Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.


Koldinghus birks tingbøger 1719-70

Koldinghus birks tingbøger er gengivet på Rigsarkivets mikrofilm med numrene M 30894 til M 30904.

Filmen M 30894 begynder med en del årgange af Kolding byfogeds sagslister (1802-59), og på M30904 påbegyndes Kær herreds tingbøger. Ordningen af mikrofilmene synes altså at være alfabetisk. - Birketinget blev ved slutningen af 1770 afløst af to herredsting, men den bog, der allerede var i brug, blev videreført af det ene, nemlig tinget for Anst, Jerlev og Slavs herreder.

Birketinget begyndte imidlertid sin virksomhed allerede den 10. januar 1719. Man benyttede da den næsten nyindrettede tingbog for Anst-Jerlev-Slavs herredsting. Den finder man på mikrofilmene 30022-23.

Tingbogen 1719

Justitsprotokollen for Anst, Jerlev og Slavs herredsting 1718-19 er fra fol. 32 blevet brugt ved det nyoprettede birketing, indtil en egen tingbog er blevet indrettet. Og indtil det nye tingsted i Viuf er blevet færdigt til brug, har man holdt to tingdage om ugen, skiftevis på de to gamle tingsteder.

Mikrofilm 30022:

Fol. 32:

Amtmand Woydas autorisation af tingbogen som tingbog for Koldinghus birketing, indtil en anden tingbog kan blive indrettet og autoriseret. Birkeskriveren er Just Chrisian Lund.

32b:

1719 - 10. januar:

I Jesu Navn. Anno 1719, den 10. januar blev retten holden udi Herslev for Elbo, Brusk og Holmans herreder, af birkedommeren Thomas Ebbesen, birkeskriveren Just Lund, og var da tingmænd 8: Hans Hansen, Jens Jensen, Mads Sørensen, Christen Dahl, alle af Herslev, Peder Poulsen af Herslev Højrup, Nis Jensen af Oddersted, David Bertelsen af Pjedsted og Peder Iversen af Sønder Vilstrup.

Igangværende sag: Amtmanden ctr. Hans Hansen af Varmark i Haderslevhus amt. 24/1

34:

Igangværende sag: Amtmanden ctr. Hans Muus i Moeshus og Ole Mortensen i Varmark ang. slagsmål på Niels Pedersen Kyed i Bjert. Begge parter må få tingsvidne beskrevet. Men de skal henvende sig til Lunøe i Fredericia, der har protokollen, hvori det meste om denne sag er indført. Se 24/1

Igangværende sag: Rådmand Soltved af Haderslev ctr. jægermester Zeppelin til Refstrupgård. 21/2

35:

Regimentskriver Rask for Søren Jensen og Niels Pedersen af Taulov Nebel og Lars Pedersen af Torup ctr. arresterede Jens Pedersen, forhen af Kongsted. 17/1

37:

Igangværende sag: Regimentskriver Søren Hacksen ctr. nogle rytterbønder for skiftesalær. Udsat til 24/1, men ikke set igen.

Skovfoged Svend Nielsen af Bjert angav ulovlig skovhugst.

1719 - 13. januar:

Retten blev sat i Anst, Jerlev og Slavs herreders tinghus.

7/1. Etatsråd Mossil, formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 27/1

37b:

Skovfoged Jens Andersen i Egtved angav ulovlig skovhugst.

Peder Loft af Ågård fremlyste en hoppe 1. gang.

1719 - 17. januar:

Retten holdt på Elbo, Brusk og Holmans herreders tingsted med birkedommeren Thomas Ebbesen på Jubelholm og efter amtmandens befaling Peter Høeg i Vranderup som sætteskriver.

38:

10/1. Regimentskriver Rask for Søren Jensen og Niels Pedersen af Taulov Nebel og Lars Pedersen af Torup ctr. arresterede Jens Pedersen, forhen af Kongsted. 7/2

38b:

Igangværende sag: Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 7/2

Peder Ravn af Børkop ctr. Niels Olesens hustru Mette Sørensdatter. 31/1

39:

1719 - 20. januar:

Retten blev holdt på tingstedet for Anst, Jerlev og Slavs herreder.

Læst kammerkollegiet skrivelse til amtmanden om told på okser.

Skovrider Jakob Rovert af Verst (ved Enevold Sørensen af Høllund) ctr. Jep Nissen af Øster Gesten. 3/2

39b:

Oluf Halballe af Knudsbøl fremlyste en hoppe 1. gang.

1719 - tirsdag den 24. januar:

Retten blev holdt i Herslev med Christen Pedersen ibidem som sætteskriver.

10/1. Amtmanden ctr. Hans Hansen af Varmark i Haderslevhus amt. 7/2

40b:

10/1. Amtmanden ctr. Hans Muus i Moeshus og Ole Mortensen i Varmark ang. slagsmål på Niels Pedersen Kyed i Bjert. Slagsmålet fandt sted i Middelfart. Ingen var mødt for amtmanden, hvorfor sagen hensvandt til nyt stævnemål.

1719 - fredag den 27. januar:

13/1. Etatsråd Mossil, formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 3/2

41:

Præsten Hartvig Split af Verst ctr. amtmanden og amtsforvalter Jens Voigt. Udsat til 10/2, men først set 17/2.

7/1. Ole Nielsen af Fuglsang ctr. Søren Jensen ibidem. 17/2

Peder Loft af Ågård fremlyste en hoppe 3. gang.

41b:

Læst kontrakt, hvorved Thomas Christensen i Bække forpligter sig til at yde sine stedbørn forskellige ydelser i forbindelse med, at han har indgået ægteskab med Kirsten Pedersdatter, enke efter Bertel Jensen Møller i Børkop. Ydelserne er dem, som Bertel Jensen forpligtede sig til, da han ægtede enken efter sl. Hans Hansen, hvis børn det drejer sig om.

1719 - 31. januar:

Retten blev holdt i Herslev.

42:

Læst forordning om adskillige ekstraordinære påbud.

Læst kammerkollegiets skrivelse af 17/1 til amtmanden om told på okser.

17/1. Peder Ravn af Børkop ctr. Niels Olesens hustru Mette Sørensdatter ang. nogle hårde skældsord mod citantens hustru Sidsel Hansdatter søndag før jul i Hans Thomsens gård på deres vej til kirke. - Hans Thomsen af Børkop har forklaret: Sidste søndag før jul holdt han i sin gård lige efter Niels Olufsens vogn, som den tid tillige med flere gjorde følgeskab med vidnets gårdmand Peder Dahls hustru til hendes kirkegang. Og da kirkekonen som billigt først kørte ud af gården, holdt Peder Ravns hustru straks uden for gårdsrummet, og så vidt som ham er berettet, kørte Peder Ravns hustru næst efter kirkekonen. Og dengang hørte han ingensomhelst ordveksling til æres forklejnelse. Vidnet har boet i byen i to år, og i den tid er han ikke bekendt med andet, end at enhver kone af lige stand har gang og sæde, som de har været gift til, sådan som det også er skik og brug i Gårslev, hvor han kommer fra. Han kan ikke nægte, at der jo nogle gange har været tvistighed mellem Peder Ravns og Niels Olufsens hustruer om deres gang og sæde til gilder eller værtskaber, fordi Peder Ravns kone vil have gang og sæde over Niels Olufsens kone, hvorimod Niels Olufsens kone mener at skulle have øverste sæde, såsom hun både skal være ældre gift og svarer af mere hartkorn end Peder Ravn eller hustru. - Herefter indgik parterne den forening, at de for at spare omkostninger ikke ville have nogen trætte. Derpå fremstår de to koner og erklærer, at de aldeles intet ved at påsige hinanden, og angående deres tvistighed om gang og sæde, hvor de kunne komme til nogen forsamling, så tilbyder Peder Ravns hustru at hun efterdags ikke skal eller vil prætendere (nogen forrang) over Niels Olesens hustru, ihvor det og måtte være enten i eller uden kirken, dog enhver sit stolestade til deres gårde upræjudiceret. Derimod tilstår Niels Olesens hustru, at hun hverken har eller efterdags vil forlange at have gang og sæde over Ursula Christensdatter i Børkop og i så måder i anledning af kongens lov den yngre at sidere den ældre, som de har været gift til.

43:

Der udmeldes synsmænd til at syne broen ved Bredstrup spang og den hosliggende stenbro og gøre overslag til reparation. 7/2

1719 - 3. februar:

Tinget holdt på tingstedet for Anst, Jerlev og Slavs herreder.

Læst forordning om adsk. ekstraordinære skatter for 1719.

Amtmanden lader proklamere auktion på husdyr og husgeråd på Søholm.

20/1. Skovrider Jakob Rovert af Verst (ved Enevold Sørensen af Høllund) ctr. Jep Nissen af Øster Gesten for gæld. Denne har til stævningsmændene sagt, at Jakob Rovert kan gøre med ham, hvad han vil; han kan ikke betale, før han får solgt 2 plage. - Dom: Han skal betale.

43b:

27/1. Etatsråd Mossil (Mossius), formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 17/2

1719 - tirsdag den 7. februar:

Tinget holdt i Herslev.

31/1. Synsmænd afhjemler syn på broen ved Bredstrup spang og den hosliggende stenbro og gør overslag til reparation. Se fol. 45.

44:

Præsten Jens Bergendal i Fredericia ctr. anneksbondcen Peder Quist i Egeskov og madame Margrethe sl. Christen Brocks af Fredericia. 14/2

Frederik Bredal på Holme (Søholmegård) ctr. nogle debitorer. 14/2

44b:

17/1. Regimentskriver Rask for Søren Jensen og Niels Pedersen af Taulov Nebel og Lars Pedersen af Torup ctr. arresterede Jens Pedersen, forhen af Kongsted. 21/2

24/1. Amtmanden ctr. Hans Hansen af Varmark i Haderslevhus amt. Udsat til 14/2, men først set 21/2.

45:

17/1. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 21/2

Auktion på Holme bekendtgjort.

Skovfoged Niels Pedersen i Viuf skovhus angav ulovlig skovhugst.

Se fol. 43b. Synsrapporten om Bredstrup spangs bro.

1719 - ingen dato angivet, 10/2:

Tinget holdt på tingstedet for Anst, Jerlev og Slavs herreder.

Hans Hansen i Seest ctr. Jep Rasmussen ibidem. Han får udmeldt synsmænd til at syne, hvorledes Hans Hansen den ældre er blevet gået for nær ved Jep Rasmussen indhegning af gården. Udsat til 17/2, men ikke set igen.

45b:

1719 - tirsdag den 14. februar:

Tinget holdt på Elbo-Brusk-Holmans herredsting.

7/2. Præsten Jens Bergendal (ved Daniel Lorentz von Grönningen) i Fredericia ctr. anneksbondcen Peder Quist i Egeskov og madame Margrethe sl. Christen Brocks af Fredericia. Synsforretning afhjemles. Se fol. 47.

7/2. Frederik Bredal på Holme (Søholmegård) ctr. nogle debitorer. Nogle har aflagt forklaring, fremlagt kvittering eller modkrav. Udsat til 21/2, men ikke set igen.

46:

Jørgen Melsing af Fredericia ctr. sl. præsident Vinterbergs enke af Fredericia og Niels Madsen Paag ibidem angående deres og citantens ålegårds rette beliggenhed i Erritsø. Der føres vidner herom. Sagen ikke set mere.

46b:

Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem. 21/2

Madsle. Christence, arving til Svend Mortensens stervbo i Fredericia, ctr. Jep Hansen i Gudsø. Udsat til 28/2, men først set igen 14/3

Krigsråd Ulsøe som skifteforvalter efter sl. Hans Kruse i Holme ctr. Christian Bredal på Søholme. 21/2

1719 - 17. februar:

Tinget holdt på Anst-Jerlev-Slavs herreders tingsted ved Egtved.

27/1. Ole Nielsen af Fuglsang ctr. Søren Jensen ibidem. - Da Ole Nielsen en aften kom fra Nybjerg mølle og ville gå hjem, kom Søren Jensen ridende efter ham og truede ham med en snarlig ulykke og brugte forskellige skældsord. Så red han forbi ham ad Fuglsang til. - I retten har Søren Jensen erkendt, at han sagde, "Du skal få en ulykke på din krop, eftersom du ikke fik nogen anden straf, fordi du slog mig med din økse, og betalte det med 2 mk.", og den ulykke skulle han få, når de ene kunne betræde (betrække) hinanden. Men så sagde Ole Nielsen, "Du skal have noget mere af øksen". Dette har Ole Nielsen benægtet, men han har vedgået at have sagt, "Du skulle have haft noget mere!". Søren Jensen nægter at have sagt, at djævelen skulle regere Ole Nielsen, eller at han var en rakker. Derimod har han sagt: "Du har været mig hadsk alle tider. I dette år ville du have gjort mig til tyv; den skal du selv være, til du mig det lovligt afbeviser." Han nægter at have kaldt ham skælm eller givet ham vedernavn. Dom: Andre til eksempel og afsky tilfindes Søren Jensen at betale i mulkt 4 rdl. samt 2 rdl. i sagsomkostninger og ellers at stille Oluf Nielsen nøjagtig kaution og forsikring for gjorte trusler og undsigelser eller i mangel deraf at borge for sig selv efter lovens 1-23-1.

47:

27/1. Præsten Hartvig Split af Verst ctr. amtmanden og amtsforvalter Jens Voigt. 3/3

47b:

Regimentskriver Rask ctr. nogle mænd i Vork. Han har stævnet dem til tinghuset ved Amhede, fordi de har oversiddet en ægt i forbindelse med en durchmarch den 27/12 1718, og vil have dem mulkteret og deres fæste underkendt. Udsat til 3/3, men ikke set igen.

3/2. Etatsråd Mossil (Mossius), formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 3/3

Se fol. 45b. Fire synsmænd afhjemler syn på anneksgården i Egeskov med bygninger, besætning og marker. Skoven kunne ikke synes på grund af sne.

48:

1719 - tirsdag den 21. februar:

Tinget holdt i Herslev.

Læst kammerkollegiets og finanskollegiets skrivelse til regimentskriver Rask, at rytterbønderne skal forskånes for familie- og folkeskat.

14/2. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem. 7/3

7/2. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 7/3

10/1. Rådmand Soltved af Haderslev ctr. jægermester Zeppelin til Refstrupgård. - Dom: Det befindes, at etatsråd og jægermester Jochum Christopher Zeplin til Refstrup egenhændigt har underskrevet og tilstået den af rådmand Jochum Soltvedel i Haderslev producerede contoregning af 18/10 1714, og Zeplin har ikke iretteført det ringeste derimod, skønt sagen har stået under opsættelse en rum tid. Han skal betale.

48b:

7/2. Regimentskriver Rask for Søren Jensen og Niels Pedersen af Taulov Nebel og Lars Pedersen af Torup ctr. arresterede Jens Pedersen, forhen af Kongsted. 7/3

49b:

Læst finans- og kammerkollegiets skrivelse om visse embedsmænds fritagelse for kopskat samt karrosse- og hesteskat.

Læst forordning om stemplet papir.

14/2. Krigsråd Ulsøe som skifteforvalter efter sl. Hans Kruse i Holme ctr. Christian Bredal på Søholme. 28/2

Bekendtgørelse om opsættelse af auktionen på Holme.

7/2. Amtmanden ctr. Hans Hansen af Varmark i Haderslevhus amt for toldsvig. - Idag sluttes sagen her med, at begge parter får beskrevet tingsvidne. - Hans Hansen har været anklaget for at have overført kvæg over Kolding fjord (fra Jylland til Holsten) den 9/9. Hovedvidnerne er Hans Pedersen Kyed i Bjert og hans daværende karl Jep Jensen. - Hans Pedersen Kyed har forklaret således: Noget før Mikkelsdag var han med sin karl ude i Drejens skov at opsøge sit ungkvæg. Nede ved stranden lå der en båd med to karle, som han ikke kendte, og ved båden stod der to stude, muligvis bundet til båden. Så kom skovfogeden Svend Nielsen ridende til, og Hans Hansen af Varmark kom roende ovre fra den anden side og landede lidt øst for den anden båd. Han havde to karle til at ro for sig. Skovfogeden sagde noget til ham, og så red han bort. Hans Hansen gik i land og op mod skoven, idet han foregav at skulle op til sin svoger i Eltang. Vidnet havde været så nær ved den første båd, at han kunne skyde dertil med en pistol. Også han havde talt med Svend Skovfoged, men han husker ikke om hvad. På spørgsmålet, om vidnet ikke selv havde været hos skovfogeden natten i forvejen og desuden havde redet omkring i skoven for at holde øje med kvægs ulovlige overførsel, svarede han, at han nok havde været hos skovfogeden; men det var for at bede ham komme med ned i skoven, idet han var bange for, at rytterne skulle ride hans heste bort. Hans Hansen har ikke bedt ham om hjælp til at få studene over; men han har hørt, at der var blevet indsat nogle stude i Bjert natten i forvejen hos Mathias Madsen. Vidnets karl havde også været med nede ved stranden, og han var i sin bare skjorte ude ved den båd, som Hans Hansen kom i. Det var, fordi han var ude at bade. - Jep Jensen, der dengang tjente Hans Kyed, bekræfter, at de var ude at opsøge deres ungkvæg, som var søgt ned til stranden, fordi det var varmt vejr. Så drev de det op fra stranden, og han tog sit bad. Da han gik ved stranden i sin bare skjorte, kom skovfogeden ridende, og han søgte hen til sine klæder. Skovfogeden red hen til en båd, som lå et bøsseskud borte med to stude stående ved siden af. Så kom Hans Hansen og landede lidt væk fra den første båd. Han gik op til skovfogeden og talte med ham. Vidnets husbond kom også derhen. Så red skovfogeden op mod skoven, og det så ud til, at han var ravgal. Så drev karlen og Hans Kyed deres kvæg hjem til Bjert. - Mathias Madsen i Bjert kendte ikke noget til, at der skulle være indsat kvæg i hans gård den pågældende tid; så skulle det være sket uden hans vidende. Hans tjenestepige vidste heller ikke noget om det.

Søren Jensen af Egum ctr. Søren Jensen Ladegaard af Trelde. 7/3

50:

1719 - 24. februar:

Retten holdt ved Amhede.

Læst kammerkollegiets skrivelse til regimentskriveren om rytterbøndernes fritagelse for familie- og folkeskat.

Læst forordningen om stemplet papir.

Læst kammerkollegiets skrivelse til amtmanden om visse personers fritagelse for kopskat.

Læst stiftbefalingsmandens anordning om torvedag hver lørdag i Kolding.

1719 - 28. februar:

Retten holdt i Herslev (der er oprindeligt skrevet Viuf).

Læst plakat om moderation i tolden på rug og hvede.

Læst amtmandens proklamation om, at birketingsretten herefter skal holdes i Viuf, hvor der bliver indrettet et tinghus i Bertel Jespersens hus.

50b:

Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Hans Gade af Bredstrup. 7/3

Øvrige sager opsat til 7/3.

Claus Sørensen af Stovstrup lovbyder 3. gang sin gård, som hans sl. kone Sidsel Hansdatter og andre vedkommende forhen ham lovligt har tilkøbt. Hans Bertelsen af Stovstrup og hustru Maren Eriksdatter begærede skøde. Herimod møder sl. Peder Eriksens enke af Tolstrup Marie Jensdatter, som protesterer imod lovbydelsen, idet hun hævder, at den ikke kan lade sig gøre, før end Claus Sørensen beviser, hvad regnskab han har gjort med sl. Peder Eriksens 3 børn, som han er formynder og værge for, eftersom hun ved, at de ikke har fået mere end 80 slettedaler, idet hendes sl. mand dog var blevet lovet 100 slettedaler. Claus Sørensen fremlægger et skiftebrev efter sin sl. hustru. Det viser, at Marie Jensdatter ikke har noget krav til ham.

51:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

51b:

1719 - fredagen den 3. marts:

Tinget holdt ved Amhede.

Læst plakat om moderation i tolden af fremmed rug.

Læst amtmandens proklamation om at holde ting i Viuf.

Kvartermester Johannes Becker i Vester Vamdrup på kongens vegne ctr. Jep Hansen Faarkrog i Lejrskov. Kontrastævning fol. 62b. 7/3

54:

Søren Christensen i Verst ctr. Cathrine Marie Eliasdatter. Stævning på fol. 62. 21/3

17/2. Præsten Hartvig Split af Verst ctr. amtmanden og amtsforvalter Jens Voigt. - Han har frasagt sig et stykke land, ansat til 2 skp. hartkorn, på Verst fællesmark, fordi det ligger ubekvemt for hans dyrkning og er af dårlig bonitet. Derfor har han stævnet stiftskriveren Jep Jensen i Vester Nebel til at påhøre opsigelsen. Denne har imidlertid pr. brev svaret, at han ikke kan skille ham af med jorden, før end der dermed bliver lovligt omgået med opsigelse til kirkens høje forsvar, stiftbefalingsmanden og biskoppen. Men præsten er fornylig kommet til kaldet og har aldrig taget jorden i fæste endsige brugt den. Udsat til 14/3, men ikke set igen.

17/2. Etatsråd Mossil (Mossius), formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. (Her nævnes oberforster Bachman som Mossii modpart!). 14/3

1719 - 7. marts:

54b:

Tirsdagen den 7. marts er birketingsretten for Anst, Jerlev og Slavs samt Elbo, Brusk og Holmans herreder efter kgl. befaling og amtmandens foranstaltning samlet, sat og holdt i Viuf, af birkedommeren Thomas Ebbesen på Holm, birkeskriveren Just Christian Lund af Viuf, tingmænd 8: Jens Ravn af Håstrup, Morten Nielsen i Almind, Jens Andersen i Tiufkær, Hans Madsen i Taulov Nebel, Thomas Hansen af Herslev, Peder Nielsen af Møsvrå, Niels Nissen af Starup og Rasmus Rasmussen af ...

21/2. Regimentskriver Rask for Søren Jensen og Niels Pedersen af Taulov Nebel og Lars Pedersen af Torup ctr. arresterede Jens Pedersen, forhen af Kongsted, for tyveri af 3 plage, som han har solgt til Jes Olufsen i Haderslev. - Jens Pedersen har fastholdt, at han har købt plagene af en mand, der kaldte sig Søren Jensen, uden for Vejle port, og der blev drukket lidkøb i porten. Den ene hed Hans; den anden vidste han ikke navnet på. Søren Jensen havde sagt, at han var fra Års (Århus). - Men vidner kan bekræfte, at Jens Pedersen nogle år har været berygtet for tyveri, og ejermændene har vedkendt sig plagene og har forklaret, hvor de havde dem fra. - Sognefoged Jens Jensen af Kongsted Torp har med nogle mænd været hos Jens Pedersen efter tyveriet, og da havde Jens Pedersen gjort optingning om plagene, først med Niels Pedersen, som han skulle give 10 rdl., hvilket de tog hinanden i hånden på, og dernæst med Søren Jensen, der også accepterede 10 rdl. i optingning. Jens Pedersen ville ydermere pantsætte sin kirkejord til dem, indtil han havde betalt. Om den tredie plag kunne han ikke optinge, fordi ejermanden ikke selv var til stede. - Jens Pedersen har tilbudt at skaffe sin påstående sælger og lidkøbsvidnerne til stede, men har beklaget sig over, at det var vanskeligt, når han sad i arrest og var blevet svigtet af sine venner. Peter Høeg, der er hans forsvarer, har ytret ønske om, at han blev løsladt af fængslet, så han kunne opsøge sine hjemmelsmænd, og han betegner ham i den forbindelse som en velbekendt ærlig mand, der har betalt sine skatter i mange år, hvilket regimentskriverens advokat Jørgen Pedersen dog kan tilbagevise under henvisning til vidnesbyrdene. Han har imidlertid ikke noget imod, at Jens Pedersen løslades, hvis Peter Høeg selv vil stille kaution for ham. Og iøvrigt er Jens Pedersen ikke venneløs. Han får besøg af dem i sin arrest, og de kunne vel rejse ud til hjemmelsmanden. - Jens Pedersen fastholder sin forklaring til det sidste. - Dom: (ved birkedommeren og 8 meddomsmænd: Mogens Hansen, Jørgen Rasmussen, Peder Thomsen, Bertel Jespersen, Laurs Sørensen, Jens Udsen, Hans Købmand og Søren Madsen, alle af Viuf). Dommen gennemgår, hvorledes de tre retmæssige ejermænd er kommet til plagene og henviser derefter til Jens Pedersens forsøg på optingning samt hans ry for tyveri. Der henvises så til et vidnesbyrd (som ikke forekommer i tingbogen) om, at en gammel, grå mand sidste år i november en aften kom med tre plage til bromanden i Københoved. Den ene ville han have solgt eller borttusket. Næste dag begav han sig afsted ganske tidligt, og ved Skrave kirke blev han set af en mand fra Jels, mens han lå og bedede. Han havde sagt, at han ville til Haderslev og sælge hestene. - Ved et forhør på Koldinghus under overværelse af amtmanden, regimentskriveren og rettens middel har han tilstået at have solgt plagene til Jes Olesen i Gl. Haderslev den 17. eller 18. juni 1718. Det bemærkes, at han ikke i sin bekendelse har fulgt sandheden, men endog sagt, at han hørte hjemme i Brejning. Og i retten har han tilstået, da plagene blev fremvist, at det var de samme, som han havde solgt; men Jes Olesen købte dem den 13. eller 14. november. Sagen har været opsat den ene gang efter den anden, fordi Jens Pedersen ønskede at fremskaffe sine hjemmelsmænd, men han har ikke fremført noget til sin befrielse. - Det findes bevist, at han er kommet til plagene på en ulovlig måde. Han bør efter lovens 6-17-39 straffes på sin boslod og midler, hvor de findes, og ellers sig selv til velfortjent straf og andre til eksempel og afsky efter forordningen af 4/3 1690 hænges i galgen, hvorfor skarpretteren nyder efter taksten 10 rdl. - Parterne begærede dommen beskrevet, og Jens Pedersen især forhåbede ved submission hos kongen om nåde at søge, som han forhåbede upåtvivlelig at erlange.

55:

21/2. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. Kontrastævning på fol. 57b. 21/3

55b:

28/2. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Hans Gade af Bredstrup. Stævning på fol. 59. 14/3

Læst kgl. forbud mod udførsel af uld og anordning om uldens indkøb til det manufaktur, som kongen selv lader indrette.

3/3. Kvartermester Johannes Becker (indlogeret hos Christen Wind i Vester Vamdrup) på kongens vegne ctr. Jep Hansen Faarkrog i Lejrskov. - Kvartermesteren vil have konfirmeret arresten på 2 heste og 4 stude, som han mener skulle overføres på forbudne steder, men som Jep Hansen Faarkrog atter har bemægtiget sig efter at have gjort arrest på dem i kongens navn. - Opbringningen var sket den 23/2 ud på aftenen. Korporal Jakob Christiansen Lassen var kommet gående ved Skanderup kirke tillige med de nyudskrevne dragoner Søren Bull og Simon Bastrup. Da kom Jep Faarkrogs dreng ridende sammen med Espen Knudsens søn i Skanderup på hver sin hest, og de drev 4 stude, som kvartermesteren anholdt og lod drive til Nagbøl til Niels Ebbesen, hvor de blev til næste dag for at blive drevet videre til Kolding toldsted. Jep Faarkrogs dreng sagde til dem, at de skulle vare sig for morads ved Skanderup kirke; der var han nær kommet i dynd, da han aftenen i forvejen var ovre hos Peder Koed i Hjarup for at hente ham til Jakob Bucks i Dollerup for at modtage studene, men som han ikke var hjemme, var hans ordre at drive studene til Hjarup. Da korporalen (vidnet) og de andre var kommet med studene uden for Skanderup kirke, kom Jep Faarkrog ridende forbi dem ind i Skanderup by med en anden mand, og da korporalen og de andre var kommet ud for Mikkel Vedstesens gård i Skanderup med studene, kom Jep Faarkrog dem i møde, idet han havde med sig Jens Andersen, Mikkel Vedstesen og Mads Hansen, alle af Skanderup, og vedkendte sig studene og den ene hest, og Mads Hansen vedkendte sig den anden hest, som Espen Knudsens søn red på, og de gjorde arrest på dyrene, hvorefter de blev drevet ind i Jens Andersens gård og lukket inde i et hus. Så red de to drenge bort med deres heste, og korporalen gik til Kolding med sine kammerater. Korporalen var gået til Vamdrup for at fortælle kvartermesteren, at 6 stude skulle drives for Jep Faarkrog den aften for at gå over forbudne steder, og han mener, at de to stude nok blev afsat hos Jakob Buck. Ifølge hans drengs udsagn skulle de være solgt til Peder Koed i Hjarup. På spørgsmålet, om studene var kommet over noget forbudt sted, svarede korporalen, at så vidt han vidste, var åen syd om Lejrskov forbudt. - De to dragoner skulle sammen med korporalen oppasse studene, men da de nåede frem, havde kvartermesteren allerede gjort det. - Herefter bliver modpartens vidner afhørt. Anders Sørensen af Skanderup fortæller, at Jep Faarkrog den 1/2 var hos hans søn for at aftale fodring for 2-4 stude, efter som foderet kunne strække. Jep Faarkrog kunne komme med dem, når det var ham belejligt. - Jens Andersen af Lejrskov bevidner, at der aldrig nogensinde er blevet opbragt kvæg, som blev drevet mellem Lejrskov sogn over til Skanderup eller Hjarup. Disse sogne er inden landskellet undtaget Bastrup by i Vamdrup sogn, som ligger i Haderslevhus amt på den anden side den å, som går ud i Skodborg å. Men Hasselvad å syd for Lejrskov eller møllebækken har han aldrig hørt at det var forbudet at drive over. Der var et stort snefog den aften, da studedriften fandt sted. - Bendix Funck, der er advokat for kvartermesteren, anfører idag, at Jep Faarkrog ikke havde angivet for toldbetjentene, at han skulle have studene på foder hos Jens Andersen. Og han finder det usandsynligt, at en så velhavende mand som Jep Faarkrog så tidligt på året skulle have trang på foder, så at han justement den aften hen mod natten skulle lade 4 stude overdrive til Skanderup og ikke kunne have underholdt dem med foder natten over. Jep Faarkrog tilbyder derimod sin ed på, at dyrene faktisk skulle på foder. - Dom: Kvartermester Becker har forsøgt at opbringe studene og hestene i den mening, at der var begået toldsvig med dem, hvorimod modparten beviser, at studene skulle på foder, samt at bøndernes fædrift aldrig nogensinde fra Lejrskov til Skanderup og andre omliggende byer her i Koldinghus amt inden og norden for Skodborg å og landskellet har været forbudt, og det er heller ikke at udfinde af anordningen om toldsvigs afskaffelse, at Hesselvad å og de andre bække og vandløb og møllevand, der har været omtalt i sagen, nogen sinde har været eller er forbudte. Hestene og studene kan ikke dømmes til nogen konfiskation, og Jep Faarkrog tilfindes at beholde dem fri for kvartermester Johannes Beckers tiltale i alle måder. Og eftersom kvartermesteren har søgt denne opbringelse for at lade se sin nidkærhed for kongens tjeneste, så ophæves processens bekostninger på begge sider.

56b:

21/2. Søren Jensen af Egum ctr. Søren Jensen Ladegaard af Trelde. 14/3

21/2. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem. 21/3

Laurs Madsen af Håstrup fremlagde en obligation af Frederik Christian Bredal på Søholme til Jakob Kruse på Møgelkjærgård på den arv, der er tilfaldet ham og hans søskende Skak Kruse, Anne Mette Helvig og Margrethe Kruse efter deres broder Hans Kruse, forhen boende i Søholme.

57:

Skovfoged Svend Nielsen angav ulovlig skovhugst.

Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Jørgen Jepsen i Vester Nebel. 14/3

57b:

Se fol. 55. Mølleren Søren Andersens kontrastævning om mølledammens opkastning til skade på citantens havegrund. Mølleren vil bevise, at citanten har opfyldt en del af mølledammen, der tilhører kongen.

1719 - 14. marts:

3/3. Etatsråd Mossil (Mossius), formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 28/3

7/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Hans Gade af Bredstrup. - Dom: Eftersom Hans Gade har tilstået at have oppebåret af regimentskriver Søren Hacksen en del fouragepenge til deling mellem sognets beboere, og at Søren Hacksen atter igen ved afregning har betalt fornævnte fouragepenge til vedkommende, og i så måde Hans Gade ikke har gjort god regnskab og rigtighed for, hvad han således havde annammet, så skal han betale 17 rdl. 14 sk. samt sagsomkostninger. Og som Hans Gade har proponeret at være kommet til kort hos sine naboer for ovenmeldte fouragepenge, så har han sin regres forbeholdt.

58:

7/3. Søren Jensen af Egum ctr. Søren Jensen Ladegaard af Trelde, som skal påhøre en gældsdom af 14/9 1717. Han beder om forlig og skal den 7/3 betale her i retten 11 slettedaler imod at få dommen kvitteret. Idag er sagen blevet udsat til 28/3, men den er ikke set igen.

7/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Jørgen Jepsen i Vester Nebel. 21/3

14/2. Madsle. Christence, arving til Svend Mortensens stervbo i Fredericia, ctr. Jep Hansen i Gudsø. 21/3

Regimentskriver Rask for Christen Jensen i Ladegård skov ctr. Poul Slagter i Fredericia. Ved auktionen på Henneberg Ladegård over kaptajn Ellebrechts køer, blev der solgt en ko tilhørende Christen Jensen i Ladegårdshus til Poul Slagter, som klippede sit mærke på den. Den blev ikke opført i auktionsprotokollen, fordi den ikke vedkom kaptajnens køer. Udsat til 28/3, men ikke set igen.

58b:

Jens Damgaard anmelder på vegne af generalmajorinde Ingenhaven ildsvåde på hendes påboende gård i Amnitsbøl. Alle 97 fag er nedbrændt. Ildsvåden skal skyldes en karls omgang med krudt. Han er straks bortrømt.

Skovfoged Jens Nielsen angav ulovlig skovhugst.

Skovfoged Claus Maler ditto.

59:

1719 - 21. marts:

Læst kammerkollegiet skrivelse om opgæld på kroner.

Læst sammes skrivelse, at alle fæste- og skifteprotokoller m.v. vedr. landgods skal indsendes til eftersyn hos amtmanden.

7/3. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. Synsforretning på fol. 61b. 18/4

59b:

14/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Jørgen Jepsen i Vester Nebel. 28/3

14/3. Madsle. Christence, arving til Svend Mortensens stervbo i Fredericia, ctr. Jep Hansen i Gudsø for gæld. Jep Hansen har svaret, at han har betalt Svend Mortensen for mange år siden, nemlig med ½ tønde spegesild for 14 mk., og derefter kørte han et svin fra Knud Andersen i Kolding til ham. Den sal. mand havde lovet at udskrive det i sin bog. Det har Jep Hansen tilbudt sin ed på. Udsat til 4/4, men ikke set igen.

