Yankari

Vi nåede et par gange at komme en tur til Yankari. Det var et vildtreservat og feriested et godt stykke ude i bushen øst for Jos. Det, der gjorde stedet tiltrækkende, var en underjordisk flod, der på det sted kom op til overfladen. Vandet var fuldstændig rent, og det var moderat varmt, så man kunne ligge og dase i det. I Nigeria var det ellers ikke muligt at bade, ikke engang soppe, i floderne. Man kunne være ret sikker på at få bilharzia af det. Det er en sygdom, der kommer af nogle ganske små snegle, der borer sig ind igennem huden. Det var vist den sygdom, der var en af årsagerne til at ægypterne tabte en krig mod Israel. Mange af dem havde bilharzia og kunne derfor ikke udholde strabadserne.

Når man ankom til Yankari, skulle bilen desinficeres med rigeligt insektdræbende middel, inden man kørte ind i selve området. Det skyldtes, at tsetsefluen trivedes heromkring. Bid af den flue kan medføre den dødelige sovesyge, og det er ikke kun mennesker, der bliver ramt. Der er meget kvæg, der dør, hvis de kommer for nær området. Vi skulle senere komme til at stifte alt for nær kontakt med disse væsener.

Man kunne bade, men man kunne også komme på safari (fotosafari). Sådan en var vi med på på vores første tur til feriestedet. Vi kom med på ladet af en stor lastbil, der var indrettet til os turister. Mon ikke vi havde en væbnet vagt med på ladet. Der kunne jo opstå en eller anden farlig situation; der var mulighed for at møde både løver og elefanter. Faktisk var en del elefanter blevet lokket hertil fra andre egne af Nordnigeria, hvor de var til for stor skade for landbruget. Man havde plantet eller sået en bestemt vækst, som elefanterne vidstes at elske. De var blevet plantet/sået i baner, der førte ind til vildtreservatet, og så havde elefanterne fulgt det lækre spor til bestemmelsstedet.

 

/nigeria/billeder/Jos: y03.jpgElefanter fik vi ikke at se, men vist et par søvnige løver og - på lang afstand - den farlige vandbøffel samt en del mere fredelige dyr. Hjemkommet til feriestedet skulle bilen desinficeres. Det skulle vi selv forresten ikke.

Senere kom vi til Yankari sammen med vore venner Stig og Anne med børn. Denne gang kunne vi køre i vor egen landrover, og med den måtte vi tage på safari alene. Der blev egentlig ikke taget højde for, at man kunne blive angrebet af en elefant. Eneste forsigtighedsregel var vist i grunden, at man kunne holde vinduerne lukkede. Med den varme, vi kørte i, stod de selvfølgelig åbne. Pludselig var tsetsefluerne der. De flyver fuldstændig lydløst, og man mærker ikke, at de lander på en. Vi fik i en fart vinduerne lukket. Så var enhver i gang med at klaske og smække. Jeg, der jo havde hænderne på rattet, kunne ikke gøre så meget ved det. Det gjorde så Annalise. Hun forsvarede mig så grundigt, at jeg ikke fik et eneste stik. Til gengæld blev hun selv stukket adskillige steder på ryg og arme. Det udviklede sig til nogle mærkelige bløde hævelser, der bekymrede os i nogen tid derefter. Men åbenbart har disse tsetsefluer ikke været inficeret med sovesygen.

 

/nigeria/billeder/Jos: y09.jpgHovedfornøjelsen i Yankari var ellers badningen. Her var der en underjordisk flod, der kom frem til overfladen. Vandet var tilpas lunt - og fuldstændig rent, uden bilharzia og alle de andre skadelige ting, der skulle gøre os så påpasselige med vand. Hvis man fulgte strømmen ind i junglen, kunne man selvfølgelig ikke vide, hvad man mødte; men lige den del af floden, der var indrettet til badning, skulle være sikker nok. Og så skete det alligevel en dag, at badning blev aflyst, fordi der var kommet en alligator ind i vores badeområde. Det var bare en unge, og da den var fjernet, kunne man bade som før. Stien ned til floden var tydeligt mærket med skiltet VIP, Very Important Persons. Men det var jo faktisk os, Yankaris gæster.

Det var forresten en særlig nydelse at sidde i det lune vand og spise mangoer. Når man havde spist en mango, var næste punkt på dagsordenen uvægerligt at komme hen at vaske både ansigt og hænder. For spøg sagde man, at det rette sted at spise mango var i et badekar. Her var badekarret,, og jeg tror endda, at vi vovede at spise dem med skræl på,når vi havde gnedet dem godt af i dette rene flodvand. Ellers var det ubetinget nødvendigt at skrælle dem.

 

/nigeria/billeder/Jos: y01.jpgHer i Yankari stiftede vi bekendtskab med bavianerne. Det er store, stærke aber med en rød, næsten obskønt udseende bagdel. Hjørnetænderne er lange og spidse. De kunne nok snærre ad os, når vi kom tæt på. Der var vistnok altid snærren, når vi skulle ned at bade. Et af børnene opdagede faktisk en ung bavian inde i vores gæstehyttes køkken en morgen, før vi andre var stået op. Heldigvis gik den ikke til angreb, men smuttede væk i en vældig fart.

 


Sti: Jos: Tallerkennegre ⇐ Yankari ⇒ Isawa - Jesusfolket

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/jos/yankari.php [line] => 107 )