Omskærelse

En af mine kontakter var en begavet kateket i byen Mubi. Vi kom en gang til at drøfte omskærelse. Jeg fortalte, at vi europæere normalt ikke var omskårne. Hans eneste kommentar var et 'Haba'. - Det er en mishagsytring.

Tilbage i Danmark fik jeg besøg af en af de afrikanske præster. Han fortalte en aften om den traditionelle skolegang for drenge i hans stamme. Han var først blevet kristen som voksen, så han havde selv gået i den skole. Den skulle gøre drengene egnede til at klare sig i den verden, der ventede dem forude, og det var en hård verden. Man skulle kunne slås; man skulle kunne skaffe mad - med våben eller uden våben; det kunne være nødvendigt at liste sig ind på et dyr og gribe det med sine bare hænder. Sult skulle man kunne tåle, og smerte og tørst. Kulde måtte ikke tage pippet fra en. Det hørte med i undervisningen, at drengene skulle sove uden dække nogle nætter i tørtiden, hvor temperaturen kunne nå ned til frysepunktet. De gamle i stammen kunne godt blive grebet af sadisme og liste ud og hælde koldt vand over drengene, for at de rigtig kunne lære det! - Selvfølgelig var der drenge, der døde. Men det liv, der ventede dem, var ubønhørligt, og så måtte undervisningen også være det.

Hvert års skolegang sluttede med en eksamen: Hver dreng fil placeret på underarmen en tot bomuld, der var dyppet i olie. Den blev antændt, og drengenes opgave var så at stå der og lade som ingenting, til den var brændt ud. Min hjemmelsmand havde stadig sine fire eksamensbeviser som ar på armen. Men han måtte indrømme, at han nok nærmest var dumpet et år. Det ene ar var ikke helt skarpt i kanten; han havde skubbet den brændende bomuldstot af i utide.

'Det er kniven, det er kniven', råbte de gamle, mens drengene udstod deres ildprøve. Og kniven, der ventede dem, var omskærelseskniven. Dette havde ikke noget at gøre med hverken islam eller jødedom; det var stammens egen tradition. Omskærelse skulle til, inden de unge mennesker kunne træde ind i de voksnes rækker. Og den skete i fuld offentlighed. Her gjaldt det for de unge mænd om at lade, som om de var fuldstændig uberørte. Fint var det, om man f.eks. kunne svanse væk fra operationen med en bemærkning som 'Nå, var det det hele?'. Den unge mand derimod, der gav sig til at jamre, så en ynkelig fremtid i møde, hvis der da ellers var nogen fremtid. Han var som en udstødt, ikke mand for at forsørge en familie; men det kunne også ske, at en fader valgte at dræbe sådan en søn lige på stedet. Han var unyttig og havde vanæret familien.

Sådan fortalte min gæst. Og jeg sluttede da, at nu måtte han vel være imod omskærelse. Men nej. Det behøvede blot ikke være så pinefuldt; man kunne jo bedøve; men omskærelse gik han da ind for.


Sti: En mirakelhistorie ⇐ Omskærelse

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/numan/omsk.php [line] => 141 )