Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.



Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1716-19

1716

(Mikrofilm nr. 30022 begynder her).

1:

Amtmandens autorisation for herredsskriver Bartram Pedersen i Lejrskov(!) til at benytte tingbogen, der består af 274 blade.

1b:

1716 - 4. september fortsat:

I Jesu Christi navn begyndes først at skrive i denne nye tingbog for retten på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting. Anno 1716 d. 4. september blev retten betjent af herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede og Bartram Pedersen i Jordrup, herredsskriver, med otte tingmænd: Christen Pedersen i Klink, Christen Poulsen i Jordrup, Mogens Madsen ibidem, Jens Jørgensen i Knudsbøl, Anders Paaskesen ibidem, Christen Lassen i Ødsted(?), Jens Larsen i Ballesgård og Jens Pedersen i Bøgvad.

Se 14/8. Søren Lauridsen af Bække ctr. Niels Jørgensen i Urup og Jens Poulsen ibidem. Stævning ctr. Hans Kock i Hornstrupgård. 18/9

2:

1716 - 11. september:

2b:

Christen Willumsen af Vorbasse (v. Bendix Funck) ctr. Hans Staffensen ibidem i markstrid. 25/9

3:

Korporal Christoffer Krøl (Krüll) ctr. Grene Krogs mænd. Udsat til 25/9, men ikke set igen. Sagen skulle dreje sig om hans rug, der delvis var blevet ødelagt af Krog-mændenes heste.

28/8. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. Udsat til 25/9, men fortsætter 18/9

3b:

28/8. Enkerne Anne Sørensdatter og Maren Christensdatter af Bindeballe ctr. Enevold Nielsen ibidem. 25/9

Mette Nielsdatter af Vork ctr. Mads Nielsen ibidem. 18/9

Laurids Nielsen i Vork ctr. Mads Sørensen ibidem. 18/9

4b:

28/8. Hans Staffensen af Vorbasse ctr. Jørgen Christensen Fynbo m.fl. 25/9. Se også 18/9

1716 - mandag den 14. september:

som var en ekstraordinær tingdag og tægtedag formedelst en indstævnet fremmed konfiskationssag.

Told- og strandinspektør Simon Petersen Basse (ved. Niels Soelgaard af Kolding) ctr. Niels Jensen i Højrup og sønner samt Anders Asbo. 18/9

8:

1716 - 18. september:

11/9. Mette Nielsdatter af Vork ctr. Mads Nielsen ibidem for vold og ukvemsord. Udsat til 2/10, men ikke set igen.

11/9. Laurids Nielsen i Vork ctr. Mads Sørensen ibidem. Udsat til 2/10, men ikke set igen. - Laurids Nielsen havde stævnet hyrden Mads Sørensen for at have omgåedes uforsvarligt med en af hans køer, så den var død i en bæk. - Vidnet Lauge Laugesen af Vork har forklaret, at koen døde i sidste boghvedesæd, og at alle Vork bymænd har tilkendt Laurids Nielsen erstatning for koen, 1 rdl., og hyrden skulle selv give ham 2 mk. Det havde Laurids Nielsen været tilfreds med, men hyrden sagde, at han ikke ville betale de 2 mk., eftersom bymændene havde lovet ham, at han intet skulle betale for aflægs eller usselt kvæg, som omkom. Sidste søndag sagde Mikkel Nielsen, da han var drukken, at de endnu skulle betale den omtalte rigsdaler, men Lauge Laugesen havde sagt, at han efter så lang tids forløb intet ville give. - Hyrden Mads Sørensen forklarede, at han ikke skulle svare for kvæg, der var for usselt. Han har mange gange måttet rejse koen op og kunne ikke drive den hjem om middagen, før end den døde, så han havde ikke kunnet advare derom, fordi han var henne at drage en anden ko op af dynd og morads. En del af de andre foruslede køer plejede ejerne at beholde hjemme. I begyndelsen, da han var kommet til Vork, vidste han ikke, hvem koen tilhørte, ikke før han fik det at vide af en, som var hyrdehjælp. Så havde han advaret Laurids Nielsen om at holde koen hjemme.

11/9. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 25/9

14/9. Told- og strandinspektør Simon Petersen Basse (ved. Niels Soelgaard af Kolding) ctr. Niels Jensen i Lejrskov Højrup og sønnen Jens Nielsen og hans broder samt Anders Asbo (Anders Hansen Risbøl i Asbo) og Knud Andersen. - Sagen drejer sig om 12 stude, som den 9/9 var blevet konfiskeret på Niels Jensens gård. Ved stævningen har stævningsmændene også varslet regimentskriveren (som sædvanligt, når det drejer sig om rytterbønder). Men Søren Hacksens kone havde sagt, at bønderne var af regimentksriver Rasks distrikt. Alligevel er Søren Hacksens sædvanlige fuldmægtig Peter Høeg kommet for at forsvare bønderne. Han har fremstillet handelsmanden Knud Andersen af Kolding, der vedgår, at studene er hans. De ti har han købt af Niels Markussen i Brøndsted mølle og de to af Thomas Pedersen i Gauerslund, hvilket disse hjemmelsmænd bekræftede. Niels Markussen kunne også bekræfte, at han og Thomas Pedersen havde drevet de 12 stude ad rette vej til Højrup, og Jens Nielsen af Højrup tilbød af aflægge ed, at Knud Andersen for nogen tid siden havde aftalt med ham at få op til en snes stude på græsning hos ham, indtil de skulle på vinterfoder. - Strandvisitør Christian Møller og hans fuldmægtig Las Borch af Kolding havde set de 12 stude og var kommet til Højrup med nogle medhjælpere. Her spurgte de en dreng ved gården om, hvis de stude var. "Hvad kommer det eder ved?", svarede drengen. I det samme kom Anders Hansen af Asbo til, og så skete der det, der er beskrevet i en attest, som Niels Soelgaard har forelagt i retten. Af Anders Hansen Risbøls forklaring får vi indseende heri: Da han sidste onsdag aften i mørkningen kom kørende fra ryttersessionen i Kolding og kom forbi Niels Jensens gård, hvor to veje går tæt forbi, da hørte han alarm der i gården med kvindeskrig og råben. Han var noget beskænket og ville vide, hvad der skete. I gårdens toft fandt han nogle gående og ridende personer, som ville bemægtige sig nogle stude, og da han selv tidligere havde solgt Niels Jensen og søn Jens Nielsen seks stk. stude, og en af hans naboer ligeledes havde solgt dem seks stude, troede han, at det drejede sig om dem, de fremmede personer ville bemægtige sig. Det var ham fortrydeligt. Sin egen måde at gribe ind i sagen på har Anders Risbøl ikke nærmere beskrevet, men derimod at han meget hart med trussel og undsigelse blev angrebet af en før person, som siges at være strand- og toldinspektør, der greb til en pistol og satte den for hans bryst, idet han truede med at skyde ham ihjel. Da er han muligvis, da han jo var beskænket, blevet altereret og har ladet falde nogle ord, som han dog ikke nu kan erindre, og om inspektøren ville tage fornærmeligt op, og hvis noget sådant skulle være passeret, beder han om tilgivelse, såsom han jo altså var beskænket. - Efter Niels Soelgaards opfattelse har Anders Risbøl derimod pludseligt angrebet strandinspektør Basse, og han tager hans undskyldning som en indrømmelse af skyld. Af Knud Andersen ønsker Niels Soelgaard en ed på, at han ingensinde har haft tanker om at besvige kongens toldrettighed med de 12 stude. Det finder Knud Andersen stridende mod stævnemålet, da han ikke er stævnet til edsaflæggelse, men han vil gerne bekræfte, at det ikke har været hans hensigt. Anders Risbøl har anmeldt en kontrastævning. - Dom: Toldin- spektør Simon Basse lader tiltale Knud Andersen, køb- og handelsmand i Kolding, for 12 ham tilhørende stude som skal ... Niels Jensen Rytterbondes toft i Lejrskov Højrup den 9. sept. og der af ham og medinteressenter antastet i mening, der var begået toldsvig og de burde være undergivet konfiskation. Herimod beviser Knud Andersen sin rigtige hjemmel, hvor han dem har købt og til græsning ladet hendrive efter derom forhen gjorte betingning med Niels Jensens søn Jens Nielsen i Højrup. Item bevises det, at de 12 stude hverken var kommet fra nogen forbudte steder og mindre mod dem fordrevet. Lejrskov Højrup er i det 3. sogn mellem landskellet i Nørrejylland og intet forbudt sted. - Altså bør de 12 stude være fri for konfiskation og Knud Andersen have regres hos inspektøren for forurettelse og omkostninger. - Hvad angår Anders Hansen Risbøl, som påstås straffet efter forordningen af 7. maj 1701, da efterdi han beviser med stævning her af retten udstedt 17/9 (som allerede er påtegnet for vedkommende lovligt at være forkyndt) at ville bevise sin uskyldighed og tiltale at have til hr. inspektøren for ham tilførte formenende overlast, så hviler den post til hvad udfald, den derefter kan få ved lands lov og rets søgning.

9:

4/9. Søren Lauridsen af Bække ctr. Niels Jørgensen i Urup og Jens Poulsen ibidem. Stævning ctr. Hans Kock i Hornstrupgård. 2/10. Se senere denne tingdag.

10b:

Se 11/9. Hans Fynbo, Jørgen Christensen, Mads Hansen og hustruer m.fl. af Vorbasse (v. Bendix Funck) ctr. Hans Staffensen ibidem. 9/10

11b:

Der vises tilbage til både 14/8 og 4/9 (se tidligere denne tingdag). Søren Lauridsen af Bække ctr. Niels Jørgensen i Urup og Jens Poulsen ibidem. 9/10

Skovrider Jakob Rover angav ulovlig skovhugst.

1716 - 25. september:

11/9. (Se også 18/9). Hans Staffensen af Vorbasse ctr. Jørgen Christensen Fynbo m.fl. 9/10

11/9. Christen Willumsen af Vorbasse (v. Bendix Funck) ctr. Hans Staffensen ibidem i markstrid. 9/10. Se også 2/10

18/9. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 9/10

12:

11/9. Enkerne Anne Sørensdatter og Maren Christensdatter af Bindeballe ctr. Enevold Nielsen ibidem. 2/10

Regimentskriver Anders Rasks fuldmægtig Knud Andersen ctr. Hans Poulsen, Poul Hansen, Hans Hansen og Søren Jensen af Store Anst ang. den hårde medfart d. 21/8 mod Hans Jessen af Anst ved lysets ulovlige udslukkelse i bryllupshuset ved degnens bryllup. - Da lyset blev slukket, blev Hans Jessen såret i hovedet med en kniv. De indstævnede kender sig ikke skyldige, men for at spare tid og penge beder de alligevel om forladelse, om de skulle have forset sig. Hermed var Hans Jessen tilfreds; han gav dem og de hver for sig ham deres hænder, og alle fire personer lovede at holde herefter med hverandre god fredelig omgængelse i alle optænkelige måder uden al videre påanke eller klammeris forårsagelse udi laug og selskab samt alle andre steder, og i øvrigt udsagde Hans Jessen, at han med eller om Hans Poulsen samt hans hustru og børn, så vidt denne sag angår, aldeles intet andet er bevidst end alt det, som lovligt og ærligt er og ærlige folk vel anstår. - Hans Poulsen fik tingsvidne.

12b:

Lauge Laugesen af Vork ctr. Laurids Nielsen og Mette Nielsdatter ibidem. Udsat til 2/10, men ikke set igen. Sagen angik en ublu og utilbørlig beskyldning, som de den 11/9 har påsagt ham i retten. Vidner forklarer, at da Lauge Laugesen den dag stod for retten og gav vidne, da sagde Mette Nielsdatter til en af de tilstedeværende: "Lader ham ikkun snakke længe nok; dette er ikke den første gang, han har mensvoret sig". Andre har hørt, at også Laurids Nielsen havde sagt, at Lauge Laugesen tidligere havde gjort mened.

13:

Christen Jensen af Vesterby lovbød 3. gang halvdelen af sin påboende gårdspart. Hans Christensen af Ravning begærede skøde på vegne af sin datter Else Hansdatter, Christen Jensens trolovede fæstemø.

13b:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

14:

1716 - 2. oktober:

18/9. Søren Lauridsen af Bække ctr. Niels Jørgensen i Urup og Jens Poulsen ibidem. Stævning ctr. Hans Kock i Hornstrupgård. - Stævningen af Hans Kock har været et led i sagen mod de førstnævnte, idet Hans Kock har aflagt vidne ved Nørvang-Tørrild herredsting, og Søren Lauridsen vil bevise, at han er hans avindsmand. Søren Lauridsen har ført vidner, angående en hos ham befunden kappe. Hans Kock har sagt, at Søren Lauridsen måtte bevise, hvordan han havde fået den, skønt Søren Lauridsen dog havde fået den leveret af Hans Kocks hustru. - Sidste vinter var apotekerens hustru af Kolding på besøg i Seest præstegård, og der blev der i aftenens mørke fjernet en rejsekappe fra hendes slæde. Den var blå med rødt foer og med sølvgalloner samt forsølvede hager. Præsten sendte sine to karle Hans Bertelsen og Peder Andersen ud at eftersøge den. De kom bl.a. til Hjarup, hvor de fik at vide, at en person ved navn Hans Kock fra Vorbasse sogn skulle have været i præstegården i Seest, da kappen forsvandt. Personen var iført en brun kjortel med tinknapper. Så red karlene til Bække og kom der til Søren Lauridsen, hvor de spurgte om den for- svundne kappe. Søren Lauridsen svarede, at Hans Kock ikke var kommet hjem fra Kolding, hvorfor karlene blev der om natten, idet de bad Søren Lauridsen om at holde dem orienteret om Hans Kocks hjemkomst. Men næste morgen fortalte dennes hustru, at han var kommet hjem, og de fik ikke mere hjælp af Søren Lauridsen til at efterspore kappen. - Maren Pedersdatter, der tjente i Seest præstegård, kunne fortælle, at det var efter sidste nytårsdag, da kom en karlsperson ind i præstegårdens køkken og begærede logement for natten. Præstekonen svarede, at det ikke kunne lade sig gøre, for de havde fremmede. Personen sagde, at han havde hjemme i Vorbasse præstegård, og at han havde været på besøg hos sin søster, der tjente amtsforvalteren i Haderslev. Tjenestepigen oplyste, at personen var sal. hr. Hans Kocks søn i Vorbasse, som i Tågelund var ved at lære smedehåndværk. - Præstens karle havde under deres eftersøgning været i Vranderup, hvor Niels Pedersen havde oplysninger at give: Der havde været en person, der svarede til beskrivelsen, hos ham for at søge nattelogi; men han havde henvist ham til Jens Skræder, og da de ville gå derhen, havde Niels Pedersen set ham optage en bylt, som lå ved et gærde. Niels Pedersen spurgte om, hvad det var, og fik til svar, at det var en mandtal. Men han fik ingenting at se. Derimod havde Jens Pedersen Skræder set noget rødagtigt og en blå flig. - Tydeligere var den blevet set af Christen Bertelsen i Kragelund, hvor Hans Kock også havde overnattet. Her havde Hans Kock sagt, at det var en kappe, som han havde købt af sine soldaterkammerater i Kolding, da de var på gennemmarch. - I Bække havde Søren Lauridsen til Jens Madsen og Staffen Iversen forklaret, at han havde fået kappen af Hans Kocks hustru, og hun oplyste for dem, at kappen var købt i Kolding. Søren Lauridsen havde sagt til dem, at kappen tilhørte apotekerens kone i Kolding, og Hans Kochs havde bedt ham om at vende sagen til det bedste, så at hun og hendes mand ikke kom til at lide fortræd.

14b:

Se 25/9. Christen Willumsen af Vorbasse (v. Bendix Funck) ctr. Hans Staffensen ibidem i markstrid. Kontrastævning fra Hans Staffensen. Udsat til 16/10, hvor sagen ikke ser set. Se 23/10

15:

Jørgen Bang, præst i Vorbasse, ctr. Kirsten Nielsdatter Top, tjenende på Røj. Udsat til 16/10, men ikke set igen. - Hun har ladet opsige sin tjeneste, som hun skulle have tiltrådt nu Mikkelsdag i Vorbasse præstegård. Der er blevet gjort forbud på hendes løn hos ridtmester Kaas og frue i Røj. Varselsmændene har spurgt Kaas og frue om, hvad hun havde til gode i løn, og hvad hun ellers havde af tøj og midler at gøre forbud på. De svarede, hun ikke havde løn til gode, og der var heller ikke noget af hendes tøj der, hverken skrin eller andet. Hvor hun skulle tjene efter Mikkelsdag? Fruen havde selv lejet hende i rette tid, og hvad hun skulle have i løn ville blive bekendtgjort om 14 dage, såsom Kirsten nu var i Varde, og fruen ikke vidste, når hun kom hjem, eller om hun i det hele taget kom igen.

15b:

Hans Hansen af Nyborg ctr. nogle mænd ibd. 23/10

25/9. Enkerne Anne Sørensdatter og Maren Christensdatter af Bindeballe ctr. Enevold Nielsen ibidem. - Han har ikke villet overholde den aftægtskontrakt, han har oprettet med dem den 22/3 1715, og hvis han ikke vil opfylde sine forpligtelser, har de krævet, at han tilbageleverer gården i forsvarlig stand på det sted, hvor den stod, da han overtog den. Han har nemlig flyttet den til et andet sted. - Dom: Med kontrakt af 30/1 1715 bevises, at Enevold Nielsen har forpligtet sig til, da han købte den nu af ham beboede gårdspart, at give enkerne en vis årlig aftægt. Denne kontrakt har han ikke villet efterleve på 19 rdl. 3 mk. nær. Han har ikke fremført noget til sit forsvar. Han skal betale efter lovens 5-1-1 og -2.

16:

1716 - 9. oktober:

25/9. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 30/10

16b:

25/9. Søren Lauridsen af Bække ctr. Niels Jørgensen i Urup og Jens Poulsen ibidem samt hans avindsmand Hans Kock. 16/10

17:

18/9. Hans Fynbo, Jørgen Christensen, Mads Hansen og hustruer m.fl. af Vorbasse (v. Bendix Funck) - nu Mads Hansen Buch ctr. Hans Staffensen ibidem. - Denne kontrastævning sluttes her med tingsvidne.

18:

25/9. Christen Willumsen af Vorbasse (v. Bendix Funck) ctr. Hans Staffensen ibidem i markstrid. 23/10

25/9. Se også ovenfor denne tingdag. Hans Staffensen af Vorbasse ctr. Jørgen Christensen Fynbo m.fl. 23/10

1716 - 16. oktober:

9/10. Søren Lauridsen af Bække ctr. Niels Jørgensen i Urup og Jens Poulsen ibidem samt hans avindsmand Hans Kock. - Den 20/4 1716 var der blevet holdt syn på Søren Lauridsen, der dagen i forvejen, som var en søndag, var blevet hentet ind fra gaden, hvor han lå blå og blodig med hul i panden og højre arm vredet af led i skulderen. Da var fire karle og to koner stadig i gang med at trække på armen for at få den i led. Da retssagen begyndte den 1/5 maj, var han endnu sengeliggende som en arm stakkel og krøbling. - Anders Hansen Risbøl i Asbo var blevet hentet om søndagen med den besked, at der lå en mand død på Bække gade. Han red straks afsted, og da han ankom, var Søren Lauridsen blevet bragt ind i sit hus (som han har i fæste af mad. Lund i Kolding), hvor han lå på sin seng og klagede sig med stor råben og skrigen. Hans kone sagde, at han var blevet overfaldet af en soldat ved navn Jens Poulsen. Han tog fire mand til sig, og de fandt Jens Poulsens bohave læsset på en vogn tilhørende Niels Jørgensen i Urup. De spurgte dem, hvordan det var, de havde medhandlet Søren Lauridsen, og det på en søndag og man ikke kunne vide, om han levede eller døde. Så forkyndte Anders Risbøl i kongens navn arrest på de to personer og deres gods, så de kunne blive og svare til, hvad de havde gjort. Så forsøgte Niels Jørgensen at køre væk, men Anders Risbøl holdt fast i tømmen, og sagde, at de skulle blive eller følge med til Koldinghus. Niels Jørgensen lovede så at kautionere for Jens Poulsen, selv i tilfælde af Søren Lauridsens død, og så fik de lov til at køre. - Et af vidnerne har under retssagen refereret et ordskifte mellem Søren Lauridsen og Hans Kocks hustru. Vidnet havde hørt ham spørge hende, om hun havde det lærred færdigt, som hun havde lovet at væve. Nej, det var ikke færdigt endnu, "og vil I ikke bie efter det, til det kan blive færdigt, så kan I tage det, lige som det er". "Det er ikke ret", svarede Søren Lauridsen, "thi I har lovet at fly mig det, før end I flytter; tilmed har I ingen regnskab gjort med mig, og nu flytter I af huset". - Bendix Funck, der var advokat for Niels Jørgensen, mente ikke, at denne kunne fastholdes på den kaution, han havde stillet. Han var "kjøssen" og så godt som tvunget, idet de ville have fængslet ham hans heste og vogn, så han ikke måtte bortføre dem. - Idag har Hans Kocks hustru tilbudt at aflægge benægtelses ed på det vidnesbyrd, som Steffen Thomsen og Hans Madsen i Bække har aflagt i tingsvidnesagen mod hendes mand, men det har hun ikke kunnet få lov til efter så lang tids forløb. - Jens Poulsen er ikke mødt frem i retten. - Dom: Søren Lauridsen har bevist, at Jens Poulsen har medhandlet ham ilde i hans eget hus, og Jens Poulsen har ikke fremført det ringeste til sin befrielse. Han skal betale til Søren Lauridsen efter lovens 6-7-2 og -6 for hulsår over hans højre øje, som ej kan skjules med hår eller klæder, 13½ lod sølv, og for hans arm, som er vorden trælbåren, 27 lod sølv efter den næstfølgende 9. artikel. Til helligdagsbrøde (eftersom slig formastelig gerning er sket en helligdag) efter bogens 6-9-22 3 lod sølv, til bartskæ- rerløn 1 rdl. 4 mk. og denne proces med 4 rdl., tilsammen 27 rdl. 2 mk. 8 sk. at betale inden 15 dage. - Hvad angår Niels Jørgensen i Nr. Urup, som efter tingsvidne af Nørvang-Tørrild herredsting den 8/8 protesterer sin kaution og gjorte løfte ved arrestens gørelse på Jens Poulsens person og gods, så formedelst Hans Koch og hustru i samme akt har vidnet og til denne ulykke sluttelig været første autor, item overbevist om vanhjemmels brøst, kan intet efter lovens 6-13-15 på deres vidnesbyrd regarderes, men bemeldte Niels Poulsen at svare og fyldestgøre denne dom (for så vidt ej hos Jens Poulsen er at bekomme) efter hans løfte og frivilligt indgåede kaution over for 5 lovfaste dannemænd den 19/4.

19:

1716 - 23. oktober:

9/10. Hans Staffensen af Vorbasse ctr. Jørgen Christensen Fynbo m.fl. 6/11

9/10. Christen Willumsen af Vorbasse (v. Bendix Funck) ctr. Hans Staffensen ibidem i markstrid. - Med varselsmændene Christen Pedersen af Klink og Christen Jensen i Vorbasse har Christen Willumsen stævnet Hans Steffensen for at have frahøstet ham noget rug. Hans Steffensen har ikke ment, at synet på den skete skade var lovformeligt, da han ikke var blevet stævnet til det; men sættedommeren har resolveret, at da høsten indfaldt så hastigt og kornet ikke kunne blive stående på marken, så var der ikke tid til at stævne yderligere, hvorfor synet godkendes. - Christen Christensen og Niels Poulsen af Vorbasse har synet marken, mens Christen Willumsens korn endnu ikke var høstet, og konstateret, at Hans Steffensen havde høstet 1-1½ fure ind i Christen Willumsens mark. Herimod har Hans Steffensen anført, at Christen Christensen var hans avindsmand, og han har tilbudt sin ed på, at han ikke vidste, at der var blevet høstet ind i Christen Willumsens mark, samt at han er villig til at betale, hvad synsmændene takserer kornet til. Hans Steffensen fik ikke lov til at aflægge ed, men førte så et kontratingsvidne: Christen Willumsen har påført ham unødig proces ang. de 2 rugkærver, som han mener, der skal være ham frahøstet. Det er ikke sket med Hans Steffensens vidende, og han har endda tilbudt at betale efter dannemænds tykke; men det har Christen Willumsen ikke villet tage imod. Til at vidne har han indstævnet Peder Christensen og Anders Pedersen i Skødebjerg, Mathias Jensen og Peder Andersen i Fitting, Jens Hansen, Hans Jensen, Jørgen Christensen Fynbo, Niels Jessen, Christen Christensen den yngre, Henrik Nielsen, Jes Willumsen, Søren Willumsen, Jørgen Christensen og Bodil Hansdatter, alle af Vorbasse. - Idag vidner Jørgen Christensen, tjenende præsten i Vorbasse, at han sidste høst var med Hans Steffensen at høste på en af hans rugagre ved siden af Christen Willumsens. Han ved ikke af, at han høstede den for nær, men imens han høstede, råbte Hans Steffensen til ham, at han skulle passe på ikke at gøre det. Tjenestepigen, der bandt rugen op efter ham, vidnede det samme. - Henrik Nielsen havde søndagen efter høsten på Vorbasse grandestævne, at Hans Steffensen tilbød Christen Willumsen, at hvis han havde frahøstet ham noget korn, så ville han betale det i mindelighed efter vurdering af uvildige dannemænd. Det var før, end Christen Willumsen stævnede Hans Steffensen. - Søren Willumsen vidnede de samme. Han er broder til Christen Willumsen, der efter stævningen sendte ham til Hans Steffensen med begæring, at han ville betale for afhøstningen; så ville han være tilfreds. Dertil svarede Hans Steffensen, ja, han ville betale efter billighed. Og søndagen derefter tilbød Hans Steffensen i god ædruskab Christen Willumsen forlig og betaling efter billighed. Det skete i Hans Jakobsens hus i Vorbasse i regimentskriver Rasks fuldmægtigs nærværelse. - Det samme havde Peder Andersen og Mathias Jensen af Fitting overværet. - Peder Christensen og Anders Pedersen af Skødebjerg havde efter Hans Steffensens begæring været hos Christen Willumsen, efter at kornet var blevet taxeret, for at tilbyde betaling efter synsmændenes vurdering. Christen Willumsen havde svaret, at han ville forliges, når han fik omkostningerne betalt, men han sagde ikke hvor meget. - På vegne af Christen Willumsen er Jens Pedersen af Gammelby mølle mødt frem med den besked, at Christen Willumsen gerne vil tage imod betaling, og hvis der er bøde at svare til kongen, så må Hans Steffensen alene svare for den. Tingsvidne.

20:

2/10. Hans Hansen af Nyborg ctr. nogle mænd ibd. ang. fornyelse af en dom af 27/10 1713. Dommen bliver fornyet. Den drejer sig om nogen uskiftet engbund, som de pågældende har bemægtiget sig høbjergningen af.

20b:

1716 - 30. oktober:

9/10. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 13/11

Anders Hansen Asboes (Anders Hansen Risbøl af Asbo) myndling Anders Madsen søger tingsvidne over Poul Mogensen og Anders Madsen med hustruer i Ødsted, som nægter at give arveafkald til Christen Jensen for fædrene og mødrene arv i en ejendomsotting på Tiufkær mark. Et af vidnerne er Anders Andersen i V. Gesten: Sidste sommer var han med flere i Skyggebjerg med Anders Risbøl, hvor også indfandt sig sal. Mads Nielsens Brødre og svogre (en del navne er nævnt). Der var blevet foretaget en fordeling af arven.

21b:

Generalløjtnant Theodosius Levetzau ctr. bønder i Roved og Lille Anst. 13/11

22:

Generalløjtnant Theodosius Levetzau ctr. Jep Nissen i Ø. Gesten for resterende korntiende. Udsat til 13/11, men ikke set igen.

22b:

1716 - 6. november:

Johan Christian Herman af Drenderup (v. Baltzer Bahnsen) ctr. Lisbeth Jokumsdatter, tjenende kaptajn Hermans enke i Ræer sogn i Thy. Hun har ladet udspargere, at hun er blevet besvangret af Johan Christian Herman. Han aflægger benægtelses ed.

