Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

(Dette dokument er senest blevet ændret: 11/5-2017)

Koldinghus birks justitsprotokol 1748-61

Supplement 2

 

(Mikrofilm M 30901)


Denne justitsprotokol var den første, jeg skrev ekstrakt til. På det tidspunkt var jeg mest interesseret i at skabe overblik over indholdet, mere end at skabe indblik i det. Det bevirkede, at det hovedsageligt kun var sager, der endte med en dom, der blev refereret nogenlunde grundigt. Her vil jeg supplere med bl.a. indholdet af sager, der endte med et tingsvidne. Lovbydelser vil jeg også referere mere udførligt. - Tingsvidner om den grasserende kvægsyge refererer jeg kun til og med 1750. Gældssager refererer jeg normalt ikke.

Kun datoen for første tilførsel i hver sag er anført. Derunder er angivet, hvor i tingbogen sagen forekommer.

1755 - 28. oktober:

Fol. 440b:

Las Nielsen Vaabens enke Anne Pedersdatter med lavværge Jens Sørensen Baastrup af Hjarup og medarvinger, Jes Lassen, myndig, på Peder Lassens og Hans Lassens vegne deres kurator Anders Jessen af Hjarup, item Mette Cathrine Lasdatters formynder Tulle Pedersen i Lejrskov, de lovbød den dem tilhørende halve ryttergård i Hjarup, som Niels Lassen Vaaben nu bebor og har i husbondhold, matr. nr. 11 af htk. 3-3-2-2 / 0-0-0-2½. - Niels Lassen Vaaben og hustru Lene Pedersdatter begærede skøde.

1755 - 11. november:

Fol. 443b, 446:

(Fortsat fra forrige filmrulle). Ove Hansen, forstander for Kolding hospital, ctr. Niels Christensen Degn og Hans Nielsen af Rådvand (Rodevad). - Sidste tægtedag afgør dommeren, at han ikke kan dømme i sagen, når ingen af parterne har bevist deres adkomst til den omtvistede jord (Hospitalsmosen).

Fol. 443b, 444:

Steen Rasmussen i Amhede lovbød sin gård, Amhede kaldet, i Egtved sogn af htk. 5-3-1-1. - Jens Madsen og hustru Berte Maria Steensdater Legaard, som er Steen Rasmussens datter, begærede skøde.

1755 - 25. november:

Fol. 445:

Læst amtmandens efterlysning af rytteren Johan Frederik Christian, af en lang og smal statur, et langagtigt ansigt og hvidgult hår, 29 år, som er mistænkt for at have begået et mord på Løgum mark i Tønder amt den 4. hujus og nu er undveget og eftersøgt. Hvor han opdages, at pågribes og bringes med god bevaring til amthuset.

1755 - 23. december:

Fol. 447b, 453:

Marcus Madsen af Skovdrupgård ctr. Knud Jensen i Seest. Prokurator Carl Lindam på vegne af Poul Christensen og Christen Eriksen af Seest, der som ejere af omstævnte Åkær har foranstaltet dets indgrøftning, fremlagde en af samtlige lodsejere given tilståelse til Poul Christensen og unge Christen Eriksen, at de ikke havde noget imod, at Åkær blev indgrøftet og indhegnet, afgivet dags dato. Han mener ikke, at Marcus Madsen har ret til dette søgsmål. Marcus Madsen har aldrig før været bekendt med en sådan tilståelse og begærer synsmænd udmeldt.

1756 - 20. januar:

Fol. 451b, 453, 457:

Christen Hansen i Stenderup i Eltang sogn lovbød halvdelen af sin halve gård på htk. 2-5-3-2½.. På vegne af Christen Hansens hustru Gertrud Nielsdatter begærede Johan Sørensen Smed af Surhave skøde.

1756 - 27. januar:

Fol. 453, 457b:

En del bymænd af Vester Nebel (ved Henrik Hansen af Dons) ctr. Jens Rasmussen og Hans Nielsen af Vester Nebel.

1. vidne, sognefoged Peder Knudsen af Håstrup:

  1. Kan han huske, at der igennem Jens Rasmussens nu beboende selvejergårds toft om ved hans nu af Jens Sørensen Skræder beboende lejehus og igennem Hans Nielsen Boelsmands toft har været nogen gangstier og stætter, og hvorledes de har gået på den tid? - Vidnet er født i Vester Nebel by og er 55 år gammel. Var hjemme i Vester Nebel, til han kom til København under livgarden i ca. 24 års alderen. Og i den tid, han var hjemme, var der gang over den toft, som Jens Rasmussen nu tilhører, og i den tid tilhørte Jep Pedersen og søn Jørgen Haar, og der var gang fra stetten, som begyndtes nordvest (?) eller den næreste hjørne af gårdens kålgård, og i den tid var der et hus, hvor stien gik sydvesten om huset, hvor hyrden og alle andre gik, som havde ærinde derforbi. Og i samme tid gik der gang over Hans Nielsens nu beboende toft. Hvilken gang begyndtes ved Ole Jørgensens tofts hjørne, som nu efter beretning tilhører Niels Nielsen, og gik igennem Hans Nielsens toft gangsti ind til hans hus. Og ligger det hus i den nørre gade. Og Jens Rasmussens gård ligger sønden for den store gade, som går igennem byen til vest og nør.
  2. Hvor den igennem Jens Rasmussens toft ud forbi hans rytter- eller gadehus omvundne sti gik ud til gaden? - Stien og gangen gik ud til gaden imellem det omvundne hus’ ... og Søren Skræders kålhave.
  3. Hvor mange stier der på den tid var igennem Hans Nielsen Boelsmands toft? - Der gik, som omvundet er, sti i toften med gærdet inden for gaden til byen, indtil de kom til fortovet, og ligger toften ved siden af huset på begge sider til øster og vester og derfra gik stil til Spegerbordgaden.

Flere vidner besvarer de samme eller lignende spørgsmål. Der nævnes i byen en gade ved navn Korsgade. Den 25. januar var der et grandestævne, hvor Jens Rasmussen lod sig repræsentere ved sin karl. De sendte bud til Jens Rasmussen om at komme, for at de kunne få disputten om stien afgjort; men han kom ikke. - Da Hans Kræmmer boede i det omtalte hus, havde han urter og andet i haven. Han bad bymændene om, at gangen måtte ske til gaden fra øster og til vester, og til den ende lagde han en stenbro på gaden, som folk gik på i stedet for stien i toften forbi hans hus. - Jens Sørensen Skræder har beboet huset. De, som han tillod at gå ad stien, benyttede den. Andre tillod han det ikke. De, som han afviste, før Jørgen Haars død, var fremmede og udenbys folk. Og siden hans død har han afvist sal. Hans Lauridsens søn Laurids Hansen og Mette Buhlsdatter Gunder. - Hans Lauridsen (der nok er den samme som Hans Kræmmer) havde forlangt at nedlægge den sti, som gik forbi hans hus til Spegebordgade, og forpligtede sig til gengæld til at oprette en gangsti med trinsten langs ad nørre gade. Den er ikke blevet vedligeholdt.

1756 - 3. februar:

Fol. 456, 460b, 462b, 464b, 465b, 472:

Birkedommer Lars Thistrup til Refstrup ctr. oberauditør Seidelin.

1. vidne, Preben Hansen af Nørre Vilstrup:

  1. Om vidnet har set Refstrupgårds bager- og bryggerhus, som er i borgården i den østre længe? - Ja.
  2. Om vidnet ved, hvor mange fag samme baggers og bryggers består af, og om ikke han må tilstå, at deri er fuldkommen god plads til at bage og brygge på een dag og tid, og uden at det ene skulle hindre det andet, når sådant ej skete med forsæt? - Bage- og bryggerhus er 5 fag, og næstved i den nørre ende er 2 fag, hvori forhen har været opmuret en kedelgrue til samme bryggers’ og ovns skorsten, og i samme to fag var afdelt 2 kamre, og i bryggerhuset kunne brygges og bages på samme tid, ja også brændes, om kedlen havde været opmuret, uden at det kunne være til hinder for det andet.
  3. Om vidnet har observeret, at ved hver side af bageovnen er en ildgrue til indmurede kedler, således at den ene er ind til bryggerset, og den anden ud til et kammers, 2 fag? - Er besvaret.
  4. Om der ikke i samme to ildgruer og kedler kunne koges indmad af fæhøveder og handles med samme, uden at det sidste var fornøden at ske lige for bageovnen eller de to fag, hvori bageovnen står? - Når der i hver grue af de 2 gruer var kedler, kunne der koges i dem, hvad de fandt fornødent, uden at være bageovnen til hinder, eller skorstenen, allerhelst at gruerne er ud hver til sin side af skorstenens vangene.
  5. Om vidnet har set loftet over samme østre længe i Refstrup borgegård, og om han synes, at samme er bekvem til at forvare aftærsket korn på? - For ca. 14 dage siden var vidnet der for at købe et par tønder rug, da vidnet så, at det regnede ned igennem tækket, og loftet var meste våd overalt, så der på loftet ikke kunne lige korn tørt.
  6. Om vidnet har set den stald i det vestre hus i ladegården, hvor oberauditør Seidelins heste står, om samme er god og forsvarlig til heste? - Ja, efter vidnets mening.
  7. Om ikke ved samme stald findes to kammerser, og om de er således, at det ene kunne bruges til kuskekammer og det andet til hakkelseskammer? - Ja, bortset fra, at vinduerne i det ene kammer var brøstfældige.
  8. Når Seidelin alligevel lader sin kusk eller staldkarl logere i staldkammeret i Thistrups stald i det østre hus, og samme kammers holdes tillukket, så at Thistrups kusk og ladefoged må logere i hakkelseskammerset ved sidstnævnte stald, da Seidelin derimod enten indsætter svin og fæhøveder til at føde i kuskekammeret ved sin stald eller lader samme stå ledigt, om det da ikke er forsætlig fortrædenhed og ubillighed? - Vidnet så nok, det ene kammer var tillukket: ved ikke af hvem. Det øvrige ved vidnet ikke at forklare.
  9. Da vidnet har set og ved, hvad lejlighed hr. birkedommer Thistrup i det vestre hus i borggården på Refstrup har til bopæl for sig og familie, nemlig 9 fag hus, som består af to kammerser i 3 fag, et køkken med et fra gangen af langt, lidet huel eller kammers af 4 fag og et spisekammer af 2 fag, om han da ikke må tilstå, at i fald Thistrup havde sin bopæl et andet sted uden for Refstrup og på dito gård til sammes og godsets ... skulle holde tjenestefolk såsom en ridefoged, ladefoged, ladekarl, staldkarl, hyrder, røgtere og en pige til at holde hus for samme, at bemeldte tjenestefolk da ej kunne have mindre lejlighed til logement og opholdssted, som Thistrup nu har til bopæl? - Vidnet har set de omspurgte værelser, og ifald Thistrup med familie ej selv var der, så var det dog ikke for megen værelse i dem for en ridefoged etc. efter vidnets skønsomhed.
  10. Om vidnet har set, hvorledes vinduerne i det store grundmurede hus tildels er i stykker og spoleret, således at regn og sne kan skylle ind på vinduernes rammer, karme og pael og deslige, og om vidnet ikke synes, at sådant er til stor skade for huset? - Jo, har set en del vinduer i stykker på det grundmurede hus, men har ikke set skaden indvendigt, såsom vidnet ikke var derinde.
  11. Om vidnet har set, hvorledes Refstrupgårds have, som er vesten for borgergården, at gærder og plankeværk er ruineret, således at svin og andre kreaturer går deri og spolerer de unge poder og vækster og plantninger i haven? - Ja.

Vidnet blev nu overladt til kontraparten. Men da ingen indfandt sig på kontrapartens vegne, blev han demitteret fra retten.

2. vidne er Hans Pedersen Buck af Nørre Vilstrup, som besvarer de samme spørgsmål.

På Thistrups sidste tægtedag afhøres vidnerne Christen Christensen af Høllet i Vorbasse sogn og Hans Mogensen af Oxlund i Lindknud sogn. - De kan bekræfte, at Bække by og Skjoldbjerggård er beliggende i kongens indpælede vildtbane!

Prokurator Carl Lindam på vegne af Seidelin har indgivet kontrastævning med henblik på at afhøre Cathrine Bierings, tjenende i Snoghøj. Lindam har indgivet 31 spørgsmål, som hun skal svare på. De er anført for sig selv på fol. 473b-474, men er her kombineret med hendes svar:

  1. Hvad tid hun kom til Refstrup, og når hun kvittede samme tjeneste? - Kom til Refstrup Michaeli 1753 og kvittede ved påsketid 1755.
  2. Om hun erindrer sig, hvad tid Thistrup købte Refstrup, og om det ikke var i juli måned 1754? - I året 1754 ved pinsedags tider købte birkedommer Thistrup Refstrup.
  3. Om ikke kort tid derefter hans ridefoged ... Goldbech kom til gården og blev ridefoged, og i hvilket kammer han havde sit logemente, om det ikke var i den søndre ende i det vestre hus i det kammer, som gik ud til haven? - Jo.
  4. Om ikke Bertel Larsen, som efter Goldbech kom til gården og blev ridefoged, havde det samme kammer til logement som Goldbech. - Jo.
  5. Om ikke værelserne overalt i borgegården, undtagen det kammer, som Goldbech og efter ham Larsen var i, har været i hr. oberauditørens frie brug til at lægge deres egne og fremmede folk, håndværksfolk og domestiquere (?) i, deres gods stået derinde og dem betjent af bemeldte værelser ligesom dem godt syntes og havde det nødigt? - Jo.
  6. Om vidnet ikke kan erindre sig, at jomfru Møllers og stuepigen Maren lå i det kammer uden for det, som Goldbech og Larsen logerede i, indtil noget efter Mikkelsdag 1754, endog efter Larsen var kommet til Refstrup? - Jo.
  7. Om vidnet ikke også selv i fornævnte tid imellem har ligget ved jomfru Møller i samme kammer? - Jo.
  8. Om hun ikke også husker, at nogle fremmede fra Sjælland, som ville købe stude af overauditør Seidelin, har ligget i forbemeldte yderste kammer? - Husker det ikke.
  9. Om hun ikke også ved, at jægermester Bchmanns frues pige lå ved stuepigen i samme kammer uden for Larsens, da oberauditørens datter havde bryllup? - Jo.
  10. Om ikke oberauditørens kusk Christen Andersen sidst afvigte vinter nogen tid før kyndelmisse, da han var syg, kom til at ligge i dette omvundne kammer og siden den tid havde sit natteleje i samme kammer? - Kusken lå i samme kammer nogen tid ved kyndelmissetider i året 1754 (?) og var syg; men i den tid, kusken lå der og var syg, lå ingen fruentimmere der i kammeret.
  11. Om ikke kancelliråd Claudiskusk, da de nogentid før sidstafvigte påske var i besøgelse hos oberauditøren på Refstrup, lå i samme kammer ved Chrisen Kock? - Jo.
  12. Om ikke vidnets kuffert og ammens skrin stod i samme kammer, før gården blev solgt, og ammens skrin forblev og var der endnu, da vidnet kvitterede? - Jo.
  13. Om vidnet ikke selv såvel som de andre piger har benyttet sig af bemeldte kammer uden for Larsens til at tørre linklæder og amme at tørre børnetøj? - Jo.
  14. Om Goldbech og Larsen ikke havde nøglen til det inderste kammer, hvor de lå, og stændig har holdt samme kammer under lukke og gemt nøglen, så ingen kunne komme derind uden deres vilje? - Jo.
  15. Om derimod ikke nøglen var i den yderste dør, og vidnet såvel som de andre oberauditørens folk gik ud og ind i samme kammer og brugte det til, hvad de havde det nødigt? - Jo.
  16. Om vidnet ikke ved, at Goldbeck og Larsen ikke har haft eller skulle have mere end det inderste kammer, hvor de lå? - Havde ikke mere end omspurgte kammer; ved ikke, om de skulle have mere.
  17. Om vidnet ikke også ved, at de ikke har brugt, nemlig Goldbeck og Larsen, det yderste kammer videre end,at de er gået derigennem, og om de ved samme gennemgang kunne tale med en eller anden bonde, eller anden som enten med dem fulgtes ind til eller ud af deres eget kammer? - De havde ingen anden brug i kammeret end gennemgang, det vidnet er bekendt.
  18. Om de har haft nogen boskab der stående, eller andet tøj, end ad de kunne lægge en rejsekjole, hynde eller kappe på en af oberauditørens derværende stole, eller at Larsen satte sine træsko ved døren, item en papirspose og kniv? - Jo.
  19. Om vidnet ikke ved, at der i det vestre hus i borgegården på Refstrup var et kammer ved den side ud til haven imellem det kammer, hvor Larsen lå, og rullestuen, som blev kaldt gamle køkken? - Jo.
  20. Om ikke i samme såkaldte gamle køkken var 4 sengesteder af brædder indrettet og et sammensanket dito af bøgetræ? - Der var fire sengesteder indrettet.
  21. Om ikke dette kammer og deri værende sengesteder såvel før som efter, at gården var solgt, er blevet brugt til at ligge i af oberauditørens tjenestefolk, fremmede kuske, håndværksfolk, ... og deslige, som kom til gården, så og den gamle hyrdekone Mette og et par små drenge? - Jo.
  22. Om vidnet ikke ved, at i det østre hus i borgegården imellem bryggerhuset og b... var to kamre, det ene ud til gården ... det andet ud ... dette sidste, fra borgestuen, og man skulle gå gennem det yderste til det inderste, som blev kaldt kalkekammer? - Jo.
  23. Om ikke det såkaldte kalkekammer blev brugt til at lægge kalk, materialer og kalkeredskaber, og det yderste af disse kamre blev brugt til at fede gæs på sti, kapuner i et bur, sættekyllinger og unge kapuner inde indlagt, en so med grise, item og grise der indelukket for at give dem deres føde dér? - Jo.
  24. Om vidnet ikke ved, at Larsen uden oberauditørens og fruens vidende og tilladelse har betjent sig af adskillige deres boskab, især køkkentøj af tin, messing og jernfang, hvad sorter, så vidt vidnet erindrer? - Ved, at mons. Larsen havde en og anden gang tekedlen i brug, tintallerkener og et fyrfad oberauditøren tilhørende.
  25. Om hun ikke også ved, at Larsen af husholdersken, hvis navn forbigås, har fået både spise og mad af køkkenet? - Jo.
  26. Om det ikke er sket, når de selv har været til bords eller ej var hjemme og således uden deres viden og tilladelse? - Jo.
  27. Om hun ikke ved, at skorstenen og kiølen (?) i borgestuen i det østre hus nedfaldt ved juletider sidst afvigte vinter, og at røgteren, før den nedfaldt, havde ild på og sad ved samme skorsten om aftenen for at varme sig? - Ja, skorstenen nedfaldt om vinteren; kan ikke erindre tiden.
  28. Om røgteren, siden skorstenen nedfaldt, ikke næsten hele vinteren sad ved oberauditørens skorsten om aftenen? - Jo.
  29. Om vidnet ikke ved, at den hyrdedreng, som forrige vinter vogtede får på Refstrup, tillige forrettede og var i oberauditørens tjeneste til, hvad ærinde og gerning behøvedes? - Jo.
  30. Om samme hyrdedreng ikke også fik sin kost ved oberauditørens folk og lå på deres sengeklæder i en af de senge i det såkaldte gamle køkken? - Jo.
  31. Om der var flere eller anden hyrdedreng på gården end denne omvundne sidst afvigte vinter, som hun kan erindre, og ved, at røgteren, før gården blev solgt, havde deres natteleje i fårebåsen (?) i fæhuset og i ladegården? - Kan ikke huske det.

Ingen var mødt på birkedommer Thistrups vegne.


1756 - 10. februar:

Fol. 458:

Jægermester van der Lieth (ved Carl Lindam) ctr. Hans Hjuler af Store Velling (med Hans Paabye af Kolding som beskikket forsvarer). - Forhør:

  1. Om ikke hjorten var fundet i hans have således beskadiget, som stævnemålet formelder? - Jo.
  2. Om der ikke på stedet, hvor hjorten var synet, kunne spores, at 2 stk. vildt var kommet ind i haven, og at det ene var sprunget samme vej tilbage? - Jo, det kunne spores, og så snart han fandt samme, angav han det for skovfoged Meier med de ord, ville hani kke angive det for vedkommende, så ville Hans Hjuler selv angive det.
  3. Om han ikke har skudt til samme hjort eller på nogen måde såret den for at jage den ud af haven? - Nej (tilbød sin ed).
  4. Om han da ikke ved, hvordan eller af hvem hjorten er blevet såret? - Nej.
  5. Om han da ikke har sat nogen rendesnare eller reb for at holde dyr ude af sin have? - Nej.


Lindam begærede de to synsmænd, Jens Aagaard og Søren Olesen af Store Velling til forhør:
1) Søren Olesen kørte dyret over til skovrider Luchhart i Follerup, hvor og kom til Jens Aagaard, og der så de dyret således som stævningen formelder.
2) Efter at de havde synet dyret hos skovrideren og derefter var kommet til Velling, forefandt de i Hans Hjulers have spor, at der var indkommet 2 dyr, men kun et par spor af dyr derudaf. De så sporet uden for haven.
Defensor spørger:
1) Har de set Hans Hjuler med skydevåben i kongens vildtbane, eller er han berygtet for det? - Nej.
2) Om de ingen sinde har hørt skud i hans gård eller have? - Nej.
3) De har ikke set Hans Hjuler med noget skydevåben.

Christian Hansen, Hans Hjulers søn, forklarer, at han går i skole til konfirmation; ved ikke med vished, hvor gammel han er, men har hørt, at han nu skal være i 14. år efter forældrenes sigelse.
1) Ved han, at der kort efter Mortensdag var fundet en hjort i hans faders have, som var beskadiget og såret? - Ja, så, et dyr lå i haven, om morgenen, før han gik til skolen; ved ikke, om det havde skade eller ikke. Da han kom hjem, hørte han, at dyret var kørt over til skovriderens i Follerup.
2) Ved han, at hans fader enten har skudt eller har sat rendesnarer for denne hjort? - Nej, og har aldrig set sin fader med en bøsse i hænderne. Har heller ikke hørt skud om natten før.

Hans Paabye fører vidner ved kontrastævning:

1. vidne, Hans Jørgen Meier af Store Velling:
Hans Hjuler kom til vidnet om morgen tidligt og sagde, der lå en hjort i hans have, det han som skovfoged ville komme og bese og så angive det for vedkommende. - Vidnet beså hjorten og red straks derpå til skovrideren og gav det til kende. Skovrideren skikkede så sin karl over og skød hjorten for panden og så bragte den derfra.

2. vidne er Peder Skovfoged af Store Velling. Han tilføjer ikke nye oplysninger.

1756 - 17. februar:

Fol. 460, 465, 471, 474b:

Jægermester van der Lieth (ved Carl Lindam) ctr. Jens Olesen (af) Skærup og Jørgen Klingenberg af Vejle.

1. vidne, Ditlev Marcussen af Skærup:

  1. Om han ved, at Jens Olesen og Jørgen Klingenberg er af skovfogeden Johan Skeel antruffet med flinter i en skovhave, Stærkær kaldet, den 3. december? - Ja, har hørt det sige af Johan Skeel.
  2. Om han dagen før har set de to mænd med flinter på et sted, som kaldes Sommers Bjerg, ca. 100 skridt fra Stærkjær? - Nej.
  3. Om han ikke har set dem andre steder i vildtbanen med flinter? - Nej.
  4. Om han da ikke har set dem noget sted med skydevåben eller har set skind af vildt i deres huse? - Nej.
  5. Om han da ikke ved, at Jens Skærup og Jørgen Klingenberg, fonemmelig den første, har været meget berygtet for krybskytteri, og at rygter er gået så vidt, at når bønderne omkring ved Velling har set nogen dyr, har de sagt til hverandre, “Der går Jens Skærups kræ”? - Har nok hørt Jens Skærup berygtet for krybskytteri; men det øvrige ved han ikke noget om.

2. vidne, Rasmus Frandsen af Store Velling:
Han ved bare, at noget før sidste jul var han ude at lede efter et gammelt bæst, som var bortkommet. Da så han, ved gærdet ved Sommers Bjerg stod 2 karle med blå kjortler. Og da han var kommet hjem, hørte han, at der i byen havde været alarm om krybskytteri. - Om han ikke, samme dag som han så de to karle ved Sommers Bjerg, så, Johan Skeel Skovfoged og en parykmager fra Vejle kom ridende på hin side af Særkjær? - Jo.

3. vidne, Johan Buck i Store Velling:

  1. Om han ikke den 2. december har set de to i Velling skov? - Nej.
  2. Søndagen før var de i vidnets hus og sagde, de ville købe korn, og de gik derfra til Hovgård i Store Velling.
  3. Vidnet hørte vel den dag 2 skud, men ved ikke, hvem der gjorde det.
  4. Om han ikke samme dag mødte Hans Koed af Lille Velling, som var kørende med et læs vas, og om ikke Hans Koed spurgte, hvad mon det var for en skyden; hvad vidnet da svarede? - Han mødte Hans Koed og Mads Lauridsen af Velling. Hans Koed spurgte, hvem mon det var der skød så. Vidnet svarede, “Så gid Fanden kere sig derefter. De, som skyder, har vel forlov dertil”.
  5. Om ikke Jens Olesen Skærup eller Jørgen Klingenberg har bedt vidnet følge med på skytteri? - Nej.

4. vidne, Hans Koed af Lille Velling:
Han hørte 3 skud den 2. december. Han mødte Johan Buck, der kom ridende med en kæp i hånden. Spurgte ham, om ikke vidste, hvem det var, der skød. Johan Buck svarede, “Den, der skyder, har vel en fri fod at stå på”.

Mads Lauridsen svarer som Hans Koed. Et af de øvrige vidner er Hans Joensen Hjuler fra Store Velling.

Der afhøres flere vidner. De har ingenting set. Hans Hovgaard af Store Velling bliver spurgt, om han kender de to. Jo, han kender Jens Skærup af Vejle. Han er gift med Jens Skærups søster. (Dette notat tyder på, at ikke blot Jørgen Klngenberg, men også Jens Olesen er bosat i Vejle).

1756 - 27. april:

Fol. 475, 478:

Henrik Hansen af Dons på vegne af Peder Knudsen, Hans Koed, Jens Thorsen og Christen Hansen af Håstrup ctr. Hans Sørensen og Iver Hansen ibidem. - Vidner skal besvare disse spørgsmål:

  1. Om vidnet ikke ved, at Hans Sørensen og Iver Hansen enten selv eller ved andre har hugget de på citanternes skifter dels afhugne og dels afsavede ege og elle?
  2. Om vidnet ikke kan forklare, af hvem denne skovskade tid efter anden er forøvet?
  3. Om vidnet da ej ved, hvor en eller flere af egene eller ellene er blevet henbragt?

Der afhøres 81 vidner. De fleste ved ingenting. Nogle få af de sidste har hørt, at Niels Bjerre og Mads Hovgaard har fået en af egene.

Fol. 477, 478, 480:

Hans Jørgensen Clausen med søn Hans Hansen af Dons lovbød deres påboende gård i Dons, matr. 1 af htk. 2-6-2-0. - Ved 3. lovbydelse er faderen syg og sengeliggende. - Velagte Jens Simonsen i Dons begærede skøde.

1756 - 11. maj:

Fol. 480b, 480b, 489b:

Niels Jensen Frismand i Håstrup lovbød sin partsgård(!) af hartkorn 8-2-2-0. - Hans Nissen og hustru Maren Andersdatter begærede skøde for 723 rdl.

1756 - 18. maj:

Fol. 480b, 484b, 489b:

Henrik Hansen af Dons på vegne af skovfoged Adolf Walter i Hundsholt ctr. Christen Kjeldbech med karl Clemen, Hans Pedersen, Niels Laursen, Søren Pedersen, Peder Hjuler, Jens Gjermandsen, Ole Gravesen, Jørgen Jensen, Laue Olufsen, Peder Videsen, Christian Smed og Peder Munk, alle af Egtved, samt Anders Christensen af Vork.

1. vidne, skovrider Corfitz Lesbjerg (?) af Jordrup:

  1. Om vidnet ikke har set de indstævnede mænd hugge en del af opelskning samt bøge med stavning på skovfoged Adolf Walters skovskifte, som grænser til Roj kobbel, hvilken skovhugst de har brugt til Hans Majestæts gærder om Roj kobbel? - Jo, vidnet så en del hugge og slæbte til rytterkoblernes grøft og gærder en del ris og stave fra Adolf Walters selvejerskovskifte, men kan ikke navngive dem, såsom de var fra Egtved og Vork.
  2. Om de til gærderne har rekvireret nogen udvisning i Hans Majestæts skove? - Nej, slet intet.

2. vidne, Christian Jensen af Egtved:

  1. Har set Hans Pedersens karl Christen og Lauge Olesen af Egtved, at de huggede nogle ris og nedstævning (?) på Anders Walters skovskifte. De blev ført til rytterkoblets grøfter og gærder.
  2. Nej.

3. vidne, Jep Andersen af Egtved:

  1. Så kun Hans Pedersens karl Christen, som nedstivede nogle grene og bragte dem til kobbelgærdet ved Roj.
  2. Nej, ved intet.

Fol. 480b:

Sign. Peder Bech i Viuf lovbød 3. gang sin påboende gård, matr. 2 af htk. 8-4-0-1 / 0-1-1-2. - Velagte Rasmus Sørensen Sael og hustru Anne Nielsdatter Bredahl begærede skøde for 1265 rdl. (Det er angivet, at de første lovbydelser er sket 4/5 og 11/5, men de er ikke noteret i tingbogen).

1756 - 25. maj:

Fol. 481, 486, 490, 497:

Henrik Hansen ( senere Hans Paabye) på vegne af madame Maren Møller på Lille Maivig med lavværge Claus Haagen og umyndige jomfru datter Anna Jensdatter og deres bønder (øvrige interessenter) ctr. sign. Claus Svitser på Jullingsholm og hans bønder med flere i Loft. På disses vegne møder Peter Høeg fra Hopballe mølle.

1. og 2. vidne, Jens Nielsen af Grindsted og Christen Christensen af Silkeborg (synsmænd): De fremlagde deres skriftlige synsforretning. Det noteres, at Christen Christensen efter synsrapportens udarbejdelse er flyttet til Grene Krog. Synsmændene bekræfter rapportens indhold.

Hans Paaby spørger: Om Iver Lassens hustrus svar til dem som beskikkelsesmænd var lige som Kirsten Nielsdatters og Bertel Lassens hustru Gertruds, som deres forretning formelder, nemlig at sign. Svitzer havde befalet Loft hyrdedreng eller beboere at jage Modvig hyrdedreng med sit fæ af fornævnte byers fælles fædrift? - Ja.

Peter Høeg fra Hopballe mølle stiller kontraspørgsmål:

  1. Om de selv har skrevet synsforretningen, eller hvem? - Degnen har skrevet den efter deres tilsigelse og beretning, og de har selv underskrevet.
  2. Om synsvidnerne begge selv kan læse skrift og skrive? - Kan ikke læse skrift. De tilsagde degnen, hvad han skulle skrive. Det oplæste degnen for dem, før de underskrev, og de holdt pennen, da deres navne blev skrevet under forretningen.
  3. Om vidnerne har overværet, de Modvig og Loft hyrder har brugt den såkaldte uenighed og set samme, enten det var børnespil eller det var alvor? - Så ikke gerningen, men det blev berettet for dem, ligesom deres forretning formelder, af pigens klage og hyrdedrengens tilståelse.
  4. Om vidnerne så, hvem der afrev hende huen, trak hende i håret og besmittede hendes klæder således, som hun, efter at hun var kommet til Modvig, foreviste sig for vidnerne at være tilredt? - Så det ikke, men hun sagde det for vidnerne, at drengen havde således tilredt hende.
  5. Om vidnerne ved, hvor mange hyrder, og om Modvig beboere ikke samme dag havde 3 hyrder og de Lofter kun een? - Så ikke flere end een fra Modvig og een fra Loft.
  6. Om det sted eller vandpøl, som Hns Modvig foreviste vidnerne, var på Modvig eller Loft bys jorder? - Ved ej videre, end Hans Modvig sagde, der havde han forhen gravet tørv, norden for ved en lille høj.
  7. Om vidnerne ved, enten Hans Modvig havde lejet samme tørvegrøft af Loft eller haft den for anden bevilling? - Ved ikke noget derom; det ved Hans Modvig bedst.
  8. Om Loft og Modvig steder (?) har hver for sig sin matrikulerede agerjord og fægang uden nogen fællig? - Christen Christensen: De har agerjord hver for sig uden fællig, men fædriften på heden har de til fællig. - Jes Nielsen ved kun, hvad han har hørt sige.
  9. Om hyrdedrengen Niels Christensen ikke til slut gav dem det svar, at hans husbond Claus Svitzer ikke havde givet ham lov at slå nogen? - Har ikke hørt andet end, hvad deres forretning formelder.
  10. Om hyrdedrengen Niels Christensen ikke samme dag først blev slået af Modvig hyrdepige, og samme beklagede for vidnerne, at hun først greb ham an med hug og slog tillige Modvig hyrdedrenge, og da den 3. var straks hos, nødes han til det storeste mulige at slide sig løs fra dem for ikke af 3 på een gang aldeles at blive ilde medhandlet? - Drengen sagde, at pigen ville slå først; men hvem der slog først, så de ikke.
  11. Om det ikke var på Loft mark, hyrdedrengen Niels Christensen blev angrebet af de 3 Modvig hyrder? - Ved ikke.
  12. Om vidnerne ikke har hørt det være passeret? - Ved ej videre, end afvundet er.
  13. Om vidnerne ved, hvor mange høveder Modvig mænd havde på marken, og hvor mange alle Loft mænd drev med? - De så og talte ikke kvæget.
  14. Af hvis gods er vidnerne, og hvem er deres husbond; og hvem har udmeldt dem til synsforretningen? - Christen Christensen svarede, de Silkeborg mænd er hans husbond. - Jes Nielsens husbond er hr. Claus Haagen i Grindsted; og Hans Modvig forlangte dem til forretningen.
  15. Om vidnerne kan nægte med god samvittighed ikke at have hørt de Loft mænd klage over, at Modvig kreaturer nedtrådte og spolerede deres tørv? - Paabye protesterede mod vidnernes svar på dette spørgsmål; der er ikke stævnet for det. - Dommeren tilholdt Peter Høeg at holde sig efterretligt kgl. forordning af 3/3 1741.
  16. Hvad der holdes for ret skel mellem Modvig og Lofts ejendomme, og hvad kendetegn de kan oplyse ved navn? - Kan ikke forklare noget derom.

Paabye spurgte i anledning af Høegs 10. spørgsmål, om Loft hyrdedreng Niels Christensen klagede over, at hyrdepigen havde slået ham; om han forlangte, at de synede ham, eller om der fandtes nogen slags såremål på ham? - Nej.

3. vidne, Peder Loft af Nollund:

  1. Hvor gammel han er? - I sit 80. år.
  2. Hvor længe han har boet i Grindsted sogn, og om han kender Modvig og Loft, samt hvor lnge han har kendt disse byer? - Er barnefødt i Loft og været stændig i Grindsted sogn, og har kendt Modvig og Loft fra mindetid af, det er 60 år.
  3. Om vidnet kan forklare, hvad navn den forstævnte mose har, og om han kender den? - Mens vidnet boede i Loft, kaldte de den Nollund Mose og Store Mose ved Nollund kær.
  4. Om vidnet ved, hvor længe Modvig og Loft beboere har haft mosen til fællig? - Så længe vidnet kan huske.
  5. Om Modvig beboere nogen tid har givet penge eller villighed for mosen til Loft beboere eller andre? - Nej, har aldrig hørt det; og de Modvig beboere har aldrig givet nogen villighed til enten vidnet eller hans forældre, som boede i Loft.
  6. Har Loft beboere før nu forment Modvig beboere denne fælles fædrift, eller har vidnet hørt nogen disput derom før nu? -Nej, de har altid drevet til fællig med hverandre i nævnte mose.
  7. Om vidnet ikke så, at Iver Madsen og Christen Bertelsen af Loft jog Modvig kreaturer af nævnte fædrift, og hvornår det skete? - Jo, så det en fredag den 7. maj, at de jog Modvig kreaturer af mosen og heden.
  8. Om han ikke nogle dage senere har set Loft hyrdedreng med sin hund ligeledes bortjage Modvig kreaturer af fædriften? - Jo.
  9. Om vidnet ikke ved, at Modvig beboere i hans mindetid uforment har drevet på det sted? - Jo.
  10. Om vidnet kan forklare, hvad navn det sted har, som Loft beboere jog Modvig kreaturer fra, samt hvor de forlod kvæget, og hvad navn det har? - De tog kvæget vesten for Loft vej og jog det til Modvig vej. Ved ikke, hvad navn stedet har.

Peter Høegh spørger:

  1. Om han ikke har boet i Loft by, og hvor længe? - Ca. 13 år.
  2. Om vidnet da ikke kan sige stedernes navne, som da holdtes for skel mellem Modvig og Lofts marker og fægang? - Ved ingen skel i heden og fædriften, men de har stændigt drevet til fællig med hverandre.
  3. Hvor vidt Lofts bys fædrift strakte sig, medens vidnet boede i Loft, og om der ikke findes en sten vidt fra agerenderne i heden, som taltes om at være skelsten mellem Modvig og Loft? - De har været tilfælles med hverandre� hede og mark, men lidt ude i heden står en sten, som de har kaldt for en skelsten mellem Modvig og Loft agerjord; og ingen skelsten for fædriften, det vidnet er bekendt.
  4. Om ikke Lofts kreaturer drev til Nollunds agerender i fædrifen upåanket i den tid, vidnet boede i Loft og ellers forhen kan mindes? - Påbye protesterede mod vidnets svar, siden hverken Nollunds beboere eller deres husbonder er stævnet. Høegh frafaldt spørgsmålet.
  5. Om ikke i hans mindetid er anket af Loft mænd, at Modvig kreaturer drev dem for nær? - Nej.
  6. Om vidnet med god samvittighed og under lovens ed kan sige at den græsning, som Modvig mænd med deres kreaturer har tiltaget sig på Loft mark, er en rettighed, som haves nogen bevis for, eller og er sket af en høflighed, venskab eller andre årsagers skyld? - Ved ej andet, end de drev til fællig med hverandre uden al modsigelse.
  7. Om vidnet ved, hvor mange mænd der har boet i Loft i hans mindes tid? - Der har været mange. Somme har boet længe og somme kort. Kan ikke nu huske at forklare alle deres navne.
  8. Om disse mange beboere er gået fra stederne i armod eller på hvad måde? - Påbye: Der er ikke stævnet for dette spørgsmål, og det vedkommer ikke søgsmålet. - Dommeren fritager vidnet for at svare; Høegh kan stævne derfor, hvis han finder det nødvendigt. Men han skal holde sig den kgl. forordning efterrettelig.
  9. Hvorfor kvitterede vidnet sit fæste i Loft? - Dommeren tilholdt Høegh at forblive ved forrige kendelse.
  10. Om vidnet mindes, hvem der i hans tid har beboet Modvig? - Først boede Peder Munck der, så Peder Mortensen, (3) Rasmus, (4) Peder Iversen, (5) Niels Iversen, (6) Hans Christensen, (7) Christen Jensen og (8) Hans Christensen Modvig. Og Lille Modvig, som har den fjerde part af Modvig mark, har været beboet af Mads Dahl, (2) degnen Brockman, (3) Niels Pedersen, (4) Jørgen, som nu bebor Lille Modvig. Og madame Møller beboer et hus ved Lille Modvig. Hun er husbond til hele Modvig.
  11. Om vidnet kan nægte, at da Peder Munck boede i Modvig og et år var i trang for foder, om han da ikke søgte tilladelse hos Loft mænd at få sine kreaturer græsset på Loft mark? - Ved ikke noget derom.
  12. Siden vidnet er født i Loft, om han da ikke ved, at størstedelen af Loft har stået uden beboere en og anden tid? - Loft har alle tider været beboet, undtagen den halve gård, som vidnet havde i fæste; den var øde, da han fik den i fæste og så opbyggede den.
  13. Om ikke Store Mose i hans mindetid har været brugt til Loft bys fædrift? - De har været til fællig med Modvig, Nollund og Jerrig byer alle tider i vidnets mindetid i Store Mose ved Nollund kærende.
  14. Om ikke Loft har sin mark og fædrift for sig og Modvig for sig, undtagen Store Mose? - Agerjorden har de hver for sig, men fædriften er tilfællig på heden og mosen, hvor ingen skel imellem de byer er, det vidnet er bekendt.
  15. Om Modvig beboere kan drive på deres egen agerjord deres kreaturer til Store Mose? - De driver med deres kreaturer ad agrene og siden heden og mosen, som er til fælles fædrift.
  16. Om det ikke var på Loft mark, at Loft hyrdedreng med sin hund jog Modvig kreaturer fra? - Det var på heden og noget i mosen, at kvæget blev jaget af hyrdedrengen og hunden.
  17. Hvad tid denne fælles græsning er sket om året, og om ikke hver by har græsset på deres eget om sommeren og i hegnetid? - De græssede til fællig både vinter og sommer alle tider på heden og i mosen.
  18. På hvis gods bor vidnet, og hvad sælgt eller svogerskab har han i Modvig og Loft? - Doktor Anchersen er hans husbond. Ved ikke at være slægtet eller svogret med nogen i Loft eller Modvig.

Paabye tilspurgte vidnet yderligere:

11) Om Lille Modvigs kreaturer ikke drives tillige med Store Modvigs under een hjord på heden og mosen? Jo.

Høegh spørger videre:

19) Ved vidnet, hvor mange hyrder Hans Modvig havde med stedernes kreaturer den dag, tvistigheden skal være rejst mellem Modvig og Loft hyrder, og om han ved, hvem der begyndte klammeriet først? - Ved ikke noget derom.

4. vidne, Jens Christensen Mosgaard af Nollund:

Han er 36 år gammel, barnefødt i Nollund og har kendt byerne i over 20 år. - I Nollund kalder de mosen Loft mose, og i Loft kalder de den Nollund mose, og de gamle folk har kaldt den for Store Mose ved Nollund Sønder Kær. - Har set, at Loft hyrdedreng har jaget Modvig kvæg af mosen i heden såvel, før der blev stævnet, som og en gang efter.

På Høeghs spørgsmål oplyser han bl. andet:

Han tjente i Loft for 9 år siden. Da blev der talt om, at Modvig kvæg kunne drive lige så langt som Loft kvæg; men der blev inen disput derom. - De to byer drev deres kvæg tilfælles, horn ved horn og klov ved klov. - Da hyrdedrengen drev Modvig kvæg væk, var det i heden og på mosen. - Claus Svitzer er vidnets husbond.

5. vidne, Peder Mortensen af Hinnum, og 6. vidne, Niels Nielsen Blytækker af Hinnum: De har begge Hans Knudsen i Hinnum til husbond.

På den sidste tægtedag møder mons. Bagger fra Skovdallund i stedet for Peder Høeg. Der afhøres et par vidner mere. Et af vidnerne er 77 årige Christen Pedersen af Nollund. Han har tjent mange steder og er barnefødt i Grindsted. Han har fået at vide, at han skal vidne om en mose kaldet Nørre Mose, og han ved ikke om det er dér, hyrdepigen er blevet slået.

Sagen sluttes foreløbigt med tingsvidne.

Fol. 482:

Peder Madsen fremkom for retten på vegne af kancelliråd Lauttrup til Estrup for at bevise, at Mads Christensen og Peder Christensen i Fitting i Vorbasse sogn er blevet hjemsøgt af ildsvåde den 16. maj.

For Peder Christensen opbrændte hans salshus på 14 fag, ladehus 12 fag, fæhus og anden husveje 13 fag samt 10 fag fåre- og småkræhus, tilsammen 49 fag, altsammen i god og forsvarlig stand. Salshuset var bygget med stænger på sten, og de andre udhuse på sten og tildels stolpehus. - Noget af hans indbo er også brændt.

For Mads Christensen brændte salshuset på 13 fag, ladehus 10 fag, fæhus og anden husveje 8 fag, tilsammen 31 fag. Salshuset og laden var sat på sten og var god bygning. Fæhuset var stolpehus. Alt hans indbo brændte, item en so med 8 grise og 10 lam. Intet blev reddet, formedelst han og hustru ej vr hjemme men andetsteds efter ædekorn og andet ærinde.

Søren Pedersen og Jens Jensen af Fitting bekræfter udsagnene. Ilden opstod søndag den 16. maj kl. ca. 10� - Peder Christensen skylder af hartkorn 2-4-2-0, Mads Christensen af 2-6-0-0. - De kan ikke komme på fode igen og opbygge deres fæstegårde og svare de påbudne skatter og afgifter uden hjælp. - Tingsvidne med de sædvanlige betingelser.

1756 - 1. juni:

Fol. 484:

Peder Christensen og Anders Jensen af Hovborg indleverede 6 ulveunger, som de har fanget på Hovborg marks hede, som blev dræbt.

Niels Jensen af Fuglsang indleverede 8 ulveunger, som han har taget i Egtved skov, som ved tinget blev dræbt.

Fol. 485, 487, 489b, 494b, 500:

Jonas Wissing af Kolding på vegne af tolder Andreas Rachlow ctr. Johan Jørgensen Wintermand og søn Jørgen i Seest. Producerede et forhør af 20/3 1756.

1. vidne, Niels Christensen af Hudsted:

  1. Om han ikke ved Mortensdags tider forleden år har solgt 4 stude til� Johan Jørgensen Wintermand eller hans søn Jørgen? - Nej, men har solgt til Søren Johansen Wintermand Smed, boende i Knudsbøl, 4 stude ved indbindingstid sidste vinter; kan ikke huske, om det var før eller efter Mortensdag.
  2. Hvad kulør disse 4 stude havde, og hvor meget han fik for dem? - 1 ravnsort, 2 jerngrå og 1 gråhjelmet, og han fik 30 rdl. for dem alle fire.
  3. Hvem der affordrede disse stude og drev dem fra vidnets gård; item hvad tid på dagen de drev og hvad vej? - Søren Smeds broder Peder Wintermand kom til vidnet og fordrede dem, og vidnet fulgte med og drev dem til Knudsbøl, hvor de blev indbundet i Søren Smeds hus om eftermiddagen.
  4. Hvem der var overværende den tid ved købet, da Søren Wintermand afhandlede vidnet disse stude? - Var ingen overværende uden hans kone og børn.
  5. Om Søren Wintermand betalte vidnet selv, eller om de blev betalt af nogen anden, og da af hvem? - Han betalte dem selv.
  6. Om vidnet så nogen, enten Johan Jørgensen eller søn Jørgen Wintermand eller deres tjenestefolk i Knudsbøl, hos Søren Johansen Wintermand, da han leverede studene? - Nej.
  7. Om vidnet ved, hvor længe studene blev stående der, eller om de blev drevet videre? - Ved ikke.
  8. Om han da har set studene efter den tid hos Søren Johansen Wintermand? - Nej.
  9. Om han ej har hørt eller ved noget om de 4 stude, siden han afleverede dem, er blevet drevet til Johan Jørgensen over toldskellet? - Nej.

2. vidne, Christen Nielsen af Hudsted:

  1. Om vidnet ikke ved, at hans nabo Niels Christensen ved sidste Mortensdags tider har solgt 4 stude, og til hvem? - Har hørt sige, at han har solgt til Søren Smed i Knudsbøl, som vidnets nabo har sagt; var også ved, da nogle af pengene blev betalt for studene.
  2. Om han ved, hvor studene blev hendrevet, og hvad kulør de var af? - Har hørt sige, at hans nabo leverede dem i Knudsbøl. Kuløren kan vidnet ikke huske.
  3. Om vidnet ikke har hørt sige, at studene siden er drevet over toldskellet af Johan Jørgensen Wintermand i Seest? - Nej.

3. vidne, Bertel Hansen af Tersbøl:

  1. Har hørt sige, at Niels Christensen i Hudsted har solgt 4 stude til Søren Smed.
  2. Ved blot, at de blev solgt til Knudsbøl. Studene var af kulør en sort, 2 jerngrå og en gråhjelmet.
  3. Ved ikke noget.

4. vidne, Peder Johansen Winkelmand af Knudsbøl:

  1. Om ikke vidnets broder Søren Winkelmand i Knudsbøl har købt af Niels Christensen i Hudsted ved sidste Mortensdags tider 4 stude? - Jo.
  2. Hvad kulør de havde? - Kan ikke huske til visse; ellers var nogle af dem grå.
  3. Om vidnet ikke var med at hente studene fra Hudsted, og hvorhen de blev drevet? - Ja, var med at hente dem; drev dem til Knudsbøl, hvor de blev indbundet i vidnets broders Søren Wintermands hus.
  4. Hvor længe de blev stående dér på fode? - De blev der til nogle dage før jul.
  5. Hvem de blev solgt til? Hvor de drev dem hen, og af hvem? - Ved ikke, hvem han solgte studene til, eller hvor de drev dem hen.
  6. Om da ikke hans fader eller hans broder Jørgen har sagt til ham, at studene var kommet til hans faders gård? - Nej.
  7. Om vidnet ved, hvem der betalte pengene til Niels Christensen, og hvor meget de kostede? - Hans broder Søren Wintermand betalte dem. Ved ikke, hvad de kostede.

