens vange, og derfor græssede han sine kreaturer, hvor bymændenes gik, enten i mark eller skov.
  6. Om fæsterne af bemeldte hartkorn havde flere kreaturer til græs og rettighed til at græsse flere end flere end efter deres græsligning i vangene, hvor det havde sin jord, når samme lå i hvile og til træs? - Vidnet svarede, han var uforment at komme mede de kreaturer, han havde, uden at give noget derfor.
  7. Om der ved sidste jorddeling blev bem.te boelshus tillagt nogen græsningsrettighed enten på heden eller i skoven? - Vidnet svarede nej, med forklaring at det havde fået sin mark for sig selv.
  8. Om det er anden(?) mark ... pløjeland og engbund, som ligger til det hartkorn? - Vidnet svarede, at han vidste vel, til husets hartkorn var samlet mark som bestør af pløjeland og engbund.
  9. Om bemeldte hartkorn har noget ordentligt skifte i skoven i proportion af sit hartkorn imod de andre gårde i byen? - Nej.
  10. Om samme hartkorn har haft nogen rettighed af ... træ- eller rishug i skoven eller på heden af lyngslæt eller tørveskær. - Nej.
  11. Om den tjeneste, vidnet gjorde byen, imedens den var fæster af bemeldte hartkorn, var alene for at få indebrand af skoven og tørv af heden eller og for tillige at få visse kreaturer græsset på overdriften? - Vidnet svarede, at sådan tjeneste, som han gjorde bymændene, var for at nyde al det omspurgte, da han ingen fortræd ville have af eller med dem.
  12. Om pantningsmændene, som stævnemålet om formelder, har pantet de andre værende fæstere af bemeldte hartkorn på egen hånd eller ifølge byens videbrev? - Det vidste vidnet ikke.
  13. Om vidnet ved, at nærværende fæstere ikke er blevet pantet af gårdmændene for ulovlig fædrift på deres overdrift? Nej, det vidste vidnet ikke.

Meden ville idag ikke spørge vidnet om noget, men reserverede hr. Feveilles og hans fæsteres ret i alle dele.

Retten påråbte de andre idag mødte vidner, og det 3 gange; men da det erfaredes, at de var gået bort, så blev de og øvrige vidner pålagt at møde idag 3 uger. 23/3.


155:

Sagen for Knud Nielsen i Vesterby ctr. Hans Kaltoft i Mejsling blev af begge parter erklæret i mindelighed afgjort.

Ligeledes blev sagen for Niels Knudsen i Vesterby ctr. Hans Kaltoft i Mejsling erklæret at være i mindelighed afgjort.

Tingsvidnesagen for Iver Christensen i Nejsling ctr. Hans Kaltoft i Mejsling b lev erklæret at være i mindelighed afgjort.


155b, AO 309:

I kommission af selvejerebonden Carsten Hansen i Glibstrup som lægdsmand for landsoldaterlægdet nr. 4 ibidem mødte i retten hr. byskriver Baggesen, som på bemeldtes og øvrige lodsejeres vegne producerede en stævning til tingsvidneføring ang. en fornævnte lægd tilhørende mandskab navnlig Mikkel Christensen, som for kort tid siden haver uretmæssigt ladet sig hverve til rytter med videre. - Baggesen bad vidnerne påråbt og taget i ed. Han producerede de af ham dags dato forfattede quæstioner, som på fol. 156 lyder således. Spørgsmålene blev oplæst for dem.

  1. ja.
  2. Vidnerne svarede ensstemmende, at han har fyldt den alder, hvorom spørgsmålet formelder, og følgelig tilhørte ryttergodset ligesom og siden været henhærende under det inddelte lægd, som nu Karsten Hansen er lægdsmand for.
  3. Han har stedse opholdt sig i sognet, men i særdeleshed i Glibstrup, hvor han i nogle år har holdt gård med sin afdøde moder; men om han samme ejede, vidste vidnerne ikke; men efter moderens død solgte ... gården, og var desuden med ham i gården hans brødre, som tillige med ham drev den.

Såven Mikkel Christensen som øvrige vedkommende, der stævningens forkyndelse har modtaget af retten, blev 3 gange påråbt. Ingen meldte sig. Tingsvidnet blev beskrevet.


Den foranmeldte sidste tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Skoleholder Haaskier i Store Anst har saggivet Christen Rasmussen Skræder ibidem, fordi han på vej og sti skulle have overfaldet hans tjenestepnge med sådan et slag, hvorved kun havde tabt sin malke-kande og desformedelst givet skrig fra sig; men med det førte tingsvidne er sådant ikke lovtilstrækkeligt(?) bleven oplyst og bevist, alene et kendel. spor især af Christen Rasmussens swmtale med et af vidnerne befindes i sagen til dennes fornærmelse imod pigen; dog ikke til sådan straf derfor at lide, som citantens påstand fremsætter; men det agtes og hermed kendes for ret, at Christen Rasmussen Skræder bør betale i mulkt til herredets fattigkasse een rdl. og udi sagens omkostninger tre rdl. til skoleholder Horskier, som derpå haver talt(?), hvilket efterkommes inden femten dage etc.


156:

Dernæst de af Baggesen på folio 155 producerede quæstioner lydende således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnerne ved, at Mikkel Christensen fra Glibstrup by, som for kort tid siden har ladet sig hverve til rytter, er født i bemeldte Glibstrup.
  2. Om vidnerne ved, at omspurgte Mikkel Christensen haver fyldt sit 4. og 8.(?) år i Glibstrup under landsoldaterlægdet nr. 4, det hartkorn for hvilket lægd Carsten Hansen er lægdsmand i bemeldte Glibstrup, og således at tilhøre lægdet.
  3. Hvad forklaring vidnerne kan gøre om, at bem.te Mikkel Christensen har bdestandig opholdt sig udi lægdet nr. 4 i Glibstrupby og ellers i Anst sogn, hvor Glibstrup er beliggende, indtil for kort tid siden blev hvervet til rytter.

Kolding den 2. marts 1779, R. Baggesen

Producderet i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 2. marts 1779. H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.


1779 - onsdagen den 3. marts

blev på Kolding bytings stue en gæsteret sat og betjent udi eftefølgende sag af s.t. hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfogede Hans Junghans samt af den til denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding.

Hvor da mødte actor, byskriver Baggesen, som ærbødigt producerede sit imod arrestanten Hans Pedersen forfattedee deduktionsindlæg tilligemed de i samme påberåbte bilag. Som defensor mødte rådmand Bahnsen og tilbesvaring af det, som actor har fremmet, begærede opsættelse til idag 8 dage d. 10. hujus.


1779 - mandagen den 8. marts:

Gæsteret:

Auditør Malling på cordonens vegne i sagen anlagt af Hartvig Hansen i Dollerup lod begære 14 dages anstand formedelst lovligt forfald i embedsforretninger. 22/3.


1779 - 9. marts:

Hvor da blev læst og publiceret et af de herrer kommissærer udi ... [=> fol. 156b, AO 311] Hans Bachmann Claudius i Follerup opbudsbrev udsltedt proclama til bemeldte opbudsbos kredi- og debitorers indkaldelse.

Dernæst forevist i retten og der påtegnet antaget til udsletning i vedkommende pantebog:

  1. Christoffer Christoffersens af Møsvrå udgivne pantebrev til sr. Christian Lund for 200 rdl.
  2. Peder Hansens af Ågård pantebrev til Niels Nielsen i Ågård for 30 rdl.
  3. Peder Hansens i Ågård pantebrev til kammerråd Richter i Fredericia for 10 rdl.

Læst plakat til auktions holdelse den 12. marts udi løjtnant Claudii iboende gård i Follerup.

1779 - onsdagen den 10. marts

blev på Kolding bytings stue gæsteret sat betjent og endt udi efterføglende sag med Hans Junghans og Peder Schyberg i overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding.

Sagen for Hans Pedersen af Rolles mølle. Bahnsen producerede et skriftligt indlæg og indlod sagen til dom. Sagen blev optaget til dom inden den i forordningen befalede tid.


1779 - lørdagen den 13. marts:

Gæsteretten continueret i sagen ctr. tjenestekarlen Hans Pedersen i Rolles mølle. Afsagt dom, som lyder på fol. 157 og 158 således. Hvilken dom blev anhørt af den for gæsteretten fremstillede lperson Hans Pedeersen, som underkastet herudi kongens nåde var til stede, og actor begærede den afsagte dom med det udi sagen passerede beskreven.


1779 - lørdagen den 13. marts

blev afholdt gæsteret rekvireret af inspektør Isensee i Kolding. Han producerede en inkvisition ... og begærede, at de to derudi brugte vidner, borgeren Jens Haar og portbetjent Peder Pedersen, måtte anhøre og beedige forretningen. [=> fol. 151]... de tilstod for så vidt, at en kobberbrændevinshat, låg og piber blev fundet i skoven på 3 adskilte steder; men om det er på Peder Mikkelsens skovskifte, vidste de ikke; ej heller, at Peder Mikkelsen for dem har vedkendt sig samme. - Isensee begærede vidnerne påkaldt: Ebbe Pedersen, tjenestepige Lene, begge tjenende Peder Mikkelsen, Niels Knudsen og Hans Knudsen samt den sidstes hustru Magdalene, alle af Gejsing. - Isensees spørgsmål er anført på fol. 158.

Ebbe Pedersen:

  1. Han er søn af gårdmanden Peder Mikkelsen og har i sidste halvandet år været hjemme.
  2. han er ... år gammel og har ikke set eller ved, at hans far har anskaffet sig omspurgte redskab.
  3. nej.
  4. nej.
  5. nej.
  6. forbigås.
  7. nej.
  8. nej.
  9. nej.
  10. nej.
  11. nej, erindrer sig ikke.

Tjenestepigen Lene:

  1. Tjener Peder Mikkelsen og var(?) i hans tjeneste sidste mikkelsdags tider.
  2. ?
  3. nej.
  4. forbigås som besvaret.
  5. ...
  6. nej, kan ikke erindre det.

Niels Knudsen, Hans Knudsen og hustru Magdalene:

  1. ja.
  2. nej.
  3. forbigårs som besvaret.
  4. nej.
  5. forbigås som besvaret.
  6. nej.
  7. med vidnerne er ikke omtalt af Peder Mikkelsen enten at ... stævnte brændevinsredskab er fundet i hans skov, ikke heller, at han haver vedkendt sig samme.
  8. nej.

Peder Mikkelsen forbeholdt sig sin lovlige ret imod dette søgsmål og nægtede for retten, at det fundne brændevinsredksab hat .. og piber ikke er hans, men alene bryggerkedlen, som han forlanger tilbage,, hvilken kedel her ved retten er til stede og af retten blev taget udi eftersyn, som befandt derpå værende rand er flad og udslagen, og at den ingen ring har omkring sig. Retten så og, at indbragte dæksel har en fals omkring sig, som kan slutte mod kedlen og ... derudi.

Inspektør Isensee fandt sig forårsaget at føre angiverens vidnesbyrd; men da han er rytter, kunne han ikke føres ved denne ret, men til sådant at indhente behøvede sagen udsat til idag 4 uger. 10/4.


Gæsteretten blev endvidere continueret og sat i efterfølgende sag.

157b, AO 313:

Hr. inspektør Isensee producerede en stævning og afhørte vidner:

Peder Pedersen, portbetjent i Kolding. Skal besvare Isensees skriftlige spørgsmål:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ja, med tillæg, at det, som ikke kunne gå i flasken, der udgjorde en pæl, kostede 4 sk.
  4. at omspurgte blev sagt.

De andre tre vidner, Niels Knudsen, Hans Knudsen og den sidstes hustru:

  1. de kom der kun sjældent.
  2. de har været hos ham og blev skænket med brændevin, men derfor ikke givet nogen betaling; de vidste ikke, at han solgte for penge til rejsende eller byens folk.
  3. nej, de vidste det ikke.

Niels Svendsen var for retten til stede og gav til kende, at han ikke var hjemme sidst afvigte mandag, da de fremmede kom i hans hus, hvilket også det afhørte vidne Peder Pedersen tilstod med ham, og derfor ikke vidste, hvad hans hustru(?) kan have enten sagt eller handlet ang. den pæl brændevin, som han beretter at have haft til sin egen nødtørft. Han nægter på rettens spørgsmål ikke at have solgt eller sælger til nogen brændevin eller øl og derfor ventede sig fri for denne tiltale.

Inspektør Isensee imodsagde hans andragende og indsigende som ubevist og måtte i anledning af, at et vidnes førelse, som er rytter og derfor ej her kan blive afhørt, desårsag måtte begære sagens anstand i 4 uger. 10/4.


Den på folio 156 løverdagen den 13. marts ommeldte afsagte gæsteretsdom lyder således:

Gæsteretsdom afsagt den 13. marts 1779:

Vel er det så, at Rolles mølle udi Koldinghus amt er toldskelsåen så tæt beliggende, at vandmøllen fra denne å haver ... gang og ... ... fordi(?) dens jord ligger både norden og sønden for toldskellet, nødvendigvis derover må have ... ... men dette ... ... ikke til sagen, som er anlagt og behandlet under en gæsteret imod møllerens tjenestekarl Hans Pedersen, hvis forseelse består derudi, at han tværtimod allernådigste rescript af 5. januar og plakat af 13 januar ... år har gjort forsøg på ved det til vagten anbragte spørgsmål at ville passere igennem ... ... cordon når posten ... ... ... ... defensor vel undskylde ham med, at linjen ikke blev  [=> fol. 158] overtrådt, og at han kunne være uvidende(?) om foranførte allernådigste befaling; men sådant kan ikke komme udi  ... ...  betragtning af sagen, da Hans Pedersen lige så vel som alle andre vidste ... ... og efter en cordon af militære var ... mellem hertugdømmet Slesvig og Jylland langs med grænsen ... ... ... Kendes for ret: at Hans Pedersen ifølge den allernådigste plakat bør henbringes til nærmeste fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans henbringelse, arrest og forplejning anvendte og medgående bekostninger, ligesom og søgsmålets omkostninger i alle måder efter billig regning ... ...


158:

De ved gæsteretten på folio 157 producerede skriftlige quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne:

1. Ebbe Pedersen:

  1. Om vidnet ikke er en søn af indstævnte Peder Mikkelsen af Gejsing, og om han bestandigt har været hjemme hos hans fader.
  2. Hvor gammel han er, og om han i den tid ej har set et af hans fader anskaffet brændevinsredskab af ... hat, dæk og piber.
  3. Hvor længe det er siden, han bekom dette brændevinsredskab, og om han imidlertid har brugt det.
  4. Når dette brændevinsredskab blev ham forevist, om han da kunne kende samme.
  5. Om vidnets fader ej har ladet sig forlyde eller sagt, hvorfor han ej ... ...
  6. Hvor længe det er siden, vidnet sidst så det brændevinstøj.
  7. ... ...
  8. Om vidnet ej har hjulpen hans fader at udbringe disse brændevinsredskaber ud af byen og til hvad sted?
  9. Da vidnet så den kobberdæk, hat og piber at blive indbragt i hans faders hus sidst afvigte mandag den 8. marts for at passes med kedlen, om vidnet da ikke tillige så de ... personer (??).
  10. Om vidnet og hørte, at hans fader tilstod, at det fundne brændevinsredskab af hans skovspart var ham tilhørende.
  11. Hvad vidnets fader sagde, efter at de ... havde været inde i hans hus desang., haver sagt afvigte mandag .. ....

2. til vidnet Lene:

  1. Om hun ikke tjener hos Peder Mikkelsen i Gejsing, og hvor lang tid hun der har været.
  2. Om vidnet ikke i samme tid har været med at brænde brændevin hos Peder Mikkelsen.
  3. Om vidnet ved, at dette brændevinsredskab tilhører Peder Mikkelsen.
  4. Om vidnet kunne kende(?) dette brændevinsredskab med tilbehør, når hun så det.
  5. Om vidnet ej har hørt Peder Mikkelsen siden sidste ... år har talt om at have ... dæk, ht og piber til hans brændevin, så ingen skulle finde det.
  6. Hvad vidnets ... sagde om brændevinstøjet, efter at de fremmede ... mandag havde været hos ham og ... ham det fundne brændevinsredskab udi hans skovspart.

Til de 3 andre vidner:

  1. Om vidnerne ikke alle er hjemmehørende i Gejsing og ... [=> fol. 158b, AO 315] ... indstævnte Peder Mikkelsen.
  2. Om vidnerne ikke er bekendt, at Peder Mikkelsen har haft ... ... ... brændevinsredskab af kedel, hat, dæk og piber.
  3. Når vidnerne sidst så dette brændevinsredskab ... samlet hos Peder Mikkelsen.
  4. Om vidnerne ikke er bevidst, at Peder Mikkelsen ofte har brugt dette brændevinsredskab til at brænde med siden sidste nytår.
  5. Om de ikke selv så vel som andre har fået adskillige gange brændevin at købe hos Peder Mikkelsen, og hvad de har måttet give for potten eller pælen deraf.
  6. Om vidnerne blev forevist Peder Mikkelsens brændevinstøj, om de da kunne kende samme.
  7. Da de i Peder Mikkelsens skovspart forefundne en kobber dæk, hat og pibe til et brændevinstøj, som passede den kedel, som han havde hjemme i sit hus, så spørges, om vidnerne siden den tid ej har talt med ham, samt hvad ord han for dem kan have udladt sig med.
  8. Om vidnerne ved videre til oplysning i denne sag.
    Kolding, den 13. marts 1779, Jes Wilhelm Isensee.
    Fremlagt og oplæst udi holden gæsteret løverdagen den 13. marts 1779.
    H. Junghans, R. Baggesen.

158b, AO 315:

De udi gæsteretssagen imod Niels Svendsen, husmald i Gejsing, folio 197 fremlagte quæstioner lyder således:

Quæstioner

til vidnet Peder Pedersen:

  1. Om vidnet ikke sidst afvigte mandag var inde i Niels Svendsens hus i Gejsing tillige med en alden indstævnet person.
  2. Om vidnet der ikke efter forlangende af hans medfølger bekom noget brændevin at drikke for betaling.
  3. Om den nu(?) foreviste pæl ... ikke blev købt fuld af brændevin der i huset for 3 sk.
  4. Om der ikke samme tid blev sagt til vidnet i Niels Svendsens hus, at de vidste ikke, om de kunne sælge en pæl brændevin for 3 sk. De havde så ondt ved at få det på Føer kro.

De andre 3  vidner:

  1. ... ... vidnerne kommer noget ... ... i Niels Svendsens hus i Gejsing, da de bor i byen sammen.
  2. Om vidnerne ej har set eller ved, at der i Niels Svendsens hus bliver solgt og udskænket brændevin både til rejsende og byens folk for betaling.
  3. Om vidnerne ej er bevidst at indstævnte Niels Svendsen får brændevin fra Foer kro eller andensteds, og om så er, da hvor længe det er siden, de så det sidst.
    Kolding, d. 13. marts 17k79, Jes Wilh. Isensee.
    Fremlagt udi holden gæsteret løverdagen den 13. marts 1779.
    H. Junghans, R. Baggesen.

1779 - 16. marts:

Læst en kgl. plakat ang. at købesum bør nævnes i skøder.

Sagen Peder Poder i Bække ctr. Albrecht Philup Fugl på Oksviggård. Peder Poder begærer på grund af sin continuerende svaghed udsættelse i 4 uger. 13/4.


Sagen anlagt af Maren Frederiksdatter i Gesten med lavværge Jens Lassen fra Hundsbæk ctr. Frederik Thomsen i Lille Anst. 30/3.


159:

For retten mødte de tingdagen den 16/2 her for retten udmeldte 4 syns- og granskningsmænd efter ... sognefogeden Christen Buch i Hjarup til at synes markens skel mellem Ødis og Hjarup. De fremlagde udmeldelsen til sognefoged Lars Terpager og Steffen Jepsen af Skanderup, Hans Andersen og for Rasmus Poulsen i Seest i hans forfald Johan Nielsen, begge af Seest, den af dem forfattede syns- og granskningsforretning, som de med ed stadfæstede. Ingen var mødt for Ødis lodsejere. - Hans Mikkelsen af Hjarup, som var til stede for bymændene, begærede tingsvidne sluttet.


Og efter at retten var ophævet, blev en gæsteret sat, rekvireret af grænsekontrollør Vorbasse fra Gamst, hvor da mødte grænsekontrollørerne Vorbasse og Frøde, som i anledning af sammenløb og overfald ved en i Bobøl i Feudling (Føvling) sogn den 4. december foretagen inkvisition om utilladelig brændevinsredsab. De producerede en stævning samt en inkvisitionsforretning i Bobøl by den 4/12. Vidnerne Peder Pedersen og Godske Christensen blev påråbt. Alene Peder Pedersen af Kolding var mødt, for hvem forretningen blev oplæst ... ... ... - Retten påråbte vidner hvoraf mødte i retten [=> fol. 159b, AO 317] Laurs(?) Enevoldsen og Jørgen Hansen af Bobøl, som irettelagde deres skriftlige indlæg til retten. Retten påråbte den stævnede Godske Christensen, og da han ikke var mødt, blev han forelagt under faldsmåls straf at møde onsdagen den 24. marts.


159b, AO 317:

1779 - mandagen den 22. marts

blev gæsteretten continueret på Kolding by tings stue i sagen anlagt af Niels Buck i Nagbøl mod den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding af vejer og måler Johan Wissing i Kolding udi den sædvanlige dommers hastig påkommende sygdom samt af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen. Auditør Malling bad om udsættelse indtil 12/4.


Hvorefter lige gæsteret blev continueret af foranførte dommer og testes med forandring af skriver som konstitueret i denne sag Peder Schyberg af Kolding i sagen anlagt af Hartvig Hansen i Dollerup imod den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding. - Auditør Malling mødte på vegne af korporal Blomme og producerede kontrastævning til vidneførelse samt begærede udsættelse 6il 12/4.


Dernæst blev en lige continuationsgæsteret sat i sagen for Morten Nielsen af Schydstrup (Skudstrup) contra den kgl. beskikede husarcordon i og ved Kolding, hvor indfandt sig på husar Frederik Thidemanns  [=> fol. 160] vegne hr. auditør Malling fra Haderslev, som foreviste kontrastævning og bad om udsættelse til 12/4.


160:

Endvidere blev lige kontinuationsgæsteret sat i sagen anlagt for sognefogeden Knud Jensen og selvejer Bertel Pedersen i Påby imod den kgl. udstillede husarcordon i og ved Kolding, hvor da mødte på citanternes vegne byskriver Baggesen, som bad vidner påråbt. Måtte erfare, at de ikke var mødt. De blev forelagt til 12/4 af følgende grunde: 1) formedelst den sædvanlige dommers hastige  påkomne sygdom, som man ikke kan vide hvor længe vil continuere, 2) fordi dimmelugen indfalder næste uge og påskeugen derpå, da ingen rettergang holdes; så meget mere formodede Baggesen den forlangte anstand og forelæggelse bevilget. Forelæggelse til vidnerne Hans Knudsen og Peder Hansen af ..., Jens Jørgensen, Niels Christensen og Hans Pedersen af Ejstrup til 12/4 kl. 10 slet.


1779 - 23. marts:

I sagen, som drives imellem hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen imod selvejerne i bemeldte Højen by mødte ved retten hr. birkedommer Meden fra Vejle så vel som og på prokurator Fibigers vegne Friis fra Snoghøj. Ingen af vidnerne var mødt idag. 6/4.


160b, AO 319:

Læst og publiceret plakat til auktions holdelse den 8., 9. og 10. april hos skovfoged Andreas Nygaard i gl. Ålboe i Stenderup skov over bøgetræer af Stenderup skov til cirka omtrent til 2000 favne brænde samt over samme skovnings bekostning med hugning og favnsætning. Dateret Hadersleben, den 15. marts 1779.

1779 - onsdagen den 24. marts

blev gæsteret sat i følgende tingsvidnesag:

Hvor da mødte på grænsekontrollørerne sr. Steffen Vorbasses og Frøedes den førstmeldtes søn Peder Vorbasse af Gamst deres vegne (meningen er nok, at Peder V. møder på vegne af sin far og Frøede). Det forelagte vidne Godske Christensen af Kolding blev taget i ed og fik oplæst inkvisitionsforretningen af 4/12 1778 angående hvad som i Bobøl var dennem passeret på deres gennemrejse igennem byen; og tilstod og bekræftede vidnet, at det forholdt sig således. Før vidnet blev demitteret, blev de saggivne påråbt og det 3 gange, om de havde noget at besvare eller spørge vidnet om. - Peder Vorbasse begærede det passerede i tingsvidneform beskrevet.


1779 - 30. marts:

Læst plakat, hvorved veddkommende til advarsel bekendtgøres, at de til ... for kvægsygen udstillede vagter havder deres geværer skarpladte for at afholde ...


Sagen anlagt imod Niels Hansen i Dons. Birkedommer Meden lod forlange sagens anstand i 8 dage.


I sagen imellem enken Maren Frederiksdatter og hendes søn Frederik Thomsen derudi faldt rettens interlocutoria således: Da retten er bekendt, at enken Maren Frederiksdatter er så fattig og ikke formår at bekoste en procurators rejse og umage, så kan ikke haves imod, at hun ... deles betjener og i denne sag af sr. Jens Lassen, som hun har tillid til, og som erklærer uden nogen betaling at ville udføre sagen for hende. - Efter at prokurator Friis havde anhørt rettens kendelse, at den tillod Lassen fremdeles at gå i rette for enken og udføre samme for hende, dog imod al lovgrundet protest af prokurator Fibiger, reserverede Frederik Thomsens på[=> fol. 161]anke for samme for højere retter i sin tid og påstod som lovligt og billigt, at retten pålagde sr. Lassen at fremstille ved første møde her for retten fuldkommen forsikring og caution for de af sagen flydende omskostninger og ulejligheder, ifald sagen og dommen skulle gå både enken og sr. Lassen som hendes lavværge og prokutator imod, siden det er bekendt, at både hun og Lassen er kun aftægtsfolk og så fattige, at de ejer intet, hvorom Friis udbad sig dommerens kendelse, hvornæst Friis foreviste en kendelse og bad om udsættelse i 4 uger. - Da retten måtte erfare, at Lassen ikke er til stede for at besvare Friises påstand i henseende til kaution, så lod retten bero med den forlangte kendelse. 27/4.


161:

1779 - 6. april:

I sagen, som rådmand Bahnsen har anlagt imod Niels Hansen i Dons, mødte for denne sidste hr. birkedommer Meden og gav til kende, at Niels Hansen vel har fået de begærede dokumenter beskrevet, men endnu ikke har tid nok til at gennemse samme, siden de er såre vidtløftige, hvorfor han måtte begære 3 ugers anstand til at give sit svar, ifaldd Bahnsen endnu ikke havde betænkt sig at ville frafalde sagen. - Bahnsen mødte på Mads Nielsens vegne og forbeholdt hans ret i alle møder. 27/4.


I sagen anlagt af kr. Feveille i Vejle mod en del gårdmænd og selvejere i Højen mødte på de sidstes vegne prokuator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og producerede et kgl. beneficium pauperitatis samt en ordre til amtmand de Hoffmann om at beskikke kontracitanterne en prokuator og derunder højbemeldte herres konstitution til prokuator  Fibiger på Snoghøj til at udføre sagen for kontracitanterne uden nogen betaling. - Vidner afhøres. [=> fol. 161b, AO 321]

Søren Andersen af Tiufkær (samme spørgsmål som tidligere):

  1. Det omspurgte hartkorn og sted ved han ikke har haft nden græsningsrettighed på heden og i skoven end andre huse for betaling og vederlag.
  2. ja.
  3. vidste det ikke.
  4. han har tjent i gården nr. 1 i 8 år, og siden har været der fra byen ungefær i 30 år; men om nogen forandring har været gjort i sådan tid, ved vidnet ikke.
  5. da vidnet tjente der i byen, lå jorden til huset i byens marker.
  6. det vidste han ikke at forklare.
  7. vidste det ikke.
  8. vidste det ikke.
  9. ham var det ikke bekendt anderledes, end at gårdene fra nr. 1 til nr. 14 i Højen haver skovskifter i skoven.
  10. vidste det ikke.
  11. forbigås.
  12. vidnet vidste ikke noget derom.
  13. vidnet vidste ikke noget derom.
  14. Friis tilspurgte for det 14., om vidnet ved, at i den tid, vidnet tjente i Højen by, fæsterne af forstævnte hartkorn ikke måtte betale for de kreaturer, de havde på overdriften i heden og skoven til drift, og hvor meget det måtte betale for hver støk? - Vidnet svarede, at han ikke har vidst andet end, de som var udenfor de 14 gårdbeboere, skulle betale og fornøje dem for deres kreaturers græsning. Vidnet forklarede ellers, at han er født der i byen og har tjent og kendt fornævnte Højen så vel som omspurgte hartkorn i hans alders første 30 år, da han nu ungefær er 60 år. Endvidere tilkendegav han, at i den tid, han tjente udi går nr. 1, var dens ghartkorn, så vidtg han sig kan erindre, 3 tdr. 3 skp.; men om det var noget over, vidste han ikke.

Meden spurgte vidnet:

  1. Om han har beboet eller ejet det her omhandlede hartkorn hr. Feveille tilhørende? - Nej.
  2. Om han har beboet eller ejet noget andet sted i Højen? - Nej.
  3. Om han ved anden rede om hr. Feveilles hartkorns græsningsrettighed end, hvad bymændene kan have sagt for ham.
    Da dette spørgsmål er så unødigt og stridende imod, hvad vidnet forhen har forklaret, da han om .. ... hele indhold har givet en tydelig og fuldstændig forklaring og oplysning og tillige synes at være indklædt intriguer(?), som er stridende imod forordningen af 3. marts 1747, så påstod Friis dette spørgsmål fra retten afvist som ulovligt og ikke tillades besvaret. - Meden ventede svar og lod spørgsmålet selv vise, hvad dets indhold er.  - Retten modtog(?) vidnets svar og ... ... ... ...

Morten Jensen af Bramdrup:

  1. han er ikke bekendt, dertil [=> fol. 162] haver været nogen græsningsrettighed enten på heden eller i skoven.
  2. ja.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. har ikke hørt det.
  5. havde sin jord i byens marker.
  6. vidste dertil ingen rede.
  7. vidste det ikke.
  8. vidste det ikke.
  9. nej, har ikke haft, så længe han kan huske.
  10. i den tid, han tjente og var kendt der i byen, som er over 30 år siden, havde omspurgte hartkorn ingen træ eller sinhug i skoven eller videre efter spørgsmålets indhold.
  11. forbigås som vidnet ubekendt.
  12. forbigås som vidnet ubekendt.
  13. forbigås som vidnet ubekendt.
  14. vidste ikke, hvor meget der blev betalt for et høved, men erindrer sig, at bymændene derfor skulle fornøjes. Vidnet forklarede dernæst, at han er født i Højen by ... og var der indtil hans 27. år, og siden har han været og boet i Bramdrup. - Om gården nr. ets hartkorn så vel som husets hartkorn vidste dette vidne ikke.

På Medens spørgsmål til 2. vidne svarede dette vidne til 1. og 2. nej og til 3. henholdt sig til hans aflagte vidnesbyrd. - Udsat til 27/4.


162:

1779 - lørdagen den 10. april:

Gæsteret: Sagen ctr. Peder Mikkelsen af Gejsing. Udsat til 8/5.

1779 - lørdag den 10. april:

Gæsteret: Sagen mod husmand Niels Svendsen i Gejsing. Udsat til 19/4.

1779 - mandagen den 12. april:

Gæsteret: Niels Buck i Nagbøl imod husarcordonen i og ved Kolding. - Auditør Malling bad vidnerne taget i ed og afhørt. [=> fol. 162b, AO 323]

Laurids Wiuf af Dollerup:

  1. Om vidnet ikke har indgrøftet eller indgærdet enemærke på Dollerup mark imellem Dollerup by og det såkaldte vagthus imellem Dollerup til øster og vagthuset til vester side af enemærket?
    Rådmand Bahnsen måtte protestere imod dette og andre vidners besvarelse på slige quæstioner, som ikke er de 12 stude betræffende. Thi hvis marker og grunde skal oplyses, haver forordningerne allernådigst givet en regel, at situationskort skal tages og fremlægges, men ... ... ... - Auditør Malling var forsikret(?) om, at Niels Buck ikke var for, at det skulle blive oplyst og bevist, at det enemærke, hvor han for ... ... at de 12 optagne stude blev optagne, er således beliggende, at toldskelsåen skærer tværs over eller igennem den, således at en del deraf sønden og en del norden toldskellet ... ... ... ... Retten modtog svaret, hvortil vidnet svarede ... ... ...
  2. Om ikke en Niels Buck i Nagbøl tilhørende indgrøftet eller indhegnet enemærke støder til den vestre ende i vidnets ... ... enemærke og derfra aleneskilles ved grøft og gærde, som går i sønder og nørre ...? - Vidnet svarede ja.
  3. Om ikke langs med dette gærde, som skiller vidnets og Niels Bucks tofter fra hianden går . ... ... .... - Vidnet svarede, der går ingen anden vej end ... ... fra by til by.
  4. Om der da ikke ... ... ... ... ... [=> fol. 163]
  5. ...
  6. ...
  7. Om ikke i bemeldte omvundne enemærker er såvel mange og store grener som meget buskads så og plantet og sået rugland samt opelskning af skov? - Vidnet svarede, at der er både store og små ... samt opelskning af ungskov; men i vidnets enemærke ... ... alene plovjord og rugsæd.
  8. Om ikke omvundne Niels Bucks enemærke langs med toldskelsåen og på begge sider deraf er morads, så at ikke .... ... i dette enemærke kan kommes over toldskellet, helst i efteråret og sidst i oktober måned? - Vidnet svarede, at der ikke er morads overalt, men gives sådan steder, hvor der er hård bund og kørevej, da han ellers ikke kunne komme til hans eng og skov til den nørre side.
  9. Da vidnet har erklæret, at hans og Niels Bucks omvundne enemærker skilles kun ... ..., så spørges, om dette gærde står fastere end, at der ... ... gøres et hul derpå og drives kreaturer over? - Vidnet svarede, omspurgte gærde er til hindring imellem dem og står så fast, at kreaturerne ikke kan gå over den, men ligesom .. ... kun kan nedbrydes, så kunne også sådanne gærder.
  10. Om ikke  ... ... ved dette gærde, men i vidnets enemærke er anlagt en liden bro over toldskelsåen til at køre eller fare derover langs med den af vidnet ... ...? - Vidnet svarede nej.
  11. Om da ikke denne vej går over toldskelsåen, så at der kan køres og fares over? - Vidnet svarede ja, der går vej ... ... køre til hans jord af enggræsning og skov norden for toldskellet, og vesten for hans gård, som ligger sønden for toldskellet.
  12. Om der ikke kan kommes af denne vej igennem vidnets ... enemærke fra Store Anst til Nagbøl? - Vidnet svarede nej, der kan ikke kommes uden at gøre vold på gærder og diger.
  13. Om vidnet ved, at der den 25. oktober sidst gik 12 stude udi omvundne Niels Bucks enemærke, som natten eller aftenen derpå blev optaget af korporal Blomme og bragt her til Kolding til konfiskation? Vidnet svzarede, det vidst han ikke, såsom han ikke var hjemme på den tid.
  14. Om vidnet og Niels Buck har anden indhegnede enemærker, der trænser til hverandre? - Ikke af enemærker, men ... af kobler såvel til græs som pløjejord og engbund.

2. vidne, Niels(?) Kier fra Dollerup:

  1. at Laurs Wiuf ... det omspurgte enemærke og er beliggende som spørgsmålet formelder.
  2. Niels Bucks enemærke ikke støder til Laurs Wiufs enemærke og er skilt ad med gærde imellem dem ......
  3. ligesom foregående vidne.
  4. ligesom foregående vidne.
  5. ligesom foregående vidne.
  6. Toldskelsåen går igennem såvel Laurs Wiufs som Niels Bucks enemærke ....
  7. ligesom foregående vidne.
  8. falder ... ... på begge sider undtagen .... ....
  9. gærdet derimellem er et gammelt gærde, som årligt forbedres, og er til ... ... .. imellem mændenes enemærker for deres kreaturer, hvorpå vel ligesom på andre gærder kan gøres hul ved magt.
  10. ligesom foregående vidne.
  11. der går vej ... ... til Laurids Wiufs toft og græsning.
  12. ligesom foregående vidne.
  13. vidste ikke videre end, hvad der er ham sagt af andre, at der gik tolv stude, som blev opbragt.
  14. ... ...

Jens Nielsen, som tjener Niels Buck i Nagbøl:

Bahnsen fremlagde et forhen i sagen ført tingsvidne til eftersyn for den respektive dommer for at blive vidende, hvad dette vidne forhen udi sagen har vundet. - Malling forlangte vidnets svar på spørgsmålene til de to foregående vidner lige til det 13.

  1. ja.
  2. ja.
  3. vidste, der gik en vej, men hvorhen ved han ikke, siden han ikkun fra mikkelsdag sidst har tjent der i byen.
  4. vidste nok, der var ... ..., men kan ikke gøre rede derfor ... [=> fol. 163b, AO 325] såsom han tjener Niels Buck for røgter og ikke bruges til markarbejde.
  5. ligesom forrige vidne.
  6. ved nok, at der går en rende derigennem; men han ved ikke at gøre nogen forklaring, om det er toldskellet.
  7. Ligesom forrige vidne.
  8. ligesom forrige eller sidste vidne.
  9. ligesom forrige vidne, med tillæg, at hvad som er gjort med hænder, kan nedbrydes med hænder, som og kunne ... dette gærde i en hast
  10. vidste det ikke.
  11. vidste han ikke.
  12. vidste ingen rede dertil.
  13. forbigår og derimod tilspurgt, om denne af vidnet omvundne Niels Bucks enemærke ikke er det selvsamme, som vidnet har omvundet på 1. quæstion til ham udi det den 9. januar sidst begyndte og sluttedt den 20. ejusdem næstefter samf at Niels Buck førte gæsteretstingsvidne? - Vidnet svarede ja.

4. vidne: Christen Olesen af Nagbøl:

Auditør Malling begærede, at dette vidne måtte forklare preliminæriter, om han ikke i daglig tale blandt sine naboer og bekendte ... kaldes Christen Wollesen. - Vidnet svarede, at skrivemåde og talemåde var ikke eet og derfor måtte tilstå, at han blev kaldt Christen Wollesen, men han skriver sit navn Christen Olufsen. Og tilspurgte Malling derpå vidnet:

  1. Om han ved, at der om aftenen eller natten mellem 25. og 26. oktober sidst blev optaget 12 ståde for Niels Buck i Nagbøl, hvilke han angiver at have gået udi et ham tilhørende enemærke?
    Hr. rådmand Bahnsen ... sine erindringer til næstforrige vidne i henseende til, hvad vidnet een gang forhen har vundet.
    Vidnet svarede på spørgsmålet, at han så omspurgte stude imellem Dollerjup og Lunderskov på driften til Kolding, men vidste ikke, om de havde gået .. ... taget i Niels Bucks enemærke, ikke heller hvem ejermanden var, før end han siden fik det at høre.
  2. Om vidnet .. og ved, om Niels Buck i Nagbøl har mere end eet indelukket enemærke? - Han har ikke mere end et ... ... ...
  3. Om ikke dette enemærke støder til Laurs Wiufs enemærke i Dollerup og ... adskilles kuns med et gærde, som går fra sønder til nør? - Ja, men gærdet går fra syd af til nørrest (nordvest?) og har ikke ... ...
  4. Om ikke toldskelsåen går igennem b... Laurs Wiufs og Niels Bucks enemærke, således at den ... ... en del af enemærkerne på nørre  og en del på sønder side af toldskellet? - Ja.

Erik Kock af Nagbøl:

Malling begærede, at vidnet måtte forklare, om han ikke i daglig tale af sine naboer og bekendte kaldes ... Kock. Vidnet svarede, ... nolgle kalder ham Jerick og andre Erik Kock. - Han skal besvare de samme spørgsmål, som blev stillet til Christen Olufsen:

  1. ja.
  2. har ikkuns eet ...
  3. ligesom forrige vidne.
  4. ja.
  5. tilspurgt, om vidnet har set de ... den 25. oktober af korporal ... optagne 12 stude, som Niels Buck vedkender sig ... udi bemeldte enemærke, efter at de var kommen tilbage ... Kolding toldkammer? - Vidnet svarede, at han har set de anholdte ... han forhen har set og omvundet i enemærket, da de ... ... Kolding toldkammer at gå på Niels Bucks mark ... ... i enemærket.
  6. Om vidnet da ikke ved, at disse omvundne 12 stude har været dagen efter at de var kommet ... ... ...? - Nej.
  7. Om de da blev ... fra Kolding og på græsset igen eller ind til Niels Buck? - Vidnet svarede, vidste det ikke, for han var ikke med ... ... [=> fol. 164]

Malling ville for denne gang frafalde det sidste indstævnede vidne Jens Winther, husmand i Nagbøl. 26/4.


164:

1779 - mandagen den 12. april:

Gæsteret continueret med forandring af den konstituerede skriver Peder Schyberg i sagen anlagt af Knud Jensen og Bertel Pedersen i påby imod den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding. - Byskriver Baggesen mødte for citanterne. Auditør Malling var til stede nu som før som forsvar for husar Niels terkildsen og ville endnu igentage sin ved sagens anhængiggørelse gjorte protest og påstod, at indstævnte vidnesbyrd føres mod ustævnte personer. Retten kunne ikke forandre de den 1. marts sidstl. afgivne interlocutoria, men derefter modtog den producerede forelæggelse til vidnerne. - Baggesen begærede de forelagte og ellers uden stævning og forelæggelse mødte vidner tagen i ed og stedt til vidnesbyrds aflæg.

Jens Jørgensen og Niels Christensen af Ejstrup samt Hans Knudsen og Peder Hansen af Påby. De hørte oplæse den forklaring, som efter den producerede afskrift efter det holdte forhør den 21. november 1777, som med samme blev confereret og befunden rigtig, hvilken forklaring disse 4 vidner tilstod og vedblev uden nogen forandring alt under bekræftelse af deres hver for sig allerede aflagte ed og i samme afskrift på folio 168 således lydende. - Derefter bad Baggesen, at disse vidner hver for sig måtte meddele deres vidnesbyrd efter de af ham forfattede skriftlige quæstioner under 22. febr. sidstl., som blev påskreven og lyder således på folio 169.

Jens Jørgensen af Ejstrup:

  1. Derom vidste hanikke at gøre nogen forklaring, hvor de haver [=> fol. 164b, AO 328] købt omspurgte stude, men så, at deres drænger (drenge) drev med dem på deres ager.
  2. Vidnet så studene, løverdagen førend de blev anholdt om søndagen, på deres ager uden for deres fælles lod og blev indladt i fælleslodden om aftenen af fornævnte mænds drenge, og siden det var disse mænds drenge, så sluttede vidnet, at studene tilhørte dem. Det var i Knudf Jensens fælleslod, omspurgte stude om aftenen blev inddreven.
  3. der gik ellers af byens kvæg ude på græsning både dage før og dage efter.
  4. fælleslodden er beliggende norden for toldskelsåen og er indhegnet med led for, men lås var ikke derfor, og befandtes således, før end studene blev optaget.
  5. liger med den søndre ende mod toldskelsåen, og kan være fra hegnet af fælleslodden til toldskelsåen, så vidt han kan tykke, en 500 skridt.
  6. ved, at der var bortkommet arf Knud Jensens fælles lod den omspurgte nat fra løverdag til søndag 10 stk. stude, og blev vidnet var om søndag, at der var hul på vidnets gærde, som om aftenen tilforn var hel, og haver vidnet på den side af Knud Jensens kobbel fælles hegn på den vestre side.
  7. forbigås som ubesvaret.
  8. omspurgte spor såvel af skoede heste som kvæget så han kendelig, og var hestenes spor ind af fællesloddens led og ud af det omvundne hul, så at vidnet kunne se spor af kvæget forved hestesporet ud igennem hullet.
  9. efter hans tøkke kan være en tre hundrede skridt, med forklaring, at mellem Knud Jensens fælleslod og til toldskellet ... anden engjord som kaldes Mader, hvilke er ... gærdede ude til toldskellet, og ligger toldskellet ... uden for engen i sønder.
  10. har ikke set det, men vel hørt det sige.
  11. ...
  12. det var ikke staldstude, men gode foderstude.
  13. det vidste vidnet ikke.
  14. men før end vidnet svarede herpå, protesterede Malling mod spørgsmålets besvarelse, som retten og ikke således fremsat kunne antage. Baggesen, som formente, at dette spørgsmål henhørte til sagens oplysning, måtte reservere sig continuationsstævning at få det besvaret, som er uundgåeligt fornøden for at få anholdelsens måde bevist af de forstævnte stude.

Auditør Malling begærede vidnet tilspurgt:

  1. Om han er beslægtet med eller i nogen måde anrørende Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby? - Vidnet svarede nej.
  2. Om vidnet så de omvundne 10 stude oftere på marken end den lørdag aften, som de efter vidnets forklaring blev inddreven i koblet af Knud Jensens og Bertel Pedersens drenge, og da når og hvor længe forhen? - Vidnet svarede, han så dem og fredagen tilforn gående på marken under bevogtning af samme mænds drenge, og blev inddrevet i koblet, men før havde han ikke set dem.
  3. Om vidnet bor nær ved dette kobbel eller fælleslod og kan se, hvad der passerer? Vidnet svarede, han kan stå [=> fol. 165] i sin dør og se det.
  4. På hvad side det omvundne led uden lås er på fælleslodden? - på østre side.
  5. Om leddet er lige så nær toldskellet, som det omvundne hul på vestre side var? - Nej, det er ikke så nær.
  6. Hvoraf vidnet kan sige, at de omvundne 10 stude var fødestude? - Det var stude, som har været på græs og ikke staldet, men nu kunne staldes.

Niels Christensen af Ejstrup:

  1. det vidste han ikke.
  2. vidste det ikke.
  3. er bekendt, at kvæget gik ude, men om det gik ude på Påby mark, det vidste han ikke, såsom han ej i de dage kom der.
  4. ligger norden for toldskellet og var indhegnet med led for, men vidste ikke, om der var lås for.
  5. ligger med siden og hjørnet til toldskelsåen, og kan efter hans tøkke være mellem samme hegn og å omtrent 200 skridt.
  6. han har forhen i forhøret forklaret, at han mandag morgen efter omspurgte tid så, at der af Knud Jensens fælleslod var kommet kvæg ud deraf, hvorpå spor deraf den tid var kendel., men når det var borttaget og af hvem, vidste vidnet ikke.
  7. på Knud Jensens fælleslolds lhegns vestre side imod Ejstrup var hul såvel på gærdet som på diget, og det var der, vidnet havde set spor af kvæg udaf, men når dette hul var kommen derpå, vidste vidnet ikke.
  8. vidnet så spor af skoede heste igennem leddet ind igennem Knud Jensens fælleslod, som kunne spores om og ud af det ... omvundne hul, så kunne vidnet og se spor af hæle, som man formener var beslagne enten ... eller sko.
  9. efter hans tøkke kan være en ... til 400 skridt.
  10. det vidste han ikke.
  11. vidste det ikke.
  12. forbigås.
  13. vidste det ikke.
  14. forbigås.

Auditør Malling tilspurgte vidnet, om vidnet ved, om de omvundne spor af 4 skoede heste og beslagne hæle er gjorte i koblet føe eller efter, at de 10 stude for Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby d. 16. nov. 1777 blev optagen. - Vidnet svarede, han vidste ... om det var gjort før ikke heller efter, men har vidnet, til hvad tid han så dem. Hvorefter udbad sig vidnets svar på 4. og 5. spørgsmål til vidnet Jens Jørgensen, da vidnet svarede til 4. spørgsmål, at det er på den østre side af fælleslodden; til 5. svarede nej, loddet er ikke så nær toldskellet som det omvundne hul på gærdet. Endvidere tilspurgte Malling vidnet, hvoraf vidnet ved, at det var spor af beslagne hæle, som han har omvundet at have set i koblet, og hvad forskel han gør på sådanne sporaf hæle og andre? Vidnet svarede, det var på diget, at han så sådanne hælespor, og fordi mærket deraf ikke lignede andre støvler og skotøjer, så sluttede han, at det [=> fol. 165b, AO 330] var beslagne hæle.

Vidnet blev fra retten demitteret, og da det var langt ud på aftenen og dommeren havde herreesting i morgen at holde, hvor en del andre sager er at handle, så kunne ikke videre foretages i aften; men reltten ville bekvemme sig efter at continuere denne sag og dermed begynde i morgen eftermiddag kl. 2 slet, til hvilken tid de uafhørte vidner tilligemed parterne blev pålagt at møde i gæsteretten. Og beror sagen således til i morgen.


165b, AO 330:

1779 - mandagen den 12. april:

Gæsteret: Sagen anlagt af Morten Nielsen i Skudstrup contra den kgl. beskikkese husarcordon i og ved Kolding. Auditør Malling (på husar Frederik Hansen Tidemanns side) fremlagde kontrastævning til vidneførelse. De indstævnede vidner var ikke mødt, blev pålagt den 26/4 om formiddagen kl. 10. Forelæggelsen skal forkyndes vidnerne Jørgen Jungker i Lille Anst og Johannes Sørensen af Skudstrup.


1779 - mandagen den 12. april:

Gæsteret: Sagen for Hartvig Hansen i Dollerup contra den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding. Auditør Malling (på korporal Blommes side) fremlagde stævning til videre vidneførelse og fremstillede korporal Hintze og Smith af det holstenske rytterregiment, hvilke han bad måtte afhjemle deres påtegning på stævningen om forkyndelsens rigtighed. Det skete. [=> fol. 166] Retten påråbtte de indstævnede vidner, Lauritz Wiuf og hustru samt Niels Kier og hustru, alle af Dollerup. De var ikke mødt og blev forelagt under faldsmåls straf at vorde idømt efter loven at møde 26/4 kl. 10 slet i her i Kolding bytings stue.


166:

1779 - 13. april:

Læst:

  1. Forevist og tilstået som kvitteret Peder Madsens af Bramdrup pantebrev for 400 rdl. til hr. Lauritz Haagen i Påby.
  2. Peder Madsen Aasbølls, sognefoged i Bramdrup, pantebrev for 400 rdl. til Hans Hansen ibidem.

Sagen anlagt af Peder Pder af Bække imod Albrtecht Philup Fugl på Oksviggård lod citanten begære udsat i 4 uger formedelst hans continuerede svaghed, og at han ikkuns for få dage siden havde fået den af ... indgivne klage meed resolution tilbage. 11/5.


For retten fremkom selvejerebonden Knud Pedersen af Billund i Grene sogn, Koldinghus amt, som beklagelig androg, at sidstl. ... om eftermiddagen henimod kl. 4 slet opkom en ulykkelig ildebrand i hans gård uden årsag dertil viiste hvoraf blev brændt og lagt i aske de 3 gårdens huslænger (huslængder), hvoriblandt stuehuset, der tilsammels udgør 30 fag hus, og blev derforuden opbrændt al hans indbo af senge, skabe, borde med videre, så han alene fik bjerget en kiste og en seng. Herforuden opbrændte hans sæde- og fødekorn på loftet og fodringen i ...husene, item 2 stude og 1 ko, desformedelst ildens tagende overhånd ikke kunne reddes. Sådant tilbød han lovligt at bevise ved 2 af bymændene, Jes Pedersen og Jens Hansen, der begge for retten er til stede og lovens ed bevidnede og bekræftede bemeldte Knud Pedersens andragende, at samme i alle ord og måder medfører sandhed, og tilkendegav de .., at de ingen årsag vidste til denne påkomne ulykkelige ildebrand, dernæst at gårdens hartkorn består af 1 td. 3 skp. 2 fjd. 1 alb. Og efter sådan forklaring blev de fra retten demitteret, og Knud Pedersen begærede det passerede i lovlig tingsvidne beskreven meddelt.