23:

23/10. Hans Staffensen af Vorbasse ctr. (Jørgen Christensen Fynbo) Mads Buch m.fl. Udsat til 20/11, men ikke set igen. - Hans Steffensen havde med varselsmændene Jep Pedersen af Skødebjerg og Niels Madsen af Fitting stævnet Jørgen Christensen Fynbo, Hans Hansen Fynbo og Mads Hansen med deres hustruer Anne Hansdatter, Kirsten Willumsdatter og Appolonne Hansdatter samt Hans Madsen og Sidsel Jørgensdatter med lavværge, alle af Vorbasse, og desuden Jørgen Christens moder Johanne Jørgensdatter med lavværge ibidem samt Niels Hansen og hustru Johanne Jensdatter af Askær for deres voldeligt gjorde formastelse med hug, slag og såremål på Hans Staffensen og søn Thomas Hansen i hans egen gård og hus samt døres nedbrydelse og anden voldelig overlasts tilføjelse. Desuden er der blevet stævnet nogle vidner. - Første vidne er Laurids Jensen af Søgård, der sammen med sin søn den 17/8 har opvartet med spil ved bryllup på Hans Fynbos gård, hvor hans datter blev gift med Jørgen Christensen. Da de var færdige med at spille, drog de op til præstegården for at forrette et ærinde, og derefter gik de ind i Hans Steffensens gård for at få sig en pibe tobak. Mens de sad der, kom brudgommen ind sammen med en anden mand, de ikke kendte. Han ville have dem med tilbage til bryllupsgården: "Sidder du her! Du skal ud med, om Fanden end skulle føre dig ud!". "Ja, haver I min tjeneste mere fornøden, så vil jeg nok følge med dig, dog for betaling". Og da han ville følge med ud og kom til døren, mødte han der Hans Fynboe, som greb fat i hans trompet og rev den i tre stykker. Laurids Jensen bad om fred og frelse i Hans Steffensens hus, som han var kommet ind i med fred, og da sagde Hans Steffensen: "Denne mand er indkommet fredeligt i mit hus, og jeg skal forsvare ham som en ærlig mand". Så greb han og Hans Fynboe hinanden i håret. Vidnet hørte også, at der var en stor alarm i Hans Steffensens gård, men hvad det gik ud på, vidste han ikke, da han af frygt for overfald måtte retirere sig ind i stuen. Men før han fortrak, så han, at nogle af dem, der var kommet ind i gården, greb til hans og hans søns heste. Og siden var den ene forsvundet. Så hørte vidnet, at Hans Steffensens barn græd. Hans Steffensens døre var hele og sad i hængslerne, da de kom ind; men om de også var hele bagefter, lagde han ikke mærke til, da han og hans søn havde travlt med at komme bort. De satte sig begge på den tilbageblevne hest og red straks bort af frygt for igen at blive antastet. De red ud til Peder Andersen i Fitting og fik ham til at eftersøge den bortkomne hest, som så blev fundet tøjret ved bryllupsgården. Da Hans Steffensen blev angrebet, tog han op i vejret over sin dør og fik der et stykke træ i hånden til at værge sig med. - Kirsten Hansdatter af Vorbasse kan navngive en hel del af dem, der var trængt ind i gården, men ikke, hvem der gav eller fik hug, eller hvem der havde givet årsag til klammeriet. Hun havde set, at Niels Hansen af Askær var i gården med en flintebøsse, som han tidligere havde givet brudefolkene og gæsterne æresskud med. - Anne Madsdatter (Hans Steffensens kone) forklarer, at det var brudgommen Jørgen Christensen og Hans Madsen af Vorbasse, der kom for at hente spillemændene. Jørgen Christensen havde grebet fat i en af spillemændenes heste, men Anne Madsdatter sagde til ham, "I skal lade hesten stå, thi spillemændene er kommet herind i fredelighed. I skal også lade dem fare og blive i fred". Så løb Jørgen Christensen ud og ramte vidnets barn, som han rendte omkuld og trådte over den ene hånd med sin skohæl. Mens vidnet var ude hos sit barn, kom Jørgen Christensen igen og ville have spillemændene med, og da var der kommet flere til, nemlig foruden Jørgen Christensen Hans Fynbo og deres hustru samt Johanne Jørgensdatter og Mads Buch. De angreb Hans Steffensen uden for hans dør i gården; han retirerede baglæns ind i huset; dørene blev slået ind, og de råbte og sagde, han skulle komme ud på gaden, dér var plads, så ville de bedre rette ham af. Vidnet nævner flere, som havde taget del i slagsmålet eller været i flok og følge med dem, der sloges, og ikke ville hjælpe med at styre til rette og fredsommelighed. Vidnet havde set sin mand tage et stykke træ eller lægte oven over døren for at værge sig med det. - Senere i retssagens forløb har Hans Fynbo, Jørgen Christensen, Mads Hansen og deres hustruer med flere indgivet en kontrastævning ved varselsmændene Hans Madsen og Christen Jensen, begge af Vorbasse. De mener, at Hans Steffensen ikke har grund til at anlægge sag mod dem, men at de tværtimod er blevet forulempet af ham med hug og slag uden dertil given ringeste årsag samt trusler. Blandt de indstævnede vidner er Laurids Jensen og Peder Lauridsen af Søgård, som har vidnet før, men efter kontrastævningens formening ikke har bragt den rette sandhed for lyset. - Den 23/10 gav Appolonne Hansdatter af Vorbasse så last og klage på Hans Steffensen, at han for ca. 8 uger siden uden lovlig årsag havde medhandlet hende utilbørligt, da hun kom fredeligt i hans gård for at begære spillemændene, som var der, at de skulle forføje sig igen til bryllupsgården, idet han da greb hende og kneb hende i hendes venstre arm, så den deraf blev ganske blå, og ville have kastet hende til jorden; men hun værgede sig med sin højre hånd og arm, så hun ikke ganske blev nedslagen. - Jep Nielsen Bredstrup, der var Hans Steffensens advokat, protesterede imod, at der blev ført vidner efter så lang tids forløb; men for at spare tid tilbød han på Hans Steffenses vegne, at Mads Hansen Buch og hustru kunne aflægge ed på, at de ikke havde været i Hans Steffensens gård på den angivne tid og trukket ham i håret; så ville Hans Steffensen uden videre frafalde sin prætention til dem. - Ellen Christensdatter af Askær havde set, at Hans Steffensen tog fat i Appollonne Hansdatters arm og skubbede hende fremad, da hun i løbet tog imod jorden med den ene hånd og det ene knæ; så stod hun op og gik. Hun havde også set, at Hans Steffensen slog med en lægte mellem de tilstedeværende, og at han og Hans Fynbo havde hinanden i håret. Hendes datter og svigersøn Niels Hansen af Askær var med i gården tillige med de andre.

1716 - 13. november:

30/10. Generalløjtnant Theodosius Levetzau ctr. bønder i Roved og Lille Anst. 27/11

23b:

30/10. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 27/11

Knud Jessen af Skanderup opbød på rente 100 sldlr. børnepenge.

1716 - 20. november:

24:

Jørgen Frandsen Udrider fra Koldinghus lod læse et signalement af den Enevold Madsen Lund af Thy, som ved kongens befaling er efterlyst. Han er ca. 56 år, af middelmådig højde, har brede skuldre, store hænder, tykagtige ben og ialt føre og friske lemmer, lidet og brunagtigt hår, som er noget krøllet i det nederste, er hvidladen neder ansigtet, nogle af tænderne er stumpede for i den ene side af munden, og en tand ganske borte. Han har nogle ar bag i hovedet, som håret dog skjuler, og i den højre hånd et stort ar, såsom han er stukket imellem pegefingeren og den lange finger, og stinget går ud igennem galden inden i hånden, hvorover han ikke kan rette de tvende fingre. Han flirer og smiler gemenlig ad folk, når han taler med dem, taler gerne store ord og går altid stift og storsindet (storsindede) på benene og er meget ublu i sin mund med banden og skammelige ord. Signalementet er daterer Ræer præstegård den 20/10 1716.

Knud Jessen af Skanderup opbød på rente 100 sldlr. børnepenge 2. gang.

1716 - 27. november:

Læst kgl. befaling til stiftamtmanden ang. Enevold Madsen Lund af Thy, som er bortrømt af arrest nogle gange og igen skal pågribes.

24b:

13/11. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 4/12

Knud Jessen af Skanderup opbød på rente 100 sldlr. børnepenge 3. gang. Pengene blev nu her for retten talt og af kgl. maj. herredsfoged Thomas Ebbesen i en læderpung indlagt og forseglet, og den umyndige Bodil Pedersdatters fornævnte værge og formynder Knud Jessen igen leveret at forvare og svare til, indtil han samme imod nøjagtig forsikring på årlig rente deraf gives forsvarlig kan få udsat, og ellers imidlertid formoder formynderen Knud Jessen, at efterdi han ovenmeldte 100 sldlr. capital børnepenge ikke selv til brug behøver, og ej heller efter trende tingdages lovlig opbydelse her for retten har kunnet få dem imod forsikring på rente udsat, han da for al rente deraf at svare bliver fri og forskånet, og var så forn. Knud Jessen tingsvidne begærende, som og blev tilstedt.

25:

13/11. Generalløjtnant Theodosius Levetzau ctr. bønder i Roved og Lille Anst. - Dom: Levetzau har ved 2 domme af 8/4 1712 og 4/5 1715 item med en restanceregning til primo maj 1716, at hans bønder (angivet ved navn) ej har villet lade sig bekvemme at betale deres forfaldne landgilde, arbejds- og tiendepenge. Restancen er blevet tilstået af nogle af debitorerne, mens de øvrige ikke er mødt. De skal betale, og formedelst Mads Sørensen, Mads Mølgaard og Mads Hansen i Roved skal være i den tilstand, at de kunne have betalt, om de ville, bør de for sådan dem forsætligt pådragen debet have forbrudt deres fæste.

1716 - 4. december:

27/11. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. 18/12

25b:

Skovfoged Hans Poulsen af Gejsing angav ulovlig skovhugst.

Christen Sørensen af Jerrig ctr. Karen Mikkelsdatter ibidem. 11/12

26:

1716 - 11. december:

4/12. Christen Sørensen af Jerrig ctr. Karen Mikkelsdatter ibidem. 8/1-1717

26b:

Læst plakat om højesteret.

27:

Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Margrethe Christensdatter, nu arresteret på Koldinghus. 18/12

Mads Nielsen af Rugsted pantsatte til sin hustru Kirsten Sørensdatter sin lod i den halve gård, han bebor, for 70 slettedaler. Jens Jensen Thybo af Amnitsbøl begærede på hendes vegne tingsvidne.

27b:

Jep Vedstesen af Skanderup efterlyser en stud 1. gang.

Mikkel Vedstesen i Skanderup efterlyser en stud.

28:

1716 - 18. december:

11/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Margrethe Christensdatter, nu arresteret på Koldinghus. 8/1

29:

Hans Hansen Kjær af Seest ctr. Iver Hansen ibidem. 8/1

29b:

4/12. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Niels Garp af Noes. - Dom: Nis Garp har sidste sommer ladet borttage noget hø, som Peder Jørgensen på sin gårds tilliggende grund havde slået og halmet. Nis Garp har blot fremlagt sessionens resolution, som var faldet på Peder Jørgensens og de andres klagemål af 1/9, med hvilken Peder Jørgensen ikke er fornøjet, men alene submitterer sig under rettens forsvarlige kendelse, hvilket heller ikke tør nægtes, efterdi denne sag både efter lov og forordninger sorterer under lands lov og ret. Nis Garp skal betale mulkt til regimentskassen for denne sin formastelige gerning andre til eksempel og afsky 6 rdl. og enten give Peder Jørgensen igen noget forsvarligt hø, som 2 uvildige dannemænd kan taxere at den grund har båret, eller også betale det med penge.

Og er så dette den sidste dag her holdes ting og ret i dette gamle år 1716. Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt tilkommende nytår 1717. Det beder vi alle i Jesu navn. Amen

1717

30:

1717 - 8. januar:

I Jesu Christi navn begynder vi at sætte og holde ting og ret her på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting udi dette nye år, da der skrives anno 1717 fredagen d. 8. januar, hvor retten samme tid og sted blev betjent af herredesfogeden Thomas Ebbesen på Amhede og Nis Basse i Ferup, forordnet sætteskriver, tillige med tingmænd, nemlig Christen Lauridsen af Ødsted, Jens Lauridsen af Ballesgård, Anders Paaske af Knudsbøl og Ole Lassen ibidem, Christen Poulsen og Niels Staffensen, begge i Jordrup, Anders Christensen af Hinnum og Mads Pedersen ibidem.

Niels Olesen og Niels Knudsen af Øster Gesten ctr. Niels Soelgaard som fuldmægtig for Jens Jensen, nu boende i Tolstrup Tammestrup. 15/1

32:

Vadestedsrider ved Kolding toldsted Henrik Manrauch af Seest fremstillede Henrik Henriksen Manrauch, 19 år, som han bekendte at have avlet uden for ægteskab, før end han fik nogen ægtehustru. Han tog sønnen i hånd og kendte og holdt ham for et ret ægte barn for sig og sine efterkommere at være, og lovede at give ham ved sin død, om det ikke kunne ske tidligere, 20 rdl. som virkelig arvepart.

18/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Mette Margrethe Christensdatter, nu arresteret på Koldinghus, for lejermål i Ødsted sogn og for hendes mislige bekendelse om barnets fader. - Der er blevet fremlagt en korrespondance mellem provst Peder Storm i Egtved og sognepræsten for den tyske menighed i Fredericia foruden amtmandens resolution. - Mette Margrethe Christensdatter bekræfter i retten, at Søren Krag er hendes rette barnefader. Hun blev forledt til at udlægge en soldat i Fredericia ved navn Ole Rasmussen. Det var hendes husbond Hans Orlev i Høllund og hans tjenestekarl Søren Krag, der forledte hende. Hans Orlev spurgte hende, hvad gode kun havde af at udlægge Søren Krag, thi hun fik dog alligevel intet af de bøder, hun skulle give, og dersom hun udlagde Søren Krag, ville han tage hendes klæder og give dem til regimentskriveren. Så for at hun kunne beholde sine klæder, lovede Søren Krag at ville decortere Hans Orlev i sin løn 4 slettedaler på den måde, at hun skulle drage til Fredericia og udlægge en anden til barnefader. Det gjorde hun så i forbindelse med, at hun skulle ind at afsværge den katholske tro, hun havde antaget, mens hun tjente i Hamborg. Med besvangrelsen var det efter hendes forklaring gået således til: Mens hun tjente Hans Orlev, skulle hun ligge i seng med tre børn. Det beklagede hun sig over, og da svarede Hans Orlev og hans hustru, at hun kunne ligge, hvor Fanden hun ville, og omsider lagde hun sig hos karlen i deres påsyn. Det tillod de, og de gjorde det så meget mere vitterligt, at da Enevolds karl kom ind en aften, mens de plukkede gæs, og spurgte hvem det var, som lå i sengen hos Søren Krag, da svarede Hans Orlevs hustru, at det var vor Mette, hvorpå karlen fik den hest, som han tilforn havde begæret at køre i ægt med. - Idag er Søren Krag ikke mødt. - Dom: Efter provst Peder Storms rekvisition og amtmandens resolution søges Søren Krag og Mette Margrethe Christensdatter ikke alene for letfærdig omgængelse og lejermål i deres tjeneste hos Hans Orlev i Høllund, men også hun i særdeleshed, formedelst hun i Fredericia tyske kirke, da hun under offentligt skriftemål changerede den papistiske lærdom, hun i Hamborg var forført til, og igen tilfaldt den lutherske religion, har bekendt en uret barnefader, navnlig Oluf Rasmussen, til det foster, hun da var frugtsommelig med. Det har hun bekendt for provst Storm i Egtved og også her i retten med videre, hvad årsag dertil har været, at hun er veget fra første og rette sandheds bekendelse, som dog ikke ved vidnesbyrd er blevet bekræftet. - Da som præsten i Fredericia har forklaret, at hun ikke er blevet absolveret for andet end sin tros bekendelse, idet han har afstået fra at påberåbe sig lovens pag. 272, art. 20, så benådes hun derfor med at stå åbenbart skrifte på sandheds bekendelse i den kirke, ved hvilken menighed hun slig forargelse har begået, og desforuden med Søren Krag at betale deres lejermålsbøder, 18 rdl. samt procesomkostninger inden 15 dage og i mangel deraf ved arbejde, nemlig Søren Krag i Fredericias fæstning og Mette Margrethe Christensdatter i spindehuset, til de kan få aftjent deres faldsmål.

32b:

11/12. Christen Sørensen af Jerrig ctr. Karen Mikkelsdatter ibidem ang. faderskab. Ved første retsmøde mødte Karen Mikkelsdatter med sin spæde barn i sine arme og erklærede Christen Sørensen for barnefader, hvilket hun ville bekræfte med ed. Men Christen Sørensen vil bevise, at hendes udlæggelse er falsk og løgnagtig. - Fostermoderen Bodil Nielsdatter har indgivet en attest, og Magdalene Jensdatter af Jerrig, der var med ved fødslen, hørte, at Karen Mikkelsdatter i sin barnefødsels nød havde fuldkommen sagt for fostermoderen og andre hosværende, at hun ingen fader vidste til sit barn. - Morten Sørensen af Jerrig var fadder ved dåben, og Karens broders hustru holdt barnet over dåben og sagde da, at Karen ikke vidste nogen fader til barnet. Nogle dage efter, da hun var syg og præsten var hos hende, udlagde hun Christen Sørensen. - Da nu Christen Sørensen har aflagt sin benægtelses ed, forlanger hans advokat, at han ved dom frikendes for beskyldningen, og at Karen Mikkelsdatter skal lide for sin grove formastelse. - Dom: Christen Sørensen har aflagt sin ed på ikke at have haft på naturens vegne ringeste omgængelse med Karen Mikkelsdatter, mindre at være fader til det barn, hun beskylder ham for. Altså bør han være fri for hendes prætentioner.

33:

18/12. Hans Hansen Kjær af Seest mølle ctr. Iver Hansen ibidem ang. arv. - Iver Hansen har i retten bekræftet, at arven står hos ham under forsegling i en pung, og at enhvers part skal blive uddelt til sin tid, når deres broder Søren Hansen, som er under fodgarden, lader sin part fordre. - Dom: Ifølge skiftebrevet af 19/3 1716 efter Margrethe Hansdatter i Seest har Iver Hansen oppebåret af Niels Hansen, som samme tid kom at betale nogle penge, bl.a. også Hans Hansen Kjærs arvepart, 21 rdl. 2 mk. uden hans tilladelse og fuldmagt, uanset at skiftebrevet melder, at hans arvelod skulle blive stående, til han den af Niels Hansen mod kvittering selv modtog. Altså skal Iver Hansen gengive Hans Hansen Kjær pengene og betale sagens omkostninger.

33b:

1717 - 15. januar:

8/1. Niels Olesen og Niels Knudsen af Øster Gesten ctr. Niels Soelgaard som fuldmægtig for Jens Jensen, nu boende i Tolstrup Tammestrup, ang. det kvæg, som Jens Jensen har købt af dem, men ikke betalt. Han har tidligere boet i Ødsted sogn i Gram herred. Man har drøftet, hvor han nu bor. Flere har bevidnet, at han ofte har undladt at betale. Tingsvidne.

34b:

Provst Peder Storm af Egtved begærede genpart af dommen den 8/1 over Mette Margrethe Christensdatter.

Anders Madsen af Vork ctr. Søren Rasmussen ibidem. 5/2

35:

Læst forordningen om matrikelskat for 1717 samt forordning om grundskat m.m.

35b:

1717 - 22. januar:

Søren Simonsen i Hjelmdrup var sættefoged og Oluf Jensen i Egtved sætteskriver.

1717 - 29. januar:

Samme sættefoged og -skriver.

Niels Jepsen af Nagbøl lovbød for Anne Jepsdatter ibidem en gård 1. gang.

1717 - 5. februar:

15/1. Anders Madsen af Vork ctr. Søren Rasmussen ibidem. - Tre dage før jul sad nogle folk i Jens Christensens hus i Vork og talte om nogle hug og slag, som Anders Madsen havde fået i Vingsted mølle for de heste, han sidste sommer havde udtaget af Vesterby og derfor fået 1 rdl. Da sagde Søren Rasmussen, at dersom Anders Madsen havde haft sin kone hos sig, så kunne de vel have fået en daler til, ligesom de fik en daler og en halsklud, da de sloges hos Mads Christensen. - Idag forsikrer Søren Rasmussen, at han ikke beskylder Anders Madsen og hans hustru for at have taget disse ting fra ham, og han betaler sagsomkostningerne.

36:

Niels Jepsen af Nagbøl lovbød for Anne Jepsdatter ibidem en gård 2. gang.

Skovfoged Jens Andersen i Egtved angav ulovlig skovhugst. Der har bl.a. været ransagning i Uhre i hver mands hus og gård. I Jakob Sørensens gård fandtes nedgravet i hans mødding 4 risbøge og i hans "sallengul" en riseg.

36b:

1717 - 12. februar:

Læst plakat af 1/1 om forrige generalkommissær von Platensmider og effekter at angive.

Jakob Jepsen Buch i Dollerup opbød pva. sin myndling Jep Jepsen Buch 100 slettedaler børnepenge.

Niels Jepsen af Nagbøl lovbød for enken Anne Jepsdatter ibidem en halv gård 3. gang. Lodtagne i gården er Jakob Buch af Dollerup som formynder for Jep Jepsen Buch, Anthonius Jakobsen Buch af Nagbøl pva. hustru Sara Jepsdatter og hendes søster Karen Jepsdatter samt Laurids Nielsen af Vester Vamdrup pva. hustru Dorthe Jepsdatter. Enkens søn Oluf Jepsen Buch og tilforhåbende kæreste Kirsten Ebbesdatter begærede skøde. De lodtagne gav arveafkald.

37:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

37b:

Læst aftægtsbrev fra Oluf Jepsen Buch til moderen Anne Jepsdatter.

Læst aftægtsbrev fra Anthonius Jakobsen Buch til moderen.

Christen Sørensen af Jerrig begærede beskrevet en dom af 8/1 mellem ham og Karen Mikkelsdatter.

1717 - 19. februar:

38:

Hans Mortensen Orlev af Høllund ctr. Mette Margrethe Christensdatter, nu arresteret på Koldinghus, der har villet besmykke sig med en ublu beskyldning mod Hans Orlev, at han så godt som har tilskyndet til hendes lejermål og rådgivet hende til at rejse til Fredericia og udlægge en forkert barnefader, hvilket hun har gjort af privat had til lindring af sin fortjente straf. Stævnet er også Søren Krag, der sidst har haft tilhold i Søgård i Nørup sogn. Mette Margrethe Christensdatter er ikke mødt. Hans Orlev aflægger benægtelses ed.

38b:

Skovfoged Jens Andersen af Egtved ctr. Hans Hansen Fynbo og svoger Jørgen Christensen af Vorbasse. 12/3

39:

Thomas Jensen i Ødsted lovbød sin 1/4 gård 1. gang. Nicolaus Mortensen Orlev og hustru begærede skøde.

39b:

1717 - 26. februar:

Jakob Jepsen Buch i Dollerup opbød pva. sin myndling Jep Jepsen Buch 100 slettedaler børnepenge 3. gang.

Regimentskriveren lader tinglyse en advarsel til rytterbønderne om at holde deres gårde vedlige og ikke bortleje jord.

40:

Regimentskriver Søren Hacksen får tingsvidne på, hvorledes han har forvaltet sit embede. Samtlige rytterbønder i de tre herreder er blevet stævnet, og på stævningen er påført deres svar. Samtlige sognefogeder foruden en stor del rytterbønder er til stede, og de tilstår alle, at det i alle måder forholder sig som i de påtegnede svar. De er vel fornøjede med regimentskriveren og takker ham for god disposition over dem og ønsker kun, at han fremdeles bliver deres foresatte øvrighed, som de er forsikret er dem til gavn og bedste.

41:

Thomas Jensen i Ødsted lovbød sin 1/4 gård 2. gang. Nicolaus Mortensen Orlev og hustru begærede skøde.

Skovfoged Jens Andersen af Egtved angav ulovlig skovhugst.

1717 - 5. marts:

41b:

Læst kgl. befaling af 5/2 ang. smitsom kvægsyge i Holsten.

Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke i Hjarup (ved Peter Høeg) stævner ved varselsmændene Laurids Jepsen og Las Clemmensen af Hjarup den salige mands børn med formyndere: Gregers Thomsen og Morten Sørensen i Hjarup samt Laurids Jepsen i Søgård ang. arven, som er tilfaldet hans børn. Jep Nielsen Bredstrup af Nybjerg mølle anfører, at Peder Frismand af Ødis Bramdrup og Christian Juhl og Jens Dahl af Tapsuhre var med til skiftet og derfor burde være stævnet, ligeledes regimentskriveren. Dommeren resolverer, at da sagen kan vedrøre ryttergodset, skal regimentskriveren varsles. - Se 19/3 og 30/4

42b:

1717 - 12. marts:

19/2. Skovfoged Jens Andersen af Egtved ctr. Hans Hansen Fynbo og svoger Jørgen Christensen af Vorbasse. 19/3

Anders Sejrsen af Roved pva. stedsønnen Jes Jessen ibidem ctr. Maren Lauridsdatter i V. Vamdrup. 2/4

43b:

Thomas Jensen i Ødsted og hustru Else Nielsdatter lovbød sin 1/4 gård 3. gang. Nicolaus Mortensen Orlev og hustru Anne Christensdatter begærede skøde.

44:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

45:

1717 - 19. marts:

Læst forordning om adskillige ekstraordinære skatter og påbud.

Jens Madsen i Bække lod læse et skøde af 23/12 1716, som Anne sl. Hans Lunds har givet ham på 2 boliger i Bække.

Se 5/3. Gregers Thomsen og Morten Sørensen af Hjarup og Lars Jepsen i Søgård (ved Jep Nielsen Bredstrup) ctr. Anne sal. Knud Christensen Buchs af Hjarup. 9/4

46b:

12/2. (Skovfoged Jens Andersen af Egtved) Oberforster Hans Bachman ctr. Hans Hansen Fynbo og svoger Jørgen Christensen af Vorbasse m.fl. 2/4

47b:

Skovfoged Jens Andersen af Egtved ctr. Peder Nielsen i Vrå og Sejer Lassen i Uhre m.fl. for skovhugst. 2/4

48:

Ole Christensen af Gelballe lovbød 1. gang pva. sin moder Maren Olufsdatter, sl. Christen Jensens hendes lod i en halv gård. Christen Christensen af Gelballe og hans forhåbende fæstemø Kirsten Hansdatter af Habdrup begærede skøde. Se 9/4

48b:

1717 - 2. april:

Læst forordning af 20/2 ang. memorialers indgivelse til kancelliet og andre kgl. kollegier.

Læst rentekammerkollegiets kommunikation til stiftamtmanden af 9/2 om, at autoriserede sedler ikke at skulle gælde for sølv eller guld - og om selvejergods at bortsælge.

Amtmanden ctr. Ebbe Leeh, borger i Kolding, for usømmelige ord. - Ebbe Leeh afviser at have sagt noget usømmeligt. Den 6/3 var Dorthe Garp af Noes kommet ind i hans hus og havde beklaget sig over, at hendes brændevinstøj var blevet forseglet. Hun spurgte, om Leeh ville hjælpe hende at få det løs. Han svarede, hun skulle gå hen at lade det skriftligt opsætte, så ville han tale med amtmanden derom. - Det er Dorthe Nis Garps, der har beskyldt ham, og hun vidner selv i retten: Hun havde hos Ebbe Leeh beklaget sig over, at Jørgen Frandsen, som er udrider ved Koldinghus, på amtmandens vegne havde hendes brændevinsredskaber, og begæret, at han og medinteressenter som konsumtionsforpagter ville hjælpe hende, da han dog havde taget 4 mk. af hende, for at hun måtte bruge sine brændevinsredskaber. Han svarede, at "hun skulle have ladet Jørgen Udrider jage af gården og givet ham et skind fuld af hug, thi vi skal vide, enten amtmanden skal være konsumtionsforpagter eller vi. Hvad har amtmanden med konsumtionen at bestille, nu har vi ham for snoren ligesom fuglen, nu vil vi se, vi får ham deri, men jeg skal skrive magistraten til, så det skal ramme i hans egne hænder". Men enten Leeh mente amtmanden eller Jørgen Udrider, vidste vidnet ikke, og hun vidste heller ikke, hvad der var ment med "snoren at ville foresætte". Hun var sammen med flere gået op til amtmanden, og de havde beklaget sig, at Jørgen Frandsen havde frataget og forseglet dem deres brændevinsredskaber, da de dog hver havde betalt en slettedaler til konsumtionsforpagteren. Så havde de refereret samtalen med Ebbe Leeh. (Se 7/1-1718).

50:

Jens Andersen Smed og hustru Anne Rasmusdatter af Verst ctr. Maren Olufsdatter og lavværge Jens Christensen ibidem. 9/4

50b:

19/3. Gregers Thomsen og Morten Sørensen af Hjarup og Lars Jepsen i Søgård (ved Jep Nielsen Bredstrup) ctr. Anne sal. Knud Christensen Buchs af Hjarup. 9/4

12/3. Anders Sejrsen af Roved pva. stedsønnen Jes Jessen ibidem ctr. Maren Lauridsdatter i V. Vamdrup. 16/4

51:

19/3. Oberforster Hans Bachman ctr. Hans Hansen Fynbo og svoger Jørgen Christensen af Vorbasse m.fl. af Bølling. 9/4

19/3. Skovfoged Jens Andersen af Egtved ctr. Peder Nielsen i Vrå og Sejer Lassen i Uhre m.fl. for skovhugst. Udsat til 24/4, men ikke set igen.

Skovfoged Hans Poulsen af Gejsing angav skovhugst.

51b:

1717 - 9. april:

Læst kammerkollegiets plakat af 3/4 om auktion på ferskvandsfiskeriet.

19/3. Gregers Thomsen og Morten Sørensen af Hjarup og Lars Jepsen i Søgård (ved Jep Nielsen Bredstrup) ctr. Anne sal. Knud Christensen Buchs af Hjarup. 24/4

52:

2/4. Oberforster Hans Bachman ctr. Hans Hansen Fynbo og svoger Jørgen Christensen af Vorbasse og Jørgen Jepsen og Morten Jepsen (tjenende Niels Sørensen) af Bølling for skovhugst i kronens skov i Egtved. Tre risege er fundet ved Vorbasse. De indstævnede aflægger ed på, at de intet kender til de fundne træer, men ved nok, at de er blevet indbragt til sognefoged Christen Willumsen i Vorbasse. Nogle dage før risegene blev fundet på Vorbasse mark, havde Jens Poulsen af Torsted set noget træ på Torsted mark, et bøsseskud fra byen. - Morten Jepsen siges at være rømt, efter at stævnemålet er blevet forkyndt. - Jørgen Christensen har nok set, at Mads Hansens dreng i Vorbasse efter skovfogedens foranstaltning kørte træet ind til sognefogeden i Vorbasse til forvaring. - Idag får vi at vide, at Morten Jepsen er rejst til Holland med nogle okser, som han skal røgte for sin husbond Frederik Lassen til Nørholm. Tingsvidne.

52b:

2/4. Jens Andersen Smed og hustru Anne Rasmusdatter af Verst ctr. Maren Olufsdatter og mand Jens Christensen ibidem. 24/4

Se 19/3. Christen Christensen i Gelballe får lovbydelsestingsvidne: Peder Pedersen af Starup lovbød pva. hustruens søster Maren Olesdatter af Gelballe hendes anpart af gården i Gelballe, som hun med sin sl. mand Christen Jensen har beboet. Ole Christensen af København lovbød på egne vegne og på vegne af sine søskende, nemlig Jakob Christensen, Anders Christensen og to søstre, som begge hedder Kirsten Christensdatter. Rasmus Hansen af Gelballe lovbød pva. Maren Christensdatter ibidem. Lars Christensen lovbød sin part. - Deres broder Christen Christensen af Gelballe og trolovede fæstemø Kirsten Hansdatter af Habdrup begærede skøde.

53b:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

55:

1717 - 16. april:

Søren Lauridsen af Ouslund har ved stævningsmændene Hans Steffensen af Vorbasse og Knud Jørgensen af Klink forkyndt Jens Poulsen af Nr. Urup en landstingsstævning. Da de begyndte at læse den, rev han den fra dem og rev den i stykker; han skældte dem ud og gav den ene et hug med sin kårde, og hans hustru slog den ene med en greb og greb den anden i hans hår og rykkede ham til jorden. Stævningsmændene fik Jens Poulsens kårde fra ham. Han havde hugget Knud Jørgensen igennem en ulden handske og ind i hans venstre hånd, og Hans Steffensen havde han hugget under hans venstre øje og på hans højre arm. - Christen Nielsen af Ouslund og Jørgen Pedersen af Vorbasse Nebel fremlagde landstingsstævningen for Søren Lauridsen i Bække. Det var en kontrastævning i en sag, som Niels Jørgen- sen i Nr. Urup havde anlagt mod ham for at få svækket den dom, der blev afsagt her ved herredstinget den 24/2(?). Søren Lauridsen har ment, at dommen var alt for lemfældig. Stævningen har de forsøgt at oplæse for Jens Poulsen. Han rev den fra Christen Nielsen, løb ind i huset og kom ud med en kårde, som han trak af skeden uden for døren; han søgte Christen Nielsen, og da han ikke kunne komme til at røre kårdens klinge mod ham, stødte han ham for brystet med fæstet og greb ham i hans hår og sled ham ned på jorden. Så stak han igen kården i bælgen og slog stævningsmanden over hans ryg med den. Så ville de fly. Jens Poulsen fulgte efter, bandede og undsagde dem med mange trusselsord. Siden havde Søren Lauridsen begæret, at de ville forkynde stævningen for Jens Poulsens søskendebarn og frænde Niels Jørgensen i Urup; men det turde de ikke. - Tingsvidne.

56b:

2/4. Anders Sejrsen af Roved pva. stedsønnen Jes Jessen (idag repræsenteret ved Mogens Madsen af Jordrup og Anders Svendsen af Roved) ibidem ctr. Maren Lauridsdatter i V. Vamdrup. - Hun har i Anst kirke udlagt Jes Jessen som barnefader. I retten har Laurids Nielsen af V. Vamdrup protesteret imod, at Jes Jessen aflagde benægtelses ed, når ikke regimentskriveren var stævnet; men det fik han lov til, fordi Maren Lauridsdatter ikke har noget i fæste, og der ikke var ført bevis på, at Jes Jessen var skyldig. - Dom: Eftersom Jes Jessen har aflagt sin saligheds ed på ej at være barnefader til det foster, Maren Lauridsdatter har sigtet ham for, frikendes han for hendes tiltale.

57:

1717 - lørdagen den 24. april:

9/4. Gregers Thomsen og Morten Sørensen af Hjarup og Lars Jepsen i Søgård (ved Jep Nielsen Bredstrup) ctr. Anne sal. Knud Christensen Buchs af Hjarup. 30/4

9/4. Jens Andersen Smed og hustru Anne Rasmusdatter af Verst ctr. Maren Olufsdatter og mand Jens Christensen (Hjuler) ibidem for ærerørige ord. - Maren Olufsdatter skal have udspredt det rygte, at Jens Andersen har begået utugt med Claus Poulsens hustru Anne Rasmusdatter. Jens Andersen har haft beskikkelsesmænd hos hende for at forhøre hende derom, og hun har nægtet at have udspredt det, men der var mange, der sagde det. I retten gør Maren Olufsdatter afbigt; hun har kun talt efter folks løse snak.

57b:

Oberforster Hans Bachman lader afhjemle syn på ulovlig skovhugst.

58:

1717 - 30. april:

Læst kgl. plakat af 10/4 om revision på krigsstyrens mandtaller.

58b:

Se 5/3 og 24/4. Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende. 28/5

59b:

Provst Peder Storm i Egtved ctr. selvejerne i Bølling m.v. 14/5, se også 7/5

61b:

Hans Mortensen Orlev i Høllund lovbød 3. gang sin halve gård. Broderen Peder Mortensen Orlev af Jerlev og hustru Kirsten Nielsdatter begærede skøde.

62:

Skøde efter foranstående lovbydelse. Hans Orlevs hustru hedder Anne Cortsdatter Prat.

63:

Skovfoged Jens Jakobsen Krog af Oksvig angav ulovlig skovhugst.

63b:

1717 - 7. maj:

Læst plakat fra amtstuen af 1/5 om auktion på fiskeriet i de ferske søer.

Søren Simonsen af Hjelmdrup tinglyser forbud for Borlev lodsejere mod færdsel m.m. 1. gang.

64:

Se 30/4. Provst Peder Storm i Egtved ctr. selvejerne i Bølling m.v. 14/5

64b:

Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Bertel Horskjær og Johan Hansen i Seest. Udsat til 21/5, men først set 4/6

65:

Christen Nielsen af Vesterby lovbød 3. gang sin halve gård. Søren Madsen af Tudved og forhåbende fæstemø Maren Christensdatter begærede skøde. Poul Christensen af Hjarup bifaldt.

65b:

Skøde efter foranstående lovbydelse. Maren Christensdatter er Christen Nielsens datter og Poul Christensen hans søn. Christen Nielsens kone er Kirsten Christensdatter.

66:

1717 - 14. maj:

Daniel Nielsen og Peder Nielsen af Egholt ctr. Simon Jensen, Ole Andersen og Knud Hansen Faarkrog ibidem. 21/5

67b:

7/5. Provst Peder Storm i Egtved ctr. selvejerne i Bølling med deres husfolk i Fuglsang samt en bonde i Egtved. Han får tingsvidne ang. den fra gammel tid præstegården tilhørende og ved højesteretsdom og kgl. resolution af 14/2 1714 tilfundne Tot kær. Præsten har ladet oplæse ældgamle tingsvidner. Da Bølling mænd opførte husene i Fuglsang, gjorde de vej over Tot kær, den må de ikke mere bruge.

68:

Søren Simonsen af Hjelmdrup tinglyser forbud for Borlev lodsejere mod færdsel m.m. 2. gang.

Regimentskriver Markus Ulsøe efterlyser 3. gang Søren Krage, som har tjent på ryttergodset hos Hans Mortensen Orlev i Høllund og der begået lejermål med Mette Margrethe Christensdatter. Han er bortdraget uden øvrighedens tilladelse og har ikke villet betale lejermålsbøder.

1717 - 21. maj:

68b:

Amtmanden ctr. Jørgen Jensen i Jordrup og Jørgen Rasmussen i Bække. 4/6

69:

Konsumtionsforpagter Jørgen Christensen af Kolding ctr. Hans Pedersen i Seest og Søren Buch i Gelballe. 4/6

71:

14/5. Daniel Nielsen og Peder Nielsen af Egholt ctr. Simon Jensen, Ole Andersen og Knud Hansen Faarkrog ibidem. 28/5

72:

1717 - 28. maj:

72b:

30/4. Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende. 11/6

21/4. Daniel Nielsen og Peder Nielsen af Egholt ctr. Simon Jensen, Ole Andersen og Knud Hansen Faarkrog ibidem. - De indstævnede har bygget et rytterhus på en grund, der tilhører sagsøgerne. Der er blevet gjort forbud hos Simon Jensen, der er lægdsmand, mod at bygge på grunden, hvor det gamle rytterhus - imod vederlag - havde stået. - Idag anmeldes forlig. Huset flyttes.

73:

Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Nis Garp i Noes. 17 synsmænd udmeldes. 4/6

74:

1717 - 4. juni:

Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Søren Krag, sidst i tjeneste hos Hans Orlev i Høllund. 11/6

74b:

Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup. 25/6.

21/5. Amtmanden ctr. Jørgen Jensen i Jordrup og Jørgen Rasmussen i Bække. 25/6

75:

21/5. Konsumtionsforpagter Jørgen Christensen af Kolding ctr. Hans Pedersen i Seest og Søren Buch i Gelballe. 25/6

7/5. Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Bertel Horskjær og Johan Hansen i Seest for skovhugst. Udsat til 25/6, men ikke set igen.

For retten blev fremvist og i et træ ophængt 7 ulveunger, som Jep Nielsen Bredstrup af Nybjerg mølle havde ladet fange og hidbringe og derfor æskede betaling af herredernes beboere efter den kgl. jagtforordning.

28/5. Peder Jørgensen af Gejsing ctr. Nis Garp i Noes. - Nis Garp havde fået foretaget et selvbestaltet syn på det jordstykke, de tidligere har været i strid om, og ladet det afhjemle ved en fremmed ret, tilmed uden at stævne Peder Jørgensen. Herimod har denne af retten fået udmeldt 16 (17?) synsmænd til kontrasyn. De afhjemler idag. Tingsvidne.

76:

1717 - 11. juni:

Sal. konsumtionsforpagter Jørgen Christensens enke og kautionister ctr. Stephen Hansen i Lejrskov Højrup, Henrik Volling i Bølling og Niels Skonning ibidem. 25/6

77:

Herredsfoged Niels Lotterup på Hvejselundgård betjente retten i følgende sag:

28/5. Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende (se stævning nedenfor fol. 79b). 25/6

79:

4/6. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Søren Krag, sidst i tjeneste hos Hans Orlev i Høllund. 18/6

79b:

Stævningen for Anne Jepsdatter (se under fol. 77) ctr. Jep Nielsen Bredstrup som beskikket fuldmægtig for arvinger og pårørende, nemlig Morten Sørensen og Gregers Thomsen af Hjarup og Las Jepsen af Søgård.

80:

Hospitalsforstander Jens Flye stævner hospitalsbønderne Hans Hansen Fynboe, Hans Steffensen og Jørgen Christensen i Vorbasse. 1. opbydelse af gården.

80b:

Jep Hansen Faarkrog i Lejrskov tinglyser et skøde: Poul Hansen Smed af Ferup lovbød 3. gang pva. Maren sl. Iver Godskesens og hendes sl. mands børn, nemlig Godske Iversen, Thomas Iversen, Karen Iversdatter og Anne Margrethe Iversdatter, en otting bondejord på Lejrskov bymark med bygninger og kålhave i byen. Det er den 5. part af Jep Hansen Faarkrogs påboende gård. Denne og hustru Magdalene Knudsdatter får skøde.

81:

1717 - 18. juni:

Hospitalsforstander Jens Flye stævner hospitalsbønderne Hans Hansen Fynboe, Hans Steffensen og Jørgen Christensen i Vorbasse. 2. opbydelse af gården.

Hans Olesen af Bølling ctr. Else Christensdatter, nu i Hjelmdrup. Udsat til 3/7, men ikke set igen. - Pigen er undveget af sin tjeneste.

81b:

Kvartermester Milantz ctr. forrige kvartermester Mogens Rasmussen Legart i Viuf. 3/7

82:

11/6. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Søren Krag, sidst i tjeneste hos Hans Orlev i Høllund. Udsat til 25/6, men ikke set før 9/7

82b:

1717 - 25. juni:

Hospitalsforstander Jens Flye stævner hospitalsbønderne Hans Hansen Fynboe, Hans Steffensen og Jørgen Christensen i Vorbasse. 3. opbydelse af gården, om nogen vil antage den imod at svare fuld landgilde samt skatter, men med fritagelse for fæstepenge. Ingen meldte sig. Hans Steffensen og Jørgen Christensen har i retten erklæret, at hvis de ikke må have gården for 3 tdr. rug i landgilde om året foruden skatterne, så kan de ikke længere have den. De har sat deres midler til på gårdens vedligeholdelse, og havde Jens Flye ikke med sine mange gode løfter og fortrøstninger lokket dem til at antage gården, så skulle han nok selv hidtil have den øde beholdt.

4/6. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup, Jørgen Jensen i Jordrup og Jørgen Rasmussen i Bække samt Nis Garp i Noes. 9/7

11/6. Sal. konsumtionsforpagter Jørgen Christensens enke og kautionister ctr. Stephen Hansen i Lejrskov Højrup, Henrik Volling (Stalling?) i Bølling og Niels Skonning ibidem. Udsat til 3/7, men ikke set igen. - Sognefoged Anders Iversen i Bølling har vidnet, at den 28/5 kom konsumtionsforvalter nu salig Jørgen Christensen tillige med Ebbe Leeh og slotsudrideren til ham og begærede, at han som sognefoged ville følge med dem i byen for at inkvirere om brændevinsredskaber, hvortil han svarede nej, ikke før end de havde vist ham amtmandens ordre. Den viste de ham, hvorefter de gik til Henrik Skolling(?), som har været rytter og bor i et rytterhus i Bølling. Der fandt de en brændevinskedel med hat og tønde, som blev bragt op til vidnet og der forseglet. Så gik de til Niels Skonning, hvor de også fandt brændevinsredskaber, der ligeledes blev bragt til sognefogeden og forseglet. Sognefogeden ved ikke af, at de to netop den dag solgte brændevin eller holdt brændevinskro, men tidligere har de brændt og solgt, dog har de ikke holdt offentlig kro. Henrik Stalling er en gammel afdanket rytter, som har tjent kongen i 38 år, men ikke nyder nådepenge eller har andet at leve af.

83:

4/6. Konsumtionsforpagter Jørgen Christensen af Kolding ctr. Hans Pedersen i Seest og Søren Buch i Gelballe. Udsat til 3/7 og igen til 9/7

11/6. Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende. 9/7

83b:

Hans Hansen af Nyborg og Peder Poulsen ibidem har været i stridighed og anmelder nu forlig. Peder Poulsen har intet ulovligt eller usømmeligt at beskylde Hans Hansen for.

Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 3/7

84b:

Søren Hansen i Tudved ctr. Jesper Jespersen ibidem. 3/7

85:

1717 - lørdagen den 3. juli:

25/6. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 16/7

87:

Rasmus Hansen i Gelballe ctr. Søren Pedersen Ulf ibidem. 16/7

89b:

25/6. Søren Hansen i Tudved ctr. Jesper Jespersen ibidem. 16/7

90:

18/6. Kvartermester Milantz ctr. forrige kvartermester Mogens Rasmussen Legart i Viuf. 16/7

90b:

Knud Hansen Buch af Vejen mølle pva. generalløjtnant Theodosius Levetzau anmelder ildsvåde hos Mads Sørensen i Roved.

Alle øvrige sager, som forrige tingdage til idag har været opsat, kunne formedelst aftenens og nattens mørke ikke foretages eller i rette komme, men blev opsat at stå i valeur i otte dage til d. 9/7.

1717 - 9. juli:

Herredsfoged Niels Lottrup i Hessellund sættefoged i følgende sag:

91:

25/6. Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende. Hun fremlagde et indlæg, som findes afskrevet på fol. 93. 13/8

Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Dalby(?) og hustru i Hjarup. 23/7

92:

Se 25/6. Konsumtionsforpagteren i Kolding ctr. Hans Pedersen i Seest og Søren Buch i Gelballe for brændevinsbrænden. Udsat til 23/7, men ikke set igen. - Niels Hansen af Seest har på sognefogedens tilsigelse og i hans sted på rettens vegne ledsaget konsumtionsforvalteren ved inkvisition. I Hans Pedersens hus fandt de en kedel indmuret og en tønde med mæskning, som konen i huset bad om måtte være uforseglet, hvorfor hun tilbød betaling. Der var en anden stor tønde i bryggerset stående med noget varmt, men om det var spøl eller andet, vidste vidnet ikke. Anders Mortensen, der tjener Ditlev Lehmeier, var med sin husbond på inkvisitionen. Han havde lagt mærke på, at den indmurede kedel var ganske varm, og ovenpå, hvor der skulle ligge et låg, når der blev brændt brændevin, var der noget dejg, der nok havde været klinet på låg og kedel, men låget så han ikke. Der var en dyne over tønden med mæskning. - Ditlev Lehmeier og Ebbe Leeh var med til inkvisition hos Søren Buch. Her så de en brændevinskedel under fuld brug på ilden hængende med et trælåg på med kobberhat samt tønde og piber, som løb med brændevinsdranck(?). Redskabet blev taget med til Kolding.

18/6. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Søren Krag, sidst i tjeneste hos Hans Orlev i Høllund. - Dom: Han er tiltalt, fordi han uden pas og afsked ulovligt er undveget ryttergodset og ikke efter 3 tingdages lydelig påråbelse og fremæskning har fremstillet sig. Altså bør han pågribes, hvorsomhelst han måtte findes og antræffes, og straffes som en rømningsmand.

92b:

25/6. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup, Jørgen Jensen i Jordrup og Jørgen Rasmussen i Bække samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem. 23/7

93:

Hans Steffensen af Vorbasse fremviste 2 ulveunger.

Indlæg fra Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, i sagen ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende. Det begynder med ordene, "Kongel. Maj.ts herredsfoged, højtærede ven". Jep Nielsen Bredstrup overiler hende med proces. Stedbørnenes formyndere og pårørende har først været fornøjede med skifteforretningen. Hun har i retten tilbudt at udløse alle arvinger med rede penge, men Jep Nielsen Bredstrup har ikke villet modtage dette, skønt lovens pag. 685, art. 19-20 tilholder enken sådan frihed. Så har hun villet overdrage dem gården, hvor da er sluttet en kontrakt af 2/12 1716. Men den vil de heller ikke efterkomme. Man kan ikke se andet, end at Jep Nielsen Bredstrup eller hans principaler vil ruinere hende. Thi skønt han vil bruge det skjul, at de pårørende ikke fik kontrakten med sig, så findes dog af originalen, at den velvilligt var underskrevet af alle undertegnede; og at man har måttet tage den i forvaring, skyldtes, at de truede med at kaste den i ilden.

93b:

1717 - 16. juli:

3/7. Kvartermester Milantz ctr. forrige kvartermester Mogens Rasmussen Legart i Viuf, som skal have angrebet ham på hans ære i et krigsforhør. Sagsøgerens advokat var Rasmus Clausen af Kolding. Ved første retsmøde må han straks bede om udsættelse, fordi han skal være sættefoged i Gørding-Malt herredsting. Idag konstaterer retten, at han heller ikke er mødt, hvorfor sagen henvises til nyt stævnemål.

3/7. Søren Hansen i Tudved ctr. Jesper Jespersen ibidem. Udsat til 30/7, men ikke set igen. Sagen drejer sig om en ægt, som Jesper Jespersens far skulle have kørt i 1711, men sad overhørig og derfor skulle betale for, men de penge er blevet trukket med 2 slettedaler i betalingen for Søren Hansens fouragekorn efter en indkvartering. De indkaldte vidner har ikke kunnet huske noget. Søren Hansen forklarer, at han mange gange har søgt om betaling for sin part, både hos Jesper Jespersen og hans far samt hos øvrigheden. Jesper Jespersen forklarer, at han ikke endnu har fået sin fars gård i fæste, og han er i et uskiftet bo efter faderen. Dommeren resolverer, at Søren Hansen skal have lov til at aflægge ed på sin påstand, nemlig at han tillige med sin gårdmand Jesper Jespersen var tilsagt til at køre til Fredericia med hø til kongens fornødenhed, hvilken de begge var oversiddende, og derfor blev Søren Hansen fratrukket hele ægtens bekostning i hans fouragebetaling, og han fik ikke godtgjort noget fra den anden. Det var ialt 2 slettedaler for hele gården, og det var Jesper Jespersen, der skulle have kørt ægten, da det var hans tur. Efter edsaflæggelsen betaler Jesper Jespersen straks de 2 slettedaler. Søren Hansen vil også have dækket sagsomkostningerne, hvorfor sagen er blevet udsat.

94:

3/7. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 30/7. Se også 23/7

3/7. Rasmus Hansen i Gelballe ctr. Søren Pedersen Ulf ibidem. - Rasmus Hansen havde mistet en fjæl i sit salshus. Han begærede den efterlyst og fik to mænd med sig til Søren Pedersen. På dennes framgulv stod en egefjæl, som Rasmus Hansen vedkendte sig. De to vidner beså fjælen og fulgte så med Rasmus Hansen hjem, hvor de fik påvist, hvor fjælen manglede. Tre dage senere gik de igen til Søren Pedersen. De fandt en fjæl stående på samme sted, men det var ikke den samme fjæl. Søren Pedersen sad på framgulvet og tilrettegjorde en sav. Han rejste sig op og tog en økse, hvormed han truede: "Jeg vil ikke være overrumplet af dig". Rasmus Hansen gik ud af døren. Søren Pedersen fulgte efter, og udenfor tog han et stykke træ i hånden, idet han brugte nogle ukvemsord. Søren Pedersens advokat har bl.a. fået fastslået, at hans hus på den tid ikke kunne lukkes rigtigt af. Der var et hul i muren, som en person kunne komme ind ad. Søren Pedersen og hustru er ikke berygtede for tyveri. - Idag indgår de to parter forlig og gør afbigt over for hinanden. Deres tvistighed skyldes alene løse folks sladder og snak. De betaler sagsomkostninger hver for sig.

94b:

1717 - 23. juli:

Læst kgl. plakat om indløsning af jordegods og tiender, der er solgt med forbehold af reluitionsrettighed.

Anne Marie Jensdatter af Amhede ctr. bartskærer Niels Andersen af Vong i Nykirke sogn. Udsat til 20/8, men først set 27/8 med ny stævning.

96b:

9/7. Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Dalby og hustru i Hjarup. 6/8

9/7. Amtmanden ctr. Jørgen Jensen i Jordrup og Jørgen Rasmussen i Bække. 30/7

97:

16/7. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. Kontrastævning. 30/7

Søren Pedersen af Gelballe ctr. Rasmus Hansen, Gyde Jensen og Søren Thomsen ibidem. 30/7

98:

Søren Pedersen af Gelballe ctr. samtlige Gelballe bymænd. 30/7

9/7. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem. 30/7

98b:

1717 - 30. juli:

23/7. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. Kontrastævning afhjemles. Tingsvidne. Se nedenfor.

100b:

23/7. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 13/8

23/7. Søren Pedersen af Gelballe ctr. samtlige Gelballe bymænd. Syn afhjemles. Tingsvidne.

101b:

23/7. Søren Pedersen af Gelballe ctr. Rasmus Hansen, Gyde Jensen og Søren Thomsen ibidem. Syn afhjemles. Tingsvidne.

102:

23/7. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem. Udsat til 13/8, men først set 20/8

23/7. Amtmanden ctr. Jørgen Jensen i Jordrup og Jørgen Rasmussen i Bække for ulovlig brændevinsbrænden. - Christen Kjeldsen af Kragelund og Steffen Iversen af Bække var medio marts med udrideren Jørgen Frandsen med i Jørgen Rasmussens hus, hvor de så en lille brændevinskedel stå på gulvet med låg på samt brændevinshat og piber. Jørgen Frandsen forseglede redskabet og lod gøre forbud. Jørgen Rasmussens kone bad om at måtte beholde brændevinsredskabet så længe, at hun dermed kunne brænde 2 skp. korn, idet hun ville bruge brændevinen til at hjælpe noget forarmet kvæg med. - Jørgen Jensen har tilstået, at den 12/1 kom udrideren Jørgen Frandsen til hans hus, efter at de fornylig havde klaret brændevin. Udrideren tog brændevinshatten, som de havde klaret med. Siden har Jørgen Jensen set den i sognefoged Hans Pedersens hus. Brændevinskedlen af størrelse ca. 1½ fjerding, som han havde købt for 3 år siden, og et trælåg samt brændevinstønde og piber var forblevet i hans hus. I sagens løb har Jørgen Jensen anført, at da han ikke forstod sig på lov og forordninger, burde regimentskriveren havde været stævnet til hans forsvar. - Dom: Amtmanden har ladet tiltale Jørgen Rasmussen, proprietærbonde i Bække for ulovlig brændevinsbrænden og bevist sagen. Jørgen Rasmussen har ikke fremlagt det ringeste til sin befrielse. Altså skal hans af amtsudrideren Jørgen Frandsen sekvestrerede og forseglede brændevinshat være konfiskeret, og desuden skal han betale til nærmeste hospital 10 rdl. samt 2 slettedaler i sagsomkostninger. - Hvad angår Jørgen Jensen, da, som han er rytterbonde og regimentskriveren ikke ses at være stævnet, så henfindes denne post til nyt og lovligere stævnemål.

102b:

1717 - 6. august:

23/7. Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Dalby og hustru i Hjarup. 20/8

103:

1717 - 13. august:

Herredsfoged i Nørvang-Tørrild herred Niels Lottrup på Hvejselundgård er sættefoged i følgende sag:

9/7. Anne Jepsdatter, sal. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup, (ved Peter Høeg) ctr. hans børn og arvinger og deres formyndere og pårørende. - Sagen begyndte med et sagsanlæg fra Anne Jepsdatter d. 5/3 og fortsatte senere med de sagsøgtes kontrastævning. Børnene er Christen Knudsen og Catharina og Anne Kirstine Knudsdatter. Gregers Thomsen og Morten Sørensen af Hjarup og Lars Jepsen i Søgård er børnenes formyndere og bliver repræstenteret ved Jep Nielsen Bredstrup. Sagen omfatter også Jens og Christen Jul i Tapsuhre, der er børnenes morbrødre. Den 2/12 1716 havde Anne Jepsdatter efter skifteforretningen oprettet en kontrakt med Peder Frismand i Ødis Bramdrup i Haderslevhus amt ang. børnenes udløsning af deres faders gård. Kontrakten var på slet papir. Ifølge Jep Nielsen Bredstrups vidneførelse var der ved den lejlighed sket følgende: Peder Frismand havde indgået kontrakt om at betale en sum penge for at overtage gården førstkommende 8/5, idet enken skulle beholde en seng og andet, som hun havde indført i gården ved ægteskabets indgåelse. Denne kontrakt blev underskrevet af formynderne og andre og leveret til Peder Frismand. Formynderne ønskede at få skrevet en kopi, og regimentskriver Rasks fuldmægtig Niels Mollerup fik den til udskrivelse. Denne bad derefter Peter Høeg om at konferere kopien med originalen. Da de var i gang med dette, sagde Peter Høeg til Mollerup, "Lån mig originalkontrakten; der er noget i den, som jeg vil korrigere". Han fik den, og uden at gøre nogen forandring lagde han den straks sammen og leverede den til enken og sagde, "Forvar I den". Peder Frismand og formynderne bad mange gange om at få den eller kopien tilbage, og at kopien måtte blive underskrevet lige som originalen, men de fik afslag af Peter Høeg med de ord, at det ikke var hans lejlighed denne aften, hvilket han sagde mange gange. Da Niels Mollerup begærede sit skiftesalær, svarede enken, at det skulle Peder Frismand betale, og denne bad så enken om at låne ham pengene; men hun sagde, at hun ikke kunne. Så spurgte han Jens Snogdal, der hentede pengene hjemme. Men da pengene var der og Peder Frismand kunne betale Niels Mollerup, havde han ikke mere papirerne. Derfor betalte han ikke og frafaldt det, der var aftalt i kontrakten. - Anne Jepsdatter og hendes lavværge Peter Høeg fører sagen på, at modparten ikke har villet efterleve kontrakten. I deres kontrastævning er regimentskriver Anders Rasks fuldmægtig, Anker Hansen, omtalt som enkens elskelige svoger, og i et af hendes indlæg tiltaler hun herredsfogeden som sin højtærede ven. Deres bevisførelse går især ud på at vise, at de havde været nødt til at bemægtige sig kontrakten. Hans Iversen Friis af Hjarup tjente enken på det tidspunkt og havde også været til stede ved kontraktens oprettelse: Da den var sluttet, kom der tvistighed mellem Jens Juel af Tapsuhre og Peter Høeg (om hvad vidste vidnet ikke). Så tog Peder Frismand kontrakten op af sin lomme og sagde, at om der var nogen, som fortrød derpå, havde det intet at sige, at han havde leveret en rdl. forhen; han kunne kaste kontrakten i ilden, om han ville. Men han gjorde det ikke. Peter Høeg kan ikke få vidnet til at bekræfte, at Peder Frismand havde været uvillig til at betale for skiftebrev og kontrakt, men han mente nu alligevel nok, at Peder Friismand ikke ville af med pengene. Enken har iøvrig siden sendt vidnet til Peder Frismand for at spørge, om han ville tiltræde gården, men han havde svaret, at han ikke ville vide af den oprettede kontrakt, men ville have gjort en anden. - Niels Olesen af Øster Gesten, der er gift med enkens søster, var også med den 2/12. Han havde også hørt Peder Frismand tale om at kaste kontrakten på ilden. Og da han protesterede imod, at Peter Høeg havde taget den, hørte vidnet Peter Høeg sige, at når de efterlevede kontrakten, så ville han underskrive genparten og levere den til dem. Det har vistnok ingen af de andre hørt, ligesom heller ingen har hørt, at Peder Frismand straks fra begyndelsen nægtede at betale, hvilket Peter Høeg eller gerne ville have dem til at huske. Skønt vidneførelsen hovedsagelig drejer sig om Peder Frismands rolle, er hovedsagen nok, at formynderne finder, at børnene ved kontrakten er blevet forfordelt. Jep Nielsen Bredstrup tilbyder på deres vegne, at enken kan blive på gården, så længe hun sidder enke og i alle måder forsvarligt vedligeholder den og stiller forsikring for al skade, som kunne ske de umyndige børn ved gårdens forsømmelse. - Herefter følger enkens indlæg, der er gengivet på fol. 93. - Idag er enken ikke mødt. - Dom: Peter Høeg har som lavværge for enken Anne Jepsdatter af Hjarup på hendes vegne fremvist en mellem hende og hendes tre stedbørn, deres formyndere og pårørende oprettet kontrakt på slet papir skrevet under den 2. dec. 1716, hvorefter lavværgen vil hæfte de små og umyndige stedbørn til at betale 400 slettedaler til stedmoderen for hendes formenende tilfaldne arvepart i hendes sal. mands selvejergård, som han beboede og fradøde i Hjarup, foruden at hun skal beholde visse specificerede ting, som hun havde medbragt ved ægteskabets tiltrædelse. - I henseende at kontrakten fandtes skrevet på slet papir, da den blev fremvist her i retten, uden nogen foregående translation på stemplet papir (alene til besmykkelse under prætent hans Maj.ts interesse ej derved at forbigå da vedlagt et ark løst og upåskrevet stemplet papir til 1 rdl., hvilket således af retten blev hæftet og forseglet til ovenmeldte kontrakt på slet papir, for at samme derefter så vidt i retten kunne admitteres). For det 2. har enkens lavværge ikke tilstrækkeligt godtgjort kontraktens lovlige omgang med at lade samme af vedkommende til rette tid oversætte på det allernådigst forordnede stemplede papir, som dog til enkens defension og sikkerhed burde være sket, før end den mellem parterne svævende disput virkelig under proces fik sin fremgang, og det enten ved lovlig beskikkelse indhentet eller også, i fald vedkommende ikke i mindelighed skulle have villet facilitere underskrivelse på stemplet papir, da samme ved et notarial instrument af rettens middel kunne være forfattet. Særdeles for det 3. at Jep Nielsen Bredstrup på de umyndige børns og deres formynderes vegne med 2 overensstemmende vidnesbyrd beviser, at enkens lavværge og børnenes formyndere og pårørende den 2/12 derom straks virkelig med hinanden kom i disput, formedelst Peter Høeg samme tid skal have bemægtiget sig den stedbørnene tilhørende kontrakt og derhos sagde at ville korrigere noget deri og derefter ikke ville tilbagelevere hverken kontrakten eller kopien. Derfor frasagde Peder Frismand sig straks at være ansvarlig til kontrakten. Af den da forefaldne disput kunne enkens lavværge (som en bekendt lovkyndig mand) let slutte, at dette ville udfalde til vidtløftig proces, og han burde derfor des mere have søgt præcaution og vigilieret både for hans Maj.ts interesse og sin egen sikkerhed for al ulejlighed og påfølgende konsekvens i så måder at forekomme, at samme kontrakt betimeligt (før end processen efter så lang tids forløb begyndtes) på det forordnede stemplede papir kunne blive oversat, og som sligt ej er sket, men dermed henhvilte, altså (i anledning hans Maj.ts d. 10. okt. 1699 udgivne papirforordning) kan bemeldte på slet papir i retten fremlagte skrevne kontrakt ej til efterlevelse af de umyndige børn påses, meget mindre ved slig omgang præjudicere dem, hvad de efter loven kan tilfalde af fædrene og mødrene arv. - Belangende de 3 umyndige børn fædrene ejendomsgård i Hjarup, da i henseende det mellem dem og deres stedmoder sluttede og her i retten producerede skiftebrev efter deres sal. fader sub dato 3. nov. 1716 ej forklarer, hvilken af parterne hinanden af gården skal udløse, altså ses ikke for billigt (de umyndige børn til ulidelig skade) bør eller kan med rette være fornøjet af deres stedmoder (som med deres sal. fader ingen livsarvinger har) at lade sig udløse efter den takst, gården og dens vedkommende ved vurderingen er sat for, men i kraft lovens 5-2-68 mellem dem at ske jævnet, og i fald de umyndiges anpart i gården dem skal fravendes imod lovens 3-17-22 og 5-3-6 og -7, bør stedmoderen (for lige jævnet deri at træffe) enten at udløse dem med så mange penge for deres tilfaldne anpart i gården, som formynderne hende her i retten for hendes anpart deri har tilbudt, eller også i dessen ermangling enken med lige tilbudne sum for hendes part at lade sig udløse. Skulle parterne på nogen af siderne til slig billig jævnet findes uvillig, da enhver i gården og des tilhørende beholder deres tilfaldne arvepart og lod, ligesom de det efter skiftebrevets indhold in natura kan tilfalde, og sig det efter loven så nyttigt gøre, som de bedst ved og kan, citantinden på stedbørnenes vegne at iagttage og efter lov slig adfærd at søge, hvorledes med de fordrende 200 slettedaler efter forbemeldte alligerede forordnings kraft skal forholdes, som uden lovligt stævnemål ej kan påkendes, hvormed enken sin formenende prætention til dem forbeholden efter foregående lovlig medfart at søge, som efter kontraktens 4. post har forbundet sig til for de udlovede 400 slettedaler at være ansvarlig, om hun trøster sig ved efter sagens beskaffenhed dem derfor at lade søge, og det i alt som foreskrevet står inden 6 uger fra dommens forkyndelse at efterkommes under lovens tvang og exekution.

105:

30/7. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 27/8

105b:

Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 20/8

106b:

Otto Andreas Poulsen i Bølling, et lovbydelsestingsvidne: Frands Joensen og Peder Madsen af Bølling som lavværge pva. Kirsten Nielsdatter Gris, sl. Poul Eriksens enke, og formynder for hendes 3 faderløse børn, Erik og Niels Poulsen og Else Poulsdatter lovbød 3. gang deres arvelodder i den halve gård i Bølling, som den afdøde og hans hustru ejede og påboede. Sønnen Otto Andreas Poulsen og fæstemø Kirsten Sørensdatter begærede skøde.

107:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

108:

1717 - 20. august:

Ditlev Lehmeier af Kolding (ved Thomas Bang ibidem) ctr. Niels Ebbesen af Nagbøl. Denne har solgt Lehmeier 10 tdr. rug á 8 sk. og har taget penge på hånden, men har ikke villet befordre leverancen til køberen. Niels Ebbesen vedgår at have indgået handelen, men på den måde at han efter 14 dages forløb skulle få bud, om han skulle udkøre det eller ikke. Han fik 2 mk. på hånden. Da der ikke kom bud, sendte han håndpengene tilbage, men de blev ikke modtaget. Han beholdt rugen endnu 3 uger, og da aftalen ikke blev efterlevet og han trængte til penge til at betale de kgl. skatter med, måtte han sælge rugen til hvem der ville betale for den. Da så Lehmeiers bud kom 4 uger efter kontraktens indgåelse, var rugen alt solgt. Da han nogen tid efter kom til Kolding, leverede han Lehmeiers kone håndpengene på bordet; hun tog dem i hånden og ville give ham dem igen, men han fik dem ikke. Den forklaring får Niels Ebbesen lov til at aflægge ed på, og der bliver optaget tingsvidne. (Sagen muligvis fortsat 3/9).

109b:

6/8. Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Kjær (Peder Hansen Dalby) og hustru i Hjarup. 3/9

110:

13/8. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 10/9

110b:

Jep Nielsen Bredstrup pva. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup Anne Jepsdatter og hans børn og deres formyndere lovbød 1. gang den afdødes gård. Peder Frismand af Ødis begærede skøde.

30/7. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem. 3/9

1717 - 27. august:

13/8. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 10/9

111:

Provst Peder Arensberg, sognepræst i Hvejsel og Givskud menigheder ctr. Mikkel Hansen i Loft. 10/9

23/7. Anne Marie Jensdatter af Amhede ctr. bartskærer Niels Andersen af Vong i Nykirke sogn og Rasmus Sørensen af Give. - Formedelst det er langt hen i natten, blev retten brudt, men i morgen igen vorde holdt efter loven, da parterne sig at indfindes vil lade behage. 28/8

116:

1717 - lørdag den 28. august:

27/8. Anne Marie Jensdatter af Amhede ctr. bartskærer Niels Andersen af Vong i Nykirke sogn og Rasmus Sørensen af Give. 3/9

119:

Oberforster stævner Bølling beboere til forhør om skovbrand. 3/9

Jep Nielsen Bredstrup pva. Knud Christensen Buchs enke af Hjarup Anne Jepsdatter og hans børn og deres formyndere lovbød 2. gang den afdødes gård.

119b:

1717 - tirsdag den 31. august:

Tingbogen er blevet brugt ved Skads herreds ting med retten betjent af herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede som sættefoged og Peter Høeg af Vranderup som sætteskriver. Herredsfoged Christian Byggum af Astrup og ridefoged Christen Sørensen på Sneumgård vil i forbindelse med en kommissionssag i Ribe føre tingsvidne mod Maturin Castesen, sognepræst for Jerne og Skads menigheder. Under mange protester fra denne fremlægges en del attester. Det drejer sig om, hvad der skete på tinget 12/2 1715 og efterfølgende tingdage i en sag mellem præsten og Hans Christensen Spangsberg i Strandby.

126b:

1717 - onsdag den 1. september:

Samme sag fortsat.

132b:

1717 - 3. september:

133:

20/8. Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Kjær (Peder Hansen Dalby) og hustru i Hjarup. 17/9

Jep Nielsen Bredstrup af Nybjerg Mølle på vegne af Christen Christensen den yngre af Vorbasse stævner med varselsmændene Jep Pedersen og Børge Andersen af Skødebjerg Hans Hansen Fynbo med hustru Kirsten Willumsdatter og Jørgen Christensen med hustru Anne Hansdatter, alle af Vorbasse, for vold og overlast den 22/8. Som vidner indkaldes Johanne Jørgensdatter i Vorbasse, Mette Christensdatter i Fitting, Anders Olesen ibidem og Hans Nielsen i Vorbasse. Der bliver indgået forlig, efter at Hans Fynbo har gjort afbigt.

133b:

28/8. Anne Marie Jensdatter af Amhede (ved byfoged Knud Jørgensen af Kolding) ctr. bartskærer Niels Andersen af Vong i Nykirke sogn og Rasmus Sørensen af Give. - Anne Marie Jensdatter er i tjeneste hos herredsfoged Thomas Ebbesen. Hun er blevet besvangret af Rasmus Sørensen i Give og er siden af bartskærer Niels Andersen af Vong blevet beskyldt for hos ham at have søgt hjælp til fosterfordrivelse iflg. tingsvidne af Nørvang-Tørrild herredsting den 14/6. Der har været indkaldt en del vidner, som imidlertid blot har vidnet efter bartskærerens mund. Modpartens advokat er Jens Jørgen Bredal af Skadde(?). - Der bliver ført nogle vidner på, at Rasmus Sørensen har lovet Anne Marie Jensdatter ægteskab. Hendes halvfaster Maren Pedersdatter i Give havde en aften overhørt en samtale mellem de to: "Jeg tror ikke, Rasmus, at du sviger mig". - "Dersom jeg sviger dig, da gid helvedes bøddel og ravne rive og udhugge mine øjne ved vandbækken(?)". Da Maren Pedersdatter kom ind til dem, svor han, at han ikke ville bedrage hende. En broder til Anne Marie kan fortælle om en kontrakt, der ved præstens hjælp var blevet oprettet mellem de to, gående ud på, at hun skulle afstå fra krav om ægteskab, hvorimod han skulle give hende 50 slettedaler i to afdrag, dog skulle heri afkortes de 6 rdl., som han skulle betale for hendes lejermålsbøder. Da broderen imidlertid ville afhente det første afdrag, ville Rasmus ikke betale, og præsten, der havde lovet at stå inde for betalingen, havde forlagt kontrakten. - Den store vidneførsel fandt sted fredag den 27/8. Da måtte retten afbrydes, fordi det var blevet langt hen på natten, men sagen genoptoges dagen efter, og da havde indfundet sig Claus Jessen af Donneruplund, der indvilgede i at fortælle, hvad han vidste. Den 19/11 havde præsten Johan Belhart og Anne Maries venner bedt om hans nærværelse i en forsamling hos Rasmus Sørensens broder i Give, Laurids Sørensen, ang. den disput der var mellem Anne Marie og Rasmus. Præsten tog et ark papir frem samt pen og blæk og begyndte at skrive et forlig, som var noget vidtløftigt og bestod af en del poster. Præsten erklærede offentligt og lovede at betale til Anne Marie de 50 slettedaler på de i kontrakten anførte betingelser, især at når pengene var betalt, skulle Anne Marie aldeles ingen prætentioner have til Rasmus' ægteskabsløfte, men han skulle have frihed til at ægte, hvem han ville. Efter at kontrakten var blevet underskrevet, rejste præsten bort med den, og alting syntes at have sin rigtighed; men siden måtte fornemmes, at det fik dermed et andet udfald, idet Rasmus Sørensen, hans patroner og venner blev forandret og ganske frafaldt det, som derom var sluttet. Sagens rette sammenhæng skal nok vise sig, når kontrakten kommer frem. Angående Anne Maries forhold oplyser Claus Jessen, at ham bekendt har hun opført sig som en ærlig kvinde. Hvad hendes uvenner og letsindige kunne have jugeret af den utidige plovfællig, hun har haft med Rasmus Sørensen, lader han stå ved sit værd. - Niels Bartskærs person er ham ikke bekendt; men hans rygte er meget slet, og de, der kender ham, siger, at han er et liderligt skarn og ikke gerne antages i noget samkvem af honette folk. (Nogle af de øvrige vidner har sagt noget lignende: han har ikke søgt Guds hus og bord i Nykirke sogn. Dog modtog han sakramentet en gang, da han var dødeligt syg; men det var pro forma). - Rasmus Sørensen var ikke til stede, da kontrakten blev sluttet. Da den var blevet skrevet, havde Claus Jessen bedt broderen om at hente ham, for at han kunne underskrive; men der blev givet det svar, at de kunne ikke få ham derind, for han turde ikke. - Det tingsvidne, som Bredahl har fremlagt i retten, melder, at Anne Marie i mange godtfolks overværelse har aflagt ed på, at Rasmus Sørensen aldrig har haft legemlig omgængelse med hende, og at han ikke har tilskyndet hende til fosterfordrivelse og heller aldrig tilsagt hende ægteskab. Men tingsvidnet siger ikke, at Rasmus Sørensen har aflagt sin benægtelses ed på faderskabet. Alligevel får Anne Marie ikke lov til at aflægge ed på sin påstand, for sagen er blevet indbragt for kapitelsdomstolen, hvor hun skal aflægge sin ed. - Idag skrives der tingsvidne.

Jep Vedstesen og Jens Andersen af Skanderup ctr. Knud Andersen i Kolding. 1/10

135:

Se 20/8. Thomas Bang ctr. Niels Ebbesen. Udsat til 17/9, hvor den ikke er set. (Se 20/8).

Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 10/9

135b:

28/8. Oberforster stævner Bølling beboere til forhør om skovbrand. Se igen 10/9

20/8. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem. 10/9

Knud Christensen Buchs enke Anne Jepsdatter og børn Christen Knudsen og Catharina og Anne Kirstine Knudsdatter af Hjarup med formyndere Gregers Thomsen og Morten Sørensen af Hjarup og Las Halkjær i Søgård samt børnenes morbrødre Jens og Christen Juul i Tapsuhre lovbød 3. gang gården i Hjarup. Peder Nielsen Frismand af Ødis Bramdrup, som er gift med børnenes moster, begærede skøde.

136:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

137:

Peder Nielsen Frismand af Ødis Bramdrup tinglyser en kontrakt mellem ham og Jens og Christian Juul i Tapsuhre samt ovennævnte formyndere: Når der gives skøde, betaler Peder Frismand til enken 306 rdl. 2 mk. 4 sk. Han forpligter sig til, at en af hans sønner skal ægte en af sal. Knud Buchs døtre, så snart en af døtrene kan være tjenlig til ægteskab. Peder Frismand skal være ansvarlig for al børnenes arv, 106 rdl. 2 mk. 3½ sk. til sønnen og 53 rdl. 1 mk. 8½ sk. til hver af pigerne. Pengene står uden rente, til børnene opnår 18 år. Børnene forbliver ved stedet og nyder kost, klæder og skolegang. Han skal betale sl. Knud Buchs broder Las Buchs og søster Mette Christensdatters arv, ialt 80 rdl., som bliver stående i ejendommen. De skal mod afkald blive udbetalt, hvad time det forlanges, og står derfor uden renter.

137b:

1717 - 10. september:

3/9. Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 24/9

138:

27/8. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 1/10

138b:

27/8. Provst Peder Arensberg, sognepræst i Hvejsel og Givskud menigheder ctr. Mikkel Hansen i Loft. 24/9

Nis Garp af Noes og Jens Rasmussen af Gejsing ctr. Hans Pedersen af Glibstrup. 17/9

139b:

Se 3/9. Oberforster stævner Bølling beboere til forhør om skovbrand. Ingen udsættelsesdato angivet. Se 8/10

3/9. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem. 17/9

20/8. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 17/9

140:

1717 - 17. september:

3/9. Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Kjær (Peder Hansen Dalby) og hustru i Hjarup. 1/10

140b:

Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Niels Truelsen i Seest. Stævning på fol. 141. Se 8/10.

10/9. Nis Garp af Noes og Jens Rasmussen af Gejsing ctr. Hans Pedersen af Glibstrup. 1/10

141b:

10/9. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 1/10

Se fol. 140b. Baltzer Bahnsens stævning af Niels Truelsen i Seest, som har været uvillig til at efterleve dommen af 25/1 1715 om vedligeholdelse af et mellemgærde.

142:

10/9. Amtmanden ctr. Søren Deigaard i Øster Vamdrup og Christian Jensen i Vester Vamdrup samt Nis Garp i Noes, Christen Hjuler i Gejsing og Jens Ibsen ibidem samt Niels Smed. - Dom: Amtmanden har søgt dem for ulovlig brændevinsbrænden, hvilket også er blevet tilstået af nogle af dem, Christian Jensen af Vester Vamdrup, Nis Garps hustru i Noes, Søren Hjuler i Anst på hans moders Anne Jepsdatters vegne i Gejsing samt Jens Ibsens søn på hans faders vegne ibidem. De har indrømmet, at brændevinsredskaberne er blevet fundet hos dem af Jørgen Frandsen, udrider ved Koldinghus. Enhver af dem, der har tilstået sligt, bør efter forordningen af 4/6 1689 havde deres brændevinshatte forbrudt og desuden betale 10 rdl. til nærmeste hospital samt sagsomkostninger. - Hvad angår Nis Garp, som i den tro, at det kunne virke til befrielse, har fremlagt Jakob Iversens tilladelsesseddel dateret Kolding d. 9/6 1716, så i henseende til, at forordningen af 2/8 1695 absolut forbyder nogen rytterbonde at brænde, kan samme seddel ikke tjene til nogen befrielse, men han må have sin regres til Jakob Iversen for hans seddels mislighed. - Søren Deigaard i Ø. Vamdrup og Niels Smed i Gejsing er ikke blevet overbevist med vidnesbyrd og har heller ikke tilstået at have forset sig, så de kan ikke dømmes, inden sådant sker.

142b:

Skovfoged Hans Poulsen af Gejsing angiver ulovlig skovhugst. Der er nævnt en del navne, bla. Niels Truelsen i Seest. Hans Pedersen i Glibstrup blev antruffet den 11/7, det var søndag morgen ganske tidligt, da han havde ligget ude om natten med fire vogne og havde hugget 2 store risbøge i ridtmester Kaas' skovskifte. "Da spurgte jeg, om det var helligdags gerning. Hans Pedersen svarede og sagde: Hvad kommer det dig ved, og viste mig bort og sagde, Du har her slet intet at bestille, samt derforuden tiltalte mig hårdeligen med mange slemme og spidsfindige ord.

143:

Skovfoged Laurids Hundsholt angiver ulovlig skovhugst. Nogle få navne er nævnt, bla. a. igen Hans Pedersen af Glibstrup, der huggede en risbøg den 15/7 og ikke ville lade sig pante.

1717 - 24. september:

10/9. Provst Peder Arensberg, sognepræst i Hvejsel og Givskud menigheder ctr. Mikkel Hansen i Loft. 8/10

Ebbe Clausen af Gejsing ctr. Mads Knudsen af Store Anst ang. en risbøg, som er befundet i hans gård og menes hugget på Ebbe Clausens grund. Udsat til 8/10, men ikke set igen.

143b:

Iver Jensen og Peder Pedersen af Øster Vamdrup ctr. Jes Christensen ibidem, en kontrastævning i dennes sag, se nedenfor.

144b:

10/9. (Se også ovenfor). Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 15/10

1717 - 1. oktober:

3/9. Jep Vedstesten og Jens Andersen af Skanderup ctr. Knud Andersen i Kolding. 22/10

145:

17/9. Konsumtionsforvalteren i Kolding ctr. Peder Hansen Kjær (også kaldet Peder Hansen Dalby?) og hustru i Hjarup ang. øl og brændevin til deres bryllup. Som vidner har været indkaldt Kirsten Jepsdatter og sognefoged Jens Snogdal af Hjarup. Peder Hansen Kjær har fremlagt attester fra tolder Peder Hansen i Kolding og fra Hans Hansen Kjær i Dalby, og mener hermed bevist, at øllet ikke er kommet fra ulovlige steder. Men kommissionsforpagterens advokat Thomas Berg mener ikke, at attesten fra Dalby kan gælde, så længe underskriveren ikke har beediget den i retten, og om tolderens attest siger han, at det aldrig skal kunne godtgøres, at der ved udførsel er blevet angivet noget hos konsumtionsbetjentene i porten, som det burde være sket. - Kirsten Jepsdatter har forklaret, at hun var hos Peder Hansen Kjærs, da konsumtionsforpagterens folk kom ind sammen med Thomas Bang for at se, om der var noget i huset til konsumtionssag. En rytter kom ind. Peder Hansen Kjærs fæstemø Ellen Nielsdatter stod bag ved konsum- tionsforpagteren med en træskovl i hånden og sagde: "Dersom mine klæder var skåren således som eders, da skulle parykkerne fly, og I skulle få skam". Samme tid stod Thomas Bang og forseglede 2 tønder øl, som dagen efter skulle være brugt til Peder Hansen Kjærs bryllup. - Jens Snogdal mødte ikke i retten, skønt han blev lovdaget, men kom så alligevel den 17/9. Han havde ikke haft tid før for høstens trubbele. - Dom: Konsumtionsforvalteren i Kolding har sagsøgt Peder Hansen Kjær for to tønder øl, der er blevet fundet hos ham lige før hans bryllupshøjtid. Han har fremlagt 2 sedler, den ene fra tolder Peder Hansen og den anden fra hans broder Hans Hansen i Dalby. - Da den kgl. forordning af 3/12 1700 ikke fælder Peder Hansen Kjær for, hvad ham i så måder er givet til hjælp til hans bryllupsfest, men alene befaler dem på landet at straffes, som understår sig i at sælge noget stærkt øl eller drikkende varer til nogen kromand, bøndergilder eller barsler med videre, hvilket ikke er bevist at være sket. Altså bør han frikendes.

10/9. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 8/10

146b:

17/9. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 15/10

17/9. Nis Garp af Noes og Jens Rasmussen af Gejsing ctr. Hans Pedersen af Glibstrup. Udsat til 15/10, hvor sagen ikke er set. Se ny stævning 6/11

147:

1717 - 8. oktober:

Told- og strandinspektør Simon Basse ctr. Hans Nielsen, kromand i Vejen, for ord han skal have sagt. Oberforster Hans Bachman til Estrupgård og Skjoldborghus samt hans delefoged er varslet. Sagsøgeren vil føre vidner, men da Hans Nielsen ikke er stævnet til at påhøre vidner, henvises stævningen til ny og lovligere stævning. Se 22/10

147b:

24/9. Provst Peder Arensberg, sognepræst i Hvejsel og Givskud menigheder ctr. Mikkel Hansen i Loft. 22/10

Se 10/9. Oberforster Hans Bachman stævner Bølling beboere til forhør om skovbrand, Mikkel Andersens afbrændte havegård. Sidsel og Anne Sørensdatter erklærer, at de ikke har antændt ilden og ikke ved, hvem der har gjort det.

Provst Peder Storm af Egtved ctr. Frederik Mogensen ibidem ang. den plads, han for nogen tid siden har tiltaget sig og bygget hus på, skønt den tilhører grunden. Han skal rydde grunden og bygge sit hus et andet sted.

148:

17/9. Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Niels Truelsen i Seest. 22/10

148b:

Markus Madsen af Uhre fremstår i retten og forklarer, at 2 af hans heste, der gik på græs, er blevet ilde hugget og skamferet, og derom har han i ubesindighed ladet falde nogle ord, som om Hans Pedersen og søn Søren Hansen i Vrå skulle have gjort det. Men det har været efter løse folks snak. Han gør afbigt.

1/10. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 6/11

149b:

1717 - 15. oktober:

1/10. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 29/10

150:

Amtsforvalteren (ved fuldmægtig Christen Roed) ctr. Peder Mikkelsen i Ågård. 29/10

151b:

Niels Joensen af Refsgård ctr. Jens Hansen ibidem. 22/10

152:

Sognefoged Jep Hansen Faarkrog af Lejrskov ctr. Søren Jepsen i Hundsholt (Søren Hundsholt). 22/10

24/9. Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 6/11

Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Jens Poulsen i Torsted. 22/10

152b:

1717 - 22. oktober:

Morten Friis, sognepræst til Hemmet og Vejen, ctr. Peder Jakobsen, forpagter på Grindsted præstegård. (Stævning på fol. 155). 12/11

Se 8/10. Told- og strandinspektør Simon Basse ctr. Hans Nielsen, kromand i Vejen. 12/11

153:

8/10. Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Niels Truelsen i Seest. 6/11

154:

15/10. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Jens Poulsen i Torsted. Sagen udsat til 12/11, men kommer igen 6/11

15/10. Niels Joensen af Refsgård ctr. Jens Hansen ibidem i markstrid. Udsat til 25/11, men ikke set igen.

154b:

15/10. Sognefoged Jep Hansen Faarkrog af Lejrskov ctr. Søren Jepsen i Hundsholt (Søren Hundsholt). Udsat til 12/11, men ikke set igen. - Sagen skulle dreje sig om nogle penge, som Søren Hundsholt skulle have taget fra sognefogedens bord, da han var ved at udbetale dem til Christian Danielsen.

1/10. Jep Vedstesten og Jens Andersen af Skanderup ctr. Knud Andersen i Kolding. (Stævning på fol. 155b). 29/10

155:

Se ovenfor. Morten Friis' stævning af Peder Jakobsen i Grindsted præstegård.

155b:

Jep Vedstesens og Jens Andersens stævning af Knud Andersen. Se ovenfor.

Peder Bertelsen og Niels Olesen af Lunderskov ctr. Jens Madsen og Hans Knudsen af Lejrskov. 19/11

156b:

Anders Sørensen af Søgård fremlyser 3. gang en kvie.

8/10. Provst Peder Arensberg, sognepræst i Hvejsel og Givskud menigheder ctr. Mikkel Hansen i Loft. 29/10

1717 - 29. oktober:

22/10. Provst Peder Arensberg, sognepræst i Hvejsel og Givskud menigheder ctr. Mikkel Hansen i Loft. - Dom: Præsten har bevist, at Mikkel Hansen er rømt fra sin stavn og sin fæstegård uden lovlig opsigelse og skudsmåls søgning. Såfremt han ikke inden 6 uger indfinder sig til stavns, bør han pågribes, hvor han måtte være at antræffe, og straffes som en rømningsmand efter lovens 3-13-7.

157:

15/10. Amtsforvalteren (ved fuldmægtig Christen Roed) ctr. Peder Mikkelsen i Ågård. 19/11

158b:

22/10. Jep Vedstesten og Jens Andersen af Skanderup ctr. Knud Andersen i Kolding. 19/11

159b:

15/10. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 6/11

1717 - lørdagen den 6. november:

160:

Oberforster Hans Bachman til Estrupgård og Skodborghus for sin bonde Hans Nielsen i Vejen ctr. Simon Pedersen Basse på Røj. 26/11

162:

22/10. Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Niels Truelsen i Seest. 19/11

8/10. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. (Stævning på fol. 162b). 12/11

15/10. Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 19/11

162b:

Se 1/10. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Jens Rasmussen af Gejsing og Nis Garp i Noes. 12/11

Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Smed i Vester Gesten. Udsat til 26/11, men ikke set igen. - Angående en bulsav(?), som Peder Smed har lånt for 3 år siden, men ikke tilbageleveret.

19/10. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing. 26/11

Christen Christensen af Vorbasse stævner med varselsmændene Jep og Christen Pedersen af Skødebjerg Hans Hansen Fynbo af Vorbasse, som ikke har villet betale det erklæringstingsvidne, som han har givet Christen Christensen på tinget med løfte om at betale det (se 3/9). Udsat til 26/11, men ikke set igen.

Stævning fra bymændene i Roved og Lille Anst til bymændene i Store Anst. Se ovenfor fol. 162.

163b:

22/10. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Jens Poulsen i Torsted for gårdens ulovlige dyrkning og vedligeholdelse. Jens Poulsen har bedt om henstand, så han enten kan skaffe kaution eller skaffe en ny fæster, der kan svare for vedligeholdelsen. Idag indfinder han sig i retten og meddeler, at han ikke kan skaffe kautionister, men fremstiller så sin gårdmand Hans Iversen, der har part i gården og er villig til at samle hele gården, og han stiller kautionister på, at der ikke skal ske gården skade, når han får den i fæste.

164:

1717 - 12. november:

Læst forordning om skatten for 1718.

22/10. Morten Friis, sognepræst til Hemmet og Vejen, ctr. Peder Jakobsen, forpagter på Grindsted præstegård. I sal. hr. Søren Heerups bøger er han noteret for gæld for stude, en plag og rug, men han har ikke villet møde til skiftet. Morten Friis er formynder for Søren Heerups to sønner af Omme. Idag aflægger Peder Jakobsen ed på, at han ikke skylder noget.

165:

Se 22/10. Told- og strandinspektør Simon Basse ctr. Hans Nielsen, kromand i Vejen samt Henrik Christian Preusser og Christian Henriksen Frandsen ibidem. 26/11

166:

6/11. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 3/12, se 4/12

168b:

6/11. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Jens Rasmussen af Gejsing og Nis Garp i Noes i skelstrid. Udsat til 26/11, men ikke set igen.

169b:

Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Oluf Jensen i Højen. 26/11

1717 - 19. november:

170:

6/11. Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 26/11

29/10. Amtsforvalteren (ved fuldmægtig Christen Roed) ctr. Peder Mikkelsen i Ågård. 3/12, se 4/12

170b:

29/10. Jep Vedstesten og Jens Andersen af Skanderup ctr. Knud Andersen i Kolding. Denne har med Gabriel Andersen Kruse og Henrik Mandra i Seest i 1710 konfiskeret 14 stude og 3 kvier og derefter ladet dem sælge på auktion, men kammerkollegiet har den 8/6 1716 resolveret, at konfiskationen var uberettiget og skulle refunderes. Sagen drejer sig nu om kreaturernes værdi, der ikke kan sættes lig auktionsprisen, fordi køberne derudover skulle betale auktionsgebyr. I sagens forløb har sagsøgerne ført vidner om en mellemtale, der var foregået i Knud Andersens hus, da de den 25/8 1716 søgte hans bo for at få betalt, hvad der resterede på deres krav. Knud Andersen skal på en besynderlig måde have forsøgt at bevise, at sagsøgerne havde eftergivet resten af deres krav, og har i den forbindelse brugt en attest fra to skomagere, der ikke selv har skrevet den og heller ikke beediget den i retten. Da Jep Vedstesen søgte sin betaling hos Knud Andersen, var byfoged Knud Jørgensen til stede, og da Knud Andersen tilbød Jep Vedstesen autoriserede sedler, sagde byfogeden, "Han skal have halvt penge og halvt sedler", hvilket også skete. Knud Andersens kone kom ind ved køkkendøren og sagde til sin mand, "Giv ham, hvad han skal have, at vi kan blive denne overløf kvit". Vidnet hørte ikke, at Jep Vedstesen takkede for god betaling, idet han sad ved et andet bord og drak et glas brændevin. Et andet vidne havde derefter mødt Jep Vedstesen ude på gaden; han var ude for at finde en, der kunne skrive kvittering for ham, og fik vidnet og et par andre til at gå med tilbage for at overvære, at kvitteringen blev læst op. Da den var blevet læst op, sagde Knud Andersen, "Jeg hørte der ikke meget efter, det skulle have været ved rettens middels overværelse". Så gik Jep Vedstesen. - Idag aflægger sagsøgerne ed om kvægets værdi. Kvæget var værd hhv. 144 rdl. og 21 rdl., men det ville ingen af dem have solgt det for. - Tingsvidne.

171:

Jep Vedstesen af Skanderup får tingsvidne om en rødblisset hoppe, der var ham ihændekommet, men dernæst om natten stjålet ud af hans stald.

6/11. Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Niels Truelsen i Seest. 26/11

171b:

22/10. Peder Bertelsen og Niels Olesen af Lunderskov ctr. Jens Madsen og Hans Knudsen af Lejrskov. Udsat til 3/12, men ikke set igen. - Da deres gård endnu var i selveje, blev der pantsat et stykke jord, der nu avles af de sagsøgte, som dog ikke mener, at det pågældende jordstykke har tilhørt denne gård. Sagsøgerne ønsker at indløse pantet, så at de igen kan bruge jorden.

172b:

Niels Jensen af Rugsted ctr. Hans Nielsen af Fuglsang. 10/12

1717 - 26. november:

Jens Madsen og Hans Poulsen af Silkeborg anmelder ildsvåde.

173:

12/11. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Oluf Jensen i Højen. 3/12

175:

Amtsforvalteren ctr. degnen Christen Thomsen i Lejrskov. 3/12

176:

19/11. Baltzer Bahnsen af Kolding ctr. Niels Truelsen i Seest. - Dom: Niels Truelsen har ikke efter dommen afsagt 25/1 1715 villet grøfte eller gærde hegnet mellem deres skovhaver. Han har med en ekstrakt af skov- og jagtsessionens protokol villet bevise, at de høje deputerede den 13/10 har besluttet, at alle der i Seest skov værende mellemgærder skulle nedbrydes til vildtbanens bedste og underskovens opkomst, hvorfor han ikke har kunnet efterkomme dommens befaling. Han er pligtig at vedligeholde mellemhegningen med grøft eller gærde efter dommen, der ikke står til forandring uden særlig kgl. befaling eller tilladelse. I mulkt skal han betale til kongens kasse 3 lod sølv samt sagsomkostninger.

177:

Hans Nielsen Gundorf ctr. Jens Snogdal i Hjarup. Udsat til 3/12, men ikke set igen. - Jens Snogdal har ikke villet indfri en namsdom over sin broder sl. Jep Snogdal, skønt han har tiltrådt dennes dødsbo.

177b:

Christen Frismand af Lejrskov ctr. Hans Iversen i Skanderup ang. gæld for køb af 8 stude. Udsat til 17/12, men ikke set igen.

6/11. Oberforster Hans Bachman til Estrupgård og Skodborghus for sin bonde Hans Nielsen i Vejen ctr. Simon Pedersen Basse på Røj. Udsat til 17/12, men ikke set igen. - Sagen er begyndt med, at Simon Basse stævnede kromanden Hans Nielsen samt hans husbond oberforster Hans Bachman til Estrup og Skodborghus og dennes delefoged for ord, som Hans Nielsen skulle have sagt. Denne stævning var ugyldig. Så blev sagen rejst igen den 22/10, men igen var stævningen utilstrækkelig, for nu var en sag blevet påbegyndt ved Gørding-Malt herreders ting, og hvis der skulle føres vidner til svækkelse af de vidnesbyrd, der var aflagt dér, skulle de pågældende vidner have været stævnet. Og næste gang er det så Hans Bachman, der stævner Simon Basse for ord og gerninger imod Hans Nielsen i hans eget hus samt for den hårde beskyldning Simon Basse har rejst imod ham ifølge tingsvidne fra Gørding-Malt herredsting 21/10. I denne stævning er Simon Basses misgerning beskrevet: Han var kommet ind i Hans Nielsens hus som en fuldkommen fremmed person, uden at fremvise fuldmagt eller have et rettens middel med sig og ville bemægtige sig Hans Nielsens retfærdige gods, til hvilken ende han opbrød hans kammerdør og angreb ham med trusler, idet han beskyldte ham for at have hentet 5 tønder øl fra Haderslev over forbudne steder. Han har nok kaldt sig strandinspektør, men har ikke i retten villet fremvise sin instruks. "Og skulle slig magt have fremgang og ustraffet henfalde, kunne jo enhver ubekendt, som ville angive sig for det, de ej var, med ord og gerning udførme og overvælde hver ærlig mand, de ville og måtte have picant til". Simon Basses bestalling er ikke blevet publiceret på Gørding-Malt herredsting. - Herefter følger en ny stævning fra Simon Basse til nogle vidner af Vejen, der skal forklare, hvordan Hans Nielsen handlede over for strandinspektøren, da han efter sit embedes pligt ville gøre inkvisition om toldforsvegne varer. Til at påhøre vidnesbyrdene er stævnet nogle folk, som tidligere har vidnet ved Gørding-Malt herredsting: Henrik Christian Preutzer, Christian Henriksen Frandsen og Poul Nielsen af Vejen. - Jes Andersen af Store Anst: En mandag tre uger før Mikkelsdag kom ridtmester Kaas' søn ind til Hans Nielsens og fik et krus øl. Hans Nielsen sagde, "Jeg har intet godt øl uden tyndt øl". Kaas' søn spurgte, om han måtte gå ud med sit krus øl, og det måtte han godt. Straks efter kom han tilbage, satte ølkruset på bordet og sagde, "Nu kommer de ind!". Så kom strandinspektøren (som vidnet da ikke kendte) ind i stuen og satte sig for bordenden, hvor han af sin lomme optog nogle papirer og penge, som han talte. "Har I nylig været i Haderslev?" spurgte han kromanden, der replicerede, "Hvi da det? Kan nok være ½ års tid siden, jeg var der". Så spurgte Basse ham om, hvad vej han var kommet, og fik til svar, at om var Kolding eller Foldingbro, huskede han ikke mere. I mellemtiden var der kommet en stor del af Vejen bys folk ind i stuen, og der blev slået et krus i stykker, så øllet blev spildt. Der havde i forvejen været nogen alarm i huset, men vidnet vidste ikke, hvad der gav årsag dertil, idet han sad for sig selv. - Jesper Hansen af Gesten: Jens Kaas' søn havde vinket ham ind i krostuen, hvor Basse var. Han havde set Hans Nielsen løbe ind i en anden stue i vred hu, komme ud igen og tage fat på kruset tillige med inspektøren. Denne sagde til ham, "Jeg har betalt mit øl, hvorfor må jeg det ej drikke?". "Jeg vil", svarede Hans Nielsen, "lade mænd se, at det ikke er Haderslev øl". Så slog han kruset i stykker mod bordet. I samme tumult gik inspektøren ud ad døren, og Hans Nielsen sagde til ham, "I fik ej den ret, som I skulle have". "Ja, ja", sagde inspektøren, "jeg kommer eder nok igen". Da sagde Hans Nielsen: "Jeg estimerer eder ikke mere end min hund!".

19/11. Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd. 10/12

6/11. Hans Pedersen af Glibstrup ctr. Peder Jørgensen af Gejsing for resterende husleje af et rytterhus. Udsat til 10/12, men ikke set igen.

178:

1717 - 3. december:

26/11. Amtsforvalteren ctr. degnen Christen Thomsen i Lejrskov. 10/12

179b:

26/11. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Oluf Jensen i Højen. 10/12

180:

Alle øvrige sager er opsat til 4/12.

180b:

1717 - lørdag den 4. december:

19/11. Amtsforvalteren (ved fuldmægtig Christen Roed) ctr. Peder Mikkelsen i Ågård. 17/12

181b:

12/11. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 17/12

182b:

1717 - 10. december:

26/11. Jes Christensen i Ø. Vamdrup (ved Laurids Nielsen i V. Vamdrup) ctr. samtlige Øster Vamdrup bymænd, der har forment ham græsning til det boel, han har i fæste. Disse har hævdet, at hans forgængere aldrig har krævet græsning. Når de alligevel tidligere har undt ham nogen græsning, var det til vederlag for at holde nogle stykker markgærde; men da der er så lidt græsning i Øster Vamdrup, har lodsejerne fordelt hegningen mellem sig selv, og så skulle boelsmanden ikke længere have græsning. Det har også ifølge disse lodsejere hidtil været sådan, at boelsmændene foruden hegningen også undertiden betalte lidt for græsningen. - Laurids Nielsen har krævet lodsejerne dømt til at lade ham gå i græslæg med dem på agermarken efter hans hartkorn og desuden efter gammel skik lade ham have to høveder på fælleden, imod at han vedligeholder de gærder, som han hidtil har haft at vedligeholde. - Dom: Lovens 3-13-1 og forordningen af 10. august 1695 befaler, at ingen bonde må tillade nogen anden at bruge det ringeste af sit i fæste havende jordsmål, så Øster Vamdrup lodsejere er pligtige efter lovens 3-13-28 til at forunde Jes Christensen årligt herefter på hans boligs agers og ævreds græsning så meget kvæg, som han har jords vurdering til, og desuden at betale ham processens omkostninger med 2 rdl. - Hvad angår den i Jes Christensens indlæg aparte prætenderede græsning på Øster Vamdrups fælles mark imod markhegnings gentagelse, som lodsejerne på dem uden lov og dom har opdelt, da efterdi for den post in specie ikke er stævnet, så kan derfor nu ikke derom nogen decision følge.

183:

3/12. Amtsforvalteren ctr. degnen Christen Thomsen i Lejrskov. 7/1-1718

184:

3/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Oluf Jensen i Højen. 17/12

184b:

19/11. Niels Jensen af Rugsted ctr. Hans Nielsen af Fuglsang. 7/1

1717 - 17. december:

4/12. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 7/1

185:

4/12. Amtsforvalteren (ved fuldmægtig Christen Roed) ctr. Peder Mikkelsen i Ågård for voldtægt mod Christen Lauridsens datter Maren Christensdatter ibidem. - Maren Christensdatter har selv aflagt forklaring i retten: Den 29/7(?) kørte hun hen efter klyne i Bølling mose, og undervejs blev hun indhentet af Peder Mikkelsen, og så fulgtes de ad i hver sin vogn til mosen. "Lille Maren", sagde han, "vil du nu læsse med mig, så vil jeg læsse med dig igen". "Nej", svarede hun, "jeg vil læsse for mig selv, jeg vil intet have med eder at bestille". Så læssede de i hver sin side af mosen. Peder vinkede nogle gange til hende med sin hat og råbte, "Lille Maren, kom hid over til mig"; men hun svarede, "Det gør ingen gode, Peder, at I vinker ad mig, jeg kommer ikke til eder". Da han var færdig med at læsse, kom han over til hende, så lidt på hende og spurgte, om de skulle følges ad hjemad. Men det ville hun ikke. Så kørte Peder bort, og hun gik op på en bakke for at se, hvor han blev af, men så ham ikke mere, hvorefter hun hentede sin vogn for at køre hjem. På Nyborg mark holdt Peder på vejen under en bakke. "Peder, holder I her! jeg mente, I for lang tid siden havde været hjemme". "Nej, jeg bier efter eder, lille Maren, og vil have eder med". I det samme kom han hen og rev hende ned af sædet. Hun råbte, at hun ville klage til sine forældre, og så skulle han få en ulykke. Men han sagde: "Lille Maren, jeg har spurgt, du skal giftes; derfor har jeg lovet idag, du engang skal bie". Så strakte han hende ud på jorden, strakte hendes arme ud, tog hendes klæder op og drev ubluelig omgængelse med hende til voldtægt, og ihvorvel kun både råbte og gjorde med hænder og ben det værgemål, hun kunne, så hjalp det ikke, da han var hende for mægtig. Han stødte hende også for hendes bryst, så hun spyttede blod i 14 dage. Derpå satte han sig på sin vogn, kørte hjem og så med latter tilbage efter hende. Hun kørte også hjem, hvor hun straks beklagede sig til sin moder, der sagde, at hun skulle tie stille, til hendes fader kom hjem, og hun måtte ikke åbenbare det for noget menneske. Så bød hun datteren at hente endnu et læs tørv, og da hun var kommet hjem med det læs, spændte hun hesten fra og red efter sin mors befaling op til sin fader på Starup mark, hvor han gik og slog græs. "Hvor har du været så længe", spurgte han. Hun sagde, at der var væltet et læs hø på vejen, og det kunne kun ikke komme forbi, før det var oplæsset. Så befalede faderen hende at tage en rive og halme det græs, der var slået. Hun bad ham for Guds skyld forskåne hende, da hun var så elendig, at hun intet kunne bestile. Men hun ville ikke fortælle sin far, hvad der skadede hende, ikke før hun kom hjem. Så halmede hun græs, men måtte en gang imellem lægge sig ned. Først ved solnedgang red hun hjem. Voldtægten var sket om formiddagen mellem kl. 9 og 10, og hendes underskørt var blevet revet i stykker derved. - Den 30/7 om aftenen blev Maren synet af nogle kvinder, der fandt hende liggende på en seng. Der var blå prikker på armene og en blå plet på højre knæ. Hun spyttede også blod. De blå pletter blev ikke tvættede eller nøjere undersøgt. - Herimod har Peder Mikkelsen ført en del vidner, der skal kaste lys over hendes færden den pågældende dag og også forklare hendes blå pletter: Kirsten Pedersdatter af Ågård vidner, at den 30/7 lidt før middag kørte hun med sin tjenestepige i marken for at hente et læs hø, og undervejs mødte de Maren Christensdatter med et læs klynetørv. Hun gik ved vognen. Vidnets pige sagde til hende, "Maren, du har læsset din klyne temmelig højt fortil, mere end bagtil". "Er det mig godt nok", svarede hun, "så er det dig og godt nok. Min fader vil således havde det". Andet sagde de ikke, og Maren gav ingen last eller kæremål på Peder Mikkelsen. Da Maren var kommet hjem med tørvene, kom hun straks igen med en kedel i hånden på vej til Nygård for at malke. "Maren lille", sagde vidnet, "kommer du nu så snart igen!". - "Jeg skal være alle vegne". - "Din kedel er så blank som guld". "Ja, såmænd, stakkel lille; skal min kedel ikke være blank, jeg skal nu snart giftes". - Karen Nielsdatter af Ågård havde set Maren flere gange den pågældende dag, bla. andet da hun (Karen) om eftermiddagen agede hø ved Nygård, og læsset var gledet af på vejen. Da kom Maren med et andet læs tørv og kunne ikke komme forbi, før høet var læsset igen. Vidnet havde ikke hørt hende beklage sig; men hun var glad, lo og skæmtede med nogle af Nygårds karle. (Her fik Marens fader lejlighed til at forklare, at dette var et 3. læs hø, som Maren hentede den dag). - Andre vidner har set, at Maren 2 dage før den 30/7 var faldet af sin vogn, da hun kørte tørv. Hun var faldet ned mellem hestene foran ved hjulene. Hun var kommet op ved egen hjælp og var fortsat hjemad. - I retten har også været en attest fra præsten, der havde været kaldt til hjemmealtergang hos Maren. - I sit forsvar for Peder Mikkelsen hæfter hans forsvarer Peter Høeg sig ved Marens adfærd den pågældende dag: Hun har ikke givet noget klagemål over Peder Mikkelsen, men gladelig med lattermilde (latterlige) gebærder har kørt, redet, løbet og malket, har holdt sig frisk og frejdig, ja, hendes malkekedel så blankskuret, så den skinnede som guld, ja, endog haft disse latterlig søde ord, "Jeg må vel nu holde min kedel blank, jeg skal nu snart giftes". Hun har ikke gjort sit kæremål efter lovens pag. 943, art. 19 (6-13-19) og bør derfor lide efter lovens pag. 937,6 (6-13-6: idømmes 3-marksbøden som løgner) samt udstå kirkens disciplin for sin formastelse med præstens betjening. - Idag opkræver herredsfogeden følgende meddomsmænd: Jens Olesen Risøe på Nygård, Hans Poulsen Felding af Store Anst, Anders Joensen, Peder Mikkelsen og Las Christensen af Egtved, Christen Christensen, Jens Pedersen og Christen Poulsen af Bøgvad. - Dommen henholder sig til vidnesbyrdene om, at Maren Christensdatter ikke har klaget til nogen den dag, voldtægten skulle have fundet sted, skønt hun havde rig lejlighed til det, og konstaterer, at både hendes blå pletter og iturivelsen af hendes skørt kunne skyldes faldet fra vognen 2 dage før den påståede voldtægt. Og af hendes sognepræsts attest af 14/10 ses, at hun ikke straks har klaget til ham over voldtægt, og da hun gør det den 13/8, er der en difference på 6 dage i forhold til, hvad hun har sagt i retten. Peder Mikkelsen har tilbudt af aflægge ed på, at han ikke har voldtaget hende, men vil ikke nægte, at han har haft legemlig omgængelse med hende. Så ses det, at dette lejermål ikke kan have navn af voldtægt, men sådan omgængelse at måtte være sket med begges vilje og samtykke. Altså efter dessen beskaffenhed skal Peder Mikkelsen og Maren Christensdatter begge for deres letfærdige sammenhold og forargelig liv og levneds fremdragelse udstå kirkens disciplin og afbede menigheden deres forseelse. Desuden skal de betale mulkt til deling mellem Starup sogns fattige nødtrængende inden 15 dage, 2 rdl. hver. Processens omkostninger ophæves på begge sider. - Jep Nielsen Bredenberg begærede pva. Maren Christensdatter dommen beskrevet. Mikkel Pedersen sagde på sin søns vegne, at han ikke idag kunne begære genpartdom, før end han derom havde talt med sønnens beskikkede fuldmægtig.

186:

10/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. Oluf Jensen i Højen for omgængelse imod naturen med en hoppe. - Imod denne beskyldning har Oluf Jensen rejst kontrastævning. Beskyldningen kommer fra en rytter eller kyrasser ved navn Wentzel Hagenshick. Han var en dag kommet ind til Oluf Jensens husbond, Ole Pedersen af Højen, og havde vinket ham ud på gårdspladsen. "Den karl er en hundsfot og en skurk, og han debucerer din hoppe". - "Hvad er det for snak, vil I figere mig". Så gik rytteren bort og kom lidt efter tilbage med kvartermesteren, og i mellemtiden var Ole Jensen kommet tilbage i gården med vognen, og ham lod rytteren også høre sin beskyldning. "Hvad er det for snak", svarede han, "jeg stod og færdiget ved en hammel, som var gået i bræk. I skal vide, hvordan I kommer til at tillægge mig sådan en ublu og usandfærdig beskyldning". Husbonden sagde til rytteren, at det skulle gå ham ilde, hvis han ikke kunne bevise sin beskyldning. Men rytteren stødte til ham med sin arm og sagde, at han kunne give kvartermesteren et godt ord. "Nej, hvorfor skal jeg give ham de gode ord!". Så gik rytteren og kvartermesteren bort. Ole Jensen har ført nogle vidner, der er kommet tæt forbi ham på det tidspunkt, som rytteren har henvist til. - Anklagen bygger iøvrigt på et krigsforhør af 2/11. - Dom: Regimentskriverens krav om straf kan ikke bifaldes. Der nævnes forskellige vidner, der er kommet tæt forbi på det pågældende tidspunkt og bekræfter, at de ikke så nogen sådan skammelig gerning begået af Ole Jensen og slet ikke tilforn har hørt noget sådant om ham, samt husbondens vidnesbyrd om rytterens ord om de gode ord. Oluf Jensen har gjort sin højeste saligheds ed på, at han hverken den tid eller nogen sinde har begået omgængelse imod naturen. Altså frifindes han. Og fordi Wentzel Hagenshick uden bevis har søgt at fingere, enten af malice eller for partikulær interesse derved at vinde, sådan skammelig eftertale mod Oluf Jensen, så har denne sin regres over for ham ved hans forum både for vanrøgt og for sagsomkostninger.

186b:

Jens Pedersen Krag af Store Anst lovbød 3. gang halvdelen af sin gård, nemlig en otting jord. Hans Poulsen Felding af Store Anst begærede skøde på vegne af Lene Hansdatter.

187:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

188:

Og så er dette den sidste tingdag, her i dette indeværende gamle år 1717 holdes ting og ret. Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år. Det bedes af hjertet til Gud i Jesu navn. Amen.

1718

188: 1718 - 7. januar:

I Jesu Christi navn begynder vi i dette nye år at holde ting og ret her på Anst, Jerlev og Slavs herredsting og skrive årstal efter Christi fødsel anno 1718 - fredagen d. 7. januar. Og da blev retten sat, holdt og betjent af herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede og Bartram Pedersen i Jordrup herredsskriver med 8 tingmænd: Nis Pedersen i Vork, Jørgen Rasmussen ibidem, Christen Poulsen i Jordrup, Anders Paaskesen i Knudsbøl, Ole Hacksen, Jens Lauridsen, Hans Pedersen og Niels Hansen, alle af Egtved.

Læst forordning af 20/12 om forbud på alle slags fedevarers udførsel.

188b:

Læst kgl. plakat af 20/12 om moderation i tolden af alle slags fedevarer, som indføres til København fra fremmede steder.

Læst kommunikation af 31/12 om krigsstyrens revision.

10/12. Amtsforvalteren ctr. degnen Christen Thomsen i Lejrskov. 14/1

17/12. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd. 28/1

189:

Læst et erklæringsbrev fra Ebbe Leeh i Kolding, hvori han gør afbigt til amtmanden for sine udtalelser til Dorthe Noeses og Jakob Ibsen. Se 2/4 1717

189b:

10/12. Niels Jensen af Rugsted ctr. Hans Nielsen af Fuglsang. 21/1

Herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede lovbød 2. gang Amhede gård. Jens Olesen Risøe begærede skøde.

1718 - 14. januar:

190:

7/1. Amtsforvalteren ctr. degnen Christen Thomsen i Lejrskov. 28/1

191:

Herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede lovbød 3. gang Amhede gård. Jens Olesen Risøe begærede skøde.

191b:

Skødet efter foranstående lovbydelse fra Thomas Ebbesen og hustru Anne Amalia Bertelsdatter til Jens Olesen Risøe og hustru Alhede Catharine Bredal på Nygård.

192:

1718 - 21. januar:

192b:

Læst amtmandens ordre, grundet på kongens befaling, om at ingen rettens betjent må gøre indførsel eller udlæg for resterende landgilde og hovningspenge i det jordegods, der er under reluition.

7/1. Niels Jensen af Rugsted ctr. Hans Nielsen af Fuglsang. 28/1

Germand Poulsen af Bølling lovbød halvdelen af sin gård 1. gang.

1718 - 28. januar:

7/1. Bymændene i Store Anst ctr. Lille Anst og Roveds bymænd, som efter Store Anst bymænds mening har pligt til gærde deres del af hegnet mellem byernes marker. Der er blevet holdt nogle syn og kontrasyn. - Dom: Dommen gennemgår tingsvidnerne og fastslår, hvor stor en del de enkelte byrder bør gærde.

193b:

14/1. Amtsforvalteren ctr. degnen Christen Thomsen i Lejrskov. - Christen Thomsen er blevet sat i arresten efter at have dræbt sin kone Karen Jensdatter med et gevær, og sagen er blevet rejst efter amtmandens befaling. Det var den 21/10, da en kvinde og en pige var inde for at hjælpe Karen Jensdatter med at slagte. Konen var inde i stuen hos degnen og så, at han tog en flinte, der stod ved sengen, for at hænge den bort. I det samme kom hans hustru ham i møde. "Vil du ikke have et stykke pølse, lille mand?". - "Jo, nok", svarede han, og i det samme gik flinten af; den gav kun et lille knald. "Herre Jesu Christ", sagde degnen, "hvorledes gik dette til?". - "Hjerte mand, der er ingen fare; jeg skader intet". Og i det samme hans hustru sagde disse ord, faldt hun om på jorden. Manden bad vidnet blive hos hende og gik til præsten, og da han kom tilbage, var konen død, hvilket vidnet så måtte gå til præsten og berette. Flinten tilhørte Sidsel Faarkrog; hun havde købt den i Kolding for et par måneder siden, og havde overladt den til degnen, for at han skulle rense den, og hun vidste ikke, om den var ladt eller ej, da han fik den. - I undersøgelsen af, hvorledes forholdet havde været mellem ægtefællerne inden ulykken er der blevet afhørt nogle vidner, der havde været inde hos degnen kort tid inden ulykken. Det var Jep Hansen Faarkrog, der havde været der sammen med sin broder Anders Hansen Faarkrog (begge af Lejrskov), Jens Andersen af Egtved og Christen Thomsen Møller af Lejrskov. Anledningen var, at Jep Hansen Faarkrog skulle have degnen til at skrive noget for sig. Men de var også kommet til at tale om den husleje, som degnen skyldte ham. Da var degnens hustru kommet ind og havde sagt, at Jep Faarkrog nok skulle få sin betaling. Degnen bad hende gå ud til sit slagteri, men hun ville blive derinde, for hun var bange for klammeri. Så skubbede degnen hende lemfældigt hen mod døren, og da hun ikke ville gå, slog han hende, så hun faldt lidt forover og greb for sig; men sådan har kun Jens Andersen opfattet det. Han har også set, at degnen gik hen til sengen og tog et manglebræt og sagde, "Det var almisse at slå dig med denne", hvortil hun svarede, "Mand lille, det er bedre, du slår mig end de andre". Så kastede degnen manglebrættet fra sig uden at røre sin hustru med det. "Vil du ikke gå ud, så vil jeg gå ud", sagde han og gik ud af døren med sine besøgende efter sig. - Det var degnen selv, der havde bedt om at få sendt bud til den afdødes eftermålsmand, konens broder Ole Jensen, degn i Egtved. - Fra alle sider er det blevet bekræftet, at degnen og hans kone levede i et venligt og kærligt ægteskab. - Idag er følgende meddomsmænd blevet opkrævet: Søren Simonsen af Hjelmdrup, Peder Andersen af Hesselballe, Mikkel Andersen af Bølling, Niels Jensen af Rugsted, Anders Madsen af Ødsted, Erik Laursen af Tudved, Jørgen Jensen af Ballesgård og Christen Poulsen af Bøgvad. - Dom: Amtsforvalteren har påstået degnen straffet på både person og gods, fordi han har ihjelskudt sin sl. hustru; men det ses ikke, at dette krav kun delvis kan bifaldes, fordi to overensstemmende vidner har forklaret, at da hustruen allerede havde fået sit banesår, gav hun sin mand på dennes lamenta- tionske udtalelse sin sidste afsked med venlige, kærlige og trøstelige ord. Samtlige vidner, og to præster, giver degnen det vidnesbyrd, at han har levet en venligt og kærligt ægteskab med sin hustru, bortset fra den tvedragt, Jens Andersen vidner om; men han er ene vidne derom. Og om så var, følger derfor ikke på, man på sådan måde skal revangere sin iver. Degnen har tilbudt sin uvidenskabs ed om flintens ladning, nedtagelse af bjælken og afgang. Han bør være fri for straf på sin person. Men fordi han ikke er omgåedes forsigtigt med et sådant skydende gevær, skal han betale til kongen for vådesgerning (efterdi eftermålsmanden har frasagt sig sagen) efter lovens 6-11-1 40 lod sølv. Derudover skal han betale procesomkostninger med 4 rdl.

194:

21/1. Niels Jensen af Rugsted ctr. Hans Nielsen af Fuglsang. 25/2

194b:

Germand Poulsen af Bølling lovbød halvdelen af sin gård 2. gang.

Christen Wrede i Ødsted lovbød sin gård 1. gang.

Søren Jensen i Mejsling lovbød 1. gang halvdelen af sin gård til pant for 50 rdl.

195:

1718 - 4. februar:

Christen Wrede i Ødsted lovbød sin gård 2. gang.

Søren Jensen i Mejsling lovbød 2. gang halvdelen af sin gård til pant for 50 rdl.

Germand Poulsen af Bølling lovbød halvdelen af sin gård 3. gang. - Jens Rasmussen i Ødsted og hustru Mette Jørgensdatter begærede skøde. Der respekteres nogle reservationer, som herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede gjorde ved sin afhændelse ifølge skøde af 19/7 1716, bl.a. at herredsfogeden vil have stolestaderne i kirken forbeholdt sig selv og hustru.

196:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

197b:

Skovfoged Jens Jakobsen Krog i Oksvig angav ulovlig skovhugst.

1718 - lørdag den 12. februar:

Oberforster Hans Bachman på Fobeslet ctr. en del Seest mænd, hos hvem der er fundet træ. Der er blevet gjort arrest på træet, og der udmeldes synsmænd til at syne skovskade i Seest skov. Opsættelsesdato er ikke angivet. (Stævningen findes fol. 199b).

198b:

Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Pedersen Venborg i Venborg. 25/2

199:

Søren Thomsen af Øster Gesten ctr. Niels Jakobsen og hustru Sidsel Jepsdatter ibidem ang. nogle penge, som de siger skal være frakommet dem, og som de mistænker Søren Thomsen for. Udsat til 25/2, men ikke set igen.

199b:

Oberforster Hans Bachmans stævnemål. Se ovenfor.

200:

Christen Wrede i Ødsted lovbød sin gård 3. gang. - Niels Hansen Klinkhammer og Niels Andersen Buch af Velling begærede skøde.

Skødet efter ovenstående lovbydelse fra Christen Wrede og hustru Ingeborg Jensdatter til Niels Hansen Klinkhammer af Velling med hustru Anne Nielsdatter og til Niels Andersen Buck af Velling med hustru Sindet Jesdatter.

201:

Søren Koedsen (før stod der: Søren Jensen) i Mejsling lovbød 3. gang halvdelen af sin gård til pant for 50 rdl.- Christen Andersen af Jerlev begærede på vegne af sin steddatter Appolonne Nielsdatter pantet.

201b:

Pantebrev efter foranstående lovbydelse.

202:

1718 - 18. februar:

Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt. 4/3

204:

Viborg hospitalsforstander Johan Egger lader anmelde ildsvåde hos Søren Hansen i Nr. Urup. Vidnerne er Niels og Søren Jørgensen i Nr. Urup.

204b:

Gravers Dynnesen i Store Anst lovbød sin gård (på 4 ottinger) 1. gang.

1718 - 25. februar:

28/1. Niels Jensen af Rugsted ctr. Hans Nielsen af Fuglsang. Der anmeldes forlig. Hans Nielsen lover at betale de skyldige penge inden førstkommende påske samt sagsomkostninger.

205:

Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. (Stævning på fol. 207b). 11/3

207:

12/2. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Pedersen Venborg i Venborg. Sagen er ikke set mere. Søren Hacksen har stævnet Søren Pedersen for at have indavlet sin afgrøde for 1717 uden at have tilkendegivet det for Søren Hacksen som rette tiendetager. Søren Pedersen har besværet sig over, at han ikke kunne få talt sit korn; men Søren Hacksen hævder, at han til bedste for Starup sognemænd havde beskikket sin tjener Simon Christensen til at forblive i Dons mølle 4-5 uger i høstens tid for at tælle for Starup sognemænd. De har fået talt deres korn, når de forlangte det.

207b:

Amtsforvalterens stævning ctr. Kirsten Rasmusdatter for nogle penge af adskillig slags mønt, hun skal have haft i hænde og på adskillige steder har udgivet, hvilke penge Hans Pedersen, husmand i Højen, har mistanke til, ham skal være frastjålet. Se ovenfor fol. 205.

208:

Gravers Dynnesen i Store Anst lovbød sin gård (på 4 ottinger) 2. gang.

208b:

1718 - 4. marts:

Læst forordning af 28/1 ang. nogle mod missionskollegiet udgivne nærgående bøger og skrifter, og hvilke efterdags kunne udgives, deres konfiskation m.v.

Læst forordning af 14/2 om prompte assistance at gives af rettens betjente til efterstående told og konsumtion af oplaget samt resterende skatters inddrivelse.

Læst kgl. forbud af 14/2 mod at afhænde i favnebrænde m.v. træ, som er blevet udvist i kronens skove.

Thomas Hansen Ulf af Skanderup ctr. Markus Nissen i Dollerup. Tingsvidne vedr. nogle risege, som er stålet og fandtes i Markus Nissens gård. To mænd har sammen med Thomas Hansen synet hans skovhave, hvor de fandt 3 afsavede risegestubbe. Sporene af en vogn førte dem til Dollerup, hvor de hos Markus Nissen fandt 4 risege, hvoraf Thomas Hansen vedkendte sig de tre.

210:

Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 26/3

212:

Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 26/3

212b:

Regimentskriver Søren Hacksen ctr. degnen Oluf Jensen i Egtved. 26/3

18/2. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt. 26/3

213:

Gravers Dynnesen i Store Anst lovbød sin gård (på 4 ottinger) 3. gang. Poul Hansen af Store Anst og trolovede fæstemø Maren Graversdatter begærede skøde.

213b:

Skøde efter foranstående lovbydelse.

214:

1718 - 11. marts:

Hans Pedersen i Jordrup er sættefoged og Iver Lauridsen ibidem sætteskriver.

214b:

25/2. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. 18/3

1718 - 18. marts:

Kolding hospitalsforstander Jens Thye får tingsvidne ctr. Hans Steffensen i Vorbasse vedr. resterende landgilde for 1717. Stævningsmændene har talt med Hans Steffensen, der har svaret, at han har biskoppens seddel om, at han kun skulle betale den halve landgilde, nemlig 6 skp. rug for 1717. De øvrige 6 skp. skal han betale sammen med indeværende års landgilde.

215:

Ridtmester Kaas ctr. Hans Hansen af Verst og Niels Larsen af Refsing for ulovlig skovhugst. Ny stævning nødvendig. (Se 1/4).

Læst kgl. plakat af 7/3 om moderation i tolden af alle slags fedevarer samt rug, som indføres fra fremmede steder, samt plakat af 8/3 om, at de i Jylland indkøbte okser frit kan udføres mod erlæggelse af told.

11/3. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. 26/3

Amtsforvalteren er accepteret i den kgl. kommission om revision af skattens ligning og vil selv være til stede ved forhørerne. Der er en henvisning til 26/3.

Niels Poulsen af Nr. Vilstrup lovbød sin gård 1. gang.

215b:

1718 - 26. marts:

18/3. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. 1/4

217:

4/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. degnen Oluf Jensen i Egtved for afgift af fiskeri i Egtved sø. Denne nægter at have haft noget lejemål, hvoraf han skulle betale, og kræver sagen henvist til hans rette forum. Det protesterer Søren Hacksen imod, da sagen ikke angår kristeligheden men fiskeriforpagtning. Degnen kræver dog forlig søgt hos provsten, og med henblik herpå udsættes sagen til 8/4. Den er ikke set igen.

4/3. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt. 22/4

218:

4/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 8/4

218b:

4/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 1/4

Niels Poulsen af Nr. Vilstrup lovbød sin gård 2. gang.

1718 - 1. april:

26/3. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. 29/4

220:

26/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 29/4

220b:

Se 18/1. Ridtmester Kaas på Røj ctr. Niels Lauridsen i Refsing. 8/4

221b:

Niels Poulsen af Nr. Vilstrup lovbød sin gård 3. gang. Jens Sørensen fra Tirsbæk og fæstemø Anne Nielsdatter begærede skøde.

Skøde efter foranstående lovbydelse.

222b:

1718 - 8. april:

26/3. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 29/4

223:

1/4. Ridtmester Kaas på Røj ctr. Niels Lauridsen i Refsing. 6/5

224:

Skovfoged Jens Krog af Oksvig lader afhjemle syn på ulovlig skovhugst.

225b:

1718 - 22. april:

Læst forordning af 5/4 om adskillige ekstraordinære skatter.

Læst forordning af 24/9 1708 om betlere.

Læst kgl. befaling til stiftamtmanden ang. Henrik Sare i Hamborg, som ved Varde byting 10/11 er dømt til at bøde til Christianshus kirke 50 rdl. De, der skylder ham noget, skal angive det.

Læst skovsessionens plakat af 30/11 1717, at ingen selvejerbonde uden foregående udvisning på hugge i sin selvejerskov.

Læst skovsessionens ordre om, at skovbetjente skal have indseende med Røj skov.

226:

26/3. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). 29/4

229:

1718 - 29. april:

229b:

1/4. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. Udsat til 14/5, hvor Sidsel Abrahams afhøres. Se igen 20/5, også 14/5.

231:

1/4. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 14/5

232:

22/4. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). Udsat til 13/5, men først set igen 10/6

234:

Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. Hans Mortensen Orlev. 14/5

234b:

8/4. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 14/5

1718 - 6. maj:

8/4. Ridtmester Kaas på Røj ctr. Niels Lauridsen i Refsing. Her er som stævnet nævnt Hans Hansen af Verst. Sagen udsættes til 20/5, men er ikke set mere. - Kyrasser Johan Kieler har vidnet, at han en dag kom gående i Røj skov sammen med ridtmesterens søn Jens Kaas. Her fandt de Hans Hansen, der stod og savede en gren af en risbøg, der lå på jorden sammen med to andre risbøge. Vidnet gik hen til Hans Hansen og ville frapante ham hans økse, men Hans Hansen værgede sig, så kyrasseren måtte drages med ham, og inden han kunne få øksen fra ham, måtte han slå ham i hovedet med sin pallask. Hans Hansen bad om at få øksen igen, han havde kun hugget to af bøgene, men kyrasseren sagde, at han skulle følge med til gården. Da de nåede ud af skoven, flygtede Hans Hansen i et vandkær, og kyrasseren kunne ikke nå ham på grund af vandet. - Denne forklaring bestrides af Bendix Funk, der henviser til, at kyrasseren er højtysk og forstår så lidt dansk, at man har måttet oversætte spørgsmålene til ham i retten til tysk, hvorfor han også kan have misforstået, hvad Hans Hansen sagde til ham. - Ridtmesterens søn Jens Kaas har endnu ikke været til Guds bord og er heller ikke af sin præst blevet eksamineret i sin saligheds sag endnu; han siger, at han er 16 år.

Jens Pedersen i Gammelby mølle tinglyser en obligation fra Jens Andersen i Skanderup.

235:

1718 - lørdag den 14. maj:

Rasmus Hansen i Baunum (ved Niels Jensen i Eg) ctr. Christian Krabbe. 20/5

235b:

29/4. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. Hans Mortensen Orlev af Jerlev. 27/5

236b:

29/4. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 27/5

237:

29/4. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 27/5

238b:

Amtsforvalter Jens Voigt (ved fuldmægtig Mads Laursen af Kolding) ctr. Peder Mikkelsen af Ågård. Christen Lauridsen Smeds datter, nu salig Maren Christensdatter, beklagede sig, da hun lå på sin sygeseng, at Peder Mikkelsen alene var årsag til hendes død formedelst den grove medfart, han skal have givet hende. Sagen er udsat til 27/5, men ikke set igen.

239:

(29/4). Amtsforvalter Anker Hansen ctr. Sidsel Abrahams i Højen. Udsat til 28/5. Se 27/5, sagen mod Kirsten Rasmusdatter.

239b:

Læst 3. gang skovsessionsens proklama: skovforordningen af 21/1 1710 forklarer, hvorledes proprietærerne ligesom kongen skal opelske, forplante, frede og vedligeholde deres skove og hvert år ved tingsvidne skal bevise, hvorledes denne ordre er blevet efterkommet. Denne befaling efterkommes ikke. Nu skal der indsendes tingsvidner til skov- og jagtsessionen for 1718.

1718 - 20. maj:

240:

Generalløjtnant Levetzau (ved Knud Buck i Vejen mølle) ctr. bønder i Roved samt Lille og Store Anst. 3/6

240b:

29/4. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. Udsat til 3/6, se 27/5.

242:

14/5. Rasmus Hermansen (Hansen i Baunum) på Urupgård ctr. Christian Krabbe. Han får tingsvidne på et syn over Urup hovgårds bygfældighed. Christian Krabbe er ikke mødt.

242b:

1718 - 27. maj:

20/5. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. (Sagen vedr. Sidsel Abrahams). 3/6

14/5. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. Hans Mortensen Orlev af Jerlev. 8/7

243b:

Laurids Pedersen i Spjarup lod fremvise 4 ulveunger fundet på Rognbjerg(?) hede. De blev hængt op i et træ.

14/5. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 10/6

14/5. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 10/6

Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. Hans Mortensen Orlev af Jerlev for injurier. 8/7

244:

1718 - 3. juni:

Amtmanden ctr. Peder Christensen Smed og søn Christen Pedersen i Seest. 17/6

244b:

20/5. Generalløjtnant Levetzau (ved Knud Buck i Vejen mølle) ctr. bønder i Roved samt Lille og Store Anst. Dom: Bønderne skal betale en del resterende landgilde og tiendepenge for 1717.

245:

27/5. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. (Sagen vedr. Sidsel Abrahams). 25/6

245b:

Skovfoged Laurids Hundsholt af Jordrup lader afhjemle synsforretning.

Niels Vaaben i Hjarup lovbyder sin gård 1. gang.

246:

1718 - 10. juni:

Læst kgl. approbation af 2/5 på generalkommissariatets forslag om, at officerer ikke skal betale mere end 1 rdl. pr. måned for deres kvarter.

Læst amtmandens proklama om skifte efter Gyde Hansen på Kjeldkær.

27/5. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 25/6

248b:

29/4. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). 25/6

27/5. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 25/6

Niels Vaaben i Hjarup lovbyder sin gård 2. gang.

1718 - 17. juni:

Peder Tonboe til Hundsbæk (ved Jørgen Faarup af Ribe) ctr. Ebbe Lauridsen af Keldbjerg og hans søn Niels Ebbesen ang. det forbud, som Peder Tonboe havde ladet forkynde imod, at Niels Ebbesen forlod sin stavn. - Jens Thomsen af Nyby vidner, at hans husbond Peder Tonboe kom til ham nord for Nyby en morgen og sagde, at han og Jens Jepsen fra Hundsbæk skulle gå til Keldbjerg og gøre forbud for Ebbe Lauridsen, at han ikke måtte lade sin søn forlade Hundsbæk gods, fordi han ikke havde begæret pas og afsked og ikke ladet Tonboe vide, at han ville drage bort. "Husbond", havde vidnet svaret, "jeg ville gerne begære det beskrevet, hvad jeg skal forrette, eller også en seddel fra rettens middel". "Jeg tror, I bliver tåbelig", svarede Tonboe, "hvor kan sligt ske i sådan en hast, eftersom det mig er sagt, at Ebbe Laursen inden middag vil bortføre sin søn Niels Ebbesen ". Så gik de begge til Keldbjerg og gjorde forbud. Ebbe Lauridsen hørte forbuddet blive forkyndt, men sønnen red ud af gården og vandede nogle heste. Da forbudsmændene ville forlade Keldjerg sagde Ebbe Lauridsen til dem, at han dagen efter ville komme ned på gården og tale med husbond. Iøvrigt har vidnet aflagt forklaring for Gørding-Malt herredsting. - Christen Jepsen af Vittrup fortæller, at Niels Ebbesen for nogen tid siden var hos ham og lod sig skære og sy en brystdug af læder. Da sagde Niels Ebbesen til vidnet, at han måtte spare sig med samme brystdugs forfærdigelse, såsom han skulle i hans tjeneste. - Aftenen før forbuddet havde Søren Sørensen af Hundsbæk mødt Niels Ebbesen på vej til Vittrup. Søren Sørensen sagde til ham, at hans fader skulle til hove på Hundsbæk at pløje næste dag, hvortil han havde svaret: "Det kan ikke ske, fordi min fader skal til Endrup med mig i morgen middag, hvor jeg skal tjene". - Tingsvidne.

251b:

Niels Jessen Vaaben i Hjarup med døtrene Karen og Else Jespersdatter samt Maren Nielsdatter lovbyder sin gård 3. gang. Interessenter i lovbydelsen er Gregers Thomsen i Hjarup som fuldmægtig pva. Hans Nielsen og Jes Andersen ibidem pva. Jes Nielsen, som er lodtagne i gården. Disse lod også lovbyde deres part. - Las Nielsen Vaaben, Niels Jessen Vaabens ældste søn, og hans trolovede fæstemø Karen Jepsdatter begærede skøde.

Skøde i henhold til ovenstående lovbydelse.

252b:

3/6. Amtmanden ctr. Peder Christensen Smed og søn Christen Pedersen i Seest. Udsat i 3 uger, men ikke set igen. - Sagen gjaldt toldsvig. - Jacob Nielsen, der tjener amtmanden, og Simon Casper Bückam, der tjener Poriste Schubart i Kolding, kom nogle dage før påske gående ved Kolding å på patrulje, og der så de Peder Smed af Seest med hans søn og en anden person komme ridende fra Kolding lige mod åen. De råbte og bad dem holde: "Bi, Peder Smed, eller jeg skyder eder!". - "Holdt, holdt, bi, nu kommer vi straks igen", svarede Peder Smed fra den anden side af åen, men red hastigt videre ad Seest til med sine ledsagere. Så gik vidnerne gennem Kolding til Seest og fandt i hans kostald det ene bæst, som sønnen red over åen på. De løsnede den og ville tage den med til opbringelse, men Peder Smeds kone kom ud og sagde, at de skulle lade den stå. De spurgte hende, hvor hendes mand var. Han var igen taget til Kolding for at aftale denne sag i mindelighed. Så forlod vidnerne bæstet og gik igen ind til Kolding.

Jes Andersen i Hjarup lovbød halvdelen af sin gård 1. gang.

Jep Nielsen Bredstrup fik tingsvidne på, hvad der var passeret i sagen mellem amtmanden og Peder Smed. (Se ovenfor).

1718 - 25. juni:

Generalløjtnant Legart får tinglyst en kontrakt med fire af Ågårds bymænd ang. forpagtning af Nygårds 2 rytterportioner samt en synsforretning om, i hvad tilstand de har overtaget Nygårds bygning, rugsæd og inventar, ialt for 84 rd.

253:

3/6. Amtsforvalteren ctr. arresterede Kirsten Rasmusdatter fra Højen. - Hans Pedersen husmand i Højen har den 16/12 og 17/12 1717 klaget til amtmanden over, at Kirsten Rasmusdatter har frataget ham nogle penge, hvorefter amtmanden har givet amtsforvalteren ordre til sagsøgning. Jep Nielsen Bredstrup blev beskikket som forsvarer. - Kirsten Rasmusdatter har i retten oplyst, at hendes far var rytter, og hun selv for 2 år siden blev gift med rytteren Anders Andersen, der ligger i kvarter på Sjælland. Vielsen blev foretaget af feltpræsten i Billum ved Varde, hvorefter hun var sammen med sin mand i 1 måned, fordi gagen var for ringe til, at de kunne leve af den. Hun har opholdt sig i Lund sogn, hvor hun for to år siden var til alters med sin moder. I 1716 kom hun til Højen, var så hos sin broder Peder Rasmussen i Firegård i Douer sogn og kom derefter tilbage til Højen. Hun har ernæret sig ved spinden og syen. Hendes moder Else Christensdatter har boet hos hende i Højen indtil 14 dage, før pengene forsvandt. - Ved sagsanlægget var Kirsten Rasmusdatter blevet arresteret i Højen og sat under bevogtning, inden hun blev ført til Koldinghus. En af vogterne vidner i retten, at Hans Pedersen havde beskyldt hende for at have taget pengene, hvortil hun svarede, "Jeg har ikke taget eders penge, og dersom I beskylder mig derfor, skal I vide, hvorledes I kom derfra", og så svor hun mange dyre eder på, at hun ikke havde været hans skademand. Om natten, da han talte med hende derom, havde hun sagt, at hun ikke var nogen mand noget skyldig, og ingen skulle kræve hende ikke engang 2 skilling i hele Højen by. Ved solens opgang kom Sidsel Abrahams ned til dem og hviskede noget til Kirsten Rasmusdatter. Men Hans Pedersen kom dem imellem: "Hvisker ikke tilsammen, men siger åbenlyst, hvad I med hinanden haver at tale!". Så gik Sidsel Abrahams. Men lidt efter blev hun set med Kirsten Rasmusdatters sars og gyldenstykkes hue, som vidnet havde været med til at eftersøge i det rytterhus, hvor Kirsten Rasmusdatter havde opholdt sig. - Et af vidnerne beretter, at Kirsten Rasmusdatter havde været interesseret i at vide, hvornår Hans Pedersen og hans hustru skulle til skrifte. - Sidsel Abrahams har i retten forklaret, at hun havde fået Kirsten Rasmusdatters sars og hue, fordi hun havde penge til gode hos hende, og hun havde igen måttet afhænde tingene, fordi hun har en gammel, syg og sengeliggende mand og fire børn, som hun med hændernes arbejde kummerligen må ernære, og det har aldrig været hendes tanke at hæle tyvekoster, men hun ville kun have sit tilgodehavende, og det var derfor, hun havde opsøgt Kirsten Rasmusdatter, inden hun blev bragt til Kolding. Siden bliver der i retssagen rejst tvivl om, hvorvidt Sidsel Abrahams havde noget til gode. Der var en kone, der havde spurgt hende om, hvordan hun kunne låne hende så mange penge. "Jo, hvorfor ikke", havde Sidsel Abrahams svaret, "jeg har fået mine penge igen og sars til en hue dertil; man har ikke fornøden at gøre noget for intet". - I løbet af sagen er også Kirsten Rasmusdatters moder Else Christensdatter blevet arresteret. Men Jens Nielsen Follerup kan vidne, at aftenen før hun blev arresteret, var de hos Hans Pedersen, hvor de talte om de penge, Som Sidsel Abrahams havde lånt Kirsten Rasmusdatter, hvorvidt det var tilbagebetalt. Da havde moderen sagt, at hun selv havde været ude at tigge i 3 uger og samlet 11 mark, som hun havde betalt Sidsel Abrahams med. Moderen havde også sagt om sin datter, "Havde jeg født en hundehvalp i stedet for hende, havde det været bedre for mig", såsom hun var og alle tider havde været et skarn og altid gjort hende fortræd. - Sidsel Abrahams har visse af de arresteredes ting i pant, og dem bliver hun nødt til at udlevere i løbet af sagen, efterhånden som hun indrømmer, hvad hun har. Siden må hun i retten stå til regnskab for en beskyldning, hun har udtalt imod Kirsten Rasmusdatter om, at hun skulle have stjålet kål fra hende; men det var noget, en rytter i byen havde sagt til hende. - Under sagen har amtsforvalterens advokat forlangt, at Kirsten Rasmusdatter skulle gøre rede for nogle penge, der var fundet hos hende, bl.a. hvem der havde vekslet dem for hende. Det har hun ikke lyst til at svare på. Advokaten vil også vide, hvem der er fader til det barn, hun vistnok venter sig. Det afviser hun også. Der har været afholdt et krigsforhør, som advokaten undertiden henviser til. Heri indgår også et besøg hos en guldsmed, hvor hun skal have været anderledes klædt end senere, og hvor hun skulle have haft en del penge. Hun vil ikke forklare advokaten, hvor de penge nu er, men kommer dog senere med en forklaring for ikke at blive beskyldt for foragt for retten. - Under sagen har regimentskriver Ulsøes fuldmægtig Peter Høeg haft lejlighed til at fremføre, at der desværre bliver begået adskillige tyverier og det især af omløbende kvinder mellem rytterne, hvorfor han håber, at Kirsten Rasmusdatter vil blive eksemplarisk afstraffet andre til afsky, hvortil hendes forsvarer dog kunne bemærke, at der aldeles intet var bevist imod hende, og at Peter Høegs forslag ikke skulle komme uskyldige til skade på deres gode navn og rygte. - Moderen Else Christensdatter har været langt borte fra Højen, da Hans Pedersens penge blev borte, og da hun vendte hjem til byen lillejuleaften, var datteren blevet arresteret 9 dage forinden. Alligevel forbliver hun i arresten til den 1/4, da dommeren resolverer, at hun skal sættes på fri fod, da der ikke er ført nogetsomhelst bevis imod hende. - I maj måned har amtsforvalteren en ny anklage mod Kirsten Rasmusdatter: Hun har forsøgt at bryde ud af arresten for at flygte og således undgå straflidelse for sin formastelige gerning imod en af kongens husmænd. - Et vidne forklarer i den forbindelse, at han selv befandt sig i staldgården sammen med sin moder og fangefogeden, da Kirsten Rasmusdatter kom ud fra slottet over slotsbroen. "Hvor vil I hen!", råbte fangefogeden, men hun fortsatte gennem gartnerporten. Fangefogeden løb efter hende, og samtidig kom vagten ud med en kårde i hånden, tilsyneladende drukken. Fangefogeden Peder Olesen selv forklarer, at da han havde indhentet hende neden for gartnerens port, tog han hende ved ærmet og vendte hende om og jog hende tilbage til arresten. Så skændte han på vagten og befalede ham at ledsage hende til arresten og bevogte hende sådan, som han ville svare til. - Kirsten Rasmusdatters forklaring på, hvorfor hun forlod sin arrest, synes ikke at være blevet givet i selve retten; men ved næste forhør her stiller advokaten et spørgsmål, der tyder på, at hun har villet tage sit eget liv ("hendes livs ophævelse"). Ved samme lejlighed skal hun endnu en gang gøre rede for, om hun er gravid og i så fald med hvem. Nu svarer hun så ja, og at faderen er hendes ægtemand. Hvorfor hun ikke havde sagt det før? Den gang kunne hun ikke vide det egentlig. Så erklærer anklageren, at han ikke finder grund til at udspørge hende yderligere, "såsom intet andet var derved at erlange end en uforskammet mundkådhed og helt utidig svatz". - Dom: Ihvorvel Kirsten Rasmusdatter efter Hans Pedersens ansøgning fra Højen er blevet af øvrigheden arresteret og anfaldet for nogle penge, han siger, hun ham skal have frastjålet, og derom af velædle amtsforvalter Anker Hansens fuldmægtig er søgt et krigsforhør den 8. januar 1718, item et vidtløftigt tingsvidne, som her ved retten er passeret og sluttet den 5. juni, samt desuden holdt et forhør d. 20. december 1717, hvorefter Bendix Funck gjorde irettesættelse ved indlæg d. 25. juni, at hun bør lide og undgælde ej alene for Hans Pedersens frakomne penge, men også for arrestens ulovlige undvigelse, så kan Bendix Funcks påstand i så måde ej bifaldes, efterdi ej noget findes i alle de dokumenter, som til oplysning i denne sag er blevet irettelagt, der kan anses for kraftigt bevis på, at Kirsten Rasmusdatter har været Hans Pedersens skademand. Altså vides ej rettere at kende og dømme i denne sag, end Kirsten Rasmusdatter bør være fri for Hans Pedersens tiltale i alle måder, og han fra sig at levere til hende, hvad tøj og gods han til sig annammede, da hun udi arrest blev taget. Så skal også Kirsten Rasmusdatter tilbagegives, hvad gods som her ved retten 2 gange er vorden forseglet, alt inden 15 dage, såvel som hun og af sin arrest at løslades. Og på det, ingen ulejlighed sig skulle tildrage, om Kirsten Rasmusdatter tager våning igen i Højen, så efterdi hun der ingen fast bopæl har, bør hun enten at opholde sig hos sin mand, som er ret ægtefælle, eller søge sig husværelse i et andet sogn. Refusion for hendes arrest kan hun nu ikke blive tilfundet, eftersom hun i denne sag ej contra har ladet stævne. - Parterne begærede dommen beskrevet.

253b:

10/6. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 15/7

254:

10/6. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 8/7

257:

10/6. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). Sagen udsat til 8/7, hvor den ikke er set. Se igen 5/8.

Jes Andersen i Hjarup lovbød halvdelen af sin gård 2. gang.

Skovfoged Jens Andersen i Egtved afgav rapport om ulovlig skovhugst.

257b:

1718. 1. juli:

Læst kammerkollegiets plakat af 4/6 om bortforpagtning af konsumtions- samt familie- og folkeskatten for 1719-22.

Major Poul Beenfelt ctr. Søren Thomsen i Vollund. 8/7

258:

Oberforster Hans Bachman ctr. Bertel Andersen i Asbo. 8/7

259:

Jes Andersen Vaaben i Hjarup lovbød halvdelen af sin gård 3. gang. Las Jepsen af Søgård begærede skøde på vegne af sin søster Anne Jepsdatter, der er Jes Andersens fæstemø.

Skøde efter foranstående lovbydelse.

260:

1718 - 8. juli:

Arvingerne efter hr. Jens Hansen, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer. (Stævning fol. 263b). 22/7

1/7. Major Poul Beenfelt ctr. Søren Thomsen i Vollund. 15/7

260b:

1/7. Oberforster Hans Bachman til Estrupgård og Skodborghus ctr. Bertel Andersen i Asbo. Hans Bachman har ved sin delefoged Jørgen Jensen af Gjerndrup stævnet Bertel Andersen ved et varsel, som er skrevet af Hans Bachmans ridefoged Anders Hornbeck. Stævningen gælder det træ, som er blevet benyttet til opførelsen af et hus. Der er blevet gjort forbud på træet, indtil der foreligger lovlig hjemmel. For Bertel Andersen møder Peder Tonboes fuldmægtig Jørgen Faarup, der mener, at stævningen bør afvises, fordi der kun er mødt een varselsmand til at afhjemle den. Men han modsiges af Jørgen Jensen, der anfører, at Jørgen Faarup er en uden herreds mand, og det ikke vides, hvad hans bopæl er. Så får Jørgen Faarup besked om at skaffe sig fuldmagt på stemplet papir. Idag er Peder Tonboe selv mødt frem og har i retten givet ham fuldmagt til at advokere for Bertel Andersen, og Jørgen Faarup kræver så at få specificeret, hvor meget træ der forlanges hjemmel for. Jørgen Jensen mener, at Bertel Andersen bedst selv må vide, hvor meget træ det drejer sig om, men bliver nødt til at angive en bestemt mængde: 5 bjælker, 12 spær, 2 remstykker og 5 store lægter, alt af riseg, samt 3 jordgravne stopler. Herefter vil Jørgen Faarup vide, om noget heraf kan have været grene. Tilsidst fremlægger han et hjemmelsbrev fra Vingsted mølle. Han ved godt, at sagsøgningen skyldes, at der er forsvundet noget træ i Gejsing skov. Forbuddet har gjort Bertel Andersen ikke ringe skade. - Tingsvidne.

261b:

Oberforster Hans Bachman fører en konfiskationssag. 11/7

262b:

27/5. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. Hans Mortensen Orlev af Jerlev. 22/7

263:

Skovfoged Jens Krog af Oksvig pva. Hans Bachmann ctr. Peder Olufsen, Søren Madsen og Peder Nielsen i Horsted. 22/7

25/6. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk. 15/7

263b:

Stævning i sagen: Arvingerne efter hr. Jens Hansen, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer i Højen, Jerlev, Mejsling og Horsted. Se fol. 260.

264:

1718 - mandag den 11. juli:

8/7. Oberforster Hans Bachmans konfiskationssag. Sagen er en gæsteretssag. Den 8/7 lod Jep Nielsen Bredstrup fremvise uden for tinghuset to heste, hvorom to karle så aflagde vidnesbyrd. De havde en mandag nat efter given kundskab patruljeret langs den å, som gør skel mellem Jylland og Holsten, og som det er forbudt at override og overdrive. To karle kom ridende her fra Jylland af og over den forbudte å, hver på sin hest og hver med en ledig hest ved hånden. De patruljerende råbte efter dem, "Holdt, I må ikke så forride kongens told". Men de agtede sådan formaning aldeles intet, men red stiltiende over åen. De to patruljerende indhentede dem ved Skudstrup byled, hvor den ene slog den ene karl fra hesten. Karlen sprang over et gærde og undstak sig. Den anden person med de to heste ville ikke lade sig gribe, hvorfor den ene af de patruljerende skød den hest, han red på, bag ind ved krydset, hvormed han dog alligevel undkom. De to patruljerende kunne ikke fortsætte forfølgelsen, fordi den ene af dem ikke var så stærkt ridende som den anden, og de kunne heller ikke forlade de to heste, de allerede havde opbragt. - Dom: De to opbragte heste bør være konfiskerede, dog at kongens told på nærmeste toldkammer (Kolding eller Ribe) straks erlægges. På den måde bør også de tre (!) undkomne heste være konfiskeret og tolden betales af dem, såfremt de endnu skulle være at opspørge og indbringe. De personer, som har søgt at besvige kongens rettighed og at override den forbudne å og vadested, bør være undergivet al den straf, både på person, gods og formue, som forordningerne omhandler, ifald de kan være at opspørge og for denne mishandling blive lovlig bekendtgjort.

264b:

1718 - 15. juli:

8/7. Major Poul Beenfelt ctr. Søren Thomsen i Vollund. 29/7

Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. 29/7

265b:

8/7. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. ridefoged Herman Bertelsen Østrup på Tirsbæk for en obligation af 27/5 1714. Den sagsøgtes advokat er Mogens Rasmussen fra Vejle, der anfører, at obligationen blev skrevet, da Herman Bertelsen endnu var umyndig (under 25 år), og at han desuden bor i et fremmed amt. Hans rette forum er Tirsbæk birketing i Stjernholm amt. Men ifølge obligationen, der angår nogle kgl. kontributioner, som Herman Bertelsen har oppebåret, har han bundet sig til at svare for dette forum. Mogens Rasmussen mener, at Herman Bertelsen dengang kun skulle tjene Søren Hacksen som dreng og opvarte ham. Herman Bertelsens umyndighed kan Søren Hacksen ikke anerkende, da han har fået et gods betroet at forvalte som ridefoged på det tidspunkt, da han underskrev obligationen. Herman Bertelsen har ladet fremlægge en omstændelig modregning, og dommeren har derfor udpeget fire mænd ( Søren Simonsen i Hjelmdrup, Peder Andersen i Hesselballe, Jep Vedstesen og Jens Andersen i Skanderup) til at foretage en likvidation, der skulle foregå hos Jakob Bartramsen i Lejrskov i begge parters overværelse og for deres regning. Her burde også efter Søren Hacksens mening have været forelagt Herman Bertelsens kvitteringsbøger, hvormed kan kunne bevise af have afregnet med Søren Hacksen, da han var skriverkarl for fuldmægtigen Peter Høeg. Men Mogens Rasmussen vil ikke vide af sådanne bøger. Der er blevet stævnet nogle vidner, som skal bekræfte, at de har betalt til Herman Bertelsen; men vidnerne har ikke meget at sige til støtte for Søren Hacksen. - Idag enes parterne om at undergive sig en voldgift med herredsfoged Thomas Ebbesen og Bendix Funck af Egtved på Søren Hacksens side og Mogens Rasmussen og Jep Nielsen Bredstrup på Herman Bertelsens side. De kender, at Søren Hacksen har formået Herman Bertelsen til at udgive en obligation, ikke alene da han var umyndig, men også på et højere beløb, end han skyldte. Men Herman Bertelsen har angrebet Søren Hacksen for hårdt. Voldgiftsmændene finder for godt, at Herman Bertelsen nu straks betaler Søren Hacksen i klingende mønt 40 rdl., hvorimod Søren Hacksen melder ham rigtig afsked, som en ærlig tjener vel egner og anstår, foruden at han tilbagegiver ham obligationen og nogle breve, som han har sendt ham fra tid til anden. For 14 dage siden udtalte Søren Hacksen nogle ord, som Herman Bertelsen ville have stævnet for til idag; de hensvinder sammen med sagen iøvrigt. Søren Hacksen og Herman Bertelsen tog hinanden i hånden, holdende derefter hverandre for honette, ærlige, smukke folk. Sagen er dermed ophævet i kraft af lovens 1-6-1.

267:

25/7. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 5/8

267b:

1718 - 22. juli:

Hans Andersen af Højen får anmeldt ildsvåde. Han har mistet alt og er selv blevet forbrændt på legemet.

8/7. Arvingerne efter hr. Jens Hansen Sandager, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer. 5/8

268b:

8/7. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. broderen Hans Mortensen Orlev af Jerlev. Kontrastævning. 5/8

Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. broder Hans Mortensen Orlev af Jerlev for injurier. 5/8

269b:

Hans Mortensen Orlevs kontrastævning. Se fol. 268.

270:

8/7. Skovfoged Jens Krog af Oksvig pva. Hans Bachmann ctr. Peder Olufsen, Søren Madsen og Peder Nielsen i Horsted. Se 5/8

1718 - 29. juli:

Søren Simonsen af Hjelmdrup er sættefoged og Iver Lauridsen af Jordrup sætteskriver. Søren Jensen i Fuglsang og Bertel Andersen i Asbo er blandt tingmændene.

Læst forordning af 23/6 om opgæld på kroner.

Læst stiftsbefalingsmandens ordre om, at der hver lørdag skal holdes torvedag i Kolding.

Læst stifsbefalingsmandens, amtmandens og krigskommissær Folsacks patent om auktion på konsumtions- samt familie- og folkeskatten.

15/7. Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. Han skal aflægge forklaring om 10 risege og 4 stopler. De 3 risege mener Hans Poulsen er hugget i hans skovhave, og han har fulgt sporene til Jep Vedstesens gård. Idag fremlægger han hjemmelsbrev fra Tirsbæk. Tingsvidne.

270b:

15/7. Major Poul Beenfelt ctr. Søren Thomsen i Vollund. 12/8 (13/8)

271:

Peder Tonboe til Hundsbæk fremlægger erklæring fra landsdommerne i Nørrejylland om noget gods, han ejer i Bække, at det ikke til nogen er pantsat, solgt eller afhændet.

Niels Knudsen af Vester Gesten ctr. Øster Gesten bymænd ang. noget græs, som deres kreaturer og heste skal have opædt. Udsat til 12/8, men ikke set igen.

271b:

1718 - 5. august:

22/7. Arvingerne efter hr. Jens Hansen Sandager, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer. 19/8

272:

22/7. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. broderen Hans Mortensen Orlev af Jerlev. Kontrastævning. 12/8 (13/8)

22/7. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. broder Hans Mortensen Orlev af Jerlev for injurier. 12/8 (13/8)

15/7. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 19/8

272b:

25/6. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). Udsat til 26/8. Se 2/9.

273:

Herredsfoged Thomas Ebbesen som politimester ctr. beboere i Fuglsang. Udsat til 12/8, men først set igen 2/9

22/7. Skovfoged Jens Krog af Oksvig pva. Hans Bachmann ctr. Peder Olufsen, Søren Madsen og Peder Nielsen i Horsted. 17/9

1718 - 12. august:

273b:

Formedelst herredsfogedens lovlige forfald ved den kgl. kommission, blev alle sager opsat i 8 dage til 19/8. - Imidlertid efter at retten således var adskilt, indfandt sig herredsfogeden, som ved reluitionskommissionen idag hidtil har været opholdt i Kolding, hvorfor de allerede opsatte sager foretages i morgen kl. 8.

1718 - 13. august:

Husfoged Hans Svendsen og medarvinger (ved Christen Nielsen Gundorph) får tingsvidne ctr. rådmand Laurids Torm i Varde i en sag om arv efter afdøde ridtmesterfrue Permosser.

275:

Læst en plakat fra stiftamtmanden om forpagtning af konsumtions- same familie- og folkeskat. Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1718-19

(Mikrofilm 30022)

1718

1:

Amtmand Woydas autorisation af 10/8 1718 for herredsskriver Just Christian Lund i herredsskriver Bartram Pedersens sted. Denne har forlængst frasagt sig tjenesten, der er blevet forrettet ved sætteskriver. Protokollen består af 388 blade. De skal fuldskrives fra øverst til nederst uden nogen margin.

1b:

1718 - 13. august, fortsat:

I Jesu Christi navn begyndes at skrive i denne nye tingbog for retten på Anst, Jerlev og Slavs herredsting anno 1718 den 13. august, og da blev retten betjent af herredsfoged Thomas Ebbesen på Jubelholm og sætteskriveren Iver Lauridsen i Jordrup, med otte tingmænd: Ole Hacksen, Niels Hansen, Søren Olesen i Egtved, Christen Poulsen, Christen Christensen og Jens Pedersen i Bøgvad samt Christen Lauridsen i Ødsted.

5/8. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. broderen Hans Mortensen Orlev af Jerlev, begge sager. 19/8

29/7. Major Poul Beenfelt ctr. Søren Thomsen i Vollund. 26/8

2:

1718 - 19. august:

5/8. Arvingerne efter hr. Jens Hansen Sandager, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer. 2/9

5/8. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 17/9

2b:

13/8. Peder Mortensen Orlev af Høllund ctr. broderen Hans Mortensen Orlev af Jerlev, begge sager. Peder Orlev har sagsøgt sin broder for forskellige tilgodehavender, bl.a. for noget tøj, som hans kone har overdraget broderens kone, og for en vogn, som broderen har tilegnet sig efter faderen. Han skal også have taget noget gødning, som han ikke havde ret til at bruge. Broderen har opstillet kontraregning og har i løbet af sagen beskyldt Peder Orlev for at have snydt ham ved skiftet efter faderen. De ord trækker han tilbage; de var sagt i lystighed og praleri. Idag indgår de forlig. Til dato skylder de ikke hinanden noget, og de takker hinanden for god rigtigheds gørelse.

1718 - 26. august:

13/8. Major Poul Beenfelt ctr. Søren Thomsen i Vollund. Udsat til 2/9, men ikke set igen. - Poul Benfelt har sagsøgt sin bonde for vanrøgt af gården. Ved sagens begyndelse er der blevet udmeldt synsmænd, og man oplyser, at bonden er rømt. Imidlertid indfinder han sig og beklager sin slette tilstand, der skyldes mange uheld med kvæg, som døde fra ham, så han ikke kunne svare sine forpligtelser, og de idelige exekutioner, han er blevet udsat for, skønt han ikke har det tørre brød i huset. Han ser sig nødsaget til at forlade gården meget mod sin vilje, ja med grædende tårer. Ved afhjemlingen af synet melder synsmændene, at gården er frarømt, bygningerne faldefærdige og gødningen overgroet med græs. Der er intet bohave og hverken plov, harve eller vogn.

3:

Alle andre sager udsat til 2/9

1718 - 2. september:

Læst kammerkollegiets befaling af 13/6 til amtmanden om, at ingen svin må holdes ved de herregårde, der er anordnet til græsning for rytterheste.

19/8. Arvingerne efter hr. Jens Hansen Sandager, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer. 16/9. Se 17/9

5/8. Herredsfoged Thomas Ebbesen som politimester ctr. beboere i Fuglsang. Sagen udsat til herredsfogedens hjemkomst. Se 7/10

5/8. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). 17/9

Krigsråd Markus Ulsøe fremlagde ved Peter Høeg en af Peder Tonboe til Hundsbæk udgivet panteobligation på 200 rdl. udstedt til Anders Hansen Risbøl i Asbo. Det er Anders Madsens arv efter forældrene Mads Nielsen og Mette Andersdatter, som boede og døde i Skyggebjerg i Smidstrup sogn.

4:

1718 - 9. september:

Jørgen Faarup i Ribe pva. broderen hr. Jakob Bentzen af Vejle ctr. debitorer. 23/9

5:

Anders Hansen Risbøl af Asbo fik genpart af den panteobligation, der blev fremlagt den 2/9.

1718 - 16. september:

Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. 23/9

7:

Bendix Funck begærede pva. oberforster Hans Bachman retten opsat til imorgen, såsom han havde en bonde under forfølgning for ulovlig skovhugst, eftersom man nu her i aften ej længere kan se at skrive eller holde ting, og sagen ingen ophold tåler.

7b:

1718 - 17. september:

Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. 30/9

8:

2/9. Arvingerne efter hr. Jens Hansen Sandager, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. debitorer. 30/9

2/9. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). 7/10

19/8. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. Udsat til 23/9, men først set igen 30/9.

8b:

5/8. Skovfoged Jens Krog af Oksvig pva. Hans Bachmann ctr. Peder Olufsen, Søren Madsen og Peder Nielsen i Horsted. De har ladet et dige forfalde i Højen skov. Udsat til 23/9, men ikke set igen.

1718 - 23. september:

Hans Hansen af Fovslet lader pva. oberforster Hans Bachman afhjemle syn på kronens tørvemoser i Anst og Jerlev herreder.

Skovrider Jakob Rover af Verst lader afhjemle syn på olden i kronens skove i Anst herred.

9/9. Jørgen Faarup i Ribe pva. broderen hr. Jakob Bentzen af Vejle ctr. debitorer. 7/10

9:

16/9. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. Der udmeldes 8 sandemænd, som på 6 ugers dagen skal afgive deres kendelse. Se igen 11/11.

1718 - 30. september:

Niels Mogensen af Jerlev får arveafkald fra Søren Thomsen i Rugsted pva. hans hustru Maren Christensdatter (Niels Mogensens steddatter) og fra Hans Christensen i Tiufkær vedr. arven efter Christen Sørensen og hustru Anne Mortensdatter i Jerlev. Niels Mogensen må når som helst tage skøde på sin påboende gård.

Hans Pedersen af Glibstrup fremlyste 1. gang en vrinsk hest og en stud.

9b:

17/9. Arvingerne efter hr. Jens Hansen Sandager, forrige sognepræst i Højen og Jerlev, ctr. en del debitorer, som ikke har betale efter en usvækket dom af 10/4 1711 (en del navne er nævnt). Dom: De skal betale, hvad endnu skylder. De, som er mødt i retten, frifindes for sagsomkostninger, fordi citanten aldrig har besøgt bo og midler til udlæg og rigtigheds gørelse. De andre skal betale hver 3 mk.

10:

17/9. Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. 14/10

17/9. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang. 7/10

1718 - 7. oktober:

23/9. Jørgen Faarup i Ribe pva. broderen hr. Jakob Bentzen af Vejle ctr. debitorer. 14/10

Hans Pedersen af Glibstrup fremlyste en stud 2. gang.

Anders Hansen Risbøl af Asbo ctr. kornet Jørgen Svartz på Skyggebjerggård. 21/10

10b:

30/9. Regimentskriver Søren Hacksen ctr. Søren Jensen i Fuglsang for noget træ, som Søren Hacksen har mistet i Bølling skov. - Jens Lassen af Fuglsang har vidnet om, at da Søren Hacksen om vinteren havde efterladt noget træ i Bølling skov, lånte Søren Jensen hans slæde, idet han forklarede, at han skulle hente noget træ, som Mikkel Andersen i Bølling havde givet ham. Da han havde hjemkørt træet, kom Anders Iversen af Bølling og fortalte, at Søren Hacksen havde mistet noget træ. "Har du fået det?", spurgte han vidnet, der nægtede. "Hvor er da din overslag af din slæde kommet til at ligge ved Søren Hacksens træ? Du skal vide, hvorledes du kommer derfra, eftersom der er ingen i Fuglsang, der har slæde andre end dig". Så tog Anders Iversen overslaget op af sin taske og viste ham det, og det var rigtignok overslaget til hans slæde. Vidnet havde også set Søren Jensen i Bølling med en bøgeblok på slæden. "Vover du det, så vover du også mere!". "Du så mig ikke", var svaret. Hvis bøgeblokken havde været fra Mikkel Andersen, var Søren Jensen ikke kommet den vej. - Jens Hansen af Fuglsang var sammen med Hans Nielsen i Bølling skov. Det var Hans Nielsen, der fandt overslaget og genkendte det som Jens Lassens. De ville efterspore slæden og kom til Fuglsang. - Søren Sørensen var med hos Søren Jensen, som de traf i laden. "Søren Jensen, har du haft noget med regimentskriver Hacksens bortkomne træ at bestille, da stil det i tide!". Han svarede, at det havde ingen fare. Så gik Søren Sørensen hen til konen Maren Clausdatter og foreholdt hende det samme; men hun svarede, "Nej, jeg går ingensteds; vil min mand gå, så kan han". - Der er imidlertid ingen, der har set Søren Jensen med det forsvundne træ, og han får pålagt at aflægge ed på sin uskyld. Og det gør han så efter at være udeblevet et par tingdage. - Dom: Søren Hacksen har ført mange vidner, som dog ikke ved nøjere examen har illustreret sagen således, at Søren Jensen dernæst kunne anses for at være hans skademand. Søren Jensen har derimod efter rettens forelæggelse aflagt ed på, at han aldrig har fået eller taget den Søren Hacksen bortkomne bøgeblok enten selv eller ved andre. Altså frifindes han.

11:

17/9. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). Se stævning fol. 13. 21/10

12:

2/9. Herredsfoged Thomas Ebbesen som politimester ctr. beboere i Fuglsang. 14/10

12b:

Jens Krog af Oksvig lader afhjemle syn på olden i kongens skove i Jerlev herred.

13:

Se fol. 11. Regimentskriver Søren Hacksens stævning mod en del rytterbønder i Egtved, Jordrup og Starup sogne for oversiddelse af ægt med de norske tropper. De har ved retten den 29/4 indgået et forlig, men har igen frafaldet det, idet de ikke har overholdt betalingsfristen.

1718 - 14. oktober:

7/10. Jørgen Faarup i Ribe pva. broderen hr. Jakob Bentzen af Vejle ctr. debitorer. 28/10

13b:

30/9. Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. 4/11

14:

Hans Pedersen af Glibstrup fremlyste en stud 3. gang.

Søren Jensen af Fuglsang stævnes, fordi han har overvældet Anders Joensens søn Peder Andersen i Egtved med hug og slag, da drengen sagde, at han ville tage hans kvæg for ulovlig overdrift på Egtved grund. Der bliver indgået forlig. Søren Jensen lover, at han efterdags ikke vil overfalde Peder Andersen, og han betaler for syns- og varselsmændene.

14b:

7/10. Herredsfoged Thomas Ebbesen som politimester ctr. beboere i Fuglsang. Der har været udbredt ufred mellem beboerne, som alle har været indstævnet i retten. Nogle syn er blevet foretaget. Kirsten Henriks (Kirsten Pedersdatter) havde sår i hoved og pande, og hun havde sagt, at de var blevet tilføjet hende i hendes eget hus (logi hos Søren Jensen) af Anne Frederiks og hendes to børn Mogens Frederiksen og Mette Frederiksdatter (børn af Frederik Mogensen). Mogens Frederiksen havde et sår i nakken. Det havde Kirsten Henriks givet ham med et stykke træ. Søren Jensen havde også sår i hovedet. Det gav Ole Nielsen ham med en økse, den gang da Søren Jensen ville gribe fat i hans hår. - I dag afsiger herredsfogeden kendelse, idet han tager udgangspunkt i, at hans opgave som politimester er, at beboerne herefter kan leve i fred og venlighed. Ole Nielsen lever i fred og venlighed, hvorfor denne sag, så vidt politivæsenet vedkommer, er blevet aftinget i konsideration af hans slette vilkår til 2 mark danske, som han har forpligtet sig til at betale til Egtved sogns fattige inden 14 dage, at aflægge i de fattiges bøsse hos provsten i Egtved. Skylden var ikke hos Ole Nielsen, men mere hos Søren Jensen. Thi dersom han ikke havde bemægtiget sig den ko, han i Fuglsang kornvang ville indtage, så var der ikke blevet klammeri, og Ole Nielsen var nødt til at værge sig for ulykke, da Søren Jensen søgte at overvælde ham med hug og slag.

15:

Jep Nielsen Bredstrup ctr. Anders Iversen (?) i Bølling for gæld (et lån). Udsat til 28/11 (28/10), men ikke set igen.

1718 - 21. oktober:

Præsten Jens Høeg af Gamst ctr. Refsing bymænd. 4/11

15b:

7/10. Anders Hansen Risbøl af Asbo ctr. kornet Jørgen Svartz på Skyggebjerggård. Udsat til 4/11, men ikke set igen. - På Olesdag for 2 år siden var de forsamlede hos regimentskriver Søren Hacksen for at aftale Jørgen Svartz' køb af Skyggebjerggård fra Anders Risbøl på vegne af hans myndling Anders Madsen og svigersøn Christen Joensen. Han skulle give 200 rdl. Ingen besætning eller indbo var med i prisen. Christen Joensen måtte flytte med fra gården, hvad han ville af møbler og besætning bortset fra visse specificerede ting og dyr, som kornetten skulle overtage for 33 rigsdaler iflg. Anders Risbøl. Det er denne pris, man tvistes om.

16:

7/10. Regimentskriver Søren Hacksen af Vranderup ctr. en del bønder under 2. rytterdistrikt (Ulsøes distrikt). Udsat til 4/11, men ikke set igen. - Sagen drejer sig om udeblivelse fra ægtkørsel i 1712-13, specielt ved transporten af de norske tropper den 14/2 1713, hvor 89 vogne udeblev, så der måtte lejes andre vogne i stedet. Også transporten af kongens suite den 12/7 1712 er omfattet. Der var udgået ordre til sognefogederne, at alle og enhver, som havde heste og vogn, skulle møde i Vejle at køre tropperne til Kolding, og alligevel er der af to halve gårde i mange tilfælde kun stillet een vogn. - Blandt de sognefogeder, der er indstævnet som vidner, næves Hans Pedersen af Jordrup og Rasmus Hansen af Verst sogn, Peder Andersen af Hesselballe. For Egtved sogns vedkommende afhøres skovfoged Jens Andersen, der på den tid var sognefoged. En fadebursrejse fra Randbøl til Bække påstår Ågårds bønder at de aldrig har fået ordre om; men Peder Andersen af Bække erkender at have fået ordren og sendt en dreng afsted til Ågård med den; han ved ikke, om han afleverede den. Peder Andersen var ikke selv med i Vejle for at aflevere vognene; det gjorde sognefoged Jakob Haar af Starup for ham, og han kunne ved hjemkomsten fortælle, at der ikke var mødt nogen vogn fra Peder Andersens fogderi bortset fra beboerne i Hesselballe. Der har været en del forvirring på grund af, at der kom forskellige ordrer. - Fire mænd af Borlev forklarer, at de kørte til Vejle, men da de kom til Hammelgård syd for byen, kom de norske tropper dem i møde og tog dem med magt, gav dem hug og slag, belæssede deres vogne og truede dem så til at køre til Kolding. Det var derfor, de ikke kom ind til Vejle torv og anmeldte sig der til Søren Hacksens folk. - To mænd fra Højen forklarer, at sognefoged Mads Henriksen kun havde tilsagt 1 vogn. Jens Larsen af Højen tog læs ved Sønderport og kørte til Blåkær. Der blev begge hans heste trætte, hvorfor han fik hug og hjemlov. - Nogle mænd i Egtved sogn siger, at de efter sognefogedens og budfogedens tilsigelse kørte til Foldingbro, og Søren Hacksen undrer sig over, at de kunne tage læs op i Egtved sogn, når alle andre sogne var beordret til at møde i Vejle. Andre vogne fra Egtved sogn var mødt, som de skulle. Dem havde sognefoged Jens Andersen selv fulgt ind, og Søren Hacksens folk havde modtaget dem, hvorefter han selv var fri. Da han red tilbage, så han vogne fra Egtved sogn både foran og bag sig. Iøvrig havde han den tid fået adskillige ordrer og kontraordrer. - Anders Iversen af Bølling og en anden bonde var blevet tilsagt; men da de kom til Jerlev Halles (?), kørte de deres vogne ind i Peder Orlevs gård, hvor de holdt, til de norske tropper kom forbi. Så fortærede de en pælg mjød eller to og kørte hjem. - Der er efterhånden i sagen blevet sluttet forlig med de bønder, der er blevet overbevist om, at de har oversiddet påbudte ægter.

16b:

Jes Christensen af Øster Vamdrup ctr. naboerne Laurids Knudsen og Jens Knudsen. Se stævning fol. 17. Udsat til 28/10, men ikke set igen.

Med Jep Nielsen Bredstrup som sættefoged fører herredsfoged Thomas Ebbesen en del vidner. Christen Christensen i Nollund forklarer, at i sidste høsttid var der en stor del tatere, både mænd, kvinder og børn, i og uden for Nollund by, i 5 partier adskilt. En del lå i husene og en del udenfor på gårdsgrundene. Her opholdt de sig en tre ugers tid, og imens tappede Søren Nielsen Skræder i Nollund øl og mjød for dem. Sagen opsat til 4/11, men er ikke set igen.

17:

Se fol. 16b. Jes Christensens stævning til en del andre Ø. Vamdrup beboere. De har nedbrudt et gærde og er kørt hen over en eng trods forbud og fredlysning.

17b:

Mads Jensen i Dal lod læse en forskriving, som Jens Pedersen i Døvling har udgivet på 21 rdl. auktionspenge, han blev skyldig til Niels Christensens stervbo i Dal. (Se 4/11)

1718 - 28. oktober:

Læst kgl. befaling om, at delinkventer, der bliver pågrebet på landet, skal indsættes i nærmeste købstads arrest, til hvilken ende magistrater og byfogeder skal skaffe forsvarlige arresthuse.

14/10. Jørgen Faarup i Ribe pva. broderen hr. Jakob Bentzen af Vejle ctr. debitorer. - Dom: Jakob Bentzen har nogle penge til gode for korn, lån og andet. De skal betale. Der nævnes: Christen Joensen af Bække, Niels Andersen af Refsing, Anders Kjeldsen i Kragelund og Jes Thomsen i Vorbasse, ialt 14 rdl.

18:

Læst reluitionsforretning dateret Randers, den 14/9 om bøndernes ydelser i rytterdistrikterne.

19:

1718 - 4. november:

Jens Christian Lund fungerer nu som herredsskriver.

(Se 21/10). Mads Jensen af Dal på vegne af myndlingen Kirsten Nielsdatter og hendes medarvinger ctr. Jens Pedersen af Døvling. (Stævning på fol. 21b). 11/11

Jep Vedstesen af Skanderup ctr. andre bymænd ibidem, der skal påhøre, hvad skade de har tilføjet ham op hans søster, Gregers Thomsens enke, på deres engbund. (Stævning på fol. 21b). Udsat til 11/11, men ikke set igen.

19b:

Niels Knudsen Smed af Rugsted ctr. Søren Sørensen Skræder ibidem. Citanten mener, at Søren Skræder har forsøgt at skade ham med en kniv, hvilket dog var blevet forhindret af Mikkel Skræders hustru i Amnitsbøl. - Mikkel Skræder og hustru Kirsten Hansdatter er vidner: Søren Skræder var inde hos dem, og de sad og spiste, da Niels Knud- sen kom ind og spurgte, om han kunne køre med Søren Skræder til Rugsted. Men denne svarede, "Nej, I har givet mig vedernavn ved kirken". "Det skal du bevise", svarede Niels Knudsen. "Ja, det skal jeg bevise", sagde Søren Skræder og slog i bordet med den højre hånd, hvor han havde kniven. Så bad Kirsten Hansdatter Niels Knudsen om at forføje sig ad døren til, hvilket han gjorde. - Vidnerne har ikke bemærket, at Søren Skræder har truet Niels Knudsen med kniven eller forfulgt ham med den. Sagen udsat i 14 dage, men er ikke set igen.

20:

Egtved bymænd ctr. Søren Jensen i Fuglsang. Han har overvældet deres hyrdedreng Niels Jensen med hug og slag og med magt borttaget en del af byens kvæg. Niels Jensen, der vogter sammen med sin fader Jens Lauridsen Egtved bys kvæg, giver last og klage på Søren Jensen, der med hårgreb har knuget ham mod jorden og slået ham med et svøbeskaft. Han er endnu ikke blevet frisk og før og tvivler på, om han nogen sinde vil genvinde førlighed og fuldt helbred. Søren Jensen havde også frataget ham hans hat, som faderen senere den dag måtte betle fra Søren Jensen igen. - Jens Hansen af Fuglsang var med Søren Jensen ved den lejlighed. De ville ihustage en del af Egtveds kvæg, som var kommet ind på Fuglsang mark. Søren Jensen selv forklarer, at han har angrebet hyrdedrengen, fordi han søgte at drive kvæget tilbage. Tingsvidne. Se igen 18/11.

20b:

Oluf Nielsen af Fuglsang ctr. Søren Jensen ibidem. Udsat til 18/11, men ikke set før 9/12.

21:

14/10. Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. 18/11

21/10. Præsten Jens Høeg af Gamst ctr. Refsing bymænd. 18/11

Jep Vedstesens stævning. Se fol. 19.

21b:

Mads Dahls stævning ctr. Jens Pedersen i Døvling for de auktionspenge, han skylder til Mads Dahls myndling Kirsten Nielsdatter og medarvinger efter afgangne Niels Christensen og hustru i Dal. Se fol. 19.

22:

1718 - 11. november:

4/11. Mads Jensen af Dal på vegne af myndlingen Kirsten Nielsdatter og hendes medarving Inger Nielsdatter ctr. Jens Pedersen af Døvling. - Dom: Han har udgivet en forskrivning på 23 rdl. 8 sk. klingende penge, for hvilke han har købt varer på auktionen i Dal den 4/4, der er over, hvad han arveligt kunne tilkomme efter sin hustrus afdøde forældre. Han har i forskrivningen forpligtet sig på at lide tiltale og dom ved denne ret, såfremt han ikke promte holdt betalingsfristen den 29/9, og dømmes til at betale.

22b:

23/9. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. 25/11

23b:

Oberforster Bachman lader afhjemle syn på ulovlig skovhugst.

1718 - 18. november:

Læst kgl. patent om højesteret.

4/11. Oberforster Hans Bachman ctr. Jep Vedstesen i Skanderup. - Den sag, som i første omgang blev afsluttet den 29/7, genoptog oberforsteren igen den 17/9, det han ikke kunne anerkende det hjemmelsbrev, som Jep Vedstesen havde fremvist vedr. det træ, der var blevet fundet i hans gård, 10 risege og 4 egestolper. Dom: Hans Poulsen i Skanderup har vedkendt sig de tre, som kunne spores at være kørt fra hans skovskifte til Jep Vedstesens gård. Jep Vedstesen har foregivet at have hjemmel fra kammerjunker Rosenkrantz i Tirsbæk og har til bevis fremlagt hjemmelsbrev fra ridefoged Herman Bertelsen, men det er blevet tilsidesat af sættefoged Jep Bredstrup, som den dag betjente retten, fordi det ikke var underskrevet af herskabet selv og heller ikke var irettelagt på den måde, som lovens 1-11-3 forlanger. Og skønt Jep Vedstesen derefter tilbød at få hjemmelsbrevet ratificeret af herskabet, så har han dog ikke fremlagt det ringeste til sin befrielse, skønt sagen for den skyld er blevet opsat den ene tingdag efter den anden. Altså tilfindes Jep Vedstesen, hvis hjemmel brøstet haver, efter skovforordningen at betale 30 rdl. for de tre risege, som Hans Poulsen har vedkendt sig, samt sagsomkostninger med 2 rdl. Hvad angår de 7 øvrige risege og stolperne, så beholder han frit disse uden mulkt og straf i alle måder, fordi ingen har vedkendt sig dem, mindre udvist stub og stamme, ikke heller på tingstedet angivet sådant tømmer at være blevet hugget i kronens skove uden forudgående udvisning.

24:

4/11. Præsten Jens Høeg af Gamst ctr. Refsing bymænd. 2/12

Præsten Jens Høeg af Gamst ctr. Gamst bymænd angående deres formastelse, som de har forøvet i præstens hus og køkken ved at borttage et ham tilhørende fyrbord imod hans vilje og uden forudgående varsel. - Jens Pedersen af Gamst på vegne af samtlige indstævnede vil have deres øvrighed varslet. Så udsættes sagen til 2/12, men er ikke set der.

Peder Andersen af Refsing fører bevis på, at den stud, som Hans Pedersen af Glibstrup tidligere har fremlyst, er hans, købt af Jep Nielsen Søndergaard i Drostrup. Hans Pedersen afleverer studen mod refusion af udgifter til foder m.v.

24b:

Ole Jensen af Borlev fremlyser en hoppe 1. gang.

Se 4/11. Egtved bymænd på vegne af hyrden Jens Lauridsens søn. Der er blevet truffet forlig med Søren Jensen, så at han betaler til straf for sin forseelse mod hyrdedrengen 4 mk., og det straks, samt sagsomkostninger, foruden at han skal stå til ansvar, om nogen skulle ville tiltale ham for sagefald. Søren Jensen betaler straks de 4 mark. Og da det er anden gang, han har forset sig, så for at de ikke skal tvivle om uforligelighed efterdags, fremstiller han Anders Iversen i Bølling og Jens Andersen i Egtved til forløftningsmænd, som erklærer, at om Søren Jensen videre skulle forgribe sig mod Egtved hyrde eller andre der i byen, så vil de betale til straf 10 mark, hvorefter deres kaution vil være ophævet med regres til Søren Jensen.

Mads Christensen af Vork ctr. Anders Madsen og hustru Anne Jensdatter for noget gødning, der lå i hans rytterhus, og som de har taget fra ham, skønt han forbød Anne Jensdatter det. Han havde ikke fået andet svar end en latter. Og dersom han ville have det, så kunne han tage det på hans ager, som det stod. Udsat til 2/12, men ikke set igen.

25:

1718 - 25. november:

Peder Loft i Ågård ctr. Mikkel Pedersen ibidem. 9/12

25b:

11/11. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. Udsat til 9/12, men kommer igen 2/12.

26:

1718 - 2. december:

Læst forordning om skattekorn for 1719.

Se 25/11. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. 16/12

26b:

Læst kammerkollegiets plakat af 19/11 om skatteforpagtning.

Etatsråd Mossil, formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 16/12. Se 23/12

28b:

18/11. Præsten Jens Høeg af Gamst ctr. Refsing bymænd. 23/12

29:

1718 - 9. december:

2/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. 16/12

25/11. Peder Loft i Ågård ctr. Mikkel Pedersen ibidem. - Mikkel Pedersen var den 14/11 sammen med Jørgen Jensen kommet ind til Peder Lofts hustru Dorthe Jensdatter og havde spurgt, hvor hendes mand var. Han var ikke hjemme. Mikkel Pedersen sagde så, at han skulle pante dem. Efter hvis ordre, spurgte hun. Efter fogedens, påstod han. Det betvivlede hun, hvortil han svarede, at det kunne være ligemeget, hvis ordre det var, og nu tog han deres kedel. Efter en ordveksling, og efter at de havde trukkedes om kedlen, gik han med den. Han var så beskænket, at han faldt omkuld ude i gården. Et vidne havde set, at Dorthe Jensdatter bagefter ikke havde hue på. Vidner har også hørt, at Mikkel Pedersen brugte ærerørige ord mod Peder Loft og hustru. - Idag bliver der indgået forlig. De vil holde og elske hinanden for gode naboer og holde god naboskik, så den ene ikke skal give den anden nogen ond eller usømmelig eftertale, og den messingkedel, som Mikkel Pedersen i sin drukkenskab har afpantet Peder Loft, afleveres til ham igen sammen med 2 mk. i rede penge til reparation. Desuden betaler han sagsomkostninger. Hvis han ikke har betalt inden 8 dage, forbliver sagen i fuld valør.

29b: (29b-30 mangler på mikrofilmen).

4/11. Ole Nielsen af Fuglsang ctr. Søren Jensen ibidem. 23/12

1718 - 16. december:

9/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. 23/12

30:

Sognefoged Anders Iversen af Bølling fremlyser en hest.

Formedelst herredsfogedens fravær opsættes de andre sager i 8 dage.

1718 - 23. december:

16/12. Regimentskriver Markus Ulsøe ctr. hyrden Peder Sørensen i Verst. - Sagen er blevet rejst på amtmandens foranledning, efter at hyrdedrengen Hans Christensen (med hjemsted i Fuglsang), som har tjent ham denne sommer, er død i hans hus natten mellem lørdag og søndag den 28. august uden foregående svaghed, og uden at der var blevet indhentet folk til at overvære drengens død. Hans sygdom og død var heller ikke blevet bekendtgjort i rette tid for grander og naboer. Og desuden er der på den døde drengs krop fundet nogle striber (streger), som kan hidrøre fra slag. Det er drengens moder, som har indklaget Peder Sørensen, der har været holdt i arrest under sagen. Sagen er blevet anlagt som sandemandssag. - Peder Sørensen har i retten forklaret, at drengen blev svag fredag efter middag, idag han dog spiste fuld nadver fredag aften. Lørdag morgen stod han op og drev uden for byen med byens kvæg, men fordi han da klagede over ondt i maven, lod hyrden ham gå hjem, hvor han gik i seng. Om eftermiddagen bagte hyrdens kone (Anne Madsdatter) nye brød. Hun skar et lovligt stykke deraf, kom smør på og gav det til drengen, som også aldeles opåd det; men den dag klagede han ofte over at have ondt i maven. Om natten hen mod morgenstunden var han meget urolig og råbte nogle gange på sin mor og tilsidst på Peder Sørensen og bad ham om hjælp. Hyrden stod op og gik hen til ham, vendte ham på hans begæring og gav ham noget at drikke. Straks derpå døde drengen, mens hyrden havde ham i armene. Han lagde ham noget på grue i sengen. Om morgenen, da han drev ud med kvæget, sendte han bud over til moderen Kirsten Henriks i Fuglsang, for at hun skulle komme og hente drengen. Hun kom til Verst om formiddagen og hjemførte det døde legeme ved middagstide. - Peder Sørensen har skullet svare på en del spørgsmål: Har han tilkendegivet drengens svaghed for nogle naboer? indkaldt nogle naboer i drengens dødsnød? Hvor længe varede det, inden han tilkendegav dødsfaldet for naboerne? Har han slået drengen? - Allerede en time efter drengens død begyndte han at tilkendegive drengens død, først i Christen Frandsens gård, da han kom for at drive med kvæget, og derefter for de andre, efterhånden som han kom og hentede kvæget. Men først efter at have sendt bud efter drengens mor, havde han hentet nogle folk til at se liget. Det var bl.a. degnens kone, Lene Andersdatter. Ca. 14 dage tidligere havde drengen ladet kvæget gå på ryttertøjringen, og derfor havde hyrden givet ham tre slag over lænden med en spidsrod på spanskrør. - Degnekonen nægter, at der blev sendt bud efter hende. Men søndag morgen fik hun at vide af sit barnebarn, at hyrdedrengen var død. Det nægtede hun at tro, hvorfor hun gik hen til hyrdehuset. Ved de tider, folk kom af kirken, ankom drengens mor, som hun hjalp med at lægge drengen på strå på et bord. Da så hun ingen tegn på vold, men havde også kun set, hvad bart var, og skjorten var ikke blevet taget af. Degnekonen kan bevidne, at hyrden har omgåedes drengen, som var det hans eget barn. - Andre vidner giver også hyrden godt skudsmål. De har aldrig hørt, at han har slået drengen, bortset fra at han selv har sagt at have slået ham for 14 dage siden med en woll (en bøjelig gren) nogle få slag over rumpen. - Anne Madsdatter af Verst (ikke hyrdekonen) havde været inde i hyrdens hus lørdag formiddag. Da lå drengen og vred sig i sengen og klagede over ondt i maven: "Jeg er bange, at ormene skal stikke mig ihjel". "I skulle give ham noget ingefær og sødmælk", sagde vidnet til hyrdens mor, der svarede, at det havde han fået, men han spyttede det ud igen. - Maren Clausdatter af Fuglsang var tirsdagen efter dødsfaldet efter moderens begæring kommet ind til Jens Lassen, hvor drengen lå lig, for at skifte skjorte på ham. Skjorten skulle fæstnes på ryggen, og da hun derfor vendte ham om, opdagede hun tre røde striber på venstre side, ligesom af slag. Hun spurgte drengens mor, hvad det var. Moderen slog hænderne sammen: "Mit barn er slået ihjel". Så havde de kaldt andre vidner ind for at se drengen. - Ved slutningen af første retsmøde har anklageren Peter Høeg henstillet til dommerens skøn, om ikke det var nødvendigt at udmelde sandemænd, der kunne gøre edelig efterforskning og forklaring samt påkendelse om drengens banemand, fordi man ikke efter nøje forskning har kunnet få nogen nærmere oplysning, og der dog er mange konsekvenser i denne sag og en vis formodning om drab. Der udmeldtes: Jens Grøn i Jerlev (formand), Jørgen Nielsen og Mads Simonsen ibidem, Hans Søren- sen i Roved, Anders Lassen og Mads Hansen i Lunderskov, Niels Jensen i Vork samt Mads Nielsen i Mejsling, "hvilke straks tager sagen for sig og nøjeste udforskning og oplysning søger, således at de kan være betænkt på 6. uges dagen herefter deres sandemandstoeg her for retten at afsige, som de med en god samvittighed vil tilsvare". - De lader alle vidner afhøre endnu en gang og får bl.a. den supplerende oplysning, at sognefogeden Rasmus Hansen havde sagt til drengens mor, at hvis hun tvivlede om drengens hastige død, så skulle hun lade ham ligge (hos hyrden), til han blev synet; men alligevel havde hun taget ham bort ved middagstide uden at begære syn. En kone havde været inde at se den døde dreng om søndagen. Hyrdens mor (Kirsten Madskone) stod og siede mælk. Drengen lå oven på sengeklæderne med sit ansigt i den bare halm. Sin egen urenlighed havde han givet fra sig i sengen. "Hvorfor har I ikke skikket bud til drengens mor?", spurgte hun hyrdekonens mor, "havde det været min dreng, og I således tav derom, ville jeg tykke underligt derom". "Jeg sagde det nok til vore folk i aftes", svarede hyrdekonens mor, "men min datter svarede, han døde nok ikke; hun havde lige så ondt og døde ikke". Kirsten Madskone havde hørt drengen råbe om natten: "O, hjerte Moder, kom til mig" og "Peder, hjælp mig!", og hyrden havde haft drengen i sin arm. "Da skiltes I ilde ved ham", sagde den besøgende og gik. Om morgenen, da hyrdekonen råbte fæet ud, havde hun også sagt til det samme vidne, "Har du ikke hørt, hvorledes vor dreng er rejst af?". Det havde hun først ikke forstået, for det var ikke Mikkelsdag, men så forklarede hyrdekonen, at han var død. - Ved et senere retsmøde vil sandemændene høre nærmere om omstændighederne ved drengens afhentelse. - Jens Lassen og Søren Sørensen i Fuglsang havde hentet ham med en vogn. De havde beredt en seng af strå i en agekurv med dyne og lagen og kørt ham hjem i den, fod for fod; så striberne på hans krop kunne ikke være opstået ved den lejlighed; de måtte vel være af slag. - Idag afsiger sandemændene deres sandemandstov: De hæfter sig specielt ved vidnesbyrdet fra den Anne Madsdatter, som ikke er hyrdens kone: Drengen havde klaget over sin sygdom, men ikke over hyrden eller hans husgesinde. Og Verst bymænd giver også hyrden det skudsmål, at han alle tider har omgåedes sine drenge og tjenestefolk upåklageligt. De understår sig ikke i at erklære hyrden for drengens banemand. At han ikke straks har tilkendegivet genboer og naboer drengens svaghed og dødelige afgang, tilskriver de hans enfoldighed. Striberne på drengens legeme og de hug, han fik 14 dage før sin død, ses ikke at kunne have forvoldt hans død. Hyrden har ikke straks givet drengens svaghed og dødelige afgang til kende, og moderen har afhentet ham, før end det blev meldt for øvrigheden, hvorfor de med billig- hed begge burde mulkteres og straffes andre til eksempel og afsky; men slig formastelse reserveres øvrigheden til videre påtale efter lands lov og ret, "eftersom vores myndighed strækker sig ikke til, at vi på slige misligheder kan kende". "Og haver vi nu gjort alleryderste flid til at erfare og sandhed at udforske og med en god samvittighed ikke ved anderledes at kunne dømme i denne sag, end som af os i så måde senteret er, hvilket bekræftes med lovens ed, så sandt hjælpe os Gud og hans hellige ord. Til bekræftelse under vore hænder og bomærker, actum ut supra".

30b:

Læst en panteobligation fra Christen Jensen i Mejsling til Jørgen Christensen ibidem på vegne af hans myndlinge Anne og Maren Lasdatter.

2/12. Præsten Jens Høeg af Gamst ctr. Refsing bymænd angående en del får og lam, som de har haft i varetægt til græsning sammen med deres egen hjord. Nogle af dyrene er bortkommet. Peder Jensen af Refsing har forklaret, at præsten en dag kom til ham og sagde, "Jeres naboer har tilsagt mig græsning for nogle få høveder, om I og dertil vil give eders minde". "Jeg vil gerne gøre eder til tjeneste, hvad jeg kan", svarede han, "men vi har en skarns hyrde". "Når han passer på mine som på eders egne, så får jeg være fornøjet", sagde præsten, og så lod han 32 stk. får, lam og væddere drive op til Peder Jensen, ind i hans gård og fåresti, hvor de blev lukket ind hver aften, når hyrden kom af marken med hans egne. - Dom: Peder Jensen har antaget præstens får og lam til græsning og lovet at have dem under varetægt lige så fuldt som det havde været hans egne. Det løfte har han ikke kunnet holde, da fårene skulle afhentes, og han har ikke meldt præsten noget om deres bortblivelse. Altså er han pligtig at betale til præsten for de 6 lam 2 rdl., for en 3 år gammel vædder 1 rdl. og for et får 4 mk.

2/12. Etatsråd Mossil, formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 7/1

9/12. Ole Nielsen af Fuglsang ctr. Søren Jensen ibidem. 7/1

1719

30b:

1719 - lørdag den 7. januar:

Anno 1719, lørdagen den 7. januar, herredsfogeden Thomas Ebbesen på Holm, herredsskriver Just Lund, tingmænd: Niels Hansen, Jens Laursen, Søren Olesen og Ole Isaksen, alle af Egtved, Christen Laursen i Ødsted, Niels Jensen i Spjarup og Anders Iversen i Bølling.

Læst forordning om matrikelskatten og rytterholdspenge samt okse- og flæskeskatten.

31:

Læst kongens bestalling af 26/12 1718 af Thomas Ebbesen som birkedommer på Koldinghus birk, hvorunder skal sortere kongens ryttergods i Anst, Jerlev, Slavs, Elbo, Brusk og Holmans herreder med tingsted i Viuf og med appel direkte til kongens højesteret.

23/12. Etatsråd Mossil, formynder for Gotfred Mossils datter, ctr. regimentskriver Søren Hacksen. 13/1

23/12. Ole Nielsen af Fuglsang ctr. Søren Jensen ibidem. Udsat til 13/1, men først set igen 27/1

Sognefoged Anders Iversen af Bølling fremlyser en hest 3. gang.

Læst panteobligation af Anthoni Buch i Nagbøl til Jakob Jepsen Buch i Dollerup med pant i et selvejerenemærke på Bønstrup mark.

31b:

Skovfoged Jens Krog af Oksvig angav ulovlig skovhugst.

Skovfoged Jens Andersen af Egtved angav ulovlig skovhugst.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk