Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1778

 

 

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

80b: AO 159

I.N.D.

I Den Hellige Trefoldigheds Navn
anfanges på dette år, da man skriver efter Kristi fødsel

Anno 1778 - tirsdagen den 13. januar

Er retten for Anst, Jerlev og Slaugs med 5 sogne af Brusk herreder betjent af Kgl. Maj.ts virkelig kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged samt ... postmester og kontrollør Hans Junghans i Kolding tilligemed konstitueret by- og herredsskriver Peder Schyberg, så og stokkemænd, som efter omgang er udnævnt af herrederne, nemlig 3 mænd af Anst sogn, 3 mænd af Lejrskov sogn og 2 mænd af Gesten sogn, udi hvis sted er lejet efterskrevne borgere, Hans Trouelsen, Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Jørgen Wejle, Cort Andersen, Christen Joensen, Frederik Vogt og Hans basse, alle af Kolding.


Fremkom byskriver Baggesen, som producerede den ham under 9. november af Majestæten allernådigst forundte bestalling som herredsskriver udi Anst, Jerlev og Slaugs etc. herreder, den han ærbødigst bad læst, dereom påtegnet og protokollen tilført.

Og efter, at sådant var sket, fratrædede den konstituerede skriver, ovenmeldte Peder Schyberg, og hr. by- og herredsskriver Baggesen overleveret protokollen her for retten, som embedet dereftr til...


81:

Læst for retten Petter Fabricius i Skanderup hans udgivne panteobligation de dato 29. dec. 1776 på kapital 600 rdl. til hr. Nicolaj Hansen på Søndergårde og Kogsbøl.


I sagen for Niels Henriksen af Store Anst mødte rådm. Bahnsen af Kolding og prod.  rettens lovdagelse ctr. Nis Hansen af Vester Vamdrup og indlod sagen til doms afsigt. - Nis Hansen tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at hans evne ikke var til for nærværende tid at betale, men begærede sagens anstand i 6 uger, som citanten ikke havde noget imod. 24/2.


Sagen vagtmester Pettersen contra Maren Landerups i Skanderup. Udsat til 10/2.


Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på de Seest beboeres vegne i sagen mellem dem og apoteker Eilschou her af Kolding og producerede sit skriftlige indlæg af 31/12, hvorefter han indlod sagen til dom. Og lyder indlægget således. Apoteker Eilschou mødte og refererede sig til, hvis han under sagen herom har bevist, der altsammen modsiger hr. Lindoms tilførte idag, og altså ligesom hr. Lindom indlagde sagen under som, som retten derpå optog til den 24/2.


Udi den imellem hr. apoteker Eilschou i Kolding og sr. Christen Eriksen i Seest svævende sag mødte på den sidstes vegne Lindom, som aldeles modsagde såvel Eilschous indlæg af 9/12 med herved ... ... som ellers alt, hvis han forhen urigtigt og ubevist har fremmet i denne sag. Refererede sig derimod til alt, hvis han på Eriksens vegne har bevist, demonstreet og påstået og således indlod sagen uder dom.

Apoteker Eilschou mødte og producerede i denne sag et skriftligt udtagen tingsvidne. Indlod sagen under dom. 24/2.


81b: AO 161

Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på Carl Knudsen med flere deres vegne af Store Anst og producerede sit skriftlige indlæg af 31/12. For cordonen af husarerne mødte som anbefalet rådm. Bahnsen. Han modsagde Lindsoms fremførte, refererede sig til førte og fremlagte beviser i sagen. Parterne var enige om at anhøre doms afsigelse idag 14 dage, 24/1.


I sagen for Peder Hansen i Almind mødte Bahnsen og tilkendegav, at han til contrastævnings udtagelse ej har erholdet fornøden oplysning, og derfor indstillede til retten, om flere opsættelser, end som sket er, kunne bevilges. Knud Rasmussen af Almind mødte og gav til kende, at under søgsmålet er af Peder Hansen kautionisten alene bleven betalt 54 rdl., og næst at referere sig til sin forhen gjorte påstand indlod sagen under dom for den manglende sum med protest mod videre anstand, hvorefter retten optog sagen til dom 27/1.


Læst for retten Niels Clemmensen i Starup hans panteobligation af 11/6 1776 på kapital 300 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.


Derefter er gæsteretten holdt i følgende sag:

For Matthias Poulsen af Fredericia mødte Bahnsen med stævning ctr. Jars Jakobsen i Mejsling. Begærede, at vidnerne skulle besvare de af Poulsen den 16/12 fremsatte quæstioner. Samtlige 3 mænd svared ensstemmigt, at de derom vidste intet. 10/2.

81:

Vi Christian den Syvende ... ... at vi allernådigst har beskikket og hermed beskikker og forordner(?) Rasmus Baggesen, hidindtil byskriver i vor købstad Vejle og herredsskriver i Nørvang og Tørrild herreder ... ... som har de egenskaber udi indfødsret ... ...  til at tilligemed herredsskriver udi Anst, Jerlev og Slaugs herreder udi den forrige og nu ved døden afgangne herredsskriver Hans Paabyes sted. Thi skal han fremdeles ... sin absolutte og suveræne arvekonge huld ot tro vores og vores kongelige ... (en del vanskelig tekst).

Rasmus Baggesen, hidindtil byskriver i Vejle og herredsskriver i Nørvang-Tørrind herreder udi Riber stift, bestalling at være herredsskriver i Anst; Jerlev og Slaugs herreder i bemeldte Riber Stift allerunderdanigst læst for retten.


Dom: Rasmus Poulsen i Seest har her til retten lovlig søgt og saggivet Lars Buch i Skanderup for 134 rdl., som han skal være bleven ham skyldig for afkøbte 10 stk. stude og 1 ko. Men da han har nægtet denne fordring på amthuset, så har fornævnte Rasmus Poulsen ved et lovligt tingsvidne ikke alene bevist, at Lars Buch har købt dette kvæg af ham, men endog efter største formodning ladet samme henstå ubetalte. Den forskel findes ved vidnerne, at anders Andersen fra Lunderskov siger, at .. 8 af studene skulle koste 12 rdl, men Christen Eriksen i Seest 11 rdl. stk. og koen 14 rdl. [=> fol. 82b, AO 163] . At afbevise på lovlig måde har Lars Buch været ubekymret både efter stævnemål, rettens lovdagelse og den ham forundte lange anstand til mindelig afgørelse, hvorved han har agnosteret, og derfor herved tilfindes at betale til citanten Rasmus Poulsen et hundrede tyve og fire rdl. tilligemed søgsmålets omkostninger ...

82b: AO 163

Dom: Her til retten er sr. Albrecht Philip Fugl lovligt blevet søgt for kapital 200 rdl. med pådragne renter, som han efter obligation af 26. sept. 1775 og vedhæftet transport er skyldig til afgangne kammerråd Richters stervbo i Fredericia; men hverken efter lovlig forkyndelse af stævnemål eller rettens givne lovdagelse haver han mødt med noget til besvarelse herimod, hvorfor bemeldte Albrecht Philip Fugl hermed tilfindes at betale til ermeldte afg. kammerråd Richters stervbo forstævnte kapital to hundrede rdl. tillige med pådragnen rente, indtil betaling sker. Så bør han desuden betale søgsmålets bekostning i alle måder skadesløst ...

1778 - 20. januar:

Læst rentekammerets ordre af 10. okt., som tilholder alle, som agter at ansøge kollegierne, skal ifølge forordning af 3. april 1771 ... .... ...


Sagen mellem Jørgen Mogensen af Vork og Knud Knudsen ibidem udsat til 3/2.


Pro Memoria. Cirkulair copie.
Da det befindes, at de flyter her til kammeret indkommende ansøgninger ikke ifølge kgl. forordning af 3. april 1771 ... ... amtmand [=> fol. 83] Hofmann at ville, det dem anbetroede amt angår, påse, at bemeldte ... for eftertiden må bl... iagttaget og til den ende saaml at tilholde dem, der er berettiget(?) at skrive memorialer for almuen, at de ... ... amtmand samme til erklæring, førend de hertil indsendes, som og overalt(?) på behørig steder at lade bekendtgre, at dersom nogen ansøgning eller memorial for eftertiden indkommer uden at være forsynet med behørig erklæring, haver supplikanten sig selv at tilskrive, at hans ansøgning ifølge formeldte forordning den uden resolution bliver henlagt.
Rentekammeret, den 10. januar 1777. Moltke, Bardensleth, Berner, Eriksen, Marup, Klagenberg, Goldt, Kolle, Schøning, Engelbreth, Hansen.
Til hr. konferenceråd og amtmand de Hofmann.

Foranførte rentekammerets resolution ville hr. kancelliråd Junghans ved herredstinget for Anst, Jerlev, Slaus og noget af Brusk herred at bekendtgøre.
Fredericia, d. 13. jan. 1778. H.D. Hofman.


83:

1778 - 27. januar:

Læst et kongeligt skøde til Christen Christensen af Vranderup på 4 skp. 1 alb. hartkorn Vranderup dat. 25. febr. 1766. Christen Christensen i Vranderup hans udgivne panteobligation på kapital 197 rdl. skyldig til Christen Christensen i Seest, dat. Vamdrup d. 1. januar 1778.


Sagen mellem Christen Christensen Slee og Niels Sørensen i Starup er efter prokurator Eschous skrivelse til dommeren d. 5. december sidst således bleven afgjort, at Niels Sørensen det alligerede accorderede .. æ... for den søgte gæld imod ham efter stillet forsikring til 1. juni 1778, og således bliver sagen ophævet uden at afgive dom, samt dokumenterne for hr. Eschou efter forklaringen udleveret(?).


For sr. Petter Sager på Haraldskær kobberfabrik mødte rådm. Bahnsen med stævning ctr. hølesmed Peder Hylsberg sammesteds.
Prokurator Friis mødte for Peder Hylsberg; han måtte finde, at den imod Petter Hylsberg fra Peder Sager ved hr. rådmand Bahnsen fremlagte stævning hverken var formaliter eller essentialiter rigtig. I henseende til det essentiale gjorde prokuratoren følgende exception i henseende til stævningens antagelse: Lovens 1. bog 13. .kap. 4. artikel siger, at vidner, som skal føres, skal føres til 1. ting(?) ... ... (vanskelig tekst, NB: Haraldskær kobberfabrik ligger i Tørrild herred) [=> fol. 83b, AO 165] ... ses da tydeligt, at lovens bud ikke fra Petter Sagers side i nogen måde er iagttaget, og ifølge deraf stævningen essentialiter urigtig. I henseende formaliteten da haverhr. rådmand Bahnsen på Sagers vegne indstævnet Peder Hylsberg at anhøre vidner ved det værneting, som både er Peder Hylsberg og vidnerne uvedkommende(?), og uagtet at lovens 1. bog 13. kapitel 3. art. vel tillader, at vidner må føres og møde godvilligen ved det ting, som ikke er deres eller citati værneting, så tillægges dog udtrykkelig, at det skal ske for at spare omkostninger. Men ved det indstævnede møde på dette sted tilføjes just Peder Hylsberg en utilbørlig omkostning, og altså ses heraf, at stævningen både er urigtig i henseende til formen og væsenet, og altså påstod Friis, at den ikke burde i sådan form antages her i retten.
Bahnsen, som ... meget ... uformoden vidtløftig procedure, er af hr. prokurator Friis aftvungen følgende besvarelse (hans argumentation er delt op i fire punkter, vanskeligt læselige).
Friis ... ... påstår altså, at hans exception vorder ansete og stævningen afvist; bad tillige, dommeren ville tilholde hr. rådmand Bahnsen at bruge den skikkelighed for retten, som hans embede befaler. [=> fol. 84]
Bahnsen ... ... påstod, at prokurator Friis skal explicere sig om hans bruge expression i henseende til skikkelighed for retten, da det er rådmand Bahnsen, som en 14 år kgl. betjent alt for ufordragelig at imodtage en beskyldning uden mindste grund og årsag. Vedblev derfor, at enten explication måtte gives, eller og at de tilstedeværende stokkemænd måtte blive pålagt erindring om minde(?) af det, som idag er her ved retten passeret.
Hertil måtte prokurator Friis alene korteligen melde, at han alletider ville stå ved og være mand for, hvad han haver sagt, ... ... og enten rådmand Bahnsen var 14 eller 100 år gammel i embedet, så skulle han iagttage sine pligter; det vidste Friis, og altså endnu som før påstod sine i pærotokollen fremsatte begæringer opfyldte.
Bahnsen påstod stævningen antaget og vidnerne tagen udi ed til vidnesbyrds aflæg.
Retten optog den ventilrerede duspute til påkendelse til idag 14 dage.


84: AO 165

For borger og sadelmager sr. Hart(?) i Kolding mødte Bahnsen med stævning ctr. de i stævningen navngivne kautionister og selvskyldnere. Producerede 1) kautionisternes udstedte skadesløsbrev, hvori de en for alle og alle for en haver forbunden sig til skadeshold for citanten, og 2) det af citanten den 20. aug. 1777 givne opsigelse(?), hvorved han søger sig befriet for sin udgivne kaution, og 3) citantens rekvisition af 29. dec. 1777, hvorved han end yderligere attråede det samme.. - Bahnsen måtte i anledning af de oplyste beviste omstændigheder, da ingen mindelig afgørelse har kunnet finde sted, påstå og sætte i rette, at kautionisterne en for alle og alle for een vorde ved dom tilfunden ej alene at holde citanten skadesløs ... ... [=> fol. 84b, AO 167] ... betale citanten ... ... beviselig uopfyldte løfter. - Indlod sagen til dom.
Hr. magister Kleis(?) af Kolding mødte på vegne af de saggivne og under hensigt at få sagen mindeligt afgjort begærede opsættelse i 8 dage.


84b: AO 167

Derefter blev gæsteretten sat i sagen for cordonen af husarerne, hvorudi blev afsagt følgende dom lydende på folio 84.
Anbefalede forsvar for cordonen af huZarerne, rådmand Bahnsen af Kolding, mødte og begærede den afsagte dom in optima forma beskrevet og meddelt.

De denne sidste tingdag afsagte 2 domme ere således lydende:

Dom: Efter gældsbrev af 20. aug. 1775 er Peder Hansen i Almind skyldig til Knud Rasmussen ibid. 240 sldlr., som han med kautionister og selvskyldnere Niels Kyed i Højen Stubberup, anders Jensen i Håstrup og Hans Hansen i Tiufkær haver forpligtet dem at betale, nemlig halvdelen til 22. sept. 1775 og den anden halvdel til 1. maj 1776, men deraf er alene ifølge afskrivning betalt 100 sldlr., altså lovligt saggivet for retten 140 sldlr., hvoraf endvidere under sagen efter tilståelse er betalt 54 rdl., følgelig endnu skydig 59 sldlr. eller 39 rdl. 2 mk., som hverken debitor eller kautionister har søgt at afgøre på beviselig(?) måde under dem dertil forundte anstand. Altså tilfindes herved forn.te Peder Hansen tilligmed de navngivne kautionister en for alle og alle for en at getale til citantenKnud Rasmussen nævnte tredive og ni rigsdaler 2 mk. med lovlig rente ...


Udi den til gæsteretten anlagte sag af selvejerbonden Carl Knudsen, Jens Andersen Snogdal og Anders Cristensens enke, alle af Store Anst, på den ene side og en husar af den posterede cordon ved toldskellet på den anden side angående for dem anholdt og til konfiskation indbragt 11 stk. ungstude er den 27. januar 1778 afsagt følgende

Dom: Undersøgningsforhør i denne sag af 12. og 15. maj 1777 tilkendegiver, at en af de posterede husarer har lagt anholdelse og indb ringelse ved middagstid af dagen på 11 stk. ungstude, som gi at græsse under bevogtning af 2 små drenge på Anst mark udi en indsluttet(?) og inddiget fælles græslod tilhørende de 3 citanter, og det på den grund, at i dlette kobbel skal fra forrige tider af ... stå en pæl, som berettes at udmærke toldskelslinjen, hvorfra nogle skridt sønden for dette kvæg gik ... uden at være på drift eller nogen derved, da husaren tog det, såsom vogterne var gået hen for at spise ved de folk, som i nærheden digede på marken, og så denne tildragelse at ske.
Efter sådanne omstændigheder blev på disse 11 stk. ungstude sat en lovlig vurdering til summa 49 rdl. og derefter taget ... kaution af Christen Galthoe samt brændt det sædvanlige ... toldbrændemærke på venstre horn alt til sikkerhed, imidlertid [=> fol. 85] sagen kunne indberettes. Men da eskadronchefen oberstløjtnant von Gæhler på husarens vegne har udgivet en sirkftlig departion, som langt afviger fra ommeldte(?) forhør, så har ... ... det Vestindiske og Guineiske rente- og general-toldkammerkollegium ved resolution den 31.maj 1777 afvist sagen til lovlig behandling og påkendelse efter de kogelige allernådigste anordninger. Citanterne, de 3 selvejerbønder, har derpå den 10. juni anlagt lovligt stævne mod og med et gæsteretstingsvidne sluttet den 24. juni dernæst edeligt bevist med lovfaste vidner det, som i forhøree af 12. og 15. maj er angivet og forklaret, såvel at fællesgræslodden er dem tilhørende, som og de derudi græssende elleve ungstude er deres og ingen anden tilhørende, item at ... er inden og ikke uden for toldskellet, disse stude er taget med videre. Derimod haver contracitanten ved beskikket forsvar, prokurator rådmand Bahnsen ladet føre ... ... tingsvidne den 25. november sidst, hvorefter i sagen er afhørt 10 edelige vidner og deriblandt Niels Henriksen, en svoger til Jens Snogdal, men alle disse til fordel på citanternes side, da deres vidnesbyrd ikke alene ... ... at de forstævnte 11 stk. ungstude ikke var kommet over toldskellet, men gik under bevogtning i ejernes græsning og dem tilhørende, samt ikke at være solgt til nogen, som dermed havde toldsvigs hensigt, langt mindre ejerne deraf. Hvorledes kan nu herimod bestå de 2 krigsforhør af 2. aug. og 10. okt. 1777, hvis indhold er det vigtigste, at huzar Jakob Nielsen har gjort en ubeediget forklaring om nævnte(?) 11 stk. studes anholdelse, og om han end herpå havde aflagt ed, var det udi hans egen interesseret sag, som imod puartiske vidner ikke kunne gælde efter loven. De oplysninger, som gives af hr. løjtnant von Schelen og husar Johan Levin, er grundet på fornævnte husar Jakob Nielsens beretning. Da ingen af dem har været til stede ved studenes anholdelse, og den mistanke, som haves til Niels Henriksen i denne sag, når det efter sidst meldte tingsvidne observeres, at han i sin svoger Jens Snogdals fraværelse vedkendte sig på hans vegne hans borttagne stude. Altså er ingen ... ... del i hele sagen, at toldsvig herud er begået af citanterne ... ... på grænseskellet mellem Jylland og hertugdømmet Slesvig udgangen allernådigste forordninger, men langt mere kendelig, at husar Jakob Nielsen har forløbet sig mod loven, som giver enhver frem på sin mark og ejendom. og derudi funden en slags ..... - Thi bliver efter alle sådanne omstændigheder hermed kendt for ret: At ejerne af de 11 stk. ungstude, neml. Carl Knudsen, Jens Snogdal og Anders Christensens enke i Anst, bør beholde samme uden videre påtale til fri rådighed, og den derfor stillede kaution til summa 49 rdl. 3 mk. aldeles ophævet og af ingen kraft til ansvar for borgeren Christen Galthoe. Og ligesom disse selvejerbønder har været udsat for vidtløftig og kostbar proces strækkende sig efter påstand til toldbøde og omkostgninger, så bør de derimod efter den 4. artikel i Hans Kgl. Maj.ts allernådigste rescript af 27. januar 1777 at nyde denne processes omkostninger i alle måder skadesløst betalt af Hans Maj.ts kasse efter billig regning, hvilket således efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse.
Datum Kolding, den 27. januar 1778. H. Junghans.
At det til denne sag henhørende stemplet papir virkelig er forbrugt, bliver hermed attesteret. H. Junghans.


85:

1778 - 3. februar:

85b: AO 169

Læst forordning, at Viborg omslagstermin skal herefter årl. begynde den 4. juni og endes den28. næstefter.

Læst kongens befaling til det danske kancelli og lderefter videre ergangen ordres ang. fremmede omløbere deres pågribelse og henbringelse til videre forventet kgl. resolution, hvad med dem skal besluttes.


I sagen ctr. Maren Landrups med værge og hendes ved stævnemål navngivne kautionister begærede magister Kleist endvidere 3 ugers anstand til sagens mindelige afgørelse. Bahnsen mødte på vegne af citanten hr. Hirte(?) og protesterede mod videre anstand. Retten påråbte de indstævnte; de var ikke mødt. Så agtede retten fornøden, at de saggivne, Lauge  Høeg i Hjarup, vagtmester Pettersen i Skanderup og Jørgen Henriksen Smed i Lunderskov, alle lovligen lovdages og forelægges igen til idag 14 dage den 17/2, som citanten tager beskreven og vedkommende i lovlig tid lader forkynde.


I sagen ctr. Knud Knudsen af Vork mødte Bahnsen for citanten Jørgen Mogensen ibidem og begærede vidner påråbt.
Knud Knudsen var til stede uiden at have noget forforsvar for sig i sagen og gav til kende, at hans 2 sønner, som er stævnet til vidner imod ham, er til stede, som retten lod give deres forklaring og bevis i sagen. Da ingen exception derimod skete.

Og fremstod da Knud Knudsen, 30 år gl., og Jens Knudsen, 23 år gl.. Bahnsen begærede, at de måtte besvare det til vidnet Mads Pedersen stillede 1. spørgsmål. - Begge disse vidner svarede, at de [=> fol. 86] ikke vidste sådan fornærmelse af deres fader at være gjort, men de havde været med at læsse de træer, som blev vedkendt i hans gård på egen tilhørende skovgrund. - Bahnsen tilspurgte dernæst vidnerne, om de så stubbende, hvor forstævnte ege var afhugget, og om stubbene ikke var på Jørgen Mogensens skovskifte. - Vidnerne svarede, at de så stub af træer på deres faders grund og ikke på Jørgen Mogensens. - Endvidere tilspurgte Bahnsen vidnerne, om de så, at egene lå ved stubbene, eller at samme var bortførte fra de rette stubbe til andre. - Vidnerne kunne herom ej give retten nogen forklaring videre end, at der var en banke på deres faders grund, hvor træerne blev båren nedad til vognen at læsses på deres faders vogn.

Dernæst fremstod Jens Knudsen af Lejrskov. Hvad han ved om forstævnede risege at være huggen på Jørgen Mogensens skovskifte? - Vidnet, som er broder til den saggivne, svarede, at han derom aldeles vidste intet.

De udeblevne vidner blev forelagt til idag 14 dage, 17/2.


86:

1778 - 10. februar:

Den under 13. januar her ved retten til læsning og protokollation ... panteobligation udgivet af Petter Fabritius (Frabricius) i Skanderup til hr. Nicolaj Hansen til Søndergårde og Cuxbøll (Kogsbøl) i det holstenske på kapital 600 rdl, der ikke kunne antages imod stemplet papirs forordning, fordi samme var udstedt på no 7 til 3 rdl. i steden for no 8 til 3½ rdl. ... ... efter rentekammerets ordre og resolution under 3. passato, derhen forandret, at samme er udstedt på sidstmeldte nummer og derfor til læsning og protokollation antagen tilført den vedkommende pantebog på folio 182.


Ligeledes læst selvejerbonde Hans Hansen i Ågård hans udgivne panteobligation til afg. Elisabeth Rucks søn Peder Hansen, ... Anders Ruck og formynder, borger Henrik Ruck, for kapital 100 rdl. med prioritet udi hans gård næstefter kongens derudi indestående halve købesum 135 rdl. 3 mk. 1 sk ... ... tilført den vedkommende pantebog på fol. 183.


86b: AO 171

Efter indløben skrivelse fra Petter Sager på Haraldskær fabrik under dags dato mødte Bahnsen på bemeldtes vegne udi sagen ctr. Peder Hylsberg og deklarerede, at den anlagte ligeså og den til idag indstævnede sag efter stævnemål af 27. passato er begge sager mellem parterne forligt og afgjort, hvorfor samme på citantens vegne blev af Bahnsen frafaldet. Samme deklaration skete af prokurator Friis, som ligeledes har fået skrivelse fra Peder Hylsberg, der og på hans vegne frafaldt sagen.


I sagen ctr. Maren Landerup mødte for citanten vagtmester Pettersen, rådm. Bahnsen og bebgærede sagens anstand til 24/3.


Sagen imod Lars Jakobsen i Mejsling blev eftger citantens hr. Mads Poulsens forlangede frafalden.


Endnu fremkom til læsning Jørgen Jakobsens i Nagbøl i Skanderup sogn udgivne panteobligation for kapital 49 rdl. lånt og skyldig til Jans Jakobsen i Hjortvad i Kalvslund sogn. Tilført den vedkommende pantebog på folio 182 og 183.


1778 - 17. februar:

Læst plakat ang. dommes exekution hos priviligerede(?) oersoner.

Læst kongens reskript af 21. jan., at aldeles ingen bryllupper må holdes på landet i Riber stift om lørdagen.

Læst auktionsdirektørerne i Anst, Jerlev og Slaugs herreder deres udgivne skøde af 3. jan. på afgangne Niels Poulsens enkes gård i Gelballe til provst Vinter (Winther) i Nagbøl; Niels Buch libidem og sr. Buhl i Fredericia, alle som køber deraf ved den derover holdte auktion den l. nov.


Læst Niels Madsen i Ødsted sogn hans udgivne panteobl. til Anders Christensen Møller i Bredballe for kapital 130 rdl., hvorfor iblandt andet pant er pantsat med 1. prioritet en toft kaldet Lindgård på Nørre Vilstrup mrk af htk. 1 skp. 1 fjd., hvilke er beliggende her under jurisdiktion, men ikke det øvrige pant.


I sagen ctr. Lauge Høeg i Hjarup, vagtmester Pettersen af Skanderup og Jørgen Henriksen Smed i Lejrskov mødte på citanten sr. Hirtes vegne rådm. Bahnsen og indlod sagen til dom, uden medmindre at de saggivne her for retten vil og kan rette for sig [=> fol. 87]. De saggivne var ikke mødt. Sagen optaget til doms afsigelse 3/3.


87:

Sagen for Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. Der afhøres vidner.

Mads Pedersen af Vork:

  1. Om han ej så tre egen liggende udi Knud Knudsens gård og af Jørgen Mogensen blev vedkendt? - Der var flere end 3, men Jørgen Mogensen vedkendte sig alene een deraf.
  2. Om vidnet ved, 3 deraf tilhørte Jørgen Mogensen? - Det vidste han ikke.
  3. Om vidnet så, at Knud Knudsen tog en buløkse og holdt den op i hånden ligesom dermed ville skade Jørgen Mogensen? - Han så vel, Knud Knudsen bar på en buløkse i sin gård, men vidnet så ikke, at han enten ville eller gjorde noget ondt dermed imod Jørgen Mogensen ransagede efter hans bortkomne træ.

Peder Pedersen: blev stillet samme spørgsmål.  Hvilkt dette vidne i alle ord og måder ligeledes forklarede og tilstod.

Det udeblevne vidne, Jens Hansen, legitimerede sit lovlige forfald formedelst sygdom; blev pålagt at møde idag 14 dage, 3/3.


For sr. Jørgen Pedersen af Mein ved Flensborg mødte rådm. Bahnsen med stævning ctr. Laurs Andersen på Stallerupgård; han producerede den saggivnes skrivelse under 9. maj sidst. Og som Bahnsen dermed haver bevist det forstævnte i alle måder, frafaldt han de stævnede vidner og satte i rette, at den saggivne ved dom bliver tildømt at erstatte den ham tilføjede [=> fol. 87b, AO 173] tab og omkostninger med 43 rdl. foruden denne processes omkostninger. Retten påråbte den saggivne Laurids Andersen på Stallerupgård. Han var ikke mødt og blev lovdaget til 3/3.


87b: AO 173

For Johan Nielsen af Seest mødte Bahnsen med stævning ctr. Anders Jensen ibidem. 3/3.


1778 - 24. februar:

Læst kapitelstakst i Ribe stift for år 1777.

Ligeledes publiceret en plakat dat. Kolding d. 19. febr. 1778 om auktion d. 16. marts i Kolding hospital over den tilhørende Bache sogns (Bække sogns?) konge-korntiende.

En plakat dateret Kolding d. 18. febr. 1778 om auktion d. 6., 11. og 18. marts på Hjelmdrupgård i Egtved sogn over bemeldte gård tilligemed en på den afdøde Bachmanns efterladenskaber.

Endvidere læst (1) et kgl. skøde for Jep Andersen i Nygård Brakker på hovedgårds htk. ager og eng 3 tdr. 7 skp. 1 fjd. 1 alb. samt skov 2½  alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods i Koldinghus amt, (2) et kgl. skøde for Hans Pedersen i Bønstrup på brugende hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 skp. 1 alb. samt skov et alb. af det forrige ryttergods, (3) Kirsten Pedersdatter, sal. Hans Pedersens enke i Bønstrup under dato 21. febr. 1778 udgiven skøde til hendes svigersøn Lorents Jepsen af Ødis Bramdrup og hans hustru, hendes yngste datter Inger Hansdatter på den solgte hende tilhørende og påboende gård i Bønstrup af hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 skp. 1 alb. og skov 1 alb., og (4) bemeldte ifølge skødet oprettede aftægtskontrakt dat. Bønstrup d. 21. febr. 1778. - Alle fire tilført den vedkommende skøde- og pantebog på folio 186, 187 og 188.


I sagen mellem apoteker Eilschou og Seest bys beboere blev afsagt dom lydende på fol. ___.

I sagen mellem apoteker Eilschou og Christen Eriksen i Seest blev afsagt dom lydende på fol. ___.


88:

Derefter fremkom til læsning af aftægtskontrakt dat. 20. nov. 1777 Jens Jensen og hustru af Stubdrup og svigersøn Jens Nielsen og hustru Lene Jensdatter af .... (Nagbøl??) - Tilført protokol på fol. 188.


I sagen for vagtmester Pettersen mødte Bahnsen, som frafaldt den imod Maren Landerups anlagte sag indtil videre, da samme, om den igen skal blive foretaget, skal ske efter ny foregående stævnemål.


I sagen imod Niels Hansen af Vester Vamdrup begærede Bahnsen på citanten Niels Henriksen af Store Anst hans vegne, at sagen til doms afsigt måtte vorde optagen til idag 6 uger. Debitor Niels Hansen var til stede og beklagede,, at han endnu ikke har kunnet betale, da hans fattigdom er enhver bekendt. - Doms afsigelse d. 7/4.


For denne respektive ret meldte sig prokurator Rasmus Friis fra Refstrup, som fremlagde en under dato 25. nov. 1777 til ham ergangen konstitution fra amtmand de Hoffmann at tiltale landsoldat Jens Bonde af Bindeballe by for hans strafværdige opførsel imod rettens middel den 23. nov. mod kancelliråd Fleischer ... ... ... om brændevinstøj. Dernæst fremlagde Friis under litra A et tingsvidne ført under ekstraretten i Vejle d. 4. dec. 177 til at bevise Jens Bondes forhlld bemeldte dag og sted, hvilket tingsvidne vel er meget beskadiget på de 1., 2. og 3. pagina; men da sådant er sket formedelst uvejr igår, så håbede Friis ikke, det på nogen måde blev regarderet, da sagen i sig selv af tingsvidnet ikke desmindre kan erfares. Han fremlagde en af kancelliråd Fleischer holdt forretning bemeldte Jens Bondes arrestering betræffende, amtmandens ordre til bem.te arrest og kaution for, at Jens Bonde siden af arresten bliver udladet. Derefter fremlagde Friis en af den respektive ret udstedt stævning, udi hvilken prokurator Friis bliver konstitueret som actor, for den indstævnte Jens Bonde af Bindeballe at lide dom for hans den ... marts(?) sidst udviste forhold imod kancelliråd Fleischers fuldmægtig mons. Lindved af Vejle, da ... ... ... Fleischers forretning på embeds vegne om utilladelig brændevinsbrænden. - Og da det tillige var retten bekendt, at Peder Christensen af Bindeballe, der i bemeldte stævning var indstævnet til doms lidelse ... rettet for sig, så frafaldt Friis alt, hvad bemeldte Peder Christensen angående i søgsmålet ... ... og begærede alene Jens Bonde påråbt [=> fol. 88b, AO 175]
Birkedommer Meden fra Petersholm som anbefalet actor for Jens Bonde af Bidndeballe reserverede sig alt lovligt. Dernæst meldte sig prokurator Friis, som da der i det fremlagte tingsvidne litra A pag. 16, 17 og 21fuldkommen og ved 2 lovfaste vidner, nemlig Morten Biering og Christian Witting, var bevist, at landsoldat Jens Bonde den 24. nov. sidst haver slaget, sældet og på ulovlig måde behandlet den fra kancelliråd Fleischer i Vejle udsendte ... og af stiftsamtmanden autoriserede fuldmægtig Lindved af Vejle, der ifølge rekvisition fra konsumttionsforpagter Berg i Vejle under 23. nov. sidst skulle med testibus og rekvirentens fuldmægtig foretage inkvisition den ... 24. nov. uagtet bem.te Lindved havde overtydet og forklaret Jens Bonde, hvem han var, og tillige hvad hans ærinde var, så ses såvel af den beedigede forretnign som fremlagte tingsvidne. - Påstod prokurator Friis, at bem.te Jens Bonde, landsoldat og værende i Bindeballe, vorder tildømt ifølge forordningen af 26. april 1777 (1770?) dens 12. post, der henviser til forordn. af 23. nov 1757 den 3. artikel, vorder tildømt til straf for hans oplyste(?) ulovlige forhold imod kancelliråd Fleischers udsendte fuldmægtig Lindved af Vejle med testibus fæstningsarbejde i 2 år, så og at erstatte denne arrests omkostninger skadesløst, under hvilken påstand og reservation af al videre i fornøden fald Friis submitterede sagen dom.
Birkedommer Meden som anbefalet defensor begærede det passerede beskreven og sagen udsat til idag 3 uger, den 17/3 under reservation af kontrademonstration og påstand.


88b: AO 175

I kommission af hr. Friis i Hjarup mødte for retten Peder Schyberg af Kolding og producderede (1) en denne rettens stævning af 13. hujus contra Laurids Viuf i Dollerup for til velbem.te hr. Friis ubetalte kongetiendeafgift af hans iboende gård for år 1776, (2) indkaldelsens til amtets høje øvrighed med resolution og (3) hr. Friises regning for resterende kongetiende og videre betræffende ... 6 rigsdaler ... ... ... [=> fol. 89] - Da nu Schyberg formener, saggivelsens rigtighed fuldstændig er ... bevist, satte han i rette og påstod, at sagvolderen Laurids Viuf i Dollerup vorder ved dom tilfunden at betale til hr. Friis i Hjarup forstævnte 16 rdl. med denne processes omkostninger skadesløst, og således indlod salgen til doms under forbeholdenhed af yderligere oplysning, demonstration og påstand, om den saggivne dertil måtte give anledning.
Laurids Viuf mødte for retten og gav til kende, at han ikke var hr. Friis mere skyldig end 5 mk. af de forstævnte 16 rdl., og dem ville han betale til majdag, og ellers gav til nede, at han har betalt den søgende tiende for år 1776.
Schyberg begærede sagen udsat i 3 uger til at bevise det gjorte andragendes rigtighed. 17/3.


89:

Hvorefter en gæsteret blev sat af s.t. hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Junghans samt by- og herredsskriver Baggesen og testes Hans Truelsen og Jørgen Vejle på forlangende af grænsekontrollør Vorbasse, hvorved passerede som følger:

Og meldte sig da prokurator Rasmus Friis fra Refstrup, som fremlagde den til ham fra amtmanden til ... ... befaling af 16. febr. at udføre nogle sager for grænsekontrollør Vorbasse i hans embedsforretnigner forårsagede. Dernæst fremlagde Friis en af sagsøgeren selv udstedt og underskreven kaldsmemorial af dato 18. febr. h.a., hvori velædle og velærværdige hr. Friis i Hjarup vorder(?) varslet at påhøre vidner angående utilladelig brændevinsbrænden, hvilken kaldsmemorial Friis begærede, tilstedeværende varselsmænd måtte afhjemle, og såvel citatus som vidner påråbes ... ... hvorefter fremstod bødkeren(?) Mads Eghaus og Godske Christensen, begge af Kolding, som oplæste den producderede kaldsmemorial og tilstod, at de begge havde forkyndt velbemeldte Friis i Hjarup præstegård, som selv tog imod forkyndelsen af dem såvel som en kopi af denne kaldsseddel, hvilket de med lovens ed bekræftede.
På hr. Friises vegne mødte Lorents Paabye af Kolding og producerede sit skriftlige indlæg.
(Friis fremfører nogle bemærkninger, der vistnok angår nævnte indlæg, of retten forbeholder sig at reflektere det af Friis fremsatte argument.) [=> fol. 89b, AO 177]

Vidner påkaldes: Niels Lassen, som er præstens husmand, ligeledes præstens tjenestepige Mette Malene, Mette Cathrine, tjenende i Skanderup, samt Mikkel Lerche og søster Mette, ligeledes præstens husfolk.

Niels Lassen:

  1. Om han ikke sidst afvigte sommer havde kørt et brændevinstøj fra præstens hus af? Da hvorhen og til hvem? - Vidnet svarede, han kørte et brændevinstøj derfra det første, dne sidste forordning om straffens skærpelse var blevet bekendt.
  2. Om vidnet er vidende om, at præsten sidste sommer har haft brændevinstøj i sit hus? - Nej.
  3. Om vidnet da ved og ... sandhed kan sige, at præsten ikke sidste sommer har brændet brændevin? - Nej, vidste det ikke.

Præstens tjenestepige Mette Malene:

Svarede nej til 2. quæstion, til 3. quæstion Nej. 4) Hvor præsten haver kenkørt eller ladet henkøre det udi året 1777 havende brændevinstøj? - Nej, vidste det ikke.

Mette Cathrine, tjenende i Skanderup:

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. ??

Michel Lerche og søster Mette:

  1. Svarede ensstemmig nej.
  2. Nej.
  3. ...

Friis begærede de to udeblevne vidner, Mikkel Christensen, tærsker(?) hos Christen Buch, og Gyde Lassen, tjenende i Holt, forelagt til 3/3.


Derpå fremlagde Friis den en gang foreviste kopi af amtmandens konstitution og grænsekontrollør Vorbasses kaldsmemorial [=> fol. 90] ctr. F...lund på Store Roygård (Røjgård) til doms lidelse for utilladelig brændevins brænderi. Denne blev læst op for kaldsmændene bødkeren Mads Eghaus og Godske Christensen og af dem begge tilstået.
For retten mødte den indstævnede Temelund(?), som med forundring måtte anse, hvorledes grænsekontrollør Vorbasse udi af ham selv fingeret(?) og udstæd skæppemål, uden at fastsætte og bestemme tid og sted på utilladelig inkvisitorisk måde søger at ville bevise, at der er brændt brændevin i mit hus, da dog hverken ved de hos mig passerede inkvisitioner og eftersyn(?) nogen sinde er funden utilladelig brændevinsredskaber eller deslige, og da det således aldrig kan være forordningens mening og vilje, at nogen, som ikke er bekendt med dag, tid og sted, må på sådan omgangs måde foretage, undersåtterne til bekostning og forulejligelse, som ikke kan ventes af denne kontrollør efter hans bekendte omstændigheder erstattet, så protesterer jeg såvel imod hans stævnemåls antagelse for retten som vidner og andet derefter at føres, og forøvrigt reserverer mig min lovlige ret og tiltale imod ham.
Prokorator Friis måtte melde korteligen, at i henseende til stævningen, var aldeles intet på samme at udsætte, thi i den var tilkendegivet såvel person, sag, tid og sted, har altså alle de formaliteter, som lovens bogs 1. kap. befaler, hvorfor han begærede samme antaget. Begærede vidner påråbt.

Til stede er Margrethe Olesdatter, som forhen har tjent på Roygård, men nu tjener Jørgen Ring i Verst, Jørgen Hansen, ... forhen tjent på Roygård, men nu tjener Mads Nissen i Verst, Niels Sørensen, skovfoged på Lille Roy, og Simon Laursen fra Lille Roy.

Jørgen Hansen:

  1. Hvad tid vidnet kom af Jorna...s tjeneste? - Sidste mikkelsdag.
  2. Om vidnet kan give nogen forklaring på, sr. Tornelund(?) i det sidste fjerdingår, vidnet tjente ham, har brændt brændevin eller solgt samme? - Vidnet svarede, derom kunne han ikke noget sige i begge henseender, hverken om brændevinsbrænden eller dets salg.
  3. Om vidnet kan give nogen forklaring, at Tornelund i diste vinter enten brændte eller solgte brændevin? - Nej, vidste derom intet.
  4. Om Tornelund da i den tid havde noget brændevinsredskab? - Vidnet svarede, han har intet(?) ... der i huset.
  5. Om det var sidste vinter ... ...? Vidnet svarede, herom kunne vidnet ikke gøre nogen rede, hvad år det var. [=> fol. 90b, AO 179]

Margrethe Olesdatter, samme spørgsmål:

  1. Sidste mikkelsdag.
  2. Nej.
  3. 3. Nej
  4. (vist samme svar som til næste spørgsmål).
  5. Vidnet kunne ikke nægte at have set brændevinsredskab der i huset, såsom hun havde tjent der i 8 år, men kunne ikke gøre rede for, i hvad år egentlig det var, eller hvem det kunne tilhøre.

Simon Laursen:

  1. Om han havde nogen speciel bekendtskab til sr. Tornelund? - Vidnet svarede, at det var vel et halvt år imellem, han kom der, og altså ikke havde nogen særdeles bekendtskab.
  2. Om han var bekendt, at sr. Tornelund sidste vinter havde solgt eller brændt brændevin? - Nej, derom vidste han aldeles intet, med tillæg, at dett e,hus ikke var berygtet for sådant.
  3. Om vidnet ved og med sandhed kan sige, at den indstævnte sr. Tornelund sidste vinter har haft noget brændevinsredskab? - Nej.

Niels Sørensen, samme spørgsmål:

  1. Ja.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. Nej.

Hans Nielsen, samme spørgsmål:

  1. Han har ikke stort bekendtskab.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. Nej.

Søren Nielsen, tjenende Teornel (Tornelund?) på Roygård:

  1. Om vidnet har tjent sr. Tornelund sidste vinter på Roygård? - Ja,  har ikke alene tjent ham sidste ... endog over 2 år forhen.
  2. Om vidnet ved, at sr. Thornelund sidste vinter har brændt eller solgt brændevin? - Nej.
  3. Om han da sidste vinter har haft et brændevinsredskab i huset? - Nej, vidste det ikke.
  4. Om han der havde haft noget brændevinsredskab sidst afvigte vinter? - Nej.

Retten påråbte de udeblevne vidner, Søren Nielsens hustrtu, som ligger i barsel .... [=> fol. 91], Maren Laursdatter, begge Rolles mølle, og Simon Laursens hustru på Lille Roy, Niels Sørensens hustru Margrethe; men da ingen af dem mødte, blev de af retten forelagt under faldsmåls straf at møde den 3/3.


91:

Dernæst meldte soig prokurator Friis igen, fremviste en af grænsekontrollør Vorbasse selv underskreven og forseglet kaldsmemorial af 23. hujus, hvorudi Hartvig Hansen af Dollerup var indstævnet at høre vidner og lide dom for utilladelig brændevinsbrænden og salg. Begærede, varselsmændene måtte afhjemle stævningen. Og som den ganske dag var tilgået til forretninger, så det var langt ud på aftenen, ja, en del af vidnerne tillige udeblevne, så begærede Friis dem pålagt t møde til idag 8 dage, 3/3.


Den på folio 87 tingdagen den 24. febr. 1778 anførte afsagte domme er så.ledes lydende:

Udi den her til retten den 16. juli 1776 af hr. apoteker Eilschou i Conding (Kolding) imod Christen Eriksen og flere beboere i Seest anlagte sag er for retten den 24. febr. 1778 afsagt følgende dom:

Når udi den mellem hr. apoteker Eilschou og Seest by mænd oprettede konvention de dato 28. maj 1776 medførte videre end et(?) blot pengelån efter afgangne etatsråd Larsons(?) producerede missive af 27. august samme år, så viser den allernådigeste forordning af 14.  maj 1754 art. 6, at den betaling, han har imodtaget efter forening af 9. dec. 1767, og kvittering af 3. juli 1768, var alt for overdreven og højst utilladelig. Ved sådan forening og kvittering er ikke taget nogen reservation af citanten for de af Christen Eriksen efter bevis af 23. marts 1768 på egen og bymændenes vegne udlovet knippelbrænde; følgelig haver han været ubeføjet til det herom anlagte søgsmål, ligesom og Seest bymænd for den retning, de haver formeret af 8 rdl. for oprydning i deres skovlodder, der er sket dem til nytte, men på citantens bekostning. Efter hvilke beviser og omstændigheder hermed kendes for ret: At den tiltale, citant og contracitanten til hinanden herudi haver haft, bør, tilligemed omkonstningerne på begge sider, aldeles at være ophævet.


Udi den her til retten af apoteker Eilschou i Kolding imod Christen Eriksen i Seest anlagte sag er den 24. febr. 1778 afsagt følgende dom:

På citantens side rejste denne sag sig imod Christen Eriksen i Seest efter hovedstævnemål af 13. aug. 1776 for en summa penge af 110 rdl. 12 sk., som angives at være for varer efter specificeret og indleveret regning 38 rdl. 5 mk 12 sk. for et års gedde af klosterengen ved Kolding, 66 rdl. 4 mk. forfalden til betaling Martini 1775 og for medicamenter den 20. febr. og 27. juni 4 rdl. 3 mk., hvoraf Christen Eriksen alene, da stævnemålet imod ham var udtaget, betaler 39 rdl. 2 mk. 10 sk., så der blev en rest af forstævnte summa 70 rdl. 4 mk. 2 sk., som citanten lader påstå sig ved dom tilkendt. Derimod haver Christen Eriksen efter udtagen kontrastævning den 3. sept. 1776 og medfulgt regning af dao 24 i samme måned og år fordret citanten 78 rdl. for 50 læs overladt podning og således formener og påstår at få til gode 7 rdl. 1 mk. 1 sk., hvilket krav citanten modsigere og benægter ved kontinuationsstævnemål af 30 okt. 1776 og 27. januar 1777 [=> fol. 91b, AO 181] samt under regnings forfatning af 19. nov. 1776 endnu fordrer 176 rdl. 4 mk. 8 sk. af contracitanten, hvilken summa anføres at være (Her følger nogle vanskeligt læse specifikationer; det drejer sig bl.a. om 150 læs kampesten(?), noget rug og medikamenter til en hoppe(?)) ... på grund af, at citanten udi sit udgivne bevis den 6. febr. 1768, som under nr. 2 i det sluttede tingsvidne den 26. nov. 1771 er produceret, tydel. tilstår, at deres mellemværende, var sig penge eller varer, på nogen af siderne er ved likvidation og afregning betalt og afgjort, ligesom den og efter Christen Eriksens udgivne gældsbevis til citanten den 25. dec. 1773 fremlagt under samme tingsvidne act. nr. 3 befindes en senere afregning imellem dem, hvorefter fornævnte Eriksen alene bliver skyldig 106 rdl., som han lover at betale, når forlanges. Dette bevis var altså i citantens hænder, men da han ved sin søn mons. Morten Eilschou den 3. febr. 1774 lader fordre betaling, bekommes alene efter den forklaring, han under eds tilbud gør i indlæg dateret den 12. juli 1777, et hudrede rigsdaler, som på beviset, der extraderes Eriksen, afskrives med tal eller cifre. Samme har Eriksen betjent sig af og fremlagt til bevis imod de penge, som søges for klosterengen, at der den tid skulle af ham være b leven betalt 166 rdl. 4 mk. til forn.te mons. Eilschou, som efter Eriksens egenhændige påtegning medforer disse ord: Afregning med apoteker Eilschou i Kolding til 1773 såvelsom for hans eng 17784 betalt. Men såvel denne påtegning som og, at beviset ... ... er makuleret, har funden titantens modsigelse, som påstår, at derefter er betalt 100 rdl. og ikke 166 rdl. 4 mk., ligesom og, at retten er sat udi billig tvivlsmål om rigtighed herudi. Efter det den 27. maj 1777 i sagen  førte og sluttede tingsvidne har Eriksen søgt med indstævnte vidner at ville bevise, det citanten apoteter Eilschou i efteråret 1776 og foråret 1776 haver bekommet fra hans gårds grund i Seest 50 læs podning; men ingen af disse vidner kan sådant bestemme, alene at han haver, dels ved egne folks arbejde med oprydning dels ved Eilschous bekommet nogen podning derfra, dog med tilladelse. Ligesom dette da ikke haver lovligt bevis med sig, at Eriksen derfor kan fordre apoteter Eilschou 78 rdl., så er det på apotekerens side lige ubeviseligt, hvad han fordrer for g... komposten(?) og rug i åringer 1765 og 1768, da han alene haver ladet blive ved en regning at formere, og omend rigtigheden var bleven på lovlig måde bevist, så henfalder dog samme efter de imellem parterne passerede afregningsbeviser(?) den 6. febr. 1768 og 25. dec. 1773. Altså bliver herpå ikke nogent at anse Men i henseende til det øvrige af sagen falder udi betragtning, at når mons. Morten Eilschouved sin den 3. febr. 1774 givne kvittering havde iagttaget lovens bydende at skrive summen to gange, en gang med bogstaver og en gang med cifre, kunne meget af sagens vidtløftighed derved været forekommet, som således har forvoldt rettens ophold og tidsspilde. Hernæst bevindes, at citanten i regning af 19. nov. 1776 haver anført for medikamenter, som er forbrugt til en syg hoppe, 10 rdl., da dog samme efter rigtig optegning(?) ... er 6 rdl. 2 mk. ... ... hans eftertids regning nu ikke kan gælde eller antages; efter alle sådanne omstændigheder og oplysninger og beviser af denne sag vorder ... kendt for ret: At når Morten Eilschou efter eget tilbud og sagens ... kan aflægge lovens ed, at han den 3. febr. 1774 på sin faders vegne ikke modtog mere af forn.te Eriksen end et hundrede rigsdaler, hvilken ed bør ske ved hans værneting og Eriksen lovlig kaldes samme at påhøre, da bør Christen Eriksen udbetale til citanten 66 rdl. 4 mk., siger tresindstyve og teks rdl. 4 mk. med lovlig rente fra søgsmålets dato den 13. aug. 1776, indtil betaling sker. Ligeså betaler han de manglende fire rdl. forskel efter hovedstævningen med rente fra og til samme tid. Endvidere betaler fornævnte Christen Eriksen for de til hans hoppe forbrugte medikamenter seks rdl. og 2 mk., hvorudi citanten apoteter Eilschou bør godtgøre de 4 rdl. For bekommen podning, som han i sit indlæg af 9. dec. 1777 selv ansætter til 12 læs. Og endelig betaler Christen Eriksen udi processens omkostninger femten rdl., hvilket således efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel.

91b: AO 181

1778 - 3. marts:

92:

Sagen mellem sadelmager Hjort og Maren Landerups med 3 kautionister, hviori idag skulle afsiges dom, bliver ... afgjort, og at ingen dom forlangtes.


Sagen for sr. Pettersen af Meijen. Bahnsen mødte og producerede lovdagelse ctr. Laurs Andersen på Stallerupgård. Laurs Andersen lod tilkendegive, at han begærede anstand til 17/3.


Sagen for Johan Nielsen af Seest. Bahnsen vil afhøre vidner. Anders Jensen af Seest lod retten tilkendegive, at han havde fået skam i en fod og derfor ikke kunne møde idag for at observere sin ret imod de agtende vidners føring, men reserverede sin ret, ifald denne sag imod ham som en fremmed, der nylig er kommen at bo i Seest ikke mindelig skulle kunne blive afgjort, da han om slovskifternes skel er ganske ubekendt, og ifald han skulle have forset sig, må skellene lovlig blive oplyst og bevist ... ...
Bahnsen deklarerede, på Johans Nielsens vegne, at når han for 2 forårsagede rejser til Fredericia ... (han anfører vistnok nogle betingelser for, at sagen kan frafaldes) .. og i anden fald begærede Bahnsen vidnerne stedet til forhør.
Anders Jensens kone, som var til stede, beklagede, at deres bekendte fattigdom ikke tillod dem at entrere i sådan betaling, men reserverede som meldt deres ret.

Hvorefter de indstævnede vidner på citantens forlangede blev fremkaldt: Hans Gabrielsen, husmand i Seest, og Niels Jessen, husmand, Hans Christensen ibidem; de blev af Bahnsen tilspurgt:

  1. Om vidnerne  ved og kender Johan Nielsen i Seest hans [=> fol. 92b, AO 183] skovskifter? - Vidnerne svarede, de kendte samme ikkke anderledes end efter Anders Jensens formands udvisende og sigende.
  2. Om vidnerne ved, at Anders Jensen har ugget risbøge på Johans Nielsens tilhørende skovskifte, og hvor mange de har set, at Anders Jensen har hugget? - De havde set en at være hugget af Anders Jensen selv noget ind på skiftet fra det skel, som de formener at være mellem Johan Nielsen og Anders Jensen.
  3. Om vidnerne ved, at Anders Jensen, forinden han bortkørte med ... huggen risbøg, blev advaret, at samme ej var ham tilhørende, men tilhørte Johan Nielsen. - De har selv given ham sådan advarsel, da de så, at omvundne risbøg af ham blev hugget.

Videre havde Bahnsen ikke til vidnerne. Og Anders Jensens hustru erklærede, at hun ikke forstod sig på at give disse vidner de fornødne kontraspørgsmål, men såvel derfor, som og at bevise, at Seest skov fra den tid, at Hans Majestæt solgte samme, ikke lovlig ... forbeholdt sig sådant ved lovlig kontrastævning. 24/3.


92b: AO 183

Sagen for Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem.Det forelagte vidne Jens Hansen ibidem, er stadigvæk udeblevet på grund af sygdom. 17/3.


Fremkom til læsning Jens Andersen, gårdmand i Skanderup hans udgivne panteobligation for  kapital 120 rdl. skyldig til mag. Kleist i .... - til påtegning på fol. 188 og 189.

Endvidere blev irettelagt til publicering og protokollation:

  1. Et kgl. skøde for Anders Antonesen Buck i Nagbøl på af ham selv brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 4 skp. 2 fjd. 2 alb. samt skov 2 fjd. af det forrige ryttergods.
  2. Bemeldtes arvefæstebrev udstedt af Anst kirkes ejer hr. kancelliråd Junghans i Kolding på htk. ... 1 td. ...
  3. Anne Justine sal. Anders Antonius Buchs efterlevers skøde på forn. .... hendes og sal. mands gård solgt til hendes svigersøn Erik Eriksen Kock(?).
  4. Sidst meldtes kontrakt af 10/2 1778 om aftægt ... ...
  5. ... ... ... Andersen med videre dens indhold.

[=> fol 93] Alle 5 dokumenter tilført skøde- og pantebog på fol. 189 og 190.


93:

Hvorefter gæsteret blev sat, rekvireret af grænsekontrollør Vorbasses actor, prokurator Friis.

Grænsekontrollør Vorbasses sag ctr. velærværdige hr. Friis. Parterne blev påkaldt, men hverken citanten eller nogen på hans vegne var mødt. (Sagen er dermed tilsyneladende henfaldet. Teksten er vanskeligt læselig; men konklusionen må være som i efterfølgende sag).

Grænsekontrollør Vorbasses sag imod Tjørnelund på Stor Roygård. Citanten vgar ikke mødt, og altså blev ikke irettelagt den udstedte rettens forelæggelse, følgelig ikke noget derefter udi sagen kunne foretages, men retten forbeholdt sig ved dom i hovedsagen at anse citanten for sådan udviste behandling.
Af de forelagte vidner var følgende til stede: Maren Larsdatter, tjenende i Rolles mølle, Maren Sørens, Søren Nielsens hustru, Margrethe Nielses, Niels Sørensen skovfogeds hustru, og Simon Laursens hustru Kirsten på Lille Roy, som alle anbød deres vidnesbyrd, men af anførte årsag ikke kunne blive afhørt, og derfor påstod, det som forordn. af 3. marts 1747 ...
Den saggivne Tiørnelund var til stede for at observere sin ret, og foruden at erfare denne lovstridighed gav retten til kende, at grænsekontrollør Vorbasse (nogle problemer med, at i en kontinuationsstævning er tid og sted ikke nævnt; Tiørnedal ville gerne vise retten, "hvor dristig Vorbasse er til at spille med retten").

Grænsekontrollør Vorbasse ctr. Hartvig Hansen i Dollerup. Citanten var ikke mødt.


1778 - 10. marts:

93b: AO 185

Læst og publiceret amtmandens konstitution for Peter Schyberg i Kolding at betjene retten som skriver i by- og herredsskriver Baggesens forfald.

Læst (1) auktionsdirektørernes skøde af 5. jan. 1778 til Peder Jensen Møller i Jelling på afgangne Peder Fr....s hus og tilliggende hartkorn 1 td. 1 skp. ibidem., (2) et lige skøde af samme dato til Hans Pedersen Snedker i Jelling på 4 skp. 1½ alb. hartkorn af Hans Jepsens gård ibidem. Tilført ... skødebog på fol. 192 og 193.


Flemming Ulrik Ejlbye i Vranderup mølle mødte for retten for Anst, Jerlev og Slaugs herreders tings ret og fremlagde stævning contra Rasmus Christian Matthiesen i Rolles mølle. På dennes vegne mødte rådmand Bahnsen og protesterede i alle optænkelige måder mod det af mons. Eilbye attrående søgsmål, indtil han lovligen legitimerer sig dertil at være berettiget. (Bahnsen nævner, at Matthiesen har en sag med afgangne møller Nicolai Dinesen og arvinger. Teksten er vanskeligt læselig. Tilsyneladende bliver stævningen afvist af retten. Af de indstævnede vidner er mødt Peder Olesen Smed af Vrandrup, Jørgen Hansen af Lunderskov og Jens Jensen af Brendure, men de kom ikke til afhøring). [=> fol. 94]


94:

For Jep Lassen af Solgård(?) mødte Bahnsen med stævning ctr. Søren Mortensens enke i Hjarup for debet 13 rdl. Den saggivne enke lod møde ved hendes lavværge Claus Jels(?) i Hjarup og hendes søn Christen Sørensen, 24 år gammel. som tilstod på hendes vegne den forstævnte fordrings rigtighed under beklagelse af hendes fattige omstændigheder, som har forhindret og opholdt betalingen. Sagen optages til doms om 6 uger, 21/4.

94b: AO 187

1778 - 17. marts:

Læst plakat udstedt af by- og herredsfoged Fleischer i Vejle om auktion i Hvejsel d. 23/3.


Dernæst blev fremlagt på tinget til annullation Jens Laursen i Nørre Vilstrup i Skibet sogn hans udgivne panteobligation for 130 rdl. skyldig til major Luttischau til og på Haraldskær.


Endvidere blev læst (1) købekontrakt af 22. jan. 1778 mellem Jens Laursen i Nørre Vilstrup og ungkarl Thomas Jepsen om en ... sammesteds tilhørende gård under no. 5 af hartkorn ager og eng 2 tdr. 6 skp. 1 fdk. 2½ alb. og skovskyld 1½ alb., (2) Jens Lauritzen af Nørre Vilstrup hans under dato  24. januar 1778 udgivne skøde til Thomas Jepsen ibidem i overensstemmelse med købekontrakten, (3) Thomas Jepsens panteforskrivning for 200 rdl. skyldig til major Luttischau til og på Haraldskær. Alle tre tilført skøde- og panteprotokollen.


Hr. Friis i Hjarup ctr. Laurids Viuf i Dollerup. 14/4.


Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. Bahnsen afhører vidnet Jens Hansen af Vork:

  1. Om vidnet ved, at Knud Knudsen har borthugget fra Jørgen Mogensens skovskifte 3 risege? - Nej, det havde han ikke set.
  2. Om vidnet ved, hvorhen Knud Knudsen henflyttede de bem.te på Jørgen Mogensens skovskifte hugne 3 risege? - Nej, vidste derom intet.
  3. Endvidere, om vidnet ej har set ommeldte 3 risege udi Knud Knudsens toft og siden i hans gård? - Har set flere end omspurgte ege i Knud Knudsens eje, men hvorfra det var kommet, vidste vidnet som forhen meldt ikke.

Bahnsen begærede tignsvidne beskrevet og sagen udsat til [=> fol. 95] 14/4.


95:

Sr. Pettersen i Meyen ved Flensborg ctr. selvejerbonden Laurids Andersen af Stallerupgård. Laurids Andersen lod til retten indlevere et skriftligt indlæg. 14/4.


Prokurator Friis ctr. Jens Bonde af Bindeballe. Birkedommer Meden begærede 14 dages anstand. 31/3.


For retten fremkom hr. forstander Hadberg med stævning ctr. hospitalsfæsteren Rasmus Rasmussen i Almind. Begærede sagens anstand i 14 dage, såsom den saggivne har lovet inden den tid at ville rette for sig. 31/3.


1778 - 24. marts:

Fremlagt til læsning. (1) Jesper Iversen og Laurids Terpager af Skanderup by i Skanderup sogn deree udgivne panteobligation for 290 rdl., skyldig til Laurs Jensen i Bredal. - (2) skifte- og aftægtskontrakt dateret Risbøl den 10. maj 1762 imellem Christen Jørgensen i bem.te Risbøl og hans to myndige sønner Jørgen og Mads Christensen med videre. - (3) Jørgen Christensen af Risbøl under dato 22. marts 1778 udgivne skøde til hans søn Mads Christensen på Baldersbæk på bemeldte Baldersbæk gård. - Alle tre tilført skøde- og panteprotokollen.


Endelig læst og publiceret enaf kancelliråd Junghans d. 9. marts 1778 udstedt plakat om auktion på herredstingstedet i Kolding torsdag d. 6. marts over Hjelmdrupgårds og til hørende salg eller bortforpagtning.


95b: AO 189

1778 - 31. marts:

Læst forordning angående, hvoledes fremmede betlere og omløbere skal anses med videre.

Dernæst læst (1) auktionsdirektørernes skøde af 5/1 1778 til Hans Jepsen i Jelling på 1 td. 4 skp. hartkorn og en gård med sine bygninger ibidem af bemeldte Hans Jepsens gård i Jelling solgt ved auktion sammesteds d. 12/8 1778. - (2) Sognepræsten for Starup menighed hr. Henrfik Tutzows fæstebrev dat. Starup præstegård d. 21/3 1778 på Starup sogns præste- korntiende overdraget til de samme underskrevne sognets beboere for årene 1778-80. - (3) Sogneprædsten for Starup menigheder hr. Henrik Butzows panteforskrivning for kapital 52 rdl. lånt og skyldig til sal. Ulrich Frichs umyndige børn ... ...


Sagen Johan Nielsen ctr. Andes Jensen, begge i Seest, blev som forligt frafalden.


Sagen hospitalsforstander Hadberg ctr. gårdfæster Raswmus Rasmussen i Almind lod Hadberg erklære afgjort og således frafaldet.


Prokurator Friis af Refstrup ctr. Jens Bonde i Bredballe. Vidner påråbt, ingen mødt. 7/4.


1778 - 7. april:

Sagen anlagt af Niels Henriksen i Anst contra Nis Hansen blev erklæret at være afgjort og forligt.


... Sublication og .... fremkom Peder Madsen og hustru i Gelballe deres ... bevis på 138 sldlr., som Peder Madsen har til gode i hans sal. broder Hans Madsens stervbo i Skanderup, anset(?) til bemeldte hans broders søn Mads Hansen i Sønder Vilstrup. Tilført skødebogen.


Sagen anlagt imod landsoldat Jens Bonde i Bindeballe udsat til 2/4.


For retten mødte hospitalsforstander Hadberg med stævning ctr. fæsteren af en hospitalsgård i Almind, navnlig Knud Andersen. Hadberg tilkendegav, at Knud Andersens restance og gæld befindes at være for kgl. skatter, resternde landgilde, grdens besæting og brøstfældighed i alt efter derover den 7. marts holdte forretning, beløb er 265 rdl. 4 mk., derimod alle det i boen registrerede og ... midler beløber til 29 rdl. 1 mk. 15 sk.. Satte i rette, at Knud Andersen vorder ved dom pligtig tilfunden at betale restancen ... såvelsom da han ikke længere kan betros at forestå gården, at have sit fæste forbrudt og iøvrigt at betale søgsmålets bekostninger. - Knud Andersen var personligt til stede ved retten, tilstod fordringens rigtighed under beklagelse, at hans bekendte fattige omstændigheder ikke tillod ham samme at betale. - Dom den 21/4.


1778 - 14. april:

Læst ... forordninng ...

Udi sagen ... Friis ... afsagt dom ... folio ....

Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. 28/4.


96b: AO 191

Sagen for sr. Jørgen Pettersen af Mejen ved Flensborg ctr. Laurids Andersen af Stallerupgård.  Dom afsiges 28/4.


Dom: Sognepræst for Hjarup og Vamdrup menigheder, hr. Friis, har efter regning af 4. nov. 1777 fordret Lars Viuf i Dollerup resterende tiendepenge for hans påboende gård ... ... ... ... Kendes for ret: At Lars Viuf bør betale til hr. Friis 14 rdl. samt i omkostninger 2 rdl. 4 mk.


1778 - 21. april:

I sagen mellem Jep Larsen af Søgård og Søren Mortensens enke i Hjarup blev afsagt dom, som er lydende på fol. 99 således.


Sagen mellem hospitalsforstander Hadberg og hospitalsfæster. Dom på fol. 99.


Plakat om auktion d. 27. hujus på D...gård over 30 stk. ...


Mads Rasmussen af Bønstrup hans udgivne skøde på ... tilhørende og iboende gård af hartkorn 4 tdr. 2 skp. 1 alb. og skov 1 alb. solgt til Jens Nielsen af ...


Mads Rasmussen af Bønstrup hans aftægtskontrakt med bem.te Jens Nielsen. - Begge tilført skødebogen fol. 201.


Sagen ctr. Jens Bonde, landsoldat. Hans defensor birkedommer Meden producerede et såkaldt gæsteretstingsvidne ført i Vejle d. 9. dec. 1777 samt en udskrift her fra retten over det, som blev fremlagt og passerede i sagen den 24/2. [=> fol. 97]. 12/5.


97:

Til læsning og protokollation blev fremlagt Jeppe Christensen af Hjarup hans udgivne panteobligation for 100 rdl. lånt af sr. Engelbrecht Pedersen af .... Michel Jensen Pedersen ... pantebogen fol. 201-202.

For hr. Jens Feveille af Vejle og ... Hans Pedersen i Højen by, Jens Pedersen og Jørgen Hansen og Peder Stockholm(?) mødte ved retten birkedommer Meden fra Pedersholm ctr. de i stævningen ... selvejere i Højen by. - Prokurator Lindoms fuldmægtig Friis fra Snoghøj var idag mødt for de indstævnede selvejergårdmænd i Højen. Vidner afhøres. (teksten er meget vanskelig).

Jørgen Jørgensen Slot:

  1. Om vidnet ved og kan ... sige, at de 2 skp. 1 fjd. 1 alb. hartkorn [=> fol. 97b, AO 193] af gården ... til Højen by, hvoaf Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peder Stockholm er fæstere så længe, vidnet kan mindes, har haft græsningsrettighed i Højen skov og anden byens fælles græsning lige med 1/4 partgård i bem.te Højen by? - Vidnet, som er 70 år gammel efter anmeldelse og for 17 år siden i 27 år som fæster har beboet det omspurgte sted i Højen, da han for samme hartkorn haver haft græsningsrettighed udi Højen bys fælles skov og anden fælles græsning til ....... vidste vidnet ikke.
    Kontrakvæstion: Om vidnet selv er fæster eller aftægtsmand eller indsidder der i byen, om han har nogen græsningsrettighed eller ingen? - Vidnet svarede, er nu aftægtsmand der i byen og i sådan tilstand hverken haver ... eller græsning.
  2. Om vidnet ... med sandhed kan sige, at bem.te hartkorn ... ... eller fæsteren deraf har nogensinde ghaft græsningsrettighed for nogen slags kreaturer på Højen bts iverdrev(?) eller skov, og hvad slags kreaturer? - Han vidste det ikke, såsom han er en gammel menneske(?) ... ... end hvad han har hørt sige og forhen af han er forklaret.
  3. Om vidnet ved, om de andre husmænd i Højen har nogen græsningsrettighed på benævnte steder? - Meden måtte ... at dette spørgsmål er ganske udenfor den sag, der er stævnet for, og ventede det derfor afvist. (Det blev det tilsyneladende også).
  4. Om vidnet ved, om ....
  5. Om vidnet selv i den tid, han var fæster af bem.te hartkorn, betalte for græsningen på overdrevet enten med penge eller arbejde? - Vidnet svarede, han betalte ... med penge eller arbejde.
  6. Om ...
  7. Om vidnet ved, om fæsteren af bemeldte hartkorn ... enten før vidnets tid eller i vidnets tid som fæster deraf eller efter hans tid ...  ... ...
  8. Om vidnet ved eller har hørt ... ... med magt borttog dette forstævnede ... ... af fæsteren af bemeldte hartkorn som på [=> fol. 98] ... godvillig.

Videre var ikke af parterne til dette vidne. Var derfor fra retten demitteret.

Og igen fremstod Christen Pedersen Slot af Vinding, som aflagde sin ed efter loven ...  , da Meden begærede, at han måtte svare (på samme spørgsmål).

  1. At vidnet selv før(?) som fæster af omspurgte no og hartkorn haft og ... samme i den tid, Hans Majestæt havde det samlede ryttergods, såvelsom også efter, at det i året 1765 blev solgt, og så længe vidnet bebor og fæster ... ... 5 års tid, havde han græsningsrettighed for for... hartkorn udi byens fælles græsning ved 1/4 part gård der i byen eller halvparten med en halv gård, og således på hans lod havde han(?) ... ... med forklaring, at fælles græsning på den tid var noget ... ... har hørt sige ... ...
  2. Siden han for 8 år siden er kommet fra Højen ... anden by, så vidste han ikke videre end, hvad har hørt sige, at efterkommeren efter ham på på forbemeldte sted og hartkorn har haft den samme rettighed uforment indtil sidst afvigte år.

Derefter begærede Friis vidnet tilspurgt under samme quæstioner som første vidne under samme quæstioner om første vidne undtagen den quæstion, som forbigås. Og svarede vidnet til 2. spørgsmål

  1. Vidnet refererede sig til, hvad han forhen har svaret, og kunne ikke anderledes besvare dette spørgsmål.
  2. Vidnet svarede ikke noget, siden det (spørgsmålet) er med protest af retten afvist.
  3. Det vidste han ikke, men den tid han var der og beboede stedet, gav han ingen penge uden for hvad .... ....
  4. Nej, han gav ikke noget, enten penge, arbejde eller varer for de ... ... som han ... ... for fælles græsning.
  5. Derom vidst han ikke noget.
  6. Så længe han var fæster, blev han ikke pantet; ikke heller bekendt, at hans formænd blev pantet ... ... alene, at de nuværende fæstere swkal være bleven pantet ... ...
  7. Vidste derom intet.
  8. Om der ikke i hans tid blev pantet af selvejerne og gårdmændene der i byen .... .....? Vidnet svarede nej.

Da igen fremstod 3. vidne, Anne Madsdatter af Højen. (Svarer på Medens spørgsmål).

  1. Hun vidste intet derom.
  2. Vidste ikke heller nogen ... dertil.

Svarer efter sr. Friises forlangende på de til 1. vidne fremsatte contraquæstioner:

  1. forbigås.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. forbigås.
  4. Nej.
  5. Nej.
  6. Nej.
  7. Vidste ikke derom.
  8. Har hørt sige, at de gav det godvilligt.
  9. forbigås.

Igen fremstod Jens Nielsen fra Højen. (Svarer først på Medens spørgsmål).

  1. Han vidste det ikke.
  2. Han vidste det ikke.

Svarer på Friises kontraspørgsmål; dog de 7 første quæstioner forbigået.

  1. Vidste ikke derom.
  2. forbigåes. [=> fol. 98b, AO 195]

Laurids Smed fra Vinding. (Svarer på Medens spørgsmål).

  1. Har været fæster af omspurgte hartkorn i et år; i den tid .... og da havde han græsningsrettighed ved 1/4 part gård på omspurgte bys fælles græsning,.
  2. Vidste derom intet, siden han er kommen at bo i en anden by.

Vidnet svarer på Friises kontraspørgsmål:

  1. forbigået.
  2. Vidnet vidste alene for sin egen tid og ej videre.
  3. (synes ikke nævnt)
  4. Nej, det vidste han ikke af; men i den tid, han havde det i fæste, betalte han ikke uden for det, han kunne .... .... sin lod, og ligeledes gjorde de øvrige bymænd.
  5. er besvaret.
  6. Derom var vidnet intet bevidst.
  7. Det vidste han ikke, thi i hans tid blev han ikke pantet.
  8. Vidste det ikke.
  9. ... ... ... tiltalt ham ... ... han betjente sig deraf.
  10. Om vidnet ved, for hvad grund denne rettighed af lige græsning på byens overdrev(?) ... ... for bemeldte hartkorn, om vidnet ved noget dokument, der kan bevise det, eller det er sket efter skriftlig eller mundtlig accord? - Vdinet svarede, han havde den grund ... ... for sig ligesom de øvrige bymænd i Højen, og således hverken efter mundtlig eller skriftlig accord.

Sagen opsat til 12/5.


98b: AO 195

Af prokurator Friis blev fremlagt et skriftlig indlæg dateret Refstrup af dags dato samt stævning ctr. fabriqueur Petter Sager til arrest og beslag(?) ... ... hos ham. 28/4.


For prokurator Friis blev fremlagt et skriftligt indlæg samt stævning ctr. fabriqueur Petter Sager for kapital og renter. 28/4.


Fremlagt til læsning og protokollation(?) udtog af skiftet efter Søren Hansen af Lille Anst af 15. juni 1772 og ... ... aftægtskontrakt for Christen Andersen at nyde af Frederik Thomsen, dateret Skodborghus d. 15. juni 1772. ... ... Skødebog på fol. ...


Den sidste tingdag på folio 96 ... ... afsagte dom er således [=> fol. 99] lydende:

99:

Dom: På skiftet efter afgangne Søren Mortensen i Hjarup har Jep Larsen Søgaard fordret 131 rdl., som af skifteretten og enken er bleven antaget. Disse penge har enken ikke betalt efter adskillige påmindelser, som derfor har årsaget citanten forinden lovligt søgsmål at lade hende me dlavværge idnkalde for amtmanden, hvor hun ikke engang er mødt. Under saggivelsen har hun ikke haft noget til lovlig afbevisni g imod den forstævnte fordring, men ved lavværge Claus Jels i Hjarup og hendes søn Christian Sørensen tilstået sammes rigtighed med beklagelse, at fattigdom har gjort ophold i betalingen. Efter sådan tilståelse vorder hermed kendt for ret, at afgangne Søren Morgensens enke i Hjarup bør betale til Jep Larsen et hundrede og tredive og en rigsdaler tilligemed søgsmålets bekostninger ...


Dom: Forstanderen for det kongelige hospital her ved byen sr. Hadberg har ved lovligt søgsmål saggivet fæsteren Knud Andersen i Almind for skyldig værende restance til hospitalet af pådragende landgilde, som ikke til lovlig tid er ydet, kongelige skatter, børnepenge(?), bygfæld med videre, ialt den summa 129 rdl. 1 mk. 15 sk., som når fradrages ... ... hvortil alene i hans bo bevindes efter derover holden registreringsforretning 129 rdl. 1 mk. 15 sk., som når fradrages bliver fornævnte Knud Andersen skyldig 136 rdl. 2 mk. 13 sk. Såvel denne fordrings rigtighed som og ufor...hed til længere at forestå gårdens lovforsvarlige drift har Knud Andersen personligt for retten erklæret og tilstået. Altså tilfindes han herved efter ... påstand at betale til forstanderen anførte restance to hundrede tresindstyve og fire (fem?) rdl. 7 mk., dog at derudi godtgøres ham den registrerede bo efter ... ... ... Så betaler han og søgsmålets bekostninger skadesløst ... ... efter lovens 3. bogs 13. kapitel 1. og 2. artikel at have sit fæste forbrudt. ....


1778 - 28. april:

Fremvist en panteobligation af 30/6 1776 på 100 rdl. udgivet af Christen Sørensen i Uhre (Ure) til hr. kommerceråd Riis af Kolding som efter ...  opsigelse ... befandtes at være indfriet.


I den sag, som prokurator Friis fra Refstrup i kommission af skifteforvalteren ... ... den afdøde etstsråd de Lichtenberg ... ... har anlagt ved stævning af ... ... Peter Sager, boende på Haraldskær kobberfabrik ... antagen arrest for den summa 3488 rdl. 3 mk. 3 sk. ... ... konfirmation i alle dele. Friis fremlagde omstævnte arrestforretning forrettet den 11. april 1778 og udsted den 16 dito af kancelliråd Junghans [=> fol. 99b, AO 197] ... ... Og da udi samme er anført Petter Sagers udgivne panteobligation af dato 1. maj 1769, hvorpå findes afskreven på af kapitalen 200 rdl. samt renter til ... ... opsigelse fra afdøde etatsråd de Lichtenberg på ... ... dateret 26. september 1776 , hvori Petter Sager opsiges til snapsting 1776 den summa 3405 rdl. .. .... Tillige er under arresten fremlagt Petter Sagers egen tilståelse af 30. juni 1777, at han til bemeldte etatsråd de Lichtenberg var skyldig den summa 3488 rdl. 3. mk. 3 sk., som er den summa, hvorfor arrest er begæret og pålagt. Bemeldte dokumenter er alle af dommeren rectificerede, indlemmede i den fremlagte arrestforretning og altså lovens 1. bogs 21. kapitel i den henseende fuldkommen opfyldt. Endvidere viste og arrestforretningen, at Petter Sager af retten er blevet tilspurgt, om han .. ... (hele redegørelsen går vist ud på at påvise, at arrestforretningen er gennemført korrekt efter loven).


99b: AO 197

Sagen, som prokurator Friis fører i kommission af skiftekommissæren ved etatsråd de Lichtenbergs stervbo ctr. Petter Sager på Haraldskær kobberfabrik for hans gæld til de Lichtenberg. Sagen føres tilsyneladende også på vegne af etatsråd de Tekilmann og provst Esmarck. ... .... Endvidere blev fremlagt en rekvisition fra sr. Steenstrup på Kjeldkær. - Petter Sager er ikke mødt og lovdages til at møde idag 14 dage, ifald han har noget at erindre i sagen. 12/5.


Jørgen Mogensen i Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. 12/5.


Jørgen Pettersen af Meyen ved Flensborg ctr. Laurids Andersen på Stallerupgård. 12/5.


1778 - 5. maj:

100b: AO 199

Forevist en panteobligation på 120 rdl udgivet af Jørgen Hansen i Borlev til kommerceråd Riis i Kolding .... fandtes at være indfriet, som skal blive til udsletningaf pantebogen antagen.


Aftægtskontrakt mellem Bertrum Jakobsen i Vrå og daer Jørgensen i Harte af dato 8. januar 1778. Indført i skøde- og pangebogen.


Forevist en panteobligation på 40 rdl. udgivet af Jørgen Jensen i Lejrskov til kommerceråd Riis ... befandtes at være indrfiet, blev antaget til udsletning af pantebogen.


1778 - 12. maj:

Læst kgl. forordning anlangede, at danske bankosedler, især de på een rigsdaler og fem rigdsaler må ej føres udi ...


Til udsletning blev forevist, antaget og derom påtegnet

  1. Mads Mogensen i Egholt, obligation for kapital 25 rdl skyuldig til Jørgen Frederik Riis, sognepræst til Daler menighed i Riber stift.
  2. Thule Andersen i H..., panteobligation for 100 rdl. skyldig til kommerceråd Riis i Kolding.
  3. Iver Knudsen af Bjert ... skyldig til sr. Cristian Lind(?), fuldmægtig ved Kolding amtstue.

Sagen Jørgen Mogensen i Vork ctr. Knud Knudsen ibidem optaget til doms afsigelse idag 5 uger, 16/6.


Sagen Jørgen Pettersen af Mejen ctr. Laurids Andersen af Stallerupgård. Denne var ikke mødt. Optaget til dom idag 5 uger, 16/6.


Sagen, som prokurator Friis som actor har anlagt mod landsoldat Jens Bonde, hvorudi fra birkedommer Meden siden under 21. april 1778 er fremlagt et indlæg, hvilket Friis således replicerede: (1) beviser(?) det unægteligt, at den holdte forretning er kancelliråd Fleischers fuldmægtig sr. Lindved, der findes i det fremlagte tingsvidne litra A ... at reflektere og i .... ... ... thi Lindved er som fuldmægtig for kancelliråden og politifiskal konstitueret fra stiftamtmand Levetzou, hvilken konstitution behørig er læst ... i forretningen og ved Jens Bondes overfald forevist. Det beviser tingsvidnet litra A pag. 22. Friis modsiger derfor Medens anførte i den anledning ... ... ... [=> fol. 101] ... Jørgen Pedersen, Mortgen Biering og Christian Witting har under ed påvidnet Jens Bonde begangne forbrydelse imod kancelliråd Fleischers fuldmægtig, hvilket Friis påstår i alle dele anset ligesom det imod herreds- og byfogeden selv var udvist og Jens Bonde derfor den påståede straf undergiven ... ... ... 26/5.


Sagen anlagt af skiftekommissær i afdøde ...råd de Lichtenbergs stervbo mos Petter Sager på Haraldskær kobberfabrik for skyldig værende kapital 3488 rdl. Fabriqueur Sager lod ved hans søn indgive et skriftligt indlæg ... og derefter på rettens tilspørgsel tilstod fordringens rigtighed og ligeledes indlod sagen til dom 26/5.


Tingsvidnesagen imod de Højen mønd anlagt af birkedommer Meden for hr. Feveille  Vejle udsat til 26/5.


Fremlagt til påtegning og antagen til udsletning Jørgen Hansens i Gelballe udtgivne panteobligation på 50 rdl. skyldig til geheimerådinde von der Lieth i Kolding.


1778 - 19. maj:

101b: AO 201

Læst:

  1. Et kongeligt skøde for Mogens Jørgensen af Bølling på hartkorn ager og eng no. 6 .. af det forrige koldingske rytterdistrikt.
  2. Et kgl. skøde for Christian Pedersen i Ågård ... af det forrige koldingske rytterdistrikt.
  3. Poul Hansen i Ågård hans udgivne skøde på 1 skp. 1 alb. .... Michel Thullesens ... solgt til Poul Jørgensen i Ågård.
  4. En af N... Jørgensen i Ågård udgivet panteobligation på 30 rdl skyldig til kommerceråd Riis i Kolding med 1. prioritet i debitors i Ågård tilhørende gård.
  5. ... skriftlig opsigelse ... Jens Andersen Snogdal i Store Anst ... panteobligation på 400 rdl. ...
  6. Jens Andersen Snogdal i Store Anst, en panteobligation på 400 rdl. skyldig til Michel Basballe i Ribe, for hvilket lån er anset 1. prioritet i debitors i Store Anst under no. 12 påboende selvejergård af hartkorn 5 tdr. 2 skp. 3 fjd. ½ alb.
  7. Peder Knudsen i Ure hans udgivne afkald for hans hustrus Anne Madsdatters fædrene og mødrene arv 13 rdl. 2 mk. til hendes stedfader Søren Simonsen i Egholt.


Og da intet videre var at forrette, blev en gæsteret på forlangede af rådmand Bahnsen udi overværelse af de 2 tiltagne testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, for hvilken ret rådmand Bahnsen af Kolding lod fremlægge en skriftlig rettens stævning af dato 4. hujus contra Jørgen Krag i Vartenberg(?) for ulovlig brændevinssalg. De indstævnede vidner var ikke mødt, blev forelagt under faldsmåls straf at møde 26/5.


Fremlagt og læst Søren Henriksens i Jelling by til hr. Nellemann på og til Lerbæk udgivne panteforskrivning for kapital 140 rdl.


1778 - 26. maj:

Læst:

  1. Auktionsdirektørernes skøde til Espen Hansen i Skanderup på gård no. 13 ibidem hartkorn ager og eng 6 tdr. 4 skp. 3 fjd. 2 alb. og skov 1 fjd. 1 alb.
  2. Jakob Olesen og Jørgen Hansen i Bramdrup deres skøde på 2 skp. hartkorn i Milholt(?) under gården no. 5 i Bramdrup ... ... udstedt af kammerråd Richter(?) i Fredericia.
  3. Jakob Olesen og Jørgen Hansen i Bramdrup [=> fol. 102] udgivne panteforskrivning for 178 rdl. skyuldig til Fredericia Hospital(?).
  4. Jens Nielsen Yde af Vork i Egtved sogn, panteobligation på 120 rdl. skyldig til Mads Laursen i Vesterby.
  5. Laus Christiansen Lund Jelling udgivne panteobligation på 100 rdl. skyldig til madame Boeg ved Haughus.
  6. Jørgen Hansen i Gelballe panteforskrivning på 60 rdl. lskyldig til sognepræst hr Humblet i Seest.
  7. Søren Nielsen i Lunderskov by, Skanderup sogn, hans udgivne skøde på ham i Lunderskov by tilhørende og påboende selvejergård af hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 fjd. 2 alb. samt skov 2½ alb, solgt til Hans Laursen af Ferup.

102:

I gældssagen mellem sal. etatsråd de Lichtenbergs stervbo på Biestrup(?) på den ene side og fabriquer Petter Sager, ejer af Haraldskærs kobberfabrik eller mølle på den anden side blev afsagt dom lydende på fol. 102 således.


Endvidere læst Jens Hansens og Erik Madsens(?), begge selvejerbønder i Vork(?), deres skriftlige kaution for 90 rdl. 3 mk. 2 sk. til overformynderen hr. konferentsråd og amtmand de Hoffmann i Fredericia med videre.


Læst Anders Pedersen i Starup hans udgivne afkald for kapital 140 rdl. med videre.


I sagen anlagt mod Jens Bonde i Bindeballe lod birkedommer Meden som defensor for bemeldte Jens Bonde modsige prokurator Friises protokollation sagens sidste tægtedag som noget, der ikke er at reflektere ... indladende sagen under dom, siden Jens Bonde ikke har evne til at føre den anderledes. Prokurator Friis udi hans lovlige forfald i andre forretninger lod begære sagens anstand i 14 dage for som actor udi sagen at erfare og besvare det, som defensor i dag måtte fremsætte. 9/6.


I tingsvidnesagen anlagt af hr. Fæveyle (Feveille) i Vejle for 3 hans boelsfæstere i Højen contra bemeldte Højen bys selvejerbønder lod hr. birkedommer Meden fra Vejle, som har ført sagen for citanten, begære tingsvidne sluttet. På Højen bys gårdmænds vegne var mødt prokurator Lindoms fuldmægtig Friis fra Snoghøj og ligeledes begærede tingsvidne beskrevet.


For retten fremstod smeden Iver Jensen af Vester Vamdrup og ydmygest begærede, at det måtte ham tillades edeligt at besværge , at de 150 stk. høleer og de 40 stk. hakkelsesjern(?), som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Kolding amt i Jylland, hvilket retten tillod, og hvorpå bemeldte Iver Jensen Smed aflagde sin ed efter loven, at de bemeldte 150 stk. høleer og de 40 stk. hakkelsjern af ham og hans folk hos sig selv i V. Vamdrup er forfærdiget, hvorefter han begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


Møde for retten lod prokurator Lindom ved sin fuldmægtig sr. Friis fra Snoghøj i en sag, som Lindom har anlagt imod de 19 beboere i Seest for nogle hos dem tilgodehavende penge. Friis producerede et af Lindom forfattet indlæg, hvorefter han undergav sagen till dom. Retten påråbte de nitten saggivne beboere i Seest, nemlig Christen Eriksen, Svend Gydesen, Rasmus Poulsen, Nis Poulsen, Hans Andersen(?), [=> fol. 102b, AO 203] Hans Pedersen, Peder Randbøl, Jens Kromand, Jep Jørgensen, Niels Sørensen, Thomas Andersen, Ole Madsen, Johan Nielsen, Mads Sørensen, Carsten Andersen, Christen Hansen, Hans Christensen, Christen Christensen og Søren Pedersen, og da ingen mødte, blev de lovdaget til idag 14 dage, 9/6.


102b: AO 203


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk