Tantille

Tantille var en af kirkens yderste forposter. Der var missionsstation og kirke, men vist endnu ikke ret mange kristne. Her boede Olga Greening. Vejen derud var ikke blot lang, men den blev også krydset af en lille flod, som man kun kunne passere med bil i tørtiden, og så skulle man endda være yderst forsigtig, ikke mindst når bilen bare var en lille Renault 4. Man måtte nøje overveje, hvilke kampesten bilen skulle kravle hen over, så at ingen af hjulene forsvandt ned i dybe huller og man heller ikke fik vognens bund ødelagt.

/nigeria/billeder/numan: scan0050-mini.jpg

Vi var blevet invitieret til at fejre en jul hos Olga Greening i Tantille. Det, som jeg egentlig husker bedst fra det besøg, er, at Olga Greening havde bedt os om at købe et af de brød, man kunne få så mange steder ved vejsiden i Jos. De var bestemt ikke meget værd sundhedsmæssigt, heller ikke når de var helt gule i krummen, for det var ikke af æg, men farvestof. Vi havde glemt alt om det brød, så kokkepigen måtte i gang med at bage.


Den stamme, der beboede Tantille og omegn, var noget helt særligt, hvad sang angik. De havde lyriske sange, kærlighedssange. I de øvrige stammer var sang i grunden noget, der hørte sammen med strid. Hvis to familier var i fjendskab med hinanden, kunne folk fra den ene familie synge smædesange mod den anden. Den tradition var så indgroet, at den også fandt vej til kirken. Det var helt almindeligt, at der ved en gudstjeneste optrådte et kvindekor med musikinstrumenter (mest trommer). Det, de sang, gav efter sigende sjældent udtryk for kærlighed til Jesus; det var mest polemik, polemik mod synd og hedenskab.

Mens vi var der, så vi en dag en mand komme løbende gennem� byen bærende på hovedet en lang indpakket genstand. Det var, fik vi at vide, en død, der hastigt skulle begraves. Det hørte åbenbart med til den traditionelle tro der på stedet, at begravelse skulle foregå lige med det samme.

/nigeria/billeder/numan: scan0048-mini.jpg

På en spadseretur så vi disse to mænd komme hjem. Manden bærer stolt og tilsyneladende ubesværet en træstamme af betragtelig størrelse. Vi kan ikke se, om han på ryggen har hængende noget udbytte af den jagt, der må have udgjort en del af turen. Bemærk buen, der faktisk er lige så lang, som han er høj.

 

/nigeria/billeder/numan: scan0052-mini.jpg

Vi så også denne unge kvinde på vej hjem fra markarbejdet med hakken over skulderen. Hun har ikke andet på end et bælte om livet og så en dusk friske kviste til at skjule skødet. Denne påklædning var åbenbart ret almindelig i de mere afsides liggende landsbyer. Når kvinderne skulle til marked i de større landsbyer, måtte de have en sanne med, som de kunne tage på, inden de nåede byen. For der kunne være forbud imod at vise sig der i en så minimal påklædning.

 

 

Foroven nævnte jeg, at denne stamme var noget særligt, hvad sang angik. Det var den også med hensyn til "telekommunikation". På et tidspunkt var jeg ud at gå i byen med en ung mand. Så hørte vi en fløjte i det fjerne spille en slags melodi. Det var, sagde min ledsager, en mand ude på marken, der sendte en besked til sin søn. Han gengav noget af det, der blev fløjtet. Sønnen skulle vist komme ud i marken med noget, som faderen manglede. - Alle har hørt om 'jungletrommer' og talende trommer. Men talende fløjter det har i alt fald jeg kun hørt om i Tantille.


Jeg husker det ikke, men jeg må have startet TEE også i Tantille, for jeg har været derinde senere, bl.a. med den landrover, som vi efter en ferie kørte til Nigeria i. Det var en anderledes rar fornemmelse at krydse det flodleje, der spærrede vejen. Man kunne sætte vognen i slæbegear og køre ganske langsomt ned over kampestenene og igen ganske langsomt op. Det var ikke nødvendigt at sætte farten op midt nede i flodlejet for at have kræfter til at komme op igen.

Turene har også givet anledning til nogle billeder:

/nigeria/billeder/diverse: 38-mini.JPG

Jeg kunne ikke finde ud af, hvad der foregik her. Hasardspil? Den lokale bank?

 

/nigeria/billeder/diverse: 31_Edited-mini.JPG

Her på stedet skal det være godt med kaktus som beskyttelse mod onde ånder.

 

/nigeria/billeder/diverse: 33-mini.JPG

 

/nigeria/billeder/diverse: 67230032-mini.JPG

I skyggen mellem et par hytter morer drengene sig med trommer.

 

/nigeria/billeder/diverse: 30-mini.JPG

Sådan ser krukkerne ud i denne stamme. Dem så man mange af. Der har sikkert været øl i dem. Det at drikke sig fuld kan ligefrem være et led i den religiøse praksis.

 

/nigeria/billeder/diverse: 37-mini.JPG

Denne enorme krukke er til opbevaring af korn. Den yder en effektiv beskyttelse med alskens skadedyr, og også mod tyve. Hvis en tyv vover at klatre ned i sådan en krukke, skal man nok få ham fanget på fersk gerning. Man skal nok have været kristen i mere end een generation, før man er holdt op med at synes, at det eneste rigtige er at dræbe sådan en tyv.

 


Sti: Troldmanden, der blev præst ⇐ Tantille ⇒ En mirakelhistorie

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/numan/tantille.php [line] => 117 )