Kirkegang

Vi havde tre steder at gå i kirke. Vi kunne gå i vores egen lutherske kirke. Det gjorde vi ret ofte, selv om vi ikke forstod prædikenen, der jo var på hausa. Kirken havde et kvindekor, der sang til trommer. Der var en vis modstand imod at bruge trommer i gudstjenstlig sammenhæng på grund af deres forbindelse til den gamle religion; men de små trommer, der blev benyttet her, har sikkert ikke været regnet til den kategori.

Vores kirke var med i den sammenslutning, der hed ECWA. Den omfattede de kirker, der blevet skabt af de missionsselskaber, der var led i Sudan United Mission, for Danmarks vedkommende altså Sudanmissionen.

Den engelske SUM-mission havde naturligvis også en ECWA-kirke. Den besøgte vi aldrig. Det gjorde derimod delstatens guvernør (inden det første statskup). Englænderne kunne nok føle sig lidt sært tilpas, når han stillede med sine to koner. Det har nok været for svært at nævne problemet for ham.

Englændere med eller uden tilknytning til missionen havde helt deres egen Church of England kirke. Den besøgte vi somme tider.

Men endelig var der også Hillcrest, hvor der blev holdt gudstjeneste hver søndag. Det var nok det sted, der passede os bedst. Der var en mængde forskellige prædikanter. Bl.a. kom jeg selv til at prædike der en enkelt gang. Salmerne havde selvfølgelig et solidt islæt af det amerikanske. Vi skulle lade være med at trække på smilebåndet, når vi stemte i på den melodi, som vi hjemmefra kender fra "Og general Napoleon og hans titusind mand". - På mig gjorde det et vist indtryk, da en prædikant sluttede sin lange bøn før prædikenen med ordene. "And now, Holy Spirit, over to You!".


Sti: Jos: Isawa - Jesusfolket ⇐ Kirkegang

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/jos/kirkegang.php [line] => 89 )