I kommission af sr. Johannes Sørensen fra Skodborg mødte byskriver Baggesen i retten og producerede [=> fol. 166b, AO 331] stlvning imod Peter Fabricius i Skanderup ang. gældsfordring samt en vekselobligation. Siden retten erfarer, at debitor har renunceret på lovdagelse, så blev denne sag optaget til dom d. 27/4.


166b, AO 331:

For sognefogeden Lars Jensen af Lilballe mødte rådm. Bahnsen med stævning contra Gyde Andersen af Lilballe. Gyde Andersen var til stede for retten og gav til kende, at han ikke havde kunnet få en forsvar for sig til denne ret, som ikke(?) er hans værneting. Bahnsen påstod stævnemålet antaget og vidner påråbt, og da der ingen anden indsigelse skete imod stævnemålet af den saggivne Gyde Andersen, så blev stævningen af retten antaget og vidnerne fremkaldt. Bahnsen producerede en af Peder Jakobsen af Sandager og Hans Nielsen af Vilstrup, som til stede her for retten, den 14. dec. udstedt attest underskreven af Christen Hansen tillige; men som den sidstmeldte ej er til stede, begærede, at de to førstmeldte måtte beedige deres udgivne attest. De forandrede attesten derhen, at så vidt som de ved, er den forstævnte bøg hugget på Lauritz Jensens skovsikfte; men de ved ikke, at de stene, som forefindes imellem hans og Gyde Andersens skovskifter er skel mellem dem; og lægger Hans Nielsen dette dertil, at han som en husmand forhen i 14 år har slaget græsset foran Lars Jensens grund. Med den forandring bekræftede de attestens indhold. - Bahnsen frafaldt for denne sinde de øvrige indstævnede vidner og begærede tingsvidnet sluttet.

167:

1779 - tirsdagen den 13. april

blev gæsteretten continueret i sagen anlagt for Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby mod husarcordonen i og ved Kolding. - Baggesen afhørte vidner.

Hans Knudsen fra Påby skal besvare visse af de skriftligt fremlagte spørgsmål:

  1. ja, der gik kvæg ude på græs.
  2. ja, men der var ikke lås for leddet.
  3. fælleslodden ligger med den ene hjørne sydvest side imod toldskelsåen, og kan være fra sammes hegn  til toldskellet efter vidnets tøkke 200 skridt.
  4. -
  5. omspurgte hul på hegnet af Knud Jensens fælleslod så vidnet om søndagen at være på den vestre side imod Ejstrup, men om det var gjort om natten, kunne vidnet ikke sige, såsom han ikke dagen tilforn havde været ved dette gærde eller sted.
  6. vidnet forklarede foruden hvad han forhen har vunden og forklaret, at spor af beslagne heste igennem fællesloddens led og ud af det omvundne hul var kendel., men kunne ikke kendes at være tilbage fra hullet til leddet, som er på den østre side, da derimod l hullet er på den vestre side.
  7. kan ungefær være 400 skridt.
  8. så ikke de omspurgte stude at blive taget i fælleslodden, men fik siden at høre, da de var kommen til Kolding, at samme var opbragt af husarerne.
  9. så studene, da de kom tilbage fra Kolding, og var de samme ... Knud Jensen og Bertel Pedersen forhen havde gået på deres mark og i fælleslodden, før end de blev opbragt.
  10. det var ikke staldstude, men gode fødestude, som bøndene kunne føde.
  11. der var ingen ude af Knud Jensens folk opspurgte nat.
  12. Baggesen tilspurgte vidnet for det 14. om vidnet ved, at Knud jensen Eller Bertel Pedersen natten mellem den 15. og 16. nov. 1777 havde foretaget sig nogen drift af Knud Jensens fælleslod med de forstævnte stude for med dem at begå toldsvig? Nej, det vidste han ikke.

Auditør Malling bad, retten ville fornemme, om dette vidne er beslægtet eller besvogret med Knud Jensen eller Bertel Pedersen af Påby, eller tjener enten dem eller nogen deres pårørende. - Vidnet svarede, han er en søn af Knud Jensen og tjener ham, men til Bertel Pedersen er han hverken beslægtet eller besvogret. Og da Malling nu således forst, efter at vidnet var afhørt, havde erfaret, at Knud Jensen som sagsøger er dette vidnes kødelige fader, hvilket han forhen umuligen har kunnet vide eller forestille sig, så måtte han nu i anledning af så ljumsk en procedure prostere imod vidnets ... [=> fol. 167b, AO 333] person og udsigende, som loven selv dømmer ugyldig, uefterrettelig og utilladelig, efterdi det er og anset partisk, da sådanne personers vidnesbyrd altid i rettergang anses at have enten frygt, kærlighed, had eller egennytte til grund. Malling villre derfor selv ikke indlade sig med contraquæstioner til vidnet, da han anså dets udsigende ganske ugyldig og uefterretteligt, og ellers måtte Malling påstå, at Knud Jensen og Bertel Pedersen, men den første især, tilstrækkelig mulkteret for så lumsk en procedure, da de ikke i stævningen har villet være bekendt eller tilkendegive, hvem vidnet var, til efterretning for dommeren og kontraparten ... ... muligen i den hensigt, at det fremdeles i sagen skulle blive ubekendt. Med sådan deklaration havde han intet imod, at dette vidne, der aldrig havde burdet været admitteret, nu blev demitteret.

Baggesen replicerede korteligt, at hr. auditør Malling har ikke retteligen læst lovens 1. bogs 13. kapitel 16. art., som udtrykkeligt tillader, at de skulle vidne, som af ved i drabs, volds eller deslige sager, og da denne sag er af sådan beskaffenhed, nemlig at de forstævnte stude er optagen om natten, at at enhver ikke kan vide, hvad en anden mand har i sin eje eller foretager sig med sit ejende, så troede Baggesen og påstod, at dette vidnes udsigende blev af giælde. Baggesen måtte dernæst forbeholde sig Knud Jensens og sin retimod hr. auditør Malling for brugte uanstændige og ugrundede udtryk mod proceduren med dette vidne i denne sag, det øvrige af Mallings anførte moldzsiges som ugrundet.

Malling anså ikke hr byskriver baggesen for den person, der skulle lære ham at forstå loven, da han af ... tilførte sidste troede, at hr. byskriveren end ikke(?) forsto den selv; ikke heller anså Malling byskriveren for den, der kunne lære ham mere anstændighed, end han besag og bestræbte at udøve i sine handlinger, ikke fordi at Malling jo anså byskriveren for en anstændig mand, skønt han helst ikke havde den ære at kende ham så nøje. Imidlertid påstod Malling hr. byskriveren ... sit udtryk eller og overbevise ham uanstændighed, til hvilke at udøve Malling vist havde for megen ambition(?). I henseende til sin deklaration henholder han sig til den af hr. byskriver alligerede lovens art. og (om?) den foregående 5., hvilket 1) viser, at sådanne vidner som ... i privatsager(?) er aldeles ugyldige. I øvrigt måtte Malling tilkendegive, at husar Niels Terkildsen ingen delictum havde begået, da han hverken havde røvet, stjålet eller slaget ihjel; imidlertid da hr. byskriver Baggesen har tilkendegivet, at sagen var af sådan beskaffenhed, så påstod Malling enten sigtelse derfor eller tilstrækkelig afbigt og satisfaktion.

Baggesen forbeholdt sig besvaringen af Mallings tilførte ved sagens deduktion. Vidnet blev fra retten demitteret.

Peder Hansen, på denne tid tjenende i Harte Stubdrup. [=> fol. 168]. Han erklærede, at han ikke  var i slægt eller svogerskab med Knud Jensen og Bertel Pedersen.

  1. ja.
  2. ligger norden for toldskellet, og var iondhegnet, så og en led derfor, men ikke med lås.
  3. derom vidste han ikke at give forklaring.
  4. -
  5. ja, og havde han set dagen før, nemlig lørdagen, at gærdet var helt, og om søndag morgen så det omspurgte hul at være på hegnets vestre side.
  6. svarede ...; og forklarede vidnet foruden, hvad han forhen havde vundet, at han omspurgte søndag morgen så kendel. spor af 4 skoede heste på den sydøst side af Knud Jensens fælleslod og hen til det omvundne hul på gærdets vestre side, men sådant spor kunne ikke kendes fra hullet tilbage til leddet.
  7. ... visse kunne han ikke sige det.
  8. han så det ikke, hvem der borttog omspurgte stude, men fik om søndagen at vide, at de var indbragt til Kolding.
  9. de 10 stk. stude, som kom tilbage fra Kolding, så vidnet; og vidner,, at det var de selvsamme, som Knud Jensen og Bertel Pedersen havde lørdagen tilforn.
  10. vidnet tjente den tid Bertel Pedersen og vidste at ingen af hans husfolk den omspurgte nat var ude af huset.
  11. -
  12. nej, han vidste det ikke.
    Vidnet erklærede, at han er i sit 20. år.

Hans Pedersen af Ejstrup. Han skal besvare de skriftlige spørgsmål undtagen det 14. og sidste. Erklærede, at han er gårdmand i Ejstrup og hverken i slægt eller svogerskab med Knud Jensen eller Bertel Pedersen i Påby.

  1. vidste og har hørt sige, at de den omspurgte tid havde købt en halv snes stk. stude; men vidnet så ikke studene.
  2. så ikke studene, men om aftenen han gik fra Kolding hjem, mødte han Knuds og Bertels drenge, som sagde, at de kom fra fælleslodden, hvor de havde været med studene.
  3. den ligger med den sydvest kant til toldskelsåen. Og kan fra hegnet være til åen efter hans tøkke 200 ... skridt.
  4. -
  5. -
  6. hørte det om søndagen.
  7. om lørdag aften til den omspurgte søndag morgen gik vidnet om ved Knud Jensens fælleslod og da så, at der ikke var hul på hegnet; men om søndag morgen kunne vidnet fra sin gård af se, at der var et stort hul på den vestre ende fornævnte fælleslod.
  8. det vidste han ikke, såsom han ikke gik ud at se derefter.
  9. kan være 3 til 400 skridt.
  10. han så ikke, hvem der borttog studene.
  11. ... [=> fol. 168b, AO 335]ikke, studene kom tilbage.
  12. vidste det ikke.
  13. vidste det ikke, såsom han bor i en anden by,
  14. nej, det vidste han ikke, hvilket 14. spørgsmål er det, som blev fremsat til vidnerne Hans Knudsen og Peder Hansen.

Baggesen erklærede for denne gang at frafalde det her i går for retten fremstillede vidne Anders Jensen Skræder fra Rodevad (Rådvad) og begærede tingsvidnet sluttet og sagen udsat til videre mesures 3/5. Begærede det her i retten foreviste nedlagte civilforhør extraderet til videe afbetjening. m.m.

168b, AO 335:

De udi næststående gæsteretssag udi denne justitsprotokol på folio 164 ... producerede og til indlemmelse ... afskrift og quæstioner lyder således.

(stemplet papir til 6 sk.) Afskrift:
af forhøret udi herredstingstuen i Kolding den 21. november 1777 angående sognefogeden Knud Jensens og Bertel Pedersens i Påby natten imellem den 15. og 16. nov. 1777 af husarcordonen i Kolding borttagne og til Kolding indbragte 10 stk. stude, for så vidt de af benævnte Knud Jensen og Bertel Pedersen ... opbringelses urigtighed freførte vidners ... vedrer.
Forhøret pagina 18 et 19: Vidnet Jens Jørgensen af Ejstrup, der tilstod at han så fornævnte søndag formiddag kl. 1o0, da han ville gå til kirke, at gærdet som meldt imellem ham og Knud Jensens ...s led var nedtrådt, og spor af kvæg og beslagne bæster ... derfra at se, men hvem det havde gjort, vidste vidnet ikke.
Forhøret pag. 19: Vidnet Niels Christensen af Ejstrup, selv samme tilståelse har Niels Christensen, gårdmand i Ejstrup, dog at han først så det om mandag morgen, og så vidt han kunne synes, var det 4 skoet beslagne bæster, som i lodden og igennem hullet havde redet, men vidste ikke, hvis heste, eller hvem der havde gjort sådant.
Forhøret pagina 20: Vidnerne Hans Knudsen og Peder Hansen af Påby fremstod og var vidende herudi, at de 10 stk. anholdte og indbragte stude var indkøbt af Knud Jensen og Bertel Pedersen til deres foders fortæring, som blev græsset om dagen på deres ager, men om natten i Knud Jensens fælleslod, hvor de befandt også morgenen til søndag, at de var borte fra det sted, hvor de gik indelukket og i sikkerhed, men at gærdet derfor var nedtrådt samt spor af, at kvæget var udkommet ligesom og af beslagne heste, der havde være tinde og udredet derfra, på hvilken sandhed de ville aflægge deres ed; men de vidste ikke, hvem sådan gerning havde gjort.
Fremlagt i sagen udi holdeen gæsteret i Kolding [=> fol. 169] bytings stue mandagen den 22. febr. 1779. H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.

169:

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

Questioner:

  1. Hvad vidnet ved om, at selvejerne sognefogeden Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby haver i efteråret 1777 omtrent før Mortensdags tider indkøbt 12. stykker stude til deres indavlede selvejergårdes vinterfoder at udtære(?).
  2. Om vidnet har set de udi 1. quæstion omspurgte stude eller Knud Jensen og Bertel Pedersen tilhørende stude dagen før end den 16. nov. 1777 (en søndag) bevogte om dagen ved deres 2 små drenge (kvægvogtere) til græsning på deres agerjord og imod aften at inddrives i Knud Jensens fælleslod eller kobbel der at græsse og være under bevogtning natten over.
  3. Om vidnet før end føromspurgte 16. november så noget andet Påby-kvæg at gå ude i græsning eller under græsningsdrift, nemlig de næste dage forud?
  4. Om omspurgte Knud Jensens fælleslod eller kobbel ikke ligger norden for toldskelsåen, og før omspurgte 16. november var indhegnet samt led og lukke derfor?
  5. Om omspurgte Knud Jensens fælleslod eller kobbel ikke er situeret eller ligger med den søndre side imod toldskelsåen, og hvor langt der omtrent er mellem sammes hegn og toldskelsåen?
  6. Om vidnet ved, at der natten imellem lørdag og søndag den 15. og 16. november 1777 kort efter Mortensdag blev fra Knud Jensen og Bertel Pedersen af omspurgte fælleslod borttaget 10 stk. af deres udi 1. og 2. quæstion omspurgte til foder indkøbte eller dem tilhørende stude?
  7. Om vidnet ikke søndag morgen den 16. november så, at der var brudt et stort hul på Knud Jensens fælleslods eller kobbels hegns vestre side imod Ejstrup vendende, og om bemeldte brud eller hul kunne af vidnet synes at være gjort natten før bemeldte søndag, samt om bruddet og hullet har været set af vidnet at have været ... dagen forud?
  8. Om vidnet så den udi 7. quæstion ... meldte tid, at der igennem omspurgte fælleslod eller kobbel fra og igennem dets led på den østre side samt ud og igennem omspurgte hul på fællesloddens vestre side vr friske spor af 4 skoede heste, igennem hvilket ... og støvler med runde jernhæle og af samme dybe huller i jorden kendelig endog inden for fællesloddens dige og over spor af kvæg, som var drevet ud igennem hullet?
  9. Hvor mange skridt på fællesloddens hegn omspurgte hul omtrent var fra toldskellet?
  10. Om vidnet ved, at de udi 6. quæstion omspurgte 10 stk. stude er borttaget af husarcordonens postering og indbragt til Kolding, og om vidnet siden den tid har fået nogen kundskab om, hvor husarerne har taget dem?
  11. Om vidnet ved, at de forstævnte 10 stk. stude, da Knud Jensen og Bertel Pedersen ved andre lod sig dem tilkøbe ved auktion over dem i Kolding, ikke var de samme, dem de til deres vintefoder havde indkøbt og græsset som i 1. og 2. quæstion omspurgt?
  12. Om omspurgte 10 stykker stude han anses for staldstude?
  13. Om vidnet ved, at Knud Jensen og Bertel Pedersen eller nogen af deres ... natten mellem den 15. og 16. nov. 1777 var ude af deres gårde?
  14. Om vidnet ved nogen videre oplysning om måden, på hvilken de forstævnte 10 stk. stude blev borttagen, og hvad dertil kan henhøre?

Kolding bytings stue d. 22. febr. 1779. R. Baggesen.
Fremlagt i sagen udi holdne gæsteret i Kolding d. 12. apr. 1779. H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.


1779 - mandagen den 19. april:

Gæsteret (R. Baggesen er selv skriver) i sagen anlagt af konsumptionsinspektør Jens Isensee i Kolding imod husmand Niels Svendsen i Gejsing for utilladeligt krohold .... [=> fol. 169b, AO 337] Isensee fremlagde sit skriflige indlæg. Niels Svendsen lod begære anstand til 1/5.


169b, AO 337:

1779 - 20. april:

Læst:

  1. Poul Hansens af Vester Nebel skøde på ham tilhørende hartkorn af gård nr. 16 i Vester Nebel på 1 td. 2 skp. solgt til Peder Poulsen af Harte Stubdrup.
  2. Peder Morten Orlofs i Mejsling pantebrev for 198 rdl. til madame sal. forstander Baggesen i Vejle.
  3. Niels Knudsens af Vesterby pantebtev for 198 rdl. til madame sal. forstander Baggesen i Vejle.
  4. Jens Nielsens, Jørgen Olesens og Else Nielsdatters afg. Jens Christensens enke skøde til Jørgen Pedersen i Hesselballe på hans af deres gårds grund solgte 1/3 alb. hartkorn.

For retten meldte sig Thyge Nielsens enke Else Marie af Lunderskov, som lod oplyse en medbragt sortbrun(?) hoppe, som hun foregav at have optaget på hendes ejendomsgrund sidstleden onsdags 8 dage, hvilken hest imod ... og billig findeløn kan blive den rette ejer udleveret. Som ... til den oplyste hest meldte sig sognepræsten fra Maltbæk hr. Fenger, som beviseliggjorde at være den tilhørende og derfor modtog ... mod at betale ... foderløn og findeløn ...


Læst Hans Thomsen Ulfs af Skanderup skøde på hans ibd. tilhørende hus med tilliggende solgt til Peder Hansen i Skanderup.


1779 - mandagen den 26. april:

Gæsteret: Sagen anlagt af Niels Buck i Nagbøl mod husarcordonen. Skriftligt indlæg fra auditør Malling tillige med den deri påberåbte distriktkirurgens attest, som tilkendegiver hans lovlige forfald, at han ikke idag kan møde i denne sag, men måtte begære sagen udsat til 10/5.


1779 - mandagen den 26. april:

Sagen anlagt af Hartvig Hansen i Dollerup ctr. cordonen. Af samme grund opsat til 3/5.


170:

1779 - mandagen den 26. april:

Morten Nielsen ctr. cordonen. Sagen af samme grund opsat til 3/5.


1779 - 27. april:

Forevist kviitteret og tilstået af vedkommende pantebøger udslettet ... følgende pantebreve:

  1. Kancelliråd Hansens på Østerbygård tilståelse, at den forbindtlighed, en del Skanderup mænd ...kontrakt ltinglyst om deres gårdes hæftelse for ... fulde købesum må udslettes af lpantebogen, for så vidt den halve købesum betræffer, der er forlængst ... lgår nr. 2 tilhørende Jens Lassens enke Maren Mortensdatter i Skanderup.
  2. Jens Lassens udi skanderup pantebrev for 400 rdl. til Bodil Jensen i Baasbøl.
  3. Maren Mortensdatter, sal. Jens Jassens i Skanderup pantebrev for 150 rdl. skyldig til Bodil Jenses i Baasbøle.
  4. Peder Jensens i Egholt pantebrev for 150 rdl. til sadelmager Hirth i Kolding.
    Hvilke 4 dokumenter blev påtegnet antagen til udsletning på lovbhefalet måde. Dernæst læst:
  5. Lauritz Hansen haars i Vester Nebel skøde til Jens Hansen ibidem på ham af ... gård nr. 12 solgte 3 fjd. hartkorn og tilhørende grund.
  6. Jens Hansens i Vester Nebel pantebrev for 99 rdl. til Hans Møller ... [=> fol. 170b, AO 339]
  7. Maren Mortensdatters, sal Jens Lassens i Skanderup pantebrev for 550 rdl. til Niels Jørgensen ... og Pedre Nielsen Skrang på R...
  8. Christian Knudsen i Egholt pantebrev for 49 rdl. til sadelmager Hirth i Kolding.

170b, AO 339:

I sagen anlagt af Johan Sørensen i Skodborg på den ene side og Christian Fabricius i Skanderup blev afsagt dom lydende på folio __ således.

I sagen, som rådm. Bahnsen for Mads Nielsen i Lejrskov Højrup har anlagt mod Niels Hansen i Dons lod denne ved birkedommer Meden fra Vejle endnu først høre hr. velbemeldte hr. rådmand Bahnsen, om han ikke ville frafalde denne sag, så meget mere som han har søgt i det kongelige rentekammer at ville haft Niels Hansens påtegning og stemplet, og rentekammeret har fundet, at sådant ikke burdet eller kunne ske, hvorved Niels Hansen håbede, at hr. rådm. Bahnsen var blevet så meget des mere overbevist om dette søgsmåls urigtighed. - Bahnsen replicerede, at han ikke havde nogen kommission til at frafalde sagen, men derimod snarere gjort sig det håb, at hr. birkedommer Meden på Niels Hansens vegne havde tilstået opfyldelse af søgsmålet, ja, endog længe før, at sagen så vidt er ... ... , men som ej sket, måtte Bahnsen afvarte efter de foregående opsættelser, hvad hr. birkedommer Meden attrår at fremme udi sagen til den saggivne Niels Hansens forsvar. - Meden, som erfarede, at Bahnsen ikke ville frafalde sagen, ja, at hr. rådmanden ikke engang tilstår, at Niels Hansens påtegnings stempling er søgt og afslået, måtte begære for Niels Hansen 3 ugers anstand, at Niels Hansen kunne indhente den i så fald ergangne resolution for at producere samme her i retten tilligemed det, som han(?) ellers finder fornøden at erindre imod dette søgsmål. - Da retten erfarede, at rådm. Bahnsen ikke havde noget imod dette den begærede anstand, så blev samme bevilget og sagen udsat til den 18. maj.


I kommission af mons. Woydemann her i Kolding mødte Bahnsen i en sag ctr. koloniinspektør Lindenhan. Producerede den citanten meddelte konstitution som formynder for Christian ... Giesten af Ribe samt citantens til den saggivne afgivne rekvisition og citantens indlæg i denne sag. Bahnsen henholdt sig til citantens påstand i indlægget og indlod sagen til doms afsigt. Lindenhan var ikke mødt, blev lovdaget til 11/5.

171:

I kommission af mons. Woydemann her i Kolding som beskikket formynder for Christine Christence Giesten af Ribe mødte Bahnsen i den imod koloniinspektøren forstævnte sag og producerede 1) stævning, 2) citantens ommeldte konstitution, 3) inspektør Lindenhans den 18. sept. a.p. til citanten afgivne skrivelse, 4) citantens rekvisition til Lindenhan med sammes påtegnede besvaring, 5) citantens indlæg. - Bahnsen udi tilhold af indlægget indlod sagen efter den gjorte påstand under doms afsigt. Lindenhan blev lovdaget til 11/5.


Sagen mellem hr. Feveille i Vejle og ... bys gårdmænd: Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj afhører vidner:

Bertel Jørgensen Smed af Højen skal besvare de til forrige vidner fremsatte spørgsmål:

  1. nej, det havde de ikke.
  2. kendte ikke omspurgte gård, og altså blev 3. og 4. spørgsmål forbigået.
  3. -
  4. -
  5. ... havde jorden i vangene under byen.
  6. ... de havde for hartkornet imod den 1/4 part gård efter græsningen; men for hvad kreaturer de havde mere, måtte de give penge; og bestod græsningen i vangene men ikke i fælle.... skoven eller heden.
  7. nej.
  8. omspurgte hartkorn har ikke anden mark af pløjeland og engbund, end det ved jorddelingen har fået på et sted.
  9. vidste det ikke.
  10. nej.
  11. forbigås.
  12. han mener, pantningen var sket som han mener er foretaget efter byens videbrev.
  13. vidste det ikke.
  14. forbigås.
  15. Om pantningsmændene, som stævningen omformelder, med magt borttog det forstævnte pant, eller det blev dem af boelsmændene godvilligen efter påstand og begæring udleveret? - Vidnet har hørt det sige, at pantet blev velvillig leveret af boelsmændene.
  16. Om borelsmændene selv eller deres husbond på deres vegne nogen sinde har forlangt deres pant tilbage af gårdmændene? - Det vidste vidnet ikke.
  17. Hvor længe vidnet har været Højen by bekendt og opholdt sig der? - Har boet der i 37 år.

Dernæst svarede vidnet til de fra Medeen sidst fremsatte kontraquæstioner:

  1. nej.
  2. har ikke ejet noget sted, men har beboet byens smedehus.
  3. vidnet ... [=> fol. 171b, AO 341] ikke andet herom, end hvad han haver afvundet, og hvad bymændene haver sagt derom.

Friis fandt fornøden at fremsætte for dette vidne det 18. quæstion foranlediget af Medens sidste quæstion, nemlig om vidnet ved med vished alt det, han har afvundet, på den samme måde og med samme kundskab som hele Højen bymænd ved det, både dem, der kan læse og ikke læse skrift. - Vidnet henholdt sig til, hvad han forhen har afvunden i sagen.

Niels Nielsen, aftægtsmand i Højen sogn, Piengaard:

  1. så længe han har kendt og vidst af Højen by, har omspurgte ikke haft fædrift i heden eller skoven.
  2. ja.
  3. det var ikke kommen fra den gård.
  4. nej, gården har det samme hartkorn nu, som den altid har haft.
  5. havde det i byens vang.
  6. udi vangene havde de deres græsrettighed efter ligningen, men udi skoven og heden derfor måtte de give noget, og undertiden tog bymændene slet intet.
  7. nej.
  8. forbigås.
  9. nej.
  10. nej, så længe han som en gl. mand ved deraf.
  11. forbigås.
  12. var ikke med, men har nørt det sige, at dere blev pantet efter videbrev.
  13. refererede sig til sit svar på 12. quæstion.
  14. forbigås.
  15. har hørt sige, at pantet gav de dem med en god vilje.
  16. vidste det ikke.
  17. vidnet er født i Højen by og har boet i den såkaldte Piengård ... Højen sogn, siden han var 30 år, og er nu 70 år gl.
  18. forbigås.
  19. Om de andre boelshuse i Højen by har nogen græsningsrettighed på Højen hede eller skov? - Nej.

Derefter besvarede vidnet det 1. af de ved Meden fremsatte kontraquæstioner: Nej.

Det sidste vidne, Iver Jensen ... Amnitsbøl frafaldt Friis, hvorefter han begærede tingsvidne sluttet og sagen udsat til 18/5.


171b, AO 341:

Sagen mellem enken Maren Frederiksdatter og hendes søn Frederik Thomsen. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis producerede en kontrastævning og begærede vidner påråbt. Til stede var gårdmanden Niels Frandsen og aftægtskarlen Christen Andersen og Thomas Schiøtte og Hans ...

Niels Frandsen: [=> fol. 172]

  1. Hvor længe Maren Frederiksdatter af Vester Gesten har opholdt sig hos sin søn Frederik Thomsen i Lille Anst og hos ham nydt underholdning? - Vidnet svarede, han vidste det ikke den tid.
  2. Om vidnet da ikke ved, at bem.te Maren Frederiksdatter har i en lang tid været til huse hos sin søn Frederik Thomsen? - Vidnet svarede, hun har været der til huse, men enten det er 2 eller 3 år, erindrer vidnet sig ikke.
  3. Om Frederik Thomsen og konen i den tid, de har haft Maren Frederiksdatter til huse hos sig, har uden grund og årsag begegnet Maren Frederiksdatter med noget i ord eller gerninger, som strider imod børnlige pligter? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  4. Om vidnet da har hørt det fra andre, at sådant nogen sinde skulle være sket? - Vidnet svarede, har hørt sige, at dem vel kunne komme dem ord og trætte imellem; men vidnet skøttede ikke derefter, ikke heller vidste, hvem af dem til sådnt havde givet anledning.
  5. Om vidnet ved eller har hørt, hvad der var årsagen til Maren Frederiksdatters skilsmisse fra hendes søn og hans kone sidst afvigte år? - Vidnet svarede nej, det vidst han ikke.
  6. Om vidnet har hørt eller ved, om Frederik Thomsen enten selv eller ved sine husfolk har jaget sin moder på døren eller kastet hende og hendes tøj på gaden? - Vidnet svarede, han hverken har hørt eller ved det.
  7. Om vidnet har hørt eller ved, om Maren Frederiksdatter enten blev kørt fra Frederik Thomsens hus, eller hun løb bort derfra på sin egen hånd? - Har hørt, at hun en gang blev kørt af hendes søn hen, men kom tilbage med ham igen, og om hun siden er gået eller kørt bort, vidste vidnet ikke.
  8. Om vidnet ved, at Maren Frederiksdatter har forladt Frederik Thomsens hus og fået sit tøj til sigtil det sted, hvor hun nu opholder sig? - Vidnet svarede, han vidste, hun havde forladt huset, men om det er sket for et helt eller halvt år siden, erindrede vidnet sig ikke. Så vidst evidnet og ikke, om hun havde fået sit tøj til sig.
  9. Om vidnet da ej har hørt eller ved, at Frederik Thomsen ungefær en ... dage efter hendes skilsmisse skal have kørt hendes tøj til hende til det sted, hvor hun nu opholder sig? - Vidnet svarede, havde hverken hørt eller vidste det.

Lassen mødte på enken Maren Frederiksdatters vegne og forbeholdt sig hendes lovlige ret, da han for denne gang ikke havde noget at tilspørge vidnet.

Aftægtskarlen Christen Andersen af Lille Anst:

Men forinden han besvarede contracitantens spørgsmål, erklærede han til retten at være morbroder til den saggivne Frederik Thomsens kone, hvorpå Friis tilspurgte ham:

  1. Hvor længe Maren Frederiksdatter har opholdt sig hos sin søn Frederik Thomsen og hos ham nydt underholdning? - Vidnert svarede, hun var hos dem i 5 år og boede i et hus for sig selv, men fik underholdning ved at hente sin føde fra forn.te hendes søns hus.
  2. Om Frederik Thomsen og hans kone i den tid, de har haft Maren Frederiksdatter til huse hos sig, har uden grund og årsag begegnet  Maren Frederiksdatter med noget i ord eller gerning, som stred imod børnelige pligter? - Nej.
  3. Om Frederik Thomsen og kone ikke i al den tid, enken var hos dem, har plejet hende som en moder med al omhyggelighed og gjort hende delagtig i alt det gode, de kunne [=> fol. 172b, AO 343] formå og de selv nød? - Vidnet svarede, han vidste ikke af andet at sige.
  4. Om Maren Frederiksdatter har nogensinde klaget over Frederik Thomsen og kones omgang og opførsel imod hende, eller disse klaget over hendes opførsel imod dem, og hvori samme bestod? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  5. Om vidnet ved, hvad der var årsag til Maren Fredeiksdatters skilsmisse fra hendes søn og hans kone i afvigte år? - Vidnet vidste ikke årsagen.
  6. Om Frederik Thomsen har jaget enten selv eller ved sine husfolk sin moder på døren, eller hun gik selv godvilligt fra dem, da deres skilsmisse skete? Vidnet svarede, vidste herom slet intet.
  7. Om vidnet ved, at Frederik Thomsen, som han beskyldes for, skal have kastet sin moders tøj på gaden, da hun var skit fra dem? - Nej, det gjorde han ikke.
  8. Hvorledes da Maren Frederiksdatter fik sit tøj fra(?) sig til det sted, hvor hun nu opholder sig, og hvor længe efter hendes skilsmisse fra dem? - Vidnet svarede, han kørte hende sit tøj til ungefær et par måneder efter, at hun var gået fra ham.
  9. Om Frederik Thomsen, som han af citantinden og hendes fromme(?) lavværge beskyldes for, skal have tilbageholdt noget af hendes tøj, og hvad det er? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.

Lassen tilspurgte vidnet:

  1. Om enken ikke i den tid, som omvundet er hun har været i Frederik Thomsens hus, har forrettet hvad arbedje hun efter hendes alders og kræfters omstændigheder har kunnet formå? - Ja.
  2. Om vidnet ikke er bevidst, at det våningshus, hvor hun havde det  ... ... uden at hævne, ved hvem af uforstævnte personer? - Vidnet svarede, det kom om i gården, da hun var borte ... ... der at tages i sikkerhed, og er vidnet ikke bekendt, at Frederik Thomsen har taget nogen betaling for hendes underholdning.

Thomas Schøtte af Glibstrup og Hans Smed af Refsing blev under eet tilsuprgt af contracitanten:

  1. Om de ved og med sandhed kan bevidne, at Frederik Thomsen, som stævningen omformelder, har forstået det første stævnemål af den rekvisition, som stævningen om formelder og svaret Jo dertil i den samme mening og forstand, som rekvirenten sr. Lassen på Maren Frederiksdatters vegne har forstået det? - Vidnerne svarede ensstemmigt, at de ikke een men to gange forelæste Frederik Thomsen det 1. spørgsmål i omrørte rekvisition, hvortil han gav det svar Jo, der af dem forhen er afvunden; og lægger vidnerne dette dertil, at hans kone da sagde "svarede du ja dertil?"
  2. Om Frederik Thomsen har forstået dette spørgsmål anderledes ... i anden mening end, at han havde de forstævnte penge af hans moders penge, som hun havde beholdt efter skiftet efter hans fader, og hvoraf ham tildelede som umyndig disse penge i lovlig fædrene arv, og som han havde taget hos sin farbroder Christen Bundgaard Slagter her i Kolding, til hvem som hans curator de var leverede i året 1769, da han var bleven myndig? - Vidnerne svarede ensstemmende, at der blev hverken talt om skiftebrev, arv eller gave, men [=> fol. 173] alene som rekvisitionens første spørgsmål indeholder.
  3. Om vidnerne selv forstod dette spørgsmål, og om de med en god samvittighed kan bevidne, at Lassen og Frederik Thomsen forstod dette på een og den samme måde, een og samme hensigt? - Vidnerne svarede, at de kunne læse og skrive og derfor forstod, hvad de havde vunden angående omspurgte spørgsmål. Videre kunne de ikke sige om Lassens og Frederik Thomsens tanker.

Vidnerne blev dermed demitteret. Og reserverede Friis for tidens skyld sin ret til en  anden gang at erklære Frederik Thomsens tanker ved hans egen fremstillelse her for retten, hvorledes han som sine egne ords og tnkers fortolker har forstået det i bem.te rekvisition afgivne 1. spørgsmål og hans svar derpå. Han begærede de øvrige 2 vidner forelagt til 18/5. Hvilke vidner, navnl. Niels Buindsgaard og Thomas Christian Bundsgaard, blev af retten forelagt.


173:

For retten fremkom forstander Hadberg med stævning mod nogle af hospitalets fæstebønder for skyldig værende restance af landgilde med videre. Hadberg producerede en restanceliste, og da han erfarede, at de saggivne for retten var til stede, begærede han, at dver for sig måtte blive eksamnieret om restancens indhold.

  1. Rasmus Christensen gav tilståelse at være skyldig, som restancelisten formelder.
  2. Frederik Pedersen ligeså, skylder 13 rdl. 4 sk.
  3. Jørgen Christensen tilstod at være skyldig 9 rdl. 48 sk.
  4. Niels Madsen 7 rdl. 44 sk.

For restancen, ialt 60 rdl. 4 sk., påstod forstanderen enhver ved dom tilfunden at betale same søgsmålets omkostninger. Retten optog sagen til dom d. 11/5.


For retten fremkom lægdsmanden Jesper Christensen i Gejsing, som tilligemed sine lægdsbrødre iføge amtmand de Hoffmanns til dem ergangne ordre agtede at søge et lovligt tingsvidne for derved at bevise, det Knud Nielsen, som i nogle år har været rytter ved det danske livregimentrytteri, har fyldt sine 4. lår i Gejsing på Koldinghus amt, og at hans fader rytter rytter(!) den tid, han opholdt sig på godset, iten at bem.te Knud Nielsen imod lægdets vilje og vidende er deserteret. Til derom at vidne fremstillede de Jens Nielsen, gårdmand i Gejsing, Mads Knudsen ibidem, Mads Knudsen ibidem og Jep ...tensen sammesteds, som alle er uden for ommeldte lægd. Efter at have aflagt lovens ed blev disse vidner af [=> fol. 173b, AO 345] lægdsmanden tilspurgt:

  1. Om de kender fornævnte Knud Nielsen? - Svarede ja.
  2. Om de ved, hvor han er født? - Svarede nej.
  3. Om de ved, at hans fader var rytter eller ikke i den tid, han boede og opholdt sig i lægdet? - Svarede nej, han var ikke da rytter, men havde været der tilforn.
  4. Om de ved, at hans søn Knud Nielsen har fyldt sine 4 år, da faderen boede udi Gejsing i lægdet, eller om han den tid var yngre eller ældre? - Svarede, derom kunne de ikke give nogen forklaring eller bestemme hans alder; men han var hos hans fader, som boede i Gejsing for 14 á 15 år siden.
  5. Om de ved, at denne Knud Nielsen imod lægdets vilje er udgået af lægdet og givet sig til rytter? - Vidnerne svarede dertil ja.

Lægdsmanden begærede tingsvidne beskrevet.


173b, AO 345:

Endnu blev forevist som kvitteret, betalt samt tilstået af pantebogen udslettet Anders Pedersens af Gejsing pantebrev for 60 rdl. til sr. Christian Lund på Kolding amtstue.


Den på folio 170 forommeldte denne sidste tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Johan Sørensen af Skodborg har her til retten saggivet selvejeren Peter Fabricius i Skanderup for skyldig værende kapital 90 rdl. efter produceret vekselopbligation så og for 3 rdl., som han desuden har låns bemeldte Fabricius. Denne fordrings rigtighed er af debitor tilstået og derfor hverved vorder kendt for ret: at Peter Fabricius bør ind... og betale hans udgivne vekselobligation til forn.te Johan Sørensen med halvfemtesindstyve rdl., så og dertil svare vekselrente fra dens dato 1. december 1778, indtil betaling sker. Ligeså betaler han de søgende tre rdl. med rente fra stævningens datis og derforuden søgsmålets bekostninger ...


1779 - lørdagen den 1. maj:

blev gæsteretten continueret på Kolding rådstue udi sagen, som hr. inspektør Isensee har anlagt for ulovligt kroholld imod husmanden Niels Svendsen i Gejsing. Da denne ikke var mødt, blev sagen optaget til doms afsigelse, hvilket dog ikke kan ske, formedelst indfaldende markedstid og andre embedsforretninger, inden idag 8 dage kl. 9 om formiddagen. 8/5.


1779 - mandagen den 3. maj:

Gæsteret i sagen anlagt af Niels Buck i Nagbøl (ulæseligt) [=> fol. 174]


1779 - mandagen den 3. maj:

blev gæsteretten continueret i sagen anlagt af Hartvig Hansen i Dollerup imod husarcordonen, hvor da fremkom anmeldelse til retten, at auditør Malling endnu ikke  var blevet restitueret af sin forrige tægtedag beviseliggjorte sygdom og derfor endnu måtte begære sagens opsættelse til idag 8 dage og vidnerne efter nye forelæggelse pålagt at møde, såsom den sidst forlangte forelæggelse af forberørte svagheds årsag ikke var blevet dem forkyndt. 10/5.


1779 - mandagen den 3. maj:

Gæsteret: Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen i og ved Kolding. Udsat af samme årsag som nævnt ovenfor. 10/5.


1779 - mandagen den 3. maj:

Gæsteret: Bertel Pedersen og Knud Jensen i Påby ctr. husarcordonen. Samme melding fra auditøren. [=> fol. 174b, AO 347]. Baggesen producerede et deduktionsindlæg. Udsat til 17/5.


174b, AO 347:

1779 - 4. maj:

Læst: (vanskelig skrift)

1779 - lørdagen den 8. maj:

Gæsteret: Inspektør Isensee ctr. bonden Peder Mikkelsen i Gejsing. 15/5.


1779 - lørdagen den 8. maj:

Gæsteret: inspektør Isensee ctr. husmanden Niels Svendsen af ... , hvor da blev afsagt følgende dom indført på folio 175. [=> fol. 175]

175:

Den sidste tingdag afsagte gæsteretsdom lyder således:

Dom, afsagt i gæsteret på Kolding lrådstue d. 8. marts 1779. Den kongelige konsumptionsinspektør Isensee har sigtet og saggivet husmanden Niels Svendsen i Gejsing, formedelst at han som uberettiget ...holder og udtapper brændevin for byens og andre rejsende folk. Denne beskyldning haver han stræbt efter at ville bevise og lagt til grund, at en rytter Hans Rasmussen tilligemed konsumptionsbetejent Peder Pedersen d. 8. marts  sidstl. skal have været i forn.te Niels Svendsens hus og der bekommet af hans kone, udi mandens fraværelse, en pæl brændevin for penge, men dette enkelte udgør ikke beskyldningen, da der er 3 ensstemmende edelige vidner, som modsiger sådant, foruden husmandens benægtelse; herforuden er de 2 andre førte vidner ikke at anse imod de først ben.te, da de har vundet i deres egen sag og dog ikke kunne give lovfast bevis om et ulovligt krohold på dette sted. Endelig kommer udi reflektion, at Niels Svendsen har været fraværende og altså uvidende om hans hustrus foretagende. Følgelig bør han ikke lide efter den gjorte påstand, men hverved for sådant frikendes. Derimod bør hans hustru for sin uforsigtighed at betale i mulkt til Anst herreds fattigkasse fire mark og udi søgsmålets omkostninger een rdl., hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse.


1779 - mandagen den 10. maj:

Gæsteret: Niels Buck af Nagbøl ctr. cordonen. Auditør Malling af Hadersleben fører vidner.

Christen Hansen af Nagbøl:

  1. Om vidnet ved, at korporal Blomme den 25. oktober forrige år har optaget til konfiskation 12 stk. stude, som Niels Buck har vedkendt sig? - Vidnet svarede, har hørt det ..., men ikke set, at korporal Blomme optog dem.
  2. Om vidnet ikke så forbemeldte 12. stk. stude dagen efter, at de var kommen fra kolding toldbod? - Vidnet svarede nej, han så dem ikke.
  3. Om vidnet da ikke ved, at disse 12 stude ikke blev dreven direkte fra Kolding toldkammer til ... [=> fol. 175b, AO 349] Buck, men ad de først var inde hos en anden mand i den samme nat, som de om dagen forhen(?) var kommen fra Kolding?
    Imod denne quæstion som uforstævnet og den pågældende som ustævnet og ... måtte Bahnsen protestere, at derpå ikke bliver svar modtaget. - Vidnets svar på spørgsmålet ... vidste han ikke.
  4. Om vidnet ikke ved, at disse stude ... før eller siden den omspurgte tid, men efter at de var kommen fra Kolding, var inde hos en anden mand, før end de kom til Niels Buck? - Bahnsen henholdt sig til sin forhen gjorte protest. - Vidnet svarede, det vidst han ikke.
  5. Som vidnet til det 1. auæstion har forklaret, at det er ham bekendt, at disse stude blev optaget for og vedkendt af Niels Buck, så spørges, om vidnet erindrer ... at de tilhørte Niels Buck? - Vidnet svarede, det vidst han ikke til visse, men slutter, at de have tilhørt ham, siden bemeldte Niels Buck vedkendte sig studene.
  6. Siden det er så lang tid siden, at disse stude blev optagen, så vidnet lettelig og uden hensigt kunne ...le på hukommelsen, så vil Malling endnu spørge, om vidnet ikke vil anstrenge hukommelsen ... ... ...  at have sagt, at disse stude dagen efter, at de var kommen fra Kolding, blev dreven ud fra ... den mands gård til Niels Buck? - Vidnet svarede nej, han enholdt sig til sit forhen givne svar og vidste derom(?) ikke.
  7. Alene for at ... vidnets hukommelse ville Malling tilspørge vidnet, om han ikke ... .l.. ... angående det sidst omspurgte? - Bahnsen måtte i særdeleshed protestere imod denne quæstion, da ... som ganske lovstridig og ulovlig at vidnet skal vidne (ulæselig tekst) [=> fol. 176]

Auditør Mallling frafaldt de øvrige indstævnede og for retten nærværende vidner; men det idag udeblevne vidne Hartvig Hansen af Dollerup forelægges at møde idag 8 dage. 17/5.


176, AO 349:

1779 - mandagen den 10. maj:

Gæsteret continueret (nu med Peder Schyberg som skriver): sagen anlagt af Hartvig Hansen i dollerup mod husarcordonen. Auditør Malling mødte på vegne af korporal Blom. Byskriver Baggesen på vegne af Hartvig Hansen fremsatte nogle erklæringer: 1) Han forbeholdt de til vidners påhør indstævnede vidners ret til hr. auditør Mallings imod dem gjorte beskyldning af contradictorisk udsigende, som deres aflagte vidnesbyrd viser at være langt anderledes; 2) Baggesen forbeholdt sig alle lolvlige indsigelser ved de agende førende vidners tilspørgende; 3) Da hr. auditør Malling har stævnet tilb idners føring om Hartvig Hansens, Laurits Wiufs og Niels Kiers tofters beliggenhed med toldskelsåens løb igennem samme, fandt Baggesen sig beføjet til at påstå, at hr. auditør Malling af den respektive ret bliver pålagt at holde sig forordning af 31. marts 1749 om situationschateks tagelse efterrettelig, om de aflæggende vidnesbyrd ellers skal blive anset ved doms afsigt. Således forventede Baggesen, det hr. auditør Malling behagede videre at fremme. - Auditør Malling modsagde hr. Baggesens indvendinger under nr. 1, 2 og 3, reserverede yderligere besvafelse til belejligere tid og dernæst begærede de forelagte vidner påråbt og taget i ed. Alle de forelagte vidner var til stede, nemlig Laurits Wiuf og hustru samt Niels Kjær og hustru, selvejere fra Dollerup.

Laurs Wiuf og hustru Mette Madsdatter blev tilspurgt af Malling:

  1. Om det ikke er vidnerne bekendt, at korporal Blom sidst afvigte 19. nov. i en vidnerne tilhørende toft optog 9 stude for Hartvig Hansen, eller som han i det mindste har vedkendt sig? - Vidnerne svarede, de havde ikke set sådant, men hørt det sige af bemeldte korporal Blome såvel som flere.
  2. Om ikke denne toft [=> fol. 176b, AO 351] ligger ved Hartvig Hansens toft til østre side og Niels Kiærs toft til vestre side? - Jo.
  3. Om ikke toldskelsåen går tværs over sidst... 3 tofter, nemlig Hartvig Hansens ... og Niels Kiærs tofter fra øster til vester, og det således, at en del af bem.te 3 tofter ligger på den sønder side og en del på den nørre side af toldskellet? - Vidnerne svarede, toldskellet går igennem vidnernes og Niels Kiers tofter, men ikke igennem Hartvig Hansens toft, som ... denne toft ikke haver jord neden for toldskellet.
  4. Om ikke Hartvig Hansens forbem.te toft er adskilt ved et gærde fra vidnernes toft, hvilket gærde går i sønder og nør? - Vidnerne svarede jo,k men der var ikke gærde langxs igennem, da der nogle steder findes grobe(?).
  5. Om dette gærde eller grob sidst afvigte 19. nov. var således beskaffen, at der kunne komme kreaturer derover fra vidnernes toft ind i Hartvig Hansens toft? - Vidnerne svarede, , at det kunne gerne være på sådan årets tid, da der kunne komme hul på hegnet.
  6. Om ikke forbemeldte Hartvig Hansens toft er således beskaffen, at den med den søndre side støder til Hartvig Hansens gård således, at han kan drive kreaturer af sin går i toften og af toften igen i sin gård? - Vidnerne svarede, sådant drivning af gården i toften kan ske om efteråret, når gærdefredningen ophører, men ellers sker fra hans gård nordvest ud.
  7. De vidnerne under 3. quæstion har forklaret, at forbemeldte Hartvig Hansens toft med den nordre ende ikke går over toldskellet, så spørges, om den nordre ende af bem.te toft ikke støder lige til toldskellets søndre side, så at toften til den nordre ende ikke har anden hegn end toldskelsåen, men vel til den østre side er indhegnet med grøft og gærde? - Vidnerne svarede, at omspurgte Hartvig Hansens toft ... nordre ende deraf støder til toldskellets søndre side, og at samme nordre ende er ved en groeb(?), som agtes for toldskellet alene hegn; men om hegnet på toftens østre side kunne disse vidner ikke give forklaring som noget, der ... faldt dem  ... tydelig erindring, men endvidere forklarede i anledning af det 3. spørgsmål, at da toldskellet går igennem deres og Niels Kiærs tofter, så følger deraf, at sådan deres jord i disse tofter er beliggende såvel norden som sønden toldskellet.
  8. Om ikke ved den nordre ende af bemeldte Hartvig Hansens toft er morads, således at Hartvig Hansen om efteråret om vinteren ikke kan drive ind og ud af sin toft over toldskellet? - Vidnerne svarede, at der er blød engbund, men dog således, at kreaturerne kan gå der for at græsse om for- og efteråret, men kan ikke komme over graven så ... .... ...
  9. Om ikke forbem.te vidnernes toft er indhegnet til den nordre ende, men dog i sidste efterår var hegnet således beskaffen, at der fra bem.te nordre ende eller side kunne gå kreaturer over og ind i toften, især igennem det hul, som den tid var på bem.te hegn? - Vidnerne svarede, at omspurgte hans toft er indhegnet til den nordre ende og ... ...kan være, at der til sådan tid af året som den 19. nov. kan have været huller på hegnet, da ingenpå den tid kan holde sådan  indhegnet som om sommeren.
  10. Om [=> fol. 177] ikke kreaturerne i forbem.te vidnernes toft kan gå over toldskellet, som flyder midt igennem toften og gå over såvel til sønder som nørre side i tofteb? - Vidnerne svarede ja, siden deres jord, som forhen er vunden, er norden og sønden for toldskellet, så kan og deres kreaturer gå derover, når det skal bruges til deres jords dyrkning af hø og engbjergning.
  11. Om ikke såvel Dollerup som Skanderup byer har markjorder på den nørre side af bemeldte 3 tofter? - Vidnerne svarede, Dollerup by har jorder, men ikke Skanderup.
  12. Om der ikke over de ejendomme, som vidnerne har på den nordre side af toldskellet og forbi vidnernes og Niels Kiers tofters nordre ender går en vej over toldskellet vesten for om Niels Kiærs gård og omvundne tofter langs igennem Dollerup byog til Hartvig Hansens gård, af hvilken vej Hartvig Hansen kan drive med sine kreaturer fra byens nordre mark og til sin gård, og om det ikke er byens almindelige vej. - Baggesen exciperede imod dette spørgsmål, som der ikke er stævnet til at føre vidner om jord, veje eller deslige uden for de forstævnte og udtrykkeligt ben.te tofter, således påstod at ingen svar tages. - Vidnerne svarede, den omspurgte vej gåxr der og agtes for byens almindelige vej både til mark, mølle og by, hvilken vej går både norden og vesten unden for toften og vesten for Niels Kiærs gård.

Baggesen henholdt sig til sin gjorte påstand om situationscharte samt at det måtte af den respektive dommer bemærkes, at vidnerne har vundet om deres egne ejendomme; ville alene tilspørge vidnerne, om de forstævnte Lauritz Wiufs og Hartvig Hansens tofter ved Dollerup by er af den beskaffenhed, at når der er hul på gærdet og hegnet, imellem dem af Hartvig Hansens i sin toft græssende kvæg der igennem kan gå ind i Lars Wiufs toft, om sådan kvæg ikke da igennem slige huller kan drives igen tilbage i Hartvig Hansens toft til hans gård, og i sådant tilfælde om det da ikke er den nærmeste og bekvemmeligste vej? - Vidnerne svarede, at sådan kan når der er brøst på hengnet indtræffe, og sligt er sket adskillige gange imellem dem, da vejen der... var nærmere til Hartvig Hansens går end at ... ud af gadevejen.

Selvejerbonden Niels Kier af bemeldte Dollerup (skal besvare de samme spørgsmål):

  1. har hørt det sige, men ikke så det.
  2. ja.
  3. ligesom forrige vidne.
  4. ligesom forrige vidne.
  5. det vidste vidnet ikke.
  6. i for- og efteråret kan driften ske fra og til gården, men ikke når toften er besået.
  7. ligesom forrige vidne.
  8. ligesom forrige vidne.
  9. ligesom forrige vidne.
  10. i Lars Wiufs toft kan det gå over og ligeledes i vidnets toft, som har jord på begge sider af toldskellet.
  11. ligesom forrige vidne.
  12. ligesom forrige vidne.

På Baggesens spørgsmål til næstforrige vidne svarede dette vidne ligesom forrige vidne. [=> fol. 177b, AO 353]

Niels Kiers hustru Kirstine Petersdatter erklærede, at hun i mange år ikke havde været til mark eller markarbejde og derfor i et og alt var ubekendt i denne sag, hvorfor auditør Malling frafaldt hendes vidnesbyrd.

Auditør Malling måtte herpå, skønt virkeligen imod sin vilje, endnu begære dette tingsvidne udsat til idag 8 dage for imidlertid at kunne stævne til at få en ihændehavende attest, som han ikke før idag har været vidende om, beediget, som til saens oplysning er uomgængelig nødvendig. 17/5.


177b, AO 353:

1779 - mandagen den 10. maj:

Gæsteret: Morten Nielsen af Skudstrup ctr. husarcordonen i og ved Kolding. På vegne af husar Frederik Hansen Fridemann mødte (intet navn angivet; men det må være auditør Malling). På citantens vegne mødte byskriver Baggesen. 2 vidner fremstod: gårdmand Jørgen Mikkelsen Juncker af Lille Anst og gårdmand Johannes Sørensen af Skudstrup.

Jørgen Mikkelsen Junger:

  1. Om vidnet ikke i september måned havde en karl i sin tjeneste, som hed Johannes Jørgensen og nu tjener i Bastrup? - Vidnet svarede ja, han havde en tjenestekarl omspurgte tid af sådant navn, men hvor han nu tjener, ved vidnet ikke.
  2. Om vidnet ikke samme tid havde en dreng eller karl navnlig Rasmus Larsen, der tjente ham til Michaelis sidst? - Nej.
  3. Om vidnet da ikke kender en person af dette navn, navnlig Rasmus Larsen, som nu er husar? - Vidnet svarede, en kort tid fra sidste Mikkelsdag havde han en person af sådant navn, som blev hos ham til noget efter jul; men om han er husar, ved han ikke uden efter sigelse.
  4. Om vidnet ved, at den omvundne Johannes Jørgensen den 15. september sidst, da vidnet ikke var hjemme, førte 3 heste for Niels Mortensen i Skudstrup fra Lille Anst ned til toldskellet? - Nej, han vidste derom ikke at sige.
  5. Om vidnet ikke har hørt sådant sige? - Nej.
  6. Om ikke Lille Anst ligger norden for toldskellet og Skudstrup sønder for samme, og om toldskelsåen, som flyder der imellem ikke er bred og dyb? - Vidnet svarede ja, og er toldskelsåen [=> fol. 178b, AO 355] grund.
  7. Hvor langt der omtrent kan være imellem bemeldte Lille Anst og Skudstrup, når man drager over toldskelsåen? - Vidnet svarede, kan være ungefær en fjerdingvej mellem omspurgte 2 byer.

Auditør Mallling under behørig reservation havde hverken videre dette vidne at tilspørge, ikke heller det andet indstævnte vidne for nærværende tid, siden de begge er bosatte så nær ved toldskellet, men bad dette afhørte vidne demitteret og det uafhørte uafhørt, da ha frafaldt samme, samt begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt. Og Baggesen fandt sig ikke beføjet at contraquæstionere vidnet. Malling bad sagen udsat til 31. maj.


178:

1779 - 11. maj:

Læst:

  1. kgl. forordning angående hvis (hvad) i overensstemmelse med og i anledning af de for hertugdømmerne og Danmark under 7. marts 1776 og 30. nov. 1778 ergangne anordninger imod kvægsygen skal iagttages.
  2. forevist til udslettelse i pantebøgerne Peder Mortensen Orlevs i Mejsling pantebrev på 199 rdl. til Peder Jensen ibidem.
  3. Peder Larsens i Vester Nebel pantebrev for 500 rdl. til sadelmager Hirth i Kolding af kreditor påtegnet kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet.
  4. Peder Lassen Vaabens i Vester Nebel pantebrev for 800 rdl. til urmager Christian Foerhum(?) i Ribe.
  5. Jens Hansen Kruses i Vranderup pantebrev for 50 rdl. til sadelmager Hirth i Kolding.

I sagen hospitalsforstander Hadberg i Kolding mod nogle hospitalsfæstebønder i Almind blev afsagt dom lydende på folio 180 således.


I sagen for mons. Woydemann som beskiket formynder for Christina Christence Giesten mødte som forhen hr. rådm. Bahnsen af Kolding og producerede lovdagelse contra koloniinspektør Lindenhan i den sag, som imod ham er anlagt betræffende den ... årlige afgift til bemeldte barns underholdning og opdragelse i 10 år. Bahnsen måtte dernæst in totum modsige bemeldte hr. Lindenhans ubeviselige påtegning på lovdagelsen og endvidere producerede hr. provst Søllings under 6. hujus udgivne edelige attest, der in originali blev fremlagt og af samme en kopi på behørigt stemplet papir til aktens indlemmelse. Bahnsen refererede sig til mons. Woydemanns gjorte skriftlige påstand og begærede sagen optaget til dom. [=> fol. 178b, AO 355] Optaget til dom om 6 uger den 22. juni, hvilken lange tid retten vel ikke behøvede til så klar en sag, men gjorde det alene for, om bem.te Lindenhan i sådan tid kan blive forenet i mindelighed, hvilket retten beviseligt tilkendegives til idag 5 uger, den 15. juni.

178B. AO 355:

I sagen for mons. Woydemann som beskikket formynder for Christine Christence Giesten producerede Bahnsen lovdagelse ctr. koloniinspektør Lindenhan ang. de bemeldte myndling tillagte beskyldninger. Bahnsen modsagde in totum i henseende til Lindenhans fordristede og usandfærdige og ubeviselige påtegning , men producerede derimod sognepræsten for Vorbasse menighed hr. Lorentzens egenhændige skrevne attest, henholdt sig til Woydemanns påstand. Johann Lindenhan var ikke mødt. Sagen blev optaget til dom idag 6 uger (samme begrundelse som ovenfor), 15/6.


For Peder Poder i Bække mødte borgeren Thomas Gotfredsen af Kolding ctr. selvejer Albrecht Fugl på Oksviggård ang. hos ham tilgodehavende ..., for ham i sidste efterår overladt 7 tdr sæderug. Gotfredsen producerede citantens indlæg og indlod sagen uder dom. Fugl var ikke mødt, [=> fol. 179] blev lovdaget at møde med, hvad han haver til afbevisning herimod, til idag 14 dage, 25/5.


179:

For retten mødte sr. Flemming Eibye fra Vranderup mølle, producerede en ekstrakt af justitsprotokollen udstedt af Baggesen som notarius publicus. På den saggivne Rasmus Christian Matthiesens vegne mødte Bahnsen, som protesterede, fordi den saggivne ikke har fået nogen kopi af stævnemålet ligesom ej heller givet tid og lejlighed til at få samme afskrevet ... ... ... Rettren har erfaret, at Rasmus Christian Matthiesen ikke er ubekendt af stævnemålet ... ... Retten modtog stævnemålet ... ... ... et dokument mellem sig og forrige ejer Nikolaj Dinensen, efter hvis indhold udi den 3. post han er berettiget til denne tingsvidnesags oplysning ... ...

Eibye begærede vidner påråbt: Hans Jensen af Brenuhre mølle, Jørgen Hansen af Lunderskov, Peder Olesen Smed af Vranderup. De skal besvare Eilbyes skriftligt forfattede spørgsmål under 10. marts 1778 lydende fol. 180 således.

Hans Jensen:

Dette vidne blev af retten erindret hans forhen i retten aflagte vidnesbyrd, hvortil han sig refererede.

  1. ja.
  2. det erindrer vidnet sig ikke og vedkommer ham ikke heller at vide.
  3. det erindrer vidnet sig ikke.
  4. vidste sig derom intet at erindre.
  5. møllen var i bedre stand, da Rasmus Christian Matthiesen forlod den, end da han som lejer antog den.
  6. er besvaret under svar på 5. spørgsmål.
  7. næst at reservere sig hans forhen i sagen givne vidnesbyrd ang denne ... kunne sig nu ikke efter så lang tids forløb anderledes erindre og bestemme.
  8. det erindrer vidnet sig ikke ... ... at han vel har fået sin betaling, men hvor stor summa husker han ikke. [=> fol. 179b, AO 357]
  9. refererer sig til svar på 7. spørgsmål.
  10. refererer sig til forhen givne svar og vidnesbyrd, at møllen var bedre, da Rasmus Matthiesen forlod den, end da han antog den.
  11. har forhen vundet og ... det samme, at omspurgte bekostninger er anvendt til møllens forbedring og vedligeholdelse.
  12. det vidste han ikke.

Jørgen Hansen af Lunderskov:

Blev af retten gjort bekendt med hans forhen i denne sag aflagte vidnesbyrd, hvortil han sig henholder og ... ... i alle poster og måder. Han besvarede spørgsmålene til forrige vidne alene med den forskel, at han ikke kendte møllens brøstfældighed så nøje, før end Rasmus Matthiesen kom dertil.

Peder Olesen Smed i Vranderup:

Vidnet svarede til berørte 12 spørgsmål, at han derom ikke kunne give nogen speciel forklaring efter så lang tids forløb, men han kunne ikke nægte at have forrettet smedearbejde på møllen i Rasmus Christian Matthiesens tid og for sådan fået sin betaling, men han kan ikke erindre sig, at det var så meget, som er anført under .. ...

Rasmus Christian Matthiesen modsagde ganske og aldeles det sidste vidnes udsigende for den del, som vidnet havde vundet om og på sig selv, og henholdt sig dernæst til de forhen producerede kvitteringer.

Eilbye begærede dette tingsvidne sluttet.


179b, AO 357:

Eilbye fra Vranderup mølle lod oplyse 1. gang en sort ...øret 3 års stud med viie horn, hvortil ejermanden sig ville indfinde med førsrte, som samme kan ... anvendtge bekostninger. Denne stud er af værdi 4 rdl. Dette lysemål lyder således.


Ligeledes oplyste Lauritz Wiuf i Dollerup 1. gang en ... ... på hans mark kommende hoppeplag, som er ... af værdi 4 rdl., hvortil ejermand ville indfinde sig, da samme kan blive udleveret imod bekostningernes betaling.


I kommission af enken Johanne sal. Jens Fischers i Vejle mødte i retten byskriver Baggesen med stævning contra selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup, fordi han ikke har efterkommet sit givne løfte ... .. han af bem.te enke lånte 100 rdl. at ville derfor uopholdeligt tilstille hende lovlig panteforskrivning med 1. prioritet udi hans i bramdrup boende selvejergård [=> fol. 180] ... ... ville afvarte, om sagvolderen for at undgå bekostninger ville tilstå og afgøre søgsmålet i mindelighed. Jacob Olesen blev påråbt, var ikke mødt, blev lovdaget til 25. maj.

Johanne sal. Jens Fiskers enke i Vejle contra selvejerbonden Søren Thomsen i Bramdrup for gældsfordring 260 rdl. - Baggesen ville fornemme, om den saggivne såvelsom den indstævnede forløftningsmand, seklvejerbonden Jens Pedersen i Bramdrup, ville for at undgå bekostning tilstå det forstævnte og afgøre samme i mindelighed. Søren Thomsen blev påråbt, var ikke mødt, blev lovdaget til 25/5.


Den foranmeldte på sidste tingdag på folio 178 afsagte dom lyder således:

Dom: Kolding hospitalt tjenere og fæstere, såsom Rasmus Christensen, Frederik Pedersen, Jørgen Christensen og Niels Madsen, alle af Almind, haver her inden retten hver for sig tilstået at være skyldig den restance af landgilde og arbejdspenge med videre, som af forstanderen sr. Hadberg under d. 7. april sidst er specificeret og udi retten efter foregående stævnemål er produceret, beløbende sig til summa 60 rdl. 4 sk. Altså tilfindes herved ... Rasmus Christensen at betale 29 rdl. 62 sk., siger tyve og ni rdl. 62 sk., Frederik Pedersen at betale 13 rdl. 42 sk., siger tretten rdl. 42 sk., Jørgen Christensen 9 rdl. 48 sk., siger ni rdl. 48 sk. og Niels Madsen 7 rdl. 44 sk., siger syv rdl. 44 sk., foruden dette søgsmåls bekostninger i alle måder ...


fol. 180b, AO 359:

Den på folio 178 sidste tingdag udi sagen for sr. Woydemann i Kolding contra koloniinspektør Lindenhan i Molktenberg ang. årlig afgift til barnets opdraelse producerede edelige attest ...:

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

Attest: betræffende sagen imellem koloniinspektør ... Lindenhan og Christine Christence Giesten fra Ribe, hvortil jeg ved stævnemål af 12. april sidst er anmodet at give min edelige attest om, hvad jeg i denne sag kan være vidende, da kan jeg ej andet sige end, hvad jeg derom har hørt af andre, nemlig at bem.te fruentimmer Christine Christence Giesten har nogen tid været i huset hos hr. indspektør Lindenhan på Moltkenberg, at hun af ham skal være besvangret, og at hun, da det nærmede sig til tiden, at hun skulle føde, blev imod sin vilje udjaget af huset og måtte kummerlig opholde sig hos en af kolonisterne, indtil hun af medlidenhed blev indtagen i Vorbasse præstegård, hvor hun fødte sit barn. Videre er mig i denne sag ikke bevidst, som hermed b evidner så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord. Grindsted præstegård, den 6. april 1779. C. Sølling.
Fremlagt og læst i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herr3eders ting og med originalen befunden rigtig. Tirsdagen den 11. maj 1779, H. Junghans, R. Baggesen.

Den på folio 178 sidste tingdag udi sagen for sr. Woydemann i Kolding contra inspektør Johan Lindenhan i Molktenberg ang. de bem.te myndling tillagte beskyldninger producerede edelige attest sålydende:

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

At jomfru Christence Giesten afvigte sommer lod mig komme til sig, da hun opholdt sig i hr. Lindehans hus, for at fortælle mig, at hun under ægteskabs løfte af ham var bleven besvangret, at bemeldte hr. Lindehan ved min samtale med ham dets angående ikke haver nægtet dette factum, og at han haver beskyldt hende for at være en mget slet og nedrig person, bevidnes hermed på forlangende af Lorentzen, Vorbasse, den i. maj 1779.
Fremlagt og læst i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 11. maj 1779. H. Junghans, R. Baggesen.


De forommeldte quæstioner sidste tingdag tilført fol. 179 lyder således:

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

Quæstioner
hvorefter vidnerne i sagen for Flemming Eilbye contra Rasmus Christian Matthiasen i Rolles mølle dags dato ... ... Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting ifølge udtagne lovlig stævning bør aflægge vidner:

  1. Om vidnet ved, at Rasmus Christian Matthiesen har haft af ... ... Nicolaj Dinesen, Vranderup mølle i leje fra nytår 1772 til påske 1773?
  2. Om vidnet ved, af hvad værdi og stand Vranderup mølle var i, da Rasmus Christian Matthiesen fratrådte den som lejer.
  3. Om vidnet ved, at der v ed Rasmus Christian Matthiesens tiltrædelse på Vranderup mølle skete nogen skriftlig taxation eller ... over  Vranderup mølle dens inventarium, mølleværk og bygning, eller har hørt deraf at sige, og da af hvem.
  4. Om vidnet ved, at der ved Rasmus Christian Matthiesens fratrædelse fra Vranderup mølle skete nogen skriftlig aflevering enten af mølleinventarium, mølleværk eller bygning eller nogen anden taxation vidnet den tid bekendt at være sket, og da hvorledes.
  5. Om vidnet ved og i sandhed kan sige, at Rasmus Christian Matthiesen i den tid, han havde Vranderup mølle i leje, har forbedret  eller forringet sammt.
  6. Om vidnet ved og er bekendt, at den regning, som Rasmus Christian Matthiesen har indgivet stor 165 rdl. 2 mk. 8 sk. på sal. Nicolaj Dinesen i et og alle poster har sin rigtighed og til møllens forbedring er anvendt.
  7. Om vidnet ved, at Rasmus Christian Matthiesen har afleveret møllen i bedre stand, da han forlod den, end da han modtog den.
  8. Om vidnet ved, at smeden Peder Olesen i Vranderup har ifølge hans kvittering fået varer eller penge for smedearbejde ved mølleværket i Rasmus Christian Matthiesens tid efter ...  ... i regning den anmeldte summa 21 rdl.  13½ sk. tvært imod ... ... contrabevis af 22. april 1774.
  9. Om vidnet ved, at den indgivne regning 165 rdl. 2 mk. 8 sk. er anvendt ... møllens forbedring eller dens vedligeholdelse. [=> fol. 181]
  10. Om vidnet ved, at Rasmus Chr. Matthiasen har afleveret møllen ved at de udgivne 165 rdl. 2 mk. 8 sk. udgivelse sat i bedre stand end, da han Rasmus Christian Matthiesen modtog den ...
  11. Om vidnet ved, at den ommeldte regning fra Rasmus Christian Matthiesen til Nicolaj Dinesen i en og alle poster har sin rigtighed og det be... således, som regningen formelder, er bleven brugt og anvendt til Vranderup mølles enten forbedring eller vedligeholdelse.
    Vranderup mølle, den 10. marts 1778, Eilbye.
  12. Om vidnet ved, at Rasmus Christian Matthiesen ifølge lejekontrakten er forbunden at holde sal. N. Dlinesen skadesløs.

Fremlagt i sagen og med originalen befunden rigtig for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting tirsdagen den 11. maj 1779. H. Junghans, R. Baggesen.


181:

1779 - løverdagen den 15. maj:

Gæsteret i sagen anlagt af hr. inspektør Isensee her i byen imod Peder Mikkelsen i gejsing. Udsat til 29/5.

1779 - mandagen den 17. maj:

Gæsteret (med Rasmus Baggesen som skriver): Niels Buck af Nagbøl ctr. husarkordonen. Auditør Malling afhører det tidligere udeblevne vidne, Hartvig Hansens hustru, Ellen Kirstine Olesdatter i Dollerup. Hun skal besvare nr. 1, 3, 4 og 5 af de tidligere fremsatte spørgsmål.

Malling begærede tingsvidnet sluttet og sagen opsat til 31/5.


1779 - mandagen den 17. maj:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. [=> fol. 181b, AO 361] De indstævnede vidner, Forbrøgger og Giørtz fremtrådte for retten og aflagde ed. Malling foreviste en af dem begge under 25. nov. given attest om studenes kulør, og de ikke var brændt. De erklærede attestens rigtighed, hvorefter Malling tilspurgte dem:

  1. Om vidnerne ikke under denne erklæring forstod, at de forstævnte 9 stk. stude af Hartvig Hansens således rigtig befandtes, som den af dem undertegnede attest ommeldte? - Vidnerne svarede ja.
  2. Om da ikke forom.mte stude efter attesten fandtes ubrændte? Vidnerne svarede, de så ingen brænde derpå på hovene(?).
    Baggesen tilspurgte dem, hvilket eller hvis brænde det var, vidnerne efterså på de ved kulør af dem optegnede stude. - Auditør Malling protesterede imod dette spørgsmåls besvarelse som uforstævnet, og da vidnerne een gang udtrykkeligt har forklaret, at studene var ubrændte, så kunne hr. byskriver Baggesens spørgsmål til at friste vidnerne ikke finde sted, helst her alene var stævnet for, at studene virkelig var ubrændte, og det kan ikke komme under quæstion, om det ... om studene af uvedkommende ustævnede personer var forsunet med brænde eller ikke. - Baggesen troede, at spørgsmålet var overensstemmende med stævningen og sigtede til det forstævntes nøjere oplysning og derfor påstod svar. - Malling tillagde(?) endnu som før, at der alene var stævnet for, at studene var ubrændte, men ikke af hvem sådan brænding skulle ske, og altså protesterede han mod dette spørgsmåls besvarelse. - Baggesen vedblev sin påstand. - Vidnerne refererede sig til deres svar, som de forhen havar vunden, da de ikke som [=> fol. 182] meldt så studene at være brændt på hovene, som de så efter. - 2) Hvoraf vidnerne ved, at de omvundne stude, som de efterså, tilhørte Hartvig Hansen? - Malling måtte erindre, at vidnerne ved den beedigede attest udtrykkelig havde forklaret, at der var Hartvig Hansens 9 stk. stude, og altså bør  de i denne post ikke at fristes, så meget mindre som intet vidne er forbunden til at angive årsagerne ,, hvoraf de ved en ting, men nok er det, når de udtrykkeligen vidner, at de ved det. Malling protesterede derfor mod spørgsmålets besvarelse. - Vidnerne vidste det så meget nøjere at være Hartvig Hansens stude, som dem er bekendt, at han bekom samme tilbage fra toldkammeret.

Malling begærede dette tingsvidne sluttet og sagen opsat i 3 uger til videre mesures tagelse. 7/6.


182:

1779 - mandagen den 17. maj:

Gæsteret: Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. - Auditør Malling måtte tilkendegive, at formedelst embeds og andre bestemte forretninger, havde tiden hidtil været ham for knap til at få noget fremmet udi sagen, især da han intenderede et krigsforhør over adskillige husarer, der formedelst deres forfald ved kommandoen ikke hidindtil har kunnet blive afhørt. Måtte derfor begære sagens anstand til 7/6.


Den på folio 181 udi sagen Hartvig Hansen i Dollerup mod den kgl. beskikkede husarcordon sidste tægtedag d. 17. maj producerede attest lyder således:

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.) Efter hr. oberstløjtnant von Gæhlers forlangende haver vi undreskrevne været i Kolding bys rytterstalde for at optegne og efterse ... for Hartvig Hansen i Dollerup indbragte 9 stk. stude, hvorledes de befandtes på hår og kulør, og da funden som følger, og ikke heller funden at være brændte: No. 1: sort stud, No. 2: dito med 2 hvide bagfødder. No. 3: dito sorthuet (sorthovedet?). No. 4: en dito sorthuet med 2 hvide bagfødder. No. 5: dito sorthuet med 4 hvide ben. 6: 1 dito, sortbroget med 1 stjerne i panden og 8: 1 dito gråbroget med 4 hvide fødder. No. 9: 1 dito gråhuet, 2 ... fødder. - Som således befindes af os, tilstår herved Kolding, den 25. nov. 1778, G. Giørtz, L. Forbrøgger.
Fremlagt i sagen under hildte gæsteret mandagen den 17. maj 1779, H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.


1779 - 18. maj:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Forevist til forlangende annullering i pantebogen således: [=> fol. 182b, AO 363]

hvilke 3 dokumenter blev påtegnet antaget til udsletning.


182b, AO 363:

Sagen imellem hr. Feveille af Vejle og en del Højen bys selvejere og gårdmænd udsat til 8. juni.


Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr. Niels Hansen i Dons. for denne sidste mødte birkedommer Meden fra ... og fremlagde det kgl. rentekammers resolution af 10. april 1779 tilstillet med påtegning fra amtmand de Hoffmann i Fredericia, at den af Mads Nielsen søgte ... ... efter sagens forfatning ikke kunne tilstedes. Iøvrigt forhåber Niels Hansen, at når ... ... behagelig ville efterlæse og overveje det, som ved hr. rådmand Bahnsen er bleven fremlagt, det da skulle befindes, at søgsmålet imod ham er ugrundet, ja at sagen (ulæselig tekst). Bahnsen begærede sagen udsat til 8/6.


Sagen mellem Maren Frederiksdatter og hendes søn Frederik Thomsen af Lille Anst. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis afhører vidner.

Niels Bundsgaard af Vester Gesten:

  1. Hvem der var Maren Frederiksdatters lavværge efter hendes sal. mands død? - Vidnet svraede, hvem der var hendes lavværge straks efter hendes mands død, vidste han ikke, men han var vidende, at hun har brugt til lavværge en mand navnlig Christen Kier(?) boende i Gan..., men hvor længe eller kort hun ..., erindrer vidnet sig ikke.
  2. Hvem der var hendes lavværge, da hun anlagde dette søgsmål imod Frederik Thomsen, og hvor længe ......? - Vidnet svarede, så vidt han ved, var det [=> fol. 183] mons. Lassen, som hun dertil havde antaget og begæret, men hvor længe forhen, erindrer sig vidnet ikke(?).
  3. Om Frederik Thomsen ved skiftet efter hans fader af skifteforvalteren og hans moder ... tillagt noget enten som en godvillig gave eller som en lovlig arv? - Nej.
  4. Om Maren Frederiksdatter da ved samme skiftes slutning beholdt noget tilovers efter hendes sal. mands død? - Vidnet svarede, ved skiftet var han ikke til stede, og altså ikke vidste sammes behandling, men har hørt sige, at der ikke blev noget at arve.
  5. Siden stervboet efter Frederik Thomsens fader var så fattigt, at der var intet at arve for sønnen, følgelig ikke heller for moderen, hvoraf da Maren Frederiksdatter skal have udgivet den forstævnte summa straks efter hendes mands død? - Vidnet svarede, at han ikke er vidende, hvorfra Maren Frederiksdatter kan være kommen til sådan formue, da han på den tid boede langt fra hende, men vidnet troede, hu dertil var kommen lovlig.
  6. Hvem der var skifteforvalter i denne stervbo? - Vidnet svarede nej, vidste det ikke.
  7. Hvor gammel Frederik Thomsen var, da hans fader døde? - Vidnet svarede, som søskendebarn til Frederik Thomsen vidste ikke, hvor gl. han den tid var.
  8. Om da med ... ... ... var Frederik Thomsens curatori hans mindreårighed efter hans faders død? - Vidnet svarede, vidste det ikke.

Thomas Christian Nielsen Bundsgaard (samme spørgsmål) :

  1. nej.
  2. nej.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. hun beholdt selv gården efter hendes mands død og ... ... siddende noget; mren enten det var som fæster eller ejer, vidste han ikke.
  5. så vidt vidnet ved, har hun ... sin mands død udgivet (udgjort?) en ... ... del af gården, som hun i hendes enkeår fratrædede.
  6. vidste det ikke.
  7. vidnet kunne ikke huske det, siden det var så længe siden, omendskønt han er et søskendebarn af Frederik Thomsen.
  8. vidste ikke heller dertil rede.
  9. Friis tilspurgte vidnet for det 9., hvor længe Maren Frederiksdatter besad gården efter hendes mands død og skiftets(?) slutning. - Vidnet svarede, hun sag nogen tid derved, men hvor længe, kan vidnet ikke erindre.
  10. Hvor længe efter hendes mands død skiftet blev sluttet? - Vidnet svarede, det vidste han ikke, såsom han ikke var ved skiftet.
  11. Om Maren Frederiksdatter noget af ... ved skiftets slutning som arv og ejendom enten af gods eller penge, og da hvor meget? - Vidnet svarede, har forhen forklaret, at han ikke var ved skiftet, så han herpå må henvise ... ...
  12. Om vidnet ved, at Maren Frederiksdatter nogensinde har leveret(?) Christen Nielsen Bundsgaard her i byen forstævnte 299 rdl.? - Vidnet svarede, jo, det vidste han.
  13. Hvad år og hvad tid af året hun har ... ham dem? - Vidnet svarede, hvad årstal det var ..., det erindrfer han sig ikke,  men det skete i forårstiden.
  14. hvoraf vidnet ved det, og om var selv nærværende og så det, på hvad sted det skete? - Vidnet svarede, at han var selv til stede derved, og var samlingen derom hos Christen Thomsen Ganer i Ganer, som den tid var hendes lavværge, og havde vidnet ikke andet dermed at bestille, end at han så det.
  15. Om de forstævnte 299 rdl. ... Frederik Thomsen af hans moder selv i egen hånd leverede, da hun påstår, at de tilhører hende? - Vidnet svarede, de ... Frederik Thomsen ... ... af vidnets farbroder Christen Nielsen Bundsgaard her i byen, som og er farbroder til Fredreik Thomsen.
  16. Om Maren Frederiksdatter nogen sinde enten ... eller ved lavværge har påanket eller fordret disse penge enten af Christen Bundsgaard Slagter eller af Frederik Thomsen, før end dette søgsmål af hende imod ham blev anlagt? - Vidnet svarede, derom vidste han ingen rede, og kunne gerne være sagt, uden han vidste derom.

Opsat til 8/6.


fol. 183b, AO 365:

Endnu blev forelagt til lysning og protokollation:

 


1779 - 25. maj:

(Peder Schyberg er skriver)

Læst:

  1. Selvejerbonden Peter Fabricius i Skanderup hans pantebrev på 600 rdl. til hr. Nicolaj Hansen på Søndergården og Cuxbøll.
  2. Bemeldte sr. Fabricius i Skanderup hans pantebrev på 54(?) rdl. 16 sk. til hr. Christian Sibbers på Wraagaard.
  3. Hans Jepsens i Starup pantebrev til købmand sr. Hans Georg Møller i Kolding på 33 rdl. 2 mk.
  4. Aftægtskontrakt for Bertel Nielsen i Lejrskov udgivet af Mads Nielsen ibidem.
  5. Forevist som kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet Niels Christoffersens i V. Nebel pantebrev på 40 rdl. til Uldrich Frichs umyndige børn, tillige forevist opsigelse på behørig stemplet papir, således antaget til annulation i den vedkommende pantebog.
  6. Forevist som kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet under dato 11. maj a.e. med påtegning af samme dato ved kreditor og debitor, at betalingen er sket ... mundtlig aftale et pantebrev udgtivet af selvejerbonden Christen Jepsen i Dons for kapital 500 rdl. til hr. Mogens Nellemann på Lerbæk således antaget til udsletning i vedkolmmende pantebog.
  7. Margrethe Jeppesdatter afg. Jver Jepsens i Skanderup udgivne skøde til sin søn Jep Iversen og hustru Maren Hansdatter på foran.nte hans moders gårde nr. 14 og 16 ibiden.

Læst plakat ang. hvorledes tienden skal svares af tobak, som avlet på tiendeydende h.k.

Peder Poder af Bække ctr. Albrecht Philup Fugl. Peder Poder begærede dom. På vegne af Fugl begærede Bahnsen det i sagen passerede [=> fol. 184] beskreven samt sagen udsat til 22/6.


184:

På vegne af selvejerbonden Hans Bramsen af Gelballe mødte sr. Woydemann af Kolding med en stævning ctr. Fabricius i Skanderup for gæld 180 rdl. Producerede en lovlig tinglyst panteobligation på 190 rdl., hvorpå alene er betalt 10 rdl. Satte i rette, at merbemeldte sr. Fabricius ved dom vorder tilkendt at betale forstævnte 180 rdl. med rente såvelsom agtede søgsmåls forårsagede omkostning og således indlod sagen til dom. - Sr. Johan Wissing her i Kolding på vegne af Fabricius begærede sagen udsat i 3 uger formedelst en påtagen rejse ikke før end til ... ventede sig at hjemkomme. 15/6.


Sagen anlagt imod selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup af enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle. På vegne af citantinden mødte byskriver Baggesen. Jakob Olesen begærede sagen udsat 14 dage under vis forhåbning at se den sag mindeligt afgjort. 8/6.

I kommission af enken sal. Jens Fiskers i Vejle mødte Baggesen i sagen for hende anlagt imod selvejerbønderne Søren Thomsen med forløftningsmand Jens Pedersen, begge af Bramdrup. [=> fol. 184b, AO 367] Søren Thomsen mødte og begærede sagens anstand til idag 14 dage under vis forhåbning at se samme mindel. afgjort. 8/6.


184b, AO 367:

I kommission af sr. Fugl til Oksvig lod hr. rådmand Bahnsen fremstille for retten 2 dannemænd, Christen Nielsen og Peder Thomsen af Højen sogn for at gøre deres forklaring, at de to halve gårde i forn.te Højen by, Koldinghus amt udi året 1773 i juli måned ved en ulykkelig ildebrand ganske og aldeles afbrændte, og var beboerne den tid Niels Jørgensen og Niels Hansen. Disse 2 mænd bekræftede sådant med lovens ed at være i sandhed med forklaring, at begge halve gårde består udi 3 længder bindingsværk foromm.te år 1773. Bahnsen begærede det passerede i tingsvidne beskrevet meddelt.


Endnu publiceret plakat om licitation på Kolding rådstue den 2. juni på 330 tdr. 8½ skp. havre til den 3. husareskadron ifølge rentekammerets ordre.

Plakat ang. auktions holdelse den 4. juni i Kolding afdøde Hans Pedersens Skippers tilhørende ... ... over bemeldte efterladenskaber af indbo.

1779 - lørdagen den 29. maj:

Gæsteret (Baggesen er skriver): Inspektør Isensee ctr. gårdmanden Peder Mikkelsen af Gejsing for utilladelig brændevinsredskaber. Oberbetjent sr. Thomsen begærede sagen udsat i 3 uger. 19/6.


1779 - mandagen den 31. maj:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Malling præsenterede sin under 20. hujus til det holstenske rytterregiment ergangne skrivelse om et krigsvidneforhør udi denne sag og viste regimentskommandantens påtegning af 27. dito, at dette krigsforhør først er berammet at holdes næstkommende 4. juni. Malling måtte altså bgegære denne sags anstand endnu i 14 dage. 14/6.


1779 - 1. juni:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev

  1. forevist og tilstået af pantebogen udslettet Hans Theodosius i Store Anst pantebrev for 98 rdl. til Anders Nielsen ibidem.
  2. læst Margrethe Jepsdatters, sal. Iver Jepsens i skanderup tilligemed lavværge udgivne skøde på et hende og sal. man tilhørte enemærke, Lindholdt kaldet, solgt til deres søn Jeppe Iversen og hustru Maren Hansdatter sammesteds.
  3. Hans Petersens ... ... auktionsdirektørens skøde til Anders Dyhr på Ballesgård i Egtved sogn på ...gård og tilhørende Jubelholm alt hartkorn ager og eng ... tilslagen ved auktion.
  4. forevist af kreditor kvitteret og tilstået af pantebotgen udslettet Christen Christiansens i ... pantebrev for 100 rdl. til Jens Andersen i Lejrskov Højrup.
  5. Christen Christiansens i ... på ... mark, Lejrskov sogn ... solgt til Peder Larsen af Ferup.
  6. forevist af kreditor kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet Jens Mogensens i Vester Nebel pantebrev for 60 rdl. til sal. lll Frichs(?) 3 umyndige børn.
  7. forevist af kreditor kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet Nicolaj G... Hjarups pantebrev for 49 rdl. til sal. Peder Deigns enke Mette Jensdatter.

 


1779 - mandagen den 7. juni:

(Peder Schyberg er skriver)

Gæsteret: Selvejerbonden Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Auditør Malling var nærværende og tilkendegav, at det af ham revirerede krigsforhør vel var begyndt [=> fol. 185b, AO 369] sidste 4. hujus, men formedelst udeblevne vidner, der ikke har kunnet møde, er bemeldte krigsforhør opsat til 14. hujus og altså måtte Malling begære 14 dages anstand. 21/6.


185b, AO 369:

1779 - mandagen den 7. juni:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Knud Jensen og Bertel Pedersen ctr. husarcordonen.Malling måtte begære sagens anstand til idag 14 dage, siden det af ham rekvirerede og den 4. hujus sidst begyndte krigsforhør til den 1r4 næstkommende er udsat formedelst udeblevne vidner, der ej har mødt eller kunne møde. 21/6.


1779 - 8. juni:

(Peder Schyberg er skriver).

  1. Læst kgl. skøde til Niels Christensen i Ejstrup på en gård ibd. af hartkorn 4 td. 5 skp. 1 fjd.
  2. Læst Jørgen Mikkelsens i Lille Anst pantebrev til jomfruer Sophie Christence og Elisabeth Eleonora lausener i Haderslev.
  3. Læst Jep Andersens i Gamst pantebrev på 50 rdl. til velærværdige hr. Høstmark i Gamst.
  4. Læst Hans Caspersens i Gamst panteforksrivning på 59 rdl. til hr. Høstmark i Gamst.
  5. Fporevist af kreditor kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet Jens Jakobsens i Gamst pantebrev på 500 rdl. til hr. Jens Høstmark i Gamst.
  6. Læst Jens Jakobsens i Gamst panteforskrivning på 600 rdl. til velærværdige hr. Høstmark.
  7. Læst grænsekontrollør Hans Peter Frødes i skanderup pantebrev på 100 rdl. til velærværdige hr. Friis i Hjarup.
  8. Læst Anst etc. herreders auktionsdirektørers skøde til de herre skiftekommissær i afgangne etatsråd de Lichtenbergs stervbo ... og velb. hr. justitsråd de Teilmann til Ristrup(?) og hr provst(??) ... ... til Hovelborg på Haraldskærs kobberfabrik med sine tilhørende værker og dens tilliggende hartkorn på 21 tdr. 1 skp. 3 fjd. 1/3 alb. og skov 1 fjd. dem tilslagen ved auktion d. 5. september.
  9. Forevist til udsletning i vedkommende pantebog Søren Nielsens i Vester Nebel pantebrev på 30 rdl. til sal. Uldrich Frichs børn i Kolding.
  10. Forevist til udsletning Hans Jensens i Vester Nebel pantebrev på 40 rdl. til sal. Uldrich Frichs børn i Kolding. [=> fol. 186]
  11. Forevist til udsletning Hans Pedersens i V. Nebel pantebrev for 53 rdl. til sal. Uldrich Frichs børn i Kolding.
  12. Forevist til udsletning Hans Pedersen i Vester Nebel pantebrev for 200 rdl. til sal. Uldrich Frichs børn i Kolding.
  13. Læst Christen Pedersen Smeds af Ferup pantebrev på 22 rdl. til Tulle Pedersen ibidem.
  14. Læst Peder Larsens i Stofkierhuus i Lejrskov sogn pantebrev på 98 rdl 4 mk. til Tulle Pedersen i Ferup.
  15. Læst Hans Pedersens i Vester Nebel pantebrev på 250 rdl. til hr kammerråd Riis i Kolding.
  16. Forevist til udsletning udi vedkommende pantebog Peder Jensens i Vrå pantebrev på 80 rdl. til Niels Christensen Bundsgaard i Kolding.

 


186:

Læst en kgl. plakat, hvorved nærmere bestemmes, hvorvidt den militære jurisdiktion haver enrollerede landsoldater og ryttere i den tid, deres forsamlings- eller exercertid varer, skal strække sig.


Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr. Niels Hansen af Dons. Bahnsen begærede formedels rejser og anden forfald sagen udsat i 3 uger. 29/6.


Hr. Feveille tillige med en del af hans fæstere i Højen by ctr. en del gårdmænd sammesteds. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj: på grund af, at Fibiger nogen tid har været upasselig dels har været beskæftiget med mange foretagender, begærede han udsættelse i 3 uger, til hvilken tid han lovede at ville fremme i sagen alt, hvad han for den sinde fandt fornøden. 29/6.


Maren Frederiksdatter ctr. Frederik Thomsen. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fremviste en rettens stævning til vidners førelse her udi bytinget d. 30/6, hvorfor han begærede hovedsagen udsat i 6 uger. 20/7.


For retten fremkom Christen Bertelsen, gårdmand af Lunderskov, Lars Simonsen, ligeså gårdman ibidem, dernæst 2 husmænd [=> fol. 186b, AO 371] Hans Pedersen og Niels Svendsen, som alle beklagelig androg, at der hos dem og i byen sidst afvigte mandag den 31. maj om eftermiddagen henimod kl. 3 slet optændtes en ulykkelig ildsvåde, som begyndtes først i gårdbeboeren Jørgen Henriksens ladehus, og siden antændte det andre steder, som derudi blev lagt udi asken. Til herom at gøre yderligere forklaring fremstillede disse lidende for retten gårdmændene Søren Buch, Søren Nielsen, Lars Iversen og Søren Madsen, alle 4 af forn.te Lunderskov by, som hver for sig aflagde lovens ed at ville herom give deres sandhedes forklaring og vidnesbyrd. Og efter sådant aflagte lovens ed forklarede disse 4 dannemænd ensstemmende, at de ikke vidste årsagen til den opkomne ildsvåde førbem.te 31. maj sidstleden om eftermiddagen; ligeså er dem alle bekendt, at af denne ildebrand er for gårdmanden Christen Bertelsen lagt i aske 14 fag velbygget salshus og 27 fag stald- og ladehus, ialt 41 fag, som var bindingsværk. Af hans indbo blev den største del reddet, men en del deraf beskadiget og iblandt nogen tør rug. Hans gårds hartkorn er 2 tdr. 7 skp. - Ligeledes vandt disse og forklarede, at gårdmanden Lars Simonsens gårds bygning af samme ildsvåde blev ganske lagt i aske, der består udi 45 fag, nemlig 12 fag velbygget salshus og 33 fag udhuse. Af hans indbo blev noget brændt og en del beskadiget. Hans gårds hartkorn 2 tdr.(?) 2 fjd. - Endvidere fandt de og forklarede, at for gårdbeboeren Jørgen Henriksen som tilligemed ... ... opbrændte 29 fag, nemlig 9 fag salshus og 12 fag udhus samt 3 fag smedie, og blev denne mand således beskadiget tilligemed hans kone af ilden både i ansigtet og på legemet, som personerne ynkelig med deres sår bevidnede. Af deres indbo blev en del spulleret af ilden, og til dette sted er h.k. 2 tdr. ... 2 fjd. - Endvidere forklarede og vandt disse vidner, at husmanden Hans Pedersens hus, som består af 12 fag bindingsværk, blev ganske lagt i aske, og ligeledes husmanden Niels Svendsens hus, som består af 5 fag, fortæret af ilden, hvorved deres fattige indbo led megen skade, så at de alene fik reddet hver en seng. Hos disse 2 husmænd ... ... indsiddere Peder Jensen og Christen Terkelsen, som ved denne ulykkelige ildebrand mistede alt, hvad de ejede, ... ... tilligemed de andre anførte således er sat ... ynkværdig og bekæagelig omstændigheder. Efter sådan given forklaring blev vidnerne fra retten demitteret og de brandlidende begærede enhver for sig herom tingsvidne beskreven meddelt, hvilket retten bevilgede.


I sagen for mad. sal. Jens Fischers i Vejle imod selvejerbonden Jens Olesen i Bramdrup mødte byskriver Baggesen, og da citantinden lige så lidet som Baggesen, hendes befuldmægtigede i sagen, haver erfaret noget til den af den saggivne sagens sidste tægtedag belovede søgsmålets mindelige afgørelse, måtte Baggesen videre fremme samme, og til den ende fremstillede Baggesen 2 uden stævning mødte vidner, købmand Jens Wissing af Kolding og selvejerbonden Jep Iversen af Skanderup, dem han ærbødigst til vidnesbyrds aflæggelse i sagen begærede taget i ed og bevidne de af dem afgivne attester om, hvad dem det forstævnte i sagen ang. er bevidst, hvilke attester ærbødigst bedes derom påtegnet justitsprotokollen tilført. De blev af retten modtaget (gengivet på fol. 187). Vidnerne oplæste de af dem givne attester og bekræftede deres indhold med ed. [=> fol. 187] Udsat i 3 uger til 29/6.

187:

For enken sal. Jens Fischers i Vejle mødte byskriver Baggesen i sagen anlagt mod selvejerbonden Søren Thomsen med forløftningsmand Jens Pedersen, begge i Bramdrup, og da citantinden med i sagen antagen fuldmægtig byskriver Baggesen ej havde erfaret til mindste mindelig afgørelse i sagen den sidste tægtedag belovet af den saggivne Søren Thomsen, så mptte Baggesen til sagens videre befordring fremstille et her i retten uden stævning mødt vidne, købmand sr. Jens Wing(!) af Kolding, ham han ærbødigst begærede til vidnesbyrds aflæg tagen i ed og under samme at stadfæste en under dato Kolding, den 1. maj af bemeldte vidne sr. Jens Wissing given attest ang., hvad han om det i sagen forstævnte er bevidst. Hvilken attest Baggesen ærbødigst bad læst etc. Den fremlagte attest blev af retten modtaget og lyder på folio 187 således. Det mødte vidne, købmand Jens Wissing her af byen fremtgrædede for retten og oplæste den af ham fremlagte producerede attest, hvis sandheds indhold han med lovens ed bekræftede og stadfæstede. - Søren Thomsen var ikke mødt. Baggesen bad om, at sagen til flere agtende vidners føring ved andre retter måtte blive udsat til 29/6.


I kommission af sr. Jens Meinke i Bastrup i Haderslevhus amt mødte byskriver Baggesen ctr. selvejerbonden Lauritz Wiuf i Dollerup for hos ham efter regning tilgodehavende 20 rdl. Til at beviseliggøre fordringen nedlagde han i retten den af citanten Meinike under dato 20. dec. 1774 givne regning på de varer, som saggiveren hos ham har fået, hvilken regning Lauritz Wiuf under dato Dollerup den 15. januar 1777 med egen hånds underskrift har tilstået at være rigtig ... [}> fol. 187b, AO 373]. Påstod Lauritz Wiuf dømt til at betale 20 rdl. 5 mk. 2 sk. samt sagsomkostninger. Lauritz Wiuf var ikke mødt og blev lovdaget til 22/6.


187b, AO 373:

De på fol. 186 sidste ting producerede attester udi sagen for Johanne sal. Jens Fischers enke i Vejle contra Jakob Olesen i Bramdrup lyder således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 sk.).
At selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup har af min svigermoder Johanne sal. Jens Fischers enke i Vejle forlangt til låns først i dec. måned sidst afvigte år 300 rdl. imod for samme at meddele hende lovlig pantebrtev med 1. prioritet udi hans i Bramdrup ejende og tiljørende selvejergård, og at bem.te 300 rdl. blev på fornævnte min svigermoders vegne ved mig udbetalt til forbemeldte Jakob Olesen den 10. dec. sidste år, hvorved han belovede med denne kapital at indfri fra afdøde kammerråd Richters stervbo i Fredericia den dertil på hans gård hæftende 1. prioritet og panterettighed og forinden næste søndag efter forommeldte 10. dec. at tilstille min svigermoder lovformelig pantebrev som meldt med 1. prioritet udi hans i Bramdrup ejende og tilhørende ... boende selvejergård med hartkorn og tilliggende, dette kan af mig bevidnes og med ed bekræftes, hvor og når forlanges. Kolding, den 1. maj 1779, J. Wissing.
Fremlagt og læst i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 8. juni 1779. H. Junghans, P. Schyberg som const. skriver.

(Stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)
Efter forlangende af enken Johanne sal. Jens Fischers i Vejle tilståes herved, at jeg den 10. dec. sidst afvigte var til stede udi købmand sr. Jens Wissings hus og stue i Kolding og der hørte en samtale imellem ... og enken samt selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup ang. et pengelån på capital af 300 rdl. hos den første, ovem.te svigermoder, og så jeg, at hun, enken, gik ud af stuen og kom ind igen med bem.te 300 rdl., som blev leveret og betalt bemeldte Jakob Olesen, ja, endog ydermere talte jeg pengene efter med Jakob Olesen, hørte derpå videre, at bem.te Jakob Olesen belovede med disse ham lånte 300 rdl. at indfri den på hans selvejergård i Bramdrup hæftende 1. prioritet til afdøde kammerråd Richters stervbo i Fredericia og forinden næste søndag at meddele hende lovformeligt pantebrev på behørig stemplet papir med 1. prioroitet og panterettighed udi hans i Bramdrup ejende selvejergård med dens hartkorn og tilhørenede ejendomme. Dette af mig med ed bevidnes, når og hvor forlanges. Skanderup, den 1. maj 1779, Jeppe Iversen.
Fremlagt og læst i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 8. juni 1779. H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.

Den på folio 187 foran producerede attest udi sagen anlagt for Johanne sl. Jens Fischers i Vejle imod Søren Thomsen i Bramdrup lyder således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)
At selvejerbonden Søren Thomsen i Bramdrup [=> fol. 188] gar af min svigermoder Johanne sl. Jens Fischers enke i Vejle forlangt til låns først i november måned sidst afvigte år 260 rdl. imod for samme at meddele hende lovligt pantebrev med 1. prioritet i hans i Bramdrup ejende og tilhørende selvejergård, og at bemeldte 260 rdl. blev på forn.te  min svigermoders vegne ved mig udbetalt til forbem.te Søren Thomsen d. 10. nov. sidste år, hvorved han belovede med denne kapital at indfri fra afdøde kammerråd Richters stervbo i Fredericia den dertil på hans gård hæftende første prioritet og panterettighed og forinden næste søndag efter omm.te 10. nov. at tilstille min svigermoder lovformelig pantebrev, som meldt med første prioritet udi hans i Bramdrup ejende og tilhørende selvejergård, med hartkorn og tilliggende, for hvilket løfte selvejerbonden Jens Pedersen i Bramdrup, som var til stede, gav sin forløftning og derved tilligege belovede at ville være ansvarlig for, den sags rigtighed skulle blive fuldkommet med at få 1. prioritet udi Søren Thomsens gård lovlig pantebrev for de ham lånte 260 rdl, det kan af mg b evidnes og med ed bekræftes, hvor og når folanges. Kolding, den 1. maj 1l779. J. Wissing.
Fremlagt og læst i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 8. juni 1779. H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.


188:

1779 - mandagen den 14. juni:

Gæsteret: Niels Buck af Nagbøl ctr. husarcordonen. Auditør Malling lod begære 14 dages anstand, siden han ikke har erholdt beskrevet det i sagen førte krigsvidneforhør. 28/6.


1779 - mandagen den 14. juni:

Gæsteret: Morten Nielsen af Skudstrup ctr. husarcordonen. Malling for opsættelse med samme begrundelse som ovenfor. 28/6.


1779 - 15. juni:

(Rasmus Baggesen er skriver).

  1. Læst og forevist til udsletning bonden Lauritz Nielsens i Glibstrup by pantebrev på 40 rdl. til Laue Nissen fra Asmildkloster.
  2. og 3. Conrad Ditlef Bachmanns på Hjelmdrupgård pantebrev på 200 rdl. til oberauditør Seidelin, af kreditor kvitteret og tilstået af pangebogen udslettet.
  3. - [=> fol. 188b, AO 375]
  4. Søren Nielsens i Jordrup udgivne skøde på ham ibidem tilhørende hartkorn under nr. 13 24 ager og eng 2 skp. 1 fjd. og skov 1 alb. med bygning solgt til Niels Nielsen Sones.
  5. Læst selvejerbonden Niels Nielsen Sonesis pantebrev på 80 rdl. til Søren Sørensen af Egholt.
  6. Læst selvejerbonden Hans Nissens i Tudevad (Tudved?) pantebrev for 140 rdl. til Søren Sørensen, nu tjenende i Gejsing.
  7. Forevist som af vedkommende kreditor kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet Niels Nielsens i Vester Nebel pantebrev på 350 rdl. til afg. Uldrich Frichs 3 umyndige børn.
  8. Læst selvejerbonden Niels Nielsens af Soelgaard i Vester Nebel sogn pantebrev på 400 rdl til Peder Riis i Daler.
  9. Hr. kancelliråd Hansens til Østerbygård tilståelse af den forpligt indgået ved kontrakt af de Skanderup selvejerbønder med afg. kancelliråd Clausen om deres gårdes hæftelse for den fulde købesum må udslettes ...

 


188b, AO 375:

Sagen for Hans Bramsen(?) i Gelballe mod sr. Peter Fabritius i Skanderup . Woydemann mødte for førstnævnte og begærede dom, siden Fabricius efter den bekomne opsættelse ikke har indfundet sig til mindelig afgørelse. Optaget til dom om 4 uger, 13. juli.


Birkedommer Tolstrup fra Rugballegård stævner pva. Søren Pedersen af Borup selvejerbonden sr. Christen Eriksen ... Begærede sagen udsat i 14 dage i håb om mindelig afgørelse. 29/6.


Birkedommer Tolstrup på Rugballegård på vegne af sr. Markus Monrad på Haghuus ctr. Laurs Sørensen med flere af Jelling. Begærede sagen upsat i 14 dage i håb om mindelig afgørelse. 29/6.


1779 - løverdagen den 19. juni:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): konsumptionsinspektør Isensee i Kolding ctr. selvejerbonden Peder Mikkelsen i Gejsing. Isensee fremlagde sit skriftlige indlæg og det deri påberåbte gæsterets- og krigsretsforhør. Indlod sagen under dom. Peder Mikkelsen lod begære kopi af det i sagen fremlagte indlæg samt 14 dages anstand. 8/6.


189:

1779 - mandagen den 21. juni:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Formedelst uformodentlig og mange forretninger samt rejser i regimentets affærer lod auditør Malling begære denne sags anstand. 12/7.

1779 - mandagen den 21. juni:

Gæsteret: Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Men samme forklaring som ovenfor begærer Malling udsættelse. 12/7.


1779 - 22. .juni:

(Peder Schyberg er skriver)

  1. Læst købekontrakt om Hjelmdrupgård i Egtved sogn mellem sr. Andreas Dyhr på Ballesgård som sælger og sr. Niels Kastrup i Fredericia som køber.
  2. Læst sr. Andreas Dyhrs på Ballesgård skøde lpå af ham solgte gård i Egtved sogn, Hjelmdrupgård kaldet, hartkorn ager og eng 5 tdr. 7 skp. 1 fjd. 2 alb. samt 1 skp. 3 fjd. til sr. Niels Kastrup kgl. konsumptionsbetjent i Odense.
  3. Læst sr. Niels Kastrups, kgl. konsumptionsbetjent i Odense, pantebrev på 2400 rdl. til Odense Hospitals skolekommunitets direktører i bemeldte Odense.
  4. Forevist til udsletning i den vedkommende pantebog Jens Lau...sens i Jordrup sogn og by til borgmester Fridsk i Ribe for 400 rdl. ... kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet.
  5. Jens Lauritzens i Jordrup pantenbrev på 100 rdl til råd- og amtmand de Hoffmann i Fredericia af Koldinghus amts børnepenge.
  6. Læst Anne Christensdatters sal. Peder Andersens enke i Hesselballe pantebrev for 49 rdl. til hr. kammerråd Riis i Kolding. [=> fol. 189b, AO 377]
  7. Læst kgl. plakat angående, hvorledes skal forholdes med de skudsmål, som af præsterne på landet i Danmark meddeles tjenestefolk af bondestanden.


189b, AO 377:

I sagen imellem Christian Woydemann i Kolding som formynder for Christine Christence Giesten i Ribe på den ene side og koloniinspektør Lindenhan i Molkenberg (Neder Moltkenberg?) på den anden side blev afsagt dom lydende på fol. 189 således.

I sagen imellem Christian Woydemann i Kolding som formynder for Christine Christence Giesten i Ribe på den ene side og koloniinspektør Lindenhan fra Molkenberg på den anden side blev afsagt dom lydende på fol. 190 således.


I sagen Peder Poder ctr. srs. Fugle mødte rådmand Bahnsen på de sidstes side og begære anstand i 3 uger. Poder protesterede, siden sagen for 6 uger er udageret til doms optagelse. Bahnsen deklarerede sig til kontrastævnings udtagelse og fremlæggelse til benævnte 3 uger. af den forlangte anstand bevilgede retten de 14 dage. 6/7.


Sagen for sr. Johannes Mincke fra Bastrup imod selvejerbonden Lauritz Wiuf i Dollerup. Baggesen mødte for førstnævnte og begærede dom. Den saggivne Lars Wiuf lod begære 14 dages anstgand til forventende mindelig afgørelse. 6/7.


De her øverst på denne side ommeldte afsagte domme lyder således:

Dom afsagt den 22. juni 1779:

Koloniinspektør Johan Lindenhan, opholdende sig på Molkenberg (Neder Moltkenberg?) er klar... overbevist, under smigrtende løfter at have besvangret en ung pige, navnlig Christine Christence Giesten fra Ribe, som er ud af honette forældre; han har ikke ladet det blive ved denne synd ... hvorved hendes velfærd og timelige lykke er spildt, men ... imod den dit, hun skal føde, udjager hende af huset i kummerlige omstændigheder, hvortil endnu kommer, at han har ladet sig være ubekymret de pligter, som den allernådigste forordning af 14. oktober 1763 hannem pålægger, indtil denne(?) besvangrede ved sin formynder sådant ved lovligt søgsmål må aftvinge ham. Han haver haft lang tid for sig til mindelig rettelse herudi, men ikke iagttaget samme, derimod ligegyldig ladet den af man besvangrede lide nød med barnet ... udsat hende for uvished om det højfornødne til barnets opdragelse. Altså bliver herudi kendt for ret, at inspektør Lindenhan bør efter den allernådigste forhen anførte forordning i ti år at regne fra den dag af, barnet er født, at betale til sammes opdragelse og underholdning årligt seksten rigsdaler, som leveret til moderen, fornævnte Christine Christence Giesten, i Ribe, hvilket eragtes at være den halve del  af de omkostninger, som barnets mødtørftige .. underholdning udfordrer. Skulle sådan betaling til rette tid udeblive, da bliver samme ved lovens tvangsmiddel at indfordre af hans løn og anden indkomst ifølge forordningen. Derforuden betaler inspektør Johan Lindenhan dette søgsmåls omkostninger med tolv rdl., hvilket efterkommes inden femten dage ...

190:

Dom afsagt den 22. juni 1779:

Det er ikke nok, at koloniinspektør Johann Lindenhan, opholdende sig på Molkenberg udi vorbasse sogn, under ægteskabsløfte haver besvangret en uberygtet mø navnlig Christine Christence Giesten af Ribe og derefter udjaget hende imod den tid, hun skulle føde, uden at fuldbyrde ... ... ægteskab, men han haver endog været så dristig til hendes ydermere beskæmmelse, både skriftligt og mundtligt at tillægge hende ærerørige beskyldninger, skriftligt under hans hånd i det producerede ... af 18. september 1778, og mundtligt efter sognepræsten hr. Lorentzens attest og vidnesbyrd af 9. maj 1779, hvilket han under det herom ... ... ved beskikket formynder anlagte lovlig søgsmål ikke haver bevist. Beskyldningen fortjener altså at anses, dog ikke efter citantens gjorte påstand, men det aftes og hermed kendes for ret, at det, som inspektør Johan Lindenhan den 18. september 1778 har skre vet og ... før og siden i den materie kan have sagt fornævnte Christine Christence Giesten til fornærmelse på ære og navn, bør være død og magtesløs og ikke som noget ubeviseligt komme hende til præjudice udi nogen måde. Udi nogen reparation og omkostninger betaler inspektør Lindenhan til ermeldte Christine Christence Giesten af Ribe to hundrede rdl., hvilket af hannem efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse ...


1779 - mandagen den 28. juni:

Gæsteret (Baggesen er skriver): Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. Malling begærede sagen udsat i 14 dage, da han nok til den tid agtede at udtage ... kontrastævnemål. 12/7.


1779 - mandagen den 28. juni:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Auditør Malling, som gerne ville have denne sag afgjort, måtte tilkendegive, at han ej endnu har erholdt de dertil udfordrende dokuemnter og beviseligheder og følgelig nødtvungen til at begære sagens anstand i 14 dage. 12/7.


1779 - 29. juni:

  1. Læst Hans Mikkelsens i Vester Gesten skøde til Peder Hansen af Østervig i Vorbasse sogn på det østre af det stk. engskifte beliggende udi Nebel enge Rørkær kaldet.
  2. Forevist kvitteret  og tilstået af pantebogen udslettet Hans Peder Pedersens i Egtved panteforskrivning til sr. Anders Nielsen i Refsling i Nybjerg(?) mølle på 300 rdl.

190b, AO 379:

Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr, sr. Poulsen fra Petersholm og Niels Hansen, selvejerbonde af Dons. De var ikke mødt, blev lovdaget til 13/7.


Hr. Feveille i Vejle ctr. en del gårdmænd og selvejere i Højen. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis  fra Snoghøj producerede sin principals skriftlige indlæg under p. memoria af dags dato tilligemed de deri påberåbte dokumenter, nemlkig udskrift af landmålingen og vedtægten, begge Højen by vedkommende, måtte blive ved retten, men snart tilbageleveres. Birkedommer Meden begærede genpart af det, der idag er fremlagt og begærede anstand i 4 uger. 27/7.


Enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle. Byskriver Baggesen begærede 3 ugers anstand, fordi det ved Kolding byting førende tingsvidne endnu ikke er sluttet. 20/7.

Samme ctr. selvejerbonden Søren Thomsen og kautionist Jens Pedersen i Bramdrup. Baggesen begærede 3 ugers anstand af samme grund. 20/7.


Sagen, som af birkedommer Tolstrup er anlagt imod sr. Christen Eriksen af Seest, blev erklæret afgjort og altså frafalden ophævet.


Sagen, som af birkedommer Tolstrup er anlagt på ... Monraths vegne imod Lars Søren (Lars Sørensen) med flere af Jelling. Der fremkom fra Tolstrup et dokument udgivet af provst Wedel udgi vet den 11. okt. 1778 påtegnet af amt- [=> fol. 191] manden den 12. nov. samme år, hvilket han begærede confereret med afskriften på stemplet papir, den sidste at forblive i retten til actens indlemmelse og den første tilbageleveret med påtegning samt sagen derefter udsat i 14 dage. For de Jelling mænd mødte hr. birkedommer Meden fra Vejle. De indstævnte mænd lod erindre, at sr. Monradt uden rimelighed har saggivet dem alene, og at den forstævnte sag, for så vidt den måtte være til(?), ikke kan være dem mere end de andre gårdmænd i byen vedkommende. 13/7.


191:

For retten fremkom Peder Iversen, selvejerbonde af Lille Anst, på egne og bymændenes vegne og tilkendegav, at de var bleven forenede om at uddele mellem sig byens hede og fælles græsning ved den kgl. forordnede landinspektør, såsom de allerede har fået delt og udskiftet deres agerland og engbund, til hvilken forretning de var begærende, at 2 dannemænd måtte udmeldes, som kunne på en bestemt dag og tid taxere deres(?) hede, til hvad græsnking samme kan ansættes for enhver efter deres hartkorn, og blev da dertil udmeldt Jens Schiøde og Jep Simonsen, begge af Vester Gesten, som til denne taxation indfinder sig udi lodsejernes overværelse førstkommende mandag den 5. juli og derefter her inden retten idag 14 dage den 13. juli for sådan taxation og forretning edelig at afhjemle ... ... ... udmeldelse tager Peder Iversen beskreven for i betimelig tid at tilstille forbemeldte 2 mænd.


Endnu blev fremlagt til forevisning, publikation, læsning og protokollation som følger:

  1. Forevist til udsletning udi den vedkommende pantebog Søren Jensens i Jordrup by pantebrev på 370 rdl. til doktorinde Ankersen, kvitteret.
  2. Ditos udgivne pantebrev på ... rdl. til doktorinde F....,  kvitteret.
  3. Dito udgivne pantebrev for 40 rdl. til Christen Hansen Smed i Nagbøl, kvitteret.
  4. Forevist købekontrakt mellem Søren Jensen i Damgård og Hans Jørgensen kromand i Ågård om den førstes gård nr. 15 2 tdr. .. 2 fjd. 2 alb. ager og eng og 1 fjd. skovskyld.
  5. Søren Jensens i Damgård skøde til Hans Jørgensen.
  6. Hans Jørgensens i Damgård pantebrev på 300 rdl. til hr. kommerceråd Jens Riis i Kolding.
  7. Mads Thomsens i Giufve by skøde til Christen Jepsen i Nørre Urup på ham solgte ... ... af hans iboende gård h.k. 2 tdr. 6 skp. 1 fjd. 1½ alb.
  8. Christen Jepsens i Nørre Urup [=> fol. 191b, AO 381] pantebrev på 150 rdl. skyhldig til Enger Catharina Jensdatter på Bramming.
  9. Hvilke sidste dokumenter nr. 5, 6, 7 og blev læst og tilføres pantebogen.

191b, AO 381:

1779 - løverdagen den 3. juli:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): Konsumptionsinspektør Isenses ctr. selvejerbonden Peder Mikkelsen i Gejsing. Peder Mikkelsen producerede sit egenhændigt underskrevne indlæg. Isensee holdt det for unødvendigt at give noget til gensvar på Peder Mikkelsens indlæg. Retten optog sagen til dom til idag 8 dage, som formedelst andre kongelige forretninger ej forinden kunne ske. 10/7.


1779 - 6. juli:

Hvor da blev læst Henrik ... i Starup panteforskrivning for 100 rdl. til Kolding Hospital.

Sagen sr. Poder contra Christian og Albrecht Fugler. Bahnsen mødte på disses vegne og producerede en kontrastævning. Producerede endvidere Poders den 13. oktober 1771 til kontracitanten Christian Fugl udgivne bevis på 16 rdl. I kommission af Christian Fugl deklarerede Bahnsen, at han både var villig og med god samvittighed kunne bekræfte sin regnings rigtighed ved lovens ed. - Poder protesterede mod kontrastævningens modtagelse. [=> fol. 192]. Sagen blev optaget til dom idag 4 uger. 3/8.


192:

Sagen for Johannes Minhe (Mincke?) i Bastrup imod selvejerbonden Lauritz Wiuf i Dollerup. Baggesen begærede dom. Optaget til doms afsigelse 20. juli.


I kommission af hr. amtsforvalter Lund i Skanderborg mødte i retten byskriver Baggesen med stævning ctr. selvejerbonden Hans Laursen i Skanderup for 115 rdl. 2 mk. Producerede et af sagvolderen udgivet pantebrev for 92 rdl. Hans Laursen er ikke mødt, lovdages at møde med , hvad han har at svare i sagen, til idag 14 dage. 20/7.


For amtsforvalter Lund i Skanderborg mødte byskriver Baggesen med stævning mod selvejerbonden Espen Hansen i Skanderup for 20 rdl. [=> fol. 192b, A= 383] Producerede den saggivnes udgivne bevis for fordringen og begærede dom. Espen Hansen var ikke mødt, blev lovdaget til 20/7.


192b, AO 383:

1779 - tirsdagen den 6. juli:

blev i Kolding tingstue efter forlangende af konsumptionsinspektør gæsteret sat (Peder Schyberg er skriver). I kommission af konsumptionsinspektør Isensee mødte byskriver Baggesen. Producerede stiftamtmanden Levetzaus konstitution til den konstituerede skriver, stævning til selvejerbonden Niels Hansen Lundgaard i Dons for utilladelig brændevnsbrænden og brændevinsredskab. Ingen af de indstævnede vidner var til stede; de blev forelagt at møde førstkommende lørdag eftermiddag kl. 2 slet. 10/7.

1779 - løverdagen den 10. juli:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): [=> fol. 193] Konsumptionsinspektør Isensee ctr. Peder Mikkelsen, selvejerbonde af Gejsing. Dom afsagt ... ...

193:

... ... anlagt for konsumptionsinspektør Isensee i Kolding imod bonden Niels Hansen i Dons blev erklæret indtil videre afgjort og således forlanges ej videre fremmet for denne sinde.

Næst... den anførte afsagte dom lyder således:

Dom afsagt i gæsteret løverdagen den 10. juli 1779:
Ved inkvisition af den kgl. konsumptionsinspektør Isensee om ulovlig brændevinsredskab på landet er den 8. marts sidstl. hos selvejerbonden Peder Mikkelsen i Gejsing funden en kedel, hvorpå randen bexfandtes at være udslagen; men det ... som skulle kunne gøre kedlen brugelig til brændevinsbrænden ... ... hverken udi huset eller gården antruffet i brug eller uden brug. Denne inkvisition haver bemeldte inspektør ... ... ... til Gejsing bys skov efter en rytter Hans Rasmussens angivelse, som udi en ganske kort tid tjente bonden ermeldte Peder Mikkelsen, og da udi skoven funden et låg, hat og piber, som rytteren melder at være på den saggivnes skovskifte, hvoraf sluttes, at det måtte være denne bonde tilhørende, uagtet han sådant straks modsiter og benægter, da de kom tilbage fra skoven og ... ham. Undersøgelsen(?) herom er gået til sigtelse og saggivelse imod Peder Mikkelsen, som fremdeles under sagen har vedbleven ... benægtelse, at det i skoven fundne brændevinsredskab er ham tilhørende, og ingen af de fra citantens side førte 5 vidner, hvoriblandt bondens søn og tjenestefolk, haver sådant kunnet oplyse og bevise. Følgelig kan angiveren rytter Hans Rasmussens ... forklaring i det producerede krigsforhør her ... hverken rejse eller fælde, hvortil kommer, at citanten inspektør Isensee ikke på lovlig måde haver bevist, at bonden haver ... brugt sin bryggerkedel til brændevinsbrænden i følge ... kongelig rentekammers resolution af 17. april 1774. Altså eragtet og herved kendt for ret, at selvejerbonden Peder Mikkelsen bør for citantens videre tiltale i denne sag fri at være og sin fratagne bryggerkedel ... i uskadt stant at tilbageleveres. Derimod bør den fundne kobberhat, låg og piber,  som ved om... er gjort ubrugelig, at være konfiskeret og tilhøre opbringeren. Omkostningerne ophæves.


1779 - mandagen den 12. juli:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): Niels Buck ctr. husarcordonen. Auditør Malling fremviste regimentkommandanten oberst Durings udgivne attest af gårs dato .... krigsforhørs holdelse idag i Haderslev, ikke idag kan møde udi denne sag og derfor var årsaget at forlange sammes udsættelse i 8 dage. 19/7.


193b, AO 385:

1779 - mandagen den 12. juli:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Malling lod fremvise en af pro tempore regimentskommandant hr. kammerherre og oberst Dørring udgiven attest af gårs dato, hvorefter auditør Malling formedelst et beordret krigsforhørs holdelse idag i Haderslev med videre, ikke idag kan møde udi denne sag og derfor var årsaget at forlange sammes udsættelse til idag 8 dage. 19/7.


1779 - mandagen den 12. juli:

Gæsteret: Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Udsættes af samme grund som ovenfor. 19/7.

1779 - mandagen den 12. juli:

Gæsteret: Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Som ovenfor. 19/7.


1779 - 13. juli:

(Rasmus Baggesen er skriver).

  1. Forevist og læst købekontrakt mellem Søren Jensen Damgaard og Søren Bertelsen, hvorved den første har solgt den sidste 13 skp. hartkorn. [=> fol. 194]
    194:
  2. Læst Søren Jensen Damgaards skøde til Søren Bertelsen ibidem på ham solgte 13 skp. hartkorn.
  3. Læst Knud Knudsens i Refsing ...kontrakt og fprpligt til sin datter ... ... efter hendes moder Kirsten Hansdatter 120 rdl.
  4. Forevist til annullation Poul Christensens af Seest pantebrev for 1000 rdl. til byskr. Bildrøe(?) i Århus.

I sagen mellem Hans Bramsen i Gelballe og lPeter Fabricius i skanderup blev afsagt dom, som lyder på folio 195 således.

  1. Endelig fremlagt og læst sr. Christen Eriksens i Seest pantebrev for 1200 rdl. (12000 rdl?) til hr. justitsråd Thygesen til Matterup.
  2. Læst Christen Jensen Damgaards i Riisgaard pantebrev for 90 rdl. til hospitalsforstander Jakob Bering i Horsens.

Sagen Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr. sr. Poulsen på Petersholm og Niels Hansen af Dons. Bahnsen belgærede dom. Niels Hansen lod ved birkedommer Meden begære genpart af det indlæg, som Bahnsen sidst fremlagde, samt sagens anstand. Bahnsen, som havde anhørt hr. birkedommer medens protokollen tilførte Niels Hansen alene angående måtte i henhold af den producerede kontrakt, hvorved sr. Poulsen og Niels Hansen, een for begge og begge for een, haver som kautionister underskrevet samme og ... ... ... ... 10/8.


Sagen, som birkedommer Tholstrup for sr. Monrath fører ctr. nogle Jelling mænd. 27/7.


I kommission af hr. Buhl i Fredericia mødte Woydemann. Stævning ctr. Peter Fabricius i Skanderup for gæld 26 rdl. [=>fol. 194b, AO 387] Fabricius blev lovdaget til 27/7.


194b, AO 387:

På Peder Landerups vegne mødte sr. Woydemann ctr. Jens Andersen i skanderup for tilgodehavende arv efter sin moder, 100 rdl. Producerede et originalt skiftebrev. Jens Andersen blev lovdaget til ... juli.


Woydemann på vegne af enken Kirsten ... datter med lavværge af Vester Gesten ctr. selvejer ... Niels Lauritzen af Refsing for gæld. Lavværgen Anders Olesen ibidem producerede et skiftebrev. Niels Lauritzen blev lovdaget til 27/8.


  1. Fremlagt og forevist til udsletning i ... pantebog Søren Buks i Lunderskov pantebrev til sr. Christian Lund i ... for 60 rdl.

    195:
  2. Søren Bucks i Lunderskov pantebrev til Anders Antonsen(?) Buck i Nagbøl for 58 rdl. af kreditor kvitteret og tilstået udslettet.
  3. Peder Hansens i Ågård pantebrev til hans 2 døtre for mødrene arv ialt 25(?) rdl. 5 mk. 13½ sk. af kreditor og debitor tilstået indfriet.
  4. Søren Sørensen Bucks i Lunderskov pantebrev til Poul Nielsen Buck af Gelballe for 25 rdl. af kreditor kvitteret og tilstået udslettet.
  5. Læst Søren Sørensen Bucks i Lunderskov pantebrev for 140 rdl. til fru kammerrådindeSeest i Kolding.
  6. Læst Peder Hansens af Ågård skøde til Niels Nielsen ibidem på ham solgte Peder Hansens gård i Ågård nr. 8 og 11 hartkorn 5 tdr. 3 skp. 3 fjd. 1½ alb.
  7. Niels Nielsens i Ågård pantebrev for 300 rdl. til hr. provst Volquartz i Kolding.
  8. Peder Mikkelsens i Gejsing pantebrev for 80 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.
  9. Niels Clemmendsens i Starup pantebrev på 90 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.

For retten fremkom sognefogeden Christen Buck af Hjarup på egne og øvrige bymænds vegne og fremlagde en skriftlig klage af 30. juni sidstleden til amtmanden højvelbårne konferenceråd de Hoffman i Fredericia angående fornærmelste af Fobeslet hov(?)- bønder ved digning og grøftning omkring ved Hjarup markskel alt efter den fremlagte klages indhold, som blev oplæst og ... med amtmandens resolution, udi følge deraf blev her fra retten udmeldt til at syne og besigtige den af Fobeslet hovmænd foretagne fornærmelige grøftning selvejerbonden Christen Olesen af Nagbøl, Erik Kock ... ... Jep Iversen af Skanderup og Mikkel Jepsen i Gelballe, som ... ... enbestemt dag og tid ... ... afhjemle ... ...


Den denne sidste tingdag og på folio 194 først anførte afsagte dom lyder således:

Efter tinglyst panteobligation udgivet af Peter Fabricius i skanderup den 4. juni 1778 til selvejerbonden Hans Bramsen i Gelballe for kapital 190 rdl. haver debitor forpligtet sig til at betale samme således: til 4. dec. 1778 de 40 rdl og til 4. marts, 4. juni samt 4. dec. 1779 hver gng 50 rdl.; men i stedet for sådant at efterkomme haver han alene betalt til afdrag på den første ... ti rdl. og således aftvungen creditor det herom anlagte søgsmål for de resterende 180 rdl., allerhelst debitor er overgået andre gældsdomme .. ... ... Debitor har ikke haft noget at erindre imod fordringen ikke heller søgt mindelig afgørelse .... kendt for ret, at ermeldte Peter Fabricius i Skanderup bør betale ... et hundrede og firesindstyve rdl. ...


195b, AO 389:

1779 - mandagen den 19. juli:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): Selvejerbonden Niels Buck ctr. husarcordonen. Auditør Malling pva. korporal Blome foreviste en contrastævning til doms udtagen til idag 8 dage og begærede sagen udsat dertil. 26/7.


1779 - mandagen den 19. juli:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Auditør Malling mødte på Korporal Blomes vegne og foreviste i retten den til næstkommende mandag den 26. hujus udtagne kontrastævning til doms begærende sagen til den tid udsat for at deducere sagen, hvilket han skulle legitimere, hvilket han skulle legitimere ikke før af ham at kunne være sket. 26/7.


1779 - mandagen den 19. juli:

Gæsteret: Sagen anlagt af Bertel Pedersen og Knud Jensen i Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling på vegne af husar Niels Terkelsen irettelagde en til idag udtagen stævning til vidneførelse og begærede den tilført acten. Men før end sådant skete mødte på citanternes vegne byskriver Baggesen, som ærbødigst måtte tilkendegive, at et forhen i sagn ført vidne, Hans Knudsen, ikke er stævnet til at påhøre vidner, uagtet han har aflagt vidnesbyrd om det forstævnte, og videre, at der er stævnet til at vidners føring ... ejendommes beliggenhed, hvis ejere ikke er stævnet til at påhøre sådant vidnesbyrd, hvilken ... Baggesen syntes ulovlig og derfor exciperede imod stævnemålets antagelse. (Malling argumenterer for sin sag). [=> fol. 196] Stævningen blev antaget af retten. Så blev de idnstævnede vidner påråbt. De var ikke mødt, blev forelagt under faldsmåls straf at møde d. 26/7.


196:

1779 - mandagen den 19. juli:

Gæsteret: Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Malling irettelagde en kontrastævning og pæroducerede en skriftlig deduktion samt dernæst under litra A det i deduktionen påberåbte gæsteretstingsvidne ført her i Kolding og sluttet den10. marts samt under litra B det i bemeldte indlæg anførte krigsforhør ført ved det holstenske rytterregiment og sluttet den 10. i denne måned ... en verificeret kopi af husar Frederik ... Thiedemanns angivelse på toldkammeret de 3 forstævnte heste angående. Malling erklærede herpå, at husar Thidemanns angivelse anført i indlægget under nr. 1 kunne han idag ikke producere, da den nærværende tolder ikke havde det, og de, som i den sag var konstitueret, ikke hjemme. Endvidere producerede Malling under ... en verificeret kopi på stemplet papir af købmand Jens Wissings skriftlige kaution . [=> fol. 196b, AO 391] Indlod sagen til doms. Baggensen begærede sagen opsat i 3 uger til mandag den 9. august.


196b, AO 391:

1779 - 20. juli:

(Peder Schyberg er skriver.)

Udi sagden imellem Jens Minke i Bastrup og Lauritz Wiuf i Dollerup blev afsagt dom lydende på folio 198 således.


Sagen for Johanne sl. Jens Fiskers i Vejle imod Jakob Olesen i Bramdrup. Baggesen begærende sagen udsat i 3 uger til flere bevisers førelse. 10/8.

Enken Johanne Jens Fiskers i Vejle imod selvejerbønderne Søren Thomsen og Jens Pedersen i Bramdrup. Baggesen begærende sagen udsat i 3 uger til flere bevisers førelse. 10/8.


Udi den i herredsretten anlagte gældssag for hr. amtsforvalter Lund i Skanderborg imod selvejerbonden Hans Lauritzen i Skanderup mødte for den første byskriver Baggesen [=> fol. 197] Hans Lauritzen tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at han ikke nu for hånden kunne betale, hvilket han dog skulle vise, så snart det var ham muligt. Optaget til dom d. 24/8.

197:

For amtsforvalter Lund i Skanderborg mødte Baggesen i gældssagen imod selvejerbonden Espen Hansen i Skanderup. Denne tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at han ikke straks kunne rette for sig. Optaget til dom 24/8.


I hovedsagen anlagt af Maren Frederiksdatter i Vester Gesten imod søn Fredrik Thomsen i Lille Anst var mødt for contracitanten prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj, og da det var retten(?) bekendt, at bem.te sin principal havde ladet føre et tingwvidne her ved bytinget sidst afvigte ...dag, hvoraf han agtede at betjene sig i bem.te sag, men for tidens kortheds skyld ej endnu (har) kunnet være ham til den nytte, han deraf ..tede at nyde, begærede sagen udsat i 14 dage. 3/8.


For forrige vagtmester Peter Pedersen, forhen boende i Skanderup og nu værende i Vibo... mødte Bahnsen i Kolding og prod. stævning contra bemeldtes hustru Mette Marie Høgh tilligemed hendes fader og forsvar i sagen, degn Lauge ... i Hjarup. Bahnsen producerede den kongel. meddelte beneficium pauperitatis for bemeldte citant af dato 11. december sidst og fremdeles det medfulgte kongelige reskript af samme dato, hvorved amtmand de Hoffmann er befalet at beskikke citanten en fri procurator, og da højbemeldte amtmand dertil haver konstitueret hr. rådm. Bahnsen. [=> fol. 197b, AO 393] For den indstævnte var mødt prokurator Fibigers fuldmægtig, hvem hun og hendes fader havde antaget til forsvar, hans fuldmægtig Friis fra Snoghøj, som protesterede i kraftigste måde imod denne stævnings antagelse som aldeles ulovlig på den grund, at det har behaget hans velvished hr. rådm. Bahnsen som den beskikkede prokurator for citanten, afskediget vagtmester Peter Petersen, at udtage stævning og i stævningen at gå uden for de grænser, som det kgl. beneficium bestemmer; thi dette tillader aleneste(?) vagtmester Petersen at føre et lovskikket tingsvidne om den indstævnte, hans kones, opførsel og sin livs forhold(?) imod ham som hendes sidste mand, men aldrig tillades det at føre vidner om denne tilforn bekendte skikkelige kones opførsel og hendes forhold i hendes 2 foregående ægteskaber, hvilket dog hr. rådm. Bahnsen har fordristet sig til på ... lovstridig måde at indlemme i den udtagne stævning i den 1. og 2. hovedposter, hvilket er og bliver denne sag ganske uvedkommende; og påstod Friis på den grund, at en anden stævning overensstemmende med det ommeldte beneficium bliver Bahnsen pålagt at udtage og denne nærværende af retten tilbagevist som aldeles ulovlig.

Bahnsen kunne ikke indlade sig med den såkaldte mons. Friis, førend han ... ... ... at være prokurator Fibigers fuldmægtig og tillige beviser at være af amtets høje øvrighed beskikket til at gå i rette som prokurator ... ... . Han begærede, at vidnerne måtte påråbes til eds og vidnesbyrds aflæg under forsikring til den respektive dommer, at ingen quæstion skal atråes besvaret uden, hvad den allernådigste beneficium pauperitatis allernådigst tillader til sagens sande og rette oplysning.

At Friis var prokurator Fibigers fuldmægtig, håbede at hele einen (egnen?) lige indtil rådm. Bahnsen selv var bekendt, ja endog den respektive ret selv, som ej alene idag, men endog ofte tilforn selv har antaget ham og derfor på den grund havde admitteret ham til at gå i rette i sin principals lovlige forfald. Og til at bevise, at prokurator Fibiger var antaget til at forsvare den indstævnte såvel imod dete ulovlige stævnemåls beskyldninger, hvilket Friis for de anførte poster erklærede ganske usandfærdig og ulovlig. Dertil fremstillede han her for retten den indstævntes færden for på rettens tilspørgsel at erklære, enten at prokurator Fibiger .. antaget til at forsvare den indstævnte eller ikke, og endelig, da rådm. Bahnsen ikke kan undskylde sig med [=> fol. 198] uvidenhed, at Jo(?) han, som havde de originale dokumenter i hænde, vidste hvor vidt(?) han ifølge samme måtte udtage stævning imod den indstævnte, og da hendes ærige og lempe i de 2 første poster er anrørte, så håbede Friis, at dommeren selv indså, hvor skammeligt og ulovligt dette stævnemål er og uoverensstemmende med originale dokumenter, og derfor håbede, at dommeren submitterede denne tilforn af dyds og kristelig opførsel bekendte indstævnede og gunstigen redreserede(?) hende den påtale, der ellers ville følge med hende af stævnemålet foraanlediget, ved at afvise dette ulovlige stgævnemål, da der var så ren en grund dertil såvel for den gunstige dommer som for Friises protest , den han i alle måder påstod at være lovgrundet, og en grund til at ... alle hr. Bahnsens sætninger og påstande og derfor i kraftigste måde påstod denne stævning afvist, hvorom han udbad sig dommerens kendelse.

Bahnsen begærede ærbødigst, at den respektive dommer, at mons. Friis måtte blive afvist og forment videre adgang til protokollen, indtil han fremkom med de æskende legitimationer, der kan vise ham berettiget til et sådant møde, som ... idag fremstille sig udi.

Friis reserverede sig til sit forrige, og retten fandt sig foranlediget at såvel i henseende til den nedlagte protest imod stævningen som skete indsigelse imod Friises møde udi sagen at afgive derudi interlocutoriekendelse den 3. august.


198:

For retten mødte Erik Nielsen og Johan Andersen, begge af Hesselballe, som prod. den af amtmanden givne resolution ang. mænds udmeldelse til at taxere vederlag for ... imellem comparenten omtvistede vej. ... ... Hertil udmeldtes sognefogederne Hans Buck i Rausted og Poul Pedersen i Bølling, som på en bestemt dag ot did i vedkomendes nærværelse foretager denne forlangte taxation og det redelig og upartisk, at de samme her inden retten idag 14 dage edeligt kan afhjemle. 3/8.


For retten mødte Christen Slot og Niels Thybo af Amnitsbøl, som producerede en til dem fra herredstinget den 22. sidst ergangne udmeldelse til at taxere Højen skoles græsning, alt i medfør af amtmandens desangående på begæring derom påtegnede resolution iføge ermeldte begæring, resolution og udmeldelse de havde påtegnet udmeldelsen derefter forfattede forretning. Hvorefter comparenterne, de udmeldte 2 mænd Christen Slot og Neis Tyeboe aflagde deres ed med opholdne fingre efter loven og derved stadfæstede, at de efter bedste skønsomhed havde [=> fol. 198b, AO 395] forrettet den af dem producerede taxation. Comparenterne begærede i kommission af taxationsrekvirenterne det passerede i lovlig taxationstingsvidne beskreven meddelt.


198b, AO 395:

Den forommeldte sidste tingdag afsagte dom på folio 196 lyder således:

Dom: Efter lovlkig anlagt søgsmål imod selvejerbonden Lars Wiuf i Dollerup er han overbevist at være skyldig for bekomne varer til sr. Meincke i Bastrup 20 rdl. 5 mk. 2 sk., som han hverken efter stævnemål eller den ham forundte anstand haver søgt udi mindelighed at afgøre. Altså tilfindes bem.te Lars Wiuf herved at betale til ermeldte Meinicke tyve rigsdaler 82 sk. så vel som søgsmålets bekostninger skadesløst ...


Endnu læst Poul Christensens i Seest pantebrev på 1000 rdl. til biskopinde Bildsøe i Århus.

1779 - mandagen den 26. juli:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen.

Auditør Malling fremlagde en til idag udtagen kontrastævning til dom. Irettelagde under litra A et gæsteretstingsvidne begyndt d. 10. april og sluttet den 17. maj samt under litra B et krigsforhør ført ved det holstenske rytterregiment og sluttet den 10. juli a.c. samt Mallings skriftlige dedukution af sagen samt en verificeret kopi af taxationsforretningen på toldkammeret ... ... de forstævnte 12 stude samt kopi af sr. Jens Wissings kajution ved studenes tilbagelevering. [=> fol. 199] I rådmand Bahnsens forfald mødte efter forlangende Peder Schyberg af Kolding, som reserverede citantens lovlige indsigelse imod det fremkomne. Sagen udsat i 3 uger. 16/8.


193:

1779 - mandagen den 26. juli:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver):

Hartvig Hansen contra husarcordonen. Auditør Malling fremlagde den til idag udtagne kontrastævning til doms. Fremlagde under litra A et tingsvidne ført af Hartvig Hansen og begyndt ... ... sluttet den 3. december, under litra B et gæsteretstingsvidne ført på korporal Blomes side samt begyndt d. 13. og sluttet den 22.  februar dette år, under litra C et gæsteretstingsvidne ført på sammes vegne samt begyndt den 12. april og sluttet d. 17. maj dette år, under litra D et krigsforhør ført ved det holstenske rytterregiment og sluttet den 10. denne måned. Dernæst producerede Malling sin skriftligt forfattede deduktion i sagen samt ... foreviste en videmeret kkopi af taxationsforretningen over de forstævnte 9 stude samt fremviste en verificeret kopi af sr. Jens Wissings kaution ved studenes udlevering. Malling ville dernæst udbede sig iagttaget, at krigsforhøret fremlagt under litra D først er sluttet den 10. demme måned, hvoraf måtte erfares, at han ikke til sidste tægtedag har kunnet få det beskreven for derefter at deducere sagen. Han henholdt sig derefter til sin deduktion og derved fremlagte dokumenter, modsagde alt, hvis i denne sag ubeviseligt er forestillet og påstået og således indlod sagen til doms med reservation  af yderligere demonstration og påstand, om hjan dertil beføjer sig. - Byskriver Baggesen af Koldling mødte på Hartvg Hansens vegne og begærede alt som i sagen er passeret, ført og fremmet, siden citanten [=> fol. 199b, AO 397] sidst udi sagen beskreven given meddelt. 16/8.


199b, AO 397:

1779 - mandagen den 26. juli:

Gæsteret: Selvejerbønderne Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling mødte på vegne af husar Niels Terkilsen. Byskriver Baggesen bad ærbødigst, den kgl. forordning af 31. marts 1719 om situationskorts tagelse gunstig .. behageligst måtte være udi rettens erindring, og at vidnerne måtte blive underrettet om, hvad de tilforn har afvundet desangående ... ... ... - De forelagte vidner blev påråbt og befandtes alle at være til stede i retten.

Peter Hansen af Påby. Skal besvare de spørgsmål, som auditør Malling har forfattet og lyder på folio 200.

  1. ja.
  2. han så ikke, at de blev inddrevet i koblet, men vel, at de var der; og sagde drengene, som kom vidnet i møde, at de havde drevet dem ind.
  3. koblet tilhører Knud Jensen alene.
  4. ja, at den til alle sider var indgrøftet og gærdet, og det var derpå et hul befunden på hegnet om morgenen, og vendte ud til den vestre side.
  5. hullene på Knud Jensens kobbel vendte ud til Ejstrup fælleds lod, hvilken fælles lod er aflukket med gærde, da der udenfor ligger enge, som tilhører Ejstrup, og neden for disse enge kommer toldskellet.
  6. nej.

Jens Jørgensen af Ejstrup:

  1. ja.
  2. vidnet så ikke, studene blev inddrevet i koblet om aftenen, men vel, at de gik udenfor [=> fol. 200] på marken, både den dag og dagen før, førend de blev opbragt.
  3. som forrige vidne.
  4. ligesom forrige vidne.
  5. hullet vente ud til Esjtrup fælles lod, og uden for fælledens lodder ligger Ejstrup enge, men mellem samme og fælleslodden var gærde, på hvilket gærde den tid var et hul, hvorigennem de kørte deres hø fra engene, og neden for engene kommer toldskellet.
  6. nej.
  7. Malling tilspurgte vidnet, om studene ... havde været uden for det omvundne hul på Knud Jensens lod ... ... efter situationen drives over toldskellet for at komme til Kolding fra Påby til Kolding er den nærmeste vej norden for at komme, da der omspurgte steder ikke er eller går nogen vej over toldskellet til Kolding.

Niels Christensen af Ejstrup:

  1. ja
  2. nej, så det ikke.
  3. tilhører Knud Jensen alene.
  4. ja.
  5. som andet vidne Jens Jørgensen.
  6. nej, den går norden for toldskellet og norden for Påby.
  7. der går ingen vej over toldskellet på omspurgte sted, men det var muligt, at når studene var kommet derover, omendskønt vejen er langt længere at komme dermed til Kolding forbi Seest og deres mark.

Auditør Malling frafaldt det sidste uafhørte vidne og derefter begærede tingsvidnet sluttet samt sagen udsat til idag 3 uger. 16/8.

200:

De foromm.te sidste tingdag producerede quæstioner lyder således:

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

  1. Om vidnet ved, at der natten imellem den 15. og 16. nov. 1777 er optagen ved Påby 10 stude, som Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby har vedkendt sig.
  2. Da der i et gæsteretstingsvidne ført af Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby samt begyndt den 22. febr. og sluttet d. ... april d.a. er blevet talt om, at disse 10 stude aftenen, som de om natten blev opbragt, blev dreven  ind i en kobbel, så spørges om, hvad til på aftenen vidnet så det.
  3. Om denne kobbel tilhører Knud Jensen eller Bertel Pedersen alene, eller om det er deres fælles lod.
  4. Om denne til alle sider var indgrøftet, samt om det var den samme, hvorpå der efter foregivende om morgenen fandtes et hul på hegnet ...toldskellet ad.
  5. Om dette hul ikke vendte ud til et andet kobbel eller græslod, som ligger nede for og støder lige til toldskellet, samt om denne sidste tilhører enten Knud Jensen eller Bertel Pedersen især eller er deres fælles lod.
  6. Om vejen fra Påby til Kolding går over toldskellet eller på nørre side toldskellet, hvor Påby ligger.

1779 - 27. juli:

Hvor da blev

  1. forevist købekontrakt mellem Knud Andersen i Nebel mølle ved Ole Hansen som sælger og Peder Hansen i Ågård som køber om 1 td. 2 skp. hartkorn af Sønder skov af den halve gård nr. 18 udflyttet fra Nebel derhen.
  2. Læst Knud Andersens i Nebel mølle skøde til Peder Hansen i Ågård på ham solgte ... 1 td. 2 skp. hartkorn af Sønderskov.
  3. Læst Peder Hansens i Sønderskov pantebrev for 54 rdl. 5 mk. 13½ sk. til hans døtre Kirsten og Karen Pedersdatter som arv skiftebrevets formelding. [=> fol. 200b, AO 399]
  4. Forevist til udsletmning udi vedkommende pantebog Lars Seiersens i Løvlund mølle pantebrev for 800 rdl. til Jens Andersen.
  5. Andes Nielsens i Vork pantebrev til Poul Pedersen i Bølling på 140 rdl. tilstået udslettet.
  6. Anders Nielsens i Vork pantebrev til slin stifsøn Christen Madsen for 137 rdl. 2 mk. 3 3/3 sk. af kreditor kvitteret og tilstået udslettet af pantebogen.
  7. Læst Anders Nielsens af Vork pantebrev for 300 rdl. til hr kommerceråd Jens Riis i Kolding.
  8. Læst Matthias Peter Richters til Spøttrup skøde til rådmand Bahnsen i Kolding på en i Gamst af kontrollø'r Vorbasse beboet gård af hartkorn 5 tdr. 2 skp. 1 fjd. 2 alb.

200b, AO 399:

Sagen mellem hr. Feveille og hans fæstere i Højen imod Lauritz Pedresen og flere selvejere ibidem. Birkedommer Meden foreviste en kontinuationsstævning, som hr. Feveille og hans fæstere har fundet fornøden at udtage, med begæring om sagens udsættelse i 4 uger. På selvejernes vegne var mødt prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj, som tilstod at have tilbage... de til retten overleverede og på begæring udlånte originale dokumenter, nemlig Højens bys landmålingsforretning og bydens vide og vedtægtsbog. 24/8.


I sagen, som er anlagt af birkedommer Tolstrup på vegne af Marcus Monrat contra Lars Sørensen med flere af Jelling by, lod Tolstrup forevise continuationsstævning. 10/8.


I sagen for sr. Buhl i Fredericia contra Peter Fabricius i Skanderup vlev af byskriver på sr. Woydemanns vegne ibidem irettelagt en lovdagelse til den saggivne, hvornæst Baggesen henholdt sig til [=> fol. 201] den af Woydemann i retten nedlagte irettesættelse og begærede dom. Optaget til doms afsigt 31/8.


201:

I sagen anlagt for Peder Landerup i Grindsted mod Maren Landerup og mand Jens Andersen i skanderup ved. sr. Woydemann mødte for retten byskriver Baggesen for Woydemann og citanten. Baggesen inhererede sr. Woydemanns gjorte irettesættelse og begærede dom. 31/8.


For sr. Claus Wiuf af Nybjerg mølle mødte rådmand Bahnsen. Stævning ctr. Ebbe Christensen og søn Christen Ebbesen af Bøgvad. Af de indstævnede vidner er til stede i retten Christian Jensen af Holt, Hans Olesen af Egtved, Søren Knudsen af Bøgvad og Niels Westergaard af Egtved.

Christian Jensen: Bahnsen begærede, at han måtte besvarde de spørgsmål, som han har forfattet til dette og øvrige vidner, lydende på folio 201 således.

  1. han vidste det ikke og ikke heller sådant haver set, men Ebbe Christensen har selv sagt til vidnet i hans hus, at han og mølleren Claus Wiuf havde været samlet på marken, så at mølleren faldt om, dog sagde Ebbe, at han ikke gjorde ham noget ondt, da han alene havde en lille pind hos sig. - Ebbe spurgte vidnet, om han havde hørt noget derom, som vidnet da besvarede med nej. Han fortalte videre vidnet, at mølleren skulle være så slet, at han både behøvede præsten og feldskæreren, og at der var bud efter den sidste(?).
  2. nej, men nok har hørt det endog efter Ebbes egen fortælling.
  3. nej; dette vidne erklærede, at han ikke vidste andet end, hvad forklaret er, og den arf ham udgivne attest af 3. juli bliver således ved dette hans vidnesbyrd forandret.

Derpå fremstod [=> fol. 201b, AO 401] Hans Olesen. Han skal besvare det 3. spørgsmål og svarede, at han hørte Christen Ebbesen således som omspurgt at have skældt såvel mølleren Claus Wiufw børn som deres forældre med de udtryk, som spørgsmålet og en af ham udgiven attest om formelder. Og hørte vidnet ikke, at børnene gav nogen anledning dertil.

Niels Christian og Niels Westergaard: Begge vidnerne svarede, at de ikke havde set Ebbe Christensen at møde eller slå mølleren Claus Wiuf, men som tjenestekarl hos sognepræsten hr. Storm hørte og vidste, at denne Ebbe var kommet til hr Storm og spurgte sig for, om han skulle hen til mølleren og betjene ham, hvilket bemeldte hr. Storm tilstod at være begæret af ham; og forlangte da Ebbe, at han skulle mage det til det bedste, at det kunne blive forenet, thi han havde ikke gjort mølleren noget ondt. Videre vidste de heom ikke til oplysning.

De øvrige vidner blev pålagt at møde idag 14 dage. 10/8.


Sagen, som er anlagt af Kirsten Nielsdatter med lavværge imod Niels Laursen af Refsing. Begge parter mødte for retten og deklarerede, at de venligen og kærligen var blevet forligt og forenet således, at Niels Laursen for den ham ... føjede fordring efter afg. Ole Andersens skiftebrev(?) haver for at undgå al vidtløftighed ... betalt 15 rdl., hvormed alle ting skal være ... og magtesløs på begge sider og deres forrige venskab igen derved oprettet, da denne sag således ophæves og udgår. Det producerede skiftebrev blev enken og lavværgen overleveret.


De udi næst anførte sag producerede quæstioner lyder sål.

(stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

  1. Om vidnet ved, at Ebbe Christensen har med en stor stok stødt og slaget Claus Wiuf for brlystet således, at han besvimede, faldt baglæns om på marken.
  2. Om vidnet ved, at Claus Wiuf måtte med megen hjælp søge sig bragt hjem til møllen, hvor han af det voldelige stød befandt sig så slet, at han måtte lade betjene sig med sakramentet, da han ikke formodede at kunne leve.
  3. Om vidnet ved og har hørt, at Ebbe Christensens søn Christen Ebbesen har skældt Claus Wiuf, hustru og børn for skælme, tyve og kæltringepak.
    Kolding den 27. juli 1779, Bahnsen.
    Producderet i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 27.  juli 1779. H. Junghans, R. Baggesen

1779 - 3. august:

(Rasmus Baggesen er anført som skriver, men skriften er Peder Schybergs).

202:

  1. Blev forevist købekontrakt mellem Nis Prebensen Smed i Nørre Vilstrup som sælger og Jakob Jørgensen Krag ibidem som køber i bem.te by med 6 skp. 3 fjd. l2 alb h.k. og skov 1/18 alb.
  2. Læst næstmeldte Nis Prebensen så grund af anførte købekontrakt udstedte skøde på ommeldte hus og hartkorn solgt til bemeldte Jakob Jørgensen Krag.
  3. Læst Jakob Jørgensen Krags i N. Vilstrup pantebrev for 29 rdl. til Christen Christensen i Harboehuus.

Læst plakat, hvorved det under 15. april 1775 udstedte forbud om fremmede blikpladers indførsel igen ophæves.


I sagen mellem Peder Poder i Bække og sr. Albrecht Philup Fugl på Oksviggård blev afsagt dom lydende på folio 203 således.


Publiceret auktionsplakat til auktions holdelse i Dollerup over selvejer Lauritz Wiufs gård og videre samme steds.


For retten meldte sig prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og insinuerede retten en ham af hans principal given fuldmagt til i hans lovlige forfald at forrette, hvad han som prokurator her ved tinget kan have foretaget sig af sager at udføre. Den lyder på folio 203 således.

Sagen som vagtmester Petersen har anlagt om hans hustrus forhold: Rettens belovede kendelse faldt således: Den afskedigede vagtmester Petersens ved hr. rådm. Bahnsen udtagne stævning blev i retten antaget, dog at den ... post deraf ved vidnernes afhøring udelukkes, ligesom(?) forøvrigt iagttages alene var som det kgl. beneficium melder og iagttager og således antages de indstævnte vidner til afhør, som citanten besørger lovligt forelagt til idag 14 dage. ... Hvad angår mons. Friis, da siden retten nu er bekendt af, at han med hr. prokurator Fibigers fuldmagt er bleve forsynet, haves ikke noget imod, at han på bem.te hr. Fibigers vegne i hans forfald møder og svarer i denne sag. - Friis var mødt på indstævnede vagt-[=> fol. 202b, AO 403]mester Petersens kones vegne; han reseverede hendes ret såvel i alle dele som i henseende til ... lovlig påanke for stævnemålets antagelse efter gjorte protest i sin tid. 17/8.


202b, AO 403:

Sagen anlagt af Maren Frederiksdatter i Vester Gesten ctr. hendes søn Frederik Thomsen i Lille Anst. På dennes vegne var prokurator Fibigers fuldmægtig Friis mødt og indleverede i retten sin principals skriftlige indlæg under Pro. M. af dags dato. Derefter producerede han de i indlægget påberåbte dokumenter og beviser og indlod sagen under dom. - Lassen lod begære kopi af indlægget og bilag samt sagen opsat i 3 uger til 24/8.


Sognefogederne Hans Buch af Rugsted og Poul Pedersen af Bølling mødte for retten og nedlagde den til dem ergangne udmeldelse af 20. passato, hvis indhold de har efterkommet ifølge deres skriftlige påtegning den 30. juli sidstl., som de for retten oplæste og hver for sig med lovens ed bekræftede. Hvilken udmeldelse og forretning lyder således. Før end disse to mænd fra retten blev demitteret, blev Hesselballe bymænd lydeligt påråbt, om de havde dem noget videre herudi at spørge; men da ingen meldte sig, så fratrædede disse 2 dagemænd fra retten, og blev begæret synstingsvidne sluttet og ... beskreven.


For retten fremkom Christen Olesen og Erik Kock af Nagbøl og Mikkel Jensen af Gelballe, som producerede en til dem her fra retten under 13. juli sidst udstedt udmleldelse til at syne og besigtige den af Fobeslet ...mænd foretagne fornærmelige grøftning langsmed Hjasrup markskel og videre dens indhold, Hvilken udmeldelse disse mænd havde skriftlig påtegnet deres i medfør samme gjorte forretning under datum Hjarup den 31. juli sidst. Denne deres skriftlige forretning de oplæste for retten og stadfæstede samme ved aflæggende ed med opholdende fingre efter loven. Hvilken produceret udmeldelse derefter gjorte forretning lyder således. De for retten mødte foranm.te 3 mænd anmeldte den efter udmeædelsen udnævnte 4. synsmand, Jep Iversen i Skanderup, hans lovlige forfald af sygdom som hinder udi hans møde, hvorfor retten var forårsafet at pålægge ham at møde næste tingdag den 10. august for edeligt at afhjemle den producerede af ham underskrevne forretning. Retten påråbte ellers de Fobeslet hovmænd, om de var mødt eller nogen på deres vegne havde noget at erindre til de 3 synsmænd, og da ingen meldte sig, blev de fra retten demitteret. 10/8.


203:

Endnu fremkom, som blev forevist til udsletning i vedkommende pantebog:

  1. Peder Sørensens i Jordrup pantebrev til Jens Sørensen af Aggersbech (Agersbæk) og Niels Pedersen af Slapsagger for for 200 rdl. med disses kvittering.
  2. Dito dateret Hundsholt den 25. aug 1772 udgivne pantebrev til Niels Pedersen i Slipsagger på 99 rdl. med påtegnet kvittering.
    Begge disse dokumenter blev således påtegnet og i retten antaget til udsletning.
  3. Købekontrakt imellem Peder Sørensen Luft som sælger og søn Søren Pedersen Luft som køber af den førstes påboende gård i Hundsholt, hartkorn ialt 5 tdr. 1 alb., hvilken købekontrakt i retten blev forevist tilligemed det efter samme udstedte skøde.
  4. Peder Sørensen Lufts i Hundsholt skøde til hans søn Søren Pedersen Luft på næstanførte om contrahererende gård mm. dets indhold.
  5. Søren Pedersen Lufts i Hundsholt pantebrev for 160 rdl. til Niels Pedersen i Slipsagger i Fåborg sogn.
  6. Ditos pantebrev på 99 rdl. til Peder Pedersen i Vrenderup by, Fåborg sogn.

Den på sidste tingdag på folio 202 afsagte dom lyder således:

Dom: Det rer sr. Albrecht Philup Fugl, som sidste beboer af Oksvig og ikke hans broder Christian Fugl, som Peder Poder har saggivet for overladte syv tønder sæderug sidst .. år, beregnet til 17 mk. tønden og ialt 19 rdl. 5 mk., hvilket ikke under sagen er blevet nægtet eller afbevist, men derimod har bem.te Fugl søgt at fremføre henføre den bek,ostning ,på sin broder Christian Fugl, fordi han skulle have mellemregning med citanten og desformedelst under denne sag attrået likvidation, hvilket således ikke herudi kan finde sted; men det agtes og hermed kendes for ret, at Albrecht Philup Fugl bør betale til Peder Poder i Bække for bekomne sæderug nitten rdl. 80 sk. og i søgsmålets omkostnminger tre rdl. Herimod gives Christian Fugl regres til Peder Poder for, hvad han hos ham lovbeviseligt kan have tilgode.


Den på folio 202 sidste tingdag producerede fuldmagt fra prokurator Fibiger lyder således:

(stempelmærke nr 4 til 24 sk.)

I enhver sag, hvori min fætter og fuldmægtig hr. Hans Friis på mine vegne melder sig ved by- eller herredstinget i Kolding, indestår jeg og svarer for alt, hvad han protokollen lader tilføre eller ... [=> fol. 203b, AO 405] ...ten producerer. Dette til bekræftelse under min hånd og segl. Snoghøj den 3. august 1779. G. Fibiger.
Fremlagt og læst for retten på Anst, Jerlev og slaugs herreders ting d. 3. august 1779. H. Junghans, R. Baggesen.


203b, AO 405:

1779 - mandagen den 9. august:

Gæsteret (Peder Schyberg er kst. skriver): Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen.

Byskriver Baggesen på vegne af citanten producerede en gæsteretsstævning til tingsvidnes førelse og dom. Men før end han fik den tilført protokollen meldte auditør Mallling sig, som henholdt sig til den af ham ved denne sags hæftelse her for retten gjorte mundtlige indsigelse ved protokollen, siden sagen, før end den kom her i rette, var forældet, og ret til dens påtale var olleskreberet, uagtet hvilken protest dommeren behagede at kende på sagens fremme for ikke at overile Morten Nielsen med retten grundende sin interlocutorium tildels ... ... ... på Morten Nielsens side var forårsaget af hans vankundighed om den kongelige anordning ... (en del uforståelig tekst) ... og da det ved disse dokumenter er noksom bevist, at Morten Nielsen i Skudstrup hverken af uvidenhed eller forsømmelse har opholdt sagens ... her for retten, men at det er sket med velberåd ... og overlæg, skønt ikke før end at det første forsøg .. ... uordentlig og ulovlig påtale ved hans eget værneting var mislinget. Og da Morten Nielsen, skønt ... blev tilladt at gøre sagen anhængig her ved retten, så har han og derefter allerede deduceret sagen til doms, men aldeles intet bevist sig til fordel, og dette er det andet frugtesløse forsøg i sagen; nu begynder han med det 3. forsøg, ved det han til idag har udtaget en continuationsstævning til vidners føring ... ... ... hvad det mere end dette indeholder, er en sigtelse til cordonen for i factum der ikke vedkommer opbringelsen, og som aldeles ikke kan behandles her for retten som en civil ret, da cordonen består af militære personer. Hertil kommer nu, at Morten Nielsens fader Niels Mortensen er stævnet til edeligt vidnesbyrds aflæggelse i sagen, skønt det uryggeligen er bevist, at han blev optagen og opbragt hed hestene, som sagen angår, og at han er den sande gerningsmand i denne toldsvigssag, og da nu dette er ham overbevist, da er hans edelige afhøring ikke andet end ... imod ... hvilket loven udtrykkeligt forbyder,, og hvilket Niels Mortensen som en hovedmand i sagen aldrig kan tilstedes, med mindre at dommeren ved sagens pådømmelse ... ... kender ham det ... ... ... Da nu Morten Nielsens adfærd ikke viser  [=> fol. 204] andet end en kæde af udflugter, og at han vist ingen ret har at påtale, og da toldsvig så åbenbart og uimodsigeligt er bevist at være begået med hestene, påstod Malling, at dommeren nu ville sætte Morten Nielsen skranker for hans videre udsvævelser ved at forbyde ham at fremme mere i denne sag end hvis allerede sket er, siden opbringeren, som bevist er, har en hævd på hestene, der ej i lovlig tid til tinge er påtalt. På grund af alt foranmeldte påstod Malling ikke alene den nu fremlagte kontinuationsstævning in totum afvist som ulovskikket men endog sagen uden videre anstand optagen til doms efter de på opbringernes side erhvervede beviser og gjorte påstande, hvortil kommer, at Morten Nielsen foruden det allerede påståede bør iføge forordningen af 4. nov. 1776 at betale tolden af de konfiskerede 3 heste. Hermed indlod Malling sagen til dommerens kendelse, ved hvilken han ikke ... ville håbe at se sig(?) beføjet til appel for rettens fornægtelse.

Baggesen henholdt sig på citantens vegne til den respektive rets under sagen givne eragtning om dens antagelse og fremme her i retten såvelsom  ... den for citanten siden efter producerede original og afskrift af generaltoldkammerets pm af 12. dec. a.p. om denne sags anlæg med påtegninger af 18. dec., 22. ejusdem og 28. samme måned ligeledes af ....vigte år, der viser de forskellige ordrer om bemeldte generaltoldkammer pm med forkyldelse for citanten, der viser, at sådan først er sket den formeldte 28. dec. sidste(?) år, og når denne dato confereres imod stævningens dato, ses tydeligt, at sagen ikke er forældet til anlæg og at der i så måde ikke er ganget (fanget?) nogen hefd (hævd) for cordonen eller dens posteringer, og således forfalder hr. auditør Mallings exception desangående. Når citanten efter stævningen quæstionerer de indstævnte vidner og ved samme går uden for stævningen, formener Baggesen, at hr. auditør Mallings anden påanke ... post imod stævningen først finder sted, og formener Baggesen, at cordonen og dens posteringer i denne begivenhed er at anse lige med andre kgl. toldofficianter, der har inspektion med kgl. tolddefraudation. Den til vidne indstævnede Niels Mortensen ang. da er han under sagen hverken saggivet eller påstået dømt(?). Og således påstod Baggesen hans vidnesbyrd antaget her, så vidt retten finder lovtilladelig, når han som vidne bliver tilspurgt, og da citanten ... ... til sagens oplysning på sin side er behøvende de indstævnte vidners føring fremmet og med derefter gørende deduktion til ... tarv, så ventede Baggesen, at sådant blev ham ikke nægtet, og på grund af anførte påstod stævningen antaget, samt forbeholdt sig besvaringen af Mallings videre tilførte end som for at spare tid allerede sket er.

Malling svarede, at det kgl. generaltoldkammers resolutions ord her måtte følges(?), da Morten Nielsen tilholdes at påtale anholdelsen inden(?) tre uger .... højstbem.te resolution NB af hr konferenceråd de Hoffmann blev ham bekendtgjort, det er at sige, fra den dato af, bemeldte hr. konferenceråden skriftligt har til... ham, at resolution i sagen var faldet, og da det af hr Baggesen påberåbte dokument viser, at konferenceråd Hoffmann den 18. december har kommunikeret [=> fol. 204b, AO 407] ... ... ... så måtte Morten Nielsens forelagte 4 regnes fra sidstanmeldte dato, og da er sagen vist og uimodsigeligt forældet. Malling protesterede for retten imod gyldigheden af en person, der kalder sig J. Thomsen, hans påtegning på forbemeldte dokument, og det så vel af foranførte årsag som desformedelst, at den påtegning ikke af ham er beediget og altså til bevis aldeles ugyldig og så meget mere, som hans excellence hr. Geheimeråd Klingenbergs attest beviser,at forkyundelsen er sket, hvilket ingenlunde desputeres; men den viser ikke, at forkyndelsen er sket den 28. december 1778 eller når, således som denne J. Thomsen ubeediget har anført. Malling vedblev endnu som før sin påstand og anførte grunde fra først til sidst så vel som stævningens totale afvisning som sagens optagelse til doms uden videre anstand, da Morten Nielsen efter den ham idag forundte opsættelse til skriftlig besvarelse på Mallings deduktion ikke er fremkommet med andet end sædvanlig ugrundet udflugter. Auditør Malling indlod derfor endnu som før henholdende sig til sit forrige modsigende, hvad hr. byskriver Baggesen har anført, og reserverede sig nærmere at tiltale Niels Mortensen i Skudstrup for hans omgang i denne sag, hvorom Malling med næste post agtede at gøre forestilling til generaltoldkammeret, da han dertil ikke var berettiget endnu eller ved den af ham i sagen fremlagte konstitution.

Baggesen henholdt sig ikke alene til sit sidste, men endog til sit forhen under sagen fremsatte til forsvar for sagens antagelse og modsagde hr. auditør Mallings ord og forklaring og ... ... af gen.toldkammerets p.m. om tiden(?) til sagens anlæg som urigtig samt beskyldningen mod sognefogedens vidnesbyrd som gyldig. Ang. højbem.te ... ... toldkammer p.m. om dens forkyndelses tid for ... ... dog iøvrigt vedblev sin påstand om stævningens antagelse.

Malling svarede, at man behøvede kun at forstå dansk for at forstå gen.toldkammerets resolution i sagen, og den, der forstod dette, kunne ikke med grund angive autidør Mallings forklaring som urigtig; for resten modsagde Malling hr. biskriver Baggesens tilførte og vedblev sit forrige deklarering. - Baggesen ligeledes.

Tiden er ikke tilstrækkelig idag for retten til at ... læse og conferere sagens vidtløftige dokumenter med fremsatte exception imod stævnemålet, og formedelst bestemte embedsforretninger de fleste dage i ugen kunne den herudi udfordrende kendelse ikke gives før end idag 8 dage i gæsterettens continuation og sagens foretagelse sædvanlig sted om formiddagen kl. 10, da det vil blive at erfare, om stævnemålet kan antages eller ikke. Hvilken tid synes convenabel for parterne.

204b, AO 407:

1779 - 10. august:

(Peder Schyberg er skriver)

  1. Læst en kgl. [=> fol. 205] reskript ang. hvad de til sundhedspas for kvægsygdommen at udstede berettigede må af slige pas tage af rejsende personer med drifter af får, svin(?) eller andre kvægshøveder samt kvantum af gods eller varer, hvilke sundhedsattester må udstedes på slet papir.
  2. Læst det kgl. danske kancellis p.m. ang. at alle majestætens vedkommende betjente skal nøje våge over, at ingen fremmede indkommer i majestætens riger og lande for at anstille hemmelige værvinger (hvervninger?) af majestætens matroser og søfolk.
  3. Forevist til udsletning en af Jonas Nicolajsen i N. Vilstrup udgiven panteobligation for 422 rdl. 2 mk. 8 sk. børnepenge ved overformynder amtmand de Hoffmann tilstået ved afkald indfriet.
  4. Læst købekontrakt mellem Nis Prebensen Smed i N. Vilstrup som sælger og Ole Nielsen ibidem som køber om et hus kaldet Klingenborg med 4 skp. h.k. og skovskyld 4/17 alb.
  5. Læst hr. major Lüttichous til Haraldskær og Søren Nicolajsen i N. Vilstrup udgivne skøde på et husibidem kaldet Klingenborg med 1 skp. h.k. og 4/17 alb. skovskyld solgt til Ole Nielsen sammesteds.
  6. Læst Ole Nielsens i N. Vilstrup pantebrev på 90 rdl. til sin broder Anders Nielsen Burgarde i København.
  7. Forevist til udsletning Jørgen Pedersens pantebrev på 1000 rdl. til justitsråd d. Lichtenberg til Bistrup, kvitteret betalt til kreditors stervbo.
  8. Forevist og derom påtegnet i retten købekontrakt mellem rådm. Bahnsen i Kolding som sælger og Ole Madsen i Starup som køber af en gård ibidem.
  9. Læst rådm. Bahnsens i Kolding skøde til Ole Madsen i Starup på en ham sammesteds solgte gård h.k. 4 tdr. 5 skp. 3 fjd. ½ alb. og skovskyld 2 fjd. 1 alb.
  10. Læst Ole Madsens i Starup pantebrev på 800 rdl. til rådm. Bahnsen.
  11. Læst Jørgen Pedersens i Hesselballe pantebrev på 900 rdl. til sr. Christen Møller i Bredballe.
  12. Læst Jørgen Pedersens i Hesselballe pantebrev på 200 rdl. til Christen Andersen Møller i Bredballe.

Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr, sr. Poulsen fra Petersholm og Niels Hansen. BirkedommerMeden mødte for disse og begærede 14 dages anstand for at besørge det fornødne til deres forsvar. 24/8.


Sagen, som birkedommer Tolstrup fører på vegne af Marcus Monradt mod tre mænd i Jelling. I anledning af det indstævnte vidnes fraværelse på Samsø lod han begære, at han måtte blive forelagt til idag 4 uger, som retten efter omstændighederne bevilgede, dog at citanten tager forelæggelsen beskreven for det stævnte vidne Laurs Christiansen Lund betids og beviseligt at lade forkynde. [=> fol. 205b, AO 409] På de saggivnes vegne mødte birkedommer Meden, som forbeholdt dem deres ret såvel for urigtighederne i søgsmålet og imod det lidet, som i sagen er fremlagt, som og imod måden, sr. Monradt procederer på, at han forvolder een tingrejse efter den anden uden at komme til retten eller at gøre noget ved sagen, ej påtvivlende, at han jo ved sagens endskab vil få at vide, at sådzant vil komme på hans egen regning. 7/9.


205b, AO 409:

Carl Wiuf i Nyeborre mølle contra Ebbe Christensen og søn Christen Ebbesen af Bøgvad. Rådm. Bahnsen producerede på vegne af citanten stads- og amtskiururgen hr. Sagers udgivne attest og sognepræsten hr. Storms attest og lyder en efter anden således. Vidner påråbes. Tjenestepigen, som ikke har været til konfirmation, blev fra retten demitteret. Mads Lye og Søren Knudsen af Bøgvad blev forelagt at møde idag 14 dage. 24/8.


Sagen for enken Johanne sal. Jens Fischers i Vejle ctr. selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup ang. en fordring på 300 rdl. Byskriver Baggesen mødte og tilkendegav, at hun endnu ikke havde erholdt de til søgsmålets yderligere beviseliggørelse fornødigede brevskaber. Begærede anstand i 3 uger. 31/8.

Samme ctr. selvejerbønderne Søren Thomsen og forløftnigns Jens Pedersen i Bramdrup ang. hos dem førte tilgodehavende 260 rdl. Baggesen begærede sagen udsat i 3 uger. Samme begrundelse som ovenfor. 31/8.


For grænsekontrollør Frøde i Skanderup mødte efter forlangende byskriver Baggesen og producerede en stævning ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst for bemeldte kontrollør Frøde skyldig værende 55 rdl. 3 mk. 6 sk. [=> fol. 206] Satte i rette, at Vorbasse tilfindes at betale beløbet samt renter. 24/8.


I syns- og tingsvidnesagen for de Hjarup mænd ang. fornærmelse ved Fobeslet hovbønder mødte den sidste tægtedag formedelst forfald af svaghed udeblevne synsmand Jep Iversen af Skanderup, for hvem blev oplæst den af ham tilligemed de øvrige 3 synsmænd forfattede syns- og taxationsforretning. Han stadfæstede den med sin ed.


Birkedommer Meden fra Vejle lod idag til ting oplyse en på Pedersholm mark den 26. juli 1779 indkommen sort ..., hvortil ingen ejermand har indfundet, og da heller ingen indfandt sig her ved retten efter igentagen oplysning, så beror med 2. og 3. oplysning til den 17. august.

1779 - mandagen den 16. august:

Gæsteret (Rasmus Baggesen er skriver): Niels Buck af Nagbøl ctr. husarcordonen. Bahnsen begærede sagen udsat. 3/9.


206b, AO 411:

1779 - mandagen den 16. august:

Gæsteret (Peder Schyberg er skriver): Hartvig Hansen af Dollerup ctr. husarcordonen. Baggesen producerede en replique på det, som auditør Malling producerede sidste tægtedag på vegne af korporal Blome, og indlod sagen under dom. Malling bad om udsættelse i 3 uger. 3/9.


1779 - mandagen den 16. august:

Gæsteret: Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Malling tilkendegav, at han formedelst indløbne forretninger i denne tid ikke har haft lejlighed til at foretage noget videre i denne sag, hvorfor han så sig nødt endnu at begære sagens anstand til 3. september.


1779 - mandagen den 16. august:

Gæsteret: Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Dommeren afsagde følgende interlocutoriekendelse: Dommeren ville udsætte sig for at blive anset ved oberretten for rettens ... nægtelse, når han forhindrede det forstævnte tingsvidnes førelse, og derfor ikke understår sig at afvise søgsmålet, men samme her i retten antager til på lovlig måde at følges, og da det er Morten Nielsen af Skudstrup og ikke hans gamle fader Niels Mortensen, som vedkommer denne sag, så modtager retten bemeldte Niels Mortensens sandheds forklaring herudi, dog for det første uden eds aflæggelse, hvorom forinden tingsvidnet sluttes skal blive givet rettens videre kendelse..

Auditør Malling var nærværende, som forbeholdt sig alt lovligt imod den af retten afsagte interlocut tvært imod ... ... Malling ved hans protest anførte ... ... og uryggelige grunde. Malling besvarede derfor i lovlig form beskreven ... ... som fra sidste tægtedag af samme inclusie er passeret og protokokllen tilført for samme tilligemed de øvrige dokumenter i sagen at indsende dem til det kgl. generaltoldkammer indeholdende(?) tilståelse, som han i henseende til doe fordrende ... ... ... måtte appellere for rettens fornægtelse, til hvilken ende [=> fol 207] han også udbad sig under et beskreven hvad her i retten er ført, som han ikke allerede har begæret og fået samt sagen udsat .. ...

Byskriver Baggesen protesterede imod den forlangte beskrivelse til indberetning ... ... formeldte til gen.toldkammeret som ufornøden, da det kgl. gen.toldkammer har tilladt sagen at må føres pro et contra i allernådigst medfør det kgl. reskript af 27. jan. 1777, hvoraf Baggesen formener omkostningerne ved samme at gøre når ... ... ... Baggesen protesterer og i kraftigste måder imod af hr. auditør Malling forlangte beskrivelse af det i sagen passerede for at appellere den respektive rets interlocuter, hvilke apeller af kendelser i sagen er ved allernådigste forordning forbuden at appelleres, forinden dom er afsagt, og da tillige med dommen, som det alene sigter til at opholde citanten sin sags fremme til endelig dom. Baggesen derimod påstod efter rettens respektive kendelse stævningens indhold fremmet og de indstævnte vidner påråbt.

(Malling gjorde yderligere ophævelser).

Retten kan ikke gøre nogen forandring i den afsagte interlocutoriekendelse, hvorefter ... ...anagen og påtegnet stævnelse lyder således.

Ingen af vidnerne er mødt formodentlig formedelst den travle høst, som er begyndg og en tid lang vil continuere; så blev vidnerne forelagt at møde d. 3/9 om formiddagen kl. 10 for at forklare, hvad de ved om de tre heste.


207:

1779 - 17. august:

(Baggesen er anført som skriver, men skriften er Peder Schybergs).

Rådm. Bahnsen for vagtmester Petersen contra hans hustru og hendes fader sognedegn L... Høeg af Hjarup. [=> fol. 207b, AO 413] Bahnsen producerede vagtmester Petersens forfattede quæstioner. Men da nogle af quæstionerne dels er stridende imod det kongelige allernådigst forundte beneficium paup. og nogle imod rettens idag 14 dage givne kendelse, så begærede Bahnsen alene, at vidnerne alene måtte besvare de quæstioner i conformite af forbem.te 2 dele. Quæstionerne lyder folio 209 således.

1. vidne: Peder Nissen af Skanderup: Vidnet svarer, at han kender vagtmester Petersens hustru Mette Marie Høg, som har været bosiddende i Skanderup og derudi er endnu, hvor endnu haves et hus, udi hvilket konen opholder sig i hendes mands fraværelse i Viborg Tugthus. Dette vidne erklærer, at han aldeles ikke ved noget om bemeldte Mette Maries skidne og liderlige opførsel samt øvrige viste slette forhold imod forbem.te hendes mand eller udi hendes hus, da det var et sted, som han(?) ikke kom, og derfor ikke agtet derefter. - Prokurator Fibiger var mødt på vegne af Mette Marie Høg. Han havde ikke noget at spørge vidnet om, men forbeholdt hendes ret.

2. vidne: Peder Nissens hustru Karen Sørensdatter: Skal besvare de skriftlige spørgsmål. De 3 første spørgsmål  til det anførte første vidne blev forbigået.

  1. nej, det havde hun ikke set.
  2. det har Petersen selv sagt hende.
  3. nej.
  4. nej.
  5. har ikke set, at barnet var brændt, men vel hørt det, så og at Petersens kone i nogen tid havde forladt ham, men hvad tid, ved vidnet ikke, og hvorfor heller ikke.
  6. og
  7. vidnet vidste ikke andet end har hørt det sige.
  8. hun forlod barnet, da det var lidet og behøvede patte, men siden blev opdraget uden patte, men lever endnu og er frisk.
  9. forbigås.
  10. ligeså.
  11. nej, det vidste hun ikke.
  12. hun kan spise og drikke, men er ikke så flittig i sit hus som andre, hvilket vidnet har set, og således er forskel herudi, at den ene ikke er så flittig som den anden.
  13. har ikke andet været bekendt end, at hun har været frisk, dog har hun haft et sygeligt udeseende, og er vidnet ikke bekendt at af nogen trætte med hendes mand, da hun ingen omgang har haft med dem i sit hus.
  14. har hørt det sige af ham og andre.
  15. nej.
  16. nej.

3. vidne: Inger Smeds: Samme spørgsmål.

  1. ja, havde set, at hun ikke ville foretage sig noget hendes hus til gavn, uden hun skulle tvinges dertil.
  2. ja, havde hørt det. [=> fol. 208]
  3. at Mette Marie Høeg havde bestilt sin urenlighed ud i ... som vidnet selv bar ud.
  4. havde vel set Petersen selv havde redt sengen, men ikke at han havde udkastet natpotten.
  5. derom vidste vidnet intet; det var før hun kom til dem.
  6. ja, det var bekendt.
  7. ja, at hun ikke ville hente det.
  8. barnet var 11 uger gammelt, da moderen forlod det, og at Petersen selv derefter ved vidnets hjælp måtte besørge barnets opdragelse uden pat og die.
  9. og
  10. som desideret og forbigået.
  11. ja, vidste, at Petersen havde købt 4½ lispund hør og deraf alene fået 2 skjorter og en blågarns lagen.
  12. ja, var bekendt, at Mette Marie Høeg kunne spise og drikke ligesom andre folk uden selv at tillave(?) noget.
  13. at Mette Marie vel sagde, hun var syg, men dog kunne hun spise; men liderlig, skidenfærdig(?) og doven var hun.
  14. Petersen havde vel røgtet barnet i vugget, men det i quæstionen omformeldte forrettede vidnet.
  15. havde set, at Petersen havde ... hendes ansigt med en våd klud, men havde ikke set Petersen sy på hendes klæder.
  16. nej.

Hvornæst Fibiger fandt fornøden at spørge vidnet anlednet af vidnets svar på 4. quæstion:

  1. Om vidnet havde tjent hos vagtmester Petersen, samt når og hvor længe? - Ja, havde tjent på 3. år ... fra 8 dage før midsommer til Mikkelsdag for løn og siden været til huse hos ham til næstfølgende Valborgdag.
  2. Hvoraf vidnet vidste og under sin aflagte sandheds ed kunne bevidne, at hun af modvillighed ikke ville forrette noget i sit hus til nytte og gavn, og at ingen ... skyld har været på mandens side? - Manden var en omhyggelig flittig mand i sit hus, og når han kom hjem måtte erfare, at intet mad var tillavet til ham, som undertiden(?) gjorde ham fortrydelig, da konen ikke ville forrette noget, uden(?) det skulle leveres hende i hænderne og tvinges dertil.
  3. I anledning af vidnets svar på 6. hovedspørgsmål: om vidnet var nærværende og så, at konen Mette Marie gjorde sin urenlighed i en kedel? - Ja, havde været nærværende ... set det omspurgte mange gange.
  4. Om vidnet ... ... for vagtmester Petersen selv måtte rede sin seng, om ... sket, fordi at hverken konen eller pigen ville rede ...? - Imedens hun var der og var til stede, redte vidnet sengen; men når hun var fraværende, måtte Petersen selv forrette samme, såsom konen ikke ville efter Petersens begæring, og selv har set det, når hun har sat med ... ...
  5. Om hun har set, at Petersen vaskede sin kones linned ... ... hun ved, af hvad årsag han gjordet det? - Ja, Petersen har vasket sin kones linned, fordi hun ikke selv ville, og børnenes tillige.
  6. Hvoraf vidnet ved, at hun ikke ville hente ... nemlig brænde og tørv, som omvunden er på 10. hovedquæstion? - ... havde selv hørt, at hun havd enægtet det, når vidnet eller hendes mand havde begæret det.
  7. Om vidnet ved, af hvad årsag Mette Marieforlod barnet og manden, som ... spurgt er i 11. quæstion? - Fordi nhun fik hug af Petersen, fordi hun ikke ville bestille noget.
  8. Hvoraf vidnet har kunnet vidne i sit svar på 16. quæstion, at Mette Marie Høg var liderlig? - At et dovent menneske var efter hendes forstand liderlig, og at Petersen havde sagt til hende, at hun hellere måtte drikke en halv potte brændevin om daen end at være doven.

4. vidne: Elsebeth Sonneksdatter(?): Hun skal besvare de spørgsmål, der er stillet til de to sidste vidner.

4) nej. - 5) nej. - 6) nej. - 7) nej. - 8) vidste, at moderen var borte nogen tid, men hvor længe, vidste hun ikke. Heller var videre af dette spørgsmål indhold bekendt. 9) Svarede ... [=> fol. 208b, AO 415] 10) nej. - 11) det var vidnet fuldkomen bekendt, som spørgsmålet om formelder. - 14) havde vel hørt, at Petersen havde købt noget hør, men hvad eller hvor meget han deraf havde fået, vidste hun ikke. - Spørgsmål 15 og 16 blev af Bahnsen forbigået, men i dets sted blev hun spurgt, om det ikke er hende bekendt, at bemeldte Petersens hustru hindes største arbejde og forretning består udi at løbe hus fra hus og forsømte sit eget hus, hvortil vidnet svarede nej, vidste det ikke. - 18) og 19) havde set, at Petersen havde malket sine køer i hans hustrus fraværelse.

5. vidne: Jep Eriksen af Skanderup: Skal besvare 4. til 7. spørgsmål.

  1. vidste det ikke.
  2. forbigås som decideret.
  3. jo, det havde hanset, og var sket, imedens mand og kone var tilsammen.For inden vidnet gav svar på den 7. quæstion, spørgte Bahnsen vidnet, om han ikke var bekendt og ved, at bem.te Petersens hustru hendes forretninger alene består udi dovenskab tillige med ... på sengen og dernæst at gå hus fra hus og fore... sit eget hus. Vidnet svarede, at han vel havde hørt, at hun ... bare på sengen, men ikke havde set det eller var ... om det spørgsmål, men i den tid han var i huset foretog hun sig ej sådant.
  4. frafaldet.

6. vidne: Mette Andersdatter: Skal besvare de spørgsmål, som blev stillet til 3. vidne, som ellers i de fremsatte quæstioner er forskreven til Bodil Pedersdatter.

  1. hun har været hos hende fra Mortensdag til Voldborgsdag, i hvilken tid hun haver ... det omspurgte undertiden ej at foretage sig noget og undertiden har været flittere.
  2. nej, derom vidste hun intet.
  3. nej.
  4. vidste det ... . Og da vidnet erklærede, at hun ikke har haft nogret omgang med Mette Marie Høg, siden hun kom i ægteskab med vagtmester Petersen, så blev de øvrige quæstioner forbigået. ... ... at hun måte svare på 6. quæstion fremsat til hendes mand Jep Eriksen. Og svarede vidnet til meldte quæstion, at hun havde set, at Petersen selv havde maælet sine køer såvel i hans hustrus fraværelse som nærværelse. - Endvidere begærede Bahnsen, at vidnet måtte give svar på den til hendes mand Jep Eriksen fremsatte sidste quæstion, hvortil vidnet svarede, har vel hørt noget (meget?) i henseende til sengeliggende, men havde ikke set det.

7. vidne: Bodil Pedersdatter: Skal besvare de spørgsmål, der er fremsat under hendes navn fra nr. 4.

  1. ja, vidste det, siden hun 1 fjerdingår havde været i huset hos hende og mand Petersen.
  2. ja, havde hørt det, og at Petersen havde tilholdt, at når hun ikke andet ville bestille, hun da ville tage en bog at læse udi.
  3. ja, havde set det.
  4. ja, det havde hun set.
  5. havde set, at Mette Mariesad i stuen med barnet(?) og kom nogle skidne æg i en grydeskål, efter hvilket barnet greb ned i gryden og brændte armen over albuen, der efter 2 a 3 ugers forløb i mandens fraværelse forlod Mette Marie Høeg det beskadigede barn i vuggen; men hvor længe, skønt det var en lang tid, kunne vidnet ikke bestemme.
  6. hun havde set, at Petersen selv havde taget hendes lintøj af hendes hoved og selv vasket og bundet hende det på hendes hoved igen. Samt vasket øvrigt lintøj, siden(?) Mette Marie så(?) på, at hun ikke selv ville holde sin renlighed.
  7. ja, endskønt Petersen bad hende hente brænde og tørv, ville hun ikke, men svarede, at han selv kunne hente det.
  8. ja, Mette Marie gik fra hendes barn, da det var lidet; men hvor gammel, vidste vidnet ikke, og at Petersen i den nød selv har måttet opdrage barnet uden patte og die.
  9. forbigås.
  10. forbigås.
  11. hun var bekendt, at Petersen kavde købt noget hør, hvoraf han alene havde fået garn til 2 skjorter, som han selv havde måttet besørge vævet og syet.
  12. ja, hun manglede(?) ikke noget på hendes mads fortærelse.
  13. vidste ikke, at Petersens hustru havde manget noget i henseende til hendes sundhed uden alene hendes egensindighed, som endog gik så vidt, at hun ikke ville bestille noget, ja ikke engang læse i en bog efter hendes mands begæring.
  14. havde set, at Petersen forettede alt omspurgt i denne quæstion.
  15. ja, havde selv set Petersen forrette det omspurgte.
  16. Petersen havde selv måttet forrette alting i huset, da hun inet deraf ville forrette. Og når han ikke ville, måtte han leje en dertil.

Fibiger tilspurgte vidnet:

  1. Hvor længe det er siden, at vidnet var i huset hos Petersen og hustru? - Vidnet svarede, ungefær en 3 år siden, så vidt vidnet kunne sig erindre.
  2. Om vidnet tjente dem eller var der i huset til leje? - Svarede, hverken tjente eller var der til leje, men var for... af Mette Maries søster Maren Landerups i Skanderup at dr.. derind i huset for at bringe hendes søster Mette Marie ... overtalelse til at bestille noget og fornuftig ....
  3. Om vidnet ved, af hvad årsag Petersens kone forlod ... efter at deres barn havde brændt sig? - Det vidste hun ikke, siden manden var i marken at pløje, da konen gik bort.
  4. Om ... det, sosm vidnet om Petersens hustru var passeret den tid, vidnet opholdt sig i Petersens hus?  ... ... hvad hun har vundet, har hun set og hørt, men om ... sket i den tid, hun var i deres hus, eller siden, da hun ... har været der, det kunne hun sig ikke erindre.
  5. Om vidnet da og, siden hun havde flyttet ud af deres hus, havde ... kommission at komme i huset for at bringe Petersens hustru til at bestille noget og til en fornuftig gemyt? - Svarede, var ikke bleven anmodet af nogen til det omspurgte, men var bleven forlangt for at hjælpe Petersen med arbejdet.
  6. Om vidnet til sligt arbejde var bleven anmodet af Petersen alene, eller konen ntillige? - Svarede, havde begge to forlangt hende, da konen var doven og ikke ville bestille noget.
  7. Om vidnet under sin aflagte saligheds ed med sandhed kan bevidne, at Petersens hustru ene var skyld for al den uorden der i huset, som er sket og foregik ... ...omvunden? . Hun var alene skyld deri og ikke hendes mand Petersen.

8. vidne: Stephen Jepsens hustru Margrethe. Skal besvare 9. og 10. spørgsmål.

  1. havde vel set Petersen gåen med ... malkebøtte, men ikke set ham malke; har og set ham ... gang valske i hans kones fraværelse. Det øvrige af spørgsmålet var vidnet ubekendt.
  2. nej, derom vidste hun intet. [=> fol. 209b, AO 417]

9. vidne: Kirsten Pedersdatter fra Ågård. Skal besvare de spørgsmål, som er fremlagt og under vidnets navn anført.

  1. Petersens hustru var draget bort fra hendes mindste barn om foråret for 2 år siden, var hende bekendt, og at hun ... ... kort derefter var kommet der i huset for at være Petersen til hjælp med barnets opdragelse uden patte og die.
  2. hun havde selv gjort sig umage for at få Petersens hustru hjem for at se, i hvad tilstand hun befandtes og for at være til hjælp i huset; men hun var så doven, at vidnet ikke kunne få hende af sengen og ud af stuen med hendes urenlighed, langt mindre at malke eller bestille noget til husets nytte.
  3. ja, forholder sig ligesom spørgsmålet om formelder.
  4. havde ikke set det.
  5. ja, havde hørt det omspurgte, at Petersen sagt til hende.
  6. havde ikke set det, men hørt det, at manden trættedes med hans hustru derom.
  7. ja, havde hørt det.
  8. nej, hun ville hverken spinde eller læse undtagen en aften, vidnet overtalte hende til at læse en bog.
  9. vidste, at Petersen havde købt noget hør, men er ikke vidnet bekendt, at han fået nogen skjorte eller andet linned deraf.
  10. det var rigtigt, som spørgsmålet omformelder.
  11. hende var bekendt, at Mette Marie var et skiden og doven samt så slet et fruentimmer, som vidnet noget tid har kendt.

Fibiger begærede, at vidnet måtte få de samme quæstioner som næst forrige vidne.

  1. det er ungefær 2 år siden, vidnet kom der i huset.
  2. ... var draget til dem som en villighed.
  3. forbigåes.
  4. ja, var sket i det halve års tid, hun var i huset hos dem.
  5. forbigåes.
  6. ligeledes.
  7. ja, var alene konens Mette Maries egen ...
  8. Om vidnet er af nogen slægt eller svogeskab til vagtmester Petersen? - Var lidt i slægtskab med ham, men kunne ikke gøre rede for hvor nær, men ... ... som næstsøskendebørn var.

Bahnsen frafaldt de øvrige indstævnede vidner og begærede tingsvidnet sluttet og det passered i tingsvidneform beskrevet meddelt.

209b, AO 417:

De i denne sag på folio 207 producerede quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne i afskediget vagtmester Petersens sag:

1. vidne: Ap. Eriksen af Skanderup:

  1. Om vidnet ikke både ved og har hørt, at Peter Petersens hustru af Skanderup, før end hun blev gift, har ført en slet hushold?
  2. Om ikke vidnet ved og har hørt, at Petersens hustru Mette Marie mange gange er løben bort fra hendes egen fader Lauge Høeg, da hun var hans husholderske.
  3. Om vidnet ikke har ...., at Petersens hustrus fader Lauge Høeg selv skal have sagt, at dersom han havde behlldt hans datter Mette Marie længere til husholderske, havde han ikke beholdt en skjorte på sin krop.
  4. Da vidnet var til huse ved Petersens hustru Mette Marie, om hun da ikke af dovenhed salvo honore gjorde hendes fornødenhed i stuen og på gulvet.
  5. Om vidnet ikke ved og har set, at Petersens hustru Mette Marie salv. fonia har ... i hendes gryde og i samme gryde kogt mad til hendes forrige mand.
  6. Om vidnet ikke ved og har set, at Petersen selv har måttet malke sine køer og forrettet andet kvindearbejde.
  7. Om vidnet ellers ved noget til sagens oplysning.

2. vidne: Jep Eriksens hustru Mette Andersdatter af Skanderup. ... foranførte 7 quæstioner ligesom hendes mand.

3. vidne: Bodil Pedersdatter af Skanderup. 1., 2. og 3. quæstion ligesom til første vidne.

  1. Om vidnet ikke ved og har set, at Petersens hustru [=> fol. 210] Mette Marie ej har villet foretage sig noget ... nytte og gavn.
  2. Om vidneet ikke tit og ofte har hørt, at Petersen har givet hans hustru mange gode ord, at hun skulle foretage sig noget for at fordrive dovenskab.
  3. Om vidnet ikke ved, at Petersens hustru Mette Marie ... af uhørt dovenskab lå i sengen og bestillede hendes urenlighed.
  4. Om vidnet ikke er bekendt, at Petersen selv har måttet rede sengen og udkaste sin hustrus natpotte.
  5. Om vidnet ikke ved og er bekendt, at Petersens hustru Mette Marie, efter at hun nlod forbrænde hendes ældste barns venstre hånd og arm til over albuen eschaperede i 17 uger og overlod faderen alene et halvandet års barn, opdragelse, pleje, natteva... og kuren.
  6. Om vidnet ikke ved og er bekendt, at Petersen formedelst hans hustrus liderlighed og dovenskab har selv vasket og ladet vaske hendes ... og .... linned.
  7. Om vidnet ikke er bekendt, at Petersens hustrus dovenskab gik så vidt, at ... endskønt lå brænde og tørv i den ene ende af huset ... hun ikke endda ville hente det fornødne.
  8. Om viidnet ikke også ved, at bemeldte Mette Mariegik bort fra hendes yngste barn, da det var7 á 8 uger gammelt, og om faderen vagtmester Petersen ikke selv har måttet opdrage barnet uden patte og die.
  9. Om vidnet ikke ved og har hørt, at Mette Maries forrige mand for dovenskab og skidenhed har straffet hende med hug.
  10. Om vidnet ikke er bekendt, at Mette Maries forrige mand har været nødt til at holde sin egen husholdning.
  11. Om vidnet ikke ved og har hørt, at Petersen i de 5 år,, han har været i Skanderup, har købt noget hør, uden at han har fået en eneste skjorte.
  12. Om vidnet ikke med frelst samvittighed må tilstå, at Petersens hustru Mette Marie ved al hendes dovenskab og liderlig skidenhed har kunnet spise og drikke ligesom andre folk.
  13. Om vidnet ved eller kan sige, at Petersens hustru har fejlet noget på hendes sundhed, men om ...ting har ikke haft sin oprindelse af egensindighed, doven, liderlig skidenhed for at irritere, stække og trætte hendes mand.
  14. Om ... ikke er bekendt, at Petersens hustru Mette Maries egensindighed ... så aldelses uden grænse, at hendes mand selv har måttet malke køer, dejne, bage, koge, ja sågar røgte børnene i vuggen(?) med videre, for en mandsperson uanstændige forretninger.
  15. Om vidnet ikke også er bekendt og har set, at når Petersens hustru Mette Marie skulle i kirke eller nogensteds, at Petersen selv har syet på hendes klæder og ... hendes an....
  16. Om vidnet ellers ved eller kan erindre sig noget videre til sagens oplysning.

4. vidne: Mikkel Petersen. Får selvsamme 19 quæstioner som næste 3. vidne Bodil Pedersdatter under nr. 3.

5. vidne: Stephen Jepsens hustru Margrethe:

  1. Om vidnet ikke både ved og har hørt, at Peter Petersens hustru Mette Marie af Skanderup, før end hun blev gift, ver en slet husholder.
  2. Om vidnet ikke ved og har hørt, at Petersens hustru Mette Marie mange gange er løben bort fra hendes fader Lauge Høeg, da hun var hans husholderske.
  3. Om vidnet ikke har hørt, at Petersens hustrus fader Lauge Høeg skal have sagt, dersom han havde beholdt hans datter Mette Marie længere til husholderske, havde han ikke beholdt en skjorte på hans krop.
  4. Om vidnet ikke ved, at Petersens hustru Mette Marie løb bort fra hendes ældste barn, da det ungefær var 1½ år gammelt, da hun havde ladet samme forbrænde sig i en kålgryde, og om hun ikke i 17 uger lod faderen alene sørge for opdragelse, nattevagt og kur.
  5. Om vidnet også ved, at bem.te Mette Marie gik bort fra hendes yngste barn, da det var 7 á 8 uger gl., og om vagtmester Petersen ikke selv har måttet opdrage barnet uden patte.
  6. Om vidnet ikke ved og har hørt, at Mette Maries forrige mand for dovenskab og skidenhed har straffet hende med hug.
  7. Om vidnet ikke er bekendt, at titbeme.te Mette Maries forrige mand har været nødt til at føre sin egen husholdning.
  8. Om vidnet ved og har hørt, at Petersen i 5 år, han har været i Skanderup, har købt noget hør og ikke fået en eneste skjorte.
  9. Om vidnet ikke ved og er bekendt, at Petersen selv har været nødt til at malke hans køer, kærne ... vaske og deslige for en mandsperson uanstændigt.
  10. Og endel. om vidnet ikke ved og har hørt, Mette Marie, Petersens hustru har sagt, hun gjorde alt dette foranførte for at stække og trætte hendes mand.
  11. Om vidnet ellers ved noget mere til denne sags oplysning.

6. vidne: Mikkel Pedersens hustru Maria. Tilspørges de samme 19 lquæstioner som 3 vidne Bodil Pedersdatter ... [fol. 210b, AO 419]

7. vidne: Skoleholder Nissens hustru Karen Sørebsdatter, item
8. vidne: Anders Smeds hustru Mette Sørensdatter, begge af Skanderup, og
9. vidne: Claus Mathiesen af Dollerup, får alle 3 de foranførte 11 quæstioner, som 5. vidne Stephen Jepsens hustru under nr. 5.

10. vidne: Kirsten Pedersdatter af Ågård:

  1. Om vidnet ikke er bekendt, at vagtmester Petersens hustru Mette Marie løb bort fra henes mindste barn, da det var 7 á 8 uger gammelt, og om faderen, bem.te Petersen, ikke med vidnets hjælp selv har måttet opdrage barnet uden patte og die.
  2. Om vidnet ikke selv har set, at Mette Marie, Petersens hustru, efter hendes hjemkomst var en slet skiden og bedrøvet husholder.
  3. Om vidnet ikke selv ved og har set, at bem.te Mette Marie ikke til ringeste nytte og gavn har villet foretage sig noget i huset, ja ikke engang ville hente brænde til skorstenen, omendskønt samme lå tørt i huset.
  4. Om det ikke er vidnet bevidst, at Petersens hustru Mette Marie lå i sengen og ikke ville lstå op for at bestille hendes urenlighed, omendskønt hun var frisk og sund.
  5. Om vidnet ikke har hørt, at Mette Maries mand vagtmester Petersen tit og ofte har bedt hende med tålmodighed og ... at sy på hendes klæder og  ... skarnet af zig.
  6. Om vidnet ikke har set, at Mette Maries mand Petersen tit og mange gange har syet på sin hustrus klæde og taaed (toet?) hendes ansigt, når hun ville i kirke eller andetstedshen.
  7. Om vidnet ikke mange gange har hørt, at Petersen har bedt sin hustru, efterdi hun ej ville bestille noget i huset og ved børnene, at hun da ville tage en rok at spinde på ellere læse i en bog.
  8. Om vidnet  nogen sinde har set, at Mette Marie har føjet hendes mand i hans velmente begæring, enten at spinde eller læse?
  9. Om vidnet ikke er bevidst, at Petersen har købt noget hør i Kolding ... de 5 år, han har været i Skanderup, og ikke fået en skjorte.
  10. Om Mette Marie ikke tit og ofte har sagt til vidnet, hun ville(?) ikke bestille, hvad der forefaldt, lad ham selv bestille det, ... skal ikke vænne ham sligt, nemlig hendes mand.
  11. Om vidnet ellers kan erindre sig noget til sagens oplysning.

11. vidne: Inger Smeds og Peder Landerup kan og spørges ... bliver stævnet, fald det behøves, skal de fornødne quæstioner ... overleverede. Viborg den 15. juli 1779. P. Petersen.
... i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 17. august 1779. H. Hunghans. R. Baggesen.


210b, AO 419:

1779 - 24. august:

(Peder Schyberg er konstitueret skriver).

Hvor da blev læst (der står ikke mere).

I sagen mellem amtsforvalter Lund i Skanderborg og Hans Lauersen, selvejerbonde i Skanderup, blev afsagt dom tilført fol. 212 således.

I sagen mellem amtsforvalter Lund i Skanderborg og selvejer Espen Hansen i Skanderup blev afsagt dom lydende på fol. 212 således.


  1. Villads Nielsens på Skallerupgård pantebrev for 600 rdl. af Haderslev amts kirkepenge(?), kvitteret, betalt, tilstået udslettet af pantebogen.
  2. Ole Nielsen Dahls pantebgrev for 1000 rdl. til Anker P.... i Ødis Bramdrup kvitteret, betalt ...
  3. .... i Gelballe pantebrev til sal. Mokkemarchs i Ribe [=> fol. 211] kvitteret, betalt ...
  4. Læst købekontrakt mellem Herman Mikkelsen i Knudsbøl som sælger og Morten Jensen i V. Nebel som køber om 1 td. 1 skp. 1 fdk. hartkorn.
  5. Læst Herman Mikkelsens i Knudsbøl skøde til Morten Jensen i V. Nebel på næstformeldte omkontraherede hartkorn.
  6. Læst Anders Laursens i Gelballe pantebrev på 199 rdl. til Hans Jensen i Vranderup.

211:

I sagen fra Mads Nielsen i Lejrskov Højrup mødte birkedommer Meden, som foreviste en kontrastævning og begærede sagen udsat 14 dage. 7/9.


Sagen Claus Wiuf i Nyborg mølle contra Ebbe Christensen og søn. Bahnsen begærede de 2 tilstedeværende vidner til forhør.

Mads Lye af Bøgvad, skal besvare de spørgsmål, der blev stillet de forhen førte vidner:

  1. nej, han vidste det ikke.
  2. vidste det ikke.
  3. nej.

Søren Knudsen af Bøgvad: Svarede til 1. 2. og 3., at han ikke vidste noget i nogen måde.

Bahnsen begærede sagen udsat til 14/9.


Sagen mellem hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen ctr. selvejerne i Højen. - Meden producerede en kontinuationsstævning. Friis exciperede mod stævnemålet, aleneste for så vidt de 4 indstævnede gårdfæstere, Jep Degn, Niels Thullesen, Niels Lunø og Ole Pedersen ... ... da han ventede, at dommeren ikke tillod disse 4 vidner i en sag, som tilligmed kontracitanterne .... gælder deres egen interesse og meddelagtige i alle forstævnte tilfælde. Meden begærede de indstævnte vidner frem... og ville gerne føje sig efter sr. Friises forlangende, der ... at de 4 vidner, som han har nævnt, måtte være uafhørte [=> fol. 211b, AO 421] indtil de andre agtende vidner er færdige, for da at ... om bemeldrte 4 vidner kan undværes; men skulle de da befindes, at deres vidnesbyrd måtte være fornøden, håbede Meden, at deres afhørelse ikke blev nægtet formedelst den derimod fremsatte protest, da der ikke er noget til hinder i, at de jo kunne gælde som lovlige vidner i denne sag. - Den fremsatte stævning blev af retten antaget, og de indstævnte vidner afhørt:

Niels Mortensen, gårdbeboer i Ødsted:

  1. Om vidnet er barnefødt i Højen? - Ja.
  2. Om han har haft gård i Højen by? - Ja, har haft en gård i byen.
  3. Hvor længe han var i Højen ... inden han tog derfra? - Udi et og tyve år.
  4. Om vidnet er bevidst, at de 18 skp. 1 fjd. 1 alb h.k. i Højen, som hr. Feveille nu ejer og hvoraf Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peter Matholm nu er fæstere, altid har haft græsning i Højen skov og anden byens fælles græsnng som en 1/4 part gård der i byen? - Vidnet svarede, de år, han boede der i byen og havde gård, mindes han, at foranspurgte h.k. havde græsningsrettighed i Højen skov og anden byens græsning og blev anset ... græslægget for 1/4 part imod en gård endog ... eller uddeling af penge.

Friis fandt fornøden at give dette følgende kontraquæstioner:

  1. Om det var før eller siden jord..., at vidnet havde gård i Højen by? - Vidnet svarede, før jorddelingen.
  2. Om forstævnte h.k. ikke .... dets jorder af ager og eng overalt iblandt ... øvrige beboere der i byen deres jorder og vange? - Vidnet svarede, det havde sine jorde iblandt de andre.
  3. Om  ... alle de, som havde h.korn, ikke burde lægge græs til ...drift og tyring enten det så var en gårdmand eller en husmand? - Vidnet svarede, hvem der havde jord i den ... som blev udlagt, skulle lade samme følge til at græsse derpå.
  4. Om de græsningspenge, som blev for... ... h.k. tildelt, var ikke i proportion af den jord, som det havde udlagt imod det som en gårdmand i byen havde udlagt til græsning? - Vidnet svarede, han vidste herom ikke videre rede at gøre end når der blev skiftet penge, hvad enten det var for mark eller skov, skete delingen således, som af ham forhen er vunden.
  5. Om den græsning, som fornævnte hartkorn havde for visse af ... kreaturer enten på Højen hede eller i skoven, er en rettighed for beboerne af dette h.k. eller og den blev betalt enten undertiden med penge eller og lundertiden med en slags arbejde som f.e. enten græ.... eller leeders vedligeholdelse eller andre så.... til byen og gårdmændene? - Vidnet svarede, derom vidste han ikke noget.

Meden tilspurgte vidnet endvidere for det 6), om han ikke ved, at det ... sig lige sådan med forbemeldte hartkorns græsning både(?) .... (uforståelig tekst) ... for de 5 år, han havde gård? - Vidnet svarede, han erindrer sig ikke, hvorledes det før havde været, førend han fik gård ... ... hvorledes det siden er bleven, siden han forlod byen, ved han ikke. [=> fol. 212]

Christen Nielsen, tjenende sr. Fugl i Højen Enge:

  1. ja.
  2. ja.
  3. har været over 40 år.
  4. han vidste det ikke anderledes, end at de har haft .... mod vederlag, så vidt han ved.
  5. kunne sig det ikke til visse erindre, men skete ligesom græsningen var til.

Meden begærede, de øvrige, udeblevne vidner måtte pålægges at møde idag 14 dage. 4/9.


212:

Maren Frederiksdatter i V. Gesten ctr. hendes søn Frederik Thomsen. Hendes lavværge begærede anstant til 7/9.


Grænsekontrollør Frøde i Skanderup ctr. kontrollør Vorbasse i Gamst. - Vorbasse mødte og producerede sit skriftlige indlæg. Bahnsen protesterede mod alt ubeviseligt i indlægget og mod den forlangte anstand, da kontracitanten alt har haft 14 dage, udi hvilken tid han har kunnet bestyre sin kontrasøgsmål. Begærede dom. - Grænsekontrollør Vorbasse blev i den fornalgte anstand indskrænket til 3 uger for at kunne få beskreven det i sagen passerede til den agtende kontrasag. 14/9.


De foran på 210 sidste tingdag afsagte domme lyder således:

Dom: Efter lovlig tinglyst panteobligation, tilståelse og anden bevis er Hans Laursen i Skanderup skyldig til hr. amtsforvalter Lund i Skanderborg 115 rdl. 2 mk., som han hverken efter lovlig opsigelse eller indkaldelse for amtmanden har søgt at betale og derfor for samme pådraget sig et lovligt søgsmål, hvorefter han herved ifølge loven tilfindes at betale et hundrede og femten rdl. 32 sk. til velbemeldte amtsforvalter Lund med lovlig rente fra søgsmålets dato og udi omkostninger 6 rdl. ...

Dom: Efter gældsbevis er Espen Hansen i Skanderup skyldig til hr. amtsforvalter Lund i Skanderborg ... som han selv her inden retten har tilstået at ... .. men da han hverken efter indkaldelse for amtmanden ejheller under søgsmålstiden har søgt at afbevise ... [=> fol. 212b, AO 423] samme, så tilfindes bemeldte Espen Hansen herved ifølge loven at betale til velbemeldte amtsforvalter Lund forstævnte ... og tyve rigsdaler med lovlig rente fra søgsmålets dato, indtil betaling sker, og udi omkostninger seks rdl. ...


212b, AO 423:

Endnu forevist til udsletning i vedkommende pantebog Peder Hansens i Ågård pantebrev til Mette Andersdatter af Lejrskov Højrup for 180 rdl. hendes fædrene og mødrene arv, kvitteret betalt ...


1779 - 31. august:

(Peder Schyberg er skriver).

I sagen anlagt af sr. Buhl i Fredericia imod Peter Fabricius i Skanderup blev afsagt dom lydende på folio 214 således.

I sagen af Peder Landerup i Grindsted imod hans stedmoder Maren Landerup og mand Jens Andersen i Skanderup blev ligeledes afsagt dom lydende på folio 214 således.


For retten mødte hr. byskriver Baggesen af Kolding som befalet ... til at erhverve et lovligt tingsvidne over inspektør Lindenhans forhold med at have tilladet kolonisterne at brænde brændevin, hvorom Baggesen producerede den ham under dato ... den 3. juli sidst tilstillede høje respektive ordre tillige ... påtegnet konstitution til den i bem.te tingsvidne ... ...skikkede skriver, af hvilken Baggesen afleverede en rigtig afskrift på behørig stemplet papir, den han ærbødigt ... konfereret med originalen, for derefter den første ... tingsvidneact at indlemmes, som skete og ... således. Dernæst producerede Baggesen den af ham som ... actor under dato 23. hujus udtagne denne rets skriftlige stævning til tingsvidnes føring imod hr. koloniinspektør Lindenhan efter stævningens indhold, hvilken stævning med for..s påskrift Baggesen ærbødigst bad læst, påskreven ... protokolleret; der skete og lyder således. Endvidere fandt Baggesen fornøden at producere den ham under dato 16. aug. sidst til ... høje respektive ordre med optegning på de indstævnte vidners navne, hvoraf Baggesen leverede en afskrift på stemplet papir til udbedende confering med oroginalen for at indlemmes den for... tingsvidneact; der skete og lyder således. Hvorefter Baggesen bad de indstævnte vidner påråbt og tagen i ed til vidnesbyrds aflæg. De indstævnte vidner var alle til stede, undtagen et deraf, for hvem lovens ed blev oplæst med formaning til enhver især at vogte sig for mened under tilhold at sige den rene sandhed.

Og efter sådant fremtrædede til at vidne Markus Munk, som af actor blev tilspurgt:

  1. Om vidnet ikke ... under hr. Lindenhan i Molkenberg hans ordres som kongel. beskikket inspektør ved kolonierne på Randbøl hede? - Ja.
  2. Hvad navn kolonierne hver for sig har under omspurgte koloniinspektør Lindenhans inspektion? - Navnene er Frederikshåb, Frederiksnåde og Molkenberg.
  3. Om vidnet ved, at omspurgte koloniinspektør Lindenhan har givet kolonisterne i almindelighed eller nogen koloni eller kolonist i særdeleshed tilladelse at brænde brændevin? - Vidnet svarede, at inspektør Lindenhan ikke har sagt til vidnet med nogen tilladelse at brænde brændevin, men vidnet har tillige med flere ... rug, som for 2 år er ydet af vidnet med 2 skp. rug i den ... ... skulle holde dem frie for overløb med inkvisitionen.
  4. Hvad [=> fol. 213] der blev sagt til vidnet, da der blev begæret af ham, at han skulle give inspektøren den omvundne rug, hvorfor det var, han skulle yde dette? - Sognefogeden, som er vidnets fader, er gået omkring i alle kolonier at indkræve rug til inspektøren og derved udladt sig, at de derimod kunne have frihed til at brænde brændevin til deres egen fornødenhed.
  5. Om kolonisterne i Frederikshåb i almindelighed eller nogen af dem i særdeleshed er givet den forstævnte tilladelse af koloniinspektør Lindenhan, og hvad de derfor har givet? - Derom vidste vidnet ikke videre, end hvad han har svaret.
  6. Om vidnet ved mere at udsige til oplysning om den forstævnte tilladelse for kolonisterne at brænde brændevin, og hvad samme har forårsaget? - Vidnet svarede nej under henholdelse til sin allerede gjorte forklaring.

Hr. inspektør Lindenhan var til stede og forbeholdt sig sin lovlige ... med reservation af kontraspørgsmål til sin tid.

2. vidne: Jens Nielsen. Skal besvare de samme spørgsmål som 1. vidne.

  1. ja.
  2. svarede som første vidne.
  3. Svarede, at han ikke har givet vidnet, ikke heller vidste sådant at være givet nogen anden, men kunne ikke nægte at have givet inspektøren rug en eller 2 skp., og det havde vidnet gjort, fordi han var deres overhøjhed.
  4. forbigås.
  5. nej, vidste det ikke.
  6. ligeledes.

3. vidne: Peter Falter: Han besvarede de to første spørgsmål som forrige vidne.

  1. svarede ligesom 1. vidne, Markus Munk.
  2. er forklaret ved svaret på 3. spørgsmål.
  3. han havde ikke inspektørens forlov, vidste heller ikke, de andre ... i Frederikshåb havde fået sådant til at brænde brændevin uden, hvad som er vunden efter sognefogedens sigende.
  4. vidste ej videre at forklare.

4. vidne: Hans Lauritzen:

  1. ja.
  2. kolonierne hedder Molkenberg, Frederikshåb og Frederiksnåde.
  3. sognefogeden Mads Munk havde i 2 år modtaget hver 1 skp. rug til inspektør Lindenhan, som sognefogeden sagde skulle ... ... de skulle være frie for overløb ... brændevinsbrænden.
  4. vidnet henholdt sig til ... svar på 3. spørgsmål.
  5. vidste ikke videre end, hvad han har svaret på 3. quæstion.
  6. derom ... ham ikke videre bekendt.
    Lindenhan blev påråbt, om han havde noget til vidnet, men han var ikke til stede.

5. vidne: Jens Poulsen:

  1. ja.
  2. kolonierne hedder Frederikshåb, Frederiksnåde og Molkenberg.
  3. nej, derom var vidnet ikke noget bevidst, siden han nylig er kommet der til kolonierne.
  4. forbigås.
  5. vidste det ikke.
  6. vidste intet derom.

6. vidne: Mikkel Keller:

  1. ja.
  2. Frederikshåb, Frederiksnåde, Molkenberg.
  3. havde hørt det sige, og havde han 1 skp. lrug et år som var bl... [=> fol. 213b, AO 425] leveret til Mads Munk, sognefogeden, som på inspektørens vegne modtog det.
  4. han erindrede sig ikke, hvorfor det skulle være, men havde hørt, at det skulle være, fordi de skulle være fri for overløb, som han forstod således, atderes brændevinstøj ikke skulle blive dem frataget.
  5. derom vidste han intet.
  6. derom vidste vidnet ikke videre end, hvad han allerede har forklaret.

7. vidne: Jakob Ølslæger:

  1. ja.
  2. ligesom næstforrige vidne.
  3. han vidste intet derom videre end, at han havde givet en skp. rug til inspektøren, som var leveret til sognefogeden Mads Munk i den tanke, at han så kunne blive taget i forsvar, når han brændte brændevin.
  4. henholdt sig til sit givne svar på 3. quæstion.
  5. nej.
  6. nej.

8. vidne, Mads Munk, sognefoged:

  1. ja.
  2. Frederikshåb, Frederiksnåde og Molkenberg.
  3. inspektør Lindenhan havde sagt til ham, at han skulle bekendtgøre kolonisterne undtagen enken Anne Christensdatter i Frederiksnåde, at når de ville give inspektøren hver en skp. rug, måtte de brænde brændevin, da de i påkommende tilfælde først skulle komme til ham og ingen skulle mere falde ... ...
  4. samt at vidnet selv dereftr havde ... rugen fra kolonisterne og ladet det bringe til inspektøren, og var det såleds sket i 2 år, 1777 og 1778 ...vidnet havde og givet for dette år 2 skp. rug.
  5. vidste ikke videre end ... nu afvunden er.
  6. vidste ikke videre end, at han ... .. han gav inspektøren rug, havde givet ham 1 rdl. i penge ... lige måde som den omvundne rug.

9. vidne, Peder Thorsen:

  1. ja.
  2. ligesom forrige vidne, Mads Munk.
  3. ... intet derom, siden han nylig var kommen der og ikke i sin ... havde givet inspektøren noget rug eller andet.
  4. forbigås, siden vidnet ikke der noget derom bevidst.
  5. og
  6. var ikke derom noget bevidst, uden alene havde hørt ...kolonister, at de havde givet inspektøren rug for ... måtte brænde brændevin.

10. vidne, Hans Pedersen:

  1. ja.
  2. ligesom næstforrige vidne.
  3. af vidnet givet i 2 år hvert år 1 skp. rug til inspektøren, som sognefogeden Mads Munk havde modtaget, og det fordi at de måtte brænde brændevin efter Mads Munks sigende ved kornets indsamling. Og var vidnet bekendt og havde set, at flere af kolonisterne havde givet rug til inspektøren på ... vilkår, og var bleven leveret til Mads Munk.
  4. forbigås.
  5. derom vidste vidnet intet.
  6. var ej videre bekendt end som anført er.

11. vidne, Mogens Nielsen:

  1. ja.
  2. ligesom forrige [=> fol. 214] vidne.
  3. således havde sognefogeden Mads Munk sagt for vidnet og de andre kolonister som omspurgt, at de skulle have frihed, når de gav inspektøren en skp. rug årligt, til at brænde brændevin til deres fornødenhed, og ville inspektøren holde dem frie for overløb fra købstæderne, når han ikke selv var med, og havde vidnet selv givet en skp. rug det 1. år, og da vidnet leverede den til Mads Munk, så vidnet, at der forud af andre kolonister var leveret rug.
  4. forbigås som besvaret under 3. quæstion.
  5. vidste ikke videre end, hvad han allerede har forklaret.
  6. han vidste ikke videre end, da han havde afleveret den foromvundne skp. rug, mødte vidnet inspektøren, da han gik hjem, og sagde vidnet da til inspektøren, at han havde leveret en god top skp. rug til Mads Munk, som inspektøren skulle have. Og begærede da inspektøren tillige af vidnet, at han skulle give ham en skp. boghvede og formå de øvrige kolonister til at gøre ligeså, da vidnet svarede, det kunne de ikke, siden boghvede havde .. slået fejl det år.

Da ingen flere af de indstævnede gårdmænd fra Frederikshåb var mødt, begærede actor de 3 mødte husmænd fra Frederikshåb, Ole Lauritzen, Niels Petersen og Niels Knudsen, under eet afhørt, siden dagen mest er forløben, og at de måtte samlet besvare de protokollen tilførte quæstioner

  1. ja.
  2. ligesom forrige vidne, Mads Munk.
  3. svarede ensstemmig, at de havde vel hørt tale derom af de andre kolonister, men vidste ej videre om dette spørgsmål indhold.
  4. vidste ikke noget derom og havde ikke givet noget til inspektøren.
  5. derom vidste de intet at svare.
  6. var intet om det omspurgte bekendt.

Den indstævnte og udeblevne Simon Nissen husmands kone mødte for retten og tilkendegav, at hendes mand var en gl. og udlevet krigskarl, som var så svag, at det var ham umuligt, at han kunne gå herud og derfor begærede ham fra møde til vidnesbyrds aflæggelse fritagen, og som de andre, afhørte 3 husmænd fra Frederikshåb stadfæstede sådant hendes andragende, erklærede actor at frafalde bem.te Simon Nissens vidnesbyrd. Men da sognefogeden Mads Munk fra Frederikshåb leverede actor i retten en optegning fra 3 vidner fra kolonierne i Frederiksnåde, som kunne bære vidnesbyrd om det forstævnte, så actor sig beføjet til at begære denne tindsvidnesag udsat i 14 dage for ved kontinuationsstævning at få dem indvarslet til vidnesbyrds aflæg. Actor begærede tillige ærbødigst, at de fra Frederikshåb indstævnede og udeblevne 3 gårdmænd og skoleholderen måtte til samme tid blive forelagt under faldsmåls straf at møde. Retten påråbte de indstivnte og udeblevne vidner, nemlig Niels Pedersen, Johan Jakob Ølslæger og Lauritz Petersen, gårdmænd i Frederikshåb samt skoleholderen ... Schmidt og det 3 gange, og da ingen af dem var mødt, blev de af retten olvdaget og forelagt under faldsmåls straf at vorde idmøt efter loven at møde her i retten tirsdagen den 14. september førstkommende kl. 10 slet. Denne forelæggelse tager actor beskreven for i lovlig tid at lade de forelagte vidner forkynde, og således beror sagen efte actors forlangende til bem.te 14. september.


214:

Sagen anlagt af enken Johanne sal. Jens Fiskers [=> fol. 214b, AO 427] i Vejle mod selvejerbonde Jakob Olesen i Bramdrup udsat til 28/9.

214b, AO 427:

Enken Johanne sal. Jens Fischers i Vejle mod selvejer Søren Thomsen og forløftningsmand Jens Pedersen af Bramdrup blev af byskriver Baggesen på citantindens vegne begæret udsat i 4 uger til i sagen agtende continuationsstævnings udtagelse. 28/9.


De på folio 212 sidste tingdag afsagte 2 domme lyder en efter anden således:

Dom: Peder Fabricius i Skanderup, som er lovlig bleven søgt af købmanden Frederik Raben i Haderslev for skyldig værende penge 26 rdl. 6 sk., har ikke haft noget til afbevisning derimod, hverken efter søgsmålet eller rettens lovdagelse. Altså tilfindes bemeldte Peder Fabricius herved at betale til sr. Frederik Raben tyve og seks rdl. og 6 sk. med lovlig rente deraf fra søgsmålets dato, indtil betaling sker, og søgsmålets bekostninger efter billig regning ...


Dom: Imod det søgsmål, som Peder Landerup af Grindsted på egne og søsters vegne har anlagt imod Jens Andersen i Skanderup, der har fået hans stedmoder Maren Landerup til ægte, for skyldig værende 100 rdl. af deres fædrene arv i følge det producerde skiftebrev, haver Jens Andersen ikke haft noget til lovlig afbevisning, da han hverken efter søgsmål eller rettens lovdagelse har svaret i sagen, følgelig agnisceret fordringens rigtighed. Thi vorder herved kendt for ret, at ermeldte Jens Andersen i Skanderup bør betage (betale?) til citanten Peder Landerup et hundrede rdl. med lovlig rente deraf fra søgsmålets dato, indtil betaling sker, oh derforuden søgsmålets bekostninger skadesløst efter billig regning ...


1779 - fredagen den 3. september:

(Rasmus Baggesen er skriver).

Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. - Rådmand Bahnsen producerede på citantens vegne et skriftligt indlæg. På korporal Blomes vegne mødte hans anbefalde forsvar hr. auditør Malling fra Hadersleben, som efter at have læst Bahnsens ... replique ikke fandt noget deri, der kunne foranledige [=> fol. 215] begære anstand til dets vidtløftige besvarelse, da han her noksom kunne gendrive det, ved at han henholdt sig til sine beviser og derefter gjorte grundede påstand og ved in totum at modsige alt det ubeviselige, som på citantens side fra først tiæl sidst i sagen er skrevet(?). Citanten Niels Buck er den, som har sigtet for de omtvistede studes uretmæssige anholdelse og opbringelse; han burde da også som sigtende at bevise sådant ... og ikke i allermindste måde er sket, og derfor bør opbringeren ifølge loven endog på den grund at forblive i rolig besiddelse af studene. Dette er desuden på opbringernes side ved de alleergyldigste vidner og beviser, som ... ... bevist, at studene er anholdt om natten, at der var ... efter dem, som forstak sig, og alle var ubrændte og mærkede som drivestude. Dette er altså nok til at gøre dem konfiskable, såfremt at de om brænding ergangne og uigenkaldede høje ordres skal efterleves ... ... og dette kan af Niels Buck ikke kuldkastes, og han ikke har bevist det allermindste, at studene enten er hans egen opdræt eller nogen tid af ham besørget brændt på .... måde. Næst at henholde sig til de øvrige beviste omstændigheder på korporal Blomes side og næst at have modsagt de indvendiger, som hr. rådmand Bahnsen ved sin replique idag har gjort imod korporal Blomes gyldige beviser ville Malling ikke ... vidtløftig, men endnu som før indlade sagen til doms, dog med tillæg, at om dommeren i henseende til stedets beliggenhed og beskaffenheder, hvor studene er anholdt, og de derved beviste omstændigheder skulle finde et situationskorts optagelse fornøden, så var Malling dertil og på korporal Blomes vegne for sin del villig, og derom æskede han og påstod dommerens eragtning, før end endelig dom afsiges. Iøvrigt ville Malling bede, at hr. dommer ved sagens pådømmelse vil have for øje, at love, der ikke er genkaldede, bør efterleves. Cordonens pligt er det efter forordningen af 4. nov 1776 at påse, at intet imod de ergangne toldanordninger ved toldskellet foregår, og derfor er det og, at de 12 stude, som Niels Buck har vedkendt sig, er opbragt, da de foruden de øvrige beviste omstændigheder var ubrændte, og altså har korporal Blome ikke kunnet andet end anholde dem, medmindre at han skulle efterlade sin pligt og dermed efter krigsartiklerne blive straffældig.

Bahnsen replicerede, at lige så lidet som cordonen på deres side har bevist, at der haver været dreven med forstævnte 12 stude, så meget mere må sr. Niels Buck suponere, at hans stude er tilføjet uro, ja muligt udjagelse af sine enemærker på det, at et intenderende bytte kunne ske; men da han til sin sags forsvar har fyldestgjort lovens 1. bogs 13. kap. 1. art., finder sig fuldkommen betrygget ... på hans vegne modsagt alt fingeret og ubeviseligt ... ... på kontracitanternes side. Hvad angår det idag ommeldte situationskort, da efter forordningen af 31. marts 1719(?) dens 4. post, i hvad begivenhed samme finder sted ... ...sag er det efter det gl. axiom og ligesom det 5. hjul til vognen. Bahnsen ville for det øvrige henholde sig til sine 2 producerede indlæg i sagen, og næst at recommandere den respektive dommer til behagelig eftertanke den på contracitanternes side gjorte påstand, som vist bør blive citanten til fordel , indlod sagen under dom.

Auditør Malling svarede, at Niels Buck lige så lidet har opfyldt lovens 1. bogs 13. kap. 1 art. som den næstfølgende 14. kap. 5. art. og altså ville Malling endnu som før ... ... [=> fol. 215b, AO 429] ... (videre argumentation; et situationskort skal vistnok fremskaffes). 1. oktober.


215b, AO 429:

1779 - fredagen den 3. september:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. - Auditør Malling mødte på korporal Blomes vegne og fremlagde sin duplique i sagen. Baggesen udbad sig kopi deraf og udsættelse i 8 dage. 10/9.


1779 - fredagen den 3. september:

Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Malling mødte på vegne af husar Niels Terkelsen og begærede sagen udsat. 10/9.


1779 - fredagen den 3. september:

Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Bagesen producerede en attest af 8. aug. ... ... jurisdiktions herredsfoge, hvorunder de indstævnte [=> fol. 216] vidner sorterer, som bevidner, at de er labiles til at vidne, som Baggesen har holdt fornøden at erfare(?), siden vidnerne er fra en anden provins. Dernæst Bahnsen bad de indstævnte vidner, som er mødt, tagen i ed, og stod til vidnesbyrds aflæg efter de af ham skriftligt forfattede quæstioner.

Auditør Malling mødte som sædvanligt på opbringernes vegne og henholdt sig til sin forhen gjorte exemption såvel imod stævningen og sagen som det indstævnte vidne Niels Mortensen samt i kraftigste måder mod hans edelige vidnesbyrds aflæggelse. Iøvrigt prosterede Malling i kraftigs te måder imd besvarelsen af den 4., 5. og 6. quæstion, som indeholder noget sagen uvedkommende og som tildels ikke kan afhandles uden efter klage ved husarernes værneting.

Efter rettens påråbelse var af de forelagte vidner til stede Christen Thomsen, Peder Ebbesen og Johannes Sørensen, alle gårdbeboere i Skudstrup, så og aftægtsmanden Niels Mortensen ibidem. Men Christen Carstensen havde lovligt forfald og derfor ikke kunne møde idag. Niels Mortensen skulle ifølge rettens kendelse den 16/8  vidne uden først af aflægge ed. - Spørgsmålene, som Baggesen har forfattet, lyder på folio 217 således.

1. vidne, Christen Thomsen:

  1. så det ikke, men har hørt sådant sige, og vidste ikke heller dag og datum, når det skete.
  2. de 3 Morten Nielsens heste, som efter Morten Nielsens sigelse var opbragt og indført til Kolding, men derfra kommen tilbage, har vidnet set såvel i Morten Nielsens arbejde som i hans græsning.
  3. vidste det ikke.
  4. så og ved det ikke.
  5. en husar var kommet til vidnet ved middagstid, da vidnet var gået ud for at hente sine heste til arbejde, i den tanke, at hestene, 4 stk. som vidnet havde ved hånden, var kommen over åen, og derfor ville anholde dem; men da vidnet oplyste, at hestene tilhørte ham, lod husaren ham fare dermed; men husaren havde sin uddragne sabel. Tiden som dette passerede, kan vidnet ikke bestemme eller erinder, men mener efter sigelse, at det skulle være ved samme tider, som hestene for Morten Nielsen i Skudstrup blev anholdt.
  6. ja.
  7. ja, det har hændt sig.
  8. der er hverken underskov eller buske imellem disse omspurgte 2 byers marker ved toldskellet.

2. vidne, Peder Ebbesen:

  1. da han sidst afvigte år pløjede til rugsæd, kom de 2 navngivne husarer, som lå ... Fårkrog, ridende over vidnets mark, som ligger nordøst for Skudstrup, og havde imellem sig Mortens Nielsens gl. fader Niels Mortensen, som og var ridende; men hvor mange flere bæster, de havde, [=> fol. 216b, AO 431] kunne  vidnet ikke sige, såsom det var 3 á 4 bøsseskud fra, hvor han gik og fulgte sin plov, ikke heller kunne han af sådan årsag kende, at det var Morten Nielsens heste; men samme dags aften, da han kom hjem, fik han at høre, at der var opbragt 3 heste for Morten Nielsen; men hvor hans gl. fader afblev, vidste vidnet ikke.
  2. vidste ikke noget.
  3. vidste ikke noget.
  4. refererede sig til sit svar på 1. spørgsmål og så ikke, at husarerne havde dragne sabler, da de red med Niels Mortensen hen ad Fårkrog til.
  5. svarede med sådan forklaring, som 1. vidne, med tillæg, at det var husar Tidemann; og tillige så dette vidne, at benævnte husar svingede sin ddragne sabel imod Christen Thomsen, da han traf ham med sine heste og æskede forklaring om samme.
  6. 7. og 8.: svarede som 1. vidne.

3. vidne, Johannes Sørensen:

  1. vidnet så det ikke, men har hørt det sige.
  2. efter Morten Nielsens sigelse fik han tilbage fra Kolding de 3 heste, som var bleven anholdt, og sådanne 3 heste har vidnet set før hos Morten Nielsen; men om det var de samme, som var bleven indbragt, kunne vidnet ikke bestemme som den, der ej så på anholdelsen.
  3. nej.
  4. nej.
  5. forklarede overensstemmende med forrige vidne med tillæg, at husar Tidemann tiltalede vidnet, da han kom med sine heste ridende i rugsædtiden.
  6. 7. og 8. svarede ligesom forrige vidne.

Auditør Malling tilspurgte vidnet:

  1. Om det ikke er ham, der forhen har givet en attest til Morten Nielsen ang. disse omquæstionerede heste? - Vidnet svarede, det besinder han sig nu ikke.
  2. Om der er andre i Skudstrup end vidnet, som hedder Johannes Sørensen, eller var der sidst afvigte år bosat eller tjenende? - Han kendte og vidste ingen af det navn, men der er en, som hedder Johannes Jørgensen.
  3. Om Morten Nielsen i Skudstrup ikke handler og pranger med prangen med heste. - Baggesen protesterede imod dette spørgsmåls besvarelse som uforstævnet, og retten kunne ikke imodtage vidnets svar.

Baggesen derefter begærede den tilstedeværende aftægtsmand Niels Mortensen, citanten Morten Nielsens fader, fremstillet for retten og producerede en af ham under dato 9. aug. skriftligt forfattet og af ham underskreven .... hvad ham om den forstævnte sag er bevidst. Auditør Malling protesterede mod det af Baggesen begærede og henholdt sig til lovens 1. bogs 13. kap. 6. art., hvilken han påstod opfyldt  i henseende til den producerede skriftlige seddel, når citanten ville betjene sig af Niels Mortensens forklaring som vidnesbyrd, hvorimod og mod dens beedigelse Malling i alle kraftigste måder protesterede i henhold til hans før end stævningens hæftelse anførte grunde, og Niels Mortensen kunne aldrig tillades at beedige denne sin angivelse, og allermindst nu, da der ... ... idag førte vidner aldeles intet bevis var udkommen [=> fol. 217] Morten Nielsen til fordel, så at Mallings deduterede forstand i sagen så meget des tydeligere viser sig at være rigtig, neml. at Morten Nielsens forhold fra begyndelsen af i denne sag har været og er kun kneb, udflugter samt vrange og ubeviselige foredragende, hvori han synes stedse at fremture.

Den af Niels Mortensen i retten indleverede ubeedige forklaring blev af retten imodtaget og for ham som en gl. mand af retten oplæst, hvis indhold han tilstod, så og at den egenhændig af ham er underskreven, men fordi ha ikke vel kan se, er denne hans forklaring skrevet af en anden. Retten vil ved dom i sagen observere, hvad derpå kan anses eller ikke, og siden sagen pårører hans søn, så ville retten ikke på denne hans forklaring fordre eller tage hans ed. Forklaringen som af ham er givet på behørig stemplet papir, lyder således. - Det under lovlig forfald udeblevne vidne Christen Carstensen af Skudstrup blev under faldsmåls straf pålagt at møde idag 8 dage, og sådant gøres ham bekendt efterløfte af de 3 afhørte vidner, da saen således beror til den 10. september.

217:

De forhen sidste tingdag på fol. 216 producerede quæstioner tilligemed den næstførte og producerede attest eller forklaring ... lyder en efter anden således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

Quæstioner

  1. Om vidnet ved, at der den 15. september sidste år over middasgsstunden, ved husarerne i Fårekrog Frederik Hansen Tidemann og Peter Henningsen, blev for og fra Morten Nielsen i Skudstrup opbragt og borttaget samt til Kolding toldkammer indbragt 3 heste tillige med Morten Nielsens gamle fader Niels Mortensen.
  2. Om vidnet ved, at disse omspurgte 3 heste tilhørte Morten Nielsen i Skudstrup og var af hans påboende gårds besætnings heste, og dagene før end opbringelsen samt den samme dags formiddag, da de blev opbrag5te, har set dem græsset iblandt Skudstrup bys heste på deres græsgang, og af ham brugt til hans kørsel og ved hans avls drift, samt ligeledes set dem efter opbringelsen, da de kom tilbage.
  3. Om vidnet, da de 3 omspurgte 3 heste blev opbragt, så, at de af Niels Mortensen, Morten Nielsens fader, blev sammensamlet på Skudstrup bys græsgang, eller om de blev ham tilført andensteds fra?
  4. Om vidnet så, da de forstævnte 3 heste blev opbragt, at de omspurgte 2 husarer med dragen og svingende sabler forfulgte Niels Mortensen og hestene over Skudstrup mark og videre.
  5. Om vidnet så, at førend de forstævnte 3 heste af de omspurgte 2 husarer blev anholdt, at husarerne gjorde sig umage at ville anholde andre Skudstrup bys heste for at opbringe dem.
  6. Om vidnet ved, at når ævret er opgivet på Skudstrup bys mark, kan byens kvæg gå over toldskellet på Lille Anst mark, hvor ejerne må hente dem, og at sådant ofte sker.
  7. Om vidnet ved, at når næst omspurgte maker er under fredning, og Skudstruppe bys kvæg støder over toldskellet ind på Lille Anst mark, bliver de indtaget og må af ejerne indløæses og hendes tilbage fra Lille Anst by, samt om sådant hænder sig.
  8. Om der langs med toldskellet og i nærværelse ved det på Skudstrup bys mark og på Lille Anst mark findes underskov og buskværk.
    Kolding, den 3. september 1779, R. Baggesen.
    Fremlagt i sagen udi holdne gæsteret fredagen den 3. sept. 1779, H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.

(Stempelmærke nr. 2 til 6 sk.)

At de 3 heste, som den 15. september sidst afvigte år over middag af de 2 husarer Frederik Hansen Tidemann og Peder Henningsen blev anholdt på S.kudstrup bys mark og udi min søns Morten Nielsens græsning, samt tillige med mig indført til [=> fol. 217b, AO 433] Kolding toldkammer, var min søn Morten Nielsen i Skudstrup tilhørende og af hans påboende gårds besætnings heste, da igen førend opbringelsen græssent(?) på hans gårds grund og brugt til hans kørsel og avls drift, og videre, at bemeldte 3 heste, da de blev anholdt, blev af mig sammensamlet udi bem.te min søns græsning på Skudstrup bys mark for at bruge dem til hans plov, og blev mig ikke tilført over toldskellet fra Lille Anst, som jeg benægter at erindre eller ved at have sagt, og at dette er den rene sandhed, vil og kan jeg med en frelst samvittighed edelig stadfæste.
Skudstrup, den 9. aug. 1779, Niels Mortensen.
Fremlagt og læst i sagen udi holden gæsteret fredagen den 3. sept. 1779. H. Junghans, P. Schyberg, konst. skriver.


217b, AO 433:

1779 - 7. september:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev læst Jens Andersen Snogdals af Store Anst pantebrev på 90 rdl.


Maren Frederiksdatter i Vester Gesten ctr. hendes søn Frederik Thomsen i Lille Anst. Der fremkom et indlæg under Maren Frederiksdatters hånd. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj var mødt for contracitanten og modsagde det. Retten optog sagen til doms afsigt d. 19. oktober.


I sagen anlagt af hr. Feveille og 3 hans fæstere i Højen mødte birkedommer Meden. De indstævnede vidner var ikke mødt. Udsat til 14/9.


Sr. Monrat i .... ctr. sognefogeden Laurs Sørensen og de andre mænd i Jelling. Birkedommer Tholstrup fra Rugballegård var mødt på citantens vegne. Han fremlagde et forelæggelse til vidnet Lauritz Christian Lund i Jelling. Retten måtte erfare, at han ikke var mødt. Thi påstod Tholstgrup, at han ifølge forordningen  af 3. marts 1741 blev dømt på sit faldsmål og forelagt at møde her inden retten til hvad tid dommeren selv behageligt og lovligt determinerede. 12/10.


For sr. Poulsen på Pedershoml og Niels Hansen i Dons mødte birkedommer Meden fra Vejle og plroducerede Poulsens og Niels Hansens egenhændige indlæg. På vegne af lllclitanten Mads Nielsen begærede Bahnsen genpart af det producerede indlæg og sagen udsat 4 uger; men ... erfaring, at Mikkels marked just den dag indtræffer her i byen, begærede Bahnsen sagens anstand til 12/10.


Efter rentekammerets foranstaltning og amtmandens derefter påfulgte ordre mødte hr. rådmand Bahnsen af Kolding og producerede stævning af 30. passato contra kolonist Peder Thorsen på Frederiksnåde. Begærede sagen udsat 8 dage af årsag, at konsumptionsinspektøren hr. kaptajn Mikkelsen i Vejle endnu ikke har afgivet inkvisitionsforretningen i den form, som til sagens fremme udfordres.


Efter højlovlig rentekammers foranstaltning og amtmandens derefter påfulgte ordre mødte Bahnsen ogh producerede en stævning contra 15 kolonister på Frederikshåb, som udi stævningen er angivet. Begærede derefter sagen udsat til d. 21. i denne måned, formedelst at den passerede inkvisitionsforretning ej var ham indhændiget.


1779 - fredagen den 10. september:

(Peder Schyberg er skriver).

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Baggesen producerede sit indlæg og begærede dom. I kommission af auditør Malling formedelst hans befindende og beviste hastige sygdom mødte hr. rådmand Bahnsen af Kolding og begærede kopi af indlægget samt sagen udsast til 24. sept., hvilket blev bevilget, allerhelst hr. audutør Mallings indfaldne heftige sygdom blev bevist ved regimentskirurg [=> fol 218b, AO 436] hr. Schmidts attest, og beror sagen således til 24/9.


218b, AO 436:

1779 - fredagen den 10. september:

Morten Nielsen af Skudstrup ctr. husarcordonen. Baggesen bad, vidnet Christen Carstensen måtte blive afhørt efter de skriftlige quæstioner. Vidnet er gårdmand i Skudstrup og ikke med Morten Nielsen beslægtet eller besvogret.

  1. det er ham bekendt, at Morten Nielsens gl. fader, Niels Mortensen, den opspurgte tid var efter 3 bæster på Skudstrup mark inden og ikke uden for toldskellet, hvilke heste som var koblet sammen i een tømme og skulle føres til hans søns plov på marken, men imidlertid blev anholdt af de navngivne 2 husarer, som lå i Fårkrog, og så vidnet sådandt kendeligt, da han selv var udgået på marken noget over mdidag for at hente sine bæster til sin plov og arbejde.
  2. da han var noget derfra, kunne han i særdeleshed kende den ene hest så og den gl. mand Niels Mortensen, især da denne hest var brunskimlet, og fordi han var ikke så nær hos, kan han ikke med fuldkommen vished sige således at kende de andre, men vidste, at Morten Nielsen ikke kunne lade søge andre bæster end sine egne som gik i græs blandt byens bæster på Skudstrup mark; og ved vidnet ikke noget af, at Morten Nielsen på den tid har fået heste over toldskellet fra nør til sønden.
  3. forbigået som besvaret.
  4. ja, de havde deres uddragne sabler, da de anholdt Niels Mortensen med hestene på Skudstrup mark og forfulgte ham således.
  5. har hørt sådant sige samme dag, som hestene for Morten Nielsen blev anholdt.
  6. 7) og 8) svarede ligesom forrige vidne, at det forholdt sig efter spørgsmålene.

På auditør Mallings vegne udi hans beviselige sygdom mødte Bahnsen af Kolding forbeholdende cordonens lovlige ret i alle måder, og hvis auditør Malling forhen til øvrige førte vidner har fremsat nogen kontraquæstioner, begærede vidnets svar taget derpå, og i andenn tilfælde havde Bahnsen dette vidne ikke noget at tilspørge. Bahnsen erfarede ved rettens oplysning, at de fremsatte kontraquæstioner til vidnet Johannes Sørensen i Skudstrup er ikke passende til dette vidne, men som forhen forbeholdt cordonens ret i alle måder, om vidner skulle attråes.

Baggesen før end at slutte tingsvidne fremstillede ditanten Morten Nielsen for retten, som irettelagde sin skriftlige erkllæring om befrielsesed, at han ikke, eftersom forstævnet er, har begået eller ladet begå toldsvig med de opbragte 3 heste, hvilken hans erklæring han bad læst, påskrevet etc.

Bahnsen, der ikke haver nogetn lys(?) af sagen, ville alene ,imod den fremlagte erklæring forbeholde auditør Mallings indsigelse til sin tid og ønskede gerne, at denne sag formedelst angiven sygdom, om også tingsvidne idag sluttes, at sagen måtte udsættes til den 21. september.

Baggesen begærede tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt, og da udsættelsen allerede er begæret for auditør Malling formedlest angiven svaghed, til idag 14 dage, så havde Baggesen ikke noget derimod, da han til den tid ville fremkomme med sin deduktion. 24/9.

219:

1779 - 14. september:

Hvor da blev læst:

  1. Jep Ivdersens i Skanderup pantebrev for 148 rdl. til sr. Jens Wissing i Kolding.
  2. Hans Jensens af Lejrskov panteobligation for 120 rdl. til Jens Wissing i Koldling.

I sagen mellem hr. Feveilles 3 fæstere og selvejerne i Højen mødte birkedommer Meden og ville afhøre tilstedeværende vidner. - Friis håbede ikke, at retten tillod disse ustævnede og nødende vidner, før Meden havde navngivet, hvem de var. Dernæst protesterede Friis i den kraftigste måde imod disse vidners førelse, indtil birkedommer Meden lovligen havde bevist, at de var sådanne folk, som retten kunne ifølge loven og samvittigheden antage eller admittere til at aflægge ed eller vidnesbyrd her ved retten, samt at de og tillige havde nogen kundskab om den idag svævende sag, i hvilken henseende som de lovligste(?) Friis udbad sig dommerens kendelse.

Meden igentog sin begæring og indså ikke, at hr. Friises ltilførte deri kunne være til nogen hinder, men gav ellers til kende, at de ved retten tilstedeværende vidners navne er Søren Jørgensen og Jørgen Jørgensen; hvor de føde (er født?), og hvad kundskab de har om sagen, det agter Meden at spørge dem om, hår de som vidner er fremkaldt for retten.

Da birkedommer Meden tydel. har givet til nede, at han som prokurator for hovedcitanterne ikke har været de mødende vidner, som han agter at føre, deres navne bekendt, før end han her ved retten måtte tilspørge dem om samme, og det altså kan kaldes i tvivl, at disse som således har navngivet sig og tillige anmeldt sig at være og have hjemme i den norderligste kant af provinsen, sluttel. kan have givet sig selv et navn og et opholdssted, som ingen kender, og derfor påstod Friis, at hr. birkedommer Meden sådant lovligt skulle bevise, og håbede, at retten ikke tillod disse såkaldte mødende vidner at aflægge ed eller vidnesbyrd, før end det lovligt var bevist, hvad Friis har påstået, og som i sig selv er overensstemmende med loven, med billighed og med ret og retfærdighed.

Meden kunne ikke tilstå, at Friises tilførte var rigtigt, og han var øm over at spildetiden med dets besvaring, men dersom retten fandt for godt at kræve anden rigtighed af vidnerne end den, som de efter .... [=> fol. 219b, AO 438] kan forklare, og nogle af Højen selvejere var til stede, så troede Meden, at retten kunne få det hos dem, efterdi samme tilstedeværende vidner er født og opdrage tillige med dem og følgelig vel må kende hverandre.

Højen selvejere, omendskønt nogen af dem kunne være til stede, er ikke indstævnede eller indkaldede til at aflægge vidnesbvyrd om de personer, som hr. birkedommer Meden agter at føre som vidner, og derfor protesterede imod disse vidners førelse. (Dette må være Friises argument)

Retten erfarede, at de mødende ustævnede vidner er født og bekendt fra deres ungdom af i Højen og ellers så ud til at være skikkelige mænd; kunne derfor ikke forsvare at jo admittere dem til vidnesbyrds aflæggelse, og under sådant ville retten nøjee gøre sig bekendt af dees opholdssted, så vel som have sig forbeholden, om fornøden gøres, at pålægge dem fornøden bevis og ellers ved dom i hovedsagen agte, hvorledes de kan være at reflektere.

Da derpå fremstod for retten Jørgen Jørgensen, som på rettens tilspørgende forklarede, at han er barnefødt på det såkaldte sted Slot i Højen by og kom derfra i året 1772 og er nu næsten 40 år gl., en gårdmand på Vestervig Klosters gods og bor udi en by Oksenbøl, hvis husbond og herre er hr. etatsråd de Moldrup, og til yderligere bevis foreviste fornævnte stamherres til ham udgivne fæstebrev. Meden tilspurgte vidnet:

  1. Om vidnet er bevidst, at de 12 skp. 1 fjd. 1 alb. h.k. i Højen, som forhen har været kaldt Slottet og hr. Feveille i Vejle nu ejer, og hvoraf Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Pedre Stockholm nu er fæstere, altid har haft græsningsrettighed i Højen skov og inden byens fælles græsning ligesom en 4. partsgård der i byen. - Vidnet svarede ja, så længe han kunne huske, har omspurgte hartkorn haft græsningsrettighed ved en fjerdepart gård såvel i Højen skov som anden byens græsning. Og ved vidnet det deraf, at hans fader har beboet omspurgte sted og h.k.
  2. Om ikke og dette h.k. i alle andre ting blev anset som en f... gård i Højen?
    Friis protesterede imod svar på det ulovlige spørgsmål, da hovedcitanterne ikke har stævnet for at bevise andet eller søge anden bevis end dette h.k.s rettighed i henseende til mark og skov som en fjerdeparts gårds rettighed, men ikke hartkornets andre rettigheder som er denne sag ganske uvedkommende, hvilke, dersom de vil have dem oplyst, da får de at ligge en grund dertil, hvilken, enten de har den eller ikke har den, for... dog en ny sag.
    Vidnet svarede ja, når ... forefaldt til kongens tjenste, blev fra foromspurgte sted forrettet ved en fjerdepart gård i Højen.
  3. Hvad tid på året 1772 vidnet kom fra Højen by? Vidnet svarede, til Mikkelsdag i omspurgte år.

Hvorefter Friis kontratilspurgte vidnet:

  1. Om vidnet ved, hvor meget en fjerdeparts gårds rettighed er? - Det er halvparten af en halv gård i Højen, da delingen der blev regnet efter helgård og halvgård og omspurgte fjerdepart gård uden så nøje at se på et fjd. over eller under.
  2. Hvoraf vidnet ved, at dette h.k. stricte tilkom 1/4 part gårds rettighed, om det er ifølge landmålingen eller noget andet dokument, som bestemmer rettigheden for en hel gård, en halv gård og en fjerdepartsgård for dette h.k., eller og han ved det af det, andre kan have sagt for ham? - Vidnet svarede, at hans fader i den tid, kongen ejede ryttergodset og dermed Højen by, havde fæstebrev på omspurgte h.k., og har hans fader sagt, at det var på en 1/4 part gård.
  3. Om vidnet ved, at der nogen siden af dette h.k. er betalt til gårdmændene for den fornævnte ret med deres kreaturer på Højen bys overdrift i heden eller i skoven, enten med penge eller arbejde såsom leders (leds) eller gærders [=> fol. 220] vedligeholdelse eller anden villig tjeneste, eller ikke af beboerne af dette h.k. i den tid, vidnet var i Højen by? - Når hans fader havde mere kreaturer på græsningen for sit hartkorn efter græslæg end den 4. part gård imod en af de andre gårde, så gav han penge fra sig, og når uddelingen skete for penge af andre husmænd så vel som gårdmænd, fik hans fader derudi del.
  4. Om dette h.k. havde nogensinde rettighed til at drive med deres kreaturer enten i skoven eller på heden anderledes end som med by og gårdmændenes tilladelse, som de gav dem enten for betaling eller uden betaling? - Vidnet vidste hverken af betaling eller tilladelse, men når bymændene drev med deres kreaturer, så drev hans fader og med sine.
  5. Om det aldrig blev påanket af gårdmændene eller om de nogensinde blev pantede eller pant æsket for ulovlig fædrift på byens overdrift? - Han var derom ikke vidende, hverken i henseende til påankning eller pantning.
  6. Om dette sted eller h.k. nogensinde har haft enten skifte i skoven eller rettighed til at hugge nogen slags træ i skoven som enten til staver eller gærder etc. eller rettighed til at slå lyng og skære tørv på heden eller hjemføre noget deraf uden som en villighed af gårdmændene? - Til lsådant var ingen skovskifter, og da kongen ejede skoven , så havde ingen rettighed at hugge derudi , men hans fader slog lyng, uden at vidnet ved at forklare, med hvad ret sådant skete, og tørv blev gravet såsom de ikke brugte deraf.(!)
  7. Om gårdmændene heller ingen rettighed havde til at hugge det fornødne træ af stave, gærdsel, brændsel eller anden brug? - Deres rettighed dertil er ikke vidnet bekendt, men de fik omspurgte gærdsel etc., og det samme fik hans fader; dog ikke vidnet vidende, at sådant blev udvist uden store træer.
  8. Om dette hartkorn har haft nogen slags rettigheder i omspurgte tilfælde, hvad skoven og heden angår, enten i henseende til græsning, skovhugst, tørveskær eller lyngslæt, siden kongens gods blev solgt, eller og nogen rettighed i disse tilfælde tillagt ved sidste jorddeling? - Fra den tid, kongens gods blev solgt , indtil vidnet forlod Højen by 1772 skete ingen forandring med omspurgte h.k. og steds græsning; og efter den tid, jorddelingen er sket, som er foretaget, efter at vidnet forlod Højen by, vidste han ikke, hvorledes det da var bleven; med skoven vidste han ikke heller andet end, hvad han allered har vundet.
  9. Om dette h.k. i den tid, vidnet kendte det, havde sit jord som lå til dette h.k. af ager og eng andetsteds end i byens vange, imellem gårdmændenes, førend jorden blev skiftet? - Havde sin jord iblandt bymændenes.
  10. Om det h.k. havde nogen jord eller rettighed til lidet eller meget ... i skoven eller heden? - Vidnet henholdt sig til, hvad han herom forhen har vunden og svaret.
  11. Om vidnet ved, at der siden hans faders tid eller i den tid, hans fader beboede stedet, er æsket betaling for flere kreaturers drift på byens overdrift i skoven eller i heden end hvad de efter deres græsligning måtte have i vangen? - Vidnet henholdt sig til, hvad han forhen har vunden, og vidste ej anden rede herom at gøre.
  12. Om vidnet ved, om dette h.k. fra alders tid af har haft nogen sinde rettighed til at tilligemed gårdmændene iføge deres videbrev at pante de andre huse i byen, som brugte ulovlig fædrift på byens overdrift.
    Imod dette spørgsmål protesterede Meden, fordi det gik uden for det, der er stævnet, og retten fritog vidnets svar derpå. - Friis reserverede flere spørgsmål til vidnet i fornødne eragtende tilfælde.

Og fremstod vidnet Søren Jørgensen, broder til det sidst afhørte vidne, der på rettens tilspørgende tilkendegav, at han er barnefødt på det såkaldte Slot i Højen by, er 47 år gl. og kom fra Højen samme tid som hans broder i året 1772, opholdende [=> fol. 220b, AO 440] sig nu i Them sogn, Salting (Salten) by, hvor han er bosiddende husmand under en husbond ...Wortmand. Foruden sådan oplysning blev det tilstået af Højen bys tilstedeværende brødre(?) at kende dette fremstillede vidne. Han skal svare på de samme spørgsmål, som blev fremsat til forrige vidne.

  1. ja, så længe han har været der i byen, som næsten er 40 år, i hvilken tid han selv der har haft gård 5 á 6 år, har omspurgte sted haft græsningsrettighed ved 1/4 gård.
  2. ved ikke anderledes end, at omspurgte sted er bleven anset som en fjerdepart gård der i byen.
  3. kom derfra i året 1772 ungefær 6 uger før Mikkelsdag.


Friis bad det til forrige vidne fremsatte 2. spørgsmål til dette nærværende vidnet afgivet til besvaring. - Vidnet svarede, vidste ikke andet derom end, at ligesom den blev holdt for en 1/4 part gård, svarede den og udgifter derfor, og havde græsn,ingsrettighed i den tid for en fjerdepart gård i Højen skov og 2den byens græsning.
Dernæst tilspurgte vidnet, om den rettighed af græs strakte sig videre end i henseende til deres jord og ejendomme, som de havde i byens vange før end udskiftnignen og efter deres græsligning.  - Vidnet henholdt sig til forhen givne svar med tillæg, at hvor bymændene græssede, der blev græsset fra omspurgte sted for 1/4 part gård.
Endvidere tilspurgte Friis vidnet, om denne rettighed var til dette sted lige så vel efter som som før jorddelingen. - Vidnet svarede, det vidste han ikke, såsom han ikke var der i jorddelingens tid, men før end jorddelingen fra den tid af, ryttergodset blev solgt, indtil vidnet kom fra Højen, blev det med omspurgte steds græsning, ligesom det var tilforn.
Fremdeles begærede Friis vidnets svar taget på forhen fremsatte 6. spørgsmål til næstforrige vidne. - Vidnet svarede, han er ikke bekendt, at omspurgte sted havde skovskifte i skoven eller rettighed til at hugge træ derudi; men stave og gærdsel såvel som at slå lyng og skære tørv, når behøvedes, skete uden nogen derom at spørge eller derpå at tale. Ifølge hvilket Friis fandt fornøden at tilspørge vidnet, om dette foretagende i skoven og på heden skete, efter at kongens gods blev solgt, og om det da ikke blev påanket af selvejerne og gårdmændene der i byen. - Vidnet henholder sig til forhen givne svar og tillægger, at det skete efter som før, uden at han vidste, noget derom blev talt eller påanket.

Friis reserverede sig flere spørgsmål til dette vidne ved hans rette forum, ifald han det fornødent agtede, som og al lovlig påanke i sin tid for den idag afgivne kendelse imod den protest, som Friis havde ladet protokollen tilføre imod disse 2 vidner, som idag er admitteret til at aflægge ed og vidne.

Meden begærede derpå, at udeblevne vider måtte forelægges at møde for retten om 14 dage. Af de udeblevne vidner blev forelagt med forbehold til de løvrige Jørgen Jørgensen og Bertel Jørgensen i Højen, Niels Nielsen i Piengård, Søren Andersen i ... og Morten Jensen i Bramdrup, som alle under [=> fol. 221] faldsmåls straf møder den 28. september.


221:

Claus Wiuf i Nyberg mølle ctr. Ebbe Christensen og Christen Ebbesen af Bøgvad. Bahnsen afhører vidner:

Christen Buhl, gårdmand af Spjarup:

  1. det vidste han ikke.
  2. Claus Wiuf sendte bud til vidnet, at vidnet ville komme til ham, som skete uden for møllen på banken, hvor det blev vidnet sagt, at hendes mand var bleven slagen af Ebbe Christensen; men denne var ikke derhos, og da mølleren var kommen hjem i sit hus, forlod vidnet ham og gik bort.
  3. vidste derom ikke noget.

Anders Thomsen, gårdmand af Spjarup: Svarede til de 3 spørgsmål lige som næstforrige vidne.

Udsat til 28/9.


Den befalede sag ctr. kolonist Peder Thorsen på Frederikshåb. Bahnsen producerede den hos Peder Thorsen passerede inkvisitionsforretning under dato 22. maj. Bahnsen satte i rette, at Peder Thorsen ved dom bliver tilfunden først at tilbagelevere det konfiskerede og igen borttagne brændevinsredskab, 2) at betale den ved forordningen fastsatte mulkt, 30 rdl, 3) denne processes forvoldte omkostninger og 4) at blive anset og dømt for sin forøvede dristige og ulovlige gerning. - Peder Thorsen var ikke til stede og blev lovdaget til idag 14 dage den 28. hujus for sit forsvar i sagen at bestyre.


221b, AO 442:

I den befalede tingsvidnesag imod koloniinspektør Lindenhan af Molkenberg mødte Baggesen med forelæggelse til udeblevne vidner. De skal besvare de i justitsprotokollen tilførte quæstioner.

Fremstod Niels Pedersen, Johan Jakob Ølslæger og Lauritz Pedersen, gårdmænd i Fredrikshåb, samt skoleholder Wührschmidt ibidem, item Vilhelm Fitzner, Anne Søndergaards og Frandtz Svartz fra kolonien Frederiksnåde. Baggesen begærede afhørt under eet, da dagen var forløben, de 3 gårdmænd fra Frederikshåb:

  1. ja.
  2. hedder Frederikshåb, Frederiksnåde og Molkenberg.
  3. vidnet Lauritz Pedersen svarede, at han for et års tid siden, da inspektørens broder havde taget 2 brændevinstøjer i kolonien Frederikshåb, havde inspektør Lindenhan sagt til vidnets nabo Jakob Ølslæger, at de nok måtte brænde om natten, hvilket vidnet stod ved og hørte. De 2 andre vidner vidste intet om det omspurgte.
  4. forbigåes, hvorimod vidnerne af actor blev tilspurgt i dets sted, om vidnerne ikke selv eller og har hørt og set de andre kolonister at have givet inspektør Lindenhan rug på den måde, at han derfor ville tillade dem at brænde brændevin. Vidnet Johan Jakob Ølslæger var intet derom bevidst, og vidnet Niels Pedersen forklarede at have givet til inspektør Lindenhan en skp. rug, men hvorfor det var, vidste vidnet ikke, men rugen havde han leveret til sognefogeden Mads Munk på Frederikshåb. Vidnet Lauritz Pedersen forklarede at have leveret til Mads Munk i 2 år 2 skp. rug, som inspektør Lindenhan skulle have for at måtte brænde brændevin til hans egen fornødenhed. Vidnerne vidste og, at de andre kolonister i Frederikshåb havde givet rug til inspektøren, men på hvad måde vidste de ikke.
  5. henholdt sig til deres forhen givne svar på næstforegående quæstion.
  6. var ej videre derom bekendt, end som forklaret er.

Koloniinspektør Lindenhan,, som var til stede, forbeholdt sig vidnernes indstævning til contraquæstionering.

Skoleholder Würhschmidt af Frederikshåb: [=> fol. 222]

  1. ja.
  2. Frederikshåb, Frederisnåde og Molkenberg.
  3. nej.
  4. forbigåes.
  5. havde hørt det sige af andre.
  6. var ej videre derom bekendt.

Wilhelm Fitzner fra Frederiksnåde:

  1. ja.
  2. Frederikshåb, Frederiksnåde, Molkenberg.
  3. vidnet havde i 2 år leveret 2 skæpper rug, een skp. hvert år, og den 3.(?) havde han leveret til Mads Munk i Frederikshåb, som indkrævede samme til inspektøren, og af Mads Munk ved rugens levering blev sagt, at det skulle være, for at de måtte brænde brændevin. Den 2. skæppe rug havde vidnet leveret til Peder Nielsen i Molkenberg. Vidnet forkarede, at han var bekendt, det 3 eller 4 af kolonisterne i samme by og havde givet rug til inspektøren på samme måde som vidnet, så vidt han vidste.
  4. forbigås som besvaret.
  5. at de mænd, som havde modtaget rugen, havde givet den tilladelse.
  6. vidste ikke videre end, hvad han har forklaret.

Enken Anne Søndergaards af Fredriksnåde: Baggesen frafaldt til de endnu uafhørte vidner 1. og 2. quæstion som allerede fuldkommen besvaret, men begærede dem givet på 3.-6. quæstion.

  1. inspektøren havde givet hende tilladelse til at brænde brændevin, hvorfor hun havde givet ham efter akkord med hans broder 4 skp. rug det første gang og siden i 2 år 1 skp. rug årl., hvoraf den sidste skæppe, så vidt vidnet kunne erindre sig, blev leveret i fjor.
  2. forbigås.
  3. derom vidste vidnet intet.
  4. nej, vidste ikke videre end, hvad som er forklaret.

Kolonisten Frands Svartz fra Frederiksnåde: Men da actor måtte erfare, at bem.te kolonist ikke var det danske sprog mægtig, at h an kjunne give sit svar ved tilspørgende i samme sprog, såvelsom og, at han var en katholsk, frafaldt Baggesen hans vidnesbyrd, såsom han måtte erfare, han ikke vidste mere end, hvad allerede er afvunden.

Da baggesen formente ved de førte vidner at have oplyst det forstævnte, så vidt det havde været ham mjligt at få kundskab om vidner, som derhen kunne aflægge vidnesbyrd, så begærede Baggesen ærbødigst tingsvidnet sluttet.


222:

I sagen anlagt af grænsekontrollør Fröde i Skanderup imod grænsekontrollør Vorbasse i Gamst mødte den sidste og producerede en kontrastævning og begærede udsættelse i 14 dage, om mindelig afhandling mellem citanten og kam kunne bevirkes. Da sagvolderen gav forhåbning om mindelig afhandling, ville Baggesen nu ikke fremsætte indsigelse mod stævningen. 21/9.


På vegne af sognefoged og selvejer Lauritz Andersen i Højen mødte byskriver Baggesen med stævning ctr. selvejer Lauritz Wiuf i Dollerup ang. tilgodehavende 24 rdl. Producerede sagvolderens egenhændigt underskrevne bevis, som lyder på 48 rdl. at være skyldig til citanten, men hvorpå efter kvittering er betalt 24 rdl.. Indlod sagen til dom. Lauritz Wiuf var ikke mødt og blev lovdaget til 28/9.


For Hans Bendixen i Andkær mødte byskriver Baggesen med stævning ctr. Jakob Teodosius i Højen Stubberup for gæld 20 rdl. - Jakob Teodosius har tilstået fordringen og fraskrevet sig lovdagelsen. Retten optog sagen til dom d. 12/10.


223:

1779 - 21. september:

(Rasmus Baggesen er skriver)

  1. Læst Henrik Poulsens i Verst pantebrev for 99 rdl. til lPouol Zillasen i Rovsthøje(?), Grinsltrup sogn.
  2. Læst kommerceråd Riis i Koldling hans skøde til Kolding kirke og hans der havende begravelsedssted ... ... Kolding Søndervang.
  3. Læst næstmeldte afg. kommerceråd Riises lejekontrakt ... ... halve mark jord til Jesper Bertelsen, borger i Koldling, og hustru Karen Christensdatter.

Læst anordning angående strølægder og deres ... mandskab i Danmark.

Læst plakat dat. Vejle  d. ... af kancelliråd Fleischer om licitation til en ny rådstues opbyggelse sammesteds.


Sagen contra kolonisterne på Frederikshåb. Rådm. Bahnasen producerede den af rettens bejtente holdte og meldte inkvisitionsforretning og den til amtsforvalter From ergangne rekvisition med hans påtegnede om Kolonisternes tal og navne på bemeldte koloni Frederikshåb ... (el del ulæselig tekst) ... 2 testes, borgerne Biering og Suhr af Vejle ... haver efter gjorte tilbud bekræftet forretningens rigtighed ... ... sagens anstand til d. 19/10.


  1. Læst Niels Pedersens og hustrus i skanderup aftægtskontrakt med dem indgået og tilstået af deres svigersøn Jep Knudsen af Verst.

223b, AO 446:

1779 - fredagen den 24. september:

(Peder Schyberg er skriver)

Morten Nieklsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Baggesen producerede den af ham for citanten forfattede p.m. til svar på auditør Mallings deduktions p.m. Da retten har bragt i erfaring, at Malling endnu ikke er blevet restitueret af påkommen svaghed, så blev efter hans begæring denne sag udsat til 8/10.

Sagen for Hartvig Hansen i Dollerup imod husarcordonen udsat til 8/10.

Sagen for Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen udsat til 8/10.


1779 - 28. september:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev læst:

  1. Jens Jørgensens i Vork pantebre v på 40 rdl. til Jens Jensen i Fuglsang.
  2. Frevist til udsletning Anders Andersens i Hesselballe pantebrev på 600 rdl. tl sognepræst hr. Riis i Daler.
  3. ... ... auktionsdirektørers skøde på gården nr. 2 i Hesselballe hartkorn ager og eng 6 tdr. 2 skp. og skov 1 alb., ved auktion tilslagen John Andersen ibidem.
  4. Læst John Andersens i Heselballe pantebrev for 250 rdl. til sognepræsten hr. Riis i Daler.

Hr. Feveille og hans fæstere i Højen. Meden gav til kende, at såsom ... ... [=> fol. 224] ... ... begærede tingsvidnet sluttet, men hovedsagen udsat til 26/10.

224:

(Peder Schyberg har overtaget skriverjobbet)

Sagen ctr. kolonist Peder Thorsen fra Frederikshåb. Actor rådmand Bahnsen begærede sagen udsat 3 uger til 19/10.


Claus Wiuf i Nyberg mølle. Bahnsen begærede sagen udsat til 19/10.


For velædle hr. Schønau af Hoesens mødte rådm. Bahnsen med stævning ctr. Lauritz Wiuf i Dollerup for gæld 100 rdl.. Producerede debitors gældsbevis. Satte i rette, at debitor blev tilfunden at betale de 100 rdl. tilligemed søgsmålets omkostninger. Lauritz Wiuf var ikke mødt, blev lovdaget til 12/10.


Sagen for Johanne sal. Jens Fischers i Vejle mod Jakob Olesen i Bramdrup begæredes udsat i 3 uger, formedelst at hun til sagens deduktion manglede et nødvendigt bevis. 19/10.

Sagen for samme ctr. Søren Thomsen med forløftningsmand Jens Pedersen i Bramdrup udsat til 19/10 af samme årsag.


224b, AO 448:

Gældssagen for Lauritz Andersen i Højen mod Lauritz Wiuf i Dollerup. Optaget til dom 12/10.


Sagen imellem grænsekontrollørerne Vorbasse og Frøde opsat til 12/10.


For selvejerbonden Jens Knudsen i Lejrskov ctr. selvejerbonden Lauritz Wiuf i Dollerup for gæld 56 rdl. mødte sr. Woydemann af Kolding og producerede en revers. Indlod sagen til dom. Lauritz Wiuf lovdaget til 12/10.

For selvejerbonden Peder Koed i Lejrskov mødte Woydemann med stævning ctr. Lauritz Wiuf i Dollerup [=> fol. 225] for gæld 62 rdl. Producerede en af debitor udgivet revers. Lauritz Wiuf blev lovdaget til 12/10.

For selvejerbonden Hans Jensen af Lejrskov mødte sr. Woydemann med stævning ctr. Laurs Wouf i Dollerup for gæld 88 rdl. Producerede debitors revers på beløbet. Lauritz Wiuf lovdaget til 12/10.


225:

1779 - fredagen den 1. oktober:

(Baggesen er anført som skriver, men skriften er Peder Schybergs).

Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. Malling lod indlevere et skriftligt indlæg med den deri påberåbte attest. [=> fol. 225b, AO 450] Udsat til idag 4 uger, 29/10.


225b, AO 450:

1779 - 5. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev publiceret og læst:

  1. Plakat  om licitation på en kgl. told- og vejerbod i Kolding med derved liggende lange bros reparation, der foretaget på Koldling rådstue løverdagen den 9. hujus om eftermiddagen kl. 2 slet.
  2. publiceret og læst plakat om auktions holdelse i afg. kommerderåd Riises servbogård i Koldling.
  3. Læst Mikkel Jessens af Elkær i Grene sogn pantebrev på 104 rdl. til Johan Nielsen af Horsbøl i Grindsted sogn.
  4. Forevist til udsletning af pantebogen Søren Pedersens af Roved pantebrev til stiftsbefalingsmand Levetzau i Ribe for 32 rdl., kvitteret og tilstået udslettet.
  5. Forevist Søren Møllers i Vingsted mølle pantebrev til sognepræst Jens Storm i Højen præstegård.
  6. Læst Lauritz Wiufs i Dollerup skadesløsbrev af 21. aug. 1779 til Mads Pagh i Wiuf som kautionist og selvskyldner for al bemeldte Lauritz Wiufs udi hans i Dollerup tilhørende gård indbo og besætning pante prioriterede gæld og resterede panter.

1779 - fredagen den 8. oktober:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Auditør Malling måtte give tilbørlig undskyldning for rettenb, at han sidst har ladet begære sagen opsat til besvarelsed af, hvad som måtte fremkomme, hvilket forsigtighed bød ham, da han den tid var meget syg og ej selv kunne møde; men da han siden efter ... ... så har han til sin fortrydelse erfaret, at opsættelsen var ham unødvendig, siden det fra hr. byskriver Baggesen fremkomne indlæg ikke behøvede anden gendrivelse end at modsige det som noget sagen og for det meste uvedkommende, hvilket Malling også herved gør henholdende sig til, hvad han i sagen har fremmet, deduceret og påstået. De personalier, som hr. byskriver har behaget at fremføre på en måde, der, som Malling tror, var ham selv til mindste ære, ville Malling aldeles intet indlade sig med at besvare ham, da han var forskiret, han [=> fol. 226] lige så lidet kunne forklejnes ved at blive lastet, som han kunne ophøjes ved at blive rost af hr. Baggesen. Alene anså Malling det skrift som en frugt af den for... der ulmer i hr. Baggesens bryst, fordi Hartvig Hansens sag vist for ham ville få et slet udfald i agtende ... Mallings forhold, og det skal ikke kunne findes, at han forsætligt har tragtet at gøre Hartvig Hansens vidners udsigende kontradiktorisk; men at de ikke desto mindre er blevet det, det må tilskrives vidnerne selv og ikke ham; og at Malling efter at hav eerfaret, at deres vidnesbyrd om toldskellet var stridende imod sandhed, havde overbevist dem det, det var hans pligt, og dette er lige så lidt rabulisteri, som det er rabulisteri at gendrive grundigt en contraparts ugrundede sætninger, skønt hr. Baggesen har behaget at gøre en sådan disfiction(?) på ordet, hvilket Malling troede nærmer sig meget til uvidenhed om ordets sande bemærkelse(?). Mallings spørgsmål til vidnerne om toldskellet, hvilket Baggesen så meget har opholdt sig over, var indrettet efter Hartvig Hansens egen angivelse i sin stævning, hvis urigtighed var Malling i den tid ikke bekendt. For retten ville Malling vist ikke påstå hr.Baggesen sat i mulkt for hans om han så at sige ret grove expression, men ville alene udbede sig som et venskab af hr. Baggesen, at han en gang hjemme i sin rolighed og i et øjeblik, når sanser og fornuft var usvækkede, ville læse sit indlæg med agtsomhed igennem, thi da var Malling forsikret, at han mere ville ærge sig ved sin overilelse, hvilket Malling dog af hjertet ønskede ikke måtte gå for vidt end ved den anseligste mulkt. Videre havde Malling ikke at tilføre, men i henhold til, hvad han i sagen har fremmet og påstået på Hartvig Hansens side(!??), indlod han endnu som før sagen uder dom.

På Hartvig Hansens side mødte som sædvanligt byskriver Baggesen, der på auditør Mallings tilførte, såvidt at samme kan vedrøre hovedsagen, modsagde alt ubeviseligt og ugrundet, henholdende sig til alt, hvad som for citanten er ført, bevist og påstået. I det øvrige af hr. auditør Mallings tilførte, efter behag kaldede personalia vedrørende, holdt Baggesen ikke fornøden at besvare lham anderledes end at bede den respektive dommer behagelig at ville igennemlæse de udi sagen pro et contra fremkomne indlæg, da det skal befindes, at hr. auditør Malling har givet anledning til at få svar på tiltale ... men indlade sagen under dom.

Malling modsagde Baggesens tilførte med tillæg, at Malling i denne sag i ingen henseende har fået svar på tiltale, førend dommeren kunne aftgive endelig dom i denne sag, behøvede han til sin sikkerhed ... ... med tingsvidnerne et lovligt situationskort, som kan vise det sted, hvorpå de forstævnte stude ... [=> fol. 226b, AO 452] anholdt, og hvorledes samme er beliggende enten ved eller fra toldskellet, hvilket situationskort auditør Malling besørger foranstaltet, da det ved dom i hovedsagen skal blive observeret, på hvad side disse forårsagede bekostninger bør falde, og meddele retten her til den eragtende tid, såfremt den kgl. landinspektør Bie imidlertid kan fåes til denne forretning 4 uger fra dato af, da sagen igen her ved gæsteretten bliver foretaget. 5/11.


226b, AO 452:

Sagen anlagt af Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Auditør Malling beklagede virkelig, at han formedelst indfaldende rejser ved embedsforretninger i regimentsdistriktet umuligen har kunnet fået tid at besvare det på Morten Neilsens vegne sidst fremlagte indlæg, hvorfor han var nødsaget til at bede om opsættelse til idag 8 dage med forsikring om, at han til den tid skulle fremkomme med det eragtende. På citantens vegne mødte byskriver Baggesen og forbeholdt citantens lovlige ret i alle dele. 5/10.


Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Malling fremlagde forskellige dokumenter samt sin skriftlige deduktion og indlod sagen til dom. Baggesen fremlagde også dokumenter [=> fol. 227] og begærede sagen udsat i 4 uger. 5/11.


227:

1779 - 12. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev læst kgl. forordning om kornskatten i Danmark for år 1780.


I sagen sognefoged Lauritz Andersen i Højen ctr. selvejer Lauritz Wiuf i Dollerup blev afsagt dom, tilført på fol. 227.

I sagen mellem Hans Bendiksen i Andkær og Lauritz Wiuf i Dollerup blev afsagt dom, tilført på fol. 228.


Mads Nielsen contra sr. Poulsen på Pedersholm og Niels Hansen i Dons. Rådm. Bahnsen på vegne af citanten: I anledning af de passerede ventilationer og yderligere påfølgende frafaldt han in totum det anlagte søgsmål imod bemeldte, nemlig sr. Poulsen og Niels Hansen. Men Bahnsen i alle på citantens vegne forbeholdt sig yderligere lovlig tiltalt til køberen Poul Hansen og Johannes Jørgensen af Ågård, og til sådan ende begærede Bahnsen de producerede dokumenter ham af retten udleveret ... ... imod kautionisternes påtegning på købekontrakten, hvorved deklareres at være død og magtesløs samt i alle måder at være uden gæld og gyldighed. På Poulsen og Niels Hansens vegne var mødt hr. birkedommer Meden, og da det var ham bevidst, at denne sag er afgjort og nedlagt(?), som Bahnsen allerede er ... ... haver han intet imod at rådm. Bahnsen fik de forlangte dokumenter tilbage, når retten alene behageligen ville på den i sagen fremlagte kontrakt annulere Poulsens og Niels Hansens på kontrakten under navn(?) af kautionister givne påtegning, at samme påtegning fra nu af i alle dele er død og magtesløs, ... ... og det idag passerede Poulsen og Niels Hansen til bevis for sagens afgørelse beskreven meddelt. Retten påtegnede og mortificerede den forhen producerede købekontrakt, for så vidt den derpå givne påtegning af sr. Poulsen på Pedersholm og selvejerbonden Niels Hansen i Dons er vedkommende. Dernæst lod parterne udlevere de forlangte dokumenter i denne sag, da citanten har erklæret sammes ophævelse(?).


Sagen, som er anlagt af sr. Monrath i Haghus imod sognefoged Laurs Sørensen og de ... i Jelling, blev anset som forældet og derfor af citanten må forfriskes, om han agter det fornøden, så meget mere da ingen meldte sig derudi fra citantens side. På de Jelling mænds vegne var mødt birkedommer Meden, som forbeholdt deres ret.


Hr. Schonau contra Lauritz Wiuf i Dollerup. Rådmand Bahnsen producerede rettens lovdagelse. Lauritz Wiuf var ikke mødt. Der blev straks afsagt dom, tilført fol. 228.

Iver Koed i Lejrskov ctr. Lauritz Wiuf i Dollerup. [=> fol. 227b, AO 454]. Denne var ikke mødt. Der blev straks afsagt dom, tilført fol. 228.

Hans Jensen i Lejrskov ctr. Lauritz Wiuf i Dollerup. [=> fol. 227b, AO 454]. Denne var ikke mødt. Der blev straks afsagt dom, tilført fol. 228.

Jens Knudsen i Lejrskov ctr. Lauritz Wiuf i Dollerup. [=> fol. 227b, AO 454]. Denne var ikke mødt. Der blev straks afsagt dom, tilført fol. 228.


Grænsekontrollør Vorbasse i den sag, som er anlagt mod ham af grænsekontrollør Frøde, gjorde han for at få sagen i mindelighed afgjort det tilbud, at uagten han meget vel så, at han ved likvidation ej kunne komme til at betale Frøde mere end 25 rdl., når Vorbasse oppebærer pengene for de solgte skind(?), ville han dog tilbyde og godvilligt betale 30 rdl. imod, at alt denne mellemværende blev afgjort uden til- eller påtale på nogen af siderne videre. På vegne af Frøde mødte Baggesen, som modsagde det af grænsekontrollør Vorbasse tilførte ang. afregning som ubevist, og hvad det anbudne forlig er angående, hunne Baggesen ikke indlade sig derudi, førend han havde refereret citanten det af Vorbasse gjorte tilbud og indhentet hans resolution derover. Sagen udsat 8 dage til 19. hujus.


Endnu blev fremlagt og læst Niels Hansen Lynggaards i Dons pantebrev for 100 rdl. til birkedommer Meden i Vejle.


De heroven sidste tingdag afsagte domme lyder i den orden, de en efter anden er anført afsagt, således:

Dom: De 24 rdl. som Lars Wiuf i Dollerup efter gældsbevis er skyldig til sognefoged Lars Andersen i Højen, har han ikke til den foreskrevne tid betalt, ikke heller undr søgsmåls ... og lovdagelse. Altså tilkendes ermeldte Lars Wiuf herved at betale til Lars Andersen tyve og fire [=> fol. 228] rigsdaler.

228:

Dom: Hans Bendixen i Andkær haver her til retten angivet Jakob Theodosius af Højen Stubberup for skyldig værende 20 rdl., som han ikke i mindelighed har villet betale. Og da ermeldte Theodisius ikke haver på lovlig måde afbevis noget derimod, så tilkendes herved Jakob Theodosius at betale til citanten tyve rigsdaler (etc.).


Dom: Efter gældsbevis er selvejerbonden Lars Wiuf i Dollerup skyldig til hr. Nicolaj Schonau i Horsens 100 rdl., som han ikke i mindelighed har betalt og derfor pådraget sig citantens søgsmål. Da han hverken efter samme eller rettens givne lovdagelse har søgt at rette for sig, mindre haft noget tilholdig afbevisning derimod, thi kendes for ret, at bemeldte Lars Wiuf bør betale til citanten et hundrede rigsdaler (etc.)


Dom: Da Lars Wiuf i Dollerup bliver usikker formedelst hans vidtløftige gæld, så er sådant bleven anledning til det af Iver Hansen Koed i Lejrskov imod ham her til retten anlagte lovlig søgsmål for skuldig værende 62 rdl. efter produceret bevis, men hverken efter stævnemål elle rrettens givne lovdagelse har debitor indfundet sig med lovlig afbevisning herimod. Altså tilfindes ... Lars Wiuf herved at betale til erm.te. Iver Hansen Koed trediesindstyve og to rigsdaler med lovlig rente deraf fra snapsting 1780, ifald betaling ikke forinden skulle ske (etc).


Da Lars Wiuf i Dollerup er bleven usikker formedelst hans vidtløftige ... gæld, så er sådant blevet anledningen til det af Hans Jensen i Lejrskov imod ham her til retten anlagte lovlige søgsmål for skyldig værende 88 rdl. efter produceret bevis af 24. juni 1779. Hverken efter stævnemål elller rettens givne lovdagelse har debitor indfunden sig med lovlig afbevisning herimod. Altså tilfindes ... Lars Wiuf herved at betale til Hans Jensen firesindstyve og otte rigsdaler med lovlig rente deraf efter snapsting 1780, ifald betaling ikke forinden skulle ske (etc.).


Dom: Da Lars Wiuf i Dollerup er bleven usikker formedelst hans vidtløftige havende gæld, så er sådant bleven anledning til det af Jens Knudsen i Lejrskov mod ham her til retten anlagte lovlige søgsmål for skyldig værende 50 rdl. efter produceret bevis af 28. april 1l779, men hverken (etc. han skal betale).


228b, AO 456:

1779 - fredagen den 15. oktober:

Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Auditør Malling lod ved hr. Welling her i byen indlevere et skriftligt indlæg, hvorefter han indlod sagen til dom. Baggesen begærede kopi deraf samt sagens udsættelse til besvaring af indlæget. 29/10.

1779 - 19. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev

  1. allerunderdanigst læst det kgl. danske kancellis pro memoria ... ... (uforståeligt) ... beneficium pauperitatis ... i henseende det stemplede papir ...
  2. Læst auktionsdirektørerne i Anst etc. herreder deres skøde på en gård i Tågelundi Egtved sogn af hartkorn 3 tdr. 2 skp. 1 fjd. 1 alb.  ved auktion i afg. ... Richters stervbo i Fredericia tilslaget Claus Wiuf i Nybjerg mølle.
  3. Læst Peder Lassen Vaabens i Vester Nebel obligation for 99 rdl. til sadelmager Hirt i Kolding.
  4. Læst Mads Pedersens i Egholt pantebrev for 40 rdl. til sadelmager Hirt.
  5. ... konstitution for mons. Simon Buhl i Kolding som skriver at betjene Anst etc. herreders tings ret i by- og herredsskriver Baggesens lovlige forfald, og når han betjener retten som befalet eller forkangt advokat med videre, tilført folio 229.

Claus Wiuf i Nybjerg mølle ctr. Ebbe Christensen og søn Christen Ebbesen af Bøgvad. Rådmand Bahnsen [=> fol. 229] producerede et skriftligt indlæg og indlod sagen til dom. De saggivne var ikke mødt. Optaget til dom til idag 4 uger, 16/11.


229:

Sagen ctr. Peder Thorsen på kolonien Frederikshåb. Den befalede actor Bahnsen begærede anstand til 2/11.

Sagen ctr. de 15 kolonister på Frederikshåb udsat til 2/11.


(Simon Buhl skriver)

Sagen grænsekontrollør Frøde i Skanderup ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. Byskriver Baggesen producerede citantens Baggesen tilstillede svar på det anbudne forligs proportion. Grænsekontrollør Vorbasse lod i sin svghed hans søn Peder Vorbasse møde, som efter at have anhørt grænsekontrollør Frødes ... ... anbud på sin faders vegne, på det at al mellemværende kunne blive afgjort død og magtesløs, inden idag 4 uger at betale til hr. byskriver Baggesen40 rdl., og til at sådant kan ske, begærede Peder Vorbasse sagen udsat til bemeldte tid ... ... Basggesen modtog det budne forlig af 40 rdl. betaling, som blev belovet til benævnte tid med ... at om sådant ikke præsteres, sagen da uden videre anstand straks måtte pådømmes. Den begærede anstand blev af retten bevilget under løfte, at retten straks at dømme på sagen, såfremt opflydelse af de tilbudne 40 rdl. ikke skulle blive betalt til idag 4 uger. 16/11.


Sagen for enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle mod selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup. Byskriver Baggesen begærede sagen udsat til 26/10.

Sagen for enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle mod selvejerbonden Søren Thomsen og forløftningsmanden Jens Pedersen i Bramdrup. Byskriver Baggesen begærede sagen udsat til 26/10.


229b, AO 458:

(Rasmus Baggesens skrift)

Den sidste tingdag på folio 228 tilførte afsagte dom og publicerede ... ... således:

Dom: Udi sagen imellem enken Maren Fredriksdatter af Vester Gesten på den ene side og hendes eneste søn selvejerbonden Frederik Thomsen af Lille Anst på den anden side er her for retten den 19. oktober 1779 afsagt følgende
Dom:
Når citantinden Maren Frederiksdatter havde funden sig foranlediget at continuere sit opholdssted udi hendes enkestand og høje alder hos hendes eneste søn og arving, bonden Frederik Thomsen i Lille Anst, lader det intet(?) af sagen, at hun havde ladet være upåtalt og sat udi forglemmelse de 299 rdl som hun rettelig ejer og tilhører og af denne hendes søn uden hendes beviselig tilladelse og ... vidende ... har ... ... da disse penge ikke fra først af var ham betroet, men hans farbroder, som er hendes sal. mands broder, borgeren Christen Nielsen Bundsgaard i Kolding af hende selv til ansvar ... ... som for samme havde udgivet en tinglyst panteobligation af 1. maj 1766 lydende til for... hendes søn formodentlig i den hensigt, at han skulle arve sin moder, men mod kvittering for pengenes annammelse samme(?) betalt til forn.te Frederik Thomsen den 2. maj 1769 og panteoblitga5tionen annulleret den 17. september dernæst. Så ukærlig har Fredrik Thosem ikke været imod hans gamle moder, der nu hverken ejer hus eller hjem, men må opholde sig hos andre, at han på disse penge har lagt nægtelse, foruden at hans tilståelse med lovlige vidner er bevist; men da han har brugt pengene enten til hans gårds betaling eller på andre måder, så finder han for godt at ville beholde dem under påskud, at det måtte være hans fædrene arv, gave eller deslige, som vel under sagen er sagt, men aldeles ikke bevist enten med skiftebrev eller de førte vidner, tværtimod oplyser vidnerne, at de 299 rdl. tilhører hans moder, som hun er blevet ejer af efter hendes mand og hans faders dødelige afgang, og at intet i fædrene arv er bleven for Frederik Thomsen- Efter sådan sagens omstændigheder kendes for ret: at Fredrik Thomsen bør udbetale til hans moder Maren Frederiksdatter, nu opholdende sig i Vester Gesten, to hundrede halvfemtesindstyve og ni rigsdaler med lovlig rente deraf fra søgsmålets datum den 8. dec. 1778, indtil betaling sker, da al anden påløben rente for den tid, han til sit eget gavn og brug har haft benævnte kapital, bør aldeles henfalde i betragtning af moderens opholdstid i hans hus. Så bør han og desuden at betale det stgemplede papir, rettens gebyr og skriverløn samt processens omkostning, tilsammen med ti rigsdaler, eller lide på kroppen efter det kgl. allernådigste beneficium pauperitatis' indhold, hvilket således af ham efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel ifølge loven.Det til denne sag på citantens side henhørende stemplet papir er virkelig forbrugt efter forordningen, attesteres. Kolding, den 19. okt. 1779. H. Junghans.


/(Stempelmærke nr. 4 til 24 skilling)

Da jeg som kongelig beskikket ober- og underretsprokurator i Danmark dels befales og dels begæres at udføre de befalede og anmodendes ret og sager ved by- og herredstinget her i Kolding tilligemed andre tings retter, udertiden ... og for min embedsforretning ligger på en tid ... ... i Kolding og i Anst, Jerlev og Slaugs herreders jurisdiktion ... ... underdanigst at ansøge Deres højvelbårenheds ... ... konstitution for sr. Simon Buhl her i Kolding udi slige og svagheds til... ... ... [=> fol. 230] tings ret her i Kolding med andre judicialforretninger i bemeldte herreders jurisdiktion.
Kolding, den 7. okt. 1779, R. Baggesen.
Til højvelbårne hr. konferenceråd og amtmand de Hoffman.
På hr. by- og herredsskriver Baggesens an- og tilsvar konstitueres indbem.te Simon Buhl at betjene retten på Anst, Jerlev og Slaugs herredsting som skriver så og aldre judicialforretninger iblandt ... ...  når ... forfald eller det forlanges.
Fredericia, den 12. oktober 1779. H. D. Hoffman.


230:

1779 - 26. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor idag blev

  1. Elsa Nielsdatters, afg. Jens Christensens enke i Amnitsbøl skøde til hendes søn Jep Jensen på ham sogte hende tilhørende selvejergård ibd. nr. 4 hartkorn ager og eng 3 tdr. 3 skp. 1 fjd. ½ alb. og skov 1 fjd. o 2 alb. med besætning og indbo samt videre skødets indhold.
  2. Læst Jep Jensens i Amnitsbøl pantebrev for hans søskendes fædrene arv, ialt 44 rdl.
  3. Læst Poul Sørensens i Jerlev gældsbrev med kaution for 66 rdl. til Christen Madsen i Mejsling.

Hr. Feveille og hans 3 fæstere ctr. selvejerne i Højen. Meden begærede sagen udsat i 14 dage. 9/11.


For madame Mette Herløv sal. hr. Bierings i Vejle mødte for retten birkedommer Meden ibidem med stævning ctr. Peter Fabricius i Skanderup for gæld 300 rdl. Producerede panteobligation af dato 4. juni 1778, hvorefter han til snapsting 1779 skulle betalt 250 rdl. med et års rente á 4%, og hans panteobligation af 29. dec. 1777 på 2000 rdl., hvoraf han til ... snapsting 1779 resterer et års rente á 4%. Meden påstod ham tilkendt at betale først kapitalen efter obligationen af 4. juni 1778 250 rdl. med rente deraf fra samme dato, indtil betaling sker, 2) renten efter obligationen af 29. dec. 1777 for et år til snapstingtermin 1779, 3) rentes renter af renterne fra forfaldstiden, indtil betaling erholdes, 4) ... betaling forvoldte udgifter med 12 rdl, 5) denne processes omkostninger med indkaldelse til amtshuset ... ... Indlod sagen under dom. Peter Fabricius var ikke mødt, blev lovdaget til 9/11.


For Hans Kaltoft i Mejsling mødte rådmand Bahnsen [=> fol. 230b, AO 460] contra Jakob Theodosius af ... - Bahnsen afhører vidne. Hvor da fremstod den indstævnte Ole Henriksen. Han blev tilspurgt, om vidnet ikke har betalt de i stævningen ommeldtge 10 rdl. til Jakob Thjeodosius ... Hans Kaltoft tilhørende. Vidnet svarede, at han var Hans Kaltoft penge skyldig og derfor har leveret til Jakob Theodosius omspurgte 10 rdl. - Videre havde Bahnsen ikke til dette vidne. Bahnsen påstod, debitor ved dom blev tilfunden at betale ... ... og processens omkostninger. - Jakob Theodosius blev lovdaget til d. 9/11.


230b, AO 460:

(Nu Simon Buhls håndskrift)

Enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle ctr. Jakob Olesen i Bramdrup. Baggesen producerede sin deduktion med bilag. Jakob Olesen begærede beskrevet alt, hvad der er ført og fremmet i sagen samt anstand i 3 uger. 16/11.


Samme ctr. Søren Thomsen og forløftningsmand Jens Pedersen i Bramdrup. Bahnsen producerede deduktionsindlæg med de i indlægget påberåbte [=> fol. 231] bilag. Påstod dom. Søren Thomsen begærede sagen beskrevet og udsættelse til 16/11.


231:

For retten fremkom Jørgen Jensen i det fra Gejsing i Anst sogn udflyttede(?) hus kaldet Vartenberg, som vemodelig beklagede, at bemeldte ham tilhørende hus bestående af 14 fag nyt bindingsværksbygning med stråtække ved en ulykkelig ildsvåde den 3. okt. sidstleden om eftermiddagen kl. 4 slet i grunden afbrændt, uden at den beklagende fik noget af værdi eller betydenhed reddet af sin indbo eller af det indbjergede hø og korn i denne sommer, hvorfor han beklagede sig ved denne ildsvåde at være sat i ynkværdige og trængende omstændigheder, og vidste han ikke, hvoraf den ulykkelige ildsvåde var opstået. Fremstillede og 2 mænd fra Gejsing by, nemlig Iver Hansen og Niels Rasmusen, begge af hans hus næstliggende by Gejsing og der gårdbeboere, som han ærbødigst bad at måtte aflægge deres edelige vidnesbyrd om dette hans andragendes rigtighed. Bemeldte hans ... brændte hus er alene tillagt 14 skp. htk., som Jørgen Jensen havde købt sig af selvejer Mads Knudsen i Gejsning hans gårds hartkorn. De for retten fremstillede 2 mænd fra Gejsing, Iver Hansen og Niels Rasmussen, blev for retten formanet om sandheds ... ... og sig for mened at vogte, hvorpå comparenterne Jørgen Jensens andragende blev dem forelæst, hvilken de med aflagte ed efter loven stadfæstede at forholde sig i alt, som af ham ... fremført, hvorefter de fra retten blev demitteret. Jørgen Jensen begærede sig det passerede i lovlig tingsvidneform beskreven meddelt, som retten bevilgede.


1779 - fredagen den 29. oktober:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Niels Buck af Nagbøl ctr. husarcordonen. - Auditør Malling lod fremlægge ... ... fra det kgl. generaltoldkammer ... ... afskrift på stemplet papir. Forlangte sagen udsat i 4 uger. 26/11.

(Simon Buhls håndskrift)

1779 - fredagen den 29. oktober:

Morten Nielsen i Skudstrup ctr. husarcordonen. Baggesen leverede et gensvar [=> fol. 231b, AO 462] Pro Memoria til forsvar ved kontrasaggivelse fra cordonen. Retten påråbte kontracitanten, som ikke  var mødt. Baggesen begærede sagen optaget til dom, som formedelst dokumenternes vidtløftighed og andre embedsforretningers forhindring ikke kunne afsiges før end idag 3 uger, 19/11.


231b, AO 462:

1779 - 2. november:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev læst Johan Meden til Pedersholm og Jens Lauridsen i Nørre Vilstrup deres skøde for Thomas Knudsen ibd. på ... gård ... nr. 5 3 tdr. 1 skp. 1 fjd. 2½ alb. ager og eng 1½ alb. skovskyld i Nørre Vilstrup.


Sagen ctr. kolonister Peder Thorsen. Udsat til 16/11.

Sagen ctr. kolonisterne på Frederikshåb. Udsat til 16/11.


For retten mødte Peder Eskildsen af Øster Vamdrup. Producerede den i stævningen påberåbte aftægtskontrakt af 6. juli 1776. Begærede sagen udsat i 4 uger. 30/11.


1779 - fredagen den 5. november:

Hartvig Hansen ctr. husarcordonen. Auditør Malling lod tilkendegive, at han af samme årsag som i en lige svævende sag imod Niels Buch i Nagbøl ventede på højlovl. generaltoldkammerets svar, hvorhen han haver indberettet den af dommeren givne kendelse, at der skal tages et cituationscharte (situationskort), og af sådan årsag begærede sagen udsat til den 26/11.


Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Baggesen producerede gensvar på Mallings sidste tægtedag [=> fol. 232] producerede deduktion. Malling måtte formeldelst embedsforretninger forlange udsættelse til 26/11.


1779 - 9. november:

(Rasmus Baggesen er skriver)

  1. Læst Jep Iversens i Skanderup pantebrev for 250 rdl. til Søren Pedersen i Lynggård i Harte sogn.
  2. Læst købekontrakt mellem landinspektør Daniel Wesenberg som sælger og Christian Fugl ... som køber om gården nr. 1 i Højen, hartkorn ager og eng ... 2 skp. 3 fjd. 2 alb og skov 1 fjd. 2 alb.
  3. Læst landinspektør Wesenbergs skøde til Christian Fugl på Oksviggård på ...
  4. og
  5. Forevist til udsletning 2 af landinspektør Daniel Wesenberg udgivne pantebreve på 400 rd. og 200 rdl. af Koldinghus amts børnepenge.
  6. Læst Christian Fugls på Margrethelund pantebrev på 230 rdl. til konferenceråd Hoffmann i Fredericia.
  7. Læst Christian Gydesen Fugls til Jerup af dato 2. april 1776 udgivne skøde til Ole Henriksen i Stubberup på til ham af gården ... Højen solgte lod jord i Højen enge med hartkorn ager og eng 1 td. 1 skp. og skov 2 alb. i Højen skov, Pave kaldet.
  8. Næstmeldte Ole Henriksens skøde til Jens Christian af Sellerup på næstanførte bemeldte Ole Henriksen tilskødede hartkorn ... ...
  9. Læst Jens Christians i Højen pantebtev på 200 rdl. til hr. konferenceråd de Hoffmann i Fredericia.
  10. Christian Gydesen Fugls i Jerup skøde til Jørgen Sørensen i Horsted på en lod jord i Højen enge, hartkorn 7 skp. 2 alb.
  11. Læst bemeldte Jørgen Sørensens i Horsted pantebrev på 220 rdl. til konferenceråd de Hoffmann i Fredericia. [=> fol. 232, AO 464]
  12. Købekontrakt læst mellem Christian Fugl som sælger og Søren Nielsen i Andkær som køber ... i Højen enge af gården nr. 1 i Højen med hartkorn 1 td. 2 skp. 1 fjd.
  13. Læst Christian Gydesen Fugls på Je... af næstmeldte købekontrakt udgivne skøde på det samme ... hartkorn.
  14. Læst Søren Nielsens i Højen Egelund pantebrev på 220 rdl. til hr. konferenceråd de Hoffmann i Fredericia.

232b, AO 464:

Sagen ctr. Jakob Theodosius. Bahnsen indlod sagen uder dom. Jakob Theodisius bad om anstad. 7/12.


Hr. Feveille og 3 hans fæstere imod selvejeren Laurs Jensen(?) og flere. Meden producerede et indlæg og en trykt jordebog og ... ... forretningen af 1765 ... ... den trykte jordebog og overleveringsforretningen in originali. Indlod sagen under dom. De saggivne begærede 4 ugers anstand. 7/12.


Sagen madame Biering imod Farbricius i Skanderup. Meden begærede dom. Rådmand Bhnsen begærede på vegne af debitor 4 ugers anstand. 7/12.


For retten mødte Bahnsen og producerede et Karen ...datter af ferup meddelt beneficium pauperiatis til skilsmissedoms afsigelse over hendes bortrejste mand Niels Ottesen(?) og stiftbefalingsmand [=> fol. 233] von Levetzau ridder hans udstedte befaling til Bahnsen som actor og hr. byskriver Baggesen som defensor i denne sag ... ... ... et brev med følge af postmester afg. hr. kommerceråd Riis udgivne attest ligesom og sognepræsten Fabricius attest. På den saggivne Niels Ottesens vgne forbeholdt Baggesen hans lovlige ret. - Indstævnte vidner: ... Christensen, Peder Knudsen og Hans Jakobsen, alle af Uhre by. Bahnsen begærede, at vidnerne måtte forklare, om ikke Niels Ottesen er bortrejst fra sin hustru ... pinsedagstider 1772, året efter han var ægteviet til hende, og dernæst ... ... give deres sandfærdigheds forklaring, om citantinden Karel Olesdatter såvel forud hendes mands rejse og bortrejse som siden har ført sådan ... liv og levned, at ingen kan klage derpå, og uden fornærmelse for nogen. - ... svarede ensstemmende at være vidende om Niels Ottesens bortrejse omspurge tid, og at Karen Olesdatter i den tid, han har været borte, har ført sådan et liv og levned, at ingen kan klage derpå og uden fornærmelse for .... Videre havde Bahnsen ikke vidnerne at tilspørge. - Baggesen tilspurgte vidnerne, om de ikke siden den omvundne tid af af Niels Ottesens bortrejse har hørt eller spurgt, hvor han opholder sig, og om han enten er levende eller død, så og om han siden den tid dem bevidst har været hos sin hustru. Vidnerne svarede, at om det omspurgte var dem intet bevidst uden alene, at han er bortrejst anførte tid. - Bahnsen begærede tingsvidne sluttet.


233:

1779 - 16. november:

Hvor da blev læst Hans Christoffer Jensens i Dyvelsreiche (Dyvelsrække) Grindsted forpligt at ville sælge det sted ibd. som med tilliggende 5 skp. hartkorn ... Christen Jellesen(?) og hustru Apelone Larsdatter dem at til... for 80 rdl.


I sagen Claus Wiuf i Nybjerg mølle ctr. Ebbe Christensen og sån Christen Ebbesen af Bøgvad blev afsagt dom lydende på folio 233 således.


I den anbefalede sag ctr. kolonisten Peder Thorsen på Frederikshåb mødte actor rådmand Bahnsen og producerede et ved Vejle byting erhvervet tingsvidne og indlod sagen under dom. Peder Thorsen var ikke til stede, og retten har under sagens drift erfaret, at han ikke et forsvar mod den beskikkede actor er bleven forseet, altså blev ham dertil af retten endnu forundt den tid, som sådant kan søges udi, der eragtes 3 uger, og vil retten selv imidlertid derom tilskrive amtmanden. 7/12.

Sagen ctr. de 14 saggivne kolonister på Frederikshåb. Bahnsen tilkendegav, at det forhen anmeldte tingsvidne ved Vejle byting, som er fornøden, ikke er erhvervet beskreven, og følgelig Bahnsen forårsaget at bede om anstand til 30/11.


233b, AO 466:

Grænsekontrollør Frøde ctr. grænsekontrollør Vorbasse. Da byskriver Baggesen ikke havde erfaret til den sagen sidste tægtedag af den saggivne belovede afgørelse, måtte han henholde sig til sin for citanten nedlagte påstand og begærede dom. Vorbasse, som til stede beklagede sin skæbne, at han ikke til idag kunne fyldestgøre sit løfte, men udbad, at han endnu måtte forundes 14 dages anstand. Bahnsen havde ingen kommission fra kontrollør Frøde til at accordere grænsekontrollør Vorbasse den forlangte anstand, men henholdt sig til den respektive rets løfte sagens sidste tægtedag. Vorbasse blev forundt endnu 14 dages anstand, men såfremt betaling ikke til den tid sker, kan han vente dommen skærpet endog for rettens tidsspilde. 30/11.


Sagen for enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle mod selvejer Jakob Olesen af Bramdrup. Baggesen begærede dom efter nedlagt deduktion. Jakob Olesen tilkendegav, at tiden havde været for kort for den, som vil påtage sig at svare i sagen, til at efterse og gennemgå de beskrevne bekomne dokumenter for derefter, om fornøden eragtes, at udtage kontrastævning. Begærede 14 dages anstand. 30/11.

Sagen for enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle mod Søren Thomsen og kautionist Jens Pedersen, begge i Bramdrup. Baggesen begærede dom efter nedlagt deduktion. Jakob Olesen mødte for dem og tilkendegav, at tiden havde været for kort for den, som vil påtage sig at svare i sagen, til at efterse og gennemgå de beskrevne bekomne dokumenter for derefter, om fornøden eragtes, at udtage kontrastævning. Begærede 14 dages anstand. 30/11.


Den den sidste tingdag og på dette folio 233 tilførte afsagte dom lyder således:

Dom afsagt på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kollding tirsdagen den 16. novemb er 1779: Imod Ebbe Christensens og søn Christen Ebbesens benægtelse for amtmanden, den første voldende med hug og stød .... haver overfaldet mølleren Claus Wiuf på åben mark og den sidste ærerørig skældet ham og familie findes ikke ... ... lovens 1. bogs 13. ka. 1. art. og samme bogs 14. kap. 5. art. ... ... ... [=> fol. 234] ... ... Så bør Ebbe Christensen for denne ham påfaldende mistanke at betale til Egtved sogns fattige to rigsdaler, og da der ligeledes er mistanke til hans søn Christen Ebbesen,  at han har udgydt skælds- og ubekvemsord imod mølleren og familie, så bør han derfor ligeså at bøde til samme sogns fattige to rigsdaler samt, en for begge og begge for een, at betale søgsmålets omkostninger seks rigsdaler alt inden 15 dage ...


234:

1779 - fredagen den 19. november:

(Peder Schyberg er skriver)

Gæsteretssagen anlagt af Morten Nielsen i Skudstrup mod den kongeligt beskikkede husarcordon i og ved Kolding, hvorudi lydeligt blev oplæst og afsagt dom under dags dato, hvilken lyder ord efter andet således:

Dom afsagt udi gæsteret den 19. november 1779:
For gårdbeboeren Morten Nielsen i Skudstrup, en by i Haderslevhus amt, som med sine marker støder til toldskellet og lige... sønden for samme, er den 15. september 1778 over middagen bleven anholdt af husar Frederik Hansen Tidemann og Peter Henning ..., der den tid var kommanderet på postering fornævnte Morten Nielsens gamle fader Niels Mortensen med 3 heste .., en rødskimlet, en sort og en sortebrun, som til Koldoing toldkammer er indbragt, hvor husar Tidemanns anmeldelse med ... ... til denne opbringelse skriftligt er gjort så vel som Niels Mortensens klage og besværing derimod, at hestene tilhørte ommeldte hans søn, for hvem han skulle hente dem fra græsset på ... mark til rugsædens plovarbejde med videre efter aktens ... meldende, og gav den tvivl, som herom faldt, den konflikt ... ... anledning til at lade sætte på disse trende heste en ... vurdering til summa 32 rdl., samt Morten Nielsen til brug ... leveret mod borgerlig kaution af købmand Jens Wissing ... det bemeldte Morten Nielsen bleven tilladt og pålagt at ... sin ret til berørte 3 heste, og at samme ikke som angivet ... er bleven overprakticeret toldskellet fra norden til sønden. Han har med et gæsteretstingsvidne, begyndt og sluttet den 26. januar indeværende år, med 3 gårdbesiddere i Skudstrup, Christen Thomsen, Niels Christensen og Jens Pedersen edeligt bevist, at de 3 henste, hvormed hans fader af husarerne blev anholdt, virkelig er ham tilhørende, og at vidnerne har set og ved, at han har brugt og haft samme til sin gårds arbejde. Men herimod ligger på posteringens side et krigsvidneforhør, begyndt den 4. juni sidstleden, hvorefter Niels Mortensen skal have sagt og vedgået, at hestene var ham bragt over toldskellet fra Lille Anst, og a than på den søndre side havde modtaget dem, da dog Niels Mortensen i sin klage ved hans ... ... indbringelse og sidenefter i det førte gæsteretstingsvidne af 10. september sådant haver fragået. Der er således i denne sag vidner imod vidner, hvorom lovens 1. bogs 13. kap. 11. art. melder, og ihvorvel de på Morten Nielsens side førte vidner skønnes at være af større vægt end de [=> fol. 234b, AO 468] afhørte vidner på husarernes side, så giver dog sagens ind... omstændigheder årsag til herimod at kende for ret: at når Morten Nielsen af Skudstrup her inden retten med sin egen ed kan bekræfte, at de for ham anholdte heste den 15. sept. 1778 noget over middag ikke på den dag og tid, enten ved ham selv eller andre, til ham er overført toldskellet Hans Kongelig Majestæts toldrettighed til forsvigelse, så bør han beholde hestene frie for al tiltale og den derfor udgivne kaution at være død og magtesløs ... ... nyde udi processens omkostninger af Hans Majestæts kasse fyrretyve rigsdaler efter den 4. artikel udi allernådigste resolution af 27. januar 1777. Men skulle Morten Nielsen ikke trøste sig til sådan ed efter foregående indstævning at aflægge, da bør de tre heste, således som de med kulører benævnt var konfiskeret, hvilke da til for-auktionering udleveres og i mangel deraf bør kautionisten derfor betale tredive og to rigsdaler, som opbringerne er hjemfaldne. Desuden falder da at betale for bemeldte Morten Nielsen told og bøder af hver stk. ... ... 40 sk., som er for alle 3 heste tredive og syv rigsdaler 24 sk. Endelig udi processens omkostn9inger fyrretyve rigsdaler, hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvangsmiddel. Det til sagen behøvende stemplede papir er virkelig forbrugt som ifølge forordning af 27. nov. 1777, attesteres. Kolding den 19. november 1779. H. Junghans.


234b, AO 468:

1779 - mandagen den 22. november:

(Rasmus Baggesen er skrive)

I konsumptionsinspektør Isensee hans svaghed mødte rådmand Bahnsen med stævning contra husejeren og besidderen ... ... rytter i Ågård. Af de indstævnte vidner var til stede: Christen Andersen, kromand i bemeldte Ågård, og Johannes Jørgensen, husmand i bemeldte by. - De blev af Bahnsen tilspurgt, om de ved og er bekendt, at den saggivne Jens Rytter udi dette år har solgt brændevin til en og anden og derfor taget penge. Det ene vidne, Johannes Jørgensen, svarede, at han ikke havde været i den stævnede mands hus henimod et halvt år, men ... ... indeværende år og da så og ved, at den saggivne solgte for 1 á 2 sk. brændevin, så vidnet sig nu ikke anderledes ... ... - Det 2. vidne, Christen Andersen, forklarede at i hans nærværelse udi den ... er ikke bleven solgt brændevin, men en person fra Nebel er i dette år kommen ud fra den stævnedes hus med en flaske, hvori kunne være en halv potte brændevin, som vidnet både så og smagte, og sagde denne person til vidnet, at han derfor havde betalt otte skilling, og videre vidste ... - Jens Rytter blev påråbt [=> fol. 235], men var ikke til stede. 6/12.


235:

På konsumptionsinspektør Isensees vegne i hans svaghed mødte rådmand Bahnsen af Kolding med stævning ctr. selvejeren Mads Mikkelsen i Dons. Vidner: gårdmanden Niels Jepsen Lynggaard og husmanden Niels Hansen Andkær, begge af Dons. Begge blev tilspurgt, om de er bekendt med, at den saggivne Mads Mikkelsen udi dette år haver solgt brændevin imod betaling derfor. Begge svarede nej, vidste det ikke. Mads Mikkelsen var til stede og benægtede det forstævnede. Sagen udsat til 6/12.


I kommission for konsumptionsinspektør Isensee mødte Bahnsen med stævning ctr. ... ... demitteret junderofficer Fogt(?) i Starup.  Vidner: sognefoged Peder Buhl af Starup og gårdbeboerne Niels Sørensen og ... Clemmendsen ibidem. - Peder Bulh blev tilspurgt, om vidnet ved og er bekendt, at den saggivne Foght imod betaling udi dette år har solgt brændevin. Vidnet svarede, har hverken set det eller ved det. - 2. vidne Niels Sørensen svarede på samme spørgsmål, at han ikke har set det eller ved rede dertil. Bahnsen måtte dernæst tilspørge vidnet, om han ikke ofte har været i selskab i ... hus og da set, at Foght har udskænket brændevin og derfor taget betaling. Vidnet svarede, han har vel været der i huset mange gange og nydt brændevin der, som er blevet lagt penge for; men om sådant og kan være sket i indeværende år, derom var ingen tydelig forklaring af få af vidnet. Fremdeles tilspurgte Bahnsen vidnet, om ikke i hans nærværelse af selskabet er sket sammenskud af penge til brændevin, som selskabet .... ... Og da fremstod vidnet Niels Clemmensen. [=> fol. 235b, AO 470] Bahnsen begærede, vidnet måtte give besvaring på de samme quæstioner som til andet vidne. Vidnet svarede på alle spørgsmålene, at han herom ikke var noget bekendt for indeværende år enten i henseende til brændevins salg og betaling derfor eller selskaber samlet. 6/12.


235b, AO 470:

1779 - 23. november:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev 1) forevist til udsletning i pantebogen Hans Christoffer Jensen i Dyvelsrække pantebrev til Niels Hansen Dal i Dall for 50 rdl. af kreditor kvitteret.
2) Forevist til udsletnintg Laus Poulsens i Knudsbøl pantebrev til Christen Nielsen i Knudsbøl for 100 rdl. af kreditor kvitteret.


(Simon Buhls skrift)

Niels Eriksen fra Haderslev på sin hustru Bodil ... vegne og ligeledes poul Madsen af Fredericia på sin hustru ... Jensdatters vegne som arvinger eftr afgangne rådmand Johan ... i Haderslev og begærede et legitimationstingsvidne ... til sådan arverettighed at bevise om, at de er den afdøde rådmand Jonas Andersen nær og nærmest beslægtet. Fremstillede for retten de dertil mødende vidner: Hans Thomsen Ulf, Laue Laugesens hustru Anne Laueri(?), Niels Pedersens hustru Else Marie Lauridsdatter og Iver Jepsens enke Margrethe Jepsdatter, alle af Skanderup, ... degnen Jens Christensens hustru Maren Jensdatter af Nagbøl ... ... aflagde lovens ed enhver for sig sandhed at vidne ... efter at lovens ed forud for dem var blevet oplæst og betydet.

Og fremstod først Hans Thomsen Ulf, som blev tilsuprgt:

  1. Hvor gl. vidnet er? - Svarede, 40 år.
  2. Hvor vidnet er født? - Svarede, i Skanderup.
  3. Om vidnet er bekendt og ved, at fordum rådmand Jonas Andersen i Haderslev er født i Skanderup, og om hans fader der var bonde, og hvad han ned? - Svarede, vidste at omspurgtre rådmand Andersen er barnefødt i Skanderup, og at hans fader var fæstebonde på kongegodset den tid i Skanderup, og var hans navn Anders med tilnavn, så vidt vidnet erindrer, Jensen.
  4. Hvor mange brødre eller søskende bemeldte Jonas Andersen har haft? - Svarede, den omspurgte rådmand Andersen havde 3 brødre, neml. Søren Andersen, som, så vidt vbidnet ved, skal have været dragon og figt i Sjælland samt haft ... i ægteskab; men om han endnu er levende, vidste vidnet ikke; en helbroder Anders Andersen, så vidt vidnet bevidst har og opholdt sig (?) i København og været bryggersvend, men ugift ... død efter beretning, som vidnet derom har hørt.
  5. Om hans broder, navnl. Jens Andersen, som har boet som fæstebonde på kongegodset den tid i Skanderup i nogle år hos sin fader i fæste havende gård ... ... har været gift og efterladt sig børn, men nu skal være død som afskediget [=> fol. 236] rytter, hvilke ommeldte afdøde Jens Andersens børn? - Vidnet forklarede, de var 1) Bodil Jensdatter, i ægteskab med Niels Eriksen i Haderslev, 2) J... Jensen, som er død ung og ugift, hvilke 2 var af Jens Andersens i første ægteskab, som blev opdraget i Skanderup. Udi afdøde omvundne Jens Andersens 2. ægteskab havde han avlet, så vidt vidnet sig kan erindre, 4 børn, 2 sønner og 2 døtre; men hvor disse nu opholder sig, og om de er levende eller døde, er vidnet ubekendt, siden de med forældrene borttog fra Skanderup, da de var små.
    Og videre forklaring vidste vidnet ikke at give om i Hadersleben afdøde rådmand Johans Andersens arv. Blev så fra retten demitteret.

Da igen fremstod 2. vidne, Lauge Laugesen fra Skanderup, som efter erindring om sin allerede aflagte ed blev givet lige spørgsmål som første vidne til besvaring.

  1. var 74 år gl.
  2. i Taps sogn i Haderslevhus amt.
  3. har hørt sige, at omspurgte rådmand Jonas Andersen er født iSkanderup, men vidste ... ikke, hvad hans fader hed, om om han der har været bonde.
  4. Vidnet kendte ingen flere brødre til rådmand Jonas Abndersen end Jens Andersen.
    Videre blev vidnet tilspurgt:
  5. Hvor den omspsurgte Jens Andersen har levet og opholdt sig? - Vidnet havde ikke kendt ham andre steder end i Haderslev, hvor han opholdt sig hos sin datter Bodil Jensdatter i ægteskab samme steds med Niels Eriksen.
  6. Om vidnet ved, at den omvundne Jens Andersen har efterladt sig flere børn end omvundne Bodil Jensdater i ægteskab med Niels Eriksen? - Vidnet svarede, at den omvundne Jens Andersen, som er død ... ... efterladt sig foruden omvundne Bodil Jensdatter 4 børn, som vidnet kar kendt, neml. Jens Jensen, smedesvend, som opholdt sig ... det holstenske, da vidnet kendte ham, men om han er levende eller død, er vidnet ubevidst; Hans Jensen, som vidnet ... kendt at have boet i Flensborg og faret til skibs, vidste ... han har været i ægteskab er er nu død, men ved ikke, om ... har efterladt sig nogen børn fra sit ægteskab; John Jensen havde vidnet kendt at have opholdt sig hos rådmand Jonas Andersen i Haderslev og faret til skbs samt været gift og er nu død ... har efterladt sig en datter, navnl. Ingeborg Jonasdatter, som vidnet har set har opholdt sig hos afdøde rådmand Jonas Andersen i Haderslev; Mette Jensdatter har vidnet kendt at opholde sig i Jendrup (Gendrup?) ... i Haderslevhus amt, som var var gift med en skibskarl, men om hendes mand er levende og har børn udi denne ægteskab, det vidste vidnet ikke.
    Og da  vidnet ingen videre forklaring kunne give om den afdøde rådmand Jonas Andersens slægtskab, så blev vidnet fra retten demitteret.

Derpå fremstod Lauge Laugesens hustru Anne Lauers af Skanderup, som blev erindret om sin aflagte ed og derpå svarede til de til første vidne fremsatte quæstioner:

  1. 77 år.
  2. er født i Skanderup.
  3. vidste, at omspurgte rådmand Jonas Andersen i Haderslev er barnefødt i Skanderup, og at hans fader der boede og var fæstebonde og hed Anders.
  4. at den afdøde rådmand Andersen har haft 3 brødre.
  5. Blev videre tilspurgt, hvad disse brødres navne har været. - Svarede, Søren, Anders og Jens Andersen var deres navne.
  6. Hvor de har boet og opholdt sig? - Om Søren var vidnet ikke noget bevidst, om Anders vr vidnet bekendt, at han var død og ugift i Købehnavn; om Jens Andersen vidste vidnet, at han havde boet i skanderup som fæstebonde i hans faders gård og været nabo til vidnet.
  7. Hvor mange af de omvundne 3 brødre endnu er i livet, som vidnet er bekendt? - Svarede, var ikke bekendt, at nogle af dem endnu var i live.
  8. Om de, som er bortdøde, har efterladt dem livsarvinger, og hvem samme er, og hvor de sig opholder? Vidnet svarede, Jens Andersen, da han boede i Skandrup, havde 3 sønner og 3 døtre. Sønnerne hed Jens, Hans og Jonas Jensen. De 3 døtres navne er Bodil, Mette og Maren. Om disse Jens Andersens 6 børn var vidnet ikke bevidst, hvor de .... ... [=> fol. 236, AO 472] opholdt sig, om de var levende eller døde, gift eller ugift, men at Jens Andersens datter Bodil Jensdatter var gift med Niels Eriksen i Hadersleben og boede der.
  9. Om Bodil Jensdatter, som er gift med Niels Eriksen i Hadersleben, hendes fader hed Jens Andersen og virkeligen var en broder til omvundne rådmand Johnas Andersen, var avlet af en fader og en moder. - Vidnet svarede, at Bodil Jensdatter virkelig er en datter af Jens Andersen, og at Jens Andersen virkelig ver en broder til rådmand Jonas Andersen, og født af en fader og en moder.
    Og da dette vidne ikke videre om dette slægtskab var bekendt, blev det fra retten demitteret.

Hvorefter fremstod vidnerne Niens Pedersens hustru Else Maria Lauridsdatter og Iver Jepsens(?) enke Margrethe Jepsdatter, begge af skanderup, samt Jens Christiansens(?) Degns hustru i Nagbøl Maren Jensdatter, som alle 3 blev erindret om deres for retten aflagte ed og derpå forelæst til besvaring de til 3. vidne Anne Lauers fremsate quæstioner.

  1. Else Maria Lauridsdatter 50 år gl. Margrethe Jepsdatter 66 år og Maren Jensdatter 56 år.
  2. Vidnet Else Maria og vidnet Margrethe Jepsdatter er begge barnefødte i Skanderup, og vidnet Maren Jensdatter barnefødt i Ødis Bramdrup.
  3. Else Maria Lauridsdatter og Margrethe Jepsdatter vidste, at rådmand Jonas Andersen er født i Skanderup, men om ... fader der boede, og hvad han hed, var dem intet bevidst. Vidnet Maren Jensdatter har vel kendt rådmand Jonas Andersen ... boede i hadersleben, men det øvrige omspurgte var vidnet intet bevidst.
  4. Vidnerne svarede, at de alene kendte ... broder til Johnas Andersen, navnl. Jens Andersen.
  5. forbigås som besvaret.
  6. Vidnerne Else Maria og Margrethe Jepsdatter svarede, at de har kendt den af dem omvundne ... Andersen, da han boede i Skanderup og havde en gård der ... ... og vidnet Maren Jensdatter har kendt ham, da han opholdt sig i Hadersleben hos sin datter Bodil Jensdatter.
  7. De vidste, at den omvundne Jens Andersen var død.
  8. Vidnerne Else Maria lauridsdatter og Margrethe Jepsdatter vidste, at den af dem omvundne Jens Andersen, da han boede i Skanderup, har haft udi 2 ægteskaber 6 børn, navnl. ... første ægteskab en søn Jens Jensen og en datter Bodil Jensdatter, og udi andetægteskab 2 sønner, Hans og Jonas Jensen, og 2 døtre, Mette og Maren Jensdatter. Hvor disse omvundne ... Andersens børn, nemlig af dem 3 sønner og 2 døtre, nu opholder sig, og om de er i live, gift eller ugift, vidste vidnerne ikke, men de vidste og kendte Jens Andersens datter Bodil Jensdatter af hans første ægteskab, at hun boede i Hadersleb og der var gift med Niels Eriksen. Vidnet Maren Jensdatter har af Jens Andersens børn alene kendt Jonas og Jens Jensen og døtrene Bodil, Mette og Maren Jensdøtre, om disses opholdssted vidste hun for nærværende tid, at Bodil Jensdatter opholder sig i Hadersleben og der er gift med Niels Eriksen, men hvor de andre 4 benævnte Jens Andersens børn opholder sig, om levende eller døde, vidste vidnet ikke.
  9. Else Maria Lauridsdatter og Margrethe Jepsdatter svarede, at det forholdet sig alt som omspurgt, så vidt efter sigelse er dem bekendt. Vidnet Maren Jensdatter vidste og, at den af hende omvundne Bodil Jensdatters fader Jens Andersen var en virkelig broder til afdøde rådmand Jonas Andersen, men videre var hende derom ikke bevidst.
    Og da disse vidner ikke vidste videre oplysning at give om i Hadersleben afdøde [=> fol. 237] Johnas Andersens slægskab, blev de fra retten demitteret.

Niels Eriksen af Hadersleb og Poul Madsen af Fredericia begæredet passerede tingsvidne sluttet.


237, AO 472:

For selvejer Christen Pedersen Boll, Stephen Nielsen, Anders Thomsen, John Johnsen og Søren Nielsen i Spjarup by, Egtved sogn mødte i retten efter forlangende hr. byskriver Baggesen, som producerede deres her til retten udtagne skriftlige stævning imod deres fæster Johannes Hansen i bemeldte Spjarup til fæstes forbrydelse og videre efter stævningens indhold. Derefter producerede han 1) afg. etatsråd de Lichtenbergs til stamhuset Bidstrup udgivne skøde til citanterne ... den gård i Spjarup som den saggivne af dem har i fæste, 2) citanternes til den saggivne Johannes Hansen udgivne fæstebrev, s.c. reversalen af samme underskrevet af bemeldte Johannes Hansen på den gård som ... følge næstmeldte skøde er ... - Johannes Hansen mødte for retten og begærede 14 dagen anstand. 7/12.


For sr. Johan Sørensen i S?oldborg (Skjoldberg?) mødte Baggesen, som producerede Johan Sørensens klage til Kolding amthus over selvejer Lauritz OLairutzen Junger i Lille Anst for hos ham tilgodehavende 22 rdl. påtegnet amtmandens resolution. Begærede dom. Laurids Lauridsen blev lovdaget til den 7/12.


237b, AO 474:

For retten mødte Morten Jørgensen af Herslev med stævning ctr. Peder Pedersen af Starup for gæld 20 rdl. med resterende renter. Producerede en af debitor udgiven panteforskrivning. Indlod sagen under dom. Peder Pedersen mødte og tilstod fordringens rigtighed samt begærede sagens anstand i 4 uger til mindelig betaling. 21/12.


1779 - fredagen den 26. november:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Selvejer Niels Buck af Nagbøl ctr. husarcordonen.

Auditør Malling foreviste det ham med post tilkomne(?) sidstegeneraltoldkammers skrivelse ... ... til at lade optage situationskort. Belgærede sagen til den ende udsat i 4 uger. 24/12.


1779 - fredagen den 26. november:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen i Dollerup ctr. husarcordonen. Auditør Malling foreviste reten det ham med sidst post ... sidste generaltoldkammers skrivelse, der viser, at han nu endelig kan skride til at lade optage situationskort i denne sag. Begærede sagen til den ende udsat i 4 uger. 24/12.


238:

1779 - fredagen den 26. november:

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling tilkendegav, at han ... i 4 uger i magtpåliggende forretninger havde været fraværende fra sit hjem og derfor ikke har kunnet besvare hr. byskriver Baggesens replik. Begærede sagen opsat 14 dage. 10/12.


1779 - 30. november:

(Rasmus Baggesen er skriver)

  1. Læst auktionsdirektørernes skøde til Christen Andersen i Viuf på et hus i Ågård kaldet Ågård ... under nr. 6 hartkorn 1 skp. 1 fjd. 1 alb. solgt ved auktion ... efter afdøde Jeppe Anddersen.
  2. Christen Andersens i Ågård kro pantebrev for 400 rdl. til sadelmager Hirt.
  3. Læst auktionsdirektørernes skøde ... Wiuf i Nybjerg mølle i Egtved sogn, mølleskyld 6 tdr. ... med ager og eng 6 skp. 1 fjd. 1 alb. solgt ved auktion fra ejeren forvalter From.
  4. Claus Wiufs i Nybjerg mølle pantebrev for 240 rdl. til konferenderåd og amtmand de Hoffman i Fredericia af Koldinghus amts ... midler.
  5. Forevist til udsletning i vedkommende pantebog Hans Nielsens af Tudvad (Tudved) i Ødsted sogn pantebrev til sr. Christian Lund i Kolding for 25 rdl. af bemeldte kreditor kvitteret.
  6. Læst Hans Nielsens af bemeldte Tudved skøde på hans ibd. tilhørende sted nr. 2 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 2 fjd. og skov 2 alb. solgt og skødet til Søren Hansen sammesteds, af køber og sælger påtegnet efter forordningen, at ingen skriftlig købekontrakt har været oprettet.
  7. Næstmeldte Søren Hansens pantebref for 130 rdl. til Anders Christensen Møller i Bredballe(?).
  8. Forevist til udsletning hr. provst Wedels i Jelling pantebrev til ... ... Nykirke præstegård for 800 rdl.
  9. Læst næstmeldte hr. provst Wedels i Jelling pantebrev for 800 rdl. til sognepræsten hr. Staldknecht (Stallknecht) i Nykirke ... [=> fol. 238b, AO 476]
  10. Læst sognepræsten hr. Lorentzens i Vorbasse pantebrev for 200 rdl. til sognepræsten hr. Stallknecht i Nykirke.
  11. Læst Jakob Olesens og Søren Thomsens i Bramdrup af dato 2. febr. 1779 udgivne pantebrev for 300 rdl. til Jens Alle i Thoustrup.
  12. Forevist til udsletning sognepræsten hr. Fabricius i Lejrskov pantebrev for 300 rdl. til Varde hospitals ... af bemeldte hospitals midler.


238b, AO 476:

Fra hr. amtsforvalter From her i Kolding fremkom en skriftlig efterlysning om personer, som har begået lejermål, der efter begæring ... ... og efterlyst for første gang, lydende således på folio 239, og ingen meldte sig med kundskab om de efterlyste personer, be... med anden lysning til den 7. dec.


(Peder Schybergs skrift)

I den anbefalede sag contra 15 kolonister mødte den anbefalede actor hr. rådmand Bahnsen af Kolding og producerede det forhen ommeldte og nu erholdte tingsvidne ført og sluttet ved Vejle bytings ret. Bahnsen, som efter producerede tingsvidne har bevist det forstævnte overfald og omgang og erfarede, at ingen af de indstævnede vidner .. ...  nu eller før her ved retten haver mødt, begærede de stævnte og navngivne måtte lovdages til idag 14 dage for ved ... at lade høre og erfare, om de efter forordningens allernådigste ... de dato 26. april 1776 den 11. artikel ved indlægget de rette skyldige ... begivenhed og i anden fald forbeholdes alt lovligt efter forordningens lydende. 14/12.


Sagen for enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle mod selvejerbonden Jakob OLesen i Bramdrup. Baggesen begærede dom. Optaget til dom den ... december.

Samme imod Søren Thomsen og kautionist Jens Pedersen, begge af Bramdrup. Baggesen begærede dom. 21/12.

Grænsekontrollør Frøde ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. Baggesen ville erfare, om den saggivne ville opfylde rettens eragtning sagens sidste tægtedag, da Baggesen i anden fald efter rettens respektive løfte forventede sagen uden videre anstand optagen til doms. Grænsekontrollør Vorbasse var selv til stede og tilkendegav, at han har gjort sig alt umage for at ville låne penge til denne sags mindelig afgørelse ... ... men beklagede, at han ikke kunne få disse 40 rdl. nogensteds [=> fol. 239] at låne og hans lån på an... ikke forfalden ... ... da ville han straks betale 16 rdl. , som han havde hos sig, og give anvisning på de øvrige 24 rdl på hans løn, ifald sådant kunne accorderes ham. Baggesen kunne ikke indlade sig for citanten udi det af den saggivne supponerede uden ordre eller indvilling af bemeldte sin principal, begærede dom. 14/1-1780.


239:

Peder Eskildsen ctr. Markus Rasmussen af Vester Vamdrup. Vidnerne blev forelagt at møde 14/12.


Den foran denne tingdag folio 238 producerede efterlysning lyder således:

Pro Memoria. Ifølge antegnelse i posterne af 9. hujus over 1778 år .. ... allerunderdanigst aflagte regnskaber og hr.Homblet ... Seest ... ... har Marie Christensdatter af ... ...gums sogn begået lejermål med Peder Sørensen ... ... som efter angivelse skal være rejst til Amerika. Item ... Butzous anmeldelse, at Helena Gregersdatter af Ågård har ladet sig besvangre af Peder Nielsen, som skal være ... til Hamborg, samt hr. Bruuns anmeldelse, at Johanna ...datter af Viuf for begangen lejermål med Christen Ludvig Carl murersvend, der forhen har stået som rytter ved regimentet i Odense, er det mig pålagt ... ... tingsvidne at bevise, at disse personer ej ... været at finde. Til den ende bliver min aller...digste begæring, at S.T. hr. kancelliråd Junghans ... ... sværet ville behage at lade ovenmeldte matros Peder Sørensen og Peder Nielsen, så og Christen Ludvig Carl mu... efterlyse og derover meddele mig lovformelig tingsvidne til belæg ved antegnelsernes besvaring. Koldinghus amtstue den 15. november 1779, J. From.
Til hr. kancelliråd Junghans.
Indbemeldte personer efterlyst første gang for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 3. november 1779. H. Junghans, R. Baggesen.


1779 - mandagen den 6. december:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Konsumptionsforpagter Isensee begærede 14 dages anstand i sagen imod Jens Rytter, husejer i Ågård. 20/12.

Isensee ctr. Mads Mikkelsen, gårdmand i Dons. Lod på grund af svaghed begære udsættelse til 20/12.

Isensee ctr. underofficer Voigt i Starup i sagen om forbuden krohold. Udsat til 20/12.


239, AO 478:

1779 - 7. december:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev læst købekontakt imellem Bertel Nielsen i Lejrskov Højrup som sælger og Mads Nielsen af Ågård om den førstes gård i Højrup ...

Til andet ting efterlyses de til første ting den 30. nov. sidst ...følge hr. amtsforvaltert From her i Kolding hans derom irettelagte skriftlige begæring for becgangen lejermål til lejermåls ... efterlyste personer, nemlig Peder Sørensen matros for begangen lejermål med Marie Christensdatter af Bi... sogn, Peder Nielsen, rejst til Hamborg, for begangen lejermål med Helena Gregersdatter af Ågård, Christen Ludvig Carl ... har stået som rytter ved regimentet i Odense, for begangen lejermål med Johanne Sørensdatter i Viuf. Skulle nogen ... disse personers opholdssteder kunne give nogen oplysning ... melde de sådant for bemeldte hr. amtsforvalter From. Og da ingen derom endnu er fremkommet med sådan oplysning til ... december næstkommende beror med 3. efterlysning.


(Peder Schybergs skrift)

På vegne af .... ... af Skanderup mødte rådmand Bahnsen og gav den respektive dommer til kende, at Fabricius med megen ... ... søgt betaling til den ... ... ... men da han ej har kunnet  ... ... tillige ikke erindrer sig at have fået nogen lovlig opsigelse, så ... ... blive, hvad udi sagen er fremmet og dokumenter produceret ... Bahnsen på debitors vegne alt udi sagen passeret beskrevet meddelt samt sagen udsat til idag 4 uger. 11/1.


Sagen imellem hr. Feveille af Vejle og en del selvejere i Højen. Prokurator Fibigers fuldmægtig hr. Friis fra Snoghøj begærede formedelst det af hr. birkedommer Meden producerede vidtløftige indlæg og formedelst andre vigtige forretninger sagens anstant til 11/1.


Rådmand Bahnsen som befalet actor mod kolonisten Peder Thorsen på Frederikshåb æskede sagen udi retten, henholdt sig til sin gjorte påsgand og begærede dom i sagen. Retten påråbte den saggivne Peder Thorsen, men måtte erfare, at hverken han selv eller nogen på hans vegne ... for retten til stede og altså ikke har villet betjene sig af den lejlighed og tid, som retten ham haver forundt til at forsvare sig søge forsvaret i denne sag, så blev sagen optaget til doms afsigelse 11/1.


I sagen for selvejeerne sognefoged Christen Pedersen Buhl, Steffen Nielsen, Anders Thomsen, John Jensen og Søren Nielsen, alle i Spjarup ctr. deres fæster Johannes Hansen til fæstes forbrydelse mødte byskriver Baggesen på vegne af citanterne; han henholdt sig til sin nedlagte irettesættelse og begærede dom. Retten påråbte Johannes Hansen, solm til idag er forundt rettens anstand, at fremkomme med, hvad som han kunne have til sin befrielse imod det anlagte søgsmål. Han var ikke mødt. Sagen [=> fol. 240] blev optaget til dom den 11/1.


240:

I gældssagen for Johan Sørensen i Skodborg mod selvejer Lauritz Lauritzen Junker i Lille Anst mødte for den første byskriver Baggesen og begærede dom. Lars Larsen tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at han ikke har kunnet betale disse 22 rdl., hvilke han lovede skulle blive betalt i det seneste inden 6 uger, og ellers underkastede sig ... dom. På sådant løfte optog retten sagen til doms afsigelse den 18/1.


I sagen anlagt af Hans Kaltoft i Mejsling ctr. Jakob Theodosius ibidem mødte rådmand Bahnsen på den førstes vegne og var vel i formodning om, at den forstævnte sag var afgjort og forligt, men som Bahnsen ikke havde nogen fuldkommen vished derom, begærede han sagen udsat til d. 14/12.


For retten mødte selvejer Jep Iversen af Skanderup og fremstillede 2 uden stævning mødte vidner, Hans Hansen Lildballe i Oddersted by og Christen Pedersen i ...dahl by, begge beboere i Elbo herred. Jep Iversen producerede en fra by- og herredsfoged Gercken(?) ... udgiven attest. De to gårdbeboere blev taget i ed og tilspurgt:

  1. Om vidnerne kendte den nu afdøde Anders thomsen, der da var gårdbeboer i Holmehave i Taulov sogn. - Begge vidnerne svarede ja.
  2. Om vidnerne ved, at omspurgte afdøde Anders Thomsen i året 1764 ved majdagstider flyttede fra Dons by i Almind sogn til omspurgte Holmehavegård som fæster af denne gård, den tid Hans Kgl. Maj. tilhørende? - Begge vidnerne svarede ja, det forholdt sig efter spørgsmål.
  3. Om vidnerne ved, at omspurgte afdøde Anders Thomsen, da han flyttede fra Dons til Holmehave, medbragte de 2 hans omstævnte sønner Hans og Thomas Andersen, og har set dem i huset hos den afdøde deres fader? - Begge vidnerne svarede dertil ensstemmende ja.

Jep Iversen havde ikke videre til vidnerne uden anledning, men før end samme fra retten blev demitteret, blev den tilstedeværende lægdsmand Henrik Christensen af Dons af retten tilspurgt, om han havde noget at spørge disse vidner, og da han dertil svarede nej, blev vidnerne fra retten demitteret. - Jep Iversen befandt sig endnu beføjet at producere til ærbødigst udbedende læsning og påtegning til den forventende tingsvidneakt at indlemmes 1) sogneærnsten i Almind hr. .... attest af kirkebogen angående den forstævnte Anders Thomsens sønner Hans Andersens og Thomas Andersens døbedags dato i Almind kirke, 2) sognepræsten i Taulov hr. Barthold Hoe hans attest af dato 6. dec. dette år om den forstævnte afdøde Anders Thomsens begravelses dags dato samt hvad år han kom dertil, 3) original og kopi på behøvrigt stemplet papir af Jep [=> fol. 240b, AO 480] Iversens ... til Kolding amthus af dato 29. august sidst ang. hans stiffaders Thomas Andersens ... præsentation til soldat for landlægdet nr. 51 i Dons med mere dens indhold så vel som amtmand de Hoffman den påtegnede resolution af 20. ejusdem, hvilke dokumenter blev af retten modtaget, læst og påskrevet, og lyder enhver i sin orden således. - Jep Iveresen begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt.


240b, AO 480:

1779 - fredagen den 10. december:

Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby ctr. husarcordonen. Auditør Malling begærede udsættelse på grund af et agtende krigsforhør. 24/12.


1779 - 14. december:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da blev

  1. forevist til udsletning Ebbe ... til geheimeråd Bulow på Koldinghus ... pantebrev på 20 rdl. af kreditor kvitteret.
  2. Jens Andersens i Brå i Stenderup sogn skøde til Peder Nielsen i Vilstrup på ham solgte og af ham iboende gård af nr. 9(?) den halve lhartkorn ager og eng ... tdr. 1 skp. 2½ alb. og skovskyld 1½ alb.

... efterlystes de til første og andet ting den 30. november og ... december sidst efter hr. amtsforvalter From her i Kolding hans ... begæring og for begangne lejermål til lejermålsbøders .... efterlyste, nemlig Peder Sørensen matros for begangen lejermål med Maren Christensdatter af Bigum sogn, Peder Nielsen, rejst til Hamborg, for begangne lejermål med Helena Gregersdatter af Ågård, Christen Ludvig Carl Murersvend, der har stået som rytter ved regimentet i Odense, for begangen lejermål med Johanne Sørensdatter i Viuf. Skulle nogen om dise personers opholdssteder kunne give nogen oplysning, ville de anmelde sådant for bemeldte hr. amtsforvalter From. Men da ingen ... ... sådan oplysning, blev tingsvidnet sluttet.


Læst generaltoldkammerets plakat angående den toldens forhøjelse på fremmede korper, som til København indføres.


For sr. Lauritz Buch på Skanderupgård mødte rådmand Bahnsen med stævning, hvorved bemeldte ... Rasmus Poulsen af Seest for at anhøre den af citanten ... ... ved højrespektive høje landstings dom under 14. april ... befrielsesed for de af Rasmus Poulsen sr. Laurs Buch her ved retten og ved landstinget søgte 134 rdl. Irettelagde den passerede landstingsdom. Fremstillede Laurs Buch for at aflægge den ed, som dommen tillader ham. Til at anhøre sådan ed var selv- [=> fol. 341] ejerbonden Rasmus Poulsen personligt for retten til stede, og udi hans såvelsom rettens påhør blev af dommeren lydelig oplæst for den ... Lars Buch fra Skanderup, og efter at sådan var bleven oplæst, gav dommeren den formaning til bemeldte Lars Buch, som hans embede i et så betydeligt tilfælde udkræver, og hvorpå den respektive landstingsdom ... ... for ommeldte Lars Buch lydelig og offentligt blev oplæst, da retten atter foreholdt edens vigtighed, men modtog Laus Buchs erklæring, at han med god samvittighed kunne fralægge sig ned benægtelses ed at være skyldig de omberørte et hundrede fire og tredive rigsdaler til Rasmus Poulsen i Seest og med oprakte fingre offentligt aflagde lovens ed. Bahnsen begærede det idag passerede beskreven meddelt til sr. Laurs Buch udi tingsvidneform og vedhæftet den producerede landstingsdom, der i alle sine dele er af sr. Laurs Buch fyldestgjort. Rasmus Poulsen var ligeledes begærende det idag passerede ... beskreven.

241:

Sagen ctr. 15 kolonister på Frederikshåb. Bahnsen indstillede til den respektive dommer, om han i anledning .... forordningen de dato 26. april 1776 den 11. artikel ... ... de i stævningen er navngivne at være arrest underkastet for derved under ... ... lovlig forhør at søge de rette skyldige oplyst, opdaget til den strafs undgældelse, som allerhøstbemeldrte forordnings alligerede artikel om formelder, ... ... i anden fald var Bahnsen forårsaget at begære det udi sagen passerede ... ... tingsvidneform beskreven meddelt med vedhæftelse af det i retten ... producerede og ved Vejle byting førte tingsvidne for underdanig at ... ... samme til amtets høje øvrighed forderefter at indsende den ...  sagen passende forholdsordre. Uagtet retten havde ventet, at ... ... saggivne enten selv havde besørget sig et forsvar, eller dermed ... bleven forsynet, så måtte dog retten ved påråb erfare, at ingen ... ... endog efter den udstedte lovdagelse er for retten til stede ... ... blev det sidste af actor hr. rådmand Bahnsens forlangende bevilget og sagen til den ende udsat til 11/1.


Hans Kaltoft ctr. Jakob Thodosius. Rådmand Bahnsen deklarerede på citantens bvegne, at debitor har tilfredsstillet al renten for den forstævnte fordring ... ... da omkostningerne, som er anvendt på sagen, ej er betalt, ... derfor begærede dom, der afsiges 11/1.


Peder Eskildsen af Øster Vamdrup har indstævnet vidner: Iver Jensen Smed, skoleholder Kyster(?), begge af Vester Vamdrup, så og Niels Andersen og Jens Pedersen af Øster Vamdrup. De skal besvare skriftlige spørgsmål.

Iver Jensen Smed og skoleholder Kyster:

  1. ja, sådant var sket med kancelliråd Hansens vilje.
  2. huset er blevet framålt et stk. agerland, men om det just var til de fårs græsning, kunne vidnerne ikke sige, men efter deres tykke var det ungefær 4 skp. land.
  3. det ene vidne, Kyster, var sådant bekendt.
  4. vidste det ikke, siden de bor i en anden by.
  5. og
  6. var dem ligeledes ubekendt.

Niels Andersen og Jens Pedersen af Øster Vamdrup:

  1. ja, der v ar sket udmåling af husets ...
  2. [=> fol. 241b, AO 482] den jord, som er kommen fra huset, er sket med hr. konferenceråd Hansens vilje, og bruges til Markus Rasmussens gård og kan ungefær være 4 skp. land.
  3. det ene vidne Niels Andersen vidste, at loftet er noget åbent, men dog på bredden er gode.
  4. når kontrakten skal følges, så mangler Peder Eskildsen af jord til udbrug.
  5. han manglede 3 skp. rugsædeland, noget boghvede og noget havresæd, men hvorledes de kan være bleven forment ... vidste de ikke.
  6. de vidste ikke, hvad boskab der manglede ifølge kontrakten.

Bahnsen, som var til stede på vegne af Markus Rasmussen, tilspurgte de nærværende 2 vidner, om de ved, hvor mange lodder jorden ... Markus Rasmussens mark eer inddelt udi, og om ikke Peder Eskildsen i hver lod har 3 skp. land, og uden dis siden første udskiftning fået 2 fårs ... ... på Markus Rasmussens gårds grund. Vidnerne svarede, at Markus Rasmussen ved udskiftningen har fået sin gårds jorder på 2 steder, og aftægtsmand Peder Eskildsen har husets jord på et sted, som er mere end 6 skp. land, men hvad samme ... ... vidste de ikke. 11/1.


241b, AO 482:

For Hans Kaltoft mødte rådmand Bahnsen, som producerede en stævning. Afhørte 4 vidner:

  1. Om de ikke med fuldkommen vished er forsikret og ved, at der ej er ... ... i Hans Kaltofts gård endog længe før end at inkvisitionen ... ... fra Kolding af udi sidste maj måned? - Vidnerne svarede ensstemmig ... ... bekendt, at der ikke i omspurgte tid er brændt brændevin udi ...Kaltofts hus.
  2. Om vidnerne ikke er bekendt, at det af inkvisitorerne fra Fredericia borttagne låg alene er brugt af Hans Kaltoft alene(?) ... bedækkelse på bryggerkedlen, når han bryggede øl og ej til ... ... er anvendt eller brugt? - Vidnerne, de 2 tjenestefolk Jens Jensen og Kirsten Madsdatter, svarede, at de var bekendt, at det ommeldte låg .. ... brugt til andet end det omspurgte brug. Og alle 4 vidner henholdt sig til deres svar på 1. quæstion.

Retten påråbte de indstævnte fra Fredericia. De var ikke mødt. Bahnsen begærede tignsvidnet sluttet.


(Stempelmærke til 6 skilling)

Quæstioner:

  1. Om vidnerne er ikke bevidst og af hr. kancelliråd Hansen har fået ordre ... at udnåle ham land... til hans kreaturers græsning og kornsæden efter kontrakten.
  2. Om vidnerne ikke derpå siden har atter bekommet befaling fra hr. kancelliråd Hansen at tage et stykke land derfra til 2 fårs græsning.
  3. Om vidnerne er ikke bevidst, at loftet i huset ... dagl. ... ganske åben, så at man næsten en  hel hånd imellem brædderne kan stikke?
  4. Om vidnerne ikke ligeledes me sandhed kan tilstå, at Peder Eskildsen bør forblive efter aftægtskontrakt med hans fulde sæd hos aftægtsgiveren Markus Rasmussen, indtil han i hans tildelte land med al hans sæd efter kontrakten kan le.....
  5. Manglende af sæden for afvigte år 3 skp. rugsæd ... bogetsæden (boghvedesæden), havresæden.
  6. Mangleer en del boskaber i huset efter kontrakten.
    Øster Vamdrup d. 14. december 1779. Peder Eskildsen.

1779 - mandagen den 20. december:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Hvor da af konsumptionsinspektør Isensee blev formedelst hans continuerende sygdom [=> fol. 242] begæret 14 dages eller 3 ugers anstand i sagen imod !) Jens Rytter, husejer i Åbård, for ulovligt krokold, 2) Mads Mikkelsen, gårdmand i .., for ulovligt krohold, og 3) imod demitteret underofficer Voigt i Starup for ulovligt krohold. 10/1-1789.


1779 - 21. december:

Hvor da blev

  1. Forevist til udsletning i vedkommende pantebog Jens Jessens i Vollund pantebrev på 200 rdl. til Søren Jensen Terp i Randbøl, af kreditor påtegnet at være indfriet.
  2. Læst næstmeldte Jens Jessens pantebrev for 299 rdl. til Søren Jensen Terp i Randbøl.
  3. Læst Mette Bertelsdatters sal. Peder Gydesens i Påby afståelses- og aftægtskontrakt til og med hendes søn Bertel Pedersen ibidem.
  4. Læst næstmeldte Mette Bertelsdatters sal. Peder Gydesens i Påby skøde til hendes søn B ertel Pedersen på ham afstanne hende i bemeldte Påby tilhørende selvejergård.
  5. Læst Bertel Pedersens i Påby pantebrev for 950 rdl. til hans 5 brødre som deres tillagte fædrene arv.
  6. Læst Jens Sørensens i Jelling ... ... og aftægtskontrakt til og med hans søn Peder Jensen ... hartkorn ager og eng 4 tdr. og skovskyld 1 fjd.

(Schybergs håndskrift)

Udi sagen imellem enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle på den ene side og selvejer Jakob Olesen i Bramdrup på den anden side blev afsagt dom, som på folio 242 lyder således.

Udi sagen imellem enken Johanne sal. Jens Fiskers i Vejle på den ene side og selvejerne Søren Thomsen og Jens Pedersen i Bramdrup på den anden side blev afsagt dom, der på folio 243 lyder således.


For selvejer Peder Nielsen i Nørre Vrå mødte i retten efter forlangende byskriver Baggesen, som producerede klage til amtmanden for fornærmelse af skovhug, der er sket på hans gårds skovmål Store Lierhauge. Producerede stævning samt sine skriftlige spørgsmål. Af indstævnede vidner var til stede Peder Jensen, Rasmus Jessen og Henrik Nielsen, alle gårdbeboere i Møsvrå [=> fol. 242b, AO 484].

Peder Jensen:

  1. ja.
  2. havde set, at en riseg er borttaget af fornævnte Peder Nielsens omspurgte skovskifte, men hvem samme har taget, vidste vidnet ikke.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. nej, vidste det ikke.
  5. nej, vidste det ikke.
  6. nej, derom var ham intet bekendt.
  7. derom var intet bekendt.

Retten påråbte den saggivne Peder Andersen i Eltang. Han havde ikke noget at spørge vidnet om. Vidnet blev demitteret.

Rasmus Jensen:

  1. ja.
  2. havde vel set nogle træere hguget og borte på Peder Nielsens skovskifte, men vidste ikke, hvor mange det var, eller hvem som havde borttaget dem.
  3. var derom intet bekendt.
  4. derom vidste vidnet intet.
  5. vidste derom intet.
  6. kunne derom ikke gøre rigtig rede, at sådant skulle være ... om det omspurgte skovskifte i indeværende år.
  7. havde set det omspurgte, men hvem samme havde gjort, eller om det var sket i år, det vidste han ikke, da han vel har set både .. ... på bemeldte skovskifte, men kunne ikke bestemme, hvor gl. ... var efter hugning.
  8. I anledning af vidnets svar på 6. spørgsmål spurgte Baggesen,, om vidnet ikke har hørt nogen trussel (trudsel) af nogen, at de ville ødelægge skoven på det forstævnte skovskifte nr. 2 i Lierhauge citanten Peder Nielsen tilhørende, og hvem sådant har udsagt? - Vidnet henholdt sig til sit svar på 6. spørgsmål og vidste ikke videre.

Henrik Nielsen:

  1. ja.
  2. derom intet bekendt.
  3. derom vidste ... ... noget.
  4. vidste derom intet.
  5. nej, vidste det ikke.
  6. havde sådant ... hørt sige.
  7. derom var heller intet bekendt.

Baggesen måtte erfare, at de 3 af de indstævnte ... ... Mathias Hansen husmand, Niels Nielsen aftægtsmand, begge af Møsvrå, så vel som den indstævnte Christoffer Christoffersen ikke var mødt. Begærede dem forelagt til 1. tingdag i det nye år. 11/1-1780.


Sagen for Morten Jørgensen i Herslev imod Peder Pedersen i Starup blev af citanten begæret optaget til doms. 18/1.


De foran på fol. 242 sidste tingdag afsagte domme lyder således:

243:

Dom: Det erfares af sagen, at selvejerbonden Jakob Olesen i Bramdrup den 10. december 1778 har modtaget 300 rdl. i købmand Jens Wissings hus her i byen, som skulle tilhøre hans sig der udi huset opholdende svigermoder enken Johanne sal. Jens Fischers af Vejle, og for denne pengesum samme dag ladet sig give af bemeldte bonde et sådant bevis på ustemplet papir, som siden i rentekammeret den 9. oktober er blevet stemplet og derefter i sagen den 26. januar ejusdem produceret. Foruden denne uforsigtighed af enkens svigersøn at betro udi en bondes hænder så mange penge, før end han ... derefter havde fået lovlig og fuldkommen forsikring, må det og agtes, at søgsmål herom fårst falder i ... ... den 11. maj 1779, da ikkun 2 dage var bestemt til den belovede sikkerhed, hvilket på sådan frisk tid bedre havde været at erholde til mindre skade for vedkommende end nu og ... ellers ikke udsat sig for, at Jakob Olesen kunne have gjort angivelse herom, hvilket dog ikke er kommen til ... videre end hvad denne udi sit indlæg af 7. juli 1779 under bytingsvidnet haver meldt ... ... lige lidet på den ene side er bevist som på den anden ... afbevist, at der imellem dem skulle have været ... højere end lovtilladelige renter med videre. Imidlertid da Jakob Olesens tilståelse for de bekomne 300 rdl. ved rentekammerets stempling er gjort til et skadesløsbrev, før end det fremkom i retten, så bliver i anledning ... det så vel som sagens øvrige omstændigheder hermed kendt for ret, at forbemeldte Jakob Olesen bør betale til ... Johanne Fischers af Vejle tre hundrede rigsdaler med lovlig rente deraf fra denne doms understående ... indtil betaling sker, alt siden rente ikke kan fordres eller tages efter skadesløsbrev. Omkostningerne ophæves, hvorimod enken for samme har regres til sin svigersøn Jens Wissing.

Dom: Det erfares af sagen, at selvejerbonden Søren Thomsen i Bramdrup den 10. november 1778 har modtaget 260 rdl. i købmand Jens Wissings hus her i byen, som skal tilhøre hans sig der i huset opholdende svigermoder, enken Johanne Fischers af Vejle, og for denne pengesum samme dag ladet sig give af bemeldte bonde et sådant bevis på ustemplet papir, som siden i rentekammeret den 9. oktober er bleven stemplet og derefter i sagen den 26. ejusdem er produceret, hvilket bevis tillige er underskreven af bonden Jens Pedersen i bemeldte Bramdrup, der har sat sig for det løfte som kautionist og selvskyldner for den sags rigtighed. Foruden denne uforsigtighed af enkens svigersøn at betro i en bondes hænder så mange penge, før end han derfor havde fået sådan lovlig og fuldkommen forsikring, må det og agtes, at søgsmål herom først falder i retten den 11. maj 1779, da do...... [=> fol. 243b, AO 486] 4 á 5 dage var bestemt til den belovede sikkerhed, hvilket på sådan frisk tid bedre havde været at erholde til mindre skade for vedkommende end nu og ellers ikke udsat sig for, at Søren Thomsen kunne have gjort angivelse herom, hvilket dog ikke er kommet til videre end hvad denne udi indlæg af 7. juli 1779 under bytingstingsvidnet haver anmeldt, der lige så lidet på den ene side er bevist som på den anden side afbevist, at der imellem dem skulle have været aftalt højere end lovtilladelig rente med videre. Imidlertid da Søren Thomsens tilståelse ... de bekolmne 260 rdl. ved rentekammerets stempling er gjort til et skadesløsbevis, før end det fremkom i retten, så bliver i anledning deraf så vel som sagens øvrige omstændigheder herved kendt for ret, at forbemeldte Søren Thomsen bør betale til enken Johanne Fischers af Vejle to hundrede og trediesindstyve rigsdaler med lovlig rente deraf fra denne doms understående datum, indtil betaling sker, alt siden rente ikke kan fordres eller tages efter skadesløsbrev. Og bepligtes Jens Pedersen at holde det løfte, som han herudi haver indgået. Men omkostningerne ophæves, hvorimod enken for samme havder regres til sin svigersøn sr. Wissing...


243, AO 486:

... sidste tingdag på folio 242 producerede quæstioner lyder på ... folio således:

(stempelmærke til 6 sk.)

Quæstioner:

  1. Om vidnet kendre selvejer Peder Nielsen i Møsvrå hans gårds skovskifte eller skovmål nr. 2 i Store Lierhauge ... ... i dette år været på samme.
  2. Om vidnet ved og har set ... Peder Nielsens på omspurgte og forstævnede hans skovskifte nr. 2 i Store Lierhauge er i dette år bleven frahugget og borttaget 3 risege og 3 risbøge, og kan ... give oplysning om, hvem sådant har gjort.
  3. Om vidnet i dette år har set på omspurgte skovskifte, at barken af 2 risege har været på mere ene et sted afflået med kniv eller økse, og at de deraf er eller kan udgå, så og om vidnet kan give oplysning om, hvem sådant har gjort.
  4. Om vidnet dette år på omspurgte og forstævnte skovskifte har set barken på en risbøg løsnet ved, at den har været ombanket med en økse hammer, deraf den udgår, og om vidnet ved og har set, hvem sådant haver gjort.
  5. Om vidnet i dette år på omspurgte skovskifte har set 2 risbøge opryddet med rode samt bortført derfra, og ved samt har set, hvem sådant har gjort.
  6. Om vidnet har i dette år hørt nogen sige, at de ville ødelægge skoven på det forstævnte skovskifte Peder Nielsen tilhørende, at han ikke skulle få nytte af samme ... og ...
  7. Om vidnet ikke ved og har set, at Peder Nielsens omspurgte og forstævnte skovskiftes skov udi dette år meget mod hans vilje og vidende er blevet forhugget og mishandlet, og om vidnet ikke kan give oplysning om, hvem sådant haver gjort.
    Kolding, den 21. dec. 1779, R. Baggesen
    Produceret i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 21. decemb er 1997. H. Junghans, S. Buhl, kst. skriver.

244:

1779 - fredagen den 24. december:

(Rasmus Baggesen er skriver)

Niels Buck i Nagbøl ctr. husarcordonen. Auditør Malling tilkendegav, at ommeldte situationskort ved ved hr. landinspektør Wesenberg er optagen, men endnu ikke var ganske færdigt eller Malling fra bemeldte Wesenberg tilstillet. Malling måtte derfor begære anstand til 21/12, siden parterne måtte stævnes til åstedet for der i begges overværelse at conferere kortet med stedets naturlige situation.


1779 - fredagen den 24. december:

(Peder Schyberg er skriver)

Hartvig Hansen ctr. husarcordonen. Malling gav til kende, at situationskort allerede var optaget, men ikke endnu var tilstillet Malling fra inspektør Wissenberg (Wesenberg), som hnar forrettet ... Da parterne nu måtte stævnes på åstedet for at konferere kortet med stedets naturlige beliggenhed, så måtte Malling begære denne sag udsat til 21/1.


1779 - fredagen den 24. december:

Knud Jensen og Bertel Pedersen i Påby ctr. husarcordonen. Malling gav til kende, at han havde skreven til det kgl. generaltoldkammer om et ..., som han ønskede at bruge til sagen, men da han nu intet svar ... ... måtte bede om udsættelse til 21/1, til hvilken tid han forbandt sig til at fremkomme med alt, hvad han agtede nødvendigt på husar Niels Therkelsens vegne, såfremt at han derefter af citanterne ej skulle gives anledning til mere. - Byskriver Baggesen mødte på citanternes vegne og forbeholdt deres lovlige ret ved sagens ... for den vidtløftiggørelse og bekostning.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk