Den traditionelle skole

Da vi var vendt hjem fra Nigeria, havde vi en kort overgang årets nigerianske gæst boende. Dels skulle han have et sted at bo, hvor han nu end var i landet, og dels kunne jeg så oversætte for ham, når han talte i kirker og ved møder der på egnen.

Det var en præst ved navn Elisha. I Nigeria havde jeg aldrig lagt mærke til ham, og det tog jeg i grunden som et positivt tegn. For selv om vi missionærer ikke mere havde nogen magtstilling, så kunne der vel være dem, der kunne se en fordel i at være tæt på os.

Elisha var en af dem, der var blevet kristen som voksen, og det betød, at han havde gennemlevet sin barndom i den traditionelle kultur. Det fortalte han om en aften. Han kunne ikke engelsk, og mit eget Hausa var blevet nogenlunde habilt, når det gjaldt de mere "åndelige" materier (Bibelen og den slags), men det var håbløst, hvis der skulle tales om køkken og sygdom og andre mere legemlige emner. Så jeg forstod jo ikke alt.

Ved overgangen til voksenalderen havde han gennemgået fire vintres skolegang. Hver klasse blev afsluttet med en eksamen, og på sin ene underarm bar han eksamensbeviserne. Det var fire ar fra de afsluttende prøver. Prøven gik nemlig ud på, at den store dreng skulle vise, at han kunne udholde smerte. Man dyppede en lille tot bomuld i olie, satte den på underarmen og stak ild til. Så skulle drengen bare stå og vente, til ilden var brændt ud. Og imens stod de voksne og gentog: "Det er kniven, det er kniven". Det var en forberedelse til mødet med den kniv, der til slut skulle omskære drengene ved deres indgang i de voksnes verden.

Jeg kan nok ikke helt skelne mellem det, som Elisha fortalte, og det, som jeg ellers har læst. De skulle lære at nedlægge et bytte med de våben, de havde til rådighed. Men de skulle også lære at liste sig ind på et bytte og fange det uden brug af våben. Og de skulle kende planternes værd som føde. Formentlig var de i de første skoleår ledsaget af voksne; men det endte i alt fald med, at de blev sendt ud i bushen på egen hånd. Dette var i egentligste forstand overlevelseskurser. - Ikke alle overlevede.

De skulle også lære at udholde tørst, - og kulde. I tørtiden (vinterhalvåret) kan det være koldt om natten. Undertiden kan der være frostgrader. Drengene skulle lære at blive i stand til at sove også under de omstændigheder. Og tilmed kunne der så ske det, at de gamle mænd kom og smed iskoldt vand på dem. Så skulle de da bare sove videre! - På det punkt syntes Elisha nu nok, at man var gået for vidt.

Elisha pegede på sine "eksamensbeviser". Den ene prøve havde han ikke klaret så godt. Arret var lidt uskarpt i kanten. Det år havde han ikke kunne klare mosten. Han havde skubbet den brændende bomuldstot væk, og det havde så afstedkommet det ar, der for altid afslørede, at han nok nærmest var dumpet det år.

Sidste skridt inden drengenes indtræden i voksenverden med tilhørende ret til at tage sig en kone og stifte familie var selve omskærelsen. Det var en stor festdag. Drengene stillede sig på skift ved et træ, hvor de kunne holde fast i en gren oven over hovedet, mens de gamle foretog omskærelsen. Man måtte ikke lade sig mærke med smerte, og det var velset, hvis man bagefter kunne henkaste en bemærkning som "nå, ikke andet!" eller "er det allerede overstået!" . - Det var en skændsel, hvis man viste angst eller smerte, endsige helt unddrog sig operationen. Så kunne en ordentlig far se det som sin pligt at gå hen og dræbe sin søn på stedet.

Elisha var ikke udelt glad for denne traditionelle opøvelse til voksenverden. Selve omskærelsen var han i grunden glad for, men han syntes, det ville være en fordel, hvis den kunne ske under bedøvelse. Men generelt skabte denne tradition en stemning af hårdhed og ubarmhjertighed mellem mennesker.

Hårdhed var en del af mandsidealet. Andre missionærer kunne fortælle om, at de havde set, hvordan især fulanerdrenge kunne konkurrere i denne disciplin. De kunne skiftes til at slå hinanden så hårdt som muligt med deres stav. Den, som blev ramt, skulle kvittere med et smil.

Det kan på os virke perverst. Men der er ikke tvivl om, at det er erfaringen af livets egen hårdhed, der har nødvendiggjort en sådan opdragelse. Den, som skulle tage ansvar for kone og børn, skulle være i stand til at klare sig.

Jeg oplevede engang selv et eksempel på denne hårdhed. - Jeg var på vej ind til Jemeta, hvor jeg skulle over broen videre på min tur. Sigtbarheden var meget stærkt nedsat på grund af harmatanen, dette gule ørkenstøv fra Sahara, der kunne fylde luften så tæt, at solen blev blå. Der lå en død ko ved vejsiden, og straks derefter kunne jeg se to biler, der var havareret i et sammenstød. En ældre mand vinkede mig værdigt til standsning. De ville gerne have mig til at køre nogle sårede ind til hospitalet i Jemeta. - Selvfølgelig. Første mand blev hjulpet op på ladet af min pickup. Skinnebenet var brækket. Det sad i en stump vinkel på 135 grader.

Jeg bestemte straks, at der skulle være en mere på ladet til at passe på en så hårdt såret mand. Så hjalp de næste mand op. Men han var så fortumlet, at han var ved at sætte sig lige i det brækkede ben. Han kom så ind i førerhuset sammen med en anden. De havde begge nogle rifter på hoved og hals, men så ellers ikke ud til at være kommet til skade. De var dog noget fåmælte. Ingen af dem klagede mig; men de havde ikke rigtig lyst til konversation. - Først senere fik jeg at vide, at det var dem, der ved sammenstødet var røget ud gennem forruden. Og de havde vist begge brækket halsen. Den ene døde på hospitalet.

Manden på ladet klagede heller ikke. Han udstødte en kort kommando, da den anden var ved at sætte sig i hans brækkede ben. Og senere på turen bestemte han, at vi skulle opsøge en klog mand, der var god til benbrud. Dér fandt vi hen ved hjælp af dem, der havde brækket halsen. Det sidste stykke vej måtte jeg køre tværs over en mark, der lå brak i tørtiden. Det var en af de sædvanlige, hvor jorden var kastet op i volde. Og voldene gik på tværs af kørselsretningen. Så kom der igen en kort kommando omme fra ladet. Jeg måtte gerne køre ordentligt!

Den kloge mand kunne nu ikke tage sig af sagen. Ved bilsammenstød kunne politiet jo komme ind i billedet, og så var han nødt til at holde sig ude af samme billede. Så vi måtte videre mod Jemeta. - Måske var hospitalet kommet i vanry, fordi der havde været en irsk læge, der var hurtig til at klare et benbrud ved simpelthen at amputere benet.

Det var nok manden på ladet, der sørgede for, at de to på forsædet først blev hentet ind. I ventetiden roste han mig meget, fordi jeg havde taget mig af ham og de andre. Det ville Allah lønne mig for. - Nu var der sveddråber på panden. Han var en mand med magt over sig selv, som god tradition og opdragelse krævede. Men sveddråberne havde han trods alt ikke lært at dressere.

Et andet - og helt udramatisk - eksempel på afrikanernes selvbeherskelse: Når vi var til kirkerådsmøde i Numan, foregik forhandlingerne i ungdomscentrets store sal. Aircondition var ikke noget, man kendte til på disse kanter; døre og vinduer var åbne, så der kunne komme luft gennem lokalet, og der var altid fluer nok. Jeg har tit grebet mig selv i at sidde og tjatte efter fluerne, mens mine afrikanske kolleger bare ignorerede dem. - Vores nabo på compounden hjemme i Jos var en dygtig fotograf. På et af hans portrætter af en stolt afrikaner ville den opmærksomme betragter måske få øje på, at der tilfældigvis sad en flue på det ene øjenlåg.

---

Et par ord mere om omskærelse:

Der var forskel på stammernes syn på omskærelse. Nogle stammer havde praktiseret den, inden Islam ankom. Andre brugte den ikke og var derfor mere utilgængelige for Islam, der jo fordrer omskærelse. Fra kirkens side var der åbenbart ikke noget forbud imod omskærelse. På det punkt kunne man følge egne skikke. Elisha, som jeg har omtalt ovenfor, havde et positivt syn derpå. Og jeg husker, at jeg engang kom til at fortælle en mand fra en anden stamme, at vi europæere normalt ikke er omskårne. 'Haba!', var hans reaktion. Det er en mishagsytring. Og han var ellers en solid kristen kateket.



Note: Løvejagt
Sti: Jos ⇐ Den traditionelle skole ⇒ Fulanerne

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/jos/skole.php [line] => 250 )