Politik

Inden vi tog til til Nigeria, skulle vi først nogle måneder til Selly Oak College, der ligger i en ret celeber forstad til Birmingham. Her deles de fælles faciliteter af forskellige kirkesamfund, der har hver sit kollegium. Vi fik ophold på det methodistiske. Rart nok, for her kunne man godt acceptere, at danskere røg. Vi kunne endda gøre det i den fælles dagligstue. Vi fik heller ikke ubehageligheder, når vi danskere samledes om aftenen på et af værelserne og delte en flaske vin og spillede piratbridge. Men der var måske nogle, der hviskede lidt om det. Det var også det hele.

Det var i efteråret 1973. Kirkernes Verdensråd var på det tidspunkt i overraskende høj grad politiseret, og det fik vi rigeligt at mærke gennem en af institutionens vigtigste lærere, der havde haft en stilling i organisationen. Vores "uddannelse" bestod bl.a. i at komme ud at se på slumkvarterer i Birmingham, så vi kunne blive mere socialt bevidste. Og det var lige ved, at vi som missionærer burde støtte frihedsbevægelser, hvis vi nu skulle til et land med et udemokratisk regime. - Jeg, som ellers var SF-er og nok syntes, at kristendom og politik havde en del med hinanden at skaffe, måtte i den sammenhæng komme til at fremstå som en uhelbredelig højrereaktionær. - Men vi fulgte nu heller ikke alle forelæsninger. Vi havde nok at gøre. Annalise skulle i høj grad tage sig af børnene, og jeg skulle forsøge at finde ud af, hvordan jeg skulle gribe mit nye arbejde i Nigeria an. Her fik jeg bl.a. det råd at konsultere en sydafrikansk præst, der snart kom til byen i et eller andet ærinde. Desmond Tutu hed han. Jeg fik også hans adresse, så jeg kunne bede om et møde. Han svarede også meget venligt. Men hans kalender var allerede fyldt.

Nu bagefter ville det have været morsomt at kunne sige, at jeg havde været på tomandshånd med den senere kirkeleder. Men praktisk betydning for mit arbejde ville det nok ikke have haft. Fordi man er afrikaner er det ikke sikkert, at man har noget relevant at sige om nogle små "tilbagestående stammer" i det nordøstligste Nigeria. Lige så lidt som det, at vi danskere er europæere, umiddelbart kvalificerer os til at lære andre noget om forholdene i Rumæniens landdistrikter.

Om de politiske forhold i Nigeria vidste vi ikke meget. Kun at det var svært at få visum, og at man ikke kunne få arbejdstilladelse til et job, som kunne varetages af Nigerianere. Om landets regering vidste vi nok, at den var styret af general Gowon; men om han var demokrat eller diktator, gik ingen op i. Han var ven af England, og det var også den gang nok til, at man ikke lagde for megen vægt på graden af demokrati. Man generer jo ikke sine venner!

Da vi endelig kom til Nigeria, fik vi snart at vide, at landets aktive politiske kandidater sad i fængsel. Det gjaldt bl.a. en af den lutherske kirkes egne præster. Han blev med så mange andre sat fri efter et senere militærkup. Vi nåede aldrig at se ham. Han havde vist haft det ret godt under sit fangenskab, og noget af det første, han gjorde efter hjemkomsten, var at gå over til islam, så at han kunne holde fire koner i stedet for blot een. Der har sikkert fulgt andre fordele med. For velhavende muslimer kunne være ret så ivrige efter at lokke kristne med givtige tilbud, sagde man.

Ordet for politik er på hausa 'siyasa'. Det betyder også 'intriger', og det siger måske noget om, at demokrati ikke står i alt for høj kurs?

På et tidspunkt, var landets Head of State, general Gowon, med frue på besøg i et andet land. Det gav anledning til et særdeles fredeligt statskup. Så fredeligt, at man ligefrem ymtede om, at der måske var en aftale med general Gowon om at foretage det, når han alligevel var ude af landet.

Vi havde såmænd ikke haft noget imod general Gowon. Han var muligvis nærmest lidt populær. Kort før sin afgang kunne han fejre en søns fire års fødselsdag. Drengen fik bl.a. en Mercedes i en eller anden luxusudformning. Det kunne måske vække mistanke om, at den generelle korruption nåede helt op i de øverste lag. Men lige præcis det problem optog os nok ikke så meget. Det var nok mere den korruption, der kunne gå ud over os selv, vi var opmærksomme på.

Det kunne f.eks. være svært at få en flybillet. De kyndige iblandt os vidste dog, at hvis man ude i lufthavnen så efter den plakat, der opfordrede til at bekæmpe korruption, så ville man finde et par uniformerede folk, der mod passende betaling kunne skaffe billetter.

Efter statskuppet fik jeg lejlighed til at spørge en af de præster, som jeg besøgte i mit arbejde, hvilken virkning det havde haft for folk i landsbyerne. Positiv, var svaret. Før havde en almindelig bonde kun råd til at have een dragt; nu kunne han have to. Grunden skulle være, at en del af korruptionen var blevet standset, og det betød, at prisen på kunstgødning ikke blev skruet så højt op som før.

I Jos mærkede vi også en forandring. Den unge mand, der nu blev guvernør, var muslim, og han tog ved lære af den gode kalif i 1001 Nat; han ville kende sandheden om livet i Jos, så han forklædte sig som en fattig mand og tog ud i byen; han kom bl.a. til statens sygehus og lod, som om han var syg og måtte have behandling. Han fik ingen, fattig som han så ud til at være. Næste dag fik sygehuset ny direktør.

Desværre skete der et statskup mere. En fordrukken kristen major, der mente, at han gik englændernes ærinde, fik myrdet statsoverhovedet. Han blev fanget og henrettet sammen med sine medsammensvorne, og vi fik nu en kristen general til statsoverhoved. For de fleste af os gjorde det nok ingen forskel.

Ved begge statskup blev der over radio og fjernsyn dekreteret udgangforbud. Første gang gjaldt det "from dusk to dawn" (fra mørkning til daggry). Det næste skulle ifølge dekretet gælde "from dawn to dusk". Vi regnede nok med, at det bare var sjusk; men for en sikkerheds skyld holdt vi børnene hjemme fra skole den dag.

Et par år senere gik der igen rygter om et forestående kup. I det olieproducerende land Nigeria var der blevet mangel på brændstof! Nogle mente, at forklaringen kunne være, at visse afdelinger af militæret hamstrede brændstoffet for at være klar til et opgør. Det kom nu ikke.


Sti: Fulanerne ⇐ Politik ⇒ Benzin

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/jos/politik.php [line] => 98 )