Yungur

Her var præsten den dygtige provst Bitrus, der på et tidligt tidspunkt ville have gang i TEE-undervisningen, så jeg måtte regelmæssigt på besøg her. Missionæren på stedet var Jenny Jensen. Hun var ved at blive gammel, ville gerne blive på stedet, men håbede på den anden side, at andre ville sørge for at sende hende hjem i tide, så hun ikke blev til besvær.

Jenny Jensen kendte om nogen værdien af vand. Hele landsbyen havde kun eet sted at hente vand. Det var fra en kilde, der lå ret langt væk. Vandet var sparsomt, og landsbyen var tilmed ikke alene om den kilde. De måtte regne med, at de omvandrende fulaner ville lade deres kvæg drikke der. Det betød som regel, at man måtte stå op midt om natten for at hente sin krukke med vand. Hvis først fulanernes kvæg havde været der og vadet i vandet, var der ikke andet end mudder tilbage. Så vand måtte bruge med omtanke - og genbruges. Først måtte der nødvendigvis være vand til morgenkaffen, så til madlavning og i tredie række til den personlige hygiejne og opvask. Men det vand kunne senere genbruges f.eks. til gulvvask. Ikke en dråbe gik til spilde. Når hun var i Danmark, kunne hun næsten ikke tåle at se disse vandhaner, der bare pjaskede vand ud i køkkenvasken. Man må sige, at hun var forud for sin tid.

/nigeria/billeder/Yungur: krukke.jpg

De krukker, som yungurkvinderne hentede deres vand i, var nok nogle af de smukkeste og vel også mest funktionelle, som vi så i Adamawa province.

 


Yungur: Yungur ⇒ Yungur, det hellige bjerg

Oversigt