3/3. Søren Christensen i Verst ctr. Cathrine Marie Eliasdatter. 16/5

7/3. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem. 4/4

Regimentskriver Søren Hacksens stævning ctr. Hans Gade af Bredstrup. Se fol. 55b.

60:

1719 - 28. marts:

Læst kgl. resolution ang. dem, der undviger af landet for udskrivningen, at deres navne straks skal slås op på galgen, og de skal gøres arveløse.

14/3. Etatsråd Mossius, formynder for Gotfred Mossius' datter, (ved oberforster Bachman) ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 12/4

Alle øvrige sager opsat til 4/4

21/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Jørgen Jepsen i Vester Nebel. Udsat til 12/4, kommer igen 2/5

Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. Stævning på fol. 62b. 12/4

61:

1719 - 4. april:

Læst forordning om kursen på species og kroner over for kurant.

Læst forordning om, at memorialer o.a. skal opdeles sådan, at hver af dem kun henvender sig til eet kancelli eller kollegium.

Læst reluitionskommissionens plakat om auktion på konge- og kirketiender, hoved- og ladegårdstakster m.v.

Læst 2 eksemplarer med vedfulgte konditioner om alt, hvad af ovenmeldte gods der sælges på Lolland og Falster.

Skovfoged Svend Nielsen angav ulovlig skovhugst.

Skovfoged Peder Krat i Vinding ditto.

61b:

Skovfoged Claus Henriksen Maler ditto.

21/3. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem. 18/4

Se fol. 59. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. Synsforretning: Der var sendt bud til byfogeden, men skønt budet sagde, at han havde lovet at komme, kom han dog ikke. Knud Jørgensens have er blevet synet. Mod øst strakte den sig 16 sjællandske alen længere ud i søen end naboen Kjeld Becks, og mod vest ca. 14 alen længere ud end Poul Skomagers. Denne del står under vand, og hvis han skal være fri for det, må han opfylde den. Hvis vandstanden skulle sænkes så meget, at hans have blev fri for vand, ville der intet malevand være til den lille kværn, der løber med overfaldsvand og er den bedste både til sommertørke og vinterfrost, og til underfaldskværnen ville der ikke være vand nok til forsvarlig maling.

62:

Se fol. 54. Søren Christensen i Verst ctr. Cathrine Marie Eliasdatter. Stævningen.

62b:

Se fol. 51b. Kvartermester Johannes Becker i Vester Vamdrup på kongens vegne ctr. Jep Hansen Faarkrog i Lejrskov. Kontrastævning.

Se fol. 60. Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. Stævning.

63:

1719 - onsdagen den 12. april:

28/3. Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. 25/4

63b:

Læst forordning af 27/3 om afskaffelse af unyttigt krohold på landet.

Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 18/4

65:

Gabriel Kruse af Kolding fremstår p.v.a. sin svigermoder Inger Andersdatter af Borre mølle. Hun var indkaldt til retten idag af Peder Udsen i Kolding. Men citanten har ikke indfundet sig, og det er snart solnedgang, hvorfor han ønsker, at hun skal blive kendt sagesløs og få sine omkostninger dækket. Hun kendes sagesløs.

Andre sager udsættes til 18/4.

Peder Jensen af Dons får tingsvidne. Hans ejendom stod efter krigsjordebogens landmålings forvandling for hartkorn 2-5-0-0 og efter reduktion 2-1-0-0, mens han nu skal svare 3-5-0-0, skønt hans gård ikke er større end naboernes. Det bekræfter disse. Han har andraget det for reluitionskommissionen og ryttersessionen og har dog ikke hidtil kunnet få nogen lettelse. Hvis ikke han får den, kan han ikke besidde stedet.

Skovfoged Peder Krat angav ulovlig skovhugst.

28/3. Etatsråd Mossius, formynder for Gotfred Mossius' datter, (ved oberforster Bachman) ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 18/4

65b:

1719 - 18. april:

Læst forordning af 31/3 om justitsen.

12/4. Etatsråd Mossius, formynder for Gotfred Mossius' datter, (ved oberforster Bachman) ctr. regimentskriver Søren Hacksen vedr. Starup kongetiende, som myndlingen har arvet. Søren Hacksen har fæstet kongetienden, men har ikke betalt afgift i 2 år. - Dom: Eftersom bevises med begge parters dokumenter, 1. at etatsråd Mosius er den rette fødte værge og af kongen beskikket til formynder for sin broder sl. doktor Hector Gotfried Mosius' efterladte umyndige børn, og 2. af hans skrivelse til inspektør Bentzen i Haderslev, at sekretær Mosius ikke har haft med de jyske tiendepenges oppebørsel at bestille længere end til 1716, bortset fra hvad han har tildristet sig til uden ordre. - 3. (Punktet angår et brev fra en madame Lund, der har haft med Ødsted kirketiende at gøre og har interesse tilfælles med Søren Hacksen). - 4. Når Søren Hacksen i et brev til sekretær Mosius har beklaget sig over misvækst i 1716 og 1717, så er det uden årsag, idet attest fra Starups sognemænd beviser, at han de sidste tre år har oppebåret over 300 rdl. og har kunnet få et overskud på mindst 80 rdl., når kongens skatter og en afgift på 200 rdl. er blevet trukket fra. - 5. Søren Hacksen mener, at han har fæstet tienden på livstid, og at han skal have sin indfæstning tilbage i modsat fald, idet han støtter sig til et fæstebrev, som er meddelt ham af sekretær Mosius, og til en auktionsforretning, som er approberet af Christian og Frederik von der Mosius. Men den post er hverken approberet af auktionsforretningen eller af etatsråd Mosius som hovedmand, der heller ikke har ratificeret fæstebrevet. - 6. (om at Søren Hacksen har overdraget tienden til krigsråd Folsack til Kjeldkær). - Søren Hacksen dømmes til promte at betale 100 rdl. til etatsråd Mosius. Og fordi sekretær Mosius uden myndighed har tilladt ham at beholde 50 rdl. af afgiften for 1717 for sin indfæstning, så har Søren Hacksen sin regres over for ham.

66:

4/4. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem til fornyelse af en dom af 9/11 1717. - Forlig: Thomas Hansen skal betale til Hans Hansen 4 rdl. 2 mk. inden 14 dage, og Hans Hansen vil selv betale sagsomkostninger. Derimod angår kongens krav for sagefald kun Thomas Hansen. Se igen 2/5

12/4. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. Se attest fol. 66b. 16/5

66b:

21/3. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 2/5

Læst reluitionskommissionens foranstaltning om koblernes indgrøftning.

Se fol. 66. Attest fra Niels Iversen, der har oppebåret tiende af forpagteren Henrik Wilhelm.

Skovfoged Ditlev Andersen af Stovstrup angav skovhugst.

67:

1719 - 25. april:

12/4. Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. 9/5

1719 - 12. april onsdag efter påske fremkom for retten afg. sl. Niels Christensens enke Marie Jensdatter af Tolstrup med lavværge Jens Pedersen Møller af Gammelby mølle - og lovbød sammen med sine børns formynder Claus Sørensen af Stovstrup 3. gang sin gård i Tolstrup. Claus Eriksen af Tolstrup og hustru Margrethe Mikkelsdatter begærede skøde.

Skøde efter foranstående lovbydelse.

67b:

Læst kontrakt om aftægt m.m. mellem Claus Eriksen og Marie Jensdatter af Tolstrup.

68:

Jens Olesen og Peder Pedersen af Starup og Morten Nielsen af Almind lovbød 3. gang den halve gård, som de er lodtagne i. Jens Olesens søn Ole Jensen af Starup og fæstemø Maren Christensdatter begærede skøde.

68b:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

Skovfoged Svend Nielsen af Bjert lod afhjemle syn på ulovlig skovhugst i Elbo herred, - i Holmans herred - og i Brusk herred.

69:

Skovfoged Jens Krog af Oksvig ditto for Jerlev herred.

1719 - 2. maj:

Oberst Christian Conrad von Elenbrecht i Middelfart ctr. sønnen kaptajn Anthoni Gynther von Elenbrecht. 16/5

69b:

18/4. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 16/5

Madame Anne sl. Ove Pedersens ctr. Rasmus Hansen på Urupgård i Grindsted sogn. Stævning på fol. 70. 16/5

28/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Jørgen Jepsen i Vester Nebel for gæld iflg. panteforskrivning. Idag fremstår mølleren Christen Simonsen af Dons mølle og betaler 20 rdl. for Jørgen Jepsen; de resterende godt 34 rdl. vil han kautionere for bliver betalt inden 14 dage, til 16/5. Herefter er sagen ikke set mere.

18/4. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem til fornyelse af en dom af 9/11 1717. - Thomas Hansen har ikke betalt mere end halvdelen. 9/5

70:

Se fol. 69b. Madame Anne sl. Ove Pedersens ctr. Rasmus Hansen på Urupgård i Grindsted sogn. Stævning for gæld på varer for 33 rdl.

1719 - 9. maj:

Niels Jessen Kjær af Seest fremviste 5 ulveunger, fundet i Seest skov.

2/5. Regimentskriver Anders Rask for Hans Hansen i Herslev ctr. Thomas Hansen ibidem til fornyelse af en dom af 9/11 1717. - Forlig: Thomas Hansen betaler 4 rdl. 2 mk., hvorimod Hans Hansen efterlader alle yderligere krav, så vidt hans egen sag angår efter dommen.

25/4. Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. 6/6

Læst ekstrakt af kammerkollegiets skrivelse, at proprietærer og andre vedkommende ufortøvet skal angive ... i nærmeste købstad hos forvalterne af stemplet papir.

70b:

Hans Madsen af Bjert har stævnet Niels Jørgensen Gris og fremlagt et tingsvidne af Elbo-Brusk-Holmans herredsting af 13/9 1718. Niels Gris vidste ikke, at det forholdt sig sådan med smedejorden, og ville fralægge sig den.

Skovfoged Jens Andersen i Egtved angav ulovlig skovhugst.

1719 - 16. maj:

21/3. Søren Christensen i Verst ctr. Cathrine Marie Eliasdatter, der har beskyldt ham for at være hendes barnefader i Verst kirke for den hele menighed. - Dom: Søren Christensen har edeligt benægtet at være hendes barnefader eller at have haft legemlig omgang med hende. Han frikendes for hendes beskyldning, og hun skal for sin ublu sigtelse betale 2 rdl. i sagsomkostninger.

2/5. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 6/6

71:

Oberforster Bachman stævner for ulovlig skovhugst. Stævning fol. 77. 6/6

Lars Madsen af Håstrup ctr. debitorer. Stævning på fol. 77b. 23/5

2/5. Oberst Christian Conrad von Elenbrecht i Middelfart ctr. sønnen kaptajn Anthoni Gynther von Elenbrecht. 31/5

18/4. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. Kontrastævning på fol. 74b. Udsat til 31/5, se 23/5

73:

Regimentskriver Rask anmelder ildsvåde for Mads Lassen og Christen Hansen i Harte. Attest fra præsten fol. 78.

73b:

Mads Pedersen af Pjedsted lovbød 3. gang sin gård, som Hans Sørensen Hedemand af Stallerup, Jens Sørensen af Lilballe, Niels Andersen af Vinding og Anders Jørgensen af Gudsø forhen har solgt ham. Hans søn Peder Madsen og dennes hustru Anne Christensdatter begærede skøde.

74:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

74b:

Se fol. 71. Henrik Wilhelms kontrastævning (ved Peder Langsted) ctr. von Ellenbrechts frue Anthonette Cathrine Juul På Henneberg Ladegård og fuldmægtig Peter Høeg.

75b:

2/5. Madame Anne sl. Ove Pedersens ctr. Rasmus Hansen på Urupgård i Grindsted sogn. 23/5

1719 - 23. maj:

16/5. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 31/5

Hans Jensen af Taulov Nebel anmelder et forlig med sin svoger Hans Pedersen Kyed af Nr. Bjert. Hans Kyed har sidste år købt 3 stude af Hans Jensen for 38 sldlr. Dem vil han betale inden 4 uger. Der har også været tvist om fædrene arv efter sl. Peder Pedersen Kyed i Bjert. Hans Jensens hustrus søster Johanne Pedersdatter, som er gift med Niels Jespersen i Bjert, skal have 100 sldlr. Dem vil Hans Kyed betale med samme frist. Hans Jensen har på vegne af sin hustru og Hans Kyeds moder i forvaring en panteforskrivning på 40 sldlr. hos sl. Thomas Skræders arvinger i Kolding. Den bliver hos ham, indtil deres moder enten dør eller får brug for pengene. Så længe hun lever, indkasserer Hans Jensen renterne og leverer dem til hende. Hvis nogen af parterne bryder denne overenskomst, skal vedkommende betale 4 rdl. til birkets fattige.

76:

Christen Sørensen af St. Velling ctr. Mads Poulsen og Poul Poulsen af Tiufkær. 6/6

Rasmus Nielsen af Andkær fremviste nogle ulveunger, taget i Vinding skov.

76b:

Niels Jespersen Gris og Jens Christensen af Nr. Bjert har været udmeldt af retten til at syne nogle forfaldne broer og køresteder på landevejen ved Kolding og kongevejen op til dyrehaven. De afleverer deres synsforretning med overslag over materialeforbrug og udgift til reparation.

16/5. Lars Madsen af Håstrup ctr. debitorer. 31/5

16/5. Madame Anne sl. Ove Pedersens ctr. Rasmus Hansen på Urupgård i Grindsted sogn. 27/6

77:

Skovfoged Peder Krat i Vinding angav skovhugst.

Skovfoged Svend Nielsen af Bjert ditto.

Synet på fol. 76b beediges.

Se fol. 71. Oberforster Bachman stævner for ulovlig skovhugst præsten Peder Bering og hans tjenestekarle, Poul Frismand, Poul Christensen, Jes Vaaben, Las Degn, Morten Sørensen, Gregers Thomsen, Lars Vaaben, Christian Madsen, Niels Christoffersen, Peder Jensen og Peder Kaad med deres tjenestekarle og drenge, alle af Hjarup, samt Nis Marquorsen i Bønstrup. Der er holdt ransagning den 28/4 og fundet en del træ. De skal præstere hjemmel. Som vidner stævnes sognefoged Jens Christensen Snogdal, Lars Clemmensen og Jens Sørensen.

77b:

Se fol. 71. Stævningen fra Lars Madsen af Håstrup ctr. debitorerne Frederik Bredal og hustru, Jens Olesen på Amhede, Jens Nielsen i Børup samt Maren Jensdatter, der tjener på Holme. De skylder for det, som de har købt på auktionen på Søholme.

78:

Se fol. 73. Attest fra præsten i Påby om ildsvåde.

1719 - 31. maj:

Christen Kjeldsen af Kragelund anmelder ildsvåde. Alle 55 fag hus er nedbrændt, og han selv har under største fare reddet sig selv og sine børn ganske nøgne og aldeles intet andet. Han har mistet alt, hvad han som en velhavende mand ejede, samt af korntienden den anpart, der tilkom kirken, som han var kirkeværge for, og desuden 30 rdl. 5 mk., han som lægdsmand nylig havde indkrævet af Bække sogns ryttergods. Han kan ikke komme på fode igen, medmindre kongen vil forlene ham nogen bygningshjælp og frihed for skatter samt efterlade ham de indebrændte månedspenge og kirkekornet, helst egnen er så slet og sandig og ufrugtbar som nogen steds kan findes i hele Danmark. Synsmænd har vurderet, at genopbygningen vil koste 416 rdl. 1 mk. 8 sk.

79:

16/5. Oberst Christian Conrad von Elenbrecht i Middelfart ctr. sønnen kaptajn Anthoni Gynther von Elenbrecht. 13/6

80b:

16/5 eller 23/5. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 20/6

82b:

Hans Markvorsen (Hans Markussen) på Vamdrupgård ctr. samtlige Vester Vamdrup mænd. 13/6

83:

Mogens Hansen og Rasmus Rasmussen af Viuf fremlægger synsforretning over, hvilke reparationer der behøves til det hus, som af kongen er givet til at være tinghus.

23/5. Lars Madsen af Håstrup ctr. debitorer. 13/6

1719 - 6. juni:

9/5. Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. 13/6

16/5. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 20/6

16/5. Oberforster Bachman stævner for ulovlig skovhugst. Stævning fol. 77. 20/6

23/5. Christen Sørensen af St. Velling ctr. Mads Poulsen og Poul Poulsen af Tiufkær. Ca. 3 uger før stævningen kom Mads Poulsen til Jens Christensen af St. Velling på Smidstrup kirkegård før prædikenen, og da sagde Mads Poulsen, at der havde været nogle, som ville stjæle fra hans broder Poul Poulsens toft i Tiufkær, men han navngav ikke nogen, men sagde blot, at var de nævnt, så var de velkendte. Han gav ikke noget tegn fra sig med øjne eller hænder. I retten har Mads Poulsen heller ikke navngivet dem, men blot forklaret, at da de kendte indgangen til huset, så havde han sluttet, at de måtte være bekendte. Udsat til 13/6, men ikke set igen.

Maren Jakobsdatter af Tolstrup lader læse obligation fra Bertel Sørensen ibidem for lån, han har modtaget fra tid til anden. Der er pant i 2 stude og en ko.