5. vidne, Appelone Sørensdatter, Niels Christensens hustru i Hudsted:

Får stillet de samme spørgsmål som manden og giver lignende svar. - Søren Wintermands broder Peder og hendes mand drev studene til Knudsbøl en helligdags eftermiddag.

6. og 7. vidne, Mette Hansdatter, Christen Nielsens hustru i Hudsted, og Johanne Christensdatter, Bertel Hansens hustru af Tersbøl, svarer som deres mænd.

8. vidne, Niels Jensen Søegaard, landsoldat, boende i Seest:

Han skal bl.a. svare på, om han ikke ved, at straks før vadestedsriderne den 18/3 kom til Johan Jørgensen Wintermand for at inkvirere just efter de 4 stude, om der da ikke blev jaget 4 stude ud af gården hen i byen og 4 stude drevet fra byen ind igen? - Har ikke set nogen stude blive drevet fra Wintermands gård, men har hørt af en lille dreng, at der var drevet 4 stude ind i hans gård sidste forår. - På spørgsmålet, om han ikke ved, at Johan Jørgensen Wintermand har købt 4 stude enten i Hudsted eller Knudsbøl, og at de var tolden forbidrevet, svarer han nej, han har ikke hørt andet end, hvad Marcus Madsen på Skovdrupgård har fortalt ham.

10. vidne, Poul Hansen af Seest:

Har hørt sige, at Johan Jørgensen Wintermand havde solgt 4 stude til Ødis Bramdrup - Ved ikke noget om 4 stude drevet fra Wintermands gård, men Jørgen Wintermand købte af vidnet 4 stude sidste forår; de blev drevet til hans gård. Jørgen sagde, han ville have dem i stedet for de solgte 4 stude. - Mener, at Svend Gydesen var til stede ved handelen. - Studene var af vidnets eget opdræt.

12. vidne, Svend Gydesen af Seest:

Bekræfter, at de 4 stude blev solgt til Ødis Bramdrup. - Da Jørgen Wintermand købte stude af Poul Hansen, var vidnet ikke til stede ved selve handelen, men var hos, da lidkøbet blev drukket.

13. og 14. vidne er kvægopsynsmændene Hans Pedersen og Jep Bertelsen af Seest:

  1. Om de kan forklare, hvor meget studekvæg Johan Jørgensen Wintermand havde på foder sidste vinter i sin gård? 6 stude, som var købt, og desuden nogle af eget opdræt, småt år efter år, som de ikke kan forklare, fordi deres optegning som opsynsmænd er hjemme.
  2. Hvad bevis og rigtighed der var med de 6 stude, item hvor gamle de var? - På de 4 stude var herredsfogedens attest fra Thystrup herred. De to var opdraget i Seest by, den ene af Hans Bertelsen og den anden af Hans Johansen.
  3. Om attesten på de 4 stude var i opsynsmændenes gemme, eller Johan Jørgensen havde den? - Attesten blev dem forevist, da studene kom til byen, som blev påtegnet. Johan Jørgensen Wintermand beholdt attesten i sin værge.
  4. Om Johan Jørgensen anmeldte det for dem, da studene efter foregivende blev solgt, eller begærede nogen anden attest til studenes følge? - Nej.
  5. Hvad kulør havde de 4 stude? - Ved ikke.
  6. Af hvilken mands opdræt i Thystrup herred attesten meldte at studene skulle være? Attesten var, at studene var købt af Hans Nissen i Ødis. Kan ikke forklare, hvor de var opdraget.
  7. Hvor gamle de stude var, og om de ikke har annoteret attesten og dens indhold hos sig i deres optegninger? - De tegnede, som omvundet er, på attesten, som blev i ejerens gemme, ligesom det alle tider har været brugeligt. Og når da sådant kvæg skulle andet steds hen, eller det blev solgt, da tog de kuløren og alderen efter samme attest, og derpå giver de igen attest. Men det er ikke sket, da disse stude bortdrev fra Seest. Studene var efter vidneres skøn ca. 4 år.
  8. Hvornår blev attesten forevist dem, da studene dermed skal være kommet til Seest? - Mellem Mortensdag og jul kom studene til Seest, og da så de attesten første gang. Anden gang så den den ved deres optegning.
  9. Om de ikke ved, at der noget før vadestedsriderne den 18/3 kom til Wintermand at inkvirere efter de angivne stude, blev da ikke uddrevet 4 stude i byen og andre 4 derind igen? - Ved intet derom, uden at Poul Hansen har i sidste forår solgt til Jørgen Wintermand 4 stude.

16. vidne, Søren Johansen af Knudsbøl:

  1. Om han ikke sidste efterår har købt af Niels Christensen i Hudsted 4 stude? - Jo.
  2. Om han gjorde dette køb for sig selv eller for sin fader Johan Jørgensen eller broder Jørgen Johansen? - Han købte dem til sig selv til sit foder.
  3. Om han da selv affordrede dem, og hvad han gav for parret? - Lod dem hente ved sin broder Peder Johansen som tjener ham. Kan ikke til vished huske, hvad han gav for parret, men i en sun for alle 4 stude betalte han 30 eller 31 rigsdaler.
  4. Om vidnet lod dem drive til sit hjem eller andet steds hen? - De blev drevet hjem til vidnets hus, og han beholdt dem på sit foder.
  5. Om han solgte dem videre til nogen anden, og da til hvem? - Han solgte dem en 8 dages tid derefter til 2 mænd eller karle, som sagde for ham at høre hjemme vesterude i Jerne sogn.
  6. Hvem der var til overværelse,og hvor meget han accorderede? - Ingen uden de to købere. Fik et par rdl. mere, end han gav selv.
  7. Om de to mænd ikke købte flere stude der på egnen, og af hvem, item om de ikke sagde deres navne og bopæl? - De sagde, de havde købt 4 stude norden for, som skulle møde dem vesten Bække; de sagde ikke deres navne eller bopælssted.
  8. Hvad tid på dagen studene drev fra Knudsbøl? Var vidnet eller hans folk med til at drive dem og da hvor langt? - De drev derfra en helligdag om formiddagen. De to, som købte studene, drev dem selv derfra, og vidnet hjalp dem studene ud af gården og fulgte ikke med.
  9. Hvad vej de drev fra Knudsbøl, og hvad kulør studene havde? - De drev vestpå ad skoven og sagde, de ville ad Bække til. De to stude var grå, en var gråhjelmet og en sort.
  10. Om vidnet kan trøste sig til med uskadt samvittighed forestående hans udsigende med ed at kunne bekræfte? - Ja.

Wissing ville dog vente med hans edsaflæggelse, til flere vidner var hørt.

18. og sidste vidne er Else Johansdatter, Johan Wintermands datter. Hun har ikke yderligere at oplyse. Hun kan bekræfte, at faderen havde 6 stude, der var større end de andre.

1756 - 22. juni:

Fol. 487b, 496:

Hans Paabye på vegne af sognefoged Hans Buch af Hjarup ctr. Iver Koed og Anders Jepsen ibidem.

1. vidne, Jørgen Mikkelsen af Hjarup:

  1. Hvor gammel han er, og hvor længe han har boet i Hjarup? - 72 år gammel, så vidt han kan erindre sig; er født i Hjarup og har boet der 45-46 år.
  2. Om han ikke ved, hvorledes stolestaderne i Hjarup kirke er inddelt? - Jo, at hver søger stole i Hjarup kirke.
  3. Om den nederste stol ved den søndre side ikke har tilhørt og væet betrådt af Snogdalgårds ejere i vidnets mindetid? - Jo.
  4. Om vidnet ved, at nogen andre end foromspurgte Snogdalgårds ejere, før end disse indstævnede kontraparter Iver Koed og Anders Jepsen, har haft rettighed til eller benyttet sig af den stol? - Snogdalgårds beboere har siddet i stolen så vel som Iver Koed og formand Nis Markussen Skræder. Ved ikke at forklare, at Anders Jepsen og formand har haft stade der. Hyrden har også siddet i samme stol; ved ikke at forklare med hvad rettighed.
  5. Om vidnet ikke ved, at Iver Koed og formand, så vel som hyrden, med Snogdalgårds ejere har søgt fornævnte stol og stade med tilladelse, og af hvem? - Ved ikke, efter hvis tilladelse de har søgt stolen.
  6. Om vidnet ikke ved, at stolen i hans mindetid har været kaldt Snogdals stol,og hørte til fornævnte gård? - Ved kun, at Snogdalgårds beboere har søgt stolen.

2. vidne, Nis Pedersen af Hjarup:

  1. Er 50 år; har boet i Hjarup i 25 år.
  2. Ved ikke.
  3. Christen Snogdal søgte stolen undertiden.
  4. Iver Koed og formand så vel som hyrden har søgt samme stol; ved ikke med hvad rettighed.
  5. Ved ikke.
  6. Har hørt, de har kaldt stolen Snogdals stol; ved ikke med hvad rettighed.
  7. Om vidnet ikke ved, at enhver gårds ejer i Hjarup sogn har sine visse tildelte stolestader? - Ved ikke andet end har set enhver søge deres stole og ved ikke om delingen at vidne.
  8. Om vidnet ikke må tilstå, at ifald Snogdalgårds ejere skulle betages foromvundne stol, det da ville blive gårdens beboere i tiden til fornærmelse og mangel for dem på stade i kirken? - Ved ikke.
  9. Om vidnet ikke ved, at der i Hjarup kirke kunne blive andre eller lige så god lejlighed for Iver Koed og Anders Jepsen som i Snogdals stol uden hinder for vedkommende? - Ved ikke.

3. vidne, Poul Christensen af Hjarup:

  1. Er 78 år; har boet i Hjarup i over 50 år.
  2. Ved ikke, hvordan stolestaderne er inddelt.
  3. Har set, at Snogdalgårds ejere har gået i den stol; ved ikke om rettighed.
  4. Har set Iver Koed og formand gået i samme stol; ved ikke med hvad rettighed.
  5. Ved ingen rede dertil.
  6. Har hørt det sige af Christen Snogdal, at stolen tilhørte hans gård.
  7. Ved ingen rede om inddelingen, men ved ikke andet end, at enhver søger deres stader i kirken.
  8. Kan ingen forklaring gøre derom.
  9. Ved det ikke, fordi enhver har deres stolestade fornøden.

4. vidne, Christen Mikkelsen af Hjarup:

  1. Er 66 år gammel; barnefødt i Hjarup og været der stændigt.
  2. Ved ikke.
  3. Jo, de har gået i omspurgte stol.
  4. Iver Koed og formand har gået i den; ved ikke med hvad rettighed.
  5. Ved ikke noget.
  6. Ved det ikke.
  7. Ja.
  8. Ved det ikke.

5. vidne, Jens Baastrup af Hjarup:

  1. Er 59 år gammel og har boet der i 32 år.
  2. Ved det ikke.
  3. Christen Snogdal gik undertiden i stolen, og Hans Buck, som nu har Snogdalgård, har også benyttet sig deraf undertiden, som og hans folk går deri.
  4. Iver Koed og formand så vel som hyrden har også søgt stolen; ved ikke med hvad rettighed.
  5. Ved ikke.
  6. Ved ikke.
  7. Ja, de har, det vidnet ikke rettere ved.
  8. Ved ikke.
  9. Ved ikke.

6. vidne, Iver Koeds hustru Gye Kirstine Christensdatter af Hjarup:

  1. Om vidnet ikke ved, at (såvel) hendes nuhavende mand (som forrige mand) har søgt stoltstadet med tilladelse af Snogdalgårds ejer? - Jo, med Hans Buchs tilladelse har vidnets mand gået i den nederste stol i mandsstolen.
  2. Om det ikke var med Snogdalgårds ejers vilje, vidnets mand har søgt stolestadet, samt om derfor haves nogen anden adkomst eller rettighed? - Det var, før Hans Buch fik Snogdalgård, at vidnets mand fil tilladelse til at gå i den stol. Ved ikke, om det var med tilladelse fra Snogdalgårds ejer på den tid. Ved ikke, at hendes mand har nogen adkomst.

7. vidne, Thomas Jørgensen af Hjarup:
Nu stilles igen de samme spørgsmål som til de første vidner.

  1. 56 år gammel, er barnefødt i Hjarup og har stedse boet der.
  2. Ved det ikke.
  3. Kan huske, Jens Snogdal gik i den stol, og efter ham Christen Snogdal. Agtede ikke efter, om Anders Halkjær, som var eftermand efter Snogdal; og Hans Buck har også benyttet sig af samme stol den tid, han har ejet Snogdalgård.
  4. Ved ikke, hvad rettighed Iver Koed og Anders Jepsen har haft; men Iver Koeds formand gik også i den stol.
  5. Ved det ikke.
  6. Ved ikke.
  7. Ja.
  8. Ved ikke.
  9. Ved ingen plads der er til overs i kirken for dem at få stolestade.

8. vidne, Jens Poulsen af Hjarup:

  1. 46 år, født i Hjarup, har boet der altid.
  2. Ved det ikke.
  3. Har set, Snogdalgårds ejere gik ind i den stol i hans mindetid.
  4. Der har gået derind af kassehusmænd. Ved ikke med hvad rettighed.
  5. Har hørt, at Hans Buch viste Iver Koed i stolen, før han blev ejer af Snogdalgård.
  6. Ved ikke.
  7. Gårdmændene søger hver deres stole.
  8. Der er dem, der har mere stolestade i kirken end til Snogdalgård, og� dem, der har lige ved og mindre.
  9. Det kan ikke ske, uden stolene bliver omdelt overalt i kirken.

9. vidne, Peder Halkjær af Hjarup:

  1. 60 år, har været i Hjarup i 50 år.
  2. Ved ikke.
  3. Ja, de har gået der nogle gange; men de gik ikke alle tider der.
  4. Boelsmændene har gået deri. Ved ikke med hvilken rettighed.
  5. Ved ikke, med hvis tilladelse de har søgt stolen.
  6. Ved det ikke.
  7. Enhver gårds ejer søger de stader, som de alle tider har benyttet sig af.
  8. Der er dem, der har mere stolestade end til Snogdalgård, og dem. der har lige ved, og dem, der har mindre.
  9. Ved ikke, det kunne ske, uden alle stolene i kirken blev omdelt.

Hans Buch får tingsvidne.

1756 - 29. juni:

Fol. 492, 499, 509b:

Hans Fogt af Størsbol på vegne af Peder Sørensen Eg af Adserbøl. Fører vidner:

Bodil Chrisensdatter og Karen Lauridsdatter af Egtved:

  1. Om de kender Engel Krønnichs datter af Lindkund, Anne Engelsdatter? - Ja.
  2. Om de ved, at hun tjente i Haderslev fra Mikkels 1754 til henad foråret 1755? - Ja, det havde Lauge Olesens hustru Kirsten Engelsdatter i Egtved sagt til dem .
  3. Ved de, at Anne Engelsdatter nogen tid efter sin hjemkomst befandtes at være frugtsommelig? - De har blot hørt sige, at hun har fået et barn i Lindknud, efter at hun var kommet hjem fra Haderslev.
  4. Om de ikke derefter har hørt sige, at en såkaldt krambodsvend i Haderslev skal have været fader til barnet? - Jo.
  5. Af hvem de har hørt det sige? - Af fornævnte hendes søster Kirsten Engelsdatter.
  6. Om de kan huske, at krambodsvenden i 1755 2. pinsedag skal have indfundet sig i Egtved i Lauge Olesens hus? - Så ham ikke, men har hørt det sige.
  7. Om de har hørt sige, at Anne Engelsdatter og hendes moder fra Lindknud begge på samme tid også befandt sig i Egtved i deres svogers og søsters hus? - Har ørt det fortælle overalt i Egtved by.
  8. Har de hørt sige, at krambodsvenden dér aftingede med Anne Engelsdatter og betalte hende en del penge? - Har hørt det sige overalt i Egtved by. - Bodil Christensdatter har også hørt det af Kirsten Engelsdatter. - Begge vidnerne forklarede, at de havde hørt, at mandspersonen havde en ly kjortel og pung i håret.

Joen Jensen af Egtved: Kirsten Engelsdatter har sagt til vidnet, at krambodsvenden gav hendes søster en snes daler, men om det var rigs eller slette, blev ikke nævnt.

12. vidne er Christen Sørensen Kielbeck, skomager af Egtved. Foruden de generelle spørgsmål skal han svare på, om han ikke for nogen tid siden var i Almstok at arbejde, og hvad han fortalte folkene dér. - Jo, han flikkede nogle gamle sko der. Han fortalte folkene i Almstok, at Peder Eg havde talt til ham om denne Anne Engelsdatter, og om de ikke havde fået til Lauge Olesens i Egtved nogle penge, og vidnet havde samme tid sagt til Peder Eg, at han vidste ingen rede dertil. - Han nægter, at Anne Engelsdatter eller hendes pårørende har sagt til ham, hvad han skulle vidne. - Fogh holdt så ufornødent at questionere dette vidne, helst det var retten bekendt, hvor fortrædelig dette vidne har opført sig for retten og i stedet for de forventede rene og tydelige besvarelser har ræsoneret vidtløftigt uden for sagen, hvorved han ikke des mindre har gjort sig mistænkelig, og desårsag reserverede Fogh sig al lovlig ret til vidnet i sin tid.

15. vidne er Lauge Olesen af Egtved. Han siger, at den første, der talte til ham og aftingningen m.m., var Peder Eg. - Vidnets kone er søster til Anne Engelsdatter. - Fogh reserverede sig citantens rettigheder og begærede tingsvidne.

Fol. 493:

Carl Lindam på vegne af regimentskriver Seest ctr. Niels Nielsen Kock i Pjedsted.

Fol. 493:

Carl Lindam på vegne af regimentskriveren ctr. landsoldat Johan Pedersen i Viuf.

Fol. 493, 500:

Hans Jensen af Sønder Vilstrup opbød sin myndling Mette Jensdatters mødrene arv på 18 rdl. 3 mk. 10 sk.

1756 - 20. juli:

Fol. 500, 501, 503:

Inger Corrinsdatter (Inger Coninsdatter?), som nu har til ægte Søren Nielsen Ougesen af Trelde og forhen har haft til ægte Søren Nielsen, med hendes lavværge Jens Hansen Pagh af Trelde tillige med hendes børn og medarvinger, nemlig Jens Andersen, konstabel af Fredericia, på vegne af hustruen Anne Sørensdatter, Hans Jørgensen af Trelde på vegne af hustru Maren Sørensdatter, Niels Pedersen af Trelde på vegne af hustru Gisel Sørensdatter og Thomas Thomsen af Vinding på vegne af hustru Maren Sørensdatter samt på vegne af hans svoger Niels Sørensen i København efter given fuldmagt hans kvittering og afkald dateret København, den 3. marts 1753. - Søren Nielsen Ougesen begærede skøde.

1756 - 27. juli:

Fol. 501b, 504, 507, 512b, 521, 526, 530, 533, 536, 538b, 539b, 544b, 557, 558, 561, 568b, 572, 574b, 577, 578b, 583b, 596b, 599b:

Mads Lauridsen Buch af Dollerup ctr. Niels Jensen ibidem (der repræsenteres af Carl Lindam).

1. vidne, Hans Snedker af Dollerup:

  1. Om vidnet ikke ved, at sønden for Mads Buchs huse i Dollerup ligger et stk. engjord, som går ud til gaden med enden, og hvad samme hedder? - Jo, og engen kaldes Krog.
  2. Om der ikke findes mere engbund i samme Krog, som bjerges hø på, og hvad det kaldes? - Jo, der findes derved et stk. eng, som hyrden har slået og bjerget og kaldes hyrdeeng.
  3. Hvem Krog tilhører, og hvem der har bjerget samme? - Krogen tilhører samtlige Dollerup bymænd, og vidnet har også haft den i leje af bymændene i nogle år.
  4. Om disse to stk. engjord er eller har været under een brug eller adskilt, samt om der ikke mellem de to enge er nogen skel, og hvori samme består? - Der er skel imellem hyrdeengen og byens Krog. Hyrden har slået hyrdeengen, og Krogen er slået og bjerget af den, som bymændene har lejet den til.
  5. I 755 slog Niels Jensen hyrdeengen og byens Krog, men næste år for ved 1754 slog Niels Jensen alene Krogen, og hyrden slog hyrdeengen.
  6. Om Niels Jensen nogen tid før 1755 i Mads Buchs fravær eller svaghed har bemægtiget sig hyrdeengen? - Nej.
  7. Hvor længe vidnet kan mindes at hyrdeengen er blevet brugt af Dollerup hyrder? - I de 17-18 år, vidnet har boet i Dollerup, er den slået og bjerget af hyrderne.
  8. Om vidnet ikke ved, at både hyrdeengen og byens Krog i 6 år ligger til byens fædrift og i andre 6 år til hyrdeeng og ligger til høbjergning? - Når det ikke fredes, ligger samme til fædrift, og når det fredes bjerges samme til hø.
  9. Om vidnet ikke ved, at Mads Buch ejer halvdelen af Dollerup by og deraf svarer hyrden sin halve løn for sig og husmænd så vel af penge som engbod og videre? - Ved blot, at Mads Buch har sagt det.
  10. Om vidnet ved, at når disse 2 stk. enge liger til fædrift, at byens kreaturer da har deres fornødne vandsteder i samme eng? - Ja, der er en diggrav, hvori der er altid vand, når der er fædrift, ved enden af hyrdeengen ved Niels Jensens toft.
  11. Om ikke må tilstå, at i fald denne hyrdeeng tillige med byens Krog blev indhegnet til Niels Jensens toft, det da ville blive til mangel på vand for byens kreaturer, ligesom og til fornærmelse for Mads Buch, da hans huse ved samme indhegning blev indelukket i Niels Jensens indelukke? - Ja, ifald samme 2 enge blev indelukket, blev det vand, som haves i diggraven, også indelukket, og da blev der lukket for Mads Buchs huse uden til gaden.
  12. Om vidnet ved, at disse 2 stk. engbund nogen tid har været indhegnet? - Nej.
  13. Om vidnet ikke ved, at Mads Buch ved sin hjemkomst afvigte år påankede Niels Jensens foretagende med hyrdeengens bemægtigelse og slæt? - Jo.

Carl Lindam spørger:

  1. Hvorledes Mads Buch påankede, at Niels Jensen slog hyrdeengen? - Mads Buch lå i Ribe under doktorens hånd, og havde han været hjemme, var det ikke sket.
  2. Om vidnet kan sige med sandhed, at Mads Buch var af by og ikke hjemme, da Niels Jensen slog hyrdeengen`- Ved ikke rettere, end at han var i Ribe forgangne år.
  3. Om ikke disse to enge er til fælles græsning for begge byer, Nagbøl og Dollerup, når der græsses? - Jo.
  4. Om der ikke er vand til fornødenhed for kreaturerne i diggraven tæt vesten for og uden for hyrdeengen? - Vandingen går vesten for hyrdeengen, men det bedste vand er ved hyrdeengen.
  5. Om vidnet ikke ved, at Mads Buch har haft en eng af fællesgrund beliggende norden for Dollerup ved en hans eng kaldet Møllepøt i 16 år? - Ved, han har haft den, men ikke, om det er 15 eller 16 år.
  6. Om vidnet ikke også ved, at ingen af granderne har haft nogen vederlag derfor før end nu på en 3 års tid? - Ved ikke nogen rede dertil.
  7. Om vidnet da ikke ved, at granderne var blevet forenet om dette mageskifte, at Niels Jensen skulle have hyrdeengen og byens Krog, som ligger under eet, til vederlag for hans part? - Ved ingen rede derom.
  8. Om vidnet ikke har hørt, at Mads Buch har tilstået, at han nok havde lovet Niels Jensen både hyrdeengen og byens Krog til vederlag, men han havde ikke ment det? - Har hørt andre snakke derom, men har ikke hørt Mads Buch sige det.
  9. Om der ikke er og stedse har været gærde mellem Mads Buchs hus og Krogen samt hyrdeengen? - Jo.

Paabye spørger yderligere:

14) Hvad det er for et gærde? - Det er Niels Jensens toftegærde og husenes kålgårdsgærde, som der er ved hyrdeengen.

15) Om vidnet nogen tid har set Nagbøl kreaturer har græsset på hyrdeenge og Krogen uden i for- og efteråret, når auret er opgivet? -Ja, i for- og efteråret har det gået der.

16) Om vidnet ikke ved, at Mads Buch godvilligt har udlagt engen ved Møllenpøt for at undgå disput med Niels Jensen for hyrdeengen? -Mads Buch har udlagt engen i dette år. Videre ved vidnet ikke.

2. vidne, Peder Pedersen af Dollerup:

Forleden år efter at høet var indbjerget, påankede Mads Buch det, og i dette år gjorde han forbud derpå, efter at det var slået. - Om vidnet ved, hvor mange tønder hartkorn Mads Buch, Niels Jensen og Christen Hartvigsen står for, og hvor mange ottinger? - Niels Jensen: 2½ otting, Christen Hartvigsen:� 3½. Ved ikke med vished, hvormange ottinger Mads Buch har.

3. vidne, Peder Mikkelsen af Dollerup:

Mener, at Mads Buch har 6 eller 5½ otting.

4. vidne, Otte Knudsen af Dollerup:

Det har ikke så stor nød for vand. - Kan ikke skønne, at indhegning er til fornærmelse mere for Mads Buchs huse end de andre i byen..
Mads Buch var i Ribe, da Niels Jensen slog hyrdeengen. - Vidnet har hørt, at Mads Buch har lovet Niels Jensen Krogen, men om hyrdeengen har han ikke hørt det af Mads Buch, men af andre. - Mads Buch har forhen indavlet Møllenpøt, og i dette år har hyrden indbjerget det.

5. vidne, Mattias Hansen, tjenende præsten i Nagbøl:

  1. Om vidnet var med ved grandernes samling om den omtvistede hyrdeeng? - Ja, var med første gang for 3 år siden.
  2. Hvor meget Niels Jensen forlangte for engen? - Han forlangte den nørre ende af engen, og Mads Buch forbød, at Niels Jensen ikke måtte få det stykke ved vandsted, for det måtte ikke gå fra byen. Ved ikke, hvad engen blev kaldt.
  3. Hvor meget af engen tilstod Mads Buch Niels Jensen? - Han tilstod ham Krogen.
  4. Om vidnet ved, om Mads Buch nogen tid ved grandernes forsamling har tilstået Niels Jensen hyrdeengen og Krogen tillige? - Hørte ikke tale om hyrdeengen, kun om Krogen.
  5. Om andre har sagt det? - Ja, han hørte det idag af Anders Anthonsen.

Den 5/10 har Carl Lindam indgivet kontrastævning og kan nu føre egne vidner.

1. vidne, Poul Lauridsen Buck af Nagbøl:

  1. Om de Nagbøl mænd ikke gik til Mads Buch og sagde, at de enten ville have vederlag og have noget ind til deres tofter, eller også han skulle udlægge det stk. eng, kaldet Møllenpøt, som han i så mange år havde haft i brug af fælles grund, og om ikke Mads Buch tilstod dem vederlag og derpå sagde, at Niels Jensen ikke kunne få vederlag anderledes end i den fælles eng, som ligger sønden og vesten for Mads Buchs huse? - Jo.
  2. Om vidnet ikke hørte, at Mads Buch tilstod Niels Jensen hyrdeengen tillige med det stk. eng, som ligger østen for og grænser til det samme, til vederlag for Møllenpøt, som Mads Buch har haft i en 16 års tid af fællesgrund uden vederlag`- I vidnets hus tilstod Mads Buch, at Niels Jensen skulle have til vederlag det stk. eng, som ligger sønden og vesten for Mads Buchs huse med (?) enden til gaden og er i en vinkel, som de har kaldt Krog; og vidnet har ikke hørt, at de har kaldt samme eng hyrdeeng før dette år, og Mads Buch har haft Møllenpøt uden vederlag i ca. 14 år.
  3. Om vidnet under omvundne stk. eng, som han siger ligger i en vinkel, ikke forstår både det stk. eng, som Mads Buch nu kalder hyrdeengen, og det, han kalder Krog, under eet? - Jo.
  4. Om vidnet ikke foromvundne tid hørte, at Mads Buch sagde til Niels Jensen, "Nu har du fået det eng tilsammen ved Dollerup efter din begæring. Nu skal du se til med de andre, at de får ikke for meget"? - Jo.
  5. Om vidnet samme tid så og hørte, at Mads Buch foreviste Niels Jensen i den vestre side af den nu såkaldte hyrdeeng, hvor han måtte sætte dige eller gærde? - Jo, der blev vist eller påvist stedet, hvor gærde eller grøft skulle være; men da blev de ikke enige derom. Men siden, i vidnets hus, blev de enige, at det skulle være således som udvist va med dige; men gærde blev der ikke talt om.
  6. Om vidnet ikke er bevidst, at Mads Buchs to huse, som står vesten for gaden, står på fælles grund og gadejord? - For 16 år siden hørte vidnet, at der blev talt om, at de stod på byens gadejord; men vidnet ved ingen rede dertil.
  7. Om vidnet kan mindes, hvor længe Mads Buchs huse har været opbygget, og om han har haft nogen slags tilladelse til at opbygge dem? - Det ene har været rytterhus, og det andet er bygget for 14 år siden. Ved ikke, med hvad tilladelse.
  8. Om vidnet ikke ved, at det stk. eng, som ligger sønden for Mads Buchs huse og grænser til gaden med den østre ende, ikke er det hus tilhørende, som Ebbe Poulsen forhen beboede, og nu Niels Jensen tilhøende? - Har nok hørt det sige, men ved ingen rede på det. Men ved siden ligger et stk. pløjejord, som tilhører Niels Jensen.

Paabye spørger:

  1. Om vidnet ikke ved, at i fællesskoven ligger et stk. engjord, Siufve agerhave (Siuve agerhave) kaldet, som i landmålingen er takseret til høbjergning til Mads Buchs gård, men nu ligger til fælles græsning? - Der ligger et lille stykke, som de har alle tider tilbudt Mads Buch, at han måtte indgrøfte; men det skøtter han ikke om, fordi grøften er ond at vedligeholde.
  2. Om vidnet ikke ved, at Møllenpøt var accorderet Mads Buch til vederlag for Siuve agerhave, og hvad Møllenpøt var bedre end Siuve agerhave, derfor skulle granderne have vederlag anden sted på fælles grund? - Nej, det var ham aldrig tilstanden.
  3. Om vidnet kan forklare, hvad Niels Jensen første gang forlangte til vederlag for Møllenpøt? - Han forlangte en Krog, ligger norden og vesten for hans gård ved vandstedet, og så den ene ende af Krogen; men det blev ham nægtet, og tilstanden enden af Krogen, som han ikke ville modtage; og de syntes også, at han ikke dermed kunne være fornøjet. Så blev det, som afvundet er, udvist.
  4. Om vidnet med sandhed kan sige, at det stik. eng, som Niels Jensen først forlangte, blev afgjort og fastsat at han skulle beholde samme? - Det blev ikke afgjort på stedet, men blev siden afgjort i vidnets hus.
  5. Om vidnet ikke hørte, at Mads Buch sagde til Niels Jensen, "Når du får Krogen, så kan du være fornøjet; se så til, de Nagbøller ikke får for meget"? - Ja, han skulle have begge ender af Krogen, og det sagde Mads Buch at han kunne være fornøjet med.
  6. Har vidnet hørt af Mads Buch, at han nogen tid har tilstået Niels Jensen, at han skulle have den såkaldte hyrdeeng? - Ja, Mads Buch tilstod, at Niels Jensen skulle have det stk. eng, som nu kaldes hyrdeengen, og på stedet sagde Mads Buch, at Niels Jensen ikke skulle have al den Krog, som ligger ved; men i vidnets hus blev det afgjort, som afvundet er.
  7. Om vidnet da kan sige, at Mads Buch tilstod Niels Jensen alt det engbund, som nu omtvistes, samt hvor længe det er siden, at den afhandling fandt sted? - Ja, han tilstod ham al engen; det er over 3 år siden.
  8. Aftalen skete mundtligt i grandernes overværelse.
  9. Om da Niels Jensen også bjergede høet der det første år, da aftalen var sket? - Det ved vidnet ikke.

2. vidne, Anne Pedersdatter af Uhre i Lejrskov sogn:

  1. Om vidnet ikke kan huske, at Mads Buchs to huse, som står vesten for gaden, står på fælles grund og gadejord? - Så vidt vidnet ved, er det ene hus bygget på byens gadejord. Det andet er bygget, efter at hun er kommet fra Dollerup.
  2. Om hun ikke også ved, at den plads, som Mads Buchs husmænd har til kålhave, ikke har ligget til gade og fællesjord? - Jo.
  3. Hvor længe Mads Buchs huse har været opbygget, og om han har haft nogen slags tilladelse til at opbygge dem? - Så vidt vidnet kan huske, er det første hus bygget i Mads Buchs formands tid for 48-49 år siden. Ved ikke noget om tilladelse.

Hans Paabye spørger:

  1. Om vidnet ikke ved, at Niels Jensen har en lille toft vesten for Mads Buchs hus' kålhave, og om samme ikke er af byens gadejord? - Der er en liden toft; den har været indelukket i hendes faders tid; om samme er indløst af byens gadejord, ved vidnet ikke.
  2. Hvor mange år det er siden, hun boede i Dollerup? - Så vidt hun husker, er dt 33 år siden.
  3. Om vidnet kan forklare, om den plads, hvor det sidste hus er bygget, var gadejord i vidnets tid, eller om den var indhegnet og i brug, og af hvem? - Mads Buchs formands formand havde samme indhegnet, og det blev brugt til den gård, som Mads Buch nu bebor.
  4. Om vidnet hørte, da hun boede i Dollerup, at der var disput om det jord, som Mads Buchs huse står på, og som nu kaldes gadejord? - Nej, der var ingen trætte derom, og de kom godt tilrette med hinanden den tid, og de regnede det ikke så nøje.

3. vidne, Maren Jacobsdatter af Vrå i Lejrskov sogn:

Hun kom fra Dollerup for 32-33 år siden. Havde tjent der.

4. vidne, Jep Nielsen af Nagbøl:

Hans Paabyes spørgsmål:

5. vidne, Anders Anthonisen af Nagbøl:

Hans Paabyes spørgsmål:

6. vidne, Ole Buck af Nagbøl:

Paabyes spørgsmål:

Om vidnet ikke ved, at Mads Buch, efter at han havde købt Mads Iversens gård, nedbrød et på bemeldte gårds grund stående hus og genobyggede det på gårdens grund, som af Mads Iversen var brugt til kålgård, og om det ikke er det hus, der blev bygget for 15-16 år siden? - Kan det ikke forklare.

7. vidne, Peder Nielsen, nu boende i Geising:

Hans Paabyes spørgsmål:

Lindam spørger:

8. vidne, Christen Hartvigsen af Dollerup:

Da vidnet kom til granderne i Dollerup, var de enige om, at Niels Jensen skulle have vederlag for Møllenpøt i hyrdeengen. Før end de gik fra Dollerup, tilstod Mads Buch, at Niels Jensen skulle have hyrdeengen til vederlag; men den endelige slutning skete i Nagbøl. - Han bekræfter, at hyrden i stedet for hyrdeengen fik vederlag i Dollerup Tved, som blev ham udvist af Mads Buchs søn tillige med Niels Jensen. - Niels Jensen forlangte at få gærdet rettet ved vandbroen og begærede af hyrdeengen så meget, som de kunne enes om. Til slut i Nagbøl tilstod Mads Buch det. - Carl Lindam frafaldt øvrige vidner.

Den 21/12 tilbyder Carl Lindam på Niels Jensens vegne forlig, da aftalen om hyrdeengen nu er bevist. Mads Buch vil også gerne have forlig, men ikke på Niels Jensens betingelser. Han mener, at det aldrig er bevist, at Niels Jensen har tilladelse til at indhegne hyrdeengen, ja ikke engang at Mads Buch har lovet ham både hyrdeengen og Krogen. Han vil have foretaget syn og føre flere vidner.

Der udmeldes: Niels Nielsen Dons og Niels Jensen af Ferup, Lars Jensen af Vrå og Hans Jepsen i Gjesing. De afhjemler deres syn næste tægtedag og besvarer spørgsmål fra Hans Paabye:

  1. Om de kunne skønne, at den omtvistede hyrdeeng eller Krog nogen tid har været indhegnet? - Nej, og den var heller ikke indhegnet nu.
  2. Om de ikke i enden af den såkaldte hyrdeeng forefandt det bedste vandsted, som er for Dollerup kreaturer, når samme er indtaget til fædrift eller græsning? - Der var nu godt vand at vande kreaturerne i; men hvor længe det kan holde vand om sommeren i tør tid, kan vidnerne ikke forklare; men i Krogen kan det holde længst vand efter deres skøn.
  3. Om det ikke ville komme Mads Buch til skade, om Niels Jensen indhegnede hyrdeengen? - Om samme kunne holde vand, som de ikke véd, så var det til skade for Mads Buch, om den blev indhegnet i Niels Jensens toft. Kunne ikke heller se, om samme var et vandsted eller havde været det tilforn.
  4. Dersom hyrdeengen og Krogen blev indhegnet til Niels Jensens toft, så synes det, at Mads Buchs huse blev indelukket til Niels Jensens toft uden alene til gaden.

Lindam spørger:

  1. Om der fra Mads Buchs huse ud til Niels Jensens toft eller hyrdeeng var enten udsigt med vinduer, udgang eller udkørsel? - De agtede ikke derefter, og det blev heller ikke begæret at se derefter.
  2. Om ikke synsmændene blev forevist, hvor der var tilstået Niels Jensen skel til at indhegne hyrdeengen og Krogen? - Der blev ikke forevist dem nogen skel, men det blev sagt, at Ole Buch skulle udvise skel, som han ikke gjorde.

Hans Paabye fremlagde en skriftlig rekvisition fra Mads Buch til mag. Winther samt øvrige grander i Dollerup og Nagbøl grandelav af dato 3/2 1757 med påtegnede svar.

Mads Buchs 1. vidne, Mattias Hansen af Nagbøl:

  1. Har den omtvistede hyrdeeng og Krog nogen sinde været indhegnet? - Vidnet ved det ikke.
  2. Har vidnet nogen tid hørt, at Mads Buch har tilstået Niels Jensen at indhegne hyrdeengen og Krog til hans toft? - Nej.
  3. Må vidnet ikke tilstå, at hvis Niels Jensen fik hyrdeengen og Krog indhegnet til sin toft, det da ville være Mads Buch til fornærmelse, samt om Mads Buchs 2 huse ikke da blev indelukket i Niels Jensens toft? - Dersom hyrdeengen og Krogen blev indelukket til Niels Jensens toft, blev de lukket fra den side; men til den ene side eller ende ligger de til gaden, og derved blev de ikke udelukket fra udgang til gaden.
  4. Om vidnet kan forklare, af hvad grund det er, de Nagbøl beboere har fået og indhegnet til deres tofter? - Det er såvel af Nagbøl som af Dollerup fælles jord.

2. vidne, Hans Nielsen af Nagbøl:

  1. Af hvad grund det er, de Nagbøl beboere har fået og indhegnet til deres tofter? - Det er fælles grund til Dollerup og Nagbøl.

Lindam: Hvoraf ved vidnet det? - Det ved han deraf, at samtlige deres kvæg og bæster har gået der.

Hans Paabye begærer nu tingsvidne. Men sagen fortsætter. Hans Paabye indgiver så sagen til amtmandens resolution. Parterne har så været indkaldt til forlig hos amtmanden, og Mads Buch vil nu frafalde sagen. Men der blev ikke indgået forlig, og nu vil Carl Lindam på vegne af Niels Jensen have sagen afgjort ved dom. Niels Jensen som krontjener vil have sin sag billiget imod Mads Buch som selvejer. Han refererer sagen til kammerkollegiet. Efter nogle uger kommer memorialen tilbage. Sagen skal for sessionen. - Senere melder Carl Lindam, at sagen er forligt.

1756 - 10. august:

Fol. 503, 506:

Levi Struer af Stustrup på vegne af provst Pontoppidan ctr. hans annexbonde Jørgen Thomsen af Erritsø. - Fire mænd udmeldes til at syne annexgården og dens skovpart. De afhjemler synet næste tægtedag. Da er Jep Thomsen ikke til stede i retten; men han dukker op senere.

1. vidne, Laurids Potholm, tjenende Laurids Thuesen i Erritsø.

  1. Om vidnet har tjent Jep Thomsen? - Ja, fra Mikkelsdag 1755 til sidste påske 1756.
  2. Om han har været med sin daværende husbond i skoven at hugge træ, og hvad de da huggede? - Kan ikke forklare, hvor mange træer han har været med til at skove.
  3. Blev træet ført hjem til annexgårdens brug, eller blev det solgt, og da til hvem? - Det blev kørt hjem til annexgården, og noget af det blev siden af Jep Thomsen læsset igen og kørt bort.
  4. Hvor mange skovsparter har Jep Thomsen, hvor ligger de, og hvad kaldes de? - Fire, så vidt vidnet ved: Palles toft, Trycken, Rojborg toft og Færgested skov.
  5. Hvem der ligger til rens med annexgårdens skovspart i Færgested skov? - Søren Nielsen ligger til rens ved den ene side, og ved den anden side er Erritsø plovjord.
  6. Blev noget træ hugget i skovsparten Færgested skov? - Ja.
  7. Er der noget stort træ, enten bøg eller eg, i Færgested skov? - Der er nogle bøge dér, som kan blive læs af 3 risbøge.
  8. Hvor mange risbøge han sidste vinter har været med til at hugge i annexgårdens skov Færgested skov, og om Jep Thomsen var med eller havde givet vidnet ordre på at hugge dem? - Han huggede 3 risbøge der, som Jep Thomsen selv kørte hjem, som var tilvisse en kvarter over stubben. Og Jep Thomsen har ladet hugge 2 risbøge af tykkelse som en arm ...

Jep Thomsen, som nu var kommet til retten, havde ej noget at spørge vidnet om.

2. vidne, Niels Hansen af Røjborg, tjenende Jep Thomsen:

Inden han blev taget i ed, bad Jep Thomsen tilføre (til protokollen), at dette vidne ikke er forvaret vel i hans hoved; snart siger han et og snart et andet, og derfor formener Jep Thomsen ikke, at vidnet bliver taget i ed. - Struer, som havde påhørt Jep Thomsen erklære, at vidnet var fourieux i hovedet, fandt sig foranlediget til at spørge vidnet, om han har været til alters og hvornår sidst? - Ja, mange gange, første gang for en 20 år siden og sidste gang var i Erritsø kirke ved sidste påsketider,og han tjener Jep Thomsen og forretter, hvad bondearbejde han tilkommer. - Han får stillet de samme spørgsmål som første vidne.

Han har tjent Jep Thomsen siden sidste påske. - Har været med til at hugge træ efter Jep Thomsens og hustrus befaling. - Har kørt træet hjem til gården; Jep Thomsen har kørt noget af træet fra gården igen; ved ikke, om han har solgt eller givet det bort. - Efter afhøringen erklærede Jep Thomsen, at vidnet var i sandhed.

505, 519b, 523, 530b:

Hans Paabye på vegne af madame Møller på Lille Modvig, datter og bønder af Modvig ctr. Claus Svitzer til Jullingsholm samt bønder af Loft og hyrdedrengen Niels Christensen. - På 2. tægtedag møder Tue Mattiasen fra Loft med et indlæg fra Claus Svitzer. - På 3. tægtedag repræsenteres madame Møller af Bagger, der lægger op til forlig. - Sidste tægtedag frafaldes søgsmålet med fremlæggelse af to forlig. Bagger finder, at Hans Paabyes indlæg i den sammenhæng præjudicerer hans persons navn og rygte samt hans timelige velfærd. Han beder om, at beskyldninger bliver trukket tilbage. Det sker ikke.

1756 - 24. august:

Fol. 508b, 511b, 520, 525, 528b:

Sign. Laurids Langkild af Horsted (ved Bagger fra Skovdallund) ctr. en del beboere i Lille og Store Velling. På deres vegne anker Carl Lindam over, at han efter så lang tid indgiver dette ærerørige søgsmål. Og Bagger bør stille kaution for sin principal, der netop er blevet sagsøgt for gæld i en anden sag. Dernæst protesterer han mod nogle af vidnerne, fordi de er stævnet både til at vidne og til at påhøre vidner. Men Bagger forklarer, at de er de eneste, som Langkild har set ved gerningen. Dommeren vil derfor ikke fraholde dem at vidne om, hvad de har set.

1. vidne, Mikkel Jensen af Store Velling:

  1. Så vidnet, at sognefoged Hans Nielsen af Store Velling og Henrik Jørgensen af Lille Velling tillige med de andre i denne sag saggivne personer kom ind i Laurids Langkils iboende gård i Horsted den 8. juni, som var 3. pinsedag, ved middagstid og imens gudstjenesten blev forrettet i Højen kirke, hvorunder Horsted sorterer? - Ja, var der i gården, og det var nok lidt over middag. Vidnet nævner de personer, der har været med.
  2. Om vidnet ved, at det var vedtaget og overlagt mellem dem, at de ville gå ind i Langkils gård for at få nogle af ham indtagne bæster ud igen, og ifald han ej uden løsningspenge ville lade dem få samme, ville de tage dem selv på egen hånd med list eller vold, lige som de kunne finde på? - De havde tanker om at lade bæsterne vurdere, og så kom de ud af døren, som vidnet ikke ved hvem oplukkede.
  3. Om Langkil ikke stod i sin dør, da de kom i hans gård, og sagde til dem, I er svar mange i følge, og om da Henrik Jørgensen svarede ham, ja, og de var kommet for at vlle have deres bæster, og uden at spørge ham ad, lige som og at de ville pante ham? - De var kommet for at ville have deres bæster, de kom til døren, og Langkil kom så ud til døren, og vidnet kan ikke mindes, hvad han sagde. Heller ikke, hvad Henrik Jørgensen svarede.
  4. Om vidnet da ikke hørte, at Langkil svarede, "Så vil I gøre vold", og Henrik Jørgensen derpå atter sagde, "Ja, vi vil gøre vold og slås med eder, har I lyst"? - Hørte Langkil sagde de nævnte ord. Kan ikke mindes, hvad Henrik Jørgensen sagde.
  5. Da nu Langkil havde fået Henrik Jørgensens erklæring om deres forsæt, om da Langkil bad dem, de ville give så lang tid, at han kunne se at få nogen folk samlet af byen, der kunne se og høre, hvad han og hans hus vederfaredes, og derpå lukkede døren for at holde dem ude, imens han enten kunne komme ud af en bagdør eller vandre til byen for at hente folk ind til sig, der kunne være vidne til, hvad der passerede? - Hørte blot, at Langkil sagde, at han ville hente folk fra byen og så låste døren.
  6. Da døren var blevet låst, om da de saggivne bankede og brød på døren og ville have været ind? - Der var ingen, der bankede og brød på døren, det vidnet så.
  7. Om da ingen tog fat på Langkil eller døren for at forhindre ham i at lukke den? - Der var ingen, der tog fat på Langkil; men der var nogle ved døren, der lagde deres arme på den nederste dør og bad om at komme ind; de ville tale med ham.
  8. Om vidnet aldeles ikke så nogen forsøge at forhindre, at døren blev lukket? - Nej, så ikke videre end afvundet.
  9. Da nu døren af Langkil var blevet lukket, om da de gik hen til det sted i Langkils gård, hvor de indtagne bæster var indelukket, og oplukkede døren for dem og begyndte at tage dem ud på egen hånd, og om Langkil derpå straks kom ud til dem? - De, der havde bæster derinde, gik derhen. Ved ikke, hvem der oplukkede døren. Langkil gik ud til dem. Vidnet var ikke i stalden og så ikke, hvordan bæsterne kom ud, men så, nogle af bæsternes ejere tog fat på bæsterne i gården.
  10. Om Langkil forbød dem at tage bæsterne ud, uden at de betalte indtægtspenge til ham på samme måde, som han havde måtte betale til dem for sine, som de havde optaget på fælles græsbed? - Hørte bare han sagde, de måtte ikke trække bort med bæsterne, og synes, det var til Joen.
  11. Om de andre da ikke kunne høre, at Langkil forbød dem at tage bæsterne bort på den måde? - Ved det ikke.
  12. Da de ville bemægtige sig bæsterne, om han da ikke søgte at forhindre det, og om da ikke Henrik Jørgensen med flere greb Langkil fat med vred hu, holdt ham og stødte ham, mens de andre bemægtigede sig bæsterne? - Henrik Jørgensen lagde sin hånd på Langkils aksel, og Langkil igen sin hånd på Henrik Jørgensens aksel, og de stod og snakkede sammen. Fornam ikke, der var vrede på nogen af siderne. De hverken stødte eller skubbede hinanden, og ikke heller skældte, det vidnet hørte eller ved. Og da Langkil kom ud, tog han fat på grimeskaftet på hesten, som Joen havde fat på, og ville forhindre at tage den, og mere fornam vidnet ikke.
  13. Ved hvad lejlighed Henrik Jørgensen så høfligt, som vidnet forklarer det, kom til at lægge sin hånd på Langkil? - Da Langkil kom ud i gården.
  14. Om Langkil ikke ville værge sig for sådan Henrik Jørgensens håndspålæggelse og villet være fra ham og hen til dem, som tog bæsterne? - Fornam det ikke.
  15. Vidnet kan slet ikke huske nogen af de ord, der faldt, mens Henrik Jørgensen havde fat i Langkil.
  16. Så vidnet, at Langkils kæreste kom tilløbende, da Henrik Jørgensen og andre havde hendes mand fat og stod omkring ham, for at bede for sin mand og assistere ham? - Hun kom løbende og tog Henrik Jørgensen fat oven i hans klæder ved halsen og brystet, og ingen havde fat på Langkil uden som afvundet er.
  17. Vidnet hørte ikke, hvad Henrik Jørgensen sagde til kæresten.
  18. Henrik Jørgensen tog Langkils kæreste om armen, efter at hun først havde taget fat på ham; men de skubbede ikke hinanden.
  19. Om vidnet da ikke så, at Henrik Jørgensen skubbede Langkils kæreste op til en hjørnestolpe på huset? - Nej, og de var heller ikke ved nogen huse, men var midt i gården ved møddingen.
  20. Om de stridige parter stændig stod på eet sted midt i gården? - Ja, og de stod stille, og det varede ikke så længe.
  21. Hvem der holdt Langkil, da Henrik Jørgensen forlod ham og tog fat på hans kone? - Var slet ingen. Henrik Jørgensens ene hånd var på Langkil, og den anden tog han fat på Langkils kone med.
  22. Om vidnet hørte, at Langkil og hans kæreste samme tid jamrede og klagede sig over den onde og hårde medfart, disse personer brugte mod dem? - Nej.
  23. Da de saggivne personer således havde bemægtiget sig bæsterne, om vidnet da ved, hvor bæsterne blev henbragt med påliggende grimer, som tilhørte Langkil? - De red med bæsterne ned til Velling skov, men grimerne fornam vidnet ikke til.

Carl Lindam spørger:

  1. Hvor længe de indstævnede mænd har savnet deres bæster, og om de ikke i nogle dage har ledt efter dem? - Ved det ikke.
  2. Om Langkil havde tilkendegivet de Velling mænd, at han havde indtaget deres bæster? - Nej, og de, som ejede bæsterne, ankede derpå, fordi bæsterne var indtaget dagen tilforn efter deres sigende.
  3. Om vidnet ved, at de Horsted mænd af øvrigheden blev befalet at istandsætte markskelsgærdet mellem Horsted og Velling skov? - Bagger protesterer mod spørgsmålet; der er ikke stævnet for det. Lindam anfører, at hele sagen bunder i, at Langkil og øvrige bønder i Horsted ikke havde villet lyde øvrighedens ordre om at lukke for bemeldte markskelsgærde, hvilken har forårsaget, at Velling bæster var løbet ind i Horsted fælled. Dommeren tillader ikke, at spørgsmålet besvares. Men Lindam kan stævne for det.
  4. Om vidnet ikke ved, at Laurids Langkil ikke har villet lukke sin anpart markskelsgærde imellem Velling skov og Horsted fælled? - Bagger protesterer. Dommeren tillader ikke spørgsmålet.

2. vidne, Poul Andersen af Velling:

Han var fulgt med de andre Velling mænd til Horsted. - Langkil sagde, de kunne løse deres bæster med penge. De talte ikke om, at de ville pante Langkil. - Henrik Jørgensen lagde sin hånd på Langkils skulder i skikkelighed og sagde, hvorfor han tog deres bæster ind og ville ikke oprette sit markskelsgærde med dem. - Da vidnet så, der var ingen af hans bæster der, gik han ud af gården lidt før de andre. De andre kom straks efter, og de gik ind til Jens Pedersens i Horsted. - Om vidnet med de andre havde været i deres sognekirke, før de gik til Horsted? - Vidnet havde ikke været i kirke den dag, men var gået i skoven og havde ledt om sine bæster. - Om Mikkel Jensen var med i gerningen? - Han var i følge med dem, men havde ingen bæster der.

3. vidne, Niels Jensen af Store Velling:

Da de stod i døren, sagde Henrik Jørgensen, at hvis de ikke kunne få deres bæster med det gode, ville de tage dem med magt. - Da Langkils kone kom sin mand til hjælp, holdt Henrik Jørgensen på skulderen med den ene hånd og konen med den anden; og Niels Jørgensen kom til og tog fat på Langkil. - Der blev sagt i skoven, at Langkils søn havde sagt, at bæsterne var blevet indtaget dagen tilforn; der var ingen bud sendt derom til Velling by.

4. vidne, Mette Christensdatter, Jens Pedersens hustru i Horsted:

Hun hørte, der var alarm i Langkils gård og gik derind; men da tog de bæsterne ud af gården. - Langkil vil gerne vide, om de ikke straks derefter gik ind i vidnets hus, og om de dér talte om, hvad de havde gjort. Det må hun ikke besvare; der er kun stævnet for det, der foregik hos Langkils. - Men næste tægtedag fortsætter afhøringen.

5. vidne, Hans Torndal af Horsted:

Han så ikke, at der blev skubbet til Langkil og hustru, blot at der stod nogen omkring ham. - Han bedes om at identificere en række navngivne personer, men kender kun få af dem. - Han var ikke nået hen til gården, før de saggivne var kommet ud igen. Hans kone havde sagt, der var alarm i gården; så var han gået ud øverst op i sin toft, for at se; herfra var der et lille stenkast til Langkils gård.

6. vidne, Sara Sørensdatter, Peder Frosts kone i Horsted:

Om vidnet har set, hvorledes Langkils kæreste vr blodig, blå og rød på hendes legeme 3. pinsedag af nappen og støden af Henrik Jørgensen og andre? - Første søgnedag efter pinse viste Langkils kone hende sin højre arm, som var blå og brun.

Da Velling mænd kom, hentede Langkils datter vidnet. Men da hun kom, var de borte. Det var under prædikenen, og folk var ikke kommet fra Højen kirke, hvor samme dag var sidst prædiken.

Lindam spørger:

  1. Om Langkils kone ikke udlod sig med, at hun aftenen eller natten efter 3. pinsedag havde haft tvistighed med sin mand? - Det har vidnet ikke hørt.
  2. Har vidnet ellers ikke hørt, at der har været alarm mellem Langkild og hans kone? - Har aldrig hørt det, og vidnet bor der næstved og lige overfor.
  3. Hvor store pletterne lpå armen var? - Det var lovlig og store pletter på hendes arm oven for albuen, ligeom en hånd kunne have grebet derom; men hvor mange pletter ved hun ikke.
  4. Om hun fandt Langkils kone andetsteds på hendes legeme beskadiget? - Slet intet mere, og hun viste hende heller ikke mere.
  5. Om Langkils kone var hjemme i sit hus på 3. pinsedags middag og, indtil vidnet så hendes ar? - Ved det ikke; men har hørt sige af andre, at hun var rejst fra byen.

7. vidne, Anders Nielsen af Store Velling:

  1. Om de fortalte vidnet, at de ville til Langkils? - De forsamlede sig, og vidnet hørte ej andet, end de ville til Horsted for om de kunne få deres bæster.
  2. Om de har fortalt ham, hvad de gjorde i Langkils gård? - Nej.
  3. Vidnet gik til kirke og hørte ikke mere.

8. vidne, Maren Hansdatter, Niels Andersens enke af Store Velling:'

  1. Der var nogle forsamlet i vidnets hus 3. pinsedag. Hun gav ikke agt på, hvad de talte om. De ville til Horsted om bæster hos Langkil.
  2. Da vidnets søn kom hjem, spurgte hun ham, hvordan det blev. Han svarede, han vidste det ikke, det var galt, og da de stod i gården, nogle af dem, hos Langkil, kom Langkils kone ud og sagde til vidnets søn, som er sognefoged i Velling, "Kom hid, sognefoged, og styr på dem", og Henrik Jørgensen og Niels Jørgensen stod havde ved Langkil og hans kone. Og vidnets søn gik efter ham sigende til ham og sagde, "Hvad er det, I fanger an. Lad sådant være", og derhos sagde, galt var det, og det havde blevet galere, havde han ikke været med.
  3. ved intet.
  4. Om hendes søn, sognefogeden Hans Nielsen, ej har fortalt hende, hvordan personerne fik bæsterne ud af Langkils hus? - Kan ikke erindre noget derom at være sagt til vidnet.
  5. Om vidnet ikke har hørt, at hendes søn eller andre har sagt, at de frygtede ikke for den gerning, de havde gjort, dels i henseende til, at Langkil ej kunne overbevise dem, siden han havde ingen vidner nærværende, dels i henseende, at hans kræfter ej var til at føre proces imod dem? - Har ikke hørt noget af det.

9. vidne, Jep Pedersen af Horsted:

  1. Om han var i følge med de saggivne, da de 3. pinsedag gik ind i Langkils gård, hvad vej de tog ind til gården, og hvor vidnet samme tid gik ind i byen? - Var i Velling den dag og gik derfra hjem til Horsted. Undervejs kom til Mikkel Jensen, Christen Drejer og Jon og Poul Koed af� Velling, og han fulgte så med dem til Langkils toft. De gik ind af toften til Langkils gård, og vidnet gik ind ad gaden til sit hus. Undervejs på Horsted mark kom tilgangendes Henrik Jørgensen, Hans Nielsen, Niels Jørgensen, Peder Ovesen (?), Hans Hougaard, Jens Aagaards søn Niels, og de var 2-3 mere. De fulgte med de andre ind i Langkils toft.
  2. Om de fortalte undervejs, hvad deres ærinde var? - Der blev talt om, at de ville til Horsted om deres bæster, og de spurgte vidnet, om han vidste, hvem der havde taget dem. Vidnet svarede, bæsterne var hos Langkils.
  3. Om det var 2-3 eller flere af de saggivne, der spurgte om det? - Kan ikke forklare det.
  4. Hørte vidnet, de lod sig forstå, at i fald de ej kunne få bæsterne ud uden løsningspenge, da ville de tage dem selv uadspurgt? - Kan kun huske, at de sagde, de ville over til Horsted, for deres bæster var indtaget.
  5. Om vidnet har talt med dem bagefter? - Om det har han ikke talt med dem siden.
  6. Om Langkil havde noget bud hos vidnet den dag om, at vidnet ville komme i hans gård for at se og høre, hvad de foretog sig? . Ja, hans søn kom til vidnet.
  7. Om vidnet da gik derom og traf nogle af dem? - Gik derom; men da var ingen af dem der.
  8. Om Langkil og hans kone da beklagede sig over den omgang, som de havde forøvet mod dem og deres hus? - De sagde, nu kunne han komme bagefter; han kunne have kommet, mens de var der.

Lindam spørger:

  1. Om vidnet ved, hvor længe bæsterne stod hos Langkils? - Han indtog dem 2. pinsedag om eftermiddagen.
  2. Om vidnet ved, om Langkil har oplyst (fremlyst) disse bæster, eller tilkendegivet de Velling mænd, at de var optaget? - Ved det ikke.

10. vidne, Maren Simonsdatter, Thomas Brochs hustru i Horsted:

Hun så også fru Langkils blå arm dagen efter. På 3. pinsedag så hun ingenting, da hun var i kirke.

På Lindams spørgsmål svarer hun: Hun har hverken hørt eller set tvistighed mellem Langkil og hans kone. - Fru Langkil klagede over sin ene side og lå nogle dage. - Hvor eget Langkil eller hans kone betalte hende for at syne armen? - Ikke noget.

11. vidne, Ole Larsen Langkil, Lars Langkilds søn:

Bagger, der denne dag repræsenterer Langkil, får ikke lov til at tage sønnen i ed og afstår derfor fra at føre ham og hans søster som vidner. Han oplyser, at Langkil har indgivet en klage til amtmanden med påtegning af sognepræsten for Højen og Jerlev menigheder. Amtmandens resolution er påtegnet. - Bagger får tingsvidne.

Fol. 509:

Christian Lund af Kolding ctr. Jørgen og Anders Staffensønner af Bække.

509, 513b:

Mads Jensen Holm i Egum på egne vegne og på vegne af Niels Jensen Holm, tjenende i København, Staffen Jensen Holm af Børup og Thomas Sørensen på vegne af hustru Mette Jensdatter lovbød den gård som deres fader Jens Nielsen og moder Anna Nielsdatter sidst er skødet og er fradøde, matr. 7 af htk. 6-6-2-0. - Hans Jepsen, som nu bebor gården, begærede skøde.

1756 - 31. august:

Fol. 509, 513b, 515:

Hans Jensen i Ågård opbød Hans Nielsens søn Jep Hansens fradøde midler, 80 rdl. Der udstedes tingsvidne, som Hans Jensen skal udlevere til regimentskriveren til videre foranstaltning.

Fol. 509b, 514, 524, 531, 534:

Hans Paabye på vegne af Jens Pedersen af Tolstrup ctr. Joen Jensen af Tolstrup.

1. vidne, Jens Jørgensen af Herslev Højrup:

  1. Om vidnet ikke ved, at Joen Jensen i Jens Joensens hus har beskyldt Jens Pedersen, og hvori beskyldningen bestod? - Vidnet var hos Jens Joensen for at tale ham og Jens Pedersen imellem, om de ikke kunne blive forligte om deres mellemværende disput. Joen Jensen sagde da, hvordan kunne de forliges; Jens Pedersen tager skellene op i deres enge og forvilder alle skellene i deres enge.
  2. Har Jens Pedersen givet anledning til denne beskyldning? - Nej.

Levi Struer repræsenterer Joen Jensen, spørger:

  1. Om vidnet er beslægtet med Jens Pedersen eller hans kone? - Er ikke selv beslægtet til Jens Pedersen eller hans kone; og har ikke spurgt sin kone, om hun er i slægtskab med dem.
  2. Om vidnet kan forklare, hvad en skelsten eller skelpæl er, og hvordan den skal være beskaffen? - Der sættes og er gerne skel i engene i alle byer mellem nabo og nabo, hvorefter enhver retter sig. Ellers er der somme steder skel af sten, og somme steder er der pæle, og somme steder tuer, hvori sættes ris, til tegn og ret skel mellem nabo og nabo til en rettesnor og efterlevelse for vedkommende.
  3. Hvad skel Joen Jensen skulle have sagt at Jens Pedersen havde optaget, og hvori samme bestod, sten, pæle eller pinde? - Vidnet henviste til sit allerede gvne svar.
  4. Ved vidnet, hvori deres skel består i Tolstrup? - Har set, der er tuer og ris i Tolstrup enge.
  5. Om vidnet ingen tid har hørt, at Jens Pedersen nogen tid skulle have forrykket skellet på deres mark? - Har hørt det sige af Jens Joensen og Joen Jensen.

2. vidne, Knud Olesen af Herslev Højrup:

På første spørgsmål svarer han som første vidne. - Jens Pedersen var der ikke, da Joen Jensen sagde ordene.

Struers spørgsmål:

Vidnets kone er Jens Pedersens søster. - Har på engen set gamle skelstager og skeltuer med gamle pinde.

3. vidne, Jens Joensen af Tolstrup:

  1. Joen Jensen sagde, Han rykker stager op, men han navngav ingen, det vidnet vidste.
  2. Jens Pedersen var ikke hos, men der blev talt om noget tørvejord, og Jens Pedersens navn blev nævnt.
  3. Hvem der da nævnte Jens Pedersens navn, og i hvad henseende? - Kan ikke huske, hvem der nævnte hans navn, men idet Jens Pedersens navn blev nævnt, sagde Joen Jensen, Han rykker stager op.
  4. Om vidnet ikke må tilstå, at Jens Jørgensen Spesberg fra Højrup og Knud Olesen ibidem var i vidnets gård for at handle om forlig mellem Jens Pedersen og vidnet ang. den mellem dem værende disput, og om Joen Jensen ke svarede, da de ville, at Jens Joensen skulle forliges med Jens Pedersen: Nej, det kunne han ikke, for Jens Pedersen oprykker alle skellene i marken? - De talte først om tørvejorden ude i gården, og siden talte de om forlig, da vidnets søn sagde, han rykkede stager op.
  5. Hvad det var for stager hans søn talte om at Jens Pedersen skulle have oprykket? - Det hørte vidnet ikke.

Paabye var øm over at besvære vidnets samvitighed ved videre questioner.

Struer:

  1. Om Jens Pedersen nogen tid skulle have oprykket skellet på deres marker? - Vidnet har set, at Jens Pedersen har oprykket 2 skelpinde i engen og kylet dem til side; det var skelstager.
  2. Om de var den slags, grander og bymænd almindeligvis retter sig efter? - Ja.
  3. Om de skelpæle stod i markskellet, eller de stod mellem grander, og da mellem hvem? - Mellem Jens Pedersens og Niels Nielsens engskifter.
  4. Om vidnet ved, om der er nogen skelsten mellem bymændenes engskifter, eler der er alene pæle? - Kun pæle.

Paabye spørger nu yderligere:

Struer spørger:

5. Om det var med samtlige bymænds vilje eller mod deres vilje, at skelpælene blev optaget af Jens Pedersen? - Jens Pedersen tog dem op uden at spørge nogen derom, og derefter blev alle skellene flyttet i Beis kærs eng af samtlige bymænd, og det var ikke med vidnets vilje.

Den 19/10 har Levin Struer indgivet kontrastævning og fører vidner:

1. vidne, Christen Hansen af Tolstrup:

  1. Om vidnet ved, at Jens Pedersen har oprykket skelpæle i Tolsltrup enge, og hvonår? - Har set Jens Pedersen oprykke 2 steder skellet mellem hans og Niels Nielsens enge. Den første skelpæl oprykkede han for 3 år siden og den anden for 2 år siden.
  2. Hvem der var nærværende? - Der var ingen ved Jens Pedersen, men der gik folk og slog græs i engene. Om de så det, ved vidnet ikke at forklare. Ellers havde bymændene eftermålt og sat samme skelpæle, før engene skulle slåes, som Jens Pedersen sagde han var ikke fornøjet med, og dem ville han ikke have stående, for de var ham for nær.
  3. Da vidnet har forklaret, at skellene var sat i Tolstrup enge af bymændene, så spørger Struer, om Jens Pedersen tillige med samtlige bymænd havde været nærværende på åstedet og sat omvundne skel? - Ja, Jens Pedersen var med, og det var vidnet også.
  4. Var Jens Pedersen misfornøjet dengang? - Da skellet blev sat, klagede Jens Pedersen også over, at skellet blev sat ham for nær.
  5. Var de skel, som Jens Pedersen oprykkede, ellers sådanne skel, som samtlige bymænd rettede sig efter, eller de havde nogen anden skel, som de rettede sig efter? - De havde ingen andre skel at rette sig efter.

Hans Paabye spørger:

  1. Hvad det var for enge, hvor Jens Pedersen skal have oprykket skelpindene? - Det var Bag Palm enge.
  2. Hvor skellene var sat og af hvem? - De er sat af bymændene for 3 år siden, da samme var forvildet.
  3. Da engene blev afmålt og skellet sat, om da ikke Jens Pedersen påankede, at han ved målet var fornærmet, samt begærede ommåling og andet skel eller i dessen mangel han ej ville holde sig samme efterretteligt? - Vidnet har ikke hørt mere om det.
  4. Blev engene opmålt og skellene forandret, efter at Jens Pedersen havd oprykket pindene? - Har ikke været med ved ommålingen, siden pindene af Jens Pedersen blev optaget, og ved derfor ikke noget om det.

2. vidne, Jens Nielsen af Tolstrup:

For en 6 år siden rykkede Jens Pedersen`en skelpæl op i Tolstrup eng, Langhave kaldet, som han sagde var ikke sat ret. - Om vidnet ikke ved, at for 2-3 år siden var sognefoged Mads Dahl af Herslev tillige med 2 uvildige mænd i Tolstrups enge for efter regimentskriverens ordre at eftermåle engene og sætte skel imellem deres ejere, og om ikke samtlige bymænd var med til det? - For 5-6 år siden skete der måling. - Hvornår omvundne skel var oprykket af Jens Pedersen, om det var, før de synsmænd ommålte deres enge, eller det var efter? - De havde målt det før. - Vidnet ved ikke, at Jens Pedersen skal have oprykket skel i den såkaldte eng Bag Palm.

5. vidne, Anna Hansdatter, Mogens Pedersens hustru i Tolstrup:

Har hørt sige af sin stedfader Niels Nielsen i Tolstrup, som nu er død, at Jens Pedersen har oprykket skelpæle, når de gik og slog græs. Det blev sagt for 6-7 år siden. Deres folk har siden sagt, at Jens Pedersen tumlede sig med skellene og slog over.

Sagen opsættes i 4 uger, men er ikke set igen.

Fol. 510:

Hans Paabye på vegne af Jens Pedersen af Tolstrup ctr. Jens Joensen af Tolstrup.

1. vidne, Maren Rasmusdatter af Tolstrup:

  1. Om vidnet var overværende sidste forår mellem byg- og boghvedesæden og hørte en disput mellem Jens Joensen og Jens Pedersen? - Ja, var ude på marken i toft ..., hvor boghveden dette år er sået, med 2 bæster; begyndte at ville sætte dem deri .. til at græsse, hvortil kom Jens Joensen, som spurgte ad, om de bæster ikke skulle i fælleden i sommer ... og Jens Pedersens ko. Hun svarede, jo, og tog så sine bæster og trak dem bort derfra med det samme.
  2. Om hun så, at Jens Joensen gik til Jens Pedersen, som gik og pløjede, og begyndte at skælde og true ham? - Efter at hun var gået tilbage med sine bæster, hørte hun, at Jens Joensen sagde til Jens Pedersen, "Du kyser mig ikke ud af nogen husgavl". Jens Pedersen svarede, "Du skal være en skælm og tyv, indtil du beviser mig derover".
  3. Om Jens Joensens ord ikke faldt således, "Jeg har endnu ikke udsprunget af nogen husgavl som du", og Jens Pedersen derpå svarede, at Jens Joensen skulle være en løgner, til han beviste, at Jens Pedersen på nogen ulovlig måde havde udsprunget af nogen husgavl? - Vidnet bekræftede Jens Pedersens svar.

2. vidne, Søren Andersen af Tolstrup:

Han var på marken noget fra dem. Hørte ikke, hvad Jens Joensen sagde, men Jens Pedersen sagde, at han skulle være en tyv og en skælm, til han beviste, at Jens Pedersen var sprunget ud af en husgavl.

3. vidne, Hans Hansen Købmand, nu tjenende i Fredericia:

  1. Var nærværende, kørte ploven for Jens Pedersen.
  2. Jens Joensen og Jens Pedersen kom i tale om en husmands bæster og Jens Pedersens ko, der gik og græssede, og Jens Joensen sagde, hans måtte gå og gnave på fælleden. Jens Pedersen sagde, hans ko var udkommet af hans toft, og samme ko var ganske ussel og forarmet. Jens Joensen sagde så, at han var ikke udstødt af nogen husgavl. Jens Pedersen derpå svarede, han skulle være en tyv og en skælm, indtil han beviste, at han var udstødt af en husgavl ulovligt.

4. vidne, Dorthe Hansdatter af Tolstrup:

  1. Hun var ved.
  2. Hørte, at Jens Joensen sagde til Jens Pedersen, han havde ikke nødig at tage så højt på; han var ikke jaget ud af nogen husgavl. Herpå svarede Jens Pedersen, Hvad vil du, din tyv, din tyv.

Struer spørger vidnet: Om ikke hun ved, at Jens Joensen både er og har været et skikkeligt og redeligt menneske samt fredelig og ej med glaner begegnet sin næste? Hun kender ingen uskikkelighed om Jens Joensen.

5. vidne er Apelone Pedersdatter i Tolstrup, Søren Andersens hustru. Hun var i marken, men ikke så nær ved, at hun hørte noget. - Tingsvidne.

Fol. 510b:

Christian Madsen af Haderslev fører vidner på vegne af sin hustru Sara Ottesdatter og hendes moster Mette Lauridsdatter, opholdende sig i Haderslev, til at bevise, at de er rette arvinger til afgangne Anna Lauridsdatter, som havde til ægte Peder Envoldsen i København, hvor de begge er døde. De har kendt Anna Lauridsdatters forældre, Laurids Poulsen og hustru Kirsten Jensdatter, begge for lang tid siden døde i Skanderup sogn, Gelballe by. De avlede 6 døtre:

  1. Dorthe Lauridsdatter, døde ugift uden livsarvinger.
  2. Kirsten Lauridsdatter, døde uden livsarvinger.
  3. Anna Lauridsdatter, døde ugift uden livsarvinger.
  4. Maren Lauridsdatter, forhen gift i Haderslev med Otte Skræder; begge er døde og har efterladt sig en datter, som er formeldte Sara Ottesdatter, der har til ægte Christian Madsen.
  5. Mette Lauridsdatter, lever i Haderslev, ugift.
  6. Anna Lauridsdatter, var gift i København med Peder Enevoldsen.

1756 - 7. september:

Fol. 511, 514, 522b:

Hans Jepsen af Børup lovbød sin påboende, gård i Børup. Den er ham arveligt tilfalden efter hans afdøde hustru. Matr. 7 af htk. 6-6-2-0. - Staffen Jensen Holm af Børup begærede skøde.

Fol. 513b, 514, 518b:

Jens Jepsen af Kongsted Torp, formynder for Dorthea Jensdatter, afgangne Jens Udsens datter, og Hans Pedersen af Kongsted Torp, formynder for Jens Jensen, lovbød den gård, som Hans Marcussen i Viuf nu påbor. Den er tilfaldet dem som arvepart efter skiftebreve af 8/6 1734 og 6/6 1741. Gården har sidst været skødet til afgangne Jens Udsen d. 3/11 1716. Hartkorn 6-7-0-1. - Henrik Marcussen af Skiftrup mølle begærede skøde på vegne af sin broder Hans Marcussen, der idag er syg og sengeliggende, og hans hustru Margrethe Hansdatter.

1756 - 2. november:

Fol. 528, 531, 533:

Hans Hansen af Påby og hans broder Marcus Hansen, som opholder sig hos ham, lovlbyder aftægtskontrakt: Marcus Hansen lovbyder sine midler imod at den, der modtager dem, underholder og vedligeholder ham med fornøden føde og klæde i hans livstid og lader ham hæderligt og skikkeligt efter døden begrave. Den, der indgår kontrakten, må beholde hans efterladende uden skifte og deling til øvrige arvinger.

1756 - 9. november:

Fol. 531:

Levin Struer af Stovstrup som lavværge for sl. Knud Nielsens enke Karen Hansdatter i Stovstrup ctr. Knud Nielsens arvinger, fordi de ikke mindeligt vil skøde hendes påboende gård.

1756 - 23. november:

Fol. 534b, 537:

Afgangne Knud Nielsens arvinger af Stoustrup: Peder Nielsen, borger i Fredericia på egne og Jesper Nielsens samt Hans Nielsens vegne, Peder Hansen af Stovstrup på egne og Niels Hansens samt Søren Hansens og Margrethe Hansdatters vegne, Ebbe Nielsen af Egum, formynder for Dorthe Nielsdatter af Stallerup og på Mads Jørgensen af Stallerup hans hustru Margrethe Nielsdatters vegne, samt på Niels Henriksens egne af Egum og Jens Henriksen af Middelfart, - de lovbød gården i Stovstrup af hartkorn 5-4-1-2 sant proprietærhartkorn 0-4-1-0. - Knud Nielsens enke Karen Hansdatter og hendes nu fæstemand Hans Hansen af Stovstrup begærede skøde.

1756 - 21. december:

Fol. 539b, 541, 544:

Hans Paabye for sognefoged Peder Rasmussen af Pjedsted ctr. Jens Jepsen i Follerup mølle. - Der afhøres 27 vidner, som skal besvare disse spørgsmål:

  1. Om vidnet ikke ved, at Jens Jepsen har ladet hugge eller save de to risege i Peder Rasmussens skovhave og en risbøg i Sønder Skov?
  2. Om vidnet da kan forklare, af hvem skovskaden tid efter anden er forøvet?
  3. Om vidnet har hørt, hvor træet er blevet af?

Samtlige vidner svarer nej til spørgsmålene.

1757 - 11. januar:

Fol. 541, 544:

Morten Koed af Håstrup som lavværge for hans søster Maren Koeds, Hans Poulsens enke i Tiufkær lovbød hendes gård i Tiufkær, matr. 6, 4-3-1-1 / 0-0-0-2½, samt matr. nr. 7 i Velling, 0-4-2-0. - Iver Hansen af Tiufkær, som er Maren Koeds og bortdøde mands eneste søn og arving, og hustru Ellen Andersdatter begærede skøde.

1757 - 25. januar:

Fol. 542, 552b:

Hans Paabye for selvejer Mogens Jørgensen af Bølling ctr. hans husmand Jens Lauridsen.

1. vidne, Steffen Madsens hustru Anna Kirstina Pedersdatter af Egtved:

  1. Har Jens Lauridsen, husmand af Bølling, sidste sommer ladet hjemføre af citantens gærder gærsel og stave til sit hus? - Ja, vidnet har set det sidste forår før påsken 1756, at Jens Lauridsen har kørt på en trillebør gærdsel og stave, og hans kone på hendes ryg har båret gærdsel og stave, som de sagde at have taget af deres husbond Mogens Jørgensens gærder.
  2. Om vidnet da ikke kan forklare, hvad sted Jens Lauridsen har taget det? - Så det ikke, men Jens Jens Lauridsen sagde, at de havde taget det ved hans husbonds gærde.
  3. Om vidnet ved mere denne sag til oplysning? - Nej.

2. vidne, Jens Andersens hustru, Cathrine Mortensdatter af Bølling:

  1. Så sidste forår, at Jens Lauridsens kone kom med staver på en trillebør, som hun sagde at hun havde taget af Mogens Jørgensens enemæke gærde ved søndre side.
  2. er besvaret.
  3. Om vidnet ellers ved, at Jens Lauridsen sidste sommer har overfaldet Mogens Jørgensen med� skældsord, og hvori samme bestod? - Sidste sommer, da Jens Lauridsen kom fra Middelfart marked, var vidnet i Jens Lauridsens hus i Bølling, da Jens Lauridsens kone sagdem at husbonden havde været der og hørt, om han var kommet hjem, og han skulle komme i hans tjeneste, da Jens Lauridsen svarede, han gav ham Djævelen, den starblinde knægt, har jeg forsømt noget for den langbedede starblinde og blinde knægt, så kan det oprettes. Hans kone styrede på ham og bad ham, han skulle ikke være vred; men Jens Lauridsen ville ikke lade sig sige, men blev ved hans forrige ord.

Et par vidner mere oplyser noget lignende.

5. vidne, Jens Andersen af Bølling:

Han har nok set Jens Lauridsen hjembringe nogle stumper af gærde. Ved ikke, hvor han har fået det, og har ikke spurgt ham. En aften, da Jens Lauridsen kom fra sin husbond, sagde han, at han kom fra slaveriet.

På Jens Lauridsens vegne stiller Levin Struer spørgsmål:

Det var gamle staver, Jens Lauridsen bragte hjem. Det var på den tid, da de lukkede gærderne. Ved ikke, om det var brækket af gærderne eller samlet op på jorden. - Hvorledes Jens Lauridsens forhold til Mogens Jørgensen er? - En dag sidste sommer, da Jens Lauridsen kom fra Middelfart marked, kom Mogens Jørgensen til ham og bad ham komme og gå i hans tjeneste. Jens Lauridsen svarede nej, og det var ved middagstide.

Vidne, Ole Møllers hustru Karen Hansdatter af Bølling:

Har set ham komme med noget gammelt tøj afbrudt af gærder. Sidste sommer hørte hun ham skælde Mogens Jørgensen for en blind knægt og langbenet knægt og en starblind hund.

Struer spørger: Er hun i tjeneste hos Mogens Jørgensen eller beslægtet med ham? - Ikke beslægtet, men sidder til leje i et af hans huse.

Vidnerne Poul Pedersen og Mads Jensen af Bølling optræder samlet. De har af Mogens Jørgensen været sendt til Jens Lauridsen for at opsige hans fæste. Jens Lauridsen spurgte hvorfor. Mogens Jørgensen svarede, det var for hans skænds munds skyld, og fordi han havde taget af hans gærder. Jens Lauridsen bad dem drages til minde --- Vidnerne har set, at Mogens Jørgensens gærde er ruineret, og der er fjernet 30 stave, men de har ikke set, hvem der har taget dem.

Paabye spørger til Jens Lauridsens fæstebrev. Struer: Mogens Jørgensen har vel en kopi selv.

Den 1. marts anmelder Struer, at han vil indgive kontrastævning, og erklærer dernæst på vegne af Jens Lauridsen, at når Mogens Jørgensen vil betale 2 rdl. igen af den indfæstning, som Jens Lauridsen forhen har givet Mogens Jørgensen, og frafalde sagen således, at den ikke nu eller i fremtiden skal komme ham, hustru eller pårørende til præjudice, men alle ting imellem dem blive mortificeret og død og magtesløs, så vil Jens Lauridsen med god vilje kvittere og afstå sit i fæste havende hus til næstkommende 1 maj og det i den stand, det da er eller forefindes; men han forbinder sig ikke til at svare noget til fæld; dog måtte han herhos forklare dette, at huset er endnu i lige så god stand, som da han modtog det. Han lover, at han og hustru ikke skal forøde noget af huset eller dets tilliggende. - Paabye accepterer. - Jens Lauridsen gør afbigt for sine fornærmende ord. Men hvad huset angår, så viser hans fæstebrev, at der skulle være 8 fag hus, og han modtog kun 7 fag.

Fol. 543b, 544b, 547:

Niels Andersens enke Maren Hansdatter af Store Velling med lavværge Niels Joensen i Sindstrup og medarvinger, Maren Nielsdatters mand Johan Wilhelm Holtzendorf i Luttergavl, Birthe Nielsdatters (Biert Nielsdatters) mand Niels Olesen i Højen, Ellen Nielsdatters mand Søren Olufsen i Velling, Dorthe Nielsdatters mand Ole Jensen i Horsted og Anders Nielsen i Velling lovbød den halve gård i Store Velling af htk. 2-2-1-2. - Hans Nielsen, som er Maren Hansdatters søn, og fæstemø Anna Marcusdatter begærede skøde.

1757 - 1. februar:

Fol. 544, 549b:

Lars Langkil af Horsted ctr. Hans Torndal og hustru Abolone ibidem.

Langkil spørger vidnet Jørgen Jørgensen Torndal af Højen:

  1. Om han ikke søndag den 23. januar i Horsted skov så liggende en bøgeblok 8-9 alen lang, som tilhørte Lars Langkil og var gammelhuggen og havde ligget der i skoven i rum tid, før gården blev solgt ved auktion? - Jo.
  2. Så vidnet, at den blev oversavet og hjemført til Horsted af Hans Torndal? - Var med til at afsave bøgeblokken -- efter hans søn Hans Torndals begæring, men var ikke med til at køre den til Horsted.
  3. Om vidnet da så, at blokken blev læsset til at bortføres? - Nej.
  4. Har han siden set de to blokke ligge ved Hans Torndals hus? - Nej.
  5. Om vidnet har hørt af Hans Torndal at have hjemført dem på to slædelæs? - Ja.

Hans Torndal tilstod at have hjemkørt de to blokke, som Ole Jensen af Horsted havde givet ham; han vil hjemle for dem. - Fra Hans Hansen på Dons blev fremvist en erklæring, hvor han tilstår på Ole Jensens vegne, at siden der i den under 26/11 1756 holdte auktion dessen konditioner ej var nævnt eller reserveret noget hugget træ i skoven, som Ole Jensen har givet husmanden, han mener, han er ejer af det sammen med gården. - Langkil frafaldt yderligere vidner.

Fol. 544b, 547, 550:

Niels Nielsens enke Karen Iversdatter af Skærup hendes lavværge Hans Nicolaisen af Skærup og medarvinger Iver Nielsen af Fredericia, på Søren Nielsen af Skærup hans vegne Jes Pedersen af Skærup, Niels Nielsen af Skærup og på Peder Michelsens hustru Johanne Nielsdatters vegne Iver Nielsen af Fredericia lovbød den gård, som Søren Nielsen hidtil har beboet, matr. nr. 13 af htk.2-7-1-2 / 0-0-1-1. - Niels Andersen Søeberg fra Tirsbæk mølle og hustru Anna Olufsdatter Ravn begærede skøde.

1757 - 8. februar:

Fol. 545:

Niels Basse af Tårup (ved Carl Lindam) ctr. Jørgen Nielsen ibidem (ved Levin Struer). Denne beder om at undgå proces, da han er uskyldig i hestens afdagekommelse og heller ikke har udladt sig med trusler mod Niels Basse eller hans hustru.

1. vidne, Jens Knudsen i Tårup:

  1. Om han ikke ved, at Niels Basse har mistet en brun hoppe aftenen eller natten mellem 4. og 5. oktober, hvilken er fundet død i Lamballe uden for Jørgen Nielsens toft i sådan omstændigheder, at hun var stukket med en spids stav fra brystet og igennem livet lige til baglårene? - Hoppen fandtes død liggende i Lamballe 5-6 skridt fra Jørgen Nielsens toftegærde med hovedet mod gærdet og livet ude af hende. Husker ikke dato, heller ikke, hvorledes staven gik igennem hoppen.
  2. Om vidnet kendte hoppen og ved, at den var volds at springe over gærder og deslige? - Om sommeren, når hun gik i fælleden, sprang hun ikke over noget gærde, det vidnet har hørt. Men når hun blev taget hjem og sat i toften, efter hø og korn var inde, så sprang hun over toftegærdet, efter hvor der var bedst græs.
  3. Om der på den tid var bedre græs i Lamballe end i Jørgen Nielsens toft? - Ved ikke, hvor det bedste græs var. Der var græs nok i Jørgen Nielsens toft og ligeså i Lamballe.
  4. Om vidnet ikke ved, at kort før hoppen fandtes død, var der sat nogle usædvanligt spidse stave i en stette (stente), som man går over fra Jørgen Nielsens toft til Lamballe, og om ikke spidsen var sat i vejret på samme stave? - En dag eller to før hoppen var død, gik vidnet over samme stette, som var skikkelig af højde, da der midt i stetten var en stav, som ikke var spids, men duppet og til syne, ligesom derpå var hvæsset andre stave og deraf ihugget.
  5. Om han derefter da ikke så, at i samme stette var sat spidse stave med spidserne i vejret, og hvornår han så det? - Om morgenen, da hoppen var død, gik han over samme stette, da der var liden med løv udi, da deri var en ellepind --- vesten i stetten. Om samme var spids eller ikke, ved vidnet ikke at forklare, men stetten var omgjort.
  6. Om hoppen efter hans skønsomhed havde selv sprunget staven i sig, eller den af ode mennesker var tilføjet den vanheld? - Kan ingen forklaring give.
  7. Om han ikke har hørt Jørgen Nielsen tale med fortrydelse om Niels Basse og bl.a. sagt, at Fanden havde ført det fynbotøj til byen, og inden få tider ville han gøre det, som han (Niels Basse) skulle komme til at fortryde? - Har aldrig hørt Jørgen Nielsen sige det.
  8. Om ikke Jørgen Nielsen eller hans dreng om aftenen, natten eller morgenen før hoppen blev fundet død, har jaget efter den i Jørgen Nielsens toft og ville drive den ud af toften? - Har ikke set det, men har hørt det sige af Anders Jacobsen af Tårup, at han så om morgenen i lysningen, at Jørgen Nielsen gik for ved ham i toften, og hans dreng var nede i toften ved bæsterne, da hoppen løb først østerpå i toften og siden løb til stetten og sprang den ned. - Lindam afstår fra yderligere spørgsmål til dette vidne: han kommer med varierende forklaringer på, hvad Anders Jacobsen har sagt til ham.

Struer spørger:

1757 - 8. februar:

Fol. 547:

Selvejer Jens Pedersen Skielde af Ferup anmelder ildsvåde om morgenen kl. 4 mellem 30. og 31. januar. Der brændte: salshuset og 2 ladehuse, ialt 49 fag. Kun fæhuset� blev reddet samt besætning og lidt gangklæder med andet, som de tog med sig af huset, da de blev opvågnet i denne forskrækkelige ildsvåde. - Vidner bekræfter: Salshuset var på 18 fag, velbygget af egetømmer med bindingsværk på leeder (?), opmuret med brændte mursten; det nordre ladehus på 17 fag og det søndre ladehus på 14 fag var velbygget, af egetømmer, opbygget med brændte mursten og tildels bulværk. Jens Pedersen Skielde er med 6 umyndige, moderløse børn gerådet i stor elendighed og kan ikke komme på fode igen uden hjælp af Hans Maj. kasse og medlidende kristne. Tingsvidne på sædvanlige betingelser.

1757 - 1. marts:

Fol.552b:

Henrik Hansen af Dons på vegne af regimentskriver Seest fører vidner i henseende til en mellem afgangne Jørgen Pedersen Landsoldat, som døde i Håstrup, hans arvinger verserende disput om hans efterladenskab, da nogle af dem formener, at der skulle være mere af hans efterladenskab end, hvad ved registreringen den 2. april 1756 var angivet: Hans Jørgensen af Håstrup, hos hvem dødsfaldet skete, og Jens Pedersen af Almind, som er den afdødes broder. De har begge været til stede hos den afdøde i hans yderste, og de skal hver især under lovens ed forklare, om den afdøde noget videre har været tilhørende end, hvad ved forbemeldte forretning er befundet og angivet.

Hans Jørgensen:

  1. Hvor meget der fandtes efter afgangne Jørgen Pedersen i rede penge, og hvem samme til sig tog, da han døde? - Vidnet så ikke penge og ved heller ikke, hvem der tog samme til sig. Den afdødes broder Jens Pedersen af Almind havde nøglen til kisten, som han oplukkede og deraf tog en skjorte, men ingen penge; lukkede så kisten, og Jens Pedersen beholdt nøglen, indtil vurderingen skete.
  2. Havde afdøde noget udestående eller til gode hos andre end, hvad der i registreringsforretningen er angivet, nemlig hos Iver Kjær i Håstrup 2 rdl. 4 mk., hos Iver Kring ibidem 3 rdl. 2 mk., hos Markus Rasmussen i Viuf 5 rd., hos Hans Jensen i Hesselballe 1 rdl. 2 mk., hos Peder Pedersen i Kolding 4 mk., hos Anders Jensen i Almind 1 rdl. 8 sk. og endelig hos Jens Pedersen i Almind 4 mk samt hos vidnet selv de angivne tilgodehavende 12 rdl.? - Nej, ved ikke en skilling mere.
  3. Om han hos sin broder Jens Pedersen i Almind skulle have til gode noget af den fra hans fædrene gård udlovede fædrene og mødrene arv og gave, samt hvor meget? - Ved ingen rede derom og har ej heller hørt noget derom.

Jens Pedersen af Almind:

  1. Ved dødsfaldet fandtes ingen rede penge, som vidnet til sig tog; men søndagen før han døde om onsdagen, leverede den afdøde til vidnet i en pung 4 rdl. og 8 sølvknapper til forvaring, som Maren Hansdatter så og var hos.
  2. Ved ej mere, end spørgsmålet formelder.
  3. Den afdøde skulle have 10 rdl., og dem har han fået af vidnet betalt.

1757 - 8. marts:

Fol. 554, 557, 560b:

Jens Pedersen af Tolstrup (ved Bagger) ctr. Joen Jensen ibidem (ved Levin Struer).

1. vidne, Jep Bertelsen af Tolstrup:

  1. Om vidnet kender Tolstrup enge, og hvor længe? - Ja, er barnefødt i Tolstrup og er nu 27-28 år.
  2. Om der i vidnets mindetid har i de såkaldte Bag Palms enge, Langhave enge og Beiskærs enge været noget bestandigt skel eller skeltegn af sten eller stager imellem beboernes andele? - Der har været pinde af elle og ris til skel, og når samme har været borte, har de imellem hverandre sat igen skel af pinde, som de har rettet sig efter, når hver havde sin andel.
  3. Når pindene har været borte, så spørges, hvem der har sat samme igen og i hvis overværelse? - Når pindene har været borte, så har de somme tider igen sat pnde, hvor der var tegn, og somme tider har naboerne ... samlet og målt engene, når nogen har vret efter formening ... og fejlet i deres mål, og så sat pinde til skel.
  4. Om alle beboere og lodsejere har været til stede, når pindene har været sat igen, efter at de forrige var blevet forrådnet eller borte og ingen på egen hånd uden samtliges nærværelse har sat sådanne pinde, som skulle kaldes skel? - Svarede som forhen: somme tider har de ikke været samlet derom. Da hvor pindene var borte og der var tegn til skel, så har vidnet imellem sig og nabo igen sat pinde, uden nogen var ved. Men når nogen fandt sig fornærmet og ej havde sit mål, har naboerne været samlet og målt engene og så sat pinde til skel.
  5. Er de pinde, der er blevet sat i de bortblevnes sted, blevet sat på de samme steder og i samme linje som de forrige? - Pindene, som de har sat, har de at efter deres skønnnende det retteste og ligeste, de kunne. Men når de har målt engene, er skelpindene ikke altid sat på de gamle steder.
  6. Hvor ofte vidnet har været bekendt med, at de omvundne enge er blevet forandret i skellene ved den omvundne ommåling? - På de andre enge er skellene, som de alle tider har været. Men i Langhave er for en 8 år siden sat skel, hvor ingen var. Vidnet var ikke med at sætte dem, men har hørt det sige af andre.
  7. Om vidnet kan beskrive, hvor store eller små de omvundne såkaldte skelpinde kan være, som af samtlige mændene eller en anden kan være sat i de omvundne enge? - Det var ellepinde og ris med løv på, som de brød af og satte, nogle var små, og nogle lidt større, uden løv.
  8. Om der ved skelpindene� de enge findes og har bestandigt været nogen skeltegn lagt af kul, flint eller sten? - Har ikke set det eller ved det, før nu sidste sommer blev af regimentskriveren sat skelpæle i 3 fald enge med kul og flint ved, den ene eng kaldes Rang eng (Stang eng?), Birkeeng. Den tredie ved vidnet ikke hvad hedder.
  9. Når de omvundne enge forhen er blevet målt, og før end regimentskriveren i år har ladet sætte det omvundne skel, om da af nogen af de lodtagne har fundet sig misfornøjet med den tilmålte del, og sådant har forårsaget (?) ommåling nogen tid? - Sidste sommer var sognefogeden der (med) mænd og målte samme enge, som var fornøjet med målet undtagen Jens Pedersen; det skete, før regimentskriveren var der og satte omvundne skel.
  10. Siden vidnet er barnefødt i Tolstrup, om vidnet nogen tid har hørt, at Jens Pedersen skulle have optaget skelstager eller noget lovligt skel i Tolstrup enge, før end Joen Jensen har beskyldt ham derfor? - Nej.

Struers spørgsmål:

  1. Om vidnet er beslægtet med Jens Pedersen? - Jens Pedersens hustru er vidnets søster.
  2. Om vidnet ikke ved, at samtlige Tolstrup lodsejere og grander i henseende til deres engslæt og tørveskær retter sig efter de skelstager og skelpinde, som nu og forhen har været sat imellem grandernes enge? - Jo.
  3. Om han ikke ved, at der iblandt og især i hovedskellene er store stager eller pæle, hvorefter enhver retter sig, før end nu sidste sommer, da regimentskriver Seest ved eftermåling fandt tjenligt at sætte skel i grandernes overværelse? - Ved ikke at have set store stager eller pæle til skel i Tolstrup enge før dem, som blev sat i regimentskriverens overværelse.
  4. Har vidnet ikke hørt sige, at Jens Pedersen har oprykket nogle af skellene i de nævnte enge, og om det har været med eller imod samtlige granders vilje, før regimentskriveren lod sætte skel? - Nej, ikke før end han hørte det af andre efter Joen Jensens stævning.
  5. Om vidnet ved, at der ellers nogen steder på Tolstrup mark eller enge er nogen virkelig skelsten, som er sat med enten flint eller kul? - Slet ingen stene, der er sat i engene til skel. Ved ikke, om der er sat nogen sten sidste sommer.

Bagger spørger igen:

Struer igen:

2. vidne, Hans Købmand af Bredstrup (samme spørgsmål).

  1. Har kendt engene en snes år.
  2. I sidste sommer tjente vidnet ... da vidnet var i Tolstrup enge for at grave render, som var i engene ... da vidnet spurgte om skellet; så somme steder pinde og somme steder ... elleløv, hvor ingen pinde var til skel, og vidnet spurgte, om der var ingen andre (skel); de sagde nej, som var til stede; men når de slog engene, så rettede de dem, og hvor som ingen pinde var, blev sat pinde og løv, som de tøtte hvor skel var.

I anledning af vidnets svar spurgte Bagger vidnet:

Vidnet har hverken set eller hørt, at Jens Pedersen skulle have optaget skel.

Struers spørgsmål:

Vidnet er søskendebarn til Jens Pedersens kone. - Hvor Palm enge ligger? - Midt imellem Bredstrup kovested (?) og Kongsted gangtræ (?), og Palms banke ligger vesen for engen. - Om renderne er gravet i skellene imellem granderne, eller enhver har gravet rende på deres egne parter? - Blev gravet tvær over engene hver på sit skifte. - Om der ikke, da pindene blev nedsat, var nærværende bymændene eller i det mindste et bud fra hver mand? - De forhen navngivne var der, da renderne blev kastet, og de mænd, som ikke var der selv at grave render, havde dertil 2 folk. - I anledning at hans svar, at der ingen gamle skelpæle var, hvor pindene blev sat: Om vidnet da var alle steder for at efterse der i engene, om der kke var gamle skel, eller virkelig kunne være, skønt vidnet kunne ikke have set det? - Var ingen andre steder uden på det sted, han gravede rende, og hvor de fandt en pind, blev den sat til skel. - Om vidnet selv på sin husbonds vegne satte omvundne skelpinde? - Han satte ingen pinde, og hans husbond var der ikke. Men pindene blev sat af de andre.

3. vidne, Bertel Jepsen af Tolstrup:

  1. Har boet i Tolstrup i 8 år og har kendt Tolstrup enge i den tid.
  2. Somme steder har der været pæle, og somme steder pinde, og somme steder slet ingen pæl eller pinde.
    Bagger supplerer sit spørgsmål.
  3. Om skellene i bemeldte enge har været bestandige i den tid, vidnet par boet i byen, eller de adskillige gange imidlertid har været forandret dels ved målingen imellem beboerne og dels ved, at en anden på egen hånd har sat pinde til skel, imod de skulle til at slå græsset, eftersom de har tøkket at kunne være tjent med, siden der ej nogen tid har været nogen lovlig skel indført i bemeldte enge? - På det sted, som vidnet har omvundet, har de holdt for ret skel omvundne skelpæle; de omvundne pinde er somme tider blevet borte og omfaldne, og så igen som forhen afvundet er målt og sat pinde, som de har rettet sig efter.

Struers spørgsmål:

1) Vidnet er ikke beslægtet med Jens Pedersen. - 2) Hvor de har fundet skelstager eller pinde, har de rettet sig efter dem. - 4) Har hørt først sige af Jens Joensen, at Jens Pedersen skulle have oprykket skellene i engene, og derefter har hn hørt tale derom af andre; men har ikke set ham oprykke skellene.

4. vidne, Niels Sørensen af Tolsltrup:

  1. Har boet der i 5 år og kender engene der, men ved ikke navn på dem alle.
  2. I omspurgte enge har der været skel af stager og ris, og når de har ikke fundet sådan skel, som de kunne slå engene efter, har de målt imellem de andre skel, som stod, og derefter havde målt og sat ris, hvorefter de har slaget og således holdt dem efterretelig.
  3. Når engene har været slået og nogen har fundet dem fornærmet, så er engene af samtlige granderne blevet efermålt og sat skel. Vidnet har også befundet ved det, han har slået, gamle skelpælestumper i engene, som ikke kunne ses, før græsset først var slået, og sådant er holdt for ret skel.
  4. De slår hver and i samling sammen, og når de da kan ikke udfinde skel, går de sammen og sætter ris at slå efter.
  5. I de skel, vidnet har slaget til sin nabo, er det sket, at risene og pindene er set på de steder, hvor vidnet har fundet gl. skelstumper.
  6. I engene neden for Palm er der sket ommåling en gang, da Jens Pedersen fandt sig fornærmet. Ved ikke, hvad navn samme eng har. Kan ikke heller erindre, hvor længe det er siden. Samme tid fandt naboen Niels Nielsen sig og fornærmet, og de var uenige om skellet imellem dem, og derfor blev de samlet og målte, som omvundet er.
  7. Der var nogle små ris, og der var nogle større af el og andet, som de brød af og satte til skel.
  8. I sidste sommer blev der sat skel af flint og kul samt pæle i 2 fald engskifter ilmellem alle Tolstrup bymænd, og før fandt de ikke kul eller flint der.
  9. Ved ikke at navngive engskifterne, men formedelst at nogle af Tolstrup mænd famdt dem fornærmet, så blev skifterne målt og sat skelpæle med flint og kul.
  10. Ved ingen rede dertil og har det ikke hørt eller set, før end denne sag blev stævnet.

Lindams spørgsmål:

1) Er noget beslægtet med Jens Pedersen, ved ikke hvor nært. - 2) ja. - 3) Ved ikke andet, end afvundet er.

Bagger igen:

12) Hvem er vidnets naboer i engskiftet? - På den ene side er Jep Bertelsen og på den anden Bertel Jepsen.

13) Om de forleden sommer af regimentskriveren eller i hans overværelse satte skelpæle blev sat på de samme steder, som forhen af naboerne blev forment at være skel? - På engene, hvor der graves tørv, blev skellene sat på de steder, hvor forhen var skel; ved ikke hvad samme kaldes.

5. vidne, Niels Sørensen Svensk af Tolstrup:

  1. Har været i Tolstrup i 20 år og har i den tid kendt engene.
  2. Somme steder har der varet stager og somme steder pinde; men vidnet vedikke, at der har været sten eller kul.
  3. Ved ikke.
  4. Ved ikke; har ikke været med.

Bagger fik tingsvidne.

1757 - 15. marts:

Fol. 555b, 559, 559b, 561, 562b:

Carl Lindam som konstitueret actor ctr. hr. kornet von Ahlefeldt for krybskytteri i vildtbanen.

1. vidne, Søren Svendsen Skovfoged af skovfogedhuset i Bramdruplund:

  1. Om vidnet kender von Ahlefeldt, som er indkvarteret i byen? - Ja.
  2. Har vidnet set ham ride med (flinte ?) i vildtbanen? - Nej.
  3. Om han har ikke set Ahlefeldts tjener Johan eller rytter Peder Mørck i vildtbanen med flinte samt hvor og når? - Nej.
  4. Om ikke Jørgen Jensen ... elller Hans Raun her i Kolding har sagt til vidnet at have set von Ahlefeldt ride i vildtbanen med flint? - Jørgen Jensen og Hans Raun sagde til vidnet, at de så Ahlefeldt ride i Bramdrup skov. Kornetten kom imod dem, og hans tjener med rytter gik i skoven ad Bække Stob til.
  5. Om de ikke talte om, at enten hr. cornet Ahlefeldt eller hans tjener eller rytter Peder Mørck havde flint med sig samme gang? - De sagde, at kornetten ... ... for ved sig i sadlen, og hans klæder var fortil brede; men blev ikke navngivet, at kornetten eller de andre havde nogen flint.
  6. Lindam foreviste vidnet en kuglebøsse samt en sæk, begge med hr. jægermester Bachmans segl på, og tilspurgte, om vidnet har fundet og optaget samme kuglebøsse og sæk, samt på hvad tid og sted? - Vidnet har fundet den foreviste flint og sæk i slotsmølleren Hans Christensens kålhave den anden søgnedag efter sidste julehelligdage d. 29. december.
  7. Om han ved, hvem samme flint eller sæk tilhører? - Nej.
  8. Om han ved, i hvad hensigt flinten og sækken er lagt på det sted? - Nej.
  9. Om han ved, at der på foromvundne tid er skudt noget vildt med flinten, eller forvaret noget vildt i sækken? - Nej, flinten var i sækken, og der var intet vildt i den, da han fandt den.
  10. Om sækken, da han fandt den, var enten blodig eller anderledes conditioneret, end som nu forefindes? - Nej, var ikke blodig, men var bundet for flinten, og sækken var således beskaffen, som den nu er.
  11. Om han ellers har set, hvem der har lagt flint og sæk i møllerens have? - Nej.
  12. Om han ellers ved noget til oplysning? - Nej.

2. vidne, Søren Sørensen, tjenende skovrideren Mogens Madsen i Skoldborg (samme spørgsmål).

Vidnet hørte i sin faders hus, at� Jørgen Jensen sagde, at kornetten red med en kort tingest under hans klæder.

3. vidne, Jens Poulsen, tjenende Poul Hansen i Seest.

  1. Om han ikke har tjent Hans Christensen Møller i slotsmøllen, og på hvad tid han kom ud af samme tjeneste, samt hvor længe han har tjent ham? - Har tjent der et år og kom derfra sidste Mikkelsdag.
  2. Om han kender kornet Ahlefeldt her i Kolding? - Ja.
  3. Om han ved, at kornetten har skudt noget vildt i kongens vildtbane? - Nej.
  4. Om han ved da, at hans tjener eller rytter Peder Mørck har skudt noget vildt i vildtbanen? - Nej.
  5. Om han ellers ved noget til oplysning? - Nej.

4. vidne, Hans Christensen, møller i Kolding.

  1. Om han kender cornet Ahlefeldt, her i byen indkvarteret, samt hans tjener Johan og rytter Peder Mørck? - Kender ikke Ahlefeldt og tjeneren, men har vel set dem. Kender rytteren Peder Mørck.
  2. Om han ved, hvem den sæk og flint tilhørte, som fandtes i hans kålhave af Søren Svedsen? - Nej.
  3. Om han ved, hvem der havde kastet sækken der? - Nej.
  4. Om han nogen tid har set cornet Ahlefeldt, hans tjener eller rytter at skyde vildt i kongens vildtbane? - Nej.
  5. Om han har set nogen af dem gå eller ride med flinti vildtbanen? - Nej.
  6. Om han ellers ved noget til oplysning? - Nej.

Der afhøres flere vidner, bl.a. møller Hans Christensens hustru Maren Hansdatter, Christen Hansen af slotsmøllen og Anna Hansdatter, som er Søren Svendsen Skovfogeds hustru. De kan intet oplyse.

Auditør Regelsen var mødt på vegne af kornet Ahlefeldt, hans tjener Johan Bundesen og hans rytter Peder Mørck. Han beder til slut om at få navngivet den, der så grundløst har angivet hans klienter. Det får han ikke at vide, men han forbeholder sig deres rettigheder.

1757 - 26. april:

Fol. 562, 564, 567, 568b:

Michel Christensen af Stenvad mølle ctr. Søren Simonsen, svigersøn Hans Christensen og hustru af Hjelmdrup ang. arv efter Maren Jensdatter af Hjelmdrup. (I retten er protokollen overdraget til sætteskriver Hans Paabye). De stævnede repræsenteres af Henrik Hansen af Dons, der protesterer mod stævningen. Den angår 150 rdl., som var skænket sal. Maren Jensdatter af hendes mand Søren Simonsen af de 333 rdl., 2 mk., som tilfaldt dem efter deres sal. søn Jesper Hjelmdrup i Æbeltoft. Mikkel Christensen påstår, at de skal drages ind under skifte og deling. Henrik Hansens protest angår anvendelse af sigtelses- og benægtelsesed i denne sag. - Jens Simonsen af Dons er indkaldt som vidne, men er ikke mødt.

Henrik Hansen har ved første retsmøde lovet at fremskaffe den skifteretskendelse, som han har støttet sig til; den har han ikke med næste gang; han ønsker at frafalde påstanden om skifteretskendelsen, men får befaling om at fremskaffe den. Det gør han ved det følgende retsmøde. Mikkel Christensen beder om at få den oplæst og indlemmet i akten, men det protesterer Henrik Hansen imod: at hvad hr. rådmand Paabye under sin broder Mikkel Christensens navn af Stenvad mølle har behaget at påstå om den producerede extrakt af skifterettens kendelse, dessen indlemmelse i akten, da håbede han at høre efterkommet, hvad ham idag 14 dage blev pålagt, g altså med henhold til sin forrige påstand ventede at blive befriet for videre vidtløftighder. Rådmand Paabye nægtede ganske intet, at han på sin broder Mikkel Christensens vegne, som selv her for retten er til stede, har ladet begære den foreviste ekstrakt indlemmet i denne tingsvidneakt; thi Mikkel Christensen som en møller forstår ikke at indlade sig i at besvare mons. Hansens vidtløftigt tilførte...

Rådmand Paabye formerede spørgsmål til Hans Christensen og hustru Maren Madsdatter:

  1. Om ikke sal. Maren Jensdatter på Hjelmdrup tilfaldt i arv efter hendes søn sal. Jesper Hjelmdrup, som døde i Æbeltoft 1754, 333 rdl. 2 mk., som de annammede i rådmand Paabyes hus den 11. november 1754, hvoraf Søren Simonsen fik 183 rdl. 2 mk. for sig at beholde til hans udgifter, de øvrige 150 rdl. ved hjemkomsten at levere til Maren Jensdatter, som hun ville have på rente, hun at nyde renten deraf, om de kunne komme på rente, og kapitalen 150 rdl. at deles efter hendes død i tvende lige dele, den halve del til hendes datters børn i Stenvad mølle og den anden halve del til Maren Madsdatter eller børn på Hjelmdrup.
  2. Om de, nemlig Hans Christensenog hustru, med en god samvittighed kan nægte, at sal. Maren Jensdatter for dem har før den 11. nov. 1754 ikke sagt og tilstået, at det var hendes vilje, at fornævnte 150 rdl. således i tvende lige dele efer hendes død skulle deles, og til den ende straks ved hjemkomsten blev sal. Maren Jensdatter leveret.
  3. Om ikke Maren Madsdatter, den dag som pengene i rådmand Paabyes hus blev leveret, havde hilsen fra sin moder sal. Maren Jensdatter, at hun var ikke så frisk, at hun selv kunne komme til Kolding at modtge de bemeldte 150 rdl., og derfor bad, at samme måtte leveres til hende og mand Hans Christensen, da hendes løfter til rådmand Paabye skulle vorde hodt og efterlevet. Og til den ende fik de og hjem med sig de 150 rdl. ...

Henrik Hansen mente ikke, at det var nødvendigt, at de stævnede skulle svare spørgsmålene separatim. Men det mente rådmand Paabye, der formulerede endnu et spørgsmål:

4) Om de 150 rdl. var i behold efter sal. Maren Jensdatter, eller hvor mange deraf efter hendes død, og hvor de var, og hvem samme havde til forvaring..

De to stævnede blev afhørt separatim.

Hans Christensen:

  1. De fik lige ... til arv efter sal. Jesper Hjelmdrup, nemlig sal. Maren Jensdatter, Mikkel Christensen og hans hustru, af den tilfaldne kapital 1000 rdl., som de annammede i rådmand Paabyes hus. Og tog Søren Simonsen imod hans hustru Maren Jensdatters andel, hvoaf han ved hjemkomsten leverede sal. Maren Jensdatter .... rdl., og resten beholdt han selv. Men det øvrige ved han ikke at have hørt af hans svigermoder om de 150 rdl. udsættelse på rente eller deling efter hendes død.
  2. Er besvaret.
  3. Ved derom ej videre, end pengene blev leveret som forhen forklaret.
  4. Efter hendes død var der 100 rdl. i behold, som hendes pige havde i forvaring og siden leveret sognepræsten hr. Knud Storm til forvaring, af hvem Hans Christensen siden har modtaget samtlige 100 rdl. De øvrige 50 rdl. ved han ingen oplysning om, hvad afbleven.

Han aflagde ed på sin besvarelse.

Hans Christensens hustru Maren Madsdatter:

  1. Hendes moder tilfaldt i arv 500 rdl., som Søren Simonsen modtog i rådmand Paabyes hus, og hendes sal. moder deraf forlangte halvdelen. Hvor meget hun fik, ved hun ikke at forklare; har ikke heller hørt af hendes sal. moder, at bemeldte penge på omspurgte måde skulle deles eller sættes på rente.
  2. Ved ikke at have hørt det af hendes sal. moder.
  3. Havde hilsen til rådmand Paabye, at han ville beholde hendes andel, til hun selv modtog samme, men Søren Simonsen modtog dem og lovede at levere hende samme, når han kom hjem. Som og skete.
  4. Svarer ord til andet som sin mand.

Hun aflagde sin ed.

Søren Simonsen var ikke mødt. Heller ikke næste tægtedag. Da erklærer Mikkel Christensen, at som skiftet er opsat at foretages på regimentskriverstuen i Dons den 28. maj, vil han ikke for sin part opholde tingsvidnet længere, men begærer det afsluttet til at insinuere i sikfteretten for at få et lovforsvarligt skifte efter hans svigermoder sal. Maren Jensdatter sluttet og tilendebragt.

1757 - 17. maj:

Fol. 567, 568, 570:

Hans Nicolaisen af Skærup lod opbyde på rente sin myndling Mette Mortensdatters arvemidler og gave, ialt 65 rdl.5 mk. 8 sk. og et halvt års rente på 1 rdl. 2 mk., tilsammen 67 rdl. 1 mk. 8 sk. - Pengene blev forseglet.

1757 - 24. maj:

Fol. 568, 569, 570:

Christen Andersen i Bredstrup lovbød sin påboende halve gård af hartkorn 5-2-2-1. - Niels Marcussen, som har til ægte Christen Andersens datter Kirsten Christensdatter, begærede skøde.

1757 - 7. juni:

Fol. 569, 570:

Hans Jensen i Tiufkær lovbød sit påboende hus af htk. 0-1-0-0. (3. lovbydelse er ikke set).

1757 -14. juni:

Fol. 570, 570b, 572b:

Hans Marcussen i Viuf lovbød sin hidtil tilhørende partgård i Viuf af htk. 6-7-0-1. Sign. Ulrik Frederik Michelsen fra Fyn og hustru Maren Henningsdatter Spesberg begærede skøde for 900 rdl.

1757 - 21. juni:

Fol. 570b, 572, 573b:

Niels Pedersen i Trelde lovbød halvdelen af sin påboende partgård matr. nr. 4 og 5 af htk. 2-3-3-1. Hans Sørensen af Trelde begærede skøde på vegne af sin datter Johanne Hansdatter, som har Niels Pedersen til ægte.

1757 - 12. juli:

Fol. 573, 574b:

Mads Hansen Kyed af Follerup, formynder for Maren Hansdatter, opbød hendes arv efter skiftebrev af 26/6 1749 på 68 rdl. 1 mk. 12½ sk. og renter 9 rdl. 3 mk., ialt 77 rdl. 4 mk. 12½ sk. - Pengene blev forseglet.

1757 - 19. juli:

Fol. 574b, 575:

Peder Tullesen af Hesselballe opbød sin myndling Anne Margrethe Lasdatters mødrene arv, 61 rdl. 4 mk. - Pengene blev forseglet.

1757 - 26. juli:

Fol. 574b, 575:

Læst forstander Ove Hansens skrivelse om at indsætte på rente til 4% 100 rdl. 4 mk. af Kolding Hospitals midler.

Fol. 574b, 575, 576:

Mogens Madsen af Viuf og Lars Sørensen af Jelling lovbød deres sal. forældres fradøde gård i Viuf af htk. 6-0-0-1 - Ved 3. lovbydelse er det Lars Sørensen, der på vegne af hustruen Johanne Madsdatter lovbyder den gård i Viuf, som Mads Jensen og hustru Maren Mogensdatter sidst ejede og fradøde og arveligt er tilfaldet fornævnte Johanne Madsdatter tillige med broder Mogens Madsen. - Mogens Madsen og hustru Karen Hansdatter begærede skøde.

Fol. 574b, 575:

Den ryttergård i Nr. Vilstrup, som Hans Pedersen Buch nu påbor og provsten hr. Christoffer Clorius Einsperg har tilskødet fornævnte Hans Pedersen Buch efter skøde af 7/5 1755, matr. nr. 1 af htk. 6-2-3-2 / 0-0-1-0, blev lovbudt.

1757 - 9. august:

Fol. 575:

Hans Paabye har på amtmandens ordre stævnet Poul Hansen og Karen Jørgensdater, begge af Seest, til at vidne om en ryter ved navn Jens Pedersen.

Poul Hansen:

  1. Om vidnet kender en rytter ved navn Jens Pedersen fra Rendsborg, og hvor længe han har kendt ham? - Vidnet var i sidste forår rejst til København, og da han hjemkom noget efter påske, så han Jens Pedersen gå i gården. Vidnet spurgte sine folk ad, hvad det var for en ussel karl, der gik i gården, og blev givet til svar, at deres karl var blevet gift og var kommet derfra, og de havde fået denne i hans sted. Og før den tid har vidnet ikke kendt ham.
  2. Om Jens Pedersen er beslægtet eller besvogret med vidnet? - Nej, slet ikke.
  3. Om vidnet ikke har skrevet til Jens Pedersen eller begæret ham i sin tjeneste? - Nej.
  4. Om vidnet da kan forklare, hvor rytteren kom fra eller havde tjent, før han kom til vidnets gård? - Vidnet ved kun, at Karen Jørgensdatter gjorde vidnets folk anslag på ham i stedet for deres karl, som var gift og kommet fra dem.
  5. Hvor længe rytteren var i vidnets tjeneste, og om han medbragte nogen pas eller skudsmål? - Kan ikke erindre til vished, hvor længe han var der, men han var kommet der i vidnets fraværelse, da vidnet var i København. Han havde ingen pas, men vidnets søn havde lånt ham 10 sk. til at skrive efter hans pas.
  6. Om Jens Pedersen gav til kende for vidnet, at han var rytter og af hvad regiment? - Nej, aldrig gav han det til kende, og de kunne ikke forestille sig, at han var i Kongens tjeneste, siden han så ussel ud og gik som en arm betler, både i kød og klæder, og hns klæder var så ringe, som en betlers kunne være.
  7. Om vidnet da ikke begærede af Jens Pedersen, at han skulle blive i tjeneste hos ham, og om samme ikke af ham blev nægtet med beretning, at han turde ikke blive længere fra regimentet, fordi hans pas var borte? - Nej, blev ej omtalt; men en dag sagde Jens Pedersen, at han ville til Kolding, og gik så af vidnets gård, og samme dag hørte vidnet, at Jens Pedersen var opbragt som en desertør.
  8. Om vidnet kan forklare, af hvem Jens Pedersen blev opbragt og på hvad måde? - Hyrdens karl Christian Sonnicksen af Seest opbragte ham, så vidt vidnet har hørt sige.
  9. Om denne Christian Sonnichsen nu opholder sig i Seest, eller hvor han nu er at finde? - Straks efter opbringelsen gik Christian Sonnicksen af sin tjeneste hos hyrden i Seest, og siden har vidnet ikke hørt, hvor han er.
  10. Om vidnet kender Peder Nissen i Lunderup, samt om han kan forklare, hvad amt eller sogn Lunderup er i? - Nej.
  11. Om vidnet ved mere denne sag til oplysning? - Nej.

Karen Jørgensdatter, til huse i Seest:

Noget efter sidste påske kom til vidnet en mandsperson, som hunanså for en betler, og spurgte hende ad, om hun ikke hed Karen Pouls. Hun svarede ja. Han sagde så, at han skulle hilse hende fra hendes steddatter; han havde besovet hende og sagde for hende, at hun var i Hosby, og hendes navn er Mette Maria, og han spurgte vidnet, om hun vidste ingen, der behøvede en tjenestekarl. Poul Hansen var ikke hjemme den tid, men i København. Poul Hanses folk modtog ham så. Vidnet vidste ikke, at han var rytter, og ikke heller sagde han det til vidnet. Nogen tid derefter hørte vidnet, at Christian Sonnichsen, som tjente hyrden i Seest, havde opbragt fornævnte person som en desertør. Christian Sonniksen gik bort straks derefter fra hyrden i Seest; ved ikke, hvor han nu findes. Vidnet har ikke set forbemeldte rytter Jens Pedersen, før han kom til hende, eller i nogen måder har haft kendskab til ham. Og videre ved hun ikke til oplysning. Hun kender ikke Peder Nissen i Lunderup.

1757 - 16. august:

Fol. 576b, 577b:

Claus Svitzer af Jullingsholm (ved mons. Bagger fra Skovgård) har stævnet vidner, der skal vidne om de undvegne personer fra Jullingholms gods.

1757 - 30. august:

Fol. 577:

Læst kgl. bevilling af 21/1-1757 til Christen Pedersen i Skovgård, at den til hans gård liggende birkerettighed herefter må være ophævet, og at det hartkorn, der hidtil har været under birket, herefter skal sortere under de herreder, hvorunder de henhørte, inden birket blev oprettet. Ansøgningen fra Christen Pedersen er indgivet i forbindelse med, at hans birkefoged er afgået ved døden. Af kongebrevet fremgår hans begrundelser for ansøgningen: Skovgård er kun en ufri sædegård, hvortil alene for nærværende tid er hartkorn 81-5-0-0 / 3-2-0-0 bøndergods. Det er ham en stor byrde at kontribuere til en birkefoged, som han slet ingen nytte har af. Og det er en byrde for hans få bønder, da birket kun består af htk. 206-5-3-½ og ligger spredt i 5 amter. Det er dem fast utåleligt at udstå de besværing med at sidde retten so tinghørere; størstedelen af bønderne bor for langt væk, og de øvrige bliver derfor meget bebyrdede. Birkefogeden har tillige været birkeskriver.

Fol. 577b:

Regimentskriver Simon Seests fuldmægtig Henrik Hansen fremstillede rytterbonden Niels Olesen af Gamst, som har i fæste kongens ryttergård i Gamst nr. 1 af htk. 6-2-3-0. Han androg vemodentligt, at hans fæstegård den 25. august kl. 3 slet om eftermiddagen, da det var en forskrækelig lynild og torden, nedslog i hans ladehus og for ham opbrændte af hans gård 18 fag ladehus og 12 fag ditto ladehus samt 11 fag fæhus, tilsammen 41 fag med deri indavlede 66 traver rug, 6 traver byg, 38 traver havre, 6 traver boghvede og 60 læs hø med noget af hans avlsredskab. Vidner bekræfter Af det nedbrændte var 13 fag nyt ladehus, som var bygget i 1756 af ganske nyt. De øvrige 28 fag var i god byggelig stand. Og størstedelen var opmuret med brændte mursten og ellers overalt godt bindingsværksbygning sat på sten. Dersom Gud ikke i nåde havde vendt vinden og havde landet falde så stor og stærk regn, havde der været stor fare for den største part af Gamst by, som dog Gud være lovet ved Guds bistand blev befriet. Derover Niels Olesen med hustru og 2 små børn er geråden i største armod etc. - Tingsvidne med de sædvanlige betingelser.

1757 - 6. september:

Fol. 578, 579, 589b, 590, 595b:

Gregers Dahls tjenestekarl Hans Madsen af Herslev (ved Levin Struer af Stoustrup) ctr. Hartvig Pedersen af Follerup og Jørgen Fisker ibidem, som er rytter. Hartvig Pedersen repræsenteres af Hans Paabye og rytteren af auditør Regelsen.

Som synsvidner nævnes Niels Johansen, Iver Staffensen og Hans Larsen af Herslev. De har ved første retsmøde ingen synsrapport at afhjemle. Den første synsforretning er forrettet af Niels Johansen og Iver Staffensen og er indleveret til skriverstuen. Den anden forretning har bikedommer Pank forrettet tillige med Iver Staffensen og Hans Lauridsen; den har de heller ikke. Birkedommer Pank er ikke til stede ved retten, idet han sammen med amtmanden og andre er ude på forretning over hederne i Slavs herred. Synsmændene skal fremskaffe rapporterne til næste tægtedag.

Næste tægtedag bliver synsforretning af 10/7 tydeligt oplæst for synsmændene. Levin Struer tilkendegav først, at den post i forretningen, som Hans Madsen skulle have tilstået, at Daniel Gynter og Hartvig Pedersen skulle være skilt ad, før end Hans Madsen kom til dem, da erklærer Hans Madsen, at han ikke er bevidst, at deslige ord af ham skulle være sagt, og i fald de af ham er udtalt i den tid, han af de mange hug og slag var fortumlet i hans hoved, da kan samme ikke eragtes af nogen værdi. - Struer udspørger derefter synsvidnerne:

  1. Om de så Hans Madsen, da han kom fra Hønnebjerg Ladegårds kobbel, og var han da blodig? - Hans Lauridsen: Så ikke Hans Madsen i den tilstand, han var i, før synet den 10/7 blev taget. Da var han i den tilstand, som synsforretningen formelder. - Iver Staffensen: Den dag, Hans Madsen kom hjem fra Ladegårds kobbel, så vidnet ham efter Hans Madsens begæring tillige med Niels Johansen, da vidnet så, at Hans Madsen havde en rift på hans ene kindben og ressen (?) på hovedet, og ellers forefandtes Hans Madsen i den tilstand, som forretningen af 10/7 formelder. - Ellers tilstår de hele forretningens indhold.

Hans Paabye spørger på vegne af Hartvig Pedersen:

  1. Hvor mange sår de fandt i Hans Madsens ansigt, da de den 10/7 synede ham? - Ikke andet, end synsforretningen formelder.
  2. Om der den dag fandtes noget såremål i Hans Madsens hoved? - Nej.
  3. Hvor mange dage var der imellem da Hans Madsen skal være blevet slået, og til han den 10/7 blev synet af birkedommer Pank og synsvidnerne? - En eller to dage efter slagsmålet.
  4. Om vidnerne ikke hørte, at Hans Madsen ved synet tilstod, at Hartvig Pedesen og soldaten Daniel Gynter var adskilt og havde ej nogen disput med hinanden, da han kom til dem i Hønnebjerg Ladegård? - Ja, som forretningen formelder.

Struer:

Hvad tilstand var Hans Madsen i, da synet skete, om han da kunne synes at være fortumlet? - Han var ikke fortumlet i hovedet; men han sagde, den dag, slagsmålet var, var han meget fortumlet og kunne ikke huske, hvad passerede.

1. vidne, Jens Joensen af Tolstrup:

  1. Så vidnet, at Daniel Gynter og en anden karl sloges inde i Hønnebjerg Ladegårds kobbel, da bønderne slog græs derinde den 8. juli? - Før end vidnet svarede, ville Hans Paabye tjenstligt erindre retten, at hvad disput der kan have været imellem den navngivne Daniel Gynter eller andre, er aldeles dette søgsmål uvedkommende. - Struer frafaldt sit spørgsmål med sådan forandring: Om ikke vidnet ved, at der var klammeri og slagsmål på Hennebjerg Ladegårds kobbel, da Herslev sogn var der at slå, og om ikke Hans Madsen da kom til at ville skille dem ad, og om sådant ikke skete, forinden slagsmålet begyndte med Hans Madsen? - Vidnet hørte alarm, men så det ikke.
  2. Om vidnet da så, at Hartvig Pedersen og rytter Jørgen Fisker greb fat på Hans Madsen og slog ham blodig og ilde samme tid og kastede ham til jorden? - Vidnet så, at Jørgen Fisker gav Hans Madsen 1-2 ørefigner.
  3. Hvormed de slog Hans Madsen, og om de slog ham i hovedet? - Så ej videre, end Jørgen Fisker slog ham på øret med bar hånd.
  4. Om Hans Madsen foretog sig enten at slå Hartvig Pedersen eller Jørgen Fisker eller andre måder at gøre dem foryræd, uden alene at han ville skille dem ad, som sloges? - Ved derom ej noget af at sige.
  5. Om vidnet har hørt Jørgen Fisker eller Hartvig Pedersen at have skældt Hans Madsen samme tid, og hvori ordene bestod? - Hans Paabye exciperede imod dette svar, siden derfor ej er stævnet. - Struer tilspurgte vidnet: O vidnet ved, at disse 2 personer har slået Hans Madsen således, at han mtte ligge til sengs i 14 dage? - Så det ikke.
  6. Om vidnet ikke hørte, at Jørgen Fisker sagde til Hans Madsen, da han var slagen af ham og Hartvig Pedersen, at så mege, som han havde fået idag, så meget skulle han få, hver gang han mødte ham? - Nej.

Auditør Regelsen lod spørge:

  1. Om han var hos, da Jørgen Fisker bad Hans Madsen slippe Hartvig Pedersen? - Hørte det ikke og ved det ikke.
  2. Ved vidnet, i hvad anledning Jørgen Fisker gav Hans Madsen en ørefigen? - Nej.
  3. Hvor langt vidnet stod derfra? - Var et godt stenkast derfra.

2. vidne, Gregers Madsen Dahl af Herslev:

  1. Om han ikke var i rytterkoblerne den dag, hans karl Hans Madsen blev slået der? - Ja, og var en fred (?) og før Hans Madsen blev synet af birkedommer Pank.
  2. Om vidnet da så, han blev slået, og hvem der slog ham? - Nej, så det ikke.
  3. Om vidnet kan forklare, hvad tilstand Hans Madsen var i, da han kom til vidnet omvundne tid på koblet? - Han var blodig i ansigtet omkring næse og mund.
  4. Om vidnet ved, hvoraf han da således var blevet blodig? - Så det ikke og var ikke ved, da det skete.
  5. Hvor lang tid Hans Madsen lå syg? - Lå i 14 dage.
  6. Om denne sengeliggende deriveredes af det, han således var bleven slagen? - Efter skønsomhed og Hans Madsens klagemål så lå han af det, han var slaget.
  7. Om ikke Hans Madsen, både da han kom til ham i koblet, og derefter, har beklaget sig, at han således blev slaget af Jørgen Fisker og Hartvig Pedersen? - Ja, det har Hans Madsen sagt.
  8. Om ikke vidnet kan forklare, at der var nogen huller eller stød i ansigtet eller hovedet? - Nej, så det ikke.

Hans Paabye spørger:

  1. Hvor langt der er fra Ladegårds kobbel til Herslev? - Ca. ½ mil.
  2. Gik Hans Madsen selv hjem, eller var han således tilredt, at han måtte køres hjem? - Hans Madsen gik hjem og bar selv sin høle, så vidt vidnet ved.
  3. Om vidnet kan fastsætte, at Hans Madsen var så syg af de hug, han efter beretning skal have fået, at han virkelig intet kunne forrette sin husbond til tjeneste? - Hans Madsen gjorde ikke vidnet nogen tjeneste i 14 dage, han lå syg og sagde, han ej kunne forette noget.

Tingdagen den 11/10: Da der var holdt ting den hele dag til ud på aftenen ved lys, da kl. nu var 9 og næstendels 10 slet, de mødte vidner endog her fra retten bortgået, så udsættes sagen 8 dage.

3. vidne, Joen Jensen af Follerup:

Han så ikke, at Hartvig Pedersen slog nogen, men så, at Jørgen Fisker slog Hans Madsen 2 gange under øret med sin bare hånd. Han ved ikke, hvorfor Jørgen Fisker gjorde det.

4. vidne, Anne Jensdatter nu tjenende i Holme og sidste sommer tjente Jens Pedersen i Tolstrup:

Hun så, at Jørgen Fisker gav Hans Madsen 2 ørefigner, og at Hartvig Pedersen slog Hans Madsen til jorden. Men senere synes hun at rette det til, at Hartvig Pedersen og Hans Madsen havde fat på hinanden og derunder faldt til jorden. Hartvig Pedersen var øverst. Hans Madsen havde fat i Hartvig Pedersens hår, Jørgen Fisker ville skille dem ad; men da Hans Madsen ikke ville slippe, gav han ham de to ørefigner. Hun så ikke slagsmålet, før de begge lå på jorden, og da havde de hinanden i håret.

5. vidne, Jep Mikkelsen, nu tjenende på Landrupgård og sidste sommer tjente Jens Pedersen i Tolstrup:

Det var efter at Hans Madsen var kommet op fra jorden, at Jørgen Fisker gav ham de to ørefigner. Hans Madsen så lidt bleg ud bagefter, men var ikke blodig, så vidt vidnet kunne se. Han har ikke set, at Hartvig Pedersen eller Jørgen Fisker stødte Hans Madsen, mens han lå på jorden. Det var da Hans Madsen ikke ville slippe sit greb i håret, at Jørgen Fisker gav ham de to lussinger. - Struer vil gerne vide, om der var nogen, der tog fat om benene på Hans Madsen, da de faldt til jorden. Vidnet har ikke set nogen.

Der afhøres flere vidner (ialt 13). Der kommer ikke mere nyt frem bortset fra, at Hans Madsen forlod arbejdet efter slagsmålet.

Hans Paabye forbeholdt Hartvig Pedersens ret til satisfaktion for dette man så ubilligt påførte søgsmål. Struer svarede, at det var meget blligt, at Hartvig Pedersen bekom sådan satisfaktion, som han i anledning af sagens medfør meriterede. Begærede tingsvidnet sluttet.

Fol. 578b, 580, 581, 587, 592b, 595:

Carl Lindam (med konstitution fra jægermester van der Lieth) ctr. sognefoged Niels Pedersens søn af Børup Lars Nielsen med� hjælp af Hans Sørensen og Ole Nielsen angående 2 afsavede risege i Peder Thuesens have i Erritsø. - Sagvolderne indkaldes til examination:

Lars Nielsen:

  1. Om deponenten ikke tillige med Hans Peders tjenestekarl Hans Sørensen og hans husmand Ole Nielsen har natten imellem 13. og 14. november afsavet 2 ege i Erritsø have og henbagt dem i Hans Andersens toft i Børup samt der nedlagt dem i en dam? - Lars Nielsen tilstod det.
  2. Om han da ved, at Peder Tuesen af Erritsø med hans tjenestedreng Peder Christensen samt nabo Søren Pallesen og Peder Dideriksen af Erritsø, item forrige skovfoged Peder Ditlefsen kort derefter kom til Børup og afhentede disse ege, som lå i dammen? - Lars Nielsen kunne ikke nægte det.
  3. Om da deponenten Lars Nielsen ikke anmodede rytteren Laurids Nielsen med flere at følge med sig og være ham behjælpelig til at tage disse ege fra Peder Tuesen? - Begærede rytteren Laurids Nielsen, Ole Nielsen, Ole Jacobsen og Hans Sørensen, alle af Børup, at følge med sig.
  4. Hvor de nåede Peder Tuesen og hans medfølgere? - På Børup mark uden for Ladegård led på agrene et bøsseskud fra leddet.
  5. Hvem der angreb Peder Thuesen og hans dreng, som kørte? - Lars Nielsen selv angreb dem først.
  6. Hvorledes Peder Tuesen og hans vogn blev angrebet? - Han tog fat på tømmen og ville vende vognen og gav drengen et rap af en kæp, som gik fra vognen, og så vendte han vognen og væltede træet af samme g kørte så den ledige vogn til Ladegårds led, hvor han bandt hestene; gik så hen til træet og læssede det på sin egen vogn og kørte det til Børup.
  7. Hvem der hjalp deponenten og karlen Hans Sørensen at vælte Peder Tuesens vogn samt at læsse træet igen på deponentens vogn? - Kan ikke erindre, hvem af medfølgerne der hjalp dem.
  8. Hvem af det navngivne selskab der var sværtet i ansigtet? - Ved ikke, at nogen var sværtet i ansigtet.
  9. Om nogen af medfølgerne havde enten usædvanlige klæder på eller og vendt deres klæder om ved denne forretning? - Nej.
  10. På hvad tid Peder Tuesens vogn blev angrebet? - Det var en aften i mørkningen, før de fik deres natter; ved ikke, hvad klokken var.
  11. Hvad belønning hans medfølgere har fået ved deres tjenstagtighed i denne forretning? - Fik ej noget.
  12. Om han ved mere til oplysning? - Nej.

Ole Nielsen af Børup: (samme spørgsmål)

  1. Ja.
  2. To dage derefter hørte han det sige.
  3. Lars Nielsen bad ham følge med, hvad han også gjorde.
  4. Nåede dem på Børup ager uden for Ladegårds kobbel.
  5. Ved det ikke og så det ikke.
  6. Så det ikke.
  7. Ved det ikke.
  8. Der var ingen sværtet i ansigtet.
  9. Nej.
  10. Det skete i mørkningen.
  11. Ved ej videre, end træet blev kørt til sognefogedens gård i Børup med Lars Nielsens vogn.

Hans Sørensen, som nu er husmand i Bjert: (samme spørgsmål)

  1. Ja, var med.
  2. Har hørt det sige i byen dagen derefter.
  3. Hans Sørensen blev befalet at spænde for vognen og at komme med den til overleddet ved landevejen og køre ned ad marken, som han og gjorde.
  4. Da Hans Sørensen kom ned på marken, så han en vogn holde noget fra Ladegårds led.
  5. Ved det ikke.
  6. Ved det ikke.
  7. Ved ikke, hvem der væltede vognen, og vidnet var ikke med til det; men var med at lsse træet på den vogn, som Hans Sørensen kørte derned.
  8. Så ingen, der var sværtet i ansigtet.
  9. Nej.
  10. Fik ej noget.
  11. Nej.

Niels Nielsen af Børup:

  1. Om han ved, at Peder Tuesen af Erritsø med hans tjenestedreng Peder Christensen samt naboer Søren Pallesen og Peder Diderichsen af Erritsø, item skovfoged Peder Ditlevsen kort efter Mortensdag kom til Børup og afhenede 2 ege, som lå i Hans Andersens toft i en dam? - Har nok hørt, de blev hentet. Ved ikke, hvem de blev hentet af, me hørte dagen derefter sige, at Peder Tuesen havde hentet dem.
  2. Om sognefogedens søn Lars Nielsen ikke anmodede deponenten med flere (at følge) med sig at hjælpe ham? - Nej, var ingen bud til deponenten, men han kom til dem ...
  3. Hvem der da var samlet ved at tage træet fra Peter ... og læsse det på Lars Nielsens vogn? - Så, Lars Nielsen var ved ... flere, som deponenten ikke ved at navngive. Og deponenten hjalp ej til enten at læsse af eller på vognene.
  4. Hvor de nåede Peter Tuesen og hans medfølgere? - Da deponenten så dem, var de lidt fra Ladegårds led.
  5. Hven der angreb Peder Tuesen og hans dreng, som kørte? - Ved det ikke.
  6. Hvorledes de angreb Peder Tuesen og hans vogn? - Ved det ikke.
  7. Hvem der hjalp Lars Nielsen og hans karl Hans Sørensen at vælte Peder Tuesens vogn samt at læsse træet igen på hans vogn? - Ved det ikke.
  8. Hvad tid det skete? - Det var noget efter mørkningen.
  9. Hvem af dette selskab der var sværtet i ansigtet eller forklædt? - Så ingen, der var sværtet eller forklædt.
  10. I hvad anledning kom deponenten ud til dem? - Han var ude på marken med sine bæster, og da hørte han, at der var nogen forsamlet; gik så derhen.
  11. Om deponenten ellers ved noget denne sag til oplysning? - Nej.

Hans Hansen, landsoldat af Børup: (samme spørgsmål som til Niels Nielsen)

  1. Nej, har kun hørt det sige siden.
  2. Nej.
  3. Ved ikke.
  4. Ved ikke.
  5. Ved ikke.
  6. Ved ikke.
  7. Ved ikke.
  8. Det var i mørkningen.
  9. Så ingen, der var sværtet eller forklædt.
  10. forbigås.
  11. Nej, ved ikke videre end fulgte med på hjemvejen.

Ole Jakobsen af Børup: (samme spørgsmål som til Niels Nielsen)

  1. Hørte tale derom, efter at det var sket.
  2. Nej.
  3. Ved ikke.
  4. Ved ikke.
  5. Ved ikke.
  6. Ved ikke.
  7. Ved ikke.
  8. Lidt efter mørkningen.
  9. så ingen.
  10. forbigås.
  11. Nej, så blot, at de læssede træet på sognefogedens vogn, da han var i marken med sine bæster.

Ved retsmødet den 11/10 fremstilles synsmændene Peder Joensen og Lars Thuesen af Erritsø. De har synet Peder Thuesens dreng Peder Christensen efter overfaldet. - Hans ene arm var blå, og han klagede sig, at han havde fet et slag på sit hoved; det så de ikke efter. Drengen havde ikke sagt, hvem der havde slået ham, for han kendte dem ikke. Men det skete på landevejen, da træet blev taget fra dem.

1. vidne, Peder Thuesen af Erritsø:

Han bekræfter den fremstilling, som forhen er givet af begivenhederne. Han og vognen blev angrebet af 2 personer, og flere kom til, som han på den tid ikke vidste at navngive, men han har hørt sige af Lars Nielsen, at det var ham, og han ville afgøre med vidnet, hvad var passeret. Den ene af de to personer slog hans dreng, og den anden holdt i meiltømmen (miiltømmen). Vidnet var bag ved vognen. Da angrebet skete løb han væk fra vognen. Han kunne ikke se, om de var sværtet i ansigtet eller havde forvendte klæder på. Drengen løb straks efter vidnet. Han var blodig på den ene arm og havde fået et slag i hovedet.

2. vidne, Peder Christiansen af Erritsø, i tjemeste hos forrige vidne:

Han bekræfter sin hosbonds udsagn.

3., 4. og 5. vidne, Søren Pallesen, Peder Dideriksen og Peder Ditlefsen af Erritsø:

De to førstnævnte var straks flygtet og havde ikke set ret meget. Peder Ditlefsen havde forladt de andre i Børup gyde, efter at træet var blevet læsset på vognen.

Tingsvidnet afsluttes.

1757 - 20. september:

Fol. 580b:

Niels Pedersen af Store Velling anmelder ildsvåde den 4. september. Ilden opkom først hos en huskvinde Maria Smeds, som var til huse i den øvre ende af Niels Pedersens i fæste havende proprietærhus, og dér opbrændte 5 fag hus med alt hendes bohave. Herfra gik ilden i Niels Pedersens hus og opbrændte 9 fag, tilsammen 14 fag. For ham opbrændte alt hans indavlede hø og korn, nemlig 4 trager rug, 5 raver byg, 9 traver havre, 1½ læs boghvede, 1 læs vikker, 7 læs hø samt hans avlsredskab, samt bohave undtgen en seng og en halv kiste. - Vidner bekræfter. Derover er Niels Pedersen med hustru og 3 børn gerådet i armod etc. Tingsvidne (til Niels Pedersen) på sædvanlige betingelser.

1757 - 27. september:

Fol. 581b, 587, 593, 595, 598, 600, 601b:

Prokurator Carl Lindam fører en sag ctr. Petter Høeg i Hopballe mølle for krybskytteri.

1. vidne, Jens Sørensen af Jelling:

  1. Om vidnet ved, at Peter Høeg har skudt vildt omkring i egnen samt på hvad sted? (Petter Høeg bad om, at Carl Lindam blev tilholdt at stille sine spørgsmål efter stævnemålet, som alene imundefører kongens vildtbane; men dommeren godtog spørgsmålet). - Nej.
  2. Ved han, at Peter Høeg har ødelagt vildt med snarer, sakse eller hunde? - Nej.
  3. Om han ikke ofte har set Peter Høegh med skydevåben, samt på hvad sted? - Har ikke set Peter Høeg med skydevåben uden for hans hus.
  4. Om han ikke har set vildt hos Peter Høeg? - Nej.
  5. Om han har set dyreskind, hareskind, rævebælge, odder- eller brokskind eller deslige hos Peter Høeg? - Har ikke set dyreskind hos Peder Høeg, men vel set rævebælge og brokskind hænge i møllehuset; ved ikke, hvorfra han har fået dem.
  6. Om han ved, at Peter Høeg har enten solgt eller foræret vildt bort? - Nej.
  7. Om han ved, at Peter Høeg har holdt klapjagt? - Nej.
  8. Om han har set hos Peter Høeg sakse til at fange ræve, brokke eller deslige med? - Nej.
  9. Om da ikke den 2. september sidste år er skudt et dyr i Jelling skov og indvoldene deraf fundet om morgenen, og om ikke Peter Høeg enten har skudt samme eller været ved og drevet til, da samme blev skudt? - Ved ej noget derom.
  10. Om ikke den 17. juli blev skudt en hind i Jelling skov, og om ikke Peter Høeg ... som før? - Ved ej noget derom.
  11. Om vidnet ellers ved noget sagen til oplysning? - Nej.

2. vidne, Mette Pedersdatter, Jens Nyemands hustru af Jelling:

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Nej.
  4. Har ej set andet der end en med skind på.
  5. Har set et hareskind hos ham.
  6. Nej.
  7. Ved det ikke.
  8. Nej.
  9. Ved ej noget derom.
  10. Ved det ikke.
  11. Nej.

3. vidne, Christen Hansen Skræder af Jelling møllested:

  1. Har set, han har skudt en and på Rugballegårds side og sønden åen på Rugballegårds mark.
  2. Har set, han har brugt saks og hund, men ikke set, han dermed har ødelagt noget.
  3. Har set, at Peter Høeg har gået med flint og hunde på Hopballe mark og Rugballegårds marki, og i vidnets hus, som og før på samme sted, før huset blev sat. Hvorhen ellers han er gået med flint og hunde, ved vidnet ikke.
  4. Har ikke set andet end en brok, odder og ræve hos Peter Høeg.
  5. Har set et ... dyreskind af stor dyr hos ham, har og set hos Peter Høeg rævebælge, odder, brokskind og deslige.
  6. Ved det ikke.
  7. Har ikke set, han har holdt klapjagt, men vel set, at Peter Høeg har gået ud med flint og hude, og der undertiden har fulgt med ham af hans folk. Hvor de har gået hen, ved vidnet ikke.
  8. Har set 3 sakse hos Peter Høeg i hans hus og har haft nogen af dem i vidnets hus. Ved ikke, hvorfra han er kommet, eller hvor han gik hen dermed. Har og engang set, at Peter Høeg kom hjem til møllen med en levende brok i en saks, somhan slog løs for hans hunde i hans toft.
  9. Omtrent ved omspurgte tid hørte vidnet en nat, at hundene larmede meget vesten for vidnets hus på Jelling mark og skov, hørte og, at der gik forbi vidnets hus samme nat et par mennesker, men så dem ikke og ved ikke hvem det var. Dagen efter så vidnet i Jelling skov der lå indvoldene af et dyr.
  10. Har hørt sige af andre, at der blev skudt et dyr i Jelling skov, men hverken set eller hørt, at Peter Høeg har skudt det eller været derved.
  11. Kan ikke erindre mere på nærværende tid.

Peter Høeg, som havde anhørt dette vidne, der efter spargement selv skal være angiver i denne sag, modsagde hans urigtige foregivende i adskillige poster, og så meget mere, som Peter Høeg kan bevise, at samme vidne i adskillige ugrundede tilfælde har tragtet ham efter ære og velfærd og endnu viser sig som hans åbenbare avindsmand. Dersom det ellers blev søgt(?), hvorledes dette vidne for få år siden har opbygget et hus i skoven i kongens vildtbane, efterlever jagtforordningerne, blev han den, der har overtrådt samme, og ikke Peter Høeg, som han ... uskyldigt og urigtigt har angivet. - Vidnet Christen Hansen deklarerede, at Peter Høeg skal blive samme mand, som han har beskildt vidnet for, indtil så længe han samme beviser. Thi Christen Hansen forsikrer derhos, at Peter Høeg aldrig enten er eller skalblive i den stand at overbevise ham det allerringeste af, hvis hans usandfærdige beskldninger medfører. - Mens vidnet stod for retten, indløb ham noget, som han tilforn ikke kunne erindre i sit vidne: at sidste vinter kom Peter Høeg gående på den søndre side åen Jelling møllesteds grund og skød et skud, da vidnet ikke vidste hvor skuddet kom fra, før Peter Høeg råbte til huset, hvorpå vidnets datter gik ud og hentede ham en and, som var skudt og lå på den nordre side af åen Jelling mark, og den aden vildand, som blev skudt med samme skud, hetede Peter Høeg selv, som pigenikke kunne finde.

Lindam endnu tilspurgte vidnet, hvor længe det er siden, at han så foromvundne rå skind af et stort dyr hos Peter Høeg? - Kan ikke erindre rettere, end at det er et par år siden.

4. vidne, Anne Catrine Hansdatter, forrige vidnes hustru af Jelling møllested:

  1. Har ikke set ham skyde i kongens vildtbane.
  2. Ved ikke.
  3. Har set ham med flint inde i vidnets hus; ved ikke, hvorfra han kom med den.
  4. Nej.
  5. Har set rævebælge og odderskind i Peter Høegs hus hænge.
  6. Nej.
  7. Ved ikke.
  8. Har vel set sakse hænge i hans hus. Ved ikke, hvortil han har brugt dem.
  9. Har nok set noget af omspurgte indvolde, men ved ikke, hvem der har skudt samme.
  10. Nej, har ikke set det.
  11. Ved ej videre, end afvundet er. Ved ej heller noget at vidne om de to vildænder, som hendes mand har omvundet.

5. vidne, Thomas Gregersen af Jelling (spørgsmål som til 1. vidne):

  1. Har blot set, at han har skudt en hare i Rugballegårds skov, da ejeren til Rugballegård også selv var med.
  2. Nej.
  3. Har ikke set ham andre steder end i Rugballegårds skov.
  4. Nej.
  5. Har set brokskind og andre små skind i Peter Høeghs hus, men ikke dyreskind.
  6. Ved blot, at Peter Høeg stod ved møllebroen og skød en vildand i åen, som vidnet bragte til hans husbond på Rugballegård.
  7. Ved blot, at da Peter Høeg skød i Rugballegård skov, da var der klapjagt og 2-3-4 personer i ejerens overværelse.
  8. Har set i Peter Høegs hus en saks, som var i stykker; det blev sagt, det var en rævesaks.
  9. Ved ej noget derom.
  10. Ved ej noget derom.
  11. Nej.

6. vidne, Else Christensdatter af Jelling møllested:

  1. Ved blot, at Peter Høegh stod ved Jelling møllesed og skød en and i åen, somvidnet hentede på den nørre side, og så skød han en anden and, som han selv hentede på den nørre side i Jelling kær.
  2. Har set, at Peter Høeg er kommet med en brok hjem i sit hus i en saks; ved ikke, hvorfra han kom med samme; og hun har set, at Peter Høeg havde snarer i vidnets faders hus, Jelling møllested, og gået dermed over i Rugballegårds skov.
  3. Har set, at Peter Høeg har gået med flint fra sit hus og mølle, været dermed i hendes faders hus; ved ikke, hvor han er gået hen.
  4. Har set brokker og ildere i Hopballe mølle, og mere kan hun ikke huske uden et ræveskind, som hun har set der.
  5. Har ej set andre skind i møllen, men har set et bredt dyreskind i sin faders hus, som hendes fader skulle sy Peter Høeg et par bukser af.
  6. Ved blot, at Peter Høeg sidste sommer forærede hendes fader en and.
  7. Ved ej noget derom.
  8. Har set i Peter Høegs hus en rævesaks og en anden saks, og har set, at Peter Høeg havde en anden saks i hendes faders hus, som nok var en rævesaks; har og set en hund sidde i Peter Høegs toft i en rævesaks, som var hendes faders hund, da hun gik der forbi til Hopballe mølle.
  9. Hørte, der var hunde i skoven en nat, og om morgenen derefter så indvolde så store somaf et hoved lå i Jelling skov ved gærdet mellem skoven og kærene, men ved ikke videre derom.
  10. Ved ej noget derom.
  11. Kan ikke nu erindre mere.

Peter Høeg spørger vidnet:

  1. Om hun nogen tid har set Peter Høeg med skydevåben inden for kongens indpælede vildtbane Jelling skov eller mark? - Har set ham med flint i sin faders hus og har engang sidste vinter set ham og hans møllesvend komme der en aften. Ved ikke, hvorfra de kom, og da havde Peter Høeg en flint.
  2. Om vidnet har set vildtbanepæl sønden for åen, som løber fra Fårup s til Hopballe mølle? - Har ikke set vildtbanepæl sønden for åen, men nu står vildtbanepælen i hendes faders have norden åen og vesten for Jelling møllested.
  3. Om vidnet har set Hopballe møller andetsteds med flint end på sit eget og ved søndre side op mod åen, som han af Rugballegårds ejer var tilladt for at efterse, når han manglede malevand, hvor det kunne være opholdt? - Har set Peter Høeg i hendes faders hus med flint; har og hørt sige af ham selv, at han var buden af Rugballegårds ejer, at han ikke måtte gå med flint på Rugballegårds side.
  4. Om vidnet har hørt af Rugballegårds ejers, H. Jørgensens mund, det rekvirenten modsiger aldrig har været passeret, men tværtimod ham tilladt at gå på åens søndre side for at efterse hans malevand og åens beskaffenhed, og om hun da nogen tid har hørt af H. Jørgensen at forbyde Peter Høeg at gå med flint på sin grund? - Har hørt det sige af Peter Høeg selv og af Rasmus Skræder, boende på Rugballegård mark i skrædderhuset, og ikke af H. Jørgensen selv.
  5. Om vidnet har set, da Hopballe møller skulle have skudt en omvundne and? - Hørte han skød; så ikke, han skød; men han havde en flint, og vidnet hentede for ham anden, som lå og flagrede i vandet, op til nordre side i kæret.
  6. Om samme and var levende eller død, da vidnet kom til den? - Anden var skudt og levende, da vidnet tog den og bragte den til hendes faders hus til Høeg, som tog den og stak en fjer (fæder) i nakken og tog den med sig tillige med den anden and og gik derfra hjem.
  7. Hvad kulør anden havde? - Var en grå and, så vidt vidnet kan huske.
  8. Om vidnet kan sikkert fastsætte med en god samvittighed, at det var en vild and eller ta and? - Det så hun ikke efter.
  9. Om vidnet så eller ved, der var flere ænder, som skule være skudt og lå i åen omvundne tid? - Så ej derefter.
  10. Om vidnet kan sige, hvor længe det er siden, hun skulle have taget anden levende på nordre side af åen? - Det var sidste vinter, og var sne på jorden; kan ikke forklare dagen.
  11. Hvorhen mølleren gik, enten vester op med åen eller øster ned, efter sligt skulle være passeret? - Peter Høeg skød først den ene and og så den anden and, og efter at de var begge bragt i vidnets faders hus, tog Peter Høeg dem begge og gik derfra med dem; så ikke, om han gik øster eller vester på, eftersom det var aften.
  12. Om mølleren gik efter nogle ænder på nordre side åen, som den tid skulle være skudt, og hvem da fulgte ham i sligt ærinde? - Så ikke nogen uden Peter Høeg.
  13. Om vidnet har set og kan fastsætte med en god samvittighed, hvad år og tid Peter Høeg og vidnets fader tog hver en kæp i deres hånd for at rage enand i land af åen, som løber uden for kongens vildtbanepæle på søndre side? - Lindam måtte erindre, at Peter Høeg med dette spørgsmål sigter til at beskylde vidnets fader som den, der skulle være interesseret med Peter Høeg o jams begangne krybskytteri. Vidnets fader er stævnet som vidne og ikke til at påhøre vidnesbyrd.
  14. Om hun har set andre hunde hos Peter Høeg end et par bønder- eller gårdhunde? - Har set, han har haft hunde, som er gået løse ved Jelling møllested og i Jelling skov; ved ikke, om de har været gårdhunde, brokhunde eller andre hunde.
  15. Om vidne har set eller været med, da der kunne være fanget vildt med omvundne hunde? - Har ikke nlogen tid været med på jagt med Peter Høeg og hans hunde, men har tit set Peter Høeg`gå med hunde til hendes faders hus. Hun har ikke set ham med hunde i Jelling skov, men har vel set hans hunde i Jelling kær og skov; ved ikke, hvem der var med dem, og har ikke set folk med hans hunde i Jelling kær eller skov.
  16. Om disse hunde var Peter Høegs, eller også andre hunde� kunne løbe der og vre kommet vidnet for øjnene? - Dommeren tillod ikke, at der blev vidnet om andre, ustævnede personer eller deres hunde. - Svar: Peter Høeg har haft 2 hunde, som vidnet har kendt af navn. Den ene kaldt for Flink og den anden Holdfast.
  17. Hvor store og af hvad beskaffenhed disse hunde var? - Den største var så stor som en gårdhund, og den anden var en liden, lavbenet hund, så stor som en ræv.
  18. Om de foromvundne snarer var dannet til at fange dyr eller fugle med? - Var nogle snarepinde med hestehår ved; forstår ikke, hvad dermed skulle fanges, enten fugle eller andet.
  19. Hvor længe det er siden, vidnet så Peter Høeg med flint eller snarer på omvundne sted, og hvor Peter Høeg har sat samme snarer eller danner(?)? - Så vidt vidnet kan erindre, var han sidste gang i vidnets faders hus med flint sidste sommer. Kan ikke erindre tiden. Han har været der med flint og snarer mere end een gang.
  20. Hvorfra de omvundne brokker og ildere er kommet il Peter Høegs hus? - Det ved Peter Høeg. Det ved hun ikke.
  21. Om de omvundne flinter var lås for, ladt eller uladt`- Det ved Peter Høeg bedst; det ved hun ikke.

Siden Peter Høeg kan ej få nogen ren eller tydelig svar på fremsatte spørgsmål af dette vidne, lod han for denne sinde bero og reserverede sig sin lovlige ret i nødig eragtende tilfælde med videre quæstioner efger lovlig indkaldelse.

Det øvrige vidne, Jens Nyemand, er så svag af helbred, at han ej kunne møde her ved retten, og derfor vil Lindam få ham afhørt ved Hvissel ting.

Der afhøres senere nogle vidner, som intet ved, bl.a. de to børn, der også skulle vidne mod Søren Pedersen.

14. vidne, Maren Pedersdatter:

Har for nogle år siden set et lille skind i Hopballe mølle hænge på væggen, så vidt hun husker.

15. vidne, Carl Pettersen, nu boende ved Farup sø:

Har repareret en oddersaks for Peter Høeg og deri sat en ny fjeder. Det var sidste sommer ved Sct. Hans.

17. vidne, Peder Willumsen af Jelling.

Har nok set et skind hænge i møllen. Kan ikke sige, om det var af en odder eller en ilder, kan heller ikke huske hvornår..

Lindam producerede attest fra præsten hr. Paulus Vedel, at Christen Jensens hustru Ingeborg Sørensdatter af Jelling har brudt sit ben og har et lidet barn at give die og derfor ej kan møde. - Begærer tingsvidne.

1757 - 4. oktober:

Fol. 584b, 588b, 593, 597, 598b, 599b, 602:

Carl Lindam ctr. Søren Pedersen i Hopballe for krybskytteri.

1. vidne, Jens Sørensen af Jelling:

  1. Om vidnet ved, at Søren Pedersen har skudt vildt omkring i egnen ved sig og på hvad sted? - Nej.
  2. Om Søren Pedersen har ødelagt vildt, såsom dyr, harer, ræve, brokker, oddere eller deslige med snarer, sakse eller hunde, samt på hvad sted? -Ved ikke noget.
  3. Om vidnet ikke ofte har set Søren Pedersen med skydevåben? - Nej.
  4. Om vidnet ikke har set vildt hos Søren Pedersen`? - Nej.
  5. Om vidnet ikke har set skind af vildt hos Søren Pedersen? - Nej.
  6. Om Søren Pedersen har solgt vildt eller foræret vildt bort? - Ved ikke noget.
  7. Om Søren Pedersen ikke undertiden har haft folk med i skov og mark for at drive til og selv stå for med flint for at skyde vildt? - Ved ikke.
  8. Om Søren Pedersen har sakse til at fange ræve, brokker, oddere eller deslige med? - Ved ikke.
  9. Om ikke den 2. september 1756 er skudt et dyr i Jelling skov og indvoldene deraf fundet om morgenen, og om ikke Søren Pedersen enten har skudt samme dyr eller og været ved og drev til, da samme er blevet skudt? - Ved ikke.
  10. Om ikke den 17. juli blev skudt en hind i Jelling skov, og om Søren Pedersen enten har skudt den eller været ved og drevet til, da den blev skudt? - Ved ikke.
  11. Om vidnet ellers ved noget sagen til oplysning? - Nej.

Auditør Regelsen som Søren Pedersens anordnede forsvarer reserverede sig hans lovlige ret.

2. vidne, Thomas Gregersen af Jelling. - Han ved intet.

3. vidne, Mette Pedersdatter, Jens Nyemands hustru af Jelling. - Ved intet.

4. vidne, Anne Cathrine Hansdatter, Christen Hansens hustru i Jelling møllested:

Til spørgsmål 2: Ved blot, at Søren Pedersen en vinter ledte om en hare, han havde skudt. Det får auditør Regelsen til at spørge, om det var i eller uden for vildtbanen, at Søren Pedersen ledte efter haren. - Det var lidt over markskellet på Jelling rettighed.

5. vidne, Else Christensdatter af Jelling møllested:

Til 3: For et par år siden så hun, at Søren Pedersen kom gående til Jelling skov, hvor vidnet var, og havde en flint med sig. Så ikke, hvad side han gik til, og hørte ingen skud.

Til 7: For et par år siden, da vidnet var der at sy, hørte hun, at Søren Pedersen sagde, han havde skudt til en hind. Så vidt hun husker blev det ikke omtalt, hvor det var.

Auditør Regelsen spørger:

  1. Så vidnet Søren Pedersen i eller uden for Jelling skov med bøssen, og var den forsynet med lås og sten? - Det var i Jelling skov norden for Vejle sti, og han sagde, han ledte efter en hare, som han havde skudt på Hopballe mark. Ved ikke, om der var lås for bøssen.
  2. Om vidnet ikke ved, at Søren Pedersen iblandt har skæftet og repareret bøsser og skydegevær for en og anden og bragt dem fra sit hus til ejermanden? - Har set, at han har skæftet bøsser; har også skæftet en for vidnets far.

Ved retsmødet den 25/10 var vidnet Christen Hansen ikke mødt, skønt han selv er citant i den påfølgende sag.

16. vidne, Christen Hansen Skræder af Jelling møllested:

  1. Ved vidnet, at Søren Pedersen har skudt vildt omkring og i egnen ved sig, og hvad sted? - Nej.
  2. Om Søren Pedersen har ødelagt vildt med snarer, sakse eller hunde?� - Ved ikke, at Søren Pedersen har brugt sakse eller snarer, men kan ikke benægte, at Søren Pedersen har haft hunde, som han selv har tilstået for vidnet at have brugt til sligt, men vidnet har ikke set det.
  3. Om vidnet ikke ofte har set Søren Pedersen med skydevåben? - Har set ham med skydevåben i Hopballe skov og Jelling skov og mark nogle gange, men har ikke set ham skyde dermed.
  4. Om vidnet har set vildt hos Søren Pedersen? - Nej.
  5. On vidnet har set skind hos ham? - Har vel set for nogle år siden et beredt skind af store dyr og rådyr, som vidnet selv har syet i klæder for ham.
  6. Har Søren Pedersen solgt vildt eller foræret vildt bort? - Ved kun, hvad andre har sagt.
  7. Har Søren Pedersen undertiden haft folk med sig for at drive til og selv stå for med flint for at skyde vildt? - Kan ikke nægte, han har set en gang, Søren Pedersens søn og en anden person har fulgt med Søren Pedersen, da han selv har haft flint, men så ikke, der blev jaget noget til, ikke heller hørt noget skud.
  8. Om vidnet ved, at Søren Pedersen har sakse til at fange ræve, brokke, oddere eller deslige med? - Nej.
  9. Om ikke d. 2. september 1756 er skudt et dyr i Jelling skov og indvoldene deraf fundet om morgenen, og om Søren Pedersen ikke enten har skudt samme dyr eller været ved? - Omkring ved den tid blev der om natten ødelagt et dyr ca. 2 bøsseskud fra vidnets bopæl vesten for i siden af Jelling skov imellem skoven og åen i kæret, som vidnet lå på sin seng og hørte en stor alarm af hude. Tillige kom der to personer over broen ved Jelling møllested sønderfra; men om samme dyr blev skudt, eller det blev af hundene ødelagt, ved vidnet ikke. Ikke heller så vidnet, hvem samme personer var. Nogle dage derefter kom Søren Pedersen fra Hopballe og passerede over samme bro sønderpå, hvor vidnet stod uden for sit hus på samme vej. Sagde Søren Pedersen, "Hørte du ikke, jeg og Peter Høeg i Hopballe mølle kom her over broen den anden nat tillige med vore hundes alarm, som samme tid var efter en odder her oven for i åen?".
  10. Om der ikke den 17. juli lev skudt en hind i Jelling skov, og om Søren Pedersen enten har skudt den eller været ved og drevet den? - Ved kun, hvad den indstævnede Hans Jensens hustru og søn har fortalt derom.
  11. Ved vidnet videre til oplysning? - Nej.

Søren Pedersen benægtede vidnets vidnesbyrd in totum, for så vidt hans vidnesbyrd kan gravere ham. Auditør Regelsen som hans beskikkede forsvarer reserverede hans lovlige ret.

De to næste vidner ved intet.

9. vidne, Hans Hansen, Hans Justesens søn af Jelling:

Han har set to drenge gå i Jelling skov med en hund; kendte dem ikke. - Sidste sommer en søndag så vidnet, at Søren Pedersen lå og sov i Hopballe skov, og nedenfor i engen ved markskellet gik et dyr, som var levende. Derefter da vidnet var kommet op i skoven, hørte han et skud; ved ikke, af hvem, eller om der blev skudt noget, og ikke heller så, at Søren Pedersen, da han lå og sov, havde noget skydevåben hos sig.

10. og 11. vidne er Ole Nielsen og Karen Jepsdatter. Ole er 15-16 år og har ikke været til konfirmation eller alters, så han vidner uden edsaflæggelse. Ligeså Karen. Ingen af dem ved noget.

11. vidne, Carl Petersen(?), der nu bor ved Fårup sø.

Han bliver spurgt, om han ikke har gjort nye ræve- eller andre sakse for Søren Pedersen eller repareret gamle sakse for ham. -� Det nægter han.

12. vidne, Trine Christensdatter Nysted, Hans Jensens hustru:

Ved kun, at Søren Pedersen har ligget i markskellet; ved ikke, omhan havde hos sig noget skydevåben. - Har hørt sige af Christen Hansen i Jelling møllested, at Søren Pedersen stod i Jelling skov med en flint, da en mand kom til ham og sagde, o han fik noget idag. Søren Pedersen svarede nej, men han vidste nok den gang, da han der havde fået 5 råbukke. - Har hørt sige af hyrden Jørgen i Jelling, at han havde set Søren Pedersen med en flint ved markskellet og hørte et skud gå af. - Christen Hansen har sagt til vidnet, at Søren Pedersen havde skudt ved Jelling gærde en morgen, før solen stod på, 3 harer, og Christen Hansen sagde, at det havde Søren Pedersen selv sagt.

Søren Pedersen erklærede, at han aldrig har sagt det til Christen Hansen, mindre skudt de 5 rådyr� eller 3 harer. Det vil han aflægge ed på.

Vidnet tilføjede, at Christen Hansen havde sagt, at Søren Pedersens flint havde ikke været fra Jelling skov et fjerdingår. Det sagde Christen Hansen at Jens Sørensen af Jelling havde sagt til ham. - Søren Pedersen benægtede og tilbød sin ed på, at han aldrig har haft flint i Jelling skov.

14. vidne, Peder Willumsen af Jelling:

Har ikke set Søren Pedersen skyde vildt, men har hørt sige af hyrden Jørgen, at Søren Pedersen skal have ligget ved markskellet og haft en flint hos sig. - Hyrden Jørgen og en dreng, Hans Hansen, Hans Justesens søn i Jelling, har sagt til vidnet, at da Søren Pedersen lå i markskellet, var 2 af hans sønner i Jelling skov med en hund, som de adspurgte, hvad de ledte efter, ledte de efter et dyr? De hørte, et skud gik af ved markskellet; vidste ikke, hvad det var. De sagde ikke, hvad der blev skudt efter. - Christen Hansen, hans hustru og datter har sagt, at Søren Pedersen gik der og sporede efter en hare; har og sagt, at han i Jelling skov havde haft en flint et fjerdingår og skudt i Jelling skov 5 dyr. Ligeledes har Jens Sørensen i Jelling sagt, at Søren Pedersen havde rost (?) af at have skudt dyr i Jelling skov.

Der skrives tingsvidne.

1757 - 11. oktober:

Fol. 589b, 593, 596b, 599b, 601b, 603, 607, 610, 612b, 614:

Christen Hansen af Jelling møllested (ved Carl Lindam) ctr. Lars Sørensen af Jelling (ved Hans Paabye). Sagen drejer sig om et hus i Rugballe, so Christen Hansen har solgt til Lars Sørensen. Hans Paabye foreslår, at Christen Hansen frafalder sagen. Hans klient vil gerne betale de 104 rdl. for huset, så snart citanten levrer ham skøde på huset uden behæftelse af nogen art samt leverer ham det afkøbte hø med videre. Han vil også låne Christen Hansen 10 rdl., der er nævnt i stævningen, imod forsvarligt pant. Carl Lindam erklærer, at det har han ikke fuldmagt til.

Næste tingdag fører Christen Hansen selv sin sag. Han kan ikke modtage Hans Paabyes tilbud, men vil føre vidner.

1. vidne, Peder Hansen af Jelling:

  1. Var vidnet overværende sidste 3/9, da Lars Sørensen afkøbte et hus i Rugballe by, som ved offentlig auktion var opbudet den 1/8? - Var nærværende, da Christen Hansen solgte huset, husker ikke datoen. Huset blev solgt i Jelling i Peder Willumsens hus.
  2. Om ikke huset blev solgt således, at alt, hvis dertil hørende kålhave, toft, eng, græsning på byens mark til 2 køer og 10 får, alt efter auktionskonditionerne og lige som forrige skøder og han det selv har ejet, intet i nogen måder undtaget? - Huset solgte Christen Hansen til Lars Sørensen for 104 rdl., hvormed under købet skulle være husets rette tilliggede i byens mark og græsning til 2 køer og 10 får, alt efter skødernes formelding, og dertil indvlede 2 læs ø og ved huset værende gødning.
  3. Om ikke huset blev solgt, lige som det på auktionsstedet blev opråbt, og lige so det på de tid forefandtes inden og uden døre? - Ved ikke, der blev talt om auktionskonditionerne, men huset blev solgt med samme ret, som afvundet er, efter skøde og kondition for 104 rdl.
  4. Hvor samme penge blev aftalt at skulle betales, og hvad tid? - Pengene blev aftalt at skulle betales til assessor Bredahl på Hammergård; blev ikke berammet nogen tid, men så snart forlahgtes, og så skulle Christen Hansen derimod levere kvittering og hånd, at ingen havde noget i huset at fordre.
  5. Siden vidnet har vidnet om bevis fra assessor Bredahl, så spørges, om vidnet tør fastsætte, at ordene blev anderledes talt, end når Lars Sørensen foreviste assessor Bredahls kvittering, sklle han lovforsvarligt skøde derpå blive meddelt? - Christen Hansen lovede at skaffe assessor Bredahls hånd, når pengene blev betalt, og så skulle Lars Sørensen få skøde på huset og hvad som var solgt, uden nogen derpå havde noget at fordre.
  6. Om vidnet ikke hørte, ved samme køb blev aftalt, at Lars Sørensen og citanten Christen Hansen samme dag ville følges med hverandre til Hveisen ting for der at høre, om assessoren var der til stede, for at sætte en dag, når kunne berammes at modtage pegene? - Dommeren ville ikke modtage svar. Bredahl er ustævnet.
  7. Christen Hansen spørger så i stedet: Om vidnet ikke ved, at de ville følges ad at bespørge sig, når samme penge kunne betales, og til hvem? - Dommeren tilholder Christen Hansen en gang for alle at indrette sine spørgsmål efter stævnemålet. Christen Hansen undskylder sig med, at han er fattig og ukendt med procedurer.
  8. Om ikke vidnet var ved sidste 7. august, da samme hus blev ved offentlig auktion opråbt, og hvem derved var nærværende? - Hans Paabye, som måtte fornemme, at Christen Hansen continuerer med at extraligere og uden at regardere den kgl. forordning af 3/3 1741 samt de her i retten gjorte kendelser, ville tjenstligt have sig udbedt, at Christen Hnsen måtte vorde tilholdt at indrette sine quæstioner efter det for retten producerede stævnemål. - Christen Hansen mente ikke, han havde overtrådt forordningen, men afstod for nærværelde tid spørgsmålet.

Hans Paabye spørger vidnet:

  1. Om ved den omvundne samtale mellem Christen Hansen og Lars Sørensen om huset blev af Christen Hansen foregivet, at beboeren eller ejeren af huset var berettiget på Rugballe bys mark til græsning for 2 køer og 10 får? - Ja.
  2. Hvor mange kreaturers græsning ejeren er berettiget til på Rugballe bys mark? - Ved ej andet derom end, hvad han har hørt ved købet.
  3. Om vidnet ved, at de af Christen Hansen og Lars Sørensen accorderede 2 læs hø og gødning, som den tid var ved stedet, endnu er ved huset eller siden af Christen Hansen derfra bortflyttet eller til andre afhentet? - Ved ikke noget derom.
  4. Ved vidnet, at Christen Hansen har pantsat huset og øvrige løsøre, og i så fald til hvem? - Har blot hørt det sige.
  5. Ved vidnet, at panthaveren har erhvervet namsdom over Christen Hansen for hafte prioritet i huset? - Dommeren exiperede imod dette quæstion, såsom derfor ikke er stævnet.

Christen Hansen beder senere om udsættelse, fordi han skal søge tingsvidne ved Nørvang-Tørrild herredsting. Senere søger han tingsvidne ved Grundet birketing. Det tingsvidne fremlægger han i retten til bevis på, hvorledes det er tilgået ved købet. Den 4/4 1758 mødte hans datter Else Christensdatter i retten. Hun havde ikke penge til at løse det sluttede tingsvidne, der har ligget færdigt siden den 28/2. Der kommer et par opsættelser mere.

1757 - 6. december:

Fol. 600:

Prokurator Mattias Brun i Viborg (ved mons. Stobel) ctr. assessor Jens Jørgen Bredal på Hammergård ang. udlæg hols Christen Hansen Skræder i Jelling møllested og påfulgte auktion på udlagte varer. Der er den 18/11 blevet holdt auktion (i Niels Mortensens hus) på noget af Christen Hansens bohave. Mattias Brun har hævdet at have første prioritet i det, som auktionen indbragte. Bredal har kun villet give ham halvdelen. - Stobel fremlægger en udlægsforretning af 5/5 samt en dom af 18/1, hvorefter udlægget er sket. Bredal har ifølge Stobel egenmægtigt og ulovligt holdt auktion over effekterne. Stobel har ved auktionen ladet gøre forbud på indtægten ved auktionen og ønsker nu forbuddet kendt ved magt og sin principal tilkendt hans fulde tilgodehavende samt 10 rdl. for rejser og omkostinger. Sagen udsættes til 20/12, men er ikke set igen.

Fol. 601b:

Lambert Jensen af Baldersbæk anmelder ildsvåde den 25/11. Hans halve fæstegård af htk. 1-3-2-½ er brændt, 12 fag bindingsværksbygning med indavlet hø og korn samt indbo af trævarer. Iver Christensen af Baldersbæk, Jens Andersen og Iver Chrisensen af Hovborg samt Anders Mogensen af Galsthoved bekræfter. Ilden er opkommet hos aftægtsmanden Ole Madsen af hans kakkelovn. Lambert Jensen er med hustru og 4 børn gerådet i største armod etc. Tingsvidne med sædvanlige betingelser.

1758 - 10. januar:

Fol. 603b, 606:

Hans Hansen Møller af Stovstrup lovbød sin påboende gård, bestående af htk. 5-4-1-2 selvejergård og 0-1-1-0 proprietærjord. Hans Hansen gav til kende, at hans fæstemø Anne Pedersdatter havde fornyligt indbragt til ham varer og penge til halvdelen af gårdens værdi, og han ville give hende skøde, så hun var lige lodtagen med ham.

1758 - 17. januar:

Fol. 604b, 605:

Anders Nielsen af Bølling (ved Henrik Hansen af Dons) har stævnet Hans Nielsen og hustru Maren Lauridsdatter af Vester Nebel. - Henrik Hansen spurgte dem:

  1. Om de kunne nægte, lige som de ved regimentskriver Seest har tilstået, at de i stævningen specificerede varer ved hendes død jo havde været til stede. - Det i stævnemålet specificerede tøj undtagen forklædet og de forstævnede 40 slettedaler ... efter hendes moders død; men de øvrige varer tilhørte dem og ikke stervboet.
  2. Kunne de bevise, at varerne var dem tilhørende og ej var deres moder, afgangne Kirsten Iversdatters stervbo tilhørende? - Da hun var hos hendes sal. moder i Ferup, oplagde hun sig det specificerede tøj, som hendes moder beholdt i 6 år hos sig i Ferup, indtil hun flyttede fra Ferup til Vester Nebel, da hun bragte samme med sig.
  3. Hvor længe Hans Nielsen og hustru har været sammen i ægteskab? - Det bliver 7 år til pinse.
  4. Om de kan fragå, at der efter deres sal. moder Kirsten Iversdatter fandtes rede penge, samt hvor mange, og på hvad grund de har tilegnet sig dem? - Deres sal. moder havde 27 slettedaler, som hun gav hende, før hun døde. Hvad varerne angår, da har såvel hendes sal. fader i hans levende live som (moderen) givet dem det, de var tilhørende, og noget af samme varer har de selv oplagt og fortjent.

1. vidne, Mette Schieldes, sal. Buhls:

2. vidne, Niels Hansen Skræder i Ferup:

1758 - 24. januar:

Fol. 605b:

Christen Jensen Buch af Ågård anmelder ildsvåde på hans i fæste havende rytterpartsgård den 20/1: 12 fag salshus og 15 fag lade- og fæhus samt 1 fag huggehus, ialt 28 fag, de 27 fag velbygget hus med lede og bindingsværk, det ene fag stolpehus. Han har mistet sit bohave undtagen en kiste, et skrin, et hængeskab og en seng, item hans indavlede hø og korn, hvoraf ej blev reddet videre end ... - Vidner bekræfter. Gården er matr. 12 af htk. 3-3-3-2. Christen Jensen Buch er med hustru og 3 små børn gerådet i yderste armod etc. Ilden opkom i tørvehuset 9 fag fra skorstenen, og der havde hverken været brygget eller bagt dagen tilforn. - Tingsvidne med sædvanlige betingelser.

1758 - 31. januar:

Fol. 606:

Hans Bertelsen af Højen anmelder ildsvåde den 21/1 på hans to i fæste havende kassehuse: 14 fags salshus, hvortil og var fæhus, med den største del af hans bohave.� - Vidner bekræfter. Reddet blev kun hans kister, senge og gangklæder. Det er matr. 5 og 7 af htk. 0-1-2-2 og kirkejord matr. 5 og 8 af htk. 0-6-1-1½, tilsammen 1-0-0-½. Han er med hustru og børn gerådet i største armod etc. - Tingsvidne med sædvanlige betingelser.

1758 - 7. marts:

Fol. 680, 611, 612b, 613b, 618:

Carl Lindam på vegne af jægermester von der Lieht på Vranderup Hovgård har stævnet vidner i en sag om krybskytteri.

Thomas Mortensen af Stranhuse og hans lille dreng på ca. 10 år er indstævnet. Lindam producerede et forhør ved skytte Rasmus Nielsen i Viuf. Det er underskrevet af 3 vidner, Peder Thomsen og Peder Lauridsen af Strandhuse samt skovfoged Søren Svendsen af Bramdruplund. De afhøres:

  1. Om de ved, hvem disse to personer i forhøret nævnte to personer, so var i grønne klæder og have en meget blank flint hos sig, var? - Nej, de så dem ikke.
  2. Om de ved, hvorfra den vogn var, som køre dyret væk, eller hvem vognen og hestene samt karl tilhørte? - Nej.
  3. Om de ikke efter forhøret har hørt sige af Thomas Mortensen, enten hvem de to krybskytter har været, eller hvor vognen og karlen var fra? - Nej.
  4. Om de ellers ved noget til oplysning om sagen? - Nej.

Lindam ville ikke denne gang afhøre Thomas Mortensen, siden hans lille dreng ikke var til stede.

1. vidne, Henning Hansen af Strandhuse:

  1. Om vidnet ved, at der den 3. december blev skudt et stykke vildt i Bramdrup skov, som efter at være blevet skudtl løb ned til stranden ved Strandhuse og blev forfulgt af to personer i grønne klæder og derefter af dem dræbt med en hirschfænger samt derpå ved Thomas Mortensens hjælp lagt på en vogn, som bemeldte personer hentede fra skoven og siden bortkørte? - Var ikke hjemme den dag og ved derfor ikke noget derom.
  2. Om vidnet ikke har hørt Thomas Mortensen tale om, hvem disse 2 personer skulle have været, eller hvis vogn det var, og hvor dyret blev kørt hen? - Har ej hørt noget derom, hverken af Thomas Mortensen eller andre.
  3. Om han ellers ved noget til oplysning? - Nej.

2. og 3. vidne - ved ikke noget.

4. vidne, Hans Andersen - så en karl ved vandet men var så langt væk, at han ikke kunne se, hvad han ledte efter, eller hvad klæder han havde på.

Thomas Mortensen og hans dreng var denne dag begge til stede:

  1. Om han tilstår forhøret? - Ja.
  2. Om han da med god samvittighed kan sige at ha ikke ved, hvem de to personer er? - Han kendte dem ikke (tilbyder sin ed).
  3. Om han ikke ved, hvem heste og vogn eller kusk hørte til? - Nej.
  4. Om det ikke da kom ham meget tvivlsomt og mistænkeligt for, at han fik 4 mk. i drikkepenge for at hjælpe dette dyr på vognen? - Havde ingen mistanke, siden de foregav at være jægermesterens karle.
  5. Om han da i ingen måder er at bringe til bekendelse om det forhen omspurgte? - Kan ikke bekende noget videre, end forklaret er, såsom han ej ved mere.

Hans søn Morten (gav til kende, at han var 10 år):

  1. Om han ikke holdt hestene for to personer i grønne klæder, der hentede et dyr ved Strandhuse? - Jo.
  2. Hvad de gav ham derfor? - De gav ham 4 sk.
  3. Hvad kulør disse heste havde, og om de var stumphalet eller langhalede? - Hvad lød hestene havde, ved han ikke, og halerne var bundet op på dem.
  4. Om han ikke ved eller af sin fader har hørt sige, hvem disse 2 karle var, eller hvor hest, vogn og karl var fra, eller hvor dyret blev kørt hen? - Ved ikke noget derom.

Der afhøres ialt 11 vidner. De ved intet. Tingsvidne sluttes.

1758 - 21. marts:

Fol. 611b, 612, 614, 617b, 622b, 626, 628, 634, 637, 638:

Carl Lindam har på vegne af regimentskriver Seest stævnet Christen Jensen Møller i Viuf ang. en fordring af hans søster Margrethe Jensdatter.

På vegne af Christen Jensen Møller indgiver Levin Struer en af Margethe Jensdatter undrskreven afkaldskvittering af 27/1 1756; den er også underskrevet af hendes da brugte lavværge Markus Rasmussen og til vitterlighed af Jakob Pedersen, hvormed bevises, at Margrethe Jensdatter er fuldkomment afbetalt den fordring, hun her ved retten har søgt Christen Jensen for. - Struer fører som vidner Markus Rasmussen og Jakob Pedersen:

Christen Jensen har indgivet memorial til amtmanden. Han afventer mindelig afgørelse.

1758 - 18. april:

Fol. 614, 618 :

Jens Schielde i Ferup lovbød halvdelen af sin påboende gård, matr. nr. 11, htk. 2-4-0-2½. Hans hustru Maren Andersdatter begærede skøde.

Fol. 614, 618b:

Ebbe Nielsen i Egum, formynder for Johanne Pedersdatter af Tårup, opbød hendes fædreneog mødrene arv, 82 rdl. 4 mk. og renter til dato 10 rdl. 4 mk., tilsammen 93 rdl. 2 mk. - Pengene blev forseglet.

1758 - 25. april:

Fol. 614, 618b:

Hans Paabye på vegne af Christen Hansen af Stenderup ctr. Jep Knurborg, grovsmed i Eltang ang. en riseg. Denne repræsenteres af Hans Linnet af Kolding, der forsøger at få stævningen kendt ugyldig, fordi regimentskriveren ikke er stævnet, skønt smeden bor på ryttergods. Men det går ikke, for smeden har er ikke fæstebonde.

1. vidne, Iver Hansen Buhl af Eltang:

  1. Om vidnet kk ved, at der i marts måned er afsavet og bortført en riseg af selvejer Christen Hansens skovslod, Indtægts kobbel kaldet? - Nej.
  2. Om vidnet ikke er bekendt med, at Jep Knurborg har afsavet og bortført egen? - Nej.
  3. Om vidnet aldeles intet ved derom? - Nej.

4. vidne, Mads Mikkelsen nægter at aflægge ed. Han idømmes en bøde for foragt for retten, 10 lod sølv til kongen og 10 lod sølv til sagsøgeren, ialt 10 rdl., og pålægges at aflægge sin ed om 14 dage. - Hans Paabye vil vide, hvad stilling han har. Han er hos sin broder Peder Mikkelsen i Eltang og har ikke noget i fæste. Paabye påstår, at da han ikke er bosiddende og ikke har noget i fæste og følgelig ikke kan anses for vederhæftig, skal han betale straks eller stille kaution og i dessen ermangling at blive til stede, indtil han samme præsterer. Dommeren fasholdt dog sin kendelse.

5. vidne, Knud Hansen af Eltang, Peder Nielsens stedsøn: Har blot hørt sige af deres karl Peder Hansen, at Jep Knurborg Smed har taget egen i Christen Hansens skov.

6. vidne, Peder Hansen, tjenende Peder Nielsen, og 7. vidne, Søren Johansen, Johan Nielsens søn: Vil ikke aflægge ed idag. får samme straf som Mads Mikkelsen.

Næste tægtedag fortsætter afhøringen.

21. vidne, Jens Pallesen af Eltang, har hørt, at Christen Hansen har afsavet risegen. Og han har hørt sige, at Jep Knurborg har fået den. Kan ikke navngive den, der har sagt det.

25. vidne, Mads Mikkelsen, der sidste gang nægtede at aflægge ed. Han aflægger sin ed og hævder, at han intet ved.

26. vidne, Peder Hansen, aflægger også sin ed. Han har hørt, at Christen Hansen har afsavet risegen, og ved ellers intet.

27. vidne, Søren Johansen, aflægger ligeledes sin ed. Ved intet.

Tingsvidnet sluttes.

1758 - 2. maj:

Fol. 618, 620b, 626:

Carl Lindam stævner vidner contra Espen Nielsen af Hvolbøl om krybskytteri i Geising og Gesten skov. - Producerer skovfoged Adolf Walters angivelse til jægermester von der Lieht med påtegning om denne sags undersøgelse.

1. vidne, Peder Mikkelsen af Geising:

  1. Om vidnet ved, at Espen Nielsen den 11. februar kørte okring i Geising eller Gesten skove med en bespændt vogn med hauger og vognkurv og 3 sædeknipper i vognen, og om han ikke samme tid selv sagde, at han kørte for skytter? - Jo.
  2. Om vidnet så disse skytter eller ved, hvem de var? - Nej.
  3. Om vidnet ved, om denne Espen Nielsen samme tid havde kørt kryds og tværs igennem Geising og Gesten skove ... og af og til visenterede skoven igennem til fods samt på et sted befunden svietz eller blod som af et rådyr? - Nej.
  4. Om han så noget vildt af dyr eller hare eller deslige samme tid ved eller i Espen Nielsens vogn? - Nej.
  5. Om han så noget skydevåben i eller ved vognen? - Nej.
  6. Om han ellers så nogen skytter, hørte noget skud eller så noget vildt blv fældet samme dag i Geising eller Gesten skove? - Nej.
  7. Om han ellers ved noget om dette krybskytteri? - Nej.

Der afhøres flere vidner; en ingen ved noget særligt.

1758 - 23. maj:

Fol. 619b:

Christen Eriksen og Hans Bertelsen af Seest ctr. Claus Henriksen i Hattstedt under Husum amt og Johan Frederik Biester i Husum.

1. vidne, Knud Jensen af Seest:

  1. Om vidnet ved, at Christen Eriksen og Hans Bertelsen forrige vinter har haft compagnie-handling med heste? - Ja.
  2. Om ikke Claus Henriksen og Johan Frederik Biester før fastelavn i året 1757 er kommet til Seest og har købt 24 heste af Christen Eriksen og Hans Bertelsen? - Jo.
  3. Om de ikke er blevet enige om 18 rdl. 24 lsk. stykket? - Jo.
  4. Om ikke Claus Henriksen og Hans Bertelsen har givet hinanden hånd på denne handel? - Jo.
  5. Om ikke Claus Henriksen og Johan Frederik Biester samme tid endnu har købt en hest mere af Christen Eriksen for 12 rdl. og Claus Henriksen derpå har ivet ham hånden? - Jo.
  6. Om ikke Claus Henriksen alene endnu har købt samme tid en hest af Christen Eriksen for 14 rdl? - Ved ikke.
  7. Om ikke Claus Henriksen selv samme tid endnu af andre folk i Seest har købt nogle heste, for hvilke Christen Eriksen har sagt god eller er borgen? - Jo.
  8. Nemlig Carsten Andersen, 2 heste for 44 rdl.? - Har hørt det sige; var ikke ved den tid.
  9. Poul Christensen, en hest for 19 rdl. 16 lsk.? Ja, men det var en sorltblisset hoppe.
  10. Af Troels Jepsen en hest for 16 rdl.? - Ja, det var en rød hoppe.
  11. 11. af Johan Nielsen eh hest for 12 rdl.? - Ja.
  12. Om ikke Claus Henriksen ved den handel har betinget, at hestene skulle bringes til Rødekro? - Ja.
  13. Om ikke de er bragt til Rødekro? - Ved det ikke.

De følgende vidner (heriblandt sælgerne) fortæller omtrent det samme.

9. of 10. vidne, Nikolai Wedel og Jep Hansen af Seest, kan bekræfte, at de selv har været med til at bringe hestene til Rødekro. Og derfra blev de lejet af Claus Henriksen til at bringe dem videre til Husum.

1758 - 23. maj:

Fol. 622b:

Skovfoged Anders Nygaard af Enemærke skovfogedhus i Ullerup sogn anmelder ildsvåde natten mellem 4. og 5. maj. Boligen beståd af 28 fag hus, hvoraf kongen for ca. 12 år siden har ladet bygge de 6 fag stuehus. Han mistede alt sit indbo, 6 får, vogne og vognredskab m.m. Han kom med kone og 2 små børn nøgne ud, så de ikke beholdt det, de kunne skjule deres syndige legemer i. Reddet blev kun 2 gamle dyner og et par hovedpuder, som de greb i hånden ud med sig og måtte ligge nøgne i ved gærdet, til der kom folk fra Stovstru by og kørte hans kone og 2 små nøgne børn til Stovstrup. Hans bo, som Gud havde betroet ham med sølv, tin, kobber, messing, ulden og linned etc., som var brændt for ham, var ikke kostet under 300 rdl. foruden den aparte bygning, som var købt af forrige skovfoged. Da han vågnede op af søvnen, stod det søndre hus, som der alene var får og tørv i, samt en vognport i fuld brand og var færdig at falde. Og ilden tændte straks an i de andre to huse, nemlig stalden og stuehuset. I fåre- og tørvehuset er der verken ildsteder eller folk. Han formoder, at ilden må være sat på af onde og skarnagtige mennesker. - Vidner bekræfter. Boligen bestod af 28 fag velbygget hus. Han er med hustru og to børn gerådet i armod etc. Tingsvidne på sædvanlige betingelser.

1758 - 18. juli:

Fol. 631, 633b, 635, 636b:

Carl Lindam fører sag ctr. Christian Hjort af Fredericia m.fl. for krybskytteri. Før stævningen blev oplæst, blev for retten løs og ledig uden fængels bånd fremstillet arresterede Christian Hjort.

1. vidne, Niels Hansen af Ladegårdshus. Han skulle ikke aflægge ed, før end man havde erfaret, hvad han agtede at forklare af sandheden.

  1. Om ikke Christian Jokumsen Sadelmager af Fredericia, Mikkel Hjort, Christian Hjort og Henrik Hjort var enten alle eller nogle af dem i Hønnebjerg Ladegårds skov eller i Ladegård hus den 12. februar om aftenen, som var søndagen efter Taksigelsesfest? - Christian Jokumsen Sadelmager var der, og det var en helligdag, kan ikke erindere datoen. Hørte dagen derefter, at Christian Hjort var arresteret i Fredericia.
  2. Om ikke deponenten samme aften lånte Christian Jokumsen sine heste og vogn at køre med til Fredericia eller til møllen udenfor, og om ikke den ene af disse heste var studsøret? - Jo, og vidnet lånte ham heste og vogn til møllen uden for Fredericia, og den ene hest va studsøret.
  3. Hvonår han fik disse heste og vogn igen, og hvem der leverede ham samme? - Dagen derefter kl. 10 eller 11 om formiddagen kom en ung person med dem og sagde at høre hjemme i møllen; men vidnet kendte ham ikke og ved ikke hans navn.
  4. Til hvad brug vidnet lånte Christian Jokumsen sine heste og vogn? - Christian Jokumsen sagde, at han havde noget tøj i en båd, som han var kommet med fra Holsten, og ville have det til møllen, eller Fredericia, og dertil lånte vidnet ham heste og vogn, men vidnet fulgte ikke med, og ikke heller var flere med heste og vogn fra vidnet af end Christian Jokumsen. Hvad tøj de kom på vognen, er vidnet ubekendt.
  5. Om han ikke kendte Christian Jokumsen fra ungdommen af og vidste, han var berygtet for krybskytteri? - Jo.
  6. Om Christian Jokumsen ikke havde flint eller skydegevær med sig? - Nej, ikke det vidnet så.
  7. Om vidnet da ikke siden har hørt, at Christian Jokumsen kørte et dyr på hans vogn af Ladegårds skov? - Det havde han nok hørt, men ingen af de indstævnede personer har sagt det til ham.
  8. Om han ikke på andre tider har set nogen af de indstævnede i Højjebjerg Ladegårds skov med skydevåben? - Nej, har ikke set dem med skydevåben, me vel set nogle af dem plukke nødder i skoven.
  9. Om han ikke kunne se på hans vogn, da den kom hjem, enten blod eller dyrehår? - Nej.
  10. Om han siden den tid ikke har talt noget med nogen af de indstævnede om denne sag? - Nej.
  11. Om han ved noget videre til oplysning? - Nej.

Hans Paabye mødte i kommission af auditøren som defensor for Christian Jokumsen.

2. vidne, Mikkel Hansen af Børup:

  1. Om han kan nægte, at han jo for nogle år siden har set Christian Hjort i Ladegårds skov med flint og i følge med Hans Kusks søn af Ladegårdshus, Hans Mikkelsen, som nu er død? - For nogle år siden en aftenstund så vidnet, at Christian Hjort og Hans Kusks søn Hans Mikkelsen kom gående over Børup mark, ligesom de kom fra Skærbæk, og gik til leddet for Ladegårds kobbel, og som det var mørkt, kunne vidnet ikke se, at de havde flinte med. Uden for Ladegårds kobbel på grøften lagde Christian Hjort sig, og Hnns Mikkelsen satte sig ved en busk. Så ikke, de havde flinte.
  2. Om vidnet ved noget til oplysning om det forstævnte dyr,hvem samme har skudt eller bortkørt af Ladegårds skov? - Nej.

Hans Madsen og hustru Anne Mikkelsdatter af Ladegårdhus vidner stort set overensstemmende med Niels Hansen. Det gør også dennes hustru Margrethe Andersdatter.

1758 - 25. juli:

Fol. 632b:

Selvejer Peder Nielsen af Eltang (ved Hans Paabye) ctr. Hans Christensen ibidem ang. skovhugst.

1. og 2. vidne, Johan Nielsen og Peder Mikkelsen af Eltang:

  1. Om de ikke den 14/7 var i Eltang kobbel for at syne 2 risbøge på Peder Nielsens skovskifte? - Jo.
  2. Om de ikke må tilstå, at de to risbøge var skamstivet og ilde medhandlet? - Jo.
  3. Var det ikke to unge, frugtbærende risbøge? - Jo.

Hans Christensen spørger dem:

3. vidne, Anders Jepsen, tjenende Hans Christensen:

  1. Om vidnet ikke ved, at der i foråret på Peder Nielsens skovskifte i Eltang kobbel er afstive og ilde medhandlet to frugtbærende risbøge? - Ved, at der er afstivet grene af to risbøge i Eltang kobbel. Kan ikke forklare, på hvis skifte det var, siden vidnet ikke kendte, på hvis skifte han huggede samme, såsom han var skoven ubekendt.
  2. Om vidnet ikke har hørt, at det er på Peder Nielsens skovskifte, de to risbøge blev afstivet? Har hørt det af Peder Nielsen; har og hørt det af Peder Mikkelsen.
  3. Om Hans Christensen befalede vidnet at stive på hans eget skovskifte, eller han den omvundne tid skulle stive på andres? - Hans Pedersen befalede ham at køre i skoven og hente et læs vas, men sagde ikke, på hvis skifte han skulle hugge det.
  4. På hvis skifte han da forestillede sig, at han havde afstivet grenene? - Vidste ikke i skoven, men lidt efter, at han var kommet hjem, hørte han, at det var hugget på Peder Nielsens skifte.
  5. Om afstivningen ikke blev kørt hjem til Hans Christensens gård med hans heste og vogn og afstivningen der forbrugt? - Jo.
  6. Om Peder Nielsen ikke, straks efter at afstivningen var kommet hjem i Hans Christensens gård, gik til Hans Christensen og vedkendte sig samme afstivning, og om Hans Christensen derfor ville fornøje ham? - Ja, han vedkendte sig den og sagde, at risbøgene nu var fordærvet, og han måtte også tage stammerne og betale ham 2 rdl. for hver. Hans Christensen svarede, det var en bødegerning og ikke en hængegerning; han kunne tage to mænd at vurdere grenene, og dem ville han betale, hvad de blev vurderet til.

4. og 5. vidne, Anders Clausen og Anders Mikkelsen af Eltang:

  1. Om Hans Christense ikke sidste forår begærede, at de ville komme i hans gård at syne nogle grene, som i Eltang kobbel var afstivet? - Jo.
  2. Om Hans Christensen da sagde, på hvis skifte grenene var hugget? - Han sagde, de skulle være hugget på Peder Nielsens skifte, og Peder Nielsen havde været der samme dag for at vedkende sig dem.

Hans Christensen spørger:

1758 - 15. august:

Fol. 655b, 637b, 643b, 644b, 650b, 654, 654b:

Regimentskriver Seest (ved Carl Lindam) ctr. Søren Hansen og Jens Hansen Pag af Trelde. Producerede en kopi af den over Peder Hansen ergangne højesteretsdom. De indstævnede er kautionister for de bøder og omkostninger, Jørgen og Peder Hansen kunne vorde tildømt i den mellem dem og Jens Jepsen svævende sag. Regimentskriveren har til Jørgen og Peder Hansens arrest udlagt 7 rdl. 2 mk. 11 sk. Regimentskriveren påstår de indstævnede tilkendt at betale dette beløb samt Peder Hansens bøder foruden nærværende sags omkostninger.

Ved næste retsmøde kommer Søren Hansen med et forseglet brev fra amtmanden til birkedommeren. På det grundlag opsættes sagen i 8 uger i forventning om resolution. Følgende udebliver de indstævnede fra et par retsmøder. Så kræver Carl Lindam dom. Men da er amtmandens egen fuldmægtige til stede. Han melder, at deres memorial er sendt til resolution i rentekammeret. Sagen beror, indtil resolutionen er kommet.

1758 - 3. oktober:

Jens Krogs enke Karen Jørgensdatter, nu boende i Kolding, hvis moder var Margrethe Jørgens født Vosgrave, død for nogle år siden, var helsøster til forlængst afdøde oberstløjtnant Johan Vosgrave i Norge, efter hvem Karen Jørgensdatter kan arve en hel søskendelod, - fører vidner

Christen Iversen af Anst, 55 år, og Jep Iversen af Gamst, 60 år: De har kendt Margrethe Jørgens født Vosgrave, været gift med Jørgen Nielsen, forrider, havde i deres ægteskab avlet Karen Jørgensdatter, som endnu lever, og Margrethe Vosgrave, har ingen andre arvinger efterladt sig. Vidnerne er ikke bekendt med, at Margrethe Vosgrave havde andre søskende end afdøde oberstløjtnant Johan Vosgrave og endnu i live værende helbroder løjtnant Peter Vosgrave og en halvsøster Bodil Pedersdatter, boende i Bække sogn, død, efterladt sig børn, som de ikke i alt kan give oplysning om til vished.

Rytterbonden Nis Jørgensen i Gamst, som har til ægte en datter af afdøde Bodil Pedersdatter, navnlig Christence Pedersdatter, fremstod og førte på vegne af sin hustru og hendes søster Cathrine Hansdatter i Bække sogn to vidner:

Knud Nielsen, 68 år, og Peder Andersen, 70 år, begge af Bække: De har kendt Bodil Pedersdatter, halvsøster til afdøde oberstløjtnan Johan Vosgrave. Hun er for lang tid siden død, var først gift med Hans Pedersen og i samme ægteskab avlet en datter, fornævnte Cathrine Hansdatter, nu enke og boende i Bække, en søn Thomas Hansen Vosgrave kom til Norge og blev præst, skal være død; om han har efterladt sig børn og hvor mange, ved vidnerne ikke. I andet ægteskab med Peder Frederiksen har hun avlet en datter, fornævnte Christence Pedersdatter, lever og er gift med fornævnte Nis Jørgensen. Og Bodil Pedersdatter har ingen flere arvinger i live, alene præsten Thomas Hansen Vosgraves børn i Norge, om der er nogen, og Cathrine Hansdatter samt Christence Pedersdatter. Er ikke bekendt med, at Bodil Pedersdatterr havde andre søskende end en halvbroder, løjtnant Peter Vosgrave og en halvsøster Margrethe Jørgens født Vosgrave.

Karen Jørgensdatter og Nis Jørgensen tilstod, at deres morbroder løjtnant Peter Vosgrave havde vel for en 8 måneder siden givet dem til kende, at de kunne få arv efter deres afdøde morbroder overstløjtnant Johan Vosgrave i Norge, hvorom de vel har ladet skrive til Norge for at få oplysning derom, men ej fået svar derpå. Af den årsag er dette tingsvidne ej blevet ført før.

1758 - 24. oktober:

Fol. 643b, 645b:

Jens Pedersen Roeds enke Kirsten Pedersdatter i Fredsted med Søren Jensen Graf af Kolding og den sal. mands børn Karen Jensdatters formynder Jens Pedersen af Fredsted, Peder Jensens formynder Ude Pedersen af Fredsted og Mette Jensdatters formynder Peder Jørgensen af Fredsted - lovbød halvdelen af den dem tilhørende og påboende halve gård i Fredsted, matr. nr. 3 af htk. 2-1-3-0. -Jesper Bertelsen, so har Kirsten Pedersdatter til ægte, begærede skøde.

1758 - 31. oktober:

Fol. 643b, 646, 647b:

Afgangne Hans Nielsens arvingers formyndere i Pjedsted, Hans Hansens formynder Hans Hansen Elkjær, Ussala Hansdatters formynder Markus Nielsen og Anne Hansdatters formynder Anders Dideriksen, alle af Pjedsted - lovbød den halve gård i Pjedsted, som Niels Hansen påbor og ham og forbemeldte myndlige arveligt er tilfalden efter deres fader Hans Nielsen, matr. 7 af htk. 3-6-0-2. - Niels Hansen, som er afdøde Hans Nielsens søn, begærede skøde.

1758 - 12. december:

Fol. 651b:

Rytterbonden Peder Terkildsen af Vinding anmeldte at have mistet 6 gode plovbæster af smitsom syge. - Sognefoged Jep Pedersen og tre andre vidner bekræfter. Han har mistet hestene af smitsom syge, vand, snue eller ratz kaldet. Hestene beskrives med farve, alder og værdi. De kan ikke se anden årsag end, at smitten må være kommet fra naboen, der havde sådant et bæst, der drak af et vandtrug, de har tilfælles.Han er gerådet i armod og kan ikke komme på fode ien uden medlidende kristnes hjælp. Tingsvidne.

1759 - 30. januar:

Fol. 658, 664, 668:

Med fuldmagt fra greven af Vedel fører Carl Lindam sag for Erik Pedersen af Fynskov ctr. gartneren (gørtler?) Bertelsen, murmester Jørgen Christian� tolder Sigbergs fuldmægtige Hans Linnet, alle af Kolding. - Der fremlægges et indlæg af Bertelsen.

1. vidne, kirkeværgen Søren Lauridsen af Harte:

  1. Om ikke en person ved navn Erik Pedersen fra Fynskov har sidste november måned logeret i hans hus? - Jo.
  2. Om han kan erindre, at der i samme tid blev holdt et forhør over Erik Pedersen i vidnets hus? - Det blev vidnet sagt, da han kom hjem.
  3. Om ikke om aftenen eller natten, som forhøret blev holdt om dagen, der kom to karle i vidnets hus, en fra Bertelsen og en fra murmester Jørgen Christian, for at afhente Erik Pedersen og bringe ham til Kolding? - Dagen før forhøret blev afholdt, ko om natten 2 personer og bankede på. De blev lukket ind, og det var Bertelsens karl Thomas og Jørgen Christins svend Johan. De blev lukket ind og blev der om natten. Om morgenen, da folk rejste sig, stod de alle op, og vidnet som kirkeværge gik til Harte kirke.
  4. Hvad disse to personer foregav at have til ærinde, om de ikke sagde, at de var udsendt for at bringe Erik Pedersen til Kolding? - Deres ærinde var, at de ville vide, om Erik Pedersen var der; så ville de blive hos ham, siden de mente, at hans broder var gået bort.
  5. Til hvad ende de da ville blive hos ham, om det ikke var for at bevogte ham og dagen derpå at bringe ham til Kolding? - De talte ikke om at bevogte ham, men at de ville blive hos ham, til forhøret blev holdt.
  6. Om de da ikke talte til Erik Pedersen og forlangte af ham, at han skulle følge med dem til Kolding? - Kan ikke huske det.
  7. Om da ikke disse to personer bragte Erik Pedersen til Kolding? - Ved det ikke; var ikke hjemme den tid.
  8. Om han da ikke derefter har hørt det sige? - Mener at kunne huske, at det er blevet sagt.
  9. Om han da med en god og frelst samvittighed kan sige, at de to personer ikke forlangte af Erik Pedersen, at han skulle følge med dem til Kolding? - Nej, ved ikke at have hørt det af dem.
  10. Om han da ikke heller ved eller har hørt, at Erik Pedersen kom i arrest på Koldinghus? - Jo, har hørt, han kom op på portstuen.

Hans Linnet spørger:

  1. Om han ved, at de to personer har sagt den aften, af hve de var udskikket, eller efter hvis ordre det skete? - Nej.
  2. Om vidnet ikke heller hørte, at denne Erik Pedersen tillige med sin broder Rasmus Pedersen var akkorderet med Bertelsen om at forfærdige blytækkers arbejde på Harte kirketårn i forsvarlig stand for 26 rdl.? - Lindam protesterer; der er ikke stævnet for det spørgsmål.

Til næste retsmøde har Thomas Sørensen, der tjener Bertelsen, indgivet et indlæg fra Hans Linnet. Det bliver læst op. Carl Lindam bemærker, at det må være en skrivefejl, når Linnet har skrevet "kgl. tjeneste" i stedet for "hans husbonds tjeneste", siden det endnu ikke er bekendt, at denne Hans Linnet står i nogen kgl. tjeneste eller undr kgl. ed og pligt. Altså kan hanikke kade sine vidners førelse bero, til det behager Hans Linnet.

2. vidne, portneren Jens Knudsen på Kolding slot:

  1. Om vidnet ikke ved, at en person ved navn Erik Pedersen fra Fynskov blv bragt i arrest den 25. november om aftenen? - Jo.
  2. Hvem der indbragte ham? - Bertelsens karl Thomas og Jørgen Christians karl Johan kom med Erik Pedersen op på portstuen med de ord, "Her er en karl, som skal blive til forvaring til videre".
  3. Om ikke Erik Pedersen sad (?) på portstuen om dagen og i en af kældrene om natten? - Erik Pedersen var i portstuen om dagen, og omnatten var han i arrestkammeret næst ved portstuen.
  4. Om ikke i samme arrestkammer, han var i om natten, har forhen været fængslet tyve, mordere og andre misdædere? - Jo, men Erik Pedersen var der i forvaring og ikke i fængsel.
  5. I hvor lang tid Erik Pedersen således var i arrest? - Var der på 4. dagen, og mons. Linnet betalte vidnet varetægtspenge for 4 dage, da Erik Pedersen kom med en sk.d.
  6. Om ikke Linnet var den, som begærede Erik Pedersen ud af arresten? - Jo.
  7. Om ikke Linnet den 28. november, som var den dag Erik Pedersen kom ud, formåede Erik Pedersen til at underskrive et skrift, som Lnnet havde med sig, og da det var underskrevet, tog til sig igen? - Linnet kom op på portstuen, og Erik Pedersen fulgte med ham på nederste trappe til porten. Vidnet fulgte efter for at beobagte Erik Pedersen, at han skulle ikke gå bort. Linnet sagde så til vidnet, at han skulle svare til ham, og så viste Linnet Erik Pedersen noget papir, hvorpå var skrevet. Vidnet kunne ikke høre det oplæse. Derpå gik de op på portstuen, og Linnet satte sig til at skrive noget på papir, som han viste Erik Pedersen. Erik Pedersen dertil svarede, det kunne han ikke underskrive, før han havde talt med mons. Brun. Da svarede Linnet, så gjorde det ikke gode; vil I ikke skrive det under, så kan I komme til at sidde 1/4 år eller ½ år eller længere.
  8. Om da Erik Pedersen fik talt med mons. Brun eller andre til at rådføre sig, før end han underskrev det af Hans Linnet på poetstuen skrevne skrift? - Nej, kom ikke, før det var underskrevet, og da Brun kom, sagde Linnet, "Nu er det for sildig; der er alt underskrevet".
  9. Om dette skrift, som Linnet skrev på portstuen og af Erik Pedersen blev underskrevet, blev tydeligt oplæst, før end Erik Pedersen underskrev det? - Nej.
  10. Om ikke Erik Pedersen derpå med Linnets tilladelse gik ud af arresten? - Ja.

3. vidne, Inger Jensdatter, forrige vidnes hustru. Stort set samme svar.

4. vidne, Anders Høst af Seest:

  1. Om han ikke var på Koldinghus portstue den 28. november og der så og hørte, at Hans Linnet formåede en person ved navn Erik Pedersen til at underskrive et skrift, og om vidnet ikke underskrev til vitterlighed? - Den dag, der var session om krybskytterisagen, var vidnet på portstuen, da Linnet også var der, og havde noget skrevet på papir, som Erik Pedersen underskrev; det blev ikke oplæst, men vidnet anene skrev under til vitterlighed.
  2. Om vidnet da ikke hørte, at Erik Pedersen, før end han skrev sin hånd under, bad at det måtte bero med hans underskrift, indtil sign. Brun kom, som han ville rådføre sig med, og om ikke Linnet dertil svarede, at dersom Brun kom, så gjorde det ingen gode, og så kunne Erik Pedersen komme til at sidde inde 1/4 år, ½ år eller længere? - Hørte ikke andet, end Erik Pedersen sagde, han mente, at Brun Bagger km ret straks, da Linnet, som gik på gulvet, svarede, han havde ikke tid at bie. Så skrev Erik Pedersen under, og vidnet skrev sit navn under til vitterlighed. Vidnet agtede ikke efter, hvad tale der faldt samme tid, såsom han stod og talte med andre i portstuen.
  3. Om vidnet da ikke så, at Brun kom straks ind ad døren, da dette skrift var underskrevet, og om Hans Linnet da ikke sagde til Brun, nu klommer han for sildig, nu er det alt klaret? - Da Brun kom ind, sagde Linnet til Brun, nu er alt klaret.
  4. Om ikke Erik Pedersen derpå kom ud af arresten, og hvem der da betalte portneren varetægtspenge for ham? - Erik Pedersen kom ud, og Hans Linnet betalte.

5. vidne, Jep Rasmussen af Seest - samme spørgsmål som til forrige vidne. Har også skrevet under til vitterlighed, men har ikke hørt så meget som forrige vidne. - Hans Linnet stiller nogle kontraspørgsmål:

  1. Om ikke vidnet tillige med Anders Høst af Hans Linnet blev begæret at være overværende, imens den omvundne underskrift af Erik Pedersen skete? - Jo.
  2. Om vidnet ikke må tilstå, at Erik Pedersen godvilligt underskrev? - Carl Lindam bad retten om at erindre vidnet om vedbørlig eftergtanke til at svare på dette spørgsmål, siden det vel ikke er venteligt, at Erik Pedersen efter foromvundne omstændigheder har underskrevet med nogen god vilje, men alene af frygt, og så meget mindre kan vidnet svare udførligt herpå, som det er ikke let for det ene menneske at indse den andens vilje. - Svar: Erik Pedersen skrev godvilligt sit navn. Skriftet blev ikke oplæst, og vidnet ved ikke, hvad det var for et skrift, han underskrev til vitterlighed., som Erik Pedersen underskrev uden tvang. - Lindam spørger: Hvad vidnet forstår ved tvang? - Det var for at Erik Pedersen kunne komme ud af arresten..
  3. Om Erik Pedersen beklagede sig, da Brun kom, at han havde underskrevet, og at han fortrød det? - Hørte ej noget derom.

Lindam fremlagde et kopi af grev Vedels svar på Bertelsens henvendelse. Tingsvidnet afsluttes.

1759 - 13. februar:

Fol. 666:

Jens Nielsen af Gudsø anmelder, at hans i fæste havende kassehus er brændt den 7. februar med det meste af hans bohave samt et bæst og 4 får. Kassehuset svarer årligt til kongens kasse 2 rdl. 1 mk. 8 sk. Huset bestod af 7 fag salshus, god bygning, og 2 fag andet hus. Han er gerådet i armod. Tingsvidne med sædvanlige betingelser.

Fol. 666, 668, 669b:

Jens Jørgensen af Ødsted, Ole Pedersens enke Maren Jørgensdatter af Horsted med lavværge Jens Jørgensen, Simon Hansen af Vejle på vegne af Jørgen, Hans og Anders Simonsønner og en datter Gissel Simonsdatter - lovbød den gård i Ødsted, so Thomas Jørgensen nu påbor, matr. nr. 2 af htk. 6-7-3-0 / 0-0-1-2. - Thomas Jørgensen og hustru Else Eriksdatter begærede skøde.

1759 - 6. marts:

Fol. 670, 672, 673:

Jakob Thomsen af Kragelund på egne vegne og på vegne af hans broder Jørgen Thomsen af Lim og søster Maren Thomasdatter, som har til ægte Peder Jensen i Smidstrup, og Søren Nielsen på vegne af hans hustru Pernille Thomasdatter af Bindeballe, lovbød den halve gård i Bindeballe, som Søren Christensen nu bebor og deres sal. fader Thomas Jakobsen forhen har beboet, htk. 3-3-0-0. - Søren Christesen og hustru Karen Christensdatter begærede skøde.

1759 - 27. marts:

Fol. 673, 674b:

På vegne af skov- og jagtsessionens skriver Erik Houed fører Hans Paabye sag ctr. Jens Hjuler i Geising for skovhugst.

1. vidne, Niels Mortensen, hyrde i Geising:

  1. Om vidnet ikke ved, at der sidste år er hugget og borført en riseg af Christian Regelsens skifte i Geising skov? - Ved nok, at der er hugget en ris i Geising skov, som Christian Regelsen siger er på hans skifte.
  2. Om vidnet ikke ved, at Jens Hjuler har hugget og bortført egen? - Nej.
  3. Om han da ikke ved, hvem der har hugget den? - Nej.

2. vidne, Jens Nielsen af Gejsing, ved intet.

Næste tægtedag vil Christian Regelsen åbenbart sigte hyrden:

Skov- og jagtsessionens protokol melder, at skovhugsten er forrettet af Jens Hjuler, og at han kan overbevises af hyrden Niels Markussen. Og da samme hyrde, der navngav sig Niels Mortensen, har aflagt sit vidne, så kan dommeren ikke nu altage Christian Regelsen og hustru til at påvidne hyrden, der forhen har vidnet. Hans Paabye spørger så Jens Hjuler, om han med en god samvitighed kan nægte at have hugget egen. Han svarer, at han hverken har hugget eller fået egen og heller ikke ved, hvem der har gjort det; det vil han gerne aflægge ed på.

1759 - 22. maj:

Fol. 680b, 682b:

Niels Hansen af Pjedsted lovbød halvdelen af sin gård, matr. nr. 7 htk. 3-6-0-2. - Hans fæstemø Maren Pedersdatter (Karen Pedersdatter?) begærede skøde.

1759 - 12. juni:

Fol. 683:

Hans Christensen af Pjedsted anmelder, at hans i fæste havende kassehus er brændt den 28. maj om eftermiddagen med bohave og en del kornvarer. Hartkorn 1-0-0-0. 7 fag salshus og 13 fag ladehus, altsammen god og forsvarlig bygning. Af stedet svares årligt til kongens kasse 2 rdl. 1 mk. 8 sk. foruden deslige kgl. skatter af hartkornet. Kun to gamle dyner og et lille skrin blev reddet. Hans Christensen er med hustru og børn gerådet i armod. Ilden optændtes først i et af provst Høstmarks huse, som beboes af Niels Nielsen, først i et af udhusene. - Tingsvidne med sædvanlige betingelser.

Fol. 683b:

Læst skrivelse fra provst Høstmark i Pjedsted, at af de til præsegården hørende lejehuse er den 28. maj om eftermiddagen brændt 52 fag hus.

Niels Nielsen Koks partshus: 8 fag salshus og 18 fag stald og lade. Han og hans hustru fik kun ud de klæder, de havde på. De er gerådet i armod.

Ilden fløj derfra straks i det andet af provstens huse, som bestod af 9 fag og beboedes af Jørgen Hansen Skræder. Han fik ikke noget med ud formedelst at redde sin syge og sengeliggende kone og børn. Gerådet i yderste armod.

Ilden gik derfra videre i det 3. hus, som beboedes af 2 gamle kvinder, Johanne Jensdatter og Agnete Moch, der havde huset i leje, 7 fag.

Derfra fløj ilden i en hast i det fjerde hus på 10 fag, beboet af Jakob Nielsen; han mistede næsten alt sit indbo, er gerådet i stor armod.

Ilden gik derfra videre til Hans Christensens kassehus. - Tingsvidne til provsten og genpart til de skadelidte, Niels Nielsen Kok og Jørgen Hansen.

1759 - 19. juni:

Fol. 684, 685:

Niels Nielsen Kok, Niels Hansen, Morten Nielsen og Ole Christensen af Pjedsted som formyndere for afgangne Søren Jørgensens børn lovbød den proprietærejendomsgård på Pjedsted mark af htk. 1-5-2-1, som nu beboes af børnenes moder Mette Nielsdatter. Hans Hansen Elkjær af Pjedsted, som har til ægte børnenes moder og nu bbor nævte fjerdepartsgård, begærede skøde. - Første lovbydelse er ikke set. I 2. lovbydelse nævnes direkte, at gården lovbydes til Hans Hansen Elkjær og børnenes moder.

1759 - 26. juni:

Fol. 684b, 688, 689b, 691:

Oberst Brochdorf (ved Carl Lindam) ctr. Peder Poder på Hundsbæk.

1. vidne, Hans Agermand af Seest:

  1. Om vidnet var til stede i Vejle præstegård den 4. februar 1758, da oberst Brockdorf og Peder Poder var samlede for at slutte køb om Visselberg gård og gods? - Ja.
  2. Om Peder Poder samme tid havde penge med sig, og hvor mange bankosedler og hvor mange i kurant mønt, samt hvor pengene var forvaret, og hvor bankosedlerne var forvaret? - Vidnet så, at der lå en tværsæk i vognen med så meget i som en næve stor; men om det var penge, ved vidnet ikke. Hvad bankosedler angår, da ved vidnet ikke noget derom at forklare.
  3. Om vidnet ikke ved, at der blev intet af forbemeldte køb, formedelst at Peder Poder ikke havde med sig 2000 rd., som han efter aftale den dag og på det sted skulle betale på købesummen? - Der blev ikke noget af købet, fordi Peder Poder ikke betalte de 2000 rdl.
  4. Om Peder Poder samme tid og sted præsenterede eller på nogen slags måde tilbød hr. obersten disse 2000 rdl., efter at han havde forlangt dem? - Nej, hørte ikke, Peder Poder bød nogen penge frem.
  5. Om vidnet ved noget mere sagen til oplysning? - Ved ej mere, end Laurids Nielsen af Gammelby sagde til vidnet, at Peder Poders kone havde bedt ham overtale Peder Poder til ikke at købe Visselbjerg gård og gods, for de sad i vidtløftigheder nok foruden.

Fol. 685, 686b, 697b:

Hans Nissen af Håstrup lovbød sin påboende gård af htk. 8-2-3-0. - Anders Jensen Smed og hustru Johanne Nielsdater begærede skøde.

1759 - 10. juli:

Fol. 688:

Tulle Mogensens enke Kaen Nielsdatter af Harte anmelder, at hendes i fæste havende ryttergård matr. 10 af htk. 5-0-2-0 den 21. juni om eftermiddagen kl. 7-8 med indbo og en del tærsket korn er brændt. 15 fag salshus, 31 fag lade-, fæ- og porthus, ialt 46 fag, som altsammen var god ny bygning. Der svares årlig landgilde 5 rdl. 5 mk. 7 sk. - Hun og svigersøn Iver Hansen, børn og folk er gerådet i yderste armod etc. De fik ikke noget reddet, formedelst de fleste af byens folk var i marken, uden alene en gammel seng og en gammel kiste. - Tingsvidne med sædvanlige betingelser.

1759 - 24. juli:

Fol. 690b:

Johan Petter Schrølling i Vorbasse på Estrup gods anmelder, at hans i fæste havende fjerdepartsgård er brændt den 8. juli om formiddagen kl. 8-9. Vidner er sognefoged Anders Pedersen og Peder Madsen af Vorbasse. Gården er af htk. 0-7-2-2½. Bygningen bestod af 11 fag salshus og 12 fag lade-, stald- og ovnhus, ialt 23 fag god og forsvarlig bygning. Gården brændte med alt indbo. De fik ikke reddet andet end de klæder, de stod og gik i. Bonden er med hustru og børn gerådet i alleryderste armod etc. Vidnerne mener, at ilden er kommet af bagningen, siden der for nylig havde været ild i ovnen. - Tingsvidne med sædv. betingelser.

1759 - 21. august:

Fol. 692b:

Søren Thygesen af Kongsted anmeldte, at hans i hosbondhold havende ryttergård den 8. august om eftermiddagen kl. 6-7 blev ramt af ildsvåde. Hans salshus bestående af 13 fag god bygning brændte med alt indbo af tin, kobber, messing, jernfang, trævarer, senge og gangklæder samt en del af hans korn på loftet. - Vidner bekræfter. De 5 fag er opbygget nyt i denne sommer, og de 8 fag blev nybygget for 2 år siden. Også 5 høleer og 2 slæder brændte. Husets folk var i marken. Dog ved Guds forsyn og tilkommende menneskers hjælp blev de øvrige bygninger reddet. Gården er af hartkorn 8-0-3-1. Søren Thygesen er med hustru og børn gerådet i armod og kan ikke uden hjælp få sit salshus opbygget. Tingsvidne.

1759 - 28. august:

Fol. 693, 693b:

Hans Horsted af Engelsholm har på vegne af sit herskab stævnet rytterbønderne Anders Pedersen og Mads Eriksen af Høllund. Fire synsmænd udmeldes. De skal møde ved Haraldskær kobbermølle og syne, hvad skade Anders Pedersen og Mads Eriksen tager ved vandets opstemmelse på deres engbund og jordsmon, samt syne og taksere den ejendom, som citanten tilbyder til vederlag.

Næste tingdag møder Lars Gydesen på vegne af Christen Linde på Engelsholm, og for de to bønder møder for regimentskriver Seest prokurator Carl Lindam.. Synsmændene afhjemler deres rapport og bliver afhørt af Lars Gydesen.

  1. Siden de i deres rapport har forklaret, hvor vandet opstod på Anders Pedersens grund, kunne vokse 1½ til 2 læs hø og på Mads Eriksens ½ læs hø, så er spørgsmålet: Om de kunne skønne, at der desformedelst aldeles intet kunne vokse, hvor de melder vandet således opstår? - Der kan vel vokse lidt ved siderne, ca. ½ læs hø; men hvad nytte samme kan komme til, kan de ikke forklare; det skal tiden udvise, når samme vorder bjerget.
  2. Om der ikke er fald ned til åen, hvor synsmændene forklarer at engen skal være i junge (?), så at, om der blev grøftet til åen, om vandet da af samme ikke kunne drages didhen og engen derved tørres, siden åen falder dybere end engbunden? - Der er vel noget fald, og det kunne vel hjælpe noget, når vandet således ikke blev opstemmet i åen. Om det kan hjælpe noget, vil tiden leve(?).
  3. Hvad synsmændene synes i værdi i penge de læs hø kunne være, som der foregives kunne vokse på de steder ...? - Efter deres skønsomhed kunne det ene år i det andet et læs hø til 32 lispund koste 11 mk. d.

Carl Lindam spørger:

  1. Om de kan nægte, at disse to bønders enge år efter år mere og mere må blive forringet ved det, at åen opstemmes til fabrikkens bestandige brug? - Bliver fabrikken ved, så forringes engene mere og mere.
  2. Om de ikke foruden den ansatte skade må tilstå, at bønderne tager skade på afgrøde? - Ja, så vidt høet kunne avles, tager de skade på afgrøden.
  3. Om ikke det vederlag, som hr. Linde har tilbudt bønderne, er omflydt af åen? - Jo.
  4. Om ikke mons. Gydesen ved forretningen sagde, at åen skulle fyldes på den ene side, for at bønderne kunne få indkørsel til bemeldte omflydte stk. eng, såfremt det blev antaget til vederlag? - Jo.
  5. Om der ikke og blev talt om ved forretningen, at åen kunne fyldes på et andet sted og skæres et stk. af igennem for at nå løbet til hovedåen, hvorved bøndernes vederlag kunne forbedres således, at de nogenlunde kunne blive skadesløse? - Jo.
  6. Om synsmændene ikke med god samvittighed må tilstå, at et sådant vederlag var meget rettere og billigere end, om bønderne skulle vederlægges med penge, for hvilke de ikke altid så bekvemmeligt kunne få hø og afgrøde? - Jo, det var bedre, de fik sådant vederlag, end de fik penge.

Gydesen:

Gydesen ellers erklærede, at han havde talt med sin husbond om det ommeldte stk. jord at give de Høllund mænd til vederlag, hvorpå er svaret, at de hellere end gerne ville se de Høllund mænd satisfet for deres påklagede skade, men da situationen ovenbemeldte sted er blevet eferset, er det skønnet, at åens igennemskærelse ikke lader sig gøre, hvorfor sligt ikke på den måde lader sig gøre, der ellers gerne havde sket. - Tingsvidne.

1759 - 4. september:

Fol. 694b, 697:

Hans Nielsen af Store Velling ctr. Hans Steffensen ibidem ang. et ham dræbt bæst.

1. vidne, Jens Lassen af Store Velling:

  1. Om vidnet ikke ved, at Hans Nielsen den 7. august havde en sort hoppe på 4 år stående i tøjr ved citantens have Bøgested kaldet? - Jo.
  2. Om vidnet ikke ved, at hoppen af onde mennesker samme dag blev skammeligt hugget og derpå straks døde? - Har hørt det sige, men så det ikke. To dage derefter gik vidnet forbi hoppen og så at den var død og hugget med en økse.
  3. Om vidnet ved, hvem der har forøvet sådan skammelig gerning? - Nej.
  4. Om vidnet da ikke ved, at Hans Staffensen eller andre har truet at tilføje Hans Nielsen nogen ulykke på hans kreaturer? - Nej.
  5. Om vidnet da intet ved til oplysning? - Nej.

3. vidne, Peder Pedersen af Store Velling - han er ganske døv, frafaldes.

17. vidne, Søren Olesen af Store Velling: Han var i Herman Kaltofts hus sidste sommer for at ville løse sit pant, som de havde for hans bæster, som de havde indtaget nogle dage før sidste majdag. Da Kaltofts kone sagde, kunne de ... fået Hans Nielsens bæster, skulle de pønitere.

1759 - 4. september:

Fol. 695b, 697b:

Afgangne Hans Jensens arvinger, nemlig en søn Niels Hansen med curator Jens Nielsen af Højen, Jens Olesen af Højen på vegne af hustruen Kirsten Hansdatter, , Jørgen Hansen af Refsgård på vegne af hustruen Karen Hansdatter og formynderen fornævnte Jens Olesen for Maren Hansdatter samt Iver Andersen af Starup, formynder for Anne Hansdatter, lovbød den halve gård i Amnitsbøl, som Niels Thomsen nu bebor og sidst var beboet af bortdøde Hans Jensen, matr. 3 af htk. 3-7-3-2½ / 0-0-2-1. - Niels Thomsen og hustru Gertrud Jensdatter begærede skøde.

1759 - 18. september:

Fol. 695b:

Regimentskriver Seest af Dons fører vidner for at bevise, at to landsoldater, nemlig Niels Laugesen, Lauge Ladegaards søn i Trelde, og Hans Pedersen i Rugsted falskeligt har foregivet at være udygtige til kongen tjeneste som landsoldater.

1. vidne, sognefoged Jens Jepsen, Trelde:

  1. Om vidnet har hørt eller set, at Niels Lauridsen har nogen brok, mén på hans lemmer? - Nej.
  2. Om Niels Lauridsen fra ungdom op efter årene og kræfternes tiltagelse har kunnet gøre alle slags bondearbejde både i mark og skov og by lige ved den stærkeste og bedste karl i Trelde? - Ved alt bondearbejde, høste og slå, gærdselhugst og andet, har han kunnet gøre lige så godt arbejde som nogen karl i Trelde.
  3. Om han, da han kom fra Nyborg fæstning og derefter bleven hjemme, skadede noget på sit helbred, ja, om han fra den tid af og siden har kunnet og endnu kan gøre sit arbejde, høste og slå, tærske og skove(?) samt ved skovning hugge, løfte og lette ved tungt træ lige så fuldkomment som en anden karl i sognet? - Da Niels Lauridsen kom hjem fra Nyborg, tog han ved arbejdet og gjorde alt, hvad en bondekarl tilkom at gøre; i sidste høst var han syg og ikke kunne følge at høste; men nu er han frisk.
  4. Om han ikke, når han er til selskab og til gilde blandt sognets unge folk, kan gøre alting med i lystigheds øvelser, ja endog til at prøve styrke med andre og vist sig en af de stærkeste, som ikke giver mange i sognet sådant efter? - I selskab med unge folk har han gjort alting med, har og med fader og broder kommet fra Fredericia noget beskænket, og han slogedes med andre.
  5. Om han er af samme helbred og beskaffenhed som tilforn? - Ja.

2.-4. vidne: stort set samstemmende svar.

5. vidne, Søren Hansen i Vester Vamdrup:

  1. Om landsoldat Hans Pedersen Smed af Rugsted har kendt vidnet, og hvor længe, samt når han kom fra ham? - I året 1758 tjente han vidnet fra boghvedesæd tiden til ...
  2. Om vidnet i den tid hørte af ham klage over, at han fattedes noget på hans helbred af den torden, som han i 1753 i Dollerup skulle være slaget ved i Peder Pedersens hus, hvor han tillige med flere var? - Han klagede over, at han var svimmelhovedet og kunne ikke klyve. Hvoraf det var, vidste vidnet ikke.
  3. Om han, da han tjente vidnet, kunne gøre sit arbejde som et frisk menneske i alle forefaldende ting i bondestanden lige ved en anden god og stærk bondekarl? - Ja.
  4. Om han i sådant sit arbejd enten i en kort eller lang vej, eller hvor han kunne have ærinde til andre byer eller egne, manglede noget i sin gang? - Nej.

6. vidne, Søren Johansen af Knudsbøl:

  1. Har kendt vidnet i 2 år, 1756 og 1757.
  2. Nej.
  3. Ja.
  4. I almindelighed ikke; men han havde noget skade i sin fod en gang ved klynegraven, men det gik bort igen.

7. vidne, Poul Buch, sognefoged i Nagbøl:

  1. Om vidnet kender landsoldat Hans Pedersen Smed, hvor han har tjent, og hvorledes han har forholdt sig i sit arbejde? - Ja, har kendt ham siden 1753, da han tjente Mads Buck i Dollerup, og ved ikke andet, end han forholdt sig, som han burde, og gjorde sit arbejde.
  2. Siden Hans Pedersen foregiver, at torden slog ned på ham i Peder Pedersens hus i Dollerup i året 1753, hvorved han faldt baglæns ned til jorden, så fråden stod for hans mund, og at hans strømper blev brændt på ben, og lemmer blev hovne, blev sorte og blå, så han måtte indbæres i Mads Buchs hus som en død, så spørges vidnet om at have hørt eller set noget sådant, samt om han deraf siden har manglet noget på hans helbred, at han jo har kunnet gøre sit arbejde lige med en anden god og frisk bondekarl? - Var i Dollerup den dag, tordenen slog ned, da vidnet gik ind i huset, hvor tordenen havde slået ned, forefandt, konen i huset og manden lå på sengen. Vidnet spurgte så ad, om der ingen skade var gjort. Konen sagde, hun og mand samt Mads Buchs tjenestemenneske Hans Pedersen var derinde, som af forskrækkelse alle tre besvimede. Hun og mand kom først til (live?), og derefter kom Hans Pedersen sig, og de fulgte ham hjem til Mads Buchs. Har ikke hørt, at han siden har manglet noget, enten på helbred eller hans arbejde.
  3. Om vidnet har set ham mangle noget på hans gang, både til og fra hans arbejde, samt hvor han kan have været hengået? - Nej, men han har alle tider gået langsomt.

8. vidne, Niels Jensen af Dollerup:

  1. Har kendt Hans Pedersen, og han har tjent i Dollerup og andre steder, og har arbejdet som en anden karl.
  2. Har blot hørt om torden af andre. Ved ikke andet, end at han siden har været frisk og sund til sit arbejde.
  3. Nej.

Seest lader indkalde de seks personer, som har underskrevet en attest af 5/2 1759:

Hans Hansen og Peder Mikkelsen af Dollerup (de øvrige er ikke mødt):

  1. Om de har noget imod de førte vidners udsagn? - Nej, de kunne ikke modsige dem.
  2. Om de ikke ved, at Hans Pedersen siden tordenen har været frisk og sund og gjort arbejde lige som en anden stærk bondekarl? - Ved ikke andet.
  3. Om de med sandhed kan tilstå, at de med egen hånd har underskrevet denne attest? - Hans Hansen: Han havde ved pennen, da attesten blev underskrevet af Jens Mikkelsen Viuf. - Peder Mikkelsen: Havde ikke underskrevet sit navn, men det havde Peder Hansen Smed, og han havde ved pennen.

Seest spurgte landsoldat Hans Pedersen Smed, om han kunne nægte, at han jo ved præsentationen har tilstået, at han skadede ikke noget på helbred eller lemmer. - Det kunne han ikke nægte. - Tingsvidne.

1759 - 2. oktober:

Fol. 703, 704b:

Anders Horsbøl af Bække (ved Nicolai Stobel af Greis) ctr. Christen Møller i Teremtrup mølle.

1. vidne, Poul Pedersen af Bække:

  1. Om vidnet var i Bække den 26. august i kromand Andreas Jensen Horsbøls hus, og om han så hestekøberen Christen Møller af Teremtrup mølle? - Ja.
  2. Om vidnet så, at Christen Møller, noget efter at han var indkommet, yppede trætte, slog i bordet, bandede og skældte? - Ja.
  3. Om vidnet hørte, Christen Møller skældte Anders Horsbøl blandt mange utilladelige skældsord for en skælm, item sagde, at han var en rakker, stodder og andet? - Christen Møller sagde, at Anders Horsbøl var en fuksvandser, en fureluers, og han havde ikk en skilling til lusesalve, og slog i bordet.
  4. Om vidnet så, Christen Møller slog og greb Anders Horsbøl i hans hoved og hår, bukkede ham under bordet og meget uanstændigt imod ham sig begegnede? - Så, at Christen Møller havde Anders Horsbøl i håret.
  5. Om vidnet hørte, Anders Horsbøl beklagede sig for ufred og overfald i sit eget hus, bad og fred og redning(?), item om Christen Møller ikke på det samme greb Anders Horsbøls kone i hoved og ansigt, slog og ... hende? - Hørte, Anders Horsbøl bad om fred, og at de mtte lade ham have fred i sit eget hus. Det øvrige så vidnet ikke.
  6. Om vidnet hørte, Christen Møller truede Anders Horsbøl med en ulykke og skældte hans kone, hvad ulykken da skulle være; og skældsordene, som blev sagt, ville vidnet forklare tillige således, som Christen Møller sagde dem? - Hørte ikke, Christen Møller truede Anders Horsbøl med ulykke, men han sagde, at hvor han mødte Anders Horsbøl på vej eller sti, ville han hilse ham. Christen Møller skældte Anders Horsbøls kone for en hvid kanalje, og videre skældsord hørte vidnet ikke.
  7. Om vidnet så, Anders Horsbøls kone var ganske oprevet, skrammet og pradsket i hovedet, item i nogle dage gik og klagede sig over bemeldte skade, som hun sagde hende af Christen Møller var tilføjet? - Ja.
  8. Om vidnet den 28. august sidst var på Vorbasse marked og der så Christen Møller? - Ja.
  9. Så vidnet, at Anders Horsbøl blev tilføjet skade og slået i hoved, ansigt og hånd? - Så, der kom en butelje flyvende imod Anders Horsbøls hoved, hvoraf skårene fløj i Anders Horsbøls ene hånd og hovedet.
  10. Om vidnet så derpå straks, Anders Horsbøl ved slaget var tilføjet skade i hoved og hænder, således at hans ene hånd var blå og blodig? - Ja.
  11. Om vidnet kan skønne, at slaget kom med sådan en fart, at om det ret havde truffet, kunne have skilt ham ved livet? - Ved det ikke.
  12. Hvem der gjorde dette slag med poteljen? - Hørte, nogle folk sagde, det var Christen Møller, der gjorde det. Hørte også, en red straks derpå fra markedet, men hvem det var, ved vidnet ikke.
  13. Om vidnet ved mere til oplysning? - Nej.

2. vidne, Søren Christensen Smed af Bække:

  1. Om vidnet så og hørte, hvad der passerede i Bække kro den 26. augus, hvorledes Christen Møller på en grov, utilladelig og uanstændig måde overfaldt Anders Jensen og hustru? - Var der ikke, så det ikke, men har hørt det sige af andre.
  2. Om vidnet var på Vorbasse marked den 28. august og (så, hvad der skete med Anders Horsbøl)? - Medens vidnet sad på Anders Horsbøls vogn hos ham, kom en potelje flyvende, som tørnede på vognen ... og skårene fløj på hans ansigt og på hans ene hånd, så blodet flød; hvem der gjorde samme slag, ved vidnet ikke, men Christen Møller holdt på en hest lidt fra vognen, og så snart slaget var gjort, red han i fuld rend fra markedet,og siden så vidnet ham ikke på markedet, men hørte, da han red bort, at folk råbte, Der rider han, som gjorde gerningen.
  3. Om vidnet, før slaget skete, tale med Christen Møller, og hvad han talte om angående Anders Horsbøl? - Talte med Christen Møller ca. en time, før gerningen skete, og da spurgte Christen Møller vidnet, om han ikke var i kroen forleden aften. Vidnet svarede nej. Christen Møller sagde så, kunne han træffe Anders Horsbøl ene, så skulle han aldrig se dagen mere, for ham skete en stor uret i hans hus.
  4. Om vidnet ved mere til oplysning? - Nej.

3. vidne, Maren Nielsdatter af Bække:

Hun var i kroen den dag. Hørte, Christen Møller sagde til Anders Horsbøl, Du skal få en ulykke, ihvor jeg træffer dig. Hørte også, han skældte Anders Horsbøls kone mange gange for en hvid kanalje. - Vidnet var ikke på Vorbasse marked, men da Anders Horsbøl kom hjem om aftenen, så hun, at der var en knude i hans hoved, og han havde en rift i hånden.

4. vidne, Peder Christensen:

Han var i kroen den dag.� - Christen Møller tog Anders Horsbøl i håret og trak ham over bordet, og hvor Anders Horsbøl lagde sine hænder på bordet, så slog Christen Møller ham derpå. - Kan også bekræfte noget af det øvrige. På markedet så han ikke slaget, men hørte folk sige, Der rider han, som gjorde det. - Han har hørt Christen Madsen sige, at dersom han traf ham på vej og stil, så skulle han hilse ham.

1759 - 9. oktober:

Fol. 705b, 706b, 708b:

Joen Frandsen af Bølling lovbød halvdelen af sin påboende gård, matr. 2, halvdelen er htk. 2-4-0-½. Hans hustru Anne Marie Andersdatter begærede skøde.

1759 - 23. oktober:

Fol. 707, 710:

Proprietærmøller Peder Christensen Møller af Vester Nebel (ved Hans Linnet) contra Bertel Hansen af Noes. - Hans Linnet spørger Bertel Hansen, om han kan nægte, at han i denne sommer for 2 måneder siden har udtaget af Roj kobbel 10 stude citanten tilhørende uden at lade denne vide det og solgt dem til Adolf Skovfoged i Hundsholt uden at have betalt en skilling derfor til Peder Møller. - Levin Struer, der repræsenterer Bertel Hansen, undrer sig over stævnemålet: Peder Møller ved, at han selv direkte i vidners påhør har givet Bertel Hansen fuldmagt til at sælge de 5 par stude for 25 rdl. parret, hvilket også er sket. Pengene har Bertel Hansen tilbudt at betale, men Peder Møller har ikke villet bekvemme sig dertil, men indvælter sig pludselig med proces på Bertel Hansen. Han tilbyder pengene betalt til førstkommende Martinsdag. - Linnet svarer, at Peder Møller aldrig har givet Bertel Hansen lov til at sælge studene. Han vil modtage pengene, når Bertel Hansen betaler sagsomkostningerne med 4 rdl. samt bøder til kongen.

1. vidne, Mads Lærke af Geising:

  1. Om vidnet ikke ved, at Peder Møller har haft i Roj kobbel i sommer 10 stude på græs? - Ved den tid, høsten begyndte, kom disse stude i Roj kobbel.
  2. Om vidnet ikke selv var nærværende, mens Bertel Hansen tog de 10 stude ud af Roj kobbel og drev dem hen til Adolf Walter Skovfoged i Hundsholt? - Var selv med at skulle have drevet dem til Adolf Walter; drev så de 8 stude og blev tilbage, som de ikke fandt de 2 stude.
  3. Om vidnet ikke ved, at Bertel Hansen solgte de 10 stude til Adolf Walter? - Jo. De 8 stude fandt de, og de 2 blev tilbage, som skulle blive opsøgt til i morgen kl. 9-10, så skulle de og blive leveret, hvilket også skete dagen dernæst.
  4. Om vidnet ved, hvor meget Adolf Walter skulle give Bertel Hansen for de 10 stude. - Levin Struer ville erindre retten, at Adolf Walter ikke er stævnet til at påhøre vidnesbyrd. - Linnet, som mærkede, at Struer var seende blind, siden han ikke ville se, at indstævnte skovfoged Adolf Walter både er stævnet for at vidne og i nødige tilfælde vidne at påhøre, påstod svar. - Dommeren modtog svaret: De blev enige om 23½ rdl. for parret, det halve at betale til Mikkelsdag sidst og det halve til førstkommende Martini.
  5. Om vidnet ved, hvor studene er afblevet, siden de blev solgt til Adolf Walter? - 14 dage efter købet gik de på hans græs med hans kvæg.

Struer:

  1. Om vidnet ved, at Peder Møller har givet Bertel Hansen fuldmagt og ordre til at sælge studene for 25 rdl. parret? - Har hørt det sige af Marcus Møller, Jens Nielsen og Christian Regelsen af Geising.

2. vidne, Peder Pedersen af Geising, som i stævningen er kaldt Peder Nissen: Bekræfter stort set 1. vidnes udsagn.

3. vidne, Søren Johansen Smed af Knudsbøl:

  1. Sidste sommer kom vidnet igennem Roj kobbel, da Bertel Hansen gik ved nogle stude, som han gik for at udse, at han ikke skulle tage fejl af de stude, som han havde købt af Peder Møller for 25 rdl. parret; og så ville han beholde 100 rdl. for gårdkøb, som imellem dem var sket, og resten af pengene ville han så betale til Peder Møller; og samme tid sagde Bertel Hansen, at han var bange for, at han skulle forgribe sig at tage fejl af studene, fordi Niels Jensen af Ferup havde også stude der i koblet.
  2. Fulgte med Adolf Walter til Hundsholt, og imidlertid kom nogle stude der i gården, som Adolf Walter sagde var de, som han fortalte sin kone var de stude, som Bertel Hansen havde advaret ham om at skulle tage imod; men frygtede for, at der skulle blive en ranssag og han deri skulle være medvider, og derfor ville han ikke modtage dem. Konen sagde, Jo, lille fader, du skulle tage imod dem, fordi jeg har lovet Peder Møllers kone det.
  3. Har ikke været ved købet, men har hørt det sige af andre.
  4. Nej.
  5. Ved det ikke.

Struers spørgsmål: Har ikke hørt det af Peder Møller, men af Bertel Noes på koblet; forklarede ellers, at han forleden dag var i Nebel mølle, da han talte med Peder Møller om disse stude, og da sagde Peder Møller, at han havde givet Bertel Noes forlov at sælge hans stude for 25 rdl. parret, så længe de gik på Bertel Noes' græs; og tillige sagde han, at han skulle levere pengene i hans hus, før de kom derfra.

Næste tingdag melder de to parter, at der er indgået forlig, idet Bertel Hansen betaler til Peder Møller 25 rdl. parret, ialt 125 rdl. Betalingen sker om 14 dage hos Ulrik Frichs den 27. november. Derimod forbeholder Bertel Hansen sig al lovlig tiltale til Peder Møller for, hvad dem i andre tilfælde kan være imellem. Et lignende forbehold vil Peder Møller også have imod Bertel Hansen.

1759 - 13. november:

Fol. 710b:

Rytterbonden Niels Mikkelsen af Starup på vegne af hustru Margrethe Jensdatter og hustruens søskende, nemlig Dorthe Jensdatter, lever ugift, og Karen Jensdatter, lever ugift, for hvem han er formynder. De var helsøstre til afdøde Niels Jensen Brødsgaard, som døde på rejsen til Vestindien sommeren 1759. - Niels Mikkelsen mødte også på vegne af Hans Andersen af Ågård og Søren Andersen af Dons, begge halvbrødre til afdøde Niels Jensen, alle nærværende og opholdende sig på ryttergodset i Koldinghus amt i Starup og Ågård byer i Starup sogn og i Dons by i Almind sogn, undtagen Karen Jensdatter, tjenende i Haderslev. - Fire vidner, alle af Starup: De har tildels kendt Anders Hansen og Dorthea Sørensdatter, forhen boende i Starup, som i deres ægteskab har avlet 2 sønner, nemlig Hans Andersen, lever og bor i Ågård, Søren Andersen, lever og bor i Dons, begge halvbrødre til afdøde Niels Jensen. Og efter første mands død kom Dorthea Sørensdatter i andet ægteskab med Jens Nielsen Brødsgaard, avlede med ham 3 sønner, Anders Jensen og Niels Jensen, død i deres spæde år, samt Niels Jensen, som nu er død på rejsen til Vestindien, og 3 døtre, Margrethe Jensdatter, lever og er gift med Niels Mikkelsen i Starup, Dorthea Jensdatter, ugift, lever og er i Starup, Karen Jensdatter, lever og nu tjener i Haderslev. - Den afdøde Niels Jensen var her hjemme til hans alders 23 år, rejste så til Holsten og tjente der i nogle år, siden for ca. 4 år siden gav sig til skibs og efter beretning ved skrivelse skal være død på rejsen. Afdødes fader og moder er begge døde, moderen for 3 år siden, og faderen døde sidste vinter. Så der nu ingen er i live, som retteligt kan arve Niels Jensen, som døde ugift, uden de nævnte halvbrødre og helsøstre. - Niels Mikkelsen fremlagde attest fra sognepræst Nielsen Blicher.

1760 - 15. januar:

Fol. 714b, 716, 716b:

Hans Nielsen Kielde af Geising med søn Søren Hansen Kielde lovbød sin gård matr. 5 af htk. 3-1-1-1 / 0-0-0-1½. Iver Hansen, om er Hans Nielsen Kieldes søn, og hustru Lisbeth Madsdatter begærede skøde.

1760 - 12. februar:

Fol. 417:

Hans Paabye på vegne af snedkeramtet i Kolding ctr. Peder Madsen af Gamst. Denne, som har i fæste sin faders forhen beboede halve ryttergård, erklærer, at han ingen snedkerarbejde har gjort, uden han har gjort en ligkiste for Jens Espensens lig, og kan ham derover bevises andet snedkerarbejde, får han at lide derfor. - Hans Paabye begærede vidnerne til forhør. De aflagde ed. Men inden afhøring spurgte Hans Paabye Peder Madsen, om han uden videre søgsmål ville betale til snedkeramtet 2 rdl. og tillige forbinde sig til herefter at entholde sig fra alt snedkerarbejde; da er snedkeramtet villigt til at skænke ham de øvrige 2 rdl. af mulkten. Han skal også betale sagsomkostninger med 4 mk. - Peder Madsen indvilger og betaler de 2 rdl. 4 mk. til Hans Paabye. Herefter vil han ikke gøre amtsmestrene i Kolding nogen forfang eller indpas i deres profession.

Indstævnte Søren Nielsen af Gamst mødte og betalte for sin forseelse 2 rdl. 4 mk. med samme forsikdring. Ligeså Hans Iversen af Vester Gesten.

Fol. 717b:

Samme ctr. Hans Jepsen i Hjarup. Han ved ikke af, at han har gjort snedkerarbejde. Paabye fører som vidne Christen Jensen Møller af Drabæk mølle: Anders Jepsen har lagt loft, gulv, indsat vindueskarme og døre for vidnet. Han ved ikke af, at han har gjort snedkerarbejde for andre. - Anders Jepsen betalte 3 rdl. 2 mk. og lovede at afholde sig fra snedkerarbejde.

Fol. 718, 719:

Samme ctr. Tulle Hansen af Lejrskov. - Han tilstod sin forseelse og betalte 4 rdl.

1760 - 26. februar:

Fol. 718b:

Regimentskriver Seest (ved Carl Lindam) ctr. Hans Pedersen, reservelandsoldat fra Rugsted. Producerede en ekstrakt af en sessionsresolution af 5/10 1759 samt en attest af Rugsted mænd af 24/9. Underskriverne skal svare på, om de har skrevet eller underskrevet, og i så fald om de trøster sig til at oplæse den og med ed bekræfte den. - Attesten blev oplæst, og alle attestgiverne blev fremkaldt og taget i ed.

Anders Nielsen af Rugsted:

  1. Om han selv har underskrevet attesten? - Han kan ikke skrive eller læse skrift og ved derfor ikke, hvor hans navn er skrevet; men han tog ved pennen, da samme blev skrevet.
  2. Hvem der har skrevet attesten, og hvem der har skrevet hans navn? - En underofficer, Mads Hesberg i Kærbølling, skrev atesten, og han skrev og Anders Nielsens navn under, og det skete i soglefoged Hans Hansen Bucks hus i Rugsted.
  3. Om han trøster sig til med ed at bekræfte denne ham foreviste atest? - Nej, kan ikke bekræfte attestens rigtighed i alt.

Mads Joensen:

  1. Nej, kan ikke skrive og læse skrift og ved heller ikke, hvor hans navn er skrevet.
  2. Så ikke, attesten blev skrevet, men underofficer Mads Hesberg fra Kærbølling underskrev hans navn i sognefoged Mads Bucks hus.
  3. Nej, kan ikke bekræfte attestens ord i alle sine meninger.

Christen Hansen:

  1. Var ikke til stede den dag, men hans søn har underskrevet den.
  2. Ved det ikke.
  3. Nej.

Thomas Pedersen:

  1. Nej, kan ikke skrive og læse.
  2. Sergeant Hesberg skrev hans navn under i Hans Bucks hus.
  3. Nej.

Mads Sørensen:

  1. Ja, har selv underskrevet.
  2. Attesten var skrevet, før han underskrev den i Mads Bucks hus. Ved ikke, hvem der har skrevet attesten.
  3. Nej.

Bertel Nielsen:

  1. Holdt ved pennen, da hans navn blev skrevet.
  2. Der kom en sergeant med attesten i Hans Bucks hus, han skrev hans navn under.
  3. Nej.

Søren Jakobsen:

  1. Nej, har haft ved pennen.
  2. Hørte sige, at sergeant Mads Hersberg havde skrevet attesten. Søren Jakobsens navn blev undeskrevet; kan ikke forklare, hvem der skrev det.
  3. Nej.

Søren Jensen:

  1. Nej; men en sergeant fra Kærbølling underskrev hans navn.
  2. Sergeanten kom med attesten; hvem der har skrevet den, ved vidnet ikke.
  3. Nej.

Niels Hansen:

  1. Ja.
  2. En underofficer, Mads Hesberg, kom med attesten i Mads Bucks hus; ved ikke, hvem der har skrevet den.
  3. Nej.

De øvrige to underskrivere, nemlig Vinter Olesen og Poul Pedersen, havde ikke indfunet sig. Den første lod foregive at være syg, men har derom ikke fremmet noget bevis. Den anden har ikke ladet sig finde, og altså ved deres udeblivelse fragået deres attest lige som de øvrige ni, der har gjort det idag i protokollen. Altså siden Hans Pedersen Smed ikke påberåber sig nogen beviselighed, begæres tingsvidnet sluttet.

1760 - 4. marts:

Fol. 721b, 723:

Poul Nielsen af Gelballe lovbød den ham tilhørende fjerdeparts ryttergård i Gelballe, matr. nr. 7 af htk. 1-2-1-1. - Niels Poulsen Buck af Gelballe, som er Poul Nielsens søn, og fæsteenke Maren Jørgensdatter Meisling begærede skøde.

Fol. 721b, 725b:

Troels Jepsen af Seest lovbød sin påboende halve ryttergård, matr. nr. 7 af htk. 6-3-3-2. - Tredie lovbydelse foretages af Rasmus Poulsen af Seest efter given fuldmagt fra Troels Jepsen, der er så svag, at han ikke den dag selv kan møde på tinget. - Ebbe Nikolajsen og kæreste Anne Eriksdatter begærede skøde.

1760 - 18. marts:

Fol. 722b:

For retten fremkom rytterbønderne Hans Andersen af Ågård i Starup sogn, 57 år, Søren Andersen af Dons i Almind sogn, 49 år, begge halvbrødre til afgangne Niels Jensen, der i Holland skal være kaldt Cornelis Jansen, rytterbonde Niels Mikkelsen af Starup, som har til ægte Margrethe Jensdatter, 46 år, og er formynder for ugifte Dorthe Jensdatter, 40 år, som selv var til stede, og for Karen Jensdeatter, 33 år, tjenende i Haderslev. Disse sidste tre er helsøskende til bortdøde Niels Jensen. - Fire vidner af Starup bekræfter: De har i levende live meget vel kendt Niels Jensen, barnefødt i Starup sogn og by af ærlige ægte forældre. Faderen var Jens Nielsen Brødsgaard og moderen Dorthe Sørensdatter, som forhen begge er døde. Den afdøde Niels Jensen var her hjemme til hans alders 23 år, rejste så til Holsten og rejste til Holland og siden efter skrivelse i året 1758 med skibet kaldet de Standvastighyt(?), som førtes af kaptajn Johan Andreas Struver, i samme ugifte stand udfaret fra Amsterdam til St. Dustatius(?), på hvilken rejse han ved døde skal være afgået. - Hans Andersen og Søren Andersen er halvbrødre til afdøde Niels Jensen, og Niels Mikkelsens hustru Margrethe Jensdatter, samt hans myndlige Dorthe Jensdatter og Karen Jensdatter, som alle tre er helsøstre til afdøde Niels Jensen, og er ingen mere arvinger i live, enten af søskende eller søskendebørn. Vidnerne har kendt den hele familie fra barndommen af. - Arvingerne producerede sognepræst Niels Blichers attest. De gav fuldmagt til Hans Jørgen Lugt og hans hustru Cathrina Hooghysel i Amsterdam at fordre og annamme af kaptajn Johan Andreas Struvers eller af skibsreder og bogholder samt af alle andre, hvem det måtte være, det, som arvingerne tilhører af alt, hvad Niels Jensen enten i månedspenge, klæder eller andet kan have efterladt sig. Så alt, hvad Hans Jørgen Lugt og hustru Catharina Hooghysel forretter eller lader forrette angående arvens søgning (er på deres vegne).

Fol. 723b, 725b, 726b:

Henrik Jørgensen i Lille Velling opbød på rente sin myndlig Sara Terkildsdatter fra Gudsø mølle hendes fædrene og mødrene arvepart, 196 rdl. 1 mk. 2 sk.

1760 - 1. april:

Fol. 724:

Hans Paabye på vegne af snedkerlauget i Kolding ctr. Ingvard Hansen af Fuglsang. Han tilstod sin forseelse imod snedkeramtet og tilbød at betale 1 rdl. 2 mk. Betalingen skal ske til Jens Snedker. Niels Ebbesen og Mads Jessen af Bølling vil kautionere. Hans Paabye accepterede.

Fol. 724b:

Samme ctr. Niels Hansen af Dons. Denne fremlagde en kgl. bevilling af 9/11 1759 med tilladelse til at gøre snedkerarbejde. Hans Paabye vil vide, om han gør snedkerarbejde andetsteds end i Dons by. Niels Hansen svarer, at han tænker, at han efter bevillingen kan gøre snedkerarbejde i Dons by såvel for indenbys mænd som udenbys mænd, når han gør arbejdet i sit hus i Dons. - Om han uden vidneføring til tilstå at have arbejdet for Ole Jensen i Vrå, Clemend Madsen i Nyborg med flere, dels i deres egne huse og dels hos sig selv? - Kan ikke nægte, han i Vrå hos Ole Jensen sidste sommer har gjort vindueskarme; det var før han fik den kgl. bevilling. Og ligeså sidste sommer satte han nogle skærværker for Clemend Madsen i Nyborg, og i sit eget hus har han gjort et bord til Clemend Madsen. - Om han uden proces vil betale snedkerlauget de på sagen anvendte omkostninger, så vel som noget for sin forseelse og dertil forbinde sig at holde sig sin bevilling efterrettelig? - Han kan ikke tåle at give mere end 2 slettedaler i omkostning og mulkt. - Hans Paabye kan ikke være fornøjet med det gjorte tilbud og belaver sig på at føre vidner. Niels Hansen betænker sig og lover så at betale til sagsomkostninger og mulkt 4 slettedaler til 1. maj. Clemend Madsen af Nyborg vil kautionere. Det stiller Hans Paabye tilfreds.

1760 - 8. april:

Fol. 725b, 726b, 727:

Mads Jensen Holm af Egum og Thomas Sørensen i Egum på vegne af broder og svoger Staffen Jensen Holm, som nu er i København, efter given fuldmagt lovbød den forhen Staffen Jensen Holm d. 5. oktober 1756 tilskødede ryttergård i Børup, som Hans Jepsen forhen beboede, matr. nr. 7 af htk. 6-6-2-0. - Carl Jensen (Carel Jensen), som bebor samme gård og derfor har betalt i året 1756 til Staffen Jensen Holms gælds betaling 400 rdl., og hans hustru Kirstine Marie Nielsdatter begærede skøde.

1760 - 6. maj:

Fol. 727b:

Christoffer Møller af Børkop mølle anmelder, at hans påboende mølle ved påkommende vandbrud den 14/3 er tilføjet en for ham meget ulidelige skade. Johan Meden fremstiller på vegne af regimentskriveren to af distriktets møllere, Johannes Finds af Gammelby mølle og Jens Jepsen af Follerup mølle. De afhjemler en synsrapport, der skal bevise omstændighederne ved uheldet, om sligt ikke er forvoldt i mangel af tilsyn og fornødne anstalters gørelse af beboeren Christoffer Møller, og om det ikke ved bedre opsigt har kunnet forekommes. De har også skullet taksere reparationsomkostningerne.

1760 - 1. juli:

Fol. 731b, 734b, 737:

Søren Nielsen Ougesen af Trelde lovbød sin gårdspart i Trelde af htk. 2-3-3-1. - Sønnen Søren Sørensen Ougesen og hustru Karen Jensdatter begærede skøde.

1760 - 8. juli:

Fol. 732b, 735, 737, 739, 740:

Hans Linnet som befalet actor ctr. to på Koldinghus slot arresterede karlspersoner, Hans Hansen af Hvejsel og Laurids Jensen fra Rue. Deres defensor er Hans Paabye. - Linnet producerede det den 28/6 holdt forhør, der blev oplæst.

Hans Hansen fremstod uden bånd og fængsel. Han tilstod sit svar i det oplæste forhør undtagen de deri skrevne klokkeslæt, som han ikke så just kan fastsætte, siden han ingen ur havde hos sig.

  1. Om disse ålemænd, som Hans Hansen forklarer at have købt de to hopper af, havde læs på deres vogn, da han kom til dem? - Ja, de havde fiskevarer på deres vogn; de kom nørfra og kørte sønderpå.
  2. Om den sorte og brune hoppe, som han købte af dem efter eget sigende, var forspændt ålemændenes vogn eller ikke? - De gik ledig der ved vognen.
  3. Ved hvad lejlighed han just så lige kunne have 30 rdl. hos sig at give for de 2 hopper på markedet? - Han havde pengene med sig, fordi han ville købe noget med sig hjem sønderfra, og han købte bæsterne for at tjene sig noget derpå.
  4. Om han tør nægte ... ? - Ja, på deres udrejse til Holsten kørte de over Dammes Vad igennem Skustrup, som ligger på den holstenske side, hvor han fik at høre, at udriderne var der i egnen, vendte så og kørte fra den holstenske side over åen ved Skolborghus og ad vejen til Foldingbro og derigennem.
  5. Om han ikke tillige med sin kammerat Laurids Jensen kørte ...? - Nej, den første nat lå de i en by næst ved Foldingbro; kan ikke erindre byens navn; kørte så derfra om morgenen ad Annom og siden til Arrild på den søndre side, hvor de lå anden natten hos Niels Hjuler; tog derfra til Lydum Kloster og siden forbi et krohus Altona kaldet, og ikke videre udad.
  6. Om han tør nægte, at han jo med disse ommeldte 2 hopper kørte igennem Tønder og ud til Sæd? - Ja, kan med sandhed sige, at han ikke kørte den vej, men tilbage.
  7. Til hvem han solgte den sorte og brune hoppe, han havde for vognen, hvormed han lå i Arrild, og hvad køberens navn og hjemsted er? - Køberens navn ved han ikke, men han havde hjemme i Friheden.
  8. Om han ikke på tilbagevejen i Kloster lejede 2 heste for sin vogn af en faermand, som hedder Jens Tygesen, og gav derfor 3 mk. samt glemte hos ham sin tømme? - Ja.
  9. Hvormed han da kørte sine egne bæster, siden han der glemte sin tømme? - Han lejede siden bæster lige til Harte by, og de, som ejede bæsterne, ejede også tømme.
  10. Om Jens Tygesen i Kloster var den første mand, han lejede for sig at køre, efter at han havde solgt sine bæster? - Ja.
  11. Om han erindrer sig, hvor længe denne Holstensrejse varede fra den dag, han rejste fra Hvejsel, og til den dag, han kom til� Harte? - Det var ca. 8 dage.
  12. Om han ved, hvor langt det er fra Lintrup sogn til Arrild by? - Ca. 4 mil.

Laurids Jensen: Tilstod de oplæste spørgsmål.

  1. Om Laurids Jensen var ved sit hjem, efter at han var kommet til Hans Hansen af Hvejsel på Kærbølling eller Balle mark, før end de fortsatte deres rejse til Geising og videre til Holsten? - Han var ikke hjemme i sit hus, efter at han på marken eller vejen mellem Kærbølling og Balle mark var kommet til Hans Hansen, men blev ved rejsen og red til Geising.
  2. Om han da just kunne være betænkt på at følge med Hans Hansen til Holsten i så mange dage uden at give enten hans kone eller børn det til kende, som og at være forsynet med klæder og penge til at fortsætte rejsen med? - Han havde forhen talt med Hans Hansen om at følge med ham til Holsten, og da han kom til Hans Hansen på vejen mellem Kærbølling og Balle mark, så fulgte han videre med til Geising og så til Holsten.
  3. Om Hans Hansen ikke havde to hopper for sin vogn, da han kom først til ham på marken, foruden to andre gamle bæster, som gik bag efter vognen? - Jo.
  4. Af hvad kulør og alder disse to hopper var? - Den ene var brun og den anden sort; ved ikke, hvor gamle de var. Den sorte havde en hvid plet over boven ved manken, og videre kendetegn så han ikke.
  5. Da disse to hopper var blevet beslaget, hvor de lå om natten i Geising, om de da ikke om morgenen rejste derfra og kørte over toldskelåen ved Dammes Vad og videre igennem Skustrup, hvor Hans Hansen var inde i kroen og Laurids Jensen kørte vognen der igennem byen? - Da bæsterne var beslagen i Geising om morgenen, fortsate de videre deres rejse ad Foldingbro.
  6. Om han kan erindre eller kender, hvor de videre fortsatte deres rejse i Holsten, og at han da ville navngive stederne og de folk, de logerede hos? - Var ubekendt med stederne og ved ingen navne derpå uden Foldingbro. På hjemvejen var de i ...
  7. Om han ikke ved, hvem Hans Hansen solgte de to hopper til, hvad deres navne er, og fra hvad sted, samt hvor meget derfor blev betalt? - Hopperne solgte Hans Hansen ude på marken; ved ikke, hvor køberne havde hjemme, ikke heller, hvad hopperne kostede.
  8. Fra hvad sted de lejede de første heste på hjemvejen til at køre deres vogn med? - I Kloster.

1. vidne, Adolf Walter, skovfoged, boende i Hundsholt:

  1. Om ikke de to her ved retten værende personer, nemlig Hans Hansen og Laurids Jensen, for ca. 14 dage siden kom til vidnets gård med en fjælvogn og havde to hopper for vognen, da af hvad alder og kulør disse to hopper var? - Den her ved retten værende person Hans Hansen kom i vidnets gård og havde to hopper for en vogn, den ene sort og den anden brun. Den sorte gik på den venstre side, den havde en hvid plet, som� ... gjorden spændes over livet tæt ved manken, og uskoet og ikke heller kunne kendes, at den nogen tid havde været skoet. På den venstre bov var brænde W og ligeså på baglåret samme brænde, som var gl. brændt. Var ca. 5 år gl. Den brune hoppe faldt noget skarp om hoften, ligesom den var lidt svejlænnet(?), med lidt hvidt på den venstre bag..., og ikke efter vidnets tykke havde været skoet. Så spurgte vidnet manden, hvor han havde hjemme. Manden svarede, ved Donneruplund. Han sagde, at han var ikke ejer af Donneruplund, men han havde lånt dem af Donneruplunds ejer, og han gav for, at han havde en datter i Ribe i syskole, som han ville hente i Anst kro. Så blev vidnet ved at holde snak med ham og forundrede sig over, at bæsterne vqr i så god stand og så fede. Hans Hansen derpå svarede, de kunne sagt være så godt ved magt, for de blev ikke brugt til arbejde; Donneruplunds bøndergods gjorde alt arbejdet, og derfor kunne de være i god stand, og derpå gav han bæsterne af sin pisk, og vidnets søn viste ham vejen til Egholt. Andendagen om eftermiddagen vr vidnet i Anst kro, da vidnet spurgte, om de ikke havde set en mand, der med en Nørboe vogn og to gode bæster for. De svarede, at det kunne vel være, der var kommet sådan en vogn forbi, men der havde den ikke været. Ellers ved Henrik Hansens to sønner, den ældste Hans ved derom nogen oplysning; den ene søns navn ved vidnet ikke til vished; Henrik Hansen har tre sønner; hvilken af de to sønner, der ved derom oplysning, ved vidnet ikke. Forklarede også, at vidnet havde været med Knud Christensen i Holsten for at søge om fornævnte to bæster, kom så på spor i Skustrup, efter at Hans Hansen, som havde en med sig og var kommet over Dams Vad der igennem byen, og en af dem havde været i kroen. Kunne spørge, at de var kommet ad Vester Linnet, Gram, Linnet skov og til Arrild, havde for vognen der efter folks sigende en sort og en brun hoppe, havde med sig et andet gl. sort bæst, som blev stående i Arrild. Kørte så ad Kloster, Tønder og til Sæd. Længere sønderpå kunne de ikke spørge til dem. Vendte så tilbage, og i Kloster fik at høre, at de på deres hjemrejse havde lejet en foermand i Kloster, som kørte dem til Arrild og derfor betalte 3 mk. Og i Kloster glemte Hans Hansen sin tømme, og fra Arrild og siden videre til Harte lejede de et bæst.

Defensor spørger:

  1. Om det var på henvejen til Holsten eller hjemvejen derfra, at de saggivne skulle være kommet igennem Vester Linnet, Gram og Linnet skov til Arrild? - De kom der både frem og tilbage.
  2. Om vidnet selv har set det eller kan forklare og navngive, hvem der har givet ham sådan beretning? - Har ikke selv set dem på rejsen uden i vidnets gård, hvor de så Hans Hansen; men kromanden og krokonen i Skustrup berettede det for vidnet, skovriderens karl og pige i Linnet skov, kromanden og konen i Gram, kromanden i Arrild, kromanden Antoni i Sæd så Hans Hansen ved Tønder køre med en fjælvogn.

Defensor efter Hans Hansens forlangende tilstod, at han havde holdt den omvundne samtale med Adolf Walter angående at have lånt hestene af Donneruplunds ejer, men derhos forsikrede, at han aldrig havde sagt det af anden årsag for ikke at blive optaget eller angivet af Adolf Walter på hen- eller hjemrejsen fra Holsten, siden han, som forklaret er, har overkørt toldskelåen; for slig angivelse har han og sagt, at han ville til Store Anst at hente sin datter. - Linnet konstaterer, at han ser heraf, at hans tanke og hensigter ved hans udrejse har været onde og af lige beskaffenhed med hans gerninger.

2. vidne, Peder Andersen Smed i Geising:

  1. Om vidnet ikke kender de her ved retten værende to arrestanter, Hans Hansen og Laurids Jensen, og for ca. 3 uger siden d. 19/6 for dem i Geising enten om morgenen eller eftermiddagen har beslaget 2 hopper fortil og derfor fået 28 sk. danske? - Ja, kender de to personer, som om eftermiddagen kom til Hans Kieldes i Geising og om morgenen dernæst beslog for dem 2 hopper fortil, den ene med 2 nye sko og den anden med 2 sko, som tilforn havde været brugt; for de 4 sko, søm og arbejde fik vidnet 2 mk. 2 sk. d.
  2. Om vidnet ikke kan erindre sig, at den ene af disse hopper var af kulør brun med en hvid bagfod, 6 år gl.? - Hoppen var brun, agtede ikke efter den hvide bagfod og ikke heller så, hvor gl. den var.
  3. Om vidnet ikke kan erindre sig, at den anden hoppe vr af kulør sort med en hvid plet ca. 2 fingre bred over ryggen ved manken, gl. 5 i sjette år, som var brændt på venstre bov fortil og på samme lår bagtil med det her ved retten vindnet foreviste afridsningsbrænde således: W, som var brændt næstafvigte år? - Hoppen var sort og havde en hvid plet på ryggen ved manken. Brændet og aldren agtede vidnet ikke efter.
  4. Om vidnet ikke talte med dem om, hvorfra de kom, hvorhen de ville, og hvad ærinde? - Nej, blev ej omtalt. Vidnet beslog hopperne i Hans Kieldes gård, og så gik vidnet bort.
  5. Om vidnet ikke kunne se og skønne, at disse hopper ikke tilforn havde været skoet? - Så havde det været længe siden.
  6. Om vidnet ikke ved, at disse to personer igen en 8 dages tid derefter var i Geising, men ikke havde de ommeldte to hopper for sin vogn, samt at nogle af Geising var ude efter dem og ville have optaget dem, men på marken havde de forstukket sig, at de ikke fik fat på dem? - Så dem ikke, men har hørt det sige.
  7. Om vidnet ellers ikke ved noget til denne sags oplysning? - Nej.

Defensor spørger, om vidnet har kendt eller haft nogen omgang med disse saggivne samt forhen har beslået bæster for dem? - Nej.

3. vidne, Thomas Torning Kromand i Store Anst:

  1. Om vidnet kender de to arrestanter, og om de ca. 20/6 kørte gennem Store Anst med to hopper for deres vogn? - Har forhen set Hans Hansen, men så ikke, de kørte igennem Anst omspurgte tid.
  2. Om vidnet ikke ved eller har hørt, at disse to personer havde for deres vogn en sort og en brun hoppe, og til hvem de samme havde solgt? - Har blot hørt sige, at de var kommet igennem Store Anst med en vogn og havde de omspurgte to hopper for vognen.

4. vidne, Hans Nielsen Kielde i Geising:

  1. Om vidnet kender de to arrestanter, og har de logeret hos ham natten mellem den 19. og 20. juni? - Har forhen kendt Hans Hansen, og han lå tillige med Laurids Jensen i vidnets og søns hus den nat.
  2. Om vidnet ikke ved, at de havde for deres vogn 2 hopper, som om morgenen blev beslået af Geising smed, før de rejste bort, som ikke tilforn havde været beslået? - De to personer lod deres hopper beslå i vidnets og søns gård af smeden i Geising. Men om de tilforn havde været beslået, ved vidnet ikke.
  3. Om vidnet ikke ved, at den ene hoppe var brun med en hvid bagfod, 6 år gammel? - Ved ikke andet, end at hoppen var brun.
  4. Om vidnet ved, at den anden hoppe var sort med en hvid plet ca. 2 fingre bred over ryggen ved manken, gammel 5 i sjette år, og brændt på den venstre ov med brænde således: W? - Ved blot, at hoppen var sort.
  5. Om vidnet ikke ved, at de 2 personer var i Geising på bagrejsen og ikke havde med sig hopperne, samt at nogle i Geising var efter dem for dem at anholde, men ikke fik dem? - De to personer var vel i vidnets gård på bagrejsen tilbage og havde fo deres vogn 2 andre bæster. Hørte eller straks efter i smedehuset, at der havde været nogen ude efter dem, efter at de var kørt fra Geising. - Vidnet ved ej noget videre til oplysning uden alene, at da de første gang var i vidnets gård og rejste derfra, havde de med sig et gl. sort bæst foruden de to hopper.

Defensor spørger, om de to personer på deres tilbagerejse fra Holsten var i vidnets og søns gård en times tid og der bedte med deres heste? - De var der og bedte, og da de var kommet der, gk vidnet ud i byen, og da vidnet kom hjem igen, var de borte, og ved ikke, hvor længe de var der.

5. vidne, Iver Kielde af Geising (samme spørgsmål som til 4. vidne):

  1. Ja, de lå der om natten.
  2. De to hopper blev beslået i vidnets gård af smeden i Geising, og efter vidnets skønnende har hopperne ikke tilforn været beslaget.
  3. Hoppen var brun; agtede ikke efter den hvide fod bagtil og ikke heller efter alderen.
  4. Hoppen var sort og havde en hvid plet på ryggen ved manken; agtede ikke efter brændet og så heller ikke efter, hvor gammel den var.
  5. De kom til Geising på bagrejsen. Da der også var nogle personer ude på marken for at søge efter dem, siden de havde været på spor efter dem og skulle haft sådan to hopper for deres vogn, som ejeren var frakommet. Og da de to personer kom sønderfra, havde de ikke de to hopper med sig.

Defensors spørgsmål: De var der og ville have haft noget at bede med; var der lidt, men fik intet, formedelst vidnet ej havde noget ved hånden. - Om vidnet kan sige, at den hvide plet, som var på den sorte hoppes ryg ved manken, var således, at det kunne være gjort af sadelgjorden ..., eller den var højere oppe i manken, hvor sadelgjorden eller sadel ikke kunne forårsage samme? - Den hvide plet var bag ved hoppens manke, men hvad den var gjort af, er vidnet ubekendt.

6. vidne, Søren Hansen Kielde af Geising: Svarer omtrent som broderen. Har ikke lagt mærke til, om den brune var hoppe eller hest.

7. vidne, Iver Mikkelsen af Harte:

De kom til vidnets gård en dag ved middagstid. De havde to gamle bæster for deres vogn, som de begærede noget græs til. De ville til Kolding for der at forrette deres ærinde. Det ene bæst tilhørte dem selv, det andet havde de lejet i Store Anst. Kom tilbage igen næste dag lidt over middag. Imidlertid kom der to mænd til vidnet for at søge om de to bæster, som dem var frakommet, og derhos spurgte, hvem den Nørboe vogn, som stod i vidnets gård, tilhørte. Vidnet svarede, at de, der havde vognen, var gået til Kolding. I værende tid blev de to mænd der i byen, og da den ene var kommet tilbage, nemlig den gamle mand, som kaldes Laurids, blev de to mænd hos ham, indtil Hans Hansen kom der. Så blev de to personer bragt til Kolding i arrest. De arresterede personer sagde, at de kom fra Ribekanten.

8. vidne, Henrik Hansen af Store Anst:

Om vidnet for ca. 1 måned siden har set de to arrestanter køre igennem Store Anst med en vogn, hvorfor var to hopper, og den ene af dem ride enten bagefter vognen eller derved på en gl. sort hest? - Der kørte en karl på en Nørboe fjælvogn; han kom kørende ad Anst gade og kørte vesten ud af Anst by; havde for deres vogn en brun og en sort bæst. Kan kke sige, om det var en af arrestanterne. Den sorte bæst, som gik ved den venstre side af stjerten for vognen, havde en hvid plet på ryggen ved manken.

9. vidne, Søren Henriksen af Store Anst:

Han vidner omtrent som 8. vidne. - Han bliver desuden spurgt, om han ikke var efter vognen og folkene for at opbringe dem. Det var han ikke.

10. vidne, Niels Henriksen af Store Anst: føjer intet nyt til.

11. vidne, Kaj Pedersen af Kolding:

De to arrestanter har logeret i hans hus en nat. Han ved ikke, hvad de foretog sig i Kolding. De havde ikke heste og vogn med.

Linnet producerede to forhør, af 1. og 9. juli ved byfoged Gaarman i Vejle. Samt et bevis af 23. april fra Hans Hansen til Laurids Rading på 7 slettedaler.

12. vidne, Peder Mikkelsen af Geising:

Det er defeosor, Hans Paabye, der spørger:

  1. Om vidnet ikke kender de to personer og ved, at de på deres tilbagerejse fra Holsten var i Geising hos Hans Kielde? - Kender dem ikke og var ikke hjemme den tid.

13. vidne, Anne, Claus Clausens hustru af Geising:

  1. Hun så dem, da de kørte af Geising by, og også, da de kom tilbage til Gesing.
  2. Hvor længe de var i Geising sidste gang? - En times tid hos Hans Kielde. De fik af vidnet hø for 2 sk. at bede med.
  3. Ved vidnet, at Geising mænd skal have været ude at lede efter dem, da de var taget ud fra byen, og hvorfor? - Har hørt, det var fordi der var fejl med deres bæster, de havde for vognen.
  4. Om vidnet ikke må tilstå, at dersom de Geising mænd havde haft nogen tvivl eller prætention på deres bæster, de da gerne i den tid, de var der i byen, kunne have anholdt dem uden at eftersøge dem på vejen? - Havde de haft nogen tvivl, kunne de gerne have taget dem i Geising by, da de bedede.

Linnet spørger, om vidnet kan forklare, hvad bæster de havde, da de kørte sønderpå. - Var ikke så nær på, at hun kunne se begge bæsters kulør; men den frahånds bæst var brun, som vidnet syntes var højere end den tilhånds bæst.

Tingsvidnet bliver beskrevet.

1760 - 8. juli:

Fol. 734b, 736b,738b:

Christian Risom af Dons mølle lovbød 2 tdr. hartkorn på Nygårds mark med tilhørende bygninger i Nyborg by, ellers kaldet Brakker. Han har fået ejendommen med sin sal. hustru, og hendes første mand, sal. Christen Simonsen Møller har haft den efter kgl. resolution af 3. marts 1708 og ryttersessionens forsikringsbrev af 17. oktober 1708. - Sign. Rasmus Drejer, fuldmægtig for regimentskriver Seest, begærede skøde.

Fol. 734b, 737, 738b:

Christian Risom i Dons mølle lovbød nogle jorder, som han har købt fra gården nr. 6 i Dons, af hartkorn 0-5-2-1 efter skøde af 2. januar 1749. Jorden er mageskiftet med samtlige Dons bymænd ved kontrakt af juni 1749, approberet af ryttersessionen i Vejle den 3. oktober 1749. - Sign. Rasmus Drejer begærede skøde.

1760 - 15. juli:

Fol. 736, 738, 739b, 743b:

Marcus Madsen på Skovdrupgård ctr. Jens Mikkelsen af Seest. Producerer sin memorial til ryttersessionen med påtegnet resolution samt nogle tingsvidner og adkomster af 17/6-1630, 13/2-1651, 20/8-1651 og 23/10-1651. - Birkedommer Sonnin af Kolding mødte på vegne af regimentskriver Seest og påpegede nogle mangler ved de gamle adkomster.

1. vidne, Karen Mikkelsdatter af Seest:

  1. Om hun kan erindre sig, at ommeldte Skovdrup marks jord var i brug til en aftægt for Jens Mikkelsens gård? - Ved intet.
  2. Om vidnet kan huske, at det såkaldte Skovdrup mark var ejendom, før end Jens Mikkelsen kom til gården? - Kan ikke redegøre for det.
  3. Om vidnet ikke har hørt tale om, at der var mange gamle tingsvidner, som beråbte sig på Jens Mikkelsens Skovdrup mark? - Det kan hun ikke svare til.
  4. Om vidnet ikke kan huske, hvorledes bemeldte Skovdrup er kommet under dette navn at skulle være given til kongen, på hvad måde og af hvem? - Det kan vel være, hun har hørt det sige. Ved ikke, af hvem, og kan ikke gøre rede for det.

2. vidne, Hans Johansen:

  1. Om han ved, at Jens Mikkelsen har haft i brug en del jord og eng på Skovdrup mark? - Ja.
  2. Hvad navn denne jord og eng egentlig har? - Det hedder Skovdrup marks jord og Skovdrup Krog og Møgel Maj eng. Deri har Jens Mikkelsen lod og del med andre lodsejere.
  3. Om vidnet da ikke ved, at Jens Mikkelsen har brugt et stk. mark i Skovdrup Krog, som kaldes Rør Kro? - Har hørt sige, at han har avlet hø i Rør krog, men ved ikke at forklare, hvor høet er avlet og bjerget.
  4. Om han ikke har hørt, at Rør krog skal ligge i Skovdrup Krog mellem Hølche vej og præstens Skovdrup? - Jo.
  5. Ved han, hvor mange stykker jord Jens Mikkelsens andel i Skovdrup Krog har været, og hvor mange stykker andre tilhører? - Nej.
  6. Om vidnet ikke har hørt, at Skovdrup Krog og mark med tilhørende eng forhen har været ejendom, og hvorledes er tilgået, at den ejendom har fået navn af krongods? - Har hørt, at det har været ejendom. Ved ikke, hvordan det er kommet under krongodset.

Birkedommer Sonnin:

  1. Kan vidnet redegøre for, at jorden har været ejendom? - Har blot hørt det sige.
  2. Hvor længe det har været fæstegods? - I de 40 år, vidnet kan mindes, har det været fæstegods.

3. vidne, Anders Høst: Besvarer 4. spørgsmål med, at jorden grænser op til præstens Skovdrup kær og have og til Vranderup kirkevej og Rør Krog.

4. vidne, Hans Normand: Har hørt, at jorden var ejendom, og at den blev givet til krongods, før Jens Mikkelsen kom.

1760 - 12. august:

Fol. 740:

Regimentskriver Seest (ved Johan Meden af Dons) ctr. Marcus Madsen i Skovdrupgård. Meden producerer en memorial fra Jens Andersen i Seest til amtmanden med dennes påtegning samt regimentskriverens ordre til forbuds forkyndelse. - To forbudsmænd afhjemler forbuddet. De har forkyndt det for Markus Madsens hustru. Hun svarede, at hendes mand var ikke hjemme, men udrejst. Hun fik en kopi, som hun lovede at levere manden ved hjemkomsten.

Markus Madsen fremviste en mellem ham og Jens Mikkelsen af Seest oprettet kontrakt af 17/2 1755, som han mente var et godt bevis på, at han havde rettighed til det omtvistede jord og korn. Eftersom der nu er gjort lovligt forbud, begærer han, at kontraparten vil tillade, at det høstede korn må optages, tælles og vurderes. I lige måde en ager ærter, som er uhøstet og snart er moden, for at konservere alt det omtvistede korn, at det ikke skulle forrådne og fordærves; så og tillades at sætte samme korn i hus, da værdien deraf skal blive til stede ved sagens uddrag, til hvilken side ret kan synes. - Meden erklærer, at der skal blive forholdt med kornet lovligt efter loven. - Dommeren resolverer, at Markus Madsen skal holde sig forbuddet efterretteligt. Om som indeværende års høst allerede er indfaldet med vanskeligt vejrlig, at dette korn, som omtvistes, høstet og uhøstet, ikke alene kan stå i sikkerhed på marken uden forrådnelse eller skade, efter de andre lodsejere indbjerger deres høst, i den henseende tillades (til) fæsteejeren Jens Andersens og begge parters egen sikkerhed og bedste i lovlig tid at høste og indbjerge kornet, når Jens Andersen først ved 2 uvildige mænd har ladet det tælle og taxere.

Fol. 741, 741b, 744, 745, 747b, 751b, 752, 754, 754b, 756b:

Hans Paabye på vegne af Jep Rasmussen i Seest ctr. Jes Nielsen af Geising, Jens Poulsen, tjenende Rasmus Poulsen i Seest, og Hans Poulsen, tjenende Knud Jensen Harte i Seest. - Producerede Jep Rasmussens memorial til amtmanden med dennes påtegnede resolution.

1. vidne, Nikolaj Wedel af Seest:

  1. Om vidnet ikke ved, at (de tre saggivne) natten mellem 29/7 og 30/7 kom til Jep Rasmussen Skræders hus og sønderslog hans dør til gården? - Hørte nok, de kom dertil, men så dem ikke, såsom han lå i sin seng. Har siden hørt, at Jep Rasmussens kone sagde, at de slog deres dør i stykker.
  2. Om vidnet da ikke morgenen derpå så, Jep Rasmussens gårddør var istykkerslagen så vel som en del glas og stentøj i stuen ligeledes i stykker? - Jo.
  3. Om vidnet ikke så, at et i citantens hus stående skab var nedbrækket og sønderslaget samt deri værende glas og stentøj ganske spoleret og i stykker? - Så nok, skabet var flyttet, og mel og gryn lå og flød i skabet og nogle mælkesætter i stykker.
  4. Om vidnet ikke erinderer, at noget mere af citantens tilhørende boskab fandtes ødelagt? - Ved ej mere.
  5. Om vidnet med sandhed kan nægte, at de indstævnte hovedmænd jo har tilføjet Jep Rasmussen skaden? - Så det ikke, men hørte Jes Nielsens røst, så vidt han kunne skønne. Det blev også vidnet sagt af Jep Rasmussens kone, at det var de omspurgte personer.
  6. Om vidnet hørte, at de saggivne skældte Jep Rasmussen og hustru, og hvori skældsordene bestod? - Hørte ikke, hvad tale der skete i huset, men da de gik ud derfra, hørte vidnet efter sit tøkke, at Jes Nielsen sagde, han havde ingen kedel på sin ryg og ikke heller havde det nødigt.
  7. Om vidnet da ikke ved, hvad Jes Nielsen mente med de ord, og om de ikke sigtede til at bebrejde Jep Rasmussen og ... en forlængst ved kgl. resolution eftergivet straf? - Ved ikke noget derom, eftersom han ikke talte med dem.
  8. Om vidnet ved, af hvad årsag sagvolderne så voldsomt ved nattetider overfaldt citanten og hustru, da de lå i deres trygge søvn? - Ved ikke, på hvad måde de gjorde det.

På de indstævntes vegne gav Hans Linnet retten til kende, at Jep Rasmussen Skræder både har brændevinstøj og dermed brænder ideligt og holder offentligt krohus, hvor de sælger både øl og brændevin, som nærmere ved kontrastævning skal blive bevist, hvilket egentlig var årsag til, at disse personer med flere af de indstævnede vidner kom i Jep Rasmussens hus den aften. Han spørger vidnet:

  1. Om vidnet ikke må tilstå, at det var om aftenen kl. ca. 10, at de var inde i Jep Rasmussens hus? - Jo, det kunne nok være ved den tid, eftersom vidnet ikke var kommet i søvn.
  2. Om vidnet ikke har hørt, at de indstævnede vidner Niels Cristensen, tjenende hr. Hamele, Jens Bertelsen og Søren Nielsen, landsoldater, var i følge med de tre saggivne? - Jo, har hørt det sige.
  3. Om vidnet ikke ved, at Jes Nielsen af Geising med flere var inde til Jep Rasmussens samme dag formiddag, som han igen med de andre om aftenen kom derind, og da købte noget at drikke og ved den lejlighed blev skyldig 3 sk., som Jep Rasmussen eller hans kone sagde det kunne bie til om aftenen, han kom tilbage igen, siden han ville til Kolding; da kunne han komme og betale dem? - Ved nok, at Jes Nielsen var derinde, men ved ikke, om han da fik noget, og om han blev noget skyldig.

2. vidne, Christen Christensen af Seest:

  1. Lå i sin seng og sov, blev vågen ved alarmen af en del mennesker ved hans vinduer; de gik derfra hen til Jep Rasmussens dør og gjorde alarm der, kom også i huset, hvor der blev alarm, men vidnet så ikke personerne og vidste den tid ikke, hvem de var.
  2. Så om morgenen, at Jep Rasmussens gårddør var slået i stykker. Mere så vidnet ikke.
  3. Nej, så det ikke.
  4. Så det ikke.
  5. Ved intet.
  6. Nej.
  7. Ved ikke.
  8. Ved blot, at han hørte, de sagde, de ville ind og have noget at drikke.

Linnets spørgsmål: Mener, det var mellem kl. 10 og 11. Har hørt sige, at præstens karl var med.

3. vidne, Kirsten Jepsdatter af Seest:

  1. Ja, de tre personer kom til hendes faders hus, og i følge med dem var Niels Christensen, tjenende præsten i Seest, Jens Bertelsen, tjenende Hans Bertelsen i Seest, og Søren Nielsen, tjenende Jep Christensen ibidem. Døren blev først slået i stykker, og så kom de ind i stuen, da Jens Nielsen svor med høje eder, at der ikke skulle blive en hel splind i huset.
  2. Døren blev slået i stykker, og Jens og Hans Poulsønner tog skabet i stuen og flyttede det således på gulvet, at mælk og andet blev spildt; karrene, som det var i, så vel som glas og stentøj, som stod på skabet, og hvad deri var, blev sønderslået; og derved taget en liste af skabet.
  3. Besvaret.
  4. En rokkestol og en bænk ved skabets flytelse kom oven på hverandre, og derved fik rokken skade.
  5. Skaden blev gjort af Jes Nielsen, Jens og Hans Poulsønner.
  6. Jes Nielsen sagde ved bordet, at han hverken havde stjålet kobber eller messing, og nu kunne de løbe med kobber og messing tillige med deres brev, hvor de ville. Samme ord sagde han til vidnets moder, broder og til vidnet. Og da personerne gik ud, sagde Jens Poulsen i døren, Nu kunne de løbe med kedlen på ryggen, hvor de ville.
  7. Jes Nielsen sagde ordene, som afvundet er, og vidnets mening er denne, at han sagde ordene til dem for at bebrejde dem med den kobberkedel, hvorfor en kgl. resolution; og det var den kedel og det brev, efter vidnets tanker, de kunne løbe med.
  8. Ved ikke anden årsag, end da de kom ind, forlangte Jes Nielsen brændevin; de svarede, at de ej havde noget, og derover skete alarmen og overfaldet.

Linnets spørgsmål:

  1. Da de kom til vidnets forældres hus om Olufs markeds aften eller nat, havde vidnet sovet noget og ved alarmen blev vækket og kom op af sengen, og som de ikke havde nogen klokke i huset, så kan vidnet ikke til vished sige klokkeslæt, men mener, det var kl. ca. 11.
  2. De kom derind med de andre.
  3. Jes Nielsen var derinde om dagen med en anden mand fra Geising, men fik ej noget at drikke (uden et glas øl og et glas brændevin), da han sagde, at når han kom tilbage igen fra Kolding, ville han komme ind at betale 3 sk. for den kande øl, som en mand i Seest forhen havde fået.
  4. Om vidnet så, at de saggivne slog Jep Rasmussens yderste dør i stykker den aften, eller om samme ikke kunne være glemt åben og ved den lejlighed af vinden kommet til skade om natten? - Hendes moder lukkede døren om aftenen. Vidnet sov og så ikke, døren blev slået i stykker, og da Jes Nielsen kom ind, spurgte han, hvorfor de lukkede deres dør; de lukker døren for tyve og skælme og ikke for ærlige folk; havde han ikke kommet ind, havde han slaget alle deres vinduer ind; men nu kunne han slå dem ud, det kunne han bedre forsvare.
  5. Om vidnet tør nægte, at hun jo hørte hendes fader sagde til de saggivne og spurgte dem mange gange, om de ikke nu havde kedler på deres ryg? - Hørte og ved det ikke.
  6. Om vidnet ved, hvor mange glas og stentøj der skal være kommet i stykker ved, at skabet skal være blevet flyttet? - Tre store hollandske fade, et ølglas og et spidsglas og 2 små glas; og hvad der var i skabet, kom alt i stykker, og hvad der var, blev spildt, som bestod af nogle sorte lerkar.
  7. Om vidnet ikke må tilstå, at da de saggivne talte om, at de ikke havde stjålet kedler m.m., de da ikke nævnte hendes forældres, broders eller nogens navn? - Ingen blev navngivet.
  8. Om vidnet ved, hvorfor hendes broder ikke idag er kommet frem for at vidne? - Hendes faders forsvar, rådmand Hans Paabye, sagde, at der idag ikke kunne blive afhørt flere vidner end de tre, som idag er afhørt, og derfor nyttede det ikke, at der kom flere idag.

Hans Paabye spørger, om de saggivne var drukne, da de slog døren i stykker. Det spørgsmål vil dommeren ikke lade vidnet besvare. - I anledning af Linnets angivelse af, at Jep Rasmussen holder kro, vil det være Hans Paabye kært, om han vil angive, når sligt krohold er forøvet, og hvem man kan betjene sig af som vidner; da Paabye forsikrede, at sagen imod Jep Rasmjussen ikke alene straks skal vorde anhængiggjort, men endog kontraparterne nyde deres andel af bøderne. - Linnet kunne ikke for nærværende tjene Paabye, siden de saggivne nu var gået fra retten, og han derom ej var videre bekendt end, hvad han havde sagt og begæret tilført protokollen.

4. vidne, Christen Jepsen af Seest:

Døren til hans faders hus� blev opstødt med magt, da vidnet vågnede ved den alarm og kom ind i stuen, hvor de var indkommet. I stuen tog Jens og Hans Poulsønner et skab etc. - Jes Nielsen stod og rykkedes med hans søster om et andet skab, som han også ville have flyttet. De ville have brændevin, og de skulle skaffe det, om Djævelen end skulle regere dem. Men de fik ingen brændevin.

5. vidne, Niels Christensen, tjenende hr. Homble i Seest: (skal først aflægge ed efter at have aflagt sit vidnesbyrd)

  1. Vidnet stod ude på gaden og hørte, at de indstævnede personer bankede på Jep Rasmussens dør og ville derind og begærede brændevin. Vidnet gik så hen til døren, som var oppe. Agtede ikke efter, at døren var i stykker. Gik så ind i stuen, hvor var Jes Nielsen, Jens Poulsen, Hans Poulsen, Jens Bertelsen og Søren Nielsen. Vidnet begærede et glas brændevin, som blev ham nægtet. Så gik han bort derfra.
  2. Nej.
  3. Nej, da vidnet var derinde, var det ikke sket; men har hørt sige siden, at det skete efter hans bortgang.
  4. Ved det ikke.
  5. Så det ikke.
  6. Hørte, Jes Nielsen sagde, hvorfor han ikke kunne få brændevin, han havde ingen kedel. Og da vidnet gik ud, stod Jep Rasmussens kone i gaden, til hvem vidnet sagde, hun turde sagt(ens) lade dem få en halv pot brændevin. Hun svarede, Nej, lad dem gå hen og spilde deres bærme, hvor de har drukket. - Vidnet aflagde ed.

6. vidne, Jens Bertelsen, tjenende Hans Bertelsen i Seest, og 7. vidne, Søren Nielsen, landsoldat, tjenende Jep Christensen i Seest: De vil ikke aflægge vidnesbyrd, før end de har angivet det for deres officer, og beder derfor om udsættelse i 14 dage.

6. vidne, Jens Bertelsen: (aflægge først eden bagefter)

  1. Ja.
  2. Var derinde om morgenen og så, at et skab var flyttet ud på gulvet, og et glas lå sønderslaget.
  3. Så, skabet var udtaget fra dets sted og stod midt på gulvet, og deraf var en liste.
  4. Nej, så ej andet, det han kan erindere.
  5. Jes Nielsen slog døren ind, men slog ikke skilden(?) af døren, og heller ikke Jens Poulsen eller Hans Poulsen gjorde det, men det skete, før de kom derind.
  6. Hørte, at Jes Nielsen sagde, han havde hverken kobber eller messing og ikke heller var han indført noget sted derfor. De andre to hørte han ikke talte noget skældsord.
  7. Hørte, han sagde det; kan ikke sige, hvad han mente.
  8. Årsagen dertil var, at de ville ind og have brændevin, og da der ej blev oplukket, fik Jes Nielsen døren op, og de alle gik ind.

Linnets spørgsmål:

  1. Det var kl. 9-10 om aftenen.
  2. Ja, den var derinde.
  3. Var ikke derinde om morgenen.

8. vidne, Søren Nielsen af Seest (aflagde først ed efter sit vidnesbyrd):

  1. Var vel med fra Kolding af, og uden for væverens hus kom i tale med væveren uden for hans vinduer. Gik så hen til Jep Skræders, da de andre var indkommet, og vidnet gik så derind.
  2. Han så, at et skab var udflyttet fra væggen, og på gulvet lå nogle stykker af stentøj. Jes Nielsen sagde, de skulle tage ved skabet og flytte det ud på gulvet, og det, som stod ovenpå, faldt på gulvet og blev i stykker.
  3. Ved ikke videre.
  4. Nej.
  5. Ved ikke mere.
  6. Hørte ej videre, end Jes Nielsen sagde, han havde hverken kobber eller messing.
  7. Hørte, hvad han sagde; ved ikke, hvad han dermed mente.
  8. De ville have for en skilling øl og en skilling brændevin, og så ville de være gået igen.

Den 4/11 indlader Hans Paabye sagen til doms. Næste tingdag tilkendegiver Linnet, at der mellem parterne ventileres et forlig. Den 13/1-1761 fremstod Jes Nielsen og erklærede, at de forstævnte ord tillige med hvad ord, som til dato af ham kan være talte imod Jep Rasmussen og familie, er talt i overilelse og hastighed. Han forsikrede, at han i ingen måder ved nogen rede eller rigtighed til samme, men derimod deklarerede, at han i ingen optænkelig måder ved Jep Rasmussen, hustru eller børn noget at påsige, end hvis ærlige og skikkelige bønderfolk vel egner og anstår. For det øvrige anbød han at betale til Jep Rasmussen, for vidtløftighed at undgå, at betale for den lidte skade og omkostninger 10 rdl. - Jep Rasmussen erklærede, at han for at vise, at han ikke inklinerede til proces og vidtløftighed i henseende til gode venners mellemhandling, fandt sig fornøjet med den gjorte erklæring og tilbud; dog med reservation om Jes Nielsen eller de øvrige herefter skulle æreskælde eller overfalde ham, da denne sag står åben. Sagen frafaldes for denne gang.

1760 - 26. august:

744b, 746:

Selvejerbonden Mads Christensen af Starup (ved Hans Paabye) ctr. Peder Pedersen af Amnitsbøl ang. to risege.

1. vidne, Mikkel Nielsen af Amnitsbøl:

  1. Om vidnet ikke ved, at der for kort tid siden er afsavet og bortført 2 risege af Mads Christensens skovskifte i Starup skov, Knivsholt kaldet? - Ved blot, at han har hørt af en mand i Vork, at han skulle have 2 risege af Peder Andersen i Amnitsbøl; men hvorfra de skulle komme, ved vidnet ikke. Og samme tid sagde han også, at han af en mand i Starup havde fået et stk. træ fra Starup skov, men blev ikke navngivet, hvad mandens navn var. Vidnet har også selv fået et stk. eg i sidste sommer, straks efter vårsæden var lagt, i Amnitsbøl skov eller skellet til Starup skov, som Gregers Madsen i Ødsted havde lovet ham. Samme træ brugte vidnet tl et ledstykke i sit hus.
  2. Om vidnet da kan vise stubben til den bekomne riseg samt med Gregers Madsen godtgøre, at han havde tilladelse til at hugge samme eg på hans skifte? - Kan derpå ej svare anderledes, end han først skal tale med Gregers Madsen derom; så vil vidnet forevise stubben i Mads Chrisensens overværelse. Er så stubben på Mads Christensens skifte, vil han fornøje ham derfor.

2. vidne, Christen Jensen af Amnitsbøl:

  1. Han var med sin stedfader Mikkel Nielsen at skove en riseg hjem en nat i sidste forsommer, efter at boghveden var sået. Og var tillige med Jens Mortensen af Amnitsbøl. Vidnets stedfader sagde, at Gregers Madsen havde givet ham forlov dertil. Ved ikke, på hvis skifte risegen blev afsavet. Træet blev kørt til vidnets faders gård og der lagt til en remmestykke, og deraf et stk. til en stenger i det vestre hus.
  2. Om vidnet kan forklare, hvor bred egen var over stubben? - De savede egen fra begge sider, og var ca. 3 kvarter over stubben.
  3. Om vidnet kan erindre, i hvor mange stykker egen blev savet og til hans faders hjemhus blev hjemført? - Blev savet i to stykker, et som afvundet il en stenger og et til et remstykke over to fag.
  4. Om vidnet ellers ved, at mere ege er afsavet og bortført fra Starup skov til Mikkel Nielsen eller andre i Amnitsbøl? - Nej.

3. vidne, Jens Mortensen af Amnitsbøl:

  1. I forsommeren en nat var vidnet med Mikkel Nielsen og forrige vidne at afsave en riseg, men om det var i Starup skov, Amnitsbøl skov eller Ødsted skov, som grænser sammen, ved vidnet ikke.
  2. Egen blev afsavet fra to sider over stubben; kan ikke forklare, hvor bred den var over stubben.
  3. Blev afsavet i to stykker, og var det ene stykke som til en stenger, og det andet noget længere; ved ikke, hvortil samme er blevet brugt.
  4. Nej.

4. vidne, Jens Jepsen af Amnitsbøl: Ved blot, at 3. vidne var henne at skove.

1760 - 9. september:

Fol. 745, 746b:

Bertel Hansen af Noes lovbød sin fjerdeparts gård i Geising tilliger med noget engbund og skov kaldet Grydesten og Møllemaj. (3. lovbydelse er ikke set).

1760 - 16. september:

Fol. 746b, 749:

Kromanden Thomas Pedersen Tørring af Store Anst (ved Hans Linnet) ctr. rytterbonden Anders Christiansen ibidem, der først uden held forsøger at få sagen opsat, fordi han ikke har nogen forsvarer.

1. vidne, Laurids Pedersen af Lille Anst:

  1. Om vidnet ikke ved, at Anders Christiansen ofte logerer fremmede og rejsende folk, som passerer landevejen igennem Store Anst, og til dem har solgt både øl og brændevin? - For 4 år siden, da vidnet tjente der som dreng, logerede der vel en og anden; men vidnet ved ikke, at der til dem blev solgt øl eller brændevin.
  2. Om vidnet med en god og frelst samvittighed kan sige, at han enten i den tid, han tjente Anders Christiansen, eller siden, aldrig har set enten de fremmede eller af byens egne folk hos ham ikke har fået enten øl eller brændevin? - Har vel set, at Anders Christiansen har skænket en god ven enten øl eller brændevin, men ikke, at han derfor har taget penge.
  3. Om vidnet da ikke ved eller har set, at Anders Christiansens kone eller de, som er i hans hus, på hans vegne har taget betaling for at udskænke øl eller brændevin? - Kan derfor ingen redelighed gøre.
  4. Om vidnet ikke ved, at de unge karle af byen har siddet inde hos Anders Christiansen og drukket brændevin og øl? - Nej.

2. vidne, Niels Frandsen af Lille Anst:

  1. Har for 4 år siden tjent Anders Christiansen, da der undertiden logerede en og anden, men vidnet ved ikke, at han solgte øl eller brændevin.
  2. Har nok i den tid set, at han har skænket dem med øl og brændevin, men ikke set, at han derfor har taget penge.
  3. Nej.
  4. Har set unge karle sidde derinde og fået øl og brændevin at drikke, men ikke set, at de derfor har betalt penge.

3. vidne, Hans Bertelsen af Store Anst: Har ikke set andet, end at nogen har kørt ind i hans gård og bedet der og undertiden er blevet der om natten.

4. vidne, Laurids Mikkelsen af Store Anst:

  1. Har set en og anden køre derind og logeret der om natten, og somme bedet der om dagen; men har ikke set at dem er solgt øl eller brændevin.
  2. Kan ikke mindes, at nogen har betalt penge for øl og brændevin der i huset i nogle år.
  3. Nej, kan det ikke mindes.
  4. For nogle år siden så vidnet vel nogle unge karle derinde; men så ikke, de betalte penge for øl eller brændevin.

5. vidne, Peder Vranderup af Store Anst: Har vel set, en og anden har bedet der; men ingen set, som har fået øl eller brændevin der.

Næste tægtedag er Levin Struer blevet forsvarer for Anders Christiansen. Han ved ikke, hvad der er passeret ved første retsmøde, men kan af stævnemålet se, at Thomas Pedersen Tørring erklærer sig for kromand og synes at ville formene Anders Christiansen at logere sine bekendte og gode venner, som en eller anden tid til ham kan være ankommet m.m. Struer ønsker, at kromanden fremlægger sit privilegium, om han har noget, på det man kan se, hvorvidt han kan være berettiget til denne sags anlæggelse og agtende påstand. Derpå må Struer ydmygest melde, at hans principal rent ud erklærer aldrig at have logeret for penge, mindre solgt øl eller brændevin imod kongens forordning eller privilegium; men derimod kan han ikke nægte, at der vel en eller anden tid har været adskillige i kroen, som har villet logere der, men ej kunnet få logement, og følgelig måtte ligge andre steder om natten. Han bad om, at sagen måtte frafaldes. Anders Christiansen tilbød at betale 5 mk. 4 sk. i sagsomkostninger. Thomas Tørring erklærede sig fornøjet; for at leve i fred og enighed med sine naboer accepterer han tilbuddet.

1760 - 7. oktober:

Fol. 749b, 751, 751b:

Sognefoged Jens Simonsen i Dons opbyder som ejer af den gård i Grene Krog, der beboes af Christen Pedersen, efter hvis hustru der er holdt skifte den 1/12 1759, den mødrene arv, der er tilfaldet deres børn: Kirsten Christensdatter, Anne Sareborg Christensdatter, Jens Christensen, Hylleborg Christensdatter, Karen Christensdatter og Margrethe Christensdater, 40 rdl. - Ingen ønskede at tage pengene på rente. De blev forseglet og leveret Jens Simonsen til forvaring.

Fol. 750:

Skovfoged Adolf Walter af Hundsholt ctr. ladefoged Mads Buch i Dollerup. For denne er mødt mons. Jørgen Hudtfelt, der protesterer mod stævningen. Der er sket fejl i brugen af synsmænd. - Retten resolverer: Omendskønt Adolf Walter har som forpagter af Roj kobbels ryttergræsning indeværende år efter auktionen ham tilslagen på Koldinghus imod penges svarelse med condition, ladefogeden Mads Buch i Dollerup at aflevere koblernes indhegning i forsvarlig stand, Mads Buch har da ved 2 mænd afleveret samme til forpagteren Adolf Walter; men Adolf Walter har igen brugt kontrastævning ved 4 mænd samme såvel som ladefogedens forrige 2 mænd indstævne samme at afhjemle deres syn, men ikke produceret nogen skriftlig synsforretning, hvad dag og dato samme er sket, så at ikke efterkommet lovens pag. 127 et 128, lovformeligt på friske fode i slig tilfælde, fuldkommet. I den anledning understod dommeren sig ikke at modtage indstævnte synsmmænd til afhjemling, men reserverer forpagteren hans lovlige ret til andragelse for amtmanden og regimentskriver Seest vedr. skade på hans græs.

1760 - 18. november:

Fol. 754, 754b:

Christian Risom af Kolding lovbød en proprietærselvejergård i Smidstrup, som nu beboes af Niels Joensen, matr. 4 af htk. 8-6-2-2 / 0-0-1-0. (Den årlige landgildeydelse er angivet). - Mads Lauridsen Buch af Dollerup fik skøde for 550 rdl.

Fol. 754, 754b:

Christen Eriksen af Seest, som har mageskiftet nogle jorder på Skuttrup mark med Knud Jensen, lovbyder det derpå værende skov og opvækst. Der er mageskiftekontrakt af 17. september 1756, approberet af ryttersessionen i Vejle 5. oktober 1757. Forbemeldte Knud Jensen begærede skøde.

1761 - 13. januar:

Fol. 756b, 759, 766, 768:

Hans Linnet som befalet actor ctr. Jens Knudsen, portner på Koldinghus. - Et forhør af 20. december 1760 bliver oplæst, og Jens Knudsen bekræfter sine svar deri. Det gør også hans kone Inger Jensdatter, som tilføjer, at da hendes mand kom ned af trappen i porten, sagde han til hende, "Kone, kone, hvad har du nu gjort!". - Linnet måtte fornemme, at den indstævnte arresant Søren Herberg var blevet tilladt agt rejse ned til sin husbond i Jylland for der at bringe lovligt bevis på sin person og vende tilbage om 4 uger. Sagen udsættes nogle gange; så foreligger en benådning.

Fol. 757, 757b, 758:

Oluf Madsens enke Anne Hansdatter af Seest med lavværge Svend Gydesen af Seest, Mads Olesen af Seest på egne vegne og på vegne af broderen Bertel Olesen og søsteren Mette Olufsdatter, som er gift med Jens Jensen og bor i Seedland (Sjællad?), item som formynder for sin søster Else Olufsdatter, som er ugift, - de har for retten ladet oplæse en kontrakt af 13/12 1760 mellem enken og svigersøn Peder Hjelm og hustru Anne Olufsdatter. I overensstemmelse med kontrakten lovbyder de Anne Hansdatters ejendom samt den halve part i en ejendomsskovhave i Seest skov kaldet Niels Madsens eller Bøgvad have samt halvdelen af den såkaldte Kolding-otting i Seest skov dessen sejvejerskovskifte overalt i Seest skov, hvor det findes og er beliggende, alt som det er tilskødet hendes sal. mand Oluf Madsen efter skøde af 30/4 1750. - Borger og bager sign. Peder Jepsen Hjelm, der har til ægte Anne Olufsdatter, datter af Oluf Madsen og Anne Hansdatter, tilbød at efterleve den tinglyste kontrakt af 13/12 1760 og begærede skøde for sig og hustru. (Ved første lovbydelse nævnes også David Madsen af Seest).

1761 - 3. marts:

Fol. 764:

Anders Joensen af Nygård anmelder, at den 23/2 blev hans lade omblæst af en stærk storm, 16 fag godt hus, som for ca. 13 år siden blev opbygget af nyt, efter at hele gårdens bygning året forud var brændt. Tømmeret er ødelagt; noget deraf kan bruges til småtømmer. Vidner bekræfter: ladens stænger var 4 alen egetømmer, løsholte 3 alen og døkker overalt bindingsværk med meget godt fyrretømmer oventil. Anders Joensen har derved lidt skade for over 50 rdl. og formår ikke at opbygge ladehuset uden hjælp. Tingsvidne.

1761 - 10. marts:

Fol. 765b, 766b:

Johan Meden på vegne af Kaj Madsen af Herslev Højrup som værge for nogle af afgangne Mads Mikkelsens børn af Skegballehus.

1. vidne, Gert Hansen af Skelballehuset:

  1. Om vidnet har set, at de indstævnede personer var i Skegballe, straks efter at Mads Mikkelsens hustru var død, og af stervboet der har udtaget nogle penge og noget tøj, før end der af øvrigheden skete forsegling? - Så (ikke?), der blev udtaget penge, men vel så, at Maren Hans Smeds hustru af Sellerup udtog noget tøj , som var i et pudevår, og bragte det ud til en vogn og dermed kørte bort; kan ikke forklare, hvad tøj det var; ved heller ikke, om samme tøj er kommet til stede, børnene til bedste.
  2. Om vidnet ikke så, at nogen af de andre samme tid tog noget ud af stervboet, og hvori det bestod? - Så, at Hans Smed af Sellerup tog en egefjæl derfra, ca. 4 alen lang og 5 kvarter bred, og Jens Terkildsen af Andkær tog en sæk, hvori var ca. 4 skp. ærter, og bar den ud i Hans Smeds vogn. Så også, at Thomas Madsen udbar 2 stk. asketræ ... af størrelse til stænger.

2. vidne, Lisbeth Mikkelsdatter, tjenende i Skegballe:

  1. Så, Maren Hans Smeds kone tog en pung af kisten, hvoraf blev taget penge til præsten, som Hans Thomsen af Børkop talte tillige med Maren Smeds, og Maren Smeds tog også nogle klæder af kisten af den sal. kones gangklæder, som blev bragt til Sellerup. Hvor mange penge der var i pungen, og hvor mange der blev taget deraf, og hvor de øvrige blev af, ved vidnet ikke.
  2. Kan kun huske, at Thomas Madsens hustru tog tillige med Maren Smeds klæderne af kisten, og Maren Smeds tog noget kød og flæsk i en sæk. Hans Smed tog en egefjæl til et bord, som alt blev bragt til Sellerup. Samme tid blev også borte 4 skp. ærter; ved ikke, hvem der fik dem.

4. vidne, Hans Thomsen af Børkop. - Han er mødt uden stævning. Han så ikke, at nogen af de indstævnede tog noget af stervboet. Men Hans Madsens hustru tog en pung op af kisten; ved ikke, hvor mange penge der var i pungen. Af pengene leverede hun vidnet 4 slettedaler til præsten og 4 mk. til degnen. Hans Madsens kone beholdt pungen; men hvor den blev af, ved vidnet ikke.

5. vidne, Jens Terkildsen af Andkær møder også ustævnet:

  1. Har ikke set det.
  2. Ved det ikke.
  3. Om vidnet da ikke så, at de indstævnede var i stervboet, og om han ikke hjalp dem at udbære noget derfra, som blev bragt til Sellerup? - Han bar ca. 4 skp. ærter ud i gården, som med Hans Madsens vogn skulle befordres til Sellerup at sælges til sæden, siden det ville blive for sildigt, om de skulle henholdes til auktionen. Vidnet fik af ærterne 1 skp., som han betalte med 28 eller 30 sk. til Hans Madsens hustru. Det har han også bekendtgjort Kaj Madsen i Højrup.

De indstævnede fremstod og endrægtigt tilbød deres korporlige ed, at de i ingen måder havde forurettet afgangne Mads Mikkelsens børn; men alt, hvad de har foretaget sig i stervboet, har de alene gjort til børnenes bedste og fordel.

Hans Madsen af Sellerup forklarede, at egefjælen, som han havde bragt til sit hjem i Sellerup, havde Mads Mikkelsen forhen fået af ham selv på den måde, at han skulle have et bord for den, og da sådant ikke skete, tog han fjælen tilbage igen. Det tøj tillige med pudevåret, som hans kone havde taget hjem, er igen leveret stervboen til vurdering og auktion. Pungen med pengene i tillige med pengene for ærterne, som blev solgt, er af hans kone leveret på regimentskriverstuen i Dons ved skiftets samling, uden deraf til børnenes fornærmelse er formindsket een eneste skilling. - Han aflagde ed.

Hans Madsens kone af Sellerup, Maren Thomasdatter: Havde ikke udtaget noget af stervboet undtagen nogle af afdødes gangklæder, som hun mente kunne gemmes til børnene. Da hun derefter fik at vide, at sådant ikke måtte være, har hun igen bragt det ind i stervboen, så det tillige med stervboens øvrige ejende kunne sælges i auktionen til børnenes fælles bedste, undtagen 2 stykker små kniplinger, som barnet Anne Marie Madsdatter havde beholdt. De 4 skæpper ærter, som var bragt til hendes hus, var til børnenes fordel blevet solgt, og pengene derfor tillige med pengene i pungen leveret på regimentskriverstuen. For det omvundne kødmad havde hun ligeledes efter uvildige mænds taksation betalt og lagt i pungen, 1 rdl. 2 mk. 3 sk. - Aflagde ed.

Thomas Madsen af Sellerup: Har ikke modtaget noget af stervboet undtagen 2 små stykker asketræ, hvoraf han forhen havde betalt sal. Mads Mikkelsen med noget halmfodring.

Thomas Madsens hustru af Sellerup: Har blot hjulpet med at udbære et pudevår med noget tøj. - De bekræfter med ed, at de ikke har taget noget ud af stervboet.

1761 - 28. april:

Fol. 770b, 772b,777:

Laurids Jensen af Lilballe (ved Hans Linnet) ctr. Peder Andersen i Eltang.

1. vidne, degnen Brochmand ved Eltang kirke (møder godvilligt):

  1. Om vidnet ikke har hørt eller ved, at Peder Andersen sidste vinter på sognefoged Laurids Jensens ejendomsskifte har skovet 3 eller flere risbøge? - En dag sidste vinter kom vidnet fra Nørre Bjert, og da han red igennem Lilballe skov, så han, noget træ lå hugget noget fra vejen, og Peder Andersen tillige med hans vogn og en liden dreng holdt noget derfra; men vidnet hverken så eller hørte ham hugge træet, ikke heller så han Peder Andersen køre noget derfra.
  2. Om Peder Andersen ikke har tilstået for vidnet, at han havde hugget og bortført risbøgene? - Til vidnet har Peder Andersen ikke selv sagt noget, men har hørt af andre, at Peder Andersen skulle hae sagt, at han ikke frygtede andre end degnen i denne sag.

Sr. Hutfeldt af Kolding på vegne af Peder Andersen spørger:

  1. Om det ikke var på en ordentlig vej, Peder Andersens vogn holdt den tid, og hvor langt han var fra de steder, hvor træerne lå fældet? - Det var på en liden skovvej, som går fra skoven, at vognen holdt. Hvor langt vognen holdt fra træet, kan vidnet ikke egengtlig sige, dog mener han, der ungefær kunne være 50 skridt.
  2. Om vidnet ikke ved, at Peder Andersen må passere samme vej, når han vil hente gærdsel eller deslige på sit eget skovskifte? - Jo, men da han så den vogn, var der ingen gærdsel på den.
  3. Om vidnet ved, at det var på citantens skovskifte, træerne var fældet? - Kender ikke skovskifterne.

4. vidne, Laurids Lauridsen Hvolbøl af Eltang: Peder Andersen havde sagt til vidnet, at han havde fået et læs træ i Lilballe skov, og det havde hyrden fået; men på hvis skifte det var taget, vidste Peder Andersen ikke, efter hans ord til vidnet.

5. vidne, Peder Nielsen af Eltang: Peder Andersen sagde til vidnet i sidste havresæd, at han havde hørt sige, der var hugget 25 eller 26 risbøge i Lilballe skov, hvorpå vidnet spurgte ham, om han havde hugget dem. Hertil svarede han, at han havde ikke fået mere end 2-3 deraf, som hyrden havde fået. Det blev ikke omtalt, på hvis skifte de var hugget.

På sidste tægtedag indgås der forlig.

1761 - 19. maj:

Fol. 771, 775b:

Mikkel Jensen af Gelballe (ved Johan Meden af Dons) ang. en af Niels Pedersen i Skanderup afkøbt plag, som af vadestedriderne i Kolding er opbragt til konfiskation.

1. vidne, Jens Lassen af Skanderup:

  1. Om det ikke er vidnet bekendt, at vadestedsriderne d. 8/3 tog en sortskimlet hesteplag fra Mikkel Jensen på vejen, da han ville føre den over til Ødis Bramdrup, hvor han havde solgt den til Jep Lassen? - Kan ikke erindre dato, men har hørt sige, at vadestedsriderne tog plagen fra Mikkel Jensen, da han red dermed på Drenderup mark på vej til Ødis Bramdrup.
  2. Om vidnet ikke også ved, at Mikkel Jensen en 8 dages tid forinden havde købt plagen af Niels Pedersen af Skanderup, at plagen er af Niels Pedersens gårds eget opdræt, der stedse er fodret og græsset på Skanderup mark? - Jo.
  3. Om vidnet ikke var til stede ved købet og hørte, Niels Pedersen lovede Mikkel Jensen, om han ville sælge plagen igen, at han da derpå skulle blive leveret behørig attest, hvormed han kunne føre den bort? - Kan erindre, at Niels Pedersen lovede at levere enten toldseddel eller attest på plagen.

2. vidne, Søren Nissen af Skanderup:

  1. Har hørt det sige, men så det ikke.
  2. Ja.
  3. Niels Pedersen lovede Mikkel Jensen en toldseddel.

Tingsvidnet sluttes.

Fol. 773, 776:

Peder Møller Maler af Jelling (ved Jørgen Hutfelt af Kolding) ctr. guldsmed Hans Nysted i Horsens og Peder Mortensen tømmermand i Jerrignau.

1. og 2. vidne, Christen Sørensen Svensk og Hans Sørensen af Jelling:

  1. Om de ikke på begæring af Hans Nysted af Horsens den 6. eller 7. marts var hos citanten Peder Møller og i hvad ærinde? - De var med Hans Nysted for at høre, hvad der passerede, men som de ikke fandt Peder Møller hjemme, så gik de til hans kone, som var indgået til hendes værtinde Maren Smeds(?).
  2. Hvad der passerede mellem Hans Nysted og citantens kone? - Da Hans Nysted kom ind, spurgte han Peder Møllers kone, om hendes mand var hjemme eller i byen. Hun svarede, han var ikke hjemme, men var rejst af byen. Derpå sagde Hans Nysted, Så skælder jeg ham for en tyv og en skælm, indtil han gør sig ren for det ur, han havde ladet afhente hos ham.
  3. Om Hans Nysted ikke samme tid sagde, at citanten skulle give Peder Mortensen Tømmermand i Jerrignau 2 rdl. for at afhente samme ur og for at tie(?) dermed? - Hørte det ikke. Ved blot, at Hans Nysted sagde, at om Peder Møller end rejste 100 mile bort, så skulle hans brev dog være for ham.
  4. Om vidnerne fulgtes med Hans Nysted i andre huse der i byen, og om bemeldte guldsmed da før eller siden talte noget fornærmeligt om citanten? - De fulgte vel med ham til Peder Nyborg, men blev ikke videre omtalt end forklaret.
  5. Hvem flere der var til stede i Maren Faarups hus og hørte de ondsindede skældsord? - Der var ingen flere end vidnerne, Maren Faarups og Peder Møllers hustru.

3. vidne, Hans Justesen af Jelling:

  1. Har vidnet hørt, at Hans Nysted på adskillige tider og steder har beskyldt citanten Peder Møller, at han skulle ladet afhente et ur fra ham, som var Sr. Rudericheo tilhørende? - Nej.
  2. Om vidnet ved, at hans hustru eller og han selv har haft brev fra Hans Nysted, og om samme brev ikke indeholdt personens navn, som skulle afhente uret og beskrevet ham af klædedragt, kulør i ansigtet, og hvad hår? - Jo, personen var beskrevet af statur mådelig med et sort hår og klædt i en rødbrun cammisol; men ej i brevet navngivet.
  3. Om vidnet ikke har været i Horsens for nogen tid siden tillige med Peder Møller, og om Nysted da ikke samme tid sagde, at Peder Møller var den rette mand, som havde affordret uret hos ham, såsom han kunne se det både af ansigtet, tale, gebæder, krop samt af hans medbragte tobakspibe? - Var i Horsens tillige med Peder Møller. Da Hans Nysted sagde til Peder Møller: "Efter eders person ligner I den person, som affordrede uret, men af klædedragt er I den ikke".
  4. Om vidnet ikke tllige med hans hustru, Peder Mortensen Tømmermand, Hans Nysted og 2 andre mænd var hos Peder Møller og gik ind og ud af hans hus en hel dag samt ud på aftenen og tillige rundt om huset samt og uden byen og spurgte efter citanten så og besigtede hans klæder? - Hans Nysted, Peder Mortensen og 2 mænd fra Horsens kom om dagen ved middagstider og søgte efter Peder Møller, men som de ikke fandt ham, så rejste de morgenen derpå uden at tale med ham. Hans Nysted sagde, da han gik ud af Peder Møllers dør, hvor der hang en kjole Peder Møller tilhørende, Havde jeg kendt denne kjole, så vel det sidste jeg så den samme, så skulle den ikke have hængt der.
  5. Om vidnet ikke siden har hørt, at det sklle være en anden, nemlig en tømmermand fra Jerrignau, som skule afhentet ure? - Har hørt, det skulle være Peder Tømmermand fra Jerrignau, der skulle afhente det.

4. vidne, Frederik Ernst Jokumsen Snedker af Jelling:

  1. Om vidnet har hørt, at Hans Nysted af Horsens og Hans Justesen og kone har talt fonærmelige ord mod Peder Møller Maler angående et ur, som skal være afhentet fra Hans Nysted? - Har ikke hørt det af omspurgte personer.
  2. Har vidnet hørt, at hr. Fæveiles krambodsdreng Christen Bech i Vejle har talt noget fornærmeligt om Peder Møller angående uret? - Christen Bech sagde til vidnet og Peder Nyborg i Jelling, at en anden krambodsdreng der i byen havde et Tombachs ur, som var lige som det forstævnede ur, som han formente krambodsdrengen havde fået af Peder Møller i Jelling.

5. vidne, Christofer Nagelsmed i Jelling og 6. vidne, Hans Brun Bødker, begge af Jelling:

  1. Om de har været hos Peder Mortensen Tømmermand i Jerrignau efter Peder Møllers forlangende? - De har ikke været hos Peder Mortensen af Jerrignau; men Hans Brun har været hos guldsmeden Nysted een gang og Christoffer Nagelsmed een gang for Sr. Ruderiche for at afhente uret, som er mere end et år siden; men uret var ikke færdigt, og derfor bekom de det ikke. Derefter har de vel hørt, at uret skal være affordret for et år siden, og videre ved de ikke.

7. vidne, Christen Hansen af Jelling møllested og 8. vidne, Mogens Nielsen af Jelling:

  1. Om de ved, at guldsmed Nysted har været i Jelling og der beskyldt citanten, at han skulle have afhentet et ur, som var Sr. Rudericko i Jelling tilhørende? - Maleren er beskyldt efter folks sigende, at han skulle have ladet uret afhente, men ikke hørt det af guldsmed Nysted selv anderledes, end at det ene vidne Christen Hansen, at da han var i Horsens i guldsmed Nysteds hus, sagde guldsmeden, at maleren måske tænkte, det var et guldur, og tænkte der at have sin fordel, dog at det var et gammelt Tombachs ur, som var kun 6 rdl. værd.
  2. Om vidnerne ved, at Nysted tillige med Peder Mortensen Tømmermand af Jerrik Nau, Hans Justesen og hustru af Jelling og 2 mænd fra Horsens d. 10. april var i Jelling og søgte efter Peder Møller Maler den hele dag og langt ud på natten, såvel i hans eget hus som hos andre der i byen, så og udenfor på marken? - Det er fuldkommeligt, at sign. Nysted og de nævnte personer var i Jelling by og søgte efter maleren, især ved hans eget hus, og det ud på aftenen kl. ca. 10, såvel som og uden for byen i Jelling møllested.
  3. Om vidnerne på begæring af Peder Møller Maler havde været i Jerrig nau hos tømmermand Peder Mortensen for at forhøre sagens omstændigheder og tillige at sige ham, at nu var maleren til stede, om han ville tale med ham, og hvad svar de bekom? - De var ikke alene udsendt for at høre Peder Mortensens ord, men også for efter stævnemål at påhøre, hvad der var passeret på Horsens rådstue. Men da de talte med tømmermanden, fik de til svar, at han havde gået afvigte år til Horsens for en person, som lod sig melde, Ruderichow for ham at afhente et lommeur(?); men igenting fortrød ham mere, end han sagde, han hørte hjemme i Jelling og var ikke sit navn bekendt; med mere spurgte Christen Hansen, hvorefter han gik efter samme ur; men Peder Mortensen svarede, at den ommeldte Ruderichow leverede ham brev, hvorefter samme ur skulle være følgagtigt; med mere spurgte vidnet, om samme brev var forseglet eller ikke, hvortil Peder Mortensens svarede, han undrede ikke, om brevet var forseglet eller ikke; dog syntes, at det var forseglet; da videre forklarede han, at han bekom et ur i guldsmed Nysteds hus, som han leverede til fornævnte Ruderichow i Jerrignau, og han fik for sin gang 10 sk.
  4. Om tømmermanden da ellers siden har sagt, af hvad positur eller klædedrag den person var, som begærede ham til at afhente uret? - Meldte person skulle haft et kulsort hår, sorte strømper og en rødagtig kjortel med blanke knapper, men han vidste ikke, enten de var gule eller hvide.
  5. Om vidnerne har set, Peder Møller nogen tid har brugt sorte strømper, og om han har kulsort hår? - De har ingen tid set ham med sorte strømper, og hans hår er sortebrunt.
  6. Om vidnerne ved, at Peder Møller har skrevet en seddel for sign. Ruderschow, og har hørt eller ved, med hvem han sendte denne seddel til guldsmeden? - Ved ikke tilvisse, hvem der har skrevet nogen seddel, men har vel hørt, at Christoffer Nagelsmed i Jelling har haft en seddel til guldsmeden i Horsens efter omspurgte ur fra Ruderschow; og tillige tilstod han, at det var i afvigte år i foråret, han brugte samme seddel som leverede, men fik ingen ur.

9. vidne, Peder Christensen af Jelling:

  1. Ved nok, at guldsmed Nysted var der i byen. Har vel hørt sige, at Peder Møller Maler er beskyldt for uret.
  2. Ved nok, omspurgte personer var der i byen. De lå der i huset om natten; de kom om aftenen ved silde sengetid.

Tingsvidnet afsluttes.

1761 - 26. maj:

Fol. 774b, 777, 778:

Niels Jensen Skov i Høllund lovbød sin påboende halve gård, matr. 1 af htk. 5-0-0-0 / 0-0-1-1. - Preben Hansen af Nørre Vilstrup begærede skøde.

Fol. 775, 778b, 780:

Peder Poder af Hundsbæk på vegne af Poul Pedersen, tjenende kromanden i Bække, ctr. Anders Steffensens sønner Jep og Peder Andersen i Bække.

1. vidne, Mette Thomasdatter i Bække:

  1. Om vidnet ikke sidste pinsedag så, at Anders Steffensens sønner kom ind i Bække kro? - Jo.
  2. Om det ikke var på den tid, de ville spise og maden var på bordet? - De havde spist, og maden var taget af bordet.
  3. Om ikke de uden årsag tog fat på kromandens tjenestekarl Poul Pedersen, slog ham ned på gulvet, væltede bodet overende med derpå stående tøj, som blev spoleret? - De slog i bordet, og derved slog en bordskuffe med smør og brød på jorden. Derefter greb de fat på Poul Pedersen og slog ham på jorden og skældte ham for en tyveknægt.
  4. Om de ikke slog og skældte Poul Pedersen for, at han var en skælm og var kommet af en skælms tyvepak? - Ja, de skældte Poul Pedersen for en tyveknægt og sagde, han var kommet af en skælms tyvepak.
  5. Om bemeldte Peder og Jep Andersen ikke truede og sagde til Poul Pedersen, at de ... på vej eller sti, anderledes og langt hårdere ville handle med ham, når han kunne antræffes, med videre deres brugte ulovlige omgng? - Ja.

2. vidne, Niels Nielsen, værende hos hans fader Niels Mortensen i Bække:

  1. Ja.
  2. Nej, så ikke, at der var mad på bordet.
  3. Peder Andersen og Jep Andersen var inde i stuen, og Poul Pedersen kom ind til dem. Peder Andersen spurgte Poul Pedersen, om han endnu ville slå hans røde paryk af og tage en bøsse at skyde ham med, som var han en hund? Poul Pedersen svarede ja, gik så hen til kromandens bord og slog derpå med sin hånd, og han havde ingen bøsse i hånden; svarede der hos, at han ville og stå ved sine ord. Poul Pedersen og Peder Andersen tog så hverandre i camimsollen; men ingen af dem kom til jorden. Bordet blev ikke omvæltet, men en skuffe, som var under bordet, faldt til jorden, hvori var en brok brød.
  4. Peder Andersen skældte Poul Pedersen for en hyrdedreng og en hundsfot, og videre skældsord hørte vidnet ikke, som han var der i huset fra først til sidst.
  5. Hørte det ikke.
  6. Om vidnet nogen tid har hørt Poul Pedersen sige, at han ville slå parykken af Peder Andersen og Jep Andersen? - Nej.
  7. Om vidnet ved, hvoraf disputten mellem dem rejste sig, og hvem der gav årsag dertil? - Ved nok, at de var sammen aftenen tilforn i kroen, og om det var årsagen, ved vidnet ikke.

Jørgen Huitfeldt spørger:

3. vidne, Jep Poulsen, Poul Mortensens søn i Bække:

  1. Ja.
  2. Nej, og det var efter spisetid.
  3. Peder Andersen tog fat på Poul Pedersen i hans cammisol for brystet og satte ham hen til sengen i dagligstuen, og Poul Pedersen tog ikke igen; de kom ikke heller til jorden med hverandre. Efter at de var kommet fra hverandre, slog Peder Andersen med sin hånd på bordet, så at skuffen faldt på jorden, hvori var kød, flæsk og brød, som på jorden blev optaget og lagt i skuffen.
  4. Blev ikke skældt for andet end kælling, hundsfot og hyrdedreng.
  5. Nej, hørte det ikke.

Hutfelt:

4. vidne, Peder Sørensen Ulf, hyrde i Bække: Så, at Jep Andersen stødte til Poul Pedersen, så han faldt til jorden ved skorstenen. Så ikke, at noget faldt fra bordet.

Næste tingdag gør de to brødre afbigt og betaler 5 rdl. i sagsomkostninger. Sagen frafaldes. (Her nævnes de forresten ved deres faders efternavn, Staffensen).

1761 - 9. juni:

Fol. 777b:

Peder Nielsen af Gamst anmelder, at hans i fæste havende ryttergård, matr. 2 af htk. 7-0-2-1,� brændte onsdag den 4. juni: 12 fag stuehus, 14 fag ladehus, 2 fag fæhus, 12 fag staldhus, ialt 49 fag, med det meste indbo. - Vidner bekræfter. Der var ild i gårdens bageovn i stuehuset til bagning. Desuden brændte en del tærsket korn på loftet, noget af deres bohave samt et svin. Der blev ikke reddet andet end en plov, harve og noget af indboet formedelst ildens hastige opkommelse, før folk kom til at redde. Ilden optændtes om dagen ml. kl. 11 og 12. - Peder Nielsen er gerådet i største armod etc. - Tingsvidne.

1761 - 7. juli:

Fol. 780b, 782,783b:

Bertel Hansen af Noes lovbød en fjerdepartgård i Geising tillige med noget engbund og skov kaldet Grydesten og Mølle maj. Tredie lovbydelse: Bertel Hansen bor nu i Geising, og han har i sin svaghed ikke kunnet møde i retten. Hans svoger Anders Christensen af Store Anst og Peder Nielsen af Geising lovbyder gården i overværelse af Bertel Hansens hustru Anne Christensdatter. Matr. 7 af htk. 1-2-0-2½ samt Grydesten og Mølle maj, der er indberegnet undet Noes gårds hartkorn. - Laurids Jensen og hustru Kirsten Sørensdatter begærede skøde.

1761- 14. juli:

Fol. 782, 783b, 785:

Sign. Rasmus Sørensen Soel i Viuf lovbød halvdelen af sin gård, matr. nr. 2 af htk. 4-2-0-½ / 0-0-2-2½. - Han deklarerede, at hans hustru Else Ankersdatter begærede skøde.

Fol. 782:

Hans Pedersen af Brøndsted opbød 3. gang sin myndling Gertrud Nielsdatters arv og renter til 12/7-1761, ialt 47 rdl. 5 mk. 1 sk. - Pengene blev forseglet og leveret Hans Pedersen til forvaring.

1761 - 784b, 785b, 788b, (36):

Johan Meden af Dons som befalet actor ctr. Jens Ducke. - Producerer et forhør, der blev holdt, da han blev indbragt på Kolding slot den 20/7, skrevet på kirkeinspektør Bertelsens missiv til magistraten i Kolding samme dato. - Jens Ducke blev fremført løs og ledig.

1. vidne, Frederik ... af Bjert:

  1. Om vidnet var i Eltang smedehus igår 8 dage, da Jens Ducke kom derind med en økse, som han havde taget fra kirkeinspektør Bertelsen i Stenderup? - Ja.
  2. Om vidnet hørte, hvad Jens Duckes ærinde var der, hvad han foretog sig og talte? - Han kom ind og begærede ild til at tænde sin tobakspibe. Og da vidnet så, han havde en økse under sin kjortel, så spurgte vidnet ham ad, hvad det var for en økse, han havde. Han svarede, det kom ham ikke ved, og da vidnet blev ved, svarede Jens Ducke uhørlige ord og sagde derefter, at han havde købt den af Anders Hansen i Stenderup, hvorpå han gik ud og ind igen med smeden, som havde øksen med sig og sagde, den var stukket ind i gærdet af Jens Ducke. Vidnet derpå spurgte Jens Ducke, hvor han havde arbejdet, og da han svarede, til kirkeinspektørens, bad vidnet smeden, at hans søn måtte gå til kirkeinspektøren og give efterretning om det passerede, hvorpå kirkeinspektørens to karle, Berent Berentsen og Niels N., kom. De kendte sig ved øksen. Og derpå tog de Jens Ducke med øksen til kirkeinpektøren. Uden for smedehuset slængte Jens Ducke øksen og ville ikke bære den. Så tog Berent Berentsen den og bandt den på hans ryg og gik dermed bort.
  3. Om vidnet kendte øksen og kan se, at det er den samme, som her er til stede og her blev forevist? Ja.

2. vidne, Berent Berentsen af Stenderup: Han bekræfter, at øksen tilhører kirkeinspektøren.

Retten udmelder to mænd, Hans Buck af Rugsted og Peder Mikkelsen af Geising, til at vurdere øksen. De vurderer den til 24 sk.

Næste tingdag er Carl Lindam anklager, mens forsvareren er Jørgen Hvitfeldt.

3. vidne, Hans Hansen af Eltang:

  1. Han hørte, Henrik Rytter af Bjert spurgte Jens Ducke, hvad det var for en økse, og om han ville sælge den. Han svarede nej.
  2. Kan ikke huske andet, end at Jens Ducke sagde, han kom fra kirkeinspektøren i Stenderup, og han havde købt øksen af Anders Hansen i Stenderup. Smeden kaldte på vidnet og sagde, at han havde fundet øksen i gærdet.

4. vidne, Henrik Jørgensen af Eltang:

  1. Jens Ducke kom ind i smedjen således, som han var drukken og ikke ret i hovedet; da havde han ingen økse. Derefter fandt de en økse i gærdet. Først nægtede Jens Ducke det, og siden tilstod han, at han havde fået øksen af Anders Hansen i Stenderup. Vidnet sendte så bud til kirkeinspektøren etc.

Defensor Hutfeldt i konsideration af sagens omstændigheder så vel som Jens Duckes bekendelse, store enfoldighed og ynkværdige omstændigheder i henseende mangel på fornuft, fandt fornødent at føre to vidner, som actor har undgået at modtage. Dem når han ikke at afhøre, for den 15/9 frafaldes sagen.

1761 - 28. juli:

Fol. 785, 788b:

Mads Christensen af Baldersbæk i Vorbasse sogn (ved Hans Paabye) har stævnet sin foregivende husbond Anders Nielsen af Kieldberg i Læborg sogn. Fire synsmænd udmeldes: Anders Pedersen af Vorbasse, Peder Christensen af Hovborg, Niels Christensen i Donslund og Christen Søgaard i Hejnsvig sogn. De skal møde på Baldersbæk den 6. august om morgenen kl. 8 for at syne og taxere bygningen og dernæst afhjemle synet den 11. august. - Men den dag er sagen blevet frafaldet.

Fol. 785, 787, 788b:

Peder Mikkelsen lovbød halvdelen af sin påboende halve gård i Geising, htk. 1-4-2-2½. - Han deklarerede, at hans hustru Mette Kirstine Rasmusdatter begærede skøde.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk