Det hellige bjerg

Pastor Bitrus i Dungma, Yungur-stammens præst, var et år blevet udset til at besøge menighederne i Danmark. Og til sine møder skulle han bruge nogle lysbilleder at vise frem. Den missionær, der især tog sig af fotografering, skulle lave nogle optagelser. Så han kunne passende tage med mig, når jeg næste gang skulle ind til Dungma.

Jeg havde et eller andet sted læst, at der nær Guyuk skulle være et "helligt bjerg" med en hel del udstyr fra den traditionelle religion. Var det måske en idé at få præsten med derop?

../billeder/Yungur: Yungur-holdet-mini.jpg

Der havde præsten aldrig været; kristne kom normalt ikke sådanne steder. Og det havde stammens unge høvding heller ikke; han var nemlig muslim. Så det blev til en lille ekspedition bestående af præsten, høvdingen, to hvide missionærer samt nogle kyndige gamle mænd, der vidste besked om det, vi skulle møde på bjerget.

Vi kom forbi mange ting, hvis betydning egentlig ikke gik op for mig. For der blev talt Hausa, og det sprog havde jeg endnu ikke lært meget af. Men enkelte, vigtige ting blev for min skyld forklaret på engelsk.

../billeder/Yungur: Yungur-kalender-mini.jpg

En af de ting, der gjorde indtryk på mig, var en lille samling sten, der lå der tilsyneladende umotiveret. Jeg spurgte - og fik at vide, at det var stammens kalender. En af de gamle mænd vidste åbenbart, hvordan den skulle betjenes. Han satte sig på hug og gav sig til at arrangere nogle af de større og mindre sten i forhold til hinanden. Men han kunne jo ikke forklare mig, hvad han gjorde.

../billeder/Yungur: Yungur-lund-mini.jpg

Vi kom forbi en del hyttter til forskellige formål. De kunne være konstrueret som kopier af de almindelige lerhytter, mennesker bor i, eller de kunne være lavet af græsmåtter.

../billeder/Yungur: Yungur-baobab-mini.jpg

Vi fik at vide, at der hvert år blev holdt en stor fest, hvor hytterne blev repareret eller fornyet. Men nogle af dem så unægteligt ud, som om de ikke havde været repareret i adskillige år. Måske står den traditionelle religion efterhånden så svagt, at der ikke længe er styrke til at overholde de gamle bestemmelser.

../billeder/Yungur: Yungur-hytte-mini.jpg

En af hytterne indeholdt nogle krukker, hvori de afdøde høvdinges sjæle blev opbevaret.

Det var nok ikke meningen, at man skulle kunn kigge derind. Men hullerne i græsvæggene gav god adgang for et fotografiapparat.

../billeder/Yungur: Yungur-kongekrukker-mini.jpg

Her hviler så høvdingenes sjæle.

../billeder/Yungur: Yungur-kongekrukkeb-mini.jpg

Læg mærke til den imponerende skægvækst.

../billeder/Yungur: Yungur-regnmager-mini.jpg

Et sted stod der i det fri en krukke med menneskehoved. Det var en regnmager. Åbenbart en, der havde haft ganske særligt held til at skaffe regn. Som jeg forstod det, var han død for en hel del år siden, og man havde så sikret sig hans fortsatte ydelser ved at få hans sjæl til at tage bolig i denne krukke.

Hvis han skal blive boende her, skal han selvfølgelig befinde sig godt. Og det betyder bl.a. traktement med øl. Vel ikke mindst når der er brug for at påkalde hans tjeneste. - En ånd bliver i sådanne tilfælde nok ikke overladt til at drikke helt alene. Deltagerne i ceremonien får nok også deres part.

../billeder/Yungur: Yungur-regnmager-b-mini.jpg

Regnmageren er fremstillet med flot skægvækst - lige som høvdingene i hytten med disses sjæle. Mærkeligt nok. For kraftig skægvækst er en sjældenhed på disse kanter. Mon der har eksisteret klaner med særlig kraftig skægvækst? Eller er denne blevet et attribut, som man kunne smykke dem med, som man særligt ville hædre?

Vi kom forbi en opkastet jordhøj. Der var næsten ingen bevoksning på den. Mon der trods alt er nogen, der har til opgave at vedligeholde området?

../billeder/Yungur: Yungur-kongehoej-mini.jpg

Her blev høvdingen bedt om at stige op sammen med to vejvisere, og vi fik at vide, at dette var højen, hvor høvdingen måtte stå op een gang om året sammen med sine rådgivere for at påhøre folkets mening om hans styre. Og på den dag var han undergivet en hellig pligt til at lade være med at blive vred over eller bære nag for det, som han fik at høre. Sikkert en god sikkerhedsventil i et samfund, hvor høvdingen ellers rangerede alt for højt til, at nogen kunne sige ham imod.

Et sted var der en plads, som var helt omgivet af krukker, der var blevet efterladt her, når man havde bragt ofre til den ånd, der havde sæde her.

../billeder/Yungur: Yungur-sl-indgang-mini.jpg

Ved indgangen var der en hulet sten og en metalholdig sten. Førstnævnte har vel været til ofringer. Sidstnævnte har været til aflæggelse af ed. For som kristne sværger ved Bibelen og muslimer ved Koranen, således sværger de, der tilhører den traditionelle religion, ved metal. Det ville også gælde i en moderne retssag, og metallet kunne for den sags skyld være en legetøjsbil, bare det var metal.

Her var stedet, hvor man kunne sværge på sin uskyld, hvis man var blevet anklaget. Og den der svor falsk, ville blive ramt af en eller anden ulykke, vistnok i almindelighed af en alvorlig - måske dødelig, sygdom.

../billeder/Yungur: Yungur-sandhedslunden-mini.jpg

Det var præsten magtpåliggende at komme ind på denne plads for at bevise, at han havde god samvittighed. Vi europæere kunne være spankuleret ind i tryg forvisning om, at det hele bare var gammel overtro. Men præsten forsikrede siden, at konsekvenserne af mened på dette sted var virkelige nok.

../billeder/Yungur: Yungur-spil-mini.jpg

Der skulle nok også lidt musik med til Danmark. Så en lokal spillemand blev inviteret til at spille til båndoptageren.


../billeder/Yungur: Yungur-avner-mini.jpg

Dette foto har intet at gøre med bjerget. Det blev bare taget samme dag i Dungma. Og det kunne være blevet taget hvorsomhelst. Det er en del af husmoderens daglige arbejde at fjerne avnerne fra kornet ved at hælde det fra skål til skål, så vinden bærer avnerne væk.


Yungur: Yungur ⇐ Yungur, det hellige bjerg

Oversigt