83b:

1719 - 13. juni:

31/5. Oberst Christian Conrad von Elenbrecht i Middelfart ctr. sønnen kaptajn Anthoni Gynther von Elenbrecht om den aftægtskontrakt, de har sluttet. Sønnen bekræfter af have underskrevet kontrakten, men formoder, at den er blevet ophævet af kongen ved, at denne har udlagt Henneberg Ladegård til græsning. Han vil imidlertid gerne yde sin far det samme, som hans søskende gør. Men disse har ganske slået hånden af ham. - Dom: Efterdi kongen har behaget at udlægge Henneberg Ladegård, som var en krongård og givet kaptajn Elenbrecht til beboelse og dyrkning på livstid, til rytterhestes græsning, så ses ikke, at faderen kan nyde den med sønnen den 2/3 1717 oprettede aftægtskontrakt, efterdi den alene har sit ophav i overdragelsen af Henneberg Ladegård, som kongen har taget til sig. Aftægten beløb sig til halvparten af sønnens indkomst af Henneberg Ladegård. Da nu kongen har givet kaptajn Elenbrecht 22 tdr. hartkorn i den vestre egn til erstatning (som dog ikke kan indbringe nær så stor en indkomst), så skal oberst Elenbrecht dog nyde, så længe han lever, halvparten af det nævnte vederlagsjordegods' årlige indkomster efter jordebogen, item halvparten af hoveripenge, af indfæstning og af alt, hvad godsets beboere med rette kan tilkomme at svare husbonden, foruden halvparten af Erritsø mølles landgilde, når kongens andel er klareret. Og for at obersten kan have sikkerhed for, hvori indkomsten består, så skal kaptajnen meddele ham en akkurat jordebog. Efter oberstens død skal sønnen lade ham hæderligt begrave efter stand og condition i Erritsø kirke.

84:

Læst proklama fra provst Peder Ahrenberg i Hvejsel om skifte i Vejle efter sl. mag. Oluf Simonsen.

31/5. Lars Madsen af Håstrup ctr. debitorer. 20/6

6/6. Postmester og kontrollør Jens Jørgensen Riis ctr. jægermester Jochum Christopher Zeppelin. - Zeppelin har ikke betalt renterne på et lån, hvorfor postmesteren har opsagt kapitalen, som Zeppelin dog heller ikke har betalt. Ved første retsmøde mødte en af jægermesterens skytter frem med 10 rdl. til betaling af renterne; de forblev i rettens gemme, fordi postmesteren nu ikke ville modtage renterne uden at få kapitalen med. Senere påberåbte Zeppelin sig et kgl. moratorium af 16/1 1712 (om fritagelse for betaling af gæld, mens krigen stod på). - Dom: Det bevises med obligation af 10/11 1702, at jægermester Zeplin har til sig taget under formynderskab hos Jørgen Pedersen i Riis hans to sønners Peder og Jens Jørgensen Riis' tilfaldne mødrene arv på 200 rdl. - Zeplin er blevet søgt ved Nørvang-Tørrild herredsting og dernæst her ved denne ret, inden han irettelagde det kgl. moratorium, og han har ikke holdt nogen rigtig zahltermin med rentes erlæggelse uden foregående lovmål. Efter kgl. bevilling bliver Zeplin fri for kapitalens erlæggelse til denne krigs udfald, såfremt han efter kongens forordning af 31/3 1719 sætter sine myndlinge forsikring ved forløfte eller godt pant. Hvis ikke han kan det, bør der gøres udlæg i hans bo for kapitalen. Vidtløftig proces kunne være sparet, om kongens frihedsbrev straks havde været offentliggjort eller forevist vedkommende, da pengene forlangtes og blev lovligt opsagt. Derfor bør Zeplin betale 8 rdl.

84b:

31/5. Hans Markvorsen (Hans Markussen) på Vamdrupgård ctr. samtlige Vester Vamdrup mænd. Kontrastævning fol. 85. 20/6

Skovfoged Jakob Nielsen af Trelde angav skovhugst.

Henvisning til fol. 75. Attest fra Hans Elkjær: han og Anders Pedersen har fået skøde fra forrige rektor på Middelfart skole Bertel Tholovis på en ålegård der er inddraget i kaptajn Elhenbrechts sagsanlæg.

85:

Se fol. 84b. Kontrastævning fra Vamdrup bymænd. De mener ikke, at Hans Marquorsen har lod i de jorder, sagen drejer sig om.

85b:

1719 - 20. juni:

Læst kgl. resolution om, at proprietærbønder i sogne, hvor kongens tiende bliver henlagt til bønderne, skal være delagtige deri lige som rytterbønderne mod afgift af tønden 2 mk. 8 sk.

Læst rytter- og reluitionskommissionens brev om det samme.

Læst amtmandens bestalling til mester Christian Seiler, at han må holde en skorstensfejer til at rense slottets skorstene samt betjene undersåtterne i de 8 herreder med, hvad de kunne have at lade udføre.

6/6. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. 4/7

86:

6/6. Oberforster Bachman stævner for ulovlig skovhugst. Se stævningen fol. 77. Udsat til 27/6, men ikke set igen.

Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop. 4/7

87:

Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop. Syn på skovpart. 4/7

87b:

Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop om udskrivning af sønnerne. 4/7

31/5. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 27/6

88:

13/6. Hans Markvorsen (Hans Markussen) på Vamdrupgård ctr. samtlige Vester Vamdrup mænd, der har nægtet ham græsgang, tørvegrøft, klyneskær efter lod og ligning. De mener ikke, at han har nogen lod i den pågældende jord. Idag indgås der et forlig, som approberes af retten. Der henvises til fol. (ingen talangivelse).

Hans Henriksen af Lille Velling søger tingsvidne om den stand, hvori han har overtaget en ryttergård i Follerup, som jægermester Zeplin har overdraget ham. Synsmænd skal syne gården. Stævning på fol. 95. 4/7

89:

13/6. Lars Madsen af Håstrup ctr. debitorerne Frederik Bredal og hustru, Jens Olesen på Amhede, Jens Nielsen i Børup samt Maren Jensdatter, der tjener på Holme. De skylder for det, som de har købt på auktionen på Søholme. - Dom: Jens Olesen Risø på Amhede har ved auktion på Søholmegård købt en del varer for 29 rdl. 5½ sk. og har ikke villet betale i mindelighed. Han skal betale.

Amtmanden gør vitterligt, at eftersom forrige skarpretter Christian Seiler, der tidligere har fået tilladelse til en skorstensfejer til at renholde skorstenene på Koldinghus slot m.m., hvorfor han nød løn efter reglementet, og til at amtets beboere måtte lade sig betjene af ham med hvad fæ, bæster eller deslige dem kunne bortdø m.v., for den betaling, de havde aftalt med ham selv eller hans forgænger, nu er afgået ved døden, og der derfor ingen er, som kan påtage sig sådant, skønt dog ideligt noget sådant forekommer, så bliver derfor herved i hans sted efter ansøgning dertil bestilt og tilladt sådant at forrette afdøde mester Christian Seilers søn Christian Seiler. Han skal nyde samme betaling som faderen.

89b:

Skovrideren af Verst fremviste 2 ulveunger.

1719 - 27. juni:

90:

20/6. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 4/7

23/5. Madame Anne sl. Ove Pedersens ctr. forpagter Rasmus Hansen på Urupgård i Grindsted sogn. 4/7

Læst bestalling af Morten Pedersen som skovfoged i stedet for Laurs Hundsholt, som er befundet udygtig.

Regimentskriver Rask for Peder Bennetsen ctr. Søren Nielsen i Egum. 4/7

90b:

Jørgen Lauridsen af Oddersted ctr. Christian Madsen i Hjarup for gæld. Regimentskriver Rasks fuldmægtig Jørgen Pedersen af Påby kautionerer for betaling til Mikkelsdag.

Jørgen Nielsen af Starup anmelder ildsvåde.

91:

Rytterbonden Jens Andersen af Egtved ctr. Niels Jensen af Vork. Stævning på fol. 91b. Udsat til 4/7, men først set 11/7.

91b:

Skovfoged Morten Pedersen af Gejsing angav skovhugst.

Se fol. 91. Jens Andersens stævning ctr. Niels Jensen.

1719 - 4. juli:

92:

20/6. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. Se 18/7

20/6. Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop. Syn på skovpart afhjemles. Se fol. 96b.

20/6. Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop om udskrivning af sønnerne. Se 18/7

92b:

20/6. Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop. Han skal påhøre vidner om bortførslen af noget korn sidste år samt om Duckes tilbud til ham, hvis han ville blive på stedet og svare landgilde efter fæstebrev og landstingsdom o.a. - Hans Hansen Skovsen af Børkop har vidnet, at før end han overtog stedet efter Peder Iversen, talte han med ham og tilbød, at om han ville blive ved stedet, ville han selv holde sig fra det. Men Peder Iversen havde svaret, at det var lige meget om han eller en anden fik stedet, for han blev ikke selv ved det. Der var opstillet en liste over, hvad han måtte føre med fra boligen. - Mette Sørensdatter har vidnet, at Ducke tilbød ham, at han kunne blive, hvis han betalte 20 slettedaler af sin restance. Så ville resten blive ham eftergivet. Men Peder Iversen svarede, at han ikke havde penge at betale med. - Tingsvidne.

93:

20/6. Hans Henriksen af Lille Velling får tingsvidne om den stand, hvori han har overtaget en ryttergård i Follerup, som jægermester Zeplin har overdraget ham. Stuehuset er i ret god stand, men udhusene er forfaldne og gærder øde.

27/6. Regimentskriver Rask for Peder Bennetsen ctr. Søren Nielsen i Egum. Attest på fol. 96. 25/7

94:

27/6. Madame Anne sl. Ove Pedersens ctr. forpagter Rasmus Hansen på Urupgård i Grindsted sogn for en gæld på 33 slettedaler. - Dom: Han skal betale.

94b:

27/6. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 11/7

Hans Ebbesen i Pjedsted lod læse en obligation fra Jep Hansen af Herslev Højrup med pant i gården.

95:

Hans Nielsen i Trelde lovbød 1/4 ejendomshave ved Fredericia mark 1. gang.

Skovfoged Peder Jensen Krat af Vinding angav skovhugst.

Se fol. 88. Stævningen fra Hans Henriksen af Velling.

95b:

Attest om synet på gården.

96:

Se fol. 93. Synsattest om den jord, Peder Bennetsen og Søren Nielsen tvistes om.

96b:

Se fol. 92: Synsforretning vedr. Peder Iversens skovpart. Man har optalt de hugne træer.

97:

1719 - 11. juli:

Læst anordning om sildefustagens størrelse.

Læst gentagelse af forbud mod udførsel af uld.

Læst bestalling for Jens Pedersen at være skovfoged.

4/7. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 18/7

Regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen ctr. Espen Jepsen og Jep Faarkrog i Lejrskov, Bendix i Uhre, Peder Jensen i Ågård, Jens Brødsgaard, Jens Olesen, hustru og datter i Starup. 1/8

(Filmrulle nr. 30022 slutter med fol. 100, og nr. 30023 begynder med fol. 99).

101:

27/6. Rytterbonden Jens Andersen af Egtved ctr. Niels Jensen af Vork, der skal have tilegnet sig noget jord. Han har ønsket forlig. Idag har de fire synsmænd afhjemlet deres syn, og der er blevet forelagt situationskort. Udsat til 8/8, men ikke set igen.

Jep Germandsen af Starup ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. Stævning nedenfor. 25/7

102:

Se ovenfor. Jep Germandsens stævning på vegne af hustruen Anne Pedersdatter.

102b:

Søren Lundmand af Follerup efterlyser en hest.

Hans Nielsen af Trelde lovbyder en ejendomshave 2. gang.

1719 - 18. juli:

4/7. Præsident Jens Ducke ctr. Peder Iversen af Børkop om udskrivning af hans fire sønner. Han har uden pas og afsked ladet dem forlade deres stavn, skønt de behøves til landmilitsen. - Dom: Hans sønner Niels, Peder, Jens og Hans Pedersen er undveget deres husbonds gods og stavn uden hans vidende og ansøgning om pas efter lovens 3-19-11 og forordning af 19/2 1701, vel ikke af anden årsag end for at undgå de tid efter anden siden denne krigs begyndelse påbudte udskrivninger. Så mange af dem, som ikke virkelig efter forordningen af 23/4 1701 er enrullerede eller har noget sted i fæste, skal pågribes og derefter bringes til deres frarømte stavn, og krigsråd Ducke skal have sin regres til dem. Peder Iversen, som ikke kan ses andet end at have været årsag til deres undvigelse, fordi han både er deres fader og her ved retten har ville undskylde sin mislige og uforsvarlige omgang og ikke engang har villet gøre forklaring på, når de er bortrømt, hvor de er at finde, og ved hvem de sig opholder, bør andre til eksempel og afsky betale i mulkt 10 rdl. til Ribe stifts regimentskasse foruden 4 rdl. til denne sags omkostninger.

103:

18/7. Byfoged Knud Jørgensen af Kolding ctr. Søren Andersen, møller på Kolding slotsmølle. - Dom: Byfogeden Knud Jørgensen har med uddrag af Kolding tingprotokol bevist, at Søren Andersen den 19/7 1713 er dømt til skadegæld og omkostninger, fordi han har stemt vandet for højt op i slottets sø og mølledam til skade på byfogedens have, hvilket igen er påanket og bevist ved synstingsvidne ved bytinget den 6/7 1718: mølleren har stemt vandet over 16 alen op i byfogedens have. Møllerens kontrasyn (se fol. 61b i denne ekstrakt) forklarer, at mølleren ikke kan klare sig med mindre end 5 kvarter vand, og hvis byfogedens have skal være fri for vand, så ville der intet malevand være til den lille kværn, der løber ved overfaldsvand m.v. Herimod beviser byfogeden, at der i forrige tider ikke har været mere end een kværn med underfaldsvand, og kværnen med overfaldsvand blev først bygget for ca. 15 år siden, samt at der har gået en vej mellem spøldammen og slottets sø for 16-17 år siden. Den står nu under vand. Ingen af de forrige møllere har stemt vandet op som den nuværende. - Søren Andersen skal erstatte byfogeden den skade, der er tilføjet ham (piletræerne i hans have går ud), med 5 rdl. Og for at sådan tvistighed een gang kan blive reguleret på fersk fod, så skal mølleren herefter ikke have lov til at stemme vandet højere end 4 kvarter uden de skadetagendes vilje og minde, uanset om kværnen med overfaldsvand så kan drejes eller ikke. Den har nemlig ikke stået der af alders tid, 20 år, og lovens 5-11-1 (?) befaler, at hvor sådanne nye kværne opbygges, skal de være således, at vandet ikke flyder eller beskadiger anden mands grund.

103b:

Regimentskriver Anders Rask for Peder Jensen i Ågård. Stævning på fol. 125. 1/8

104:

Regimentskriver Anders Rask for Jep Hansen Faarkrog af Lejrskov. Stævning på fol. 125b. - Sognefogeden Jep Faarkrog havde med to mænd været inde hos regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen i Kolding for at få folkeskatten tilbage. Søren Hacksen spurgte, om de ikke havde noget at bestille ude i byen. Det havde de ikke, men de kunne godt gå ud en times tid, hvis regimentskriveren ikke havde tid nu. Så vendte Søren Hacksen sig på gulvet og sagde, "Jeg vil nok gøre klart med eder nu", og satte sig og udtog en bog, hvor han slog op for at se efter, hvad han havde fået. Så befalede han Jep Faarkrog at opsamle sine kvitteringer; men denne spurgte ham, om han ville tilbagelevere indersternes og husmændenes skat lige så vel som tjenestefolkenes. Søren Hacksen ville kun give tjenestefolkenes tilbage og det i halvt penge og halvt pengesedler. "Da har hr. krigsråd Rask sagt mig", sagde sognefogeden, "at der lige så vel skal betales tilbage indersters og husmænds skat som tjenestefolkenes". "Så får I ingen penge!", sagde Søren Hacksen, og sognefogeden bad de to mænd om at drages dette til minde. Så slog Søren Hacksen bogen sammen, sprang op og tog uden et ord med sin højre hånd sognefogeden dygtigt fat i hans hår ved den venstre side og deri trykkede ham hen til døren ud til køkkenet, hvor han slap og skød ham ud af døren med begge hænder. Ude fra køkkenet bad sognefogeden mændene om at drages til minde og sagde, at han ville klage til amtmanden. "Så gå og klag, hvor Djævelen du vil", var Søren Hacksens svar. - De har endnu ikke fået skatten tilbage. Alle i sognet har betalt skatten i klingende mønt. Der var dog een mand, der ikke havde penge til skatten, så sognefogeden ville lægge ud for ham med pengesedler. Dem ville Søren Hacksen imidlertid ikke tage imod, så sognefogeden måtte betale også dette beløb med klingende mønt. Tingsvidne. Se fol. 118.

104b:

Søren Andersen Kjær af Erritsø ctr. Jens Jensen Smed på anneksgården ibidem. Stævning på fol. 124. Udsat til 25/7, men først set 8/8

Regimentskriver Anders Rask for Jørgen Nielsen af Starup ctr. Jep Germandsens hustru Anne Jeppes ibidem. Stævning på fol. 124b. Tingsvidne.

106:

Amtsforvalter Jens Voigt af Kolding (ved fuldmægtig Michel Pedersen) skaffer tingsvidne for mølleren Thomas Christensen angående Børkop mølles tilstand og reparationsbehov.

Hans Nielsen i Trelde lovbød 1/4 ejendomshave ved Fredericia mark 3. gang. Hans Gade i Egeskov begærede skøde. Skødet findes på fol. 155b.

11/7. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 25/7

1719 - 25. juli:

106b:

Læst kammerkollegiets plakat om forpagtning af told og konsumtion på tobak 1720-26.

Læst reluitionskommissionens specifikation til regmimentskriver Rask på de reluerede tiender.

Læst sammes skrivelse ang. nogle kirketiender, som skal til nu auktion. Se fol. _

18/7. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 8/8

107:

4/7. Regimentskriver Rask for Peder Bennetsen ctr. Søren Nielsen i Egum. 8/8

108:

Præsten Niels Gudme af Herslev ctr. anneksbonden Søren Jensen. Stævning på fol. 125b. 8/8

109:

Mølleren Christen Simonsen på Dons mølle ctr. Hans Hansen Skræder, Niels Christensen og Hans Pedersen af Nyborg. Stævning på fol. 127b. 8/8

111:

Amtsforvalter Jens Voigt (ved fuldmægtig Mikkel Pedersen) ctr. arresterede Nis Jensen af Kolstrup, Stepping sogn. Stævning fol. 126. 8/8

112b:

Hans Henriksen af Lille Velling ctr. regimentskvartermester Christopher Falck og broder fenrik Bone Falck. 8/8

113:

11/7. Jep Germandsen af Starup ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 1/8

113b:

1719 - 1. august:

18/7. Regimentskriver Anders Rask for Peder Jensen i Ågård. 15/8

116b:

11/7. Regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen ctr. Espen Jepsen og Jep Faarkrog i Lejrskov, Bendix i Uhre, Peder Jensen i Ågård, Jens Brødsgaard, Jens Olesen, hustru og datter i Starup. 29/8

117b:

25/7. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 15/8

Laurids Madsen af Håstrup tinglyser på vegne af fru Margrethe Elisabeth von Lambsdorph på Rønshave, enke efter major Johan Ludvig von Utervig, et forlig med oberstløjtnant Christopher Mouritz von Donop om det arvekrav, han har efter hendes mand. Han skal betale hende årligt 20 rdl. som renter af en obligation på 400 rdl., der er bortkommet. Obligationen annulleres.

118:

Regimentskriver og konsumtionsforvalter Søren Hacksen ctr. Jep Faarkrog i Lejrskov. Udsat til 29/8, men ikke set igen. - I en af brændevinssagerne har Søren Hacksen påstået, at en kontrastævning var ulovlig, idet stævningsmændene havde været så drukne, at de ikke vidste, hvad de gjorde, og at de havde skrevet under på at have stævnet uden at have gjort det. Det var de samme stævningsmænd, der havde forkyndt Søren Hacksen stævningen vedr. Jep Faarkrogs tingsvidnesag om folkeskat (se fol 104). I retten havde Jep Faarkrogs advokat Jens Damgaard opfordret Søren Hacksen til at rejse et lovformeligt søgsmål, hvis han ville fastholde sin påstand om stævningens ulovlighed. Det synes at være den udfordring, Søren Hacksen her har efterkommet, dog uden at fuldføre den. Han påstår, at Jep Faarkrog ved det ulovlige stævnemål har tilsneget sig et geheimt tingsvidne. De to varselsmænd var Kolding bys tjener Poul Nicolaj og hans medfølger Martini.

1719 - 8. august:

119:

25/7. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. 15/8

25/7. Præsten Niels Gudme af Herslev ctr. anneksbonden Søren Jensen. 22/8

119b:

25/7. Amtsforvalter Jens Voigt ctr. arresterede Nis Jensen af Kolstrup, Stepping sogn. 22/8

25/7. Hans Henriksen af Lille Velling ctr. regimentskvartermester Christopher Falck og broder fenrik Bone Falck. 22/8

120b:

25/7. Mølleren Christen Simonsen på Dons mølle og broderen Jens Simonsen ctr. Hans Hansen Skræder, Niels Christensen og Hans Pedersen af Nyborg. 22/8

121b:

Anders Nielsen af Nørup præstegård for Anne Jensdatter ibidem ctr. Rasmus Hansen af Gelballe. Stævning på fol. 123b. 22/8

122b:

25/7. Regimentskriver Rask for Peder Bennetsen ctr. Søren Nielsen i Egum. Denne har gravet tørv i på en mark, som Peder Bennetsen gør krav på. Der føres vidner om skellet mellem deres marker. Et par sorte pæle er blevet trukket op og ikke igen nedsat. De 3 pæle i bækken er altid blevet betragtet som rette skelpæle, og derfra går en lige linje til to gamle egepæle og en grå kampesten. - Idag sluttes der forlig. Søren Nielsen må beholde de tørv, han har skåret iår, men må ikke gøre det herefter. Med to gode mænd på hver side skal der sættes skelpæle mellem deres marker.

Regimentskriver Rask for Anders Madsen af Vork ctr. Johanne Sørensdatter, afgangne Thomas Jepsens enke i Vork. Udsat til 22/8, se 5/9

123b:

Se fol. 121b. Stævning fra Anders Nielsen af Nørup præstegård for Anne Jensdatter ibidem ctr. Rasmus Hansen af Gelballe.

18/7. Søren Andersen Kjær af Erritsø ctr. Jens Jensen Smed på anneksgården ibidem i markstrid. Idag skal fire mænd afhjemle et syn, men forinden tilstår Jens Jensen Smed, at han har frapløjet Søren Kjær noget jord. Han lover, at han ikke mere vil bemægtige sig den, og at han vil få sat skel med stabel og sten. Forlig.

124:

Se fol. 104b. Stævning fra Søren Andersen Kjær af Erritsø ctr. Jens Jensen Smed på anneksgården ibidem.

124b:

Se fol. 104b. Stævning fra regimentskriver Anders Rask for Jørgen Nielsen af Starup ctr. Jep Germandsens hustru Anne Jeppes ibidem for undsigelse af Jørgen Nielsens kone Mette.

125:

Se fol. 103b. Regimentskriver Anders Rask for Peder Jensen i Ågård ctr. komsumtionsforpagter Søren Hacksen og hans ubekendte medfølgere angående, at de på en ulovlig måde ved egen selvgjort inkvisition, uden overværelse af vedkommende, søndag den 11/6 under prædiken og gudstjeneste har ransaget i Peder Jensens og hustrus fraværelse og medtaget lidt brændevin, som han lovligt skal have indkøbt. Søren Hacksen var tilsagt at møde den tirsdag den 17/7, men fordi han har antastet stævningens gyldighed, er den blevet opsat i 14 dage. Dette er blevet forkyndt ham den 24/7.

125b:

Se fol. 104. Stævning fra regimentskriver Anders Rask for Jep Hansen Faarkrog af Lejrskov ctr. konsumtionsforpagter Søren Hacksen.

Se fol. 108. Stævning fra præsten Niels Gudme af Herslev ctr. anneksbonden Søren Jensen i Viuf for gæld.

126:

Se fol. 111. Stævning fra amtsforvalter Jens Voigt (ved fuldmægtig Mikkel Pedersen) ctr. arresterede Nis Jensen af Kolstrup, Stepping sogn.

126b:

Stævning fra Hans Henriksen af Lille Velling ctr. regimentskvartermester Christopher Falck og broder fenrik Bone Falck.

127b:

Stævning fra mølleren Christen Simonsen på Dons mølle og broderen Jens Simonsen ctr. Hans Hansen Skræder, Niels Christensen og Hans Pedersen af Nyborg, som skal have bemægtiget sig en del af citanternes jord til høbjergning af avling.

128:

Skovfoged Peder Krat af Vinding angav skovhugst.

Regimentskriver Rask lod proklamere auktion på forpagtningen af ferske søer og kvægtiender for 1720-23.

1719 - 15. august:

8/8. Kaptajn von Ellebrecht på Henneberg Ladegård ctr. forpagteren Henrik Wilhelm. - Dom: Eftersom det har behaget Hans Majestæt at lade Henneberg ladegård udlægge til høbjergning og græsning for rytterheste samt lade nedbryde den derpå stående bygning, som kaptajn Elenbrecht og frue ellers efter fæstebrev og andre benådningsdokumenter ligesom deres forfædre kunne have haft i rolig possession deres livstid, så har det været kaptajnens pligt at nøjes med kongens vilje, og som den forandring sig således imod kaptajnens og andres tanker og uformodentlig er tildragen, så falder det af sig selv, at den forpagtningskontrakt, som den 28/12 1717 er oprettet mellem kaptajnen og Henrik Wilhelm om Henneberg ladegårds avling og drift fra 1/5 1718 til årsdagen 1721 samt kautionen fra Jørgen Laursen af Billeskov om kontraktens overholdelse har mistet sin kraft. Men ... (så følger en opregning af, hvad Henrik Wilhelm har haft ud af sin forpagtning, så længe den stod på, en vurdering af en kontraregning, denne har irettelagt) ... og forpagteren var til stede og så med egne øjne den forandring, kongen lod begynde i juli 1718, hvorimod herskabet var fraværende, og Henrik Wilhelm har haft tid nok til at søge både afregning og at se sig om efter anden lejlighed. - Så det findes allerrettest, at Henrik Wilhelm alene skal betale (der nævnes noget korn og nogle redskaber, malkning af køer m.m.). Og fordi forpagteren ikke har villet finde sig i billighed, men forvoldt kaptajnen en langvarig proces, så betaler han derfor 10 rdl., dog med fradrag af 1 rd. rug og 4 skp. byg, som herskabet har modtaget. Nogle fedevarer til oberst Elenbrecht kan han ikke få godtgjort, da obersten ikke tilstår at have modtaget dem. De øvrige af parternes prætentioner bør af sig selv bortsvinde, og forpagteren skal lade sig nøje med fornævnte refusion, fordi han ikke har antaget gårdens tilstand ved syn og tilmed har fået ½ års arbejde af gårdens husmænd over den tid, de med billighed kunne tilkomme, og fordi han har forladt gården uden afregning og uden at lægge vårsæd og pløje fællesland og vedligeholde grøfter og gærder. Parternes fuldmægtige har regres over for hinanden for deres forhold til hinanden under sagen.

129b:

Præsten Henrik Sytkam af Harte og Bramdrup ctr. Bramdrup sognemænd. Stævning fol. _. 29/8

130:

Præsten Henrik Sytkam af Harte og Bramdrup ctr. husmænd og inderster i Bramdrup sogn. 29/8

130b:

1/8. Regimentskriver Anders Rask for Peder Jensen i Ågård. 29/8 (under den fælles sag).

131:

1/8. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 22/8

1719 - onsdagen den 16. august:

Protokollen brugt på Kolding byting med herredsfoged Christen Bygom i Skads herred som sættedommer og birkeskriver Just Lund af Viuf som sætteskriver i stedet for byfoged Knud Jørgensen og byskriver Baltzer Bahnsen.

Kaptajn Jørgen Christopher Due til Sønderskov (ved Peter Høeg på Vranderup) ctr. byfoged Knud Jørgensen, som skal have veget dommersædet, da kaptajnen anlagde sag mod byskriver Baltzer Bahnsen og Knud Andersen af Kolding, der havde fjernet hans heste med hestetøj og senere hans vogn fra hans logement i Kolding. - De mænd, der var stokkemænd den pågældende tingdag, er indkaldt som vidner om, hvad der skete i retten, hvor Peter Høeg selv mener, at han ikke fik lov at tilføre protokollen, hvad han vilje. Stokkemændene husker nok, at Peter Høeg klagede sig retsløs, men han blev dog ved med at indføre i protokollen. Hen mod aften må en af sagens egne stokkemænd iøvrigt bede sig undskyldt, da han skal ud at passe sin embedsforretning, idet han er byens bedemand og skal have indbudt til en trolovelse, der skal foregå i morgen. - Den første dag er der blevet forelagt en landstingsstævning, idet Baltzer Bahnsen har appelleret en dom, der er blevet afsagt af Knud Andersen som sættedommer i en sag mellem Bahnsen og Due. Med den forsøger Dues modparter at få den igangværende retshandling standset, idet landstingsstævningen siger, at intet må foretages i sagen, inden den har været for på landstinget; men sættedommeren finder grunde til alligevel at afhøre de indkaldte vidner. - Hovedsagen drejer sig om, at kaptajn Due har udstedt en veksel til Baltzer Bahnsen, og da fristen for dens betaling er blevet overskredet, har Bahnsen med Knud Andersens hjælp foretaget udlæg i hans ejendele (heste og vogn), mens han og hans broder havde logi i Kolding. Forløbet er blevet beskrevet af værtshusværtinden Florentina sl. Claus Jørgensens: Den 5/6 kom Baltzer Bahnsen, Knud Andersen og to mænd til værtshuset og spurgte, om kaptajn Due var til stede. Det var han ikke, men hans broder var der. På spørgsmålet, om nogle af hans tjenere var til stede, fik de til svar, at kusken Claus var i gården. Ham gik de ned og talte med. Siden blev værtinden tilkaldt, og hun fik at vide, at der var blevet forkyndt arrest på Dues heste, vogn og alt hestetøj. Ville hun være ansvarlig for det arresterede? Det kunne hun ikke, svarede hun, for huset var et priviligeret værtshus, hvor døre og porte altid stod åbne. Så sagde de til Claus, at han skulle gå i byen og meddele sin herre arresten. Karlen gik, og da han kom tilbage, spurgte værtinden ham, om han havde talt med sin herre. Det havde han ikke; han havde talt med Jacob. Banhsen spurgte igen, om værtinden ville holde lidt øje med det arresterede. "Ja, at på det I ikke skal tænke, at jeg vil have noget at bestille med et eller andet, så vil jeg levere eder nøglen til min bagdør". Om aften kl. ca. 11, da der var tændt lys, kom Knud Andersen og nogle mænd. Han spurgte igen, om hun ville være ansvarlig for det arresterede. Det havde hun allerede givet sit svar på, og hun bad dem om at forskåne hende for fortræd og ansvar, såsom hun var enke; men nu var kaptajnen selv hjemme; de kunne tale med ham. Så forlangte Knud Andersen på kongens vegne at få lys og lygte og en af værtindens folk til at gå med ned i stalden, for at de kunne se sig om. Det skete. Og snart efter så hun, at hestene i stor hast blev ført ud af gården. - Efter irettelæggelsen af dette brev, måtte retten hæves for denne aften. Den skulle sættes igen dagen efter kl. 9 efter gudstjenesteforretning.

139:

1719 - torsdagen den 17. august:

Idag afhøres nogle tjenestefolk i samme sag. Baltzer Bahnsens og Knud Andersens advokat vil gerne have et udsagn om, at værtinden havde sendt bud til dem om, at Due og hans broder var ved at forlade byen; men det kan de ikke få. Derimod bekræfter og udbygger de værtindens forklaring. Kusken Claus havde set, at da hestene så hastigt blev redet ud, havde den karl, der red den forreste hest en lang stage eller bøsse foran sig. Et par dage efter, var vognen også blevet fjernet, og efter at Due havde ladet det forsvundne efterlyse hos byfogeden, kom der besked om, at han kunne få sine sager igen, hvis han betalte sin gæld. - Til slut foretager Peter Høeg på Dues vegne sin irettesættelse: Due er ikke blevet sagsøgt ved sit eget værneting og er heller ikke blevet afkrævet pengene, da han var i Kolding. Baltzer Bahnsen har ikke villet tage imod Dues tilbud om penge eller kaution, og Knud Andersen har været sættedommer i sin egen sag. Due kræver 30 rdl. i erstatning. - Af hensyn til landstingsstævningen bliver der ikke afsagt dom.

145b:

1719 - 22. august:

8/8. Amtsforvalter Jens Voigt ctr. arresterede Nis Jensen af Kolstrup, Stepping sogn. 5/9

146:

Amtsforvalter Jens Voigt ctr. dem, der holdt vagt over den undvegne Nis Jensen af Kolstrup. 29/8

147:

15/8. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. Se også fol. 149. 12/9

147b:

8/8. Forpagter Anders Nielsen af Nørup præstegård for Anne Jensdatter ibidem ctr. Rasmus Hansen af Gelballe. 12/9. Se 5/9

8/8. Mølleren Christen Simonsen på Dons mølle og broderen Jens Simonsen ctr. Hans Hansen Skræder, Niels Christensen og Hans Pedersen af Nyborg. 5/9

148b:

8/8. Præsten Niels Gudme af Herslev ctr. anneksbonden Søren Jensen. 12/9

8/8. Hans Henriksen af Lille Velling ctr. regimentskvartermester Christopher Falck og broder fenrik Bone Falck. 5/9

149:

15/8. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 12/9. Se 5/9. Se også fol. 147.

Øvrige sager opsættes til 12/9

1719 - 29. august:

Regimentskriver Rask for Poul Hansen af Seest ctr. Niels Truelsen ibidem. Stævning fol. _. 12/9, se 13/9

150b:

Regimentskriver Rask for Ole Madsen af Seest ctr. Johan Hansen ibidem. Stævning fol. _. Udsat til 12/9, men først set 3/10

22/8. Amtsforvalter Jens Voigt ctr. dem, der holdt vagt over den undvegne Nis Jensen af Kolstrup. 5/9

151b:

15/8. Præsten Henrik Sytkam af Harte og Bramdrup ctr. husmænd og inderster i Bramdrup sogn. 12/9, se 13/9

152:

15/8. Præsten Henrik Sytkam af Harte og Bramdrup ctr. Bramdrup sognemænd. 12/9, se 13/9

153b:

1/8. Regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen ctr. (Espen Jepsen og Jep Faarkrog i Lejrskov, Bendix i Uhre), Peder Jensen i Ågård (samt Jens Brødsgaard, Jens Olesen, hustru og datter i Starup). Stævning på fol. _. 12/9

Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. 5/9

154b:

Bendix Funck af Viuf pva. Margrethe sl. Berent Runges og Hans Poulsen Skræder af Almind ctr. Peder Jensen Amhede. Stævning fol. _. Peder Jensen tilbød af levere dem deres bier tilbage. Forlig.

Rådmand Johan Henrik Eggers i Viborg ctr. degnen Christen Thomsen Aalstrup i Lejrskov. 12/9

Endelig efter at dagen var til ende og lys var tændt, fremstod prokurator Christen Svejstrup den ældre af Horsens med fuldmagt fra sl. Jens Nielsens enke og arvinger, som er stævnet af regimentskvartermester Niels Langballe for en obligation, han påstår at Jens Skjerlund har udgivet. Han har vel rejst sagen i tre amter for at føre arvingerne ud i omkostninger. Citanten er ikke mødt. Christen Svejstrup formoder, at det ikke tillades ham at føre sag.

155:

Regimentskriver Rask for Rasmus Jørgensen i Lunderskov ctr. Jens Andersen i Skanderup. 12/9, se 13/9

155b:

Generalmajorinde Ingenhaven lovbød sin gård i Amnitsbøl 1. gang.

Se fol. 106. Skøde fra Hans Nielsen Ougsen i Trelde til Hans Jensen Gade i Egeskov på 1/4 af Bøndershave.

156:

Hans Andersen Ravn i Skanderup modtager penge af Knud Jessen ibd. Det er den arv, som er tilfaldet steddatteren Boeld Pedersdatter efter hendes sl. fader. Pengene skal betales tilbage til formynderen Knud Jessen, når det påkræves.

1719 - 5. september:

156b:

22/8. Amtsforvalter Jens Voigt ctr. arresterede Nis Jensen af Kolstrup, Stepping sogn. - Der er blevet stjålet en hest fra mølleren Jens Jørgensen og hans mor i Vester Nebel mølle. Det var en hest, de selv havde føldraget, og der var brændt mærket IIS på dens venstre lår. Den gik på græs den 4/7 om aftenen, da solen var gået ned. Næste dag var den borte. Jens Jørgensen eftersøgte den straks i de omkringliggende byer, og næste dag red han sammen med Poul Madsen til Åbenrå for at ransage. De kom hjem om lørdagen og sagde, at de havde fundet hoppen i Rødekro, men kromanden ville ikke lade dem tage hoppen med uden at få købesummen for den refunderet. Så tog Jens Jørgensen med et vidne til Emmervad, hvor kromandens søn holdt Nis Jensen arresteret. Ham bragte de med til Rødekro, hvor hoppen stod. "Her har jeg min købmand, og I eders tyv", sagde kromanden, og de måtte gerne tage tyv og hoppe med sig, hvis han fik sine 8 rdl. for hoppen plus omkostninger. Omkostningerne ville de godt betale, men ikke købesummen, hvilket kromanden ikke ville gå med til. Så blev Jens Jørgensen og en medfølger i Rødekro, mens to andre rejste til øvrigheden i Åbenrå, hvor de afleverede et brev fra amtmand Woydas husfoged til amtskriveren. Det brev var amtskriveren ikke tilfreds med. Det skulle have været på stemplet papir og med amtmandens segl. Den ene af ledsagerne, Jens Nielsen af Højrup, måtte nu blive der som gidsel og borgen, mens andre tog tilbage til Kolding efter bevis fra amtsforvalteren og nyt brev fra husfogeden på stemplet papir. Nu fik de møllerenkens søn og Jørgen Frandsen fra Kolding med sig, først til Rødekro, hvor kromanden henviste dem til en søn, han havde i Åbenrå, og som også gik med dem til amtskriveren, der fik de medbragte breve og derefter bestemte, at tyv og hoppe skulle følge med tilbage mod erstatning af omkostninger på 6 rdl., arrestpenge 10 mk. 8 sk. samt 10 mk. til amtskriveren selv. - Efter nogen tid i Koldinghus arrest er fangen undveget. - Dom: (Meddomsændene er Niels Jørgensen, Knud Pedersen, Hans Laursen, Ole Johansen, Lars Offersen, Søren Jakobsen, Peder Christensen og Ole Jensen, alle af Gårslev). Nis Jensen har tilstået, at Jens Jørgensens hoppe er den samme, som han har solgt til kromanden Karl i Rødekro. I forhøret på Koldinghus har han sagt at have købt hoppen af Niels Madsen i Vester Vamdrup den 5/7 i Hjerndrup skov; men til kromanden har han sagt, at han købte den på Kolding bjerge for 2 år siden, hvoraf kan ses, at han ikke har faret med sandhed. Thi stævningsmændene, der skulle stævne Niels Madsen viser i deres afhjemling, at Niels Madsen i Vester Vamdrup både er ufornuftig og ikke har været fra sin sygeseng i 6 samfulde år, og af det navn er der ingen anden der. Og endelig da han fornam intet at kunne føre til sin befrielse for at undgå straf, har han søgt lejlighed til at prakticere sig af sin arrest af fængsels bånd, hvorved han sig desuden selv har gjort skyldig, så af hans adfærd både først og sidst klarligt ses, han på en tyvagtig måde har tilbragt sig hoppen, hvorfor han bør pågribes og hænges i galgen, hvorfor skarpretteren efter taksten skal have 10 rdl. Hans hovedlod tilfalder kongen.

157:

Daniel L. von Grönningen af Fredericia ctr. Anne Marie Sørensdatter i Pjedsted. 19/9

22/8. Forpagter Anders Nielsen af Nørup præstegård for Anne Jensdatter ibidem ctr. Rasmus Hansen af Gelballe. 19/9. Se også fol. 161.

157b:

22/8. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 19/9

22/8. Hans Henriksen af Lille Velling ctr. regimentskvartermester Christopher Falck og broder fenrik Bone Falck. - Dom: Hans Henriksen beviser, at han har haft i kommission for brødrene at indgå kontrakt med jægermester Jochum Christopher Zeplin om overtagelse af Follerupgård. De skulle betale til Hans Marcussen i Fredericia, men har ikke betalt. Hans Henriksen har haft adskillige omkostninger på gården og har selv måttet drive den, da brødrene ikke overtog den som aftalt til 1/5. Dommen beregner det beløb, som Christopher Falck skal betale. Og hvad han evt. ikke kan betale påhviler der Bone Falck som kautionist at betale. Hvis Hans Henriksen kan bevise at have haft nødvendige udgifter i forbindelse med det syn, han fik foretaget 21/7, skal han også have refusion af dem.

158:

Hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen i Verst. 19/9

159:

Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. 19/9

159b:

29/8. Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. 19/9

29/8. Amtsforvalter Jens Voigt ctr. dem, der holdt vagt over den undvegne Nis Jensen af Kolstrup, som flygtede fra arresten den 3/8. - Portner og fangefoged er Vogn Jensen. Der skulle være to karle til at holde vagt sammen med ham. Sognefoged Jep Faarkrog i Lejrskov havde tilsagt Søren Knudsen og Ole Lauridsen af Vrå. Vagten skulle gå fra den 2/3 i 24 timer til næste afløsning. Søren Knudsen havde ingen tjenestefolk at sætte til det, og han havde ikke selv tid på grund af markarbejdet, så han lejede hyrden Jens Sørensen, som han nok mente kunne klare vagten, skønt han var svag, tunghør, svagtsynet og gammel, over 50 år, men han ved ikke selv hvor meget over. Jens Sørensen havde nok ment, han kunne klare vagten, når der var anden hjælp. Ole Lauridsen havde også dårlig tid, men han var taget ind til Kolding og der beklaget sig til fangefogeden, at han ikke havde tid. Fangefogeden havde så taget vagten for ham for 6 sk. Så ville han vogte for ham og holde ham fri for al den skade, som han derover skulle tage. - Om morgenen havde Jens Sørensen været ude ved porten, og mens Vogn Jensen var alene om at vogte fangen, havde han været henne hos ham og gjort noget ved fangejernet. Selv forklarer han, at han ville sikre sig, at det var ordentligt låst, inden han gik ud. Så gik han ud at fiske, og skønt Jens Sørensen så det, skyndte han sig ikke tilbage til vagtstuen. For han troede, at portneren havde vækket sin kone, så hun kunne holde vagt. Så forsvandt fangen. - Natten forinden havde fangefogeden iøvrigt lagt sig til at sove. For han var efter eget udsagn sikker på, at lænkerne nok skulle holde, så at fangen ikke skulle slippe ud af dem, uden muligt ved Fandens kunst, og han vidste ikke, at der i staldgårdens nøgleknippe, der hang i portnerstuen, var en nøgle, der passede til fængselslåsen. - I løbet af sagen er portneren blevet sat fra sin bestilling. - Dom: Forrige portner ved Koldinghus Vogn Jensen tilstår, at han ikke blot imod husfoged Hans Svendsens ordre har påtaget sig vagt for Oluf Lauridsen af Vrå, men også har undladt at binde arrestanten med så mange jern, som ham var ordineret, ja har lagt sig i sin seng til søvn og rolighed om natten, da han skulle vogte, og uden tilladelse lånt fremmede folk hus i fangestuen, ja, om morgenen, mens Jens Sørensen var ude af arrestkammeret, ganske ueftertænkt har begivet sig ned til søen for at fiske og betroet fangen og de fremmede at være alene tilbage, hvorved hestetyven har søgt lejlighed til at rømme fra sin velfortjente straf. Det holdes mistænkeligt, at undvigelsen har været oplagt og med åråd, idet Vogn Jensen har tjent i krigen og ved, at det ikke anstår sig en vagt så letsindigt at vige fra sin post. Andre til eksempel og afsky bør han efter lovens 1-19-9 bøde 30 rdl. samt gå i Bremerholm i 3 år. - Jens Sørensen af Vrå, som ikke har gjort sin vagt med sådan vindskibelighed, som han burde ved en fange, som sidder på livet, men har holdt sig uden for porten og ikke forføjet sig igen til vagthold, da han så, portneren forlod sin post, skal gå i Fredericia skubkærre 1/4 år. - Søren Knudsen og Ole Laursen, som begge tilstår at være ansagt til at vogte over Nis Jensen, og dog har taget sig sådant så let, at den ene har skikket en hyrde, som både var tunghør, af høj alder og så godt som kraftesløs, og den anden har antaget portneren, som ej med slig vogtning måtte have at bestille, og ikke engang bespurgt sig med slotsfogeden, om det måtte ske eller ikke, de skal sidde på vand og brød 8 dage i fængsel i fangestuen på Koldinghus andre til eftertanke og bedre agtpågivenhed en anden gang.

160b:

22/8. Mølleren Christen Simonsen på Dons mølle og broderen Jens Simonsen ctr. Hans Hansen Skræder, Niels Christensen og Hans Pedersen af Nyborg. - Christen Simonsen solgte i 1713 4 tdr. hartkorn til nogle mænd i Nyborg. Siden er noget af jorden i forbindelse med reluitionen og oprettelsen af det samlede rytterdistrikt udlagt til græs for rytterheste. - Nu har nogle af dem slået græs et sted, hvor de efter Christen Simonsens mening ikke havde ret til det. Men Hans Skræder påstår, at der er blevet indgået en ny aftale, da han en dag traf Christen Simonsen inde på Kolding gade. Den kender sidstnævnte imidlertid ikke til. Nogle af køberne er kommet til forlig med ham, og idag anmeldes forlig med Niels Christensen: Christen Simonsen skal af 1720 avlen på Nyborg mark levere 2 læs græs á 30 lispund til afslag på, hvad Niels Christensen skal yde som høleverance til rytterhestene af sit hartkorn. Og derefter skal han hvert år levere 50 lispund, så længe det behager kongen at lade det stå på den fod, det nu er. Så har Niels Christensen ikke yderligere krav vedr. de to tdr. hartkorn Christen Simonsen og broder nu bruger.

Generalmajorinde Ingenhaven lovbød sin gård i Amnitsbøl 2. gang.

Anders Jensen i Jordrup ctr. Jørgen Jensen, der i en stor forsamling skal sagt noget til skade for hans hustrus gode navn og rygte. Jørgen Jensen gør afbigt.

161:

Skovfoged Morten Pedersen angav skovhugst.

Se fol. 157. Forpagter Anders Nielsen af Nørup præstegård for Anne Jensdatter ibidem ctr. Rasmus Hansen af Gelballe. Kontrastævning.

8/8. Regimentskriver Rask for Anders Madsen af Vork ctr. Johanne Sørensdatter, afgangne Thomas Jepsens enke i Vork. To mænd af Vork afhjemler et syn på Anne Sørensdatter. Kirsten Mikkelskone, der allerede har vidnet een gang, vidner igen, omtrent det samme. Ingen udsættelsesdato angivet. Se 13/9

161b:

1719 - 12. september:

22/8. Præsten Niels Gudme af Herslev ctr. anneksbonden Søren Jensen i Viuf, der ikke har betalt landgilde for årene 1709-18. Dom: Han skal betale sin gæld og have sit fæste forbrudt.

162:

Justitsråd Aksel Bilde til Ørumgård og Stenalt (ved Herman Bertelsen på Tirsbæk) ctr. Hans Rosborg på Harrildslund. 19/9

163b:

29/8. Rådmand Johan Henrik Eggers i Viborg ctr. degnen Christen Thomsen Aalstrup i Lejrskov for gæld. - Dom: Han skal betale.

164:

22/8. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. Se 13/9

165:

29/8. Regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen ctr. (Espen Jepsen og Jep Faarkrog i Lejrskov, Bendix i Uhre), Peder Jensen i Ågård (samt Jens Brødsgaard, Jens Olesen, hustru og datter i Starup). 3/10

167:

Andre sager udsat til i morgen.

1719 - onsdagen den 13. september:

Jep Iversen af Skanderup ctr. Hjarup bys beboere. 26/9

168:

12/9. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 19/9

5/9. Regimentskriver Rask for Anders Madsen af Vork ctr. Johanne Sørensdatter, afgangne Thomas Jepsens enke i Vork. 3/10

29/8. Regimentskriver Rask for Rasmus Jørgensen i Lunderskov ctr. Jens Andersen i Skanderup. 26/9

Bertel Jespersen af Viuf ctr. Mikkel Schnegels hustru ibidem. Stævning på fol. _. Anne Schnegels gør afbigt til Kirsten Bertelskone og vil afholde sig fra at hente vand i deres gård, da der intet er at undvære i den tørre tid.

29/8. Præsten Henrik Sytkam af Harte og Bramdrup ctr. Bramdrup sognemænd. 19/9

168b:

29/8. Præsten Henrik Sytkam af Harte og Bramdrup ctr. husmænd og inderster i Bramdrup sogn. 19/9

29/8. Regimentskriver Rask for Poul Hansen af Seest ctr. Niels Truelsen ibidem. Udsat til 26/9, men først set 10/10

29/8. Regimentskriver Rask for Rasmus Jørgensen i Lunderskov ctr. Jens Andersen i Skanderup. 26/9

Oberst Henrik Brockdorph til Grundet lod efterlyse et kagstrøgent gammelt kvindfolk, Karen Christensdatter, som siden hun har udstået sin straf ved Stougård for sine grove gerninger skal have truet Stovgård med brand. Der udloves 4 rdl. til den, der kan oplyse om hendes tilholdssted.

Generalmajorinde Ingenhaven lovbød sin gård i Amnitsbøl 3. gang. - Ingen begærede skøde. Tingsvidne.

1719 - 19. september:

12/9. Justitsråd Aksel Bilde til Ørumgård og Stenalt (ved Herman Bertelsen på Tirsbæk) ctr. Hans Rosborg på Harrildslund. - Stævningsmændene har vidnet om, hvorledes de blev modtaget med deres stævning. Da de kom til Harrildslund den 21/8 og læste stævningen op i gården, ville de gå lidt til side, fordi de næppe kunne holde stævningen stille på grund af stort vejrlig. Da sagde Hans Rosborg til dem, "I skulle stå, I skulle få en ulykke, jeg skal lade eder tærske og slå, inden I kommer af min gård", og tog stævningsmanden Mikkel Bunde i hans skulder og stødte ham mod en væg. Da de havde forkyndt stævningen og leveret ham en kopi deraf og ville gå hjem, tog Hans Rosborg Mikkel Bunde og slæbte ham til sin dør og stødte ham indenfor. Så gik den anden stævningsmand, Anders Rasmussen, bagefter for at se, hvad ende det ville taget. De stod der indenfor i stor frygt og elendighed. Hans Rosborg krogede døren for dem og sagde, "Hvem der lukker hende op af eder før end jeg selv, han skal få al verdsens ulykker". Mikkel Bunde gik til døren og ville være gået ud, men Hans Rosborg kom springende og greb fat i hans højre skulder og ved hans højre arm i skulderen, så han ikke kunne røre sin arm siden, og ville have slået ham om på jorden, sprang så bort med trusselsord og sagde, "Jeg skal hente min kæp; jeg skal så tærske dig; du skal få al verdsens ulykke". Så kom hans kone og bad ham for Guds skyld lade være. I samme elendighed satte den ene af stævningsmændene sin hat på hovedet. "Du hundsfot, skal du sætte din hat på i min stue; jeg skal lade eder sætte så fast, at hverken sol eller måne skal skinne på eder mangen god dag. Det var fordi de ikke ville skrive under på noget, som Hans Rosborg havde skrevet på den stævningskopi, de havde givet ham. - Idag har nogle af de mænd, der var stokkemænd ved Grundet birketing den 22/2 vidnet, at Hans Rosborgs fuldmægtig den dag blev tilladt at indføre i tingbogen alt, hvad han ville. - Tingsvidne.

170b:

Læst plakat om efterhøstsessionerne.

5/9. Hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen i Verst. 10/10

171b:

Regimentskriver Anders Rask for Niels Jepsen i Børup ctr. hyrden Jens Kjeldsen og datter Anne Jensdatter. Se 7/11

173:

Generalinde Levetzau til Bygholm ctr. bønder i Anst sogn. 26/9

173b:

Roved bymænd ctr. Store Anst bymænd. Markstrid. Udsat til 26/9, men ikke set igen.

5/9. Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. Kontrastævning. 3/10

174:

Jens Olesen af Starup ctr. Oluf Rasmussen i Børkop. 3/10. Se også 26/9.

175:

13/9. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 24/10

13/9. Præsten Henrik Sytkams sager. 3/10

5/9. Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. 3/10

5/9. Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. 3/10

5/9. Daniel L. von Grönningen af Fredericia ctr. Anne Marie Sørensdatter i Pjedsted. 3/10

Oberst Brockdorph efterlyser Karen Christensdatter 2. gang.

5/9. Forpagter Anders Nielsen af Nørup præstegård for hustruen Anne Jensdatter ctr. Rasmus Hansen af Gelballe, fordi han har overfaldet hende med hug og slag, da hun havde været til bryllup i Vork og dagen efter skulle hente sit tøj. Forsvareren har protesteret imod et af vidnerne, der efter faderens oplysning er 16 år gammel. Han har ikke været til Herrens bord. Herimod forklarer anklageren Bendix Funck af Viuf, at på landet er det ganske almindeligt, at de unge bliver afholdt fra Herens bord, indtil de kommer til den størrelse, at de så godt som kan anses for dygtige karle. Brylluppet var hos Christen Pedersen i Vork. Da Anne Jensdatter havde hentet sit tøj, gav Rasmus Hansen hende et dygtigt slag, så kun var færdig at falde til jorden. "Vil du have mere, så skal du få". - Nu er der blevet indgået forlig.

1719 - 26. september:

19/9. Generalløjtnant Levetzaus arvinger ctr. bønder i Lille Anst for resterende landgilde. - Dom: Christen Juncker, Hans Juncker og Christen Sørensen har tilstået at være skyldige al landgilde og tiendepenge for 1718. De skal betale.

175b:

13/10. Regimentskriver Rask for Rasmus Jørgensen i Lunderskov ctr. Jens Andersen i Skanderup, som ikke vil efterleve et mageskifte, skønt Rasmus Jørgensen har betalt det aftalte pengebeløb. - Jep Vedstesen af Skanderup har hørt dem tale om at skifte gårde inde hos Niels Hansen Kield, og at Rasmus Jørgensen gik med til at betale 2 rdl. (i opslagspenge). Da Jens Andersen havde fået dem, sagde Rasmus Jørgensen, "Nu, kom, nu vil vi gå til regimentskriveren at fæste", hvortil Jens Andersen svarede, "Nu vil vi accordere, og jeg vil have 200 rdl. til skifte". Under forhandlingen kom Las Poulsen af Hjarup og Hans Pedersen af Stenderup ind, og de ville hellere betale de 2 rdl. tilbage til Rasmus Jørgensen, end at Jens Andersen, der er gift med deres søster, skulle skifte gården bort. Så gik nogle af mændene hen til Knud Jessen, som Rasmus Jørgensen spurgte, om han ville være god for de 2 rdl. Dertil svarede han, "Jeg vil være dig mand for dem; men han tager vel intet fra dig". Udsat til 17/10, men ikke set igen.

176:

13/9. Jep Iversen af Skanderup ctr. Hjarup bys beboere, som han vil have til at udtale sig om skovhugst på hans skovskifte. Der var vognspor fra træstubbene til Hjarup by, men ved ransagningen blev der intet fundet hos nogen. Nogle er mødt frem. Niels Christensen forklarer, at han ved ransagningen stod og savede fjæl af en egegren sammen med Thomas Svendsens karl. Den havde han hugget på sit selvejerskovskifte, og han var selv med til at hugge den. - Blandt de udeblevne var Christen Mikkelsen. - Idag bliver der optaget tingsvidne.

176b:

Anders Jensen i Gamst lod læse et aftægtsbrev, som Jep Andersen ibidem har udgivet til ham for afståelse af hans gård.

Alle øvrige sager udsat til 10/10.

19/9. Jens Olesen af Starup ctr. Oluf Rasmussen i Børkop. 3/10

Oberst Brockdorph efterlyser Karen Christensdatter 3. gang.

1719 - 3. oktober:

19/9. Daniel L. von Grönningen af Fredericia ctr. Anne Marie Sørensdatter i Pjedsted. - Dom: Hun har i 1718 lånt 2 rdl. 3 mk. og skulle betale gælden med ½ anker fransk brændevin eller andet. Hun skal betale sin gæld plus 3 rdl. i omkostninger.

177:

19/9. Jens Olesen af Starup ctr. Oluf Rasmussen i Børkop. - Dom: Oluf Rasmussen har ikke ved ed kunnet fragå at skylde Jens Olesen 7 sldlr. 4 mk. 8 sk., hvorimod Jens Olesen har aflagt ed på sin fordring. Han skal betale.

12/9. Regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen ctr. (Espen Jepsen og Jep Faarkrog i Lejrskov, Bendix i Uhre), Peder Jensen i Ågård (samt Jens Brødsgaard, Jens Olesen, hustru og datter i Starup). 17/10

19/9. Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. 24/10

178:

19/9. Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. 24/10. Se 31/10.

179b: (Fol. 179b-180 mangler i mikrofilmen).

180:

Peder Krat af Vinding angav skovhugst.

19/9. Præsten Henrik Sytkams sager. 10/10

8/8. Regimentskriver Rask for Anders Madsen af Vork ctr. Johanne Sørensdatter, afgangne Thomas Jepsens enke i Vork. Udsat til 10/10. Se 31/10.

1719 - 10. oktober:

Læst forordning om kornskatten for 1720.

180b:

Læst kammerkollegiets skrivelse, at af hver td. hartkorn (med visse undtagelser) skal der leveres 11 skålpund hø til nogle regimenter. Det godtgøres med 2 rdl. pr. læs.

Maren Christensdatter af Vinding søger tingsvidne om sin mand Jens Andersens af Gud tilføjede hårde sygdom. Han blev angrebet 8 dage efter påske, ingen havde troet, han skulle leve. Senere slog sygdommen ned i hans lår og brød hul i det ene ben, så han nu ligger i jammerlig smerte. De har 4 små børn og er i yderste armod. Jens Andersen har været byens hyrde. Der føres vidner om hans sygdom. Man kan høre han jammerlige klage ud på gaden. Han kan hverken vride eller vende sig i sengen. Der er attest fra præsten på fol. _. Maren Christensdatter får tingsvidne med henblik på at erhverve tilladelse hos øvrigheden til at søge medlidende om hjælp til bartskærerløn for hendes elendige mands smertes og pines kur samt til livs og levneds ophold.

181:

19/9. Hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen i Verst. Udsat til 17/10, men set 31/10.

Skovfoged Morten Pedersen angav skovhugst.

Anders Sejrsen af Roved fremlyste en hest 1. gang.

29/8. Regimentskriver Rask for Ole Madsen af Seest ctr. Johan Hansen ibidem vedr. nogle gærder. Udsat til 24/10, men ikke set igen.

13/9. Regimentskriver Rask for Poul Hansen af Seest ctr. Niels Truelsen ibidem. - De har været nødt til at leje byskriver Baltzer Bahnsens skovhave til græsning, fordi Niels Truelsen ikke har vedligeholdt sin part af gærdet. Sidste år var det Poul Hansen, der betalte, skønt Niels Truelsen nød halvdelen af græsningen, og aftalen var iflg. Poul Hansen, at han selv skulle have græsningen i år, og at det derefter skulle gå på skift. Det benægter Niels Truelsen. - Udsat til 24/10, men ikke set igen.

3/10. Præsten Henrik Sytkams sager. Udsat til 24/10, men først set 7/11

1719 - 17. oktober:

181b:

Læst kongens generalpardon for dem, som har absenteret sig til udlandet. De kan indfinde sig igen og være fri for udskrivning. Dersom de ikke indfinder sig, skal deres navne slås op på justitsen. Ligeså skal forholdes med dem, som herefter deserterer, og deres arvelod skal konfiskeres.

Læst kgl. befaling til stiftamtmanden om, at der straks skal gøres udlæg for bøder tildømt Christianshavns kirke.

Hans Jørgensen af Hjortbjerg mølle, Højen sogn ctr. Niels Larsen af Højen for injurier. Se fol. 184. Niels Larsen gør afbigt for, hvad han måtte have sagt i en stor forsamling hos degnen Niels Andersen.

182:

3/10. Regimentskriver og konsumtionsforpagter Søren Hacksen ctr. (Espen Jepsen og Jep Faarkrog i Lejrskov, Bendix i Uhre), Peder Jensen i Ågård (samt Jens Brødsgaard, Jens Olesen, hustru og datter i Starup). Udsat til 31/10, men først set 7/11

183:

Amtsforvalter Jens Voigt for Anne Krokone (Anne Madsdatter), nu Jens Olufsens hustru i Starup. Del af ovenstående sag. 7/11

183b:

Skovfoged Jakob Nielsen af Trelde angav skovhugst.

Skovfoged Ditlev Andersen ditto.

Anders Sejrsen af Roved fremlyste en hest 2. gang.

Christen Madsen af Højen lovbød sin gård 1. gang.

184:

Se fol. 181b. Stævning fra Hans Jørgensen af Hjortbjerg mølle, Højen sogn ctr. Niels Larsen af Højen for injurier.

Forelæggelse til Bodil Pederskone, Peder Jensens hustru af Ågård. Se fol. 182.

1719 - 24. oktober:

184b:

Christen Madsen og hustru Karen Nielsdatter af Højen lovbød deres gård 2. gang.

Alle andre sager. 31/10

1719 - 31. oktober:

10/10. Hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen og hustru Anne Madsdatter i Verst. 14/11

185:

3/10. Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. 14/11

186b:

3/10. Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. 14/11

187:

19/9. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. 28/11

187b:

Peder Hansen af Lejrskov ctr. Jep Nielsen i Asbøl. 14/11

188b:

3/10. Regimentskriver Rask for Anders Madsen af Vork ctr. Johanne Sørensdatter, afgangne Thomas Jepsens enke i Vork. 21/11

Nogle skovfogeder angav skovhugst.

189b:

1719 - 7. november:

Læst amtmandens tilladelse til, at Jep Nielsen Bredstrup af Nybjerg mølle idag er sættedommer og sognefoged Jens Andersen af Viuf sætteskriver.

Brigader Eifler ctr. jægermester Zeplin. 21/11

Se 19/9. Regimentskriver Anders Rask for Niels Jepsen i Børup ctr. hyrden Jens Kjeldsen og datter Anne Jensdatter. 14/11

190:

10/10. Præsten Henrik Sytkams sager. 28/11. Se 21/11

17/10. Amtsforvalter Jens Voigt for Anne Krokone (Anne Madsdatter), nu Jens Olufsens hustru i Starup. 28/11. Se 21/11

Se 17/10. Søren Hacksens øvrige sager. 28/11

Morten Rytter i Jelling fremlyser en hest.

Synsrapport i sagen hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen i Verst.

Stævning i sagen hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen og hustru Anne Madsdatter i Verst.

190b:

1719 - 14. november:

Sognedegn Christen Thomsen af Lejrskov anmelder ildsvåde. Der var intet vand i byen.

191:

Laurs Nielsen af Oustrup anmelder ildsvåde. Salshuset brændt ned med alt indbo. Han fremviste sine hænder, som i ildens lue ganske er beskadigede, så han næppe kan komme til at arbejde igen. Kun han selv med hustru og 6 små børn kom ud. Vidnerne er Hans Sørensen, Christen Jepsen og Niels Sørensen af Oustrup samt Christen Sørensen af Refsgård. Laurs Nielsen er i største armod og trænger til Guds, kongens og godtfolks hjælp, hvis han igen skal komme på fode.

192:

7/11. Regimentskriver Anders Rask for Niels Jepsen i Børup ctr. hyrden Jens Kjeldsen og datter Anne Jensdatter. 21/11

31/10. Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. 28/11

193:

Ditlev Lehmeier af Kolding ctr. Niels Christoffersen, degn i Starup. 28/11

193b:

31/10. Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. 28/11

194b:

Læst kgl. deklaration om våbenstilstand mellem Danmark og Sverige i 6 måneder.

31/10. Hospitalsforstander Christoffer Lucht ctr. Hans Hansen og hustru Anne Madsdatter i Verst. Udsat til 28/11, men ikke set igen. - Hans Hansen har overfaldet Anne Mathisdatter (Anne Thisdatter), der er gift med Søren Christensen i Verst. Denne har selv forklaret det således: Hans Hansen kom ind en morgen og spurgte, hvordan han havde det. Han svarede, "Det er skarn med mig, jeg er sådan, jeg kan ikke vende mig i sengen". Så henvendte Hans Hansen sig til konen og spurgte, hvad det var for en snak, hun havde sagt. Hun svarede, at han aldrig skulle kere sig om kællingesladder. "Ja, jeg skal kere mig derom", sagde og slog hende under øret, så hun faldt om i krogen. Hun kom op igen, så greb han hende i håret og stødte nogle gange hendes hoved ind mod et skab. Så faldt hun om, og han sparkede hende og slog en stol i stykker på hende, mens hun lå på jorden. Manden ville stå op af sin seng, og mens han trak sin skjorte på, så han, at Hans Hansen tog en nødde og gav hende nogle slag med den, så hun ikke kan få sit helbred igen. Før dette havde hun sin førlighed, men nu er hun både gammel og svag. - Tre dage senere blev hun synet af nogle kvinder, der konstaterede adskillige hævelser og blå pletter og i den venstre røre en knude så stor som et fuldkomment hønseæg. En af de kvinder, der har synet hende, vidner i retten, at hun aldrig kan få sit helbred igen. Forsvareren måtte spørge hende, om hun da havde forstand på lægekunst. Det havde hun ikke, og hvorfra hun vidste det, kunne hun ikke blotte for en mandsperson. - Senere er der taget syn ved to Koldingborgere i byfogedens nærværelse (fol. 190). - Vidner har hørt, at da Anne Mathisdatter blev berettet af præsten, sagde Hans Hansens kone uden for, "Lad hende ligge så længe, til hun får keret sig; så skal hun få noget mere!". - Et af vidnerne er Maren Olufsdatter, som forsvareren Bendix Funck antaster med en henvisning til, at hun engang har fået en dom for nogle ord, som hun først havde vedgået, men siden frafaldet. - Et af de mandlige vidner havde hørt Hans Hansen sige, at han havde givet Anne Mathisdatter noget til frokost; men han havde ikke forklaret, hvad han mente, men han har også i mere tydelige vendinger talt om sin handling.

195:

Morten Rytter i Jelling fremlyser en hest 2. gang.

31/10. Peder Hansen af Lejrskov ctr. Jep Nielsen i Asbøl. Udsat til 5/12, men ikke set igen. - Vidner har fortalt, at for to uger siden var de forsamlet hos sognefoged Jep Faarkrog i Lejrskov med Jep Nielsen og Knud Nielsen i Asbøl for at træffe aftale om deres fælles græsning. Da indgik Peder Hansen og Jep Nielsen en aftale om at bytte gårde, og hvis nogen brød denne aftale, skulle vedkommende give 10 rdl. til den anden. Det tog de hinanden i hånden på, og vidnerne lagde til vitterlighed deres ovenpå, og derefter drak de til stadfæstelse på skiftets ubrydelige efterlevelse 2 potter brændevin, idet hver af dem betalte 1 potte. Jens Nielsen havde sagt, at han selv (og ikke hans søn) stod for gården. De syntes ikke at være beskænkede. Men det er sønnen, der står for gården, og Jens Nielsen vil hverken holde aftalen eller betale opslagspenge.

1719 - 21. november:

7/11. Amtsforvalter Jens Voigt for Anne Krokone (Anne Madsdatter), nu Jens Olufsens hustru i Starup. 12/12

196:

7/11. Præsten Henrik Sytkams sager. Udsat til 28/11, men først set igen 19/12.

196b:

7/11. Brigader Eifler ctr. jægermester Zeplin. 12/12

14/11. Regimentskriver Anders Rask for Niels Jepsen (Smed) i Børup ctr. hyrden Jens Kjeldsen og datter Anne Jensdatter. - Niels Jepsens datter Kirsten er død, og han har klaget til amtmanden og peget på hyrdens datter Anne som banemand. Der er blevet foretaget syn ved 4 mænd under overværelse af Laurids Madsen af Håstrup. Anders Laursens søn og datter har klaget over, at hyrdens børn er skalkagtige, og der er et rygte om, den nu døde pige har været i slagsmål med Anne tre dage i træk. Et vidne har set pigerne brydes, og somme tider var den ene øverst, somme tider den anden; men han opfattede det nu som børneleg. Han har også engang i sommer set, at hyrdesønnen Peder truede med en kniv og bandede mod Jep Mortensens søn, som havde slået ham med en tømmerstreng, og denne bandede mod ham igen. - Anders Hansen af Børup havde været inde hos Niels Jepsen Smeds søndagen før barnet døde. "Min mave er i stykker, jeg kan ikke leve", sagde barnet, da moderen havde talt om, at hyrdepigen havde gjort det. Men ellers ved vidnet ikke, at hyrdens børn skulle være mere skalkagtige end andre børn der i byen. Et andet vidne har hørt en pige, der vogter får i Studsdal, fortælle, at hun var kommet forbi Kirsten og Anne et sted på vejen. "Nu har vi slagens i tre dage, og det har ikke ende endnu", havde en af de sagt. - Peder Sørensen af Skærbæk havde været inde hos pigen om lørdagen, mens forældrene ikke var der. Han havde spurgt, hvad hun fejlede. Hun svarede, at hyrdens pige havde sagt, at hun ville give hende en skilling for at bære hende fra Elkrog op til Anders Hansens i Børup, og da hun var kommet tæt derhen med hende, gjorde hun sig tung, så hun slæbte, og Kirsten faldt om. Så gik Anne op og ned ad hendes ryg med sine træsko og sparkede hende i hendes side. - Et vidne var til stede, da hyrdekonen kom ind med sin datter, der spurgte, "Hvad har jeg gjort ved dig? Hvad skader du?". "Du gav mig et spark, det føler jeg", svarede Kirsten, men Anne benægtede det. - At Kirsten var blevet sparket, var også det, hun havde sagt til sin far, da hun torsdagen før sin død kom helt kroget ind med den ene hånd i sin side. - Vidnerne kender generelt ikke til, at hyrdens børn skulle være mere skalkagtige end andre. - Den 14/11 må regimentskriverens fuldmægtig Jens Damgaard bede om en snarlig dom, så det døde barn kan blive bedækket med muld. Liget har nu henstået i åben grav 8-10 uger under åben himmel og regn og rod. - Dom: Det er ikke at udfinde af tingsvidnet den 11/9, at Anne Jensdatter kan være det døde barns banemand, idet ingen tillægger hyrdens datter mere vanartighed og ond optugtelse end andres børn i Børup. Ved synsforretningen blev der ikke fundet sådanne tegn, som kunne forvolde hendes død. Kun har Kirsten sagt til Peder Sørensen, at hyrdens datter skulle have gået ad hendes ryg med sine træsko og sparket hende i hendes side, og siden har hun sagt det til hyrdens datter, hvilket denne benægtede. Og om sådan udtalelse havde haft sin rimelighed, så måtte der have været mærker at observere ved synet. Hyrdens datter bør være fri for at være banemand og anden tiltale i denne sag.

197:

Søren Nielsen af Egum lod læse en obligation fra Hans Bertelsen og hustru Maren Eriksdatter i Stovstrup.

198b:

Morten Rytter i Jelling fremlyser en hest 3. gang.

31/10. Regimentskriver Rask for Anders Madsen af Vork ctr. Johanne Sørensdatter, afgangne Thomas Jepsens enke i Vork. - Johanne Sørensdatter var en aften kommet om til døren hos Anders Madsens gravide kone Anne Sørensdatter og havde spurgt, "Hvad er det, du siger heromme? Jeg skal om og høre det". - "Du slår mig vel ikke!". - "Gid rakkeren slå dig!", sagde Johanne Sørensdatter og slog Anne på munden med sin baghånd. Sådan hørte Kirsten Mikkelkone det. Hun boede i et rytterhus i nærheden. Nu rejste hun sig op og så da, at Johanne Sørensdatter lå på jorden, og Anne Sørensdatter stod over hende og bandt sit skørt op. Så kom Anders Madsen. "Slår du min kone", sagde han og greb Johanne Sørensdatter i håret og slog hende oven i hovedet. Dette vidnesbyrd ved Kirsten Mikkelskone findes gentaget på fol 161b (det første var på fol 122b), og også her er det Anne Sørensdatter, der bliver stående; men det ser denne gang ud til, at det også er hende, der har slået Johanne Sørensdatter oven i hovedet efter mandens tilsynekomst. Skriveren synes at have begået en fejl. - Udsat til 28/11, hvor sagen ikke er set. Der afsiges dom 19/12.

1719 - 28. november:

199:

14/11. Enevold og Jens Sørensen i Høllund ctr. Peder Mortensen Orlev ibidem. 12/12. Se 13/12.

Johan Georg von Ræder ctr. jægermester Zeplin. Sagen opsat til efter jul. Se 9/1.

200:

Major Georg von Ræder ctr. jægermester Zeplin for gæld. Stævning på fol. 208. Ingen opsættelsesdato angivet. Se 9/1.

Regimentskriver Anders Rask af Påby for bønderne i Bramdrup sogn ctr. Kolding magistrat. Stævninger på fol. 209. Opsat til 19/12. Se 5/12.

202:

Regimentskriver Rask for Jens Knudsen af Øster Vamdrup ctr. Jørgen Farup logerende i Vejen præstegård. Opsat til 5/12, ikke set før 13/12.

203b:

Regimentskriver Rask for Hans Nielsen af Fuglsang ctr. Mogens Sørensen af Andkær. Stævning på fol. _. 5/12

14/11. Farveren Søren Jensen Verling i Vejle ctr. Enevold Sørensen i Høllund. Udsat til 12/12, se 13/12, i næste tingbog, hvor der indgås forlig. - De har begge været i Påby til auktion på kvægtiender den 14/8 og her overbudt hinanden vedr. Ødsted kvægtiende. Her har Enevold Sørensen, der var noget beskænket, brugt mund, så at birkedommeren måtte tale ham til rette. Han har bl.a. sagt, at det var godt, der blev budt så højt, for så fik kongen penge. Men han har måske også sagt, at Søren Verling i mange år har oppebåret denne tiende uden fæste og adkomst, hvortil Søren Verling har svaret, at det var hans kone, der havde haft den i fæste. Og da tienden blev tilslået Enevold Sørensen, sagde denne, "Nu måtte I lige så gerne have bleven hjemme at sværte eders vadmel". - Et af Søren Verlings vidner er Hans Sørensen af Oustrup, der læste sit vidnesbyrd op fra en seddel. - Imod Søren Verling fører Enevold Sørensen 6 vidner, der alle er overensstemmende deri, at de ikke har hørt de injurierende ord om uberettiget oppebørsel af tienden, men at de derimod har set, at de to efter auktionen gik ind til Christen Mikkelsen og drak et glas øl sammen. Og da det ikke hjælper, tilbyder Enevold Sørensen sin ed på, at han ikke havde til hensigt at bruge injurier, men blot havde talt i hidsighed.

204b:

14/11. Ditlev Lehmeier af Kolding ctr. Niels Christoffersen, degn i Starup. 12/12. Se 13/12.

7/11. Søren Hacksens sager ctr. Peder Jensen og Anne Krokone. Sagerne fortsættes den 12/12 i næste tingbog, men får her i ekstrakten et foreløbigt resume. - Den 11/7 1719 indledte Søren Hacksen i sin egenskab af konsumtionsforpagter en sag mod nogle bønder for ulovligt krohold og fremstilling af øl og brændevin efter en razzia, som han havde foretaget med nogle medhjælpere på en søndag en måneds tid forinden. Razziaen er beskrevet af Søren Hacksens medhjælpere den første tingdag. - De var taget til Espen Jepsens i Lejrskov, der holdt bryllup den dag. Her fandt de 7½ tønde øl, men medhjælperne smagte ikke, om det var ondt eller godt øl (Haderslev øl). De fandt også 2 bimpler og en læderflaske med brændevin. Regimentskriveren ville lade det forsegle med konsumtionsseglet; men det ville Espen Jepsen ikke tillade. Det kunne ikke lade sig gøre, sagde han, og det samme sagde Jep Faarkrog. "Vil I gøre gevalt", sagde regimentskriveren, "så kan vi intet her bestille", og så gik de bort. I mellemtiden var der kommet flere og flere til fra byen, så de knapt nok kunne være i stuen. - Derfra tog de til Ågård og kom ind til Peder Jensen, der var i kirke. De gav sig til at konfiskere den brændevin, som de fandt. En gammel mand, der sad i stuen fik lov til at få sit glas fyldt op, inden de gik med det. På et skab var der slået en del streger; regimentskriveren formodede, at de angav, hvor mange glas der var solgt den dag. - Så fortsatte razziaholdet til Starup, hvor de havde kendskab til, at der skulle være barsel den dag. Et af vidnerne gik ind til Anne Krokone, Jens Olesens hustru, hvor der stod en brændevinstønde med piber og vand foran skorstenen. Der var også en brændevinskedel med kobberhat i en anden stue. Der var kun een af medhjælperne, der så dette, for han var gået ind først for at bede om brændevin for en skilling, hvilket han også fik. Mens han stod og drak, ville konen bære brændevinskedlen ud, men medhjælperen tog fat i den og sagde, hun skulle lade den blive. Hun bad ham om ikke at være så slem og bar så alle redskaberne op på loftet. Så kom Søren Hacksen og den anden medhjælper ude på gaden. De blev hentet ind, for her var noget at bestille. "Her brænder I fint", sagde Søren Hacksen, "hvem har givet eder lov til at brænde?". Hun sagde, at det var første gang, hun brændte, efter at Søren Hacksen havde fået det at råde over. Assistenterne gik på loftet for at ransage og række redskaberne ned til Søren Hacksen, der stod på loftstigen. Men så kom både mand og kone og andre til, og der blev trukket om redskaberne. En af kvinderne fik næseblod, og et af redskaberne fra loftet tabte Søren Hacksen ned på et lille barn, der lå på et kar neden for stigen. Låg og hat fik Anne Krokones mand bragt af vejen; men de andre ting endte ude på Søren Hacksens vogn. - Så begav de sig videre til Jens Brødsgaard, hvor der var barsel den søndag. Der fandt de 2 tønder øl, som konen eller et andet kvindfolk lod dem smage. Jens Brødsgaard tilstod selv, at han havde 6 potter brændevin. Dem tilbød han at stille Søren Hacksen tilfreds for, da han fornemmede, at denne ville forsegle dem. - Så drog de til Vranderup. - Blandt de indkaldte vidner er budfoged (boyfoged) Mikkel Pedersen i Ågård og sognefoged Jakob Haar i Starup. Mikkel Pedersen oplyser, at Peder Jensen ikke har holdt offentlig kro, siden det blev kendt, at Søren Hacksen fik konsumtionen i Kolding. Men hvis han har haft brændevin, har han da undt sine naboer noget, når de har været samlet i hans hus, og somme tider har han haft meget brændevin og somme tider intet. Når han ikke mere holder offentlig kro, skal det være, fordi Søren Hacksen har forlangt for meget derfor i konsumtion. - Et af vidnerne fortæller, at da der var grandestævne i Peder Jensens hus, havde de måttet hente brændevin et andet sted. Og sidste vinter ved ulvejagten, da Søren Hacksen selv var med, da havde selv været inde hos Peder Jensen, hvor han ville have haft et glas brændevin, men Peder Jensen sagde, at han ikke havde noget at sælge. Søren Hacksen: "I skal lade eder indfinde; I sidder her og holder kro!". Peder Jensen: "Ja, Gud bedre os, tiderne er så hårde, vi kan intet end at holde det". - I sagen mod Anne Krokone er et af vidnerne Jep Germandsens hustru Anne Pedersdatter i Starup, der aflægger sit vidnesbyrd, efter at forsvareren har påpeget, at hun selv er stævnet i en "uærlig sag" som mordbrænder. Hun fortæller, at Søren Hacksen den søndag under gudstjenesten kom kørende, og hans kusk hentede hendes mand ud til ham. Så ville hun selv hen at fortælle Anne Madsdatter (krokonen), at Søren Hacksen var der, idet hun vidste, at hun havde brændt brændevin nogle dage tidligere, og da hun kom derom, stod en af Søren Hacksens tjenere i døren, og indenfor var bl.a. både Karen Snedkers og Hendrine Henriksdatter. Hun overværede begivenhederne, og bagefter sagde Anne Madsdatter til hende, hun skulle ske al verdens ulykke for at have angivet hendes mors brændevinsbrænden. "Anna, Anna, I skulle støttes til kagen, det var eders ret!". Hun havde også hørt Anne Krokone bede Søren Hacksen om at lade moderen beholde kedlen, for hendes krop var opbrændt. Men det svarede Søren Hacksen ikke på. - Søren Hacksen har i sagens forløb anfægtet en af de kontrastævninger, der er udgået til ham. Det har han gjort ved at fremlægge en attest, der var underskrevet med forbogstaver (bomærker) af 4 personer, hvoraf de 3 var svenske fanger, der måtte marchere efter kgl. ordre og derfor ikke kunne stille i rettet for at aflægge ed. Den anden var en af Søren Hacksens tjenere. Attesten går ud på, at de to stævningsmænd ikke havde foretaget stævningen sådan, som de med deres underskrift havde påstået. Den ene var så fuld, at han ikke vidste, hvad han bestilte. Sådanne folk kan man for en liden betaling få til at skrive det, som de aldrig har gjort. Bøndernes forsvarer Jens Damgaard, minder om, at dette er ensbetydende med en anklage om at sværge falsk, og opfordrer Søren Hacksen til at rejse stævning, hvilket han også senere gør (pro forma).

205:

Christen Madsen og hustru Karen Nielsdatter af Højen lovbød deres gård 3. gang. - Sognedegn Niels Andersen og hustru Anne Nielsdatter begærede skøde.

205b:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

206b:

31/10. Jep Germandsen af Starup mølle ctr. Jørgen Nielsens hustru Mette Jørgens ibidem. - Den nat, da Jørgen Nielsens gård brændte, sagde Jørgen Nielsens kone, "Lad os nu få bud efter Anne Pedersdatter i Starup; hun har været min skademand; nu skulle hun på ilden; det var hendes ret". På den baggrund har Jep Germandsen rejst en injuriesag. Men der er flere vidner, der kender til, at Anne Pedersdatter har undsagt hende. Rytterkonerne Cathrine (eller Hendrine) Henriksdatter og Karen Snedkers har hørt truslerne af hendes egen mund mod Mette Forstands, som hun kaldes (Jørgen Nielsen kaldes Jørgen Forstand). Det har det hørt, mens Karen Snedkers stod i sin dør, og Hendrine Henriksdatter sad på møddingen uden for døren og ammede sit barn. Efter at stævningen er blevet rejst, har Anne Pedersdatter forsøgt at få dem til at tie stille med deres viden. Den ene har hun lovet et læs hø af de to, hun skulle have haft hos Jørgen Forstand, hvis hun ville vride ved de ord, som hun havde sagt, og den anden ville hun give noget garn, som hun havde lånt af hende. Den nat, gården brændte, havde en kvinde været oppe ved Anne Pedersdatters dør og banket på. "Kan I nu sove?", spurgte hun. "Ja, kan jeg så". Om hun vidste, at nu lå Jørgen Nielsens gård i aske? Det gjorde hun ikke. - Jens Damgaard, regimentskriverens fuldmægtig, har krævet Anne Pedersdatter dømt til spindehuset eller anden lignende straf. Hun har optrådt som vidne i brændevinssagen mod Peder Jensen af Starup på trods af Jens Damgaards påpegning af, at hun var retsforfulgt i en uærlig sag, som mordbrænder. Inden dommen har hun fået lov til at aflægge ed på, at hun var uskyldig i branden. - Dom: Anne Pedersdatter har sagsøgt Jørgen Nielsens hustru for den beskyldning, hun fremsatte den nat, da gården brændte. Men herimod er der blevet ført kontratingsvidne på, at Anne Pedersdatter noget før branden har sagt, "Jeg skal hverken lyve eller stjæle fra Mette Jørgenskone; men al det onde og al den ulykke, jeg kan gøre hende efterdags, det skal jeg gøre hende, efterdi hun tror mig dertil". Herom har Anne Pedersdatter aflagt ed, at hun hverken er gerningsmand, medvider eller tilskynder til branden. - Mette Jørgenskone har kunnet holde hende mistænkelig for branden, og derfor skal de ord, hun lod falde i sin bedrøvelige tilstand og ivrighed, ikke komme til skade på hendes gode navn og rygte. Men Anne Pedersdatter, som ikke har bevist nogen årsag til de af hende udtalte hårde undsigelsesord, bør andre til eksempel og afsky gøre Mette Jørgenskone her for retten offentlig afbigt samt betale sagens omkostninger med 4 rdl.

207:

Hans Mikkelsen af Lille Velling stævner på vegne af sin søn Hans Hansen en del personer af Velling, ang. det påsagn, at han skulle være medvider eller gerningsmand i det bortstjålne kristentøj i Bramdrup hos Niels Iversen og hustru. Niels Iversen erklærer, at Hans Hansen ikke er den dreng, der har logeret i hans hus den nat, da kristentøjet blev borte; han vil ikke beskylde ham, men erklærer ham for en skikkelig dannemands søn. Tingsvidne.

207b:

Læst kongens befaling til stiftamtmanden, at proprietærer altid skal skaffe andre dygtige karle i stedet for dem, som afgår ved kompagnierne.

Læst amtmandens proklamation af skifte på Hvolgård efter sl. major Brockdorph.

De to stævninger fra major Johan Georg von Ræder ctr. jægermester Zeplin.

208:

Regimentskriver Rasks stævninger i sagen, som Bramdrup sognemænd fører imod Kolding magistrat.

209:

Christen Madsen af Højen lod læse en aftægtskontrakt med sognedegn Niels Andersen og hustru Karen Nielsdatter, som har købt hans gård.

210:

Sognedegnen Niels Andersen lod læse afkald fra Søren Rasmussen og Laurids Madsen (på vegne af hustruen Cathrine Madsdatter) i Venge sogn, Skanderborg amt, efter deres broder Christen Madsen, som ikke havde betalt dem deres arv efter forældrene Mads Lauridsen og Maren Christensdatter.

210b:

Skovfoged Niels Pedersen i Viuf skovhus angav skovhugst.

Laurids Hundsholt ditto.

211:

Kontrastævning fra regimentskriver Rask for Enevold Sørensen ctr. Søren Verling.

211b:

Attest fra Roveds beboere og 2 mænd i St. Anst om forlig efter en tvist om noget jord.

Såsom en anden ny birketingsprotokol er ordineret, så sluttes denne, som er bekostet af - Just Lund. ---

(Filmrulle 30023 fortsætter med Anst m.fl. herreders tingbog 1776-87).

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden


Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk